Tandlægebladet 9 - 2011

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL AUGUST 2011 ÅRGANG 115

Tema: Parodontologi Fokus på marginal parodontitisepidemiologi, klassifikation, ætiologi og patogenese

KLINIKTØJ. Ny vejledning er trådt i kraft FERIEBØRN. Børnehave 139 i Murmansk rejser til tandlæge i Danmark OVERSIGT. Løn- og ansættelsesvilkår i de forskellige sektorer

Hvorfor bruge mere end 2 minutter på et aftryk?

Med CEREC er dine aftryk digitale. Det betyder farvel til adhæsiver, aftryksskeer og afbindingstider og goddag til hurtige, 100% præcise og patientvenlige aftryk, der kan tages på 2 minutter. Og når aftrykket er lavet, kan du enten sende det digitalt til et laboratorium til videre forarbejdelse – eller du kan vælge selv at lave arbejdet færdigt og fræse restaureringen på klinikken, så patienten er færdigbehandlet samme dag.

Hør mere om dine fordele med Cerec – book et møde med en specialist i dag på 43 270 270.

Når du køber CEREC gennem Nordenta får du en række fordele, du ikke finder andre steder. Vi har uddannede teknikere med lang erfaring, særligt attraktive finansieringsmuligheder – og så får du gode rabatter på alle CEREC-relaterede varer (blokke o.s.v.), så du derved får god økonomi i din investering fra starten.

Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

INDHOLD 625

639

INDHOLD KORT & GODT 628 630 630 631 631 631 632 632 633 633 634

Leder: Tillid kommer ikke ud af ingenting Smerter forsvinder gradvist efter rodbehandling TandlÌgeforeningen für ny postadresse Fordelagtigt samarbejde med Danmarks største inkassobureau Ny webside om praksisforsikringen Vil du gerne vÌre aktiv pü din arbejdsplads?

Webside giver patienter klar besked om klagesystemet Ny ordning for erhvervsaffald Rejsearrangør uden ansvar for tandlÌgefejl To nye patientbrochurer pü gaden Orofacial funktion, oral helse og tandstatus hos patienter med Parkinsons sygdom 635 Fire ürs klinisk evaluering af klasse II-plastrestaureringer i et nanohybridt komposit materiale bonded med et ettrins selvÌtsende og et totrins Ìts og skyl-adhÌsiv 636 Boganmeldelser 637 VOXPOP: Hvor mange sager sendte du til inkasso i 2010?

VIDENSKAB & KLINIK 639 Faglig leder: Tema om parodontologi – Del 1 640 Kongsrad J. Parodontitisepidemiologi 646 Stavropoulos A, Holmstrup P, Karring E, Havemose-Poulsen A. Parodontale sygdommes klassiďŹ kation: en praksisrelateret indfaldsvinkel 652 Larsen T, Fiehn NE. Mundhulens mikroflora hos patienter med marginal parodontitis 662 Holmstrup P, Reinholdt J, Havemose-Poulsen A. Aspekter af marginal parodontitispatogenese

PARODONTOLOGI

Første del af TandlĂŚgebladets tema om parodontologi sĂŚtter fokus pĂĽ marginal parodontitisepidemiologi, klassiďŹ kation, ĂŚtiologi og patogenese.

LĂŚs mere fra side 639

Projektet skal forhübentlig give et praj om, hvordan keramiske restaureringer klarer sig pü sigt TANDLÆGE OG PH.D.-STUDERENDE MAJ NICOLAISEN. SIDE 683

SAMFUND & ARBEJDSLIV 670 672 675 676

Børnehave 139 fra Murmansk til tandlÌgen i Midtjylland Nyuddannet: Løn- og ansÌttelsesvilkür Vejledning om kliniktøj trüdt i kraft Vigtigt at vide

670

INDLÆG & DEBAT 678 Journalføring og fratagelse af autorisation?

SERVICESIDER 679 684 686 692 697 698 699 700 704

Navne Fonde og legater Kalender Kollegiale henvisninger TandlÌgeforeningens kollegahjÌlp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger NÌste nummer

FRA MURMANSK TIL MIDTJYLLAND Børn fra børnehave 139 fra Murmansk bliver hvert andet ür behandlet pü tandklinikker i Kjellerup og omegn. LÌs mere pü side 670

626

Om Tandlægebladet Danish Dental Journal nr. 9, August 2011, årg. 115 Forsidefoto: Jakob Hunosøe Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør), nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør), tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist), gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist), wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder), sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp), cke@tdl.dk Fagredaktion

Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet.

Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Preben Hørsted Bindslev, tandlæge, lektor

Redaktionen

Palle Holmstrup, professor, dr.odont.

Flemming Isidor, professor, dr.odont.

Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen, ta@tdl.dk

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på e-mail: sis@tdl.dk

Sekretariat: Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: lpe@tdl.dk.

Tandlægebladet, Amaliegade 17, 1256 København K, Telefon 70 25 77 11.

E-mail: tb@tdl.dk.

Internet: www.tandlaegebladet.dk.

Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Udgiver: Tandlægeforeningen.

Design og grafisk produktion: Datagraf A/S. ISSN: 0039-9353

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 Internet: www.tdl-tryghed.dk E-mail: web@tdl-tryghed.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Hoppebolde. CB Tandklinikk på Østerbro i København, 2011 At Tandlægebladets forsidefotograff Jakob Hunosøe har gode barndomsminder fra tandplejen i Ringe på Fyn, er endnu en gang tydeligt på forsiden aff Tandlægebladet. Glæden ved det stykke legetøj, som børn kan vælge efter behandlingen, har fotografen ikke glemt – og han husker især glæden ved hoppeboldene i stærke farver og »deres fantastiske evne til at springe med stor kraft«. Her er de fine transparente bolde dog tænkt som små planeter, der kredser om hinanden på tandklinikken på Østerbro i København.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

>HD '%%&/'%%- 8:GI>;>8:G:I @K6A>I:IHA:9:AH:HHNHI:B

EZg[Z`iZ iVcYZghiVic^c\Zg KZY VckZcYZahZ V[ (9 iZ`cdad\^ `dbW^cZgZg k^ e :hW_Zg\ 9Zc" iVaaVWdgVidg^jb YZi WZYhiZ [gV bVcjZai YZh^\c bZY YZ bZhi ^ccdkVi^kZ iZ`cdad\^Zg e bVg`ZYZi# BZY (H]VeZh cnZhiZ hXVccZgZ d\ 869 YZh^\c `Vc k^ YZh^\cZ ]²iiZg! `gdcZg! WgdZg! VWjibZcih! lVm"jeh b#k#! hdb \^kZg eZg[Z`i eVh[dgb d\ YZgbZY \gjcYaV\Zi [dg kZa[jc\ZgZcYZ d\ ²hiZi^h` dei^bVaZ iVcYZghiVic^c\Zg# K^ `Vc Zck^YZgZ bdYiV\Z ÒaZg [gV IG>DH ^cigV"dgVai hXVc# <ZccZb VckZcYZahZc V[ (9 iZ`cdad\^ `Vc k^ i^aWnYZ kdgZh `jc" YZg YZ cnZhiZ bViZg^VaZg# JYdkZg Vi k^ hZak `Vc [g²hZ d\ h^cigZ ^ o^g`dc^jb e aVWdgVidg^Zi! i^aWnYZg k^ d\h gZhiVjgZg^c\Zg ^ (B A6K6 d\ Z#bVm#

EZg[Z`i^dc h^YZc &.). Õ Ia[#/ ,*&' (+-- Õ lll#ZhW_Zg\YZciVa#Y` :hW_Zg\ 9ZciVaaVWdgVidg^jb Zg Zi V[ aVcYZih ²aYhiZ YZciVaaVWdgVidg^Zg# BVc\Z gh Zg[Vg^c\ d\ ]³_ [V\`ncY^\]ZY \^kZg dh \gjcYaV\Zi [dg Vi `jccZ jY[³gZ VaaZ [dgbZg [dg iVcYiZ`c^h`Z nYZahZg# H^YZc '%%% ]Vg k^ ]V[i Zi i²i hVbVgWZ_YZ bZY IVcYa²\Z]³_h`daZc ^ @³WZc]Vkc#

(9 iZ`cdad\^ \^kZg Y^\/ @dgi aZkZg^c\hi^Y Dei^bZgZi `dbbjc^`Vi^dc EZg[Z`i eVh[dgb =jgi^\Z VaiZgcVi^kZg 7ZYgZ `dhbZi^h` gZhjaiVi Bja^\]ZY [dg WZYgZ WZ]VcYa^c\heaVca²\c^c\

628 KORT & GODT LEDER

Tillid kommer ikke ud af ingenting

F » Det kan vel næppe komme som nogen overraskelse, at journalisterne valgte at fokusere på de problemstillinger, som rapporten rejser SUSANNE ANDERSEN, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

ør sommerferien rettede medierne endnu en gang søgelyset mod tandlægerne. Denne gang skete det, fordi den såkaldte Konkurrence- og Forbrugerredegørelse blev offentliggjort.

Der var tale om en stor rapport, som handlede om konkurrence- og forbrugerforhold på en lang række områder. Men af en eller anden grund syntes journalisterne, at de sundhedsydelser, som tandlægerne leverer, var det eneste interessante i rapporten.

Det kan vel næppe komme som nogen overraskelse, at journalisterne fokuserede på de problemstillinger, som rapporten rejser. Patienterne skifter angiveligt ikke tandlæge ofte nok, og de sammenligner sjældent priser hos forskellige tandlæger, før de sætter sig i stolen.

Rapportens oplysning om, at visse tandlægeydelser er op til 91 % billigere i Danmark end i Sverige, blev af journalisterne også vendt totalt på hovedet. I mediernes dækning af rapporten var det pludselig svenskerne, der var op til 91 % billigere end os i Danmark.

Journalisterne bad om mine kommentarer til rapporten. Formentlig stik imod deres forventninger svarede jeg, at jeg først og fremmest glædede mig over, at forbrugernes tillid til tandlæger ifølge rapporten er større end forbrugernes tillid til erhvervsdrivende generelt. Årets udgave af Konkurrence- og Forbrugerredegørelsen bekræfter dermed en tendens fra de foregående år. Hvert år scorer vi højt på tillid. Den tillid, som patienterne har til os, kommer ikke ud af ingenting. Den har vi som tandlæger gjort os fortjent til.

Derudover fik jeg igen lejlighed til at sige, at det sundhedsmæssigt ikke er nogen fordel at shoppe fra tandlæge til tandlæge. Tværtimod opnår man som patient en gavnlig kontinuitet i behandlingsforløbene, hvis man bliver hos den samme tandlæge i en længere periode. Og inden for andre dele af sundhedsvæsenet efterspørger patienterne netop kontinuitet, sammenhængende behandlingsforløb og faste kontaktpersoner.

Jeg sagde også, at patienterne via Sundhed.dk har gode muligheder for at tjekke informationer om forskellige tandlæger. De prisforskelle, der fremgår af Sundhed.dk, er et udtryk for, at konkurrencen på tandlægeområdet fungerer.

Konkurrence- og Forbrugerredegørelsen sammenfatter, at tjenesteydelser generelt er dyrere i Danmark end i mange andre lande. Det er jo ikke noget nyt, men det kan åbenbart være meget svært for journalisterne at forstå, at denne kendsgerning også implicerer voksentandplejen.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Gør hverdagen lettere …

Tjek prisen på din bilforsikring!!!

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

630 KORT & GODT

9 -3 30 år

FOTO: WINNIE BRODAM

e dr An

30 fuldtids sle edige tandlæger æ i Danmark m

Smerter forsvinder gradvist efter rodbehandling Smerten, både hyppigheden aff den og dens styrke, forsvinder betydeligt efter rodbehandling – men det sker gradvist. Det viser et nyt amerikansk k review, som omfatter metaanalyse aff 72 videnskabelige artikler.

Før rodbehandling havde 28 % aff patienterne smerter, et døgn efter behandlingen var tallet faldet til 24 %, og efter en uge var det kun 14 %, som havde smerter. Styrken aff smerte blevv på de samme tidspunkter angivet på en 100points-skala, og her var tallene: 54, 24 og 5.

Forfatterne, som har publiceret deres resultater i Journal off Endodontics, konkluderer, at både hyppighed og omfang aff smerter generelt svinder ind til et minimum i løbet aff en uges tid efter rodbehandling.

Pak k JG, White SN. Pain prevalence and severityy before, during, and after root canal treatment: a systematic review. J Endod 2011; 37: 429-38.

er Und år 30

Vidste du at … … der er 30 fuldtidsledige tandlæger i Danmark?

Det viser den seneste statistik fra Akademikernes Centralorganisation.

Den største gruppe af ledige tandlæger, knap 37 % , er mellem 30 og 39 år.

Mens der er færrest ledige tandlæger, ca. 13 %, under 30 år.

Den mindste gruppe af ledige tandlæger finder man blandt de tandlæger, der er over 60 år. Her er kun 3 % fuldtidsledige.

Kilde: Ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, april 2011.

Tandlægeforeningen får ny postadresse Tandlægeforeningens postboks er blevet nedlagt. Det er derfor ikke længere muligt at benytte postadressen »postboks 143« , når der skal sendes breve til Tandlægeforeningen i Amaliegade i København. Fremover skal alle breve adresseres direkte til Tandlægeforeningens adresse: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K. Tandlægeforeningens telefonnummer er fortsat 70 25 77 11.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

KORT & GODT 631

Medlemstilbud:

Fordelagtigt samarbejde med Danmarks største inkassobureau Tandlægeforeningen har indgået en samarbejdsaftale med Danmarks største inkassobureau, Transcom. Firmaet har skræddersyet et tilbud til foreningens medlemmer, hvor firmaet kun tager sig betalt, hvis det lykkes at inddrive betalingen. Derudover slipper foreningens medlemmer for opstartsomkostninger og årlige abonnementsgebyrer. Til gengæld er der en webløsning med i tilbuddet, som gør det muligt at følge udviklingen i inkassosagerne samt trække rapporter og lister over de aktuelle fordringer.

Ud over at være Danmarks største inkassofirma har Transcom allerede et godt kendskab til tandlægebranchen og har etableret et specialistteam, der samarbejder specifikt med tandlæger. Teamet varetager p.t. debitorhåndtering for mere end 400 tandlæger og specialklinikker.

Læs mere om Transcoms medlemstilbud og Tandlægeforeningens andre medlemstilbud på Tdlnet.dk k under menupunktet medlemstilbud.

Ny webside om praksisforsikringen Tandlægeforeningens Praksisforsikring har lanceret en ny webside. På Tf-praksisforsikring.dk kan man læse om praksisforsikringen og de fem forskellige forsikringer, som hører under forsikringen – Patientforsikring, Erhvervsansvarsforsikring, Retshjælpsforsikring, Arbejdsskade for både ansatte og klinikejere og Sikringsordningen.

På siden er der derudover mulighed for at få svar på alt lige fra dækning i forbindelse med erstatningskrav til generelle forsikringsbetingelser.

For mere information om Tandlægeforeningens Praksisforsikring se Tf-praksisforsikring.dk eller ring på 39 46 00 60.

For mere information om anmeldelse af en tandskade skade se Tf-patientskade.dk. .dk.

Vil du gerne være aktiv på din arbejdsplads?

Hvis ja, så har Tandlægeforeningen det rigtige kursus for dig. Den 17. september afholder foreningen kurset »Aktiv medarbejderrepræsentant«, som sætter fokus på tillidsrepræsentanters og arbejdsmiljørepræsentanters arbejdsopgaver. Derudover får deltagerne bl.a. også en indføring i de rettigheder og pligter, der er relevante for erhvervene, fx arbejdsmiljøregler og tillidsrepræsentantens rolle i lønforhandlinger.

Kurset er gratis for kommunalt ansatte medlemmer af Tandlægeforeningen, og det bliver afholdt i Århus den 17. september fra kl. 9 til kl. 16.

Læs mere på Tdlnet.dk eller i Tandlægeforeningens kursuskatalog for efteråret 2011.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

632 KORT & GODT

Tandklage.dk:

Webside giverr patienterr klar besked om klagesystemet Tandlægeforeningen har i samarbejde med Danske Regioner lanceret websiden Tandklage.dk, som skal gøre det nemmere for patienter at overskue klagesystemet. Siden fokuserer på klager over tandlæger i privat praksis.

På Tandklage.dk k kan patienter bl.a. læse om, hvor de skal henvende sig, hvis de vil klage over tandlægen, eller hvis de vil søge erstatning pga. en skade.

Derudover kan de finde relevante klageblanketter samt læse om, hvordan klagesystemet er bygget op – herunder om, hvordan de kan h anke en afgørelse i en klagesag. a Formanden for klinikejernes forhandlingsudvalg, Marianne Riis,er glad for den nye webside, som hjælper patienterne gennem det komplicerede klagesystem.

– Vores klagesagssystem rummer så mange fordele for patienterne.

Og det er vigtigt for os som stand, at vores patienter er klar over det, siger Marianne Riis.

Ud over muligheden for at få penge tilbage, hvis en patient har en berettiget klage, fremhæver hun bl.a. den korte sagsbehandlingstid samt muligheden for at få erstatning for tandskader helt ned til 1.000 kr. som fordele for patienterne. www Læs mere på Tandklage.dk.

Se også omtalen aff Tandlægeforeningens nye brochure om klagesystemett på side 633.

Nyy ordning for erhvervsaffald – betal kun, hvis du brugerr genbrugspladsen Endelig er ordningen for virksomheders brug aff genbrugspladser blevet ændret. Fremover er det kun virksomheder, der aktivt har tilmeldt sig ordningen for aflevering aff erhvervsaffald på kommunale genbrugspladser, der bliver opkrævet et gebyr. Hidtil har alle uden undtagelse skullet betale – også selvom de slet ikke har brugt genbrugspladsen.

Forligspartierne (S, SF, R, K, V og DF) er netop blevet enige om en nyy ordning, der træder i kraft i det nye år. Fra 1. januar 2012 skal virksomhederne aktivt henvende sig til kommunen for at få lov at bruge genbrugspladsen. Hvordan den konkrete model i de forskellige kommuner kommer til at se ud, og hvor høje gebyrerne bliver, bestemmer kommunerne selv. Omvendt kan virksomhederne selv vælge, om de vil bruge den kommunale genbrugsplads eller en privat affaldsordning. På den måde håber politikerne at have sikret en så fleksibel løsning som muligt for både virksomheder og kommuner.

Tandlægeforeningen hilser den nye ordning særdeles velkommen. Foreningen har sammen med en række andre organisationer kæmpet ihærdigt for at få ændret den hidtidige ordning, der siden januar 2010 har krævet gebyrer fra samtlige virksomheder uanset deres behovv for at aflevere affald på en genbrugsplads. Heldigvis har politikerne lyttet til kritikken og er altså nu blevet enige om en nyy ordning, der bl.a. vil spare Tandlægeforeningens medlemmer for at betale for noget, de ikke har benyttet.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

KORT & GODT 633

Rejsearrangør uden ansvar for tandlægefejl En arrangør af tandlægerejser er ikke ansvarlig for den mangelfulde behandling, som to patienter fik på en tandklinik i Ungarn tilbage i 2006. Det har landsretten fastslået.

Sagen var rejst af et ægtepar, som tog til Ungarn, fordi de gerne ville spare penge på tandlægeregningen i forbindel forbindelse med en implantatbehandling samt indsættelse af kroner.

Efter beha andlingen oplevede parret vedvarende smerter, og de havde problemer med at tygge. En dansk tandlæge, der vurderede arbejdet, konstaterede, at det var »noget af det værste, han havde set«.

Landsretten lagde ved frifindelsen af rejsearrangøren vægt på, at tandbehandlingen ikke er omfattet af lov om pakkerejser, at rejsearrangøren ikke havde påtaget sig en sådan garanti, og at rejsearrangøren kunne kendes erstatningsansvarlig.

Dommen viser, at hvis patienter køber en »tandlægerejse« og lægger vægt på, at rejsearrangøren skal kunne drages til ansvar for tandlægearbejdets kvalitet, er det en god idé, at de sikrer sig en udtrykkelig garanti for tandlægearbejdet fra rejsearrangørens side. Ellers kan der ikke nødvendigvis rejses erstatningskrav over for rejsearrangøren for tandlægearbejdet.

Mens rejsearrangøren blev frifundet, fastslog landsretten, at tandlægeklinikken i Ungarn er erstatningsansvarlig over for patienterne.

Landsretten dømte desuden parret til at betale sagens omkostninger på 70.000 kr. www Læs mere på Tdlnet.dk dk NR. 27

Information om tandbehand lingen – før du træffer dit va

lg

To nye patientbrochurer på gaden Langt de fleste behandlinger hos tandlægen gennemføres uden problemer. Men hvad gør man som patient, når det alligevel går galt? Hvem henvender man sig til? Hvad skal klagen indeholde? Og hvem behandler klagen?

Det kan man bl.a. finde svar på i patientbrochuren »Hvis noget går galt«, som Tandlægeforeningens Forlag udgiver sammen med Danske Regioner. Brochuren, der oplyser om hele klageforløbet, er netop blevet revideret.

Samtidig er brochuren »Information om tandbehandlingen – før du træffer dit valg« blevet genoptrykt. Her kan patienter læse om, hvad tandlægen har pligt til at informere om før en given behandling, samt hvad patienten selv har ansvar for i den forbindelse.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

NR. 28

Hvis noget går galt tandbe

– klager over

handling

634 KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Orofacial funktion, oral helse og tandstatus hos patienter med Parkinsons sygdom Merete Bakke1, Stina Landing Larsen1, Caroline Lautrup1 og Merete Karlsborg2 1

Afdeling for Oral Medicin m.v. (Klinisk Oral Fysiologi), Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Baggrund Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske lidelser. Den er irreversibel, debuterer sædvanligvis efter 40-årsalderen og progredierer langsomt. Prævalensen er 1-5 % efter 65 år og hyppigst hos mænd. Selvom patienter med lidelsen typisk udvikler tremor, maskeansigt, nedsat synke- og talefunktion samt ofte klager over forringet tandstatus, findes der meget få undersøgelser, der giver et omfattende overblik over de orofaciale forhold. Denne undersøgelse blev derfor foretaget for at vurdere den orofaciale funktion, oral helse og tandstatus hos en gruppe patienter med velbeskrevet Parkinsons sygdom.

Patienter og metoder 15 61-82-årige patienter med moderat til fremskreden Parkinsons sygdom (Hoehn & Yahr stadie 2-4 og motorisk hæmning sv. t. 17-61 på Unified Parkinson’s Disease Rating Scale) deltog og blev undersøgt, mens deres medicin virkede optimalt (onstate). Deres resultater blev sammenlignet med data fra alders- og kønsmatchede kontrolpersoner, og resultaterne blev korreleret med deres sygdomstilstand. Undersøgelsesmetoderne omfattede Nordisk Orofacial Test (NOT-S), tyggeevne og -effektivitet, oral stereognosi, gabeevne, tyggemuskelpalpation, Oral Health Impact Profile (OHIP 49), betanding og mundhygiejne.

Resultater Orofacial dysfunktion var signifikant hyppigere hos patienterne end hos kontrolpersonerne med hensyn til savlen, tygge-, synkeog talebesvær samt bevægebesvær af mimisk muskulatur og tungemuskler. Tyggefunktion samt gabeevne var ligeledes signfikant ringere og påvirkningen fra den orale helse mere negativ end hos kontrolpersonerne.

Konklusion Resultaterne indikerer, at tygning og orofacial funktion er hæmmet ved moderat til fremskreden Parkinsons sygdom, og at de orofaciale forhold og mundhygiejnen forringes med sygdomsprogression. Regelmæssige tandlægebesøg med fokus på disse forhold inkl. behov for hjælp til tandpleje må derfor anbefales.

Bakke M, Larsen SL, Lautrup C, Karlsborg M. Orofacial function and oral health in patients with Parkinson’s disease. Eur J Oral Sci 2011; 119: 27-32.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

KORT & GODT 635

Dansk forskning internationalt

Abstract

Fire års klinisk evaluering af klasse II-plastrestaureringer i et nanohybridt komposit materiale bonded med et ettrins selvætsende og et totrins æts og skyl-adhæsiv Jan WV van Dijken1 og Ulla Pallesen2 1 Tandlægeskolen, Det Medicinske Fakultet, Universitetet i Umeå, Sverige, 2Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Formål Formålet med dette prospektive kliniske studie var at evaluere den kliniske holdbarhed af et ormocerbaseret nanohybridt komposit plastmateriale (Ceram X; Dentsply/De Trey) udført med et ettrins selvætsende (Xeno III; Dentssply/DeTrey) og et totrins æts og skyl-adhæsiv (Exite; Ivoclar Vivadent).

patenter (3 Xeno III, 3 Exite). 11 restaureringer (6,8 %) blev omlagt i observationsperioden, syv i ettrins selvæts-adhæsivgruppen (7,7 %) og fire i totrins æts og skyl-adhæsivgruppen (5,6 %). Dette resulterede i en ikke signifikant forskellig årlig fejlhyppighed på 1,9 % og 1,4 % respektivt. Fraktur af restaurering var den væsentligste årsag til omlavning.

Materiale og metode 78 patienter fik fremstillet mindst to klasse II-restaureringer i det nanohybride kompositte plastmateriale, som blev bonded med enten det ettrins selvætsende adhæsiv eller det totrins æts og skyl-adhæsiv (kontrol). Restaureringerne blev randomiseret og skulle parvis være så ens som muligt. De 166 fyldninger blev evalueret med let modificerede USPHS-kriterier ved baseline og årligt i fire år.

Konklusioner Det ormocerbaserede nanohybride kompositte plastmateriale viste en god klinisk holdbarhed i Klasse II-kaviteter over en fireårig periode. Der var ingen signifikant klinisk forskel i den overordnede kliniske holdbarhed mellem de to adhæsiver.

Resultater 162 restaureringer blev evalueret efter fire år. Én til tre uger efter behandling blev der observeret postoperativ sensitivitet hos seks

Van Dijken JWV, Pallesen U. Four-year clinical evaluation of Class II nano-hybrid resin composite restorations bonded with a one-step-self-etch and a two-step etch and rinse adhesive. J Dentistry 2011; 39: 16-25.

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

636 KORT & GODT BOGANMELDELSER

En bog, der ikke handler om tænder

Hvem har sagt, at kommunikation skal være let?

Krogstrup HK Kampen om evidens Hans Reitzels Forlag 2011 170 sider ISBN: 9788741255163 Pris i DKK 198 inkl. moms

Thornquist E Klinik, kommunikation, information Hans Reitzels Forlag 2011, 2. udgave 439 sider ISBN-10: 978-87-412-5446-3 Pris i DKK 326 inkl. moms

Bogens forfatter har i en periode været prorektor ved Aalborg Universitet og er nu dekan og lektor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på universitetet. Selv om begrebet evidensbaseret tandbehandling bliver nævnt i bogen, omhandler den ikke odontologiske eller medicinske behandlingers evidens, eller hvordan man kan skaffe sig evidens for disse. Derimod er det en bog om resultatmåling, effektevaluering og evidens som styringsredskaber i den offentlige sektor. Disse begreber er efterfølgere til begreber som kvalitetsstyring, kvalitetssikring m.v. Interessant nok kan der også inden for samfundsvidenskaben anvendes eksperimentelle For de fleste af Tanddesign som randomiserede lægebladets læsere vil bogen kunne være kontrollerede forsøg, hvor interessant, dog uden forskellen mellem indsats- og egentlig faglig relevans, kontrolgrupper sammenligmen for tandlæger med nes statistisk, men der rejses ledelsesfunktion i større dog også kritik af almengyloffentlige institutioner vil digheden af resultater opnået bogen være yderst remed sådanne forsøg. Bogen levant og aktuel læsning er tænkt til at skulle indgå på bachelor- og kandidatniveau på fx samfundsvidenskabelige uddannelser. Bogen er bestemt ikke uinteressant, men for en ikke-fagperson er der mange begreber at holde styr på. For de fleste af Tandlægebladets læsere vil bogen kunne være interessant, dog uden egentlig faglig relevans, men for tandlæger med ledelsesfunktion i større offentlige institutioner vil bogen være yderst relevant og aktuel læsning.

Bogen består af 16 kapitler fordelt i fem hensigtsmæssige dele, der alle har relevante overskrifter i relation til indholdet. I forhold til 1.-udgaven, der kom for 10 år siden, er bogen udvidet med 162 sider (sv.t. 70 %), hvilket er sket med fire nye kapitler og en generel udvidelse af de enkelte kapitler, mens et kapitel er udgået for i stedet at være inddraget i teksten. De resterende 12 kapitler har de samme overskrifter og det samme indhold som 1.-udgaven.

Med andre ord er det en bog, der i høj grad hviler i sig selv – og er det så en kvalitet? Det skal straks anføres, at forfatteren er velskrivende og fortrolig med sit stof og anskueliggør dette med mange gode eksemSom svar på anmelpler og cases. Dette gøres ders spørgsmål om kvalitet, er det ærgerimidlertid på bekostning af ligt, at bogen med sin præcision og kortfattethed, 70 %’s forøgelse ikke hvorfor det let kan blive til er blevet 70 % mere snak hen over siderne. Litlæseværdig – men den teraturhenvisninger er i den er stadig til stor og humanistiske tradition med relevant anbefaling for fodnoter – 252 af slagsen. enhver, der beskæftiger Litteraturlisten indeholder sig med klinik og kombåde citeret og ikke-citeret munikation litteratur og er på ca. 500 publikationer, uden at man kan se, hvad der er hvad. Af disse er 65 forfattere tillige anført i Indeks, uden at kriterierne herfor er anført. Hvorfor er eksempelvis Aristoteles og Sartre anført? I opslag nr. 2 i Indeks står: »Adfærd versus handling, se handling« – og »handling« ja, det står slet ikke anført! Det er noget vrøvl og sjusk. De fire nye kapitler om sproget er meget læseværdige.

Men det kan undre, at centrale begreber som: empati, nonverbal kommunikation og den motiverende samtale ikke direkte anføres og derfor heller ikke findes i Indeks. Det er en reflekterende og til tider lidt filosofisk bog, der især belyser kommunikation og information fra en sociologisk og antropologisk synsvinkel. Som svar på anmelders spørgsmål om kvalitet er det ærgerligt, at bogen med sin 70 %’s forøgelse ikke er blevet 70 % mere læseværdig – men den er stadig til stor og relevant anbefaling for enhver, der beskæftiger sig med klinik og kommunikation.

»

Flemming Isidor

»

Erik Friis-Hasché

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

KORT & GODT 637

VOXPOP

Hvor mange sager sendte du til inkasso i 2010?

Tandlægeforeningen har indgået en samarbejdsaftale med et inkassofirma, som har strikket et tilpasset tilbud sammen til foreningens medlemmer (se side 631). Men hvor stort er problemet med manglende betaling? Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, hvor mange sager de sendte til inkasso sidste år.

Annafia Larsen

Frank Kristensen

Henrik Harmsen

Klinikejer, Lyngby

Klinikejer, København

Klinikejer, Slagelse

Hvor mange sager sendte I til inkasso sidste år?

– Omkring 8-10 sager blev sendt til inkasso i 2010. Men vi har omkring 8.000 patienter, så det er forholdsvis få sager.

Hvor mange sager sendte I til inkasso sidste år?

– Vi kørte lige godt 20 sager til inkasso sidste år, og vi har omkring 3.000 patienter på klinikken.

Hvornår bruger I inkassofirmaet?

– Vi vurderer sagerne fra gang til gang.

Er regningen på under 1.500 kr., kan det ikke betale sig at sende sagen til inkasso, da advokatudgiften vil overstige den tabte indtægt. I stedet afskriver vi beløbet som tab for klinikken. Men vi skal fremover samarbejde med et inkassofirma, som kun tager sig betalt, hvis de inddriver pengene. Og så kan vi også sende mindre beløb til inkasso.

Hvornår bruger I inkassofirmaet?

– Som tommelfingerregel sender vi ikke regninger på under 1.000 kr. videre til inkasso. Men der er undtagelser. Når der fx er tale om patienter, som vi har en klar fornemmelse af aldrig har haft i sinde at betale. Vores erfaring er, at der findes en lille gruppe patienter, som shopper rundt hos forskellige tandlæger og spekulerer i at få en tandrensning og et eftersyn uden at betale. Derfor er vi også begyndt at tage et forudbetalt beløb på 500 kr. ved nye patienters første konsultation. Det er vores oplevelse, at stort set alle patienter finder det naturligt, at vi har den ordning.

Hvor mange sager sendte I til inkasso sidste år?

– To sager ud af flere tusinde patienter.

Begge tilfælde drejede sig om personer, der fik os overbevist om, at de kom til penge kort tid efter behandlingen. Det var dog ikke tilfældet.

Hvornår bruger I inkassofirmaet?

– Det er meget sjældent, vi gør brug af firmaet. Vi kører med kontantbetaling og uden afdragsordninger, så det er helt undtagelsesvist, at der opstår situationer, hvor patienter skylder os penge. Store behandlinger bliver fx også typisk delt op i tre betalinger, maksimalt fire. Af principielle årsager sender vi alt til inkasso, som vi ikke modtager betaling for, uafhængigt af beløbets størrelse. Vi ønsker at sende et signal om, at vi ikke accepterer manglende betaling.

» Der findes en lille gruppe patienter, som

shopper rundt hos forskellige tandlæger og spekulerer i at få en tandrensning og et eftersyn uden at betale FRANK KRISTENSEN KLINIKEJER, KØBENHAVN

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Hvor mange sager sendte du til inkasso i 2010?

Afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk

â&#x20AC;? Giv mig noget, der virker hurtigt â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ er jeg interesseret.â&#x20AC;?

Patient

Den nye Sensodyne Rapid â&#x20AC;&#x201C; øjeblikkelig smertelindring til sensitive tĂŚnder Hvordan fungerer Sensodyne Rapid?

Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2

Sensodyne Rapid: 8 +(-(1* #.*3,$-2$0$2 +(-#0(-&3,4 8 (0*$0 $%2$0 *3- 1$*3-#$0*3 8 .*3,$-2$0$2 + -&4 0(& +(-#0(-& 4$# !03& 2. & -&$ # &+(&24 8 * !$0 $- #5! 150$0$1(12$-2 !+.*$0(-& % #$-2(-* - +$0-$1, 2 8 +.*$0(-&$- ./0$2'.+#$1 $%2$0 ,(-322$01 150$/=4(0*-(-& (- 4(20.2

$# !03& ( '$-'.+# 2(+ (-1203*2(.-$0-$ /= / *-(-&$-

GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rüdgivning for at hjÌlpe dem med at hjÌlpe deres patienter.

For mere information kan du maile til vores produktchefer: dental.dk@gsk.com For at bestille gratis vareprøver kan du ringe pü: 44 86 10 88

E13078 2011/02

$%$0$-"$0 -%($+# .& ##5 +(- $0(.#.-2.+ 0*(-1.- .& (++1.- +(- $-2 1.- $2 + +(- $-2 3&'$1 $2 + +(- $-2

8 -#$'.+#$0 6 3.0

VIDENSKAB & KLINIK 639

Tema om parodontologi – Del 1 Palle Holmstrup, Faglig koordinator af temaet

D

er er betydelig vækst i de parodontologiske ydelser, vel nok ikke fordi der er mere sygdom i befolkningen, men fordi fagområdet nyder voksende bevågenhed fra såvel patienter som fra tandlæger. Samhørende hermed har der i de senere år været udtrykt et betydeligt ønske om faglige artikler om parodontologi i Tandlægebladet. Baggrunden for netop nu at imødekomme dette ønske er, at vi i de senere år på Afdelingerne for Parodontologi ved Tandlægeskolerne i København og Århus har haft en enestående mulighed for at diskutere og koordinere vore holdninger til faglige temaer. Årsagen er, at flere af lærerne arbejder begge steder. Ud over fælles forskningsprojekter er resultatet bl.a. gensidig inspiration og udvikling af undervisningen, herunder udarbejdelse af fælles undervisnings-

materiale. På afdelingerne finder vi det væsentligt at orientere vore praktiserende kolleger om indholdet af de igangværende bestræbelser, således at de nyuddannede tandlægers videnbaggrund kan blive kendt af alle danske tandlæger. Foruden foredrag, kurser og symposier er en af mulighederne for at orientere om faglige emner temanumre i Tandlægebladet, som de nu foreligger med emnet parodontologi. I det første af to temanumre bringes her artikler om marginal parodontitisepidemiologi, klassifikation, ætiologi og patogenese, og i det efterfølgende temanummer suppleres med yderligere klinisk orienterede artikler. Vi håber, at Tandlægebladets bestræbelser derigennem kan medvirke til efteruddannelsen af de danske tandlæger.

Søger du en faglig artikel?

– Gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor du kan finde faglige artikler, der har været publiceret i Tandlægebladet siden nr. 11/1996

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

640 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Parodontitis epidemiologi

Abstract

Parodontitis epidemiologi Marginal parodontitis (MP) er en bakterielt induceret inflammatorisk sygdom, der medfører nedbrydning af bindevæv og knogle resulterende i tab af tandfæste og evt. løsning af tænderne, og ultimativt, ved utilstrækkelig behandling, tandtab. Sygdommens spor registreres oftest klinisk ved poche- og fæstetabsmål samt blødning ved pochemåling.

Desuden registreres tab af marginal knogle på røntgenbilleder. Præcise sygdomsdefinitioner er afgørende for at kunne beskrive prævalensen af MP samt analysere sammenhænge med risikofaktorer og andre sygdomme. Gennem tiden er der forskningsmæssigt og klinisk anvendt mange forskellige sygdomsdefinitioner, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne undersøgelsesresultater. For klinikere er forekomsten af især aggressiv MP vigtig, da patienter med denne sygdom kræver et mere intenst behandlingsforløb. På baggrund af forskellige undersøgelser estimeres forekomsten af aggressiv MP at være på ca. 7 % i Skandinavien og mellem 4 % og 10 % i USA. Af velundersøgte risikofaktorer for MP omtales diabetes mellitus, rygning samt en særlig mikroflora, hvorimod fx genetiske polymorfier, stress, fedme og alkoholforbrug ikke er dokumenterede risikofaktorer for MP. MP udgør en risiko for diabetespatienter og sandsynligvis også for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, men er ikke entydigt relateret til fx præterm fødsel og lav fødselsvægt.

Johanne Kongsrad, adjunkt, tandlæge, ph.d., fagområdet parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

N

ærværende artikel afdækker primært den deskriptive epidemiologi vedrørende parodontitis, hvorimod den analytiske epidemiologi kun berøres kort her og andetsteds i dette tema, hvor også vurdering af risiko for parodontitis diskuteres.

En forudsætning for at kunne beskrive en sygdoms udbredelse i befolkningen, således at prævalenser kan sammenlignes på tværs af studier, er, at der findes en præcis sygdomsdefinition. En robust sygdomsdefinition er ligeledes nødvendig for at kunne skelne mellem syg og rask samt mellem forskellige grader af sygdom til brug i klinikken. Overordnet kan marginal parodontitis (MP) defineres som en bakterielt induceret inflammatorisk sygdom, der medfører nedbrydning af bindevæv og knogle resulterende i tab af tandfæste og evt. løsning af tænderne, og ultimativt, ved utilstrækkelig behandling, tandtab.

Sygdommens spor registreres oftest klinisk ved poche- og fæstetabsmål samt blødning ved pochemåling. Desuden registreres tab af marginal knogle på røntgenbilleder.

Formålet med denne artikel er at beskrive udbredelsen af MP samt relationen til kendte risikofaktorer og enkelte veldiskuterede risikoindikatorer. Artiklens grundlæggende tema er konsekvensen af, at der i litteraturen anvendes forskellige sygdomsdefinitioner for MP. I den forbindelse berøres ligeledes MP som risikoindikator for andre sygdomme/tilstande.

Artiklen er baseret på et udvalg af den nyeste engelsksprogede litteratur efter søgning i PubMed-databasen på følgende emneord: Periodontol disease og epidemiology samt på erfaring fra forfatterens arbejde med gennemførelse af epidemiologisk ph.d.-projekt tillige med flerårig ansættelse i Afdeling for Parodontologi ved Tandlægeskolen i København.

Emneord: Periodontitis; epidemiology

Deskriptiv epidemiologi Skønt der generelt hersker enighed om, hvilke parametre der er vigtige og nødvendige for registrering af MP i klinikken, anvendes der i forskningssammenhæng meget varierende sygdomsindices og tærskelværdier for de enkelte parametre og dermed sygdomsdefinitioner (1). Ligeledes er der variation i det omfang, hvormed kliniske og radiologiske undersøgelsesparametre inddrages. Således foretages der i forskellige studier TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 641 PARODONTITIS EPIDEMIOLOGI

registrering med en variation fra udvalgte indekstænder til fuld-mund og fra et enkelt site pr. tand til seks sites pr. tand (2,3). Anvendelsen af varierende mål for MP i forskellige undersøgelser vanskeliggør sammenligning af de fundne prævalenser og har ført til generel frustration blandt parodontitisforskere, hvilket kommer til udtryk i bl.a. metodekritiske oversigtsartikler (4,5).

Om end den primære ætiologiske faktor ved både gingivitis og MP anses for at være bakterierne i plakken, afgøres forekomsten og udbredelsen af MP hos det enkelte individ af et kompliceret samspil mellem mikrobielle, miljømæssige, helbredsmæssige og genetiske faktorer (6) (se artiklen om patogenese andetsteds i dette tema). Dermed ækvivalerer sygdomsalvorligheden ved især MP ikke altid med plakmængden.

En af de klassiske epidemiologiske parodontitisundersøgelser af srilankanske teplantagearbejdere i 1970’erne illustrerede tydeligt, at MP viser stor individuel tilbøjelighed i sin udbredelse på trods af formodet ens, manglende tradition for mundhygiejne og ingen adgang til tandbehandling. Her fulgtes 480 individer med en baselinealder på 14-31 år i en 15-års periode. Resultaterne af undersøgelsen var bl.a., at i løbet af undersøgelsesperioden udviklede 8 % af arbejderne hurtigt progredierende MP med gennemsnitligt fæstetab på ca. 13 mm, 81 % udviklede MP med moderat progression med gennemsnitligt fæstetab på ca.

7 mm, og de resterende 11 % udviklede ikke MP og havde efter 15-års-perioden et gennemsnitligt fæstetab på ca. 1 mm (7).

Ligeledes i 1970’erne indledtes en undersøgelsesrække i Sverige, hvor tre populationer med knap 600 tilfældige individer blev undersøgt med 10 års mellemrum. Der blev foretaget fuld-mund-klinisk og radiologisk registrering. Alvorligheden af sygdom blev gjort op efter inddeling i fem grupper varierende fra parodontalt sunde individer over gingivitis og til tre grader af MP. I løbet af den 20-årige undersøgelsesperiode sås et fald i tandløsheden fra 11 % i 1973 til 8 % i 1983 og til 5 % i 1993.

Der fandtes en stigning i den laveste sygdomsgruppe fra 8 % til 22 % og en lille stigning i den alvorligste parodontitisgruppe fra 1 % i 1973 til 3 % i 1993 (8).

I USA er flere gange gennemført store nationale helbredsundersøgelser. I slutningen af 1990’erne blev de parodontologiske resultater af NHANES (National Health And Nutrition Examination Survey) III publiceret. Data blev indsamlet i en repræsentativ stikprøve på knap 10.000 individer i alderen 3090 år. Der blev foretaget halv-mund-registrering på to sites pr. tand. Hos knap 9 % af de undersøgte fandtes pocher * 5 mm og hos knap 20 % fæstetab * 5 mm (9).

Der er imidlertid risiko for fejlklassificering af sygdomstilfælde ved partiel registrering, og det vurderes således i en nyligt publiceret artikel, at NHANES-studierne underestimerer parodontitisprævalensen med 50 % eller mere (10).

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anvender indekssystemet Community Periodontal Index for Treatment Needs (CPITN), der oprindeligt havde til formål at vurdere det paroTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Faktaboks

Eksempler på i teksten omtalte parodontitiskategoriseringer: Û ÝÛ Û?mjla_lÛhjg_j]\a]j]f\]ÛhYjg\gflalak Û<fl]f Û@f\ana\Û < 21 år med 4 mm approksimalt fæstetab på mindst to molarer og incisiver, hvor én er en 1.-molar. Eller: Individ < 30 år med mindst otte manglende tænder pga. marginal parodontitis eller med fæstetab * 5 mm (7) Û ÝÛ Û8dngjda_kl]ÛhYjg\gflalak_jmhh] Û8dn]gdsjlÛcfg_d]knaf\Û omkring størstedelen af tænderne > 2/3 af rodlængden, vertikalt knoglesvind og/eller furkaturinvolveringer (8) Û ÝÛ ÛE?8E<JÛ@@@ÛYfn]f\]jÛy]j]Û^gjkc]dda_]ÛcYl]_gjak]jaf_]j Û fx: Mindst én tand med poche på * 5 mm og mindst én tand med fæstetab * 5 mm (9) Û ÝÛ Û8dngjda_kl]Û:G@KE¤cYl]_gja ÛDaf\klÛ]fÛhg[`]Û* 6 mm (11,15) Û ÝÛ Û Mgck]fmf\]jku_]dk]f ÛFh\]daf_Û]^l]jÛYflYdÛhg[`]jÛ på 3,5-5,5 mm henholdsvis > 5,5 mm (14) Û ÝÛ Û 8dngjda_ÛhYjg\gflalak Û* 2 approksimale sites med fæstetab * 6 mm (ikke på samme tand) og * 1 approksimalt site med poche * 5 mm (18)

dontale behandlingsbehov i store befolkningsgrupper (11). Ved brug af systemet inddeles tandsættet i sekstanter, og alvorligste mål på udvalgte indekstænder i hver sekstant noteres. Herefter scores i fire kategorier med stigende alvorlighed, hvor kategori 4 gives, hvis en sekstant har mindst en poche * 6 mm. WHO estimerer på baggrund af undersøgelser, der anvender CPITN, at kategori 4 forekommer hos 10-15 % af verdens voksenbefolkning (12). CPITN kan anvendes som fuld-mund-registrering, men anvendes som oftest på udvalgte indekstænder, hvilket har medført en del kritik. Bl.a. fremføres det, at også CPITN’s partielle registrering risikerer at underestimere både forekomst og alvorlighed af parodontitis, samt at CPITN-kategorierne ikke nødvendigvis korrelerer konsistent med fæstetabsmål (13).

I Danmark er gennemført enkelte befolkningsundersøgelser, der vurderer prævalensen af MP. I begyndelsen af 1980’erne undersøgtes 2.644 personer i alderen 16-81 år. Resultatet var, at 10 % havde to eller flere tænder med pocher > 5,5 mm, og at > 60 % havde to eller flere tænder med pocher mellem 3,5 og 5,5 mm (14). I starten af dette århundrede gennemførtes en ligeledes repræsentativ undersøgelse, hvor 1.115 deltagere blev registreret efter CPITN’s kategorier. Blandt de ældste (65-74 år) i undersøgelsen fandtes hos 82 % pocher * 4-5 mm, mens 42 % af de yngste (35-44 år) havde pocher * 4-5 mm, hvilket svarer til kategori 3 i CPITN (15).

642 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Ved en workshop i 1999 blev der beskrevet et klassifikationssystem for parodontale sygdomme og tilstande til brug ved studier af ætiologi, patogenese og behandling af MP, men også for at give klinikere en måde at organisere deres patienters behandlingsbehov på (16). I systemet ophævedes brugen af patientens alder, og betegnelserne præpubertal og juvenil parodontitis udgik. I stedet blev lokaliseret og generaliseret aggressiv parodontitis samt kronisk parodontitis defineret (17). Beskrivelsen af de enkelte sygdomskategorier fremgår andetsteds i nærværende tema. Trods intentionerne om et klassifikationssystem til brug både i forsknings- og klinisk sammenhæng er der stadig mangler i systemet, hvad angår klare definitioner af, hvilke krav der bør stilles for at stille diagnoser, der kan udtrykke sværhedsgraden af sygdom, såvel hos kroniske som hos aggressive parodontitispatienter. Som et forsøg på at imødegå denne mangel er der efterfølgende, især med ønske om ensretning af sygdomsdefinitioner i studier af parodontitisprævalens, i 2007 publiceret et resultat af et samarbejde mellem Centers for Disease Control (CDC) og American Academy of Periodontology (AAP). I dette arbejde blev foreslået en definition af alvorlig parodontitis og en definition af moderat parodontitis til brug ved epidemiologisk forskning (18) (se artikel om parodontale sygdommes klassifikation andetsteds i dette tema). Efterfølgende er publiceret enkelte prævalensstudier, hvor CDC-AAP-definitionerne anvendes (19). I et tysk studie blev undersøgt 3.552 individer, og der blev fundet knap 18 % med alvorlig parodontitis, mens godt 33 % havde moderat parodontitis, og knap 50 % faldt uden for de to kategorier og havde ifølge definitionen ingen eller mild parodontitis (20).

Et andet tysk studie undersøgte 914 personer i alderen 35-44 år og 797 i alderen 65-74. Her blev fundet 17,4 % af de yngre og 41,9 % af de ældre med alvorlig parodontitis (21). Ifølge en helt ny undersøgelse fandtes der til sammenligning i en dansk population på 1.522 individer 33 % med alvorlig parodontitis, omkring 13 % havde moderat parodontitis, og ca. 53 % faldt uden for de to kategorier (22). Det bliver interessant fremover at følge anvendelsen af CDC-AAP-definitionen. Både om den vil vinde indpas og blive benyttet i epidemiologisk forskning, og om fremtidige studier vil finde tilsvarende relativt høje prævalenser af såkaldt »Ydngjda_ÛhYjg\gflalak En nyligt publiceret artikel har til formål at referere epidemiologiske data for kronisk MP i Europa. Foruden forekomst af fæstetab og pochedybde er inkluderet data om tandtab og tandløshed. Igen diskuteres udfordringen med at opgøre studierne bl.a. pga. anvendelsen af forskellige sygdomsdefinitioner og desuden forskellige grader af repræsentativitet. I artiklen vises, at Danmark for de illustrerede forhold ligger i midten eller i den bedre halvdel sammenlignet med fx Sverige og Schweiz, der placerer sig i den bedste tredjedel, og Tyskland og Storbritannien, der ligger i den dårligste tredjedel (23). Som nævnt gør anvendelsen af forskellige sygdomsdefinitioner det vanskeligt at sammenligne prævalensen af MP på tværs af deskriptive stu-

dier. Ligeledes er det yderst interessant, at forskellige sygdomsdefinitioner kan resultere i ændringer i prævalensen af MP i den samme undersøgelsespopulation fra 13,8 % til 65,3 %, som det fx er tilfældet i et nyligt publiceret brasiliansk studie (24).

Som det fremgår, er det ikke ligetil at fremkomme med entydige sygdomsprævalenser. Alligevel estimeres det, at forekomsten af aggressiv MP i Skandinavien har ligget nogenlunde stabilt på ca. 7 % over en 30-års periode frem til 2003 (25). For den amerikanske befolkning vurderes forekomsten for moderat til alvorlig parodontitis at være mellem 4 % og 10 % (18). Klinisk er opmærksomheden på aggressiv MP især vigtig, da disse patienter bør kontrolleres og behandles med kortere intervaller og med andet behandlingsforløb end patienter med kronisk MP (se artikel om aggressiv MP andetsteds i dette tema).

Analytisk epidemiologi Som nævnt indledningsvist anses bakterier i plak for at være den primære ætiologiske faktor for initiering og udvikling af MP. Som afgørende faktorer for den videre udvikling af sygdommen er beskrevet værtens inflammatoriske respons, herunder den metabolisme, der pågår i bindevæv og knogle, hvilket redegøres for andetsteds i dette tema. I litteraturen er beskrevet genetiske faktorer, medicinske sygdomme samt livsstilsfaktorer som påvirkende faktorer til den nævnte reaktionskaskade, som resulterer i parodontal vævsnedbrydning (26). For at øge overblikket og anvendelsen i klinikken kan disse faktorer inddeles i ikke-modificerbare og modificerbare. Til de ikke-modificerbare faktorer hører patientens alder, køn og etnicitet/genetiske forhold. Tidligere blev MP opfattet som en uundgåelig konsekvens af aldring, men en nyere opfattelse er, at alderseffekten snarere er et udtryk for den akkumulerede effekt (27). I flere studier rapporteres om værre parodontale forhold blandt mænd sammenlignet med kvinder (28). Om denne forskel til dels skyldes, at kvinder generelt har bedre mundhygiejne og oftere går til tandlæge end mænd, er usikkert (29). Der er rapporteret om forskellig parodontal status blandt forskellige etniske grupper, således viste NHANES I at afroamerikanere havde dårligere status end kaukasere (9).

Til de ikke-modificerbare faktorer hører også genetiske polymorfier. Interleukin-1-polymorfi har siden slutningen af 90’erne, hvor en sammenhæng med MP først blev beskrevet, fået mest opmærksomhed (30). På trods af, at genpolymorfier på det seneste er observeret udnyttet i kommerciel sammenhæng ved diagnostik og behandling af MP, er der ikke evidens for at klassificere specifikke IL-1-genotyper som risikofaktorer for MP (31,32).

Til de modificerbare faktorer hører bl.a. en specifik mikroflora, der omtales andetsteds i dette tema, diabetes mellitus type 2 (DM) og rygning. Studier har beskrevet flere biologisk plausible mekanismer, der får DM til at medføre forværrede parodontale forhold (33,34). Forekomst, udbredelse og alvorlighed af MP er mere udtalt hos individer med DM. Dette er TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 643 PARODONTITIS EPIDEMIOLOGI

især rapporteret hos individer med dårlig metabolisk kontrol og lang varighed af DM (35,36). Sammenhængen mellem MP og DM er beskrevet som gående begge veje (37), og MP er blevet foreslået som den 6. komplikation til DM (38). Dertil er det i dyrestudier vist, at stadier af DM og prædiabetes er associeret med MP (39,40). Effekten af rygning på MP er undersøgt i talrige studier, og der er hos rygere i forhold til ikke-rygere beskrevet påvirkning af bl.a. vaskulariteten, immunresponset, cellesignaleringsprocesser samt vævshomøostase (41). Rygnings påvirkning er desuden dosisrelateret, og det er derfor givtigt at motivere patienter til rygenedsættelse, hvis ikke et rygestop kan opnås (42). De seneste årtier har der i litteraturen været øget fokus på andre modificerbare faktorer bl.a. fedme, osteoporose, HIV, psykosociale faktorer, alkohol og fysisk inaktivitet. Overordnet kan det siges, at resultaterne for disse faktorers association til MP ikke er entydige, og at de derfor ikke kan betegnes som risikofaktorer for MP (26).

MP som risiko for andre sygdomme/tilstande I de seneste år er publiceret flere artikler, hvor der opereres med forskellige parodontale sygdomsdefinitioner til undersøgelse af sammenfald med andre sygdomme/tilstande eller i relation til risikovurdering (43). Ved at ændre tærskelværdien for gennemsnittet af de valgte parodontitisparametre eller ved anvendelse af et andet sygdomsindeks kan sådanne epidemiologiske sammenhænge falde forskelligt ud. Fx analyseredes i et studie associationen mellem MP og graviditetsudfald ved at inkludere 14 forskellige MP-definitioner og mere end 50 kontinuerlige MPmålinger. Her sammenlignedes MP hos mødre, der bl.a. fødte for tidligt, og/eller fødte børn < 2.500 g. Signifikant forskel mellem grupperne af mødre viste sig at være afhængig af de inkluderede MP-definitioner (44). Generelt vurderes MP at kunne udgøre en plausibel biologisk risiko for præterm fødsel og/eller lav fødselsvægt, men sammenhængen bekræftes ikke entydigt i den foreliggende litteratur (45-47). Der har længe været fokus på MP som risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme (48). I en casekontrol-undersøgelse, hvor cases var personer med historie om akut myokardieinfarkt (AMI), bestemtes fæstetab, pochedybde, radiologisk knogleniveau samt antal mistede tænder. Af disse parametre dannedes fire MP-sygdomsdefinitioner, som hver efterfølgende statistisk blev associeret med AMI. Resultaterne viste bl.a., at alle fire MP-definitioner havde association med forekomsten af AMI med odds ratios mellem 1,65 og 2,77 efter korrektion for konfoundere (49). I et dansk case-kontrol-studie, der havde til formål at bestemme indflydelsen af fælles risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme og MP, blev det vist, at blandt personer < 60 år var der øget risiko for samtidig forekomst af hjerte-kar-sygdom og MP selv efter justering for kendte fælles risikofaktorer fx socioøkonomisk status, rygning og DM. Den multiple logistiske regressionsanalyse resulterede i odds ratio på 6,6 (konfidensinterval 1,69-25,6), når MP var defineret som gennemsnitligt radiologisk knoglesvind > 4 mm (50).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

KLINISK RELEVANS

Den praktiserende tandlæge bør være opmærksom på forekomsten af aggressiv marginal parodontitis, da patienter med denne sygdom kræver et mere intenst behandlingsforløb.

Estimater af forekomsten af aggressiv marginal parodontitis varierer betydeligt med forskellige sygdomsdefinitioner, men angives i opsummeringer at være ca. 4-10 % blandt voksne.

Desuden er det essentielt at vide, at diabetes mellitus, rygning og specifikke mikroorganismer er fastslået som risikofaktorer for marginal parodontitis, hvorimod fx genetisk polymorfi, stress, fedme og alkoholforbrug ikke er.

Konklusion Som det fremgår, er epidemiologiske resultater meget afhængige af sygdomsdefinitioner. Dette er naturligvis ikke enestående for MP-studier, hvilket imidlertid ikke afhjælper den frustration, man som læser kan sidde tilbage med i sit forsøg på at opnå viden om både prævalenser af og risikofaktorer for sygdommen samt dens relation til andre sygdomme.

Abstract (English)

Periodontitis’ epidemiology Marginal periodontitis (MP) is defined as a bacterial induced inflammatory disease that leads to degradation of connective tissue and bone with loss of attachment and loosening of teeth and ultimately in case of inadequate treatment, tooth loss. Signs of the disease are most often registered clinically by probing pocket depth and loss of attachment. Moreover, loss of marginal bone is registered on radiographs. Exact definitions of the disease are crucial to describe the prevalence of MP and to analyze associations with risk factors and other diseases. Over time many different definitions of illness have been used in research, and clinically, making it difficult to compare findings. For clinicians, the occurrence of particularly aggressive MP is important because patients with this disease require more intensive therapy. Based on various studies the prevalence of aggressive MP is estimated to be around 7 % in Scandinavia, and between 4 % and 10 % in the U.S. Among well-studied risk factors for MP diabetes mellitus, smoking and a specific microflora are mentioned, whereas genetic polymorphisms, stress, obesity and alcohol consumption, for example are not documented risk factors for MP. MP represents a risk for diabetes patients and probably also for the development of cardiovascular diseases, but is not evidently related, for example to premature birth and low birth weight.

644 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Litteratur 1. Borrell LN, Papapanou PN. Analytical epidemiology of periodontitis.

J Clin Periodontol 2005; 32 (Suppl 6): S132-58.

2. Diamanti-Kipioti A, Papapanou PN, Moraitaki-Tsami A et al. Comparative estimation of periodontal conditions by means of different index systems. J Clin Periodontol 1993; 20: 656-61.

3. Susin C, Kingman A, Albandar JM. Effect of partial recording protocols on estimates of prevalence of periodontal disease. J Periodontol 2005; 76: 262-7.

4. Leroy R, Eaton KA, Savage A. Methodological issues in epidemiological studies of periodontitis – how can it be improved? BMC Oral Health 2010;10:8.

5. Savage A, Eaton KA, Moles DR et al. A systematic review of definitions of periodontitis and methods that have been used to identify this disease. J Clinical Periodontol 2009; 36: 458-67.

6. Merchant AT, Pitiphat W. Researching periodontitis: challenges and opportunities. J Clin Periodontol 2007; 34: 1007-15.

7. Löe H, Anerud A, Boysen H et al.

Natural history of periodontal disease in man. Rapid, moderate and no loss of attachment in Sri Lankan laborers 14 to 46 years of age. J Clin Periodontol 1986; 13: 431-45.

8. Hugoson A, Norderyd O, Slotte C et al. Distribution of periodontal disease in a Swedish adult population 1973, 1983 and 1993. J Clin Periodontol 1998; 25: 542-8.

9. Albandar JM. Periodontal diseases in North America. Periodontol 2000 2002; 29: 31-69.

10. Eke PI, Thornton-Evans GO, Wei L et al. Accuracy of NHANES periodontal examination protocols. J Dent Res 2010; 89: 1208-13.

11. Ainamo J, Barmes D, Beagrie G et al. Development of the World Health Organization (WHO) community periodontal index of treatment needs (CPITN). Int Dent J 1982; 32: 281-91.

12. Petersen PE. The World Oral Health Report 2003: continuous improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme.

Community Dent Oral Epidemiol 2003; 31 (Suppl 1): 3-23.

13. Baelum V, Manji F, Wanzala P et al. Relationship between CPITN

and periodontal attachment loss findings in an adult population. J Clin Periodontol 1995; 22: 146-52.

14. Kirkegaard E, Borgnakke WS, Gronbaek L. Dental diseases, treatment needs and dental care habits in a representative segment of the adult Danish population. Tandlaegebladet 1987; 91: 1-36.

15. Krustrup U, Petersen PE. Periodontal conditions in 35-44 and 65-74-year-old adults in Denmark.

Acta Odontol Scand 2006; 64: 6573.

16. Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions.

Ann Periodontol 1999; 4: 1-6.

17. Lang N, Bartold PM, Cullinan M et al. Consensus report: aggressive periodontitis. Ann Periodontol 1999; 4: 53.

18. Page RC, Eke PI. Case definitions for use in population-based surveillance of periodontitis. J Periodontol 2007; 78 (Suppl 7): S1387-99.

19. Demmer RT, Papapanou PN. Epidemiologic patterns of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2010; 53: 28-44.

20. Holtfreter B, Schwahn C, Biffar R et al. Epidemiology of periodontal diseases in the Study of Health in Pomerania. J Clin Periodontol 2009; 36: 114-23.

21. Holtfreter B, Kocher T, Hoffmann T et al. Prevalence of periodontal disease and treatment demands based on a German dental survey (DMS IV). J Clin Periodontol 2010; 37: 211-9.

22. Kongstad J. Risk indicators for periodontitis in the Copenhagen City Heart Study with emphasis on alcohol and body mass index.

2009. Thesis.

23. König J, Holtfreter B, Kocher T. Periodontal health in Europe: future trends based on treatment needs and the provision of periodontal services GÇ position paper 1. Eur J Dent Educ 2010; 14 (Suppl 1): S4-24.

24. Costa FO, Guimäraes AN, Cota LO et al. Impact of different periodontitis case definitions on periodontal research. J Oral Sci 2009; 51: 199-206.

25. Hugoson A, Sjödin B, Norderyd O. Trends over 30 years, 1973-2003, in the prevalence and severity of periodontal disease. J Clin Periodontol 2008; 35: 405-14.

26. Lindhe J, Lang NP, Karring T. Clinical periodontology and implant dentistry. 5th ed. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2008.

27. Papapanou PN, Lindhe J, Sterrett JD, Eneroth L. Considerations on the contribution of ageing to loss of periodontal tissue support. J Clin Periodontol 1991; 18: 611-5.

28. Albandar JM. Global risk factors and risk indicators for periodontal diseases. Periodontol 2000 2002; 29: 177-206.

29. Christensen LB, Petersen PE, Krustrup U et al. Self-reported oral hygiene practices among adults in Denmark. Community Dent Health 2003; 20: 229-35.

30. Kornman KS, Crane A, Wang HY et al. The interleukin-1 genotype as a severity factor in adult periodontal disease. J Clin Periodontol 1997; 24: 72-7.

31. Geismar K, Enevold C, Sørensen LK et al. Involvement of interleukin-1 genotypes in the association of coronary heart disease with periodontitis. J Periodontol 2008; 79: 2322-30.

32. Grigoriadou ME, Koutayas SO, Madianos PN et al. Interleukin-1 as a genetic marker for periodontitis: review of the literature. Quintessence Int 2010; 41: 517-25.

33. Lalla E, Lamster IB, Drury S et al. Hyperglycemia, glycoxidation and receptor for advanced glycation endproducts: potential mechanisms underlying diabetic complications, including diabetesassociated periodontitis. Periodontol 2000 2000; 23: 50-62.

34. Mealey BL, Oates TW, American Academy of Periodontology.

Diabetes mellitus and periodontal diseases. J Periodontol 2006; 77: 1289-303.

35. Taylor GW, Burt BA, Becker MP et al.

Glycemic control and alveolar bone loss progression in type 2 diabetes.

Ann Periodontol 1998; 3: 30-9.

36. Lalla E, Park DB, Papapanou PN et al. Oral disease burden in northern Manhattan patients with diabetes mellitus. Am J Public Health 2004; 94: 755-8.

37. Grossi SG, Genco RJ. Periodontal disease and diabetes mellitus: a two-way relationship. Ann Periodontol 1998; 3: 51-61.

38. Löe H. Periodontal disease. The sixth complication of diabetes mellitus. Diabetes Care 1993; 16: 329-34.

39. Pontes Andersen CC, Flyvbjerg A, Buschard K et al. Periodontitis is associated with aggravation of prediabetes in zucker fatty rats. J Periodontol 2007; 78: 559-65.

40. Pontes Andersen CC, Holmstrup P, Buschard K et al. Renal alterations in prediabetic rats with periodontitis. J Periodontol 2008; 79: 684-90.

41. Kinane DF, Chestnutt IG. Smoking and periodontal disease. Crit Rev Oral Biol Med 2000; 11: 356-65.

42. Bergström J. Tobacco smoking and risk for periodontal disease. J Clin Periodontol 2003; 30: 107-13.

43. Holmstrup P, Poulsen AH, Andersen L et al. Oral infections and systemic diseases. Dent Clin North Am 2003; 47: 575-98.

44. Manau C, Echeverria A, Agueda A et al. Periodontal disease defini tion may determine the association between periodontitis and pregnancy outcomes. J Clin Periodontol 2008; 35: 385-97.

45. Skuldbøl T, Johansen KH, Dahlén G et al. Is pre-term labour associated with periodontitis in a Danish maternity ward? J Clin Periodontol 2006; 33: 177-83.

46. Bobetsis YA, Barros SP, Offenbacher S. Exploring the relationship between periodontal disease and pregnancy complications. J Am Dent Assoc 2006; 137 (Suppl 7): S7-13.

