Tandlægebladet 2 - 2011

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD FEBRUAR 2011

Tandlægerne kæmper stadig med syge sider på Sundhed.dk – men Sundhed.dk afviser, der er problemer KVALITET. Tandlæger laver bedre plastfyldninger end tidligere POLITIK. Klinikejerne har fået deres eget udvalg KLAGESAG. Manglende journalføring blev afgørende

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 115

XO units – Hvorfor nøjes, når du har råd til det bedste

Leasing fra kun kr./dag

214

En unit er dit vigtigste arbejdsredskab. Du skal arbejde sammen med den i mange år, og det vil derfor altid være en fordel at investere i en unit, der til fulde lever op til dine krav og ønsker. Økonomisk er forskellen på det bedste og det næstbedste minimal. Lige nu kan du eksempelvis få en XO unit til en leasingpris af kun kr. 214 pr. dag – en lille investering i stor arbejdsglæde.

Så hvorfor nøjes med det næstbedste arbejdsredskab, når du kan få en XO unit, der giver dig masser af fordele: • Mulighed for at optimere dine arbejdsgange, så effektiviteten på klinikken forbedres • Unik funktionalitet, der giver nye muligheder i dine behandlinger

Giv os en time – så giver vi dig en god oplevelse Book et møde enten på din klinik eller i vores showrooms, hvor du kan høre mere om de fordele, en XO unit kan give dig. Så kvitterer vi med en god oplevelse i form af 2 biografbilletter.

Ring til os på telefon 43 270 270 for at bestille et besøg.

• En flot designet unit, som dine patienter vil sætte pris på – også hvad angår komfort • En unit der giver dig de bedste ergonomiske arbejdsbetingelser

Læs mere på www.nordenta.dk Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

INDHOLD 97

108

INDHOLD NORDISK TEMA II: KORT & GODT 100 102 102 102 103 103 103 104

Leder: Vi står for service, synlighed og sundhed Tandplejeruddannelsen bliver professionsbachelor Afstemningsresultat fra VOXPOP’en i Tandlægebladet nr. 1 Lakrids i kanalen?

Præfabrikerede rodstifter lige så gode som støbte Børn med indvandrerbaggrund udvikler mere caries Kampagnen Tandfix.dk fik en værdig vinder Patientens perspektiv i beslutningsprocessen ved oral rehabilitering I. Sammenligning af den traditionelle og en individuel systematisk interviewmetode 105 Arbejdsgang ved anvendelse af intraorale digitale røntgenreceptorer: et systematisk review 106 Boganmeldelser 107 VOXPOP: Har du haft problemer med Sundhed.dk?

ENKELTTANDSRESTAURERINGER Anden og sidste del af temaet sætter bl.a. fokus på restaureringsprocedurer og holdbarheden af fyldninger i plastbaserede materialer.

Læs mere på side 108

VIDENSKAB & KLINIK 108 Lægreid T, Paulseth T, Lund A. Å utføre en fylling. Aspekter ved praktiske restaureringsprosedyrer 116 van Dijken JWV, Pallesen U. Klinisk holdbarhed af plastbaserede fyldninger i permanente tænder 128 Strand GV. Tenner for hele livet SAMFUND & ARBEJDSLIV 137 142 144 146

Sundhed.dk har stadig syge sider Nyt udvalg for klinikejere er på plads Sagen kort: Tandlæges manglende journalføring blev afgørende Vigtigt at vide

»Der er alt for meget papirarbejde forbundet med omsorgs- og socialtandplejen i dag NINA KÜMMEL, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGENS KLINIKEJERUDVALG (KEU). SIDE 142

INDLÆG & DEBAT 148 Ikke alle offentligt ansatte tandlæger kan få den mest kvalificerede rådgivning hos TNL 149 TNL’s kompetenceniveau for rådgivning af ansatte i stat og regioner er konkurrencedygtigt 150 God fornuft i formaliseret arbejdsforløb for nyuddannede kandidater 151 Aftaleforhold mellem klinikejere og nyuddannede tandlæger skal have incitamentsstruktur 152 Nu ligger opgaven hos klinikejerudvalget og PATU

136

SERVICESIDER 153 156 159 166 171 172 175 176 180

Navne Fonde og legater Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Næste nummer

TANDLÆGER FORHINDRET ADGANG TIL SUNDHED.DK Læs mere på side 136

98

Om Tandlægebladet Danish Dental Journal nr. 2, Februar 2011, årg. 115 Forsidefoto: Jakob Hunosøe Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør), nef@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist), gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist), wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder), sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp), cke@tdl.dk Fagredaktion Preben Hørsted Bindslev, tandlæge, lektor

Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet.

Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Palle Holmstrup, professor, dr.odont.

Redaktionen

Flemming Isidor, professor, dr.odont.

Annoncer Michael Lentz (annoncechef) ml@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen, ta@tdl.dk Sekretariat: Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: lpe@tdl.dk.

Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks 143, 1004 København K. Telefon 70 25 77 11.

E-mail: tb@tdl.dk.

Internet: www.tandlaegebladet.dk.

Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Udgiver: Tandlægeforeningen.

Design og grafisk produktion: Datagraf A/S. ISSN: 0039-9353

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på e-mail: sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Sven Poulsen Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 Postboks 143 1004 København K Telefon 70 25 77 11 Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 Internet: www.tdl-tryghed.dk E-mail: web@tdl-tryghed.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Ringbind. Tandlægeskolen i København, januarr 2011 Tandlægebladets forsidefotograff Jakob Hunosøe fandt det gamle odontologiske undervisningsmateriale gemt langt væk k i et skab på Panum Instituttet og faldt for den falmede æstetikk i billederne. Billederne svæver i rummet ved hjælp aff »usynlig« snor, mens hukommelsen svæver tilbage til en tid, hvor den teknologiske udvikling endnu ikke havde nået tandlægeuddannelsens undervisningslokaler.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

CEREC AC – tilfredse patienter og god økonomi for klinikken

#%2%# !#

#%2%# -# 8, SLIBEENHED &›RDIG KRONE Pk MINUTTER

CEREC er for dig der vil tilbyde dine patienter inlays, onlays, kroner, facader og temporÌre broer ved blot et besøg pü klinikken. Der er direkte sammenhÌng mellem avanceret teknik og kundetilfredshed. De seneste 25 ür er mere end 16 millioner CEREC restorationer blevet fremstillet og cementeret over hele verden, til fuld tilfredshed for büde patienter og tandlÌger – hvilket ogsü dokumenteres af mere end 400 kliniske studier. I dag fremstilles CEREC restorationer med fü sekunders mellemrum, døgnet rundt, et eller andet sted i verden. CEREC er langt fra eksperimentel teknik men derimod veldokumenteret klinisk CAD/CAM teknik. Investering i en CEREC giver ikke alene fremragende kliniske resultater og tilfredse patienter men ogsü et godt afkast pü din investering.

www.sirona.com

4 H E $ E N T A L # O M P A N Y

Nordenta

100 KORT & GODT LEDER

Vi står for service, synlighed og sundhed » Det er svært at forstå, at TNL tror, at de kan få flere offentligt ansatte tandlæger til at melde sig under fanerne, når foreningen demonstrerer så påfaldende en ligegyldighed over for en stor del af dem SUSANNE ANDERSEN, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

T

andlægernes Nye Landsforening (TNL) har de seneste måneder flere gange udråbt sig selv til at være foreningen for alle offentligt ansatte tandlæger.

Vi er de bedste, hævder TNL. Men spørgsmålet er, om det nu også reelt er sådan.

Som Henrik Nielsen skriver i et debatindlæg her i Tandlægebladet, var det en overraskende mangel på bekymring, TNL udviste i forhold til de offentligt ansatte tandlæger på Tandlægeskolen i København, da der i november og december blev lagt op til fyringer og fratrædelsesaftaler på skolen.

Det er svært at forstå, at TNL tror, at de kan få flere offentligt ansatte tandlæger til at melde sig under fanerne, når foreningen demonstrerer så påfaldende en ligegyldighed over for en stor del af dem.

For år tilbage var det ofte TNL, der udtalte sig til medierne om tandsundhed. Nu er det næsten altid Tandlægeforeningen, der citeres. Syreskader hos børn og unge er fx et tandsundhedsproblem, som vi i Tandlægeforeningen gang på gang udtaler os om.

Det er Tandlægeforeningen, der sætter tandsundheden hos socialt og økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper på mediernes og politikernes dagsorden. Vi har gjort opmærksom på de store tandlægeudgifter hos visse patienter med sjældne sygdomme. Vi har igen og igen kritiseret, at kontanthjælpsmodtagere og pensionister i nogle kommuner ikke får bevilget tilskud til tidssvarende løsninger. Og vi har sat fokus på, at der ikke bliver ydet omsorgstandpleje til alle de patienter, der er berettigede til tilbuddet.

Tandlægeforeningen har både politiske udvalg og et sekretariat, der gør foreningen gearet til at være synlig og yde god medlemsservice. Og dette gælder ikke bare i forhold til offentligt ansatte, men også i forhold til klinikejere og privatansatte. Vi tager kampene for medlemmerne og tandsundheden.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Gør ferien sikker…

Husk Årsrejseforsikring!

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

102 KORT & GODT

Vidste du at … … Nordjyderne er de flittigste til at gå til tandlæge? Hele 74 % af indbyggerne i Region Nordjylland kunne svare ja til, at de havde været til tandlæge inden for de sidste seks måneder. Til gengæld kunne kun 54 % af midtjyderne svare ja til samme spørgsmål. Dermed var Region Midtjylland den region, hvor færrest havde været til tandlæge inden for de sidste seks måneder.

Kilde: Befolkningsundersøgelse om tandpleje udarbejdet af Catinet Research for Tandlægeforeningen juni 2009.

VOXPOP

41% ville stadig vælge at blive tandlæge, hvis de kunne vælge om. Tallet err et resultat aff en afstemning på å Tandlaegebladet.dk aff voxpop-spørgsmålet fra a forrige nummerr aff Tandlægebladet.

107 brugere deltog i afstemningen, og 37 % ville ikke vælge tandlægeuddannelsen, hvis de kunne vælge om.

21 % svarede »ved ikke«. Deltag i afstemningen aff dette nummers voxpopspørgsmål på Tandlaegebladet.dk.

Tandplejeruddannelsen bliverr professionsbachelor Det har krævet meget arbejde og har taget lang tid. Men nu er det lykkedes. Tandplejeruddannelsen vil fremover have status som en uddannelse på professionsbachelorniveau.

Dermed bliver uddannelsen forlænget med et halvt år til i alt tre år og kommer til at indeholde et professionsbachelorprojekt.

I Dansk k Tandplejerforening er man meget glade for den nye status.

– Jeg anser det som en væsentlig sejr for vores fag og for Dansk k Tandplejerforening, at vi fremover bliver ligestillet med de øvrige mellemlange sundhedsuddannelser, udtaler Dansk k Tandplejerforenings formand, Elisabeth Gregersen, ifølge foreningens webside dansktp.dk.

På Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere ved Københavns Universitet er det også med begejstring, at man fremover skal udklække bachelorer. Men skolechefen, Bo Danielsen, understreger også i en pressemeddelelse, at studieforlængelsen ikke skal gøre tandplejerne til minitandlæger, men derimod gøre dem til endnu bedre tandplejere. Det er især kompetencerne inden for diagnostik, behandlingsplanlægning, forebyggelse, risikovurdering, behandling og sundhedsfremme, der får et løft med uddannelsens forlængelse.

De første studerende kan starte på deres professionsbacheloruddannelse den 1. september i år.

Lakrids Lak krid i kanalen?

Et hold ægyptiske forskere E f har undersøgt virkningen af at anvende lakrids som rodkanalindlæg i stedet for ellerr i kombination kombina med calciumhydroxid.

Undersøgelsen blev udført in vitro og med henblik på eliminering af Enterococcus faecalis. Undersøgelsen omfattede også en bedømmelse af lakridsens cytotoksitet.

Lakridsekstrakt havde, både for sig selv og i kombination med calciumhydroxid, en potent hæmLakrid mede eeffekt på Enterococcus faecalis. Vævsvenligheden svarede til de gængse rodbehandlingsmedikamenter. dika Badr AE, Omar N, Badria FA. A laboratory evaluation of the antibacterial and cytotoxic effect of Liquorice when used as root canal medicament. Int Endod J 2010; 44: 51-8.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

FO

TO

:W

IE INN

BR

OD

AM

Præfabrikerede rodstifter lige så gode som støbte I en nyy spansk k retrospektivv undersøgelse aff 112 rod- og stiftbehandlede tænder var 93 (83 %) stadig i funktion og uden fejl klinisk k og røntgenologisk k efter 10 år. Tænderne var blevet forsynet med henholdsvis præfabrikerede stifter og støbte stifter/ opbygninger aff krom-kobolt. Alle tænder var derefter forsynet med krone. Undersøgelsen viste ingen signifikant forskel i succesraten for de to stifttyper.

Til gengæld var der forskel på, hvilke tænder der gavv bedst behandlingsresultat: Stifter i overkæbeincisiver havde den mindste fejlprocent, stifter i overkæbepræmolarer havde den største.

KORT & GODT 103

Bø ørn med iindvandrerd baggrund udvikler mere caries En stor svensk k undersøgelse, publiceret i European Journal off Oral Sciences, konkluderer, at forældres indvandrerbaggrund bør betragtes som en risikofaktor mht. børns udvikling aff approksimal caries.

Undersøgelsen har fulgt mere end 15.000 børn i alderen fra 13 til 19 år. Børnenes DMFS-status blevv registreret, og der blevv justeret for socioøkonomiske faktorer.

Resultatet viser, at unge med ed forældre f ld aff udenlandsk d l dk oprindelse havde en signiifikant øget siko for at udvikle approk ksimal caries – uanset om de var født i Sverige eller ej.

Julihn A, Ekbom A, Modéerr T. Migration background: a risk factorr forr caries development during adolescence. Eurr J Oral Sci 2010. Online before print.

Gómez-Polo M, Llidó B, Rivero A, Del Río J, Celemín A. A 10-yearr retrospective studyy off the survival rate off teeth restored with metal prefabricated posts versus cast metal posts and cores. J Dent 2010; 38: 916-20.

Kampagnen n Tandfix.dk fik k en n værdig g vinder

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

end 20.000 besøgende, hvilket er langt over den målsætning, Tandlægeforeningen havde sat. Samtidig har det været helt tydeligt, at internettet er det rigtige sted at nå de unge. Især Facebook k viste sig at være en særlig effektivv døråbner til de unge patienter.

FOTO: THOMAS YDE

Tandlægeforeningens online kampagne til de 18-25-årige om værdien aff regelmæssig tandpleje er afsluttet, og den heldige vinder aff konkurrencen er fundet.

Det blevv den 23-årige Carsten Vestergaard, som til daglig studerer til maskinmester i Århus, der vandt den store præmie i form aff en tandemcykel.

Den heldige vinder hører dog ikke til kampagnens målgruppe, da han rent faktisk k går regelmæssigt til tandlæge.

Men konkurrencen har alligevel fået en værdig vinder. Carsten Vestergaard fandt nemlig Tandfix.dk, da han og hans kæreste søgte efter udlejning aff tandemcykler på nettet, dog uden at finde nogen. Her tre måneder senere har han så fået sin helt egen tandem.

Med afslutningen aff kampagnen er det samtidig også tid til at vurdere effekten aff den. Og konklusionen er klar.

Kampagnen Tandfix.dk k var en succes med masser aff medieomtale i store medier, ligesom det lykkedes at få de unge patienter i tale. Kampagnesitet Tandfix.dk k havde fx mere

104 KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Patientens perspektiv i beslutningsprocessen ved oral rehabilitering I. Sammenligning af den traditionelle og en individuel systematisk interviewmetode Esben Boeskov Özhayat1, Klaus Gotfredsen1, Beth Elverdam2 og Bengt Öwall1 Fagområdet Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

1 2

Baggrund En oral rehabiliterende behandling er ofte baseret på diagnoser relateret til nedsat funktion. Beslutningen om behandling skal tages af tandlægen i samarbejde med patienten. Ved at inkorporere aspekter, der er genereret af patienten, bliver det nemmere at vurdere, hvorfor behandling skal foretages, og hvilken type behandling der skal udføres.

Resultater SEIQoL-DW genererede et højt antal stikord for alle patienter.

Signifikant flere stikord og yderligere information blev genereret af SEIQoL-DW i forhold til den traditionelle anamnese. Den yderligere information omhandlede konsultations- og behandleremner, psykologiske aspekter og behandlingspræferencer.

En stor procentdel af deltagerne var positive over for brugen af SEIQoL-DW-metoden i deres behandlingsplanlægning.

Formål At sammenligne en interviewmetode, the »Schedule for the Evaluation of Individual Quality of Life – Direct Weighing« (SEIQoL-DW), med den traditionelle anamnese til generering af information, der kan anvendes i beslutningsprocessen ved oral rehabilitering.

Konklusion SEIQoL-DW-metoden blev vurderet til at være et mere anvendeligt redskab til beslutningstagen i oral rehabilitering end den traditionelle anamnese.

Materiale og metoder Der indgik 57 deltagere, der havde behov for oral rehabilitering, i studiet. Deltagerne fik optaget en traditionel anamnese og blev interviewet vha. SEIQoL-DW-metoden. Informationen fra de to metoder blev sammenlignet vha. de stikord, metoderne genererede. Deltagerne blev spurgt om deres holdning til SEIQoLDW-metoden.

Özhayat EB, Gotfredsen K, Elverdam B, Öwall B. Patient-generated aspects in oral rehabilitation decision making I. Comparison of traditional history taking and an individual systematic interview method. J Oral Rehabil 2009; 36: 726-36.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

KORT & GODT 105

Dansk forskning internationalt

Abstract

Arbejdsgang ved anvendelse af intraorale digitale røntgenreceptorer: et systematisk review Ann Wenzel1 og Anne Møystad2 1

Afdeling for Oral Radiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Afdeling for Maxillofacial Radiologi, Institut for Klinisk Odontologi, Universitetet i Oslo

2

Formål Oversigtsartikler fra starten af 1990’erne beskrev mange teoretiske fordele ved at skifte fra film til digital intraoral røntgenteknik i tandlægepraksis. Holder teknikken, hvad vi lovede? Denne systematiske oversigtsartikel vurderer evidensen for de seks oftest fremhævede fordele ved at arbejde med intraorale digitale røntgensystemer: kortere arbejdstid fra eksponering til billede, lavere stråledosis til patienten, færre omtagninger og fejl i billedet på grund af muligheden for billedbehandling, bredere dynamik resulterende i færre omtagninger pga. forkert sværtning, lettere at informere patienten og lettere at arkivere billedet og sende en kopi til tredjepart. Desuden foreligger der nu erfaring med nogle kliniske aspekter og mulige ulemper ved digital billedoptagelse, som man ikke havde forudset i begyndelsen af den digitale æra; såsom større ubehag for patienten, hyppig beskadigelse af receptoren med forringet billedkvalitet over tid, krydskontaminering mellem patienter og værdien af computerskærmen som betragtningsmedie.

i fosforpladesystemer, men ikke i sensorer, er bredere end for film. Effekten af at vise patienten billedet på skærmen er kun undersøgt i et studie, der ikke fandt nogen effekt på patientens tilfredshed med tandlægens røntgeninformation. Arkivering og kommunikation er lettere, men der opstår nye problemer, når billedfilstørrelserne vokser. De digitale receptorer er derimod mere ubehagelige for patienten end film. Fosforplader ridses let under daglig brug, og der kan tages færre optagelser på en enkelt plade end forudset, før den er diagnostisk uacceptabel.

Tolags barrierer synes at være nødvendigt for at kunne udelukke krydskontaminering mellem patienter. Hvilken type monitor der anvendes, er ikke en vigtig faktor for diagnostikken, men digitale billeder bør betragtes i et rum med dæmpet belysning.

Metoder Litteratursøgningen brugte PubMed uden begrænsninger og blev udført i juni-august 2009. Søgestrategierne beskrives i teksten for hvert af de behandlede områder.

Konklusioner Ikke alle de forudsagte fordele med digitale systemer har vist sig at holde stik i den daglige klinikdrift. Særligt bør bemærkes, at der pga. af en øgning i antallet af omtagninger formentlig ikke spares dosis til patientpopulationen med digitale røntgensystemer sammenlignet med film. For mange af de undersøgte områder var der utilstrækkelige data til at drage generelle konklusioner.

Resultater Der spares tilsyneladende tid, når man overgår fra film til digitale systemer i tandlægepraksis, men der findes kun få undersøgelser; en dosisreduktion opnås formentlig ikke, da omtagninger forekommer langt oftere end med film, specielt for sensorsystemer, og antallet af fejl i accepteret billede synes også højere. Dynamikken

Wenzel A, Møystad A. Work flow with intraoral digital radiography: a systematic review. Acta Odontol Scand 2010; 68: 106-14.

Sekundærpublikation på tysk: Wenzel A, Møystad A, Hirsch E, Haak R. Halten digitale Intraoralröntgenaufnahmen, was sie versprechen? Quintessenz 2010; 61: 919-27.

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

106 KORT & GODT BOGANMELDELSER

Akutte medicinske tilstande hos tandlægen Callesen T, Antonsen K (red.)

Den akutte patient, 2. udgave Munksgaard Danmark 2010, 392 sider, ill.

ISBN: 987-87-628-0777-8 Pris i DKK 548 inkl. moms

Denne bog er anden udgave af lærebogen for medicinstuderende i det fag, som også er bogens titel. I København er faget sidste fag til kandidateksamen for at forberede de nybagte kandidater på det, der meget kort tid efter bliver virkelighed. Og det er en glimrende lærebog, som blandt mange andre gode tiltag på pædagogisk vis gennem hele teksten fastholder princippet om at beskrive, hvad der skal gøres de første fem minutter, den første time og det første døgn, man behandler patienten. Inddelingen i bogen relaterer sig primært til symptomer og er ikke så meget rettet mod de lægelige specialer og de enkelte organsystemer.

På tandlægeuddannelsen i København slutter kurset i intern medicin af med en forelæsning om den akutte patient. Og indholdet i denne forelæsning er selvfølgelig grundigt omtalt i forskellige kapitler i denne Desværre er der ikke bog. Her kan man forstanet kapitel med tandlædigt læse om akut åndenød, ger som målgruppe. akutte brystsmerter, pludDen relevante information er til stede i bogen, selig cerebral påvirkning, men spredt ud i mange anafylaktisk shock, osv. Vejkapitler ledningen i håndteringen af de forskellige tilstande inden for den første time er så enkelt og pædagogisk beskrevet, at det i rigtig mange tilfælde også vil være relevant for tandlæger.

Bogen slutter med et kapitel rettet primært til almen praksis.

Her er fokus på visitation af patienter i forhold til forskellige alarmsymptomer. Desværre er der ikke et kapitel med tandlæger som målgruppe. Den relevante information er til stede i bogen, men spredt ud i mange kapitler. Det synes realisabelt at samle den relevante information om akutte medicinske tilstande opstået i en tandlægestol i et kapitel med fokus på, hvad man kan gøre lige her og nu. Indtil det kapitel er skrevet, er dette måske en lidt for speciel bog at have stående på enhver tandlægeklinik.

»

Om mennesker med autismespektrumforstyrrelser: Lettilgængelig bog om autismens oprindelse og natur Uta Frith Autisme og Aspergers syndrom En introduktion Dansk Psykologisk Forlag 2010. 128 sider, ill.

ISBN: 978-87-7706-684-9 Pris i DKK 188 inkl. moms

Ifølge forfatteren omfatter autisme en række forstyrrelser med grader fra mild til svær, som benævnes autismespektrumforstyrrelser (ASF). Diagnosen autisme stilles, når følgende tre hovedtræk findes: Manglende gensidig social interaktion, manglende evne til ægte kommunikation samt gentagne handlinger og snævre interesseområder.

Forfatteren videregiver egen forskning, egne kliniske erfaringer og inddrager de kendteste autismeforklaringer på en forståelig måde. Der er ikke en enkelt årsag til autisme. Blandinger af prædisponerende gener kan være involveret, og påviste hjerneunormaliteter stammer alle fra et tidligt stadie i fosterudviklingen.

Det fremhæves dog, at de virkelig spændende kendsgerninger om autisme ikke ligger i hjernen eller i generne, men Det er en glimrende i sindet. Hvorfor kan menbog med aktuel og nesker med autisme ikke opdateret viden om modtage og besvare sociale autisme, som kan være signaler? Én teori taler om nyttig i tandbehandmental blindhed, en anden lingssituationen mener manglende social motivation, og en tredje peger på manglende evne til at spejle andre menneskers følelser, intentioner og handlinger. Alle tre teorier kan bidrage til en forklaring.

Bogen er velskrevet. Casebeskrivelser samt illustrationer giver indsigt i, hvordan personer med ASF tænker, føler og fungerer.

Bogen indeholder figurliste, speciallitteraturliste, liste over videre læsning samt stikordsregister.

Det er således en glimrende bog med aktuel og opdateret viden om autisme, som kan være nyttig i tandbehandlingssituationen.

Den henvender sig til pårørende og professionelle, som beskæftiger sig med personer med ASF.

»

Bjarne Ørskov Lindhardt Pia Svendsen

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

KORT & GODT 107

VOXPOP

Har du haft problemer med Sundhed.dk?

Selv om det er godt fire år siden, at det daværende Sygesikringen stillede krav om, at priser på udvalgte ydelser skulle være tilgængelige på Sundhed.dk, er der fortsat problemer med siden (se også artiklen »Sundhed.dk har stadig syge sider« på side 136).

Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, om de har haft problemer med Sundhed.dk.

Jeanette Garner

Sven Thygø

Tandlæge, Humlebæk

Tandlæge, Læsø

Har du haft problemer med Sundhed.dk?

– Jeg har haft problemer med at komme på og med at ændre min profil. Jeg har fx ikke kunnet få mine klinikassistenter og tandplejere på profilen.

Har du haft problemer med Sundhed.dk?

– Nej, det vil jeg ikke sige. Ikke andet end opstartsproblemer, men de er løst nu.

Lars P. Runge Nielsen Tandlæge, Grenaa

Mener du, at Sundhed.dk er til gavn for tandlægestanden?

– Det mener jeg faktisk ikke, den er.

Sundhed.dk virker som en gabestok, som pressen har mest interesse for. Ikke patienterne. Det er o.k. med en oversigt over standardpriser, men Sundhed.dk siger jo ikke noget om de enkelte tandlægers kompetencer som kursusniveau og faglige interesser. Jeg investerer fx i effektiv, men dyr efteruddannelse, og det øger jo kvaliteten af mit arbejde.

Mener du, at Sundhed.dk er til gavn for tandlægestanden?

– Det er et udmærket medie. Nu skal jeg til at bruge Sundhed.dk til at kommunikere med regionen, når jeg afregner med Sygesikringen. Det synes jeg er fint.

Har du haft problemer med Sundhed.dk?

– Jeg har haft problemer med at komme ind og ændre min profil på Sundhed.dk. Instruktionerne er uoverskuelige, og i en travl hverdag er det derfor problematisk, at det kræver så meget tid at sætte sig ind i systemet.

Det burde være mere enkelt. Man opgiver jo nærmest på halvvejen.

Mener du, at Sundhed.dk er til gavn for tandlægestanden?

– Nej, det synes jeg ikke. Det gavner ikke mit virke. Og jeg fornemmer heller ikke, at mine patienter bruger siden.

Når jeg fortæller, at de kan se mine priser på Sundhed.dk, så siger de: »Sundhed.dk, hvad er det?«

» Sundhed.dk virker som en gabestok, som pressen har mest interesse for.

Ikke patienterne

JEANETTE GARNER, TANDLÆGE, HUMLEBÆK

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Har du haft problemer med Sundhed.dk?

Afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk, og se resultatet i næste nummer af Tandlægebladet.

108 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Å utføre en fylling

Abstract

Aspekter ved praktiske restaureringsprosedyrer

Praktiske restaureringsprosedyrer Restaurering av middels til store defekter i posteriore tenner kan være utfordrende og tidkrevende, spesielt ved store og subgingivale approksimale defekter.

For å oppnå en god adaptasjon mellom fyllingsmateriale og tannsubstans er riktig behandling av bondingmaterialer og kompositter avgjørende. Det anbefales alltid å følge produsentens instruksjoner og anbefalinger, men herdetiden må økes der det er stor avstand til herdelampen.

Som alternativ til bomullsruller og andre absorberende materialer i kombinasjon med vakuumsug er kofferdam et godt egnet hjelpemiddel til en effektiv tørrlegging av arbeidsfeltet.

Anatomisk form med tette og riktig plasserte kontaktpunkt til nabotenner reduserer faren for randkristafraktur og »food-impaction«. Ved korrekt bruk av interdentale kiler og separasjonsringer kan ulike matrisesystem fungere godt. Et passivt system som ikke er avhengig av press og manipulering under herdeprosessen, gir best resultat.

Ved oppbygging av restaureringen er skrålagsteknikk anbefalt for å oppnå tilstrekkelig herding, minimale kontraksjonsspenninger og derved mindre fare for spalter og mikrolekkasje.

Torgils Lægreid, tannlege, privat praksis, ph.d.-stipendiat, Universitetet i Bergen, Norge Tom Paulseth, tannlege, privat praksis, instruktørtannlege, Universitetet i Bergen, Norge Arne Lund, tannlege, privat praksis, Bergen, Norge

P

rosedyrer for invasiv behandling av tanndefekter er viktig i klinisk odontologi. Vi har i minst 100 år levd med en »amalgamtradisjon« der både kavitetsutforming, teknikk og instrumenter har vært tilpasset amalgam som fyllingsmateriale.

Krav til estetikk og begrensninger eller forbud mot amalgam har gjort at dagens restaureringsmaterialer i hovedsak er resinbaserte kompositter og i mindre grad glassionomersementer. Sammen med bindingssystemer til tannvev har dette ført til at resinbasert kompositt har et bredt indikasjonsområde. Den kliniske holdbarheten er etter hvert blitt godt dokumentert (1) og kan for små og mellomstore posteriore restaureringer i dag måle seg med amalgamfyllinger.

Tannskadene kan spenne fra primære kariesangrep som krever invasiv behandling, til utskiftning av store, eksisterende fyllinger der kavitetsutformingen er gitt av tidligere restaureringer.

I praktisk odontologi står man ofte overfor valg mellom ulike terapiformer, enten direkte fyllinger eller indirekte teknikk med kroner. I denne artikkelen forutsettes det at det foreligger en ferdig ekskavert og preparert kavitet, klar til å bli restaurert med et direkte plassert resinbasert materiale.

Hensikten med denne artikkelen er å belyse noen kliniske utfordringer ved restaurering av middels til store tannskader der estetiske hensyn ikke er av stor betydning.

Emneord: Dental restorations; dental cavity preparation; bicuspid; molar

Utfordringer I den kliniske hverdag er hovedutfordringene å opprettholde optimal fuktighetskontroll under restaureringsprosedyren, å oppnå en tilfredsstillende anatomisk form med tilhørende kontaktpunkt til nabotann samt å få god tilslutning mellom tann og kompositt.

Dette er særlig vanskelig ved store approksimale defekter og som ligger subgingivalt.

Fuktighetskontroll/tørrlegging Kontaminasjon av tannoverflaten fra saliva, blod eller gingivalvæTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 109 RESTAURERINGSPROSEDYRER

ske under restaureringsprosedyren medfører en svakere bindingsstyrke og dermed svekkede egenskaper for hele restaureringen, selv om de nyere adhesivsystemer har redusert dette problemet noe (2,3).

Det er vanlig i klinisk praksis å benytte bomullsruller eller andre absorberende materialer i kombinasjon med vakuumsug for fuktighetskontroll. Erfarne klinikere kan anvende dette effektivt og kjenner til farene ved at de absorberende materialene vil mettes og etter hvert avgi væske. Ofte vil det kreves kontinuerlig

Prekonturert matrise

assistanse under prosedyren. Dessuten har pasientens aktive tunge fri tilgang til arbeidsområdet. I tillegg kan støtvis sekresjon av saliva fra sublinguale spyttkjertler, hoste og luftfuktighet i munnhulen gi problemer i arbeidsfeltet. Bruk av kofferdam gir etter forfatternes mening best fuktighetskontroll, oversikt i arbeidsfeltet, beskyttelse mot aspirering eller svelging av instrumenter og materialer, god infeksjonskontroll og pasientkomfort.

