Tandlægebladet 2 - 2012 by Tandlaegebladet

2 tandlægeforeningens MedleMsblad februar 2012

Patienter med svækket helbred NORDISK TEMA: 2. DEL

DaNIsH DeNTaL jOUrNaL Årgang 116

MUNDHULEN AFSLØRER DIABETES Tandlægers mulighed for at opspore udiagnosticerede diabetikere taler for et tættere samarbejde med patienternes praktiserende læger. Læs mere om metabolisk syndrom og diabetes mellitus i anden del af det nordiske tema om patienter med et svækket helbred.

kadiovaskulær sygdom Marginal parodontitis Diabetes mellitus Metabolisk syndrom stomatitis Inﬂammatoriske tarmsygdomme

Derfor valgte vi Nordenta

En god totalpartner Tandlægeteamet Karin Bay Karin Bays klinik ligger i Greve og har samarbejdet med Nordenta gennem de sidste 5 år. Klinikken valgte dengang for 5 år siden al dente som journalsystem. I den forbindelse var det naturligt også at indgå et samarbejde omkring forbrugsvarerne. Siden valgte Karin Bay også at købe en XO unit. ”Jeg er meget tilfreds med samarbejdet med Nordenta. På forbrugsvarerne er vi en meget prisbevidst klinik, og vi har derfor valgt at anvende Nordentas egne TopDent produkter, hvor vi synes, der er en god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Udstyrsmæssigt er jeg utroligt glad for min XO4-6 unit med SmartLink. Jeg har tidligere haft problemer på grund af dårlig ergonomi – de er helt væk, efter jeg er begyndt at arbejde med min XO CARE unit. Samtidig er jeg glad for den service som ydes. Jeg oplever altid en god rådgivning, når jeg er i kontakt med Nordenta. Det gælder både forbrugsvarer og udstyr – har jeg spørgsmål får jeg altid et grundigt svar.” Kunne du tænke dig at vide mere om dine muligheder hos Nordenta? Så ring til os på telefon 87 68 16 11 og for at booke et uforpligtende møde på din klinik

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 · www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD nordisk tema del 2:

KORT & GODT 76 78 78 79 80 80 80 81 81 82

83 84 87

Leder: Endelig fokus på sundhed frem for priser Bliv bedre til at indberette bivirkninger Mælk med fluorid effektivt imod rodcaries Den ”skæve”: Kan saliva afsløre, om den dårlige ånde sidder imellem ørerne? Set, hørt og læst Formanden til møde hos sundhedsministeren Ny app giver information om lægemidler Nu kan virksomheder slippe for reklamer Behandling af marginal parodontitis vigtigt før implantatbehandling Minimal fænotypisk variation af den hypokalcificerede type af amelogenesis imperfecta i fem generationer af en dansk familie med en ikke tidligere kendt nonsense mutation i genet, FAM83H Tandsundhedsrelateret livskvalitet hos børn, der har haft cancer Boganmeldelser Voxpop: Et ADHD-barn i stolen – hvad gør du?

Videnskab & klinik 88 92 96

106 112 113

Heitmann M, Sigurd B. Kardiovaskulær sygdom og odontologi. Opdatering om fælleskliniske snitflader Holmstrup P, Klinge B, Sigurd B. Sammenhængen mellem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdom Grauballe M, Rydnert J, Clausen L, Holmstrup P, Flyvbjerg A, Schou S. Metabolisk syndrom, diabetes mellitus og disse tilstandes betydning for mundhulen Mattsson U, Saalman R. Orala slemhinneförändringar relaterade till inflammatoriska tillstånd i mag-tarmkanalen Bergmann J. Faglig kommentar til: Dentoalveolære traumer i det permanente tandsæt Almer L, Løvschall H. Faglig kommentar til Jørgen Bergmanns faglige kommentar

Marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdomme

Læs om sammenhængen mellem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdomme i anden del af det nordiske tema.

Side 92

»Min erfaring er, at ankyloserede fortænder i infraposition oftest ret nemt lader sig løsne med tang, hvorved de kan replaceres i en bedre position Jørgen bergmann, tandlæge. faglig kommentar om en hidtil kun empirisk baseret behandlingsmetode. Side 112

SAMFUND & ARBEJDSLIV 114 118 122

ADHD-patienter har krav på samme kvalitet i behandlingen Kina har enorme orale udfordringer Sundhedsforsikringen er nu skattepligtig

114

ADHD

indlæg & debat 124 125 126

Nyt fra NIOM: Biologiske effekter av dentale fyllpartikler Nyt fra NIOM: Keramer Universitetsansatte skal have større frihed

SERVICESIDER 128 134 138 144 145 147 148 152

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Det kræver sin tandlæge at behandle børn med ADHD. Få konkrete værktøjer til behandlingen. Læs mere side 114

Om Tandlægebladet

Forsiden

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig- videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist) wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

| 74 |

Fagredaktion Lise-Lotte Kirkevang lektor, ph.d. Palle Holmstrup professor, dr.odont. Flemming Isidor professor, dr.odont. Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

Diabetes Selv om bugspytkirtlen, eller pancreas, er placeret under mavesækken og langt væk fra mundhulen, påvirker de hinanden. Forsideillustrationen sætter fokus på den gensidige sammenhæng mellem diabetes og infektioner i mundhulen som fx udvikling af marginal parodontitis. I artiklen s. 96 kan man læse mere om diabetes’ betydning for mundhulen. Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tdl-tryghed.dk web@tdl-tryghed.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Ønsker du stærk binding til både

tand og restaureringer

- og specielt øget retention til zirkonium?

Prøv G-CEM Selvætsende og bondende. Dualhærdende kompositcement til alle typer restaureringer*

G-CEM Automix - enkelt, hurtigt og tekniksikkert

Fyld cementen direkte i restaureringen og sæt den på plads

Lyshærd alle synlige ﬂader i 2-4 sek

Overskuddet bliver gummiagtigt og er let at fjerne

GC NORDIC AB Danish Branch Tel. +45 23 26 03 82 info@denmark.gceurope.com www.nordic.gceurope.com

* dog ikke facader

kOrT & gODT | Leder

endelig fokus på sundhed frem for priser » Journalisterne

freddie sloth-lisbJerg forMand for tandlægeforeningen

fo to :

an de rs

baC h

fokuserer med præcision som et schweizerur på priser, så snart der er en anledning til det

elv om det stadig er nyt for mig at være formand for Tandlægeforeningen, har jeg talt en del med journalister fra nyhedsmedierne. jeg har oplevet, at journalisterne med præcision som et schweizerur fokuserer på priser, så snart der er en anledning til det. og timelange forberedelser til fx et interview til TV2 Nyhederne kan ende med, at der bliver bragt et citat på 15 sekunder. sådan er vilkårene, og dem er vi nødt til at få det bedste ud af. Men i sidste uge fik Tandlægeforeningen endelig mere taletid. og vi fik lejlighed til at tale mere om sundhed end om priser. Det skete, da jeg medvirkede i radioprogrammet ”sundhed på P1”. Det var en halv times samtale, hvor indgangsvinklen var skadevirkninger af energidrikke og andre søde læskedrikke. jeg kom bl.a. ind på, at de større og større flasker og dåser er et problem i forhold til caries og erosioner. i den forbindelse sagde jeg, at politikerne må til at prioritere befolkningens sundhed højere end hensynet til læskedrikproducenter og detailhandel. jeg fik også talt om unge og regelmæssig tandpleje, hvilket gav mig anledning til at sige, at den bedste forsikring mod store tandlægeregninger er at gå regelmæssigt til tandlæge – og så selvfølgelig være omhyggelig med mundhygiejnen. Temaerne kan måske virke enkle og budskaberne indlysende. Men det var meget positivt at få lejlighed til at tale om det, som udgør størstedelen af vores hverdag på tandklinikkerne. Det er jo reelt sundhed og forebyggelse, vi leverer til langt de fleste af vores patienter. På over 80 % af patienterne undersøger, rådgiver og diagnosticerer vi. og indimellem udfører vi nogle af de basale tandbehandlinger, der sikrer tænder for livet. spørgsmålene om priser og prisforskelle, som medierne fokuserer så meget på, er kun relevante for de 10-20 % af patienterne, som har behov for de store behandlinger. Man kan sige, at disse behandlinger fylder rigtig meget i mediebilledet. Vores hverdag er bare en anden. Vi bruger langt det meste af vores tid og energi på forebyggelse og vedligeholdelse. og det har vi det rigtig godt med. Vi kommer ikke til at slippe for mediebevågenhed om priser på tandplejeydelser. Det er på godt og ondt konsekvensen af et liberalt marked med fri konkurrence. Men fra Tandlægeforeningens side vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at det bliver tandsundheden, der kommer på dagsordenen.

| 76 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Gør hverdagen lettere …

Er du sikret hurtig behandling? Hør om sundhedsforsikring!!!

Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

kOrT & gODT

Vidste du at …

… 30 % af den danske befolkning over 18 år har en kronisk sygdom? antallet er størst hos den ældre del af befolkningen, hvor 71 % af borgerne over 67 år har mindst én kronisk sygdom. det tilsvarende tal for befolkningen mellem 18 og 67 år er 22 %. region syddanmark har flest borgere med kronisk sygdom (31,9 %), mens region hovedstaden har færrest borgere med kronisk sygdom (27,2 %). kilde: sundhedsstyrelsen.

REttELSE! beklageligvis havde der sneget sig en stavefejl ind i løsningen i tandlægebladets krydsogtværs bragt i tandlægebladet 15/2011. den korrekte diagnose er Candidosis chronica atrophica, ikke athropica. fejlen er opstået under udarbejdelsen af krydsogtværsen, og derfor er den rigtige løsning den ukorrekte stavemåde. tandlægebladet beklager fejlen.

Bliv bedre til at indberette bivirkninger Nu kan sundhedsprofessionelle blive endnu bedre til at indberette bivirkninger ved hjælp af et nyt e-lærings-program. Programmet, som bl.a. lægemiddelstyrelsen står bag, kan øge tandlægers viden om indberetning af bivirkninger via websiden meldenbivirkning.dk e-lærings-værktøjet ”om at melde bivirkninger” guider brugerne gennem hele indberetningsprocessen, og det er også muligt at finde svar på hyppigt stillede spørgsmål og teste sin viden om lægemidler og bivirkninger. endelig er det også muligt at hente opdateret information om lovgivningen vedrørende indberetning af bivirkninger i e-lærings-programmet. Programmet er udviklet i samarbejde mellem lægeforeningen, lægemiddelstyrelsen og lægemiddelindustriforeningen og er en del af Ministeriet for sundhed og forebyggelses handlingsplan for indberetning af bivirkninger. find programmet via lægemiddelstyrelsens website www www.laegemiddelstyrelsen.dk

Mælk med fluorid effektivt imod rodcaries Dagligt indtag af fluorid og/eller laktobaciller kan vende udviklingen af bløde og læderagtige rodcarieslæsioner hos ældre. Det viser et helt nyt svensk studie. 160 patienter, med hver mindst to rodcarieslæsioner, blev i studiet inddelt i fire grupper, som hver dag indtog 2 dl af henholdsvis: ren mælk, mælk med fluorid, mælk med laktobaciller og mælk med både fluorid og laktobaciller. Alle de, som fik mælk med en af tilsætningerne, havde fået vendt udviklingen og viste remineralisering af rodcarieslæsionerne. De to grupper, som havde fået fluorid, viste signifikant bedre resultater end den, der kun havde fået tilskud af laktobaciller.

| 78 |

Der var en stor dropout i studiet, men de, som faldt fra, var ligeligt fordelt i de fire grupper og med samme baselinedata som resten af gruppen. Derfor turde forskerne konkludere på baggrund af blot 100 personer, at daglig indtagelse af mælk suppleret med fluorid og/eller probiotiske bakterier kan remineralisere bløde og læderagtige rodcarieslæsioner hos ældre.

Petersson lg, Magnusson K, Hakestam U et al. reversal of primary root caries lesions after daily intake of milk supplemented with fluoride and probiotic lactobacilli in older adults. Acta odontol scand 2011; 69: 321-7.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

kOrT & gODT

Kan saliva afsløre, om den dårlige ånde sidder imellem ørerne? ja, ifølge et studie, publiceret i Archives of oral Biology, kan måling af kortisol i saliva muligvis afsløre, om den dårlige ånde er et psykosomatisk eller reelt problem. studiet omfatter 74 patienter, som klagede over dårlig ånde, samt en kontrolgruppe på 23 personer. Patienterne faldt i to grupper: de ægte og de psykosomatiske ”dårlig-åndere”. Alle fik de målt kortisol i saliva. gruppen med psykosomatisk dårlig ånde havde signifikant øget kortisolindhold i saliva, og forskerne konkluderer, at måling af kortisolniveau i saliva kan give vigtig information, når man evaluerer den mentale status af patienter, som klager over dårlig ånde.

fukui M, Hinode D, yokoyama M, yoshioka M, Kataoka K, ito Ho. levels of salivary stress markers in patients with anxiety about halitosis. Arch oral Biol 2010; 55: 842-7.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

| 79 |

KORT & GODT

set, hørt og læst 14.01.2012 | Ing.dk (Ingeniøren)

CAD/CAM helt op i tandlægestolen Avanceret 3D-scanning er rykket helt op i tandlægestolen. Danske 3shape har udviklet en håndholdt 3D-scanner, som i løbet af få minutter kan danne en digital 3D-profil af et tandsæt. 3shape Trios, der vandt Ingeniørens Produktpris 2011 i kategorien ”Sundhed”, tager 3.000 2D-billeder i sekundet. Billederne splejses bagefter sammen til tusindvis 3D-billeder, der baserer sig på de reelle informationer i billederne og ikke blot ekstrapoleringen mellem to billeder.

14.01.2012 | Nordjyske Stiftstidende

Ny klinikstruktur bliver skudt ned Af 28 høringssvar til forslaget om at lukke den kommunale tandklinik i Fjerritslev er der kun ét svar, der støtter lukningen. Alligevel slår Søren Brink (K), formand for Børne- og familieudvalget i Jammerbugt Kommune, fast, at der skal laves om på tingene for at kunne hente den besparelse, som udvalget er blevet pålagt af kommunalbestyrelsen.

12.01.2012 | Dagbladet Holstebro

Socialt udsatte i kø for gratis tandpleje Allerede inden Social Odontologisk Klinik i Holstebro åbnede, stod der flere end 150 i kø til en behandling. Men det er desværre svært for den nye klinik at leve op til efterspørgslen, da de kun har penge til at holde åbent tre timer hver anden uge. Drømmen er at kunne køre de to fuldt funktionsdygtige klinikker en hel dag hver uge. Der er fire frivillige tandlæger tilknyttet klinikken.

11.01.2012 | Altinget.dk

Opposition afviser tandstøtte V og K siger nej til regeringens lovforslag, der vil sikre økonomisk støtte til patienter med sjældne tandsygdomme. Hans Andersen (V) henviser bl.a. til, at flere patientforeninger samt De Offentlige Tandlæger i høringssvar har givet udtryk for, at andre patientgrupper i lige så høj grad burde omfattes af en tilskudsordning til tandlægeregningen, og at prioriteringen derfor ikke er velbegrundet.

Formanden til møde hos sundhedsministeren Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg har holdt møde med ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (SF). Her drøftede de bl.a. ulighed i tandsundhed, klagesystemet, aktindsigt i kontrolstatistikker, sagsbehandling i forbindelse med kommunale tilskud og retningslinjer vedr. medicinsk udstyr.

Ny app giver information om lægemidler Nu kan sundhedsprofessionelle have informationer om lægemidler lige ved hånden. Det anerkendte videnskabelige opslagsværk pro.medicin.dk udkommer nemlig med en app (applikation til smartphones, red.), til iPhone. Den nye og gratis app indeholder præparatbeskrivelser og udleverings- og tilskudsregler for al medicin på det danske marked. Al information hentes fra pro.medicin.dk, og for at sikre den mest aktuelle information om priser og pakninger vil der hver 14. dag være en opdatering i takt med Lægemiddelstyrelsens medicinpriser. Da informationerne bliver downloadet til telefonen, kan appen også benyttes, når der ikke er internetforbindelse. Appens tekster revideres årligt. Informationen på appen er struktureret på samme måde som på websiden pro.medicin.dk. Brugerne har bl.a. mulighed for at vælge, hvordan lægemidlerne skal vises, og der er mulighed for at vælge præparater som favoritter, så de altid er nemme at tilgå. Appen er gratis og kan hentes i App store eller ved at scanne QR-koden nedenfor. Lancering af appen er blevet til gennem et samarbejde mellem Dansk Lægemiddel Information A/S og Danske Regioner. Den er finansieret af de fem regioner og Dansk Lægemiddel Information A/S i fællesskab. Appen kan også bruges på iPad, selv om designet endnu ikke er tilpasset til det. En version til Android-telefoner er på vej. Hent pro.medicin.dk 2012-app.

| 80 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

kOrT & gODT

Nu kan virksomheder slippe for reklamer reklamer

og gratis av iser Nej Tak

2012-2013

Virksomheder og institutioner kan fremover slippe for at få deres postkasser fyldt med reklamer og ugeaviser. fra den 1. marts bliver ”nej tak til reklamer” for private husstande nemlig udvidet, så alle med et postafleveringssted

har mulighed for at bestemme, om der skal reklamer og ugeaviser i postkassen. Dvs. at ordningen også kommer til at omfatte virksomheder, institutioner, foreninger og offentlige myndigheder osv. Hvis en klinik ønsker at tilmelde sig ordningen, kræver det personligt fremmøde på det lokale posthus. Det er dog underordnet, hvem fra klinikken der møder op – man skal blot huske personlig legitimation.

International forskning

Behandling af marginal parodontitis vigtigt før implantatbehandling

Kommentar af professor søren schou, Tandlægeskolen i Århus, og professor Palle Holmstrup, Tandlægeskolen i København: – Denne undersøgelse har som flere tidligere vist, at der er øget risiko for peri-implantitis på patienter med tandtab som følge af marginal parodontitis sammenlignet med patienter med tandtab forårsaget af andre faktorer. endvidere dokumenterer undersøgelsen, at sufficient parodontalbehandling og kontrol er vigtigt for at minimere

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

foto: Winnie brodaM

Behandling og kontrol af parodontitis er vigtigt for at minimere risikoen for peri-implantitis. sådan konkluderer australske forskere i en ny undersøgelse, som netop er publiceret i Clinical oral implants research. Undersøgelsen omfatter 30 parodontitispatienter og 30 parodontalt sunde personer med i alt 117 implantater, som er blevet fulgt otte år i gennemsnit. Blandt deltagerne var der størst risiko for peri-implantitis hos de af patienterne, der havde mistet tænderne som følge af marginal parodontitis. Undersøgelsen viser også, at tilstedeværelse af residualpocher omkring tænder medfører øget risiko for peri-implantitis. endvidere indikerer undersøgelsen, at risikoen for peri-implantitis hos parodontitispatienter uden residualpocher synes sammenlignelig med risikoen blandt parodontalt sunde patienter. På denne baggrund konkluderer forfatterne, at behandling og kontrol af parodontitis er vigtigt for at opnå en tilfredsstillende prognose for implantatbehandlingen.

risikoen for peri-implantitis. Der er således i dag enighed om, at sufficient parodontalbehandling og systematisk kontrol efter behandling er vigtigt for at kunne opnå et tilfredsstillende resultat af implantatbehandlingen. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at vores viden om langtidsprognosen for implantatbehandling hos patienter med tandtab som følge af parodontitis og især patienter med tandtab som følge af aggressiv parodontitis fortsat er begrænset. Det er derfor vigtigt i forbindelse med behandlingsplanlægningen at overveje behandlingsalternativer. implantatbehandling på patienter med tilbøjelighed til marginal parodontitis er dog ikke kontraindiceret, såfremt der foretages sufficient parodontalbehandling før implantatbehandling og systematisk kontinuerlig kontrol efter afsluttet behandling.

Barker Cs, soro V, Dymock D et al. Time-dependent recontamination rates of sterilised dental instruments. Br Dent j 2011; 211: e17.

| 81 |

kOrT & gODT

Dansk forskning internationalt

abstract

Minimal fænotypisk variation af den hypokalcificerede type af amelogenesis imperfecta i fem generationer af en dansk familie med en ikke tidligere kendt nonsense mutation i genet, FAM83H dorte haubek1, hans gjørup2, lillian g. jensen4, inger juncker4, Mette Nyegaard3, anders d. børglum3, sven poulsen1 og jens Michael hertz5 Afdeling for Pædodonti, Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 2Vestdansk Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Århus Universitetshospital, 3Afdeling for Human Genetik, Aarhus Universitet, 4Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Universitetshospital, 5Klinisk Genetisk Afdeling, Odense Universitet 1

Baggrund Autosomalt, dominant nedarvet amelogenesis imperfecta af den hypokalcificerede type (ADHCAi) er en sjælden sygdom med svære dentale manifestationer. Formål formålet med studiet var ved hjælp af en genome-wide scanning at finde det gen, der var årsagen til manifestationen af ADHCAi i fem generationer af en dansk familie og at studere den fænotypiske variation hos de afficerede familiemedlemmer. Resultater Der blev påvist kobling til et locus på kromosom 8q24.3, der omfatter genet FAM83H. genet er vist at forårsage ADHCAi i andre familier. efterfølgende sekventering af FAM83H hos de syge familiemedlemmer viste en ikke tidligere kendt nonsense mutation, p.y302X. Der blev kun fundet begrænset fænotypisk variation af ADHCAi hos de afficerede familiemedlemmer med manglende translucens og misfarvning af emaljen. omfattende

posteruptivt overfladetab blev fundet på alle tænder hos de afficerede. Kusptoppen og en zone langs margo gingivae var dog intakt. efterfølgende screenede vi FAM83H hos fem individer uden for den oprindelige familie, men med en tilsvarende fænotype, og fandt en de novo FAM83H nonsense mutation, p.Q452X, hos en af disse patienter.

Konklusion Vi har identificeret en mutation i fAM83H i to af seks ikkebeslægtede familier med ADHCAi og fundet begrænset fænotypisk variation i emaljen hos disse patienter.

Haubek D, gjørup H, jensen lg et al. limited phenotypic variation of hypocalcified amelogenesis imperfect in a Danish five-generation family with a novel fAM83H nonsense mutation. int j Paediatr Dent 2011; 21: 407-12.

Søger du en ny medarbejder? – gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

| 82 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

kOrT & gODT

Dansk forskning internationalt

abstract

Tandsundhedsrelateret livskvalitet hos børn, der har haft cancer pia wogelius1, steen rosthøj2, göran dahllöf3 og sven poulsen4 1 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, 2Afdeling for Pædiatri, Aalborg Hospital Århus Universitetshospital, 3Afdeling for Pædodonti, Karolinska Institutet, Stockholm, 4Afdeling for Pædodonti, Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Baggrund Børn, der har overlevet en cancersygdom, må antages at have været udsat for en række invasive medicinske og odontologiske procedurer, som kan have påvirket deres tandsundhedsrelaterede livskvalitet (engelsk: oHrQol). Formål At sammenligne den tandsundhedsrelaterede livskvalitet hos børn, der har haft cancer, og børn, der ikke har haft cancer. Materialer og metoder i et tværsnitsdesign sammenlignede vi den tandsundhedsrelaterede livskvalitet hos børn, der var behandlet for cancer på Afdelingen for Pædiatri, Aalborg Hospital Århus Universitetshospital, med klassekammerater, der ikke havde haft cancer. Alle børn besvarede den danske version af Child Perception Questionnaire (CPQ). Børn i alderen 8-10 (n = 95) besvarede CPo8-10, der indeholder 27 spørgsmål, og børn i alderen 11-15 (n = 138) besvarede CPQ11-14, der indeholder 39 spørgsmål.

Resultater Børn, der havde haft cancer, rapporterede en bedre tandsundhedsrelateret livskvalitet end børn, der ikke havde haft cancer. Den gennemsnitlige CPo8-10 score var 5,6 (95 % Ci: 2,5-8,6) for de 18 børn, der havde haft cancer, og 8,8 (95 % Ci: 7,3-10,3) hos de 77 børn, der ikke havde haft cancer; gennemsnitlig forskel: –3,3 (95 % Ci: –6,5-0,1). Den gennemsnitlige CPo11-14 score var 12,5 (95 % Ci: 6,8-18,2) for de 24 børn, der havde haft cancer, og 11,8 (95 % Ci: 10,3-13,3) hos de 114 børn, der ikke havde haft cancer; gennemsnitlig forskel: –0,7 (95 % Ci: –4,9-6,3).

Konklusion Cancer og cancerbehandling i børneårene synes ikke at forringe den tandsundhedsrelaterede livskvalitet.

Wogelius P, rosthøj s, Dahllöf g et al. oral health-related quality of life among survivors of childhood cancer. int j Paediatr Dent 2011 26; 21: 465-7.

Deltag i debatten! – skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

| 83 |

kOrT & gODT | Boganmeldelser

Sundhedssystemet og sundhedsdansk for udenlandsk sundhedspersonale

Flot, teknisk bog om restaurerende behandling og mukogingival kirurgi Fugazzotto PA periodontal-restorative interrelationships. ensuring clinical success Wiley-Blackwell 2011. 208 sider, ill. ISBN: 978-0-8138-1167-3 Pris i GBP 51,99

Kristensen JK, Lippert E, Mørkeberg C og Vahr S sundhedsdansk Munksgaard 2011, 224 sider, ill. ISBN: 9788762809277 Pris i DKK 358 inkl. moms

Nu foreligger en lettilgængelig bog om sundhedsdansk for udenlandske læger og sygeplejersker. Den er inddelt i to hovedafsnit, idet del i beskriver sundhedsvæsenet, uddannelsesstrukturen, de faglige organisationer, sygeplejerskers rolle i sundhedssystemet, journaler og kommunikation. Desuden er der i denne del omtale af transkulturel medicin, sundhedsloven, klagesager, de særlige bestemmelser om tvang i psykiatrien, lægemiddellovgivning, receptudskrivning og socialmedicinske aspekter. Del ii er en opslagsbog lettilgængelig bog med beskrivelse af teorier, om sundhedsdansk for udenlandske læger … inddelt efter forskellige anabogen kan også med tomiske regioner/lægelige fordel henvende sig til specialer. Heri præsenteres udenlandske tandlælettilgængelige forklaringer ger, der søger arbejde i på anatomiske strukturer danmark og på de almindeligste sygdomme i tilslutning hertil, alt på latin, lægedansk og lægmandsdansk. i den forbindelse er også vist en tand med emalje, tandben, tandkød, pulpa og rod, og der er angivet termer for tandtyper. Der er desuden nævnt termerne caries, abscessus dentis, occlusio dentium, malokklusion og protese. intet om marginal parodontitis. skulle jeg give forfatterne et råd, kunne det derfor være at udbygge afsnittet om mundhulens sygdomme og heri forklare, at de væsentligste af disse diagnosticeres og behandles af tandlæger og ikke af ørenæse-hals-specialister. Der er i øvrigt også en del udenlandske tandlæger, der søger arbejde i Danmark, og bogen kunne også med fordel henvende sig til dem.

Bogen er skrevet af en privatpraktiserende tandlæge med stor klinisk erfaring i samarbejde med frederik Hains fra Boston Universitet, UsA, og sergio DePaoli fra universitetet i Ancona, italien. selvom jeg ikke bryder mig om titlen ”ensuring Clinical success”, da bogen ikke indeholder noget om kommunikation, men er meget teknisk, er jeg ganske imponeret over de viste behandlinger. specielt de viste muligheder for at bevare tænder og fremstille flotte protetiske rekonstruktioner ved anvendelse af kroneforlængelse, de viste muligheder hemisektion af tænder med for at bevare tænder og fremstille flotte protefurkationsinvolveringer tiske rekonstruktioner samt mukogingivalkirurgi. ved anvendelse af Afsnittet om mukogingivale kroneforlængelse, hemibehandlinger er understøttet sektion af tænder med af 100 referencer, og ligefurkationsinvolveringer som de andre afsnit i bogen samt mukogingivalkier der rigtig mange gode rurgi er imponerende illustrationer både i form af stregtegninger og fotos. Det gælder også for afsnittet om kroneforlængelse, der er på godt 50 sider, altså ¼ af bogen, hvilket indikerer, at forfatteren er ganske positiv over for denne behandling. Afsnittet om præparationer er skrevet af Hains og bærer præg heraf. Det sidste afsnit om udvikling af behandlingsalgoritmer for restaurering eller erstatning af den kompromitterede tand har en mere spændende titel end indhold. På trods af de sidste kommentarer kan bogen varmt anbefales af de klinikere, der ønsker mere teknisk viden om kroneforlængelse, mukogingivalkirurgi og restaurerende behandling af furkationsinvolverede tænder.

Palle Holmstrup Klaus Gotfredsen

| 84 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Verdens bedst dokumenterede implantat Jubilæumspris (pr. stk.): 1.600 kr inkl. moms

Det originale implantat - Det bedst dokumenterede implantat system i verden. - Klinisk anvendt i mere end 40 år.

Enestående alsidighed - Findes fra 7 mm til 18 mm, samt følgende bredder: 3.3, 3.75, 4.0 & 5.0 mm - Opnå Nobel Biocare’s komplette protetiske sortiment.

