TB 6 - 2023

Det er nemt at finde de ting, vi har brug for. Det gør det meget overskueligt, at kasserne er gennemsigtige. Vi har fået mere plads, fordi det er muligt at udnytte dybden af skabene.

Anni, klinikassistent, Smil med Østergaard, Skive

Smil med Østergaard er glade for at have fået Favoritkøb I starten af 2023 fik Smil med Østergaards fem klinikker installeret Favoritkøb. Det har givet større overblik, mere plads og bedre udnyttelse af skabe og skuffer.

Skal din klinik også arbejde smartere? Favoritkøb er til alle tandklinikker, der gerne vil effektivisere indkøbsprocessen og lagerstyringen.

Ring og hør mere på 87 68 16 11 (tast 1)

“Favoritkøb har lettet vores dagligdag”

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn

Lektor, dr.odont.

Ansvarshavende og

faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

FAGREDAKTION

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk

Anne Burlund Redaktionssekretær og journalist, abu@tdl.dk

Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk

Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.491

Medlem af Danske Medier

ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Rasmus Meisler

VIDENSKAB § 166-tilskud ved Sjögrens syndrom og efter kræftbehandling

NYHED 6 ud af 10 tandlæger føler sig udbrændte

Mange tandlæger føler sig så udbrændte og mangler arbejdsglæde, at de overvejer at forlade faget helt, viser Tandlægebladets undersøgelse.

FAGSTAFETTEN

Merete Aaboe svarer på spørgsmålet: ”Hvad driver og motiverer dig, når du holder dine fremragende foredrag?”

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 495

HEDE B

§ 166-tilskud ved Sjögrens syndrom og efter kræftbehandling / 496

SLOTH RA, LÜSCHER M, STARCH-JENSEN T, DANSTRUP CS

Tonsillae palatinae / 504

KESMEZ Ö, HAAHR JDM, STARCH-JENSEN T

Intravaskulær papillær endotel hyperplasi – en sjælden

forekommende vaskulær tumor / 514

BASTIAN HL

Præmaligne læsioner. Freud og hans cancer / 520

FAST STOF

Leder / 480

Update / 483

Guide / 528

Kom til orde / 546

Medlemsservice / 550

Et døgn med / 568

GUIDE

Bliv klogere på de forskellige reaktioner og differentialdiagnoser.

”Jeg vil gerne levere et ordentligt stykke arbejde”

Få overblik over bivirkningsreaktioner på dentalmaterialer

Hele 60 % af vores kollegaer fortæller, at de inden for det seneste halve år har følt sig udbrændte eller har manglet arbejdsglæde. Samtidig har lidt under halvdelen overvejet helt eller delvist at stoppe som aktiv tandlæge.

Det viser en helt frisk undersøgelse, som Tandlægebladet har lavet, og som bliver omtalt i dette nummer.

Undersøgelsen har givet genlyd i Tandlægeforeningen. Lige fra hovedbestyrelsen til offentligt ansatte tandlæger over til ejere og ansatte i privat praksis.

Vi synes, at tallene er særdeles bekymrende, og de taler deres tydelige sprog – alt for mange kollegaer mistrives på arbejde.

Det skal vi have gjort noget ved. Derfor går vi nu i gang med at undersøge, hvordan vi som forening kan bidrage med at øge trivslen og sikre vores medlemmer et langt og godt arbejdsliv. Det er jo netop vores opgave som foreningen for alle tandlæger.

Noget har vi allerede godt fat i. Undersøgelsen viser fx, at det især er krav fra myndigheder, klagesager og bureaukrati, som presser os i hverdagen.

Derfor har vi også afbureaukratisering som en af vores mærkesager, og det er kun seks måneder siden, at vi sammen med Lægeforeningen sendte et brev til sundhedsministeren, hvor vi

påpegede, at vores retssikkerhed i tilsynet er uhørt dårlig, og at der er et presserende behov for, at vores tilsynssager behandles objektivt, retfærdigt og gennemsigtigt.

En opfordring, som nu har båret frugt, fordi der lige er afsat penge til, at Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn skal forbedres med fokus på bl.a. åbenhed og læring. Det er

Det er oplagt, at lederne går forrest. I Tandlægeforeningen udbyder vi allerede lederkurser, og vi tror, det er essentielt, at vi som tandlæger tager ledelse alvorligt og efteruddanner os. Men ansvaret er ikke kun ledelsens. Som medarbejdere har vi alle også et ansvar for at bidrage til et godt arbejdsmiljø og til, at klinikken er et trygt sted at være.

Og så er det klart, at vi som faglig organisation skal stå klar, når hverdagen presser på. Her har vi allerede en række tilbud som stress-, psykolog- og erhvervsrådgivning, og vi vil nu skrue op for informationen om de tilbud.

Men vi kan ikke hjælpe, hvis I ikke rækker ud. Så det vigtigste, du kan gøre, hvis du mistrives, er at række ud. Så vil vi som forening gøre alt for at hjælpe dig. For som medlem af Tandlægeforeningen er du aldrig alene. ♦

SUSANNE KLEIST

en utrolig god nyhed for landets tandlæger.

Men det her handler jo også om et godt arbejdsmiljø. Vi ved, at det er en af de vigtigste faktorer for rekruttering og fastholdelse. Det er derfor indiskutabelt, at arbejdsmiljøet skal forbedres på alle niveauer, og som forening skal vi sikre, at vi har de rette tilbud på hylderne.

Formand for Tandlægeforeningen

STINE BREMS MØRCHOLDT

Formand for Offentligt Ansatte Tandlægers Udvalg

SØREN BACH-PETERSEN

Formand for Klinikejerudvalget

RUNE HYLDGAARD

Formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg

Det er essentielt, at vi som tandlæger tager ledelse alvorligt

Man er aldrig alene, når man er medlem af TF

Sundhedsfaglige tilsyn skal forbedres

NY ØKONOMIAFTALE MELLEM REGIONERNE OG STATEN

lægger op til, at Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn skal forbedres. Positivt og tiltrængt, mener Tandlægeforeningen, der længe har presset på for mere tillid og gennemsigtighed i tilsynet.

Bedre kommunikation, inddragelse, transparens og læring. Det er nøgleord, når Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn skal forbedres, som ny økonomiaftale mellem

Danske Regioner og regeringen lægger op til. I aftalen etablerer parterne et flerårigt samarbejdsprogram, der skal nedbringe regionernes udgifter til administration med et milliardbeløb frem mod 2030. Blandt tiltagene er at undersøge potentialet for en forenkling og bedre koordinering på tværs af tilsynsindsatser, og om dele af kontrolopgaverne kan gøres mere risikobaseret.

Den nye aftale vækker glæde i Tandlægeforeningen.

– Det er meget positivt, at tilsynet nu bliver forbedret. Vi har længe arbejdet for at øge trygheden og retssikkerheden for de tandlæger, der er underlagt til­

syn, og er glade for, at der nu bliver lyttet, understreger foreningens formand, Susanne Kleist.

manglen på dialog­ og ankemuligheder i høj grad bidrager til tandlægers oplevelse af utryghed og ikke giver hverken læring eller bidrager til patientsikkerheden.

I januar kom Tandlægeforeningen og Lægeforeningen med et fælles opråb til sundhedsminister Sophie Løhde (V), efter at en evaluering af tilsynet sidste år viste, at sundhedspersonalet oplevede at blive mistænkeliggjort, og at det spændte ben for tillid, åbenhed og læring.

Susanne Kleist påpeger, at Tandlægeforeningen gerne vil bidrage til arbejdet med at styrke tilsynene:

SUSANNE KLEIST Formand, Tandlægeforeningen

TF har presset på for at ændre tilsyn Tandlægeforeningen har længe presset på for at få ændret en række utilfredsstillende forhold i de nuværende regler. Susanne Kleist har bl.a. kritiseret, at

– Det er et område, der ligger os meget på sinde. Vi vil gerne være med til at sikre, at tandlæger og sundhedspersoner i øvrigt føler sig trygge og har tillid til, at deres tilsynssag bliver behandlet objektivt, retfærdigt og gennemsigtigt. ♦

Vi er glade for, at der nu bliver lyttet

Klinikejere kæmper med at ansætte personale

Det er en udfordring at rekruttere personale i tandlægebranchen. Værst står det til i Region Nordjylland, hvor 63 % oplever, at rekrutteringsprocessen har været forgæves. Det viser Tandlægeforeningens halvårsundersøgelse fra sidste halvår af 2022. I under­

Forgæves rekrutteringsrate opdelt på region

Region Hovedstaden 37% Region Midtjylland 57% Region Nordjylland 63%

Region Sjælland 36% Region Syddanmark 47%

Kilde: Tandlægeforeningens halvårsundersøgelse, 2. halvår 2022

Flere syge skal have tilskud til tandbehandling

SUNDHEDSMINISTER SOPHIE

LØHDE (V) meddelte i slutningen af maj, at sundhedslovens paragraf 166 skal udvides, så flere patienter kan få økonomisk støtte til tandbehandling. Det er især cancerpatienter, der oplever betydelige tandproblemer som følge af strålebehandling. Læs også side 568.

søgelsen har klinikejere svaret på, om det er lykkedes at besætte stillingen med en medarbejder, der har alle de ønskede kvalifikationer. I Region Sjælland er det kun 36 %, der har oplevet, at det ikke har været muligt at anskaffe det kvalificerede personale.

10 %

Mindre end 10 % af forbrugerne skiftede tandlæge fra 2018-2020. Den hyppigste årsag til at skifte tandlæge er flytning.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

BIRGITTE SKADBORG

Klinikejer, Brædstrup

Implantat Center

HUSK AT GÅ PÅ KURSER OG VIDEREUDDANNE

DIG HELE DIT ARBEJDSLIV. Jeg har været

tandlæge i snart 30 år, og jeg har brugt mange timer på kursus hvert år, fordi jeg hele tiden ønsker at holde min viden ajour. Du bliver aldrig så dygtig, at du ikke kan lære nyt af gode kolleger og foredragsholdere, så vær ydmyg i forhold til andres viden, og sug til dig, alt hvad du kan. Specielt vil jeg gerne anbefale ITI Study Clubs, hvis man er interesseret i implantater. Det er et super godt forum for vidensdeling og læring, og der tilbydes mange gode kurser.

TILBAGEBLIK 2008

Tandskadelig dille har ramt USA

EN NY FORM FOR TANDSMYKKE ER BLEVET SENESTE HIT BLANDT AMERIKANSKE UNGE I HIPHOPMILJØET. Det kan bedst beskrives som en slags gitter af guld, platin eller andet metal, ofte med indlagte smykkesten. Gitrene fremstilles efter aftryk, så de kan sættes fast hen over de tænder, man ønsker at smykke.

Problemet med gitrene er, at de giver så stor cariesrisiko, at American Academy of Pediatric Dentistry i sit nyeste nummer har valgt at bringe en advarende artikel.

Artiklen beskriver et tilfælde af følgerne af de store tandsmykker: voldsomme cariesudbrud hos en ellers cariesfri teenager. I artiklen advares tandlæger, og især børnetandlæger, om den stigende popularitet af ”tandgitrene”, som altså i høj grad kompromitterer tandhygiejnen.

Om dillen har ramt Danmark, vides ikke, men nu er I advaret!

Tandskadelig dille har ramt USA. Tandlægebladet 2008;112:58.

Har du set det nye

Dentaljob.dk?

DENTALJOB HAR FÅET ET NYT DESIGN, så det nu er blevet nemmere for dig at søge job eller finde din nye medarbejder. Sitet er nemlig blevet mere brugervenligt, og du kan derfor hurtigt få et overblik over de forskellige jobs og ansøgere. På Dentaljob kan du også finde gode råd, fx om hvordan du skriver din ansøgning, eller hvilke forhold du skal være opmærksom på, når du bliver ansat. Se mere på Dentaljob.dk.

Vi er i gang med

opfostre en nikotinafhængig generation

SOFIE BERGMANN RASMUSSEN

Videnskabelig assistent på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Til dr.dk på baggrund af en ny undersøgelse, der viser, at kommunerne har ringe eller ingen erfaringen med nikotinstoptilbud til unge, da de nuværende rygestoptilbud er udviklet til voksne og derfor ifølge rapporten ikke egner sig særlig godt til den helt unge gruppe af 15-29-årige.

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

80 %

Så mange af landets kommuner har ringe, meget ringe eller ingen erfaring med nikotinstoptilbud til unge.

Kilde: Center for Klinisk Forskning og Forebyggelses nationale undersøgelse

Fluorbehandling og graviditet

PATIENTTILFÆLDE:

Gravid kvinde er ved tandlæge, og der anvendes Duraphat, som er et fluoridpræparat. Behandling med brug af præparatet kan potentielt skade det ufødte barn. Tandlægen spørger ikke kvinden, om hun er gravid eller ammer. Efter besøget kommer kvinden i tanke om, at samme tandlæge under sidste graviditet bevidst valgte ikke at behandle med samme eller lignende præparat netop på grund af graviditeten.

LÆRING:

Vær ekstra opmærksom på præparater, som ikke bør anvendes til gravide. Lav fx en huskeliste i klinikken, som minder om at spørge en kvindelig patient, om hun er gravid, hvis du vil behandle med et præparat, der kan være kontraindiceret ved graviditet.

at

Har jeg ret til erstatningsferie, hvis jeg bliver syg i min ferie?

SVAR: Bliver du syg, inden din ferie starter, er du ikke forpligtet til at holde den planlagte ferie. Opstår sygdommen derimod under

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

AUGUST 16

Odense SV Marketing for tandklinikkerKlinikadministration

Tilmeldingsfrist 1. juli

SEPTEMBER 1

København V Digitalisering af tandplejen i Danmark

Tilmeldingsfrist 31. juli

SEPTEMBER 1

Odense SV

Faglig Temadag III om fast protetik

Tilmeldingsfrist 14. august

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

din ferie, så har du først ret til erstatningsferie efter fem dages sygdom. Du skal sygemelde dig til din arbejdsgiver på første sygedag, for at du kan få ret til erstatningsferie. Derudover skal du kunne dokumentere din sygdom ved fremvisning af lægeerklæring, som du selv skal betale for.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt fra Tdlnet

Honorarer i voksentandplejen reguleres fra 1. juni Sundhedsministeriet har udsendt nye honorarer for voksentandplejen, som trådte i kraft 1. juni 2023.

Få Early Bird-rabat til Symposium 2023

Stærk faglig profil i spidsen for sundhedsfaglig rådgivning

Besøg af STPS? Kontakt TF og få personlig rådgivning

Er I blevet udtaget til tilsyn? Så kontakt Tandlægeforeningens Sundhedsfaglig rådgivning og få personlig rådgivning, så I bliver klædt godt på til tilsynsbesøget.

Kontakt: 70 11 77 25 og fagliginfo@tdl.dk

Nu kan du tilmelde dig dette års Symposium, som sætter fokus på det slidte tandsæt. Spar 15 % ved at tilmelde dig inden 15. august 2023.

Minister beklager manglende handling

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er ifølge Tandlægeforeningens formand, der har holdt møde med ministeren, meget bevidst om, at man fra politisk side ikke har indfriet ambitionen om en vision for en ny model for voksentandplejen.

Nyt fra TandlægeTryghed:

Flyt klinikforsikringen ved årsskiftet

Læs nyheden fra TandlægeTryghed, hvor det bliver anbefalet at flytte klinikforsikringen ved årsskiftet.

Det spørger I om

PATIENTER KAN LIDE AF SENSITIVITET I MANGE ÅR.

MEN LØSNINGEN KAN FINDES PÅ ET ØJEBLIK.

Tal med dine patienter i dag.

Fordi en kort samtale om hypersensitive tænder kan gøre en stor forskel.

Læs mere om Sensodyne og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

TEKST ANNE BURLUND FOTO THOMAS NIELSEN

Minimeret miljøaftryk

Tonsvis af papkasser med undersøgelseshandsker, autoklavepapir eller engangssug, der bliver brugt én gang og derefter kasseret. Danske tandklinikker producerer og forbruger enorme mængder affald, og emballage er en af de store miljøsyndere.

Men det skal være slut nu, hvis det står til dentalleverandøren Plandent og PostNord, der, i tæt samarbejde med en gruppe kandidatstuderende fra Center for Design, Innovation og Bæredygtig omstilling fra Aalborg Universitet, har udviklet et mere miljøvenligt leveringssystem – en genanvendelig pose, der kan erstatte papkasser for de mindre forsendelser og skære en fjerdedel af CO2­udledningen fra emballageforbruget hos danske tandlægeklinikker.

Poserne skal løbende returneres til PostNord og forventes at kunne genbruges 50­80 gange, hvorefter de sendes til genanvendelse. Klinikkerne kan dermed både reducere affaldsmængden og spare plads.

Initiativtagerne håber, at andre virksomheder vil lade sig inspirere og gøre brug af det nye system. Og meget tyder på, at bæredygtighed er en god forretning, hvis du vil fremtidssikre din klinik. Hele 83 % af de danskere, der er født efter 2001, mener nemlig, at det er vigtigt, at en virksomhed har en bæredygtig profil, viser en undersøgelse foretaget af Retail Institute Scandinavia.♦

Mere end 300 klinikker tager ikke fejl...

Med PlanOrder bruger du mindre tid på at bestille varer og sparer penge på dit materialeforbrug.

Mere end 300 klinikker, store som små, nyder godt af fordelene med PlanOrder.

Derfor vi PlanOrder

Vi oplever, at vi bruger færre penge på varer end før, så det har gjort en forskel på vores årlige indkøb Greve Tandlægecenter

Efter vi har fået PlanOrder, er der frigivet tid til andre opgaver, hvilket giver god værdi for os i en travl hverdag.

Tandlæge Søren Ruf Larsen

Det er helt sikkert et kæmpe hit, som vi alle er glade for.

Tandlæge Charlotte Trolle

Jeg vil helt sikkert anbefale PlanOrder til andre klinikker – både store og små. Jeg kan ikke sige andet, end at det er genialt og smart.

Overtandlæge Kathrine Nørgaard, Tandplejehuset Hillerød

Vil du vide mere om PlanOrder? Book en uforpligtende demo på plandent.dk/planorder

Line Dalsgaard

Salgs- og projektleder PlanOrder

Sjælland/Fyn

Mobil: 31 14 73 09

line.dalsgaard@plandent.dk

Jeanette Branick

PlanOrder salgskonsulent

Fyn/Jylland

Mobil: 31 16 10 63

jeanette.branick@plandent.dk

Professionel fluoridbehandling forebygger rodcaries hos ældre

EN FORSKERGRUPPE fra Hongkong har angiveligt publiceret den første systematiske oversigtsartikel om effekten af professionel fluoridbehandling på udvikling af caries hos ældre. Oversigten er baseret på syv kliniske studier, hvor effekten af 5 % natriumfluoridlak (NaF), 38 % sølvdiaminfluoridopløsning (SDF) eller 1,23 % aciduleret fosfatfluoridgel (APF) blev sammenlignet med placebo. I alt indgik 886 personer over 60 år i studierne. Fluoridprodukterne blev appliceret med 3-12 måneders mellemrum, og studiernes observationsperiode varierede fra et til fire år. Seks af studierne omhandlede rodcaries, mens det sidste drejede sig om kronecaries. I fem studier var deltagerne hjemmeboende, mens to studier omhandlede plejehjemsbeboere.

Alle tre produkter havde en signifikant forebyggende effekt på både kronecaries og rodcaries, og der var ingen tegn på, at ét af præparaterne skulle være mere effektivt end de andre. Virkningen var ikke afhængig af, om patienterne var hjemmeboende eller boede på plejehjem, og intervallet mellem applikationerne var heller ikke afgørende for effekten.

To af studierne viste desuden, at SDF i 41 % af tilfældene kunne standse igangværende carieslæsioner, men forfatterne påpeger, at SDF farver læsionerne sorte.

Selvom fem af studierne havde lav risiko for bias, understreger forfatterne dog, at der er behov for flere undersøgelser af cariesforebyggende tiltag i den hastigt voksende ældre befolkningsgruppe.

Chan AKY, Tamrakar M, Jiang CM et al. Clinical evidence for professionally applied fluoride therapy to prevent and arrest dental caries in older adults: A systematic review. J Dent 2022;125:104273.

Orale

fordele og ulemper ved vegansk/ vegetarisk kost

DET ER SUNDT at spise grønt. Veganere og vegetarer har generelt lavere BMI og reducerede serumværdier for totalkolesterol, LDL-kolesterol, glukose og c-reaktivt protein sammenlignet med kødspisere. Desuden har tarmmikrobiomet en mere hensigtsmæssig sammensætning, og vegetarer og veganere har formindsket risiko for hjerte-kar-sygdomme, fedme, type 2-diabetes og visse cancerformer. Ifølge en ny schweizisk systematisk oversigt er fordelene dog ikke så åbenlyse, når det drejer sig om oral sundhed.

Oversigten er baseret på 22 tidligere publicerede kliniske studier, hvoraf 13 kunne indgå i en metaanalyse. Der blev ikke påvist forskelle i mundhygiejne og spytsekretion mellem plantespisere og kødspisere. Kødspisere havde i gennemsnit mere gingival blødning og forøget tandmobilitet, men der var ingen forskelle i pochedybde, gingival retraktion eller klinisk fæsteniveau. Veganere/vegetarer havde større risiko for dental erosion end kødspisere (P = 0,001), og de havde generelt mindre DMFS- og DMFT-værdier; men forskellene var kun signifikante i aldersgruppen over 60 år (P < 0,0001).

Forfatterne foreslår, at den forhøjede gingivale blødning hos kødspisere kan skyldes, at deres kost indeholder flere mættede fedtsyrer, mens den forøgede tendens til erosioner blandt personer på plantebaseret kost kan tilskrives højt indtag af friske citrusfrugter og æbler samt frugtjuice. De anfører endvidere, at vegetarer og veganere ofte tilhører de højere socioøkonomiske samfundslag og derfor har lettere adgang til regelmæssig tandpleje, og at de i mindre grad udsætter sig selv for rygning og overdreven alkoholindtagelse, hvilket alt andet lige fremmer den orale sundhed. Usunde fødevarer som søde drikke, snacks og slik kan dog godt indgå i en plantebaseret kost, og forfatterne konkluderer derfor, at det i høj grad afhænger af den enkelte persons valg, om en plantebaseret eller kødholdig kost er gavnlig eller skadelig for den orale sundhed.

Azzola LG, Fankhauser M, Srinivasan N. Influence of the vegan, vegetarian and omnivore diet on the oral health status in adults: a systematic review and meta-analysis. Evid Based Dent 2023;24:43-4.

Alle tre produkter havde en signifikant forebyggende effekt på både kronecaries og rodcaries

Big Data giver ny viden om cariesrisikofaktorer

I 2012 gik 11 amerikanske tandlægeskoler sammen om at opbygge en fælles database (The BigMouth Dental Data Repository), der indeholder odontologiske, medicinske, demografiske og andre relevante data fra mere end tre millioner patientjournaler. Formålet er at styrke forskning, undervisning, folkesundhed og behandlingsplanlægning.

I et netop publiceret retrospektivt tværsnitsstudie er data fra 57.211 patienter anvendt til en undersøgelse af sammenhængen mellem cariesrisiko og en række sociale sundhedsdeterminanter.

Resultaterne viste, at der er større sandsynlighed for at befinde sig i højrisikogruppe for caries, hvis man er 49-64 år gammel (korrigeret odds ratio 2,24; P < 0,001), mand (korrigeret odds ratio 1,19; P < 0,001), har komorbiditeter (diabetes: korrigeret odds ratio 1,16; P < 0,001; hjerte-kar-sygdomme: korrigeret odds ratio 1,40) eller socialt udsat (Social Deprivation Index score over 75. percentil (korrigeret odds ratio 2,39; P < 0,001). Desuden havde spansktalende og sorte amerikanere større sandsynlighed for at befinde sig i højrisikogruppen end andre etniske grupper (spansktalende: korrigeret odds ratio 3,05; sorte: korrigeret odds ratio 2,05).

Forfatterne konkluderer, at en række sociale og demografiske forhold, som patienterne ikke selv har indflydelse på, har væsentlig betydning for cariesrisikoen.

kommentar

– Big Data indebærer datamængder, som er så store og komplekse, at der kræves kunstig intelligens (AI) for at kunne bearbejde dem. Inden for tandplejen kan store kliniske datamængder fra afidentificerede patientjournaler muliggøre bedre diagnostik og behandling for færre penge. Ved at koble medicinske/odontologiske data med postnummer (geomapping) kan man desuden regionalt fordele resurser efter, hvor behovet er størst.

I dette interessante studie blev data fra patienter på amerikanske tandlægeskoler analyseret, og resultaterne gav delvis ny indsigt i sammenhænge mellem cariesrisiko, alder, socioøkonomi og komorbiditet blandt voksne. Patientgruppen afspejlede imidlertid ikke befolkningen som helhed, da amerikanske universitetsklinikker ofte fungerer som et ”sikkerhedsnet” for udsatte mennesker, som ikke har råd til en tandforsikring. De fleste af patienterne var socialt udsatte, og hele 61,4 % angaves at have høj cariesrisiko. Artiklen giver ikke klar information om, hvordan den kliniske cariesrisiko blev bedømt (eller valideret), hvilket er vigtigt, da værktøjet indeholder en høj grad af subjektivitet. Resultater vedrørende race og etnicitet var desuden usikre på grund af ”missing data”.

Konklusionen er trods alt relevant; strukturelle forebyggende indsatser (upstream prevention) er påkrævede for de grupper, som har størst risiko for at få caries.

PROFESSOR EMERITUS, ODONT.DR. SVANTE TWETMAN Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Rodriguez JL, Thakkar-Samtani M, Heaton LJ et al. Caries risk and social determinants of health. A big data report. J Am Dent Assoc 2023;154:113-21.

Planimetrisk plakregistrering

PÅLIDELIG REGISTRERING OG KVANTIFICERING af plak er af afgørende betydning både i den daglige praksis og i forbindelse med kliniske videnskabelige studier. De eksisterende plakindekser er imidlertid behæftet med en vis usikkerhed, da de beror på et subjektivt skøn, og de mere præcise planimetriske metoder er meget tidskrævende. Forskere fra Aarhus Universitet (Institut for Odontologi og Oral Sundhed) har nu beskrevet en ny og hurtig planimetrisk metode, der er baseret på et velkendt plakfarvningsmiddel (erytrosin), et kommercielt tilgængeligt intraoralt fluorescenskamera og et gratis billedanalytisk software.

Metoden er afprøvet på 20 unge forsøgspersoner uden tegn på aktiv caries eller parodontal sygdom. Personerne fik foretaget professionel afpudsning af tænderne og afstod derefter fra enhver form for mundhygiejne i 14 dage. Efter en, syv og 14 dage blev tre tænder i én kvadrant indfarvet og fotograferet.

Det var med metoden muligt at registrere både plakkens udbredelse og tykkelse med høj intra- og interindividuel reproducerbarhed (99 %), og databehandlingen forløb 10 gange hurtigere end med tidligere anvendte metoder. Der var god overensstemmelse mellem den nye semiautomatiske billedanalyse og den mere tidskrævende manuelle analyse (R = 0,92; P < 0,001).

Forfatterne påpeger, at den semiautomatiserede analyse både reducerede den menneskelige indflydelse og den tid, der kræves til planimetrisk kvantificering. De konkluderer, at den nye metode kan anvendes til hurtig og pålidelig registrering af plak i forbindelse med kliniske studier.

Genetisk forbindelse mellem parodontitis og type 2-diabetes

EN AMERIKANSK FORSKERGRUPPE med dansk deltagelse (professor Bjørn Steffensen, Boston) har undersøgt, om der er en genetisk baggrund for de kliniske sammenhænge, der kan ses mellem parodontitis, type 2-diabetes (T2D) og osteoporose. Der blev foretaget genetisk korrelationsanalyse mellem tre store offentligt tilgængelige genomanalyser vedrørende parodontitis (baseret på selvrapporterede data om tandstatus og tandplejevaner som surrogatmål for sygdommen), T2D og knoglemineraltæthed (BMD). Der viste sig en signifikant genetisk korrelation mellem parodontitis og T2D samt mellem T2D og BMD, men ikke mellem parodontitis og BMD.

Der blev fundet ét sikkert fælles locus for parodontitis og T2D (rs17522122) og yderligere 14 sandsynlige fælles loci. I en separat analyse af data fra en befolkningsundersøgelse, der omfattede 14.663 midaldrende kvinder af europæisk herkomst, fandt man en signifikant sammenhæng mellem rs17522122 og mangelfuld anvendelse af tandtråd (OR = 0,92; P = 0,007). Fire af de øvrige sandsynlige loci havde tilsvarende signifikant sammenhæng med forskellige surrogatmål for parodontitis.