I mange tilfeller er det også tidsbesparende. For å oppnå en passiv tett duk, som dekker interdentalpapillen, er det viktig å plassere hullene med tilstrekkelig avstand, sentrisk over hver tann. Duken retineres i hovedsak på tannen distalt for prepareringen ved hjelp av en klammer (dansk: en klamme). Klammer med vinger kan forenkle plasseringen, og de gir et oversiktlig arbeidsfelt. Mesialt (for prepareringen) kan duken festes med klammer eller strikk (elastikk) om nødvendig. Duken bør være påmontert under hele restaureringsprosedyren og deler av pussingen.

Matriser Matriser er avgjørende for å oppnå god utforming av restaureringen. Et korrekt plassert og utformet kontaktpunkt (Fig. 1) vil redusere faren for randkristafraktur og »food-impaction«. Det finnes flere typer prekonturerte matrisebånd spesielt utformet for komposittmaterialer. Disse er tynne, anatomisk tilpasset og fleksible. Graden av konturering avgjør hvor stor utbygging som kan oppnås. Uttalt prekonturering av båndet gir mulighet for stor approksimal utbygging, men gjør plassering av båndet vanskelig

Tofflemire matriseholder

Fig. 1. En prekonturert matrise vil kunne gi fyllingen en anatomisk form som vist i A. Kontaktpunktet er her hensiktsmessig plassert gingivalt for randkrista, med mye komposittmateriale som understøtter utbyggingen ved kraftpåvirkning fra antagonist. Dermed vil faren for randkristafraktur være redusert. En rett matrise vil lett kunne gi et kontaktpunkt som vist i B, der randkrista, som er lite understøttet, kan frakturere. Det er også fare for å fjerne kontakten til nabotannen ved puss og polering.

Fig. 1. A precontoured matrix provides an anatomically correct shape (A). The contact area is located gingivally to the marginal ridge, with adequate amount of material resisting the forces from the opposing tooth. A straight matrix band might cause contacts as in (B), with increased risk of ridge fracture due to unsupported material. Moreover, there is a risk of removing contacts during finishing.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Fig. 2. Tofflemire matriseholder er godt egnet til flere typer matrisebånd og kan være et alternativ til den tradisjonelle Nyströmsholderen. Den er spesiell ved at den ikke traumatiserer gingiva slik Nyströmholderen kan gjøre.

Fig. 2. The Tofflemire matrix band retainer can be used for several types of matrix bands, as an alternative to the traditional Nyström retainer. The risk of trauma to the gingival tissue is lower as compared with e.g. the Nyström type of retainer.

110 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Sektionsmatrise og separasjonsring

Konkave approksimale kasser

Fig. 3. Bruk av seksjonsmatrise og separasjonsring ved restaurering av en MO-preparering på en premolar. Separasjonsringen har sammen med en interdental plastkile: både stabiliserende og separerende effekt.

Fig. 4. Ved konkaviteter i den cervikale delen av approksimale kasser kan en tett matrise være vanskelig å oppnå. Bildet viser et eksempel på hvordan dette kan løses, hvis nabotannen også har en preparert kavitet.

Fig. 3. Use of sectional matrix and separation ring and an interdental wedge for placement of a mesio-occlusal filling in a premolar. The ring, together with the interdental wedge, provides a stable system and creates separation between the teeth.

Fig. 4. The concave shape of the gingival part of some approximal boxes is a challenge that can be addressed with a vertical wedge, provided that the neighbouring tooth has a cavity preparation.

Stor komposittrestaurering og bruk av båndmatrise

Fig. 5. A: En defekt stor amalgamrestaurering i tann16 med fraktur av mesiobuccale kusp. B: Gammel restaurering fjernet, karies ekskavert, gjenstående mesiopalatinale kusp intakt Kofferdamduk påmontert og invertert ned i gingivallommen. C: Matrisesystem påmontert med en prekonturert båndmatrise. Matriseholderen er stabilisert ved den mesio-palatinale kuspen. For å skape gode kontaktpunkt blir det her benyttet anatomiske trekiler i kombinasjon med separasjonsring. Dette bidrar til et passivt stabilt matrisesystem.

D: Ferdig komposittrestaurering.

Fig. 5. Placement of an extensive composite restoration, using a band matrix and separation ring. A: A defective large amalgam restoration in #16, with fracture line in the mesio-buccal cusp. B: The old restoration removed, and the cavity is excavated caries free. The remaining cusp is intact. A rubber dam that is inverted into the gingival sulcus is applied. C: Matrix system using a precontoured band matrix. The retainer is stabilised at the mesio-buccal cusp. Wooden wedges in combination with a separation ring are used to provide adequate contacts, thus establishing a stable matrix system. D: Finished composite restoration.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 111 RESTAURERINGSPROSEDYRER

i trange approksimalrom. Båndene strammes bare lett inntil tannen, fordi hard stramming vil deformere matrisebåndet (Fig. 2) (4). Tradisjonelle matrisebånd for bruk til amalgam er ofte ikke egnet til komposittrestaureringer fordi de gir mindre mulighet for god anatomisk utforming.

Seksjonsmatriser i kombinasjon med separasjonsring er et utmerket supplement som kan forenkle arbeidet (Fig. 3). Separasjonsring gir, i tillegg til den primære fikseringsfunksjonen,

KLINISK RELEVANS

Kompositte fyllingsmaterialer er i dag det mest brukte fyllingsmaterialet i restorativ odontologi. Restaurering av store og subgingivale approksimale defekter i det posteriore tannsettet er utfordrende, og kunnskap om teknikker som kan føre til optimal fuktighetskontroll, tilfredsstillende anatomisk form og god adaptasjon mellom fyllingsmateriale og tannsubstans, er viktig.

Eksempler på matrisetyper Matrisetype

Anvendelsesområde

Konturerte seksjonsmatriser

Førstevalg ved små til moderat store enkeltsidige kl. II restaureringer

Lite konturerte matrisebånd (f.eks. Dixieland Band Getz

Førstevalg ved dobbeltsidige og store enkeltsidige kl. II restaureringer

Contour matrix bands)

Sterkt konturerte matrisebånd (f.eks. Hawe-Neos)

Førstevalg ved dobbeltsidige store enkeltsidige kl.

II restaureringer med behov for stor utbygging til kontakt med nabotann

Seksjonsmatriser med påmontert kile (f.eks. Fender-Mate©)

Til mindre kaviteter

Finnes i flere utforminger, både konturerte og rette

Rette matrisebånd (»amalgam-matriser«)

Kan med fordel brukes innen barnetannpleie. Er hurtig og enkel i bruk. Ingen traumatisering av gingiva fra matriseholder

Til små kaviteter der gjenstående tannsubstans opprettholder kontakten til nabotann, og hvor anatomisk form ikke er avgjørende

Tabell 1. Ulike typer matriser som forfatterne anvender. Det finnes en mengde produkter på markedet. De som er nevnt her, er eksempler. Transparente plastmatriser anses som lite egnet til kl. II-restaureringer fordi de er lite stabile og generelt tykkere enn metallmatriser.

Table 1. The examples show some matrices used by the authors. There is a plethora of products on the market. Transparent (plastic) matrices are considered unsuitable for Class II restorations because they tend to be instable and that they usually are thicker than metal versions.

112 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

ytterligere separasjon av tennene, og kan brukes i kombinasjon med alle typer matriser og matriseholdere. Ringen kan også være med på å presse matrisen til kontakt med nabotannen, slik at vi oppnår et passivt stabilt matrisesystem. Kombinasjonen av kile og ring gir en god separasjonseffekt (5), med en stabil og passiv matrise. Å oppnå en tett cervikal tilslutning av matrisen ved hjelp av kiler er ofte den mest problemfylte delen av behandlingsprosedyren. Hovedregelen er å plassere kilen fra den siden hvor den approksimale defekten er størst. Dersom det er store prepareringer som går langt nedover roten subgingivalt, kan plassering av kilen være vanskelig. Å skråstille en kile ned i approksimalrommet løser ofte dette problemet (Fig. 4).

I molarområdet kan man enkelte ganger måtte kile skrått med en kile fra hver sin kant. Anatomisk utformede trekiler kan modifiseres med skalpell eller bor for bedre tilpasning. Trekiler som er fuktet lett, er enklere å plassere enn tørre, men separasjonseffekten bør da opprettholdes med en separasjonsring (5). Myke plastkiler kan være hensiktsmessig ved store approksimale restaureringer, hvor en separasjonsring vil kunne deformere matrisen.

Da kan foten på ringen flyttes mot nabotann, slik at kilen presses tettere mot prepareringsgrensen, mens separasjonseffekten likevel beholdes (Fig. 3).

Skrålagsteknikk

Fig. 6. Illustrasjon av lagvis oppbygging av komposittrestaureringen med skrålagsteknikk. Det er anvendt materiale beregnet på melketenner (VOCO Twinky Star©).

Fig. 6. Illustration of build-up of a restoration using oblique layers The material used is originally designed for decidous teeth (VOCO Twinky Star©).

Ved hensiktsmessig valg av matrisesystem kan det bygges opp store restaureringer med direkte teknikk i tilfeller der det av ulike grunner ikke blir laget kroner eller store innlegg (Fig. 5).

Bonding Det finnes mange ulike systemer for bindingsmidler (se: Bondingartikkel i denne serien), både ets-og-rens og selvetsende systemer. Noen komposittprodukter har spesifikke bondingmidler. Studier viser at bindingstyrken er signifikant påvirket av samhandlingen mellom operatør og bindingsmiddelet (6).

Bondingprosedyrene er teknikkfølsomme og det er avgjørende for resultatet å følge produktenes bruksanvisninger når det gjelder applisering og tidsbruk.

Oppbygging av restaureringen Den cervikale begrensning er restaureringens mest kritiske område. Tilfredsstillende innsyn, korrekt applikasjon av adhesiv, god adaptasjon av fyllingsmaterialet til underlaget, fuktighetskontroll og lysherding er en utfordring for operatøren.

God lystilgang og bruk av lupebriller kan bidra til enklere og sikrere prosedyrer.

Komposittmaterialet (se: Materialartikkel i denne serien) bør plasseres lagvis i kaviteten i skrå sjikt som ikke er tykkere enn 1-2 mm for tilstrekkelig herding. Ved skråsjikt-teknikk (Fig. 6) vil kontraksjonsspenningen bli mindre slik at faren for spaltedannelse, kantlekkasje, kuspal deformasjon, og postoperative smerter blir redusert (7,8). Skråsjiktsteknikk anses som bra på grunn av at materialet får en stor, fri overflate slik at kontraksjonen kan skje her (9). Man må tenke på at fylling av smale, dype kaviteter (høy C-faktor) kan gi kontraksjonsspenninger og fare for postoperative smerter.

Materialet må bearbeides med håndinstrument slik at en får frem de tiksotrope egenskaper som gir god og tett binding til underlaget. Spesialinstrumenter for kompositt er å foretrekke; disse kleber lite slik at en ikke drar med seg materialet ut av kaviteten.

I store kaviteter kan det legges flere lag samtidig så lenge de ikke har innbyrdes kontakt.

Lettflytende kompositt (»flow«) kan anvendes for å få komposittmaterialet til å flyte inn i ujevnheter og vanskelig tilgjengelige områder i kaviteten. Studier viser en usikker nytteverdi av en slik teknikk (10,11), spesielt dersom det anvendes en høyviskøs bonding (med fyllpartikler). En flytende kompositt har generelt dårligere mekaniske egenskaper enn et konvensjonelt materiale (12).

Herdetiden for hvert sjikt er en kritisk faktor. Studier viser at en herdetid på under 20 sekunder er ikke tilstrekkelig ved bruk av en moderne LED-lampe (13). I tillegg er det vist at herdetidene som produsentene anbefaler, ikke alltid er tilstrekkelige.

Det finnes ikke standard herdetider for alle typer kompositter og kaviteter (14). I dype approksimale lesjoner, hvor avstanden mellom lyskilden og fyllingsmaterialet er stor, vil effekten av lysherdingen svekkes (15). Herdetiden bør da dobles, både for bondingmateriale og kompositt. Farger med mye pigmenter trenTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 113 RESTAURERINGSPROSEDYRER

ger lengre herdetid (16). Derfor kan det legges tynne sjikt av en lite pigmentert kompositt i bunnen av approksimale kasser når estetiske forhold er ukritisk.

Man må tilstrebe en best mulig anatomisk utforming av restaureringen før lysherding slik at det blir minst mulig behov for konturering og sliping av herdet materiale, noe som kan svekke restaureringen, blir så lite som mulig (17).

Puss/polering Overflaten på restaureringer bør være så glatt (jevn) som mulig.

En ujevn overflate vil akkumulere plakk, lettere bli misfarget og forårsake mer slitasje på antagonister (18-20), og restaureringen kjennes bedre ut for pasienten. Puss og polering bør foregå med vannkjøling for å unngå overoppheting av overflatene.

Konturering gir restaureringen den primære anatomiske formen. Dette kan gjøres med grønne steiner, diamanter og/eller grove hardmetallbor. Grove instrumenter arbeider hurtig, men overflaten kan trenge mye etterarbeid. Deretter fjernes overskudd, morfologien i overflaten formes finere, og okklusale interferenser justeres. Her benyttes finere diamanter eller hardmetallbor med 12 blader eller mer som gir en fin overflate og heller ikke skader emaljen på samme måte som diamanter og steiner.

Pusseskiver er utmerket til flate og konvekse områder. Det finnes flere systemer med graderte skiver som kan brukes i alle steg, fra konturering og til sluttpolering. For utforming og polering av

randkrista er de spesielt velegnet. Det er gunstig å plassere en kile approksimalt for å gi plass til skiven (Fig. 7).

Det finnes mange systemer for polering av kompositt som er laget av silikongummi med slipemiddel og som er utformet etter hvilken overflate de er beregnet til, og inndelt etter hvor grovt slipemiddel de har. De fleste systemer er delt i ett til fire arbeidstrinn fra grov og høyglans. Hvor lang tid og hvor mange steg som er nødvendig, er avhengig av hvor ru overflaten er etter konturering og grovpuss.

Til høyglanspolering kan det anvendes silikonimpregnerte børster, og gummipolerere eller tekstilhjul med diamantpasta vil også gi god sluttpolering.

Ideelt sett skal en tett matrise gingivalt gjøre at pussing ikke er nødvendig her. Eventuelt overskudd kan fjernes med skalpellblad #12 eller lignende. Roterende instrumenter må brukes med forsiktighet for ikke å gjøre skade. Oscillerende instrumenter kan brukes, og man kan avslutte med plastspisser med diamantpasta.

Båndstrips er vanskelig å bruke, spesielt distalt i molarregionen, og det er en utfordring å få plassert stripsen approksimalt uten å skade kontaktpunktet. Bruk eventuelt kile.

Reparasjoner I noen tilfeller kan gamle komposittfyllinger med fordel repareres i stedet for å bli erstattet i sin helhet. En total utskifting av fyllingen vil kunne føre til et unødvendig tap av tannsubstans,

Puss og polering av posteriore komposittfyllinger

Fig. 7. A: Etter grovpussing med diamant eller sten brukes finere diamanter eller hardmetallbor med 12 blader eller mer. Resterende overskudd fjernes, overflatemorfologien finjusteres, og okklusale interferenser tilpasses. B: Pusseskiver er utmerket også til posteriore restaureringer, særlig over randkrista og sidekanter. Bruk gjerne kile for å få plass ved randkrista. C: Til høyglanspolering kan det anvendes silikonimpregnerte børster, gummipolerere eller tekstilhjul med diamantpasta. D: Fyllingsoverskudd gingivalt kan fjernes med skalpell-blad nr. 12 eller lignende. E: Oscillerende instrumenter kan også brukes til fjerning av approksimale overskudd, og man kan da avslutte med plastspisser med diamantpasta.

Fig. 7. A: Following contouring with diamonds or stones, finer diamonds or tungsten-carbide burs with at least 12 flutes are used for occlusal adjustments and for creating surface morphology. B: Polishing disks are well suited for posterior fillings, also at the ridge area. A wedge will facilitate access. C: To obtain a glossy surface, silicone points, bristle and wool brushes with diamond paste can be used. D: Excess material on the surfaces can be removed with a scalpel (e.g. #12). E: Oscillating instruments can be used to remove excess material gingivally, if needed. Subsequent polishing can be done with plastic points with diamond paste.

114 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

svekkelse av tannen og pulpaskader. En reparasjon er mindre invasiv og er tidsbesparende, og bør særlig gjøres ved lokaliserte defekter (21). Artikkelforfatternes anbefaling for prosedyre ved slike reparasjoner er å øke den mikromekaniske retensjonen i overflaten til den gamle fyllingen med en grov diamant eller trykkluft-abrasjon (22,23). Deretter vil det være hensiktsmessig å syre-etse overflaten, samt etse eventuell tilgjengelig emalje i prepareringen. Videre bonding- og restaureringsprosedyrer vil være som ellers. Studier viser at slike kompositt-til-kompositt reparasjoner kan være effektive, og 2-års oppfølging viser gode resultat. Systematiske oppfølgingsstudier mangler imidlertid fremdeles (24).

Oppsummering Nøyaktighet i alle prosedyreledd er en forutsetning for å oppnå en komposittrestaurering av god kvalitet. Nøkkelord er; fuktighetskontroll, stabilt passivt matrisesystem og nok tid. Følg alltid produsentens anbefalinger, men øk gjerne herdetiden i spesielt dype kaviteter. Utvalget av instrumenter og hjelpemidler for restorative prosedyrer er stort. Det er viktig å lære ditt materiale og instrumenter å kjenne. De kasus som er vist her, er fra en allmennpraksis. Tidsbruken for små fyllinger er ca. 30 min og for en stor i overkant av 1 time. Å bruke tid er oftest en god investering i kvalitet.

Abstract (English)

Placement of a filling. Aspects of operative restoration procedures Restoration of medium to large defects in posterior teeth can be challenging and time-consuming, especially when working with extensive and subgingival preparations.

As an alternative to cotton rolls and other absorbing materials in combination with a saliva ejector, rubber dam is a suitable supplement for moisture control.

An appropriate anatomical shape of the restoration, with tight and correctly placed contacts to the neighbouring teeth reduces the risk of fracture of the marginal ridge and food impaction.

Different matrix systems can perform well in combination with interdental wedges and separation rings. A passive system that is not dependent on manual pressure or manipulation during the curing provides the best results.

Proper handling of the adhesive and the composite is crucial. The manufacturers’ instructions and recommendations should be adhered to, and the curing time has to be increased when there is a longer than normal distance from the curing device to the material.

An oblique incremental technique is recommended to achieve adequate curing and minimal contraction stress, which would reduce the risk of voids and leakage.

Referanser 1. Manhart J, Chen H, Hamm G, Hickel R. Buonocore Memorial Lecture. Review of the clinical survival of direct and indirect restorations in posterior teeth of the permanent dentition. Oper Dent 2004; 29: 481-508.

2. Townsend RD, Dunn WJ. The effect of saliva contamination on enamel and dentin using a selfetching adhesive. J Am Dent Assoc 2004; 135: 895-901.

3. Yoo HM, Oh TS, Pereira PN. Effect of saliva contamination on the microshear bond strength of onestep self-etching adhesive systems to dentin. Oper Dent 2006; 31: 127-34.

4. Loomans BA, Roeters FJ, Opdam NJ, Kuijs RH. The effect of proximal contour on marginal ridge fracture of Class II composite resin restorations. J Dent 2008; 36: 828-32.

5. Saber MH, Loomans BA, El Zohairy A, Dörfer CE, El-Badrawy W. Evaluation of proximal contact tightness of Class II resin composite restorations. Oper Dent 2010; 35: 37-43.

6. Söderholm KJ, Soares F, Argumosa M, Loveland C, Bimstein E, Guelmann M. Shear bond strength of one etch-and-rinse and five selfetching dental adhesives when used by six operators. Acta Odontol Scand 2008; 66: 243-9.

7. Park J, Chang J, Ferracane J, Lee IB. How should composite be layered to reduce shrinkage stress: incremental or bulk filling? Dent Mater 2008; 24: 1501-5.

8. Lopes GC, Baratieri LN, Monteiro S Jr, Vieira LC. Effect of posterior resin composite placement technique on the resin-dentin interface formed in vivo. Quintessence Int 2004; 35: 156-61.

9. Feilzer AJ, De Gee AJ, Davidson CL.Setting stress in composites resin in relation to configuration of the restoration. J Dent Res 1987; 66: 1636-9.

10. Abdalla AI. Bond strength of a total-etch and two self-etch adhesives to dentin with and without intermediate flowable liner. Am J Dent 2010; 23: 157-60.

11. Oliveira LC, Duarte S Jr, Araujo CA, Abrahão A. Effect of lowelastic modulus liner and base as stress-absorbing layer in composite resin restorations. Dent Mater 2010; 26: e159-69.

12. Attar N, Tam LE, McComb D. Flow, strength, stiffness and radiopacity of flowable resin composites. J Can Dent Assoc 2003; 69: 516-21.

13. Krämer N, Lohbauer U, GarcíaGodoy F, Frankenberger R. Light curing of resin-based composites in the LED era. Am J Dent 2008; 21: 135-42.

14. Rueggeberg FA, Cole MA, Looney SW, Vickers A, Swift EJ. Comparison of manufacturer-recommended exposure durations with those determined using biaxial flexure strength and scraped composite thickness among a variety of lightcuring units. J Esthet Restor Dent 2009; 21: 43-61.

15. Hansen EK, Asmussen E. Visiblelight curing units: correlation between depth of cure and distance between exit window and resin surface. Acta Odontol Scand 1997; 55: 162-6.

16. Rueggeberg FA, Caughman WF, Curtis JW Jr, Davis HC. Factors affecting cure at depths within light-activated resin composites.

Am J Dent 1993; 6: 91-5.

17. Hilton TJ, Broome JC. Direct posterior esthetic restorations. In: Summitt JB, Robbins JW, Hilton TJ, Schwartz RS, eds. Fundamentals of operative dentistry: a contemporary approach. 3rd ed.

Illinois: Quintessence Publishing Co, Inc, 2006.

18. Lohbauer U, Müller FA, Petschelt A. Influence of surface roughness on mechanical strength of resin composite versus glass ceramic materials. Dent Mater 2008; 24: 250-6.

19. Bollen CM, Lambrechts P, Quirynen M. Comparison of surface

roughness of oral hard materials to the threshold surface roughness for bacterial plaque retention: a review of the literature. Dent Mater 1997; 13: 258-69.

20. Lu H, Roeder LB, Lei L, Powers JM. Effect of surface rougwhness on stain resistance of dental resin composites. J Esthet Restor Dent 2005; 17: 102-8.

21. Gordan VV, Garvan CW, Blaser PK, Mondragon E, Mjör IA. A long-term evaluation of alternative treatments to replacement of resin-based composite restorations: results of a seven-year study.

J Am Dent Assoc 2009; 140: 147684.

22. Shahdad SA, Kennedy JG. Bond strength of repaired anterior composite resins: an in vitro study. J Dent 1998; 26: 685-94.

23. Cavalcanti AN, De Lima AF, Peris AR, Mitsui FH, Marchi GM. Effect of surface treatments and bonding agents on the bond strength of repaired composites. J Esthet Restor Dent 2007; 19: 90-8.

24. Sharif MO, Catleugh M, Merry A, Tickle M, Dunne SM, Brunton P et al. Replacement versus repair of defective restorations in adults: resin composite. Cochrane Database Syst Rev. 2010; 2: CD005971.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Ren gevinst for klinikken

På en tandlægeklinik er hygiejnen vigtig. HåndfriHygiejne på toiletterne forbedrer håndhygiejnen hos alle klinikkens medarbejdere, så smitteoverførsel og sygefravær nedbringes. Samtidig sender man et stærkt signal til patienterne om, at klinikken tager håndhygiejne alvorligt. HåndfriHygiejne er en lille investering, der betaler sig på flere måder.

Spørg din vvs-installatør om HåndfriHygiejne eller besøg www.haandfrihygiejne.dk

116 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Klinisk holdbarhed af plastbaserede fyldninger i permanente tænder

Abstract

Holdbarhed af plastfyldninger i permanente tænder Denne oversigtsartikel beskriver holdbarhed af fyldninger i dagens plastbaserede materialer og bygger frem for alt på randomiserede kontrollerede (RCT)-studier.

Langtidsundersøgelser af adhæsive systemer viser en kontinuerlig degradering af samtlige adhæsiver. I korttidsundersøgelser viser nyere selvætsende bindingssystemer lige så god klinisk retention som ”etch-andrinse”-adhæsiver i Klasse V-læsioner. Holdbarhed af omlagte amalgamfyldninger har længe været bedre end for plastfyldninger, men nye longitudinelle studier viser i mange tilfælde en holdbarhed for plast, som kan sidestilles med amalgam. De almindeligste årsager til omlægning af kompositfyldninger er sekundær caries og fraktur af fyldningsmateriale. Cariesrisikopatienter har vist signifikant højere risiko for at få sekundær caries i relation til plastfyldninger sammenlignet med amalgamfyldninger.

Plast til restaurering af fortandshjørner viser sammenlignet med kompomer og resinmodificeret glasionomercement den højeste gennemsnitlige levetid (10 år). Der findes ikke evidens for, at kondenserbare, fiberforstærkede eller lavt skrumpende plastmaterialer har bedre klinisk effekt end konventionelle hybride plastmaterialer. Posteriore plastfyldninger med eller uden flowplast i den cervikale del af de approksimale kasser viser samme frekvens af vellykkede fyldninger i undersøgelser af op til syv års varighed. En plastfyldning udført med et godt materiale og en god fyldningsteknik har i dag mindre end 2 % mislykkede pr. år i 3-5-års studier. Faktorer som operatørens manuelle færdigheder og patientens cariesrisiko og parafunktioner har klart større betydning for fyldningens holdbarhed end plastmaterialets kontraktionsstress.

Jan W.V. van Dijken, professor, odont.dr., Institut for Odontologi, Det medicinske fakultet, Umeå Universitet, Sverige Ulla Pallesen, overtandlæge, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark

F

yldningers holdbarhed er blevet defineret som tiden indtil omlavning eller reparation. Operatøren vælger materiale ud fra sin viden om holdbarhed, og fyldninger, der holder længe, er med til at skabe patientens tillid. Holdbarheden har en multifaktoriel karakter, hvor ud over materialets egenskaber også faktorer som operatørens håndelag, patienten, tandens lokalisation og kavitetens størrelse spiller en rolle.

I den adhæsive tandbehandling foregår der en kontinuerlig materiale- og metodeudvikling, og nye behandlingsmetoder, forbedrede materialer og effektive profylakseprogrammer påvirker fyldningers holdbarhed. Omlavning af fyldninger er og vil fremover være et problem, som optager en stor del af tandlægens arbejde (1). Manglende dokumentation for nye materialer er ofte blevet fulgt af en høj frekvens af mislykkede fyldninger i almen praksis, og patienterne har måttet betale en høj pris.

Emneord: composite; adhesive; clinic; bonding

Kliniske undersøgelser Hvordan bedømmer man, om et materiale er holdbart? Kliniske longitudinelle undersøgelser kan være prospektive eller retrospektive. Et retrospektivt studie benytter sig af journaloptegnelser over tidligere udførte behandlinger (2). Ved prospektive studier bestemmes på forhånd, hvornår undersøgelsen starter, hvordan og hvor længe den kontrolleres, samt at behandlingerne randomiseres. Holdbarheden udtrykkes ved, at man angiver, hvor mange procent fyldninger der mislykkes pr. år. Inden for de første år mislykkes der ikke så mange, og derfor vil korte observationsperioder føre til lave årlige omlavningsfrekvenser.

Risikoen for omlavning øges med alderen, og man bør derfor have længere kontrolperioder til at bedømme et nyt materiale.

For at afspejle tandbehandling i almen praksis er tværsnitstudier blevet anvendt relativt meget siden 80’erne (1,3,4). I nogle TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 117 HOLDBARHED AF PLASTBASEREDE FYLDNINGER

dage/uger registreres for alle udførte fyldninger, »hvorfor de laves«, og »alderen« på de omlagte fyldninger findes i journalen.

Alderen beskrives i disse studier som medianværdien af samtlige omlagte fyldningers alder. Desværre er journaloptegnelser ikke altid fuldstændige og eksakte data om, hvornår fyldningen blev udført, og hvad materialevalget var, savnes i de fleste tilfælde i disse studier (57 %-80 %) (1,4,5). Opdam et al. redegjorde for nylig for, at beregning af holdbarhed i tværsnitsstudier, hvor der savnes mange data, giver dårlig evidens (6). Konklusionen var, at medianalderen af omlagte fyldninger er et dårligt mål for fyldningsmaterialers holdbarhed (2,6,7). Et randomiseret kontrolleret longitudinelt studie (RTC) anses i dag for at være førstevalg, når holdbarhed skal undersøges. I denne artikel baseres overlevelsesdata for materialer og teknikker mest på RTC-studier fra de senere år.

Adhæsive bindingssystemer Fra midten af 90’erne begyndte anvendelsen af amfifile adhæsiver, som også fungerer på dentin. Selvætsende primere (SEA), som anvender »non-rinse« syremonomerer, har taget en stor del af markedet i 2000-tallet. Den endelige test af adhæsive materialer foregår ved kliniske undersøgelser af Klasse V-læsioner (usurer), fordi sådanne fyldninger uden makromekanisk retention hurtigt løsnes, hvis adhæsiven ikke er effektiv. Antal løsnede fyldninger pr. år giver et godt mål for klinisk bindingsstyrke. »Full acceptance« ifølge ADA-rekommandationer opnås, hvis et system viser, at > 90 % af fyldningerne holder mere end 18 måneder.

Fig. 1 og 2 viser longitudinelle systematiske kontroller over 13 år af forskellige bindingssystemer (8,9). Samtlige fyldninger blev udført uden involvering af emalje incisalt for læsionen, og derfor var det i princippet kun binding til dentin, der blev fulgt. Fem

Effekt af bindingssystemer ved dentinretinerede usur-fyldninger

Fig. 1. Kumulative frekvenser for antal løsnede fyldninger (%) over 13 år anvendt som evaluering af forskellige bindingssystemer i Klasse V ikke kariøse cervikale læsioner. Tre tretrins etch-and-rinse-systemer (Allbond 2, Clearfil Liner Bond, Denthesive), et totrins etch-and-rinse-system (Gluma 2000) og tre totrins selvætsende systemer (Art, Denthesive 2, PUB3).

Efter: van Dijken JWV, Sunnegårdh-Grönberg K, Lindberg A. Clinical long term retention of etch-and-rinse and self-etch adhesive systems in non-carious cervical lesions. A 13 year’s evaluation. Dental Materials 2007; 23: 1101-7.

Fig. 1. Cumulative loss rates (%) of the bonding systems tested in Class V non-carious lesions during a 13 years follow-up. Three 3-step etch-and-rinse systems (Allbond 2, Clearfil Liner Bond, Denthesive), one 2-step etch-and-rinse system (Gluma 2000) and three 2-step self etching systems (Art, Denthesive 2, PUB3).

From: van Dijken JWV, Sunnegårdh-Grönberg K, Lindberg A. Clinical long term retention of etch-and-rinse and self-etch adhesive systems in non-carious cervical lesions. A13 year’s evaluation. Dental Materials 2007; 23: 1101-7.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

118 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Effekt af bindingssystemer ved dentinretinerede Klasse V-fyldninger

Fig. 2. Kumulative frekvenser for antal løsnede fyldninger (%) over 13 år anvendt som evaluering af forskellige bindingssystemer i Klasse V ikke cariøse cervikale læsioner. Tre tretrins etch-and-rinse-systemer (Optibond, Permagen, Scotchbond Multi-Purpose), et firtrins etch-and-rinse-system (Syntac Classic) og et ettrins selvætsende system (PSA) og en plastmodificeret glasionomercement (Vitremer).

