Tandlægebladet 1 - 2011 by Tandlaegebladet

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD JANUAR 2011

Millionindsprøjtning redder Tandlægeskolen i København. Foreløbig! EVENTYR. Hellere bøffeljagt end tandlægevirksomhed FOKUS. Nordisk tema om enkelttandsrestaureringer REGELBRUD. Medlemmer bliver presset til at skifte fagforening

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 115

Derfor valgte jeg Nordenta

Drømmen der blev til virkelighed Tandlæge Tove Axelgaard, Silkeborg ”Jeg besluttede i 2009 at starte min egen klinik. Drømmen var at skabe en stor og lys klinik med rummelig reception, 6 klinikrum med det nyeste udstyr samt tidssvarende lokaler til steril og personale. Sammen med Peer Schneevoigt fra Nordenta planlagde jeg et projekt, der indebar units fra XO Care, intraorale kameraer, digital intraoral røntgen samt panoramarøntgen fra Soredex. Desuden indretning og steril fra inform. Projektet er med Peers støtte blevet koordineret og gennemført på uhyre professionel vis – intet var overladt til tilfældighederne. Det er i høj grad Nordentas og Peers fortjeneste, at min drøm blev til virkelighed.” Vil du vide mere om Nordentas indretningsprojekter landet over? Så kontakt vores salgsafdeling på telefon 43 270 270 for at booke et uforpligtende møde på din klinik.

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 · www.nordenta.dk

INDHOLD 1

INDHOLD

NORDISK TEMA I:

ENKELTTANDSNDSRESTAUREERINGER

KORT & GODT 4 6 6 6 7 7 7 8 9 9 10

Leder: Efteruddannelse kan give os anerkendelse Klar besked om den nye Tandlægeoverenskomst Afstemningsresultat fra VOXPOP’en i Tandlægebladet nr. 15 Behandling forebygger rodcaries For tidligt fødte er ikke mere bange Husk »overkill« i tørsterilisator Forbud imod markedsføring af mundskyllemidler Kaffe beskytter tilsyneladende imod cancer Løsning på årets julekrydsogtværs Tandtab skal behandles Frakturfrekvens og holdbarhed af frakturerede klasse IV-fyldninger i komposit plast, polyakrylsyremodificeret komposit plast og plastmodificeret glasionomercement. En op til 14-års opfølgning 11 Forekomst af dental fluorose blandt børn, som tager del i et program for oral sundhed, som indeholder fluortabletsupplement fra toårsalderen 13 VOXPOP: Ville du stadig være tandlæge, hvis du kunne vælge om?

Læs bl.a. om moderne tandfarvede fyldningsmaterialer og dentale adhæsivprincipper på side 44

VIDENSKAB & KLINIK 14 Ericson D, Tjäderhane L, Gjerdet NR, Hørsted-Bindslev P. Restoring a tooth – is that »good medicine«? 18 Raadal M, Espelid I, Crossner CG. Non-operativ vs operativ behandling av karies blant barn og unge. Er det tid for å endre strategi? 28 Jacobsen T, Lindberg A. Kariesexkavering och kavitetsdesign 36 Tezvergil-Mutluay A, Tjäderhane L. Current concepts in dental adhesion 44 Kopperud HM, Finger WV, Hørsted-Bindslev P. Moderne tannfargede fyllingsmaterialer

»Der har været en række ledelsesmæssige svigt, og de har bl.a. ikke gjort deres forarbejde grundigt nok. Det er svært at forstå, at de på den måde gambler med arbejdsmiljøet ERIK FRIIS-HASCHÉ, TILLIDSMAND OG LEKTOR PÅ TANDLÆGESKOLEN I KØBENHAVN. SIDE 58

SAMFUND & ARBEJDSLIV 52 »I Danmark hedder jeg Ulrik – i Afrika er jeg bare Jorn« 58 »Organisationen er fuldstændig smadret« 60 Kommunalt ansatte medlemmer føler sig presset til at skifte fagforening 64 Surrealistiske forsider 66 Vigtigt at vide

INDLÆG & DEBAT 70 Tandlægeskolen i København i frit fald 71 Kommentar til læserbrev af Peter Østergaard, »Tandlægeskolen i København i frit fald« 72 Formanden fejldiagnosticerer 73 Svar på læserbrev af Rune Kirkeby: »Formanden fejldiagnosticerer« 74 Tavshedspligten – en ret eller en belastning? Svar på Merete Births læserbrev: »Tavshedspligten – en ret eller en belastning«

75 78 84 89 90 91 92 96

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Næste nummer

FOTO LUCIAN COMAN

SERVICESIDER

»DET ER DA KEDELIGT AT VÆRE TANDLÆGE« Det mener tandlæge Ulrik Horneman. Læs portrættet af den danske eventyrer på side 52

Om Tandlægebladet Danish Dental Journal nr. 1, Januar 2011, årg. 115 Forsidefoto: Jakob Hunosøe Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør), nef@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist), gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist), wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder), sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp), cke@tdl.dk Fagredaktion Preben Hørsted Bindslev, tandlæge, lektor

Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller ﬁrmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Palle Holmstrup, professor, dr.odont.

Redaktionen

Flemming Isidor, professor, dr.odont. Annoncer Michael Lentz (annoncechef) ml@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Anette Kofoed, ak@tdl.dk Tina Andersen, ta@tdl.dk Sekretariat:

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du ﬁnder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på e-mail: sis@tdl.dk

Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: lpe@tdl.dk. Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks 143, 1004 København K. Telefon 70 25 77 11. E-mail: tb@tdl.dk. Internet: www.tandlaegebladet.dk. Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Udgiver: Tandlægeforeningen. Design og graﬁsk produktion: Datagraf A/S. ISSN: 0039-9353

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Sven Poulsen Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 Postboks 143 1004 København K Telefon 70 25 77 11 Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 Internet: www.tdl-tryghed.dk E-mail: web@tdl-tryghed.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Snurretoppe. Frederiksberg Kommunale Tandpleje, decemberr 2010 Synet aff de kulørte snurretoppe Ringe, hvor der også altid var kulørte på tandklinikken på Finsensvej på gaver efter behandlingen. Det inspireFrederiksberg sendte straks fotorede ham til at bruge snurretoppene kunstner Jakob Hunosøe tilbage til som motiv til årets første forside af hans barndom og børnetandplejen i Tandlægebladet.

Snurretoppene snurrer oven på hinanden ved hjælp aff en »usynlig« snor, der er blevet trukket gennem alle snurretoppene. Snoren er hæftet fast på operatørlampen.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

+CBÏ!#0#!ÏCPÏ?DRPWIQR?ELGLECLÏBGEGR?J ÏNP¬AGQÏMEÏMTCPQR«CRÏN«ÏCRÏ ½HC@JGI Ï"SÏTGJÏCJQICÏKSJGEFCBCLÏDMPÏ?RÏJ?TCÏIPMLCP ÏD?A?BCP ÏGLÏlÏMEÏ MLJ?WQÏQ?KRÏRCKNMP¬PCÏ@PMCPÏlÏMEÏBGLCÏN?RGCLRCPÏTGJÏCJQICÏBGEÏDMPÏ ?RÏQJGNNCÏDMPÏ?DRPWIQQICCL ÏNPMTGQMPGSKÏMEÏTCLRCRGB

!#0#!Ï !

Nordenta UUU QGPML? AMK

4 KORT & GODT LEDER

Efteruddannelse kan give os anerkendelse » Tandlægeforeningen er nødt til at kunne dokumentere, at landets tandlæger faktisk opfylder kravet om mindst 50 timers efteruddannelse over to år. Ellers får vi vores stærke budskab direkte i hovedet igen med 120 kilometer i timen SUSANNE ANDERSEN, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

et sker tit, at kolleger spørger mig, om Tandlægeforeningen ikke kan gøre noget mere for at få alle de positive beretninger om tandlægers faglighed frem i medierne. Der er ikke noget, jeg hellere vil. Og mulighederne er der. Vi hverken kan eller skal styre, hvad journalisterne skal fokusere på. Men vi har nogle stærke budskaber, som har potentialet til at kunne blive gode historier i medierne. Et af disse stærke budskaber er, at vi som medlemmer af Tandlægeforeningen skal gå på efteruddannelse. Vi er en af de få foreninger, der selv har valgt at gøre det obligatorisk, at man opdaterer sin viden – og bliver ved med det, så længe man er erhvervsaktiv. Vores obligatoriske efteruddannelse kan blive en god, positiv historie i medierne. Den kan få patienterne til at nikke anerkendende, den kan styrke vores omdømme, og den kan blive en fordel for os i konkurrencen med tandlæger i udlandet. Men vi kommer ingen vegne med budskabet, hvis det viser sig, at en væsentlig del af kollegerne ikke lever op til kravet. Tandlægeforeningen er nødt til at kunne dokumentere, at landets tandlæger faktisk opfylder kravet om mindst 50 timers efteruddannelse over to år. Ellers får vi vores stærke budskab direkte i hovedet igen med 120 kilometer i timen. Jeg vil derfor bede alle erhvervsaktive kolleger om at være opmærksomme på, at det fra 1. januar 2011 ikke alene er obligatorisk at gå på efteruddannelse. Det er også obligatorisk at registrere efteruddannelse på Tdlnet.dk. Din deltagelse i kurser i Tandlægeforeningens regi registreres automatisk. Alle andre efteruddannelsesaktiviteter skal du selv registrere. Det er let at gøre det, og der er endda en meget pædagogisk trin for trin-vejledning på Tdlnet.dk. Jeg vil desuden appellere til, at vi hjælper hinanden ved at minde vore kolleger om at få registreret de kurser, vi deltager i. Også fra foreningens side vil vi på ﬂere måder vifte med en gulerod for at få alle med på efteruddannelsesvognen. Repræsentantskabet har på årets hovedgeneralforsamling besluttet en række tiltag. Som det første sender Tandlægeforeningen her i starten af 2011 en mail til alle erhvervsaktive medlemmer, der kun har registreret op til 10 timers efteruddannelse de seneste to år. Senest den 31. januar 2011 bliver en liste med alle de erhvervsaktive medlemmer, der har registreret mindst 50 timers efteruddannelse, offentliggjort på Tdlnet.dk. Og senest den 31. januar 2012 bliver en opdateret version af listen tilgængelig på Tandlægeforeningens åbne webside, Tandlaegeforeningen.dk. Så om et år vil dine patienter kunne se, at du holder din faglighed ajour. De vil kunne se, at du er en del af den gode historie.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Gør ferien lettere…

Husk Årsrejseforsikring!

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

6 KORT & GODT

Klarr besked om den nye Tandlægeoverenskomst

9LGVWH GX DW w … en bæver kan fælde træer med sine tænder, mens fugle kan knække nødder med deres næb, og den store kluntede hvalros kan bruge sine fortænder som stok, når den er oppe på isen? Kilde: Tandogmund.dk

I løbet aff februar måned afholder Tandlægeforeningen en række gratis medlemsmøder om den nye Tandlægeoverenskomst. Her vil der bl.a. være fokus på de nye projekter, der er på vej, som fx indførelse aff nationale kliniske retningslinjer og Den Danske Kvalitetsmodel. Derudover vil nye væsentlige elementer i overenskomsten blive behandlet, og deltagerne vil også få lejlighed til at komme med input til Tandlægeoverenskomstens fremtidige indhold. Der bliver afholdt medlemsmøder i alle fem regioner med kursusgivere fra Tandlægeforeningens hovedbestyrelse, sekretariat samt Tandlægeforeningens forhandlingsudvalg (KFU). Der er ikke begrænsning på antallet aff deltagere. For mere information se efteruddannelsens kursuskatalog for første halvår 2011 eller Tdlnet.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig.

VOXPOP

79 9% mener, at det faglige niveau på å Tandlægeskolen i København err i fare pga. besparelserr på å 10 mio. kr. Tallet err et resultat aff en afstemning på å Tandlaegebladet.dk k af voxpop-spørgsmålet fra a forrige nummerr aff Tandlægebladet. 42 brugere deltog i afstemningen, og 12 % mener ikke, at det faglige niveau er i fare. 10 % svarede »ved ikke«. Deltag i afstemningen aff dette nummers voxpop-spørgsmål på Tandlaegebladet.dk.

Behandling forebyggerr rodcaries Rodcaries er et almindeligt problem hos institutionaliserede ældre. Det konkluderer en ny y artikel i Journal off Dental Research. Artiklen beskriver et klinisk k studie, hvor fire metoder til forebyggelse aff problemet sammenlignes. 306 ældre fra 21 plejehjem, alle med mindst fem tænder med blottede, sunde rodoverflader, blevv fordelt i fire forebyggende regimer – alle kombineret med individuel hygiejneinstruktion: udelukkende instruktion, klorhexidinlakering hver tredje måned, fluorlakering hver tredje måned samt applicering aff 38 % sølvdiaminfluorid. 203 aff de ældre blevv fulgt igennem tre år, og antallet aff nye rodcariesoverflader blevv opgjort til henholdsvis 2,5, 1,1, 0,9 og 0,7 svarende til ovenstående grupper. Forfatterne konkluderer, at behandling med sølvdiaminfluorid, fluorlak k og klorhexidinlak k var mere effektiv end hygiejneinstruktion alene. Tan HP, Lo EC, Dyson JE, Luo Y, Corbet EF. A randomized trial on root caries prevention in elders. J Dent Res 2010; 89: 1086-90.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

KORT & GODT 7

Forr tidligt fødte err ikke mere bange

Husk k »overkill« i tørsterilisator

Et studie, publiceret i International Journal off Paediatric Dentistry, har undersøgt, om for tidligt fødte i højere grad end andre udvikler tandlægeskræk. Det ser ikke ud til at være tilfældet. 109 for tidligt fødte 12-14-årige og 108 jævnaldrende, som var født til tiden, fik k målt deres niveau aff tandlægeskræk, og der var ingen forskel på de to grupper. De to grupper blevv også sammenlignet mht. mundplejevaner. Her viste de for tidligt fødte sig som flittigere brugere af tandtråd og fluorsupplement.

Praktiserende tandlæg ge er skal være opmærksomme på temperatur- og tidsindstillinger ved sterilisation aff instrumenter. Sådan skriver Statens Serum Institut (SSI) i et nyhedsbrev fra september. Instituttet er blevet informeret om, at der ved d servicebesøg på sterilisatorer til tør varme er foretaget ændringer, som ikke stemmer overens med danske anbefalinger. Derfor kan der være risiko for, at der ikke opnås sterilisation aff det behandlede udstyr. Den Centrale Enhed for Infektionshygiejne under SSI anbefaler fortsat, at sterilisation i en tørsterilisator foregår ved 160° C i to timer, eftersom et betydeligt »overkill« er nødvendigt for at opnå en sikker sterilisationsproces. Afvigelser i temperatur og tid kan kun accepteres, hvis disse parametre er bestemt i henhold til ISO 20857:2010 og Kvalitetshåndbog for sterilcentraler Del I-III, 2000.

Brogårdh-Roth S, Stjernqvist K, Matsson L, Klingberg G. Dental fearr and anxiety and oral health behaviourr in 12- to 14-year-olds born preterm. Int J Paediatr Dent 2010; 20: 391-9.

Kilde: www.ssi.dk

Forbud imod markedsføring af mundskyllemidler Den amerikanske lægemiddelstyrelse, Food and Drug Administration (FDA), advarer nu producenter af mundskyllemidler imod markedsføring, der lover effekt på udvikling af plak og forebyggelse af parodontitis. Sådanne effekter er, ifølge FDA, ikke bevist. Producenterne Johnson & Johnson, Walgreen Company samt CVS har pr. 28. september fået 15 dage til at rette op på deres eksisterende markedsføring. Kilde: FDA

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

8 KORT & GODT

Internationalt forskningsnyt

Kaffe beskytter tilsyneladende imod cancer Regelmæssigt indtag af kaffe kan tilsyneladende beskytte mod kræft i hoved-hals-regionen. Det viser ny forskning publiceret i tidsskriftet Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention. I den amerikanske undersøgelse, der ligger til grund for artiklen, indgik ni casekontrolstudier med i alt mere end 14.000 deltagere. Undersøgelsen viste, at personer, som drak ﬁre eller ﬂere kopper kaffe dagligt, næsten havde 40 % mindre risiko for at udvikle cancer i det orofaryngeale område i forhold til ikke-kaffedrikkere. Te, derimod, havde tilsyneladende ingen effekt på udviklingen af den type cancer.

Kommentar af professor, dr.odont. Jesper Reibel, Tandlægeskolen i København: – Undersøgelsen er omfattende og velgennemført. Den indﬂydelse, der kunne stamme fra andre risikofaktorer (primært tobak og alkohol), er forsøgt kontrolleret, om end en tilbageværende confounding ikke helt kan udelukkes. Imidlertid støtter det resultaterne, at effekten af kaffeindtagelse var lige så stor hos rygere som hos ikke-rygere. Desværre ved man ikke, hvilke(t) stof(fer) i kaffe der kan tilskrives effekten. Hvad der ikke nævnes i diskussionen, er, at det koffein-nedbrydende enzym CYP1A2 i visse genetiske varianter synes at være relateret til nedsat risiko for brystcancer hos kaffedrikkende kvinder. Forfatterne advarer i øvrigt klogt imod, at kaffedrikning bruges som undskyldning for en rygeuvane.

Galeone C, Tavani A, Pelucchi C, Turati F, Winn DM, Levi F et al. Coffee and tea intake and risk of head and neck cancer: pooled analysis in the international head and neck cancer epidemiology consortium. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2010; 17: 1723-36.

HAR DU HUSKET EFTERUDDANNELSEN? Få de seneste forskningsresultater fra hele Norden. Aktuel Nordisk Odontologi 2011 giver dig den nyeste viden inden for odontologi med artikler på dansk, norsk og svensk – læs bl.a. om allergi, Xylitol og søvnapnø. Kr. 320,256 sider, illustreret Når du køber Aktuel Nordisk Odontologi 2011, får du med bogen en personlig kode, der giver online adgang til alle tidligere artikler tilbage til 2002. www.munksgaarddanmark.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

KORT & GODT 9

Løsning på årets julekrydsogtværs

Tandtab skal behandles

Løsningen på Tandlægebladets julekrydsogtværs, der blev v bragt i forrige nummer aff Tandlægebladet (nr. 15), var haemorrhagia post operationem. Rigtig mange læsere nåede frem til den rigtige løsning, men det blev tandlæge Bodil Paulsen fra Tandlægerne ved Peblingesøen, der løb aff med præmien på tre ﬂasker god rødvin. Tillykke fra redaktionen.

Når man mister tænder, mister man også livskvalitet – det fastslår en oversigt, som det svenske SBU, Statens beredning för medicinsk utvärdering, netop har publiceret. SBU konkluderer, at behandling af tandtab derfor har stor betydning. En svensk praksisundersøgelse, som SBU fremhæver, har vist, at tandtab i dag hovedsageligt udbedres med fastsiddende tand- eller implantatbåret protetik. I Sverige udgjorde implantater i 2007 omkring 18 % af støtterne for fastsiddende protetiske konstruktioner. Statens beredning för medicinsk utvärdering. Tandförluster – en systematisk litteraturöversikt. Rapport 2010. www.sbu.se.

Delta LASER Eneste Dental Laser med 4 bølgelængder Delta Laser - Næste generations Laser INNOVATIONER: • 3 i 1 Laser • LLLT - Low Level Laser Therapy • Engangs ﬁber spidser • Èt håndstykke til alle applikationer • Unik : NON contact cutting • Intuitiv og betjeningsvenlig med automatisk genkendelse af ”spids i brug” FORDELE: • God rentabilitet • Simpel og intuitiv i brug • Bølgelængder: 1064 nm 915 nm 650 nm og 405 nm Gl. Vejlevej 57

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

•

DK-8721 Daugård

•

Tlf.: +45 75 89 57 11

•

www.zacho-ronvig.com

10 KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Frakturfrekvens og holdbarhed af frakturerede klasse IV-fyldninger i komposit plast, polyakrylsyremodiﬁceret komposit plast og plastmodiﬁceret glasionomercement. En op til 14-års opfølgning Jan W. van Dijken1 og Ulla Pallesen2 Odontologisk Afdeling, Tandlægeskolen, Umeå Universitet, Sverige, 2Afdeling for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Formål At evaluere frekvens af frakturer og holdbarhed af frakturerede klasse IV-fyldninger i komposit plast (RC), polyakrylsyremodificeret plast (compomer; PMRC) og plastmodificeret glasionomercement (RMGIC) i en longitudinel klinisk undersøgelse. Materiale og metode 85 klasse IV-fyldninger i RC (43: Pekafil), PMRC (24: Dyract (D), Hytac (H)) og RMGIC (18: Fuji II LC (F), Photac Fil (P)) blev udført på 45 patienter (gennemsnitsalder 54,5 år). Fyldningerne blev evalueret årligt ved brug af let modificerede USPHS-kriterier i en 14-års periode, hvor der blev lagt speciel vægt på fraktur af fyldninger. Resultater I alt frakturerede 36,5 % af restaureringerne med en KaplanMeier (KM)-overlevelse på 8,8 år (standardfejl (SF) 0,5, konfidensinterval (CI) 7,9-9,8). Antallet af frakturer i hvert materiale var 11 RC (25,6 %; KM 9,9 år, KI 8,7-11,0), 13 PMRC (54,2 %; D 66,6; H 50,0 %; KM 7,5 år, CI 5,8-9,2) og 7 RMGIC (36,5 %; F 22,2 %, P 71,4 %; KM 6,9 år, CI 7,9-9,8). Der blev fundet signifikant færre frakturer med RC end med PMRC (P = 0,043). Det

samme var tilfældet for fyldninger i tænderne 1+1 sammenlignet med 2+2. Der blev ikke observeret forskelle mellem mænd og kvinder. Restaureringer på patienter, der var bruksister (45), viste 22 frakturer (KM 8 år; KI 6,9-9,3), mens ikke-bruksister (39) viste ni frakturer (KM 9,9 år, CI 8,7-11,1) (P = 0,017). Holdbarheden af fyldninger, der i løbet af denne undersøgelse blev omlagt, var for RC gennemsnitligt 4,5 år, for PMRC 4,3 år, og for RMGIC 3,3 år.

Konklusioner Fraktur af fyldning var den væsentligste årsag til omlægning af klasse IV-fyldninger. Der blev observeret en forbedret holdbarhed af klasse IV-fyldninger, end undersøgelser tidligere har kunnet rapportere. Restaureringer i RC viste den laveste frakturtendens og den bedste holdbarhed.

van Dijken JW, Pallesen U. Fracture frequency and longevity of fractured resin composite, polyacid modiﬁed resin composite and resin modiﬁed glass ionomer cement class IV restorations. An up to 14 year’s follow-up. Clin Oral Invest 2010; 14: 217-22.

Søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en proﬁl

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

KORT & GODT 11

Dansk forskning internationalt

Abstract

Forekomst af dental ﬂuorose blandt børn, som tager del i et program for oral sundhed, som indeholder ﬂuortabletsupplement fra toårsalderen Charlotte Eckersten1, Lena Pylvänen2, Ulla Schröder1, Svante Twetman3,4, Inger Wennhall2 og Lars Matsson1 Department of Paediatric Dentistry, Faculty of Odontology, Malmö University, Sweden, 2Public Dental Service, Region Skåne, Sweden, 3Department of Cariology and Endodontics, Institute of Odontology, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark, 4Maxillofacial Unit, County Hospital, Halmstad, Sweden

Formål At undersøge forekomsten af dental fluorose blandt børn, som deltog i et program for oral sundhed i alderen 2-5 år med indtagelse af fluortabletter fra toårsalderen. Design Undersøgelsesgruppen bestod af 135 børn i 10-11-års-alderen, som havde deltaget i programmet, der indeholdt forældrevejledning, tandbørstningsinstruktion og ordinerede fluortabletter (0,25 mg NaF) (2-3 år: 1 tablet pr. dag; 3-5 år: 2 tabletter pr. dag). Forekomsten af dental fluorose i undersøgelsesgruppen blev sammenlignet med forekomsten i en referencegruppe, som ikke indtog fluortabletter, bestående af 129 børn i samme aldersgruppe. Analysen var baseret på fotos af de permanente fortænder i overkæben ved hjælp af Thylstrup & Fejerskov (TF)-indekset.

Resultater Der blev ikke fundet nogen statistisk signifikant forskel mellem de to grupper i forekomsten af dental fluorose. 43 % af børnene i undersøgelsesgruppen og 38 % af børnene i referencegruppen havde fluorose, de fleste i mild grad (TF-score 1). Ingen havde en TF-score over 2. Mønsteret var det samme, efter at der var korrigeret for det af forældrene afrapporterede indtag af tabletter i 3-5-års-alderen.

Konklusion Indførelse af ﬂuortabletter fra toårsalderen resulterede ikke i forøget forekomst af dental ﬂuorose.

Eckersten C, Pylvänen L, Schröder U, Twetman S, Wennhall I, Matsson L. Prevalence of dental ﬂuorosis in children taking part in an oral health programme including ﬂuoride tablet supplements from the age of 2 years. J Paediatr Dent 2010; 20: 247-52.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

12 KORT & GODT

Husk at fortælle det til

tandlægeforeningen … ... når du er uden arbejde Som ledig får du nedsat kontingent. Så husk at kontakte Tandlægeforeningen, hvis du bliver arbejdsledig.

Ring på 70 25 77 11, eller send en mail til tdl@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

KORT & GODT 13

VOXPOP

Ville du stadig være tandlæge, hvis du kunne vælge om? Der kan være mange grunde til at vælge at uddanne sig til tandlæge. For de ﬂeste står forventningerne mål med oplevelsen af dagligdagen på klinikken, men perspektivet på valg af levevej kan også ændre sig i løbet af livet. Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, om de stadig ville være tandlæger, hvis de kunne vælge om.

Peter Boch

Zoya El-Naggar

Tandlæge, Gram

Tandlæge, Birkerød

Ville du stadig være tandlæge, hvis du kunne vælge om? – Alle har selvfølgelig dage, hvor de drømmer om noget andet, men når det kommer til stykket, så kunne jeg ikke forestille mig at lave noget andet.

Ville du stadig være tandlæge, hvis du kunne vælge om? – Jeg er forelsket i mit job, så ja, det ville jeg. Jeg er en meget social person og trives med at have med mange mennesker at gøre. Og følelsen af at levere et godt stykke arbejde giver en tilfredsstillelse, som gør, at man sover godt om natten.

Hvorfor valgte du at blive tandlæge? – Det var vel egentlig lidt af en tilfældighed. Jeg havde også overvejelser om at blive ingeniør. En af mine skolekammerater talte om tandlægefaget. Han endte så med at blive ingeniør! Men jeg kom i erhvervspraktik hos den lokale skoletandlæge, og det syntes jeg var spændende. Der var en god stemning på klinikken, og jeg kunne godt lide variationen i opgaverne, og at man havde med mennesker at gøre.

Hvorfor valgte du at blive tandlæge? – Jeg stammer fra en lægefamilie, så siden 5. klasse har jeg vidst, at jeg enten ville være læge eller tandlæge. Jeg er vokset op i Kairo, hvor min fætter havde en stor tandlægeklinik, så jeg ﬁk tidligt indblik i miljøet. Da jeg efter gymnasiet ﬁk et stipendium til at læse til tandlæge i Rusland, var det samtidig også en mulighed for at drage ud og opleve verden.

Ellen Ingeman Pedersen Tandlæge, Tønder

Ville du stadig være tandlæge, hvis du kunne vælge om? – Jeg er stadig glad for at være tandlæge, for når jeg gør noget, så gør jeg det helhjertet. Men jeg har mange gange syntes, at tandlægefaget er for snævert. Hvis man senere i livet får lyst til at prøve noget, der er lidt anderledes, så er der ikke så mange muligheder. Derfor har jeg faktisk rådet mine børn til at vælge en bredere uddannelse. Hvorfor valgte du at blive tandlæge? – Det gjorde jeg, fordi det er et fag, hvor man har med mennesker at gøre, og hvor der er gode arbejdstider. Det er et godt fag for kvinder.

» Alle har selvfølgelig dage, hvor de

drømmer om noget andet, men når det kommer til stykket, så kunne jeg ikke forestille mig at lave noget andet PETER BOCH, TANDLÆGE, GRAM

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Ville du vælge om? Ville du være blevet tandlæge, hvis du stod over for valget af uddannelse i dag? Afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk, og se resultatet i næste nummer af Tandlægebladet.

14 VIDENSKAB & KLINIK INTRODUCERENDE ARTIKEL

Restoring a tooth – is that »good medicine«? Dan Ericson, professor and head, Department of Cariology, Faculty of Odontology, Malmö University, Sweden Leo Tjäderhane, professor, Department of Pedodontics, Cariology and Endodontology, Institute of Dentistry, University of Oulu, Oulu, Finland Nils Roar Gjerdet, professor, Department of Clinical Dentistry, Faculty of Medicine and Dentistry, University of Bergen, Norway Preben Hørsted-Bindslev, associate professor, Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark

estoring a tooth is an everyday procedure in dentistry that has not, almost ever, been critically challenged. Such a challenge would touch upon the very core of dentistry. Our profession seldom critically reﬂects over »drilling and ﬁlling«. Others do: In an editorial in The Lancet in 2009 (1), the dental profession was described as follows: »Dentists have also taken little interest in oral health, preferring to treat rather than prevent oral disease«. One month later the British Dental Journal provoked its readers by asking if oral health and dentistry were compatible (2). And now we publish a series of articles that focuses particularly on »restoring a tooth«. Is this insane? No, it is not. Restoring or not restoring is a clinical decision that

we make several times every day, and it has life-long consequences for the patient. Sometimes restoration can be a step in promoting oral health, as an adjunct to causal and preventive treatment. For the Nordic countries today, we do not agree with the statements in the mentioned editorials, since a focus on prevention and a trend not to restore early lesions have lead to a dramatic decline in caries prevalence in our region. Restoration of caries lesions is still an important treatment procedure and non-amalgam materials have made it possible to provide less invasive restorative care that should increase the mechanical durability of the tooth-restoration complex. The separate papers in this series will follow this line of reasoning.

Restoring a tooth

Diagnostics Risk assessment

Treatment decision

Restoration · preparation · material · adhesion · filling technique

Prognosis/ longevity

Non-invasive treatment · casual/preventive · sealants

Fig. 1. Outline of the focus and limitations of this series of articles on tooth restorations. Diagnostics and risk assessment are important topics that are not penetrated deeply in this series. The term »non-invasive« is sometimes used interchangeably with »non-operative«.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 15 NORDIC THEME 2011

After diagnosing caries risk or caries lesions in a patient, we arrive at a treatment decision. It may include causal or preventive caries treatment, restoring a tooth or even extractions. A natural starting-point of a series of articles on a tooth restoration topic would be decision-making and analysis of consequences of restoring vs. consequences of not restoring, taking into consideration non-invasive treatment options. When a decision to restore is taken, the focus will be on preparation of a cavity that is suitable for current filling materials, including bonding and material properties. Clinical procedures to achieve optimal restoration qualities, including restorations of root caries in the elderly, will be important topics. Finally, and most relevant, the longevity of restorations will be analysed and discussed. This series of papers do not cover treatment and prevention of dental erosions or dentitions with extensive wear that may require specialized treatment modalities. We all know that a sound, un-restored tooth is preferable and that methods to maintain oral health are available. We also know that we are not successful in preventing and stopping caries progression in all patients. Restorative therapy is never the first option in treating caries disease. Nevertheless, restorative therapy per se is what we have to add to our treatment options when we are convinced that everything else has failed. Once a restorative decision is made, the quality of the restoration influences its longevity. Some reflections on caries, restorative procedures and longevity of restorations may come in handy when analyzing whether fillings are good medicine in the treatment of caries: On restorations and their survival: • The reason for placing the first restoration is caries. The next time it is mostly secondary caries (3-6). • In class II procedures, when no interproximal protection is used, the adjacent tooth is prone to preparation damage in approximately two-third of the cases, raising the caries risk at least two-fold compared with undamaged surfaces (7). • A restoration has no influence on the development of new or secondary caries in the patient (8), and higher caries risk patients lose their fillings at a faster rate (6). • Survival of restorations is limited. Half of the load-bearing composite restorations are replaced after approximately five to seven years (9,10). There is no such thing as a permanent filling. • Dentists spend a majority of their clinical time to re-treat previously restored teeth (11). On caries progression rates and non-invasive treatment: • Caries progression rates can be rather slow (12,13) and noninvasive treatment is an option to stop progression and decrease caries risk, if not for all carious surfaces, then at least for all patients with caries or at risk of caries (14). • Since caries progression rates can be slow, we have several opportunities to slow or stop progression (14). • Preventive measures can reduce caries incidence (15). TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Reasons for placing a restoration

Other Replaced ﬁlling

Primary caries

Fig. 2. Generated data from Sunnegårdg-Grönberg & al 2009 (6).

On the importance of the filling material: • Historic data typically show that amalgam fillings may have significantly better longevity than composite restorations (10). There has been a substantial development for »white« materials and associated techniques. Amalgam use is now very restricted, or formally banned in Denmark, Sweden and Norway. • The material and bonding techniques have less impact on restoration survival than do patient and operator characteristics (6,16). However, correlation between the durability of bond strength measured in vitro and clinical survival of the bonded restorations has recently been reported (17).

Restoring a tooth is sometimes a necessary procedure and a thus an ingredient of »good medicine«, provided we control disease and make a proper restoration. Now that all this is clear, it is time to enjoy the ﬁrst paper in under this theme »Restoring a tooth«. Good riddance!

16 VIDENSKAB & KLINIK INTRODUCERENDE ARTIKEL

References 1. Oral health: prevention is the key (editorial). The Lancet 2009; 373: 1. 2. Hancocks S. Are oral health and dentistry compatible? Br Dent J 2009; 206: 113. 3. Manhart J, Chen H, Hamm G, Hickel R. Buonocore Memorial Lecture. Review of the clinical survival of direct and indirect restorations in posterior teeth of the permanent dentition. Oper Dent 2004; 29: 481-508. 4. Mjör IA, Dahl JE, Moorhead JE. Age of restorations at replacement in permanent teeth in general dental practice. Acta Odontol Scand 2000; 58: 97-101. 5. Hickel R, Kaaden C, Paschos E, Buerkle V, García-Godoy F, Manhart J. Longevity of occlusallystressed restorations in posterior primary teeth. Am J Dent 2005;

18: 198-211. 6. Sunnegårdh-Grönberg K, van Dijken JW, Funegård U, Lindberg A, Nilsson M. Selection of dental materials and longevity of replaced restorations in Public Dental Health clinics in northern Sweden. J Dent 2009; 37: 673-8. 7. Qvist V, Johannessen L, Bruun M. Progression of approximal caries in relation to iatrogenic preparation damage. J Dent Res1992; 71: 1370-3. 8. Black GV. A work on operative dentistry. Chicago: MedicoDental Publishing Co, Chicago, 1908. 9. Deligeorgi V, Mjör IA, Wilson NH. An overview of reasons for the placement and replacement of restorations. Prim Dent Care 2001; 8: 5-11. 10. Käkilehto T, Salo S, Larmas M.

Data mining of clinical oral health documents for analysis of the longevity of different restorative materials in Finland. Int J Med Inform 2009; 78: e68-74. 11. Forss H, Widström E. Reasons for restorative therapy and longevity of restorations in adults. Acta Odontol Scand 2004; 62: 82-6. 12. Mejàre I, Stenlund H, ZeleznyHolmlund C Caries incidence and lesion progression from adolescence to young adulthood: a prospective 15-year cohort study in Sweden. Caries Res 2004; 38: 130-41. 13. Lith A, Lindstrand C, Gröndahl HG. Caries development in a young population managed by a restrictive attitude to radiography and operative intervention: II. A study at the surface level. Dentomaxillofac Radiol. 2002; 31:

232-9 14. Ericson D. The concept of minimally invasive dentistry. Dent Update 2007; 34: 9-10, 12-4, 17-8. 15. SBU. Prevention of dental caries. A systematic review. The Swedish council on Technology Assessment in Health Care. SBU report No161. In Swedish, 2002 16. Frankenberger R, Reinelt C, Petschelt A, Krämer N. Operator vs. material inﬂuence on clinical outcome of bonded ceramic inlays. Dent Mater 2009; 25: 960-8. 17. van Meerbeek B, Peumans M, Poitevin A, Mine A, Van Ende A, Neves A et al. Relationship between bond-strength tests and clinical outcomes. Dent Mater 2010; 26: e100-21.

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Den eneste komposit, som kan kaldes EmpressÂŽ

Sikker PĂĽlidelig Ă&#x2020;sstetiskk

Ă&#x2020;stetisk som keramik â&#x20AC;&#x201C; hĂĽndtering som komposit t 6PWFSUSVGOF IĂ&#x152;OEUFSJOHTFHFOTLBCFS t 'PSFOLMFU BQQMJDFSJOH t /BUVSUSP GBSWFS t 'BOUBTUJTL QPMFSCBSIFE

IPS

EmpressÂŽ Direct HĂ¸jĂŚstetisk komposit mposit

Passer udmĂŚrket sammen med AdheSE One F/ExciTE F VivaPen

www.ivoclarvivadent.com Ivoclar Vivadent AB %JTUSJLU 4KÂ?MMBOE PH 'ZO I 5JOB )FEFHBBSE +FOTFO 5MG %JTUSJLU +ZMMBOE I )FMMF 5IPSOJOH 5MG

18 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Non-operativ vs operativ behandling av karies blant barn og unge. Er det tid for å endre strategi?

