KlinikLiv 1 2024

Stamceller

Virtual

Det er nemt at finde de ting, vi har brug for. Det gør det meget overskueligt, at kasserne er gennemsigtige.

Vi har fået mere plads, fordi det er muligt at udnytte dybden af skabene.

Anni, klinikassistent, Smil med Østergaard, Skive

Scan QR-koden – og se en kort video, hvor Anni fortæller, hvordan Favoritkøb har gjort varebestillingen meget nemmere.

“Favoritkøb har lettet vores dagligdag”

Smil med Østergaard er glade for at have fået Favoritkøb I starten af 2023 fik Smil med Østergaards fem klinikker installeret Favoritkøb. Det har givet større overblik, mere plads og bedre udnyttelse af skabe og skuffer.

Skal din klinik også arbejde smartere?

Favoritkøb er til alle tandklinikker, der gerne vil effektivisere indkøbsprocessen og lagerstyringen.

Læs mere om Favoritkøb på nordenta.dk, hvor du kan læse flere cases. Du kan også ringe til os på tlf. 87 68 16 11 for at høre mere.

Deltager du på Tandlægeforeningens Årskursus, kan du komme forbi stand nr. 12 og selv afprøve, hvor smart Favoritkøb er.

Et årskursus som du aldrig har oplevet det før

Nyt sted, andet format, flere valgmuligheder – og et virkelig ambitiøst program. Det er Årskursus 2024.

Patienterne kommer til at stille helt andre krav end hidtil

Sociologen Eva Steensig har forsket i forbrugeradfærd gennem mange år. Du skal indstille dig på en forventning om, at alt kan fixes, og at alt er nu.

Periimplantitis skal være en del af rutinen

Seniorprofessor Tord Berglundh har været med hele vejen fra, at periimplantitis var noget stort set ukendt til, at det i dag er en af de fremtrædende tandsygdomme. Tandlægerne har et stort ansvar for at opdage periimplantitis, siger han.

Det er ikke for sent at stoppe klimaforandringerne

Hvis du synes, at bæredygtighed fylder meget i dag, så bare vent. Efterspørgslen og udbuddet kommer til at stige eksponentielt, og det giver muligheder også for tandklinikkerne, siger den svenske bæredygtighedsiværksætter Rebecka Carlsson.

Det er vigtigt at kunne tale sammen om stress

Dentalbranchen har et problem med stress og udbrændthed, og det kan ikke ties væk, lyder det fra stresscoach og tandlæge Lars Nielsen.

Udgiver: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K, tandlaegeforeningen.dk | Annoncer: Heidi Dyhr, DG Media, Tlf. 28 34 29 21 | Redaktion: Nanna Fløjborg, Tandlægebladet, Martin Rask Pedersen, Creative ZOO | Nils-Erik Fiehn, Ansvarshavende redaktør, Tandlægebladet | Design, produktion og tryk: vahle+nikolaisen | Oplag: 5.000 stk. | Forside: Andreas Bang Kirkegaard

Trykt på miljøgodkendt papir hos svanemærket trykkeri, der er kvalitets- og miljøcertifiseret iht. ISO 9001/14001.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke noget ansvar for omtalerne i produktomtalerne, ligesom meninger og ytringer i artiklerne ikke nødvendigvis deles af Tandlægeforeningen.

”Jeg glæder mig til et fagligt og festligt brag”

Mere end 45 sessioner. 7 scener med fuldt program, 65 oplægsholdere og over 60 stande. 10 live-behandlinger og så et brag af en fest. Alt sammen pakket ind i nye, charmerende rammer.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at der venter os et fagligt og festligt efteruddannelsesbrag, når vi mødes den 12.13. april i Lokomotivværkstedet i København.

Sidste år blev Årskursus sat på pause. Der var simpelthen behov for at give arrangementet et tiltrængt serviceeftersyn.

En gang var Årskursus årets højdepunkt, men de senere år har det været tydeligt, at det ikke har stået højt på prioriteringslisten. Tiden har gjort sit. Pandemien var hård ved store konfe-

rencer, og mange har nok også ændret adfærd, når det kommer til kursusvaner. Der skal simpelthen mere til, før vi tager en dag ud af vores travle kalender. Samtidig kan vi også få efteruddannelse og inspiration mange andre steder i dag. Vi skal fx bare klikke ind på sociale medier, hvor vi møder dygtige og inspirerende klinikere, der viser deres arbejde frem.

Men i Tandlægeforeningen mener vi, at vi taber noget værdifuldt, hvis vi ikke også mødes fysisk.

Alle har brug for at kvitte hverdagen en gang imellem, løfte blikket og blive inspireret. Samtidig drøner udviklingen i vores fag lige nu afsted, og det er derfor vigtigt, at vi har en begivenhed, hvor klinikere, forskere og leverandører kan samles og drøfte muligheder, udfordringer og løsninger.

Det handler dog ikke kun om faglighed og udstyr og materialer.

Vi har også brug for at møde hinanden og mærke, at vi er en del af et stort fagligt fællesskab. I de her år hvor

Alle har brug for at kvitte hverdagen en gang imellem, løfte blikket og blive inspireret

mange er udfordret på trivslen, er jeg slet ikke i tvivl om, at fællesskabet kan være et værn mod dårlig trivsel.

Derfor har vi valgt at sætte alle sejl til årets efteruddannelsesbrag med det fagligt mest ambitiøse program i mange år, en stor messe, og så har vi lagt vægt på fællesskabet og arrangeret en fest fredag aften.

Jeg håber, at I alle vil tage rigtig godt imod det nye Årskursus, og at I vil prioritere at slippe hverdagen og komme afsted for at nyde to dage i fællesskabets og faglighedens tegn.

Det er min og Tandlægeforeningens store ambition, at Årskursus igen skal være årets begivenhed til gavn for tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og alle vores leverandører.

Vi ses i Lokomotivværkstedet – jeg glæder mig.

Susanne Kleist Formand for Tandlægeforeningen

Har du den nye sygedriftstabsforsikring?

Mere tryghed på klinikken med CorPatch®

TandlægeTryghed har fokus på sikkerhed og tryghed på klinikken og har derfor indgået et samarbejde med CorPatch®.

Med CorPatch® kan alle på klinikken træne livreddende førstehjælp og blive bedre til at handle hurtigt og optimalt, hvis en patient eller kollega får hjertestop. Det kan øge chancen for at overleve!

Mød CorPatch® på TandlægeTrygheds stand

Kom ned på TandlægeTrygheds stand og få en præsentation af, hvordan man træner livreddende førstehjælp og hvordan man anvender CorPatch® ved et hjertestop.

Få den nye sygedriftstabsforsikring med lav præmie og fuld dækning til folkepensionsalderen.

CorPatch® på Årskursus

Per Schorling fra CorPatch® holder oplæg om hjertestop i Danmark og hvorfor hyppigere træning af livreddende førstehjælp er afgørende vigtigt for både at vedligeholde sine opnåede færdigheder og for at kunne redde et liv.

Fredag den 12. april: 12.30-13.00 - Session 15 Lørdag den 13. april: 14.00-14.30 - Session 43

Du har også mulighed for selv at prøve at træne livreddende førstehjælp med CorPatch® på en førstehjælpsdukke. Du deltager samtidig i lodtrækning om 4 træningssæt, bestående af en CorPatch® og en CorPatch® Træningspude.

Vinderen bliver annonceret på TandlægeTrygheds stand #109 - lørdag den 13. april kl. 12.45.

Du kan bestille CorPatch® på TandlægeTrygheds hjemmeside www.tdlt.dk/corpatch

Årskursus som du aldrig har oplevet det før

Nyt sted, andet format, flere valgmuligheder – og et program, der er resultatet af at sætte ”tre ambitiøse mennesker” sammen. Årets Årskursus er noget helt andet, end du har oplevet tidligere, men naturligvis stadig en stærk faglig kilde til ny viden, ny læring og nye forbindelser.

AF MARTIN RASK PEDERSEN ILLUSTRATION SHUTTERSTOCK

Følg fx en rodbehandling af en molar eller en operativ fjernelse af en visdomstand live. Oplev danske og internationale keynote speakere og førende behandlere og fagspecialister indenfor fx det protetiske, paradontale og kirurgiske område. Bliv inspireret af eksperter og det nyeste inden for fx bæredygtighed og kunstig intelligens.

Og mød andre tandlæger, klinikassistenter og tandplejere fra hele Danmark til Årskursus i Lokomotivværkstedet, der ikke alene ligger midt i København, men også giver mulighed for et arrangement med langt større sammenhæng mellem alle de faglige oplæg, live-operationer, udstillere, netværk og for den sags skyld festen fredag aften.

Årskursus er en tradition for mange. Men alle traditioner skal fornyes en gang imellem, og i år er der for alvor taget favntag med det gamle setup.

Vi har haft alle elementer af Årskursus oppe at vende, og vi har vendt rigtigt meget rundt og på hovedet. Tidligere har det fx været sådan, at der var særskilte oplæg for klinikassistenter og tandplejere, men denne gang har vi arbejdet på, at alt er for alle – fordi udviklingen går mod mere teambaseret behandling, hvor alle har brug for et

Der er mulighed for at skifte rundt mellem de forskellige spor

MARIANNE BOCKHOFF

fælles vidensgrundlag, pointerer Marianne Bockhoff, chef for Sundhedsfaglig Rådgivning og Efteruddannelse i Tandlægeforeningen.

En anden nyskabelse er, at du ikke længere skal tilmelde dig ét bestemt spor.

– Der er mulighed for at skifte rundt mellem de forskellige spor. Du er altså ikke længere bundet til et emne, men kan gå hen og høre noget andet, når du har lyst til det. Vi har skruet helt op for dynamikken og valgmulighederne. Også ved fx at flytte udstillerne ind i det samme rum som resten af programmet, så deres nye viden og inspiration bliver integreret med det faglige program, forklarer Marianne Bockhoff.

Høj faglighed, relevans, energi og dynamik Programmet for Årskursus er udviklet i et samarbejde mellem Tandlægeforeningen og Årskursuskollegiet, der har bestået af Malene Hallund, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Lars Nygaard, tandlæge med henvisningspraksis, og Morten Bay Grauballe, tandlæge og ph.d.

Ifølge Malene Hallund havde Årskursuskollegiet ikke som udgangspunkt en intention om at lave et så ambitiøst og fagligt program, som det er endt med.

– Det er det, der sker, når man sætter tre ambitiøse og energiske mennesker sammen, og jeg er virkelig stolt og ydmyg over, at så mange engagerede og dygtige kolleger har lyst til at stille

op. Der er høj faglighed og høj klinisk relevans og samtidig høj energi og dynamik, siger Malene Hallund.

Hun peger på, at programmet byder på en blanding af oplæg, faglige diskussioner med flere oplægsholdere på scenen, livetransmissioner fra en klinik og en live-scene, hvor du kan se, hvordan andre gør tingene i praksis.

– Du kan møde nogle virkelig imponerende internationale keynote speakere som Tord Berglundh, Daniel Thoma og Frederico Brunner samt nationale faglige kapaciteter indenfor vores felt som professorerne Simon Storgård Jensen, Thomas Starch-Jensen, Sven Erik Nørholt og Daniel Midjord- Belstrøm. Du kan se virkeligt meget foregå live i år, blive inspireret og få masser af tips og tricks. Det er vigtigt for os, at alle får noget med hjem, de kan bruge mandag morgen på klinikken.

Bæredygtighed gjort håndgribeligt Ud over det rent tandfaglige er der på Årskursus også mulighed for at blive klogere på emner som kunstig intelligens og bæredygtighed, naturligvis med en vinkling på hverdagen for tandklinikkerne. Også her er Malene Hallund begejstret for det program, der er sammensat.

– Vi vil gerne inspirere til en meningsfuld forandring med fokus på de små forandringer, vi kan lave i vores hverdag. Vi vil gerne have de helt store spørgsmål oversat til noget håndgribeligt og anvendeligt, siger hun og fremhæver blandt andet den svenske keynote speaker Rebecka Carlsson:

– Hun er en bæredygtig entreprenør og en internationalt anerkendt fore-

Du kan se virkeligt meget foregå live i år, blive inspireret og få masser af tips og tricks

MALENE HALLUND

dragsholder, og hun suppleres af nogle vanvittigt stærke danske oplægsholdere som livsstilseksperten Flemming Møldrup samt kokken og iværksætteren Claus Meyer.

Malene Hallund skal selv på scenen undervejs i Årskursus, og det betyder,

at der naturligvis er oplægsholdere, hun ikke får mulighed for at opleve.

– Det er næsten det eneste, jeg er ked af. Men sjovt nok finder jeg en trøst i, at andre fortæller mig, at de også har svært ved at vælge, fordi der er så meget, de gerne vil se og høre. Det er jo absolut et positivt problem, griner Malene Hallund.

Et sted med energi

Som ansvarlig for Årskursus i Tandlægeforeningen kommer Marianne Bockhoff også til at prioritere hårdt i, hvad hun ser, samt alle de andre opgaver, der naturligt kommer i løbet af dagene.

Alligevel glæder hun sig naturligvis.

– Det er et virkelig stærkt fagligt program, og så glæder jeg mig også til at opleve den energi, der kan skabes i Lokomotivværkstedet, fordi vi kan lave én stor enhed uden at gå på kompromis med muligheden for fordybelse. Jeg tror faktisk, at energien og helhedstankegangen er noget af det, folk vil huske bagefter, siger Marianne Bockhoff, inden hun slutter med et smil:

– Og så festen fredag aften. For det giver også en særlig energi og kollegialt fællesskab, at den kan holdes det samme sted som resten af arrangementet.

Velkommen til Årskursus 2024

Sted

Lokomotivværkstedet

Otto Busses Vej 5A

2450 København SV

Praktisk info

Nyt drop-in koncept

Som noget nyt kan du frit cirkulere mellem de åbne sessioner uden at reservere plads.

Mød Tandlægeforeningen

På Tandlægeforeningens stand kan du møde fagpolitikere fra Tandlægeforeningen samt medarbejdere fra Tandlægeforeningens sekretariat. Standen er placeret i midten af udstillerområdet

Stil sulten

Som noget nyt er forplejning i år inkluderet i prisen. Du kan derfor se frem til et stykke hjemmebag om morgenen, frokostanretning og lidt sødt til om eftermiddagen.

Kom med til den store festmiddag

Fredag aften har du mulighed for at deltage i festmiddag. Middagen afholdes også i Lokomotiværkstedet og inkluderer en 3-rettes menu inkl. vin og natmad. Fra kl. 21 åbner dansegulvet med DJ Lee Van og aftenens hovednavn Danser med piger. Festmiddagen kræver separat tilmelding, og der er begrænsede pladser.

Se programmet

På Tdlnet.dk kan du altid tjekke det fulde, opdaterede program og tilmelde dig Årskursus. Er du ikke medlem, kan du følge med på tandlaegeforeningen.dk.

Åbningstider i Lokomotivværkstedet

Fredag kl. 08.30-18.00 og lørdag kl. 08.30-16.00. Hvis du deltager i festmiddagen fredag, er du velkommen til at blive i Lokomotivværkstedet, indtil middagen starter kl. 18.30. Der vil være loungemusik, hygge og god stemning i udstillerområdet, mens vi venter.

Årskursuskollegiet består i år af Malene Hallund, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Lars Nygaard, tandlæge med henvisningspraksis, og Morten Bay Grauballe, tandlæge og ph.d.

Årskursus 2024

12.-13.april2024

Vind et weekendophold for to Vil du nyde et weekendophold for to? Det kræver blot, at du svarer rigtigt på tre spørgsmål om Dentaljob.dk – og så lidt held. Kom over på Tandlægeforeningens stand, svar på spørgsmålene og læg dine svar i boksen. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på Tandllægeforeningens facebookside ‘Odontologerne’.

Nyt fra Tandlægeforeningen

Vidste du, at…

... medlemmer af Tandlægeforeningen får rabat, når de søger nye medarbejdere på Dentaljob.dk. En annonce koster 3.100 kr. for fire uger, og er jobbet ikke besat ved annoncens udløb, kan man få genindrykket den gratis i yderligere fire uger.

Få rådgivning, når det passer dig

Tandlægeforeningen har lanceret et nyt bookingsystem på Tdlnet.dk, hvor du kan booke rådgivning via Teams eller telefon – når det passer dig. En forhåndsbooket rådgivningssamtale er på 45 minutter, og det sikrer, at der er god tid til at gå i dybden med dine spørgsmål. Som noget nyt har du også mulighed for at booke tid til en snak med Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, hvis du har noget på hjerte eller gerne vil diskutere et fagligt emne. Du kan som altid også få rådgivning ved at ringe til os på telefon 70257711. Oplever du ventetid, kan du gøre brug af den nye call-back funktion, hvor du vil blive ringet op, når det er din tur i køen.

Din nye nørdede podcast

Tandlægeforeningens nye podcast ”Odontoverset” stiller skarpt odontologi, arbejdsliv, karriere og faglighed. Lyt med hver måned, og få masser af inspiration til dit arbejdsliv.

Få et liv i balance

Føler du, at du er ved at miste fodfæstet, eller har du en kollega eller medarbejder, som du gerne vil hjælpe? Så besøg Tandlægeforeningens nye trivselsunivers på Tdlnet. Her kan du finde viden og værktøjer til et godt arbejdsmiljø, et balanceret arbejdsliv og gode vilkår til mental balance.

Klinikejer: Brug værktøjskassen

På Tdlnet kan du finde en række værktøjer, der hjælper dig i din hverdag som klinikejer, fx bereregningsskemaer, der gør det nemt at udregne ferie, afspadsering, løn og barsel

60.5

80.5

”Sammen kan vi mere”

God kommunikation og åbenhed over for nye muligheder er nogle af de vigtigste ingredienser, når samarbejdet mellem ortodontien, implantologien og ikke mindst patienten skal gå op i en højere enhed

AF MARTIN RASK PEDERSEN ILLUSTRATION SHUTTERSTOCK

– Hvis det er en patient, der mangler flere tænder, kan det være, at vi kan lukke nogle huller med tandregulering. På den måde kan vi måske gå fra fire til tre tandimplantater, siger Morten Godtfredsen Laursen og fortsætter:

– Der er brug for, at vi mødes med åbent sind. Tandlægen, ortodontisten, patienten og kirurgen. Også i forhold til, hvor lang tid det tager.

Morten Godtfredsen Laursen er ejer og specialtandlæge ved Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering samt afdelingstandlæge ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet.

Han har arbejdet med og undervist i ortodonti i mere end 15 år, og gennem årene har han naturligt samarbejdet med mange forskellige tandlæger, der har henvist patienter. Hans erfaring er, at nøglerne til det gode samarbejde i virkeligheden er ret enkle.

– Sammen kan vi mere. Det handler om at kommunikere, og at man er

åben overfor andre muligheder end de umiddelbart oplagte. Det er heldigvis sådan, det er i nærmest alle tilfælde, forklarer Morten Godtfredsen Laursen.

Ortodonti før implantat – eller …?

De fleste samarbejder mellem tandlæge og ortodontist følger naturligvis en efterhånden veletableret praksis, hvor tandretningens formål er at skabe plads til et implantat, og hvor kommunikationen kan klares pr. mail eller telefon.

Men så er der de særlige tilfælde. Fx hvis der mangler mange tænder.

– Der samles vi tandlæge, ortodontist, kirurg og naturligvis patient – for at finde de bedste løsninger. Det handler jo i høj grad også om, hvad patienten ønsker og er med på, for det er nødvendigt at have det lange perspektiv på, siger Morten Godtfredsen Laursen og nævner flere eksempler på løsninger, der ikke følger den klassiske

skabelon. Løsninger, der netop derfor kræver et endnu tættere samarbejde.

