Tandlægebladet 15 - 2011 by Tandlaegebladet

15 Tandlægeforeningens medlemsblad deCember 2011

tema: Protetiske rekonstruktioner og kæbefrakturer læs anden og sidste del af temaet om tandtraumer

vaGtskiFtE. Tandlægeforeningen har fået ny formand cyklus. at være tandlæge gennem hele livet NiOM. metakrylatmonomerer påvirker via luftvejene

DaNIsH DeNtaL jOurNaL Årgang 115

Et effektivt skridt ind i fremtiden Den nye SINIUS unit fra Sirona er et effektivt skridt ind i fremtiden. Arbejder du allerede med en Sirona, vil du blive glad for at opleve den samme høje kvalitet tilsat et innovativt formsporg og en masse nye funktioner – og en unit som selvfølgelig passer på dine nuværende installationer. Og har du endnu ikke prøvet en Sirona unit, vil du glædes over SINIUS’ mange spændende funktioner, brugervenlige betjening og selvfølgelig den tryghed, som kun en stabil, driftssikker unit kan give. SINIUS • • • • • • •

Kompakt unit, der fylder lidt på klinikken Vælg mellem under- og overhængt unit Få indbygget endo-funktion Helt nyt hygiejnekoncept Fremtidssikker – ny teknologi implementeres nemt og hurtigt Brugervenligt EasyTouch interface Konfigurér selv din unit præcist som du vil have den

Oplev SINIUS i vores showrooms i Glostrup og Hedensted. Bestil en uforpligtende demonstration på telefon 43 270 270. Vi glæder os til at høre fra dig.

Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indhold

1128

INDHOLD KORT & GODT 1104 1106 1107 1107 1108 1108 1109 1109 1109 1110 1110 1111 1113 1114 1115 1116 1117

eder: Vi er enige om det vigtigste L Den ”skæve“: Er det farligt for ryttere ikke at være til hest? Nyt netværk for børnetandpleje Aktiv sammenhæng imellem tandekstraktion og myokardieinfarkt Unge med ADHD bør følges tæt Patienter med sjældne diagnoser på finansloven Akryl i ganen – ændrer talen John Lennons tand på auktion Kæben krymper med alderen Det skriver medierne Stoffer i plastfyldninger kan give celleskader Bioaktive lipider i parodontalbehandling Indblik Prædiktion af fremtidigt marginalt knogleniveau. En radiologisk undersøgelse Geografisk kortlægning af cariesrisiko blandt børn og unge – et helt nyt tiltag i indsatsen for forebyggende tandpleje Boganmeldelser VOXPOP: Hvor langt vil du gå for at bevare en traumatiseret tand?

Videnskab & klinik 1119 Tandtraumer og kæbefrakturer – del 2 1120 Protetiske aspekter inden for traumatologien 1128 Diagnostik og behandling af kæbefraktur

Tema – del 2

kæbefrakturer

Læs sidste del af temaet om traumer på side 1120

»Vi er som stand ikke styret af tandplejens behov for budgetsikkerhed eller klinikkens behov for afkast Tandlægeforeningens nye formand, Freddie Sloth-Lisbjerg Side 1104

SAMFUND & ARBEJDSLIV 1136 1137 1144 1146 1149

Odontologisk jul på kryds og tværs Tandlægernes livscyklus Tandlægeforeningen har fået ny formand Den nye hovedbestyrelse Vigtigt at vide

Tandlægernes livscyklus

1137

indlæg & debat 1152 1153 1154 1155

Yrkeseksponering for metakrylatmonomerer via luftveiene Skadelig innhold i skyllevæske og tannkremer? Dansk børnetandpleje i perspektiv Odontologisk Institut på Københavns Universitet åbner specialklinik

SERVICESIDER 1157 1161 1164 1169 1170 1171 1172 1176

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Foto: Lizette Kabré

Læs, hvordan seks tandlæger i forskellige aldre oplever deres arbejdsliv. Læs artiklen på side 1137

Om Tandlægebladet

Bøjet Studiebillede 2011

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig- videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist) wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

| 1102 |

Fagredaktion Preben Hørsted Bindslev tandlæge, lektor Palle Holmstrup professor, dr.odont. Flemming Isidor professor, dr.odont. Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandbørster i en sælsom dans. Sådan ser fotograf Jakob Hunosøe tandbørsterne på forsiden af dette nummer af Tandlægebladet. Denne gang har han iscenesat tre tandbørster, og ved at bøje børstehovedet har han givet dem en menneskelig karakter. Måske er det slet ikke en dans, de har budt hinanden op til, men i stedet en dialog? Udgangspunktet for billedet har været fotografens fascination af tandbørsternes form og farve. Om de bøjede tandbørster måske endda også kunne have et tandplejemæssigt formål, det lader Jakob Hunosøe Tandlægebladets læsere vurdere. Tandlægebladet afslutter med dette forsidebillede samarbejdet med fotograf Jakob Hunosøe, som har leveret forsider til Tandlægebladet gennem hele 2011. Vi glæder os til at præsentere næste års forsider. Læs mere om Jakob Hunosøe på www.hunosoe.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tdl-tryghed.dk web@tdl-tryghed.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

INVESTER I SOLENERGI

– op til 15% i gennemsnitligt årligt udbytte

TO TYPER PROJEKTER I TRE FORSKELLIGE LANDE A/S-projekter kan med fordel erhverves af selskaber og private med frie midler eller pensionsmidler. K/S-projekter kan med fordel erhverves af personer, der ønsker fradrag i skatten. Projekterne er derfor især attraktive for personer med høj indkomst eller opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen. Få mere information eller rekvirer materiale på www.obton.com eller kontakt Obton A/S på tlf. 86 26 12 00, obton@obton.dk.

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C · Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com · www.obton.com

Dentocaine i to versioner Indeholder ikke EDTA

“D

tandlægers foretru e k kn e ans

- articain med adrenalin

loka lana

lgetik a” Our innovation Y r success You

Tubuler er ISO farvekodede

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

CMS Dental Ragnagade 7 DK-2100 København Ø Tlf.: 32 57 30 00 www.cmsdental.dk

| 1103 |

kOrt & gODt | Leder

Vi er enige om det vigtigste

freddie sloTh-lisbjerg formand for Tandlægeforeningen

fo To :

an de rs

baC h

» jeg tror på, at forebyggelse kan reducere ulighed i sundhed. derfor glæder det mig, at vi på hgf vedtog en ny sundheds- og forebyggelsespolitik

or et par uger siden blev jeg valgt til ny formand for Tandlægeforeningen – foreningen for alle tandlæger. Jeg har rødder i såvel den kommunale tandpleje som i privat tandlægepraksis. Det er jeg stolt af. Jeg ser Tandlægeforeningen som et åbent, fagligt fællesskab med højt til loftet og plads til konstruktiv uenighed – og respekt for forskelligheder i holdninger og interesser. For vi er enige om det vigtigste. Vi er enige om, at vi i fællesskab skal sikre bedst mulig tandsundhed til patienterne, både store og små. Jeg lægger vægt på, at vi i Tandlægeforeningen har et medlemsdemokrati, der tager sit afsæt i det fagpolitiske arbejde i kredsforeningerne. Her er foreningen tættest på tandlægerne. Og vi taler med hinanden – ikke til hinanden. Tandlægeforeningen er en værdibaseret interesseorganisation, der står på to ben – det sundhedspolitiske og det fagpolitiske. Og der er ligeværdighed mellem de to ben, hvilket også fremgår af foreningens Vision 2015. For den enkelte tandlæge giver det balance i hverdagen, at vi som stand er styret af en etisk tilgang til faget med afsæt i patienternes individuelle behov. Vi er som stand ikke styret af tandplejens behov for budgetsikkerhed eller klinikkens behov for afkast. Tandlægeforeningen skal fortsat arbejde for en forbedring af befolkningens orale sundhed. befolkningen skal have adgang til et tandplejetilbud af høj kvalitet. Jeg tror på, at forebyggelse kan reducere ulighed i sundhed. Derfor glæder det mig, at vi på hovedgeneralforsamlingen (HGF) vedtog en ny sundheds- og forebyggelsespolitik. Det er en politik, der forpligter mig som formand. Og den forpligter Tandlægeforeningen som den førende sundhedspolitiske interesseorganisation for tandlæger. Med sundheds- og forebyggelsespolitikken i hånden kan vi arbejde videre for at gøre uligheden i tandsundhed mindre. i november vedtog Folketinget en bevilling på finansloven på 22 mio. kr. til tandbehandling til patienter med sjældne diagnoser. Denne tilførsel af yderligere midler til tandplejen er et resultat af Tandlægeforeningens målrettede strategi mod ulighed i tandsundhed. På det store offentlige budget er der måske tale om et beskedent beløb. Men for den enkelte patient er det stort nok til at kunne gøre en kæmpe forskel.

| 1104 |

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

Gør hverdagen lettere … 0

Tlf. 6 00 8 39 4

Det ska l jeg hus ke i ✓ Udn å r ! y t t em fr adra

gsm ine ulig ✓ hede Ind beta r! le m pen sion ere t ! il ✓ Kon t Try akte T a ghe dsor ndlæg dni nge ernes r!

Tandlægernes Tryghedsordninger

kOrt & gODt

ER dET FaRLIGT FOR RYTTERE, IKKE aT VÆRE TIL HEST?

| 1106 |

Ja, det er det. i høj grad endda. Ud af 49 patienter med ride-relaterede ansigtsfrakturer havde 35 fået skaderne uden at sidde på hesten. Flest frakturer forekom hos kvinder, og de fleste skader skete ved spark (66 %), ved nikken (26 %), og ved trampen (6 %). Det var først og fremmest os zygomaticum, som det gik ud over, men også mandiblen og bunden af øjenhulen var udsat.

Antoun JS, Steenberg lJ, lee KH. Maxillofacial fractures sustained by unmounted equestrians. br J Oral Maxillofac Surg 2011;49:213-6.

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

kOrt Og gODt

nYT nETVÆRK for børnetandpleje Tandlægeforeningen har etableret et nyt netværk for børnetandpleje. børnetandplejenetværket er et frivilligt netværk for alle tandlæger, der behandler børn og unge i privat praksis. – netværket er et forum for tandlæger i privat praksis, der gerne vil udveksle erfaringer og synspunkter om de ensartede problemstillinger, de har omkring driftsvilkårene, siger tandlæge Jørn borup, der er tovholder for netværket og medlem af Klinikejerudvalget (KEU) i Tandlægeforeningen. Han mener, at børnetandplejen i privat praksis er kommet under pres bl.a. efter kommunalreformen, og derfor vil det være frugtbart, at tandlæger drøfter problemstillingerne med nogle, der står i samme situation som en selv. – Vi skal ruste os bedre i forhold til problemerne, så vi kan blive bedre til at imødegå dem. i dette arbejde vil netværket have fokus på driftsvilkårene for de privatpraktiserende tandlæger, og man vil i udgangspunktet arbejde med tre forhold: overenskomstforhold, de lovmæssige rammer for omfang og krav til børnetandpleje i privat praksis og særligt udliciteringsforhold. Ønsker du at være med i netværket, kan du sende en mail til tandlæge Jørn borup, jb@jbmr.dk www Du kan også læse mere om netværket og dets arbejdsområder på Tdlnet.dk

Vidste du at …

… danske tandlæger studerede kæbelæsioner ved slagmarken under første verdenskrig? i 1915 besøgte to tandlæger fra Tandlægeskolen i København flere krigslazaretter i Tyskland, og senere afholdt de et kursus om kæbelæsioner for tandlæger, der overvejede at arbejde under ”krigsforhold”. Kilde: Tandlægeskolen i København 1888-2000 – liv og historie, ib Paul sewerin, 2005.

Aktiv sammenhæng imellem tandekstraktion og myokardieinfarkt En ny norsk undersøgelse viser, at invasive dentale procedurer kan medføre hjerteinfarkt og hjerneblødning. De norske forfattere har undersøgt en gruppe ældre mænd (548) med selvrapporteret myokardieinfarkt og en tilsvarende kontrolgruppe (625). Tandekstraktioner i de to grupper blev inddelt i infektions- og ikke infektionsbetingede, og det viste sig, at mænd, som havde haft myokardieinfarkt, havde fået ekstraheret flere infektiøse tænder end mænd uden myokardiehistorik. Forskellen var lille: 92,7 imod 88,6 % – men dog stor nok til, at forskerne efter analyse konkluderer, at der er øget sandsynlighed for udvikling af myokardieinfarkt hos ældre mænd, som har fået udført infektiøs tandekstraktion. Undersøgelsen er publiceret i Community Dental Oral Epidemiology og gengivet i det norske Tidende.

Håheim ll, Olsen i, Rønningen KS. Association between tooth extraction due to infection and myocardial infarction. Community Dent Oral Epidemiol 2011; 39: 393-7.

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

| 1107 |

kOrt & gODt fo

Unge med adHd bør følges tæt Unge med ADHD har mere caries end andre unge. Det viser et nyt svensk studie. 32 unge med ADHD og en kontrolgruppe på andre 55 unge fik foretaget klinisk og radiologisk undersøgelse, og både hvad angår antallet af carierede flader, nye cariesangreb og blødning ved sondering var ADHD-gruppen signifikant hårdere ramt. De svenske forskere konkluderer, at unge med ADHD har behov for mere støtte til oral hygiejne og bedre kostvaner. De fastslår, at ADHD-unge bør følges med kortere intervaller for at undgå cariesprogression.

blomqvist M, Ahadi S, Fernell E et al. Dental caries in adolescents with attention deficit hyperactivity disorder: a population-based follow-up study. Eur J Oral Sci 2011; 119: 381-5.

Patienter med sjældne diagnoser på finansloven 39 patientgrupper med sjældne diagnoser vil fremover få dækket udgifter til tandbehandling, der overstiger 1.725 kr. årligt. Sådan lyder en del af den aftale, som regeringen og Enhedslisten har indgået vedr. finansloven for 2012. Tandlægeforeningens netop afgåede formand, Susanne Andersen, glæder sig over, at en særligt udsat patientgruppe nu får en tiltrængt økonomisk håndsrækning fra det offentlige. – Vi har i Tandlægeforeningen længe arbejdet for at få det offentlige til at hjælpe netop de patienter, der pga. sjældne sygdomme og handicap har et ekstraordinært stort behov for tandbehandling. Der er tale om patienter, som i høj grad har været i klemme som følge af den høje brugerbetaling, der er inden for den almene voksentandpleje, siger Susanne Andersen. Tandlægernes fhv. formand betoner, at de 22 millioner, som der er afsat på finansloven i 2012, langtfra løser alle problemer på tandplejeområdet.

| 1108 |

– Der er stadig mange patienter, som har brug for hjælp. Det er eksempelvis patienter med aggressiv paradentose og patienter, der pga. deres medicinforbrug har et stort behov for tandbehandling. Desuden er mange mennesker så dårligt stillet økonomisk, at de ikke har mulighed for at få tidssvarende tandbehandling. Så vi håber, at regeringen vil arbejde videre med at reducere uligheden i sundhed. i Tandlægeforeningen arbejder vi i hvert fald videre for at få det offentlige til at hjælpe de patientgrupper, som vi kan se er særligt udsatte, siger Susanne Andersen. Tandlægebladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag (SF).

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

kOrt Og gODt

Akryl i ganen – ÆndRER TaLEn Hvordan kan man hjælpe en patient, som klager over, at den nye protese gør det vanskeligt fx at udtale et ”S”? ifølge en ny undersøgelse, som er publiceret i Archives of Oral biology, er det fornuftigste at råde til tålmod. Der er efter al sandsynlighed tale om et forbigående problem. i den amerikanske undersøgelse forsynede forskere 12 personer med akrylgane. Derefter gennemgik forsøgspersonerne løbende akustiske undersøgelser, og det viste sig, at akrylganen rent faktisk ændrede talen. Ændringen var heldigvis midlertidig, og efter to uger var der sket en adaptation. Forskerne mener, at adaptationen er medieret af både sensoriske og auditive feedbacks.

Mays KA, Stone M. Characterization of mandibular movement during speech in the presence of oral articulatory perturbation. Arch Oral biol 2011; 56: 74-82.

John Lennons tand på auktion 19.500 GbP svarende til lige knap 169.000 kr. Det er, hvad en canadisk tandlæge, ifølge bbC, måtte betale for en af John lennons tænder på en auktion i november. Det var John lennons hushjælp, som var ansat på Kenwood Mansion i Surrey sidst i tresserne, som angiveligt fik tanden som souvenir. Hun gav tanden videre til sin datter, som var stor beatles-fan, og som har passet på tanden indtil nu. nu tilhører den altså den canadiske tandlæge Michael Zuk, som ud over tandlægefaget også kan kalde sig forfatter til en bog om berømtheders tænder. Der var da heller ikke tvivl i tandlægens sind, da tanden blev sat til salg. Den måtte han eje, fortæller han til bbC. Tandlægens plan er at have tanden udstillet på sin klinik, ligesom han forestiller sig, at den med tiden kan blive udlånt til andre klinikker og tandlægeskoler.

foTo: Winnie brodam

Kæben krymper med alderen – og tænderne kommer til at stå stadig tættere. Det viser en ny undersøgelse fra tandlægeskolen på Malmø Universitet. i undersøgelsen har man fulgt en gruppe tandlæger, der allerede som studenter i 1949 fik taget aftryk til modeller. De modeller blev sammenlignet med modeller fremstillet i 1959 og i 1989, hvor man fik modeller fra 18 ud af de oprindeligt 30 deltagere. Gennem de fyrre år blev der mindre og mindre plads til tænder – først og fremmest fordi underkæben svandt ind både i længde og bredde. Det drejede sig kun om få millimeter, men dog nok til at trangstille fortænderne. De svenske forskere som står for undersøgelsen, mener dermed at have frikendt visdomstænder for at skabe trangstilling i fronten. Samtidig mener de, at kæbens forandring bør indgå som en overvejelse i forbindelse med større bid-rekonstruktioner. Tsiopas n, nilner M, bondemark l, bjerlin K. A 40 years follow-up of dental arch dimensions and incisor irregularity in adults. Eur J Orthod 2011. [Epub ahead of print].

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

| 1109 |

kOrt & gODt

foTo: Winnie brodam

DET SKRiVER mEdIERnE 27.11.2011 | TV mIdT-VEST nYHEdER

HVERT SJETTE BaRn I ÅRHUS HaR SYRESKadER ifølge en undersøgelse fra den kommunale tandpleje i århus har hver sjette mellem fire og 14 år syreskader. For at blive klogere på problemet registrerer alle kommunale tandplejer i Region Midtjylland nu syreskaderne. 22.11.2011 | KRISTELIGT daGBLad

TandLÆGESTUdEREndE SKaL FORSKE I anSIGTSSKÆVHEd Tandlægeforeningen har tildelt tandlægestuderende lene bøjlund fra Tandlægeskolen i århus et skolarstipendium på 162.000 kr. i et år skal hun forske i, hvad der forårsager en bestemt type ansigtsskævhed hos nogle mennesker, og hvorvidt årsagen påvirker behandlingsresultatet. 20.11.2011 | B.T.

dIn mUnd GØR dIG SYG Diabetes, hjertesygdom og leddegigt er blandt de sygdomme, der forværres af bakterier fra munden. Forskere har bl.a. fundet en sammenhæng mellem den kroniske lungesygdom KOl og bakterier fra mundhulen. Tilsyneladende kan et moderat indtag af alkohol i nogen grad beskytte mod de negative smittevirkninger. 18.11.2011 | FPn.dK

GØR TandBØRSTEn REn I mIKROOVnEn Et minut ved 650 W i mikroovnen er den mest effektive metode til at gøre tandbørsten ren. Til sammenligning skal tandbørsten stå tre timer i desinficerende væske for at opnå samme resultat. Men tandbørsten skal være dækket af vand i mikroovnen, da den ellers kan bryde i brand.. 16.11.2011 | dR P1 RadIOaVISEn

TandSYGdOmmE PÅ FInanSLOVEn Regeringen og Enhedslisten har indgået en sundhedsaftale, der bl.a. betyder, at 4.300 patienter, som lider af en af 39 sjældne og medfødte tandlidelser, fremover vil få dækket deres tandbehandlinger. Det er første gang, tandsygdomme kommer på finansloven.

Stoffer i plastfyldninger kan give celleskader Hærdningen af plastmaterialer bliver aldrig fuldstændig, og de stoffer, der lækker fra fyldninger, kan inducere celleskader – i hvert tilfælde på cellekulturer. Det fastslår en ny norsk doktorafhandling. Studierne viser, at HEMA (2-hydroxyetylmetakrylat) kan medføre celleskade og celledød. De koncentrationer af monomer, som er brugt i studierne, er større end forventet i en klinisk situation, men afhandlingen konkluderer alligevel, at mange af celleskaderne må antages at opstå også ved lavere eksponeringskoncentrationer. Der foreligger endnu ikke data for, hvilken betydning skadevirkningen ved sådanne lavere koncentrationer har. Man ved heller ikke endnu, om resultaterne fra cellekulturer kan overføres til mennesker. Den norske afhandling har titlen ”Toxicity of resin based dental restorative materials in vitro”. Den nye norske doktor hedder Jan Tore Samuelsen, og han er ansat ved niOM.

Kilde: norsk Tannlegeforenings Tidende 2011; 121: 847.

| 1110 |

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

kOrt Og gODt

foTo: Winnie brodam

International forskning

bioaktive lipider i parodontalbehandling Astma, gigtsygdom og parodontitis er sygdomme, som hænger sammen med inflammation. ny forskning indikerer, at biologisk aktive lipider dannes lokalt i parodontalt væv med udgangspunkt i omega-3-fedtsyrer og acetylsalicylsyre, og at de virker som signalstoffer for heling af inflammation. Sådan skriver det norske tandlægeblad Tidende. Den norske artikel fremhæver som et af tre hovedbudskaber, at ny forskning indikerer, at dagligt indtag af omega-3-fedtsyrerne EPA (EicosaPentaenoic syre) og DHA (DocosaHexaenoic syre) samt lavdosis acetylsalicylsyre kan forbedre resultatet af konventionel ikke-kirurgisk parodontal behandling. Kommentar af professor Palle Holmstrup, Tandlægeskolen i København og århus: – Som tidligere beskrevet i en artikel, Tandlægebladet 2011; 115: 662-9, er der gennemført flere undersøgelser

af fedtsyrernes effekt på marginal parodontitis. Der er ikke konklusive resultater, hvilket kan tyde på, at der er tale om en begrænset effekt. Denne terapiform er dog særdeles interessant, og nye undersøgelser af særlige målgrupper kan tænkes at give værdifulde bidrag. Der er således i dag ikke tvivl om, at hvis behandlingen af specielt den aggressive parodontitis skal forbedres, må det ske ved udvikling af en supplerende medicinsk behandling, der kan medvirke til at dæmpe de destruktive dele af inflammationsprocesserne. Det er derfor vigtigt at udvikle kendskabet til disse processer og mulighederne for at påvirke dem, fx som det i dag sker for reumatoid artritis. lygre H. Periodontal sykdom og bioaktive lipider. nor Tannlegeforen Tid 2011; 121: 832-6.

NÅR KVALITET HAR BETYDNING /

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

| 1111 |

Celebrate with us!

Photographer: goteborg.com/ Göran Assner

Nobel Biocare Symposium 2012 – Gothenburg March 21–23, Clarion Hotel Post, Gothenburg / Sweden

60 years since the discovery of osseointegration. 30 years since the landmark conference in Toronto. The Symposium, March 21–23, 2012 celebrates these two landmarks and the remarkable story of osseointegration. Pioneers in the field, including Professors Ulf Lekholm, George Zarb and Ragnar Adell, will present. Lectures on today’s treatment modalities and possible future development trends form the core of the conference. Welcome to Gothenburg, the native town of osseointergration!