47. Agueda A, Echeverría A, Manau C. Association between periodontitis in pregnancy and preterm or low birth weight: Review of the literature. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2008; 13: E609-15.

48. Kebschull M, Demmer RT, PapahYfgmÛGE Û >meÛZm_ Ûd]Yn]ÛeqÛ `]YjlÛ Ydgf] Û ¦Û ]ha\]eagdg_a[Û and mechanistic evidence linking periodontal infections and atherosclerosis. J Dent Res 2010; 89: 879-902.

49. Andriankaja OM, Genco RJ, Dorn J et al. The Use of Different measurements and definitions of periodontal disease in the study of the association between periodontal disease and risk of myocardial infarction. J Periodontol 2006; 77: 1067-73.

50. Geismar K, Stoltze K, Sigurd B et al. Periodontal disease and coronary heart disease. J Periodontol 2006; 77: 1547-54.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 645

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Dentocaine i to versioner % Yjla[Yaf e]\

Y\j]fYdaf ] lYf\dµ_]jk ^gj]ljmc c k f] dg Yf cYdY É< fYd_] lacYÊ

Our innovation Y r success You

LmZmd]j ]j AKG ^Yjn]cg\]\] TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

CMS Dental Njalsgade 21 G, 2300 København S Tlf.: 32 57 30 00 www.cmsdental.dk

646 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Parodontale sygdommes klassifikation: en praksisrelateret indfaldsvinkel

Abstract

Parodontalt klassifikationssystem i praksis Behandlinger i sundhedssektoren forudsætter en korrekt diagnose. I den daglige tandlægepraksis vurderes de parodontale væv ved anvendelse af en række kliniske parametre, typisk pochemål, klinisk fæstetab, blødning ved pochemåling og radiologisk knogletab.

Vurderingen af en patient med parodontal sygdom kræver imidlertid en række supplerende oplysninger. Da den individuelle tilbøjelighed til at udvikle fæstetab er stærkt varierende, og da behandlingen kan variere afhængigt af denne tilbøjelighed, er det afgørende, at der til den enkelte patient knyttes en overordnet diagnose, fx kronisk eller aggressiv marginal parodontitis, baseret på sygdomsaktiviteten.

Da de kliniske fund på det enkelte site også er afgørende for behandlingen, er de detaljerede oplysninger om de sygdomsramte sites naturligvis nødvendige. Oplysninger om sygdommens udbredelse, dvs. antal involverede sites/ tænder og sværhedsgrad, dvs. størrelsen af fæstetabet, er imidlertid også nødvendige for en fyldestgørende beskrivelse af sygdommen.

De behov, der knytter sig til forskningsmæssig anvendelse af data og til anvendelsen i det daglige kliniske arbejde, er ikke sammenfaldende, og de problemer, der er i forbindelse med valget af sygdomskriterier, indebærer en fortsat diskussion. Der er således ikke nogen definition af en parodontitispatient, der nyder bred international anerkendelse. Forfatterne har med udgangspunkt i internationalt anerkendte klassifikationssystemer udarbejdet et klassifikationssystem, der med fordel kan finde anvendelse i praksis.

Andreas Stavropoulos, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Palle Holmstrup, professor, dr.odont., ph.d., Afdelingerne for Parodontologi, De Odontologiske Instituttter, De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Københavns og Aarhus Universiteteter Eva Karring, studielektor, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Anne Havemose-Poulsen, afdelingstandlæge, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

E

Emneord: Periodontal diseases; classification; diagnosis

n afgørende baggrund for enhver behandling, uanset medicinsk disciplin, er en korrekt diagnose. I den daglige kliniske tandlægepraksis diagnosticeres og klassificeres parodontale forhold traditionelt på grundlag af klinisk undersøgelse ved brug af parametrene blødning ved pochemåling (BOP), pochedybde (PD), klinisk fæstetab (CAL) og radiologisk knogletab (RBL). Desuden efter omfanget af behandlingsbehov, dvs. i gingivitis eller marginal parodontitis (MP) med deraf følgende individuel forebyggende behandling (IFB) og almindelig (APA) eller udvidet (UPA) parodontalbehandling. I mange tilfælde kan kompleksiteten i patofysiologi og variationen i ætiologi og patogenese dog påvirke parodontiet på en sådan måde, at der kræves en mere omfattende overordnet diagnostik. Tilbøjeligheden til parodontal nedbrydning er således afgørende for behandling og opfølgning. Det er derfor vigtigt, at der til hver patient knyttes en overordnet diagnose, der afspejler denne tilbøjelighed. Standardisering af nomenklaturen for klassifikation af parodontale sygdomme er i øvrigt afgørende for korrekt journalisering og kommunikation mellem behandlere og myndigheder.

Formålet med denne artikel er at omtale den aktuelle internationalt anerkendte nomenklatur og diskutere modifikationer heraf fra en praksisrelevant indfaldsvinkel med det mål at præsentere et klassifikationssystem for marginal parodontitis til daglig brug i klinikken.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 647 PARODONTALE SYGDOMMES KLASSIFIKATION

American Academy of Periodontology (AAP) Den bredest internationalt anerkendte nomenklatur stammer fra en i 1999 afholdt World Workshop for Development of a Classification System for Periodontal Diseases and Conditions, som blev arrangeret af American Academy of Periodontology, og den omfatter følgende kategorier/tilstande (1):

1. Gingivale sygdomme I denne kategori er inkluderet inflammatoriske sygdomme i gingiva, som ikke er forbundet med parodontalt fæstetab. Disse sygdomme kan forekomme i et tidligere uskadt parodontium, men også i et parodontium, som har haft fæstetab som følge af marginal parodontitis, men som på det aktuelle tidspunkt er behandlet og ikke gennemgår yderligere destruktion.

A. Plakinducerede gingivale sygdomme Denne kategori omfatter tilstande, som kræver tilstedeværelse af den orale biofilm som ætiologisk faktor: a. Gingivitis på grund af tilstedeværende plak, med eller uden andre lokale medvirkende faktorer, fx cervikal caries, fyldningsdefekter eller fyldningsoverskud osv. b. Gingivale sygdomme modificeret af systemiske faktorer, som dem der er forbundet med: ÝÛ Û\]lÛ]f\gcjaf]Ûkqkl]e Û^pÛhmZ]jl]lk¤Ykkg[a]j]lÛ_af_analak Û menstruationscyklus-associeret gingivitis, graviditetsassocieret gingivitis eller graviditets-associeret pyogent granulom, diabetes mellitus-associeret gingivitis ÝÛ Zdg\eYda_fal]l]j Û^pÛd]mcsea¤Ykkg[a]j]lÛ_af_analak ÝÛ Ûe]\acYe]fl]j Û`]jmf\]jÛe]\a[af¤af\m[]j]lÛ_af_anYdÛ hyperplasi, fx fra antihypertensiva (calciumantagonister, nifedipin), antiepileptika (phenytoin), eller immunsuppressive medikamenter (ciclosporin) eller medicinpåvirket gingivitis, fx p-pille-associeret gingivitis ÝÛ Ûmf\]j]jfsjaf_ Û`]jmf\]jÛYk[gjZafkqj]eYf_]d¤Ykkg[a]ret gingivitis (skørbug) Disse tilstande er sædvanligvis reversible, når hyppig og effektiv fjernelse af den ætiologiske faktor, den orale biofilm, er gennemført. Dog kan medicininduceret hyperplasi kræve kirurgisk korrektion af den hyperplastiske gingiva.

B. Ikke-plakinducerede gingivale sygdomme (2) Denne kategori omfatter gingival inflammation, der ikke skyldes plak, men kan være forårsaget af særlige infektioner: ÝÛ ÛZYcl]ja]jÛ¨^pÛNeisseria gonorrhéa, Treponema pallidum, streptokokker) ÝÛ ÛnajmkÛ¨?]jh]kÛkaehd]pÛlqh]Û~Ûg_Û ÛMYja[]ddY¤rgkl]j© ÝÛ kÛ nYeh]Û¨^pÛCandida albicans, Candida tropicallis, Candida parapsillosis, Histoplasma capsulatum mv.)

Denne kategori omfatter desuden gingivitis, der forekommer som udtryk for: ÝÛ \ Û ]jeYlgdg_akc]Ûda\]dk]jÛ¨^pÛda[`]fÛhdYfmk Ûkdae`af\]h]eTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Faktaboks

Overordnede diagnoser for de hyppigst forekommende parodontale sygdomme, som anvendes på tandlægeskolerne i Danmark: Gingivitis-former med stor sygdomsaktivitet ÝÛ ÛGingivitis acuta (akut gingivitis) Oftest akut ikke-plakassocieret infektion eller læsion med medicinsk sygdom ÝÛ ÛGingivitis acuta necroticans (akut nekrotiserende gingivitis) Gingivitis-former med ringe sygdomsaktivitet ÝÛ Gingivitis chronica (kronisk gingivitis) Parodontitis-former med stor sygdomsaktivitet ÝÛ ÛGarodontitis marginalis acuta necroticans (akut nekrotiserende marginal parodontitis) ÝÛ ÛParodontitis marginalis progressiva rapida (Aggressiv marginal parodontitis) (Omfatter de aldersbeskrivende diagnostiske undergrupper: parodontitis marginalis præpubertalis, parodontitis marginalis juvenilis, parodontitis marginalis adulta progressive rapida) Parodontitis-former med ringe sygdomsaktivitet ÝÛ ÛParodontitis marginalis adulta progressiva lenta (Kronisk marginal parodontitis)

figoid, pemfigus vulgaris, erythema multiforme, lupus erythematosus) ÝÛ ÛYdd]j_akc]Ûj]Yclagf]jÛgn]jÛ^gjÛ\]flYd]ÛeYl]jaYd]jÛ¨^pÛcnacsølv, nikkel, akryl), tandpasta, mundskyllevæske, fødevarer ÝÛ Ûlgckakc]Û]dd]jÛ^j]ee]\d]_]e]¤j]Yclagf]j ÝÛ Û^qkakc] Ûc]eakc]Û]dd]jÛl]jeakc]ÛljYme]j 2. Former for marginal parodontitis I denne kategori er inkluderet infektiøse sygdomme forårsaget af den orale biofilm, der resulterer i inflammation i tændernes støttevæv med fæstetab.

A. Aggressiv marginal parodontitis (AgP) Primære karakteristikum ved denne form for MP er det hurtigt forløbende fæstetab hos i øvrigt raske patienter. Sygdommen debuterer hyppigst i ung alder, men kan ses i alle aldre, og der ses familiær sammenhæng, dvs. sygdommen optræder ofte hos flere medlemmer i samme familie. Derudover præsenterer AgP sekundære karakteristika, der oftest, men ikke altid, er til stede. Fx viser patienter med AgP ofte dårlig korrelation mellem mængden af plak og sværhedsgraden af fæstetab, hvilket kan have betydning

648 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

for behandlingen, da selv umiddelbart rene tænder kan blive ramt af fæstetab. Der er undertiden forhøjede mængder af Aggregatibacter actinomycetemcomitans og Porphyromonas gingivalis i nogle befolkningsgrupper, og nogle præsenterer fagocytabnormiteter eller hyperresponsiv makrofag-fænotype.

På basis af den kliniske manifestation, inddeles AgP i: a. en lokaliseret form, der normalt har debut omkring puberteten, med fæstetab på 6’ere og incisiver, men som ikke involverer mere end to andre tænder end 6’ere og incisiver.

Det er karakteristisk, at patienterne har et robust serum antistof-respons. b. en generaliseret form, der oftest debuterer hos unge (< 30 år), men patienterne kan dog være ældre, og denne form involverer mindst tre permanente tænder andre end første molarer/incisiver. Patienterne har sædvanligvis et lavt serumantistof respons. Perioder med sygdomsaktivitet efterfølges af perioder med passivitet.

B. Kronisk marginal parodontitis (KMP) Dette er langt den hyppigst forekommende form af MP og er kendetegnet ved generelt langsom til moderat progression af ^skl]lYZÛ`gkÛaÛunja_lÛjYkc]ÛhYla]fl]j Û?mjla_]j]Ûhjg_j]kkagfÛcYfÛ dog observeres i perioder. I ubehandlede populationer med KMP foregår progredierende parodontal nedbrydning i almindelighed kun i enkelte sites, og kun få patienter oplever samtidig nedbrydning af parodontiet på flere sites. KMP kan debutere i enhver alder, men er almindelig hos voksne, og sygdommens prævalens og sværhedsgrad stiger med alderen. KMP er associeret med en variabel mikroflora, og generelt er der god sammenhæng mellem plakmængde og fæstetab. Ligeledes forekommer ofte lokale medvirkende fx tand-relaterede eller iatrogene faktorer; tilstedeværelsen af subgingival tandsten er også et hyppigt fund.

C. Nekrotiserede parodontale sygdomme (3) Denne kategori omfatter sjældne infektiøse tilstande med karakteristisk nekrose af de parodontale væv, sædvanligvis relateret til reduceret resistens mod bakteriel infektion i de parodontale væv. Afhængigt af sygdomsmanifestationernes omfang inddeles tilstandene i: a. Nekrotiserende gingivitis (NG). Tilstanden er karakteriseret ved gingival sårdannelse med nekrose, som debuterer på papiltoppene. Der er ikke fæstetab, og da der hurtigt udvikler sig et sådant, er denne initiale sygdomsform sjælden at se. Der er smerter og ofte spontan blødning. Der kan være dårlig ånde, mens feber og generel utilpashed også kan ses. NG er forbundet med fusiforme bakterier, spirokæter og Prevotella intermedia, og de prædisponerende faktorer er betydeligt følelsesmæssig stress, uregelmæssig d]n]nak Û\!jda_Ûcgkl Ûjq_faf_ Ûg_Û?@M¤af^]clagf b. Nekrotiserende parodontitis (NP). Tilstanden er karakteriseret ved nekrose af gingiva og fæstetab. Nekrose af alveoleknogle i form af sekvesterdannelse kan ses, og der

er ofte svære smerter og spontan blødningstendens. Disse læsioner er især observeret i individer med medicinske syg\gee] Û`]jmf\]j Ûe]fÛacc]Ûm\]dmcc]f\] Û?@M¤af^]clagf Û svær underernæring og immunsuppression.

D. Parodontale manifestationer af systemiske sygdomme Denne kategori omfatter medicinske tilstande med betydning for værtens immunforsvar, idet svækkelse heraf kan forværre den plakinducerede parodontale nedbrydning; De relevante medicinske tilstande er mange og sjældne, og blandt de væsentligste er: ÝÛ Û`seYlgdg_akc]ÛYfgeYda]jÛ¨^pÛf]mljgh]fa Ûd]mcsea© ÝÛ Û_]f]lakc]Ûkq_\gee]Û¨^pÛ^YeadasjÛg_Û[qcdakcÛf]mljgh]fa Û infantil genetisk agranulocytose, hypofosfatasi, leukocytadhæsionsdefekt) ÝÛ Ûkqf\jge]jÛ¨^pÛ;gof ÛGYhaddgf¤C]^$nj] Û:`]\aYc¤?a_Yk`a Û Cohen, Ehlers-Danlos) Workshoppen klassificerede desuden de parodontale abscesser og de kombinerede parodontal-endodontiske læsioner som separate kategorier, og inddrog under betegnelsen dannelses- eller erhvervede deformiteter og tilstande en bred gruppe af kliniske tilstande, der lokalt kan prædisponere for marginal parodontitis og/eller have indflydelse på behandlingen.

E. Parodontale abscesser Denne kategori klassificerer abscesser i parodontiet på basis af lokalisering: a. gingivale: omfatter kun gingiva og skyldes oftest et fremmedlegeme eller traume. b. parodontale: involverer væv lateralt for en i forvejen eksisterende dyb poche, evt. med dyb furkaturinvolvering eller intraossøs defekt. Abscessen opstår på grund af tillukning af pochens afløb, undertiden pga. ufuldstændig depuration.

F. Kombinerede parodontal-endodontiske læsioner Det drejer sig om tilfælde med sammenfald af parodontale og endodontiske læsioner, uanset den oprindelige baggrund. Der kan således være tale om primært parodontalt eller endodontisk betingede læsioner, der har spredt sig, eller om uafhængig udvikling af begge, således at de falder sammen.

G. Dannelsesbetingede eller erhvervede deformiteter og tilstande Denne kategori omfatter lokaliserede tandrelaterede forhold, som modificerer eller prædisponerer for plakinduceret parodontal sygdom: ÝÛ ÛlYf\YfYlgeakc]Û^gj`gd\Û¨^pÛ[]jnacYd]Û]eYdb]hjgb]clagf]j Û emaljeperler, rodfraktur, ekstern rodresorption) ÝÛ Û^Yclgj]jÛaÛ^gjZaf\]dk]Ûe]\Û\]flYd]Ûj]klYmj]jaf_]j£YhhYjYlmjÛ (fx fyldningsoverskud, dårligt tilpassede kroner/onlays eller ortodontisk apparatur).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 649 PARODONTALE SYGDOMMES KLASSIFIKATION

Andre forhold, der kan vanskeliggøre sufficient renholdelse og derved prædisponere for parodontal sygdom, er mukogingivale deformiteter og tilstande omkring tænderne, herunder gingivale retraktioner, manglende keratiniseret gingiva, lav dybde af vestibulum, afvigende frenulum/muskelposition, pseudopocher, ujævn margo gingivae.

Naturligvis kan ovenstående klassifikationssystem ikke dække alle mulige tilfælde, som observeres i klinikken, og der er indbyggede svagheder. Således indeholder klassifikationssystemet ikke kriterier, der i alle tilfælde definerer, om en patient er en parodontitispatient, altså hvor omfattende parodontal nedbrydning der skal til for at opfatte patienten som parodontitispatient.

Supplerende amerikansk forslag På denne baggrund foreslog AAP imidlertid sammen med USA’s Center for Disease Control (CDC) for nylig følgende kriterier som definition af en parodontitispatient til brug for epidemiologisk forskning (4): ÝÛ ÛDg\]jYlÛhYjg\gflalak Ûladkl]\]nsj]dk]ÛY^ÛlgÛ]dd]jÛy]j]ÛYhproksimale sites med fæstetab på * 4 mm, ikke på samme lYf\Û]dd]jÛlgÛ]dd]jÛy]j]ÛYhhjgckaeYd]Ûkal]kÛe]\Û]fÛhg[`]dybde på * 5 mm, ikke på samme tand. ÝÛ ÛJnsjÛhYjg\gflalak Ûladkl]\]nsj]dk]fÛY^ÛlgÛ]dd]jÛy]j]ÛYhhjgcsimale sites med fæstetab på * 6 mm, ikke på samme tand, g_Ûladkl]\]nsj]dk]fÛY^Û]fÛ]dd]jÛy]j]ÛYhhjgckaeYd]Ûkal]kÛe]\Û en pochedybde på * 5 mm.

Supplerende forslag fra European Federation of Periodontology (EFP) Under den 5. European Workshop in Periodontology, arrangeret af EFP, blev følgende kriterier for definition af et parodontitistilfælde ligeledes foreslået (5): ÝÛ Û@falaYdÛkq_\ge ÛKadkl]\]nsj]dk]fÛY^ÛYhhjgckaeYdlÛ^skl]lYZÛ på * 3 mm på * 2 ikke-nabotænder. ÝÛ ÛJnsj Ûm\Zj]\lÛkq_\ge ÛKadkl]\]nsj]dk]fÛY^ÛYhhjgckaeYdlÛ fæstetab på * 5 mm * 30 % af de eksisterende tænder.

Utvivlsomt har alle systemer begrænsninger, og relevansen af foreslåede variable og sygdomsgrænser/-niveauer kan selvfølgelig diskuteres. På den anden side er en diskussion om kriterier for definition af en parodontitispatient generelt måske mest relevant for standardisering i forskningsøjemed og mhp. forsikringsrelaterede og/eller juridiske spørgsmål. Behandlingen i klinikken på site-/tandniveau afhænger snarere af relevante lokale kliniske parametre. Der bør derfor skelnes mellem epidemiologisk forskning og den kliniske praksis. Hvis der fx i epidemiologiske studier skal mf\]jku_]kÛkYee]f`sf_]Ûe]dd]eÛDGÛg_Ûe]\a[afkc]Ûkq_\gee] Û cYfÛ^skl]lYZÛkgeÛ^ud_]ÛY^ÛDGÛaÛ]lÛnaklÛge^Yf_Ûg_Ûklujj]dk]Û¨^pÛYhproksimalt fæstetab på * 3-5 mm på * 2 ikke-nabotænder) være et passende kriterium for karakteristik af et parodontitistilfælde. @Û\]fÛcdafakc]ÛhjYckakÛ]jÛladkl]\]nsj]dk]ÛY^Û]fÛ^gj\qZ]lÛhg[`]Ûg_Û l]_fÛh!ÛafyYeeYlagfÛ¨9FG©Ûm\Ûgn]jÛ^skl]lYZÛfu\n]f\a_ ÛJ!d]\]kÛ ]jÛG;¤Ûg_Û9FG¤j]_aklj]jaf_]jÛ^gjlkYlÛna_la_]Û\aY_fgklakc]ÛnsjcluTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

KLINISK RELEVANS

Al parodontalbehandling afhænger af sygdommens diagnose, der er et udtryk for patientens individuelle sygdomstegn, herunder debutalder, udbredelse og defekternes størrelse.

Helt afgørende er den individuelle tilbøjelighed til sygdomsaktivitet, der på individniveau kan udtrykkes i en overordnet sygdomskategori, som tandlægen lægger til grund for behandlingsplanlægningen. Aggressive sygdomsformer indebærer således kort hygiejnefase, overvejelser om supplerende behandlingstiltag og kortere follow-up-perioder.

Artiklens indhold er nært knyttet til de senere artikler i temaet om risikovurdering samt kronisk og aggressiv parodontitis.

jer i den kliniske undersøgelse. Registrering af fæsteniveau (CAL) er dog mere relevant end PD for evaluering af behandlingsresultatets stabilitet mellem konsekutive undersøgelser, da gingival retraktion kan ledsage fæstetab.

Tilpasning af klassifikationssystem til den daglige klinik @Û\Y_da_\Y_kÛhjYckakÛ]jÛ\aY_fgklacÛY^ÛDGÛh!Ûgn]jgj\f]lÛhYla]flfaveau dog yderst relevant.

En lang række epidemiologiske undersøgelser har vist, at kq_\gekeufkl]jÛg_Û¤Yclanal]lÛn]\ÛDGÛ]jÛna\lÛ^gjkc]dda_]Û`gkÛ^gjkc]dda_]Ûe]ff]kc]j ÛKadZub]da_`]\]fÛladÛf]\Zjq\faf_ÛY^Ûlsf\]jf]kÛ støttevæv varierer således betydeligt fra menneske til menneske.

D]fkÛfg_d]Ûm\ksll]kÛ^gjÛZ]lq\]da_ÛhYjg\gflYdÛf]\Zjq\faf_ÛaÛmf_Û alder, rammes andre slet ikke eller kun i beskeden grad af parodontal destruktion, selvom der forefindes den samme mængde af sygdomsudløsende forhold klinisk (dvs. plak), medicinsk (fx diabetes) og livsstilmæssigt (fx rygning). Differentialdiagnostik Y^ÛBDGÛ¨ ©Ûg_Û8_GÛ¨ ©Û]jÛk!d]\]kÛY^_uj]f\]Û^gjÛansjcksll]dk]ÛY^Û relevant behandling og opfølgning. Således kræver behandling af AgP en langt strengere protokol vedr. tilrettelæggelse af de ^gjkc]dda_]ÛZ]`Yf\daf_k^Yk]jÛkYee]fda_f]lÛe]\ÛBDG Û;]km\]fÛ indebærer diagnosen AgP ofte brugen af antibiotika og en mere kljaf_]flÛgh^ud_]f\]ÛhYjg\gflYdl]jYha¤hdYfÛ¨^gjÛy]j]Ûghdqkfaf_]jÛgeÛ8_GÛg_ÛBDG Û`]jmf\]jÛZ]`Yf\daf_ Ûk]Ûn]fda_klÛ\]Ûunja_]Û relevante artikler i dette tema). @Û88G¤cdYkkaxcYlagf]fÛ]jÛ`mjla_lÛ^skl]lYZÛ]lÛ[]fljYdlÛ]d]e]flÛaÛ diagnostikken af AgP, men hastigheden af fæstetabet kan principielt kun konstateres på baggrund af mindst to undersøgelser på forskellige tidspunkter. Det er dog vigtigt at understrege, at omend patientens alder ikke længere i AAP-klassifikationen bruges som et primært klassificeringskriterium, bør det efter vores opfattelse stadig være et centralt element i den diagnostiske proces.

D]\ÛYf\j]Ûgj\Ûkqf]kÛ\]lÛjae]da_l ÛYlÛ\]jÛ^gjÛYlÛkladd]Û\aY_fgk]fÛ

650 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

AgP hos medicinsk i øvrigt raske unge individer må kræves en vis mængde fæstetab i form af udstrækning (antal sites/tænder) og sværhedsgrad (dvs. antal mm fæstetab), som ikke står mål med eksponeringstiden for plak, hvilket er afspejlet i patientens alder. Det er således oplagt, at et uforholdsmæssigt stort fæstetab i forhold til en patients alder må indicere AgP. Imidlertid er dette ikke umiddelbart håndterligt i klinikken, medmindre der udbygges med nogle klare kriterier (se nedenfor).

I den daglige kliniske praksis kan AAP-klassifikationen af gingivale sygdomme umiddelbart anvendes, om end en stor del af diagnoserne er sjældne i klinikken. Efter vor opfattelse er det for kompliceret at anvende en særlig diagnosekategori for parodontal sygdom, der er knyttet til en medicinsk sygdom eller tilstand, der kan prædisponere for udtalt parodontitis, eller en særlig kategori for dannelsesbetingede eller erhvervede deformiteter og tilstande. I de tilfælde, hvor der foreligger sådanne forhold, kan den pågældende diagnose blot indgå som en ekstra diagnose i journalen. Med hensyn til de parodontale abscesser kan AAP-klassifikationen umiddelbart anvendes i klinikken, og de kombinerede endodontisk-parodontale tilstande ligeså.

Afgrænsning af AgP <lÛY^Û\]ÛladZY_]n]f\]f\]Ûkhuj_ke!dÛ]jÛY^_jsfkfaf_]fÛY^Û8_G Û?ngjledes kan denne sygdom defineres, således at den kan afgrænses?

Amerikansk forslag I forbindelse med epidemiologiske undersøgelser er det for nylig foreslået, at AgP diagnosticeres ud fra nedenstående kriterier (9): a. alder ) 25 år: to eller flere separate approksimale sites med fæstetab på * 4 mm på mindst to forskellige tænder, som viser blødning ved sondering. b. alder mellem 26 og 35 år: tilstedeværelsen af to eller flere separate approksimale sites med fæstetab på * 6 mm, som forekommer på mindst to forskellige tænder og viser blødning ved sondering.

Selv om beskrivelsen kan have den fordel, at den kræver bestemte niveauer af fæstetab for at stille AgP-diagnosen i unge individer, bidrager den ikke til differentialdiagnostik i ældre individer.

Erkendelsen af, at AgP også kan forekomme hos ældre personer, er imidlertid en vigtig del af AAP-klassifikationssystemet, og i denne forbindelse er opgaven med at diagnosticere AgP hos ældre personer på basis af en enkelt undersøgelse betydeligt vanskeligere sammenlignet med yngre personer. Fx er klassificering af generaliseret, svær KMP som generaliseret AgP en hyppig fejltagelse, ligesom det modsatte kan ses. Det er vigtigt at huske, at KMP, som ikke behandles tilstrækkeligt og/eller i forbindelse med dårlig patientkooperation kan progrediere, dvs. flere afficerede sites/ tænder og svær paradontal nedbrydning kan være til stede efter lang tids sygdomsudvikling. Derfor kunne et system, der bygger på parodontal nedbrydning i udstrækning (antal sites/tænder) og sværhedsgrad (dvs. antal mm fæstetab) i forhold til alder, være nyttigt i denne sammenhæng.

Dansk forslag Specielt i forbindelse med diskussionen om særligt tilskud til patienter med AgP er vanskelighederne med at afgrænse patienterne ofte blevet fremhævet. Som et forslag har vi i Afdelingerne for Parodontologi i København og Århus diskuteret anvendelsen af følgende kriterier for AgP, idet vi naturligvis er helt opmærksomme på, at de nævnte grænser er arbitrære: Alder under 40 år Mindst to tænder (ikkenabosites og uden lokale medvirkende forhold) med:

Alder 40-50 år Mindst seks tænder (ikkenabosites og uden lokale medvirkende forhold) med:

Pochedybde > 6 mm og samtidigt knogletab > 4 mm (bedømt radiologisk som afstand fra emaljecement-grænsen)

Pochedybde > 6 mm og samtidigt knogletab > 4 mm (bedømt radiologisk som afstand fra emaljecement-grænsen)

Alternativt På mindst to tænder (ikke- Inden for de seneste fem år dokunabosites og uden lokale menteret forværring dvs. med: medvirkende forhold): knogletab > 4 mm (bedømt radiologisk) eller klinisk fæstetab > 4 mm

Kommende evaluering af et sådant system kan evt. bidrage til udvikling af et brugbart afgrænsende klassificeringssystem for AgP i den daglige kliniske praksis.

Det er, som nævnt ovenfor, i visse situationer nødvendigt at observere patienten i en periode for at stille den korrekte overordf]\]Û\aY_fgk] Û?nakÛ\aY_fgk]fÛ]jÛmkacc]j ÛcYfÛ\]fÛkmhhd]j]kÛe]\Û gZk Ûhjg Û?]jn]\Ûladc]f\]_an]kÛ\]l ÛYlÛeYfÛ]jÛghesjckgeÛh! Û at der kan være stor sygdomsaktivitet, og patienten kan holdes i kort snor i en observationsperiode til afklaring af progressionshastigheden.

Som allerede nævnt i starten af artiklen fremmer standardisering af klassifikationen af parodontale sygdomme en korrekt journalisering og kommunikation mellem behandlere og myndigheder, herunder forsikringsselskaber. Det forventes således, at en parodontitispatient journaliseres med information om overordnet parodontitiskategori, dvs. diagnostik af KMP og AgP, samt oplysninger om mindst to yderligere aspekter: udbredelse og sværhedsgrad. Udbredelse vedrører antallet af involverede sites/tænder, og det er alment accepteret, at hvis der er ) 30 % afficerede sites, er der tale om en lokaliseret form, mens hvis > 30 % af sites er afficerede, karakteriseres MP som generaliseret.

Sværhedsgrad vedrører størrelsen af klinisk fæstetab, og det er accepteret, at mild MP sv.t. 1-2 mm, moderat MP sv.t. 3-4 mm, og svær MP * 5 mm (10). Selvfølgelig varierer sværhedsgraden mellem sites/tænder og det overordnede gennemsnit af alle siTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 651 PARODONTALE SYGDOMMES KLASSIFIKATION

tes/tænder bør anvendes, når det drejer sig om den overordnede diagnose. Det er indlysende, at omfanget af behandlingsbehov i en generaliseret, svær AgP er betydeligt anderledes end i en generaliseret, mild KMP, og i sidstnævnte tilfælde også helt anderledes end i lokaliseret, svær KMP. De nødvendige oplysninger om destruktion på de enkelte sites bør registreres i detaljeret grad i skemaform, således at MP er karakteriseret i de for stillingtagen til behandlingen nødvendige detaljer.

Som konklusion: God journalisering af patienter med MP og god kommunikation mellem behandlere og myndigheder kræver oplysninger om tre grundlæggende aspekter i den overordnede diagnose på patientniveau: differentieldiagnostik vedr. parodontitiskategori, omfang og sværhedsgrad.

Abstract (English)

Classification of periodontal diseases: a practice related approach Any treatment in the health system is based on a correct diagnosis.

In the dental office the status of periodontal tissues is characterized by the use of a number clinical parameters including probing pocket depth, clinical attachment level, bleeding on probing and radiographic bone loss. Additional information is needed, however, for the evaluation of periodontal diseases. The individual susceptibility to acquiring attachment loss shows major variation and as the treatment of choice may vary depending on disease susceptibility, it is important to attach a diagnosis, such as chronic or aggressive periodontitis, at an individual level to reflect this characteristic. As the treatment is dependent on the clinical features at the single site, information is also required describing these details. Information on the extent of the disease, for example number of involved sites/teeth and severity of the disease, and similarly on magnitude of attachment loss is required to fully describe the periodontal condition. The information requirements associated with research and daily clinical work are not the same, and the problems associated with the establishment of diagnostic criteria for clinical disease are subjected to constant discussion and development. In fact, there is so far no universally approved definition of a periodontitis patient. Based on internationally approved systems, a classification system of periodontal disease adapted for daily clinical use is proposed in the present article as a basis for a standardised system.

Litteratur 1. Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions.

Ann Periodontol 1999;4:1-6.

2. Holmstrup P. Non plaque-induced gingival lesions. Ann Periodontol 1999;4:20-31.

3. Holmstrup P, Westergaard J. Necro tizing periodontal disease.

In: Lindhe J, Lang NP, Karring T (eds.). Clinical periodontology and implant dentistry 5th ed.

Oxford: Blackwell Munksgaard, 2008;459-74.

4. Page RC, Eke PI. Case definitions for use in population-based surveillance of periodontitis. J Periodontol 2007;78 (Suppl 7):S1387-99.