Det er fx situationen, hvor der mangler så mange tænder, at det er nødvendigt at indsætte implantaterne først, så de kan fungere som ankre i tandreguleringen. Eller situationen, hvor det bliver tydeligt, at der kan være flere problemstillinger, som med fordel kan behandles i teamet undervejs.

– Det kan tage tid. Og det kan kræve dialog. Men heldigvis er patienterne superglade bagefter. De vil jo gerne have en løsning, der er både funktionel og æstetisk. Det skal være både flot og godt, bemærker han.

Til Årskursus kan du komme endnu tættere på forbindelserne mellem ortodontien og implantologien sammen med Morten Godtfredsen Laursen.

by RØNVIG

by RØNVIG

Prøv lupbriller på Årsmødet stand

Lad os hjælpe dig

Prøv lupbriller på Årsmødet stand

117-118

117-118

med at styrke din arbejdsglæde

Lad os hjælpe dig med at styrke din arbejdsglæde

• et dansk produkt, udviklet af eksperter til eksperter

• et dansk produkt, udviklet af eksperter til eksperter

• individuel tilpasning og design

• individuel tilpasning og design

• professionel rådgivning af optikere

• professionel rådgivning af optikere

• altid det nyeste og bedste inden for lupbriller

• altid det nyeste og bedste inden for lupbriller

by RØNVIG

by RØNVIG

T: 75 89 57 11 • info@syn-ergo.dk

T: 75 57 11 • info@syn-ergo.dk

www.syn-ergonomi.dk • Følg os

www.syn-ergonomi.dk • Følg os

Produktomtaler

Automatisk kryptering, direkte fra Journalsystemet

Oplever du risici ved at sende følsomme persondata ukrypteret?

Har I besværlige manuelle processer, når I skal sende personfølsomme e-mails?

Ønsker du og dine medarbejdere at sende sådanne e-mails uden at tænke på sikkerheden?

Danastar har automatiseret krypteringsprocessen for dig med RMail Security Gateway.

Send dine e-mails direkte fra patientsystemet - og lad os tage os af krypteringen.

Slut med besvær og risiko for menneskelige fejl.

Kig forbi på Tandlægeforeningens

Årskursus, stand 44, eller ring til Frederik fra Danastar på 39 61 18 04

iTero Lumina™ er nu tilgængelig i Norden

iTero Lumina™ scanneren sprænger rammerne for, hvad intraorale scannere kan præstere takket være iTero Multi-Direct Capture™-teknologien. Med den gnidningsløse scanning og uovertrufne visualisering sætter den en ny standard for intraorale scanningsresultater.

iTero Multi-Direct Capture™ teknologien giver et synsfelt, der er 3 gange større, og en maksimal scanningsafstand på 25 mm, der gør scanning af udfordrende områder som ganen, skæve tænder og lignende lettere.

Align Technology ApS, Nordics HQ

Kay Fiskers Plads 10

Oplev fotorealistiske 3D-modeller, en mindre og lettere stav samt en mere behagelig patientoplevelse med iTero Lumina™.

Vælg mellem et bredt udvalg af tandpastaer og find den, der passer til dine patienters behov.

Alle varianter er uden farvestoffet titaniumdioxid, og tandpastaen er derfor transparent.

Derudover er Zendium, som du kender den. Mild i smag, uden SLS, med natriumfluorid, enzymer og proteiner – og effektiv!

Så uanset, hvilke behov dine patienter har, så kan Zendium tilbyde en variant, der bidrager til at forbedre mundsundheden.

Lene Vedel Heilskov

Email:

Lene.Vedel-Heilskov@unilever.com

mobil 28455834

Kig forbi os på stand 2B ved Tandlægeforeningens Årskursus.

2300 Copenhagen S

CVR nr.: 42 28 40 41

Email: cs-nordics@aligntech.com

Telefonnummer: +45 808 200 33

Standnummer: 5

Gør betalingen overskuelig for dine patienter

Med XpresPay får dine patienter en fleksibel betalingsløsning, der samtidig er uden omkostninger for dig og din klinik. I får nemlig det fulde beløb for behandlinger, der bliver betalt via XpresPay.

Med XpresPay kan privatkunder få en kredit på mellem 10.000 og 50.000 kr.

Fordele med XpresPay

• Nemt og gratis for din klinik

• Gør det nemt for dine patienter at dele betalingen op

• Klinikken får betalingen med det samme

• Intet minimumsbeløb, når patienten skal betale

• Vi tager os af ansøgningsprocessen

• Nem betaling via MitID

Sparxpres Support

Tlf. 96 16 13 29

support@sparxpres.dk

www.sparxpres.dk/erhverv

Sustainability matters

Hos TePe er vi overbeviste om, at det både er muligt og nødvendigt at omstille sig til en bæredygtig fremtid. Sammen kan vi gøre en forskel allerede i dag. Derfor producerer

Børster af høj kvalitet & plastovertrukket metaltråd

Bæredygtige materialer*

Ergonomisk og gribevenligt skaft

Ny aftale gav tårer i øjnene

Lars Nygaard har arbejdet for bedre tilskudsmuligheder for cancerpatienter i mere end 20 år. En ny politisk aftale er et kæmpe skridt på vejen – men der er stadig et stykke vej med et system, der betegnes som både ”gak”, ”pinligt” og ”mistænkeliggørende”.

AF MARTIN RASK PEDERSEN FOTO THOMAS NIELSEN

Islutningen af januar i år indgik regeringen og alle Folketingets partier en aftale, der giver kræftpatienter langt bedre mulighed for at få tilskud til tandpleje, hvis de fx har fået tandskader på grund af kemoterapi.

Den afsatte sum hæves fra de hidtidige 20 mio. kr. om året til 50 mio. kr. om året i 2024 og 100 mio. kr. årligt derefter. Patientgrupperne udvides, og der er ambitioner om at forenkle ordningen, der med regeringens ord er ”alt for bureaukratisk”.

En af dem, der fulgte dette tæt, er Lars Nygaard, tandlæge og partner hos Colosseum Tandlægerne.

Han har arbejdet med patienter med hoved-hals-cancer i snart 30 år, og i mange af disse år har han forsøgt at råbe op om et tilskudssystem, der var for lidt i forhold til økonomien og for meget i forhold til bureaukratiet.

– Det var faktisk en ekstremt rørende dag. Det gav tårer i øjnene. Tænk sig at opleve en indenrigs- og sundhedsminister stå og sige ord, der er som taget ud af sin egen mund. Ord, man har prøvet at trænge igennem med igen og igen, siger Lars Nygaard, der dog ikke kun har de lyserøde briller på.

For ord gør det ikke alene. Der skal også handling til.

– Jeg glæder mig til at se dem ”walk the talk”, for det nuværende system er altså helt gak. Det er pinligt, at vi sidder og fedter rundt med 20 mio. kr., og så får halvdelen afslag, fordi det skal være belyst og bevist og dokumenteret helt ned i detaljen, at det skyldes canceren eller behandlingen og ikke er noget, patienten selv er skyld i. Hvis vi indførte et lignende system i resten af sundhedssystemet, ville der jo nærmest ikke være brug for hospitaler, lyder det med en hovedrysten fra Lars Nygaard.

Det kræver meget mere end behandling

Lars Nygaard blev uddannet tandlæge i 1993, men allerede i 1983 begyndte han på uddannelsen til sygeplejerske. Hans første opgave i den forbindelse var en patient, der havde haft mundhulecancer.

– Han manglede hele underansigtet og tungen, og vi skulle gøre ham klar til hans fødselsdag, husker Lars Nygaard.

Dengang var strategien overfor den type patienter kirurgi. I dag er det stråling, men det betyder på ingen måde, at patienter med hoved-hals-cancer er på sikker grund i forhold til tandsygdomme og lignende. Tværtimod.

– Strålebehandlingen rammer også spytkirtlerne, og det betyder, at produktionen af spyt falder med 50 til 90 procent. Det resulterer i mundsygdomme som caries, men det stopper ikke der.

Den behandling, vi har udsat cancerpatienterne for, har været helt ude i skoven og ganske enkelt ikke i orden

– Hurtigt efter, at man er gået i gang med strålebehandlingen, får man voldsomme sår og svamp i mundhulen, så det at børste tænder er sindssygt smertefuldt, og det bløder osv.. Desuden påvirkes blandt andet tyggemusklerne, forklarer Lars Nygaard.

Det er vanskeligt for patienten. Men også for tandlægen, og derfor bliver mange cancerpatienter henvist til blandt andet Lars Nygaard og de få andre, der har specialiseret sig i området

– Problemet er, at det her ligger på få hænder i privat regi. Jeg oplever, at andre kolleger knækker halsen på det her område, fordi det teknisk set er så svært, og fordi det ikke altid går godt eller i hvert fald ikke så godt, som man kunne ønske, forklarer han.

Hertil kommer naturligvis, at det er en patientgruppe, der er udfordret på mange andre måder. Og en patientgruppe, hvor man skal være indstillet på, at patienten dør undervejs i et behandlingsforløb.

– Det er ikke nok at kunne behandle. Man skal også kunne rumme deres sygdomsangst, dødsangst og så videre, og at tænderne ikke nødvendigvis er deres første prioritet, konstaterer Lars Nygaard og peger på sin egen baggrund som sygeplejerske er en styrke i den forbindelse:

– Jeg arbejdede blandt andet på skadestuen på Rigshospitalet, så jeg har set min del af voldsomme ting. Bl.a. vuggedød og en 3-årig i en højresvingsulykke. Jeg siger nogle gange til mine kolleger: ”Husk nu venner, det er bare tænder, vi arbejder med.”

Alle har en interesse i et bedre system

Oveni de komplicerede behandlinger

Vi har at gøre med patienter, der har været igennem en traumatisk sygdom og ikke har noget overskud

LARS NYGAARD

af en udfordret patientgruppe skal man også kunne hjælpe patienterne med ansøgninger om tilskud i det system, der med Lars Nygaards ord er både ”gak”, ”pinligt” og ”absurd”.

Og dermed vender vi tilbage til Lars Nygaards glæde over en indenrigs- og sundhedsminister og et politisk sy-

stem, der ikke bare har lyttet, men nu også handlet. Eller i hvert fald er i gang med at handle.

– Den behandling, vi har udsat cancerpatienterne for, har været helt ude i skoven og ganske enkelt ikke i orden. Heller ikke ud fra et samfundsperspektiv. Vi bruger millioner af kroner på at gøre patienterne raske, og når de så er raske, så får de en mundhulesygdom –og så lukker kassen, siger Lars Nygaard og fortsætter:

– Vi har at gøre med patienter, der har været igennem en traumatisk sygdom og ikke har noget overskud. Når de så får et afslag, der ikke kan ankes, så er der mange, der tabes på gulvet.

Hans største håb er derfor, at den varslede afbureaukratisering faktisk fører til et bedre forløb. At de afsatte millioner bliver efterfulgt af en lettere og hurtigere proces.

– Der er også en samfundsøkonomisk interesse i, at vi får disse mennesker på benene igen. Og i, at vi kommer væk fra overkontrollen og mistænkeliggørelsen af både patient og tandlæge, pointerer Lars Nygaard.

Det er forventningen, at den nye tilskudsordning træder i kraft pr. 1. juli i år. Der er ikke sat en dato for den ønskede afbureaukratisering af processen omkring tilskuddene.

”Vi er mundens detektiver”

Som tandlæger eller tandplejere kan man være de første til at opdage tegn på cancer. Rådet fra Lars Nygaard er helt enkelt: Hvis du ikke ved, hvad det er, så spørg nogen, der ved det

AF MARTIN RASK PEDERSEN FOTO THOMAS NIELSEN

Det er ikke kun, når patienter har fået konstateret og er i behandling for cancer, at tandlæger og tandplejere har en opgave. Det er også i at opdage canceren i første omgang.

For ofte er det i munden, at du ser de første tydelige tegn på, at noget er galt.

– Slimhinderne bliver påvirket, og det kan fx ses som sår i mundhulen. Sådanne sår kan naturligvis skyldes meget andet, og som oftest er det bare en pizza eller lignende, men hvis de fx sidder i mundbunden eller undersiden af tungen, kan det være tegn på noget andet. Hvis det ikke kan forklares, og hvis du ikke kan se en direkte relation, så sørg for at få det undersøgt, forklarer Lars Nygaard.

Hans bedste råd i den forbindelse er ganske enkelt: Hvis du ikke ved, hvad det er, så spørg nogen, der ved det, eller henvis til en kæbekirurgisk afdeling.

– Jeg har desværre oplevet kolleger, der ikke har reageret, selv om de så forandringer i mundhulen hos en patient, og hvor de – når jeg spurgte dem

ind til det – svarede: ”Jeg vidste jo ikke, hvad det var”, fortæller Lars Nygaard og fortsætter:

– I forhold til cancer kan et halvt eller helt år være forskellen på, om patienten overlever eller ej. I det her tilfælde kan vores job faktisk være et spørgsmål om liv og død, og det er alvorligt dumt ikke at spørge. Vi er mundens detektiver, og det, at vi opdager sygdomme i mundhulerne kan være helt afgørende for behandlingen.

De senere år er antallet af kræftpatienter steget støt. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen blev der således opdaget

47.514 nye kræfttilfælde i 2022 mod 40.151 i 2013. Udviklingen skyldes primært, at danskerne bliver stadigt ældre, men sandsynligheden for at møde cancerpatienter – diagnosticerede eller udiagnosticerede – i din klinik er altså stigende.

Til Årskursus kan du blive endnu klogere på, hvordan du skal forholde dig til patienter med kræft, når Lars Nygaard sammen med en række andre tandlæger og forskere sætter fokus på netop dette emne

209.995,-

Benyt dig af vores gode messetilbud i forbindelse med Tandlægeforeningens Årskursus.

Få en UnicLine S fra 209.995,inkl. moms*

Tilbuddet er inkl. 3 instrumenter, Multiflex turbineslange, BienAir McX, Unic 3-funktionssprøjte.

Derudover standard fodkontrol, fontæneventil, enkeltbakke, Faro MAIA operationslampe og patientstol med Comfort

Shape polster.

*Tilbuddet gælder frem til 31. maj 2024. Det viste billede inkluderer ekstraudstyr og optioner, der er tilgængelige mod ekstra omkostninger.

Velkommen til en verden, hvor vi forventer, at alt kan fikses, og patienten ikke gider vente

Forholdet mellem patienter og behandlere undergår flere paradigmeskift i disse år. Vi er fx på vej fra en sygdomskultur til en sundhedskultur og på vej mod en forventning om hurtig og digital kommunikation, når det passer patienten, fortæller sociolog og ekspert i forbrugeradfærd Eva Steensig.

Meget af det der engang virkede som monopoler i sundhedsbranchen, er blevet brudt ned.

Hvor du fx engang gik til en psykolog eller psykiater, går du nu også til en coach, en mindfullness-instruktør, en homøopat eller noget helt fjerde. Og hvor du fx gik til en kiropraktor eller fysioterapeut går du nu også til en osteopat, en kraniosakralterapeut en akupunktør eller noget med rødder i endnu fjernere lande.

Helt så store forandringer er der ikke sket i forhold til tænderne. I hvert fald ikke endnu.

– Det er min opfattelse, at tandlægerne ikke har været eller er så udfordret af alternative behandlere som mange af kollegerne i andre dele af sundhedsbranchen. Det er ”the good news” for dem, der gerne bare vil have, at alting forbliver det samme, siger Eva Steensig, der gennem mange år har beskæftiget sig med blandt andet sundhedssektoren og patientadfærd i samarbejder med fx Falck Healthcare, Danida, Tryg, Codan, Danske Fysioterapeuter og PFA.

Fra sygdoms- til sundhedskultur Når man har sagt, at noget er de gode nyheder, ligger det i kortene, at der også er nogle dårlige nyheder.

Igen handler det om øjnene, der ser, men det er et faktum, at patienternes tilgang til sundhedsvæsenet er under voldsom forandring. Selv om de ikke nødvendigvis søger andre steder hen, kommer de til at stille nogle helt andre krav end hidtil. Og gør det faktisk allerede.

– Vi er midt i et paradigmeskifte fra en sygdomskultur til en sundhedskultur. I stedet for at opsøge en behandler, når vi blev syge, opsøger vi nu be-

handlere og andre, fordi vi ”bare” gerne vil have det bedre. Vi vil fx have et pænere smil, selv om vi ikke har problemer med tænderne, forklarer Eva Steensig.

Denne søgen efter det perfekte – eller som minimum bedre – har en naturlig, afledt effekt, når vi så bliver syge eller skadede.

– Vi forventer i stigende grad, at alt kan fikses. Så vi har en meget lav accept af defekter, og vi har også meget svært ved at acceptere det, hvis det tager for lang tid at fikse det. Det ser vi fx ved fysioterapeuterne, hvor behandlingen jo ofte kan føles utroligt langsom, fordi du skal lave øvelser i flere måneder. Her søger folk efter hurtigere alternativer, fortæller Eva Steensig og understreger, at man ikke må sætte lighedstegn mellem det forbedrende og det forebyggende.

For hvor mange gerne vil forbedre sig, er det også på grund af det langstrakte perspektiv stadig vanskeligere at få folk til at gøre det, der skal til for at forebygge fx sygdom.

– Her er tandlægerne igen bedre stillet, fordi det med at børste tænder er så indgroet en del af vores kultur, men vi har jo også set undersøgelser, der viser, at 40 % af danskerne ikke følger anbefalingen om at gå til tandlæge en gang om året, pointerer Eva Steensig.

Vigtigt at værne om tilliden Paradigmeskiftet fra sygdoms- til sundhedskultur er ikke det eneste paradigmeskifte i disse år. Der er også sket et stort skifte i vores forventninger til kundeservice. Ikke mindst under coronakrisen.

– Vi blev vant til, at vi kunne komme i kontakt med virksomheder digitalt, og når det passede os. Og til at vi kunne følge med i digitialt, hvad der skete.

Vi er midt i et paradigmeskifte fra en sygdomskultur til en sundhedskultur. I stedet for at opsøge en behandler, når vi blev syge, opsøger vi nu behandlere og andre, fordi vi ”bare” gerne vil have det bedre

EVA STEENSIG

Vi har fået nogle helt nye forventninger til ventetider, information, service og opfølgning, og det kommer til at flytte med over i relationen til fx tandlægen, siger Eva Steensig og bemærker, at de personlige relationer stadig spiller en enorm rolle.

Selv om vi har store forventninger til den digitale kommunikation fra blandt andet vores tandlæge, har vi også store forventninger til mødet med ham eller hende.

– Tillid betyder megameget. Hvis man formår at værne om patienternes tillid, går de ingen vegne, og så bliver deres børn også patienter. Derfor er det ekstremt vigtigt at værne om tilliden og udbygge den, noterer Eva Steensig.

Tandlæger som rockstars?

Sociologen og adfærdseksperten ser to vigtige aspekter af tillids-spørgsmålet for tandlæger i disse år.

På den ene side handler det om, hvordan man kan bevare tilliden, når patienten ofte ikke møder tandlægen men fx en tandplejer. Altså om, hvordan tilliden forankres i en relation til klinikken og flere personer end en enkelt.

På den anden side handler det om måske at tænke bredere og længere ud end ens patienter.

– Når vi dertil, hvor man kan begynde at tale om tandlæger som rockstars? Kan man arbejde med sit egen brand og sin kommunikation, så man bliver én, som folk kender og søger hen til? Mange andre steder i samfundet handler det fx om at stå for noget.