Forskerne konstaterer, at det er lykkedes at påvise en genetisk baggrund for parodontitis og for sammenhængen mellem parodontitis og T2D. Den manglende genetiske korrelation mellem parodontitis og BMD tyder derimod på, at den epidemiologiske sammenhæng mellem parodontitis og osteoporose ikke er genetisk betinget.

Del Rey YC, Rikvold PD, Johnsen KK, Schlafer S. A fast and reliable method for semi-automated planimetric quantification of dental plaque in clinical trials. J Clin Periodontol. 2023;50:331-8.

Yu Y-H, Steffensen B, Ridker PM, Buring JE, Chasman DI. Candidate loci shared among periodontal disease, diabetes and bone density. Front Endocrinol 2023;13:1016373.

Databehandlingen forløb 10 gange hurtigere end med tidligere anvendte metoder

NU starter tilmeldingen!

KURSER

Kom og vær med til “State-of-the-art-endo”

Kun 6 pladser pr. kursus.

Tilmelding på

RodbehandlingsKurser.dk

eller tlf. 44 44 44 11

Kalcificerede kanaler og kavum

Teknikker til fjernelse af tertiær dentin/Pulpasten i kavum. Lær at arbejde med “safe-zones” når kanaler skal lokaliseres

Dato: 18. okt. 2023

Revisioner

Gennemgang af kanalopretning efter GP fjernelse. Få forskellige metoder til GP fjernelse på dette intensive arbejdskursus.

Dato: 17. okt. 2023

Alle kurser har specifikke anbefalinger til mest velegnede instrumentarium.

Standard Operations Procedure kursus (SOP)

Dette kursus er skræddersyet til tandlæger som ønsker en fuld gennemgang af procedurerne ved endodontisk behandling.

Dato SOP kursus: 15./16. sep. 2023

Endo Update

Sidder du rutinemæssigt med endo, og ønsker effektivisering af arbejdsgange, får du her protokoller og teknikker til effektivisering af arbejdsgange.

Dato Endo Update: 19./20. okt. 2023

Vi glæder os til at se jer Thomas Harnung og Younes Alipanah

Se vores store kursusudbud på hjemmesiden!

I dette nummer kommer vi rundt i samfundsodontologien, øre-næse-hals-området, den orale patologi og den tidlige maksillofaciale kirurgi.

I den samfundsodontologiske artikel gennemgås procedurer, problemer og paradokser ved administrationen af sundhedslovens § 166 for tilskud ved Sjögrens syndrom og efter kræftbehandling med henblik på, at de praktiserende tandlæger kan rådgive patienterne bedst muligt. Der gøres opmærksom på mange modsigelsesfyldte forhold i den mere end 20 år gamle ordning, som i sig selv begrunder en revision af ordningen. Tilmed udelukkes patientgrupper med tandproblemer på grund af sygdom og medicininduceret mundtørhed fra tilskud, hvilket yderligere begrunder en lovrevision. Sagen er højaktuel og er allerede på Tandlægeforeningens politiske dagsorden.

Undersøgelse, diagnostik og behandling af ørenæse-hals-sygdomme er et lægeligt ansvarsområde, herunder også sygdomme i tonsillerne. Tandlæger indtager dog til trods herfor en vigtig rolle på grund af tonsillernes anatomiske placering og indgår derfor i et tværfagligt samarbejde med læger og speciallæger i øre-næse-hals-sygdomme. Tandlægers rolle er ved synlige forandringer i tonsiller at orientere, opfordre eller henvise patienten til øre-næse-hals-læge. Artiklen opdaterer vores viden om de hyppigste sygdomstilstande i tonsillerne med vægt på infektioner, benigne og maligne sygdomme.

I den efterfølgende artikel bevæger vi os ind på det oralpatologiske område. Det drejer sig om et patienttilfælde med en vaskulær tumor. Sådanne er meget sjældne i mundhulen. Der kan være flere mulige diagnoser. For at kunne stille den rette diagnose er en histologisk undersøgelse afgørende. I dette tilfælde var det en intravaskulær papillær endotel hyperplasi. Alt efter størrelse, lokalisation og gener kan forskellige kirurgiske behandlinger komme på tale. Det, man særligt skal være opmærksom på, er en betydelig blødningsrisiko ved fjernelse af vaskulære tumorer.

Som noget nyt bringes en historisk kasuistik. Den kendte psykotarapeut Sigmund Freud udvikler, fra han er 61 år med udgangspunkt i ganen en malign tumor. Han går igennem 33 kæbekirurgiske operationer frem til sin død som 83-årig. Kasuistikken giver et fint indtryk af den maksillofaciale kirurgis spæde start og den vanskelige rekonstruktion med resektionsprotese.

Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør

To oversigtsartikler og to kasuistikker i dette nummer af Tandlægebladet

NILS-ERIK FIEHN

Sundhedsloven giver borgere, der udvikler betydelige tandproblemer som følge af strålebehandling mod hoved-hals-området, kemoterapi, eller Sjögrens syndrom, adgang til et særligt tilskud til tandpleje. For at opnå tilskud foretages en vurdering af tandproblemernes omfang og årsag. Helt specifikt kan der ikke forventes tilskud til behandlingsbehov, som var til stede inden cancerbehandling eller inden diagnosetidspunktet for Sjögrens syndrom, fx caries- og parodontalbehandling, kronebehandling på tænder, som tidligere med rette burde være behandlet med krone, erstatning af tænder mistet inden cancerbehandling eller diagnosetidspunktet for Sjögrens syndrom, eller behandling foretaget, inden bevilling eller forhåndsgodkendelse er modtaget. Ligeså kan der ikke forventes tilskud til behandling af parodontitis hos patienter med Sjögrens syndrom og patienter, der er eller har været i kemoterapi, til patienter efter kemoterapi, hvor andre faktorer kan forklare eventuel hyposalivation, fx andre farmaka, til genbehandling med allerede bevilget tanderstatning til cancerpatienter, til ansøgere med hyposalivation pga. graft versus host-syndrom samt hyposalivation pga. kirurgisk fjernelse af spytkirtler eller strålebehandling mod ikkemaligne lidelser. Tilskud til behandling af symptomgivende tandslid gives kun, hvor der synes en umiddelbar sammenhæng med cancerbehandling eller Sjögrens syndrom. Der er en alternativ mulighed for at opnå betaling af tandprotetik til patienter, som har gennemgået fokussanering inden strålebehandling mod hovedhals-kræft eller organtransplantation, samt ved protetisk behov pga. kæbetumorresektion. Ordningens mange modsigelsesfyldte forhold tilsiger en revision.

§ 166-tilskud ved Sjögrens syndrom og efter kræftbehandling

BØRGE HEDE, tandlægekonsulent, adjungeret lektor, ph.d., Tilskudsordningerne, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet Accepteret til publikation den 5. december 2022. Tandlægebladet 2023;127:496-502

VED ÆNDRING AF LOV OM TANDPLEJE I 2001 fik borgere, som udvikler betydelige tandproblemer som følge af strålebehandling mod hoved-hals-området, kemoterapi, eller Sjögrens syndrom, adgang til et særligt tilskud til tandpleje. Tilskuddet gives uafhængigt af ansøgers indtægt og formue. Den aktuelle lovtekst, som uændret er videreført i sundhedslovens § 166 (1), er angivet i Faktaboks 1. Lovteksten har ikke undergået andre ændringer siden 2001, end at ”amt” er erstattet med ”region”. Dog blev der i 2012 ved et stk. 3 tilføjet en tilskudsordning til personer, der på grund af medfødte sjældne sygdomme har betydelige, dokumenterede tandproblemer. Sidstnævnte ordning vil ikke blive omtalt i det følgende.

Som konsekvens af disse beskedne ændringer er der kun sket tilsvarende beskedne korrektioner i Bekendtgørelse om Tandpleje (2) og i Sundhedsstyrelsens vejledning (3) som er under aktuel revision. Det skal bemærkes, at patienter i kemoterapi ikke var medtaget i det lovforberedende udvalgs faglige anbefalinger, men at denne patientgruppe udelukkende blev inkluderet i lovens personkreds, fordi Kræftens Bekæmpelse henvendte sig direkte til Folketingets Sundhedsudvalg.

Korrespondanceansvarlig forfatter: BØRGE HEDE boerge.hede@regionh.dk

Tilskudsordningen – §166 stk. 1 og 2 – har i tidens løb mødt megen kritik fra såvel patienter som tandlæger bl.a. på grund af lange ventetider i sagsbehandlingen. Kritikken har været rettet mod selve lovgivningen, men også mod regionernes administration af ordningen (4). Der er tale om en relativ restriktiv ordning med omfattende dokumentationskrav; en ordning, som den praktiserende tandlæge kun sjældent kommer i kontakt med, hvorfor denne må anvende megen tid på den enkelte ansøgning.

EMNEORD Dental legislation | radiation therapy | Sjogrens Syndrome | chemotherapy | public Financing

FAKTABOKS 1

§ 166 Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer.

Stk. 2. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjögrens syndrom har betydelige dokumenterede tandproblemer.

Det kan derfor være relevant at beskrive procedurer, problemer og paradokser i ordningen, så den praktiserende tandlæge kan rådgive sine patienter bedst muligt og ikke uforvarende stiller patienten for mange forhåbninger og dermed skuffelser i udsigt, men også så der søges tilskud, så snart det er relevant. Den følgende gennemgang er baseret på lov, bekendtgørelse og vejledning, udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen (5,6) samt klagesagsafgørelser fra Patientombuddet, Styrelsen for Patientklager samt Styrelsen for Patientsikkerhed (7-18), og den deraf afledte praksis ved den tandlægefaglige vurdering i Tilskudsordningens § 166 i Region Hovedstaden.

ANSØGNING OG KLAGE

Tilskudsordningen administreres af den enkelte region, og tilskud søges individuelt. Ansøgning sker ved et ansøgningsskema, som findes på de enkelte regioners hjemmeside. Hvis ansøgningen imødekommes, modtager ansøger en bevillingsskrivelse, som angiver bevillingens omfang, varighed, egenbetaling og administration, samt hvilke ydelser der umiddelbart kan udføres, og hvilke der kræver forhåndsgodkendelse (3). Patienter, som har modtaget strålebehandling, og patienter med Sjögrens syndrom vil som regel modtage livslang bevilling, da der er tale om irreversible tilstande, medens kemoterapipatienter vil modtage en tidsbegrænset bevilling, som hovedregel et år ad gangen.

Det er patienten, som formelt set er ansøger, men oftest er det den praktiserende tandlæge, som ansøger på patientens vegne. Den praktiserende tandlæges opgave i den forbindelse er derfor at fremsende et ansøgningsskema, relevante journaloplysninger, dvs. en kopi af tandlægejournal(-erne), et behandlingsoverslag over det aktuelle behandlingsbehov samt en vurdering af de aktuelle tandproblemer og deres sammenhæng med cancerbehandling eller Sjögrens syndrom.

Det skal i den forbindelse understreges, at tandlægen handler som autoriseret sundhedsperson og derfor skal afgive objektive og uhildede oplysninger og ikke forsøge at fremstille patientens problemer på en måde, som fremmer ansøgning, men med manglende eller mangelfuldt fagligt belæg. Den autoriserede tandlæge er således ikke ”patientens advokat” eller part i sagen, men en uvildig sundhedsperson, som skal afgive en uvildig og fagligt velbegrundet vurdering.

Alle ansøgninger vurderes fagligt af en tandlægekonsulent, og lovteksten lægger op til vurdering af to forhold. Nemlig om der er tale om 1) betydelige tandproblemer, og 2) om årsagen til disse er cancerbehandling eller Sjögrens syndrom.

Hvis en ansøger modtager afslag på en ansøgning, er der mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager (19). En opgørelse af klagesagsafgørelser rejst over afgørelser i Region Hovedstaden fra perioden december 2016 til sommeren 2022 viser, at klager fik medhold i to ud af de 39 klager. Begge sager var rejst af patienter, der havde været i strålebehandling. De fleste klager er affødt af afslag på behandling, hvor behandlingsbehovet var opstået inden diagnosetidspunktet for Sjögrens syndrom, klager over afslag på bevilling til patienter i tidligere kemoterapi, klager over manglende tilskud til allerede udført behandling og klager over afslag på specifikke behandlinger. Mange af disse klager kunne undgås ved god rådgivning fra den praktiserende tandlæge, da udfaldet i de fleste tilfælde er givet på forhånd jf. tidligere afgørelser.

DOKUMENTATION

Det er erfaringen, at nogle ansøgere, specielt ansøgere med uregelmæssige tandlægebesøgsvaner, med længere udenlandsophold eller med hyppige tandlægeskift, kan have problemer med at dokumentere deres tidligere tandstatus. Dette kan være nødvendigt for at vurdere tandproblemernes udvikling over tid.

Patienter, som skal have strålebehandling, der involverer kæbeknogle, som derfor medfører risiko for osteoradionekrose, vil som regel have modtaget et præirradiativt tandlægetilsyn på sygehuset med henblik på eventuel fokussanering. Men man skal være opmærksom på, at dette ikke er en fuldstændig diagnostisk odontologisk undersøgelse. Den bør altid foretages af ansøgers praktiserende tandlæge forud for strålebehandlingen. Patienter, som skal i strålebehandling, vil dog ofte have fået foretaget en OP-røntgenoptagelse på sygehuset lige inden strålebehandling – altså ved ”baseline”. Manglende dokumentation af tidligere tandsygdomsforekomst og -status kan være begrundelse for afslag.

Med henblik på at dokumentere ”almenlidelsen” tilbyder de fleste regioner at indhente oplysninger fra hospitalsjournaler med ansøgers samtykke. Journaloplysninger fra praksissektoren, fx fra speciallæge, må ske på ansøgers foranledning. Denne del af dokumentationen volder kun problemer i enkelte tilfælde. Undertiden forekommer problemer med dokumentation for diagnosen Sjögrens syndrom, hvis denne diagnose er stillet i primærsektoren og med mangelfuld udredning og dokumentation. Dette kan rejse krav om fornyet diagnostik. Men hvis diagnosen er stillet, før loven trådte i kraft i 2002, kan der ikke rejses krav om fornyet diagnostik (7).

BETYDELIGE TANDPROBLEMER

OG DERES ÅRSAGSSAMMENHÆNG

Der er ingen definition på begrebet ”betydelige tandproblemer”. Vurdering af dette forhold kan tage udgangspunkt i to perspektiver: 1) Er problemerne betydeligt alvorligere, end hvad er forventeligt hos en person af samme køn med samme alder, tidligere tandsygdomsforekomst, nuværende og tid-

FAKTABOKS 2

Vi har lagt vægt på:

at der ifølge tandlægejournalen er slid på de seks tænder i overkæben, som du har søgt tilskud til, men ingen cariesdiagnoser.

at det fremgår af din tandlæges mail til regionen af 3. november 2021, at årsagen til, du skal have lavet fyldningerne i fortænderne i overkæben, er på grund af æstetiske årsager (causa aestetica).

at det derfor ikke er sliddet, der er årsag til, at fyldningerne skal laves.

– at kosmetiske problemer ikke kan anses som betydelige tandproblemer.

– at fyldningsterapi af én kindtand i underkæben ikke kan anses som et betydeligt tandproblem.

Styrelsen for Patientklager. Afgørelse. Sagsnr.: 2022-1059. 30-06-2022. Aarhus

FAKTABOKS 3

Styrelsen kan hertil oplyse, at det ikke videnskabeligt er bevist, at der er sammenhæng mellem Sjögrens syndrom og udvikling af parodontitis.

Styrelsen for Patientsikkerhed. Afgørelse. Sagsnr.: 17/6160/KC. 03-11-2017. Frederiksberg

Styrelsen kan videre oplyse, at det ikke er videnskabeligt bevist, at der er sammenhæng mellem kemoterapi og udvikling af parodontitis eller forværring heraf.

Styrelsen for Patientsikkerhed. Afgørelse. Sagsnr.: 15/7129/KC. Dato: 03-03-2017. Frederiksberg

Der foreligger begrænsede videnskabelige undersøgelser af sammenhængen mellem mundtørhed og accelereret slid, og at der ikke findes undersøgelser af, hvordan et eksisterende symptomgivende slid udvikler sig, efter at der er opstået mundtørhed.

Styrelsen for Patientklager. Afgørelse. Sagsnr.: 2020-2463. 07-12-2020. Aarhus

ligere mundhygiejne- og tandlægebesøgsvaner, og/eller 2) er ansøgers tandproblemer forværret betydeligt efter strålebehandling/kemoterapi, eller efter diagnosen Sjögrens syndrom er blevet stillet. At kvantificere ”betydelige” er imidlertid temmelig ”gummielastisk”. Dette kan give anledning til en opfattelse af urimelighed og vilkårlighed, specielt hvis regionernes vurdering afspejler forskellig bevillingspraksis imellem tandlægekonsulenter og/eller regionerne. Desværre har Styrelsen for Patientklager kun i meget begrænset omfang taget stilling til afgrænsning af ”betydelighedsbegrebet” (Faktaboks 2) (8).

Hvis det vurderes, at ansøger har væsentlige tandproblemer, vurderes det derefter, om cancerbehandlingen eller Sjögrens syndrom er årsag til disse problemer. Der tages udgangspunkt i det tidsmæssige perspektiv og den foreliggende videnskabelige evidens på området. Behandling af tandproblemer, som var til stede inden cancerbehandling eller diagnosetidspunktet for Sjögrens syndrom, kan ikke ske med tilskud (9,10). Desuden er der videnskabelig dokumentation for, at Sjögrens syndrom ikke er forbundet med øget risiko for udvikling af parodontitis, ligesom der savnes evidens for sammenhæng mellem parodontitis og kemoterapi (10,11). Evidensen for sammenhængen mellem symptomgivende tandslid og hyposalivation er relativt svag (12) (Faktaboks 3), medens der er dokumenteret sammenhæng mellem hyposalivation og caries (13). Sammenhæng med andre orale tilstande savner enten evidens eller er meget svagt dokumenteret.

Derfor gives tilskud overvejende til forebyggelse og behandling af caries og følgetilstande efter caries – tandfrakturer, pulpaskader, apikal sygdom og tandtab – opstået efter strålebehandling eller kemoterapi, eller efter diagnosen Sjögrens syndrom er stillet, selv om der i princippet kan ydes tilskud til alle former for tandplejeydelser.

Hvis ansøger har været/er i kemoterapi, er det relevant at foretage en medicinsk anamnese og en sialometri mhp. at identificere eventuelle konkurrerende faktorer – andre farmaka og polyfarmaci – og mhp. at verificere en eventuel persisterende hyposalivation (dvs. en ustimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,1 ml/min). Den tyggestimulerede helspytsekretionshastighed vil ofte være nedsat efter strålebehandling (dvs. ≤ 0,70 ml/min), mens den ofte vil være normal eller let reduceret ved medicininduceret hyposalivation. På denne måde vurderes, om evt. hyposalivation kan skyldes andre farmaka eller polyfarmaci (13). Det er således ikke tilstrækkeligt at føle sig tør i munden (benævnt xerostomi).

Med hensyn til tilskud til behandling for symptomgivende tandslid bør en ansøgning altid vurderes individuelt ud fra de foreliggende journaldata. Specielt vurderes det, om der var slid inden strålebehandlingen, kemoterapi eller Sjögrens syndrom, fordi evidens for sammenhængen mellem hyposalivation og symptomgivende slid er svag, men teoretisk velbegrundet. Klinisk erfaring synes at indikere en sammenhæng i enkeltstående tilfælde.

SPECIFIKKE DILEMMAER OG PARADOKSER

Patienter, som har modtaget strålebehandling, vil som regel have en beskrivelse af stråledosis og strålefelt i hospitalsjour-

nalen. Strålefeltet skal, som loven angiver, omfatte relevante væv, dvs. hoved-hals-området (tand, mund og kæbe, inkl. spytkirtler) og være givet mod en malign lidelse. Hvis strålefeltet ikke har omfattet den relevante region, hvis strålingen er givet mod andet end en malign lidelse, eller hvis der kun er givet en beskeden stråledosis mod den relevante region, kan dette resultere i afslag.

Det er som regel ikke nødvendigt at verificere, om patienter, som er bestrålet mod tænder, mund og kæber med mere end 45 Gy, lider af hyposalivation, da denne tilstand stort set altid udvikler sig. Hos andre patienter bestrålet mod hoved-halsområdet, fx patienter med larynxcancer, hvor strålefeltet ligger i periferien af tand, mund- og kæberegionen, kan det være nødvendigt at foretage en sialometri. Hvis der ikke konstateres hyposalivation, kan det give anledning til afslag.

Der kan ikke forventes tilskud til kronebehandling af tænder, som før cancerbehandling eller før diagnosetidspunktet for Sjögrens syndrom med rette burde være behandlet med en krone, men som i stedet er blevet behandlet med en stor fyldning (14). I stedet kan gives tilskud på et niveau, der svarer til det, som ansøger tidligere har anlagt. Dette gælder ikke kun for enkelte tænder, men også for tidligere tandtab. Men det gælder ikke for nye behov for tanderstatninger og kroner affødt af ”almenlidelsen”. Alligevel kan dette forhold give anledning til en utilsigtet social skævvridning af ordningen, der i sit udgangspunkt er indtægts- og formueuafhængig.

I Bekendtgørelse om Tandpleje (2) forekommer en bemærkelsesværdig forskelsbehandling. Cancerpatienter kan i modsætning til patienter med Sjögrens syndrom ikke modtage til -

FAKTABOKS 4

§ 26. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der efter strålebehandling i hovedeller halsregionen har betydelige dokumenterede tandproblemer.

Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese.

§ 28. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der kan dokumentere betydelige tandproblemer som følge af Sjögrens syndrom.

Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt.

Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse nr. 959. København 2022

klinisk relevans

Den praktiserende tandlæge møder lejlighedsvis patienter, som er strålebehandlet mod hoved-hals-området, patienter, som har orale følger af kemoterapi, og patienter med Sjögrens syndrom. Det er derfor af betydning, at den praktiserende tandlæge kender til sundhedslovens § 166 stk. 1 og 2, både hvad angår de muligheder, patienten har for tilskud, men også de ofte modsigelsesfyldte begrænsninger, som loven og dens forvaltning giver. Dette med henblik på at kunne rådgive patienten som autoriseret sundhedsperson, og således at der søges om tilskud, så snart det er relevant, men uden at give patienterne falske forhåbninger, hvis ansøgning er udsigtsløs.

skud til reparation og genfremstilling af protetik, herunder kroner, som tidligere er bevilget med tilskud (Faktaboks 4). En klagesagsafgørelse (15) fra det daværende Patientombud har imidlertid slået fast, at hvis behov for genbehandling skyldes ny caries fx under en tidligere fremstillet krone/bro eller yderligere tandtab med årsag i ”almenlidelsen”, kan der bevilges tilskud til genbehandling med en ny krone/protese.

En anden klagesagsafgørelse (Faktaboks 5) (16) har slået fast, at der ved kemoterapi i denne sammenhæng forstås cytostatikabehandling og ikke efterbehandling med fx tamoxifen, andre antiøstrogener eller bisfosfonat. Bevilling af tilskud til kemoterapipatienter gives næsten udelukkende til patienter i aktuel og meget langvarig kemoterapi eller nyligt afsluttet kemoterapi og meget sjældent til ansøgere, som for længst har afsluttet kemoterapi. Persisterende hyposalivation ved kemoterapi er yderst sjælden.

FAKTABOKS 5

Ved kemoterapi forstås cytostatikabehandling. Cytostatika er kemiske cellegifte, der i cellen direkte påvirker celledelingsmekanismen på forskellig vis.

Tamoxifen er en antihormonel behandling. Tamoxifen anvendes i kræftbehandlingen for at blokere kræftcellernes receptorer for det kvindelige kønshormon østrogen og derved forhindre østrogen i at stimulere væksten af kræftcellen. Der er ikke tale om et kemopræparat, selvom medicinen bruges som led i kræftbehandlingen. Anden antihormonbehandling, herunder antiøstrogenbehandling, kan ikke betragtes som kemoterapi i onkologisk forstand.

Styrelsen for Patientklager. Afgørelse. Sagsnr.: 2020-3412. 22-02-2021. Aarhus

En tredje klagesagsafgørelse (Faktaboks 6) har meldt ud, at ansøgere med Sjögrens syndrom kun kan modtage tilskud til behandling af tandproblemer, som er opstået, efter at diagnosen Sjögrens syndrom er endeligt stillet på baggrund af EUeller Københavnerkriterierne og dokumenteret ved en lægelig udtalelse (10). Dette kan ud fra en faglig synsvinkel virke urimeligt, da Sjögrens syndrom udvikler sig over tid, og da mange patienter har lidt af Sjögrens syndrom i flere år, inden diagnosen stilles. Det er imidlertid en administrativ praksis, som er anlagt fra de centrale klagemyndigheder og derfor skal følges af regionerne.

Endelig skal man være opmærksom på, at der ikke bevilges tilskud med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at der ikke bevilges tilskud til behandling, som er udført, inden ansøgning er modtaget i regionen, eller tilskud til ydelser, som kræver forhåndsgodkendelse, inden behandlingen iværksættes (Faktaboks 7) (17,18).

ANDRE ORDNINGER

Der eksisterer to andre betalingsordninger af relevans for de omtalte patientgrupper: 1) Betaling fra sygehusets side af tandprotetik efter fokussanering inden strålebehandling eller organtransplantation, herunder knoglemarvstransplantation, samt 2) betaling af tandprotetik efter resektion af kæbetumor (3). Disse ordninger tager udgangspunkt i, at tandprotetisk rehabilitering er en integreret del af sygehusbehandlingen ved fokussanering, organtransplantation og kæbetumorresektion og derfor enten skal foretages af sygehuset eller af sygehuset udlægges til praksissektoren mod fuld betaling fra sygehuset. I nogle tilfælde er selve fokussaneringen også lagt ud i praksissektoren mod betaling fra sygehuset. Det er vigtigt at adskille

FAKTABOKS 6

Ved vurderingen af, om der skal gives tilskud til tandbehandling, tages udgangspunkt i udviklingen i patientens tandstatus fra tidspunktet, hvor diagnosen blev stillet. Hvis årsagen til patientens tandproblemer ligger før tidspunktet, hvor diagnosen blev stillet, har patienten ikke ret til tilskud til tandbehandling efter sundhedslovens § 166.

Styrelsen kan hertil oplyse, at diagnosen Sjögrens Syndrom først endeligt er stillet, når det lægefagligt er dokumenteret, at betingelserne herfor er opfyldt.

Styrelsen for Patientsikkerhed. Afgørelse. Sagsnr.: 17/6160/KC. 03-11-2017. Frederiksberg

disse muligheder for økonomisk støtte fra den egentlige tilskudsordning, da en betaling efter de nævnte ordninger ikke er en livslang bevilling givet efter § 166. Dette kan i sig selv være forvirrende for såvel patient som praktiserende tandlæge og i nogle tilfælde endog i regionernes administration. Betalingen sker som oftest fra patientens stamafdeling, fx fra hæmatologisk afdeling, hvis der er tale om fokussanering og protetik inden en knoglemarvstransplantation.

ANDRE PATIENTER I KLEMME

Helt generelt kan patienter, som pga. langvarig og nødvendig medikamentel behandling udvikler hyposalivation og afledte tandproblemer, ikke modtage tilskud, medmindre årsagen er behandling med cytostatika. Denne favorisering af cancerpatienter er ikke fagligt begrundet, men et resultat af effektiv lobbyisme fra Kræftens Bekæmpelse ved lovens tilblivelse.

Som led i behandling for blodkræft kan man udvikle graft versus host (GVH) -sygdom i forbindelse med knoglemarvstransplantation. GVH kan bl.a. resultere i en kronisk hyposalivation, der er lige så alvorlig som hos patienter, der har været i strålebehandling. Disse patienter er ikke omfattet af tilskudsordningen, på trods af at deres problemer er afledt af cancerbehandlingen. Dette er tilkendegivet ved en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen (5). Det begrundes med, at det hverken er kemoterapi eller strålebehandling, som giver GVH-sygdom, men derimod knogletransplantationen. Patienter, som udvikler hyposalivation som følge af kirurgisk fjernelse af spytkirtler, er heller ikke omfattet. Dette gælder også cancerpatienter, som har fået fjernet spytkirtler eller fået bestrålet dem pga. ikkemaligne lidelser.