5. Tonetti MS, Claffey N, European Workshop in Periodontology group C. Advances in the progression of periodontitis and proposal of definitions of a periodontitis case and disease progression for

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

use in risk factor research. Group C consensus report of the 5th European Workshop in Periodontology.

J Clin Periodontol 2005;32 (Suppl 6):S210-3.

6. Flemmig TF. Periodontitis. Ann Periodontol 1999;4:32-8.

7. Tonetti MS, Mombelli A. Early-onset periodontitis. Ann Periodontol 1999;4:39-53.

8. Lang N, Bartold PM, Cullinan M et al. Consensus report: aggressive

periodontitis. Ann Periodontol 1999;4:53.

9. Demmer RT, Papapanou PN. Epidemiologic patterns of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2010;53:28-44.

10. Lindhe J, Ranney R, Lamster I et al. Consensus report: chronic periodontitis. Ann Periodontol 1999;4:64.

652 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Mundhulens mikroflora hos patienter med marginal parodontitis

Abstract

Mundhulens mikroflora hos patienter med marginal parodontitis Viden om marginal parodontitis’ mikrobiologi tog for alvor fart for ca. 40 år siden. Den tidlige viden var baseret på mikroskopiske og dyrkningsmæssige undersøgelser af den subgingivale plak. Anvendelsen af de nyere molekylærbiologiske metoder har betydet, at vor viden om de ætiologiske faktorer for marginal parodontitis i disse år fortsat er i hastig udvikling. Mange af de bakteriearter, som er observeret ved hjælp af DNA-analyser, er endnu ikke navngivet, og deres egenskaber er ukendte, da de endnu ikke er mulige at dyrke. Op imod 50 % af de mere end 600 forskellige bakteriearter i mundhulen kan ikke dyrkes. Viden om samspillet mellem bakterierne i plakken, som er en biofilm, er ligeledes under hastig udvikling. Dette betyder, at vi i de kommende år løbende må revidere vores forståelse af marginal parodontitis’ mikrobiologi. I nærværende oversigtsartikel præsenteres den eksisterende viden for kronisk og aggressiv marginal parodontitis hos i øvrigt raske individer, men også hos syge patienter samt hos individer, der lever under varierende livsomstændigheder og er af forskellig etnicitet. Muligheden for fremtidig mikrobiologisk identifikation af risikopatienter og måling af effekt af behandling overvejes, men der foreligger endnu ikke viden, som understøtter denne mulighed.

Tove Larsen, lektor, ph.d., Afdeling for Oral Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Nils-Erik Fiehn, lektor, dr. et lic.odont., Afdeling for Oral Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

M

arginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte infektionssygdomme. Den er karakteriseret ved en plakinduceret inflammation i tændernes støttevæv.

Mikroorganismer i plakken er af betydning for initieringen og delvis udviklingen af sygdommen. Denne oversigt drejer sig om den mikroflora, vi finder i mundhulen hos mennesker med kronisk og aggressiv marginal parodontitis. Beskrivelsen inddrager forskellige lokalisationer i mundhulen med fokus på den subgingivale plak hos såvel i øvrigt raske individer som hos syge patienter, herunder patienter i medicinsk behandling samt hos individer af forskellig etnicitet og med forskellige livsomstændigheder.

Udvælgelsen af litteratur er baseret på PubMed-søgninger med anvendelse af 24 udvalgte emneord. Blandt den litteratur, som blev fundet ved hjælp af emneordene, udvalgtes hovedsageligt nyere videnskabelige artikler, som ikke er publiceret tidligere end midt i 1990’erne.

Emneord: Periodontitis; dental plaque; bacteria; oral cavity

Økologisk plakhypotese og mikrofloraens egenskaber Efter års diskussion af den specifikke kontra den uspecifikke plakhypotese som baggrund for MP er der nu generel enighed om anvendeligheden af den økologiske plakhypotese. Hermed forstås, at udvikling af sygdom opstår som følge af forskydninger i mikrofloraens sammensætning, der igen skyldes lokale økologiske ændringer. I forbindelse med MP ses typisk en ophobning af mikroorganismer langs og siden under margo gingivae, hvilket medfører inflammation i de parodontale væv, herunder øget flow af gingivalekssudat. En række komponenter heri, fx serumproteiner, hæmin og menadion, udgør essentielle vækstfaktorer for kræsne, overvejende Gram-negative stave, der såTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 653 MIKROFLORAEN HOS PARODONTITISPATIENTER

Den økologiske plakhypotese

Fig. 1. Den økologiske plakhypotese i relation til marginal parodontitis. Ophobning af plak giver øget inflammation i de gingivale væv.

Dette medfører lokale miljømæssige ændringer, som favoriserer vækst af proteolytiske, Gram-negative bakterier. Forskydningen i sammensætningen af plakkens mikroflora resulterer i udvikling af marginal parodontitis. (Gengivet fra: Marsh PD, Martin MV. Oral Microbiology. 5th ed. Oxford: Churchill Livingstore, Elsevier, 2009 med tilladelse fra forlaget).

Fig. 1. The ecological plaque hypothesis in relation to periodontitis. The accumulation of plaque increases the inflammation in the gingival tissue. This causes local environmental changes which favour the growth of proteolytic and anaerobic Gram-negative bacteria. The changed composition of the plaque microflora results in development of periodontitis.

ledes opformeres i den subgingivale plak. Herudover medfører ophobningen af bakterier, at der udvikles anaerobe forhold i den subgingivale plak, dels fordi den tilstedeværende ilt forbruges af de fakultative bakterier, dels fordi den vanskeligt diffunderer ind i de mere kompakte dele af biofilmen. Herved udvikles en typisk meget kompleks subgingival biofilm med dominans af anaerobe, kræsne, ofte Gram-negative organismer. Fremkomst af de virulente bakterier som følge af de beskrevne økologiske forskydninger betyder, at balancen mellem den subgingivale mikroflora og værten forskydes med sygdomsudvikling til følge (1). Fig. 1 illustrerer den økologiske plakhypotese.

På grundlag af omfattende undersøgelser af forekomsten og den indbyrdes relation mellem bakterierne i den subgingivale mikroflora inddelte Socransky et al. i 1998 (2) bakterierne i forskellige komplekser (Fig. 2). De initiale kolonisatorer af tandoverflader findes blandt det gule kompleks’ orale streptokokker, fx Streptococcus mitis, S. oralis og S. sanguinis samt Actinomyces species. Herefter følger det violette og det grønne kompleks med organismer som Eikenella og Capnocytophaga species, og derpå det centrale orange kompleks indeholdende bl.a. Fusobacterium nucleatum, Campylobacter og Prevotella species, herunder P. intermedia. Sluttelig indeholder det røde kompleks Porphyromonas gingivalis, Tannerella forsythia og Treponema denticola.

Det er især bakterier fra det orange og det røde kompleks, der forbindes med udvikling af marginal parodontitis, og for det røde kompleks’ vedkommende specielt med aggressiv paroTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

dontitis. Aggregatibacter actinomycetemcomitans, serotype b, der især findes ved lokaliseret aggressiv parodontitis (juvenil parodontitis), står uden for komplekserne, da denne bakterie ikke er specielt relateret til forekomsten af de øvrige undersøgte bakterier (2).

Fælles for de formodede parodontale patogener er, at de besidder forskellige virulensfaktorer, der gør dem i stand til at medvirke til udvikling af marginal parodontitis. Overordnet drejer det sig om evnen til kolonisation, multiplikation og invasion, unddragelse af værtsforsvaret og ikke mindst direkte og indirekte vævsdestruktion. Bakterierne kan omgå værtsforsvaret ved at besidde en kapsel, der beskytter mod fagocytose, eller ved direkte interaktion med immunsystemets komponenter. Dette kan ske ved hjælp af immunglobulinproteaser, lipopolysakkarid og andre komponenter i cellevæggen eller proteaser, der kan hæmme kemotaksi af polymorfkernede granulocytter, inaktivere komplementfaktorer, cytokiner og antimikrobielle peptider, ved fibrinolytisk aktivitet, og mest potent ved udskillelse af leukotoksin, der lyserer neutrofile granulocytter og monocytter.

Direkte vævsdestruktion kan forårsages af bakterielle enzymer, cytotoksiske metabolitter, der er resultatet af de enzymatiske processer, samt bakterielle toksiner. Stort set alle makromolekyler i de parodontale væv kan nedbrydes af enzymer, der nedbryder kollagen, bindevævets grundsubstans, knogle og celler. Toksiner og cytotokiske metabolitter medvirker ligeledes til vævsdestruktionen (3).

654 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Faktaboks – eksempler på bakterielle virulensfaktorer ved MP Virulensfaktor

Bakteriel struktur/produkt/molekyle

Mekanisme og værtsforhold

Kolonisation

Pili – fimbriae

Uspecifikke bindinger

Kapsel – glykocalyx

Specifikke bindinger

Flageller

Cellereceptorer

Lipoteicosyre Multiplikation

Invasion

Nedbrydning af makromolekyler

Makromolekyler i det parodontale væv og gingivalvæske

Optagelse af metaboliske byggestene og væsentlige ioner

Specifikke uorganiske ioner

Syntese af makromolekyler og strukturer

pH og temperatur

Penetration

Væv og celler

– Lipaser – Adhæsion til og rearrangering af værtcelle actin Unddragelse af værtsforsvaret

Kapsel

Fysiske barrierer

Proteolytiske enzymer

Innate immunsystem

– – – – Vævs- og celledestruktion

immunoglobulin proteaser inaktivering af komplementfaktorer specifikke værtscelle toksiner leukotoksin

Eksotoksiner – leukotoksin – epiteliotoksin – fibroblasthæmmere

Adaptive immunsystem

Parodontale celler og væv Aktivering af inflammation Hæmmet opsonisering

Endotoksin – lipopolysakkarid Enzymer – kollagenase – gingipainer – hyaluronidase – fosfolipase – fosfatase Cytotoksiske metabolitter – ammoniak – flygtige svovlforbindelser – lavmolekylære organiske syrer

De omtalte virulensfaktorer er især fundet hos bakterierne fra det røde kompleks (P. gingivalis, T. forsythia og T. denticola) og A. actinomycetemcomitans samt hos arter fra det orange kompleks som P. intermedia og C. rectus. Bidraget fra bakterier i det gule kompleks til fx kolonisation og unddragelse af værtsforsvaret er forudsætningen for etableringen af de mere vævsdestruktive arter i de efterfølgende komplekser. Der er således tale om et bakterielt samarbejde, og at det er den samlede virulens af den subgingivale plak, der bliver bestemmende for, om der udvikles parodontal sygdom. Hertil kommer, at de subgingivale bakteriers vækst i en kompleks biofilm har betydning for bakteriernes overlevelse og virulens (4,5). Det er påvist, at i biofilm opregu-

leres en række bakterielle gener, der bl.a. kan øge bakteriernes virulens gennem den intercellulære kommunikation (quorum sensing). Desuden kan der udveksles gener mellem forskellige bakterier i biofilm, hvilket kan forøge bakteriernes patogenicitet og overlevelse (6-8).

Mikrobiologiske undersøgelsesmetoder Ved gennemgang af den meget omfattende litteratur om parodontitis’ mikrobiologi finder man et meget varieret billede. Der er ingen tvivl om, at mikrobiologien ved MP er kompleks. Varierende observationer kan dog i nogen grad tilskrives forskelle i de metoder, der er blevet anvendt i forskellige studier. De væTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 655 MIKROFLORAEN HOS PARODONTITISPATIENTER

sentligste forhold, som kan bidrage til varierende observationer, er: 1) prøvetagningsstrategi, 2) undersøgelses- og identifikationsmetode og 3) patientudvælgelse (se efterfølgende afsnit).

Dyrkningsbaseret eller molekylærbiologisk diagnostik er de to hovedmetoder. Ved hjælp af avancerede molekylærbiologiske teknikker er der påvist mindst 600 forskellige bakteriearter i mundhulen. Op imod halvdelen af disse kan ikke dyrkes (9).

De dyrkningsuafhængige DNA/RNA-baserede molekylærbiologiske metoder er de dominerende i videnskabelige undersøgelser i dag. De omfatter PCR-metoder, DNA-DNA hybridiseringsteknikker samt sekventeringsmetoder (9). DNA-DNA hybridiseringsmetoderne, som introduceredes i 1994 (10), er under stadig udvikling. Sidste udvikling indebærer, at man i en

KLINISK BETYDNING

De mikrobiologiske årsager til udvikling af marginal parodontitis er meget komplicerede. Den subgingivale plak kan under visse omstændigheder blive meget skadelig med samtidig forekomst af bestemte bakteriearter, der i forening kan være årsag til udvikling af sygdommen. Klinisk mikrobiologisk diagnostik kan især ved de aggressive former for marginal parodontitis være et hjælpemiddel, såfremt følsomhedsbestemmelser over for antibiotika indgår, idet antibiotikumbehandling ved nogle sygdomstilfælde med fordel kan supplere den konventionelle behandling.

Bakterielle komplekser

Aggregatibacter (Actinobacillus) actinomycetemcomitans b.

Fig. 2. Grupperingen af plakbakterierne i komplekser illustrerer relationen med værtsorganismen ved sunde og syge parodontale forhold. Bakteriearterne i det røde kompleks observeres hyppigst i dybe pocher. Det røde kompleks forudgås oftest af bakterier i det orange kompleks. Dominans af bakteriearter tilhørende det gule, grønne og violette kompleks er generelt forenelig med parodontal sundhed. (Gengivet fra: Marsh PD, Martin MV. Oral Microbiology. 5th ed. Oxford: Churchill Livingstore, Elsevier, 2009 med tilladelse fra forlaget).

Fig. 2. The grouping of plaque bacteria in complexes illustrates the relationship with the host at periodontal healthy and diseased conditions. The bacterial species in the red complex are most frequenly observed in deep pockets. The red complex is often preceeded by bacterial members in the orange complex. Dominance of bacterial species in the yellow, green, and purple complexes is generally associated with periodontal health.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

656 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

oral prøve kan bestemme ca. 300 bakteriearter samtidigt ved hjælp af en 16S ribosomal RNA-baseret teknologi (9). Metoden betegnes HOMIM (Human Oral Microbe Identification Microarray) (11). Den inkluderer bakteriearter, som endnu ikke er blevet dyrket. Dette betyder, at den viden, vi har i dag angående mikrofloraen ved MP, fortsat vil udvikle sig.

Sygdomsafgrænsning – patientudvælgelse Når mikrobiologiske observationer skal vurderes og sammenlignes med andre undersøgelser, er det vigtigt at kende sygdomsgrundlaget for resultaterne. I dag er det internationalt anerkendt at opdele MP i en kronisk og en aggressiv form.

Sygdomskategorierne bør være præcist defineret mht. pochemål, fæstetab, blødningstendens, suppuration, mv. Dette er langtfra tilfældet i de forskellige mikrobiologiske undersøgelser.

Disse forhold bidrager til variationen og vanskeligheden med tydning af mikrobiologiske fund. I det efterfølgende præsenteres den viden, som vi i dag kan uddrage af de mange mikrobiologiske undersøgelser om MP, idet der i vurderingen af de foreliggende studier er taget højde for deres forskellige tilgang til sygdomsdefinition, patientudvælgelse og mikrobiologisk metode.

Mikroflora ved kronisk og aggressiv parodontitis Generelle aspekter Forskellige kriterier ligger til grund for at forbinde en oral bakterie med udviklingen af MP. Det drejer sig dels om der er en association mellem bakterien og sygdomsforekomst, dels om den elimineres ved klinisk vellykket behandling. Derudover vurderes, hvilke virulensfaktorer bakterien besidder, og hvilket værtsrespons den udløser. I modsætning til klassiske infektionssygdomme, hvor henholdsvis tilstedeværelse og fravær af en given bakterie kan relateres direkte til tilstedeværelse/fravær af en aktuel sygdom, er det for MP mere relevant at se på, hvor hyppigt en given bakterie forekommer, og hvor store andele af den totale mikroflora den udgør ved sygdom kontra sunde forhold. Det tilsvarende gælder for elimination af bakterien i forbindelse med behandling. Fælles for de fleste undersøgelser er nemlig, at de parodontale patogener også kan isoleres fra personer uden parodontal sygdom eller fra ikke-syge lokalisationer hos patienter med MP. Dette gælder især, hvis undersøgelserne foretages ved hjælp af de meget sensitive molekylærbiologiske metoder. Yderligere komplicerende i forhold til at vurdere de sygdomsfremkaldende bakterier er, at MP, som tidligere nævnt, ikke skyldes en enkelt bakterie, men et samspil mellem en række forskellige bakterier i en biofilm (2,4).

Udvalgte undersøgelser Der er udført en meget lang række undersøgelser af associationen mellem forskellige bakterier og MP, og kun et fåtal skal omtales her. På pocheniveau er der påvist signifikant stigende andele af bakteriearterne fra det orange kompleks og især det røde kompleks ved stigende pochedybde; dvs. antallet af disse

arter er større, jo dybere pochen er, mens antallet af arter fra det gule kompleks, der også forekommer i dybe pocher, er nogenlunde uændret uafhængigt af pochens dybde. Tilsvarende har andelene af de tre arter i det røde kompleks vist sig at være signifikant højere i pocher med end i pocher uden blødning og suppuration, mens det modsatte var tilfældet for bakterier i det gule kompleks (12).

På individniveau er der ved kronisk MP vha. DNA-DNA hybridisering af 40 arter fundet både øget forekomst og forøgede andele af bakterier fra det røde kompleks (P. gingivalis, T. forsythia og T. denticola) og det orange kompleks som F. nucleatum, P. intermedia og andre Prevotella-arter, Parvimonas micra (tidligere Peptostreptococcus micros) og Campylobacter-arter. Ud over disse arter er der fundet forhøjede andele og forekomst af Eikenella, Selenomonas og andre spirokæter (2,13). I en undersøgelse på 87 unge med parodontitis sammenlignet med 73 kontroller blev det igen med DNA-DNA hybridisering også fundet, at arter fra det røde og orange kompleks, nemlig P. gingivalis, T. forsythia, P. intermedia, P. nigrescens, P. micros og F. nucleatum var signifikant associeret med MP (14). I en kortlægning af hele mikrofloraen hos 10 patienter med generaliseret aggressiv parodontitis fandtes en bred vifte af både gammelkendte og nye bakteriearter.

Mest dominerende var en række Selenomonas species, mens de traditionelle parodontale patogener ikke var fremherskende (15).

Det er ofte forsøgt at relatere bestemte parodontale patogener til specifikke sygdomsbilleder, fx at adskille kronisk og aggressiv parodontitis mikrobiologisk. I et systematisk review kunne Mombelli et al. (16) dog ikke adskille aggressiv fra kronisk parodontitis ud fra forekomsten af udvalgte parodontale patogener. Diagnosen aggressiv parodontitis fandtes dog hyppigere hos patienter med A. actinomycetemcomitans, selv om denne bakterie ikke behøvede at være til stede. I en efterfølgende undersøgelse fra Columbia fandtes heller ingen forskelle mellem de to sygdomskategorier (17). En undersøgelse fra Chile fandt udelukkende signifikant forskel i forekomsten af C. rectus, der var hyppigere ved aggressiv parodontitis. Her var P. gingivalis associeret til både aggressiv og kronisk parodontitis baseret på både hyppighed af forekomst og andel af floraen (18). I en anden undersøgelse, der anvendte PCR og dyrkningsundersøgelser, blev der derimod fundet højere forekomst af P. gingivalis, T. forsythia og E. corrodens hos patienter med aggressiv parodontitis sammenlignet med kronisk parodontitis og sunde individer (19). Hos patienter med lokaliseret aggressiv parodontitis (juvenil parodontitis) er der i en række undersøgelser fundet signifikant association til A. actinomycetemcomitans serotype b (2,20).

Nyere undersøgelser har kortlagt hele arvemassen/DNA i den subgingivale mikroflora og har ud over de allerede kendte bakterieslægter og -arter relateret til MP påvist tilstedeværelsen af talrige bakteriearter, som ikke tidligere er identificeret. Hertil hører bakterier som Gemella, Granulicatella, Dialister, SynergiTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 657 MIKROFLORAEN HOS PARODONTITISPATIENTER

stes, Desulfovibrio, Filifactor m.fl. samt en lang række species, som ikke engang er navngivet endnu (4,21). I en undersøgelse, der anvendte HOMIN, fandtes både nogle af de gammelkendte parodontale patogener som Tanerella, Porphyromonas, Prevotella, Treponema, Selenomonas, Eikenella og Parvimonas og forskellige af de nyere arter som Filifactor, Dialister, Granulicatella og Synergistes at være særligt associeret med især refraktær parodontitis. Hos patienter med parodontalt sunde forhold fandtes derimod højere prævalens af bakterier som Actinomyces species, Capnocythophaga species, Cardiobacterium, Haemophilus, Propionibacterium, S. sanguinis m.fl. (11). Fundene fra disse omfattende undersøgelser viser, at også en række Gram-positive bakterier optræder ved marginal parodontitis og ikke som hidtil antaget næsten udelukkende Gram-negative bakterier.

Virus og marginal perodontitis Der er gennem en årrække sat fokus på virus, især forskellige herpesvirus som mulig medvirkende årsag til udviklingen af MP. Hyppig reaktivering af parodontale herpesvirus, evt. som følge af immunsuppression, er sat i forbindelse med den ofte lokaliserede destruktion af de parodontale væv. Herpesvirus kan inducere et inflammatorisk respons, der kan medvirke til fremvækst af parodontale bakterier, der omvendt kan reaktivere en latent herpesvirus-infektion. Et sådant samspil mellem virus og parodontale bakterier kan muligvis være baggrund for alvorlig parodontal sygdom (22). Alle disse fund taget i betragtning, og ikke mindst med de hastigt voksende informationer vedrørende hidtil ikke identificerede mikroorganismer, er det meget muligt, at vi kommer til at revidere vor opfattelse af de ætiologiske faktorer for udviklingen af marginal parodontitis betragteligt i de kommende år.

Overførsel af mikroorganismer Beskrivelsen ovenfor af mikrofloraen ved MP vedrører den subgingivale plak. De beskrevne mikroorganismer findes dog ikke udelukkende subgingivalt, men er også isoleret fra andre lokalisationer i mundhulen (23-25). På tonsiller og tungeryg skaber de anatomiske forhold retentionssteder, der tillader opbygning af en mere kompleks mikroflora. På disse lokalisationer er der således isoleret en lang række bakterier, der er dominerende subgingivalt og forbindes med udviklingen af MP. Det drejer sig om arter som F. nucleatum, P. intermedia, P. gingivalis og A. actinomycetemcomitans. Forekomsten her er vigtig at erindre ved behandling af MP, da disse lokalisationer udgør et muligt reservoir for rekolonisering af pocherne, hvis de økologiske forhold her ikke ændres tilstrækkeligt til ikke længere at understøtte dominerende vækst af de virulente arter.

Hovedparten af de subgingivale mikroorganismer findes overvejende i mundhulen, og bakterierne kan overføres fra andre individer. Dette kan foregå vertikalt mellem forældre og børn eller horisontalt. Den vertikale overførsel, primært fra moderen, er anerkendt som den primære kilde til etablering af TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

mundhulefloraen hos småbørn. Blandt parodontale patogener er der især fokuseret på A. actinomycetemcomitans og P. gingivalis, da disse, i modsætning til de øvrige subgingivale bakterier af nogle er blevet betragtet som eksogene patogener på grund af deres beskedne forekomst ved sunde parodontale forhold. For A. actinomycetemcomitans er der i en række undersøgelser med anvendelse af molekylærbiologiske metoder påvist identiske genotyper hos forældre og børn, hvilket indikerer vertikal overførsel. For både A. actinomycetemcomitans og P. gingivalis er der dokumenteret horisontal overførsel mellem ægtefæller (26).

Medicinske sygdomme og marginal parodontitis Det er velkendt, at der ved visse medicinske sygdomme er større tilbøjlighed til udvikling af marginal parodontitis. HIV og diabetes er vigtige eksempler; i de senere år er der også fokuseret på sammenhængen mellem hjerte-kar-sygdom og parodontal sygdom.

Diabetes Der er udført mikrobiologiske undersøgelser på såvel type 1som type 2-diabetespatienter samt på patienter med varierende metabolisk kontrol (27-30).

Samstemmende viser undersøgelserne generelt dominans af de samme bakterier, som findes ved MP hos ikke-diabetiske patienter, men dog med en tendens til større hyppighed af P. gingivalis, A. actinomycetemcomitans og Campylobacter spp. Én bakterieslægt synes dog at adskille sig fra det gængse billede, nemlig Capnocytophaga spp., der er fundet i signifikant større antal hos diabetes-patienter sammenlignet med ikke-diabetespatienter i visse undersøgelser (29).

HIV Hos HIV-patienter kan en nekrotiserende ulcerativ form for MP udvikles på grund af det svækkede immunforsvar. De undersøgelser, som er udført på HIV-patienter med marginal parodontitis, viser en anden bakteriel profil i den subgingivale plak sammenlignet med HIV-negative patienter (31,32). De klassiske parodontale patogener som T. denticola, P. gingivalis og T. forsythia, som alle tilhører det røde kompleks, kan ikke påvises. I stedet findes bakterier fra slægterne Bulleidia, Dialister, Gemella, Fusobacterium, Parvimonas, Streptococcus og Veillonella. En del af disse bakterier er ikke-dyrkbare. Herudover observeres også svampe med Candida albicans som den dominerende. Dette er udtryk for en opportunistisk infektion hos en immunkompromitteret vært.

Hjerte-kar-sygdom De mikrobiologiske undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem hjertesygdom og MP belyser to mulige problemområder: den bakterielle profil i subgingival plak hos patienter med hjertesygdom og forekomst af specifikke bakteriearter i subgingival plak som indikatorbakterier mht. risiko for ud-

658 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

vikling af hjertesygdom. Hvad angår førstnævnte ligner den subgingivale mikroflora hos patienter med hjertesygdom den mikroflora, som findes hos ikke- hjertesyge individer. Hos patienter med akut myokardieinfarkt er der dog observeret hyppigere forekomst af P. gingivalis, A. actinomycetemcomitans og S. sanguinis og signifikant for de to sidstnævnte bakteriearter (33). Ligeledes er der fundet signifikant forhøjede antal af Micromonas micros og A. actinomycetemcomitans i subgingival plak hos akutte hjertepatienter sammenlignet med ikke-akutte hjertepatienter (34).

Med hensyn til om særlige subgingivale plakbakterier spiller en rolle for udvikling af hjertesydom, kommer forskellige undersøgelser til lidt forskellige resultater; dog anses især P. gingivalis og A. actinomycetemcomitans for at udgøre en potentiel risiko for opståen af akut myokardieinfarkt (35-37). En yderligere undersøgelse finder, at P. intermedia, S. intermedius, S. sanguinis, S. anginosus og T. denticola er subgingivale bakterier, som kan udgøre en risiko for udvikling af hjertesygdom (38).

Aterosklerose er en hyppigt forekommende sygdom hos mennesker. DNA fra parodontale patogener som fx P. gingivalis og P. intermedia er observeret i ateromer (39,40). Det er uvist, om disse mundhulebakterier er involveret i udviklingen af aterosklerose. Fx er der ikke fundet levende parodontale patogener i ateromer.

Genetiske forhold Genetiske forholds betydning for den subgingivale mikroflora kan belyses gennem undersøgelser i befolkninger af forskellig etnicitet og ved tvillingestudier. Vedrørende sidstnævnte viser en undersøgelse, som omfattede 169 såvel mono- som dizygote tvillingepar opvokset sammen eller adskilt, at der ikke var overensstemmelse i de subgingivale bakterielle profiler hos tvillingeparrene som voksne (41), hvorimod en kasuistisk meddelelse om et tvillingepar med alvorlig marginal parodontitis kunne rapportere om persistens af samme subtype af A. actinomycetemcomitans efter 26 års adskillelse. For P. gingivalis var det modsatte tilfældet for det samme tvillingepar (42).

Undersøgelser vedrørende etnicitet viser generelt forekomst af de kendte parodontale patogener, men hvor forholdet mellem bakteriearter i profilerne ofte er signifikant forskelligt mellem de undersøgte befolkningsgrupper. En undersøgelse, som sammenligner befolkninger i Sverige, USA, Brasilien og Chile, viser således signifikant forskel i andelen af P. gingivalis og T. denticola (43), hvor der er justeret for relevante »confounders«. En anden undersøgelse, som sammenligner en lokal chilensk befolkningsgruppe med kronisk MP med en tilsvarende hvid amerikansk befolkningsgruppe finder fx, at bakterier fra det røde og det gule kompleks er signifikant forøgede i den chilenske gruppe, mens Actinomyces spp. rapporteres højere i den amerikanske gruppe (44).

For A. actinomycetemcomitans, der ofte isoleres hos patienter med lokaliseret aggressiv parodontitis (juvenil parodontitis),

er der lavet en række undersøgelser, der viser geografiske forskelle i forekomst af forskellige serogrupper af bakterien. I en sammenlignende undersøgelse af tyske og koreanske patienter med marginal parodontitis fandtes, at serogruppe b, c og a dominerede hos de tyske patienter, mens koreanerne især var koloniserede med serogruppe c og d (45). Nok den mest undersøgte subspecies af A. actinomycetemcomitans er den såkaldte JP2-klon (subspecies af serotype b), der stort set udelukkende er isoleret hos folk af nordvestafrikansk oprindelse (46). Denne klon er karakteriseret ved en 530 basepar deletion i promotorregionen for det gen, der koder for produktionen af leukotoksin, resulterende i en væsentligt forøget leukotoksinproduktion (47).

Tilstedeværelsen af denne klon er forbundet med en væsentligt forøget risiko for udvikling af lokaliseret aggressiv parodontitis (48).

Livsstil Det er velkendt, at rygning er en risikofaktor for udvikling af marginal parodontitis. En række undersøgelser viser, at bakteriearter fra det orange og røde kompleks forekommer signifikant hyppigere hos rygere end ikkerygere (49). De bakteriearter, som især er observeret i forøgede hyppigheder og andele hos rygere, er: P. intermedia, P. gingivalis, M. micros, D. pneumositis og F. nucleatum (49-51). De klassiske parodontale patogener er således meget dominerende hos rygere, hvilket kan være medvirkende til den observerede kraftigere sygdomsaktivitet (52).

Kostens og nydelsesmidlers indflydelse på den subgingivale mikroflora ved marginal parodontitis er stort set ukendt. Der foreligger dog studier over effekten af probiotiske produkter på parodontale patogener hos patienter med marginal parodontitis (53,54). Det er således vist, at et Bacillus subtilis-holdigt mundskyllemiddel signifikant reducerede parodontale patogener med samtidig forbedring af den parodontale tilstand (53). I en anden undersøgelse er det vist, at tabletter indeholdende Lactobacillus salivarius reducerede antallet af udvalgte parodontale patogener, herunder T. forsythia (54). Det kan således ikke udelukkes, at næringsmidler tilsat probiotika på længere sigt kan få en effekt på marginal parodontitis.

Effekt af behandling og risikovurdering Den mikrobiologiske målsætning for parodontal behandling er kraftig reduktion af den subgingivale plak, som indeholder de parodontale patogener samtidig med, at der etableres en mikroflora, som er forenelig med parodontal sundhed, dvs. bakteriearter, som forekommer overvejende i det gule kompleks.

Herudover tilstræbes gennem sikring af en god mundhygiejne, at rekolonisation vanskeliggøres på tandoverfladerne, herunder at øvrige overflader i mundhulen ikke udgør et sådant grundlag.

Det er nemlig vist, at der i forbindelse med fjernelse af supra- og subgingival plak kan ske en spredning af parodontale patogener til kindslimhinden og især til tungeoverfladen, hvorfra en rekolonisation kan finde sted over en seksmånedersperiode (55).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 659 MIKROFLORAEN HOS PARODONTITISPATIENTER

Med henblik på ny plakdannelse er det endvidere observeret, at antallet af bakterier i saliva spiller en rolle (56). Ved vanskelige behandlingstilfælde kan det være nødvendigt at supplere den konventionelle parodontalbehandling med antibiotikumterapi (herom se artiklen om aggressiv parodontitis i dette tema).

Identifikation af patienter og sites med alvorlig risiko for udvikling af marginal parodontitis har længe været et ønske for klinikeren med henblik på tidlig iværksættelse af målrettet forebyggelse af MP. Det er naturligt at se på, om mikrobiologiske parametre kunne være anvendelige som prædiktorer. Flere nye undersøgelser styrker denne mulighed. Ved anvendelse af kvantitativ PCR-teknik er det i et longitudinelt studie vist, at forekomst af P. gingivalis og T. denticola i subgingival plak har potentialet til at hjælpe med at identificere sites med signifikant risiko for at undergå sygdomsprogression inden for de kommende tre måneder (52). Et andet PCR-baseret studie har vist, at bakteriearterne i det røde kompleks sammen med salivære metalloproteinaser har en høj prædiktionsværdi for sygdomsaktivitet (57). Det er eventuelt muligt, at der i fremtiden kan udvikles bakteriologisk baserede chairside diagnostiske kits til at bedømme sygdomsrisiko. Sådanne kits vil også være værdifulde ved bedømmelse af behandlingsresultatet; der foreligger dog endnu ikke overbevisende resultater, som understøtter denne mulighed.