Efter: van Dijken JWV, Pallesen U. Long term dentin retention of etch-and-rinse and self-etch adhesives and a resin modified glass ionomer cement in non-carious cervical lesions. Dent Materials 2008; 24: 915-22.

Fig. 2. Cumulative loss rates (%) of the bonding systems tested in Class V non-carious lesions during a 13 years follow-up. Three 3-step etch-and-rinse systems (Optibond, Permagen, Scotchbond Multi-Purpose), one 4-step etch-and-rinse systems (Syntac Classic) and one 1-step self etching system (PSA) and one resin-modified glass ionomer cement (Vitremer).

From: van Dijken JWV, Pallesen U. Long term dentin retention of etch-and-rinse and self-etch adhesives and a resin modified glass ionomer cement in non-carious cervical lesions. Dent Materials 2008; 24: 915-22.

systemer havde en retention > 50 % efter 13 år. De fire dårligste materialer, som viste retention på < 30 %, burde aldrig have været markedsført. For alle materialer ses en kontinuerlig klinisk degradering af bindingseffekten. At emalje fortsat giver bedre klinisk retention, vises, når man også ætser emaljen incisalt for læsionen. Med den teknik blev der fundet 94 % retention for Optibond/Prodigy og 85%-90% for PermaQuick/Amelogen efter13 år (10). Tabel 1 viser en sammenfatning af klinisk retention af bindingssystemer rapporteret i kliniske Klasse V-studier i perioderne 1998-2004 og 2004-2009 med aktuelle bindningssystemer (10,11). Læg mærke til, at resultaterne i de respektive grupper varierer meget (Fig. 1 og 2). De seneste SEA viser klart bedre klinisk retention. Efter seks år viser en af de bedst undersøgte totrins-SEA (Clearfil SE) en 75 % retention til dentin sammenlignet med 60 % for en to-trins etch-and-rinse-adhæsiv (PQ1) (12).

Kortere observationer af et-trins SEA viste 93 % retention efter to år (Xeno III) og 96,7 % respektive 96,5 % retention efter tre år (G-bond, AdheSe) (13,14).

Lyshærdning Kvaliteten af kompositte plastmaterialer påvirkes af lyspolymeriseringen. Total lysenergidensitet (J/cm2) beregnes ved at multiplicere lampens »energioutput« med hærdetiden. Flere forskellige lyshærdningsteknikker er blevet anbefalet de senere år (Tabel 2), og lamper med flere lysintensiteter/-teknikker bliver markedsført. Soft-start-teknikken har været en meget diskuteret teknik. Et andet tiltag er markedsføring af højintensitetlamper.

Høj energi og hurtigere hærdning medfører større stressdannelse mellem bindningsfladerne tand-komposit og øget risiko for dårligere kanttilslutning. Den høje varmeudvikling kan desuden føre TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 119 HOLDBARHED AF PLASTBASEREDE FYLDNINGER

Klinisk effekt af bindingssystemer 1998-2004

2004-2009

3-trins E&R

4,8 % (0-16)

3,5 %

2-trins E&R

6,2 % (0-19,5)

6,0 %

2-trins SEA alle, inklusive »stærke«

4,7 % (0-19,3) *

4,7 %

2-trins SEA »milde/middelstærke«

2,0 %

2,0 %

1-trins SEA

8,1 % (0-48,0)**

3,2 %

GIC

1,9 % (0-7,6)

1,9 %

* Fem af ni studier anvendte selektiv emaljeætsning med fosforsyre. ** 24 af 38 studier anvendte selektiv emaljeætsning med fosforsyre.

Tabel 1. Middelværdi og spredning for årlig frekvens af løsnede Klasse V-fyldninger (%) ved anvendelse af forskellige adhæsive systemer, efter en oversigt fra 2005 (Peumans et al.) og en opdatering fra samme forskergruppe i 2010 (van Meerbeek et al. 2010) (11,10).

E&R= etch-and-rinse-systemer, SEA=selvætsende adhæsive systemer, GIC = glasionomercement.

overflade er der inden for det sidste årti blevet markedsført nye modifikationer af tidligere samt nyudviklede plastmaterialer: kondenserbare, ormocer-, smarte, nano- og lavt kontraherende kompositter.

Holdbarhed af plast- sammenlignet med amalgamfyldninger Både plast og amalgam anses i dag for at være gode materialer til anvendelse i Klasse I- og II-kaviteter (Fig. 4). Tidligere longitudinelle studier af otte års eller længere varighed har vist stor

Forskellige belysningsteknikker Kontinuerlig hærdning

Traditionel hærdning, hvor en fast lysintensitet anvendes i hele hærdeperioden. Minimumværdien bør være >350 mW/mm2. De fleste lamper ligger mellem 600-900 mW/mm2. Højenergilamper kan ligge mellem 900-1500 mW/mm2

Soft start

Hærdning med initial lav intensitet (første 10 s) fulgt af høj intensitet i den resterende tid (oftest 30 s). Forskellige varianter beskrives og forefindes i hærdelamper: »Stepped«: Den høje intensitet følger direkte efter de første 10 s. »Ramped«: Lysintensiteten øges fra lav (100 mW/cm2) til maksimal intensitet i løbet af de første 10 s. »Eksponentiel«: Lysintensiteten øger fra laveste værdi (0 mW/cm2) til maksimal intensitet i de første 5 eller 10 s.

Pulse aktivering

Ligner soft-start teknik. Begynder med en kort hærdning på 3-5 s fulgt af en pause og siden en afsluttende hærdning.

Table 1. Mean and min-max annual failure rates (%) of Class V restorations for different classes of adhesive systems after a review from 2005 (Peumans et al. 2005) and an update of the same research group from 2010 (van Meerbeek et al. 2010) (11,10).

E&R= etch-and-rinse adhesive system, SEA=self-etching adhesive system, GIC= glass ionomer cement.

til pulpaskader. Der findes ingen klinisk evidens, som viser fordele og ulemper ved ovennævnte teknikker.

Anteriore kompositfyldninger Der savnes studier for Klasse III-fyldninger, hvor nyere plastmaterialer/adhæsiver har været anvendt. Hvad angår restaurering af hjørnefyldninger i fortænder (Klasse IV) blev for nylig publiceret en 14-års opfølgning af restaureringer udført i plast, kompomer og resinmodificeret glasionomercement (7). Den viste, at 36,5 % blev omlagt i løbet af de 14 år med en middel levetid på 8,8 år for alle materialer (Fig. 3). Plast viste den højeste middellevetid på 10 år, kompomer 7,5 år og resinmodificeret glasionomer 6,9 år. Der blev ikke fundet forskelle mellem mænd og kvinder. Fyldninger i 2+2 viste signifikant flere mislykkede end i 1+1, hvilket også var tilfældet for fyldninger hos bruksister sammenlignet med ikke-bruksister.

Posteriore kompositfyldninger Plastens egenskaber påvirkes af mange variabler, hvor monomersammensætning, fillertype og omsætningsgrad er nogle af de væsentligste. I de senere år har såkaldte mikrohybride kompositter med 0,5-1 μm store fillerpartikler af glas eller zirkonium tilsat små mængder mikrofillerklostre erstattet tidligere hybride kompositter med større partikler. For at forbedre håndteringsegenskaberne, øge slidstyrken og forlænge holdbarheden af den polerede

Tabel 2. Belysningsteknikker.

Table 2. Light curing techniques

KLINISK RELEVANS

s 0LASTFYLDNINGERS HOLDBARHED ER MULTIFAKTORIELT BETINGET HVOR kvalitet ved fremstilling (operatøren), patienten, lokalisation og størrelse af fyldningen samt fyldningsmateriale og bindingssystem er vigtige faktorer. s .YE OG LDRE PROSPEKTIVE STUDIER HAR VIST SAMME HOLDBARhed for plast og amalgam, mens tværsnitsstudier har vist dårligere holdbarhed af omlagte plastfyldninger. s % N GOD PLASTFYLDNING OG FYLDNINGSTEKNIK B R I DAG HAVE mindre end 2 % mislykkede pr. år i 3-5-års undersøgelser. s #ARIESAKTIVE PATIENTER HAR ST RRE RISIKO FOR AT FÍ SEKUND R caries ved plastfyldninger end ved amalgam. s ) DE SENERE ÍR ER TANDL GER BLEVET BEDRE TIL AT LAVE PLASTfyldninger.

120 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Holdbarhed af Klasse IV-fyldninger

Fig. 3. Kaplan Meier overlevelsesanalyse af 85 Klasse IV-fyldninger evalueret som en funktion af anvendt materiale. Kumulativ overlevelse vises 0-100 %. Tid i år. Kompomer = polyakrylsyre-modificeret plast, Komposit = komposit plast, RmGlj= plast-modificeret glasionomercement.

Efter: van Dijken JWV, Pallesen U. Fracture frequency and longevity of fractured resin composite, polyacid modified resin composite and resin modified glass ionomer cement class IV restorations. An up to 14 year’s follow-up. Clin Oral Invest 2010; 14: 217-22.

Fig. 3. Kaplan-Meier survival analysis of the 85 Class IV restorations evaluated as a function of restorative material used. Cumulative survival 0-100%. Time in years. Kompomer=polyacid modified resin composite, Komposit= resin composite, RmGlj = resin modified glassionomer cement.

After: van Dijken JWV, Pallesen U. Fracture frequency and longevity of fractured resin composite, polyacid modified resin composite and resin modified glass ionomer cement class IV restorations. An up to 14 year’s follow-up. Clin Oral Invest 2010; 14: 217-22.

variation af årligt antal mislykkede fyldninger, mellem 1-6 % for plastfyldninger og 1-7 % for amalgamfyldninger (15,16). Flere af disse plaststudier er ikke repræsentative for dagens materialeudbud. I undersøgelser, hvor man sammenligner amalgam og plast, holder plast lige så godt (17) eller lidt dårligere end amalgam (15). I tværsnitsstudier fra 90’erne baseret på fyldninger udført i almen praksis er holdbarheden af omlagte amalgamfyldninger ca. to gange højere end for plast (16).

Studier fra Portugal og USA viste, at amalgam holder bedre end plast hos børn og unge (18,19). Bernardo et al. evaluerede 1.748 posteriore amalgam- og plastfyldninger i permanente tænder hos 472 børn (8-12 år) i Portugal. Efter en opfølgning på op til syv år fandt man 0,82 % årligt mislykkede for amalgam og 2,21 % for plast. Store fyldninger havde kortere overlevelse end små. Risikoen for at få sekundær caries var 3,5 gange større for plast end for amalgam, mens risiko for fraktur var 0,9 gange

lavere for plast end for amalgam. I USA evalueredes 267 okklusale amalgam- og 267 kompomer-/kompositfyldninger på børn (6-10 år) i en femårig periode (gennemsnitlig observationsperiode ca. 3 år). I de primære tænder blev 5,8 % af kompomer- og 4 % af amalgamfyldningerne omlagt, 3 % respektive 0,5 % på grund af sekundær caries. I de permanente tænder blev 15 % af komposit- og 11 % af amalgamfyldningerne omlagt; for fem år gamle fyldninger var tallene 22 % respektive 16 %. Ingen forskelle var signifikante. Det er klart, at disse studier er gennemført på børn med meget stor cariesrisiko, når de høje omlavningstal for okklusale fyldninger tages i betragtning. I et lignende studie i København blev alle plastfyldninger udført over en fireårig periode fulgt (Pallesen et al., manuskript). 4.355 posteriore kompositfyldninger i permanente tænder på 2.281 børn og unge (5-19 år) udført af 115 tandlæger blev her evalueret i op til otte år. Postoperative symptomer blev rapporteret hos 2 %.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 121 HOLDBARHED AF PLASTBASEREDE FYLDNINGER

Holdbarhed af Klasse I-II-plastfyldning

0 år

8 år

15 år

25 år

Fig. 4. 25-års opfølgning af plastfyldning (26 MO) udført i et af de første lyspolymeriserende plastmaterialer (P30). Fyldningen blev fremstillet uden dentinadhæsiv, men med genætsning og resinforsegling af kantområderne. Der ses en langsom degradering i overfladen, og farven bliver mørkere med tiden, men fyldningens holdbarhed er god, ikke mindst fordi den blev udført godt fra starten.

Fig. 4. 25 year evaluation of a resin composite filling (26 MO) performed in one of the first light curing materials (P30). The restoration was made without dentin adhesive but with etch and resin sealing of the restoration margins. A slow surface degradation and a darker colour over time is observed, but the durability of the filling is good not at least due to an optimal quality from baseline.

Den årlige omlavningsfrekvens var 1,6 %. Sekundær caries var den hyppigste årsag til omlavning efter otte år (8,4 %). Okklusale fyldninger holdt bedre end fyldninger i flerfladekaviteter.

Der blev ikke fundet forskelle for kaviteter behandlet med eller uden anvendelse af isolering med kalciumhydroxidholdig liner.

Sammenlignet med den cariesaktive portugisiske population er der således stor forskel i fyldningernes holdbarhed, fordi der i den Københavnske population har været profylaktiske tiltag og dermed mindre cariesrisiko.

Et finsk retrospektivt studie viste, at overlevelsestiden for amalgam og plast var den samme (2). Amalgam udført i 1980-kohorter var dårligere end i 1970- og 1960-kohorter, hvilket kan tyde på, at tandlæger med årene er blevet mere vant til at arbejde med plast og mindre med amalgam. Opdam et al. (16) kunne i et retrospektivt studie udført i en privat praksis med tandlæger, der var vant til både plast og amalgam, ikke vise nogen forskel mellem amalgam- og plastfyldninger efter fem og 10 år. Der blev observeret mere sekundær caries ved plastfyldninger og flere mislykkede på grund af fraktur ved amalgamfyldninger.

Samme gruppe viste, at tandlægestuderende kunne opnå gode resultater med plast med 2,8 % mislykkede pr. år i en femårs periode (20). For nylig publicerede gruppen et 12-års retrospektivt studie af store fyldninger udført i privat praksis i Holland i perioden 1983-2003 (21). Amalgam blev anvendt indtil 1994 og derefter en hybrid komposit plast. Efter fem år fandt de ingen forskel i holdbarhed mellem amalgam og plast. Efter 12 år viste plastfyldninger udført på patienter med lav cariesrisiko bedre holdbarhed, mens der ved høj cariesrisiko ikke blev observeret forskel. I højrisikogruppen var amalgam signifikant bedre for

trefladers fyldninger, men ikke for 4-5-fladers fyldninger. Den årlige fejlprocent for plast mindskedes fra 1,06 % ved fem år til 0,88 % ved 12 år, mens den for amalgam blev dobbelt så stor fra 0,98 % ved fem år til 2,05 % ved 12 år. Dette studie bekræfter fund fra tidligere studier, der viser, at patientens cariesrisiko bedømt af den behandlende tandlæge spiller en stor rolle for fyldningens levetid (21-23). Patienter med høj cariesrisiko viste signifikant kortere holdbarhed ved fem og 12 år og havde en 2,5 gange større risiko for at få sekundær caries. Når caries som årsag til omlavning blev observeret oftere ved plastfyldninger, var det først og fremmest ved højrisikopatienter, mens en stor del af amalgamfyldningerne mislykkedes på grund af fraktur af fyldning, eller fordi der kom infraktion i tanden.

De fleste moderne plastmaterialer viser i longitudinelle studier god klinisk kvalitet inden for de første tre år. Længere studier viste et øget antal mislykkede i den anden halvdel af studiet (23). For i dag at kunne skelne mellem forskellige materialer og teknikker er det derfor nødvendigt med studier af mere end 3-5 års varighed, ikke mindst fordi sekundær caries har en langsom progression i populationer med relativt god mundhygiejne. I longitudinelle undersøgelser af »the golden standard« blandt de hybride kompositter (Tetric Ceram) viser 10 ud af 13 studier et årligt antal mislykkede på mindre end 2 %, mens de øvrige tre studier rapporterer op til 12,4 %/år (Tabel 3). De almindeligste årsager til omlavning er caries og fraktur af fyldningsmateriale (Fig. 5 og 6). Variationen i holdbarhed kan delvis forklares ud fra forskelle i patientudvælgelse, men herudover er operatøren klart en af de vigtigste faktorer for udfaldet. Også det, at en del af undersøgelserne kun indeholder meget få fyldninger, har betydning.

122 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

end plastfyldninger (24,25). Kavitetens konfigurationsfaktor (C-faktor) er antallet af bundne flader i forhold til antallet af frie flader. Jo flere bundne flader, des højere bindningsstress kan der forventes. Klasse I-kaviteten er derfor blevet anset for at have høj risiko for at udvikle kontrak tionsstress på grund af det høje antal bundne flader. I et 12-års studie af store okklusale fyldninger kunne den forventede effekt af høj kontraktionsstress imidlertid ikke vises. Fyldningerne havde en udmærket holdbarhed med et kumulativt antal mislykkede på kun 2,4 % på 12 år (26). Faktorer som operatørens manuelle færdigheder, patientens cariesrisiko og parafunktioner har nok større betydning for fyldningens holdbarhed end materialets kontraktionsstress.

Kontraktionsstress og C-faktor Polymerisationskontraktion og efterfølgende kontraktionsstress mellem bindingsfladerne af tand og fyldning har i mange år været betragtet som nogle af de vigtigste faktorer for fyldningens kvalitet. Flere rapporterede fund i de senere år peger dog på, at de nok alligevel ikke har den store betydning for en fyldnings holdbarhed. Den plastrestaurering, som viser mindst kontraktionsstress, er kompositindlægget, hvor kontraktionen under cementering kun foregår i cementlaget. Initialt er der vist bedre kantforhold i forbindelse med plastindlæg sammenlignet med direkte fyldninger, og kliniske korttidsstudier viste også en lidt bedre holdbarhed, men to 11 år lange kliniske undersøgelser har ikke vist, at plastindlæg holder bedre

Holdbarhed af plastfyldninger Studie

Evaluerings- Klasse I periode (år)

Klasse II

Frafald Bindings Årligt antal Patientkarakteristika % system mislykkede (%)

2

213

31

Syntac Classic

12,4 %

Små kaviteter

4

61

6.6

Excite

1,9 %

Ikke selekterede patienter

Tetric Ceram Hugo 2001 39 van Dijken & Sunnegård 2005 40 Ernst et al. 2006

31

2

Dresch et al. 2006 41 Bekes et al. 2007

36

Mahmoud 2008 42 43

56

0

SB1

0,9 %

Ikke selekterede patienter

1

20

17

0

Excite

0%

Tandlægestuderende

2

17

50

33

Adhese, Excite

5,6 %

Udelukker bruksister; kun fyldninger udført med kofferdam

2

35

2,3

Excite

0,7 %

Tandlægestuderende

4

46

8,0

Syntac Classic

0,5 %

Meget god mundhygiejne

Krämer et al. 2009 44

4

32

0

Syntac Sprint

0%

Meget god mundhygiejne

Shirrmeister et al. 2009 45

4

24

Ikke oplyst

Syntac Classic

1,1 %

Ikke selekterede patienter

Palaniappan et al. 2009 46

3

5

0

Adhese

0%

Tandlægestuderende, meget god munhygiejne, lav/moderat caries

Bottenberg et al. 2009 47

5

26

36

Syntac

4,2 %

Tandægestuderende og tandplejepersonale; meget god mundhygiejne

van Dijken & Pallesen 2010 35

7

57

3,4

Excite

2,0 %

Ikke selekterede patienter

37

6

59

3,3

Excite

1,7 %

Ikke selekterede patienter

Manhart et al. 2009

van Dijken & Pallesen 2010

11

Tetric Evo Ceram 42

2

35

Palaniappan et al. 2009 46

3

12

van Dijken & Pallesen 2010 37

6

Mahmoud 2008

2,3

Excite

1,5 %

Tandlægestuderende

5

0

Adhese

0%

Tandlægestuderende og tandplejepersonale; meget god mundhygiejne

59

3,3

Excite

2,1 %

Ikke selekterede patienter

Tabel 3. Kliniske evalueringer af det såkaldte “golden standard” plastmateriale Tetric Ceram og dets efterfølger Tetric Evo Ceram.

Table 3. Clinical evaluations published of the golden standard resin composite Tetric Ceram and its successor Tetric Evo Ceram.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 123 HOLDBARHED AF PLASTBASEREDE FYLDNINGER

Sekundær caries ved plastfyldning

Fraktur af plastfyldning

Fig. 5. Sekundær caries, en af de hyppigste årsager til omlavning af plastfyldninger, disto-gingivalt på 24 MOD.

Fig. 6. Fraktur af randcrista på plastfyldning i 24. Fyldningsfraktur er én af de to hyppigste grunde til omlavning af Klasse II-plastfyldninger.

Fig. 5. Recurrent caries, one of the most common reasons for failure of resin composites, distal-gingivally of 24 MOD.

Komposit med lav kontraktion Lavtskrumpende plastmaterialer blev introduceret med den hensigt at mindske kontraktionsstress. Kun et længere studie har sammenlignet en plast med lav kontraktion med et tradionelt kontraherende materiale (27). Omlavningsfrekvenser efter fem år viste ikke signifikante forskelle, 10,4 % (Safil) og 14,3 % (Point 4).

Sekundær caries var den væsentligste årsag til omlavning, og de fleste angreb blev observeret hos cariesrisikopatienter. Der findes i dag ikke klinisk evidens for, at lavt skrumpende kompositter kan føre til forbedret holdbarhed.

Kondenserbar komposit I den sidste del af 1900-tallet introduceredes såkaldte kondenserbare eller pakbare kompositter med en konsistens, der mere lignede amalgamens end de traditionelle kompositters. Dette for at begrænse den teknikfølsomhed, der er forbundet med at udføre posteriore plastfyldninger. Kun enkelte 1-3-års kliniske

Fig. 6. Marginal ridge fracture of resin composite in 24.

Fracture of material is one of the two main reasons for failure of class II composite resin restorations.

undersøgelser er blevet publiceret, hvor to plastmaterialer viste 7 % eller flere årligt mislykkede, mens andre ikke var bedre end universelle hybride kompositter (28,29). Fiberforstærkede plastmaterialer viste 13 % og 25 % mislykkede efter seks år (23). Flere materialer, der blev markedsført som kondenserbare kompositter, viste uacceptabel klinisk kvalitet, og håndteringsegenskaberne var ikke forbedrede.

Nanokomposit Nanoteknologi defineres som produktion og håndtering af materialer og strukturer i størrelsesordenen 0,1-100 nanometer med forskellige fysiske og kemiske metoder. At tilsætte nanofillerpartikler øger fillermængden i plast, forbedrer de mekaniske egenskaber og giver mulighed for velpolerede overflader.

Nanofyldt komposit: Disse indeholder en kombination af individuelle partikler af nanostørrelse og agglomerater af nanofiller (nanoklostre). Der er publiceret to toårs studier for det eneste

124 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Holdbarhed af nanokompositte plastmaterialer Forfattere

År

Nano-hybrid komposit

År

Antal

Kl. I

Kl. II 22

Deltagere

Årligt antal mislykkede (%)

Kontrol plastmateriale/ – Årligt antal mislykkede (%)

0%

Filtek Supreme/ Clearfil Protect Bond – 0 %

0%

Admira/Admira bond (2-trin E&R) – 1,4 % Filtek Supreme/Single bond (2-trin E&R) – 0 % Tetric Ceram/Excite (2-trin ER) – 1,4 %

God mundhygiejne; studerende

God mundhygiejne; studerende: ikke bruksister

Ergücü and Türkün 48

2007

Grandio/Clearfil Protect Bond (2-trin SEA)

1.5

23

Mahmoud et al. 42

2008

Tetric Evo Ceram/ Excite (2-trin E&R) Vivadent Ivoclar, Liechtenstein

2

35

Palaniappan et al. 46

2009

Tetric Evo Ceram/ikke nævnt

3

13

4

0% (24 % ikke akceptabel farvefejl)

Gradia Direct/ikke nævnt- 0 % Tetric Ceram/ikke nævnt (6,2 % ikke acceptabel farvefejl)

Schirrmeister et al. 45

2009

Ceram X/XP Bond (2-trin E&R) Dentsply DeTrey

4

5

24

1,8 %

Tetric Ceram/Syntac Classic (4-trin E&R) – 1,1 %

Cetin & Unlu 49

2009

Tetric Evo Ceram/Clearfil SE (2-trin SEA) Vivadent Ivoclar,

1

12

8

0%

Filtek Supreme (Clearfil SE 0% Aelite/ Clearfil SE – 0 %

Tandplejepersonale; God mundhygiejne; studerende

Krämer et al. 45

2009

Grandio/Solobond (2-trin E&R)

4

36

0%

Tetric Ceram/Syntac Classic (4-trin E&R) – 0 %

God mundhygiejne

Sadeghi et al. 50

2010

Premise/Optibond Solo Plus (3-trin E&R) Kerr, USA

1.5

35

1,3 %

Point 4/Optibond Solo Plus – 1,3 % Premise packable/Optibond Solo Plus – 2,6 %

God mundhygiejne; studerende

Celik et al. 51

2010

Grandio/Futura bond NR (1-trin SEA) Voco, Germany

1

11

30

0%

QuiXfil/Xeno III (1-trin SEA) – 4,8 %

God mundhygiejne; ikke bruksister

Arhun et al. 52 (samme studie som Celik et al.)

2010

Grandio/Futura bond NR (1-trin SEA) Voco, Germany

2

11

30

0%

QuiXfil/Xeno III (1-trin SEA) – 2,4 %

God mundhygiejne; ikke bruksister

Monteiro et al.53

2010

Ceram X/Prime &Bond NT (2-trin E&R) Dentsply DeTrey

2

30

1,7 %

Surefil/Prime &Bond NT –0% CeramX/Surefil/ Prime & Bond NT sandwich – 1,6 %

van Dijken & Pallesen 37

2010

Ceram X/Xeno III

4

162

1,9 %

Ceram X/Excite –1,4 %

Tabel 4. Kliniske evalueringer publiceret i litteraturen og omlavningsfrekvenser for Klasse I- og II-fyldninger udført med nanokompositte plastmaterialer. Anvendte kontrolplastmaterialer er angivet. E&R= etch & rinse-adhæsiver, SEA= selvætsende adhæsiver.

Table 4. Clinical evaluations published in the literature and failure rates of Class I and/or Class II restorations performed with nano-hybrid resin composites. Control resin composites used in respective studies and adhesive systems are shown. E&R= etch-and-rinse adhesive, SEA= self-etch adhesive.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 125 HOLDBARHED AF PLASTBASEREDE FYLDNINGER

Holdbarhed af plastfyldninger med selvætsende adhæsiver Forfattere

År

Bindingssystem

Plastmateriale

År

Oberländer et al. 29

2001

Etch & Prime

Definite

1

Lopes et al. 54

2003

Etch & Prime

Definite

2

2005

NRC/Prime & BondNT

Surefil Spectrum TPH

3,5

Bekes et al. 36

2007

AdheSE

Tetric Ceram HB

Gordan et al. 56

2007

FL-Bond

Beautifil

2007

Adper Prompt L Pop Clearfil S3 bond ibond

2007

Antal fyldninger Kl. I

Poon et al.

55

Perdigão et al.

38

Ergücü and Türkün 48 Bottenberg et al. 47 Ermis et al.

58

Årligt antal mislykkede (%)

SEA: antal trin

Kl. II 52

9,6 %

1

19

21

2,6 %

1

14 17

15 8

5,3 % 2,3 %

2

2

8

25

3,0 %

1

8

13

28

0%

2

Filtek Supreme

1

29 27 27

6,9 % 3,7 % 55,6 %

1 1 1

Clearfil Protect Bond

Grandio Filtek Supreme

1,5

23 22

22 23

0% 0%

2

2009

Etch & Prime

Definite

5

35

4,1 %

1

2009

Clearfil SE

Filtek Z250

2

33

0%

2

Cetin & Unlu 49

2009

Clearfil SE

Tetric Evo Ceram Filtek Supreme XT Aelite

1

12 11 14

8 9 6

0% 0% 0%

2

Celik et al. 51

2010

Futura bond NR

Grandio

1

11

30

0%

1

Arhun et al. 52

2010

Futura bond NR

Grandio

2

11

30

0%

1

Swift et al. 58

2008

Xeno III

Esthet-X

3

30

1,1 %

1

Manhart et al. 43

2009

Xeno III

QuiXfil

4

7

2,5 %

1

Shi et al.

59

33

2010

Xeno III

TPH Spectrum

3

40

3,3 %

1

Celik et al. 51

2010

Xeno III

QuiXfil

1

15

26

0%

1

Arhun et al.52 (= Celik studie)

2010

Xeno III

QuiXfil

2

15

26

0%

1

van Dijken & Pallesen 60

2010

Xeno III

Ceram X

4

91

1,9 %

1

Tabel 5. Kliniske undersøgelser publiceret i litteraturen og årligt antal mislykkede Klasse I- og II-fyldninger udført med selvætsende adhæsiver (SEA).

Table 5. Clinical evaluations published in the literature and annual failure rates of self-etch adhesives (SEA) in Class I and Class II restorations.

nanofyldte plastmateriale, der er markedsført i Skandinavien (Filtek Supreme) (30,31). Efter to år blev der registreret et årligt antal mislykkede på 1,9 %-2,2 %, og der blev ikke fundet forskelle mellem dette og kontrolmaterialet Tetric Ceram.

Nano-hybrid komposit: Mange af dagens plastmaterialer indeholder ud over glasfiller, som i hybride kompositter, også små mængder nanofiller og/eller nanoklostre. I Tabel 4 vises korttidsresultater med nogle af de almindeligste nanokompositter.

De længste undersøgelser på op til fire år viser lave tal for årligt antal mislykkede (1,9 %).

Sandwichfyldninger Underfyldning med materiale med lavt elasticitetsmodul under plastfyldninger blev anbefalet i 90’erne for at mindske mængden af plast og som et stress-absorberende lag. Åbne sandwichfyld-

ninger med konventionel glasionomercement viste allerede efter to års opfølgning et højt antal mislykkede med fraktur og opløst cement som årsager til omlægning. Opdam et al. rapporterede fra et retrospektivt studie, at total-etch plastfyldninger havde signifikant bedre overlevelse (88,1 %) end lukkede sandwichfyldninger med resinmodificeret glasionomercement (70,5 %) efter ni år (22). Det kan derfor konkluderes, at med den gode holdbarhed, plastfyldninger har i dag uden underfyldning, er der ikke grund til at lave sandwichfyldninger med glasionomercement. Undtagelsen er dog åbne sandwichfyldninger med resinmodificeret glasionomercement, som fungerer tilfredsstillende i store og cervikalt dybe kaviteter, hvor det er vanskeligt at lave en god direkte plastfyldning. I en 6-7-års undersøgelse blev der observeret 3 % årligt mislykkede, hvilket er meget acceptabelt, når kaviteternes størrelse og sværhedsgrad tages i betragtning (32).

126 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Sandwichfyldninger med kompomer som underfyldningsmateriale viste i longitudinelle undersøgelser af lukkede (12 år) og åbne approksimale sandwichfyldninger (ni år) gode kliniske resultater med lav omlægningsfrekvens, men skiller sig ikke signifikant ud fra kontrolfyldninger uden underfyldning (26,33).

Anvendelse af flow-komposit Anvendelse af flydende plast cervikalt i den approksimale kasse er blevet meget populær trods det, at klinisk evidens har manglet. Et stort antal laboratorieundersøgelser viser, at teknikken er lige så god eller lidt bedre end den direkte fyldning uden flow. Tre kliniske studier sammenligner intraindividuelle fyldninger med og uden flow, og ingen forskelle i holdbarhed er rapporteret. Et toårs studie rapporterede 5,4 % mislykkede for fyldninger uden flow og 7,2 % med flow (34). Et andet toårs studie observerede 2,2 % mislykkede for begge (30). I en syvårs opfølgning var frekvensen af mislykkede fyldninger 14,0 % uden og 15,5 % med flow (35).