Det er blevet stadigt hyppigere at efterbehandle patienter med brystkræft og prostatakræft med intravenøs indgift af bisfosfonat. Disse patienter skal på linje med patienter, som modtager knoglemarvstransplantation, fokussaneres inden behandling med bisfosfonat. Dette sker pga. den efterfølgende risiko for osteonekroser. Denne stadigt voksende gruppe patienter er ikke omfattet af særlige tilskuds- eller betalingsordninger, men må selv afholde udgiften til den nødvendige fokussanering og efterfølgende tandprotetiske rehabilitering. Det samme gælder patienter, som skal fokussaneres inden ledkirurgi. Dette på trods af, at deres problemer er helt sammenlignelige med fokussanerede patienter inden strålebehandling eller organtransplantation, der får betalt fokussanering og efterfølgende tandprotetisk rehabilitering fra sygehusets side.

Sundhedsstyrelsen har tidligere tilkendegivet, at brystcancerpatienter, som var i efterbehandling med antiøstrogener (19), var omfattet af tilskudsordningen, hvis de udviklede tandproblemer pga. hyposalivation som bivirkning til efterbehandlingen. Men en nyere klagesagsafgørelse (Faktaboks 5) (16) har fastslået, at der ved kemoterapi i denne sammenhæng forstås egentlig cytostatikabehandling. Disse patienter kan derfor ikke længere opnå det tilskud, som de tidligere modtog.

Selve lovteksten lægger op til, at ansøgere skal have udviklet betydelige tandproblemer, før der bevilges tilskud. Det ville være langt mere sundhedsfremmende, hvis fx alle, som modtager strålebehandling mod tand, mund, kæber og spytkirtler, modtog et tilbud om systematisk behandling og forebyggelse, fra den dag de blev ordineret strålebehandling. Dette kan eventuelt ske ved en specialiseret regional klinik. Det kan på den baggrund overvejes, om det ikke var mere hensigtsmæssigt med et decideret behandlingstilbud fremfor en tilskudsordning til disse patienter, som alligevel vil være ”faste kunder” i TMKafdelingerne, når oral kirurgi er aktuel.

Endelig er alle patienter i klemme, når man ser på, hvilke omfattende dokumentationskrav og bureaukrati tilskudsordningen lægger op til. Dette kan måske retfærdiggøres af, at der er tale om livslange bevillinger og ofte omfattende behandlinger, der ikke sjældent afleder udgifter for regionerne på sekscifrede beløb for den enkelte patient. På den anden side bør man tage i betragtning, hvilken belastet patientgruppe der er tale om.

KONKLUSION

Det er bemærkelsesværdigt, at en tilskudsordning, som har givet anledning til så megen kritik, ikke er blevet revideret de

FAKTABOKS 7

sidste 20 år ud fra de erfaringer, man har gjort sig mht. paradokser og ubegrundet forskelsbehandling samt de ændringer, der er sket i demografi, tandstatus, incidens af mundhulecancer og kræftbehandling. Overlevelsesraten og restlevetiden for kræftpatienter er lykkeligvis øget ganske væsentligt. Befolkningens tandstatus er ændret ganske væsentligt – flere tænder, som kan blive angrebet af caries – og gennemsnitslevealderen er øget væsentligt med ca. fem år. Derfor er der glædeligvis langt flere af tilskudsordningens patienter, der lever længere og modtager tilskud i længere tid, end det var forudsat ved beregninger af regionernes udgifter til ordningen og den deraf afledte kompensation fra statens side i 2002. Dermed akkumuleres en større gruppe patienter med ret til tilskud og større krav til behandling, som betyder øgede udgifter for regionerne.

På den baggrund synes det aktuelt, at de centrale sundhedsmyndigheder initierer en revision af den nuværende ordning, så denne bliver mere gennemsigtig og mindre bureaukratisk, så umiddelbar og åbenbar urimelighed og forskelsbehandling fjernes, samt at der afsættes de nødvendige resurser til nogle patientgrupper, som i den grad har behov for tandlægehjælp.

Ansøgningstidspunktet er det tidspunkt, hvor regionen har modtaget relevant dokumentation for kræftbehandlingen og for behandlingsbehovet.

Styrelsen for Patientklager, Afgørelse. Sagsnr.: 2019-3662. 21-10-2020. Aarhus

Regionen kan ikke give tilskud til behandling, der er lavet før tidspunktet for ansøgningen. Regionen kan i nogle tilfælde give tilskud, hvis behandlingen er lavet efter tidspunktet for ansøgningen, men før regionen afgør sagen. Det kræver dog, at visse betingelser er opfyldt.

Det fremgår af bevillingen, hvilke behandlinger en patient kan få lavet, uden at regionen skal godkende dem først. Dyre (særligt kostbare) behandlinger er normalt ikke omfattet af en tilskudsbevilling. Det er fx behandling med kroner, implantater, broer (protetiske behandlinger). Patienten eller tandlægen skal derfor sende en ansøgning og et behandlingsoverslag til regionen, også selvom patienten allerede har en tilskudsbevilling. Patienten har først ret til tilskud til en dyr behandling, hvis regionen godkender behandlingsoverslaget (forhåndsgodkendelse). Det er dog ikke muligt at få tilskud, hvis behandlingen er påbegyndt før ansøgningstidspunktet.

Styrelsen for Patientklager. Afgørelse. Sagsnr.: 2020-9747. 16-11-2021. Aarhus

DENTAL PROBLEMS CAUSED BY CANCER THERAPY OR SJÖGRENS’S SYNDROME

According to the Danish Health Act, citizens suffering from significant oral health problems caused by radiation therapy for head and neck cancer, cancer chemotherapy or Sjögren’s syndrome are eligible to a public funded economic subsidy to dental care.

In order to be granted the subsidy the regional authorities assess the oral health problems and their causes of each individual applicant.

Dental treatment needs, which are present prior to cancer treatment or the time of diagnosis of Sjögren’s syndrome will not be subsidised. Moreover, treatment of periodontitis will not be subsidized to patients who have received chemotherapy and patients with Sjögren’s syndrome, just as patients who have received chemotherapy suffering from hyposalivation,

LITTERATUR

1. SUNDHEDSMINISTERIET. Lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022. København, 2022.

2. SUNDHEDSMINISTERIET. Bekendtgørelse nr. 959. København, 2022.

3. SUNDHEDSSTYRELSEN. Udkast til: Den Regionale tandpleje. Vejledning for omfanget af og kravene til regionale tandpleje. Vers. 301122. København, 2022.

4. Burlund A. Useriøs gummiparagraf: Cancerpatienter med tandproblemer bliver svigtet.Tandlægebladet 2019;123:874-80.

5. STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER. Afgørelse. Sagsnr.: 20209747. 16. november 2021. Aarhus, 2021.

6. SUNDHEDSSTYRELSEN. Brev af 27. oktober 2021. vedr. Sagsnr. 05-0999-4/. 27. oktober 2021. København, 2021.

7. PATIENTOMBUDDET. Afgørelse 18. april 2012. Frederiksberg, 2012*.

8. STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER. Afgørelse. Sagsnr.: 20221059. 30. juni 2022. Aarhus, 2022.

9. STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED. Afgørelse. Sagsnr.: 16/12579/KC. 9. marts 2017. Frederiksberg, 2017.

10. STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED. Afgørelse. Sagsnr.: 17/6160/KC. 3. november 2017. Frederiksberg, 2017.

which can be ascribed to other causes than chemotherapy are not eligible for the subsidy. Finally, patients suffering from hyposalivation due to graft-versus-host disease are not eligible to the public subsidy as well as several other relevant groups of cancer patients.

Treatment of tooth wear is only subsidized when an obvious cause-effect relationship can be established. Patients may, however, benefit from prosthetic dental rehabilitation, free of charge, by reference to other legislation. This applies where there has been pre-irradiative removal of diseased teeth because of prosthetic rehabilitation after removal of teeth due to tumor resection in the jaws or removal of diseased teeth before organ transplantation.

A revision of the legislation seems to be relevant because of a number of contradictions.

11. STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED. Afgørelse. Sagsnr.: 15/7129/KC. Dato: 3. marts 2017. Frederiksberg, 2017.

12. STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER. Afgørelse. Sagsnr.: 20202463. 7. december 2020. Aarhus, 2020.

13. STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED. Afgørelse. Sagsnr.: 17/6416/KC. 3. oktober 2017.

Frederiksberg, 2017.

14. PATIENTOMBUDDET. Afgørelse Sagsnr. 11/2179. 9. marts 2012.

Frederiksberg, 2012.

15. PATIENTOMBUDDET. Afgørelse. Sagsnr. 13/8269/KC. 6. juni 2014.

Frederiksberg, 2014.

16. STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER. Afgørelse. Sagsnr.: 20203412. 22. februar 2021. Aarhus, 2021.

17. STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER, Afgørelse. Sagsnr.: 20193662. 21. oktober 2020. Aarhus, 2020.

18. SUNDHEDSSTYRELSEN. Enhed for Planlægning. Brev af 6. januar 2006 J.nr. 0-202-05-22/1/MMP. København, 2006.

19. SUNDHEDSMINISTERIET. Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. LBK nr. 995 af 14. juni 2018. København, 2018.

*sagsnummer ikke opgivet, da det indeholder CPR-nr.

klinikformidleren.dk

T-1022 Egen klinik i Storkøbenhavn

• God patient tilgang

• Klinikken er beliggende i en større aktiv handelsby i Storkøbenhavn

• Dygtigt stabilt personale

• Kvalitetsbehandlinger med mulighed for kirurgi- og implantat behandlinger

• 2 gode behandlingsrum

• Omsætningen er stigende, over kr. 5 millioner

T-1030 Nedsat med kr. 400.000

• Fin klinik i skønne Faxe sælges

• Klinikken er opdateret i alle klinikrum, med stole og røntgen.

• Der er gode parkeringsforhold lige foran klinikken.

• Godt potentiale indenfor kirurgien

• Antal patienter jf. kontrol statistikken: 1.461 patienter

Vil du være den lokale tandlæge i Faxe, så hent materiale på klinikformidleren.dk

T-1014 Nørresundby

• Stor velbeliggende klinik i lokaler med udsigt til Limfjorden.

• Veldreven tandlægeklinik med fire behandlerrum.

• Antal patienter jf. kontrol statistik: 2.453 patienter

• + kr. 7 mio. i omsætning, og yderligere potentiale

Ønsker du at have den førende klinik i Nørresundby, så hent materiale hos klinikformidleren.dk

T-1018 Klinik med potentiale på Østfyn sælges

• Huslejen er meget lav pga. huslejetilskud fra ekstern kirurg, hvilket betyder, at der ikke sendes patienter ud af huset

• Fem behandlerrum, så der er gode muligheder for at vokse.

• Byen er i positiv udvikling hvilket gør, at der er et godt patientgrundlag.

• Der er mulighed for yderligere udvidelse, da udlejer ejer et grundstykke ved siden af klinikken.

• Antal patienter jf. kontrolstatistikken 2022 i alt 3.134 stk.

Ønsker du at se klinikkerne, så tag fat i os på tlf. 2012 4796 eller info@klinikformidleren.dk

Se flere klinikker på klinikformidleren.dk

ABSTRACT

Tonsillae palatinae (ganetonsillerne) er en del af det lymfoide væv i de øvre luftveje og indgår i den Waldeyerske svælgring som en del af immunforsvaret. Ganetonsillernes anatomiske placering mellem forreste og bagerste ganebue gør dem ofte synlige eksempelvis i forbindelse med rutineundersøgelse hos en tandlæge. Derved indtager tandlæger en vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde, idet de enten kan henvise til eller opfordre patienten til at søge privatpraktiserende øre-næse-hals-læge, hvis symptomer eller objektive fund giver mistanke om benign eller malign sygdom udgående fra ganetonsillerne. Er der mistanke om malignitet, kan både tandlæger og speciallæger i tand-, mund- og kæbekirurgi henvise patienten til privatpraktiserende øre-næse-hals-læge i kræftpakkeforløb. Kendskab til ganetonsillernes normalanatomi samt kliniske tegn på sygdom i relation hertil er derfor vigtigt for den behandlende tandlæge i differentialdiagnostisk øjemed.

I nærværende oversigtsartikel gennemgås ganetonsillernes embryologiske udvikling, anatomi, funktion, de hyppigste, infektiøse, benigne og maligne tilstande samt udredning og behandling heraf.

Tonsillae palatinae

RASMUS AAEN SLOTH, reservelæge, Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

MICHAEL LÜSCHER, speciallæge i Øre-, Næse-, Halssygdomme, ph.d., Ørelægerne Århus, Park Allé

THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

CHRISTIAN SANDER DANSTRUP, afdelingslæge, klinisk lektor, Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Accepteret til publikation den 1. februar 2023

Tandlægebladet 2023;127:504-12

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: RASMUS AAEN SLOTH rasmus.sloth@rn.dk

TONSILLAE PALATINAE (GANETONSILLERNE) er en del af det lymfoide væv i de øvre luftveje og indgår i den Waldeyerske svælgring. Sygdomme i ganetonsillerne varetages blandt andet i det oto-rhino-laryngologiske speciale, der diagnosticerer og behandler øre-næse-hals-sygdomme. Dog konsulterer patienterne hyppigt almenpraktiserende læger først, hvor særligt halsonde ved fx akut tonsilitis og pharyngitis er hyppige henvendelsesårsager. Den anatomiske placering gør også, at andre lægespecialer og faggrupper kommer i kontakt med patienter med sygdomme relateret til ganetonsillerne. Særligt tandlæger og specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi varetager en vigtig rolle, da de dagligt møder patienter med sygdomme i mundhulen, der kan give symptomer på tonsilsygdom – og omvendt. Det er dog vigtigt at kende de anatomiske og dermed også faglige afgrænsninger, idet ganetonsillerne er en del af oropharynx og ikke mundhulen, hvorfor det hører under det lægelige ansvarsområde.

Tonsilsygdomme er hyppige og oftest godartede. Især akutte infektioner udgør langt størstedelen af sygdommene, hvor virus forårsager langt hovedparten af tilfældene (1). De udgør en stor del af det totale antal kontakter i almen praksis og medfører en betydelig global byrde (2,3). De maligne sygdomme er sjældne, men incidensen af kræft i ganetonsillerne er dog stigende (4). Symptomerne på kræft i ganetonsillerne vil ofte være ensidi-

ge halssmerter med mulig udstråling til øret. Sygdomsbilledet kan være meget varierende og til tider symptomfattigt. Kendskab til symptomer og objektive fund ved kræft i mundhulen og svælg er derfor vigtigt for at sikre tidlig og korrekt diagnostik og dermed bedre prognosen for helbredelse (5-7). Nærværende oversigtsartikel har til formål at beskrive de hyppigste sygdomstilstande relateret til ganetonsillerne inklusive udredning ved øre-næse-hals-læge samt give et overblik over behandling af infektiøse, benigne og maligne sygdomme i ganetonsillerne.

UDVIKLING

Ganetonsillejet dannes i 2. svælgfure, hvor epitelbeklædningen vokser ind i det omgivende mesenkym, som sekundært invaderes af mesodermalt væv. Denne foreløbige ganetonsil infiltreres af lymfatisk væv, hvilket indledes omkring gestationsuge 16-17 (8). Slimhinden i svælget er endodermalt deriveret, hvorimod slimhinden i mundhulen er af ektodermal oprindelse (9). Der ses i børneårene fysiologisk hyperplasi, mest udtalt i 3-7-årsalderen (Fig. 1), hvorefter der med alderen findes tiltagende atrofi af ganetonsillerne (8) (Fig. 2).

ANATOMI

Ganetonsillerne er parret lymfoidt væv med meget variabel form og størrelse, men i voksenlivet hyppigt formet som en mandel. Placeret med lodret længdeakse findes ganetonsillerne i en fordybning mellem ganebuerne placeret i oropharynx.

Benign tonsilhypertrofi

Ganetonsillen adskilles fra tonsillejet og pharynxmuskulaturen af en kapsel, der består af tæt bindevæv. Størrelse og form af ganetonsillen varierer mellem individer, men størrelsen er oftest omvendt proportional med alderen (8).

Normotrofe tonsiller

Fig. 2. Eksempel på egale, normotrofe tonsiller (T) beliggende mellem forreste ganebue (FG) og bagerste ganebue (BG). Uvula (U) midstillet og oropharynx bagvæg (O) ses.

Fig. 2. Example of normotrophic tonsils (T) between anterior (FG) and posterior (BG) tonsillar pillar. Uvula (U) is centered and the posterior oropharyngeal wall (O) is visualized.

tonsilhypertrofi hos en 3-årige pige. Tonsillerne (T) ses prominerende medialt for forreste ganebue (FG) mod uvula (U). Oropharynx bagvæg (O) ses i baggrunden. B. Svær tonsilhypertrofi hos en 3-årige pige. Tonsillerne (T) er udtalt hypertrofe og strækkende sig medialt mod uvula (U) og minimalt dækket af forreste ganebue (FG). Oropharynx bagvæg (O) ses i baggrunden.

Fig. 1 A. Mild tonsillar hypertrophy in a 3-year-old. The tonsils (T) extend towards the uvula (U) and are partially covered by the tonsillar pillar (FG). The posterior oropharyngeal wall (O) is visualized. B. Severe tonsillar hypertrophy in a 3-year-old. The tonsils (T) extend towards uvula (U) and only a small portion is covered by the tonsillar pillar (FG). The posterior oropharyngeal wall (O) is visualized.

Fig. 1. A. Let

FG

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Anatomiske relationer

Ganetonsillerne afgrænses anteriort af forreste ganebue blandt andet bestående af m. palatoglossus. Posteriort afgrænses ganetonsillerne af bagerste ganebue blandt andet bestående af m. palatopharyngeus. Begge udspringer kranielt fra den bløde ganes aponeurosis palatina og danner således den kranielle del af tonsillejet. Inferiort er ganetonsillerne ofte i tæt relation til tungerodstonsillerne. Lateralt afgrænses ganetonsillerne af m. constrictor pharyngis superior (10), og lateralt herfor findes n. glossopharyngeus samt en eller flere arterier i form af bl.a. a. carotis externa og a. carotis interna.

Karforsyning

Ganetonsillerne forsynes lateralt via flere små sidegrene fra a. carotis externa, herunder a. pharyngea ascendens, som gennembryder m. constrictor pharyngis. Venøs drænage foregår lateralt for ganetonsillen og overvejende gennem v. lingualis og plexus pharyngeus.

Lymfedrænage

Ganetonsillerne dræneres til lymphonodus jugolodigastricus (angulærknuden), der er placeret ud for angulus mandibulae. Den videre drænage foregår via lymphonodi cervicales profundi bag m. sternocleidomastoideus.

Nerveforsyning

Ganetonsillerne innerveres af n. vagus og n. glossopharyngeus.

HISTOLOGISK UDSEENDE

Ganetonsillens slimhinde er beklædt med flerlaget uforhornet pladeepitel, ligesom det øvrige af pharynx. Fordybninger i ganetonsillen kaldes tonsilkrypter. Der er typisk 10-30 tonsilkrypter, og disse er hyppigt forgrenede. Tonsilkrypternes overflade er speciel og beskrives som retikuleret epitel. Dette mangler ordinær struktur, og basalmembranen er porøs, hvilket gør, at bl.a. lymfocytter kan infiltrere krypterne, hvilket er vigtigt for ganetonsillernes immunologiske funktion (8,11).

FUNKTION

Ganetonsillerne tilhører mucosa associated lymphoid tissue (MALT), som har en vigtig funktion i forbindelse med kroppens immunforsvar. Deres placering gør dem til det første værn imod luftbårne infektioner. Kroppens slimhinder eksponeres hyppigt for virus og andre mikroorganismer. Slimhinderne i de øvre- og nedre luftveje, gastrointestinalkanalen samt uro-genital-systemet er særlig velforsynet med MALT i form af diffuse løse aggregater af leukocytter eller organiseret i fx Peyerske plaques, blindtarm og ganetonsiller (8).

I de øvre luftveje indgår ganetonsillerne sammen med bl.a. det adenoide væv og tungetonsillerne i den Waldeyerske svælgring. Ganetonsillens krypter øger overfladearealet, og sammen med den strategiske anatomiske placering skabes gode forudsætninger for at opfange og præsentere eksogene antigener for relevante lymfocytter, hvorved screening og evt. initiering af et primært eller sekundært adaptivt immunrespons kan finde sted (8).

Hyppigste tilstande

Benigne: Maligne: Infektiøse:

• Hypertrofi

• Cyster

• Tonsilpropper

UNDERSØGELSE

• Planocellulært

karcinom

• Lymfom

• Tonsillitis

• Peritonsillær absces

Den objektive undersøgelse af ganetonsillerne indledes med inspektion af mundhulen og ganetonsillernes relation til ganebuer og bløde gane. Størrelse og symmetri/asymmetri af ganetonsillerne noteres. Ganetonsillerne kan være røde og hævede med en glat eller kryptet overflade med eller uden belægninger og indeholde tonsilproppe, cyster eller sår/ulcerationer. Ved palpation af normale ganetonsiller kan konsistensen beskrives som fast elastisk. Ved infektion/absces eller tumor vil ganetonsillen sædvanligvis være hård. Begge sider palperes med hensyn til asymmetrisk konsistens og størrelse. Palpation af ganetonsiller og beskrivelse af eventuel patologisk forandring er et lægeligt ansvar og ligger primært hos øre-næse-hals-læger. Endvidere beskrives eventuel halitosis (dårlig ånde), der bl.a. kan forekomme ved kronisk tonsillitis og/eller tonsilproppe. Ved mistanke om sygdomme i ganetonsillerne anbefales henvisning til privatpraktiserende øre-næse-hals-læge for yderligere udredning. Ved suspekte fund skal dette være i kræftpakkeforløb mhp. hurtig udredning. Den supplerende udredning involverer fleksibel fiber-pharyngo-laryngoskopi samt ultralyd af halsen og eventuel vævsprøve fra suspekte slimhindeforandringer og/eller lymfeknuder. Ved fortsat malign mistanke henviser de privatpraktiserende øre-næse-hals-læger til landets øre-næsehals-kirurgiske afdelinger. Tandlæger og alment praktiserende læger kan henvise patienter med mistanke om maligne tilstande i ganetonsillerne til privatpraktiserende øre-næse-hals-læger i kræftpakkeforløb. Privatpraktiserende øre-næse-hals-læger varetager således en vigtig filterfunktion, hvorfor der indledningsvist henvises til disse ved mistanke om hoved-hals-kræft. De hyppigste benigne og maligne tilstande i ganetonsillerne er angivet i Tabel 1.

HYPPIGT FOREKOMMENDE TILSTANDE

I GANETONSILLERNE

Tonsilcyste

Tonsilcyste kaldes ofte lymfoepithelialcyste, pseudocyste eller retentionscyste og karakteriseres ved en slimhindedækket let gullig forandring, der muligvis opstår ved aflukning af tonsilkrypt, hvorved en pseudocystisk proces opstår. I cysten kan der bl.a. ophobes celledebris, væske, betændelse samt keratin. (12-14). Tonsilcyster er benigne forandringer, som kan behandles i tilfælde af fx mekaniske gener. Der er ingen danske guidelines for behandling af tonsilcyster. Tonsilcysten kan incideres i lokalanæstesi med risiko for recidiv eller definitivt behandles med regelret tonsillektomi. Indikation for intervention stilles af en øre-næse-hals-læge.

Tabel 1. Hyppige sygdomstilstande i ganetonsillerne. Table 1. Common conditions in relation to the palatine tonsils.

Infektiøse tilstande

Akut tonsillitis (halsbetændelse) forårsages af både virus og bakterier. Virus er den hyppigste ætiologi til både akut tonsillitis og den hyppige differentialdiagnose pharyngitis, der har et lignende om end mildere symptombillede end bakteriel tonsillitis. Viralt betinget sygdom kræver ikke behandling med antibiotika (1). En af de hyppigste bakterielle agenser er Gruppe-A-Streptokokker, men både Gruppe C- og G-Streptokokker samt Fusobacterium necrophorum kan forårsage infektion. Akut tonsillitis kan også indgå som et led i en større eller systemisk infektion som fx infektiøs mononukleose (kyssesyge) (Fig. 3), difteri og skarlagensfeber. Symptomerne på akut tonsillitis består i akut indsættende og synkerelaterede smerter, synkebesvær, feber, almen utilpashed og evt. udstrålende smerter til ørerne. Objektivt findes forstørrede ganetonsiller med rødme, halitose og evt. belægninger. Stemmen kan være grødet, og de angulære lymfeknuder findes forstørrede og ømme. Diagnostisk anvendes i almen praksis ofte Centor Kriterierne (Faktaboks 1) og antigentest til påvisning af GruppeA-Streptokokker. Behandlingen af bakteriel tonsillitis består af V-Penicillin eller et makrolidt præparat ved penicillinallergi (15).

Peritonsillær absces (PTA) defineres som en pusansamling i det peritonsillære rum mellem ganetonsillen og pharynxmu-

FAKTABOKS 1

Centor kriterierne

Anvendes bl.a. i almen lægepraksis som et diagnostisk hjælpemiddel ift. at skelne mellem bakterielle og virale akutte tonsillitter. Følgende pointsystem anvendes:

• Feber over 38.5° C (1 point)

• Rødme af tonsiller og belægninger (1 point)

• Angulær lymfeknudeforstørrelse (1 point)

• Ingen hoste (1 point)

• Alder under 3 år (- 1 point), 3-14 år (1 point), 15-44 år (0 point), over 45 år (- 1 point)

Ved en samlet score på 2-3 point kan ved tvivl om diagnose anvendes antigentest (tester for Gruppe A Streptokokker, som er én af de hyppigste agens ved bakteriel infektion). Ved en score på 4-5 point findes som udgangspunkt indikation for behandling med antibiotika, hvis bakteriel årsag mistænkes.

For yderligere information om diagnostik og behandling af akut tonsillitis: https://www.sundhed.dk/ sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oere-naese-hals/ tilstande-og-sygdomme/svaelget-midterste-del/ tonsillit-akut/

klinisk relevans

Under en rutinetandlægeundersøgelse vil tandlæger ofte opnå indblik til ganetonsillerne og deres udseende pga. den anatomiske placering mellem forreste og bagerste ganebue. Ganetonsillernes normalanatomi kan være forskellig patienterne imellem, mens symptomer på tonsilsygdom kan variere og have overlap med sygdomme af odontogen oprindelse. Særligt tonsilkræft har et stærkt varierende symptombillede, og til tider udebliver symptomer helt. Kendskab til ganetonsillernes normalanatomi, benigne variationer og faresignaler med risiko for malignitet er derfor nødvendigt i forbindelse med differentialdiagnostiske overvejelser. I nogle tilfælde vil en vurdering hos privatpraktiserende øre-næse-halslæge være nødvendigt for at sikre korrekt diagnostik og evt. behandling.

skulaturen, hvor F. necrophorum og Gruppe-A-Streptokokker er hyppigste agens (16). Begge er som udgangspunkt følsomme for V-penicillin. Symptomer på PTA opstår i forlængelse af symptomer på akut tonsillitis. Hyppigt udvikles markant ensidig forværring i de synkerelaterede smerter, udstråling til det samsidige øre, tiltagende synkebesvær med deraf nedsat føde- og væskeindtag, og tilstanden kendetegnes især af trismus, som klinisk ses ved udtalte smerter ved forsøg på mundåbning med deraf nedsat gabeevne. Patienterne fremstår ofte smerteforpinte og kan være alment påvirkede. Objektivt findes al-

Mononukleose

nær

Fig. 3. Endoskopisk foto af en 20-årig pige med mononukleose. Reaktivt forstørrede tonsiller (T) med flødelignende belægninger samt vandigt ødem sv.t. venstre forreste ganebue (FG). Uvula (U) midtstillet og epiglottis (E) visualiseres

tungeroden.

Fig. 3. Endoscopic image of mononucleosis in a 20-year-old. Enlarged tonsils (T) with spots of whitewash exudate and edema of the anterior tonsillar pillar (FG). Uvula is centered and epiglottis (E) is visualized.