Vi fortæller 10 gange hellere om en dårlig oplevelse end en god

EVA STEENSIG

Om at være udadvendt, kommunikere holdninger og sætte noget på spil, forklarer Eva Stensig og fortsætter: – Jeg er godt klar over, at det kan virke meget fjernt fra hverdagen som tandlæge. Men jeg har faktisk arbejdet med fx dommere om netop dette, fordi de også er nødt til at skille sig ud og stå frem, hvis de vil have fat i de bedste medarbejdere.

Dårlige oplevelser bliver delt Samtidig med, at man bør overveje, om man kan skille sig ud fra mængden på en positiv måde, skal man forbere-

de sig på, at man hurtigt kan skille sig ud på en negativ måde. Uden at ville det. Og også uden, at man har prøvet at stikke næsen frem.

For hvor en patient med en dårlig oplevelse engang delte det med sin familie og sine venner, kan oplevelsen nu blive delt vidt og bredt og igen og igen.

– Risikoen for en dårlig sag fylder meget i nærmest alle brancher, fordi det kan være så ødelæggende. Ingen går fri, og alle er potentielt i farezonen. I særdeleshed som behandler. Forbrugerne føler i stigende grad et behov for at fortælle det på sociale medier, og vi fortæller 10 gange hellere om en dårlig oplevelse end en god, konstaterer Eva Steensig. Noget af det, der gør den situation så vanskelig, er, at man som tandlæge jo ikke kan udtale sig i de konkrete patientsager. Dermed kan den dårlige historie komme til at stå uimodsagt, uanset hvor fejlagtigt den er fremstillet.

- Det er noget, man skal have forberedt sig på. For der er nogle greb, man kan bruge, og de skal være en del af værktøjskassen, lyder det fra Eva Steensig.

Til Årskursus er der mulighed for at komme endnu tættere på fremtidens patienter sammen med Eva Steensig.

Vi har et unikt branchekendskab

I Sparekassen Kronjylland får du en personlig rådgiver, der har indgående viden om tandlægebranchen. Vi udfordrer med nye vinkler, så du kender dine muligheder.

Vi tilbyder dig:

• Kompetent sparring inden for finansiering, drift, udvikling, generationsskifte og salg – uanset hvor i landet, du befinder dig

• Individuelle løsninger. Vi ved, at klinikker og mennesker er forskellige, og derfor tænker vi ikke i kasser, men lytter til dine behov og skræddersyer en løsning

• Kontante fordele. Eksempelvis gratis netbank og Mastercard Platinum

Vi er et stærkt team med stor viden om tandlægebranchen. Kontakt os og hør mere om dine muligheder og attraktive vilkår i Sparekassen Kronjylland.

Marianne Okkels Senior Erhvervsrådgiver mo@sparkron.dk | tlf. 87 32 13 14

Anders Norheim Haug Senior Erhvervsrådgiver anh@sparkron.dk | tlf. 87 32 13 15

Simon Skovgaard Rytter Senior Erhvervsrådgiver son@sparkron.dk | tlf. 87 32 13 06

”Der mangler ikke innovation. Der mangler implementering”

Ny teknologi giver allerede i dag tandlægerne mange muligheder. Men hvis teknologien for alvor skal gøre en forskel, er du nødt til at tænke i forebyggelse frem for behandling, i hele klinikkens behov og arbejdsglæde samt ikke mindst i implementering, implementering og implementering. Det fortæller tandlæge og rådgiver Anne Mette Stougaard.

AF MARTIN RASK PEDERSEN ILLUSTRATION SHUTTERSTOCK

Forestil dig en tandlægeklinik i fx København, der har patienter i hele landet. Patienter, der hele tiden selvmonitorerer tandsundheden via en lille chip i munden, og patienter, der er i dialog med klinikken via telekommunikation, hvis monitoreringen viser, at der er grund til det. Forestil dig også, at klinikken måske samarbejder med tandplejere rundt om i landet.

Og forestil dig så, hvad det vil gøre for patienternes tænder, at der på den måde bliver skruet op for forebyggelsen og dialogen. Og hvordan det vil frigøre ressourcer til den menneskelige kontakt med de patienter, der har brug for det.

– Teknologien kan megameget, og den kan ikke kun gøre det bedre for patienterne. Den kan også afhjælpe nogle af branchens problemer med fx stress og udbrændthed og folk, der forlader branchen igen. Det er jo bindegalt, at vi skal behandle flere og flere,

mens vi får det dårligere og dårligere, påpeger Anne Mette Stougaard, der er uddannet tandlæge, men i dag fungerer som rådgiver for tandklinikker, dentalvirksomheder og sundhedsfaglige organisationer.

Modet til at tænke anderledes

Måske hæftede du dig især ved detaljer som den lille chip i munden eller telekommunikationen i den lille ”Forestil dig …”-fortælling i begyndelsen. Men faktisk er det ikke teknologien, der er den vigtigste, hvis du spør-

ger Anne Mette Stougaard. Ikke innovationen inden for hverken VR, AI, wearables, hjemmemonitorering og så videre. Det er rent faktisk at bruge teknologien.

– Der mangler ikke innovation. Der mangler implementering af teknologierne og modet til at tænke nyt og anderledes i forhold til, hvordan vi arbejder. Der er masser af muligheder med den teknologi, der allerede findes, men der skal også være mennesker til at bruge dem. Det er sindssygt vigtigt, at vi får implementeret ny teknologi og gjort det ordentligt, konstaterer Anne Mette Stougaard.

Grønland, Filippinerne og stress Anne Mette Stougaard er som nævnt selv uddannet tandlæge og arbejdede som tandlæge i syv år, inden hun besluttede sig for, at der måtte være en anden vej, som var den rigtige for hende.

Det meste af de syv år blev tilbragt som praktiserende tandlæge på en privatklinik, men hun nåede også omkring Grønland og Filippinerne – omkring fx at måtte fjerne ni tænder på en 20-årig filippinsk pige, græde indvendigt og så dagen efter opleve, at pigen kom tilbage med hjemmelavede smykker, fordi hun var så taknemmelig for at være smertefri.

– I Danmark var jeg med til at fjerne tre dårlige tænder på en seks-årig dreng. Vi måtte være fem voksne om det, fordi der skulle tre til at holde ham, mens en klinikassistent og jeg fjernede tænderne, supplerer hun.

Anne Mette Stougaard nåede også at blive sygemeldt med stress, mens hun ventede sit andet barn.

Det var sådanne oplevelser, der var med til at forme de beslutninger, der gør, at hun i dag samarbejder med alt fra klinikker til health-startups men altså ikke selv sidder med værktøjerne i hånden – selv om hun gerne vil tilbage til det en dag.

– Jeg tænkte bare: Kan jeg gøre noget på en større skala? Kan jeg gøre noget for flere end de patienter, jeg kan nå at hjælpe på klinikken? Vi har et af verdens bedste tandplejesystemer herhjemme, men samtidig har vi en kæmpe ulighed i tandsundheden. Det holder jo ikke, lyder det med en hovedrysten fra Anne Mette Stougaard, der fortsætter:

– Jeg elsker håndværket og patienterne, men jeg havde brug for en pause og for at finde en større mening med mit virke som tandlæge. Det er jo meget forskelligt fra person til person, hvad der er meningsfuldt, men det kan være svært at opdage, hvis man ikke giver sig selv tid og plads til at finde ud

af det. Jeg ser det stadig som en midlertidig pause fra det kliniske arbejde og ikke et permanent farvel.

Både ledelse og udstyr

Det er så her, vi vender tilbage til teknologiens og implementeringens muligheder.

For to af nøglerne til at mindske uligheden er ifølge Anne Mette Stougaard et øget fokus på forebyggelse og et arbejdsmiljø, der ikke slider tandlæger, tandplejere og klinikassistenter ned. Begge dele kan teknologien hjælpe med. Og behovet er stort.

For Anne Mette Stougaard er jo langt fra den første – eller den sidste – til at blive ramt af stress eller udbrændthed i branchen. En undersøgelse i Tandlægebladet i 2023 viste fx at 6 ud af 10 tandlæger havde følt sig udbrændt eller stresset inden for det seneste halve år.

– Jeg har også set tal for, at halvdelen af alle klinikassistenter forlader faget inden for 10 år. Det er et kæmpe problem. Både fordi, vi mangler hænderne, og fordi du ikke kan være en god behandler, hvis du selv har det dårligt. Jeg har selv været der, og jeg ved, at det påvirker din evne til at udføre arbejdet, siger Anne Mette Stougaard.

Det er sindssygt vigtigt, at vi får implementeret ny teknologi og gjort det ordentligt

ANNE METTE STOUGAARD

Derfor er det også vigtigt, at det teknologiske fokus ikke kun handler om, hvad der kan gøre behandlingen bedre for patienten, men også hvad der gør den bedre for personalet. At der tænkes på hele klinikken og hele flowet.

– Jeg hører fx nogle tandplejere sige, at der ikke er nok fokus på ny teknologi til dem, og her er der altså udstyr, der virkelig kan forandre tandplejerens hverdag og øge arbejdsglæden markant. Hvis du som klinikejer vil være med på noderne, er du nødt til at tænke i både ledelse og udstyr. Glade medarbejdere kræver godt udstyr og den rigtige implementering, fx gennem efteruddannelse, fortæller Anne Mette Stougaard.

Fra behandling til forebyggelse I scenariet, der indledte denne artikel, blev der både flyttet fokus over på forebyggelsen og ændret på rutinerne, og det er naturligvis ikke tilfældigt, at Anne Mette Stougaard fokuserer på netop sådan et eksempel.

– Det er også vildt fedt, at du med AI kan identificere eventuelle skader på tænderne på et røntgenbillede, så du som tandlæge bare skal sige enig eller uenig. Det er jo en kæmpe hjælp, og gør det meget lettere. Men vi er nødt til at se på det i et større billede end det, der sker i munden, siger hun og fortsætter:

– Udgangspunktet er jo, at vi mangler tandfaglige behandlere herhjemme, ligesom vi mangler fx sygeplejer-

sker, og derfor er vi simpelthen nødt til at flytte vores fokus fra at behandle, behandle, behandle til at forebygge.

Og så er vi nødt til at tage vores eget helbred alvorligt.

Til Årskursus vil Anne Mette Stougaard tage dig med ind i nogle af de sundhedsteknologier og platforme, der kommer til at forme fremtiden på klinikkerne og måden, du arbejder på. Det er en mulighed for at komme med helt op i spidsen af udviklingen og se, hvor pilene peger henad.

Hvis du som klinikejer vil være med på noderne, er du nødt til at tænke i både ledelse og udstyr

ANNE METTE STOUGAARD

Julie Schlosser

Tandlæge på Tandlæge- og Implantatklinikken Adenta

”Alle får samme viden, selv om alle ikke får samme ekspertise”

Ny teknologi betyder meget for tandlæge Julie Schlosser og resten af kollegerne på Tandlæge- og Implantatklinikken Adenta. Men det samme gør implementeringen af den nye teknologi, og derfor prioriterer klinikken bl.a. fire årlige teamtræningsdage, hvor hele klinikken dykker ned i et emne

Tre gode råd fra Julie Schlosser

På Tandlæge- og Implantatklinikken Adenta i København har tandlæge Julie Schlosser og kollegerne de seneste år arbejdet med at digitalisere og forenkle så mange processer som muligt. Fra registreringen af komme-gå-tider og ”hvor er vi henne med denne patient?” til fx den digitale 3D-planlægning af implantater, der med Julie Schlossers ord bare er ”sindssygt fedt at arbejde med.”

Digitaliseringen har gjort mange ting nemmere. Men det stopper ikke der.

– Der er et stort lighedstegn mellem nemmere og sjovere. Det gør hverdagen sjovere for os alle sammen, at jeg fx kan lægge mange opgaver over til andre, som i den sidste ende nok løser dem bedre end mig, fordi de er nysgerrige og dedikerede til noget, der er blevet rutine for mig, fortæller Julie Schlosser.

Koden til den nemmere og sjovere hverdag er imidlertid ikke kun den nye teknologi. Det er også implementeringen af den.

Start i det små

Det er vigtigt, at I finder det, der passer til jer. Også teknologisk. Hvis I ikke har en intraoral scanner endnu, skal I nok vente med at hoppe til de mere avancerede teknologier, for der er en logisk progression i tingene.

Få alle med om bord

— Det vigtigste er, at alle er med. Den eneste måde, du kan lave en ændring på et skib, er, at alle er med. Vi prioriterer fx, at vi fire gange om året sætter en halv eller hel dag af til teamtræning, hvor vi alle ser på ét emne – fra tandlæger til studentermedhjælper. Det kan fx være, hvordan vi bruger en intraoral scanner, og så sikrer vi, at alle ved det. Det gør, at vi alle kan svare, hvis vi får et spørgsmål, og det øger holdfølelsen. Alle får samme viden, selv om alle ikke får samme ekspertise.

– Det betyder også, at alle kender processerne. Ved fx en kronebehandling skal jeg stort set kun bedøve og bore. Resten kan andre gøre. Det ved de, der skal planlægge dagen, og så ved de også, at når Fru Hansen ringer med noget akut, kan jeg godt gå ud af behandlingen, selv om der er sat en time af i min kalender. Det gør det hele nemmere for alle.

Husk, at der kommer nye medarbejdere

Vi har videofilmet mange af vores processer omkring komme-gå-tider og intern kommunikation på klinikken, så vi kan vise nye medarbejdere, hvordan de skal gøre. Det gør det nemt, når vi får nye kolleger, at de på den måde kan blive onboardet i den del.

Til Årskursus er der mulighed for at høre Julie Schlosser fortælle mere om, hvordan Adentas digitale workflow gør hverdagen nemmere for hele teamet, og hvordan patientens rejse gennem en tandbehandling er.

Produktomtaler

Nem indsamling af nye patientdata

Velkommen til en ny, nem måde at indsamle patientdata på.

Oplever I langsomme og manuelle processer ved at indsamle oplysninger om nye patienter? Skal I ofte prioritere dataindtastning i receptionen frem for andre vigtige opgaver? Støder I på udfordringer med at læse informationerne og sikre valide data i patientsystemet?

Danastar automatiserer denne proces, så patienter-

ne kan udfylde oplysningerne hjemmefra. Alle informationer er letlæselige, og data kan nemt overføres til patientsystemet – sikkert og krypteret, naturligvis.

En mere smidig og patientvenlig måde at sige velkommen på.

Kig forbi på Tandlægeforeningens Årskursus, stand 44, eller ring til Frederik fra Danastar på 39 61 18 04

Regnskaber skal ikke trække tænder ud

Du kan besøge os på stand nr. 88 ved Tandlægeforeningens årskursus d. 12.13. april til en uforpligtende samtale om økonomien i din klinik - her byder vi også på lidt forfriskninger, og du kan deltage i konkurrencen om et weekendophold for to personer på

Er du klinikejer? Vi har pakkeløsningen til dig

Det skal være nemt at være kunde i Lån & Spar. Derfor tænker vi altid i hele løsninger. Med LSB Business får du bl.a. attraktive vilkår på både ind- og udlån, du skal ikke betale gebyrer til os, når du skifter bank, og du får en personlig erhvervsrådgiver, der er specialiseret i netop din branche. Sidstnævnte er især en fordel, hvis du står over for at købe eller sælge din klinik.

For at få adgang til alle de fordele, der følger med

LSB Business, skal du være privatkunde i Lån & Spar og medlem af Tandlægeforeningen.

Ring til os på 33 78 23 88 eller læs mere på lsb.dk/ erhverv

Munkebjerg Hotel & Casino i Vejle.

Desuden kan du på messen få udleveret en nøgle til vores champagnemontre, der er placeret på standen. Passer din nøgle til montren, går du hjem med en flaske bobler til weekenden. Vi glæder os til at se dig!.

Aros statsautoriserede revisorer I/S Tlf. 86 270 271

Mail: aros@arosrevision.dk www.arosrevision.dk

Lån & Spar Erhverv

Telefon 33 78 23 88 lsb.dk/erhverv

Forbedret teknologi til Dentin Hypersensitivitet

Colgate Sensitive Instant Relief tandpasta er blevet endnu bedre - nu med zinkfosfat for øget syreresistens.

Colgate Sensitive Instant Relief indeholder Pro-argin teknologi for øjeblikkelig og langvarig smertelindring ved Dentin Hypersensitivitet. Nu også tilsat zinkfosfat, der giver øget syreresistens samt hurtigere opbygning af det beskyttende lag.

Kig forbi vores stand til Tandlægeforeningens Årskursus for at høre mere og få en gratis prøve.

Vi mennesker tal og

inforevision er et revisions- og konsulenthus med 140 dygtige medarbejdere, god energi og stor arbejdsglæde.

Vi hjælper mindre og mellemstore virksomheder og deres ejere med rådgivning, revision og regnskab, skat og moms, køb og salg af virksomheder samt it.

Hos os får du:

Tæt partnerinvolvering og veluddannede medarbejdere

Rådgivning i øjenhøjde og ydelser, der giver værdi

En fast kontaktperson, der kender dig og din klinik

Vi har stor brancheerfaring med tandlægeklinikker. Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvad du og din klinik har brug for, og hvad vi kan tilbyde.

Ses vi på

Lokomotivværkstedet den 12.-13. april?

Vi er på stand 23

inforevision A/S

Buddingevej 312 2860 Søborg

Tlf.: 39 53 50 00

Mail: info@inforevision.dk

Tjek os ud her:

ved Nasure

Josefine Rau Dalsgaard Produktspecialist

Fra erfaren bruger til superbruger plus

EDI Portalen er en integreret del af hverdagen på mange tandlægeklinikker, og Josefine Rau Dalsgaard, der er produktspecialist hos virksomheden bag, Nasure, tøver ikke med at kalde klinikpersonalet for erfarne og superbrugere. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være nye funktioner eller måder at lære.

AF MARTIN RASK PEDERSEN

Nye meddelelsestyper, specialiserede henvisninger, anmodninger fra forsikringsselskaber, samarbejde med inkassofirma, kvittering for, at en besked er modtaget …

Når Josefine Rau Dalsgaard, der er produktspecialist ved Nasure, som står bag EDI Portalen, stiller sig på scenen ved Årskursus, bliver det på ingen måde for begyndere. For dem er der ganske enkelt ikke ret mange af i dentalbranchen.

– Vi har været en del af branchen i mange år, og EDI Portalen er godt implementeret på klinikkerne, hvor de virkelig er erfarne, og hvor mange er superbrugere. Så i modsætning til andre brancher giver det ikke mening at fortælle om det grundlæggende, men derimod at dykke ned i det nye eller mere avancerede, konstaterer Josefine Rau Dalsgaard med et smil.

Ved Årskursus kan du høre mere om

Nye meddelelsestyper

— Fra årsskiftet er der kommet nogle nye meddelelsestyper til den administrative korrespondance og speciallæge-epikrisen, og vi dykker ned i disse meddelelsestyper.

Specialiserede henvisninger

— Vi har fem specialiserede henvisninger, fx henvisning til kæbekirurgi, og dem går vi også i dybden med.

Anmodninger fra forsikringsselskaber

— Vi ved, at anmodninger fra forsikringsselskaber fylder meget på klinikkerne, så her viser vi ”best practice” og kommer med gode råd.

Kvittering for modtaget besked

— Vi havde en julekonkurrence, hvor vi opfordrede brugerne til at komme med forslag til nye funktioner. Et af forslagene var, at man kunne modtage en kvittering, når en besked var modtaget, fx hvis man overfører en journal til en anden klinik, fordi patienten er flyttet. Det nu på vej.

Samarbejde med inkassofirma

— Vi har i mange år samarbejde med et inkassofirma og haft det som et tilbud til specifikke kunder. Nu udvider vi det, så alle kan få hjælp med at inddrive gæld fra ens patienter og ikke skal bruge tid på det på klinikken. Af mange grunde er det jo ikke den opgave, de fleste brænder for.