For further information and registration please visit:

www.nobelbiocare.com/symposia2012

kort og godt

indblik

Foto: lizette kabré

3. december 2011 kl. 12.01 HVOR: Københavns Tandlægeforening Tandlægevagten, Oslo Plads på Østerbro i København. HVad: Fredag stod den på julefrokost i firmaet. I dag står den på skadestue og tandlægevagt for Maj-Britt Fischer på 36 år. Hun indrømmer da også, at hun nok fik lidt for meget at drikke dagen før. Balancen var i hvert fald ikke stabil, og faldet var så uheldigt, at hun har slået flere tænder løse og knækket to i overmunden. Det er egentlig lægerne på skadestuen, der har sendt Maj-Britt Fischer videre til Tandlægevagten i København. Efter undersøgelsen skal hun tilbage til skade-

Juletravlhed Julen er den travleste periode hos Tandlægevagten i København. Fra lillejuleaften og frem til 1. januar ser de 41 medarbejdere dobbelt så mange patienter som normalt – ca. 650 patienter på 10 dage. Det er hovedsageligt rodbehandlinger, som bliver foretaget i juledagene, men der kommer også patienter med paradontitis, knækkede tænder og traumer. Til gengæld oplever Tandlægevagten i København kun en lille stigning i antallet af patienter, der kommer med traumer efter en våd julefrokost. Men når det sker, er det især traumer som følge af cykelstyrt og slagsmål, der får folk til at søge Tandlægevagten i Købehavn.

stuen og have undersøgt armen og hånden. tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

| 1113 |

kOrt & gODt

Dansk forskning internationalt

abstract

Prædiktion af fremtidigt marginalt knogleniveau. En radiologisk undersøgelse Golnosh Bahrami1, michael Væth2, ann Wenzel3, Lise-Lotte Kirkevang4 og Flemming Isidor1 1 Afdeling for Protetik, Institut for Odontologi, 2Afdeling for Biostatistik, Institut for Folkesundhed, 3Afdeling for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, 4Afdeling for Tandsygdomslære, Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Formål Formålet med undersøgelsen var, baseret på oplysninger fra en initial røntgenundersøgelse, at prædiktere det marginale knogleniveau ved en opfølgning fem år senere samt at vurdere pålideligheden af prædiktionen ved at sammenligne det prædikterede knogleniveau med det faktisk observerede knogleniveau ved opfølgningen.

Resultater Antallet af tænder og rygning samt tilstedeværelse af apikal parodontitis og kroner ved første undersøgelse var associeret med knogletab efter fem år og kunne derfor anvendes som prædiktorer for fremtidigt marginalt knogleniveau. Der var dog en betydelig variation i prædiktionens afvigelse fra den faktiske værdi.

Materiale og metoder i 1997 gennemgik 616 tilfældigt udvalgte voksne en fuldstatus røntgenundersøgelse. i 2003 deltog 473 af personerne (77 %) i en ny røntgenundersøgelse. Marginalt knogleniveau, carieslæsioner, fyldninger, kroner, rodfyldninger og periapikal status blev registreret for alle tænder. På grundlag af data fra den første røntgenundersøgelse blev en lineær ”mixed model” regressionsanalyse med tanden som analyseenhed brugt til at prædiktere det marginale knogleniveau fem år senere.

Konklusion Analysen af alle tænder viste, at en række af tand- og individspecifikke faktorer fra den første røntgenundersøgelse påvirkede prædiktionen af det marginale knogleniveau ved opfølgningen fem år senere. Den kombinerede prædiktionsmodel fungerede imidlertid mindre tilfredsstillende. bahrami G, Væth M, Wenzel A et al. Prediction of future marginal bone level: a radiographic study. J Clin Periodontol 2011; 38: 933-8.

søger du en ny medarbejder? – gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

| 1114 |

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

kOrt Og gODt

Dansk forskning internationalt

abstract

Geografisk kortlægning af cariesrisiko blandt børn og unge – et helt nyt tiltag i indsatsen for forebyggende tandpleje Ulf Strömberg1,2, Kerstin magnusson3, anders Holmén1 og Svante Twetman3,4 1 Department of Research and Development, Halland Hospital, Halmstad, 2Department of Occupational and Environmental Medicine, Lund University, Lund, 3Section of Community and Preventive Dentistry, Maxillofacial Unit, Halland Hospital, Halmstad, 4Department of Cariology and Endodontics, Institute of Odontology, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen

Baggrund Dental caries hos børn er ulige fordelt i befolkningen med en højere ratio i befolkningsgrupper med lav socioøkonomisk status. Det er derfor nødvendigt at have et redskab til at øge indsatsen og etablere evidensbaserede programmer, der imødekommer behovet hos de børn, som er i risikogruppen. Formålet med undersøgelsen var at tilføre et helt nyt koncept til præsentation af epidemiologiske data baseret på cariesrisiko i Halland i Sydvestsverige ved hjælp af geografisk kortlægning på sogneniveau. Metoder Gruppen af undersøgelsespersoner bestod af 46.536 børn og unge i alderen 3-19 år (75 % af det totale antal i aldersgruppen), der var rapporteret cariesdata for i 2010. En registrering af dmfs/DMFS > 0 blev valgt som det primære resultat. Hver enkelt undersøgelsesdeltager fik en geo-kode i henhold til, i hvilket sogn han/hun boede. En relativ risiko (RR) på sogneniveau blev beregnet som ratioen af det observerede i forhold til det forventede, hvor det forventede antal personer med dmfs/DMFS > 0 blev beregnet ud fra den alders- og kønsspecifikke caries (dmfs/ DMFS > 0) -ratio for det totale antal undersøgelsesdeltagere. En udjævnet geografisk kortlægning af cariesrisiko og tilsvarende geografisk kortlægning af den statistiske sandsynlighed blev

tegnet ved hjælp af de gratis tilgængelige softwaresystemer: Rapid inquiry Facility og ESRi® ArcGiS. Resultater Geografisk kortlægning for førskolebørn i alderen 3-6 år, skolebørn i alderen 7-11 år og unge i alderen 12-19 år udviste tydelige geografiske variationer i cariesrisiko, om end mest udtalt blandt de 3-6-årige. Hos de 3-6-årige varierede den udjævnede relative risiko (Smoothed Relative Risk = SmRR) fra 0,33 til 2,37 i forskellige sogne. Ved højere alder så kontrasterne ud til at formindskes, selvom det samlede geografiske risikomønster bestod, også i ungdomsgruppen (SmRR 0,75-1,20).

Konklusion Geografisk kortlægning baseret på cariesrisiko kan give helt nye muligheder for at indsatsfordele ressourcerne og skræddersy støtte- og forebyggelsestiltag i regioner, hvor dele af befolkningen har en relativt høj cariesratio.

Strömberg U, Magnusson K, Holmén A, Twetman S. Geo-mapping of caries risk in children and adolescents – a novel approach for allocation of prevention care. bMC Oral Health 2011; 11: 26.2011; 69: 151-7.

Deltag i debatten! – skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på medlemsfora på Tdlnet.dk

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

| 1115 |

kOrt & gODt | Boganmeldelser

Aktuelle problemstillinger ved cariesbehandling og endodonti hos børn og unge

Vigtig bog om bisfosfonat-osteonekrose i kæberne

Splieth CH Revolutions in Pediatric dentistry Quintessence Publishing 2011, 214 sider, ill. ISBN: 978-1-85097-212-9 Pris i GBP 66

Mens det er tvivlsomt, om man i nyudgivelsen kan tale om egentlige »revolutioner« inden for pædodontien, så er det en bog, der med et godt figur- og billedmateriale giver en opdatering af nogle aktuelle emner. i bogens forord beskrives pædodonti som et tværfagligt speciale, som involverer alle områder af tandplejen. imidlertid bliver det hurtigt klart for læseren, at bogen kun beskæftiger sig med den del af pædodontien, der omhandler caries hos børn, endodontisk behandling af primære og unge permanente tænder, » revolutions in Pediatric dentistry« er en teknikker til lokalanalgesi, bog, der med et godt særligt velegnede ved tandfigur- og billedmateriale behandling af børn og unge, giver en opdatering af samt behovet og evidensen nogle aktuelle emner for brugen af pladsholdere efter tidligt tab af primære molarer. bogen giver en opdatering af proceduren ved og evidensen for forsegling af tænder og for cariesinfiltration. Forsegling beskrives som en procedure, der er blevet mere end blot en procedure, som udføres på første permanente molarer, men som snarere kan ses som en integreret komponent af behandlingsspektret af caries, gående fra non-operative procedurer til egentlige restaureringer. Et separat kapitel belyser metoden ved approksimale forseglinger samt indikationer, begrænsninger og kontraindikationer. i et kapitel, som indeholder gode billeder af kliniske procedurer, belyses mikro-invasiv cariesbehandling ved resininfiltration. Herefter følger et kapitel, som belyser spørgsmålet om, hvornår det er nødvendigt at foretage fyldningsterapi. Endvidere genopfriskes teknikken og viden om anvendelsen af stålkroner i forbindelse med behandling af caries i det primære tandsæt. Afslutningsvis belyses endodontiske behandlinger hos børn og unge med særligt fokus på anvendelsen af nyere medikamenter som Portland Cement og MTA (mineral trioxid aggregat). Alt i alt en bog, som i kort form giver et indblik i aktuelle problemstillinger ved cariesbehandlinger og endodonti hos børn og unge.

Marx RE Oral and Intravenous BisphosphonateInduced Osteonecrosis of the jaws. History, Etiology, Prevention and Treatment. Second Edition Quintessence Publishing 2011, 150 sider, ill. ISBN: 978-0-86715-510-5 Pris i GBP £48

Denne bog omhandler et af tidens vigtige odontologiske områder. Der er tale om en ny sygdom, beskrevet i 2003 af professor Robert Marx fra Miami. Siden er antallet af tilfælde steget med raketfart over hele verden. bogens første udgave udkom i 2006. 2.-udgaven er systematisk opbygget og omfatter syv kapitler fordelt på 150 sider. bogen er rigt illustreret med gode instruktive kliniske fotos, røntgenbilleder samt figurer. Der gives en omfattende beskrivelse af kliniske og radiologiske » bogens styrke, sammenlignet med en manifestationer, beskrivelse række oversigtsartikler af bisfosfonats (bF) virkningsog internationale konmekanisme, indikationer og sensuspapers, er bl.a. medicinske fordele. Den sjældpræsentationen af 16 ne sygdom osteopetrose, cases der er en genetisk analog til bF-osteonekroser, omtales. bogens nøglekapitler er opdelt i to: dels i.v.-induceret bF-osteonekrose, dels oral (tablet) induceret bF-osteonekrose. For hvert af disse områder omtales risiko, forebyggelse og management. bogens styrke, sammenlignet med en række oversigtsartikler og internationale konsensuspapers, er bl.a. præsentationen af 16 cases, der illustrerer variationerne i manifestationer. For hvert casus beskrives symptomer, kliniske og radiologiske fund og vigtigst: behandlingsmæssige overvejelser. Trods det at der er tale om en ny sygdom med stadig manglende evidens for, hvilke behandlingsregier, der er bedst, udfylder denne bog et hul og giver et godt overblik over den eksisterende viden på området. bogen kan varmt anbefales. Morten Schiødt

Dorte Haubek | 1116 |

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

kOrt Og gODt

VOX POP

Hvor langt vil du gå for at bevare en traumatiseret tand? Tandlægebladet bringer i dette nummer sidste del af temaet om traumer. inspireret af de faglige problemstillinger i temaet, har vi spurgt tre tandlæger, hvor langt de vil gå for at bevare en traumatiseret tand?

anneTTe HaGMan Tandlæge, København

– Hvor langt vil du gå for at bevare en traumatiseret tand? jeg vil altid gøre, hvad jeg kan for at bevare en tand. de små elastikker som tandrødderne sidder fast med i knoglen giver sensoriske indtryk, som er en del af det menneskelige sanseapparat. et implantat er bare en kold ting, som kun giver en død fornemmelse. – Hvor går grænsen mellem at restaurere en traumatiseret tand eller erstatte den med et implantat? grænsen afhænger i høj grad af patienten og hans eller hendes evne til at affinde sig med, at en tand har en anden farve end resten af tandsættet. fundamentet skal selvfølgelig være i orden, men så længe roden er intakt, vil jeg ikke erstatte en tand på eget initiativ. jeg vil foretage røntgenkontroller hvert 5. år, men en patient kan beholde en traumatiseret tand i 5 år, 10 år eller i bedste fald resten af livet.

PeRnille Mie OlSen

MeTTe SCHOndel-andeRSen

– Hvor langt vil du gå for at bevare en traumatiseret tand? Traumatiserede mælketænder vil jeg som hovedregel ikke udføre omfattende indgreb for at bevare, for det skaber ofte problemer senere. blivende tænder vil jeg gøre meget for at lade barnet beholde.

– Hvor langt vil du gå for at bevare en traumatiseret tand? så langt som det er muligt, men det skal selvfølgelig være en tilfredsstillende løsning for patienten både funktionelt og æstetisk. jeg mener, man altid skal give en traumatiseret tand en ekstra chance, før man ekstraherer.

– Hvor går grænsen mellem at restaurere en traumatiseret tand eller erstatte den med et implantat? det er altid forsøget værd at prøve at restaurere en traumatiseret tand. men vi oplever ind imellem børn med en tand, som er slået helt ud og enten ikke kan findes eller er blevet opbevaret forkert. i de tilfælde kan det gøre mere skade end gavn at forsøge at prøve at bevare tanden. den nylige kampagne om hvordan man bedst håndterer tandskader har faktisk hjulpet, så vi oplever oftere at tænder bliver opbevaret korrekt.

– Hvor går grænsen mellem at restaurere en traumatiseret tand eller erstatte den med et implantat? én ting er den faglige vurdering, men patientens økonomi er også afgørende for valget af behandling. jeg har fx stået i en situation, hvor jeg havde en patient med en komplet rodfraktur på en fortand, men han havde ikke råd til et implantat eller anden form for erstatning. han måtte beholde tanden, selvom den var løs. i dén situation var min opgave at holde ham smertefri og sikre en nogenlunde god tyggefunktion og så observere tanden ved flere årlige kontroller.

Kommunal tandplejer, Nykøbing F.

» Tandrøddernes forankring i knoglen giver sen-

soriske indtryk, som er en del af det menneskelige sanseapparat. Et implantat giver kun en død fornemmelse. anneTTe hagman / Tandlæge, KØbenhaVn TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

Tandlæge, Fredensborg

HvaD syNEs Du? Vil du erstatte en traumatiseret tand, hvis tandroden stadig er intakt? afgiv din stemme på www tandlaegebladet.dk | 1117 |

G-ænial Universal Flo fra GC En helt ny fornemmelse Håndteres som en flydende

– Opfører sig som Universel komposit

Et universelt fyldningsmateriale til samtlige kavitetsklasser G-ænial Universal Flo har samme mekaniske egenskaber som de bedste kompositmaterialer, men har flydende konsistens Til trods for flydeegenskaberne beholder materialet den ønskede form og forbliver på plads Sprøjtens design er enkel og perfekt at håndtere Fås i 15 farver, heraf 9 i hht. Vita® skalaen Sprøjte på 3,4g, 10 spidser

G-ænial Universal Flo løber ikke!

Glansen ved upoleret komposit. Til venstre ses prøven på G-ænial Universal Flo

GC NORDIC AB - Danish Branch Tlf. +45 23 26 03 82 www.gceurope.com

vIDeNskab Og kLINIk

Del 2

Tandtraumer og kæbefrakturer I dette og forrige nummer af Tandlægebladet bragtes/bringes fem artikler om diagnostik og behandling af traumer i det primære og det permanente tandsæt samt tilsvarende for kæbefrakturer. artiklerne er henvendt såvel til tandlæger i offentlig tandpleje som i privat praksis. I dette nummer er fokus på protetiske erstatninger og kæbefrakturer.

artiklerne om traumer i det primære og permanente tandsæt blev der ud over det faglige lagt vægt på tandlægens kommunikative evner i forhold til forældre og børn, som er nervøse og usikre i situationen, hvor et barn ankommer til klinikken med et akut traume. i den tredje artikel var helingskomplikationer det centrale emne. Hvorfor opstår de, og hvilke faktorer påvirkes de af? i denne forbindelse omtaltes den internetbaserede Dentaltraumaguide som et redskab til at optimere diagnostik og behandling af akutte traumer. Dette nummer af Tandlægebladet indeholder artikler om protetiske erstatninger inden for traumatologien samt om kæbefrakturer. i førstnævnte artikel lægges der vægt på, hvordan tandlægen i forbindelse med den protetiske rehabilitering opnår det bedst mulige æstetiske resultat for den enkelte patient med så minimal invasiv teknik som muligt. Provisoriske erstatninger bør anvendes længst muligt, og kroneteknikker og -typer gennemgås for ikke misfarvede såvel som for misfarvede tænder, ligesom frakturens beliggenhed spiller ind for valg af behandling. i forbindelse med tandtab gennemgås mulighederne for implantatunderstøttede erstatninger eller anden protetisk behandling. En del patienter med kæbefrakturer henvender sig først

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

til tandlæger i kommunal eller privat tandlægepraksis. i sidste artikel gennemgås derfor de kliniske og radiologiske karakteristika, som tandlæger skal have kendskab til for at kunne vurdere disse patienter. behandlingen af kæbefrakturer foregår på de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger, men ofte vil der være behov for opfølgende kontrol og behandlinger af tandskader eller af bidfunktionelle problemer hos patientens egen tandlæge. Endnu en grund til, at tandlæger i primærsektoren bør være godt rustet inden for kæbefrakturområdet. God læselyst! Redaktionen

| 1119 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Protetiske erstatninger inden for traumatologien Protetisk rehabilitering efter traume kræver overvejelser om, hvordan det bedste æstetiske resultat kan opnås for den enkelte patient ved anvendelse af den mindst invasive teknik, der samtidig giver tilstrækkelig retention og styrke af restaureringen. Provisoriske erstatninger bør anvendes længst muligt, og hvis det bliver nødvendigt at erstatte tandsubstans, kan kronetyper med anvendelse af adhæsiv teknik anbefales for ikke misfarvede tænder, mens misfarvede tænder kræver helkeramiske eller metalkeramiske kroner med ikke translucent inderkappe. Hvis traumet resulterer i tandtab, vil implantatbehandling være valget, hvis nabotænderne er intakte, tandsættet udviser sunde parodontale forhold, og patienten skønnes at kunne opretholde god mundhygiejne. For at opnå et optimalt æstetisk resultat kræves hyppigt vertikal og horisontal knogleopbygning såvel som bindevævsopbygning, inden implantatrekonstruktionen fremstilles.

Protetiske aspekter inden for traumatologien Klaus Gotfredsen, professor, odont.dr. og lic.odont., Afdeling for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

e fleste traumatisk forårsagede tandskader/tandtab sker i børne- og ungdomsårene (1,2), og det er hyppigst incisiverne i overkæben, der udsættes for traumer (3,4). Da de fleste traumer kræver en vis observationsperiode, inden tandens prognose kan vurderes, og da ganske mange protetiske behandlinger først bør udføres, når patienten er udvokset, behandles traumeskadede tænder hos unge patienter hyppigt med midlertidige erstatninger af det mistede tandvæv. Disse ofte langtidsprovisoriske behandlinger er nødvendige for at genoprette funktion, især hvad angår de æstetiske og psykosociale behov. Såvel ældre som nyere publikationer har vist, at tilfredsstillelse af patientens æstetiske behov har en helt fundamental psykosocial rolle for unge personers livsforhold, når fortænder er involveret (5,6). Således påvirker tændernes æstetik eller mangel på samme især yngre personers livskvalitet ganske betydeligt (7,8). Dette betyder at man bør vurdere, hvordan det bedste resultat kan opnås for den enkelte patient ved anvendelse af den mindst invasive teknik, der samtidig giver tilfredsstillende æstetik, retention og styrke af provisoriet, indtil en mere permanent restaurering kan udføres. Formålet med denne artikel er primært at beskrive protetiske overvejelser og behandlinger efter traume på de permanente tænder på det tidspunkt, hvor en mere permanent behandling vurderes nødvendig.

Langtidsprovisoriske behandlinger De langtidsprovisoriske behandlinger kan ofte være den største udfordring for tandlægen, ikke mindst hvis der er flere tænder involveret, og endnu vanskeligere, hvis de mistes. Ukomplicerede kronefrakturer vil typisk blive behandlet med en komposit plastrestaurering efter afpudsning og forbehandling af den tilbageblevne tandsubstans. Hvis der er et intakt frakturelement, kan dette ved hjælp af adhæsiv teknik bondes Emneord til den tilbageblevne tandsubstans og afdækkes Crowns; med en komposit plastfyldning, som beskrevet all-ceramic; af Andreasen (9). I sjældne tilfælde kan det af metal-ceramic; æstetiske årsager være nødvendigt at anvende anterior teeth; tooth fractures laminater fremstillet af feldspatisk keramik el| 1120 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Traumer og protetik | vIDeNskab Og kLINIk

fiberforstærket ætsbro

konventionel ætsbro

fIg. 1a. en langtidsprovisorisk fiberforstærket (stick-Tech®) ætsbro erstattende eksartikuleret +1 efter tre år in situ.

fIg. 1b. en langtidsprovisorisk Cr-Co-forstærket (maryland bro) ætsbro erstattende eksartikuleret 1+ efter tre år in situ.

FIG. 1A. A long-term temporary ﬁbre-reinforced (Stick-Tech®) resin-bonded bridge replacing +1 after 3-year in situ.

FIG. 1B. A long-term temporary Maryland bridge replacing 1+ after 3-year in situ.

ler glaskeramik. Præparationen bør da kun placeres i emalje, og adhæsiv teknik bør anvendes. En sådan restaurering kan godt anvendes semi-permanent, indtil tandens prognose er afklaret, og patientens vækst er afsluttet. Der er naturligvis ingen grund til at udskifte en sådan restaurering før den af æstetiske, retentions- eller styrkemæssige årsager bliver insufficient, dvs. at restaureringen i flere tilfælde kan blive den permanente behandling. Mistes en eller flere tænder som følge af et traume, skal der tages stilling til, om patienten bør behandles med fast eller aftagelig protetik. Ved større tandtab, og især hvis der også er mistet dele af processus alveolaris, vil aftagelige protetiske erstatninger hyppigst blive anvendt, da de lettere kan tilpasses og justeres i forhold til de genopbygninger af knogle og mucosa,

der hyppigt skal foretages. i enkelte tilfælde kan det være fordelagtigt at starte med en provisorisk aftagelig protese, men efter de kirurgiske indgreb at indsætte en fastsiddende provisorisk løsning, som bedre kan anvendes til at forme mucosa. Ved tab af en eller to tænder er den aftagelige protese også den mest praktiske for tandlægen, hvorimod mange specielt yngre patienter foretrækker fastsiddende erstatninger. København og Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Tandlægeskolen i København udført to randomiserede kliniske studier med anvendelse af tre forskellige typer ætsbroer, som semipermanente/langtidsprovisoriske behandlinger for 50 unge patienter med agenesier eller traumer. i det ene studie sammenlignede vi fiberforstærkede treleds ætsbroer med toleds Maryland ekstensionsætsbroer som erstatning for 2+2, og i det

Metal-keramisk bro

Helkeramisk bro med zirconia inderkappe

fIg. 2a. en treleds mK-bro (2+, 1+, +1) fremstillet efter traume på tre tænder med tab af 1+ og rodbehandling af nabotænder.ingen bindevævsopbygning i ponticområdet. FIG. 2A. A 3-unit PFM bridge (2+, 1+, +1) constructed after injury at 3 anterior teeth, loss of 1+ and root canal treatment of neighbouring teeth. No soft-tissue augmentation.