Abstract (English)

The oral microflora in patients with periodontitis The knowledge of microbiology concerning periodontitis speeded up about 40 years ago. Early on the knowledge was based on microscopic examinations and methods of cultivation of subgingival plaque. Application of the more recently developed molecular biological methods implies a rapidly and continuously growing development of our knowledge of etiological factors. In about 50 % of more than 600 different species of bacteria in the oral cavity, although observed by DNA analysis, cultivation has not yet been feasible. Consequently their characteristics are unknown and many bacteria have not been named. Knowledge of interactions and communication among bacteria in plaque which is the biofilm, is likewise developing rapidly. Thus, a continuous revision of our understanding of the microbiology concerning periodontitis will be called for. The present paper describes the knowledge of chronic and aggressive periodontitis in otherwise healthy individuals as well as in diseased individuals, in individuals living under diverse circumstances and of differing ethnicity.

A scenario for future microbiological identification of risk groups and controlling the outcome of the treatment is contemplated, but no evidence to support such steps has been acquired so far.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Litteratur 1. Marsh PD. Are dental diseases examples of ecological catastrophes?

Microbiology 2003; 149: 279-94.

2. Socransky SS, Haffajee AD, Cugini MA et al. Microbial complexes in subgingival plaque. J Clin Periodontol 1998; 25: 134-44.

3. Smalley JW. Pathogenic mechanisms in periodontal disease. Adv Dent Res 1994; 8: 320-8.

4. Armitage GC. Comparison of the microbiological features of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2010; 53: 70-88.

5. Filoche S, Wong L, Sissons CH. Oral biofilms: emerging concepts in microbial ecolgy. J Dent Res 2010; 89: 8-18.

6. Shao H, Demuth DR. Quorum sensing regulation of biofilm growth and gene expression by oral bacteria and periodontal pathogens. Periodontol 2000 2010; 52: 53-67.

7. Tribble GD, Lamont GJ, ProgulskeFox A et al. Conjugal transfer of chromosomal DNA contributes to genetic variation in the oral pathogen Porphyromonas gingivalis. J Bacteriol 2007; 189: 6382-8.

8. Marsh PD, Moter A, Devine DA. Dental plaque biofilms: communities, conflict and control. Periodontol 2000 2011; 55: 16-35.

9. Paster BJ, Dewhirst FE. Molecular microbial diagnosis. Periodontol 2000 2009; 51: 38-44.

10. Socransky SS, Smith C, Martin L et al. »Checkerboard« DNA-DNA hybridization. Biotechniques 1994; 17: 788-92.

11. Colombo AP, Boches SK, Cotton SL el al. Comparisons of subgingival microbial profiles of refractory periodontitis, severe periodontitis, and periodontal health using the human oral microbe identification microarray. J Periodontol 2009; 80: 1421-32.

12. Socransky SS, Haffajee AD. Periodontal microbial ecology. Periodontol 2000 2005; 38: 135-87.

13. Haffajee AD, Teles RP, Socransky SS. Association of Eubacterium nodatum and Treponema denticola with human periodontitis lesions.

Oral Microbiol Immunol 2006; 21: 269-82.

14. López R. Dahlén G, Retamales C et al. Clustering of subgingival microbial species in adolescents with periodontitis. Eur J Oral Sci 2011; 119: 41-50.

15. Faveri M, Mayer MP, Feres M et al.

Microbiological diversity of generalized aggressive periodontitis by 16S rRNA clonal analysis. Oral Microbiol Immunol 2008; 23: 1128.

16. Mombelli A, Casagni F, Madianos PN. Can presence or absence of periodontal pathogens distinguish between subjects with chronic and aggressive periodontitis? A systematic review. J Clin Periodontol

2002; 29 (Suppl 3); 10-21; discussion 37-8.

17. Lafaurie GI, Contreras A, Barón A et al. Demographic, clinical, and microbial aspects of chronic and aggressive periodontitis in Columbia: a multicenter study. J Periodontol 2007; 78: 629-39.

18. Gajardo M, Silva N, Gómez I et al.

Prevalence of periodontopathic bacteria in aggressive pariodontitis patients in a Chilean population. J Periodontol 2005; 76: 289-94.

19. Botero JE, Contreras A, Lafaurie Get al. Occurrence of periodontopathic and superinfecting bacteria in chronic and aggressive periodontitis subjects in a Colombian population. J Periodontol 2007; 78: 696-704.

20. Highfield J. Diagnosis and classification of periodontal disease. Aust Dent J 2009; 54 (Suppl 1): S11-26.

21. Paster BJ, Olsen I, Aas JA et al.

The breadth of bacterial diversity in the human periodontal pocket and other oral sites. Periodontol 2000 2006; 42: 80-7.

22. Slots J. Herpesviral-bacterial interactions in periodontal diseases.

Periodontol 2000 2010; 52: 117-40.

23. Beikler T, Schnitzer S, Abdeen G et al. Sampling strategy for intraoral detection of periodontal pathogens before and following periodontal therapy. J Periodontol 2006; 77: 1323-32.

24. Do Nascimento C, Sato S, Mardegan Issa JP et al. DNA Checkerboard method for bacterial detection of microbiota from teeth and tongue biofilms. A preliminary study. Minerva Stomatol 2008; 57: 561-7.

25. Slots J, Slots H. Bacterial and viral pathogens in saliva: disease relationship and infectious risk.

Periodontol 2000 2011; 55: 48-69.

26. Van Winkelhoff AJ, Boutaga K. Transmission of periodontal bacteria and models of infection. J Clin Periodontol 2005; 32 (Suppl. 6): S16-27.

27. Mandell RL, Dirienzo J, Kent R et al. Microbiology of healthy and diseased periodontal sites in poorly controlled insulin dependent diabetics. J Periodontol 1992; 63: 274-9.

28. Tervonen T, Oliver RC, Wolff LF et al. Prevalence of periodontal pathogens with varying metabolic control of diabetes mellitus. J Clin Periodontol 1994; 21: 375-9.

29. Ciantar M, Gilthorpe MS, Hurel SJ et al. Capnocytophaga spp. in periodontitis patients manifesting diabetes mellitus. J Periodontol 2005; 76: 194-203.

30. Ebersole JL, Holt SC, Hansard R et al. Microbiologic and immunologic characteristics of periodontal disease in Hispanic americans with type 2 diabetes. J Periodontol 2008; 79: 637-46.

660 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

31. Paster BJ, Russell MK, Alpagot T et al. Bacterial diversity in necrotizing ulcerative periodontitis in HIVpositive subjects. Ann Periodontol 2002; 7: 8-16.

32. Aas JA, Barbuto SM, Alpagot T et al. Subgingival plaque microbiota in HIV positive patients. J Clin Periodontol 2007; 34: 189-95.

33. Bochniak M, Sadlak-Nowicka J, Kedzia A et al. Bacteriological spectrum of periodontal pocket in patients with coronary heart disease and myocardial infarction.

Przegl Lek 2009; 66: 373-9.

34.Dogan B, Buduneli E, Emingil G et al. Characteristics of periodontal microflora in acute myocardial infarction. J Periodontol 2005; 76: 740-8.

35. Sakurai K, Wang D, Suzuki J et al.

High incidence of Actinobacillus actinomycetemcomitans infection in acute coronary syndrome. Int Heart J 2007; 48: 663-75.

36. Spahr A, Klein E, Khuseyinova N et al. Periodontal infections and coronary heart disease: role of periodontal bacteria and importance of total pathogen burden in the Coronary Event and Periodontal Disease (CORODONT) study.

Arch Intern Med 2006; 166: 554-9.

37. Pussinen PJ, Alfthan G, Rissanen H et al. Antibodies to periodontal pathogens and stroke risk. Stroke 2004; 35: 2020-3.

38. Renvert S, Pettersson T, Ohlsson O

et al. Bacterial profile and burden of periodontal infection in subjects with diagnosis of acute coronary syndrome. J Periodontol 2006; 77: 1110-9.

39. Stelzel M, Conrads G, Pankuweit S et al. Detection of Porphyromonas gingivalis DNA in aortic tissue by PCR. J Periodontol 2002; 73: 86870.

40. Fiehn N-E, Larsen T, Christiansen N et al. Identification of periodontal pathogens in atherosclerotic vessels. J Periodontol 2005; 76: 69-74.

41. Michalowicz BS, Wolff LF, Klump D et al. Periodontal bacteria in adult twins. J Periodontol 1999; 70: 263-73.

42. Russo PA, Nowzari H, Slots J. Transmission and persistence of Actinobacillus actinomycetemcomitans in twins with advanced periodontitis. J Calif Dent Assoc 1998; 26: 290-4.

43. Haffajee AD, Bogren A, Hasturk H et al. Subgingival microbiota of chronic periodontitis subjects from different geographic locations. J Clin Periodontol 2004; 31: 9961002.

44. López NJ, Socransky SS, Da Silva I et al. Subgingival microbiota of chilean patients with chronic periodontitis. J Periodontol 2004; 75: 717-25.

45. Kim, TS, Frank P, Eickholz P et al.

Serotypes of Aggregatibacter ac-

tinomycetemcomitans in patients with different ethnic backgrounds.

J Periodontol 2009; 80: 2020-7.

46. Kilian M, Frandsen EVG, Haubek D et al. The etiology of periodontal disease revisited by population genetic analysis. Periodontol 2000 2006; 42: 158-79.

47. Brogan JM, Lally ET, Poulsen K et al. Regulation of Actinobacillus actinomycetemcomitans leucotoxin expression: analysis of the promoter regions of leukotoxic and minimally leukotoxic strains.

Infect Immun 1994; 62: 501-8.

48. Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K et al. Risk of aggressive periodontitis in adolescent carriers of the JP2 clone of Aggregatibacter (Actinobacillus) actinomycetemcomitans in Morocco: a prospective longitudinal cohort study. Lancet 2008; 371: 237-42.

49. Haffajee AD, Socransky SS. Relationship of cigarette smoking to the subgingival microbiota. J Clin Periodontol 2001; 28: 377-88.

50. van Winkelhoff AJ, Bosch-Tijhof CJ, Winkel EG et al. Smoking affects the subgingival microflora in periodontitis. J Periodontol 2001; 72: 666-71.

51. Gomes SC, Piccinin FB, Oppermann RV et al. Periodontal status in smokers and never-smokers: clinical findings and real-time polymerase chain reaction quantification of putative periodontal

pathogens. J Periodontol 2006; 77: 1483-90.

52. Byrne SJ, Dashper SG, Darby IB et al. Progression of chronic periodontitis can be predicted by the levels of Porphyromonas gingivalis and Treponema denticola in subgingival plaque. Oral Microbiol Immunol 2009; 24: 469-77.

53. Tsubura S, Mizunuma H, Ishikawa S et al. The effect of Bacillus subtilis mouth rinsing in patients with periodontitis. Eur J Clin Microbiol Infect Dis 2009; 28: 1353-6.

54. Mayandgi G, Kimura M, Nakaya S et al. Probiotic effects of orally administered Lactobacillus salivarius WB21-containing tablets on periodontopathic bacteria: a doubleblinded placebo-controlled, randomized clinical trial. J Clin Periodontol 2009; 36: 506-13.

55. Beikler T, Abdeen G, Schnitzer S et al. Microbiological shifts in intraand extraoral habitats following mechanical periodontal therapy. J Clin Periodontol 2004; 31: 777-83.

56. Dahan M, Timmerman MF, van Winkelhoff AJ et al. The effect of periodontal treatment on the salivary bacterial load and early plaque formation. J Clin Periodontol 2004; 31: 972-7.

57. Ramseier CA, Kinney JS, Herr AE et al. Identification of pathogen and host-response markers correlated with periodontal disease.

J Periodontol 2009; 80: 436-46.

The figures were published from:Marsh PD, Martin MV. Oral Microbiology.

5th ed. Oxford: Churchill Livingstone, 2009 with permission from Elsevier.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Kradser krisen? krisen?

Er din Er din omsĂŚtning omsĂŚtning pĂĽ pĂĽ vej vej ned? ned?

Kontakt DD-Dental og â&#x20AC;?Giv den en tand mereâ&#x20AC;?â&#x20AC;Ś Vi udfører alle former for tandteknik i høj kvalitet til yderst favorable priser. Desuden tilbyder vi support af en erfaren tekniker pĂĽ din klinik (uden ekstra omkostninger) samt hjĂŚlp til behandlingsplanlĂŚgning af alle former for rekonstruktioner.

Følgende kurser afholdes: Attachment- og teleskopproteser (Alternativet til implantater ?)

17.8.2011 - Stubbekøbing 25.8.2011 - Esbjerg 14.9.2011 - Vinderup Ku

rsusafg ift kun kr.

250,-

Forøg din omsÌtning 29.8.2011 - Haderslev

SYNRGY.dk | 07.2011

FuldkĂŚberekonstruktioner 31.8.2011 - Farum

Ring pĂĽ 40152157 - eller klik ind pĂĽ: www.dd-dental.dk for yderligere informationer og kursusbeskrivelser

ʹͺǤ Č&#x201A; ʹ͝Ǥ ʹͲͳͳ

5,*6+263,7$/(7 8'%<'(5 18 (7 '$*(6 .85686 , (9,'(16%$6(5(7 %(+$1'/,1* $) 7$1'75$80(5 7LOPHOG GLJ QX RJ EOLY RSGDWHUHW DI VSHFLDOLVWHU

, IRUELQGHOVH PHG XGDUEHMGHOVHQ DI GHQ ZHEEDVHUHGH 'HQWDO 7UDXPD *XLGH HU GHW PHJHW VWRUH WUDXPH PDWHULDOH EHVWnHQGH DI ODQJWLGVRSIXOJWH SDWLHQWIRUOÂĄE Sn 5LJVKRVSLWDOHW EOHYHW XGE\JJHW RJ DQDO\VHUHW 'HWWH KDU WLOIÂĄUW WUDXPDWRORJLHQ KHOW Q\ YLGHQ Sn Ă&#x20AC;HUH RPUnGHU VRP YLO EOLYH IUHPODJW YHG V\PSRVLHW LQNOXGHUHQGH HQGRQWLVNH PHWRGHU VDPW Q\H UHVWDXUDWLYH EHKDQGOLQJHU KHUXQGHU LPSODQWDWHU .XUVHW YLO EOLYH DIKROGW Sn HQJHOVN

+HQW EURFKXUH Sn ZZZ GHQWDOWUDXPDJXLGH RUJ NXUVXV SGI 7LOPHOGLQJ Sn ZZZ GHQWDOWUDXPDJXLGH RUJ WLOPHOGLQJ DVS[ 3ULV IRU GDJHV WLOPHOGLQJ LQGHQ VHSWHPEHU NU 3ULV IRU GDJHV WLOPHOGLQJ HIWHU VHSWHPEHU NU

-HQV 2YH $QGUHDVHQ

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 9

(YD /DXULGVHQ

/HLI . %DNODQG

0HWWH %RUXP

8OOD 3DOOHVHQ

.DULQ %HFNWRU

1LOV :RUVDDH

662 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Aspekter af marginal parodontitispatogenese

Abstract

Aspekter af marginal parodontitispatogenese Forståelsen af marginal parodontitis patogenese udvikles konstant i takt med den øgede indsigt i immunsystemets funktioner. Bakterier i den dentale plak kan i sig selv iværksætte nedbrydningsprocesser, men den overvejende del af den parodontale nedbrydning menes at ske indirekte ved bakteriernes igangsætning af nedbrydningsprocesser via inflammationssystemet. Om end disse processer er komplekse, er dele af dem afklaret. Værtsorganismens egne inflammatoriske reaktioner kan påvirkes af talrige forhold, herunder de tilstedeværende mikroorganismers egenskaber, værtsorganismens genetiske baggrund, medicinske sygdomme og livsstilsfaktorer. De herved etablerede individuelle modifikationer af den inflammatoriske reaktion kan formentlig forklare den betydelige variation i sygdomstilbøjelighed. Det spændende ved forståelsen af nedbrydningsprocesserne er, at der muligvis kan udvikles nye biologiske behandlingsmetoder, baseret på en medicinsk indgriben med det formål at begrænse de kataboliske dele af inflammationen. En sådan type behandling er udviklet for reumatoid arthritis og kan derfor også tænkes for aggressiv marginal parodontitis, om end der endnu ikke er overbevisende resultater.

Palle Holmstrup, professor, dr.odont. ph.d., Afdelingerne for Parodontologi, Tandlægeskolerne, De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Københavns og Aarhus Universiteter Jesper Reinholdt, lektor, ph.d., Afdeling for Oral Biologi, Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Anne Havemose-Poulsen, afdelingstandlæge, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

T

Emneord: Periodontitis; etiology; inflammation; inflammation mediators

ænderne udgør med deres overflader et unikt organ, karakteriseret ved manglende fornyelse, således som det sker på alle andre overflader i den menneskelige organisme. Fornyelse af overflader som på hud og slimhinder er en vigtig del af individets forsvarsreaktioner, idet processen medvirker til at forhindre mikroorganismers kolonisering og invasion.

Tandoverfladen afstødes ikke, hvorfor den er frit tilgængelig for kolonisering, hvilket er afgørende for de processer, der leder til gingivitis og marginal parodontitis (MP).

Det er velkendt, at plakakkumulering med udbredelse til den gingivale sulcus medfører gingival inflammation. Selv om plakbakterierne tilhører normalfloraen og i lighed med tarmfloraen er en uundværlig del af et sundt menneske (1), fremkalder de inflammation, hvis de optræder ufysiologisk som i udbredt plak.

Under visse omstændigheder kan inflammationen sprede sig til de øvrige parodontale væv og medføre nedbrydning af parodontalligament og knogle. Tabet af parodontalt fæste indebærer, at der er tale om MP. Vejen fra den reversible gingivitis til den irreversible vævsskade ved MP er stadig på flere måder gådefuld, specielt fordi den individuelle tilbøjelighed til destruktiv sygdom er så forskellig, som den præsenterer sig i det daglige kliniske arbejde. Vi ser patienter med udbredte plakmængder, der ikke medfører parodontal destruktion, og i modsætning hertil patienten med klinisk rene tænder, der rammes af progredierende fæstetab. Dette paradoks er en gigantisk provokation for den forskning, der beskæftiger sig med parodontiets patogenese. På Tandlægeskolen i København præsenterer de studerende på 8. semester deres vanskeligste patienter på seminarer med henblik på erfaringsdeling. Det har overraskende vist sig i de seneste år, at stort set alle studerende har patienter med udtalt aggressiv parodontitis, dvs. yngre patienter med fæstetab. Sådanne patienter er således ikke nogen TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 663 MARGINAL PARODONTITISPATOGENESE

sjÌldenhed, og de udgør til stadighed en kilde til stimulering af nysgerrigheden: Hvorfor?

Den destruktive reaktionskaskade Plakbakterierne giver anledning til en inďŹ&#x201A;ammatorisk reaktion i vĂŚrtsorganismen, og inďŹ&#x201A;ammationen pĂĽvirker metabolismen i parodontiets bindevĂŚv og knogle. Under visse forhold kan denne pĂĽvirkning pĂĽ uforudsigelige tidspunkter give anledning til en destruktiv reaktionskaskade, der kommer til udtryk ved stedvis nedbrydning af parodontiet. Udviklingen er imidlertid ikke simpelt lineĂŚr, men den sker under indďŹ&#x201A;ydelse af en rĂŚkke forhold, der i et vist omfang kan forklare den betydelige interindividuelle variation. Disse forhold er plakkens mikrobielle sammensĂŚtning, vĂŚrtsorganismens genetiske baggrund, medicinske sygdomme og livsstilsfaktorer (Fig. 1).

Plakbakteriernes interaktion med parodontal inďŹ&#x201A;ammation Det har lĂŚnge vĂŚret kendt, at tandplak er en forudsĂŚtning for gingivitis, og det samme antages for MP. PĂĽ den baggrund har megen forskning forsøgt at afgøre, om udvikling af MP skyldes tilstedevĂŚrelse af bestemte bakterier i plakken, som derfor kunne opfattes som speciďŹ kke MP-patogener. I sĂĽ fald kunne en behandling rettes selektivt mod dem. Det er konstateret, at en rĂŚkke anaerobe og fakultativt anaerobe bakteriearter hyppigt dominerer ved MP, men at de ogsĂĽ kan forekomme i fravĂŚr af fĂŚstetab (2-4). Disse bakterier producerer sĂĽvel en rĂŚkke toksiner som enzymer med evne til at nedbryde vĂŚvskomponenter, og det er sandsynligt, at de derved kan bidrage direkte og inďŹ&#x201A;ammationsuafhĂŚngigt til sygdomsudviklingen. Eksempelvis kan bakterierne frigive toksiske stofskifteprodukter som brintperoxyd, iltholdige radikaler, svovlbrinte m.ďŹ&#x201A;. og enzymer som kollagenase og hyaluronidase, der nedbryder henholdsvis kollagene ďŹ bre og bindevĂŚvets grundsubstans (5,6).

Imidlertid er det nu klart, at plakbakteriernes produkter, selv om de starter inďŹ&#x201A;ammationsreaktionen, ikke er hovedansvarlige for vĂŚvsnedbrydningen ved MP. Nedbrydningen er i overvejende grad en konsekvens af inďŹ&#x201A;ammationsreaktionen selv (7-10).

Ved gingivitis og parodontitis vandrer inflammationsceller â&#x20AC;&#x201C; herunder talrige fagocytter (neutroďŹ le granulocytter og makrofager) â&#x20AC;&#x201C; ud af blodkarrene og mod pocheepitelet, hvor de forsøger at danne en barriere mod indtrĂŚngende bakterier og deres produkter (Fig. 2) (11,12). Men inďŹ&#x201A;ammationens virkninger begrĂŚnses ikke til bakterierne alene. VĂŚvets normale metabolisme, herunder fornyelses- og tilpasningsprocesser med opbygning og nedbrydning, pĂĽvirkes i retning af øget nedbrydning af bindevĂŚv og knogle. Dette er udtryk for et generelt princip i organismens reaktion pĂĽ infektioner, nemlig at ÂťfasteÂŤ vĂŚv, som har fĂĽ blodkar og dĂĽrligt tillader migration af forsvarsceller, som led i en inďŹ&#x201A;ammationsproces erstattes af mere forsvarsegnet, løst og karrigt vĂŚv (granulationsvĂŚv), sĂĽ lĂŚnge infektionen varer. NĂĽr det, som i parodontiet, er et komplekst vĂŚv, der er brudt ned, kan det ikke genopbygges i sin oprindelige form efter infektionen. PĂĽ TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 9

Biologiske processer involveret i udviklingen af marginal parodontitis og deres kofaktorer

Fig. 1. Den destruktive reaktionskaskade ved marginal parodontitis. Bakterier pĂĽ tandoverďŹ&#x201A;aden ivĂŚrksĂŚtter en inďŹ&#x201A;ammatorisk reaktion i vĂŚrtsorganismen. InďŹ&#x201A;ammationen pĂĽvirker metabolismen i bindevĂŚv og knogle, hvilket kan resultere i overvejende katabolske processer med tab af parodontalt støttevĂŚv som resultat. Reaktionskaskaden sker under indďŹ&#x201A;ydelse af en rĂŚkke modiďŹ cerende forhold, genetik, livsstil og medicinske sygdomme, der kan pĂĽvirke de forskellige dele af reaktionskaskaden (blĂĽ pile).

Fig. 1. The course of biologic reactions leading to destruction of tooth supportive tissue. Bacteria on the tooth surface initiate an inďŹ&#x201A;ammatory reaction of the host. The inďŹ&#x201A;ammation may inďŹ&#x201A;uence the metabolic processes of connective tissue and bone, which again may to lead breakdown of periodontal tissue. The development of the cascade of reactions may be inďŹ&#x201A;uenced by a number of modifying factors including genetics, life style and medical diseases.

denne baggrund kan fĂŚstetabet ved MP opfattes som et resultat af en lokal forsvarsreaktion, der har til formĂĽl at dĂŚmme op for en infektion. Med individets overlevelse for øje kan dette vĂŚre en hensigtsmĂŚssig reaktion. Det ultimative resultat af den vĂŚvsdestruerende inďŹ&#x201A;ammationsproces er sĂĽledes eksfoliering af tanden, som er baggrunden for akkumuleringen af de bakterier, der truer vĂŚrtsorganismen.

Et vĂŚsentligt biologisk problem ved MP er, at den parodontale inďŹ&#x201A;ammation i mange tilfĂŚlde har svĂŚrt ved at uskadeliggøre plakbakterierne. Dette skyldes formentlig, at bakterieďŹ&#x201A;oraen ad evolutionens vej har tilpasset sig forholdene og udviklet evner til at undvige de lokale forsvarsfunktioner (5,13). Herved kan der opstĂĽ en kronisk inďŹ&#x201A;ammationstilstand, som bevirker, at nedbrydningsprocessen af fĂŚstet vedligeholdes. Eksemplerne pĂĽ parodontitisassocierede bakteriers undvigemekanismer er mange. De har evne til at danne en sammenhĂŚngende bioďŹ lm pĂĽ rodoverďŹ&#x201A;aden,

664 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

hvor bakterierne supplerer hinanden og optræder nærmest som en flercellet organisme (14,15). Det er velkendt, at immunforsvaret er dårligt til at bekæmpe en biofilm sammenlignet med bakterier enkeltvis, bl.a. fordi bakterierne i biofilmen ændrer egenskaber og camouflerer deres antigener (14,15). Endvidere producerer flere bakterier substanser, som direkte kan inaktivere komponenter af forsvaret. Et eksempel er bakterien Aggregatibacter actinomycetemcomitans, der producerer et leukotoksin, der kan dræbe fagocyterende celler, som er uundværlige elementer i det parodontale forsvar (16,17). Andre medlemmer af den anaerobe plakflora producerer potente proteolytiske enzymer, der kan nedbryde immunforsvarsmolekyler som immunglobuliner (dvs. antistoffer) (5,18) og komplementfaktorer (5), som er vigtige værktøjer i det antibakterielle forsvar. Væsentligt er det også, at netop bakterierne i subgingival plak har evne til at ernære sig af proteinerne i inflammationsekssudatet, hvis antibakterielle virkninger de, som nævnt, kan undgå.

Selv om visse bakteriearter forekommer særlig hyppigt i tandplak på tænder med MP, er der ikke basis for at antage, at

Det histologiske billede af sundt og inflammeret parodontium

Fig. 2. Mikrofotos af tænder med omgivende parodontale væv til illustration af henholdsvis sunde parodontale forhold (A), en patologisk poche med plak og tandsten og inflammatoriske forandringer i gingiva (B), det patologiske pocheepitel (i stor forstørrelse) med indvandring af fagocytter til forsvar mod indtrængende bakterier (C). Tandens støttevæv (knogle og parodontalfibre), som nedbrydes ved parodontitis, vises ikke på B og C. PE, pocheepitel; P/T, plak og tandsten; F, fagocytter.

Fig. 2. Microsection of teeth and surrounding tissues representing physiological periodontal conditions (A), a pathological gingival pocket with microbial plaque, calculus and histological signs of gingival inflammation (B), pathological pocket epithelium (high power) invaded by phagocytes in response to invading bacteria (C). Tooth-supporting tissues (bone and periodontal fibers) which are subject to degradation by periodontitis are not included in B and C. PE, pocket epithelium; P/T, plaque and calculus, F, phagocytes.

bestemte bakteriearter generelt er knyttet til udvikling af MP. En eventuel identifikation af sådanne nøglebakterier ville kræve longitudinelle studier af mange individer for at kunne fastslå den tidsmæssige relation mellem bakteriernes tilstedeværelse og fæstetabets opståen. Sådanne studier har indtil for nylig været udelukket, fordi kun ca. 50 % af de mange arter i plak har kunnet dyrkes mhp. på identifikation. Med fremkomsten af teknikker til identifikation af bakterier alene på grundlag af basesekvenserne i en smule af deres DNA er den begrænsning forsvundet. Med DNA-baserede analysemetoder i longitudinelle studier er det for nylig sandsynliggjort via arbejde i Kilians gruppe i Århus (17), at en enkelt bakterievariant, en klon af arten Aggregatibacter actinomycetemcomitans, betegnet JP2, er afgørende for udviklingen af en grov form for aggressiv MP, som udelukkende er påvist hos mennesker med etnisk oprindelse i nord- og nordvestafrika, herunder mange afroamerikanere i USA. Disse mennesker har øget risiko for at udvikle aggressiv MP. Deres sygdomsrisiko kan nu opfattes som et udtryk for, at kun denne udviklingslinje af mennesker kan lade sig kolonisere af JP2-klonen, der er speciel især derved, at den producerer 10 til 20 gange mere leukotoksin end andre kloner af samme art. JP2-klonen er det hidtil eneste overbevisende bud på en specifik parodontitis-patogen bakterie. Dette eksempel viser, at en risiko for udvikling af MP kan være genetisk bestemt. Andre data tyder ligeledes på, at genetiske risikofaktorer spiller en rolle – ikke kun ved denne og andre former for aggressiv MP, men også ved udvikling af mere roligt forløbende adult MP, se nedenfor.

Inflammationsbetinget vævsnedbrydning på cellulært og molekylært plan Infiltratet af inflammationsceller ved gingivitis er sammensat af de fagocyterende celler, neutrofile granulocytter og makrofager og lymfocytter, især T-lymfocytter. Ved den destruktive sygdomsudvikling til MP ændres inflammationens sammensætning, således at plasmaceller udgør en stor del af infiltratet, der også fortsat rummer de fagocyterende celler (19). Når de cellulære bestanddele af infiltratet skal nævnes her, er det især fordi påvirkninger af disse cellers reaktioner kan rumme forklaringer på individuel forskel i tilbøjeligheden til destruktiv sygdom.

Af særlig betydning er det innate (medfødte), uspecifikke immunsystem, hvis hovedaktører er fagocytterne, den neutrofile granulocyt og monocyt/makrofagen. Dette fremgår bl.a. af den forøgede tilbøjelighed til parodontal nedbrydning hos patienter med funktionsforstyrrelser i disse celler og hos patienter med nedsat antal deraf, altså fx ved neutropenier (12). Fagocytterne kan på den anden side også bidrage til vævsnedbrydningen, idet fagocytosen af de indtrængende bakterier indebærer frigivelse af cytokiner og enzymer og andre substanser med vævsnedbrydende potentiale. Rekrutteringen af inflammationscellerne til de parodontale væv er i sig selv en kompliceret proces, der indebærer, at cellerne på deres overflade udtrykker en række proteiner, der kan binde sig til receptorer i karvæggen. Forløbet med udtryk af TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 665 MARGINAL PARODONTITISPATOGENESE

cytokiner, nye overďŹ&#x201A;adeproteiner, og receptorer afsluttes med, at leukocytterne trĂŚnger ud gennem karvĂŚggen for at migrere mod det sted, hvor de skal udfolde deres aktivitet (20).

Der tegner sig fem veje for den inďŹ&#x201A;ammationsbetingede vĂŚvsnedbrydning. Vejene 1-4 nedbryder bindevĂŚv, mens den 5. vej nedbryder mineraliserede vĂŚv (21,22): 1. Makrofagerne menes at vĂŚre hovedleverandører af proinďŹ&#x201A;ammatoriske cytokiner, herunder IL-1 og TNF-_, der begge kan ivĂŚrksĂŚtte vĂŚvsdestruktive processer, bl.a. ved aktivering af ďŹ broblaster til syntese af matrix metalloproteinaser (MMP), der som gruppe kan nedbryde samtlige enkeltkomponenter i den ekstracellulĂŚre matrix, dvs. alle bindevĂŚvets bestanddele.

Fibroblasterne er sĂĽledes fascinerende ved deres evne til bĂĽde opbygning og nedbrydning af bindevĂŚv. MMP er dog enzymer, der kan syntetiseres af de ďŹ&#x201A;este celletyper, og de ďŹ&#x201A;este frigives i latent form til det ekstracellulĂŚre miljø, hvor de aktiveres ved katalyse. Aktiviteten kontrolleres af TIMP (Tissue Inhibitors of Metallo Proteinases) (23) (Fig. 3).

Kollagen metabolisme med anaboliske og kataboliske processer

Fig. 3. Kollagen metabolisme med anaboliske og kataboliske processer. IL-1 (Interleukin-1) stimulerer ďŹ broblasten til syntese af matrix metalloproteinaser (MMP), der kan aktiveres til nedbrydning af bindevĂŚvets bestanddele. IL-1 kan hĂŚmmes af IL-1ra (IL-1 receptorantagonist), TIMP (Tissue Inhibitors of Metallo Proteinases) kan hĂŚmme aktiviteten af MMP. Aktiviteten i vĂŚvet beror sĂĽledes pĂĽ det samlede udkomme af de involverede komponenter (21,22).

Fig. 3 Interleukin-1 (IL-1) stimulates the ďŹ broblast to synthesis of matrix metalloproteinases (MMP), which may be activated to break down connective tissue. Il-1 may be inhibited by IL-1ra (IL-1 receptorantagonist) and TIMP (Tissue Inhibitors of Metallo Proteinases) may inhibit the activity of MMP. The resulting activity in the tissue is determined by the totality of the processes involved.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 9

KLINISK BETYDNING

Det er vigtigt, at tandlĂŚgen forstĂĽr sygdommen marginal parodontitisâ&#x20AC;&#x2122; ĂĽrsags- og udviklingsforhold for at kunne hĂĽndtere patienter med sygdommen, da det er et vidensomrĂĽde, der konstant udvikler sig. TandlĂŚgen skal kunne forklare patienterne den aktuelle viden om sygdommens baggrund, og samtidig skal tandlĂŚgen kunne handle rationelt, betinget af viden om sygdommens biologi i behandlingssituationen. Endelig vil udviklingen af nye behandlingsmuligheder have udgangspunkt i sygdommens biologi, og derfor er det ogsĂĽ nødvendigt at have kendskab til sygdommens baggrundsmekanismer.