Selvætsende bindingssystemer i posteriore kaviteter Selvætsende adhæsiver (SEA) forventes at mindske postoperative symptomer. Trods det store antal markedsførte produkter har kun et begrænset antal korttidsstudier evalueret deres anvendelse i posteriore kaviteter (Tabel 5). Syv af 17 studier rapporterer det årlige antal mislykkede til at være højere end 3 %. I flere af disse studier er de mislykkede knyttet til bindningssystemer, der var uacceptable allerede fra starten. Det ses også, at i forskellige studier af et af de bedre fungerende bindningssystemer varierer resultaterne relativt meget (8,9), hvilket tyder på, at selv disse forenklede systemer har en teknikfølsomhed, der er knyttet til operatøren. Studier, der sammenligner selvætsende bindingssystemer med etch-and-rinse-systemer, viser ingen signifikante forskelle mellem de to systemer (36-38) (Tabel 5).

Abstract (English)

Longevity of resin based materials in permanent teeth This review covers durability of newer resin based materials primarily based on randomized controlled clinical trials (RCT).

Long term follow ups of adhesive systems show a continued degradation of the bonding effect for all bonding systems. Short term follow ups of newer self-etch-systems in Class V lesions show an equal retention rate as for etch-and-rinse systems. Durability of replaced amalgam restorations have for a long time been better than for resin composites, but newer longitudinal studies show longevity of resin composites comparable to amalgams. The most frequent reasons for replacement of resin composite restorations are secondary caries and fracture of material. Caries risk patients show significantly higher caries frequency with contiguous resin composite compared to amalgam restorations. Resin composite compared to compomer and resin modified glass ionomer cement show the best mean survival (10 year) in Class IV restorations.

No evidence is found for a better clinical efficacy with packable, fibre-reinforced and low shrinkage resin composites compared to conventional hybrid resin composites. Posterior resin restorations with or without flow-material in the cervical part of the approximal box show the same survival frequencies in up to 7-year follow ups. Today a resin composite restoration made in a material with good properties and performed with a good restorative technique has an annual failure rate of less than 2 % in 3-5 year follow ups.

Factors such as skills of the operator, patient risk of caries and parafunctions probably influence the durability more than contraction stress in the resin composite.

Litteratur 1. Sunnegårdh-Grönberg K, van Dijken JWV, Funegårdh U, Lindberg A, Nilsson M. Selection of dental materials and longevity of replaced restorations in Public Dental Health clinics in northern Sweden.

J Dent 2009; 37: 673-8.

2. Käkilehto T, Salo S, Larmas M. Data mining of clinical oral health documents for analysis of the longevity of different restorative materials in Finland. Int J Med Inform 2009; 78: e68-73.

3. Mjör IA, Dahl JE, Moorhead JE. Age of restorations at replacement in permanent teeth in general dental practice. Acta Odontol Scand 2000; 58: 97-101.

4. Qvist V, Qvist J, Mjör IA. Placement and longevity of toothcolored restorations in Denmark.

5.

6.

7.

8.

Acta Odontol Scand 1990; 48: 305-11.

Mjör IA, Medina JE. Reasons for placement, replacement, and age of gold restorations in selected practice. Oper Dent 1993; 18: 82-7.

Opdam NJ, Bronckhorst EM, Cenci MS, Huysmans MC, Wilson NHF. Age of failed restorations: a deceptive longevity parameter. IADR meeting Barcelona, 2010 (Abstract 3568). van Dijken JWV, Pallesen U. Fracture frequency and longevity of fractured resin composite, polyacid-modified resin composite, and resin-modified glass ionomer cement class IV restorations: an up to 14 years follow-up. Clin Oral Investig 2010, 14: 217-22. van Dijken JWV, Sunnegårdh-

Grönberg K, Lindberg A. Clinical long-term retention of etchand-rinse and self-etch adhesive systems in non-carious cervical lesions. A 13 years evaluation.

Dental Mater 2007; 23: 1101-07.

9. van Dijken JWV, Pallesen U. Longterm dentin retention of etch-andrinse and self-etch adhesives and a resin modified glass ionomer cement in non-carious cervical lesions. Dent Mater 2008; 24: 915-22.

10. van Meerbeek B, Peumans M, Poitevin A, Mine A, Van Ende A, Neves A et al. Relationship between bond-strength tests and clinical outcomes. Dent Mater 2010; 26: e100-21.

11. Peumans M, Kanumilli P, De Munck J, Van Landuyt K, Lam-

brechts P, van Meerbeek B. Clinical effectiveness of contemporary adhesives: a systematic review of current clinical trials. Dent Mater 2005; 21: 864-81.

12. van Dijken JWV. A prospective 8-year evaluation of a mild two-step self-etching adhesive and a heavily filled two-step etch-and-rinse system in non-carious cervical lesions. Dental Mater 2010, 26: 940-6.

13. van Dijken JWV, SunnegårdhGrönberg K, Sörensson E. Clinical bonding of a singlestep self-etching adhesive in noncarious cervical lesions. J Adhes Dent 2007; 9: 241-3.

14. van Dijken JWV. Clinical durability of adhesive restorative systems without HEMA and TEGDMA. In: CED/NOF/IADR meeting, Munich 2009 (Abstract 363).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 127 HOLDBARHED AF PLASTBASEREDE FYLDNINGER

15. Hickel R, Manhart J. Longevity of restorations in posterior teeth and reasons for failure. J Adhes Dent 2001; 3: 45-64.

16. Opdam NJ, Bronckhorst EM, Roeters JM, Loomans BA. A retrospective clinical study on longevity of posterior composite and amalgam restorations. Dental Mater 2007; 23: 2-8.

17. Mair LH. Ten-year clinical assessment of three posterior resin composites and two amalgams.

Quintessence Int 1998; 29: 483-90.

18. Bernardo M, Luis H, Martin MD, Leroux BG, Rue T, Leitão J et al.

Survival and reasons for failure of amalgam versus composite posterior restorations placed in a randomized clinical trial. J Am Dent Assoc 2007; 138: 775-83.

19. Soncini JA, Maserejian NN, Trachtenberg F, Taveres M, Hayes C. The longevity of amalgam versus compomer/composite restorations in posterior primary and permanent teeth: findings from the New England Children’s Amalgam Trial. J Am Dent Assoc 2007; 138: 763-72.

20. Opdam NJ, Loomans BA, Roeters FJ, Bronkhorst EM. Five-year clinical performance of posterior resin composite restorations placed by dental students. J Dent 2004; 32: 379-83.

21. Opdam NJ, Bronkhorst EM, Loomans BA, Huysmans MC. 12-year survival of composite vs. amalgam restorations. J Dent Res 2010; 89: 1063-7.

22. Opdam NJ, Bronkhorst EM, Roeters FJ, Loomans BA. Longevity and reasons for failure of sandwich and total-etch posterior composite resin restorations. J Adhes Dent 2007; 9: 469-75.

23. van Dijken JWV, SunnegårdhGrönberg K. Fiber-reinforced packable resin composites in Class II cavities. J Dent 2006; 34: 763-9.

24 van Dijken JWV. Direct resin composite inlays/onlays: an 11 year follow-up. J Dent 2000; 28: 299-306.

25. Pallesen U, Qvist V. Composite resin fillings and inlays. An 11year evaluation. Clin Oral Investig 2003; 7: 71-9.

26. van Dijken JWV. Durability of resin composite restorations in high Cfactor cavities. A 12-year followup. J Dentistry 2010, 10.1016/j. jdent.2010.02.007.

27. van Dijken JWV, Lindberg A. Clinical effectiveness of a low-shrinkage

resin composite: a five-year evaluation. J Adhes Dent 2009; 11: 143-8.

28. Ernst CP, Martin M, Stuff S, Willershausen B. Clinical performance of a packable resin composite for posterior teeth after 3 years. Clin Oral Investig 2001; 5: 148-55.

29. Oberländer H, Hiller KA, Thonemann B, Schmalz G. Clinical evaluation of packable composite resins in Class-II restorations. Clin Oral Investig 2001; 5: 102-7.

30. Stefanski S, van Dijken JWV. Clinical performance of a nanofilled resin composite with and without a flowable composite liner. A 2-year evaluation. Clin Oral Inv 2010, in press.

31. Ernst CP, Brandenbusch M, Meyer G, Canbek K, Gottschalk B, Willerhausen B. Two-year clinical performance of a nanofiller vs a fine-particle hybrid resin composite. Clin Oral Investig 2006; 10: 119-25.

32. Andersson-Wenckert IE, van Dijken JWV, Kieri C. Durability of extensive Class II open- sandwich restorations with a resin-modified glass ionomer cement after 6 years.

Am J Dent 2004; 17: 43-50.

33. Lindberg A, van Dijken JWV, Lindberg M. Nine-year evaluation of a poly-acid-modified resin composite open sandwich technique in Class II cavities. J Dent 2007; 35: 124-9.

34. Ernst CP, Canbek K, Aksogan K, Willershausen B. Two-year clinical performance of a packable posterior composite with and without a flowable composite liner. Clin Oral Investig 2003; 7: 129-34.

35. van Dijken JWV, Pallesen U. Clinical performance of a hybrid resin composite with and without an intermediate layer of flowable resin composite: a 7-year evaluation.

Dent Mater 2010; doi:10:1016/j. dental.2010.09.10.

36. Bekes K, Boeckler L, Gernhardt CR, Schaller HG. Clinical performance of a self-etching and a total-etch adhesive system – 2-year results.

J Oral Rehabil 2007; 34: 855-61.

37. van Dijken JWV, Pallesen U. A sixyear prospective study of a fine particle hybrid and a nanohybrid resin composite in Class II restorations. Dental Mat 2010, submitted.

38. Perdigão J, Dutra-Corrêa M, Castilhos N, Carmo AR, Anuate-Netto C, Cordeiro HJ et al. One-year clinical performance of self-etch adhesives in posterior restorations. Am J Dent 2007; 20: 125-33.

39. Hugo B, Stassinakis A, Hoffmann

N, Hausmann P, Klaiber B. In-vivountersuchung von kleinen KlasseII kompositfüllungen. Schweiz Monatsschr Zahnmed 2001; 111: 11-8.

40. van Dijken JWV, SunnegårdhGrönberg K. A four-year clinical evaluation of a highly filled hybrid resin composite in posterior cavities. J Adhes Dent 2005; 7: 343-9.

41. Dresch W, Volpato S, Gomes JC, Ribeiro NR, Reis A, Loguercio AD. Clinical evaluation of a nanofilled composite in posterior teeth: 12-month results. Oper Dent 2006; 31:409-17.

42. Mahmoud SH, El-Embaby AE, AbdAllah AM, Hamama HH. Twoyear clinical evaluation of ormocer, nanohybrid and nanofill composite restorative systems in posterior teeth. J Adhes Dent 2008; 10: 31522.

43. Manhart J, Chen HY, Hickel R. Clinical evaluation of the posterior composite Quixfil in class I and II cavities: 4-year follow-up of a randomized controlled trial. J Adhes Dent 2010; 12: 237-43.

44. Krämer N, Reinelt C, Richter G, Petschelt A, Frankenberger R. Nanohybrid vs. fine hybrid composite in Class II cavities: clinical results and margin analysis after four years. Dent Mater 2009; 25: 750-9.

45. Schirrmeister JF, Huber K, Hellwig E, Hahn P. Two-year evaluation of a new nano-ceramic restorative material. Clin Oral Investig 2006; 10: 181-6.

46 Palaniappan S, Bharadwaj D, Mattar DL, Peumans M, Van Meerbeek B, Lambrechts P. Three-year randomized clinical trial to evaluate the clinical performance and wear of a nanocomposite versus a hybrid composite. Dent Mater 2009; 25: 1302-14.

47. Bottenberg P, Jacquet W, Alaerts M, Keulemans F. A prospective randomized clinical trial of one bis-GMA-based and two ormocerbased composite restorative systems in class II cavities: Five-year results. J Dent 2009; 37: 198-203.

48. Ergücü Z, Türkün LS. Clinical performance of novel resin composites in posterior teeth: 18 month results. J Adhes Dent 2007; 9: 20916.

49. Cetin AR, Unlu N. One-year clinical evaluation of direct nanofilled and indirect composite restorations in posterior teeth. Dent Mater J 2009; 28: 620-6.

50. Sadeghi M, Lynch CD, Shahamat

N. Eighteen-month clinical evaluation of microhybrid, packable and nanofilled resin composites in Class I restorations. J Oral Rehabil 2010; 37: 532-7.

51. Celik C, Arhun N, Yamahel K. Clinical evaluation of resin-based composites in posterior restorations: 12-month results. European J Dent 2010; 4: 57-65.

52. Arhun N, Celik C, Yamahel K. Clinical evaluation of resin-based composites in posterior restoration: two-year results. Oper Dent 2010; 35: 397-404.

53. Monteiro PM, Manso MC, Gavinha S, Melo P. Two-year clinical evaluation of packable and nanostructured resin-based composites placed with two techniques. J Am Dent Assoc 2010; 141: 319-29.

54. Lopes LG, Cefaly DF, Franco EB, Mondelli RF, Lauris JR, Navarro MF. Clinical evaluation of two »packable« posterior composite resins: two-year results. Clin Oral Investig 2003;7:123-8.

55. Poon EC, Smales RJ, Yip KH. Clinical evaluation of packable and conventional hybrid posterior resin-based composites. Results at 3.5 years. JADA 2005;136:153340.

56. Gordan VV, Mondragan E, Watson RE, Garvan C, Mjör I. A clinical evaluation of a self-etching primer and giomer restorative material: results at eight years. J AmDent Assoc 2007; 138: 621-7.

57. Ermis RB, Kam O, Celik EU, Temel UB. Clinical evaluation of a twostep etch&rinse and a two-step self-etch adhesive system in Class II restorations: two-year results.

Oper Dent 2009; 34: 656-63.

58. Swift EJ Jr, Ritter AV, Heymann HO, Sturdevant JR, Wilder AD Jr. 36-months clinical evaluation of two adhesives and microhybrid resin composites in Class I restorations. Am J Dent 2008; 21: 148-52.

59. Shi L, Wang X, Zhao Q, Zhang Y, Ren Y, Chen Z. Evaluation of packable and conventional hybrid resin composites in Class I restorations: three-year results of a randomized, double-blind and controlled clinical trial. Oper Dent 2010; 35: 11-9.

60. van Dijken JWV, Pallesen U. Fouryear clinical evaluation of Class II nano-hybrid resin composite restorations bonded with a onestep self-etch and a two-step etchand-rinse adhesive. J Dent 2010; doi:10.1016/j.jdent.2010.09.006.

128 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGT

Tenner for hele livet

Abstract

Tenner for hele livet En viktig helsepolitisk målsetting er at befolkningen skal kunne beholde naturlige tenner gjennom hele livet. De mange år som pensjonister, som stadig flere mennesker oppnår, bør være »kvalitetsår«. Avtakbare proteser er i mange tilfeller et dårlig og uakseptabelt alternativ. Denne artikkelen diskuterer årsakene til tap av tenner og beskriver utfordringer for oral helse som man møter i eldre år. Tidlig diagnose av primær rotkaries er viktig fordi slike lesjoner kan behandles med ikke-invasive teknikker.

Operativ behandling svekker ofte tannen fordi det ikke finnes aktuelle restorative materialer som styrker den. Gjentatt vevsdestruktiv behandling fører til hyppige frakturer hos eldre mennesker. Kroneterapi er et godt alternativ, men bruken begrenses av faktorer som pasientens allmenne helsetilstand, tannsettets prognose i lys av pasientens alder, evne og vilje til å følge opp behandlingen og pasientens økonomiske forhold. Disse faktorene gjør at utradisjonelle løsninger kan være nødvendige. Slik behandling er berettiget og legitim så lenge tannlegen arbeider til beste for pasienten.

Gunhild V. Strand, professor, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Bergen, Norge

M

orgendagens eldre vil ha andre behov og krav enn dagens generasjon. De vil ha høyere utdannelse, være mer ressurssterke, ha andre vaner og kreve en optimalisert behandling. De bonusårene, som flere og flere oppnår, må fylles med kvalitet – og løse proteser er ofte et ikke akseptabelt og dårlig alternativ. Å gi befolkningen mulighet til å beholde egne tenner livet ut, er en helsepolitisk målsetting (1-4). Hva er grunnene til at tenner tapes, og hvilke tannhelsemessige utfordringer møter man i eldre år? I denne artikkelen omtales diagnostikk, og behandling av eldres tannsykdom samtidig som en del generelle prinsipper for tannbehandling av eldre beskrives.

Klinisk erfaring viser at rotkaries og fraktur på grunn av gjentatte vevsdestruerende restaureringer er hyppig hos eldre.

Periodontitt er et problem, men grunnlaget for denne sykdomsutviklingen etableres i yngre år og burde vært behandlet da. Periodontal sykdom, som oppstår hos eldre, har ikke et tidsmessig potensial til å utgjøre en trussel mot tannsettet.

Vi har tilstrekkelig kunnskap til å ivareta et sunt og velfungerende tannsett. Det er uetisk ikke å følge opp en livslang innsats i den fasen av livet der man er mest sårbar for å utvikle tannsykdom og der man samtidig minst er i stand til å ta hånd om seg selv. Det burde være en selvfølge at man forsøker å unngå de tilleggsbelastninger et havarert tannsett representerer for mennesker i livets sluttfaser. Slik kan livet avsluttes med større verdighet.

Emneord: Geriatric dentistry; root caries; tooth fractures; ethics

Rotkaries Rotkaries viser seg klinisk som en myk, progredierende lesjon på en rotoverflate med periodontalt festetap (5). Forekomsten er økende blant annet fordi flere voksne beholder tennene (6).

At dette er en tilstand som hyppigst forekommer hos eldre, er logisk. Det er i denne gruppen en oftest ser blottlagte rotoverflater som følge av gingivale retraksjoner, periodontitt eller periodontal sanering. Selve rotsementen er ofte forsvunnet etter mange år med iherdig børsting eller tannbehandling. Lesjonene befinner seg derfor vesentlig i dentin. Rotdentin har et lavere innhold av mineraler enn emalje og tåler dermed dårligere plakkbakterienes syreangrep. Den kritiske grenseverdien er derfor høyere (pH: 6,2) enn for emalje (pH: 5,7). For at et syreTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 129 TENNER HELE LIVET

angrep skal oppstå, trenger rotoverflaten bare en tredjedel av syremengden sammenlignet med emalje. Det typiske eksempel er en stor bro som knekker tvert av på grunn av rotkaries på en eller flere pilarer.

Risikoen for å utvikle rotkaries øker med høy alder (7). Dette henger sammen med større inntak av medisiner, ofte med salivahemmende effekt, dårligere oral motorikk med forlenget sukkertid som følge, og redusert evne til egenomsorg på grunn av sykdom. En annen vesentlig faktor er at rotoverflatene er flatere enn kronedelen. Det betyr at den selvrensende effekten av tunge, lepper og kinn blir mindre på blottlagte rotoverflater.

Tverrsnittsundersøkelser har vist at utbredelsen av rotkaries er hyppigere i overkjeve enn underkjeve, spesielt for incisiver, hjørnetenner og premolarer (8). Sannsynligvis henger dette sammen med forskjeller i salivaflow og sukkertid. Det er større risiko for å få rotkaries på approksimale flater enn på bukkalflater og lingualflater. De vanligste predileksjonsstedene er i fyllingskanter og kronegrenser, langs tannkjøttsrand og i emaljesementgrensen. Lesjoner som befinner seg subgingivalt (ca 10-20 %) er spesielt vanskelig å behandle (9,10).

aktivitet på. Vi må derfor basere oss på funn som indirekte kan si noe om aktiviteten, dvs intensiteten av sykdommen. Ved å studere det kliniske kariesbildet, for eksempel antall nye kaviteter pluss vekst av tidligere påviste lesjoner siden siste kontroll, kan vi få en indikasjon. Likeledes vil lesjonenes lokalisasjon og utseende fortelle oss en del om sykdommens aggressivitet.

Behandlingsmålet vil alltid være tosidig: Dels å kontrollere kariesprosessen generelt, dels å stoppe kariesutviklingen i den enkelte lesjon. Derfor blir behandlingen også ofte todelt: Den spesifikke behandlingen tar for seg den aktuelle lesjon, mens den profylaktiske behandlingsbiten har som mål å hindre at nye lesjoner utvikles, eller at lesjoner videreutvikles (12). Før behandling påbegynnes, må en vurdere den risiko en pasient har for å få kariesskade. Ved å vurdere faktorene fluorinntak, bakterieforekomst, salivafaktorer og inntak av fermentable karbohydrater kan vi langt på vei lage en risikoprofil av den enkelte (13,14). Andre faktorer spiller imidlertid også en rolle, for eksempel bruk av partielle proteser, kunnskap, økonomi, holdning, atferd, sosial status, helse, biologi og arv. Eldre utgjør potensielt en høyrisikogruppe (Figs. 1 og 2).

Diagnostikk De tidlige stadier av rotkaries viser seg gjerne som en eller flere vel avgrensede, misfargede områder langs emaljesementgrensen. Faktisk viser kariesskader på rotoverflater seg oftere som misfargede områder over mindre eller større områder enn som synlige kaviteter. Rotkarieslesjoner har en tendens til å spre seg lateralt og smelte sammen med nabolesjoner, slik at lesjonen til slutt omringer tannen. Den strekker seg sjelden i apikal retning i takt med retraksjon av gingiva. I stedet utvikles det nye isolerte lesjoner i den blottlagte overflaten. En god klinisk undersøkelse krever rene, tørrlagte flater og godt lys. Røntgenbilder er til god hjelp ved mistanke om approksimalkaries. Aktive rotkarieslesjoner er gjerne gulaktige eller lysebrune og dekket av plakk.

Ved forsiktig sondering føles overflaten bløt. I langsomt progredierende lesjoner vil overflaten gjerne anta en brunsort farge og en læraktig konsistens. Inaktiv (stanset) rotkaries er i sin klassiske form mørkebrun, nesten sort misfarget, og overflaten kan unntaksvis være dekket av plakk. Rotkarieslesjoner, som er forblitt inaktive i lengre tid, kan være helt glatte og speilblanke, og misfarginger er det eneste tegn på tidligere kariesaktivitet.

Men, overflatens konsistens er et viktigere symptom for bedømmelse av aktivitet enn fargeinntrykket (11).

En behandlingsplan må ha som utgangspunkt en komplett kariesdiagnose. Denne omfatter så vel en vurdering av prosessens aktivitet som skadens omfang og lokalisering. Det er viktig å være klar over at diagnosen »karies« har et dobbelt innhold: kariesprosess som er selve sykdommen, og kariesskade som er de synlige resultater av sykdommen. Å undersøke omfanget av kariesskader er relativt lett – ganske annerledes vanskelig er det å bedømme sykdommen; dvs kariesprosessens aktivitet.

Det finnes ingen tilfredsstillende direkte måte å måle karies-

Non-invasiv behandling av rotkarieslesjoner Terapeutisk er det vesentlig å skille mellom aktive og inaktive rotkariesangrep. Inaktive lesjoner behøver ingen behandling.

Aktive rotkarieslesjoner kan stanse opp, remineralisere og gå over i en inaktiv fase dersom forholdene legges til rette (15).

Mulighetene for dette er bedre på bukkalflater enn på approksimalflater. På rotoverflater kan, under visse forutsetninger, prosessen stanse også når klinisk kavitet har oppstått. Overflatedefekt eller kavitetsdannelse bør altså ikke automatisk utløse fyllingsterapi. Ved å unngå preparasjon unngår man å svekke tannen – for det finnes intet fyllingsmateriale som styrker tannen i cervikalområdet.

Ved non-invasiv behandling forsøker man å få aktive rotkariesangrep over i en stabil fase. En kombinasjon av forbedret tannhygiene og medikamentelle hjelpemidler stanser oftest videre progresjon. Disse kan være selvadministrert (men er avhengig av samarbeidsevne, »compliance«) eller appliseres profesjonelt (det vil si kostbart). Klinisk applikasjon av remineraliserende substanser, som natriumfluorid (16), sølvdiaminfluorid (16) eller tinnfluorid (17) har vist seg å gjøre rotkaries mindre aktiv, eller stanse den. Man kan også benytte mikrobiologiske metoder som fluorlakk, klorhexidin (skyllemiddel, gel eller varnish) eller ozongass for å redusere mengden mutansstreptokokker (18,19).

De mikrobiologiske tiltakene brukes fortrinnsvis sammen med remineraliserende tiltak.

En annen non-invasiv behandling er å fjerne lesjonens bløte infeksiøse overflate (for eksempel med lett pimpsteinspuss) for deretter å applisere et tynt lag med lysherdende glassionomersement liner (20). Denne frigjør fluor og kan muligens ha bedre langtidseffekt enn Duraphat på grunn av bedre binding til tannsubstans. Enkelte anbefaler å benytte dentinbindingsmidler for

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

130 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGT

impregnering og forsegling av rotoverflater for å stanse lesjonen, uten at man egentlig restaurerer den (21). Disse metodene er kun undersøkt i kortere kliniske studier.

Invasiv behandling av rotkarieslesjoner (fyllingsterapi) Rotkaries er teknisk sett vanskelig å håndtere på grunn av vansker med fuktkontroll, tilgjengelighet spesielt på approksimalflater og mulighet for adekvat omkretsform. Amalgam er estetisk lite tilfredsstillende og i enkelte land ikke tillatt å benytte. Men da amalgam til en viss grad tolererer fuktige miljøer og lett lar seg høyglanspolere, vil dette materialet i enkelte tilfeller være å foretrekke. Kompositt er pent og krever lite preparering i frisk tannsubstans. Ved å bruke syreetsing og bondingteknikk forutsettes fyllingene å bli tette. Dette kan være vanskelig å oppnå fordi materialene kontraherer ved herding. Rotkariesfyllinger i kompositt har gjerne den koronale delen forankret i emalje mens den gingivale delen tilstøter dentin. Ved polymerisering kan kontraksjonskreftene dra komposittmaterialet bort fra den

svakeste bindingssiden som ofte er den gingivale. Komposittenes tendens til spaltedannelse gjør derfor at disse kun bør nyttes der de estetiske kravene er store. Mikrofylte materialer er å foretrekke i cervikale områder fordi de er lette å polere og relativt elastiske.

Glassionomersementer krever lite preparering og avgir fluor, men har lav bruddstyrke og liten motstand mot slitasje. De har relativt høy løselighet og krakkelerer ofte hos munntørre. Resinmodifisert (lysherdende) glassionomersement er en kombinasjon av de opprinnelige kjemisk herdende glassionomersementene og en plastkomponent. Disse materialene er sterkere enn den tradisjonelle glassionomersement, har tilnærmet like god fluorfrigivelse og tolererer bedre tørre miljø. Hos eldre pasienter med høy kariesaktivitet er glassionomerproduktene ofte det beste alternativet (22). Man bør ha begge typer tilgjengelig.

De plastmodifiserte krever god fuktkontroll, men kan pusses umiddelbart. Den kjemisk herdende må benyttes der lyset ikke når frem, for eksempel under kronekanter. Materialene egner

Anbefalte munnstellsrutiner for: Navn:______________________________________________________________________

Dato:_________________________________

Hjemme:

Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ

Kostmodifikasjoner: Tannpuss med fluortannkrem …. ganger daglig Tannpuss med spesial tannkrem (5000 ppm) …. ganger daglig Fluortablett 0,25 mg F …. ganger daglig Fluortablett 0,50 mg F …. ganger daglig Fluortablett 0,75 mg F …. ganger daglig Fluortyggegummi 0,25 mg F …. ganger daglig, etter måltid Fluor munnskyllevæske 0,05 % NaF …. ganger daglig Fluor munnskyllevæske 0,2 % NaF …. ganger daglig Tanntråd …. ganger daglig Tannstikker …. ganger daglig Spesialbørste: Fluorgel NaF (1 %). I skinne Corsodyl (0,1 % / 0,2% klorhexidin) løsning. Daglig munnskyll, brukes i perioder à 2 uker Corsodyl (1,0 % klorhexidin) gel. Tannbørsting Cervitec gel (0,2 % klorhexidin + 0,2 % NaF): Corsodyl (1,0 % klorhexidin) gel. I skinne NaF (0,2 %) + klorhexidin (1,0 %) gel. I skinne Sukkerfrie (spyttstimulerende) sugetabletter (obs mengde F): Fuktgel: Munnspray: Annet: _________________________________________________

Klinikk:

Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ Ⱥ

Duraphat (2,26 % F), lakkering 2-4 ganger pr år Duraphat (2,26 % F) intensiv lakkering 3 ganger i løpet av 2 uker Fluor Protector (0,1 % F), lakkering 2-4 ganger pr år NaF (2,0 %) pensling i 2 minutter, 2-4 ganger pr år Cervitec Plus varnish (1,0 % klorhexidin+1,0 % tymol) pensling, hver 3.dje måned Cervitec Plus varnish pensling + Fluor Protector (0,1 % F) lakkering, hver 3dje måned Annet: _________________________________________________

Fig. 1. Skjema for individualisert hygieneprogram.

Fig. 1. Individualized recommendations for oral hygiene procedures.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 131 TENNER HELE LIVET

seg godt til å lappe små, begrensete sekundærkarieslesjoner for eksempel under kroner. Da må man gjerne fjerne en del av kronekanten (metall og/eller keram) for å få oversikt, selv om dette reduserer kronens retensjon. Hvis karies har spredt seg over større områder under kronen, bør denne om mulig tas av, og karies ekskaveres, og kronen resementeres med glassionomersement – enten med fyllingsmateriale eller med retensjonssement. Betingelsen for at dette skal lykkes, er at det er tilstrekkelig resterende tannsubstans til at kronen er stabil ved sambitt.

Hvis tilgangen til kaviteten og fuktighetskontroll er vanskelig, kan bruk av sinkoksid-eugenol-sement være det eneste alternative fyllingsmateriale. Litt hardt utrørt er dette medikament relativt lett å applisere, og dessuten ikke særlig ømfintlig overfor fuktighet. Å benytte dette midlertidige fyllingsmaterialet for eksempel under kronekanter, kan i noen tilfeller være det eneste alternativet til å ekstrahere tannen.

Tannfraktur Tannfraktur er ofte et resultat av tidligere tiders behandling (23). De gamle fyllingene med «extension for prevention» gjør linguale og bukkale kusper sårbare. Mange år med abrasjon, attrisjon og erosjon krever dessuten sitt. For å forebygge fraktur er kuspedekke på premolarer og molarer ofte indisert. Ved etseteknikk må man tenke på at den gamle tannen inneholder relativt mindre kollagen og at etsetiden derfor må tilpasses.

Kompositt er det vanligste materialet for å erstatte en frakturert kusp. Dette kan kreve ekstra mekanisk retensjon i tillegg til den mikromekaniske som oppnås ved etserelieffet. Faktisk kan store deler av tannen bygges opp igjen med kompositt.

Nyere undersøkelser tyder på at dette kan gjøres selv om det bare gjenstår en enkel kusp (24). I noen tilfeller kan det anvendes glassionomersement, for eksempel dersom det ikke er antagonist og man ønsker å bevare tannen for bruk i en senere

KLINISK RELEVANS

Tidlig diagnose av rotkaries er viktig fordi primære rotkarieslesjoner bør behandles non-invasivt. Operativ behandling svekker tannen fordi det ikke finnes noe cervikalt fyllingsmateriale som styrker den. Gjentatte vevsdestruerende behandlinger fører til hyppige frakturer i eldre år. Kroneterapi er et godt alternativ, men en tilpasning til virkeligheten der faktorer som pasientens helse, tannsettets prognose som følge av alder, evne og vilje til å følge opp behandlingen samt økonomiske forhold, gjør at man enkelte ganger må handle utradisjonelt.