Vi er din driftssikkerhed

Mød os på stand 3 til Årsmødet.

Online shop

Røntgen og support Service og akutservice

Indretning og montage

Matti Klinikindretning

Christian Servicetekniker

Sune Servicetekniker

Birgitte Økonomichef

Bo Klinikindretning

Mads Servicetekniker

Casper Servicetekniker

Louise Koordinator

Søren Røntgen

Kenneth Servicetekniker

Per Otto Instrumenter

Helle Administration Stig Røntgen/service

Joachim Servicetekniker

Johan Servicetekniker

Sanne Koordinator

Carsten Servicechef

Jørn Servicetekniker

Bjarne Lageransvarlig

Sofie Marketing

Martin Servicetekniker

Lars Servicetekniker

Carsten Adm. direktør

Jonas Marketing

”Det er fantastisk, at en branche på den måde mødes om at gøre hinanden bedre”

PFA har mange tandlæger, tandplejere og klinikassistenter som pensionskunder. I år er de med som udstiller på Årskursus i Lokomotivværkstedet, og Søren Bang Palfelt, der er direktør i PFA, er begejstret for både muligheden for at mødes og netværke og for et program, der kunne være bygget på PFA’s strategiske grundpiller.

AF MARTIN RASK PEDERSEN FOTO PFA

Blandt de mange spændende udstillere ved årets Årskursus finder du PFA, der er Danmarks største pensionsselskab og – blandt andet gennem firmapensionsordninger for virksomheder med alt fra et par enkelte til flere tusinde medarbejdere – har mange tandlæger, tandplejere og klinikassistenter som kunder. PFA’s kundefællesskab har eksisteret siden 1917, hvor selskabet blev skabt af og for kunderne, og det tæller i dag 1,3 ca. mio. kunder.

Fra PFA ser organisations- og medlemsdirektør, Søren Bang Palfelt, frem til dagen, hvor PFA står klar til at give deltagerne i Lokomotivværkstedet svar på de spørgsmål, de måtte have om pension. Han hæfter sig samtidig ved programmet, som kommer ind på mange spændende dagsordner, der kan give stof til eftertanke, uanset om man har tandfaglig baggrund eller ej.

– Der er virkelig meget spændende på programmet, og jeg kan ikke lade være med at bemærke, at mange af hovedsporene i programmet flugter med de strategiske grundpiller, vi har nedsat i PFA. Det, vi synes er vigtigt, er også det, holdet bag Årskursus har prioriteret, og det understreger for mig bare det gode samarbejde, vi har haft med klinikker gennem årtier. Det handler også om andre værdier end penge, siger Søren Bang Palfelt.

Ny teknologi giver nye muligheder PFA’s strategiske fokusområder er økonomisk tryghed, sundhed, det gode seniorliv og samfundsansvar, der på samme tid ligger som en bund under det hele og har sit eget særlige fokus.

Når man dykker ned i de forskellige områder, bliver det hurtigt tydeligt, hvorfor Søren Bang Palfelt ser en kobling til nogle af Årskursus’ hovedspor som bæredygtighed, kunstig intelligens og naturligvis tændernes sundhed.

– Økonomisk tryghed handler naturligvis om gode afkast og overskuds-

deling, men det handler også om at bruge ny teknologi som fx kunstig intelligens til at gøre det endnu bedre og nemmere for kunderne, ligesom du som fx tandlæge jo også bruger fx intraorale scannere og lignende til at gøre det bedre. Det er vigtigt for os, at du har en digital platform, der hjælper dig med at bruge og træffe beslutninger om din pension, samtidig med, at du har adgang til en personlig rådgiver, fortæller Søren Bang Palfelt.

I forhold til sundhed tilbyder PFA adgang til online-lægehjælp, men de har ligeledes et stort fokus på den mentale sundhed og forebyggelse af langtidssygemeldinger.

– Vi ved fra Den nationale sundhedsprofil, at danskernes mentale helbred er udfordret, og vi har også set undersøgelser, der viser, at tandlæger, tandplejere og klinikassistenter i høj grad er udsat for stress og udbrændthed. Det er et samfundsproblem, vi vil gøre vores til at forebygge og hjælpe til med, og det er rart, at det også er på programmet i et stærkt fagligt program, forklarer Søren Bang Palfelt og

bemærker, at PFA ligesom klinikkerne naturligvis oplever, at der bliver flere ældre ”kunder”.

Blandt andet derfor har PFA også fokus på – og rådgivning til –ikke kun, hvad du har af muligheder, når du går på pension, men også hvordan du kan blive på arbejdsmarkedet på mere fleksible vilkår, hvis det er det, du ønsker.

Bæredygtighed er sindssygt vigtigt På programmet for Årskursus finder man blandt andet den svenske bæredygtighedsekspert Rebecka Carlsson og danske specialister på bæredygtighed for klinikker.

Det er også noget af det, som Søren Bang Palfelt ser frem til, og han er ikke mindst glad for blandingen af de overordnede tanker og de mere lavpraktiske tiltag, der kan laves.

– Bæredygtighed og samfundsansvar er naturligvis noget helt andet for os i PFA, end det er for en tandlægeklinik, men det er jo sindssygt vigtigt, at vi alle gør alt, hvad vi kan, på dette område. Hver eneste lille sten betyder altså noget her, pointerer Søren Bang Palfelt, der sammen med kollegerne i PFA ”jonglerer” med nogle af de virkelig store sten.

PFA har således mere end 50 milliarder kroner investeret i den grønne omstilling gennem grøn teknologi som fx solcelleanlæg og havvindmølleparker. Pensionsselskabet har også en stor portefølje af ejendomme, inklusive seniorboliger og plejehjem, og halvdelen af denne boligportefølje er netop blevet bæredygtighedscertificeret.

– Det handler naturligvis om både afkast og om at styrke den grønne omstilling. I sidste ende er vores formål altid at gøre det så godt for vores kunder som muligt, og det handler både om økonomisk tryghed og om, hvad det er for en verden, vi skaber sammen, siger Søren Bang Palfelt, inden han igen understreger, at han glæder sig til Årskursus.

- Det er fantastisk at en branche på den måde mødes om at gøre hinanden bedre. Her handler det ikke om at være bedst eller størst eller vinde men om at gøre det bedst muligt for patienterne.

PFA har i dag omkring 1,3 millioner kunder, og faktisk er det ikke kun Danmarks største pensionsselskab men også et af de største i Europa.

Kom forbi PFA på stand nr. 102

Som medlem af Tandlægeforeningen kan du få en attraktiv pensionsordning i PFA. Ud over en opsparing til dit liv efter sidste arbejdsdag, indeholder pensionsordningen fire forsikringer. Det giver dig og dine nærmeste tryghed, hvis livet tager en uheldig drejning.

• PFA Helbredssikring:

Dækker fx hjælp til stress samt hurtig adgang til undersøgelse, behandling og operation

• PFA Erhvervsevne m. faginvaliditet:

En udbetaling hver måned, hvis du bliver syg og ikke kan arbejde

• PFA Kritisk Sygdom:

En engangsudbetaling, hvis du får en kritisk sygdom

• PFA Liv:

En udbetaling til dine efterladte, hvis du dør, inden du går på pension Få mere at vide ved at kigge forbi PFA på stand 102.

”AI kommer til at spille en kæmpe rolle. Og vi skal bare omfavne det”

Simon Kold har gennem mange år været drevet af ikke bare tandlægegerningen men også ny teknologi – og ikke mindst koblingen af tænder og teknologi. Han er begejstret for de muligheder, kunstig intelligens allerede giver, og opfordrer alle til at være nysgerrige og omfavne mulighederne

Hos Tandlægerne Kold – Herning

Implantat Center i Herning var tandlæge Simon Kold og kollegerne bl.a. de første i Danmark til at lave computerstyrede implantatoperationer. Klinikken er i dag gennemført digitaliseret og fungerer som henvisningsklinik og som internationalt kursuscenter i digital tandbehandling.

Hemmeligheden bag er ikke så hemmelig endda. For en væsentlig del af forklaringen er, at Simon Kolds hjerte banker både for tænderne og

teknologien – og for at kombinere den tandfaglige viden med den nyeste teknologi og dermed optimere alt fra samarbejdet på klinikken til det, der sker i og omkring munden.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at Simon Kolds hjerte banker lidt ekstra hurtigt i denne tid, hvor nærmest hver eneste uge byder på et nyt gennembrud inden for kunstig intelligens.

– Hvis jeg kigger bare 5 år frem, så er jeg sikker på, at AI er kommet til at spille en kæmpe rolle i vores hverdag. Der er så meget, det kan hjælpe os med. Vi kommer til at se en kobling af AI og robotter/computere, der assisterer os i selve tandbehandlingen. Det er megaspændende, fastslår Simon Kold, der på ingen måde frygter, at kunstig intelligens kommer til at gøre ham eller kollegerne arbejdsløse.

Tværtimod kommer det til at give tandlæger, klinikassistenter og tand-

plejere nogle helt nye muligheder for at raffinere behandlingerne og skabe endnu bedre resultater for patienterne.

Det har aldrig været mere spændende at være tandlæge end nu

SIMON KOLD

– Det har aldrig været mere spændende at være tandlæge end nu. Jeg startede med at bruge computere i implantatbehandlingen i 2004, og alle de bugs og genstartere og så videre, det er bare forsvundet.

Nu ved vi, hvad der fungerer Simon Kolds begejstring skyldes uden tvivl også, at han i de 20 år siden 2004 har oplevet, hvordan computere og teknologi både har gjort nogle ting lettere og øget det fælles vidensniveau.

Inden for fx implantologien, der er Simon Kolds tandfaglige speciale, er man således nået til et skillepunkt, nemlig punktet, hvor man groft sagt ved, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

– Nu har vi viden baseret på virkelig mange års behandlinger inklusive komplikationer, fejl og opfølgning. Vi har faktisk så mange års follow up, at vi nu virkelig ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke virker langsigtet, konstaterer Simon Kold og peger på endnu en ting, teknologien nu har gjort nemmere, planlægningen.

– Tidligere skulle man både tage sig af patienten, diagnostisere, lægge en

behandlingsplan og så videre, mens man var sammen med patienten. Nu kan vi planlægge tingene på en helt anden måde, fordi vi kan indsamle data om patienten via forskellige typer scannere. Det betyder, at vi kan koncentrere os om at lytte til patienten, koncentrere os om god patientkommunikation, og så bearbejde data, når patienten har forladt klinikken. Det giver helt nye muligheder for detaljeret behandlingsplanlægning.

Mikrokirurgi optimerer behandlingen

Når man sidder med patienten i stolen og arbejder med behandlingen, har teknologi også gjort en forskel de seneste år. Teknologien gør, at tandlæger kan fokusere på at fintune håndværket fx i form af meget mere mikrokirurgi. Med mikrokirurgi er det bl.a. muligt at booste blødtvæv, og det har givet nye muligheder for at opti-

mere behandlingerne. Kombinationen af digital teknologi og øget fokus på godt håndværk gør, at tandlægefaget virkelig rykker sig for tiden.

– Vi ser også cases fra tidligere, hvor man ikke havde den viden, vi har i dag, som vi retter op på nu. Men det er altid nemmere at gøre det rigtige fra begyndelsen, og derfor det så vigtigt at bruge den teknologi, der er til stede, både til planlægningen, til mikrokirurgi og til de mange muligheder, der åbner sig i de kommende år, pointerer Simon Kold og fortsætter:

– Det er jo også det, der er så fedt ved vores fag. At der bliver ved med at være noget at udforske og afprøve.

Simon Kold

Tandlæge ved Tandlægerne

Kold - Herning Implantatcenter

Mød Simon Kold til Årskursus, hvor han sammen med Louise Kold og Malene Hallund taler om implantologi anno 2024.

3

gode råd til arbejdet med implantater og teknologi

Byg et team op omkring dig

— Det er en stor fordel, hvis du kan bygge din klinik op, så du har et team omkring dig. Så kan det fx være klinikassistentens rolle at indsamle data, mens du som tandlæge kan fokusere på behandlingsplanlægningen. Du kan ikke gøre alt selv.

Brug dit netværk, hvis du er i tvivl

— Når du har materialet digitalt, kan du se din case fra alle vinkler. Hvis der er noget, du er i tvivl om, så brug dit netværk og få sparring. Noget af det fede ved, at det hele er digitalt, er jo også, at det er nemt at dele, hvis du har patientens accept.

Bliv ved med at udvikle dine færdigheder

— Bliv ved med at udvikle dig, fx ved at tage på kurser. Jo mere, du finder ud af, jo mere finder du også ud af, at du ikke ved ret meget, og du kan spare dig selv for en masse besvær og komplikationer ved at søge efteruddannelse. Samtidig er det en god måde at bygge netværk på. Man kan ikke alt. Men hvis man gradvist opbygger sine færdigheder og har en dialog med andre, bliver man bedre og bedre. Jeg oplever fx, at nogle af dem, der henviser patienter til os, selv bliver bedre – også gennem vores dialog og sparring – og selv kan klare flere og flere patienter af den type, de ellers sendte videre.

Helle Gerdes

Tandlæge og souschef i Voksentandplejen i Københavns Kommune

Når to verdener støder sammen

Som tandlæge og souschef i Voksentandplejen i Københavns Kommune er Helle Gerdes med til at vurdere de privatpraktiserende kollegers ansøgninger om tilskud til fx kontanthjælpsmodtagere. Hun kan fuldt ud forstå de frustrationer, systemet kan give. Få her hendes gode råd til, hvordan man undgår frustrationerne.

AF MARTIN RASK PEDERSEN

På den ene side har vi tandlægens ønske om at lave det optimale og ønskværdige. På den anden side har vi en lovgivning, der tager udgangspunkt i mindre avancerede behandlinger. Det er to verdener, der støder sammen, og det kan sommetider give problemer, for der er forskel på drømmen og det, lovgivningen giver mulighed for, forklarer Helle Gerdes.

Som tandlæge og souschef i Voksentandplejen i Københavns Kommune ser hun mange af de ansøgninger om støtte til fx kontanthjælpsmodtagere, som kolleger ”ude i det private” sender afsted. Det betyder både, at hun har indblik i, hvor der typisk er udfordringer – samtidig med, at hun som tandlæge fuldt ud forstår frustrationerne.

– Tandlæger er uddannet til at finde de absolut bedste løsninger, men vi er nødt til at vurdere det ud fra paragraffer og vejledninger. Vi kan ikke bøje reglerne, selv om vi godt forstår, hvorfor tandlægerne gerne vil gøre, som de lægger op til.

3 gode råd til dig, der søger om støtte til en patient

Sæt dig ind i lovgivningen og vejledningerne

— Sæt dig ind i lovgivningen samt forskellene på fx pensionister og kontanthjælpsmodtagere. Jeg ved godt, at de fleste tandlæger hader det og synes, det er spild af tid, men det er nu engang den optik, en ansøgning vurderes i, siger Helle Gerdes.

Få forventningsafstemt med patienten

— Hvis du har indblik i lovgivningen, er det også nemmere at lave en realistisk forventningsafstemning med patienten. Som tandlæge er du klemt mellem to negle, patientens drømme og lovgivningens rammer, og der er det en hjælp ikke at love for meget. Jo mere, du ved, jo lettere er det fx at sige: ”Det er det her, du drømmer om, men det mest realistiske er nok det her”, konstaterer Helle Gerdes.

Brug de formuleringer, der bruges i regler og vejledninger

— Det er vigtigt at kigge i lovgivning og vejledninger og så bruge de nøgleord og formuleringer, der er heri – i stedet for formuleringer, der skal fortolkes og oversættes til lovens ord. Det er fx en formulering som ”Nødvendigt og helbredsmæssigt velbegrundet på kort sigt”, forklarer Helle Gerdes.

På Årskursus vil Helle Gerdes komme med endnu flere konkrete råd og eksempler på, hvilke konkrete nøgleord og formuleringer, du bør benytte i ansøgningerne.

Vælg mellem et bredt udvalg af tandpastaer og find den, der passer til dine patienters behov.

Alle varianter er uden farvestoffet titaniumdioxid og tandpastaen er derfor transparent. Derudover er Zendium, som du kender den. Mild i smag, uden SLS, med natriumfluorid, enzymer og proteiner – og effektiv!

Så uanset hvilke behov dine patienter har – så kan Zendium tilbyde en variant, der bidrager til at forbedre mundsundheden.

Med Zendium Professional kan du passe på planeten, mens du passer på dit tandkød. Se her hvordan:

GENANVENDT PAP

80% genanvendt pap til tandpastaæsker

99% af tandpastaen er bionedbrydelig

TUBE AF BIOPLASTIC

Mindst 60% bioplast i tandpastatuber BIONEDBRYDELIGE INGREDIENSER

”Den ”nye” klassifikation gør hverdagen nemmere på klinikken”

Siden vedtagelsen af 2017-klassifikationen for parodontale sygdomme har professor og tandlæge Daniel Midjord-Belstrøm holdt mange foredrag om emnet. Han mener, at klassifikationen er en gave til klinikken og gør hverdagen både bedre og sjovere. Derfor bliver han også glad, når tilhørere kommer op og siger: ”Nu forstår jeg det, og nu går jeg hjem og gør det. Det er jo ikke så svært”.

AF MARTIN RASK PEDERSEN ILLUSTRATION MIDJOURNEY

Det er sjovt, at vi fortsat kalder den for den nye klassifikation. Den er jo ikke ny længere, og det bliver lidt en mental sovepude: ”Nåh ja, men den er jo også ny …”. Hvis vi kalder den for 2017-klassifikationen, er det lidt noget andet.

Daniel Midjord-Belstrøm er professor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet og arbejder deltid som henvisningstandlæge i en privat tandlægepraksis. Han forstår

grundlæggende godt, at mange tandlæger endnu ikke har implementeret den klassifikation af parodontale og peri-implantære sygdomme, der blev vedtaget på en workshop i Chicago i 2017 og siden er udbredt til det meste af verden.

For der er jo intet krav om at bruge klassifikationen. Ingen nationale kliniske retningslinjer. Til gengæld er der mange fordele ved det, og stod det til Daniel Midjord-Belstrøm burde alle gå i gang med at implementere den.

– Du skal ikke implementere klassifikationen, bare fordi det er det nyeste, eller fordi nogen siger, at det er rigtigt. Du skal implementere den, fordi den

gør hverdagen på klinikken nemmere og giver bedre resultater. Hvis du gør sådan her, bliver det både bedre og sjovere for dig, forklarer han.

Styrker samarbejdet på klinikken

2017-klassifikationen kategoriserer patienter med parodontitis i fire stadier, hvor kliniske og radiologiske fund benyttes til vurdering af sygdommens alvorlighed og aktuelle kompleksitet.

Den inddeling har flere fordele end ”bare” planlægningen af behandlingen.

– På mange klinikker er parodontitis en tværfaglig opgave, der både involverer tandlægen og tandplejeren, og

Det er et rigtigt godt værktøj i patientkommunikationen. Det er rart at kunne sige: ”Vi graduerer parodontitis fra 1 til 4, og du er her, så der er et fælles sprog og udgangspunkt for et samarbejde

DANIEL MIDJORD-BELSTRØM

stadierne kan i den forbindelse bruges til at beslutte, hvornår der er behov for behandling og for hvilken behandler. Ved parodontitis stadie 3 og 4 er der fx tale om sygdomsstadier, hvis alvorlighed og kompleksitet gør, at tandplejere ikke selvstændigt kan og bør håndtere disse. Her er der også brug for tandlægens kompetencer, fx i form af parodontalkirurgiske indgreb.