2. Plasminogen omdannes til plasmin. Plasmin spalter peptidbindinger, eksponeret pĂĽ overďŹ&#x201A;aden af en rĂŚkke proteinsubstrater. Fibrin og ďŹ bronektin spaltes ďŹ&#x201A;ere steder, mens interstitiel kollagen dog er modstandsdygtig over for spaltning via denne kaskade.

3. NeutroďŹ le granulocytter (PMN) syntetiserer leukocyt elastase og kathepsin G. Disse proteinaser spalter bl.a. type IV-kollagen, laminin og ďŹ bronektin, men ikke interstitielle kollagene ďŹ briller (type I, II, III).

4. Celler som makrofager, PMNâ&#x20AC;&#x2122;er og ďŹ broblaster fagocyterer ekstracellulĂŚre partikler. De optagne produkter nedbrydes i lysosomer. Som et led i fagocytosen frisĂŚttes nogle af de substanser, hvormed fagocytten drĂŚber og nedbryder fagocyteret materiale. Det drejer sig dels om stĂŚrkt reaktive, iltholdige radikaler, dels om mindst 40 forskellige enzymer, herunder MMP 8 (12). Hvis denne proces foregĂĽr i de parodontale vĂŚv, kan den resultere i vĂŚvsnedbrydning.

5. De proinďŹ&#x201A;ammatoriske cytokiner kan ligeledes stimulere processer, der fører til knoglenedbrydning og forstĂŚrket inďŹ&#x201A;ammation (21,22). Nedbrydning af knogle, men ogsĂĽ brusk, dentin, cement og emalje kan ske ved osteoklastisk aktivitet.

Organiske syrer opløser vÌvets mineraler. Kathepsin K opløser kollagen i knoglevÌv. MMP frigivet fra cytokinpüvirkede osteoblaster opløser formentlig osteoid, som dÌkker den mineraliserede knogle, og er müske vÌsentlige regulatorer i migrationen af osteoklaster (23). En vigtig komponent i aktiveringen af knoglenedbrydningen er en receptor pü progenitorceller for osteoklaster, betegnet RANK (receptor activator of nuclear factor-kappa `). Denne receptor kan aktiveres af et cytokin i TNF-familien, betegnet RANKL, der syntetiseres af cytokinpüvirkede osteoblaster og knoglemarvsceller og af stimulerede T-lymfocytter. Ved aktiveringen dannes aktive osteoklaster (8-10,25). RANKL-medieret knoglenredbrydning vides at vÌre under kontrol af proteinet osteoprotegerin, der i lighed med RANKL kan binde til RANK, men uden at stimulere osteoklastaktivitet. Med henblik pü fremtidige behand-

666 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

lingsmuligheder kan der i dette system af reaktioner tænkes at være muligheder for at udvikle terapeutiske metoder ved anvendelse af hæmmere af de biologiske aktivatorer (9,26).

Forsøg på at hæmme knoglenedbrydning med osteoprotegerin i dyremodeller har dog vist sig at have alvorlige bivirkninger i hele knoglesystemet, formentlig som udtryk for, at behandlingen er et ukontrollerbart indgreb i knoglernes fysiologi.

Formålet bag den forskningsmæssige interesse i cytokinernes involvering i udviklingen af MP er dels mulighed for at udvikle metoder til forudsigelse af aktiv sygdom, dels mulighed for at udvikle nye behandlingsmetoder. For den beslægtede sygdom, reumatoid artritis (RA), er det således lykkedes ved biologisk behandling med hæmning af TNF-_ at dæmpe sygdommen (27).

Man kunne forestille sig en tilsvarende udvikling for aggressiv MP, omend nitid plakfjernelse formentlig altid vil være en komponent i behandlingen af denne sygdom.

Forståelsen af de inflammatoriske processer udvikler sig med betydelig hastighed. Erkendelse på cellebiologisk niveau af de veje, hvorigennem inflammationsprocesser stimuleres, er en af de nyere tilføjelser til forståelsen. Således vides det nu (28), at det innate immunapparat kan iværksætte inflammationens karakteristiske kaskadereaktioner via en række receptorer, kaldet pattern-recognition receptors, placeret på fagocytternes overflade eller intracellulært. Disse receptorer aktiveres af molekylære motiver (patterns), som karakteristisk indgår i mikroorganismers opbygning, såsom lipopolysakkard (endotoxin), flagelin og mikrobielle nukleinsyrer. Herefter resulterer signaler fra receptorerne i dannelsen af cytokiner, der, sammen med komplementaktivering, bidrager til at stimulere forsvarsreaktionen, men også kan medføre beskadigelse af celler og andre vævskomponenter i omgivelserne. Som det ofte sker, har receptorerne fået navne, der ikke umiddelbart forklarer deres funktion. En vigtig gruppe af celleoverflade-receptorer betegnes toll-like receptors, medens man intracellulært taler om nod-like receptors. For begge typer af receptorer er der konstateret genetisk betingede variationer i deres opbygning og funktion, som kan tænkes at spille en rolle for den individuelle sygdomstilbøjelighed (28,29).

Et væsentligt problem i behandlingen af især aggressiv MP er, at fæstetabet hos nogle patienter kan fortsætte med at udvikle sig, selv om der opretholdes optimal mundhygiejne (30). Ældre betegnelser for sådanne tilfælde er »behandlingsresistent MP« eller »refraktær MP« (31). Hos disse patienter kan det se ud til, at inflammationsprocesserne, som oprindelig var en reaktion på plakkens komponenter, fortsætter for egen kraft, efter at den ydre stimulus er væk eller reduceret til et minimum. En hypotese om, at der i sådanne tilfælde persisterer en begrænset mikroflora, eventuelt indeholdende organismer med betydeligt patogent potentiale, har ikke altid kunnet bekræftes ved dyrkning (31), om end behandling med relevante antibiotika ofte bedrer tilstanden, i hvert fald i en periode (32). Nogle forskningsresultater fra de senere år kan muligvis bidrage til

en forklaring. De tyder på, at fravær af insult ikke automatisk bringer en inflammationsreaktion til ophør, og at en dæmpning af reaktionen snarere er en aktiv proces, der kan udløses ved produktion og frigørelse af specifikke mediatorer, kaldet lipoxiner, resolviner og protectiner (33,34). Disse er fedtsyremetabolitter i familie med prostaglandiner og leukotriener, som også påvirker inflammationen, men hovedsagelig med stimulerende virkning.

På denne baggrund kan manglende dæmpning af inflammation altså muligvis forklares ved en utilstrækkelig produktion eller funktion af de dæmpende metabolitter. Svarende hertil har fæstetab ved parodontitis i dyremodeller kunnet hæmmes ved lokal tilførsel af lipoxiner og resolviner (34). De inflammationsdæmpende fedtsyremetabolitter produceres hovedsagelig ud fra kostens indhold af de såkaldte omega 3-fedtsyrer, som netop hævdes at virke beskyttende over for inflammationsbetingede lidelser (35). Undersøgelser af en mulig beskyttende virkning af omega 3-fedtsyreindtag mod MP hos mennesker har ikke givet konklusive resultater og tyder på, at der højst er tale om en begrænset effekt (36,37).

Andre forskningsresultater antyder, at markante inter-individuelle forskelle i fæstetabsudvikling og respons på behandling hos individer med sammenlignelig plakerfaring muligvis kan forklares ud fra forskelle i fagocytternes generelle reaktionsmønster. Kort fortalt kan det se ud til, at nogle menneskers fagocytter reagerer med et særlig kraftigt inflammatorisk respons, når de påvirkes af mikrobielle substanser, og forbliver aktive i længere tid (39,40). Forskellen synes at være genetisk betinget.

Forhold, der kan påvirke de patogenetiske processer Genetiske forhold Visse arvelige tilstande, især defekter, der involverer fagocytternes antal, bevægelighed og funktion (neutropeni, leukocyt adhærance deficiens, Papillon-Lefèvre syndrom m.fl.) (40), indebærer en stærkt forøget risiko for at udvikle aggressiv MP med juvenil debut som led i et sammensat sygdomsbillede. Flere af disse syndromer vides at være monogenetisk arvelige, dvs. de kan henføres til mutationer i et enkelt gen. Tidlige studier af MP’s nedarvning inden for familier har endvidere antydet, at også former for MP, der ikke er syndromassocierede, kan vise tegn på arvelighed (41). Dertil kommer, at forekomst og grad af MP som nævnt ikke generelt synes at være knyttet til en bestemt plakeksponering og -sammensætning og således må afhænge af individet. På den baggrund har nyere forskning taget sigte på at afsløre betydningen af arvelige faktorers betydning for MP i bred forstand. Resultaterne tyder på, at sygdommen er delvis arvelig, og at arveligheden kan komme til udtryk gennem en række forskellige gener af betydning for immunreaktioner. Her skal kun omtales nogle få resultater.

I et af de mest citerede arbejder vedrørende MP’s arvelighed (41) blev 64 par enæggede og 53 par toæggede tvillinger undersøgt i en alder af ca. 40 år. I alle par var de to tvillinger vokset op uadskilt, dvs. med fælles miljømæssige påvirkninger.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 667 MARGINAL PARODONTITISPATOGENESE

De repræsenterede et bredt udsnit af tilstande fra mild til aggressiv parodontitis såvel som sunde parodontale forhold. Princippet i dette og lignende studier er, at hvis sygdomsforekomsten statistisk varierer lige meget mellem to enæggede som mellem to toæggede tvillinger, er der ikke tegn på arvelighed. Hvis enæggede derimod statistisk er mere ens i sygdomsforekomst end toæggede, må det tolkes som tegn på arvelighed af sygdommen.

Det viste sig, at forskellen mellem enæggede statistisk var knap 50 % af forskellen mellem toæggede. Dette resultat ændredes ikke, hvis man i udregningerne tog højde for oplyste forskelle i livsvaner, som eksisterede mellem tvillinger, på trods af at de var opvokset sammen. Således blev konklusionen, at arvelige faktorer statistisk er ansvarlige for knap halvdelen af sygdomsvariationen for MP i befolkningen.

Mange undersøgelser er blevet foretaget for at afsløre de genvariationer, der kan være knyttet til udvikling af de ikkesyndromassocierede former for MP, og en lang række genetiske varianter fordelt på mange forskellige gener er blevet identificeret som risikofaktorer (42). Som forventeligt synes det at dreje sig om gener af betydning for immunforsvaret, herunder inflammationsresponset (se eksempler ovenfor). Men medens de syndromassocierede former som regel kan henføres til et enkelt sygdomsgen med stor penetrans, synes hver enkelt variant her at medføre en begrænset øgning af sygdomsrisikoen (odds-ratio ca.

1,5-3,0) (42). Endvidere har risikogener identificeret i en bestemt geografisk population ikke altid kunnet genfindes ved undersøgelser af andre populationer. Samlet set tyder disse arbejder på, at sygdommen kan være knyttet til defekter i forskellige led i immunforsvaret, men nok sådan at flere led skal være defekte, før tilbøjeligheden til parodontitis øges (polygenetisk betinget arvelighed). Endvidere synes forskellige kombinationer af risikogener at kunne føre til øget sygdomsrisiko. MP risikogener har været behandlet i flere oversigtsartikler (42,43).

Potentialet i cytokinerne har især medført betydelig interesse, netop fordi individuelle forskelle i deres syntese måske kunne forklare variation i sygdomstilbøjelighed. I den forbindelse har der været fokuseret på genetisk polymorfi, dvs. sekvensforskelle i de gener, der koder for inflammatoriske cytokiner såsom IL-1 (44).

Der har herunder været udviklet metoder til gentest af patienter med henblik på forudsigelse af stor tilbøjelighed til destruktiv MP. Der eksisterer imidlertid ikke i dag metoder, der ved gentest kan bidrage til sådan forudsigelse, om end nogle klinikker alligevel gør brug heraf (45-48).

Livsstilsfaktorer Det er velkendt, at livsstilsfaktorer kan have betydning for udviklingen af MP. Rygning indebærer således mere udbredt og alvorligere MP, og ved behandling vil der som regel opnås mindre pochereduktion og mindre fæstegevinst. Nikotin påvirker en lang række biologiske processer, herunder de neutrofile granulocytters funktion, hvilket måske er den væsentligste årsag til rygningens skadevirkninger på parodontiet, for oversigt se (49).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Blandt øvrige livsstilsfaktorer har alkohol og fedme påkaldt sig opmærksomhed som skadelige for parodontiet (50). Nye undersøgelser har dog rejst tvivl herom (50,52). Baggrunden for, at alkohol kan påvirke udviklingen af fæstetab, er uklar. Den hypotetiske baggrund for fedmes interaktion med sygdomsprocessen er, at fedme er associeret med immundysfunktion. Der er nu spændende eksperimentelle data, som kan tyde på, at diæt og motion kan medføre et mere vævsvenligt inflammationsrespons (53).

Medicinske sygdomme En lang række medicinske sygdomme prædisponerer for MP, og nogle er nævnt ovenfor. Sygdomme, der indebærer forringet evne til opretholdelse af tilfredsstillende mundhygiejne, herunder hemiplegi og smertevoldende mundslimhindesygdomme som lichen planus og slimhindepemfigoid, der kan medføre øget sygdomsaktivitet. I den forbindelse er det vigtigt, at den supplerende bakterielt inducerede inflammation som følge af plakakkumulering kan forværre de kroniske inflammatoriske mundslimhindesygdomme, og der er således et tovejs samspil mellem disse sygdomme og MP. Andre prædisponerende lidelser er, som tidligere omtalt, neutropeni og funktionelle defekter i neutrofile granulocytter (40) samt ubehandlet HIV-infektion. De almindeligste prædisponerende sygdomme er diabetes type 1 og 2. Perioder med forhøjet blodsukker medfører dannelse af »advanced glycation and products« (AGE). Hermed påvirkes en række cellulære funktioner med betydning for immunsystemet og den cellulære metabolisme.

Dårlig regulering af blodsukkeret er forudsætning for den øgede risiko for fæstetab, hvilket indebærer, at velregulerede diabetikere ikke synes at have denne risiko (54). Den inflammatoriske reaktion, der fører til øget nedbrydning hos diabetikere er kompleks.

Noget tyder på, at der som følge af AGE-dannelsen er overproduktion af reaktive iltradikaler og proinflammatoriske cytokiner, der medfører øget vævsnedbrydning (55).

Et af de store problemer ved diabetes er sygdommens voksende udbredelse på grund af vækst i antallet af type 2-diabetikere og den ofte forsinkede diagnostik. I Danmark forekommer ca. 250.000 diagnosticerede diabetikere, men et tilsvarende antal er udiagnosticerede. Det betyder, at tandlægen bør være opmærksom på udiagnosticeret diabetes, hvis der opstår pludselig forværring af den parodontale tilstand, eller hvis der er andre tegn på uventet inflammation som fx Candida-infektion.

Da meget tyder på, at MP kan forværre diabetesforløbet, er det også vigtigt at behandle inflammation i parodontiet hos diabetikere (54,56-58).

En anden medicinsk sygdom, der synes at prædisponere for MP, er RA. En dansk undersøgelse har således vist, at selv yngre mennesker med RA har mere fæstetab end kontrolpersoner (59).

Baggrunden for, at RA kan prædisponere for MP, er ikke kendt, men fællestræk i immunsystemet ved de to sygdomme kan indebære et særligt destruktivt inflammationsmønster i begge tilfælde.

668 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Abstract (English)

Pathogenesis of periodontitis The understanding of the pathogenesis of periodontitis is ever emerging along with the growth of knowledge on the function of the immune system. Bacteria in dental plaque are themselves able to directly break down the periodontal supportive tissues, but the major periodontal destruction is suspected to be carried out by inflammatory processes as an indirect result of the bacterial challenge. Although complex, these processes are to some extent established knowledge today. The inflammatory reactions of the host may be influenced by several factors such as properties of the local microorganisms, genetics, medical diseases, and life style. Individual modifications of the inflammatory processes thereby established are most likely responsible for the major variation in periodontal disease susceptibility. An exciting aspect of understanding the degradation processes is that it may well be possible to interfere with these processes by medical treatment to limit the catabolic part of the inflammation, thereby preventing or ameliorating the aggressive destruction of the periodontal tissues. Since such a treatment regimen has been established for rheumatoid arthritis it may be possible to adapt this for aggressive periodontitis in the future.

Litteratur 1. Chow J, Lee SM, Shen Y et al. Hostbacterial symbiosis in health and disease. Adv Immunol 2010; 107: 243-74.

2. Moore WE, Holdeman LV, Smibert RM et al. Bacteriology of severe periodontitis in young adult humans. Infect Immun 1982; 38: 1137-48.

3. Ximénez-Fyvie LA, Haffajee AD, Socransky SS. Microbial composition of supra- and subgingival plaque in subjects with adult periodontitis. J Clin Periodontol 2000; 27: 722-32.

4. Holt SC, Ebersole JL. Porphyromonas gingivalis, Treponema denticola, and Tannerella forsythia: the »red complex«, a prototype polybacterial pathogenic consortium in periodontitis. Periodontol 2000 2005; 38: 72-122.

5. Potempa J, Banbula A, Travis J. Role of bacterial proteinases in matrix destruction and modulation of host responses. Periodontol 2000 2000; 24: 153-92.

6. Waddington RJ, Moseley R, Embery G. Reactive oxygen species: a potential role in the pathogenesis of periodontal diseases. Oral Dis 2000; 6: 138-51.

7. Page RC. The role of inflammatory mediators in the pathogenesis of periodontal disease. J Periodontal Res 1991; 26: 230-42.

8. Cochran DL. Inflammation and bone loss in periodontal disease.

J Periodontol 2008; 79 (Suppl 8): S1569-76.

9. Taubman MA, Valverde P, Han X et al. Immune response: the key to bone resorption in periodontal disease. J Periodontol 2005; 76 (Suppl 11): S2033-41.

10. Haynes DR. Bone lysis and inflammation. Inflamm Res 2004; 53: 596-600.

11. Page RC, Schroeder HE. Pathogenesis of inflammatory periodontal disease. A summary of current work. Lab Invest 1976; 34: 235-49.

12. Delima AJ, Van Dyke TE. Origin and function of the cellular components in gingival crevice fluid.

Periodontol 2000 2003; 31: 55-76.

13. Hajishengallis G, Wang M, Liang S et al. Subversion of innate immunity by periodontopathic bacteria via exploitation of complement receptor-3. Adv Exp Med Biol 2008; 632: 203-19.

14. Shao H, Demuth DR. Quorum sensing regulation of biofilm growth and gene expression by oral bacteria and periodontal pathogens. Periodontology 2000 2010; 52: 53-67.

15. Pham TK, Roy S, Noirel J et al. A quantitative proteomic analysis of biofilm adaptation by the periodontal pathogen Tannerella

forsythia. Proteomics 2010; 10: 3130-41.

16. Baehni PC, Tsai CC, McArthur WP et al. Leukotoxic activity in different strains of the bacterium Actinobacillus actinomycetemcomitans isolated from juvenile periodontitis in man. Arch Oral Biol 1981; 26: 671-6.

17. Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K et al. Risk of aggressive periodontitis in adolescent carriers of the JP2 clone of Aggregatibacter (Actinobacillus) actinomycetemcomitans in Morocco: a prospective longitudinal cohort study. Lancet 2008; 19; 371: 237-42.

18. Taubman MA, Smith DJ, Murray R. Immunoglobulin susceptibility to proteolytic effects of human dental plaque extracts. Arch Oral Biol 1978; 23: 949-55.

19. Ohlrich EJ, Cullinan MP, Seymour GJ. The immunopathogenesis of periodontal disease. Aust Dent J 2009; 54 (Suppl 1): S2-10.

20. Penberthy TW, Jiang Y, Graves DT. Leukocyte adhesion molecules.

Crit Rev Oral Biol Med 1997; 8: 380-8.

21. Havemose-Poulsen A, Holmstrup P. Factors affecting IL-1 mediated collagen metabolism by fibroblasts and the pathogenesis of periodontal disease: a review of the literature. Crit Rev Oral Biol Med 1997; 8: 217-36.

22. Birkedal-Hansen H. Role of cytokines and inf lammator y mediators in tissue destruction. J Periodontal Res 1993; 28: 500-10.

23. Verstappen J, Von den Hoff JW. Tissue inhibitors of metalloproteinases (TIMPs): their biological functions and involvement in oral disease. J Dent Res 2006; 85: 107484.

24. Delaissè JM, Andersen TL, Engsig MT et al. Matrix metalloproteinases (MMP) and cathepsin K contribute differently to osteoclastic activities. Microsc Res Tech 2003; 61: 504-13.

25. Lerner UH. Inflammation-induced bone remodelling in periodontal disease and the influence of postmenopausal osteoporosis. J Dent Res 2006; 85: 596-607.

26. Jin Q, Cirelli JA, Park CH et al.

RANKL inhibition through osteoprotegerin blocks bone loss in experimental periodontitis. J Periodontol 2007; 78: 1300-8.

27. Buch MH, Smolen JS, Betteridge N et al. Updated consensus statement on the use of rituximab in patients with rheumatoid arthritis.

Ann Rheum Dis 2011; 70: 909-20.

28. Bendtzen K. Immunsystemet ved kronisk inflammation. Ugeskr Læger 2008; 170: 2110-5.

29. Sahingur SE, Xia XJ, Gunsolley J et al. Single nucleotide polymorphisms of pattern recognition receptors and chronic periodontitis. J Periodontal Res 2011; 46: 184-92.

30. Teles RP, Patel M, Socransky SS et al. Disease progression in periodontally healthy and maintenance subjects. J Periodontol 2008; 79: 784-94.

31. Colombo AP, Boches SK, Cotton SL, Goodson JM, Kent R, Haffajee AD, Socransky SS, Hasturk H, Van Dyke TE, Dewhirst F, Paster BJ. Comparisons of subgingival microbial profiles of refractory periodontitis, severe periodontitis, and periodontal health using the human oral microbe identification microarray. J Periodontol 2009; 80: 1421-32.

32. Magnusson I, Walker CB. Refractory periodontitis or recurrence of disease. J Clin Periodontol 1996; 23: 289-92.

33. Van Dyke TE. The management of inflammation in periodontal disease. J Periodontol 2008; 79 (Suppl 8): S1601-8.

34. Kantarci A, Van Dyke TE. Resolution of inflammation in periodontitis. J Periodontol 2005; 76 (Suppl 11): 2168-74.

35. Bannenberg G, Serhan CN. Specialized pro-resolving lipid mediators in the inflammatory response: An update. Biochim Biophys Acta 2010; 1801: 1260-73.

36. Elkhouli AM. The efficacy of host response modulation therapy (omega-3 plus low-dose aspirin) as an adjunctive treatment of chronic periodontitis (clinical and biochemical study). J Periodontal Res 2011; 46: 261-8.

37. Naqvi AZ, Buettner C, Phillips RS et al. n-3 fatty acids and periodontitis in US adults. J Am Diet Assoc 2010; 110: 1669-75.

38. Kantarci A, Oyaizu K, Van Dyke TE. Neutrophil-mediated tissue injury in periodontal disease pathogenesis: findings from localized aggressive periodontitis. J Periodontol 2003; 74: 66-75.

39. Leino L, Hurttia H. A potential role of an intracellular signaling defect in neutrophil functional abnormalities and promotion of tissue damage in patients with localized juvenile periodontitis. Clin Chem Lab Med 1999; 37: 215-22.

40. Hart TC, Shapira L, Van Dyke TE. Neutrophil defects as risk factors for periodontal diseases. J Periodontol 1994; 65 (Suppl 5): S521-9.

41. Michalowicz BS, Diehl SR, Gunsolley JC et al. Evidence of a substantial genetic basis for risk of adult periodontitis. J Periodontol 2000; 71: 1699-707.

42. Kinane DF, Hart TC. Genes and gene polymorphisms associated with periodontal disease. Crit Rev Oral Biol Med 2003; 14: 430-49.

43. Loos BG, John RP, Laine ML. Identification of genetic risk factors for periodontitis and possible mechanisms of action. J Clin Periodontol 2005; 32 (Suppl 6): 159-79.

44. Havemose-Poulsen A, Sørensen LK, Bendtzen K et al. Polymor-

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK 669 MARGINAL PARODONTITISPATOGENESE

phisms within the IL-1 gene cluster: effects on cytokine profiles in peripheral blood and whole blood cell cultures of patients with aggressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis, and rheumatoid arthritis. J Periodontol 2007; 78: 475-92.

45. Sørensen LK, Havemose-Poulsen A, Bendtzen K et al. Aggressive Periodontitis and chronic arthritis: blood mononuclear cell gene expression and plasma protein levels of cytokines and cytokine inhibitors. J Periodontol 2009; 80: 282-9.

46. Sørensen LK, Havemose-Poulsen A, Sønder SU et al. Blood cell gene expression profiling in subjects with aggressive periodontitis and chronic arthritis. J Periodontol 2008; 79: 477-85.

47. Laine ML, Loos BG, Crielaard W. Gene polyformisms in chronic

periodontitis. Int J Dent 2010: 324719. Epub 2010 Feb 9.

48. Grigoriadou ME, Koutayas SO, Madianos PN et al. Interleukin-1 as a genetic marker for periodontitis: review of the literature. Quintessence Int 2010; 41: 517-25.

49. Thomsen KB, Berg M. Rygnings effekt på det immunologiske respons i forbindelse med marginal parodontitis. Tandlægebladet 2009; 113: 278-88.

50. Suvan J, D’Aiuto F, Moles DR et al.

Association between overweight/ obesity and periodontitis in adults.

A systematic review. Obes Rev 2011; 12: e381-404.

51. Kongstad J, Hvidtfeldt UA, Grønbæk M et al. Amount and type of alcohol and periodontitis in the Copenhagen City Heart Study. J Clin Periodontol 2008: 35: 10329.

52. Kongstad J, Hvidtfeldt UA, Grøn-

bæk M et al. The relationship between body mass index and periodontitis in the Copenhagen City Heart Study. J Periodontol 2009: 80: 1246-53.

53. Zhou Q, Leeman SE, Amar S. Signaling mechanisms in the restoration of impaired immune function due to diet-induced obesity. Proc Natl Acad Sci USA 2011; 108: 2867-72.

54. Deschner J, Haak T, Jepsen S et al.

Diabetes mellitus and periodontitis : Bidirectional relationship and clinical implications. A consensus document. Internist Berl 2011; 52: 466-77.

55. Nassar H, Kantarci A, van Dyke TE. Diabetic periodontitis: a model for activated innate immunity and impaired resolution of inflammation. Periodontol 2000 2007; 43: 233-44.

56. Pontes Andersen CC, Buschard

C, Flyvbjerg A et al. Periodontitis deteriorates metabolic control in type 2 diabetic Goto-Kakizaki rats.

J Periodontol 2006; 77: 350-6.

57. Pontes Andersen CC, Flyvbjerg A, Buschard K et al. Relationship between periodontitis and diabetes: lessons from rodent studies. J Periodontol 2007; 78: 1264-75.

58. Pontes Andersen CC, Holmstrup P, Buschard K et al. Renal alterations in prediabetic rats with periodontitis. J Periodontol 2008; 79: 684-90.

59. Havemose-Poulsen A, Westergaard J, Stoltze K et al. Periodontal and hematological characteristics associated with aggressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis and rheumatoid arthritis. J Periodontol 2006; 77: 280-88.

4 mm i et lag Husk! s Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene s 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt s Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

For better dentistry

670 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Børnehave 139 fra Murmansk til tandlægen i Midtjylland Der er ca. 2.200 km fra Murmansk i Rusland til Kjellerup i Midtjylland. Alligevel besøger børn og voksne fra børnehave 139 i Murmansk hvert andet år byen.

Her kommer de en tur i tandlægestolen, og det kan være en udfordring, når man er vant til lidt mere hårdhændede metoder.

O

din, dva, tri ...

Den russiske tolk holder i hånd og forsøger at aflede opmærksomheden: Prøv at tælle, en, to, tre ...

Imens forsøger den russiske pædagog, som står ved stolens fodende, at dæmpe både sin og den lille piges nervøsitet: Aer hendes ben, retter på hendes snørebånd, piller ved buksekanten og peger på papirsvalerne i loftet.

Alt imens hun nynner.

Tekst og foto: Winnie Brodam

Tandlægernes gave til børnene Det er Darja, der er til tandlæge. Hun er otte år gammel og egentlig fra Murmansk i det nordvestlige Rusland tæt på grænsen til Norge. Men lige i øjeblikket er hun feriegæst i Kjellerup i Midtjylland sammen med 31 andre børn i alderen seks til 14 år. Her skal hun være i lidt over to uger.

Hvert andet år henter foreningen »Russiske Feriebørn i Kjellerup og omegn« nemlig omkring 30 børn og et hold pædagoger fra børnehave 139 i Murmansk til Danmark.

De bliver indkvarteret enkeltvis hos værtsfamilier med børn på samme alder, men derudover er børnehavens besøg et lokalt fællesprojekt: Bageren sørger for pølsebrød til børnenes rejse. Skotøjsbutikken donerer nye sko. Kroen sørger for middag med spaghetti og kødsovs. Turistforeningen arrangerer sejltur, sponsorer sørger for tur til Legoland – og lokale tandlæger sørger for, at børnene får undersøgt og behandlet deres tænder.

– Det er vores bidrag til projektet, fortæller tandlæge Harry Fløjborg, som er indehaver af Kjellerup Tandlægecenter. Og bidraget falder på et tørt sted: Børnene har store behandlingsbehov, og tandlægerne fokuserer på forebyggelse og på smertefrihed.

Hellere danske end russiske tandlæger Darja, som ligger i tandlægestolen, synes måske ikke lige nu, at tandlægernes bidrag er en dejlig gave. Men Harry Fløjborg fortæller, at de store børn godt ved, hvor de helst vil gå til tandlæge.

– De børn, der har besøgt Kjellerup fire eller fem gange, vil helst gå til tandlæge, når de er i Danmark. Ikke når de er hjemme i Murmansk. Vi kan heldigvis se på dem, at vores forebyggelse virker, fastslår han.

Hjemme i Murmansk bliver børnene tilbudt tandlægebesøg første gang, når de kommer i skolealderen.

Men det offentlige system er langsommeligt med store ventetider og med tandlæger, der ifølge Darjas tolk er hårdhændede. Man kan også gå til privat tandlæge, men det er meget dyrt, fortæller hun.

22 børn på en formiddag Darja har været til tandlæge hjemme i Rusland. Det kan Harry Fløjborg konstatere, da han får set på den otteårige pige. Men hun har et par store cariesangreb, som skal behandles. Der bliver lagt bedøvelse, og tandlægen borer og fylder med glasionomer. Bagefter virker bedøvelsen til den 05’er, der skal ekstraheres, og både tolken og pædagogen ånder lettet op, da tanden i løbet af et øjeblik ligger på bakken.

– Spasiba – tak, siger Darja.

– Du var meget dygtig, svarer Harry Fløjborg, og tolken oversætter.

Darja henter sin belønning i receptionens gavekurv: Et fint lille orange armbånd, som straks bliver sammenlignet med venindernes i venteværelset.

Og så tager Harry Fløjborg imod den næste lille feriegæst: Maxim Antona, otte år gammel, fra børnehave 139 i Murmansk.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV 671

Se interview med tandlæge Harry Fløjborg fra Kjellerup Hør mere om, hvordan det er at have de russiske feriebørn i tandlægestolen, i et interview med tandlæge Harry Fløjborg.

Du kan også høre mere om baggrunden for byens samarbejde med børnehave 139 fra Murmansk i et interview med formanden for foreningen Russiske Feriebørn i Kjellerup og omegn.

BARSK BAGGRUND. De børn, som bliver udvalgt til at komme til Danmark, har en barsk baggrund. De kan fx være fra familier med alkoholproblemer, alvorlig sygdom eller have en mor, der er prostitueret. I det hele taget er der barske levevilkår i Murmansk, bl.a. fordi byen ikke længere er centrum for flådens ubådsaktiviteter som under den kolde krig. Dengang blev de fattigste børn fx sendt på sommerferie ved Sortehavet. I dag er flåden skåret drastisk ned, fiskeriet er flyttet væk, og den gratis ferie til Sortehavet er droppet.

HJÆLP HJÆLPER. Ud over et sundere tandsæt så betyder ferierne i Danmark også, at de unge russere forbedrer deres engelskkundskaber, og det kan være med til at give dem bedre fremtidsmuligheder.

Du skal pege dit kamera på en af de to QR-koder, og via et scannerprogram i din telefon fører en mobilbrowser dig til websiden.

Scannerprogrammet findes som standard i de fleste moderne mobiltelefoner. Hvis du ikke har et scannerprogram, kan du hente et gratis program til din iPhone eller din Android-mobil ved at søge på »QR codes« i App Store eller i Android Market.

Interview med tandlæge Harry Fløjborg

Interview med formand Niels Peder Bjærre

www

Videoen kan også ses på nettet: Interview med Harry Fløjborg: http://vimeo.com/25656011

www Læs mere om foreningen Russiske Feriebørn i Kjellerup og omegn på www.russiskeferieborn.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

LØFTER I FLOK. I år satte Kjellerup Tandlægecenter en formiddag af til at behandle 22 russiske børn mellem seks og 14 år. Derudover blev 10 feriebørn behandlet i Thorning og Ans.

