Tandlægebladet 3 - 2011

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD MARTS 2011

Økonomi bremser behandling af patienter med snorken og søvnapnø PAPIRLØSE. Tandlæger fanget mellem lov og etik HJERNEN. Tænderskæren kræver mere end at knytte hænder MÆGLING. Ph.d.-projekt forener praksis og videnskab

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 115

XO units – Hvorfor nøjes, nür du har rüd til det bedste

Leasing fra kun kr./dag

214

En unit er dit vigtigste arbejdsredskab. Du skal arbejde sammen med den i mange ĂĽr, og det vil derfor altid vĂŚre en fordel at investere i en unit, der til fulde lever op til dine krav og ønsker. Ă˜konomisk er forskellen pĂĽ det bedste og det nĂŚstbedste minimal. Lige nu kan du eksempelvis fĂĽ en XO unit til en leasingpris af kun kr. 214 pr. dag – en lille investering i stor arbejdsglĂŚde.

SĂĽ hvorfor nøjes med det nĂŚstbedste arbejdsredskab, nĂĽr du kan fĂĽ en XO unit, der giver dig masser af fordele: t .VMJHIFE GPS BU PQUJNFSF EJOF BSCFKETHBOHF TĂŒ FÄŠ FLUJWJUFUFO pĂĽ klinikken forbedres t 6OJL GVOLUJPOBMJUFU EFS HJWFS OZF NVMJHIFEFS J EJOF CFIBOEMJOHFS

Giv os en time – sü giver vi dig en god oplevelse Book et møde enten pü din klinik eller J WPSFT TIPXSPPNT IWPS EV LBO I“SF mere om de fordele, en XO unit kan give dig. Sü kvitterer vi med en god oplevelse i form af 2 biografbilletter.

3JOH UJM PT QĂŒ UFMFGPO GPS BU bestille et besøg.

t &O n PU EFTJHOFU VOJU TPN EJOF QBUJFOUFS WJM TÂ?UUF QSJT QĂŒ – ogsĂĽ hvad angĂĽr komfort t &O VOJU EFS HJWFS EJH EF CFETUF FSHPOPNJTLF BSCFKETCFUJOHFMTFS

LÌs mere pü www.nordenta.dk /PSEFOUB " 4 r /ZEBNTWFK )“SOJOH r 5MG /BWFSMBOE (MPTUSVQ r 5MG XXX OPSEFOUB EL

INDHOLD 181

194

INDHOLD

BEHANDLING AF PATIENTER MED SØVNAPNØ OG SNORKEN KRÆVER TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

KORT & GODT 184 186 186 187 187 187 188 188 189 190

191

192 193

Leder: Behov for et mere gennemskueligt klagesystem Nyheder skal ses i den elektroniske postkasse Ny opfindelse stopper lyden af tandlægeboret Afstemningsresultat fra VOXPOP’en i Tandlægebladet nr. 2 Nu er det nemmere at få overblik over odontologisk forskning Tandlæger over 67 år kan nu få sundhedsforsikring Bisphenol A og ftalater under faregrænsen Rygning og manglende opfølgning forringer resultatet af regenerativ parodontalbehandling Tandlægeskolen i København sætter fokus på kvalitetsudvikling Frakturfrekvens og holdbarhed af frakturerede Klasse IVfyldninger i komposit plast, polyakrylsyremodificeret komposit plast og plastmodificeret glasionomercement. En op til 14-års opfølgning Patientens perspektiv i beslutningsprocessen ved oral rehabilitering II. Sammenligning af en individuel systematisk interviewmetode og Oral Health Impact Profile Boganmeldelse VOXPOP: Har tandlæger en etisk forpligtelse til at behandle illegale udlændinge?

Læs mere på side 194

»Der har måske været en tendens til, at vi i privat praksis har sagt, at de »universitære« ved meget, men kan lidt – mens man fra universitetet sikkert har tænkt, at praktiserende tandlæger kan meget, men ikke ved ret meget

VIDENSKAB & KLINIK 194 Marcussen L, Henriksen JE, Thygesen TH. Behandling af patienter med snorken og søvnapnø 200 Iida T, Kato M, Komiyama O, Suzuki H, Asano T, Kuroki T, Kaneda T, Svensson P, Kawara M. Comparison of cerebral activity during teeth clenching and fist clenching: a functional magnetic resonance imaging study 208 Autoreferat: Konceptuelle og metodologiske aspekter i forbindelse med undersøgelser af parodontitis blandt unge 210 Cochrane-review: Børn og unge kan have glæde af hypnose

TANDLÆGE OG PH.D.-STUDERENDE BO PETERSEN. SIDE 222

SAMFUND & ARBEJDSLIV 212 218 220 221 222 224

212

Tandbehandling af illegale udlændinge er en etisk gråzone »Ja, selvfølgelig har jeg ondt i tænderne« Anerkendte specialister drysser stjernestøv på Årskursus Sådan ser mit Årskursus ud!

Tandlæge binder praksis og videnskab sammen i nyt projekt Vigtigt at vide

TANDBEHANDLING AF ILLEGALE UDLÆNDINGE ER EN ETISK GRÅZONE

INDLÆG & DEBAT 226 Liberalisering inden for tandlægebranchen: Det måske egnede erhverv?

230 Nytt om herdelamper

232 238 248 253 254 255 256 260

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Næste nummer

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

SERVICESIDER

Læs mere på side 212

182

Om Tandlægebladet Danish Dental Journal nr. 3, marts 2011, årg. 115 Forsidefoto: Jakob Hunosøe Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør), nef@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist), gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist), wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder), sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp), cke@tdl.dk Fagredaktion Preben Hørsted Bindslev, tandlæge, lektor

Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet.

Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Palle Holmstrup, professor, dr.odont.

Redaktionen

Flemming Isidor, professor, dr.odont.

Annoncer Michael Lentz (annoncechef) ml@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen, ta@tdl.dk Sekretariat: Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: lpe@tdl.dk.

Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks 143, 1004 København K. Telefon 70 25 77 11.

E-mail: tb@tdl.dk.

Internet: www.tandlaegebladet.dk.

Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Udgiver: Tandlægeforeningen.

Design og grafisk produktion: Datagraf A/S. ISSN: 0039-9353

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på e-mail: sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Sven Poulsen Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 Postboks 143 1004 København K Telefon 70 25 77 11 Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 Internet: www.tdl-tryghed.dk E-mail: web@tdl-tryghed.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Tandtråd. Studiebillede, 2011 En undren. Sådan udsprang ideen til forsiden aff dette nummer aff Tandlægebladet. For hvor meget tandtråd er der egentlig i en pakke, og hvor meget fylder det, når det er rullet helt ud? Svaret på det første spørgsmål er 50 m, og svaret på det andet spørgsmål kan du se på forsiden. Tandlægebladets forsidefotograf, Jakob Hunosøe, var selv lidt overrasket over, at 50 m tandtråd ikke fylder mere, men til gengæld opstod der en fin lille sky.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

CEREC AC – tilfredse patienter og god økonomi for klinikken

#%2%# !#

#%2%# -# 8, SLIBEENHED &›RDIG KRONE Pk MINUTTER

CEREC er for dig der vil tilbyde dine patienter inlays, onlays, kroner, facader og temporÌre broer ved blot et besøg pü klinikken. Der er direkte sammenhÌng mellem avanceret teknik og kundetilfredshed. De seneste 25 ür er mere end 16 millioner CEREC restorationer blevet fremstillet og cementeret over hele verden, til fuld tilfredshed for büde patienter og tandlÌger – hvilket ogsü dokumenteres af mere end 400 kliniske studier. I dag fremstilles CEREC restorationer med fü sekunders mellemrum, døgnet rundt, et eller andet sted i verden. CEREC er langt fra eksperimentel teknik men derimod veldokumenteret klinisk CAD/CAM teknik. Investering i en CEREC giver ikke alene fremragende kliniske resultater og tilfredse patienter men ogsü et godt afkast pü din investering.

www.sirona.com

4 H E $ E N T A L # O M P A N Y

Nordenta

184 KORT & GODT LEDER

» Flere aviser har desuden undret sig over, at tandlæger behandler klager over tandlæger.

Men hvis tandlæger ikke skulle besigtige tandlægers arbejde, hvem skulle så have kvalifikationerne til at gøre det?

SUSANNE ANDERSEN, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

Klagesystemet skal være mere gennemskueligt

J

eg har netop deltaget i en række medlemsmøder rundt omkring i landet. Det var dejligt at opleve, at mange tandlæger mødte op for at høre nærmere om Tandlægeoverenskomsten, og både forhandlingsudvalget og jeg fik mange gode input til Tandlægeforeningens videre arbejde med hjem.

På nogle af møderne blev der orienteret om, at Tandlægeforeningen sammen med Danske Regioner er gået i gang med at se på, hvordan klagesystemet inden for voksentandplejen kan gøres lettere at overskue. Der arbejdes for tiden bl.a. på at etablere en ny hjemmeside, som patienterne kan bruge, når de vil klage.

Initiativet har fået flere kolleger til at spørge, om det er Tandlægeforeningens opgave at opfordre patienterne til at klage.

Det er det selvfølgelig ikke. Vores generelle råd til utilfredse patienter er, at de som det første skal gå i dialog med deres tandlæge.

Men for tandlæger som for alle andre brancher gælder det, at det betyder meget for vores omdømme som stand, at muligheden for at klage over os opleves som enkel og gennemskuelig.

Klagesystemet inden for voksentandplejen har gennem det meste af 2010 været under beskydning i medierne. Selv om sundhedsministeren mener, at systemet er velfungerende, har bl.a. Forbrugerrådet og Patientforeningen Danmark kritiseret det.

Kritikken går på, at systemet opfattes som uigennemskueligt, at der bliver begået fejl i sagsbehandlingen, og at der er indbygget habilitetsproblemer i systemet.

Flere aviser har desuden undret sig over, at tandlæger behandler klager over tandlæger. Her må jeg dog melde hus forbi. Hvis tandlæger ikke skulle besigtige tandlægers arbejde, hvem skulle så have kvalifikationerne til at gøre det? Og tandlægerne er jo ikke alene i klagenævnene. Patienter og offentlighed sidder også med ved bordet i form af repræsentanter fra regionerne og fra Forbrugerrådet.

Vores udfordring er at blive bedre til at kommunikere fordelene ved klagesystemet, at gøre det gennemskueligt og dermed at forebygge yderligere kritik af systemet. Det er det, vi er gået i gang med nu. Vi har påtaget os at løse en stor del af opgaven selv, for så får vi selv maksimal indflydelse på, hvad der bliver sagt og skrevet. Og på den måde sikrer vi os, at informationerne bliver korrekte.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Gør ferien sikker…

Husk Årsrejseforsikring!

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

186 KORT & GODT

Husk k at tjekke din e-mail! Sådan lyder Tandlægeforeningens budskab til foreningens medlemmer. Den 1. januar gik k Tandlægeforeningen nemlig over til elektronisk k medlemskommunikation, og alle breve og anden information vvil derfor fremover blive sendt til medlemmernes elektroniske postkasser.

Men medlemmerr opfordres også til at tjekke, om Tandlægeforeningen har den korrekte e-mail-adresse.

Hvis du vil tjekke eller opdatere din e-mail-adresse, så klik k ind d på Tdlnet.dk. Klik k herefterr på dit navn underr »»Velkommen« øverst på forsiden.

Til venstre fin nderr du menupunktet »mine medlemsdata«, og g herr kan du skrive den korrekte e-mail-adresse. Slut med et »gem«.

Vidste du at … … langvarige smerter efter plastbehandling er det hyppigst stillede spørgsmål på websiden tandogmund. dk? Tandogmund.dk har omkring 35.000 unikke besøgende om måneden, og langt de fleste brugere er patienter.

Kilde: Tandogmund.dk

IL L U S T

SE N LAS R AT IO

INR B. WE

EICH

Nyhederr skal ses i den elektroniske postkasse

Ny opfindelse stopper lyden af tandlægeboret i London, der har opfundet apparatet.

Og han mener, at det især er patienter med tandlægeskræk, der kan se frem til en lysere fremtid hos tandlægen.

Uden lyden af tandlægeboret kan tandlægeskræk nemlig elimineres, mener han.

Den nye opfindelse består af en enhed, som skal sættes i en mp3-afspiller i stedet for høretelefonerne. Høretelefonerne sættes i enheden, således at enheden bliver et bindeled mellem mp3-afspilleren og høretelefonerne.

Ideen er så, at enheden via en mikrofon og en chip analyserer lydbølgen fra tandlægeboret, og på baggrund af analysen producerer enheden en spejlvendt lydbølge. De to lydbølger

udligner hinanden, så det eneste, patienten hører, er musikken fra mp3afspilleren.

Apparatet kan endnu ikke købes, men den engelske tandlægeskole arbejder på at skaffe investorer, der kan være med til at realisere produktet.

FOTO: WINNIE BRODAM

Det er bilfabrikanten Lotus, der har inspireret et engelsk forskerteam til at udvikle et apparat, der kan forhindre den insisterende lyd af tandlægeboret i at trænge igennem til patienten.

Hos Lotus arbejder man nemlig med at lydisolere luksusbilerne, men dog alligevel lade lyden af sirener fra udrykningskøretøjer trænge igennem.

På samme måde har forskerne fra bl.a. King’s College London’s Dental Institute opfundet et apparat, der forhindrer lyden fra tandlægeboret i at nå patientens ører, men til gengæld tillader, at tandlægens stemme kan nå patienten.

Det er professor Brian Miller fra odontologisk institut på King’s College Kilde: King’s College London’s Dental Institute.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

KORT & GODT 187

err dett nemmere att få å overblik k over odontologisk k forskning Nu er det blevet meget nemmere at få overblik k over Tandlægebladets videnskabelige artikler. Eller dykke ned i et odontologisk k emne.

Redaktionen har nemlig samlet bladets videnskabelige artikler i en lang række odontologiske temaer. Til hvert tema knytter sig alle de artikler, som Tandlægebladet har bragt om emnet fra januar 2008 og frem til i dag – i den trykte version eller på websiden.

Der er fx tema om traumer, implanimplan tologi og orale smerrter. Men også ortodonti, infektionsssygdomme og dentalmaterialer er deer fundet plads til blandt de i alt 28 odontologiske o temaer.

Du kan se de 28 tem maer på Tandlægebladets webside, Tandlaegebladet.dk, ved at vælge menupunktet »temaer« i hovedmeenubjælken.

T Tandlægebladet vil løbende holde temaerne opdateeret. Hvis du har forslag til nye tema aer eller generelle le kommentarer til temaeerne, er du velkommen til at kontakte bla adets fagredaktør Nils-Erik k Fiehn på e-mail: nef@tdl.dk.

VOXPOP

92% har haft problemer med Sundhed.dk. Tallet er et resultat aff en afstemning på Tandlaegebladet.dk k af voxpop-spørgsmålet fra forrige nummer af Tandlægebladet.

40 brugere deltog i afstemningen, og 8 % har ikke oplevet problemer med Sundhed.dk.

Deltag i afstemningen aff dette nummers voxpop-spørgsmål på Tandlaegebladet.dk

Tandlæger ægeer over over 67 67 år år kan nu få sundhedsforsikring Hidtil har det stort set været umuligt for danskere over 60 år at købe en individuel sundhedsforsikring. Men sådan er det ikke længere. Nu kan tandlæger, der er fyldt 67 år, nemlig købe en individuel sundhedsforsikring hos Tryg gennem Tandlægernes Tryghedsordninger.

– Vi er glade for at kunne tilbyde tandlæger, der har forladt arbejdsmarkedet, tryghed og velfærd i form

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

af en sundhedsforsikring. Dermed har tandlæger i alle aldre mulighed for at få en hurtig og specialiseret behandling, forklarer Mette Heegaard.

I modsætning til de fleste andre forsikringsselskaber skal der ikke afleveres helbredsoplysninger ved oprettelsen af forsikringen hos Tryg. Alle kan derfor være med. Det eneste krav er blot, at tandlægerne allerede skal have en indboforsikring i Tryg gennem

Tryghedsordningerne. Kravet gælder dog ikke tandlæger, der ønsker at videreføre en eksisterende sundhedsforsikring i Tryg efter det fyldte 67. år.

For mere information kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på 39 46 00 80 eller på e-mail: web@tdltryghed.dk.

188 KORT & GODT

Bisphenol A og ftalaterr underr faregrænsen Amalgam udfases til fordel for plastmaterialer – og der opstår nye bekymringer: Kan østrogenlignende stoffer lække fra plastfyldningerne og give bivirkninger?

I en artikel publiceret i det norske

tandlægeblad Tidende har forskere, tilknyttet NIOM, undersøgt risikoen, og der frigives ganske rigtigt små mængder aff bisphenol A og ftalater fra resinbaserede materialer. Stofferne kan måles i saliva i en kort periode, i

forbindelse med at fyldningen bliver lagt, men mængderne er så små, og tidsrummet så kort, at hverken europæiske eller amerikanske sundhedsmyndigheder finder grund til alarm.

Jacobsen N, Hensten A. Reproduktionsskadelige stofferr i dentale plastmaterialer. Norr Tannlegeforen Tid 2010; 120: 748-52.

Internationalt forskningsnyt

Rygning og manglende opfølgning forringer resultatet af regenerativ parodontalbehandling Regenerativ parodontalbehandling kan forbedre de kliniske forhold for parodontitisramte tænder betydeligt, men rygning og mangelfuld regelmæssig vedligeholdelseskontrol forringer langtidsprognosen for behandlingen – det viser ny italiensk forskning publiceret i Journal of Periodontology.

I undersøgelsen fulgte forskerne 120 intraossøse parodontale defekter, som fik foretaget forskellige typer af regenerativ behandling, bl.a. styret vævsregeneration med resorberbare eller ikke-resorberbare membraner med eller uden knogletransplantater/knoglesubstitutter eller med emaljematrixproteiner.

11 år postoperativt var 90 % af de behandlede tænder stadigvæk i munden, og 82 % har bevaret den kliniske fæstegevinst, som var opnået ved behandlingen (4,7 mm i gennemsnit). Rygning havde en signifikant negativ effekt på langtidsprognosen: Hos rygere havde hver anden behandlede tand mistet mindst 2 mm af den opnåede fæstegevinst, og tændernes chance for at være til stede i munden efter fem år var kun 65 %.

Mangelfulde, regelmæssige vedligeholdelseskontroller havde også negativ effekt på langtidsprognosen,

dog ikke så stor som rygning. Til gengæld havde valg af metode og materiale ikke signifikant betydning for behandlingsresultatet på sigt.

Kommentar af lektor, dr.odont. Andreas Stavropoulos, Tandlægeskolen i Århus: Studiet rapporterer om et pænt antal af behandlede tænder over en lang årrække, og de omtalte regenerative teknikker er de mest anvendte i praksis. Resultaterne af undersøgelsen er slet ikke overraskende.

Rygning er en kendt, signifikant risikofaktor for marginal parodontitis, og rygerpatienter viser flere og mere alvorligt afficerede tænder end ikkerygere. Desuden er det bevist, at rygning generelt forringer heling og effekt af parodontalbehandling, og flere studier, bl.a. et af vore egne, har vist, at rygerpatienter har mindre gavn af regenerative behandlinger sammenlignet med ikkerygere. Ligeledes har tidligere studier vist, at de kliniske forbedringer efter parodontalbehandling, såvel konventionel som regenerativ, kan bevares i rigtig mange år, når patienterne følger et hyppigt, regelmæssigt program af professionel profylakse.

Maurizio S, Giulio R, Stefano M. 120 Infrabony Defects Treated With Regenerative Therapy: Long Term Results. J Periodontol 2010; nov 16. (Epub ahead of print).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

KORT & GODT 189

Tandlægeskolen i København sætterr fokus på kvalitetsudvikling Matcher de færdiguddannede kandidaters kvalifikationer arbejdsmarkedet? Det har Tandlægeskolen i København sat sig for at finde ud af.

I marts igangsætter skolen derfor en større undersøgelse, hvor nyuddannede tandlæger og deres chefer skal vurdere tandlægeuddannelsen. Resultatet skal bruges til at kvalitetsudvikle uddannelsen, så de færdiguddannede kandidater kan matche de kravv og forventninger, som de møder på de kommunale tandklinikker og i privat praksis.

Undersøgelsen er delt i en dimittendundersøgelse, der henvender sig til de nyuddannede tandlæger, samt en aftagerundersøgelse, der henvender sig til de nyuddannedes chefer.

Første del aff undersøgelsen bliver gennemført i marts, og den vil henvende sig til tandlæger, der blev v kandidater i sommeren 2009. Næste del aff undersøgelsen skal henvende sig til kandidater, der bliver færdige til sommer.

For mere information kontakt specialkonsulent Pia Lassen på telefon 35 32 67 05 eller e-mail: pila@sund.ku.dk.

FOTO: OLGA SCHLYTER

RØNVIG Ekstraktionstænger med hårdmetal / Tungsten Carbide granulat sikrer :

NYHED % Bedre greb % Høj friktion % Store økonomiske fordele sammenlignet med diamant belægning Kontakt os for % Øget arbejdsglæde yderligere information på tlf. 75 89 57 11

N å r k v a l i t e t h a r b e t y d n i n g

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Gl. Vejlevej 57

$

DK-8721 Daugård

$

Tlf.: +45 75 89 57 11

$

www.zacho-ronvig.com

190 KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Frakturfrekvens og holdbarhed af frakturerede Klasse IV-fyldninger i komposit plast, polyakrylsyremodificeret komposit plast og plastmodificeret glasionomercement. En op til 14-års opfølgning Jan W. van Dijken1 og Ulla Pallesen2 Odontologisk Afdeling, Tandlægeskolen, Umeå Universitet, Sverige, 2Afdeling for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

1

Formål At evaluere frekvens af frakturer og holdbarhed af frakturerede Klasse IV-fyldninger i komposit plast (RC), polyakrylsyremodificeret plast (kompomer; PMRC) og plastmodificeret glasionomercement (RMGIC) i en longitudinel klinisk undersøgelse.

Materiale og metode 85 Klasse IV-fyldninger i RC (43: Pekafil), PMRC (24: Dyract (D), Hytac (H)) og RMGIC (18: Fuji II LC (F), Photac Fil (P)) blev udført på 45 patienter (gennemsnitsalder 54,5 år). Fyldningerne blev evalueret årligt ved brug af let modificerede USPHS-kriterier i en 14-årig periode, hvor der blev lagt speciel vægt på fraktur af fyldninger.

Resultater I alt frakturerede 36,5 % af restaureringerne, med en KaplanMeier (KM)-overlevelse på 8,8 år (standardfejl (SF) 0,5, konfidensinterval (CI) 7,9-9,8). Antallet af frakturer i hvert materiale var 11 RC (25,6 %; KM 9,9 år, KI 8,7-11,0), 13 PMRC (54,2 %; D 66,6; H 50,0 %; KM 7,5 år, CI 5,8-9,2) og 7 RMGIC (36,5 %; F 22,2 %, P 71,4 %; KM 6,9 år, CI 7,9-9,8). Der blev fundet signifikant færre frakturer med RC end med PMRC (P = 0,043). Det samme var

tilfældet for fyldninger i tænderne 1+1 sammenlignet med 2+2.

Der blev ikke observeret forskelle mellem mænd og kvinder. Restaureringer på patienter, der var bruksister (45), viste 22 frakturer (KM 8 år; KI 6,9-9,3), mens ikke-bruksister (39) viste ni frakturer (KM 9,9 år, CI 8,7-11,1) (P = 0,017). Holdbarheden af fyldninger, der i løbet af denne undersøgelse blev omlagt, var for RC gennemsnitligt 4,5 år, for PMRC 4,3 år, og for RMGIC 3,3 år.

Konklusioner Fraktur af fyldning var den væsentligste årsag til omlægning af Klasse IV-fyldninger. Der blev observeret en forbedret holdbarhed af Klasse IV-fyldninger, end undersøgelser tidligere har kunnet rapportere. Restaureringer i RC viste den laveste frakturtendens og den bedste holdbarhed.

van Dijken JW, Pallesen U. Fracture frequency and longevity of fractured resin composite, polyacid modified resin composite and resin modified glass ionomer cement class IV restorations. An up to 14 year’s follow-up. Clin Oral Invest 2010; 14: 217-22.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

KORT & GODT 191

Dansk forskning internationalt

Abstract

Patientens perspektiv i beslutningsprocessen ved oral rehabilitering II. Sammenligning af en individuel systematisk interviewmetode og Oral Health Impact Profile Esben Boeskov Özhayat1, Klaus Gotfredsen1, Beth Elverdam2 og Bengt Öwall1 Fagområdet Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Afdeling for Almen Medicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

1 2

Baggrund Påvirkningen af nedsatte orale funktioner beskrives bedst af patienten selv, og et skift til en patientorienteret beslutningsproces er på vej. Oral Health Impact Profile-49 (OHIP-49)spørgeskemaet er den mest anvendte metode til måling af påvirkningen af det orale helbred, i.e. den orale livskvalitet.

En individuel metode, the Schedule for the Evaluation of Individual Quality of Life – Direct Weighting (SEIQoL-DW), er vist at opfylde de fleste kriterier for en metode, der kan hjælpe i beslutningsprocessen.

Resultater SEIQoL-DW genererede yderligere information i forhold til OHIP-49. Den yderligere information var mere oral og behandlingsspecifik inkluderende emner om konsultation og patient-/ behandlerforholdet. OHIP-49-scoren og SEIQoL-DW-scoren var signifikant korrelerede. OHIP-49- og SEIQoL-DW-scoren var relateret til det subjektivt indikerede orale helbred. OHIP-49-scoren var relateret til den subjektivt indikerede påvirkning af det orale helbred.

Formål At sammenligne OHIP-49 og SEIQoL-DW’s evne til at måle den orale livskvalitet og generere brugbar information til brug i beslutningsprocessen ved oral rehabilitering.

Konklusion SEIQoL-DW-metoden blev vurderet til at være et anvendeligt redskab til beslutningstagen i oral rehabilitering. SEIQoL-DW var mere brugbar til generering af information end til måling af oral livskvalitet. OHIP-49 var mere brugbar til måling af den orale livskvalitet end til generering af information.

Materiale og metoder Der indgik 60 deltagere, der havde behov for oral rehabilitering i studiet. Deltagerne fik en klinisk undersøgelse, blev interviewet vha. SEIQoL-DW-metoden, udfyldte OHIP-49-spørgeskemaet og besvarede to globale orale spørgsmål.

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Özhayat EB, Gotfredsen K, Elverdam B, Öwall B. Patient-generated aspects in oral rehabilitation decision making. II. Comparison of an individual systematic interview method and the oral health impact profile. Int J Prosthodont 2010; 23: 421-8.

192 KORT & GODT BOGANMELDELSE

Oral og maxillofacial kirurgi – en omfattende lærebog Andersson L, Kahnberg KE, Pogrel MA (eds.)

Oral and Maxillofacial Surgery Wiley-Blackwell 2010, 1.312 sider, ill.

ISBN: 978-1-4051-7119-9 Pris i EUR 216

Denne nye lærebog i oral og maxillofacial kirurgi er redigeret af kendte kolleger, hvoraf to er skandinaviske. Omfattende er det mest rammende udtryk for denne bog med hele 94 bidragende forfattere. Stoffet er inddelt i 57 kapitler fordelt på de 1.312 sider.

Hvert kapitel starter med en faktaboks, som beskriver kapitlets problemstilling og disposition, og kapitlerne slutter med ofte omfattende referencelister med op til 438 referencer. Teksten er for det meste letlæst og emnemæssigt bredt dækkende og up to date. Sine steder er der endog blevet plads til en anekdote.

Tyngden ligger på tandlægerelevante kirurgiske sygdomme, overvejelser, teknikker og patologiske aspekter, og først langt henne i bogen går den ind i Den nye lærebog den tungere maxillofaciale kan varmt anbefales til kirurgi med sideblik til bl.a. kirurgisk interesserede plastikkirurgi og kirurgisk tandlægestuderende onkologi. »Nye« sygdomme, og kolleger, der måtte ønske sig bredere orifx nekrotiserende fasciitis, ny entering om, hvad oral teknologi, fx Cone Beam CT og maxillofacial kirurgi og piezo-kirurgi, er kommet rummer i global sammed. Præprotetisk kirurgi menhæng dækker nu også rekonstruktion med henblik på implantatbehandling. Kapitlerne om tand- og kæbetraumatologi er veldisponerede, men de kan naturligvis ikke erstatte speciallitteratur for uddannelsessøgende i TMK eller specialtandlæger. Bogen er gennemillustreret med rigtig mange beskrivende farveillustrationer, men desværre har der indsneget sig enkelte røntgenbilleder af tvivlsom kvalitet. Den er ikke egnet til »godnatlæsning«, dertil er den for stor og tung, men den kan give rigtig mange gode og udbytterige timer ved skrivebordet eller i en god stol. Den nye lærebog kan varmt anbefales til kirurgisk interesserede tandlægestuderende og kolleger, der måtte ønske sig en lidt dybere og bredere orientering om, hvad oral og maxillofacial kirurgi rummer i global sammenhæng.