Abstract

Non-operativ vs. operativ behandling av karies blandt barn og unge Målsetningen med artikkelen er å presentere og diskutere dagens forskningsbaserte kunnskap om metoder for å behandle karies på barn og ungdom, spesielt om det er grunnlag for å legge større vekt på nonoperativ terapi og derved redusere behovet for fyllingsterapi (operative terapi). Til tross for en viss vitenskapelig usikkerhet hevder internasjonalt ledende forskere at det er forskningsbasert grunnlag for non-operativ kariesterapi, hvilket innebærer å reversere, stanse eller forsinke progresjonen av initiale kariesangrep ved hjelp av profylaktiske og non-operative metoder. Dette forutsetter at man anvender diagnostiske rutiner som oppdager tidlige stadier i kariesutviklingen og bedømmer risikoen for at de videreutvikler seg. Tannhelsetjenesten for barn og ungdom bør derfor legge til rette for at prinsippene for non-operativ kariesterapi innføres. Det forutsetter sannsynligvis en del strukturelle forandringer i forhold til innkallingsrutiner, bemanning og insentiver for de ansatte i tjenesten. Non-operativ terapi krever mange behandlingssekvenser og korte innkallingsintervaller for pasienter med kariesaktivitet, og en forutsetning for kostnadseffektivitet vil være at man har tilstrekkelig tilgang på rimeligere personell som tannpleiere og tannhelsesekretærer med spesiell opplæring. Økonomiske og andre insentiver, både for de ansatte og for tannhelsetjenesten, må dessuten tilpasses strategien. Bonusordninger som favoriserer operativ terapi, vil således være et hinder.

Magne Raadal, professor, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Bergen, Norge Ivar Espelid, professor, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Oslo. Leder for Tannhelsetjenestens kompetansesenter for Nord-Norge, Troms fylkeskommune, Norge Claes-Göran Crossner, professor, odont.dr., Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Tromsø, Norge

Emneord: Dental caries; therapy; dentistry, operative; dentistry, non-operative; ﬁssure sealing

aries er en multifaktoriell sykdom (1). Patogenesen er godt kjent og akseptert i den forstand at det dreier seg om normalfloraens bakterier i biofilm på tannoverflaten som produserer svake organiske syrer som resultat av metabolisering av karbohydrater. Hvilke bakterier som produserer de organiske syrene som er avgjørende for initiering og utvikling av karies, er i dag omdiskutert. Tradisjonelt har tidigere litteratur fokusert på mutans streptococcer og laktobaciller, men nyere forskning med molekylærbiologiske metoder har vist et mangfold av bakterier som kan spille en rolle (2,3). Men kunnskapen om at det foreligger en rekke risikofaktorer utover dette, gjør at man ikke lenger bare kan betrakte denne sykdommen som betinget av de tre velkjente sirklene i Keyes’ triade; tann, substrat og mikroorganismer, eventuelt med tillegg av tid som den fjerde sirkel. En rekke personlige faktorer som påvirker det intraorale miljøet, spiller en så stor rolle for forståelsen av sykdommen at modellen med de 3-4 sirklene er blitt utvidet til å inkludere andre risikofaktorer og derved karakterisere karies som en multifaktoriell sykdom. Fig. 1 er et eksempel på en slik modell basert på publikasjoner av Fejerskov (4) og Selwitz og medarbeidere (1). Det er dessuten en økende erkjennelse av at også arv spiller en betydelig rolle for kariesforekomsten (5). TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 19 NON-OPERATIV VERSUS OPERATIV TERAPI

Karies – en multifaktoriell sykdom

Sociodemographic status Saliva Education

Income Fissure sealing

Tooth

Antibacterial agents

Flouride

Sugars Diet

Caries

Time

J Personal factors J Oral environmental factors

Chewing gum

J Factors that directly contribute to caries development

Oral health habits

Bacteria in bioﬁlm Plaque

Ca2+ PO43Knowledge

Attitudes

Fig. 1. Faktorer som er involvert i utviklingen av karies. Fig. 1. Factors involved in caries development.

Karies betraktes som en kronisk sykdom der symptomene varierer fra subklinisk, subsurface demineralisering til infeksjon og destruksjon av dentin, med og uten kavitetsdannelse (6). Hos de fleste mennesker veksler prosessen mellom demineralisering og remineralisering i perioder hver eneste dag. Hvorvidt sykdommen progredierer, stopper eller reverserer, er avhengig av balansen mellom de- og remineralisering. Det er når plakket (biofilmen) får anledning til å modnes over lang tid, at kariesprosessen progredierer. Initiale stadier av sykdommen er derfor reversible dersom sukkerinntaket reduseres, biofilmen fjernes og overflaten holdes ren. Diagnostikk Nigel Pitts (7) har illustrert kariesforekomsten som et isfjell basert på hvilket diagnostisk nivå man anvender, her illustrert som en pyramide (Fig. 2). Forekomsten av alvorlige karieslesjoner, som lesjoner til pulpa og kaviteter inn i dentin, er alltid forbundet med forekomst av mange mindre alvorlige lesjoner. Dersom vi bare behandler de alvorlige symptomene på toppen av isfjellet med operativ terapi, som fyllings- og endodontisk terapi, behandler vi ikke sykdommen kausalt. Når man skal behandle sykdommen, er det nødvendig å fastTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

sette et diagnostisk nivå, et »cut-off« for hvor i symptomutviklingen man setter grensen for å registrere at en tann, en flate eller et individ har behandlingskrevende karies (8-10). Dette kan være problematisk i de tidlige stadier av sykdommen, som i internasjonal litteratur benevnes »initial«, »incipient« og »noncavitated lesions«, der denne grensen er svært avhengig av hvilken diagnostisk metode man benytter (11). Sensitiviteten og spesifisiteten av de vanlige diagnostiske teknikkene som visuell, taktil og røntgenologisk undersøkelse er svært varierende på forskjellige tenner og flater, og spesielt vanskelig på approksimale flater og i fissurer. Selv om noen av de nyere teknikkene som fiberoptisk transilluminasjon (FOTI og DiFOTI), laser fluorosens (DIAGNOdent™, KaVo Dental GmbH, Biberach/Riß), kvantitativ lysindusert fluorosens (QLF™, Inspektor Research Systems BV, Nederland) og elektrisk konduktans kan ha sin berettigelse på visse tenner og flater, representerer de ikke noe gjennombrudd med tanke på entydig diagnostikk av tidlige stadier av karies. Flere metoder innebærer fare for overregistrering, men dette har ingen negative konsekvenser for flatene dersom det er snakk om non-operativ terapi (12). Det er imidlertid enighet om viktigheten av å skille mellom det å påvise en karieslesjon (caries detection) og å bedømme den

20 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Diagnostisk nivå – terapiformer

Preventive + operative care advised Lesions into pulp + lesions in dentin

Progressive / cavitated Stable / non-cavitated

+ cavities limited to enamel + enamel lesions with "intact" surfaces

Non-operative treatment advised

+ lesions detectable only with traditionel dianostic aids (e.g. Bitewings) + subclinical initial lesions in a dynamic state of progression / regression

Preventive care advised

Fig. 2. Foreslåtte terapiformer basert på kariesdiagnostisk nivå (Pitts 2001 (7)). Fig. 2. Suggested treatments based on caries diagnostic levels (Pitts 2001 (7)).

(caries assessment) (9,13). I det første begrepet (caries detection) ligger det at man på en objektiv måte påviser at det foreligger en karieslesjon, mens det i det andre (caries assessment) ligger en karakterisering av kariesangrepets alvorlighetsgrad og aktivitet. Med alvorlighetsgrad menes hvor langt inn i tannen man kan se symptomer på sykdommen og hvorvidt det foreligger en kavitet eller ikke, mens det med aktivitet menes med hvilken hastighet den progredierer eller går tilbake. Aktiviteten kan være vanskelig å avgjøre, men bedømmes gjerne på basis av lesjonens overﬂatestruktur (porøs eller glatt, matt eller blank) samt progresjon over tid. For at en individuell kariesdiagnose skal være fullstendig, må den inneholde en risikoanalyse med tanke på hvorvidt den (de) aktuelle lesjonen(e) vil utvikle seg videre, samt om pasienten skal utvikle nye lesjoner. Dette baserer man på det kliniske bildet i munnhulen i kombinasjon med de andre risikofaktorene som er illustrert i Fig. 1. Fyllingsterapi (operativ terapi) Mye av økonomien i klinisk odontologi, både offentlig og privat, er knyttet til reparasjon av alvorlige kariesskader, og således i behandling av symptomer og ikke i kausal behandling av sykdommen. Men det er mange ulemper med fyllingsterapien: • Det er en »kirurgisk« metode som skjærer/kutter bort både sykt og friskt tannvev. • Fyllinger har begrenset levetid og resulterer i ytterligere behov

for behandling, og ofte mer komplisert behandling (14). • Pasientene oppfatter ofte behandlingen som ubehagelig og smertefull, og blant barn er den hyppigste enkeltfaktor til utvikling av angst, fobi og unngåelse av tannbehandling (15). I barnetannpleien er det spesielt problematisk at kvaliteten på fyllingsterapien er relativt dårlig pga. de tekniske vanskelighetene man ofte har på små melketenner og små barn med dårlig mestringsevne. I en svensk studie (16) fant man at 33 % av fyllingene som var lagt i primære tenner før barnet var fem år, var mislykket ved at de enten var lagt om igjen eller at tennene var ekstrahert før barna var blitt åtte år. I en annen svensk studie (17) ble det funnet at 31 % av alle fyllinger som ble lagt på barn mellom syv og 12 år, var omgjøringer, og de ﬂeste av disse omgjøringene (81 %) ble foretatt da barna var mellom syv og ni år. Det er nå en økende trend i den vitenskapelige litteraturen om at man bør bevege seg bort fra denne tradisjonelle »kirurgiske« behandlingsmetoden som innebærer å kutte vekk tannvev og erstatte det med et fyllingsmateriale, og i stedet satse på å kontrollere progresjonen når det oppstår karieslesjoner (18,19). Non-operativ terapi Begrepet anvendes for metoder som søker å reversere, stanse eller redusere progresjonen av en karieslesjon som er under utvikling (20). I praksis handler dette først og fremst om metoder som tar sikte på remineralisering av emalje i lesjoner uten kavitetsdanTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 21 NON-OPERATIV VERSUS OPERATIV TERAPI

nelse, dvs. aktiv, initial karies (Fig. 3) (21-23). Det er også mulig å remineralisere lesjoner med kavitet, men det forutsetter at lesjonen ligger slik til at pasienten kan holde den ren for plakk, hvilket kan være tilfelle på bukkal- og lingualflater, men svært vanskelig eller umulig på approksimalflater. I fissurer og pits er det mulig å stanse progresjonen med fissurforsegling (24). Prinsippene for non-operativ terapi bygger på vår kunnskap om årsaks- og risikofaktorer for karies og som er illustrert i Fig. 1. De er i stor grad de samme som anvendes i profylaksen, og ofte brukes begrepene profylakse og non-operative terapi om hverandre, noe som kan være forvirrende. Det som prinsipielt skiller profylakse og terapi som tiltak, er at terapien baserer seg på at det foreligger en klinisk diagnose, mens profylakse er basert på at man enten ikke har undersøkt pasienten(e) eller at det ikke er funnet tegn til karies på den aktuelle pasient/tann/flate. Non-operativ kariesterapi forutsetter altså at man har undersøkt en pasient, påvist en eller flere karieslesjoner og bedømt dem til å være behandlingskrevende og indisert for denne type behandling. Behandlingen består av to typer intervensjon basert på den individuelle vurderingen av pasienten og karieslesjonen(e) (20): 1. Generell intervensjon: Dette er tiltak som tar sikte på å påvirke risikofaktorer som pasienten selv kan gjøre noe med, og som i hovedsak befinner seg i den ytre sirkelen i Fig. 1. Man tar sikte på å forbedre pasientens kunnskaper, holdninger og tannhelseatferd. 2. Lokal intervensjon: Dette er behandling som man foretar intraoralt med sikte på å forbedre de intraorale miljøfaktorene og redusere de direkte årsaksfaktorene (Fig. 1). Metoder for generell intervensjon Ettersom det forefinnes svært få studier der effekten av hjemmebasert tannhelseatferd på initiale kariesangrep er studert (8,25), må man støtte seg til litteratur om effekten av generelle kariesforebyggende tiltak. Daglig tannrengjøring med fluortannkrem er det tiltaket som har størst dokumentert effekt på kariesreduksjon blant barn og ungdom, og dette anses i dag som basistiltak både for populasjonen som helhet og for kariesaktive individer (26,27). Dersom man skal oppnå remineralisering av et initialt kariesangrep, må lesjonen holdes fri for plakk daglig og eksponeres for fluor (2123), og dette må gjøres av pasienten selv eller pårørende. Pasient og pårørende må derfor få informasjon om lokalisasjoner med initiale, aktive kariesangrep, og om hvordan disse kan holdes fri for plakk og eksponeres for fluor. Hjemmebasert bruk av fluor i tillegg til F-tannpasta, så som daglig skylling og bruk av sugetabletter, anses å ha begrenset tilleggseffekt (26,28). Men ettersom det mangler gode studier om effekten på spesielt kariesaktive pasienter og initiale karieslesjoner, bør man ikke være tilbakeholdne med å anbefale slike tiltak i tillegg til plakkfjerning av lesjonen(e) og bruk av F-tannkrem. Approksimalkaries forekommer hyppig blant barn og ungdom, både i primære og permanente tannsett (29-31), og når det TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

KLINISK RELEVANS

Kariesprofylakse og kariesterapi er de viktigste oppgavene i tannhelsetjenesten for barn og ungdom. Operativ kariesterapi (fyllingsterapi) er en symptomatisk behandlingsform der man behandler lesjoner som har utviklet kavitet. Non-operativ terapi er en kausal behandlingsform der man tar sikte på å diagnostisere tidlige stadier i kariesprosessen og stanse eller reversere lesjonen før det oppstår kavitet. Ettersom operativ kariesterapi er forbundet med en rekke ulemper, så som tap av frisk tannsubstans, behov for omgjøring av fyllinger og utvikling av angst for tannbehandling, bør det legges større vekt på anvendelse av non-operativ terapi i tannhelsetjenesten.

Initialt kariesangrep

Fig 3. Initialt kariesangrep uten kavitetsdannelse som er stanset ved remineralisering. Mineraler fra saliva har trengt inn i lesjonen gjennom mikroporøsiteter i overﬂaten etter at den har vært holdt ren for plakk. Fargestoffer fra munnhulen har også samlet seg i porøsitetene, og derfor er deler av lesjonen misfarget. Overﬂaten er nå blank og hard. Fig 3. A noncavitated caries lesion, which has been arrested by remineralisation after the surface has been kept free from plaque. Stains from the oral cavity have collected in the porosities. The enamel surface is now hard and glossy.

22 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Hovedbudskap

• Mens man ved operativ kariesterapi (fyllingsterapi) behandler symptomer i avanserte stadier i kariesprosessen, tar non-operativ terapi sikte på å reversere, stanse eller hemme prosessen i tidlige stadier. I klinikken kompletterer disse metodene hverandre.

• Internasjonale forskningsmiljøer mener at det er grunnlag for å innføre program basert på non-operativ terapi, men foreløpig er det få kontrollerte, kliniske studier.

• To nordiske studier, der effekten ble målt ved antall sparte fyllinger i unge permanente tenner, tyder på høy effektivitet av slike program.

• En forutsetning for at slike program skal være kostnads-effektive, er økt bruk av tannpleiere og annet hjelpepersonell, samt insentiver for anvendelse av slik terapi.

forekommer initiale karieslesjoner her, er det naturlig å instruere pasientene i bruk av tanntråd. I de få studiene som er gjort når det gjelder effekten av dette, er konklusjonene motstridende (26). En av forklaringene kan være at effekten er avhengig av om de aktuelle lesjonene har klinisk kavitet eller ikke, og derved mulighetene for at tanntråden effektivt fjerner plakket. Dette kan ikke avgjøres på basis av røntgenbildene (25). Men dersom man satser på non-operativ terapi for behandling av initial approksimalkaries, anbefales det likevel å instruere og motivere denne type pasienter for daglig bruk av tanntråd som del av de generelle tiltakene. Skylling eller børsting med klorhexidin gel eller løsning, enten alene eller i kombinasjon med fluor, har vært anbefalt i en overgangsfase (fx 2 ganger daglig i 3 uker) for pasienter med svært dårlig munnhygiene (22). Dette vil redusere forekomsten av mutans streptokokker i munnhulen, men effekten på karies er ikke dokumentert (26,32). Metoder for lokal intervensjon Prinsipielt kan man skille mellom behandlinger som tar sikte på å remineralisere lesjonen eller å stanse videre progresjon ved å forsegle den (fissurforsegling). Førstnevnte er mest aktuelt på glattflatene, mens det siste bare kan anbefales i fissurer og pits. Remineralisering Viktigste forutsetning for remineralisering av en aktiv karieslesjon er at plakket fjernes og at lesjonen daglig holdes ren slik at mineraler fra saliva kommer til den demineraliserte flaten. Profesjonell plakkfjerning blir derfor første ledd i den lokale behandlingen. Deretter må man vurdere applikasjon av eventuelle »medikamenter« som kan bidra til remineraliseringen, og det første man da tenker på, er fluor. Som generell regel anbefales applikasjon av fluorlakk minst to ganger årlig (20,33). Effekten av dette på approksimale flater er dokumentert i en svensk studie blant tenåringer der applikasjon av Duraphat™ hver 3. mnd i tre år førte

til signifikant reduksjon i progresjonen av initiale lesjoner (34). For å øke tilgjengeligheten av kalsium- og fosfationer på overflaten av demineraliserte karieslesjoner, er det utviklet produkter som skal fremme remineraliseringen. Produktene er basert på en teknologi der man stabiliserer høye konsentrasjoner av frie kalsium- og fosfationer på tannoverflaten, uten at disse utfelles som krystallinske kalsiumfosfater (»tannstein«) før de får anledning til å trenge inn i den demineraliserte emaljen. Mest kjent og utprøvd er CPP-ACP, som står for Casein PhosphoPeptide-Amorphous Calcium Phosphate, med produktnavnene Recaldent™ og Tooth Mousse™. Disse produktene er lansert både for hjemmebruk av pasienten selv (bl.a. tannkrem, skyllemiddel, tyggegummi) og for applikasjon direkte på demineraliserte tannoverflater profesjonelt. I to nylig publiserte oversiktsartikler (35,36) har man vurdert det vitenskapelige grunnlaget for disse produktene. Det konkluderes med at CPP-ACP produktene bidrar til å remineralisere subsurface lesjoner og hemme kariesprogresjonen in vivo basert på randomiserte, kontrollerte kliniske studier. Men en helt fersk, nordisk studie om behandling av initiale kariesangrep etter debonding på kjeveortopediske pasienter, viste at tilførsel av Tooth Mousse™ ikke ga noen tilleggseffekt i forhold F-tannpasta to ganger daglig (37). Selv om det åpenbart er behov for mer forskning om denne type produkter, representerer de eksempler på »medikamenter« som muligens vil inngå i vårt fremtidige repertoar for bruk i non-operativ kariesterapi. En annen tilnærming er å applisere medikamenter med antiseptisk effekt på initiale lesjoner med formål å endre det mikrobiologiske miljøet i biofilmen i gunstigere retning. Applikasjon av klorhexidin er det mest aktuelle, og det er spesielt lakken Cervitec™, med 1 % klorhexidin og 1 % thymol, som har vært brukt i kliniske studier. I disse studiene har lakken vært applisert med varierende hyppighet både på friske flater og på initiale karieslesjoner, og effekten har vært evaluert enten ved antall nye lesjoner eller i hvilken grad initiale lesjoner progredierer. Resultatene er svært varierende, men hovedkonklusjonen er at klorhexidinlakken er effektiv når det gjelder å redusere antall mutans streptokokker i biofilmen, mens den karieshemmende effekten er mer usikker, i alle fall på barn og ungdom som regelmessig blir eksponert for fluor (38,39). Når den anvendes på initiale lesjoner, kan man neppe regne med karieshemmende effekt dersom den appliseres sjeldnere enn hver 3.-4. måned (39). Ozon (O3) i væske- eller gassform er også aktuell for å redusere eller eliminere mikrobene i biofilmen. Mest kjent og utprøvd er HealOzone™ som er basert på at ozongass pumpes inn i karieslesjonen og dreper mikrobene, og deretter appliserer man en løsning bestående av mineraler og fluor for å fremme remineralisering. Denne behandlingen er foreslått både for initiale lesjoner og åpne kaviteter på tannflater der man kommer til med tilførsel av gassen. Behandlingen har dokumentert god bakteriehemmende effekt, men det foreligger svært få kontrollerte kliniske studier av den karieshemmende effekten. I flere oversiktsartikler basert på litteraturgjennomgang konkluderes det med at effekten er usikker (40-42). TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 23 NON-OPERATIV VERSUS OPERATIV TERAPI

Fissurforsegling Intensjonen med fissurforsegling er å blokkere inngangsporten til fissuren og derved hindre at bakterier og næringsstoffer som er nødvendig for kariesprosessen trenger inn. Dette gjøres enten med et resin (plastmateriale) eller glassionomersement (20). Retensjonen av resin til emaljen er basert på syreetsningsprinsippet, og dette krever optimal rengjøring og tørrlegging før applikasjonen. Da kan denne type fissurforsegling vare i mange år. Retensjonen av glassionomersement er basert på kjemiske bindinger mellom sement og emalje. Den er ikke på langt nær så sterk som for resin, og slike fissurforseglinger løsner og mistes vanligvis etter få måneder. Men ettersom glassionomersement er en vannbasert sement og ikke så følsom for fuktighet som resin, anvendes den på tenner som ikke lar seg tørrlegge slik en resinbasert forsegling krever. I praksis blir glassionomersement derfor anvendt som en midlertidig fissurforsegling på tenner som er i frembruddsfasen og derfor vanskelig å tørrlegge (20). Et viktig spørsmål i forbindelse med non-operativ terapi er hvorvidt en fissurforsegling som appliseres på en fissur med aktiv karies, er i stand til å stanse videre progresjon av kariesprosessen (Fig. 4). Dersom fissurforseglingen er tett og hindrer mikrolekkasje av næringsstoffer fra munnhulen inn til mikrobene i det gjenværende plakket i karieslesjonen, kan man tenke seg at disse ikke makter å opprettholde kariesprosessen og dør hen. I et Cochrane review publisert i 2008 (24) basert på kontrollerte, kliniske studier, konkluderte man med at fissurforsegling med resin må anbefales på permanente molarer hos pasienter med høy kariesrisiko. Effekten var målt ved hvorvidt forseglingen forebygger utvikling av dentinkaries, og tenner med emaljelesjoner ble regnet som friske. Dette innebærer at disse studiene i virkeligheten har evaluert både den forebyggende effekten og effekten på progresjon av emaljekaries. I en oversiktsartikkel publisert i 2008 (43) har man tatt for seg studier om forsegling av kariøse fissurer, med særlig fokus på hvorvidt forseglingen fører til reduksjon av bakterier og stanset kariesprogresjon under forseglingen. Hovedkonklusjonen er at tannleger ikke behøver være tilbakeholdne med å forsegle emaljelesjoner uten kavitet, og det er dette som i dag anbefales ved de nordiske lærestedene (20). Når det gjelder effekten av glassionomersement som effektiv fissurforsegling til å arrestere initial karies, er dokumentasjonen mangelfull. Men det er indirekte indikasjoner på at materialet er effektivt som midlertidig fissurforseglingsmateriale på frembrytende og nyfrembrutte molarer med tegn på akutt fissurkaries ved at den både hindrer mikrolekkasje og tilfører den demineraliserte emaljen fluor (44,45). Det er grunnlag for å konkludere med at fissurforsegling bør anvendes som terapi på initiale kariesangrep snarere enn som profylakse på friske fissurer, ikke minst for at kostnadseffektiviteten skal være akseptabel. Dette var også konklusjonen under et symposium i ORCA i 2007 (46) der det ble anbefalt å bruke fissurforsegling terapeutisk på lesjoner både i emalje og ytre del av dentin. Utgangspunktet er dagens relativt lave kariesforekomst. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Fissurforsegling av emaljekaries

Fissure sealant Enamel Plaque

Caries

Dentin

Fig 4. Slipesnitt av tann med fissurforsegling over en karieslesjon begrenset til emaljen. Fig 4. Section of tooth with fissure sealant over a caries lesion confined to enamel.

Operativ vs non-operativ terapi Valget mellom operativ og non-operativ terapi i det enkelte kasus må være basert på diagnose som inkluderer karieslesjonens alvorlighetsgrad, kariesaktiviteten og hvilke andre risikofaktorer som foreligger (Fig. 1). Det bærende prinsippet bør være at alle aktive lesjoner behandles med non-operativ terapi med mindre man vurderer progresjonen å være kommet til »the point of no return«/»restoration threshold«, dvs. at den ikke kan stanses uten fyllingsterapi. Når en aktiv lesjon har utviklet en kavitet, og denne ikke er tilgjengelig for at pasienten selv kan holde den ren, vil det være den normale indikasjon for fyllingsterapi (18,20,23). Vanskene med å avgjøre hvorvidt initiale lesjoner på approksimalflatene har kavitet eller ikke, gjør at man som hovedprinsipp velger non-operativ terapi, med mindre man på røntgenbilder har registrert at lesjonen progredierer i dentin over tid. I fissurer og pits, der diagnostikken også er vanskelig, vil en fissurforsegling med resin kunne arrestere alle initiale lesjoner (i emalje og ytre del av dentin) under forutsetning av at forseglingen har en kvalitet som effektivt hindrer mikrolekkasje. Ved vurdering av et mulig »point of no return« i melketannsettet, bør man ta hensyn til at kariesprogresjonen gjennom emaljen er relativt hurtigere enn på permanente tenner, fordi emaljelaget er tynnere (20). Har non-operativ kariesterapi dokumentert klinisk effekt? Basert på best mulig forskningsbasert kunnskap om karies hevder mange internasjonalt ledende forskere på dette området at det er grunnlag for å skifte strategi fra operativ til non-operativ behandling, og dette har kommet frem i en rekke internasjonale symposier og oversiktsartikler (1,9,18,23,46-49). Men for å anbefale

24 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

dette gjennomført i en organisert barne- og ungdomstannpleie i de nordiske land, kreves evidensbasert kunnskap på høyt nivå, hvilket i praksis betyr kontrollerte kliniske studier. I rapporter fra flere organisasjoner som gjennomfører litteraturbaserte metodevurderinger, såkalte Health Technology Assessments (HTA), og som har vurdert behandling av karies, er det et gjennomgående utsagn at bevisene er for svake eller motstridende til å trekke sikre konklusjoner (25,26,50,51). Grunnlaget for disse konklusjonene er dessverre at det forekommer svært få randomiserte, kontrollerte kliniske studier som evaluerer effekten av non-operativ terapi på initiale karieslesjoner. Så vidt vites er det bare to kliniske studier i regi av offentlig tannhelsetjeneste i de nordiske land som har evaluert effekten av en behandlingsstrategi basert på non-operativ terapi sammenlignet med operativ terapi (52,53). Allerede i 1987 startet man et tannhelseprogram for seksåringene i Nexø Kommune på Bornholm basert på non-operativ kariesbehandling (52). Innholdet i programmet var prinsipielt slik som beskrevet i denne artikkelen, nemlig en generell intervensjon (opplæring og motivasjon av barn og foresatte i hjemmebaserte tiltak med særlig fokus på plakkontroll) og lokal intervensjon (profesjonell plakkfjerning, fluorapplikasjon og fissurforsegling på flater med aktiv karies). Dette ble gjort av tannleger og tannhelsesekretærer. Innkallingsintervallene ble individualisert på grunnlag av risikofaktorer, så som responsen på den generelle intervensjonen, kariesprogresjonen og frembruddstatus av de permanente molarer (begynnende fissurkaries). Resultatene ble evaluert da de første to årskullene fylte 18 år i 1999 og 2000 og sammenlignet med fire andre danske kommuner som var blant de med lavest kariesforekomst i Danmark (52). 18-åringene i Nexø hadde da gjennomsnittlig mindre enn halvparten DMFS (D = dentinlesjoner indisert for fyllingsterapi) (DMFS = 1,23) enn i de andre kommunene (DMFS = 2,73-3,93). Mer enn halvparten av dem hadde DMFS = 0, og ingen tenner var ekstrahert eller rotfylt pga. karies. Antall timeavtaler i perioden fra 5-18 år varierte mellom 24 og 65, men dette var ikke forskjellig fra før man innførte det nye programmet. Kostnadene pr. barn hadde sunket betydelig fra perioden før de innførte programmet. Den viktigste svakheten ved denne studien er at den ikke var basert på et ekte randomisert, kontrollert design, men simulerte dette ved å sammenligne det eksperimentelle programmet i Nexø med fire andre kommuner med tradisjonelle programmer av god kvalitet. I byen Pori i Finland ble det i perioden 2001-2005 gjennomført en randomisert, kontrollert studie av et program basert på individuelt tilpasset profylakse og non-operativ terapi for barn i alderen 11-12 år som ved studiens begynnelse hadde minst en initial, aktiv karieslesjon (53). En eksperimentell gruppe fikk et individuelt tilpasset profylakse- og behandlingsopplegg med målsetning å identifisere og eliminere faktorer som førte til kariesaktivitet. Kontrollgruppen fikk ordinær behandling og fulgte det generelle profylakseregimet som tannhelsetjenesten tilbød. Det var tannpleiere med særskilt opplæring av eksperter i

pasient- og helsefokusert rådgiving som utførte oppgavene i det eksperimentelle programmet, både den generelle og lokale intervensjonen. Den generelle intervensjonen var basert på en interaktiv diskusjon mellom tannpleier og pasient, der målsetningen var at de sammen evaluerte årsaken til at de initiale, aktive lesjonene hadde oppstått. Videre fikk de utdelt tannbørster, tannkrem (1.500 ppm F og 10 % xylitol) og F-tabletter med instruksjon om hvordan disse skulle brukes. Den lokale intervensjon besto av at de initiale, aktive karieslesjonene og nyfrembrutte fissurer ble rengjort profesjonelt og penslet med Cervitec™ og Duraphat™ to ganger i løpet av 1-2 uker, og dette fortsatte til man mente at kariesprogresjonen var reversert. Når barna hadde behov for operativ terapi, ble de henvist til tannlege. Kontrollgruppen fikk samme behandling som var vanlig i tannhelsetjenesten i Pori og som tannleger hadde ansvar for. I perioden når undersøkelsen pågikk, ble det gjennomført kampanjer for god tannhelse i skoler, på supermarkeder, i massemedia etc., med tanke på at ikke bare eksperimentgruppen, men hele befolkningen i Pori, skulle være målgruppe for informasjon og motivasjon om god tannhelseatferd. Tilveksten av DMFS (D = lesjoner med kavitet) etter 3,4 år var 2,56 i eksperiment- og 4,60 i kontrollgruppen, hvilket betydde at det non-invasive programmet hadde forebygget 44 % fyllingskrevende karies blant 14-15-åringene som hadde aktiv karies da de var 11-12 år. Men dette hadde kostet betydelig med ressurser, bl.a. i gjennomsnitt 11,4 applikasjoner av fluor- og klorhexidinlakk over treårs perioden, noe som var syv ganger mer enn i kontrollgruppen. Antall timeavtaler var tre ganger høyere. I en senere publikasjon om undersøkelsen i Pori evaluerte man kostnadene ved de to behandlingsprogrammene (54). Gjennomsnittlig kostnad pr. barn for hele perioden var ß 496,45 i eksperimentgruppen og ß 426,95 i kontrollgruppen, og man beregnet kostnadene for hver sparte DMFS til ß 34,07. Kostnadene pr. barn i eksperimentgruppen sank utover i perioden, mens den var konstant i kontrollgruppen. Siste året var faktisk barna i kontrollgruppen dyrere. Dette tilskriver forfatterne at programmet etter hvert ble mer etablert med behov for færre intervensjoner av tannpleierne. I perioden (2005-2008) etter at den eksperimentelle studien var avsluttet, der ungdommene i begge gruppene fikk standard tilbud om tannpleie, var både kariesforekomsten og kostnadene lavere for de som hadde vært i eksperimentgruppen (55). Konklusjoner • Kunnskapene om karies som multifaktoriell sykdom utgjør tilstrekkelig teoretisk grunnlag for å etablere profylakse og non-operativ terapi som basistiltak i tannhelsetjenesten for barn og ungdom. • En forutsetning for å prioritere non-operativ terapi fremfor fyllingsterapi er at man anvender diagnostiske prinsipper som fanger opp initial karies og bedømmer risikoen for videre progresjon og nye lesjoner. • Non-operativ terapi inkluderer generell og lokal intervensjon. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 25 NON-OPERATIV VERSUS OPERATIV TERAPI

Elementene i disse intervensjonene bygger på forskningsbasert kunnskap og er stort sett sammenfallende med det som gjerne omtales som profylaksetiltak. Tannbørsting med fluortannkrem, lokal applikasjon av fluorlakk og fissurforsegling er de tiltakene som har best dokumentert effekt. • Det er få kliniske studier av non-operativ terapi, men to nordiske studier på barn og ungdom indikerer positiv effekt med tanke på å redusere behovet for fyllingskrevende behandling. Kostnadene ved overgang til slike opplegg i tannhelsetjenesten kan være større enn tradisjonell behandling til å begynne med, men vil trolig bli mindre etter hvert. • Non-operativ terapi kan gjennomføres av tannpleiere og annet hjelpepersonell, og en sannsynlig forutsetning for en kostnadseffektiv overgang til slik terapi er økt tilgang på slikt personell. • Selv om det er behov for mer forskning om effektiviteten av non-operativ terapi, er det grunnlag for å hevde at det nå må legges bedre til rette for denne behandlingsformen i tannhelsetjenesten for barn og ungdom.