En slik tilpasset behandling er legitim så lenge den profesjonelle tannlege handler utfra hensynet til pasientens beste.

protetisk konstruksjon. Man kan sementere en prefabrikert krone med glassionomersement eller komposittsement, men dette gir ofte en dårlig kanttilpassing med stor risiko for sekundærkaries. Dersom det ikke er mulig å benytte matriser, kan man ty til en nødløsning. Man legger tråd i gingivale sulcus for tørrlegging. Innsiden av en aluminiumskrone smøres deretter med et isolerende middel, for eksempel vaselin. Kronen fylles opp med kjemisk herdende glassionomersement og plasseres så over prepareringen. Etter flere minutters stivningstid fjernes aluminiumskappen, og fyllingskantene jevnes.

Dersom man trenger retensjon i rotkanal på grunn av for lite tannsubstans til å feste en fylling eller en krone, kan man møte problemer. Det opprinnelige pulparommet oblitererer med årene, og risikoen for rotperforasjon er stor spesielt på tenner med mesiale og/eller distale konkaviteter. Kofferdam er ofte umulig å plassere på grunn av redusert gapebevegelse og fare

Behandlingsplan, muligheder Behandlingsplan

Nivå

Mål

Kjennetegn

Resultat

Optimal

Høyt

Forbedre

Høye forventninger God kommunikasjon Tilfredsstillende oral/ medisinsk undersøkelse

Optimal estetikk og tyggefunksjon Sunne slimhinner

Akseptabel

Rimelig

Bevare

Begrensende helsefaktorer Vurdering kost/nytte Evne til selvstendig oppfølging

God tyggefunksjon Sunne slimhinner

Tilpasset

Mindre bra

Utsette

Svekket helse Vurdering kost/nytte Familiens vilje/evne til bistand

Tilfredsstillende tyggefunksjon Begrenset ubehag og/eller infeksjon

Palliativ

Lavt

Lindre

Svært begrensende helsefaktorer Vanskelig samarbeid

Redusert smerte og/eller begrenset alvorlig infeksjon

Tabell 1. Gradert gerodontologisk behandlingsplan.

Table 1. Graduated gerodontological treatment plan.

132 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGT

for tannfraktur ved bruk av klammerne. Ved rekonstruksjon av rotfylte tenner med lite gjenstående koronal tannsubstans og trange kanaler kan man som en nødløsning benytte en kullfiberrotstift som «bondes» til innsiden av rotkanalens øverste del med bindingsmidler (bondingmaterialer/adhesiv). Oppå denne kan en sementere en prefabrikert krone med kjemisk eller dualherdende komposittsement eller bygge opp en komposittkrone rundt stiften på fri hånd med et ordinært komposittmateriale.

Slik kan hele oppbyggingen fullføres på en rimelig måte i en og samme seanse. Ved å »bonde« en stift ned i kanalen på denne måten, kan en utnytte røtter som er både korte, tynne og har vide rotkanaler.

Konvensjonell kroneterapi er en god behandlingsform, spesielt ved tannslitasje. Dersom kariesaktiviteten er høy, kan plassering av kronekant i gingivale sulcus være indisert. Utformingen av kronen er vesentlig. Cervikal overkonturering er en av de vanligste årsakene til plakkretensjon og sekundær-/rotkaries. Dette oppstår dersom man bruker en plan- eller en for grunn chamferpreparering med et fasademateriale som strekkes cervikalt. En bred cervikal metallkant er fra et hygienesynpunkt det beste.

Etiske og moralske aspekter ved behandling av eldre Den gode kliniker ser den eldre pasienten innenfor en helhet som

forener odontologiske, somatiske, psykiske, sosiale, kulturelle så vel som økonomiske faktorer. Spørsmål som må stilles, er (25): Har behandlingen verdi for pasienten? Hva tenker pasienten om problemet? Hvordan mestres det? Tåler pasienten behandlingen fysisk og mentalt? Samarbeider vedkommende?

Kan pasienten møte til flere behandlingsseanser – hva med transport og eventuelt følge? Kan det ferdige resultat på noen måte vedlikeholdes? Kan den valgte løsning lett omarbeides eller utvides ved ugunstig utvikling? Hvordan er kostnadene i forhold til varighet og livsperspektiv for pasienten? Gitt samme odontologiske tilstand kan således forskjellige pasienter motta alt fra ingen behandling til svært omfattende behandling. Hos en syk 80-åring med et redusert tannsett kan midlertidige fyllinger, temporær rebasering eller munnstell være god terapi.

Et tilsvarende tannsett hos en frisk, men begynnende dement 80-åring, kan kreve rask intervensjon med total ekstraksjon og implantatterapi (Tabell 1; Faktaboks).

I denne aldersgruppen er det stor fare for både å underbehandle og å overbehandle. Begrepet «faglig forsvarlig behandling» er sentralt i lovverket. Det er imidlertid vanskelig å si konkret hva som er faglig forsvarlig eller ikke. En måte å omgå problemet er å enes om overordnete tannhelsemål, for eksempel: Pasienten skal ikke ha smerter, ubehag eller alvorlige

Forfall av tannhelse

Sykdom

Medisin

Sosiale forhold

Parkinson

Sinemet

Bor alene

”Alkoholiker”

Nexium

Spiser lite/feil

Depresjon

Sarotex

Lite sosial kontakt

Kronisk obstruktiv lungesykdom

Ventolin

Storrøyker

Hiatus hernie

Zantac

Søvnproblem, refluks

Fig. 2. Faktorer i forbindelse med forfall av tannhelse i løpet av 15 måneder hos en 75 år gammel mann.

Fig. 2. Variables associated with dentition deterioration over a 15 months period in a 75 year old man.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

VIDENSKAB & KLINIK 133 TENNER HELE LIVET

lidelser i munnhulen, kunne kommunisere og ha sosial omgang uten problemer som skyldes tennene, og ha tilfredsstillende tyggefunksjon (26).

Begrepet kompromissbehandling må unngås. Dette kan signalisere at man gir en mindre god behandling fordi pasienten er gammel. Så er ikke tilfelle. Tilpasset behandling er et bedre uttrykk. Denne behandlingen trenger ikke være mindreverdig.

Den enkle, den semipermanente eller den temporære løsningen er gjerne den adekvate. I praksis dreier behandlingen seg ofte om å ta bort det håpløse, opprette forsvarslinjer og utsette forfallet. Man forsøker å opprettholde pasientens tannhelsetilstand på et så høyt nivå som pasientens generelle helsetilstand tillater.

Den generelle diagnose vil altså i stor grad bestemme valg av tannbehandling.

Først og fremst bør man søke å unngå tannløshet. Med økende alder kan læreevnen være redusert på det tidspunkt innlæring og bruk av en protese skal finne sted, slik at pasienten ikke vil klare å bruke denne. Alle tenner må ikke erstattes. Ti okkluderende tannpar regnes som tilstrekkelig for en god tyggefunksjon (27). En resinretinert fiberforsterket komposittbro kan være aktuell som en semipermanent estetisk løsning, hvis det ellers ligger til rette for god retensjon og faren for aspirasjon regnes som liten (28). En enkelt tann kan bety mye for den enkeltes helhetlige orale funksjon. Kanskje var det nettopp den tannen som måtte trekkes som støttet opp om en god protese slik at protesen etterpå ikke lenger kunne benyttes. Eller det var akkurat den tannen som opprettholdt bitthøyden slik at underkjeven ikke sank sammen.

Det er viktig at den regelmessige kontakten med tannhelsepersonale ikke opphører med økende alder og redusert førlighet. Tidlig diagnose, vurdering av kariesrisiko og adekvat behandlingsplanlegging vil innebære økonomiske fordeler i eldregruppen som i andre aldersgrupper. Fordi stort sett all tannbehandling vanskeliggjøres med stigende alder, er det mye å vinne ved tidlig intervensjon. Har man valgmuligheter bør man alltid velge den løsning som fra et hygienisk synspunkt gir den beste muligheten for å bevare det oppnådde behandlingsresultat.

Men fremfor alt: Vi har ikke råd til å underslå forebyggende behandling hos eldre – fordi vi i neste øyeblikk vil møte en kostbar og belastende nødhjelpsbehandling (29). Det er på høy tid at fokus dreies fra «cure» til «care»!

Hovedbudskap ÝÛÛ=d]j]Û]d\j]ÛZ]`gd\]jÛy]j]Ûl]ff]j ÝÛÛIglcYja]kÛ]jÛ]lÛYdngjda_ÛhjgZd]eÛZdYflÛ]d\j] ÝÛÛ;]lÛ]jÛacc]Ûemda_Û!ÛZ]`Yf\d]ÛcYja]kkqc\geÛe]\ÛZgjj ÝÛÛKadhYkk]lÛZ]`Yf\daf_Û]jÛg^l]Ûfu\n]f\a_ Takk Takk til Endre Vasstrand, Mihaela Marthinussen, Marit Moland og Bodil Heggø for gode bidrag.

Abstract (English) Teeth for life An important political objective for health is that the population should be able to retain natural teeth throughout life. The years of retirement, which increasing numbers of people are reaching, should be quality years. Removable prostheses are in many cases a poor and unacceptable option. This article explores the reasons for tooth loss and describes the oral health challenges that are faced in the retirement years. Early diagnosis of primary root caries lesions is essential because they can be treated using non-invasive techniques. Operative treatment weakens the tooth because no restorative material strengthens it. Repeated tissuedestructive treatment leads to frequent fractures among older people. Crowns are a viable alternative but their use is limited by factors such as the patient’s state of health, the dentition’s prognosis in the light of the patient’s age, ability and willingness to follow up on treatment, and the patient’s economic condition.

These factors mean that untraditional solutions may be necessary.

Such treatment is justified and legitimate as long as the dentist is working in the best interests of the patient.

Faktaboks

Praktiske råd ved behandling av eldre: ÝÛ Û>aÛlae]Ûf!jÛ\]lÛhYkk]jÛ\]fÛ_Yed]ÛZ]kl ÝÛ ÛLff_!ÛemffZaf\ ÛDYf_]Û`uj]jÛ\!jda_Ûg_Ûd]k]jÛh!Ûemfnen. ÝÛ ÛJcjanÛf]\ÛYddÛaf^gjeYkbgfÛe]\ÛklgjÛg_Ûlq\]da_Ûkcja^l Û ÝÛ Û?gd\Û`g\]lÛaÛkYee]Ûfan!ÛkgeÛhYka]fl]fkÛmf\]jÛkYelYd] Û øyekontakt. ÝÛ ÛKYdÛkYcl]Ûg_Û\aklafcl ÝÛ Û>b]flYÛZm\kcYh]lÛy]j]Û_Yf_]jÛg_ÛhjunÛ!Û^gj]fcd]Û\]l ÝÛ Û=gjkl!ÛcgeemfacYkbgfkhjgk]kk]f]Û¨YclanÛdqllaf_ Ûkh]adaf_ Û Marte Meo). ÝÛ ÛKYdÛ\aj]cl]ÛladÛhYka]fl]f Û;]lÛYlÛeYfÛ`YjÛnYfkc]jÛe]\Û!Û_!Û eller vansker med å komme på et ord, innebærer ikke at man er et barn og skal heller ikke behandles som dette. ÝÛ Û9]fqllÛ`b]dh]ea\d]jÛ^gjÛladj]ll]d]__af_ÛYnÛZ]`Yf\daf_ÛaÛ stol for eksempel støtteputer og sugerør/pussbekken hvis pasienten ønsker å skylle munnhulen. ÝÛ ÛMakÛ^gjkacla_`]lÛn]\Û^qddaf_kl]jYhaÛg_ÛYnljqccklY_faf_Ûh!Û grunn av redusert svelgrefleks. ÝÛ Û8jZ]a\Û]^^]clanlÛ^gjÛacc]Û!Ûljull]ÛmlÛ\]fÛ_Yed] Û ÝÛ Û8jZ]a\ÛkljYl]_akcÛ¦ÛhYka]fl]fÛcYfÛacc]ÛYddla\Ûcgee]Ûladbake »hvis det blir verre«. ÝÛ Û@fngdn#jÛh!juj]f\] Û\]jkgeÛ\]lÛ]jÛhjgZd]e]jÛe]\Ûaf^gjmert samtykke.

134 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGT

Referanser 1. Socialdepartementet. Bättre tandvårdsstöd för äldre. Stockholm: 2002. Prop 2001/02:51.

2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sundhedsloven Lov nr.

546 af 24/6-2005.

3. Statens helsetilsyn. Tenner for livet – helsefremmende og forebyggende arbeid. Oslo: 1999; IK-2659.

4. Widström E, Eaton KA. Oral healthcare systems in the extended European Union. Oral Health Prev Dent 2004; 2: 155-94.

5. Hazen SP, Chilton NW, Mumma RD Jr. The problem of root caries.

I. Literature review and clinical description. J Am Dent Assoc 1973; 86: 137-44.

6. Samson H, Strand GV, Haugejorden O. Change in oral health status among the institutionalized Norwegian elderly over a period of 16 years. Acta Odontol Scand 2008; 66: 368-73.

7. Fure S, Zickert I. Prevalence of root surface caries in 55, 65 and 75-year-old Swedish individuals.

Community Dent Oral Epidemiol 1990; 18: 100-5.

8. Katz RV, Hazen SP, Chilton NW, Mumma RD Jr. Prevalence and intraoral distribution of root caries in an adult population. Caries Res 1982; 16: 265-71.

9. Locker D, Slade GD, Leake JL. Prevalence of and factors associated with root decay in older adults in Canada. J Dent Res 1989; 68: 76872.

10. Stamm JW, Banting DW, Imrey PB. Adult root caries survey of two similar communities with contrasting natural water fluoride levels.

J Am Dent Assoc 1990; 120: 143-9.

11. Clinical decision making for caries management in root surfaces. NIH Consensus Development Conference on Diagnosis and management of Dental Caries Throughout Life. March 2001. (http:/www. nidcr.nih.gov/news/consensus. asp) 12. Nyvad B. Diagnosis versus detection of caries. Caries Res 2004; 38: 192-8.

13. Karies-diagnostik, riskbedömning och icke-invasiv behandling. En systematisk litteraturöversikt.

Stockholm: SBU 2007.

14. Fure S. Karies hos äldre. Tandläkartidningen 2001; 93: 42-50.

15. Nyvad B, Fejerskov O. Active root surface caries converted into inactive caries as a response to oral hygiene. Scand J Dent Res 1986; 94: 281-4.

16. Tan HP, Lo EC, Dyson JE, Luo Y, Corbet EF. A randomized trial on

root caries prevention in elders. J Dent Res 2010; 89: 1086-90.

17. Nemes J, Bánóczy J, Wierzbicka M, Rost M. Clinical study on the effect of amine fluoride/stannous fluoride on exposed root surfaces.

J Clin Dent 1992; 3: 51-3.

18. Ekstrand K, Martignon S, HolmPedersen P. Development and evaluation of two root caries controlling programmes for home-based frail people older than 75 years.

Gerodontology 2008; 25: 67-75.

19. Holmes J. Clinical reversal of root caries using ozone, double-blind, randomised, controlled 18-month trial. Gerodontology 2003; 20: 106-14.

20. Ngo HC, Mount G, Mc Intyre J, Tuisuva J, von Doussa RJ. Chemical exchange between glass-ionomer restorations and residual carious dentine in permanent molars: an in vivo study. J Dent 2006; 34: 60: 8-13.

21. Swift EJ, Hammel SA, Perdigao J, Wefel JS. Prevention of root surface caries using a dental adhesive.

J Am Dent Assoc 1994; 125: 571-6.

22. McComb D, Erickson RL, Maxymiw WG, Wood RE. A clinical comparison of glass ionomer, resin-modified glass ionomer and resin composite restorations in

the treatment of cervical caries in xerostomic head and neck radiation patients. Oper Dent 2002; 27: 430-7.

23. Elderton RJ. Clinical studies concerning re-restoration of teeth.

Adv Dent Res 1990; 4: 4-9.

24. Deliperi S, Bardwell DN. Clinical evaluation of direct cuspal coverage with posterior composite resin restorations. J Esthet Restor Dent 2006; 18: 256-65.

25. Størksen K. Når standardløsninger ikke finnes: om behandlingsvalg hos syke eldre. Nor Tannlegeforen Tid 2001; 111: 142-9.

26. Strand GV. Tilpasset behandling.

ODONTOLOGI. København: Munksgaard forlag, 2003; 179-88.

27. Witter DJ, van Palenstein Helderman WH, Creugers NH, Käyser AF. The shortened dental arch concept and its implications for oral health care. Community Dent Oral Epidemiol 1999; 27: 249-58.

28. Birkeland JM. Kronefraktur etter abrasjonsskader – etiologi og terapialternativ. Nor Tannlegeforen Tid 2008; 118: 438-42.

29. Oral health: prevention is key (editorial). Lancet 2009; 373: 1.

Søger du en faglig artikel?

– Gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor du kan finde faglige artikler, der har været publiceret i Tandlægebladet siden nr. 11/1996

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

(,'25)) GHQWDO HU VRP pW DI GH I¡UVWH 'DQVNH ODERUDWRULHU L JDQJ PHG DW EOLYH

,62 FHUWL¿FHUHW

GHQWDO

9RUHV OHYHUDQG¡U L +RQJ .RQJ HU QDWXUOLJYLV ,62 FHUWL¿FHUHW RJ )'$ JRGNHQGW

8QLN NRPELQDWLRQ DI SULV RJ NYDOLWHW KRV (LGRUII

*LY SULVHQ Sn GHQWDONURQHU HQ WDQG QHGDG 8GHQ DW U¡UH YHG NYDOLWHWHQ 1X NDQ GX WLOE\GH GLQH SDWLHQWHU ELOOLJHUH NURQHU L GHQ VDPPH K¡MH NYDOLWHW VRP GX DOWLG KDU EUXJW +HPPHOLJKHGHQ OLJJHU L +RQJ .RQJ RJ L (LGRUII GHQWDOV Q\H IDUYH RJ SDWLHQWVWXGLH VRP HU GHW I¡UVWH L 'DQPDUN 0HG (LGRUII GHQWDO NDQ GX NRPELQHUH +RQJ .RQJV IDQWDVWLVNH SULVHU RJ WHNQRORJLVNH IRUVSULQJ PHG JWH GDQVN YLGHQ HNVSHU WLVH RJ WU\JKHG IRU SDWLHQWHQ 9L OHYHUHU XGHOXNNHQGH NURQHU PHG OH YHULQJVFHUWL¿NDW RJ GRNXPHQWDWLRQ IRU OHJHULQJ RJ PDWHULDOHU 2J QnU NURQHUQH NRPPHU WLO 'DQPDUN V¡UJHU GH SURIHV VLRQHOOH SRUFHO QVWHNQLNHUH L VWXGLHW KRV (LGRUII GHQWDO IRU GDQVN NRQWURO WLOSDVQLQJ RJ LQGIDUYQLQJ Sn SDWLHQWHUQH 'HUHIWHU InU GX NURQHQ OHYHUHW VRP DIWDOW RJ NDQ DIVOXWWH EHKDQGOLQJHQ Sn In PLQXWWHU 1HPPHUH NDQ GHW LNNH Y UH

)DUYHSU¡YH

0. .URQHU 1RQ SUHFLRXV

3UHFLRXV HNVNO JXOG H PD[ 3UHVV

=LUNRQ

NU NU NU NU

0HG GDQVN IDUYHSU¡YH RJ WLOSDVQLQJ VRP GH HQHVWH L 'DQPDUN 3U¡Y (LGRUII GHQWDO L GDJH WLO NDPSDJ QHSULV 'HW HU QHPW IRU GLJ DW SU¡YH (LGRUII GHQWDO L GDJH RJ VH RP GX HU WLOIUHGV PHG NYDOLWHWHQ 5LQJ L GDJ Sn RJ DIWDO KYRUQnU GLQ SU¡YHSHULRGH WLO NDPSDJQHSULV VWDUWHU 5LQJ RJ K¡U PHUH Sn

NU

,QGSU¡YQLQJ RJ WLO SDVQLQJ Sn SDWLHQW NU

,PSODQWDW NURQH 1RQ SUHFLRXV NU 3UHFLRXV HNVNO JXOG NU

(LGRUII GHQWDO +HUOHY +RYHGJDGH WY +HUOHY WOI LQIR#HLGRUIIGHQWDO GN ZZZ HLGRUIIGHQWDO GN

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV 137

Sundhed.dk har stadig skavanker. Det viser nye henvendelser fra Tandlægeforeningens medlemmer. Medlemmerne fortæller bl.a. om problemer med at opdatere priser og kontaktoplysninger.

Og en del tandlæger kan slet ikke bruge siden. Direktøren fra Sundhed.dk afviser kritikken og siger, at problemerne er løst.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

138 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Sundhed.dk har stadig syge sider

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak Illustration: Llustra

ødirriterende! ø Sådan lyder det fra tandlæge og klinikejer Tonny Thiessen, der gennem mere end et år forsøgte at få rettet klinikkens telefonnummer og e-mailadresse på Sundhed.dk. Uden held. Det var ganske enkelt umuligt at plotte oplysningerne ind selv.

Igennem længere tid var det derfor et udgået telefonnummer og en gammel e-mail-adresse, der stod på Tonny Thiessens profil, og af uforklarlige grunde var en ansat tandlæge på klinikken blevet anført som klinikejer.

Klinikken tog kontakt til Sundhed.dk og Region Hovedstaden i januar sidste år.

– Vi har henvendt os flere gange med problemet og løbende fået at vide, at de var bekendt med problemet, og at det nok skulle komme i orden snart. Til sidst har vi nærmest givet op, fortæller klinikejeren fra København.

Først omkring december sidste år kom der styr på tingene. Og kun delvist. Det er lykkedes endelig at få de nye kontaktoplysninger på klinikkens profil. De gamle står der dog stadig.

– Det er jo ikke særlig heldigt, hvis man som patient forsøger at finde mig på Sundhed.dk og får fat i et telefonnummer, der udgik for to år siden, siger Tonny Thiessen.

Tandlægeforeningen klager til Danske Regioner Tonny Thiessen er en af de tandlæger, der reagerede, da Tandlægeforeningen i december opfordrede medlemmer til at fortælle om tekniske problemer på Sundhed.dk.

Men hun var langtfra den eneste. Mange medlemmer henvendte sig nemlig og fortalte om problemer med at få gemt prisoplysninger og om forkerte oplysninger om specialer. Nogle kunne slet ikke logge på.

De mange reaktioner har nu fået Tandlægeforeningen til at skrive til Danske Regioner, som er en af partnerne bag Sundhed.dk, for at få løst problemerne.

– Vi får mange henvendelser fra medlemmer, der ikke kan logge på eller fx rette priser. Det er meget frustrerende, at systemet har de fejl. Og det er meget irriterende, når medierne bruger de fejl mod os, siger Marianne Riis fra Klinikejernes forhandlingsudvalg (KFU) i Tandlægeforeningen og henviser til DR’s Kontant-udsendelse i december, hvor tandlæger bl.a. blev kritiseret for ikke at have lagt behandlingspriser offentligt frem.

Men at give medierne skyts er ikke den eneste konsekvens af, at teknikken ikke virker på Sundhed.dk. For problemer gør det også vanskeligt for tandlægerne at overholde overenskomsten, mener Marianne Riis. Derfor foreslår Tandlægeforeningen også i brevet til Danske Regioner, at visse medlemsgrupper – indtil problemerne er blevet løst – helt undtages fra forpligtelsen til at registrere og opdatere oplysninger om deres virksomhed på Sundhed.dk.

Direktør for Sundhed.dk er uenig i kritikken Men ifølge Sundhed.dk’s direktør, Morten Elbæk Petersen, er hovedparten af Tandlægeforeningens kritikpunkter ikke længere aktuelle. Derfor undrer han sig over, at foreningen har taget kontakt til Danske Regioner på nuværende tidspunkt.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

139 1 39 39 SAMFUND SA S AMFUN MF M FU UN ND & A ARBEJDSLIV RB BE EJ JD JDS DS SLIIV 13

FAKTA

» Det undrer mig, at de bare fejer vores indvendinger af bordet i stedet for at gå i krig med at løse problemerne TANDLÆGE MARIANNE RIIS, FORMAND FOR KLINIKEJERNES FORHANDLINGSUDVALG I TANDLÆGEFORENINGEN

Han erkender dog, at Sundhed.dk k tidligere har haft tekniske skavanker, men de er løst i dag: – Det er korrekt, at vi har været plaget aff bl.a. opdateringsproblemer – ingen tvivl om det. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, og jeg kan godt forstå, hvis det har givet os et image, som man ikke lige kan slippe aff med med det samme. Men systemet fungerer, som det skal, nu. Så det kan man ikke længere bruge som undskyldning for ikke at være på, fastslår han.

Opdateringsproblemerne opstod, da Sundhed.dk k blevv flyttet til et nyt system i 2009. Men siden april 2010 har det fungeret, understreger Morten Elbæk k Petersen.

– Det er et superkomplekst system, hvor mange ting skal spille sammen. Man kan ikke undgå, at der kan opstå problemer en gang i mellem, fortæller han.

Morten Elbæk k Petersen hæfter sig samtidig ved, at Sundhed.dk’s supportafdeling ikke modtager ret mange e-mails eller opkald fra tandlæger. I forbindelse med Kontant-udsendelsen på DR var der en bølge aff henvendelser, men ingen gik k med uforrettet sag, lover direktøren fra Sundhed.dk.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Sundhed.dk’s skavanker I december 2010 efterspurgte Tandlægefor-eningen via Tdlnet.dk medlemmers erfaringer er emed Sundhed.dk. Her er nogle af de problemer, som blev nævnt: s Lader man sig registrere som tandlæge med særlige interesseområder, fremstår de m indtastede oplysninger efterfølgende, som om den pågældende tandlæge er special-tandlæge inden for det nævnte interesseområde. s Flere medlemmer har forgæves forsøgt at rette kontaktinformationer. Ved henvendelse til Sundhed.dk har flere fået oplyst, at de af uforklarlige årsager har været registreret som »suspenderede«. s Flere medlemmer oplever, at de gentagne gange har rettet deres pris- og kontaktoplysninger på Sundhed.dk, men oplysningerne lagres ikke. s Ved forsøg på at rette prisoplysninger mødes en del medlemmer med en besked om, at »opdatering kan for tiden ikke lade sig gøre«. s For flere medlemmer er det et tilbagevendende problem, at deres digitale signatur ikke virker på Sundhed.dk. s Det er ikke muligt at blive registreret på Sundhed.dk, hvis et CVR-nummer er tilknyttet en ikke-sundhedsfaglig enhed. Fx hvis man har et andet erhverv ved siden af.

140 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Sundhed.dk har stadig g syge sider Klinikker giver op Tandlægeforeningens Marianne Riis kan dog ikke genkende direktør Morten Elbæk Petersens billede aff et fejlfrit Sundhed.dk.

– Det undrer mig, at de bare fejer vores indvendinger aff bordet i stedet for at gå i krig med at løse problemerne.

Det er aktuelle og reelle problemer. Vi får løbende henvendelser fra tandlæger, der ikke kan få tingene til at virke, siger hun.

Og at supportafdelingen ikke bliver bestormet af tandlæger, ser hun mere som et udtryk k for, at mange klinikejere efterhånden har givet op over for Sundhed.dk.

– Jeg g kenderr flere kollegaer, som harr opgivett att komme igennem til supporten, ellerr som harr opgivet, fordi de ikke kunne få hjælp, fortællerr Marianne Riis.

» Jeg kender flere kollegaer, som har opgivet at komme igennem til supporten, eller som har opgivet, fordi de ikke kunne få hjælp TANDLÆGE MARIANNE RIIS, FORMAND FOR KLINIKEJERNES FORHANDLINGSUDVALG I TANDLÆGEFORENINGEN

Dataloven forhindrer adgang g for medlemmer En lille gruppe medlemmer aff Tandlægeforeningen slås med et helt andet problem. Endda et meget frustrerende et aff slagsen. De kan nemlig slet ikke oprette sig på Sundhed.dk. De er alle klinikejere, der ved siden aff tandlægeerhvervet har en anden virksomhed. Derfor knytter deres CVR-nummer sig ikke til en sundhedsfaglig virksomhed, hvilket er krævet for at kunne oprette sig i Sundhed.dk.

Direktør for Sundhed.dk k Morten Elbæk k Petersen er fuldt ud klar over problemet. Men det handler om persondataloven og ikke om tekniske problemer, fastslår han. Adgang til Sundhed.dk k giver nemlig også adgang til borgernes helbredsoplysninger, og for at sikre, at de ikke havner i forkerte hænder, er der meget strikse regler om, hvem der kan bruge systemet. Regler, som Sundhed. dk k ikke selvv har fastsat.

Ma M ari rian an nn nee Rii iis sæt æ te ter sin n liid d tiill, at T Tandlægeforenina geenss heen nve vend dellse s till Dan ansk ke Reg egio ioneer få ione år sat skub i tingeene,, og g at de tillba bage gevære være væ rend n e pro nd r b bllem meer vil blive løst.

– Tan a dl dæ æg gerrnee vill gerne erne er n bru uge ge Sun u dh dhed.dk h k og prøver at ove at verhol rh hol olde de reeg de gle gle lern rn nee,, men n når når år syyssteme teeme met gang på gang ssvvig igte gte ter, r,, er det ik kk ke så mær ke æk keeli elliigt g , at ma an n bliver irriteret.

Og g hvviis maan n sleet ikk ke kan an log ogge ge på, ge å, forrdi di man har et CVRnu n um mm meerr, deerr ik kk ke er go od dke k nd ndt, t, så blliive ivveer e det unægtelig svæ sv ærrt at leevvvee op till ove v reen nssko koms m te t n. n Nå årr man kræver, vi eerr på å,, så sk ka al det et og gsså vvir irrke ke, e, sig ger er hu un n.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV 141

Den eneste komposit, som kan kaldes EmpressÂŽ

Sikker PĂĽlidelig Ă&#x2020;sstetiskk

Ă&#x2020;stetisk som keramik â&#x20AC;&#x201C; hĂĽndtering som komposit t 6PWFSUSVGOF IĂ&#x152;OEUFSJOHTFHFOTLBCFS t 'PSFOLMFU BQQMJDFSJOH t /BUVSUSP GBSWFS t 'BOUBTUJTL QPMFSCBSIFE

IPS

EmpressŽ Direct HøjÌstetisk komposit mposit

Passer udmĂŚrket sammen med AdheSE One F/ExciTE F VivaPen

www.ivoclarvivadent.com Ivoclar Vivadent AB %JTUSJLU 4KÂ?MMBOE PH 'ZO I 5JOB )FEFHBBSE +FOTFO 5MG TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 2 I )FMMF 5IPSOJOH 5MG %JTUSJLU +ZMMBOE

142 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Nyt udvalg for klinikejere er på plads

T

andlægeforeningens nye klinikejerudvalg (KEU) har fundet sin form. Formands- og næstformandskasketterne er nemlig blevet fordelt på udvalgets første møde, og det er to erfarne fagpolitikere, der er blevet valgt til at stå i spidsen for KEU. Formandstaburetten er blevet besat af den 52-årige tandlæge Nina Kümmel, mens det 10 mand store udvalg har valgt tandlæge Per Ilsøe som næstformand.

Og KEU’s nye førstedame har allerede klare visioner for udvalgets fremtidige arbejde.

– Vi vil gerne arbejde for, at klinikejere bliver endnu bedre arbejdsgivere og virksomhedsledere bl.a. i form af relevant efteruddannelse. Et andet omdrejningspunkt for udvalget er naturligvis at sikre gode overenskomster for klinikejerne og fastholde statussen som et liberalt erhverv, fastslår Nina Kümmel, der allerede startede i fagpolitik i starten af 1990’erne og de seneste år har siddet i kredsbestyrelsen i Kreds 1.

Men også samarbejdet med det offentlige står på Nina Kümmels liste over kommende arbejdsopgaver.

– Jeg ser gerne, at samarbejdsfladerne mellem det offentlige og klinikejerne bliver bedre og mere overkommelige for begge parter. I dag er der fx utrolig meget papirarbejde forbundet med omsorgs- og socialtandplejen, hvilket kan være svært at få tid til i en travl hverdag, fortæller formanden for KEU og understreger samtidig, at klinikejerne gerne vil tage et socialt ansvar. Men omvendt er det vigtigt at sikre, at de er garanteret en fair betaling for arbejdet.