»

Søger du job?

Søren Hillerup

– Gå ind på dentaljob.dk og opret en profil

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

KORT & GODT 193

VOXPOP

Har tandlæger en etisk forpligtelse til at behandle illegale udlændinge?

Der opholder sig ca. 5.000 uregistrerede udlændinge i Danmark. Trods alvorlige tandproblemer og store smerter har de ingen mulighed for tandbehandling uden en officiel bopæl i Danmark (se også artiklen »Tandbehandling af illegale udlændinge er en etisk gråzone«). Men har tandlæger en etisk forpligtelse til at behandle patienter i nød?

Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger.

Flemming Bekker Gregersen

Lene Pein-Lorenzen

Søs Ryborg

Tandlæge, Nørresundby

Tandlæge, Faaborg

Har tandlæger en etisk forpligtelse til at behandle folk, der opholder sig ulovligt i Danmark?

– Jeg mener, at det snarere er en personlig afgørelse end en etisk forpligtelse som tandlæge, der afgør, om man skal behandle en illegal udlænding.

Har tandlæger en etisk forpligtelse til at behandle folk, der opholder sig ulovligt i Danmark?

– Ja, det mener jeg, vi har. Som tandlæge kunne jeg ikke drømme om at afvise en patient, fordi vedkommende var i landet illegalt. Hvis man har tandpine, skal man hjælpes.

Tandlæge, Helsingør

Har tandlæger en etisk forpligtelse til at behandle folk, der opholder sig ulovligt i Danmark?

– Jeg mener, at man som tandlæge har pligt til at behandle alle mennesker, som har smerter. Vi er blevet uddannet til at hjælpe folk, og vi har aflagt et tandlægeløfte om at stå til rådighed, når der er brug for behandling.

Ville du behandle en illegal udlænding med store tandsmerter, der ikke kunne betale for behandlingen?

– Nej, vi skal have penge for det, vi laver.

Sådan er det.

Ville du selv behandle en illegal udlænding med store tandsmerter, der ikke kunne betale for behandlingen?

– Jeg har aldrig nogensinde været i den situation. Jeg ville nok være tilbøjelig til at behandle, men det kommer helt an på situationen.

» Som tandlæge kunne jeg ikke

drømme om at afvise en patient, fordi vedkommende var i landet illegalt

SØS RYBORG, TANDLÆGE, FAABORG

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Ville du selv behandle en illegal udlænding med store tandsmerter, der ikke kunne betale for behandlingen?

– Jeg ville jo nok behandle. Især hvis de stod nede på klinikken med smerter, så ville det være svært at afvise dem, selvom de ikke kunne betale. Det var noget andet, hvis jeg blev ringet op og spurgt. Så ville jeg nok sige nej.

Har tandlæger en etisk forpligtelse til at behandle illegale udlændinge?

Afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk, og se resultatet i næste nummer af Tandlægebladet.

194 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Behandling af patienter med snorken og søvnapnø

Abstract

Behandling af patienter med snorken og søvnapnø Ca. 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder snorker. Snorken kan være mere end blot en plage for både patienter og omgivelser. Det er tillige det primære symptom på obstruktiv søvnapnø (OSA). 30-50 % af alle snorkere lider i et eller andet omfang af OSA og oplever dagtræthed og obstruktive apnøer under søvn. Apnø-hypopnø-indeks (AHI) angiver antal apnøer/hypopnøer pr. times søvn; et AHI større end 5 betragtes som patologisk. Adskillige vejrtrækningsstop resulterer i dårlig søvnkvalitet og forårsager betydelig stresspåvirkning af de kardiovaskulære organer, hormonbalance samt nyrer. Denne konstante stressfaktor vil resultere i søvnighed og øget risiko for højt blodtryk, forhøjet kolesterol, kardiovaskulære sygdomme og tillige initiere insulinresistens, hvilket leder til diabetes type 2.

De mest almindelige behandlingsmetoder er Continuous Positive Airway Pressure (CPAP), Mandibular Advancement Devices (MAD)-skinnebehandling og forskellige kirurgiske indgreb. Der er en betydelig geografisk variation i den behandling, der tilbydes den enkelte patient. I Sverige er MAD-skinnebehandling ofte førstevalg, hvor førstevalgsbehandling i Danmark oftest er CPAP. Der er brug for øget professionel opmærksomhed, således at behandlingsvalget træffes ud fra medicinske, sundhedsfaglige og ikke-økonomiske kriterier.

MAD-skinnebehandling synes at være et sufficient førstevalg for en række patienter, og vi vil initiere forskning og søge dokumentation for denne behandlings effekt på patienternes generelle helbred.

Lillian Marcussen, tandlæge, forskningsassistent, Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital Jan Erik Henriksen, ledende overlæge, Medicinsk afdeling M, Odense Universitetshospital Torben H. Thygesen, overtandlæge, ph.d., Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

S

norken (SN) er lyde fra vibrationer i det bløde væv i svælget og skyldes et fald i den faryngeale muskeltonus under søvn (1,2). Lydspektret strækker sig fra hørbar respiration til socialt invaliderende snorken. Befolkningsundersøgelser viser, at op mod 40% af alle mænd og 30 % af alle kvinder snorker (1).

Såfremt volumen i svælget er reduceret, kan der under respiration opstå hvirvelstrømninger i luftstrømmen. Sådanne strømninger kan få vævet i svælget til at vibrere.

Snorken kan være mere end blot en plage for både patienter og omgivelser. Det er tillige det primære symptom på obstruktiv søvnapnø (OSA), som er en alvorlig medicinsk tilstand. 30-50 % af alle snorkere lider i et eller andet omfang af OSA (3).

Litteraturen i denne oversigtsartikel er fundet ved søgning i PubMed i forbindelse med planlægning af forskningsprojekt vedrørende korrelation mellem snorken, obstruktiv søvnapnø og diabetes. De anvendte søgeord var: Snoring, sleep apnoea, obstructive, diabetes, mandibular repositioning appliances.

Efterfølgende blev der foretaget subjektiv selektion af relevant materiale, hvor kriterier bl.a. var artikler med standardiserede, objektive måleparametre, som kunne give anledning til sammenligning af fund. Ligeledes er der anvendt baggrundslitteratur vedrørende diagnostiske kriterier for kæbeledsdysfunktion samt generel baggrundsinformation om diabetes.

Emneord: Snoring; sleep apnoea, obstructive; irresistible sleepiness; diabetes type 2

Hvad er OSA? Obstruktiv søvnapnø defineres ved gentagne respirationsstop under søvn. Når man falder i søvn, slapper kroppens muskler af.

Der sker en mindskning af muskeltonus i tungen og andet muskelvæv i halsområdet. I liggende stilling reduceres svælgets diameter desuden, hvorved der opstår større inspiratorisk modstand. For at overvinde denne modstand kompenseres inspirationen med større kraft for at få luft. Kompenseringen virker imidlertid også på svælgets vægge, som ikke kan stå imod. Resultatet bliver, at svælgets vægge suges mod hinanden, så der enten ikke kommer tilstrækkeligt med luft igennem trachea (hypopnø), eller dette TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

VIDENSKAB & KLINIK 195 SNORKEN OG SØVNAPNØ

spærres (apnø). Derved kommer der ikke luft til lungerne, og blodets iltkoncentration begynder at falde. Dette fald i blodets iltkoncentration udløser en reaktiv alarmtilstand fra hjertet til hjernen. Hjernen vækkes, og alle kroppens muskler stimuleres.

Derved åbnes svælget, så luften kan komme igennem. Afslutningen af en hypopnø/apnø-cyklus sker ved en opvågning, som den pågældende kun meget sjældent oplever. Når blodets iltkoncentration er normaliseret, returnerer hjernen til hvilestadiet (1,2).

Resultatet er en forringet søvnkvalitet. Det er vist, at snorken og søvnapnø i et vist omfang forværres af alkohol og beroligende medicin (1,2).

Hvorfor opstår snorken og søvnapnø?

Blandt årsagerne til SN og OSA er et reduceret volumen af ansigtets indre skeletale dimensioner (1,4). Sådanne afvigelser belyses bedst ved cefalometrisk analyse og tredimensionelle scanninger (CBCT-scanner). Det kan eksempelvis dreje sig om en basal vækstafvigelse med deraf følgende mandibulær retrognati, en hypoplastisk maksil eller vækstbetingede afvigelser i begge kæber. Øget bløddelsfylde i næsesvælgrummet, såsom nasale og faryngeale adenoides, forstørrede tonsiller, samt makroglossi har også indflydelse på SN og OSA (1). Erhvervede eller medfødte skævheder i næseskillevæggen og hævede slimhinder i forbindelse med allergi eller infektion er ligeledes medvirkende faktorer.

Symptomer på OSA? I populære termer siges det, at man holder op med at trække vejret.

Iagttagelser af personer med OSA viser, at patienten kæmper for at få luft med kraftige respiratoriske kontraktioner, men uden airflow.

Først når apnøen brydes i forbindelse med forstyrrelse af søvnen, kommer luften igennem med en høj, kraftig snorken. Disse stille apnøer (luftvejskollaps uden snorkelyde) kan vare mellem 10 og 50 sekunder. Patienten selv oplever kun en brøkdel af disse apnøer.

Der er ikke vist en entydig korrelation mellem graden af apnø og patientens subjektive opfattelse af træthed. En patient med OSA vil ofte sove meget uroligt, svede meget under søvnen og skal ofte på toilettet en eller flere gange i løbet af natten (1,2,5,6).

For at beskrive tilstandens sværhedsgrad anvendes et såkaldt

apnø-hypopnø-indeks (AHI), der angiver antal af respirationsepisoder med apnøer eller hypopnøer af mindst 10 sekunders varighed og/eller en vis grad af iltmangel pr. times søvn (Tabel 1).

Subjektive symptomer ved OSA Søvnapnøpatienter klager hyppigt over træthed/søvnighed, morgenhovedpine, manglende energi og øget irritabilitet i dagtimerne. Særligt i monotone situationer kan dette vise sig ved, at de falder i søvn ved møder, i biografen, ved længerevarende bilture eller ved selskabeligt samvær (1,2,5,6).

Internationalt anvendes »Epworth Sleepiness Scale« til graduering af symptomer ved OSA (Tabel 2).

Epworths søvnighedsskala Hvor sandsynligt er det, at du vil døse hen/falde i søvn (ikke blot føle dig træt) i følgende situationer i dagtiden?

Selv om du ikke har foretaget dig følgende ting for nylig, beder vi dig vurdere, hvordan du ville have reageret, hvis du havde været i de pågældende situationer.

Benyt denne skala til at vælge de mest passende tal for hver situation: 0 = ville aldrig døse hen/falde i søvn 1 = lille sandsynlighed for at døse hen/falde i søvn 2 = moderat sandsynlighed for at døse hen/falde i søvn 3 = stor sandsynlighed for at døse hen/falde i søvn Situation i dagtiden

Sandsynlighed for at døse hen/ falde i søvn (0-3)

Sidder og læser Ser fjernsyn Sidder inaktivt et offentligt sted (fx i teatret, til møde eller i et venteværelse) Som passager i en bil i én time uden pause Ligger for at hvile om eftermiddagen, når situationen tillader det Sidder og taler med nogen Sidder roligt efter en frokost uden alkohol

AHI-indeks 1. Mild: 5 < AHI < 15/time 2. Moderat: 15 < AHI < 30/time 3. Svær: AHI > 30/time Tabel 1. For at beskrive sværhedsgraden af OSA anvendes et såkaldt apnø-hypopnø-indeks (AHI), der angiver antal af respirationsepisoder (apnøer eller hypopnøer) pr. times søvn. Et AHI-indeks større end 5 betragtes som patologisk.

Table 1. To describe the seriousness of OSA the apnoea-hypopnoea index (AHI) is applied giving the mean number of apnoeas per hour of sleep. An AHI greater than 5 is considered pathological.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Sidder i en bil, mens den holder stille nogle få minutter i trafikken SUM

/24

Tabel 2. Epworth søvnighedskala kan give svar på, om træthedssymptomer er forårsaget af søvnapnø. Hvis scoren er 10 eller mere, bør det overvejes, om personen får tilstrækkelig søvn, har brug for bedre sovevaner og/eller at konsultere en søvnspecialist.

Table 2. The Epworth Sleepiness Scale is used to determine the level of daytime sleepiness. If the score is 10 or more, it should be considered whether the obtained sleep is adequate, the need to improve the sleep hygiene and/or the need to consult a sleep specialist.

196 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Risici ved OSA Øget træthed pga. OSA kan foruden at være socialt belastende føre til ulykker på arbejde eller under bilkørsel, men ud over denne socialt invaliderende tilstand er OSA ubehandlet en stor kardiovaskulær belastning. Således øger OSA risikoen for forhøjet blodtryk, som på længere sigt giver en øget risiko for udvikling af blodpropper i hjernen (apopleksi) og hjertet (myokardieinfarkt).

Risikoen for disse komplikationer mindskes angiveligt ved effektiv behandling (7). Patienter med OSA er ofte overvægtige, og associationen er særligt udtalt for overvægtige med øget intraabdominal fedtfordeling. Flere epidemiologiske og kliniske studier har vist, at OSA er uafhængigt associeret med forandringer i glukosestofskiftet, og at patienter med OSA har en øget risiko for udvikling af diabetes type 2 (7,8). Tendensen underbygges desuden i flere eksperimentelle studier (humane såvel som dyreforsøg), der har vist, at intermitterende hypoxi og reducerende søvnperioder pga. søvnfragmentering, som ses ved OSA, påvirker glukosemetabolismen negativt (8). Den mulige mekanisme bag OSA’s association med diabetes skal muligvis findes via den insulinresistens, der ofte induceres via den alarmtilstand, som OSA bringer organismen i. Insulinresistens ses således hyppigt som led i overvægt og OSA, og kan denne insulinresistens ikke kompenseres ved en kompensatorisk hyperinsulinisme, udvikles diabetes type 2. Insulinresistens er del af det metaboliske syndrom, der også indbefatter glukoseintolerance, hypertension og dyslipoproteinæmi, som alle er tilstande, der øger risikoen for kardiovaskulær sygdom. En mulig association mellem OSA og kardiovaskulær sygdom kunne således være medieret over insulinresistens.

En større undersøgelse har vist en meget høj prævalens af udiagnosticeret OSA hos overvægtige patienter med diabetes type 2. Mere end 75 % af patienterne havde moderat til svær OSA diagnosticeret ved hjælp af polysomnografi (9).

Patienter med OSA har polyuri og nykturi, der reduceres efter Continuous Positive Airway Pressure (CPAP)-behandling. Mekanismerne herfor er ikke fuldstændigt kendte (7,8).

CRM-undersøgelse Følgende måles: 1. Luftskifte gennem de øvre luftveje 2. Vejrtrækningsbevægelse fra bryst og mave 3. Iltmætning i blodet 4. Position under søvn (ryg eller sideleje) Tabel 3. I forbindelse med udredning for søvnapnø anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der foretages en Cardio Respiratorisk Monitorering (CRM-undersøgelse).

Table 3. The Danish Health Board recommends a Cardio Respiratory Monitoration (CRM examination) included in checking for sleep apnoea.

Hvem skal undersøges?

Der er i dag evidens for, at OSA er en hyppigt forekommende lidelse, hvor prævalensen stiger med alderen. I befolkningsmæssig sammenhæng kan OSA sammenlignes med andre store folkesygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, diabetes, hypertension, hyperkolesterolæmi, mv. OSA ses som tidligere anført hyppigere hos mænd end kvinder, med særlig høj forekomst hos overvægtige, patienter med diabetes type 2 og hos personer med kardiovaskulære, lungemedicinske og neurologiske sygdomme (1).

Der er omkring 220.000 patienter med diabetes i Danmark.

Af disse har 80-90 % diabetes type 2. Desuden er der formentlig omkring 150-200.000 danskere, der har en udiagnosticeret diabetes type 2. Der bruges ca. 2,5 mia. kr. på behandling af diabetes i Danmark om året. Af disse ressourcer anvendes 80 % til behandling af tilstødende komplikationer ofte i form af øjen-, nyre- og kredsløbsrelaterede lidelser (10).

En særlig gruppe er patienter med uerkendt obstruktiv søvnapnø, som ikke har symptomer om dagen og således ikke søger nogen form for behandling. Denne problemstilling er omdiskuteret, bl.a. fordi relationen til risikofaktorer, konsekvenser og behandling er uafklaret (1).

Hvordan stilles diagnosen?

I forbindelse med en undersøgelse for søvnapnø anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der foretages en Cardio Respiratorisk Monitorering (CRM-undersøgelse) (Tabel 3) (1).

Undersøgelsen kan foretages ambulant. Ved denne undersøgelse bedømmes antallet af apnøer og hypopnøer, og hvor lang tid de enkelte episoder tager. Man kan desuden vurdere, hvor ofte apnøer og hypopnøer forekommer, når man ligger på ryggen eller på siden, samt graden af iltmangel, der udløses af de enkelte apnøer/hypopnøer. På denne måde kan man graduere alvorligheden af lidelsen hos det enkelte individ. Egen læge eller anden relevant sundhedsperson kan henvise til specifikke klinikker på sygehuset, som foretager undersøgelsen. Undersøgelse for søvnapnø er dækket af en måneds behandlingsgaranti (regler om udvidet frit sygehusvalg) således, at hvis der er mere end en måneds ventetid på et offentligt sygehus, har man ret til at blive henvist til en privat klinik, der har aftale med Danske Regioner.

OSA er i Danmark underdiagnosticeret og underbehandlet (1).

Behandling af søvnapnø Continuous Positive Airway Pressure-behandling CPAP er den hyppigst anvendte metode til behandling af søvnapnø. Effekten er videnskabeligt veldokumenteret. CPAPapparatet udgøres af en kompressor, som gennem en slange og maske blæser luft med et lille overtryk ind i luftvejen. Apparatet tilpasser automatisk trykket således, at det holder luftvejen åben.

Vejrtrækningen normaliseres dermed, og som en ekstra gevinst ophører snorkningen. Ved normal vejrtrækning vil søvnens kvalitet ligeledes normaliseres. Patienter, som behandles med CPAP, oplever at vågne mere friske og bedre udhvilede og have mere TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

VIDENSKAB & KLINIK 197 SNORKEN OG SØVNAPNØ

energi om dagen. Behandlingen er i princippet livslang og skal følges ved årlige kontroller. I perioden 1997-2005 udleveredes 16.451 CPAP- apparater i Danmark (1).

Kirurgisk behandling af Søvnapnø Tidligere, inden CPAP-behandlingen var rigtigt udviklet, blev mange patienter underlagt diverse kirurgiske interventioner, herunder fjernelse af tonsiller, uvula og en del af den bløde gane.

Prognoser og resultater af sådanne indgreb er dokumenteret med varierende succes. Patienternes snorken sås reduceret, men uden stor effekt på apnøerne. Da operationerne tillige har en høj bivirkningsfrekvens med høj risikoprofil udføres de i dag kun i udvalgte situationer, fx hos patienter med meget store tonsiller. Der er rapporteret om per- og postoperativ blødning, efterfølgende kompromitteret respiration, synkebesvær og stemmeændring for blot at nævne nogle. Den samnordiske litteraturoversigt, som bl.a. Sundhedsstyrelsen står bag, udtrykker således klart, at der i dag ikke er evidens for kirurgisk behandling af søvnapnø, mens risikoen for mere eller mindre alvorlige bivirkninger af disse kirurgiske indgreb har en ganske stærk evidens (1,11-13).

Generelle faktorer såsom vægtreduktion, øget fysisk aktivitet og rygestop synes at have en betydning ved OSA. De overordnende virkningsmekanismer er dog ikke veldokumenterede ved behandling af OSA. Ligeledes er der på nuværende tidspunkt ikke nogen dokumenteret, effektiv medicinsk behandling (1).

Anvendelsen af apnø-bøjle/snorkeskinne er i dag et interessant alternativ. I Danmark er brugen af sådanne utensilier imidlertid begrænset i forhold til flere andre lande (5,11).

Snorkeskinnebehandling Nyere studier har dokumenteret effekten af forskellige typer snorkeskinner/apnø-bøjler på snorken og OSA (3,5,11,14). Det principielle design af snorkeskinner har typisk været baseret på teorier om øget retrofaryngealt volumen gennem en avancering af mandiblen (Mandibular Advancement Devices (MAD)). Andre potentielle virkningsmekanismer såsom stimulation af den neuromuskulære refleks pathway i cavum oris er ikke veldokumenteret (13).

MAD-skinner kan fremstilles individuelt via tandlæge eller som modificerede præfabrikerede skinner. MAD-skinnerne holder underkæben i et protruderet leje. Tungen holdes dermed væk fra den bløde gane og svælgvæggen. Denne ændring medfører, at de øvre luftveje holdes åbne. Desuden øges muskeltonus i bløddelene i mund og svælg og forhindrer derved vævskollaps og snorken/OSA (3,5,11,14).

Der findes talrige udgaver af MAD-skinner. Overordnet kan man inddele MAD-skinnerne i tre grupper: 1. Præfabrikerede (one-size-fits- all og/eller boil- and fit) Denne skinne fremstiller patienten selv ud fra præfabrikata.

Skinnen avancerer mandiblen og henviser patienten til nasal respiration, hvilket for nogle frembyder problemer af psykologisk karakter, ligesom eksempelvis en forkølelse vil vanskeligTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

KLINISK RELEVANS

En patient, der har obstruktiv søvnapnø (OSA), bør kun anvende en snorkeskinne, efter at der er blevet udført sufficient udredning og diagnostik. Diagnostiske undersøgelser inkluderer udover en grundig medicinsk anamnese også grundig undersøgelse af kæbeled og -muskulatur. Det er hensigtsmæssigt at følge de internationalt anerkendte diagnostiske kriterier for kæbeledsdysfunktion, da de giver en god basisinformation om patientens temporomandibulære status.

Ligeledes er kriterierne anvendelige til at registrere eventuelle ændringer efter snorkeskinnebehandlingen.

Det er formentlig hensigtsmæssigt, at behandling af patienter med søvnapnø og snorken hovedsageligt udføres i et velfunderet tværfagligt samarbejde med fx øre-, næse- og halslæger. Her spiller tandlægen en vigtig rolle i at få iværksat et muligt samarbejde med relevante specialer, hvilket bl.a. involverer information om mulighed for behandling med snorkeskinner.

MAD-skinne in situ

Fig. 1. Kæbeaktivatoren eller MAD-skinnen holder underkæben i et protruderet leje og øger og stabiliserer herved svælgvolumen.

Fig. 1. The Mandibular Advancement Device keeps the mandible protrudet and the pharynx volume is increased and stabilised.

198 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

gøre brugen. Skinnen er relativt billig, men indebærer problemer med pasform. Desuden øges risikoen for kompromitteret hygiejne og kæbeledsproblemer.

2. Monoblokskinnen Denne skinne fremstilles individuelt via tandlægen og er en samlet skinne i akryl, der adapterer til overkæbe og underkæbe. Der er ikke mulighed for at foretage bevægelser af kæberne, og den individuelle fremstilling sikrer pasform, ligesom den behandlende tandlæge kan sikre sig, at der er tilstrækkelig robusthed i kæbeled og muskulatur til, at skinnebehandling er et fornuftigt alternativ. Svigter retentionen på monoblokskinnen, må den nyfremstilles. Monoblokskinnen vil i udvalgte situationer også kunne fremstilles til patienter med tandløs overkæbe.

3. Dentalt forankret kæbeaktivator Denne aktivator fremstilles som monoblokskinnen individuelt via tandlægen. Præmolarer og molarer i OK og UK omsluttes af varmpolymeriseret akryl, der forstærkes med retentionsklammer på alle førstemolarer samt lingval og facial bue på incisiverne (Fig. 1). Patienten er ikke henvist til nasal respiration. Dette medfører, at den accepteres bedre af patienterne og kan dermed også anvendes ved eksempelvis forkølelse.

Retentionen af kæbeaktivatoren kan relativt nemt reguleres på retentionsklammerne.

Hvorvidt man vælger den ene eller anden type skinne, beror tilsyneladende på en empirisk vurdering. MAD-skinnerne holder underkæben i et protruderet leje. Tungen holdes væk fra den bløde gane og svælgvæggen og holder derved de øvre luftveje åbne. Desuden øges muskeltonus i bløddelene i mund og svælg og forhindrer derved vævskollaps og snorken/OSA (5,10,11,14) Ydermere har skinnebehandlingen i flere studier vist sig ligeværdig med eller kirurgisk behandling overlegen, dog primært i relation til positive ændringer i objektive søvnvariable (11,12).

Snorkeskinnebehandlingen har endvidere vist at kunne sænke blodtrykket (11,15).

Behandlingen med netop MAD-skinner er enkel, non-invasiv, relativt billig og uden alvorlige bivirkninger (5,11). Desuden er compliance ved denne behandling lige så god eller bedre sammenlignet med CPAP ved mild/moderat OSA (5,10,11). I Sverige er behandling med snorkeskinne til behandling af snorken og mild til moderat OSA i dag førstevalg. Behandlingen med snorkeskinne sidestilles i Sverige med anden medicinsk behandling af søvnapnø og tilbydes således via det statslige sundhedsvæsen.

I 2003 blev 6.775 personer i Sverige behandlet for OSA med snorkeskinne, hvor det registrerede antal behandlede patienter i Danmark var 52. I 2006 var tallet 7.950, og medregnes de sociale snorkere, beregnes det samlede antal til ca.12.000 personer i Sverige (11).

Anvendelsen af en snorkeskinne bør kun udføres efter sufficient udredning og diagnostik. Diagnostiske undersøgelser

inkluderer grundig undersøgelse af kæbeled og kæbemuskulatur. Det er hensigtsmæssigt at følge de internationalt anerkendte diagnostiske kriterier for kæbeledsdysfunktion (16). Anvendelsen af disse kriterier giver en god basisinformation om patientens temporomandibulære status. Ligeledes er kriterierne anvendelige i registreringen af eventuelle ændringer efter snorkeskinnebehandlingen.

Et nyere studie (17) har endvidere vist, at prævalensen af kæbeledsproblemer er betydelig (75 %) hos patienter med søvnapnø henvist for snorkebehandling. Dette understreger relevansen af grundig undersøgelse (18). Ydermere synes der at være en korrelation mellem patofysiologiske aspekter af OSA og hovedpine.

Nogle patienter forventes således at blive deres initiale hovedpine kvit efter etableringen af sufficient luftskifte tilvejebragt vha. snorkeskinnebehandling. Andre patienter vil kunne opleve mindre ubehag/hovedpine i form af muskel- og kæbeledssmerter efter snorkeskinnebehandlingen.

Diskussion Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at mere end 100.000 danskere lider af søvnapnø, hvoraf kun omkring 25.000 er i behandling (1). Sammenhængen mellem diabetes og OSA har været overset i mange år. Man ved, at der er en overdødelighed blandt personer med OSA, men ikke om overdødeligheden skyldes fedme, diabetes eller kredsløbsproblemer.

Personer med OSA har op til flere hundrede episoder i løbet af en nat, hvor svælget lukker sig under søvnen og derved forhindrer, at der kommer ilt til kroppen og hjernen. Desuden opnås ikke et søvnstadie med sufficient afslapning. OSA stresser således kroppens hormonsystem og kan føre til insulinresistens, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-problemer. Kompenseres denne insulinresistens ikke af hyperinsulinisme, udvikles diabetes type 2.

Det må betegnes som alvorligt, at flere tusinde danskere således lider af OSA uden at være i behandling. Dette på trods af, at simple alternativer som MAD-skinner forholdsvis let kan afhjælpe nogle af de nævnte symptomer og følgesygdomme. Der er således et behov for øget professionel opmærksomhed.

Hvis de alment praktiserende læger og tandlæger brugte ganske få ressourcer på at udrede/screene patienterne, kunne langt flere diagnosticeres og behandles, formentlig med betydelig samfundsmæssig gevinst til følge.