Peritonsillær absces

mindeligvis rød, frembulende og spændt forreste ganebue som følge af pusansamling i det peritonsillære rum (Fig. 4). Dette forårsager asymmetri i overgangen fra cavum oris til oropharyx med medialisering af den afficerede ganetonsil og evt. uvula forskudt mod den raske side. Diagnostisk verificeres abscessen ved punktur med udtræk af pus. Ved tvivl om abscesdannelse kan der udføres CT-scanning. Alternativt foretages diagnostisk kirurgisk fjernelse af ganetonsillerne. Afhængigt af alder, sygdomshistorik og evne til kooperation består behandlingen enten i incision af abscessen i lokal analgesi eller tonsillektomi i generel anæstesi. Incision lægges gennem forreste ganebue med efterfølgende dilatation af kaviteten for at sikre afløb, og der suppleres efterfølgende med peroral antibiotika. Efter tonsillektomi er antibiotika almindeligvis ikke indiceret. Patienter incideret i lokal anæstesi følges de efterfølgende dage til kontrol og eventuel redilatation. Der kan i nogle tilfælde være manglende effekt af incision og dilatation, hvor akut tonsillektomi i så fald vil være den bedste behandling. Er tonsillen komplet fjernet, vil patienten ikke længere kunne udvikle akut tonsillitis eller PTA.

Ubehandlet kan PTA udvikle sig til mere alvorlige og muligt livstruende sygdomstilstande såsom para- og retropharyngeale abscesser, Lemierres syndrom og nekrotiserende fascitis (17). Symptomerne på PTA i form af smerter, peritonsillær hævelse typisk sv.t. forreste ganebue, trismus og halitosis kan forveksles med en odontogen absces fx relateret til tredjemolar i underkæben (18). Differentialdiagnostiske overvejelser er derfor vigtige ved vurdering af patienter med smerter og hævelse i den bagerste del af underkæben og hals. Udover akut tonsillektomi anvendes også elektiv tonsillektomi i forbindelse med fx recidiverende tilfælde af akut tonsillitis eller ved betydelig hypertrofi og mekaniske gener. Her sker fjernelsen af ganetonsillerne i henhold til kriterierne i Sundhedsstyrelsens Nationale

Retningslinjer. Der udføres omkring 7.000 tonsillektomier årligt i Danmark (19).

Tonsilasymmetri

Asymptomatisk tonsilasymmetri er ikke et unormalt fund i forbindelse med anden undersøgelse af mundhulen, oropharynx og de øvre luftveje. Henvisning til privatpraktiserende øre-næse-hals-læge anbefales ved tonsilasymmetri med henblik på yderligere udredning og diagnostik. Her vil patientens symptomer, risikoprofil i forbindelse med rygning og alkohol samt objektive fund indgå i en samlet vurdering af, hvorvidt der mistænkes for benign eller malign tilstand. Det kan tale for malignitet, hvis asymmetrien er nyopdaget, patienten har en udtalt alkohol- og/eller tobaksanamnese, vedvarende halssymptomer eller synlige forandringer sv.t. tonsillen såsom sårdannelse/ ulceration. Derimod vil det tale for et benignt fund, hvis asymmetrien er kendt gennem flere år, patienten er asymptomatisk, og tonsiloverfladen er visuelt upåfaldende.

Behandling af benign og asymptomatisk tonsilasymmetri er omdiskuteret og varierer mellem kirurgisk fjernelse eller en mere konservativ behandlingsstrategi i form af ”watch and wait” (20,21). Histologisk undersøgelse af asymptomatiske ganetonsiller, som er fjernet på baggrund af tonsilasymmetri, har vist lav risiko for malignitet (20,21), og der er ikke klare anbefalinger i de seneste kliniske nationale retningslinjer for behandling af asymptomatisk tonsilasymmetri (19).

Malignitet

Tonsilkræft og tungebasiskræft tilhører gruppen af kræft i oropharynx, hvor 95 % af tilfældene er planocellulære karcinomer (22) (Fig. 5). Der skelnes mellem kræft i oropharynx associeret til tobaks- og/eller alkoholoverforbrug og human papillomavirus (HPV). Sidstnævnte menes at stå for det stigende antal

Fig. 4. A og B. To eksempler på venstresidig peritonsillær absces. Venstre tonsil (T) er forskudt medialt af peritonsillær absces og uvula (U) skubbet mod den raske side. Forreste ganebue (FG) er frembulende og rød.

Fig. 4. A and B. Two examples of leftsided peritonsillar abscess. Left tonsil (T) pushed medially by peritonsillar abscess and uvula (U) deviates towards the right side. The anterior tonsillar pillar (FG) is red and swollen.

tonsilkræft i Danmark (23-25). Pga. deres lymfoide opbygning kan involvering af tonsillerne også ses ved lymfomsygdomme. Symptomatologien og demografien kan være meget forskellig, når man sammenligner personer med HPV-positiv og HPVnegativ tonsilkræft. Personer med HPV-positiv tonsilkræft har lavere gennemsnitsalder og som regel ingen tobaks- og/eller alkoholoverforbrug. Primærtumor er mindre, og debutsymptomer kan være en hævelse på halsen pga. metastasering til halsens lymfeknuder. Personer med HPV-negativ tonsilkræft har derimod højere gennemsnitsalder og ofte et stort tobaks- og/ eller alkoholoverforbrug. Debutsymptomer vil hyppigst være klumpfornemmelse i halsen, synkesmerter, sår på ganetonsillen og/eller ensidig otalgi (øresmerter) (Faktaboks 2). Diagnosen stilles histologisk efter biopsi eller ved fjernelse af begge ganetonsiller pga. risiko for synkron kræft i modsatte sides ganetonsil. Billeddiagnostisk suppleres med 18F-fluorodeoxyglucosepositron emission tomografi/computed tomografi og magnetresonans (MR)-scanning mhp. på udbredelse af primærknude og eventuelle lokale samt fjernmetastaser (22,26,27). Når malignitet er histologisk verificeret og relevant billeddiagnostik er udført, diskuteres patienterne på multidisciplinære (MDT) konferencer på universitetscentrene med tilstedeværelse af ørenæse-hals-læger, onkologer, patologer, radiologer samt nuklearmedicinere mhp. planlægning af endelig behandling.

Behandlingen af tonsilkræft er som udgangspunkt med kurativt sigte, medmindre udbredelse og/eller komorbiditet ikke muliggør dette. Den primære behandling er strålebehandling

Tonsilcancer - planocellulært karcinom

FAKTABOKS 2

Red flags som kan være tegn på tonsilkræft

• Vedvarende ensidige halssmerter uden oplagt infektiøs årsag.

• Halssmerter med samtidige vedvarende øresmerter.

• Knude/hævelse på halsen uden infektiøs forklaring.

• Synkebesvær.

• Objektive fund af asymmetri og eller ulceration på tonsillerne.

Ved mistanke om tonsilcancer skal man henvise til, eller bede patienten kontakte privatpraktiserende øre-næse-hals-læge.

evt. suppleret med kemoterapi. Siden 2009 har det dog også været muligt at operere selekterede patienter med lokal sygdom ved hjælp af transoral robotassisteret kirurgi (TORS). Prognosen er signifikant bedre for personer med HPV-positive kræftknuder sammenlignet med de HPV-negative (22).

Fig. 5. A og B. Assymetriske tonsiller med blå-violet misfarvning af venstre tonsil (TV). Makroskopisk normalt udseende højresidig tonsil (TH).

Fig. 5. A and B. Assymetric tonsils with blue-violet discoloration of the left tonsil (TV). Macroscopically normal tonsil on the right side.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

SJÆLDNERE TILSTANDE I GANETONSILLERNE

Syfilis

Syfilis i ganetonsillerne forårsages af spirokæteren Treponema pallidum og giver efter ca. tre uger et uømt, indureret sår, også kaldet chanker. Chanker er hyppigst placeret på kønsorganerne, men ses også i svælget, hvor det kan give milde synkerelaterede smerter samt forstørrede lymfeknuder på halsen. Tilstanden kan være svær at skelne fra fx Vincents angina og tonsilkræft (28,29). Smitte sker hyppigst ved ubeskyttet sex, men kan også overføres fra mor til barn under graviditet eller fødsel. Syfilis konstateres i større grad hos mænd, som har sex med mænd, og udgjorde i 2020 omkring 72 % af de anmeldte tilfælde af syfilis. Incidensen af syfilis faldt kraftigt gennem 80’erne og 90’erne, men har siden start 00’erne været stigende (30). Syfilis i ganetonsillerne behandles med relevant antibiotika (30).

Ulcerativ tonsillitis

Ulcerativ tonsilit, også kaldet Vincents angina, forårsages af en kombination af spirokæteren Borrelia vincentii og fusiforme bakterier. Symptomerne er oftest milde med ensidige synkerelaterede smerter og evt. forstørrede lymfeknuder på halsen. Typisk ses unilateral affektion af ganetonsillen, hvor der findes ulceration med urene grå belægninger og dertil kraftig halitose. Differentialdiagnostisk er tilstanden svær at skelne fra fx syfilis chanker og tonsilkræft. Ulcerativ tonsilitis behandles med antibiotika (31-33).

Obstruktiv søvnapnø

Obstruktiv søvnapnø er defineret ved apnøperioder og/eller hypopnø med reduceret vejrtrækning medførende faldende iltmætning i blodet. Anamnesen kan bestå af observerede vejrtrækningspauser i forbindelse med søvn, snorken, morgenhovedpine, manglende følelse af at være udhvilet og dagstræthed, som alle kan være symptomer på obstruktiv søvnapnø. Årsagerne til obstruktiv søvnapnø er mange og kan bl.a. skyldes hypertrofi af ganetonsiller, adenoide vegetationer i rhinopharynx og skæv næseskillevæg (34,35).

Nogle patienter med snorken vil opsøge egen tandlæge med ønske om snorkeskinne. Imidlertid anbefales forudgående undersøgelse af potentielt underlæggende søvnapnøproblematik før fremstilling af snorkeskinne. Udtalt hypertrofi af ganetonsillerne kan forårsage obstruktive symptomer i form af snorken og søvnapnø (34,35), hvor den rette behandling kan være kirurgisk fjernelse af ganetonsillerne (36). Ved tvivl om der foreligger en søvnforstyrrelse, henvises patienten til privatpraktiserende øre-næse-hals-læge til udredning for søvnapnø.

Continuous Positive Airway Pressure (CPAP) er almindeligvis det primære behandlingsvalg af moderat til svær søvnapnø eventuelt kombineret med kirurgisk fjernelse ganetonsillerne (35,37).

Halitosis

Halitosis eller foeter ex ore kan skyldes lokale og systemiske årsager. Ganetonsillerne kan være årsag til halitosis, hvis der foreligger kryptede og kronisk udseende tonsiller (kronisk tonsillitis) med eller uden synlige tonsilpropper (13) (Fig. 6). I krypterne

Tonsilprop

aflejres celledebris og føderester, der ved nedbrydning af anaerob bakterieflora forårsager frigivelse af ildelugtende svovlbrinteforbindelser (38-40). Behandlingen består initialt af mundtoilette med fjernelse af tonsilpropper og mundskyllemidler. Ved manglende effekt kan tonsillektomi overvejes. Det er vigtigt at informere patienterne om, at der ikke kan garanteres effekt af tonsillektomi, men at indgrebet udføres i håbet om, at problemet er betinget af ganetonsillerne fx ved tonsilpropper (19). I op til 90 % af tilfældene skyldes halitose lokale forhold, fx ringe mundhygiejne, gingivitis og/eller parodontitis, anaerob bakteriekolonisering på tungeryggen samt øget anaerob bakterieflora generelt ved nedsat spytproduktion(41,42). Endvidere kan halitosis skyldes organspecifik eller metabolisk sygdom (41,42).

SAMMENFATNING/KONKLUSION

Det betydelige symptomoverlap mellem tilstande i relation til tænder, kæber og ganetonsiller gør det til tider vanskeligt at foretage korrekt diagnostik. Viden og kendskab til ganetonsillernes anatomiske placering i oropharynx, dets normalvariationer samt de hyppigste sygdomstilstande, både infektiøse, benigne og maligne, er derfor vigtigt for at kunne vejlede patienterne og henvise til relevant instans. Selvom ansvaret for undersøgelse, diagnostik og behandling af sygdomme i ganetonsillerne er lægeligt, har tandlæger og specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi et betydeligt antal patientkontakter i deres kliniske hverdag, hvor evt. tilstande i relation til ganetonsillerne vil kunne opdages eller mistænkes. Derfor er tandlæger og specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi værdifulde partnere i det tværfaglige samarbejde med speciallæger i øre-næse-hals-kirurgi. Patienterne kan enten henvises eller opfordres til at søge øre-næse-hals-læge mhp. diagnostik og behandling. Særlig vigtigt er det tværfaglige samarbejde i tilfælde af mistanke om malignitet, hvor tiden er afgørende ift. udredning, diagnostik og prognose.

Fig. 6. Tonsilprop (pil) i venstre tonsil (T).

Fig. 6. Tonsillar debris (arrow) situated in the left tonsil (T).

PALATINE TONSILS

The palatine tonsils are a part of the lymphoid tissue in the upper respiratory tract where they contribute to the immune system as a part of Waldeyer’s ring. The anatomic position of the palatine tonsils, between the pharyngeal arches, makes them visible during routine dental examination, which is why dentists play a vital role in the interdisciplinary collaboration. If symptoms or objective findings indicate benign or malignant disease originating from the palatine tonsils, dentists can either refer or encourage patients to see an ear, nose and throat specialist. In the event of suspected malignancy,

both dentists and oral surgeons can refer patients to a cancer patient pathway at an ear, nose and throat specialist. Concerning differential diagnostic purposes, knowledge of normal anatomical variations of the palatine tonsils and clinical signs of disease related to these are important. In the current review, we present the embryologic development, anatomy and functional role of the palatine tonsils, common infections, benign and malignant conditions, along with the investigation and treatment of these.

1. Reinholdt KB, Rusan M, Hansen PR et al. Management of sore throat in Danish general practices. BMC Fam Pract 2019;20:75.

2. Miller KM, Carapetis JR, Van Beneden CA et al. The global burden of sore throat and group A Streptococcus pharyngitis: A systematic review and metaanalysis. EClinicalMedicine 2022;48:101458.

3. Bisno AL. Acute pharyngitis. N Engl J Med 2001;344:205-11.

4. Jensen JS, Jensen DH, Grønhøj C et al. Incidence and survival of oropharyngeal cancer in Denmark: a nation-wide, populationbased study from 1980 to 2014. Acta Oncol (Madr) 2018;57:26975.

5. Kier-Swiatecka E, Thesbjerg K, Pinholt EM et al. Tandlægers og specialtandlægers diagnostiske præcision i forbindelse med orale planocellulære karcinomer. Tandlægebladet 2019;123:500-6.

6. Nielsen TW, Schwartz K, Pinholt EM. Doctor’s delay af planocellulært karcinom. Tandlægebladet 2019;123:580-3.

7. Garnæs E, Lajer CB, von Buchwald C. Kræft i svælget – kan forårsages af virus og livsstil. Tandlægebladet 2012;116:436-41.

8. Arambula A, Brown JR, Neff L. Anatomy and physiology of the palatine tonsils, adenoids, and lingual tonsils. World J Otorhinolaryngol Head Neck Surg 2021;7:155-60.

9. Graham A. The development and evolution of the pharyngeal arches. J Anat 2001;199:133-41.

10. Nave H, Gebert A, Pabst R. Morphology and immunology of the human palatine tonsil. Anat Embryol (Berl) 2001;204:367-73.

11. Perry ME. The specialised structure of crypt epithelium in the human palatine tonsil and its functional significance. J Anat 1994;185:111-27.

12. Knapp MJ. Oral tonsils: location, distribution, and histology. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1970;29:155-61.

13. Giunta JL. Bacterial plug versus pseudocyst of the tonsils. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1987;63:202-7.

14. Castro JG, Ferreira GM, Mendonca EF et al. A rare occurrence of lymphoepithelial cyst in the palatine tonsil: a case report and discussion of the etiopathogenesis. Int J Clin Exp Pathol 2015;8:4264-8.

15. Cooper RJ, Hoffman JR, Barlett JG et al. Principles of appropriate antibiotic use for acute pharyngitis in adults: background. Ann Emerg Med 2001;37:711-9.

16. Klug TE, Henriksen JJ, Fuursted K et al. Significant pathogens in peritonsillar abscesses. Eur J Clin Microbiol Infect Dis 2011;30:619-27.

17. Klug TE, Greve T, Hentze M. Complications of peritonsillar abscess. Ann Clin Microbiol Antimicrob 2020;19:32.

18. Anthonsen K, Trolle W. [Treatment of peritonsillar abscess]. Ugeskr Laeger 2012;174:340-3.

19. SUNDHEDSSTYRELSEN. National klinisk retningslinje for fjernelse af mandler (tonsillektomi). (Set 2023 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/-/ media/Udgivelser/2016/NKRTonsillektomi/National-kliniskeretningslinje-for-fjernelse-af-mandler-2019.ashx?sc_lang=da&hash =BC594C5DC4BE906274304B07 C44AFFA7

20. Sunkaraneni VS, Jones SE, Prasai A et al. Is unilateral tonsillar enlargement alone an indication for tonsillectomy? J Laryngol Otol 2006;120:E21.

21. Syms MJ, Birkmire-Peters DP, Holtel MR. Incidence of carcinoma in incidental tonsil asymmetry. Laryngoscope 2000;110:1807-10.

22. DAHANCA Guidelines. Nationale retningslinjer for pharynx- og larynxcancer 2014. (Set 2023 januar). Tilgængelig fra: URL: https://dahanca.dk/CA_Adm_Web_ Page?WebPageMenu=1&CA_ Web_TagNummer=0

23. Carlander AF, Grønhøj Larsen C, Jensen DH et al. Continuing rise in oropharyngeal cancer in a high HPV prevalence area: A Danish population-based study from 2011 to 2014. Eur J Cancer 2017;70:7582.

24. Josiassen M, Larsen CG, Lajer CB et al. [Human papillomavirus and oropharyngeal cancer]. Ugeskr Laeger 2017;179:1467-9.

25. Garnaes E, Kiss K, Andersen L et al. A high and increasing HPV prevalence in tonsillar cancers in Eastern Denmark, 2000-2010: the largest registry-based study to date. Int J Cancer 2015;136:2196203.

26. McIlwain WR, Sood AJ, Nguyen SA et al. Initial symptoms in patients with HPV-positive and HPV-negative oropharyngeal cancer. JAMA Otolaryngol Head Neck Surg 2014;140:441-7.

27. Larsen CG, Channir HI, Kiss K et al. [Diagnosing neck mass in adults]. Ugeskr Laeger 2015;177:V02150131.

28. Oddó D, Carrasco G, Capdeville F et al. Syphilitic tonsillitis presenting as an ulcerated tonsillar tumor with ipsilateral lymphadenopathy. Ann Diagn Pathol 2007;11:353-7.

29. Smith JR, Tsang RS, Kadkhoda K. Tonsillar syphilis: an unusual site of infection detected by Treponema pallidum PCR. J Clin Microbiol 2015;53:3089-91.

30. S. Cowan J. Tolstrup, S. Hoffmann AKH. Syfilis 2019 og 2020. EPINYT.

31. Pickard HM. Historical aspects of Vincent’s disease. Proc R Soc Med 1973;66:695-8.

32. Kaplan D. Acute necrotizing ulcerative tonsillitis and gingivitis (Vincent’s infections). Ann Emerg Med 1981;10:593-5.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

33. Windfuhr JP, Toepfner N, Steffen G et al. Clinical practice guideline: tonsillitis II. Surgical management. Eur Arch Otorhinolaryngol 2016;273:989-1009. .

34. Dahlqvist J, Dahlqvist A, Marklund M et al. Physical findings in the upper airways related to obstructive sleep apnea in men and women. Acta Otolaryngol 2007;127:62330.

35. Schwartz K, Ingerslv J, Petersen SK et al. [Treatment of patients with obstructive sleep apnoea syndrome]. Ugeskr Laeger 2021;183:1247-9.

36. Holmlund T, Franklin KA, Levring Jäghagen E et al. Tonsillectomy in adults with obstructive sleep apnea. Laryngoscope 2016;126:2859-62.

37. Giles TL, Lasserson TJ, Smith BH et al. Continuous positive airways pressure for obstructive sleep apnoea in adults. Cochrane Database Syst Rev 2006;CD001106.

38. Tsuneishi M, Yamamoto T, Kokeguchi S et al. Composition of the bacterial flora in tonsilloliths. Microbes Infect 2006;8:2384-9.

39. Lu DP. Halitosis: an etiologic classification, a treatment approach, and prevention. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1982;54:521-6.

40. Krespi YP, Shrime MG, Kacker A. The relationship between oral malodor and volatile sulfur compound-producing bacteria. Otolaryngol Head Neck Surg 2006;135:671-6.

41. Kapoor U, Sharma G, Juneja M et al. Halitosis: Current concepts on etiology, diagnosis and management. Eur J Dent 2016;10:292300.

42. Bollen CM, Beikler T. Halitosis: the multidisciplinary approach. Int J Oral Sci 2012;4:55-63.

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker

Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis.

Udover Danmarks højeste rente på lønkontoen, lave gebyrer, billige billån og meget andet, får du en fagspecifik rådgiver. Det er en rådgiver, der kender alt til din branche, dit fag og dine ansættelsesvilkår.

Ring 3378 2388 eller gå på lsb.dk/erhverv

Er du selvstændig?

Som selvstændig får du de samme fordele som andre tandlæger – endda også en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.

BAGGRUND – Intravaskulær papillær endotel hyperplasi (IPEH) er en forholdsvis sjælden benign vaskulær tumor karakteriseret ved øget proliferation af endotelceller i blodkarrene. Tumoren optræder almindeligvis på ekstremiteterne og ses sjældent i mundhulen. Tumoren kan forekomme i alle aldre, men ses hyppigst hos midaldrende kvinder. IPEH præsenterer sig som en fast, asymptomatisk og langsomtvoksende blålig læsion, som er forholdsvis velafgrænset og eleveret fra omliggende væv. Histologisk karakteriseres tumoren ved et dilateret blodkar indeholdende en reorganiseret og rekanaliseret trombe beklædt med prolifererende endotelceller. Intravaskulær papillær endotel hyperplasi behandles almindeligvis med kirurgisk excision, og recidivfrekvensen er lav.

PATIENTTILFÆLDE – En 74-årig kvinde blev henvist til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for diagnostik og behandling af en asymptomatisk blålig hævelse i overlæben, som var generende ved tale og tygning. Den tentative diagnose var hæmangiom. Hævelsen blev excideret, og histologisk undersøgelse viste intravaskulær papillær endotel hyperplasi. Det postoperative forløb var komplikationsfrit, og patienten blev afsluttet til videre kontrol hos egen tandlæge.

KONKLUSION – Bioptering eller kirurgisk excision af vaskulære tumorer i mundhulen er forbundet med betydelig blødningsrisiko. Valg af relevant behandling afhænger således af patientens gener, differentialdiagnostiske overvejelser samt størrelse og lokalisation af tumoren.

Intravaskulær papillær endotel hyperplasi – en sjælden forekommende vaskulær tumor

ÖZLEM KESMEZ, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

JULIA DENISE MIDTGAARD HAAHR, læge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital

THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Accepteret til publikationden 14. februar 2023

Tandlægebladet 2023;127:514-8

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ÖZLEM KESMEZ oezlemky.oms@gmail.com

INTRAVASKULÆR PAPILLÆR ENDOTEL HYPERPLASI (IPEH) er en forholdsvis sjælden benign vaskulær tumor karakteriseret ved øget proliferation af endotelceller i blodkarrene og udgør ca. 2 % af de vaskulære tumorer (1,2). Tumoren blev for første gang beskrevet af Masson i 1923 og kendes ligeledes under navnet Massons tumor (1). IPEH forekommer hyppigst på ekstremiteterne og sjældent i mundhulen, hvor den tidligere er beskrevet på tungen, læberne og i kindslimhinden (3,4). Tumoren kan optræde i alle aldre, men ses hyppigst hos midaldrende kvinder (5,6). Ætiologien og patogenesen er ukendt (7). Imidlertid beskrives IPEH ofte som en reaktiv proces og således ikke en neoplastisk forandring, idet endotelcelleproliferationen antages at være forårsaget af et tidligere traume, som har medført skade på blodkarret med trombedannelse, venøs insufficiens og betændelse (1,8).

IPEH kendetegnes klinisk ved en fast, asymptomatisk og langsomtvoksende blålig misfarvning, som er forholdsvis velafgrænset og let eleveret fra det omliggende væv (9). Histologisk karakteriseres tumoren ved et dilateret blodkar, indeholdende en reorganiseret og rekanaliseret trombe, der er beklædt med prolifererende endotelceller. Blodkarrene indeholder oftest en trombe (blodprop) af varierende størrelse (3). IPEH behandles almindeligvis med kirurgisk excision, og recidivfrekvensen er generelt lav (4).

EMNEORD Biopsy | hemangioma | lip | neoplasms | vascular malformations.

I nærværende artikel præsenteres en 74-årig kvinde med IPEH i overlæben, og de hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres.

PATIENTTILFÆLDE

En 74-årig kvinde blev henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for diagnostik og behandling af blålig slimhindeforandring i overlæben. Patienten havde gennem en længere periode bemærket en mindre, asymptomatisk og fast blålig hævelse i højre side af overlæben, der igennem de seneste måneder havde medført gener ved tale og tygning. Der var ingen oplysninger om tidligere traume.

Klinisk undersøgelse

Svarende til overgangen mellem overlæbens prolabium og mundslimhinde fandtes en 6 x 6 mm velafgrænset og blålig misfarvning, som var let eleveret fra omliggende slimhinde (Fig. 1). Forandringen var blød i konsistensen og asymptomatisk ved palpation.

Tentativ diagnose og udredning

På baggrund af ovenstående anamnese og kliniske undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Hæmangiom. Til verificering af den tentative diagnose blev der fundet indikation for excisionsbiopsi. Indledningsvis blev der lagt en dybdegående sutur omkring læsionen med henblik på eventuel afklemning af tilførende blodkar, hvis kraftig intraoperativ blødning skulle opstå. Herefter blev der lagt en omkransende incision gennem normalt udseende slimhinde i dybden til underliggende bindevæv. Ved stump dissektion blev tumorvævet løsnet fra det omkringliggende væv med god clivage og sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital. Afslutningsvis blev der foretaget hæmostase, sårtoilette og suturering. Det postoperative forløb var komplikationsfrit, og på baggrund af den histologiske undersøgelse blev patienten afsluttet til videre kontrol hos egen tandlæge.

Klinisk billede af intravaskulær papillær endotel hyperplasi

Histologisk undersøgelse

Det histologiske præparat bestod af mundslimhinde med fokal parakeratiniseret flerlaget pladeepitel uden atypi. I underliggende bindevæv fandtes dilateret blodkar med organiseret og rekanaliseret trombe i form af papillær endotel hyperplasi. Der var ingen tegn på dysplasi eller malignitet. Det histologiske billede var således foreneligt med en IPEH (Fig. 2).

Histologisk billede af intravaskulær papillær endotel hyperplasi

Fig. 1. IPEH i overlæben. Tumoren fremtræder blålig, velafgrænset og let eleveret i forhold til omliggende slimhinde.

Fig. 1. IPEH in the upper lip. The tumour appears bluish, well-defined and slightly elevated compared with the adjacent mucosa.

Fig. 2. A. Histologisk oversigtsbillede af IPEH, der viser et dilateret blodkar med organiserende trombe og papillær hyperplasi. B. Multiple små, slanke papillære strukturer, beklædt af et enkelt lag hyperkromatiske endotelceller. Ingen nekrose, atypi eller atypiske mitoser.

Fig. 2. A. Histological overview of IPEH showing a dilated vessel with an organising thrombus and papillary endothelial cell proliferation. B. Multiple small, delicate papillary structures lined by a single layer of hyperchromatic endothelial cells. No necrosis, atypia or atypical mitotic figures.

videnskab & klinik ∕ kasuistik

DISKUSSION

I nærværende artikel præsenteres en 74-årig kvinde med IPEH i overlæben. Kliniske differentialdiagnoser til en asymptomatisk, velafgrænset og langsomt voksende blålig hævelse i læberne vil almindeligvis inkludere hæmatom, traumatisk fibrom, hæmangiom, mucocele, pyogent granulom, Kaposis sarkom eller angiosarkom (4,9). Imidlertid vil mucocele og hæmangiom være de mest oplagte differentialdiagnoser i aktuelle patienttilfælde på baggrund af anamnesen og den kliniske præsentation (9).

Klinisk billede af mucocele

Mucocele (ekstravasationscyster) er en spytansamling i bindevævet, som oftest skyldes en traumebetinget beskadigelse af spytkirtlens udførselsgang med udsivning af spyt i omliggende væv (Fig. 3). Overfladisk beliggende mucoceler præsenterer sig klinisk som en asymptomatisk, blød, velafgrænset og fluktuerende hævelse med transparent eller blåligt udseende, mens dybereliggende mucoceler oftest vil fremtræde med normalt udseende slimhinde (10). Mucoceler forekommer oftest hos børn og unge, men kan optræde i alle aldersgrupper (11).