– Jeg synes nok, det er det mest værdifulde ved klassifikationen. Det er et godt værktøj til at planlægge det interdisciplinære samarbejde i fx et setup, hvor tandplejeren har den regelmæssige patientkontakt, men hvor tandplejeren samtidig ved, at denne skal involvere tandlægen ved stadie 3- og 4-patienter, fortæller Daniel Midjord-Belstrøm.

Et godt værktøj til patientkommunikation

En anden styrke ved 2017-klassifikationen er, at den er nem at oversætte til

patienterne. Den kan bruges til at tydeliggøre for patienterne, hvor alvorlig deres parodontitis er, og hvad det kræver, for at de kan blive behandlet.

– Det er et rigtigt godt værktøj i patientkommunikationen. Det er rart at kunne sige: ”Vi graduerer parodontitis fra 1 til 4, og du er her, så der er et fælles sprog og udgangspunkt for et samarbejde, siger Daniel Midjord-Belstrøm og nævner, at han har oplevet patienter, der blev henvist og sagde, at de havde noget begyndende parodontitis.

Her var klassifikationen med til at italesætte, hvordan patientens situation rent faktisk var.

– Mange ved faktisk ikke, at parodontitis kan kræve kirurgi, hvilket er et problem, taget i betragtning af at størstedelen af patienter med stadie 3 og 4 parodontitis har behov for parodontalkirurgi. I den sammenhæng kan klassifikationen bruges aktivt i patientsamtalen til at rammesætte behandlingen konstaterer Daniel Midjord-Belstrøm,

inden han nævner endnu en fordel ved 2017-klassifikationen.

Til forskel fra den tidligere klassifikation, der er fra 1999, er der nemlig ikke udelukkende fokus på progressionshastigheden, men nu også på alvorligheden og kompleksiteten.

– For groft sagt så hjælper det jo ikke dig som behandler at vide, hvor hurtigt det går. Det, du som behandler har brug for, er en køreplan for, hvordan du kan gøre patienten rask.

Ikke så svært i praksis

Der er som nævnt ingen krav om at implementere 2017-klassifikationen i praksis, og faktisk er klassifikationen ikke – så vidt Daniel Midjord-Belstøm er orienteret – en del af pensum på alle danske uddannelsesinstitutioner for tandlæger og tandplejere.

Til gengæld har Daniel Midjord-Belstrøm oplevet meget stor efterspørgsel på efteruddannelse inden for området, hvor han har holdt mange foredrag om emnet.

– Sundhedsstyrelsen har desværre ikke lavet nationale kliniske retningslinjer på dette område, men så er det jo dejligt at opleve, at rigtigt mange behandlere gerne vil arbejde med klassifikationen. Heldigvis er der rigtigt mange, der kan se lyset i dette, siger Daniel Midjord-Belstrøm.

Og heldigvis er der også mange, der ser lyset, når de får klassifikationen forklaret.

– Det bedste er, når en tilhører kommer op og siger: ”Nu forstår jeg det, og nu går jeg hjem og gør det. Det er jo ikke så svært.” Jeg ved godt, at man oftest kun snakker med dem, der er glade for et oplæg, men jeg må altså også selv sige, at jeg synes, det er et godt værktøj, og at det faktisk er ret let at tage i brug.

Til Årskursus kan du både høre Daniel Midjord-Belstrøm fortælle om den ”nye” klassifikation og se ham som en del af en live-operation af peri-implantitis.

Ny frivillig Tab af erhvervsevne-forsikring

1. april 2024 ophører den obligatoriske Tab af erhvervsevne-forsikring og erstattes af en ny frivillig ordning hos Euro Accident.

Hvad sker der med forsikringen efter 1. april?

Alle tandlæger i den obligatoriske ordning via TandlægeTryghed, vil automatisk blive overflyttet til den nye frivillige gruppeordning hos Euro Accident – helt uden at skulle afgive helbredsoplysninger.

Det betyder, at alle tandlæger i den obligatoriske ordning, kan fortsætte med at have en tab af erhvervsevne-forsikring, uanset deres helbredsmæssige tilstand. Det er en løsning, som har været utrolig vigtig for TandlægeTrygheds bestyrelse at få forhandlet på plads.

Efter overflytningen til den frivillige ordning vil der være følgende ændringer i vilkårene:

• Forsikringen kan opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned

• Præmien opkræves månedligt

• Der skal afgives helbredsoplysninger ved nytegning

En attraktiv frivillig ordning

Intet krav om tegning af pension eller andre forsikringer

Den nye frivillige Tab af Erhvervsevne-forsikring er en enkeltstående forsikring, som ikke kræver

at du samtidig skal oprette en pensionsordning eller andre forsikringer hos Euro Accident. Du har derfor fri mulighed for at vælge en pensionsordning i det selskab der passer dig bedst.

Attraktiv præmie

Præmien på den nye frivillige ordning fastholdes ekstraordinært. Det betyder, at præmien vil være den samme lave præmie resten af 2024, selvom forsikringen nu ikke mere er kollektiv.

De sidste 6 måneder inden udløb ved de 65 år –er forsikringen gratis.

Holdbare tandlæger

74 tandlæger har de seneste 2 år haft god gavn af konceptet ”Holdbare Tandlæger”. Når du har den nye Tab af erhvervsevne-forsikring, er du automatisk omfattet af konceptet, som giver dig mulighed for at få hurtig og gratis hjælp til udredning, behandling eller forebyggende tiltag, allerede inden dine symptomer gør dig uarbejdsdygtig.

Læs mere om den nye frivillige Tab af erhvervsevne-forsikring på www.tdlt.dk.

Har du ikke Tab af erhvervsevne-forsikringen?

Ring til TandlægeTryghed på 3946 0080 og få et tilbud på den nye frivillige Tab af erhvervsevneforsikring. Du kan også sende en mail på web@ tdlt.dk eller bestille et tilbud på www.tdlt.dk.

Har du den nye sygedriftstabsforsikring?

”Holdbare tandlæger” på Årskursus

I samarbejde med TandlægeTryghed afholder Euro Accident oplæg om konceptet ”Holdbare tandlæger” på Årskursus 2024.

Kom og hør hvordan ”Holdbare tandlæger” med en tidlig og proaktiv indsats, kan være med til at nedsætte risikoen for langvarige sygemeldinger og tilbagefald.

Christian Nyholm og Oshrit Zargarov fra Euro Accident fortæller om ”Holdbare tandlæger”:

Få den nye sygedriftstabsforsikring med lav præmie og fuld dækning til folkepensionsalderen.

Udgangspunktet for konceptet er, at du som tandlæge skal kunne få hjælp allerede ved tidlige symptomer, hvis der er en risiko for langvarig sygdom. Det gælder fx smerter i bevægeapparatet, stress, angst og depression.

Fredag den 12. april 2024

Kl. 10.00-10.30 – Session 4

Kl. 16.30-17.00 - Session 27

Den nye frivillige Tab af erhvervsevne-forsikring indeholder som standard ”Holdbare tandlæger” og alle der har forsikringen, er automatisk omfattet af konceptet.

Deltag i konkurrencen på TandlægeTrygheds stand

Hør mere om fordelene og hvordan du kan få den nye forsikring.

Deltag i konkurrencen om et ”Gavekort til eventyr på Camp Adventure” ved at svare rigtigt på følgende spørgsmål:

TIP: Læs artiklen ”Ny Frivillig Tab af erhvervsevneforsikring” på forrige side.

Ring på 39 46 00 80 - tast 1

”Hvor mange tandlæger har indenfor de seneste 2 år haft gavn af konceptet ”Holdbare tandlæger” på deres Tab af erhvervsevne-forsikring hos Euro Accident?”

Svarmuligheder:

1: 14 tandlæger

2: 45 tandlæger

3: 74 tandlæger

Kom ned på TandlægeTrygheds stand #109 og giv os dit bud på svaret.

Vinderen trækkes på TandlægeTrygheds stand lørdag den 13. april kl. 12.45. www.campadventure.dk

”Bæredygtighed bliver en af de største, disruptive kræfter i de kommende årtier”

Det er ikke for sent at stoppe klimaforandringerne, lyder det positive budskab fra bæredygtighedsiværksætter, forfatter og partner i ARC Arise Consulting. Rebecka Carlsson. Løsningerne handler om eksponentiel udvikling i teknologi, i sociale bevægelser og vores allesammens tilgang til spørgsmålet.

Hele verdensøkonomien skal blive klimaneutral på mindre end tre årtier, og det er vores opgave at udvikle løsningerne, der gør det muligt

REBECKA CARLSSON

Hvis du ikke lige kan huske matematikkens grundbegreber, så betyder ”eksponentiel”, at noget fordobles hver gang, der er gået en bestemt tidsperiode. I begyndelsen kan sådan en udvikling se langsom ud, men efter noget tid øges hastigheden nærmest eksplosivt, når større og større mængder lægges sammen.

Den definition er god at skrive sig bag øret, når du møder Rebecka Carlsson. Hun står bl.a. bag bøger som ”Sustainable Business Canvas” samt ”Exponential Climate Solutions”, og begrebet eksponentiel er et nøgleord for forfatteren, der betegner sig selv

som en grøn aktivist. Hun er netop pga. det eksponentielle faktisk en form for optimist på klodens vegne.

– Det er virkelig akut, at vi får stoppet klimaforandringerne. Så akut, at nogle mener, det er for sent. Men hvis vi kigger på forskningen, er det ikke for sent. Det kræver imidlertid, at vi får stoppet vores CO₂-udslip med videre. I stedet for at øge det eksponentielt skal det mindskes eksponentielt, og det er altså ikke umuligt.

– Når man kigger nærmere på det, er det jo ikke logisk, at klimaomstillingen sker lineært og et skridt ad gangen, når så meget andet i vores samfund udvikles eksponentielt. Vi kan jo fx se, at Moores lov har holdt i mere end 50 år, siger Rebecka Carlsson med henvisning til grundlæggeren af Intel, Gordon Moore, der i 1965 sagde, at antallet af transistorer, der kan place-

res på et integreret kredsløb, fordobles hvert andet år. Eller med andre ord: At computerkraften stiger hurtigere og hurtigere.

– Tænk bare på fx Artificial Intelligence, Internet of Things, Virtual Reality, Robotics, Automated Vehicles, Renewable Energy and Storage, Digital Biology, Neuroscience og Space Technologies. Den teknologiske udvikling de kommende 100 år kommer til at modsvare 20.000 års udvikling, pointerer Rebecka Carlsson.

Sociale bevægelser udvikler sig også eksponentielt Det er dog ikke kun den teknologiske udvikling, der udvikler sig eksponentielt. Det sker på mange andre områder, fastslår den svenske iværksætter, der blandt andet har studeret på Singularity University og Stan-

Vi har brug for, at alle, der har udledninger som påvirker klimaet betydeligt, griber fat i de mest effektive og helst eksponentielle klimaløsninger

REBECKA CARLSSON

ford Graduate School of Business i USA.

– Vi ser jo fx, at sociale bevægelser og aktivisme kan udvikle sig ekstremt hurtigt i mange dele af vores samfund. Greta Thunberg, gik på ingen tid gik fra at være en pige, der demonstrerede i Sverige, til at være bannerfører for en global bevægelse, fortæller Rebecka Carlsson.

Og det er, når de mange forskellige eksponentielle udviklinger smelter sammen og påvirker hinanden, at det bliver rigtigt interessant. Når de forstærker hinanden, fx i forhold til teknologi.

– Vi kan anvende teknologien til at manipulere demokratiet, sprede ødelæggende massekommunikation på internettet og forstærke de allerede overordentligt store økonomiske kløfter. Eller vi kan bruge den til at sørge for, at alle kan spise sig mætte, at demokratiet styrkes, og at vi skaber eksponentielle klimaløsninger, påpeger Rebecka Carlsson og slår dermed fast, at det naturligvis ikke kun handler om mulighederne, men også om at gribe dem.

– Som Ray Kurzweil, der er innovationschef hos Google, har sagt om den eksponentielle udvikling i teknologien: ”In the end this is only tools for humans”.

Så lille en klimapåvirkning som muligt

Men hvad er det så, man skal gøre, hvis man ikke lige sidder hos Google, OpenAI eller nogle af de andre tech-giganter, der står i spidsen for den teknologiske udvikling? Eller hvis man

ikke lige ser sig selv som den næste Greta Thunberg?

Der er grundlæggende to veje, som alle bliver tvunget til at bevæge sig af, mener Rebecka Carlsson.

– Vi har brug for, at alle, der har udledninger som påvirker klimaet betydeligt, griber fat i de mest effektive og helst eksponentielle klimaløsninger. Vi har en værktøjskasse, der allerede har mange kraftfulde værktøjer, og nu skal vi tage dem, der kommer til at have størst effekt om 1, 5 og 10 år.

– Tandlæger er ikke de største udledere, men her er opgaven formentlig at finde ud af, hvordan tingene kan løses med så lille en klimapåvirkning som muligt. Ja faktisk jo helst ingen klimapåvirkning. For andre handler det om at sprede løsninger til andre, så de ikke bare bliver for nogle få, men i stedet bliver det nye normal, forklarer Rebecka Carlsson.

Det kan på den ene side lyde som noget, der er både tungt og omkostningsfyldt. Men på den anden side er det også en mulighed for dem, der løber forrest.

– Bæredygtighed bliver en af de største, disruptive kræfter i de kommende årtier. Hvis du tror, at der er meget snak om bæredygtighed i dag, så bare vent. Det er ingenting. Vi kommer til at se en eksponentiel stigning i efterspørgslen efter bæredygtige løsninger, og det vil afføde en eksponentiel stigning i udbuddet, vurderer Rebecka Carlsson.

Det handler altså om at se på, hvordan du kan gøre din klinik så bæredygtig som mulig, om at påvirke og inspirere, om at sætte ambitiøse mål og

strategier for at nedbringe klimapåvirkningen – og måske frem for alt om ikke at give op.

Klimaproblemerne er nødt til at komme først

Da Rebecka Carlsson var ung og voksede op i naturreservatet Svartedalen i Bohuslän, drømte hun om at arbejde med sociale problemstillinger.

En backpackertur til Vestafrika i 2006 ændrede imidlertid hendes opfattelse radikalt, for den gjorde det tydeligt, at der var brug for at løse klimaproblemerne først. At det ikke nyttede noget at hjælpe med sociale problemer, hvis vores planet smuldrede og smeltede mellem fingrene på os.

Derfor handler drømmen nu om en morgen i 2050 at kunne vågne, lave sig en kop kaffe og bare vide, at verdens CO₂-udledning er reduceret til nul.

– Hele verdensøkonomien skal blive klimaneutral på mindre end tre årtier, og det er vores opgave at udvikle løsningerne, der gør det muligt, siger Rebecka Carlsson og fortsætter med et smil og en henvisning til en endnu mere berømt svensk forfatter, Astrid Lindgren:

– Så kan jeg gå på pension og leve et Krageøen- eller Bullerby-liv. Bare med en laptop.

Til Årskursus kan du møde Rebecka Carlsson på scenen sammen med blandt andet livsstilseksperten Flemming Møldrup og kokken og iværksætteren Claus Meyer.

Ring til os og tilmeld din klinik.

96 16 13 29

support@sparxpres.dk

Gør betalingen overskuelig for dine patienter

Med XpresPay får dine patienter en fleksibel betalingsløsning, der samtidig er uden omkostninger for dig og din klinik. I får nemlig det fulde beløb for behandlinger, når der bliver betalt via XpresPay.

Fordele med XpresPay

• Nemt og gratis for din klinik

• Klinikken får betalingen med det samme

• Vi tager os af ansøgningsprocessen

• Nemt for dine patienter at dele betalingen op

• Intet minimumsbeløb, når patienten skal betale

• Enkel betaling via MitID

96 16 13 29

Hvis du vil passe på klimaet, skal du passe på dine patienter – og dine indkøb

Som bæredygtighedsingeniør ved Plandent A/S samarbejder Kristoffer Lindhardt

Larsen med bl.a. tandlægeklinikker, der ønsker at gå i en mere bæredygtig retning.

Hans budskab er, at hvis du virkelig vil det, skal du have hele klinikken med.

Men også, at der er nogle oplagte steder at begynde.

Bæredygtighed kan nemt blive noget uhåndgribeligt og svævende.

Hvad kan du gøre? Hvor skal du begynde?

Og nytter det overhovedet noget i det store regnestykke?

Som bæredygtighedsingeniør ved Plandent A/S er Kristoffer Lindhardt Larsen specialist i at gøre det uhåndgribelige meget håndgribeligt for tandlægeklinikker, og han tøver da heller ikke mange sekunder, da han får spørgsmålet: Hvor er det oplagte sted at starte, hvis du er en tandlægeklinik?

– Det lyder måske banalt, men et godt sted at starte, er at rådgive ens patienter, så de kan passe endnu bedre på deres tænder. Ved god tandpleje kan vi mindske større behandlingsindgreb. Derudover viser forskningen, at der er sammenhæng mellem tandsundhed og andre sygdomme som fx diabetes, så hvis vi kan begrænse sygdomme og indlæggelser, er det faktisk godt i et bæredygtigt perspektiv, lyder svaret.

Begræns antallet af bestillinger Et andet oplagt sted at gøre en indsats er klinikkens lagerstyring. For det kan være en ”klimasynder” på mere end én måde.

– Hvis du ikke har styr på lageret, kan du ende med at smide produkter ud, fordi de er blevet for gamle. Det er ét element. Men samtidig kan du med god lagerstyring, hvor du samler dine ordrer, også begrænse, hvor ofte, du bestiller nye varer, forklarer Kristoffer, der har oplevet markante forandringer på nogle af de klinikker, han har samarbejdet med.

– Jeg har oplevet, klinikker, der har bestilt varer op til fire gange dagligt, hvor hver forsendelse sendes separat. Med en struktureret lagerstyring kan klinikken nøjes med at lave én samlet bestilling én gang om ugen, nogen endda hver anden uge.

Der er andre lavthængende frugter. Det kan fx være at have en fast praksis på klinikken, hvor man i videst muligt omfang prioriterer produkter, der har begrænset, uhensigtsmæssig kemi eller er fremstillet i EU. Det kan gøres ved at indkøbe Svanemærket eller EU-blomsten.

Bæredygtighed er ikke et produkt – det er mere et mindset

For Kristoffer Lindhardt Larsen er det imidlertid vigtigt at pointere, at bæredygtighed ikke kun omfatter produkter.

– Jeg tror mere, man skal anskue bæredygtighed som et mindset eller som en proces. Og det er ikke sådan, at jeg eller mine kolleger har alle svar på, hvad en klinik skal gøre. Det afhænger meget af behandlingsflowet i klinikken, og derfor holder vi fx workshops med klinikker, hvor vi sammen får sat en retning og får sat initiativer i gang, fortæller han.

Et af hans råd på disse workshops –og dermed også et af de råd, han gerne vil give videre – er, at det er vigtigt, at alle på klinikken er med i arbejdet.

– Det skal være et fælles ansvar på klinikken, da alle har en rolle i klinikkens værdikæde, påpeger Kristoffer.

Mød Kristoffer Lindhardt Larsen på Årskursus, hvor han er på scenen sammen med bl.a. Rebecka Carlsson.

HVORFOR TANDLÆGE I GRØNLAND

– en faglig udfordring og en oplevelse for livet

”Det allerbedste ved mit arbejde som tandlæge i Grønland er, at jeg kan se at vores indsats virker og tandsundheden bliver bedre.

Det er meget tilfredsstillende at kunne gøre en forskel”

Lars, chefdistriktstandlæge i Uummannaq

Hvorfor tandlæge i Grønland?