Behandlingen med MAD-skinne er enkel, non-invasiv, relativt billig og uden alvorlige bivirkninger. Hvis man kan fremvise objektive måleparametre, der angiver en helbredsforbedring hos patienter med OSA, vil det foruden at være en individuel gevinst også være en samfundsøkonomisk gevinst at tilbyde patienter med eksempelvis OSA en MAD-skinne. Det væsentlige argument for anvendelsen af MAD-skinner evt. som supplement til andre behandlingsmodaliteter bør baseres på faglige kriterier og ikke hæmmes af politiske og samfundsøkonomiske vaner. Det er tankevækkende, at man i Sverige, hvor skinnebehandlingen er en TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

VIDENSKAB & KLINIK 199 SNORKEN OG SØVNAPNØ

del af det integrerede offentligt finansierede behandlingstilbud, behandler langt flere OSA-patienter med MAD-skinner. I Danmark er patienten henvist til 100 % egenbetaling i forbindelse med MAD-skinnebehandling, medens de øvrige behandlingsalternativer er uden egenbetaling.

Konklusion OSA er en overset folkesygdom, hvis alvor bør give anledning til øget professionel opmærksomhed.

Der er mange uafklarede spørgsmål omkring snorken, OSA og den påvirkning, disse forhold har på den enkeltes helbred. I forsøget på at finde nogle af disse svar vil det være afgørende at erhverve ny viden gennem forskning for at opnå præcise og objektive måleparametre. Desuden vil en større fokus på tværfaglige vurderinger fra relevante specialer, herunder endokrinologi og lungemedicin, odontologi samt øre, næse, hals, formentlig være forbundet med forbedret diagnostik og behandling.

Der er en klar sammenhæng mellem diabetes og OSA, men der mangler forskning til at specificere årsagssammenhængen, ligesom effekten af OSA og behandlingen af denne på diabetestilstanden bør udforskes yderligere.

Abstract (English)

Treatment of patients with snoring and sleep apnoea An estimated 40 % of men and 30 % of women snore. Snoring can be more than just a nuisance. Snoring is also the primary symptom of obstructive sleep apnoea (OSA). 30-50 % of all snorers suffer to some extent from OSA and experience daytime sleepiness and obstructive apnoeas during sleep. The apnoeahypopnoea index (AHI) is the mean number of apnoeas per hour of sleep, and an AHI greater than 5 is considered pathological.

Numerous stops in breathing result in a low quality of sleep and cause considerable stress to the cardiovascular organs and the balance of hormones and kidney function. This constant stress factor will result in sleepiness and increased risk of high blood pressure and cholesterol, cardiovascular diseases and additionally initiate resistance to insulin which can lead to type 2 diabetes.

The most common treatments are continuous positive airway pressure, mandibular repositioning appliances, and various surgical modalities. There is a considerable geographic variation in choice of treatment offered to the patient. In Sweden, treatment using mandibular repositioning appliances is often first choice, whereas in Denmark treatment of first choice will be continuous positive airway pressure. We call for increased professional attention to whether the choice of treatment is based on an economic or medical considerations.

The mandibular repositioning device seems to be apprippriate first choice of treatment for a number of patients and, thus, we will initiate research to document the implication of such devices to the patients’ general health.

Litteratur 1. Jennum P, Folkersen J, Andreasen J. Diagnostik og behandling af obstruktiv søvnapnø. En medicinsk teknologivurdering – sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2006; 6(5) København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2006.

2. THE REPORT OF AN AMEICAN ACADEMY OF SLEEP MEDICINE TASK FORCE. Sleep-related breathing disorders in adults: recommandations for syndrome definition and measurement techniques in clinical research.

Sleep 199;22:667-89.

3. Stradling J, Dookun R. Snoring and the role of the GDP: British Society of Dental Sleep Medicine (BSDM) pre-treatment protocol.

Br Dent J 2009;206:307-12.

4. Tangugsorn V, Krogstad O, Espeland L, Lyberg T. Obstructive sleep

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

5.

6.

7.

8.

9.

apnoea (OSA): a cephalometric analysis of severe and non-severe OSA patients. Part I: Multiple comparisons of cephalometric variables. Int J Adult Orthodon Orthognath Surg 2000;15:139-52 Walker-Engström, M-L. Obstruktiv sömnapné. Behandling med mandibelframdragende bettskena.

Tandläkartidningen 2004;9:54-6.

Jennum P, Hjorth T, Nørregaard O. Obstruktiv søvnapnø. Diagnostik, patofysiologi og behandling.

Tandlægebladet 2003;107:402-8.

Dawson A, Abel SL, Loving RT et al.

CPAP therapy of obstructive sleep apnoea in type 2 diabetics improves glycemic control during sleep.

J Clin Sleep Med 2008;4:538-42.

Tasali E, Mokhlesi B, Van Cauter E. Obstructive sleep apnoea and type 2 diabetes interacting epidemics.

CHEST 2008;33:496-506.

Foster GD, Sanders MH, Millman

Ret al. Obstructive sleep apnoea among obese patients with type 2 diabetes. Diabetes Care 2009;32:1017-9.

10. DANMARK SYGEFORSIKRING. Generelt om diabetes. www.sygeforsikring.dk. Tilgængelig fra: URL: http://www.sydeforsikring. dk/default apex?ID=257 11. Johansson A, Fondenes O. Snarkskena vid obstruktiv sömnapné och snarkning. Nor Tannlegeforen Tid 2007; 117: 604-7.

12. Franklin KA, Anttila H, Axelsson S et al. Effects and side-effects of surgery for snoring and obstructive sleep apnoea – a systematic review. Sleep 2009:32:27-36.

13 Mehta A, Qian J, Petocz P et al.

A randomized, controlled study of a mandibular advancement splint for obstructive sleep apnoea. Am J Respir Crit Care Med 2001;163:1457-61.

14. Ferguson KA, Cartwright R, Rogers R et al. Oral appliances for snoring and obstructive sleep apnoea: a review. Sleep 2006:29:244-62.

15. Gotsopoulos H, Kelly JJ, Cistulli PA. Oral appliance therapy reduces blood pressure in obstructive sleep apnoea: a randomized, controlled trial. Sleep 2004;27;934-41.

16. Dworkin SF, LeResche L. Research diagnostic criteria for temporomandibular disorders: review, criteria, examinations and specifications, critique. J Craniomandib Disord 1992; 6: 301-55.

17. Cunali PA, Almeida FR, Santos CD et al. Prevalence of temperomandibular disorders in obstructive sleep apnoea patients referred for oral appliance therapy. J Orofac Pain 2009;23:339-44.

18. Biondi DM. Headaches and their relationship to sleep. Dent Clin North Am. 2001;45:685-700.

200 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Comparison of cerebral activity during teeth clenching and fist clenching: a functional magnetic resonance imaging study

Abstract

Cerebral activity during teeth clenching and fist clenching Using functional magnetic resonance imaging, we compared the cerebral activity during bilateral light fist-clenching and light teeth clenching to provide more information on the central processing mechanisms underlying awake bruxism. Fourteen subjects participated in our study. Statistical comparisons were used to identify brain regions with significant activation in the subtraction of light fist clenching and light teeth clenching activity minus baseline.

Participants also evaluated the perceived effort of clenching for each task, using a visual analogue scale of 0-100, afterfunctionel magnetic resonance imaging was performed.

Bilateral light fist clenching significantly activated the bilateral sensorimotor cortex, while light teeth-clenching was significantly associated with activation of the bilateral sensorimotor cortex, supplementary motor area, dorsolateral prefrontal cortex, and posterior parietal cortex. The VAS scores for fist clenching and teeth clenching were not significantly different. As light teethclenching activates a more extensive cortical network compared with light fist clenching, we suggest that the teeth clenching may induce a more complex cerebral activity compared with the performance of a hand motor task. The clinical significance of these findings remains unknown but could perhaps be related to the propensity to trigger awake bruxism.

Original publication: Iida T, Kato M, Komiyama O, Suzuki H, Asano T, Kuroki T, Kaneda T, Svensson P, Kawara M. Comparison of cerebral activity during teeth clenching and fist clenching: a functional magnetic resonance imaging study. Eur J Oral Sci 2010; 118: 635-41.

Takashi Iida, assistant professor, DDS, ph.d.,Clinical Oral Physiology, Nihon University School of Dentistry at Matsudo, Japan, and Department of Clinical Oral Physiology, School of Dentistry, Aarhus University Masataka Kato, assistant professor, DDS, ph.d., Department of Radiology, School of Dentistry, Nihon University School of Dentistry at Matsudo, Japan Osamu Komiyama, assistant professor, DDS, ph.d., Clinical Oral Physiology, Nihon University School of Dentistry at Matsudo, Japan Hiroshi Suzuki, assistant professor, DDS, ph.d., Clinical Oral Physiology, Nihon University School of Dentistry at Matsudo, Japan Takashi Asano, assistant professor, DDS, ph.d., Clinical Oral Physiology, Nihon University School of Dentistry at Matsudo, Japan Toshikazu Kuroki, associate professor, DDS, ph.d., Clinical Oral Physiology, Nihon University School of Dentistry at Matsudo, Japan Takashi Kaneda, professor, DDS, ph.d., Department of Radiology, Nihon University School of Dentistry at Matsudo, Japan Peter Svensson, professor and head of department, dr. et lic.odont., Department of Clinical Physiology, Faculty of Health Sciences, Institute of Odontology, University of Aarhus Misao Kawara, professor, DDS, ph.d., Clinical Oral Physiology, Nihon University School of Dentistry at Matsudo, Japan

B Keywords: Bruxism; magnetic resonance imaging; brain mapping; cerebral activity; teeth clenching

ruxism is defined as an awake (non-sleep) or a sleep parafunctional activity that includes clenching, bracing, gnashing, and grinding of the teeth (1). In order to elucidate the central processing mechanisms underlying bruxism in humans, it is important to identify the network of regions in the brain that are active during voluntary activation of the jawclosing muscles as a proxy of awake bruxism [e.g. unconscious teeth clenching (TC)]. The mechanisms of awake bruxism have been previously investigated. Rao & Glaros (2) proposed that the TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

VIDENSKAB & KLINIK 201 GRINDING VENTS STRESS

aetiology of awake bruxism initially involves a specific muscular response to stress, but is neither a generalized psychological dysfunction nor a generalized autonomic arousal, both of which may develop at some later stage of the disorder. Tahara et al. (3) showed that TC promotes relaxation in people under stress. In addition, Manfredini et al. (4) suggested that awake clenching seems to be associated with psychosocial factors and a number of psychopathological symptoms. However, at present, the mechanism for awake bruxism has not been clarified.

So far, the cortical networks related to various types of voluntary TC have been examined using different methodological approaches, including near-infrared spectroscopy (5), magnetoencephalography (MEG) (6,7), and functional magnetic resonance imaging (fMRI) (8). Shibusawa et al. (5) identified, using near-infrared spectroscopy, the primary motor and sensory cortices as regions related to TC; however, near-infrared spectroscopy was unable to show the brain regional activity over the whole head. Therefore, the level of oxygenated haemoglobin in other regions was not described in this report. In MEG studies, Iida et al. (6,7) reported increased activity in the motor cortex, premotor cortex, somatosensory cortex, and cerebellum, and all areas were involved in the signal pathway immediately before TC. As MEG measures the weak magnetic fields generated by cerebral electric activity, these MEG studies did not detect the brain regional activity during actual TC as a result of potential artifacts from masticatory muscle activity (6,7). Similarly, MEG studies related to jaw movements have also described the brain regional activity immediately before any actual jaw movements (8,9). In an fMRI study, Tamura et al. (10) reported the brain regional activity evoked by a TC task, in comparison with regional activity when the mandible was kept in a physiological rest position, but they did not describe the Talairach standard coordinates of brain regional activity during teeth clenching in sufficient detail. At present, the cerebral activity underlying TC has not been clarified and remains understudied.

Several fMRI studies have revealed brain regional activity during the performance of a hand motor task (11,12). Jäncke et al.

(11) compared the brain regional activity between unimanual and bimanual finger-tapping tasks and showed the detailed pattern of brain regional activity in the sensorimotor cortex (SMC) and in the supplementary motor area (SMA). In contrast, an fMRI study carried out by Luft et al. (12), comparing two body movements, showed motor system activation patterns associated with isolated single-joint movements of corresponding joints in the arm and leg. This report demonstrated that central motor structures contribute differently to isolated elbow and knee movements (12). However, no fMRI studies have directly compared brain regional activity between TC and hand motor task performance in the same subject.

The present fMRI study was designed to detect differences in the brain regional activity during conscious light TC and a hand motor task, namely bilateral light fist clenching (FC). The hypoTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

thesis was that there would be distinct cortical-activation patterns because light TC always involves some degree of bilateral commands to the brain stem and motorneurons of the jaw muscles and movement of a single unit (the mandible), whereas light FC can be achieved by deliberate unilateral or bilateral commands to the spinal motorneuron pool and involves the movement of multiple units (6,7,13).

Material and methods The study included 14 Japanese participants (11 men and three women; mean age ± SD, 25.6 ± 1.69 years). None of the participants reported any neurological disorders or abnormalities in stomatognathic function or orofacial pain complaints, based on a medical and dental history that included standard questionnaires and an oral examination. Participants were informed about the experimental procedures, and informed consent was obtained from all study participants. This protocol was approved by the ethics committee of Nihon University School of Dentistry at Matsudo (EC 07-009), based on the guidelines set forth in the Declaration of Helsinki.

Experimental task The study involved two tasks: a bilateral FC task and a TC task. All

Study design

Fig. 1. Experimental task paradigm. Each participant performed fist clenching (FC) and teeth clenching (TC), alternating between a 30-s rest block and a 30-s task block, over a total study time-period of 480 s. Each measurement started with a rest block, followed by a randomly assigned task block (FC or TC).

Fig. 1. Et åbent randomiseret cross-over design af 480 sekunders varighed med 30 sekunders aktivitet (knyttede hænder eller tænderskæren) vekslende med 30 sekunders pause.

202 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Surface projection of brain activity

A

B

C Fig. 2. Surface projection of statistical parametric maps superimposed onto a standard Montreal Neurological Institute (MNI) standard template brain (P < 0.005, uncorrected for Multiple comparison). (A) Fist clenching (FC) minus baseline (BL), (B) teeth clenching (TC) minus BL, and (C) TC minus FC. DLPFC, dorsolateral prefrontal cortex; PPC, posterior parietal cortex; SMA, supplementary motor area; SMC, sensorimotor cortex.

Fig. 2. Overfladeprojektion af hjerneområder med signifikant øget iltning af blodet (Statistisk parametrisk kortlægningsmetode). (A) Hjernens aktivitet under knyttede hænder minus baseline, (B) hjernens aktivitet under tænderskæren minus baseline og (C) hjernens aktivitet under tænderskæren minus knyttede hænder.

participants were instructed to lightly clench their teeth (lightly was defined as a submaximal jaw muscle contraction that could mimic the level of muscle contraction during unconscious TC).

Therefore, TC required the upper and lower teeth to be bitten together continuously in the intercuspal position. Similarly, light FC was defined as a submaximal contraction of the hand muscles that could mimic the level of muscle contraction during unconscious clenching. The FC task required the continuous formation of tight fists bilaterally during the task block. Importantly, the participants were trained in these FC and TC tasks before the fMRI scans. Furthermore, all participants were instructed that during the rest blocks in the scan the lower jaw was to be kept in a natural and relaxed position with the teeth apart and that the fists were to be kept in a natural, unstrained, and relaxed position. Participants alternated between a 30-s rest block and a 30-s task block (continuous contraction) for 480 s, and successively performed each task four times in a single session (Fig. 1). Each measurement series consisted of 160 scans for a total duration of 480 s. As each task block was separated by a 30-s rest period, participants were able to perform the tasks comfortably without muscle fatigue. Each trial began with the rest block and was followed by the task block (FC or TC), allocated randomly, at a given auditory signal. During the rest blocks, participants heard only noise from the scanner. After each scan, participants were asked if they had adhered to the instructions, and if not, or in doubt, the scan and specific task were repeated.

Image acquisition Functional magnetic resonance imaging was performed using a Philips 1.5 T Achieva system (Philips Medical Systems, Best, the Netherlands). Each participant lay comfortably on the scanner table in A a supine position during the experiment. The participants head was immobilized by a forehead strap. During measurements, room lights were dimmed and participants were instructed to keep their eyes closed. Functional images were acquired using a gradient-echo echo-planar imaging sequence with the following parameters: repetition time (TR), 3 s; echo time (TE), 50 ms; flip angle, 90 degrees; field of view (FOV), 23 · 23 cm; pixel matrix, 128 · 128 pixels; and slice thickness, 4 mm. The first three scans were discarded from the analysis because of instability of magnetization. Functional images, followed by anatomical (T1weighted) images, were acquired for each participant with the following parameters: TR, 20 ms; flip angle, 20 degrees; FOV, 24 cm; and voxel size, 0.98 x 0.98 x 1.02 mm3. No movement artifact analyses were performed at this stage of the study.

Self-reported measures After the final scan, participants were removed from the scanner and asked to score the perceived effort of clenching for each task on a visual analogue scale (VAS) of 0-100, ranging from ‘no clenching’ to ‘maximum voluntary’ clenching’. The VAS scores for each task were therefore based on postscan memory.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

VIDENSKAB & KLINIK 203 GRINDING VENTS STRESS

Data analysis Functional image analysis was performed using statistical parametric mapping (SPM2 software from The Wellcome Trust Centre for Neuroimaging, Institute of Neurology, University College London, UK) implemented in MATLAB 2009a (Mathworks, Natiek, MA, USA). All functional images were re-aligned to correct for head movement. Images were corrected if the head moved within 1.5 mm (translational) and 1˚(rotational) in comparison to the first image in the time series. A T1-weighted anatomical image was co-registered with the mean echo planar imaging (EPI) image and transformed to the standard stereotaxic space [Montreal Neurological Institute (MNI) template]. Functional images were normalized by applying the same transformation parameters. An isotropic Gaussian kernel of 8 mm full-width at half-maximum (FWHM) was applied to spatially smooth the data. A general linear model (GLM) design was used to analyze regional activ-

KLINISK RELEVANS

For at få mere information om hjernens centrale procesmekanismer ved tænderskæren i vågen tilstand anvendes funktionel magnetisk resonansbilleddiagnostik til at måle hjerneaktiviteten ved let tænderskæren og let knyttede hænder.

Aktiviteterne sammenlignes med en baseline. Bilateralt knyttede hænder aktiverer den sensomotoriske cortex bilateralt signifikant, mens tænderskæren signifikant aktiverer væsentlig flere foci i hjernen. Eftersom let tænderskæren aktiverer et mere udbredt netværk i hjernen, antages det, at tænderskæren foranlediger en mere kompleks cerebral aktivitet end det at knytte sine hænder. Den kliniske relevans af disse fund er endnu uvis, men kan muligvis relateres til tilbøjeligheden til tænderskæren i vågen tilstand.

Summary of brain avtivity Region of activation during fist clenching (FC) and teeth clenching (TC) minus baseline Coordinates Brain region activated

BA

x

y

z

Cluster size

Maximum t-value

SMC

4L

-34

-20

58

151

3.68

SMC

4R

32

-18

54

36

3.32

SMC

4L

-42

32

36

461

6.83

SMC

4R

64

-14

34

431

5.54

SMA

6L

-56

8

40

241

6.12

SMA

6R

54

-10

34

212

5.20

DLPFC

9L

-60

8

32

153

6.25

DLPFC

9R

54

8

36

109

6.09

PPC

40L

-66

-16

24

80

4.36

PPC

40R

48

-44

48

74

4.32

SMA

6L

-40

8

28

97

6.37

FC minus BL

TC minus BL

TC minus FC

SMA

6R

54

4

34

86

5.62

DLPFC

9L

-60

8

28

51

6.37

DLPFC

9R

54

10

36

41

4.83

Uncorrected P < 0.005.

BA, Brodmann’s area; BL baseline activity; DLPFC, dorsolateral prefrontal cortex, ; FC, fist-clenching activity; L, left hemisphere; PPC, posterior parietal cortex; SMA, supplementary motor area, SMC, sonsorimotor cortex; R, right hemisphere; TC, teeth clenching activity.

Table 1. Uncorrected P < 0.005. BA, Brodmann_s area; BL baseline activity; DLPFC, dorsolateral prefrontal cortex; FC, fist-clenching activity; L, left hemisphere; PPC, posterior parietal cortex; SMA, supplementary motor area; SMC, sensorimotor cortex; R, right hemisphere; TC, teeth clenching activity.

Tabel 1. Opsummering af de mest aktive foci i hjernen under tænderskæren og med knyttede hænder.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

204 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Activity in sensorimotor cortex

A

B

Fig. 3. Activated sensorimotor cortex (SMC) along the axial plane (z = 24, 32, 34, 36, 48, 54, and 58) on the Montreal Neurological Institute (MNI) standard template brain. Clusters of at least 10 neighbouring voxels are shown (P < 0.005, uncorrected for multiple comparisons). Black arrows indicate activation of the sensorimotor cortex region of interest (ROI).

(A) Fist clenching (FC) minus baseline (BL), and (B) teeth clenching (TC) minus BL. Colour scale: t-value.

Fig. 3. Aktive områder i den sensomotoriske cortex: En sammenligning mellem aktivitet ved knyttede hænder minus baseline og tænderskæren minus baseline. De sorte pile angiver områder af interesse. (A) Knyttet næve (FC) minus baseline (BL) og (B) tænderskæren (TC) minus BL.

ity differences between FC or TC and baseline (BL) values, with each condition modeled by convolving a box-car function for each participant (14). Statistical parametric maps of the t-statistic were generated on a voxel-by-voxel basis, and these individual data were then analyzed as a group in a random effects model. The statistical threshold level for individual analysis was set to P < 0.001 (corrected) at cluster level. The statistical threshold level for group analysis was set to P < 0.005 (uncorrected) at voxel level and cluster volume >10 voxels. Cerebral activation was rendered T1-weighted MRI image and the surface of a standard MNI brain. The locations of brain regional activities were transformed from MNI coordinates into Talairach standard coordinates (15) using TALAIRACH DAEMON CLIENT (version 2.4.2; University of Texas Health Science Center, San Antonio, TX, USA). Finally, the Spearmans rho (s) test was used to analyze the association between VAS scores for each task and the maximum t-value in these specific areas for each task. Maximum t-values for each subject were averaged between both hemispheres in these specific areas.

The statistical analyses were conducted at a 95% confidence level, and a P-value of <0.05 was considered statistically significant.

Results The VAS scores for FC and TC tasks were (mean ± SD) 35.8 ± 11.0 and 37.4 ± 11.5, respectively. There was no significant difference between the FC and the TC VAS scores in paired t-tests (P = 0.684; t0 = 0.416; degrees of freedom = 13). In addition, a positive correlation was found between the VAS scores for FC and VAS scores for TC (rs = 0.81; P = 0.001). The head movement in the imagecorrelation analysis was (mean ± SD) 1.07 ± 0.31 mm. The FC and TC tasks resulted in significantly increased activity (relative to BL measurements) in various brain regions. The TC task activated the bilateral SMC, bilateral SMA, bilateral dorsolateral prefrontal cortex (DLPFC), and bilateral posterior parietal cortex (PPC) in all participants. Statistical maps of brain regions with signi cant increases in blood oxygenation level-dependent (BOLD) contrast during FC and TC group analysis are shown in Figs. 2A and 2B, respectively. Indirect comparison of brain regional activity between the two tasks revealed that TC activated a more extended area of the brain than FC (compare Fig. 2A with Fig. 2B). Figure 2C directly compares brain regional activities between TC and FC by showing residual activity during TC relative to FC. Direct comparison of brain regional activity between the two tasks also revealed that TC activated a more extended network of brain regions than FC. The locations of the most significant foci of activation (multiple comparisons) for these regions are summarized in Table 1, in which Talairach coordinates of anatomical regions with maximum t-values are shown. Fist clenching significantly activated the bilateral SMC (P < 0.005) (FC minus BL in Table 1). Teeth clenching significantly activated the bilateral SMC, bilateral SMA, bilateral DLPFC, and bilateral PPC (P < 0.005) (TC minus BL in Table 1). Direct comparison of brain regional activity, with TC minus FC, revealed activation of the bilateral SMA and bilateral DLPFC (P < 0.005) (TC minus FC in Table 1).

Activated brain areas in the axial planes z = 24, 32, 34, 36, 48, 54, and 58 during the FC task and the TC task are shown in Figs.

3A and 3B, respectively. In axial planes z = 24, 32, 34, 36, and 48, a BOLD response was detected during TC but not during FC. In axial planes z = 54 and 58, a BOLD response was detected during FC but not during TC. In addition, positive correlations were found between VAS scores for each task and the SMC during FC (Fig. 4A; rs = 0.53; P = 0.003), the SMC during TC (Fig. 4B; rs = 0.42; P = 0.011), the SMA during TC (Fig. 4C, rs = 0.29; P = 0.045), the DLPFC during TC (Fig. 4D, rs = 0.52; P = 0.004), and the PPC during TC (Fig. 4E, rs = 0.41; P = 0.013).

Discussion In this fMRI study, TC appeared to activate an extended network of brain areas, such as the bilateral SMC, bilateral SMA, bilateral DLPFC, and bilateral PPC. Fist clenching also activated the bilateral SMC. However, the localization of brain regional activity in the SMC differed between FC and TC, in accordance with the known differences of somatotopic organization between jaw muscles and hand muscles (11,16,17). Importantly, a direct TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

VIDENSKAB & KLINIK 205 GRINDING VENTS STRESS

Scatterplots: VAS versus level og activity

Fig. 4. Scatter plots of relationships between the visual analogue scale (VAS) score for each task and (A) brain activity in the sensorimotor cortex (SMC) during fist clenching (FC), (B) brain activity in the SMC during teeth clenching (TC), (C) brain activity in the supplementary motor area (SMA) during TC (D) brain activity in the dorsolateral prefrontal cortex (DLPFC) during TC, and (E) brain activity in the posterior parietal cortex (PPC) during TC. A positive linear regression line is fitted to the data.

Fig. 4. Scatterplots af forholdet mellem VAS-score for selvvurderet styrke af tænderskæren/knyttede hænder og hjerneaktiviteten i aktive foci under udførelse af aktiviteten.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

206 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

comparison of brain regional activity, subtracting FC from TC, demonstrated significant differences in the bilateral SMA and bilateral DLPFC. It has been demonstrated that the SMA plays an important role in motor planning, motor imaging, and control of movements (18-20), whereas DLPFC plays an important role in the working memory (21-24). In our study, discrete areas of significant brain regional activity associated with TC directly compared with FC were found in the SMA and in the DLPFC. Byrd et al. (25) demonstrated that activation of the SMA during TC in participants with normal function was significantly higher than for participants with bruxism. In our study, TC stimulated significantly greater activity in the SMA than did FC. Furthermore, brain regional activity has been observed in the bilateral SMA during maximum voluntary teeth clenching (MVTC) (10).

Taken together, these data suggest that SMA activity during TC may be a critical part of the cortical network in normal individuals. Another fMRI study has demonstrated that TC differentially activated the prefrontal cortex in normal individuals and in a patient with an implant-supported prosthesis (26). Additionally, a study that used fMRI to compare brain regional activity during a gum-chewing task and a sham chewing task found greater activity in the prefrontal cortex during gum chewing (27). The results from our study suggest that TC was more likely to activate the DLPFC than FC. However, cerebral blood flow during gumchewing, revealed by positron emission tomography (PET) and fMRI, showed increased blood flow in the bilateral parietal lobes (27,28). Other fMRI studies indicated that the activation of the inferior parietal lobule is related to tactile object identification (29). Based on the indirect comparison of regional brain activity during FC and TC, we suggest that PPC activation during TC may result from the sensation of contact between teeth (i.e. a mechanosensitive input).

The somatotopic locations of the SMC activity differ between FC and TC, as expected. Penfield et al. (16) reported isolated activation in the dorsal aspect of the SMC and also showed that locations of SMC activity differed between jaw movement and hand movement. Other fMRI studies using normal subjects reported BOLD responses ranging from z = 40 to z =60 during hand movements in the axial plane (11) and ranging from z = 30 to z=38 during orofacial movements in the axial plane (17). Using a functional neuroimaging technique, our study demonstrated significant activation in similar locations of the SMC for the two tasks. In addition, TC activated a wider area of the brain in the SMC than did FC. The results are consistent with the data for the brain regional activity of the maxilla-orofacial-oral area of the SMC in the original report of Penfield et al. (16).