Klinisk billede af hæmangiom

Fig. 3. A. Mucocele i underlæben. Slimhinden fremtræder let hævet og blåligt misfarvet. B. Mucocelen er frilagt ved en overfladisk incision i slimhinden og stump dissektion.

Fig. 3. A. Mucocele in the lower lip. The mucosa is slightly elevated and bluish. B. The mucocele is exposed trough a superficial incision in the mucosa and blunt dissection.

A

Fig. 4. A. Hæmangiom beliggende i kommisuren på venstre side. B: Hæmangiomer kan almindeligvis tømmes ved at presse et objektglas mod læsionen. Dette diagnostiske værktøj kan anvendes i forbindelse med differentialdiagnostiske overvejelser.

Fig. 4. A. Hemangioma in the left labial commissure. B. Hemangiomas can usually be drained by pressing a cover glass against the lesion. This diagnostic tool can be used for differential diagnostic considerations.

Mucoceler ses hyppigst i underlæben og sjældnere i overlæben (10,11). Mucoceler behandles sædvanligvis med kirurgisk excision, og recidivfrekvensen er lav (11). Endelig diagnose stilles på baggrund af den kliniske og histologiske undersøgelse. Hævelsen i aktuelle patienttilfælde minder om en mucocele, men patientens alder og lokalisation var atypisk for en mucocele.

Hæmangiom er en hyppigt forekommende benign tumor karakteriseret ved øget proliferation af blodkar (12). Tumoren forekommer ofte i hoved-hals-region og ses almindeligvis allerede i barndommen og hyppigst hos kvinder (12-14). Intraorale hæmangiomer kendetegnes ved en asymptomatisk og blød forandring af varierende størrelse, som hyppigst optræder i kindslimhinden, tungen, ganen og på læberne (Fig. 4) (12). Overfladiske intraorale hæmangiomer karakteriseres ved en blåligt misfarvet hævelse, hvor overfladen er ujævn og lobuleret. Dybereliggende hæmangiomer er ofte indkapslet i bindevæv med en intakt epiteloverflade og præsenterer sig som rødlig/violet misfarvning af slimhinden. Diagnosen verificeres almindeligvis ved histologisk undersøgelse. Imidlertid foreligger der betydelig blødningsrisiko ved bioptering eller kirurgisk excision af hæmangiomer, specielt ved arteriovenøse malformationer (15). Behandlingen afhænger derfor af patientens gener samt størrelse og lokalisation af hæmangiomet. Mindre overfladiske hæmangiomer i mundhulen behandles oftest med

klinisk relevans

Vaskulære tumorer i mundhulen differentieres almindeligvis på baggrund af anamnesen og den kliniske undersøgelse. I de patienttilfælde, hvor patienten er væsentligt generet af tumoren, eller den kliniske diagnose ønskes verificeret ved histologisk undersøgelse, kan der være behov for kirurgisk intervention. Imidlertid er bioptering eller kirurgisk fjernelse af vaskulære tumorer/malformationer forbundet med betydelig blødningsrisiko. Differentialdiagnostiske overvejelser og kirurgiske forholdsregler er således vigtige i forbindelse med diagnostik og behandling af vaskulære tumorer/malformationer i mundhulen.

kirurgisk excision, kryoterapi, injektion af skleroserende farmaka, systemisk steroidterapi og laserterapi, mens større læsioner eventuelt initialt behandles ved hjælp af arteriel embolisering, hvor kar aflukkes for blodtilførsel (12). I det aktuelle patienttilfælde var køn, lokalisation og kliniske fund karakteristisk for et overfladisk hæmangiom og således en oplagt differentialdiagnose til IPEH.

INTRAVASCULAR PAPILLY ENDOTHELIAL HYPERPLASIA – A RARE VASCULAR TUMOUR

BACKGROUND – Intravascular papillary endothelial hyperplasia (IPEH) is a relatively rare benign vascular tumour characterized by increased proliferation of endothelial cells within the blood vessels. The tumour has a predilection for the extremities and rarely seen in the oral cavity. The tumor can occur at any age but is most frequently seen in middleaged woman. IPEH appears as a firm, asymptomatic and slowgrowing bluish lesion, which is relatively well-defined and elevated from the adjacent tissue. The tumour is histologically characterized by a dilated vessel containing a reorganised and recanalised thrombus, covered with proliferating endothelial cells. Intravascular papillary endothelial hyperplasia is treated by surgical excision and the recurrence rate is low.

CASE STUDY – A 74-year-old woman was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital, for diagnosis and treatment of an asymptomatic bluish swelling in the upper lip, which was irritating while talking and chewing. The tentative diagnosis was haemangioma. The swelling was surgically removed and histological examination revealed an intravascular papillary endothelial hyperplasia. Healing was uneventful and future control was conducted by the patient´s regular dentist.

CONCLUSION – Biopsy or surgical removal of vascular tumours in the oral cavity is associated with an increased risk of bleeding. The treatment strategy therefore relies on the patients’ symptoms, differential diagnosis considerations as well as size and locality of tumour.

videnskab & klinik ∕ kasuistik

LITTERATUR

1. Clearkin KP, Enzinger FM. Intravascular papillary endothelial hyperplasia. Arch Pathol Lab Med 1976;100:441-4.

2. Masson P. Hemangioendotheliome vegetant intravasculaire. Bull Soc Anat (Paris) 1923;93:517-32.

3. Buchner A, Merrell PW, Carpenter WM et al. Oral intravascular papillary endothelial hyperplasia. J Oral Pathol Med 1990;19:419-22..

4. Cohen A, Maly A, Azaz B. Intravascular papillary endothelial hyperplasia of the lower lip: surgical approach and review of the literature. Gerodontology 2009;26:305-8.

5. Murugaraj V, Kingston GT, Patel M et al. Intravascular papillary endothelial hyperplasia (Masson's tumour) of the oral mucosa. Br J Oral Maxillafac Surg 2010;48:e167.

6. Makos CP, Nikolaidou AJ. Intravascular papillary endothelial hyperplasia (Masson’s tumor) of the oral mucosa. Presentation of two cases and review. Oral Oncol Extra 2003;40:59-62.

7. Maktabi AM, Almater AI, Alkatan HM. Periocular intravascular papillary endothelial hyperplasia: A retrospective study. Eur J Ohthalmol 2022;32:1934-41.

8. Mirmohammadsadeghi H, Mashhadiabbas F, Latifi F. Huge central intravascular papillary endothelial hyperplasia of the mandible: a case report and review of the literature. J Korean Assoc Oral Maxillofac Surg 2019;45:180-5.

9. Vieira CC, Gomes APN, Santos LG et al. Intravascular papillary endothelial hyperplasia in the oral mucosa and jawbones: A collaborative study of 20 cases and a systematic review. J Oral Pathol Med 2021;50:103-13.

10. Chaitanya P, Praveen D, Reddy M. Mucocele on lower lip: A case series. Indian Dermatol Online J 2017;8:205-7.

11. Nallasivam KU, Sudha BR. Oral mucocele: Review of literature and a case report. J Pharm Bioallied Sci 2015;7:S731-3.

12. Derindağ G, Sarıca I, Çağlayan F. Examination of oral hemangiomas by intraoral utrasonography. Oral Radiol 2021;37:687-92.

13. Lescura CM, Andrade BAB, Bezerra K et al. Oral intramuscular hemangioma: Report of three cases. J Cutan Pathol 2019;46:603-8.

14. Balaji SM, Balaji P. Large hemangioma of the tongue. Indian J Dent Res 2020;31:979-82.

15. DeHart A, Richter G. Hemangioma: Recent advances. F1000Res 2019;18:1926.

HJÆLP DINE PATIENTER MED AT BEHOLDE ET SUNDT TANDKØD

HJÆLP DINE PATIENTER MED AT BEHOLDE ET SUNDT TANDKØD

parodontax er en flourtandpasta til daglig brug med en unik 67% natriumbikarbonat formulering

parodontax er en flourtandpasta til daglig brug med en unik 67% natriumbikarbonat formulering

58% 4X

reduktion af blødende tandkød*1

reduktion af blødende tandkød*1

mere effektiv til at fjerne plak**2

mere effektiv til at fjerne plak**2

Læs mere om parodontax og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

Læs mere om parodontax og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

*Efter 24 uger. Alle patienter fulgte et regime med professionel rengøring ved baseline og herefter tandbørstning to gange dagligt i 24 uger.

*Efter 24 uger. Alle patienter fulgte et regime med professionel rengøring ved baseline og herefter tandbørstning to gange dagligt i 24 uger.

**sammenlignet med en almindelig tandpasta efter professionel rengøring og 24 ugers børstning to gange dagligt.

**sammenlignet med en almindelig tandpasta efter professionel rengøring og 24 ugers børstning to gange dagligt.

1. Akwagyiram et al. Efficacy and Tolerability of Sodium Bicarbonate Toothpaste in Subjects with Gingivitis: A 6-month Randomized Controlled Study. Oral Helth Prev. Dent. 2017; 16(5): 401-407.

1. Akwagyiram et al. Efficacy and Tolerability of Sodium Bicarbonate Toothpaste in Subjects with Gingivitis: A 6-month Randomized Controlled Study. Oral Helth Prev. Dent. 2017; 16(5): 401-407.

2. Jose A et al. J Clin Dent. 2018; 29:33–39.

2. Jose A et al. J Clin Dent. 2018; 29:33–39.

GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS. Haleon, tidligere del af GSK, er ansvarlig for dette materiale.

GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS. Haleon, tidligere del af GSK, er ansvarlig for dette materiale.

ABSTRACT

Dette historiske tilfælde beskriver udviklingen fra præcancer til cancer hos den kendte psykoterapeut Sigmund Freud. Til trods for de lægelige anbefalinger om at seponere tobakken fortsatte han med at ryge op mod 20 cigarer om dagen. Det var kæbekirurgiens spæde start, og Freud måtte gennemgå 33 operationer, fra han var 61 til sin død som 83-årig. Kun den sidste operation var i narkose.

EMNEORD Sigmund Freud | precancerous condition | oral cancer | jaw surgery

Præmaligne læsioner. Freud og hans cancer

HENNING LEHMANN BASTIAN, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, mentor, coach

Accepteret til publikation den 26. oktober 2022

Tandlægebladet 2023;127:520-4

Korrespondanceansvarlig forfatter: HENNING LEHMANN BASTIAN hlb@os.dk

SIGMUND FREUD (Fig. 1) anses som en af grundlæggerne af den moderne psykologi. Som 25-årig blev Freud i 1881 doktor i medicin og speciallæge i neurologi. I 1885 blev han ansat som docent i neuropatologi ved Wiens universitet. Samme år tog han til Paris og studerede suggestion og hypnose (Fig. 2 og 3). Freud blev så begejstret efter opholdet i Paris, at han begyndte at forelæse over hypnose, hvilket gjorde ham uønsket i lægelige kredse, og han blev frosset ud af universitetet i 1886. Han oprettede herefter en privatklinik i psykoanalyse på adressen Rathausstrasse 7 i Wien. Praksis blev i 1891 flyttet til Berggasse 19 i Wien, hvor der i dag er et lille Freud-museum i lejligheden. Her praktiserede han til juni 1938.

I 1896 udgav han flere artikler om psykoanalyse, og i 1899 færdiggjorde han det store værk ”Die Traumdeutung”, som udkom i 1900 og blev hans store gennembrud. Fra 1902 og til familien måtte flygte til London i 1938, fungerede han som professor ved Wiens Universitet (1).

Freud bevægede sig fra hypnose og suggestion, som han fandt behandlingsmæssigt utilfredsstillende, over til den psykoanalytiske behandling. Hans teorier er væsentlige på tre områder: 1) seksualdriften og dødsdriften, 2) drømmetydning og 3) seksualitetens betydning for børn (2-4). Ødipuskomplekset (en neurotisk dragning af børn mod den af forældrene, der er af modsat køn, og skinsygt had mod den anden).

På sine ældre dage gennemgik Freud et omfattende behandlingsforløb for oral cancer. I denne artikel beskrives dette forløb nøjere.

FREUDS CANCER

Anamnese

I 1917, da han er 61 år, betror Freud sig til en ven og kollega ”I have a worrisome lesion on my palate”.

Sigmund Freud

Freud og kokain

Fig. 2. Som 25-årig i 1881 blev Freud doktor i medicin og speciallæge i neurologi. Han havde selv mange kriser af neurotisk art, som han dæmpede med kokain. I 1884 lavede han en lille afhandling om kokainets virkning. Mens han var i Paris, mistede han chancen for en stor opdagelse. Hans medforsker og gode ven øjenlægen Carl Koller blev med et slag verdenskendt på opdagelsen af kokainets bedøvende effekt på øjet, hvilket gjorde operationer muligt.

Fig. 2. At the age of 25 in 1881, Freud became a doctor of medicine and specialist in neurology. He himself had many crises of a neurotic nature, which he quelled with cocaine. In 1884 he wrote a small thesis on the effects of cocaine. While in Paris, he lost the chance for a great discovery. His co-researcher and good friend the ophthalmologist Carl Koller became world famous in one fell swoop for the discovery of cocaine's anaesthetic effect on the eye, which made operations possible.

Freud videreuddannes i Paris

Fig. 1. Sigmund Freud blev født i Freiberg i Østrig d. 6. maj 1856. Familien var jøder og tysktalende. I 1859 flyttede de fra Freiberg til Wien, og familien forøges senere med fem søstre og en bror. I skolen var han en mønsterelev og fik de højeste karakterer og han oversatte Sofokles’ vers om ”Kong Ødipus”, som han senere beskæftigede sig mere indgående med. Han startede på medicinstudiet allerede som 17-årig, men samtidig hermed studerede han filosofi og litteratur og oversatte bl.a. Stuart Mills’ essays.

Fig. 1

Sigmund Freud was born in Freiberg in Austria on 6 May 1856. The family was Jewish and German-speaking. In 1859 they moved from Freiberg to Vienna, and the family was later increased by five sisters and a brother. At school he was a model student and attained the highest grades and he translated Sophocles' verse "King Oedipus", which he later dealt with more thoroughly. He started medical school aged 17, but at the same time he studied philosophy and literature and translated e.g. Stuart Mills' essays.

Første kliniske undersøgelse

Først i april 1923 opsøger han en dermatolog, Dr. Steiner, som anbefaler ham excision af leukoplakien og rygestop (Fig. 4).

Også dengang var overgangen mellem den hårde og bløde gane en grænseflade (stridsområde) mellem ørelæger, orale kirurger og dermatologer. Freud er noget tilbageholdende med at få gjort noget ved situationen, men da han i samme uge har

Fig. 3. I 1885 år tog han til Paris og studerede suggestion og hypnose hos tidens mest berømte neurolog, Charcot, som virkede på Salpetriere hospitalet på Ile de la Cité. Her demonstrerede han også hysteritilfælde for sine tilhørere bl.a. ved at bruge den kendte danserinde fra Montmartre og Toulouse-Lautrec’s billeder af Jane Avril som medie. Charcot er citeret for at udtale: ”Teori er godt, men det ændrer ikke på at virkeligheden eksisterer”.

Fig. 3. In 1885 he went to Paris and studied suggestion and hypnosis with the most famous neurologist of the time, Charcot, who worked at the Salpetriere hospital on the Ile de la Cité. Here he also demonstrated cases of hysteria for his audience, e.g. by using the famous dancer from Montmartre and ToulouseLautrec's pictures of Jane Avril as media. Charcot is quoted as saying: "Theory is good, but it does not change the fact that reality exists".

.

Freuds tobaksvaner

Fig. 4. Freud afbildes altid med sin elskede cigar af mærket Don Pedro. Under sine forelæsninger røg han også. Når de studerende foreholdt ham cigarens symbolværdi, sagde han ”sommetider er en cigar bare en cigar”.

Trods det voldsomme cancerforløb i 1923 ophørte han ikke med den cigarrygning, som havde givet ham så meget nydelse i alle disse år. Den 10. maj 1923 var han kommet så meget til hægterne, at han kunne skrive til en ven: ” I can now again chew, work and smoke”. Freud var fuldkommen klar over sin situation og skrev i juni frit efter Doctor’s Dilemma (Bernard Shaw) i et brev ” Don’t try to live forever, you will not succeed”.

Fig. 4. Freud is always depicted with his beloved Don Pedro cigar. During his lectures he also smoked. When the students pointed out to him the symbolic value of the cigar, he said "sometimes a cigar is just a cigar".

Despite the violent course of cancer in 1923, he did not stop the cigar smoking that had given him so much pleasure all these years. On 10 May 1923, he had recovered so much that he could write to a friend: "I can now again chew, work and smoke". Freud was fully aware of his situation and in June quoted freely from Doctor's Dilemma (Bernard Shaw) in a letter "Don't try to live forever, you will not succeed".

besøg af en intern mediciner, Dr. Deutsch, får han kigget på læsionen, og Dr. Deutsch diagnosticerer klinisk en fremskreden cancer og anbefaler excision (5-8).

Første behandling

Den første operation bliver udført af den mest kendte ørelæge i Wien, Dr. Marcus Hajek, som har forsket i sinussygdomme og i brede kredse ansås for en middelmådig kirurg. Operationen blev udført i lokalbedøvelse den 20. april 1923 i sygehusets ambulatorium. Postoperativt var der meget voldsom blødning, og familien måtte tilkaldes. Freud bliver indlagt og senere på dagen fremvist for de studerende. Det histologiske svar viste

Freuds oral kirurg

et ”malignt epitheliom”. Han blev herefter henvist til strålebehandling og lokal radiumterapi. Det havde ingen effekt, men affødte voldsomme smerter. Herefter tog han på ferie i Rom med sin kone, og ved hjemkomsten blev han informeret om, at man måtte operere ham igen.

Ny klinisk undersøgelse

Den 26. september 1923 tilses han første gang af den orale kirurg, Professor Hans Pichler (Fig. 5). Efter undersøgelsen konstaterede Pichler 1) et stort ulcus og recidiv på bløde gane, 2) tumor i højre kind, 3) tumor på underkæben i højre side og 4) arskrumpning fra første operation. Konklusionen blev, at Pichler foreslog radikal kirurgi samt fremstilling af flere typer resektionsproteser afhængigt af resektionens størrelse (5).

Ny behandling

Pichler lavede grundige forberedelser fra 26. september til 4. oktober 1923, som bestod i: Instruktion i mundhygiejne,

Fig. 5. Professor Hans Pichler (1877-1949) var uddannet i Chicago under G.W. Black i 1902. Efter 1. verdenskrig blev han professor, da man ved Wiens Universitetshospital havde oprettet et professorat i oral kirurgi, hvor man udførte eksperimentelle operationer på kadavere og lemlæstede soldater.

Fig. 5. Professor Hans Pichler (1877-1949) was educated in Chicago under G.W. Black in 1902. After World War I, he became a professor when a professorship in oral surgery was established at Vienna's University Hospital, where experimental operations were performed on cadavers and mutilated soldiers.

udskiftning af defekte fyldninger, inlays til protesen, resektionsproteser og kadaveroperationer.

Operationen i lokalbedøvelse starter med, at a. carotis ext. dext. ligeres, og regionale lymfeknuder fjernes. Der var ingen spredning til lymfeknuderne.

Den 11. oktober 1923 opereres igen i lokalbedøvelse og sedation. Der laves radikal kirurgi på højre maksil, processus coronoideus samt den bløde gane i højre side, kinden og en del af tungens slimhinde. De frie områder dækkes med hudtransplantater, og de præfabrikerede proteser indsættes.

Postoperativt udtalte Pichler, at han ikke var helt tilfreds med operationen og skulle have fjernet noget mere af m. pterygoideus internus i højre side. Det er vigtigt at bemærke, at man ikke havde antibiotika og ikke kendte til i.v. fødeindtagelse. Væske blev suppleret rektalt og føde med ventrikelsonde. Freud havde høj feber i to dage, men blev udskrevet den 28. oktober 1923.

Pichler fulgte patienten tæt og opdagede et lille recidiv, som blev biopteret. Histologien viste cancer, og Freud blev reopereret den 12. november 1923. Efter reoperationen havde Freud et betydeligt blodtab. Pichler var nu tilfreds, og der blev ordineret nogle profylaktiske strålebehandlinger. Freud genoptog sin praksis den 2. januar 1924 med seks patienter dagligt.

Reoperationer

I 1926 begyndte en endeløs række af operationer af proliferative leukoplakier. Der blev foretaget excision, elektrokoagulation eller en kombination af disse. Freud blev i alt opereret 33 gange. Kun i 1936 var en biopsi malign ved histologisk undersøgelse. Der blev foretaget en ny operation og denne gang i generel anæstesi. Efter Freuds flugt til London (Fig. 6) opererede Pichler igen i 1938 på London Clinic, og i 1939 var der en ny malign læsion, der sad, så den var inoperabel. Hver gang skulle proteserne justeres.

Protetisk behandling

Den ekstensive operation gjorde fremstillingen af en tilfredsstillende resektionsprotese næsten umulig. Da man skulle undgå skrumpning af vævet, måtte protesen kun udtages til rengøring. Proteserne generede voldsomt ved spisning, tale og rygning. Desuden gav de voldsom smerte, dårlig ånde og dårlig smag. Freuds proteser, som blev fremstillet af Pichler fra 192328, var udformet i vulcanit og guld samt interne attachments og porcelænstænder. Senere fik han en berlinertandlæge, Dr. Schröder/ Weimann, til at forsøge sig med broforankrede tænder og ekstrakoronale attachments. Professor Kazanjian indførte stikkontaktsystemet (Fig. 7). Freud fik lavet tre proteser hos ham, men han syntes, at de var voldsomt dyre (9).

VIDERE FORLØB OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Freuds liv med resektionsproteser var et helvede. Han kaldte protesen ”et monster”. Især lugten fra den nu ubehandlede cancer og det nekrotiske væv var ulidelig. Freud siger selv, at ikke engang hans hund ville være i nærheden af ham på grund af lugten. Han havde mange smerter og måtte hyppigt have fjernet knoglesekvestre fra læsionen.

Freuds bopæl i London

gift med Prins Georg af Grækenland og Danmark. I London levede familien i Maresfield Gardens, der nu er museum og absolut værd at besøge. Freud blev i 1886 gift med Martha Barnays. Farfaderen var overrabbiner i Hamburg. Parret fik seks børn. Den yngste, Anna, blev selv en meget berømt psykoterapeut i børnepsykologi. Hun døde først i 1982.

Fig. 6. In 1938 the Freud family had to flee to London. The escape took place via Paris and the help of good friends, especially Princess Maria Bonaparte, married to Prince George of Greece and Denmark. In London, the family lived in Maresfield Gardens, which is now a museum and definitely worth a visit. Freud married Martha Barnays in 1886. The paternal grandfather was chief rabbi in Hamburg. The couple had six children. The youngest, Anna, became a very famous psychotherapist in child psychology herself. She only died in 1982.

Livet blev nu helt uudholdeligt, og Freud sagde til sin livlæge Max Schur. ”De lovede ikke at lade mig i stikken. Nu er der ikke andet end plager, og det har ikke længere nogen mening”. Da man annoncerede Anden Verdenskrig og sagde, at det ville blive den sidste krig, sagde Freud: ”Det bliver i alt fald min sidste krig”. Få dage senere, 23. september 1939, var han død, 83 år gammel.

På mange områder er behandlingen blevet udviklet enormt siden da. Indførelsen af generel anæstesi har gjort det betydeligt mere behageligt både for patient og operatør. Operatøren går nu ”linen ud” og fjerner det nødvendige, hvor man tidligere blev bremset af patientens smerter. Store og sikre blodtransfusioner kan gives. Ligeledes har man fået en betydelig forbedret postoperativ smertedækning. Der er indført specialiserede afsnit, så plejen er optimal, og herhjemme er der indført behandlingsgaranti for cancerdiagnoser. Desuden bliver patienten med en cancerdiagnose i hoved-hals-området visiteret af de relevante behandlere, og der bliver lagt en samlet plan, som et resultat af cancerpakkerne.

På stråleområdet er der sket store fremskridt, så kun det relevante område bestråles, og man er mere agtpågivende overfor at beskytte nabostrukturer, hvilket betyder betydelig reduktion af de postoperative gener.

Fig. 6. I 1938 måtte familien Freud flygte til London. Flugten foregik via Paris og gode venners hjælp, især Prinsesse Maria Bonaparte,

Resektionsproteser

Den moderne cancerkirurgi og kæberekonstruktion er kommet betydelig videre i dag. Selve kirurgien skal nødvendigvis være radikal, så man undgår recidiv, men operationsmetoderne er mere skånsomme og ofte tilrettelagt med henblik på en funktionel og kosmetisk fornuftig rekonstruktion.

Lapkirurgi, expansion og dyrkning af væv hjælper på det kosmetiske, og med mulighed for at lave knogleindlæg, alloplastikker eller distraktionsosteogenese gives der mulighed for

at udføre implantatbåret protetik, som øger komforten og livskvaliteten ganske betydeligt.

Behandlingen er dog stadig kompleks og ofte meget intimiderende for patientens livskvalitet. Denne historiske kasuistik understreger vigtigheden af tidlig diagnostik og radikal behandling. Vigtigheden af at seponere tobakken kan ikke understreges kraftigt nok.

ABSTRACT (ENGLISH)

PREMALIGNANT LESIONS. FREUD AND HIS CANCER

This historical case describes the progress from precancer to cancer in the well known psychotherapist Sigmund Freud. Despite being advised to quit tobacco he continued to smoke

LITTERATUR

Freud E, Freud L, Grubrich-Simitis I. Sigmund Freud. His life in pictures and words. London: Norton & Co., 1998.

2. Abrahamowitz F. Freud – et liv. Copenhagen: Gyldendal, 1997.

3. Olsen OA, Thomsen CB, Petersen B. Fokus på Freud. Copenhagen: Hans Reitzels Forlag, 2006.

4. Kristensen S. Freud har sagt. Copenhagen: Gyldendal, 2006.

5. Schur M. Freud: Living and dying. New York: International Universities Press, 1972.

up to 20 cigars daily. This period was the start of the specialized jaw-surgery and Freud had 33 operations from when he was 61 until his death at 83 years. Only the last of these was under full anaesthetic.

6. Aziz SR. The person behind the name. J Oral Maxillofac Surg 1997;55:847-50.

7. Lazaridis N. Sigmund Freud’s oral cancer. Br J Oral Maxillofac Surg 2003;41:78-83.

8. Aziz SR. Sigmund Freud: Psykoanalysis, cigars, and oral cancer. J Oral Maxillofac Surg 2000;58:320-3.

9. Davenport JC. The prosthetic care of Sigmund Freud. Br Dent J 1992;172:205-7.

1.

Fig. 7. Professor Kazanjian uddannet hos Harold Gillies i London indførte stikkontaktsystemet. Freud syntes, at honoraret var lidt højt, 6.000 dollars for tre proteser, men betalte. Kazanjian fløj ind fra USA og var professor på Harvard i Boston og blev senere en meget berømt plastikkirurg.

Fig. 7. Professor Kazanjian trained under Harold Gillies in London introduced the socket system. Freud thought the fee was a bit high, $6,000 for three prostheses, but paid. Kazanjian flew in from the US and was a professor at Harvard in Boston and later became a very famous plastic surgeon.

”Gør som mig – skift til Djurslands Bank”

Mads Søgaard har stor erfaring med individuel rådgivning af tandlæger og har oparbejdet et væsentligt branchekendskab. Mads ved, hvad der har betydning for dig, som er klinikejer.

Mads er lige skiftet til Djurslands Bank. Tag fat i ham, hvis du vil have en uforpligtende snak om et muligt bankskifte.

Erhvervskundechef Mads Søgaard msog@djurslandsbank.dk | 8630 3618

Har du fået brev fra STPS?

Som medlem af Tandlægeforeningen kan du altid få hjælp til både forberedelse og kommunikation med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kontakt Tandlægeforeningens Sundhedsfaglig Rådgivning på fagliginfo@tdl.dk

Ny forbedret forsikring til

klinikken

TandlægeTryghed har i foråret 2023 gennemført et udbud af klinikforsikringen for at sikre, at vi fortsat kan tilbyde tandlægerne en af markedets bedste og billigste forsikringer. Gjensidige vandt udbuddet, da de med deres Løsøreforsikring kan tilbyde tandlægerne de bedste betingelser.