At være tandlæge i Grønland er et særdeles meningsfyldt arbejde, hvor du bidrager til forbedring af både børn, unge og voksnes tandsundhed. Du vil opleve synlige resultater på, at din og dine kollegaers indsats virker og tandsundheden bliver bedre. Uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, så vil du få værdifuld erfaring og personlig ud vikling som tandlæge.

Hvad kan jeg forvente?

Du kan forvente en spændende arbejdsdag, hvor du kan have mange behandlinger af varierende art. Vi tilbyder moderne og indbydende tandklinikker. Fra de større byer betjenes byens og de tilhørende byg ders borgere. Du vil have mulighed for at deltage i bygdebesøg, hvor

du møder og behandler borgerne i deres lokale miljø. En helt særlig oplevelse og udfordring. Du vil få et tæt samarbejde med dine kollegaer på klinikken. I hjælper hinanden, når der er brug for det, f.eks. ved tolkning og diverse behandlinger. Det faste personale har et rigtig godt kendskab til daglige rutiner og ar bejdsgang, som du vil drage nytte af.

Hvad forventes der af mig?

For at få succes som tandlæge i Det Grønlandske Sundhedsvæsen er det vigtigt, at du har en interesse for Grønland og er interesseret i at blive en del af det grønlandske samfund og dets kultur. Som tandlæge i Grønland skal du være fagligt dygtig, kunne arbejde selvstændigt og klare mange af hverdagens praktiske og faglige problemstillinger selv,

SKAL DU TIL GRØNLAND – ELLER VIL DU VIDE MERE?

særligt i de mindre byer på kysten. Du skal være effektiv og handlekraf tig, og samtidig har du selv mulighed for at præge din arbejdsdag. Det er vigtigt, at du kan håndtere de udfordringer som afstande, vejret, befolkningstallet og bemandings‑ situationer giver.

Ansættelsesformer

Vi tilbyder fast eller korttidsansæt telser. Vi sikrer gode vilkår, hvor du er ansat og aflønnes i henhold til gældende overenskomst i Grønland.

For at være tandlæge i Grønland kræves en nordisk autorisation.

Er din interesse blevet vækket, og kunne du have lyst til at arbejde sammen med os, så kontakt os endelig på HR@peqqik.gl Yderligere information omkring de praktiske forhold finder du på gjob.dk. Her finder du også vores ledige stillinger. Du kan følge os på de sociale medier under Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Du finder os på stand nr.

Tandblegning er noget helt andet, end du (måske) tror

På trods af, at EU-regulering i 2012 satte helt nye krav og standarder for tandblegning, er der stadig mange fordomme og meget uvidenhed på området. Det fortæller Kira Maja Victorin Furlund, der er Nordic Professional Educator/KOL Manager ved Philips og underviser på Københavns Universitet.

Når du siger ordet ”tandblegning” er der mange både indenog udenfor tandlægeverdenen, der ser billeder af skinnende hvide, amerikanske tv-vært-smil og mulige tandskader for sig.

Også selv om området siden 2012 har været underlagt EU-regulering, der blandt betyder, at kun tandlæger må anvende tandplejeprodukter med en brintoverilte-koncentration over 0,1 procent, fordi der skal være en faglig vurdering af, om personen er egnet. Samt at koncentrationen højest må være på 6 procent, hvor du i de ”kridhvide” gamle dage oplevede koncentrationer på op mod 37 procent.

– Det var en jungle dengang, og der er desværre noget, der hænger lidt ved. Både i folks opfattelse og i forhold til, at der stadig er mange kosmetologer og

beautysaloner, der tilbyder tandblegning, selv om de ikke må. Som det er lige nu, er der bare ingen konsekvenser for dem. Myndighederne kontrollerer det ikke, fortæller Kira Maja Victorin Furlund, der er uddannet tandplejer og i dag arbejder som Nordic Professional Educator/KOL Manager ved Philips samt underviser kommende tandplejere på Københavns Universitet i tandblegning.

Det slider ikke mere end et glas appelsinjuice

En af Kira Maja Victorin Furlunds opgaver som Nordic Professional Educator er at uddanne det tandfaglige personale i de aktuelle tandblegningsteknikker. Det betyder, at hun er i dialog med mange i branchen, og hun oplever, at mange ikke kender til mulighederne og reglerne.

– Mange tandlæger ved ikke, at de godt må blege tænder, og dem, der ved det, tror ikke, at det virker, fordi man ikke må bruge den samme koncentration som tidligere. Men det virker. Det tager bare lidt længere tid, mindre følsomhed og du får heldigvis ikke længere kunstigt hvide tænder men naturligt hvide tænder.

AF MARTIN RASK PEDERSEN FOTO MIDJOURNEY

– Desuden er påvirkningen på tænderne reduceret, fordi moderne tandblegningsmidler indeholder remineraliserende stoffer. Det betyder i praksis, at en tandblegning ikke slider mere på tændende end fx et glas rødvin eller appelsinjuice, forklarer Kira Maja Victorin Furland.

Hos de tandlæger, der både ved, at de må blege tænder, og at det virker, oplever Kira Maja Victorin Furland nogle gange, at en anden faktor holder dem tilbage. Nemlig de førnævnte ulovlige blegninger hos fx beautysaloner og lignende.

– Jeg har mødt tandlæger, der siger: ”Vi kan ikke være med på prisen i forhold til frisør Karen”, og det er jo ærgerligt af virkelig mange grunde. Derfor håber jeg virkelig, at vi kan løfte i flok i branchen og være med til at ændre fortællingen om tandblegning. Når myndighederne ikke sætter ind over for de ulovlige blegninger, må vi sørge for at fortælle folk, hvorfor det er vigtigt at gå til en tandlæge, fastslår Kira Maja Victorin Furland.

Et lille indgreb, der gør en stor forskel

Når Kira Maja Victorin Furland kæmper for at ændre opfattelsen af tandblegning, skyldes det, at hun ser store fordele for både patienterne og klinikkerne ved at få udbredt kendskabet og mulighederne.

For det første er det naturligvis vigtigt, at de personer, der ønsker en tandblegning, kan få det under sikre og kontrollerede forhold. For det andet kan en tandblegning have meget stor betydning for en patient.

– Det er et forholdsvis lille indgreb, der kan gøre en meget stor forskel. Det kan gøre folk gladere og få dem til at smile mere, og vi lever i en tid, hvor det betyder stadigt mere for folk at have et flot smil, også når de bliver ældre. I forbindelse med min undervisning på universitetet havde vi en 88-årig dame inde til en tandblegning, og man kunne bare

se, hvor meget det gav hende, siger Kira Maja Victorin Furland.

Ligesom det er et lille indgreb for patienten, er det også en mindre opgave for tandlægen eller tandplejeren – og samtidig et område, du kan dykke ned i og specialisere dig i.

– Når tandlægen har vurderet patienten, kan det godt være en tandplejer eller klinikassistent, der i praksis udfører tandblegningen, og som tandplejer vil jeg sige, at det faktisk er en ret fed opgave for en tandplejer. Dels kan du blive specialist på det, og dels giver det noget variation i dagligdagen, fortæller Kira Maja Victorin Furland.

På Årskursus kan du opleve Kira Maja Victorin Furland foretage en live-tandblegning.

Produktomtaler

Danmarks bedste bankrådgivere

Du finder Danmarks bedste bankrådgivere i Sparekassen Kronjylland. Det slår en ny undersøgelse fast, hvor analyseinstituttet Voxmeter har spurgt de danske privatkunder, hvor tilfredse de er med deres bankrådgiver.

Her får rådgiverne i Sparekassen Kronjylland den bedste vurdering – de ligger for eksempel helt i top, når det gælder at være fleksible

og forstående og til at give kunderne et godt overblik over økonomien.

Oplev bl.a. vores mellemrumsbørster

Vi glæder os til at se jer til Tandlægeforeningens Årskursus. I finder os på stand 84 og 85.

Vi tager et stort udvalg af vores produkter med, som vi glæder os til at vise jer.

Kontakt Simon Skovgaard Rytter på 87 32 13 06 - og hør mere om, hvad vi kan gøre både for din klinik og din privatøkonomi. I er også velkomne forbi vores stand på Tandlægeforeningens Årskursus - håber vi ses.

Nyhed: Reciprokerende 1-filssystemer i SIMPLEE

SIMPLEE-sortimentet består af de produkter, der anvendes allermest på klinikkerne. Fælles for produkterne er, at de er af høj kvalitet og altid kan købes til Fast Lav Pris.

Nu kan du også få reciprokerende 1-filssystemer i SIMPLEE-sortimentet. Vælg mellem tre forskellige filsystemer, der modsvarer de mest populære filer på markedet.

Naturligvis til Fast Lav Pris. Det betyder, at alle klinikker - store som små - har samme lave pris. Den attraktive pris forudsætter ikke en rabataftale med Nordenta.

Udforsk SIMPLEE-sortimentet på nordenta.dk/ simplee eller på stand nr. 12.

Det gælder bl.a. vores mellemrumsbørster, der bliver rost af mange tandplejere pga. vores nemme farvesystem og målesonden, som gør det nemt at måle patienternes approximalrum. Det giver mindre spild, når der skal måles størrelse på patienten. Se bl.a tandplejer Theresa Lams udtalelse i vores annonce inde i bladet.

Vi ses på stand 84 og 85.

Curaden Scandic ApS CURAPROX

Theilgaards Allé 5 4600 Køge tlf. 70268170 info@curaden.dk www.curaden.dk

DTX Røntgensoftware - nyt udseende og AI-features

Med DTX får du nu én intelligent platform til registrering af caries og knogletab m.v. Algoritmen bag

AI-funktionerne trænes løbende og bliver til større og større hjælp for dig.

Softwaren samler dit røntgenudstyr og IOS og viser al billed-data på én brugervenlig platform. Den forbinder patient- og behandlingsrelaterede data og hele dit behandlingsteam - fra tandlæge til tandtekniker.

Få en demo af DTX Røntgensoftware og Dexis IOS – mød vores røntgeneksperter Stig og Søren på Årsmødet, stand 3.

Nordenta

87 68 16 11 (tast 1) www.nordenta.dk

Du kan vælge de softwaremoduler, der understøtter den behandlingsløsning, der passer til dine behov og praksisopsætning: Røntgenoptagelse/diagnostik, implantatplanlægning og protetisk design.

Dent Support A/S www.dentsupport.dk info@dentsupport.dk Tlf.: 70 233 121

“ Det er hamrende smart”

Uanset journal-system kan vi sende krypterede mails.

Vores medarbejdere er superglade for, at de ikke længere skal tænke over risikoen for at sende personfølsomme oplysninger ukrypteret, samtidig med at jeg kan sove trygt om natten, fordi jeg ved at der ikke sker fejl.

Jens Lætgaard Tandlæge og Klinikejer

BRANCHEAFTALE MED TANDLÆGEFORENINGEN

E-mail system Dentalsuite / Aldente / Outlook etc.

TLS krypteret

RMail GATEWAY

E-mail scannes for vedhæftninger og trigger ord*

F.eks. "Indkald"

Trigger ord* eller vedhæftninger fundet

Sendes UDEN RMail kryptering A B

Sendes MED RMail TLS kryptering Modtagers e-mail

* Findes der et trigger ord og/eller en vedhæftet fil i scanningen, sendes e-mail senarie B, til RMail server som krypterer e-mailen og sender til patient. Findes der IKKE trigger ord eller vedhæftninger sendes e-mailen med senarie A, helt normalt.

• Send krypteret direkte fra journalsystem

opsætningen, som Danastar tager sig af, kan i nogle tilfælde tage under én time, og efter et testforløb på en uges tid er systemet klar til brug.

- Det her er ikke et IT-projekt. Det er virkelig hurtigt og enkelt, understreger Frederik Kirketerp-Møller.

Mød os på stand 44 til Årskursus

Farvel til cd-rom og USB

En anden udfordring, som RMail Gateway hjælper mange klinikker med, er håndteringen af store filer - som fx CT-scanninger, der nemt kan fylde 300 MB eller mere.

Her har mange været tvunget til at brænde scanningerne ned på en cdrom eller overføre dem til en USB-stick og sende dem med fysisk post eller bede patienterne om at komme op på klinikken og hente dem.

- Med RMail kan der sendes mails med filer på op til 1 GB, hvilket dækker langt de fleste behov. Og i modsætning til fx e-Boks, betaler du ikke pr. mail, du sender, og det bliver ikke dyrere,

Mere end 65 års erfaring RMail Gateway-løsningen er ny, men Danastar har mere end 65 års erfaring med at hjælpe bl.a. tandlæger med at sende post.

• Optimér jeres arbejdsgange – ALT I EN løsning

• Alle mails journaliseres automatisk, ingen manuelle processer

• Fritag jeres medarbejdere for ansvaret og undgå risikoen for menneskelige fejl

I mange år var frankerings- og kuverteringsmaskiner virksomhedens primære fokusområde, men i takt med den digitale udvikling blev også Danastar mere digital - selv om de stadig forhandler maskiner til håndtering af fysisk post.

• Send overslag, fakturaer og kvitteringer mv. uden yderligere omkostninger

Tandlægeforeningen har indgået en samarbejdsaftale omkring RMail Gateway med Danastar.

• Send CT-scanninger og røntgenbilleder vedhæftet og krypteret – op til 1GB

Det betyder, at du som medlem af Tandlægeforeningen kan få:

• Rabat på alle 12 måneders licenser

• Spar penge på printer, blæk og papir

- Sikker digital kommunikation er blevet et nøgleområde for os, ligesom det i øvrigt er et vigtigt fokusområde for nærmest alle. Derfor samarbejder vi med mange af dem, der har særlige behov for sikker kommunikation. Ud Tandlægeforeningen har vi også samarbejdsaftaler med Dansk Psykolog Forening, Danske Advokater og FDRdanske revisorer, fortæller Jonas Seidenfaden, der tiltrådte som administrerende direktør for Danastar i foråret men har et mere end almindeligt

• Rabat på implementering og træning

• Ingen brug af certifikater eller koder

• Udvidet supportaftale gratis i de første seks måneder.

Kontakt Danastar direkte, hvis du vil høre mere om mulighederne.

Louise Hauge Matzen

Lektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet

Et godt røntgenbillede er stadig et godt røntgenbillede

Selv om der er kommet nye regler for intraorale røntgenapparater, er det ikke nødvendigvis blevet sværere at tage et godt røntgenbillede. Det handler stadig om at tage sig tiden og sætte barren højt, lyder det fra lektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, Louise Hauge Matzen.

Tre gode råd fra Louise Hauge Matzen

Siden der 1. januar sidste år kom nye regler for dimensionerne på intraorale røntgenapparaters tubus, har Louise Hauge Matzen været nærmest hele Danmark rundt for at fortælle, hvad det betyder for røntgenoptagelserne.

Hendes hovedpointe er kort fortalt, at det ikke ændrer noget. At det at skifte fra et cirkulært strålefelt med en diameter på måske op til 6 centimeter til et rektangulært strålefelt på højest 4 gange 5 centimeter ikke ændrer på kravene til røntgenbillederne, og at det ikke nødvendigvis er blevet sværere at tage det gode røntgenbillede.

– Et godt røntgenbillede er stadig et godt røntgenbillede. Hvis det er +5, du skal tage et billede af, skal den stadig afbildes som før, pointerer Louise Hauge Matzen.

Et godt røntgenbillede tager tid

— Jeg ved godt, at det for de fleste ikke er den mest spændende del af tandlægearbejdet, og at det langt fra er lige så komplekst som fx at finde små rodkanaler i tænderne, men det her er udgangspunktet for det andet. Det tager tid at gøre det ordentligt.

Brug det hjælpeudstyr, der findes

— Der findes forskelligt hjælpeudstyr, der gør det lettere. Brug fx holderen, så receptoren sidder stabilt i munden, og så du får den rette projektionsvinkel. Projektionsfejl er nogle af de hyppigste fejl, og det svarer til, at jeg tager et billede af en person. Hvis jeg gør det lige på, kommer det til at ligne, men hvis jeg går i frø- eller fugleperspektiv, bliver det jo noget helt andet.

Sæt barren højt

— Jeg håber, at folk vil sætte barren højt. Så er det naturligvis kompromisets kunst derefter, men hvis du har en ambition om at nå det optimale og ikke bare noget, der er godt nok, får du et bedre resultat. I værste fald kan du jo overse noget eller diagnosticere forkert.

Oplev Louise Hauge Matzen på Årskursus, hvor hun dykker dybere ned i kravene til intraorale røntgenoptagelser.

AF MARTIN RASK PEDERSEN

Skal det være ukompliceret at bygge ny klinik?

Så gør som Malene Hallund fra NORD Specialtandlæger: Brug os som sparringspartner og træk på vores viden om, hvordan du skaber de bedste rammer for behandlere og patienter. Vi har hjulpet Malene hele vejen fra de første skitser til 550m2 ny klinik.

Scan QR-koden og se hele casen med

Malene Hallund.

Jeg ville 100% vælge Plandent igen

”Jeg har været særlig glad for samarbejdet med Plandent, fordi de har den store erfaring og viden, som jeg havde så meget behov for.”

”Hvis jeg skulle bygge en ny klinik én gang til, så er der ingen tvivl om, at jeg ville vælge Plandent som samarbejdspartner igen. Det har været et ukompliceret forløb, og jeg har fået super vejledning og hjælp.”

Malene Hallund, klinikejer og specialtandlæge hos NORD Specialtandlæger

Mød os på Årskurset hvor vi står klar med rådgivning - uanset om du skal indrette et enkelt klinikrum eller bygge en ny klinik fra bunden.

Du skal holde øje med periimplantitis. For patienten opdager det ikke nødvendigvis, og det går hurtigt

Professor Tord Berglundh fra Göteborgs Universitet har været med hele vejen fra, at periimplantitis blev set som en mindre komplikation inden for implantologien til, at det i dag er en betydende sygdom set i et befolkningsperspektiv. Han mener, at alle tandlæger og tandplejere bør gøre kontrol af periimplantitis til en del af sin rutine

AF MARTIN RASK PEDERSEN

ILLUSTRATION SHUTTERSTOCK

Det er 30 år siden, at Tord Berglundh begyndte at tale om periimplantitis og den betydning, sygdommen kunne få. Dengang var der ganske få, der lyttede, og endnu færre, der rigtigt lyttede efter.

I dag bliver der lyttet. Antallet af implantater er steget, og periimplantitis er gået fra at være en mindre komplikation inden for implantologien til at være en betydende sygdom set i både et tandlæge- og et befolkningsperspektiv.

– I Sverige er det omkring 5 % af alle voksne, der har mindst ét implantat, og vi ved, at 15-20 % af alle med et implantat rammes af periimplantitis. Det betyder, at det er noget, alle tandlæger og tandplejere støder på, og det betyder derfor også, at det er noget, der skal holdes øje med, siger Tord Berglundh, der er seniorprofessor ved Institut for Odontologi ved Sahlgrenska Akademi på Göteborgs Universitet. Han fortsætter:

– Den store forskel på periimplantitis og parodontitis er den hastighed, det udvikler sig med. Periimplantitis udvikler sig meget hurtigere end parodontitis, fordi der ikke er bindevævsfæste på implantatet. Derfor er det så

Det er sjældent, at patienten selv opdager noget i begyndelsen. Det gør sjældent ondt eller generer på anden måde

TORD BERGLUNDH

vigtigt at være opmærksom på symptomerne. Det er noget, der skal kontrolleres ved hver undersøgelse.

Der er meget få symptomer

En anden grund til, at man som tandlæge eller tandplejer skal holde godt øje med symptomerne på periimplantitis, når man har patienter med implantater i stolen, er, at symptomerne kan være svære at få øje på.