This study was designed to examine brain activity associated with voluntary TC; however, it is difficult to measure cerebral activity of an unconscious behaviour using fMRI. Furthermore, participants were in a horizontal position on the scanner table during the fMRI scans, which clearly differs from naturally occurring awake bruxism. Further studies on postural influences on jaw

motor control using other neuroimaging techniques are needed.

Although recent studies have reported that non-ferrous electromyograph (EMG) methods (carbon fibre EMG) can be used to directly measure and compare muscle activity during fMRI scanning (30,31), this method was not feasible in the present study.

Nevertheless, recording and analysis of EMG signals during fMRI scans will obviously allow better control of different motor tasks and should be pursued. In the present study we used VAS scores to quantify the perceived eorts of both tasks, in accordance with another fMRI study (32). In our study, there were no significant differences in VAS scores between FC and TC. Although positive and significant correlations were found between VAS scores and the brain regional activity in specific brain areas, the highest rs value was only 0.53 and it is suggested that VAS scores should be obtained immediately after each task to minimize the variability of postscan recalls. Further studies will, indeed, be needed to demonstrate relationships between brain regional activity and self-reported measures; however, some near infrared spectroscopy studies have also reported positive correlations between bite force and brain regional activity in SMC and SMA (8,33).

Taken together, these findings suggest that there is a positive correlation between the intensity of TC and cerebral activity.

Previous fMRI studies have examined motor tasks using a gum-chewing task (17,27,34) and a teethtapping task (35), both of which are rhythmic, repetitive movements (36). Although the tasks of gum-chewing and teeth tapping are classified as repetitive muscle actions (37-39), the TC used in our study is a continuous muscle action (40,41). The present study used FC as a comparison with TC, because this hand motor task can also be classified as a continuous muscle action. Although Luft et al. (12) showed detailed brain regional activity in the SMC and the SMA during bimanual repetitive muscle action in a hand motor task, we detected activation only in the bilateral SMC during FC. In addition, Tamura et al. (35) suggested that there are differences in cerebral activity between TC and the gum-chewing task.

Our results therefore suggest that repetitive muscle action tasks may activate larger areas of the cortex compared with more continuous muscle tasks. In other words, isotonic (same force) muscle actions, such as gum-chewing and teeth tapping (42,43), may activate larger areas of the cortex compared with isometric (same length) muscle actions such as TC (44,45).

Based on these findings, we suggest that there are significant differences in cerebral activity between a TC clenching task and the performance of a bilateral hand motor task. The clinical significance of the present findings remains unknown but might be related to the propensity to trigger awake bruxism.

Acknowledgements – This study was supported by a grant-in-aid for young scientists (B 21791921) from the Ministry of Education, Culture, Sports, Science, and Technology of Japan, and by a grantin-aid for scientific research (C 20592285 and C 22592164) from the Japanese Society for the Promotion of Science.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

VIDENSKAB & KLINIK 207 GRINDING VENTS STRESS

Abstract (Dansk)

Tænderskæren stimulerer hjernen mere end knyttede næver Under anvendelse af funktionel magnetisk resonansbilleddiagnostik sammenlignedes den cerebrale aktivitet hos 14 forsøgspersoner med let knyttede hænder og under let tænderskæren for at få mere information om de centrale procesmekanismer bag bruksisme (tænderskæren) i vågen tilstand.

Statistiske sammenligninger med subtraktion af baseline anvendtes til at identificere hjerneområder med signifikant hjerneaktivering, når forsøgspersonerne henholdsvis knyttede deres hænder og skar tænder. Forsøgspersonerne evaluerede selv på en VAS-skala (1- 100) den kraft, de lagde i at knytte hænder og skære tænder efter funktionel magnetisk resonansbilleddiagnostik.

Bilateralt let knyttede hænder aktiverede bilateralt den sensomotoriske cortex signifikant, mens let tænderskæren kunne associeres med signifikant aktivering af såvel den sensomotoriske cortex bilateralt som supplementært motorisk område, den dorsolaterale præfrontale cortex og den posteriore parietale cortex. Forsøgspersonernes VAS-evalueringer af anvendt kraft til at knytte hænderne og til at skære tænder var ikke signifikant forskellige.

Da let tænderskæren aktiverer vidt udbredt kortikalt netværk sammenlignet med let knyttede hænder, antager vi, at tænderskæren foranlediger en mere kompleks cerebral aktivitet end den aktivitet, der forårsages af knyttede hænder. Den kliniske betydning af disse resultater er endnu ukendt, men kunne være relaterede til tilbøjeligheden til at udløse tænderskæren i vågen tilstand.

References 1. Okesson JP. American academy of orofacial pain. Orofacial pain.

Guidelines for assessment diagnosis, and management. Chicago: Quintessence, 1996.

2. Rao SM, Glaros AG. Electromyographic correlates of experimentally induced stress in diurnal bruxists and normals. J Dent Res 1979;58:1872-8.

3. Tahara Y, Sakurai K, Ando T. Influence of chewing and clenching on salivary cortisol levels as an indicator of stress. J Prosthodont 2007;16:129-35.

4. Manfredini D, Lobbezoo F. Role of psychosocial factors in the etiology of bruxism. J Orofac Pain 2009;23:153-66.

5. Shibusawa M, Takeda T, Nakajima K et al. Functional near-infrared spectroscopy study on primary motor and sensory cortex response to clenching. Neurosci Lett 2009;449:98-102.

6. Iida T, Fenwick PB, Ioannides AA. Analysis of brain activity immediately before conscious teeth clenching using magnetoencephalographic method. J Oral Rehabil 2007;34:487-96.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

7. Iida T, Kawara M, Hironaga N, Ioannides AA. Cerebellar activity before teeth-clenching using magnetoencephalography. J Prosthodont Res 2010;54:48-52.

8. Yoshida K, Kaji R, Hamano T et al.

Cortical potentials associated with voluntary mandibular movements.

J Dent Res 2000;79:1514-8.

9. Shibukawa Y, Shintani M, Kumai T et al. Cortical neuromagnetic fields preceding voluntary jaw movements. J Dent Res 2004;83:572-7.

10. Tamura T, Kanayama T, Yoshida S et al. Analysis of brain activity during clenching by fMRI. J Oral Rehabil 2002;29:467-72.

11. Jäncke L, Peters M, Himmelbach M et al. fMRI study of bimanual coordination. Neuropsychologia 2000;38:164-74.

12. Luft AR, Smith GV, Forrester L et al. Comparing brain activation associated with isolated upper and lower limb movement across corresponding joints. Hum Brain Mapp 2002;17:131-40.

13. Pollok B, Südmeyer M, Gross J et al. The oscillatory network of simple repetitive bimanual move-

ments. Brain Res Cogn Brain Res 2005;25:300-11.

14. Friston KJ, Holmes AP, Worsley KJ et al. Statistical parametric maps in functional imaging: a general linear approach. Hum Brain Mapp 1994;2:189-210.

15. Talairach J, Tournoux P. Co-planar stereotaxic atlas of the human brain. New York: Thieme Medical Publishers Inc., 1988.

16. Penfield W, Boldrey E. Somatic motor and sensory representation in the cerebral cortex of man as studied by electrical stimulation.

Brain 1937;60:389-443.

17. Onozuka M, Fujita M, Watanabe K et al. Mapping brain region activity during chewing: a functional magnetic resonance imaging study. J Dent Res 2002;81:743-6.

18. Tombini M, Zappasodi F, Zollo L et al. Brain activity preceding a 2D manual catching task. Neuroimage 2009;47:1735-46.

19. Haller S, Chapuis D, Gassert R et al. Supplementary motor area and anterior intraparietal area integrate fine-graded timing and force control during precision grip. Eur J Neurosci 2009;30:2401-6.

20. Formaggio E, Storti SF, Cerini R et al. Brain oscillatory activity during motor imagery in EEG-fMRI coregistration. Magn Reson Imaging 2010;28:646-52.

21. D’Esposito M, Detre JA, Alsop DC et al. The neural basis of the central executive system of working memory. Nature 1995;378:279-81.

22. D’Esposito M, Postle BR, Rypma B. Prefrontal cortical contributions to working memory: evidence from event-related fMRI studies. Exp Brain Res 2000;133:3-11.

23. Jolles DD, Grol MJ, Van Buchem MA et al. Practice effects in the brain: changes in cerebral activation after working memory practice depend on task demands. Neuroimage 2010;52:658-68.

24. Kim J, Matthews NL, Park S. An event-related FMRI study of phonological verbal working memory in schizophrenia. PLoS ONE 2010;5:e12068.

25. Byrd KE, Romito LM, Dzemidzic M et al. fMRI study of brain activity elicited by oral parafunctional movements. J Oral Rehabil 2009;36:346-61.

26. Yan C, Ye L, Zhen J et al. Neuroplasticity of edentulous patients with implant-supported full dentures.

Eur J Oral Sci 2008;116:387-93.

27. Takada T, Miyamoto T. A frontoparietal network for chewing of gum: a study on human subjects with functional magnetic resonance imaging. Neurosci Lett 2004;360:137-40.

28. Momose I, Nishikawa J, Watanabe T et al. Effect of mastication on regional cerebral blood flow in humans examined by positronemission tomog raphy wit h 15O-labelled water and magnetic resonance imaging. Arch Oral Biol 1997;42:57-61.

29. Mostofsky SH, Powell SK, Simmonds DJ et al. Decreased con-

nectivity and cerebellar activity in autism during motor task performance. Brain 2009;132:2413-25.

30. Laufs H, Daunizeau J, Carmichael DW et al. Recent advances in recording electrophysiological data simultaneously with magnetic resonance imaging. Neuroimage 2008;40:515-28.

31. Sörös s P, Macintosh BJ, Tam F et al. fMRI-compatible registration of jaw movements using a fiber-optic bend sensor. Front Hum Neurosci 2010;4:24.

32. Otsuka T, Watanabe K, Hirano Y et al. Effects of mandibular deviation on brain activation during clenching: an fMRI preliminary study.

Cranio 2009;27:88-93.

33. Takeda T, Shibusawa M, Sudal O et al. Activity in the premotor area related to bite force control.

A functional near-infrared spectroscopy study. Adv Exp Med Biol 2010;662:479-84.

34. Hirano Y, Obata T, Kashikura K et al. Effects of chewing in working memory processing. Neurosci Lett 2008;436:189-92.

35. Tamura T, Kanayama T, Yoshida S et al. Functional magnetic resonance imaging of human jaw movements.

J Oral Rehabil 2003;30:614-22.

36. Nakamura Y, Katakura N. Generation of masticatory rhythm in the brainstem. Neurosci Res 1995;23:1-19.

37. Shimada A, Tanaka M, Yamashita R et al. Automatic regulation of occlusal force because of hardnesschange of the bite object. J Oral Rehabil 2008;35:12-9.

38. Noguchi K, Fujii H, Yamabe Y et al.

Anticipation and motor control on repetitive tooth tapping produced by open-close jaw movements. J Oral Rehabil 2008;35:20-26.

39. Yashiro K, Fukuda T, Takada K. Masticatory jaw movement optimization after introduction of occlusal interference. J Oral Rehabil 2010;37:163-70.

40. Jantarat J, Palamara JE, Messer HH. An investigation of cuspal deformation and delayed recovery after occlusal loading. J Dent 2001;29:363-70.

41. Akazawa H, Sakurai K. Changes of blood flow in the mucosa underlying a mandibular denture following pressure assumed as a result of light clenching. J Oral Rehabil 2002;29:336-40.

42. Watanabe K, Shimizu K, Nakata S et al. The relationship between the isotonic mechanical power in jawopening and jaw-closing muscles in man. J Oral Rehabil 1991;18:169-77.

43. Koolstra JH, van Eijden TM. Biomechanical analysis of jawclosing movements. J Dent Res 1995;74:1564-70.

44. Nakamura Y, Torisu T, Noguchi K et al. Changes in masseter muscle blood flow during voluntary isometric contraction in humans. J Oral Rehabil 2005;32:545-51.

45. Hasegawa Y, Ono T, Hori K et al.

Influence of human jaw movement on cerebral blood flow. J Dent Res 2007;86:64-8.

208 VIDENSKAB & KLINIK AUTOREFERAT

DISPUTATS

Konceptuelle og metodologiske aspekter i forbindelse med undersøgelser af parodontitis blandt unge Doktorafhandlingen indbefatter en diskussion af det begrebsmæssige grundlag for sygdomsklassifikationer og omfatter undersøgelser af associationen mellem kontekstuelle og adfærdsrelaterede determinanter og parodontitis blandt unge.

Rodrigo Lopez

O

prindeligt var ideen med de studier, der ligger til grund for denne afhandling, at undersøge de epidemiologiske og kliniske karakteristika vedrørende sygdomsenheden »Early Onset Periodontitis« (EOP) og at benytte et case-control-design til at vurdere betydningen af en række mulige determinanter for forekomsten af EOP blandt unge chilenere.

Kort før feltarbejdet i forbindelse med den store screeningsundersøgelse af mere end 9.000 unge chilenere skulle begynde, blev den hidtil anvendte klassifikation af de parodontale sygdomme imidlertid ændret med det resultat til følge, at sygdomskategorien EOP forsvandt.

Denne uforudsete ændring førte til en udvidelse af genstandsfeltet for forskningsarbejdet, idet den medførte et ønske om at undersøge det begrebsmæssige grundlag for sygdomsklassifikationer. Disse undersøgelser førte til identifikationen af et nominalistisk grundlag for den parodontale sygdomsklassifikation, idet den parodontale sygdomsklassifikation bør være en afspejling af de bedste forebyggelses- og behandlingsmuligheder for en given patient. Re-

sultaterne af screeningsundersøgelsen blandt de unge chilenere viste, at tegn på parodontal destruktion i form af klinisk tab af fæste var meget hyppigt forekommende, ligesom udbredelsen i tandsættet og sværhedsgraden af de enkelte læsioner udgør et kontinuum af forandringer.

Dette medfører, at der på populationsniveau ikke findes naturligt forekommende tærskelværdier for udstrækning og sværhedsgrad, som kan bruges til at identificere specifikke parodontitissygdomsenheder. Det viste sig endvidere, at nekrotiserende ulcerativ gingivitis (NUG) var betydeligt hyppigere forekommende blandt unge chilenere, og at NUG var stærkt positivt associeret med forekomsten af klinisk fæstetab, selv når der justeredes for vigtige konfoundere.

Dette tolkedes derhen, at determinanterne for NUG og klinisk fæstetab omfatter faktorer ud over de allerede identificerede faktorer. Selvom det kliniske fæstetab, der observeredes blandt de unge chilenere, var relativt mildt, konkluderedes, at det er afgørende nødvendigt at lade den parodontale diagnostik omfatte disse milde tegn på parodontal destruktion.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

VIDENSKAB & KLINIK 209 AUTOREFERAT

Jagten på en sund begrebsmæssig basis for en parodontal sygdomsklassifikation førte til overvejelser om, hvorvidt variationen i udbredelsen og sværhedsgraden af parodontitis har indvirkning på den orale helserelaterede livskvalitet. På trods af at de observerede parodontale læsioner i populationen af unge chilenere må karakteriseres som forholdsvis milde læsioner, var det klart, at forekomst af destruktive parodontale læsioner påvirkede den orale helserelaterede livskvalitet i negativ retning.

På baggrund af data fra et casecontrol-studie, som er nestet i screeningsundersøgelsen, kunne det vises, at det molar-incisiv-mønster for den parodontale nedbrydning, der betragtes som diagnostisk for parodontitis blandt unge, er et universelt karakteristikum, der også gælder non-cases. Endvidere kunne det vises, at den generelle opfattelse af, at omfattende parodontal destruktion blandt unge parodontitiscases oftest er associeret med en god mundhygiejne, er fejlagtig.

Det er en klar forudsætning for identifikationen af mulige interventionspunkter for forebyggelse og kontrol af parodontale sygdomme på populationsbasis, at der foreligger evidens i form af videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet. Imidlertid er de casecontrol-undersøgelser, der laves inden for parodontologien, ofte designede og gennemførte på en måde, som lader en del tilbage at ønske. Dette er ikke ensbetydende med, at den ønskede kvalitet altid kan opnås i case-control-studier, men i mange sammenhænge er det muligt enten at justere for mulige bias eller at gennemføre sensitivitetsundersøgelser, der kan belyse, hvor følsomme resultaterne muligvis er.

En væsentlig konsekvens af en parodontal sygdomsklassifikation baseret på en nominalistisk sygdomsopfattelse er, at personer klassificeres på baggrund af viden om de bedste interventionsmuligheder for det givne sæt af tegn og symptomer, som personen frembærer.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Med henblik på at identificere interventionspunkter på vejen fra eksponering til sygdom er det derfor nødvendigt at forstå væsentlige elementer i de årsagskæder, der fører til parodontal destruktion. Desværre er den parodontologiske forskning hæmmet af det dominerende reduktionistiske biomedicinske forskningsparadigme, som sætter alle ressourcer ind på at udrede patogenetiske sygdomsprocesser på det molekylærbiologiske niveau. I stedet bør forskningen se ”upstream” i retning af de socioøkonomiske determinanter for kendte risikofaktorer for udviklingen af parodontal destruktion, såsom dårlig mundhygiejne, rygning og diabetes, for at forstå de faktorer, der indgår i årsagskæderne på et niveau, hvor disse kan manipuleres. Der er endvidere behov for at erkende, at den individuelle adfærd i vidt omfang bestemmes af kontekstuelle faktorer, som har formet de normer, værdier og holdninger, der gælder i individets sociale og kulturelle kontekst

Afsluttende forelæsning Den afsluttende forelæsning med titlen ”Conceptual and methodological issues in the study of destructive periodontal diseases among the young” fandt sted den 17. september 2010 i Disputatsauditoriet, bygning 1231, Anatomisk Institut, Aarhus Universitet.

Medlemmer af bedømmelsesudvalget var professor, dr.med., Henrik Toft Sørensen (formand for bedømmelsesudvalget), Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, Danmark, professor, ph.d., Ian Nedleman, Division of Restorative Dental Sciences, UCL Eastman Dental Institute, London, UK, professor, Dr.Philos., Bjørn Frode Hansen, Afdeling for Parodontologi, Universitetet i Oslo, Norge.

Delarbejder Afhandlingen ”Conceptual and methodological issues in the study of destructive periodontal diseases among the young” omfatter 115 sider og er baseret på følgende 12 videnskabelige artikler: 1. Lopez R, Fernández O, Jara G, Baelum V. Epidemiology of clinical attachment loss in adolescents. J Periodontol 2001; 72: 1666-74.

2. Lopez R, Fernández O, Jara G, Baelum V. Epidemiology of necrotizing ulcerative gingival lesions in adolescents. J Periodontal Res 2002; 37: 439-44.

3. Lopez R, Baelum V. Necrotizing ulcerative gingival lesions and clinical attachment loss. Eur J Oral Sci 2004; 112: 105-7.

4. Baelum V, Lopez R. Defining and classifying periodontitis: need for a paradigm shift? Eur J Oral Sci 2003; 111: 2-6.

5. Baelum V, Lopez R. Periodontal epidemiology: towards social science or molecular biology? Community Dent Oral Epidemiol 2004; 32: 239-49.

6. Lopez R, Fernández O, Baelum V. Social gradients in periodontal diseases among adolescents. Community Dent Oral Epidemiol 2006; 34: 184-96.

7. Lopez R, Frydenberg M, Baelum V. Contextual effects in the occurrence of periodontal attachment loss and necrotizing gingival lesions among adolescents. Eur J Oral Sci 2009; 117: 547-54.

8. Lopez R, Baelum V. Spanish version of the Oral Health Impact Profile (OHIPSp). BMC Oral Health 2006; 6: 11.

9. Lopez R, Baelum V. Oral health impact of periodontal diseases in adolescents.

J Dent Res 2007; 86: 1105-9.

10. Lopez R, Scheutz F, Errboe M, Baelum V. Selection bias in case-control studies on periodontitis. A systematic review.

Eur J Oral Sci 2007; 115: 339-43.

11. Lopez R, Frydenberg M, Baelum V. Nonparticipation and adjustment for bias in case-control studies of periodontitis.

Eur J Oral Sci 2008; 116: 405-11.

12. Lopez R, Frydenberg M, Baelum V. Clinical features of early periodontitis. J Periodontol 2009; 80: 749-58.

Afhandling kan lånes på det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Bibliotek, Aarhus Universitet.

210 VIDENSKAB & KLINIK EVIDENS I KLINIKKEN

COCHRANE-REVIEW

Børn og unge kan have glæde af hypnose Hypnose er én af de ikke-medicinske teknikker, som man ifølge et Cochrane-review har taget i anvendelse i forbindelse med tandbehandling af børn og unge, som er bange for tandbehandling.

Winnie Brodam

Et helt nyt review har søgt efter evidens for, at børn og unge med tandlægeskræk har gavn af hypnose. Reviewet har søgt efter svar på et konkret spørgsmål: Hvad er effektiviteten af hypnose, med eller uden sedering, i adfærdsbehandling af børn og unge i tandbehandling mht. succesfuld gennemførelse af behandling?

Desværre fandt Cochranes forfattere kun tre studier, som kunne indgå i reviewet. Studierne omfattede 69 børn og unge, og det var for få til at udføre endelige analyser.

Cochranes review nøjes med at konkludere, at man, på trods af et stort antal beskrivelser af hypnosens gavnlige effekt, endnu ikke kan sige, at der er evidens for effekten.

Kommentar ved tandlæge Maj-Britt Liliendahl, medlem af Dansk Selskab for Klinisk Hypnose: – Der er flere ting, der umiddelbart kan undre ved Cochranes review: Man har undersøgt virkningen af hypnose på børn med og uden sedering – og det kun til nogle få behandlingstyper. Hypnose med sedering giver ikke megen mening. Hvis børnene er sederede, er det hverken nødvendigt eller muligt at bruge hypnose, og man har desuden undladt at undersøge virkningen på tilvænning, undersøgelser m.m. Med de inklusionskriterier er det kun naturligt, at man har fundet så få egnede studier.

Heldigvis er der, som Cochranes forfattere også nævner det, megen litteratur, der beskriver fordelene ved hypnose. Mine egne

erfaringer bekræfter, at børn ofte har glæde af hypnose. Den kan anvendes både præventivt, terapeutisk og i egentlig klinisk behandling – og på flere niveauer.

Det kan fx være svært at få børn til at acceptere en lokalbedøvelse, måske fordi de har dårlige erfaringer fra tidligere tandlægebesøg eller fra vaccinationer. I de tilfælde kan en enkel teknik, hvorunder Paroject’en bliver til en ”tryllekuglepen”, der for hvert klik får tanden til at sove dybere og dybere, være en del af hypnoseterapien. Visualisering og afspænding gør børnene trygge, så de kan opleve lokalbedøvelse og tandbehandling uden smerter og få en god oplevelse med i bagagen.

Hypnose på børn er ofte hurtig og effektiv, fordi børn er uforbeholdne, åbne og impulsive. De går med på tankegangene og samarbejder mere umiddelbart, end voksne gør. Men hypnose på børn stiller også særlige krav. Børn er ikke myndige, så det er afgørende vigtigt, at forældrene inddrages og informeres. Jeg foretrækker, at de fysisk er til stede under behandlingerne. Det er også afgørende, at når man arbejder professionelt med hypnosen, skal man have en anerkendt uddannelse på området. Både af etiske, men sandelig også af juridiske årsager, da der måske nemt kan opstå misforståelser med forældre. Jeg har som tandlæge taget min uddannelse gennem det internationalt anerkendte tværfaglige selskab: Dansk Selskab for Klinisk Hypnose (www. hypnoterapi.com)

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

VIDENSKAB & KLINIK 211 EVIDENS I KLINIKKEN

Abstract

Background Managing children is a challenge that many dentists face. Many non-pharmacological techniques have been developed to manage anxiety and behavioural problems in children, such us: ’tell, show & do’, positive reinforcement, modelling and hypnosis. The use of hypnosis is generally an overlooked area, hence the need for this review.

Objectives This systematic review attempted to answer the question: What is the effectiveness of hypnosis (with or without sedation) for behaviour management of children who are receiving dental care in order to allow successful completion of treatment?

Null hypothesis: Hypnosis has no effect on the outcome of dental treatment of children.

Search strategy We searched the Cochrane Oral Health Group’s Trials Register, CENTRAL, MEDLINE (OVID), EMBASE (OVID), and PsycINFO. Electronic and manual searches were performed using controlled vocabulary and free text terms with no language restrictions.

Date of last search: 11th June 2010.

Selection criteria All children and adolescents aged up to 16 years of age. Children having any dental treatment, such as: simple restorative treatment with or without local anaesthetic, simple extractions or management of dental trauma.

Data collection and analysis Information regarding methods, participants, interventions, outcome measures and results were independently extracted, in duplicate, by two review authors. Authors of trials were contacted for details of randomisation and withdrawals and a quality assessment was carried out. The methodological quality of randomised controlled trials (RCTs) was assessed using the criteria described in the Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions 5.0.2.

Main results Only three RCTs (with 69 participants) fulfilled the inclusion criteria. Statistical analysis and meta-analysis were not possible due to insufficient number of studies.

Authors’ conclusions Although there are a considerable number of anecdotal accounts indicating the benefits of using hypnosis in paediatric dentistry, on the basis of the three studies meeting the inclusion criteria for this review there is not yet enough evidence to suggest its beneficial effects.

Al-Harasi S, Ashley PF, Moles DR, Parekh S, Walters V. Hypnosis for children undergoing dental treatment. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010, Issue 8. Art. No.: CD007154. DOI: 10.1002/14651858.CD007154.pub2

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

212 SAMFUN SAMFUND ND & ARBEJDSLIV ARBEJDSLIV V

TANDBEHANDLING AF ILLEGALE UDLÆNDINGE ER EN ETISK GRÅZONE Ma ang ngee aff de omkring 5.000 uregi g streredee u udl d æn ændi ding di n e, der opo hold lder ld e sig i Danmark rk, rk k går run ndt med store sme mert me r er og ga alv lvor lv orlige or ge tand ndprob nd oble ob lemer. All le llig gevel harr de ikke ret til tandb dbeh db ehan eh a dlin i g, g og dett eftter erla lader ofte tan la andlæger an e i et etiisk k dilemma ma, når dee møder ma patiente terne. te

T

Tekst: Freelancejournalist Maj Carboni Illustration: Mikkel Henssel

ænder, der er rådnet væk, flækkede eller gennemhullede af caries. Tandbylder og kæber fyldt med betændelse. Sådan ser tandsundheden ud for mange af de ca. 5.000 mennesker, der opholder sig illegalt i Danmark. Alligevel har de ingen ret til tandbehandling eller mulighed for gratis tilbud fra fx private initiativer. Ofte er de derfor henvist til penicillin og Panodil. Eller de må selv forsøge at hive tænderne ud, som Komitéen Flygtninge Under Jorden fortæller om.

Tandlægebladet har talt med seks organisationer, der arbejder med forskellige grupper af illegale udlændinge som fx udenlandske hjemløse, handlede kvinder og afviste asylansøgere, der er gået under jorden. Alle oplever, at en stor del af de illegale udlændinge har alvorlige tandproblemer og smerter. Ofte beder de først om hjælp, når de har livsfarlige infektioner eller så mange smerter i tænderne, at det er umuligt at holde ud.

– Tandsmerter er et megaproblem for de handlede kvinder i Danmark. Jeg ser kun en lille del af det, for de kommer først og spørger om hjælp, når hovedet er helt skævt af betændelse. Så skal de have penicillin, før tandlægen overhovedet kan komme til, forklarer Vibeke Lenskjold, der er leder af Reden International.

I Projekt Udenfor, der arbejder med udenlandske hjemløse, kender de også til problemet.

– Vi møder rigtig mange, der har meget dårlige tænder, og ofte nogle med tandpine, fortæller gadeplansmedarbejder Maj Kastanje og fortsætter:

– For dem handler det om overlevelse fra dag til dag.

Det med tænderne er noget, som der slet ikke er ressourcer til at beskæftige sig med, siger hun. Selvom de ville prioritere at komme til tandlægen, er det for langt de fleste fuldstændig umuligt at samle penge nok til at kunne betale.

– Nogle tjener lidt penge på at samle flasker, men der er hård konkurrence. Hvis man arbejder 12 timer på en weekendnat, kan man måske tjene et par hundrede kroner, men det er umuligt for dem at spare op til en tandlægeregning på flere tusinde kroner, forklarer Maj Kastanje og fortæller, at mange også frygter at blive anmeldt, hvis de kontakter en tandlæge.