Ny løsøreforsikring via Gjensidige

Løsøreforsikringen hos Gjensidige vil give tandlægerne samlet set en bedre dækning end den Klinikforsikring som Codan ville tilbyde alle tandlæger via TandlægeTryghed. Løsøreforsikringen er billigere og har en lavere selvrisiko for alle omfattede skader end den eksisterende klinikforsikring.

TandlægeTrygheds bestyrelse vurderer, at Løsøreforsikringen fra Gjensidige vil imødekomme stort set alle tandlægers behov for dækning af udstyr, inventar, m.m. på klinikkerne.

Hvordan får jeg den nye Løsøreforsikring?

Kontakt os

Kontakt TandlægeTryghed og hør mere om hvordan du sikrer dig bedst muligt, så du kan føle dig tryg, hvis du får en skade på din klinik.

Du kan ringe til os på telefon 39 46 00 80 - tast 1

Mandag-fredag kl. 10-14 og torsdag kl. 10-16.

Du kan også sende os en mail på web@tdlt.dk med dit telefonnummer og hvornår du ønsker at blive kontaktet - så ringer vi, når det passer dig bedst.

Ønsker du at tegne den nye Løsøreforsikring hos Gjensidige, skal du kontakte TandlægeTryghed – inden den 1. oktober 2023.

Vi kan også hjælpe dig med at flytte din aktuelle klinikforsikring til den nye Løsøreforsikring i Gjensidige allerede nu, så alt forløber problemfrit.

Hvis du har Codans Klinikforsikring gennem TandlægeTryghed, behøver du ikke overflytte den til Løsøreforsikringen hos Gjensidige. Men hvis du ønsker en lavere præmie og at være bedst muligt dækket i tilfælde af en skade, er de 2 minutter det tager at kontakte TandlægeTryghed godt brugt.

Ny løsøreforsikring til klinikken

tandlaegetryghed.dk

Få overblik over bivirkningsreaktioner på dentalmaterialer

BIVIRKNINGER AF DENTALE MATERIALER viser sig som toksiske og kontaktallergiske reaktioner. Bliv klogere på de forskellige reaktioner og differentialdiagnoser her.

Forekomsten af bivirkningsreaktioner på dentalmaterialer er vanskelig at vurdere, da reaktionerne er forskelligartede og kan forveksles med forandringer, som ses ved en række mundslimhindesygdomme. Desuden er det meget få patienter og tandlæger, der indberetter bivirkninger relateret til dentalmaterialer. Dentalmaterialer omfatter her mundplejeprodukter og alle materialer, der anvendes i forbindelse med tandbehandling, herunder tandrestaureringsmaterialer, ortodontisk udstyr og tandimplantater. Tandfyldningsmaterialer er eksponeret for betydelige mekaniske, kemiske, mikrobielle og enzymatiske påvirkninger i mundhulen og undergår degradering i varierende grad. I den forbindelse kan der frigives substanser, som kan udløse biologiske reaktioner, der kan føre til toksiske eller kontaktallergiske reaktioner.

Allergier

Type I-allergi

Reaktionen og symptomerne indtræffer sekunder til minutter efter eksponering for det udløsende allergen. Disse kan

omfatte nældefeber, høfeber, astmatiske og gastrointestinale reaktioner og i alvorlige tilfælde anafylaktisk shock. Reaktionen udløses typisk af dyrehår, pollen, fødevarer, husstøvmider, penicillin eller latex hos genetisk disponerede personer. Akutte generelle type I-allergiske reaktioner er sjældne i tandlægepraksis og er primært rapporteret i relation til latex, klorhexidin og penicillin.

Type IV-allergi

Reaktionen kommer op til et døgn efter eksponering for allergenet. Denne allergiske reaktion er ikke genetisk betinget, men kan opstå ved gentagen kontakt med et givent stof. Mundslimhinden reagerer sjældnere med kontaktallergiske reaktioner end huden. I mundslimhinden kan en række dentalmaterialer dog forårsage en kontaktallergisk reaktion, fx nikkel, metylmetakrylat, guld, kobolt, palladium og gummikemikalier. Reaktionen er oftest lokaliseret i tæt relation til den aktuelle tandrestaurering og begrænset til restaureringens udstrækning. Klinisk kan der ses et velafgrænset erytem, i nogle tilfælde blære­ og sårdannelse og epiteldeskvamering. Reaktionen kan være likenoid, dvs. ligne en forandring, som ses ved lichen planus. Hos nogle

patienter, især patienter med tandproteser og patienter med mange tandrestaureringer, kan der opstå en allergisk kontaktstomatitis med mere generaliseret diffust mundslimhindeerytem, et udbredt gingivalt erytem, aftelignende ulcerationer, epiteldeskvamering og undertiden cheilitis, cirkumoralt erytem og hævelse af læberne. Symptomerne ved en kontaktallergisk reaktion kan variere fra lokaliseret ubehag og sviende fornemmelse til en mere udbredt brændende fornemmelse i mundslimhinden.

Dentalmaterialer

Sølvamalgam

Likenoide kontaktreaktioner på sølvamalgamfyldninger er hyppigt beskrevet i ældre litteratur. Langtfra alle reaktioner af denne karakter er dog udtryk for kontaktallergi, men mere en lokal toksisk reaktion. Når fyldningen fjernes, vil reaktionen også typisk forsvinde. Almene symptomer som træthed, muskelsmerter og kognitive problemer (koncentrations­ og hukommelsesbesvær) er tidligere mistænkt for at være en generaliseret toksisk reaktion på sølv­

BEARBEJDET AF ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN, PROFESSOR, PH.D., ORAL PATOLOGI OG MEDICIN, SEKTION FOR ORAL BIOLOGI OG IMMUNPATOLOGI, ODONTOLOGISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG JOURNALIST NANNA FLØJBORG

amalgamfyldninger, men der er ikke fundet videnskabelig dokumentation for denne sammenhæng.

Nikkel

Det er velkendt, at nikkel kan udløse såvel generelle som lokale allergiske reaktioner.

Krom-kobolt

Krom-kobolt-legeringer anvendes i stigende grad til fremstilling af både fast og aftagelig protetik, dvs. metalkeramiske kroner og broer og aftagelige tandproteser. Omtrent 1 % af befolkningen har allergi over for kobolt, som ofte er forbundet med nikkel- og kromallergi.

Guld

Et studie fandt reaktion på guldsalte hos 9-10 % af patienter, der var henvist for udredning af mere generelle kontaktallergier. Imidlertid synes sammenhængen mellem orale symptomer og positiv allergitest at være beskeden.

Titanium

Allergiske reaktioner over for titanium synes at være sjældne, og i henhold til de beskedne foreliggende kasuistiske rapporter synes allergi at være relateret til nikkel, der kan findes i mange titaniumlegeringer.

Palladium

Palladium anvendes i mange legeringer og især i legeringer til kroner, broer og proteser. Der kan være krydsallergi mellem palladium og nikkel, idet der hos 90 % af dem, der har allergi over for palladium, også er allergi over for nikkel.

Komposit

plast og akrylater

Det er monomererne (og ikke polymerkæderne), der udgør et problem i forhold til udvikling af allergi. En allergisk reaktion over for fx et komposit plast kan optræde som en lokaliseret oral likenoid reaktion eller en mere udbredt stomatitis med brændende smerter i slimhinden, perioralt eksem og urticaria-lignende symptomer. Eksperimentelle studier indikerer, at frigivne ikke-polymeriserede monomerer er vævstoksiske.

Eugenol

Eugenol er et velkendt allergen, og reaktionen herpå vil oftest være lokal.

Latex

Naturgummihandsker fremstillet af latex kan udløse en type I-allergi. Latex anvendes desuden i kofferdammembraner og i gummipolerer til finpudsning af fyldninger. Der er en risiko for sensibilisering af patienter pga. den tætte kontakt mellem slimhinderne, huden og latex.

Mundplejeprodukter

En række mundplejeprodukter, fx især tandpasta og mundskyllemidler, indeholder kendte allergener som limonene, kanelaldehyd og spearmintolie. De kliniske manifestationer omfatter sædvanligvis cirkumoralt erytem og eksem, cheilitis og gingivalt erytem. Allergi over for aromastoffer i bl.a. tandpasta og hudcremer forekommer hyppigere hos patienter med symptomgivende orale likenoide reaktioner og oral lichen planus. Epiteldeskvamering er observeret ved langvarig brug af klorhexidin mundskyllevæske samt ved brug af tandpasta indeholdende natriumlaurylsulfat og er formentlig udtryk for en toksisk vævsreaktion.

Differentialdiagnostik

Diagnostik af bivirkningsreaktioner relateret til dentalmaterialer kan være udfordrende. De orale symptomer og manifestationer kan også ses ved forskellige mundslimhindesygdomme. De kan også være lægemiddelbivirkninger eller manifestationer ved visse systemiske sygdomme. Desuden kan fødevareallergi udløse orale kontaktallergiske reaktioner i form af kløen og prikken i slimhinden, især i ganen, og ødem, herunder hævelse af læber ved eksposition for fx nødder. De væsentligste differentialdiagnoser omfatter: Oral lichen planus, leukoplaki, erytroplaki, oral candidose, aftøs stomatitis, gingivitis, orofa-

cial granulomatose, slimhindepemfigoid, pemfigus, leukødem, B12-vitaminmangel eller jernmangelanæmi.

Udredning

Ved udredning af bivirkning til dentalmaterialer er seponering/fjernelse af tandrestaurering væsentligt for at vurdere, om slimhindereaktionen forsvinder. Udredning af allergi over for dentalmaterialer kan overvejes ved lokaliserede likenoide forandringer i relation til specifikke dentalmaterialer. Ved stomatitis og eksem kan allergitestning over for dentalmaterialer foretages efter konkret vurdering og ved særlig mistanke. Der er ingen kendt sammenhæng mellem allergi og mere ukarakteristiske symptomer som brændende, stikkende smerter i mundslimhinden, xerostomi og smagsforstyrrelser. Allergiudredning er en specialistopgave, der omfatter en udførlig anamnese med eksponeringskortlægning samt priktest og/eller lappetest.

Bivirkninger til dentalmaterialer skal indrapporteres.♦

Referencer

Røn Larsen K, Johansen JD, Arenholt-Bindslev D et al. Dentalmaterialer kan udløse orale allergiske reaktioner. Ugeskr Læger, 2013 Jun 17;175:1785-9.

Larsen KR, Johansen JD, Reibel J et al. Symptomatic oral lesions may be associated with contact allergy to substances in oral hygiene products. Clin Oral Investig, 2017;21:2543-51.

Bratel J, Bivirkninger av dentala material (Set maj 2023). Tilgængelig fra URL: https://www.internetodontologi.se/orofacial-medicin/biverkningarmot-dentala-material/

6 ud af 10 tandlæger føler sig udbrændte

60 % HAR INDEN FOR DET SENESTE HALVE ÅR FØLT SIG UDBRÆNDT ELLER MANGLET ARBEJDSGLÆDE.

HVER SJETTE TANDLÆGE HAR INDEN FOR DET SENESTE ÅR FØLT SIG UDBRÆNDT ELLER MANGLET ARBEJDSGLÆDE.

Det viser en ny undersøgelse, Tandlægebladet har foretaget. På de næste sider kan du møde en række tandlæger, der fortæller om deres arbejdsglæde – eller mangel på samme.

TEKST NANNA FLØJBORG OG ANNE BURLUND

RASMUS MEISLER

Det viser en ny undersøgelse, Tandlægebladet har foretaget. På de næste sider kan du møde en række tandlæger, der fortæller om deres arbejdsglæde – eller mangel på samme. TEKST NANNA FLØJBORG OG ANNE BURLUND

Stress, myndighedskrav, dårlig ledelse og bekymringer for klinikkens fremtid. Det er nogle af de faktorer, der påvirker tandlægernes arbejdsglæde.

Hele 60 % af tandlægerne har inden for de seneste seks måneder følt sig udbrændt eller manglet arbejdsglæde i forbindelse med deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse, Tandlægebladet har foretaget blandt knap 700 tandlæger. Undersøgelsen viser også, at hele 42 % har overvejet at stoppe helt eller delvist som tandlæge inden for det seneste halve år.

Myndighedskrav stresser

Undersøgelsen vækker bekymring hos Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist.

– Jeg synes, det er nogle triste tal. Dels tror jeg, at coronakrisen har påvirket arbejdsglæden meget, men derudover viser undersøgelsen også, at det er meget vigtigt, at vi som forening skal arbejde for, at vores medlemmer får et godt og langt arbejdsliv. Det er vores ypperste

formål, at vi sikrer gode rammer for alle tandlæger, siger Susanne Kleist. Særligt myndighedskrav og bureaukrati er faktorer, som har fyldt meget hos tandlægerne de seneste år. I 2018 gennemførte Tandlægebladet en undersøgelse, der viste, at det dengang var en afgørende årsag til, at mange følte sig udbrændt. Det samme billede tegner sig i dag, men andre forhold gør sig også gældende. Stresscoach Lars Nielsen, der er uddannet tandlæge, har selv oplevet at føle sig udbrændt. I dag arbejder han udelukkende som stresscoach med særligt fokus på tandlægebranchen. Han mener, at udover myndighedskrav fylder økonomi, risiko for klagesager og problemer med at tiltrække arbejdskraft meget, hvilket undersøgelsen bekræfter. Han peger dog på, at den tætte patientkontakt også kan være udfordrende.

– Som tandlæge er man konstant i direkte kontakt med mennesker og deres behov, krav og forventninger, hvilket kan opleves som særdeles krævende, siger Lars Nielsen.

Han mener desuden, at trivslen blandt tandlæger er et spejl af den generelle trivsel i et præstationsorienteret sam20-29

fund, og at behandlingsmuligheder og krav til faglig viden, kompetencer og evig dygtiggørelse er stigende i faget. Det tyder på, at praktiserende læger oplever samme pres. I en undersøgelse fra 2019 gennemført af Aarhus Universitet for Praktiserende Lægers Organisation svarede hver anden læge, at de følte sig udbrændte, bl.a. på grund af risikoen for at lave fejl. Er man nået til et punkt, hvor tegnene på udbrændthed viser sig i hverdagen, gælder det ifølge Lars Nielsen om at handle hurtigt.

– Tilstanden af udbrændthed er ofte kendetegnet ved en stor grad af udmattelse og en følelse af manglende kompetencer. Det er vigtigt at få tidligt hjælp, hvis du oplever symptomer på mistrivsel, så du kan få råd og redskaber til at genfinde balancen, understreger Lars Nielsen.

Ledelse og fællesskab er vigtig for arbejdsglæden

Hvor klinikejere oplever myndighedskrav, økonomi og bekymringer for klinikkens fremtid som væsentlige faktorer for lav arbejdsglæde, så kæmper de ansatte med oplevelsen af dårlig ledel-

se. Hver fjerde ansatte tandlæge oplever dårlig eller rigtig dårlig ledelse, og undersøgelsen viser, at denne gruppe har et langt højere ønske om at forlade faget.

– Det viser jo, at ledelse betyder rigtigt meget. Hvis man har en ledende stilling, synes jeg derfor, man bør efteruddanne sig i ledelse. Det gælder for alle både i det kommunale og det private, udtaler Susanne Kleist, og henviser til, at Tandlægeforeningen netop tilbyder en lederuddannelse.

Undersøgelsen viser også, at det kollegiale fællesskab og tilpas niveau af faglige udfordringer er det, der motiverer tandlægerne i hverdagen, og som har størst betydning for arbejdsglæden, hvorimod løn og tid til fordybelse er de mindste faktorer for motivationen. Tandlægebladet har talt med fem tandlæger med forskellige grader af arbejdsglæde om, hvad der motiverer dem i deres arbejdsdag og giver høj arbejdsglæde, eller hvad der har gjort, at de har følt sig udbrændte. Læs deres erfaringer på de kommende sider.

28 %

i privat praksis har lav, meget lav eller ingen arbejdsglæde 20 %

i den kommunale tandpleje har lav, meget lav eller ingen arbejdsglæde

Jeg føler, jeg bliver mistænkeliggjort

ANETTE SVANE

Ansat tandlæge i privat praksis i Region Midtjylland, censor ved Tandlægeskolen i København og sagkyndig ved Styrelsen for Patientsikkerhed, 56 år

Det er et problem for mig, at der er penge mellem patienten og behandleren. Hvis jeg foreslår en behandling, synes jeg, det kan være svært, at nogle patienter så spørger, om jeg skal på en dyr sommerferie eller have en ny bil. Jeg har været i faget i så

mange år, så jeg er jo vant til det nu, og jeg forklarer dem altid, at systemet er skruet sådan sammen i Danmark, at det ikke er offentligt betalt at gå til tandlæge, men at jeg foreslår den behandling, der vil være bedst. Hvis patienten ikke har råd til det, tilbyder jeg så en alternativ og billige-

re behandling, men det giver mig lav arbejdsglæde, at jeg skal gå på kompromis.

Jeg kan ikke være fem dage fuld tid på en tandklinik, fordi jeg synes, at mit job er udfordrende på så mange måder, at jeg simpelthen ikke orker det. Bare det, at mange patienter fra start kom-

FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

mer ind og siger, at de hader at være til tandlægen, er jo demotiverende. Det kræver, at man er rolig og har overskud til at tackle deres angst. Derudover har de mange forskellige reaktioner, hvilket gør det teknisk vanskeligt at udføre behandlingerne. Jeg kan godt komme hjem efter en arbejdsdag og ikke have lyst til at snakke med nogen, selvom min mand gerne vil fortælle om sin dag. Jeg er simpelthen for brugt, for jeg bruger meget energi på at få folk til at føle sig komfortable, når det nu er en situation, de ikke bryder sig om. Derfor er det også træls, når det hele skal afsluttes med penge. Jeg kan jo godt forstå, at det er irriterende for dem, at de skal betale for noget, de opfatter som ubehageligt, men det er jo sådan, det er skruet sammen.

En anden ting, som også påvirker min arbejdsglæde, er, at jeg føler, jeg bliver mistænkeliggjort. Både som en, der vil rage til sig og være grisk, men også at lovgivningen mistænkeliggør os. Der er

mange administrative krav til praktiserende tandlæger, og vi skal dokumentere meget. Jeg synes nogle gange, at dokumentationen i form af journalføring mere bliver sådan, at man skal skrive sig ud af et eventuelt søgsmål, end at det rent faktisk giver mening. Jeg synes, det bliver en mistænkeliggørelse af ens intentioner, og jeg er jo ikke ude på at snyde nogen. Jeg bruger rigtig lang tid på at skrive journalerne, når arbejdsdagen er slut, fordi jeg prioriterer tiden med patienten højest. Det er selvfølgelig også et værktøj til mig selv, for jeg synes, det er rart, når jeg ser patienten igen, at jeg så kan følge ordentligt op. I dag er jeg tre fulde dage på klinikken, og derudover er jeg sagkyndig i Styrelsen for Patientsikkerhed og censor på Tandlægeskolen på Københavns Universitet. Jeg vil ikke stoppe helt i praksis, for jeg har nogle dejlige kollegaer og søde patienter, men min arbejdsglæde er klart blevet bedre, efter at jeg er gået ned i arbejdstid.

Jeg føler mig udbrændt pga., at dagene er så pressede, og det dræner mig totalt. Det betyder, at der ikke er noget overskud til mine egne børn og mand, når jeg kommer hjem, og det giver mig dårlig samvittighed konstant.

ANONYM

Jeg mangler arbejdsglæde, og jeg føler mig presset af krav fra patienter, chefer og kollegaer. Dertil kommer de større krav om dokumentation og journalføring samt angsten for at gøre noget forkert eller overse noget.

ANONYM

Om morgenen har jeg ofte ikke lyst til at tage på arbejde

ANONYM

Det gælder om at række ud og bede om hjælp

STINE MIA ØRSTRUP

Klinikleder børne- og ungetandplejen, Region Hovedstaden, 48 år

Jeg er meget glad for mit arbejde, og det er der flere forskellige årsager til. For det første er jeg som klinikleder i børne- og ungdomstandplejen så privilegeret, at jeg ikke skal sidde i det konkrete patienttilfælde og tænke på, at jeg skal opretholde en omsætning. Har jeg et barn, der har det svært og kræver mange besøg, så kan jeg tillade mig det. Det gør mig virkelig enormt glad, når jeg lykkes med de børn og unge, som har det svært. Det fylder på den gode måde,

at jeg ikke skal tænke på økonomi, og jeg kan give dem god tid. Selvfølgelig har jeg en venteliste, der skal afvikles, og andre ting, jeg skal leve op til, men jeg ved, at når de er her, kan jeg give dem god tid. Jeg ved, at mange taler om omsorgstræthed, men det er en fordel, at jeg selv har indflydelse på min egen aftalebog. Dermed kan jeg planlægge mig ud af det, så jeg ikke lægger alle de mere tidskrævende patienter på en dag, for så ville jeg blive meget træt.

En anden ting, der gør, at jeg har høj arbejdsglæde, er, at min tidligere chef var meget god til at facilitere et rigtigt godt samarbejde mellem de andre ledere på de forskellige klinikker i Københavns Kommune. Det gør, at jeg har et sted at gå hen med mine problemer og få ledelsessparring. Det gør også, at jeg får mere overskud til at rumme min egen personalegruppe på klinikken. Vi har en meget åben omgangsform, og det er noget, som alle nye medarbejdere får at

Har du inden for de seneste seks måneder overvejet at stoppe helt eller delvist som aktiv tandlæge?

vide. I stedet for at hviske i krogene taler vi om det, og det skaber et rigtigt godt arbejdsmiljø.

Jeg er utroligt glad for, at jeg i Københavns Kommune får lov til at fagnørde, og jeg har dygtiggjort mig i endodonti. Det betyder virkelig noget for min arbejdsglæde, at jeg kan komme på kurser og udvikle mig fagligt. Jeg tror, at det er vigtigt, uanset om du sidder i en lille praksis eller i en stor kommune som jeg. Bare at tage praktikanter ind, som kan spørge til, hvorfor man gør, som man gør, betyder, at man må tænke over sine rutiner, og det gør noget godt for ens faglighed.

På et tidspunkt følte jeg mig udbrændt, og det gjorde, at jeg måtte kigge på, hvad det var, der nagede mig. Jeg havde mistet lysten, fordi der var så mange ting, der skulle ordnes, som ikke handlede om

Oplever du udbrændthed?

Gennem TandlægeTrygheds støttefond kan du gratis få bl.a. 12 timers psykologhjælp eller et stresscoachingforløb hos stresscoach Lars Nielsen. Se mere på www.tdlt.dk.

patienterne. Det var, som om at kerneopgaven forsvandt længere og længere ud i horisonten. Der var en masse praktiske ting, jeg skulle løse, hvor jeg bare gerne ville lave tænder. Det gælder

om at række ud og bede om hjælp, når det hele sejler, og det lærte jeg der. Tit er der jo mange andre på klinikken, som gerne vil hjælpe med de praktiske opgaver. Mit personale er en kæmpe hjælp. ¾¾

FOTO: THOMAS NIELSEN

Det er ekstremt vigtigt, at man har magt over sin egen arbejdsdag

SUSANNE THRANE

Jeg har svært ved at forstå, at det står så grelt til med arbejdsglæden i vores fag. Det er virkelig trist, for vi har jo verdens bedste fag! Jeg ved ikke, hvordan man får vendt udviklingen, men måske man skulle tale lidt mere sammen på klinikkerne og finde ud af, hvor det går galt. Jeg kan også godt frygte, at kæderne er en del af problemet med stress og udbrændthed. Der er ofte en ekstern ledelse, der ikke har deres daglige

gang på klinikken og derfor ikke kender medarbejderne, men pålægger klinikken en masse ting, der ikke harmonerer med dagligdagen og driften.

Personligt har jeg høj arbejdsglæde og har altid været tilfreds med min hverdag og arbejdsliv. Jeg har af natur et meget positivt sind og forsøger altid at være flink og imødekommende – og det håber jeg smitter af på mine medarbejdere. Flere af dem har i hvert fald været hos mig i

næsten tre årtier, så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt. Vi gør os umage med at hjælpe hinanden. Taler altid pænt til hinanden. Hvis man laver en fejl, så taler vi om det og lærer.

Er du udbrændt?

Kendetegnene ved udbrændthed er bl.a.:

¾ Energi, overskud og engagement falder

¾ En oplevelse af følelsesmæssig tilbagetrækning

¾ Vanskelighed ved at præstere

¾ Oplevelse af “omsorgstræthed” med tab af empati og indlevelsesevne for andre mennesker og en oplevelse af ikke at “orke” at indfri alle krav og forventninger

Kilde: Stresscoach Lars Nielsen

Klinikejer, Region Sjælland, 62 år

Jeg tror, at det er ekstremt vigtigt, at man har magt over sin egen arbejdsdag – og det gælder både for klinikejere og ansatte. Jeg tror, at det allervigtigste for ens arbejdsglæde er, at man er glad for sin arbejdsdag og har medbestemmelse og indflydelse. Jeg har selv en lille klinik i provinsen, hvor jeg er den eneste tandlæge, og så har jeg tre klinikassistenter og en tandplejer. Vi er et lille team, der er meget tæt på hinanden i dagligdagen. Vi ved alle, hvad der foregår, og alle har indflydelse og er med til at planlægge dagen. Jeg uddelegerer flere opgaver, fx renser klinikassistenterne tænder og kan tage imod en akutpatient. Det gør både deres arbejdsdag sjovere og min arbejdsdag lettere. Og så mikrostyrer jeg ikke – jeg har tillid til mine medarbejdere.

For nylig besluttede jeg, at alle ansatte skal arbejde 32 timer og have fri om onsdagen. Det betyder, at vi alle er der samtidig, hvilket gør arbejdsdagen mere effektiv –og så har vi også større glæde af hinanden ift. faglig sparring og det kollegiale.

Som klinikejer kan jeg godt genkende frustrationer ift. dokumentationskrav og rigide regler fra myndighederne.

5 råd til at skabe mere arbejdsglæde

¾ Vær en del af et trygt fagligt fællesskab

Det er helt klart blevet værre i mine 30 år som klinikejer. Det er helt vildt, hvad vi efterhånden skal dokumentere og kontrollere. Fx skal vi have en logbog for vores køleskab, hvor vi ugentligt skal notere – og kontrollere – temperaturen og tjekke, at varerne ikke er udløbet. Og det samme for vaskemaskinen. På trods af, at jeg har indkøbt en NIR-godkendt vaskemaskine, der kan vaske på de korrekte temperaturer, så skal jeg løbende kontrollere og dokumentere, at den rent faktisk også gør det. Det er jo mikromanagement, og jeg synes, at vi burde indføre en Styrelse for Sund Fornuft i stedet, hvor der blev luget ud i kontrolforanstaltninger og rigide regler.

Omvendt tror jeg også, at mange tandlæger er perfektionister på godt og ondt –det ligger lidt i vores fag – så det kan nok også godt stige mange til hovedet med den nulfejlskultur, der hersker. Der skal man måske i stedet arbejde med sig selv og tage det lidt oppefra og ned. Selvfølgelig skal vi dokumentere det, der skal dokumenteres og følge reglerne i øvrigt, men ellers ikke stresse for meget over tilsyn og klagesager osv.

¾ Deltag i efteruddannelse og hold din faglighed i bevægelse

¾ Vær bevidst om, at du ikke skal kunne alt, så find ud af, hvad du særligt er passioneret for i dit arbejde, og dyrk det.

¾ Sig nej. Du kan og skal ikke indfri alle menneskers krav og forventninger.

¾ Husk, at et godt privatliv giver mere overskud på jobbet. Identificér dine personlige værdier og pas på dem.

Kilde: Stresscoach Lars Nielsen

47 % er bekymret for tandlægefagets fremtid

74 %

oplever det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen som godt eller meget godt

Et velfungerende team er enormt vigtigt for arbejdsglæden

MORTEN BORCHORST

Specialtandlæge blandt andet på tandreguleringsklinikken i Hjørring og på Tandreguleringscenter Fyn i Odense samt ansat på Odontologisk Institut på Aarhus Universitet, 59 år

Jeg ved ikke, om det overrasker mig, at så mange tandlæger føler sig udbrændt. Jeg tror, at det at være glad for sit arbejde også er noget, man skal vælge og ville – at fokusere på de positive ting i stedet for på det, der er åndsvagt og meningsløst. Der er ikke nogen fag, hvor det altid er sjovt at gå på arbejde. Man skal så vidt muligt forsøge at indrette sin arbejdsdag med de ting, der gør én glad og tilfreds – og så sørge for at huske sig selv på alle de ting, som man gør godt. Det er muligvis ikke alle chefer, der understøtter det, men det burde det være. Det er selvfølgelig ikke alle chefer, der understøtter det.