Selv om taburetterne nu er blevet fordelt, så har KEU fortsat en opgave i at finde en platform i Tandlægeforeningen – ikke mindst i forhold til klinikejerne. Her kommer kommunikation til at spille en væsentlig rolle, ifølge Nina Kümmel. KEU har nemlig ambitioner om at have et højt nyhedsniveau hovedsageligt i form af nyhedsmails – decideret til klinikejerne.

– Vi ønsker en god dialog mellem udvalget og klinikejerne. Selv om vi selv er klinikejere, kender vi jo ikke til alle de problemer, som danske klinikejere sidder med.

En god dialog vil være et rigtig godt fundament for vores arbejde, fastslår Nina Kümmel afslutningsvist.

Tandlægeforeningen Hovedbestyrelsen, mv.

Interessevaretagelse

Sundhed og Samfund

ProfessionsUdvikling

Hovedbestyrelsen (HB)

Hospitalsansatte tandlægers udvalg (DOF-HO)

TF’s sundhedsudvalg (SUU)

Efteruddannelsesudvalget (EUU)

Forretningsudvalg (FU)

Universitetsansatte tandlægers udvalg (DOF-UNI)

Forskningsstøtteudvalg

Uddannelses- og forskningspolitisk udvalg (UFU)

Intern praksisforsikring

Kommunalt ansatte tandlægers udvalg (KATFU)

Kollegial voldgiftsret

Privatansatte tandlægers udvalg (PATU) Klinikejerudvalg (KEU)

Calcinfonden Tandlægefonden af 1992, Haderups, Stürups m.fl. legater

Vedtaget på hovedgeneralforsamlingen 2010.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV 143

FOTO: KAARE SMIDT

Jeg ser gerne, at samarbejdsfladerne mellem det offentlige og klinikejerne bliver bedre og mere overkommelige for begge parter NINA KÜMMEL, TANDLÆGE I KØBENHAVN OG FORMAND FOR KLINIKEJERUDVALGET

FØRSTEDAME. Tandlæge g Nina Kümmel er blevet valgt g som formand for Tandlægeforeningens g g nye klinikejerudvalg. Én af de visioner, som hun har for udvalgets arbejde, er fastholdelsen af de faglige opgaver, som privat praksis i dag løser for det offentlige, fx implantatbehandling.

FAKTA

FAKTA

Klinikejernes forhandlingsudvalg I forlængelse af vedtagelsen af KEU på hovedgeneralforsamlingen i 2010 vedtog repræsentantskabet også at nedsætte Klinikejernes forhandlingsudvalg (KFU). Et udvalg, der erstatter det gamle SYSIFO (Sygeforsikringsforhandlingsudvalget).

Hvor KEU står for de politiske og strategiske linjer, så skal KFU stå for at føre tankerne ud i livet, når de bl.a. forhandler om Tandlægeoverenskomsten. Det er dog KEU, der giver KFU mandat til forhandlingen.

Tandlæge Marianne Juel Riis er formand for KFU.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Fakta om Klinikejerudvalget Oprettelsen af Klinikejerudvalget (KEU) blev besluttet på Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling i november 2010. Der er 10 medlemmer af KEU: Nina Kümmel, klinik i København (formand) Per Ilsøe, klinik i Århus (næstformand) Mads Bundgaard, klinik i Kastrup Frank Dalsten, klinik i Søborg Susanne Kleist, klinik i Roskilde Bjørn Anderson, klinik i Nakskov Jørn Borup, klinik i Karup Jørgen Juul Olsen, klinik i Vejle Flemming Tolbod, klinik i Rudkøbing

Anders Mikkelsen, klinik i Thisted Suppleanter: Anne Rømer Lund, Henrik Dam Hansen, Mette Kæraa og Mogens Brunhøj.

Hovedbestyrelsens repræsentant: Majbritt Jensen

144 SAMFUND & ARBEJDSLIV

§

Sagen kort Fra Landstandlægenævnet

Tandlæges manglende journalføring blev afgørende Det fremgik ikke af journalmaterialet, at tandlægen havde informeret patienten om vigtigheden af hyppig kontrol af tænderne efter en større implantatbehandling. Det blev afgørende i en sag, der endte i Landstandlægenævnet.

Klagen Den 18. december 2009 modtager tandlæge XX en klage fra patient YY for en behandling, der blev udført den 2. marts 2006.

Patient YY klager over at have fået betændelse ved implantatbaseret overkæbebro, hvor der også er fraktur af porcelænet samt caries under en bro i underkæben. Samtidig har patienten fået løsnede tænder 1-1. Patienten ønsker derfor tilbagebetalt det, en udbedring af problemerne koster.

Patient YY hævder samtidig, at alle tandlægens mundhygiejneinstruktioner er opfyldt, hvad angår små børster, tandpasta og tandbørstning efter hvert måltid. Samtidig hævder patient YY, at tandklæge XX har lovet, at der ikke vil ske noget med arbejdet de første fem år, som garantien dækker.

Tandlægens kommentar til klagen Tandlæge XX mener imidlertid ikke, at denne har ansvaret for den opståede situation, da tandlæge XX ikke har haft mulighed for stramninger af abutments, cariesbehandling, parodontitisbehandlinger og profylakse.

Patient YY har nemlig ikke henvendt sig på klinikken siden juli 2006 og har selv ønsket at aftale sine kontrolbe-

søg. Derfor troede tandlæge XX, at patient YY havde fortsat de regelmæssige besøg ved en anden tandlæge.

Desuden hævder tandlæge XX, at denne har gjort patient YY opmærkk som på, hvor vigtigt det er at få foretaget hyppig kontrol af tænderne.

En påstand, patient YY anfægter. Patienten mener ikke, at tandlæge XX nogensinde har gjort opmærksom på vigtigheden af hyppig kontrol.

Behandling af klagen Klagen bliver i første omgang behandlet i regionstandlægenævnet, der den 13. april 2010 træffer afgørelse i sagen.

Regionstandlægenævnet afgør bl.a., at tandlæge XX skal tilbagebetale et faktureret beløb på fire stiftopbygninger. Ved besigtigelsen fandt regionstandlægenævnet nemlig en afvigelse mellem det udførte og det fakturerede arbejde. Mens patienten er blevet faktureret for fire støbte opbygninger, så viser billeder fra besigtigelsen, at stiftopbygningerne er plastiske opbygninger.

Derudover kender regionstandlægenævnet, at broen fra 7- til 2- ikke er honorarværdig, da den ikke er udformet rigtigt på 7- pga. en spalte mellem broen og tanden.

Regionstandlægenævnet har svært ved at vurdere broen i venstre

side af underkæben, da tænderne -7 og -8 er helt nedcarierede. Nævnet finder dog, at broen fremtræder kosmetisk acceptabel.

Regionstandlægenævnet giver ikke patienten medhold i, at tandlægen er ansvarlig for det forfald, der sker, når patienten ikke går regelmæssigt til tandlæge. Nævnet mener, at patient YY burde være opmærksom på vigtigheden af regelmæssig tandpleje både via medierne, men også fra den information, som patienten har modtaget af tandlæge XX. Og da det er den manglende tandpleje i 3½ år, der er årsagen til peri-implantitis, caries og løsning af tænder og løs bro, så har patient YY ene og alene ansvaret for forfaldet.

Patienten vælger at anke regionstandlægenævnets afgørelse.

Afgørelsen Landstandlægenævnet stadfæster, at broen i højre side ikke er honorarr værdig, da den fra starten har haft en grundlæggende defekt ved 7-.

Til gengæld er Landstandlægenævnet ikke enigt med regionstandlægenævnet omkring implantatarbejdet i overkæben og brobehandlingen i venstre side af underkæben.

Nævnet mener nemlig, at tandlægen også har et medansvar for situationen.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV 145

kommer til København

på

ww

w. h

ou

ga

dg ar

» Regionstandlægenævnet giver ikke patienten medhold i, at tandlægen er ansvarlig for det forfald, der sker, når patienten ikke går regelmæssigt til tandlæge

ru pp en.

dk

Det skyldes bl.a., at arbejdet blev gennemført på et tidspunkt, hvor den marginale parodontitis i underkæben ikke var under kontrol. Samtidig var der planlagt en efterspænding aff skruerne i overkæben. Den blevv aldrig gennemført.

Landstandlægenævnet anfører i øvrigt, at det ikke fremgår aff journalmaterialet, at patient YY Y er informeret om vigtigheden aff hyppige kontroller og hygiejniske tiltag. Tandlæge XX X har heller ikke gjort noget forsøg på at videreformidle sin behandling til anden behandler, der kunne overtage kontrollerne.

Tandlæge XX har derfor et medansvar for den nu opståede situation vedrørende implantatbehandlingen i overkæben og brobehandlingen i venstre side aff underkæben.

Men patient YY Y kan ikke påberåbe sig en uvidenhed om vigtigheden af professionel kontrol aff et så stort tandlægearbejde. Patient YY Y har derfor også et ansvar for den opståede situation.

Landstandlægenævnet tildeler derfor begge parter et halvt ansvar for den opståede situation i overkæben og vedrørende broen i venstre underkæbe.

ere

søndag den 29. maj 2011

Læs m

UDDRAG FRA REGIONSTANDLÆGENÆVNETS AFGØRELSE

Implantatbehandlingen og broen i venstre side aff underkæben kendes halvt honorarværdige.

Spørgsmålet omkring korrekt fakturering aff opbygningerne er ikke et spørgsmål aff faglig karakter og skal derfor behandles i samarbejdsudvalget i den region, hvor tandlægen har klinik.

Reserver din plads til

en lærerig og inspirerende dag i selskab med Dr. Kois, en af verdens førende autoriteter i okklusion

HUµ YHU &3' WLP

´6HPLQDUHW JL

på ags seminar På dette en-d Kois .

Dr l vi n av nh Hilton i Købe erne gørende mod vise, hvor af for er g in gn planlæ behandlings med es cc su e ed den langsigt ndling din tandbeha 16 . maj - kl. 8Søndag d. 29

Sted: Hilton Copenhagen Airport Hotel, Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup.

Pris.: pr. deltager 3.995 kr.

Tilmelding og indbetaling på: Fax 7472 4768 · Telefon 8880 2638 E-mail: kursus@dentist.dk + indbetaling via Sydbank på anført kontonr.

Tilmelding først gyldig ved registreret betaling

Reg.nr.: 7970, Kontonr.: 0001242970 IBAN-Nummer: DK6079700001242970 BIC-Kode/SWIFT-adr.: SYBKDK22

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

146 SAMFUND & ARBEJDSLIV

!

Vigtigt at vide Ny statistik giver indblik i privatansatte tandlægers ansættelseskontrakter Derudover kan du få overblik over pensionsaftaler, hvor meget der fratrækkes i teknikudgifter og alt muligt andet.

Hvis du er klinikejer, kan du finde den relevante statistik under menupunktet »særligt for« på Tdlnet.dk. Vælg klinikejer privatansatte tandlæger kontraktstatistik.

Hvis du er privatansat, kan du finde den relevante statistik under menupunktet »særligt« på Tdlnet. dk. Vælg privatansat ansættelseskontrakter.

FOTO: HENRIK SØRENSEN

Hvor mange ansatte tandlæger i privat praksis har klausuler? Hvor stor er den indgåede provisionssats ved nyindgåede kontrakter?

Svarene finder du i den nye statistik for ansættelseskontrakter indgået i 2010. Statistikken findes på Tdlnet.dk.

Du kan bl.a. også se, hvor mange ansættelseskontrakter Tandlægeforeningen har modtaget gennem året.

Om det er patient- eller konkurrenceklausulen, der er mest anvendt i kontrakterne, og hvor i landet de typisk bliver indgået.

Sådan behandler du de ændrede fradragsregler på forskudsopgørelsen Revisionsfirmaet Deloitte har udarbejdet en oversigt, som viser, hvordan Tandlægeforeningens medlemmer fra 2011 skal behandle det faglige kontingent til foreningen på deres forskudsopgørelse og selvangivelse.

På baggrund af regeringens vedtagelse og den gældende skattepraksis kan de skattemæssige regler for faglige kontingenter til Tandlægeforeningen opsummeres som følger:

Medlemmets erhvervsmæssige beskæftigelse

Fradragsbeskæring

Skattemæssig klassifikation

Lønmodtager – privat eller offentligt ansat

Ja – maks. fradrag 3.000 kr. årligt

Ligningsmæssigt fradrag

Selvstændigt erhvervsdrivende i personligt regi

Nej – fradrag for hele kontingentet

Ligningsmæssigt fradrag

Selvstændig erhvervsdrivende i selskabsform – A/S el. ApS

Nej – fradrag for hele kontingentet

Fradragsberettiget omkostning i selskabet*

* Bemærk, at det er baseret på praksis og alene omfatter kontingenter vedrørende aktionærerne i selskabet.

Kilde: Deloitte

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV 147

Selvstændigt erhvervsdrivende bevarer fuldt fradrag for fagligt kontingent Regeringen har sløjfet fradragsstramningen på faglige kontingenter for selvstændigt erhvervsdrivende. Dermed kommer regeringens vedtagelse af et loft for faglige kontingenter på 3.000 kr. alene til at omfatte lønmodtageres kontingentbetalinger.

Det fremgår af en artikel bragt på Altinget.dk den 11. januar 2011. Regeringen havde ellers besluttet, at selvstændigt erhvervsdrivende også skulle have et loft over fradragsmulighederne for fagforeningskontingenter i forbindelse med vedtagelsen af genopretningsplanen før sommerferien 2010.

Men nu bevarer selvstændigt erhvervsdrivende altså fradragsretten for det fulde kontingent.

Se, hvordan de ændrede fradragsregler skal behandles på forskudsopgørelsen, under »Vigtigt at vide«.

Ændrede regler for klinikassistenters og tandplejeres overarbejde Reglerne for overarbejde/merarbejde for klinikassistenter og tandplejere er blevet reguleret i den nye overenskomst mellem Tandlægeforeningen og HK og Dansk Tandplejerforening.

På Tdlnet.dk kan du finde vejledninger om både klinikassistenters og tandplejeres pligt til at påtage sig mer- og overarbejde samt honorering af ekstratimerne.

Vejledningen om klinikassistenters mer- og overarbejde findes på Tdlnet.dk særligt for klinikejere klinikassistenter.

Vejledningen om tandplejeres mer- og overarbejde findes på Tdlnet.dk særligt for klinikejere tandplejere.

Særligt for offentligt ansatte medlemmer – husk e-mail Overenskomstforhandlingerne 2011 er i fuld gang, og når resultatet foreligger, skal det til urafstemning blandt Tandlægeforeningens offentligt ansatte medlemmer.

Afstemningen foregår elektronisk, og medlemsgruppen vil også blive kontaktet via e-mail.

Det er derfor vigtigt, at foreningen har en opdateret e-mail-adresse på alle offentligt ansatte medlemmer.

Alle offentligt ansatte medlemmer må derfor meget gerne sikre sig, at Tandlægeforeningen har den korrekte e-mail-adresse.

Du kan se og evt. rette dine medlemsoplysninger her: Gå ind på Tdlnet.dk. Klik ind på dit navn (øverst til højre), og gå ind under »mine medlemsdata«.

Du er også velkommen til at ringe til Tandlægeforeningen på telefon 70 25 77 11.

HUSK – Forsikringsordning til elever pr. 1. marts 2011 Ved overenskomstforhandlinger mellem HK/Privat og Tandlægeforeningen i foråret 2010 blev det aftalt, jf. overenskomstens § 20, stk. 11, at elever, der ikke allerede er omfattet af en pensionsordning, er berettigede til en forsikringspakke, der indeholder følgende dækning: 1. Invalidepension n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60.000 kr.

2. Invalidesum n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100.000 kr.

3. Forsikring ved kritisk sygdom . . . . . . . . . . . . 100.000 kr.

4. Dødsfaldssum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300.000 kr.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Det er praktikværten, der opretter og indbetaler til ordningen, der træder i kraft den 1. marts 2011.

HK og Tandlægeforeningen er enige om, at det er op til den enkelte praktikvært selv at bestemme, hvilket forsikringsselskab den pågældende vil forsikre sin(e) elev(er) i.

HK og Tandlægeforeningen er i skrivende stund (januar 2011) ved i fællesskab at bringe klarhed over, hvilke vilkår henholdsvis FunktionærPension og PensionDanmark, som er de to selskaber, hvor klinikassistenterne som udgangspunkt har deres pensionsordninger, kan udbyde elevforsikringerne på. Hvis dette lykkes, vil oplysninger herom blive bragt i Tandlægebladet i marts 2011.

?!

148 INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Spørg NIOM. Redaktionen

Indlæg & debat Ikke alle offentligt ansatte tandlæger kan få den mest kvalificerede rådgivning hos TNL TNL markedsfører sig som den bedste organisation til at varetage offentlig ansatta tandlægers interesser, men Tandlægeforeningen har bedre erfaringsgrundlag for at rådgive tandlæger ansat i regioner op på universiteter.

Henrik Nielsen, næstformand for det offentlige område i Tandlægeforeningen Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) har udsendt et nytårsbrev til sine medlemmer. I nytårsbrevet skriver TNL bl.a. følgende: »TNL er bedst til at varetage offentlige tandlægers faglige og fagpolitiske interesser.« TNL angiver flere grunde: 1. TNL’s ene formål er at sikre de bedste rammevilkår for udøvelse af offentlig tandpleje.

2. TNL vil sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår for tandlæger i den offentlige tandpleje. Herunder yde professionel rådgivning baseret på mange års erfaring og en eksakt viden om aflønning og lønsammensætning for det enkelte medlem.

»

Man kan næppe med troværdighed påstå, at man er bedst til at varetage offentligt ansatte tandlægers interesser al den stund, at man ikke har alle offentligt ansatte tandlæger organiseret HENRIK NIELSEN, NÆSTFORMAND FOR DET OFFENTLIGE OMRÅDE I TANDLÆGEFORENINGEN

En sådan tilkendegivelse vækker naturligvis ens nysgerrighed. Hvorledes er man kommet frem til den, og hvordan har man målt det? Når det er interessant, skyldes det den kendsgerning, at man næppe med troværdighed kan

påstå, at man er bedst til at varetage offentligt ansatte tandlægers interesser al den stund, at man ikke har alle offentligt ansatte tandlæger organiseret.

Det er nemlig således, at de regionalt ansatte tandlæger (dvs. de hospitalsansatte specialister i tand, mund- og kæbekirurgi) ikke er organiseret i TNL og ikke har noget ønske om dette. Hvad angår de universitetsansatte, er noget tilsvarende gældende.

For begge disse grupper gælder, at det er TF, som igennem mange år har haft forhandlingsretten. Så det må være så som så med TNL’s erfaring på disse områder. På det kommunale område er ca. halvdelen af tandlægerne organiseret i TF. At TNL vil sikre de bedste løn- og ansættelsesvilkår, er godt, men i al beskedenhed er det jo ikke andet, end hvad man må forvente af en ansvarlig professionel faglig organisation. Professionel rådgivning er noget, man lægger stor vægt på i TNL. Det må derfor undre, at TNL’s tilstedeværelse i forbindelse med nedskæringerne på Tandlægeskolen i København ikke var til at få øje på. Behovet var ellers til stede, og det medførte, at TF stillede en stab med fem jurister og to sagsbehandlere med erfaring inden for området til rådighed for de berørte ansatte. Tilbagemeldingen fra de berørte er, at man har været meget glad for den professionelle hjælp.

TNL’s ønske om, at man gerne vil TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

INDLÆG & DEBAT 149

være den bedste organisation til at varetage offentligt ansatte tandlægers interesser, er naturligvis helt legitimt. Imidlertid havde det nok

været mere passende, om tilkendegivelsen var begrænset til det reelle, nemlig at erfaringsgrundlaget alene begrænser sig til tandlæger ansat i

kommunalt regi, hvor man i øvrigt deler forhandlingsretten med TF.

TNL’s kompetenceniveau for rådgivning af ansatte i stat og regioner er konkurrencedygtigt Anne Kaae-Nielsen, formand for TNL Kommentar til læserbrevet »Ikke alle offentligt ansatte tandlæger kan få den mest kvalificerede rådgivning hos TNL« af Henrik Nielsen.

Kære Henrik Nielsen I TNL mener vi i al beskedenhed, at vi er de bedste til at varetage de offentligt ansattes interesser. Vi har desværre ikke forhandlingsretten for de ansatte i staten og regionerne, men det afholder os ikke fra at kæmpe for alle offentligt ansatte tandlægers vilkår. Hos os er der ingen interessekonflikter mellem den private og den offentlige sektor. Vi kan uhindret gøre det, der tjener den offentlige tandpleje bedst.

»

Vi vil uden problemer kunne levere en tilsvarende service på de offentlige områder, hvor Tandlægeforeningen i dag har forhandlingsretten ANNE KAAE-NIELSEN, FORMAND FOR TNL

I TNL betragter vi nedskæringerne på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet med største alvor. TNL er i dialog med de forskningspolitiske og sundhedspolitiske ordførere for at søge at få ændret det såkaldte STÅ-taxameter, så det TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

passer til den undervisningsbelastning, der er i uddannelser med klinikundervisning. Vi mener, at det er tvingende nødvendigt, at der fortsat på Tandlægeskolen i København kan gennemføres forskning og undervisning på internationalt niveau. Og da TNL, som du rigtigt påpeger, endnu ikke har forhandlingsretten for lærerne på tandlægeskolerne, er det helt naturligt, at det er den organisation (Tandlægeforeningen), der har forhandlingsretten, som sikrer medlemsrådgivningen i forbindelse med nedskæringerne.

TNL er med i AC’s forhandlingsudvalg for det offentlige område, og vi har herigennem været en aktiv part i de centrale overenskomstforhandlinger siden 1987. TNL besidder derfor en stor viden om alle akademiske aftaler på statens, regionernes og kommunernes områder. Det er en viden, vi gerne stiller til rådighed for

alle offentligt ansatte tandlæger, der måtte ønske det.

Hertil kommer, at TNL har en bred tillidsrepræsentantdækning med tilhørende tillidsrepræsentantuddannelse. Den lokale repræsentation på de kommunale arbejdspladser gør, at TNL har fingeren på pulsen. Vi har på det kommunale område en viden om den enkeltes løn, og vi har en klar lønpolitik, der angiver målene for den lokale lønudvikling. Ved de kollektive aftaler på det kommunale område er TNL i førersædet, og Tandlægeforeningens medlemmer tilbydes den aftale, som TNL’s forhandlere kan få på plads med de kommunale arbejdsgivere.

Vi vil uden problemer kunne levere en tilsvarende service på de offentlige områder, hvor Tandlægeforeningen i dag har forhandlingsretten.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

150 INDLÆG & DEBAT

God fornuft i formaliseret arbejdsforløb for nyuddannede kandidater Torben Lillie, tandlæge Kommentar til Niels Pades læserbrev »Tandlægeassistenter version 2010 ad modum 1960« og de to svar fra tandlægeskolerne i Tandlægebladet nr. 15, 2010.

Det var dog et dejligt befriende læserbrev med fokus på en højaktuel problemstilling. Tak for det, Niels Pade. Jeg blev glad for, at emnet blev grundigt belyst, og kan kun sige, at jeg deler rigtig mange af dine synspunkter. Jeg kan også fra egen praksis fremlægge en række forskellige eksempler på de manglende kompetencer hos nyuddannede tandlæger.

Ud over lignende eksempler som nævnt i læserbrevet kan fx også nævnes, at en (kvindelig) barselsvikar, uden blusel, over for en patient tog sig betalt for 4 stk. efterfølgende lokalbedøvelser på en og samme tand, da hun åbenbart ikke kunne få den første til at virke. Man må spørge sig selv, hvad det er for en selvopfattelse og et menneskesyn, der ligger bag.

Men jeg må som Niels Pade også sige, at jeg har mødt flere unge nyuddannede tandlæger med en fornuftig og god tilgang til såvel det faglige som det sociale og empatiske i jobbet – og altså uden selvovervurdering.

Men lad mig slå fast: Jeg mener, at kvaliteten på tandlægeuddannelsen er så god, som den nu er mulig.

Tandlægeskolerne gør, hvad de kan, med de midler, som de har til rådighed. Skal man fra skolernes side op på et højere niveau, skal uddannelsen forlænges med flere semestre.

Hvilket hverken er realistisk eller ønskeligt.

Men det er, som om der mangler en erkendelse af den stigende forskel i det faglige niveau. For 25 år siden var man som nyuddannet tættere på »toppen«, altså klinikejere i veldrevne og gode praksis. I dag er der meget større afstand. Efteruddannelse på mange niveauer giver i dag stor viden og faglighed hos rigtig mange klinikejere. Som eksempler kan nævnes anvendelse af: lasere, lysaktiveret desinfektion (Fotosan), scannere, implantater, fuldkeramisk protetik, ultralydskirurgi, udførelsen af større rekonstruktioner og bidfunktionsbehandlinger og hertil udbyttet fra kurser i personaleledelse og virksomhedsdrift. Ingen kan vel påstå, at de nyuddannede har meget at komme med i disse emner.

Altså må vi erkende, at efter- og videreuddannelse ikke bare er nød-

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

»

Efter- og videreuddannelse er ikke bare nødvendig, men er et must. Det er derfor let at se fornuften i Niels Pades forslag om et formaliseret arbejdsforløb for de nyuddannede i de første tre år TORBEN LILLIE, TANDLÆGE

vendig, men er et must. De 25 timer/ år, som er obligatorisk for TF’s medlemmer, synes i denne sammenhæng ikke af meget.

Med den erkendelse er det lettere at se fornuften i Niels Pades forslag om et formaliseret arbejdsforløb for de nyuddannede i de første tre år. Dette forslag er jeg selvsagt helt enig i. Når man så ser på svarene fra de to skoler, kan man se, at denne erkendelse er nødvendig. I stedet for at henvise til en såkaldt »chefundersøgelse« (der i antal af mulige og faktiske besvarelser i sig selv må give et begrænset belæg for påstande om, at de nyuddannedes kompetencer er gode) kunne man gå konstruktivt ind i, hvad et sådant forløb skulle omfatte af indhold og forpligtelser (som sidst i svaret fra Københavns Universitet).

Lønnen på den ene side og ansvar og kompetencer på den anden for nyuddannede kandidater modsvarer simpelthen ikke hinanden. Der er brug for nytænkning. I forlængelse af dette er selvfølgelig også problematikken vedr. overgangen fra assistent til klinikejer. Denne samlede opgave er derfor oplagt for det nyoprettede klinikejerudvalg i TF. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

INDLÆG & DEBAT 151

Aftaleforhold mellem klinikejere og nyuddannede tandlæger skal have incitamentsstruktur Nina Kümmel, formand for klinikejerudvalget Kommentar til Torben Lillie og til Niels Pades læserbrev »Tandlægeassistenter version 2010 ad modum 1960« i Tandlægebladet nr.

15, 2010.

Tak til Niels Pade og Torben Lillie for to glimrende indlæg om ansatte tandlægers kvalifikationer og aflønning – ikke mindst møntet på de nyuddannede.

Indlæggene rammer for så vidt ned i en gammel og evigt tilbagevendende diskussion, som er genstand

for en masse indbyggede konflikter.

Men selvom det er en gammel diskussion, så er den uhyre vigtig, både for klinikejere og for de ansatte tandlæger. Det er en central opgave for vores nye klinikejerudvalg i samarbejde med de privatansatte tandlægers udvalg (PATU) at bidrage med forskellige løsningsmodeller til diskussionen og også komme med anbefalinger.

Når Sundhedsstyrelsen ikke vil finde en pose penge til at etablere en turnusordning svarende til den,

vi kender fra de privatpraktiserende læger, må klinikejerne og de unge kandidater selv sikre den fornødne videreuddannelse. Og her har både klinikejeren og den ansatte tandlæge et ansvar; vi må finde ansættelsesformer og aflønningsmodeller, der sikrer en balance mellem løn, efteruddannelse og omkostninger til »over the shoulder«-oplæring.

Klinikejeren har altid ledelsesansvaret og ansvaret for klinikkens daglige drift. Til forskel fra de andre personalegrupper er ansættelses-

får tandblegningspatienter tilbage til tandlægen Vores gel formel har en base bestående af hydrogenperoxid, der gør gelen 3 gange stærkere og 4 gange hurtigere end geler baseret på carbamidperoxid.

Enkelt og professionelt Liquid Smile fås kun gennem specialister, dvs. praktiserende tandlæger. Derfor tilbyder vi tandlæger og specialister et bredt udvalg af markedsføringsmateriale til undervisning af patienter, bl.a. displaytårne, patientbrochurer, aftalekort og bordstande. Ønsket om hurtigt og nemt at komme til at se bedre ud gør Liquid Smile til det perfekte valg for dem, der ønsker en professionel tandblegningsløsning, der kan bruges i hjemmet. Tandblegning med Liquid Smile giver hvidere tænder – uden de store anstrengelser.

Nemt at bruge Alt, hvad der skal til, er et tyndt lag Liquid Smile, der påføres lige før sengetid. Så vil man normalt begynde at se resultater efter bare 2-3 dage.

Patienten skal derefter fortsætte med at påføre et tyndt lag hver aften i to uger.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Med Liquid Smile kan du tilbyde dine patienter et tandblegningsprodukt til en overkommelig pris og hjemmebrug som et alternativ til chairsidebehandling og individuelt tilpassede tandskinner – så kommer patienterne igen efter produktet. Læs mere om Liquid Smile på www.liquidsmile.dk eller kontakt Smile Dental som er forhandler af Liquid Smile på 70 20 4110.

Smile Dental Aps Hans Edvard Teglers Vej 3 2920 Charlottenlund Telefon: 7020 4110 Email: info@liquidsmile.dk www.liquidsmile.dk

152 INDLÆG & DEBAT

forholdet med de ansatte tandlæger ikke overenskomstdækket. Det er således op til parterne – klinikejerne og de ansøgende tandlæger – at forhandle sig frem til vilkår, som er acceptable for begge parter. Det eneste krav v er, at man overholder den generelt gældende ansættelsesretlige lovgivning – herunder naturligvis funktionærloven. Bortset herfra er der aftalefrihed for så vidt angår løn og ansættelsesvilkår m.m.

Forslaget om en fuldmægtigansættelse er interessant. En mulighed kunne være, at klinikejerudvalget forhandler overenskomst med PATU, hvor rammer for løn, efter- og videreuddannelse mv. bliver aftalt. De aflønningsmodeller, der kan komme på tale, behøver ikke nødvendigvis at være de samme gennem hele karrieren. Man kunne fx begynde med fast aflønning for så siden at overgå til en form for provisionsløn eller egentligt partnerskab.

Både Niels Pade og Torben Lillie illustrerer glimrende, at man ikke er færdiguddannet som tandlæge, når man forlader tandlægeskolerne.

Der er mange muligheder for, hvorledes et aftaleforhold kan stykkes

sammen, umiddelbart efter at den nyuddannede tandlæge forlader skolen. Men det er vigtigt, at der skabes en incitamentsstruktur, der gør det interessant at deltage i såvel »over the shoulder«-oplæring som i den mindst 25-timers årlige obligatoriske efteruddannelse.

»

En mulighed kunne være, at klinikejerudvalget forhandler overenskomst med PATU, hvor rammer for løn, efter- og videreuddannelse mv. bliver aftalt. Man kunne fx begynde med fast aflønning, for så siden at overgå til en form for provisionsløn eller egentligt partnerskab NINA KÜMMEL, FORMAND FOR KLINIKEJERUDVALGET

Jeg mener faktisk k også, at det er i de nyuddannede kandidaters interesse at få lidt mere faste rammer.

Det er ikke særlig morsomt at få høj provision aff en lille omsætning. Der er en tryghed i at kende sin løn og ansættelsesvilkår, indtil man bliver mere rutineret og i stand til at va-

retage alle de opgaver, der er på en klinik.

En anden overvejelse, der bør indgå i de kommende diskussioner, er størrelsen aff fremtidens klinikker.