FAKTA

Antallet af illegale udlændinge i Danmark Der findes ikke officielle skøn over antallet af mennesker, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Men en forskningsrapport fra EU angiver, at det drejer sig om 1.000-5.000 personer. Indvandrerrådgivningen vurderer, at der er mellem 7.000 og 10.000 udokumenterede immigranter i alt i Danmark.

TANDLÆGEBLADET T 2011 · 115 · NR. 3

SAMFUND & ARBEJDSLIV 213

» Tandsmerter er et megaproblem for de handlede kvinder i Danmark.

Jeg ser kun en lille del af det, for de kommer først og spørger om hjælp, når hovedet er helt skævt af betændelse VIBEKE LENSKJOLD, LEDER AF REDEN INTERNATIONAL

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

214 SAMFUND SA S AMFUN & ARBEJDSLIV

TTAND ANDB BEHA EHAN NDLI DLIN NG G AF ILLEGALE UDLÆ DLÆN NDIN N DING G GE ER EN ETISK ER K GRÅZONE

FAKTA

Asylansøgere får dårligere tandsundhed i Danmark Paradoksalt nok bliver asylansøgeres tandsundhed ofte værre, jo længere tid de er i Danmark, fortæller Michala Clante Bendixen fra Komitéen Flygtninge Under Jorden.

Asylansøgere, der venter på behandling af deres sag i landets asylcentre, kan nemlig kun få dækket akutte tandbehandlinger op til i alt 3.000 kr. i løbet af alle de år, de venter. Ofte har de meget dårlig tandsundhed fx pga. skader efter tortur samt de psykofarmaka, mange er nødt til at tage.

Asylcentrene kan heller ikke tilbyde hverken kontrol, forebyggende behandling eller større indgreb.

Smerter giver ikke ret til tandbehandling Det behøver de dog ikke. Ifølge Sundhedsstyrelsen har tandlægerne nemlig ikke anmeldelsespligt, hvis de får en illegal udlænding i stolen. Her gælder sundhedspersonalets tavshedspligt.

Men hvorvidt de illegale udlændinge kan betale for deres behandling eller ej, er faktisk heller ikke relevant for deres mulighed for tandbehandling. Ifølge sundhedsloven skal man nemlig have bopæl i Danmark for at have ret til sundhedsydelser. Det oplyser Sundhedsstyrelsen til Tandlægebladet. Med bopæl i landet menes der en tilmelding til Folkeregistret.

Tandlægen har derfor heller ikke pligt til at behandle illegale udlændinge med fx akutte tandsmerter. Det fremgår heller ikke af autorisationsloven for sundhedspersoner, at tandlæger har særlige forpligtelser til at behandle mennesker med akutte smerter. Det er kun læger, der, ifølge autorisationsloven, har særlige forpligtelser til at yde lægehjælp. Men det er kun i situationer, hvor hurtig lægehjælp anses som påtrængende nødvendig som fx fødsler og kvælningsanfald.

Tandlæger er til gengæld forpligtet til at sikre akut tandbehandling af smertepatienter inden for klinikkens åbningstid i henhold til Tandlægeoverenskomsten. Og derudover forpligter overenskomsten også tandlæger til at etablere tandlægevagter i hver region. Men illegale udlændinge er ikke omfattet af Tandlægeoverenskomsten.

Reglerne betyder, at det derfor ofte er op til tandlægens egen samvittighed og etiske overvejelser, hvordan de reagerer, hvis de får en henvendelse fra en illegal udTANDLÆGEBLADET TANDLÆ AN ANDL GEBLAD LA ET T 2011 2011 · 115 · NR. 11 · 115 · NR. 3

SAMFUND SAM MFUND & ARBEJDSLIV 215

» Det er problematisk, at danske tandlæger bliver placeret mellem lov og etik, når de møder illegale udlændinge med tandsmerter SUSANNE ANDERSEN FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

FAKTA

Gruppen af illegale udlændinge består typisk af:

lænding med tandsmerter. Det er problematisk, mener Tandlægeforeningens formand.

– Både som tandlæge og formand for Tandlægeforeningen synes jeg, det er problematisk, at danske tandlæger bliver placeret mellem lov og etik, når de møder illegale udlændinge med tandsmerter, siger Susanne Andersen. »Robuste nok til at sige nej« Hos Bisserne, den københavnske tandklinik for hjemløse, kender de kun alt for godt til dilemmaet.

– Det er hårdt at skulle sige nej til at behandle patienter med et meget stort behandlingsbehov, men vi bliver nødt til at tage hånd om vores egne først, og dem er der altså mange af. Hvis vi åbner op for folk uden CPR-nummer, vil de stå i lange rækker uden for klinikken, fortæller Kate Caroc, klinikmanager for Bisserne.

Formand for Bisserne tandlæge Peter Østergaard, forklarer, at det er en svær balancegang at sørge for, at et gratis tilbud som Bisserne ikke bliver udnyttet.

– Vi bliver nødt til at have et filter ind og være robuste nok til at sige nej, fastslår han.

Peter Østergaard understreger dog, at hvis der kommer personer med mange smerter, så tager de dem ind og akutbehandler, lige meget om de er danskere eller udlændinge – illegale eller ej.

Sådan forholder det sig dog ikke på Tandlægeskolen i København. Her har både Projekt Udenfor og Komitéen Flygtninge Under Jorden forsøgt at få behandlet patienter. Uden held. Skolen har fokus på de studerendes uddannelse, og det stiller nogle krav til patienterne.

TANDLÆGEBLADET T 2011 · 115 · NR. 3

Udenlandske hjemløse. Nogle af dem er illegale indvandrere, mens andre opholder sig lovligt i Danmark, fordi de har opholdstilladelse i et andet EU-land. En del er oprindeligt fra Østeuropa, mens andre kommer fra Afrika eller Mellemøsten.

Udenlandske prostituerede. Servicestyrelsens sidste opgørelse fra 2008 anslår, at der er ca. 2.000 udenlandske kvinder i prostitution i Danmark. Reden International mener, at der er flere. De vurderer samtidig, at langt de fleste udenlandske kvinder i gadeprostitution er handlede, og at de udenlandske kvinder på bordeller er snydt hertil af lyssky agenturer og mellemmænd, der lokker dem med udsigt til et reelt arbejde.

Afviste asylansøgere uden for asylcentrene. Der er ingen officielle tal for, hvor mange afviste asylansøgere der lever under jorden i Danmark for at undgå tvangsudsendelse. Men Komitéen Flygtninge Under Jorden vurderer, at der er omkring 2.000 personer.

Andre personer uden opholdstilladelse.

Immigranter, der ikke søger asyl, men rejser til Danmark i håb om at finde arbejde eller søge om familiesammenføring, men bliver afvist. Det kan også være au pair-piger og håndværkere, hvis opholdstilladelse er udløbet.

216 SAMFUND & ARBEJDSLIV

» Jeg synes, at man har en etisk forpligtigelse til at behandle alle ens, ligegyldigt hvor de kommer fra.

Som tandlæge er jeg her for at hjælpe folk. Jeg er ikke grænsekontrol TANDLÆGE ELSEBETH HOUE

– For det første skal de studerende kunne kommunikere med patienterne. Derudover er systemet for tungt til at kunne behandle hjemløse eller andre, der ikke er i et fast livsforløb. Vi skal kunne regne med, at de kommer til aftalerne. Mange opgiver også, fordi de ikke kan komme i behandling nu og her, men kommer på en venteliste, hvor de kan starte på behandling ca. tre måneder senere, fortæller professor Erik Dabelsteen fra Tandlægeskolen i København.

FAKTA

Frivillig tandlæge for illegale udlændinge Hvis du er interesseret i at være frivillig tandlæge på en klinik, der hjælper illegale udlændinge, kan du kontakte følgende organisationer: s Røde Kors (Frivillig.drk.dk) s Komitéen Flygtninge Under Jorden (Flygtningeunderjorden.dk) s En Varm Seng (e-mail: frivillig.envarmeseng@gmail.com)

Hun behandler udenlandske prostituerede Men der er også tandlæger, der hjælper illegale udlændinge med tandsmerter. En af dem er tandlæge Elsebeth Houe fra Vesterbro, der i løbet af 2010 har behandlet omkring 10 udenlandske prostituerede, der er blevet henvist fra Reden International. De har haft pulpitter, tænder, der skulle trækkes ud, og paradentose.

– Jeg er godt klar over, at de er illegalt i Danmark, men jeg synes, at man rent etisk har en forpligtelse til at behandle alle ens, ligegyldigt hvor de kommer fra.

Som tandlæge er jeg her for at hjælpe folk, hvis de har problemer med tænderne. Jeg er ikke grænsekontrol, fastslår hun.

Men Elsebeth Houe er et særsyn, ifølge Reden International.

– Mange tandlæger vil ikke tage patienterne, fordi de mangler CPR-numre og derfor ikke kan skrives ind i systemet på normal vis, siger Vibeke Lenskjold fra Reden International, der i særlig slemme tilfælde bruger private midler til at betale for en tandlægebehandling.

Leder efter frivillige tandlæger De dårlige vilkår for illegale udlændinge får nu private initiativer til at tage form. Røde Kors har fx planer om, at deres nye lægehus også skal indbefatte et tilbud om tandbehandling, fortæller projektleder Anne Sofie Pedersen. Hun har været på studietur i Norge og Sverige, hvor de har lignende sundhedstilbud til udokumenteTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

» Vi bliver nødt til at have et filter ind og være robuste nok til at sige nej til illegale udlændinge PETER ØSTERGAARD TANDLÆGE OG FORMAND FOR BISSERNE

rede udlændinge baseret på private midler og frivillig arbejdskraft. På klinikken i Oslo kom der i de første otte måneder 300 patienter, hvoraf de 58 blev henvist til tandlægebehandling.

– Der er god grund til at tro, at der er et lignende behov i Danmark. Derfor leder vi i øjeblikket efter tandlæger, der kan være interesserede i at hjælpe os på frivillig basis, siger Anne Sofie Pedersen.

Komitéen Flygtninge Under Jorden arbejder desuden på at åbne deres egen lægeklinik, hvor de i øjeblikket også leder efter frivillige tandlæger.

– De mennesker, vi møder med tandproblemer, er kun en begrænset del, fordi de ved, at vi ikke kan hjælpe dem.

Når vi åbner lægeklinikken, er jeg sikker på, at vi vil se et meget stort behov for tandbehandling, siger Michala Clante Bendixen, Komitéen Flygtninge Under Jorden.

Herberget En Varm Seng er allerede i gang med at oprette en sundhedsklinik for udenlandske hjemløse i Horsens, hvor de har fået tilsagn fra nogle tandlæger, der gerne vil behandle udenlandske hjemløse et par timer om ugen på deres klinik uden betaling.

Læ æs også Tandl d æg ægeb eb ebladets b voxxpop »H Har a tandlæger en etisk sk forpligtels lse tiil at hjælp ls pe il ille l ga ale udl d ændi dinge?« di Du kan an n selv give din men ning til kende og delta tage i debatten på Tandlaegebl ta blad bl a et.dk.

TANDLÆGEBLADET TANDLÆGEBL L ADE A T 2011 · 115 · NR. 3

218 SAMFUND & ARBEJDSLIV

»JA, SELVFØLGELIG HAR JEG ONDT I TÆNDERNE« På å her e berg rget rg e En Var arm mS Sen eng en g til ilb il bydess unge hje jemløse ud dlæ lænd ndin inge ge mad og g en n køj kø eseng. Omar prøver at søgee jjob ob b, men har a haftt a alv lvor lv orlig tandp or pine den sid dstee måne må ned, ne d, men ns Osm man har and ndet nd e at tæn nke på end sin si ne bet ettændt dtee gum dt ummer. r.

E

Tekst: Maj Carboni Foto: Kaare Smidt Illustration: Mikkel Henssel

na aft aften ften ft en k kom kommer omme om merr 2 me 21-årige 1-år å ige Mihai fra R Rumænien u ænien um n ind in nd på herberget En n Varm Var V arm ar m Seng Sen eng g ved ved Axeltorv Axe xelt ltor orvv or i København.

Køb ø enhavn. Han err tæt tæt på på at være desperat despera ratt ra pga. pg p a. ssme smerter merter i tænde me tænderne. ern rne. Han Hans anss h an hal hals alss o al og gd den en enee sside en idee a id aff h hovedet oved ov edett eerr helt hævet ed hævet. t. D Da a sygeplejerske sygep ple l je jers rske rs ke L Lon Lone onee on Rasmussen Ra asm smus usse us sen se n ffår år llov ovv ttil il at at kigge ham mim munden, un nde den, eerr ttandkøandkøan ø det de et så så opsvulmet, ops o psvvvu ps vulm lmet lm et,, at et at hun hu ikke kan n se se hans han anss tænder. tæn ænder. Hun n ringer er d derfor erfo er fo or m med ed d det et ssam samme a me til tan tandlægevagten ndl d æg gev evag agteen m ag med ed een n bøn om m at at hjælpe hjæ jælp lpee Mihai. lp Mih M ihai ih ai.. Hverken ai Hverk ken herberget herbe b rg rget et eeller ller Mihai ll harr m ha mulighed ulig ul igh ig hed he h d ffor or at at b bet betale etal et a e for b behandlingen. ehan eh andl an dlin dl inge in gen. ge n Heldigvis Hel H eld el di vis digv i fforbarmer fo rb barme merr tandlægen me tan andl dlæg dl ægen æg en sig si og behandler beh han andl dler dl er Mihai Miihai M ihai uden ude u den at de at skrive en regning. sk reeg egni ning ni ng. ng Som friv villlig ssyg ygep yg eple ep leje le jerske på herbe je berg be rget rg et m mød øder ød e L onee on frivillig sygeplejerske herberget møder Lone Rasmussen Rasm Ra smussse sm sen n hver hve h verr dag ve dag mennesker, men m enn en ne nesker, der har har så så store sto tore re pro probleobl bleemerr med med deres der eres es ttæn tænder, ænde æn der, de r, a att d det har indflydelse ind ndfly nd flyde fly dels de lsee på ls å deres der eress er psykiske psyk ykiiske yk isk tilstand tilst stan and an d og og generelle gen g ener en ere er elle sundhed. sundh hed ed. Alligevel All A llig ll igevel har ig har langt lang ngtt de ng de fleste flees este te iingen ngen ng en u uds udsigt dsig ds igtt ttil ig il at få beh behandling. han andl dlin dl ing. in g.

– Jeg eg burde bu urrde sende sen ende en de de de første ffør ørste 20 aff sted ør steed til til tandlægen ttan andl an dlæg dl ægen æg e med det det samme. sam mmee. Men Men det deet d et eneste, ene neste, jeg kan g gøre, øre, ør e, eerr a att g give ivee iv dem ett par parr Ipren, IIpr pren pr en,, og en og det det gør gør ikke i den store sto ore forskel, for orsk skel sk ell, for for deres dere de ress ssmerter re merrter eerr sså me å ssto store, tore to re,, ffor re fortæller ortæ or t ller Lone R Rasmussen. asmu as muss mu ssen ss e .

Harr h Ha haft aftt s af smerter m rterr e me en nm måned åned ån e Tandlægebladet Tand dlæge g b bllad adet e besøger besøg øger øg er Den Den Varme Seng en en tilfældig ttil ilfæ il fæld fæ ldig ld ig

dag, hvor en gruppe unge dag, d em mæn mænd ænd æn dh har a ssamlet amlet sig foran en række ræk kke gamle gam gam amle le g gy ymna nast na stiksk st sk kab abe em e hængelåse og ed gymnastikskabe med navnemærkater navnem mær ærka katter på. ka å. I køkkenet køk økkenet spiller øk spi pill l err to to backgammon, backgammon, mens m me nss to to andre and ndre prø prøver øve ver att ffør føre øre en ør n sam samtale amtale am le p på å en blanding g aff engelsk, eng ngelsk sk, spansk sk spansk k og og fransk. fra ranssk. ra k En En er er fra fra Senegal, Sen eneg egal eg a , en anan nden n fra fr Marokko.

Marrok okko k . Da Da de hører hører er o ordet rd det ttan tandlæge, a dllæg æge, kalder dee sstraks trak tr aks p ak å en ffyr r, der h vileer sig g i en a køj ø es e engene. Abdell på fyr, hviler aff k køjesengene. åbne åb ner munden ne munde den de n og og viser visser tre re k indtæn in nde der, r der eerr helt sorte åbner kindtænder, aff caries. ccar arie ar ies. ie s –H Har arr d du uo ondt ndtt i ttæn nd tænderne? ændern æn ne?

– JJa, a, selvfølgelig. ssel e vf vføl ølge øl geli ge lig. li g. Det h har ar a ar alle lle da a … Har du ikke d det? et?? et Abdel Abde Ab dell ser de se skeptisk ske kept ptis pt isk is k ud, da a han h ha an får å et et nej til svar. Så går gå år år han ha n ttil tilbage ilba il bage ba ge til til k køjesengen. øjesengen. øj – Er Er I tandlæger? ttan andl an dlæg dl æger æg er?? Kan I hjælpe er hjæ j lpe mig?, spørger en ung ung fyrr m fy med ed dh hue, ue,, bag ue baggy aggy ag gy cowboybukser og alvorlige øjne, d der er kommer ko omm m er målrettet mål m ålreett ål ttet et iind nd i lokalet.

– Jeg J har har haft haf aftt store smerter den sidste måned, siger han n og o åbner munden for at vise to halve tænder, hvor resten en er rådnet væk. Den unge fyr hedder Omar. Han er o opr oprindeligt priindeligt fra Palæstina og er kommet til Danmark pr ki håb hå åb om om at finde et arbejde. Selvom det ikke er lykkedes endnu, endn en dnu, og han ikke har noget sted at bo, har han ikke dn opgivet. opgi give gi v t. Først skal tandpinen lige væk. Han ved bare ikke hvordan. hvor hv ord or dan.

TANDLÆGEBLADET T 2011 · 115 · NR. 3

SAMFUND & ARBEJDSLIV 219

SMERTER. Det er helt normalt, at en beboer på herberget En Varm Seng knækker en tand under spisningen. Desværre er udsigten til tandbehandling ikkeeksisterende. Nogle er dog heldige, som Mihai fra Rumænien, der fik kontakt til en tandlæge, der forbarmede sig og behandlede ham uden regning.

Tænderrne Tæ n er den min inds dste ds t bek kym ymri r ng n V d eett af b Ve bor orde or dene de ne sid iddeer Osm sman fraa Pak akis ista is tan ta no og g ttal aler al er med en a aff her erbe berg be r ets rg ett ffri rivi ri vill vi llig ll ige ig ep på å dan ansk sk. Osm sk sman an h har ar boe oett i Danm nmar nm ark ar k de de ssid idst id stee fire år, men da h st han anss kon an onee vvil il ski kill lle ll les, vent ve nter nt er han n nu up på åa att b bli live li ve ssen endt en dt u ud da aff lan ande dett – væk de k fra sin si n llil ille il le søn øn,, som som mh han an iikk kkee har kk a sett de sidste to måneder.

Efteer ski Ef kilsmiissen blevv Osman hjemløss, kun ki u ne ikke bettal alee børnep penge og har derfo or mistet ret e teen ttil il at se se søn ø nen.

– Det er måsske ogs gså å lig igee meg eget et nu, hvo et or jeg all l igevvel bliv bl iver iv er smi midt dt ud a aff D Dan anma an mark ma rk, sig rk igeer Osm sman a og hæl æ de der ved e en ffej ejll vvan ej aniil an ilje ilje jesu sukk su kker kk er i sin n te. e Det eerr ikk kke tæn æ deern rne, e, h han a tæ tænk ænk nker er mes estt o ove ver for tid ve iden en. en – Næh æh, sig iger e han,, da vi spø pørger, om mh han an h har ar tan andp dpro dp roro blem bl emer em er.. Eft er fter er en n lillee p pau ause au se til ilfø føje fø jer han je an:: – Alt ltså så, jeg har bet så etæn ænde æn dels de lsee i m ls min inee g in gum u mer. Nårr jeg børster tænder, gørr d det et ond ndtt h hel eltt op i hoved el edet ed et,, og så får et jeg hovedpine, forkl klar kl arer ar er h han an T Tan andl an dlæg dl ægeb æg ebla eb lade la det. de Ifølge Lone Rasmuss ssen ss n er det et ikk kkee kun n tan andb dbør db ørst ør stni nin ni ngen, der volder beboerne på En Varm Seng g pro robl blem bl emer em er.. er – Det er yngre mennesk sker sk er i 2 20’ 0’err ne 0’ n , men all llig igevel ig har de en tandstatus, som man ellers kun ser e hos æld ldre re mennesker. Det gør, at de harr ssvæ vært væ rt ved d at spi spi pise se nær æren ende en dee mad. Mange aff dem kan hverken tygge kød d elllerr rug ugbr brød br ød, ød slutter sygeplejerske Lone Rasmussen.

TANDLÆGEBLADET T 2011 · 115 · NR. 3

» Jeg har betændelse i mine gummer. Når jeg børster tænder, gør det ondt helt op i hovedet, og så får jeg hovedpine OSMAN, PAKISTANER OG BEBOER PÅ HERBERGET EN VARM SENG

FAKTA

Bag om En Varm Seng En Varm Seng startede som akutherberg i København i starten af januar 2010 for at forhindre, at hjemløse, danske som udenlandske, skulle fryse ihjel i vinterkulden.

I dag er der også et herberg i Horsens.

Herberget er opstået og bliver fortsat drevet som et privat initiativ.

Læs mere om En varm Seng på Facebook.

220 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Anerkendte specialister p drysser stjernestøv på Årskursus

Tekst: Gitte Almer Nielsen

FOTO: WINNIE BRODAM

N

år Tandlægeforeningens Årskursus brager løs i april, bliver det endnu en gang med et bredt program. Her er noget at hente for alle medlemmer, uanset om der står offentlig tandpleje eller privat praksis på ansættelsesbeviset. Og fokusset er endda yderligere bredt ud i år. Tandlægeforr eningen kan nemlig tilbyde endnu flere kursusforløb, der retter sig mod hele tandplejerteamet. Men heller ikke et Årskursus uden stjernestøv.

I år kan Tandlægeforeningen byde velkommen til den anerkendte amerikanske tandlæge Dr. Frank Spear og dermed tilbyde danske tandlæger en unik mulighed.

Kursisterne kan nemlig deltage i et sammenhængende seminar fra Spear-Faculty med titlen »Creating Esthetic Excellence«. Kurset tager normalt 2,5 dage og koster omkring 9.000 kr. Men medlemmer af Tandlægeforeningen deltager uden merpris og gennemgår kurset på to dage under Årskursus. Kursusforløbet er en del af et længere forløb på flere moduler, som Tandlægeforeningen planlægger at udbyde som studierejser til USA. Den første rejse er allerede planlagt til december, og de efterfølgende rejser bliver udbudt i 2012.

Men der er også blevet plads til et andet særligt trækk plaster på Årskursus. En af de førende eksperter inden for parodontologi, den anerkendte italienske tandlæge Dr. Pierpaolo Cortellini. Han afholder en klinisk orienteret session om regenerative behandlinger og kickstarter derr med årets Symposium, der sætter fokus på parodontologi.

I det hele taget er Symposium mere integreret i Årskursus i år. Tanken er, at hele tandplejerteamet kan varme op til årets Symposium på Årskursus og dermed sikre, at teamet har samme fokus, når de til november skal på Symposium i Aalborg.

Mange medlemmer af Tandlægeforeningen arbejder med børn i den kommunale tandpleje. Derfor er børns vilkår også på årets program. Og Tandlægeforeningen er glade for at byde velkommen til formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen. Hun afholder en session, hvor hun stiller skarpt på danske børns trivsel, og vil bl.a. også fortælle om Barnets Reform, der skal styrke indsatsen over for udsatte børn. Årskursus’ officielle åbning finder sted torsdag den 7. april kl. 16.30.

Vi ses på Årskursus.

FAKTA

Fakta om Årskursus 2011 Årskursus 2011 foregår fra den 7. april til og med den 9. april i Bella Center.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 30. marts. Det er ikke muligt at tilmelde sig under Årskursus.

I år er det muligt at tilmelde sig via websiden årskursus.dk. Ved betaling med kreditkort får fuldtbetalende deltagere 100 kr. i rabat.

Se mere i Tandlægeforeningens program for Årskursus 2011 eller på årskursus.dk.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SAMFUND & ARBEJDSLIV 221

mit Årskursus ud!

Hvem: ........... Tandlæge Claus Groth Hvor: ............ Klinikejer i Grenaa Hvordan: ...... Deltager en enkelt dag på Årskursus med hele tandplejerteamet

Hvilke kurser har du tilmeldt dig?

– Hele teamet med både tandplejere og klinikassistenter skal deltage i sessionen »Kirurgisk parodontal behandling – Live-operation« fredag eftermiddag.

Hvem: ...........Tandlæge Pernille Mie Olsen Ol Hvor: ............ Tandlæge på en klinik i Nysted og ansat i den kommunale tandpleje i Nykøbing Falster Hvordan: ...... Skal deltage i to kurser om torsdagen samt i kursus om fredagen med kolleger fra den kommunale tandpleje

Hvilke kurserr harr du tilmeldt dig?

– Jeg har tilmeldt mig tre kurser: Kurserne om torsdagen, hvor de to tandlægeskoler sætter fokus på nyt inden for forskningen. Samt kurset »Når du møder et sårbart barn« om fredagen.

Hvorforr harr du prioriteret de kurser?

– Jeg har valgt de kurser, der er relevante for mit arbejdsliv, fx kurset om sårbare børn. I den kommunale tandpleje møder jeg mange børn, og i den sammenhæng er det centralt at have øje for ting, der ikke nødvendigvis omhandler tænder. Derudover er det generelt vigtigt for mig at holde mig opdateret om den nyeste viden.

Hvad forventerr du at få ud aff Årskursus?

– At blive opdateret på den nyeste viden, fx i forhold til behandling af nerveskader og brugen af injektionsvæske. Men også fokusset på sårbare børn forventer jeg vil give redskaber til min hverdag i den kommunale tandpleje.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Hvorfor har du valgt det kursus?

– Vi skal bruge kurset som afsæt for at diskutere, hvordan vi kan implementere den nyeste viden inden for feltet. Men også som afsæt for årets Symposium, hvor klinikken også skal deltage. På den måde kan vi bygge videre på vores viden til Symposium i Aalborg til november.

Hvad forventer du at få ud af Årskursus?

– Jeg forventer at få en opdatering på status inden for kirurgisk parodontalbehandling. Målet er, at vi bliver ved med at kunne give vores patienter den bedst mulige behandling.

Hvem: ..... Tandlæge Marianne Hoffmeyer Hvor: ...... Klinikejer i København og klinisk lærer på Tandlægeskolen i København Hvordan: Skal deltage torsdag og fredag sammen med kolleger fra Tandlægeskolen i København

Hvilke kurserr harr du tilmeldt dig?

– Jeg skal følge kurset »Frank Spear – Creating Esthetic Excellence«.

Hvorforr harr du prioriteret det kursus?

– Det er et kursus af internationalt format, og det er ellers ikke noget, som bliver udbudt herhjemme. Det handler om at følge med i én af tidens store trends.

Hvad forventerr du at få ud aff Årskursus?

– Inspiration, først og fremmest. Men måske også en lejlighed til at få bekræftet de metoder, jeg anvender i dag. Og så ideer til nye måder at gøre tingene på.

222 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tandlæge binder praksis og videnskab sammen i nyt projekt Efter 30 år som tandlæge vender tandlæge Lars Bo Petersen tingene på hovedet. Før brugte han videnskab i praksis – nu bruger han praksis i videnskaben i et nyt ph.d.-studie. Kombinationen af klinisk arbejde og forskning nyder både han og klinikken godt af.

M

it studie er specielt, fordi jeg laver et randomiseret, kontrolleret og klinisk studie, der er udført på en tandklinik.

Men derfor tror jeg, det bliver meget brugbart »i den virkelige verden«, fortæller Lars Bo Petersen om ph.d.-projektet, som han gik i gang med i efteråret 2010.

Til daglig arbejder Lars Bo Petersen på Colosseumklinikken i København, hvor han ud over almindeligt tandlægearbejde især fokuserer på kirurgi. Ikke alene på klinikken, men også eksternt sammen med kolleger.