Interview med formanden for foreningen Russiske Feriebørn i Kjellerup og omegn: http://vimeo.com/25658894 Alle videoer fra Tandlægebladet: http://vimeo.com/tandlaegebladet

672 SAMFUND & ARBEJDSLIV ARBEJDSLIV

Nyuddannet:

Løn- og ansættelses – hvad gælder i de fors skellig ge se ektorer?

Et nyt kuld tandlæger har netop taget springet frra tandlægeskolen til arbejdsmarkedet. Som en hjælp til dem – o og g andre interesserede – er her et overblik k over, hviilke lønog ansættelsesvilkår der gælder i de forskellige sektorer. s

ARBEJ ARBEJDSTID EJDSTI TID D Privat praksis:...37 Kommune: .........35 Region: ..............37 Stat: ...................37

timer (fuld timer (fuld timer (fuld timer (fuld

tid). tid). tid). tid).

BØRN Privat praksis ½ løn fire rloven garanterer dig Barsel: Funktionæ er. Du eft er ug 14 sel samt uger før forventet fød ejder arb du is hv , onærloven er omfattet af funkti ugentligt. mere end otte timer en. m udgangspunkt ing Omsorgsdage: So est får Efter aftale, men oft Barns sygedage: med lse de bin r fravær i for man ikke løn unde barns sygdom.

Kommune til 26 uger e uger før samt op Barsel: Fuld løn ott til otte far har man ret til op efter fødslen. Som r barsel. ugers fuld løn unde ts 8. år. om året op til barne Omsorgsdage: To løn under Ret til fravær med Barns sygedage: edage. barnets første to syg Region Som kommune.

Illustration: on: Llustra tra

Stat une.

Stort set som komm

TANDLÆGEBLADET TANDLÆ LÆGEBL GEBLA GEBLAD BLA ADET ET T 201 2011 2011 2011 · 115 · NR. 11 · 115 · 115 · NR. ·N NR NR. 9

673 67 73 SAMFUND SAM MFUND N & AR ARBEJDSLIV RB BE EJD DSLI LIV 6

LØN N Privat praksis: Løn bliver forhandlet individ uelt mellem arbejdsgiver og ansat. Man er typisk provis ionslønnet.

Tandlægeforeningen udarbejder løbende en kontraktstatistik, som er tilgængelig på Tdlnet.dk.

Kommune: Lønnen er fastlagt i den overe nskomst, som Tandlægeforeningen er med til at indgå med Kommunernes Landsforening. Tandlægeforeningen indgår en lønaftale, når du bliver ansat, som supplerer overenskom sten. Grundlønnen er ca. 30.000 kr., hvortil kommer individ uelt forhandlede tillæg.

Lønnen reguleres typisk en gang årligt. Du kan finde en lønstatistik på www.fldnet.dk/lopaks.

FAKTA

Få gode råd til dit CV og din jobansøgning Tandlægeforeningen tilbyder sparring omkring jobsøgning, herunder en gennemgang af dit CV og din ansøgning. Du får sparring fra Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger, der rådgiver om ansættelse i både det private og det offentlige. Du er dermed sikret en kvalificeret rådgivning, uanset hvilken sektor du søger job i.

På Dentaljob.dk kan foreningens medlemmer oprette en gratis jobprofil.

Region: Lønnen er fastlagt i den overenskom st, som Tandlægeforeningen har forhandlet med Danske Regioner.

Lønnen bliver typisk reguleret en gang årligt.

Du kan finde en lønstatistik på www.fldnet.dk/lopaks.

Stat: Lønnen er fastlagt i den overenskom st, som Tandlægeforeningen har forhandlet med staten sammen med Akademiker nes Centralorganisation (AC). Startl ønnen er ofte lidt lavere end i kommunerne, men afhæn ger af, hvor du er ansat, og hvilke individuelle tillæg du forhandler dig til.

FERIE

efter ferie s: Fem uger Privat praksi Seks uger.

Kommune: uger.

Region: Seks er.

Stat: Seks ug

loven.

Lønnen bliver typisk reguleret en gang årligt.

N ON PENSIO

GENEREL GENERELT RELT T Offentligt ansat: Som offentligt ansat er dine løn- og ansættelsesvilkår reguleret af en overenskomst, som Tandlægeforeningen har været med til at forhandle med hhv. Kommunernes Landsforening, Finansministeriet og Danske Regioner. Overenskomsterne forbedrer dine ansættelsesvilkår på en lang række områder i forhold til lovgivningen.

Privat ansat: Der findes ingen overenskomst inden for privat praksis.

Du er dog som minimum garanteret de rettigheder, som fremgår af funktionærloven, forudsat at du er ansat min. otte timer om ugen, samt den øvrige lønmodtagerlovgivning (fx ferie-ansættelsesbevis-, barsels-, ligeløns- og ligebehandlingsloven).

Du forhandler selv en kontrakt med din arbejdsgiver. Tandlægeforeningen anbefaler, at du bruger foreningens standardkontrakt, som findes på Tdlnet.dk. Og husk aldrig at skrive under på en kontrakt, før den har været til gennemsyn i Tandlægeforeningen.

anPrivat praksis: Du har selv . sion pen til op re spa at svar for Kommune: Arbejdsgiveren løn til betaler 18,9 % af hele din 2 er 201 ar janu 1.

Fra . pension 25.

19, ten procen aler Region: Arbejdsgiveren bet . sion pen til løn din hele af % 17,5 nye Procentsatsen hæves i den r. ppe gru le nog for mst sko overen Stat: Arbejdsgiveren betaler sion.

17,1 % af hele din løn til pen

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV 675

Vejledning g om kliniktøj trådt i kraft Kliniktøjet skal vaskes hver dag ved mindst 60 grader, og tøjet må ikke tages med hjem. Det fremgår aff en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen.

F FOTO: JEPPE CARLSEN

ørst blev v den sendt i høring. Så blev v den udskudt pga. politiske og økonomiske forhold. Og nu, ca. halvandet år senere, skulle den være god nok. Vejledningen om beskaffenhed og håndtering aff arbejdstøj inden for plejesektoren er trådt i kraft.

Den såkaldte »Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren« henvender sig bl.a. til hospitalssektoren, plejesektoren, praktiserende læger og tandlæger, mens der gælder særlige regler ved kirurgi.

I vejledningen bliver arbejdsdragt defineret som den beklædning, man tager på – evt. uden på sit eget tøj – for at minimere risikoen for overførsel aff smitte. Det gælder samtidig, at en arbejdsdragt er en dragt, man tager på ved arbejdets start og aff umiddelbart efter arbejdets afslutning.

Kravene i den nye vejledning er bl.a.: Ý At arbejdstøjet opbevares, renholdes og vedligeholdes på arbejdsstedet, medmindre man har en aftale med et vaskeri, der henter tøjet. Ý Hvis man vasker tøjet på klinikken, skal det vaskes ved mindst 60 grader i minimum en time og uden genanvendelse aff vandet.

Men den nye vejledning betyder ikke, at landets tandklinikker skal ud at investere i nyt kliniktøj med det samme.

Sundhedsstyrelsen har lavet en overgangsordning, hvor klinikker kan afvente den førstkommende investering i nyt kliniktøj. www Klik k ind på Sundhedsstyrelsens webside sst.dk, og søg evt. på »arbejdsdragt«. Her kan man læse mere om de nye krav til arbejdstøj og håndteringen aff det.

Opsigelse af løntillæg for vask af klinikbeklædning Opsigelse af løntillæg for vask af klinikbeklædning skal ske med det individuelle opsigelsesvarsel.

Mange medarbejdere på tandlægeklinikkerne vasker selv deres kliniktøj derhjemme. Det har udløst et særligt tillæg, der har bestået af dels en kompensation for de udgifter, der var forbundet med at stille vaskemaskine, sæbe mv. til rådighed, og dels en lønandel, der har kompenseret for den benyttede tid.

Som følge af den nye vejledning anbefaler Tandlægeforeningen, at man ikke længere lader ansatte vaske deres kliniktøj. Derfor skal klinikken varsle ansatte, der i dag selv vasker deres tøj, om, at ordningen ophører. Det betyder samtidig, at deres løntillæg for vask af klinikbeklædning vil bortfalde ved udløbet af deres individuelle opsigelsesvarsel.

Tekst: Trine Ganer

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

676 SAMFUND & ARBEJDSLIV

!

Vigtigt at vide Fradrag for kontingent, når klinikken drives i selskabsform

Der er desværre sket en fejl ved renskrivningen af overenskomsten mellem HK og Tandlægeforeningen i 2010. Minimallønssatsen, der er anført for løntrin b2 fra den 1. april, er desværre ikke korrekt beregnet i lønoversigten.

Det fremgår af overenskomstens lønbestemmelse (§ 8, stk. 1), at alle fuldtidsansatte klinikassistenter skulle have en overenskomstmæssig lønstigning på 310 kr. fra den 1. april 2011. Deltidsansatte skulle på samme tidspunkt stige forholdsmæssigt.

På løntrin b2 fremgår det af lønoversigten, at lønnen pr. 1. april 2011 skulle stige fra 19.270 kr. til 19.620 kr. Dette svarer til en stigning på 350 kr.

Tandlægeforeningen anbefaler, at de tandlæger, der har fulgt overenskomstens lønoversigt og dermed har forhøjet lønnen for klinikassistenter på b2 med mere, end de er berettiget til, straks meddeler de pågældende klinikassistenter, at lønnen fra næstkommende lønudbetaling vil blive rettet til det korrekte beløb, og at der i samme løn vil ske modregning af det for meget udbetalte.

Tandlægeforeningen beklager meget det administrative besvær, fejlen forårsager for de enkelte klinikejere.

FOTO: HENRIK SØRENSEN

Klinikejere, der driver deres klinik som A/S eller ApS, er berettigede til at fratrække kontingentet til Tandlægeforeningen i selskabets indkomstopgørelse. Sådan lyder vurderingen fra revisionsfirmaet Deloitte, som har gransket skattereglerne på området på opfordring af Tandlægeforeningen.

Deloitte kan dog ikke garantere, at man kan få medhold i en eventuel skattesag om dette forhold. SKAT har nemlig i nogle tilfælde ikke villet anerkende, at kontingentet til Tandlægeforeningen kan behandles som en selskabsudgift, når klinikken drives som et A/S eller ApS. SKAT henviser bl.a. til en tidligere kendelse i Landsskatteretten.

Deloittes opfattelse er, at klinikejeres kontingent til Tandlægeforeningen skal behandles som et kontingent til en arbejdsgiverforening.

Det indebærer ifølge Deloitte, at: Ý Tandlæger, der driver praksis i personligt regi, kan fratrække kontingentet i den skattepligtige indkomst som ligningsmæssigt fradrag. Ý Tandlæger, der driver klinikken i selskabsform (A/S og ApS), kan fratrække kontingentet i selskabets indkomstopgørelse.

Tandlægeforeningen råder klinikejere til at kontakte deres revisorer, hvis de er i tvivl om fradraget af det faglige kontingent.

Fejl i lønoversigt til klinikassistenter

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV 677

Nye retningslinjer for adgang til fratrådte medarbejderes e-mails Datatilsynet har offentliggjort retningslinjer for, hvordan en fratrådt medarbejders e-mailkonto skal håndteres af arbejdsgiveren.

Retningslinjerne gælder i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen ikke har andre konkrete aftaler.

Det fremgår af retningslinjerne, at: Ý En fratrådt medarbejders e-mail-konto skal kun holdes åben i så kort en periode som muligt. Perioden kan ikke overstige 12 måneder, og perioden skal formentlig regnes fra det tidspunkt, hvor medarbejderen ophører med at arbejde (uanset om medarbejderen modtager løn i en periode herefter).

Ý Når medarbejderen har forladt arbejdspladsen og ikke længere har adgang til sin e-mail-konto, skal der sættes et autosvar på med besked om, at medarbejderen ikke længere er ansat. Ý E-mail-kontoen må kun benyttes til at modtage e-mails. Hvis medarbejderen modtager private e-mails på kontoen, må de dog gerne blive videresendt til medarbejderens private e-mail-konto. Ý Kun en enkelt eller ganske få betroede medarbejdere bør have adgang til den fratrådte medarbejders e-mail-konto. Ý Oplysninger om medarbejderens e-mail-adresse skal hurtigst muligt fjernes fra virksomhedens webside og andre offentligt tilgængelige informationssteder.

Ý Persondatalovens regler, herunder reglerne om oplysningspligt, indsigt mv., skal overholdes, hvis virksomheden holder den fratrådte medarbejders e-mail-konto åben.

Hvad angår oplysningspligten, kan den fremgå af virksomhedens IT-politik. Datatilsynet anbefaler da også, at virksomheden fastsætter retningslinjer for håndteringen af fratrådte medarbejderes e-mail-konti.

Det skal understreges, at Datatilsynet ikke forholder sig til, om virksomheden må læse den fratrådte medarbejders private e-mails, da dette skal vurderes i henhold til straffelovens bestemmelser. Det klare udgangspunkt er dog, at det kan virksomheden ikke.

Tandlægeforeningens Erhvervsudygtighedsforsikring:

SKAT har problemer med registrering af præmie Tryghedsordningerne har været i kontakt med flere tandlæger eller deres revisorer, der har oplyst, at præmien for Erhvervsudygtighedsforsikringen ikke er med på Årsopgørelsen 2010. Det er på trods af, at PFA Pension har indberettet præmien korrekt, og at præmien står opført i tandlægens skattemappe under personlige oplysninger.

SKAT har oplyst til Tandlægernes

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Tryghedsordninger, at de har problemer med deres IT-leverandør, hvilket kan være grund til den manglende registrering.

Det er derfor vigtigt, at tandlæger selv sikrer, at præmien for Erhvervsudygtighedsforsikringen for 2010 er anført på Årsopgørelsen 2010. Præmien skal stå anført i RUBRIK 24 (bidrag og præmier til privattegnede livsvarige

pensionsordninger). Alternativt kan man risikere ikke at få korrekt fradrag for den indbetalte præmie.

?!

678 INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Indlæg & debat Journalføring og fratagelse af autorisation?

Erik Mengel, tandlæge, Risskov Jeg tror, alle tandlæger har en journal, der ikke lever op til en helt perfekt journalføring. Hvis man ryger ud i en klagesag, er man i problemer, og det må man så tage med. Det principielle spørgsmål er: Kan en mangelfuld journalføring i yderste konsekvens virkelig føre til fratagelse af autorisation? Som eksempel herpå kan nævnes »en forklaring på, hvorfor en tandrensning foretages«.

Dette mener jeg er ude af proportion. Af samme grund har jeg forespurgt Tandlægeforeningen, om de vil køre sagen som principiel.

»Kan en mangelfuld journalføring virkelig føre til fratagelse af autorisation?

Man kan selvfølgelig lære det, og jeg fik min journalføring tjekket af en underviser på Tandlægeskolen. Ikke desto mindre er jeg nu truet med fratagelse af min autorisation.

Kolleger er meget velkomne til at kontakte mig på telefon 86 17 40 10 for uddybende spørgsmål. Også gerne kolleger, der har været udsat for samme oplevelse.

Søgerr du en faglig artikel?

– Gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor du kan finde faglige artikler, der har været publiceret i Tandlægebladet siden nr. 11/1996

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Spørg NIOM. Redaktionen

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 679 NAVNE

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

FØDSELSDAGE 8. AUGUST – 28. AUGUST 2011 30 ÅR Astrid Toft Rosholm, Odense C, 18. august.

Julie C. Buch Petersen, Vedbæk, 21. august.

Rune Ørum Luk, Aarhus C, 23. august.

Pernille Aabrink Niebuhr, Kastrup, 26. august.

Christian Borgkvist Bloch, Risskov, 27. august.

Christina Marie Aagren, Roskilde, 27. august.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

40 ÅR Anders Burgaard, Odense M, 10. august.

Christina Bøgh Blindbæk, Birkerød, 15. august.

Kenny Deneke Sørensen, Kgs. Lyngby, 19. august.

Louisa Hornstrup, Aarhus C, 26. august.

50 ÅR Hanne Nyborg, Odense C, 9. august.

Ole Birger Buskbjerg, Aalborg, 18. august.

Tina Guzman Jensen, Slagelse, 27. august.

60 ÅR Per Anton Rasmussen, Åbyhøj, 12. august.

Peter Fabian Eriksen, Helsingør, 23. august.

Jørgen Obling, Skjern, 25. august.

Steen Fredenhardt, Esbjerg, 26. august.

70 ÅR Birgit Funder, Nivå, 8. august.

Jens Ulsø, Risskov, 11. august.

Marie-Louise Rietz, Roskilde, 18. august.

Johan Munch, Klampenborg, 20. august.

Ib Gregersen, Hørsholm, 24. august.

Doris Terp, Frankrig, 25. august.

75 ÅR Jan Eske, Skanderborg, 16. august.

Leiff Schneidermann, Allerød, 27. august.

80 ÅR Jens Munch Kofoed, Aalborg, 9. august.

Jørgen Hammer, Guldborg, 17. august.

Holger Vagn Sørensen, Kolding, 26. august.

90 ÅR Moritz Schwarz, København Ø, 19. august.

DØDSFALD Christen Sørensen, født 1921, kandidateksamen 1943.

680 SERVICE NAVNE

Tandlægeforeningen n uddelerr forskningsmidler Følgende personer har modtaget støtte til forskning i foråret 2011 via Tandlægeforeningen: Ý Adjunkt Irene Dige har modtaget 37.337 kr. fra Tandlægeforeningens Forskningsudvalg (FORSKU) til projektet »Cariesassocierede bakterier i dental cariesøkologi«. ÝLektor Rodrigo Lopez har modtaget 50.380 kr. fra Tandlægeforeningens Forskningsudvalg (FORSKU) til projektet »Mikrobiologisk k vurdering aff prognosen forr behandling aff parodontitis«. ÝÛPh.d.-studerende Maj Nicolaisen har modtaget 19.957 kr. fra Tandlægeforeningens Forskningsudvalg (FORSKU) til husleje og rejseudgifter i forbindelse med projektet »Sammenligning aff den marginale præcision og den indre tilpasning aff metalkeramiske kroner og CAD/ CAM-kroner«. Ý Ph.d.-studerende Maj Nicolaisen har modtaget 24.670 kr. fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk k Forskning (KOF) til materialer i forbindelse med projektet »Sammenligning aff den marginale præcision og den indre tilpas-

ning aff metalkeramiske kroner og CAD/ CAM-kroner«. Ý Postdoc, ph.d. Lone Forner har modtaget 25.000 kr. fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk k Forskning (KOF) til projektet »Undersøgelse aff effekten af hyperbar oxygenbehandling ved mobilisering aff stamceller og andre angiogeniske faktorer«. ÝÛForskningsassistent Christian Damgaard har modtaget 60.000 kr. fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF) til projektet »Betydningen aff komplementsystemet for interaktion mellem parodontitisrelaterede bakterier og blodets celler«. Ý Stud.odont. Nille Hastrup Jensen har modtaget 15.000 kr. fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk k Forskning (KOF) til projektet »Selvrapporteret tandhelse og forekomst aff tegn på parodontitis hos 35-50-årige grønlandske ansatte hos Air Greenland, Royal Greenland, Kommunequarfik sermesooq og Grønlands luftfartsvæsen (GLV)«. Ý Tandlæge, ph.d.-studerende Mette Kirstine Keller har modtaget 34.500

kr. fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk k Forskning (KOF) til testkit og checkerboard-analyse i forbindelse med projektet »Undersøgelse aff effekten aff probiotiske bakterier på syreproduktionen i saliva og plak«. Ý Tandlæge Kasper Dahl Kristensen har modtaget 18.090 kr. fra fonden Calcin til projektet »Long term followup off temporomandibular joint involvement in juvenile idiopathic arthritis patients using contrast enhanced magnetic resonance imaging«. Ý Adjunktt Ayse Basak k Cinarr har modtaget 26.000 kr. fra fonden Calcin til »dental data from SCOR R register (IBM) and statistical consulting projektet« i forbindelse med projektet »Dental Caries: A gateway to childhood obesity«. Ý Stud.odont. Lene Bøjlund har modtaget 162.000 kr. fra Tandlægeforeningens Skolarstipendium til projektet »Belysning aff asymmetri og behandling aff patienter med Klasse II subdivision malokklusion«.

Læs mere om ph.d.-studerende Maj Nicolaisens projektt på side 683.

Gør det ondt?

ŶĊƌ ƉĂƟĞŶƚĞƌŶĞ ŝŬŬĞ ďĞƚĂůĞƌ

/ŶƚĞƚ ŝŶŬĂƐƐŽĂďŽŶŶĞŵĞŶƚ ŽŐ ĨĂƐƚĞ ůĂǀĞ ƉƌŝƐĞƌ KŶůŝŶĞ ĂĚŐĂŶŐƐƐLJƐƚĞŵ ƐĊ ĚƵ ŬĂŶ ĨƆůŐĞ ĚŝŶĞ ƐĂŐĞƌ Stor erfaring med inkassosager for tandlæger WƌŽĨĞƐƐŝŽŶĞů ŽŐ ĞīĞŬƟǀ ŝŶŬĂƐƐŽƉƌŽĐĞƐ sŝ ƐĞƌǀŝĐĞƌĞƌ ŝ ŚĞůĞ ĂŶŵĂƌŬ RKI-Inkasso-Partner

Kontakt Marianne Østergaard eller Tina tŝůůĂĚƐĞŶ ĨŽƌ ĞŶ ŶčƌŵĞƌĞ ĚƌƆŌĞůƐĞ ƉĊ 48 22 00 40 ĞůůĞƌ ƐĞ ŽƐ ƉĊ wtc-law.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 681 NAVNE

FOLK OG PRAKSIS

Oplevelsen af at gøre en forskel

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

» Du kan sidde over for en patient, som måske kun har tre-fire måneder tilbage at leve i. Derfor er vores udgangspunkt ofte at give mest mulig livskvalitet NADIR HANDHAL, TANDLÆGE

patient, som sagde til sin mor: »Du gik k altid med mig til tandlæge, da jeg var lille, mor. Nu er det min tur til at være med dig til tandlæge!« Det er opløftende at opleve den slags, fortæller klinikejeren, som fremover skal vejlede sit personale i at mestre kompromisets kunst.

FOTO: HJEMMETANDLÆGEN/ T THOMAS FRYD

Den mobile tandklinik HjemmeTandlægen har gennem de senere år udvidet så meget på medarbejdersiden, at klinikken har fået behov for en faglig leder. Den opgave hviler nu på den 38-årige tandlæge Nadir Handhals skuldre.

Det er derfor fremover hans ansvar at kvalitetssikre det arbejde, som klinikkens otte deltidsansatte tandlæger og klinikassistenter udfører rundt omkring på Sjælland på plejehjem og i patienternes egne boliger. Nadir Handhal har været klinikejer i HjemmeTandlægen siden 2009, men i sin nye funktion kommer ledelsesopgaverne til at fylde mere i dagligdagen.

– Jeg kommer til at arbejde mere ved skrivebordet fremover. Jeg skal bl.a. bistå de ansatte med faglig sparring over telefonen og koordinere personalemøder og temadage.

Fordi vi ikke er en traditionel klinik og ikke er fysisk samlet i det daglige, er det vigtigt, at personalet har mulighed for at drøfte faglige problemstillinger telefonisk, fortæller Nadir Handhal fra klinikkens kontor i Solrød.

Størstedelen af HjemmeTandlægens patienter kommer fra den kommunale omsorgstandpleje og lider af fysiske eller psykiske problemer, som hindrer dem i at benytte almindelige tandklinikker. Derfor er det også en fordel for den nyudnævnte faglige leder, at han har været ansat i omsorgstandplejen i Næstved Kommunale Tandpleje siden 2003 og fortsat arbejder der på deltid.

– Fagligheden bliver udfordret på en anden måde i omsorgstandplejen i forhold til voksentandplejen og børn og unge-tandplejen. Mange af vores patienter har andre livsforløb foran sig end mennesker, som er i begyndelsen af eller midt i livet. Du kan sidde over for en patient, som måske kun har tre-fire måneder tilbage at leve i. Derfor er vores udgangspunkt ofte at give den enkelte patient mest mulig livskvalitet snarere end at fokusere snævert på tænderne, forklarer den irakiskfødte tandlæge, som uddannede sig til tandlæge i Bagdad i 1996.

Derfor må den klinisk korrekte tandbehandling ofte vige til fordel for de kompromisbehandlinger, som patienternes almentilstand tillader. Men til gengæld er oplevelsen af at gøre en forskel meget nærværende i arbejdet med omsorgspatienterne.

– Patientens familie er ofte til stede, når vi kommer på besøg i hjemmet. Det giver en god stemning, og man oplever nogle situationer, man ellers ikke kommer ud for som tandlæge. Forleden var der en datter til en ældre kvindelig

HELHEDSBILLEDE. Som tandlæge i HjemmeTandlægen har Nadir Handhal ikke kun fokus på patienternes tandsundhed. Ofte er der mere fokus på almentilstanden og ønsket om at skabe livskvalitet hos patienten.

Fremover skal Nadir Handhal dog bruge mere tid bag skrivebordet, når han skal være faglig leder hos HjemmeTandlægen.

682 SERVICE NAVNE

Tandlæge tog imod dronningen i Danmarks største sundhedshus der bød dronningen velkommen, da Danmarks største sundhedshus i Horsens fik royalt besøg i maj måned.

Her har hun haft klinik siden 2009, og klinikejeren lægger ikke skjul på, at det var en oplevelse at have besøg af dronningen. En blåstempling af huset og dets funktion, fastslår hun.

– Dronningen var forbløffet over størrelsen på huset og også imponeret over tandklinikken, som jo er ret ny. Derudover konstaterede hun, at der måtte være en utrolig mængde viden samlet i sådan et hus, fortæller Lisbeth Skibsted.

Der er da også meget viden om sundhed samlet i sundhedshuset i Horsens. Ud over tandlæge kan patienterne fx også tage til jordemoder,

psykoterapeut, akupunktør og læge.

Og det er noget, der lokker.

– Af byens 80.000 borgere har 40.000 tilknytning til huset. Det er jo ret imponerende, mener Lisbeth Skibsted.

Besøget varede præcis en halv time og var blevet nøje forberedt af både Lisbeth Skibsted og dronningens ceremonimester Christian Eugen-Olsen. Tandlægen var fx blevet instrueret i, hvordan hun skulle vise dronningen rundt i sundhedshuset.

Det indebar bl.a., at hun i god tid skulle orientere om, i hvilken retning dronningen skulle gå. Om hun skulle dreje til højre eller venstre for enden af gangene – alt sammen for at undgå eventuel tøven.

ETIKETTE. Tandlæge Lisbeth Skibsted var sammen med andre borgere fra Horsens inviteret til souper på Kongeskibet Dannebrog i forbindelse med regentparrets besøg.

Aftenen blev, som reglerne foreskriver, klappet af efter præcis en time og 20 minutter. Halvanden time var nemlig den tid, der var afsat til souperen, og ceremonimesterens klap var derfor en tydelig markering af, at gæsterne skulle begynde at forlade skibet.

Retsodontolog udpeget som ny formand Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har, efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, udpeget lektor, ph.d. og specialtandlæge Dorthe Arenholt Bindslev fra Aarhus Universitet til formand for det Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelse.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Det Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelse rådgiver de centrale sundhedsmyndigheder i alle forhold om tandlægers videreuddannelse på både et overordnet og principielt niveau, ligesom de rådgiver i konkrete sager.

Det Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelse består af 11 medlemmer plus formanden.

UDNÆVNELSE. Dorthe Arenholt Bindslev har siden 1991 været lektor på Odontologisk Institut, Aarhus Universitet og er fagansvarlig for toksikologi, retsodontologi samt den prægraduate undervisning i ortodonti. Hun er endvidere adjungeret professor ved universitetet i Regensburg.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 683 NAVNE

Forskningskroner skal bruges til tandkroner

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

FOTO: THOMAS YDE

Tandlæge og ph.d.-studerende Maj Nicolaisen har fået 24.670 kr. fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF) og 19.957 kr. fra Tandlægeforeningens Forskningsudvalg (FORSKU) til projektet »Sammenligning af den marginale præcision og den indre tilpasning af metalkeramiske kroner og CAD/CAMkroner«.

Maj Nicolaisen er dermed én ud af i alt 10 tandlæger, der har fået bevilget forskningsmidler gennem Tandlægeforeningen i foråret 2011 (se side 680).

Ifølge Maj Nicolaisen skal pengene fra KOF bruges til materialer og til en tandtekniker, der skal hjælpe med at fremstille de i alt 40 kroner på ekstraherede tænder. Halvdelen af kronerne skal fremstilles i helkeramisk zirkoniumoxid ved hjælp af CAD/CAMteknologi, mens den anden halvdel skal være metalkeramiske kroner (højædel guldlegering, red). Det giver ph.d.-forskeren fra Tandlægeskolen i Århus mulighed for at sammenligne de to materialetyper i et in vitro-studium.

Pengene fra FORSKU skal derimod bruges til rejseudgifter og en måneds ophold ved Nordisk Institut for Odontologiske Materialer (NIOM) i Oslo.

– Jeg ser frem til mit ophold på NIOM, da det giver mig mulighed for at lave fysiske afprøvninger af materialerne. Jeg skal bl.a. undersøge materialernes præcision langs præparationsgrænsen og den indvendige tilpasning, efter tænderne med kronerne har været termocykleret, forklarer Maj Nicolaisen, der laver ph.d.-projektet under vejledning af professor Flemming Isidor fra Afdeling for Protetik, Tandlægeskolen i Århus.

Maj Nicolaisen skal undersøge præcisionen af kronerne, da det har

STYRKEPRØVE. Hvordan klarer keramiske restaureringer sig på sigt? Det er et af de spørgsmål, som tandlæge og ph.d.-studerende Maj Nicolaisen forventer at kunne give et praj om, når hun har færdiggjort sit ph.d.-projekt. I første omgang har hun modtaget i alt 44.627 kr. fra Tandlægeforeningen til bl.a. indkøb af materialer i forbindelse med projektet.

betydning for risikoen for gingival inflammation, sekundær caries og tab af retention og dermed holdbarheden af fastsiddende protetiske løsninger, fastslår hun.

Men Maj Nicolaisens projekt foregår ikke kun i laboratoriet. Der er også en klinisk del, hvor en gruppe patienter har fået fremstillet broer til kindtænderne af to forskellige materialetyper.

Det har hun allerede været i gang med i to år, og planen er at lave en tre-årsopfølgning på patientbehandlingerne, hvad angår æstetik, patienttilfredshed og holdbarhed.

– Projektet som helhed skal forhåbentlig give et praj om, hvordan keramiske restaureringer klarer sig på sigt.

Og om fuldkeramiske materialer kan bruges som erstatning for konventionelle metalkeramiske restaureringer, fortæller Maj Nicolaisen og understreger, at de accelererede processer, som hun benytter i laboratoriet, er yderst fordelagtige for at kunne give en prognose for materialernes holdbarhed uden at skulle vente i mange år.

Derfor går der også kun tre år, før Maj Nicolaisen forventer, at hun har sat det sidste punktum i ph.d.-projektet.

684 SERVICE FONDE OG LEGATER

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF (tidl. FUT) efterår 2011 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af fondens midler og 2) forslag til anvendelse af fondens midler.

KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen.

Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte forslag til anvendelse af fondens midler.

KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen, Udvalgsreferater mv., andre udvalg, FORSKU/KOF/Calcin, diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. oktober 2011 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. KOF

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningsudvalg efterår 2011 Tandlægeforeningens Forskningsudvalgs formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi.

Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningsudvalg, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningsudvalget, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. eller referater heraf skal først publiceres i Tandlægebladet, ligesom

det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen, Udvalgsreferater mv., andre udvalg, FORSKU/KOF/Calcin, diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. oktober 2011 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. FORSKU

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 685 FONDE OG LEGATER

Indkaldelse af ansøgninger til Fonden til fremme af videnskabelig og praktisk odontologi (Calcinfonden) efteråret 2011 Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i oktober 2011.

1) I henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi.

Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb.

Calcin giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr., til en enkelt ansøgning.

Det er fastsat i fundatsen, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen, Udvalgsreferater mv., andre udvalg, FORSKU/KOF/Calcin, diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. oktober 2011 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. Calcin

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Stilli Stil ling ngsa sann nnon once cerr i farver bliver set …

686 SERVICE KALENDER

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2011: Deadline: 10. august 2011 Udkommer: 24. august 2011 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2011: Deadline: 5. september 2011 Udkommer: 21. september 2011 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2011 AUGUST SKT’s sommerskole

Spændende kurser for hele tandplejeteamet.

Halv- og heldagskurser.

Dato: 16.-18.8.2011 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) The Nordic Young Scientist

Parodontitis og rygning

Akupunktur basiskursus

Dato: 26.-27. 8. 2011 Sted: Hindsgavl Slot, Middelfart Temaer: Rygning og generelle helbredsaspekter, Rygning og sårheling, Motivation for rygestop, Smoking and periodontal treatment: Do our patients need to stop smoking? Which health economics are involved in relation to smoking and periodontitis?

Foredrag på dansk og engelsk Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Program & Info: www.periodont.dk

Diplomkursus i 8 moduler med anvendt akupunktur (teori-, praksis-, kinesisk og medicinsk med bl.a. microsystemer, øre-, triggerpunkt- og periostalakupunktur).