Abstract (English)

Non-operative vs. operative treatment of caries in children and adolescents. Time for change of strategy? The aims of this paper were to describe present knowledge about non-operative caries treatment, and to discuss whether it is time for a change in strategy with more focus on non-operative treatment in dental services for children and adolescents. Operative (restorative) treatment is connected with a variety of drawbacks, and it is symptomatic rather than causal by nature. According to the international literature it is possible to reverse or arrest initial caries lesions by use of non-operative treatment techniques, either re-mineralisation or ﬁssure sealing, and by that reduce the need for restorations. Such a strategy must be based on use of diagnostic techniques able to detect the early lesions and assess their risks of progression. Since only a few clinical studies comparing non-operative vs. operative caries treatment strategies in organised dental health services have been accomplished, a number of Health Technology Assessments and literature reviews have concluded that there is a lack of evidence that non-operative treatment is effective. However, this strategy is now advocated by an increasing number of recognised researchers in this ﬁeld, maintaining that there is sufficient evidence for clinical implementation. While waiting for more clear-cut evidence from randomised and controlled clinical studies, it is suggested that the organised dental public service for children and adolescents should prepare for a future with increased emphasis on early diagnosis and non-operative treatment. Since this strategy requires frequent dental visits and short recall intervals for caries active individuals, increased use of dental hygienists and other auxiliary personnel would probably be necessary for cost effectiveness. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Litteratur 1. Selwitz RH, Ismail AI, Pitts NB. Dental caries. Lancet 2007; 369: 51-9. 2. Aas JA, Griffen AL, Dardis SR, Lee AM, Olsen I, Dewhirst FE et al. Bacteria of dental caries in primary and permanent teeth in children and young adults. J Clin Microbiol 2008; 46: 1407-17. 3. Beighton D. The complex oral microflora of high-risk individuals and groups and its role in the caries process. Community Dent Oral Epidemiol 2005; 33: 248-55. 4. Fejerskov O. Changing paradigms in concepts on dental caries: consequences for oral health care. Caries Res 2004; 38: 182-91. 5. Slayton RL, Slavkin HC. Scientiﬁc investments continue to fuel improvements in oral health (May 2000-present). Acad Pediatr 2009; 9: 383-5. 6. Fejerskov O, Kidd EAM. Dental caries. The disease and its clinical management. Oxford: Blackwell Munksgaard; 2003. 7. Pitts NB. Clinical diagnosis of dental caries: a European perspective. J Dent Educ 2001; 65: 972-8. 8. Bader JD, Shugars DA, Bonito AJ. Systematic reviews of selected dental caries diagnostic and management methods. J Dent Educ 2001; 65: 960-8. 9. Pitts NB, Stamm JW. International Consensus Workshop on Caries Clinical Trials (ICW-CCT) – ﬁnal consensus statements: agreeing where the evidence leads. J Dent Res 2004; 83 Spec No C: 125-8. 10. Baelum V, Heidmann J, Nyvad B. Dental caries paradigms in diagnosis and diagnostic research. Eur J Oral Sci 2006; 114: 263-77. 11. Zandona AF, Zero DT. Diagnostic tools for early caries detection. J Am Dent Assoc 2006; 137: 167584; quiz 1730. 12. Pereira AC, Eggertsson H, Martinez-Mier EA, Mialhe FL, Eckert GJ, Zero DT. Validity of caries detection on occlusal surfaces and treatment decisions based on results from multiple cariesdetection methods. Eur J Oral Sci 2009; 117: 51-7. 13. Nyvad B. Diagnosis versus detection of caries. Caries Res 2004; 38: 192-8. 14. Elderton RJ. Clinical studies concerning re-restoration of teeth. Adv Dent Res 1990; 4: 4-9. 15. Klingberg G, Raadal M, Arnrup K. Dental fear and behavior management problems. In: Koch G, Poulsen S, eds. Pediatric Dentistry – A Clinical Approach. 2nd ed. Chichester: Wiley-Blackwell, 2009; 32-43. 16. Wendt LK, Koch G, Birkhed D. Replacements of restorations in the

primary and young permanent dentition. Swed Dent J 1998; 22: 149-55. 17. Alm A, Wendt LK, Koch G. Dental treatment in the primary dentition of 7-12 year-old Swedish schoolchildren. Swed Dent J 2003; 27: 77-82. 18. Pitts NB. Are we ready to move from operative to non-operative/ preventive treatment of dental caries in clinical practice? Caries Res 2004; 38: 294-304. 19. Mount GJ. A new paradigm for operative dentistry. Aust Dent J 2007; 52: 264-70; quiz 342. 20. Mejàre I, Raadal M, Espelid I. Diagnosis and management of dental caries. In: Koch G, Poulsen S, eds. Pediatric dentistry – A clinical approach. Chichester: Wiley-Blackwell, 2009; 110-37. 21. Pitts NB, Wefel JS. Remineralization/desensitization: what is known? What is the future? Adv Dent Res 2009; 21: 83-6. 22. Featherstone JD. Remineralization, the natural caries repair process – the need for new approaches. Adv Dent Res 2009; 21: 4-7. 23. Stahl J, Zandona AF. Rationale and protocol for the treatment of non-cavitated smooth surface carious lesions. Gen Dent 2007; 55: 105-11. 24. Ahovuo-Saloranta A , Hiir i A, Nordblad A, Mäkelä M, Worthington HV. Pit and ﬁssure sealants for preventing dental decay in the permanent teeth of children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2008: CD001830. 25. Karies – diagnostik, riskbedömning och icke-invasiv behandling. En systematisk litteraturöversikt. Stockholm: SBU Kunskapscentrum för hälso- och sjukvården, 2007. 26. Att förebygga karies. Stockholm: SBU Kunskapscentrum för hälsooch sjukvården, 2002. 27. Marinho VC, Higgins JP, Sheiham A, Logan S. Fluoride toothpastes for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2003: CD002278. 28. Marinho VC, Higgins JP, Sheiham A, Logan S. Combinations of topical ﬂuoride (toothpastes, mouthrinses, gels, varnishes) versus single topical fluoride for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2004: CD002781. 29. David J, Raadal M, Wang NJ, Strand GV. Caries increment and prediction from 12 to 18 years of age: a follow-up study. Eur Arch Paediatr Dent 2006; 7: 31-7. 30. Raadal M, Amarante E, Espelid I. Prevalence, severity and di-

26 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

stribution of caries in a group of 5-year-old Norwegian children. Eur J Paediatr Dent 2000; 1: 1320. 31. Skeie MS, Raadal M, Strand GV, Espelid I. Caries in primary teeth at 5 and 10 years of age: a longitudinal study. Eur J Paediatr Dent 2004; 5: 194-202. 32. Cauﬁeld PW, Dasanayake AP, Li Y. The antimicrobial approach to caries management. J Dent Educ 2001; 65: 1091-5. 33. Newbrun E. Topical fluorides in caries prevention and management: a North American perspective. J Dent Educ 2001; 65: 1078-83. 34. Modéer T, Twetman S, Bergstrand F. Three-year study of the effect of fluoride varnish (Duraphat) on proximal caries progression in teenagers. Scand J Dent Res 1984; 92: 400-7. 35. Reynolds EC. Calcium phosphatebased remineralization systems: scientiﬁc evidence? Aust Dent J 2008; 53: 268-73. 36. Reynolds EC. Casein phosphopeptide-amorphous calcium phosphate: the scientific evidence. Adv Dent Res 2009; 21: 25-9. 37. Bröchner A, Christensen C, Kristensen B, Tranaeus S, Karlsson L, Sonnesen L et al. Treatment of post-orthodontic white spot lesions with casein phosphopepti-

de-stabilised amorphous calcium phosphate. Clin Oral Investig 2010 (Epub ahead of print). 38. Twetman S. Antimicrobials in future caries control? A review with special reference to chlorhexidine treatment. Caries Res 2004; 38: 223-9. 39. Zhang Q, van Palenstein Helderman WH, van’t Hof MA, Truin GJ. Chlorhexidine varnish for preventing dental caries in children, adolescents and young adults: a systematic review. Eur J Oral Sci 2006; 114: 449-55. 40. Azarpazhooh A, Limeback H. The application of ozone in dentistry: a systematic review of literature. J Dent 2008; 36: 104-16. 41. Rickard GD, Richardson R, Johnson T, McColl D, Hooper L. Ozone therapy for the treatment of dental caries. Cochrane Database Syst Rev 2004: CD004153. 42. Espelid I. Ozonterapien nyttig metode i odontologisk praksis? In: Holmstrup P, editor. Aktuel Nordisk Odontologi 2007. København: Munksgaard, 2007; 149-62 43. Oong EM, Grifﬁn SO, Kohn WG, Gooch BF, Cauﬁeld PW. The effect of dental sealants on bacteria levels in caries lesions: a review of the evidence. J Am Dent Assoc 2008; 139: 271-8; quiz 357-8. 44. Raadal M, Utkilen AB, Nilsen OL. Fissure sealing with a light-cured

resin-reinforced glass-ionomer cement (Vitrebond) compared with a resin sealant. Int J Pediatr Dent 1996; 6: 235-9. 45. Skartveit L, Tveit AB, Totdal B, Övrebö RC, Raadal M. In vivo fluoride uptake in enamel and dentin from ﬂuoride-containing materials. J Dent Child 1990; 57: 97-100. 46. Splieth CH, Ekstrand KR, Alkilzy M, Clarkson J, Meyer-Lueckel H, Martignon S et al. Sealants in Dentistry: Outcomes of the ORCA Saturday Afternoon Symposium 2007. Caries Res 2009; 44: 3-13. 47. Horowitz AM. A report on the NIH Consensus Development Conference on Diagnosis and Management of Dental Caries Throughout Life. J Dent Res 2004; 83 Spec No C: 15-7. 48. Bader JD, Shugars DA, Rozier G, Lohr KN, Bonito AJ, Nelson JP et al. Diagnosis and management of dental caries. Evid Rep Technol Assess (Summ) 2001; 1-4. 49. Zero DT, Fontana M, MartinezMier EA, Ferreira-Zandona A, Ando M, Gonzalez-Cabezas C et al. The biology, prevention, diagnosis and treatment of dental caries: scientiﬁc advances in the United States. J Am Dent Assoc 2009; 140 (Suppl 1): 25S-34S. 50. Preventing Dental Caries in Children at High Caries Risk.

Targeted prevention of dental caries in the permanent teeth of 6-16 year olds presenting for dental care. SIGN Publication No. 472000. 51. Diagnosis and management of dental caries throughout life. NIH Consens Statement 2001; 26-28; 18: 1-23. 52. Ekstrand KR, Christiansen ME. Outcomes of a non-operative caries treatment programme for children and adolescents. Caries Res 2005; 39: 455-67. 53. Hausen H, Seppa L, Poutanen R, Niinimaa A, Lahti S, Kärkkäinen S et al. Noninvasive control of dental caries in children with active initial lesions. A randomized clinical trial. Caries Res 2007; 41: 384-91. 54. Hietasalo P, Seppa L, Lahti S, Niinimaa A, Kallio J, Aronen P et al. Cost-effectiveness of an experimental caries-control regimen in a 3.4-yr randomized clinical trial among 11-12-yr-old Finnish schoolchildren. Eur J Oral Sci 2009; 117: 728-33. 55. Hietasalo P, Seppä L, Niinimaa A, Kallio J, Lahti S, Hausen H. Post-trial costs, clinical outcomes, and dental service utilization after a randomized clinical trial for caries control among Finnish adolescents. Eur J Oral Sci 2010; 118: 265-9.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

HU V

GHQWDO

(,' 2

5)) RP GHQ pW D ODER I GH UDWR WDO I U ¡UVW H ' ,62 LHU L JD DQ Q J PHG D VNH F W H E 9RUH UWL¿ V OH YHUD FHU OLYH Q FHUW

G¡U L +R QJ . L¿FH RQJ UHW HU RJ ) QDWX '$ UOLJY JRG LV ,6 NHQ 2 GW

8QLN NRPELQDWLRQ DI SULV RJ NYDOLWHW KRV (LGRUII

*LY SULVHQ Sn GHQWDONURQHU HQ WDQG QHGDG 8GHQ DW U¡UH YHG NYDOLWHWHQ 1X NDQ GX WLOE\GH GLQH SDWLHQWHU ELOOLJHUH NURQHU L GHQ VDPPH K¡MH NYDOLWHW VRP GX DOWLG KDU EUXJW +HPPHOLJKHGHQ OLJJHU L +RQJ .RQJ RJ L (LGRUII GHQWDOV Q\H IDUYH RJ SDWLHQWVWXGLH VRP HU GHW I¡UVWH L 'DQPDUN 0HG GDQVN IDUYHSU¡YH RJ WLOSDVQLQJ VRP GH HQHVWH L 'DQPDUN

0HG (LGRUII GHQWDO NDQ GX NRPELQHUH +RQJ .RQJV IDQWDVWLVNH SULVHU RJ WHNQRORJLVNH IRUVSULQJ PHG JWH GDQVN YLGHQ HNVSHU WLVH RJ WU\JKHG IRU SDWLHQWHQ

3U¡Y (LGRUII GHQWDO L GDJH WLO NDPSDJ QHSULV

9L OHYHUHU XGHOXNNHQGH NURQHU PHG OH YHULQJVFHUWL¿NDW RJ GRNXPHQWDWLRQ IRU OHJHULQJ RJ PDWHULDOHU 2J QnU NURQHUQH NRPPHU WLO 'DQPDUN V¡UJHU GH SURIHV VLRQHOOH SRUFHO QVWHNQLNHUH L VWXGLHW KRV (LGRUII GHQWDO IRU GDQVN NRQWURO WLOSDVQLQJ RJ LQGIDUYQLQJ Sn SDWLHQWHUQH 'HUHIWHU InU GX NURQHQ OHYHUHW VRP DIWDOW RJ NDQ DIVOXWWH EHKDQGOLQJHQ Sn In PLQXWWHU 1HPPHUH NDQ GHW LNNH Y UH

'HW HU QHPW IRU GLJ DW SU¡YH (LGRUII GHQWDO L GDJH RJ VH RP GX HU WLOIUHGV PHG NYDOLWHWHQ 5LQJ L GDJ Sn RJ DIWDO KYRUQnU GLQ SU¡YHSHULRGH WLO NDPSDJQHSULV VWDUWHU 5LQJ RJ K¡U PHUH Sn

0. .URQHU

)DUYHSU¡YH

1RQ SUHFLRXV NU 3UHFLRXV HNVNO JXOG NU H PD[ 3UHVV NU =LUNRQ NU

,QGSU¡YQLQJ RJ WLO SDVQLQJ Sn SDWLHQW

,PSODQWDW NURQH

1RQ SUHFLRXV NU 3UHFLRXV HNVNO JXOG NU

(LGRUII GHQWDO +HUOHY +RYHGJDGH WY +HUOHY WOI LQIR#HLGRUIIGHQWDO GN ZZZ HLGRUIIGHQWDO GN

28 VINDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Kariesexkavering och kavitetsdesign

Abstract

Kariesexkavering och kavitetsdesign Kariesexkavering och preparation syftar till att avlägsna infekterad, karierad tandhårdvävnad men också till att skapa en gynnsam kavitetsform. Mycket talar för att mängden kvarvarande tandhårdvävnad påverkar behandlingsresultatet på sikt. Hos en restaurerad tand ökar risken för misslyckande med antalet fyllda ytor. Minimalt invasiv vård innebär däremot inte alltid att en maximal mängd tandhårdvävnad skall sparas. Ibland måste tandsubstans avverkas för att på sikt begränsa risken för frakturer. Karieskadad tandhårdvävnad kan avlägsnas med ett flertal metoder. Även om alla tekniker bedöms kunna skapa kariesfrihet har varje metod specifika egenskaper. Flera metoder kan kombineras för att nå ett optimalt resultat. Kariesexkavering syftar till att avlägsna uppmjukat, infekterat dentin så att progressionen stannar av. Även om det antytts i enstaka studier att kariesprocessen avstannar och att pulpan behåller sin vitalitet så är den samlade bedömningen att det i nuläget saknas vetenskapligt stöd för lämna kvar infekterat, karierat dentin (s.k. indirekt överkappning). Vid exkavering av djup karies ökar risken för pulpaexponering. Risken reduceras vid stegvis exkavering jämfört med omedelbar fullständig exkavering.

Thomas Jacobsen, universitetslektor, Odont Dr., DDS, Avdelningen för cariologi, Odontologiska institutionen, Sahlgrenska akademin, Göteborgs universitet, Göteborg, Sverige Anders Lindberg, allmäntandläkare, Med Dr., DDS, Folktandvården Skellefteåkliniken, Skellefteå, Sverige

xkavering och preparation syftar till att avlägsna karierad tandhårdvävnad men också till att skapa en gynnsam kavitetsdesign. Kavitetens form och storlek kommer att påverka möjligheten till insyn och applicering av fyllningsmaterial. Dessutom kan designen inverka på hållfastheten hos både fyllning och tand. Historiskt extenderades kavitetspreparationen ofta långt utanför kariesskadans gränser. Ambitionen var att minska risken för nya kariesskador (extension for prevention) men också att möjliggöra retention för fyllningar i amalgam. Principerna för reparativ tandvård har förändrats under de senaste decennierna och utvecklingen av adhesiv teknik har möjliggjort en modiﬁering av kavitetsdesignen.Kaviteten följer idag mer kariesskadans utbredning än en standardiserad mall. Vi är dessutom mindre beroende av mekanisk retention. Resultatet blir att vi kan spara intakt tandsubstans och därmed sannolikt både öka fyllnadsöverlevnad och minska komplikationsrisken. Samtidigt har kariesbehandling fått en mindre invasiv och mer preventiv inriktning. Minimalt invasiv tandvård strävar mot en mer hälsoinriktad vård genom att på lång sikt spara så mycket intakt tandsubstans som möjligt (1).

Material och attityd

Emneord: Dental cavity preparation; stress, mechanical; tooth fractures; dental caries; iatrogenic disease

Fig. 1. Både materialval och attityd till kariesbehandling har förändrats under de senaste decennierna. Fig. 1. Materials and strategy for caries treatment has been revised during the last decades.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VINDENSKAB & KLINIK 29 KARIESEXKAVERING OCH KAVITETSDESIGN

Det kan givetvis diskuteras om begränsade skillnader i mängden avverkad tandsubstans påverkar behandlingsresultatet. På kort sikt är påverkan sannolikt mycket liten. Men under en tands livscykel utsätts den ofta för återkommande reparativa insatser. Konsekvenserna av varje nytt ingrepp adderas vilket ökar komplikationsrisken. Mycket talar för att relationen mellan fyllningens storlek och därmed mängden kvarvarande tandhårdvävnad påverkar behandlingsresultatet (2-4). Överlevnaden hos fyllningar i komposit tycks vara beroende av hur många ytor som omfattas. I en 17-års uppföljning visade sig den relativa risken för misslyckande för fyllningar med två respektive tre och fler ytor vara 2,3 respektive 3,3 gånger högre jämfört med enyts fyllningar (4). Om kaviteternas storlek kan minska förväntas fyllningar i komposit ha en god överlevnad även vid direkt tuggbelastning (5). Avsikten med denna artikel är att presentera olika aspekter på kariesexkavering samt kavitetsdesign. Dessutom ges exempel på litteratur för ytterligare fördjupning. Kariesexkavering Manifesta, progredierande kariesskador åtgärdas som regel operativt. Vid all kariesexkavering är det primära målet att avlägsna tillräckligt mycket karierat dentin att angreppet stannar av. Massler (6) beskriver en yttre zon i en aktiv kariesskada där dentinet är infekterat och demineraliserat. Dessutom är kollagenet denaturerat. Denna benämns den infekterade zonen. Även i den inre s.k. kariespåverkade zonen är dentinet demineraliserat men kollagenet är intakt och det finns förutsättningar för remineralisering. I den kariespåverkade zonen är bakterieförekomsten låg. Vi kan välja mellan ett flertal exkaveringsmetoder för att avlägsna karieskadad tandhårdvävnad (7). Även om alla tekniker bedöms kunna skapa kariesfrihet har varje metod specifika egenskaper. Inte sällan måste flera metoder kombineras för att nå ett optimalt resultat.

Exkavering - borr

Fig. 2. Exkavering av karies med borr. Fig. 2. Caries excavation using bur.

Exkavering - hand

Exkaveringsmetoder Borr Det råder ingen tvekan om att borr är en effektiv metod vid kariesexkavering och preparation. Möjligheten att i samband med borrexkavering skilja mellan frisk och kariesskadad tandsubstans är begränsad. I en in vitro-studie (8) konstateras att borr avlägsnar mer frisk tandsubstans i jämförelse med handexkavering, kemo-mekanisk teknik och air-abrasion. Handexkavering Handexkavering är en effektiv metod vid kariesexkavering men förutsätter att kariesskadan är tillgänglig. Tekniken får ses som komplement till borr och är mer vävnadsbevarande än att enbart använda borr som metod för exkavering. Celiberti et al. (9) menar att i jämförelse med andra exkaveringstekniker uppvisar handexkavering den bästa kombinationen av behandlingseffekt och effektivitet. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Fig. 3. Exkavering av karies med handexkavator. Fig. 3. Caries excavation using hand excavator.

30 VINDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Kemo-mekanisk exkavering Exkavering – air-brasion Exkavering – kemo-mekanisk

Fig. 5. Exkavering av karies med air-abrasion. Fig. 4. Exkavering av karies med kemo-mekanisk teknik.

Fig. 5. Caries excavation using air-abrasion.

Fig. 4. Caries excavation using a chemo-mechanical method.

En systematisk översikt (10) visar att både exkavering med borr och behandling med kemo-mekanisk teknik är effektiva för att avlägsna karies. Författarna konstaterar också att behandling med kemo-mekanisk teknik är förknippad med en hög patientacceptans, men kräver längre behandlingstid jämfört med borr. Det förefaller också sannolikt att kemo-mekanisk teknik ger en lägre frekvens av smärta vid exkavering jämfört med användning av borr. En in vitro-studie (8) visar att kemo-mekanisk teknik är en mer tandsubstansbevarande exkaveringsmetod jämfört med borr. Metodens användbarhet begränsas då det krävs tillgång till kariesskadan. Air-abrasion I en in vitro-studie (8) konstateras att den kariesavlägsnande effekten av air-abrasion varierar mer än för andra studerade exkaveringsmetoder. Resultatet anses beroende av vilken typ av partiklar som används. I ytterligare en in vitro-studie (11) understryker författarna att aluminiumpartiklar avverkar intakt dentin mer effektivt jämfört med karierat dentin. I en icke systematisk översikt av olika exkaveringstekniker diskuteras de biologiska effekter av aerosolen (7). Författarna rapporterar att äldre studier antyder en potentiell risk för lungpåverkan. Det

hävdas dock att nyare tekniker använder mer effektiv evakuering av aerosolen. Det spekuleras i artikeln om detta i kombination med skyddsutrustning för både personal och patient kan reducera riskerna. Det tycks saknas vetenskapligt underlag för att bedöma effekter av aerosolen på arbetsmiljön. Exkavering med Er:YAG laser Jämfört med traditionell mekanisk teknik är användning av laser (Erbiumlasrar) en relativt ny metod, vars utbredning i Norden ännu är begränsad. När laserstrålen träffar tandytan absorberas ljuset av vattenmolekyler i tandhårdvävnaden. Detta resulterar i att vattnet snabbt upphettas och förångas. Reaktionen skapar ett högt lokalt tryck och en mikroexplosion varvid tandhårdvävnad avlägsnas. Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) redovisar i en systematisk översikt totalt sju kliniska studier där kariesexkavering med Er:YAG laser utvärderats (12). I rapporten konstateras att laser är likvärdig med borr för att avlägsna kariesskadad tandhårdvävnad men att behandling tar längre tid. Vidare konstateras att vuxna patienter föredrar behandling med laser framför borr men att underlag saknas för att bedöma hur barn upplever behandlingen. SBU fastställer också att underlag saknas för att kunna bedöma laserbehandlingens effekt på pulpan samt fyllningars livslängd. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VINDENSKAB & KLINIK 31 KARIESEXKAVERING OCH KAVITETSDESIGN

Exkavering - laser KLINISK RELEVANS

Syftet med kariesexkaveringen är att avlägsna infekterat, nekrotiskt dentin men samtidigt minimera avverkan av frisk tandhårdvävnad. Risken för frakturer reduceras med en lämplig kavitetsdesign. Minimalt invasiv vård innebär inte alltid att en maximal mängd tandhårdvävnad skall sparas. Ibland måste tandhårdvävnad avverkas för att på sikt begränsa risken för frakturer. Kariesexkavering kan utföras med flera metoder. För att minimera avverkan på frisk tandhårdvävnad kan flera olika tekniker kombineras.

ﬂuorescerar i orange-rött. Metoden har visat lovande resultat men har ännu inte slagit igenom kommersiellt (19). Fig. 6. Exkavering av karies med Er:YAG laser. Fig. 6. Caries excavation using Er:YAG laser.

SBU kalkylerar en merkostnad vid användning av laser jämfört med borr (12). Metoden användbarhet begränsas av att metall inte kan avverkas. När är det färdigexkaverat? Optimal kariesexkaveringen innebär att enbart den infekterade zonen avlägsnas. Vanligen kontrolleras resultatet med en vass sond samtidigt som dentinytans färg bedöms. Kidd (13) menar att det saknas samsyn kring hur hård den färdigexkaverade ytan skall vara och om kvarvarande missfärgningar kan accepteras eller ej. Missfärgning av dentinet bedöms inte vara en god indikator på infektion (14). Därför behöver inte missfärgat, hårt dentin avlägsnas. Genom att undvika borr under slutexkavering och istället utnyttja mer selektiva metoder som handexkavering eller kemo-mekanisk teknik avverkas en mindre mängd frisk tandhårdvävnad. Ett alternativ till taktil kontroll är att utnyttja färgämnen som markerar karierat dentin, s.k. kariesdetektorer. Det finns dock i litteraturen en tveksamhet till om kariesdetektorer verkligen selektivt färgar infekterat dentin (15-18). Vid användande av kariesdetektorer finns risken att mer tandhårdvävnad än nödvändigt avlägsnas. Ytterligare en metod använder sig av fluorescerande ljus för att diagnosticera karies. Metoden kallas i litteraturen för FACE (Fluorescence Aided Caries Excavation). Den bygger på att kaviteten belyses med blå-violett ljus med en våglängdstopp vid 370 nm. Operatören använder sig av ett 530 nm gult glasfilter genom vilken kaviteten observeras. Dentin som skall exkaveras TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Exkavering av djup karies Vid exkavering av djup karies ökar risken för pulpaexponering. Risken reduceras vid stegvis exkavering jämfört med omedelbar fullständig exkavering (20-22). SBU menar dock i en systematisk översikt att det vetenskapliga underlaget är otillräckligt för att bedöma om det ﬁnns skillnad i pulpaöverlevnad efter omedelbar fullständig exkavering jämfört med stegvis exkavering (23).

Stegvis exkavering – metodbeskrivning Vid stegvis exkavering är det viktigt att tanden preoperativt bedöms vara symptomfri och sensibel samt att den uppvisar normala periapikala förhållanden på röntgen.

Stegvis exkavering

Fig. 7. Steg 1: Kaviteten öppnas och det ytligaste skiktet av karierad vävnad avlägsnas. Fig. 7. Step 1: The cavity is entered and a superﬁcial layer of carious tissue is removed.

32 VINDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Kavitetens öppnas och det ytligaste skiktet av uppmjukad, karierad vävnad avlägsnas så att plats skapas för en temporär fyllning. Kavitetens periferi skall vara fri från karies.

Stegvis exkavering

Efter tidigast 2 - 3 månader avlägsnas den temporära fyllningen och en slutlig exkavering genomförs. Dentinytan skall vid försiktig sondering upplevas som hård (motsvarande intakt dentin). Mycket pulpanära dentin kan täckas med kalciumhydroxid innan kaviteten fylls på sedvanligt sätt. Kan man lämna karies kvar? Det har diskuterats om nödvändigheten att avlägsna all kariesskadad vävnad eller om det är korrekt att permanent lämna kvar det innersta skiktet av infekterat dentin. Även om det antytts i enstaka studier (24-27) att kariesprocessen avstannar och att pulpan behåller sin vitalitet så är den samlade bedömningen att det i nuläget saknas vetenskapligt stöd för s.k. indirekt överkappning (23,28).

Fig. 8. Steg 2: Karierat dentin täcks med kalciumhydroxid och tanden förses med en temporär fyllning. Fig. 8. Step 2: The carious tissue is covered with a calcium-hydroxide base material and a temporary restoration is placed.

Karierat dentin täcks med stelnande kalciumhydroxid (ex. Life™ eller Dycal™) och tanden förses med en temporär fyllning med god hållfasthet, exempelvis glasjonomercement.

Stegvis excavering

Kavitetsdesign Kavitetens form skall både underlätta inspektion och applicering av fyllningsmaterialet. Dessutom skall den minimera riskerna för frakturer av fyllning och tand. Även om karies på längre sikt anses som den vanligaste orsaken till omgörning av fyllningar är frakturer av både fyllningsmaterial (29) och tandhårdvävnad (30,31) frekvent förekommande. Eftersom brott under normala betingelser sällan uppstår i intakta tänder får vi anta att kavitetsdesign och val av fyllningsmaterial påverkar risken för frakturer. Varför uppstår frakturer? Inte sällan uppkommer kusp- och fyllningsfrakturer utan förvarning. Patienten blir överraskad eftersom tanden vid tillfället sällan utsätts för större belastning. Förklaringen bygger på de klassiska principerna för brottmekanik i spröda material (32). Tand- och materialfrakturer uppstår som regel som ett resultat av sprickbildning och spricktillväxt. Vid fortsatt normal belastning koncentreras spänningen vid sprickans spets vilket bidrar till tillväxten. En tillräckligt omfattande spricka blir instabil och ett brott uppstår närmast spontant.

Tillväxt av sprickor

Fig. 9. Steg 3: Den temporära fyllningen avlägsnas och en slutlig exkavering genomförs innan kaviteten fylls.

Fig. 10. Tillväxt av sprickor i tandhårdvävnad eller fyllningsmaterial orsakar frakturer.

Fig. 9. Step 3: The cavity is re-entered and restored after ﬁnal excavation.

Fig. 10. Propagation of cracks in teeth or restorative materials result in fractures.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VINDENSKAB & KLINIK 33 KARIESEXKAVERING OCH KAVITETSDESIGN

När väl en spricka initierats kan det ta lång tid innan frakturen uppstår. Detta medför att patienter ofta har svårt att förstå kopplingen mellan orsak och verkan. Sprickor i tandhårdvävnad och efterföljande frakturer kan orsakas av ett ﬂertal faktorer. Geurtsen & Garcia-Godoy (33) menar i en översiktsartikel att sprickor kan initieras i samband med tuggbelastning eller trauma. Frakturrisken påverkas också av diverse predisponerande faktorer. Författarna menar att både mängden kvarvarande tandhårdvävnad, bettförhållanden, iatrogena preparationsskador och belastningsmönster måste beaktas. Bader et al. (34) anger synliga spricklinjer och omfattande fyllningar som viktiga riskindikatorer. Sprickans lokalisation och riktning påverkar de kliniska konsekvenserna. Följderna av sprickor kan variera från begränsade kuspfrakturer till längsfrakturerade tänder. I princip följer en spricka minsta motståndets lag. Ofta följer sprickan dentintubuli men tillväxten kan också ske längs ett rotkanalstift eller andra brottanvisningar. Ett vanligt kliniskt problem är symptomgivande sprickor i vitala tänder. Banerji et al. sammanfattar kunskapsläget i två artiklar (35,36). Författarna diskuterar både etiologiska faktorer och behandlande åtgärder. Artiklarna kan med fördel läsas som ytterligare fördjupning. Rotbehandlade tänder drabbas inte sällan av frakturer. Styvheten i kvarvarande tandhårdvävnad påverkas av både kron- och kavumpreparation. I en systematisk översikt drar Stavropoulou & Koidis (37) slutsatsen att rotbehandlade tänder som kronförsetts hade betydligt längre överlevnad jämfört med de tänder som restaurerats med direkt fyllningsteknik. Kan man förebygga frakturer? Vid tuggbelastning koncentreras spänningar lokalt kring spetsiga vinklar, exempelvis mellan kuspväggar och kavitetsbotten. Undvik därför att skapa vassa hörn i samband med preparationen. Samtidigt kan sprickor av varierande antal och storlek förekomma i tandens hårdvävnad. Dessa skapas exempelvis vid tuggbelastning eller i samband med preparation. En optimal restaurationsteknik syftar till att öka styrkan hos kvarvarande tandsubstans och minska risken att sprickor växer. En grundläggande princip inom reparativ vård är respekten för frisk tandvävnad. Ibland måste tandhårdvävnad avverkas för att på sikt begränsa risken för ytterligare skador. Genom att skära försvagade kuspar hävdas att risken för frakturer minskar och även att prognosen för tänder med symptomgivande sprickor förbättras (38,39). Adhesiv restaurationsteknik har potential att öka frakturstyrkan hos en tand. Principen är dock ofullständigt dokumenterad i kliniska studier. Många antaganden bygger på mekaniska eller matematiska in vitro-modeller och resultaten är ofta motsägelsefulla (33, 36,40). Geurtsen & Garcia-Godoy drar slutsatsen att kompositfyllningar inte ökar frakturstyrka hos tänder med vida ocklusala-approximala fyllningar till värden liknande den icke restaurerade tanden (33). Ett likartat resonemang förs av Banerji et TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

al. (36). Dessutom tycks adhesivers effekt minska med tiden (41). Mycket talar för att tandhårdvävnad förstärks av adhesiv teknik men att effekten är begränsad. Det är därför rimligt att förstärkning av försvagade tänder både bygger på adhesiva och mekaniska principer. Reparation eller utbyte av fyllningar? Ställningstaganden till behandling av sekundärkaries och defekta fyllningar utgör en icke ringa del av den kliniska vardagen. När en fyllning bytes ut avverkas samtidigt även frisk tandsubstans. Mängden tandsubstans som avverkas är större vid utbyte av tandfärgat fyllningsmaterial jämfört med amalgam (42,43). Ett mer tandsubstansbevarande alternativ är att reparera mindre och åtkomliga defekter snarare än att byta ut hela fyllningen. Reparationer skulle dessutom kunna leda till lägre kostnader och mindre obehag för patienten. I en systematisk översikt konstateras att få kliniska studier har undersökt effekten av reparation jämfört med utbyte av defekta fyllningar (44). I en studie jämfördes olika behandlingsmetoder för åtgärd av defekta kompositfyllningar. Efter sju år fanns ingen signifikant skillnad avseende USPHS/Ryge-kriterier mellan utbytta och reparerade fyllningar (45). Materialet består enbart av fyll-ningar med mindre defekter. Inga slutsatser kan dras angående konsekvenserna för mer omfattande defekter. I en annan klinisk studie jämfördes fyllningsreparation med utbyte av hela fyllningen (46). Efter tre år kunde ingen signifikant kvalitetsskillnad noteras. Författarna drar slutsatsen att resinförsegling, reparation och puts förbättrar överlevnaden för defekta fyllningar jämfört med en obehandlad kontroll. Det är rimligt att anta att åtgärd av lokala defekter i anslutning till fyllningar med reparation snarare än utbyte av hela fyllningar sparar intakt tandhårdvävnad. Iatrogena preparationsskador Vid preparation och exkavering av approximala kariesskador finns en stor risk att granntanden skadas (47-49) . Qvist et al. utvärderar dessutom om preparationsskador ökar risken för att tanden senare kommer att restaureras (47). Av totalt 190 ursprungligen intakta approximalytor i anslutning till 187 klass II fyllningar i primära och permanent tänder uppvisade 128 ytor (68 %) preparationsskador. Författarna menar att iatrogena skador ökar risken för fyllningsterapi. Under observationstiden restaurerades 35 % av ytor med preparationsskador i primära tänder medan endast 10 % av de oskadade ytorna. Motsvarande siffor för permanenta tänder var 15 respektive 6 %. Användning av ett mekaniskt skydd approximalt under preparationsarbetet minskar sannolikt risken för iatrogena skador och därmed även behovet av reparativ vård.

34 VINDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Approximalt skydd

Abstract (English)

Fig. 11. Ett mekaniskt skydd approximalt minskar risken för iatrogena skador på granntanden. Fig. 11. Mechanical protection reduces the risk for iatrogenic damage to the proximal surface of the adjacent tooth.

Slutsatser •Målsättningen vid kariesexkaveringen är att avlägsna infekterat, nekrotiskt dentin men samtidigt minimera avverkan av frisk tandhårdvävnad. Olika exkaveringstekniker kan därför kombineras. •Även om det antytts i enstaka studier att kariesprocessen avstannar och att pulpan behåller sin vitalitet så är den samlade bedömningen att det i nuläget saknas vetenskapligt stöd för att permanent lämna kvar infekterat, nekrotiskt dentin (s.k. indirekt överkappning). •Vid exkavering av djup karies ökar risken för pulpaexponering. Risken reduceras vid stegvis exkavering jämfört med omedelbar fullständig exkavering. •Risken för frakturer reduceras med en lämplig kavitetsdesign i kombination med en adhesiv restaurationsteknik. Minimalt invasiv vård innebär inte alltid att en maximal mängd tandhårdvävnad skall sparas. Optimal avverkan betyder att tandhårdvävnad kan avverkas för att på sikt begränsa risken för frakturer. •Åtgärd av lokala defekter i anslutning till fyllningar med reparation snarare än utbyte av hela fyllningar sparar intakt tandhårdvävnad. •Användning av ett mekaniskt skydd approximalt under preparationsarbetet minskar sannolikt risken för iatrogena skador och därmed även behovet av reparativ vård..

Ordliste (svensk – dansk)

Avlägnas – fjernes Enyts – enﬂade Föredrar – foretrækker Förknippad – forbundet Förångas – fordamper

Mall – skabelon Utbyte – udskiftning Våglängdstopp – bølgelængde Åtgärd – forholdsregel Åtgärdas – udføres

Caries excavation and cavity design Caries excavation and tooth preparation aim at removing necrotic, carious tissue and creating an optimal cavity design. There are indications that the amount of remaining tooth tissue in the long run will affect the outcome of the restorative treatment. The relative risk for failure will increase with the number of restored surfaces. However, minimally invasive dentistry does not always imply that the amount of remaining dental hard tissue is maximized. Occasionally, tissue must be sacriﬁced to reduce the risk for fractures. Carious tissue can be excavated by several techniques. Even if all of them have the ability to create a caries-free surface every approach has it’s own characteristics. Methods can be combined to reach an optimal result. Caries excavation seeks to stop further progression by removing an adequate amount of carious tissue. Even if some studies indicate that the decay arrests and the pulp maintain its vitality, the overall assessment is that there is no definitive research based conclusion as to the effect of incomplete caries removal. Excavation of deep caries lesions increases the risk for pulp exposures. The risk is reduced with stepwise excavation compared with direct complete excavation.

Referenser 1. Ericson D, Kidd E, McComb D, Mjör I, Noack MJ. Minimally Invasive Dentistry--concepts and techniques in cariology. Oral Health Prev Dent 2003; 1: 59-72. 2. Brunthaler A, König F, Lucas T, Sperr W, Schedle A. Longevity of direct resin composite restorations in posterior teeth. Clin Oral Investig 2003; 7: 63-70. 3. Van Nieuwenhuysen JP, D'Hoore W, Carvalho J, Qvist V. Long-term evaluation of extensive restorations in permanent teeth. J Dent 2003; 31: 395-405. 4. da Rosa Rodolpho PA, Cenci MS, Donassollo TA, Loguércio AD, Demarco FF. A clinical evaluation of posterior composite restorations: 17-year ﬁndings. J Dent 2006; 34: 427-35. 5. Manhart J, García-Godoy F, Hickel R. Direct posterior restorations: clinical results and new developments. Dent Clin North Am 2002; 46: 303-39. 6. Massler M. Pulpal reactions to dental caries. Int Dent J 1967; 17: 441-60. 7. Banerjee A, Watson TF, Kidd EA. Dentine caries excavation: a review of current clinical techniques. Br Dent J 2000; 188: 476-82.

8. Banerjee A, Kidd EA, Watson TF. In vitro evaluation of ﬁve alternative methods of carious dentine excavation. Caries Res 2000; 34: 144-50. 9. Celiberti P, Francescut P, Lussi A. Performance of four dentine excavation methods in deciduous teeth. Caries Res 2006; 40: 117-23. 10. Marquezan M, Faraco Junior IM, Feldens CA, Tovo MF, Ottoni AB. Evaluation of the methodologies used in clinical trials and effectiveness of chemo-mechanical caries removal with Carisolv. Braz Oral Res 2006; 20: 364-71. 11. Paolinelis G, Watson TF, Banerjee A. Microhardness as a predictor of sound and carious dentine removal using alumina air abrasion. Caries Res 2006; 40: 292-5. 12. SBU. Laser vid avlägsnande av karies. Stockholm: Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU), 2009. SBU Alert-rapport nr. 2009-03. 13. Kidd EA. Clinical threshold for carious tissue removal. Dent Clin North Am 2010; 54: 541-9. 14. Kidd EA, Ricketts DN, Beighton D. Criteria for caries removal at the enamel– dentine junction: a clinical and microbiological study. Br Dent J 1996; 180: 287-91.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VINDENSKAB & KLINIK 35 KARIESEXKAVERING OCH KAVITETSDESIGN

15. Anderson MH, Loesche WJ, Charbeneau GT. Bacteriologic study of a basic fuchsin cariesdisclosing dye. J Prosthet Dent 1985l; 54: 51-5. 16. Boston DW, Graver HT. Histological study of an acid red cariesdisclosing dye. Oper Dent 1989; 14: 186-92. 17. Kidd EA, Joyston-Bechal S, Beighton D. The use of a caries detector dye during cavity preparation: a microbiological assessment. Br Dent J 1993; 174: 245-8 18. Pugach MK, Strother J, Darling CL, Fried D, Gansky SA, Marshall SJ et al. Dentin caries zones: mineral, structure, and properties. J Dent Res 2009; 88: 71-6. 19. Lennon AM, Attin T, Buchalla W. Quantity of remaining bacteria and cavity size after excavation with FACE, caries detector dye and conventional excavation in vitro. Oper Dent 2007; 32: 23641. 20. Magnusson BO, Sundell SO. Stepwise excavation of deep carious lesions in primary molars. J Int Assoc Dent Child 1977; 8: 36-40. 21. Leksell E, Ridell K, Cvek M, Mejàre I. Pulp exposure after stepwise versus direct complete excavation of deep carious lesions in young posterior permanent teeth. Endod Dent Traumatol 1996; 12: 192-6. 22. Bjørndal L, Reit C, Bruun G, Markvart M, Kjældgaard M, Näsman P et al. Treatment of deep caries lesions in adults: randomized clinical trials comparing stepwise vs. direct complete excavation, and direct pulp capping vs. partial pulpotomy. Eur J Oral Sci 2010; 118: 290-7. 23. SBU. Rotfyllning – en systematisk litteraturöversikt. Stockholm: Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU), 2010. SBUrappot nr. 203.