Som tandlæge er han vant til at bruge videnskaben i praksis – men nu vender han tingene på hovedet og bruger praksis i videnskaben.

Tekst: Winnie Brodam Foto: Jeppe Carlsen

Mangel på dokumentation førte til ph.d.

Det var tandklinikken på Kongens Nytorvs investering i en Cone Beam CT-scanner, der for nogle år siden satte Lars Bo Petersen på sporet af projektet. Han satte sig nemlig for at finde dokumentation for anvendelse af udstyret.

Han gennemtrawlede videnskabelige tidsskrifter, PubMed og lærebøger, men fandt ingen undersøgelser, der med tilstrækkelig evidens dokumenterede det, han ledte efter: Har præoperativ brug af henholdsvis panoramarøntgen eller Cone Beam CT-scanning indflydelse på komplikationer efter amotio af 8-8?

Der fandtes ingen overbevisende undersøgelser af det område, og verden manglede klart evidens, konstaterede Lars Bo Petersen.

Derefter gik han i gang med at skitsere sit oplæg til et studie – helt uden videnskabelig baggrund, men med en god portion nysgerrighed.

I Aarhus var professor Ann Wenzel meget positiv over for ideen, og det mundede ud i en projektbeskrivelse og en ph.d.-aftale. I dag er Ann Wenzel hovedvejleder for tandlægen fra København.

Forskning giver arbejdslivet et kick Et ph.d.-forløb er normalt tre år, så det er den tidshorisont, Lars Bo Petersen arbejder med. Det første år skal han igennem en række obligatoriske basisforløb, fx kurser i biostatistik og i sundhedsøkonomi. Og derefter venter det egentlige projekt. Samtidig skal han passe jobbet på klinikken som tandlæge.

– Jeg går lidt ned i arbejdstid, men det økonomiske er på plads. Klinikken stiller en ph.d.-løn til rådighed og sørger for de praktiske forhold omkring projektet, fortæller Lars Bo Petersen, der også har modtaget 200.000 kr. fra TrygFonden til projektet.

Heldigvis giver klinikkens størrelse også Lars Bo Petersen et stort spillerum. Omvendt har projektet også givet klinikken et større fagligt spillerum. Et videnskabeligt kick, om man vil. Nu taler de nemlig evidens, Cochrane og PubMed over frokostbordet.

– Jeg fornemmer, at det er en glæde for alle på klinikken, at vi beskæftiger os med viden og videnskab. Og uden støtte i ord og handling fra mine kolleger på Colosseumklinikken var dette projekt aldrig blevet til noget, fastslår Lars Bo Petersen.

To verdener bragt sammen Projektet vil samtidig betyde en masse rejsen frem og tilbage mellem København og Århus, hvor han er indskrevet som ph.d.-studerende ved Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. Men han glæder sig til at træde ind i forskerverdenen.

– Der har måske været en tendens til, at vi i privat praksis har sagt, at de »universitære« ved meget, men kan lidt – mens man fra universitetet sikkert har tænkt, at praktiserende tandlæger kan meget, men ikke ved ret meget. Måske kan jeg være med til at bringe de to verdener lidt tættere sammen, håber han.

Og det er et ungt selskab, Lars Bo Petersen træder ind i – endda med retten til at gå i fredagsbar. Men den tror han nu nok, han dropper – siger han.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SAMFUND & ARBEJDSLIV 223

» Privatpraktiserende har måske tænkt, at de »universitære« ved meget, men kan lidt – mens man fra universitetet sikkert har tænkt, at praktiserende tandlæger kan meget, men ikke ved ret meget LARS BO PETERSEN PH.D.-STUDERENDE OG PRAKTISERENDE TANDLÆGE

FAKTA

400 patienter skal indgå i undersøgelsen Lars Bo Petersens ph.d.projekt er baseret på, at privatpraktiserende tandlæger henviser relevante patienter til amotio hos specialtandlægerne Nino Fernandes, Flemming Harder og Lars Pallesen.

Patienterne bliver forundersøgt og registreret på Colosseumklinikken og randomiseres til enten udelukkende panorama-røntgen (med placebooptagelse af Cone Beam CT) eller til panoramarøntgen og Cone Beam CT-scanning.

Optagelser og radiologisk udredning sker på Colosseumklinikken. Postoperativ undersøgelse og behandling samt selvfølgelig først og fremmest registrering foretages af Lars Bo Petersen.

Alle tandlæger i Københavnsog Sjællandsområdet kan henvise patienter til projektet!

FAGRE NYE VERDEN. Tandlæge Lars Bo Petersens ph.d.-projekt skal vise, om der er forskel på komplikationer efter amotio i underkæben, afhængigt aff om man præoperativt har brugt panoramarøntgen ellerr Cone Beam CT-scanning.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Henvendelse til Colosseumklinikken eller på tlf. 33 12 24 21.

224 SAMFUND & ARBEJDSLIV

!

Vigtigt at vide Affaldsgebyret bliver ændret fra 2012 Efter mange henvendelser og klager bliver affaldsgebyret for virkksomhedernes brug af genbrugspladser nu ændret. Fra 2012 bliverr afgiftssystemet således mere retfærdigt og vil vise en mere direktee sammenhæng mellem brug og betaling.

Samtidig skal affaldsgebyret fremover betales via en tilmeldeordning, hvor det grundlæggende princip er, at virksomhederne selv skal melde sig til ordningen.

De nye regler træder i kraft den 1. januar 2012.

I 2011 vil affaldsgebyret fortsat blive opkrævet af kommunerne efter de samme regler som i 2010.

Er der spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tandlægeforeningen på 70 25 77 11.

Ansatte tandlæger har krav på løn under sygdom Som ansat tandlæge har du krav på løn under sygdom. Lønnen skal svare til, hvad du ville have fået udbetalt, hvis du havde været på arbejde.

Tandlægeforeningens afdeling for privatansatte tandlæger har udarbejdet et skema, som privatansatte tandlæger kan anvende for at få et vejledende billede af, hvad de bør få udbetalt ved fravær pga. fx sygdom.

Du kan se skemaet på Tdlnet.dk under menuen »særligt for«. Vælg menupunktet »privat ansat«.

Arbejdsgiverne slipper måske for indberetning af personalegoder Mange arbejdsgivere fik pålagt en stor administrativ byrde, da de i forbindelse med skattereformen blev pålagt at indberette personalegoder til skattevæsenet. Men det bliver måske ændret nu.

Skatteministeren har nemlig bebudet, at der er et skattelovforslag på vej, der skal ændre på indberetningspligten.

Derfor bliver det formentlig igen medarbejderen, der får indberetningspligten af personalegoder.

Samtidig foreslår ministeren at hæve den skattefri bundgrænse for fx julegaver fra arbejdsgiver til medarbejderen fra 700 kr. til 1.000 kr.

Selve skattepligten af personalegoder vil dog ikke blive ændret. Det bliver således fortsat kun personalegoder under bagatelgrænsen på 5.500 kr., og som er givet af arbejdsmæssige årsager, der er undtaget indberetningspligten.

Tandlægeforeningen følger udviklingen på området.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SAMFUND & ARBEJDSLIV 225

Tandlæger i staten og regionerne har fået en forbedret pensionsordning Ansatte tandlæger i staten og regionerne har fået en forbedret pensionsordning. Tandlægeforeningen har nemlig indgået en aftale med Danica Pension om en mere fleksibel pensionsordning for alle stats- og regionsansatte tandlæger i Danmark k og Grønland.

Ordningen giver den enkelte tandlæge en større og bedre mulighed for at vælge præcis de dækninger, der matcher den nuværende livssituation. Derudover giver ordningen en bedre mulighed for at vælge den forrentning, der passer bedst til den enkelte tandlæge.

Hvad skal der ske?

De tandlæger, der har den helt gamle ordning uden forsikringsdækninger, modtager et brev v fra Danica om mulighederne for at komme ind underr den nye ordning.

Tandlæger, der er omfattet af den nuværende ordning med forsikringsdækninger, behøver ikke at foretage sig yderligere. De vil automatisk k få ændret deres pensionsordning til at gælde den nye opbygning med solidarisk k prisfastsættelse på dækningen ved tab af erhvervsevne. Ægtefællepension og børnepension bliver ikke nedsat til de nye, lavere mindstedækninger, før der bliver anmodet om det.

Alle tandlæger er meget velkomne til at kontakte Danica Pension for rådgivning eller for at få tjekket ordningen.

For mere infor mation se Tdlnet.dk.

FAKTA

Oversigt over forbedringerne hos Danica Pension Forbedringer i den nye pensionsordning hos Danica Pension er: s Solidarisk pris på dækningen ved tab af erhvervsevne. Alle betaler samme pris uanset alder, køn og helbred s Større fleksibilitet ved valg af gruppelivsforsikring s Større fleksibilitet ved valg af dækning ved visse kritiske sygdomme s Mulighed for at vælge lavere ægtefællepension s Mulighed for at vælge lavere børnepension s Mulighed for at få forrentet opsparingen med en markedsrente gennem Danica Balance

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

?!

226 INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Spørg NIOM. Redaktionen

Indlæg & debat Liberalisering inden for tandlægebranchen: Det måske egnede erhverv?

Thomas Guldborg, privatpraktiserende tandlæge Kommentar til Rune Kirkebys læserbrev i Tandlægebladet nr. 1, 2011.

Foranlediget af Rune Kirkebys (RK) læserbrev om liberalisering, kædedannelse og ejerskabsformer for privat tandlægepraksis føler jeg anledning til at komme med nogle betragtninger om den af Vækstforum foreslåede liberalisering af bl.a. tandlægebranchen. I sit læserbrev fremførte RK nogle tankevækkende synspunkter om tandlægebranchen. Jeg er enig i nogle af disse, bl.a. om ledelse og uddannelse, men mindre enig i andre.

Først og fremmest er jeg ikke enig i, at det ville gavne hverken danskernes tandsundhed, vores etiske håndtering eller muligheden for at sælge mindre

» Når det drejer sig om ir-

reversible behandlinger af mennesker, kan værdien af individuelt kendskab, overblik og kontinuitet ikke overvurderes. Men det er præcis dét, der risikerer at ryge ud med badevandet ved en uigennemtænkt liberalisering

THOMAS GULDBORG, TANDLÆGE

klinikker i yderområderne, hvis det skulle gå med liberaliseringen af ejerskabsreglerne, som Vækstforum foreslår. Derved ville privat tandlægepraksis – kædedannelse eller ej – hurtigt og nødtvunget blive underlagt de samme succesparametre for så vidt angår pro-

duktivitets- og konkurrenceevne som andre ikke-medicinske, kommercielle erhverv – fx produktion og detailhandel. Det er uønskeligt. Tænk, hvis man vurderede en fødeafdelings kvalitet og effektivitet på, hvor mange kejsersnit afdelingen producerede ift. de normale, men mere tidskrævende vaginale fødsler. Jeg kan hilse og sige, at en afdeling med et højt antal normale fødsler ift. indgreb vil vise sig mangefold billigere i drift for samfundet. For sundhedsydelser er helt grundlæggende ikke varer, hvor succesen kan måles i antallet, der går over disken. Dermed ikke sagt, at danske tandklinikker skal afvise forsøg på at optimere effektiviteten, men hvad det angår, er det for de fleste af os en helt naturlig ting konstant at søge efter mere rationelle og billigere måder at afvikle arbejdet på, idet denne øvelse har direkte indvirkning på vores arbejdes lønsomhed.

Mht. yderområderne kan det da godt være, at yngre tandlæger efterspørger større enheder, men så bør dette ønske klares på anden vis, fx via lokale fusioner. For mon dog en kapitalstærk kæde, der til eksempel (men noget mod forventning) vælger at slå sig op i Nordvestjylland, vil tilbyde at købe de konkurrerende klinikker, der er salgsmodne? Eller vil den bare åbne? Og hvor har vi egentlig indtil nu set kædeklinikker? Er det i yderområderne, hvor der er størst behov for tandlæger? Eller er det i de større byer, hvor kundesegmentet traditionelt er lidt mere omsætningsvilligt?!

Jeg mener heller ikke, at et dårligt TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

INDLÆG & DEBAT 227

omdømme vil få mindre alvorlige konsekvenser for en – ofte personnavngivet – enkeltmandspraksis end for en kædeklinik.

RK’s argument med det påståede hensyn til hele kædens omdømme kan ikke bruges som garant for, at kædeklinikker automatisk har en højere grad af etisk sans end andre klinikker. Det er ønsketænkning.

Jeg mangler bestemt også at se beviser på, at medlemskab af en kæde automatisk skulle højne kvaliteten af ens egne/klinikkens behandlinger. Det beror vel dels på egne indlærte kompetencer og dels på såvel kædens som ens egne kolleger/samarbejdspartneres faglige sparringsniveau og almene efteruddannelsesbillede?

Og så lige en kommentar til sammenligningen af privat tandlægeerhverv med et flyselskab. Dette synspunkt skulle retfærdiggøre, at ejerskabet af danske tandlægepraksis, store som små, trygt kunne liberaliseres og derved ligge hos ikketandlæger, fx udenlandske erhvervsmænd eller kapitalfonde.

Men vi ved det jo godt! Det, som gør vores erhverv så specielt og tillidsfølsomt, knytter sig langt hen ad vejen til situationen, hvor vi som behandlere har et menneske i stolen og forventes at fortælle, hvad der fagligt set bør ske (eller ej). Her foreligger en for branchen unik risiko/mulighed for at praktisere udbyderinduceret efter-

spørgsel. Og vi må nøgternt konstatere, at det ikke er det samme set-up, som når en kunde vælger at købe en flyrejse.

Ud over at selve flybranchen er underlagt mange regulationer og standarder, kan kunden ved køb af en flyrejse selv planlægge destination og afrejsetidspunkt.

Der er meget sjældent et akut behov for at modtage ydelsen. Der skal således ikke uforberedt, som det tit er tilfældet på klinikken, indgås større eller mindre bindende aftaler. Praktisk taget al nødvendig information (herunder prissammenligning af rejsealternativer, som kunden gratis og reelt kan forholde sig til) kan i ro og mag søges på nettet. En velafsluttet forretning

får tandblegningspatienter tilbage til tandlægen Vores gel formel har en base bestående af hydrogenperoxid, der gør gelen 3 gange stærkere og 4 gange hurtigere end geler baseret på carbamidperoxid.

Enkelt og professionelt Liquid Smile fås kun gennem specialister, dvs. praktiserende tandlæger. Derfor tilbyder vi tandlæger og specialister et bredt udvalg af markedsføringsmateriale til undervisning af patienter, bl.a. displaytårne, patientbrochurer, aftalekort og bordstande. Ønsket om hurtigt og nemt at komme til at se bedre ud gør Liquid Smile til det perfekte valg for dem, der ønsker en professionel tandblegningsløsning, der kan bruges i hjemmet. Tandblegning med Liquid Smile giver hvidere tænder – uden de store anstrengelser.

Nemt at bruge Alt, hvad der skal til, er et tyndt lag Liquid Smile, der påføres lige før sengetid. Så vil man normalt begynde at se resultater efter bare 2-3 dage.

Patienten skal derefter fortsætte med at påføre et tyndt lag hver aften i to uger.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Med Liquid Smile kan du tilbyde dine patienter et tandblegningsprodukt til en overkommelig pris og hjemmebrug som et alternativ til chairsidebehandling og individuelt tilpassede tandskinner – så kommer patienterne igen efter produktet. Læs mere om Liquid Smile på www.liquidsmile.dk eller kontakt Smile Dental som er forhandler af Liquid Smile på 70 20 4110.

Smile Dental Aps Hans Edvard Teglers Vej 3 2920 Charlottenlund Telefon: 7020 4110 Email: info@liquidsmile.dk www.liquidsmile.dk

228 INDLÆG & DEBAT

for rejsen er hovedsagelig defineret ved, att flyselskabett fragterr sin kunde (og også gerne bagagen!) sikkert og rettidigt fra A til B. Kundens historik og efterforløb er reelt flyselskabet uvedkommende, selv v om selskabet naturligvis gerne byderr sin kunde velkommen en anden gang. Flyselskabet kan reklamere, men derudoverr err dets muligh ed forr att opnå ett længere forretningsforhold med kunden stærkt begrænset. Men i denne situation vil dette forhold netop ikke påvirke kvaliteten aff hverken den aktuelle ellerr fremtidige flyrejserr forr kunden uansett selskab, som derforr kan vælges fritt hverr gang. Kunden vil altid eksakt vide, hvilken rejse derr err brug g for.

I dagligdagens tandlægepraksis gives derimod mange behandlingsanbefalinger til kunder, der typisk ikke har de bedste forudsætninger for at vurdere eget købsbehov. De gives ofte ud fra en afvejning aff et stort antal parametre: tandlægens almene kendskab til patienten, dennes forhistorie/behandlingstradition, generelle (tand-)status, medicinindtag, patientens ”objektive” behov,

Kære udstiller 5 måder du kan møde din tandlæge til årets store begivenhed Scandefa 2011 Sikke en fest det kan blive!

helhedsplan, estimerede prognose, økonomi, angst, fremmødemoral, compliance, osv. Desuden kan en masse andre – heller ikke alle rent faglige – ting vise sig at spille ting ind i det behandlingsforslag, som patienten modtager. Disse forhold vil også afhænge aff den enkelte behandlers gode og mindre gode erfaringer, håndelag, selvkritiske vurdering/ realitetssans, faglige hovedinteresserr samt, måske/måske ikke, lønsomhed! Altså en myriade aff faktorer, der ikke alle err lige velegnede til at blive beskrevet objektivt som en kvalitetssikrende procedurevejledning i personalemanualen, fordi nogle faktorer ganske naturligt vil vægtes tungere aff behandler 1 end aff behandler 2, 3, 4 eller 5. Hvilket er helt forsvarligt, så længe behandleren føler og opretholder et kontinuerligt ansvar forr sin patient og ikke laderr en mulig profitmaksimering påvirke sit terapiforslag. Men hvilket også betyder, at RK’s besnærende, men idylliske billede aff den optimalt velfungerende tandlægekæde kun meget vanskeligt kan udmøntes i praksis.

1

Det nødvendige Hvis du vil have kontakt med alle indkøberne Udkommer: 30. marts Deadline: 14. marts Helsidesformat: b: 170 x h: 234 mm b: 195 x h: 272 mm til kant

Produkter

Kontakt Michael Lentz Tina Andersen 3348 7735 3348 77 33 ml@tdl.dk ta@tdl.dk - og hør nærmere om de attraktive rabatmuligheder

Som jeg læser RK’s indlæg, vil en væsentlig succesparameter for kæden være, at det helt overordnet err ligegyldigt, hvilken klinik k ellerr behandler man som kunde får tid ved.

Jeg vil mene, at det er umuligt (og til dels uønskeligt), selv v ved yderst ambitiøs og måske tillige ressourcekrævende kvalitetsstyring, helt at ensrette behandlingsplaner og -udførelser i en blot mellemstor kæde, forr på den måde at komme uden om potentielle problemer med uetiske, profitjagende behandlingsforslag.

Ansvaret for dette ligger fortsat hos den enkelte tandlæge og, som RK korrekt anfører, dennes høje faglige standard og (efter)uddannelse.

Jeg flyver gerne med Ryan Air. Og jeg ville også gerne lade mig behandle aff de sikkert både ambitiøse og dygtige tandlæger på en af PLUS1-kædens to klinikker. Men jeg ville uanset pris- og udstyrsniveau holde mig langt væk fra en ikketandlægeejet storkæde, og da især hvis der forekom hyppig personaleudskiftning på behandlersiden. Når det drejerr sig om irreversible behand-

2

Det sjove Der giver dig flere besøg på standen Udkommer: 30. marts Deadline: 14. marts Helsidesformat: b: 155 x h: 105 mm

& Udstille

re

Klinikportræt Digital røntge

n

Årskursus

Scandefa 2010

1

Tag hæftet med til 20102010

SCANDEFA 2010 TANDLÆGEFO APRIL 2010 RENINGENS MEDLE MSBLA

D

Kuponhæfte

DANISH DENTA L JOURNAL ÅRGANG 114

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

INDLĂ&#x2020;G & DEBAT 229

linger aff mennesker, kan vĂŚrdien af individuelt kendskab, overblik og kontinuitet ikke overvurderes. Men det err prĂŚcis dĂŠt, derr risikererr at ryge ud med badevandet ved en uigennemtĂŚnkt liberalisering, for det er

3

Breaking news 2 dagsaktuelle morgenaviser: MesseNyt Uddeles: 7. og 8. april Deadline: 1. april Helsidesformat: b: 262 x h: 375 mm b: 295 x h: 415 mm til kant

tidskrĂŚvende at opnĂĽ. LĂŚg dertil en pĂĽ forhĂĽnd budgetteret (og for en ekstern ďŹ nansmand helt legitim) kapitalforrentning til ejerskabet, hvis indtjening angiveligt vil have meget høj prioritet i foretagendet, og man

4

15. april 2010

eftermidd

ag

valgt Professo r skolen i Ă&#x2026;rhus Ann Wenzel, TandlĂŚ gesom modtag tragtede Bensow er af den efterpris.

Sundhedsministe Â&#x2018;ĆĽ Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; ¤Â&#x201E;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;r Bertel Haarder har meldt sin Â&#x2C6; %Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2022; deltagelse til

NĂĽr TandlĂŚ gefore Susanne Anders ningens forman d en byder til den ofďŹ cielle ĂĽbning velkommen kan hun og af Ă&#x2026;rskursus, alle andre glĂŚde sig at en dansk over, forsker har nordisk pris. modtaget en

i farten...

Sami Akray, Plandent, tÌnkt sig har at udnytte de nye og større omgivel ser, bl.a. til et rum for at skabe socialt messens besøgen samvÌr for de.

den

Ann Wenzel har vĂŚret pionĂŠr forskningen i digitale røntgen inden for Disputatsen systemer. fra danske sundhe 1991 var den første i den dssektor, diagnostik der behand med lede mationsteknolo computerbaserede inforgier. Ă&#x2026;rhus var derfor TandlĂŚgeskole den digital radiologførste i verden, der indførte i.

menhĂŚng.

Inden Â&#x160;Â&#x2014;Â? Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â?Â&#x2022; prisoverrĂŚkkels en har Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â?Â&#x201D;¤Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2019;¤ Â&#x2022;Â&#x2039;Â? Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2022; Â&#x2019;¤ Â&#x2020; CT-scanning Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â?ÇŁ Â&#x2018;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x192; Â&#x2021;Â&#x2013; â&#x20AC;&#x201C; anvende Â? ligt, gavnligt skadeligt for patiente eller n?

Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x201D; Â?Â? Â&#x2039; %Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022;ÇĄ Â&#x201D;Â&#x203A;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â?Â&#x153;Â&#x2021;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;§Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2039;Â?Â&#x2020; Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; Â?Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2018; ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â?Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2122;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;

2009 . 113 .

893-972

ÇŚ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2039;Â&#x2022;§Â&#x201D; Â?¤Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;¤ Â&#x192;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2022;¤Â&#x2020;Â&#x192;Â? Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2C6;¤Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2C6; Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2021;Â? Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;ÇĄ Â?Â&#x192;Â?

Ann Wenzel Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â? ÇŻÂ&#x2022;Â&#x2013;¤Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;ÇŻÇĄ Â&#x2022; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; . Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;

OKTOBER

es torsdag

Udkommer: Deadline: Format:

30. marts 14. marts max. 195 x 272 mm

EBLADET

is overrĂŚkk

Indstik i TandlĂŚgebladet hvis du har meget at fortĂŚlle

TANDLĂ&#x2020;G

Torsdag den

Det billige

NR. 12

MesseNyt

Scandefa I

Fornem pr

DIT INDSTIK

Ă&#x2026;rhus-professor Â&#x2C6;Â&#x2018;Â?Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x2019;¤ Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2021; ens forskning har Â&#x2021;Â? Â&#x2018;ĆĽ isĂŚr Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; % Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â? Â&#x192;Â?Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŁ Â&#x2039; ¤Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2022;¤Â&#x201E;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2039;Â&#x2022; gavn for patiente Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?¤Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Bertel Haarde Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; r, der tager n, at man stemt optagel men til Bella turen bruger en besestype.

Center. Sundhe fra SlotsholÂ?Â&#x192;Â? Â&#x2022;¤ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021; ds-ministeren Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2018;Â?ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2020; ÇŚ Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x160;Â&#x192;Â? skning er Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;ÇŚ i høj klasse Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2013; Ƥ herhjemme. Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?¤Â&#x201D; Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2021;Â? fald har de Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2C6;ÇĄ I hvert tolv nordisk Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2020; Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; e tandlĂŚg eskoler Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2022;¤ Â&#x2021;Â&#x201D; %Â&#x201D;Â&#x2022;Â? Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x17D;¤Â&#x201D; Â?Â? Â&#x2021;Â? Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2039; Â&#x192;Â? Â&#x153;Â&#x2021;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â&#x192;Â?ÇŚ

Torben Kristens en, dansk ansvarlig for W&H Nordic, Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2026;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;ĆŞ Â&#x203A;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x2039;mener, frisk pust Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013; til messen

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 3

TandlĂŚgeb ladet MesseNyt SĂŚrpublik ti

John T. Rossing -Andersen JTA Dental fra er sĂŚrdele s tilfreds Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2026;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Ƥ Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D;Â&#x2022; Â?Â&#x2030; Â&#x2019;¤ Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;ÇŚ arealerne ud med en rigtig nye omgivel ser i C-hallen stand i .

Janne Anderse n, dansk ansvarlig for Planme ca, har taget tandlĂŚgeskolern es nye unit pact C med Comtil Scandef a.

Messepremiere for direktør Mak Jensen og avancer ede 3D løsning er fra 3Shape

mü spørge sig selv, om tandlÌgebranchen reelt er velegnet til denne form for liberalisering. Og isÌr om det medfølgende konkurrencekapløb ville bidrage med noget godt for patienterne. Jeg tvivler.

SYNSFORS VED REGIO TYRRELSER NĂ&#x2020;R ANAL GESI FINANSKRIS EN PĂ&#x2026;VIR KER KLIN

5

Det digitale NETop til dig der foretrĂŚkker visninger pĂĽ tandlaegebladet.dk Udkommer: Periode: Format:

døgnet rundt 4 uger â&#x20AC;&#x201C; 10.000 visninger b: 930 x h: 180 pixels topbanner b: 140 x h: 300 pixels sidebanner

230 INDLÆG & DEBAT

Nytt om herdelamper Ellen M. Bruzell, Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer (NIOM as), Oslo NIOM har mottatt flere spørsmål i det siste som har å gjøre med funksjoner og sikker bruk av herdelamper. Spørsmålene kan skyldes en økt bevissthet omkring sikkerhet ved bruk av lyskilder. De kan også skyldes at utviklingen av herdelamper går raskt, og at det stadig kommer modeller på markedet med endret utseende og nye valgfunksjoner. Har endrede egenskaper ved lampene noen betydning for sikker bruk?

Spørsmål Er lyset som slipper ut langs overflaten av gjennomskinnelige lysledere, skadelig for øynene?

Svar Etter å ha mottatt mange henvendelser om dette valgte NIOM å få undersøkt »lyslekkasjen« nærmere.

Det ble foretatt optiske målinger av lysintensitet (irradians: W/cm2) langs siden av to lysledere der man tydelig kunne se lys komme ut. I det ene tilfellet ble lysintensiteten som kom fra siden av lyslederen, målt til å være 0,5 % i forhold til verdien som ble målt ved utgangen. I det andre tilfellet var dette forholdet 0,004 % (målt og vurdert av overingeniør Tommy Nakken Aalerud, Statens strålevern). Ved vanlig klinisk bruk er denne »lyslekkasjen« ubetydelig.

Ettersom det kun var to lysledere som ble testet, kan man ikke generalisere for alle modeller. En førevar strategi vil derfor være ikke å se direkte på lyslederen under herding uten å bruke øyebeskyttelse.

Spørsmål Har alle LED-lamper blitt sterkere de siste årene?

Svar Økningen i gjennomsnittelig lysintensitet for LED-lamper er mellom fem og 40 ganger for lamper som NIOM vurderte i 2004 (1), sammenlignet med lamper som nylig har kommet på markedet. Det vil ikke si at alle LED-lampemodeller har blitt sterkere. Enkelte modeller fra 2004 hadde lysintensitet på ca.

1 W/cm2, hvilket tilsvarer verdien til mange av dagens modeller. Blant de siste års modeller finner man oftere såkalte »high power« – eller »extra boost« – funksjoner som gir lysintensiteter så høye som 4-5 W/cm2.