Jeg tror, at mange er frustrerede over de alt for mange kontroltiltag og regler, der er helt ude i hampen – og som hindrer arbejdstilfredshed og arbejdet i det hele taget. Argumentet lyder, at det handler om patientsikkerhed, men reglerne virker i mange tilfælde modsat, og det er enormt frustrerende.

Fx arbejder jeg med tandregulering, hvor det at bruge handsker generelt reducerer

Jeg brænder stadig for at dygtiggøre mig. Jeg har en tandbevarende, men også kosmetisk tilgang til faget, hvilket giver mig megen glæde og udfordringer

ANONYM

kvaliteten. Det giver en afgørende forskel at kunne bruge den sensitivitet, der er i fingrene. Så der bliver jeg nok lidt rebelsk – der er jo ingen grund til at spilde 15 års uddannelse på mig, hvis man fra myndighedernes side ikke stoler på, at jeg ved, hvad der er fagligt bedst.

Det giver mig stor arbejdsglæde at gøre en forskel til det bedre. Velfungerende teamwork er også enormt vigtigt for arbejdsglæden – ikke mindst inden for tandregulering. Jeg arbejder ofte med mange stole på én gang, hvor jeg har mange klinikassistenter, der er i gang på samme tid. Der kan det godt være en udfordring at få det balanceret, så alle føler, at de trækker på samme hammel. Og der er det min opgave at få dem til at føle, at vi sammen laver et godt stykke arbejde. Og give dem en glæde ved at bidrage til at gøre en forskel for patienten. Det er virkelig vigtigt, at alle bliver inddraget aktivt i, hvorfor vi gør, som vi gør –det tror jeg på giver ejerskab og arbejdsglæde.

Jeg er privilegeret, da jeg som specialtandlæge i ortodonti er efterspurgt og

derfor kan have ‘forventninger’ i forhold til min arbejdsdag, og hvad der giver mig arbejdsglæde. På mine arbejdspladser oplever jeg god og anerkendende ledelse, og at der bliver lyttet til mine anbefalinger og erfaringer, i forhold til hvordan vi fx kan gøre det bedre. Det gør også, at jeg kan leve med at sidde 3­4 timer i bilen hver dag frem og tilbage fra jobs, fordi jeg føler en udtalt glæde ved mit arbejde og føler mig værdsat.

Jeg kan godt være bekymret for tandlægefagets fremtid. Vi har en midlertidig særlov, der skulle have været erstattet af en permanent løsning for mange år siden. Det er groteske arbejdsforhold! Og så har politikerne indført vederlagsfri tandpleje til unge, som udvider den kommunale tandpleje – men uden at inkludere og afsætte de nødvendige midler til opgaven – fx til at vedligeholde og retinere den allerede udførte for målgruppen. Min oplevelse er, at der lidt for ofte bliver truffet politiske beslutninger uden at inddrage fagfolk, der har den nødvendige indsigt.

Vi griner – MEGET! Af hinanden, med hinanden og med vores patienter.

ANONYM

Arbejdet som tandlæge er særdeles privilegeret, udfordrende og engage­

rende. Jeg sætter stor pris på samværet med mine klinikassistenter og gode, korte samtaler med mine patienter.

ANONYM

Hvis jeg fortsatte som klinikejer, ville jeg brænde ud

ANONYM

Klinikejer, Region Midtjylland, 65 år

Jeg har været klinikejer i 32 år, og jeg synes stadig, at det er sjovt at lave tænder. Jeg elsker mine patienter, der er en daglig glæde. Det er hele setuppet omkring at drive praksis, som er meget, meget anstrengende, og som gør, at jeg har mindre og mindre arbejdsglæde.

Der er kommet en absurd mængde af offentlige myndighedskrav, og der er ingen grænser for, hvad vi bliver pålagt af kontrol af udstyr og journaler og praksis. Der kommer konstant nye krav, som trækker mange ressourcer både fra mig og mit personale, der skal bruge tid og kræfter på at kontrollere og dokumentere, uden at vi helt ved, om det er godt nok, det vi gør. Det er meget frustrerende! Når jeg taler med andre klinikejere, er det det her, vi taler om.

Der ligger en klokkeklar journalbekendtgørelse, men det er svært at læse, hvordan den skal udmøntes i praksis.

Vi gør meget for at efterleve krav og have orden på det he-

le og befinder os hele tiden i en tilstand af let dårlig samvittighed. For vi må erkende, at vi ikke kan være alle steder på én gang og have 100 % styr på alting hele tiden. I de over 30 år, jeg har været klinikejer, er det kun blevet værre. Hver eneste lillebitte ting skal journaliseres i en uendelighed. Det er ikke én konkret ting, der stresser, men den samlede mængde. Når man arbejder selvstændigt, så værdsætter man sin mulighed for at kunne disponere frit – og have vide rammer for det, man laver, under ansvar. Men jeg oplever, at mit råderum bliver stadig mere indskrænket, da vi ”spilder” tiden på unødig dokumentation og kontrol. Det er svært at se, hvordan det kan være anderledes, som tingene er i dag, og jeg kan godt forstå, at myndighederne skal have hånd i hanke med, hvad der foregår. Men der trænger i den grad til at blive ”luget ud”. Fx skal man investere i en bestemt NIRgodkendt vaskemaskine, der kan vaske på et bestemt

program – og derudover skal vi så kontrollere, om vaskemaskinen rent faktisk når op på de fastsatte grader. Det er meget omstændeligt! Det samme gælder for opvaskemaskinen, hvor vi skal dokumentere og journalisere i ét væk.

Jeg mener, at det er problematisk med hele den straf/ trussel tilgang, der hviler over os hele tiden. Det er enormt frustrerende og opslidende. Hver gang, der vedtages en ny regel, medfølger der også en straf, som hænger som et spøgelse over det hele. Så vi går hele tiden i en tilstand af dårlig samvittighed over, om vi har 100 % styr på det hele. Intet job er den risiko værd, som en tandlæge lever med i dag.

Og så kan myndighederne sagtens sige, at vi skal slappe lidt af og sænke skuldrene. Men det er ikke deres ører, der kommer i maskinen! Jeg kunne godt ønske mig færre og klarere regler og konsistens i sagsbehandlingen. Jeg har lidt en fornemmelse af, at sagsbehandlingen ift. fx

patientklager er lidt tilfældig og personafhængig.

Min far var tandlæge, og jeg fulgte så i hans fodspor. Men jeg har stærkt frarådet mine egne tre børn at gå samme vej. Jeg kan være nervøs for, at de dygtige og entusiastiske unge mennesker, som skal bære faget videre, vælger en anden uddannelse, når de erfarer, hvad man bliver udsat for som praktiserende tandlæge i Danmark.

Hvis jeg fortsatte som klinikejer, ville jeg brænde ud, så jeg har fundet en fornuftig vej ud af det. Jeg håber at kunne genvinde min arbejdsglæde ved selve tandlægefaget, men på sigt slippe for noget af bureaukratiet. Jeg glæder mig enormt til at slippe for drift og frustrationer og bare kunne fokusere på håndværket og patientkontakten. Det vil forhåbentlig give mig arbejdsglæden tilbage. ♦

Har du inden for de seneste seks måneder overvejet at stoppe helt eller delvist som aktiv tandlæge?

JA NEJ VED IKKE

48 %

af klinikejerne oplever myndighedskrav, som den største årsag til udbrændthed, mens 45 % i den kommunale tandpleje og 31 % ansatte i privat praksis angiver stress.

MERETE AABOE

62 år

Uddannet tandlæge i 1986 fra Tandlægehøjskolen i København, ph.d. i 1996 fra Københavns Universitet og specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi i 2001.

Specialtandlæge i kæbekirurgi, ansat i kirurgisk henvisningspraksis, tidligere underviser på Tandlægeskolerne i København og Aarhus. Uddannelsesansvarlig for den danske ITI-sektion.

Jeg vil gerne levere et ordentligt stykke arbejde

Birgitte Skadborg spørger:

Hvad driver og motiverer dig, når du holder dine fremragende foredrag?

– Det er enormt givende, når dem, jeg underviser, får noget ud af det. Jeg vil gerne levere et ordentligt stykke arbejde, og det er vigtigt for mig, at jeg ikke står og underviser bevidstløst. Derfor ændrer jeg også altid undervisningen fra gang til gang, så det ikke bare bliver noget, jeg lærer udenad. Jeg bruger meget lang tid på at forberede mig, og hvis det er et helt nyt emne, kan jeg sagtens bruge en uge på forberedelse. Det motiverer mig meget, at deltagerne bliver ved med at melde sig til kurserne. Ikke kun de kurser, som jeg selv afholder, men også dem, jeg er med til at arrangere. Det må jo betyde, at det fungerer. Der er en stor tilfredsstillelse i at undervise, og jeg bliver glad, når nogle kommer og siger, at nu har de forstået det, og nu ved de, hvordan de fremover kan løse den faglige problemstilling.

Hvordan fik du lyst til at undervise? – I slutningen af 1970’erne havde jeg en veninde, der havde været på et kursus i undervisning. Hun havde fået en mappe, som jeg kopierede, og der stod fx, hvor mange linjer der skulle være på en overhead. På den måde begyndte jeg at interessere mig for selve disciplinen at undervise. Det startede i fritiden, hvor jeg underviste i gymnastik, fysisk træ-

ning og kajakroning. Efterfølgende er jeg så gået over til det teoretiske. Det er altid meget vigtigt for mig, at jeg er helt klar over, hvem jeg underviser, så jeg rammer målgruppen. Nogle gange underviser jeg både tandlæger og tandplejere, og jeg går meget op i, at alle kan følge med, uden nogen føler sig talt ned til. Hvis jeg kører ud ad en faglig tangent, og jeg så kan se, jeg har tabt nogle undervejs, kan det være en udfordring at stå på stedet og padle tilbage, men det er vigtigt, at alle er med på en god måde.

Du er ansvarlig for uddannelsen af International Team of Implantology’s danske sektion. Hvad går dit arbejde ud på? – ITI er en international organisation med 20.000 medlemmer. I Danmark er vi 250 medlemmer, og jeg er ansvarlig for vores uddannelsestilbud og for administration af vores ni study clubs. Derudover er jeg ansvarlig for den internationale uddannelse i implantologi. Det er et frivilligt arbejde, men meget spændende, og jeg har fået mange venner rundt i hele verden. Til september skal jeg være paneldeltager til ITI’s australske kongres samt holde foredrag i en study club i Melbourne. Det giver mig også mulighed for at besøge nogle australske venner, jeg kender gennem ITI. Trefire gange om året er jeg i Schweiz, hvor ITI’s hovedkvarter ligger, fordi jeg også sidder i Education Committee, hvor vi diskuterer, hvilke tilbud vi kan give alle vores medlemmer verden over, og hvor jeg er med til at guide de uddannelsesansvarlige i de andre sektioner. Mit ar-

bejde hos ITI er tæt på et fuldtidsjob, men jeg brænder virkelig for denne del af faget. Jeg vil meget gerne have, at patienter rundt om i verden skal have den bedst mulige behandling, og at den er evidensbaseret. Jeg kan også godt lide, at de unge tandlæger får noget selvtillid, så de føler, de har noget ballast, når de skal udføre behandlingerne.

Hvilke opgaver har du i din hverdag som ansat tandlæge?

– Jeg modtager henvisningspatienter, og af en eller anden grund får jeg rigtig mange henvisninger på børn og unge. Det har oprindeligt ikke været en interesse at behandle børn og unge, men det er nu en stor del af mit arbejde. Det er fantastisk at lave et stort operativt indgreb på en 10-årig og komme godt igennem det. Børn er jo sårbare, men det er de pårørende oftest også. Det kræver nogle pædagogiske redskaber, hvor jeg altid taler børnene igennem behandlingen og laver lidt sjov med dem. Jeg har ikke selv børn, men jeg tror, at det går godt, fordi jeg har respekt for dem. Jeg laver nogle aftaler med dem, som jeg holder, og så lader jeg dem samtidig ikke løbe om hjørner med mig. Oprindeligt gik jeg ikke ind i faget, fordi jeg ville have med mennesker at gøre, men fordi jeg så mig selv som en håndværker, og jeg ville gerne bruge mine hænder. I starten var det udfordrende i forhold til kommunikationen med patienterne, men heldigvis nemmere nu.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? – Jeg vil gerne give den videre til min kollega Jens Malte. Hans klinik blev købt op af en kæde, hvor han efterfølgende stoppede og etablerede sig på ny som almindelig tandlæge uden for kæderegi.

Merete Aaboe

spørger:

Hvorfor

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

TEKST NANNA FLØJBORG FOTO THOMAS NIELSEN

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg:

Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord

Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

debatindlæg ←

Af SIRI BEIER JENSEN Institutleder, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

Af IRENE DIGE

Studieleder, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Af LOUISE HAUGE MATZEN Forperson for Studienævnet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Nyuddannede tandlæger har lige så meget klinisk erfaring som tidligere årgange

Myten om, at tandlægestuderende i dag har færre kliniske undervisningstimer, og at nyuddannede tandlæger har mindre praktisk erfaring end tidligere, er lige så sejlivet, som den er forkert. Det er på tide at mane den skrøne i jorden – ikke mindst for de nyuddannede tandlægers skyld.

I HØRER DET TIT – på gangene mellem de studerende, hos erfarne tandlæger, hos fagforeningerne og interesseorganisationerne og nu også i Tandlægebladets leder fra februar 2023. Her skriver formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU) i Tandlægeforeningen

Rune Hyldgaard: ”Det praktiske tandlægearbejde er desværre blevet nedprioriteret og reduceret på tandlægeuddannelserne i en årrække”.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt.

På tandlægeuddannelserne har vi vejledende minimumskrav for, hvor mange kliniske procedurer hver enkelt studerende skal gennemføre, inden de forlader universitetet. Studerende når de fleste mi-

nimumskrav efter 4. år og koncentrerer sig på 5. år om vanskelige behandlinger eller de behandlinger, de endnu ikke har haft mulighed for at lave. Ud over mindre pædagogisk-didaktiske og tidssvarende tilpasninger har de kliniske minimumskrav stort set ikke ændret sig, siden de blev indført.

Det er dog vigtigt at understrege, at der med minimumskravene ikke er tale om et afkrydsningsskema, hvor hver tandfyldning eller parodontalbehandling giver et flueben. Kvalitet vægter højere end kvantitet. Derfor bliver hver eneste kliniske procedure vurderet individuelt af de erfarne kliniske undervisere, og én perfekt udført rodbehandling kvalificerer i langt højere grad den studerende, end fire halvdårlige gør.

I 2014 indførte vi ”dyadelæring” på tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet. Det betyder, at de studerende i dele af kliniktiden arbejder sammen to og to om hver patient – den ene udfører den kliniske procedure, mens den anden guider om alt fra håndstilling til kommunikation med patienten. Ud over at give tryghed og sikkerhed bidrager den forskningsbaserede didaktiske læringsmetode også til, at de studerende nu ser flere patienter og deltager i flere behandlinger end tidligere.

Moderne teknologi styrker også den kliniske undervisning og giver de studerende mulighed for tidligt at øve de kliniske procedurer i en realistisk simuleret virkelighed. På Aarhus Universitet har vi flere state-of-the-art simulationsklinikker, og flere er på vej. De sikrer, at de studerende har bedre styr på den håndværksmæssige kunnen, inden de nu allerede fra 3. semester også skal forholde sig til patienthåndteringen.

Det kunne bestemt være en god idé med mere klinisk undervisning – det har alle tandlægestuderende og aftagere til alle tider ønsket sig. Men som

tandlægeuddannelse er det vores kerneopgave at give de studerende den teoretiske og kliniske basis for det tandlægelige virke.

Vi skal ikke lære de studerende alle kliniske procedurer til perfektion. Det er vores mål, at de mestrer almindelige procedurer selvstændigt og vanskelige procedurer under supervision – og at de kender principperne så godt, at de ikke slækker på kvalitetskravene, mens de øver sig i at blive hurtigere ude på klinikkerne i takt med, at de også får erfaringen. Antallet af kliniske procedurer, hver studerende gennemfører i løbet af studiet, vil for manges vedkommende blive overhalet allerede i den første måned i praksis efter endt uddannelse. Som tandlægeuddannelse er det ikke vores opgave at give de studerende erfaring. Det er jeres ude på klinikkerne. Nyuddannede tandlæger skal ifølge lovgivningen arbejde under supervision i 1.440 timer, inden de kan og må arbejde selvstændigt. Det er også den præmis, vi som tandlægeuddannelse ser ind i.

En formaliseret turnusordning, som Rune Hyldgaard i samme leder siger, han vil arbejde for, kunne være en god idé, og den har begge tandlægeuddannelser flere gange også foreslået ministeriet. Det ville øge dimittendernes praktiske og kliniske erfaring og lette overgangen mellem studietid og tandlægejob.

Indtil det sker, er det bydende nødvendigt, at både aftagere og interesseorganisationer gør op med myten om, at den kliniske undervisning på tandlægeuddannelsen er nedprioriteret, eller at de nyuddannede tandlæger er dårligere håndværkere eller mindre klinisk erfarne end tidligere. Det er ikke bare forkert, det er også uretfærdigt og ødelæggende for samarbejdet og selvforståelsen for de nyuddannede tandlæger, der inden længe bliver nye kolleger på tandklinikkerne.

Vi skal ikke lære de studerende alle kliniske procedurer til perfektion

Svar ←

Af RUNE HYLDGAARD

Formand for PATO, Privatansatte Tandlægers Udvalg Tandlægeforeningen

Svar på debatindlæg til Tandlægebladet fremsat af Siri Beier Jensen, Irene Dige samt Louise Hauge Matzen

Først vil jeg takke jer for jeres kommentar og interesse for mine udtalelser. Grundlæggende ønsker vi alle det samme: At tandlæger i Danmark bliver uddannet til at fungere på højt fagligt niveau – klinisk som teoretisk.

Jeg har stor respekt for uddannelsen på de to institutter. Jeg havde selv en fantastisk tid på Tandlægeskolen i Aarhus, hvor jeg dimitterede i 2009. Og I har fuldstændig ret i, at også dengang blev jeg selv præsenteret for, at uddannelsen var mere praktisk i “gamle dage”.

Jeg er også klar over, at tandlægestudiet aldrig kommer til at sende erfarne og rutinerede tandlæger ud i det “virkelige” liv. Jeg har tidligere fået fortalt, at det tager mindst 10 år at blive tandlæge. Først fem år på studiet og derefter mindst fem år i praksis. Det er nok ikke helt forkert.

Der skal heller ikke være tvivl om, at I gør jeres ypperste under de forudsætninger og økonomiske rammer, I er underlagt. Jeg møder heldigvis også en generation af nye tandlæger, der har en stærk teoretisk baggrund, god moral og en kritisk tilgang til vores fag samt en vilje og lyst til at hjælpe patienter samvittighedsfuldt.

Så kritikken går ikke på de studerende eller jer som repræsentanter for studiet, men nærmere de rammer, der lægges til grund fra politisk hold.

Og det her handler ikke bare om en sejlivet myte.

Ude i praksis oplever man over en bred kam, at det kræver en del arbejde og støtte – også mere end tidligere – at ansætte en nyuddannet tandlæge. Jeg hører det fra både privat og kommunalt regi, fra arbejdsgiverne og arbejdstagerne samt fra fagpolitikere.

Når jeg læser jeres indlæg, er det tydeligt, at vi er enige om, at vi skal hjælpe vores nye kollegaer bedst muligt. I dag er der meget travlt på klinikkerne, og muligheden for og overskuddet til supervision er mindre. Derfor er den eneste rigtige løsning, at det offentlige indser behovet for en turnusordning og spytter nye penge i kassen. Jeg vil foreslå, vi alle i faget – Tandlægeforeningen og tandlægeuddannelserne – i fælles flok presser på over for politikerne. Her er et emne, hvor vi tilsyneladende har et fælles mål, som samtidig også vil være det bedste for vores nye tandlæger. Det skal vi da kæmpe for i fællesskab!

I dag er der meget travlt på klinikkerne , og muligheden for og overskuddet til supervision er mindre

Har du set Tandlægeforeningens app?

Få hurtig og nem kontakt til Tandlægeforeningen, målrettede beskeder og et komplet overblik over de informationer, der er vigtige for dig.

medlemsservice

navne

Fødselsdage 21/6 - 19/7 2023

FYLDER

DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider”

→ vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

30

Jane Hejlesen Westendorp, Silkeborg, 3. juli

Sarah Al-Kazaz, København S, 17. juli

40

Emilie Wijngaard, Klampenborg, 6. juli

Pernille Molin Mathiasen, Hellerup, 15. juli

50

Mads Bjerregaard Juul, Egå, 23. juni

Susanne Sørensen, Gislev, 27. juni

Simon Schødt Schlosser, Holte, 30. juni

Anders Bach Bergstrøm Hansen, København S, 1. juli

Wenche H Nordgren Alexandrakis, Frederikssund, 15. juli

Anni Madsen, Horsens, 17. juli

Rikke Fæste Hartlev, Charlottenlund, 17. juli

60

Jeanette Gram Christoffersen, Vedbæk, 21. juni Birgitte Staffe, København NV, 22. juni

Mie Irene Hyldegaard Larsen, Dragør, 30. juni

Marianne Marstrand-Jørgensen, København N, 1. juli

Erik Frauvne Pedersen, Skagen, 3. juli

Manzar Ali Khani, Holte, 3. juli

Morten Meyer, Skørping, 9. juli

Anne Mette Allermann, Viby J, 17. juli

Elisabeth Morsbøl, Bryrup, 17. juli

70

Ture Ingeman Pedersen, Frederiksberg C, 26. juni

Ulla Bjerk, Holte, 30. juni

Jacob Lund-Cramer, Roskilde, 3. juli

Vibeke Bøjesen Jepsen, Skanderborg, 9. juli

Erik Hatt, Skagen, 10. juli

Karen Agnete Egerod, Kongens Lyngby, 18. juli

75

Adam Golombek, Nykøbing F, 24. juni

Steen Erik Andersen, København Ø, 2. juli

Jørgen Jensen, Eskebjerg, 11. juli

Jette Stepputat, Virum, 12. juli

Mogens Majland, Frederiksberg, 16. juli

80

Ivan Bøgild, Tommerup, 2. juli

Stærk faglig profil i spidsen for sundhedsfaglig rådgivning

1. JULI OVERTAGER TANDLÆGE MARIANNE BOCKHOFF ANSVARET FOR TANDLÆGEFORENINGENS SUNDHEDSFAGLIGE RÅDGIVNING, OG DERMED BLIVER DET EN AF DE TANDLÆGER, DER HAR DEN STØRSTE INDSIGT I TILSYN, KLAGESAGER OG KRAV TIL JOURNALFØRING, SOM KOMMER TIL AT STÅ I FRONT FOR DENNE DEL AF FORENINGENS RÅDGIVNINGSTILBUD.

MARIANNE BOCKHOFF har 25 års klinisk erfaring, men har senest været chefkonsulent og national fagområdeansvarlig for det tandfaglige organisatoriske tilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed. Dermed har hun gennem de sidste mange år arbejdet indgående med både rådgivning, undervisning, sundhedsjura, og hun kender myndighederne indgående og indefra.

Marianne Bockhoff får også ansvaret for Tandlægeforeningens efteruddannelsesaktiviteter, hvor hun vil have fokus på at lave den efteruddannelse og de kursusaktiviteter, som medlemmerne efterspørger.

”Med Marianne Bockhoff og det øvrige team i både sundhedsfaglig rådgivning og efteruddannelsen får Tandlægeforeningens medlemmer en unik adgang til højtspecialiseret og kvalitetssikret rådgivning og kursusaktiviteter. Der er ingen tvivl om, at Marianne Bockhoffs faglige profil er skræddersyet til stillingen, fordi hun ikke bare har mange års klinisk erfaring, hun har også siddet på den modsatte side og har en særlig indsigt i de krav, som danske tandlæger møder hver eneste dag,” siger Isabel Brandt Jensen, direktør i Tandlægeforeningen.

Farvel til anden profil

Marianne Bockhoff overtager efter vicedirektør Ole Marker, der efter mange år i Tandlægeforeningen har valgt at opsige sin stilling fra 31. juli til fordel for Privatpraktiserende Tandlægers Organisation. Tandlægeforeningens direktør Isabel Brandt Jensen ønsker ham held og lykke i det nye og takker ham samtidig for det enorme arbejde, han gennem rigtig mange år har lagt i Tandlægeforeningen til gavn for medlemmerne. ♦

kalender

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i

Tandlægebladet nr. 7 2023

Deadline: 29. juni 2023

Udkommer: 18. juli 2023

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2023

Deadline: 7. august 2023

Udkommer: 22. august 2023

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt:

Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms

Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber

2023

august

Vejledning af elever

Dato: 16. august 2023

Sted: Skolen for klinikassistenter og tandplejere

Tilmeldingsfrist: 7. august 2023

Målgruppe: Tandlæger, tandplejere, tandklinikassistenter

Pris: 2.450 kr.

Link til tilmeldingsskema: skt.ku.dk

Kursusbeskrivelse: Lær at tilrettelægge og gennemføre tandklinikassistentelevens læringsforløb i virksomheden, lær at anvende relevante planlægnings- og registreringsværktøjer til at understøtte dialogen mellem elev, virksomhed og skole samt sikre elevens udbytte af læringsforløbet på klinikken ud fra kendskab til, hvordan man som rollemodel påvirker elevens motivation og opfattelse af kvalitet.

Marketing for tandklinikker:

Klinikadministration

Dato: 16. august 2023

Sted: Scandic Odense

Tilmeldingsfrist: 1. juli 2023

Tilmeld dig på tdlnet.dk

september

Digitalisering af tandplejen i Danmark

Dato: 1. september 2023

Sted: Tivoli Congress Center

Tilmeldingsfrist: 1. august 2023

Tilmeld dig på tdlnet.dk

Parodontologi i praksis

Dato: 12. september (Aarhus), 26. september (København)

Sted: Comwell Aarhus og Scandic Spectrum Kbh

Tilmeldingsfrist: 7. august (Aarhus), 21. august (Kbh)

Tilmeld dig på tdlnet.dk

Konference i oral patologi og medicin

Dato: 15. september 2023

Sted: Scandic Copenhagen

Tilmeldingsfrist: 1. august 2023

Tilmeld dig på tdlnet.dk

Røntgenkursus for tandklinikassistenter

Dato: 25. september

Sted: Skolen for klinikassistenter og tandplejere

Tilmeldingsfrist: 11. september

Pris: 4.300 kr.

Link til tilmeldingsskema: skt.ku.dk

Kursusbeskrivelse: Bliv opdateret i forhold til nye retningslinjer i forbindelse med optagelse af intraorale røntgenoptagelser. Lær at optage intraorale røntgenbilleder med rektangulær tubus ved anvendelse af både vinkelhalveringsteknik og parallelteknik samt optagelse af de svære hjørneog visdomstænder.

Supragingival tandrensning – profylakse for tandklinikassistenter

Dato: 25. - 28. september 2023

Sted: Skolen for klinikassistenter og tandplejere

Tilmeldingsfrist: 11. september 2023

Målgruppe: Tandklinikassistenter

Pris: 8.985 kr.