– Det er sjældent, at patienten selv opdager noget i begyndelsen. Det gør sjældent ondt eller generer på anden måde, konstaterer Tord Berglundh.

Periimplantitis er med andre ord –i de begyndende faser – ikke nødvendigvis noget, patienten fortæller om. Det er noget, der skal opdages gennem registrering af en pochedybde, der overstiger 5 millimeter, og/eller blødt væv, der er svulmet op.

– Det vigtigste ved at anvende sonden er at se, om det bløder. Hvis det gør det, er det tegn på inflammation. Øget sonderingsdybde og blødning er en tydelig indikation på, at der skal tages et røntgenbillede for at bestemme knogletabet omkring implantatet. Tilsammen giver disse fund grundlaget for at diagnosticere periimplantitis, forklarer Tord Berglundh.

Mundhygiejne og mekanisk rengøring

Hvad angår behandling af periimplantitis, er der én ting, der kommer før alt andet. Mundhygiejne.

– Det er faktisk ret enkelt. En god mundhygiejne er en forudsætning for at lykkes med behandling af periimplantitis, siger Tord Berglundh og understreger, at mundhygiejne også er nøgleordet, når du vil undgå periimplantitis, og når du vil undgå, at det kommer igen.

Når du former kronen, skal du huske på, at det også skal være nemt at gøre rent. Det handler om æstetik og funktion, men også om hygiejnen

TORD BERGLUNDH

Det er derfor vigtigt, at patienten informeres om vigtigheden af mundhygiejne og opfølgning i forbindelse med implantatbehandling, ligesom det er vigtigt, at der tages hensyn til det, når implantatet og den efterfølgende protetiske konstruktion sættes ind.

– Når du former kronen, skal du huske på, at det også skal være nemt at

gøre rent. Det handler om æstetik og funktion, men også om hygiejnen, siger Tord Berglundh.

Han fortsætter med den kirurgiske del af behandlingen. Her peger erfaringen og forskningen på, at der ikke er mange genveje gemt. At det er de gammeldags og sikre metoder, der skal anvendes, hvilket også fremgår af de nye europæiske guidelines på området, som blev publiceret i juni 2023.

– Ved den kirurgiske behandling skal der laves en grundig, mekanisk rengøring af implantatet. Du skal være forsigtig, så du ikke skader implantatet, og derfor forsøger vi også at undgå aggressive mekaniske metoder, forklarer Tord Berglundh.

Drop kemiske hjælpemidler og antibiotika

Ligesom Tord Berglundh har nogle klare anbefalinger til, hvad der skal gøres, har han også et par klare anbefalinger til, hvad du ikke skal gøre. Eller til, hvad det i hvert fald ikke giver mening at gøre.

– Kemiske hjælpemidler er ineffektive. Der er ingen grund til at bruge dem. Antibiotika er heller ikke nødvendigt. Der kan være en ganske svag effekt, men når vi stræber efter at være tilbageholdende med antibiotika, giver det ikke mening, understreger han og konstaterer, at der også kan sættes spørgsmålstegn ved anvendelsen af knogleerstatningsmaterialer i den kirurgiske behandling af periimplantitis.

– Ny forskning viser, at vi ikke behøver alt dette. Man opnår ingen forbedring rent klinisk, men der kan måske være æstetiske grunde til at gøre det.

Ved Årskursus vil professor Tord Berglundh gå endnu mere ind i diagnosen og behandlingen af periimplantitis. Og hvis du ikke har tid eller mulighed for at komme forbi oplægget, er der særligt et budskab, han ønsker, at du tager dig med dig.

– Husk at periimplantitis er blevet en del af vores hverdag. Det skal være helt naturligt at kontrollere for det.

Hør Tord Berglundh fortælle mere om diagnose og behandling af periimplantitis ved Årskursus.

VI HAR SPURGT OM JERES MENING

VI HAR SPURGT OM JERES MENING

Vi har spurgt flere tandplejere og tandlæger om en udtalelse, om deres oplevelse med Hydrosonic Pro el-tandbørsten og vores mellemrumsbørster.

Læs et lille udpluk af udtalelserne her, de taler helt for sig selv.

Vi har spurgt flere tandplejere og tandlæger om en udtalelse, om deres oplevelse med Hydrosonic Pro el-tandbørsten og vores mellemrumsbørster.

CURAPROX

Læs et lille udpluk af udtalelserne her, de taler helt for sig selv.

Tandplejer Theresa Lam fortæller om hendes erfaring med mellemrumsbørsterne

ID-BØRSTERNE ER DE ” Tandplejer Theresa Lam fortæller om hendes erfaring med mellemrumsbørsterne

De har meget bløde børstehår, og den tynde metaltråd er fremstillet af kirurgisk stål uden nikkel. Jeg bruger sonde måleren for at finde den nøjagtige størrelse, patienten har brug for, hvilket gør det både tidsbesparende og nemt for mig og patienten. Det er virkelig en fremragende løsning!

CURAPROX

Til patienter, der bruger flere forskellige størrelser ID-børster, anvender jeg også Curaprox oversigtsblokken. Her får patienterne en side med hjem, hvilket gør det nemmere for dem at huske, hvilken størrelse de skal bruge til de forskellige mellemrum.”

Tandplejer Theresa Lam

ID-BØRSTERNE ER DE ”

De har meget bløde børstehår, og den tynde metaltråd er fremstillet af kirurgisk stål uden nikkel. Jeg bruger sonde måleren for at finde den nøjagtige størrelse, patienten har brug for, hvilket gør det både tidsbesparende og nemt for mig og patienten. Det er virkelig en fremragende løsning!

Til patienter, der bruger flere forskellige størrelser ID-børster, anvender jeg også Curaprox oversigtsblokken. Her får patienterne en side med hjem, hvilket gør

Tandtråd er ikke i stand til at rense de kritiske steder, f.eks. tandhul rummene og området mellem papillerne.

HER ER ILLUSTRERET VIGTIGHEDEN AF DEN RETTE STØRRELSE MELLEMRUMSBØRSTE

så de udfylder hele mellemrummet. På den måde er én enkelt ind- og udgående bevægelse nok til at rense interdental rummet ordentligt.

- Desuden er CURAL-wiren ekstremt fin, men alligevel ekstremt modstandsdygtig, så den er perfekt til selv de mind ste interdentalrum.

Bonding giver helt nye muligheder.

Og stiller helt

nye krav

Bondet keramisk restaurering giver dig mulighed for at hjælpe patienten på en langt mindre indgribende måde end fx en krone. Men som protetiker i dag har du muligheden for at tænke digitalt – og blive hjulpet af det digitale

Bondet keramisk restaurering er mellemvejen for patienten. Det er mere indgribende end en komposit-fyldning, men det er langt mindre indgribende end en krone. Hvor du i gennemsnit fjerner 60 % af tanden ved en krone, er det omkring 30 % ved den keramiske restaurering, konstaterer Henrik Skjerven.

Han holder en kort pause og fortsætter:

– Til gengæld er det mere udfordrende for tandlægen, der skal udføre behandlingen. Der er brug for at lære nye teknikker og arbejdsgange.

Henrik Skjerven er tandlæge med speciale i Oral Protetik ved SpesDent i Oslo og desuden specialtandlæge i protetik ved Universitetet i Oslo.

Gennem mange år har han undervist både kommende tandlæger og tandlæger med kortere eller længere erfaring i protetik, og de senere år har der været et støt stigende fokus på kurser i minimalinvasive teknikker som bonding.

– Det handler jo om at gøre det så godt som muligt for patienterne. Der er kommet mange nye muligheder med bonding, men det stiller også krav om nye teknikker og løsninger. Hvordan forbereder du tænderne? Hvilke materialer skal du vælge? Hvilken lim er den rigtige? Der er ikke ét svar, men mange forskellige afhængigt af situationen, forklarer Henrik Skjerven, der på Årskursus kommer til at vise det i praksis gennem en live hands-on demonstration.

Teknologi har lavet alting om Heldigvis er man som tandlæge ikke alene i arbejdet med protetikken. De

digitale værktøjer, der har fundet vej ind på mange tandlægeklinikker, er afgørende for succesen i dag. Ja faktisk er de uomgængelige, hvis du spørger Henrik Skjerven.

– Hvis du som tandlæge vil arbejde med protetik, er du nødt til at arbejde digitalt. For tandteknikerne arbejder digitalt, og det er alt for dyrt og besværligt at producere proteserne analogt, lyder det fra den norske tandlæge, der kastede sig over de teknologiske muligheder få år efter, at han var uddannet som tandlæge i 1993.

I 2000 købte han sit første CERECsystem, og derfra har teknologien bare øget og øget tempoet. Både hos Henrik Skjerven, i samfundet og i tandlægebranchen.

– Det helt store teknologiskifte kom for cirka 10 år siden, og det begyndte hos tandteknikerne, der naturligt har brugt meget teknologi. Siden da er alting blevet lavet om. Håndværket er på mange måder det samme, men alt det omkring har ændret sig, siger Henrik Skjerven og bemærker, at den keramiske restaurering er et godt eksempel på dette.

For 10 år siden var det en tidskrævende og dyr proces at fremstille en restaurering i porcelæn. Prisen kunne være op mod tre gange højere end for de alternative løsninger.

– Men med de digitale muligheder er det blevet både hurtigere, billigere og bedre. Til gavn for både patienterne og tandlægerne. Og med fx intraorale scannere er det også blevet lettere for dig som tandlæge at arbejde med de ganske små nuancer og justeringer, der er tale om her.

Én milimeter kan gøre en stor forskel

Med 30 års erfaring som tandlæge kombineret med snart 15 års universitetstil-

knytning forener Henrik Skjerven stor erfaring fra praksis med den nyeste viden fra forskningsverdenen – og en stor nysgerrighed på ny teknologi.

Denne blanding spillede også ind, da han lavede sin ph.d.-afhandling, der blev forsvaret og godkendt i foråret 2022.

Her var emnet nemlig om de digitaliserede arbejdsmetoder gjorde, at tandimplantater blev placeret mere nøjagtigt end med manuelle metoder, og hvor en af konklusionerne lød:

– Forskellen på de manuelle og de digitaliserede metoder er relativt små. Men det er et spørgsmål om tid, før maskinerne gør det bedre end os. Digitaliseringen er med til at begrænse den menneskelige variabilitet, nemlig det, at vi som mennesker ganske enkelt ikke præsterer det samme i alle vores operationer.

– Det kan handle om en enkelt millimeter, men i denne sammenhæng kan én milimeter betyde meget for, hvordan resultatet bliver, forklarer Henrik Skjerven.

Den teknologibegejstrede tandlæge pointerer dog, at der også er opmærksomhedspunkter i arbejdet med teknologien. For hvor langt skal vi gå? Hvornår er nok nok?

– Vi bruger jo fx CT-maskiner, der kan være kræftfremkaldende, og vi bruger mange penge på det her. Det stiller nogle vigtige etiske spørgsmål om, hvor langt, vi skal gå. Men som det er lige nu, kan vi på ingen måde læne os tilbage og sige, at alt er, som det skal være. Vi kan stadig skubbe til grænserne og gøre det endnu bedre for patienterne.

Til Årskursus kan du opleve Henrik Skjerven demonstrere bondet keramisk restaurering live.

AF MARTIN RASK PEDERSEN

Produktomtaler

Digitale kroner og aftagelig protetik

Easy Dent fremstiller stort set alle former for protetik fra digital scan!

Kroner og broer samt implantat, både skruet og cementeret!

Vi fremstiller også Bidskinner, Hel - og partielle proteser og Valplast mv. Alt sammen til fair priser.

Tandlæge - Få en faglig udfordring i Grønland!

Easy Dent A/S Glarmestervej 4

DK - 8600 Silkeborg

Telefon 86 80 50 75 e-mail: info@easydent.dk www.easydent.dk

HEKA udnævnt til "Årets Produkt 2024" i Frankrig

HEKA har markeret sig som en banebryder i dentalbranchen ved at vinde titlen som "Årets Produkt 2024" i Frankrig på den prestigefyldte ADF-messe i Paris.

Vi er taknemmelige for denne anerkendelse. Prisen er en hyldest til vores teams dedikation og et bevis på, at vores strenge fokus på brugervenlighed, funktionalitet og æstetik resonerer med professionelle tandlægers ønsker og præferencer.

Besøg HEKA på Tandlægeforeningens Årskursus, stand 9 eller kontakt os for mere information om HEKA I+ og dens prisvindende design og funktioner.

At være tandlæge i Grønland er et meningsfyldt arbejde, hvor du bidrager til forbedring af både børns, unges og voksnes tandsundhed. Du vil opleve resultater af din og dine kollegaers indsats.

Uanset, om du er nyuddannet eller erfaren tandlæge, så vil du få værdifuld erfaring og personlig udvikling som tandlæge.

I Grønland skal du være fagligt dygtig og kunne arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder fast- eller korttidsansættelser, og vi sikrer, at du får gode ansættelsesvilkår.

For at være tandlæge i Grønland kræves der dansk autorisation.

Mød os på stand nummer 103.

Vil du vide mere, kan du kontakte Det Grønlandske Sundhedsvæsen på hr@peqqik.gl

Thomas Frismark van Nek Markedschef

+45 43 32 09 90 tfn@heka-dental.dk

Kvalitetstal til tiden

Til hverdag går det garanteret helt, som det skal, med klinikkens bogholderi, budgetter, regnskab og lønkørsler.

Men hvornår har I sidst kigget arbejdsgange og systemer efter i sømmene? Har I det økonomiske overblik og indblik, I har behov for? Trænger rapportering og budgetopfølgning til et kvalitetsløft?

Et serviceeftersyn af klinikkens procedurer kan være godt givet ud. Der kan være tid at spare - og måske

også penge - men det mest værdifulde er ofte stabile regnskabsrutiner og pålidelige data, der sikrer gode beslutninger om klinikkens drift og udvikling.

Mød os på stand 23 eller kontakt os på tlf. 39 53 50 00 mail info@inforevision

Ring

3378 2388

eller gå på lsb.dk/erhverv

Mød os til Årskursus 2024 i Lokomotivværkstedet

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. Som selvstændig får du en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.

Mød os på stand 66-68

12.-13. april

Jeg er jo ikke nogen superheltetandlæge

På Årskursus er der mulighed for at dykke ned i bondingens grundteknikker med Daniel Okuno, der har fordybet sig i netop det emne gennem mere end 20 år. Men faktisk krævede det en hel del overvejelser, før Daniel Okuno sagde ja tak til at stille sig op på scenen – og hans motivation skal findes et helt andet sted end i bondingen.

AF MARTIN RASK PEDERSEN

Årets Årskursus byder både på oplægsholdere, der har holdt flere hundrede oplæg, og dem, der er relativt nye på scenen. Daniel Okuno, der er tandlæge og driver Ordruptand, er en af sidstnævnte. Og det var ikke uden overvejelser, at han sagde ja til at gå på scenen og fortælle om bondingens grundteknikker.

– Jeg har tænkt meget over det her med at tage scenen sammen med nogle af de virkeligt store navne inden for vores felt. For selv om det er et emne, jeg har beskæftiget mig med i virkelig lang tid, så ser jeg slet ikke mig selv som en ekspert på det niveau, de er på. Jeg er jo ikke nogen superheltetandlæge, lyder det fra Daniel Okuno, der fortsætter:

– Til gengæld er jeg en lykkelig og velfungerende tandlæge, der glæder mig til at komme på arbejde hver eneste dag.

Og netop der ligger hans største motivation for at stille sig på scenen.

– Jeg læste på et tidspunkt i Tandlægebladet, at seks ud af 10 tandlæger føler sig udbrændte. Det er jo helt vildt. Jeg tror, at en af grundene til, jeg er glad for at tage på arbejde, er, at det, jeg laver, det fungerer. Hvis jeg kan flytte lidt på arbejdsglæden hos mine kolleger ved at flytte på noget helt elementært og basalt som bonding, så vil jeg gerne det, forklarer Daniel Okuno.

Superbanalt – og supervigtigt Ved siden af arbejdet som tandlæge har Daniel Okuno gennem mere end 20 år arbejdet med bondingsystemer i dentalindustrien. Det betyder, at han med sine egne ord har nørdet meget mere i området end de fleste andre.

– Det har været naturligt for mig, men for de fleste andre er det jo ikke noget, der tænder gløden i øjnene. Det er nok noget, man føler, at man har lært og sagtens kan.

– Jeg ser det lidt, som hvis du har dyrket en sport som fx tennis i mange år. Du er nødt til at blive ved med at træne grundelementerne, selv om du kan lave de vildeste og mest utrolige

Du er nødt til at træne grundelementerne, selv om du kan lave de vildeste og mest utrolige slag

DANIEL OKUNO

slag. Nødt til at forholde dig kritisk, også i forhold til det basale. Det er superbanalt, men også supervigtigt, fortæller Daniel Okuno og peger på materialevalget som det første, der skal tænkes over.

Hvis man ikke forholder sig kritisk til det og kommer til at vælge det forkerte, bliver det endelige resultat også det forkerte.

Til Årskursus vil Daniel Okuno fortælle, hvordan han arbejder med bonding, cementering og kronematerialer.

Tag ikke bare vores ord for at vi har markeds fedeste lupbriller, lyt hellere til vores kunder…

“Min lupbrille har gjort mig 20-30% mere effektiv – det skulle jeg have gjort for 20 år siden”

Tandlæge

Lasse Munck Petersen

Selv vil vi fremhæve:

”Komforten med min lup er helt perfekt, jeg mærker nærmest ikke jeg har den på. Derudover synes jeg faktisk den er flot”

Tandlæge Christina Olsen Holm

• Optik i særklasse fra ZEISS og Swarovski

• Letteste og mest komfortable løsninger

• Mest innovative produkter – f.eks. lup med op til 15 X forstørrelse og lys med 3 farver

• Nemt tilgængelige i vores butik i Lyngby eller i din klinik

• Vi er optometrister og forstår dine øjne

• Hurtig hjælp og service også om lørdagen

”Jeg var totalt målløs første gang jeg prøvede min

SWAROVSKI 4.1x Keplerlup,

det

er den vildeste optik…”

Tandlæge Martin Brogaard

Kom og mød os på stand 127, i din klinik eller på Lyngby Hovedgade 48 i Kongens Lyngby

SWAROVSKI tilbyder lupper med helt optil 15X, og priserne starter ved kr. 18.500 inkl. moms.

Stamceller og vækstfaktorer kan være fremtiden. Men lige nu er der ikke nogen one size fits all

Forskningen i knogleerstatningsmaterialer arbejder især med en kombination af knogle fra patienten og udvikling af stamceller, der kan tilføre en knogledannende effekt. Resultaterne peger imidlertid i divergerende retninger, og lige nu handler det rette valg om at se på den enkelte patient og knogledefekten, fortæller klinisk professor Thomas Starch-Jensen fra Aalborg Universitetshospital.

Der er mange gode grunde til, at både tandlæger og forskere leder efter alternativer til knogle fra patienten selv, når der skal indsættes et tandimplantat. Udtagning af knogle fra patienten er forbundet med gener og ubehag. Desuden kan det være tidskrævende, hvis det fx kræver hospitalsindlæggelse, og er således omkostningstungt for både patienten og samfundet.

Men mindst lige så mange gode grunde, der er til at søge efter noget nyt, er der også til, at det er svært at finde den helt perfekte afløser. Til at jagten på materialer, der kan matche ”the golden standard”, som er knogle

fra patienten selv, fortsætter og ikke ser ud til at slutte lige med det samme.

– Lige nu kigger forskerne meget på at bruge stamceller fra en anden person og kombinere det med knogleerstatningsmaterialer fra en anden art som fx hest, gris, ko eller koral. Det er her, man lægger kræfterne lige nu, fortæller Thomas Starch-Jensen, der er klinisk professor ved Aalborg Universitetshospital.