1.600 kr. Brånemark System® Mk III TiUnite®

inkl. dækskrue og healing abutment

Det er 60 år siden P-I Brånemark opdagede osseointegrationen - dette fejrer Nobel Biocare med et kæmpe Symposium i Gøteborg, Sverige, samt ved at tilbyde alle danske tandlæger markedets bedst dokumenterede implantat til jubilæumspris.

Kontakt din lokale konsulent: Kim Larsen (Sjælland/Fyn) 61 61 83 87 Peter B. Mikkelsen (Midt- & Nordjylland) 23 60 75 73 Jesper Birk (Fyn, Syd- & Midtjylland) 29 12 20 02

Celebrate with us! 60 years since the discovery of osseointegration 30 years since the landmark conference in Toronto Marts 21–23, Gøteborg www.nobelbiocare.com/symposia2012

Kundeservice: 39 40 48 46

All rights served. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare. Product images are not necessarily to scale. Normalpris 2.852, 50 kr. inkl. moms. Tilbuddet gælder i en begrænset periode.

Kvalificeret kommunikation i venteværelset Medlemsfordele: • 20% rabat til Tandlægeforeningens medlemmer • Alle HCC temaer er kvalitetstestet af foreningen • Redaktionelt HCC indhold produceres i samarbejde med foreningen • Foreninges eget indhold opdateres løbende til medlemmerne • Speciel landsdækkende installationsog serviceaftale samt call center • Reklamefri

HCC indholdsportal

Aktuelle nyheder

Klinikkens info-system

Leveringstid 14 dage

Kontakt os allerede i dag Er du interesseret i at vide mere om Healthcare Channel eller se en demonstration, så kontakt os på tlf: 70 20 99 15 eller klik ind på www.healthcarechannel.dk eller læs mere på www.tdlnet.dk under medlemsfordele.

4 mm i et lag Husk! • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter

For better dentistry

Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

| 86 |

SDR_Halvsida_DK_170x115.indd 1

2011-03-24 11.10

kOrT & gODT

VOX POP

et ADHD-barn i stolen – hvad gør du? det kræver en særlig indsats at behandle patienter med diagnosen adhd ( se artiklen på side 114). tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, hvad de gør, når de skal behandle børn med adhd. Tina KOeRneR niSSen Tandlæge, Slagelse Kommunale Tandpleje

Oplever du, at der er kommet ﬂere børn med ADHD? – Jeg har kun været i praksis i halvandet år, men jeg har dagligt børn med adhd. Hvad er vigtigt, når man behandler børn med ADHD? – børnene er svære at få til at ligge stille, og derfor skal behandlingstiden forkortes. hvis børnene også er bange, er de endnu mere bevægelige, og så gælder det i særlig høj grad om at skabe tillid og kontinuitet. Man taber dem, hvis man går for hurtigt frem. Har du oplevet at måtte opgive behandlingen? – Jeg har haft en 18-årig dreng, som kom ind med et akut traume på en fortand. Vi havde ikke på forhånd information om, at han havde adhd, men jeg var ikke i tvivl. da jeg begyndte at tale om bedøvelse, hoppede han ud af stolen og løb sin vej.

ValdeMaR Hein

lOTTe FOGde

Tandlæge, Tandplejen i Fredensborg Kommune

Tandlæge, Tandplejen Aarhus

Oplever du, at der er kommet ﬂere børn med ADHD? – Vi er begyndt at opdatere et helbredsskema i vores journalsystem, det gør, at vi registrerer flere børn med adhd-diagnoser.

Oplever du, at der er kommet ﬂere børn med ADHD? – Jeg tror ikke, at der er kommet flere adhd-børn i de 15 år, jeg har været i tandplejen, men vi er blevet mere opmærksomme på dem. desværre får vi det ikke altid at vide, når børnene har fået en diagnose.

Hvad er vigtigt, når man behandler børn med ADHD? – børnenes tålmodighed er begrænset, både når det gælder om at ligge i stolen og om at optage information. hvis vi fx har en 10-årig med to huller i 04-04, som ikke skal bedøves, vil vi typisk tage behandlingen i to omgange. og når vi skal informere, så må vi nøjes med det vigtigste. Har I særlige tiltag over for børn med ADHD? – Vi har fastlagt en forebyggelsesstrategi for børn med særlig høj risiko for at udvikle caries, og i den gruppe er bl.a. børn med adhd. et af elementerne i strategien er at indkalde børnene til flere kontroller.

» der kan være tidspunkter på dagen, hvor det er

Hvorfor er det vigtigt at vide, at en patient har ADHD? – fordi vi så er meget bedre rustet til at behandle dem. så undgår vi at blive irriterede, hvis børnene klatrer på væggene eller fx taler uhøfligt. nogle børn reagerer voldsomt på, at man har handsker på, og når man ved det, så kan man jo lade være. det kan især være vigtigt at kommunikere med forældrene omkring medicineringen. der kan nemlig være tidspunkter på dagen, hvor det er bedst for barnet at gå til tandlæge.

HVAD SYNES DU?

bedst for barnet at gå til tandlæge

Oplever du en stigning i antallet af patienter med ADHD?

lotte fogde, tandlæge, tandpleJen aarhus

afgiv din stemme på www Tandlaegebladet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

| 625 | 87 |

videnskab & klinik | Fokusartikel

Abstract

Tandlæger bør være opmærksom på patienters medicinering inden indgreb En tiltagende stor del af befolkningen vil frem over være i blodfortyndende medicinsk be handling. Dette skyldes såvel aldringen i befolkningen som nye guidelines for patienter med hjer tesygdomme. Der er således gennem de sidste par år tilkommet flere nye effektive blodfortyndende præparater til gavn for patienter med såvel atrieflimmer (forkammerflimmer) som iskæmisk hjertesygdom. Dette muliggør øget blødningsrisiko, og opmærksomheden bør derfor skærpes omkring patienters medici nering før tandindgreb med eventuel blødningsrisiko.

Kardiovaskulær sygdom og odontologi. Opdatering om fælleskliniske snitflader Merete Heitmann, overlæge, ph.d., Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital Bjarne Sigurd, overlæge, klinisk lektor, FESC, Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital

et er efterhånden fastslået, at de immunologiske anomalier, som ligger til grund for arteriosklerose, som sammen med hypertension er den mest udbredte hjerte-kar-sygdom, har en fælles baggrund med en række odontologiske sygdomme som fx marginal parodontitis og gingivitis (1,2). Dette aspekt vil blive beskrevet under parodontitis og kardiovaskulær sygdom i en efterfølgende artikel i dette tema om patienter med svækket helbred i Tandlægebladet. Ud over ovennævnte foreligger kardiologisk-odontologiske fællessygdomme som endocarditis med udgangspunkt i infektiøst fokus i tænderne samt endocarditisprofylakse ved odontologiske indgreb, som er omtalt i artiklen om antibiotikaprofylakse i første del af dette tema (Tandlægebladet nr. 1, 2012). Hertil kommer en række meget udbredte kardiovaskulære sygdomme, hvor antikoagulationsbehandling og anden antitrombotisk behandling kan medføre øget blødningstendens ved odontologiske indgreb, og som derfor frembyder et væsentligt fælles klinisk problemområde mellem kardiolog og odontolog. Det drejer sig hovedsageligt om patienter med kunstige hjerteklapper, lungeemboli, dybe venetromboser og atrieflimren (AF), hvoraf AF er langt den mest udbredte lidelse, hvorfor primært forholdene omkring AF vil blive omtalt nedenfor. Med de fælleseuropæiske guidelines for behandling af atrieflimren, som blev publiceret i oktober 2010 (3), bragte man fokus på emneord forebyggelse af iskæmisk apopleksi (blodprop i Cardiovascular hjernen) gennem en mere sofistikeret diagnodiseases; bleeding; atrial fibrillation; stik og behandling med især antikoagulerende myocardial medikamenter og dermed følgende øget blødischaemia; ningsrisiko ved odontologiske indgreb. anticoagulants

| 88 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Kardiovaskulær sygdom og odontologi | videnskab & klinik

Om atrieflimren (AF) Baggrunden for ovenfor nævnte rapport er alvorlig nok. Gennem de sidste 20 år har man set en stigning i forekomst af atrieflimren, så den nu fremstår som den almindeligste hjerterytme sygdom, der omfatter 1-2 % af befolkningen. Prævalensen er herudover estimeret til en fordobling inden for de næste 50 år på baggrund af aldringen i befolkningen. Prævalensen stiger således med alderen fra 0,5 % ved 40-50-års-alderen til 5-15 % ved 80-års-alderen. Mænd er oftere ramt end kvinder. Risikoen for senere i livet at udvikle atrieflimren er således ca. 25 % hos en 40-årig (3). I Danmark er aktuelt fundet en forekomst ved 65 år på 5 %, ved 75 år 8-9 % og ved 85 år på 15 % (4). Atrieflimren medfører en femdobling af risikoen for apopleksi. Således kan et ud af fem tilfælde af apopleksi tilskrives atrieflimren (5). Ydermere er de tilfælde af apopleksi, der opstår ved atrieflimren, oftere fatale, ligesom de, der overlever, har større risiko for ny apopleksi (3). På denne baggrund foreligger en omfattende

Risikofaktorer Bogstav Risikofaktorer

CHA2DS2VASc Score

Hjertesvigt (congestive heart failure) * /venstre ventrikel dysfunktion

Hypertension**

Alder ≥ 75 år***

Diabetes mellitus

Stroke/TCI/systemisk emboli***

Vaskulær sygdom****

Alder 65-74

Køn ((sex), kvinde 1 point)

Max score

forskning, som nu har medført nye fælleseuropæiske guidelines for forebyggelse med vægt på OAC-behandling (Oral AntiCoagulations behandling, i praksis Vitamin K Antagonist (VKA)behandling, Marevan) eller som alternativ til visse patienter, den nylig registrerede trombinhæmmer Dabigatran (Pradaxa). Diagnosen af atrieflimren Atrieflimren (AF) er en elektrokardiografisk (EKG)-diagnose. Klinisk skal enhver uregelmæssig puls give mistanke om atrieflimren og derfor søges diagnosticeret ved EKG. Tilstanden forekommer i flere kliniske former, som opdeles i paroksystisk AF, hvor AF kommer og går med varighed af det enkelte anfald mindre end syv dage (oftest < 48 timer), persisterende AF, hvor det enkelte anfald varer mere end syv dage og kræver behandling med medikamenter eller elektrisk stød (DC-stød) for at svinde, og langvarigt persisterende AF, hvor AF har varet mere end et år, og endelig permanent AF, hvor tilstanden er accepteret af patient og læge som permanent. Hertil kommer stum AF, hvor patienten ikke mærker AF, som kan omfatte en af de ovennævnte former. Når diagnosen er stillet, skal patienten vurderes med henblik på behovet for antikoagulationsbehandling. Trombedannelsen ved atrieflimren Ved atrieflimren forekommer tumultarisk elektrisk aktivitet i atriemuskulaturen, hvilket medfører ophævet kontraktion og dermed ingen pumpeevne i atrierne. Betydningen for hjertets pumpeevne er ganske beskeden, i størrelsesordenen en nedgang i minutvolumen på ca. 10 %. Dette er uden klinisk og hæmodynamisk betydning ved normal hjertepumpefunktion med et minutvolumen på 5-6 liter, som under aktivitet kan øges til det tre- til firedobbelte afhængigt af individets kondition. Hvad der derimod betyder noget, er, at der ved stilstand i atriemuskulaturen opstår områder i atrierne, hvor blodstrømmen er ophævet, hvilket medfører omdannelse af protrombin til trombin (faktor IIa), som indgår i koagulationskaskaden. Trombin er et enzym, som katalyserer omdannelsen af proteinet fibrinogen til fibrin, der hermed udfælder til et fibrinnetværk, som så opfan-

* Nylig opstået ** Eller anamnese med hypertension *** Major risiko faktor ****Tidligere infarkt, perifer arteriel sygdom, plaque i aorta

Risikofaktorer

CHA2DS2VASc score

Antitrombotisk terapi

1 major risiko faktor eller 2 non major risikofaktorer

≥2

OAC

1 non major risikofaktor

Enten OAC eller ASA*, OAC foretrækkkes

Ingen risikofaktorer

Enten ASA eller ingen antitrombotisk terapi. Der anbefales ingen antitrombotisk terapi

* T. magnyt 75 mg x 1

Tabel 1. CHA2DS2VASc score. Skema til vurdering af tromboembolisk risiko og indikation for OAC (Oral Antikoagulation) behandling. Modificeret fra (3). Table 1. CHA2DS2VASc score. Approach to thromboprophylaxis in patients with atrial fibrillation. Modified from (3). tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

| 89 |

videnskab & klinik | Fokusartikel

Blødningsrisikovurdering Bogstav

Kliniske karakteristika

Score

Hypertension

Abnorm leverfunktion /abnorm nyrefunktion ( 1 point for hver)

1/1

Stroke

Blødning

Labil INR

Ældre (alder > 65 år)

Medicin (fx blodfortyndende behandling eller NSAID)

Alkohol misbrug

Max score

Tabel 2. HAS-BLEED risiko score til vurdering af blødningsrisikoen ved antitrombotisk behandling hos patienter med AF. Modificeret fra (3). Table 2. Clinical characteristics comprising the HAS-BLED bleeding risk score in patients with atrial fibrillation. Modified from (3).

Retningslinjer for Dabigatran-pausering Nyrefunktion kreatinin clearance i ml/min)

Estimeret halveringstid (timer)

Stop Pradaxa® før elektiv kirurgi Høj blødningsrisiko eller større kirurgisk indgreb

Standard risiko

>80

~ 13

2 dage før

24 timer før

>50 - <80

~ 15

2-3 dage før

1-2 dage før

>30 - <50

~ 18

4 dage før

2-3 dage før (>48 timer)

Tabel 3. Pauseringsregler før invasive eller kirurgiske indgreb under Pradaxa-behandling. Table 3. Rules to pause Pradaxa before invasive or surgical procedures.

ger de røde blodlegemer, og der dannes en trombe. Prædilektationsstedet er i venstre atriums aurikel, hvorfra det antages, at omkring 80-90 % af embolierne udgår (6).

risiko score (Tabel 2). En score på ≥ 3 betegnes som høj risiko og skal medføre forsigtighed og hyppig kontrol ved enhver antitrombotisk behandling eller direkte fravalg af behandlingen.

Risikoen for udvikling af iskæmisk apopleksi (embolisk blodprop i hjernen) ved atrieflimren Risikoen afhænger af et sammenfald af en række risikofaktorer hos den enkelte patient og udtrykkes i den såkaldte CHA2DS2VASc score (Tabel 1), der danner baggrund for indikation for de forskellige former for antitrombotisk behandling.

Odontologiske indgreb, VKA- og Dabigatran-behandling I forbindelse med almenkirurgiske indgreb hos patienter i VKAbehandling og med høj risiko for tromboemboliske komplika tioner har man enten overgået til heparin-behandling eller fortsat VKA-behandling med forbigående reduktion i INR (International Normalised Ratio) til 1,5-2,0, uden at man med sikkerhed har kunnet anbefale den ene behandlingsstrategi frem for den anden (8). I forbindelse med odontologiske indgreb i form af indsættelse af implantater og tandekstraktioner er det vist, at dette kan foretages uden forudgående ændring i INR, hvis den ligger mellem 2-4 forudsat omhyggelig lokal hæmostase med gelatinesvamp, tranexamsyre, silkesuturer, etc. (9,10).

Risikoen for blødning ved antitrombotisk behandling af atrieflimren Der foreligger imidlertid en vanskelig balancegang mellem gevinsten af antitrombotisk behandling i forhold til blødnings risikoen, hvilket er søgt kvantificeret i den såkaldte HAS-BLEED | 90 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Kardiovaskulær sygdom og odontologi | videnskab & klinik

Hvad angår Dabigatran-behandling og odontologiske indgreb, findes endnu ingen kliniske serier, som belyser forholdene ved odontologiske indgreb, og indtil videre har man derfor valgt at sidestille de behandlingsmæssige forholdsregler med dem, der gælder for VKA-behandling, dvs. at fortsætte Dabigatran uændret med omhyggelig lokal hæmostase. Hvis der skal foretages større tandindgreb, der er at betragte som et mindre kirurgisk indgreb, pauseres Dabigatran efter retningslinjer som anført i Tabel 3, idet der tages hensyn til patientens nyrefunktion (10). Hos patienter, der er i marevanbehandling, og hvor der skal foretages større tandindgreb, anbefales det, at man konfererer med kardiolog før seponering af marevan, idet visse patientgrupper bør behandles med innohep subkutant under pausering med marevan. Odontologiske indgreb og trombocythæmmerbehandling Patienter, der har haft en blodprop i hjertet eller har fået påvist betydende koronararteriosklerose, vil ligesom patienter med atrieflimmer være i blodfortyndende behandling. Disse patienter får alle magnyl og en trombocythæmmer enten Clopidogrel (Plavix), Ticagrelor (Brilique) eller Prasugrel (Efient). En del patienter får Clopidogrel, men der er de sidste par år kommet flere nye mere effektive trombocythæmmere på markedet, nemlig Ticagrelor og Prasugrel. Før kirurgiske indgreb anbefales fem dages pause med Clopidogrel og Ticagrelor og syv dages pause med Prasugrel. Hos patienter, der inden for 12 måneder har fået indsat en stent, bør pausering så vidt muligt undgås af hensyn til risikoen for stenttrombose (tillukning af stenten). Sammenfatning og perspektiv Med nye fælleseuropæiske guidelines for antitrombotisk behandling af patienter med atrieflimren og koronararteriosklerose må der i fremtiden forventes en markant stigning i antallet af patienter i en sådan behandling med dermed følgende mulig øget blødningsrisiko ved odontologiske indgreb, som nødvendiggør en særlig omhyggelig lokal hæmostase og medicinpausering før større tandindgreb.

kLINIsk relevans Tandlæger bør skærpe op mærk somheden mod patienternes medicinering, før de udfører et tandindgreb. Grunden er, at der igennem de seneste år er kommet en række nye, mere effektive blodfortyndende medikamenter på markedet til behandling af patienter med atrieflimren og iskæmisk hjertesygdom. Visse patientgrupper med atrieflimmer vil fremover være i behandling

med trombinhæmmeren Dabi gatran (Pradaxa), mens en del patienter med iskæmisk hjerte sygdom vil være i behandling med en af de nyere trombocyt-hæmmere Ticagrelor (Brilique) eller Prasugrel (Efient). For disse præparater gælder specifikke forhold vedrørende seponering før større tandindgreb, der potentielt kan føre til blødning.

English Abstract

Cardiovascular diseases and odontology. An update of the present position During the next decades an increasing proportion of the population will receive anti-coagulation medicine. This is due to the increasing age of the population as well as implementation of new guidelines for treatment of patients with heart diseases. During the last few years more effective anticoagulation drugs for treatment of atrial fibrillation and ischaemic heart disease have been introduced. This increases the risk of bleeding during dental procedures and attention should be paid to patients’ medication before performing dental procedures with potential bleeding risk.

Literature 1. Geismar K, Stoltze K, Sigurd B et al. Periodontal disease and coronary heart disease. J Periodontol 2006;77:1547-54. 2. Holmstrup P. Role of oral pathogens in the pathogenesis of coronary heart disease. In: Watson RR, Larson DF, eds. Immune dysfunction and immunotherapy in heart disease. Malden, Massachusetts: Blackwell Futura, Malden, 2007; 271-9. 3. THE TASK FORCE OF THE MANAGEMENT OF ATRIAL FIBRILLATION OF THE EUROPEAN SO-

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

CIETY OF CARDIOLOGU (ESC). Guidelines for the management of atrial fibrillation.. Eur Heart J 2010;31:2369-2429. 4. Friberg J. The epidemiology of atrial fibrillation. The Copenhagen City Heart Study. Ph.D. dissertation. The faculty of Health Science of the University of Copenhagen, May 6. 2004. 5. Sandercock P, Bamford J, Dennis M et al. Atrial fibrillation and stroke: prevalence in different types of stroke and influence on early and long term prognosis (Oxfordshire

community stroke project). BMJ 1992;305:1460-5 6. Blackshear JL, Odell JA. Appendage obliteration to reduce stroke in cardiac surgical patients with atrial fibrillation. Ann Thorac Surg 1996;61:755-9. 7. Bacci C, Maglione M, Favero L et al. Management of dental extraction in patients undergoing anticoagulant treatment. Results from a large, multicentre, prospective, case-control study. Thromb Haemost 2010;104:972-5. 8. Larson BJ, Zumberg MS, Kitchens

CS. A feasibility study of continuing dose-reduced warfarin for invasive procedures in patients with high thromboembolic risk. Chest 2005;127:922-7. 9. Madrid C, Sanz M. What influence do anticoagulants have on oral implant therapy? A systematic review. Clin Oral Implants Res 2009;20 (Supp 4):S96-106. 10. Pradaxa ordinationsvejledning til forebyggelse af apopleksi ved atrieflimren. Boehringer Ingelheim. 2011.

| 91 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Sammenhæng mellem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom skyldes forkalknings processer i koronararterierne, idet der dannes ateromatøse plakker, der kan være stabile eller ustabile. Udviklingen af sygdommen ved ustabile plakker kan stimuleres af inflammation, og ved denne tilstand kan trombocytter og leukocytter trænge ind gennem karvæggen og medføre trombedannelse med okklusion af karret. Herved opstår et infarkt i hjertemuskulaturen. Inflammationen formidles af inflammationsmediatorer, der kan syntetiseres på stedet eller andre steder i organismen. Derved kan spill-over af inflammationsmediatorer fra parodontiet tænkes at spille en rolle for forløbet af iskæmisk hjertesygdom. Desuden kan parodontale patogener ved bakteriæmi tænkes at blive overført til de ateromatøse plakker og derved iværksætte inflammation i koronarkarrene. Da parodontal inflammation kan påvirke lipidmetabolismen, er der også herved mulighed for, at marginal parodontitis kan influere forløbet af iskæmisk hjertesygdom.

Sammenhængen mellem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdom Palle Holmstrup, professor, ph.d., dr.odont., odont.dr. (h.c.), Afdelingerne for Parodontologi, Tandlægeskolerne, De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Københavns og Aarhus Universiteter Björn Klinge, professor, odont.dr., Avdelingen för parodontologi och dentala implantat, Institutionen för odontologi, Karolinska Institutet; Avdelingen för parodontologi, Odontologiska fakulteten, Malmö högskola Bjarne Sigurd, overlæge, klinisk lektor, speciallæge, Kardiologisk Afdeling Y, Bispebjerg Hospital, og Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Universitet

gennem en årrække har en betydelig del af den parodonto logiske forskning været rettet mod de mulige sammenhænge med en række sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdom (HKS). Da der tidligere i de nordiske tandlægeblade har været omtale af denne sammenhæng (1), vil der i denne artikel i kort form blive fokuseret på de nyere resultater inden for dette tema.

Baggrund Baggrunden for en mulig sammenhæng mellem HKS og margi nal parodontitis er erkendelsen af, at iskæmisk hjertesygdom (IHS), der skyldes forkalkningsprocesser i koronararterierne, er en lidelse, hvis udvikling har en betydelig inflammatorisk komponent. Ved IHS forekommer forkalkningsprocesser i de ateromatøse plakker, og sygdommens udvikling beror på, om disse plakker er stabile eller ustabile. Ved ustabil plak kan der ske ruptur af plakkens kappe (Fig. 1), og især trombocytter og leukocytter kan trænge ind gennem karvæggen under dannelse af en okkluderende trombe, hvorved en del af hjertemuskulaturen bliver iskæmisk. Der dannes derved et infarkt. Den ustabile plak er karakteriseret ved forstørrelse af lipidkernen og udtynding af kappen med dysfunktion i endotelcellerne, der spiller en central rolle i sygdomsudviklingen. De processer, der kan føre til ustabil plak, kan stimuleres af inflammation. Denne inflammation kan tænkes formidlet af inflammationsmediatorer, cytokiner, der syntetiseres på stedet eller føres dertil efter syntese ved inflammationsprocesser andre steder emneord i organismen. Inflammation i parodontiet kan Inflammation; derved tænkes at bidrage til destabilisering af periodontitis; den ateromatøse plak ved påvirkning af endoischaemic heart disease; cytokines telcellerne og ved frisætning af cytokiner fra in| 92 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Parodontitis og hjerte-kar-sygdom | videnskab & klinik

flammationsprocessen i de parodontale væv til blodbanen. Desuden kan bakteriæmi som følge af inflammation i parodontiet (3) indebære, at orale bakterier binder sig til de ateromatøse plakker, hvor de kan medføre inflammation. Andre muligheder for påvirkning af patogenesen ved IHS er ændring af lipidmetabolismen som følge af parodontal inflammation. Påvirkning af endotelcellerne En af de mest overraskende undersøgelser i denne sammenhæng blev publiceret af Tonetti og medarbejdere i 2007 (4). Undersøgelsen viste, at parodontalbehandling medførte forbedring af den endotelcelle-styrede kardilatation. Seks måneder efter parodontalbehandling blev endotelfunktionen, målt som flow-medieret kardilatation i armarterien, signifikant forbedret. Studiet viste imidlertid også, at parodontalbehandlingen førte til en tydelig aktivering af inflammationsmediatorer og forringet endotelfunktion 24 timer efter indgrebet. Den kliniske betydning af disse fund er endnu uklar. Undersøgelsen tydede således på, at marginal parodontitis medførte endotelial dysfunktion, der, som nævnt ovenfor, er en vigtig komponent ved IHS. I fortsættelse heraf har Ghorbani og medarbejdere netop vist, at endotelcellestyret karkontraktion i koronarkar fra rotter bliver mere følsom for karkontraherende substans efter inkubering med lipopolysakkarid (LPS) fra Porphyromonas gingivalis (5). Hypotesen kunne således være, at LPS, der frigøres til blodbanen fra parodontal infektion, kan medføre forøget karkontraktion i koronarkar, hvilket er til ugunst i forbindelse med IHS. Bakteriæmi Ved blodige indgreb i mundhulen opstår bakteriæmi, men også dagligdags procedurer, som tandbørstning, brug af tandtråd og tygning kan medføre bakteriæmi. Omfang og hyppighed af bakteriæmi afhænger af de nævnte procedurer, men også inflammationstilstande i parodontiet spiller en afgørende rolle. Således optræder bakteriæmi hyppigst ved parodontitis, mens sunde parodontale forhold beskytter mod bakteriæmi (3). Parodontalbehandling er dermed et vigtigt led i forebyggelse af bakteriæmi med orale bakterier. Som led i afklaringen af bakteriæmiers betydning for IHS er det i flere undersøgelser søgt belyst, om orale bakterier slog sig ned i ateromatøse plakker, hvor de kan medføre inflammation med udvikling af ustabil plak (Fig. 2). Ingen undersøgelser har imidlertid kunnet påvise levende orale bakterier i ateromatøse plakker, men flere undersøgelser har vist spor af orale bakterier i disse plakker. Således er der isoleret DNA fra de vigtigste periopatogener, Porphyromonas gingivalis (P.g.), Prevotella intermedia, Aggregatibacter actinomycetemcomitans, Treponema denticola og Tannerella forsythia og fra andre orale bakterier (6,7). Disse fund indebærer imidlertid ikke, at de pågældende bakterier har inficeret de ateromatøse plakker, men fragmenter af bakterierne kan være bragt dertil fra mundhule eller blodbanen, fx via fagocytter. Interessen for de orale bakteriers betydning er steget, idet indgift af periopatogener, herunder P.g. enten intravenøst eller tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

via oral gavage har medført forstærket udvikling af ateromatøse plakker i eksperimentelle modeller bl.a. i ApoE deficiente mus, en transgen mus med tilbøjelighed til at udvikle åreforkalkning (8).

klinisk relevans Der er øget mistanke om en kausal sammenhæng mellem hjerte-kar-sygdomme og mar ginal parodontitis. Det er derfor vigtigt, at tandlæger i prak sis kender til de mulige følgevirkninger af parodontal inflammation, så de kan diskutere disse med patienterne.