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

fIg. 2b. en Procera® allzirkon bro (2+, 1+, +1) efter traume. der er fjernet så lidt tandsubstans på den vitale 2+, at den er blevet overdimensioneret. ingen bindevævsopbygning i ponticområdet. FIG. 2B. A Procera® All Zirkon bridge (2+, 1+, +1) after injury. At 2+ a non-invasive preparation has been made up and an overcontoured abutment crown cemented. No softtissue augmentation.

| 1121 |

vIDeNskab Og kLINIk | Oversigtsartikel

andet studie fiberforstærkede (Stick-Tech®) treleds ætsbroer med treleds Maryland ætsbroer (Fig. 1a og 1b). Sidstnævnte studie omfattede især unge patienter, der havde været udsat for traume af de centrale incisiver. Som erstatning for eksartikulerede centrale fortænder blev der indsat 10 Maryland treleds ætsbroer og ni fiberbroer. Fiberbroerne blev indsat med minimal eller ingen præparation, hvorimod Maryland broerne blev indsat med let beslibning af emaljen palatinalt samt to parallelle furer og en cirkulær fordybning sv.t. cingulum. Efter at have fulgt de langtidsprovisoriske broer i 3-5 år er kun en af fiberbroerne forblevet in situ efter fem års opfølgning, mens de øvrige otte er løsnet eller fraktureret efter 2-21 måneder. Derimod har der været færre komplikationer med Maryland broerne, hvor to er fraktureret, begge efter fornyet traume i området. Den ene af disse broer blev erstattet med en treleds MK-bro (Fig. 2a) og den anden med en helkeramisk bro (Fig. 2b), da nabotænderne som følge af de gentagne traumer også havde kronefrakturer med behov for restaurering. ingen af de to behandlede patienter fik foretaget knoglegenopbygning eller bindevævsopbygning til ponticområdet, som følge af patienternes manglende interesse i dette samt insufficient compliance. De mindre gode resultater, vi opnåede med de fiberforstærkede broer, kan dog tilskrives de utilstrækkelige pladsforhold og uhensigtsmæssig belastning. Vi har i andre situationer med mulighed for kraftigere dimensionering af retentionsvingerne fået acceptable resultater med fiberbroer anvendt som langtidsprovisorier. Dette er også beskrevet i litteraturen (10). Helkeramiske kronetyper samt facader For alle restaurerende behandlinger bør det overvejes, hvordan det bedste æstetiske resultat kan opnås for den enkelte patient

Indikation for kroner på 1+1

fIg. 3a. Patient ønsker nye kroner på vitale 1+1 efter emaljedentin-fraktur. FIG. 3A. A patient requiring ceramic crowns at central incisors.

ved anvendelse af den mindst invasive teknik, der samtidig giver tilstrækkelig retention og styrke af restaureringen. Ved emaljefrakturer og mindre emalje-dentin-frakturer vil let afglattende beslibning eller kompositte plastrestaureringer derfor være at foretrække. Ved større emalje-dentin-frakturer vil valget ofte være mellem en facade, der også inkluderer det affrakturerede emalje-dentin-område, og en helkeramisk krone. Overgangen mellem de to typer er flydende, da klassificeringen primært afhænger af, hvor langt supragingivalt præparationsgrænsen placeres palatinalt. Således vil de fleste tænder med emalje-dentin-frakturer, hvor en komposit restaurering ikke skønnes at ville give tilstrækkelig æstetik, retention eller styrke, blive restaureret med en helkeramisk krone, hvor præparationsgrænsen kan placeres i forskellige niveauer palatinalt

Tandfarvede kronetyper overordnet keramisk gruppe

silikatbaseret

oxidbaseret

metalbaserede

Krone type

fabrikatnavne eksempler

feldspatisk keramik

ViTa Pm®

glaskeramik leucit forstærket

empress®

glaskeramik lithium-disilikat forstærket

iPs e-max® Press

zirkoniumdioxid keramik

laVa® Cercon® KaVo everest® Procera® all zirkon

aluminiumoxid keramik

Procera® all Ceram

metalkeramiske (mK)

orion m. iPs d.sign

Cementering

gennemskin tand/abutment

Plastcement (adhæsiv)

fosfatcement, glasionomercement eller plastcement (non-adhæsiv)

tabel 1. Tandfarvede kronetyper. Table 1. Ceramic crowns. | 1122 |

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

Traumer og protetik | vIDeNskab Og kLINIk

empress® kroner 1+1

fIg. 3b. glaskeramiske (empress®) kroner på 1+1. FIG. 3B. Glass-ceramic crowns at 1+1.

afhængigt af okklusion og retentionsforhold. Facialt bør man hyppigt placere præparationsgrænsen i den mest cervikale del af emaljen for de feldspatiske og glaskeramiske kroner, der altid bør cementeres med adhæsivteknik. Det er overgangen mellem keramik og tand, som er mest sensitiv over for misfarvninger, hvorfor man ikke bør placere en præparationsgrænse og dermed en cementspalte midt på facialfladen. Dette har også været en argumentation for at trække de approksimale præparationsgrænser ind palatinalt ved facader, da cementovergangen derved ikke bliver synlig, når den med tiden kan misfarves (11,12). Der findes en lang række forskellige inddelinger af kronetyper anvendt til restaurering af defekte tænder (13). En simpel inddeling ses i Tabel 1. Der forefindes et utal af forskellige fabrikatnavne, der kan skabe forvirring, da flere af betegnelserne anvendes i forskellige sammenhænge. Således har ivoclar Vivodent® lanceret navnet e-max® både til fræsede kroner (iPS e-max® CAD, og iPS e-max® ZirCAD), og til kroner, der fremstilles vha. presseteknik (iPS e-max® Press) samt som dækporcelæn (iPS e-max® Ceram) bl.a. til zirkoniumdioxid kroner, der også kaldes zirconia kroner. når vi taler om e-max® kroner forstås dog normalt de glaskeramiske kroner, der fremstilles på laboratorier vha. presseteknik. For traumatiserede tænder, der ikke er misfarvede, kan det anbefales at anvende glaskeramiske kroner, fx Empress® eller iPS e-max® Press, da mindre invasive præparationer kan udformes for disse kronetyper (Fig. 3a og 3b). i lighed med facadepræparationer kan man placere hovedparten af præparationen i emalje, men vi anbefaler dog større materialetykkelse for kroner end for facader, idet risikoen for frakturer under prøvning og cementering er større. Da materialetykkelsen hyppigt er mindre end for oxidbaserede kroner, bør feldspatiske og glaskeramiske kroner cementeres med adhæsiv teknik for at sikre styrken. Som følge af emaljens hovedsageligt uorganiske natur giver den kemisk retention af høj styrke. Dentinen er forankringsmæssigt langt dårligere som følge af sin mere komplekse opbygning og større indhold af organisk materiale. Derfor bør der anvendes denTandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

tinadhæsiv som forbindelse mellem tand og keram for de dentineksponerede områder. De silikatbaserede kronetyper domineres af glasfasen og er så translucente, at misfarvninger af den underliggende dentin kan være vanskelige at skjule, hvorfor det er en fordel at anvende en oxidbaseret keramisk krone i tilfælde med misfarvede fx rodbehandlede tænder (Fig. 4a og 4b). For de oxidbaserede keramiske kroner er det nødvendigt at præparere ind i dentinen, da kronerne består af såvel en inderkappe af oxidkeramik, som et dækkende feldspatisk eller glaskeramisk porcelænslag. Der kræves typisk 1½-2 mm plads, altså svarende til en metalkeramisk krone (MK), blot er den metalliske inderkappe, som vi kender fra MK, erstattet af en oxidkeramisk inderkappe. Selvom denne hyppigt hvidlige inderkappe kan indfarves, er dens lysgennemtrængelighed yderst begrænset, hvorfor det er vanskeligere at opnå et lige så fint æstetisk resultat specielt cervikalt med denne kronetype i forhold til de silikatbaserede kronetyper.

kLINIsk reLevaNs når tandlægen skal foretage protetisk rehabilitering efter et traume, bør han overveje, hvordan han kan opnå det bedste æstetiske resultat for den enkelte patient, samtidig med at han anvender den mindst invasive teknik, der både skal sikre tilstrækkelig retention og styrke restaureringen. Provisoriske erstatninger bør anvendes længst muligt. bliver det nødvendigt at erstatte tandsubstans, kan kronetyper med anvendelse af adhæsiv teknik anbefales for ikke-misfarvede tænder. misfarvede tænder kræver helkeramiske eller metalkeramiske kroner med ikke translucent inderkappe. hvis traumet resulterer i tandtab, vil implantatbehandling være valget, forudsat at nabotænderne er intakte, tandsættet udviser sunde parodontale forhold, og tandlægen skønner, at patienten kan opretholde god mundhygiejne. inden implantatrekonstruktionen fremstilles, kræver det, at patienten både får lavet vertikal og horisontal knogleopbygning og bindevævsopbygning, da det er en forudsætning for at få det bedste æstetiske resultat.

Frakturens beliggenhed Komplicerede og ukomplicerede kronefrakturer, hvor frakturen er placeret supragingivalt og supracrestalt, kan kompositte plastrestaureringer eller en af de ovenstående kronetyper hyppigt anvendes. lige så snart en fraktur er kompliceret, vil tanden dog svækkes mekanisk som følge af rodbehandlingen. Hvis man ikke skønner, at en stift med opbygning er nødvendig for retention af en krone, bør man undlade at udbore til en stift, da flere undersøgelser angiver, at stiften ikke reducerer risikoen for fraktur (14). Tænder med krone-rod-frakturer, hvor frakturlinjen er under knogleniveau, kan være vanskelige at restaurere med kro| 1123 |

vIDeNskab Og kLINIk | Oversigtsartikel

seks år efter traume 1+1

fIg. 4a. seks år efter fortandstraume med rodbehandling af 1+1 samt plastfyldninger. FIG. 4A. Six years after trauma treated with root canal treatment 1+1 and composite restorations.

tilstrækkelig retention 1+1 uden opbygninger

fIg. 4b. røntgenbillede indikerende tilstrækkelig retention til kroner 1+1 uden at fremstille stiftopbygninger. FIG. 4B. Radiograph indicating sufﬁcient crown-retention at 1+1 without post and cast.

Procera® kroner 1+1

fIg. 4c. et-års kontrolundersøgelse af Procera® kroner (med duceram® dækporcelæn) 1+1 og kompositte plastfyldninger 2+2. FIG. 4C. One-year examinations of Procera® crowns (with Duceram® porcelain) 1+1 and composite restorations at 2+2.

| 1124 |

ner. Hvis frakturen ikke er kompliceret og involverer relativt lidt dentin, kan man vælge at udforme en præparationsgrænse koronalt for den mest apikalt positionerede del af frakturlinjen. i dette område vil der dannes et nyt bindevævs- og epitelialt fæste. Det er således ikke et absolut krav, at kronepræparationen altid skal gå ned til den apikale afgrænsning af det fjernede koronale tandfragment. Teoretisk kan man dog frygte en øget risiko for cervikale rodresorptioner, hvis ikke et nyt reattachment med rodcement bliver dannet på hele det eksponerede dentinområde (15). Derfor bør ovenstående princip kun anvendes ved superficielle krone-rod-frakturer. En mulighed er også at foretage gingivektomi og eventuelt osteotomi (kroneforlængelse), hvilket dog primært bør udføres palatinalt og ikke kan anbefales facialt i den æstetiske zone. Hvis krone-rodfrakturen er mere omfattende og kompliceret, viser litteraturen mange vellykkede eksempler på, at en ortodontisk ekstrusion af det apikale rodfragment kan udføres, før kronebehandling påbegyndes (16,17). Selvom ortodontisk ekstrusion altid bør overvejes for tænder med komplicerede og subcrestalt placerede krone-rod-frakturer, kan ekstraktion af tanden være den behandling, som vælges, da den restaurerende behandling altid skal vurderes i forhold til de gener, der påføres patienten i behandlingsforløbet, og de alternative behandlingsmuligheder, som forefindes. Hvad angår længdegående rodfraktur, som hyppigst opstår på en i forvejen rodbehandlet tand med stiftopbygning, vil ekstraktion af tanden og indsættelse af en provisorisk protetisk erstatning være det nødvendige valg. Implantatunderstøttet erstatning eller anden protetisk behandling Avulsion (eksartikulation) eller ekstraktion af traumeskadede tænder forekommer hyppigst i fortandsregionen hos unge patienter (18). Derfor er det kosmetiske resultat af stor betydning, men også langtidsprognosen og antallet af komplikationer er væsentligt. Det kosmetiske resultat er primært afhængigt af pladsforhold, kroneudformning og vævsvolumen. Sidstnævnte bliver naturligvis af størst betydning for patienter med høj smilelinje, og hvis traumet også involverer processus alveolaris. når traumeskadede tænder mistes, sker der et facio-lingvalt sammenfald af kæbekammen i regionen (19). Graden af volumenreduktion i tanderstatningsområdet kan variere betydeligt, men et optimalt æstetisk resultat kræver hyppigt, at der udføres såvel hårdtvævsopbygning som blødtvævsopbygning. Konventionelle broer kan således udføres med eller uden bindevævstransplantater i ponticområdet, hvorimod knogletransplantater eller knoglesubstitueringsmaterialer sjældent anvendes i ponticområdet ved mindre broer. broerne er udført uden nogen form for vævsopbygning i ponticområdet, hvorfor blødtvævsæstetikken ikke er optimal, men dog fuldt acceptabel for de to patienter. implantatunderstøttede kroner forudsætter hyppigt såvel hårdtsvævsopbygning som blødtvævsopbygning TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

Traumer og protetik | vIDeNskab Og kLINIk

samt af og til en provisorisk krone til at forme mucosa for at opnå et optimalt resultat. Den viste implantatunderstøttede krone (Fig. 5a-c) er dog lavet uden nogen form for vævsopbygning eller provisorisk krone, hvilket illustrerer, at det ikke altid er nødvendigt, om end risikoen specielt for mukosalt gennemskin øges betragteligt ved en smal ikke genopbygget processus alveolaris (20). Anvendelsen af knoglesubstitueringsmaterialer og bindevævstransplantater er således øget betragteligt i forbindelse med restaurering af implantater i den æstetiske zone. Personer med såkaldt tynd biotype, dvs. en pochedybdemåler placeret i den labiale sulcus, kan tydeligt ses igennem mucosa, facialt for den implantatunderstøttede krone, og især for patienter, hvor to tænder mangler, vil der ofte være et behov for bindevævsopbygning før eller under implantatindsættelse (21). Selv i disse tilfælde kan det være vanskeligt at opnå et æstetisk optimalt resultat med to tætplacerede implantater. Fra et æstetisk synspunkt kan det således være mere hensigtsmæssigt med en implantatunderstøttet krone med et ekstensionsled end to tætsiddende implantater fx i regio 21,22 eller 22,23 (22). Rent biomekanisk er der dog flere publikationer, der viser en øget frekvens af tekniske komplikationer for konstruktioner med ekstensionsled (23). Således vil risikoen for skrueløsning i suprastrukturen øges som følge af det øgede drejningsmoment på sådanne konstruktioner, hvis kun et implantat anvendes som forankring for en toleds bro. Hvis traumet også har medført tab af knogle, vil knogleopbygning hyppigt være nødvendigt. Specielt vertikal knogleopbygning gør det vanskeligt at forudsige resultatet og æstetiske kompromiser kan ofte blive en nødvendighed, specielt hvis flere tænder mangler. De naturlige tænder bevarer som følge af det parodontale støttevæv knoglehøjden bedre end implantater, og nabotænderne medvirker dermed til at opnå et godt resultat af implantatunderstøttede enkelttandskroner (22). Under forudsætning af god knogle- og bindevævsvolumen i en tandløs region er det umiddelbart lettere at opnå et godt æstetisk resultat med et enkelttandsimplantat end en treleddet bro. Hvis nabotænderne til en eksartikuleret eller ekstraheret fortand er intakte, vil en implantatunderstøttet enkelttandskrone i langt de fleste tilfælde være at foretrække (24). implantatbehandlingen vil ligeledes hyppigt vælges, hvis kun den ene af nabotænderne er fraktureret, og den anden nabotand er intakt, hvor den frakturerede nabotand restaureres samtidig med implantatrekonstruktionen (Fig. 6a-d). Hvis begge nabotænder skal restaureres, eller hvis der er tilbageværende knogledefekter og symmetrisk placerede bropiller, bør brobehandlingen hyppigt være at foretrække. Fortil i underkæben vil ætsbroen i langt de fleste tilfælde være den mest hensigtsmæssige behandling, da risikoen for alvorlige komplikationer er minimal, og prognosen netop i denne region er god. individuelle forhold skal naturligvis altid medinddrages i beslutningsprocessen, hvorfor der ikke kan opstilles nogen facitliste. Risikoen for komplikationer er dog væsentlig, og de seneste år er der kom-

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

traumatiseret 1+

fIg. 5a. et traume i ungdomsårene med eksartikulation og reimplantation af 1+. rodresorption medfører dog, at 1+ ekstraheres. FIG. 5A. Trauma 1+ with avulsion and replanting the tooth in the socket. Root resorption causes extraction of 1+.

Zirconia abutment

fIg. 5b. zirconia abutment (zir-design™) fastskruet til fixtur. bemærk at der trods den hvide farve forekommer let diskoloration af faciale mucosa. FIG. 5B. Zirconia abutment (Zir-Design™) screw-retained to ﬁxture.

Procera® all ceram krone 1+

fIg. 5c. Procera® all Ceram krone 1+. Plastrestaureringer sv.t. emaljefrakturer 2+ og +1. FIG. 5C. Procera® All Ceram crown 1+. Composite restorations at 2+ and +1.

| 1125 |

vIDeNskab Og kLINIk | Oversigtsartikel

Procera® all Zirkon kroner 1+1

fIg. 6a-D. Tandagenesi 2+2 og trauma 1+1 med eksartikulation af 1+ og kompliceret emajle-dentin-fraktur +1. restaureret med implantatunderstøttet zirconiumdioxid abutment (zir-design™) 1+ og Procera® all zirkon kroner 1+1. FIG. 6A-D. Tooth agenesis 2+2 and trauma 1+1 with avulsion of 1+ and complicated crown fracture +1. Restored with implantsupported zirconia abutment (Zir-Design™) 1+ and og Procera® All Zirkon crowns 1+1.

met nye data, som gør os mere forbeholdne over for implantatbehandlinger, end vi var for blot få år siden (25). Komplikationer og prognose Pjetursson har været førsteforfatter til flere metaanalyser omkring prognosen og komplikationsraten for forskellige protetiske rekonstruktioner (24,26). i 2008-publikationen inkluderes såvel implantatunderstøttede enkelttandserstatninger som konventionelle broer og ætsbroer. i disse publikationer er der meget lille forskel i overlevelsesraten på implantatunderstøttede kroner og konventionelle broer efter fem år (estimeret til 94 %) og 10 år (estimeret til omkring 89 %). De tilsvarende tal for ætsbroerne er betydeligt dårligere (88 % efter fem år og 65 % efter 10 år), men der tages i en sådan metaanalyse ikke hensyn til regionen, hvor ætsbroen placeres, og det er vores erfaring, at dette sammen med præparationsudformningen er afgørende. Endvidere er de fleste af de inkluderede studier omkring ætsbroer af ældre dato og ikke sponsoreret af industrien, hvilket vi desværre må erkende kan påvirke resultaterne i publicerede studier omkring implantater (27). Den hyppigste | 1126 |

komplikation ved ætsbroer er løsning af en eller flere broankre, hvilket i udiagnosticerede tilfælde kan medføre sekundær caries. i modsætning til konventionelle ætsbroer ses der dog sjældent devitaliseringer af bropillerne, der understøtter en ætsbro. Dette er naturligvis de fleste tandlægers frygt, når de fremstiller en konventionel bro på en ung patient, og har da også været et stærkt argument for i stedet at anvende implantater. Risikoen for devitalisering er angivet meget varierende i litteraturen, men Pjeturssons metaanalyse fra 2007 estimerer en frekvens på under 3 % efter fem år (26). implantatunderstøttede enkelttandskroner er netop for den unge, sunde patient på kort sigt den behandling, hvormed det bedste resultat kan opnås, men på langt sigt er der mere usikkerhed. Der foreligger således i dag klare data, som viser, at peri-implantitis har et meget mere dramatisk forløb end parodontitis, og at den er vanskeligere at behandle (28). når vi skal rehabilitere en ung patient efter et traume, kan det være vanskeligt at forudsige risikoen for peri-implantitis, men det er klart, at hvis patienten har en meget dårlig mundhygiejne, eller der ikke er fuldstændigt styr på patientens parodontale situaTandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

Traumer og protetik | videnskab og klinik

tion, kan en implantatbehandling på lang sigt være dårligere end en brobehandling. Konklusion For alle restaurerende behandlinger bør overvejes, hvordan det bedste æstetiske resultat kan opnås for den enkelte patient ved anvendelse af den mindst invasive teknik, der samtidig giver tilstrækkelig retention og styrke af restaureringen. Provisoriske erstatninger bør anvendes længst muligt, og hvis det bliver nødvendigt at erstatte tandsubstans, kan kronetyper med anvendelse af adhæsiv teknik anbefales for ikke misfarvede tænder, mens misfarvede tænder kræver oxidbaserede keramiske kroner eller metalkeramiske kroner. Hvis traumet resulterer i tandtab, vil implantatbehandling være valget, hvis nabotænderne er intakte, pladsforholdene gode, og mundhygiejne samt parodontale forhold er acceptable. For at opnå et tilfredsstillende æstetisk resultat kræves hyppigt vertikal og horisontal knogleopbygning såvel som bindevævsopbygning, inden implantatrekonstruktionen fremstilles.

Abstract (English) Prosthetic aspects in traumatology Prosthetic rehabilitation of traumatized anterior teeth include con siderations concerning how the most satisfying esthetic result can be obtained using minimal invasive technique with sufficient retention and strength of the reconstruction. Temporary restorations should be in function as long as possible and minimal inva sive preparation techniques for bonded laminates and crowns are preferable for non-discolored teeth. For discolored, non-vital teeth All-ceramic or porcelain fused to metal crown are needed. If teeth have to be replaced after injury, implant-supported crowns should be chosen if the neighboring teeth are intact and healthy periodontal conditions are present. To obtain an optimal esthetic outcome vertical and horizontal hard and soft tissue augmentation are frequently needed adjacent to implant-supported reconstructions.

Taksigelse Implantatkirurgi sv.t. Fig. 5 og Fig. 6 er udført af overtandlæge Nils Worsaae (Rigshospitalet), og protetik er udført på afdelingens specialklinik (Fig. 5 af tandlæge, Stephen A. Pedersen og Fig. 6 af tandlæge, Vibeke Taaning). Behandlingerne Fig. 2 er udført på vor specialklinik af afdelingstandlæge, Lone Forsberg Pedersen.