24. Sawusch RH. Direct and indirect pulp capping with two new products. J Am Dent Assoc 1982; 104: 459-62. 25. Fitzgerald M, Heys RJ. A clinical and histological evaluation of conservative pulpal therapy in human teeth. Oper Dent 1991; 16: 101-12 26. Falster CA, Araujo FB, Straffon LH, Nör JE. Indirect pulp treatment: in vivo outcomes of an adhesive resin system vs calcium hydroxide for protection of the dentin-pulp complex. Pediatr Dent 2002; 24: 241-8. 27. Maltz M, Oliveira EF, Fontanella V, Carminatti G. Deep caries lesions after incomplete dentine caries removal: 40-month follow-up study. Caries Res 2007; 41: 493-6. 28. Ricketts DN, Kidd EA, Innes N, Clarkson J. Complete or ultraconservative removal of decayed tissue in unfilled teeth. Cochrane Database Syst Rev 2006; 3:CD003808 29. Manhart J, Chen H, Hamm G, Hickel R. Buonocore Memorial Lecture. Review of the clinical survival of direct and indirect restorations in posterior teeth of the permanent dentition. Oper Dent 2004; 29: 481-508. 30. Bader JD, Martin JA, Shugars DA. Incidence rates for complete cusp fracture. Community Dent Oral Epidemiol 2001; 29: 346-53. 31. Fennis WM, Kuijs RH, Kreulen CM, Roeters FJ, Creugers NH, Burgersdijk RC. A survey of cusp fractures in a population of general dental practices. Int J Prosthodont 2002; 15: 559-63. 32. Griffith AA, The phenomena of rupture and flow in solids. London: Philosophical Transactions of the Royal Society of London 1920; 163-98. 33. Geurtsen W, García-Godoy F.

Bonded restorations for the prevention and treatment of the cracked-tooth syndrome. Am J Dent 1999; 12: 266-70. 34. Bader JD, Shugars DA, Martin JA. Risk indicators for posterior tooth fracture. J Am Dent Assoc 2004; 135: 883-92. 35. Banerji S, Mehta SB, Millar BJ. Cracked tooth syndrome. Part 1: aetiology and diagnosis. Br Dent J 2010; 208: 459-63. 36. Banerji S, Mehta SB, Millar BJ. Cracked tooth syndrome. Part 2: restorative options for the management of cracked tooth syndrome. Br Dent J 2010; 208: 503-14. 37. Stavropoulou AF, Koidis PT. A systematic review of single crowns on endodontically treated teeth. J Dent 2007; 35: 761-7. 38. Signore A, Benedicenti S, Covani U, Ravera G. A 4- to 6-year retrospective clinical study of cracked teeth restored with bonded indirect resin composite onlays. Int J Prosthodont 2007; 20: 609-16. 39. Opdam NJ, Roeters JJ, Loomans BA, Bronkhorst EM. Sevenyear clinical evaluation of painful cracked teeth restored with a direct composite restoration. J Endod 2008; 34: 808-11. 40. Fonseca RB, Fernandes-Neto AJ, Correr-Sobrinho L, Soares CJ. The influence of cavity preparation design on fracture strength and mode of fracture of laboratoryprocessed composite resin restorations. J Prosthet Dent 2007; 98: 277-84. 41. van Dijken JW, SunnegårdhGrönberg K, Lindberg A. Clinical long-term retention of etchand-rinse and self-etch adhesive systems in non-carious cervical lesions. A 13 years evaluation. Dent Mater 2007; 23: 1101-7. 42. Hunter AR, Treasure ET, Hunter

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

AJ. Increases in cavity volume associated with the removal of class 2 amalgam and composite restorations. Oper Dent 1995; 20: 2-6. 43. Krejci I, Lieber CM, Lutz F. Time required to remove totally bonded tooth-colored posterior restorations and related tooth substance loss. Dent Mater 1995; 11: 34-40.. 44. Sharif MO, Catleugh M, Merry A, Tickle M, Dunne SM, Brunton P et al. Replacement versus repair of defective restorations in adults: resin composite. Cochrane Database Syst Rev 2010; CD005971 45. Gordan VV, Garvan CW, Blaser PK, Mondragon E, Mjör IA. A long-term evaluation of alternative treatments to replacement of resin-based composite restorations: results of a seven-year study. J Am Dent Assoc 2009; 140: 1476-84. 46. Moncada G, Martin J, Fernández E, Hempel MC, Mjör IA, Gordan VV. Sealing, refurbishment and repair of Class I and Class II defective restorations: a three-year clinical trial. J Am Dent Assoc 2009; 140: 425-32 47. Qvist V, Johannessen L, Bruun M. Progression of approximal caries in relation to iatrogenic preparation damage. J Dent Res 1992; 71: 1370-3. 48. Lussi A, Gygax M. Iatrogenic damage to adjacent teeth during classical approximal box preparation. J Dent 1998; 26: 435-41. 49. Lenters M, van Amerongen WE, Mandari GJ. Iatrogenic damage to the adjacent surfaces of primary molars, in three different ways of cavity preparation. Eur Arch Paediatr Dent 2006; 7: 6-10.

36 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Current concepts in dental adhesion

Abstract

Current concepts in dental adhesion The use of restorative materials along with the adhesive techniques has become routine in today’s dental practice. However, the longevity of the adhesive restorations mainly depends on good bonding between restorative material and tooth structure, which should be achieved in situ, within minutes. While bonding to enamel is reliable through micromechanical retention, bonding to dentin presents challenges due to the moist structure of dentin. Contemporary adhesive techniques are based on the removal of the smear layer, (etch-andrinse adhesive systems), or incorporation of smear layer, (self-etch adhesive systems), into the bonded interface. There are also restorative materials with adhesive properties as glass-ionomer as well as newly introduced luting cements. Attempts to simplify the number of steps in adhesive systems have resulted in compromises in terms of bonding effectiveness, mechanical properties and shelf-life. Good resin encapsulation of the etched dentin is essential to minimize the degradation. Additional therapeutic agents such as chlorhexidine might increase the durability of resin-dentin bonds in vitro.

Arzu Tezvergil-Mutluay, academy research fellow, adjunct professor, Department of Prosthetic Dentistry, Institute of Dentistry, University of Turku, Turku, Finland Leo Tjäderhane, professor, Department of Pedodontics, Cariology and Endodontology, Institute of Dentistry, University of Oulu, Oulu, Finland.

dhesive techniques have improved substantially during the last decades and are now involved in most dental restorative procedures. At the same time, it is not always easy to achieve a good seal due to the different properties of enamel and dentin. Enamel–resin bonds, produced after acidetching with phosphoric acid, have shown to be satisfactory and stable over time (1). This is due to the absence of collagen and to the high mineral content (96 % hydroxyapatite by weight) in enamel, and to its dryness relative to dentin. Adhesion to dentin, on the other hand, has been difficult to achieve and is less durable (2-4). Dentin contains a significant amount of water and organic material, mainly type I collagen (5). Dentin, being organic and with a tendency to retain moisture, is difficult to bond. Cavity preparation results in the formation of a loosely attached 1-5 μm thick debris, »smear layer«, on the tooth surface (6). As smear layer constitutes an unstable barrier the smear layer can be removed by acid-etching, or it can be made stable by adhesives that can penetrate through the smear layer in order to have a more stable bonding. The conventional adhesion strategy involves etch-and-rinse adhesives, which removes the smear layer and superficial hydroxyapatite through separate etching and relies on micromechanical interlocking. The second strategy involves selfetch adhesives, which makes the smear layer permeable without removing it (Table 1). The mechanical interlocking is shallower compared to etch-and-rinse adhesives, and additionally some of them chemically interact with residual hydroxyapatite similar to that of glass ionomers. A third strategy uses materials with an inherent capacity to bond to tooth structure, such as glass ionomer cements and newly developed self-adhesive luting cements (7). Key words: Dental restoration; dental bonding; adhesives; longevity

Etch-and-Rinse adhesive system Etch-and-rinse adhesive systems are the most commonly used for bonding and they include either three or two steps of application TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 37 DENTAL ADHESION

Adhesive systems Bonding strategy

Adhesive system name

Manufacturer

Three-step-etch-and-rinse adhesive systems

Adper Scotchbond Multi-Purpose

3M ESPE, Seefeld, Germany

Acid etching with (usually) 37 % phosphoric acid

All Bond 2/ All Bond 3

Bisco Inc., Schaumburg, IL, USA

ProBond

Dentsply, Konstanz, Germany

Rinsing; drying, with surface left slightly moist (shiny)

OptiBond/Optibond FL

Kerr, Orange, CA, USA

Application of primer

Gluma Solid Bond

Heraeus Kulzer, Hanau, Germany

Application of adhesive resin

Solobond Plus

VOCO, Cuxhaven, Germany

Air-thinning of adhesive resin

Syntac

Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein

Clearﬁl Liner Bond

Kuraray Medical Inc., Tokyo, Japan

Two-step etch-and-rinse adhesive systems

Adper Scothcbond 1XT (Single Bond Plus)

3M ESPE

Acid etching with (usually) 37 % phosphoric acid

One Step/ One Step Plus

Bisco

Optibond Solo Plus/

Kerr

Evaporation of solvent

Light curing

Rinsing; drying, with surface left slightly moist (shiny)

Optibond Solo Plus Dual Cure

Application of primer/adhesive resin

Gluma Comfort Bond

Heraeus Kulzer

Evaporation of solvent

Prime and Bond NT/

Dentsply

Light curing

Prime and Bond NT dual cure Solobond M

VOCO

Clearﬁl New Bond

Kuraray

HelioBond

Ivoclar

Superbond C&B

Sun Medical Co., Shiga, Japan

Adper Scothbond SE

3M ESPE

All Bond SE

Bisco

Application of adhesive resin

OptiBond Solo Plus self-etch

Kerr

Evaporation of solvent

Clearﬁl SE Bond/

Kuraray

Light curing

Clearﬁl Protect Bond

Two-step self-etch adhesive systems Application of an acidic primer Evaporation of solvent

Clearﬁl Liner Bond 2 Peak Self-etch

Ultradent Products, Inc., Salt Lake City, UT, USA

One-step self-etch adhesive systems

Adper EASY Bond/ Adper Prompt L-Pop

3M ESPE

Application of the acidic/primer adhesive resin

Adhe SE One

Ivoclar Vivadent

Evaporation of solvent

Optibond All-in-one

Kerr

FuturaBond NR

VOCO

iBond

Heraeus Kulzer

Xeno V

Dentsply

Clearﬁl S3Bond

Kuraray

Light curing

Table 1. Examples of currently available etch-and-rinse and self-etch adhesive systems. The bonding strategies are described on a general level, and differences may occur e.g. in the number of recommended applications of primer and/or adhesive resin.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

38 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Smear layer removal

Fig. 1. In three-step etch-and-rinse adhesive systems, acid is used to remove the smear layer and smear plugs from the dentin and to remove peritubular dentin, increasing the diameter of tubules. The etched surface is then primed with methacrylate monomers in a solvent to expand and precoat the dentin matrix. Then a solvent-free, hydrophobic adhesive layer is applied that diffuses into the primed surface and down into the tubules, and light-cured.

(Fig. 1, Table 1). Dentin and enamel are treated first with an acidic gel to remove the smear layer and to demineralise the superficial hydroxyapatite crystals, and the remaining acid is rinsed away with water. Etching step Both three- and two-step etch-and-rinse adhesives rely on a similar adhesion mechanism. Enamel etching with 32-37 % phosphoric acid dissolves the apatite crystals and creates microporosities, increasing surface area and also surface energy, without any changes of the chemical composition of the surface (8,9). In dentin, acid treatment removes the smear layer and demineralises 5-8 μm of the intertubular dentin surface to expose the underlying collagen fibrillar matrix. However, in demineralised form dentin is very sensitive to drying, and when it collapses, it will prevent the adhesive permeation to create effective bonding (10). Therefore, a slightly moist environment was shown to increase the bonding and defined as wet-bonding technique. Priming step Conventional primers in etch-and-rinse adhesive systems consist of polymerizable monomers in an organic solvent such as ethanol or acetone (11). They include water and hydroxyethylmethacrylate (HEMA)-rich solutions to ensure the expansion of the demineralised collagen matrix and wet the collagen with hydrophilic monomers. Re-expansion of the collagen matrix that has collapsed upon air-drying after acid-etching/rinsing step is essential to achieve a good bonding (12). The primer’s function is to wet collagen fibril surfaces and to displace water to the full depth of demineralization. The primer solvent is an important factor affecting the handling (13) and performance (12) of the adhesives. Water-based adhesives are believed to be the most forgiving regarding ap-

plicational errors, such as in the degree of dentin wetness or dryness. However, control of moisture may be difﬁcult e.g. in deep dentin with wide open tubuli (14), and the water remaining in the interface (15) jeopardizes the durability. Therefore, water, or water-ethanol based primers require careful evaporation of the solvent (14). Acetone-based adhesives, on the other hand, have water-free formulations, but require challenging wet bonding technique. Due to the high vapour pressure of acetone, it may evaporate too quickly and may not be able to dehydrate the matrix.

Scanning electron microscopy

Fig. 2. Scanning electron microscope (SEM) image, showing the open dentinal tubuli and exposed collagen ﬁbres after acid etching. This collagen matrix serves as a substrate for the hybrid layer formation (Photo: Dr. Franklin R. Tay, by permission).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 39 DENTAL ADHESION

Adhesive resin step In three-step etch-and-rinse adhesive systems the bonding resin is normally solvent-free. A relatively hydrophobic adhesive layer covers the primed dentin encapsulating the exposed collagen fibrils (Fig. 2), resulting in the so-called hybrid layer. Solventfree adhesives have water sorption and solubility values that are less than half that seen for two-step etch-and-rinse adhesives (16,17). In two-step etch-and-rinse adhesive systems, primer and adhesive resin are combined into the same liquid that therefore includes also solvated hydrophobic and hydrophilic monomers. Problems related to etch-and-rinse adhesive systems Despite the success of etch-and-rinse adhesive systems for enamel bonding, technique sensitivity in dentin bonding and inconsistency in collagen fibril encapsulation through the whole depth of the demineralisation zone led to the development of self-etch adhesive systems. Nevertheless, three-step etch-andrinse concept adhesives are still today regarded as the »gold standard«. Self-etch adhesive systems Self-etch adhesive systems were developed to reduce the number of application steps in order to have more-user friendly adhesive systems (Fig. 3, Table 1). They are supposed to eliminate the risk of over-etching and over-drying. Self-etch adhesive systems do not require separate acid-etching and rinsing steps, since they are composed of aqueous mixtures of acidic monomers (such as phosphoric acid or carboxylic acid esters) that simultaneously etch and infiltrate enamel and dentin (11). As a result, the dissolved smear layer and demineralization products are not rinsed away, but incorporated in the hybrid layers (18,19).

CLINICAL RELEVANCE

Despite the increased number of simplified adhesives in the market, 3-step etch-and-rinse adhesives are still the »gold standard« for clinical use. Mild two-step self-etch adhesives show a clinically reliable bonding to dentin, selective etching of enamel is recommended for enamel bonding. One-step, (all-in-one), self-etch adhesives show often an ineffective clinical performance.

Two-step self-etch adhesive systems In two-step self-etching adhesives, the ﬁrst step includes acidic hydrophilic monomers that etch and prime the exposed collagen network. The second step includes a more hydrophobic adhesive resin. This second step makes the interface more hydrophobic and seals the bond more effectively. One-step self-etch adhesive systems In one-step (so-called all-in-one) adhesive systems, etching, priming and resin bonding components are all in the same mixture. Water is an essential component of self-etch adhesives as it is needed in the ionization of acidic monomers. Total removal of water from the hybrid layer is unrealistic (20), raising concerns about the polymerization of the adhesive. This also applies to the high concentrations of solvent that may, in the case of incomplete evaporation, cause incomplete resin polymerization (21). The acidity of the self-etch adhesive systems range from pH 0.9 to 2.5; the self-etch adhesive systems can be classiﬁed as mild, moderate or strong according to the acidity (22). Therefore,

Two-step self-etching adhesive systems

Fig. 3. Use of two-step self-etching adhesive systems. The self-etching primer is applied on the smear layer-covered enamel or dentin. The primer etches through the smear layer and into the top of the smear plugs, and the solvent is evaporated. After solvent evaporation, the primed dentin is sealed with a layer of hydrophobic adhesive resin and light-cured.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

40 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

the etching effectiveness and pattern between these products may vary considerably. The use of strong (more acidic) self-etch adhesive is more favourable for the bond to enamel. Mild etching systems give better bonding to dentin, but demineralise enamel less effectively than traditional phosphoric acid. For some mild self-etch adhesive systems, the manufacturers also suggest selective enamel etching with phosphoric acid before the application of the adhesive. Two-step and some one-step self-etch adhesive systems have relatively higher pH and result in shallower enamel demineralization compared to phosphoric acid. However, either roughening of enamel to remove prismless enamel or a separate phosphoric acid enamel-etching improves the enamel bonding ability of self-etch adhesives (23). While bonding to enamel might be a problem with mild agents, bonding to dentin with two-step self etch adhesive systems has given results similar to those obtained by the »gold standard« three-step etch-and-rinse adhesives. Some two-step self-etch adhesives have shown an additional chemical interaction of carboxyl/ phosphate groups of functional monomer and hydroxyapatite (24). Good clinical results for some two-step selfetch adhesives have been reported (25,26). In general, selective enamel etching followed by a normal application of a two-step self-etch adhesive has been recommended for the best overall performance of the adhesives (26). Apart from the pH of the selfetch solution, other factors such as agitation during application, viscosity, thickness of the smear layer and wetting characteristics affect the resultant depth of demineralization and infiltration by self-etch adhesives (27,28). Problems related to simplified etch-and-rinse and self-etch adhesives Despite their user-friendliness and low technique sensitivity, simplified adhesive systems (two-step etch-and-rinse and one-step self-etch adhesive systems) have resulted in low bond strength in vitro (25,29) and less than ideal clinical outcomes (26). Due to their hydrophilicity, and lack of hydrophobic resin coating, cured adhesive layers may act as permeable membranes (30), permitting water movement across the adhesive layer when applied on wet dentin. Reticular patterns of nanoleakeage (so-called ‘water trees’) have been found within the adhesive layer of simplified adhesives. They are considered as sites of incomplete water removal and subsequently suboptimally polymerised resins, which leads to lower bond strength and less durable bonding (30). HEMA-containing formulations are prone to high water sorption, and upon polymerization, HEMA-water mixture forms hydrogel. On the other hand, HEMA-free formulations are prone to phase separations. This can lead to low bond strengths because of the formation of resin globules and poor resin tag formation and often results clinically in postoperative sensitivity. Additionally, the complex mixtures of hydrophilic and hydrophobic monomers and solvents in simplified adhesives, mainly in all-in-one adhesives, make them more technique sensitive. Air-drying is essential to remove the water and solvents as much as possible (31,32),

but might as well result in over-thinning of the adhesive layer at some parts of the cavity, and pooling of excessive adhesive layer in some other part (33). This results in non-uniform adhesive layers, and very thin areas are prone to the lack of polymerization due to the fast oxygen inhibition of thin layers (33). When restorative material is applied on top of this layer it might displace the adhesive, leaving the composite in direct contact with the hybrid layer. It is important to have a layer of cured adhesive between the restorative material and the hybrid layer to avoid the problems associated with thin oxygen-inhibited layers. Another consequence of the complex monomer mixtures is the in-the-bottle monomer degradation due to the hydrolysis of the ester groups of the resins (34), which limits their shelf life. To overcome this problem, some manufacturers use two-component one-step adhesives to keep water separated from the functional monomers until the time of application. These products thus require mixing of two components immediately prior to application (e.g. Adper Prompt-L-Pop, 3M ESPE, Futurabond NR, Voco). Materials with adhesive properties Restorative materials Glass ionomer or resin-modified glass ionomer bonds to tooth structure through a specific chemical reaction combined with submicron hybridization (26). Glass ionomers are acid-base reaction cements containing a reactive ion-leachable glass base and an aqueous solution of polyalkenoic acid, usually polyacrylic acid. To improve the properties, resin-modified glass ionomers were developed with the addition of resin components into glass ionomer cements. Bonding of glass ionomer to tooth structure is mainly based on the chemical bonding through ion exchange, and the resin-modified version offers an additional micromechanical interlocking of the cement into dentin tubules. The adhesion depends both on a limited demineralization of enamel and dentin by polyalkenoic acid and infiltration, and on chemical adhesion between hydroxyapatite calcium and polyalkenoic acid. This results in a shallow hybrid layer formation (0.5-1μm) (7,26). The application of polyacrylic acid as a cavity conditioner improves the bonding through smear layer removal, demineralization of the tooth structure and also by chemical bonding with residual hydroxyapatite (35). The release, uptake and rerelease of fluoride are thought to be important caries protective properties of glass-ionomers by preventing demineralization and in assisting remineralisation. So far, studies have shown over 90 % retention rates for up to five years in non-carious cervical restorations (36), and over 75 % survival even in load-bearing class II cavities (37).

Luting cements Recently introduced luting cements with adhesive properties are considered as “self-adhesive materials” (26). Self-adhesive luting cements are relatively new and information on their compositions and adhesive properties are limited. They have multifunctional TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 41 DENTAL ADHESION

monomers and phosphoric acid groups to achieve a simultaneous demineralization and infiltration of dentin and enamel. The reactions, (similar to those in glass-ionomer cements), of phosphoric acid with alkaline fillers result in a setting material, (38). However, interaction with dentin is superficial and no hybrid layer formation is observed (39). While adhesion to dentin seems still acceptable, enamel adhesion seems to be the much lower than in the conventional systems (38). Degradation of resin bond to dentin The limited durability of resin-dentin bonds is caused partially by hydrolysis of the hydrophilic resin components as a result of water sorption and swelling, and possible esterase attacks from saliva (17,40), and partly by the degradation of exposed collagen fibrils by endogenous matrix metalloproteinases (MMPs) derived from demineralised dentin (41,42). MMPs are a group of enzymes that collectively are able to degrade extracellular proteins, including collagen, and dentin contains several members of MMP family (43-45). They are normally inactive in the mineralised dentin matrix but acid-etching or application of self-etch adhesive systems uncovers and activates MMPs (41,46). Both in vitro and in

Effect of chlorhexidine on adhesive bond strength

Fig. 4. The effect of chlorhexidine (CHX) on microtensile adhesive bond strength in studies with comparable study design. 10 in vitro studies and one in vivo study in humans (49) used the same adhesive (Adper™ Scotchbond™ 1, 3M ESPE) and similar CHX treatment (0.2 % or 2 % CHX solution applied on acid etched cavities prior to adhesive application). For the two studies using both 0.2 % and 2.0 % CHX concentrations the outcomes are presented separately. The bars indicate the percentage of loss of bond strength per month of the duration of the study (from six to 24 months) for the controls and CHXtreated samples. Mean values indicate the mean monthly bond strength loss of the controls (5.1 %) and CHX-treated samples (1.9 %).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

vivo studies have indicated that MMP inhibition in the hybrid layer with chlorhexidine is a promising approach to improve the durability of the resin-dentin bond with etch-and-rinse adhesives (47-49). However, clinical restoration survival data on the effect of such treatment is not available. Currently, only limited data is available on the long term effect of CHX, however, studies treating acid-etched dentin for 30-60 sec with 0.2 to 2 % chlorhexidine show around 1.9 % loss in bond strength compared to 5 % loss in no-treatment groups (Fig. 4). CHX has also been able to eliminate the reduction of bond strength in vivo: after 14 months in clinical service, bond strength of CHX-treated composite ﬁllings reduced only 1.5 %, while in the control group the reduction was 35 % (49). While chlorhexidine is already in clinical use, other approaches to inhibit dentinal MMPs have also been studied with promising results (50,51). Clinical recommendations Bonding to enamel is still best accomplished using the etch-andrinse approach. The in situ polymerization of adhesive resins in the etched pits creates a durable micromechanical interlocking. The enamel bond not only effectively seals the restoration margin but also protects the vulnerable dentine bond against degradation. Bonds formed to enamel with etch-and-rinse systems are strong and durable because their ability to wet and impregnate etched enamel is efﬁcient. In etch-and-rinse adhesive systems, evaporation of solvents is a critical step. Ethanol-water based primers applied on blotteddry dentin, followed by proper evaporation of the solvent, may be the safest approach. Both three-step etch-and-rinse adhesive systems and mild twostep self-etch adhesive systems show a clinically reliable bonding to dentin. In general the clinical performance of three-step etchand-rinse adhesive systems are superior than that of two-step, and two-step self-etch adhesive systems are superior than one-step (all-in-one) self-etch systems. One-step (all-in-one) self-etch adhesive systems show often an inadequate clinical performance.

Abstract (English)

Contemporary tooth-coloured filling materials Tooth coloured materials dominate restorative treatments in the Nordic countries today. The most recent developments have concentrated on monomers and filler particles. The present article discusses composition of and results from laboratory studies on contemporary materials with specific focus on nano-composites and the clinical relevance of laboratory studies. Furthermore, polymerization by LED light curing units and the risk of release of hormone-like chemicals from composites are briefly discussed.

42 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Referanser 1. Frankenberger R, Tay FR. Selfetch vs etch-and-rinse adhesives: effect of thermo-mechanical fatigue loading on marginal quality of bonded resin composite restorations. Dent Mater 2005; 21: 397–412. 2. Spencer P, Wang Y. Adhesive phase separation at the dentin interface under wet bonding conditions. J Biomed Mater Res 2002; 62: 44756. 3. van Dijken JW. Durability of three simplified adhesive systems in Class V non-carious cervical dentin lesions. Am J Dent 2004; 17: 27–32. 4. Van Meerbeek B, Van Landuyt K, De Munck J, Hashimoto M, Peumans M, Lambrechts P et al. Technique-sensitivity of contemporary adhesives. Dent Mater J 2005; 24: 1-13. 5. Torneck CD. Dentin-pulp complex. In: Ten Cate AR, ed. Oral histology: development, structure, and function. 5th ed. St. Louis: Mosby Inc., 1998; 150-96. 6. Bowen RL, Eick JD, Henderson DA, Anderson DW. Smear layer: removal and bonding considerations. Oper Dent Suppl 1984; 3: 30-4. 7. Van Meerbeek B, De Munck J, Yoshida Y, Inoue S, Vargas M, Vijay P et al. Buonocore memorial lecture. Adhesion to enamel and dentin: current status and future challenges. Oper Dent 2003; 28: 215-35. 8. Fusuyama T. New concepts in operative dentistry. Chicago III: Quintessence Publishing Co. Inc, 1980. 9. Perdigão J. New developments in dental adhesion. Dent Clin North Am 2007; 51: 333-57. 10. Kanca J 3rd. Improving bond strength through acid etching of dentin and bonding to wet dentin surfaces. J Am Dent Assoc 1996; 123: 35-43. 11. Vaidyanathan TK, Vaidyanathan J. Recent advances in the theory and mechanism of adhesive resin bonding to dentin: a critical review. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2009; 88: 558-78. 12. Carvalho RM, Mendonça JS, Santiago SL, Silveira RR, Garcia FC, Tay FR, et al. Effects of HEMA/ solvent combinations on bond strength of dentin. J Dent Res 2003; 82: 597-601. 13. Tay FR, Gwinnett AJ, Wei SH. Micromorphological spectrum from overdrying to overwetting acid-conditioned dentin in waterfree, acetone-based, single-bottle primer/adhesives. Dent Mater 1996; 12: 236-44. 14. Spencer P, Ye Q, Park J, Topp

EM, Misra A, Marangos O et al. Adhesive/Dentin interface: the weak link in the composite restoration. Ann Biomed Eng 2010; 38: 1989–2003. 15. Pashley DH, Ciucchi B, Sano H, Homer JA. Permeability of dentin to adhesive agents. Quintessence Int 1993; 24: 618-31. 16. Fabre HS, Fabre S, Cefaly DF, de Oliveira Carrilho MR, Garcia FC, Wang L. Water sorption and solubility of dentin bonding agents light-cured with different light sources. J Dent 2007; 35: 253-8. 17. Ito S, Hashimoto M, Wadgaonkar, B Svizero N, Carvalho RM, Yiu C et al. Effects of resin hydrophilicity on water sorption and changes in modulus of elasticity. Biomaterials 2005; 26: 6449-59. 18 Tay FR, Carvalho R, Sano H, Pashley DH. Effect of smear layers on the bonding of a self-etching primer to dentin. J Adhes Dent 2000; 2: 99-116. 19. Tay FR, Sano H, Carvalho R, Pashley EL, Pashley DH. An ultrastructural study of the influnece of acidity of self-etching primers and smear layer thickness on bonding to intact dentin. J Adhes Dent 2000; 2: 83-98. 20. Ikeda T, De Munck J, Shirai K, Hikita K, Inove S, Sano H et al. Effect of evaporation of primer components on ultimate tensile strengths of primer-adhesive mixture. Dent Mater 2005; 21: 1051-8. 21. Cadenaro M, Breschi L, Rueggeberg FA Suchko M, Grodin E, Agee K et al. Effects of residual ethanol on the rate and degree of conversion of ﬁve experimental resins. Dent Mater 2009; 25: 621-8. 22. Pashley DH, Tay FR. Aggressiveness of contemporary self-etching adhesives Part II: etching effects on unground enamel. Dent Mater 2001; 17: 430-44. 23. Frankenberger R, Lohbauer U, Roggendorf MJ, Naumann M, Taschner M. Selective enamel etching reconsidered: better than etch-and-rinse and self-etch? J Adhes Dent 2008; 10: 339-44. 24. Yoshida Y, Nagakane K, Fukuda R, Nakayama Y, Okazaki M, Shintani H et al. Comparative study on adhesive performance of functional monomers. J Dent Res 2004; 83: 454-8. 25. Peumans M, Kanumilli P, De Munck J Van Landuyt K, Lambrechts P, Van Meerbeek B. Clinical effectiveness of contemporary adhesives: a systematic review of current clinical trials. Dent Mater 2005; 21: 864-81. 26. Van Meerbeek B, Peumans M, Poitevin A, Mine A, Van Ende A, Neves A et al.Relationship between

bond-strength tests and clinical outcomes. Dent Mater 2010; 26: 100-21. 27. Oliveira SS, Marshall SJ, Hilton JF, Marshall GW. Etching kinetics of a self-etching primer. Biomaterials 2002; 23: 4105-12. 28. Toledano M, Osorio R, de Leonardi G, Rosales-Leal JI, Ceballos L, Cabrerizo-Vilchez MA. Inﬂuence of self-etching primer on the resin adhesion to enamel and dentin. Am J Dent 2001; 14: 205-10. 29. De Munck J, Shirai K, Yoshida Y, Inoue S, Van Landuyt K, Lambrechts P et al. Effect of water storage on the bonding effectiveness of 6 adhesives to Class I cavity dentin. Oper Dent 2006; 31: 456-65. 30. Tay FR, Frankenberger R, Krejci I, Bouillaguet S, Pashley DH, Carvalho RM et al. Single-bottle adhesives behave as permeable membranes after polymerization. I. In vivo evidence. J Dent 2004; 32: 611-21. 31. Hashimoto M, Tay FR, Ito S, Sano H, Kaga M, Pashley DH. Permeability of adhesive resin ﬁlms. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2005; 74: 699-705. 32. Hashimoto M, Tay FR, Svizero NR de Gee AJ, Feilzer AJ, Sano H et al. The effects of common errors on sealing ability of total-etch adhesives. Dent Mater 2006; 22: 560-8. 33. Van Meerbeek B, Inoue S, Perdigão J et al. Enamel and dentin adhesion. In: Schwartz RS, ed. Fundamentals of operative dentistry. A contemporary approach. Carol Steam, III: Quintessence Publishing Co, Inc 1996; 178-235. 34. Salz U, Zimmermann J, Zeuner F, Moszner N. Hydrolytic stability of self-etching adhesive systems. J Adhes Dent 2005; 7: 107-16. 35. Tyas MJ. Milestones in adhesion: glass-ionomer cements. J Adhes Dent 2003; 5: 259-66. 36. Tyas MJ, Burrow MF. Clinical evaluation of a resin-modified glass ionomer adhesive system: results at five years. Oper Dent 2002; 27: 438-41. 37. Scholtanus JD, Huysmans MC. Clinical failure of class-II restorations of a highly viscous glassionomer material over a 6-year period: a retrospective study. J Dent 2007; 35: 156-62. 38. Radovic I, Monticelli F, Goracci C, Vulicevic ZR, Ferrari M. Selfadhesive resin cements: a literature review. J Adhes Dent 2008; 10: 251-8. 39. Goracci C, Cury AH, Cantoro A, Papacchini F, Tay FR, Ferrari M. Microtensile bond strength and interfacial properties of self-etching and self-adhesive resin cements used to lute composite onlays un-

der different seating force. J Adhes Dent 2006; 8: 327-35. 40. Lin BA, Jaffer F, Duff MD, Tang YW, Santerre JP. Identifying enzyme activities within human saliva which are relevant to dental resin composite biodegradation. Biomaterials 2005; 26: 4259-64. 41. Pashley DH, Tay FR, Yiu C, Hashimoto M, Breschi L, Carvalho RM, et al. Collagen degradation by host-derived enzymes during aging. J Dent Res 2004; 83: 216-21. 42. Carrilho MR, Tay FR, Donnelly AM Agee KA, Tjäderhane L, Mazzoni A et al. Host-derived loss of dentin matrix stiffness associated with solubilization of collagen. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2009; 90: 373-80. 43. Martin-de Las Heras S, Valenzuela A, Overall CM. The matrix metalloproteinase gelatinase A in human dentin. Arch Oral Biol 2000; 45: 757-65. 44. Mazzoni A, Mannello F, Tay FR, Tonti GA, Papa S, Mazzotti G et al. Zymographic analysis and characterization of MMP-2 and -9 forms in human sound dentin. J Dent Res 2007; 86: 436-40. 45. Sulkala M, Tervahartiala T, Sorsa T, Larmas M, Salo T, Tjäderhane L. Matrix metalloproteinase-8 (MMP-8) is the major collagenase in human dentin. Arch Oral Biol 2007; 52: 121-7. 46. Nishitani Y, Yoshiyama M, Wadgaonkar B, Breschi L, Mannello F, Mazzoni A et al. Activation of gelatinolytic/collagenolytic activity in dentin by self-etching adhesives. Eur J Oral Sci 2006; 114: 160-6. 47. Hebling J, Pashley DH, Tjäderhane L, Tay FR. Chlorhexidine arrests subclinical degradation of dentin hybrid layers in vivo. J Dent Res 2005; 84: 741-6. 48. Carrilho MR, Carvalho RM, de Goes MF, Di Hipólito V, Geraldeli S, Tay FR et al. Chlorhexidine preserves dentin bond in vitro. J Dent Res 2007; 86: 90-4. 49. Carrilho MR, Geraldeli S, Tay F, de Goes MF, Carvalho RM, Tjäderhane L et al. In vivo preservation of the hybrid layer by chlorhexidine. J Dent Res 2007; 86: 529-33. 50. Breschi L, Martin P, Mazzoni A, Nato F, Carrilho M, Tjäderhane L et al. Use of a speciﬁc MMP-inhibitor (galardin) for preservation of hybrid layer. Dent Mater 2010; 26: 571-8. 51. Tezvergil-Mutluay A, Agee KA, Hoshida T, Tay FR, Pashley DH. The inhibitory effect of polyvinylphosphonic acid on functional matrix metalloprotinase activity in human demineralized dentin. Acta Biomater 2010; 6: 4136-42.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Husk at fortÃ¦lle det til

tandlÃ¦geforeningen â&#x20AC;¦ ... nÃ¥r omstÃ¦ndighederne taler for det Du fÃ¥r nedsat kontingent under barselsorlov. Derfor er det vigtigt, at du husker at oplyse TandlÃ¦geforeningen om det, inden du gÃ¥r pÃ¥ barsel. Du skal sende foreningen din vandrejournal.

InU WDQGEOHJQLQJVSDWLHQWHU WLOEDJH WLO WDQGOÂ JHQ 9RUHV JHO IRUPHO KDU HQ EDVH EHVWnHQGH DI K\GURJHQ SHUR[LG GHU JÂ¡U JHOHQ JDQJH VWÂ UNHUH RJ JDQJH KXUWLJHUH HQG JHOHU EDVHUHW Sn FDUEDPLGSHUR[LG (QNHOW RJ SURIHVVLRQHOW /LTXLG 6PLOH InV NXQ JHQQHP VSHFLDOLVWHU GYV SUDNWLVHUHQGH WDQGOÂ JHU 'HUIRU WLOE\GHU YL WDQGOÂ JHU RJ VSHFLDOLVWHU HW EUHGW XGYDOJ DI PDUNHGVIÂ¡ULQJVPD WHULDOH WLO XQGHUYLVQLQJ DI SDWLHQWHU EO D GLVSOD\ WnUQH SDWLHQWEURFKXUHU DIWDOHNRUW RJ ERUGVWDQGH Â&#x2018;QVNHW RP KXUWLJW RJ QHPW DW NRPPH WLO DW VH EHGUH XG JÂ¡U /LTXLG 6PLOH WLO GHW SHUIHNWH YDOJ IRU GHP GHU Â¡QVNHU HQ SURIHVVLRQHO WDQGEOHJQLQJVOÂ¡VQLQJ GHU NDQ EUXJHV L KMHPPHW 7DQGEOHJQLQJ PHG /LTXLG 6PLOH JLYHU KYLGHUH WÂ QGHU Â² XGHQ GH VWRUH DQVWUHQ JHOVHU 1HPW DW EUXJH $OW KYDG GHU VNDO WLO HU HW W\QGW ODJ /LTXLG 6PLOH GHU SnIÂ¡UHV OLJH IÂ¡U VHQJHWLG 6n YLO PDQ QRUPDOW EHJ\QGH DW VH UHVXOWDWHU HIWHU EDUH GDJH 3DWLHQWHQ VNDO GHUHIWHU IRUWVÂ WWH PHG DW SnIÂ¡UH HW W\QGW ODJ KYHU DIWHQ L WR XJHU

0HG /LTXLG 6PLOH NDQ GX WLOE\GH GLQH SDWLHQWHU HW WDQGEOHJQLQJVSURGXNW WLO HQ RYHUNRPPHOLJ SULV RJ KMHPPHEUXJ VRP HW DOWHUQDWLY WLO FKDLUVLGH EHKDQGOLQJ RJ LQGLYLGXHOW WLOSDVVHGH WDQGVNLQQHU Â² Vn NRPPHU SDWLHQWHUQH LJHQ HIWHU SURGXNWHW /Â V PHUH RP /LTXLG 6PLOH Sn ZZZ OLTXLGVPLOH GN HOOHU NRQWDNW 6PLOH 'HQWDO VRP HU IRUKDQGOHU DI /LTXLG 6PLOH Sn 6 P L O H ' H Q W D O $ S V +DQV (GYDUG 7HJOHUV 9HM &KDUORWWHQOXQG 7HOHIRQ (PDLO LQIR#OLTXLGVPLOH GN ZZZ OLTXLGVPLOH GN

44 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Moderne tannfargede fyllingsmaterialer

Abstract

Tradisjonelle metakrylatbaserte fyllingsmaterialene får konkurranse av alternative materialer Polymerbaserte tannfyllingsmaterialer dominerer markedet og viser til dels lang levetid. Den kliniske funksjonen avhenger av materialenes kjemiske og mekaniske egenskaper. De tradisjonelle metakrylatbaserte fyllingsmaterialene av typen mikrohybrid får nå konkurranse av nye og alternative materialer hvor fyllstoff og resindel helt eller delvis er erstattet med nye forbindelser. Denne artikkelen omtaler tradisjonelle og nye fyllingsmaterialer og deres kjemiske og mekaniske egenskaper.

Hilde M. Kopperud, seniorforsker, Dr.scient., Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer AS (NIOM as), Norge Werner V. Finger, professor, dr.med.dent., ph.d., Tohoku University, Sendai, Japan Preben Hørsted-Bindslev, lektor, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Danmark

olymerbaserte tannfyllingsmaterialer er dominerende i restorativ behandling i Norden i dag (1,2). I enkelte av de nordiske land er bruk av kvikksølvholdige produkter forbudt, og dette inkluderer amalgam som da kun kan brukes unntaksvis. En lang levetid av tannrestaureringer forutsetter gode mekaniske og kjemiske egenskaper hos fyllingsmaterialet og god operativ teknikk, samt at pasientens kariessykdom stanses. Regulatorisk faller tannfyllingsmaterialer inn under betegnelsen medisinteknisk utstyr og skal ha CE-merking i henhold til EU-direktivet om dette. Materialene kan også prøves etter kravene i de aktuelle ISO standardene. Standardene for polymerbaserte fyllingsmaterialer og glassionomersementer setter krav, avhengig av materialtype, til blant annet arbeidstid, herdetid, lysfølsomhet, herdedybde, bøyestyrke, kompresjonsstyrke, vannopptak og løselighet, farge og fargestabilitet, og røntgenopasitet (3-5). Denne artikkelen omhandler kjemiske, fysikalske og kliniske egenskaper til ulike polymerbaserte fyllingsmaterialer med hovedvekt på resinbaserte komposittmaterialer.

Emneord: Dental materials; composite resins; ﬁller

Materialtyper De polymerbaserte materialene ﬁnnes i forskjellige varianter. Med hensyn på sammensetningen er det en glidende overgang fra kompositter på ene siden, via kompomerer, resinforsterket glassionomer og til rene glassionomersementer på andre siden. Fyllingsmaterialer av typen kompositt inneholder to hovedfaser: en organisk matrise og hovedsakelig uorganiske fyllpartikler (fyllstoff). Tradisjonelt består den organiske matrisen av ulike metakrylatmonomerer som polymeriserer under herding og danner et tredimensjonalt kryssbundet polymernettverk (Fig. 1a). En av de første monomerene som ble benyttet med suksess i kompositter, var Bis-GMA, også kalt Bowens monomer, i tillegg er monomeren TEGDMA vanlig brukt som en fortynnende komponent i det ureagerte materialet (6). Andre metakrylatmoTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 45 TANNFARGEDE FYLLINGSMATERIALER

nomerer er også mye brukt i de tradisjonelle komposittene, slik som UDMA og Bis-EMA. Monomerer med lavere viskositet gir mer håndterbare materialer i uherdet form. Fleksibilitet i strukturen til de store, mer viskøse, monomerene antas å gi bedre mekaniske egenskaper. Såkalte »packable composites« (»packables«) skiller seg i liten grad fra vanlige kompositter i sin sammensetning, men har en stor mengde fyllstoff. De har høyere viskositet enn enkelte andre kompositter og skal ikke feste så lett til instrumentene, men kan ikke brukes til å bygge ut kontaktpunkt slik som man var vant med fra amalgam. Egenskapene til materialene er ellers omtrent som for universelle kompositter. Såkalte »flow« materialer (»flowables«) har vanligvis en mindre mengde fyllstoff og vil ha noe reduserte mekaniske egenskaper. Mange eksisterende kompositter er fortsatt ganske like de første materialene som kom på markedet. Ønske om forbedrete egenskaper har drevet fram en utvikling av produktene. Dette har i de siste årene resultert i nye materialer som til dels har en annen kjemisk oppbygging enn de tradisjonelle komposittene, og i utvikling av nye komponenter (monomerer) for forbedring av eksisterende produkter. Noen eksempler er beskrevet nedenfor. Nye monomerer I disse materialene, for eksempel Surefil SDR, GC Kalore og Venus

Diamond, er den samme prinsipielle reaksjonskjemien beholdt som i tradisjonelle materialer, men nyutviklete monomerer er benyttet. Strukturen i monomerene er helt eller delvis hemmelige. Felles for disse tilfellene er at de nye monomerene er store og mer ﬂeksible molekyler, mens endegruppene er av type metakrylat slik at polymerisasjonen skjer på den samme måten som for konvensjonelle materialer. Tradisjonelle monomerer kan derfor også brukes innblandet i disse materialene. Siden reaksjonskjemien er den samme som for andre metakrylatbaserte materialer, vil de samme bondingmaterialene kunne brukes. Lavere polymerisasjonsstress (pga. ﬂeksible monomerer) og til dels mindre polymerisasjonskrympning (pga. store monomerer) er noen av fordelene som blir hevdet for disse materialene. Ny reaksjonskjemi Produktet Filtek Silorane skiller seg fra tradisjonelle metakrylatbaserte kompositter ved at det bygger på andre typer monomerer, og andre kjemiske reaksjoner for å danne polymernettverket i materialet (Fig. 1b). Polymernettverket dannes her ved en epoxyreaksjon. Produsenten hevder at dette skal gi mindre krympning av materialet under herding. Sammenliknet med en rekke materialer ser dette også ut til å være tilfellet målt i laboratoriet (7). Så langt er ikke langtids kliniske studier tilgjengelige, mens en ett-års studie ikke viser forbedret kanttilpasning for Silorane materialet

Polymerisering

Fig. 1. A) Skjematisk reaksjon mellom en polymerkjede (1) med et aktivt punkt (2) og en C=C dobbeltbinding (3) på dimetakrylatmonomeren (4) og dannelsen av polymernettverket (5). B) Skisse av reaksjonen mellom en polymerkjede (1) med et aktivt punkt (2) og en epoksy-gruppe (3) i Silorane-monomeren (4) og dannelsen av polymernettverket (5). Fig. 1. A) Schematic representation of the reaction between a polymer chain (1) with an active site (2) and a C=C double bond (3) on the dimethacrylate monomer (4), and the formation of a polymer network (5). B) Schematic representation of the reaction between a polymer chain (1) with an active site (2) and an epoxy group (3) in the Silorane-monomer (4), and the formation of a polymer network (5).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

46 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

(8). Siden reaksjonskjemien i Silorane er helt forskjellig fra tradisjonelle kompositter, skal det kun benyttes med det tilhørende bondingmaterialet som er utviklet spesielt for dette produktet. Fyllstoff Den mest iøynefallende utvikling av komposittmaterialer i de senere år har likevel skjedd innenfor fyllstoffområdet. Inntil for ganske få år siden fantes det i følge den klassiske inndeling etter fillertype og -størrelse kun hybrid og mikrofiller plast. Nyinnførte komposittmaterialer markedsføres nesten utelukkende som »nanokompositt«. Nanoteknologi, som kanskje bedre beskrives med uttrykket »molecular engineering«, omfatter funksjonelle materialer eller strukturer med karakteristiske dimensjoner fra 0,1 til 100 nm (9). Tidligere hadde hybridkompositter typisk fillerstørrelser fra 5 til 30 μm for å oppnå en høy pakningsgrad. Mikrofill-kompositt inneholder SiO2 partikler med en størrelse på ca 0,04 μm, eller 40 nm. I de nåværende mikrohybrid-kompositter er fyllstoffpartiklene blitt betydelig mindre i størrelse, en typisk fordeling ligger fra 0,04 til 3,5 μm og vil grense mot såkalte »nanokompositter«. De fleste nanokompositter kan man sammenfatte under begrepet nanohybrid. Det kan enten være mikrohybridkompositt tilsatt mindre mengder nanofiller (ofte av størrelse på ca 5 nm), eller nanohybrider med fylte prepolymere partikler av nanostørrelse eller såkalte nano-clustere. Glassionomerer (GI) er mer hydrofile materialer enn komposittene. De består av et glasspulver (silikat) og en organisk »polysyre« (ionomer) med reaktive syregrupper. Herdingen skjer her ved en syre-base-reaksjon, kjemisk initiert ved blanding av pulver- og væskekomponenten. Dersom silikatet i glassionomeren er fluorglass, kan materialet avgi fluor over tid. Glassionomerene kan forsterkes ved tilsats av et polymernettverk (resinforsterket GI eller hybrid GI), vanligvis av tilsvarende type som for tradisjonelle metakrylater, men med mer hydrofile monomerer slik som HEMA og GDMA. Kompomerer befinner seg sammensetningsmessig mellom kompositt og resinforsterket glassionomer. Liknende materialer kalles »giomer«, og ulike produsenter kan benytte forskjellige betegnelser på produkter som ikke skiller seg vesentlig fra hverandre. De har mekaniske egenskaper som nærmer seg kompositt, dvs. de er sterkere enn GI, men er samtidig noe polysyremodifisert og kan avgi fluor. Syre-base-reaksjonen i kompomerer er delvis forhåndsreagert, eller skjer over tid med tilførsel av vann fra munnhulen. Aktivering og herding Herdingen av de formbare tannfyllingsmaterialene vil kunne initieres på ulike måter for ulike materialer. Generelt snakker vi vanligvis om kjemisk herdende materialer og lysherdende materialer, samt dual-herdende materialer når begge metoder benyttes samtidig. For lysherdende forbindelser benyttes i all hovedsak initiatoren kamferkinon (CQ). Denne aktiveres når den absorberer lys med en bestemt bølgelengde (468 nm), og herdereaksjonene starter når materialet belyses med dette lyset (blått). Det er viktig

å merke seg at andre initiatorer kan kreve lys ved en annen bølgelengde for å initiere reaksjonen, og at det da kan være nødvendig å benytte en annen herdelampe. Et eksempel er initiatoren PPD (1-phenyl-1,2-propanedione) som aktiveres ved belysning rundt 390 nm (ﬁolett lys), og hvor en del LED-lamper med smalspektret lys ikke vil sende ut lys i dette bølgelengdeområdet. LED-lamper benyttes i all hovedsak i dag, og med stadig sterkere intensitet på det utsendte lyset. Styrker på over 2000 mW/ cm2 er nå vanlig, mens en »gammeldags« halogenlampe ofte ga 400-500 mW/cm2. Med den økte intensiteten på herdelyset kan man i en del tilfeller herde et materiale tilstrekkelig på kortere tid. I bruksanvisninger for lamper og kompositt kan man se en reduksjon i anbefalt herdetid fra 40 s tidligere, og nå helt ned i 5 s. Undersøkelser viser at de korteste herdetidene ofte gir en mindre herdedybde og at de i enkelte tilfeller kan gi en mindre herdedybde enn oppgitt verdi for materialet (Fig. 2). Nye materialer hvor det tillates legging i tykke sjikt og nye lamper hvor det anbefales kort herdetid, gjør at en utprøving av herdedybden for de materialer og lampekombinasjoner man benytter, er å anbefale for å sikre tilstrekkelig herding. Herding av polymerbaserte fyllingsmaterialer medfører en oppvarming i og rundt kaviteten idet polymerisasjonsreaksjonen er eksoterm og dette kan medføre en potensielt skadelig oppvarming av pulpa. Mens oppvarmingen direkte inntil fyllingsmate-

Herdedybde

Fig. 2. Herdedybde (mm) for en universal kompositt målt for tre LED-herdelamper ved kort (lampeprodusentens anbefalte tid) og lang (komposittprodusentens anbefalte tid) herdetid, og for en halogenlampe (referanse). Data fra NIOM as. Fig. 2. Depth of cure (in mm) for a universal composite recorded with three LED curing units with »short« (the lamp manufacturers’ exposure recommendation) and »long« (the material manufacturers’ exposure recommendation), and for a halogen lamp (reference). Data from NIOM as.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 47 TANNFARGEDE FYLLINGSMATERIALER

rialer kan være relativt stor, til over 60 oC, så vil et beskyttende dentinlag redusere temperaturstigningen i omkringliggende vev betydelig. Fyllingsmaterialet, lampetype og effekt, samt herdetid vil også innvirke på oppvarmingen. Laboratorieundersøkelser Så langt har man ikke lykkes i å simulere, i laboratoriet, de meget komplekse in vivo betingelser som fyllinger er utsatt for. I tillegg spiller også pasient- og tannlegefaktorer en viktig rolle, som ikke er tilstrekkelig kjent. Sekundærkaries og fyllings- eller tannfrakturer er de hyppigste årsaker for svikt av større tannfyllinger. Komplikasjoner relatert til spaltedannelse er hypotetisk relatert til fyllingers kontraksjon, som avhenger av polymermaterialet, fyllingsmetode, kavitetens størrelse og ikke minst binding til kavitetene. Risikoen for fraktur kan på samme måte anses å være relatert til komposittens mekaniske egenskaper og av bindingen til kavitetene. Derfor er det velmotivert å undersøke nye komposittmaterialer in vitro med fokus på polymerisasjonskontraksjon og mekaniske egenskaper, belyst ved undersøkelser av 6 ulike nanokompositter og sammenlignes med konvensjonell mikrohybrid og mikroﬁll kompositt (Tabell 1).

KLINISK RELEVANS

I forsøg på at forbedre eksisterende produkter specielt med hensyn til polymeriseringskontraktion og -stress er der i de seneste år markedsført kompositte plastmaterialer med nyudviklede monomerer. Der ﬁndes imidlertid endnu kun begrænset dokumentation for den kliniske betydning af disse ændringer. Der markedsføres ligeledes nye materialer, hvor betegnelsen nanohybrid eller nanokomposit indgår. Forskellen mellem mikrohybrid og komposit plast med nanopartikler er meget lille, hvorfor egenskaberne sandsynligvis klinisk vil være nogenlunde de samme. En anden tendens er udskiftning af halogenlamper til LED-lamper med en betydelig forøget lysstyrke. En deraf aﬂedt reduktion i polymeriseringstid eller forøgelse i anbefalet polymeriseringsdybde kan dog i visse tilfælde medføre risiko for ufuldstændig polymerisering. Der har været udtrykt ængstelse for generelle bivirkninger grundet udsivning af hormonlignende stoffer fra plastfyldninger specielt bisfenol-A. Nylig publicerede oversigter over tilgængelig litteratur på området konkluderer, at der ikke er grundlag for denne ængstelse.

Undersøkte materialer Sammensetning Materiale

Type

Code

Fabrikant

Monomer

Fyllstoff Sammensetning

Vol %

Filtek™ Supreme XT

nanoﬁlled

FIL

3M ESPE, St. Paul, MN, USA

Bis-GMA, UDMA, Bis-EMA, TEGDMA

aggregated SiO2/SrO2 clusters (0.8-1,4 μm) and non-agglomerated SiO2 (20 nm)

59.5

Grandio

nanohybrid

GRA

Voco, Cuxhaven, Germany

Bis-GMA, TEGDMA

Fluorosilicate glass, SiO2 (microﬁller < 1 μm, spherical nanoﬁller < 5 nm)

71.4

Kalore

nanohybrid

KAL

GC Corporation, Tokyo, Japan

UDMA (DuPont), DMA, UDMA

Prepolymer (incl. 400 nm SrO2 and 100 nm lanthanoid ﬂuoride). F-Al-silicate (700 nm), Sr-Ba-glass (700 nm), SiO2 (16 nm)

MI Flow

nanohybrid

MIF

GC Corporation, Tokyo, Japan

UDMA, DMA

Sr-glass, lanthanoid ﬂuoride, SiO2 (average = 700 nm)

Tetric EvoCeram®

nanohybrid

TET

Ivoclar-Vivadent, Schaan, Liechtenstein

DMA, prepolymer (copolymer)

Ba-glass, YbF3, mixed oxide, prepolymer. Size of inorganic ﬁllers: 40-3000 nm, mean 550 nm

53-55

Venus® Diamond

nanohybrid

VED

Heraeus Kulzer, Hanau, Germany

TCD-DI-HEA, PE-crosslinker

Ba-Al-F-silicate glass < 20 μm SiO2 (5 nm)

Filtek™ Z250

microhybrid

Z250

3M ESPE, St. Paul, MN, USA

Bis-GMA, Bis-EMA, UDMA

SiO2, ZrO2, particle size 0,01-3,5 μm, average 0,6 μm

Duraﬁll® VS

microﬁll

DUR

Heraeus Kulzer, Hanau, Germany

Bis-GMA, UDMA, TEGDMA

SiO2 (20-70 nm); prepolymer < 20 μm. SiO2 in prepolymer: 32 wt. %.

Tabell 1. Undersøkte materialer. Sammensetning ifølge fabrikanternes opplysninger. Table 1.The materials investigated. Composition according to the manufacturers informations.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

48 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Polymerisasjonskontraksjon Nanokompositter markedsføres ofte som »low-shrinkage« materialer uten at det foreligger tilstrekkelig dokumentasjon for påstanden. Tilsvarende som for de konvensjonelle komposittene så inneholder nanokompositter dimetakrylater. Under polymeriseringen reduseres de intermolekylære avstandene ved reaksjon av C=C dobbeltbindinger til C-C enkeltbindinger (Fig. 1). Krympningen medfører spenninger i materialet når gelfasen er oppnådd, dvs. når materialet gradvis mister flytegenskapene og transformeres til et materiale med elastiske egenskaber. Med tiltagende post-gel-kontraksjon økes også polymerisasjonsspenningen, og komposittens elastisitetsmodul stiger veldig raskt. De kliniske konsekvenser kan være tann- og kavitetsdeformasjon, sviktende binding til kavitetsveggen, postoperativ sensibilitet og lekkasje. En praktisk metode for evaluering av komposittenes kavitetsadaptasjon er måling av spaltedannelsen mellom fyllingsmaterialet og standardiserte dentinkaviteter med og uten bonding (10-12). På den måten får man et samlet bilde av effekten av polymerisasjonskontraksjon, spenning og elastisitetsmodul. Spaltebredden mellom de åtte undersøkte komposittmaterialene og dentin- eller Teflon-kaviteter, målt 15 min etter aktivering ved kavitetskanten uten bondingmaterialer vises i Fig. 3. Spaltebredden i Teflon er omkring dobbelt så stor som i dentinkaviteter uten adhesiv, som viser at dentin med »smear layer« besitter en viss adhesjonseffekt, men er ikke klinisk relevant. Spaltebreddene i begge kavitetsmaterialer er forøvrig relativt godt korrelerte.

Spaltebredde og antall spaltefrie prøvelegemer

Fig. 3. Maksimal spaltebredde mellom ikke-bonded) restaurering og sylindrisk kavitet i dentin (D) eller Teﬂon (T). Tallene over søylene representerer antall spaltefrie restaureringer (av 8 for hvert materiale) i dentinkaviteter der det er anvendt iBond SE. Gjennomsnittlig kavitetsdiameter er 4,2 mm. Fig. 3. Maximum marginal gap width between non-bonded restorations in cylindrical dentin (D) and Teﬂon (T) cavities. Numbers above columns represent number of gap-free adhesively bonded (iBond SE) restorations in dentin cavities (of 8). Average cavity diameter: 4.2 mm.

Antall restaureringer uten spaltedannelse etter binding med det samme selvetsende bondingmaterialet var ikke korrelert med verdiene for kantadaptasjon i ikke-bundne og adhesivt bundne kompositter (Fig. 3). Dette enkle forsøket viser at polymerisasjonskontraksjonen per se ikke beskriver kavitets- og kantadaptasjonen tilstrekkelig. Siden slike kavitetsforsøk ikke er velegnet til å evaluere enkeltmaterialers og teknikkparameternes innflytelse på den samlede effekt, er det nyttig å bestemme kontraksjonen, spenningen og elastisitetsmodulen separat. Polymerisasjonskontraksjonen bestemmes ofte ifølge Arkimedesprinsipp, en metode som ikke er praktisk relevant fordi den omfatter både pre- og post-gel kontraksjonen. Det er mer hensiktsmessig å måle post-gel kontraksjonen, altså den del av den samlede prosessen som medfører elastiske spenninger i materialet. Kontraksjonen og spaltebredden i ikke-bundne dentin- og Teflon-kaviteter viste god korrelasjon, som viser at spaltemålinger under disse eksperimentelle forutsetninger reflekterer effekten av post-gel kontraksjonen, og derved kan være en enkel indikator for spaltedannelse. Mekaniske egenskaper Komposittenes stivhet, som beskrives med elastisitetsmodulen (E-modul), tiltar meget hurtig under polymeriseringen. Derfor må E-modulen anses for at være en viktig parameter med innflytelse på fyllingers adaptasjon til kavitetsvegger og kanter (13). Femten minutter etter aktiveringen var nanohybrid plast GRA med 71,4 vol % fyllstoff det stiveste materialet, mens mikrofiller DUR samt KAL, MIF, TET og VED viste betydelig mindre stivhet. Spesielt demonstrerte »flowable«-materialet MIF, at dens høye polymerisasjonskontraksjon og spenning kompenseres ved liten stivhet, som viser sig som ganske tilfredsstillende kantadaptasjon i bundne kaviteter. Av hensyn til komposittfyllingers mekaniske resistens skal derimot stivheden av plast være stor i det ferdig herdete materiale ettersom materialer med liten stivhet deformeres kraftigere under funksjonelle belastninger enn materialer med høy stivhet. Strekkstyrke og bøyestyrke av komposittfyllinger er relativt godt korrelerte. Mikrofill-kompositt med hovedindikasjonen for restaurering av klasse 3 og 5 defekter, har lav styrke, mens de fleste mikrohybriders strekkstyrke er 2 til 3 gange høyere. Gruppen av de undersøkte nanokompositter hadde enten den samme eller bare litt lavere strekk- og bøyestyrke enn referansematerialet Z250 (mikrohybrid). Stor styrke er en viktig forutsetning for å hindre både fyllingers korpus- og kantfraktur. Per definisjon er bruddseighet (fracture toughness) et mål for stressintensiteten ved spissen av et kjerv (crack), hvorfra revnen oppstår og forplanter seg nedover i et materiale (14). Feil på eller like under overflaten av restaureringen er utgangspunkter for »crack propagation« under funksjonelle belastninger. Lav bruddseighet anses for en av årsakene til abrasjon, fordi det antas, at abrasjonen er relatert til »subsurface microcracks«, som medfører små frakturer og substanstap av materialet (15). For de seks nanokompositter og to referansematerialer hadde alle TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK 49 TANNFARGEDE FYLLINGSMATERIALER

nanokomposittene signifikant høyere bruddseighet enn mikrofillkompositten, men hadde moderat mindre bruddseighet enn mikrohybrid-referansen. Bruddseighetsverdiene er kun svakt korrelerte med andre mekaniske parametre. Hardhet av komposittmaterialer kan måles med ulike metoder. I de fleste tilfeller oppgir produsentene Vickers (VHN) eller Knoop (KHN) hardhetstall. Der er en god korrelasjon mellom trekk- og bøyestyrke samt E-modul på den ene siden og KHN på den andre. I overensstemmelse met Li et al. (16) ble det konstatert en meget god sammenheng mellom KHN og elastisitetsmodulen. Derfor kan man med stor sannsynlighet gå ut fra at jo høyere overflatehardheten er, desto høyere er materialets stivhet. Abrasjon av fyllingsmaterialer deles gjerne i antagonistabrasjon, fødemiddelabrasjon og abrasjon ved tannbørsting. Den siste typen kan enkelt undersøkes ved mekaniske bevegelser av en tannbørste. Ved laboratorieforsøk, hvor man børstet kompositt med kalsiumkarbonat »slurry« i vann, fant man stor forskjell mellom komposittypene (17). Etter 50 000 børstesykler, tilsvarende ca fem års tannbørsting, viste mikrofillmaterialet DUR og mikrohybridkompositten Z250 omkring 200 μm substanstap, i motsetning til nanofillmaterialet FIL og nanohybridene GRA og VED hvor tapet var mindre enn 100 μm. Nanohybridene med prepolymer (KAL og TET) viste betydelig større substanstap. De fleste av de undersøkte komposittene viste kun svakt forhøyet overflateruhet ved avslutning av forsøket. Generelt vil materialer med høyt fillerinnhold og samtidig liten avstand mellom nabopartikler beskytte fyllingene bedre mot abrasjon. Denne sammenhengen ligger til grunn for utviklingen av moderne mikrohybrid-kompositt, som ifølge kliniske langtidsundersøkelser yter betydelig motstand mot fødemiddelabrasjon. Kliniske observasjoner tyder på at nanokompositter har en praktisk tilstrekkelig høy motstand over for fødemiddelabrasjon, mens enkelte materialer med prepolymere partikler utviser noe mindre abrasjonsmotstand (18,19). Pussing av komposittfyllinger utføres med forskjellige metoder og instrumenter, for eksempel pusseskiver, meget finkornede diamantinstrumenter, diamantpastaer og silikon- eller resinimpregnerte abrasiver. De undersøkte nanokomposittene og referansekompositten viste relativt lav ruhet (nesten alle mindre end 0,15 μm overflateruhet, Ra) etter pussing med Sof-Lex-skiver eller forskjellige diamantpusseinstrumenter. Ifølge Bollen et al. (20) er en ruhet på 0,2 μm Ra en grenseverdi for kliniske akseptable overflater. Først ved større ruhet var det en tiltagende risiko for plakkakkumulering og misfarging. Sammenfatning om egenskaper Nanokomposittene er ikke nødvendigvis revolusjonerende nye produkter. Studier viser at egenskapene til kompositter av type mikrohybrid og nanohybrid er ganske like. Den generelle teknologiutviklingen bidrar også til utvikling og forbedring av dentale materialer. Med nanofill-kompositt, som inneholder både nanocluster og adskilte nanopartikler, har man funnet en lovende vei, TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

spesielt når det gjelder enkel pussing og permanent glatte overﬂater. Polymerisasjonskontraksjonen er ikke en kvalitetsparameter per se, men må vurderes i sammenheng med kontraksjonsspenningen og E-modulen. Forskjellen mellom mikrohybrider og de nyere kompositter som inneholder nanopartikler, er stort sett marginal, og indikasjonene for nanokompositter er hovedsakelig de samme som for mikrohybridmaterialer. Utlekking og biokompatibilitet Det er kjent at det skjer utlekking av monomerer, tilsetningsstoffer og degraderingsprodukter fra fyllingsmaterialer i vann, organiske løsemidler eller simulerte fysiologiske løsninger (21-24). Utlekkingen kan komme fra restmonomerer og andre frie forbindelser i det herdede materialet, samt fra enzymatisk og hydrolytisk degradering og til dels også mekanisk slitasje av fyllingsmaterialet. Laboratoriestudier viser at den største utlekkingen skjer raskt etter herding, og at mengden utlekket materiale avtar sterkt etter kun få timer. Enkelte in vitro undersøkelser viser målbare mengder monomer som lekker ut av kompositter selv etter 1 år (25), men disse studiene er gjort i etanol og kan skyldes en degradering av produktet heller enn utlekking av restmonomer. Det er fortsatt uavklart hvilke kliniske effekter en slik utlekking eventuelt vil kunne ha. In vitro cellestudier av utlekkingsprodukter fra dentale materialer (26) og av rene metakrylater (27,28) viser cytotoksiske effekter, selv ved lave konsentrasjoner (29). Likevel tilsier antall rapporterte bivirkninger at det er få negative helseeffekter av polymerbaserte fyllingsmaterialer (30). Utlekking og påvirkning av substanser som kan etterligne kjønnshormoner (xenoøstrogener, hormonhermere) fra dentale materialer har blitt diskutert i mange år (31). Slike komponenter kan komme fra degraderingsprodukter eller fra tilsetningsstoffer. Bisfenol-A (BPA) er en gjenganger i disse diskusjonene da den utgjør kjernen i monomerer som Bis-GMA. Det viser seg at degradering til BPA er liten fra Bis-GMA. Nyere oversiktsartikler uttrykker at det ikke er grunn for engstelse for at negativ påvirkning fra BPA fra polymerbaserte dentale materialer skal overstige nytteverdien ved bruken av materialene (32,33).

Abstract (English)

50 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Referanser 1. Sunnegårdh-Grönberg K, van Dijken JW, Funegård U, Lindberg A, Nilsson M. Selection of dental materials and longevity of replaced restorations in Public Dental Health clinics in northern Sweden. J Dent 2009; 37: 673-8. 2. Nascimento MM, Gordan VV, Qvist V, Litaker MS, Rindal DB, Williams OD et al. Reasons for placement of restorations on previously unrestored tooth surfaces by dentists in The Dental Practice-Based Research Network. J Am Dent Assoc 2010; 141: 441-8. 3. International Organization for Standardization. Dentistry – Polymer-based restorative materials. ISO 4049: 2009. 4. International Organization for Standardization. Dentistry – Water-based cements – Part 1: Powder/liquid acid-base cements. ISO 9917-1: 2007. 5. International Organization for Standardization. Dentistry – Water-based cements – Part 2: Resinmodified cements. ISO 9917-2: 2010. 6. Peutzfeldt A. Resin composites in dentistry: the monomer systems. Eur J Oral Sci 1997; 105: 97-116. 7. Lien W, Vandewalle KS. Physical properties of a new silorane-based restorative system. Dent Mater 2010; 26: 337-44. 8. Schmidt M, Kirkevang LL, HørstedBindslev P, Poulsen S. Marginal adaptation of a low-shrinkage silorane-based composite: 1-year randomized clinical trial. Clin Oral Investig DO1 10.1007/s 00784010-0446.2.2010 Jul 20. Epub ahead of print. 9. Kopperud HM, Derand T. Plast-

fyllinger og nanoteknologi. In. Holmstrup P, ed. Aktuel Nordisk Odontologi. København: Munksgård Danmark, 2008; 101-10. 10. Asmussen E, Jørgensen KD. A microscopic investigation of the adaptation of some plastic filling materials to dental cavity walls. Acta Odontol Scand 1972; 30: 3-21. 11. Irie M, Suzuki K, Watts DC. Marginal gap formation of light-activated restorative materials: effects of immediate setting shrinkage and bond strength. Dent Mater 2002; 18: 203-210. 12. Takahashi H, Finger WJ, Wegner K, Utterodt A, Komatsu K, Wöstmann B et al. Factors influencing marginal cavity adaptation of nanofiller containing resin composite restorations. Dent Mater 2010; 26: 1166-75. 13. Kemp-Scholte CM, Davidson CL. Marginal integrity related to bond strength and strain capacity of composite resin restorative systems. J Prosthet Dent 1990; 64: 658-64. 14. Fujishima A, Ferracane JL. Comparison of four modes of fracture toughness testing for dental composites. Dent Mater 1996; 12: 38-43. 15. Manhart J, Kunzelmann KH, Chen HY, Hickel R. Mechanical properties and wear behavior of lightcured packable composite resins. Dent Mater 2000; 16: 33-40. 16. Li J, Li H, Fok AS, Watts DC. Multiple correlations of material parameters of light-cured dental composites. Dent Mater 2009; 25: 829-36. 17. Suzuki T, Kyoizumi H, Finger WJ, Kanehira M, Endo T, Utterodt A et al. Resistance of nanofill and

nanohybrid resin composites to toothbrush abrasion with calcium carbonate slurry. Dent Mater J 2009; 28: 708-16. 18. Ferracane JL. Is the wear of dental composites still a clinical concern? Is there still a need for in vitro wear simulating devices? Dent Mater 2006; 22: 689-92. 19. Yesil ZD, Alapati S, Johnston W, Seghi RR. Evaluation of the wear resistance of new nanocomposite resin restorative materials. J Prosthet Dent 2008; 99: 435-43. 20. Bollen CM, Lambrechts P, Quirynen M. Comparison of surface roughness of oral hard materials to the threshold surface roughness for bacterial plaque retention: a review of the literature. Dent Mater 1997; 13: 258-69. 21. Spahl W, Budzikiewicz H, Geurtsen W. Determination of leachable components from four commercial dental composites by gas and liquid chromatography/mass spectrometry. J Dent 1998; 26: 137-45. 22. Geurtsen W. Substances released from dental resin composites and glass ionomer cements. Eur J Oral Sci 1998; 106: 687-95. 23. Michelsen VB, Lygre H, Skålevik R, Tveit AB, Solheim E. Identiﬁcation of organic eluates from four polymer-based dental ﬁlling materials. Eur J Oral Sci 2003; 111: 263-71. 24. Kopperud HM, Schmidt M, Kleven IS. Elution of substances from a silorane-based dental composite. Eur J Oral Sci 2010; 118: 100-2. 25. Polydorou O, König A, Hellwig E, Kümmerer K. Long-term release of monomers from modern dentalcomposite materials. Eur J Oral Sci 2009; 117: 68-75.

26. Becher R, Kopperud HM, Al RH, Samuelsen JT, Morisbak E, Dahlman HJ et al. Pattern of cell death after in vitro exposure to GDMA, TEGDMA, HEMA and two compomer extracts. Dent Mater 2006; 22: 630-40. 27. Schweikl H, Spagnuolo G, Schmalz G. Genetic and cellular toxicology of dental resin monomers. J Dent Res 2006; 85: 870-7. 28. Spagnuolo G, D’Antò V, Valletta R, Strisciuglio C, Schmalz G, Schweikl H et al. Effect of 2-hydroxyethyl methacrylate on human pulp cell survival pathways ERK and AKT. J Endod 2008; 34: 684-8. 29. Samuelsen JT, Holme JA, Becher R, Karlsson S, Morisbak E, Dahl JE. HEMA reduces cell proliferation and induces apoptosis in vitro. Dent Mater. 2008;24:134-40. 30. Bivirkningsgruppen for odontologiske biomaterialer. Årsrapport 2009. Bergen: Uni Helse 2010 (http://helse.uni.no/upload/ arsr_2009.pdf). 31. Olea N, Pulgar R, Pérez P, OleaSerrano F, Rivas A, Novillo-Fertrell A et al. Sonnenschein C. Estrogenicity of resin-based composites and sealants used in dentistry. Environ Health Perspect 1996; 104: 298-305. 32. Jacobsen N, Hensten A. Reproduksjonsskadelige stoffer i dentale plastmaterialer? Nor Tannlegeforen Tid 2010; 120: 748-52. 33. Fleisch AF, Sheffield PE, Chinn C, Edelstein BL, Landrigan PJ. Bisphenol A and related compounds in dental materials. Pediatrics 2010; 126: 760-8.

Søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en proﬁl

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Søger du en faglig artikel? – Gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor du kan ﬁnde faglige artikler, der har været publiceret i Tandlægebladet siden nr. 11/1996

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

52 SAMFUND & ARBEJDSLIV

»I Danmark hedder jeg Ulrik – i Afrika er jeg bare Jorn« Det er da kedeligt at være tandlæge, konstaterer tandlæge Ulrik Horneman uden blusel. Så hellere en god bøffeljagt. Alligevel har Ulrik Horneman arbejdet som tandlæge i 45 år, men det har også været under nogle lidt andre omstændigheder end de ﬂeste andre danske tandlæger. Mød den 68-årige tandlæge og eventyrer, der har boet 40 år i Afrika.

Tekst: Freelancejournalist Hanne Bros Foto: Lucian Coman

ello?« lød det på engelsk i mobiltelefonen, første gang jeg ringede til tandlæge Ulrik Horneman. Det var i sommer, og han var i det danske sommerland, i Vester Husby hos en gammel lægeven fra Botswana, og de skulle liiige til at gå om bord i de marinerede sild. Eftersom Ulrik Horneman har tilbragt snart 40 år i Afrika, måtte Tandlægebladet vente med at begynde på interviewet til sildemaden – og snapsen – var fordøjet. Tilbage i 1980 var Ulrik Horneman dog ved at miste forbindelsen til Afrika. Sammen med tandlægevennen Vagn Holm var han taget på en jagttur oppe i Okavangosumpen, hvor der er masser af tsetsefluer. – Vi blev begge to bidt talrige gange, og jeg fandt også et bid på min arm, da jeg kom hjem, fortæller Ulrik Horneman. Men han slog det hen og tænkte, at der var tale om et almindeligt tægebid. Ulrik Horneman, der på det tidspunkt var 38 år, fik ondt i lymfekirtlerne i armhulen, men tick bite fever er jo nem at bekæmpe, sagde han til sig selv og gik ikke til lægen. En læge, som han kærestede lidt med på det tidspunkt, tog alligevel en blodprøve med på hospitalet på en søndag og fik den analyseret. Hun så ikke særlig glad ud, da hun kom tilbage: Ulrik Horneman havde parasitter i blodet, og efter 12-14 dage vandrer de

fra blodet til hjernen, og så får man sovesyge overført af tsetsefluen. – Jeg blev fløjet til Johannesburg og fik behandling i sidste øjeblik. Men jeg blev overdoseret med Suramin, der er nyretoksisk, og det opdager du ved, at du tisser blod. Så skal du ligge stille for at holde nyrerne i ro, husker Ulrik Horneman. Efter tre måneders hospitalsophold i Sydafrika tog han hjem til Odense og var indlagt i yderligere 4-6 uger. En blodprop i det ene ben var stødt til, så genoptræningen tog sin tid. At være tandlæge er kedeligt I dag, hvor Ulrik Horneman er 68 år, arbejder han på deltid, ca. 15 timer om ugen på sin tandlægeklinik i Botswana. Sønnen fra andet ægteskab, Thomas Thuso, bor stadig hjemme, mens datteren Bosha bor i Holland. Den ældste datter, Camilla, fra Ulriks første ægteskab, voksede op i troperne og bor nu i Grønland. Hans hustru nummer to hedder Mandu og er botswaner. Det er jo grundlæggende kedeligt at være tandlæge, synes Ulrik Horneman, så han føler sig privilegeret over at have haft fire præsidenter og den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu i sit patientkartotek. – Hvis en kollega ikke mener, at det er kedeligt at TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SAMFUND S AMFU AM F ND N & ARBEJD ARBEJDSLIV DSLI LIV V 53

NAVNES NAV NA AV NES NE KIF K T. Ulrik Horneman er egentlig døb døbt bt J ørn ø rn Ul U rik k Horneman, men eftersom man ik ke kan ikk k n sig sige U lrik på det afrikanske kontinent, ude den de n a t det d et lyd d er, so o m o m man kaster op, er Jorn Jo Jor n b lev e et e han n s foretrukne navn.

TANDLÆGEBLADET TANDLÆGEBLAD TANDLÆ GE GEBL GEBLAD ET 2011 · 115 · NR. 2011 · 2011 · 11 1 5 · NR. 1

54 SAMFUND & ARBEJDSLIV

CENTRUM. Ulrik Hornemans tandklinik ligger i Botswanas hovedstad, Gaborone, hvor der er ca. 225.000 indbyggere, mens der er ca. 2. mio. indbyggere i Botswana.

BREDDE. Der kommer en god blanding af både udlændinge og botswanere på Ulrik Hornemans tandklinik. Og det er både høj og lav. I januar skal landets præsident en tur i tandlægestolen, og patienten bagefter kan fx lige så godt være en gedehyrde fra en landsby.

instruere en voksen mand i korrekt tandbørstningsteknik, er der givetvis noget, der mangler i denne kollegas liv. Sammenligner man med en god bøffeljagt, kommer tandlægevirksomhed ind på andenpladsen, konstaterer Ulrik Horneman på et formfuldendt dansk, der dog jævnligt bliver blandet op med engelske gloser. – Jeg var måske nok en sen developer, det ved jeg ikke, men bottom line er, at jeg langsomt bevægede mig ud i periferien af vennekredsen fra Tandlægeskolen i Aarhus. Sådan forklarer Ulrik Horneman, hvorfor han kedede sig som færdiguddannet tandlæge i 1965, og indrømmer samtidig, at han nok først blev voksen, da han rundede de 40. Idi Amin forråede landets sjæl Ulrik Hornemans tandlægefaglige karriere i Afrika begyndte i Uganda – eller måske skal vi nærmere sige Kolding? I hvert fald arbejdede han på klinik i Kolding efter færdiggørelsen af studierne i Aarhus. Mens de andre studiekammerater, som han havde haft det så fornøjeligt med, etablerede sig med klinik og familie, kørte Ulrik hellere i sin MGB Bermuda Hardtop-sportsvogn og så på damer. Det var da også i Kolding, at han ﬁk øje på sin første kone, der var på ferie hos sin tante, men ellers gik

FAKTA

Vildtinspektøren, der ikke kunne regne Ulrik Hornemans interesse for jagt begyndte allerede i 1967, da han var på sin første safari i Uganda og blev forelsket i Afrika. Gennem sine snart 40 år i Afrika har han haft mange gode jagtoplevelser. For 20 år siden tog han på jagt med en bekendt, der gerne ville afslutte sit to års ophold i Botswana med at nedlægge en elefant. Han drog derfor på en 12-dages jagttur med ham og lånte ham

sin Weatherby 460-riffel. Elefanten blev nedlagt, men Botswana havde indført en ny forordning om, at stødtænder skulle veje mere end 10 kilo for at undgå konfiskering. Jagtselskabet kørte derfor til den nærmeste vildtinspektør for at få stødtænderne godkendt. I inspektørens rustne bismervægt, der hang ned fra et træ, vejede tænderne henholdsvis 10,5 og 10,2 kilo, så det var jo

lige tilpas for den stolte jæger, der kunne få sine trofæer med hjem. Men næ, nej – vildtinspektøren udtalte i ramme alvor, at han måtte konfiskere stødtænderne, for »loven siger, at stødtænder skal veje mere end 10 kilo for ikke at blive konfiskeret. Og mere end 10 kilo er jo 11 kilo«. – Når uvidenhed og bureaukrati går hånd i hånd, giver det sig udslag i den slags, beretter Ulrik

Horneman, der har skiftet riflen ud med en mere handy Sako 375. Ulrik Horneman går sjældent på jagt mere og savner for så vidt kun oplevelsen ved lejrbålet: – I bushen er det skønt at få en varm øl ved bålet om aftenen. Der tales meget, men det, som gentlemen taler om i bushen, forbliver i bushen.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV 55

» Sammenligner man med en god bøffeljagt, kommer tandlægevirksomhed ind på andenpladsen TANDLÆGE ULRIK HORNEMAN, BOTSWANA

på kostskole i Belgien, eftersom hendes forældre boede i Kampala, Ugandas hovedstad. De blev forelskede, senere gift, fik datteren Camilla og flyttede fra Kolding til Kampala. I 1971 fik Ulrik job som assisterende tandlæge hos en ugandisk tandlæge. Uganda var et fantastisk sted, synes Ulrik Horneman, og han kan derfor heller ikke være mere enig med Winston Churchill, der kaldte nationen for »The Pearl of Africa«. I Uganda finder man nemlig både ørken og regnskov. Men også sneklædte bjerge og tropiske dale, alt sammen blandet med store floder, vandfald og åbne sletter. Lige så varieret som naturen er i Uganda, lige så ensartede var patienterne på den tandklinik, hvor Ulrik Horneman fik arbejde. Her var patienterne nemlig overvejende hvide ansatte fra ambassader eller forretningslivet. De havde også det tilfælles, at de umuligt kunne udtale navnet Ulrik. Derfor blev fornavnet Jørn Ulrik Hornemans foretrukne på det afrikanske kontinent. Jorn Horneman. Den lille familie var glade for at bo i Uganda, men det var på general Idi Amins tid, og problemerne begyndte snart at tårne sig op. – Det startede med, at Idi Amin smed alle inderne ud, fordi de sad på størstedelen af forretningslivet. Min chef måtte flygte, og de internationale patienter, vi havde på klinikken, forsvandt, da hjælpeorganisationerne og ambassaderne lukkede, forklarer Ulrik Horneman. Han husker en episode omkring 1972, hvor han skulle hente sin datter i nursery school: – Her overværede jeg, at udenrigsministeren blev stoppet ned i bagagerummet på en bil fyldt med soldater, der kørte væk med ham! Han blev først fundet igen, da hans nøgne lig flød ned ad Nilen. Han oplevede også, at der lå lig langs vejen om morgenen på vej til arbejde. – Det er chokerende, at man kan vænne sig til det, funderer han i dag og fortsætter: TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

» Her overværede jeg, at udenrigsministeren blev stoppet ned i bagagerummet på en bil fyldt med soldater, der kørte væk med ham! Han blev først fundet igen, da hans nøgne lig ﬂød ned ad Nilen TANDLÆGE ULRIK HORNEMAN, BOTSWANA

– Først bagefter er det gået op for mig, at man accepterer mere, end man skal. Langsomt bliver man forrået i sjælen, mener Ulrik Horneman. Desmond Tutu i tandlægestolen Parret forlod Uganda i 1974, fordi Ulrik Horneman ﬁk tilbudt et job som såkaldt enkeltekspert for Danida i Gaborone, Botswanas hovedstad. Dengang var Botswana på FN-listen over verdens 25 fattigste lande, så der var store projekter i gang, ikke mindst støttet af Skandinavien. Ulrik Hornemans arbejdsdage blev i de kommende seks år delt mellem behandling af tandlægepatienter på Princess Marina Hospital og undervisning på den nyoprettede tandplejerskole.

56 SAMFUND & ARBEJDSLIV

» Hvis en kollega ikke mener, at det er kedeligt at instruere en voksen mand i korrekt tandbørstningsteknik, er der givetvis noget, der mangler i denne kollegas liv TANDLÆGE ULRIK HORNEMAN, BOTSWANA

DRIFT. Ulrik Hornemans tandklinik er delt i tre ejerandele, men i øjeblikket er de kun to ejere. Derudover er der en ansat tandlæge, to specialister, som lejer sig ind på deltid, tre klinikassistenter, to receptionister, en i sterilisationen samt to ansatte, der hjælper med ad hoc-opgaver.

Men job for hjælpeorganisationer er tidsbegrænsede, så i 1980 var det slut med at arbejde for Danida. Samtidig skete der nogle skelsættende ting i Ulrik Hornemans liv. I 1979 flyttede Ulrik Hornemans daværende kone og datteren Camilla til Odense, og i 1984 blev parret formelt skilt. Først i 1982 lykkedes det Ulrik Horneman at få etableret sig med privat praksis i Gaborone – noget forsinket af tsetsefluens stik to år tidligere. – Det var den rigtige tid at starte praksis på, for der var stadig kun fem tandlæger i hele landet, og jeg var den eneste i privat praksis, fortæller Ulrik Horneman. – Vores behandlinger er vel som i Danmark. Vi laver alt fra fissurforsegling til implantatbroer, men en forskel kan selvfølgelig være, at vi har et meget internationalt klientel,

FAKTA

Patienthistorier fra Botswana i 70’erne I Ulrik Hornemans første seks år i Botswana kom der mange patienter med for ham usædvanlige og lærerige problemer. Fx kom en familie med deres femårige søn og beklagede sig over, at han ikke kunne åbne munden. – Tænderne sad i fin okklusion og var tilsyneladende sunde, så jeg spurgte naturligvis, hvor længe det havde stået på.

Overraskende nok svarede familien, at han aldrig havde kunnet åbne munden. Ulrik Horneman havde også til opgave at tage ud på landsbyhospitalerne, og ved et af disse besøg sad en herre og ventede med en meget løs kindtand, 7-. Da der ikke var røntgenfaciliteter, trak Ulrik Horneman tanden ud og regnede i første omgang med, at der

var tale om en voldsom paradentose. 14 dage senere sad manden der igen, med både 6- og 5- meget mobile samt et modbydeligt ekstraktionssår. – Jeg tog ham med tilbage til Gaborone, fordi jeg ville have ham undersøgt for cancer, men det viste sig at være tuberkulose i knoglerne, forklarer Ulrik Horneman. Tilsvarende sår har Ulrik

Horneman oplevet senere, men da var det hverken cancer eller tb, men derimod syfilis i tredje stadium. Et tredje tilfælde, som Ulrik Horneman husker tydeligt, var en sølle gammel mand, der kom eskorteret af to fængselsbetjente. – De bad mig tage mig ekstra godt af patienten, for i morgen skulle han hænges.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV 57

Det er muligt at kontakte Ulrik Horneman på e-mail jhorneman@info.bw

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

HØJDER. Ulrik Horneman besteg Kilimanjaro i november 1976, hvor han blev foreviget på fotografi. PRIVATFOTO

www

SOVESYGE. Ulrik Horneman på jagt i Okavango-deltaet i Botswana i 1980. Samme tur, hvor han fik den livsfarlige sovesyge, der var ved at koste ham livet. PRIVATFOTO

Botswana er hjemme, ikke Danmark Det var som sagt i årene 1980-82, at Ulrik Horneman måtte holde sin længste pause fra Afrika, siden han fik sit første job som tandlægeassistent i Kampala, Uganda, i 1971. Han kan have svært ved at forklare, hvorfor han blev bidt af Afrika, men det skete allerede på en tur med et tysk rejseselskab til Uganda og Kenya i 1967. Ganske kort tid efter han blev færdig fra Tandlægeskolen i Aarhus. – Den første uge i Uganda blev skelsættende for mig. Der var de store naturindtryk: Regnskove, floder, sletter … og der var de små detaljer, som fx det billige hotel, jeg boede på, hvor hvert af sengens fire ben stod i en dåse med olie for at holde kryb væk. Nu har vi rundet 2011, og de 30 grader, Ulrik Horneman oplevede hos sin vært i Vestjylland under danmarksbesøget i sommer, var jo bare en sval og behagelig sommertemperatur hjemme på the plot i Botswana. – Jeg glæder mig altid til at komme hjem og sidde på verandaen, siger Ulrik Horneman, der var i Danmark for at fejre flere jubilæer – det er 50 år siden, han blev student fra Katedralskolen i Odense, og 45 år siden, hans årgang forlod Tandlægeskolen i Aarhus. Han regner med at stoppe helt med tandlægearbejdet inden for et par år, men han flytter ikke til Danmark. Hjem er i dag Gabane, på kanten til Kalahariørkenen. – Det er en smuk ørken med buske og træer – ikke som Sahara, forklarer han. – Jeg tager gerne tidligt hjem til vores hus i bakkerne, 15 km uden for byen. Så sidder jeg på verandaen, lytter til de mange fugle, nyder et glas øl og glæder mig over, at jeg tog den rigtige beslutning for 40 år siden.

PRIVATFOTO

fastslår Ulrik Horneman, der er stolt over at have behandlet alle fire præsidenter i Botswana. Han elsker historien om, at hans datter, Bosha, tog telefonen en dag, hvor præsidenten i Botswana præsenterede sig i den anden ende af telefonrøret: »Ja, ja, og jeg er Mother Theresa«, svarede hun lige så kækt. Under apartheidtiden i Sydafrika kom ærkebiskop Desmond Tutu jævnligt til Botswana, og det inkluderede også et besøg i Ulrik Hornemans tandlægestol. Han stak en knortet pegefinger lige op i luften og sagde: »Scandinavians are first class«. Imens tænker Ulrik i sit stille sind, at det nu nok kun skyldes, at skandinaverne endnu ikke havde haft race- og religionsproblemer tæt inde på livet.

SLANGE. Det er ikke kun store dyr, som Ulrik Horneman har nedlagt. Her ses han i 1992 med en sort mamba, som er Afrikas største giftslange. Riflen, som den blev skudt med, ligger ved siden af.

58 SAMFUND & ARBEJDSLIV

»Organisationen er fuldstændig smadret« En millionindsprøjtning redder i sidste øjeblik ﬂere ansatte fra at blive afskediget på Tandlægeskolen i København. Selv om det er en god nyhed, er det samtidig et symptom på en kaotisk og uigennemtænkt sparerunde, der har sendt de ansattes tillid til fakultetsledelsen langt ned under gulvbrædderne, siger tillidsmand.

n mandag morgen midt i julemåneden står tillidsmanden på Tandlægeskolen i København klar til det helt store blodbad. Det er kulminationen på et ufravigeligt sparekrav fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. »Fjern 10 millioner i løbet af de næste to år,« lyder det, og det er især forskerne på tandlægeskolen, der er havnet i fakultetets kikkertsigte. De er ganske enkelt ikke gode nok til at hente eksterne forskningsmidler hjem. Ledelsen på Tandlægeskolen i København har op til mandag morgen meldt ud, at 11 ansatte vil modtage en e-mail mellem kl. 8 og kl. 9 med en afskedigelse, og at ﬁre ansatte vil få tilbudt nye stillinger andre steder på universitetet. Desuden meddeler ledelsen, at 15 ansatte allerede er gået med på frivillige aftrædelsesordninger.

FAKTA

Nedskæringer på Tandlægeskolen i København 15 medarbejdere har indgået frivillige aftrædelsesordninger – heraf fem videnskabeligt ansatte og 10 ansatte fra det tekniske/administrative personale. I alt 26 medarbejdere bliver berørt af besparelserne. Syv medarbejdere er blevet afskediget – heraf en videnskabelig ansat og seks ansatte fra det tekniske/administrative personale. Fire medarbejdere får tilbud om stillinger andre steder på universitetet – heraf to videnskabeligt ansatte og to ansatte fra det tekniske/administrative personale. Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak

Kilde: Erik Friis-Hasché

Tillidsmand og lektor Erik Friis-Hasché har kontaktet Tandlægeforeningens jurister og har forberedt sig på at skulle holde en række samtaler med dem, som tandlægeskolens ledelse ikke længere vil have i staben. Men blodbadet udebliver. Og juristerne trisser hjem igen. Hen over weekenden er det lykkedes universitetet at ﬁnde 3,9 mio. kr. til at afbøde nogle af fyringerne. Det betyder, at de 11 fyringer bliver til syv – kun en videnskabelig medarbejder bliver afskediget. Krise, kritik og kaos – Det er jo en god nyhed, siger Erik Friis-Hasché og fortsætter. – Men når vi alle skal møde op mandag morgen og modtage de kedelige meddelelser, og der så ikke sker en disse, er det jo selvsagt ikke en særlig behagelig situation, siger tillidsmanden. Derfor vurderer Erik Friis-Hasché også, at de ansattes tillid til ledelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er langt under nulpunktet. Forløbet omkring fyringerne er blot det seneste tegn på en kaotisk proces, siger han: – Ledelsen har været meget illoyale overfor de ansatte, og der har været en række ledelsesmæssige svigt, hvor de bl.a. ikke har gjort deres forarbejde grundigt nok. Det er svært at forstå, at de på den måde gambler med arbejdsmiljøet, fastslår Erik Friis-Hasché. Det undrer fx de ansatte, at der går seks uger fra, at Odontologisk Institut pr. brev modtager sparekravet fra dekanatet, til man oplyser om muligheden for en frivillig aftrædelsesordning. Seks uger, hvor ledelsen melder, at 30 ansatte vil blive berørt, og hvor både de ansatte og de studerende er i chokstemning. I sidste ende ender det med, at 15 ansatte aftaler en frivillig aftrædelsesordning. Dermed undgås en lang række afskedigelser. Samtidig har de ansatte svært ved at forstå, hvorfor fakultetet ikke meget tidligere tilrettelagde et fagligt og personalemæssigt forsvarligt besparelsesforløb, når nu TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV 59

» Ledelsen har været meget illoyale overfor de ansatte. Det er svært at forstå, at de på den måde gambler med arbejdsmiljøet TILLIDSMAND OG LEKTOR ERIK FRIIS-HASCHÉ

ledelsen længe har vidst, at den ikke ville acceptere den forskel i udgifter og indtægter, som er på tandlægeskolen. – Fyringer kunne undgås, hvis man over nogle år havde undladt genbesættelse af stillinger, og man kunne have lavet frivillige fratrædelser over længere tid. I stedet har det været et stort sparekrav, og processen har været kort, rodet, og de ansatte er ikke blevet inddraget. Organisationen er fuldstændig smadret oven på det her, mener Erik Friis-Hasché. Fremtiden er fortsat usikker Hvad der helt præcist skete fra ledelsens udmelding torsdag den 9. december til mandag morgen den 13. december er ikke klart. Men der har formentlig været så meget kritik af besparelserne på et møde i Københavns Universitets bestyrelse om fredagen, at man i forbindelse med en netop overstået budgetvedtagelse, hvor man havde et pænt overskud – fandt en pose penge frem til at afbøde konsekvenserne af nedskæringer, der finder sted over hele universitetet. 3,3 millioner går til Tandlægeskolen i København, og samtidig har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet smidt 600.000 kr. oveni. Og det sker efter pres fra de ansatte og Tandlægeforeningen, der bl.a. har skrevet til universitetets bestyrelse og lagt pres på universitetet via danske medier. Men der er kun tale om en midlertidig indsprøjtning. Det samlede sparekrav fastholdes formentlig, vurderer Erik Friis-Hasché. – Nu har vi vundet en halv sejr ved at få universitetsledelsens øjne op for urimelighederne. Næste skridt bliver at få lagt et pres på politikerne, så vi kan få tilført flere penge over finansloven, forklarer tillidsmanden. Tandlægebladet har forgæves forsøgt at få en kommentar til artiklen fra dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer.

FAKTA

besparelsesprocessen 11. oktober Dekanatet sender et brev med det ufravigelige sparekrav til Odontologisk Institut. 1. november Medarbejdere og studerende orienteres på et ekstraordinært møde samt via e-mail. 12. november Stormøde for tandlægestuderende. 15. november Instituttets ledelse sender tilpasningsplanen til dekanatet. 16. november Instituttets medarbejdere bliver informeret om tilpasningsplanen pr. e-mail. 22. november Tilpasningsplanen bliver godkendt af dekanatet. Afværgefasen bliver sat i gang, fx muligheden for frivillige aftrædelsesordninger. 25. november Stormøde for alle medarbejdere og studerende. 6. december Afværgefasen bliver afsluttet. 15 medarbejdere har indgået aftale om en frivillig aftrædelsesordning. 8. december Alle medarbejdere bliver orienteret om proceduren for afskedigelserne. Derudover bliver der endelig sat tal på antallet af afskedigelser, genplaceringer og frivillige aftrædelsesordninger. 13. december Samtaler med medarbejdere, som er indstillet til afskedigelse og genplacering.

www Læs Tandlægeforeningens brev til Københavns Universitets bestyrelse på Tdlnet.dk

Nils-Erik Fiehn bestrider stillingen som ansvarshavende redaktør på Tandlægebladet samtidig med, at han er lektor på Tandlægeskolen i København. For at undgå habilitetsproblemer har han afstået fra at medvirke i tilblivelsen af denne artikel i alle dens faser – fra idé til færdigredigering.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

14. december Alle medarbejdere bliver orienteret. I alt 26 medarbejdere bliver berørt af besparelserne. Kilde: OdoNYT

60 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kommunalt ansatte medlemmer føler sig presset til at skifte fagforening Tandlægeforeningen får jævnligt henvendelser fra kommunalt ansatte medlemmer, der føler sig presset til at skifte fagforening. Og metoderne er ofte på kanten af det tilladte. Nu har Tandlægeforeningen fået et uafhængigt advokatﬁrma til at ridse reglerne op.

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak Foto: Winnie Brodam

eg behøver ikke hjælpe dig, fordi du er medlem af Tandlægeforeningen«. Sådan lød beskeden fra en tillidsrepræsentant fra Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) til en tandlæge, der er ansat i den kommunale tandpleje. Sagen drejede sig om et tillæg, som tandlægen var berettiget til, men som hun ikke havde fået. Tandlægen vil gerne være anonym, fordi hun ikke ønsker at skade et ellers godt forhold til tillidsrepræsentanten på sin arbejdsplads. Det endte med, tandlægen ﬁk den nødvendige hjælp, men sagen har efterladt hende med en usikkerhed om, hvorvidt hun bliver forskelsbehandlet, fordi hun er medlem af Tandlægeforeningen. – Jeg ved ikke, om hun vil hjælpe

mig næste gang, selv om hun er forpligtet til det, siger tandlægen. Den slags historier er langtfra enestående, fortæller formanden for kommunalt ansatte tandlægers forhandlingsudvalg (KATFU) i Tandlægeforeningen, Inge Marie Behrndtz. – Vi får en del henvendelser fra folk, der føler sig generet eller presset til at skifte til TNL. Og ofte bliver de presset på en måde, der er i strid med reglerne, fortæller hun. Sagerne drejer sig typisk om, at tandlæger i den kommunale tandpleje oplever forskelsbehandling i forhold til løntillæg. Eller at overtandlæger blander sig i de ansattes medlemsforhold. Fx ved at sige til ansatte, der er medlem af Tandlægeforeningen, at de ikke skal regne med at få bevilget kurser.

– Det er urimeligt, at nogle ansatte ryger nederst i bunken, fordi de er medlemmer hos os, fastslår Inge Marie Behrndtz. KATFU har derfor bedt et uafhængigt advokatﬁrma om at udarbejde et såkaldt responsum, der beskriver de juridiske regler på området. Uberettiget forskelsbehandling må høre op På mange af de kommunale tandklinikker er der medlemmer af begge foreninger blandt de ansatte. Men for at gøre lønforhandlingsarbejdet så nemt som muligt har de ansatte kun én tillidsrepræsentant. Til gengæld er denne tillidsrepræsentant forpligtet til at varetage rettighederne for de ansatte på lige vilkår – uanset hvilken forening den anTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

S MF SA MFUN UND & A UN AR RBEJD RBE DSL SLIV 61

PRES. Et medlemskab af Tandlægeforeningen var begrundelsen for, at en tillidsmand i første omgang ikke ville hjælpe en kommunalt ansat tandlæge med at få et berettiget tillæg. Tillidsmanden var organiseret i TNL. Situationen er ikke enkeltstående, og Tandlægeforeningen finder det bekymrende, at de juridiske regler for organisationsvalg ikke bliver overholdt (arkivbillede).

satte er medlem af, hedder det bl.a. i responsummet. Forskelsbehandling – fx at den ene tandlæge får et tillæg og den anden ikke – må kun ske ud fra saglige begrundelser. – Det, der bestemmer lønnen, er ens stilling og kvaliﬁkationer. Organisationstilhørsforhold er ikke en saglig begrundelse. Ligesom bopæl eller alder heller ikke er det, siger advokat Bo Lauritzen fra firmaet Schebye Jacobsen, der har udarbejdet responsummet. Alligevel kan henvendelserne til Tandlægeforeningen tyde på, at det er et problem, at den overvejende del af tillidsrepræsentanterne på de kommunale klinikker er medlem af TNL. Og hvis det kan bevises, at en tandlæge er blevet forskelsbehandlet på grund af medlemskabet, kan det TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

få konsekvenser for både tillidsrepræsentanten og dennes organisation. De kan i sidste ende blive dømt til at betale erstatning svarende til det tab, som tandlægen har lidt ved ikke at blive ligestillet med kollegaer fra tillidsrepræsentantens organisation, siger Bo Lauritzen. Men retssager er opslidende situationer, de ﬂeste gerne vil undgå, vurderer KATFU-formand Inge Marie Behrndtz. – Det er nok de færreste tandlæger, der har taget uddannelsen og går på arbejde, fordi de interesserer sig for deres organisationsforhold, fastslår hun. Hun ser responsummet som en mulighed for medlemmerne for at få klarhed over deres rettigheder og samtidig også et signal til TNL’s

» Jeg er ﬂere gange blevet spurgt, om jeg ikke ville skifte forening til TNL. Jeg synes faktisk, det er lidt irriterende og med til at skabe usikkerhed om, hvem tillidskvinden repræsenterer ANONYM TANDLÆGE, ANSAT I EN KOMMUNAL TANDPLEJE

tillidsfolk om, at de skal huske, de repræsenterer begge medlemsgrupper. – Vi ønsker at sende et signal om, at den uberettigede forskelsbehandling skal høre op, forklarer hun. Må gerne agitere Tandlægen, som ikke ønsker at stå frem ved navn, har også oplevet, at tillidsrepræsentanten har forsøgt at få hende til at skifte medlemskab

62 SAMFUND & ARBEJDSLIV

» Vi får en del henvendelser fra folk, der føler sig generet eller presset til at skifte til TNL. Og ofte bliver de presset på en måde, der er i strid med reglerne INGE MARIE BEHRNDTZ, FORMAND FOR KOMMUNALT ANSATTE TANDLÆGERS FORHANDLINGSUDVALG I TANDLÆGEFORENINGEN (KATFU)

ved at slå på, at TNL er bedre til at repræsentere de offentligt ansatte. – Jeg er ﬂere gange blevet spurgt, om jeg ikke ville skifte forening. Jeg har indtil videre skudt det hen med bemærkninger om, at jeg vil overveje det. Men jeg synes faktisk, det er lidt irriterende og med til at skabe usikkerhed om, hvem tillidskvinden repræsenterer, siger hun. Men den form for medlemshvervning er til gengæld helt lovlig. FOTO: WINNIE BRODAM

Så længe tillidsrepræsentanten ikke siger, at hun i højere grad vil varetage interesserne for medlemmerne af sin egen organisation, slås det fast i responsummet. Og Inge Marie Behrndtz erkender også, at der foregår en kamp om medlemmerne, som man er nødt til at acceptere, så længe den holder sig inden for rammerne. – Der, hvor vi ikke kan acceptere det, er, når vi ser tilfælde, hvor vores medlemmer bliver stillet ringere eller trues med at blive stillet ringere end TNL’s medlemmer, siger hun. Men hvorfor ikke bare skifte til TNL og slippe for balladen? Nogle vælger faktisk en løsning med dobbelt medlemskab. En løsning, der koster flere penge, og som også er unødvendig, siger Inge Marie Behrndtz. – Vi er fuldt ud lige så gode til at varetage de offentligt ansattes forhold som TNL, siger hun og understreger, at på trods af andre udmeldinger fra TNL så deler TNL og Tandlægeforeningen rent faktisk forhandlingsretten for overenskomstansatte tandlæger på det kommunale område, lige bortset fra Frederiksberg

og Københavns Kommune, hvor TNL har forhandlingsretten. For den kommunalt ansatte tandlæge, der ønsker at være anonym, er det et spørgsmål om, hvad fremtiden bringer. – Jeg kan ikke se pointen med at skifte. Jeg ved ikke, om jeg fortsætter med at være ansat i den kommunale tandpleje. Måske er jeg ansat i det private om nogle år, og derfor vil jeg gerne bevare tilknytningsforholdet til Tandlægeforeningen, siger hun. Tandlægebladet har forsøgt at få en kommentar fra TNL. I den forbindelse opstillede TNL en række redaktionelle krav for deres deltagelse i artiklen, som Tandlægebladet ikke kunne acceptere. Tandlægebladet kender den anonyme tandlæges identitet.

www Læs hele responsummet på Tdlnet.dk

FAKTA

Grænserne for påvirkning af organisationsvalg • På offentlige arbejdspladser gælder lighedsgrundsætningen. Den indebærer, at forskelsbehandling af medarbejdere skal ske på grundlag af saglige forhold. Hvis man fx forhandler løn, må forskelsbehandling kun ske på baggrund af kvalifikationer, ansvar og lignende. Tilhørsforhold til en bestemt faglig organisation er ikke et sagligt forhold.

• Hverken chefer eller tillidsrepræsentanter må forskelsbehandle på baggrund af organisationstilhørsforhold. • Hvis en tillidsrepræsentant eller overtandlæge bruger organisationstilhørsforhold som begrundelse for at forskelsbehandle medlemmer, kan tillidsrepræsentantens organisation i visse tilfælde gøres erstatningsansvarlig for det tab,

medlemmer af en anden organisation har lidt. • Tillidsfolk må gerne agitere for medlemskab af netop deres organisation. Så længe de ikke argumenterer med, at de i særlig grad vil varetage interesserne for medlemmer af deres egen organisation ved fx lønforhandlinger og kursusbevilling.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV 63

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

64 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Surrealistiske forsider En dimension af poesi, magi og surrealisme kommer til at præge forsiderne af Tandlægebladet det kommende år. Mød Tandlægebladets nye forsidefotograf, fotokunstneren Jakob Hunosøe.

alenderbladet er vendt, og vi skriver 2011. Dermed tager Tandlægebladet fat på en ny årgang og – traditionen tro – en ny forsidefotograf. Det kommende år er det fotokunstneren Jakob Hunosøe, der skal lave forsiderne til Tandlægebladet. Og Tandlægebladets læsere kan godt se frem til at se de ting, de omgiver sig med til hverdag, præsenteret på en ny måde. Jakob Hunosøe bruger nemlig fotograﬁet som et værktøj til at afsløre hverdagsobjekter, når han iscenesætter og fotograferer dem i overraskende og skæve konstellationer. På den måde vil han det kommende år give tandlægens omgivelser en ny poetisk og humoristisk dimension, fx når han får børnetandlægens snurretoppe til at balancere og dreje rundt oven på hinanden. Endda helt uden snyd. – Jeg bruger ikke Photoshop eller behandler mine arbejder digitalt. Alt, hvad der sker på billedet, er sket i virkeligheden, forklarer Jakob Hunosøe. Derfor lader Jakob Hunosøe også folk se de snore, der holder tingene. Som en slags garanti for, at det virkelig er sket. – Jeg mener ikke, at billedet mister magien, fordi man kan se snoren. Tværtimod. Vi ved jo også, at en tryllekunstner snyder, men vi vil gerne snydes, for det pirrer vores fantasi og nysgerrighed, mener Jakob Hunosøe.

Tekst: Gitte Almer Nielsen Foto: Jakob Hunosøe

Bevæbnet med usynlig snor Jakob Hunosøe vil året igennem besøge forskellige tandklinikker og tage billeder til Tandlægebladets forsider. Og som noget nyt bringer bladet også en uddybning af alle 15 forsidebilleder på én af de første sider af bladet. Men selv om det er nyt for den unge fotokunstner at lave så mange billeder, der skal forholde sig til samme emne, så fornemmer han allerede, at der er rigeligt materiale at gå i krig med på de danske tandklinikker. – Tandklinikker kan ofte være anonyme steder, men det generer mig slet ikke. Jeg har også lavet en del billeder fra hotelværelser, som jo også kan ligne hinanden, hvor end man kommer i verden, forklarer Jakob Hunosøe og skynder sig at tilføje, at der da naturligvis også er udfordringer.

– Det er klart en udfordring ikke at ramme for meget ned i klichéerne om tandlægeverdenen. Det bliver fx hurtigt banalt, hvis det bare er nogle instrumenter og en tandlægestol, fortæller Jakob Hunosøe, der altid søger det overraskende. Derfor er han også altid bevæbnet med tape, »usynlig« snor og andre små hjælpemidler. Netop det overraskende i Jakob Hunosøes billeder håber han også vil påvirke Tandlægebladets læsere. – Jeg håber, at bladets læsere vil kikke lidt mere efter de små detaljer og ting, der omgiver dem i deres daglige arbejde. Når man arbejder et sted i mange år, glemmer man rigtigt at se på tingene. Men hvis man fokuserer på alt fra en vandhane til en stol, vil man måske pludselig se noget sjovt eller ﬁnt, fortæller han. Personligt har Tandlægebladets nye forsidefotograf allerede set noget ﬁnt. Hans første forsidebillede blev nemlig til hos Frederiksberg Kommunale Tandpleje på Finsensvej, og det møde blev samtidig en kanal til hans barndomserindringer. – Pludselig kunne jeg jo huske min barndoms kommunale tandpleje i Ringe på Fyn. Og det er bestemt et godt og rart minde, så noget må de have gjort rigtigt. Nu hjalp lattergassen selvfølgelig også, slutter Jakob Hunosøe med et smil. FAKTA

Sådan arbejder Jakob Hunosøe Jakob Hunosøe laver altid sine billeder på stedet og arbejder ud fra devisen at skabe interessante billeder med færrest mulige midler. Derfor er Photoshop bandlyst i Hunosøes verden – alt, hvad der sker på billedet, er også sket i virkeligheden. Værktøjet er et Hasselblad-kamera i mellemformat, som er de ﬁrkantede kameraer, som man skal kikke ned i. Der er kun 12 billeder pr. ﬁlm, så man kan ikke bare skyde løs som på digitale kameraer, hvilket stiller krav om en høj grad af koncentration.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV 65

Få besøg af Jakob Hunosøe Tandlægebladet søger klinikker, som Jakob Hunosøe kan besøge og finde motiver i. Måske har din klinik et smukt lysindfald, nogle særlige genstande eller måske nogle flotte farver. Der skal blot være tid og plads til, at han kan gå uforstyrret rundt og lade sig inspirere. Kontakt Tandlægebladet på gan@tdl.dk

Jakob Hunosøes blå bog Jakob Hunosøe er født i 1975 og bor og arbejder i København, hvor han også er tilknyttet Peter Lav Gallery. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2004 og udgav i 2007 bogen »Episode«. Jakob Hunosøe har bl.a. udstillet på Den Frie Udstillingsbygning, Kunsthallen Gl. Strand, Charlottenborg, Fotomuseet Brandts Klædefabrik, Fotomuseum Winterthur i Schweiz og kunstmesser i Stockholm og Barcelona. I 2011 udstiller han på Museet for Samtidskunst i Roskilde og på Traneudstillingen i Gentofte. Værker kan ses hos Peter Lav Gallery på Esplanaden i København og på websiden Hunosoe.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

66 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Vigtigt at vide Nye satser for 1., 2. og 3. ledighedsdag/ G-dage pr. 3. januar 2011

Klinikassistenternes pension stiger pr. 1. januar 2011 Klinikassistenternes pension stiger pr. 1. januar 2011 med 0,60 % til 13,5 %. Arbejdsgiveren betaler fortsat 2/3 til pensionsordningen, mens klinikassistenten betaler 1/3. Det betyder, at arbejdsgiverens procentsats efter den 1. januar 2011 stiger fra 8,6 % til 9 %, mens klinikassistentens andel stiger fra 4,3 % til 4,5 %.

Hel dagpengesats ...........766,00 kr. Halv dagpengesats (maks. 4 timer) .............. 511,00 kr. Timesats ........................103,51 kr. Ugesats....................... 3.830,00 kr. Betingelser for udbetaling af ledighedsdage (G-dage) • Den ansatte skal være medlem af en a-kasse • Den ansatte skal have haft 74 arbejdstimer inden for de sidste ﬁre uger • Den ansatte skal gå ud i ledighed, dvs. den ansatte må ikke være sygemeldt, afholde ferie eller starte nyt arbejde de tre følgende dage.

Få klar besked om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet Må du annoncere efter en kvinde mellem 45-50 år? Må du afvise at ansætte en klinikassistent, fordi hun er ordblind? Må du opsige din tandlæge, fordi pågældende er blevet ældre og derfor ikke kan holde tempoet på klinikken mere? Nu kan du få svarene på disse spørgsmål og læse meget mere om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på Tdlnet.dk.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV 67

Efteruddannelse for tandplejere og klinikassistenter En tandplejer har ret til tre dages betalt efteruddannelse pr. år pr. 1. marts 2010, hvis tandplejeren har seks måneders anciennitet på klinikken jf. overenskomstens § 33. En klinikassistent har ret til to dages betalt efteruddannelse pr. år, hvis klinikassistenten har ni måneders anciennitet på klinikken jf. overenskomstens § 24. I begge overenskomster findes der et bilag, som skal udfyldes, når der er planlagt et kursus. Her aftaler parterne desuden, hvordan den ansatte skal aflønnes for deltagelse i et kursus. Hvis arbejdsgiver har beordret et kursus, og kurset foregår uden for normal åbningstid, skal den ansatte aflønnes efter overarbejde/merarbejde. Hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om deltagelse i kurset, skal den ansatte kompenseres med afspadsering eller løn time for time. Hvis tandplejeren/klinikassistenten deltager i et kursus efter eget ønske, kompenseres der ikke for den medgåede tid økonomisk eller ved afspadsering. Arbejdsgiveren afholder dog de med kurset forbundne udgifter. Når en ansat fratræder, skal der afregnes for efteruddannelsesdage jf. ovenfor. Der gælder særskilte regler for klinikassistenter, dvs. hvis en klinikassistent fratræder før 1. juli, afregnes der for én dag, hvis det er efter 1. juli, afregnes der for to dage. Der kan maksimalt ydes kompensation for otte timers efteruddannelse pr. døgn inkl. transport. Disse otte timer tælles fra arbejdstidens ophør, eller før arbejdstiden starter. Tandlægeforeningen anbefaler, at der årligt gennemføres en medarbejdersamtale, hvor det kommende års kurser kan planlægges. Til dette benyttes bilagene i overenskomsterne. Disse bilag udfyldes tillige, hvis der indgås en aftale om overførsel af efteruddannelsesdage.

Regler for ikke-brugte efteruddannelsesdage og ved fratræden Hvis efteruddannelsesdagene ikke bruges eller overføres, skal dagene udbetales med december måneds løn, som 4,8 % af månedslønnen pr. dag. Dette beløb er feriepenge- og pensionsberettiget. Hvis dagene ikke er brugt, fordi den ansatte har afvistt at deltage i efteruddannelse, er dagene gået tabt og skal derfor ikke udbetales. Eksempel på mer- og/eller overarbejdsbetaling Nedenfor ses et eksempel på udregningen af overarbejde/merarbejde for en ansat på 35 timer ugentligt, og som skal på kursus fra 6.30 til 18.45. Den ansattes normale arbejdstid er 8-12.15. Kursets varighed: 1,50 time (6.30-8.00 transport) 5,00 timer (12.15-17.15 timer ud over normal arbejdstid) 1,50 time (17.15-18.45 7 transport) 8,00 timer i alt Timer, som skal afregnes: 1,00 time skal fratrækkes jf. overenskomsten pga. transport. Der skal således afregnes for 7 timer. 2,00 timer afregnes f 1:1, da den ansatte har en arbejdstid på 35 timer og først får overarbejde ved de 37 timer. 3,00 timer skal afregnes til 50 % = 4,5 timer 2,00 timer skal afregnes til 100 % = 4 timer 10,50 timeri alt Befordring/rejseudgifter Befordring er ikke aftalt særskilt i overenskomsten, enten skal arbejdsgiver refundere de faktiske udgifter, eller mangler SKATs sats, som pr. 1. januar 2011 udgør 3,67 kr. pr. km. Det anbefales, at dette aftales inden kursets start og indskrives i bilaget. Tandlægeforeningens Front Ofﬁce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

68 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Vigtigt at vide HUSK – Forsikringsordning til elever pr. 1. marts 2011 Ved overenskomstforhandlinger mellem HK/Privat og Tandlægeforeningen i foråret 2010 blev det aftalt, jf. overenskomstens § 20, stk. 11, at elever, der ikke allerede er omfattet af en pensionsordning, er berettigede til en forsikringspakke, der indeholder følgende dækning: 1. Invalidepension 60.000 kr. 2. Invalidesum 100.00 kr. 3. Forsikring ved kritisk sygdom 100.000 kr. 4. Dødsfaldssum 300.000 kr. Det er praktikværten, der opretter og indbetaler til ordningen, der træder i kraft den 1. marts 2011. HK og Tandlægeforeningen er enige om, at det er op til den enkelte praktikvært selv at bestemme, hvilket forsikringsselskab den pågældende vil forsikre sin(e) elev(er) i. HK og Tandlægeforeningen er i skrivende stund (december) ved i fællesskab at bringe klarhed over, hvilke vilkår henholdsvis FunktionærPension og PensionDanmark, som er de to selskaber, hvor klinikassistenterne som udgangspunkt har deres pensionsordninger, kan udbyde elevforsikringerne på. Hvis dette lykkes, vil oplysninger herom blive bragt i Tandlægebladet i februar 2011.

Stipendier til ophold hos udenlandske kolleger Administrativt ansatte akademikere på statslige arbejdspladser kan søge tilskud til et ophold hos en udenlandsk »søsterorganisation«. Der kan søges op til 50.000 kr. til et ophold på tre til seks ugers varighed. Det er APU, Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsens Udvalg, der udlodder stipendierne som en del af OK 08-forliget. Næste ansøgningsfrist er den 1. marts 2011. Ansøgning indsendes til Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, SCKK, der administrerer stipendierne. Læs mere om betingelserne for at søge et internationaliseringsstipendium på www.SCKK/økonomiskstøtte.

bliver oprettet fra den 1. januar 2011 Med virkning fra den 1. januar 2011 bliver Patientombuddet oprettet som en ny myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patientombuddet er en uafhængig, statslig institution, der har patienternes og parternes retssikkerhed i fokus. Ud over at behandle patienters klager har ombuddet også til opgave at bidrage til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelse. Patientombuddet vil fungere som én ny samlet klageindgang, og derfor kan alle konkrete klager fra den 1. januar sendes til Patientombuddet. Hvis Patientombuddet ikke selv skal afgøre sagen, vil Patientombuddet sørge for, at sagen bliver sendt til den rette myndighed. Fra den 1. januar 2011 bliver det også muligt at klage over den sundhedsfaglige behandling, fx et samlet behandlingsforløb, uden at rette klagen mod en bestemt sundhedsperson. Derudover kan patienter fremover også klage over manglende efterlevelse af patientrettigheder som fx retten til frit og udvidet sygehusvalg, sygehusenes kontaktpersonordning og betaling for sygehusbehandling i udlandet. Ligeledes etableres tilbud om en lokal dialog mellem patienter, der har klaget, og de involverede i sundhedsvæsenet. For mere information se Tdlnet.dk og www.patientombuddet.dk.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV 69

Orientering fra Praksisforsikringen:

Information om arbejdsskadeforsikring til selvstændige Fra den 1. januar 2011 bliver arbejdsskadeforsikringen ændret for selvstændige privatpraktiserende tandlæger, der ikke er ApS, A/S eller andelsselskab. Ændringen betyder, at erhvervssygdomme ikke længere er dækket af praksisforsikringens arbejdsskadeforsikring. Fremover vil praksisforsikringen via Codan Forsikring alene dække arbejdsulykker. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) vil, hvis korrekt tilmelding foretages, dække erhvervssygdomme. Hvis du som klinikejer vil være dækket af en erhvervssygdomsforsikring, skal du aktivtt tilmelde dig ordningen hos AES og dermed sikre, at du og en evt. medhjælpende ægtefælle er dækket ved erhvervssygdomme. Hvad skal du gøre, hvis du er klinikejer? Som klinikejer, og dermed arbejdsgiver, er du forpligtet til at sikre dine ansatte mod følger af arbejdsskader ved at tegne en arbejdsskadeforsikring. Det er du delvist sikret ved medlemskabet af Tandlægeforeningen. Da praksisforsikringens arbejdsskadeforsikring imidlertid kun dækker ved ulykker, skal du være tilmeldt AES, så dine ansatte også er dækket i tilfælde af erhvervssygdomme. Hvis du ikke er at betragte som ansat på klinikken (for afgrænsning heraf se afsnit om ansat tandlæge), skal du

selv sørge for at tilmelde dig AES på frivillig basis (kan ikke gøres sammen med tilmelding som arbejdsgiver). Derved bliver du som klinikejer og din evt. medarbejdende ægtefælle sikret mod erhvervssygdomme på samme måde som dine medarbejdere. Du kan ﬁnde yderligere oplysninger om AES på ATP’s hjemmeside. Hvad skal du gøre, hvis du er ansat tandlæge? Din arbejdsgiver har ved sit medlemskab af Tandlægeforeningen opfyldt forpligtelsen til at tegne en arbejdsskadeforsikring, og din arbejdsgiver er desuden forpligtet til at melde sig ind i AES. Du skal som ansat tandlæge derfor ikke foretage dig noget ud over at sikre, at din arbejdsgiver har meldt sig ind i AES. Hvis du er din egen arbejdsgiver (ApS, A/S eller andelsselskab, hvor du ansætter dig selv på sædvanlige lønvilkår), skal du selvfølgelig selv sørge for at melde dig ind i AES, for at du og dine (øvrige) ansatte er dækket. Nedenfor er en skematisk opstilling over arbejdsskadedækning for ansatte tandlæger og klinikejere, der ikke er ansat i eget selskab. Mette Heegaard, direktør i Tandlægernes Tryghedsordninger

www For mere information se ATP’s webside www.atp.dk

Ansat tandlæge*

Klinikejer**

Ulykker

• Du er altid omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. • Ulykkesdelen er dækket via Tandlægeforeningen som en del af Praksisforsikringen. • Betales via træk i sygesikringsomsætningen.

• Arbejdsskadeforsikring til selvstændige er frivillig iht. loven. • Som medlem af Tandlægeforeningen er du omfattet af ulykkesdelen som en del af Praksisforsikringen. • Betales via træk i sygesikringsomsætning.

Erhvervssygdomme

• Arbejdsgiver har pligt til at melde sig ind i AES. • Du er således også derved dækket for erhvervssygdomsdelen. • AES bliver automatisk opkrævet hos arbejdsgiver sammen med AER og finansieringsbidraget.

• Klinikejer skal selv sørge for at tilmelde sig AES for at være dækket af erhvervssygdomsdelen. • Din første indbetaling dækker resten af indmeldelsesåret. Herefter modtager du en regning fra AES én gang om året i december måned. Ud over din første indbetaling er betalingsdato altid 20. januar i dækningsåret. • Hvis du ikke betaler, er du ikke dækket. • Hvis du ønsker at opsige din sikring, kan det ske ved udgangen af det år, som du har betalt for.

* Hvis din klinik drives som et aktieselskab, anpartsselskab eller andelsselskab, hvor du ansætter dig selv på sædvanlige lønvilkår, så er du at betragte som ansat tandlæge. ** Hvis din klinik drives som et aktieselskab, anpartsselskab eller andelsselskab, er du ikke at betragte som klinikejer i relation til arbejdsskadeforsikringen.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

70 INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Spørg NIOM. Redaktionen

Indlæg & debat Tandlægeskolen i København i frit fald Læserbrev

Efterr ﬂere årr med grønthøsterbesparelserr på hele Panum err derr i novemberr fra lægeledelsen krævett særlige besparelserr på tandlægeskolen på 10 mio. kr. på to år. Krisen nu Det afgørende i sagen om derouten for Tandlægeskolen i København (TK) er det øjeblik, hvor den lægedominerede ledelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Panum, ansætter en tandlæge-institutleder med påbud om nedskæringer på tandlægeskolen. Det sker i oktober 2006 på foranledning af en tandlæge i Panum-ledelsen.

» Det afgørende i sagen om derouten for Tandlægeskolen i København er det øjeblik, hvor den lægedominerede ledelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Panum, ansætter en tandlæge-institutleder med påbud om nedskæringer på tandlægeskolen PETER ØSTERGAARD, TANDLÆGE, FAGJOURNALIST, MPH

Herfra er det gået hurtigt ned ad bakke for TK. Dels er der flere, der har søgt væk, ladet sig pensionere, eller afdelinger har lukket sig selv, bl.a. Afdeling for Dentalmaterialer, dels har flere prøvet at henvende sig til den nyudnævnte tandlæge-institutleder med uforrettet sag og gået videre til lægeledelsen, som påbød dem tavshed. Det har dels gjort, at flere er rejst i vrede (og det interne mailsystem har glødet), dels har endnu flere resigneret. Tandlægeledelsen omkring den nye institutleder har frasagt sig ansvaret i flere omgange, og kun med hiv og sving er der stadig en

slags ledelse på tandlægeskolen. Det er gået ud over forskningsmiljøet. Fx af de ca. 25 ph.d.-studerende, der var ansat i 2005, har meget få set muligheder i TK som arbejdsplads. Nogle er stoppet undervejs, mens andre er stoppet umiddelbart efter at have færdiggjort ph.d.en. Hovedet på sømmet i mesalliancen mellem den lægedominerede Panumledelse og den indsatte tandlægeinstitutleder er den nu varslede 10 mio. kr.s besparelse på TK. Det er en besparelse, der er specielt pålagt TK med henvisning til den lavere forskningsproduktion og færre (sponsor) indtægter end de øvrige institutter på Panum. Den liberale cirkel er sluttet, og ﬂere professorer fortæller både den lægedominerede Panum-ledelse og tandlæge-institutlederen, at TK ikke længere kan fungere som en undervisnings- og forskningsinstitution på nationalt og internationalt niveau. Danmark står snart med en amputeret tandlægeskole i København. Og så kan Aarhus stå for tur? Hvad er der sket, og hvorfor er det kommet så vidt? En minimalminister tager fat Tidligere forskningsminister Helge Sanders (V) universitetsreform i 2003 liberaliserer universiteterne, dvs. forlanger dem drevet mere som virksomheder. Det betyder, at ledelserne er ansatte i de forskellige fakulteter, bl.a. de sundhedsvidenskabelige, og at de selv kan ansætte og fyre institutledere, hvor man før valgte sine egne institutledere eller rektorer, som de hed dengang, TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

INDLÆG & DEBAT 71

blandt det ansatte personale. Desuden åbner man på universiteterne yderligere for sponsorpenge og krav om indtægter, hvor afdelinger eller institutter, der skaffede sig flere indtægter, blev belønnet med flere forskningsmidler og flere ressourcer. Der bliver samtidig strammet op om det taxameterprincip, der gør, at der skal udvikles ens lave uddannelsesudgifter pr. studerende, uanset om man er stud.odont. eller stud.med. Da hele tandlægeuddannelsen, specielt den kliniske undervisning, foregår på tandlægeskoler, ser det dyrt ud pr. studerende at uddanne cand.odont.er. Det skyldes, at den kliniske undervisning er dyr i såvel lærerkræfter som materialer. Tilsvarende er cand.med.ernes undervisning på de sundhedsfaglige fakulteter langtfra nær så dyr. Det skyldes, at de stort set ingen klinisk undervisning har, fordi det foregår på »fagområderne« på hospitalerne. Et andet aspekt er, at i Danmark er der flere store medicinalfirmaer, Novo, Lundbeck osv., mens der ikke er store dentale firmaer, ligesom der er i fx Sverige, Finland og Tyskland. Derfor kan dansk industri bedre sponsorere forskning til de medicinske fag end de odontologiske fag. Og danske tandlægeskoler lider så uforholdsmæssigt under en manglende faglig industri, som gavner sammenlignelige nabolandes tandlægeskoler. Så efter bedste liberale principper kommer der hele tiden mere til dem, der har. Dette uens styrkeforhold mellem de syv medicinske institutter og det ene odontologiske på Panum har tandlægeskolen tidligere kunnet administrere defensivt mod den lægedominerede ledelse, fordi tandlæge-institutledere har forstået at manøvrere og skabe alliancer. For på begge tandlægeskoler har der siden 1992 dog været konstante krav om nedskæringer og meget lidt forståelse for udgiftsniveauet til den TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

kliniske undervisning. Det konstante pres på den kliniske undervisning har også påvirket den odontologiske forskning, når forskerne i højere grad er blevet inddraget i den kliniske undervisning. Et forhold, som forskere og undervisere på de medicinske institutter ikke behøver at forholde sig til i samme grad.

» Den 10 mio. kr.s nedprioritering af TK på bekostning af medicinen på Panum afdækker, hvor svagt tandplejen står. Der skal virkelig nytænkes og handles for at hindre yderligere deroute for faget PETER ØSTERGAARD, TANDLÆGE, FAGJOURNALIST, MPH

En anden ministers to første forsøg Tandlægeuddannelsen er to gange med Bertel Haarder (V) som undervisningsminister forsøgt halveret til én tandlægeskole. Første gang i 1983, hvor Århus Tandlægehøjskole (ÅT) skulle lukkes – nærmest som et kup, der blev afværget ved et pres fra aarhusianske folketingspolitikere foranlediget af lokal presse via ÅT’s lærere og studerende. Andet forsøg på at nedlægge tandlægeskoler var i 1988-89. Her kæmpede begge skoler så stærkt via pressen og pression mod politikere, at finansloven for 1989 endte med at bevare begge skoler ved at beskære hver en tredjedel af budgetterne fremover. Så 100 år efter at Tandlægeforeningen første gang stillede krav om, at tandlægeuddannelsen blev en universitetsuddannelse, skete det pga. besparelser. TK var ellers flyttet til Panum i 1986. Ideen var stordriftsfordele og tværfagligt samarbejde med bl.a. lægernes første del af uddannelsen. Tidligere har TK været fysisk adskilt fra lægeuddannelsen, og Tandlægeskolen i Aarhus (TAA) er stadig fysisk adskilt fra lægestudiet, men samarbejder med Skole for Klinikassistenter og Tandplejere – ligesom TK gør det. Siden 1992 har TK og TAA været fusioneret med deres medicinske fakulteter og ophørte med at være højskoler. De er nu tandlægeskoler på de sundhedsfaglige fakulteter under henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet. I ledelserne er der markant ﬂere læger end tandlæger, og dekanerne har siden 1992 altid været læger.

Den 10 mio. kr.s nedprioritering af TK på bekostning af medicinen på Panum afdækker, hvor svagt tandplejen står. Der skal virkelig nytænkes og handles for at hindre yderligere deroute for faget. Peter Østergaard Tandlæge, fagjournalist, MPH

Kommentar til læserbrev af Peter Østergaard, »Tandlægeskolen i København i frit fald« Som institutleder er det min rolle og mit ansvar at udfylde rammen for politiske beslutninger på en måde, der sikrer danskerne de bedst muligt uddannede tandlæger, dvs. styrker og udvikler kvaliteten af uddannelsen og forskningen på tandlægeområdet. I Peter Østergaards lange indlæg udtrykker han sin uenighed i universitetsloven og de politiske beslutninger på uddannelsesområdet. Det er uden for min rolle som institutleder at intervenere i forhold til universitetslov og politiske beslutninger. Lone Schou Institutleder Odontologisk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitett

72 INDLÆG & DEBAT

Formanden fejldiagnosticerer Læserbrev

Klinikejerskab – enkeltmandspraksis versus klinikkæder.

Tandlægeforeningens formand, Susanne Andersen, er galt afmarcheret, når hun udtaler, at forslaget fra regeringens Vækstforum om at liberalisere sundhedssektoren og tillade tandlægeklinikker ejet af ikketandlæger vil medføre, at jagten på profit bliver vigtigere end hensynet tandsundheden. Susanne Andersen fejldiagnosticerer sin egen branche, og hendes konklusion er forkert af flere grunde. Først og fremmest har enkeltmandspraksissen samme incitament til at tænke profit som en kommercielt drevet tandlægeklinik/kæde. En krone tjent er en krone i lommen, uanset om man er en kæde eller en enkeltmandsklinik, og lysten til en

» En kommercielt drevet kæde vil, ligesom enkeltmandsklinikker, selvfølgelig tænke på proﬁt RUNE KIRKEBY PLUS1 TANDLÆGEKLINIK

ny bil er lige stor, uanset hvor og hos hvem man er ansat. En kommercielt drevet kæde vil, ligesom enkeltmandsklinikker, selvfølgeligt tænke på profit. Det er helt naturlig, fordi tandlæger driver deres virksomheder på markedslignende vilkår og ofte har pantsat hus, bil og børn for at finansiere køb og moderniseringer af deres klinikker. Der er imidlertid et meget vigtigt aber dabei. En kæde vil i kraft af sin størrelse og dagbladenes altid tilstedeværende interesse i at udstille tandlæger som profithungrende klamphuggere have en naturlig interesse i at holde

sig på dydens og kvalitetens smalle sti. Er der i en kæde bare en rådden tandlæge i kurven, som tiltrækker dårlig presse og negativ omtale på internettets utallige fora, smitter den dårlige omtale af på alle andre klinikker i kæden. Derfor vil dårlig omtale for kæder have meget større negative konsekvenser end dårlig omtale for en enkeltmandspraksis, og derfor vil kæden af al kraft forsøge at holde en høj standard og en høj etik. Desuden vil kæder ikke medføre behandlinger af ringere kvalitet end gennemsnittet af tandlægeklinikker – tværtimod, fordi kæden for alt i verden må sikre sig et godt omdømme. Derudover har kæden med ﬂere tandlæger bedre mulighed for at sikre en løbende kvalitetsudvikling og erfaringsudveksling. Kæden må sikre sig, at patienterne får stillet samme diagnose og får stillet samme behandlingsplan i udsigt, uanset hvilken tandlæge patienten kommer ind til. Når diagnose og behandlingsplan er stillet, må kæden endeligt sikre sig, at behandlingen udføres ens fra tandlæge til tandlæge. Kravet om ISO-certiﬁceringer vil skubbe på i den rigtige retning. For kæden er behandlingsvejledninger imidlertid ikke endnu en byrdefuld ide fra Tandlægeforeningens side, men et helt nødvendigt styringsredskab i det daglige. Det virker, som om at Susanne Andersen kun fokuserer på risikoen for overbehandling af patienter. Det skal man naturligvis være opmærksom på ikke sker, men her vurderer jeg, at risikoen er mindst lige så stor hos de mindre tandlægeklinikker som hos kædeklinikker. Der er dog i lige så høj grad behov for at rette

opmærksomheden mod de tandlæger, som i misforstået loyalitet underbehandler patienterne eller, endnu værre, falder så meget af på den, at de ikke anvender de nyeste metoder, ikke har tilstrækkelig hygiejne, glemmer, hvordan man udfører de gængse behandlinger korrekt, og undlader at udføre de behandlinger, der er behov for. Det er svært at forsvare, hvorfor der skal stilles krav til ejerskab og ledelse af tandlægeklinikker. Tandlæger bliver ikke uddannet i ledelse og har ingen ledelseserfaring, når de forlader tandlægeskolerne. Hvad værre er, mange af dem får heller ingen ledelsesuddannelse, selvom de gennem mange år ejer og driver tandlægepraksisser. Tandlæger har i forvejen et professionsansvar, som gennembryder en eventuel selskabsretlig konstruktion, som er uafhængig af ejerskabet og uafhængig af, om tandlægen er selvstændig eller ansat. Tandlægen kan blive idømt bøder og kan miste retten til selvstændigt virke. Dette værn sikrer effektivt mod overdreven jagt på profit, og det er her, Tandlægeforeningen bør fokusere, hvis man er nervøs for en yderligere liberalisering af professionen. Vi er trygge ved at flyve med flyselskaber, som ikke er ejet af piloter – der er ligeledes ikke grundlag for at være utryg ved tandlægeklinikker, som ikke er ejet af tandlæger. Til slut bør Susanne Andersen spørge sig selv, og ikke mindst de medlemmer, hun repræsenterer, om det i virkeligheden er i deres og tandsundhedens interesse at modarbejde en højere grad af liberalisering. Det er en kendt sag, at TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

INDLÆG & DEBAT 73

det i stigende omfang er vanskeligt at sælge mindre klinikker, ligesom mange unge tandlæger efterspørger større enheder. Kædeklinikker kan løse begge problemer, ligesom de er med til at højne kvaliteten og drive

tandlægebranchen fremad. Problemer med en uetisk k jagt på proﬁt løses ikke ved at forbyde klinikker aff en bestemt type, medmindre (den skjulte) dagsordenen er at minimere konkurrencen. Problemer

med uetisk k proﬁtjagt bør løses ved uddannelse, ansvar uafhængigt af den juridiske konstruktion og en høj faglig standard. Rune Kirkeby PLUS1 Tandlægeklinik

Svar på læserbrev af Rune Kirkeby: »Formanden fejldiagnosticerer« Tak k for et interessant debatindlæg med mange spændende pointer. Jeg er langt hen ad vejen enig med dig. Du argumenterer for, at danskerne sagtens kan være trygge ved tandklinikker ejet aff ikke-tandlæger – på samme måde som vi er trygge ved ﬂyselskaber, der ikke er ejet af piloter. Hvor umiddelbart overbevisende argumentet kan virke, synes jeg ikke, at sammenligningen er helt relevant. Luftfarten er jo gennemreguleret og dermed ikke den typiske eksponent for den liberalisering, som Vækstforum foreslår. Det er kun glædeligt, hvis tandlæger, der arbejder sammen, hjælper

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

hinanden med at holde et højt fagligt niveau. Men hvis det drejer sig om en klinik k eller en kæde, der er ejet af en finansmand, skal der arbejdes et overskud hjem ikke bare til tandlægerne, men også til finansmanden. Og hvis finansmanden hører til blandt de svage sjæle, der går efter hurtige penge, kan det blive noget aff en udfordring for tandlægerne i kæden at modstå finansmandens stadige kravv om indtjening og vækst. Endelig vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke har nogen særlig forkærlighed for enkeltmandspraksis. Tendensen går tydeligt i retning af større klinikenheder med flere tandlæger. Disse større enheder rummer

» Det er kun glædeligt, hvis tandlæger, der arbejder sammen, hjælper hinanden med at holde et højt fagligt niveau SUSANNE ANDERSEN, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

mange fordele både fagligt og driftsmæssigt. Så jeg hænger ikke fast i en romantisk k forestilling om, at vi skal blive ved med at have alle de små traditionelle enkeltmandsklinikker. Susanne Andersen Formand for Tandlægeforeningen

74 INDLÆG & DEBAT

Tavshedspligten – en ret eller en belastning? Læserbrev

Tavshedspligten err mentt som en rett forr patienten ogg ikke som en belastningg forr behandleren. Med en øgett bevidsthed om hensigten med patienters retsstillingg højnes kvaliteten aff sundhedsydelser.

Det er uden for diskussion, at alle autoriserede sundhedspersoner og deres medhjælpere er underlagt tavshedspligt, og at tavshedspligten er reguleret via bl.a. straffeloven. Det er via tavshedspligten, at patienterne i fortrolighed kan tale helbredsoplysninger med deres læge, tandlæge, sygeplejerske og andre sundhedspersoner, i fuld forventning om at disse oplysninger ikke på nogen måde tilkendegives for uvedkommende. Den basale ret og pligt Det, der især vækker min bekymring, er negativ respons på ønsket om lukket dør, når jeg er patient i en tandlægestol. Jeg mødes med irritation og manglende forståelse for, at det er min basale ret og tandlægens basale pligt, at tavshedspligten tillægges den nødvendige værdi og respekt – altså at den overholdes.

Svar på Merete Births læserbrev: »Tavshedspligten – en ret eller en belastning«

Som patient er jeg på ingen måde interesseret i, at mine helbredsopDet, der især vækker min lysninger kundgøres for uvedkom- bekymring, er negativ mende. Og jeg har bestemt heller respons på ønsket om ikke interesse i uopfordret at blive lukket dør, når jeg er bekendt med de andre patienters patient i en tandlægestol helbredsoplysninger, årsag til frem- MERETE BIRTH SYGEPLEJERSKE OG BEHANDLER møde hos tandlægen og valget af en given behandling. Tandlægeklinikker, der arbejder med henholdsvis kombineret venteMed mere end 25 års virke i værelse/reception og med konsekvent sundhedssektoren er jeg ikke i tvivl. åbne døre til behandlingsrummene, Min erfaring er, at også tandlæger sikrer sandsynligvis ﬂoweffektiviteten i sådanne situationer sætter meget i arbejdsgangen, men patienternes ret stor pris på, at Danmark har en lovtil, at tavshedspligten overholdes, sik- givning om patienters retsstilling, og res ikke i tilstrækkelig grad. at autoriserede sundhedspersoner og deres medhjælpere er underlagt Tandlægen som patient tavshedspligt. Jeg fristes til at spørge, hvilke forTavshedspligten er ikke ventninger tandlægerne mon har til til diskussion! de sundhedspersoner, der skal behandle dem, når de selv må påtage Merete Birth sig rollen som patienter? Sygeplejerske og behandler

Søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en proﬁl

Vi er helt enige. Tavshedspligten er ikke til diskussion. Den skal selvfølgelig overholdes. Susanne Andersen Formand for Tandlægeforeningen

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SERVICE 75 NAVNE

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

FØDSELSDAGE 17. JANUAR – 13. FEBRUAR 2011 30 år

Morten Birk Filrup, Odense C, 18. januar. Andreas Hald Simonsen, Århus C, 20. januar. Martin Holze, Risskov, 21. januar. Christina Højlund Kjær, Ringsted, 25. januar. Jesper Juul Nielsen, Rønne, 27. januar. Carina Lins, Schweiz, 9. februar. Rasha Hadi, Brøndby Strand, 10. februar.

60 år

90 år

Ole Jordy, Borup, 18. januar. Kristina Mejlby, Lystrup, 20. januar. Margret M. Thordardottir, Island, 21. januar. Bernice Madsen, København K, 22. januar. Anne Marie Petersen, Bagsværd, 23. januar. Birgitte Pram Poulsen, Odense V, 25. januar. Per Konnerup, Vestervig, 29. januar. Anders Søgaard, Otterup, 30. januar. Kirsten Nygaard Rasmussen, Kokkedal, 31. januar. Connie Errboe, Viby J., 2. februar. Anette Coster, Vedbæk, 3. februar. Lau Mikkelsen, Vejle, 3. februar. Henning Haugaard, Odense C, 4. februar. Elise Kristensen, Roskilde, 7. februar. Kim Daugaard, Holte, 9. februar. Jan Gregers Fanøe, Charlottenlund, 10. februar. Carsten Fokdal, Spentrup, 10. februar. Johnny Hansen, Frederikshavn, 13. februar.

Ib Thorlacius, Højby Sjælland, 20. januar. Margrethe Christophersen, Frederikssund, 29. januar.

75 år

Marie Damsbo Grau, Køge, 19. januar. Christina Svensson, Frederiksberg C, 26. januar. Anne Juul Jensen, Skanderborg, 6. februar. Lotte Fogde, Århus N, 9. februar.

Else Egeberg, Hellerup, 20. januar. Jørgen Uhre, Frankrig, 21. januar. Ole Dahl-Petersen, Vedbæk, 4. februar. Inge Hesseldahl, Svendborg, 10. februar. Kai Grundtmann, Hurup Thy, 11. februar. Else Schmidt-Hansen, Charlottenlund, 13. februar.

50 år

80 år

Tove Thrane, Frederiksberg C, 19. januar. Merete Lerche, Ringsted, 25. januar. Inge Kjær Andersen, Sæby, 26. januar. Kirsten Danielsen, Ølstykke, 26. januar. Martin Munch Corneliussen, Højbjerg, 1. februar. Anette Vangsted, Århus C, 2. februar. Karin Westphal, Roskilde, 3. februar. Jesper Gilling, København V, 13. februar.

Maria Dithmer, Frederiksberg, 22. januar. Knud-Erik Arkil, Vallensbæk Strand, 1. februar. Malte Nørgaard, Charlottenlund, 2. februar. Kjeld Ebbe Andersen, Agerbæk, 6. februar. Ellen Heide, Virum, 7. februar. Eva Yvonne Marcussen, Odense M, 12. februar.

40 år

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

DØDSFALD Leif Kopp, født 1931, kandidateksamen 1962. Ary W. Jeppesen, født 1932, kandidateksamen 1956.

352 ($67

Zirkonium krone East 875 kr. alt incl. E-Max krone East 675 kr. alt incl. Biokompatibel MK krone East 525 kr. alt incl.

Valget er dit! Tlf. 86 80 50 55 / 86 80 50 40 Søndergade 1B, 1. t Box 143 t 8600 Silkeborg

76 SERVICE NAVNE

FOLK OG PRAKSIS

Nyuddannet tandlæge havnet i ønskescenarie FOTO: JOHAN ROSENMUNTHE

Tandlæge Pernille Molin begyndte i november i et toårigt vikariat på klinikken Tandklinik på Islands Brygge. Et vikariat, der på mange måder er et ønskescenarie for den nyuddannede tandlæge. – Det er jo ideelt at være på en større klinik som denne; mine nye kolleger ved rigtig meget og har undervisningserfaring fra Tandlægeskolen i København. Så der er utroligt mange muligheder for at lære, siger den unge tandlæge. At stillingen er et vikariat, har ikke indﬂydelse på Pernille Molins begejstring for den nye arbejdsplads. To år er en lang tidshorisont, når man er nyuddannet. – Jeg går til jobbet, som om det er her, jeg skal blive. Den lange tidshorisont giver rig mulighed for at skabe relationer til både kolleger og patienter, dette ville være sværere, hvis det var et kort vikariat, fortæller Pernille Molin, der vikarierer for en tandlæge, som er rejst med sin familie til Nordnorge for en periode på to år. Men det er ikke kun størrelsen på klinikken, der har været afgørende for Pernille Molin. – At klinikken så ligger centralt i København, gør stillingen til det ultimative ønskescenarie. Når man har et barn på syv måneder, er det virkelig rart ikke at have for lang tid til arbejde, understreger Pernille Molin, der blev færdiguddannet i 2009 fra Tandlægeskolen i København og startede ud med et job i børnetandplejen i Odense.

ENETIME. Tandlæge Pernille Molins to kollegaer på klinikken Tandklinik på Islands Brygge har begge undervisningserfaring fra Tandlægeskolen i København, så den nyuddannede tandlæge ser mange muligheder for faglig udvikling på sin nye arbejdsplads.

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SERVICE 77 NAVNE

Forskere fra Tandlægeskolen i Aarhus får pris for tredje gang Tre forskere fra Afdeling for Ortodonti på Tandlægeskolen i Aarhus har for tredje gang modtaget den europæiske pris, Beni Solow Award. Prisen bliver hvert år uddelt til forskerne bag årets bedste artikel i European Journal of Orthodontics. Det er artiklen »Immediate loading of orthodontic mini-implants: a histomorphometric evaluation of tissue reaction«, der indbragte professor Birte Melsen, Carlaberta Verna og Cesare Luzi prisen for årets bedste artikel i 2009. Årets bedste artikel bliver valgt blandt alle de artikler, der er blevet bragt i European Journal of Orthodontics i løbet af året, og det er tidsskrif-

tets egen redaktion, der står bag bedømmelsen efter kriterierne relevans, originalitet, metode, præsentation, diskussion samt artiklens faglige påvirkning. Prisen er opkaldt efter den danske tandlæge, professor Beni Solow for at honorere hans store arbejde for European Journal of Orthodontics. Ud over æren modtager professor Birte Melsen, Carlaberta Verna og Cesare Luzi et diplom samt £ 2.500. www Artiklen kan læses på www.ejo.oxfordjournals.org

Melsen B, Verna C, Luzi C. Immediate loading of orthodontic mini-implants: a histomorphometric evaluation of tissue reaction. Eur J Orthod 2009; 31: 21-9.

www.ids-cologne.de

VERDENS FØRENDE INDEN FOR TANDMEDICIN Besøg den globalt førende messe inden for tandmedicinsk fremskridt. På IDS 2011 præsenterer omkring 1.800 udstillere fra ﬂere end 50 lande deres nyeste innovation. Benyt Dem af drivkraften fra verdens forskning i Deres praksis og lad dem begejstre over effektiviteten af nye løsninger og produkter. Mød Deres kolleger fra hele verden. Velkommen til Køln.

34. internationale dental-messe

KØLN, 22 - 26.03.2011 22. marts: Fagbesøgdag

Intermess ApS Rådhusvej 2 | 2920 Charlottenlund, Danmark Telefon +45 45505655 | Telefax +45 45505027 info@intermess.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Udstyr til praksis | Instrumenter og råmaterialer | Implantologi og farmaceutiske produkter | Profylakse og tandæstetik | og meget mere

78 SERVICE NAVNE

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2011: Deadline: 24. januar 2011 Udkommer: 9. februar 2011 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2011: Deadline: 14. februar 2011 Udkommer: 20. marts 2011 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk

FEBRUAR Årets praktiske gang på klinikken (København)

Dato: 1.2.2011, kl. 11.30-18.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Isabel Brandt Jensen og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde, Region Nordjylland (Aalborg)

Dato: 1.2.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Susanne Andersen, Tina Raben Skaarup og Marianne Riis Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde, Region Midtjylland (Viborg) KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2011

Dato: 2.2.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Susanne Andersen, Tina Raben Skaarup og Marianne Riis Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

JANUAR Kvalitetsstyringsforløb, forår 2011 Klinisk aften

Dato: 24.1.2011, kl. 19.30 Foredragsholdere: Nyuddannede specialtandlæger fra København og Aarhus Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab Sted: Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N Info: www.d-or-s.dk eller dors@post.tele.dk Diagnostik og behandling af TMD (Nyborg)

Dato: 28.1.11, kl. 10-17 Arrangør: Dansk Selskab for Klinisk Oral Fysiologi (DSKOF) Kursusgivere: Thomas List, Peter Svensson m.ﬂ. Sted: Hotel Nyborg Strand Info: elinsloan@gmail.com eller www.dskof.dk

Dato: 3.2.2011, kl. 10-18 og 4.2.2011, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Koch Uhre og Peter Trudslev Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Basal oral implantologi, modul I

Dato: 4.2.2011, kl. 9-18 og 5.2.2011, kl. 8.30-15.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Merete Aaboe, Søren Schou, Simon Storgård Jensen, Peter Kohberg og Flemming Isidor Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde, Region Hovedstaden (København)

Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Susanne Andersen, Tina Raben Skaarup og Marianne Riis Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde, Region Sjælland (Ringsted)

Dato: 8.2.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Susanne Andersen, Tina Raben Skaarup og Marianne Riis Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde, Region Syddanmark (Kolding)

Dato: 10.2.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Susanne Andersen, Tina Raben Skaarup og Marianne Riis Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Rundt om periimplantitis (Fredericia)

Dato: 16.2.2011, kl. 18-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Torben Thygesen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk 9. semester, overenskomst (København)

Dato: 21.2.2011, kl. 17-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lisbeth Theilgaard, Marianne Riis og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeforeningens Lederuddannelse

Dato: 25.2.2011, kl. 10-18 og 26.2.2011, kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 7.2., kl. 18-22 TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SERVICE 79 KALENDER

MARTS

Universitet Info: www.d-or-s.dk eller dors@post.tele.dk

Årets praktiske gang på klinikken

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Stifter og opbygning

(Århus)

Samtaleteknik i lederrollen

(Vallensbæk)

Dato: 1.3.2011, kl. 11.30-18.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Isabel Brandt Jensen og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(Middelfart)

Dato: 24.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 8.3.2011, kl. 8.30-17.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgiver: Kurt Harries Andersen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Basal oral implantologi, fortsat

Systematisk parodontologi, modul

(Vejle)

I (Vejle)

Arbejdskursus – Plastfyldninger i

Dato: 4.3.2011, kl. 9-18 og 5.3.2011, kl. 8.30-15.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Merete Aaboe, Søren Schou, Simon Storgård Jensen, Peter Kohberg og Flemming Isidor Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 11.3.2011, kl. 13-19 og 12.3.2011, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

kindtænder (København)

SOP – selskabet for odontologisk praktik

Dato: 4.-5.3.2011 Sted: Kystvejens Hotel og konferencecenter Grenå »Ledelse af teamet – det starter med dig selv« v. Benedicte Maul, erhvervspsykolog Info: Steen Sloth Madsen: tandsten@youmail.dk, www.sop-net.dk Distraktionsosteogenese – indikationer og behandlingsrutiner

Dato: 7.3.2011, kl. 19.30 Foredragsholdere: Thomas Klit Pedersen og Sven Erik Nørholt Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab Sted: Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N Info: www.d-or-s.dk eller dors@post.tele.dk Distraktionsosteogenese –

8. semester, stress (København)

Dato: 17.3.2011, kl. 16-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lisbet Theilgaard, Peter Trudslev og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Protetik til hverdag (Århus)

Dato: 23.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Lars Nygaard og Carsten Daugaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Få styr på de omkostningskrævende konﬂikter (Middelfart)

Dato: 23.3.2011, kl. 8.30-17.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Hanne Kromann og Jens Astrup Madsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

indikationer og behandlingsrutiner

Dato: 8.3.2011, kl. 19.30 Foredragsholdere: Thomas Klit Pedersen og Sven Erik Nørholt Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab Sted: Odontologisk Institut, Aarhus TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger (Odense)

Dato: 23.3.2011, kl. 10-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgiver: Thomas Hedegaard

Dato: 25.3.2011 kl. 10-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Københavns Tandlægeskole Kursusgivere: Ulla Pallesen, Jan Thomsen og Carsten Langemark Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeforeningens Lederuddannelse, fortsat (Vejle)

Dato: 25.3.2011, kl. 10-18 og 26.3.2011, kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Skab resultater gennem bevidst ledelse (Middelfart)

Dato: 25.3.2011, kl. 10-19 og 26.3.2011, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Bente Wennerberg Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Hverdagens farmakologi og patientens brug af naturlægemidler (Horsens)

Dato: 30.3.2011, kl. 16.30-21.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Merete Aaboe og Jerk Langer Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

80 SERVICE KALENDER

Fokus – Protetik til hverdag (Køge)

Dato: 30.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Lars Nygaard og Carsten Daugaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Stifter og opbygning (Aalborg)

Dato: 31.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Systematisk parodontologi, Tandlægeforeningens

modul V (Fredericia)

Lederuddannelse, fortsat (Slagelse)

Dato: 11.5.2011, kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Søren Schou, Flemming Isidor, Anne Havemose Poulsen og Eva Karring Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 29.4.2011, kl. 10-18 og 30.4.2011, kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Tandlægeoverenskomsten – kort og godt (Århus)

MAJ Fokus på dine medarbejderes

APRIL Systematisk parodontologi, modul II (Vejle)

Dato: 1.4.2011, kl. 13-19 og 2.4.2011, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup, Kaj Stoltze, Anne Havemose Poulsen, Eva Karring o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Årskursus (København)

Dato: 7.-9.4.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgiver: Se venligst program Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – »Bare« en fortand (Vallensbæk)

Dato: 12.4.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Peter Lindkvist Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

fravær (Roskilde)

Dato: 3.5.2011, kl. 16.30-20.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jannie Arge og Sten Modvig Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeoverenskomsten – kort og godt (Roskilde)

Dato: 5.5.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Tina Raben Skaarup, Marianne Riis og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tillykke med din nye klinik (Middelfart)

Dato: 6.5.2011, kl. 10-19 og 7. 5.2011, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev, Christian Holt, Kirsten Isager og Marianne Koch Uhre Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus på dine medarbejderes

Fokus – Stifter og opbygning

fravær (Horsens)

(Fredericia)

Dato: 10.5.2011, kl. 16.30-20.00 Arrangør: Tandlægeforeningen

Dato: 28.4.2011, kl. 18-22

Kursusgivere: Jannie Arge og Sten Modvig Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 12.5.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Tina Raben Skaarup, Marianne Riis og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Få styr på de omkostningskrævende konﬂikter, fortsat (Middelfart)

Dato: 25.5.2011, kl. 8.30-17.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Hanne Kromann og Jens Astrup Madsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Rundt om periimplantitis (Køge)

Dato: 25.5.2011, kl. 18-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgiver: Torben Thygesen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Den offentlige konference (Fredericia)

Dato: 27.5.2011, kl. 9-17 og 28.5.2011, kl. 9-14 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Dorthe Houbek, Marianne Koch Uhre, Mette Krebs, Lise Norup og Lars Klingert Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SERVICE 81 KALENDER

Tandlægeforeningens Lederuddannelse, fortsat

Dato: 28.5.2011 kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

kl.ass. Conny Petersen, kl.ass. Kristina Knudsen, kl.ass. Lis Faurholt Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

FEBRUAR JUNI Tandimplantater og implantatAlsace (Frankrig)

protetik i almen praksis –

Dato: 2.-4.6.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Bjarne Klausen og Norbert Gutknecht Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

basiskursus

Fokus – Rundt om periimplantitis (Aalborg)

Dato: 8.6.2011, kl. 18-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgiver: Torben Thygesen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 24.2.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Århus Undervisere: Tandlæge Peter Lindquist og tandlæge Jan Thomsen, Colosseumklinikken, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 656,25 kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

MARTS

Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Parodontitis- og periimplantitispatienten

Dato: 18.3.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Århus Underviser: Specialtandlæge Lambros Kostopoulos, Åbyhøj Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 3.250,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Digital teknologi – fremtidens protetik

Dato: 18.3.2011 Sted: København Kursusgiver: Tdl. Per Bergmann Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk IDS – Internationale Dental Schau in Köln

Videregående implantatkirurgi KURSER UDBUDT KOMMERCIELT

2011 JANUAR Tandrensning

Dato: 20.1.2011 og 8.2.2011 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 319,- kr. (AMU-kursus med mulighed for løngodtgørelse) Info: www.hansenberg.dk Arbejdskursus i implantatprotetik og -kirurgi – Grundkursus i 3 trin

Dato: 28.1., 11.3., 12.3.2011 Sted: København Kursusgivere: Spec.tdl. Simon Storgård Jensen, tdl. Erik Andersen, TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

trin 1

Dato: 4.-5.3.2011 Sted: Odense Kursusgiver: Led. overtdl., spec.tdl. Peter Marker Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Teoretisk kursus i protetisk implantologi

Dato: 11.3.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Århus Undervisere: Tandlæge Lone Nyhuus, Herning og laboratorietekniker Dirk Leonhardt, Århus Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr. Kontakt: Markedsassistent

Dato: 22.-26.3.2011 Sted: Köln Info: www.ids-cologne.de

APRIL Æstetik ved fortandsimplantater

Dato: 29.4.2011 Sted: Aalborg Kursusgiver: Tdl. Erik Andersen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

MAJ Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Dato: 6.5.2011

82 SERVICE NAVNE

Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Århus Underviser: Overtandlæge Thomas Jensen, Aalborg Sygehus Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Videregående implantatkirurgi – trin 2

Dato: 7.5.2011 Sted: Odense Kursusgiver: Led. overtdl., spec.tdl. Peter Marker Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Parodontitis-patienten i fokus

Dato: 13.5.2011 Sted: Århus Kursusgivere: Prof., ph.d., dr.odont., spec.tdl. Søren Schou, lektor, ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Blødtvævskirurgi i forbindelse med implantatbehandling

Dato: 14.5.2011 Sted: København Kursusgivere: Tdl. Claus Rislin og tdl. Kaspar Hermansen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

SEPTEMBER Parodontitis-patienten i fokus

Dato: 2.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Prof., ph.d., dr.odont., spec.tdl. Søren Schou, lektor, ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Arbejdskursus i implantatprotetik og –kirurgi - Grundkursus i 3 trin

Dato: 9.9, 18.11, 19.11.2011 Sted: Aalborg Kursusgivere: Spec.tdl. Simon Storgård Jensen, tdl. Erik Andersen, kl.ass. Conny Petersen, kl.ass. Kristina Knudsen, kl.ass. Lis Faurholt Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Parodontitis og Periimplantitis patienten

Dato: 23.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Specialtandlæge Lambros Kostopoulos, Åbyhøj Arrangør: Astra Tech A/S Info: Pris. 3.250,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Lokal knogleopbygning i forbindelse med implantatbehandling

Dato: 24.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Spec.tdl. Nino Fernandes og spec.tdl. Lars Pallesen Arrangør: Straumann Danmark ApS

Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Tandimplantater og implantatprotetik i almen praksis – basiskursus

Dato: 27.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Undervisere: Tandlæge Peter Lindquist og tandlæge Jan Thomsen, Colosseumklinikken, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 656,25 kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

OKTOBER Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Dato: 1.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Profressor, specialtandlæge Søren Hillerup, Rigshospitalet, København Arrangør: Astra Tech A/S Info: Pris. 4.750,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Digital teknologi – fremtidens protetik

Dato: 7.10.2011 Sted: Vejle Kursusgiver: Tdl. Kaspar Hermansen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SERVICE 83 NAVNE

Teoretisk kursus i protetisk implantologi

Dato: 28.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Arrangør: Astra Tech A/S Undervisere: Tandlæge Lars Nygaard, Brøndby, og tandlæge Carsten Daugaard, Maribo Info: Pris. 4.750,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Kurser for klinikassistenter og tandplejere

Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan ﬁnde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen. Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

TePe Interdental børster

Nu 9 forskellige størrelser Et bredt sortiment af størrelser i både soft & x-soft til alle mellemrum. Det brugervenlige skaft er godt at holde på og ståltråden på børsterne er plastovertrukket for større beskyttelse. Udviklet i samarbejde med førende odontologiske experter i Sverige. Besøg vores webshop www.tand-profylakse.dk

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Made in Sweden

www.tand-profylakse.dk TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

84 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 eller Tina Andersen, tﬂ. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvaliﬁkationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff

PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

BIDFUNKTION Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 22 21 Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranieoptagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomograﬁ og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER

Sjælland Fyn Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d. Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 Sinusløft, knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SERVICE 85 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Brædstrup Implantat Center I/S

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Brånemark, Replace og Astra med knogleopbygning. Kirurgi v. specialtandlæge Thomas Jensen

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11 Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik

Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Specialtdl. Jesper Øland Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Flemming Harder Nino Fernandes Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.ﬂemmingharder.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Implantater og ossøs rekonstruktion inkl. sinusløft. Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater

86 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tandlæge- & Implantatklinikken Simon Schlosser Østergade 18,4., 1100 København K Tlf: 33 12 80 83. Implantatkirurgi og protetik. www.klinikinfo.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh. Fast og aft. protetik

MOBIL IMPLANTATBEHANDLING Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 Mulighed for narkose

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Oral kirurgi ved specialtandlæge Thomas Jensen Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi v/specialtdl. Jesper Øland & Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Flemming Harder Nino Fernandes Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.ﬂemmingharder.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh. Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SERVICE 87 KOLLEGIALE HENVISNINGER

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Jylland Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Jylland

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Fyn Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

Klavs Fisker Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 79 72 59 88 www.kﬁsker.dk Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, Phd. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti Sjælland Charlotte Reumert Specialtandlæge i ortodonti Torvestien 1, 4560 Vig Tlf. 59 31 67 41 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com

88 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certiﬁceret specialist Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk

Kirsten Warrer, ph.d. Store Torv 16, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi Sjælland Anne Havemose-Poulsen, ph.d. Måløv Hovedgade 88 2760 Måløv Tlf. 44 97 99 09

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66

PROTETIK Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 Jens Knudsen Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26/Fax 87 64 09 71 thomas@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz • M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Sjælland Alireza Sahaﬁ, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Birgit Egestad Nørrebrogade 40, 2. tv. 2200 København N Tlf. 35 37 59 00 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SERVICE 89 TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP

Kreds 2

Kreds 6

Ulla Friberg Algade 33 4000 Roskilde Tlf. 46 35 01 28

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Kreds 3

Kreds 1 Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller Formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Dorte Jeppe-Jensen Tandlægeskolen Nørre Allé 20 2200 København NV Tlf. 35 32 65 02 Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune Tandklinikken Christianshavns Skole Prinsessegade 45 1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk

Louise Klos Anderson Vejlegade 26 4900 Nakskov Tlf. 54 92 05 13

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60 Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13

Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Elisabeth Møller Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Kreds 4 Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02 Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Kreds 7 Majbritt Jensen Østerågade 20, 1. th 9000 Aalborg Tlf. 98 10 20 86

Kreds 5 Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00 Sargiz Naibin Søndergade 3 8464 Galten E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Kreds 9 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Tandlægernes Tryghedsordninger

Ved alkohol- og misbrugsproblemer IOGT Alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 alkolog Jørgen Byrgesen Tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden Anne Marie Kahr Nielsen Tlf. 39 25 25 19 PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

90 SERVICE STILLINGER

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer: Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36, e-mail: ak@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 2: 24/1 udkommer 7/2 Annoncer til TB 3: 14/2 udkommer 28/2 Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder:

Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist. For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad der svarer til betalingen for 110 mm, når der henvises til en hjemmeside på internettet. Benyt Tandlægeforeningens standardkontrakter Det er fastsat ved lov, at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af Tandlægeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen parterne til at rette henvendelse til Tandlægeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

foretrukket, og for den rette vil der være mulighed for kompagniskab. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Skulle ovennævnte have din interesse, så send en ansøgning til: Tandlægernes Hus Thorsvej 44 8680 Ry Alle henvendelser vil blive behandlet med fuld diskretion.

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

STILLINGSKONTROL: Stillinger mærket med ° Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra Tandlægeforeningen, jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægt. Stillinger mærket med 4 Tandlægeforeningen skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

STILLINGER TILBYDES

Kom og bliv den nye tandlæge i Kerteminde Tandpleje

Privat ansættelse

Tandlæge Sønderborg Vi søger en selvstændig, dygtig og samvittighedsfuld tandlæge. Du kommer til en nyrenoveret klinik, hvor der er rigeligt med arbejde. Vi har stor erfaring i protetik, kirurgi og implantologi. Du bliver én ud af 4 tandlæger. Vi forstiller os 4 ugentlige arbejdsdage. Med tiden vil overtagelse af klinikken være en mulighed. Tandlægerne Kirsten Hauge & Jørgen Lehmann Kongevej 80 A 6400 Sønderborg. Tlf.: 7443 1643 (privat, aften). Mail: thl@haugelehmann.dk.

Tandlæge søges Til travl klinik i Ry søges tandlæge til 33 ugentlige timer fordelt på 4½ dag. Vores velfungerende team består af 4 tandlæger og 7 klinikassistenter. Klinikken, der har 5 behandlingsenheder, er fuldt digitaliseret i nye og lyse lokaler. Stillingen er ledig, da vores kompagnon går på pension, så ansøgere med erfaring vil blive

Tandplejer Tandplejer søges til stor moderne praksis i Sundhedscenter Vestertorv i Randers centrum. Vores team består af 6 tandlæger og 4 tandplejere.Fuldtidstilling eller deltid efter aftale. Tiltrædelse efter aftale. Se vores hjemmeside på www.tandlaegecentret.dk. Skriftlig ansøgning fremsendes til klinikken. TandlægeCentret Vestertorv 2, 2. sal. 8900 Randers

Brænder du efter at give børn og unge de bedste tandplejevaner og den bedste tandbehandling? Kan du lide at kommunikere med både børn og voksne? Synes du, at det er spændende at følge tandfrembrud og udviklingen af okklusionen? Vil du være med til at sikre de ældre et velfungerende tandsæt? Vil du sammen med det øvrige personale deltage aktivt i udviklingen af Kerteminde Tandpleje til gavn for vores borgere? Så er det dig, vi har brug for den 1. marts 2011. Stillingen er en fuldtidsstilling, men hvis du ønsker en kortere arbejdstid, hører vi også gerne fra dig. Kerteminde Tandpleje har klinik i Kerteminde, Langeskov og Munkebo. Vi har elektronisk journal, digital røntgen, nye units. Vi er 17 engagerede medarbejdere, der kan lide vores arbejde og kan lide at arbejde sammen. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og regler om Ny Løn. Yderligere oplysninger kan fås hos overtandlæge Helle Poulsen, 6515 1915 eller 6515 1913. Ansøgning med relevante bilag sendes til overtandlæge Helle Poulsen, Børmosevej 1, 5550 Langeskov. hpo@kerteminde.dk senest mandag den 24.1.2011.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

SERVICE 91 STILLINGER, KØB & SALG, DIVERSE

Vil du arbejde med KØBENHAVNS BØRN OG UNGE?

KØB OG SALG

DPF BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Distriktstandlæge Har du lyst til en omfattende ledelsesopgave og et stort ansvarsområde i Danmarks største tandpleje? Stillingen indebærer: • Store muligheder for personlig og ledelsesmæssig udvikling. • Overordnet ledelsesmæssigt ansvar for distriktets 7 klinikker med ca. 60 ansatte. Du bliver en del af et stort ledelsesteam og et bredt kollegialt netværk. Ansættelse den 1. marts 2011 eller snarest derefter. Ansøgningsfrist den 28. januar 2011, kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt den 18. februar 2011. Se yderligere på www.kk.dk/job

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

København K: Enkeltmandspraksis med god placering i centrum. Klinikken har 3 behandlingsrum og en omsætning på 4,5 mio. kr. på 1.640 patienter. Klinikken giver et højt overskud. Den sælges med snarlig overtagelse. Sælger vil gerne være ansat på klinikken i en periode på deltid. Henv. Kurt Birk, 5767 0637.

KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Odense: Et super tilbud, 700.000 kr. for halvpart af samarbejdspraksis i gode lokaler ved butikscenter. Sælger har 2 behandlingsrum, en omsætning på næsten 2 mio. kr. på 1.100 patienter og et højt overskud. Huslejen er lav, og der er gode vækstmuligheder. Køber kan se frem til et overskud på ca. 880.000 kr. det første år efter ﬁnansiering af købet. Henv. Kurt Birk, 5767 0637.

www.kk.dk/job

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE

TANDLÆGE – Erfaren/nyuddannet Vi er et engageret personale, der trives i et godt arbejdsmiljø. Vi prioriterer kvalitet, service og faglighed meget højt, samt lægger stor vægt på fortsat læring og kompetenceudvikling. Er du nyuddannet tilbyder vi gode muligheder for faglig sparring. Du skal være engageret og ønske en spændende og afvekslende hverdag fyldt med godt humør. Tandplejen er decentralt opbygget med nyrenoveret centralklinik og 5 filialer. Vi har elektronisk journal og digital røntgen. Vi er 16 tandlæger og klinikassistenter samt snart en tandplejer. Vi har pr. 1. april 2011 en ledig deltidsstilling 2 dage/uge til en tandlæge, der gerne vil arbejde med børn, unge og ældre. Løn i henhold til gældende overenskomst. Spørgsmål besvares af Overtandlæge Diana Joel, tlf. 9684 8550. Du skal sende ansøgningen med relevante bilag til tandplejen@struer.dk eller Struer Kommunale tandpleje, Gimsinghovedvej 13, 7600 Struer. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 6. Der indhentes børneattest. Frist: 1. februar 2011.

Se mere på www.struer.dk

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR WWW.STRUER.DK

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

DIVERSE

Tandlægepraksis søges til »dele-tandplejer« i Århus En af vore søde og dygtige tidligere klinikassistenter er blevet tandplejer. Vi har ansat hende 2 dage ugentligt og søger kollega, som har brug for en tandplejer i Århus området de resterende dage. Vi er ﬂeksible m.h.t. fordelingen af dage. Henv. til: Tandlægerne Steen Rosby & Flemming Hjortkjær Frederiks Allé 93, 8000 Århus C tlf.: 8612 1545, e-mail: rosby_hjortkjaer@mail.dk

BANKER LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER Ekspedition af leverandĂ¸rhenvisningerne: Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Pris: kr. 18,75 + moms pr. spaltemm. FarvetillĂŚg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang. Rubrikannoncerne er delt op i fĂ¸lgende hovedgrupper: Advokater â&#x20AC;&#x201C; Banker â&#x20AC;&#x201C; Dentallaboratorier â&#x20AC;&#x201C; Hygiejne â&#x20AC;&#x201C; Instrumenter â&#x20AC;&#x201C; Klinik- og kontorinventar â&#x20AC;&#x201C; Klinikudstyr â&#x20AC;&#x201C; Kompressorer â&#x20AC;&#x201C; RengĂ¸ring â&#x20AC;&#x201C; Revision â&#x20AC;&#x201C; Service & reparation â&#x20AC;&#x201C; Tandplejemidler â&#x20AC;&#x201C; Vikarservice â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;vrige

Finansiering af din klinik er vores speciale

ADVOKATER

AdvokatďŹ rmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă&#x2DC;stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Advokat Nikolaj Fjellvang-SĂ¸lling Ny Ă&#x2DC;stergade 3, 1101 Kbh. K www.aumento.dk T: 70255770, @: nf@aumento.dk

Lad os ďŹ nansiere din tandlĂŚgeklinik I vestjyskBANK har vi stor erfaring med ďŹ nansiering og rĂĽdgivning af tandlĂŚgeklinikker. Er du allerede klinikejer - eller overvejer at blive det, sĂĽ giv os et ring. Vi er klar til en uforpligtende snak.

Basispakken giver dig maksimal synlighed â&#x20AC;˘ Standardannonce under LeverandĂ¸rhenvisninger et helt ĂĽr â&#x20AC;˘ Optagelse under LeverandĂ¸rregister pĂĽ www.tandlaegebladet.dk â&#x20AC;˘ 10.000 visninger af bannerannonce pĂĽ forsiden af www.tandlaegebladet.dk â&#x20AC;˘ Gratis ĂĽrsabonnement pĂĽ TandlĂŚgebladet Og du kan opnĂĽ helt op til 33% rabat â&#x20AC;&#x201C; det kalder vi synlighed for alle pengene.

Jan Nissum

Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk

Ă&#x2026;rhus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

2ING TIL EN AF OSĂ&#x2DC; OG FÂ˝ EN SNAK OM DIN NUVÂžRENDE ELLER KOMMENDE PRAKSISĂ&#x2DC; +ARSTEN .IELSEN 4LF

-ARGIT +ORSGAARD 4LF

Vil du have effektiv kontakt med et kĂ¸bedygtigt erhverv, sĂĽ gĂĽr vejen forbi TandlĂŚgeforeningens medier. Kontakt Annoncecenter og fĂĽ mere at vide.

Mette Ostersen

Skjern afdeling Tlf 96 80 25 68 hej@vestjyskbank.dk

5FFE (AUBJERG 4LF

5.000 tandlĂŚger lĂŚser TandlĂŚgebladet hver gang, bedste dĂŚkning der ďŹ ndes. 10.000 personer klikker ind pĂĽ www.tandlaegebladet.dk hver mĂĽned. 1.800 kroner + moms er prisen for et ĂĽrsabonnement pĂĽ TandlĂŚgebladet for ikke-medlemmer

Henning Jensen

4ORVET 2INGKĂ?BING PRAKSIS LANDBOBANKEN DK WWW LANDBOBANKEN DK PRAKSIS

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 1

SERVICE 93 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

Fyn

41"3 /03%4

SĂ¸ger du en ny medarbejder?

5"/%-Â&#x2C6;(&5&".

'(17$//$%25$725,( $S6 1ÂĄUUH )DULPDJVJDGH WK .ÂĄEHQKDYQ . 7OI

â&#x20AC;&#x201C; GĂĽ ind pĂĽ Dentaljob.dk og opret en jobannonce

ZZZ VXSUDGHQW GN

SjĂŚlland

+ZUUF #MPLBHFS 4QBS /PSE Ă&#x201A;SIVT 5MG KCM!TQBSOPSE EL

europaKroner Postboks 346 5100 Odense C Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk dkm@dkmdental.dk

"OO #SJHJUU .FJEBIM 4QBS /PSE ,Â?CFOIBWO 5MG BCN!TQBSOPSE EL

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

-JTF "OEFSTFO 4QBS /PSE 0EFOTF 5MG MJE!TQBSOPSE EL

a a a a a a a a a a

,SJTUJBO #BOH 4QBS /PSE 'SFEFSJLTIBWO 5MG LSC!TQBSOPSE EL

.BSUJO )PMCFDI 4QBS /PSE 7FKMF 5MG NBC!TQBSOPSE EL DENTALLABORATORIER StorkĂ¸benhavn

XXX TQBSOPSE EL UBOEMBFHF

)/h**(

Metal keramik Procera - medlem af Procera netvĂŚrk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - â&#x20AC;&#x17E;Licensâ&#x20AC;&#x153; Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grĂŚnser

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 1871 Frederiksberg C Telefon 35 39 00 76 Fax 35 36 18 48

'(17$/

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

9L VNDEHU VPLO KYHU GDJ

+ IMPLANTATER + PROCERA + EMPRESS FlĂźgge Dental Aps Ă&#x2021; 2ÂĽITHNLYNHKL Ă&#x2021; 2ÂĽILUOH]U 2 ;SM Ă&#x2021; -H_

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 1

Mogens Larsen Dentallaboratorium A/S Carl Blochsvej 16 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 www.larsen-dental.dk info@larsen-dental.dk

NDC CERTIFIED

SĂ&#x2DC;NDER ALLĂ&#x2030; 33 â&#x20AC;&#x201C; 8000 Ă&#x2026;RHUS C â&#x20AC;&#x201C; TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dkâ&#x20AC;&#x201C; www.codent.dk

94 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ă&#x2026;rhus Tlf. 86 18 36 77 Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 86 13 19 60 kimbay@kbd.dk Fugl Speciallaboratorium ApS StĂ¸bte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dentalopvaskemaskiner

til rengĂ¸ring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlĂŚg

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

ALLE TYPER AF TANDLĂ&#x2020;GEFORMULARER

Bestil fra vores webshop pĂĽ: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Kunst, logo & Klinik design

Unikke helhedslĂ¸sninger Erhvervsvej 2 Čż 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Čż Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

www.pro-visuel.dk Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

INSTRUMENTER

ZACHO.RĂ&#x2DC;NVIG AS Gl. Vejlevej 57 â&#x20AC;˘ DK-8721 Daugaard Tlf.: +45 75 89 57 11 â&#x20AC;˘ Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com â&#x20AC;˘ www.zacho-ronvig.com

Landtved Dental Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

)NVENTAR TIL TANDLÂ?GEKLINIKKER

W&H Nordic Mandal AllĂŠ 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

KLINIKRUM q STERILISATION q RECEPTION q VENTEVÂ?RELSE q PERSONALERUM q KONTOR q GRAlSK PROlLERING INFORM A\S 4EL % MAIL INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

KOMPRESSORER

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

KLINIKUDSTYR â&#x20AC;&#x201C; INDRETNING â&#x20AC;&#x201C; INVENTAR REVISION â&#x20AC;&#x201C; ADMINISTRATION

HYGIEJNE

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 â&#x20AC;˘ Fax 70 22 14 14

www.pwcglobal.com/dk 4LF s www.bienair.com

(W VWÂ UNW DOWHUQDWLY 7OI Ä )D[ Ä SURORHQ#SURORHQ GN Ä ZZZ SURORHQ GN

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 1

SERVICE 95 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

aut. Salg, Service og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine -EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

www.ďŹ skers-dental.dk info@ďŹ skers-dental.dk Ventrupvej 13 C, 2670 Greve Tlf. 43 61 18 44 Âˇ Fax 43 40 44 18

Revisionscentret for lĂŚger og tandlĂŚger

-7$ '(17$/ VDOJ VHUYLFH $S6

%HVWLO YDUHU RJ LQIRUPDWLRQVSMHFHU WLO NOLQLNNHQ

Vikarbureauet for klinikassistenter

hos blumĂ¸ller kundeservice, tlf.: 76 33 94 52 â&#x20AC;&#x201C; Hverdage 8-16 Har du spĂ¸rgsmĂĽl til vore produkter kontakt zendium professional dental care pĂĽ tlf.: 63 14 12 47 eller mail: lene.heilskov@saralee.com Du kan ogsĂĽ sĂ¸ge information pĂĽ www.zendium.dk

Â&#x2026; LandsdĂŚkkende Vikarservice Â&#x2026; Nu ogsĂĽ for Tandplejere Â&#x2026; Lidt billigere

GHW KDQGOHU RP WLOOLG .D9R 6SHFLDOLVWHQ Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Â&#x2026; Ring fra kl. 6.00 pĂĽ tlf. 46 73 30 60

SURIHVVLRQDO GHQWDO FDUH

III

Vesterbrogade 69 tv. 1620 KĂ¸benhavn V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

www.vikartoteket.dk

8GVW\U 5nGJLYQLQJ ,QVWUXPHQWHU .OLQLNLQGUHWQLQJ 5ÂĄQWJHQDXWRULVHUHW 6SHFLDOYÂ UNVWHG IRU UHSDUDWLRQ DI URWHUHQGH LQVWUXPHQWHU

SERVICE & REPARATION

- mere end god service...

a s

Salg Service Klinikindretning Mandal AllĂŠ 12 B Âˇ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 Âˇ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

Eurocard til reduceret pris Som medlem af TandlĂŚge foreningen kan du fĂĽ Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sĂŚrlig attraktiv pris. Ring til TandlĂŚgeforeningen pĂĽ 70 25 77 11 og hĂ¸r mere om tilbudet.

TePe â&#x20AC;&#x201C; Dansk Tandprofylakse UllerĂ¸dvej 1, 2980 Kokkedal Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk TandbĂ¸rster og tandstikkere

9LNDUDVVLVWDQFH RJ IDVWDQVÂ WWHOVHU

5HSDUDWLRQ DI +HND 3ODQPHFD .D9R P P 6ÂĄQGHUOXQGYHM +HUOHY 7HOHIRQ ZZZ MWDGHQWDO GN ( PDLO MWD#MWDGHQWDO GN

TANDPLEJEMIDLER

Curaden Scandic ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

VIKARSERVICE

.OLQLNDVVLVWHQWHU RJ 7DQGSOHMHUH Âą GHQ ULJWLJH PHGDUEHMGHU WLO GHQ ULJWLJH SULV

>Q MZ TM^MZIVLÂŚZ IN" Âˇ Fleksibel arbejdskraft til tandlĂŚgebranchen Âˇ Kvalitet til tiden Âˇ Konkurrencedygtige priser

7OI ZZZ VWMHUQH SHUVRQDOH GN ŕĄ˛ 9L JOÂ GHU RV WLO DW KÂĄUH IUD GLJ

Tandex A/S Industrivej 4 3540 Lynge. Tlf. 47 38 10 01 Fax. 47 38 10 40 E-mail: tandex@tandex.dk www.tandex.dk

Stil St illi il ling li ng gsa sann nnon once cerr i ffar arve ar verr b ve bli live li verr set â&#x20AC;Ś ve

>MZU]VL[OILM ) \P 3JP Â&#x2013; Ă&#x2C6; \TN ___ LMV\ITNWK][ LS QVNW(LMV\ITNWK][ LS

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt TandlĂŚgeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park AllĂŠ 292 2605 www.eurocard.dk 2605BrĂ¸ndby, BrĂ¸ndby, www.eurocard.dk

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 1

NÆSTE NUMMER NORDISK K TEMA II:

Enkelttandsrestaureringer I næste nummer bringer Tandlægebladet anden og sidste del aff det nordiske tema. Læs bl.a. om restaureringsprocedurer og g holdbarheden aff fyldninger i plastbaserede materialer

SUNDHED.DK UNDER LUPPEN N Tandlægebladet stiller skarpt på Sundhed.dk k i næste nummer og undersøger bl.a., om siden overhovedet kan bruges til sammenligning aff priser på tandbehandlinger

TANDLÆGEBLADET NR. 2 UDKOMMER DEN 9. FEBRUAR 2011

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 1

@db ^ WVaVcXZ bZY Y^c `gde d\ Y^i VgWZ_YZ HidaZc YZg hing`Zg d\ ]daYZg bjh`Za\gjeeZgcZ ^ gn\ d\ a²cY V`i^kZ bZch Yj VgWZ_YZg#

KZ_a# jYhVa\heg^h `g# '#&.*!" ZmXa# bdbh Eg³k <G6I>H ^ Zc j\Z ^cYZc Yj `³WZg E^aViZh 6^ghZVi# G^c\ d\ ]³g c²gbZgZ e iZaZ[dc -+)+ ))**#

Ç@[] [h c[][j _cfed[h[j el[h [\\[aj[d W\ ijeb[d$ :[j ah³l[h de][j WhX[`Z[ Wj êbZ[ i_] i_ZZ[dZ[ f Z[d" e] jh³d_d]i[\\[aj[d akdd[ c³ha[i _ ho]ckiab[hd[$ ?Z[[d c[Z [d ÈkijWX_bÈ ijeb [h h_]j_] ]eZ" ZW Z[j jh³d[h aeehZ_dWj_ed e] êbZd_d]" c[di cWd WhX[`Z[hÇ$ JêcWi >obZ]WWhZ" <oi_ej[hWf[kj" 9[hj$C:J$

EâViZh 6^g HZVi hidaZc ÒcYZh d\h ^ Y^hhZ [VgkZg# EâViZ Eâ ViZh 6 h 6^g^g HZV HZVii h HZV i hida i hida idaZZc ÒcY ÒcYZh Zh d\ d\\hh ^ ^ Y^ Y^hhZ Y^hhZ [VgkZ [V kZgg#

Pilates Air Seat

;VgkZgcZ Zg `jc kZ_aZYZcYZ # ` a Y Y

lll#\adWVahidaZ#Y`

ec a nm Pla

Plandent er Planmeca udstyr Plandent er din samarbejdspartner ved klinikindretning, installation af units, røntgenudstyr og småudstyr. Vi forhandler units og røntgen fra Planmeca og tilbyder ergonomiske, funktionelle og stilrene løsninger til din klinik. Få professionel vejledning og support i forbindelse med nye investeringer og ved mindre eller større projekter. Ring til vores udstyrsafdeling på telefon 43 66 44 24. Vi hjælper dig godt på vej.

n ig ere