Frisætning af cytokiner til blodbanen En række cytokiner menes at have betydning for patogenesen ved IHS. Det drejer sig primært om Interleukin (IL)-1, Tumor Necrosis Factor (TNF)-α og IL-6, idet disse inf lammationsmediatorer kan potensere inflammation. Da de alle produceres ved inflammation i parodontiet, og derfra kan overføres til blodbanen, er der mulighed for påvirkning af væv uden for mundhulen (Fig. 2). En yderligere mulighed for en sådan påvirkning er cytokinproduktion som følge af bakteriæmi. Således viste Forner og medarbejdere (2006), at et resultat af bakteriæmi efter orale procedurer (tandrensning, tandbørstning og tygning) var signifikant stigning i IL-6-mængden i blodbanen (9). En signifikant sammenhæng mellem parodontitis og høje niveauer af andre inflammationsmarkører som C-reaktivt protein (CRP) og fibrinogen kan desuden være af betydning for sammenhængen mellem parodontitis og IHS, således som det er vist af Buhlin og medarbejdere i 2009 (10). I det såkaldte PAVE studie kunne man ikke identificere nogen sikker effekt af mekanisk parodontal infektionsbehandling på inflammationsmarkøren højfølsomt C-reaktivt protein. Mange af kontrolpatienterne i dette studie fik dog også parodontalbehandling. Dette gør resultatet svært at vurdere og viser, at der findes mange tilbageværende spørgsmål at besvare i store velkontrollerede kliniske undersøgelser (11). Ændring af lipidmetabolismen Det er velkendt, at lipidmetabolismen spiller en rolle for udvikling af IHS. Høje kolesterolværdier og uheldig fordeling af mættede og umættede fedtsyrer i blodbanen er således prædisponerende for IHS. I den forbindelse er det interessant, at parodontitis, formentlig som følge af forøget IL-1 og TNF-α, kan medføre metabolisk dysregulering af serum-lipid-metabolismen. Det er således i flere undersøgelser vist, at parodontitispatienter har forhøjede total kolesterol-, LDL- og triglyceridniveauer kombineret med sænket HDL-niveau (12,13). Det afgørende er imidlertid, at behandling af parodontitis kan ændre lipidmetabolismen i gunstig retning. Et studie fra Stockholm-gruppen viste således, at HDL-koncentrationen var signifikant forøget og LDL-koncentrationen formindsket et år efter parodontalbehandling (14). | 93 |

vIDeNskab & kLINIk | Oversigtsartikel

Udvikling af ateromatose

FIg. 1. skematisk fremstilling af inflammatoriske faktorer og udvikling af ateromatose. 1. aktiveret inflammation i karvæggen, her symboliseret ved øget C-reaktivt protein (Crp), medfører 2. endotelial dysfunktion, som 3. aktiverer monocytadhæsion og -migration gennem det skadede endotel, som igen 4. fører til omdannelse af monocytterne til skumceller og dermed lipidophobning i karvæggen. 5. dette kan medføre sprængning af kapselmaterialet mellem det cirkulerende blod og karvævet og hermed starte trombocytaggregation og trombedannelse (ikke vist). Modificeret efter (2).

Parodontitis og iskæmisk hjertesygdom

FIg. 2. parodontitis kan via bakteriæmi og via frigivelse af cytokiner fra parodontiet tænkes at påvirke udviklingen af iskæmisk hjertesygdom. bakteriæmi med infektion eller cytokinmedieret inflammation i ateromatøse plakker i koronarkarrene er således en mulig faktor i svækkelsen af kappen over ateromet, hvorved plakruptur kan opstå (jf. pkt. 5 i fig. 1). FIG. 2. Periodontitis may influence the development of coronary heart disease through bacteremia and the synthesis and release of cytokines from the periodontium. Thus bacteremia with infection of the vessel wall, or cytokine mediated inflammation in atheromatous plaques in the coronary arteries are factors in a potential of weakening the capsule of the atheroma, potentially leading to rupture of the plaque (see item 5 of Fig. 1).

FIG. 1. Schematic presentation of inflammatory factors and the development of atheromatous plaques. 1. Inflammation in the vessel wall, recognised by increased C-reactive protein (CRP), results in 2. Endothelial dysfunction, with leads to 3. Adhesion and migration of monocytes through the damaged endothelium, which again result in 4. Conversion of monocytes to foam cells with accumulation of lipids in the vessel wall. 5. This in turn may lead to rupture of the plaque capsule situated between the circulating blood and the vessel tissue initiating thrombocyte formation and aggregation.

konklusion Talrige undersøgelser tyder på, at den kroniske inflammation ved marginal parodontitis kan have konsekvenser for almenhelsen. Det er fortsat ikke helt klart, hvorledes de patogenetiske sammenhænge fungerer, men i kraft af intensiv forskning foreligger en konstant voksende forståelse for de muligt involverede mekanismer. Det er oplagt, at fælles baggrundsfaktorer for sygdommene parodontitis og iskæmisk hjertesygdom også kan tænkes at være en del af baggrunden for de konstaterede epidemiologiske sammenhænge, om end der i de fleste nyere | 94 |

undersøgelser er korrigeret for sådanne forhold (15). Der kan dog være tale om hidtil ukendte fælles forhold, herunder genetisk polymorfi (16), som en del af forklaringen. i en nyligt publiceret undersøgelse (17) forstærkes dog mistanken om en kausal sammenhæng mellem HKs og marginal parodontitis. i undersøgelsen blev 884 hjerteinfarktpatienter fulgt i tre år. i perioden fik 154 en hjerte-kar-hændelse (mors, infarkt, stroke eller koronararterieintervention). Hos ikkerygere var parodontitis en tydelig risikofaktor for recidiv.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Parodontitis og hjerte-kar-sygdom | videnskab & klinik

Abstract (English)

Vi er din driftsikkerhed

Connection of periodontitis with coronary heart disease Coronary heart disease is due to formation of atheromatous plaques in the walls of the coronary arteries. These plaques may be stable or unstable, the latter condition being associated with risk of disease progression. The conversion from stable to unstable plaque is stimulated by inflammation. Unstable plaque may be associated with migration of thrombocytes and leukocytes through the vessel wall resulting in thrombus formation and occlusion of the vessel whereby an infarct of the heart musculature occurs. Inflammation is brought about by inflammatory mediators, cytokines, which may be synthesized in the area or in other parts of the body. Thereby spill-over of cytokines from the periodontium may play a part in the course of coronary heart disease. Also, bacteremia associated with periodontal disease may result in transferral of periopathogens to the atheromatous plaques where the bacteria may provoke inflammation in the coronary arteries. Since also periodontal inflammation seems to influence lipid metabolism, we may conclude that periodontal disease may initiate or influence the development of coronary heart disease.

Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning. Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet. Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Driller udstyret

eller er det tid til service?

Litteratur 1. Klinge B, Holmstrup P. Parodontit och allmänsjukdomar. Tandlægebladet 2004; 108: 116-25. (Parallelpublikationer: Tandläkartidningen 2004; 96: 26-35 og Nor Tannlegeforen Tid 2004; 114: 72-9). 2. Verma S, Szmitko PE, Ridker PM. C-reactive protein comes of age. Nat Clin Pract Cardiovasc 2005; 2: 29-36. 3. Forner L, Larsen T, Kilian M et al. Incidence of bacteremia after chewing, tooth brushing and scaling in individuals with periodontal inflammation. J Clin Periodontol 2006; 33: 401-7. 4. Tonetti MS, D’Aiuto F, Nibali L et al. Treatment of periodontitis and endothelial function. N Engl J Med 2007; 356: 911-20. 5. Ghorbani B, Holmstrup P, Edvinsson L et al. LPS from Porphyromonas gingivalis increases the sensitivity of contractile response mediated by endothelin-B (ET(B)) receptors in cultured endothelium-intact rat coronary arteries. Vasc Pharmacol 2010; 53: 250-7. 6. Fiehn N-E, Larsen T, Christiansen N et al. Identification of periodontal pathogens in atherosclerotic vessels. J Periodontol 2005; 76: 731-6. 7. Christiansen N, Bruvo M, Larsen T et al. Oral Biofilm Bacteria in Atherosclerotic Vessels. PLoS ONE. Submitted. 8. Lalla E, Lamster IB, Hofmann MA et al. Oral infection with a perio dontal pathogen accelerates early atherosclerosis in apolipoprotein E-null mice. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2003; 23: 1405-11. 9. Forner L, Nielsen CH, Bendtzen K et al. Increased plasma levels of IL-6 in bacteremic periodontitis patients aftandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

ter scaling. J Clin Periodontol 2006; 33: 724-9. 10. Buhlin K, Hultin M, Norderyd O et al. Risk factors for atherosclerosis in cases with severe periodontitis. J Clin Periodontol 2009; 36: 541-9. 11. Offenbacher S, Beck JD, Moss K et al. Results from the periodontitis and vascular events (PAVE) study: a pilot multicentered, randomized, controlled trial to study effects of periodontal therapy in a secondary prevention model of cardiovascular disease. J Periodontol 2009; 80: 190-201. 12. Buhlin K, Gustafsson A, Pockley AG et al. Risk factors for cardiovascular disease in patients with periodontitis. Eur Heart J 2003; 24: 2099-107. 13. Lösche W, Karapetow F, Pohl A et al. Plasma lipid and blood glucose levels in patients with destructive periodontal disease. J Clin Periodontol 2000; 27: 537-41. 14. Buhlin K, Hultin M, Norderyd O et al. Periodontal treatment influen ces risk markers for atherosclerosis in patients with severe periodontitis. Atherosclerosis 2009; 206: 518-22. 15. Geismar K, Stoltze K, Sigurd B et al. Periodontal disease and coronary heart disease. J Periodontol 2006; 77: 1547-54. 16. Geismar K, Enevold C, Sørensen LK et al. Involvement of interleukin-1 genotypes in the association of coronary heart disease with perio dontitis. J Periodontol 2008; 79: 2322-30. 17. Dorn JM, Genco RJ, Grossi SG et al. Periodontal disease and recurrent cardiovascular events in survivors of myocardial infarction (MI): the Western New York Acute MI Study. J Periodontol 2010; 81: 502-11.

Kontakt vores serviceafdeling på:

64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk

| 95 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Metabolisk syndrom og diabetes mellitus Metabolisk syndrom udgøres af en gruppe insulinresistensmedierede præmorbide tilstande, herunder øget taljemål, triglyceridniveau, blodtryk, fasteplasmaglukose og nedsat mængde high density lipoprotein-kolesterol, der tilsammen øger risikoen for udvikling af diabetes mellitus (DM) type 2 og hjerte-kar-sygdom. Diag nosen metabolisk syndrom, bruges som et screeningsværktøj til prædiktion af ovennævnte sygdomme, og tidlig diagnostik hos egen læge er derfor vigtig, hvis udviklingen af senkomplikationer skal minimeres. DM er den hyppigste endokrine sygdom og omfatter en heterogen gruppe af kroniske meta boliske sygdomme, og de mest prævalente er DM type 1 og 2. Trods forskellige ætiologiske faktorer deler DM type 1 og 2 symptomer, herunder hyperglykæmi, som opstår, såfremt pati en ternes insulinniveau er insufficient regule ret og medfører en række senfølger i form af mikro- og makrovaskulære komplikationer, og marginal parodontitis anses nu for at være en senfølge til DM. Behandling af DM tilsigter at normalisere blodglukoseniveauerne, hvilket opnås ved farmakologisk behandling og indlæring af sundhedsfremmende adfærd. Diabetes’ disponerende rolle for marginal parodontitis skyldes hyperglykæmis negative effekt i de gingivale bindevæv og kapillærerne heri, samt et ubalanceret værtsrespons ved kontakt med orale mikroorganismer. Disse forhold reducerer tilsammen vævenes helingspotentiale og modstandsdygtighed over for inflamma tionsmedieret vævsnedbrydning. Diabetikere oplever oftere xerostomi og Candida albicans infektioner, hvilket kan hænge sammen med nedsat spytflow samt ændring i spyttets sammensætning. Infektionerne kan påvirke den metaboliske balance; derfor er det vigtigt, at disse behandles.

| 96 |

Metabolisk syndrom, diabetes mellitus og disse tilstandes betydning for mundhulen Morten Grauballe, cand.odont., ph.d.-studerende, Afdelingen for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Joakim Rydnert, skolarstipendiat, Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Line Groth Clausen, cand.odont., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Palle Holmstrup, professor, ph.d., dr.odont., odont.dr. (h.c.), Afdelingerne for Parodontologi, Tandlægeskolerne, Københavns og Aarhus Universiteter Allan Flyvbjerg, dekan, professor, MD, dr.med., Medicinsk-Endokrino logisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Søren Schou, professor, ph.d., dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

om tandlæge er det væsentligt at kunne forholde sig til sygdomme som metabolisk syndrom og diabetes mellitus, da enhver tandklinik vil have flere patienter med disse sygdomme. Populationen af udiagnosticerede type 2-diabetikere og patienter med metabolisk syndrom forventes at vokse i takt med den stigende prævalens af overvægtige personer, og derfor må tandlægen, som hyppigt ser patienterne oftere end disses egen læge, ud over at være opmærksom på forandringer i mundhulen også observere ændringer i vægt samt kende til andre symptomer på diabetes og metabolisk syndrom, således at patienterne hjælpes bedst muligt. Metabolisk syndrom I 1988 beskrev Reaven en tilstand, hvor en øget mængde insulin i blodet hos insulinresistente individer var præemneord disponerende for hypertension, hyperlipidæmi Diabetes mellitus; og type 2-diabetes (T2D) og derfor en medvirmetabolic syndrome; kende årsag til kardiovaskulær sygdom (CVD) general practice, (1). På denne baggrund blev metabolisk syndental; humans; complications, oral drom (MetS) defineret som en sammensat tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Metabolisk syndrom og diabetes mellitus | vIDeNskab & kLINIk

Patogeneseforslag for metabolisk syndrom

Overdrevet kalorieindtag og stillesiddende livsstil ↓ Vægtøgning ↓ ØGET TALJEMÅL ↓ Adipocytter udvikler insulinresistens Adipocytter er ude af stand til at optage glukose og at lagre FFA* ↓ Adipocytter frigiver FFA til det systemiske kredsløb ↓ Muskelceller optager mange FFA → Overskydende FFA sendes til leveren ↓ ↓ FFA ændrer leverens produktion af lipoproteiner Muskelceller udvikler insulinresistens ↓ Muskelceller ude af stand til at optage glukose TRIGLYCERIDNIVEAUET↑ ↓ HDL-C*-NIVEAUET ↓ HYPERGLYKÆMI ↓ Bugspytkirtlen producerer ekstra insulin (hyperinsulinæmi) ↓ Det sympatiske nervesystem stimuleres ↓ Karkonstriktion, ↑Na+-reabsorption i nyrerne samt vandretention ↓ HYPERTENSION

FIg. 1. foreslået patogenese for Mets, med tilladelse fra friedlander et al. (17). *ffa: frie fedtsyrer, hdl-c: high density lipoprotein-cholesterol. FIG. 1. Suggested pathogenesis for the MetS, with permission from Friedlander et al. (17). * FFA: free fatty acids, HDL-c: high density lipoprotein cholesterol.

gruppe af stofskiftetilstande, der øger risikoen for at udvikle T2D og CVD. rationalet bag Mets-diagnosen er, at den kan bruges som en simpel måde at vurdere risikoen for, at en patient udvikler T2D eller CVD (2). Definitionen har været diskuteret, og i den nyeste version indgår grænseværdier for en række risikofaktorer. Disse risikofaktorer er øget taljemål, øget triglycerid og reduceret high density lipoprotein-kolesterol (HDl-c) i blodet, hypertension samt øget plasmaglukose (Tabel 1). insulin-resistens (ir) anses for at være en fællesnævner for disse risikofaktorer, og undersøgelser peger på, at forløbet debuterer med patologiske mængder visceralt fedtvæv. Ætiologien bag Mets er dog stadig usikker, men der er i det væsentlige enighed om, at insulinresistens og øget taljemål (visceral fedme) er to af de vigtigste parametre for Mets (fig. 1). Andre årsager til, at disse risikofaktorer samles hos den samme patient, er bl.a. kronisk aktivering af immunsystemet, kronisk stress, signalstoffer udskilt fra fedtceller samt multiple gen-kombinationer (3,4). i tidligere definitioner indgik diabetes som et nødvendigt kriterie for Mets-diagnosen (5). Den nuværende konsensus indebærer, at Mets er en pre-morbid tiltandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

stand, hvorved patienter med en CVD- eller T2D-diagnose skal udelukkes, og Mets-diagnosen beskriver herved individer, der er i risiko for at udvikle sygdom (3). Prævalensen generelt er 10-20 % for mænd og 10-15 % for kvinder, og i aldersgrupper over 50 år kan prævalensen være op til 45 % (1). Betydningen af Mets Mets har ikke vist sig at være en bedre prædiktionsmodel for CVD og T2D end andre kendte risikomodeller (1,7,8). litteraturen viser således med få undtagelser (9), at Mets-diagnosens værdi som prædiktionsmiddel for CVD er uklar. Prædiktionsværdien er stærkere for T2D, men litteraturen er ikke entydig (4,10-13). forskningen er også uafklaret med hensyn til, om Mets-diagnosen giver en bedre mulighed for at forudsige CVD og total dødelighed end summen af de indgående komponenter (4,14). Mets er dog et udbredt og anvendt hjælpemiddel til identifikation af risikopersoner i klinikken, og jo tidligere Mets bliver identificeret og adækvat behandling iværksat, jo mindre er risikoen for udvikling af sygdom (14). li et al. har udarbejdet | 97 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Parametre og grænseværdier Parametre

Grænseværdier

Øget taljemål

Populationsspecifikt, i Danmark 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd. Målt midt mellem nederste ribben og toppen af hoftebenet.

Øget triglycerid

≥ 1,7 mmol/L (150 mg/dL)

Reduceret HDL-c

< 1,0 mmol/L (40 mg/dL) for mænd; < 1,3 mmol/L (50 mg/dL) for kvinder

Øget blodtryk

Systolisk ≥ 130 og/eller diastolisk ≥ 85 mmHg

Øget fasteplasmaglukose

> 5,5 mmol/L (100 mg/dL)

Tabel 1. Kliniske diagnostiske kriterier for MetS (3). Table 1. Clinical diagnostic criteria for MetS (3).

kliniske retninglinjer for, hvordan tandlæger kan identificere udiagnosticerede diabetikere. De nævner en række risikofaktorer, hvori alle MetS-kriterier indgår (for kliniske guidelines, (15)). Da der ofte er flere MetS-risikofaktorer til stede hos en given person, er det vigtigt at undersøge personen yderligere, når én af risikofaktorerne er konstateret (2,10,12,16). Simmons et al. konkluderer, at MetS er anvendeligt ud fra et uddannelsesperspektiv, men angiver, ligesom den øvrige litteratur, at MetS har sine begrænsninger som et praktisk diagnostisk instrument. Forfatterne beskriver rationalet for anvendelse af MetS således: 1. MetS er en god baggrund for forskning med henblik på identifikation af en mulig fælles patofysiologisk årsag for den observerede gruppe af risikofaktorer. 2. MetS kvantiterer den vedvarende risiko for en sygdom i befolkningen og fremmer mulighed for sammenligninger af forskellige undersøgelser. 3. MetS understøtter vurdering af relativ risiko, prognose og behandlingsmuligheder. 4. MetS indebærer et letforståeligt folkesundhedsbudskab og minder sundhedspersonale om, at hvis en risikofaktor er til stede, skal der undersøges for de andre (3).

erne til at identificere patienter, der bør undersøges yderligere via egen læge. Jo større BMI/taljemål, jo større er risikoen for IR og dermed risikoen for at udvikle diabetes (16,19-21). Fedme er ikke et resultat af IR, og langtfra alle overvægtige/svært overvægtige individer (BMI > 25) har IR (18). Da overvægtige/svært overvægtige mennesker kan være insulinsensitive, og normalvægtige kan have IR, er det vigtigt at identificere IR-individer med et BMI > 25, idet de har den største risiko for at udvikle T2D og CVD (20,22). I klinikken er det derfor vigtigt at informere om sund kost og livsstil og at være opmærksom over for ændringer i taljemål og blodtryk. Jo tidligere MetS bliver diagnosticeret hos egen læge, jo større er muligheden for at undgå sen-komplikationer. Usund kost kan føre til overvægt og til høj cariesaktivitet, og undersøgelser viser, at et velfungerende tandsæt fører til et sundere valg af kost (17). På det seneste er aggressiv parodontitis blevet sammenkoblet med MetS. Resultaterne er ikke entydige, dog fandt D’Aiuto F et al., at ikke-rygere over 45 år med aggressiv parodontitis havde en odds ratio (OR) på 2,3 for at have MetS sammenlignet med en ikke-afficeret kontrolgruppe (23). En anden undersøgelse har kun vist begrænset sammenhæng (24).

Behandling Behandlingen af MetS indebærer behandling af hver enkelt komponent (17,18). Livsstilsforandring med mindre kalorieindtag og mere motion er det primære behandlingsvalg, og det har vist sig, at vægttab, uanset metode, ofte reducerer IR (4). Livsstilsforandringer er dog ikke altid tilstrækkeligt til at opnå kontrol over den metaboliske balance. Derfor skal der undertiden suppleres med medikamentel behandling med fokus på hver enkelt risikofaktor (17,18).

Diabetes mellitus Diabetes mellitus (DM) er den hyppigste endokrine sygdom og omfatter en heterogen gruppe af kroniske metaboliske sygdom-

I klinikken Da tandlæger ser patienter regelmæssigt, har de mulighed for medvirken til tidlig diagnostik af sygdomme, der ellers er upåagtede. I den forbindelse kan tandlægen anvende MetS-kriteri| 98 |

Faktaboks Normalværdier Normalværdier Normalt plasmaglukose 4-6 mmol/L Normal faste plasma insulin 15-55 pmol/L HbA1c normal 4,1-6,4 % (20-48 mmol/mol)

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Metabolisk syndrom og diabetes mellitus | videnskab & klinik

me, som i vekslende grad involverer utilstrækkelig insulinsekretion, nedsat insulinfølsomhed og nedsat glukosetolerance, der medfører hyperglykæmi. De to mest prævalente typer DM er T2D og type 1-diabetes (T1D), men desuden findes svangerskabs-DM og andre specifikke typer, herunder genetiske defekter i β-cellernes funktion og insulinvirkning, eksokrine pancreassygdomme og endokrinopatier med sekundær diabetes, samt infektionssygdomme og nogle genetiske syndromer, som kan ledsages af diabetes (25). Det følgende omhandler T1D og T2D. Ved T1D ses en autoimmun destruktion af de insulinproducerende β-celler i pancreas med reduceret eller ophørt insulinsekretion til følge. Destruktionen af β-cellerne skyldes formentlig T-celle anomalier. T1D er bl.a. genetisk betinget og er den hyppigste autoimmune sygdom hos børn og unge og udgør ca. 10 % af alle tilfælde af diabetes (26-28). Patienterne oplever ved sygdomsdebut symptomer som tørst, polyuri, kløe, vægttab, sult, træthed, pyrodermi og forbigående perioder med sløret syn samt infektioner i hud og slimhinder. På grund af forbigående neuropatier kan tillige opleves lægkramper, paræstesier og smerter. På grund af en forøget fedtforbrænding og ketonstofdannelse kan forekomme en acetonelugt fra patienternes ånde, og mange patienter har ansigtsrødme. Hos børn ses reduceret vækst og udvikling (25). T2D er karakteriseret ved IR, hvilket bevirker, at insulins evne til at facilitere glukoseoptag i de insulinfølsomme celler, herunder celler i lever-, fedt- og muskelvæv, er nedsat, hvorved hyperglykæmi opstår. De insulinproducerende β-celler i pancreas forsøger at kompensere for denne IR ved at øge insulinproduktionen. Med tiden vil β-cellerne dog ikke kunne opretholde denne overproduktion, og de beskadiges med reduceret insulinproduktion og hyperglykæmi til følge (25). T2D udgør 85-90 % af alle diabetestilfælde, og antallet af tilfælde forventes at stige i takt med den stigende prævalens af overvægtige (28). T2D opstår således oftest hos stærkt overvægtige midaldrende personer med lavt aktivitetsniveau og hypertension, men en egentlig årsag til sygdommen er endnu ikke fuldstændigt klarlagt (27). En af hypoteserne involverer inflammation som udløsende faktor for insulinresistens (28,29). T2D er endvidere udtalt arvelig, idet førstegradsslægtninges risiko for at udvikle T2D er over 40 %. T2D er ved sygdomsdebut ofte symptomløs og diagnosticeres ofte tilfældigt, når patienten søger læge af anden årsag, herunder diabetesrelaterede symptomer som synsforstyrrelser, træthed og neuropatier (25). På trods af forskellige ætiologiske forhold deler patienter med T1D og T2D visse symptomer, herunder hyperglykæmi, glukoseintolerance, hyperlipidæmi, som opstår, såfremt patienterne er insufficient regulerede (30). De nævnte symptomer medfører en række senfølger i form af mikro- og makrovaskulære ændringer, herunder nefropati, retinopati, neuropati, hjerte-kar-sygdom, og siden 2003 har marginal parodontitis (MP) også været anset for en senfølge til diabetes, idet patienter med T2D har signifikant forøget risiko for at udvikle MP (31,32). MP påvirker den metaboliske kontrol, idet prædiabetiske samt T2Dtandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

rotter med MP viser nedsat klinisk glukosetolerance, og desuden relevans viser T2D-patienter med MP forbedret HbA1C efter behandling af MP (33,34,35). Fremtidens tandlæger bør Diagnosen diabetes stilles indgå i et tættere samarbejde ud fra to kriterier: med patienternes praktise1. Måling af fasteplasmagrende læger. Tandlægerne ser lukose. Er denne ≥ 7,0 patienter regelmæssigt, og mmol/L efter otte timers mundhulen samt kropsbyg faste, gentages målingen ning kan indikere, om patienen anden dag, og er resulten lider af tilstande som metatet det samme, er diagtabolisk syndrom og diabetes nosen verificeret. mellitus. Har patienten indika2. Hos personer med fastetion for dette, bør tandlægen plasmaglukose mellem henvise patienterne til videre 6,1-6,9 mmol/L udføres en udredning. oral glukosebelastningstest (OGTT). Er to timers værdien ≥ 11,0 mmol/L, er diagnosen verificeret (25). Hyperglykæmi medfører non-enzymatisk, irreversibel glykosylering af erytrocytternes hæmoglobin. Ved at måle niveauerne af glykosyleret hæmoglobin (HbA1c) fås et troværdigt udsagn om patientens glykæmiske kontrol over de seneste 6-8 uger. HbA1c-koncentrationen hos raske er 20-48 mmol/mol (svarende til 4,1-6,4 %). Hos diabetikere med længere tids hyperglykæmi øges niveauerne markant, men de overstiger sjældent 139 mmol/mol (17 %) (25). Behandling Behandling af diabetes tilsigter normalisering af blodglukose niveauet (4-6 mmol/L), så hyperglykæmi og ovennævnte symptomer mindskes. Ydermere reduceres risikoen for senkomplikationer, og hos børn normaliseres vækst og udvikling. Behandlingen er både non-farmakologisk og farmakologisk. Den non-farmakologiske behandling af både T1D og T2D består primært i motivation og undervisning af patienterne, så sundhedsfremmende adfærd kan indlæres. Sundhedsfremmende

Faktaboks DM-Værdier Normalværdier Insulinresistente personer har øget insulinsekretion som kompensation for den lave følsomhed, hvorfor værdierne stiger til 55 pmol/L S-insulin Overstiger HbA1c 9 mmol/mol, indikerer det insufficient reguleret blodsukker, og der vil være brug for DM-behandling Trods længere tids svær hyperglykæmi stiger HbA1c sjældent til over 17 % hos diabetikere

| 99 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Faktaboks Body Mass Index

kg/m2

Regneeksempel

Normal vægt

18,5-25

70 kg/1,8 m2 = 21,1 kg/m2

Moderat overvægt

≥25-30

90 kg/1,8 m2 = 27,2 kg/m2

Svær overvægt

≥30

105 kg/1,8 m2 = 31,7 kg/m2

adfærd omfatter ændret livsstil med vægttab hos overvægtige, kostregulering og fysisk aktivitet, som kan reducere behovet for insulin. Eventuelle rygere opfordres til rygestop. Den farmakologiske behandling af T1D omfatter, grundet den nedsatte eller totalt ophørte insulinsekretion og deraf følgende insulinafhængighed, flere daglige subkutane injektioner med insulin eller insulinpumpebehandling (25). For at undgå store udsving i blodsukkerkoncentrationen i forbindelse med måltider samt fysisk og psykisk stress bør diabetikere flere gange dagligt måle deres blodsukker, så insulindosis kan tilpasses herefter og såvel hyper- som hypoglykæmi undgås (36). T2D kan medicinsk behandles med flere antihyperglykæmiske præparattyper, herunder antidiabetika, som øger insulinfølsomheden og hæmmer hepatisk glykosedannelse (metformin), antidiabetika, der øger beta-cellefunktionen (sulfonylurinstoffer) og α-glykosidase-hæmmere, som forsinker kulhydratabsorptionen (25,36). Insulinbehandling anvendes ved behandling af T2D i kombination med per-orale droger eller alene, såfremt resultaterne af non-farmakologisk og tabletbehandling ikke er tilfredsstillende (25). En ny gruppe af antidiabetika har vundet indpas de senere år. Det drejer sig om stoffer, der virker som glucagon-like peptide 1 (GLP-1), de såkaldte GLP-1 analoger (herunder Extendin) eller stoffer, der hæmmer enzymet DPP-IV (DPP-IV hæmmere). Denne gruppe af droger anvendes typisk i perioden mellem peroral behandling med de velkendte og velafprøvede tabletformer og insulinbehandling (37). Diabetikere bør hyppigt indkaldes til kontrol og undersøgelse hos egen læge, så HbA1c, triglycerider og fasteglukoseværdier kan monitoreres (36). Diabetes og marginal parodontitis En lang række epidemiologiske undersøgelser har de seneste år fokuseret på diabetes’ betydning for sygdomsaktiviteten i de parodontale støttevæv. Diabetes er påvist relateret til et signifikant større marginalt fæstetab (38-48), øget pochedybde (39-41,49-51) og øget knoglesvind (44,50) i forhold til ikkediabetikere. Desuden er progressionshastigheden af MP forøget hos personer med diabetes (52-54), og prævalensen af svær MP er signifikant forøget hos dårligt regulerede diabetikere (55). Hertil kommer, at gingivitis også findes hyppigere hos børn, unge og voksne med dårligt reguleret diabetes, såvel T1D som | 100 |