Litteratur 1. Andreasen JO, Ravn JJ. Epidemio logy of traumatic dental injuries to primary and permanent teeth in a Danish population sample. Int J Oral Surg 1972; 1: 235-9. 2. Glendor U, Marcenes W, Andreasen JO. Classification, epidemiology and etiology. In: Andreasen JO, Andreasen FM, eds. Textbook and color atlas of traumatic injuries to the teeth. 4th ed. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2007; 217-54. 3. Nik-Hussein NN. Traumatic in jur ies to anterior teeth among schoolchildren in Malaysia. Dent Traumatol 2001; 17: 149-52. 4. Rocha MJ, Cardoso M. Traumatized permanent teeth in Brazilian children assisted at the Federal University of Santa Catarina, Brazil. Dent Traumatol 2001; 17: 245-9. 5. Slack Gl, Jones JM. Psychological effect of fractured incisors. Br Dent J 1955; 6: 386-8. 6. De Souza Cortes MI, Marcenes W, Sheiham A. Impact of traumatic injuries to the permanent teeth on the oral health-related quality of life in 12-14-year-old children. Community Dent Oral Epidemiol 2002; 30: 193-8. 7. Davis LG, Ashworth PD, Spriggs LS. Psychological effects of aesthetic dental treatment. J Dent 1998; 26: 547-54. 8. Klages U, Bruckner A, Zentner A. Dental aesthetics, self-awareness,

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

and oral health-related quality of life in young adults. Eur J Orthod 2004; 26: 507-14. 9. Andreasen FM, Andreasen JO. Crown Fractures. In: Andreasen JO, Andreasen FM, eds. Textbook and color atlas of traumatic injuries to the teeth. 3rd ed. Copenhagen: Munksgaard, 1993; 229-56. 10. Giachette L, Pace R. Rehabilitation of severely injured anterior teeth in a young patient using ceramic and FRC: a clinical report. Dent Traumatol 2008; 24: 560-4. 11. Magne P, Perroud R, Hodges JS et al. Clincal performance of noveldesign porcelain veneers for the recovery of coronal volume and length. Int J Periodontics Restorative Dent 2000; 20: 440-57. 12. Toreskog S. The minimally invasive and aesthetic bonded porcelain technique. Int Dent J 2002; 52: 353-63. 13. Milleding P, Molin M, Karlsson S. Dentala helkeramer i teori och klinik. Sverige: 2005; 10-6. 14. Peroz I, Blankenstein F, Lange KP et al. Restoring endodontically treated teeth with posts and cores – a review. Quintessence Int 2005; 36: 737-46. 15. Karring T, Nyman S, Lindhe J et al. Potentials for root resorption du ring periodontal wound healing. J Clin Periodontol 1984; 11: 41-52. 16. Flores MT, Andersson L, Andreasen

JO et al. Guidelines for the mana gement of traumatic dental injuries. I. Fractures and luxations of permanent teeth. Dent Traumatol 2007; 23: 66-71. 17. Türker SB, Köse KN. Multidisciplinary approach in the treatment of subgingivally fractured anterior teeth. Dent Traumatol 2008; 24: 239-43. 18. Andreasen JO, Andreasen FM. Essentials of traumatic injuries to teeth. 2nd ed. Copenhagen: Munksgaard 2001; 7-9. 19. Schropp L, Kostopoulos L, Wenzel A. Bone healing following immediate versus delayed placement of titanium implants into extraction sockets: a prospective clinical study. Int J Oral Maxillofac Implants 2003; 18: 189-99. 20. D ueled E, Gotfredsen K, Trap Damsgaard M et al. Professional and patient-based evaluation of oral rehabilitation in patients with tooth agenesis. Clin Oral Implants Res 2009; 20: 729-36. 21. Evans CD, Chen ST. Esthetic outcomes of immediate implant placements. Clin Oral Implants Res 2008; 19: 73-80. 22. M artin WC, Morton D, Buser D. Pre-operative analysis and prosthetic treatment planning in esthetic implant dentistry. In: Buser D, Belser U, eds. ITI Treatment Guide: Implant Therapy in

the esthetic zone for single tooth replacements. Berlin: Quintessence publ, 2007; 11-9. 23. Brägger U, Hirt-Steiner S, Schnell N et al. Complication and failure rates of fixed dental prostheses in patients treated for periodontal disease. Clin Oral Implants Res 2011; 22: 70-7. 24. Pjetursson BE, Lang NP. Prosthetic treatment planning on the basis of scientific evidence. J Oral Rehabil 2008; 35 (Suppl 1): S72-9. 25. Fransson C. Prevalence, extent and severity of peri-implantitis. Gothenburg: University of Gothenburg; 2009. 26. Pjetursson BE, Brägger U, Lang NP et al. Comparison of survival and complication rates of tooth- supported fixed partial dentures and implant supported fixed dental prostheses (FDPs) and implant supported FDPs and single crowns (SCS). Clin Oral Implants Res 2007; 18 (Suppl 3): S97-113. 27. Balevi B. Industry sponsored research may report more favourable outcomes. Evid Based Dent 2011; 12: 5-6. 28. Lindhe J, Meyle J, Group D of European Workshop on Periodontology. Peri-implant diseases: Consensus report of the Sixt European Workshop on Periodontology. J Clin Periodontol 2008; 35 (Suppl 8): S282-5.

| 1127 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Diagnostik og behandling af kæbefraktur Traume mod ansigtet kan medføre fraktur af tænder og kæber. En del patienter med kæbe frakturer søger i første omgang hjælp i kommunal eller privat tandlægepraksis, så det er vigtigt, at alle tandlæger har kendskab til de kliniske og radiologiske karakteristika hos disse patienter. Tandlæger har de nødvendige forudsætninger for at vurdere ændringer i kæberelationerne og tandstillingen og vil derfor i mange tilfælde kunne diagnosticere en eventuel fraktur. Ud over ændringer i okklusionen vil der ofte være en række subjektive og objektive symptomer, som indikerer en kæbefraktur. Ved udredningen udspørges således bl.a. til sammenbid, smerte, sensibilitetsændring, kæbeledssmerte, blødning, løsning af tænder og synspåvirkning. Ved den ekstraorale undersøgelse af ansigtsskelettet fokuseres på konturspring, mobilitet, hæmatom, laceration, asymmetri og hævelse. Ved den intraorale undersøgelse fokuseres på løse eller displacerede tænder, okklusion, hæ vel se svarende til slimhinden, hæmatom og mobile kæbedele. Kæbefrakturer behandles på de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger, hvor behandlingen i de fleste tilfælde involverer reponering og fiksering af frakturen med osteosyntese ved hjælp af titanplader og -skruer. I mange tilfælde vil der efterfølgende hos patientens egen tandlæge være behov for kontrol og behandling af tandskade, led- og muskelproblemer eller okklusions ændring samt hjælp til eventuel skadesanmeldelse til forsikringsselskab.

| 1128 |

Diagnostik og behandling af kæbefraktur Sven Erik Nørholt, forskningsansvarlig overtandlæge, ekstern lektor, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital og Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Søren Schou, professor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

æbefrakturer omfatter brud på mandiblen og mellemansigtet. Fraktur af mandiblen inddeles efter beliggenhed i collum-, angulus-, corpus- og symfysefrakturer (Fig. 1), og frakturer af mellemansigtet inddeles i Le Fort I, II og III (Fig. 2) samt zygoma- og blow-outfrakturer (Fig. 3). En del patienter med kæbefrakturer søger i første omgang hjælp i kommunal eller privat tandlægepraksis, så det er vigtigt, at alle tandlæger har kendskab til de kliniske og radiologiske karakteristika hos disse patienter. I Danmark diagnosticeres årligt omkring 300 mandibelfrakturer og 400 mellemansigtsfrakturer. De hyppigste årsager til kæbefraktur er trafikuheld, vold, sportsuheld og fald, hvor fordelingen varierer med alderen (1-5). Frakturmønsteret varierer mellem lande og verdensdele, bl.a. afhængigt af trafikmønster og udbredte sportsgrene. I Nordeuropa er der imidlertid et meget ensartet mønster. Det er karakteristisk, at der er en overvægt af mænd, idet 70-80 % af kæbefrakturerne ses hos mænd (1-4).

Diagnostik Ved fraktur af ansigtsskelettet vil der i de fleste tilfælde optræde en række symptomer, og patienten vil sjældent være i tvivl om, at der er noget galt. Som følge af den tætte sensoriske nerveforsyning via forgreninger af n. trigeminus udløses let smertereaktion eller nedsat sensorisk funktion i innervationsområdet. Fraktur af mellemansigtet medfører ofte en påvirkning af n. infraorbitalis (6,7), hvorimod fraktur af underkæben kan påvirke n. alveolaris inferior (8). Ansigtets knogler og bløddele har en rigelig blodforsyning (Fig. 4.), hvilket på den ene side kan medføre udtalt hæmatomdannelse initialt og på den anden side er Emneord vigtigt for optimal heling og modstandskraft mod infektion. Hæmatom og blødning optræJaw fracture; mandibular der tidligt efter skaden og er dermed vigtige fracture; symptomer, der kan antyde beliggenheden af maxillary fracture; frakturen. zygomatic fracture tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Kæbefraktur | vIDeNskab Og kLINIk

fraktur af mandiblen

fIg. 1. skematisk angivelse af frakturtyper svarende til underkæben efter beliggenhed. derudover kan frakturerne beskrives som åbne eller lukkede og efter graden af knusning og løse knoglefragmenter. energien i traumet er afgørende for antallet af frakturer og sværhedsgraden af frakturerne. FIG. 1. Schematic illustration of fractures of the mandible. Furthermore, the fractures can be classiﬁed as open or closed, and according to the degree of comminution. The energy involved in the trauma is essential for the number and severity of the fractures.

fraktur af mellemansigtet

fIg. 2. inddeling af maksilfrakturer: le fort i er karakteriseret ved brud på den tandbærende del af overkæben. le fort ii omfatter tillige næseskelettet og øjenhulebund. le fort iii er en løsning af hele ansigtsskelettet fra kraniebasis. i mange tilfælde vil der være kombinationer af de tre frakturniveauer samtidig, og omfanget af knusning svarende til frakturlinjerne vil være større ved højenergitraumer. FIG. 2. Classiﬁcation of maxillary fractures: Le Fort I fracture is characterized by a fracture of the tooth bearing part of the maxilla. Le Fort II fracture additionally includes the nasal skeleton and the orbital ﬂoor. Le Fort III fracture is a detachment of the entire facial skeleton from the cranial base. Often the pattern of fractures is a combination of the three Le Fort fracture types, and the degree of comminution will increase in case of high energy traumas.

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

fraktur af zygoma

fIg. 3. zygomafraktur indebærer en løsning og ofte displacering af kindbenet (os zygomaticus) som følge af traume mod kinden. brudlinjerne ligger på forsiden af maksillen, ved sutura frontozygomaticus, crista infrazygomaticus og arcus zygomaticus. FIG. 3. Zygomatic fractures result in a loosening and often a displacement of the zygomatic bone as a result of a trauma to the cheek. The fracture lines are located at the anterior surface of the maxilla, the frontozygomatic suture, the infrazygomatic crest, and the zygomatic arch.

arterieforsyning til ansigt og hoved

fIg. 4. blodforsyningen til ansigtsskelettet sker via forgreninger fra a. carotis externa med en rigelig kollateral forsyning, som medvirker til god helingsevne og lille infektionsrisiko. FIG. 4. The blood supply to the facial skeleton originates from branches of the external carotic artery with a widespread collateral supply, which ensures an optimal healing capacity and little risk of infections.

| 1129 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Diagnostik af kæbefrakturer sker på grundlag af oplysninger om skadesforløbet og en grundig klinisk og radiologisk undersøgelse. Det er vigtigt at indhente og journalisere alle oplysninger om skaden af hensyn til fyldestgørende udredning af skaderne. Endvidere er det vigtigt i relation til eventuelle efterfølgende erstatningsmæssige eller retslige forhold. Det er således vigtigt at få oplysninger om skadesmekanismen, inkl. hastighed, faldhøjde, sportsgren, slagvåben eller andet, som kan indikere traumets energi og retning. Disse informationer kan give vigtig viden om alvorligheden af skaderne, og om der er behov for udredning af skader på hoved eller halshvirvler. Hvis patienten er vågen, udspørges, om der har været bevidstløshed, og om der har været hukommelsestab i forbindelse med traumet eller efterfølgende. Der spørges endvidere til subjektive symptomer, jævnfør Tabel 1. Ved den kliniske undersøgelse er en systematisk undersøgelse af hele ansigtsskelet og mundhulen vigtig. Endvidere kan der være behov for undersøgelse af andre skader på kroppen, hvis patienten ikke er udredt herfor. Undersøgelsen foretages systematisk, jævnfør Tabel 2. Ændringer i okklusionen optræder som regel ved kæbefrakturer, og der undersøges derfor især for områder med primær okklusionskontakt og områder uden okklusionskontakt. Smerter og hævelse i kæbeledsområdet kan hindre normalt sammenbid og kan dermed give mistanke om en fraktur. I sådanne tilfælde vil der typisk være åbent bid i den symptomudløsende side, mens der ved en collumfraktur som regel vil være samsidig primærkontakt på molarerne som følge af reduceret højde af ramus mandibulae. Det kan i nogle tilfælde være svært at vurdere, om der er tale om løsnede/displacerede tænder eller fraktur af proces-

sus alveolaris. Af hensyn til behandlingsplanlægningen er det imidlertid vigtigt at afklare dette. Som regel er det muligt ved palpation og manipulation af tænderne i området at vurdere, om hele alveolarprocessen er løs. Derudover er enoral røntgenundersøgelse i flere projektioner særdeles anvendelig til at påvise en evt. fraktur. På hospitalernes skadestuer eller traumemodtagelser vil der oftest blive foretaget en CT-scanning, hvis der er mistanke om fraktur af ansigtsskelettet. Denne undersøgelse giver et meget detaljeret overblik over kæbeknoglerne, og det vil i de fleste tilfælde være muligt at påvise selv ufuldstændige frakturer. Det er ikke i alle tilfælde indiceret at foretage en CT-scanning, fx hvis der udelukkende er lille mistanke om fraktur, eller hvis der er tale om børn, hvor man særligt ønsker at begrænse stråledosis. I disse tilfælde kan man afvente, om der de følgende dage eller uger optræder kliniske tegn, som be- eller afkræfter mistanken om fraktur (malokklusion, smerte, føleforstyrrelse eller andet), og derefter foretage relevant røntgenundersøgelse på specifik mistanke. En panoramaoptagelse vil i mange tilfælde give en god oversigt over underkæben. Derfor vil denne røntgenoptagelse ofte være førstevalget, hvis der ikke findes indikation for CT-scanning (Fig. 5). Der opnås imidlertid udelukkende en todimensionel gengivelse af frakturen, hvorfor der ved behandlingskrævende fraktur vil være behov for supplerende røntgendiagnostik. Et nyere alternativ er Cone Beam-scanning, hvor det er muligt at opnå en tredimensionel gengivelse af kæbeknoglerne med en væsentlig lavere stråledosis end ved traditionel CT-scanning (Fig. 6).

Subjektive symptomer Symptom

Malokklusion

Underkæbe

Overkæbe

Collum

Angulus

Corpus

Symfyse

Proc alv

Le Fort

Proc. alv.

(x)

Ændret sensibilitet, underlæbe

Orbita

(x)

Ændret sensibilitet, overlæbe/kind Smerter ved gabning

Zygoma

(x)

Næseblødning

Synspåvirkning

(x)

(x) (x)

(x)

x: Symptomet er hyppigt (men ikke altid) forekommende. (x): Symptomet kan forekomme.

Tabel 1. Subjektive symptomer ved kæbefraktur. Table 1. Subjective symptoms of jaw fractures. | 1130 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Kæbefraktur | videnskab og klinik

Behandling Kæbefrakturer er sjældent livstruende og kræver derfor normalt ikke akut behandling. En del forhold taler dog for, at der foretages endelig behandling så tidligt som muligt under hensyntagen til patientens generelle tilstand og de aktuelle ressourcer på behandlingsstedet. For patienten vil hurtig behandling medføre det kortest mulige behandlingsforløb. Endvidere er det i mange tilfælde kirurgisk lettere at foretage behandling hurtigt, før der opstår udtalt ødem og hæmatom. Ved åbne, mobile frakturer vil der være smerte og øget risiko for kontaminering med deraf følgende øget infektionsrisiko. Studier har vist, at forekomsten af komplikationer i forbindelse med kæbefraktur er relateret til en række faktorer, herunder hvor kompliceret frakturen er, patientkooperation, stofmisbrug og forsinket behandling (1,9-11). Formålet med behandlingen er at opnå hurtig heling af frakturen i korrekt anatomisk position samt normalisering af tyggeevne, tale, syn og vejrtrækning. Endvidere kan det være formålet at genoprette ansigtets proportioner bedst muligt. Det vil ved omfattende frakturer ikke altid være muligt at opnå helt normale forhold. Formålet vil da være at opnå det bedst mulige resultat og minimere risikoen for senfølger. Principperne for behandling af kæbefrakturer er baseret på, at frakturerne bringes i korrekt anatomisk position og fikseres med osteosynteseplader og -skruer af titan, således at der kan opnås primær heling af frakturen med genopretning af den oprindelige anatomiske form og styrke. Disse principper er udførligt beskrevet i en netbaseret behandlingsguide; AO Surgical Reference (12). Udgangspunktet for behandlingen af de fleste kæbefrakturer er, at der initialt etableres normal okklusion, og at der derefter foretages osteosyntering af frakturen. Der kan i en del tilfælde være tandskader, som kan vanskeliggøre etablering af normal okklusion, især ved omfattende skader (13). I forbindelse med behandlingen af kæbefrakturen foretages den nødvendige primære behandling af tandskaderne, eventuelt fjernelse af ikke-bevaringsværdige rødder/tænder. Det er i dag sjældent, at kæbefrakturer udelukkende behandles ved hjælp af dentale skinner og intermaksillær fiksation. Mandibel For at genskabe normal funktion af underkæben kræves i de fleste tilfælde osteosyntese, som har tilstrækkelig styrke til at sikre hurtig knogleheling. Derfor varierer omfanget og dimensionen af osteosynteringen af typen og antallet af frakturer. Hvis der er en enkelt fraktur, kan det være tilstrækkeligt med 1-2 titanminiplader, da formålet er at opnå stabilisering svarende til træklinjerne i relation til frakturen, og osteosynteringen behøver således ikke at være vægtbærende (14-17). Er der derimod tale om flere frakturer eller eventuelt komminut fraktur (knusningsfraktur), er der behov for osteosyntese med plader, som kan tåle belastningen ved funktion, og som kan sikre, at den oprindelige form af underkæben genopnås (18,19). Adgang til frakturerne sker fortrinsvis gennem intraorale incisioner. Kun ved komplicerede frakturer, eller hvis der i forvetandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

jen er lacerationer af huden, anvendes ekstraoral incision. Fordelen ved intraoral incision er, at der ikke kommer synligt ar, og at der ikke er risiko for beskadigelse af n. facialis. Sekvensen i den kirurgiske behandling af mandibelfraktur i generel anæstesi er: • Påsætning af dentale skinner i over- og underkæbe • Frilægning og reponering af frakturen • Etablering af normal okklusion ved sammenbinding af kæberne med ståltråd (stiv intermaksillær fiksation) • Osteosyntese af fraktur med titanplader og -skruer • Fjernelse af intermaksillær ståltrådsfiksering • Påsættelse af elastikker mel lem kæber (elastisk intermaksillær fiksation, ”guiding elastics”)

klinisk relevans Traume mod ansigtet kan forårsage kæbefraktur, som i mange tilfælde medfører en ændring af okklusionen. Derfor er det ofte tandlæger i sko letandplejen eller privat tand lægepraksis, som i første omgang vil blive konsulteret. Det er derfor vigtigt, at alle tandlæger har kendskab til diagnostik og principperne for behandling af kæbefrakturer. Behandlingen foregår på de kæbekirurgiske hospitals afdelinger, men mange pati enter vil have behov for efter følgende behandling ved egen tandlæge.

Særlige forhold gør sig gældende for fraktur af collum mandibulae, da denne frakturtype i mange tilfælde behandles ikkekirurgisk, hvilket vil sige med dentale skinner og elastisk intermaksillær fiksation. Dette er tilfældet, hvis kondylsegmentet er så lille, at det ikke vil være muligt at foretage osteosyntese, eller hvis frakturen ikke er displaceret. Osteosyntering af fraktur svarende til collum mandibulae er ofte teknisk vanskelig, hvorfor det er vigtigt at foretage en afvejning af fordele og ulemper ved kirurgisk kontra ikke-kirurgisk behandling. Helingsperioden for knoglefrakturer er ca. fem uger, og i denne periode må kæberne ikke belastes med tygning af hårde fødeemner. Endvidere må patienten ikke udføre fysisk krævende arbejde eller sport, og normalt må der påregnes sygemelding i fire uger. I de fleste tilfælde udskrives patienten dagen efter operationen med ordination af antibiotikum (penicillin) og analgetika (paracetamol og ibuprofen) i fem dage. Desuden skal patienten foretage mundskylning med klorhexidin 0,12 % indtil fjernelse af de dentale skinner og i øvrigt spise blød kost i 4-5 uger. Efter udskrivelsen foretages ambulant kontrol med 1-2 ugers mellemrum, indtil der er konstateret tilfredsstillende heling. Elastiktrækket justeres efter behov og kan ofte seponeres tidligt eller helt undlades. De dentale skinner fjernes normalt med brug af overfladebedøvelse efter 3-5 uger. Herefter er det muligt for egen tandlæge at foretage endelig behandling af eventuelle | 1131 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Objektive symptomer Symptom

Underkæbe Angulus

x (Hage)

Corpus Symfyse Proc alv

Zygoma Orbita

LF I

LF II

LF III

Proc alv

Hæmatom periorbitalt

Subconjunctival blødning

Lacerationer af hud eller slimhinde

Collum

Overkæbe

(x) Kind

(x)

Nedsat bevægelse af øjeæble

Ændret position af øjeæble

Konturspring ved margo orbitalis lateralis Konturspring ved margo infraorbitalis

Næse øm, løs

Kæbeled ømt

Blødning øregang

(x)

x x

(x) (x)

Hæmatom i mundbund

(x)

Hæmatom i omslagsfold

Malokklusion

Overkæbe løs Underkæbe løs

(x)

x (x)

(x)

x: Symptomet er hyppigt (men ikke altid) forekommende. (x): Symptomet kan forekomme.