Bruk av slike spesielt sterke lamper krever ekstra påpasselighet for å hindre øyeskader. En undersøkelse som ble foretatt i 2007, viste at kun 30 % av norske herdelampeoperatører brukte øyebeskyttelse (2).

Spørsmål Kan man bruke dagens LED-lamper til å herde materialer som inneholder andre fotoinitiatorer enn den oftest forekommende?

Svar For å initiere polymeriseringsprosessen av monomerer i lysherdende tannrestaureringsmaterialer er disse tilsatt en kjemisk forbindelse som kan absorbere lys. Kamferkinon er den oftest forekommende fotoini-

Fig. 1. Absorpsjonsspektra av fotoinitiatorene kamferkinon (CQ) og fenylpropandion (PPD) (benevningsløs akse til venstre) samt en LED-lampes emisjonsspektrum (høyre akse). Det må være tilstrekkelig overlapp mellom absorpsjons- og emisjonsspektra for at stråling fra lampen skal kunne absorberes av fotoinitiatorene. Bølgelengder kortere enn ca. 400 nm er ultrafiolett stråling; lengre bølgelengder er synlig lys.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

INDLÆG & DEBAT 231

tiatoren i slike materialer, og den absorberer lys med bølgelengder mellom ca.

400-500 nm. Mest lys absorberes ved 468 nm (absorpsjonstopp; se Fig. 1). De fleste LED-lamper har maksimal lysutsendelse (emisjonstopp; se Fig. 1) i det samme bølgelengdeintervallet som absorberes av kamferkinon (1).

Det finnes andre fotoinitiatorer, fenylpropandion (PPD) og Lucirin TPO, som har absorpsjonstopper ved lavere bølgelengder enn kamferkinon. PPD har absorpsjonstopp ved 385 nm, i det ultrafiolette (UV) strålingsområdet (se Fig. 1). Enkelte LED-modeller har en emisjonstopp ved kortere bølgelengder i tillegg til den maksimale intensiteten som er tilpasset kamferkinon.

Tidligere har lysintensiteten rundt 400 nm vært svært lav, og det ble stilt spørsmål ved om dette var tilstrekkelig til å herde materialer som inneholdt f.eks.

PPD. Enkelte nyere lampemodeller har opptil tre ganger høyere lysintensitet i det bølgelengdeområdet som samsvarer med absorpsjon av PPD og Lucirin TPO enn en lignende lampe som ble undersøkt av NIOM i 2006 (1). Det er mange faktorer som spiller inn for at en kompositt skal herdes tilstrekkelig, hvorav komposittens optiske egenskaper er vesentlig.

Imidlertid er forutsetningene for god herding at det er samsvar mellom lampens emisjonsbølgelengder og fotoinitiatorens absorpsjonsbølgelengder og at lampens irradians er tilstrekkelig. NIOM har ikke

målt herdedybde av kompositter med andre fotoinitiatorer enn kamferkinon, men konstanterer at irradiansen fra LEDlamper med UV-utsendelse har økt betraktelig. Beskyttelsesbriller som benyttes til disse lampene, må filtrere UV-stråling i tillegg til blått lys for å unngå skader på øyelinsen.

Litteratur 1. LED (Light Emitting Diodes)-lampor för ljushärdning av dentala material. Stockholm: Kunskapscenter för Dentala Material, Socialstyrelsen, 2008. http://www.socialstyrelsen.se/publikationer2008/2008-126-8 2. Hauge IHR, Widmark A, Bruzell E. Bruk av røntgendiagnostikk blant norske tannlegar. Prosjektretta tilsyn etter ny forskrift om strålevern og bruk av stråling. StrålevernRapport 2009: 2. Østerås: Statens strålevern, 2009. http://www. nrpa.no

4 mm i et lag Nyhe d ! s Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene s 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt s Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

For better dentistry

232 SERVICE NAVNE

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Andreas Stenmann Madsen, Odense C, 16. marts.

Connie Sørensen, Harlev J., 20. marts.

Marianne Pasciak Kristensen, København K, 20. marts.

Sofie Lindner Rix, Fåborg, 20. marts.

Pia Rosenlund Rasmussen, Hjørring, 20. marts.

Andreas Kjøller Riis, Schweiz, 20. marts.

Sofie Lumholtz, Charlottenlund, 25. marts.

40 år

FØDSELSDAGE 7. MARTS – 27. MARTS 2011 30 år

Daniel Blom Hansen, Viby J., 11. marts.

Christina Zier Thibodeau, Bagsværd, 13. marts.

Jenny Kallberg, Sverige, 15. marts.

Gunilla Mejlhede Thomsen, Aarhus V, 8. marts.

Marianne Nolsøe, Værløse, 8. marts.

Catharina Amaloo, København N, 17. marts.

Gitte Stæhr-Jakobsen, Nykøbing F., 21. marts.

Peter Boel Hovmøller, Herning, 26. marts.

60 år

Flemming Krabek, Nyborg, 7. marts.

Martin Buus Madsen, Aabenraa, 13. marts.

Henrik k Pedersen, Aalborg, 15. marts.

Niels Einer Hansen, Sønder-Omme, 17. marts.

NY!

Nu også til præparation og reparation af primærtænder.

3394-1102 © Directa AB

Nu også til krone præparation.

Marianne Brøndum, Randers SØ, 15. marts.

Annette Bertram Lindenberg, Hørsholm, 15. marts.

Pierre Reinhold Hintze, Kerteminde, 16. marts.

Susanne Bertram Thrane, Holeby, 21. marts.

Jens Søndergaard Johansen, Charlottenlund, 22. marts.

Helle Nørholm Jansen, Aalborg, 24. marts.

Ole Holst-Andersen, Farum, 24. marts.

Matrice

Beskytter og separerer

NY!

50 år

FenderWedge® (registered design) and FenderMate® (registered design and patent pending) are trademarks registered by Directa AB.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SERVICE 233 NAVNE

Johannes Fibæk, Viborg, 18. marts.

Lone Møller, Birkerød, 18. marts.

Bente Ørnskov Pedersen, Esbjerg V, 19. marts.

Per Knudsen, Odense C, 20. marts.

Jens Munck Heidmann, Aarhus V, 23. marts.

Peter With Jakobsen, Holbæk, 24. marts.

Poul Petersen, Aalborg, 25. marts.

Margit Lindrup Prager, Tyskland, 25. marts.

Viggo Winge-Petersen, Værløse, 12. marts.

Knud Flemming Hansen, Ullerslev, 22. marts.

95 år

75 år

DØDSFALD Aage Berntsen, født 1939, kandidateksamen 1962.

Kjeld Bornæs, Øster Vrå, 9. marts.

Torben Scheel, Nykøbing Sj., 13. marts.

Mikkel Knud Kardel, Norge, 15. marts.

Herluff Baggesen, København K, 23. marts.

80 år

Per Moth-Lund, Store-Fuglede, 21. marts.

70 år

Merete Hørsted-Pedersen, Risskov, 7. marts.

Bernt Lollike, Holte, 12. marts.

85 år

Karla Bak, Skive, 12. marts.

Bent Bering Asmussen, Randers NØ, 27. marts.

FOLK OG PRAKSIS

Vikariat førte til varig variation

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

FOTO: PALLE PETER SKOV

Egentlig så tandlæge Line Husted Kristensen deltidsvikariatet i den kommunale tandpleje som et nødvendigt stop for at opnå ret til selvstændigt virke.

Men det otte måneder lange vikariat i Fredericias kommunale tandpleje ændrede alligevel den 27-årige tandlæges perspektiv.

Og derfor har hun netop sagt ja til at blive fastansat tre dage om ugen. En stilling, som hun skal kombinere med en deltidsstilling på Quattro Clinic, som også ligger i Fredericia.

– Jeg trives rigtig godt med at bruge forskellige faglige kompetencer i henholdsvis privat praksis og i den kommunale tandpleje, forklarer Line Husted Kristensen og fortsætter: – I privat praksis får jeg især mulighed for at prøve kræfter med håndværksmæssige udfordringer, når jeg laver kroner og broer. I den kommunale tandpleje laver jeg OR-behandlinger og får indsigt i den psykologiske dimension, når jeg behandler børn, siger den nyuddannede tandlæge.

Netop de små patienters psykologiske dimension betyder meget i den unge tandlæges hverdag, og Line Husted Kristensen lægger da også vægt på at møde børnene på deres niveau. At gå til tandlæge skal være en god oplevelse, fastslår Line Husted Kristensen.

– Jeg har lært meget af at iagttage mine dygtige klinikassistenter. De er rigtig gode til at få børnene til at føle sig godt tilpas. Jeg kan efterhånden en del fif, når det gælder om at vænne børnene til fx bor og sug, fortæller Line Husted Kristensen, der blev færdiguddannet fra Århus Tandlægeskole i 2010.

ØJENHØJDE. Tandlæge Line Husted Kristensen har efter sit vikariat i Fredericias kommunale tandpleje lært, hvordan man vinder de små patienters tillid ved at tale om verden uden for tandklinikken. Kæledyr er et af de populære emner.

234 SERVICE NAVNE

Ole Peter Spanner Født den 3. juli 1941.

Død den 21. januar 2011.

Langsomt og stille sov Ole væk fra os. Det sidste halve år var præget af sygdommen, som udviklede sig hurtigt og før jul var så fremskreden, at yderligere forsøg på behandling indstilledes.

Ole var født og opvokset i København og forblev københavner. Han blev student fra Efterslægten i 1961, tog tandlægeeksamen i 1967 fra Københavns Tandlægehøjskole, og han og Agnes boede fra 1973 i Humleby tæt ved Carlsberg.

I studietiden var Ole aktiv i Odontologisk Forening. En af hans opgaver var at være »kompendiemand«. Med sig hjemmefra havde Ole bl.a. et udpræget forretningstalent, og han så derfor hurtigt, at det lille lokale i kælderen under den ældste del af Tandlægehøjskolen kunne rumme mange flere aktiviteter end at sørge for kittelvask og salg af kompendier og skrivematerialer. Ole blev derfor i 1966 initiativtager til og medstifter af Odontologisk Boghandel og Forlag (OB), der havde som formål, at de studerende fik de rigtige bøger, til det rigtige tidspunkt og til den billigste pris. OB var et hjertebarn for Ole. Han var aktivt bestyrelsesmedlem fra 1966 til sin død og var de sidste år formand for bestyrelsen.

Efter eksamen fortsatte Ole sin særlige interesse for fast protetik som assistent på Proteseafdelingen. I 1970 købte han en praksis i Bredgade i Københavns centrum.

Her var mange kvadratmeter til rådighed, og Ole udviklede et omfattende fagligt miljø. Der var plads til flere kolleger med specialer, tandplejer og Oles eget dentallaboratorium.

Der var også plads til et panoramarøntgenapparat og til, at patienterne i venteværelset kunne stresse af ved et stort flygel. Ole deltog flittigt i Efteruddannelsen, og han sørgede

bestandigt for, at alle på klinikken fulgte hans eksempel.

I 1990 flyttedes klinikken til Nørre Søgade, med udsigt over Peblingesøen og i nyindrettede lokaler. Den faglige udvikling af klinikken og af behandlingerne fortsatte her.

I 2003 afhændede Ole sin praksis og arbejdede indtil 2007 videre på nedsat tid med en del af de mange patienter, der havde knyttet sig stærkt til ham gennem alle årene. Ole ville dog ikke helt slippe tandlægefaget og arbejdede sine sidste år ved Københavns Kommunes Omsorgstandpleje.

Omsorgen for patienterne og for kollegerne var et af de mange fine træk i Oles tandlægeliv.

Han deltog aktivt i Dansk Tandlægeforenings Kollegahjælp og sagde sjældent nej, når en kollega skulle have hjælp i sin praksis pga. sygdom eller dødsfald.

Han stræbte livet igennem efter at højne tandplejens kvalitet og standens omdømme, ligesom han var optaget af, at patienterne skulle gives en redelig behandling. Ole var derr for også i mange år medlem af Københavns Tandlægenævn og blev senere medlem af Patientklagenævnet.

Ole havde altid gang i et eller flere projekter. Fritiden brugtes til aktiviteter på vandet, på rejser og i sommerhuset i Tisvilde med Agnes og deres datter, Sophie, med familie og venner. Ole havde en særlig evne til at være nærværende og interesseret i andre mennesker. Denne evne betød, at han igennem hele livet opbyggede en utrolig stor berøringsflade med mange forskellige mennesker og skabte sig venner for livet. Samværet med vennerne foregik ofte hos Ole og Agnes.

Her var både hjerterum og husrum og plads til forskelligheder.

Det faglige liv og livet med vennerne betød meget for Ole, men mest betød livet med Agnes og Sophie. Som mand og far, rejsekammerat, tangopartner og skipper på båden fyldte han også meget hos dem.

Ved Oles begravelse mødte flere hundrede mennesker op. Meget forskellige, men alle for at tage bevæget afsked med en engageret tandlæge, en god kollega, en trofast ven og med et vidende og rummeligt menneske.

Ulla Felding Henning Kristensen Christian Nissen

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

www.zendium.dk

ZENDIUM Syreforsvar indeholder beskyttende proteiner som hjÌlper med at modvirke syreskader ZENDIUM Syreforsvar er specielt udviklet til at hjÌlpe med at modvirke syreskader og caries. Sammen med din professionelle rüdgivning om hvordan büde caries forebygges og syreskader modvirkes, samt hvilke risikofaktorer dine patienter bør forholde sig til, er de godt hjulpet pü vej.

Produktegenskaber: Â&#x2021; Indeholder casein og colostrum â&#x20AC;&#x201C; sĂŚrlige mĂŚlkeproteiner, der hjĂŚlper til at modvirke syreskader Â&#x2021; For optimal effekt af mĂŚlkeproteinerne anvendes zendium Syreforsvar før et mĂĽltid Â&#x2021; Indeholder 1450 ppm natriumfluorid, der gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor caries Â&#x2021; Medium koncentration af silica (RDA: 80), der reducerer risiko for unødig slidtage

Yderligere information kan findes pĂĽ www.zendium.dk/fagfolk 2%6 +RV ]HQGLXP KDU YL HQ GHO SDWLHQWEURFKXUHU GHU NDQ UHNYLUHUHV JUDWLV KRV GHQWDOJURVVLVWHU HOOHU GLUHNWH KRV ]HQGLXP SURIHVVLRQDO GHQWDO FDUH .ÂĄE DI SURGXNWHU RJ SMHFHU .XQGHVHUYLFH WOI )D[ 3ULYDWH NOLQLNNHU EHGHV EHVWLOOH SURGXNWHU RJ SMHFHU YLD GHQWDOJURVVLVWHU 3URGXNWLQIRUPDWLRQ 2UDO &DUH WOI

Scandefa 2011 Du er velkommen pĂĽ zendiums stand C1 009

a/s blumøller healthcare Nyvang 16, DK-5500 Middelfart

236 SERVICE NAVNE

Den første danske kirurgiske klinik er blevet ISO-certificeret klortabletter. Desværre uden helt at nå i mål. Og selv v om centeret nu er godkendt aff Dansk k Standard, så er sikring aff vandkvaliteten fortsat noget, man vil arbejde videre med.

Optimeringen aff it-sikkerhed var et andet vigtigt skridt på vejen til at opnå ISO-certificering.

– Vi har implementeret nye it-systemer, som kan kryptere røntgenbilleder og journaler, og dermed lever vi op til de højeste sikkerhedsstandarder inden for elektronisk k kommunikation, fortæller Poul Kirketerp og understreger, at det især er vigtigt for en henvisningsklinik, at datasikkerheden er i top.

Derfor har de også samarbejdet med et eksternt firma for at blive opgraderet til den nyeste teknologi inden for sikker datatrafik.

Ud over at styrke Københavns og Storstrøms Implantat Centers faglige profil har certificeringen også haft en gevinst for den interne drift aff virksomheden. De to klinikker i København og Stubbekøbing er blevet tæt integreret, fordi kvalitetssikringen aff alle arbejdsgange har skabt ensartethed.

– Da vi overtog klinikken i Stubbekøbing i september 2009, blevv vi enige om, at det var en god idé at lade de to klinikker ISO-certificere samtidigt. På den måde fik k vi fastlagt nogle rutiner, som kører parallelt i de to klinikker.

Dermed udvikler der sig ikke en subkultur på den ene klinik, og personalet kan nemt skifte mellem arbejdsstederne, fastslår Morgan Olsson.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

Københavns og Storstrøms Implantat Center er som den første danske specialklinik k i tand-, mund- og kæbekirurgi og implantater blevet ISO-certificeret. Centret fik k den 15. februar overrakt beviset på, at halvandet års omfattende arbejde med at optimere standarden inden for alt fra vandkvalitet og hygiejne til it-sikkerhed har båret frugt.

ISO 9001/88-certificeringen spiller en betydningsfuld rolle for specialklinikkens forhold til både de henvisende tandlæger og patienterne, mener klinikejerne Poul Kirketerp og specialtandlæge Morgan Olsson.

– Som henvisningsklinik k harr vi ikke den relation til patienterne, som almindelige praktiserende tandlægerr opbyggerr gennem en årrække. Vi må etablere et tillidsforhold på en anden måde, og der giver ISO-certificeringen et kvalitetsstempel, som skaberr sikkerhed hos de henvisende tandlæger og tryghed hos deres patienter, sigerr Poul Kirketerp.

Poul Kirketerp lægger dog ikke skjul på, at det har krævet store ressourcer at nå målet. Processen med at kvalitetssikre arbejdsgange og kirurgiske behandlinger har beskæftiget en medarbejder på fuld tid i et forløb på halvandet år. Herudover har Københavns og Storstrøms Implantat Center brugt op mod 240.000 kr. på certificeringen.

En aff de mest udfordrende dele af certificeringsprocessen var sikring af vandkvaliteten. På implantatcenterets i alt fem operationsstuer var der naturligvis ingen problemer, da der bliver anvendt sterilt saltvand. Men på de tre dentalunits brugte implantatcenteret mere end 12 måneder på test og forsøg, hvor man fx rensede units med kemikalier samt anvendte vandanlæg med

FIRSTMOVER. Halvandet år og mere end 600.000 kr. Det er prisen for, at Københavns og Storstrøms Implantat Center, som den første specialklinik, er blevet ISO-certificeret. Klinikejerne, specialtandlandlæge Morgan Olsson og Poul Kirketerp, lægger da heller ikke skjul på, at det har krævet store ressourcer at nå målet. De store smil var derfor også fremme, da Charlotte Nørremark Hechmann fra DS certificering kunne overrække et bevis for indsatsen til de to ejere.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

DENTALMESSEN 7.- 9. APRIL

Nye produkter Nye metoder Ny viden Velkommen til Scandefa - årets store dentalmesse Mød dentalbranchen SCANDEFA er fagmessen for tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere og branchefolk. I mere end 40 år har SCANDEFA dannet rammen for præsentation af nye produkter inden for dentaludstyr, tilbehør og beklædning.

Igen i 2011 forventes mere end 10.000 fagfolk at besøge messen i Bella Center med de ca. 200 udstillere.

Sideløbende med messen afholdes Tandlægeforeningens Årskursus, hvor de nyeste teorier og tendenser på dentalområdet belyses.

2011 Åbningstider og sted 7. - 9. april 2011 Torsdag Fredag Lørdag

kl. 10.00 - 18.00. kl. 09.00 - 18.00. kl. 09.00 - 15.00.

Sted Bella Center Center Boulevard 2300 København S

Rekvirér messeinvitationer Linda Skytte, udstillingskoordinator, T: 32 47 21 31 lsk@bellacenter.dk og på scandefa.dk

Rekvirér kursusprogram Adgangsforhold Scandefa 2011 er en fagmesse for tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere samt branchefolk.

T: +45 33 48 77 69 og på aarskursus.dk

ONLINE REGISTRERING - SCANDEFA.DK TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

238 SERVICE KALENDER

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2011: Deadline: 7. marts 2011 Udkommer: 23. marts 2011 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 5 2011: Deadline: 4. april 2011 Udkommer: 20. april 2011 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2011 MARTS Distraktionsosteogenese – indikationer og behandlingsrutiner

Dato: 7.3.2011, kl. 19.30 Foredragsholdere: Thomas Klit Pedersen og Sven Erik Nørholt Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab Sted: Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N Info: www.d-or-s.dk eller dors@post.tele.dk

Kursusgivere: Palle Holmstrup o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Jan Thomsen og Carsten Langemark Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Diabetes og parodontitis

Tandlægeforeningens

Dato: 12.3.2011 Sted: ARoS, Aarhus Foredrag på dansk og engelsk Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Info og tilmelding: www.periodont.dk 8. semester, stress (København)

Dato: 17.3.2011, kl. 16-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lisbet Theilgaard, Peter Trudslev og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Stamceller

Dato: 26.3.2011, kl. 9.00-16.00 Sted: Trinity Hotel & Conference Centre – Fredericia Arrangør: DSOI info: www.dsoi.dk

Fokus – Protetik til hverdag (Århus)

Dato: 23.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Lars Nygaard og Carsten Daugaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger (Odense)

Dato: 23.3.2011, kl. 10-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgiver: Thomas Hedegaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Distraktionsosteogenese –

Fokus – Stifter og opbygning

indikationer og behandlingsrutiner

(Vallensbæk)

Dato: 8.3.2011, kl. 19.30 Foredragsholdere: Thomas Klit Pedersen og Sven Erik Nørholt Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab Sted: Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Info: www.d-or-s.dk eller dors@post. tele.dk

Dato: 24.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Arbejdskursus – Plastfyldninger i

Systematisk parodontologi,

kindtænder (København)

modul I (Vejle)

Dato: 25.3.2011, kl. 10-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Københavns Tandlægeskole Kursusgivere: Ulla Pallesen,

Dato: 11.3.2011, kl. 13-19 & 12.3., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen

Lederuddannelse, fortsat (Vejle)

Dato: 25.3.2011, kl. 10-18 & 26.3., kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Hverdagens farmakologi og patientens brug af naturlægemidler (Horsens)

Dato: 30.3.2011, kl. 16.30-21.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Merete Aaboe og Jerk Langer Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Protetik til hverdag (Køge)

Dato: 30.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Lars Nygaard og Carsten Daugaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Stifter og opbygning (Aalborg)

Dato: 31.3.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

239

Ren gevinst for klinikken

På en tandlægeklinik er hygiejnen vigtig. HåndfriHygiejne på toiletterne forbedrer håndhygiejnen hos alle klinikkens medarbejdere, så smitteoverførsel og sygefravær nedbringes. Samtidig sender man et stærkt signal til patienterne om, at klinikken tager håndhygiejne alvorligt. HåndfriHygiejne er en lille investering, der betaler sig på flere måder.

Spørg din vvs-installatør om HåndfriHygiejne eller besøg www.haandfrihygiejne.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

240 SERVICE KALENDER

APRIL

MAJ

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Systematisk parodontologi,

Fokus på dine medarbejderes

Tandlægeoverenskomsten – kort og

modul II (Vejle)

fravær (Roskilde)

godt (Aarhus)

Dato: 1.4.2011, kl. 13-19 & 2.4., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup, Kaj Stoltze, Anne Havemose Poulsen, Eva Karring o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 3.5.2011, kl. 16.30-20.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jannie Arge og Sten Modvig Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 12.5.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Tina Raben Skaarup, Marianne Riis og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Tandlægeoverenskomsten – kort og

Få styr på de omkostningskrævende

godt (Roskilde)

konflikter, fortsat (Middelfart)

Dato: 7.-9.4.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Se venligst program Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 5.5.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Tina Raben Skaarup, Marianne Riis og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 25.5.2011, kl. 8.30-17.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Hanne Kromann og Jens Astrup Madsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus – »Bare« en fortand

Tillykke med din nye klinik

Fokus – Rundt om periimplantitis

(Vallensbæk)

(Middelfart)

(Køge)

Dato: 12.4.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgiver: Peter Lindkvist Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 6.5.2011, kl. 10-19 & 7.5., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev, Christian Holt, Kirsten Isager og Marianne Koch Uhre Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 25.5.2011, kl. 18-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgiver: Torben Thygesen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Årskursus (København)

Fokus – Stifter og opbygning

Den offentlige konference

(Fredericia)

På forkant med funktionen

(Fredericia)

Dato: 28.4.2011, kl. 18-22 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 6.5.2011, kl. 9.15-15.15 Sted: DGI-byen, København Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk

Dato: 27.5.2011, kl. 9-17 & 28.5., kl. 9-14 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgiver: Dorthe Houbek, Marianne Koch Uhre, Mette Krebs, Lise Norup og Lars Klingert Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus på dine medarbejderes fravær (Horsens)

Tandlægeforeningens Lederuddannelse, fortsat (Slagelse)

Dato: 29.4.2011, kl. 10-18 & 30.4., kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 10.5.2011, kl. 16.30-20.00 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jannie Arge og Sten Modvig Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Systematisk parodontologi, modul V (Fredericia)

Dato: 11.5.2011, kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Søren Schou, Flemming Isidor, Anne Havemose Poulsen og Eva Karring

Tandlægeforeningens Lederuddannelse, fortsat

Dato: 28.5.2011, kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a.

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SERVICE 241 KALENDER

En sofistikeret komposit der tilbyder en balanceret kombination af muligheder Klinisk testet Testet på 85 000.000 Tetric EvoCeram restaureringer i hele verden Polymerisation ”On Demand” Materialet har lang arbejdstid og kort hærdningstid Naturlig farvetilpasning Koordineret lysbrydningsindex fra filler, monomer og nano-farvepigment

www.ivoclarvivadent.com Ivoclar Vivadent AB Representant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85 TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Tetric EvoCeram

®

242 SERVICE KALENDER

JUNI

Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Alsace (Frankrig)

Dato: 2.-4.6.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Bjarne Klausen og Norbert Gutknecht Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Rundt om periimplantitis (Aalborg)

Dato: 8.6.2011, kl. 18-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgiver: Torben Thygesen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

KURSER UDBUDT KOMMERCIELT

2011 MARTS Teoretisk kursus i protetisk implantologi

Dato: 11.3.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Århus Undervisere: Tandlæge Lone Nyhuus, Herning og laboratoritekniker Dirk Leonhardt, Århus Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Parodontitis og Periimplantitis patienten

Dato: 18.3.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Århus Underviser: Specialtandlæge Lambros Kostopoulos, Åbyhøj Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 3.250,- kr.

Digital teknologi – fremtidens protetik

Dato: 18.3.2011 Sted: København Kursusgiver: Tdl. Per Bergmann Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk IDS – Internationale Dental Schau in Köln

Dato: 22.-26.3.2011 Sted: Köln Info: www.ids-cologne.de Implantater: Efter D.S.O.I. og Årskursus – Resumé og diskussion Gå-hjem møde 17.30-20.00

Dato: 30.3.2011 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Kursusleder: Tandlæge Henrik Gutte Koch Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & Info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

APRIL Protetik på implantater Gå-hjem møde 17.30-20.00 7

Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & Info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 ORTODONTI I ALMEN PRAKSIS GÅ-HJEM MØDE 17.30 – 20.00

Dato: 12.4.2011 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Specialtandlæge Michael Holmqvist Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & Info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 Kursusrejse til Island

Dato: 21.-24.4.2011 Arrangør: Tandlægenet og Elysee Dental Kursusgivere: Dr.med.dent. Bjarni Pjetursson og Tandlæge Poul Cappelørn Info: www.tandlaegenet.dk og www.elysee-dental.com eller tlf. 73 404 404, e-mail inge.temple@elysee-dental.com Æstetik ved fortandsimplantater

Dato: 29.4.2011 Sted: Aalborg Kursusgiver: Tdl. Erik Andersen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

Dato: 5.4.2011 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Undervisere: Tandlæg T e Henrik Gutte Koch Klin. tandtekniker Jens Broman Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & Info: f Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 Tandklinikken som forretning Gå-hjem møde 17.30-0.00 7

Dato: 7.4.20 7 11 Sted: Bagsværd TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SERVICE 243 KALENDER

LED+ FRA KLART TIL KLART!

! d e Nyh Fabrikat A

W&H LED+ Andre LED

Fabrikat B

TA-97 CLED +

Nye W&H LED+ Vi har taget LED teknikken et skridt længere. W&H var først i verden med autoklaverbar LED teknik i turbiner og nu fortsætter udviklingen. Optimal placering af LED dioden og bedste CRI (farvegengivelsesindeks, se jordbær) på markedet giver et optimalt udsyn af behandlingsområdet og tydelige farvekontraster. Det er behageligt for dine øjne.

Der findes mange fordele ved en diode i stedet for fiberoptik. Ikke flere besværlige pærer der skal skiftes! Kvalitet og præcision som understøtter dit arbejde!

Kontakt os for yderlig information eller afprøvning: W&H Nordic, t: 64 41 41 42, info@whnordic.dk, wh.com TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

244 SERVICE KALENDER

MAJ

info.dk@straumann.com www.straumann.dk

Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Dato: 6.5.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Aarhus Underviser: Overtandlæge Thomas Jensen, Aalborg Sygehus Arrangør: Astra Tec T h A/S Pris: 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Videregående implantatkirurgi trin 2

Dato: 7.5.20 7 11 Sted: Odense K susgiver: Led. overtdl., spec.tdl.

Kur Peter Marker Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: f Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@s f traumann.com www.straumann.dk Parodontitis-patienten i fokus

Dato: 13.5.2011 Sted: Aarhus K susgivere: Prof., ph.d., dr.odont., Kur spec.tdl. Søren Schou, lektor, r ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: f Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@s f traumann.com www.straumann.dk Blødtvævskirurgi i forbindelse med implantatbehandling

Dato: 14.5.2011 Sted: København K susgivere: Tdl. Claus Rislin og Kur tdl. Kaspar Hermansen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: f Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller

SEPTEMBER Parodontitis-patienten i fokus

Dato: 2.9.2011 Sted: København K susgivere: Prof., ph.d., dr.odont., Kur spec.tdl. Søren Schou, lektor, r ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: f Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@s f traumann.com www.straumann.dk Arbejdskursus i implantatprotetik og –kirurgi – Grundkursus i 3 trin

Dato: 9.9., 18.11., 19.11.2011 Sted: Aalborg K susgivere: Spec.tdl.

Kur Simon Storgård Jensen, tdl. Erik Andersen, kl.ass. Conny n Petersen, kl.ass. Kristina Knudsen, kl.ass. Lis Faurholt Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: f Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@s f traumann.com www.straumann.dk Parodontitis- og periimplantitispatienten

Dato: 23.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Specialtandlæge Lambros Kostopoulos, Åb Å yhøj Arrangør: Astra Tec T h A/S Info: f Pris. 3.250,Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Lokal knogleopbygning i forbindelse med implantatbehandling

Sted: København Kursusgivere: Spec.tdl. Nino Fernandes og spec.tdl. Lars Pallesen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Tandimplantater og implantatprotetik i almen praksis – basiskursus

Dato: 27.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Undervisere: Tandlæge Peter Lindquist og tandlæge Jan Thomsen, Colosseumklinikken, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris. 656,25 kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

OKTOBER Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Dato: 1.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Professor f r, specialtandlæge Søren Hillerup, Rigshospitalet, København Arrangør: Astra Tec T h A/S Pris: 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Digital teknologi – fremtidens protetik

Dato: 7.

7 10.2011 Sted: V Vejle K susgiver: Tdl. Kaspar Hermansen Kur Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: f Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@s f traumann.com www.straumann.dk

Dato: 24.9.2011 TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

245

(,'25)) GHQWDO HU VRP pW DI GH I¡UVWH 'DQVNH ODERUDWRULHU L JDQJ PHG DW EOLYH

,62 FHUWL¿FHUHW

GHQWDO

9RUHV OHYHUDQG¡U L +RQJ .RQJ HU QDWXUOLJYLV ,62 FHUWL¿FHUHW RJ )'$ JRGNHQGW

8QLN NRPELQDWLRQ DI SULV RJ NYDOLWHW KRV (LGRUII

*LY SULVHQ Sn GHQWDONURQHU HQ WDQG QHGDG 8GHQ DW U¡UH YHG NYDOLWHWHQ 1X NDQ GX WLOE\GH GLQH SDWLHQWHU ELOOLJHUH NURQHU L GHQ VDPPH K¡MH NYDOLWHW VRP GX DOWLG KDU EUXJW +HPPHOLJKHGHQ OLJJHU L +RQJ .RQJ RJ L (LGRUII GHQWDOV Q\H IDUYH RJ SDWLHQWVWXGLH VRP HU GHW I¡UVWH L 'DQPDUN 0HG (LGRUII GHQWDO NDQ GX NRPELQHUH +RQJ .RQJV IDQWDVWLVNH SULVHU RJ WHNQRORJLVNH IRUVSULQJ PHG  JWH GDQVN YLGHQ HNVSHU WLVH RJ WU\JKHG IRU SDWLHQWHQ 9L OHYHUHU XGHOXNNHQGH NURQHU PHG OH YHULQJVFHUWL¿NDW RJ GRNXPHQWDWLRQ IRU OHJHULQJ RJ PDWHULDOHU 2J QnU NURQHUQH NRPPHU WLO 'DQPDUN V¡UJHU GH SURIHV VLRQHOOH SRUFHO QVWHNQLNHUH L VWXGLHW KRV (LGRUII GHQWDO IRU GDQVN NRQWURO WLOSDVQLQJ RJ LQGIDUYQLQJ Sn SDWLHQWHUQH 'HUHIWHU InU GX NURQHQ OHYHUHW VRP DIWDOW RJ NDQ DIVOXWWH EHKDQGOLQJHQ Sn In PLQXWWHU 1HPPHUH NDQ GHW LNNH Y UH

)DUYHSU¡YH

0. .URQHU 1RQ SUHFLRXV

3UHFLRXV HNVNO JXOG H PD[ 3UHVV

=LUNRQ

NU NU NU NU

0HG GDQVN IDUYHSU¡YH RJ WLOSDVQLQJ VRP GH HQHVWH L 'DQPDUN 3U¡Y (LGRUII GHQWDO L GDJH WLO NDPSDJ QHSULV 'HW HU QHPW IRU GLJ DW SU¡YH (LGRUII GHQWDO L GDJH RJ VH RP GX HU WLOIUHGV PHG NYDOLWHWHQ 5LQJ L GDJ Sn RJ DIWDO KYRUQnU GLQ SU¡YHSHULRGH WLO NDPSDJQHSULV VWDUWHU 5LQJ RJ K¡U PHUH Sn

NU

,QGSU¡YQLQJ RJ WLO SDVQLQJ Sn SDWLHQW NU

,PSODQWDW NURQH 1RQ SUHFLRXV NU 3UHFLRXV HNVNO JXOG NU

(LGRUII GHQWDO Â&#x2021; +HUOHY +RYHGJDGH WY Â&#x2021; +HUOHY Â&#x2021; WOI Â&#x2021; LQIR#HLGRUIIGHQWDO GN Â&#x2021; ZZZ HLGRUIIGHQWDO GN

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

246 SERVICE KALENDER

Teoretisk kursus i protetisk implantologi

Dato: 28.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Arrangør: Astra Tech A/S Undervisere: Tandlæge Lars Nygaard, Brøndby, og tandlæge Carsten Daugaard, Maribo Pris. 4.750,Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

Kurser for klinikassistenter og tandplejere

Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen.

Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Harr d du fåett e-post?

Tandlægeforeningen gik over til elektronisk medlemskommunikation den 1. januar i år. Derfor vil alle foreningens medlemmer fremover modtage breve og al anden information pr. e-mail. Husk derfor at tjekke din e-mail regelmæssigt.

På Tdlnet.dk kan du tjekke, om Tandlægeforeningen har din korrekte e-mail-adresse, samt opdatere din e-mail-adresse. Klik på dit navn under »Velkommen« øverst på forsiden, og vælg herefter menupunktet »mine medlemsdata« i venstremenuen. Her kan du skrive den korrekte e-mailadresse. Slut med et »gem«.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SERVICE 247 KALENDER

Den eneste komposit, som kan kaldes EmpressÂŽ

KALENDER

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i TandlĂŚgebladet nr. xx 2010: Deadline: xx. xxxxx 2010 Udkommer: xx. xxxxx 2010 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i TandlĂŚgebladet nr. xx 2010: Deadline: xx. xxxxx 2010 Udkommer: xx. xxxxx 2010 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Anette Kofoed, TandlĂŚgebladet, tlf. 33 48 77 36, ak@tdl.dk

2009 Sikker PĂĽlidelig Ă&#x2020;sstetiskk

Ă&#x2020;stetisk som keramik â&#x20AC;&#x201C; hĂĽndtering som komposit t 6PWFSUSVGOF IĂ&#x152;OEUFSJOHTFHFOTLBCFS t 'PSFOLMFU BQQMJDFSJOH t /BUVSUSP GBSWFS t 'BOUBTUJTL QPMFSCBSIFE

IPS

EmpressŽ Direct HøjÌstetisk komposit mposit

Passer udmĂŚrket sammen med AdheSE One F/ExciTE F VivaPen

www.ivoclarvivadent.com Ivoclar Vivadent AB %JTUSJLU 4KÂ?MMBOE PH 'ZO I 5JOB )FEFHBBSE +FOTFO 5MG %JTUSJLU +ZMMBOE I )FMMF 5IPSOJOH 5MG TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 3

248 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33.

Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Kirurgisk tdl. Tina Noer Kirurgi: Thomas Kofod Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion.

Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning.

Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner.

Protetik, æstetik.

Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Fyn Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Jylland

Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 22 21 Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

IMPLANTATER

Sjælland

BIDFUNKTION

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranieoptagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d.

Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 Sinusløft, knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker ÝÛ9gmd]nYj\]fÛ Û Û8YdZgj_ Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SERVICE 249 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11 Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Flemming Harder Nino Fernandes Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Implantater og ossøs rekonstruktion inkl. sinusløft.

250 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Tandlæge- & Implantatklinikken Simon Schlosser Østergade 18,4., 1100 København K Tlf: 33 12 80 83.

Implantatkirurgi og protetik. www.klinikinfo.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh.

Fast og aft. protetik

MOBIL IMPLANTATBEHANDLING Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 Mulighed for narkose Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Flemming Harder Nino Fernandes Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SERVICE 251 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Jylland Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Fyn Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk Jylland

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Oral Patologisk Laboratorium

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

ORAL HISTOPATOLOGI Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

ORTODONTI

Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti

Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Klavs Fisker Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 79 72 59 88 www.kfisker.dk Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, Phd. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

252 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th.

1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent.

Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Kirsten Warrer, ph.d.

Store Torv 16, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi

Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi Sjælland Anne Havemose-Poulsen, ph.d.

Måløv Hovedgade 88 2760 Måløv Tlf. 44 97 99 09 Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi

Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 Jens Knudsen Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26/Fax 87 64 09 71 thomas@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz ÝÛ D ; ÛDY\k]fkn]bÛ 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 ÝÛ Tkl]j_Y\]Û~ 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Birgit Egestad Nørrebrogade 40, 2. tv.

2200 København N Tlf. 35 37 59 00 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Rkl]lacÛÝÛGjgl]lac Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SERVICE 253 TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP

Kreds 2

Kreds 6

Ulla Friberg Algade 33 4000 Roskilde Tlf. 46 35 01 28

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Kreds 3

Kreds 1 Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller Formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Dorte Jeppe-Jensen Tandlægeskolen Nørre Allé 20 2200 København NV Tlf. 35 32 65 02 Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune Tandklinikken Christianshavns Skole Prinsessegade 45 1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk

Louise Klos Anderson Vejlegade 26 4900 Nakskov Tlf. 54 92 05 13

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60 Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13

Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Elisabeth Møller Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Kreds 4 Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02 Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Kreds 7 Majbritt Jensen Østerågade 20, 1. th 9000 Aalborg Tlf. 98 10 20 86

Kreds 5 Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00 Sargiz Naibin Søndergade 3 8464 Galten E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Kreds 9 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

Tandlægernes Tryghedsordninger

Ved alkohol- og misbrugsproblemer IOGT Alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 alkolog Jørgen Byrgesen Tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden Anne Marie Kahr Nielsen Tlf. 39 25 25 19 PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

254 SERVICE STILLINGER

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer: Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36, e-mail: ak@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr.

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 4: 2/3 udkommer 23/3 Annoncer til TB 5: 30/3 udkommer 20/4 Stillinger, som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er, at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad der svarer til betalingen for 110 mm, når der henvises til en hjemmeside på internettet.

Benyt Tandlægeforeningens standardkontrakter Det er fastsat ved lov, at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af Tandlægeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes.

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen parterne til at rette henvendelse til Tandlægeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

STILLINGER TILBYDES

STILLINGER TILBYDES

Privat ansættelse

Offentlig ansættelse

Tandlæge på fuld tid Til moderne, travl klinik i Midtjylland søges fuldtidstandlæge.

Vi er 5 tandlæger, 2 tandplejere og 10 klinikassistenter i nyindrettet klinik.

Stillingen er på sigt med kompagniskab for øje i forbindelse med generationsskifte.

Tandlægecentret Ll. Sct. Mikkelsgade 4, 1. sal 8800 Viborg

STILLINGSKONTROL: Stillinger mærket med ° Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra Tandlægeforeningen, jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægt.

Stillinger mærket med 4 Tandlægeforeningen skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Tandlæge – Sønderborg Til travl, centralt beliggende klinik i Sønderborg søges tandlæge til ledig stilling pr.

1.4.2011.

Der er tale om en indarbejdet fuldtidsstilling 30-37 timer om ugen med muligheder og fremtid.

Vi søger en serviceminded, stabil og fagligt engageret tandlæge med godt humør.

Vi er to tandlæger og tre klinikassistenter. Vi udfører alle former for tandbehandling og sætter faglighed, patientservice, efteruddannelse og faglig sparring højt.

Der tilbydes attraktiv provisionsaflønning.

Henvendelse til Tandlæge Per Østerballe Jernbanegade 28 6400 Sønderborg Tlf. klinik 7443 0090, tlf. mobil: 2926 3072

JOB I GENTOFTE KOMMUNE

Distriktstandlæge På distriktstandklinikken ved Maglegårdsskolen pr. 1. maj 2011, 35 timer om ugen.

Stillingen er sammensat, så den indeholder ledelse af distriktet og almindeligt tandlægearbejde. Der er ca.

4000 børn og unge tilknyttet distriktet og 12 ansatte, KYRUDI ÀHUH DUEHMGHU Sn GHOWLG HOOHU HU WLONQ\WWHW DQGUH arbejdssteder.

2SO\VQLQJHU RP *HQWRIWH NRPPXQHV WDQGSOHMH ¿QGHV på Gentofte kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist: 6. marts 2011.

Se hele stillingsopslaget på:

www.gentofte.dk

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

SERVICE 255 STILLINGER, KØB & SALG, DIVERSE

KØB OG SALG

OVERTANDLÆGE Forsvarets Sundhedstjeneste

Forsvaret søger vikar for deltidsbeskæftiget overtandlæge (15 timer pr. uge) til ansættelse ved Forsvarets Sundhedstjeneste ved Roskilde.

Opgaven: Deltagelse i udvikling, rådgivning og servicering af Forsvarstandplejens tjenestesteder.

Personen: Vi forudsætter, at du har erfaring indenfor fagområd-et, solidt IT kendskab og det er ønskeligt, at du har arbejdet med kvalitetssikring og arbejdsmiljø m.m.

Vilkår: Stillingen er et vikariat af 1 års varighed med mulighed for varig ansættelse. Stillingen ønskes besat snarest.

Læs hele stillingsopslaget på: www.job-i-forsvaret.dk Ansøgningsfrist: mandag den 21. marts 2011.

Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger ca. 25.000 mænd og kvinder – med og uden uniform. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark.

LÆS MERE PÅ JOB-I-FORSVARET.DK

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg Generationsskifte!

Enkeltmandspraksis beliggende i eget klinikhus med tre behandlingsrum ønskes solgt eller udlejet på grund af sygdom.

For ung kollega med mod på udfordringer er her en chance for at komme i gang på en fordelagtig måde. Første tid kan evt. være en vikaransætttelse.

Her i grænseområdet er der mulighed for billig bolig og leveomkostninger i Flensborg, der ligger ca. tre km fra praksis og tæt ved nord/syd-motorvejen.

Henvendelse til tdl. Karin Urban, Solbakken 13, 6340 Kruså, telefon 7467 3155, eller Karin-Urban@hotmail.com

Annoncer Kollegiale henvisninger vises både på TDLNET og i Tandlægebladet Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Prisen er kr. 28,00 pr. mm + moms pr. gang.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for, at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Henvendelse til Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

DIVERSE

Vi er 2 tandlæger der gerne vil give en kollega, med eget patientkartotek, muligheden for at træde ind i nyt tandlægefællesskab i stor dejlig moderne klinik med god beliggenhed i Århus V. (mulighed for kompagniskab på sigt).

Billetmrk. 747 Modtaget TB redaktion

256 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

BANKER LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Henvendelse:Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Pris: kr. 18,75 + moms pr. spaltemm.

FarvetillĂŚg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater â&#x20AC;&#x201C; Banker â&#x20AC;&#x201C; Dentallaboratorier â&#x20AC;&#x201C; Hygiejne â&#x20AC;&#x201C; Instrumenter â&#x20AC;&#x201C; Klinik- og kontorinventar â&#x20AC;&#x201C; Klinikudstyr â&#x20AC;&#x201C; Kompressorer â&#x20AC;&#x201C; Rengøring â&#x20AC;&#x201C; Revision â&#x20AC;&#x201C; Service & reparation â&#x20AC;&#x201C; Tandplejemidler â&#x20AC;&#x201C; Vikarservice â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;vrige

Finansiering af din klinik er vores speciale

ADVOKATER

AdvokatďŹ rmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă&#x2DC;stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Advokat Nikolaj Fjellvang-Sølling Ny Ă&#x2DC;stergade 3, 1101 Kbh. K www.aumento.dk T: 70255770, @: nf@aumento.dk

Lad os ďŹ nansiere din tandlĂŚgeklinik I vestjyskBANK har vi stor erfaring med ďŹ nansiering og rĂĽdgivning af tandlĂŚgeklinikker. Er du allerede klinikejer - eller overvejer at blive det, sĂĽ giv os et ring.

Vi er klar til en uforpligtende snak.

Basispakken giver dig maksimal synlighed s 3TANDARDANNONCE UNDER ,EVERANDÂ&#x2019;RHENVISNINGER et helt ĂĽr s /PTAGELSE UNDER ,EVERANDÂ&#x2019;RREGISTER PĂ? www.tandlaegebladet.dk s VISNINGER AF BANNERANNONCE PĂ? FORSIDEN af www.tandlaegebladet.dk s 'RATIS Ă?RSABONNEMENT PĂ? 4ANDLÂ?GEBLADET Og du kan opnĂĽ helt op til 33% rabat â&#x20AC;&#x201C; det kalder vi synlighed for alle pengene.

Jan Nissum

Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk

Ă&#x2026;rhus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

Ring til en af os! ...og fĂĽ en snak om din nuvĂŚrende eller kommende praksis!

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Margit Korsgaard Tlf. 9975 1299

Vil du have effektiv kontakt med et købedygtigt erhverv, sü gür vejen forbi TandlÌgeforeningens medier.

Kontakt Annoncecenter og fĂĽ mere at vide.

Mette Ostersen

Skjern afdeling Tlf 96 80 25 68 hej@vestjyskbank.dk

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

5.000 tandlĂŚger lĂŚser TandlĂŚgebladet hver gang, bedste dĂŚkning der ďŹ ndes.

10.000 personer klikker ind pĂĽ www.tandlaegebladet.dk hver mĂĽned.

1.800 kroner + moms er prisen for et ĂĽrsabonnement pĂĽ TandlĂŚgebladet for ikke-medlemmer

Henning Jensen

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 3

SERVICE 257 LEVERANDÃ&#x2DC;RHENVISNINGER

Fyn

SPAR NORDS

Søger du en ny medarbejder?

TANDLÃ&#x2020;GETEAM

DENTALLABORATORIE ApS. 1¡UUH )DULPDJVJDGH WK .¡EHQKDYQ .

Tlf. 4587 0123

â&#x20AC;&#x201C; GÃ¥ ind pÃ¥ Dentaljob.dk og opret en jobannonce

www.supradent.dk

Sjælland

Jytte Blokager Spar Nord Ã&#x2026;rhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Mogens Larsen Dentallaboratorium A/S Carl Blochsvej 16 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 www.larsen-dental.dk info@larsen-dental.dk europaKroner Postboks 346 5100 Odense C Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk dkm@dkmdental.dk

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

a a a a a a a a a a

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Martin Holbech Spar Nord Vejle Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk DENTALLABORATORIER Storkøbenhavn

www.sparnord.dk/tandlaege

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - â&#x20AC;&#x17E;Licensâ&#x20AC;&#x153; Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

% !# %!# & " Thorvaldsensvej 4 ( rederiksberg C ( &$% #% $

FLÃ&#x153;GGE

'(17$/

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

Vi skaber smil hver dag

+ IMPLANTATER + PROCERA + EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

NDC CERTIFIED

SÃ&#x2DC;NDER ALLÃ&#x2030; 33 â&#x20AC;&#x201C; 8000 Ã&#x2026;RHUS C â&#x20AC;&#x201C; TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dkâ&#x20AC;&#x201C; www.codent.dk

258 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ă&#x2026;rhus Tlf. 86 18 36 77 Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 86 13 19 60 kimbay@kbd.dk Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlÌg

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

ALLE TYPER AF TANDLĂ&#x2020;GEFORMULARER

Bestil fra vores webshop pĂĽ: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Kunst, logo & Klinik design

Unikke helhedsløsninger Erhvervsvej 2 ȿ 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 ȿ Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

www.pro-visuel.dk Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

INSTRUMENTER

ZACHO.RĂ&#x2DC;NVIG AS Gl. Vejlevej 57 ( DK-8721 Daugaard Tlf.: +45 75 89 57 11 ( Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com ( www.zacho-ronvig.com

Landtved Dental Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

)NVENTAR TIL TANDLÂ?GEKLINIKKER

W&H Nordic Mandal AllĂŠ 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

KLINIKRUM q STERILISATION q RECEPTION q VENTEVÂ?RELSE q PERSONALERUM q KONTOR q GRAlSK PROlLERING INFORM A\S 4EL % MAIL INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

KOMPRESSORER

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

KLINIKUDSTYR â&#x20AC;&#x201C; INDRETNING â&#x20AC;&#x201C; INVENTAR REVISION â&#x20AC;&#x201C; ADMINISTRATION

HYGIEJNE

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Kd^Â?Ă&#x203A;Â&#x201E;Â&#x2021;Ă&#x203A; Ă&#x203A;~Â&#x201A;Ă&#x203A;~Â&#x201A;Ă&#x203A;Ă?Ă&#x203A;=YpĂ&#x203A;Â&#x201E;Â&#x2021;Ă&#x203A; Ă&#x203A;~Â Ă&#x203A;~Â

www.pwcglobal.com/dk 4LF s www.bienair.com

Et stĂŚrkt alternativ!

Tlf. 87101930 ¡ Fax 86423795 ¡ proloen@proloen.dk ¡ www.proloen.dk

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 3

SERVICE 259 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

aut. Salg, Service og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine -EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

www.ďŹ skers-dental.dk info@ďŹ skers-dental.dk Ventrupvej 13 C, 2670 Greve Tlf. 43 61 18 44 ¡ Fax 43 40 44 18

Revisionscentret for lĂŚger og tandlĂŚger

JTA DENTAL salg & service ApS

%HVWLO YDUHU RJ LQIRUPDWLRQVSMHFHU WLO NOLQLNNHQ hos blumøller kundeservice, tlf.: 76 33 94 52 â&#x20AC;&#x201C; Hverdage 8-16 Har du spørgsmĂĽl til vore produkter kontakt zendium professional dental care pĂĽ tlf.: 63 14 12 47 eller mail: lene.heilskov@saralee.com Du kan ogsĂĽ søge information pĂĽ www.zendium.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

SURIHVVLRQDO GHQWDO FDUH

III

Vesterbrogade 69 tv.

1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

SpecialvĂŚrksted for reparation af roterende instrumenter

- mere end god service...

a s

Salg Service Klinikindretning Mandal AllÊ 12 B ¡ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 ¡ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

Ring til TandlÌgeforeningen pü 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Â&#x2026; Ring fra kl. 6.00 pĂĽ tlf. 46 73 30 60

TePe â&#x20AC;&#x201C; Dansk Tandprofylakse Ullerødvej 1, 2980 Kokkedal Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m.

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

TANDPLEJEMIDLER

Curaden Scandic ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

VIKARSERVICE

>Q MZ TM^MZIVLŒZ IN" ¡ Fleksibel arbejdskraft til tandlÌgebranchen ¡ Kvalitet til tiden ¡ Konkurrencedygtige priser

Stil St illi il ling li ng gsa sann nnon once cerr i ffar arve ar verr b ve bli live li verr set â&#x20AC;Ś ve

9LNDUDVVLVWDQFH RJ IDVWDQVÂ WWHOVHU .OLQLNDVVLVWHQWHU RJ 7DQGSOHMHUH

Âą GHQ ULJWLJH PHGDUEHMGHU WLO GHQ ULJWLJH SULV

7OI ZZZ VWMHUQH SHUVRQDOH GN ॲ 9L JO GHU RV WLO DW K¥UH IUD GLJ

>MZU]VL[OILM ) \P 3JP Â&#x2013; Ă&#x2C6; \TN ___ LMV\ITNWK][ LS QVNW(LMV\ITNWK][ LS

Eurocard til reduceret pris Som medlem af TandlĂŚge foreningen kan du fĂĽ Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sĂŚrlig attraktiv pris.

Â&#x2026; Nu ogsĂĽ for Tandplejere

www.vikartoteket.dk Udstyr Rüdgivning Instrumenter Klinikindretning Røntgenautoriseret

SERVICE & REPARATION

Â&#x2026; LandsdĂŚkkende Vikarservice

Â&#x2026; Lidt billigere

- det handler om tillid KaVo Specialisten

Vikarbureauet for klinikassistenter

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt TandlĂŚgeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park AllÊ 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 3

260

NÆSTE NUMMER

Bliv klar til Årskursus 2011

Det gode arbejdsliv

FOTO: TO: WINNIE BRODAM

– HVAD ER DET?

Læs mere i L Tandlægebladet nr. 4.

I næste nummer ser Tandlægebladet nærmere på, hvad der giver tandlæger arbejdsglæde og trivsel.

TANDLÆGE ER GÅR GLIP AF ØK KONOMISK KOMPENSA A ION AT Både klinikejere og ansatte tandlæger ved ikke, at de har mulighed for at få dagpenge fra Tandlægernes Tryghedsordninge er under sygdom og barsel.

FO FOTO: FOT FO HENRIK SØRENSEN

Læs mere i næste nummer aff Tandlægebladet.

TANDLÆGEBLADET LADET NR NR. 4 UDKOMMER DEN 23 23. MARTS 2011

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 3

â&#x20AC;? Giv mig noget, der virker hurtigt â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ er jeg interesseret.â&#x20AC;?

Patient

Den nye Sensodyne Rapid â&#x20AC;&#x201C; øjeblikkelig smertelindring til sensitive tĂŚnder Hvordan fungerer Sensodyne Rapid?

Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2

Sensodyne Rapid: 8 +(-(1* #.*3,$-2$0$2 +(-#0(-&3,4 8 (0*$0 $%2$0 *3- 1$*3-#$0*3 8 .*3,$-2$0$2 + -&4 0(& +(-#0(-& 4$# !03& 2. & -&$ # &+(&24 8 * !$0 $- #5! 150$0$1(12$-2 !+.*$0(-& % #$-2(-* - +$0-$1, 2 8 +.*$0(-&$- ./0$2'.+#$1 $%2$0 ,(-322$01 150$/=4(0*-(-& (- 4(20.2

$# !03& ( '$-'.+# 2(+ (-1203*2(.-$0-$ /= / *-(-&$-

GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rüdgivning for at hjÌlpe dem med at hjÌlpe deres patienter.

For mere information kan du maile til vores produktchefer: dental.dk@gsk.com For at bestille gratis vareprøver kan du ringe pü: 44 86 10 88

E13078 2011/02

$%$0$-"$0 -%($+# .& ##5 +(- $0(.#.-2.+ 0*(-1.- .& (++1.- +(- $-2 1.- $2 + +(- $-2 3&'$1 $2 + +(- $-2

8 -#$'.+#$0 6 3.0

k

ni

Ta

Ber Kim e g ndlæ

lsen the

de og

Der er mange bevaringsværdige bygninger i Ribe...

Ribe Tandlægecenter – fremtidens tandlægeklinik Kontakt Plandent - og få realiseret dine drømme om en ny klinik! Vores eksperter sørger for totalindretning fra A-Z, indretningsforslag, udstyr, IT, installation, finansiering - til tiden og til prisen. Bare spørg en af de mange tandlæger vi har samarbejdet med. Skal du være den næste?

Kontakt os på 43 66 44 44 eller plandent@plandent.dk

ye nn

kli