Dato: 1. modul 10.-11.9.2011 Sted: Skibby, Region Hovedstaden Kursusleder alm.prakt. læge Peter Strøm Tilmelding og info: annette@laegerne-birkevj.dk Arrangør: Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (for læger, tandlæger og dyrlæger)

SEPTEMBER

Aktiv medarbejderrepræsentant Er du – eller vil du gerne være aktiv

SOP – Selskabet for odontologisk

på din arbejdsplads (Århus)

praktik

Dato: 17.9.2011, kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 2.-3.9.2011 Sted: Comwell Borupgaard, Snekkersten Emne: »Bonding All Over« v/ tandlæge Andreas Kurbad Henvendelse: Steen Sloth Madsen: tandsten@youmail.dk, www.sop-net.dk Undervisningsteknik for kursusgivere (København)

Dato: 3.9.2011, kl. 10-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jacob Barnes Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Conference in Dentistry 2011

Date: August 17th – 19th in Elsinore, Denmark www.odont.ku.dk/forskning/NYSC Deadline for registration and submission of abstract is June 15th 2011.

SSPD, Scandinavian Society for Prosthetic Dentistry

Årligt möte Dato: 18.-20.8.2011 Sted: Stockholm, Sverige Tema: Masticatory Function and Dental Implants – »From Brain to Bridge« För anmälan och information om program och posterinlämning se: www.sspd2011.org

Blødtvævskirurgi

Dato: 5.9.2011 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Tandlæge Peter Lindkvist, Colosseumklinikken, København.

Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltagergebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest den 29.8.2011 Info og indmeldelse: www.dstmk.dk

Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere (Horsens)

Dato: 21.9.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Nanna Lindstrøm Hessel og Jannie Arge Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde Region Hovedstaden (København)

Dato: 27.9.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere (København)

Dato: 28.9.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Nanna Lindstrøm Hessel og Jannie Arge Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 687 KALENDER

Tandlægeoverenskomsten – kort og

Undgå journalens faldgruber

Videre i praksis (Snekkersten)

godt (København)

(Aalborg)

Dato: 29.9.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Riis, Tina Raben Skaarup Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 5.10.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Charlotte Bonde og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 7.10.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Mads Lønnerup, Tore Wanscher, Allan Kamp Jensen og Vicky Maja Jensen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Medlemsmøde Region Syddanmark

Fokus – Når økonomien er en

ADA Las Vegas

(Kolding)

medspiller (Vallensbæk)

Dato: 29.9.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 5.10.2011, kl. 17-21 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Kohberg Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 6.-16.10.2011 Arrangør: OurWorld og Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Ny i praksis (Horsens)

Dato: 30.9. kl. 10-19 og 1.10. kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(Roskilde) Personlig effektivitet (Fredericia)

Dato: 6.10.2011, kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Carsten Lund Madsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Artistry & Technology

30.9.–1.10.2011 Sted: Dubrovnik, Kroatien Arrangør: ESCD (European Society of Cosmetic Dentistry) Info: Escdonline.eu eller Escd.dk Allan Chor: allanc@tandl.dk

Fokus – Plast i kindtænder

Dato: 11.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ulla Pallesen og Jan Frydensberg Thomsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Tandlægeoverenskomsten – kort og godt (Århus)

Systematisk Parodontologi modul

Dato: 6.10.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Riis, Tina Raben Skaarup Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

IV (Fredericia)

OKTOBER

Dato: 12.10.2011, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup og Mats Jontell Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Positiv arbejdskultur og De svære mundslimhinde-

rummelighed (København)

Fokus – Plast i kindtænder

forandringer

Dato: 6.10.2011, kl. 13-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Karen-Marie Lillelund og Frank Dalsgaard Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(Aalborg)

Dato:5.10.2010 Sted: Panum Instituttet.

Foredragsholder: Overtandlæge Morten Schiødt, Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Rigshospitalet Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltagergebyr på kr. 550,-.

Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest den 28.9.2011.

Info og indmeldelse: www.dstmk.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

God kultur på klinikken (Odense)

Dato: 7.10.2011, kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lisbet Theilgaard Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 12.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ulla Pallesen og Jan Frydensberg Thomsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Stifter og opbygninger – klinisk set! (Århus)

Dato: 13.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensberg Thomsen og Poul Cappelørn

688 SERVICE KALENDER

Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Oktoberkursus i Alsace, Bidfunktion og fuldkeramik

Dato: 21.-23.10.2011 Arrangør: DDL og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan F. Thomsen, Vanik Kaufmann-Jinoian, Søren Ahlmann og Claes Bülow Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde Region Sjælland (Ringsted)

Dato: 24.10.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde Region Midtjylland (Viborg)

Dato: 25.10.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk HK Uddannelsesdag (Korsør)

Dato: 26.10.2011 Arrangør: HK og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Dorthe Holm, Charlotte Bonde og Ann-Elisabeth Knudsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Videre i praksis Århus)

Dato: 28.10.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Mads Lønnerup, Tore Wanscher, Allan Kamp Jensen og Vicky Maja Jensen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Ny i Praksis (Horsens)

Dato: 28.10. kl. 10-19 og 29.10. kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde Region Nordjylland (Aalborg)

Dato: 31.10.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Kirurgi i praksis (Holte)

Dato: 31.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Niels Ulrich Hermund Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Afdeling Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Når økonomien er en medspiller (Fredericia)

Dato: 2.11.2011, kl. 17-21 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Kohberg Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Ny i praksis (Snekkersten)

Dato: 4.11., kl. 10-19 og 5.11., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Arbejdskursus – Plast i kindtænder (København)

Dato: 4.11.2011, kl. 10-21 Arrangør: Københavns Tandlægeskole og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ulla Pallesen, Jan F. Thomsen og Carsten Langemark Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Surgical and prosthetic aspects of implants in the esthetic region.

NOVEMBER

Fokus – Kirurgi i praksis

Undgå journalens faldgruber

(Fredericia)

(København)

Dato: 26.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Niels Ulrich Hermund Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 2.11.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Charlotte Bonde og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Undgå journalens faldgruber

Gåhjemmøde – Live-kirurgi

(Horsens)

(København)

Dato: 27.10.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Charlotte Bonde og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 2.11.2011, kl. 17-19.30 Arrangør: Tandlægeskolen i København og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Else Marie Pinholt, specialtandlæger og kliniske lærere ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk

Advantages and hazards

Dato: 8.11.2011 Sted: Panum Instituttet.

Foredragsholder: Overtandlæge Lars-Åke Johansson, Specialisttandvården, Länsjukhuset, Halmstad, Sverige Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltagergebyr på kr. 550,-.

Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest den 31.10.2011.

Info: www.dstmk.dk Konference for klinikassistenter 2011 (Aalborg)

Dato: 11.11.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 689 KALENDER

Se program under »Nyt fra efteruddannelsen« på www.tandlægeforeningen. dk eller www.tdlnet.dk

Peter Trudslev Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Symposium 2011 (Aalborg)

Proteser – Hvordan er det nu lige,

medspiller (Aalborg)

Dato: 11.-12.11.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Se program under »Nyt fra efteruddannelsen« på www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

jeg gør? (Horsens)

Dato: 23.11.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Nyhuus Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 30.11.2011, kl. 17-21 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Kohberg Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(København)

Basal Oral Implantologi

Videreuddannelsen i odontologisk

Dato: 15.11.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Uhre og Peter Trudslev Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(Fredericia)

praksis for klinikassistenter

Dato: 25.11.2011, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Merete Aaboe, Søren Schou, Simon Storgård Jensen, Peter Kohberg og Flemming Isidor Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

I efteråret 2011 udbydes modulerne Kommunikation i tandplejen samt Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling.

Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Når økonomien er en

Infomøde om kvalitetsstyring

Ny i praksis (Snekkersten)

Dato: 18.11. kl. 10-19 og 19.11, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Julemøde

Dato:25.11.2011 Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Info: www.dstmk.dk

Arbejdskursus – Endodonti

Fokus – Parodontologi – up to date

(København)

(Vallensbæk)

Dato: 18.11.2011, kl. 10-21 Arrangør: Københavns Tandlægeskole og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lars Bjørndal og Carsten Langemark Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 28.11.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Sander Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

DECEMBER Hjælp, jeg overvejer at købe klinik (København)

Dato: 6.12.2011, kl. 15-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Kai Møller, Jørn Steenfeldt, Mette Juel-Berg, Christian Carpentier m.f.

Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger – Balance i hverdagen

Hjælp, jeg overvejer at købe klinik

(Odense)

Fokus – Parodontologi – up to date

(Horsens)

(Århus)

Dato: 21.11.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Sander Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 29.11.2011, kl. 15-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Kai Møller, Jørn Steenfeldt, Mette Juel-Berg, Christian Carpentier m.f.

Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 7.12.2011, kl. 10-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jens Astrup Madsen og Mark Mayland Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Infomøde om kvalitetsstyring

Proteser – Hvordan er det nu lige,

(Århus)

jeg gør? (København)

Dato: 22.11.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Uhre og

Dato: 30.11.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Nyhuus

Fokus – Stifter og opbygninger – klinisk set! (Roskilde)

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Dato: 8.12.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensberg

690 SERVICE KALENDER

Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

2012 JANUAR

Klinikejerkonference (Odense)

Dato: 28.1.2012, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Arrangør: DD-Dental Info: Tlf. 40 15 21 57 eller 36 95 03 76 og www.dd-dental.dk Pris: kr.250,Attachment- & teleskopproteser

Dato: 25.8.11 Sted: Esbjerg Kursusgivere: Lars Ole Holm & Henrik Sørensen Arrangør: DD-Dental Info: Tlf.40 15 21 57 eller 36 95 03 76 og www.dd-dental.dk Pris: kr.250,-

Faglig temadag for nyuddannede (København)

Dato: 2.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Faglig temadag for nyuddannede (Horsens)

Dato: 9.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

og -kirurgi – Grundkursus i 3 trin

Dato: 9.9., 18.11., 19.11.2011 Sted: Aalborg Kursusgivere: Spec.tdl. Simon Storgård Jensen, tdl. Erik Andersen, kl.ass. Conny Petersen, kl.ass. Kristina Knudsen, kl.ass. Lis Faurholt Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf.

46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Attachment- & teleskopproteser

Forøg din omsætning

FEBRUAR

Arbejdskursus i implantatprotetik

Dato: 29.8.11 Sted: Haderslev Kursusgivere: Lars Ole Holm & Henrik Sørensen Arrangør: DD-Dental Info: Tlf. 40 15 21 57 eller 36 95 03 76 og www.dd-dental.dk Pris: kr.250,-

Dato: 14.9.11 Sted: Vinderup Kursusgivere: Lars Ole Holm & Henrik Sørensen Arrangør: DD-Dental Info: Tlf. 40 15 21 57 eller 36 95 03 76 og www.dd-dental.dk Pris: kr.250,Parodontitis- og periimplantitis

Helkæbe-rekonstruktioner

patienten

Dato: 31.8.11 Sted: Farum Tandplejecenter Kursusgivere: Lars Ole Holm & Henrik Sørensen Arrangør: DD-Dental Info: Tlf. 40 15 21 57 eller 36 95 03 76 og www.dd-dental.dk Pris: kr.250,-

Dato: 23.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Specialtandlæge Lambros Kostopoulos, Åbyhøj Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 3.250,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

SEPTEMBER Lokal knogleopbygning i forbindelse KURSER UDBUDT KOMMERCIELT

2011 AUGUST Attachment- & teleskopproteser

Dato: 17.8.11 Sted: Stubbekøbing Kursusgivere: Lars Ole Holm & Henrik Sørensen

Parodontitis-patienten i fokus

med implantatbehandling

Dato: 2.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Prof., ph.d., dr.odont., spec.tdl. Søren Schou, lektor, ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

Dato: 24.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Spec.tdl. Nino Fernandes og spec.tdl. Lars Pallesen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 691 KALENDER

Implantatkirurgi: »Jeg er nystarter« Implantatklinikkens basiskursus

Gåhjemmøde Dato: 26.9.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & Info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 Tandimplantater og implantatprotetik i almen praksis – basiskursus

Dato: 27.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Undervisere: Tandlæge Peter Lindquist og tandlæge Jan Thomsen, Colosseumklinikken, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 656,25 kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

OKTOBER

Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Digital teknologi – fremtidens

Dato: 1.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Professor, specialtandlæge Søren Hillerup, Rigshopsitalet, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

protetik

Dato: 7.10.2011 Sted: Vejle Kursusgiver: Tdl. Kaspar Hermansen Arrangør: Straumann Danmark k ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Teoretisk k kursus i protetisk implantologi

Gåhjemmøde Dato: 4.10. 2011, Kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

Dato: 28.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Arrangør: Astra Tech A/S Undervisere: Tandlæge Lars Nygaard, Brøndbyy og tandlæge Carsten Daugaard, Maribo Pris: 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Protetik på implantater

Kurser for klinikassistenter og

Gå-hjem-møde Dato: 6.10.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch Tandlæge Jens Tang Mærkedahl, klin. tandtekniker Jens Broman

tandplejere

Tandklinikken som en moderne virksomhed

Lav bedre rodfyldninger

Gåhjemmøde Dato: 28.9.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Tandlæge Omid Shirazi Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

39 46 00 80 TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

:)

www.tdl-tryghed.dk Gør hverdagen lettere...

Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen.

Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

692 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33.

Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Kirurgisk tdl. Tina Noer Kirurgi: Thomas Kofod Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Niels Ulrich Hermund, specialtandlæge John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion.

Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning.

Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner.

Protetik, æstetik.

Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

BIDFUNKTION Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranieoptagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE

Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d.

Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 693 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker ÝÛ9gmd]nYj\]fÛ Û Û8YdZgj_ Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent

694 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

MOBIL IMPLANTATBEHANDLING Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI Fyn

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk

Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater

Jylland

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh.

Fast og aft. protetik

Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose

Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Specieltandlæge Thomas Kofoed Kirurgisk tandlæge Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 695 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16

Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling

Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Sjælland

Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Jylland Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk

Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Jens Kragskov Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 79 72 59 88 www.kfisker.dk Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, Phd. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti

696 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th.

1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28

PARODONTALBEHANDLING Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent.

Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi Jylland

Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist

Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Kirsten Warrer, ph.d.

Store Torv 16, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi

Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66

Sjælland Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56

PROTETIK

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz ÝÛ D ; ÛDY\k]fkn]bÛ 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 ÝÛ Tkl]j_Y\]Û~ 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 697 KOLLEGIALE HENVISNINGER/TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP

ÆSTETISK TANDPLEJE KOLLEGAHJÆLP

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Rkl]lacÛÝÛGjgl]lac Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk

Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Kreds 4

Kreds 9

Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02 Kreds 1

Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller Formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune Tandklinikken Christianshavns Skole Prinsessegade 45 1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk Kreds 2 Ulla Friberg Algade 33 4000 Roskilde Tlf. 46 35 01 28 Thomas Hjort Smedelundsgade 39 4300 Holbæk Tlf. 59 43 43 11 Privat 61 77 55 43

Kreds 3 Louise Klos Anderson Vejlegade 26 4900 Nakskov Tlf. 54 92 05 13

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Kreds 5 Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00 Sargiz Naibin Søndergade 3 8464 Galten E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tandlægernes Tryghedsordninger Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Dorte Jeppe-Jensen Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Kreds 6

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

IOGT Alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60 Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13 Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Kreds 7 Majbritt Jensen Østerågade 20, 1. th 9000 Aalborg Tlf. 98 10 20 86 Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Alkolog Jørgen Byrgesen Tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden Anne Marie Kahr Nielsen Tlf. 39 25 25 19 PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

698 SERVICE STILLINGER

STILLINGER TILBYDES STILLINGSANNONCER

Offentlig ansættelse

Ekspedition af rubrikannoncer: Henvendelse: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr.

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 10: 9/8 udkommer 24/8 Annoncer til TB 11: 5/9 udkommer 21/9 Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet

til stillingsopslag er at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad der svarer til betalingen for 110 mm, når der henvises til en hjemmeside på internettet.

Benyt Tandlægeforeningens standardkontrakter Det er fastsat ved lov, at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af Tandlægeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes.

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen parterne til at rette henvendelse til Tandlægeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

STILLINGSKONTROL: Stillinger mærket med ° Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra Tandlægeforeningen, jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægt.

Stillinger mærket med 4 Tandlægeforeningen skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Ortospecialist til Tórshavns kommune Ved Tórshavns kommunale børne- og ungdomstandpleje er der oprettet en specialtandlægestilling, da den hidtidige aftale med privat specialtandlæge er blevet opsagt fra 31. juli 2011.

Den kommunale tandpleje på Færøerne omfatter alle børn og unge fra 0 til 16 år.

Børnepopulationen i Tórshavns kommune er: 0-16-årige ca. 4.700 årgangsbredden/12-årige ca. 300

Holbæk kommunale tandpleje søger to tandlæger Holbæk Kommune har en god og velfungerende tandpleje, der lægger vægt på samarbejde og høj faglig kvalitet.

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor videndeling og faglig sparring er en del af dagligdagen.

Tandplejen i Holbæk Kommune er desuden i gang med en spændende strukturproces, hvor tandplejen er midt i en centralisering.

Vi søger to tandlæger 35 timer om ugen. Begge stillinger er med ansættelse fra 1. september eller snarest derefter.

Der bliver tale om en overgangsordning mellem privat og kommunalt regi, da ortolokalerne og ligeledes ortopersonalet er hos den private specialtandlæge.

Der er p.t. planer om en nybygning af centralklinikken i Tórshavns kommune, hvor også ortodontien vil få sin fremtidige plads som en integreret del af den kommunale børnetandpleje.

I en overgangsperiode kan den nuværende specialtandlæge være vejleder for den kommende.

Løn og ansættelsesforhold efter nærmere forhandling mellem Kommunala Arbeiðsgevara Felagið (KAF) og Tandlægeforeningen.

Ansættelse pr. 1. sept. 2011 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte: Sigrid Arge, overtandlæge, tlf.: +298 282525 / sigrid@torshavn.fo Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes inden 22. august 2011 til:

Ansøgningsfrist: Mandag den 8. august 2011 Du kan læse mere om stillingen på: www.job.holbaek.dk

Tórshavnar Kommuna Postbox 32 110 Tórshavn Mærket: ortospecialist

www.holbaek.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

SERVICE 699 STILLINGER, KØB & SALG

Universitetet i Bergen (UiB) er eit byuniversitet der sentrale delar av campus ligg i Bergen sentrum. Vi har ca.

14 300 studentar og omlag 3 300 tilsette. UiB er kjend for forsking på høgt europeisk nivå og har mellom anna fleire senter for framifrå forsking (SFF). Vi har ein sterk internasjonal profil, som medfører tett samarbeid med universitet over heile verda.

Tandlæger til Region Sjællands Tandpleje

Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk, Job og karriere - quicknr. 7624

Professor/førsteamanuensis (100 %) i odontologi (oral kirurgi og oral medisin) - alternativt midlertidig universitetslektor

ved Institutt for klinisk odontologi Søknadsfrist: 24.09.2011

Professor/førsteamanuensis (100 %) i odontologi (pedodonti) ved Institutt for klinisk odontologi

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

Søknadsfrist: 24.09.2011

Jobbnorge.no

Vi søger tandlæge(r) 01.10.11 til specialtandplejen og klinisk protetik i Regionstandplejen til unge med agenesi. 1-2 deltidsstillinger på i alt 24-32 timer/uge. Ansøgningsfrist 15.08.11.

uib.no/stilling

Fullstendig utlysingstekst på:

KØB OG SALG

Tandlæge søger tandlægeklinik til overtagelse i København eller op til en afstand af en times kørsel fra København.

Kontakt på tlf.: 2225 4258 eller på mail: tandkliniksoeges@gmail.com Silkeborg Flot klinik beliggende lige uden for Silkeborg midtby til salg.

Klinikken er moderne med det nyeste udstyr samt selvfølgelig digital røntgen m.m.

Klinikken har gode muligheder for udvidelse.

Omsætning ca. 3 mio.

Hør nærmere – fuld diskretion.

Billetmrk. 749

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

Herning En meget velholdt og moderne klinik sælges for en beskeden pris ved en snarlig handel. I 2010 havde klinikken 1.200 patienter i behandling, og omsætningen var på 3,3 mio. kr. Der er elektroniske journaler og digital røntgen.

Klinikken giver et højt overskud.

Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Vinkelstykker sælges 2 stk. rød, 1 stk. grøn, 1 stk. kraftig reduktion, 1 profin vinkelstykke. Sælges samlet til en pris af 13.000 kr.

Henv. mobil 20787683 Laser Combination Dental Elexxion Delos. Laserclass 4. Leveret af Unident i december 2006 .

Ikke brugt i et år, skal kalibreres. Sælges hurtigt.

Pris kr. 50.000.

Leif Hansen 2143 7807

700 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

SPAR NORDS

LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Henvendelse:Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 Pris: kr. 18,75 + moms pr. spaltemm.

FarvetillĂŚg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater â&#x20AC;&#x201C; Banker â&#x20AC;&#x201C; Dentallaboratorier â&#x20AC;&#x201C; Hygiejne â&#x20AC;&#x201C; Instrumenter â&#x20AC;&#x201C; Klinik- og kontorinventar â&#x20AC;&#x201C; Klinikudstyr â&#x20AC;&#x201C; Kompressorer â&#x20AC;&#x201C; Rengøring â&#x20AC;&#x201C; Revision â&#x20AC;&#x201C; Service & reparation â&#x20AC;&#x201C; Tandplejemidler â&#x20AC;&#x201C; Vikarservice â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;vrige

ADVOKATER

AdvokatďŹ rmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă&#x2DC;stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Advokat Nikolaj Fjellvang-Sølling Ny Ă&#x2DC;stergade 3, 1101 Kbh. K www.aumento.dk T: 70255770, @: nf@aumento.dk

BANKER

Ring til en af os! ...og fĂĽ en snak om din nuvĂŚrende eller kommende praksis!

Søger du en ny medarbejder?

TANDLĂ&#x2020;GETEAM

â&#x20AC;&#x201C; GĂĽ ind pĂĽ Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Jytte Blokager Spar Nord Ă&#x2026;rhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Margit Korsgaard Tlf. 9975 1299

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

Martin Holbech Spar Nord Vejle Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk DENTALLABORATORIER Storkøbenhavn

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis www.sparnord.dk/tandlaege

% !# %!# & " Thorvaldsensvej 4 ( rederiksberg C ( &$% #% $

FLĂ&#x153;GGE

'(17$/

Vi skaber smil hver dag

Stillingsannoncer i farver bliver set â&#x20AC;Ś

+ IMPLANTATER + PROCERA + EMPRESS Flßgge Dental Aps ¡ Købmagergade 5 ¡ 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 ¡ Fax 33 15 70 78

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 9

SERVICE 701 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

Fyn DENTALLABORATORIE ApS. 1ÂĄUUH )DULPDJVJDGH WK .ÂĄEHQKDYQ .

Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

SjĂŚlland

Mogens Larsen Dentallaboratorium A/S Carl Blochsvej 16 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 www.larsen-dental.dk info@larsen-dental.dk europaKroner Postboks 346 5100 Odense C Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk dkm@dkmdental.dk

Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 86 13 19 60 kimbay@kbd.dk Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere a a a a a a a a a a

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ă&#x2026;rhus Tlf. 86 18 36 77

Metal keramik Procera - medlem af Procera netvĂŚrk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - â&#x20AC;&#x17E;Licensâ&#x20AC;&#x153; Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dentalopvaskemaskiner til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlÌg

Erhvervsvej 2 Čż 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Čż Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

INSTRUMENTER

ZACHO.RĂ&#x2DC;NVIG AS Gl. Vejlevej 57 ( DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 ( Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com ( www.zacho-ronvig.com

Landtved Dental Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal AllĂŠ 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Dynamic - over alle grĂŚnser KLINIKUDSTYR â&#x20AC;&#x201C; INDRETNING â&#x20AC;&#x201C; INVENTAR

HYGIEJNE

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Kd^Â?Ă&#x203A;Â&#x201E;Â&#x2021;Ă&#x203A; Ă&#x203A;~Â&#x201A;Ă&#x203A;~Â&#x201A;Ă&#x203A;Ă?Ă&#x203A;=YpĂ&#x203A;Â&#x201E;Â&#x2021;Ă&#x203A; Ă&#x203A;~Â Ă&#x203A;~Â

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S NDC CERTIFIED

4LF s www.bienair.com

SĂ&#x2DC;NDER ALLĂ&#x2030; 33 â&#x20AC;&#x201C; 8000 Ă&#x2026;RHUS C â&#x20AC;&#x201C; TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dkâ&#x20AC;&#x201C; www.codent.dk

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 9

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 9

702 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

Revisionscentret for lĂŚger og tandlĂŚger ALLE TYPER AF TANDLĂ&#x2020;GEFORMULARER

Bestil fra vores webshop pĂĽ: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Unikke helhedsløsninger

- det handler om tillid KaVo Specialisten

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Kunst, logo & Klinik design

JTA DENTAL salg & service ApS

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

www.pro-visuel.dk Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

SERVICE & REPARATION

aut. Salg, Service og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine

Udstyr Rüdgivning Instrumenter Klinikindretning Røntgenautoriseret SpecialvÌrksted for reparation af roterende instrumenter

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m.

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

www.ďŹ skers-dental.dk info@ďŹ skers-dental.dk Ventrupvej 13 C, 2670 Greve Tlf. 43 61 18 44 ¡ Fax 43 40 44 18

Basispakken giver dig maksimal synlighed )NVENTAR TIL TANDLÂ?GEKLINIKKER KLINIKRUM q STERILISATION q RECEPTION q VENTEVÂ?RELSE q PERSONALERUM q KONTOR q GRAlSK PROlLERING INFORM A\S 4EL % MAIL INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

KOMPRESSORER

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

s 3TANDARDANNONCE UNDER ,EVERANDÂ&#x2019;RHENVISNINGER et helt ĂĽr s /PTAGELSE UNDER ,EVERANDÂ&#x2019;RREGISTER PĂ? www.tandlaegebladet.dk s VISNINGER AF BANNERANNONCE PĂ? FORSIDEN af www.tandlaegebladet.dk s 'RATIS Ă?RSABONNEMENT PĂ? 4ANDLÂ?GEBLADET Og du kan opnĂĽ helt op til 33% rabat â&#x20AC;&#x201C; det kalder vi synlighed for alle pengene.

REVISION â&#x20AC;&#x201C; ADMINISTRATION

www.pwcglobal.com/dk Et stĂŚrkt alternativ!

Tlf. 87101930 ¡ Fax 86423795 ¡ proloen@proloen.dk ¡ www.proloen.dk

5.000 tandlĂŚger lĂŚser TandlĂŚgebladet hver gang, bedste dĂŚkning der ďŹ ndes.

10.000 personer klikker ind pĂĽ www.tandlaegebladet.dk hver mĂĽned.

1.800 kroner + moms er prisen for et ürsabonnement pü TandlÌgebladet for ikke-medlemmer Vil du have effektiv kontakt med et købedygtigt erhverv, sü gür vejen forbi TandlÌgeforeningens medier.

Kontakt Annoncecenter og fĂĽ mere at vide.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 9

SERVICE 703 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

- mere end god service...

a s

Salg Service Klinikindretning

Bestil varer til klinikken Unilever Kundeservice trÌffes mellem 8.00-16.00 pü tlf.: +45 4328 4328 Faxnr.: +45 4344 5445 E-mail: kundeservice.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter pü www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

VIKARSERVICE

>Q MZ TM^MZIVLŒZ IN" ¡ Fleksibel arbejdskraft til tandlÌgebranchen ¡ Kvalitet til tiden ¡ Konkurrencedygtige priser

Statoil kundekort til dig

Mandal AllÊ 12 B ¡ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 ¡ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

Statoil fyringsolie til dit hjem

www.dentsupport.dk

Kontakt TandlĂŚgeforeningen for information om rabataftaler

Eurocard til reduceret pris Som medlem af TandlĂŚge foreningen kan du fĂĽ Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sĂŚrlig attraktiv pris.

Ring til TandlÌgeforeningen pü 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

TePe â&#x20AC;&#x201C; Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 VedbÌk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

>MZU]VL[OILM ) \P 3JP Â&#x2013; Ă&#x2C6; \TN ___ LMV\ITNWK][ LS QVNW(LMV\ITNWK][ LS

Vikarbureauet for klinikassistenter TANDPLEJEMIDLER

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

Â&#x2026; LandsdĂŚkkende Vikarservice Â&#x2026; Nu ogsĂĽ for Tandplejere Â&#x2026; Lidt billigere Â&#x2026; Ring fra kl. 6.00 pĂĽ tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park AllÊ 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? â&#x20AC;&#x201C; Log ind pĂĽ Tdlnet.dk og klik pĂĽ dit navn

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 9

www.statoil dk

Stil St illi il ling li ng gsa sann nnon once cerr i ffar arve verr bli live verr set â&#x20AC;Ś

704

NÆSTE NUMMER

Tema:

Parodontologi II Læs anden og sidste del aff temaet om parodontologi i næste nummer af Tandlægebladet. Her er der fokus på kronisk k og aggressivv marginal parodontitis, risikovurdering aff parodontitispatienten og styret vævsregeneration.

»Tandlæger bør være lige så seriøse med deres webside, som de er med tænder« Det fastslår webekspert i næste nummer af Tandlægebladet.

Få styr på din webside i Tandlægebladet nr. 10.

TANDLÆGEBLADET NR. 10 UDKOMMER DEN 24. AUGUST 2011

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 9

NY VIDEN

Øjeblikkelig lindring der varer i mindst 24 uger Patienter, som lider af dentin hypersensitivitet, har brug for en behandling, der giver øjeblikkelig og varig smertelindring.

Colgate® Sensitive Pro-Relief™ behandlingsprogram – er et enkelt og effektivt program, som er baseret på den nye innovative Pro-Argin™teknologi, der giver smertelindring på en naturlig måde ved at blokere åbne dentinkanaler ved dannelse af et beskyttende minerallag1,2: FØR BEHANDLING Dentinkanalerne er åbne og udsat for kulde, varme, surt og sødt, som kan udløse de isende smerter.

EFTER BEHANDLING Dentinkanalerne er lukkede og forhindrer, at smerten kan udløses.

Programmet består af en enkel klinikbehandling med Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Desensitising Polishing Paste, som følges op med 2 x daglig tandbørstning med Colgate® Sensitive Pro-Relief™ tandpasta og tandbørste af patienten derhjemme.

Klinisk dokumenteret En helt ny dobbeltblindet klinisk undersøgelse viser, at behandlingsprogrammet giver en øjeblikkelig smertelindring, som varer i mindst 24 uger3. De fleste patienter er således dækket godt ind inden deres næste tandklinikbesøg.

Trin 1 Behandling på klinikken Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Desensitising Polishing Paste appliceres 2 x 3 sek. på de følsomme tænder

Trin 2 Opfølgning derhjemme 2 x daglig tandbørstning med Colgate® Sensitive ProRelief™ tandpasta og tandbørste

1 Kleinberg I. Sensitstat. A new saliva-based component for simple and effective treatment of dentine sensitivity pain. Dentistry Today, December 2002; 21: 42-47 2 Cummins D. Dentin hypersensitivity: From diagnosis to a breakthrough therapy for everyday sensitivity relief. J Clin Dent 2009;20: 1-9 3 D. Hamlin et al: A clinical investigation of the efficacy of a single in-office treatment with Colgate® Sensitive Pro-Relief™ desensitising Polishing Paste followed by at-home use of Colgate® Sensitive Pro-Relief™ toothpaste in providing instant and lasting relief of dentin hypersensitivity. Colgate on File. 2010

For mere information: Colgate Professional Oral Care, tlf. 80 60 70 10

Planmeca har det hele – uanset hvilken unit du har brug for!

Fuchsia

Red Pu

Sn

rple 3 lax 933 ra Re Ult 706 mfy Co

ow

710 Comfy

5607 Ultra Re 305 Comfy

Gra lax

ph

ite

58 Ult 06 ra R ela 703 x Co mfy

Co ff

ee

7 Co 05 m fy

lax 50 Ult 02 ra Re

ut

ln Wa

lax

Sun

5250 Ultra Re

602 Comfy

4482 Ultra Relax

202 Comf y

701 fy Com

x 0 252 Rela ra Ult

70 Co 8 mf y

26 Ult 74 ra Re

4 50 m f y Co

rk Da e Blu

2551 Relax Ultra

Balt

ic

401 Comfy

Steel Blue

4020 Ultra Rela

Metallic Blue

x

604 Com fy

Sk

lo Blu ma e t

Dip

lax

y

lax 65 Re 26 ltra U 7 y 70 mf o C

Petr

Terr a

ol

lax

24 Ult 78 ra Re

lax

ur

Az

e

De Sea ep Blue

Få et klart billede af dine muligheder - ring til Plandent på 43 66 44 44.

Metallic Gold

3174 Ultra Re 606 Com fy

Vi tilbyder dig et stort sortiment, og alle units er gennemtænkt kvalitet, fremtidssikrede, fleksible og giver dig friheden til at vælge at arbejde præcist som du ønsker. Oplev ved selvsyn, hvor fleksibel, brugervenlig og komfortabel enhver Planmeca unit fra Plandent er!

Oven i købet får du suveræn service – og finansiering hjælper vi dig med gennem Plandent Finans.

Hazel

704 Comfy

Mint

e Taup

3779 Relax Ultra

Lime

702 Comfy

Black

6583 Ultra Relax

x 77 ela 37 ra R Ult

Me t Sil allic ve r

9 fy 70 om C

1176 Relax Ultra