Tabel 2. Objektive symptomer ved kæbefraktur. Table 2. Objective symptoms of jaw fractures.

tandskader og afpudse for klorhexidinmisfarvninger. Osteosyntesepladerne fjernes ikke rutinemæssigt, da de er fremstillet af titan og sjældent giver anledning til gener (20). Frakturer hos børn bliver i de fleste tilfælde behandlet uden operation. Ved ændret sammenbid kan der påsættes dentale skinner og elastisk intermaksillær fiksation (3,21). Maksil Ved maksilfraktur reponeres og fikseres i korrekt anatomisk position, bl.a. for at reetablere normal okklusion og muliggøre tygning ved at genetablere de såkaldte støttezoner i mellem ansigtet. Disse støttezoner, som fordeler tyggetrykket mod kraniebasis, forløber i hver side i tre niveauer, nemlig paranasalt, ved crista infrazygomaticus og bagud mod processus pterygoi| 1132 |

deus. Kraftpåvirkningerne i overkæben er mindre end i underkæben, hvorfor der anvendes osteosynteseplader og -skruer af mindre dimension. Især omkring øjenhulen er det en fordel, at plader og skruer er tynde, således at de ikke kan mærkes eller ses gennem den tynde hud. Ved fraktur svarende til Le Fort IIog III-niveauet er øjenhulen involveret. Der kan derfor være behov for at rekonstruere orbitavæggene med knogle eller titannet (22). Adgang til frakturerne sker i den nedre del af maksillen gennem intraorale, vestibulære incisioner. Periorbitalt skabes adgang gennem hudincisioner under øjet i varierende niveau og lateralt gennem øvre øjenlåg eller øjenbryn. Disse incisioner lægges, så der er mindst risiko for synlig ardannelse. Ved meget omfattende frakturer, eventuelt kombineret med kraniefrak tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Kæbefraktur | vIDeNskab Og kLINIk

turer, anvendes en bikoronal incision fra øre til øre, hvor huden over skalpen løsnes og trækkes frem, så der skabes adgang til de øvre dele af ansigtsskelettet. Sekvensen ved behandling af maksilfraktur er: • Påsætning af dentale skinner i over- og underkæbe • Frilægning og reponering af alle frakturerne • Etablering af normal okklusion ved sammenbinding af kæberne med ståltråd (stiv intermaksillær fiksation) • Osteosyntese af frakturer med titanplader og -skruer • Fjernelse af intermaksillær ståltrådsﬁ ksering • Påsættelse af elastikker mellem kæberne (elastisk intermaksillær fiksation, ”guiding elastics”) De postoperative forhold og forløb følger de samme retningslinjer som beskrevet ovenfor ved mandibelfraktur. Der ordineres derudover næsespray i fem dage og øjendråber efter behov. i to uger må patienterne ikke pudse næse pga. risiko for udpresning af luft i vævet (emfysem). For børn gælder de samme overvejelser som for mandibelfrakturer, og der foretages således sjældent osteosyntering af maksilfrakturer på børn. Zygoma og orbita behandling af fraktur i den øvre del af ansigtet har primært som formål at sikre normal funktion og placering af øjnene, genskabe symmetri i ansigtet, bevare sensorisk funktion (n. infraorbitalis) og sikre fri bevægelighed af underkæben. brud i orbitavæggene, hyppigst gulv og medialvæg, frilægges via incision under øjet 4-5 mm fra øjenvipperne. Herved kan margo infraorbitalis og øjenhulebunden frilægges. Oftest rekonstrueres orbitavæggene med titannet, der løfter og støtter orbitaindholdet i korrekt anatomisk position. Hvis zygoma er fraktureret, frilægges frakturen først via intraoral åbning, og zygoma reponeres ved at løfte med et instrument svarende til crista infrazygomaticus og arcus zygomaticus. i mange tilfælde kan der opnås tilstrækkelig stabilisering af frakturen med en enkelt osteosynteseplade svarende til crista infrazygomaticus, men hvis frakturen er ustabil, suppleres med osteosynteseplade ved sutura frontozygomaticus og i sjældne tilfælde ligeledes svarende til margo infraorbitalis. Opfølgning Operation og efterbehandling af frakturer i ansigtsskelettet foregår på de kæbekirurgiske afdelinger med kontrol af tilfredsstillende behandlingsresultat samt vejledning i genoptræning og forholdsregler efter skaden. Ved mere omfattende skader i ansigtet foretages behandlingen i samarbejde med andre specialer, fx øjenlæger, ortopædkirurger, neurokirurger og ørenæse-hals-læger, således at efterforløbet koordineres med de øvrige involverede behandlingsinstanser. Hvis der er behov for rekonstruktion af tandsættet eller for bidfunktionel behandling, foretages dette hos patientens egen tandlæge, som også koordinerer de forsikringsmæssige forhold. TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

fraktur af corpus mandibulae

B fIg. 5. Panoramaoptagelse af fraktur i corpus og angulus mandibulae. a: Præoperativt. b: Postoperativt efter osteosyntering og anlæggelse af dentale skinner. inkomplet angulusfraktur behandlet konservativt, dvs. uden osteosyntering. de dentale skinner anvendes til elastisk fiksering af kæberne. FIG. 5. Panoramic view of fractures of the mandibular body and angle. A: Preoperative. B: Postoperative after osteosynthesis and placement of dental arch bars. Incomplete fracture of the mandibular angle was treated conservatively, i.e. without osteosynthesis. The dental wires are used for elastic ﬁxation of the jaws.

i en lang periode efter ansigtstraumet vil der være risiko for udvikling af dentale komplikationer, som oftest omfatter pulpanekrose, løsning af tænder og resorption. Det er derfor vigtigt, at patientens egen tandlæge undersøger for sådanne forandringer i mindst et år efter skaden. Der kan efter ansigtsfrakturer være en række gener og mén. De fleste vil bedres markant i løbet af det første år, mens andre vil være varige. Disse gener kan omfatte: • Malokklusion • Følger efter tandskader (især pulpanekrose og resorption) • Ændret eller manglende sensibilitet i ansigtshud, mundslimhinde eller tænder • Nedsat gabeevne • Smerter fra tyggemuskler eller kæbeled • Synlige/generende ar • Ændret udseende, inkl. asymmetri • Ufuldstændig heling af fraktur • Ændret funktion af øjnene

| 1133 |

vIDeNskab Og kLINIk | Oversigtsartikel

kondylfraktur

D fIg. 6. a: Cone beam-scanning viser venstresidig kondylfraktur med medial vinkling. b, C: Cone beam-scanning med tredimensionel gengivelse af kondylfrakturen samt skråtforløbende corpusfraktur. d: Panoramaoptagelse postoperativt. Collumfrakturen blev behandlet med to osteosynteseplader, og corpusfrakturen blev fikseret med en bikortikal skrue. FIG. 6. A: Cone Beam scan illustrates a left side condylar fracture with medial angulation. B, C: Cone Beam scan with 3-dimensional view of the condylar fracture and an oblique fracture of the mandibular body. D: Panoramic view postoperative. The condylar fracture was treated with two osteosynthesis plates and the body fracture was ﬁxated with a bicortical screw.

Hvis patienterne har en ulykkesforsikring, vil der som regel blive lavet en specialtandlægeerklæring om den endelige status efter skaden. Sammenfatning Fraktur af kæberne påvirker ofte okklusionen. Det er derfor naturligt, at behandlingen af disse frakturer foretages på de kæbekirurgiske afdelinger, der har ekspertise i at vurdere og genskabe normale kæberelationer og okklusionsforhold. Ved frakturer i de tilgrænsende dele af ansigtsskelettet er der lokale variationer i, hvem der foretager behandlingen. Således foretages behandlingen af frakturer svarende til kindben og øjenhule på nogle sygehuse af kæbekirurger og på andre af øre-næsehals-læger. På andre sygehuse foretages behandlingen som et samarbejde mellem kæbekirurger og øre-næse-hals-læger. Den primære diagnostik af kæbefrakturer finder i en del tilfælde sted i kommunal eller privat tandlægepraksis. Det er der| 1134 |

for vigtigt, at alle tandlæger har kendskab til de kliniske og radiologiske karakteristika hos disse patienter, inkl. kan informere patienten om principperne for behandling. En helt central faktor er vurdering af kæbernes funktion og okklusionen. Tandlæger har derfor gode forudsætninger for at kunne diagnosticere patienter med kæbefrakturer og formidle relevant behandling. Frakturbehandlingen har til formål at genskabe god funktion og normalt udseende med et minimum af senfølger, inkl. normal okklusion. Et vigtigt princip i denne behandling er hurtig og skånsom kirurgisk anatomisk reponering og fiksering af frakturerne, og at der følges systematisk op på behandlingen.

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

Kæbefraktur | vIDeNskab Og kLINIk

abstract (eNgLIsH) Diagnostics and treatment of jaw fractures Trauma to the face may cause fractures of the teeth and jaws. some patients with injuries to their jaws consult a dental office. dentists have the basic knowledge about the clinical and radiological findings in such patients and are trained to assess changes in the jaw relations and in the position of the teeth. dentists are, in most cases, able to diagnose a possible fracture. in addition to occlusal changes, a variety of subjective and objective symptoms may indicate a jaw fracture. The patient is asked for change in occlusion, pain, sensory deficit, pain from the temporomandibular joint, bleeding, loosening of teeth, and visual impairment. The extraoral examination of the facial skeleton is performed to diagnose palpable fractures, mobility of fracture, haematoma, laceration, asymmetry, and swelling. The intraoral examination focuses on diagnosis of loosened or displaced teeth, occlusion, swelling of the mucosa, haematoma, and mobility of parts of the jaws. jaw fractures are treated in hospitals at specialized departments of oral and maxillofacial surgery. The treatment usually involves repositioning and osteosynthesis of the fractures with titanium miniplates and screws. following the hospital care, follow-up treatment at the dentist is frequently necessary due to injuries of the teeth, joint or muscle disorders, or occlusal changes. furthermore, administrative issues concerning insurance are handled by the dentist.

Litteratur 1. bormann KH, Wild S, Gellrich nC et al. Five-year retrospective study of mandibular fractures in Freiburg, Germany: incidence, etiology, treatment, and complications. J Oral Maxillofac Surg 2009; 67: 1251-5. 2. brasileiro bF, Passeri lA. Epidemiological analysis of maxillofacial fractures in brazil: a 5-year prospective study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2006; 102: 28-34. 3. Ferreira PC, Amarante JM, Silva Pn et al. Retrospective study of 1251 maxillofacial fractures in children and adolescents. Plast Reconstr Surg 2005; 115: 1500-8. 4. Hallmer F, Anderud J, Sunzel b et al. Jaw fractures diagnosed and treated at Malmo University Hospital: a comparison of three decades. int J Oral Maxillofac Surg 2010; 39: 446-51. 5. Strom C, Hultin M, nordenram A et al. Jaw fractures in Stockholm 1988-90. Changing trends in injury dynamics over a 10 year interval. Swed Dent J 1996; 20: 221-6. 6. Fogaca WC, Fereirra MC, Dellon Al. infraorbital nerve injury associated with zygoma fractures: documentation with neurosensory testing. Plast Reconstr Surg 2004; 113: 834-8. 7. Westermark A, Jensen J, SindetPedersen S. Zygomatic fractures and infraorbital nerve disturbances. Miniplate osteosynthesis vs. other treatment modalities. Oral Surg Oral Diagn 1992; 3: 27-30. 8. Renzi G, Carboni A, Perugini M et al. Posttraumatic trigeminal nerve impairment: a prospective analysis of recovery patterns in a series of 103 consecutive facial fractures. J Oral Maxillofac Surg 2004; 62: 1341-6. 9. Mathog RH, Toma V, Clayman l et al. nonunion of the mandible: an analysis of contributing factors. J Oral Maxillofac Surg 2000; 58: 746-52. 10. biller JA, Pletcher SD, Goldberg An et al. Complications and the time to repair of mandible fractures. laryngoscope 2005; 115: 769-72.

11. Rocton S, Chaine A, Ernenwein D et al. Mandibular fractures: epidemiology, therapeutic management, and complications in a series of 563 cases. Rev Stomatol Chir Maxillofac 2007; 108: 3-10. 12. http://www.aofoundation.org/ resource/Pages/resources.aspx 13. Thoren H, numminen l, Snäll J et al. Occurrence and types of dental injuries among patients with maxillofacial fractures. int J Oral Maxillofac Surg 2010; 39: 774-8. 14. Champy M, lodde JP, Schmitt R et al. Mandibular osteosynthesis by miniature screwed plates via a buccal approach. J Maxillofac Surg 1978; 6: 14-21. 15. Davies bW, Cederna JP, Guyuron b. noncompression unicortical miniplate osteosynthesis of mandibular fractures. Ann Plast Surg 1992; 28: 414-9. 16. Ellis E iii, Miles bA. Fractures of the mandible: a technical perspective. Plast Reconstr Surg 2007; 120: S76-89. 17. Potter J, Ellis E 3rd. Treatment of mandibular angle fractures with a malleable noncompression miniplate. J Oral Maxillofac Surg 1999; 57: 288-92. 18. Herford AS, Ellis E 3rd. Use of a locking reconstruction bone plate/ screw system for mandibular surgery. J Oral Maxillofac Surg 1998; 56: 1261-5. 19. Ellis E 3rd, Graham J. Use of a 2.0mm locking plate/screw system for mandibular fracture surgery. J Oral Maxillofac Surg 2002; 60: 642-5. 20. Tuovinen V. A retrospective analysis of treatment of 279 patients with isolated mandibular fractures with titanium miniplates. Oral Surg Oral Diagn 1993; 4: 45-8. 21. Montovani JC, de Campos lM, Gomes MA et al. Etiology and incidence facial fractures in children and adults. braz J Otorhinolaryngol 2006; 72: 235-41. 22.Jensen J, Sindet-Pedersen S, Christensen l. Rigid fixation in reconstruction of craniofacial fractures. J Oral Maxillofac Surg 1992; 50: 550-4.

Deltag i debatten! – skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på medlemsfora på Tdlnet.dk

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

| 1135 |

samfund og arbejdsliv

Odontologisk Jul på kryds og tværs Julen er traditionernes tid. Også i Tandlægebladet. Derfor har vi igen i år sørget for lidt faglig beskæftigelse i julen med vores julekrydsogtværs.

Send løsningen til Tandlægebladet senest mandag den 2. januar 2012 kl. 10. Løsningen skal sendes til Tina Andersen på e-mail: ta@tdl.dk.

Vi kan godt afsløre, at du hverken finder mandler, julehjerter eller risengrød i krydsogtværsen. Til gengæld lover vi en hel del om odontologi.

Se løsningen på årets julekrydsogtværs i Tandlægebladet nr. 1/2012.

I år er det en diagnose, der gemmer sig bag de gule felter. Men hvilken?

Glædelig jul fra Tandlægebladets redaktion

Traditionen tro er der naturligvis også en gave på spil. Tandlægebladet udlover tre flasker d ejlig vin til vinderen af årets julekrydsogtværs.

| 1136 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

samfund og arbejdsliv

Tandlægernes livscyklus

Tekst: Gitte Almer Nielsen Foto: Lizette Kabré

ra tandlægeskolen til pensionsalderen udfolder der sig et langt arbejdsliv. Fra de tidlige år i 20’erne som studerende over til årene i 30’erne med et fast fodfæste på arbejdsmarkedet og stor faglig gejst. Og til årene i 40’erne og 50’erne, hvor behovet for faglige udfordringer måske fylder knap så meget. Til årene i 60’erne, hvor pensionen banker på døren, og til årene i 70’erne, hvor arbejdslivet endegyldigt er lagt på hylden. I artiklen Tandlægers Livscyklus sætter Tandlægebladet fokus på tandlægers bevægelse gennem arbejdslivet. Læs, hvordan seks tandlæger i forskellige aldre oplever deres arbejdsliv.

Fakta om medlemmerne Tandlægeforeningen har 6.636 medlemmer. 55 % er kvinder, mens 45 % er mænd.

Offentligt ansatte Privatansatte Klinikejere Øvrige (fx pensionerede, studerende, uoplyst osv.)

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

| 1137 |

saMfuND Og arbejDsLIv

livscyklus

HvEM Casper bisgaard, 25 år

20’erne

uDDaNNElsE studerende på 9. semester på Tandlægeskolen i Århus aRBEJDsuGE 37 timer på skolen og med forberedelse omkring 40-45 timer om ugen

Hvad er vigtigst i forhold til dit arbejdsliv? – Det må være at prøve så mange ting som muligt på skolen, inden jeg bliver færdiguddannet. Selvom vi har meget kliniktid, føler jeg mig ikke klar til at komme ud og arbejde. Jeg ser fx frem til at få erfaring med helproteser, som vi bliver undervist i her i efteråret. Hvad får du et kick ud af? – når jeg har siddet og fedtet med noget, som er rigtig svært, og når det så lykkes til sidst. Det kan være en rodbehandling, som driller, og så lige pludselig fungerer det. Så bliver man glad. Der skal ikke så meget til. Din største ambition? – Jeg vil arbejde med kirurgi, men ikke nødvendigvis som et speciale. Min interesse skyldes nok, at det er den afdeling, hvor jeg har oplevet mest faglig stolthed. Det smitter. Hvor ﬁnder du de største udfordringer? – Det er helt klart plastfyldninger og endodonti. Hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? – Den er god. Tandlægestudiet er et meget socialt studie, hvor vi også har et privatliv sammen. Det er jeg virkelig glad for. Men jeg kunne godt tænke mig mere fritid, fordi jeg ofte skal læse, når jeg ikke er på skolen. | 1138 |

Hvordan forestiller du dig dit arbejdsliv – Jeg tror, det går meget op i at kunne tingene til fingerspidserne. Men også at fastholde den faglige stolthed og finde rutiner, så man kan overskue alle aspekter i behandlingerne. Hvad frygter du mest ved dit fremtidige arbejdsliv? – Man frygter vel altid, behandlingerne går galt. At jeg fx kommer til at lave mere skade end gavn. Jeg ved da også, at den første tid som helt grøn tandlæge bliver hård. Jeg kan godt frygte tidspresset. Hvad karakteriserer dit arbejdsliv netop nu? – Socialt, udfordrende, begejstring.

Fakta om medlemmerne i 20’erne Tandlægeforeningen har 934 medlemmer i aldersgruppen. 78 % er kvinder, mens 22 % er mænd.

Offentligt ansatte Privatansatte Klinikejere Øvrige (fx studerende, barsel, uoplyst)

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

saMfuND Og arbejDsLIv

livscyklus

HvEM signe johanne rasmussen, 31 år

30’erne

uDDaNNElsE Tandlægeskolen i Århus i 2004 aRBEJDE ansat tandlæge hos Tandlægerne i rosengade i Århus aRBEJDsuGE Kontrakt på 31 ugentlige arbejdstimer og en fast ugentlig fridag. den faktiske arbejdsuge er nærmere 40 timer omkring 40-45 timer om ugen

Hvad er vigtigst i forhold til dit arbejdsliv? – Det er faglig udvikling. Og det håber jeg også, jeg vil sige fremover. Det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden er på vej og med på beatet.

ter, jeg skulle have set til foråret, hvor jeg er på barsel, her i efteråret. Dermed vil patienterne ikke opdage, at jeg er seks måneder på barsel i løbet af foråret, og klinikken undgår at ansætte en barselvikar.

Hvad får du et kick ud af? – Det er en kombination af at være fagligt udfordret og have en motiveret patient, og når det så lykkes at lave en god behandling, er man bare glad.

Hvordan har du rykket dig fagligt? – Sikkerheden omkring mit arbejde er blevet en anden. Der er også kommet et helt andet tempo på, og jeg gør flere ting uden at tøve og har et bedre overblik. Ved større behandlinger er det fx nemt at spotte, hvor fokus for netop denne patient skal være.

Din største ambition? – blive ved med at holde et højt fagligt og etisk niveau. Jeg har ingen drøm om at blive klinikejer. Jeg har det godt som ansat, hvor jeg er bl.a. pga. en relativ stor medindflydelse på min egen hverdag. Balancen mellem privatliv og arbejdsliv? – Der er en god balance. Også selv om jeg arbejder langt mere end timetallet på min kontrakt. Mit arbejde er en af mine store energikilder, og derfor har jeg også gjort mig tanker om, hvordan jeg vil håndtere min barselorlov. Hvordan ser dit arbejdsliv ud i fremtiden? – Jeg håber, jeg stadig har tid og overskud til at være engageret. i forhold til den nærmeste fremtid har jeg gjort meget for, at min barsel skal være så gnidningsfri som muligt. normalt ser jeg mine patienter en gang om året, men jeg har planlagt det sådan, at jeg ser alle de patienTandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

Hvad karakteriserer dit arbejdsliv nu? – Energi, engagement og fortsat faglig udvikling.

Fakta om medlemmerne i 30’erne Tandlægeforeningen har 1.015 medlemmer i aldersgruppen. 72 % er kvinder, mens 28 % er mænd.

Offentligt ansatte Privatansatte Klinikejere Øvrige (fx studerende, barsel, uoplyst)

| 1139 |

saMfuND Og arbejDsLIv

livscyklus

HvEM Charlotte bonde, 48 år

40’erne

uDDaNNElsE Tandlægeskolen i København i 1988 aRBEJDE ejer Cb Tandklinik på Østerbro i København siden 2002 aRBEJDsuGE har 28 stoletimer om ugen. med de øvrige faglige aktiviteter, fx Tandlægevagten, kursusaktiviteter og Patientombuddet, kommer arbejdsugen op på den pæne side af 40 timer

Hvad er det vigtigste i forhold til dit arbejdsliv? – Det er at få skruet ned på arbejdstiden og konsolidere mig lidt. Eller med andre ord: at lette foden fra speederen. Jeg vil gerne stoppe lidt op og tænke mig om, så jeg bruger de sidste 10-15 aktive år rigtigt. Det er en mulighed, jeg hverken har haft behov for eller tænkt på tidligere. Hvad får du et kick ud af? – Den gode historie. når noget rykker ved én. Det kan fx være en succesfuld behandling, en god patientkontakt eller en undervisningssituation, hvor den studerende rykker sig. Der er mulighed for så mange relationer og historier, hvis man bare lytter efter. Det er dybt interessant. Din største ambition? – Det er at have et godt og sundt arbejdsliv. På nogle planer er tandlægearbejdet et samlebåndsarbejde, og derfor er det vigtigt for mig at have flere berøringsflader. når jeg fx når mine 28 stoletimer, er jeg mæt af det. Derfor skal jeg have mulighed for at flytte fokus, hvis jeg trænger til det. Hvor ﬁnder du de største udfordringer? – For en lille klinik som min er det helt klart at skulle sætte sig ind i love, regelsæt og forordninger. Balance mellem privatliv og arbejdsliv? – Jeg er ikke god til at skabe en god balance, men jeg er | 1140 |

blevet bedre. Jeg tror, jeg har lært, jeg bliver nødt til at sige nej til nogle ting. Og hvis jeg starter på noget nyt, må der være noget andet, der ryger ud. Hvordan har du rykket dig fagligt? Jeg er selvfølgelig blevet en bedre kliniker. Men jeg er også blevet bedre til at kommunikere med patienterne og forholde mig til den økonomiske relation mellem tandlægen og patienten. Det var svært i starten, fordi det var uvant. Hvad karakteriserer dit arbejdsliv nu? Humor, progression og arbejdsglæde

Fakta om medlemmerne i 40’erne Tandlægeforeningen har 899 medlemmer i aldersgruppen. 68 % er kvinder, mens 32 % er mænd.

Offentligt ansatte Privatansatte Klinikejere Øvrige (fx pensionerede, uoplyst)

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

saMfuND Og arbejDsLIv

livscyklus

HvEM anne flyger Ulrich, 56 år

50’erne

uDDaNNElsE Tandlægeskolen i København i 1983 aRBEJDE filialleder i den kommunale tandpleje i rudersdal, nord for København, siden 2008. har været i den kommunale tandpleje i 17 år aRBEJDsuGE 35 timer om ugen

Hvad er vigtigst i forhold til dit arbejdsliv? – Det er rigtig vigtigt, at der også er plads til at have et privatliv. Men jeg vil samtidig også gerne fastholde min faglighed og ikke stå i stampe. Hvad får du et kick ud af? – børn, der ikke er bange for at gå til tandlægen. i det hele taget holder jeg meget af den kommunale tandpleje, for vi har en vigtig opgave med at forberede børn på et godt liv med deres tænder. Din største ambition? – Der er ikke noget, jeg mangler at opnå. Jeg er da glad for, jeg har prøvet forskellige ting, men jeg befinder mig godt, hvor jeg er nu. Hvor ﬁnder du de største udfordringer? – De største udfordringer er bange børn med bekymrede forældre. De tager tid og kræver meget tålmodighed, men når det lykkes, er belønningen også stor. Men jeg oplever også, at vi i de senere år er blevet udfordret pga. sammenlægninger og økonomiske nedskæringer, og det har bl.a. resulteret i, at den tætte kontakt til barnet ikke er den samme i dag. Balancen mellem privatliv og arbejdsliv? – Jeg synes, der er en god balance. Med 35 timer er man ikke fuldstændig udkørt, når man har fri.

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

Hvordan forestiller du dig dit videre arbejdsliv? – Jeg vil gerne fortsætte en del år endnu. Men jeg vil gerne gå ned i tid med alderen og kan godt drømme om en ugentlig fridag. Hvordan har du rykket dig fagligt? – Med alderen kommer tålmodighed. Jeg accepterer, at ting tager den tid, det tager. At vi skal skynde os, gavner ikke patienten. Derfor er det også frustrerende, at vi pga. omstruktureringer og sammenlægninger har fået flere patienter pr. tandlæge. Hvad karakteriserer dit arbejdsliv nu? – inspirerende, givende, udfordrende pga. mindre tid pr. patient.

Fakta om medlemmerne i 50’erne Tandlægeforeningen har 1.443 medlemmer i aldersgruppen. 53 % er kvinder, mens 47 % er mænd.

Offentligt ansatte Privatansatte Klinikejere Øvrige (fx pensionerede, uoplyst)

| 1141 |

saMfuND Og arbejDsLIv

livscyklus

HvEM leif søvig Christensen, 67 år

60’erne

uDDaNNElsE Tandlægeskolen i København i 1970 aRBEJDE siden 1993 medejer af Tandlægerne Voss og søvig i Kalundborg aRBEJDsuGE er begyndt at trappe ned og arbejder 20 timer om ugen

Hvad er vigtigst i forhold til dit arbejdsliv? – Det er at være en del af et stort team på 10 mennesker. Men jeg er jo på vej ud. Faktisk fra udgangen af januar næste år. lige nu har jeg derfor fokus på, at klinikken kan fortsætte. Allerede for 15 år siden lovede min kompagnon og jeg hinanden, at vi ikke ville blive uvenner i forbindelse med afhændelse af klinikken, fordi vi så nogle triste eksempler. Vi indså også i god tid, at det ville blive svært at sælge klinikken, og derfor udarbejdede vi en fair løsning for flere år siden. Klinikken kan fortsætte, og jeg har fået et mindre beløb for inventaret. Hvad får du et kick ud af? – Jeg er lidt mæt af at arbejde. Jeg er fx træt af alle de kompromisløsninger, man må lave og tage stilling til, om det nu er i orden. Men jeg synes stadig, akutte patienter er lidt sjove, fordi man virkelig hjælper en person til at få det bedre. Har du fået indfriet dine ambitioner? – Jeg har aldrig haft de store ambitioner. Det vigtigste har været, at vi opførte os ordentligt og gav patienterne en god behandling. Hvordan har du rykket dig fagligt? – Jeg er blevet god til at bede om hjælp og har accepteret, at jeg ikke behøver at vide det hele. Jeg har bl.a. fået meget ud af dialogen med de yngre tandlæger på klinikken. Det har været kanon. | 1142 |

Hvad ser du frem til ved livet som pensionist? – At blive fuldstændig fri for aftaler. Men jeg kommer til at savne klinikken og mine kollegaer. Et godt råd til yngre tandlæger? – Man skal opføre sig anstændigt. Det er det vigtigste. Hvordan oplever du fagets udvikling? – Da vi begyndte, havde fluortandpastaen endnu ikke slået igennem, og arbejdet var en slags maskinstation. i dag er det helt anderledes, og det har den tekniske udvikling også bidraget til fx med plastfyldninger og avancerede rodbehandlingsinstrumenter. Hvad karakteriserer dit arbejdsliv? – Godt arbejdsmiljø, tro mod mig selv, nedtrapning.

Fakta om medlemmerne i 60’erne Tandlægeforeningen har 1.278 medlemmer i aldersgruppen. 37 % er kvinder, mens 63 % er mænd.

Offentligt ansatte Privatansatte Klinikejere Øvrige (fx pensionerede, uoplyst)

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

saMfuND Og arbejDsLIv

livscyklus

HvEM finn smith, 71 år

70’erne

uDDaNNElsE Tandlægeskolen i København i 1964 aRBEJDE Pension som 67-årig i 2007 aRBEJDsuGE fri

Føler du dig stadig som tandlæge? – Ja, det gør jeg. Det kan jeg slet ikke lade være med. Men jeg har også bevaret forbindelsen til tandlægefaget og læser fx stadig Tandlægebladet og tager til Symposium. Hvordan var overgangen til livet som pensionist? – Det har været en glidende overgang for mig, hvilket jeg har været utrolig glad for. Det sidste halvandet år på klinikken var jeg kun administrerende, og det fungerede godt. Har du fået indfriet dine ambitioner? – Ja, det føler jeg virkelig, jeg har. Derfor nyder jeg også i dag at tænke tilbage på arbejdslivet. Det har, ud over spændende og indholdsrigt, også været et privilegeret arbejdsliv med en god økonomi, hvor tingene har hængt sammen. Og selv om jeg kan savne faget, er det et positivt savn. Tænk engang, hvis jeg sagde, heldigvis er jeg færdig med det? Det ville være trist. Hvilken periode i dit arbejdsliv har været sjovest? – i en periode havde jeg, ud over min praksis i Valby, også et job som tandlægeassistent på Tandlægeskolen i København, hvor jeg underviste i tandsygdomslære. Det var virkelig en god kombination. Min tid som skibstandlæge for Mærsk Mc-Kinney Møller var også en spændende tid. i løbet af det halve år, jeg arbejdede som skibstandlæge, TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

blev jeg fløjet rundt i verden og var på seks forskellige skibe medbringende en mobil tandlægeklinik. Her fik jeg oplevelser, jeg aldrig vil glemme. Hvordan oplever du fagets udvikling? – Jeg synes, tandlægerne er ved at blive for aggressive i deres markedsføring. Ved at agitere for alle ydelserne skaber man et unødvendigt behov hos patienterne. Et godt råd til yngre tandlæger? – Man skal passe på med at påtage sig for meget. Det kan koste arbejdsglæden. Og så er det vigtigt at bevare en høj etisk indstilling til sit arbejde. Hvad karakteriserede dit arbejdsliv? – inspirerende, givende og krævende.

Fakta om medlemmerne i 70’erne Tandlægeforeningen har 1.044 medlemmer i aldersgruppen. 30 % er kvinder, mens 70 % er mænd.

Offentligt ansatte Privatansatte Klinikejere Øvrige (fx pensionerede, uoplyst)

| 1143 |

saMfuND Og arbejDsLIv

BREDDE. Tf’s nye formand, freddie sloth-lisbjerg, er klinikejer i Kolding, men har også arbejdet mange år i den kommunale tandpleje, senest som ansat i Vejle Kommune.

KLAP. den nye formand blev valgt med klapsalver af et enigt repræsentantskab.

Hovedgeneralforsamling 2011:

Tandlægeforeningen har fået ny formand Tandlæge Freddie Sloth-lisbjerg er blevet valgt til ny formand for Tandlægeforeningen. Det skete på årets hovedgeneralforsamling i Vejle.

Tekst: Trine Ganer Foto: Anders Bach

| 1144 |

er er kommet en ny mand i spidsen for Tandlægeforeningen (TF). Den 53-årige Freddie Sloth-lisbjerg blev valgt uden modkandidater på årets hovedgeneralforsamling (HGF) i Vejle den 26. november. Den nyvalgte formand driver sammen med sin hustru og svoger tandklinik i Kolding. Det fortsætter han med sideløbende med formandshvervet i Tandlægeforeningen. Freddie Sloth-lisbjerg har også mangeårig erfaring fra den kommunale børne- og ungdomstandpleje, senest som ansat i Vejle Kommune. Ud af hovedbestyrelsen går TF’s formand siden 2005, Susanne Andersen, der ifølge foreningens valgregler ikke kunne genvælges. Ud over hende måtte bestyrelsen sige farvel til Anders Hasselbalch Christensen, der har siddet i hovedbestyrelsen siden 2008. ind kom til gengæld to nye medlemmer: Anny birgitte Kristensen, ansat i privat praksis på en klinik i Skive,

og Palle Skjødt, som er tandlæge med egen praksis i Glesborg på Djursland. Anders Hasselbalch er ny formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU), og for bordenden i Klinikejerudvalget sidder fremover Susanne Kleist. Ud over at vælge nye personer på en række poster brugte repræsentantskabet HGF til at vedtage en ny sundheds- og forebyggelsespolitik, der bl.a. lægger vægt på tandlægers rolle i forhold til den forebyggende sundhedsindsats. TF mister erhvervsaktive medlemmer Direktør i TF, Joakim lilholt, fremlagde regnskab for 2010 og budget for 2012 – og tegnede i den forbindelse et billede af medlemsudviklingen de kommende år. Han påpegede bl.a., at antallet af erhvervsaktive og dermed betalende medlemmer forventes at være reduceret med op mod en fjerdedel i 2020.

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

saMfuND Og arbejDsLIv

SUND. sundhedsudvalgets formand, Karsten møller, talte varmt for, at repræsentantskabet skulle vedtage en ny sundheds- og forebyggelsespolitik. og der blev lyttet.

TAK. susanne andersen har været formand i seks år – og en populær én af slagsen, hvis man skal dømme efter ord og klapsalver på årets hgf.

Læs den nye formands leder s. 1104 I næste nummer af Tandlægebladet stiller medlemmerne Freddie SlothLisbjerg spørgsmål.

læs mere om hgf på tdlnet.dk. søg evt. på ”hgf 2011” i søgefeltet øverst til højre.

det blev besluttet på hgf 2011 • En ny sundheds- og forebyggelsespolitik for TF. • Der skal fremover kun afholdes HGF i lige år. i ulige år holder man i stedet en strategidag for repræsentantskabet. • Kontingentet stiger med 2,5 %. • En resolution, der udtrykker bekymringer over besparelserne på Tandlægeskolen i København.

ny formand for Klinikejerudvalgets forhandlingsudvalg Klinikejerudvalgets Forhandlingsudvalg har fået ny formand. Han hedder Søren bach-Petersen og er klinikejer fra Esbjerg. Han er 46 år og har været aktiv i fagpolitik igennem mange år. Søren bach-Petersen afløser Marianne Riis på posten.

læs den nye sundheds- og forebyggelsespolitik, resolution og meget mere under reportagen på tdlnet.dk

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

| 1145 |

Den nye hovedbestyrelse

saMfuND Og arbejDsLIv

jerg

loTh-lisb

freddie s formand

Århus geskolen i fra Tandlæ læge i Uddannet rende tand ise kt ra ), tp i 1983. Priva (10 år med egen klinik i år 12 i d m Kom une Tysklan ive g i f nikche gedernæst kli r af Tandlæ eje ed m 00 en 20 fem år. fra dtil sommer ing samt in munale huset Kold ge i den kom dlæ an st ltid 2011 de ve. tandpleje i gi estyrelsen i 2010. db Valgt til hove and i 2011. rm fo Valgt som

henriK

jan a. frederiKs

Næstformand

Næstfo

PaUl n ie

lsen

rmand

Uddann et i 1985. fra Tandlæge sk s og kæb pecialtandlæ olen i Københa g ekirurgi vn i 1994. e i tand-, mu 2010 o nd Ph ve Kæbek rtandlæge på .d. i 1997. sid iru en Ta medlem rgisk Klinik p nd-, mundog å rigsh a 2009 sa f Tandskade ankenæ ospitalet. mt form vnet sid gens fo and for en rh Ta ansatte andlingsudv ndlægeforen inalg for (dof-h h relsen i o 2009. n ). Valgt til ho ospitalsve æstform and sid dbestyen 201 0.

Uddannet fra Tandlæ geskolen i København i 1972. har vær et ansat tandlæge i både privat praksis og den kommunale tandpleje. Klinikejer af klinik i hørve siden 1974. derudover tan dlægekonsulent i dragsholm Kommun e i næsten 20 år og rådgiver for flere udv alg i sundhedsstyrelsen. Valgt til hovedb estyrelsen i 2007. næstformand siden 2009.

inge marie behrndTz

bestyrelsesmedlem

Uddannet fra Tandlæg eskolen i Århus i 1982. herefter ansat i den Kommunale Tandpleje i odense og fra 1985 og frem til 1997 tillidsrepræsenta nt. fra 1997 og frem til i dag regionsleder samme sted. fagpolitiker siden 1988 og formand for Tandlægeforeningens udvalg for kommunalt ansatte tandlæg er (KaTU) siden 2004. Valgt til hovedbe styrelsen i 2007.

majbr

T jens bestyre en lsesm edlem Uddan net fra Ta 1989. ndlæge i1 Østerå 999 medejer skolen i Århu ga s a 1997. de i aalborg. f Tandlægern i m Po e for tan edlem af sam litisk aktiv sid i dlæger, e a region rbejdsudvalg n samt id e et n fireårig kvinde og init ordjylland, iativtag t tandp er til et lejepro jekt for udsatte socia bo Valgt ti rgere i aalbo lt l hoved rg. b e styrelse i 2006. n

asmUssen

miChael r

CharloTTe jUhl groUle

bestyrelsesmedlem

Uddannet fra Tandlæ geskolen i København i 1995. Tidligere ansat i privat praksis, men nu ansat i frederiksber g Kom mu nal e Tan dpl eje . akt iv i fagpolitik gennem en årrække, bl.a. i Tandlægeforeningens sundhedsudvalg, Københavns Tandlæ geforening og Tandlægeforeningens udv alg for kommunalt ansatte tandlæger (Ka TU). Valgt til hovedbesty relsen i 2009.

Tekst: Gitte Almer Nielsen Illustration: Lasse Bekker Weinreich

T sKjØd Palle esmedlem

i Køben ls skolen f bestyre ndlæge 3 m e d e je r a Ta a fr 98 net nd. Uddan 9 8 3 . s id e n 1 djursla f å p rg 1 o a havn i t i glesb begyndelsen k gehuse Tandlæ gpolitik siden gang i Østjys fa m i e o ls v yre srste akti st fø e i b , 1 e rn 200 sordnin 1990’e forening. fra Tryghed ge d. Tandlæ Tandlægernes næstforman i g o e m r r medle dens assere Trygfon . som k ger bl.a r formand for tjylland. id ve derudo åd i region m n i 2011. r e gionale ovedbestyrels h l ti t Valg

| 1146 |

smedlem bestyrelse s olen i Århu Tandlægesk fra et læge ved nd Uddann ta gt va n 1999 adei 1998. side bjerg på sk sygehus es r af Tandsydvestjysk eje ed m 06 en 20 fagstuen, og sid erg. aktiv i esing i esbj også lægerne i gj og er fra i år e en år die stu for politik siden jdsudvalget af samarbe blevet medlem n syddanmark. gio re r, tandlæge i 2008. dbestyrelsen Valgt til hove

anny birgiTTe

KrisTensen

bestyrelsesmedle

us i dlægeskolen i Årh Uddannet fra Tan nn dlæge erik nyema tan hos at ans 2. 200 en t uddannelse. sid i skive siden end gens Tandlægeforenin 2006 medlem af r ge ans att e tan dlæ ud val g for pri vat lsesmedlem tyre bes ver udo (PaTU), og der ning tjysk Tandlægefore og kasserer i mid ni hovedbestyrelse til gt Val 9. 200 siden 1. 201

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

saMfuND Og arbejDsLIv

i n hv Nav

r er s de

son per en

le bil på

t de

Har du svært ved at kende forskel på din bedøvelse? Septanest og Septocaine er farvekodet! Så kan du let kende forskel på dem. Septanest med 5 mikrogram/ml adrenalin er grøn Septocaine med 10 mikrogram/ml adrenalin er blå Køb den på apoteket! Se produktinformation på næste side. TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

| 900 |

Septanest injektionsvæske

ANNONCE

Produktinformation: Septanest injektionsvæske (Articainhydrochlorid 40 mg/ml og Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat). Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 17. august 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43 66 44 44. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: 1 ampul: 1,7 ml (68 mg articainhydrochlorid). Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. Injektionen skal foretages langsomt (ca. 1 ml/min). Overskrid ikke hvad der svarer til 7 mg articainhydrochlorid per kg kropsvægt, hvilket passer med 7 ampuller til en person, der vejer 70 kg. Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Maksimumdosis er 7 mg/kg. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer: Dette produkt MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER gives under de følgende forhold: Til børn under 4 år. Overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen. Overfølsomhed over for natriummetabisulfit eller over for et eller flere af de øvrige hjælpestoffer. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme.Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere (eller behandling med disse midler inden for de sidste to uger) eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Patienter, hos hvem det er sandsynligt, at generel anæstesi er nødvendigt for at kunne udføre proceduren. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. *Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. Septanest bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme eller patienter der tidligere har haft epilepsi. Septanest bør ikke anvendes hos patienter med mangelfuld plasmacholinesteraseaktivitet. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme. Patienter i behandling med antikoagulantia: Ved samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. heparin eller acetylsalicylsyre) bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur ved administration af lokalbedøvelse kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed. Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Samtidig brug af disse stoffer bør almindeligvis undgås. I situationer hvor samtidig behandling er nødvendig, er en omhyggelig monitorering af patienten afgørende. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. *Interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva (som maprotilin og imipramin) kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin (medføre alvorlig forlænget hyper-tension). Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressoreffekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere (som propranolol) kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika (som isofluran) kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. *Graviditet og amning. Graviditet: Sikkerheden ved anvendelse af lokalanalgetika til gravide er ikke klarlagt med hensyn til påvirkninger af fosterudviklingen. Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. *Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, der oplever systemiske bivirkninger i løbet af eller umiddelbart efter administrationen af Septanest bør rådes til ikke, at betjene motorkøretøjer eller maskiner før end tegnene og/eller symptomerne er ophørt. *Bivirkninger. Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Almindelige: (≥1/100 til <1/10): Bradykardi, takykardi, hovedpine, paræstesi, hypæstesi, ansigtsødem, hypotension. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Kvalme, opkastning, diaré, kløe, hypertension. Sjælden (≥1/10.000 til < 1/1.000): myokardiedepression og hjertestop, angina pectoris, takyarytmi, palpitationer, smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletrang, koma, facialisparese, søvnighed, diplopi, nydriasis, ptose, myosis, enoftalmus nystagmus, tinitus, øget respirationsfrekvens, respiratorisk lammelse, gaben, angioødem, vævsnekrose, svedeture, muskeltrækninger, toniske-kloniske kramper, akut ødematød hævelse af thyroidea, varmefølelse, allergiske reaktioner og i mere alvorlige tilfælge anafylaktisk chok, nervøsitet, angst, rastløshed, forvirring og agitation. *Overdosering: Overdosering er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Symptomer, som skyldes det lokalanalgetiske stof articain: CNS- eller kardiovaskulære bivirkninger kan opstå. Acidose, som resulterer i forværring af de toksiske bivirkninger. Symptomer, som skyldes det vasokonstriktoriske stof adrenalin: Kardiovaskulære symptomer såsom varmefølelse, svedeture, hjertebanken, migræne-lignende hovedpine, blodtryksstigning, angina pectoris, takykardi, takyarytmi og hjerte-stop. Udlevering: B. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (okt 2011); Varenr. 003071 – 50 tubuler – kr. 367,80, Varenr. 003022 - 4 x 50 tubuler - kr. 1322,70, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr. 2231,30. Indehaver af markedsføringstilladelsen. Spécialités Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-des Fossés, Frankrig.

Septocaine injektionsvæske Produktinformation: Septocaine, injektionsvæske (Articainhydrochlorid 40 mg/ml og Adrenalin 10 mikrogram/ml som adrenalintartrat). Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 17. august 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43 66 44 44. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septocaine bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelsesteknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: 1 ampul: 1,7 ml (68 mg articainhydrochlorid). Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. Injektionen skal foretages langsomt (ca. 1 ml/min). Overskrid ikke hvad der svarer til 7 mg articainhydrochlorid per kg kropsvægt, hvilket passer med 7 ampuller til en person, der vejer 70 kg. Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Maksimumdosis er 7 mg/ kg. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer: Dette produkt MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER gives under de følgende forhold: Til børn under 4 år. Overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen. Overfølsomhed over for natriummetabisulfit eller over for et eller flere af de øvrige hjælpestoffer. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi, Hjerte- og iskæmiske sygdomme, Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension, og alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere (eller behandling med disse midler inden for de sidste to uger) eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Patienter, hos hvem det er sandsynligt, at generel anæstesi er nødvendigt for at kunne udføre proceduren. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. *Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. Septanest bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme og hos patienter der tidligere har haft epilepsi. Septocaine bør ikke anvendes hos patienter med mangelfuld plasmacholinesteraseaktivitet. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme. Patienter i behandling med antikoagulantia: Ved samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. heparin eller acetylsalicylsyre) bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur ved administration af lokalbedøvelse kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed. Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Samtidig brug af disse stoffer bør almindeligvis undgås. I situationer hvor samtidig behandling er nødvendig, er en omhyggelig monitorering af patienten afgørende. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. *Interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva (som maprotilin og imipramin) kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin (medføre alvorlig forlænget hyper-tension). Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere (som propranolol) kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septocaine bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika (som isofluran) kan sensibilisere hjertet over for katekola-miner og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septocaine. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. *Graviditet og amning. Graviditet: Sikkerheden ved anvendelse af lokalanalgetika til gravide er ikke klarlagt med hensyn til påvirkninger af fosterudviklingen. Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning. Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. *Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, der oplever systemiske bivirkninger i løbet af eller umiddelbart efter administrationen af Septocaine bør rådes til ikke, at betjene motorkøretøjer eller maskiner før end tegnene og/eller symptomerne er ophørt. *Bivirkninger. Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Almindelige: (≥1/100 til <1/10): Bradykardi, takykardi, hovedpine, paræstesi, hypæstesi, ansigtsødem, hypotension. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Kvalme, opkastning, diaré, kløe, hypertension. Sjælden (≥1/10.000 til < 1/1.000): myokardiedepression og hjertestop, angina pectoris, takyarytmi, palpitationer, smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletrang, koma, facialisparese, søvnighed, diplopi, nydriasis, ptose, myosis, enoftalmus nystagmus, tinitus, øget respirationsfrekvens, respiratorisk lammelse, gaben, angioødem, vævsnekrose, svedeture, muskeltrækninger, toniske-kloniske kramper, akut ødematød hævelse af thyroidea, varmefølelse, allergiske reaktioner og i mere alvorlige tilfælge anafylaktisk chok, nervøsitet, angst, rastløshed, forvirring og agitation. *Overdosering: Overdosering er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Symptomer, som skyldes det lokalanalgetiske stof articain: CNS- eller kardiovaskulære bivirkninger kan opstå. Acidose, som resulterer i forværring af de toksiske bivirkninger. Symptomer, som skyldes det vasokonstriktoriske stof adrenalin: Kardiovaskulære symptomer såsom varmefølelse, svedeture, hjertebanken, migræne-lignende hovedpine, blodtryksstigning, angina pectoris, takykardi, takyarytmi og hjerte-stop. Udlevering: B. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (okt 2011): Varenr. 003016 – 4 x 50 tubuler – kr 1273,85, Varenr. 003033 – 8 x 50 tubuler - kr 2231,30 – Varenr. 002993 – 50 tubuler – kr. 367,80. Indehaver af markedsføringstilladelsen. Spécialités Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-des Fossés, Frankrig.

samfund og arbejdsliv

Vigtigt at vide Det koster de ændrede fradragsregler på fagligt kontingent Med vedtagelsen af genopretningspakken i maj 2010 lagde den tidligere regering et loft over fradraget for faglige kontingenter på 3.000 kr. Fradragsstramningen kom alene til at omfatte lønmodtageres kontingentbetalinger, hvorimod selvstændige erhvervsdrivende bevarer fradragsretten for det fulde kontingent. Ansatte tandlæger Revisionsfirmaet Deloitte har udarbejdet en beregning på de økonomiske konsekvenser for Tandlægefore ningens medlemmer i ansættelse. Ifølge beregningen

(se tabel) vil privatansatte have en merudgift på 549 kr. pr. kvartal i 2019, hvor ændringen har fuld effekt. Offentligt ansatte vil derimod have en mer udgift på 339 kr. pr. kvartal i 2019. Tabellen nedenunder giver et overblik over mer udgiften efter skat pr. kvartal for Tandlægeforeningens medlemsgrupper af ansatte tandlæger. Da ændringen sker trinvis frem til 2019, er merudgiften anført for hele perioden.

Merudgift efter skat pr. kvartal

År

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Privatansatte

697 kr.

676 kr.

655 kr.

634 kr.

612 kr.

591 kr.

570 kr.

549 kr.

Offentligt ansatte

431 kr.

417 kr.

404 kr.

391 kr.

378 kr.

365 kr.

352 kr.

339 kr.

Deloitte har beregnet merudgiften ud fra skatteprocenterne for en gennemsnitlig kommune og for en person, der tjener 500.000 kr. årligt

Kilde: Deloitte.

Fakta

Selvstændige erhvervsdrivende beholder fradrag Selvstændige erhvervsdrivende har fradrag for det fulde kontingent. For selvstændige erhvervsdrivende i personligt regi skal kontingentet optages under ligningsmæssige fradrag. Baseret på praksis er kontingentet for selvstændige erhvervsdrivende i selskabsform (A/S eller ApS) en fradragsberettiget omkostning i selskabet. Det omfatter alene kontingenter vedrørende aktionærerne i selskabet. Kilde: Deloitte

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

| 1149 |

samfund og arbejdsliv

Vigtigt at vide Sådan behandler du dit kontingent på forskudsopgørelsen Revisionsfirmaet Deloitte har udarbejdet en oversigt, som viser, hvordan Tandlægeforeningens medlemmer skal behandle det faglige kontingent til foreningen på deres forskudsopgørelse og selvangivelse.