Jeg tror, at større klinikker vil gå i retning aff samarbejde og at sikre specialisering omkring behandlingen aff patienterne. Her vil det være vanskeligt at opdele arbejdsopgaverne ud fra en provisionsbaseret aflønning.

Som inspiration kan man rette blikket mod advokat- og revisorbranchen, der har ændret sig gennem de sidste 15-20 år. Fra, at den enkelte advokat/revisor skulle kunne alt, til nu, hvor mange har slået sig sammen i større firmaer, der samarbejder om at kunne alt. Her er aflønningerne ændret, i begyndelsen en lavere fast løn, som over år ender i en væsentlig højere løn samt evt. overskudsdeling.

I klinikejerudvalget er vi meget opmærksomme på de tilpasninger, som klinikejerne står over for; derfor vil vi gå i dialog med PATU og andre for at finde bud på forskellige modeller for ansættelse aff tandlæger.

Nu ligger opgaven hos klinikejerudvalget og PATU Charlotte Hanson, formand for privatansatte tandlægers udvalg Kommentar til Torben Lillie og til Niels Pades læserbrev »Tandlægeassistenter version 2010 ad modum 1960« i Tandlægebladet nr.

15, 2010.

Tak til både Torben Lillie og Niels Pade for deres meget relevante indlæg, som giver udtryk for mange klinikejeres frustrationer over deres nyuddannede ansatte tandlæger.

Dette er en frustration, som er

gensidig. Også de nyuddannede oplever det frustrerende at stå som ny, usikker og urutineret tandlæge.

Langt de fleste har, som Torben Lillie også nævner det, en fornuftig og god tilgang til jobbet, men oplever desværre af og til en manglende støtte og forståelse for, at de først nu skal til at lære, hvad det virkelig indebærer at virke som tandlæge.

Sådan har det været til alle tider, men vi har nok alle en tendens til

at glemme, hvor usikre vi selv var.

Som Torben Lillie skriver, »efteruddannelse giver en stor viden og faglighed«. Denne efteruddannelse har de nyuddannede ikke været igennem endnu. Skolerne gør i høj grad, hvad de kan, med de midler, de har til rådighed, og uddanner tandlæger med stor akademisk faglighed, men den praktiske rutine opnås først efter studiet. Og her har klinikejeren et stort medansvar.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 153 NAVNE

Med hensyn til de tilkendegivne frustrationer over lønniveauet er der ingen krav om lønprocentsatsen,

»

Det er op til arbejdsgiver at tilbyde, hvad man vil betale, og arbejdstager at acceptere, hvad man synes er rimeligt CHARLOTTE HANSON, FORMAND FOR PRIVATANSATTE TANDLÆGERS UDVALG

arbejdstiden, betaling af eventuelle omlavninger osv. andet end det, der aftales ved den individuelle lønforhandling ude på de enkelte klinikker.

Det er op til arbejdsgiver at tilbyde, hvad man vil betale, og arbejdstager at acceptere, hvad man synes er rimeligt.

Og som inden for alle andre fag er det selvfølgelig i nogen grad afstemt efter udbud og efterspørgsel. I 80’erne, hvor jeg selv blev uddannet, og hvor der var arbejdsløshed blandt tandlæger, var lønprocentsatsen eksempelvis lavere end i dag.

Det, som Torben Lillie og Niels Pade i virkeligheden efterlyser, er en formaliseret turnusuddannelse. Et projekt, som TF i samarbejde med bl.a. tandlægeskolerne og Sundhedsstyrelsen var nået meget langt med, og som indeholdt alt det, som både Torben Lillie, Niels Pade og de nyuddannede savner og efterlyser. Men desværre strandede det pga. manglende finansiering. Så Torben Lillie har ret. Her er en opgave for det nye klinikejerudvalg, men også for de privatansatte tandlægers udvalg.

Vi ser frem til samarbejdet.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Mette Thorsdal, Odder, 24. februar.

Allan Friis Pedersen, Munkebo, 25. februar.

Henrik Holm, København K, 1. marts.

Henrik Riisager Harmsen, Slagelse, 4. marts.

Anne Marie Lynge Pedersen, Charlottenlund, 4. marts.

60 år

Kirsten Bonke, Albertslund, 16. februar.

Bodil Oggesen, Haderslev, 16. februar.

Karen Skjærlund, Højbjerg, 21. februar.

Helge Gellert, Kolding, 21. februar.

Bjarne Erbæk, Rudkøbing, 6. marts.

FØDSELSDAGE 14. FEBRUAR – 6. MARTS 2011

70 år

30 år

Kurt Jørn Sørensen, Tinglev, 15. februar.

Jens Jørgen Bank, Middelfart, 2. marts.

Jesper Klinck Pedersen, København S, 14. februar.

Anne Marie Hagh, Aarhus C, 15. februar, Rikke Birch Simonsen, København Ø, 15. februar.

Camilla Hill Christiansen, Vejle, 19. februar.

Mohammad Matini Seresht, Aarhus V, 27. februar.

Danny Saabye, Valby, 27. februar.

Heidi Lyhne Christensen, Vejle, 27. februar.

40 år

Vibeke Lorentsen, Kalundborg, 16. februar.

Michel Sebastian Fogh, 27. februar.

Lone Fuks, København NV, 3. marts.

Merete B. Rønberg, Jægerspris, 4. marts.

Thomas Kofoed, Holbæk, 4. marts.

75 år

Lise Jensen, Hillerød, 21. februar.

Poul Henning Rasmussen, Randers NØ, 27. februar.

80 år

Eva Yvonne Marcussen, Odense M, 12. februar.

Tage Christiansen, Rødovre, 23. februar.

Norman Jørgensen, Kolding, 25. februar.

Erling Anderson, Brande, 1. marts.

Karen Højgaard, Frederiksberg, 4. marts.

Ole Borrisholt, Vejen, 6. marts.

85 år

Bent Petersen, Aalborg, 16. februar.

Helge Larsen, Middelfart, 24. februar.

Inga Grothe Villholth, Vejle, 28. februar.

95 år

50 år

Hedvig De Lemos, Hørsholm, 21. februar.

Anne Schwartz, Kgs. Lyngby, 14. februar.

Lene Grau Tychsen, Skive, 16. februar.

Nina Svane, Ballerup, 16. februar.

Tove Larsen, Brønshøj, 17. februar.

Hans Christian Wulff Jørgensen, Svendborg, 20. februar.

Mette Ærendal Wetche, Haderslev, 20. februar.

DØDSFALD Arne Degn, født 1922, kandidateksamen 1954.

Majken Ingerslev, født 1934, kandidateksamen 1958.

Ole Peter Spanner, født 1941, kandidateksamen 1967.

154 SERVICE NAVNE

FOLK OG PRAKSIS

Tandlæge skal være med til at få flere filippinske børn i skole FOTO: LIZETTE KABRÉ

Tandlæge Bo Danielsen skal være en af de projektansvarlige for Tandsundhed Uden Grænsers (TUG) Danida-finansierede profylakseprojekt i Filippinerne. Et projekt, den 49-årige tandlæge skal være tilknyttet, samtidig med at han varetager sit job som skolechef for Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) på Københavns Universitet.

Og skolechefen ser store udfordringer for projektet, da man ikke bare kan bruge en skandinavisk tradition som løsningsmodel i Filippinerne.

– De lever under helt andre vilkår, end vi gør, og derfor kræver det også helt andre løsninger.

Mange filippinere har fx problemer med at få kalorier nok i hverdagen, og her kan sukker udgøre en nødvendig energikilde. Derfor er det ikke muligt at udnævne sukker til en skurk. At få nok kalorier vejer simpelthen for tungt, forklarer Bo Danielsen.

Bo Danielsen skal bl.a. bidrage til organiseringen af workshopper for lokale tandlæger i byen Cebu, og derudover skal de lokale skolelærere lære, hvordan man underviser i at børste tænder. Der er i alt 15 skoler med i projektet, og de ca. 6.000 elever vil få udleveret tandbørster og tandpasta. Målet er, at færre børn går rundt med tandpine, da det er den mest almindelige årsag til fravær fra skolen.

Bo Danielsen har igennem hele sin karriere været engageret i tandpleje i tredjeverdenslande.

FIT FOR SCHOOL. Bo Danielsen skal have en konsulentfunktion i TUG’s projekt i Filippinerne. TUG samarbejder med Fit for School, en organisation, hvis mål er at få hygiejnen forbedret i skolerne i Cebu, så færre børn bliver syge.

Filippinerne har han besøgt omkring 25 gange – primært for at holde ferie. Samtidig er det dog blevet til en del foredrag om tænder og tandpleje. De seneste år har Bo Danielsen også bidraget med indlæg på seminarer for lærere.

– Det giver mig ufatteligt meget at være med til at skabe læring i en anden kontekst end den hjemlige. Samtidig udvider det mine egne kompetencer i forhold til at skabe læring, kommunikere og forstå andre mennesker. Kompetencer, der er vigtige i mit daglige arbejde på SKT, fastslår Bo Danielsen.

25 års jubilæum for dimittender fra Tandlægeskolen i København, årgang 1986 Vi holder fest fredag den 10. juni 2011 og samler i den anledning mailadresser på kandidaterne.

Send navn og mailadresse til tandlaege86@hotmail.com, og/eller meld dig ind i Facebookgruppen »Københavns Tandlægehøjskole årgang 1986’s 25 års jubilæumsfest« Festudvalget

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg eller stil spørgsmål på Medlemsfora på TDLNET

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 155 NAVNE

Nyt samarbejde mellem TUG og Tandlægernes Tryghedsordninger

NEKROLOG:

Tandsundhed Uden Grænser (TUG) har indgået et nyt samarbejde med Tandlægernes Tryghedsordninger. Det betyder, at alle tandlæger, der fremover rejser ud med TUG, vil være omfattet af en fælles erhvervsansvarsforsikring. Forsikringen betales af Tandlægernes Tryghedsordninger, der også har valgt at støtte TUG med 50.000 kr.

– Det er vigtigt for os at støtte Tandsundhed Uden Grænsers arbejde. Med erhvervsansvarsforsikringen er vi med til at sikre de bedst mulige vilkår for de frivillige, der bliver sendt ud, udtaler formanden for Tandlægernes Tryghedsordninger, Kirsten Melchior.

Hos TUG er man meget glade for det nye samarbejde. Sekretariatsleder for TUG Gunilla Kromann Haarsted, peger bl.a. på, at den nye forsikring kommer til at give de frivillige tandlæger en stor tryghed, når de er udsendt af TUG.

Peter Tyson, oversætter, blev 80 år. Han havde en MA-grad i historie fra Cambridge University og kom til Danmark i 1962, hvor han blev gift med lærer Berthe Holst, datter af professor J.J. Holst, Tandfyldningsafdelingen, Tandlægehøjskolen.

Professor Holst havde i de år travlt som redakk tør af NKO (Nordisk Klinisk Odontologi), og Peter Tyson fik derfor mulighed for at give en hånd med og lærte sig på kort tid at tale perfekt dansk. Han var derefter i en meget lang årrække ansat i eksportafdelingen i Grønlands Handel, indtil virksomheden flyttede til Aalborg.

De sidste 11 år af sit arbejdsliv vendte Peter Tyson tilbage til det tandlægelige fagområde som ansat på Tandlægeskolen, København. Hans arbejde bestod overvejende af oversættelse til engelsk. Han oversatte videnskabelige artikler og dokumenter og skrev internationale ansøgninger.

Peter Tyson fik stor betydning for unge forskere og for gennemførelse af de internationale studenterudvekslingsprogrammer, der var blevet vedtaget i EU i 1989. Takket være Peter Tyson fik Tandlægeskolen, som én af de første uddannelsesinstitutioner, indført studenter- og lærerudveksling gennem ERASMUS- og TEMPUS-programmerne.

Peter Tyson var i ordets bedste forstand en gentleman; humoristisk, knivskarp og hurtig i sproglige spørgsmål. Han var venlig og arbejdsom, og så kunne han altid trække en historisk parallel til dagens tildragelser. Han efterlader sig Berthe, børn og børnebørn.

DONATION. Formanden for Tandlægernes Tryghedsordninger, Kirsten Melchior, overrakte sekretariatsleder for TUG Gunilla Kromann Haarsted en check på 50.000 kr.

Peter Tyson Født den 20. april 1930; død den 5. januar 2011.

Inger Kjær

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

156 SERVICE FONDE OG LEGATER

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF (tidl. FUT) forår 2011 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af fondens midler og 2) forslag til anvendelse af fondens midler.

KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen.

Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte forslag til anvendelse af fondens midler.

KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på Tdlnet.dk under Om foreningen, Udvalgsreferater mv., andre udvalg, FORSKU/KOF/Calcin, diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2011 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 Postboks 143 1004 København K Mrk. KOF

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto forår 2011 Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi.

Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. eller referater heraf skal først publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på Tdlnet.dk under Om foreningen, Udvalgsreferater mv., andre udvalg, FORSKU/KOF/Calcin, diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2011 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 Postboks 143 1004 København K Mrk. FORSKU

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 157 FONDE OG LEGATER

Indkaldelse af ansøgninger til Fonden til fremme af videnskabelig og praktisk odontologi (Calcinfonden) forår 2011 Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i maj 2011.

1) I henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt, samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb.

Calcin giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr., til en enkelt ansøgning.

Det er fastsat i fundatsen, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på Tdlnet.dk under Om foreningen, Udvalgsreferater mv., andre udvalg, FORSKU/KOF/Calcin, diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen.

Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2011 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, Postboks 143, 1004 København K Mrk. Calcin

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

158 SERVICE FONDE OG LEGATER

Tandlægeforeningens skolarstipendium for studieåret 2011-2012 Tandlægestuderende kan søge et forskningsstipendium for undervisningsåret 2011-2012. Ansøgningen skal indsendes inden den 1. april 2011.

Der kan forventes svar på ansøgningen medio maj 2011.

Skolarstipendier uddeles til tandlægestuderende, der i løbet af studiet ønsker at få indblik i forskningsarbejde.

Færdige kandidater kan derfor ikke søge!

Det er en forudsætning, at ansøgningen udarbejdes i samarbejde med en etableret forsker, der accepterer at fungere som vejleder for projektet. Det er vigtigt, at projektet er med til at etablere ny viden og derfor ikke er for rutinepræget, samt at projektet eller størstedelen af projektet kan afsluttes inden for stipendieperioden.

Skolarstipendiet udgør i alt 162.000 kr. Heraf anvendes de 120.000 kr. til løn til den studerende (10.000 kr. pr. måned i et år), 15.000 kr. til delvis dækning af udgifter, som skolarstipendieprojektet påfører den afdeling, hvor

projektet udføres (kontorhold, forsøgsudgifter, kongresrejse etc.), og 27.000 kr. til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til administration (overhead). I stipendieperioden holdes orlov fra studiet, og den studerende er derfor ikke berettiget til SU. Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på medlemsdelen på Tdlnet.dk: http://www. tdlnet.dk/Om_Tandlaegeforeningen/referater_dagsordener.aspx under FORSKU & KOF/Calcin. Spørgsmål til dette kan rettes til Vicky Maja Jensen på tlf. 33 48 77 47.

Ansøgning sendes til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, Postboks 143, 1004 København K Att.: Vicky Maja Jensen

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 159 KALENDER

Systematisk parodontologi, modul KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2011: Deadline: 14. februar 2011 Udkommer: 2. marts 2011 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2011: Deadline: 7. marts 2011 Udkommer: 23. marts 2011 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk

MARTS Årets praktiske gang på klinikken (Århus)

Dato: 1.3.2011, kl. 11.30-18.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Isabel Brandt Jensen og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk SOP – selskabet for odontologisk praktik

2011

Dato: 4.-5.3.2011 Sted: Kystvejens Hotel og Konferencecenter, Grenå »Ledelse af teamet – det starter med dig selv« v.Benedicte Maul, erhvervspsykolog Info: Steen Sloth Madsen: tandsten@youmail.dk, www.sop-net.dk

FEBRUAR

Distraktionsosteogenese –

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

I (Vejle)

Dato: 11.3.2011, kl. 13-19 & 12.3., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Diabetes og parodontitis

Dato: 12.3.2011 Sted: ARoS, Aarhus Foredrag på dansk og engelsk Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Info og tilmelding: www.periodont.dk 8. semester, stress (København)

Dato: 17.3.2011, kl. 16-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lisbet Theilgaard, Peter Trudslev og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

indikationer og behandlingsrutiner Fokus – Protetik til hverdag (Århus)

Dato: 16.2.2011, kl. 18-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgiver: Torben Thygesen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 7.3.2011, kl. 19.30 Foredragsholdere: Thomas Klit Pedersen og Sven Erik Nørholt Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab Sted: Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N Info: www.d-or-s.dk eller dors@post.tele.dk

9. semester, overenskomst

Distraktionsosteogenese –

Få styr på de omkostningskrævende

(København)

indikationer og behandlingsrutiner

konflikter (Middelfart)

Dato: 21.2.2011, kl. 17-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lisbeth Theilgaard, Marianne Riis og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 8.3.2011, kl. 19.30 Foredragsholdere: Thomas Klit Pedersen og Sven Erik Nørholt Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab Sted: Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Info: www.d-or-s.dk eller dors@post.tele.dk

Dato: 23.3.2011, kl. 8.30-17.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Hanne Kromann og Jens Astrup Madsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus – Rundt om periimplantitis (Fredericia)

Tandlægeforeningens Lederuddannelse

Dato: 25.2.2011, kl. 10-18 & 26.2. kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Dato: 23.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Lars Nygaard og Carsten Daugaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger (Odense)

Samtaleteknik i lederrollen (Middelfart)

Dato: 8.3.2011, kl. 8.30-17.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgiver: Kurt Harries Andersen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 23.3.2011, kl. 10-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgiver: Thomas Hedegaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

160 SERVICE KALENDER

Fokus – Stifter og opbygning (Vallensbæk)

Dato: 24.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Arbejdskursus – Plastfyldninger i

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Protetik til hverdag (Køge)

Dato: 30.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Lars Nygaard og Carsten Daugaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

kindtænder (København)

Dato: 25.3.2011, kl. 10-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Københavns Tandlægeskole Kursusgivere: Ulla Pallesen, Jan Thomsen og Carsten Langemark Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeforeningens

Fokus – Stifter og opbygning (Aalborg)

Dato: 31.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus – Stifter og opbygning (Fredericia)

Dato: 28.4.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeforeningens Lederuddannelse, fortsat (Slagelse)

Dato: 29.4.2011, kl. 10-18 & 30.4., kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

MAJ

Lederuddannelse, fortsat (Vejle)

Dato: 25.3.2011, kl. 10-18 & 26.3., kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Skab resultater gennem bevidst ledelse (Middelfart)

Dato: 25.3.2011, kl. 10-19 & 26.3., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Bente Wennerberg Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Stamceller

Dato: 26.3.2011, kl. 9.00-16.00 Sted: Trinity Hotel & Conference Centre, Fredericia Arrangør: DSOI info: www.dsoi.dk Hverdagens farmakologi og patientens brug af naturlægemidler (Horsens)

Dato: 30.3.2011, kl. 16.30-21.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Merete Aaboe og Jerk Langer

Fokus på dine medarbejderes

APRIL Systematisk parodontologi, modul II (Vejle) V

Dato: 1.4.2011, kl. 13-19 & 2.4., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup, Kaj Stoltze, Anne Havemose Poulsen, Eva Karring o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Årskursus (København)

Dato: 7.-9.4.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Se venligst program Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – »Bare« en fortand (Vallensbæk)

Dato: 12.4.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgiver: Peter Lindkvist Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

fravær (Roskilde)

Dato: 3.5.2011, kl. 16.30-20.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jannie Arge og Sten Modvig Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeoverenskomsten – kort og godt (Roskilde)

Dato: 5.5.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Tina Raben Skaarup, Marianne Riis og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tillykke med din nye klinik (Middelfart) f

Dato: 6.5.2011, kl. 10-19 & 7.5., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev, Christian Holt, Kirsten Isager og Marianne Koch Uhre Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk På forkant med funktionen

Dato: 6.5.2011, kl. 9.15-15.15 Sted: DGI-byen København TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 161 KALENDER

Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk Fokus pü dine medarbejderes fravÌr (Horsens)

Dato: 10.5.2011, kl. 16.30-20 Arrangør: TandlÌgeforeningen Kursusgivere: Jannie Arge og Sten Modvig Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Systematisk parodontologi, modul V (Fredericia)

Dato: 11.5.2011, kl. 10-17 Arrangør: TandlÌgeforeningen Kursusgivere: Søren Schou, Flemming Isidor, Anne Havemose Poulsen og Eva Karring Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

TandlĂŚgeoverenskomsten â&#x20AC;&#x201C; kort og godt (Ă&#x2026;rhus)

Dato: 12.5.2011, kl. 10-18 Arrangør: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Tina Raben Skaarup, Marianne Riis og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk FĂĽ styr pĂĽ de omkostningskrĂŚvende konďŹ&#x201A;ikter, fortsat (Middelfart)

Dato: 25.5.2011, kl. 8.30-17.00 Arrangør: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Hanne Kromann og Jens Astrup Madsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus â&#x20AC;&#x201C; Rundt om periimplantitis (Køge)

Dato: 25.5.2011, kl. 18-21 Arrangør: TandlÌgeforeningen og Plandent

Kursusgiver: Torben Thygesen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Den offentlige konference (Fredericia)

Dato: 27.5.2011, kl. 9-17 & 28.5., kl. 9-14 Arrangør: TandlÌgeforeningen Kursusgivere: Dorthe Houbek, Marianne Koch Uhre, Mette Krebs, Lise Norup og Lars Klingert Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk TandlÌgeforeningens Lederuddannelse, fortsat

Dato: 28.5.2011, kl. 10-17 Arrangør: TandlÌgeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

4 mm i et lag Nyhe d !

Flydende komposit som adapterer til kavitetsvĂŚggene 4 mm hĂŚrdedybde â&#x20AC;&#x201C; fĂŚrre lag, enkelt og hurtigt Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter

For better dentistry

Dentsply DeTrey | Hovmarksvej 84 | DK-8700 Horsens | Tlf. 20 46 56 80 | 24 22 36 08 | www.dentsply.de

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 2

162 SERVICE KALENDER

JUNI

Pris: 319,- kr. (AMU-kursus med mulighed for løngodtgørelse) Info: www.hansenberg.dk

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Alsace (Frankrig)

Dato: 2.-4.6.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Bjarne Klausen og Norbert Gutknecht Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Rundt om periimplantitis (Aalborg)

Dato: 8.6.2011, kl. 18-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgiver: Torben Thygesen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Arbejdskursus i implantatprotetik

MARTS

og -kirurgi – Grundkursus i 3 trin

Dato: 28.1, 11.3, 12.3.2011 Sted: København Kursusgivere: Spec.tdl. Simon Storgård Jensen, tdl. Erik Andersen, kl.ass. Conny Petersen, kl.ass. Kristina Knudsen, kl.ass. Lis Faurholt Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

Videregående implantatkirurgi – trin 1

Dato: 4.-5.3.2011 Sted: Odense Kursusgiver: Led.overtdl., spec.tdl.

Peter Marker Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

FEBRUAR

Teoretisk kursus i protetisk

Tandimplantater og

Dato: 11.3.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Århus Undervisere: Tandlæge Lone Nyhuus, Herning, og laboratorietekniker Dirk Leonhardt, Århus Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

implantologi KURSER UDBUDT KOMMERCIELT

2011 JANUAR Tandrensning

Dato: 20.1.2011 og 8.2.2011 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding

implantatprotetik i almen praksis – basiskursus

Dato: 24.2.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Århus Undervisere: Tandlæge Peter Lindquist og tandlæge Jan Thomsen, Colosseumklinikken, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 656,25 kr.

Kære udstiller 5 måder du kan møde din tandlæge til årets store begivenhed Scandefa 2011 Sikke en fest det kan blive!

1

Det nødvendige Hvis du vil have kontakt med alle indkøberne Udkommer: 30. marts Deadline: 14. marts Helsidesformat: b: 170 x h: 234 mm b: 195 x h: 272 mm til kant

Produkter

Kontakt Michael Lentz Tina Andersen 3348 7735 3348 77 33 ml@tdl.dk ta@tdl.dk - og hør nærmere om de attraktive rabatmuligheder

2

Det sjove Der giver dig flere besøg på standen Udkommer: 30. marts Deadline: 14. marts Helsidesformat: b: 155 x h: 105 mm

& Udstille

re

Klinikportræt Digital røntge

n

Årskursus

Scandefa 2010

1

Tag hæftet med til 20102010

SCANDEFA 2010 TANDLÆGEFO APRIL 2010 RENINGENS MEDLE MSBLA

D

Kuponhæfte

DANISH DENTA L JOURNAL ÅRGANG 114

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 163 KALENDER

Parodontitis- og

Implantater: Efter D.S.O.I. og

periimplantitis- patienten

Ă&#x2026;rskursus â&#x20AC;&#x201C; ResumĂŠ og diskussion

Dato: 18.3.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Ă&#x2026;rhus Underviser: SpecialtandlĂŚge Lambros Kostopoulos, Ă&#x2026;byhøj Arrangør: Astra Tech A/S Info: Pris. 3.250,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Gü hjem-møde 17.30-20.00 Dato: 30.3.2011 Sted: BagsvÌrd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Kursusleder: TandlÌge Henrik Gutte Koch Arrangør: BagsvÌrd Implantatklinik Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

Digital teknologi â&#x20AC;&#x201C; fremtidens

APRIL

protetik

Dato: 18.3.2011 Sted: København Kursusgiver: Tdl. Per Bergmann Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk IDS â&#x20AC;&#x201C; Internationale Dental Schau in KĂśln

Dato: 22.-26.3.2011 Sted: KĂśln Info: www.ids-cologne.de

3

Protetik pĂĽ implantater

Gü hjem-møde 17.30-20.00 Dato: 5.4.2011 Sted: BagsvÌrd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Undervisere: TandlÌge Henrik Gutte Koch, klin. tandtekniker Jens Broman Arrangør: BagsvÌrd Implantatklinik Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

Gü hjem-møde 17.30-20.00 Dato: 7.4.2011 Sted: BagsvÌrd Pris: 400,- kr. inkl. spisning

2 dagsaktuelle morgenaviser: MesseNyt Uddeles: 7. og 8. april Deadline: 1. april Helsidesformat: b: 262 x h: 375 mm b: 295 x h: 415 mm til kant

4

15. april 2010

eftermidd

ag

valgt Professo r skolen i Ă&#x2026;rhus Ann Wenzel, TandlĂŚ gesom modtag tragtede Bensow er af den efterpris.

Sundhedsministe Â&#x2018;ĆĽ Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; ¤Â&#x201E;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;r Bertel Haarder har meldt sin Â&#x2C6; %Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2022; deltagelse til

NĂĽr TandlĂŚ gefore Susanne Anders ningens forman d en byder til den ofďŹ cielle ĂĽbning velkommen kan hun og af Ă&#x2026;rskursus, alle andre glĂŚde sig at en dansk over, forsker har nordisk pris. modtaget en

i farten...

Sami Akray, Plandent, tÌnkt sig har at udnytte de nye og større omgivel ser, bl.a. til et rum for at skabe socialt messens besøgen samvÌr for de.

den

Ann Wenzel har vĂŚret pionĂŠr forskningen i digitale røntgen inden for Disputatsen systemer. fra danske sundhe 1991 var den første i den dssektor, diagnostik der behand med lede mationsteknolo computerbaserede inforgier. Ă&#x2026;rhus var derfor TandlĂŚgeskole den digital radiologførste i verden, der indførte i.

menhĂŚng.

Inden Â&#x160;Â&#x2014;Â? Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â?Â&#x2022; prisoverrĂŚkkels en har Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â?Â&#x201D;¤Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2019;¤ Â&#x2022;Â&#x2039;Â? Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2022; Â&#x2019;¤ Â&#x2020; CT-scanning Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â?ÇŁ Â&#x2018;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x192; Â&#x2021;Â&#x2013; â&#x20AC;&#x201C; anvende Â? ligt, gavnligt skadeligt for patiente eller n?

Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x201D; Â?Â? Â&#x2039; %Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022;ÇĄ Â&#x201D;Â&#x203A;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â?Â&#x153;Â&#x2021;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;§Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2039;Â?Â&#x2020; Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; Â?Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2018; ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â?Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2122;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;

2009 . 113 .

893-972

ÇŚ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2039;Â&#x2022;§Â&#x201D; Â?¤Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6; ¤ Â&#x192;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2022;¤Â&#x2020;Â&#x192;Â? Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2C6;¤Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2021;Â? Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;ÇĄ Â?Â&#x192;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â? ÇŻÂ&#x2022;Â&#x2013;¤Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ann Wenzel Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;ÇŻÇĄ Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; .

OKTOBER

es torsdag

Udkommer: Deadline: Format:

30. marts 14. marts max. 195 x 272 mm

EBLADET

is overrĂŚkk

Indstik i TandlĂŚgebladet hvis du har meget at fortĂŚlle

TANDLĂ&#x2020;G

Torsdag den

Det billige

NR. 12

MesseNyt

Scandefa I

DIT INDSTIK

Ă&#x2026;rhus-professor Â&#x2C6;Â&#x2018;Â?Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x2019;¤ Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2021; ens forskning har Â&#x2021;Â? Â&#x2018;ĆĽ isĂŚr Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; % Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â? Â&#x192;Â?Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŁ Â&#x2039; ¤Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2022;¤Â&#x201E;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2039;Â&#x2022; gavn for patiente Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?¤Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Bertel Haarde Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; r, der tager n, at man stemt optagel men til Bella turen bruger en besestype.

Center. Sundhe fra SlotsholÂ?Â&#x192;Â? Â&#x2022;¤ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021; ds-ministeren Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2018;Â?ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2020; ÇŚ Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x160;Â&#x192;Â? skning er Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;ÇŚ i høj klasse herhjemme. Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?¤Â&#x201D; Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2013; Ƥ Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020; fald har de I hvert tolv nordisk Â&#x192;Â&#x2C6;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2020; Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; e tandlĂŚg eskoler

Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2022;¤ Â&#x2021;Â&#x201D; %Â&#x201D;Â&#x2022;Â? Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x17D;¤Â&#x201D; Â?Â? Â&#x2021;Â? Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2039; Â&#x192;Â? Â&#x153;Â&#x2021;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â&#x192;Â?ÇŚ

Torben Kristens en, dansk ansvarlig for W&H Nordic, Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2026;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;ĆŞ Â&#x203A;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x2039;mener, frisk pust Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013; til messen

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 2

TandlĂŚgeb ladet MesseNyt SĂŚrpublik ti

John T. Rossing -Andersen JTA Dental fra er sĂŚrdele s tilfreds Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2026;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Ƥ Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D;Â&#x2022; Â?Â&#x2030; Â&#x2019;¤ Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;ÇŚ arealerne ud med en rigtig nye omgivel ser i C-hallen stand i .

Janne Anderse n, dansk ansvarlig for Planme ca, har taget tandlĂŚgeskolern es nye unit pact C med Comtil Scandef a.

Messepremiere for direktør Mak Jensen og avancer ede 3D løsning er fra 3Shape

Ortodonti i almen praksis

Gü hjem-møde 17.30-20.00 Dato: 12.4.2011 Sted: BagsvÌrd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: SpecialtandlÌge Michael Holmqvist Arrangør: BagsvÌrd TandlÌge Center Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 Kursusrejse til Island

Dato: 21.-24.4.2011 Arrangør: TandlÌgenet og Elysee Dental Kursusgivere: Dr.med.dent. Bjarni Pjetursson og TandlÌge Poul Cappelørn Info: www.tandlaegenet.dk og www.elysee-dental.com eller tlf. 73 404 404, e-mail inge.temple@elysee-dental.com

Tandklinikken Som Forretning

Breaking news

Fornem pr

Underviser: TandlÌge Henrik Gutte Koch Arrangør: BagsvÌrd TandlÌge Center Program & Info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

SYNSFORS VED REGIO TYRRELSER NĂ&#x2020;R ANAL GESI FINANSKRIS EN PĂ&#x2026;VIR KER KLIN

Ă&#x2020;stetik ved fortandsimplantater

Dato: 29.4. 2011 Sted: Aalborg Kursusgiver: Tdl. Erik Andersen

5

Det digitale NETop til dig der foretrĂŚkker visninger pĂĽ tandlaegebladet.dk Udkommer: Periode: Format:

døgnet rundt 4 uger â&#x20AC;&#x201C; 10.000 visninger b: 930 x h: 180 pixels topbanner b: 140 x h: 300 pixels sidebanner

164 SERVICE KALENDER

Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

MAJ Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Dato: 6.5.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Århus Underviser: Overtandlæge Thomas Jensen, Aalborg Sygehus Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Videregående implantatkirurgi – trin 2

Dato: 7.5.2011 Sted: Odense Kursusgiver: Led. overtdl., spec.tdl.