Link til tilmeldingsskema: skt.ku.dk

Kursusbeskrivelse: Lær at fjerne supragingivale hårde og bløde tandbelægninger ved hjælp af håndinstrumenter og maskinel rensning, lær om ergonomi og fingerstøtte, årsager til gingivitis og parodontitis samt misfarvninger.

november

Symposium 2023: Det slidte tandsæt

Dato: 3.-4. november 2023

Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center

Tilmeldingsfrist: 20. oktober 2023 Tilmeld dig på tdlnet.dk

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler

gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding

Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth

Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal

Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen

Gl. Vardevej 191

6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Niels Holgersson

Søndergade 13 C

6000 Kolding info@tdl-holgersson.dk

Tlf. 75 52 74 34

Peter Boch

Stadionvej 32

6510 Gram

Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland

Majbritt Jensen

Strandvejen 3

9000 Aalborg

Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard

Tuapannguit 40

3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Susanne Raben

Britt Betina Jørgensen

Svanemøllevej 85

2900 Hellerup

Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen

Vivian Riel

Amaliegade 17

1256 København K

Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs

Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler

Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk

Rådgivning

v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt

Tlf. 60 40 72 10

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15

4600 Køge

Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger

Hauser Plads 20, 2 (elevator)

1127 København K

v/Nørreport Station

Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

• Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Kenneth Vikkelsø Jordy

Lennart Jacobsen

Clara Marie Bjerre Windeløv

Lars Bo Petersen

Gry Hegelund Olsson

Jesper Klinck Pedersen

Thomas Groth-Lauritsen

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg

Tlf. 75 75 12 36

www.implantatcenter.dk

Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby

Stationsvej 1, 6880 Tarm

Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann

Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS

Betina Grønbæk

Stjernegade 22 1 tv

3000 Helsingør

Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej

Specialtandlæge Glen Happel

Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Børnetandpleje

Sjælland Børnetandpleje

Mobilkirurgi

Svend Fægteborg

Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg

CBCT-scan og panorama

Tandlægerne Fyrvej

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

• CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d

Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde, Aarhus

• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Tandlægen.dk Roskilde

Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)

• CBCT, panorama og beskrivelse

Algade 52, 1. 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral patologi.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00

www.nord.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C

Tlf. 66 11 44 33

E-mail: info@klinik21.dk

www.klinik21.dk

• Panoramarøntgen

• Cone-Beam

• 3d-scanning

Jylland

Aarhus Implantat Center

Klostergade 56, 8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 45 00

Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj

Tlf. 70 22 35 53

www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat

Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning

Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup

Tlf. 75 75 12 36

E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk

www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

KOHBERGTANDKLINIK.DK

Peter Kohberg

• Implantatcenter

Speciale: immediat implantologi

Kirurgi og protetik

Jernbanegade 6

6360 Tinglev

Tlf. 74 64 20 00

www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding

Banegårdspladsen 9

6000 Kolding

Tlf. 81 18 81 18

www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V

Tlf. 75 15 06 00

rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11

6100 Haderslev

Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik

Torvegade 8

7330 Brande

Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov

v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov.

Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

Specialtandlæger i kæbekirurgi

Nino Fernandes, specialtandlæge

Teis Schjals Hansen, specialtandlæge

Pouya M. Yazdi, specialtandlæge

Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge

Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge

Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge

Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K

Tlf. 33 15 48 99

www.klinikkenvestergade.dk

• Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio

CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning

• Narkose

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne

i Bredgade

Specialtandlæge Malene Hallund

Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Mobilkirurgi

Svend Fægteborg

Tlf. 28 74 73 25

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal

2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral patologi.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00

www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense

Kæbekirurger, Ph.D.

Torben Thygesen

Gregory Tour

50 65 62 66

tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Tanlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C

Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk

www.tandlaegen.dk/odense

Kirurgi, implantater, narkose

Jylland

Aalborg Implantat Center

v/specialtdl.

Thomas Starch-Jensen

Boulevarden 5, 9000 Aalborg

Tlf. 98 13 48 70

www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup

Tlf. 75 75 12 36

www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding

Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn

Banegårdspladsen 9 6000 Kolding

Tlf. 81 18 81 18

Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi

Lone Lenk-Hansen

Thomas Urban

Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj

Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V

Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj

Tlf. 86 15 43 44

medlemsservice

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Aalborg Tandplejeteam ApS

Specialtandlæge

Martin Dahl

Boulevarden 9, 9000 Aalborg

Tlf. 98 11 76 16

• Implantatbehandling

Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde, Aarhus

Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen

Jens Hartlev, ph.d.

Otto Schmidt

www.sptand.dk

Leif Fagernæs

Jernbanegade 11

6000 Kolding

Tlf. 75 52 16 16 tdl@tdlfagernaes.dk

• Kirurgi, Implantater.

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14

www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg

Esben Aagaard, kæbekirurg

Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg

Hovedvagtsgade 8, 3. sal

1103 København K

Tlf. 33 12 24 04

W: kæbekirurgiskklinik.dk

• Rodresektioner

• Cyster og tumorer

• Slimhindeforandringer

• Fjernelse af tænder

• Knoglerekonstruktion

• Straumann, Astra og Nobel

• Nervelateralisering

Generel anæstesi

Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS

Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe

Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00

TMK-kirurgi og implantatbeh.

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d.

Nino Fernandes, specialtandlæge

Jesper Bak, specialtandlæge

Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2

1456 København K

Tlf. 33 15 48 99

www.klinikkenvestergade.dk

Tandlægen.dk Falkonercentret

Thomas Kofod

Libana Raffoul Bjørnstrup

Falkoner Alle 7

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret

• Oral kirurgi og implantatbehandling

Specialtandlægerne

i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V

Tlf. 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk

Mobilkirurgi

Svend Fægteborg

Privat og kommunal tandpleje

Tlf. 28 74 73 25

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og

Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen

www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral patologi.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10 7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland

Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Tandlægecentret Svanen

v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro

Tårnvej 219

2610 Rødovre

Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde

Kildestrædet 108

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 01 01

• Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral patologi.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal

1200 København K

Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor

Tlf. 75 75 12 36

www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli

Frederiks Allé 93

8000 Aarhus C

Tlf 86 12 17 66

mail@specialtandlaeger.dk

www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti

Jyllandsgade 79 C, 1. sal

6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge

Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C

8800 Viborg

Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk

www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland

Søren Povlsen

Stationsvej 35a

7500 Holstebro

Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

• Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Harry Fjellvang

Specialtandlæge, ph.d.

Specialklinik for tandregulering

Tlf. 33 93 07 23

www.tandregulering.info

mail@tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti

Lone Møller

Holte Stationsvej 6, 1. sal,

2840 Holte

Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti

Michael Holmqvist

Rosenborggade 3, 1.

1130 København K

Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti

Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt

Algade 12, 4000 Roskilde

Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægerne i Vangede

Specialtandlæge i ortodonti

Lene Hansen

Vangede Bygade 63, 1. sal

2820 Gentofte

Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej

Specialtandlæge Glen Happel

Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b

5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36

www.implantatcenter.dk

Tandlægerne på Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Martin Persson (protetik)

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C

Tlf. 86 12 73 50

http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne i Løgstør

Rikke Wedell Nielsen

Bredgade 1

9670 Løgstør

Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk

• Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA)

Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

Colosseum Tandlægerne

Rosenborggade København

Rosenborggade 3, 2. 1130 København

Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede

Center 15

4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne i Bredgade

Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C

Tlf. 66 11 44 33

• Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Evident Tandlægerne

Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti.

• Udfører orto- og retrograde endodontiske behandlinger vha. mikroskop.

• Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv. Behandling i Dragør og Brøndby. www.etand.dk brondby@etand.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense

Kongensgade 54 5000 Odense

Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk

Ref. Kirsten Rysgaard

Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti

Jørgen Buchgreitz

Younes Alipanah

M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød

Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

medlemsservice

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti

Jens Tang

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk

www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk

v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk

Tlf. 44 44 44 11

Klinik for rodbehandling

Otto Schmidt

Casper Kruse, ph.d.

Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont.

Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Kenneth Vikkelsø Jordy

Østergade 1

1100 København K.

Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V

Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup

Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen

Perlegade 13

6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Algade 52, 1. sal, 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 12 07 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Vitus Jakobsen

Havnepladsen 3b

5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C

Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS

Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov

Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne i Bredgade

Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Slotstandlægerne Hillerød

• Endodonti

Farhina Khan (MSc London)

Helsingørsgade 7, 1. sal Hillerød

Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d.

Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast

E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde

Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, MSc i endodonti Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral patologi.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Lennart Jacobsen

Thomas Groth-Lauritsen Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk lja@colosseumklinikken.dk tgl@colosseumklinikken.dk

stillinger

Henvendelse angående rubrikannoncer

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris

Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer

Tandlægebladet nr. 7 2023: 29/6. Udkommer: 18/7.

Tandlægebladet nr. 8 2023: 7/8. Udkommer: 22/8.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger

Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Kære Tandlæge…

Vi søger nu en kollega til vores store og flotte klinik i Esbjerg – måske er du den vi leder efter? Vi er et velfungerende team bestående af en masse dygtige og erfarne behandlere og klinikassistenter, vi har det sjovt sammen og så er vi vilde med at levere kvalitetsbehandlinger til vores mange søde patienter.

Vores dagligdag tilbringer vi på en stor og topmoderne klinik, beliggende centralt i Esbjerg. Klinikken har alt hvad hjertet kan begære for en kvalitetsbevidst tandlæge, herunder CBCT, OTP, Trios 3Shapescanner, mikroskop og meget mere. Vi har ikke kun det tekniske udstyr i orden! Vi vil også vove at påstå, at vi har nogle af de dygtigste og mest engagerede assistenter, der alle er med på at tage behandlingen, servicen og kvaliteten til næste niveau. Med andre ord – du vil ikke komme til at mangle noget.

Vores omgangstone er uformel og humoristisk, og vi sørger for at der altid er plads til et smil og et grin. Vi ønsker at levere den bedst mulige behandling til vores patienter og netop derfor har vi sat barren for det faglige niveau højt. Dette betyder også at din hverdag vil være varierende og med en masse spændende behandlinger i din aftalebog. Vi tilbyder stort set alle former for tandbehandling, hvorfor der er mange gode muligheder for at du kan arbejde med - og udvikle dig i netop den retning du ønsker at bevæge dig.

Vi ønsker at du fastholder din faglige udvikling, og med etableringen af Colosseum Academy, et topmoderne uddannelsescenter i Oslo, er det vores ambitionen at tilbyde Colosseums behandlere fra alle lande, adgang til unik efteruddannelse i faglig verdensklasse. Læs mere her: https://academy. colosseumdental.com

Hvis du… Kan se dig selv være en del af ovenstående og har lyst til at høre mere, vil vi meget gerne møde dig og høre mere om dine kompetencer, ønsker og tanker. Vi vil håbe at høre fra dig!

Kontakt: Anni.Lambertsen@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk/klinikker/esbjerg/

Fuldtids / deltidsansat Tandlæge til aktiv klinik på Sydsjælland

Er du vores nye kollega: Vores tandlæge gennem mange år flytter til Bornholm derfor søger vi en Tandlæge til en etableret stilling og med mulighed for at arbejde på begge vores klinikker i henholdsvis Vordingborg og i Stege på Møn. Vi har oplevet en meget stor patient-tilstrømning gennem de sidste år og mangler dig som vores nye tandlæge fra 1/6 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rigtige profil.

Vi er:

En moderne og levende arbejdsplads bestående af 37 medarbejdere fordelt på 2 afdelinger. Dine nye kollegaer består af 9 tandlæger, 10 tandplejere, 1 administrativ klinikchef og 17 klinikassistenter. Klinikken blev bygget i 2020 og er topmoderne i hjertet af Vordingborg. Vores filosofi er enkel: Vi går ikke på kompromis med kvaliteten og en god kontakt til patienten er i højsædet. Vi tilbyder alle typer behandling på klinikkerne. Lige fra almindelig tandbehandling til mere komplekse rekonstruktioner og kirurgi. Vi tilbyder behandling i fuld narkose, behandling med invisalign og Clearcorrect. Begge klinikker er topmoderne med det nyeste digitale udstyr. Dentailsuite, laser, digitale røntgen, panorama røntgen, piezo, airflow mv. Vi har Trios scannere, Itero og en Cerec scanner og fræser/ovn til kroner samme dag. Efteruddannelse er en vigtig prioritet for os. Vi har derfor videreuddannet os på Kois Center i Seattle.

Vi kan tilbyde:

• En arbejdsplads i vækst, hvor du har mulighed for at præge din arbejdsdag.

• 2-5 dage ugentligt.

• En spændende arbejdsdag med mange forskellige og udfordrende behandlingsbehov.

• Fuld bog med rigtig gode indtjeningsmuligheder (Provision)

• Faglig sparring samt brugbare behandlingsmøder.

• Gode muligheder for efteruddannelse.

Din profil:

• Du er en erfaren tandlæge, der godt kan lide at have flere bolde i luften.

• Du sætter altid patientens behov i centrum.

• Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt

• Kontinuerlig dygtiggørelse og videreuddannelse prioriteres højt.

• Du er easy-going og nem at omgås og bidrager til en god stemning.

• Du går ikke på kompromis med kvaliteten af dit arbejde.

Hvis du tænker det lige er dig vi mangler, så glæder vi os til at høre fra dig. Send ansøgning og CV til mail@klinikholmberg.dk

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte Tandlæge Alli Bouloum eller Klinikchef Lone Hansen på tlf. 55371225 for yderligere oplysninger.

Klinik Holmberg Rådhustorvet 4G, Vordingborg - Kostervej 2a, Stege www.klinikholmberg.dk

Spesialist innen oral medisin og oral kirurgi

Om stillingen

Vi har ledig inntil 100 % fast stilling for tannlegespesialist innen oral medisin og kirurgi ved Haugesund spesialisttannklinikk. Tiltredelse etter avtale med leder.

Tannhelsetjenestens kompetansesenter Rogaland eies av Tannhelse Rogaland og er ett av fem regionale kompetansesenter i Norge. Kompetansesentret består av to spesialisttannklinikker, en forskningsavdeling, seks TOO-team og to narkoseteam.

Vi tilbyr tannbehandling i generell anestesi både på Stavanger Universitetssykehus, Haugesund sykehus, Stavanger og Haugesund spesialisttannklinikker. De odontologiske kompetansesentrenes oppgave er å: - tilby spesialisttannhelsetjeneste - bidra til klinisk praksistrening for spesialistkandidater - drive rådgivningstjeneste, veiledning og etterutdanning av tannhelsepersonell - drive praksisnær forskning og fagutvikling.

Haugesund spesialisttannklinikk er en del av Tannhelsetjenestens kompetansesenter Rogaland, ligger sentralt plassert i Haugesund sentrum, i tredje etasje på Viktoriahjørnet.

Ønsker du mer informasjon, ta kontakt med klinikkleder Trond Storesund, Haugesund spesialisttannklinikk, tlf. + 47 5144 5130, epost: trond.storesund@throg.no eller epost: ingvild.dommersnes@throg.no

tlf. +47 4786 4247

www.tannhelserogaland.no/tkrog/index.aspx

Arbeidsoppgaver

• Pasientbehandling av prioriterte og uprioriterte pasienter

• Tverrfaglig utreding av pasienter med sammensatte utfordringer

• Opplæring og veiledning av offentlig og privat tannhelsepersonell

• Fagutvikling og evt. forskning Kvalifikasjoner

• Norsk autorisasjon spesialist i oral medisin og oral kirurgi, evt. i utdanning

• Gode norskkunnskaper

• Grunnleggende IKT-kunnskaper

• Evne til å tilegne seg ny kunnskap innenfor aktuelt fagområde

Andre krav

• Forståelse for det helsefaglige samfunnsoppdraget

• Interesse for tjeneste- og kvalitetsutvikling

Personlige egenskaper

• Høy faglig og personlig integritet

• Systematisk, strukturert og målrettet

• Gode samarbeidsevner

• Evne til å bygge relasjoner

• Personlig egnethet vil bli vektlagt

Vi tilbyr

• Lønns og arbeidsvilkår fastsatt i avtaleverk

• Fylkeskommunen har gode pensjonsordninger

• Et godt og inkluderende arbeidsmiljø

• Fine lokaler med oppdatert utstyr

• Meningsfull, samfunnsnyttig og variert arbeidshverdag med pasienter i alle aldre

• Etterutdanning og kurs som gir faglig og personlig utvikling

ved Haugesund spesialisttannklinikk, Norge

medlemsservice

Tuborg Tandklinik i Hellerup søger klinikassistentelev

QUICK NR. 15072

Nyindrettet klinik i København søger klinikassistent med erfaring inden for tandregulering

QUICK NR. 15777

Klinik i Sønderborg søger klinikassistent

QUICK NR. 15863

Valby Tandklinik søger klinikassistent til callcenter

QUICK NR. 15870

Dynamisk klinik med høj faglig standard og højt til loftet i centrum af Slagelse søger tandlæge 3-5 dage/ ugen pr 1.9.2023

QUICK NR. 15876

Dentist.dk i Hedensted søger en dygtig klinikassistent med flair for receptionsarbejde

QUICK NR. 15939

Tandlægerne på Torvet i Odder søger tandplejer

QUICK NR. 15941

GladTand på Frederiksberg søger dygtig klinikassistent

QUICK NR. 15942

Østerbro TandlægeCenter søger receptionist

QUICK NR. 15943

Klinik i Ballerup søger dygtig og engageret klinikassistent med en stor portion humor

QUICK NR. 15945

Klinik i Nordsjælland søger tandlæge

QUICK NR. 15879

Tandplejer søges til privat praksis i Haderslev

QUICK NR. 15883

Velfungerende klinik i Sønderborg søger tandplejer

QUICK NR. 15894

Stor klinik i Herning/Aulum søger tandplejer

QUICK NR. 15902

Klinik i Nærum søger klinikassistent til barselsvikariat

QUICK NR. 15936

Svendborg Kommunale Tandpleje søger endnu en dygtig tandlæge

QUICK NR. 15938

Falkoner Tandlægerne søger klinikchef

QUICK NR. 15947

Klinik i Store Heddinge søger tandlæge / cand.odont

QUICK NR. 15948

Travl klinik centralt i København søger sød, frisk og erfaren klinikassistent

QUICK NR. 15949

Klinik i Køge søger klinikassistent med interesse i kontor/reception

QUICK NR. 15950

dinTANDLÆGE Odense SV søger tandplejer 37t/ugl. /deltid

QUICK NR. 15951

Større klinik i Køge søger en ny tandplejer

QUICK NR. 15953

quickannoncer www.dentaljob.dk

Topmoderne klinik i Køge centrum søger tandplejer

QUICK NR. 15954

Hørsholm Kommunale Tandpleje søger erfaren tandlæge til barselsvikariat

QUICK NR. 15955

Tandlægen.dk Greve søger erfaren receptionist

QUICK NR. 15956

Mellemstor klinik i Hørsholm søger klinikassistent til reception og assistance ved stolen

QUICK NR. 15957

Haugesund spesialisttannklinikk, Norge, søger specialist inden for oral medicin og oral kirurgi

QUICK NR. 15959

Førende klinik i Aalborg søger tandplejer

QUICK NR. 15960

Klinik centralt placeret på Amager søger energisk og smilende klinikassistent

QUICK NR. 15967

Klinik i Rødovre søger erfaren tandplejer til attraktiv stilling

QUICK NR. 15968

Klinik i Herning søger tandplejer

QUICK NR. 15969

Specialcenter for Voksentandpleje i Aalborg søger tandlæger

QUICK NR. 15970

Travl og veldrevet klinik i Hellerup søger tandlæge

QUICK NR. 15971

Tandlægerne i Gl. Skovlunde søger stabil og smilende tandklinikassistent pr. 01.08.2023

QUICK NR. 15972

Klinik i Gørlev søger tandplejer

QUICK NR. 15961

Tandlægerne i Parken søger sød og glad receptionist

QUICK NR. 15962

Klinik i Odense og Bogense søger tandlæge til fast stilling med attraktive vilkår

QUICK NR. 15963

Tandklinikken Helleruphus søger en tandplejer med tiltrædelse 1/8-2023

QUICK NR. 15964

Slotstandlægerne Hillerød søger en tandplejer

QUICK NR. 15965

Colosseumklinikken på Kongens Nytorv søger klinikassistent

QUICK NR. 15973

Roskilde Kommunale Tandpleje søger specialtandlægekonsulent til tandreguleringen

QUICK NR. 15975

Klinik i Aarhus C søger klinikassistent til spændende og alsidig stilling

QUICK NR. 15976

Moderne klinik i Valby søger glad og frisk klinikassistent

QUICK NR. 15978

Klinik i Solrød Strand søger tandplejer

QUICK NR. 15979

quickannoncer www.dentaljob.dk

Godt Smil i Aalborg søger tandlæge

Center for Tandregulering Nordvestjylland (CTN) søger overtandlæge

QUICK NR. 15980

Herlev Tandpunkt søger en tandplejer med tiltrædelse 1/8-23

QUICK NR. 15981

Godt Smil i Odense C søger tandplejer

QUICK NR. 15984

Sydthy Tandklinik søger tandplejer til barselsvikariat med mulighed for fastansættelse

QUICK NR. 15986

Sydthy Tandklinik søger tandlæge til travl klinik

QUICK NR. 15987

Helsingør Tandcenter søger tandplejer

QUICK NR. 15988

Skøn klinik tæt på Christianshavn søger tandplejer

QUICK NR. 15989

Specialtandlægerne Sjælland søger klinikassistenter

QUICK NR. 15990

Klinik i hjertet af Skanderborg søger klinikassistent 35 t/ugentligt

QUICK NR. 15991

QUICK NR. 15992

Birkerød Tandlæge & Implantat Center søger tandlæge

QUICK NR. 15994

Godt Smil Vejle søger tandlæge til barselsvikariat

QUICK NR. 15996

Ny klinik i Holbæk søger klinikassistent med erfaring

QUICK NR. 15997

Klinikk sentralt beliggende i Kristiansand Sentrum, Norge, søker kjeveortoped

QUICK NR. 15998

Klinik centralt i Gråsten søger tandlæge/tandplejer

QUICK NR. 15999

Sundhedshuset i Randers søger tandplejer

QUICK NR. 16001

Grenaa Tandlægerne søger tandplejer

QUICK NR. 16002

Skøn klinik tæt på Christianshavn søger klinikassistentelev

QUICK NR. 16003

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Tandlægepraksis i Schweiz sælges

Frisk veludstyret klinik i et skisportssted i Schweiz, til salg. Overdragelse 30.09.2023.

2 stk.behandlingsrum, herunder et 3. forberedt. Simple tyskkundskaber ønskelige.

Kontakt venligst kathinka.johansson@gmail.com for yderligere information.

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

LEJE AF LOKALER?

LEJE AF LOKALER?

Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer

Safe Sterilization ApS

DK-4000 Roskilde

Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30)

www.safeint.com

Skift dine engangshandsker ud med Bionedbrydelige Nitrilhandsker fra Nordic Protect

Rådgivning om kliniklejemål, løn-og ansættelsesforhold og andre juridiske spørgsmål.

Rådgivning om kliniklejemål, løn- og ansættelsesforhold og andre juridiske spørgsmål.

...dit valg af rådgiver gør en forskel!

...dit valg af rådgiver gør en forskel!

Mette Neve Advokat, partner

Mette Neve Advokat, partner

neve@clemenslaw.dk

neve@clemenslaw.dk, +45 5074 4173

+45 5074 4173

arbejdsplads

Som tandlæge hos

Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

• Vi rådgiver og vejleder gerne om den rigtige akvarieløsning til venteværelset

• Et akvarie er med til at give en afstressende og beroligende effekt på jeres patienter

• Vi passer og plejer samtidig akvariet for jer gennem en serviceaftale

• Mere end 30 års erfaring med akvarier

Vores stærke serviceteam holder din klinik kørende – vi klarer alt indenfor:

• rådgivning og salg

• service og reparation af udstyr klinikindretning

Kontakt vores servicecenter på 70 23 31 21 www.dentsupport.dk – info@dentsupport.dk

leasing/finansiering

HINGE Ledelsesrådgivning

Klinikejerens foretrukne leasingpartner

Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57

Christoffer Skanse Hinge Åsblom: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57

Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet.

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om:

- Optimering af klinikdrift

- Køb og salg af klinik

- Økonomi og regnskab.

revision – administration vikarservice

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller

Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

www.vikartoteket.dk

+DEN LILLE TANDFE

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på

70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

Jeg har følt, at det var en kamp mod vindmøller

Lars Nygaard har i næsten 30 år arbejdet med hovedhals-cancer-patienter. Følg ham i det døgn, hvor sundhedsministeren meddelte, at § 166 skal udvides, så flere patienter kan få tilskud til tandbehandling.

06.15 / Uret ringer. Det har været en lidt urolig nat. En journalist fra TV2 News ringede i går aftes og spurgte, om jeg var klar til liveinterview i dag kl. 8.35. Årsagen er sundhedsministerens fantastiske udmelding om, at der vil komme markant flere penge til tandbehandling hos hoved-hals-cancer-patienter – og traumatiserede cancerpatienter generelt. Jeg har som tandlæge arbejdet i 27 år med denne gruppe patienter og har i over 20 år italesat de urimelige vilkår, vi udsætter disse hårdtprøvede patienter for. Jeg blev derfor meget glad og en smule rørt, da jeg i mange år har følt, at det var en kamp mod vindmøller.

08.00 / Har dagens første patient på klinikken i Hørsholm, men vi må afkorte hendes tid lidt, da TV2 kommer. Hun er meget forstående, da hun selv har Sjögrens syndrom og har bevilling efter § 166.2 – efter flere afslag. Det var ikke nemt for hende at få denne støtte, og hun fortæller, at hun måtte tage store studielån og få økonomisk hjælp fra sine forældre for at kunne betale sine tandlægeregninger.

08.35 / Øresnegl og kamera er på plads, og jeg kommer igennem på News på

slaget 8.35. Jeg har ligget hele natten og overvejet de vigtigste pointer, jeg vil fremhæve, da jeg nok ikke får meget taletid. Men jeg får faktisk en del – måske en 5-6 minutter. Jeg understreger bl.a. vigtigheden af, at når man får en diagnose, så får man automatisk en bevilling og en tandplan før, under og efter behandlingen. Jeg synes absolut, at en fordobling og på sigt en femdobling af midlerne er en god start og understreger, at det er vigtigt, at fagfolk (= tandlæger) inddrages i fordelingen af midlerne – og at § 166.1 samtidig laves om.

12.30 / Da jeg fungerer som henvisningsklinik for avanceret kirurgi og protetik, er det det, jeg overvejende laver. Men jeg har også 5-8 hoved-hals-cancer-patienter om dagen – året rundt –og flere af dem, der har en tid i dag, fortæller, at de har set indslaget på News. Det giver ekstremt meget mening for mig at kunne gøre en forskel for denne gruppe patienter. En af dem, Benny, har fået både en bevilling og et afslag fra Region Hovedstaden, og selv om han er en veluddannet mand, fatter han ikke en brik af brevet, han har fået. Jeg hjælper ham derfor med at ”oversætte” brevet. En anden patient, Kai, mangler det ven-

stre øje, efter cancer i gane havde bredt sig til øjet. Han har det mest fantastiske humør og livsglæde, på trods af han stort set har mistet alle tænder pga. caries. Det sætter ens eget liv i perspektiv.

19.00 / Hjem igen til hurtig aftensmad. Jeg har fået mange dejlige beskeder fra patienter og kollegaer, der roser vores indsats for kræftpatienterne, og at det endelig er lykkedes at få fokus og penge til sagen.

19.30 / Har ikke fået skrevet en eneste journal efter en lidt kaotisk dag på klinikken og bruger små to timer på dette via min hjemmeopkobling. Skal også gøre en præsentation klar til torsdag, hvor jeg skal holde et foredrag for Netværket for hoved-hals-kræft-patienter. Jeg var der sidst i 2019, før corona, og tænker over, hvor meget klogere jeg selv er blevet på de voldsomme virkninger, et kræftforløb har på ens liv siden da. I morgen er det tre år siden, min kone blev bisat, efter hun i løbet af et halvt år var blevet ædt op af kræft i underlivet.

22.45 / Ser madprogram med Gordon Ramsey, og så er jeg ved at være grydeklar til en side eller måske to i Ben Q. Holms nye bog. Ringer og siger godnat til min kæreste Helene.♦

LARS NYGAARD Tandlæge og partner hos Colosseum Tandlægerne

Vi holder reception

Det er 50 år siden, at vi hos Danish Healthcare Design begyndte at levere inventar til tandlæger og sundhedshuse. Meget har ændret sig – og så alligevel.

Mere end 25.000 klinikrum senere leverer vi fortsat skræddersyede Climo og Inform løsninger i en kvalitet der bare holder og holder.

Dette vil vi gerne fejre.

Fredag den 30. juni 2023 fra kl. 12:00 – 15:00 åbner vi portene til fabrikken og inviterer til reception.

Dagen er også en markering af Jan Hansen’s 25-års jubilæum og selvvalgte sidste arbejdsdag inden et velfortjent otium.

Tilmelding senest 23. juni på mail til jh@dhdas.dk eller ps@dhdas.dk.

Team Danish Healthcare Design Jan H og Poul S.

Vælg den rigtige scanner – prøv den først!

Skal du i gang med digitale aftryk? Og vil du være sikker på at vælge den rigtige scanner?

Vi anbefaler, at du prøver scanneren på en patient i din klinik, før du beslutter dig. Kun sådan kan du være sikker på, at den opfylder dine krav til præcis og brugervenlig scanning samt et effektivt workflow.

Book og prøv en TRIOS-scanner

Book en valgfri TRIOS, så kommer vi forbi din klinik og vejleder dig i at scanne patienten – helt uden forpligtelser.

Kom billigt i gang med TRIOS 3 Beslutter dig for at vælge en TRIOS-scanner, kan du glæde dig over, at du lige nu får en TRIOS 3-scanner inkl. apps til at dokumentere, planlægge og monitorere dine behandlinger for kun 128.000,-