T2D (56). Grundet diabetikeres unormale metabolisme sker en mitokondriel overproduktion af frie iltradikaler. Frie iltradikaler bidrager til aktivering af flere mekanismer, heriblandt produktion af proinflammatoriske cytokiner og vaskulære senkomplikationer. Derudover påvirkes dannelsen af advanced glycation endproducts (AGE) samt ekspressionen af disses receptorer (RAGE) (57). Dannelsen af AGE er således relateret til kronisk hyperglykæmi, som medfører en non-enzymatisk irreversibel glykosylering og oxidation af proteiner, lipider og kollagen i vævene (27,56,58,59). Bindingen af AGE til RAGE påvirker makrofager, monocytter og endotelceller med ændringer i det inflammatoriske respons, bindevæv og endotel til følge (27). Monocytter og makrofagers reaktion på RAGE-aktivering indebærer ændringer i disses fænotype. De fænotypiske ændringer består i øget følsomhed over for stimuli grundet en stigning i gentransskription af gener kodende for proinflammatoriske cytokiner, herunder interleukinerne IL-1β, IL-6 samt tumour necrosis factor alpha (TNF-α) (59), samt øget produktion af prostaglandin E2, som muligvis er medvirkende til yderligere destruktion af de parodontale støttevæv (60). En anden fænotypisk ændring består i hæmning af monocytternes uddifferentiering til makrofager, som spiller en rolle i sårhelingsprocessen, formentlig resulterende i forringet sårheling og dermed en prædisponering for vævsnedbrydning (59). Således er det vist, at produktionen af essentielle vækstfaktorer fra monocytderiverede makrofager fra diabetiske patienter og fra rotter var signifikant reducerede. Denne reduktion kan lokalt hæmme vævenes regenerative potentiale og modstandsdygtighed mod proinflammatorisk medieret vævsnedbrydning (61). De neutrofile granulocytters (NG) funktion i det innate immunforsvar udgør en essentiel del af værtsforsvaret i de parodontale støttevæv. Hos diabetikere med insufficient glykæmisk kontrol har NG vist nedsat kemotaksi, migration og baktericid effekt samt ændret apoptosetidspunkt (62) og ændret adhæsionsmønster (56,62). Den reducerede baktericide effekt beror bl.a. på reducerede fagocytotiske egenskaber og en lavere udskillelse af lysosomale enzymer, som kan relateres til stigende niveauer af blodglukose (62). NG er genetisk bestemt til at undergå apoptose inden for 24 timer. Kommer NG imidlertid i kontakt med lipopolysaccharid (LPS), kan apoptosen forsinkes med et forlænget værtsforsvar til følge. Denne forsinkelse af apoptose har vist sig i nogle undersøgelser at udeblive hos diabetikere, hvilket kan medføre, at patogener unddrager sig NG’s værtsforsvar med risiko for en mere omfattende infektion (63). Det ændrede migrationsmønster af NG menes at skyldes en generel nedregulering af endotelcellernes adhæsionsmolekyler, som er observeret hos diabetikere, og dermed en reduceret facilitering af NG til de inflammerede væv hos denne patientkategori (62). I de gingivale bindevæv bevirker hyperglykæmi både en hæmning af sårhelingsprocessen samt en kvalitativ og kvanti tativ ændring i syntesen af kollagenfibre (56,64). I gingivatandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Metabolisk syndrom og diabetes mellitus | videnskab & klinik

biopsier fra type 1-diabetikere fra regioner uden klinisk tegn på inflammation adskilte vævsprofilerne sig markant fra de raske kontroller, idet både antal og volumen af plasmaceller var signifikant forøget hos personer med langvarig, dårligt kontrolleret T1D, mens fibroblaster og kollagen optog langt mindre plads, hvilket indikerer en subklinisk inflammationstilstand i bindevævet (65). Ændringerne i volumen af kollagen kan skyldes en reduceret proliferation og vækst af fibroblaster i hyperglykæmiske miljøer (59) samt glykosylering af kollagenfibrene, som øger disses opløselighed ved kontakt med matrix metalloproteinase (64). Sårheling er generelt kompromitteret hos diabetikere (56), og hæmning af RAGE har vist sig at kunne bevirke hurtigere sårlukning og kollagenproduktion (58). Hyperglykæmi bevirker også strukturelle ændringer i de kar, som forsyner gingiva. Jo mere udtalt hyperglykæmi, og jo længere denne tilstand persisterer, jo værre bliver de vaskulære ændringer (56). Endotelet regulerer bl.a. nødvendige funktioner som koagulation og permeabilitet (66), som er essentielle for migration af PMN, oxygen diffusion, antistofdiffusion og fjernelse af metabolitter fra vævene (56,59). Ændringer i disse funktioners balance kan medføre forværring af destruktionen af de parodontale støttevæv samt nedsætte vævets helings potentiale (56). Vaskulære ændringer forekommer langt hyppigere hos diabetikere og omfatter bl.a. fortykkelse af endotelets basalmembran samt degeneration af karrene i gingiva (67). Endvidere vil bindingen af AGE til endotelceller øge risikoen for dannelsen af mikrotromber, som kan okkludere kapillærerne og reducere perfusionen i vævene (66). Den øgede sværhedsgrad af MP hos diabetikere, trods plakscorer der ikke afviger fra non-diabetikeres (67), har medført en hypotese om, at ændringer i den subgingivale mikroflora kan være bidragende årsag hertil. Der er i denne forbindelse fundet en forøget forekomst af Capnocytophaga-arter hos patienter med T1D (68), og hos T2D er ligeledes fundet større andele af parodontale patogener end hos non-diabetikere (59). Der er imidlertid ikke enighed om denne hypotese, idet andre studier ikke har kunnet eftervise disse fund (69,70). Diabetes’ øvrige påvirkning af mundhulen Spytflow Diabetikere lider oftere af xerostomi. Symptomet skyldes hyposalivation med nedsat ustimuleret og stimuleret spytflow (71). Specielt har patienter med T2D problemer, hvilket kan forklares ved, at de ofte har flere ledsage-sygdomme, og de tager oftest mere medicin end T1D (72). Nedsat spytflow kan også delvist forklares med dehydrering. Dehydreringen skyldes længevarende hyperglykæmi, som leder til polyuri. Diabetikere får desuden autonome neuropatier og mikroangiopatier, hvorved innervationen og gennemblødning af kirtelvævet mistes, hvilket også kan medføre nedsat spytflow (73). Det er vigtigt for tandlæger at være opmærksomme på xerostomi/hyposalivation, da symptomet kan skyldes, at patienten ikke er velreguleret eller ikke diagnosticeret (71). tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Glukosekoncentrationen i saliva stiger ved blodglukosekoncentrationer liggende på 10-15 mmol/L (74). Ud over glukosekoncentrationer er elektrolytter, proteiner, pH og bufferkapacitet blevet undersøgt, men der er ikke klare tendenser for ændringer af disse hos diabetikere (71). Ændret smagsopfattelse er også et fænomen, der forekommer hos diabetikere. Ved manglende smag af sødt kan det give trang til øget kostindtag, hvilket kan påvirke den metaboliske status negativt (75). En anden klinisk observation er, at 10-15 % af diabetikere udvikler forstørrede spytkirtler, specielt gl. parotidea (76). Caries Cariesprævalensen hos diabetikere afhænger af mange faktorer, og litteraturen er ikke entydig. Således afhænger cariesaktiviteten af, hvor velreguleret patienten er og andre tidligere kendte risikofaktorer som carieserfaring, mundhygiejne, brug af fluorid, glukoseindtag, nedsat spytflow og plak (77). Kosten er blevet tillagt stor betydning, og personer med T2D indtager generelt en højenergiholdig kost med mange kulhydrater (78). Undersøgelser tyder dog på, at børn og unge med T1D har en højere prævalens af caries (79,80). For tandlæger er det vigtigt at følge patienternes dentale nedbrydning regelmæssigt samt evt. iværksætte nødvendige profylaktiske tiltag. Øvrige infektioner Ikke-velregulerede diabetikere er, som tidligere beskrevet, i højrisiko for at udvikle infektioner, hvorimod velregulerede diabetikere ikke har en større tilbøjelighed end ikke-diabetikere. Ved akutte infektioner kan behovet for insulin øges hos diabetikere, da blodglukoseniveauet øges (71). Oral candidose Det er ikke helt klarlagt, hvorledes diabetes prædisponerer for Candida albicans-infektion, men det menes, at en høj glukosekoncentration i saliva er en medvirkende årsag (78). Det er derudover vist, at C. albicans adhærerer bedre til epitelceller fra diabetikere, hvilket kan være en konsekvens af den øgede mængde glukose i blodet, som kan føre til glykosyleringer af proteiner på epitelceller, som derved virker som bindingsreceptorer for C. albicans (81). Lavt salivaflow er en anden faktor, som kan have betydning, da salivas egenskaber derved kompromitteres. Herved øges risikoen for opportunistiske infektioner som candidose. Saliva har således antibakteriel, antiviral og antifungal effekt. I saliva findes fx sekretorisk IgA, som kan mindske bindingen af C. albicans til epitelceller (82). Høje niveauer af sekretorisk IgA ses ved infektioner, og hos patienter med T1D er der fundet for højede niveauer af sekretorisk IgA (83). Når C. albicans har bundet sig til epitelcellerne, er værtsforsvaret hos diabetikere reduceret. Dette kan skyldes, at NG hos diabetikere har nedsat fagocyteringsevne (84). For pro tesebærere med diabetes kan der være yderligere problemer. | 101 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

C. albicans, som adhærerer til protesens akryl, virker som et ekstra reservoir og kan hermed forværre infektionen. Ydermere kan protesen virke traumatiserende på det underliggende væv og herigennem påvirke infektionen yderligere. Dårligt regule rede patienter med T2D har således oftere C. albicans-infektioner, når de anvender proteser (85). Diabetikere klager oftere over en brændende fornemmelse i munden, og denne brænden er blevet sat i forbindelese med C. albicans-infektioner. Der er desuden vist en sammenhæng mellem brændende fornemmelser og ukontrolleret diabetes (86). Patienter, som har været diagnosticeret med diabetes i mange år, lider også oftere af smerter fra tungen, hvilket er relateret til neuropatier (36). Tandtab Patienter med diabetes mister flere tænder i et livsforløb og bliver oftere tandløse (87). Dette kan være et særligt problem, da det er vigtigt for diabetikere at indtage en sund kost, og derfor er erstatning af tænder væsentlig. Proteser er ikke optimale, da der er sværere infektioner med C. albicans samt flere ulcerationer hos diabetikere (88). Fast protetik er således at foretrække, men behandling med implantater er en udfordring, da der er større risiko for mislykket osseointegration hos ikke-velregulerede diabetikere. I velregulerede patienter med normalt HbA1c-niveau kan prognosen for implantatindsættelse sidestilles med ikkediabetikeres (89). Ved indsættelse af implantater hos diabetikere er der brug for en livslang vedligeholdelsesplan (90). I klinikken For ikke at ændre patientens glukosebalance er det tilrådeligt at opnå aftaler om morgenen efter indtagelse af medicin og morgenmad. Dårligt regulerede diabetespatienter (HbA1c > 75 mmol/mol eller > 9 %) har en højere risiko for at udvikle komplikationer ved tandbehandling og vil derfor i højere grad have brug for supplerende antibiotikum. Ved akutte infektioner bør man hurtigt iværksætte relevant behandling, herunder drænage af abscesser, ekstraktioner, endodontisk behandling og antibiotikum samt have et stramt kontrolregime (36). Ved antibiotikumbehandling uden effekt er det vigtigt at foretage dyrkning og resistensbestemmelse hurtigt. Ved første konsultation tages en medicinsk anamnese, og den glykæmiske kontrol vurderes. Patientens HbA1c journaliseres ligesom seneste hjemme-glukosemåling (36). Det er derudover vigtigt at få klarlagt, hvilken medicin patienten indtager, da salicylater og sulfonamider kan medvirke til hypoglykæmi. Adrenalin og kortikosteroider medvirker derimod til hyperglykæmi (91). Afhængigt af patientens sygehistorie og medicinering kan det være nødvendigt at gennemføre en glukosemåling før et operativt indgreb. Dette kan gøres med en elektronisk blodglukosemåler. Ved plasmaglukose på under 3,9 mmol/L (70 mg/dL) er det nødvendigt at give patienten en dosis glukose for at undgå hypoglykæmiske komplikationer. Ved meget forhøjede glukose| 102 |

værdier bør patienten henvises til læge, og tandbehandlingen udskydes, hvis det er muligt (91). Den mest almindelige komplikation til diabetes, som optræder i klinikken, er hypoglykæmi (blodglukose < 3 mmol/L), der kan udvikles inden for minutter og kan medføre humørsvingninger, koncentrationsbesvær, sult og svaghed/træthed. Dette kan efterfølges af perspiration, usammenhængende tale, rysten og hjertebanken, som igen kan føre til bevidstløshed, kramper, koma og død (36,71). Ved mistanke om hypoglykæmi behandles patienten med glukose (15 g), som lettest gives i form af juice eller anden sukkerholdig drik. Hvis patienten er i behandling med glukosidasehæmmere, gives ren glukose. Hvis patienten ikke kan synke, skal patienten have injiceret 1 mg glucagon intravenøst, subkutant eller intramuskulært. Dette er nogle patienter trænede i, ellers tilkaldes ambulance, som også kan sørge for intravenøs glukose. Situationen optræder oftest som følge af overdosering af medicin, eller hvis patienten har spist minimalt. Derudover har fysisk aktivitet og alkohol en hypogly kæmisk effekt. Tandlæger vil sjældnere opleve T1D med hyperglykæmi/ ketoacidose (blodglukose > 20-40 mmol/L), da denne tilstand hyppigst er lang tid om at udvikle sig, dvs. timer-dage (71). Den høje mængde glukose i blodet ændrer organismens metabolisme, og det vil føre til en øget forbrænding af fedtstoffer, som medfører ophobning af syre og ketonstoffer, hvilket igen medfører pH-fald i blodet. Disse ændringer skyldes mangel på insulin. De hyppigste symptomer er kvalme, opkastning, tørst, tørre slimhinder, hyppig vandladning, slaphed, hyperventilation, synsforstyrrelser, acetonelugt, mavesmerter og diarré. Uden behandling kan situationen udvikle sig til bevidstløshed, koma og død. Situationen kan forekomme på grund af en infektion. Behandlingen er indgift af hurtigtvirkende insulin, intensiv rehydrering og behandling af den udløsende årsag (71). Da symptomerne er svære at adskille fra hypoglykæmi, vil den første behandling være administrering af glukose (juice eller lignende). Den lille ekstra mængde glukose giver ikke yderligere bivirkninger, hvis det drejer sig om hyperglykæmi (71). Måling af blodglukose bruges som kontrol for behandling. Hvis blodglukose stadig er forhøjet, tilkaldes ambulance. En anden tilstand er hyperosmolær hyperglykæmi. Denne tilstand kan forekomme i alle aldre, men ses oftest hos ældre med T2D. Tandlæger vil sjældent møde patienter med hyperosmolær glykæmi. Tilstanden er livstruende og skal behandles på hospitalet. Den er kendetegnet ved stærk dehydrering og blodglukose på over 30 mmol/L. Dette bevirker dog ikke, som ved ketoacidose, at pH i blodet falder (71). Efter behandling er det vigtigt, at tandlæger er opmærksomme på den øgede risiko for infektioner og langsom heling, kontrol og eftersyn er derfor vigtige. Hvis patientens normale fødeindtag kompromitteres, er det også vigtigt at kontakte patientens læge for at få justeret insulin eller antidiabetisk medicin. Derudover bør man undgå at udskrive medicin, som interagerer med glukosebalancen (91). tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Metabolisk syndrom og diabetes mellitus | videnskab & klinik

Udiagnosticerede diabetikere og personer med MetS udgør en stor og voksende population. Det er ud fra et sundheds- og økonomisk perspektiv meget vigtigt, at patienterne diagnosticeres tidligst muligt i deres sygdomsforløb, så relevant behandling kan iværksættes. Screening af patienter kan derfor være af stor betydning, og samarbejdet mellem læger og tandlæger bør udvikles mere, end hvad vi ser i dag. En ny undersøgelse viser eksempelvis, at patienter, som mangler fire eller flere tænder eller har ≥ 26 % pocher på 5 mm eller derover samtidig med et HbA1C på ≥ 36,5 mmol/mol (5,7 %), er prædiabetiske eller diabetiske med 92 % sikkerhed (92). Derudover er der udviklet kliniske guidelines for tandlæger til at identificere udiagnosticerede diabetikere (15).

Abstract (English) Metabolic syndrome, diabetes mellitus and their impact on oral health Metabolic syndrome comprises a group of insulin resistance mediated premorbid conditions, including increased waist circumference, triglyceride level, blood pressure, fasting plasma glucose and decreased levels of high density lipoprotein cholesterol. The combined presence of these conditions increases the risk of developing diabetes mellitus (DM) type 2 and cardiovascular di sease (CVD). The diagnosis of metabolic syndrome, is used as a screening tool for prediction of DM type 2 and CVD, and early diagnosis by the general practitioner may minimize the development of late complications. DM is the most common endocrine disease, and includes a hete rogeneous group of chronic metabolic diseases, and the most prevalent are DM type 1 and 2. Despite different etiologic factors, DM type 1 and 2 share symptoms including hyperglycemia, which occurs when patients’ insulin levels are insufficiently regulated and result in a number of sequelae in the form of micro-and macrovascular complications. Periodontitis is now considered one of the late complications of DM. Treatment of DM aims at normalizing blood glucose levels, which is achieved by medical therapy and education in health-promoting behaviours. The predisposing role of diabetes for development of periodontitis is thought to be due to hyperglycemias’ impairment of the inflammatory reactions as well as changes in the periodontal tissues resulting in predominance of catabolic processes in connective tissue and bone. Diabetic patients are more likely to experience xerostomia and infections, which may be associated with reduced salivary flow and changes in saliva composition. Because infections can affect the metabolic balance infection control is extremely important. Dentists see patients regularly, and body type, smoking habits and oral health may be indicative of need for further investigation. Therefore, closer collaboration between dentists and patients’ general practitioners is essential. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Litteratur 1. Reaven GM. The metabolic syndrome: time to get off the merrygo-round? J Intern Med 2011; 269: 127-36. 2. Kahn R, Buse J, Ferrannini E et al. The metabolic syndrome: time for a critical appraisal: joint statement from the American Diabetes Association and the European Association for the Study of Diabetes. Diabetes Care 2005; 28: 2289-304. 3. Simmons RK, Alberti KG, Gale EA et al. The metabolic syndrome: useful concept or clinical tool? Report of a WHO Expert Consultation. Diabetologica 2010; 53: 600-5. 4. Eckel RH, Alberti KG, Grundy SM et al. The metabolic syndrome. Lancet 2010; 375: 181-3. 5. WORLD HEALTH ORGANIZATION: Definition, diagnosis and classification of diabetes mellitus and its complications: Report of a WHO consultation. Geneva: World Health Organization, 1999. 6. Cameron AJ, Shaw JE, Zimmet PZ. The metabolic syndrome: prevalence in worldwide populations. Endocrinol Metab Clin North Am 2004; 33: 351-75. 7. Cameron AJ, Magliano DJ, Zimmet, PZ et al. The metabolic syndrome as a toll for predicting future diabetes: the AusDiab study. J Intern 2008; 264: 177-86. 8. Stern MP, Williams K, González-Villalpando C et al. Does the metabolic syndrome improve identification of individuals at risk of type 2 diabetes and/or cardiovascular disease? Diabetes Care 2004; 27: 2676-81. 9. Ninomiya JK, L’Italien G, Criqui MH et al. Association of the metabolic syndrome with history and myocardial infarction and stroke in the Third National Health and Nutrition Examination Survey. Examination Survey. Circulation 2004; 109: 42-46. 10.Kahn R. Metabolic syndrome – what is the clinical usefulness? Lancet 2008; 371: 1892-3. 11. Ford ES. Risks for all-cause mortality, cardiovascular disease, and diabetes associated with the metabolic syndrome: a summary of the evidence. Diabetes Care 2005; 28: 1769-78. 12. Wannamethee SG, Shaper AG, Lennon L et al. Metabolic syndrome vs Framingham Risk Score for prediction of coronary heart disease, stroke, and type 2 diabetes mellitus. Arch Intern Med 2005; 165: 2644-50. 13. Eddy DM, Schlessinger L, Heikes K. The metabolic syndrome and cardiovascular risk: implications for clinical practice. IntJ Obes (Lond) 2008; 32 (Suppl 2): S5-10. 14. Malik S, Wong ND, Franklin SS et al. Impact of the metabolic syndrome on mortality from coronary heart disease, cardiovascular disease, and all causes in United States Adults. Circulation 2004; 110: 1245-50. 15. Li S, Williams PL, Douglass CW.

Development of a clinical guideline to predict undiagnosed diabetes in dental patients. Tandlægebladet 2011; 115: 454-63. 16. Reaven GM. The metabolic syndrome: requiescat in pace. Clin Chem 2005; 51: 931-8. 17. Friedlander AH, Weinreb J, Friedlander I et al. Metabolic syndrome: pathogenesis, medical care and dental implications. J Am Dent Assoc 2007; 138: 179-87. 18. Kahn R. Metabolic Syndrome: is it a syndrome? Does it matter? Circulation 2007; 115: 1806-10. 19. Bogardus C, Lillioja S, Mott DM et al. Relationship between degree of obesity and in vivo insulin action in man. Am J Physiol 1985; 248: E286-91. 20. Abbasi F, Brown BW Jr, Lamendola C et al. Relationship between obesity, insulin resistance, and coronary heart disease risk. J Am Coll Cardiol 2002; 40: 937-43. 21. Farin HM, Abbasi F, Reaven GM. Body mass index and waist circumference both contribute to differences in insulin-mediated glucose disposal in nondiabetic adults. Am J Clin Nutr 2006; 83: 47-51. 22. McLaughlin T, Abbasi F, Lamendola C et al. Heterogeneity in the prevalence of risk factors for cardiovascular disease and type 2 diabetes mellitus in obese individuals: effect of differences in insulin sensitivity. Arch Intern Med 2007; 167: 642-8. 23. D’Aiuto F, Sabbah W, Netuveli G et al. Association of the metabolic syndrome with severe periodontitis in a large US population-based survey. J Clin Endocrinol Metab 2008; 93: 3989-94. 24. Timonen P, Niskanen M, Suomi nen-Taipale L. Metabolic syndrome, periodontal infection, and dental caries. J Dent Res 2010; 89: 1068-73. 25.Schaffalitzky de Muckadell OB, Hamsø S, Vilstrup H. Medicinsk kompendium. 17th ed. København: Nyt Nordisk Forlag, 2009; 2334-81. 26. Borchers AT, Uibo, Gershwin ME. The geoepidemiology of type 1 diabetes. Autoimmun Rev 2010; 9: A355-65. 27. Salvi GE, Carollo-Bittel B, Lang NP. Effects of diabetes mellitus on periodontal and peri-implant conditions: update on associations and risks. J Clin Periodontol 2008; 35 (Suppl 8): 398-409. 28. King GL. The role of inflammatory cytokines in diabetes and its complications. J Periodontol 2008; 79: 1527-34. 29. Teeuw WJ, Gerdes VE, Loos BG. Effect of periodontal treatment on glycemic control of diabetic patients: a systematic review and meta-analysis Diabetes Care 2010; 33: 421-7. 30. Kahn B, Flier JS. Obesity and insulin resistance. J Clin Invest 2000; 106: 473-81. 31. Chávarry NG, Vettore MV, Sansone

| 103 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

C et al. The relationship between diabetes mellitus and destructive periodontal disease: a meta-analysis. Oral Health Prev Dent 2009; 7: 107-27. 32. Preshaw PM. Periodontal disease and diabetes. J Dent 2009; 37: 575-7. 33. Koromantzos PA, Makrilakis K, Dereka X et al. A randomized, controlled trial on the effect of non-surgical periodontal therapy in patients with type 2 diabetes. Part I: effect on periodontal status and glycaemic control. J Clin Perio dontol 2011; 38: 142-7. 34. Pontes Andersen CC, Flyvbjerg A, Buschard K et al. Periodontitis is associated with aggravation of prediabetes in Zucker fatty rats. J Periodontol 2007; 78: 559-65. 35.Pontes Andersen CC, Buschard K, Flyvbjerg A et al. Periodontitis deteriorates metabolic control in type 2 diabetic Goto-Kakizaki rats. J Periodontol 2006; 77: 350-6. 36. Ship JA. Diabetes and oral health: an overview. J Am Dent Assoc 2003; 134: 4-10. 37. Sundhed.dk. Lægehåndbogen. Endokrinologi: Tilstande og syg domme: Type 1-diabetes. (Set 2011 juni). Tilgængelig fra: URL: http://laegehaandbogen.dk/default.aspx?document=1173#doc_ heading_IDOEGBA. 38. Rylander H, Ramberg P, Blohm G et al. Prevalence of periodontal disease in young diabetics. J Clin Periodontol 1987; 14: 38-43. 39.Firatli E, Yilmaz O, Onan U. The relationship between clinical attachment loss and the duration of insulin-dependent diabetes mellitus (IDDM) in children and adolescents. J Clin Periodontol 1996; 23: 362-6. 40.Guthmiller JM, Hassebroek-Johnson JR, Weenig DR et al. Periodontal disease in pregnancy complicated by type 1 diabetes mellitus. J Periodontol 2001; 72: 1485-90. 41. Yucekal-Tuncer B, Uygur C, Firatli E. Gingival crevicular fluid levels of aspartate amino transferase, sulfide ions and N-benzoyl-DLarginine-2-naphthylamide in diabetic patients with chronic periodontitis. J Clin Periodontol 2003; 30: 1053-60. 42. Emrich LJ, Shlossman M, Genco RJ. Periodontal disease in non-insulin-dependent diabetes mellitus. J Periodontol 1991; 62: 123-31. 43. Morton AA, Williams RW, Watts TL. Initial study of periodontal status in non-insulin-dependent diabetics in Mauritius. J Dent 1995; 23: 343-5. 44. Fontana G, Lapolla A, Sanzari M et al. An immunological evaluation of type II diabetic patients with periodontal disease. J Diabetes Complications 1999; 13: 23-30. 45.Orbak R, Tezel A, Canakçi V et al. The influence of smoking and non-insulin-dependent diabetes mellitus on periodontal disease. J Int Med Res 2002; 30: 116-25. 46. Saito T, Shimazaki Y, Kiyohara Yet al. The severity of periodontal di sease is associated with the devel-

| 104 |

opment of glucose intolerance in non-diabetics: the Hisayama study. J Dent Res 2004; 83: 485-90. 47. Mattout C, Bourgeois D, Bouchard P. Type 2 diabetes and periodontal indicators: epidemiology in France 2002-2003. J Periodontal Res 2006; 41: 253-8. 48. Unlü F, Güneri PG, Hekimgil M et al. Expression of vascular endothelial growth factor in human periodontal tissues: comparison of healthy and diabetic patients. J Periodontol 2003; 74: 181-7. 49. Hugoson A, Thorstensson H, Falk H et al. Periodontal conditions in insulin-dependent diabetics. J Clin Periodontol 1989; 16: 215-23. 50. Thorstensson H, Hugoson A. Periodontal disease experience in adult long-duration insulin-dependent diabetics. J Clin Periodontol 1993; 20: 352-8. 51. Thorstensson H, Dahlén G, Hugoson A. Some suspected periodontopathogens and serum antibody response in adult long-duration insulin-dependent diabetics. J Clin Periodontol 1995; 22: 449-58. 52. Firatli E. The relationship between clinical periodontal status and insulin-dependent diabetes mellitus. Results after 5 years. J Periodontol 1997; 68: 136-40. 53. N ovaes AB Jr, Gutierrez FG, Novaes AB. Periodontal disease progression in type II non-insulindependent diabetes mellitus patients (NIDDM). Part I – Probing pocket depth and clinical attachment. Braz Dent J 1996; 7: 65-73. 54. Taylor GW, Burt BA, Becker MP et al. Non-insulin dependent diabetes mellitus and alveolar bone loss progression over 2 years. J Periodontol 1998; 69: 76-83. 55.Tsai C, Hayes C, Taylor GW. Glycemic control of type 2 diabetes and severe periodontal disease in the US adult population. Community DentOral Epidemiol 2002; 30: 182-92. 56. Ryan ME, Carnu O, Kamer A. The influence of diabetes on the perio dontal tissues. J Am Dent Assoc 2003; 134: 34-40. 57. Giacco F, Brownlee M. Oxidative stress and diabetic complications. Circ Res 2010; 107: 1058-70. 58. Graves DT, Liu R, Alikhani M et al. Diabetes-enhanced inflammation and apoptosis – implact on periodontal pathology. J Dent Res 2006; 85: 15-21. 59.Lindhe J, Lang NP, Karring T. Clinical eriodontology and implant dentistry. 5th ed. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2008; 307-27. 60. Lindhe J, Lang NP, Karring T. Clinical periodontology and implant dentistry. 5th ed. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2008; 285-306. 61. Iacopino AM. Periodontitis and diabetes interrelationships: role of inflammation. Ann Periodontol 2001; 6: 125-37. 62. Alba-Loureiro TC, Munhoz CD, Martins JO et al. Neutrophil function and metabolism in individuals with diabetes mellitus. Braz J Med Biol Res 2007; 40: 1037-44.

63. Preshaw PM, Foster N, Taylor JJ. Cross-susceptibility between periodontal disease and type 2 diabetes mellitus: an immunobiological perspective. Periodontol 2000 2007; 45: 138-57. 64. Mealey BL. Periodontal disease and diabetes. A two-way street. J Am Dent Assoc 2006; 137 (Suppl): S26-31. 65. Seppälä B, Sorsa T, Ainamo J. Morphometric analysis of cellular and vascular changes in gingival connective tissue in long-term insulin-dependent diabetes. J Periodontol 1997; 68: 1237-45. 66. Espositio C, Gerlach H, Brett J et al. Endothelial receptor-mediated binding of glucose-modified albumin is associated with increased monolayer permeability and modulation of cell surface coagulant properties. J Exp Med 1989; 170: 1387-407. 67. Grant-Theule D. Periodontal disease, diabetes, and immune response: a review of current concepts. J West Soc Periodontol Periodontal Abstr 1996; 44: 69-77. 68.Mashimo PA, Yamamoto Y, Slots J et al. The periodontal microflora of juvenile diabetics. Culture, immunofluorescence, and serum antibody studies. J Periodontol 1983; 54: 420-30. 69. Sastrowijoto SH, Hillemans P, van Steenbergen TJ et al. Periodontal condition and microbiology of healthy and diseased periodontal pockets in type 1 diabetes mellitus patients. J Clin Periodontol 1989; 16: 316-22. 70. Collin HL, Uusitupa M, Niskanen L et al. Periodontal findings in elderly patients with non-insulin dependent diabetes mellitus. J Periodontol 1998; 69: 962-6. 71. Pedersen, AML. Diabetes mellitus and related oral manifestations. Oral Biosci Med 2004; 1: 229-48. 72. Meurman JH, Collin HL, Niskanen L et al. Saliva in non-insulin-de pend ent diabetic patients and control subjects: The role of the autonomic nervous system. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1998; 86: 69-76. 73. Moore PA, Guggenheimer J, Etzel KR. Type 1 diabetes mellitus, xerostomia, and salivary flow rates. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001; 92: 281-91. 74.Reuterving CO, Reuterving G, Hägg E et al. Salivary flow rate and salivary glucose concentration in patients with diabetes mellitus influence of severity of diabetes. Diabete Metab 1987; 13: 457-62. 75.Hardy SL, Brennand CP, Wyse BW. Taste thresholds of individuals with diabetes mellitus and of control subjects. J Am Diet Assoc 1981; 79: 286-9. 76. Russotto SB. Asymptomatic parotid gland enlargement in diabetes mellitus. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1981; 52: 594-8. 77. Twetman S, Johansson I, Birkhed D et al. Caries incidence in young type 1 diabetes mellitus patients in relation to metabolic control and caries-associated risk factors. Caries Res 2002; 36: 31-5. 78. Lamster IB, Lalla E, Borgnakke WS

et al. The relationship between oral health and diabetes mellitus. J Am Dent Assoc 2008; 139 (Suppl): S19-24. 79.Karjalainen KM, Knuuttila ML, Käär ML. Relationship between caries and level of metabolic balance in children and adolescents with insulin-dependent diabetes mellitus. Caries Res 1997; 31: 13-8. 80. Miko S, Ambrus SJ, Sahafian S et al. Dental caries and adolescents with type 1 diabetes. Br Dent J 2010; 208: E12. 81. Darwazeh AM, Lamey PJ, Samaranayake LP et al. The relationship between colonization, secretor status and in-vitro adhesion of Candida albicans to buccal epithelial cells from diabetics. J Med Microbiol 1990; 33: 43-9. 82. Elguezabal N, Maza JL, Moragues MD et al. Monoclonal antibodymediated inhibition of adhesion of Candida albicans and Candida dubliniensis to human epithelial cells. Eur J Oral Sci 2009; 117: 474-8. 83. Ben-Aryeh H, Serouya R, Kanter Y et al. Oral health and salivary composition in diabetic patients. J Diabetes Complications 1993; 7: 57-62. 84.Ueta E, Osaki T, Yoneda K et al. Prevalence of diabetes mellitus in odontogenic infections and oral candidiasis: an analysis of neutrophil suppression. J Oral Pathol Med 1993; 22: 168-74. 85. Dorocka-Bobkowska B, Zozulinska-Ziolkiewicz D, Wierusz-Wysocka B et al. Candida-associated denture stomatitis in type 2 diabetes mellitus. Diabetes Res Clin Pract 2010; 90: 81-6. 86. Gibson J, Lamey PJ, Lewis M et al. Oral manifestations of previously undiagnosed non-insulin dependent diabetes mellitus. J Oral Pathol Med 1990; 19: 284-7. 87. Felton DA. Edentulism and comorbid factors. J Prosthodont 2009; 18: 88-96. 88. Guggenheimer J, Moore PA, Rossie K et al. Insulin-dependent diabetes mellitus and oral soft tissue pathologies. I. Prevalence and characteristics of non-candidal lesions. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2000; 89: 563-9. 89. Javed F, Romanos GE. Impact of diabetes mellitus and glycemic control on the osseointegration of dental implants: a systematic literature review. J Periodontol 2009; 80: 1719-30. 90. Anner R , Grossmann Y, Anner Y et al. Smoking, diabetes mellitus, periodontitis, and supportive periodontal treatment as factors associated with dental implant survival: a long-term retrospective evaluation of patients followed for up to 10 years. Implant Dent 2010; 19: 57-64. 91. Lalla RV, D’Ambrosio JA. Dental management considerations for the patient with diabetes mellitus. J Am Dent Assoc 2001; 132: 1425-32. 92. Lalla E, Kunzel C, Burkett S et al. Identification of unrecognized diabetes and pre-diabetes in a dental setting. J Dent Res 2011; 90: 855-60. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Gør ferien sikker …

Husk Årsrejseforsikring!

Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Orala slemhinneförändringar vid inflammato risk tarmsjukdom Inflammatoriska tarmsjukdomar (IBD) tillhör kategorin av tillstånd som kan ge upphov till lesioner i den orala slemhinnan. Orofacial granu lomatos (OFG) är ett relativt ovanligt tillstånd som huvudsakligen påverkar läppar och den orala mucosan. Etiologin till OFG är sannolikt multikausal men de orala lesionerna kan utgöra en manifestation av Crohns sjukdom eller en födoämnesöverkänslighet. Pyostomatitis vegetans är en annan oral slemhinneförändring med tydlig koppling till IBD. Recidiverande aftös stomatit (RAS) är en vanlig slemhinneförändring i populationen. Majoriteten av patienter med RAS är friska men förekomsten av aftösa sår kan i enskilda fall vara kopplad till olika systemsjukdomar som exempelvis IBD. Granskningen av den orala slemhinnan är en viktig del av den kliniska undersökningen av en patient hos tandläkaren. Då de orala slemhinneförändringarna kan utgöra det första symptomet på en systemsjukdom är det viktigt att tandläkaren har adekvata kunskaper att kunna tolka sådana lesioner på ett korrekt sätt. Syftet med denna artikel är att ge en översikt på orala slemhinneförändringar som kan indikera inflammatoriska tillstånd i mag-tarmkanalen och att betona vikten av ett nära samarbete mellan tandläkare och läkare.

Orala slemhinneförändringar relaterade till inflammatoriska tillstånd i mag-tarmkanalen Ulf Mattsson, docent, övertandläkare, Kliniken för Käkkirurgi och Sjukhustandvård, Centralsjukhuset, Karlstad, Sverige Robert Saalman, docent, överläkare, Avdelningen för Pediatrik, Drottning Silvias barn- och ungdomssjukhus, Sahlgrenska akademin, Göteborgs Universitet, Göteborg, Sverige

en orala slemhinnan kan uppvisa förändringar som utgör manifestationer av en befintlig systemsjukdom. Till sådana sjukdomar hör olika kroniska inflammationstillstånd i mag-tarmkanalen. De orala förändringarna kan utgöra det första symptomet på en mag-tarmsjukdom, varför det är viktigt att man som tandläkare kan känna igen och tolka lesioner, där ett sådant samband kan föreligga. Syftet med denna artikel är att beskriva orala slemhinne lesioner som kan indikera inflammation i mag-tarmkanalen och att framhålla vikten av samarbete och kunskapsutbyte mellan tandläkare och läkare.

Orofacial granulomatos Orofacial granulomatos (OFG) är ett relativt sällsynt kroniskt inflammationstillstånd lokaliserat framför allt till läppar och munslemhinna. Den typiska kliniska bilden kan uppträda isolerat, men också vara relaterat till olika systemsjukdomar. Begreppet OFG myntades 1985 av Wiesenfeld et al. (1) för att beskriva patienter med karakteristisk klinisk bild bestående av såväl orala som periorala lesioner. Enligt denna definition skulle OFG-begreppet användas när tillståndet uppträdde utan känd orsak och då även inkludera cheilitis granulomatosa och Melkerson-Rosenthals syndrom. OFG-termen key words skulle däremot inte användas vid ”OFG-bild” Granulomatosis, orofacial; stomatitis, relaterad till systemsjukdom som Crohns sjukaphthous; dom (CD) eller sarkoidos. Terminologin och Crohn disease; definitionen av OFG har därefter debatterats i food hypersensitivity; inflammatory bowel många år. Till exempel finns det inte konsendiseases sus huruvida patienter med OFG, som senare | 106 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Munslemhinnelesioner vid mag-tarmsjukdom | vIDeNskab & kLINIk

Orofacial granulomatos

FIg. 1. 8-årig pojke som sedan flera år har haft astmatiska besvär. sedan två månader har han även besvär i form av peri- och intraorala svullnader. extraoralt noterades svullnad av kinderna och underläppen samt munvinkelragader. intraoralt uppvisade patienten bilateralt en ödematös svullnad i kindslemhinnan med tendens till lobulering och fissurering samt gingivala erytem och hyperplasier. biopsier togs från kindslimhinna, läpp och gingiva och i samtliga lokalisationer noterades epiteloidcellig granulomatos. patienten erhöll diagnosen ofg och remitterades til barnmedicinsk klinik för fortsatt utredning. FIG. 1. An 8-year-old boy with asthmatic problems for many years. Over the past two months also skin- and mucosal lesions in the form of peri- and intraoral swellings were also observed. The patient presented with swelling of the lower lip and angular cheilitis. Intraorally, the mucosa showed bilateral oedema in the buccal mucosa with a tendency for lobulation and fissuring. The gingiva displayed both erythema and hyperplasia. The histopathological examination of biopsies taken in buccal mucosa, lip and gingiva revealed epitheloid granulomas in all three locations. The patient was diagnosed with orofacial granulomatosis and referred to a paediatric clinic for medical examination.

utvecklar CD ska behålla diagnosen ofg eller byta benämning till ”oral CD” (2). i klinisk praxis används numera ofta termen ofg även för att beskriva den typiska kliniska bilden hos patienten oavsett om association till systemsjukdom föreligger eller inte. inte minst i ett utredningsskede kan det vara av värde att använda ofg-begreppet för att inte låsa sig till ett specifikt tillstånd som CD. en diagnos av ofg skall alltid föranleda en medicinsk utredning för att utröna om koppling till systemsjukdom föreligger. Diagnosen ofg representerar en klinisk entitet, som kan ha varierande etiologi (3-5). Det finns en stark koppling mellan ofg och (CD) (1,6). Barn som diagnostiseras med ofg uttandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

vecklar i cirka hälften av fallen CD (7-9). Debuten av ofg och CD kan ske i nära kronologisk relation, men debuten av tarmsymptomen kan också komma betydligt senare än de kliniska fynden av ofg. sannolikheten för tarmsjukdom är större om diagnosen ofg ställs innan 30 års ålder (2,10). Det bör också nämnas att endast 6-20 % av patienter med CD uppvisar intraorala slemhinneförändringar vid något tilfälle (5). ofg har även kopplats till allergisk reaktion mot födoämnen (8,11) och dentala material (12). Andra sjukdomar som associerats till ofg är sarkoidos (13) samt olika infektioner så som tuberkulos(14). Vidare har man spekulerat i om det kan finnas en genetisk predisposition för att utveckla ofg (3-4). | 107 |

vIDeNskab & kLINIk | Oversigtsartikel

Kliniska fynd extraoralt är ofg förenad med en diffus orofacial svullnad, svullna läppar och angulär cheilit. Cirka hälften av patienterna med ofg har svullna läppar som första symptom och nästan alla utvecklar detta förr eller senare (15). intraoralt ses ödem med ibland lobulerat utseende, gingivala hyperplasier, hyperplastiska veck, fissurer, tags och ulcerationer i mukosan. Alla dessa fynd behöver dock inte föreligga för att ställa diagnosen ofg. Kliniska fynd hos en ung patient med ofg illusreras i fig. 1.

Pyostomatitis vegetans

Utredning och diagnostik Biopsin är värdefull vid diagnostik av ofg. Histopatologiskt ses ödem i bindväven och dilaterade lymfkärl. ett vanligt men inte alltid påvisbart fynd är icke-nekrotiserande granulom i bindväven, där det ibland också förekommer jätteceller. granulomen kan ligga ytligt, men ibland också inne i muskulaturen varför en biopsi med frågeställning om ofg bör tas med visst djup. Vid kliniska fynd förenliga med ofg innebär inte avsaknad av dessa granulom att diagnosen ofg kan uteslutas (1,16). Diagnosen kan därför ibland ställas enbart på det kliniska utseendet (16). ett barn som diagnostiserats med ofg skall remitteras till barnläkare för fortsatt utredning. en vuxen patient bör ses av gastroenterolog eller internmedicinare. Även om patienten inte har subjektiva besvär från mag-tarmkanalen kan det ändå förekomma Crohn-förändringar i tarmslemhinnan (10). Vidare bör födoämnesallergi och sarkoidos som orsak till påvisad ofg övervägas. Behandling Vid diagnos av CD riktas terapin mot grundsjukdomen och de orala lesionerna kan då helt läka ut eller förbättras med konventionell farmakologisk behandling (8), men det förekommer också att dessa inte svarar nämnvärt på olika former av såväl lokal som systemisk behandling (6). om ofg visar sig vara associerad med en födoämnesallergi är behandlingen dietregim, där identifierat födoämne som orsakar tillståndet utesluts helt ur kosten. Det kan dock vara svårt och mödosamt att utröna vilket födoämne som inducerar ofg-reaktionen. Då ofg sannolikt är en T-cellsförmedlad reaktion (17) är sedvanliga allergitester såsom pricktest och/eller analys av specifika ige-antikroppar i blodet inte tillämpliga då dessa endast skattar ige-förmedlade allergiska reaktioner. istället kan patch-test möjligen vara av visst värde i diagnostiken (11). Diagnosen födoämnesallergi är dock i första hand en klinisk diagnos som baseras på elimination och provokation av det misstänkta födoämnet. Vid ”idiopatisk ofg” utan andra symptom och där noggrann utredning inte kunnat identifiera något bakomliggande sjukdomstillstånd har steroidbehandling (topikal, intralesionell och systemisk) liksom annan immunmodulerande behandling såsom takrolimus och azatioprin prövats med varierande resultat (3,18,19). Även biologisk behandling i form av antikroppar mot cytokinet TNf-α (infliximab/ adalimumab) har rapporterats ha effekt (20). | 108 |

FIg. 2. 53-årig man med pyostomatitis vegetans. patienten remitterades för medicinsk utredning och diagnostiserades med ulcerös kolit (bilder från professor Mats Jontell, göteborg). FIG. 2. A 53-year-old man with pyostomatitis vegetans. The patient was referred for medical examination and was diagnosed with ulcerative colitis (Images from Professor Mats Jontell, Gothenburg, Sweden).

pyostomatitis vegetans Pyostomatitis vegetans (PV) är en ovanlig oral slemhinneförändring med tydlig koppling till inflammatorisk tarmsjukdom (iBD) inkluderande huvudkategorierna Crohns sjukdom och ulcerös kolitis. Av 48 patienter med PV var det bara fem som inte hade iBD (21). Kopplingen är tydligast till ulcerös kolitis, men PV kan också förekomma hos patienter med CD. Kliniska fynd PV manifesterar sig som pustulära lesioner på erytematös bas och lesionerna ses oftast på den fasta gingivan eller i den labiala eller buccala mucosan (fig. 2). lesionerna kan också anta ett verrucöst utseende. Histopatologiskt uppvisar PV intra- eller subepiteliala abscesser med ett tydligt inslag av neutrofila och tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Munslemhinnelesioner vid mag-tarmsjukdom | videnskab & klinik

eosinofila granulocyter. I bindväven ses ett tätt infiltrat av lymfocyter och plasmaceller. Patienter med PV kan ibland också uppvisa hudförändringar i form av pyoderma vegetans. Det är vanligast att patienten får sina gastrointestinala besvär innan de orala förändringarna uppträder, men tarmsymptomen kan vara mycket måttliga (21). Patienter med PV och/eller pyoderma vegetans bör remitteras för medicinsk utredning då båda diagnoserna utgör en stark indikation på IBD. Recidiverande aftös stomatitis Recidiverande aftös stomatitis (RAS) har i Sverige en prevalens på cirka 2 % (22), och närmare 40 % av den svenska befolkningen uppger att man någon gång haft aftösa sår. Endast en minoritet av patienter med IBD uppvisar aftös stomatitis. I en studie på 1649 pediatriska patienter med någon form av IBD noterades aftös stomatit hos 3,2 % av patienterna (23). Vid CD har man funnit aftös stomatit hos 4-12 % av patienterna (6,24-26). Vid ulcerös kolitis är prevalensen av aftösa lesioner lägre (1,4 – 4 %) (24-26) och närmast förenlig med vad man ser i en normalpopulation (22). Dock noterades aftösa lesioner hos 42 % av patienterna med CD eller ulcerös kolitis då det samtidigt förelåg hudförändringar i form av erytema nodusum eller pyoderma vegetans (25). Förekomsten av aftösa sår har rapporterats något förhöjd även vid celiaki (glutenintolerans) (27,28), men i dessa studier var skillnaden bara statistiskt signifikant i ett av materialen (28). I studien av Bucci et al. (27), förbättrades 1/3 av de glute nintoleranta patienterna i sin RAS av en glutenfri diet. RAS är en vanlig lesion i den svenska befolkningen. De flesta får RAS i barn- och ungdomsåren. Om patienten i övrigt inte uppvisar symptom på allmänmedicinsk sjukdom, kan det inte anses indicerat att rutinmässigt initiera en allmänmedicinsk utredning på barn enbart på grund av förekomst av RAS. Om en patient däremot debuterar med RAS i vuxen ålder och det anamnestiskt finns påtagliga andra symtom, t.ex. från magtarmkanalen, bör patienten remitteras till läkare för utredning och provtagning. Sen debut av RAS kan vara en manifesta-

tion av olika bristtillstånd eller hematologiska avvikelser (29,30), som i sin tur kan vara associerade med IBD eller annan systemsjukdom. Konklusion Det finns slemhinneförändringar med tämligen specifikt kliniskt och histopatologiskt utseende (OFG, PV) som har en tydlig koppling till kroniska inflammationstillstånd i övriga mag-tarmkanalen. Även lesioner av mer ospecifik karaktär (RAS) kan i enskilda fall ha en sådan association. Som tandläkare kan man genom att rätt tolka de orala lesionerna få en misstanke om bakomliggande sjukdom. Vid en misstänkt associerad systemsjukdom skall det medicinska omhänder tagandet ske i samarbete med tandläkare och läkare. Med ett nära kollegialt samarbete, där man utnyttjar varandras kompetens, kan man gemensamt tillse att patienten kommer under adekvat utredning och behandling.

Klinisk relevans Inspektion av den orala slemhinnan är en viktig del av den kliniska undersökningen inom tandvården. Då ett antal medicinska tillstånd kan ge upphov till orala slemhinneförändringar är det viktigt att tandvårdspersonal är medvetna om sådana förändringar och har kunskap att tolka dem på ett tillfredsställande sätt. De orala slemhinneförändringarna kan dessutom utgöra de första tecknen på allmänsjukdomen, vilket ytter ligare ökar betydelsen av tidig och adekvat diagnostik. Målsättningen med denna artikel är att beskriva orala slemhinneförändringar som kan vara associerade med inflammatoriska tillstånd i magtarmkanalen och betona vikten av ett nära samarbete mellan tandläkare och läkare.

Glose (svensk – dansk) Utröna – finde ud af

Abstract (English)

Oral mucosal lesions related to inflammatory conditions in the gastrointestinal tract Inflammatory bowel diseases (IBD) belong to the category of medical conditions which may cause lesions in the oral mucosa. Orofacial granulomatosis (OFG) is a relatively rare condition which primarily affects the lips and the oral mucosa. The etiology of OFG is varied but the oral lesions may frequently represent a manifestation of Crohn’s disease or food allergy. Pyostomatitis vege tans is another condition with an intimate association with IBD. Recurrent aphthous stomatitis (RAS) is a very common lesion in the population. The majority of patients with RAS are medically tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

healthy, but the presence of RAS may in individual cases also be related to a systemic disease, such as IBD. Inspection of the oral mucosa is an important part of the clinical examination in dental practice. Since some oral manifestations may be the first sign of a systemic disease, it is essential that dentists are aware of and familiar with the clinical characteristics of such lesions. The aim of the present article is to give an overview of oral lesions which may indicate inflammatory conditions in the gastrointestinal tract and emphasize the importance of close collaboration between dentists and doctors.

| 109 |

vIDeNskab & kLINIk | Oversigtsartikel

Referenser 1. Wiesenfeld D, ferguson MM, Mitchell DN et al. oro-facial granulomatosis-a clinical and pathological analysis. Q j Med 1985;54:101-13. 2. sanderson j, Nunes C, escudier M et al. oro-facial granulomatosis: Crohn’s disease or a new inflammatory bowel disease? inflamm Bowel Di. 2005;11:840-6. 3. grave B, McCullough M, Wiesenfeld D. orofacial granulomatosis-a 20-year review. oral Dis 2009;15:46-51. 4. Tilakaratne WM, freysdottir j, fortune f. orofacial granulomatosis: review on aetiology and pathogenesis. j oral Pathol Med 2008;37:191-5. 5. Challacombe sj. oro-facial granulomatosis and oral Crohns disease: are they specific diseases and do they predict systemic Crohns disease? oral Dis 1997;3:127-9. 6. Plauth M, jenss H, Meyle j. oral manifestations of Crohn’s disease. An analysis of 79 cases. j Clin gastroenterol 1991;13:29-37. 7. Khouri jM, Bohane TD, Day As. is orofacial granulomatosis in children a feature of Crohn’s disease? Acta Paediatr 2005;94:501-4. 8. saalman r, Mattsson U, jontell M. orofacial granulomatosis in childhood-a clinical entity that may indicate Crohn’s disease as well as food allergy. Acta Paediatr 2009;98:1162-7. 9. sainsbury CP, Dodge jA, Walker

DM et al. orofacial granulomatosis in childhood. Br Dent j 1987;163:154-7. 10. scully C, Cochran KM, russell ri, ferguson MM, ghouri MA, lee fD, et al. Crohn’s disease of the mouth: an indicator of intestinal involvement. gut 1982;23:198-201. 11. levy fs, Bircher Aj, Büchner sA. Delayed-type hypersensitivity to cow’s milk protein in Melkerssonrosenthal syndrome: coincidence or pathogenetic role? Dermatology 1996;192:99-102. 12. guttman-yassky e, Weltfriend s, Bergman r. resolution of orofacial granulomatosis with amalgam removal. j eur Acad Dermatol Venereol 2003;17:344-7. 13. Mendelsohn ss, field eA, Woolgar j. sarcoidosis of the tongue. Clin exp Dermatol 1992;17:47-8. 14. Apaydin r, Bahadir s, Kaklikkaya N et al. Possible role of Mycobacterium tuberculosis complex in Melkersson-rosenthal syndrome demonstrated with gen-Probe amplified Mycobacterium tuberculosis direct test. Australas j Dermatol 2004;45:94-9. 15. Al johani K, Moles Dr, Hodgson T et al. onset and progression of clinical manifestations of orofacial granulomatosis. oral Dis 2009;15:214-9. 16. van der Waal ri, schulten eA, van der Meij eH et al. Cheilitis granulomatosa: overview of 13 patients with long-term follow-up-results

of management. int j Dermatol 2002;41:225-9. 17. freysdottir j, Zhang s, Tilakaratne WM et al. oral biopsies from patients with orofacial granulomatosis with histology resembling Crohn’s disease have a prominent Th1 environment. inflamm Bowel Dis 2007;13:439-45. 18. leão jC, Hodgson T, scully C et al. review article: orofacial granulomatosis. Aliment Pharmacol Ther 2004;20:1019-27. 19. Al johani KA, Moles Dr, Hodgson TA et al. orofacial granulomatosis: clinical features and long-term outcome of therapy. j Am Acad Dermatol 2010;62:611-20. 20. elliottT, Campbell H, escudier M et al. experience with anti-TNf-α therapy for orofacial granulomatosis j oral Pathol Med 2011;40:14-9. 21. Hegarty AM, Barrett AW, scully C. Pyostomatitis vegetans. Clin exp Dermatol 2004;29:1-7. 22. Axéll T. A prevalence study of oral mucosal lesions in an adult swedish population. odontol revy suppl 1976;36:1-103. 23. jose fA, garnett eA, Vittinghoff e, ferry gD, Winter Hs, Baldassano rN et al. Development of extraintestinal manifestations in pediatric patients with inflammatory bowel disease. inflamm Bowel Dis 2009;15:63-8. 24. Vavricka sr, Brun l, Ballabeni P et al. frequency and risk factors for extraintestinal manifestations

in the swiss inflammatory bowel disease cohort. Am j gastroenterol 2011;106:110-9. 25. M o r a v v e j H , r a z a v i g M , farshchian M et al. Cutaneous manifestations in 404 iranian patients with inflammatory bowel disease: a retrospective study. indian j Dermatol Venereol leprol 2008;74:607-10. 26. Dotson jl, Hyams js, Markowitz j et al. extraintestinal manifestations of pediatric inflammatory bowel disease and their relation to disease type and severity. j Pediatr gastroenterol Nutr 2010;51:140-5. 27. Bucci P, Carile f, sangianantoni A et al. oral aphthous ulcers and dental enamel defects in children with coeliac disease. Acta Paediatr 2006;95:203-7. 28. Cheng j, Malahias T, Brar P et al. The association between celiac disease, dental enamel defects, and aphthous ulcers in a United states cohort. j Clin gastroenterol 2010;44:191-4. 29. Porter s, flint s, scully C et al. recurrent aphthous stomatitis: the efficacy of replacement therapy in patients with underlying hematinic deficiencies. Ann Dent 1992;51:14-6. 30. Compilato D, Carroccio A, Calvino f et al. Haematological deficiencies in patients with recurrent aphthosis. j eur Acad Dermatol Venereol 2010;24:667-73.

Deltag i debatten! – skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på tdlnet.dk

| 110 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Nye bøger til tandlæger Kr. 320,(vejl.) 248 sider

Aktuel Nordisk Odontologi 2012 Palle Holmstrup (red.) Husk efteruddannelsen. Få de seneste forskningsresultater fra hele Norden. Textbook of Removable Prosthodontics – The Scandinavian Approach Margareta Molin Thorén og Johan Gunne (red.) En unik, samlet præsentation af alle aspekter af emnet aftagelig protetik inklusive den tandtekniske del. Bogen er skrevet på engelsk af forfattere fra Danmark, Norge og Sverige.

Kr. 498,(vejl.) 262 sider

Preparations for Fixed Prosthodontics Percy Milleding Helt ny lærebog i faget protetik med fokus på de typer af præparationer, der i dag anses for mest gangbare, fx porcelænsfacader, kroner og broer i porcelæn. Bogen er skrevet på engelsk.

Kr. 498,(vejl.) 296 sider

Læs mere på www.munksgaard.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

| 111 |

vIDeNskab & kLINIk | Faglig kommentar

Kommentar til artiklen: ”dentoalveolære traumer i det permanente tandsæt” af lis almer og henrik løvschall i tandlægebladet 2011; 115: 1046-54.

Den ankyloserede fortand i infraposition hos børn jørgen bergmann, klinikejer, Kværndrup

eg har med stor interesse læst lis Almers og Henrik løvschalls udmærkede artikel. På side 1053 ses et foto (fig. 5) af en +1 i infraposition på grund af ankylose, og i teksten på side 1054 anføres: ”optræder ankylose tidligt inden vækstens afslutning, bør tanden fjernes …”. Der er ingen referencer til denne anbefaling, men jeg ved, at det har været den almindelige anbefaling blandt klinikere og undervisere i mange år. jeg har siden 2005 udviklet en anden behandlingsstrategi med trinvis kirurgisk ekstrusion – en metode, som bevarer både knogle og æstetik. i løbet af mine 30 år som kommunal overtandlæge har jeg flere gange set patienter, der efter traume med eksartikulation eller intrusion har fået ankylose af en fortand, som så blot er blevet observeret. i de værste tilfælde har det ført til ekstrem infraposition med tendens til reimpaktation med kipning af nabotænder og med hæmmet knoglevækst i området, hvorved muligheden for senere implantatindsættelse er blevet vanskeliggjort meget. et sådant tilfælde overraskede mig for syv år siden, da det viste sig, at den ankyloserede tand faktisk var meget let at fjerne. Det har herefter været min erfaring, at ankyloserede fortænder i infraposition oftest ret nemt lader sig løsne med tang, hvorved de kan replaceres i en bedre position. At gøre det løser

FIg. 1. før behandling.

| 112 |

både et aktuelt kosmetisk/funktionelt problem for patienten og sikrer bedre knogle til evt. senere implantatindsættelse. Teknikken er enkel: Der lægges lokalbedøvelse, tanden løsnes forsigtigt med tang og replaceres under hensyntagen til okklusionen og ud fra forventningerne til fremtidig vækst (normalt 1-2 mm elongeret i forhold til nabotænderne). Med et stykke ortobuetråd eller en udrettet papirklips og plast fikseres tanden elastisk til nabotænderne i ca. to uger. Tanden vil – på grund af den lokale beskadigelse af rodhinden, som oprindeligt var årsag til ankylosen – sandsynligvis igen ankylosere, men nu i en mere hensigtsmæssig position. Hvis senere vækst igen giver infraposition over 1-2 mm, kan proceduren gentages. jeg har også været ude for, at ankylosen forsvandt efter den skånsomme, kirurgiske ekstrusion. Der er efter min opfattelse alt at vinde og intet at tabe ved den her beskrevne metode. Det ville være fantastisk, hvis en af tandlægeskolerne eller en stor kommunal tandpleje ville lave et forskningsprojekt over denne hidtil kun empirisk baserede behandlingsmetode, som kun indebærer fordele og ingen ulemper i forhold til ekstraktion. Nedenstående figurer viser et før-efter-eksempel på behandlingen, der hidtil har været succesfuld.

FIg. 2. efter behandling.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Faglig kommentar | vIDeNskab & kLINIk

svar til jørgen bergmanns faglige kommentar: ”Den ankyloserede fortand i infraposition hos børn“ lis almer og henrik løvschall

ak for din kommentar og behandlingscase. Den fulde sætning, som du henviser til, er her: ”optræder ankylose tidligt inden vækstens afslutning, bør tanden fjernes, inden infraokklusionen bliver så udtalt, at det kan medføre tandvandring med pladstab til følge og problemer i relation til fremstilling af pladsholder og ortodontisk behandling.” Din medsendte case tyder på, at ankylosen er opstået sent og tæt på alveolarprocessernes højdevækstafslutning, hvor 3+, som ses på billedet, er fremme. Vores kliniske erfaring er, at hvis kirurgisk reponering foretages på yngre patienter, vil tanden pga. væksten hurtigt igen være i infraposition, som hurtigt vil forværres med de deraf medfølgende komplikationer. Tak for præsentationen af din behandlingscase! Vi er ganske enige i, at ved sen ankylose og mindre udtalt infraposition kan

tanden replaceres kirurgisk. som du anfører, er der alt at vinde og intet yderligere at tabe. Vi må dog også anføre, at når ankylosen er opstået, er det svært at generalisere behandlingsvalg af flere grunde, bl.a. fordi der mangler evidens (de souza rf, Travess H, Newton T et al. intervention for treating traumatised ankylosed permanent front teeth. Cochrane Database syst rev 2010; CD007820). Vi kan flytte en tand, men dog ikke forvente at behandle ”ankylosens patogenese”. Ankylose i helt unge tænder vil erfaringsmæssigt ikke ”regenerere” ved at danne ny rodhinde. ”Hullet” i rodhindebarrieren gør, at alveoleknogle vokser mere og mere ind i tanden. Dentinen kan ikke bremse ”osteoklasterne”. Det er derfor ganske vanskeligt at standse og dermed behandle ”ankylose”.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – log ind på tdlnet.dk og klik på dit navn

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

| 113 |

samfund & arbejdsliv

ADHD-patienter

har krav på samme kvalitet i behandlingen

Det kræver sin tandlæge at behandle et barn med ADHD. Og at tro, at behandlingen skal overstås hurtigst muligt for ikke at trække pinen ud, er dybt forkert. Det fastslår to tandlæger med mange års erfaring i at behandle børn med ADHD.

edøvelsen virker. David ligger roligt i stolen og er klar til, at cariesbehandlingen kan gå i gang. Tandlæge Pia Svendsen har boremaskinen fremme, og klinikassistenten holder suget. Der er ro på. Alt virker umiddelbart normalt. Hvis ikke lige det var for bideklodsen i den otteårige Davids mund, der skal hjælpe ham med at holde munden åben. Og for hans mor, der ligger hos ham med front op mod ham og holder ham i hånden. David har ADHD, og at han ligger roligt i tandlægestolen, er resultatet af en årelang indsats og grundig tilvænning fra tandlæge Pia Svendsens side. Da han startede med at komme hos hende som helt lille, var situationen ganske anderledes. Han løb rundt på klinikken, og så snart han

blev bedt om at nærme sig tandlægestolen, var der råb og skrig. David er ikke den eneste. 2-5 % af alle børn lider, ifølge Psykiatrifondens tal, af ADHD, og langt de fleste af dem bliver behandlet på almindelige tandklinikker. Det stiller store krav til den enkelte tandlæge, som ofte møder børnene, før de får diagnosen – og selv efter diagnose og medicinering er det sjældent problemfrit for disse børn at få behandling hos tandlægen. Davids tandlæge Pia Svendsen kender alt til de udfordringer, der opstår, når et barn som ham skal behandles. Hun har haft børn med fysiske og psykiske funktionshæmninger i sin tandlægestol i Københavns Børn og Unge-tandpleje i 38 år – senest som distriktstandlæge på specialklinikken på Gerbrandtskolen.

Prøv fx … At lære barnet at bruge en bideklods i munden, når du skal undersøge og behandle. På den måde skal du ikke hele tiden minde barnet om at gabe op. • Tekst: Trine Ganer

•

At bruge en serviet på instrumentbakken, så instrumenterne ikke larmer. At tilbyde barnet at få solbriller på. Mange børn med ADHD reagerer voldsomt på det skarpe lys fra operatørlampen.

Illustration: Mikkel Henssel

| 114 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

samfund & arbejdsliv

» Det er en stor misforståelse, når folk tror, at børn med ADHD ikke vil samarbejde. De kan ikke Tandlæge Pia Svendsen

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

| 115 |

saMFUND & arbejDsLIv

Sanseindtrykkene skal reduceres – Børn som David har ikke det samme filter som andre. Alle sanseindtryk tages usorteret ind. Det betyder, at de skal forholde sig til et konstant bombardement af impulser, som vi andre blot automatisk sorterer fra. Det kan være alt fra lyden af en ambulance i det fjerne til en klinikassistent, der gør instrumenter klar på en metalbakke i den anden ende af lokalet, forklarer hun. De mange usorterede sanseindtryk gør, at børnene er distraherede og har svært ved at holde sig i ro, ligesom det er vanskeligt for dem at koncentrere sig om at ligge i tandlægestolen og blive undersøgt eller behandlet. Desuden er mange impulsive, og de handler på en umiddelbar impuls, før de tænker. Det betyder, at det er svært at aftale med dem, at de fx skal ligge stille. Det er Pia svendsens erfaring, at det er altafgørende at reducere mængden af sanseindtryk, når børn med ADHD skal behandles. og det er her, bl.a. bideklodsen, som David har i munden, kommer ind i billedet. – Hvis jeg hele tiden skal bede David om at gabe op, forstyrrer det hans koncentration. Vi lærer mange af vores patienter at bruge klodsen

Gode råd! Når ADHD-børn behandles, er det vigtigt at sørge for: • et roligt og trygt miljø • at holde barnet fokuseret på behandlingen • at fortælle tydeligt og enkelt, hvad der skal ske • at give barnet anvisninger i stedet for spørgsmål • at give korte instruktioner og vejledninger under behandlingen, et skridt ad gangen • at rose • tidlig kontinuerlig cariesprævention. Kilde: Tandlæge Pia svendsen

i forbindelse med tilvænningen, og det virker rigtig godt, siger hun. Ud over klodsen er der en række andre foranstaltninger, som Pia svendsen og hendes team træffer, når de behandler patienter med ADHD. – Der skal være fred og ro, og det betyder fx, at folk ikke skal gå ind og ud ad døren. jeg hyggesnakker heller ikke med hverken patienten, forælderen eller klinikassistenten. Den slags kan normalt være med til at berolige en patient og få tankerne hen på noget andet. i forhold til børn med ADHD er det netop det, man ikke vil. Her vil man holde deres koncentration på behandlingen, så de kan bevare roen, siger Pia svendsen.

Børn med ADHD har øget cariesrisiko flere undersøgelser peger på, at børn med ADHD har markant forøget cariesrisiko. en undersøgelse fra New Zealand fra 2003 viser fx, at børn med ADHD har 12 gange større risiko for at have en højere DMfT-score end andre børn. Broadbent jM, Ayers KMs, Thomson. is Attention-Deficit Hyperactivity Disorder a risk factor for Dental Caries? A case-control study. Caries res 2004;38;29-33.

en svensk undersøgelse ved My Blomqvist et al. blandt unge på 17 år viser, at denne gruppe har signifikant højere cariesrisiko sammenlignet med kontrolgruppen. Blomqvist M, Ahadi s, fernell e et al. Dental caries in adolescents with attention deficit hyperactivity disorder: a population-based follow-up study. eur j oral sci 2011;119:381-5.

| 116 |

Tilvænning er afgørende Det er tandlæge Charlotte groule fra den kommunale tandpleje på frederiksberg enig i. Hun behandler mange børn med ADHD fra en nærliggende specialskole, og på linje med Pia svendsen lægger hun stor vægt på tilvænning. Det kræver stor tålmodighed at behandle disse patienter, understreger hun. – jeg oplever ofte, at barnet skal komme 4-5 gange, før vi kommer i gang med det, det handler om. første gang kigger jeg måske med et spejl ude i venteværelset. så aftaler vi, at vi næste gang skal prøve det samme inde i stolen. Det er vigtigt, at de ikke føler sig kuppet, for så mister de tilliden, siger Charlotte groule. Tilvænningen kræver tålmodighed, men tiden er givet godt ud, mener hun. – Hvis vi bruger 10 min. fem gange, og barnet fremover kan undersøges og behandles, er den tid, man har brugt, jo en god investering, siger hun. Charlotte groule oplever jævnligt, at forældrene presser på for at få det overstået. Naturligvis i bedste mening – for hvorfor trække det ubehagelige i langdrag? Det er dog en kortsigtet løsning, påpeger hun. og det er Pia svendsen enig i. Stil samme kvalitetskrav Én af hendes vigtigste målsætninger tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

samfund & arbejdsliv

er, at man skal stille nøjagtig de samme kvalitetskrav til behandlingen af børn med ADHD og andre funktionshæmninger, som man gør i forhold til andre børn. Og det gør man kun ved at gøre deres funktionshæmning betydningsløs, som hun udtrykker det. – Hvis man som tandlæge skal undersøge eller behandle et barn, der på alle måder stritter imod, vil nogen måske tro, at man skal prøve at klare det hurtigst muligt for ikke at trække pinen ud. Men det er dybt forkert. Disse børn har behov for nøjagtig den samme kvalitet i behandlingen som andre børn. Og det får de ikke, hvis ikke man har mulighed for at undersøge og behandle dem ordentligt og grundigt, siger Pia Svendsen. Derfor er det afgørende, at man lærer barnet at ligge i tandlægestolen stille og roligt, så man kan gennemføre en undersøgelse eller en behandling. Hun ser det som sin vigtigste opgave at tilpasse sig barnet, frem for at barnet skal tilpasse sig tandlægen. For de kan nemlig ikke, understreger hun. – Det er en stor misforståelse, når folk tror, at børn med ADHD ikke vil

samarbejde. De kan ikke. Og det er sådan, de skal mødes. Med empati og forståelse, siger Pia Svendsen. Det hjælper ikke at appellere til dem om at tage sig sammen og være fx ”en stor dreng”, uddyber hun. Børn med ADHD har nemlig ikke brug for social accept på samme måde som andre børn.

rolle har været at skabe tryghed ved at ligge hos ham. Det har vist sig at virke for David, så det er blandt de mange ritualer, som Pia Svendsen benytter, hver gang netop han skal behandles. Fyldningen er lavet, og David skyller munden. Pia Svendsen roser ham og giver ham et knus, og han forlader

» Hvis man som tandlæge skal undersøge eller behandle et barn, der på alle måder stritter imod, vil nogen måske tro, at man skal prøve at klare det hurtigst muligt for ikke at trække pinen ud. Men det er dybt forkert Tandlæge Pia Svendsen

Det gælder også for otteårige David, der er ved at være færdig med sin cariesbehandling. Pia Svendsen har undervejs brugt ”fortælle-visegøre”-metoden, hver gang hun har foretaget sig noget. Hun har tilbudt ham pauser flere gange undervejs, og snakken mellem hende, klinikassistenten og Davids mor har været absolut minimal for ikke at forstyrre drengens koncentration. Moderens

stolt klinikken sammen med sin mor. – Davids ADHD kan vi ikke fjerne, men hvis tandbehandlingen tilpasses hans tilstand, bliver hans funktionshæmning betydningsløs, slutter Pia Svendsen. Redaktionen har opdigtet navnet David. Behandlingen, som er omtalt i artiklen, er overværet via en videooptagelse, som Pia Svendsen har lavet og brugt i undervisningssammenhæng. Fakta

ADHD ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) opstår som følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen og kan siges at være en udviklingsforstyrrelse. Tilstanden fører til forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Hos børn kommer sygdommen til udtryk gennem problemer med opmærksomheden og en hyperaktiv/impulsiv opførsel. Ofte har børn med ADHD bl.a. svært ved at: • fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg • høre efter og følge instruktioner ved direkte henvendt tale • organisere og færdiggøre opgaver og aktiviteter • holde styr på ting og huske aftaler • holde kroppen i ro. De er hele tiden ”i gang” • lege og deltage i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde • respektere andres grænser og aflæse situationer. Et barn med ADHD er ikke ”uartigt”, men lever med en funktionshæmning eller en udviklingsforstyrrelse, som kræver forståelse og opbakning fra omverdenen. 2-5 % af alle børn lider af ADHD i en eller anden grad. Kilde: ADHD Foreningen og Psykiatrifonden.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

| 117 |

samfund & arbejdsliv

Kina har

enorme orale udfordringer Kina står midt i en galopperende økonomisk udvikling. Men udviklingen i tandsundheden hos de mere end 1,3 mia. indbyggere er knap så galopperende. Kina står over for store orale udfordringer.

En tiger børster ikke tænder. Sådan ræsonnerede formand Mao angiveligt, og han nøjedes derfor med at rense munden med te og tygge på tebladene. At farven på hans tænder blev beskrevet som grøn, kan måske derfor heller ikke undre nogen. Maos ræsonnement ser ud til at have sat sig godt fast i kineserne. En undersøgelse fra 2010 viser, at mindre end halvdelen af de midaldrende indbyggere i Beijing børster tænder to gange om ugen. Mens 1 % bruger tandtråd. Status på tandsundheden i verdens største land taler da også sit tydelige sprog. I en oversigt fra 2011 fremgår det, at cariessituationen i landet svarer til det, man typisk finder i et udviklingsland – et paradoks, når flere økonomer spår, at Kinas økonomi er verdens største om fire år. 97 % af alle cariesangreb hos de femårige bliver ikke behandlet, mens tallet for de 12-årige er 89 %. Samtidig bliver tandsundheden også udfordret af den buldrende økonomi og dermed højere levestandard.

Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 118 |

Sukkeret har ændret Kina Især den eksplosive stigning i sukkerforbruget har sat et tydeligt aftryk i kinesernes tænder. I 2005 blev der registreret en stigning i caries i permanente tænder i nogle områder af Kina, formentlig pga. det øgede sukkerindtag. Sure læskedrikke har tydeligvis også fået et solidt tag i kineserne, og forekomsten af erosioner

hos børn og voksne er allerede forholdsvis høj i Kina. Den øgede levestandard har også givet næring til en hastigt voksende andel af befolkningen, som er over 64 år. I 2005 var 144 mio. kinesere over 64 år, men i 2040 vil tallet være 374 mio. indbyggere, svarende til 25 % af befolkningen. Dermed vil Kina blive det land i historien, der har den største andel af ældre. Og tandsundheden blandt ældre ser allerede nu ikke god ud. 57 % af alle kinesere mellem 65-70 år i Beijing og Shanghai har rodcaries, og 60-70 % af deres fyldninger bør skiftes. Men også de livsstilssygdomme, vi kender fra Vesten, har haft deres indtog i Kina. Landet har faktisk en kedelig andenplads på listen over lande med flest diabetikere. WHO anslår, at

30 % af al tobak bliver røget i Kina Der bliver solgt omkring 160.000 mia. cigaretter årligt i Kina. Det svarer til 30 % af verdens totale forbrug af tobak. Dermed er Kina det land i verden, hvor der bliver røget flest cigaretter. Og det ser ud til at fortsætte, for forbruget af tobak stiger med 3,5 % om året. Kilde: Hu DY, Hong X, Li X. Oral health in China – trends and challenges. Int J Oral Sci 2011;3: 7-12.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

samfund & arbejdsliv

Dagen, hvor de elsker tænder i Kina Den 20. september er en særlig dag i Kina. Her elsker kineserne deres tænder. Dagen ”Love Teeth Day” (LTD) har eksisteret siden 1989 med det formål at oplyse kineserne om tandsundhed, promovere dentalprodukter som fx fluortandpasta og øge den enkeltes bevidsthed om egen tandsundhed. Med årene har LTD fået mere og mere opmærksomhed i både befolkningen og i medierne, og kampagnen har derfor efterhånden udviklet sig til en enorm folkesundhedskampagne.. Det er især forebyggelsesdelen, som har bidt sig fast hos den helt almindelige kineser. Det viser resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, som bliver udarbejdet hvert år i kølvandet på kampagnen. Mellem 1986 og 1996 steg antallet af kinesere, der brugte tandbørste, fra 49 % til 73 %, og brugen af fluortandpasta steg fra knap 14 % til 58 %.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Som en særlig begivenhed blev kampagnen i 1997 udvidet til at vare et helt år, da ”Den lange march for forebyggelse af oral folkesundhed” blev lanceret. Her var det især tandsundheden hos befolkningen i landdistrikterne, der var i fokus. Aktiviteterne den 20. september spænder vidt, og landets tandlæger spiller også en særlig rolle bl.a. ved at tilbyde rådgivning og sætte fokus på forebyggelse. Derudover er der store offentlige shows, bl.a. arrangerede et teater i Beijing som de første foredrag om tandsundhed. I 2003 opnåede 10.000 kinesiske børn en plads i Guinness Rekordbog ved at deltage i verdens største tandbørstningsevent.

Kilde: Dai J, Hao Y, Li G, Hu D, Zhao Y. Love Teeth Day Campaign in China and its impact on oral public health – the twentieth anniversary. Br Dent J 2010;209: 523-6.

| 119 |

saMFUND & arbejDsLIv

der vil være 50 mio. kinesiske diabetespatienter i 2025. som en mere kuriøs del af tandsundhedens udvikling i Kina, peger eksperter på, at etbarnspolitikken også spiller en rolle. i hvert fald ifølge ge lihong, der er direktør for børneafdelingen på tandlægeskolen i Beijing. etbarnspolitikken har skabt forkælede børn, som får alt for meget blød mad, som er rig på sukker og fedt, forklarer ge lihong til China Daily og fortæller om forældre, der støvsuger barnets mad for madvarer, der kræver gode tyggemuskler. et eksempel på de forkælede drengebørn er den i dag 34-årige designer, li Zhiyan. resultatet af alt for meget sukker i hans barndom, og manglende tandbørstning betyder, at han har haft seks tænder med alvorlige carieslæsioner, og han går derfor til tandlægen hver måned – og det er et særsyn især blandt hans mandlige venner. Mænd er ikke opmærksomme på deres tandsundhed, mener li Zhiyan. og den manglende opmærksomhed på tandsundheden kan måske få nogle andre konsekvenser, end de kinesiske mænd og deres forældre lige forestiller sig. om 10 år bliver kampen om kinesiske kvinder nemlig hård, og myndighederne anslår, at over 24 mio. kinesiske mænd vil få svært ved at blive gift. simpelthen fordi der ikke er kvinder nok.

Hvad nu…. selv om der ikke findes et samlet tal for de totale udgifter til tandplejesystemet i Kina, peger eksperter fra sichuan University på, at egenbetalingen på tandbehandlinger er helt op mod 85 %. Det er da også en meget lille andel af landets BNP, der går til sundhedsvæsenet, herunder tandplejen. Her ligger landet på linje med lande som gambia, Chile og Armenien. Men de lande har i modsætning til Kina ikke en BNP, der er steget med 193 % fra 2003 til 2010. også adgangen til tandlæger bør forbedres, mener eksperterne fra sichuan University. Den seneste opgørelse over tandlæger i Kina lyder på 60.000 tandlæger svarende til en tandlæge pr. 22.000 indbyggere. i udviklingslande er der ca. 4.000 indbyggere pr. tandlæge. Kina står uden tvivl overfor en alvorlig udvikling i tandsundheden. en udvikling, som landet formentlig får svært ved at imødese med mindre, der sker væsentlige forandringer i sundhedssystemet. Kilde: Hu DY, Hong X, Li X. Oral health in China – trends and challenges. Int J Oral Sci 2011;3: 7-12. Kilde: Liu M, Zhu L, Zhang B, Petersen PE. Changing use and knowledge of ﬂuoride toothpaste by schoolchildren, parents and schoolteachers in Beijing, China. Int Dent J 2007;57: 187-94.

Urbaniseringen påvirker tandsundheden Kina har passeret endnu en milepæl. Nu bor der flere i byerne, end der gør på landet. Alene det sidste år er befolkningsantallet i byerne øget med 21 millioner, og dermed huser byerne godt 51 % af Kinas samlede befolkning. for landarbejderne vil den nye livsstil i kølvandet på urbaniseringen betyde en ændring i tandsundheden og i det generelle helbred. en ændring, der igen vil stille krav til sundhedssystemet. samtidig med urbaniseringen bliver skellet mellem rig og fattig større i Kina – et skel, som også

afspejler sig i tandsundheden. Ud over manglende mulighed for at betale et tandlægebesøg har en stor del af gruppen heller ikke adgang til tandpleje. ifølge de kinesiske myndigheder er der fx 60 millioner ofre for naturkatastrofer hvert år og 40 millioner landarbejdere, der lever i dyb fattigdom.

Kilde: Ritzau og Dai J, Hao Y, Li G, Hu D, Zhao Y. Love Teeth Day Campaign in China and its impact on oral public health – the twentieth anniversary. Br Dent J 2010;209: 523-6.

Søger du job? – gå ind på dentaljob.dk og opret en profil

| 120 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

saMFUND & arbejDsLIv

Bundsolid Professionel Personlig

Vælg en bank, som forstår dig Hvorfor ikke vælge en bundsolid bank, som forstår de økonomiske muligheder eller udfordringer, du kan møde som tandlæge? Hos Lån & Spar Bank kan vi tale om andet end renter og vilkår. Vi står selvfølgelig klar med økonomisk rådgivning, når du har brug for det. Men vi vil ligeså gerne tale med dig om udviklingen af din praksis. Og så kan vi tilbyde dig korte beslutningsprocesser og individuelle, fleksible løsninger. Det betyder, at du får et godt overblik over, hvad der kan lade sig gøre og dermed større økonomisk frihed. Både nu og på sigt.

Det begynder med et møde Ring til os på 3378 2388 og aftal et møde – så finder vi sammen ud af, hvad der skal til for at skabe et solidt økonomisk fundament for dig - både professionelt og privat. Du kan også se mere på www.lsb.dk

Er du medlem af Tandlægeforeningen, så kan du med fordel få LSB Business. Læs mere på www.lsb.dk/tandlaegeforeningen

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

| 121 |

saMFUND & arbejDsLIv

Nyt fra Tandlægernes Tryghedsordninger

sundhedsforsikringen er nu skattepligtig Med finansloven for 2012 blev skattefriheden fjernet for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede sundhedsforsikringer – de er fremover skattepligtige for den enkelte medarbejder.

Tandlægernes Tr yghedsordninger anbefaler derfor stadig, at du som klinikejer opretter en sundhedsforsikring, der giver adgang til undersøgelse og hurtig behandling, for dig og alle dine ansatte.

Sundhedsforsikringen – stadig attraktiv De nye regler for beskatning gør ikke sundhedsforsikringen mindre aktuel for den enkelte medarbejder, og Tandlægernes Tryghedsordninger vurderer, at det fortsat vil være attraktivt – også prismæssigt – for den enkelte ansatte og klinikejer at have en sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren. forsikring & Pension gennemførte i 2010 en undersøgelse af sygefravær, der fastslår, at risikoen for at blive syg i mere end fire uger er 8,3 % lavere for medarbejdere med en sundhedsforsikring end for dem uden en sundhedsforsikring. Har man en medarbejder, som er blevet langtidssyg, kan en sundhedsforsikring betyde, at sygeperioden forkortes væsentligt.

Sådan fungerer sundhedsforsikringen:

Hurtig behandling Bliver du syg eller kommer til skade, kan du få hurtig hjælp på et kvalitetssikret privathospital i forsikringsselskabets netværk af behandlingssteder i Norden eller Tyskland. Du skal med andre ord ikke gå og vente på at komme til undersøgelse eller i behandling. sundhedsforsikringen dækker 24 timer i døgnet.

1. Kontakt egen læge. er der behov for forundersøgelse eller behandling, vil lægen give en henvisning til behandling. 2. Derefter skal forsikringsselskabet kontaktes. 3. Den relevante forundersøgelse eller behandling igangsættes med det samme inden for selskabets netværk af behandlingssteder. for at oprette forsikringen skal du være medlem af Tandlægeforeningen og have folkeregisteradresse i ét af de skandinaviske lande. Du finder yderligere information om sundhedsforsikringen på tryghedsordningerne.dk eller ved at ringe til os på telefon 39 46 00 80.

www for mere information se tandlægernes tryghedsordningers webside www.tryghedsordninger.dk

Deltag i debatten! – skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på tdlnet.dk

| 122 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

“TAKKET VÆRE IPS e.max ER FULDKERAMIK BLEVET MIT FØRSTEVALG.” Jan Frydensberg-Thomsen, Tandlæge, Danmark.

Drag fordel af innovative behandlingsmuligheder og løft dine fuldkeramiske restaureringer til et højere niveau. Takket være lithiumdisilikatens uovertrufne styrke og muligheden for at fremstille monolitiske strukturer er risikoen for afchipning minimeret. Det æstetiske resultat vil ikke blot imponere dine patienter.

amic r e c l l a need u o y all

www.ivoclarvivadent.com

Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 124 |

Indlæg & debat Nyt fra NIOM

Biologiske effekter av dentale fyllpartikler Vibeke Ansteinsson, forsker, ph.d., Seksjon for biomaterialer, Det MedisinskOdontologiske Fakultet, forsker (biolog), Universitetet i Bergen og NIOM as Jan Tore Samuelsen, NIOM as

ompositte fyllingsmaterialer og sementer består i hovedsak av en resinbasert matrise og fyllpartikler. Typen fyllpartikler som brukes, varierer mellom ulike produsenter og materialer, men vanligst er sammensetninger av silica, kvarts og glass i varierende størrelse (fra mikrometer ned til ca 10 nanometer). I dag markedsføres stadig flere produkter, hvor det benyttes partikler av den minste størrelsesorden (nanopartikler, partikler som er mindre enn 100 nm i minst en dimensjon). Dette gjøres blant annet for å bedre materialets mekaniske og estetiske egenskaper (1). Frem til i dag har toksisitetsstudier av kompositte fyllingsmaterialer hovedsakelig dreid seg om komponenter i resin delen (monomerer, dimethacrylater), mulige effekter og mulig eksponering for nano- og mikropartikler fra fyllingsmaterialer er det svært lite kunnskap om. Nanopartikler har et større overflate-tilmasse forhold enn større partikler. Dette kan forklare at nanopartikler i flere in vitro studier har vist seg å være mer potente til å indusere en toksisk respons enn lik vektmengde av større partikler med ellers lik kjemisk sammensetning. Studier tyder også på at nanopartikler kan gi

andre biologiske effekter enn større partikler (2). Tannrestaureringsmaterialer degraderes over tid i munnhulen. Degraderingen av kompositter kan foregå ved kjemisk/biologisk nedbrytning av materialet og ved fysikalsk/mekanisk slitasje. Dette vil medføre frigjøring av kjemiske stoffer og partikler fra kompositten (Fig.1). I hvor stor grad partikler som brukes i dentale materialer, frigjøres i munnen og om partiklene kan utløse en biologisk effekt, er lite kjent. I et samarbeidsprosjekt mellom forskningsgruppen for biomaterialer ved Universitetet i Bergen og NIOM studerer man interaksjoner mellom celler og ulike partikler som brukes i fyllingsmaterialer. Målet med prosjektet er å undersøke hvordan partikler med ulik størrelse og sammensetning påvirker celler in vitro. Foreløpige resultater viser at ulike fyllpartikler med en gjennomsnittlig størrelse på 1 μM (ulike røntgentette glasspartikler) og 12 nm (SiO2) kan utløse biologiske effekter in vitro. Partiklene fører til økt produksjon og utskillelse av ulike inflammatoriske mediatorer, såkalte interleukiner i humane lunge celler (BEAS-2B). Resultatene viser også at partikletandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

indlæg & debat

Fig. 1. Scanning Electron Mikroskopi (SEM) bilder av mikropartikler med stor variasjon i størrelse (A) og nanopartikler (B). C. Foto tatt med CytoViva mikroskop som viser celler med partikler i cellemembranen.

nes størrelse og sammensetning har betydning for graden av en slik respons. For eksempel viste SiO2 nanopartiklene seg å være mer potente enn de større glasspartiklene (3). Det er viktig at det opparbeides kunnskap om mulige biologiske og kliniske effekter av utlekkingsprodukter fra dagens tannfyllings-

materialer. Om enkelte produkter har spesielt ugunstige effekter, vil kunnskap om dette gi viktig bidrag til utviklingen av helsemessig bedre materialer.

Litteratur 1. Chen MH. Update on dental nanocomposites. J Dent Res 2010; 89: 549-60. 2. Ai J, Biazar E, Jafarpour M et al. Nanotoxicology and nanoparticle safety in biomedical designs. Int J Nanomedicine 2011; 6: 1117-27. 3. Ansteinsson VE, Samuelsen JT, Dahl JE. Filler particles used in dental biomaterials induce production and release of inflammatory mediators in vitro. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2009; 89: 86-92.

Nyt fra NIOM

Keramer Ketil Kvam, senioringeniør, NIOM as

vært mye har skjedd innen materialvalg for dentale kroner og broer de siste to tiår. Keramer har overtatt mye av metallenes plass. Fra de første aluminiumsoksidforsterkede porselener og det pene, men altfor skjøre glasskeramet Dicor (1), har det på kort tid blitt utviklet materialer og teknologi som har skjøvet tradisjonell tannteknikk til side. Faget har fått et helt nytt område å forholde seg til, nemlig avansert datateknologi med digitale, optiske 3D skannere og numerisk styrte roboter for produksjon av individuelt tilpassede produkter tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

(2). Det er også materialtekniske utfordringer knyttet til keramer. Ulike materialer tilfredsstiller ikke alle ønskede krav til egenskaper. De este tiske egenskapene ivaretas best av glasskeramer, men disse har ikke den styrken som kreves for større broer. Krystallinske keramer (alumina og zirkonia) har styrken, men ikke helt de ønskede optiske egenskaper, mens ingen av keramene har metallenes seighetsegenskaper. Materialer som benyttes til protetiske restaureringer, skal være CEmerket som viser at produsentens

egne krav til kvalitet er tilfredsstilt. Produsenten står imidlertid fritt til å velge de krav og egenskaper de mener materialet bør ha. For brukerne er det derfor behov for å kjenne til materialenes egenskaper i mer detalj. Dette kan man få gjennom materialprøving og forskning. Som tannlege og tanntekniker bør man etterstrebe å benytte materialer hvor det forefinnes resultater fra materialprøving og/eller forskning.

| 125 |

indlæg & debat

Materialprøving Nøytrale krav til materialer finnes i internasjonale standarder (ISO-standarder). Ved å velge materialer som er testet og tilfredsstiller krav i internasjonale standarder, vil man være garantert at materialene har relevante egenskaper. NIOM sertifiserer ikke lenger dentale materialer, men tilbyr materialprøving slik at produsentene kan få nøytral dokumentasjon på produktenes egenskaper. Myndighetene kan også få kontrollert produkter som er på markedet.

Fig. 1. NIOM’s nyanskaffede elektrodynamisk utmattingsinstrument (BOSE ElectroForce 3330 N) kan simulere at restaureringer påvirkes av tyggekrefter, tørt eller i vannbad ved 37 °C. Foto: Ketil Kvam.

NIOM utfører testing bl.a. av ulike typer keramer for egenskaper som finnes i ISO-standarden for keramiske materialer (ISO 6872:2008 Dentistry – ceramic materials), blant annet radioaktiv stråling, biaksialog trepunkts-bøyestyrke (flexure strength), lineær termisk ekspansjonskoeffisient og kjemisk løselighet. I tillegg kan det bestemmes hvor godt et overflatekeram fester til et kernemateriale etter ISO-standarden 9693:1999 Metal-ceramic dental restorative systems. Denne standarden gjelder for metall-keram-binding, men siden kjernematerialet i mange restaureringer nå er keram, arbeider den internasjonale standardiseringsorganisasjonen med en ny standard der det også stilles krav til binding mellom keramer. NIOM deltar aktivt i de arbeidsgruppene innen ISO som utarbeider og videreutvikler slike standarder, og i arbeidsgrupper for andre materialtyper og testmetoder. En ny standard for nøyaktighet og presisjon av digitalt utstyr for CAD/ CAM-systemer vil snart bli publisert. Forskning Keramer er et satsningsområde for

NIOM’s forskning. Instituttet finansierer årlig 24 måneder lønnet gjeste opphold for nordiske forskere, og flere av NIOM’s gjesteforskere i 2012 har keramer som forskningsprosjekt. Porselensavskalling (chipping), fraktur-undersøkelser, løselighet og utlekking av ioner eller partikler ned til nano-nivå, og de virkninger dette kan ha på celler og vev, er temaer det forskes på ved NIOM. Det sees også på hvordan man kan forbedre bindingen mellom helkeramiske restaureringer og tannsubstans eller implantatstrukturer samt binding mellom overflatekeramer og kjernekeram. I tillegg er utmatningsprøving og mikrostrukturanalyse i forbindelse med aldring aktuelle i forskningssammenheng (Fig. 1). Forskning er tidkrevende, men resultater fra NIOMs keramstudier vil bli publisert fortløpende.

Referanser 1. Kvam K. Fracture toughness determination of ceramic and resin-based dental composites. Biomaterials 1992; 13: 101-4. 2. Miyazaki T, Hotta Y. CAD/CAM systems available for the fabrication of crown and bridge restorations. Aust Dent J 2011; 56 (Suppl 1): 97-106.

Universitetsansatte skal have større frihed Hvis det står til den nye undervisningsminister, Morten Østergaard, kan ansatte ved landets universiteter se frem til større frihed, mere tillid og styrkede basismidler. Det fremgik på en netop afholdt universitetskonference. Nils-Erik Fiehn, Tandlægebladets ansvarshavende redaktør

kademikernes Centralorganisation (AC) inviterede til en universitetskonference, som blev afholdt den 16. januar 2012. Her var forskellige aktører og interessenter samlet for at diskutere aktuelle universitetspolitiske spørgsmål set i | 126 |

lyset af de seneste ændringer af universitetsloven og den nye regerings signaler for universitetsområdet. Den nye uddannelsesminister, Morten Østergaard (R), indledte konferencen med en tale, hvor han fremhævede de væsentligste uni-

versitetspolitiske punkter, som de er formuleret i regeringsgrundlaget, der skal indgå i de kommende udviklingskontrakter for samtlige universiteter i landet. Det drejer sig om bedre kvalitet i universitetsuddannelserne, hurtigere færdiggørelse af tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

INDLæg & DebaT

uddannelserne, bedre sammenhæng i hele uddannelsessystemet og i relation til erhvervslivet samt øget innovationskapacitet. Ministeren fremhævede herudover betydningen af at skabe større frihed, mindre kontrol og øget tillidsforhold mellem det politiske system og universiteterne på den ene side og universitetsledelserne og de ansatte på den anden side. sidstnævnte er ikke politikernes opgave at løse, men universiteternes. i forbindelse med førstnævnte lagde ministeren vægt på at skabe større enkelhed i styringen af universiteterne og i modsætning til de senere år – at detailstyre på metoder og processer – så i stedet for overordnet at styre på mål og resultater. Det betyder ikke, at der ikke fremover vil blive stillet krav til universiteterne. De ovenfor nævnte punkter i regeringsgrundlaget skal indgå som pligtpunkter i universiteternes udviklingskontrakter sammen med det enkelte universitets selvvalgte målsætninger. Det enkelte universitet skal have frihed til selv at udmønte pligtpunkterne. sluttelig kom ministeren ind på ressourcesituationen, når globaliseringsmidlerne forsvinder med udgangen af 2012. i forbindelse med et fremtidigt bevillingssystem udtalte ministeren sig konkret om behovet for at styrke basismidlerne. Herefter blev de aktuelle spørgsmål drøftet i sessioner med 1) videnskabelige medarbejdere, menige såvel som valgte til de akademiske

råd, 2) formænd og medlemmer af universitetsbestyrelser og 3) rektorer og prorektorer. Ved indlæggene og tilhørende diskussioner, som involverede medlemmer af akademiske råd, universitetsbestyrelser og universitetsledelser, fik man det indtryk, at det nærmest går ufatteligt godt med arbejdet i de nævnte instanser. Det blev konstateret, at universitetsloven nu fungerer rimelig godt; efter indlæg fra flere menige videnskabelige medarbejdere erkendte rektor ralf Hemmingsen dog, at der er et mindre demokratisk underskud i forhold til medarbejdere og studerende.

» Ministeren lagde vægt på at skabe større enkelhed i styringen af universiteterne og i modsætning til de senere år – at detailstyre på metoder og processer et forhold, som alle aktører fremhævede, er behovet for styrkelse af ressourcerne og samtidig sikring af flerårige bevillinger til universiteterne. en af de menige videnskabelige medarbejdere advokerede særlig stærkt for styrkede basisbevillinger og stærkere sammenhæng mellem undervisnings- og forskningsressourcer. De mange konkurrenceudsatte forskningsbevillinger svækker undervisningen, fordi store eksterne forskningsbevillinger ofte medfører

ansættelser af postdoc’er og ph.d.studerende samt undervisningsfritagelse for faste videnskabelige medarbejdere. Det har samtidig betydet et fald i ansættelser af adjunkter, som har betydelig mere undervisning end fx postdoc’er. Andelen af adjunkter og lektorer er faldet betydeligt i de senere år, og universitetsundervisningen er derfor kommet i klemme. folketingets uddannelsespolitiske ordførere afsluttede konferencen med deres bud på problemerne. Det var tydeligt, at de generelt har stor forståelse for de problemer, der er i dag på universiteterne. Alle ordførere lagde fx vægt på vigtigheden i afbureaukratisering i styringen af universiteterne samt i at øge universiteternes frihedsgrader under ansvar. i forbindelse med spørgsmålet om behovet for en tillidsreform blev det nævnt, at der måske var behov for en selvtillidsreform på universiteterne. De uddannelsespolitiske ordførere bakkede ministerens udtalelser op langt hen ad vejen og ville også samlet arbejde for styrkelse af ressourcesituationen, selv om de samtidig erkendte, at det kunne være vanskeligt at skaffe nye midler. Det er beregnet, at hvis alle universitetsstuderende på en gang kan blive færdige med studierne et år hurtigere end i dag, vil det bidrage til statskassen med 8,4 mia. kr. Kan universiteterne leve op til en sådan målsætning, kan de selv få andel af overskuddet.

Deltag i debatten! – skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

| 127 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

prAKSiS ildiko imre har overtaget Claus rogert Hansens klinik på adressen Tjørnhøjsvej 5 a, 4281 gørlev pr. 1. december 2011.

fødSElSdAGE 13. fEBrUAr – 4. MArtS 2012 30 år rikke reinhold nielsen, Herning, 15. februar. ian egede Pedersen, aarhus V, 16. februar. ditte Mose brostrøm, aalborg, 17. februar. Lise støvring, Hadsund, 19. februar. søren borello Lausen, københavn k, 22. februar. Janne nielsen, ribe, 27. februar. Maria storgaard Thomassen, aabenraa, 2. marts.

40 år Lene Helsted, Holte, 18. februar. frederikke g. Hemmingsen, Åbyhøj, 20. februar. Maryam Marashi, Valby, 22. februar. Mette Vinther Jørgensen, allerød, 23. februar. Mette beate bjergager, esbjerg V, 26. februar. signe errboe Myrtue, Viby J. 26. februar. 50 år nina bonding, københavn s, 16. februar. Hanne Ladekarl, Vejby, 17. februar. ole Toft-Hansen, Hjørring, 19. februar. karen Marie Pedersen, ribe, 20. februar. Henrik Windfeldt-schmidt, Holte, 22. februar. Martin Qvist olesen, karup, 25. februar. karina bakmann, aalborg, 4. marts. 60 år bent Christensen, aalborg, 18. februar. Peter boy Matthiessen, slagelse, 20. februar. søren Lund-Jensen, birkerød, 21. februar. Lone Vibeke Pedersen bruun, aabenraa, 22. februar. else Østergaard, Charlottenlund, 23. februar. Linda sterndorff, aarhus C, 25. februar. niels Petersen, fakse Ladeplads, 26. februar. rutt Jensen, færøerne, 29. februar.

70 år bjørn krogh, Hundested, 20. februar. Hannah andersen, slangerup, 22. februar. keld Hjorth-Hansen, Vamdrup, 22. februar. bjørn seidler, allerød, 23. februar. kield bluhme, nørresundby, 23. februar. steintor Larsen, færøerne, 27. februar. 75 år ib Christoffersen, nykøbing sj., 22. februar. kirsten Tscherning Hansen, frederiksberg, 3. marts. 80 år ole grønlund, espergærde, 15. februar. Tove badsberg Lysklætt, norge, 19. februar. finn Werge, randers nØ, 23. februar.

dødSfAld Lili Herskind, født 1921, kandidateksamen 1946. ingeborg Hadrup, født 1922, kandidateksamen 1945. Hjørdis Jensen, født 1933, kandidateksamen 1964.

Søger du en ny medarbejder? – gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

128 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Navne | SERVICE

Tandlæge får pris for

diabetesforskning SÆRLIG HÆDER. Som den første tandlæge har ph.d.-studerende Morten Grauballe modtaget 100.000 kr. fra Købmand Bernhard Rasmussen og hustru Meta Rasmussens Mindelegat. Den 33-årige tandlæge skal bl.a. bruge midlerne til at købe antistoffer, som gør det muligt at undersøge betændelsesprocesserne ved marginal paradentose og type 2-diabetes.

iabetesforeningen står bag indstillingen af tandlæge, ph.d.-studerende Morten Grauballe, som har modtaget 100.000 kr. fra Købmand Bernhard Rasmussen og hustru Meta Rasmussens mindelegat. Det er første gang, mindelegatet går til en tandlæge, og ifølge Chef for Kommunikation & Marketing i Diabetesforeningen, Søren Biune, er det bl.a. fordi, at tandlæger kan være en vigtig brik i forhold til at opspore diabetikere. – Folk er ikke nødvendigvis gode til at gå til lægen, men de fleste kommer regelmæssigt til tandlægen. Det giver tandlægen en unik mulighed for at opspore udiagnosticerede diabetikere. Derfor har vi i Diabetesforeningen været meget glade for vores sam-

arbejde med Tandlægeforeningen, fastslår Søren Biune og henviser til den kampagnefolder, som de to foreninger har udarbejdet i fællesskab. Morten Grauballe kalder det da også for en stor ære og glæde at modtage mindelegatet.

» Diabetesforeningens opbakning kan åbne døre i de medicinske kredse Ph.d.-studerende Morten Grauballe

– Når Diabetesforeningen bakker op om forskningen i sammenhængen mellem diabetes og paradentose, kan det åbne døre i de medicinske kredse. Flere læger bliver opmærksomme på sammenhængen mellem paradentose og almensygdomme, og måske kan det bane vejen for flere forskningsprojekter på tværs af faggrænserne, mener Morten Grauballe, der er i gang med en ph.d. med titlen ”Eksperimentelle undersøgelser i rotter med diabetes og marginal parodontitis” på Tandlægeskolen i Århus.

Det er netop ønsket om et øget fokus på diabetikernes oversete tandsygdomme, der har fået Diabetesforeningen til at indstille 33- årige Morten Grauballe til Købmand Bernhard Rasmussen og hustru Meta Rasmussens Mindelegat. Det forklarer chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen, Malene Bagger. – Vi har valgt at indstille Morten Grauballe til mindelegatet for hans betydningsfulde bidrag til diabetesområdet, hvor paradentose er en meget overset følgesygdom. Ved at støtte forskningen, vil vi gerne gøre vores for at sætte mere fokus på de orale følgesygdomme, forklarer Malene Bagger. Købmand Bernhard Rasmussen og hustru Meta Rasmussens Mindelegat uddeles hvert år i forbindelse med Bernhard Rasmussens fødselsdag den 10. januar. Ægteparret var barnløst, og de testamenterede hele deres formue til forskning inden for diabetes og kræft. Legatet blev første gang uddelt i 1982.

Morten Grauballes blå bog Morten Grauballe er uddannet fra Tandlægehøjskolen i København og har specialiseret sig i paradentose og har flere internationale publikationer på området. Ud over sit igangværende ph.d.-arbejde underviser han også på de to tandlægeskoler, og han er også med til at efteruddanne tandlæger med særlig interesse inden for paradentose. Morten Grauballe har bl.a. tidligere modtaget penge fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF).

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

129 |

SERVICE | Navne

nYT MedLeM af

Tandlægebladets fagredaktion

ektor, ph.d. Lise-Lotte kirkevang er fra januar indtrådt i Tandlægebladets fagredaktion. Her afløser hun lektor Preben Hørsted bindslev, som har siddet i fagredaktionen siden redaktionens oprettelse i 1991, men som har ønsket at trække sig for at gå på pension. Valget af den 41-årige Lise-Lotte kirkevang fra Tandlægeskolen i Århus giver ikke blot en bedre aldersmæssig spredning i Tandlægebladets fagredaktion – hun sikrer også en hensigtsmæssig fagspredning med fagområdet endodonti.

fagredaktionens funktion er at styrke og nyorientere det faglige stof i Tandlægebladet, ligesom fagredaktionens medlemmer skal bygge bro mellem Tandlægebladet og potentielle forfattere. Ud over Lise-Lotte kirkevang består Tandlægebladets fagredaktion af Tandlægebladets faglig-videnskabelige redaktør, dr.odont. nils-erik fiehn, professor, dr.odont. Palle Holmstrup og professor, dr.odont. flemming isidor.

Lise-Lotte kirkevangs blå bog NYT ANSIGT. tandlæge og ph.d. lise-lotte Kirkevang fra tandlægeskolen i Århus er nyt medlem af tandlægebladets fagredaktion. hun aﬂøser lektor Preben hørsted bindslev.

r pris på god

Lise-Lotte kirkevang er lektor på Tandlægeskolen i Århus. i 2001 blev hun ph.d. og har ud over ph.d.-afhandlingen publiceret 23 videnskabelige arbejder i internationale tidsskrifter, tre arbejder i Tandlægebladet, to lærebøger/lærebogskapitler samt en oversigtsartikel i aktuel nordisk odontologi 2011. Lise-Lotte kirkevang er desuden bedømmer på manuskripter for flere internationale tidsskrifter.

- vi sætter god pris på kvalitet

grafisk design:

Med Easy Dent får du kvalitetskroner og teknik, som du selv vil have i munden.

www.o - zone.me

- vi sætter god pris på kvalitet.

Easy Dent A/S, Glarmestervej 20 B, 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 50 75, www.easydent.dk, info@easydent.dk Download arbejdssedler og se vores leveringsdatoer www.easydent.dk

130 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

botiss academy The botiss academy provides you an insight into the possibilities and limitations of bone regeneration techniques. You will watch clinically proven treatment protocols for predictable results and furthermore will learn: ■ how to classify the biomaterials and select the ideal tools

to perform regeneration treatment ■ how to determine the perfect timing of implant placement and

to decide how to handle the intact and damaged sockets ■ the horizontal augmentation and its limitations ■ the vertical augmentation and how to manage its complications

Speaker:

Dr Orcan Yüksel

Date:

26.03.2012 Roskilde 27.03.2012 Ribe

Costs:

900 DKK + moms

Registration:

Thomas Boas tel. +45 36 96 55 03 e-mail: thomas.boas@rawex.dk

More information:

www.rawex.dk

SERVICE | Navne

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto forår 2012 Tandlægeforeningens forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi. Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte. støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning. dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. eller referater heraf skal først publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens efteruddannelse. ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under om foreningen, Udvalgsrefera-

ter mv., andre udvalg, forskU/kof/ Calcin, diverse. Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet. Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2012 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. FORSKU

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF (tidl. FUT) forår 2012 i henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af fondens midler og 2) forslag til anvendelse af fondens midler. kof’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen. ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte

132 |

forslag til anvendelse af fondens midler. kof giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under om foreningen, Udvalgsreferater mv., andre udvalg, forskU/kof/ Calcin, diverse. Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2012 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. KOF

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Navne | SERVICE

Indkaldelse af ansøgninger til Fonden til fremme af videnskabelig og praktisk odontologi (Calcinfonden) foråret 2012 bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i maj 2012. 1) i henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt, samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser. støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning. 2) efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen. ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet. 3) bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb. Calcin giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr., til en enkelt ansøgning. det er fastsat i fundatsen, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen. ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under om foreningen, Udvalgsreferater mv., andre udvalg, forskU/kof/Calcin, diverse. Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet. Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2012 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. Calcin

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Tandlægeforeningens skolarstipendium for studieåret 2012-2013 Tandlægestuderende kan søge et forskningsstipendium for undervisningsåret 2012-2013. ansøgningen skal indsendes inden den 1. april 2012. der kan forventes svar på ansøgningen medio maj 2012. skolarstipendier uddeles til tandlægestuderende, der i løbet af studiet ønsker at få indblik i forskningsarbejde. færdige kandidater kan derfor ikke søge! det er en forudsætning, at ansøgningen udarbejdes i samarbejde med en etableret forsker, der accepterer at fungere som vejleder for projektet. det er vigtigt, at projektet er med til at etablere ny viden og derfor ikke er for rutinepræget, samt at projektet eller størstedelen af projektet kan afsluttes inden for stipendieperioden. skolarstipendiet udgør i alt 162.000 kr. Heraf anvendes de 120.000 kr. til løn til den studerende (10.000 kr. pr. måned i et år), 15.000 kr. til delvis dækning af udgifter, som skolarstipendieprojektet påfører den afdeling, hvor projektet udføres (kontorhold, forsøgsudgifter, kongresrejse etc.), og 27.000 kr. til det sundhedsvidenskabelige fakultet til administration (overhead). i stipendieperioden holdes orlov fra studiet, og den studerende er derfor ikke berettiget til sU. ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk på siden: http://www.tdlnet.dk/om_Tandlaegeforeningen/referater_dagsordener.aspx under forskU & kof/Calcin. spørgsmål til dette kan rettes til Vicky Maja Jensen på tlf. 33 48 77 20. Ansøgning sendes til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Att.: Vicky Maja Jensen

133 |

SERVICE | Kalender

KAlENdEr Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2012: Deadline: 13. februar 2012 Udkommer: 29. februar 2012 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2012: Deadline: 5. marts 2012 Udkommer: 21. marts 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KUrSEr UdBUdt Af fOrENiNGEr, SKOlEr OG fAGliGE SElSKABEr

2012 MArtS SOP-Selskabet for odontologisk praktik dato: 2. – 3.3.2012 sted: Hotel opus, Horsens emne: ”oplæg om tidens hygiejne på de danske tandklinikker” Henvendelse: steen sloth Madsen: tandsten@youmail.dk, www.sop-net.dk Current Concepts in mandibular reconstruction dato: 12.3.2012 sted: Panum instituttet foredragsholder: Consultant, oral and Maxillofacial surgeon andrew brown, Queen elizabeth Hospital, east grinstead, West sussex, Uk arrangør: dansk selskab for Tand-, Mund- og kæbekirurgi. ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.12.3.2012 info og indmeldelse: www.dstmk.dk

134 |

April Praktikvejledning af tandklinikassistenter dato: 11.4.12 sted: Panum instituttet, københavn Målgruppe: Primært tandklinikassistenter arrangør: skT, københavn info: www.skt.ku.dk Cone Beam CT – hvornår skal der skannes? dato: 16.4.2012 sted: Panum instituttet foredragsholder: Lektor, dr. odont., ph.d. Hanne Hintze, afdelingen for oral radiologi, aarhus Tandlægeskole arrangør: dansk selskab for Tand-, Mund- og kæbekirurgi ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.10.4.2012 info: www.dstmk.dk 3FLD (World Federation of Lasers in Dentistry) afholder sin 12. kongres dato: 26.-28.4.2012 sted: barcelona info: www.wfldbcn2012.com

MAJ Forårsmøde dato: 11.5.2012 arrangør: dansk selskab for Tand-, Mund- og kæbekirurgi info: www.dstmk.dk

Årsmøde i Dansk Selskab for Odontofobi dato: 11.5.2012 kl. 9.00 - 17.00 sted: odder Parkhotel, Torvald køhlsvej 25, 8300 odder emne: kommunikation med den bange patient Læge rikke Wesselhøft om kommunikation der integrerer patientens perspektiv og psykosocialt fokus Tdl. else baden-jensen om ”Hvordan får jeg penge for min tandlægeskrækbehandling” Tdlr. Christina krohn og susanne buus Thomsen om ”nonoperativ cariesterapi - helt konkret” Målgruppe: Tandlæger, tandplejere, klinikassistenter se mere på www.odontofobi.org Generalforsamling og foredrag: Tissue Engineering: Integration af Stem Cells Biology and Biomaterial Scaffolds dato: 22.5.2012 foredragsholder: Professor Jeremy J. Mao, Center for Craniofacial regeneration, Columbia University, new York, Usa arrangør: dansk ortodontisk selskab, dansk selskab for Parodontologi og selskab for Tand-, Mund- og kæbekirurgi ikke-medlemmer kan deltage i foredraget mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.15.5.2012 info: www.dstmk.dk

JUNi EUROPERIO 7 dato: 6.-9.6. 2012 arrangør: european federation of Periodontology info: europerio7.com

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Kalender | SERVICE

KUrSEr UdBUdt KOMMErciElt

2012 fEBrUAr Anvendelse af ultralyd ved konservativ og kirurgisk endodonti (København) dato: 29.2.2012, kl. 17.00-20.00 arrangør: Unident danmark kursusgivere: gilberto debelain info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

MArtS Begynderkursus i akupunktur begynderkursus for tandlæger og tandplejere

dato:16.-17.03.2012 Yderligere oplysninger og kursusprogram på www.dsea.dk evt. henvendelse til Mads bundgaard 32 50 46 50 Rodbehandling keep it simple – med næste generation af rodﬁle (København) dato: 19.3.2012 arrangør: Unident danmark kursusgivere: Jørgen buchgreitz info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (Århus) dato: 20.3.2012 arrangør: Unident danmark kursusgivere: eva allin info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

Rodbehandling keep it simple – med næste generation af rodﬁle (Fredericia) dato: 26.3.2012 arrangør: Unident danmark kursusgivere: Jørgen buchgreitz info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 Lav bedre rodfyldninger dato: 29.3.2012 kl. 17.30-21.00 kursusgiver: bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge omid shirazi og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 sted: bagsværd Tandlæge Center

Ren effektivitet

PractiPal kassettesystem består af kassetter, borholdere, filholdere, engangsartikler og tilbehør, som alle kan sættes fast i kassetten og blive siddende under hele rengørings- og autoklaveringsprocessen. Kombinationerne er mange og giver hver klinik mulighed for at øge effektiviteten ved at anvende gennemtænkte og optimalt tilpassede kassetter til alle behandlingstyper. PractiPal giver personalet helt nye værktøjer til at udvikle hygiejne og infektionskontrol, hvilket bliver stadigt vigtigere fremover. Besøg os på www.directadental.com

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

135 |

SERVICE | Kalender

Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen. Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Bliv mere fortrolig med tandblegning (Vejle) Dato: 18.4.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

MAJ

April Gå-hjem møde: KLINIKKEN SOM EN VIRKSOMHED: Forretningsudvikling, kommunikation, markedsføring og personaleudvikling Dato: 11.4.2012 kl. 17.30-20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (Kolding) Dato: 12.4.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 Aftenmøde: Bidfunktion i praksis Med fokus på lokal diagnostik og behandling Dato: 16.4.2012 kl. 17.30: - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd TandlægeCenter Underviser: Tandlæge Per Stylvig Pris: kr. 775,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Obs: kun 15 pladser

136 |

Gå-hjem møde: Små-kirurgi og kirurgiske overvejelser Målgruppe: Tandlæger med mindre kirurgisk erfaring. Dato: torsdag d. 3.5. 2012 kl. 17.30: - 20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch & Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Obs: kun 15 pladser Gå-hjem møde: Implantater: Få et overblik Opdatering: D.S.O.I, litteraturen, det sidste nye Dato: 8.5.2012 kl. 17.30 til 20.00: Implantater – en Update Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Kirurgi – Knogleopbygning lettere defekter (Århus) Dato: 9.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Thomas Jensen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (København) Dato: 21.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 Bliv mere fortrolig med tandblegning (København) Dato: 24.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

JUNI Teoretisk samt Hands-on kursus om retraktioner og karakteriseret væv med brug af Geistlich Mucograft (Alternativet til blødtvævs transplantat) (København) Dato: 14.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Peter Lindkvist Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 ”Tips & Tricks” i klinisk foto Bliv bedre til at tage dine kliniske foto (Århus) Dato: 19.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Håkan Johansson Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 ”Tips & Tricks” i klinisk foto Bliv bedre til at tage dine kliniske foto (København) Dato: 20.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Håkan Johansson Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

PA-behandling anno 2012 CMS DENTAL TILBYDER PRAKTISK ORIENTERET ”GÅ-HJEM” KURSUS TIL TANDLÆGER OG TANDPLEJERE • • • • • • •

KURSUSGIVER

Tandlæge Susanne Dalsgaard

Bliv opdateret inden for det nyeste tiltag til behandling af parodontitis/periimplantitis. Hvad stiller vi op med de patienter der ikke responderer på vores PA-behandlinger? Hvordan desinficerer vi en ru implantat overflade? Er du tilfreds med vedholdende behandling uden forbedring? Er dine patienter tilfredse med status quo behandling? Tør du lade dine patienter gå med vedvarende infektioner i mundhulen? Bliv opdateret om følgesygdommene ved vedvarende infektion i mundhulen, og få mulighed for at afprøve FotoSan som et supplement bl.a. til dine PA-behandlinger.

KURSUS DATOER 27/2 26/3 16/4 21/5

TID

17.00 - ca. 20.30

Lysaktiveret desinfektion (LAD) er godt på vej til at blive en uundgåelig del af tandlæger og tandplejeres værktøjskasse i behandlingen af mundhuleinfektioner, herunder ikke mindst parodontitis. Og hvorfor nu det?

PRIS

Kr. 800,- pr. person Der bliver serveret en let anretning inkl. drikkevarer.

Anvendt i tillæg til tandrodsrensning giver LAD disse fordele: • En log 3 (faktor 1000) reduktion af patogene bakterier i pocher i sammenligning med en log 1 reduktion (faktor 10) efter tandrodsrensning alene, målt 3 måneder efter én behandling. • Dette resulterer i en ophør af blødning ved sondering (BOP) i 2/3 af pocherne – også efter 3 mdr. Tilsvarende tal for tandrodsrensning alene er 20%. • Du ser en pochereduktion på 1-2 mm efter 3 mdr. Resultater for tandrodsrensning alene er ca. 0,5 mm

KORT OM FOTOSAN BEHANDLINGSKONCEPTET 1. En fotosensitizer binder sig til mikroorganismernes overflade 2. Fotosensitizeren absorberer lys i et specifikt spektrum, og optager dermed energi 3. Den optagne energi påvirker tilstedeværende O2, som spaltes til enten O- eller O• , som fælles kaldes ROS (= Reactive Oxigen Specimen) 4. ROS er stærkt reaktivt og destruerer mikrobielle cellevægge og andre strukturer momentant.

CMS Dental ApS Ragnagade 7 2100 København Ø

Kbh. Ø. Aarhus Kbh. Ø. Aalborg

TILMELDING

Bindende tilmelding 14 dage før kursusdato til CMS Dental: Telefon 32 57 30 00 eller lrosenberg@cmsdental.dk

www.cmsdental.dk info@cmsdental.dk Tlf.: 32 57 30 00 Our innovation Y r success You

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Niels Ulrich Hermund, specialtandlæge John Orloff

138 |

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33122404 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

139 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Mulighed for narkose Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94

140 |

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens TLF. 75624877 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33122404 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling. Nervetransposition samt alveolær distraktion. Mundslimhindelidelser.

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn

Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Jylland

Sjælland

Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Dentocaine i to versioner Indeholder ikke EDTA k ans D “

e tandlægers foret

rukn e

- articain med adrenalin

loka lana

lgetik a” Our innovation Y r success You

Tubuler er ISO farvekodede tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

CMS Dental Ragnagade 7 DK-2100 København Ø Tlf.: 32 57 30 00 www.cmsdental.dk |

141 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

142 |

Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Kirsten Warrer, ph.d. Store Torv 16, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Lars Jessen støden 3, 1., 4000 roskilde Tlf. 46 35 33 13/fax 46 32 10 51 Lars Nielsen Tandklinik på islands brygge islands brygge 17 st. th., 2300 københavn s. Tlf.: 32 57 75 44 www.islandtand.dk Lone Forner, ph.d. dronningens Tværgade 41, 2. 1302 københavn k Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d. Peter bangs Vej 53 2000 frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

prOtEtiK fyn Steen Bjergegaard slotsgade 21 5000 odense C Tlf. 66 11 44 33 fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus nørgaards alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 inkl. attachmentprotetik

Sjælland

Susanne Dalsgaard rosenborggade 3 1130 københavn Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Alireza Sahaﬁ, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 fast, aftagelig og kombinationsprotetik

Søren Barsted diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 københavn k Tlf. 33 93 03 38 sbar@sund.ku.dk

Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 a 1620 københavn V Tlf. 33 24 73 75 fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

rOdBEHANdliNG Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 københavn V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun. dk Thomas Hedegaard Mads Juul storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz • M.D. Madsensvej 8 3450 allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 kbh. k Tlf. 33 12 24 21 e-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti

Otto Schmidt store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 e-mail: post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 svendborg Tlf. 62 21 40 11/fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

ÆStEtiSK tANdplEJE John Orloff klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 københavn k Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 københavn k Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

143 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Michael Rasmussen

Kreds 3

G. Vardevej 191

Louise Klos Anderson

6715 Esbjerg N

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Vejlegade 26

Tlf. 75 13 75 13

IOGT

Kreds 1

4900 Nakskov

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

Alkolog Preben Søndergaard

Niels Christian Poulsen

Arnesvej 1

Vestergade 20,

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

7100 Vejle

Tlf. 40 25 08 99

Tlf. 38 28 18 35

Kreds 4

Tlf. 75 82 01 63 Alkolog

Mogens Brunhøj Charlotte Groule

Østergade 45

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Kreds 7

Tlf. 61 10 72 05

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Majbritt Jensen

www.iogt.dk

Sofus Francks Vænge 30-32

Jørgen Byrgesen

Østerågade 20, 1. th

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

9000 Aalborg

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 98 10 20 86

5900 Rudkøbing Niels-Henrik Heller

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden

Ove Elmelund Kaarsbo

Rikke Plougsbæk

Formand for Københavns

Østergade 61

Tlf. 39 25 26 05 – 39 25 25 19

Tandlægeforening

9800 Hjørring

Amaliegade 17

Kreds 5

1256 København K

Per Ilsøe

KTF: Tlf. 33 15 48 88

Klostergade 56

E-mail: nhh@ktf.dk

8000 Århus C

Kreds 9

E-mail:

Klinik: Tlf. 39 67 73 91

Tlf. 86 12 45 00

Lars Rasch

pfer@psykiatrifonden.dk

Nørgaards Allé 11

www.psykiatrifonden.dk

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10

Sidsel Fogh Pedersen

Sargiz Naibin

7400 Herning

Børne- og Ungdomstandplejen

Søndergade 3

Tlf. 97 22 07 00

i Københavns Kommune

8464 Galten

Tandklinikken

E-mail: sargon@mail.tele.dk

Prinsessegade 45

Tina El-Dabagh

Tandlægernes Tryghedsordninger

1422 København K

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lena Hedegaard

E-mail: sfp@ktf.dk

8200 Århus N

Susanne Kristensen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Svanemøllevej 85

Christianshavns Skole

PsykiatriFondens

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Kreds 6

Algade 33

Claus Palmgren

4000 Roskilde

Jernbanegade 24

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6330 Padborg

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 67 36 86

Amaliegade 17 1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39

Kaj Oluf Sørensen

4300 Holbæk

Vestergade 20, 1. sal

Tlf. 59 43 43 11

6800 Varde

Vivian Riel

Privat 61 77 55 43

Tlf. 75 22 02 60

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

144 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Stillinger | SERVICE

StilliNGSANNONcEr Ekspedition af rubrikannoncer:

uden at man skal søge oplysninger

Henvendelse: Tina Andersen,

andre steder.

tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk

StilliNGEr tilBydES Offentlig ansættelse

Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder:

Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75

Kommunens navn/tjenestested –

pr. spaltemm, stillinger søges kr.

korrekt stillingsbetegnelse –

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

For alle typer stillingsannoncer er

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

mindsteprisen, hvad der svarer til

10% + moms. Bureauprovision ydes

betalingen for 110 mm, når der hen-

ikke for annoncer indrykket gennem

vises til en hjemmeside på internettet.

bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-

Benyt Tandlægeforeningens

byr kr. 375,- + moms.

standardkontrakter

Stillingsopslag i udlandet modtages

Det er fastsat ved lov, at arbejds-

ikke under billetmrk.

giveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for

Sidste frist for indrykning af

ansættelsesforholdet.

rubrikannoncer:

Ved brug af Tandlægeforeningens

TB nr. 3: 13/2

standardkontrakter er der sikkerhed

Udkommer: 29/2

for at lovens betingelser opfyldes.

TB nr. 4: 5/3 Udkommer: 21/3

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen

Stillinger som slås op i Tandlæge-

parterne til at rette henvendelse til

bladet, skal kunne søges på baggrund

Tandlægeforeningens sekretariat

af annonceteksten i bladet – altså

inden kontrakten underskrives.

TandlægevikariaT Antvorskov - Slagelse

Vi søger en tandlæge til 6 måneders barselsvikariat til tandklinikken på Antvorskov kaserne ved slagelse. Ansættelsesperiode 1. maj - 31. oktober 2012. dit arbejde på tandklinikken vil omfatte: • retsodontologisk registrering og forebyggende tandpleje. • Undersøgelse og tandbehandling af Forsvarets personel, dog tilbydes ikke fast og aftageligt protetik. • Undersøgelse og tandbehandling af specielle personelgrupper med særlige krav til tandstatus. • Oplysende virksomhed og arbejde med kvalitetsudvikling Læs hele stillingsopslaget på www.job-i-forsvaret.dk og www.dentaljob.dk. Ansøgningsfrist: den 22. februar 2012. Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger ca. 25.000 mænd og kvinder – med og uden uniform. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i danmark.

Læs mere på JOB-I-FOrsVAreT.dk

StilliNGSKONtrOl: Stillinger mærket med °

Stillinger mærket med *

Må kun søges efter forud indhentet

Tandlægeforeningen skal gøre op-

godkendelse fra Tandlægeforeningen,

mærk som på at pr. 1. april 2002

jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske

skal den samlede beskæf tigelse ud-

regler og kollegiale vedtægt.

gøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Afdelingstandlæge Vi søger en engageret og kvalitetsbevidst afdelingstandlæge til den daglige ledelse af tandklinikken i Nordborg og Sønderborg Tiltrædelse 1. maj 2012 eller snarest muligt derefter.

Yderligere oplysninger hos: Overtandlæge Merete Dahlberg, tlf. 2760 0242 eller 8872 6254 mdah@sonderborg.dk. Ansøgningsfrist: den 24.2.2012 kl. 12.00

Læs mere om stillingen på www.sonderborgkommune.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

145 |

SERVICE | Stillinger

Filialleder

Tandplejen i Egedal søger en filialleder på 35 timer om ugen til vores klinik i Smørum. Filiallederen skal ud over patientbehandling forestå den daglige ledelse på filialklinikken. Du bliver en del af vores ledelsesteam bestående af i alt 3 filialledere og overtandlægen. Her vil du få mulighed for at få indflydelse på udviklingen i tandplejen.

Humanitært arbejde i nogle af verdens fattigste lande Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, tandlægestuderende (bestået 8.sem.), tandplejere, tandplejestuderende (bestået 4.sem.) og klinikassistenter, der vil arbejde frivilligt og ulønnet for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattigste lande.

Hvor og hvornår har TUG projekter: Filippinerne: Peru: Vietnam: Cambodja: Rwanda:

Uge 29-30 Uge 29-30 Uge 28 (kan kombineres med Cambodja) Uge 29 (kan kombineres med Vietnam) Uge 29-30

Hvad kræves der for at deltage?

1. Du skal interessere dig for tandsundheden i verdens fattigste lande. 2. Du skal være medlem af TUG. 3. Du skal udfylde og indsende en ansøgning samt bilag inkl. Certificate of Good Standing eller dokumentation for bestået teoretisk og praktisk undervisning inden ansøgningsfristen. Ligeledes skal du ved introkurset udfylde en Børneattest. 4. Du skal afse tid før afrejse til praktiske gøremål, bl.a. skal du selv sørge for at booke din rejse, have vaccinationerne og rejseforsikring i orden. 5. Du skal deltage i det obligatoriske introkursus søndag d. 2. maj 2012 i København. 6. Du skal i fællesskab med dine medrejsende skrive en rejsebeskrivelse samt sende min. 10 billeder fra projektet, der skal være TUG i hænde senest fire uger efter hjemkomst.

Økonomi

Projektdeltagerne betaler selv udgifter til rejse og ophold. Læs mere om betingelserne på www.tug-dk.org. Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: E-mail: maf@tug-dk.org, mærket “Ansøgning”

Ansøgningsfrist: 15. Marts 2012

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte TUG på: Tlf: 33487703 eller e-mail: tug@tug-dk.org Ansøgningsskemaet og flere informationer om projekterne kan findes på TUGs hjemmeside: www.tug-dk.org.

Støt TUG

Giv et bidrag til vores arbejde for at sikre tandsundhed til verdens fattigste – se hvordan på www.tug-dk.org/givetbidrag

146 |

Vi lægger vægt på en anerkendende og motiverende tilgang i mødet med børn, forældre og medarbejdere samt et positiv menneskesyn. Vi søger en filialleder, der • har erfaring i behandling af børn og unge og er fagligt velfunderet • har lyst og evner til ledelse og en vis erfaring i dette • har gennemslagskraft og evne til formidling • er er kvalitetsbevidst og engageret. Har du lyst til et spændende og udfordrende arbejde med engagerede medarbejdere, hvor vi lægger vægt på udvikling af tandplejen, vil vi meget gerne høre fra dig. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn. Tiltrædelse snarest eller efter aftale. Yderligere oplysninger om stillingen kontakt overtandlæge Anette Bach Andersen på 22 16 36 22, anette.bach.andersen@egekom.dk eller hos tillidsrepræsentant Lisbeth Wolff på 72 59 78 51. Ansøgningsfristen er fredag den 2. marts 2012. Ansættelsessamtale vil finde sted torsdag den 8. marts 2012. Ansøgningen med relevante bilag, mailes til anette.bach.andersen@egekom.dk eller sendes med posten til: Tandplejens Kontor Præstegårdsvej 30 3660 Stenløse Att. overtandlæge Anette Bach Andersen

egedalkommune.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Stillinger / Køb og salg | SERVICE

KøB OG SAlG

Tandlæge søges i Haderslev pr. 01.04.2012 Vi søger en dygtig, kvalitetsbevist og engageret tandlæge. Vi har i første omgang brug for ca. 2 – 3 dage om ugen, og stillingen kan evt. kombineres med beskæftigelse i den kommunale tandpleje. Klinikken består lige nu af 3 tandlæger, 1 tandplejer, 4 klinikassistenter og 1 elev. Den ene tandlæge fratræder 01.04.2012. Klinikken er indrettet med nye Kavounits, Dental Suite, digital røntgen og har 3 behandlingsrum.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

København N: Klinik i aktivt forretningsområde med 3 behandlingsrum. Klinikken har en omsætning på 4,8 mio. kr. på knap 1.200 voksne patienter. Der er gode muligheder for at øge patientantallet. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37

Vi forventer, at du er indstillet på en travl hverdag, da vi har mange patienter tilknyttet vores praksis. Et godt humør og lyst til at være en del af et godt sammenkørt behandlerteam er en selvfølge. Ansøgningsfrist 22.02.2012 Ansøgningen sendes til: Lene Meyer, Sohlsvej 18, 6100 Haderslev. Eller på mail: sohlsvej@sohlsvej.dk Ydeligere oplysninger på tlf: 74525000

Ledig klinikkapacitet Aarhus C. Stillingsannoncer i farver bliver set ...

I moderne, velbeliggende klinik i Aarhus C forefindes 1 stk. ledig unit. Vi er en klinik med et godt ry, god stemning og energi. Klinikken har et stort udviklingspotentiale! Klinikken består af 4 behandlingsrum og står foran en større omstilling og løbende modernisering i 2012. Synes du ovenstående lyder som en spændende mulighed og medbringer du egne patienter til den ledige stol, hører vi gerne fra dig. Diskretion en selvfølge. Kontakt-email: ledigunit8000@gmail.com

Sydvestjysk købstad I idyllisk, sydvestjysk købstad sælges velholdt praksis med 4 fuldt monterede behandlingsrum. Den daglige drift varetages af ansat tandlæge samt klinikkens 2 ejere, der nu begge ønsker at sælge p.g.a. planer om et generationsskifte. Klinikken er etableret på første sal i 212 m2 lyse, lejede lokaler i byens centrum. Patientstatistikken for 2010 viser 2719 aktive patienter med en meget stabil omsætning og en ligeså stabil overskudsgrad til følge. Kontakt DPF for nærmere oplysninger.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

147 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

lEVErANdørHENViSNiNGEr Ekspedition af leverandør-

Rubrikannoncerne er delt op i

henvisningerne:

følgende hovedgrupper:

AdVOKAtEr

Henvendelse: Tina Andersen,

Advokater • Banker • Dental-

Advokatﬁrmaet

Advokat

tlf. 33 48 77 33

laboratorier • Hygiejne •

Lou & Partnere

Nikolaj Fjellvang-Sølling

Pris: kr. 18,75+moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

att: adv. Carsten Jensen

ny Østergade 3, 1101 kbh. k

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Østergrave 4, 8900 randers

www.aumento.dk T: 70255770,

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Tlf. 87 12 34 56/fax 87 12 34 55

@: nf@aumento.dk

Service & reparation • Tandpleje-

cj@louogpartnere.dk

midler • Vikarservice • Øvrige

BANKEr

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

– log ind på tdlnet.dk og klik på dit navn Har du – eller drømmer du om at få – din egen praksis? Så lad vestjyskBANK hjælpe dig med at skabe et sundt fundament. Vi har lang erfaring og stor indsigt i de økonomiske aspekter ved at etablere, drive og udvikle private klinikker. Ring og aftal et møde.

Lad os finansiere din tandlægeklinik Mette Ostersen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk Jan Nissum Århus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

148 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Midtjylland

Spar NordS

taNdlægeteam

Søger du en ny medarbejder?

Landtved Dental

special laboratorium for aftageligt Protetik.

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Jytte Blokager Spar Nord Aarhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab Dentallaboratorium I-S klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Casper Lund Spar Nord Holbæk Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

sparnord.dk/ tandlaege

tættere på Medlem af Danske Dental Laboratorier

dENtAllABOrAtOriEr CODENT DENTALLABORATORIUM A/S fyn

Mogens Larsen

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

europaKroner

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl blochsvej 16

5100 odense C

Nordjylland

5230 odense M

Tlf. 66 13 40 88

Aalborg

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

Dentallaboratorium ApS

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

Vesterbro 72, 9000 aalborg

info@larsen-dental.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Tlf. 98 12 53 03

149 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Sjælland

Søger du job? – gå ind på dentaljob.dk og opret en proﬁl

KliNiKUdStyr – iNdrEtNiNG – iNVENtAr Rectus ApS engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.curaden.dk

Scanline

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS

Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 www.scanline.biz ALLE TYPER AF scanline@mail.dk TANDLÆGETlf. 86 30 18 18

FORMULARER

06/09/07 14:40:00 Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

FLÜGGE

10/11/10 10:22:30

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HyGiEJNE Safe Sterilization ApS strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Stillingsannoncer i farver bliver set ... Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

iNStrUMENtEr

ZACHO.RØNVIG AS

rEViSiON – AdMiNiStrAtiON

Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

www.pwcglobal.com/dk

W&H Nordic Stillingsannoncer i farver bliver set …

150 |

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

tANdplEJEMidlEr

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Curaden Scandic ApS Theilgaards alle 5

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Eurocard Tandlæge ann.

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

SErVicE & rEpArAtiON

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk

info@curaden.dk www.curaden.dk

07/0

ViKArSErVicE

Eurocard til reduceret pris

Vi er leverandør af:

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

· Fleksibel arbejdskraft til tandlægebranchen · Kvalitet til tiden · Konkurrencedygtige priser

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

4600 køge

Vermundsgade 38A, 2 th. 2100 Kbh. Ø · tlf. 52227020 www.dentalfocus.dk info@dentalfocus.dk

www.vikartoteket.dk Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park Allé 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

Statoil kundekort til dig

E-mail: jta@jtadental.dk Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Dentalfocus 40x60.indd 1

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterendeTePe instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

– Dansk Tandprofylakse GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! staktoften 8, 1. 21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Autoriseret af Heka, Heka service Planmeca KaVo m.m. 2950 Vedbæk Sirona, KaVo og Planmeca Tlf. 33 24 34 13 Røntgenautorisation Klinikindretning e-mail: Sønderlundvej 2, 2730 Herlev CEREC CAD/CAM-systemer

TBL-055.indd 1

Telefon: 44 92 54 00

Statoil fyringsolie til dit hjem

dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

www.dansk.tandprofylakse.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Bestil varer til klinikken

Unilever Kundeservice træffes mellem 8.00-16.00 på tlf.: +45 4328 4328 Faxnr.: +45 4344 5445 E-mail: kundeservice.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Tandbørster og tandstikkere

- mere end god service...

Salg Service Klinikindretning Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

a s

10/06/10 11.57

Søger du en ny medarbejder?

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

øVriGE Stillingsannoncer i farver bliver set ... undersøger patienttilfredshed www.insightpraxis.com lotte.davies@insightpraxis.com Tlf. 2231 4100

151 |

NY sTarT

| MARIA BODDUM-OLESEN / 34 År |

NY sTarT

Fra ansat tandlæge til klinikejer, randers

Hjertet

sætter kursen

FOtO: bo amstrup

Passer dit temperament til livet som klinikejer? – ja, for jeg trives med variation og højt tempo. som ejer får jeg mulighed for at sætte projekter i gang og tænke kreativt. jeg ser det at drive klinik lidt ligesom at stable et stort middagsselskab på benene. Man skal planlægge grundigt, holde overblik og få det hele til at klappe. glæden ved at udrette noget betyder i det hele taget meget for mig, og jeg oplever den også, når jeg tegner og maler eller sætter sommerhus i stand.

aT DrIve eN kLINIk er LIDT LIgesOM aT sTabLe eT sTOrT MIDDagsseLskab På beNeNe. MaN skaL PLaNLægge grUNDIgT, HOLDe OverbLIk Og Få DeT HeLe TIL aT kLaPPe

Har du brug for håndgribelige resultater? – ja, jeg er nok ret resultatorienteret. Når jeg behandler patienter, arbejder jeg dybt koncentreret i et relativt kort tidsrum, og så er opgaven afsluttet, og jeg har et konkret resultat foran mig. så er jeg klar til næste udfordring. Der er et flow i den arbejdsrytme, og det giver mig energi. jeg kan ikke sidde stille ret længe ad gangen, og hvis jeg får et afbud, bliver jeg helt rastløs og tænker, ”hvad skal vi så lave?” Nu hvor jeg er blevet klinikejer, er der heldigvis masser af andre ting at se til.

CV • • • •

uddannet ved tandlægeskolen i Århus i 2004 barselsvikariater i horsens og hammel ansat tandlæge i farsø og randers klinikejer i tandlægeCentret i randers fra 1. januar 2012

| 152 |

Hvilke konsekvenser har det at brænde for sit ”værk”? – Man skal være villig til at leve med den økonomiske usikkerhed, der følger med, når man kaster sig ud i at blive selvstændig. Men sådan må det være, når man virkelig brænder for en sag. som ung arbejdede jeg for en italiensk familievirksomhed, som producerede håndlavet italiensk is af rene råvarer, og det gjorde processen dyr og fortjenesten mindre. Men deres tilfredsstillelse ved at lave en prima vare var det vigtigste, og den tilgang inspirerer mig faktisk stadig. familien er et godt eksempel på, at man skal følge sit hjerte, selvom det ikke altid er den sikreste vej at gå.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 2

ANNONCE

Patienter får ofte følsomme tænder efter parodontalbehandling Behandling af dentinhypersensitivitet bør derfor være en naturlig del af enhver parodontalbehandling.

Tandlæge Scientific Affairs Manager Colgate-Palmolive Nordic

Giver umiddelbar smertelindring, som varer i op til 24 uger

Hovedformålet med parodontalbehandling er at hindre yderligere fæstetab. Både non-kirurgisk og kirurgisk parodontalbehandling anvendes for at nå dette mål. Undersøgelser viser imidertid, at begge disse behandlingstyper ofte giver anledning til følsomme tænder. Blandt andet er det vist, at mere end halvdelen af alle patienter oplever isninger i tænderne 1 uge efter depuration1,2,3. Dette skyldes formodentlig, at der ved depuration ofte fjernes mellem 20-50 µm rodcement, som resulterer i blottede rodoverflader. Det er derfor oplagt, at patienter i parodontalbehandling kan have gavn af forebyggende behandling mod dentinhypersensitivitet. Dette vil ikke blot mindske patientens opfattelse af at parodontalbehandling er forbundet med smerte, men også være med til at sikre optimal plakkontrol.

En klinisk undersøgelse viser, at Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Desensitising Paste giver signifikant reduktion i sensitivitet umiddelbart efter applikation. Lindringen varer i mindst 24 uger, når den efterfølges af 2 x daglig tandbørstning med Colgate® Sensitive Pro-Relief™ tandpasta4. Smertelindring målt ved luftpåblæsning 2,5

38,4% reduktion

26,0% reduktion

2,0

Schiff scala

Af Lone Lenes

50% får dentinhypersensitivitet efter depuration

34,4% reduktion

1,5

1,0

0,5

0,0

Baseline

Umiddelbart efter applikation med pudsepastaen

Colgate® Sensitive Pro-Relief TM Behandlingsprogram

Efter tandbørstning Efter tandbørstning i 8 uger i 24 uger

Tid

Kontrol

Værd at vide om dentinhypersensitivitet

Effektiv behandling mod dentinhypersensitivitet Colgate® Sensitive Pro-Relief™ behandlingsprogram er et enkelt og effektivt program, som består af en desensibiliserende pasta til klinikbrug og en tandpasta til hjemmebrug. Begge produkter er baseret på den evidensbaserede Pro-Argin™ teknologi, som danner et beskyttende minerallag på alle blottede rodoverflader. Programmet er det eneste, som klinisk dokumenteret giver umiddelbar og langvarig lindring af dentinhypersensitivitet.

Andre tilstande og tandbehandlinger, kan også resultere i isninger i tænderne. Som behandler er det derfor vigtigt at være opmærksom på alle prædisponerende tilstande og behandlinger, som øger risikoen for dentinhypersensitivitet. Ved forøget risiko for dentinhypersensitivitet, kan mange patienter undgå unødige smerter, ved effektiv forebyggende behandling. Få faglig viden og hjælp til håndtering af alle typer patienter med dentinhypersensitivitet, med vores nye materiale: Værd at vide om dentinhypersensitivitet. Materialet består af et fagligt kompendium og patientfoldere. Bestil gratis hos Colgate Professional Oral Care på cpocdk@colpal.com

Tilbuddet gælder så længe lager haves

1. von Troil B et al. A systematic review of the prevalence of root sensitivity following periodontal therapy. J Clin Periodontol 2002;29 (suppl 3): 173-7 2. Fischer C et al. Clinical evaluation of pulp and dentine sensitivity after supragingival and subgingival scaling. Endod Dent Traumatol 1991;7(6):259-65, 3. Tammaro et al. Root-dentin sensitivity following non-surgical periodontal treatment. J Clin Periodontal 2000;27(9):690-7 4. Hamlin D et al. A clinical investigation of the efficacy of a single in-office treatment with Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Polishing paste followed by at-home use of Colgate® Sensitive Pro-relief™ toothpaste and toothbrush in providing instant and lasting relief of dentin hypersensitivity

Flysæde på 1. klasse? Nej, det er Planmecas Sovereign til Gud og hver mand! Det er legende let at opnå den helt perfekte arbejdsstilling med Sovereign. Elektrisk justerbar nakkestøtte og ryglæn, lodret benstøtte og drejbar stol – alt sammen detaljer, der gør Planmeca Sovereign helt unik og komfortabel. Den tilpasser sig automatisk patienterne fra størrelse S til XL – det kan vel næppe blive bedre. Vi kalder det 1. klasses komfort. Er du interesseret? Send os en e-mail på plandent@plandent.dk