Peter Marker Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Parodontitis-patienten i fokus

Dato: 13.5.2011 Sted: Århus Kursusgivere: Prof., ph.d., dr.odont., spec.tdl. Søren Schou, lektor, ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

Blødtvævskirurgi i forbindelse med implantatbehandling

Dato: 14.5.2011 Sted: København Kursusgivere: Tdl. Claus Rislin og tdl. Kaspar Hermansen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

SEPTEMBER Parodontitis-patienten i fokus

Dato: 2.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Prof., ph.d., dr.odont., spec.tdl. Søren Schou, lektor, ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Arbejdskursus i implantatprotetik og –kirurgi – Grundkursus i 3 trin

Dato: 9.9., 18.11., 19.11.2011 Sted: Aalborg Kursusgivere: Spec.tdl.

Simon Storgård Jensen, tdl. Erik Andersen, kl.ass.

Conny Petersen, kl.ass. Kristina Knudsen, kl.ass.

Lis Faurholt Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Parodontitis- og periimplantitispatienten

Dato: 23.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos, Åbyhøj Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 3.250,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Lokal knogleopbygning i forbindelse med implantatbehandling

Dato: 24.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Spec.tdl. Nino Fernandes og spec.tdl. Lars Pallesen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Tandimplantater og implantatprotetik i almen praksis – basiskursus

Dato: 27.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Undervisere: Tandlæge Peter Lindquist og tandlæge Jan Thomsen, Colosseumklinikken, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 656,25 kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

OKTOBER Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Dato: 1.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Professor, specialtandlæge Søren Hillerup, Rigshospitalet, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 165 NAVNE

Colgate® Fluor Active – en aktiv fluortandpasta uden skummemiddel

Eneste tandpasta med aminfluorid i Danmark

Colgate® Fluor Active indeholder 1400 ppm F i form af aminfluorid. Aminfluorid har den særlige evne at den binder sig til tandoverflader1. Her danner den et lag af calciumfluorid, som remineraliserer initiale carieslæsioner2.

Uden skummemiddel I modsætning til traditionelle fluorforbindelser har aminfluorid evnen til at skumme naturligt i sig selv.

Derfor er Colgate® Fluor Active ikke tilsat skummemiddel. Den er også fri for konserveringsmidler.

Også velegnet til patienter med problemer med after/blister Nogle patienter synes, at en tradtionel tandpasta kan virke irriterende, når de har udbrud af after. Colgate® Fluor Active skummer naturligt og mildt og og kan derfor anbefales til patienter med tilbagevendende after.

Nyt design Colgate® Fluor Active fåes i en ny tube i karton med informativ indlægsseddel.

Den forhandles kun på apotektet og i udvalgte Matas butikker.

Nyt display med 44 stk prøvetuber og patientfoldere kan bestilles til klinikken via dit dentaldepot.

NYT DESIGN

For yderligere information: Colgate® Professional Oral Care på tlf. 80 60 70 10 eller på cpocdk@colpal.com Kildehenvisninger 1. Schmid,H., Chemie der Aminfluoride, Dtsch Zahnärtzt, 38, 1983, Sonderheft 1.

2. Barbakow F, Scherle W, Mühlemann HR. J. Dent Assoc South Africa 39 (1984), 593-600.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

www.colgateprofessional.dk

166 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33.

Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920 fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Kirurgisk tdl. Tina Noer Kirurgi: Thomas Kofod Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion.

Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning.

Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner.

Protetik, æstetik.

Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Fyn Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Jylland

Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 22 21 Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

IMPLANTATER

Sjælland

BIDFUNKTION

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranieoptagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d.

Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 Sinusløft, knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker ÝÛ9gmd]nYj\]fÛ Û Û8YdZgj_ Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 167 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11 Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Flemming Harder Nino Fernandes Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Implantater og ossøs rekonstruktion inkl. sinusløft.

168 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Tandlæge- & Implantatklinikken Simon Schlosser Østergade 18,4., 1100 København K Tlf: 33 12 80 83.

Implantatkirurgi og protetik. www.klinikinfo.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh.

Fast og aft. protetik

MOBIL IMPLANTATBEHANDLING Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 Mulighed for narkose Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Flemming Harder Nino Fernandes Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 169 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Jylland Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Fyn Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk Jylland

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Oral Patologisk Laboratorium

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

ORAL HISTOPATOLOGI Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

ORTODONTI

Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti

Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Klavs Fisker Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 79 72 59 88 www.kfisker.dk Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, Phd. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

170 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th.

1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent.

Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Kirsten Warrer, ph.d.

Store Torv 16, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi

Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi Sjælland Anne Havemose-Poulsen, ph.d.

Måløv Hovedgade 88 2760 Måløv Tlf. 44 97 99 09 Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi

Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 Jens Knudsen Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26/Fax 87 64 09 71 thomas@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz ÝÛ D ; ÛDY\k]fkn]bÛ 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 ÝÛ Tkl]j_Y\]Û~ 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Birgit Egestad Nørrebrogade 40, 2. tv.

2200 København N Tlf. 35 37 59 00 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Rkl]lacÛÝÛGjgl]lac Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 171 TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP

Kreds 2

Kreds 6

Ulla Friberg Algade 33 4000 Roskilde Tlf. 46 35 01 28

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Kreds 3

Kreds 1 Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller Formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Dorte Jeppe-Jensen Tandlægeskolen Nørre Allé 20 2200 København NV Tlf. 35 32 65 02 Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune Tandklinikken Christianshavns Skole Prinsessegade 45 1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk

Louise Klos Anderson Vejlegade 26 4900 Nakskov Tlf. 54 92 05 13

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60 Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13

Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Elisabeth Møller Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Kreds 4 Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02 Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Kreds 7 Majbritt Jensen Østerågade 20, 1. th 9000 Aalborg Tlf. 98 10 20 86

Kreds 5 Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00 Sargiz Naibin Søndergade 3 8464 Galten E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Kreds 9 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Tandlægernes Tryghedsordninger

Ved alkohol- og misbrugsproblemer IOGT Alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 alkolog Jørgen Byrgesen Tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden Anne Marie Kahr Nielsen Tlf. 39 25 25 19 PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

172 SERVICE STILLINGER

JOB 2011

Odontologisk konsulent til Tandlægeforeningen

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer: Henvendelse: Tina Andersen, tlf.

33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr.

34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 2: 24/1 udkommer 7/2 Annoncer til TB 3: 14/2 udkommer 28/2 Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder:

Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad der svarer til betalingen for 110 mm, når der henvises til en hjemmeside på internettet.

Benyt Tandlægeforeningens standardkontrakter Det er fastsat ved lov, at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af Tandlægeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes.

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen parterne til at rette henvendelse til Tandlægeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

Tandlæge søges Tandlæge til klinik, Tandlægerne i Hasseris, Aalborg. Tandlæge søges til meget travl klinik med stor tilgang og høj aktivitet. Vi har i første omgang brug for ca. 25-30 timer ugentlig, med mulighed for mere.Klinikken består lige nu af 3 tandlæger, hvoraf den ene fratræder 1 maj 2011. Den kollega vi søger må gerne have noget rutine med i bagagen, det vil være en fordel, da stillingen vil byde på en del faglige udfordringer.

Et godt humør og lyst til at være en del af et godt team er også vigtigt. Klinikken har 4 behandl.rum - der vil også blive tilknyttet en tandplejer snarligt.

Ansøgning kan sendes på: mail-lars.kjeldsen3@gmail. com eller til Tandlægerne i Hasseris,Thulebakken 22,9000 Aalborg, tlf. 98 18 27 77

Barselsvikariat Risskov Tandlægevikar søges til et barselsvikariat fra 17. marts. Vi er 3 tdl. og 4 KA’er. Har du stor erfaring, humor og pondus?

Er du kvalitetsbevidst og en teamplayer med gode kommunikationsevner? Så send os din ansøgning.

Tandlæge Lis Sommer Ansøgning til Lis privat : LSOM@mail.dk

Stillingen Du får som odontologisk konsulent reference til Tandlægeforeningens chef for afdelingen Tandlæge & Samfund. Du får selvstændigt ansvar for en række odontologiske opgaver samt relationer til samarbejdspartnere, ligesom du skal varetage patienthenvendelser. Dit ansvarsområde som odontologisk konsulent omfatter: El[hehZd[j WZc_d_ijhWj_lj WdilWh \eh iW]iX[^WdZb_d][d _ JWdZlægeforeningens sundhedsudvalg. =[dd[c\ªhi[b W\ c bi©jd_d][h f ech Z[j$ I_ah_d] W\ W\jWb[h f ech Z[j c[Z iWcWhX[`ZifWhjd[h[" iWcj administrativ deltagelse i sundhedspolitiske netværk.

KZWhX[`Z[bi[ W\ dejWj[h e] _dZij_bb_d][h$ Ij_bb_d][d _dZ[X©h[h i b[Z[i Z[bi [j ^ª`j eZedjebe]_ia d_l[Wk" X Z[ ab_d_ia e] j[eh[j_ia Z[bi [j ^ª`j WZc_d_ijhWj_lj d_l[Wk$ Stillingen indebærer desuden et mere driftsmæssigt aspekt, hvor du ikke er bange for at deltage i de daglige rutiner i sekretariatet og konstant forbedre Tandlægeforeningens medlemsservice.

Dig :k [h kZZWdd[j jWdZb©][ c[Z [d Z[b ab_d_ia [h\Wh_d] e] Xh[Z [h\Wh_d] _dZ[d \eh jWdZb©][XhWdY^[d" e] Zk ^Wh [j ^ª`j [\j[hkZdannelsesniveau. :k ^Wh [h\Wh_d] c[Z [bb[h boij j_b Wj WhX[`Z[ _ [d feb_j_ia#%eh]Wd_sationspolitisk sammenhæng. :k ^Wh ][hd[ [h\Wh_d] \hW ¹aedjehWhX[`Z[¹" e] WhX[`Z[h Waj_lj e] iodb_]j" e] aWd \n Z[bjW][ _ akhikiWaj_l_j[j iec efb©]i# e] foredragsholder. Du kan også begå dig i forhold til det eksterne feb_j_ia[ c_b`ª$ :k ^Wh [d dWjkhb_] \W]b_] e] f[hiedb_] kW\^©d]_]^[Z$ :k jh_l[i i b[Z[i _ [j c_b`ª c[Z cWd][ _dj[h[ii[dj[h$ :k [h iWcWhX[`Zieh_[dj[h[j c[Z [d ]eZ ^kceh_ij_ia iWdi" e] Zk jh_l[i _ [j \W]b_]j c_b`ª$ :k [ld[h Wj \Wij^ebZ[ e] kZl_ab[ ijhkajkh[d _dZ[d \eh ech Z[j$ :k \ehckb[h[h Z_] ]eZj iah_\jb_]j" e] [h [d ]eZ \ehc_Zb[h$ :k X[^[hia[h ?J f [j ^ª`j Xhk][hd_l[Wk E\ÃY[#fWaa[d :k [h WaWZ[c_a[h c[Z [d ]eZ WZc_d_ijhWj_l e] ªaedec_ia forståelse. Det er naturligt for dig selv at deltage i sagsbehandlingsopgaverne i afdelingen.

Du tilbydes en selvstændig stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et spændende organisationspolitisk c_b`ª$ Stillingen er formelt en 2-årig ansættelse med eventuel mulighed for fastansættelse efter de 2 år.Du honoreres i overensstemmelse med vores forventninger til dig.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din WYY[fj$ >Wh Zk ifªh]ic b j_b ij_bb_d][d" [h Zk l[baecc[d j_b Wj kontakte Jan Tornfeldt hos Promando på telefon +45 3525 4080.

Ij_bb_d][d ªdia[i X[iWj idWh[ij ckb_]j$ IWcjWb[h l_b \eh[] _ Aªbenhavn.

I[dZ l[db_]ij Z_d Wdiª]d_d] e] Z_j 9L c©ha[j .++-%aed l_W Z[jj[ b_da0 ^jjf0%%mmm$fhecWdZe$Za%Wdi%''/*&% Tandlægeforeningen er en interesse- og sundhedsorganisation, der organiserer alle kategorier af tandlæger i Danmark. Foreningens hovedformål er at varetage tandlægernes faglige interesser og arbejde for en bedre tandsundhed. Foreningen omfatter godt 6.000 medlemmer. Du kan læse c[h[ ec \eh[d_d][d f mmm$jWdZbW[][\eh[d_d][d$Za

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 173 STILLINGER

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Job i Esbjerg Kommune Torvegade 74, Esbjerg, tlf. 76161616

Tandlæge STILLINGSKONTROL: Stillinger mærket med ° Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra Tandlægeforeningen, jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægt.

Stillinger mærket med 4 Tandlægeforeningen skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Esbjerg kommunale Tandpleje Tandplejen i Esbjerg har en tandlægestilling ledig til besættelse snarest muligt. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads på helt nyrenoverede storklinikker, som er bemandet med engagerede medarbejdere.

Flere oplysninger: Overtandlæge Jette Fries tlf. 7616 3077 eller 2724 1014 Ansøgningsfrist: 23.2.2011 Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.912

Læs mere på: www.esbjergkommune.dk/jobs HØJE-TAASTRUP KOMMUNE SØGER TANDLÆGE

Har du lyst til at arbejde med børn og unge?

Og ønsker du dygtige, engagerede kolleger?

Du må meget gerne have klinisk erfaring, men det vigtigste er, at du har lyst til at indgå i et team, hvor et godt arbejdsmiljø, god service og tidssvarende arbejdsmetoder sikrer børn og unge sunde tænder og gode oplevelser i Tandplejen.

Stillingen: Er på 4 el. 5 dage/uge (28-35 timer), og ønskes besat snarest. Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter overenskomsten.

Din ansøgning: Imødeses senest 1. marts til Tandplejen@htk.dk Vi forventer at holde samtaler 8. marts.

Nærmere oplysninger: Hos souschef Lene Helweg-Larsen, tlf. 4335 3637.

Specialtandlæger til Køge Kommunes tandreguleringsklinik Til behandling af vore ca. 9.000 kommunale børn og unge har vi brug for en ledende specialtandlæge helst på fuld tid samt en specialtandlæge to dage om ugen i en midlertidig stilling frem til medio 2013.

Klinikken har pt. 9 medarbejdere fordelt på klinikassistenter, tandplejere og 0,6 specialtandlæge. Desuden er yderligere en specialtandlæge tilknyttet som visitator for vore 4.700 børn i privat praksis.

Ring og hør hos overtandlæge Christa Buch på telefon 56 67 28 44.

Ansøgningsfrist den 23. februar 2011 kl. 12.00.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

Se hele stillingsopslaget på www.koege.dk/job

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Tandlægebladet 9.2.2011

På Esbjerg Kommunes hjemmeside, finder du detaljerede stillingsbeskrivelser på alle jobopslag.

174 SERVICE STILLINGER

Direktør Ved NIOM (Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer AS) Stillingen som direktør er ledig for snarlig tiltredelse.

NIOM er et nordisk samarbeidsorgan for dentale biomaterialer med ca 20 ansatte, og er lokalisert til Oslo i nye sentralt beliggende lokaler.

Instituttets oppgaver er forskning, materialprøving, standardisering og forskningsbasert opplysningsvirksomhet og er rettet mot tannhelsetjenesten og helsemyndigheter i de nordiske landene. En av målsetningene er å bygge og videreutvikle det nordisk samarbeid innen dentale biomaterialer og øvrig biomaterialforskning.

Instituttet eies av UniRand AS (heleid av Universitetet i Oslo) og Helse- og omsorgsdepartementet i Norge, og finansieres av Nordisk Ministerråd, norske helsemyndigheter og av eksterne midler fra oppdrag og materialprøving. For ytterligere opplysninger se: http://www.niom.no/ Direktøren skal ha høyere utdanning med doktorgrad eller tilsvarende, dokumentert ledelseserfaring samt forskningsbakgrunn innenfor biomaterialer. Vi søker en dynamisk og utadvendt person, som både kan utøve den overordnede forskningsledelsen samt koordinere og markedsføre NIOM's ytelser overfor helsemyndigheter, universiteter og andre interessenter i de nordiske land. Vedkommende skal beherske engelsk og et av de skandinaviske språkene dansk, norsk eller svensk. En jevn kjønnsfordeling ved instituttet tilstrebes. Ansettelses periode er på 6 år med mulighet til forlengelse. Lønn og betingelser fastsettes etter forhandling.

Søknaden med CV og referanser innsendes i 3 eksemplarer til professor Pål Brodin P.B. 3874, Ullevål Stadion, 0805 Oslo Norge, telefon +47 99732419 Søknad frist 25.3.2011

Annoncer Kollegiale henvisninger vises både på TDLNET og i Tandlægebladet Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Prisen er kr. 28,00 pr. mm + moms pr. gang.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for, at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Henvendelse til Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

SERVICE 175 STILLINGER, KØB & SALG, DIVERSE

KØB OG SALG

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg København K: Stor klinik med en central placering i midtbyen. Klinikken har 5 behandlingsrum, er vel forsynet med udstyr og har en omsætning på næsten 5 mio. kr. på klinikkens ca. 2.200 patienter. Der er virkelig gode muligheder for at øge omsætningen. Gerne snarlig overtagelse. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

Praksis sælges/ generationsskiftes Praksis ligger tæt ved Limfjorden, 2 behandlerrum, ca. 2000 patienter.

Omsætning ca. 2 mill.

5 parkeringspladser, eget hus i 3 planer (kan lejes/købes). Alt kan overtages på fordelagtige vilkår.

Billetmrk 746 Modtager TB redaktion

Aarhus C Hermed udbydes anpart af større veletableret og meget up-todate bestykket centrum praksis til salg. Praksis er p.t. 1-mands ejet med ansatte tandlæger og tandplejere. Stor stabil omsætning og patientmængde.

Aarhus forstad I populær forstad til Aarhus sælges nu meget velfungerende enkeltmandspraksis med deltidsansat tandlæge og tandplejer.

Klinikken har en stor og stabil omsætning og et meget flot overskud, på de lidt under 1000 reg. sygesikr. patienter. Klinikken er etableret i eget velholdt og moderne nyere klinikhus.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

DIVERSE

Vi er 2 tandlæger der gerne vil give en kollega, med eget patientkartotek, muligheden for at træde ind i nyt tandlægefællesskab i stor dejlig moderne klinik med god beliggenhed i Århus V. (mulighed for kompagniskab på sigt).

Billetmrk. 747 Modtaget TB redaktion

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

176 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

BANKER LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Henvendelse:Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Pris: kr. 18,75 + moms pr. spaltemm.

FarvetillĂŚg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater â&#x20AC;&#x201C; Banker â&#x20AC;&#x201C; Dentallaboratorier â&#x20AC;&#x201C; Hygiejne â&#x20AC;&#x201C; Instrumenter â&#x20AC;&#x201C; Klinik- og kontorinventar â&#x20AC;&#x201C; Klinikudstyr â&#x20AC;&#x201C; Kompressorer â&#x20AC;&#x201C; Rengøring â&#x20AC;&#x201C; Revision â&#x20AC;&#x201C; Service & reparation â&#x20AC;&#x201C; Tandplejemidler â&#x20AC;&#x201C; Vikarservice â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;vrige

Finansiering af din klinik er vores speciale

ADVOKATER

AdvokatďŹ rmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă&#x2DC;stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Advokat Nikolaj Fjellvang-Sølling Ny Ă&#x2DC;stergade 3, 1101 Kbh. K www.aumento.dk T: 70255770, @: nf@aumento.dk

Lad os ďŹ nansiere din tandlĂŚgeklinik I vestjyskBANK har vi stor erfaring med ďŹ nansiering og rĂĽdgivning af tandlĂŚgeklinikker. Er du allerede klinikejer - eller overvejer at blive det, sĂĽ giv os et ring.

Vi er klar til en uforpligtende snak.

Basispakken giver dig maksimal synlighed s 3TANDARDANNONCE UNDER ,EVERANDÂ&#x2019;RHENVISNINGER et helt ĂĽr s /PTAGELSE UNDER ,EVERANDÂ&#x2019;RREGISTER PĂ? www.tandlaegebladet.dk s VISNINGER AF BANNERANNONCE PĂ? FORSIDEN af www.tandlaegebladet.dk s 'RATIS Ă?RSABONNEMENT PĂ? 4ANDLÂ?GEBLADET Og du kan opnĂĽ helt op til 33% rabat â&#x20AC;&#x201C; det kalder vi synlighed for alle pengene.

Jan Nissum

Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk

Ă&#x2026;rhus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

Ring til en af os! ...og fĂĽ en snak om din nuvĂŚrende eller kommende praksis!

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Margit Korsgaard Tlf. 9975 1299

Vil du have effektiv kontakt med et købedygtigt erhverv, sü gür vejen forbi TandlÌgeforeningens medier.

Kontakt Annoncecenter og fĂĽ mere at vide.

Mette Ostersen

Skjern afdeling Tlf 96 80 25 68 hej@vestjyskbank.dk

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

5.000 tandlĂŚger lĂŚser TandlĂŚgebladet hver gang, bedste dĂŚkning der ďŹ ndes.

10.000 personer klikker ind pĂĽ www.tandlaegebladet.dk hver mĂĽned.

1.800 kroner + moms er prisen for et ĂĽrsabonnement pĂĽ TandlĂŚgebladet for ikke-medlemmer

Henning Jensen

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 2

SERVICE 177 LEVERANDÃ&#x2DC;RHENVISNINGER

Fyn

SPAR NORDS

Søger du en ny medarbejder?

TANDLÃ&#x2020;GETEAM

DENTALLABORATORIE ApS. 1¡UUH )DULPDJVJDGH WK .¡EHQKDYQ .

Tlf. 4587 0123

â&#x20AC;&#x201C; GÃ¥ ind pÃ¥ Dentaljob.dk og opret en jobannonce

www.supradent.dk

Sjælland

Jytte Blokager Spar Nord Ã&#x2026;rhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

europaKroner Postboks 346 5100 Odense C Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk dkm@dkmdental.dk

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

a a a a a a a a a a

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Martin Holbech Spar Nord Vejle Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk DENTALLABORATORIER Storkøbenhavn

www.sparnord.dk/tandlaege

FLÃ&#x153;GGE

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - â&#x20AC;&#x17E;Licensâ&#x20AC;&#x153; Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 1871 Frederiksberg C Telefon 35 39 00 76 Fax 35 36 18 48

'(17$/

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

Vi skaber smil hver dag

+ IMPLANTATER + PROCERA + EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Mogens Larsen Dentallaboratorium A/S Carl Blochsvej 16 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 www.larsen-dental.dk info@larsen-dental.dk

NDC CERTIFIED

SÃ&#x2DC;NDER ALLÃ&#x2030; 33 â&#x20AC;&#x201C; 8000 Ã&#x2026;RHUS C â&#x20AC;&#x201C; TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dkâ&#x20AC;&#x201C; www.codent.dk

178 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ă&#x2026;rhus Tlf. 86 18 36 77 Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 86 13 19 60 kimbay@kbd.dk Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlÌg

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

ALLE TYPER AF TANDLĂ&#x2020;GEFORMULARER

Bestil fra vores webshop pĂĽ: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Kunst, logo & Klinik design

Unikke helhedsløsninger Erhvervsvej 2 ȿ 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 ȿ Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

www.pro-visuel.dk Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

INSTRUMENTER

ZACHO.RĂ&#x2DC;NVIG AS Gl. Vejlevej 57 ( DK-8721 Daugaard Tlf.: +45 75 89 57 11 ( Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com ( www.zacho-ronvig.com

Landtved Dental Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

)NVENTAR TIL TANDLÂ?GEKLINIKKER

W&H Nordic Mandal AllĂŠ 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

KLINIKRUM q STERILISATION q RECEPTION q VENTEVÂ?RELSE q PERSONALERUM q KONTOR q GRAlSK PROlLERING INFORM A\S 4EL % MAIL INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

KOMPRESSORER

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

KLINIKUDSTYR â&#x20AC;&#x201C; INDRETNING â&#x20AC;&#x201C; INVENTAR REVISION â&#x20AC;&#x201C; ADMINISTRATION

HYGIEJNE

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Kd^Â?Ă&#x203A;Â&#x201E;Â&#x2021;Ă&#x203A; Ă&#x203A;~Â&#x201A;Ă&#x203A;~Â&#x201A;Ă&#x203A;Ă?Ă&#x203A;=YpĂ&#x203A;Â&#x201E;Â&#x2021;Ă&#x203A; Ă&#x203A;~Â Ă&#x203A;~Â

www.pwcglobal.com/dk 4LF s www.bienair.com

Et stĂŚrkt alternativ!

Tlf. 87101930 ¡ Fax 86423795 ¡ proloen@proloen.dk ¡ www.proloen.dk

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 2

SERVICE 179 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

aut. Salg, Service og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine -EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

www.ďŹ skers-dental.dk info@ďŹ skers-dental.dk Ventrupvej 13 C, 2670 Greve Tlf. 43 61 18 44 ¡ Fax 43 40 44 18

Revisionscentret for lĂŚger og tandlĂŚger

JTA DENTAL salg & service ApS

%HVWLO YDUHU RJ LQIRUPDWLRQVSMHFHU WLO NOLQLNNHQ hos blumøller kundeservice, tlf.: 76 33 94 52 â&#x20AC;&#x201C; Hverdage 8-16 Har du spørgsmĂĽl til vore produkter kontakt zendium professional dental care pĂĽ tlf.: 63 14 12 47 eller mail: lene.heilskov@saralee.com Du kan ogsĂĽ søge information pĂĽ www.zendium.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

SURIHVVLRQDO GHQWDO FDUH

III

Vesterbrogade 69 tv.

1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

SpecialvĂŚrksted for reparation af roterende instrumenter

- mere end god service...

a s

Salg Service Klinikindretning Mandal AllÊ 12 B ¡ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 ¡ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

Ring til TandlÌgeforeningen pü 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Â&#x2026; Ring fra kl. 6.00 pĂĽ tlf. 46 73 30 60

TePe â&#x20AC;&#x201C; Dansk Tandprofylakse Ullerødvej 1, 2980 Kokkedal Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m.

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

TANDPLEJEMIDLER

Curaden Scandic ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

VIKARSERVICE

>Q MZ TM^MZIVLŒZ IN" ¡ Fleksibel arbejdskraft til tandlÌgebranchen ¡ Kvalitet til tiden ¡ Konkurrencedygtige priser

Stil St illi il ling li ng gsa sann nnon once cerr i ffar arve ar verr b ve bli live li verr set â&#x20AC;Ś ve

9LNDUDVVLVWDQFH RJ IDVWDQVÂ WWHOVHU .OLQLNDVVLVWHQWHU RJ 7DQGSOHMHUH

Âą GHQ ULJWLJH PHGDUEHMGHU WLO GHQ ULJWLJH SULV

7OI ZZZ VWMHUQH SHUVRQDOH GN ॲ 9L JO GHU RV WLO DW K¥UH IUD GLJ

>MZU]VL[OILM ) \P 3JP Â&#x2013; Ă&#x2C6; \TN ___ LMV\ITNWK][ LS QVNW(LMV\ITNWK][ LS

Eurocard til reduceret pris Som medlem af TandlĂŚge foreningen kan du fĂĽ Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sĂŚrlig attraktiv pris.

Â&#x2026; Nu ogsĂĽ for Tandplejere

www.vikartoteket.dk Udstyr Rüdgivning Instrumenter Klinikindretning Røntgenautoriseret

SERVICE & REPARATION

Â&#x2026; LandsdĂŚkkende Vikarservice

Â&#x2026; Lidt billigere

- det handler om tillid KaVo Specialisten

Vikarbureauet for klinikassistenter

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt TandlĂŚgeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park AllÊ 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 2

180

NÆSTE NUMMER

Politik k og g økonomi hæmmer behandlingen aff snorkepatienter Læs mere om behandling g af patienter med snorken og søvnapnø i næste nummer aff Tandlægebladet

ILLEGALE UDLÆNDINGE FÅR INGEN TANDBEHANDLING FOTO: KAARE SMIDT

Omkring 5.000 mennesker opholder sig illegalt i Danmark.

Fælles for mange aff dem er, at de har alvorlige tandproblemer og store smerter. Alligevel er de henvist til penicillin og Panodil.

Læs mere i næste nummer af Tandlægebladet

TANDLÆGEBLADET NR. 3 UDKOMMER DEN 2. MARTS 2011

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2

Biokompatible og præcise barreløsninger til hybridproteser.

En bred vifte af løsninger til faste og aftagelige hybridproteser.

Individuelt tilpassede barreløsninger fræset ud af let og biokompatibelt kirurgisk titanium.

Nem behandling med Replace Select TC: enkel ettrinsprotokol og platformsadgang på blødtvævsniveau.

Den perfekte pasform betyder ideel belastningsoverføring samt en holdbar og stabile konstruktion.

Følgende laboratorier har den nye NobelProcera scanner og kan fremstille ovennævnte produkt

NYHED

© Nobel Biocare Services AG, 2011. Alle rettigheder forbeholdes. Nobel Biocare, Nobel Biocare-logoet og alle andre varemærker er, hvis intet andet angives eller tydeligt fremgår af sammenhængen i et bestemt tilfælde, varemærker tilhørende Nobel Biocar

NobelProcera

TM

Et ideelt match med Replace Select TCimplantater

Oplev en ny verden med høj præcision og hurtigt og omkostningseffektivt CAD/CAM-tandlægearbejde. Dit laboratorium scanner og konstruerer individuelt tilpassede implantatfundamenter til overmundsproteser for alle indikationer i NobelProcera Software – faste og udtagelige, fra billige løsninger til meget avancerede, for en række

Bruuns dentallaboratorium Mogens Larsen dentallaboratorium LB dental Eimond Rehde dentallaboratorium Codent dentallaboratorium Kim Bay dentalaboratorium Dall dental Hjørring dental

forskellige fikseringstyper og implantatsystemer. Alle barrer udfræses af en blok biokompatibelt kirurgisk titanium på en NobelProcera-produktionsfacilitet.

Dermed opnås lette og stærke fundamenter uden svejsesømme eller problemer med porøsitet. Kan uden bekymringer bruges sammen med det nye Replace Select TC, et blødt-

tlf tlf tlf tlf tlf tlf tlf tlf

36 66 62 74 86 86 70 98

70 13 61 67 12 13 26 92

18 40 48 19 14 19 14 18

05 88 88 75 26 60 45 78

vævsniveauimplantat med ettrinsprotokoller og kortere behandlingstid.

Nobel Biocare er verdens førende virksomhed inden for innovative og videnskabsbaserede dentalløsninger.

Kontakt en salgsrepræsentant fra Nobel Biocare på 39 40 48 46, eller besøg vores websted for at få flere oplysninger. www.nobelbiocare.com

Ansvarsfraskrivelse: Visse produkter er muligvis ikke myndighedsgodkendt/frigivet til salg på alle markeder. Kontakt det lokale Nobel Biocare-salgskontor, hvis du vil have oplysninger om det aktuelle produktsortiment og det tilgængelige sortiment.

g.

or

læge Tand

ule et G d, D r a a ørg ael N Mich

Endelig et brugervenligt CAD/CAM system hele klinikken kan få glæde af E4D Dentist er den nye generation af chairside CAD/CAM. Det intuitive software giver unikke muligheder for at designe og udfræse flotte restaureringer på kort tid på klinikken.

E4D Dentist er så let at anvende, at hele teamet kan tage del i at skabe æstetiske løsninger til klinikkens patienter.

For yderligere information kontakt Carsten Rathlou på telefon 27 64 08 94.

si hu Pak

Sv

db en