Fradragsbeskæring

Skattemæssig klassifikation

Lønmodtager – privat- eller offentligt ansat

Ja – maks. fradrag 3.000 kr. årligt

Ligningsmæssigt fradrag

Selvstændig erhvervsdrivende i personligt regi

Nej – fradrag for hele kontingentet

Ligningsmæssigt fradrag

Selvstændig erhvervsdrivende i selskabsform – A/S el. ApS

Nej – fradrag for hele kontingentet

Fradragsberettiget omkostning i selskabet *

* Bemærk, at det er baseret på praksis og alene omfatter kontingenter vedrørende aktionærerne i selskabet.

Pensionister skal anmode om Tandlægebladet Pensionerede medlemmer af Tandlægeforeningen modtager ikke automatisk Tandlægebladet. Derfor skal alle pensionerede medlemmer, der ønsker at få bladet tilsendt i 2012, huske at give Tandlægeforeningen besked. Det gælder også pensionister, der har modtaget Tandlægebladet i 2011. Henvendelser skal rettes til Kirsten Skovvang Larsen på: KSL@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11. Vælg »medlemsregistrering og kontingent«.

| 1150 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Kilde: Deloitte.

Medlemmets erhvervsmæssige beskæftigelse

saMfuND Og arbejDsLIv

nye regler for efterlønnen på vej De nye regler for efterlønnen er lige på trapperne. Den såkaldte tilbagetrækningsreform, som et flertal i Folketinget blev enige om tidligere på året, forventes at blive endeligt vedtaget i løbet af december. Reformen får betydning for alle, der betaler eller har betalt til efterlønsordningen. i korte træk består ændringerne i en afkortning af efterlønsperioden fra fem til tre år og skærpede regler om modregning af pensioner i efterlønnen. Desuden vil der blive mulighed for at fraskrive sig retten til efterløn og få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit i perioden 2. april til 1. oktober 2012. Konsekvenserne af de ændrede regler er forskellige alt efter, hvornår man er født. i februar 2012 får alle medlemmer af Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) tilsendt udførlig vejledning, der tager afsæt i de konsekvenser, der gælder for lige netop deres aldersgruppe. www det er muligt allerede nu at se en oversigt fra aKK på tdlnet.dk

PrIvataNsat:

loyalitetsforpligtelse og klausuler – hvad er forskellen? Som ansat i privat praksis er alle omfattet af en såkaldt loyalitetsforpligtelse, mens kun en del ansatte tandlæger er begrænset af konkurrenceeller patientklausuler. loyalitetsforpligtelsen gælder, mens du er ansat – også i en eventuel fritstillingsperiode – og medfører bl.a., at du ikke må udføre konkurrerende arbejde under ansættelsen, medmindre du indgår en (skriftlig) aftale med din arbejdsgiver. Klausulerne bliver først virksomme efter din fratrædelse og medfører enten en begrænsning i forhold til, hvor du må tage arbejde, eller hvilke patienter du må behandle. www læs mere om din loyalitetsforpligtelse og reglerne om konkurrence- og patientklausuler, herunder beregning af kompensation for klausulerne, på tdlnet.dk ➝ særligt for privatansat ➝ vigtigt at vide

Vidste DU at nogle lokalbedøvelser indeholder EDTA - op til 27 mg/100 ml. Vi mener, at EDTA er alletiders til at fjerne smearlaget i rodkanaler, men er det en god idé at injicere det i, eller omkring nerver? Se indholdet på æsken, deklareres som natrium edetate

Our innovation Your success

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

Tlf. 32 57 30 00

www.cmsdental.dk

| 1151 |

indlæg og debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Indlæg & debat Nyt fra niom

Yrkeseksponering for metakrylatmonomerer via luftveiene Jan Tore Samuelsen, seniorforsker, master i toksikologi, dr.philos., NIOM, Oslo Vibeke Ansteinsson, stipendiat, NIOM, Oslo

esinbaserte tannbehandlingsmaterialer herdes som regel i pasientens munn. Tannhelseper sonell behandler således daglig disse materialene i uherdet tilstand. Metakrylatmonomerer, som er en hovedkomponent i de resinbaserte materialene, er reaktive stoffer som bl.a. kan ha allergifremmende egenskaper. Oppmerksomhet rundt problemet med allergisk kontaktdermatitt har vært medvirkende til fokuset på å unngå direkte hudkontakt med materialene. Flere studier har imidlertid også påvist metakrylatmonomerer i luften på tannlegekontorer (1-3), og denne typen eksponering er det vanske ligere å beskytte seg mot. Selv om

metakrylat-konsentrasjonen i luften er relativt lav, er det viktig å ta hensyn til yrkeseksponering via luftveiene fordi denne eksponeringen vil være langvarig. De fleste publiserte laboratorieforsøk som har undersøkt celletoksiske virkninger av metakrylater, har i hovedsak vært utført på celler med opphav fra munnhulen. Celler fra ulike organer/vev reagerer ofte forskjellig på samme eksponering, slik at informasjon fra forsøk med en celletype ikke nødvendigvis kan overføres til annen celletype. To nylig utførte cellekultur-studier fra NIOM beskriver effekter av 2-hydroxyetylmetakrylat (HEMA) på nettopp lungeceller (4,5).

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Spørg NIOM. Redaktionen Fig. 1. Mikroskopibilder av cellekultur med alveolære type 2 celler fra rotte. a) viser celler rett før eksponering for 1 mM HEMA. b) viser bilde av det samme område i cellekulturen etter 6 timer. Pilene viser morfologiske forandringer hos cellene som assosieres med apoptotisk celledød (kondensering av cellekjerne og fragmentering av cellen (5)). | 1152 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

indlæg og debat

Kort oppsummert viser forsøkene at HEMA gir celleskader som kan resultere i celledød (Fig. 1). Noen av funnene som beskrives, tyder på at celledøden initieres av skader på cellens arvemateriale (DNA). I likhet med flere tidligere studier i andre celletyper svekker HEMA det intracellulære forsvaret mot oksidative skader. I kontrast til det som er funnet i andre celletyper, ser det imidlertid ut som at DNA-skadene ikke er en følge av økt oksidativ stress i lungecellene. I lungene finnes det enzymer som omdanner lipofile fremmedstoffer til forbindelser med høyere vannløselighet som derved letter utskillelsen av fremmedstoffet fra kroppen. Normalt er denne typen reaksjoner forbundet med de-toksifisering.

For noen forbindelser kan en slik reaksjon derimot danne svært reaktive forbindelser som er langt mere toksiske enn ”moderforbindelsen”. Denne typen reaksjoner er årsaken til at stoffer som akrylamid kan gi DNA-skader. I et av studiene fra NIOM viser eksperimentene at HEMA kan omdannes til et mere reaktivt stoff vha. slike enzymer (5). Resultatene fra NIOM-studiene tyder på at lungeceller kan skades etter eksponering for HEMA via mekanismer som ikke er beskrevet tidligere. Studiene viser kun hvilke skader HEMA har potensiale til å forårsake i lungeceller, men man kan ikke direkte bruke observasjoner fra slike cellekulturstudier til vurdering av situasjoner i klinikken.

Referanser 1. Henriks-Eckerman ML, Alanko K et al. Exposure to airborne methacrylates and natural rubber latex allergens in dental clinics. J Environ Monit 2001; 3: 302-5. 2. Hagberg S, Ljungkvist G, Andreasson H et al. Exposure to volatile methacrylates in dental personnel. J Occup Environ Hyg 2005; 2: 302-6. 3. Marquardt W, Seiss M, Hickel R et al. Volatile methacrylates in dental practices. J Adhes Dent 2009; 11: 101-7. 4. Ansteinsson V, Solhaug A, Samuelsen JT et al. DNA-damage, cell-cycle arrest and apoptosis induced in BEAS-2B cells by 2-hydroxyethyl methacrylate (HEMA). Mutat Res 2011; 723: 158-64. 5. Samuelsen JT, Holme JA, Låg M et al. Biotransformation enzymes and lung cell response to 2-hydroxyethylmethacrylate. J Biomed Mater Res A. Accepted for publication.

Spørg niom

Skadelig innhold i skyllevæske og tannkremer? Jon E. Dahl, direktør NIOM as og EUROTOX-godkjent toksikolog Det er kommet spørsmål fra en tannlege som er bekymret over mang lende informasjon om innholdet av ulike mulig helseskadelige satoffer i fluorskyllevæske og tannkremer. Dette er et betimelig spørsmål. Her er to forhold: for det første hvilke opplysninger har vi som forbruker krav på, og for det andre om disse stoffene representerer noen helsefare. Munnhygieneprodukter reguleres etter kosmetikklovgivningen som er felles i EU og EØs området. I kosmetikkforskriften (§ 14) fremkommer det at «Ingrediensene skal angis i form av en liste over disse i fallende rekkefølge etter deres vekt på det tidspunkt det tilsettes produktet». Det er ikke krav tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

til mengdeangivelse slik at vi som brukere ikke kan vite hvor mye som er tilsatt av de ulike komponentene. Det er klart at det kunne være ønskelig i visse tilfelle å kjenne til sammensetningen i detalj, noe også tilsynsmyndigheten skal ha tilgang til. EUs vitenskapelige komité for forbrukersikkerhet gir råd til EU-kommisjonen om hvilke mengder av kjemiske stoffer som skal kunne brukes i ulike kosmetiske produkter og om eventuelle restriksjoner på bruken. Disse vurderinger skal sikre at kosmetiske produkter er trygge og ikke forårsaker helseskader hos brukeren. Ved sikkerhetsevaluering skal det tas hensyn til ingrediensenes gene-

relle toksikologiske profil, kjemiske struktur og eksponeringsnivå. Dette siste er helt avgjørende for om et produkt kan representere helsefare eller ikke. Tilstedeværelsen av et (mulig) helsefarlig stoff i et produkt er ikke det samme som at produktet er helsefarlig. Det er den mengden som pasienten utsettes for som er avgjørende. Ved daglig skylling med 10 ml av en natriumfluoridløsning vil innholdet av parabener ikke representere noe helsefare for pasienten. Tannlegene kan trygt anbefale bruk av natriumfluorid til sine pasienter.

| 1153 |

indlæg og debat

Referat af fagligt møde

Dansk børnetandpleje i perspektiv Årets internationale børnetandplejekongres i Athen bød på præsentationer af opsigtsvækkende opfindelser som fx cariesforebyggende fluorperler og musikalske boremaskiner. Men muligheden for at udveksle erfaringer med internationale kolleger er det vigtigste udbytte, man tager med tilbage fra kongressen.

Nana Katrine Maychrzak, tandlæge, Aalborg

juni i år var jeg så heldig at deltage i den internationale kongres om børnetandpleje i Athen (IAPDkongressen). Vi var fire tandlæger af sted fra den kommunale tandpleje i Aalborg og havde tre intense dage med mange spændende forelæsninger. Kongressen bød på 750 videnskabelige præsentationer, og der var 1.500 deltagende tandlæger fra hele verden. I mine øjne er det noget af det, der rykker allermest på den faglige front, når vi på den måde kan mødes og udveksle erfaringer. Det var både inspirerende og til tider skræmmende at høre om de mange forskellige måder, børn går til tandlægen på i hele verden. I nogle lande, som fx dele af USA, er det stadig normalt at spænde børnene fast og behandle dem mod deres vilje. Andre steder bliver børnene lagt i narkose for at få kroner på de mælketænder, som forældrene og tandlægen synes er grimme. Dette står i stor kontrast til danske tandlægers måde at praktisere på. I Danmark uddannes tandlæger til at tage størst muligt hensyn til barnets udviklingstrin, og al behandling foregår, så vidt overhovedet muligt, på barnets præmisser. Dette sammen med vores stærke tradition for forebyggelse synes vi, at vi kan være rigtig stolte af og glade for. På IAPD-kongressen stiftede jeg bekendtskab med en nyere op findelse inden for forebyggelse af caries: en såkaldt fluor-perle. Perlen

| 1154 |

klistres på ydersiden af to kindtænder og frigiver her langsomt fluor, hvorved den er med til at bekæmpe huller. Perlen er endnu ikke frigivet på markedet, men når den kommer, kunne den have et kæmpe potentiale i forhold til at forebygge et stort behandlingsbehov hos børn med tendens til mange huller. Af andre, mere spøjse nyheder fra kongressen kan nævnes: boremaskiner, der ikke har den ”almindelige borelyd”, men i stedet spiller musik, miniboremaskiner, der sidder som en forlængelse på fingeren, og tandlægestole forklædt som forlystelser. Alle disse produkter udvikles ud fra et ønske om at give børn (og voksne) den bedst mulige tandpleje. For det kan være svært at lave en tand på et barn. Det er nyt og ofte ubehageligt at skulle lægge hoved til for børnene.

» Det var inspirerende og til tider skræmmende at høre om de mange forskellige måder, børn går til tand lægen på i resten af verden I Aalborg Kommune har vi barnet i fokus for at kunne tilgodese det enkelte barns behov. Vi prioriterer kontakten til barnet med tid og ro til behandling samt samtale meget højt. Vi har et ønske om konstant at forny os og have en høj faglighed. Men det allervigtigste for os er at have et godt samarbejde med børn og forældre på klinikken, så vi finder den rigtige tilgang og den behandling, som netop dit barn behøver.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

indlæg og debat

Fagligt referat

Odontologisk Institut på Københavns Universitet åbner specialklinik Institutleder Lone Schou fremhæver kompetenceudvikling og indtægtsdækket virksomhed som styrende for åbning af Specialklinikken. Søren Barsted, klinisk lærer ved Odontologisk Institut, Københavns Universitet, og Lars Bjørndal, lektor ved Odontologisk Institut, Københavns Universitet

orsdag den 29. september 2011 åbnede Odontologisk Instituts (OI) Specialklinik med henblik på modtagelse af henvisninger på patienter med behov for specialundersøgelse og/eller -behandling. Specialbehandlinger har allerede pågået i mange år på OI, men der er to væsentlige grunde til, at OI har iværksat ovenstående initiativ. Institutleder Lone Schou fremhævede ved åbningen dels ønsket om at fremtidssikre og udvikle de kliniske kompetencer inden for fagområderne, dels at der iværksættes en indtægtsdækket aktivitet. Samtidig blev en ny folder om OI udleveret som led i en overordnet branding af OI ikke bare inden for hele universitetet, men også internationalt. Kliniske aktiviteter Følgende fagområder informerede

om deres aktiviteter i forbindelse med Specialklinikken: Radiologi, Parodontologi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Oral Rehabilitering, Oral Medicin og Patologi, Klinisk Oral Fysiologi, Ortodonti samt Endodonti. Radiologi indledte ved professor Arne Petersson. Han tog udgangspunkt i de ydelser, som allerede udbydes, dvs. alle typer af intra- og ekstraorale dentale optagelser, herunder optagelser med Cone Beam-scanner. Parodontologi ved tandlæge Søren Barsted redegjorde for vigtigheden af, at en henvisning havde et forslag til diagnose, og tre henvisningsområder blev omtalt; assistance ved diagnostik og behandlingsplanlægning, mikrobiologisk udredning og resistensbestemmelse samt ikke-kirurgisk og kirurgisk parodontal behandling. Et eksempel på mukogingival kirurgi blev vist med

påsætningen af ganeimplantat ved en patient med udtalt gingivaretraktion (Fig. 1). Fagområdet Oral Medicin og Patologi var repræsenteret ved professor, dr.odont. Jesper Reibel, som redegjorde for en mangeårig henvisningstradition. Han havde statistik på tidligere henvisninger og påpegede vigtigheden af ordentligt udfyldte henvisninger, endelig blev det nævnt, at den hyppige tentative diagnose af leukoplaki oftest reelt repræsenterede en svampeinfektion. Tand-, Mund- og Kæbekirurgi ved professor, dr.odont. Else Marie Pinholt anførte muligheden for henvisning af særligt retinerede tænder samt retrograd kirurgi. Herudover orienterede hun om et par forskningsprojekter, hvor patienttilgang ikke umiddelbart var styret af henvisninger fra tandlægen. Tilsvarende situation gjorde sig gældende ved

Fig. 1. Eksempel på en parodontal behandling fra Specialklinikken. En patient med gingivaretraktion ses kirurgisk behandlet med påsætning af et ganeimplantat samt efterfølgende kontrol. tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

| 1155 |

INDLæg Og Debat

fIg. 2. eksempel på endodontisk behandling, som er baseret på anatomisk indikation, hvor kanalerne er delvist oblitereret. behandlingen er udført med mikroskop, hvor rodkanalerne er lokaliseret, og den biomekaniske udrensning er udført med kontrol af behandlingen postoperativt samt efter et år.

fagområdet for Oral Rehabilitering, hvor professor, odont.dr. Klaus Gotfredsen redegjorde for forskningsprojekter, hvor patienttilgangen var baseret på en aftale mellem Oi og regionen. Fra Klinisk Oral Fysiologi orienterede lektor, dr.odont. Merete bakke om henvisninger til studenter¬under¬¬vis¬ningen. Chefkonsulent Urban Hägg fra Videre¬uddan¬nelsen på Ortodonti fremlagde omfattende ortodontiske behandlingsforløb på voksne patienter. Programmet blev afsluttet med information om henvisningsmuligheder inden for endodonti ved lektor, dr.odont. lars bjørndal, som redegjorde for tre hovedgrupper af henvisninger: 1) anatomiske indikationer såsom kanalobliteration (Fig. 2) og eller vanskelig rodmorfologi;

2) tekniske indikationer såsom behandling gennem krone- eller broarbejder, ortogradrevisioner eller behandling af furkale perforationer samt 3) sygdomsrelaterede indikationer såsom stigende grader af eksterne og interne resorptioner, men her også egentlig traumerelaterede tandskader på permanente tænder.

Oi’s hjemmeside blev præsenteret med visning af henvisningerne samt baggrundsinformation. Eftermiddagen blev afsluttet med rundvisning af Specialklinikken, der indbefatter nyindrettede operationsstuer samt klinikker med monteret operationsmikroskoper til især de endodontiske behandlinger.

Fakta

Odontologisk institut Ved henvisning til oi kan hjemmesiden anvendes på følgende adresse: http://www.odont.ku.dk/specialklinik/ specialklinikkens kontaktperson er klinikassistent og områdeleder Connie baagøe, der kan kontaktes på følgende e-mail: ODONT-specialklinik@sund.ku.dk

Deltag i debatten! – skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på medlemsfora på Tdlnet.dk

| 1156 |

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

Navne | SERVICE

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

Fødselsdage 19. december 2011 – 15. januar 2012 30 år Mia Østergaard Sterndorff, Gedved, 26. december. Nam Tran, Odense SØ, 31. december. Malene Birch Mølgaard, Sønderborg, 5. januar. 40 år Maria Gade Strandgaard, Frederiksberg, 19. december. Mohammed-Hassan J. Hamdi, København N, 31. december. Abir Mustapha, Viby J, 1. januar. Lone Have Poulsen, Silkeborg, 3. januar. Christina Greffel, Aarhus C, 4. januar. 50 år Torben Steen Schønwald, Vejle, 20. december. Lone Kjems Vester, Holbæk, 30. december. Susanne Rode Bager, Hellerup, 1. januar. Annette Blicher Andersen, Valby, 4. januar. Annelise Blak Jensen, Maribo, 5. januar. Dennis Brandstrup Nielsen, Værløse, 7. januar. Connie Nielsen, Frederiksværk, 10. januar. Frank Emdal, Vejle, 15. januar.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Vi er din driftsikkerhed 60 år Knud Odgaard, Thisted, 20. december. Jens Thorn, Esbjerg, 21. december. Marianne Kibæk Nielsen, Herlev, 27. december. Peter Erik Teglhus, Kastrup, 1. januar. Birgitte Antoft, Jyllinge, 4. januar. Inger Maltbæk, Aalborg, 6. januar. Leif Hvedstrup, København S, 9. januar. Erik Holm, Ans By, 14. januar. Esben Andersen, Frankrig, 15. januar. 70 år Sv. Erik Dabelsteen, Gentofte, 19. december. Nils Hastrup, Aarhus C, 24. december. Vibeke Mary-Ann Oram, København K, 26. december. Lise Helliesen, Norge, 5. januar. 75 år Erik Steen Jørgensen, Frankrig, 19. december Karen Ustrup Christensen, Charlottenlund, 22. december. Hanne Henmar, Rønne, 22. december. John Ib Rosenkilde, Frederiksberg, 9. januar.

Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning. Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet. Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Driller udstyret

eller er det tid til service?

Kontakt vores serviceafdeling på:

64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

80 år Peder Andersen, Odder, 5. januar. Henning Lyngø, Løgumkloster, 10. januar. 85 år Hans Overvad, Mariager, 28. december. 95 år V. E. Engell-Rasmussen, Broby, 6. januar.

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk

1157 |

SERVICE | Navne

Palle Holmstrup ÆRESMEDLEM af Tandlægeforeningen FOtO anderS baCH

rofessor, dr.odont. Palle Holmstrup er blevet udnævnt som æresmedlem af Tandlægeforeningen. Udnævnelsen skete på årets hovedgeneralforsamling. Formand Susanne Andersen begrundede udnævnelsen med Palle Holmstrups store indsats i forhold til at få frembragt og formidlet viden om sammenhængen mellem marginal parodontitis og almensygdomme.

» Marginal parodontitis er en væsentlig sygdom med betydning for hele det menneskelige legeme I sin takketale understregede Palle Holmstrup vigtigheden af, at man fortsat arbejder for, at marginal parodontitis betragtes som en sygdom på linje med alle andre sygdomme. – Marginal parodontitis er en væsentlig sygdom med betydning for hele det men-

1158 |

neskelige legeme, og hele det menneskelige legeme har betydning for parodontitis’ udvikling og forløb. Sygdommen er sammenlignelig med andre sygdomme, sagde han bl.a. i sin takketale.

SJÆLDEN HÆDER. På årets hovedgeneralforsamling blev professor Palle Holmstrup tildelt æresmedlemskab af tandlægeforeningen. det er seks år siden, at tandlægeforeningen sidst udnævnte et æresmedlem.

I forlængelse af det opfordrede Palle Holmstrup politikerne til at ændre behandlingssystemet, så man som patient får tilskud til behandling af marginal parodontitis på lige fod med andre sygdomme.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Navne | SERVICE

dansk forskning i peri-implantitis får europæisk hæder

ansk forskning har påkaldt sig opmærksomhed i Europas største forening for implantologi, European Association for Osseointegration (EAO). Ved foreningens kongres i oktober modtog ph.d., dr.odont. Andreas Stavropoulos, som den første danske forsker, foreningens forskningspris Basic Research Prize. Andreas Stavropoulos, som er tilknyttet Tandlægeskolen i Århus, modtog prisen for sin forskning i periimplantitis. – Tildelingen af prisen er god reklame for både dansk forskning i oral implantologi generelt og for Afdeling for

Parodontologi og Institut for Odontologi i Århus i særdeleshed, siger Andreas Stavropoulos, som håber, at prisen vil gøre det lettere at søge penge til at videreudvikle sit forskningsprojekt. Andreas Stavropoulos har undersøgt betydningen af knoglens sammensætning omkring et implantat i tilfælde af peri-implantitis. I et dyreforsøg har han sammenlignet udviklingen af peri-implantitis i implantater i henholdsvis en ren knogle og en knogle, som indeholder knoglesubstitutter. Resultaterne tyder på, at sygdommen udvikler sig signifikant hurtigere, når implantatet er indsat i knoglen,

der indeholder substitutter. Men inden tandlæger begynder at vise tilbageholdenhed med at anvende erstatningsmaterialer i knoglen, skal der yderligere forskning til at underbygge resultaterne, påpeger Andreas Stavropoulos. Helt usædvanligt blev forskningsprisen tildelt to forskere. Andreas Stavropoulos deler prisen med Nikos Mardas fra Eastman Dental Institute ved University College London. Begge forskere har taget deres ph.d.-uddannelse ved Aarhus Universitet og skrevet adskillige videnskabelige artikler i fællesskab. HJEM TIL ÅRHUS. Forskning i udviklingen af peri-implantitis i implantater har sikret ph.d., dr.odont. andreas Stavropoulos en stor europæisk forskningspris. det er european association for Osseointegration (eaO), som har tildelt foreningens forskningspris til forskeren fra aarhus Universitet. Prisen blev overrakt i oktober af eaO’s nye formand, professor Søren Schou, fra tandlægeskolen i Århus. Prisen deler andreas Stavropoulos med ph.d. nikos Mardas.

Søger du job? – gå ind på dentaljob.dk og opret en proﬁl

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

1159 |

SERVICE | Navne

SKT kårer Klinikhuset til

ÅRETS LÆREPLADS

et er en fordel at være elev på en stor klinik med faglig bredde. Det mener klinikassistentelev Ajla Muharemovic, der har indstillet Klinikhuset i Allerød til prisen Årets Læreplads på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) i København. Klinikhusets otte tandlæger og 24 øvrige medarbejdere var alle med til at give Ajla Muharemovic en bred indsigt i den daglige praksis på en tandlægeklinik. – Jeg synes, det var rigtig godt at prøve at samarbejde med ﬂere forskellige tandlæger, fordi man ser, hvordan de hver især har deres metoder, siger Ajla Muharemovic. Prisen Årets Læreplads er indstiftet af Foreningen for Skoleledere ved Teknisk Skole, og hvert år kårer hver skole en lokal vinder. Af de lokale vindere udvælges én landsdækkende vinder, som får uddelt en pris af børne- og undervisningsministeren.

BREDDE. Klinikassistentelev ajla Muharemovic har holdt kortene ind til kroppen. derfor kom det som en overraskelse for Klinikhusets ejere, tandlæge Mikkel buchgreitz og tandlæge Jens Pilemand, at de er blevet udnævnt som Årets læreplads på SKt i København. det er især den faglige bredde på klinikken, som klinikassistenteleven har værdsat.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – log ind på tdlnet.dk og klik på dit navn

1160 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Kalender | SERVICE

KAlENdEr Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2012: Deadline: 19. december 2011 Udkommer: 11. januar 2012 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2012: Deadline: 23. januar 2012 Udkommer: 8. februar 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KursEr udbudt AF FOrENINgEr, sKOlEr Og FAglIgE sElsKAbEr

2012 jANuAr Billund-kursus Dato: 6.1.12,kl.11.30 til 7.1.12, kl. 13.00 Sted: Hotel Legoland i Billund Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger i privat praksis, der behandler børn. Info: Gitte Lund, PTO`s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk Patientfotos fra optagelse til præsentation og arkiv Dato: 16.1.2012 Sted: Panum instituttet Foredragsholder: Tandlæge Poul Cappelørn, Colosseum Klinikken og fotograf Rodney Aarup Goecker foto A/S Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.9.1.2012. Info og indmeldelse: www.dstmk.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Kursus i supragingival tandrensning for klinikassistenter 4-dages kursus med teori, praktik og opfølgning Datoer: 18.- 20. 1 og 29.2. 2012 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Udvidet medlemsmøde i Dansk Selskab for Odontofobi Dato:21.1.2012 Kl. 10.00 - 16.00 Sted: Kolding Bibliotek Slotssøvejen 4. 6000 Kolding 3 spændende oplægsholdere omkring forebyggelse og behandling af tandlægeskræk Målgruppe: Tandlæger, tandplejere, klinikassistenter Se mere på www.odontofobi.org Årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk oral Fysiologi (DSKOF) Dato:27.1.2012 kl. 10.00 – 16.30 med efterfølgende generalforsamling Sted: Hotel Nyborg Strand. Årets emne er ”Bruksisme og okklusion” Tilmelding på:dskofmail@gmail.com Klinikejerkonference (Odense) Dato: 28.1.2012, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

FEbruAr Videreuddannelsen i odontologisk praksis for klinikassistenter Bliv rustet til at varetage selvstændige arbejdsopgaver på tandklinikken – både med patientbehandling og administrative opgaver. Der er 8-10 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. I foråret 2012 udbydes modulerne Protetik og Ortodonti Studiestart Ortodonti: 7.2 og Protetik: 5.1.2012

Ansøgningsfrist 15. 11 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Faglig temadag for nyuddannede (København) Dato: 2.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Faglig temadag for nyuddannede (Horsens) Dato: 9.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

mArts SOP-Selskabet for odontologisk praktik Dato: 2. – 3. marts 2012 Sted: Hotel Opus, Horsens Emne: ”Oplæg om tidens hygiejne på de danske tandklinikker” Henvendelse: Steen Sloth Madsen: tandsten@youmail.dk, www.sop-net.dk Current Concepts in mandibular reconstruction Dato: 12.3.2012 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Consultant, Oral and Maxillofacial Surgeon Andrew Brown, Queen Elizabeth Hospital, East Grinstead, West Sussex, UK Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,- Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.12.3.2012 Info og indmeldelse: www.dstmk.dk

1161 |

SERVICE | Kalender

KAlENdEr

AprIl Cone Beam CT – hvornår skal der skannes? Dato: 16.4.2012 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Lektor, dr. Odont., ph.d. Hanne Hintze, Afdelingen for Oral Radiologi, Aarhus Tandlægeskole Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,- Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.10.4.2012 Info: www.dstmk.dk

New York, USA Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab, Dansk Selskab for Parodontologi og Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage i foredraget mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.15.5.2012 Info: www.dstmk.dk

mArts juNI EUROPERIO 7 Dato: 6.-9.6. 2012 Arrangør: European Federation of Periodontology Info: europerio7.com

mAj Forårsmøde Dato: 11.5.2012 Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Info: www.dstmk.dk Generalforsamling og foredrag: Tissue Engineering: Integration af Stem Cells Biology and Biomaterial Scaffolds Dato: 22.5.2012 Foredragsholder: Professor Jeremy J. Mao, Center for Craniofacial Regeneration, Columbia University,

Nellemann Arrangør: Dentsply Friadent Info: Tlf. 46 75 00 32 eller info@dentsply.dk Pris: 1000,- med en arbejdsplads for en person på Hands-On inkl. morgenmad og frokost, 1500,- for to personer (skal deles arbejdsplads under Hands–On) inkl. morgenmad og frokost.

KursEr udbudt KOmmErcIElt

2012 jANuAr Tankteknikerkursus – Fra aftryk til den færdige tanderstatning Protetisk basiskursus med Ankylos systemet Dato: 14.1.2012, kl. 8-15.30 Kursusgiver: Tandtekniker Rasmus

Begynderkursus i akupunktur Begynderkursus for tandlæger og tandplejere Dato:16.-17.03.2012 Yderligere oplysninger og kursusprogram på www.dsea.dk Evt. henvendelse til Mads Bundgaard 32 50 46 50 Lav bedre rodfyldninger Dato: 29.3.2012 kl. 17.30-21.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Omid Shirazi og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

1162 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Kalender | SERVICE

KAlENdEr Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen. Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

AprIl Gå-hjem møde: KLINIKKEN SOM EN VIRKSOMHED: Forretningsudvikling, kommunikation, markedsføring og personaleudvikling Dato: 11.4.2012 kl. 17.30-20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Omid Shirazi og

Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Aften møde: Bidfunktion i praksis Med focus på lokal diagnostik og behandling Dato: 16.4.2012 kl. 17.30: - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd TandlægeCenter Underviser: Tandlæge Per Stylvig Pris: kr. 775,- incl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Obs: kun 15 pladser

Gå-hjem møde: Implantater: Få et overblik Opdatering: D.S.O.I, litteraturen, det sidste nye Dato: 25.4.2012 kl. 17.30 til 20.00: Implantater – en update Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter

4 mm i et lag Husk! • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter

For better dentistry

Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

SDR_Halvsida_DK_170x115.indd 1

1163 |

2011-03-24 11.10

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Niels Ulrich Hermund, specialtandlæge John Orloff

1164 |

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. H enny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

1165 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

1166 |

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens TLF. 75624877 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk

1167 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Kirsten Warrer, ph.d. Store Torv 16, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Sjælland Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

1168 |

Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz • M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Michael Rasmussen

Kreds 3

G. Vardevej 191

Louise Klos Anderson

6715 Esbjerg N

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Vejlegade 26

Tlf. 75 13 75 13

IOGT

Kreds 1

4900 Nakskov

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

Alkolog Preben Søndergaard

Niels Christian Poulsen

Arnesvej 1

Vestergade 20,

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

7100 Vejle

Tlf. 40 25 08 99

Tlf. 38 28 18 35

Kreds 4

Tlf. 75 82 01 63 Alkolog

Mogens Brunhøj Charlotte Groule

Østergade 45

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Kreds 7

Tlf. 61 10 72 05

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Majbritt Jensen

www.iogt.dk

Sofus Francks Vænge 30-32

Jørgen Byrgesen

Østerågade 20, 1. th

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

9000 Aalborg

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 98 10 20 86

5900 Rudkøbing Niels-Henrik Heller

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden

Ove Elmelund Kaarsbo

Rikke Plougsbæk

Formand for Københavns

Østergade 61

Tlf. 39 25 26 05 – 39 25 25 19

Tandlægeforening

9800 Hjørring

Amaliegade 17

Kreds 5

1256 København K

Per Ilsøe

KTF: Tlf. 33 15 48 88

Klostergade 56

E-mail: nhh@ktf.dk

8000 Århus C

Kreds 9

E-mail:

Klinik: Tlf. 39 67 73 91

Tlf. 86 12 45 00

Lars Rasch

pfer@psykiatrifonden.dk

Nørgaards Allé 11

www.psykiatrifonden.dk

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10

Sidsel Fogh Pedersen

Sargiz Naibin

7400 Herning

Børne- og Ungdomstandplejen

Søndergade 3

Tlf. 97 22 07 00

i Københavns Kommune

8464 Galten

Tandklinikken

E-mail: sargon@mail.tele.dk

Prinsessegade 45

Tina El-Dabagh

Tandlægernes Tryghedsordninger

1422 København K

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lena Hedegaard

E-mail: sfp@ktf.dk

8200 Århus N

Susanne Kristensen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Svanemøllevej 85

Christianshavns Skole

PsykiatriFondens

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Kreds 6

Algade 33

Claus Palmgren

4000 Roskilde

Jernbanegade 24

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6330 Padborg

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 67 36 86

Amaliegade 17 1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39

Kaj Oluf Sørensen

4300 Holbæk

Vestergade 20, 1. sal

Tlf. 59 43 43 11

6800 Varde

Vivian Riel

Privat 61 77 55 43

Tlf. 75 22 02 60

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

1169 |

SERVICE | Stillinger

farver:

stIllINgsANNONcEr

c 50 m0 y 100 k 25

Ekspedition af rubrikannoncer:

uden at man skal søge oplysninger

Henvendelse: Tina Andersen,

andre steder.

tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk

c0 m0 y0 k 80

c 46 m0 y0 k0

c0 m0 y0 k 100

stIllINgEr tIlbydEs Privat ansættelse

Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder:

Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75

Kommunens navn/tjenestested – kor-

pr. spaltemm, stillinger søges kr.

rekt stillingsbetegnelse – ansættelses-

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

vilkår – ansøgningsfrist.

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

For alle typer stillingsannoncer er

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

mindsteprisen, hvad der svarer til

10% + moms. Bureauprovision ydes

betalingen for 110 mm, når der hen-

ikke for annoncer indrykket gennem

vises til en hjemmeside på internettet.

Cote d’Azur Til min internationale klinik i Sophia Antipolis søger jeg en kollega til deltidsansættelse. Topmoderne faciliteter m. bl.a. Panorama-rtg. og Cerec erlingwaage.beck@wanadoo.fr

bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-

Benyt Tandlægeforeningens stan-

byr kr. 375,- + moms.

dardkontrakter

Stillingsopslag i udlandet modtages

Det er fastsat ved lov, at arbejds-

ikke under billetmrk.

giveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for

Sidste frist for indrykning af

ansættelsesforholdet.

rubrikannoncer:

Ved brug af Tandlægeforeningens

TB nr. 1: 19/12

standardkontrakter er der sikkerhed

Udkommer: 11/1

for at lovens betingelser opfyldes.

TB nr. 2: 23/1 Udkommer: 8/2

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen

Stillinger som slås op i Tandlæge-

parterne til at rette henvendelse til

bladet, skal kunne søges på baggrund

Tandlægeforeningens sekretariat

af annonceteksten i bladet – altså

inden kontrakten underskrives.

stIllINgsKONtrOl: Stillinger mærket med °

Stillinger mærket med *

Må kun søges efter forud indhentet

Tandlægeforeningen skal gøre op-

godkendelse fra Tandlægeforeningen,

mærk som på at pr. 1. april 2002

jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske

skal den samlede beskæf tigelse ud-

regler og kollegiale vedtægt.

gøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Vi søger to dygtige og erfarne

tandlæger dIg PLUS1 Tandlægeklinik søger to tandlæger med erfaring fra privat praksis til at overtage ”chefens” gode og trofaste patienter. Stillingen kræver en tandlæge med erfaring, gennemslagskraft og autoritet. Der er i alt ca. 60 timer til fordeling mellem de to stillinger. Den ene stilling vil primært være på vores klinik på Amagerbrogade og den anden stilling på klinikken i Rødovre Centrum. PlUS1 Begge vore klinikker er fuldt digitaliserede, bruger Aldente, intraoralt kamera, digital røntgen, laser og fotoudstyr. I Rødovre er der derudover panoramarøntgen, TV på klinikkerne, kirurgisk udstyr mv. Vi er i alt 6 tandlæger, 1 kirurg og 2 tandplejere. Hos PLUS1 arbejder vi fokuseret med at sikre en ensartet høj kvalitet og behandlingsniveau. Vi har ugentlige personalemøder, månedlige behandlermøder samt regelmæssige kursusdage. Der er gode muligheder for at specialisere sig. Det er af stor vigtighed for os, at arbejdet foregår i et godt socialt og kollegialt miljø samt at alle ansatte løbende udvikler deres faglige og personlige færdigheder. anSØgnIng Ansøgning, CV samt eventuelle referencer bedes indsendt senest den 21. december 2011 per e-mail til job@plus1.dk. For yderligere oplysninger kan du kontakte Rune Kirkeby på ovennævnte e-mail eller på telefon 2448 8061.

kvalitet, omsorg og moderne behandlingsmetoder

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

1170 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Stillinger / Køb og salg | SERVICE

Køb Og sAlg

DPF

stIllINgEr tIlbydEs Offentlig ansættelse

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

UNIVERSITETET I TROMSØ UiT, NORgE

uit.no/tavla

Søger du job? – gå ind på dentaljob.dk og opret en proﬁl

jobbnorge.no

Ved Institutt for klinisk odontologi, Det helsevitenskapelige fakultet, er følgende stilling ledig: Professor/førsteamanuensis i kjeveortopedi Ref 2011/4901: Den som tilsettes får et hovedansvar for utforming av undervisningsplaner i samarbeid med annet fagpersonell ved instituttet og skal delta i undervisningen på fagområdet. Nærmere opplysninger ved instituttleder Ulf Ørtengren, tlf. +47 94 82 71 27, e-post: ulf.ortengren@uit.no eller prof. Heidi Kerosuo, tlf. +47 45 27 19 59, e-post: heidi.kerosuo@uit.no eller kontorsjef Rita Johansen, tlf. +47 41 20 66 85, e-post: rita.johansen@uit.no Søknadsfrist: 06.01.12 Fullstendig kunngjøring og elektronisk søknadsskjema finnes på: www.jobbnorge.no

Gør det ondt? når patienterne ikke betaler

Intet inkassoabonnement og faste lave priser Online adgangssystem så du kan følge dine sager Stor erfaring med inkassosager for tandlæger Professionel og effektiv inkassoproces Vi servicerer i hele Danmark RKI-Inkasso-Partner

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Kontakt Marianne Østergaard eller Tina Willadsen for en nærmere drøftelse på 48 22 00 40 eller se os på wtc-law.dk |

1171 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

lEVErANdørHENVIsNINgEr Ekspedition af leverandør-

Rubrikannoncerne er delt op i

henvisningerne:

følgende hovedgrupper:

AdVOKAtEr

Henvendelse: Tina Andersen,

Advokater • Banker • Dental-

Advokatfirmaet

Advokat

tlf. 33 48 77 33

laboratorier • Hygiejne •

Lou & Partnere

Nikolaj Fjellvang-Sølling

Pris: kr. 18,75+moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

att: Adv. Carsten Jensen

Ny Østergade 3, 1101 Kbh. K

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Østergrave 4, 8900 Randers

www.aumento.dk T: 70255770,

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55

@: nf@aumento.dk

Service & reparation • Tandpleje-

cj@louogpartnere.dk

midler • Vikarservice • Øvrige

bANKEr

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

– log ind på tdlnet.dk og klik på dit navn Har du – eller drømmer du om at få – din egen praksis? Så lad vestjyskBANK hjælpe dig med at skabe et sundt fundament. Vi har lang erfaring og stor indsigt i de økonomiske aspekter ved at etablere, drive og udvikle private klinikker. Ring og aftal et møde.

Lad os finansiere din tandlægeklinik Mette Ostersen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk Jan Nissum Århus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

1172 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Leverandørhenvisninger | SERVICE

midtjylland

Spar NordS

taNdlægeteam

Søger du en ny medarbejder?

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Jytte Blokager Spar Nord Aarhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Casper Lund Spar Nord Holbæk Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

sparnord.dk/ tandlaege

tættere på Medlem af Danske Dental Laboratorier

dENtAllAbOrAtOrIEr CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Fyn

Mogens Larsen

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

europaKroner

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

Nordjylland

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Aalborg

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

Dentallaboratorium ApS

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

info@larsen-dental.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Tlf. 98 12 53 03

1173 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

sjælland

Søger du job? – gå ind på dentaljob.dk og opret en proﬁl

KlINIKudstyr – INdrEtNINg – INVENtAr Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.curaden.dk

Kunst, logo & Klinik design

storkøbenhavn

BienAir.indd Unikke helhedsløsninger

www.pro-visuel.dk DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

FLÜGGE

Dental Laboratorium ApS

Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

Scanline

Svingarm til fladskærm og keyboard 06/09/07 14:40:00 www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

DENTAL

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HygIEjNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

10/11/10 10:22:30

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Stillingsannoncer i farver bliver set ... Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

INstrumENtEr

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

rEVIsION – AdmINIstrAtION

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Stillingsannoncer i farver bliver set …

1174 |

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

www.pwcglobal.com/dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

tANdplEjEmIdlEr

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Eurocard Tandlæge ann.

JTA DENTAL salg & service ApS

VIKArsErVIcE

- det handler om tillid

sErVIcE & rEpArAtION

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL - det handler om tillid KaVo Specialisten salg & service ApS - det handler om tillid

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Klinikindretning Specialværksted forUdstyr reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk

07/0

Eurocard til reduceret pris

Vi er leverandør af:

• Landsdækkende Vikarservice

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Vermundsgade 38A, 2 th. 2100 Kbh. Ø · tlf. 52227020 www.dentalfocus.dk info@dentalfocus.dk

www.vikartoteket.dk

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park Allé 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

Statoil kundekort til dig

E-mail: jta@jtadental.dk Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

· Fleksibel arbejdskraft til tandlægebranchen · Kvalitet til tiden · Konkurrencedygtige priser

Vikarbureauet for klinikassistenter

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Dentalfocus 40x60.indd 1

TePe

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

TBL-055.indd

– Dansk Tandprofylakse GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Staktoften 8, 1. 1Autoriseret service 21/05/07 af Heka, Reparation af: 11:03:10 2950 Vedbæk Sirona, KaVoPlanmeca og PlanmecaKaVo m.m. Heka Tlf. 33 24 34 13 Røntgenautorisation Klinikindretning E-mail: CEREC CAD/CAM-systemer Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Telefon: 44 92 54 00

Statoil fyringsolie til dit hjem

dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk www.dansk.tandprofylakse.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Bestil varer til klinikken

Unilever Kundeservice træffes mellem 8.00-16.00 på tlf.: +45 4328 4328 Faxnr.: +45 4344 5445 E-mail: kundeservice.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Tandbørster og tandstikkere

- mere end god service...

Salg Service Klinikindretning Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 15

a s

10/06/10 11.57

Søger du en ny medarbejder?

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

øVrIgE Stillingsannoncer i farver bliver set ... undersøger patienttilfredshed www.insightpraxis.com lotte.davies@insightpraxis.com Tlf. 2231 4100

1175 |

NY start NY start

| FREDERik OkkERstRØM / 36 År | fra ansat tandlæge til klinikejer, Hedehusene

Hvad man ved, har man ondt af FOtO: das buro

Hvilke bekymringer gør du dig som ny klinikejer? – Jeg tænker meget over, om der er nok at lave. Gad vide, om det kommer til at køre rundt? Hvor stor er konkurrencen her i Hedehusene? Kan jeg holde på patienterne? Hvordan skaffer jeg nye? Jeg er oprindelig bankuddannet, så jeg er vant til at se på regnskaber. På en måde er det godt, men nogle gange tænker jeg, at det også kan give mig flere bekymringer.

»jeg er oprindelig bankuddannet. På en måde er det godt, men nogle gange tænker jeg, det også kan give mig flere bekymringer frederiK oKKersTrØm, KliniKejer, hedehUsene

Hvorfor en enkeltmandspraksis i Hedehusene? – At det blev Hedehusene, var tilfældigt. Jeg havde en god kemi med sælger – det afgjorde det. Jeg vidste bare, at det ikke skulle være i København. Jeg har været ansat tandlæge på Østerbro i fire år, og derefter kom jeg til brøndby Strand i et vikariat. På Østerbro lavede jeg spændende behandlinger, og jeg lærte rigtig meget. Men man havde ikke det samme personlige forhold til sine patienter, som jeg oplevede i brøndby Strand. Her var folk mere hr. og fru Danmark, og det kunne jeg godt lide.

cv • • • •

Oprindelig bankuddannet Uddannet ved Tandlægeskolen i København i 2006 Ansat tandlæge i bl.a. København og Brøndby Strand Diplomuddannelse i implantologi og kirurgi ved forskellige universiteter i Tyskland • Klinikejer i enkeltmandspraksis i Hedehusene fra 1. november 2011

| 1176 |

Hvordan har de første uger som klinikejer været? – Det går godt, men det er hårdt. Jeg skal sælge mig selv, hver gang der kommer en patient ind ad døren. Jeg hører patienterne sige ”jeg plejer … jeg er vant til …” rigtig mange gange om dagen. Det er meget vigtigt, at jeg holder på dem, og at de anbefaler mig til andre, for jeg har brug for flere patienter. Min fornemmelse er heldigvis, at det vist går meget godt.

TandlægebladeT 2011 | 115 | nr. 15

www.zendium.dk

zendium Syreforsvar indeholder beskyttende proteiner, som hjælper med at modvirke syreskader zendium Syreforsvar er specielt udviklet til at hjælpe med at modvirke syreskader og caries. Sammen med din professionelle rådgivning om hvordan både caries forebygges og syreskader modvirkes, samt hvilke risikofaktorer dine patienter bør forholde sig til, er de godt hjulpet på vej.

Produktegenskaber: • Indeholder casein og colostrum – særlige mælkeproteiner, der hjælper til at modvirke syreskader • For optimal effekt af mælkeproteinerne anvendes zendium Syreforsvar før et måltid • Indeholder 1450 ppm natriumfluorid, der gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor caries • Medium koncentration af silica (RDA: 80), der reducerer risiko for unødig slidtage

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via dentalgrossister.

Bjarke Buus – én af vores 27 medarbejdere i vores serviceafdelinger

[SØRVIS] Vi kan godt stave, men for os er service noget helt særligt. Kun Plandent og Dentronic tilbyder dig ægte totalservice. Vi servicerer alt traditionelt klinikudstyr: units, sug, autoklaver m.m. Vi servicerer også digital røntgen, IT hardware og -software, E4D CAD/CAM og vi har eget instrumentværksted, hvor alle typer af instrumenter repareres. Få et årligt serviceeftersyn af klinikkens udstyr. Kontakt os og hør mere om dine muligheder og fordele – det betaler sig på enhver måde. Er du interesseret? Send os en e-mail på plandent@plandent.dk