Hovedideen bag dette bunder i, at knogleerstatningsmaterialer fra andre arter eller andre mennesker jo ikke har de samme knogledannende celler som knogle fra patienten selv, fordi materialet bearbejdes for at undgå overførsel af sygdomme og mindske risikoen for afstødning. Den manglende knogledannende effekt forsøger man så at kompensere for ved at tilføre vækstfaktorer eller

stamceller fra fx knoglevæv eller fedtvæv.

På nuværende tidspunkt peger forskningsresultaterne imidlertid i forskellige retninger, og der er ikke belæg for at sige, at den ene løsning er bedre end andre alternativer, eller at det bliver det inden for en overskuelig fremtid.

– Samtidig er det meget dyre materialer, så det giver ikke mening at bruge dem ved standarddefekter. Hvis man endelig skulle bruge nogle af de her løsninger, så skal det være i situationer, hvor patienten har et meget dårligt helingspotentiale. Men resultaterne er meget divergerende, konstaterer Thomas Starch-Jensen.

Hvad skal du bruge det til?

Når Thomas Starch-Jensen så får spørgsmålet: ”Hvilket knogleerstat-

ningsmateriale bruger du, når du skal bygge kæbe op?”, hvilket sker ganske ofte, svarer han altid med et spørgsmål: ”Jamen, hvad skal du bruge det til?”.

– Det bliver tit opfattet lidt fornærmende, at man svarer igen med et modspørgsmål. Men der er altså ikke nogen ”one size fits all”. Ikke mindst knogledefekten har stor betydning for valget af materiale, forklarer Thomas Starch-Jensen og kommer med to eksempler, der illustrerer forskellene.

Hvis det er en knogledefekt, hvor der skal bygges knogle ud i bredden, er der brug for materiale, der er stabilt og ikke forsvinder.

Er det derimod bagtil i overkæben, hvor der er knogle omkring defekten, og du anvender sinusløftproceduren, er der et stort vækstpotentiale i forvejen, og så er der ikke brug for så meget vækstpotentiale i det, du bygger med.

– Undersøgelser viser faktisk, at det nogle gange ikke er nødvendigt at bruge knogleerstatningsmateriale, hvis der er et hulrum, som fyldes med blod, idet blodet indeholder vækstfaktorer, som kan medvirke til knoglenydannelse, bemærker Thomas Starch-Jensen.

Strategien er også at simplificere det kirurgiske indgreb

Ud over knogledefekten har det også betydning, om det fx er en yngre patient med et større regenerativt potentiale, eller om det er en ældre patient. Andre forhold, der har betydning, er fx rygning, alkoholmisbrug eller sygdomme, der sænker vækstpotentialet.

– Desuden skal du selvfølgelig tage hensyn til patientens ønsker. Det kan fx være, at patienten ikke ønsker knoglemateriale fra bestemte dyr af religiøse årsager, og som med alle andre behandlinger foregår det jo i en dialog med patienten, siger Thomas Starch-Jensen og understreger, at vejen mod færre gener og mindre ubehag for patienterne ikke kun handler om, hvilke materialer, man vælger.

Det handler også om at minimere brugen af knogleerstatningsmaterialer i det hele taget.

– Det man arbejder henimod, også inden for forskningen, er at prøve at simplificere de kirurgiske indgreb og mindske ubehaget for patienterne, påpeger han.

Hvis man endelig skulle bruge nogle af de her løsninger, så sjal det være i situationer, hvor patienten har et meget dårligt helingspotentiale

THOMAS STARCH-JENSEN

Til Årskursus vil Thomas StarchJensen komme med endnu flere eksempler og råd til, hvornår ét knogleerstatningsmateriale, eller en kombination af flere materialer, kan være den rigtige løsning.

Produktomtaler

Swarovski XS 2.7X - fjervægter med højeste ydelse

Ny all-round lup med lige præcis nok forstørrelse til endo giver skarpere syn end nogen anden lup. Swarovski, der er kendt fra bl.a. high-end kikkerter, har kreeret en super letvægtslup, du knap mærker, du har på. Stor nok forstørrelse til, at du ikke misser noget, og så let at din næse vil takke dig. Luppen findes i tre arbejdsafstande 350, 400 og 450 mm.

Swarovski optik adskiller sig fra de andre lupper ved op til 30 % højere lystransmission og akromatiske linser, der

er forvrængningsfri. Dvs. at de skygger og fortegnelser, der er i alle linse-systemer er elimineret.

Medic Loupes

Lyngby Hovedgade 48 2800 Kongens Lyngby Tlf. 6988 4449

info@medicloupes.dk www.medicloupes.dk

En del af Lyngby Special Optik

Få arbejdsglæde med dansk designede lupbriller

Når du vælger ExamVision lupbriller, vælger du større sikkerhed i diagnose og behandling. De innovative løsninger på forstørrelse af højeste kvalitet bidrager til øget finmotorik og en naturlig, afslappet arbejdsstilling – ja, til hele din arbejdsglæde. Luppernes brede synsfelt med maksimal dybdeskarphed giver dig god bevægelsesfrihed, og den lave vægt yder bedste komfort. Vores kunder fortæller, at lupbrillen forbedrer kvaliteten af deres arbejde, hvilket giver bedre behandlingsresultater og gladere

Ny attraktiv sygedriftstabsforsikring i Gjensidige

Sygedriftstabsforsikringen erstatter tabt omsætning på klinikken, hvis du bliver erhvervsudygtig pga. en sygdom eller en ulykke.

Med den nye sygedriftstabsforsikring får du:

- Lav pris

- Attraktive vilkår

- Ingen afgivelse af helbredsoplysninger

- Fuld dækning til folkepensionsalderen

- Ingen karensperiode ved overførsel fra eksisterende forsikring

Kom ned på TandlægeTrygheds stand nr. 109 og hør mere om fordelene ved den nye sygedriftstabsforsikring hos Gjensidige.

Du får rabat på præmien, hvis din klinik er tilmeldt dagpengeordningen hos TandlægeTryghed.

TandlægeTryghed

Tlf. 39 46 00 80 web@tdlt.dk www.tdlt.dk

Når du har brug for mere end vand

Vand giver hurtig men kortvarig lindring af mundtørhed, som rammer 1 ud af 5 personer.

personer med meget tør mund og dem med mild smag til personer med moderate problemer.

patienter. Vælg mellem flere forstørrelser og et hav af flotte stel til det personlige udtryk.

Prøv ExamVision lupbriller og lys på stand 118 og få kompetent rådgivning af vores optikere, Dorte og Louise.

Syn & Ergonomi by Rønvig 75 89 57 11

info@syn-ergo.dk www.syn-ergonomi.dk

Prøv lupbrillerne på stand nr. 118

TePe Hydrating Mouthwash og Mouth Gel hjælper med at reducere følelsen af tør mund ved at fugte slimhinderne og beskytte tænderne. Vi anbefaler de ikkearomatiserede produkter til

www.tepe.com

Kundservice tel: +46-40-670 11 05 info.nordic@tepe.com

Designed for general dental practitioners

This peer-to-peer education program is designed to partner you along in your learning journey for 6 months. It is created to help general dentists treat patients with the Invisalign Go system with increased confidence and predictability.

Hands-on clinical training designed and delivered by experienced dental experts.

Continuous clinical support from experienced peers and skilled professionals.

Find more information here.

Remote and in-practice support from a dedicated local team and the opportunity to train your staff.

Introduction to a seamless digital workflow with various innovative tools to transform your practice.

STÆRKT LINE-UP AF FOREDRAGSHOLDERE

Programmet er spækket med både nationale og internationale topnavne, der deler deres ekspertise og indsigt inden for odontologiens verden.

”Du kommer bestemt ikke sovende til stress”

Som tandlæge oplevede Lars Nielsen udbrændtheden og stressen på egen krop. Derfor uddannede han sig til stresscoach for især at kunne hjælpe andre i branchen, og han er overrasket over, hvor stort et problem det er blandt tandlæger, tandteknikere og klinikassistenter.

Da Tandlægebladet for et lille år siden undersøgte trivslen hos de danske tandlæger, var resultatet nedslående.

6 ud af 10 havde inden for det seneste halve år forud for undersøgelsen følt sig udbrændte. Og 4 ud af 10 havde i samme periode overvejet at stoppe som tandlæge. Stress, myndighedskrav, dårlig ledelse og bekymring for klinikkens fremtid blev fremhævet som årsager.

Intet af dette kom bag på Lars Nielsen, da undersøgelsen blev offentliggjort.

Siden han begyndte som stresscoach, har han nemlig snakket med rigtigt mange af de tandlæger, klinikassistenter og tandplejere, der medvirker til de triste tal.

– Da jeg begyndte, kom det bag på mig, hvor mange, der bliver ramt. Men noget andet, der kom bag på mig, er, hvor lang tid, der tit går, før der søges hjælp. Stress er næsten altid en akkumulativ tilstand, hvor der er talrige lag fra arbejdet og fra den stressedes øvrige liv, og det er næsten altid summen af ubalancer fra både arbejdet og den private sfære, der gør udslaget. Ikke voldsomme enkeltstående påvirkninger, konstaterer han.

Stress er hverken svaghed eller travlhed

Lars Nielsens kendskab til stress og udbrændthed i branchen stammer imidlertid ikke kun fra de mange samtaler med tandpersonale.

Han er selv tandlæge og var klinikejer, da han mærkede stressen på egen krop i 2015, hvor han ramlede ind i muren og med sine egne ord endte i ”en omfattende livskrise, hvor udmattelsen og tomhedsfølelsen blev ubærlig”.

Den oplevelse motiverede ham til at hjælpe kollegerne i branchen og dele ud af

viden, erfaringer og redskaber. Også om og til de faresignaler, som alt for mange overser.

– Hos dem, jeg taler med, er symptomerne oftest tab af arbejdsglæde, meningsfuldhed og retfærdighed. At have mistet en nærværsfølelse – måske både i arbejdsliv og privatliv – og at have mistet kontakten med det liv, man egentlig gerne vil leve ud fra ens personlige værdier.

– Som stresset kan du herudover ofte opleve tankemylder, glemsomhed, ensomhed, søvnproblemer, indre uro, modstand og irritabilitet. Og så er der mange stressede, der oplever kropslige signaler som rysten, anspændthed og smerter i mave og brystregion, forklarer Lars Nielsen, der gerne vil udrydde to misforståelser, der desværre stadig lever nogle steder.

Den ene er den misforståelse, at stress handler om svaghed eller en psykisk lidelse. Den anden, at stress er lig med travlhed.

– Som jeg altid siger: Du kommer bestemt ikke sovende til stress. Den typiske stressede er som oftest et menneske, der ønsker at præstere perfekt, og oftest har så travlt med at mærke andre mennesker og imødekomme deres behov, at han/hun tilsidesætter eller negligerer personlige følelser og behov, lyder det fra Lars Nielsen, som fortsætter:

– Vi kan sagtens løbe hurtigt uden at få en belastningsreaktion, hvis vi respekterer vores individuelle behov for restitution og meningsfuldhed i livet. Det er altså ikke travlhed i sig selv, der giver stress.

Da jeg begyndte, kom det bag på mig, hvor mange, der bliver ramt. Men noget andet, der kom bag på mig, er, hvor lang tid, der tit går, før der søges hjælp

AF MARTIN RASK PEDERSEN FOTO PRESSE LARS

Det er vigtigt at tale sammen

Når det er så vigtigt få udryddet de to misforståelser er det ikke mindst fordi, at det er vigtigt at kunne tale åbent om stress og udbrændthed. Der er brug for at kunne tale sammen og fortælle andre, hvordan man har det.

– Hvis du mærker symptomerne, er det vigtigt at række ud og søge hjælp. Vi mennesker heles i det trygge relationelle. Stress er ofte forbundet med skamfølelse eller forkerthedsfølelse, og derfor vil den stressede ofte “gemme sig” og “dukke sig”, hvilket medfører oplevelsen af smertefuld ensom-

Psykologisk set handler det om at leve et helt liv, hvor der er balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv

LARS NIELSEN

hed. Sammen kan vi give hinanden følelsen af værdi og meningsfuldhed, understreger Lars Nielsen.

Han opfordrer derfor klinikkerne til at have fokus på trivsel og sørge for, at trivsel er noget, der tales om. Trivsel på arbejdspladsen hænger sammen med faktorer som meningsfuldhed,

retfærdighed, indflydelse, anerkendelse og forbundethed.

– Hvis klinikken skal fungere optimalt, er trivsel et vigtigt tema. Så kommunikation og åbenhed er afgørende. Det er vigtigt at blive set og hørt. At vi oplever os selv som tilstrækkelige, betydningsfulde og værdifulde på jobbet, og at vi har en samhørighed og forbundethed mellem medarbejderne, som giver den altafgørende psykologiske tryghedsfølelse, fortæller Lars Nielsen og bemærker, at det fysiske arbejdsmiljø naturligvis også har betydning for, hvor belastet, man er og føler sig på arbejdet.

Balancen er vigtig Én ting er naturligvis, hvad der kan gøres på klinikkerne for at modvirke stress og udbrændthed. Noget andet er, hvad du selv kan gøre for at modvirke det.

Ifølge Lars Nielsen kan svaret deles op i et psykologisk og et biologisk perspektiv.

– Psykologisk set handler det om at leve et helt liv, hvor der er balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv. At leve et liv, der er i overensstemmelse med dine personlige værdier, overbevisninger og ønsker, siger Lars Nielsen. Han oplevede selv, at hans liv var blevet indrettet efter andres behov og var en evig jagt på omverdenens anerkendelse, da han i 2015 måtte sygemelde sig.

Biologisk set handler det bl.a. at forstå, at ens krop og ens hjerne er tæt

forbundet. Ligesom der skal være balance mellem arbejde og privatliv, skal der også være balance i kroppen.

– Det er vigtigt at passe på sig selv og sin krop. Du skal huske, at stress som oftest er en akkumuleret belastningsreaktion, og at det er vigtigt at kunne finde ro og kunne forstå og regulere din stress-energi, forklarer Lars Nielsen.

Som medlem af Tandlægeforeningen er der mulighed for at få betalt et forløb hos fx en stresscoach eller psykolog gennem TandlægeTryghed, og Lars Nielsen håber, at det er noget, mange vil benytte sig af – også hos andre coaches end ham.

For behovet er der jo tydeligvis, og som med mange tandsygdomme og komplikationer er det også her sådan, at jo tidligere, der sættes ind, jo bedre er det.

– Vejen tilbage til trivsel og balance er meget længere, hvis du i lang tid har levet med overbelastning, understreger Lars Nielsen, der af samme grund tilbyder alle en gratis samtale om stress, så det første skridt er lettere at tage.

Han kommer med et sidste råd til tandlæger, tandplejere og klinikassistenter.

– Tal med hinanden. Også om det, der gør ondt.

Hør mere om, vigtigheden af tidlig indsats mod udbrændthed, når TandlægeTryghed holder oplæg.

MØD OS PÅ: TANDLÆGEFORENINGENS ÅRSKURSUS

STED: LOKOMOTIVVÆRKSTEDET, KØBENHAVN

DATO: 12. – 13. APRIL 2024 | STAND: N. 58 + 59

NYT! DETECTION EYE

FULDSTÆNDIGT INTEGRERET I ZIRKONZAHN’S DIGITALE WORKFLOW OG DATAHÅNDTERINGSSYSTEM

Zirkonzahns nye Detection Eye intraorale scanner skiller sig ud ved sin høje scanningshastighed (kæben digitaliseres i løbet af under 60 sekunder), præcise aftryksoptagelse og lave vægt. Scanneren er nem at bruge, og valget mellem to forskellige ender gør behandlingen behageligere og mere patientvenlig.

ZIRKONZAHN SUPPORT

Derfor skal du være medlem af Tandlægeforeningen

Som medlem af Tandlægeforeningen har du adgang til en lang række fordele, der gavner dig i din hverdag. Se her, hvad du kan bruge din forening til, og få et overblik over alle dine medlemsfordele.

Kompetent rådgivning lige ved telefonen

Som medlem kan du få specialiseret rådgivning inden for dit tandlægeliv, fx arbejdsmiljø, dentalmaterialer, hygiejne, jobsøgning og CV, klinikindretning, klinikkøb og -salg, klinikøkonomi, konflikthåndtering, lægemidler og pressekontakt. Du kan også få støtte og rådgivning ved tilsynssager, klagesager og lignende, herunder mulighed for at have en bisidder med.

Politisk påvirkning og profilering

Tandlægeforeningen arbejder konstant for at påvirke ny lovgivning, profilere tandplejen og skabe bedre rammer for tandlæger. Som medlem har du mulighed for at få indflydelse på politiske beslutninger vedrørende tandplejen, og foreningen er tandlægernes talerør over for medierne.

Hurtig og gratis krisehjælp

Du kan få gratis krisehjælp af erhvervspsykologer og afvænningseksperter af både erhvervsrelaterede og private problemer. Hjælpen ydes gennem TandlægeTryghed.

Fordelagtig pris på stillingsannoncer

Tandlægeforeningens medlemmer kan indrykke stillingsannoncer på Dentaljob.dk til en reduceret pris. Prisen er mere end halveret i forhold til prisen for ikkemedlemmer.

Attraktive forsikringer og pensioner

Gennem TandlægeTryghed kan du tegne både erhvervs- og privatforsikringer samt pensionsordninger på fordelagtige vilkår.

Høj faglig efteruddannelse

Du får adgang til en række kurser, herunder årskursus og symposium. Nogle kurser er kun for TF-medlemmer, og alle andre kurser er minimum 20 % billigere for tandlæger, der er medlem af Tandlægeforeningen.

Brochurer til patienter

Du kan købe patientinformationsbrochurer, plakater, skemaer og andre produkter fra Tandlægeforeningens forlag til fordelagtige medlemspriser, hvor du betaler 20 % mindre end ikkemedlemmer.

Juridisk bistand

Tandlægeforeningens jurister er altid klar til at give dig specialiseret juridisk bistand, helbredsrådgivning, sparring om overenskomster, løn- og ansættelsesforhold samt lovgivning på sundhedsområdet.

Tandlægebladet i postkassen hver måned

Tandlægebladet i postkassen hver måned Få faglig viden og inspiration hver måned med nyheder og baggrund fra tandlægens hverdag, videnskabelige artikler, debat, navnestof, stillingsannoncer og kollegiale henvisninger.

Investeringsmuligheder

Du har mulighed for at investere frie midler og bruge andre produkter hos Lægernes Pensionsbank, som TandlægeTryghed samarbejder med. Du har mulighed for at investere frie midler og bruge andre produkter hos Lægernes Pensionsbank, som TandlægeTryghed samarbejder med.

Adgang til Tdlnet.dk

Medlemmer af Tandlægeforeningen har adgang til det lukkede medlemsforum Tdlnet. dk, hvor du kan læse nyheder og deltage i debatten samt finde information om lovgivning og myndighedskrav, standardkontrakter, honorartabeller mv.

Mulighed for at skabe faglige netværk

Gennem Tandlægeforeningen får du adgang til faglige netværk via kvalitetscirkler, medlemsmøder og deltagelse i kurser samt adgang til medlemsdemokrati bl.a. via regionsforeninger. Du har også mulighed for dialog med kollegaer på Tdlnet.dk og Facebook.

REGNSKABER SKAL IKKE TRÆKKE TÆNDER UD

Med 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig både med regnskaber, klinikhandler og generationsskifte, så bliver det hverken pinefuldt at gøre årets regnskab op eller få proaktiv sparring på optimeringsmulighederne.

Med over 800 tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandklinik.

Kontakt os i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk