Tandlægebladet 1 - 2007

EI% ( × A8EL8I )''. × wI>8E> (((

;8EJB K8E;C¤><=FI<E@E>J D<;C<DJ9C8; ;8E@J? ;<EK8C AFLIE8C

K\dX1 Fikf[fek` =fij`bi`e^ ´e[i\j \]k\i d\[c\djbi`k`b >l`[\ k`c m\ccpbb\k bc`e`bjXc^

TILLID

D E N

N Æ S T E

G E N E R A T I O N

Total sikkerhed

Brugervenlighed

Hurtig og økonomisk

Pålidelig og lang levetid

For yderligere information kontakt W&H: Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart Tel. 64 41 41 42 info@whnordic.dk www.wh.com

@e[_fc[ =X^c`^\ Xik`bc\i Temanummer: Ortodonti Tema 2007, Ortodonti, Forord Stenvik A, Torbjørnson TE. Hvem gjør hva innenfor ortodontien? () Pietilä T, Pirttiniemi P, Varrela J. Tidig ortodontisk behandling i Finland – varför, när och hur? )' Stenvik A, Birkeland K. Oral rehabilitering av barn *' Mohlin B, Dømgaard P, Egermark I, Kurol J, Pietilä T. Hälsorisker vid obehandlade malocklusioner */ Melsen B, Warrer K. Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter? +/ Bergius M, Kiliaridis S, Marklund M. Ortodonti i relation til oral funktion

,

, K\dXeldd\i fd fikf[fek`

=FKF1 K?FD8J P;<

C\[\i f^ [\YXk -'

Leder: Fordomsfri debat om brugerbetaling er nødvendig

Debat: DTFs Tryghedsordninger på vildspor -) Tryghedsordninger -* Til bestyrelsen for Tryghedsordningerne -* Kære kolleger, især de ældre!

-+ Svar til Hans Jensen, Dorte Krause, Steffen Nielsen og Kim Thorngaard -, Svar fra DTF’s hovedbestyrelse -)

-Æ A\^ m`cc\ Xc[i`^ [iµdd\ fd Xk bµY\ \e bc`e`b jfd a\^ `bb\ b\e[k\ ` ]fim\a\e# j`^\i Dfik\e Bc`ek k_ # [\i bµYk\ bc`e`b X] I`Z_Xi[ Jk\e`c[ km \]k\i ki\ i jfd XejXk kXe[c´^\ g jk\[\k%

733 klinikassistenter er blevet undersøgt på arbejdsmedicinske klinikker. Hos ingen af dem har man kunnet påvise at deres symptomer skyldes arbejde med kviksølv. ;Xejb J\cjbXY ]fi 8iY\a[j$ f^ D`caµd\[`Z`e# j`[\ .'

KXe[c´^\ f^ jXd]le[ -- .' .) .+ ., .- .. ./

»Det hjalp at kende klinikken« Kort Nyt Høring om brugerbetaling på Christiansborg Ændringer forhandlet på plads Vigtigt at vide Temadag om etniske minoriteters tandsundhed Nyt fra SYSIFO Valg til posten som formand for det offentlige forhandlingsområde for perioden 2007-2009 .0 Protokollat på DTFnet

J\im`Z\j`[\i Navne, kalender Kollegiale henvisninger 0( DTF’s kollegahjælp 0) Stillinger 00 Køb og salg, brugtbørsen ('' Leverandørhenvisninger .0

/,

('+ Indeks 2006

1

DANISH DENTAL JOURNAL NR. 1, JANUAR 2007, ÅRG. 111 EI% ( × A8EL8I )''. × wI>8E> (((

;8EJB K8E;C¤><=FI<E@E>J D<;C<DJ9C8; ;8E@J? ;<EK8C AFLIE8C

K\dX1 Fikf[fek` =fij`bi`e^ ´e[i\j \]k\i d\[c\djbi`k`b >l`[\ k`c m\ccpbb\k bc`e`bjXc^

Forsidefoto: Nicky Bonne. Læs videre i det faglig-videnskabelige tema om ortodonti, på debatsiderne samt i artiklerne »Det hjalp at kende klinikken«, side 67, og »Ændringer forhandlet på plads«, side 74.

Tandlægebladet er Dansk Tandlægeforenings medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Dansk Tandlægeforenings medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i Tandlægebladets artikler og debatindlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Dansk Tandlægeforenings holdninger.

Tandlægebladets artikler i kategorierne faglige artikler og faglig orientering redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien tandlæge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken tandlæge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Redaktionen

8ejmXij_Xm\e[\ f^ ]X^c`^$m`[\ejbXY\c`^ i\[Xbkµi1 ;fZ\ek# [i%f[fek% @Y J\n\i`e%

D8ELJBI@GKM<AC<;E@E>

8[d`e`jki\i\e[\ i\[Xbkµi1 :Xe[%dX^% :cXlj Aµi^\ej\e# \$dX`c1 Za7[k]$[b%[b%

I\[Xbk`fe\e df[kX^\i dXeljbi`gk\i k`c ( ]X^m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i le[\ijµ^\cj\i# bXjl`jk`bb\i# fm\ij`^kjXik`bc\i f^ ) ]X^c`^ fi`\ek\i`e^ ]X^c`^\ Xik`bc\i fd bc`e`jb\ ]fi_fc[# dµ[\i\]\iXk\i# Xlkf$ i\]\iXk\i X] X]_Xe[c`e^\i# bfdd\ekXi\i# jgµi^jd c k`c ¾Jgµi^ KXe[c´^\YcX[\k½ dm% %

=X^i\[Xbk`fe1 @ejk`klkc\[\i# kXe[c´^\ Gi\Y\e ?µijk\[ 9`e[jc\m# gif]\jjfi# [i%f[fek% GXcc\ ?fcdjkilg# gif]\jjfi# [i%f[fek% =c\dd`e^ @j`[fi%

>\e\i\ck DXeljbi`gk\i Y\[\j `e[j\e[k g 8+$Xib d\[ [fYY\ck c`ea\X]jkXe[# Yi\[ m\ejki\dXi^`e# ,' XejcX^ g\i c`ea\ f^ dXbj`dXck ), c`ea\i g\i j`[\# c\[jX^\k X] dXeljbi`gk\k g [`jb\kk\% Jbi`]kkpg\e Zfli`\i e\n \cc\i Xe[\e `bb\$gifgfik`feXc jbi`]kkpg\ Y\[\j Y\epkk\k% I\^c\ie\ ^´c[\i Xcc\ dXeljbi`gk\i m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i# dµ[\i\]\iXk\i# bfdd\ekXi\i dm% f^ _\c\ dXeljbi`gk\k `ebc% ]o c`kk\iXklic`jk\i f^ Ô^lik\bjk\i %

I\[Xbk`fe X] ¾KXe[c´^\ f^ jXd]le[½1 I\[`^\i\e[\ aflieXc`jk# ZXe[%jZ`\ek%jfZ% Ki`e\ >Xe\i# \$dX`c1 k^7[k]$[b%[b# kXe[c´^\# afli$ eXc`jk N`ee`\ 9if[Xd# \$dX`c1 nY7[k]$[b%[b%

=X^m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i KXe[c´^\YcX[\k ]µc^\i [\ `ek\ieXk`feXc\ glYc`bXk`feji\^c\i f^ glYc`Z\i\i j c\[\j gi`d´ik fi`^`eXc\ XiY\a[\i% JXdk`[`^ fgkX^\j `d`[c\ik`[ [Xejb\ m\ij`fe\i X] Xik`bc\i jfd k`[c`^\i\ \i glYc`Z\i\k ` `ek\i$ eXk`feXc\ k`[jjbi`]k\i j\ble[´i\ glYc`bXk`fe\i % <e[\c`^ bXe Xik`bc\i \]k\i ]fil[^ \e[\ X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e glYc`Z\i\j jfd gXiXcc\cglYc`bXk`fe\i# [mj% Xk Xik`bc\ie\ glYc`Z\i\j jXdk`[`^ ` Õ\i\ [Xejb\ \cc\i efi[`jb\ ]X^k`[jjbi`]k\i% 8ik`bc\e `e[c\[\j d\[ \e k`k\cj`[\# jfd k`cc`^\ jbXc ildd\ [\e bfii\bkliXejmXic`^\j X[i\jj\% G e´jk\ j`[\ ]µc^\i Xik`bc\ej ¾dXeZ_\k½ Xgg\k`km´bb\i f^ i\jld # jfd kpg`jb jbXc ]pc[\ (%''' dXbj`dld (%)'' XejcX^% ;\ ]X^m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i jbXc `e[\_fc[\ \k ¾<e^c`j_ jlddXip½ [\i `e[c\[\j d\[ Xik`bc\ej k`k\c g \e^\cjb% 8cc\ Ô^lik\bjk\i jbXc ]fijpe\j d\[ \e^\cjb le[\ik\bjk% C`kk\iXklic`jk\e jbXc l[]fid\j ` _\e_fc[ k`c MXeZflm\ijpjk\d\k% KXe[c´^\YcX[\k fg]fi[i\i \e[m`[\i\ Xik`b\c]fi]Xkk\i\ k`c Xk jlggc\i\ c`kk\iXklic`jk\e d\[ _\em`je`e^\i k`c `ek\ie\kj`[\i# _mfi c´j\ie\ bXe `e[_\ek\ p[\ic`^\i\ fgcpje`e^\i% 8ik`bc\e X]jclkk\j d\[ ]fi]Xkk\ifgcpje`e^\i eXme# jk`cc`e^ f^ ^iX[\i jXdk fgcpje`e^ fd _mfi Xi$ k`bc\e l[^ i ]iX % M\[i% \bj\dgc\i g fgjk`cc`e^ X] Xik`bc\i _\em`j\j ` µmi`^k k`c ]fi\^ \e[\ eldi\ X] KXe[c´^\YcX[\k% KXe[c´^\YcX[\k fgkX^\i ]fiki`ejm`j Xik`bc\i g [Xejb# d\e Xik`bc\i g \e^\cjb bXe fgkX^\j \]k\i ]fi$ l[^ \e[\ X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e%

8eefeZ\Z\ek\i1 8eefeZ\Z_\] D`Z_X\c C\ekq# \$dX`c1 dc7 [k]$[b%[b# D\kk\ 9cXb Fcj\e# \$dX`c1 dYf7[k]$ [b%[b# 8e\kk\ Bf]f\[# \$dX`c1 Xb7[k]$[b%[b% J\bi\kXi`Xk1 K`eX 8e[\ij\e# \$dX`c1 kX7[k]$[b%[b% 8[i\jj\´e[i`e^\i f^ ]fij\e[\cj\1 C`jY\k_ G\[\ij\e =fc[Y\i^# \$dX`c1 cg\7[k]$[b%[b% 8[i\jj\1 KXe[c´^\YcX[\k# 8dXc`\^X[\ (.# gfjkYfbj (+*# (''+ BµY\e_Xme B% K\c\]fe .' ), .. ((# k\c\]Xo ** +/ .. *'% <$dX`c1 kY7[k]$[b%[b% @ek\ie\k1 nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b% KXe[c´^\YcX[\k l[bfdd\i d\[ (, eldi\ ic`^k% ;`jki`Yl\i\k fgcX^ g\i eldd\i1 -%)(0% D\[c\d X] ;Xejb FgcX^jbfekifc% D\[c\d X] ;Xejb =X^gi\jj\% Fgcpje`e^\i m\[i% l[XiY\a[\cj\ X] dXeljbi`gk\i# j´ikipb# `e[j\e[\cj\j]i`jk\i dm% bXe ] j _fj i\[Xbk`fe\e% >\e^`m\cj\ X] Xik`bc\i ]iX KXe[c´^\YcX[\k f^ nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b \i ble k`ccX[k \]k\i X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e% L[^`m\i1 ;Xejb KXe[c´^\]fi\e`e^% Kipb1 ;XkX^iX]% @JJE1 ''*0$0*,*

2

8;I<JJ<I

;Xejb KXe[c´^\]fi\e`e^ 8dXc`\^X[\ (.

GfjkYfbj (+* (''+ BµY\e_Xme B K\c\]fe .' ), .. (( K\c\]Xo .' ), (- *. @ek\ie\k1 nnn%[k]e\k%[b <$dX`c1 [k]7[k]$[b%[b K\c\]fe Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^ 0%''$(/%''# ]i\[X^ 0%''$(,%*'

;K=j Kip^_\[jfi[e`e^\i JmXe\dµcc\m\a /, )0'' ?\cc\ilg K\c\]fe *0 +- '' /' K\c\]Xo *0 +- '' // @ek\ie\k1 nnn%[k]kip^_\[%[b <$dX`c1 n\Y7[k]kip^_\[%[b K\c\]fe Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^ 0%''$(-%''# ]i\[X^ 0%''$(,%*'

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Procera® Bridge Alumina and Zirconia • Procera® Laminate

Procera® makes it easier to deliver

a beautiful smile Our world-leading production technique for Procera® Bridges and Laminates ensures precise fit, strength and unsurpassed lasting beauty. Central to our Easy Esthetics™ concept, Procera® means you can create beautiful esthetics in far less time than has ever been possible – and with even greater patient satisfaction.

Procera® Laminate • Strongest laminate available • Excellent masking capability • Beautiful results ensured • Easy and predictable clinical procedure Procera® Bridge Alumina • The world’s first and only bridge in densely sintered alumina • Indicated for the esthetic region • Alumina’s translucency and transmission of light deliver unsurpassed esthetics • Cementation of Procera® crowns saves time compared to bonding

© Nobel Biocare AB 2006

Procera® Bridge Zirconia • Our world-leading production technique gives marginal fit at less than 15 microns and spans up to 60mm in length Add the support we offer as part of our commitment to total solutions and, suddenly, it’s easy for everyone to deliver excellent and Easy Esthetics™.

Visit www.nobelbiocare.com for more information

ANKYLOS Implantat System ®

Taper Succes Det unikke implantatdesign og et gennemtænkt produktsortiment er baggrunden for 17 års succes for ANKYLOS® implantatsystemet uden for Danmark. Et veldokumenteret koncept, bekræftet af kliniske data og videnskabelig forskning, giver forudsigelige resultater og ultimativ æstetik.

Implantatdesign ANKYLOS® design konceptet garanterer høj sikkerhed og stabilisering af både hårde og bløde væv. Det patenterede progressive gevind giver en excellent primær stabilitet.

Uændret knogleniveau eller knogleapposition over implantatskulderen er evident i mere end 90 % af tilfældene et år efter protetisk belastning.* Taper connection Den friktionslåste konusforbindelse er smal, ekstremt stabil og bakterietæt. Fordelene er indbygget platformswitch, udskiftelige protetiske komponenter som i andre to-komponente systemer og alligevel reaktion fra de periimplantære væv som var det et en-komponent system.

Disse fordele sammenholdt med et ofte minimalt indgreb ved 2. kirurgiske fase er optimale forudsætninger for vedvarende blødtvævsæstetik.

Protetiske muligheder Samtlige protetiske komponenter passer i samtlige implantater og den unikke ensartede forbindelse giver stor protetisk flexibilitet – ikke mindst ved senere udvidelser af en ældre konstruktion ANKYLOS® – din succes. *ANKYLOS® uddybende dokumentation tilgængeligt ved henvendelse.

DENTSPLY Friadent Denmark Industrivej 19 · DK-4000 Roskilde · Phone: +45 46 75 00 32

Tema 2007 Ortodonti Forord

E

n ortodontisk behandling foregår i samspill mellom allmenntannlegen og ortodontisten med medarbei dere. I noen tilfeller er også andre odontologiske spesialister og helsearbeidere inkludert i dette samspillet. Hensikten med det foreliggende temanummeret har vært å diskutere allmenntannlegens rolle i denne virksomheten, og å peke på områder der allmenntannlegens medvirkning er viktig for at tjenesten skal fungere til beste for pasientene.

Det er ulik organisering og finansiering av tjenesten i de nordiske landene, og dette påvirker i en viss grad allmenntannlegens arbeidsoppgaver. I én artikkel diskuteres ulikheter i utdanning og fordeling av ortodontister, samt hvordan andre personellgrupper kan bli involvert i behandlingen.

Allmenntannlegen har et særskilt ansvar for diagnostikk og vurdering av behov for behandling. En artikkel om helserisiko ved ubehandlet malokklusjon viser hvilken kompleks utfordring man her kan stå overfor, og hvilket sett av vurderinger tannlegen må foreta ved henvisning for ortodontisk behandling.

Enkelte steder er det mangel på ortodontister, og fra Finland presenteres et behandlingsopplegg tilpasset all-

menntannlegers medvirkning, der man satser på tidlig ortodontisk intervensjon med det mål å unngå eller redusere behov for senere behandling. Andre artikler beskriver behandlingsformer der tannlegen er en naturlig samarbeidspartner for ortodontisten og andre spesialister ved komplekse tilstander hos barn og voksne, som krever tverrfaglig samarbeid. Temanummeret inneholder også en artikkel om ortodonti i relasjon til oral funksjon, med vekt på behandling av funksjonshemmede individer og av pasienter med alvorlige søvnforstyrrelser.

Temanummeret 2007 om ortodonti er tilrettelagt av en internordisk redaksjonskomité bestående av professor, dr. odont. Birte Melsen, Århus, Danmark, professor, dr.odont.

Bengt Mohlin, Göteborg, Sverige, övertandläkare, dr.odont.

Terttu Pietilä, Pori, Finland og professor, dr.odont. Arild Stenvik, Oslo, Norge. Rollen som hovedredaktør for de nordiske temanumrene blir ivaretatt av redaktørene for de nordiske tannlegetidsskriftene etter tur. Hovedredaktør for dette nummeret har vært Gudrun Sangnes, Den norske tannlegeforenings Tidende.

Vi håper leserne finner dette temanummeret nyttig. God lesning!

Matti Pöyry Finlands Tandläkartidning Finland

Christina Mörk Tandläkartidningen Sverige

Gudrun Sangnes Ib Sewerin Den norske tannlegeforenings Tandlægebladet Tidende Danmark Norge

Behandlingsplanlægning Ortodonti Tandstillingsfejl

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Faglige artikler

Hvem gjør hva innenfor ortodontien?

Arild Stenvik og Tor E. Torbjørnsen Ortodontisk behandling er ulikt organisert og fi­ nansiert i de nordiske landene, og fordelingen av ar­ beidsoppgaver mellom ortodontist, allmenntannlege og annet tannhelsepersonell varierer også. Hensikten med denne oversikten er å gi en kort beskrivelse av den nordiske utdanning, bemanning og behand­ ling i et europeisk perspektiv som bakgrunn for en diskusjon om allmenntannlegens og resten av tann­ helseteamets oppgaver i samarbeidet med ortodon­ tisten.

I

de fleste europeiske land opptar ortodontiundervisningen en beskjeden del i grunnutdanningen av tannleger (1). Det legges vekt på teori, og i klinikken undervises det i bruk av enkel apparatur.

Utdanning En oversikt over spesialistutdanningen i ortodonti i 23 europeiske land viste stor variasjon i undervisningen som ble gitt (2). I 21 av landene foregikk utdanningen helt eller delvis innenfor universiteter, mens varigheten varierte fra 2 til 4 år. Avsluttende eksamen foregikk på ulik måte, og bare 12 av landene opererte med et spesialistregister selv om ortodonti er den odontologiske spesialiteten som er godkjent i flest europeiske land (22 av i alt 25 land). Et nytt EU-direktiv for gjensidig anerkjennelse av odontologiske spesialisters kvalifikasjoner forutsetter at utdanningen skal bestå av teoretisk og klinisk undervisning av tre års fulltids varighet på et universitet, kompetansesenter eller tilsvarende institusjon som er godkjent for formålet (3).

Ortodonti ble etablert som spesialitet på begynnelsen av 1950-tallet i Danmark, Norge og Sverige, mens den ble spesialitet i Finland i 1975 (4). I alle de nordiske land er spesialistutdanningene i hovedsak lagt opp etter de retningslinjene som ble lagt til grunn i det såkalte »Erasmusprogrammet« i 1991 (5). Antall kandidater som i 2005/2006 var under utdanning i Finland, Norge og Sverige fremgår av Tabell 1. I Danmark foregår all utdanning ved universitet.

Det samme gjelder for Norge, med unntak for to kandidater som i perioden 2003-2006 har fått sin kliniske opplæring ved kompetansesenteret i Tromsø, mens de ved hjelp av telekommunikasjon har fulgt den teoretiske utdanningen som gis kandidatene ved fakultetet i Oslo, der de også er registrert som studenter. I Finland ledes utdanningen fra universitet som også gir all teoretisk utdanning, mens klinisk opplæring til dels foregår ved kompetansesentre for noen av kandidatene. I Sverige gir kompetansesentre hele utdanningen på egen hånd, men det gis også utdanning ved universitetene.

Ortodontister Av Europas 300 000 tannleger utgjør ortodontispesialist­ ene vel 10 000 eller 3,5% av alle tannleger. I Norden er forholdstallet det samme, med unntak for Norge, der ortodontistene utgjør 5%. En oversikt over antall ortodontister i de nordiske land fremgår av Tabell 2. I Norge arbeider majoriteten av spesialistene i privat virksomhet, mens flertallet av ortodontistene i de øvrige nordiske landene er offentlig ansatt.

Bemanningen i form av antall innbyggere per ortodon-

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Tabell 1. Utdanning av ortodontister i Danmark, Finland, Norge og Sverige – informasjon fra de nasjonale spesialistforeningene.

Ant. under

utdanning

Danmark Finland Norge Sverige

Utdanning kun ved universitet

Antall kand. ved universitet

Utdanning ved kompetanse- senter

Ja Ja* Ja* Nei

25 23 14 29

Nei Nei* Nei* Ja

25 23 16 49

Antall kand. ved kompetanse- senter

Utdanning desentralisert fra univ./komp.s.

- - - 20

Nei Ja* Ja Nei

Ant. kand. i desentr. utdanning

2 0

*u tdanning ledet fra universitet som gir all teoretisk utdanning, pasientbehandling foregår ved kompetansesenter (i Norge prøveprosjekt i perioden 2003-2006)

Tabell 2. Spesialister i ortodonti i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Danmark Finland Norge Sverige

Antall spesialister totalt*

Antall fulltids årsverk*

Antall i off. stilling*

130-135 130 165 240

91 90 15 235

144 140 180 260

Antall i privat praksis*

36 40 165 24

Ratio ortodontist: befolkning**

1: 34 667 1: 32 692 1: 25 000 1: 31 034

* data fra den nasjonale spesialistforening ** data fra EFOSA (den europeiske ortodontiforeningen) (6)

Tabell 3. Ortodontisk behandling i Danmark, Finland, Norge og Sverige – informasjon fra de nasjonale spesialistforeningene.

Danmark Finland Norge Sverige

Andel barn som behandles (%)

29 25 – 50 ca. 35 30

Nasjonale retningslinjer for utvelgelse

Andel av beh. som utføres av allmenntannlege (%)

Ja Ja Nei Nei

tist varierer i Europa fra 1:20 000 på Island til 1:200 000 i Portugal (6). Tabell 2 viser at tilsvarende tall er 1:25 000 for Norge og 1 på vel 30 000 for de øvrige nordiske land. En oversikt utarbeidet av den europeisk ortodontiforeningen European Federation of Orthodontic Specialists’ Association (EFOSA) for 20 europeiske land, viser at 12 av landene har et forholdstall på 1 til færre enn 40 000 innbyggere (6).

Behandling Fordi bemanningen varierer i de ulike land er det også ulikheter i hvor stor andel av pasientene som blir behandTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

20 50 0 20

Kliniske arb.oppgaver utført av annet personell

Tannpl., klinikkass.

Mundhygienister, tandsköterskor Tannhelsesekr., tannpleiere Tandsköterskor, ortodontiassistenter

let av spesialist og hvor mange som behandles av allmenntannlege. I noen land, som Italia, Portugal, Spania og Østerrike, behandles mer enn halvparten av pasientene av allmennpraktiker, men i det store flertall av land utfører ortodontister det meste av behandlingene. I Norge utføres så godt som all behandling av spesialister, mens omtrent halvparten av behandlingene i Finland gjøres av allmenntannleger (Tabell 3). Danmark og Finland har nasjonale retningslinjer for utvelgelse av pasienter for behandling. I Norge har man etablert en behandlingsbehovs­indeks som definerer retten til trygderefusjon.

Faglige artikler

Hvem gjør hva?

Tabell 4. Ortodontispesialistenes arbeidsoppgaver i Danmark, Finland, Norge og Sverige – informasjon fra de nasjonale spesialistforeningene.

Danmark Finland Norge Sverige

Klinisk

Konsultativt

Pedagogisk

Forskning

Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja* Ja

Ja Ja Ja* Ja

* ikke organisert og i liten grad

Tabell 5. Arbeidsoppgaver som det er vanlig at andre personellgrupper enn ortodontister/tannleger utfører i ortodontisk behandling i Danmark, Finland, Norge og Sverige – informasjon fra de nasjonale spesialistforeningene.

Avtrykk for modellfremstilling Røntgenopptak Tracing (måling) av røntgenbilder Innsetting av fast apparatur Tilpasning av buer Innsetting av buer Instruksjon av pasienter Kontroll av munnhygiene Fjerning av fast apparatur Bonding av retainer Kontroll avtakbar retainer Planlegge screening

Danmark

Ja Ja Ja* Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Finland

Ja Ja Nei Nei* Nei* Nei* Ja Ja Ja Nei* Nei* Ja

Norge

Ja Ja Nei Nei Nei Ja Ja Ja Nei Nei* Nei Nei

Sverige

Ja Ja Ja Ja** Ja** Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nei

* bare på enkelte klinikker ** utføres av utdannede ortodontisköterskor

I tillegg til klinisk arbeid utfører spesialistene i Norden også konsultativ og pedagogisk virksomhet samt forskning. I Norge er den pedagogiske virksomhet og forskningen ikke organisert og av lite omfang (Tabell 4).

Tannhelseteamets arbeidsoppgaver I de fleste europeiske land er det ikke formell adgang for andre enn tannleger til å utføre ortodontisk arbeid i munnhulen. Av Tabell 3 framgår det at i alle nordiske land deltar tannhelsesekretærer (klinikkassistenter, tandsköterskor) og tannpleiere (mundhygienister) i gjennomføringen av den kliniske virksomheten, men i Norge er dette styrt gjennom refusjonssystemet ved at pasientene kun får trygderefusjon dersom ortodontispesialist er fysisk til stede og leder arbeidet. I Sverige deltar i tillegg ortodontisköterskor, en yrkeskategori som ikke er etablert i de øvrige nordiske land.

Det varierer noe hvilke arbeidsoppgaver som utføres av andre enn tannleger, både mellom landene (Tabell 5), men også i stor grad innenfor det enkelte land, og mest utbredt er dette i Danmark og Sverige. Avtrykk for modellfremstilling, røntgenopptak, instruksjon av pasienter og kontroll av munnhygiene er oppgaver som ofte utføres av andre teammedlemmer i alle land. I Sverige og Danmark gjelder dette i tillegg innsetting av fast apparatur og tilpasning av buer, i Sverige også tracing (måling) av profilrøntgenbilder.

I Finland og Norge er det heller ikke så vanlig at andre enn tannleger setter inn (bonder) retainere, mens Norge er det eneste land der fjerning av fast apparatur som regel gjøres av tannlege.

Diskusjon I Norge utviklet ortodontien fra 1950-60-tallet seg som en privat tannhelsetjeneste, mens den i de andre nordiske TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

landene ble en del av det offentlige tannhelsetilbudet. I Norge har derfor ortodontisk behandling av barn vært den eneste tannbehandling av barn finansiert gjennom en kombinasjon av egenandeler og trygderefusjon, og selv om refusjonsordningen er bedret de senere år er egenandelene fortsatt betydelige. I de øvrige nordiske land har behandling vært uten kostnader for dem som har fått behandling. Tabell 3 viser at dette ikke har medført forskjeller av betydning mellom landene i hvor stor andel barn som behandles. Trolig kan forskjellene være større innenfor det enkelte land (for eksempel Sverige (7)) enn mellom landene, og må tilskrives andre årsaker. At circa 1/3 av årskullene blir behandlet i land med så forskjellig organisering, kan tyde på at dette er en fornuftig behandlingsfrekvens.

Forskjellene i organisering kan derimot være årsak til at Norge skiller seg ut, både i Norden og i Europa for øvrig, ved at allmennpraktikere kun i ubetydelig grad utfører klinisk ortodontisk behandling (Tabell 3). Det har vært enklere og mer naturlig for spesialister ansatt i samme offentlige tannhelsetjeneste å delegere behandling til allmenntannleger i samme organisasjon, enn det har vært for norske private spesialister å delegere til offentlig ansatte tannleger.

Tabell 3 viser også at Norge har et noe høyere antall spesialister i forhold til folketallet enn de andre landene som ligger svært likt. Dette er naturlig, all den tid spesialistene utfører all klinisk behandling i Norge, og det i Norge også utføres færre kliniske arbeidsoppgaver av andre personellgrupper enn tannleger (Tabell 5). Det er sannsynlig at spesialister vil ha noe større effektivitet i ortodontisk klinikk enn allmenntannleger. Legger vi dette til grunn og kombinerer opplysningene i tabellene 2 og 3, blir antall tannlegeårsverk (spesialister pluss allmenntannleger) som brukes på klinisk ortodonti høyest i Finland, mens Sverige og Danmark blir liggende noe over Norges nivå. For Danmark er relevante tall ikke tilgjengelige, men kan antas å ligge mellom tallene for Finland og Sverige.

Undervisningen i ortodonti i tannlegestudiet er i de nordiske landene konsentrert vesentlig omkring forståelse av vekst og utvikling, bittovervåking og henvisning, og i mindre grad om aktiv behandling. Samme trend ses i resten av Europa, og er i samsvar med anbefalingene fra den europeiske organisasjonen av utdanningsinstitusjoner, ADEE (8). Flere undersøkelser (9-12) viser at spesialister i ortodonti gjennomgående oppnår høyere behandlingskvalitet enn allmenntannleger. Erfaringer fra de nordiske landene tyder i tillegg på at det totalt går med flere tannlegeårsverk ved økt delegering til allmenntannlege. Det kan TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

derfor synes fornuftig i størst mulig grad å bruke spesialister til klinisk behandling og dimensjonere spesialist­ utdanningen deretter under forutsetning av at det skjer en god geografisk fordeling av spesialistene i det enkelte land.

Allmenntannleger og tannpleiere kan da perfeksjonere sin viktige rolle innen bittovervåking og henvisning i samsvar med den undervisning de har fått i sine respektive studier. De vil også, sammen med tannhelsesekretærer og (i Sverige) ortodontiskøterskor, ha viktige funksjoner i utviklingen av effektive og kvalitetsbevisste tannhelseteam i ortodontipraksisene. Andre artikler i dette temanummeret om ortodonti behandler dette området (12,13). I tillegg har allmenntannlegen en betydelig rolle i samarbeidet med ortodontisten om den orale rehabiliteringen av både barn og voksne med ulike typer behandlingsbehov, og to artikler er viet dette temaet (14,15).

Takk En varm takk til Susanne Siersbæk-Nielsen, Preben Dømgård, Terttu Pietilä, Jon Olav Aabakken og Lars Medin som på vegne av ortodontiforeningene i Danmark, Finland, Norge og Sverige har bidratt med informasjon om ortodontivirksomheten i de ulike landene.

English summary Team-work in orthodontic care: orthodontist, dentist, and other dental health personnel Organization and funding of orthodontic care varies be­ tween the Nordic countries, and the allocation of tasks be­ tween the orthodontist, the dentist and other categories of dental health personnel varies as well. The purpose of the present overview of the situation in Denmark, Finland, Norway, and Sweden is to describe specialist training, or­th­ o­dontic manpower, and treatment against a European background for discussing the role and responsibilities of the general dentist in orthodontic care.

Referanser 1. Adamidis JP, Eaton KA, McDonald JP, Seeholzer H, SieminskaPiekarczyk B. A survey of undergraduate orthodontic education in 23 European countries. J Orthod 2000; 27: 84-91.

2. McDonald JP, Adamidis JP, Eaton KA, Seeholzer H, SieminskaPiekarczyk B. A survey of postgraduate (specialist) orthodontic education in 23 European countries. J Orthod 2000; 27: 92-8.

3. Socio-economic factors guiding the number of specialists in Europe. Eeva Widström. (Presentation at the 31st annual meeting, Association for Dental Education in Europe, 2005). http://adee.dental.tcd.ie/conferences/2005/presentations (27th January 2006).

4. Öwall B, Friskopp J, Aandahl LS, Widström E. Specialisering och Faglige artikler

Hvem gjør hva?

specialistutbildning inom tandvården i Norden. I: Holmstrup P, red. Odontologi 2005, København: Munksgaard Danmark; 2005. pp 9-25.

5. van der Linden FP. Three years postgraduate programm in or­ thodontics: the final report of the Erasmus Project. Eur J Orthod 1992; 14: 85-94.

6. European Federation of Orthodontic Specialists’ Association (EFOSA), hand-out, General Assembly. Paris 2005.

7. Praxisundersökning inom ortodontien. I: Statens beredning för medicinsk utvärdering: Bettavvikelser och tandreglering i ett hälsoperspektiv. SBU Stockholm 2005, pp 49-65.

8. Profile and competences for the European dentist. Association for Dental Education in Europe. http://adee.dental.tcd.ie/ec/repository/EJDEProfile (27th January 2006).

9. Pancherz H, Hahn B. Kieferorthopädischer Behandlungsbedarf bei jungen Erwachsenen. Eine epidemiologische Untersuchung an Rekruten. Fortschr Kieferorthop 1992; 52: 33-9.

10. Espeland LV, Stenvik A, Medin L. Concern for dental appear­ ance among young adults in a region with non-specialist orthodontic treatment. Eur J Orthod 1993; 15: 17-25.

11. Bergström K, Halling A. Orthodontic treatment outcome with different orthodontic resources. Swed Dent J 1996; 20: 51-60.

12. Lagerström L, Stenvik A, Espeland L, Hallgren A. Outcome of a scheme for orthodontic care: a comparison of untreated and treated 19-year-olds. Swed Dent J 2000; 24: 49-51.

13. Pietilä T, Pirttiniemi P, Varrela J. Tidlig ortodontisk behandling – varför – när och hur. Tandlaegebladet 2007: 111.: xx-xx.

14. Mohlin B, Kurol J. Hälsorisker vid obehandlade malocklusioner. Tandlaegebladet 2007; 111: xx-xx.

15. Stenvik A, Birkeland K. Oral rehabilitering av barn. Tandlaege­ bladet 2007; 111: xx-xx.

16. Melsen B, Warrer K. Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne? Tandlaegebladet 2007; 111: xx-xx.

Forfattere Arild Stenvik, professor, dr.odont.

Institutt for klinisk odontologi, Avdeling for kjeveortopedi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge Tor E. Torbjørnsen, spesialist i kjeveortopedi, Strandgata, Ørsta, Norge

Korrespondanse: Professor Arild Stenvik, Avdeling for kjeveortopedi, Geitmyrsveien 71, 0455 Oslo, Norge. E-post: stenvik@odont.uio.no

Ortodonti

10

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

2007 ÅRSKURSUS Dansk Tandlægeforening Bella Center 8.-10. marts

Tidig ortodontisk behandling i Finland – varför, när och hur?

Terttu Pietilä, Pertti Pirttiniemi och Juha Varrela Både ortodontiska behandlingsrutiner och tids­ schema för behandling varierar i de nordiska länderna. I Finland är en tidigt påbörjad ortodon­ tisk behandling vanligare. Anledning till detta kan vara att forskningens tyngdpunkt traditionellt är relaterad till tillväxt och utveckling. Bristen på spe­ cialisttandläkare har också medfört ett behov att utveckla enkla behandlingsmodeller, som tandläkare med baskunskaper i ortodonti kan genomföra under handledning av specialist.

Artikeln presenterar de vanligaste behandlings­ alternativen, som används inom den tidiga behandlin­ gen i Finland såsom extraoralt drag (EOD) nackdrag, quad helix och bitningsgejd. Korsbett och bett med Angle klass II (postnormalt bett) kan behandlas med dessa typer av apparatur. Facemask, som används för behandling av prenormala bett (Angle klass III) används mera sällan. Syftet med tidig behandling är att minska behovet av ortodontisk behand­ling längre fram och att försöka reducera omfattningen av even­ tuell senare ortodontisk behand­ling.

12

A

rtikeln presenterar de vanligaste behandlingsalter nativen, som används inom den tidiga behand lingen i Finland, såsom extraoralt drag (EOD) nackdrag, quad helix och bitningsgejd. Övervakning av bettutvecklingen Normal bettutveckling - primära bettet Bettets utveckling från primära bettet till permanent dentition är en kontinuerlig process. Profylaktiska eller interceptiva ingrepp bygger på att man måste kunna identifiera avvikelser, vilket baseras på kunskap om normal utveckling.

När man undersöker mjölktandsbettet utgår man från det retruderade läget (centric relation), eftersom det ger den mest pålitliga informationen om relationen mellan käkarna.

I ett normalbett i det primära bettet finns ett sagitellt mesialt step alternativt avsaknad av step mellan överkäkens och underkäkens andra primära molarer. Relationen mellan hörntänderna är densamma som i ett normalbett (Angle klass I-bett). Transversellt är den övre och den nedre tandbågen i balans. Sax- eller korsbett/bitning saknas. Frontalt är vertikal överbitning högst 3 mm, och framtänderna är i kontakt. Ett normalt mjölktandsbett har diastemata i framtandsområdet.

Det primära bettet är inte statiskt, utan det förändras under tillväxten (1,2), vilket är betydelsefullt för bettets ut­ veckling. När underkäken växer förbättras det sagittella förhållandet mellan käkarna, vilka även växer transversellt vilket betyder att diastemata mellan framtänderna blir större. Eventuellt platsöverskott i sidoregionerna sluts däremot innan bettväxlingen börjar.

Bettavvikelser i det primära bettet Det är viktigt att följa bettutvecklingen i det primära bettet för att tidigt kunna identifiera avvikelser från normal ut­ veckling. Bettfel i mjölktandsbettet bör registreras, och man skall försöka utreda orsak och bedöma vilka följderna kan bli. Ett typiskt exempel är öppet frontalt bett som beror på sugvanor (3,4). Här kan man tidigt korrigera bettfelet genom att avlägsna orsaken. Man skall alltid bedöma bettet som helhet, vilket även gäller tidig korrektiv behandlng. Om man fokuserar på enskilda symtom kan resultatet bli flera behandlingar efter varandra och följaktligen blir den totala behandlingstiden längre.

Ett sagitellt distalt step mellan andra primära molarerna anses vara indikator på att ett postnormalt bett är under utveckling. Det distala stepet ses nästan alltid tillsammans med postnormal relation. Undersökningar visar att distalt sagitellt step oftast innebär ett postnormalt bett i det permanenta bettet (6,7). Vid avsaknad av step, sk rakt postTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

laktelat plan utvecklas i 40% ett postnormalt bett. Det s.k. »Leeway space« mellan den övre och den undre tandbågen korrelerar däremot dåligt med förändringar avseende första permanenta molarernas sagitella relation (7).

I det permanenta bettet anses i allmänhet gränsen för stor horisontell och vertikal överbiting att vara 6 mm. Eftersom överbettet i allmänhet ökar 1-2 mm under bettväxlingen (1,8-10), kan man räkna med att ett värde som överstiger 4 mm i mjölktandsbettet tyder på ett kommande vårdbehov. Avsaknaden av tandkontakt i incisivregionen är ett teck på en störning i bettutvecklingen. Ett öppet bett sluter sig i allmänhet senast under bettväxlingen, om man har eliminerat orsaken. Om incisiverna biter i gingivan palatinalt, dvs ett djupt bett, så sker sällan en spontantkorrektion under bettväxlingen, utan bettet fördjupas. Frontal korsbitning/bett är alltid en funktionsstörning, som obehandlad i allmänhet leder till att situationen försämras.

Om man har ett »gummy smile« i det primära bettet beror det i allmänhet på extrusion av överkäkens incisiver. En bidragande orsak kan vara otillräcklig läppslutning. Läppslutningen korrigerar sig ofta spontant. Vid behov kan man förbättra situationen med läppgymnastik.

Käkarnas breddtillväxt har stor betydelse för bettutveck­ lingen. När bredden ökar, ökar plats i tandbågen. I normalfallen ökar utrymmet så mycket att de permanenta incisiverna får plats. En trångställning i framtandsområdet i mjölktandsbettet leder alltid till platsbrist i det permanenta bettet. Också ett mjölktandsbett utan direkt trångställning, men utan öppna tandmellanrum, innebär en dålig prognos. Först när de sammanlagda tandmellanrummen i det primära bettet överstiger 6 mm kan risken för trångställning i det permanenta bettet anses vara liten (8).

Under tillväxten skall över- och underkäkens bredd behålla ett harmoniskt inbördes förhållande. Om den övre tandbågen är smal i förhållande till den nedre kan det leda till antingen korsbett eller distalbett (2,11). Tillväxten påverkas av många faktorer i anslutning till ansiktsmuskulaturens funktion, speciellt amning, sugvanor, läppfunktion och läppslutning och munandning. Förändringar i muskel­ aktivitet och balans inverkar inte bara på den transversella tillväxten, utan även på de sagittella och vertikala relationerna.

Uppföljning av bettet och tidig screening av bettavvikelser Inom den organiserade barn och ungdomstandvården kan man följa bettutvecklingen under barnets uppväxt. Vid några tillfällen undersöks barnen av tandhygienister eller tandsköterskor. Det är då utomordentligt viktigt att alla grupper vet och kan tillräckligt om normal bettutveckling.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Eftersom kariesförekomsten har minskat har intervallen mellan besöken ökat för många barn. Speciellt när det gäller kariesfria barn måste man vara alert avseende bettut­ vecklingen, eftersom de kommer mera sällan på kontroll eller behandling.

Orsaken till att man utför medicinsk screening är att hitta sjukdomar innan symtom har gett sig till känna. Vid screening av bettanomalier finns det skäl att diagnosticera tecken på bettavvikelser, framför allt sådana som antingen förhindrar eller förändrar den normala utvecklingen i bett och käkar.

Om man upptäcker en försenad eller förhindrad tand­ eruption redan under det tidiga växelbettet underlättas behandlingen. Den vanligaste eruptionsstörningen är ektopisk eruption av första permanenta molaren i överkäken, orsakad av platsbrist i området. I ungefär hälften av fallen sker spontankorrektion medan det i ca 2% inte sker någon sådan korrektion (12).

De vanligaste orsakerna till försenad eller förhindrad eruption av framtänder är trauma mot primära incisiver, odontom eller övertaliga tänder. Dessa eruptionshinder upptäcker man i allmänhet av en händelse. De är lättare att observera om man känner till normala eruptionstider, och är observant på att eruptionen sker symmetriskt.

Väkiparta et al. (13) konstaterade att en systematiskt planerad tidig behandling av malocklusioner i det primära bettet klart minskade behovet av ortodontisk vård i åldern 8 till 12 år. I många fall kan man inte, beroende på bettanomalins art, slutföra behandlingen under det tidiga växelbettet, men även då blir senare behandlingen av lägre svårighetsgrad (14).

Indikationer och behandlingsmöjligheter inom den tidiga vården Tidig behandling med bitningsgejd Användningen av bitningsgejd inom den tidiga behandlingen har ökat kraftigt i Finland (15). Den påminner till sin funktion om en aktivator, men är tillverkad av ett elastiskt material (Fig. 1). Den kliniska erfarenhet man har hunnit samla visar att en bitningsgejd fungerar speciellt bra inom den tidiga ortodontiska behandlingen. Idén är att styra tänderna till rätt ställning och läge i tandbågarna vid eruptionen (16). Samtidigt kan man korrigera den sagitella relationen mellan tandbågarna, utvidga och utjämna bågarna och korrigera bristande symmetri, t.ex. mittlinjernas position (17). En bitningsgejd lämpar sig väl för att behandla trångställning, stort horisontellt överbett, djupt bett och distalt bett. Idealtandbågarna och de intermaxillära relationerna finns inbyggda i apparaten, som Faglige artikler

13

Tidig ortodontisk behandling

En bitningsgejd korrigerar saxbett effektivt, men kraften räcker i allmänhet inte till att bredda en mycket smal överkäkstandbåge. Därför är det bättre att först korrigera ett korsbett, t.ex. med quad helix. Användningen av gejd, liksom av alla andra löstagbara apparater är beroende av barnets och familjens förmåga till samverkan/arbete. Speciellt yngre barn behöver stöd när de skall använda apparaten, men om patienten är samarbetsvillig är behandlingen effektiv, och man kan på det sättet minska behovet av senare behandling.

Fig. 1. Bitningsgejd, med vilken man kan styra tänder i rätt läge och rätt ställning under eruptionen.

styr bettet i rätt riktning oberoende av vilket bettfel det är frågan om.

När man påbörjar behandling med bitningsgejd i den tidiga bettväxlingen får man en kombination av interceptiv och korrigerande behandling. Fördelen är att den påverkar både över- och underkäkens tandbåge samtidigt.

Bitningsgejd är effektivast vid behandling av lindriga eller medelsvåra bettfel. Den är inte lika lämplig för behandling av svåra bettfel (17). Erfarenheten har visat, att det vid tidig behandling räcker att använda apparaten på natten för att få önskat resultat. När gejd används vid tidig behandling kräver den få åtgärder. I allmänhet är det tillräckligt att en gång byta till en större storlek. Kontrollbesöken kan ske med 12 veckors mellanrum, och bara i undantagsfall tar besöket mer än 5-10 minuter. Systematisk användning av gejd har därför gjort det möjligt att öka antalet patienter som behandlas, och att frigöra behandlingskapacitet för övrig tandvård. Apparaten har dessutom den fördelen att den passar bra för situationer där det är en tandläkare utan specialistkompetens som utför behandlingen, handledd av en specialist i ortodonti. Den bitningsgejd som använts vid behandlingen kan sedan användas för retention, helt enkelt så att man minskar användningen till två nätter per vecka. Samtidigt kan man öka tiden mellan kontrollbesöken till 6-12 månader. Retentionsskedet måste vara tillräckligt långt. De är ofta motiverat att fortsätta ända till slutet av den sena bettväxlingen.

14

Korsbett Riskerna med obehandlade korsbett – Riskerna med korsbett i sidoregionerna är både funktionella och estetiska. Korsbett leder lätt till att man tuggar ensidigt, och det är en av de största orsakerna till funktionella problem (18). Korsbett leder till osymmetriska tuggrörelser. Tuggning är långsammare och mindre regelbunden. Vid unilateralt korsbett ligger käklederna ofta osymmetriskt vid central­ ocklusion, vilket kan leda till att det uppstår osymmetriska glidytor i lederna.

Korsbett i kombination med transversellt kontraherad maxilla kan försvåra normal näsandning, vilket i sin tur kan leda till att normal andningsfunktion förhindras eller försvåras. Avsaknad av en normal näsandning kan vara en riskfaktor för sömnproblem (19).

Ett obehandlat korsbett ökar ansiktsasymmetrin, som kan ta sig uttryck i form av asymmetriskt bettplan eller asymmetri i hela underkäken. Man har konstaterat att lekmän kan identifiera ansiktsasymmetrier nästan lika bra som ortodontister. Om man korrigerar asymmetrier i ansiktet först vid vuxen ålder fordras det omfattande ortognat kirurgi.

Behandlingsindikationer – I de flesta klassificeringarna av vårdbehov placeras ett omfattande korsbett i sidoområdet i kategorin stort eller relativt stort vårdbehov. En del lin­ drigare unilaterala korsbett kan korrigeras spontant, om bak­omliggande orsak elimineras tidigt. Därför är det viktigt att man vid korsbett i mjölktandsbettet normaliserar de funktionella faktorerna genom att se över de orala vanorna. I Finland rekommenderar man i barntandvård, att man borde få barnet att sluta suga på tummen eller på napp vid 1-2 års ålder. Man skall också eliminera hindren för näsandning.

Om man bedömer att behandling är nödvändig, t.ex. för att korsbettet är omfattande eller för att den övre tandbågen är smal, skall korsbett i sidoområdet alltid behandlas tidigt - antingen under mjölktandsskedet eller under det TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

A

B

C

Fig. 2. A: Quad helix före aktiveringen, på arbetsmodellen. B: Quad helix aktiverad på modellen, så att man kan kontrollera lämplig aktivering. C: Quad helix cementerad på plats i munnen.

tidiga växelbettet. Om man lämnar korrigeringen till ett senare skede har en stor del av tillväxten och käkarnas adaptation redan hunnit ske. Om man sedan rättar till den felaktiga bettfunktionen t.ex. under den andra bettväxlingen är det svårt att åstadkomma en god balans i tuggmuskulaturen. I käklederna har det också hunnit ske en adaptation till den felaktiga funktionen (20).

Behandling av korsbett med quad helix – Det finns flera ingående litteraturöversikter som behandlar korrigering av laterala korsbett (21). Avtagbar och fast apparatur fungerar nästan lika bra vid breddning. I praktiken är en tidig korrigering av korsbett i sidoområdet med en quad helix effektivare, eftersom den är fastsittande och inte kräver speciellt mycket samverkan av barnet eller familjen. Även om korrigering av korsbett med quad helix främst påverkar dentoalveolarområdet, har man i det primära bettet och det tidiga växelbettet visat effekt på mittsuturen i gommen (22).

Det finns olika utförande av quad helix beroende på vilka tandförflyttningar som önskas. Exempelvis krävs ofta rotation mesiobuckalt av första permanenta molarerna för att nå normalrelation. Det är också viktigt att att banden på molarerna har tillräcklig palatinal torque, så att kronorna får buckal lutning (Fig. 2A-C).

Utom vid korrigering av korsbett kan quad helix användas för att hindra överkäkslateralerna att erumpera i inverterat läge och att rotera tillbaka mesiopalatinalt ställda första permanenta molarer.

Bettanomalier av Angle klass III (postnormalt bett) I vuxen ålder ses postnormalt bett ofta tillsammans med avvikelser i käkarnas inbördes relation, och kan lätt identifieras på basis av yttre ansiktsdrag: en kraftig underkäke, TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

retrognat maxilla eller bådadera. Två problem är förknippade med att skjuta upp behandlingen till vuxen ålder.

Säker diagnos kan inte alltid ställas under barna- och ungdomsåren. Tidig behandling av postnormala bett leder till ett funktionellt och estetiskt gott resultat i vuxen ålder.

Baccetti et al. (23) visade i sina undersökningar att upp till 75% av prenormala bett kunde behandlas ortodontiskt.

Långtidsuppföljning visade att behandlingen lyckades om den påbörjades i god tid före pubertetsspurten. Risken med att inte behandla det prenormala bettet tidigt är att det kan ge barn och unga allvarliga utseendemässiga problem om man väntar till vuxen ålder.

Vid pseudoprogeni biter incisiverna kant-i-kant vid retrusion (centric relation), och härifrån sker en glidning till invertering i fronten. Käklederna befinner sig i ett ständigt sträckt läge, och ledhuvudena ligger kraftigt anteriort om ledskålen. Vid pseudoprogeni är de kraniofaciala strukturerna i allmänhet normalare än vid äkta progeni, så det är lättare att korrigera bettfelet på ortodontisk väg, och behandlingsresultatet är ofta mer bestående.

Vårdindikationer – Under det primära bettet och det tidiga växelbettet borde man alltid sträva efter att behandla ett tvångsfört korsbett i framtandsområdet. Om en kontraherad överkäke dessutom föreligger kan behandlingen kombineras med transversell vidgning av maxilla, och en följande långtidsstabilisering.

När man analyserar en profilröntgen av en patient med Angle klass III är en hög underkäksramus, förhållandevis brant skallbasvinkel och en liten palatomandibularvinkel faktorer som försämrar prognosen för tidig behandling (23).

Behandling av faktorer som förebådar en utveckling av klass III med facemask – Trots många forskningsrapporter om beFaglige artikler

15

Tidig ortodontisk behandling

handling med facemask saknas undersökningar som visar klara och entydiga resultat. Man slår fast att det är möjligt att föra överkäken eller tänderna i överkäken framåt, och att det är möjligt att få en skelettal korrigering under tillväxtperioden. Yoshida et al. (24) använde en stel palatinalbåge i kombination med facemask i sin undersökning, Hägg et al. (25) och Baccetti et al. (23) använde en facemask med draget kopplat till en apparat avsedd för en snabb transversell vidgning av överkäken. (Fig. 3A,B). Om överkäken är smal rekommenderas att kombinera draget med en apparat som vidgar käken.

Största delen av de postnormala betten kan behandlas under tillväxtperioden, och resultatet är i allmänhet stabilt och Yoshida et al. (24) rekommenderar att man fortsätter behandlingen till slutet av tillväxtperioden. Enligt Hägg et al. (25) visade i en långtidsuppföljning att behandlingen lyckades i ca 65%. Övriga patienter ansågs behöva orto­ gnat kirurgi.

Bettfel av postnormala bett (Angle klass II) Det har publicerats en mängd forskningsresultat kring hur och när man skall behandla bettfel av postnormala bett (26), men man har inte kunnat nå enighet om när det är bäst att sätta in behandlingen. Tulloch et al. (27) konstaterade, att trots att det var möjligt att reducera svårighetsgraden hos de skelettala avvikelserna i om man påbörjade behandlingen i 9-årsåldern, så kunde man inte identifiera de egenskaper som skulle kunna urskilja de barn som skulle komma att ha mest nytta av tidig behandling.

Behandlingsindikationer – Stort horisontellt överbett. Tandtrauma drabbar nästan vart tredje barn, och svårighetsgraden varierar från små emaljfrakturer till tänder som lossnar helt. En bristfällig läppslutning och ett ökat horisontellt överbett, 5 mm eller mera, anses öka risken för trauma (28).

A

16

B

Det är ofta lättare att förebygga tandtrauma än att behandla dem. Största delen av tandolycksfallen inträffar mellan 8 och 11 års ålder (29).

Utstående framtänder är den vanligaste av de synliga avvikelser som leder till mobbning (30). Barnen verkar anse att det är värre att bli retad för tänderna än för annat (31). Tändernas utseende anses också inverka på hur vänlig, populär eller intelligent någon anses vara (32).

Behandling av postnormala bett (Angle klass I) med nackdrag – År 2001 var nackdrag den vanligaste apparaturen vid ortodontisk behandling av 7-9-åriga barn in Finland (15), och dess effekt har behandlats i ett flertal finska undersökningar (33-36). Avsikten med behandlingen är att reducera maxillans framåtriktade tillväxt, stimulera underkäkens tillväxt och korrigera en eventuell trångställning.

Uppfattningen om långtidseffekten av nackdrag varierar.

De flesta resultaten baseras på relativt kort uppföljning.

Man har ofta konstaterat att nackdraget hämmar maxillans anteriora tillväxt. Wieslander (37) jämförde nackdragsbehandlingar som hade påbörjats tidigt respektive under den sena bettväxlingen, och konstaterade att tidig behandling medförde större skelettala förändringar. Effekterna följdes i alla fall inte upp på längre sikt, så det finns inte data om t.ex. eventuell reversion av behandlingsresultaten.

Melsen (38) visade med hjälp av implantat att man med nackdrag kan få överkäken att flytta sig bakåt och anteriort neråt. Under uppföljning återgick de beskrivna skelettala förändringarna, vilket visar att behandlingsresultatet baserade sig främst på dentoalveolära förändringar.

Mäntysaaris et al.s (35) och Pirttiniemis et al.s (36) resultat bekräftar att de skelettala förändringar som man får med nackdrag i huvudsak är reversibla. Breddning av överkäken var däremot nästan alltid stabil.

Fig. 3. A,B: Draget från facemasken riktas framåt och snett nedåt. Då kan man undvika att bettet öppnas för mycket.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Även om de sagittella skelettförändringarna är små, kan behandling med nackdrag ge fördelar. Med hjälp av nackdrag kan man korrigera en postnormal bettrelation. Molarernas sagitella relation korrigeras som en följd av en dental förändring. Om nackdragets yttre båge vinklas 10–15° uppåt, eller om man använder långa yttre bågar, kan man parallellförskjuta sexorna, och undvika att deras lutning påverkas (Fig. 4A,B). Effektivast är den här typen av korrigering av bett av klass II om den påbörjas i god tid innan den andra överkäksmolaren erupterat.

Om en kefalometrisk analys visar att det finns tecken på utveckling av öppet bett rekommenderas occipitaldrag eller kombidrag, eftersom man då kan rikta kraften så, att man eliminerar den komponent som öppnar bettet.

När det gäller barn med disposition eller svårighet att andas med näsan som munandning eller snarkning, bör man vara restriktiv med att använda nackdrag. Nackdraget kan öka sömnapnésymtomen hos barn som har en sådan benägenhet (39). Nackdraget kan påverka huvudets ställning under sömnen, vilket kan utlösa apnésymtom.

Nackdrag vid behandling av trångställning – Nackdrag är speciellt effektivt för att behandla lindriga eller medelsvåra trångställningar i överkäken (Fig. 5A-F). För detta rekommenderas vidgande nackdrag, eftersom man då inte bara får mera plats genom att sexorna flyttas sagittalt, utan också för att den övre tandbågen blir bredare vilket även inver­ kar positivt på underkäken. Utrymmesökningen i underkäken är i alla fall bara ungefär hälften av den man får i överkäken. Om det är risk för extraktioner i underkäken bör man inte använda denna behandlingsform.

Finska ortodontister och tandläkare har samlat en mängd praktisk erfarenhet som gör det lättare att använda apparatur som är lämpade för mjölktands- och växelbettet. Även om dessa apparaturer är ganska enkla att konstruera

A

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

B

och kontrollera, behövs det alltid specialistens kunskap avseende diagnos, behandlingsplan samt handledning. I de flesta fallen kan allmäntandläkarna, som övervakar bettutvecklingen, också samarbeta med ortodontisten.

Om man har gemensamma kriterier för uppföljning av bettet, är det lättare att påbörja behandlingen i den ålder som är lämpligast.

English summary Early orthodontic treatment in Finland – why, when and how?

Orthodontic treatment methods and appliances vary to some degree in the Nordic countries. Orthodontists in Finland favour early treatment and frequently use appliances that work well in the deciduous and early mixed dentition.

This seems to be related to the orthodontic research tradition in Finland which places emphasis on the growth and development of the craniofacial complex. A need for simple orthodontic treatment techniques, manageable by general dentists who have a central role in the delivery of treatment, also direct the focus on interception and early treatment. In early treatment, the diagnosis of unfavourable occlusal or skeletal development is largely based on the deciduous occlusion. It is therefore crucial that not only orthodontists but also the dentists and auxiliary personnel have a proper knowledge of normal occlusion and are able to detect signs of abnormal development.

The orthodontic appliances that are most frequently used in the deciduous and early mixed dentition, include head gear, quad helix and eruption guidance appliance.

Finnish studies have shown that head gear is an effective tool in Class II correction. In transversal problems, the quad helix gives good treatment results if used early. The eruption guidance appliance works efficiently, both as an interceptive and a corrective tool in the early treatment of Class II malocclusion, excess overjet, deep bite and crowd­

Fig. 4. A,B: När nackdragets yttre båge vinklas uppåt innan man fäster den till cervicalt nackdrag, kan man parallellförskjuta sexorna, och undvika att deras lutning påverkas.

Faglige artikler

17

Tidig ortodontisk behandling

A

B

C

D

E

F

Fig. 5. A-C: En pojke, 7 år 2 månader, före behandling: en tendens för Angle klass II molarposition, trångställning i överkäksfronten. Efter sex månaders behandling med vidgande nackdrag är molarposition super Angle I. Efter det användes nackdrag som retentionapparatur var annan natt under sex månader. D-F: Bettet i 16 års ålder: Klinisk resultat är funktionellt tillfredställande, en lindrig trångställning i underkäksfronten.

ing. Furthermore, the anterior face mask has been found to be effective in the early treatment of Class III patients.

Finnish orthodontists and dentists have obtained good results with early orthodontic treatment. Clinical experience shows that it has been possible to reduce further need of treatment, simplify later treatment phases, and to expand the coverage of treatment.

Litteratur 1. Moorrees CFS. The dentition of the growing child. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press; 1959.

2. Varrela J. Early developmental traits in class II malocclusion.

Acta Odontol Scand 1998; 56: 375-7.

3. Larsson E. The effect of dummy-sucking on the occlusion: a review. Eur J Orthod 1986; 8: 127-30.

4. Lindner A, Modeer T. Relation between sucking habits and dental characteristics in preschoolchildren with unilateral cross-bite. Scand J Dent Res 1989; 97: 278-83.

5. Keski-Nisula K, Lehto R, Lusa V, Keski-Nisula L, Varrela J. Occurrence of malocclusion and need of orthodontic treatment in early mixed dentition. Am J Orthod Dentofac Orthop 2003; 124: 631-8.

6. Arya BS, Savara BS, Thomas DR. Prediction of first molar occlusion. Am J Orthod 1973; 63: 610-22.

18

7. Bishara SE, Hoppens BJ, Jacobsen JR, Kohout FJ. Changes in the molar relationship between the deciduous and permanent dentitions: A longitudinal study. Am J Orthod Dentofac Orthop 1988; 93: 19-28.

8. Leighton BC. The early signs of malocclusion. Trans Eur Orthod Soc 1969; 45: 353-68.

9. Leighton BC. The early development of normal occlusion. Trans Eur Orthod Soc 1975; 47: 67-77.

10. Bergersen EO. A longitudinal study of anterior vertical overbite from eight to twenty years of age. Angle Orthod 1988;58:237-56.

11. Baccetti T, Franchi L, McNamara JA Jr, Tollaro I. Early dentofacial features of Class II malocclusion: a longitudinal study from the deciduous through the mixed dentition. Am J Orthod Dentofac Orthop 2000; 111: 502-9.

12. Bjerklin K, Gleerup A, Kurol J. Long-term treatment effects in children with ectopic eruption of the maxillary first permanent molars. Eur J Orthod 1995; 17: 293-304.

13. Väkiparta MK, Kerosuo HM, Nyström ME, Heikinheimo KA. Orthodontic treatment need from eight to 12 years of age in an early treatment oriented public health care system: a prospective study. Angle Orthod 2005; 75: 344-9.

14. King GJ, Wheeler TT, McGorray SP, Aiosa LS, Bloom RM, Taylor MG. Orthodontists’ perceptions of the impact of phase 1 treatment for Class I malocclusion on Phase 2 needs. J Dent Res 1999; 78: 1745-53.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

15. Pietilä T, Alanen P, Nordblad A, Kotilainen J, Pietilä I, Pirttiniemi P, et al. Hampaiden oikomishoito terveyskeskuksissa. STAKES, Raportti 279, 2004.

16. Keski-Nisula K, Hernesniemi R, Heiskanen M, Keski-Nisula L, Varrela J. Orthodontic intervention in the early mixed dentition: a prospective controlled study on the effects of eruption guidance appliance. Am J Orthod Dentofacial Orthop (in press).

17. Varrela J. Orthodontics in the early mixed dentition: Effectiveness and efficiency of eruption guidance appliance. In: McNamara JA Jr and Kelly KA, editors. Early orthodontic treatment: is the benefit worth of the burden? Craniofacial Growth Series, Vol. 44, Ann Arbor: Department of Orthodontics and Pediatric Dentistry and the Center for Human Growth and Development, University of Michigan (in press).

18. Thilander B, Rubio G, Pena L, de Mayorga C. Prevalence of temporomandibular dysfunction and its association with mal­ occlusion in children and adolescents: an epidemiologic study related to specified stages of dental development. Angle Orthod 2002; 72: 146-54.

19. Kurol J, Modin H, Bjerkhoel A. Orthodontic maxillary expansion and its effect on nocturnal enuresis. Angle Orthod 1998; 68: 225-32.

20. Thilander B, Lennartsson B. A study of children with unilat­eral posterior crossbite, treated and untreated, in the deciduous dentition - occlusal and skeletal characteristics of significance in predicting the long-term outcome. J Orofac Orthop 2002; 63: 371-83.

21. Petren S, Bondemark L, Söderfeldt B. A systematic review concerning early orthodontic treatment of unilateral posterior crossbite. Angle Orthod 2003; 73: 588-96.

22. Bell RA, LeCompte EJ. The effects of maxillary expansion using a quad-helix appliance during the deciduous and mixed dentitions. Am J Orthod 1981; 79: 152-61.

23. Baccetti T, Franchi L, McNamara JA Jr. Cephalometric variables predicting the long-term success or failure of combined rapid maxillary expansion and facial mask therapy. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2004; 126: 16-22.

24. Yoshida I, Ishii H, Yamaguchi N, Mizoguchi I. Maxillary protraction and chincap appliance treatment effects and long-term changes in skeletal class III patients. Angle Orthod 1999; 69: 543-52.

25. Hägg U, Tse A, Bendeus M, Rabie AB. Long-term follow-up of early treatment with reverse headgear. Eur J Orthod 2003; 25: 95-102.

26. Tulloch JFC, Antczak-Bouckoms AA, Tuncay OC. A review of clinical research in orthodontics. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1989; 95: 499-504.

27. Tulloch JFC, Proffit WR, Phillips C. Influences on the outcome of early treatment for the Class II malocclusion. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1997; 111: 533-42.

28. Forsberg CM, Tedestam G. Etiological and predisposing factors related to traumatic injuries to permanent teeth. Swed Dent J 1993; 17: 183-90.

29. Borssén E, Holm AK. Traumatic dental injuries in a cohort of 16-year-olds in northern Sweden. Endod Dent Traumatol 1997; 13: 276-80.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

30. Shaw WC, Meek SC, Jones DC. Nicknames, teasing, harassment and the salience of dental features among school children. Br J Orthod 1980; 7: 75-80.

31. Shaw WC, Rees G, Dawe M, Charles CR. The influence of dento­ facial appearance on the social attractiveness of young adults.

Am J Orthod 1985; 87: 21-6.

32. Secord PF, Backman CW. Malocclusion and psychological factors. J Am Dent Assoc 1959; 59: 931-8.

33. Kirjavainen M, Kirjavainen T, Hurmerinta K, Haavikko K. Orthopedic cervical headgear with an expanded inner bow in class II correction. Angle Orthod 2000; 70: 317-25.

34. Kirjavainen M, Kirjavainen T. Maxillary expansion in Class II correction with orthopedic cervical headgear. A posteroanterior cephalometric study. Angle Orthod 2003; 73: 281-5.

35. Mantysaari R, Kantomaa T, Pirttiniemi P, Pykälainen A. The effects of early headgear treatment on dental arches and craniofacial morphology: a report of a 2 year randomized study. Eur J Orthod 2004; 26: 59-64.

36. Pirttiniemi P, Kantomaa T, Mantysaari R, Pykälainen A, Krusinskiene V, Laitala T, et al. The effects of early headgear treatment on dental arches and craniofacial morphology: an 8 year report of a randomized study. Eur J Orthod 2005; 27: 42936.

37. Wieslander L. Early or late cervical traction therapy of Class II malocclusion in the mixed dentition. Am J Orthod 1975; 67: 432-9.

38. Melsen B. Effects of cervical anchorage during and after treatment: an implant study. Am J Orthod 1978; 73: 526-40.

39. Pirilä-Parkkinen K, Pirttiniemi P, Nieminen P, Lopponen H, Tolonen U, Uotila R, et al. Cervical headgear therapy as a factor in obstructive sleep apnea syndrome. Pediatr Dent 1999; 21: 3945.

Författare Terttu Pietilä, övertandläkare, odont.dr.

Hälsovårdsverket i Björneborg, Finland Pertti Pirttiniemi, professor, odont.dr.

Avdelningen för tandutveckling och ortodonti, Odontologiska Insti­ tutionen, Uleåborgs universitet, Finland Juha Varrela, professor, odont.dr.

Avdelningen för tandutveckling och ortodonti, Odontologiska Insti­ tutionen, Åbo universitet, Finland

Korrespondens: Övertandläkare Terttu Pietilä, Hälsovårdsverket i Björneborg, PB 33, 28601 Björneborg, Finland E-mail: terttu.pietila@pori.fi

Behandlingsplanlægning Ortodonti Tandstillingsfejl Faglige artikler

19

Oral rehabilitering av barn

N

oen av de største utfordringerne i tannlegers orale rehabilitering av barn knytter seg til behandling av skader etter 1) traumer (fraktur, ankylose, tap av tenner), og 2) utviklingsforstyrrelser (resorpsjon, age­ nesier, mineraliseringsforstyrrelser).

Arild Stenvik og Kari Birkeland Noen av de største utfordringene i tannlegers behand­ ling av barn knytter seg til skader etter traumer og utviklingsforstyrrelser. Oral rehabilitering av barn representerer særlige utfordringer fordi terapeutisk intervensjon utføres i et område der det skjer store forandringer gjennom ansiktsvekst og dental ut­ vikling. Etablering av normal morfologi og funksjon ved komplekse tilstander krever vanligvis et samar­ beid mellom allmenntannlege og tannleger med spe­ sialkompetanse for å nå et tilfredsstillende resultat, og ortodontisten vil ofte være en naturlig deltaker i det interdisiplinære team. I tillegg til at ortodontisk terapi kan bidra til et forbedret totalresultat av be­ handlingen, kan ortodontistens kompetanse innen an­ siktets vekst og utvikling komme til nytte ved behand­ lingsplanlegging. Hensikten med denne artikkelen er gjennom eksempler å vise betydningen av tverrfaglig samarbeid og ortodontiens plass i oral (re)habilitering av noen komplekse tilstander hos barn.

20

Traumer Tannskader forekommer hyppigst i alderen 8 til 11 år (1), og risikoen for skade er høyere hos individer med forøket horisontalt overbitt (2). Tidlig ortodontisk behandling vil dermed i prinsippet kunne bidra til å redusere forekom­ sten av tanntraumer. Dette må imidlertid ses i sammen­ heng med insidensen av tannskader, som er på 1 til 2 pro­ sent årlig (1,3), og at 3 til 4 av disse traumeformene kan karakteriseres som alvorlige (1). Det har derfor vært stilt spørsmål ved hvor realistisk det er å foreta rutinemessig ortodontisk behandling i tidlig blandingstannsett for å forebygge tannskader (4).

I det følgende diskuteres ortodontistens potensielle bi­ drag i behandlingen av komplikasjoner etter noen av de alvorligste traumeformene.

Krone-rot-fraktur Disse frakturene har ofte et skrått forløp som kan ha dy­ peste begrensning under bennivå, og dette hindrer til­ gjengeligheten ved restorativ terapi. En kirurgisk frileg­ ging og kroneforlenging for å muliggjøre kroneterapi in­ nebærer en negativ effekt på forholdet mellom krone- og rotlengde, og det kan føre til redusert benfeste både for den affiserte tann og nabotennene og gi ujevn gingival kontur. En ortodontisk erupsjon av tannen vil kunne brin­ ge frakturområdet ut av det alveolære ben. Imidlertid vil det omgivende vev følge tannens bevegelse i et tilnærmet 1:1-forhold (5), og en kirurgisk korreksjon er vanligvis nødvendig før kroneterapi. Resultatet etter pedodontisk, endodontisk, ortodontisk, kirurgisk og protetisk behand­ ling av skråfraktur med palatinal begrensning under bennivå er vist i Fig. 1.

Et alternativ til den preprotetiske ortodontiske erupsjon kan være å foreta en kirurgisk reposisjonering av tenner med skråfraktur (intra-alveolær transplan­ tasjon) (6,7). Et eksempel på hvordan den frakturerte tan­ nen kan gjøres tilgjengelig for kroneterapi er vist i Fig. 2.

Endodontisk behandlede tenner, der det er mulig å for­ andre posisjonen kirurgisk uten traumatisk effekt på rot­ overflaten, vil være indisert for slik behandling. En rotasjon av tannen kan gi en bedre tilpasning mellom det frakturerte områdets kontur og den marginale benrands forløp (Fig. 2).

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Fig. 1. Krone-rot-fraktur. Frak­ turområdets apikale begrens­ ning befinner seg 2 mm un­ der bennivå palatinalt (A,B).

For å gjøre tannen tilgjengelig for restorativ behandling ble det foretatt en ortodontisk erupsjon (C) før endodontisk og protetisk terapi (E-F). De omgivende vev følger tan­ nen under erupsjonen og må korrigeres kirurgisk (D) før kroneterapi.

Fig. 2. Krone-rot-fraktur. Kirurgisk re-posisjonering (intra-alveolær transplantasjon) av tann med fraktur under bennivå palatinalt (A,B) som alternativ til ortodontisk erupsjon. Den palatinale begrensning av frakturen er markert med pil i B og C. Etter eks­ traksjon er tannen replantert 180 grader rotert og fiksert i to uker (C) før kroneterapi (D).

Rotfraktur med komplikasjoner Tenner med rotfraktur har ofte god prognose i et langtids­ perspektiv (8), men pulpanekrose og inflammasjon opp­ trer i hvert fjerde tilfelle (9). Dersom frakturen er i rotens cervikale parti har Cvek og medarbeidere vist at halvpar­ ten av tennene var gått tapt etter 6 år, men de anbefaler li­ kevel en konservativ tilnærming til behandling (10). Der­ som det oppstår komplikasjoner i form av inflammasjon og tap av periodontalt feste hos individer i vekst, kan orto­ dontisk erupsjon av det apikale rotfragment gi mulighet for kroneterapi. De ortodontiske kreftene må forankres i dette fragmentet (Fig. 3).

En individuell vurdering må ligge til grunn for hvorvidt TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

det er indikasjon for å bevare den resterende apikale del av roten. En positiv effekt av ortodontisk erupsjon av frag­ mentet vil være at det reetableres en normal alveolær ben­ høyde (Fig. 4). Selv en relativt begrenset del av roten kan benyttes som grunnlag for kroneterapi, og ved eventuelt senere tap av tannen vil man ha et godt utgangspunkt for implantatprotetisk behandling. Tidlig fjerning av fraktu­ rerte tenner hos unge individer vil føre til vevstap i perio­ den før permanent restorativ terapi kan gjennomføres.

Ankylose Spesielt ved traumer som gir intrusjon av tenner, er risi­ koen for komplikasjoner i form av pulpanekrose og anky­ Faglige artikler

21

Oral rehabilitering av barn

Fig. 3. Rotfraktur i cervikale tredjedel. På grunn av inflam­ masjon med vevsdestruksjon og økende mobilitet (A-C) ble +1 endodontisk behandlet og stift forankret i rotens apikale fragment (D). Etter ortodontisk erupsjon (E) og kirurgisk kor­ reksjon av det marginale vev (F), ble kroneterapi utført på den resterende del av roten (G-I).

Fig. 4. Rotfraktur i midtre tredjedel/inflammasjon.

Forankring i apikale rotfrag­ ment (A) ble benyttet for ortodontisk erupsjon (B) av fragmentet. Etter behandling (C,D) er det marginale ben­ nivå normalisert (E). Piler indikerer bennivå før og etter behandling.

22

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Fig. 5. Ankylose. Etter intrusjons-luksasjon anky­ loserte 1+ med progressiv utvikling av infraposisjon til følge (A,B). Med den ankyloserte tannen som or­ todontisk forankring (C) ble det skapt tilstrekkelig plass interdentalt (D) til å utføre osteotomi (E) for kirurgisk re-posisjonering av tann og det omgivende ben (F). Situ­ asjonen 10 år etter behand­ ling ses i G.

Fig. 6. Uttalt ektopi etter traume i melketannsettet.

Ektopisk +1 (A, pil) ble forsøkt korrigert ortodon­ tisk (B), men relasjonen mellom +2 og atypisk rot +1 medførte økt mobilitet +2. Samtidig skjedde en utvikling med økende grad av ektopi +3 (C, pil). +1 ble derfor fjernet, og +2 ført mesialt (D) for å muliggjøre korreksjon +3. Resultatet etter restorativ behandling der mesialført +2 er bygd ut med laminat for å simulere +1, og +2 er erstattet med ekstensjon fra krone +3 er vist i E-G.

lose betydelig (11). På lang sikt er konsekvensene av anky­ lose en utvikling av infraposisjon, progressiv resorpsjon av roten og ofte tap av tannen. Ulike strategier har vært foreslått som behandling ved ankylose. Disse omfatter protetisk erstatning (12), bevaring av det alveolare ben ved at den koronale del av tannen fjernes og roten bevares som TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

et utgangspunkt for bedre protetisk rehabilitering senere (13), og ortodontisk erupsjon etter at tannen er mobilisert ved kirurgisk luksasjon (14). Det er foreløpig mangel på undersøkelser som kan gi sikkert grunnlag for behand­ lingsavgjørelser på dette området, men generelt er langtids­ effekten av de ulike behandlingstiltakene usikker.

Faglige artikler

23

Oral rehabilitering av barn

Fig. 7. Kjevefrakturer, tap av 4 tenner og alveolært ben etter traume. Traume i 10årsalder resulterte i mandibulære corpusog kondylfrakturer, åpent bitt, tap av 1+ og 2+ og alveolært ben i området (A,B).

Senere gikk også 4+ og +1 tapt som følge av traumet. Plassmangel i sidesegmentene innebar at tenner kunne transplanteres: +5 til regio 4+, ÷5 til 1+ og 4÷ til +1. Bitt og tannstilling ble normalisert med ortodontisk behandling og komposittoppbygging på de transplanterte ÷5 og 4÷ (C,D). Alveolært ben som gikk tapt ved traumet (E) ble re-etablert ved at de transplanterte tennene ble ført ned i området og induserte ny bendannelse (C,D,F).

Fig. 8. Tann-tap etter rotresorpsjon. Ektopisk frembrudd av +3 førte til resorbsjon av +1 og +2 hos pasient med frontal trangstilling og horisontalt overbitt (A, B). Med ortodontisk drag ble +3 ført bort fra området (C,D), men resorpsjonen +1 og +2 fortsatte og tennene gikk tapt. Etter korreksjon +3 (E), ble ÷5 transplantert til regio +1 (F), for deretter ortodontisk å bli brakt i riktig posisjon (G). Resultatet etter ortodontisk behandling i overkjeven og omforming av transplantat med komposittoppbygging ses i H.

24

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Et behandlingsalternativ som kan benyttes for å korri­ gere ankyloserte tenners infraposisjon, er å forflytte anky­ loserte tenner med omgivende vev kirurgisk ved å foreta osteotomier (Fig. 5) (15,16). Dette forutsetter at den ankylo­ serte tannen ikke viser uttalt erstatningsresorpsjon. Det er også vist at ankyloserte tenner kan forflyttes med dis­ traksjonsapparatur (17,18).

Ektopiske incisiver Et traume mot melketennene kan føre til ulik grad av ekto­ pi av permanente incisiver. Selv ved markert displassering av tannanlegget vil det vanligvis la seg gjøre å korrigere tannen ved ortodontiske og kirurgiske metoder (19-21). I sjeldne tilfeller kan det oppstå komplikasjoner som gjør det nødvendig å ekstrahere den ektopiske tannen og finne en protetisk løsning (Fig. 6).

Tap av tenner Ved tap av tenner etter traumer kan ortodontisten bidra i planleggingen både med vurdering av behandlingsalter­

nativer der det også tas hensyn til eventuell malokklusjon, og å legge til rette for bedre resultat av kirurgiske og pro­ tetiske løsninger. Noen ganger kan det være indikasjon for ortodontisk lukning av luken etter tap av incisiv (22), eller å erstatte den tapte tannen ved å transplantere premolar til området (23). En kombinasjon av disse metodene kan gjøre det mulig å rehabilitere tannsettet slik at pasienten ikke behøver protetiske erstatninger (Fig. 7). Denne typen be­ handling fører også til at det reetableres normalt alveolært ben og bløtvev.

Utviklingsforstyrrelser Utviklingsforstyrrelsene kan ta mange former. Nedenfor illustreres behandlingspotensialet som ligger i det interdi­ siplinære samarbeidet med eksempler knyttet til tanntap på grunn av rotresorpsjon, multiple agenesier og uttalte mineraliseringsforstyrrelser.

Resorpsjon av tenner Det er en relativt hyppig forekommende komplikasjon ved

Fig. 9. Multiple agenesier. Hos 12 år gammel pasient med agenesi av 11 tenner (A,B) var det nødvendig med ortodontisk forbehand­ ling for mer optimal plassering av de eksi­ sterende tenner før protetisk rehabilitering.

I denne fasen ble +02 beholdt, og 3+, 4+ og +3 ført mesialt (C,D). Ved avsluttet vekst ble det utført implantatforankret protetikk i regio 5, 4+2, 4, 5 og 5÷5 (E-H).

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Faglige artikler

25

Oral rehabilitering av barn

Fig. 10. Amelogenesis imperfecta, dypt bitt og plassmangel. Midlertidige kroner var tidligere laget for å beskytte tennene mot sub­ stanstap hos 12 år gammel pasient (A-D). Før ortodontisk behandling kunne gjennomføres måtte disse erstattes med permanente kroner, som ble utformet slik at malokklusjonen og tannstillingen ble beholdt (E,F). Den etterfølgende ortodontiske behandling ble gjennomført med ekstraksjon av fire premolarer og fast apparatur (G-I).

ektopiske maksillære hjørnetenner at nabotennene resor­ beres (24). I ekstreme tilfeller kan tenner gå tapt, og det kan synes som om dette særlig skjer når det foreligger en generell disposisjon for rotresorpsjon hos pasienten. Ved tanntap kan det i tillegg til protetiske erstatninger være aktuelt å vurdere transplantasjon av tenner, ortodontisk lukning av lukene eller en kombinasjon av dette (Fig. 8).

Agenesier Ved agenesi av den laterale incisiv i overkjeven viser un­ dersøkelser at ortodontisk lukning av luken gir bedre peri­ odontale forhold i området enn protetiske erstatninger gjør (25,26). En diskusjon av fordeler og ulemper med trans­ plantasjon av tenner og ortodontisk lukelukning versus implantatforankret erstatning er gitt annet sted (27).

Ved multiple agenesier er interdisiplinær planlegging og 26

behandling ofte av stor betydning (28,29). Slike behand­ linger kan strekke seg over flere år, og det kan være nød­ vendig med temporære erstatninger før behandlingen kan avsluttes. Ortodontistens rolle i behandlingen kan bestå i å flytte de eksisterende tenner til en gunstigst mulig posisjon for at et godt protetisk resultat skal kunne oppnås. Dersom man har et valg mellom å skape luker for tannerstatninger i en anterior eller posterior del av tannbuen, bør hensynet til langtidseffekten på den gingivale anatomi være med i vurderingen. Omkring naturlige tenner vil det oftest være normale gingivale forhold, mens det ved implantatforank­ ret protetikk ville kunne skje endringer over tid (30).

Fig. 9 viser et eksempel der det er valgt å lukke luker ort­ odontisk på høyre side i overkjevens front, mens laterale incisiv er erstattet med implantatforankret krone på ven­ stre side hos pasient med multiple agenesier.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Mineraliseringsforstyrrelser Mineraliseringsforstyrrelser forekommer i flere former og i ulik grad. Ortodontisten kan inngå i det tverrfaglige sam­ arbeidet dersom det også er behov for behandling av mal­ okklusjon. Fig. 10 viser en pasient med alvorlig grad av amelogenesis imperfecta der det var nødvendig med kro­ neterapi for å unngå tap av tannsubstans før ortodontisk behandling kunne gjennomføres. I planlegging av behand­ lingen ble det lagt vekt på at protetikken ble utformet slik at tannstilling og malokklusjon ble beholdt. Dermed kun­ ne et bedre sluttresultat oppnås etter den ortodontiske be­ handlingen.

Konklusjon I behandlingen av kompliserte tilstander har det tverrfag­ lige samarbeidet fått økt betydning. Dette skyldes dels den faglige utvikling med nye materialer og behandlingsmeto­ der som gjør det vanskelig for den enkelte tannlege å be­ herske alle deler av odontologien, men det er også et resul­ tat av høyere krav og forventninger fra publikums side.

Behandlingsavgjørelser og klinisk praksis bør i størst mulig grad bygge på dokumentert viten. I valget mellom alternative behandlingsmetoder for de problemområdene som er diskutert ovenfor, er sammenlignende undersøkel­ ser av langtidsresultater begrenset. Dette har sammenheng med flere forhold. Blant annet er tilstandene lavfrekvente, og innsamling av forskningsmateriale av tilstrekkelig stør­ relse dermed vanskelig og tidkrevende. Indikasjonene for ulike metoder er derfor basert både på publiserte data og på klinisk erfaring. For eksempel gjelder dette i valget mel­ lom transplantasjon av tenner og ortodontisk lukning av luker når incisiver mangler (31).

English summary Oral rehabilitation in children Some of the greatest challenges for dentists treating children are related to sequels after dental trauma and de­ velopmental disturbances. Therapeutic intervention takes place in an area of continuous and substantial change dur­ ing facial growth and dental development. Establishment of normal morphology and function after severe traumas and in patients with major developmental disturbances frequently requires close cooperation between dentist and dental specialist. The orthodontist may in addition to pro­ viding orthodontic therapy that may contribute to an im­ proved overall treatment outcome, also take part in treat­ ment planning when competence in the field of dentofacial growth and development is needed. The aim of this article is to illustrate the importance of interdisciplinary teamwork TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

and the role of the orthodontist in oral (re)habilitation of children by showing examples from the treatment of some complex conditions requiring interdisciplinary cooperation as well as involvement of the general practitioner.

Referanser 1. Skaare AB, Jacobsen I. Dental injuries in Norwegians aged 7-18 years. Dent Traumatol 2003; 19: 67-71.

2. Årtun J, Behbehani F, Al-Jame B, Kerosuo H. Incisor trauma in an adolescent Arab population: prevalence, severity, and oc­ clusal risk factors. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2005; 128: 347-52.

3. Glendor U, Halling A, Andersson L, Eilert-Petersson E. Incidence of traumatic tooth injuries in children and adolescents in the county of Västmanland, Sweden. Swed Dent J 1996; 20: 15-28.

4. Koroluk LD, Tulloch JF, Phillips C. Incisor trauma and early treatment for Class II Division 1 malocclusion. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2003; 123: 117-25.

5. Kajiyama K, Murakami T, Yokota S. Gingival reactions after ex­ perimentally induced extrusion of the upper incisors in mon­ keys. Am J Orthod Dentofacial Orthoped 1993; 104: 36-47.

6. Tegsjö U, Valerius-Olsson H, Olgart K. Intra-alveolar transplan­ tation of teeth with cervical root fracture. Swed Dent J 1978; 2: 73-82.

7. Kahnberg K-E. Intra-alveolar transplantation. 1. A 10-year fol­ low-up of a method for surgical extrusion of root fractured teeth. Swed Dent J 1996; 20: 165-72.

8. Zachrisson BU, Jacobsen I. Long-term prognosis of 66 perma­ nent anterior teeth with root fracture. Scand J Dent Res 1975; 83: 345-54.

9. Cvek M, Andreasen JO, Borum MK. Healing of 208 intra-alveo­ lar root fractures in patients aged 7-17 years. Dent Traumatol 2001; 17: 53-62.

10. Cvek M, Mejare I, Andreasen JO. Healing and prognosis of teeth­ with intra-alveolar fractures involving the cervical part of the root. Dent Traumatol 2002; 18: 57-65.

11. Andreasen FM, Pedersen BV. Prognosis of luxated perma­ nent teeth – the development of pulp necrosis. Endod Dent Traumatol 1985; 1: 207-20.

12. Mullally BH, Blakely D, Burden DJ. Ankylosis: an orthodontic problem with a restorative solution. Br Dent J 1995; 179: 426-9.

13. Malmgren B, Cvek M, Lundberg M, Frykholm A. Surgical treat­ ment of ankylosed and infrapositioned reimplanted incisors in adolescents. Scand J Dent Res 1984; 92: 391-9.

14. Takahashi T, Takagi T, Moriyama K. Orthodontic treatment of a traumatically intruded tooth with ankylosis by traction after surgical luxation. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2005; 127: 233-41.

15. Medeiros PJ, Bezerra AR. Treatment of an ankylosed central incisor by single-tooth dento-osseous osteotomy. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1997; 112: 496-501.

16. Moffat MA, Smart CM, Fung DE, Welbury RR. Intentional sur­ gical repositioning of an ankylosed permanent maxillary inci­ sor. Dent Traumatol 2002; 18: 222-6.

17. Razdolsky Y, El-Bialy TH, Dessner S, Buhler JEJ. Movement Faglige artikler

27

Vi gentager succesen

FREMTIDENS TANDLÆGE FRA KLINIK TIL GLOBALISERET VIRKSOMHED

SYMPOSIUM ER DU OG DIN KLINIK KLAR TIL GLOBALISERINGEN

Få svaret på årets mest innovative og relevante symposium for tandlæger.

Mød mennesker med holdninger til indtjening, fremtidens patienter og net-working.

Fredag den 2. februar 2007 • Kl. 09.00-16.00 Hotel Trinity i Fredericia

Guldsponsorer Sæt i kalenderen

Oral rehabilitering av barn

of ankylosed permanent teeth with a distraction device. J Clin Orthod 2004; 38: 612-20.

18. Kofod T, Wurtz V, Melsen B. Treatment of an ankylosed central in­ cisor by single tooth dento-osseous osteotomy and a simple distrac­ tion device. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2005; 127: 72-80.

19. Kajiyama K, Kai H. Esthetic management of an unerupted max­ illary central incisor with a closed eruption technique. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2000; 118: 224-8.

20. Noar JH, Gaukroger MJ. Customized metal coping for elastic traction of an ectopic maxillary central incisor. J Clin Orthod 2000; 34: 585-9.

21. Kocadereli I, Turgut MD. Surgical and orthodontic treatment of an impacted permanent incisor: case report. Dent Traumatol 2005; 21: 234-9.

22. Czochrowska EM, Skaare AB, Stenvik A, Zachrisson BU. Outcome of orthodontic space closure with a missing maxillary central in­ cisor. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2003; 122: 597-603.

23. Czochrowska EM, Stenvik A, Album B, Zachrisson BU. Autotransplantation of premolars to replace maxillary incisors: a comparison with natural incisors. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2000; 118: 592-600.

24. Ericson S, Kurol J. Resorption of incisors after ectopic eruption of maxillary canines: a CT study. Angle Orthod 2000; 70: 415-23.

25. Nordquist GG, McNeill RW. Orthodontic vs. restorative treat­ ment of the congenitally abscent lateral incisor - long-term peri­ odontal and occlusal evaluation. J Periodontol 1975; 46: 139-43.

26. Robertsson S, Mohlin B. The congenitally missing upper lateral incisor. A retrospective study of orthodontic space closure ver­ sus restorative treatment. Eur J Orthod 2000; 22: 697-71.

27. Stenvik A, Zachrisson BU. Missing anterior teeth - orthodontic closure and transplantation as viable options to conventional replacements. Endodontic Topics 2006 (in press).

28. Bergendal B, Bergendal T, Hallonsten A-L, Koch G, Kurol J, Kvint S. A multidisciplinary approach to oral rehabilitation with osseointegrated implants in children and adolescents with mul­ tiple aplasia. Eur J Orthod 1996; 18: 119-29.

29. Worsaae N, Neumann Jensen B, Holm B, Holsko J, Nysted Jensen K. Centerbaseret behandling af multiple tandaplasier.

Rapport fra Aplasicentret i Nordjyllands Amt. Tandlaegebladet 2000; 104: 788-96.

30. Arnoux JP, Weisgold AS, Lu J. Single-tooth anterior implant: a world of caution, part1. J Esthet Dent 1997; 9: 225-33.

31. Stenvik A, Zachrisson BU. Orthodontic closure and transplan­ tation in the treatment of missing anterior teeth. An overview.

Endod Dent Traumatol 1993; 9: 45-52.

Forfattere InterDental Teknik

Arild Stenvik, professor, dr.odont., og Kari Birkeland, postdoktor, dr.odont.

Institutt for klinisk odontologi, Avdeling for kjeveortopedi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge

Korrespondanse: Professor Arild Stenvik, Avdeling for kjeveortopedi, Geitmyrsveien 71, 0455 Oslo, Norge. E-mail: stenvik@odont.uio.no

28

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

www.tandlaegenet.dk

%FUUF FS JLLF UBOEQBTUB

EFU FS ÂżVPS J FU UZHHFHVNNJ

Det nye FluorolexŽ tyggegummi er med sin enkle dispenseringsform et nemt supplement til tandbørstning*. Det medicinske tyggegummi FluorolexŽ, indeholder 0,55 mg natriumfluorid og har dokumenteret effekt pü pH-vÌrdi og mikrobiel sammensÌtning af dental plak. (1.) (2.)

FluorolexŽ er velegnet til højrisiko-patienter, der er sÌrligt disponerede for caries eller som lider af mundtørhed.

Patienten kan nemt have FluorolexÂŽ med overalt â&#x20AC;&#x201C; fĂĽs pĂĽ apoteket og i Matas. * FluorolexÂŽ kan ikke erstatte den daglige tandbørstning.

1.) Ekstrand J, Birkhed D, Lindgren LE et al. Effect of repeated intake of sugar free fluoride-containing chewing gum on acidogenicity and microbial composition of dental plaque. Scand J Dent Res 1985;93:309-14 2.) SjĂśgren K, LingstrĂśm P, Lundberg AB et al. Salivary Fluoride Concentration and Plaque pH after Using a Fluoride-Containing Chewing Gum. Caries Res 1997;31:366-372

FluorolexŽ 0,25 mg fluorid (som natriumfluorid) anvendes til forebyggelse af caries hos børn og voksne med forhøjet caries risiko samt til forebyggelse af caries og stimulering af spytsekretion hos børn og voksne med mundtørhed. FluorolexŽ føres i pakninger å 24 stk. og 96 stk. Hvert stykke tyggegummi tygges i mindst 20 minutter. Doseringen bør fordeles jÌvnt over dagen. Indtagelse af FluorolexŽ efter mültider anbefales i sÌrdeleshed. Dosering: Børn 7-12 ür: op til 3 stk. tyggegummi pr. dag. Voksne samt børn over 12 ür: op til 6 stk. tyggegummi pr. dag. Bør ikke anvendes til gravide, ammende eller børn under 7 ür. Med hver pakning følger en brugsvejledning, som bør lÌses grundigt.

Det kan forventes at op til 10% af børn i 7-12 ürs alderen ved samtidig brug af fluor i tandpasta og FluorolexŽ tyggegummi kan fü let emaljefluorose med ubetydelige hvide pletter pü kindtÌnderne. Sødestofferne sorbitol, xylitol og maltitolsirup kan i større mÌngder og hos sÌrligt følsomme individer forürsage diarÊ. Vejledende udsalgspris: 24 stk. 24,95 kr. 96 stk. 59,95 kr.

For yderligere information kontakt venligst Fertin Pharma A/S, Struergade 22, 2630 Taastrup, Tlf: 72 15 13 00, www.fertin.com

8549_Fluorolex_TandlĂŚgebladet.in1 1

06/10/06 9:21:27

Hälsorisker vid obehandlade malocklusioner Bengt Mohlin, Preben Dømgaard, Inger Egermark, Jüri Kurol och Terttu Pietilä Hur väljer man ut patienter som ska få ortodontisk behandling i de olika nordiska länderna? Hur skiljer sig synen på oral och allmän hälsa? Använder de nordiska kollegorna traditionella behovsindex eller kanske inget index alls? Här redogörs bland annat för resultaten från olika studier av bettavvikelsers påverkan på allmänhälsan samt för var, när och hur man sätter in ortodontisk behandling i Sverige, Norge, Danmark respektive Finland.

E

n resumé över hälsomässig påverkan på grund av obehandlade bettavvikelser styrs naturligtvis i hög grad av de definitioner vi knyter till begreppet hälsa. Mer eller mindre underförstått är idealbettet den norm som används när vi beskriver bettavvikelser. Normalbettet anger också i hög grad målen för ortodontisk behandling.

En av de svåraste frågorna är att värdera betydelsen av este­tiskt missnöje. Ingen djupgående psykologisk påverkan av bettavvikelser eller ortodontisk behandling har kunnat påvisas i studier. Betydelsen för en individs livskvalitet av att inte ha ett alltför avvikande bett är fortfarande inte fullständigt utredd. Det finns också ett starkt behov av att diskutera hur utseendefixering hos tonåringar bör bemötas.

Bettavvikelsers betydelse för utvecklingen av parodontit, tuggförmåga, tal och temporomandibulär dysfunktion är generellt sett lite eller ofullständigt utredda.

Förutom missnöje med bettets estetik tycks risker för tandskador i samband med stora överbett eller ektopisk erup­tion av hörntänder höra till de viktigaste indikationerna för ortodontisk behandling. Vinster med interceptiv ortodontisk behandling är fortfarande ofullständigt kartlagda.

Sätten att välja ut patienter varierar en del mellan de nordiska länderna. I Danmark finns ett screeningförfarande samt allmänna riktlinjer för vad som ger ett ortodontiskt behandlingsbehov. I Finland finns såväl allmänna riktlinjer som en ganska stor lokal frihet. Ett äldre amerikanskt index har omarbetats och tycks ha fått relativt stor acceptans. I Norge finns också ett behovsindex som dessutom är knutet till patientkostnaden. I Sverige finns inget officiellt urvalsinstrument men alla landsting utom ett säger sig använda prioriteringsindex, vanligast är Socialstyrelsens från 1967. Den genomsnittliga andelen barn och ungdomar som får ortodonti varierar mellan 11 och 35% i de olika nordiska länderna. Inom länderna finns stora variationer mellan olika områden.

Begreppet oral hälsa Såväl den allmänna hälsan som den orala hälsan kan betraktas från en mängd olika perspektiv. Vi kan fokusera på biologiska förändringar, till exempel ett kariesangrepp eller en parodontal fästeförlust. Den biologiska jämvikten har rubbats. Ett viktigt perspektiv är i vilken grad skadan ger upphov till beteendemässiga förändringar. Individens sociala funktion rubbas på grund av smärta eller synliga tecken på sjukdomsprocessen. Graden av påverkan styrs bland annat av kulturella skillnader i synen på sjukdom och dess konsekvenser. Individer reagerar olika på grund av skiftande sociala eller arbetsmässiga förhållanden. För-

30

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

ändringar i reaktionsmönster kan ske på sikt på grund av attitydförändringar i samhället, andra arbetsuppgifter och liknande. Hur ska man relatera smärta, funktionsinskränkningar och psykosociala störningar till varandra? Hur påverkas en individs omgivning vid ohälsa? En studie av hur tandlöshet och att sedan återfå tänder påverkade individer, fokuserade på den förlorade och därefter återvunna självkänslan. I en annan studie undersöktes anhöriga till funktionshindrade. Skuldkänslor och önskemål om stöd och kompetent hjälp framkom tydligt. Hos tonåringar med bettavvikelser handlade behandlingsönskemålen i hög grad om självkänsla kopplad till de utseendeideal som de bland annat får genom media (1).

Definitionen på oral hälsa från Helsetilsynet i Norge lyder: »Acceptable oral health is an oral status which implies that the individual is without pain and discomfort, has an acceptable chewing comfort, is able to communicate without dentally related problems, can be socially active without having any inconvenience, is without life-threatening disease and that this condition will exist throughout life and contribute to the individual’s well-being and quality of life«.

Bettets utseende och funktion bedöms i ortodontiska sammanhang ofta vid en jämförelse med ett så kallat ideal- eller normalbett som tenderar att betraktas som norm (Fig. 1). Till detta läggs ibland jämförelser med populationsmedelvärden som vid en kefalometrisk analys. Det är lätt hänt att normavvikelser betraktas som fel trots att det egentligen bara handlar om en formmässig variation. Därför bör begrepp som »bettfel« undvikas.

Vad är ett ideal- eller normalbett?

Det är svårt att analysera uppkomsten av normen för det ideala bettet. Dorland’s Medical Dictionary beskriver konceptet som: »perfect interdigitation of the upper and lower teeth«. Den utveckling av ocklusionsbegreppet som skedde under senare delen av 1800- och början av 1900-talet var förmodligen kopplad till konstruktionen av tandersättningar. Tänkandet hade en stark matematisk-mekanisk inriktning (2,3).

Inom ortodontin bidrog Edward Angle under tidigt 1900tal till beskrivningen av bettet från en sagittal norm som överensstämde med ett idealbett som definierades med utgångspunkt från enstaka skallar, till exempel den välkända »Old Glory«. Angles beskrivning hade en statisk prägel (4).

1926 bildades ett gnatologiskt sällskap i Kalifornien.

Tankegångarna byggde på en bild av ett idealförhållande mellan kondyl och fossa som i sin tur var ansvarigt för att styra mandibeln till korrekt relation mot maxillan. Gnatologernas uppgift och självuppfattning uttrycktes på följande sätt: »heredity will for many years leave the greatest majority of humanity the victims of unsound tendencies« (5). Varje naturligt TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Fig. 1. Tonårsflicka med prenormalt och öppet bett. Vad betyder mest för beslutet om ortodontisk behandling? Att hon är missnöjd med sitt utseende? Att hon kanske har svårt att tugga eller bita av? Är talet avvikande? Riskerar hon att snabbare utveckla en parodontit? Löper hon ökad risk att få problem med sina tuggmuskler och käkleder? Hur informeras patienten om effekter och bieffekter av behandling? Hur fattas beslutet om behandling?

bett som inte uppfyller förutbestämda kriterier innefattar en viss grad av funktionell patologi. Ocklusala kontakter skulle fördelas på så många tänder som möjligt för att minska belastningen på enskilda tänder i tron att man därmed bland annat skulle minska risken för parodontal nedbrytning. Begreppet balanserad ocklusion för det naturliga bettet började ifrågasättas och istället framhöll man vikten av »incisal guidance« och »cuspid guidance«.

Ytterligare inflytande på synen på ocklusion har kommit från antropologiska studier på 1950-talet (6,7). Kraftig attrition, gruppfunktion och frånvaro av kontakter på balanssidan kunde ofta observeras. Detta kom att betraktas som naturligt och eftersträvansvärt.

Kan vi skilja mellan ett ideal- och ett normalbett? Ramfjord & Ash byggde begreppet idealbett på elektromyografiska studier (8). Utifrån det perspektivet är kriterier för idealbettet 1) stabila och harmoniska kontakter i »centric relation« (CR) och i området mellan CR och »centric ocklusion« (CO), 2) lika möjligheter för bilaterala och protrusiva rörelser samt 3) optimal riktning av ocklusala krafter för att bibehålla bettets stabilitet. Ramfjord & Ash framhöll att konceptet främst har ett värde för patienter som är speciellt känsliga för ocklusala avvikelser. Idealocklusion behöver med andra ord inte eftersträvas för alla individer.

Ortodontisten Andrews (9) beskrev i början på 1970-talet »The six keys to normal occlusion« som utgick från idealocklusioner som författaren valt ut och definierat. Detta var en del Faglige artikler

31

Hälsorisker

i utvecklingen av fast ortodontisk apparatur till så kallad straight wire-teknik. Utgångspunkten var studier av ocklusionen i 120 icke ortodontiska fall som dokumenterades med studiemodeller. Studierna ledde till prövande slutsatser som studerades vidare på 1.150 behandlade fall från välrenommerade ortodontister. Sex kvalitetsnycklar fastställdes. Andrews anger att frånvaro av en enda av dessa betyder en defekt som pekar på ett ofullständigt slutresultat. De sex nycklarna beskriver 1) molarrelation, 2) kronangulering (mesiodistalt), 3) kronans lutning (buckolingualt), 4) rotationer, 5) utrymme och 6) ocklusalplanet. Detta synsätt som ibland även inkluderar gnatologiska tankar tycks i dag dominera bilden av hur ett bett bör se ut. Utformningen av straight wire-teknik bygger på en lång men sällan kritiskt utvärderad utveckling av synen på det ideala bettet.

Kan vi styra bettutvecklingen?

Interceptiv ortodonti har definierats på en rad olika sätt.

Ibland har det varit liktydigt med »minor tooth movements« eller enklare ortodonti. Ibland tycks det ha setts som synonymt med behandling i låg ålder. Ibland har behandlingar vid flera tillfällen under bettutvecklingen kopplats till möjligheter att åstadkomma basala förändringar, i regel u­tan att den eventuella nyttan har preciserats. En rimlig tolkning bör vara en behandling som tidigt bryter ett ogynnsamt förlopp, till exempel tvångsförda korsbett eller anteriora tvångsbett. I det första fallet kan en breddskillnad mellan över- och underkäken ha uppkommit på grund av en sugvana. När funktionsavvikelsen etablerats kan den tänkas påverka överkäkens utveckling i bredd och bidra till ett reducerat utrymme för tänderna. En ökad temporalis-aktivitet på korsbettssidan som konstaterats i några studier kan tolkas som en sidoförskjutning av mandibeln även i vila. Detta skulle i sin tur kunna bidra till en asymmetrisk käkutveckling. Tyvärr är än så länge stödet för interceptiva behandlingar begränsat eftersom det saknas kontrollerade studier av hur väl intentionerna med behandlingen uppnås (10,11).

Kan bettavvikelser öka risken för tandskador?

I en svensk studie av 3.000 15-åringar hade knappt 3% ektopiskt erupterande hörntänder i överkäken. 12,5% av hörntänderna gav upphov till resorptionen på granntänderna. I ett remissklientel på 9–15-åringar uppvisade nästan hälften av patienterna resorberade incisiver. Det var ungefär fyra gånger vanligare med resorptioner på laterala än på centrala incisiver. En vidgad follikel tycktes inte i sig orsaka resorption. Rutinmässig kartläggning av hörntands­ eruptionen senast i 10-årsåldern är viktig (10,11).

32

En signifikant korrelation existerar enligt flera studier mellan traumatiska tandskador och stort överbett (från cirka 5 mm) och bristande läppskydd. Graden av överbett tycks ha ett inflytande på hur allvarliga skadorna blir. Vi saknar fortfarande bekräftelse på att tidig överbettskorrigering verkligen minskar frekvensen traumaskador. Innan dess kan inte kostnadseffektiviteten bedömas helt korrekt.

Trots detta pekar informationen på vikten av tidig behandling (primärt bett eller tidigt växelbett) av stora överbett för att man ska kunna reducera traumarisken. Många skador har visat sig inträffa före 10 års ålder (10,11).

Bettavvikelsers betydelse för förekomst av karies och parodontit Studier där kariesutvecklingen relaterats till obehandlade bettavvikelser har inte kunnat ge stöd för några väsentliga samband.

I några studier som jämfört obehandlade bettavvikelser med behandlade har den grupp som behandlats visat något lägre plack- och gingivalindex. Om den personliga munhygienen lades in som en variabel vägde den mycket tyngre än en reduktion av trångställning. Signifikanta samband har påvisats mellan stora överbett och displacering av tänder å ena sidan samt plack och gingivit. Det har också undersökts om högerhänta borstar bättre på vänster sida respektive vänsterhänta på höger sida. Det visade sig då att en dominant hand påverkade rengöringen mer än om tänderna stod displacerade eller jämnt. Skillnaderna i gingival hälsa var större både mellan kön och mellan socialgrupper än skillnaderna mellan malocklusions- och kontrollgrupper. Flertalet studier har i huvudsak undersökt samband mellan gingivit och bettavvikelser. Bara enstaka studier har belyst samband mellan bettavvikelser och par­ odontit och resultaten är motsägande (10,11).

Bettavvikelsers betydelse för funktionsavvikelser Flertalet studier har inte kunnat fastslå några väsentliga samband mellan bettmorfologi/ortodontisk behandling och TMD (temporomandibular disorders) (10,11). I några arbeten fanns signifikanta korrelationer mellan några bettavvikelser och TMD; till exempel postnormala, prenormala, öppna bett, korsbett och platsbrist. Resultaten i undersökningarna var dock motsägande eftersom flera olika typer av bettavvikelser fanns med i de olika studierna. Risken för utveckling av TMD kan därför inte säkert korreleras till en specifik typ av bettavvikelse. Speciella kontaktmönster, exempelvis hörntandsskyddad ocklusion eller balansinterferenser, tycks ha liten betydelse.

I många TMD-studier analyseras tecken och symtom seTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

parat. Flera resultatmått, till exempel fynd vid muskelpalpation, är först och främst indirekta tecken på patologi.

Det är inte säkert att de visar på väsentliga problem hos patienten utan är närmast att betrakta som så kallade surrogatmått. Psykologiska faktorer och låg muskulär uthållighet har uppvisat minst lika starka samband med TMD som bettvariationer. Låg uthållighet innebär att individen bara kan bita ihop kraftigt under en kort tid innan besvär uppstår. Svårigheten att etablera samband förstärktes ytterligare av den variation på tecken och symtom på TMD som kunde konstateras på individnivå i några prospektiva longitudinella studier (12,13). Dessutom har det nyligen påvisats en påtaglig reduktion av tecken och symtom på TMD i longitudinella studier när man tittat på tiden från de sena tonåren till ung vuxen ålder (12,13).

Samband har konstaterats mellan vissa bettavvikelser och talet (konsonantuttal). Underlaget är dock allt för begränsat för att kunna dra säkra slutsatser. Sambanden tycks bara gälla små till måttliga talavvikelser. Talets anpassning till olika oral morfologi visar sig oftast fungera bra (10,11). Ett särfall är öppen nasalering vid läpp-, käk- och gomspalter.

När det gäller tuggförmågan har det visats ett samband mellan tändernas kontaktytor och förmågan att sönderdela födan. Det vetenskapliga underlaget för att kunna dra säkra slutsatser om påverkan på allmänhälsan av att ha problem med att sönderdela födan är fortfarande otillräckligt. Den subjektiva upplevelsen av tuggförmågan kan naturligtvis vara viktig och tas ofta upp som en positiv förväntan på effekter av ortodontisk behandling (10,11).

Psykosociala problem på grund av bettavvikelser I några studier som använt psykologiska test har man velat studera de djupgående effekterna av bettavvikelser eller ortodontisk behandling på den psykiska hälsan men inte funnit några samband. Det finns inte något stöd för att bettavvikelser generellt skulle ge upphov till psykiskt lidande. Att ortodontisk behandling skulle kunna påverka människors sociala kompetens eller självuppfattning har inte heller kunnat fastställas. Ett fåtal studier som försökt mäta påverkan på livskvalitet i relation till bettavvikelser har fått mer positiva svar hos individer som fått ortodonti.

Flera av de studier som ställt frågor om estetisk uppfattning har bekräftat bilden av att synliga (frontala) avvikelser har störst betydelse. Vilken betydelsen missnöje med det estetiska har för en individ är naturligtvis svårt att tolka. Den estetiska upplevelsen och behandlingsefterfrågan kan bland annat påverkas av möjligheten att kunna få ortodontisk behandling. Man har dock i några studier kunnat se en liten tendens till starkare behandlingsmotivation TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

hos flickor än hos pojkar. Av resultatet i några studier framgår att man inte bör inleda diskussioner om estetik för tidigt, i regel inte före det permanenta bettet. Under växelbettet är det i regel olämpligt att prata om estetik både på grund av bristande psykologisk mognad och av det enkla skälet att bettet inte är färdigutvecklat. I enlighet med barnkonventioner och Nordisk standard för barn och ungdomar inom hälso- och sjukvård är det patienten själv (inte föräldrar eller tandläkare) som ska ha det avgörande inflytandet på behandlingsbeslutet.

Barn blir retade på grund av sitt avvikande bett. Uppfattningarna går dock isär om i vilken grad det påverkat barnen negativt. Den enda kvalitativa studien om motiv för ortodontisk behandling som finns tillgänglig tog upp frågan om uttalad utseendefixering bland framför allt tonårsflickor. I den, liksom i i tidigare studier, framgick att det i hög grad är tandläkaren som initierar ortodontisk behandling. Andra viktiga faktorer bakom behandlingsmotivation var påverkan från media och kompisar, ekonomiska överväganden och en ibland överdrivet negativ bild av hur bettet kan komma att utvecklas.

Hos vuxna med synliga obehandlade bettavvikelser har man i uppföljningsstudier kunnat konstatera att det finns kvarstående negativa effekter på kroppsuppfattningen.

Studier av ortodontiskt behandlingsbehov hos vuxna har också konstaterat att behandlingsefterfrågan ofta är större hos de som fått ortodontisk behandling som barn eller tonåringar (14). För att få en korrekt bild av hur angelägen en ortodontisk behandling är för en individ krävs det att allmäntandläkaren utvecklar en god kommunikation med sin patient. Ortodontiska behandlingsbehovsindex tycks inte vara till någon större hjälp. Det saknas vetenskapligt underlag för att fastslå validiteten av sådana index (10,11).

Hur selekteras patienter till ortodonti i de nordiska länderna?

Danmark Målet för den kommunala tandvårdens ortodontiservice i Danmark är att förebygga och behandla de tandställningsavvikelser som innebär förutsägbara eller existerande risker för fysiska skador och/eller psykosocial belastning. De förebyggande insatserna består i första hand av tidigt ingripande för att kunna förhindra en utveckling som kan medföra allvarliga tandställningsavvikelser. Den ortodontiska servicen kan verka förebyggande genom att den ersätter dyrare och biologiskt mindre lämpliga behandlingar; till exempel luckslutning vid aplasier istället för dyrbar protetik.

En obligatorisk ortodontisk undersökning som utförs av Faglige artikler

33

Hälsorisker

en specialisttandläkare syftar till att diagnostisera tandställningsavvikelser som medför risker, att upplysa barn och föräldrar och att ta ställning till om det finns indikation för behandling. Finns det indikation är behandlingen kostnadsfri. Indikationerna är individuellt riskbaserade och tar inte enbart hänsyn till morfologisk avvikelse. Ett problem med det nuvarande danska systemet anses vara att reglerna tolkas strikt kvantitativt istället för kvalitativt.

Den genomsnittliga behandlingsandelen är 29% och spridningen mellan olika regioner är 12,0–51,6% (1999). Andelen har i stort sett varit oförändrad mellan åren 1999 och 2002.

Ortodontisk undersökning och behandling är en integrerad del i den kommunala tandvården under barnets hela uppväxt.

I Danmark ska följande övergripande risker som indikation för ortodonti beaktas: 1) Risker för skador på tänder och omgivande vävnad.

2) Risker för funktionsstörningar.

3) Risker för psykosocial belastning.

4) Risker för senare uppkomna skador.

Reglerna är under omarbetning och det nya regelverket beräknas träda i kraft senast i januari 2007 (15-20).

Finland De flesta finska barn får sin ortodontivård vid kommunala hälsovårdscentraler. Allmäntandläkaren väljer i regel ut de barn som ska visas för en specialist. 2001 fick 11,4% av alla barn och ungdomar i åldrarna 0–18 år tandreglering.

Andelen varierade mellan de olika hälsovårdscentralerna från 2,4–43%. Drygt hälften av klinikerna använde ett 10gradigt behandlingsbehovsindex utvecklat av Heikinheimo (1989) och som är baserat på Graingers så kallade TPI-index från 1960-talet. Fjorton procent av hälsocentralerna använde andra skriftliga kriterier och 7% någon annan gemensam grov gradering. De övriga centralerna använde inga gemensamma kriterier.

Våren 2001 gjorde den finländska riksdagens biträdande justitieombudsman en framställning om att man borde skapa nationella vårdrekommendationer för tandreglering i syfte att minska den stora variationen mellan hälsocentralerna. En arbetsgrupp med tre specialister i ortodonti deltog i arbetet. Social- och hälsovårdsministeriet bearbetade en nyare version av Heikinheimos 10-gradiga skala.

Man strävade speciellt efter att även få fram funktionella avvikelser och bettets prognos. Rekommendationen blev att poängen 8–10 samt grad 7 med ogynnsam prognos skulle berättiga till ortodontivård. Social- och hälsovårdsministeriet ansåg att den nya skalan borde användas efter 34

den 1 mars 2005. I princip har dock finska kommuner rätt att själva bestämma vilken hälsovårdsservice som ska erbjudas och även dess omfattning.

Finska tandläkare är vana att använda den 10-gradiga skalan. Den tycks vara allmänt accepterad och upplevs i regel som lätt att använda. Det kan naturligtvis riktas kritik mot användningen av morfologiska och funktionella avvikelser i behovsprioriteringen snarare än de konsekvenser de medför. En vanlig åsikt bland myndigheter och tandläkare i Finland är att estetiska korrigeringar inte bör bekostas med allmänna medel. I större städer i södra Finland och i Uleåborgstrakten finns privata ortodontister som även erbjuder estetiskt vård. I mindre kommuner finns det dock sällan andra möjligheter än att söka vård vid hälsocentralen (21-23).

Norge I Norge görs ingen populationsscreening utan urvalet till ortodontisk behandling görs av allmäntandläkare främst på grundval av intresset hos patient och föräldrar. Bedömningen görs i regel i samband med rutinundersökningar.

Nyligen har norska »tannplejer« fått rätt att hänvisa patienter för värdering. Hos specialisten presenteras möjligheter och beslut om behandling tas på grundval av informerat samtycke. Förutom en värdering av själva avvikelsen och hälsorisker ingår också en bedömning av behandlingsinsats och prognos på kort och lång sikt i beslutsunderlaget.

De flesta ortodontister i Norge arbetar i privatpraxis. Fördelningen av kliniker och tillgängligheten över landet är relativt jämn.

Den norska Folketrygden har ett system där kostnaderna för ortodontisk behandling i grupp A täcks till 100%, i grupp B till 75% och i grupp C till 40%. I den sista gruppen, grupp D, ges ingen kostnadstäckning. Om ett barn i en familj fått behandling ökar kostnadstäckningen för ett tillkommande barn till 90 respektive 60% i grupp B re­ spektive C. I dag får cirka 35% av barnen i Norge ortodontisk behandling. Tjugo procent tillhör grupp A eller B och cirka 15% tillhör grupp C. Endast 1–2%, det vill säga barn med mycket stora morfologiska avvikelser, får ersättning enligt grupp A. Bedömningarna görs främst på grundval av graden av morfologisk avvikelse som bestäms med hjälp av ett index över avvikelser. Systemet bedöms som välfungerande och stabilt (24).

Sverige I Sverige saknas enhetliga riktlinjer för patienturval. Specialisttandvården inom folktandvården står för nästan TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

80% av de cirka 600 miljoner kronor som ortodontivården i Sverige kostar. Enligt uppgifter från de olika landstingen står ortodonti inom allmäntandvård för cirka 10% av den totala ortodontikostnaden. I de landsting som har störst andel ortodonti inom allmäntandvård kan den delen av kostnaden per barn omfatta cirka 35% av totalkostnaden.

En stor andel ortodonti inom allmäntandvård rapporteras från glest befolkade områden i norra Sverige. Det finns dock ett flertal undantag från detta.

Andelen påbörjade behandlingar per 10.000 barn i åldrarna 3–19 år varierade från 20 till omkring 40% år 2003.

Genomsnittet var 27% men ett landsting rapporterade en så hög andel som 86%. Ortodontikostnaden per barn varierade. Det ”billigaste” landstinget rapporterade en kostnad på 243 kronor jämfört med 456 kronor för det »dyraste«.

Urvalet av ortodontipatienter sker oftast genom att allmäntandläkarna sätter upp patienter med bettavvikelser på en lista för ortodontikonsultationer. Enligt gällande bestämmelser har bara tandläkare rätt att diagnostisera bettavvikelser men i praktiken medverkar även annan personal i bettövervakningar. I de flesta landsting besöker ortodontister regelbundet folktandvårdsklinikerna och bedömer i regel 10–15 patienter i timmen. I några landsting finns särskilda urvalstandläkare som bedömer om en patient har rätt till kostnadsfri behandling eller inte.

Av 21 landsting angav 20 att de använder någon typ av behovsprioriteringsindex. Elva landsting använder Socialstyrelsens behovsindex från 1967 som var officiellt urvalsinstrument fram till 1986. Fem landsting använder det engelska IOTN-indexet. Tre landsting har egna index (troligen utvecklingar av tidigare existerande index) medan 4 anger att de använder index utan att precisera vilken typ av index det handlar om.

Det brukar framhållas att ett syfte med index är att skapa likvärdiga, rättvisa bedömningar. Med tanke på de stora variationer som redovisats tycks inte det syftet ha uppnåtts. En omfattande litteraturgenomgång har visat att det saknas vetenskapligt stöd för slutsatser om indexens validitet. Flertalet index mäter inte på ett seriöst sätt de problem som obehandlade bettavvikelser skulle kunna ge individen utan fokuserar på en övervägande morfologisk bedömning (10).

English summary Health hazards caused by malocclusions The term health can be given a wide range of meanings from psychosocial satisfaction to absence of any pathological conditions. The description of malocclusions usually emanates from a constructed norm of the ideal occlusion.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Profound negative psychological impact of malocclusions has not been found so far. On the other hand, there appears today to be a great focus on aesthetics, not least in teenagers. The influence of dissatisfaction with the occlusion on quality of life deserves further investigations. The influence of malocclusions on caries, periodontitis, chewing ability, speech and temporomandibular disorders seems in general to be fairly minor. The scientific base for conclusions is often insufficient or contradictory. The principles of selection of patients for orthodontic treatment differs somewhat between the Nordic countries. Denmark has a screening procedure. In the other countries, various treatment priority indices are commonly used. In Norway differentiated national funding for treatment is related to a kind of index. The selected children/teenagers in Denmark and Sweden have their orthodontic treatment free of charge up to the age of 19 years and in Finland up to the age of 18 years. The proportion of children/teenagers who receive orthodontic treatment shows a range between the four Nordic countries from 11 to 35%. There is also a considerable variation between different areas within the countries.

Litteraturlista 1. Trulsson U. A grounded theory of dental treatments and oral health related quality of life (thesis). Nordic School of Public Health; 2003.

2. Monson GS. Some important factors which influence occlusion.

J Am Dent Assoc 1922; 9: 498–503.

3. Spee FG. The condylar path of the mandible along the skull. J Am Dent Assoc 1890; 100: 670–5.

4. Angle EH. Treatment of malocclusion of teeth and fractures of the maxilae: Angle’s system. 6th ed. Philadelphia: SS White Manufacturing Co; 1900.

5. McCollum BB. Fundamentals involved in prescribing restorative dental remedies. Dent Items Interest 1939; 61: 522.

6. Begg PR. Stone age man’s dentition. Am J Orthod 1954; 40: 298–312.

7. Beyron H L. Occlusal relations and mastication in Australian aborigines. Acta Odontol Scand 1964; 22: 597–678.

8. Ramfjord P, Ash MM. Occlusion. London: Saunders; 1966.

9. Andrews L F. The six keys to normal occlusion. Am J Orthod 1972; 62: 296–309.

10. Bettavvikelser och tandreglering i ett hälsoperspektiv. En systematisk litteraturöversikt. SBU – Statens beredning för medicinsk utvärdering; 2005.

11. Mohlin B, Kurol J. To what extent do deviations from an ideal occlusion constitute a health risk? Swed Dent J 2003; 27: 1–10.

12. Egermark I, Magnusson T, Carlsson GE. A 20 year follow-up of signs and symptoms of temporomandibular disorders and mal­ occlusions in subjects with and without orthodontic treatment in childhood. Angle Orthod 2003; 73: 109–15.

Faglige artikler

35

Hälsorisker

13. Mohlin B, Derweduwen K, Pilley R, Kingdon A, Shaw WC, Kenealy P. Malocclusion and temporomandibular disorder: a comparison of adolescents with moderate to severe dysfunction to those without signs and symptoms of temporomandibular disorders and their further development to 30 years of age.

Angle Orthod 2004; 74: 319–27.

14. Salonen L, Mohlin B, Gotzlinger B, Hellden L. Need and demand for orthodontic treatment in an adult Swedish population. Eur J Orthod 1992; 14: 359–68.

15. Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. 21 maj 1990, nr 338, Sundhedsstyrelsen, Köpenhamn.

16. Sundhedsstyrelsens retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje. VEJ nr 11855 af 29/03/2001.

17. Bekendtgørelse om tandpleje. BEK nr 1073 af 11/12/2003.

18. Ændring af Sundhedsstyrelsens retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje (Børne- og ungdomstandpleje). VEJ nr 9278 af 10/05/2004.

19. Tandpleje i henhold til lov om tandpleje- (Børne- og ungdomstandpleje, amtsspecialtandpleje, landsdels- og videncentrene samt overgangsbestemmelsen). Faglige og administrative fortolkningsbidrag og anbefalinger. Sundhedsstyrelsen 23-082005.

20. Tandplejens struktur og organisation 2004. Se vidare FSO’s hemsida: www.fsonet.dk 21. Heikinheimo K. Need for orthodontic treatment and prevalence of craniomandibular dysfunction in Finnish children (thesis). Åbo universitet; 1989.

22. Pietilä T, Alanen P, Nordblad A, Kotilainen J, Pietilä I, Pirttiniemi P, et al. Hampaiden oikomishoito terveyskeskuksissa. STAKES, Rapportti 279, 2004.

23. Social- och hälsovårdsministeriet. Enhetliga grunder för ickebrådskande vård. Handböcker 2005:6.

24. »Tenner for livet. Helsefremmende og forebyggende arbeid«, IS-2659.

Korrespondens: Bengt Mohlin, Odontologiska Institutionen, Sahlgrenska akademin vid Göteborgs Universitet, Box 450, 405 30 Göteborg, +46 31 7412252, mohlin@odontologi.gu.se

Behandlingsplanlægning Ortodonti

Författare Bengt Mohlin, professor, odont.dr.

Odontologiska institutionen, avdelningen för ortodonti, Sahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet, Göteborg, Sverige Preben Dømgaard, specialtandläkare, ordförande FSO, Fredericia, Danmark Inger Egermark, docent, odont.dr.

Odontologiska institutionen, avdelningen för ortodonti, Sahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet, Göteborg, Sverige Jüri Kurol, professor em., odont.dr.

Odontologiska institutionen, avdelningen för ortodonti, Sahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet, Göteborg, Sverige Terttu Pietilä, övertandläkare, dr.odont. Hälsovårdsverket, Björneborg stad, Finland

36

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

NY!

Dual Cure

Dual. Pålidelig. Nano.

Futurabond DC Nano-filler forstærket dualhærdende selv-ætsende bond Dual Dualhærdende selv-ætsende bond, direkte/inddirekte restaureringer med alle lys- dual og kemiskhærdende kompositter Pålidelig Høj dentin shear-bonding styrke, slidstærk marginal kanttilslutning, fugttolerant, reduceret postoperativ sensivitet Nano Nano-teknologi er fremtiden SiO2 nano-partikler forstærker bonden VOCO Service Centre: Jesper Winkel Andersen · mobil 2149 7071 Morten Grove · mobil 2487 7611 P.O. Box 767 · 27457 Cuxhaven · Germany · Tel. +49 (47 21) 719-0 · Fax +49 (47 21) 719-140 · www.voco.com

Kreativ i forskning

Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter?

Birte Melsen og Kirsten Warrer Livskvalitet indtager en stadig større plads i vor hverdag. Til livskvalitet hører både æstetik og funk­ tion relateret til tandsættet. Dét at bevare egne tænder livet igennem og at undgå aftagelige pro­ teser er en væsentlig faktor i relation til livskvali­ tet. Der ses en stadigt stigende interesse i totale rekonstruktioner, og fast protetik og implantater er blevet en fast bestanddel af voksentandpleje. Ind­ dragelse af tandforskydninger i behandlingen af den voksne patient med det degenererende tandsæt kan imidlertid både forbedre den parodontale status og æstetikken samt forbedre prognosen for den nødven­ dige rekonstruktion. Større ortodontisk behandling kombineret med mindre omfattende rekonstruktion, eller mindre ortodontisk behandling og mere omfat­ tende rekonstruktion vil ofte være valget. Under alle omstændigheder vil det være en fordel at inddrage ortodonti i det tilgængelige armamentarium ved be­ handlingen af den voksne patient.

38

S

tadigt flere voksne patienter bliver behandlet orto dontisk. De voksne patienter der modtager orto dontisk behandling, kan groft inddeles i tre grupper. De to første grupper omfatter patienter med malokklusioner, og den tredje omfatter patienter med følger efter tidligere tandbehandling.

Hvem er de voksne ortodontipatienter?

Den første gruppe repræsenteres af patienter med en primær malokklusion der opstod under udviklingen af det permanente tandsæt. En ukorrigeret malokklusion bliver imidlertid værre med alderen. Klasse II bliver mere klasse II, og klasse III bliver mere klasse III. Biddet bliver generelt dybere, og der opstår mere trangstilling med alderen (1).

Disse patienter har en såkaldt primær tandstillingsfejl (Fig. 1). Da kun ca. 25% af en børnepopulation får gratis tandregulering i Danmark, er der stadig mange der ikke får tilbudt tandregulering, da deres tandstillingsfejl ikke falder inden for de grænser der er afstukket. Til denne gruppe hører imidlertid også patienter som har udviklet en skeletal afvigelse, der berettiger til en kombineret ortodontiskkirurgisk behandling. Gruppen omfatter også patienter der har agenesi af en eller flere permanente tænder, som når de primære tænder mistes er i samme situation som de nedenfor nævnte patienter, der mister en eller flere tænder pga. caries eller parodontitis.

En anden gruppe af patienter udviser sekundære malokklusioner der er opstået eller forværret i voksenalderen. Disse optræder som et symptom på en degeneration af tandsættet og ses ofte hos patienter der ikke har modtaget optimal par­ odontitis-behandling. Med reduceret parodontium bliver modstanden mod spontan tandvandring mindsket, hvilket kan føre til forværring af eventuelle primære malokklusioner, men også til udviklingen af sekundære malokklusioner. Kun sjældent vil gingivitis og parodontitis føre til subjektive symptomer i form af smerter. Hos voksenpatienter med udia­gnosticerede parodontale destruktioner kan det derfor ofte være forhold som oplevelse af øget diastema, proklination, elongation eller vandring af fronttænder, trangstilling, og kipning af en eller flere tænder der får patienten til at søge tandlægehjælp (Fig. 2). Sådanne symptomer skal derfor altid foranledige en grundig parodontaldiagnostik og udredning med registrering af de klassiske kliniske ændringer som øget inflammation målt ved blødning ved pochedybdemåling, prævalens af pochedannelse og fæstetabsmål relateret til patientens alder, tandmobilitet og tandtab. Ofte vil disse indledende undersøgelser afdække en klar sammenhæng mellem et kompromitteret par­ odontalt fæste og knogleniveau og spontan vandring af enTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

A

B

C

Fig. 1. Private fotografier af patient der havde et let øget overbid i 18-års-alderen (A). Med alderen blev overbiddet større (B), og der udvikledes et diastema mediale (C).

A

B

C

Fig. 2. Private fotografier af patient med normalt horisontalt og vertikalt overbid i 14-års-alderen (A), let øget overbid i 30-års-alderen (B) og sequelae til parodontitis i 50-års-alderen (C).

kelttænder eller tandgrupper som følge af overbelastning.

Aggressiv parodontitis-udvikling kan være genetisk betinget, men også faktorer som fx blodsygdomme, diabetes mellitus og tobaksrygning kan påvirke parodontalresponsen. Endvidere indvirker medicinering, alder og hormonale forhold på turn-over i knoglevævet.En direkte effekt kan også ses i tilfælde af parodontale abscesser der som følge af intraligamentære trykøgninger kan virke tanddisplacerende. Sekundære malokklusioner kan også opstå som sequelae til tandekstraktioner posteriort i tandsættet, hvorved kipninger og rotationer af nabotænder ind i ekstraktionsmellemrum medfører okklusalt kollaps med øget vertikalt og horisontalt overbid. Til endnu en patientgruppe med sekundære malokklusioner hører patienter der får ekstraheret tænder uden at disse bliver erstattet. Et ekstraktionsmellemrum i tandrækken vil ofte føre til et ændret tyggemønster og en ændret tungefunktion. Et lateralt åbent bid som følge af ekstraktion af 6÷6 kan fx føre til anteriore diastemata som følge af en øget tungeaktivitet (Fig. 3).

Den sidste gruppe voksne patienter præsenterer malokklusioner der er opstået som følge af fejlagtigt tandlægearbejde. Dette kan fx være ekstraktionsterapi foretaget for at TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

løse en trangstilling uden at konsekvensen af en sådan ekstraktion tages i betragtning (Fig. 4) Et andet eksempel kan være uheldigt udførte protetiske erstatninger som fører til yderligere tandtab fordi biomekaniske principper ikke er taget i betragtning (Fig. 5).

Hvorfor kommer patienten i ortodontisk behandling?

Der er generelt fire årsager til at patienter henvender sig for at få tandregulering. a) E fter henvisning fra tandlægen skal der foretages en rehabilitering, og det skønnes at en ortodontisk forbehandling vil være gavnlig. Denne gruppe udgør imidlertid kun en lille del af det ortodontiske voksenklientel. b) En patient har skiftet tandlæge, og den nye tandlæge har gjort patienten opmærksom på at der kan foretages regulering selv hos voksne. c) En patient er opmuntret af familie eller bekendte der har modtaget regulering eller hørt om muligheden for en tandregulering. d) En patient opfatter sin dentale situation som uacceptabel.

Faglige artikler

39

Bidrehabilitering

tandlæger og patienter, og mulighederne for at forhindre en uheldig udvikling bliver kun sjældent diskuteret før situationen er uacceptabel fra et æstetisk eller funktionelt synspunkt. Informationsniveauet vedr. både udvikling og korrektion af malokklusioner hos voksne bør hæves hvis vort mål skal være at sikre at et maksimalt antal patienter har en funktionel og æstetisk acceptabel okklusion.

A

B Fig. 3. Sympatisk smil i ung alder. Generelle diastemata som følge af tungepres opstået efter ekstraktion af 6÷6 (A-B).

Interessen for de ændringer der foregår af okklusionsforholdene hos den voksne patient er generel lavt, både blandt

40

A

B

C

D

Hvad kan tandlægen gøre for at intervenere i udviklingen af sekundære malokklusioner?

Ukontrolleret vil de aldersbetingede ændringer i okklusionsforholdene fortsætte og i mange tilfælde føre til udviklingen af funktionelle og/eller æstetisk uacceptable forhold. Tandlægen kan forhindre, eller i alle tilfælde reducere, denne uheldige udvikling. Tidlig indgriben og adækvat behandling af caries og parodontitis kan forebygge udviklingen af de heraf afledte sekundære malokklusioner. Specielt er bevarelse af god molar- og præmolarstøtte essentiel, hvorfor parodontal interventions- og vedligeholdelsesbehandling også skal indbefatte flerrodede tænder. Dette vil for disse tandgrupper oftest indebære parodontal kirurgisk behandling. Er skaderne først indtruffet med tandtab, øget tandmobilitet, elongationer og vandringer, gælder det om at begrænse omfanget. Dette lykkes bedst i et multidisciplinært behandlingssteam bestående af parodontolog, tandplejer, ortodontist og protetiker. En individualiseret parodontal risikoprofil (2) kan understøtte protokoller for initialbehandling, inter-

Fig. 4. Dybt bid og posterior tvangsføring opstået som følge af ekstraktion af 5÷5 (A,B).

Det var nødvendigt at åbne for to implantater for at opnå normalt vertikalt og horisontalt overbid (C,D). Behandlet af Agnes Kvam, Århus.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

A

D

B

E

A

B

C

D

vention og vedligehold såvel som kriterier for en eventuel afbrydning/et frafald af ortodontisk behandling for at forebygge forværring af parodontalstatus. Da behandlingerne oftest vil strække sig over et betragteligt tidsrum, TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

C Fig. 5. Patient som fik ÷6 og ÷7 ekstraheret pga. caries og en uheldig rodbehandling. Herefter overerumperede +6, og ÷8 kippede ca. 45˚ mesialt: først derefter blev der fremstillet en »hængebro« (A,B). Denne frakturerede på det svageste led: roden på ÷5. Patienten manglede nu tre tænder i venstre side. Før rekonstruktionen blev +6 intruderet (C) og ÷8 oprettet (D,E). Bemærk, at roden på ÷8 var afkortet før behandlingens start.

Behandlet af Jörg Thorman, Århus.

Fig. 6. Patient med aggressiv parodontitis og ekstremt fæstetab. Stabiliseringsskinne til hindring af vandring og sekundær malokklusionsudvikling er indsat før og under den parodontale behandling.

A,B: Intraorale billeder. C: Røntgenstatus. D: Stabiliseringsskinne med pontic for manglende tand.

og altid initialt indbefatte den parodontale årsagsrettede terapi, vil det undertiden være et hensigtmæssigt alternativ at sikre tandstillingens status quo vha. en temporær, men fastsiddende eller aftagelig stabiliseringsskinner Faglige artikler

41

Bidrehabilitering

Fig. 7. Patient med agenesi af 5÷5. Der er indsat to mini-implantater i regio 4÷4 og en kontraherende lingval bue. Med to coils-spring føres 6÷6 mesialt mens 05÷05 reduceres efter »salamiprincippet«. Behandlet af A. Costa, Parma, Italien.

(Fig. 6). I en sådan skinne kan manglende distale støttezoner også opbygges.

Da udviklingen af en sekundær malokklusion foregår langsomt, er det absolut anbefalelsesværdigt at enhver tandlæge er i besiddelse af et kamera, og med regelmæssige mellemrum tager standardiserede billeder af sine patienters okklusion. Dette vil hjælpe ham/hende til at demonstrere over for patienten hvordan situationen udvikler sig, og også selv være opmærksom på hvor risikoen er til stede. Billeddokumentation kan anvendes til at informere patienten om nødvendigheden af vedligeholdelse og til at undgå at en situation ikke kommer ud af kontrol.

Fig. 8. Virtuel model; på en sådan model kan en tandbevægelse simuleres i alle tre planer.

42

Hos patienter med manglende tandanlæg bør behandlingen planlægges allerede i barnealderen. Hvis primære tænder der ikke har en permanent efterfølger, først mistes i voksen alder, bør tandlægen sikre sig at okklusionen også med de manglende tænder kan forblive stabil, og ellers informere patienten om nødvendigheden af at få fremstillet en erstatning. Den voksne patient der som følge af agenesi har en ustabil eller æstetisk uacceptabel okklusion, må oftest selv betale for sin behandling. Implantater har ofte været opfattet som standardløsning ved agenesi, men lukning af mellemrum for i det mindste én tand i hvert kvadrant er i høj grad anbefalelsesværdigt fra såvel et biologisk som et økonomisk synspunkt. Disse behandlinger vil oftest skulle udføres af specialtandlæger, mens vedligeholdelse af behandlingsresultatet skal foretages af familietandlægen, der også bør påse at behandlingen foretages før forværring er indtrådt, efter at den primære tand der ikke har nogen efterfølger, er tabt. Hos de patienter der har normal okklusion, og hvis eneste problem er agenesi af 5÷5, kan behandlingen udføres vha. to mini-implantater (3), hvorimod 6÷6 føres mesialt, samtidig med at 05÷05 gradvist slibes væk efter »salamiprincippet«. En let kontraherende lingvalbue er nødvendig for at undgå rotation af 6÷6 (Fig. 7). Ved agenesi af 13 tænder eller flere vil landsdels- og videnscentrene i Danmark normalt overtage behandlingen.

Etablering af et samarbejde, – et team Grundlaget for etableringen af et samarbejde er først og fremmest et vist kendskab til de arbejdsområder de andre kolleger i teamet behersker. I relation til ortodonti er det således helt overvejende nødvendigt at den alment praktiserende tandlæge er vel informeret om hvilke muligheder et samarbejde med en specialtandlæge i ortodonti åbner for patienten. Der kan ikke alene flyttes tænder, men attachment-niveauet kan forbedres, og tandforskydninger kan anvendes til at opbygge den nødvendige knogle for et implantat (4-6). Det er på den anden side også nødvendigt at specialtandlægen holder sig informeret om fremskridtene inden for parodontologi og fast protetik, inklusive implantologi. Kun hvis vidensniveauet er højt hos alle de involverede partnere, kan patienten nyde gavn af de fremskridt der gøres inden for de enkelte disc­ ipliner, og kun derved kan et team udnytte de eksisterende ressourcer. Et godt kollegialt samarbejde hviler på tiltro og fortrolighed. De involverede kolleger vil ikke altid være enige, og netop dette kan føre til en udvidelse af de behandlingstilbud der kan præsenteres for patienten. De alternative behandlingsmål med deres fordele og ulemper, og krav til ressourcer i form af penge og tid bør præTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

A

B

C

D

senteres for patienten. Dette bør gøres af den samme person således at det ikke af patienten opfattes som en konflikt mellem kolleger.

Behandlingsmålet bør præsenteres som et tredimensionelt set-up. Dette er muligt med digitale modeller, og forskellige løsninger kan simuleres. Patienten kan downloade­ den virtuelle model og diskutere behandlingsalternativer med familien, inden en beslutning tages (Fig. 8).

Det er væsentligt at patienten er virkelig velinformeret før behandlingen påbegyndes.

Behandling af malokklusioner opstået som følge af parodontale skader Vandringer som følge af parodontale skader er oftest forbundet med ekstrusioner og bør derfor henvises til behandling af en specialtandlæge. Symptomerne er øget horisontalt og vertikalt overbid, overkæbediastema og underkæbetrangstilling (7,8). Det første der gør sig gældende ved den parodontale forbehandling til ortodontisk behandling, er diagnostisk at skelne mellem gingivitis og destruktiv parodontal sygdom. Mens gingivitis i akut eller kronisk form forekommer hos hovedparten af befolkningen, er prævalensen af destruktiv parodontitis begrænset, men forekommer i øget grad ved stigende alder (9). Sygdommens multifaktorielle natur taget i betragtning gør det TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Fig. 9. Ekstrusion og spredning af overkæbens frontregion som følge af fremskreden parodontitis (A). Under den ortodontiske forbehandling til rekonstruktion blev der foretaget intrusion og samling af incisiver (B,C). Efterfølgende blev der udført en protetisk rekonstruktion og en gingivoplastik svarende til 1+ (D). Behandlet af Karen Haarbo, Århus.

hensigtsmæssigt at udarbejde individuelle risikoprofiler på patientniveau. Men uanset hvad årsagen til parodontitis i individet er, så er symptomerne og til dels behandlingen den samme. Er der øgede pochedybder må disse elimineres kirurgisk med en modificeret Widman flap-operation (10), ofte medførende øget klinisk kronelængde. Den ortodontiske behandling vil bestå i en kombineret retraktion og intrusion af overkæbeincisiverne og proklination og intrusion af underkæbeincisiverne. Tandforskydningerne bør fortages med individuelt designet segmenteret apparatur. Med denne teknik differentieres klart mellem den aktive enhed, de tænder der skal forskydes, og den passive enhed, de tænder der tjener som forankring. Det er også den eneste måde hvorpå man kan opnå de 3-D-kontrollerede kraftsystemer der er nødvendige når allerede par­ odontalt skadede tænder skal flyttes (11). Eksempler på segmenterede apparaturer ses i Fig. 9-11.

Gennem intrusion kan 1-2 mm attachment regenereres og de kliniske kroners højde tilsvarede reduceres (12) (Fig. 9). Forudsætningen herfor er imidlertid at der ikke er tale om pocher dybere end 4 mm, og at parodontiet er totalt sundt. Selv om det er erkendt at dybere pocher kan opretholdes over mange år, gælder dette ikke når der er tale om tænder der skal bevæges ortodontisk. Den ortodontisk fremkaldte vævsreaktion er at sammenligne med en steril Faglige artikler

43

Bidrehabilitering

A

B

C

Fig. 10. Rekonstruktion af patient med fremskredet degeneration af tandsættet. Ud over den overerumperede molar er der også sket tandforskydninger i underkæben efter ekstraktion af molarer. 7+/7÷ er i saksbid (A). Den ortodontiske behandling bestod i intrusion af 6+, mesialføring af højre sidesegment til lukning af ekstraktionsmellemrum 4+. Korrektion af de lingvalt inklinerede 7÷7 (B). Efter den ortodontiske behandling blev der fremstillet bro til erstatning af 6÷ (C). Protetisk behandling: Lene Boldrup.

inflammation, og er det ikke et helt sundt parodontium der involveres i den ortodontiske tandforskydning, vil dette føre til en negativ balance med en yderligere reduktion af parodontiet til følge.

Denne gruppe patienter stilles ofte også over for valget om »at have længere tænder – eller at have tænder længere«. Intrusionen kan dog i nogen grad, om ikke fuldt, kompensere med klinisk fæstegevinst. Den positive effekt af intrusion af parodontiet har været opfattet som kontroversiel, men siden de første kliniske og dyreekperimentelle undersøgelse er den ovenstående opfattelse blevet bekræftet, ligesom det har været demonstreret at kombinationen af intrusion og regenerative kirurgiske procedurer med

A

D

44

B

E

»guided tissue regeneration« eller Emdogain yderligere kan forbedre prognosen (13).

Vedligeholdelsesbehandlingen under og efter den ortodontiske behandling af specielt parodontitis-patienter er af yderste vigtighed. Uanset hvilken undergruppe af sygdommen den enkelte patient tilhører, er det den tilstedeværende mængde eller sammensætning af biofilmen der initierer inflammationen i det parodontale væv. Intervaller og intensitet for den professionelle plakkontrol skal derfor fastlægges individuelt. Under hele det ortodontiske behandlingsforløb er det afgørende at de kliniske pochedybder er superficielle, specielt ved flerrodede tænder, idet dybe subgingivale rensninger her kan besværliggøres af det

C Fig. 11. Stærkt degenereret tandsæt med en stærkt kompromitteret funktion pga. overeruption af flere tænder (A,B). Med mini-implantater som forankring intruderes og mesialføres overkæbemolarerne (C). Efter ortodontisk behandling kan patienten rekonstrueres med fire implantater (D,E). Behandlet af Jörg Thorman, Århus.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

påsatte apparatur. En ortodontisk behandling af voksne der ikke havde sunde parodontale forhold, vil resultere i yderligere parodontal nedbrydning (14).

Behandling af patienter med malokklusioner opstået som følge af tandtab?

Hos patienter med manglende tænder som følge af ekstraktion er det tandlægens opgave at vurdere fordele og ulemper ved alternative løsninger, evt. vedligeholdelse af situationen med en bidskinne, erstatning, bro eller et implantat eller eventuel ortodontisk lukning af ekstraktionsmellemrum. I tilfælde hvor nabotænderne er begyndt at kippe og/eller rotere ind i ekstraktionsmellemrummet, må tandlægen afgøre om det ikke vil forbedre kvaliteten og prognosen for den nødvendige erstatning at bringe nabotænderne tilbage til deres oprindelige position. Initialt lader dette sig ofte gøre med en såkaldt »straight wire« og en åben »coil spring« i ekstraktionsmellemrummet. Hvis der som konsekvens af ekstraktionen er foregået ekstrusion fra den modstående kæbe og okklusionsforholdene er ændrede, ofte ved at både vertikalt og horisontalt overbid er blevet større, bør sagen overlades til specialtandlægen. Det vigtige er imidlertid at forhindre at det kommer så langt.

Intrusion af molarer der er ekstruderet som følge af ekstraktion af den okkluderende tand, kan lade sig gøre, men er kompliceret (Fig. 10,11).

Behandlingen af disse fremskredne sekundære tandstillingsfejl er både langvarige og ressourcekrævende; præventionen er langt vigtigere.

Hvilke ortodontiske behandlinger vil med fordel kunne inddrages i en bidrehabilitering?

Rehabilitering af et degenereret tandsæt vil oftest involvere både parodontologisk og protetisk behandling, og tendensen går stadig mere i retning af at tabte tænder erstattes med implantater. Indgår implantater i planerne for rekonstruktion, kan de i visse tilfælde blive anbragt før den ortodontiske behandling og derefter indgå som led i den endelige rekonstruktion.

I relation til større, ofte økonomisk tunge, behandlinger er det helt afgørende at foretage rekonstruktionen i et tandsæt hvor de resterende tænder er placeret således at de bliver optimalt belastet og en minimal mængde af tandsubstans skal fjernes. Dette kræver ofte både opretning og tandforskydning. En rekonstruktion bør som mål have et tandsæt der med regelmæssig vedligeholdelse skal kunne opretholdes livslangt. Det kan undertiden være svært for en patient der kommer for at få en tand ekstraheret, at forstå at tandlægen starter med at tale om tandregulering.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Med blot en erstatning for den ekstraherede tand ville patienten imidlertid stadig have en række problemer og en degeneration der vil fortsætte indtil det næste problem bliver akut.

English summary The role of orthodontics in rehabilitation of the degenerated dentition­ An increasing number of adult patients are treated by the orthodontist. A major part of the patients present with se­c­ ondary malocclusions as a result of an ongoing degeneration leading to loss of teeth and periodontium. An important issue for the general dentist is to prevent this development. Standardized photos can used to follow a development. Rehabilitation should be done as a team work, and the level of information determines the benefit the different colleges can obtain. The inclusion of orthodontics in a re-habilitation can ensure that the best long-term prognosis for the remaining teeth by generation of a better basis for both implants and fixed prosthetics.

Litteratur 1. �������������������������������������������������������������� Harris EF, Behrents RG. The intrinsic stability of Class I molar relationship: a longitudinal study of untreated cases. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1988; 94: 63-7.

2. Lang NP, Tonetti MS. Periodontal risk assessment (PRA) for patients in supportive periodontal therapy (SPT). Oral Health Prev Dent 2003; 1: 7-16.

3. Melsen B. Mini-implants: Where are we? J Clin Orthod 2005; 39: 539-47.

4. Melsen B, Costa A. Immediate loading of implants used for orth­ odontic anchorage. Clin Orthod Res 2000; 3: 23-8.

5. Melsen B, Lang NP. Biological reactions of alveolar bone to orth­ odontic loading of oral implants. Clin Oral Implants Res 2001; 12: 144-52.

6. Melsen B, Garbo D. Treating the ‘Impossible Case’ with the use of the Aarhus Anchorage System. Orthodontics 2004; 1: 13-20.

7. Melsen B, Agerbaek N, Markenstam G. Intrusion of incisors in adult patients with marginal bone loss. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1989; 96: 232-41.

8. Melsen B, Agerbaek N. Orthodontics as an adjunct to rehabilitation. Periodontol 2000 1994; 4: 148-59.

9. Baelum V, Fejerskov O, Karring T. Oral hygiene, gingivitis and periodontal breakdown in adult Tanzanians. J Periodontal Res 1986; 21: 221-32.

10. Ramfjord SP, Nissle RR. The modified widman flap. J Periodontol 1974; 45: 601-7.

11. Melsen B. Lingually inclined incisors. World J Orthod 2000; 1: 71-8.

12. Melsen B, Agerbaek N, Eriksen J, Terp S. New attachment through periodontal treatment and orthodontic intrusion. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1988; 94: 104-16.

13. Diedrich P, Fritz U, Kinzinger G, Angelakis J. Movement of pe­ri­ Faglige artikler

45

Bidrehabilitering

odontally affected teeth after guided tissue regeneration (GTR) – an experimental pilot study in animals. J Orofac Orthop 2003; 64: 214-27.

14. Boyd RL, Leggott PJ, Quinn RS, Eakle WS, Chambers D. Periodontal implications of orthodontic treatment in adults with reduced or normal periodontal tissues versus those of adolescents. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1989; 96: 191-8.

Forfattere Birte Melsen, professor, dr.odont., specialtandlæge, og Kirsten Warrer, lektor, tandlæge, ph.d.

Afdeling for Ortodonti, Odontologisk Institut, Det Sundheds­viden­ skabelige Fakultet, Aarhus Universitet Korrespondance: Professor Birte Melsen, Afdeling for Ortodonti, Tandlægeskolen, Vennelyst Boulevard, 8000 Århus C

Behandlingsplanlægning Bidfunktion Ortodonti Parodontologi Tandstillingsfejl

46

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

/Z KPCQPSUBM GPS IFMF UBOEQMFKFUFBNFU WWW DENTALJOB DK

$ANSK 4ANDL GEFORENING

Ortodonti i relation till oral funktion Marianne Bergius, Stavros Kiliaridis och Marie Marklund Artikeln tar inledningsvis upp tuggmuskelfunktionens viktiga roll för ansiktsskelettets tillväxt. Författarna redogör sedan för vikten av att utveckla, testa och utvärdera olika behandlingsmetoder för att normalisera käktillväxt, orofacial funktion och bettutveckling hos funktionshindrade. Slutligen tar artikeln upp behandlingseffekter och biverkningar av behandling av sömnapné med så kallad modifierad funktionskäkortopedisk apparatur, MRA (mandibular repositioning

appliance).

M

a��������� ndibelns �������������� slutarmuskler �������������������� påverkar ansiktsske lettets transversella och vertikala dimensio ner. Belastningen på ansiktsskelettets ben kan stimulera suturell växt och öka appositionen av ben. Detta leder i sin tur till ökad transversell växt i maxillan och till bredare bas för tandbågarna. Hög funktionell aktivitet i tugg� muskulaturen sammanfaller ofta med en anterior käkrota� tion under växten samt med väl utvecklat angulusparti lik� som processus coronoideus och processus condylaris.

Att vara funktionshindrad och samtidigt ha ett avvikande utseende kan förstärka andra människors uppfattning om graden av funktionshinder. Personer med funktionshinder har i högre grad försämrad orofacial funktion och även större och mer frekventa bettavvikelser än andra patientgrupper.

Det är angeläget att utveckla, testa och utvärdera olika be� handlingsmetoder som syftar till att så långt som möjligt nor� malisera käktillväxt, orofacial funktion och bettutveckling.

Modifierad funktionskäkortopedisk apparatur, MRA (mandibular repositioning appliance), används allt mer i syfte att skapa fria luftvägar under sömn hos vuxna. MRA kan minska andningsuppehållen och snarkning framför allt hos patienter med mildare former av sömnapné. Metoden kan också vara ett alternativ för patienter med gravare sömnapné som inte klarar av behandling med kontinuerlig övertrycksluft under sömn, så kallad CPAP. Framgångsrik behandling av sömnapné med MRA förutsätter ett nära samarbete mellan tandläkare som har specialkunskaper inom området och läkare vid en sömnapnéklinik. Behand� lingens effekter och biverkningar måste följas upp under lång tid så att tandställningen vid behov kan ändras, bytas ut eller ersättas av en annan behandlingsmetod.

Tuggmuskulaturens påverkan på ansiktsskelettets tillväxt Studier på människa Det finns många studier som belyser den viktiga roll som tuggmuskelfunktionen spelar för ansiktsskelettets tillväxt hos människan. Antropologiska studier har visat att män� niskor som levde under primitiva förhållanden hade lägre frekvens av bettavvikelser än människor som levt i ett mo� dernt industrialiserat samhälle (1-3). Käk- och bettutveck� lingen har tolkats som en effekt av tidig förlust av mjölk� tänderna på grund av den explosiva utvecklingen av kari� essjukdomen under industrialismen eller som ett resultat av minskad tuggfunktion och mindre benbelastning på grund av förändringar i kostens konsistens (4). Även ökad prevalens av allergier som leder till munandning kan tän� kas ha bidragit till att mer vertikal ansiktstillväxt.

Skallar från medeltiden har i regel färre och mindre all�

48

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

varliga bettavvikelser (5,6) samt en avvikande ansiktsmor� fologi jämfört med skallar hos moderna människor (Fig. 1).

De medeltida skallar som studerats hade en mindre vinkel mellan maxillan och mandibeln, en relativt liten käkvin� kel och breda käkar. Ett genomgående fynd var en omfat� tande grad av abrasion på tändernas ocklusala ytor. Fyndet kan ses som ett tecken på att de medeltida människorna använde tänderna på ett utomordentligt kraftfullt sätt som betytt en ökad funktion i tuggmuskulaturen. Den ökade funktionen i tuggmuskulaturen har sannolikt orsakat skallarnas avvikande morfologi.

Liknade observationer har man i dag kunnat göra bland individer med uttalad tandabrasion på grund av bruxism (7-9). Individer med ökad tuggmuskelaktivitet på grund av parafunktion visade en låg frekvens av bettavvikelser och en karakteristisk kort vertikal ansiktsmorfologi (Fig. 2). Även bland brottare ser man ofta välutvecklade breda kä� kar med breda tandbågar och låg frekvens av malocklusio� ner. Hos de brottare som studerats karakteriserades an� siktsmorfologin även av en mindre intermaxillär vinkel med en relativt liten käkvinkel jämfört med en kontroll� grupp (10). Den vertikala avvikelsen har sannolikt orsa� kats av en ökad belastning på de dentofaciala benstruktu� rerna under brottarnas tillväxtperiod. Den ökade belast� ningen beror antingen på de krafter som ansiktet utsätts för när man utför en kampsport som brottning eller på ocklusala krafter från individernas välutvecklade tugg�

Fig. 1. Ansiktsmorfologi av skallar från medeltiden jämförda med moderna människor.

muskulatur. Fynden väcker frågan om man kan utnyttja den här kunskapen i kliniska situationer? Det har tidigare visat sig att träning med ett speciellt hårt tuggummi kan

Fig. 2. Ansiktsmorfologi av individer med uttalad tandabrasion på grund av bruxism som visade en karakteristisk kort vertikal ansiktsmorfologi.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Faglige artikler

49

Oral funktion

Fig. 3. Ansiktsmorfologi av individer med nedsatt tuggfunktion på grund av muskelsjukdomen, myo� tonisk dystrofi. Vertikalt tillväxtmönster i ansikts� skelettet med en stor inter� maxillär vinkel och en stor käkvinkel.

öka den maximala bitkraftsförmågan och minska anteriort öppna bett efter en lång träningsperiod (11,12).

Motsatta fynd fann man hos personer med nedsatt tugg� funktion på grund av muskelsjukdomen myotonisk dys� trofi. Dessa patienter visade i jämförelse med en kontroll� grupp av friska individer ett vertikalt tillväxtmönster i an� siktsskelettet med en stor intermaxillär vinkel och en stor käkvinkel (Fig. 3). Dessutom registrerades en ökad frek� vens av malocklusioner som postnormalt bett, anteriort öppet bett, lateralt korsbett, och trångställning (13).

Det är inte bara stora skelettala avvikelser i ansiktet som kan relateras till en nedsatt muskelaktivitet. Förutom alveo� laruttskottets vertikala dimension (som är större hos indivi� der med låg bitkraftsförmåga) påverkades även den transver� sella dimensionen hos individer med svaga massetermuskler.

Dessutom har man funnit att alveolarutskottens interna struktur hade glesare trabekulering hos dessa individer (14).

Djurexperimentella studier Ett stort antal djurexperimentella studier har försökt för� klara mekanismerna bakom hur tuggmusklernas funktion påverkar ansiktsskelettets tillväxt. Olika metoder som syf� tar till att förändra tuggmuskulaturens funktion användes; bland annat en drastisk förändring i kostens konsistens.

Fördelen med just denna experimentella modell är att man kan studera förändringar i ett intakt tuggsystem utan att få sekundära effekter på grund av interventionen. Modellen har mest använts på smådjur (vanligtvis råttor) som nor� 50

malt äter hårda pellets. Under 4-6 veckor av försöksdju� rens tillväxtperiod ändrades deras kost till en vällinglik� nande konsistens. Efter fyra veckor iakttogs strukturella förändringar i massetermuskeln. Råttor som fått mjuk kost fick en annan fördelning av muskelfibrer (färre uttrött� ningsresistenta fibrer) och muskelfibrerna var också tun� nare än hos råttor som fått hård kost (15). Detta fynd för� klarar varför djur med nedsatt funktion hade lägre bit� kraftsförmåga än djur som fått hård kost (16). Resultaten tyder på att en förändring i kostens konsistens leder till en funktionell påverkan.

Men gav den funktionella förändringen några tydliga ef� fekter på råttornas kraniofaciala tillväxt? Röntgenkefalo� metriska studier har visat att skallen hos råttor med min� dre funktionell belastning på tuggsystemet följer ett annat tillväxtmönster än skallen hos råttor med normal tugg� funktion (Fig. 4) (17). Dessutom har kraniometriska studier visat att råttor som fick hård kost utvecklade en bredare maxilla än råttor som fick mjuk kost (18). Råttorna som fått hård kost uppvisade bredare suturer och en större mängd av benapposition än råttor som levt på mjuk kost (19). Råt� tor som fått mjuk kost visade dock synostos av den inter� nasala suturen vilket tyder på att denna sutur upphör att spela en roll som artikulationsområde vid mikrorörelser under kraftiga kontraktioner av tuggmuskulaturen.

Mandibeln påverkades också av de funktionella förän­ dringarna; hos råttor som fått mjuk kost sågs en mindre ut� talad benapposition i käkvinkelområdet (20). Det senaste TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

man konstatera vissa förändringar i ansiktsmorfologin, men i mindre grad och utsträckning än hos råttar (23).

Fig. 4. Ansiktsmorfologi av råttor som fick mjuk respektive hård kost.

resultatet man kunnat se hos råttor som fått mjuk kost un� der fyra månader är övereruption av molarer (21). Resulta� ten förklarar mandibelns posteriora tillväxtmönster som tidigare mättes kefalometriskt.

Ingreppen i råttans tuggfunktion avslöjade mekanis� merna som ligger bakom den morfologiska förändringen av ansiktsskelettets tillväxt. Observationerna kan dock in� te fullt ut överföras till människa eller andra djurarter.

Med hjälp av den experimentella modellen med mjuk och hård kost försökte vi i en serie studier på illrar åstadkom� ma liknande funktionella förändringar i djurens tugg­ system. Avsikten var att kunna studera hur förändringarna i kosten påverkade tillväxten i illrarnas ansiktsskelett. Ef� ter sex månader kunde man konstatera förändringar som liknade de som uppstått hos råttor (22). Dessutom kunde

A

B

Funktionshinder och ortodonti Med begreppet funktionshinder avses fysiska, psykiska eller neuropsykiatriska begränsningar av funktionsförmågan samt specifika läs- och skrivsvårigheter/dyslexi. Enligt UNICEF har cirka 10 procent av alla barn i världen med� födda eller förvärvade funktionshinder. Enbart vart tionde av dessa barn får dock adekvat sjukvård, behandling eller rehabilitering. Den som har det största behovet av hälsooch sjukvård ska ges företräde till vården. Den svenska tandvårdslagen anger att: »Målet för tandvården är en god tandhälsa och en tandvård på lika villkor för hela befolkningen«.

Många patienter med funktionshinder har ett avvikande beteende. Vanligast är olika former av autism och ADHD (attention deficit/hyperactivity disorder). Vissa har ett annorlun� da utseende, en del har problem med dregling, några har mycket hypotona orofaciala muskler medan andra kan vara hypertona. Även epilepsi och andra kroniska sjukdomar är vanligt förekommande liksom att gnissla tänder dagtid. Oro och rädsla inför behandling är vanlig. Studier av för tidigt födda barn visar även att smärttröskeln kan vara låg (24).

De orofaciala musklernas betydelse för en optimal an� siktsväxt och funktion togs upp i föregående avsnitt. Barn med munmotoriska svårigheter har oftast en bakomlig� gande neurologisk sjukdom/skada eller muskelsjukdom.

Lindrigare munmotoriska avvikelser kan också förekom� ma hos barn utan andra funktionshinder och hos barn med DAMP (deficits in attention, motor control and perception).

Relationen mellan kroppshållning, muskelfunktion samt ansikts- och bettutveckling illustreras i Fig. 5: En 8-årig A:

C

Fig. A: 5. 8-årig frisk pojke. B, C: 18 år gammal sitter pojken i rullstol, tracheo� tomerad och så gott som totalförlamad efter en bilolycka vid 8-års ålder.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Faglige artikler

51

Oral funktion

frisk pojke med harmoniskt ansikte och med balans mel� lan de olika orofaciala musklerna. Pojken remitteras vid 18 ålders ålder för att han önskar jämna tänder. Han sitter då i rullstol, är tracheotomerad och så gott som totalförlamad efter en trafikolycka i 8-årsåldern. Hans mentala status är normalt men i rullstolen lutar han åt höger. Underkäken och tungan hänger åt samma håll på grund av tyngdkraf� ten. En kraftig påverkan på bettet har skett. Borde vi gå in med profylaktisk behandling efter en olycka och i så fall i vilka fall?

I en svensk undersökning på barn i åldrarna 3-17 år fann man att individer med grav mental retardation (med eller utan fysisk funktionsnedsättning) visade högre förekomst av bettavvikelser och sämre oral funktion både jämfört med kontrollgruppen och med personer med fysiska funk� tionshinder men normalt mentalt status (25,26). I under� sökningen framkom också att personer med störst bettav� vikelser fick minst eller ingen ortodontisk behandling.

Behandling och behandlingsbehov Att vara funktionshindrad och samtidigt ha ett avvikande utseende kan förstärka andra människors uppfattning om graden av funktionshinder och förvärra svårigheterna i sociala relationer. I en kvalitativ intervjustudie med för� äldrar om hur det är att leva med ett barn med ett gravt orofacialt funktionshinder nämndes dock sällan estetiken som ett viktigt skäl. I första hand kom en önskan om att tandregleringsbehandling skulle kunna förbättra tugg� ning och tal samt minska risken för trauma (27).

Hur bedömer vi ett ortodontiskt behandlingsbehov? Även för patienter med funktionshinder bör bedömningen av behandlingsbehovet grundas på vilka konsekvenser en obehandlad bettavvikelse för med sig för den enskilde (28). Ett kraftigt avvikande bett kan försvåra läppslutning� en, öka risken för dregling och medföra svårigheter att äta och tala. Föräldrar till barn med funktionshinder uppger ibland att ett avvikande utseende med sneda tänder kan avskräcka andra barn och vuxna från att ta kontakt med barnet. Men när en kontakt väl är tagen ser man oftast för� bi det avvikande utseendet och ser barnet som den individ det är. För dessa barn kan även en ofullständig korrektion bidra till ett bättre socialt liv. Ett exempel är ett barn med måttligt ökad horisontell överbitning som biter sig vid var� je epileptiskt anfall i underläppen. Ortodontisk behand� ling i syfte att uppnå en god incisivrelation resulterar sam� tidigt i att läppbitningen upphör.

Motivation, mål och behandling Det kan vara svårt att veta hur motiverad en person med 52

funktionshinder är att genomgå en ortodontibehandling.

Många gånger för en förälder barnets talan. Föräldern kan själv ha en stark önskan om att barnet ska få tandreglering oavsett eventuella problem, svårigheter och risker som kan uppstå under behandlingens gång. Behandlingen må� ste dock leda till något positivt för patienten. Det är viktigt för oss som behandlare att klargöra detta för föräldrarna och i möjligaste mån även för patienten.

Som i de flesta andra fall är målet med vår behandling sällan att skapa ett idealbett eller en perfekt orofacial funk� tion. Utgångspunkten skiljer sig därmed inte från annan ortodontisk vård. Oftast handlar det om realistiska föränd� ringar som kan uppnås under givna premisser. Behand� lingsmålet kan vara att patienten ska kunna stänga mun� nen, sluta läpparna och tugga bättre.

Beteendeproblematiken samt det faktum att patienterna ibland har en mycket avvikande käk- och bettutveckling i kombination med svag tuggmuskulatur hör till svårighe� terna vid behandling. Dessutom har patienterna oftast an� dra hälso- och funktionsproblem. Många gånger behöver man kontakta ansvarig läkare, pedodontist, logoped, sjuk� gymnast med flera för att kunna planera behandlingen ge� mensamt.

All behandling sker efter den enskilde patientens förut� sättningar. Det kan bli nödvändigt att sätta av extra tid för invänjningsbehandling för att patienten ska bli behand� lingsbar. Det är viktigt att samma team tar hand om pa� tienten varje gång i samma behandlingsrum (helst inte öppna behandlingsenheter). Det är också viktigt att vara punktlig och strukturerad samt att behandlingen sker i en lugn atmosfär. Särskilt i början är det även viktigt att det är relativt tätt mellan besöken. Denna struktur har visat sig särskilt avgörande för personer med autism (jämför så kal�� lad 1 000-inlärning). Tandregleringsbehandling är ofta en mycket bra väg för inskolning. Målet med invänjningsbe� handlingen är att patienten med eller utan sedering ska kunna klara av bondning av brackets, bågbyte, et cetera.

Behandlingsmomenten innehåller enkla och repetetiva ru� tiner och kan bidra till att skapa goda cirklar som ger ökad förmåga att även klara mer komplicerad behandling inom tandreglering och övrig tandvård.

Det är enbart genom vårt bemötande, våra attityder och vårt sätt att kommunicera som vi har möjlighet att lugna patienten. Ofta kan dock sedering behövas och även bli en god hjälp vid behandling. Olika typer av sedering som tas upp här är; premedicinering (oftast med hjälp av midazo� lam, Dormicum 1mg/ml), lustgas och narkos.

Midazolam ges vanligen i doser på 7–10 ml som patien� ten dricker. Personer som har svårt att dricka kan få vät­ TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Fig. 6. T4K, preorthodontic trainer.

skan via spruta in i munnen som när de får sin vanliga medicin.

Lustgas är ett fördelaktigt alternativ med ungefär sam� ma effekt som midazolam. Det fordras dock att patienten kan samarbeta och använda masken att andas i, vilket kan var mycket svårt för många funktionshindrade. Fördelen med lustgas är främst att sederingen inte sitter i efter att behandlingen är avslutad.

Narkos har stora fördelar för den som ska behandla men innebär alltid en risk för barnet. På grund av komplika� tionsriskerna är narkos en slags sista utväg men ingen långsiktig lösning för svårbehandlade patienter. Narkosbe� handling kan dock vara indicerad vid särskilt svåra och långdragna behandlingsmoment. Skulle all behandling av en patient kräva narkos blir valet ofta att helt avstå tand� regleringsbehandling.

Smärtupplevelser är vanliga vid ortodontisk behandling hos friska barn och ungdomar (29). Det gäller även perso� ner med olika funktionshinder men deras reaktioner kan variera mer och på olika sätt som vi inte känner igen. Vi tar ett exempel: En pojke med cerebral pares och autism fick fast apparatur i överkäken. Besöket i behandlingsstolen gick utmärkt men i hemmet lyckades han på ett mycket fingerfärdigt sätt ta ur bågar av olika dimensioner ett antal gånger utan att förstöra resten av tandställningen. När vi prövade att ge honom smärtstillande medel dels strax inn� an varje behandling och dels hemma enligt ett uppgjort schema de närmaste dagarna efter behandlingen slutade han ta bort bågarna.

Det är omöjligt att säga hur en viss behandlingsmodell kan relateras till en speciell typ av funktionshinder. Man måste kunna pröva sig fram i behandlingen. Ortodontisk behandling med fast apparatur är många gånger att före� TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Fig. 7. LM-aktivator.

dra framför avtagbar. Vilken typ av behandling man väljer är dock väldigt individuellt. Ibland kan patienten ha svårt att sova med en avtagbar tandställning och det är också lättare att en sådan kommer bort. Personer som får epilep� tiska anfall har kunnat använda plåtar, men även bettske� nor. Det kan vara svårare att få en aktivatorbehandling att fungera eftersom många patienter med funktionshinder kan ha svårt att stänga munnen och att bita ihop. I sådana fall kan det vara lättare att använda olika prefabricerade, mjuka aktivatorer där patienten indirekt tränar en hypo� ton överläpp med underkäken i ett framjumpat läge; till exempel T4K (pre-orthodontic trainer) (Fig. 6) eller den i Sve� rige nyligen lanserade LM-aktivatorn (Fig. 7). Att använda apparaturen under dagtid går att träna upp men det är svå� rare att uppnå behandlingsresultat nattetid. Ännu finns ingen studie över vilken effekt dessa behandlingar har på patienter med funktionshinder. Eftersom anledningen till bettavvikelserna många gånger är bristande balans mellan de olika muskelgrupper som är involverade fordras troli� gen livslång retention.

Oralmotorisk behandling För att försöka normalisera den obalans som kan förekom� ma mellan olika muskelgrupper hos barnet sker oralmoto� risk träning oftast med hjälp av logopeder och pedodontis� ter. För att stärka läppmuskulaturen och kunna påverka läppslutningen används bland annat munskärm. I en stu� die analyserades effekten av munskärmsträning på en grupp friska barn med ofullständig läppslutning som jäm� fördes med en kontrollgrupp som också hade dålig läpp� slutning. Båda grupperna fick munskärmsträning under ett år. Behandlingen resulterade i retroklination av prokli� nerade överkäksincisiver som bland annat medförde min­ Faglige artikler

53

Oral funktion

Fig. 8. Gomplatta för oralmotorisk träning.

skat horisontellt överbett. Läppkraften ökade gradvis un� der tiden i behandlingsgruppen (30).

Orofacial regulationsterapi introducerades av sjukgym� nasten och läkaren Rodolfo Castillo Morales från Argentina (31). Denna terapi innehåller kroppsterapi, orofacial terapi samt behandling med gomplattor och liknande tränings� redskap. Kroppsterapin syftar till att påverka muskelspän� ningen, andning och kroppshållning. Den orofaciala tera� pin innebär bland annat ansiktsmassage för att till exem� pel tänja korta muskler och eltandborste för att stimulera muskler både utanför och inne i munnen. En viktig kom� ponent är att försöka stimulera tungan till ett nytt läge; från att vila mot underkäken till att ha kontakt med gom� men. På så sätt kan behandling med gomplatta bli ett kom� plement (Fig. 8).

I en studie bland friska barn med long face-syndrom vi� sade man att barnen genom att tugga tuggummi en timme per dag i ett år fick en gynnsam anterior rotation av under� käken i jämförelse med en kontrollgrupp (14). Vi har där� för försökt få våra patienter att tugga tuggummi som ett sätt att stärka deras tuggmuskler. Det har dock inte funge� rat. Alternativa sätt att träna tuggmuskler är med så kalla� de Chewy-Tubes (Fig. 9) eller TOYKIT. TOYKIT har ut� vecklats på Mun-H-Center och bygger på att man använ� der datorn som feed-back (Fig. 10,11). Att träna med TOY� KIT ska ge tuggträning, intellektuell stimulans, förstärk� ning/feedback och samtidigt vara roligt. Ett antal barn har varit med om att utveckla TOYKIT med gott resultat. Ett barn (11 år) har till och med börjat äta och tugga vanlig mat efter flera år av sondmatning och purékost.

Långtidseffekten av behandling med gomplattor på yng� 54

Fig. 9. Chewy-Tubes för träning av tuggmuskulatur.

re barn med Downs syndrom (medelålder 24 månader) presenterades nyligen. I studien jämfördes tiden med stängd mun på barn som fått träning med gomplattor med barn som inte fått gomplattebehandling. Efter ett års be� handling ökade tiden med stängd mun signifikant i grup� pen med gomplattor jämfört med gruppen utan, men efter fyra år var skillnaden mycket liten (32).

Risker och problem under ortodontisk behandling • Barn med Downs syndrom drabbas oftare av parodontit och debuten kan ske tidigt under tonåren. Dessa patien� ter har ofta ett nedsatt immunförsvar och det är viktigt att deras munhälsa är extra god under behandlingsti� den.

• Personer med den sällsynta diagnosen Ehlers–Danlos syndrom har en medfödd bindvävssjukdom. Till de van� ligaste symtomen hör överrörlighet i leder, hudföränd� ring, sköra vävnader och försvårad sårläkning. Tand� lossning med förlust av stödjevävnad runt tänderna ut� vecklas ibland tidigt och snabbt. Vid ortodontisk be� TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

handling svarar tänderna med att flyttas extremt snabbt men även residivrisken är stor.

• Epidermolysis bullosa (EB) är en sällsynt diagnos som kännetecknas av en ärftlig benägenhet för blåsbildning� ar i huden och i vissa fall även i slemhinnor. Dessa smärtsamma blåsor kan uppstå på läppar, munslemhin� na och på tungan. De läker långsamt med ärrbildning som följd. Ärrläkning kan medföra minskad rörlighet i läppar och tunga, reducerad munöppning samt minskad gapförmåga som kan försvåra möjligheten att äta och ut� föra munvårdsrutiner samt mun- och tandvård. Konven� tionell tandregleringsbehandling med fast apparatur kan vara helt omöjligt att utföra på dessa patienter. Där­ emot skulle man kunna utföra viss behandling med hjälp av tunna skenor (till exempel Invisalign).

Behandling av sömnapné Obstruktiv sömnapné är ett tillstånd som kännetecknas av upprepade andningsuppehåll och snarkning under sömn i kombination med trötthet på dagen (33). De obstruktiva andningsuppehållen uppkommer vid ökad ålder i samband med förträngningar i den övre luftvägen bland annat på grund av inlagring av fettvävnad, underkäksretrognati eller neuromuskulär dysfunktion (33). Balansen mellan de mus� kelkrafter som vidgar luftvägen och det undertryck som uppstår i svalget under andningen störs och leder till en ökad benägenhet till kollaps i svalget under sömn (34). Ap� néer är totala andningsstopp i luftflödet medan hypo­pnéer innebär en partiell sänkning av luftflödet till hälften eller mer. Syresättningen i blodet minskar under andningsuppe� hållen. För att ställa en definitiv diagnos krävs det att man kombinerar utvärderingen av kliniska fynd med resultatet från en hel natts sömnapnéutredning. Obstruktivt sömnap� né-hypopnésyndrom, OSAHS, definieras när sömnapnéut� redningen visar mer än fem apnéer och hypopnéer/timme sömn i kombination med dagtrötthet (33). Två procent av kvinnorna och fyra procent av männen anses vara drabba� de av OSAHS. Mindre än 30 apnéer och hypopnéer/timme sömn definieras som mild till måttligt grav sömnapné.

Den störda sömnen hos patienter med sömnapné leder till ökad dagtrötthet med risk för att drabbas av ofrivilliga insomnanden och olyckor. Huvudvärk på morgonen och störda kognitiva funktioner men också högt blodtryck och slaganfall har relaterats till sömnapné (33). Det är således angeläget att patienter med OSAHS erbjuds effektiv be� handling. Förstahandsvalet vid sömnapné, speciellt vid svårare sjukdom, är CPAP (33). Behandlingsmetoden inne� bär att övertrycksluft kontinuerligt vidgar svalget under sömn genom att tungan och den mjuka gommen flyttas an� TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

A

B Fig. 10. TOYKIT Feed back via dator för träning av tuggmu� skulatur.

teriort vilket eliminerar sömnapnéerna och snarkningen.

Trots att metoden är effektiv passar den inte för alla pa� tienter, speciellt inte vid mildare sjukdom.

Behandling med modifierad funktionskäkortopedisk apparatur, MRA (mandibular repositioning appliance) är en attraktiv, noninvasiv metod för många patienter som lider av snarkning och sömnapné (35). MRA har utvecklats för att man ska kunna fixera underkäken framåt-nedåt och passivt förflytta tungan och den mjuka gommen i samma riktning. På så sätt vidgas den övre luftvägen och benägen� heten till kollaps i svalget under sömn minskar. MRA har visats ge bättre effekt på sömnapnéer än andra intraorala metoder, till exempel tungframhållare som fixerar tungan i en anterior bubbla med undertryck. Mellan 19 och 80 procent av patienter med mild till måttligt grav sömnapné har visats få en lyckad effekt av behandling med MRA; det vill säga att andningsuppehållen hos dessa patienter min­ skat till under en frekvens på 5 eller 10 apnéer och hypo­ pnéer/ timme sömn (35). Metoden lyckas oftare hos kvin� nor än hos män medan män med ryggpositionsberoende apnéer har större chans till ett lyckat resultat än män som har sömnapnéer även i sidoläge utan behandling (35).

Faglige artikler

55

Oral funktion

I dag finns dock få randomiserade, placebokontrollerade studier av effekterna av MRA på sömnapné. I en nyligen publicerad Cochrane-rapport konstateras att MRA-be� handling ger en genomsnittlig minskning på 11-15 apnéer och hypopnéer/timme sömn jämfört med en kontrolltand� ställning framför allt hos patienter med mild till måttligt grav sömnapné (36). Frekvensen av korta nattliga uppvak� nanden, så kallade »sleep arousals«, minskar också med MRA. Behandling med kontinuerlig övertrycksluft under natten, CPAP, ger dock en bättre effekt; den genomsnittliga ytterligare minskningen blev 8-13 apnéer och hypopnéer/ sömntimme jämfört med behandling med MRA. CPAP ger också en större förbättring av syresättningen i blodet (36,37). Blodtrycket har i några studier visats minska un� der MRA-behandling (37, 38) och i en studie av patienter med sömnapné var effekten i samma storleksordning som vid behandling med CPAP (38).

Dagsymtomen extrem trötthet och ofrivilliga insomnan� den är något som framför allt besvärar patienter med sömnapné och snarkning (39). De nattliga uppvaknande� na, men också den minskade syresättningen av blodet, an� ses förklara både den ökade sömnigheten under dagen och de försämrade kognitiva funktionerna hos dessa patienter.

Endast några få studier finns av behandlingseffekter med MRA på olika symtom. Det kan bero på svårigheterna att mäta och registrera subjektiva symtom men också på det faktum att det oftast är patienter med mildare sjukdom och mindre uttalad dagtrötthet som behandlas med MRA. De studier som gjorts hittills visar att den subjektivt re� gistrerade dagtröttheten minskar med MRA jämfört med effekten av en kontrolltandställning samt att den minsk� ning man kan se troligtvis är i samma storleksordning som vid CPAP-behandling (36,37). De symtomatiska effekterna av sömnapnébehandling beror på flera faktorer; bland an� nat typ av tandställning, hur CPAP-apparaten är inställd och hur ofta behandlingen används. Trots begränsad forsk� ning om behandlingseffekter på symtom rapporterar många patienter att de har fått ett nytt liv med MRA. Sidoeffekterna av behandling med MRA är i inlednings� skedet bland annat ökad salivation, ömma tänder och sym� tom från tuggsystemet (35) men de minskar med tiden och bedöms vara försumbara av de patienter som väljer att fort� sätta med behandlingen. Med tiden kan det uppstå tand� reglerande effekter i form av minskad horisontell och verti� kal överbitning samt laterala bettöppningar (35). Bettför� skjutning med mer än en millimeter ses hos ungefär en femtedel av patienterna efter två års behandling. Efterhand drabbas flera patienter även av bettbiverkningar som i bland kan vara dramatiska under behandlingen med MRA 56

(40). Djupt bett, mjukplasttandställning med utbyggnader över alveolarutskotten, reducerad underkäksförflyttning och mindre frekvent användning har visats skydda mot tandreglerande effekter och minska risken för påverkan på den horisontella överbitningen (40). I första hand måste dock MRA utformas så att sömnapnéerna minskar medan åtgärder för att minska risken för bettbiverkningar kommer i andra hand. Klinisk erfarenhet visar att bettbiverkning� arna ofta avtar i omfattning om behandlingen sätts ut.

Under de senaste decennierna har ortodontispecialister involverats allt mer i vården av patienter med snarkning och sömnapné. Kunskaperna om käkarnas växt och ut� veckling samt effekterna av interventioner i käksystemet med funktionskäkortopedisk apparatur har visats vara värdefull för att ta fram oral apparatur som syftar till att skapa fria luftvägar under sömn, men även vid övervak� ning av behandlingen under längre tid. Samarbetet mellan läkare vid sömnapnéklinik och tandläkare som skaffat sig specialkunskap om sömnapné och snarkning inklusive behandlingsmetoder och uppföljning är viktigt för att re� sultatet med MRA ska bli optimalt. Övervakningen av be� handlingen blir ofta livslång och det behandlande teamet måste kontinuerligt ta ställning till om behandlingen är tillräckligt effektiv och att biverkningarna inte blir för om� fattande. Många patienter behandlas i dag med MRA trots att det behövs mer evidens för metoden. En del patienter har använt sina tandställningar sedan 1980-talet när de första typerna av MRA introducerades. Det är därför san� nolikt att patientnyttan med behandlingsmetoden är mer tydlig för patienterna och deras behandlande team än vad den evidensbaserade forskningen hittills har kunnat visa; ett faktum som inspirerar till mer forskning inom områ� det.

English summary Orthodontics in relation to oral function The association between the activity of masticatory mus� cles and craniofacial development has been studied in man as well as in animals. The common finding of these inves� tigations is that the muscles closing the mandible influence the transversal and the vertical dimensions of the cranio� facial skeleton. The loading of the facial bones due to mas� ticatory muscle function may stimulate sutural growth and increase bone apposition, leading in turn to an increase of the transversal growth of the maxilla and broader bone bases for the dental arches. The big functional demands of the masticatory muscles are often associated with anterior growth rotation pattern and well-developed angular, coro� noid, and condylar processes in the mandible.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Individuals with disabilities have an increased preva� lence of malocclusion and poor oral function. Behavioural problems and deviating orofacial growth and function will complicate the orthodontic treatment. But with behaviour� al and various treatment modifications, we can give those patients a well adopted orthodontic treatment. That may favour the facial appearance, achieving a better mouth clo� sure and improve the possibilities to eat and speak. The development and critical evaluation of treatment methods aiming towards normalizing craniofacial and occlusal de� velopment is essential.

Modified functional appliances such as the »mandibular repositioning appliance« (MRA) has in placebo controlled studies been shown to reduce periods of respiratory arrest and snoring in patients with mild apnea. This method may also be an alternative in more severe cases where patients do not accept treatment with continuous overpressured air (CPAP). Successful treatment of sleep apnea must be based on a close cooperation of dentists with knowledge in this field and doctors at sleep apnea clinics. Effects and side ef� fects of treatment must be supervised during long periods.

Litteraturlista 1. Wood BF. Malocclusion in the modern Alaskan Eskimo. Am J Orthod 1971; 60: 344-54.

2. Beyron H. Occlusal relations and mastication in Australian ab­ origines. Acta Odontol Scand 1964; 22: 597-698.

3. Lombardi AV, Bailit HL. Malocclusion in the Kwaio, a Melanesian group on Malaita, Solomon Islands. Am J Phys Anthropol 1972; 36: 283-93.

4. Lindsten R. Secular changes in tooth size and dental arch di� mensions in the mixed dentition. Swed Dent J 2003; Suppl 157: 1-89.

5. Mohlin B, Sagne S, Thilander B. The frequency of malocclusion and the craniofacial morphology in a medieval population in Southern Sweden. OSSA 1978; 5: 57-84.

6. Varrela J. Effects of attritive diet on craniofacial morphology: a cephalometric analysis of a Finnish skull sample. Eur J Orthod 1990; 12: 219-23.

7. Krogstad O, Dahl L. Dento-facial morphology in patients with advanced attrition. Eur J Orthod 1985; 7: 57-62.

8. Waltimo A, Nystrom M, Kononen M. Bite force and dentofacial morphology in men with severe dental attrition. Scand J Dent Res 1994; 102: 92-6.

9. Kiliaridis S, Johansson A, Haraldson T, Omar R, Carlsson GE. Craniofacial morphology, occlusal traits, and bite force in persons with advanced occlusal tooth wear. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1995; 107: 286-92.

10. Kiliaridis S, Persson L. Craniofacial morphology and occlusal traits in wrestlers [abstract]. Eur J Orthod 1992; 14: 325.

11. Spyropoulos MN. An early approach for the interception of skeletal open bites: a preliminary report. J Pedodont 1985; 9: 200-9.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

12. Ingervall B, Bitsanis E. A pilot study of the effect of masticatory muscle training on facial growth in long-face children. Eur J Orthod 1987; 9: 15-23.

13. Kiliaridis S, Mejersjo C, Thilander B. Muscle function and cranio-facial morphology: a clinical study in patients with myo� tonic dystrophy. Eur J Orthod 1989; 11: 131-8.

14. Jonasson G, Kiliaridis S. The association between the masseter muscle, the mandibular alveolar bone mass and thickness in dentate women. Arch Oral Biol 2004; 49: 1001-6.

15. Kiliaridis S, Engstrom C, Thilander B. Histochemical analysis of masticatory muscle in the growing rat after prolonged alteration in the consistency of the diet. Arch Oral Biol 1988; 33: 187-93.

16. Kiliaridis S, Shyu BC. Isometric muscle tension generated by masseter stimulation after prolonged alteration of the consis­ tency of the diet fed to growing rats. Arch Oral Biol 1988; 33: 467-72.

17. Kiliaridis S, Engstrom C, Thilander B. The relationship between masticatory function and craniofacial morphology. I. A cepha� lometric longitudinal analysis in the growing rat fed a soft diet.

Eur J Orthod 1985; 7: 273-83.

18. Katsaros C, Berg R, Kiliaridis S. Influence of masticatory muscle function on transverse skull dimensions in the growing rat. J Orofac Orthop 2002; 63: 5-13.

19. Katsaros C, Kiliaridis S, Berg R. Functional influence on sutural growth. A morphometric study in the anterior facial skeleton of the growing rat. Eur J Orthod 1994; 16: 353-60.

20. Kiliaridis S. Muscle function as a determinant of mandibular growth in normal and hypocalcaemic rat. Eur J Orthod 1989; 11: 298-308.

21. Ödman A, Mavropoulos A, Kiliaridis S. Do masticatory func� tional changes influence the mandibular morphology in adult rats? I manuskript 2006.

22. He T, Olsson S, Daugaard JR, Kiliaridis S. Functional influence of masticatory muscles on the fibre characteristics and capillary distribution in growing ferrets (Mustela putonus furo) — a his� tochemical analysis. Arch Oral Biol 2004; 49: 983-9.

23. He T, Kiliaridis S. Effects of masticatory muscle function on craniofacial morphology in growing ferrets (Mustela putorius furo). Eur J Oral Sci 2003; 111: 510-7.

24. Buskila D, Neumann L, Zmora E, Feldman M, Bolotin A, Press J. Pain sensitivity in prematurely born adolescents. Arch Pediatr Adolesc Med 2003; 157: 1079-82.

25. Oreland A, Heijbel J, Jagell S. Malocclusions in physically and/ or mentally handicapped children. Swed Dent J 1987; 11: 10319.

26. Oreland A, Heijbel J, Jagell S, Persson M. Oral function in the physically handicapped with or without severe mental retarda� tion. J Dent Child 1989; 56: 17-25.

27. Trulsson U, Klingberg G. Living with a child with a severe oro� facial handicap: experiences from the perspectives of parents.

Eur J Oral Sci 2003; 111: 19-25.

28. Mohlin B, Kurol J. To what extent do deviations from an ideal occlusion constitute a health risk? Swed Dent J 2003; 27: 1-10.

29. Bergius M, Berggren U, Kiliaridis S. Experience of pain during an orthodontic procedure. Eur J Oral Sci 2002; 110: 92-8.

30. Owman-Moll P, Ingervall B. Effect of oral screen treatment on Faglige artikler

57

Oral funktion

dentition, lip morphology, and function in children with incom� petent lips. Am J Orthod 1984; 85: 37-46.

31. Morales RC, Brondo J, Haberstock B, Orofacial regulationstera� pi. Lund: Studentlitteratur; 1998.

32. Carlstedt K, Henningsson G, McAllister A, Dahllof G. Longterm effects of palatal plate therapy on oral motor function in children with Down syndrome evaluated by video registration.

Acta Odontol Scand 2001; 59: 63-8.

33. Phillips B, Kryger M H. Management of obstructive sleep ap� nea-hypopnea syndrome: Overview. In: Kryger MH, Roth T, Dement WC, editors. Principles and practice of sleep medicine.

4th ed. Philadelphia: Elsevier Saunders; 2005, p 1109-21.

34. Schwab RJ, Kuna ST, Remmers JE. Anatomy and physiology of upper airway obstruction. In: Kryger MH, Roth T, Dement WC, editors. Principles and practice of sleep medicine. 4th ed.

Philadelphia: Elsevier Saunders; 2005. p. 983-1000.

35. Ferguson KA, Carwright R, Rogers R, Schmidt-Nowara W. Oral appliances for snoring and obstructive sleep apnea. Sleep 2006; 29: 244-62.

36. Lim J, Lasserson TJ, Fleetham J, Wright J. Oral appliances for obstructive sleep apnoea. Cochrane Database Syst Rev 2006; 1: CD004435.

37. Barnes M, McEvoy RD, Banks S, Tarquinio N, Murray CG, Vowles N, et al. Efficacy of positive airway pressure and oral appliance in mild to moderate obstructive sleep apnea. Am J Respir Crit Care Med 2004; 170: 656-64.

38. Gotsopoulos H, Kelly JJ, Cistulli PA. Oral appliance therapy re� duces blood pressure in obstructive sleep apnea: a randomized, controlled trial. Sleep 2004; 27; 934-41.

39. Engleman HM, Douglas NJ. Sleep. 4: Sleepiness, cognitive func� tion, and quality of life in obstructive sleep apnoea/hypopnoea syndrome. Thorax 2004; 59: 618-22.

40. Marklund M. Predictors of long-term orthodontic side-effects from mandibular advancement devices in patients with snoring and obstructive sleep apnea. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2006; 29: 214-21.

Bidfunktion Kæbeudvikling Ortodonti Søvnapnø

Författare Marianne Bergius, övertandläkare Mun-H-Center och Specialistkliniken för ortodonti, Medicinargatan 12 A, Göteborg, Sverige Stavros Kiliaridis, professor, odont.dr.

Dept. of Orthodontics, Dental School – Medical Faculty, University of Geneva, Genève 4 Switzerland Marie Marklund, lektor, med.dr.

Avd för ortodonti, Medicinska fakulteten, Umeå universitet, Umeå, Sverige Korrespondens: Professor Bengt Mohlin, Odontologiska Institutionen, Sahlgrenska akademin vid Göteborgs Universitet, Box 450, 405 30 Göteborg, Sverige. Tlf. +46 31 7412252. E-mail mohlin@odontologi.gu.se

58

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

En tandbørstes bedste ven.

Listerine trænger ind i den dentale biofilm1-2 og bekæmper bakterier på svært tilgængelige områder, f.eks. mellem tænderne3 . Dermed reduceres eksisterende plak, og dannelsen af ny plakbelægning hæmmes med op til 56% 4-8 .

Et godt supplement til den daglige mundpleje.

Reference: 1. Pan P et al. J Clin Periodontol 2000; 27:256-261. 2. Fine DH et al. J Clin Periodontol 2001; 28:697700. 3. Charles CH et al. J Clin Dent 2000; 11:94-97. 4. Charles CH et al. JADA 2001; 132:670-675. 5. DePaola LG et al. J Clin Periodontol 1989; 16:311-315. 6. Lamster IB et al. Clin Prev Dent 1983; 5:1-4. 7. Overholser CD et al.

J Clin Periodontol 1990; 17:575-579. 8. Gordon JM et al. J Clin Periodontol 1985; 12:697-704 ©2006 Pfizer. Tlf.: 44201100.

List-06-01-04

;K= D<E<I

=fi[fdj]i` [\YXk fd Yil^\iY\kXc`e^ \i eµ[m\e[`^ le Venstre, og der deltog repræsentanter fra en række politiske partier, sundhedsorganisationer og patientorganisationer. Formanden for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo Jensen, bemærkede vedr. tandplejen at der er den fordel ved brugerbetaling hos fx tandlægen at man som patient kan se hvad både patientandelen og sygesikringstilskuddet er for de enkelte ydelser.

Jeg kunne godt ønske mig at der kommer fuldt blus under debatten om brugerbetaling inden for sundhedsvæsenet her i 2007. Det bør være en fordomsfri debat hvor der udvises åbenhed over for at tænke i nye baner. Og det vil være naturligt at DTF er med. Det nytter ikke noget at sidde med korslagte arme og modsætte sig enhver form for forandring. Så DTF er parat til at spille en aktiv og konstruktiv rolle i debatten, og det håber jeg at alle andre aktører med indflydelse på det danske sundhedsvæsen også er.

Se i øvrigt artikel om brugerbetalingshøringen på Christiansborg på s. 72

=F

DTF har gennem flere år gjort opmærksom på at brugerbetalingen inden for voksentandplejen er blevet for høj. Vi har sagt det direkte til politikerne, og vi har været i pressen med det samme budskab adskillige gange. Vi kan principielt se mange fordele i at der er et element af brugerbetaling inden for den almene voksentandpleje. Men der er også en smertegrænse for hvor stor en del af regningen patienterne selv kan bære Den høje brugerbetaling at betale. Og den har medført at der er grænse er nået. patienter der ikke får den Den høje brubehandling der fagligt set gerbetaling har medført at der er er den optimale patienter der ikke får den behandling der fagligt set er den optimale.

Og her tænker jeg ikke kun på førtidspensionister, hjemløse og andre socialt udsatte. Jeg tænker også på ganske almindelige lønmodtagere.

Lige til det sidste håbede jeg at der ville blive afsat penge på finansloven for 2007 til at støtte patienter med aggressiv marginal parodontitis. Men heller ikke her var der hjælp at hente fra Christiansborg da det kom til stykket.

Ingen har kunnet give mig en logisk forklaring på at der er fuld egenbetaling for mange helt almindelige former for tandbehandling mens det offentlige dækker udgifterne til behandling af sygdomme andre steder end i mundhulen.

Derfor er jeg meget glad for at det ikke længere er et tabu at diskutere det principielle spørgsmål om hvordan brugerbetalingen inden for sundhedsvæsenet skal fordeles. For en måneds tid siden deltog jeg i en høring om brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen. Høringen var arrangeret af Det Radika-

KF

60

1 ? <E I@B J¥ I<EJ< E

Susanne Andersen, formand for DTF

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Gør hverdagen lettere...

Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind på www.dtftryghed.dk

Dansk Tandlægeforenings Tryghedsordninger

KXe[c´^\YcX[\kj [\YXkj`[\i ;\YXkj`[\ie\ \i Ye\ ]fi l[m\bjc`e^ X] jpejglebk\i fd ]fi\e`e^\ej m`ib\ f^ jkXe[jgfc`k`jb\ ]fi_fc[% Jpejglebk\i f^ `e[c´^ g [\YXkj`[\ie\ jk i ]fi `e[j\e[\i\ej \^\e i\^e`e^ f^ bXe `bb\ fg]Xkk\j jfd m´i\e[\ [´bb\e[\ kXe[c´^\jkXe[\ej f^ ;Xejb KXe[c´^\]fi\e`e^j jpejglebk\i% I\[Xbk`fe\e ]fiY\_fc[\i j`^ i\k k`c Xk ]fibfik\ fd]Xe^ji`^\ `e[c´^% ;\k \i dlc`^k g nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b [`i\bk\ Xk bfdd\ek\i\ [\ \eb\ck\ Xik`bc\i ` KXe[c´^\$ YcX[\k% ;\jl[\e ^µi m` fgd´ibjfd g ;`Xcf^]fild# [\i Ôe[\j g d\[c\dje\kk\k g ;K=e\k% ;`Xcf^]fild \i Y\ek ]fi bfdd\ekXi\i f^ jpejglebk\i jfd dXe j\cm bXe c´^^\ [`i\bk\ g e\kk\k% I\[Xbk`fe\e

;K=j Kip^_\[jfi[e`e^\i g m`c[jgfi Gad vide om jeg er det eneste DTFmedlem som er chokeret over de økonomiske konsekvenser af »revisionen« af Erhvervsudygtighedsforsikringen?

Et enkelt regnestykke: Jeg betaler i øjeblikket ca. 10.000 kr. per år for det obligatoriske grundmodul. Da jeg desværre har passeret de 50 år, beder man mig fremover afregne ca. 30.000 kr. per år. Altså en stigning på ca.

20.000 kr. for en dækning på ca.

300.000 kr.

Jeg har været tandlæge i så lang en årrække at jeg allerede for mange år siden tegnede en privat erhvervsudygtighedsforsikring med en god dækningsprofil. For denne udmærkede forsikring betaler jeg ca. 19.000 kr.

per år. Dækningen er knap 800.000 kr. per år. Forsikringen er fradragsberettiget. Min jævnaldrende tandlægehustru er i nøjagtig samme situation.

Vi forestiller os en 10-årig periode hvor vi altså pålægges en ekstraudgift på 2 gange 20.000 kr. per år, lig med en samlet udgift over 10 år på 400.000 kr. for en vare vi allerede har købt for en brøkdel af den pris som DTF vil tvinge os til at betale! Beløbet ville unægtelig gøre mere gavn på en pensionsopsparing!

Medlemmer som i årevis har negligeret behovet for at forsikre sig, kan nu forhøje dækningen uden at aflevere helbredsoplysninger. Dette skal jo betales af andre.

Tryghedsordningerne har åbenbart besluttet at bedrive fri jagt på medlemmer med en alder på +50.

Om et fortsat medlemskab af DTF er pengene værd, er pludselig en stor overvejelse værd. I vor familie betyder de økonomiske konsekvenser af et fravalg af DTF de ovenfor nævnte 400.000 kr. plus kontingent og nuværende erhvervsudygtighedsforsikring, hvilket for et tandlægeægtepar på +50 over en 10-årig periode samlet set vil medføre en besparelse på ca.

800.000 kr.

Hans Jensen, tandlæge, Købmagergade 31, 1150 København K

hvorfor vi har skullet betale så meget.

Jeg har i mange år indbetalt til en pensionsordning som kunne udbetales i dag, men jeg har valgt fortsat at arbejde på nedsat tid.

Jeg har slet ikke brug for en forsikring til et så urimeligt beløb. Mange ældre tandlæger har nedsat kliniktid og derfor også mindre omsætning.

Derfor er det helt forkert at vi skal betale så store forsikringsbeløb. Jeg vil overveje at klare mig uden DTF i mine sidste arbejdsår hvis jeg bliver påtvunget en sådan ordning.

Kip^_\[jfi[e`e^\i I alle mine år som tandlæge har jeg betalt mit tårnhøje kontingent til DTF, alene fordi jeg skulle, og ikke fordi jeg syntes beløbet stod i rimeligt forhold til hvad foreningen udrettede.

Kontingentet har ligget langt over hvad andre faggrupper har måttet betale i fagforeningskontingent, og det er aldrig blevet mig forklaret

62

Dorte Krause, tandlæge

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

;\YXk K`c Y\jkpi\cj\e ]fi Kip^_\[jfi[e`e^\ie\ Jeg vil gerne anmelde et tyveri.

Det var med nogen undren og megen vrede at jeg læste brevet vedr.

DTFs Tryghedsordningers forbedrede erhvervsudygtighedsforsikring.

Forbedringen består af en mindre karenstid.

Det er o.k., men så vidt jeg ved er det dækket af administrationsfonden.

Så er dækningen ca. fordoblet i forhold til det tidligere førsteårsmodul.

Det er også o.k., men jeg har ikke behovet, og præmien er næsten tre-

doblet. Til sammenligning kan jeg oplyse at jeg for en erhvervsudygtighedsforsikring hos Zurich med en dækning på 303.000 kr. per år betaler en præmie på 6.000 kr. per år, som godt nok ikke er fradragsberettiget.

Der er sikkert mange og muligvis også fornuftige grunde til det nye tiltag fra Tryghedsordningerne.

Men man påtvinger mig en forsikringsdækning som jeg hverken har behov for eller glæde af.

30.000 gode danske kroner om året

er dog en slags penge, som for mig ville være langt bedre anbragt i en pensionsordning.

Jeg føler mig bestjålet af min egen forening.

Jeg har følt at DTF var min forening, men jeg føler mig nu så dårligt behandlet at jeg overvejer en udmeldelse for derved selv at kunne bestemme over min forsikringsdækning.

Steffen Nielsen tandlæge

B´i\ bfcc\^\i# `j´i [\ ´c[i\ Nu får vi trukket en meget dyr obligatorisk erhvervsudygtighedsforsikring ned over hovedet, tidligere omkostningsbetonet, men acceptabel af solidariske grunde.

Nu skal »de gamle« betale, som selv før DTF indførte det obligatoriske grundmodul havde tegnet erhvervsforsikringer og endda sandsynligvis bedre forsikringer end dem som DTF kan formidle i dag. Det duer ikke at vi skal straffes.

Den eneste måde hvorpå vi kan undgå den pålagte unødvendige merudgift, angiver DTF i blad og nyhedse-mail, er en udmeldelse af DTF. Men hvad så med vor overenskomst med sygesikringen, som jo er en nødven-

dighed for os til at praktisere? Til det angiver DTF at det koster en pris, dog ikke præciseret; det ligner en fagforeningstvang. Hvad får vi for vort kontingent? Tandlægebladet, det kan fås for ca. 1.800 kr. årligt. Kurser, der er ikke så mange interessante, og de kan fås for en lille merudgift. Juridisk assistance, der kan fås rimelig assistance for vort kontingent.

Er en merudgift for os mht. sygesikringsoverenskomst uden for DTF overhovedet lovligt, da det ikke rimer med regeringens ønske om ophævelse af eksklusivaftaler? Det kan prøves igennem retssystemet. Måske hvis vi er mange nok, er det ikke nødvendigt at gå rettens vej.

Jeg er kraftig modstander af den nye obligatoriske forsikring, når jeg kan vise at jeg har en bedre forsikring uden om DTF’s regi. Hvis vi er mange nok, kan vi udøve et pres på DTF´s yngre medlemmer i udvalgene, som ellers læner sig tilbage mens »de gamle betaler«.

Ring til mig, hvis du er enig, så forsøger jeg at samle os.

Kim Thorngaard, tandlæge Gl. Køge Landevej 308 A 2650 Hvidovre Tlf. 36785018

¾ TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

C<;<I F> ;<98K

63

JmXi k`c ?Xej A\ej\e# ;fik\ BiXlj\# Jk\]]\e E`\cj\e f^ B`d K_fie^XXi[ Kære medlemmer Hver femte privatpraktiserende tandlæge må opgive at udøve erhvervet som følge af sygdom eller ulykke.

Derfor er det nødvendigt at vi har en god erhvervsudygtighedsforsikring. ;\e ep\ ]fij`bi`e^ Den nye forsikring er en væsentlig forbedring af den oprindelige forsikring. Den dækker for det første allerede efter tre måneders uarbejdsdygtighed (karenstid), den dækker indtil man fylder 65 år, og det solidariske element er styrket væsentligt idet præmien er ens for mænd og kvinder.

Derudover får man fuld dækning hvis man mister evnen til at arbejde som tandlæge (faginvaliditet) allerede fra man fylder 55 år. Endelig er der lempet i kravet til antagelse idet man kun skal oplyse sygdomme mv. fem år tilbage i tid mod tidligere ti år. Samlet betyder det at prisen stiger, og det betyder desværre også for nogle aldersgrupper at prisen stiger ganske meget.

I bør have in mente at vi udbetaler lige så mange penge som vi modtager – der opspares ikke formue, og ordningen skal »hvile i sig selv«. Det betyder at de tandlæger der er med i ordningen, betaler for skaderne. Det bør ikke være anderledes for en solidarisk obligatorisk ordning!

Der er stadig fuldt fradrag i skatten for præmien. ;X^g\e^\ ]iX ;K=j Kip^_\[jfi[e`e^\i I den første periode af uarbejdsdygtigheden kan man modtage dagpenge 64

fra DTFs Tryghedsordninger hvis man er omfattet af den ordning. Udbetalingen udgør 130% af sygesikringsomsætningen – før skat.

Vi har altid opfordret medlemmerne til at tegne både førsteårsmoduler og sygedriftstabsforsikringer idet de største omkostninger i forbindelse med sygdom hos selvstændige erhvervsdrivende ligger i det første år.

Derfor er forsikringen stadig yderst fornuftig på det punkt.

8e[i\ ]fij`bi`e^\i Forsikringsselskabet Zürich udbød på et tidspunkt en erhvervsudygtighedsforsikring med mange fordele og indbygget uopsigelighed fra selskabets side.

Det har i mange år ikke har været muligt at tegne forsikringen – formentlig på grund af for store erstatningsudbetalinger. Vi vil netop undgå at tilbyde en underbetalt og risikabel ordning, og derfor er de præmier vi nu opkræver, dækkende henset til de erstatninger vi udbetaler.

Der er altid en afvejning når man skal få det bedste produkt til en stor gruppe – og vi har lagt vægt på at ordningen skal være lovlig, rentabel og sikker.

Det er også korrekt at SEB Pension har en erhvervsudygtighedsforsikring som kan tegnes af visse tandlæger.

Der er en skrappere sortering, og flere medlemmer kan ikke blive antaget.

Da vi havde vores ordning i licitation ville SEB Pension ikke byde på ordningen idet de ikke ville forsikre alle tandlæger, men kun vil tegne på nogle enkelte. Det kunne vi ikke ac-

ceptere idet vi opfatter foreningen som en solidarisk forening.

Derudover forpligter andre selskaber ofte tandlægerne til at tegne private rateforsikringer hvis de skal have erhvervsudygtighedsforsikringen.

Det kan vi godt forstå, og vi mener at det er væsentligt at spare op til sin pension. Men vi finder ikke at man bør blande de to ting sammen på den måde de selskaber gør.

Pensionspræmien skal betales i mindst ti år. Ellers kan det have meget voldsomme skattemæssige konsekvenser, og det betyder at man ikke umiddelbart kan opsige forsikringen hos andre selskaber.

Samtidig er de andre forsikringer oftest etårige forsikringer, hvor præmien kan hæves og dækningen bortfalde uden forhandling. Det ville vi ikke kunne acceptere.

Endelig har vi oplevet at medlemmer ikke har fået erstatning fra nogle af de andre selskaber – men de har fået fuld erstatning fra vores ordning.

FYc`^Xkfi`jb ]fij`bi`e^ Den forsikring vi har i DTF, har et obligatorisk grundmodul. Når en forsikring er obligatorisk, kan man generelt få væsentligt bedre vilkår, end hvis man tegner individuelt.

Der er meget lempelige indtrædelseskrav, og behandlingen af ansøgning om udbetaling sker i samråd med vores Erhvervsudygtighedsudvalg i tilfælde af tvivl om dækning.

Man bør overveje om det er rimeligt at vi opsiger en ordning som vil efterlade mange kollegaer uden nogen forsikringsdækning hvis de ikke TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

;\YXk længere kan arbejde som tandlæger.

Ofte har en beslutning nogle ubehagelige og uhensigtsmæssige konsekvenser selv om den umiddelbare beslutning er velargumenteret. wY\e_\[ f^ Õ\bj`Y`c`k\k Samlet er det vores opfattelse at vores forsikring er et væsentligt gode for medlemmerne og at vi har gjort det allerbedste for tandlægerne ved at fremlægge den for repræsentantskabet på DTFs Tryghedsordningers generalforsamling.

Tryghedsordningerne ønsker at stille det bedst mulige forsikringstilbud til medlemmernes rådighed. Vi

ønsker også åbenhed om de forsikringer vi tilbyder, og efter at denne forsikring har været diskuteret med hovedbestyrelsen, med kredsformændene, været præsenteret i Tandlægebladet og lagt frem på internettet, og har været til debat i kredsene, så har et enigt repræsentantskab på DTFs Tryghedsordningers generalforsamling vedtaget forsikringsordningen.

Vi synes at det er en noget voldsom reaktion at overveje at melde sig ud af en forening med så mange gode tilbud og et så stærkt serviceteam som DTF. Vi ser på mulighederne for at korrigere visse dele af forsikringen, så man ikke rammes unødigt hårdt i en pe-

riode hvor man vælger at udfase sit arbejde; fx kan man fravælge forsikringen hvis man har 15 timer eller derunder om ugen i privat praksis. Vi har også besluttet at medlemmer der er fyldt 60 år, kan opsige forsikringen.

Vi er meget lydhøre over for kritik af vores services og forsikringsløsninger, og vi har taget jeres indlæg til efterretning. Jeres kommentarer vil udgøre et væsentligt input når vi løbende vil opdatere og forbedre de tilbud vi giver medlemmerne.

DTFs Tryghedsordninger, Bestyrelsen

JmXi ]iX ;K=Ëj _fm\[Y\jkpi\cj\ Debatindlæggene om erhvervsudygtighedsforsikringen er i nogen grad henvendt ikke alene til DTFs Tryghedsordninger, men også til DTF’s hovedbestyrelse.

Fra hovedbestyrelsens side har vi forståelse for at det kan være svært at danne sig overblik over hvem der har at gøre med hvad.

Den nye erhvervsudygtighedsforsikring er som nævnt i svaret fra DTFs Tryghedsordningers bestyrelse enstemmigt vedtaget af repræsentantskabet på DTFs Tryghedsordningers generalforsamling den 25. november 2006. Hovedbestyrelsens medlemmer har ikke stemmeret på DTFs Tryghedsordningers generalforsamling.

Det beror dog på en paragraf i DTF’s vedtægter at der er et obligatorisk grundmodul i erhvervsudygtighedsforsikringen. Det er hovedbestyrelsens vurdering at der er så mange fordele ved en obligatorisk ordning at TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

fordelene samlet set mere end opvejer ulemperne.

Den nye erhvervsudygtighedsforsikring er blevet præsenteret på DTF’s kredsgeneralforsamlinger i efteråret 2006. Her har alle medlemmer mulighed for at møde op, og det er her medlemmerne af repræsentantskabet vælges.

Den nye erhvervsudygtighedsforsikring har dermed været hele vejen gennem medlemsdemokratiet, og den er vedtaget af DTFs Tryghedsordningers generalforsamling som er tryghedsordningernes højeste myndighed. Hverken DTFs Tryghedsordningers bestyrelse eller DTF’s hovedbestyrelse kan uden videre omgøre en sådan generalforsamlingsbeslutning, og dermed kan vi heller ikke umiddelbart foretage radikale ændringer af erhvervsudygtighedsforsikringen.

Men hovedbestyrelsen tager ligesom DTFs Tryghedsordningers bestyrelse

kritikken af forsikringen meget alvorligt, og vi vil bakke op om DTFs Tryghedsordningers bestyrelses bestræbelser på til stadighed at udvikle forsikringstilbuddene i overensstemmelse med medlemmernes ønsker.

Især til Kim Thorngaard kan vi svare at det er vores vurdering at der er så mange fordele ved at være medlem af DTF at det simpelt hen ikke kan betale sig at stå uden for fællesskabet. Vi kan generelt opfordre til at man går ind på medlemsnettet på DTFnet og holder sig orienteret ad denne vej om de mange fordele ved DTF-medlemskabet. Og vi vil byde Kim Thorngaard velkommen hvis han skulle have tid og lyst til at gå aktivt ind i fagpolitik og dermed være med til at præge foreningens fremtidige udvikling.

DTF’s hovedbestyrelse

C<;<I F> ;<98K

65

66

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

=FKF1 K?FD8J P;<

»Det hjalp at kende klinikken« Dfik\e Bc`ek bµYk\ bc`e`bb\e X] j`e Z_\]% ;\k ^afi[\ _Xd kip^ Xk _Xe b\e[k\ jk\$ [\k f^ gXk`\ek\ie\% K´eb g ]i\dk`[`^k jXc^ e i [l Xej´kk\i \e kXe[c´^\ Æ j\cm fd [\i \i ef^c\ i k`c# cp[\i i [\k ]iX \e m`ibjfd_\[jbfejlc\ek

Ki`e\ >Xe\i

Tandlæger der tilbringer hele deres arbejdsliv på samme klinik, har altid været noget som Morten Klint grinede lidt af. Nu bliver det måske ham selv der en dag slutter sit tandlægeliv hvor han begyndte det: på klinikken i Torvegade i Bjerringbro.

Morten Klint blev færdig fra Tandlægeskolen i Århus i 2002 og blev umiddelbart efter ansat på klinikken i Bjerringbro, der dengang var ejet og drevet af tandlæge Richard Stenild.

På det tidspunkt havde han ingen forestillinger om at klinikken tre år senere skulle blive hans.

– Jeg har altid vidst at jeg gerne ville have min egen klinik på et tidspunkt, men jeg havde tænkt mig at jeg skulle prøve lidt forskelligt inden.

Sådan blev det altså ikke, fortæller den 34-årige tandlæge.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Da Morten Klint blev ansat, var Richard Stenild 53 år, og han havde allerede på det tidspunkt planer med sin nyansatte tandlæge.

– Vi aftalte ikke noget da jeg ansatte Morten, men allerede ved jobsamtalen gjorde jeg det klart over for ham at der kunne blive mulighed for at han kunne købe klinikken på et tidspunkt, siger Richard Stenild.

C´^ bfik\e\ g Yfi[\k Og det er helt rigtigt at lægge kortene på bordet allerede når man har en tandlæge til samtale, mener virksomhedskonsulent Peter Trudslev. Han underviser på DTF Efteruddannelses kurser i ledelse og klinikdrift, og han opfordrer til at man som klinikejer lægger en målrettet plan for et kommende kliniksalg – også selv om det

er helt op til ti år ude i fremtiden. I en sådan plan spiller ansættelsen af en ny tandlæge, if. Peter Trudslev, en vigtig rolle. Og det skal ansøgeren vide fra starten, mener han.

– Når man ansætter en ny tandlæge på sin klinik, er det ikke nok at tænke på om han er en fl ink fyr og en dygtig tandlæge. Man skal gøre sig klart om man ønsker at han skal overtage klinikken på et tidspunkt, siger Peter Trudslev.

¾ K8E;C¤>< F> J8D=LE;

67

=FKF1 K?FD8J P;<

Når man ansætter en ny tandlæge på sin klinik, er det ikke nok at tænke på om han er en flink fyr og en dygtig tandlæge. Man skal gøre sig klart om man ønsker at han skal overtage klinikken på et tidspunkt G<K<I KIL;JC<M# M@IBJFD?<;JBFEJLC<EK

Han har mødt adskillige tandlæger som har ansat en tandlæge på deres klinik i forventning om at vedkommende ville overtage klinikken efter nogle år. Problemet opstår når det senere viser sig at den ansatte tandlæge ikke havde samme planer.

– I den situation føler ejeren sig svigtet. Men det er jo egentlig urimeligt hvis man aldrig har afstemt forventningerne, påpeger Peter Trudslev.

DXm\]fie\dd\cj\e Y\jk\dk\ Det havde de to tandlæger på klinikken i Bjerringbro altså kun gjort delvist. Richard Stenild havde gjort klart fra starten at han gerne ville sælge på et tidspunkt mens Morten Klint ikke var helt så langt fremme i sine planer.

Når det alligevel endte med at han efter tre år sagde ja til at købe klinikken, var det fordi han havde lært stedet og patienterne at kende.

68

– Jeg ville aldrig drømme om at købe en klinik som jeg ikke kendte i forvejen. Her vidste jeg at jeg ikke købte katten i sækken, og det gjorde beslutningen nemmere, siger Morten Klint.

Han var blevet præsenteret for regnskaber og oversigter der dokumenterede at klinikken var en god forretning, og at der var udviklingspotentiale. Og Richard Stenild fi k sin revisor til at lave nogle opstillinger der viste at køber ville have afviklet købssummen inden for fi re år. På den måde blev det konkret for Morten Klint at han ikke hang på en gæld de næste 20 år.

Alligevel var det mere mavefornemmelse end tal og regnskaber der afgjorde det for ham.

– For mig var det vigtigste at klinikken var et sted jeg kunne se mig selv om 10-20 år. Prisen tænkte jeg

mindre på. Selvfølgelig betød det også noget at klinikken har et godt indtjeningspotentiale. Men ærlig talt, så kom det med tal meget langt nede på listen for mig, siger han.

Epk l[jkpi Én af de ting som talte med på plussiden for den unge køber, var at Richard Stenild løbende havde investeret i bl.a. nyt udstyr. Da han overtog klinikken var der digitalt røntgenudstyr og rumventilation, og klinikken var gjort klar til Arbejdstilsynet.

Og det er if. virksomhedskonsulent Peter Trudslev også en vigtig del af en salgsstrategi.

– Nogle tandlæger ser ikke nogen grund til at investere i deres klinik når de ved at de alligevel skal sælge inden for nogle år. Men det er altså misforstået. Man bør tværtimod investere for at gøre klinikken attraktiv.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Det kan være temmelig svært at sælge en gammel udtjent klinik, siger han. =iX [\e \e\ [X^ k`c [\e Xe[\e Morten Klint havde ønsket at købe sig delvist ind til en start, men det var Richard Stenild ikke interesseret i.

– Jeg har været i kompagniskab før, og det egner jeg mig simpelthen ikke til, forklarer han.

Klinikoverdragelsen skete derfor fra den ene dag til den anden den 1. december 2005. Fra den dag stoppede Richard Stenild på klinikken. Og det har fungeret fint, er de enige om.

For mange er det imidlertid en god

løsning at gøre overgangen mere glidende, vurderer Peter Trudslev. Fx ved at den ansattes løn udbetales som ejerandele – evt. 5, 7 eller 10% om året, lyder hans forslag.

Det der for Morten Klint dengang virkede som en stor mundfuld, er i dag blevet hverdag.

– Det er en omvæltning at gå fra at være ansat til ejer fra den ene dag til den anden. Men også hvad det angik, var det hele meget nemmere fordi jeg kendte klinikken, personalet og patienterne, siger den unge tandlæge, der nu har kunnet skrive klinikejer på visitkortet i et år. Q

>F;< Iw; K@C J¤C><I GcXec´^ bc`e`bjXc^\k ` ^f[ k`[% K` i `e[\e [l µejb\i Xk j´c^\ \i `bb\ ]fi k`[c`^k% C´^ \e jkiXk\^` ]fi [`k jXc^% @ [`e jXc^jjkiXk\^` Yµi `e[^ \mk% Xej´kk\cj\ X] \e kXe[c´^\ jfd bXe bµY\ bc`e`bb\e \e^Xe^ ` ]i\dk`[\e% ;\kk\ Yµi [l Xcc\i\[\ Yi`e^\ fg m\[ Xej´kk\cj\jjXdkX$ c\e% ;\k \i m`^k`^k Xk ]fim\eke`e$ ^\i d\cc\d \a\i f^ gfk\ek`\c XejXk X]jk\dd\j Xcc\i\[\ ` ]fiY`e[\cj\ d\[ Xej´kk\cj\e%

EwI B¥9<I B<E;<I J¤C><I

=fi\kX^ cµY\e[\ `em\jk\i`e^\i `

;\i Ôe[\j `e^\e fg^µi\cj\ fm\i _mfi

cXm\i\% ?le mli[\i\i Xk [\k ble \i ZX%

bc`e`bb\e% <e Õfk bc`e`b d\[

jkfi \e Xe[\c X] [\ bc`e`bb\i [\i

, X] [\ _Xe[c\i jfd ]fi\^ i m`X

fg[Xk\i\k l[jkpi j´c^\j cXe^k

j´c^\j# jfd _Xe[c\j d\cc\d \e \a\i

_\e[\# [\i `emfcm\i\i \e bµY\i f^ \e

e\dd\i\ \e[ \e ^Xdd\c l[ka\ek

f^ \e XejXk g bc`e`bb\e%

j´c^\i [\i b\e[\i _`eXe[\e g

X] jcX^j\e%

]fi_ e[% @]% \e fg^µi\cj\ ]iX bc`e`bd´^c\i Blik

Fm\im\a fd cµY\e[\ fm\i[iX^\cj\

9`ib \i )) X] [\ j`[jk\ ('' _Xe[c\i

D´^c\ie\j Yl[ X]m`^\i [f^ jXe[jpe$

\i \e ^f[ cµje`e^ ]fi a\i% 8]kXc \mk%

jfd _Xe _Xi m´i\k `emfcm\i\k `#

c`^m`j ef^\k ]iX [\k i\\cc\ Y`cc\[\ [X [\

Xk [\e XejXkk\ ] i l[Y\kXck \e [\c

`e[^ \k d\cc\d \e \a\i f^ \e XejXk%

` ef^c\ k`c]´c[\ `bb\ `emfcm\i\j `

X] j`e cµe ` \a\iXe[\c\%

_Xe[c\i [\i ]fi\kX^\j d\cc\d \e Bc`e`bd´^c\i 9\ek\ :Xijk\ej\e

bµY\i f^ j´c^\i [\i b\e[\i _`eXe[\e%

B`c[\1 M`ibjfd_\[jbfejlc\ek G\k\i Kil[jc\m

d\e\i Xk kXcc\k _fj _\e[\ \i cXe^k

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

69

BFIK EPK

KEC [ifgg\i 8:$ jXdXiY\a[\ d\[ ;K=

Den svenske socialstyrelse har publiceret en rapport om tandsundhed blandt børn. Den viser bl.a. at tandsundheden hos de børn som har dårlige tænder, er blevet ringere.

Som helhed er tandsundheden blandt svenske børn kraftigt forbedret igennem de sidste 20 år, men den svenske socialstyrelse advarer imod at lægge for stor vægt på gennemsnitstal. Når man kigger på gennemsnitsværdier, risikerer man at overse individer med store og stigende tandsundhedsproblemer, påpeger styrelsen.

Den svenske statistik tyder på at udviklingen imod forbedret tandsundhed måske er inde i en afmatningsfase. I 2000 var 60% af de 12-årige cariesfri, i 2005 var tallet 58. Samtidig viser statistikken at tandsundheden er blevet dårligere blandt de 12-årige som har de dårligste tænder.

Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) har meddelt at man melder sig ud af Tandlægernes Fællesrepræsentation i Akademikernes Centralorganisation (AC). Her har TNL og DTF hidtil i fællesskab repræsenteret tandlægerne i Akademikernes Centralorganisation, der bl.a. forhandler overenskomster med bl.a. stat, regioner og kommuner.

Foreningen vil i stedet melde sig ind i AC sammen med Arkitektforbundet, Dansk Farmaceutforening, Den Danske Dyrlægeforening og Jordbrugsakademikerne. De to sidstnævnte deler TNL fremover sekretariat med.

For ikke at stå alene med basiskontingentet i AC har DTF’s hovedbestyrelse besluttet at indgå samarbejde med fi re andre organisationer, nemlig Bibliotekarforbundet, Dansk Psykolog Forening, Dansk Kiropraktor Forening og Dansk Mejeriingeniørforening. Der er for DTF’s vedkommende alene tale om et kontingentmæssigt samarbejde og et samarbejde om fordeling af poster i AC-regi.

=FKF1 :FCFLI9FO

9µie d\[ ZXi`\j ] i d\i\ ZXi`\j

@e^\e kXe[bc`e`bXjj`jk\ek\i Ô b bfejkXk\i\k bm`bjµcmjbX[\i 733 tandklinikassistenter er blevet undersøgt på landets 14 arbejdsmedicinske klinikker, og hos ingen af dem har man kunnet påvise at deres symptomer skyldes arbejdet med kviksølv. Det konkluderer Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin.

Umiddelbart påvirker arbejdsmedicinernes konklusion ikke den undersøgelse som beskæftigelsesministeren har igangsat på baggrund af TV AVISEN Søndags udsendelse om mulige skadevirkninger af arbejdet med kviksølv.

729 kviksølvsager indberettet af hhv. HK og DTF kommer til at indgå i undersøgelsen. Seks sager vedrører tandlæger og resten klinikassistenter.

70

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

BFIK EPK

=FKF1 N@EE@< 9IF;8D

Efi^\ m`c ]fiYp[\ ki`ZcfjXe I Norge vil fødevaremyndighederne forbyde brugen af triclosan der bl.a. fi ndes i tandpastaen Colgate Total. Årsagen er at man har mistanke om at triclosan gør mennesker resistente over for antibiotika og skader vandmiljøet. Norge arbejder for at få stoffet forbudt på EU-plan og opfordrer Danmark til at støtte forslaget, men de danske myndigheder afventer en undersøgelse fra EU. Enhedslisten kræver nu en redegørelse fra miljøminister Connie Hedegaard (K) mens Dansk Folkeparti har opfordret forbrugerministeren til at gå ind i sagen.

=pe ] i mX^kfi[e`e^

Det offentliges udgifter til tandbehandling i udlandet er mere end tredoblet i løbet af de seneste fem år, viser en rundringning til syv amter som regionernes blad MANDAT har foretaget. I Sønderjyllands Amt er stigningen størst. Her har man næsten ottedoblet udgifterne til borgernes tandbehandling i udlandet.

Der er dog, if. MANDAT, grund til at antage at omfanget af danskere der tager til udlandet, er endnu større end stigningerne viser. Mange patienter glemmer fx at få refunderet udgifter, siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

=FKF1 ?<EI@B J¥I<EJ<E

Fremover kan fynboer med ondt i tænderne i weekenden få hjælp på øen. Det er lykkedes at etablere en tandlægevagtordning i Odense efter flere års ihærdige forsøg på at opnå enighed mellem amtet og de lokale tandlæger.

Kredsformand på Fyn Reiff Furdal er glad for at man har fundet en løsning.

– Vi er glade for at der er kommet en vagtordning, og der har allerede fra starten været stor søgning, så den dækker et åbenlyst behov, siger Reiff Furdal.

Mange både kommunale og private tandlæger har allerede meldt sig til at deltage i ordningen.

L[^`]k\i k`c kXe[Y\_Xe[c`e^ ` l[cXe[\k mfbj\k dXibXek

=FKF1 N@EE@< 9IF;8D

Dlc`^k jXc^j]fiYl[ `df[ EfY\c ;`i\Zk

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Det øgede knogletab omkring nogle af Nobel Directs implantater kan skyldes mangelfulde brugsvejledninger. Det fastslår det svenske Läkemedelsverket som nu truer Nobel Biocare med at nedlægge et decideret salgsforbud imod både Nobel Direct og Nobel Perfect. Forbuddet træder i kraft per 8. januar 2007 hvis ikke Nobel Biocare inden da har fremlagt en plan for hvordan man vil imødegå problemerne. Et evt. salgsforbud vil gælde hele EU. Det skriver Tandläkartidningen.

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

71

?µi`e^ fd Yil^\iY\kXc`e^ g :_i`jk`XejYfi^

=FKF1 KFD8J 9<IK<CJ<E&98D

8cc\ \i \e`^\1 9il^\iY\kXc`e^jjpjk\d\k \i lcf^`jb% 8cc`^\m\c _Xi \e ´e[i`e^ k`cjpe\cX[\e[\ cXe^\ l[j`^k\i% Gfc`k`b\i\ f^ fi^Xe`jXk`fe\i dµ[k\j ]fi epc`^ g :_i`jk`XejYfi^ k`c _µi`e^ fd Yil^\iY\kXc`e^ ` jle[_\[jm´j\e\k

DXi`\ 9iXe[k

Det giver ingen mening at tandlægebesøg koster hvad de gør i dag, når det er gratis at gå til lægen. Opfattelsen af det danske brugerbetalingssystem som ulogisk, historisk betinget og udviklet gennem knopskydning var udbredt blandt deltagerne da Det Radikale Venstre afholdt høring om brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen for nylig. Alligevel ser en ændring af systemet ud til at have lange udsigter.

Foruden en række sundhedspolitiske ordførere talte høringens paneldeltagere to sundhedsøkonomer samt 72

formændene for Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL), Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) og Patientforeningen Danmark. Emnet var ikke hvorvidt der skulle mere eller mindre brugerbetaling, men om der kan findes en bedre model end den der eksisterer i dag. @e^\e Yil^\iY\kXc`e^ g c´^\Y\jµ^ Høringens ordstyrer havde travlt, for mange havde noget på hjerte. Debatten var livlig, men faldt ofte tilbage på hvorvidt der skal indføres brugerbetaling eller ej på læge- og skade-

stuebesøg. Og til det fastslog Venstres sundhedsordfører, Jørgen Winther: – Der bliver ingen brugerbetaling på lægebesøg i denne regerings levetid. Heller ikke i den næste hvis den nuværende regering får lov at fortsætte, var budskabet fra Jørgen Winther.

Den klare udmelding fik opbakning fra Dansk Folkepartis Birthe Skaarup der mener at brugerbetaling vil ramme de svageste og resultere i en dårligere sundhedstilstand. Også DADL-formand Jens Winther Jensen støttede Venstres sundhedsordfører da han frygter at betaling for lægebeTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

søg kan resultere i et underforbrug så folk ikke får de behandlinger de har behov for.

J f^ I m`c _Xm\ le[\ijµ^\cj\ Charlotte Fischer (R) og Lone Møller (S) ville ikke nødvendigvis have brugerbetaling på lægebesøg, men efterspurgte alligevel en mere åben tilgang til brugerbetalingsspørgsmålet.

De udtrykte begge ønske om en analyse af området og den nuværende ordning med det formål at få belyst om de 19 mia. kr. danskerne årligt betaler for diverse sundhedsydelser, kan bruges bedre. Charlotte Fischer henviste bl.a. til Sverige der efter sigende har gode erfaringer med brugerbetaling – og desuden en længere levealder i befolkningen end Danmark.

Adgangen til nødvendige sundhedsydelser skal være let og lige for alle. Det er essentielt i et velfærdssamfund, pointerede Jens Winther Jensen. Et synspunkt TNL-formand Anne Kaae-Nielsen bakkede op om, men som også fik hende til at spørge: Hvorfor gælder det ikke også sygdomme i munden? Anne Kaae-Nielsen fremhævede de positive erfaringer den kommunale tandpleje har gjort sig med den offentligt betalte børne- og ungetandpleje. Næsten 100% af patienterne møder op, og tandsundheden blandt landets yngste er blevet markant forbedret i forhold til tidligere.

Men når man er for gammel til at benytte den kommunale tandpleje, kan det være dyrt at gå til tandlæge.

Det var samtlige paneldeltagere enige om. Men en løsning herpå var anderTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

ledes svær at nå frem til trods gode intentioner.

D jb\ g\e^\ k`c gXif[fek`k`j$gXk`\ek\i En første håndsrækning til patienter med store udgifter til tandbehandling kunne dog se ud til at blive til dem der er ramt af aggressiv paradentose.

En patientgruppe der bør behandles særskilt i spørgsmålet om økonomisk støtte inden for voksentandplejen, hvis det står til Birthe Skaarup. Finansieringen kan if. sundhedsordføreren løses ved at tilføre nye penge til området, men hun savner et konkret oplæg om en løsningsmodel fra TNL og Dansk Tandlægeforening.

Lone Møller glædede sig over udmeldingen fra Dansk Folkeparti men gav samtidig partiet nogle hårde ord med på vejen for at være støtteparti til regeringen, der tidligere har afvist flere penge til patienter med aggressiv paradentose. Jørgen Winther overhørte regeringskritikken og gav udtryk for at han meget gerne vil indføre tilskud til tandbehandling. Men han tilføjede samtidig at Venstre ikke har nogen forslag til hvordan det kan blive billigere for den enkelte at få behandlet sygdomme i munden. Og som Charlotte Fischer påpegede, er det vigtigt at tilskud til paradentosepatienter ikke resulterer i endnu højere egenbetaling på andre områder hvor det allerede er meget dyrt.

Debatten kunne uden tvivl være fortsat i adskillige timer. Det eneste konkrete bud der imidlertid kom på en ændring af systemet i dag, kom fra professor Kjeld Møller Pedersen og drejede sig om voksentandplejen.

Voksentandplejen får i dag tildelt 1,2 mia. kr. i sygesikringstilskud, hvoraf hovedparten går til tandrensninger.

Kjeld Møller Pedersen foreslog at man i fremtiden lader den enkelte bruger betale de første 800 kr. af en behandling selv. Derefter kan den pågældende så få tilskud – jo dyrere behandling, desto højere tilskud.

Således kan man sikre at tilskuddene går til de patienter med størst behov.

Konklusionen på dagen blev at det eksisterende brugerbetalingssystem ikke er optimalt. Hvad man skal gøre, ved ingen. En analyse vil måske kunne hjælpe – i hvert fald vil den kunne bibringe mere viden så en beslutning om en omfordeling af midlerne eller tilførsel af nye ressourcer kan træffes på et bedre grundlag.

Men der var bred enighed om at der (også) i fremtiden skal være let og lige adgang til sundhedsvæsenet.

Overforbrug af sundhedsydelser skal undgås, men det er samtidig vigtigt at hindre underforbrug. Og så skal brugerbetalingen være mere retfærdig og fordelingsrigtig. En svær opgave, da ingen kender konsekvenserne af en øget eller anden brugerbetaling i Danmark. Men som Kjeld Møller Pedersen sagde: Brugerbetaling bliver aldrig en vindersag. Men det er en nødvendig sag!

Fællessalen på Christiansborg lagde lokaler til høringen, der fandt sted den 5. december og havde tiltrukket 110 deltagere fra hele landet. Q Marie Brandt, kommunikationsmedarbejder, DTF

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

73

<i_m\imjl[p^k`^_\[j]fij`bi`e^1

¤e[i`e^\i ]fi_Xe[c\k g gcX[j <i dXe fm\i -' i \cc\i XejXk (, k`d\i \cc\i d`e[i\ fd l^\e# bXe dXe ]iXm´c^\ \i_m\imjl[p^k`^_\[j]fij`bi`e^\e% ;\k \i i\jlckXk\k X] ep\ ]fi_Xe$ [c`e^\i d\cc\d ;K=j Kip^_\[jfi[e`e^\i f^ G=8% ¤e[i`e^\ie\ jb\i `e[\e ]fi iXdd\e X] Y\jclke`e^\e g ^\e\iXc]fijXdc`e^\e )''-

Ki`e\ >Xe\i

Som det fremgår af det brev som DTFs Tryghedsordninger udsendte til alle medlemmer lige inden jul, er det lykkedes at få forhandlet enkelte ændringer af den omstridte erhvervsudygtighedsforsikring igennem med forsikringsselskabet PFA: – Medlemmer over 60 år kan opsige forsikringen.

– Medlemmer med ansættelse i 15 timer eller derunder om ugen i privat praksis kan opsige forsikringen.

EP <I?M<IMJL;P>K@>?<;J=FIJ@BI@E> ;\e ep\ \i_m\imjl[p^k`^_\[j]fij`bi`e^ `e[\Y´i\i Xk dXe m`c blee\ ] *''%''' bi% fd i\k ]iX ]fij`bi`e^\e _m`j dXe d`jk\i \me\e k`c Xk XiY\a[\ jfd kXe[c´^\% D\[ [\e ^Xdc\ ]fij`bi`e^ mXi ^ile[[´be`e^\e ble ZX% _Xcmk j jkfi% <e[m`[\i\ \i \i_m\imjl[p^k`^_\[j]fij`bi`e^\e ]fiY\[i\k g \e i´bb\ fdi [\i% ;´be`e^\e Yc`m\i Xckj d`e[jk [fYY\ck j ^f[# f^ [X ]fij`bi`e^\e [\il[fm\i \i ]fiY\[i\k# Yc`m\i [\e f^j [pi\i\ \e[ [\e _`[k`c _Xi m´i\k% ;\i jb\i [\jl[\e \e l[a´me`e^ X] gi´d`\jkµii\cj\ie\ ]fi __m% d´e[ f^ bm`e[\i% ;\k Y\kp[\i Xk gi´d`\e jk`^\i i\cXk`mk d\^\k ]fi d´e[ [\i \i ]pc[k ,' i%

Baggrunden for ændringerne er at det har vist sig at dele af den nye og forbedrede erhvervsudygtighedsforsikring har haft utilsigtede uhensigtsmæssige konsekvenser for medlemmer der er i delt ansættelse eller er ved at afhænde klinikken.

For alle andre medlemmer af DTF i privat praksis er forsikringen stadig obligatorisk i henhold til DTF’s vedtægter. Q 74

L[a´me`e^\e d\cc\d bµee\e\ jbpc[\j \k <L$biXm jfd ;K=j Kip^_\[jfi[e`e$ ^\i _Xi m´i\k g cX^k Xk i\kk\ j`^ \]k\i% C´j d\i\ fd ´e[i`e^\ie\1 G Kip^_\[jfi[e`e^\ie\j _a\dd\j`[\ nnn%[k]kip^_\[%[b G ;K=e\k @ KXe[c´^\YcX[\k ei% (* ye l[ X] ]\d kXe[c´^\i Y\epkk\i g \k k`[jglebk \i_m\imjl[p^k`^_\[j]fij`bi`e^\e%

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

J=;H=;H5H J=89

]cb h]` U``Y hUbX`§[Yf J][h][ ]bZcfaUh]cb h]` U``Y hUbX`§[Yf J][h][ ]bZcfaUh

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

75

I\gfikX^\ g ;K=e\k1

K\dX[X^ fd \ke`jb\ d`efi`k\k\ij kXe[jle[_\[ =FKF1 ><FI>< J?<CC<P&D8JK<I=@C<

Bc`e`bk\Xd\k jbXc jk ]Xjk g ]X^c`^_\[\e f^ jk`cc\ biXm% ;\k mXi \k X] Yl[jbXY\ie\ [X ;K=Ëj jle[_\[jl[mXc^ X]_fc[k k\dX[X^ fd kXe[jle[_\[ YcXe[k \ke`jb\ d`efi`k\k\i

N`ee`\ 9if[Xd – Nogle gange skal man nok være lidt mere kontant end man er vant til, og som sundhedsperson skal man være tydelig omkring hvilke forventninger man har til patienterne.

Det var et af de gode råd som konsulent og tolk Esma Birdi gav på den temadag om tandpleje for etniske 76

minoriteter som DTF´s sundhedsudvalg afholdt i november.

Esma Birdi var en af flere oplægsholdere der tilsammen dækkede det spektrum der kan være af særlige problemer omkring tandpleje for patienter med anden etnisk baggrund: sprogvanskeligheder, kulturelle og

religiøse barrierer, problemer med udeblivelser osv.

Mere end 200 deltagere fra hele tandplejeteamet deltog i temadagen, som nu findes i reportageform med både videoklip, artikler, referater og præsentationer på DTFnet. Q

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Epk ]iX JPJ@=F ¤e[i`e^ X] jXkj\e \]k\i jp^\j`bi`e^jfm\i\ejbfdjk\ej Â&#x161; ,'# jkb% ( =iX [\e (% aXelXi )''- _Xi [\i X] kXe[c´^\ie\j l[Y\kXc`e^

wijX^\e k`c ´e[i`e^\e \i \e biX]k`^ jk`^e`e^ ` l[Y\kXc`e^\ie\

]iX jp^\j`bi`e^jfdj´ke`e^\e m´i\k k`cYX^\_fc[k *#,. %

f^ \e ]fim\eke`e^ k`c ]i\dk`[\e%

JXkj\e _Xi m´i\k ]fi[\ck jÂ&#x201A;c\[\j1 JXkj\e g\i (% aXelXi )''. Yc`m\i [\i]fi ]µc^\e[\1 Kip^_\[jfi[e`e^\ie\ %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% )#), GiXbj`j]fij`bi`e^\e %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% (#)'

Kip^_\[jfi[e`e^\ie\ %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% )#),

D`[c\i k`c ]´cc\j ]fiXejkXcke`e^ %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% '#()

GiXbj`j]fij`bi`e^\e %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% )#''

@ Xck %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% *#,.

D`[c\i k`c ]´cc\j ]fiXejkXcke`e^ %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% '#() @ Xck %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%+#*.

GÂ&#x201A; ^\e\iXc]fijXdc`e^\e ` Kip^_\[jfi[e`e^\ie\ Yc\m \k

Henrik Hoffmann, forhandlingschef, DTF

]fijcX^ fd Xk ]fi_µa\ kXe[c´^\ie\j Y`[iX^ k`c GiXbj`j]fij`bi`e$ ^\e ]iX (#)' k`c )#' X] jp^\j`bi`e^jfdj´ke`e^\e m\[kX^\k%

222 % . +(+#*! ! * &,# ' &7 * , ' %6! '

!- !* "9-!* # ",#!

3* %% ! %*/!-* /%+* (! )!..! "+- / * /!'*%' +# / * )! % %* )! "', "'#$ * 0 ./%((!- "- ( * !

-'$,#(' 1+," ,#$ -' # 1!-/ * !/ 7- )9 !. $!(! - * $!* 0# ', * * #,-'! +#' % 9(* "+- %*"+-) /%+* +# '+))0*%' /%+* /# ",#! *#, *# ' 3* % "+-) " ,-8.!*/ /%+* " ,-+ 0'/!- +# *( -$, * "'& #0#' # #+, &#, .# % ' :(%1!: !)+*./- /%+* #. &('+,* ,#(' ' -' !- "%* !- ! *4.' !(.!- %* !*"+- *( -$,.(*+, %%-'! ' * "-!)/% !*. !$ * (%*#!- /%( !-!. ,- '.%. * ' " ',* * ! + &, ' "'& #0#' -,0 ' # ,(!1 - * $!*. "-!)/% +# 18- )! # " * -+* ! ' ' ' (* % "-+*/ &!-/!(%# 1!('+))!* % 9(* & ,#('+&2!%# "$ #, ' * #', *' ,#(' % ' #,& ++ +- 4 !-(%#!-! %*"+-) /%+* '+*/ '/ + ', % -+#' ++ 9(*)!..!*. *.'! -!,-8.!*/ */

*/!-)!.. , 7 $0.1!& $ -(+//!*(0* ("

3

) %( %*"+ %*/!-)!.. '

! ) '! ) * ,#! (# ! $ ( *, ('%#' 7 ! '!+$( !#+,* *

/// # + (%(

!'

#', *' ,#(' % ', %& ++

5 8 & *,+ & *,+

!" ' % * !

* ' * -,+ " ' ', % ' -+,*#

/// . #

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

77

MXc^ k`c gfjk\e jfd ]fidXe[ ]fi [\k f]]\ekc`^\ ]fi_Xe[c`e^jfdi [\ ]fi g\i`f[\e )''.$)''0 (% I\^c\ie\ fd mXc^ X] ;F=$]fidXe[ \i fd_Xe[c\k ` ;K=Ëj m\[k´^k\i ,(1 »§ 51, Stk. 1.

Forhandlingsudvalgene vælger ved et valgmøde i forening en formand – formanden for det offentlige forhandlingsområde (DOF-formanden) – der har det overordnede koordinerende ansvar for varetagelse af forhandlingerne og interesseområderne for alle offentligt ansatte medlemmer og yder derudover støtte til hvert enkelt udvalg efter dettes ønske.

Stk.2. Valgbar til DOF-formandsposten er alle DTF’s offentligt ansatte medlemmer. Hvis DOF-formanden vælges blandt forhandlingsudvalgenes medlemmer, erstattes den pågældende i udvalget af en suppleant.

Stk. 6. DOF-formandens valgperiode er 3 år med mulighed for genvalg.« Der ydes et vederlag for at varetage posten. )% Ep mXc^g\i`f[\ Den nye periode går fra 2007 og tre år frem. *% Fgjk`cc`e^ X] bXe[`[Xk\i Det fremgår af stk. 2 at alle offentligt ansatte medlemmer er valgbare. Dvs. alle skal have mulighed for at stille op. @ek\i\jj\i\[\ bXe[`[Xk\i jbXc ^`m\ jbi`]kc`^ Y\jb\[ _\ifd k`c ;K=Ëj j\bi\kXi`Xk Æ g\i Yi\m \cc\i dX`c Æ j\e\jk (% ]\YilXi )''. bc% (-%'' Y`cX^k \e i\[\^µi\cj\

Stk. 3. Ved valg af DOF-formanden deltager 9 repræsentanter fra forhandlingsudvalgene, der hver har én stemme. Fordelingen af de 9 repræsentanter laves ud fra antallet af medlemmer inden for de enkelte udvalgs områder. DTF’s sekretariat laver en opgørelse over antallet af medlemmer forud for hver afstemning. Der skal være mindst én repræsentant fra hvert område.

78

fm\i _mfi]fi [l jk`cc\i fg# \mk% d´ib\jX^\i fjm%

Det kan oplyses at den nuværende DOF-formand, specialtandlæge Claus Munck, er villig til genvalg.

Evt. spørgsmål kan rettes til Elisabeth Møller, DTF’s sekretariat, tlf.: 33487715 eller em@dtf-dk.dk. Q

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

E8ME<

?m`j ;\ `bb\ µejb\i ;\i\j ]µ[j\cj[X^ f]]\ekc`^^afik ` KXe[c´^\YcX[\k# Y\[\j ;\ m\e$ c`^jk bfekXbk\ fj j\e\jk * d e\[\i ]µi ]µ[j\cj[X^\e% ¥ejb\i ;\ g \k j\e\i\ k`[jglebk `^\e Xk ] f]]\ekc`^^afik \e ile[ ]µ[j\cj[X^# Y\[\j ;\ `^\e bfekXbk\ fj j\e\jk * d e\$ [\i ]µi [X^\e% JgXck\e i\[`^\i\j X] C`jY\k_ G\[\ij\e =fc[Y\i^# ;Xejb KXe[c´^\$ ]fi\e`e^j j\bi\kXi`Xk# kc]% .' ), .. ((%

Charlotte Moe Winberg og Taraneh Sourasefil har overtaget Lene Bonnevies klinik på adressen Peder Skramsgade 1, kld., 1054 København K pr. 1. december 2006.

Dan Viktor Besjakov har åbnet klinik på adressen Hovedvejen 158, 2600 Glostrup pr. 1. december 2006.

– Cabernet Sauvignon/Merlot.

Chile-vin. Typisk kraftig fylde, en frugtig bouquet og en lang blød eftersmag.

Praktisk 3 liters bag-in-box.

Vinen holder sig frisk i flere uger, hvor der løbende kan tappes.

www.ruhne.dk

Alj giXZk%

GiXbj`j

V I N

1 box =4 fl

E8ME<

Kasper Thrane Henrik Gilbjerg Nielsen

T A N D L Æ G E N S

Nedaa Mahmoud Hamid Ahmad har overtaget Hugo Christensens klinik på adressen Torvegade 19, 6870 Ølgod pr. 1. januar 2007.

Helle Lundgren har overtaget Poul Erik Brøchner og Sven Rahbek Kristensens klinik på adressen Søndergade 18, 6580 Vamdrup pr. 1. januar 2007.

Peter-Christian Pade og Niels H. Østergaard har overtaget Kim Boharts klinik på adressen Højgade 17 A, Hammerum, 7400 Herning pr.

1. januar 2007.

Sandøvej 16 · 8700 Horsens Tlf. 7561 8800

WWW.PROTIC.DK

Import

- med omtanke

Vi fremstiller, trimmer og kontrollerer alle modeller i Danmark, og dette arbejde er inkluderet i vores priser på importerede tænder.

?fm\[^\e\iXc]fijXdc`e^ )''-1

GifkfbfccXk g ;K=e\k GifkfbfccXk\k ]iX i\kj _fm\[^\e\iXc]fijXdc`e^ ` ;Xejb KXe[c´^\]fi\e`e^ Ô e[\j g ;K=e\k% ;\k \i f^j dlc`^k Xk i\bm`i\i\ gifkfbfccXk\k ` gXg`il[^Xm\% ;\k bi´m\i \e fgi`e^e`e^ k`c ;K= g .' ), .. ((%

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Protic® - et landsdækkende netværk af selvstændige dentallaboratorier: AR Dental, Odense Esbjerg Dentallaboratorium HC Dental, Aalborg Rastow Dental, Lyngby

J<IM@:<J@;<I

79

E8ME<

Kenny Deneke Sørensen har overtaget Niels Poulsen og Erik Simonsens klinik på adressen Lyngby Torv 1, 1. th., 2800 Kgs. Lyngby pr. 1. januar 2007.

Marie Schleisner har indgået klinikfællesskab med Tage Lotz på adressen Elbagade 45, 2300 København S pr. 10. januar 2007.

8ej´kk\cj\i Hugo Christensen hos Nedaa Mahmoud Hamid Ahmad, 6870 Ølgod.

Erik Engstrøm hos Peter-Christian Pade og Niels H. Østergaard, 7400 Herning.

=µ[j\cj[X^\ (,% aXelXi )''. Æ +% ]\YilXi )''. *' i Mette Skovgaard Thorup, Århus N, 22. januar.

Mette Brunkær, Odense C, 22. januar.

Morten Skals, Haderslev, 22. januar.

Kasper Rosing, Vanløse, 25. januar.

Martin Tange Kristensen, Aalborg, 27. januar.

Charlotte Hagstrøm Jensen, Risskov, 27. januar.

Sisse Homilius, Århus C, 28. januar.

Rikke Nielsen, Århus C, 29. januar.

Rune Bjørndal Gravesen, Frederiksberg, 31. januar.

+' i Rune Nilsson, København K, 18. januar.

Inger Meyer, Tyskland, 18. januar.

Trine Lassen Andersen, Belgien, 18. januar.

Dorte Lassen Andersen, Eskilstrup, 18. januar.

Niels Johansen, Aarup, 20. januar.

Annette Munk Kamber, Glostrup, 24. januar.

Niels H. Meiner, Herlev, 28. januar. ,' i Louise Nielsen, Slagelse, 15. januar.

Søren Steen Sørensen, Holstebro, 18. januar.

Susanne Abrahamsen, Greve, 20. januar.

Helle Skovborg Christensen, Løkken, 27. januar.

Marianne Koch Uhre, Taastrup, 27. januar.

Connie Normann Heidemann, Kastrup, 31. januar.

Knud Aage Kamper, Fjerritslev, 4. februar.

.' i Hans Ulrik Møller, Hørsholm, 16. januar.

Lis Schade, Rødovre, 17. januar.

Niels Christian Kaltoft, Vejle Øst, 29. januar.

Jørgen Frank, København Ø, 31. januar. ., i Erik Vogler, Allerød, 19. januar. /' i Kai Boye Holmskov, Helsinge, 3. februar. /, i Knud Rasmussen, Aalborg, 26. januar.

;µ[j]Xc[ Peter Th. Galbo, født 1913, kandidateksamen 1936.

Tom Forum Petersen, født 1927, kandidateksamen 1949.

-' i Øjvind Lange, Skibby, 19. januar.

Inger Dehlholm, Sverige, 27. januar.

Tandlægeskolen i København (DVIP-gruppen) har per 1. december 2006 fået ny tillidsrepræsentant: afdelingstandlæge Lone P. Forsberg, e-mail-adresse: lpf@odont.ku.dk.

(Afdelingstandlæge Kirsten Christensen er fratrådt).

80

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

B8C<E;<I

)''.

AXelXi Bc`e`bXjj`jk\ekblijlj Dato: 22.1.2007 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46 Ki\Xkd\ek GcXee`e^ F] K_\ :fdgc\o GXk`\ek Expert Course In Implant Dentistry Tid: 22.-25.1.2007 Sted: The Pankey Institute – Florida Info: berichsen@3implant.com @dgcXekfcf^` ( Dato: 31.1.2007 Sted: Vejle Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

=\YilXi =i\dk`[\ej kXe[c´^\i Æ ]iX bc`e`b k`c ^cfYXc`j\i\k m`ibjfd_\[ Dato: 2.2.2007 Sted: Hotel Trinity i Fredericia Arrangør: Tandlægenet.dk Info: www.tandlaegenet.dk K_\ K`d\ @j Efn =fi @dgcXek 8\jk_\k`Zj Dato: 2.-3.2.2007 Sted: Barcelona Arrangør: 3i Implant Innovations Info: berichsen@3implant.com

Blijlj ]fi kXe[c´^\i ` :i\jZf$k\be`bb\e Dato: 5.2.2007 Sted: Albertslund Arrangør: Astra tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk @dgcXekfcf^` ) Dato: 7.2.2007 Sted: Vejle Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46 C`e^lXc Fik_f[fek`Zj K_\fip Æ ?Xe[j Fe :flij\ Dato: 20.-24.2.2007 Sted: Barcelona Arrangør: Centro Ladent Info: www.centroladent.com ?\em`je`e^jgiXbj`j ` Y`[]lebk`fe Æ \i [\k Xe[\k \e[ Y`[jb`ee\i6 v. tandlæge, ph.d. Bjarne Frese.

Dato: 22.2.2007 kl. 17.30 Sted: DTF’s lokaler, Amaliegade 17, København K. Arrangør: SPBT (nye medlemmer: Henvendelse til Lars O. Madsen, tlf.: 39 63 51 71) @dgcXekfcf^` , Dato: 27.2.2007 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46 @dgcXekfcf^` (") Dato: 28.2.2007 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

B8C<E;<I J`[jk\ ]i`jk ]fi `e[c\m\i`e^ X] jkf] k`c bXc\e[\i\e ` K9 ei% ) )''.1 ;\X[c`e\ (.% aXelXi L[bfdd\i *(% aXelXi J`[jk\ ]i`jk ]fi `e[c\m\i`e^ X] jkf] k`c bXc\e[\i\e ` K9 ei% * )''.1 ;\X[c`e\ .% ]\YilXi L[bfdd\i )(% ]\YilXi P[\ic`^\i\ fgcpje`e^\i bXe `e[_\ek\j _fj K`eX 8e[\ij\e# KXe[c´^\YcX[\k# kc]% ** +/ .. **# kX7[k]$[b%[b

Ønsker Godt Nytår Forsendelser hver dag

PTL Oversea - Oversea Labs Denmark Boks 277 · 8600 Silkeborg · Tlf. 87 22 31 20 Påskerejse til Burma/Thailand Se www.ptl.dk

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

J<IM@:<J@;<I

81

B8C<E;<I

8i\ n\ jkXik`e^ X e\n \iX f] jli]XZ\ k\Z_efcf^`\j6 Forelæser: Pär-Olov Östman – Sverige Dato: 27.2.2007– Århus 28.2.2007– Ålborg 1.3.2007 – København Arrangør: 3i Implant Innovations Nordic Info: berichsen@3implant.com

wijblijlj )''.

Dato: 8.-10.3.2007 Sted: Bella Center Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk

Bc`e`bXjj`jk\ekblijlj Dato: 22.3.2007 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

8cc fe + C`m\ Dato: 28.2.2007 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

Epk ]iX 8][\c`e^\e ]fi ;\ekXcdXk\i`Xc\i v. professor Erik Asmussen Dato: 14.3.2007 kl. 17.30.

Sted: DTF’s lokaler, Amaliegade 17, København K. Arrangør: SPBT (nye medlemmer: Henvendelse til Lars O. Madsen, tlf.: 39 63 51 71)

B`ili^` ` CXj M\^Xj Dato: 22.-31.3.2007 Sted: Las Vegas Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk

9fe\^iX]k`e^ Dato: 28.2.2007 Sted: Kolding Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

@dgcXekfcf^` * Dato: 14.3.2007 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

EfY\c>l`[\ :fdglk\iYXj\[ Æ c`m\ Dato: 28.2.2007 Sted: Fåborg Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

@dgcXekfcf^` ( Dato: 15.3.2007 Sted: Ålborg Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

K\fi\k`jb blijlj ` b`ili^` Dato: 13.-14.4.2007 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

Blijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i Dato: 16.3.2007 Sted: Svendborg Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

8Yflk 8Ylkd\ekj Dato: 19.4.2007 Sted: Albertslund Arrangør: Astra tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

@;J )''.

32nd International Dental Show Tid: 20.-24.3.2007 Sted: Messeplatz 1, 50532 Cologne, Germany Info: www.ids-cologne.de

K_\ +k_ Efi[`Z :fe]\i\eZ\ fe Fif]XZ`Xc K_\iXgp Dato: 20.-21.4.2007 Sted: LO-højskolen i Helsingør Arrangør: DSKOF og NFH Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk

DXikj ?ldfi f^ d\[`Z`e Dato: 2.-3.3.2007 Sted: Marselis i Århus Arrangør: SOP Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk EfY\c>l`[\ :fdglk\iYXj\[ Æ c`m\ Dato: 7.3.2007 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

82

Gifk\k`b Æ m`[\i\^ \e[\ blijlj Dato: 21.3.2007 Sted: Tinglev Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

¤jk\k`b ` `dgcXekfcf^`\e Dato: 23.-24.3.2007 Sted: Albertslund Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

8gi`c

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

B8C<E;<I

Blijlj ]fi kXe[c´^\i ` :i\jZf$k\be`bb\e Dato: 23.4.2007 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

8mXeZ\i\k `dgcXekfcf^`# d\[ ]fblj g cfbXc\ bef^c\kiXejgcXekXk\i Dato: 26.-27.4.2007 Sted: København (Hellerup) Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk ?Xe[j$fe$blijlj ` b`ili^` Dato: 28.4.2007 Sted: Ålborg Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

8l^ljk Efi[`Z$9Xck`Z d\\k`e^ fe FiXc D\[`Z`e\ Dato: 16.-18.8.2007 Sted: St. Gertrud, Malmö, Sverige Arrangør: Svenska Oralmedicinska Sällskapet Henv.: Tony Axéll, tlf. +46-35-13 40 00, e-post: tony.axell@lthalland.se Info: www.soms.se

J\gk\dY\i K\fi\k`jb blijlj ` XmXeZ\i\k b`ili^` Dato: 1.9.2007 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

kæbetræner er et enestående 'ENOPTR NINGÖAFÖÖ TheraBite® rehabiliteringssystem til patienter, som af problemer med kæbens gabeK BEFUNKTIONEN lider funktion. TheraBite® er det eneste tilgæn-

gelige redskab, der giver en anatomisk korrekt bevægelse af kæben. Patienten har selv kontrol med varighed og længde af hver kæbestrækning. Dette må på intet tidspunkt medføre smerte eller gener.

Dag Hammarskjölds Allé 33 2100 København Ø Tlf. 35 38 14 77 - Fax. 35 38 14 76 E-mail: cne@sw.dk • www.sw.dk

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Producent: Atos Medical AB, Sverige. www.therabite.com

The TheraBite ® Jaw Motion Rehabilitation SystemTM is protected by United States patent (4.909.502 and 5.035.420, 5.361.506), and by other patents and patents pending worldwide. TheraBite ® is a registered trademark owned by Atos Medical AB, Sweden.

9\_Xe[c`e^jgcXec´^e`e^ m\[ jkfi\ XmXeZ\i\[\ Y\_Xe[c`e^\i v. tandlæge Lars Nygaard Dato: 23.4.2007 kl. 17.30 Sted: DTF’s lokaler, Amaliegade 17, København K. Arrangør: SPBT (nye medlemmer: Henvendelse til Lars O. Madsen, tlf.: 39 63 51 71)

J<IM@:<J@;<I

83

B8C<E;<I

Blijlj ]fi kXe[c´^\i ` :i\jZf$k\be`bb\e Dato: 10.9.2007 Sted: Odense Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk 8Yflk 8Ylkd\ekj Dato: 13.9.2007 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk ;\ekXc =X`i )''.

Dato: 27.-28.9.2007 Sted: Vejle Arrangør: Nord-Fair A/S www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk K\fi\k`jb blijlj ` XmXeZ\i\k b`ili^` Dato: 28.9.2007 Sted: Albertslund Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk BfdY`eXk`fejblijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i f^ kXe[gc\a\i\ Dato: 28.-29.9.2007 Sted: Svendborg Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

84

FbkfY\i

;\Z\dY\i

Blijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i f^ kXe[gc\a\i\ Dato: 26.10.2007 Sted: Svendborg Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

?Xe[j$fe$blijlj ` b`ili^` Dato: 1.12. 2007 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

Efm\dY\i

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33. ta@dtf.dk.dk.

Jpdgfj`ld )''.

Dato: 2.-3.11.2007 Sted: Ålborg Arrangør: DTF Efteruddannelse www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk )e[ @ek\ieXk`feXc :fe^i\jj fe <m`[\eZ\[$YXj\[ 8[mXeZ\[ ;\ek`jkip Dato: 16.-19.11.2007 Sted: Hong Kong, SAR China Arrangør: Faculty of Dentistry, Hong Kong University Info: www.dent25.hku.hk/congress K\fi\k`jb blijlj ` b`ili^` Dato: 23.-24.11.2007 Sted: Albertslund Arrangør: Astra Tech Info: Anne Textor, tlf.: + 45 43 71 33 77 anne.textor@astratech.dk

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

kollegiale henvisninger

Behandlingscentre Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf.: 33 12 24 21/fax: 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidhævning, bidrekonstruktion.

Implantologi, knogleopbygning.

Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner.

Protetik, æstetik.

Endodonti.

Panoramarøntgen.

Børnetandpleje.

Tdl. Peter Lindkvist Tdl. Poul Cappelørn Tdl. Anne Lauridsen Tdl. Birgitte Høgh Tdl. Solrun Joensen Tdl. Hanne Lindkvist Tdl. Jørgen Buchgreitz Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff PSH TandlægeCenter Frederiksgade 2, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 76 86, 48 26 07 68 Kirurgiafd. 48 24 14 29 E-mail:psh@psh-tand.dk Bidfunktion, Blegning Børnetandpleje, Implantologi Keramik, Kirurgi Laserbehandling m. Nd; YAG Diode, Er:YAG, KTP Mulighed for narkose Oral Medicin Panoramarøntgen Parodontalbehandling Protetik, Rodbehandling Marc Onuoha, tdl.

Bo Gravesen cand.odont.

Bjarne Frese, lic.odont.

Peter Steen Hansen, tdl. www.PSH-tand.dk

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 22 21 Lene Baad-Hansen, PhD c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70 8000 Århus C, tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Hans Jacobsen Bjergbygade 6 4200 Slagelse Tlf. 29 43 91 49, kl. 8-9 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje

Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Pris: kr. 27,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

DTF påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af DTF.

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi.

(Spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05 Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d.

Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk

Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Centrum Tandlægerne Odense B&N Pade. Tlf. 66 126 226 Implantater, protetik, kirurgi. www.kosmetisktandpleje.com

PSH TandlægeCenter Frederiksgade 2 3400 Hillerød Tlf. 48 26 07 68 www.psh-tand.dk

Erik Pedersen Denteam, Østergade 47-49 5600 Faaborg Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 Narkose – www.denteam.dk

Tandlæge Dorthe Berenth v. Tandlæge Marianne Bækø Stationsalleen 42, st.

2730 Herlev Stationsplads Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.fynsimplantatcenter.dk team@clinics.dk

Højfyns Tandplejecenter Helle Lindtoft Søren Lindtoft Vestergade 2A 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 12 20 e-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Implantater, kirurgi, protetik, narkose Implantatklinikken — Nørre Aaby John Carstens Svinget 1 5580 Nørre Aaby Tlf. 64 42 10 41. Fax 64 42 10 91 implantatklinikken.nr.aaby@ email.dk Implantatkirurgi & Protetik Brånemark System® Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 ITI-system knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov

Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/ tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard servicesider

85

kollegiale henvisninger Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf.: 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Peter Nørlinger Gert Nielsen Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00 Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Århus Rosensgade Alle implantatsystemer.

Kirurgi: Jytte Buhl spec. tdl.

Protetik: Anne-Marie Bojer

Michael Kristensen Rosensgade 14, 8000 Århus C. Tlf. 86 19 17 11 www.rosentand.dk Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg LAB. PTL v/John Bak Periimplantatitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont.

Implantatologi - kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 e-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose

86

Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast, tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande, tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Brånemark, Replace og Astra med knogleopbygning.

Kirurgi v. specialtandlæge Thomas Jensen Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Janne Ingerslev, spec.tdl.

Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Hans Mortensen Malene Helleberg Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Støvring Tandplejeteam Prot. Carsten Jensen Kir. Nils Worsaae Grangårdscentret 9530 Støvring Tlf. 98 37 20 38 www.Stovringtandplejeteam.dk Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11 Søren Nitschke Jernbanegade 5 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk Tom Holck Gravene 1, 2.

6100 Haderslev Tlf. 74 52 95 95 Vejle Centrum Kirurgi: Jytte Buhl spec.tdl.

Astra og Nobel Protetik: Alex Hartmann og Ane Boe-Hansen Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Tlf: 75 82 10 90 www.tandlaege.info

Sjælland Arne Børrild Vester Voldgade 12, 2.

1552 København V Kir.: v/Klaus Gotfredsen Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 Jørgen Rostgaard Ole Spanner Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Astra, ITI og Brånemark Kirurgi og Protetik Flemming Harder Nino Fernandes Erik Hjørting-Hansen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent

Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158, 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 www.tandklinik.dk Klinik for Implantat-, Tand-, Mund-, og Kæbekirurgi Dan Sebastiansen Specialtandlæge Henrik Sørensen & Jan Gerdes Farum Hovedgade 11 A 3520 Farum Tlf. 4495 0902 gerdes@gerdes.dk www.gerdes.dk Desuden rådgivning i forb. m. planlægning/aftryksstagning til rekonstruktioner omfattende implantater (ITI, Nobel) Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Implantatkirurgi og protetik Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen

Ole Flindt

Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og implantatklinik Lilleholm 56 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.laegehuset-mosede.dk Københavns Implantat Center® Specialklinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi samt tandimplantater Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Protetik: Jan Bjerg Andersen

Göran Urde Kirurgi: Poul Kirketerp

Morgan Olsson Brånemark, Replace ITI Astra

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

kollegiale henvisninger Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70225230/Fax 70225240 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Tandlægerne Seidelin & Møller Aps Smedelundsgade 18, 1.

4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 11 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Implantater og ossøs rekonstruktion inkl. sinusløft.

Storstrøms Implantat Center Ole Jølst Specialtandlæge Vestergade 34 4850 Stubbekøbing Tlf. 54 44 20 70/Fax 54 44 17 40 TMK-kirurgi implantatbeh.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Straumann implantater

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh.

Fast og aft. protetik

Mobil implantatbehandling

Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail lester@post.tele.dk Behandling på din klinik Tove Thrane og Peter Gade Implantatbehandling og almen kirurgi tilbydes udført på din egen klinik.

Alt udstyr kan medbringes.

Sallingvej 4 2720 Vanløse Tlf. 38 34 42 22 mail: tove@sallingvej4.dk www.sallingvej4.dk

Kirurgi Fyn Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 TMT-kir. og Implant.beh.

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

Jan P. Bruun Frederiksgade 67 8000 Århus C Tlf. 86 12 11 45 Janne Ingerslev Jens Thorn Specialtandlæger Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 Kirurgisk Henvisningspraksis Havnegade 19 6700 Esbjerg Tlf: 75 12 79 44 Oral Kirurgi og Implantatbehandling.

Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Oral kirurgi ved specialtandlæge Thomas Jensen Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Bjarne Simonsen Specialtandlæge Implantatbehandling samt knog­ leopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødvævskirurgi Silkeborgvej 297 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Lars Nybroe Specialtandlæge Thomas Guldborg Store Torv 18 8000 Århus C Tlf. 86 12 03 05 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Behandling i narkose Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70.

Klinik for TMK-kirurgi og implantater, mulighed for narkose

Sjælland Dan Sebastiansen Specialtandlæge Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter, Hovedvejen 158 Tlf. 43 96 12 16 Ellen Savery Lic.odont. c/o Ulrich Nielsen Lyngby Hovedgade 17, 2800 Lyngby, Tlf. 45 87 10 60 Flemming Harder Nino Fernandes Erik Hjørting-Hansen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ivar Caspersen Specialtandlæge i hospitalsodontologi og ortodonti Taastrup Hovedgade 129A, 2630 Taastrup Tlf. 43 99 43 69 Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Københavns Implantat Center® Specialklinik for Tand-, Mundog kæbekirurgi samt tandimplantater Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Poul Kirketerp Morgan Olsson

servicesider

87

kollegiale henvisninger Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf.: 86 13 26 36 www.implantat.dk

Morten Schiødt Specialtandlæge, dr.odont.

Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K. Tlf. 33 12 32 12 Kæbekirurgi og implantater

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Fax 33 14 11 30

Sjælland

Natashia Ingemarsson-Matzen Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby. Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70225230/Fax 70225240 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Tandlægerne Seidelin & Møller Aps Smedelundsgade 18, 1.

4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 11 Ole Jølst Specialtandlæge Vestergade 34 4850 Stubbekøbing Tlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 3834 0133 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05

88

Narkose Fyn Erik Pedersen Denteam, Østergade 47-49 5600 Faaborg Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 Faaborgklinikkerne og Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.Faaborgklinikkerne.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Privathospitalet Mølholm A/S Brummersvej 1, 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57/58 eller 75 52 16 16

Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Københavns Implantat Center® Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Speciallæge i anæstesiologi Hans Kristian Lauritsen Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandbehandling og kirurgi på børn og voksne Mogens Majland c/o Lægehusets Tandog implantatklinik Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.jland.dk Niels Berner Frits Esmark Kaj Hansen Herlev Torv 4 2730 Herlev Tlf. 44 84 10 46 bhf.tand@get2net.dk Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00

Thomas Guldborg Nina Kreiberg Store Torv 18 8000 Århus C Tlf. 86 12 03 05

Tandplejecentret Sorø ApS Storgade 29 a 4180 Sorø Tlf. 57 83 55 66 www.tandbutikken.dk

Lissi Nielsen Klinikhuset, Jernbanevej 12 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 05 06

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88 Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Randi Abrahamsen Fyrreparken 43 8961 Allingåbro Tlf. 86 48 10 61 info@frisksmil.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne Tranberg & Lefolii Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium F. Prætorius — J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00 Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 Fax 96 20 09 92 Specialtandlæge i ortodonti Anders Herskind Lisbeth Nielsen, Phd. Michael Hald Nielsen Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæger i ortodonti Anne Grethe Terp Nørgårdsallé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

kollegiale henvisninger Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Midlertidig lukket for tilgang af nye patienter.

Chresten Frandsen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Enemark Nørregade 10 8850 Bjerringbro Tlf. 86 68 21 33 Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Vibeke Halborg Parkvej 4 4140 Borup Tlf. 57 52 64 80 www.tandlaegehusetiborup.dk Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Parodontalbehandling

Asbjørn Palmberg Valdemarsgade 20 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 66 50/40 14 54 70 Specialtandlæge i ortodonti Bjørn Seidler Sct. Bendts Gade 10, 1.

4100 Ringsted Tlf. 57 61 34 44 Fax 57 67 34 45 Specialtandlæge i ortodonti Charlotte Reumert Specialtandlæge i ortodonti Torvestien 1, 4560 Vig Tlf. 59 31 67 41 Ebbe Vitt Jensen Specialtandlæge i ortodonti Strandgade 24, 3300 Fr.værk Tlf. 47 72 03 70, mobil 25 21 70 46 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23 Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Jette Korsgaard I.C. Christensens Alle 1 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 64 00 Specialtandlæge i ortodonti

Jørn Perregaard Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12 Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk

Klavs Fisker Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 www.kfisker.dk Specialtandlæge i ortodonti

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28

Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Poul Gjessing Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 roskilde@specialtandlaegerne.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandlaege.dk www.tandregulering.dk

Jylland Bjarne Klausen Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.info Eva Sidelmann Karring Lic.odont.

Havnegade 19 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 79 44 Membranbehandling‑ Parodontalbeh./mucogingival kirurgi Kirsten Warrer Sct. Clemens Torv 15 8000 Århus C Tlf. 86 13 52 40 Lone Sander Ph.D Mette Kjeldsen Ph.D Mette Agerbæk Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi Brædstrup Implantatcenter I/S Prof. Torkild Karring Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 e-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Gert Bjørndal-Mølgaard Paradentoseklinikken Hovedgaden 16 A 4270 Høng. Tlf 58 85 12 13 Behandling af refraktær parodontitis med Regenerol® www.paradentoseklinikken.dk

Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Peder Malling Kultorvet 15, 1.

1175 København K Tlf. 33 15 23 33 Fax 33 15 10 26 Steen Jørgen Skov Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00‑ Susanne Dalsgaard Anne Louise Lund Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 Svend Boss Henrichsen Tåstrupgårdsvej 113, 1.

2630 Tåstrup Tlf. 43 99 61 61 Søren Barsted Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Carl-Otto Hedegaard Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 Fast og aftagelig protetik, inkl. implantatforankret protetik.

Funktionel bidrekonstruktion

servicesider

89

kollegiale henvisninger Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Rodbehandling Eva Andersen Fredens Torv 8 8000 Århus C Tlf. 70 12 88 22 Henvisning til rodbehandling modtages

Sjælland Arne Børrild Vester Voldgade 12, 2.

1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 H. Ulrich Nielsen Lyngby Hovedgade 17, 1.

2800 Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Kirsten Christensen c/o Birgit Egestad Nørrebrogade 40, 2. tv.

2200 København N Tlf. 35 37 59 00 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser

Tandlægeskræk

Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Jens Knudsen Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf.: 86 98 56 26 Fax 87 64 09 71 thomas@storegade3.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Odontofobi-Team v/tandlæge H. Bak-Jensen Ribisvej 3 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 36 35

Jørgen Buchgreitz • M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ANNONCER

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11 Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Tips om stillingsannoncer Du kan se alt om afleveringsfrister, priser, medier og formater på www.tandlaegebladet.dk – klik på Annoncecenter/Medieinformation.

Du kan spare penge ved at bruge standardformater i Tandlægebladet.

91% af alle medlemmer læser bladet, hver gang det udkommer, din sikkerhed for at ramme målgruppen. Der findes ikke noget andet medie, der dækker målgruppen så godt.

Kontakt: Anette Kofoed · e-mail: ak@dtf-dk.dk Amaliegade 17 · Postboks 143 · DK-1004 København K Telefon: 70 25 77 11 · Fax: 33 48 77 30 · www.tandlaegebladet.dk

90

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

dtf's kollegahjælp

Gratis og anonym formidling af hjælp til DTF-medlemmer i krise Kreds 1

Kreds 2

Kreds 6

Kreds 9

Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35

Hanne Bak-Jensen Ribisvej 3 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 36 35

Merete Karlsen Bredgade 56 7160 Tørring Tlf. 75 80 11 84

Ole Nivaa Viborg Sygehus Postboks 130 8800 Viborg Tlf. 86 61 30 00

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00

Marianne Juel Riis Hovedgaden 15 4420 Regstrup Tlf. 59 18 35 85

Aase Møller-Hansen H. Drachmanns Gade 6 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 41 63

Kreds 3

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

DTFs Tryghedsordninger

Preben Søndergaard Vestergade 20 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Karen-Margrete Fausing Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Niels-Henrik Heller formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Dorte Jeppe-Jensen Tandlægeskolen Nørre Allé 20 2200 København NV Tlf. 35 32 65 02 Sidsel Fogh Pedersen Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75 E-mail: sfp@ktf.dk

Allan Bo Svendsen Skolegade 10, st.

4800 Nykøbing F Tlf. 54 85 06 54

Kreds 4 Finn Queitsch Strandparken 32 5800 Nyborg Tlf. 65 31 26 33

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60

Lillian Marcussen Søndergade 70, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 Vibeke Bojesen Adelgade 85A 8660 Skandeborg Tlf. 86 51 10 99

DTF

Kreds 7

Elisabeth Møller Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Finn Frederiksen Postvænget 4 9440 Aabybro Tlf. 98 24 23 23

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Kreds 5 Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Flemming Skov Pedersen Solbakkevej 55 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 25 15

Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

IOGT alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 alkolog Jørgen Byrgesen tlf. 61 10 72 05

Ved stemningslidelser

www.dtftryghed.dk Gør hverdagen lettere...

PsykiatriFonden Mette Lohse – 39 25 25 10 Jan Lorentzen – 39 25 25 19 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk

:) 39 46 00 80 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

servicesider

91

stillinger

Ekspedition af rubrikannoncer: Henvendelse: Anette Kofoed

tlf. 33 48 77 36, e-mail: ak@dtf-dk.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. 32,50 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms.

Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 350,- + moms.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 02: 15/01 udkommer 31/01 Annoncer til TB 03: 05/02 udkommer 21/02 Annoncer til TB 04: 26/02 udkommer 14/03

Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen hvad der svarer til betalingen for 110 mm når der henvises til en hjemmeside på internettet.

Benyt DTF’s standardkontrakter Det er fastsat ved lov at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af DTF’s standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes.

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer DTF parterne til at rette henvendelse til DTF’s sekretariat inden kontrakten underskrives.

Stillinger tilbydes Privat ansættelse Tandlæge i Roskilde Vores nuværende tandlægeassistent har søgt nye udfordringer.

Derfor søger vi en ny kollega i vores team. Arbejdstiden er ca. 25 timer ugentligt. Klinikken er up to date og ligger i eget klinikhus i Roskilde centrum. Patienttilgangen er stor og giver derfor en travl og udfordrende arbejdsdag.

Teamet består af 2 tandlæger og 4 erfarne klinikassistenter.

På klinikken lægger vi vægt på: – at patienten er i centrum og føler sig tryg – en god team-ånd og masser af godt humør – høj faglig kvalitet hos hele personalet

92

– tillid og ærlighed – fleksibilitet Jeg forventer at: – du har mod på det alsidige arbejde i en privat praksis – du har passende erfaring og lyst til at videreuddanne dig – du har lyst til at videreudvikle klinikken – du på sigt har lyst til at indtræde som partner i klinikken.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Kontakt: Tandlæge Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Telefon 4635 1207 mail: bemborg@post.cybercity.dk www.emborg.nu.

Tandlæge til nyt center i Frederikssund Frederikssund Tandlæge- og Implantatcenter søger en tandlæge 30 timer om ugen.

Det nye tandlægecenter i Frederikssund centrum går i luften 1. april 2007 i helt nye lokaler.

Vi har det nyeste udstyr på seks klinikker – og vi har brug for en dygtig kollega.

Vi er et behandlerteam, der består af to tandlæger, to tandplejere, fem klinikassistenter og to receptionister. Vi har to prioriteter: et fagligt højt niveau og en hverdag i en afslappet atmosfære med godt humør.

Det betyder, at både vi og vores patienter har lyst til være her.

Vores målsætning for patienterne er, at de skal have deres egne tænder hele livet. Derfor varetager vi alle behandlingstyper inden for faget. Høj faglig kvalitet og service er en selvfølge.

Målsætningen for vores team er, at hverdagen skal være meningsfuld og fagligt udviklende.

Det opnår vi kun, når det er sjovt at gå på arbejde.

Så det insisterer vi på.

Vi har begge klinik i Frederikssund med store patientkartoteker, og heldigvis er patienttilgangen stigende. Derfor har vi brug for en kollega, som kan engagere sig både menneskeligt og fagligt i opbygningen af et nyt tandlægecenter.

For yderligere information og/ eller ansøgning er du velkommen til at kontakte: Tandlæge Jannet Daarbak Østergade 24 3600 Frederikssund jannetdaarbak@hotmail.com Tandlæge Birgitte Knudsen Jernbanegade 15,1 3600 Frederikssund bk@schematic.dk.

Tandlæge søges Idet en af vores tandlæger har søgt nye udfordringer, søger vi pr. 1.2.07 en cand.odont./tandlæge til fast stilling i travl prasis med stort patientpotentiale og gerne med kompagniskab for øje.

Vi har 4 behandlingsrum, stort venteværelse med kontor til 3 tandlæger der bliver godt betjent af dygtige klinikassistenter.

Vi tilbyder et alsidig job med gode kollegaer, stor fleksibilitet samt mulighed for personlig og faglig udvikling.

Praksis ligger 10 km fra Vesterhavet mellem hav og hede og har eksisteret i over 35 år med løbende modernisering.

Bolig kan anvises.

Henvendelse: Skriftlig/mail (skovhuus@c.dk) Birgitte Skovhuus Holmegade 20 6990 Ulfborg Tlf: 9749 1330 Tandlægehuset Hedensted Søger tandlæge til et barselsvikariat fra 15.3.07 til minimum 1.12.07.

Der er tale om en fuldtidsstilling fordelt på 4 ugentlige arbejdsdage. Efter vikariatets ophør kan vi tilbyde en fast deltidsansættelse.

Vi er 5 tandlæger, 1 tandplejer og 6 klinikassistenter, og klinikken er medlem af netværket Din Tandlæge.

Vi er fagligt engagerede alle sammen og kan desuden tilbyde et godt arbejdsmiljø. Hedensted er en praksiskommune, så du skal også være interesseret i at behandle børn.

Har dette vakt din interesse hører vi gerne fra dig med en skriftlig ansøgning inden den 20.1.07.

Tandlægehuset Hedensted Horsensvej 29 8722 Hedensted www.tandlaegehuset-hedensted.dk.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

stillinger Randers Tandlæge søges til ledig stilling 20-25 t. fordelt på 3-4 dage.

Vi er 2 tandlæger og 4 klinikassistenter i en almen praksis.

Klinikken har 4 behandlingsrum og er beliggende centralt i byen.

Fungerer samarbejdet, er der mulighed for at indgå i et kommende generationsskifte. Stillingen er ledig fra 1. januar 2007 og ønskes besat snarest. Har stillingen vakt din interesse, hører vi gerne fra dig.

Tandlægerne Chresten Bock & Ulla Christensen Strømmen3A 8900 Randers, tlf. 8643 0477 C.B. privat tlf. 8646 6016 U.C. privat tlf. 8649 4655 U.C. mail: ul@christensen.mail.dk.

Barselsvikar Græsted/Gilleleje Tandlæge/cand.odont. søges i 1 år fra marts 2007. Arbejdstiden er ca. 25 timer med fri onsdag og fredag.

Vi har et godt fagligt miljø med fire tandlæger og fem erfarne klinikassistenter. Hvis du har lyst til at arbejde på en klinik med ny unit og i en hyggelig men travl atmosfære, så kontakt os.

Tandlæge Svend Nørgaard-Andersen, Græsted Stationsvej 60B, 3230 Græsted Tlf. privat: 4582 1274, e-mail: svendogditte@privat.dk.

Stillingskontrol: Stil­lin­ger mær­ket med o Må kun sø­ges efter for­ud ind­hen­tet god­ken­del­se fra DTF, jf. § 8.5 i DTF’s etis­ke reg­ler og kol­le­gia­le ved­tægt.

Stil­lin­ger mær­ket med ✱ Dansk Tand­læ­ge­for­en­ing skal gøre op­mærk­som på at pr. 1. april 2002 skal den sam­le­de be­skæf­ti­gel­se ud­gø­re mindst 8 ti­mer om ugen for at være pen­sions­be­ret­ti­get.

Se også stillingsopslaget på www.holstebro.dk

HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE SØGER TANDLÆGE

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Job Region Midtjylland har som sin største opgave at drive hospitaler og sociale og psykiatriske tilbud, samt regional udvikling.

Regionen har et bruttobudget på 20,7 mia. kr. og ca. 24.000 ansatte.

Specialtandlæge ved Ganespalteafdelingen På Taleinstituttets Ganespalteafdeling søger vi en specialtandlæge i ortodonti. Afdelingens opgaver omfatter bl.a. undersøgelser, diagnostik, ortodonti samt fast og aftageligt protetik på ganespaltepatienter i alle aldre.

Vi har p.t. brug for 26,5 ugentlige ortodonti-timer, men vil også gerne høre fra dig, hvis du kan tilbyde et andet timetal.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos viceforstander Sandy Dalum (8938 3003) eller hos specialtandlæge Lut Hvidkjær (8949 4633).

Ansøgning sendes til Taleinstituttet, Tjørnevej 6, 8240 Risskov, hvor den skal være modtaget senest den 19. februar 2007 kl. 12.00.

Se stillingsopslag på www.regionmidtjylland.dk

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

JOB

Der henvises i øvrigt til Taleinstituttets hjemmeside www.ti-midt.dk

Vi søger snarest en ny kollega.

Vi er interesserede i din henvendelse, uanset om du kan tilbyde at arbejde på fuldtid eller deltid.

Tandplejen omfatter 9.500 børn mellem 0 og 18 år med integreret ortodonti ved specialtandlæge. Vi har også omsorgstandpleje med 300 brugere.

Strukturmæssigt har vi én stor centralklinik, en filialklinik samt 3 mobile klinikker.

Personalemæssigt er vi 35 ansatte fordelt på alle 3 odontologiske faggrupper, der fungerer med et godt samarbejde på tværs af faggrænserne i en travl og afvekslende hverdag.

- Så har du lyst til at prøve kræfter med hele spektret i tandlægeuddannelsen er Vestjylland måske stedet for dig.

Holstebro er som by driftig og byder på mange tilbud både m.h.t. uddannelse, jobmuligheder, kulturog fritidsaktiviteter m.m. Endelig ligger Holstebro placeret kun ca. ½ times kørsel fra Vesterhavet med den smukke og barske natur og kun få kilometer fra Limfjorden, der byder på meget afvekslende naturoplevelser.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftale om lokalløn.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Holstebro Kommunale Tandpleje v/overtandlæge Mogens Jessen, Nr. Boulevard 61, 7500 Holstebro, tlf. 9611 6000.

Ansøgning, mrk. stillingsopslagsnr. 175/2006, sendes samme sted, så vi har den senest den 25. januar 2007 med morgenposten.

Vi påregner at afholde ansættelsessamtaler i uge 5.

- Vi glæder os til at høre fra dig.

servicesider

93

stillinger

Tandlægebladet skal have ny redaktør Kunne du tænke dig at sætte dit præg på den fremtidige udvikling af Tandlægebladet?

Vil du være med til at gøre et blad som i forvejen læses af ni ud af ti tandlæger, endnu bedre?

Vil du være med til at udvikle samspillet mellem den trykte udgave af Tandlægebladet og internetversionen tandlaegebladet.dk?

Så skal du læse videre her. Dansk Tandlægeforening søger nemlig en ny ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør af Tandlægebladet.

Jobindhold Som ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør får du ansvaret for hele Tandlægebladets indhold i forhold til DTF's hovedbestyrelse og medieansvarsloven.

Du får desuden ansvaret for at redigere bladets faglig-videnskabelige sektion, herunder at modtage og bedømme indsendte manuskripter samt at udøve opsøgende virksomhed over for potentielle forfattere.

Ansvaret for Tandlægebladets tekniske produktion, økonomi og daglige drift samt ledelses­ ansvaret for Tandlægebladets faste personale varetages af bladets administrerende redaktør.

Kvalifikationer Vi forventer at du – har en odontologisk kandidatgrad – er erhvervsaktiv med videnskabelig baggrund Løn og ansættelsesforhold Den ansvarshavende og faglig-videnskabelige redaktør ansættes af DTF's hovedbestyrelse på åremålskontrakt for op til tre år ad gangen.

Stillingen er en deltidsstilling. Løn, arbejdstid, primært arbejdssted og ansættelsesvilkår i øvrigt fastsættes ifølge individuel aftale.

Tiltrædelse Ifølge aftale med DTF's hovedbestyrelse, dog senest den 1. august 2007.

Nærmere oplysninger Hvis du har brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Tandlægebladets administrerende redaktør Claus Jørgensen. Ring på 7025 7711 eller send en e-mail til cj@dtf-dk.dk.

Ansøgning Ansøgning sendes til Dansk Tandlægeforening, att. administrerende redaktør Claus Jørgensen på e-mail cj@dtf-dk.dk senest den 1. februar 2007.

94

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

stillinger

Tandlæger Børne- og Ungdomstandplejen

Humanitært arbejde i Peru, Filippinerne eller Vietnam Foreningen Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, tandplejere, tandlægestuderende (efter 8. sem.) og tandplejerstuderende (efter 4. sem.), som vil bruge 2 uger i sommeren 2007 på at arbejde frivilligt for at fremme tandsundheden gennem et af TUGs projekter.

Sommerens projekter er planlagt i følgende uger i 2007: Peru: 27, 28, 29 & 30, Filippinerne: 27-28 & 30-31, Vietnam: 27-28 (OBS foreløbige uger) Hvad kræves der for at deltage i et af TUGs projekter?

1. Du skal interessere dig for tandsundheden i 3.verdens-lande.

2. Du skal være medlem af TUG. 3. Du skal udfylde og indsende en ansøgning vedlagt Certificate of good standing eller dokumentation for bestået teoretisk og praktisk undervisning inden ansøgningsfristen.

4. Du skal afse tid før afrejse til praktiske gøremål, bl.a. skal man selv booke sin rejse, sørge for at have vaccinationerne og rejseforsikring i orden etc.

5. Du skal i fællesskab med dine medrejsende skrive en rejsebeskrivelse samt sende 10 billeder fra projektet, der skal være TUG i hænde senest 4 uger efter hjemkomst.

TUG har desværre ikke økonomi til at betale alle deltageres udgifter, men vi kan tilbyde et mindre tilskud.

Ansøgningsskema og bilag sendes til: Tandsundhed Uden Grænser Amaliegade 17 Postboks 143 1002 København K. »Ansøgning« Ansøgningsfristen er 1. marts 2007.

Ansøgningsskemaet og flere informationer om de enkelte projekter kan findes på TUGs hjemmeside www.tug-dk.org.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje søger tandlæger.

Kommunen leverer tandpleje til ca. 85.000 børn og unge fra 0 til 17 år. Vi er omtrent 300 ansatte fordelt på 43 tandklinikker og to mobile enheder samt en central administration. den generelle sektor er organiseret i fem distrikter, som hver ledes af en distriktstandlæge. desuden har vi fire tandreguleringsklinikker.

Børne- og Ungdomstandplejen i København er en velorganiseret og kvalitetsbevidst tandpleje med veludstyrede og moderne klinikker.

Vi har flere ledige tandlægestillinger, hvoraf nogle vil indebære klinikledelse. det er en forudsætning, at du er kvalitetsbevidst og har evner og lyst til at arbejde med børn og unge.

Tiltrædelse efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for tandlæger og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Tandplejens kontor, ekspeditionssekretær else Bennedsen, tlf. 3530 3960.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansøgningsfrist 22. januar 2007, kl. 12.00.

Ansøgning Mrk. ”Tandlæge” med kopi af eksamensbevis og andre relevante bilag stiles til konst. overtandlæge ruth Jacobsen og sendes til Børne- og Ungdomstandplejen Henrik Pontoppidans Vej 8 2200 København n mail: but@buf.kk.dk www.kk.dk

servicesider

95

stillinger

Gentofte Tandlæge Til specialTandplejen Gentofte Kommune overtager 1. januar 2007 drift og udvikling af den nuværende amtstandpleje i Københavns Amt. Fra 1. januar 2007 eller snarest derefter søger vi en tandlæge 37 timer om ugen til patientbehandling.

Vi foretrækker en tandlæge med bred erfaring indenfor hele det odontologiske område.

Der er mulighed for at dele stillingen, så er man interesseret i deltidsansættelse, modtager vi gerne ansøgninger.

Specialtandplejen tilbyder tandbehandling til udviklingshæmmede og psykisk syge patienter, som ikke kan bruge andre tandplejetilbud.

Fra amtet overtager Gentofte Kommune en hovedklinik, beliggende på Bank- Mikkelsens Vej i Gentofte og tre satellit klinikker beliggende i

Glostrup, Ballerup og på Geelsgårdskolen.

Der er p.t. ansat 12 medarbejdere i amtstandplejen.

Der behandles for tiden ca. 1450 patienter regelmæssigt, som primært kommer fra Kommuner i det gamle Københavns Amt og fra Bornholm.

Vi ønsker en tandlæge der • har lyst og erfaring i at arbejde med patienterne i specialtandplejen • har interesse og viden indenfor området • har gode samarbejdsevner • har gode pædagogiske evner overfor samarbejdspartnere Specialtandplejen er organisatorisk placeret i Børn og Forebyggelse i Gentofte kommune og specialtandplejen ledes fra 1. januar 2007 af et ledelsesteam. Ledelsesteamet refererer til Gentofte Kommunes overtandlæge.

Vil du Vide mere kan du kontakte tandlægerne Anne Pia Kristensen eller Shomais Vahman i amtstandplejen på tlf. 4511 7777 eller overtandlæge Marianne Pedersen på tlf. 3962 4629

løn og ansættelse Løn og ansættelse forhandles efter gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og unge området skal indhentes straffeattest.

Ansøgning med relevante bilag sendes senest den 25. januar 2007 til Gentofte Kommunes Tandpleje Hellerupvej 5 2900 Hellerup Mærket ”specialtandplejen”

Børn og Forebyggelse er en tværfaglig enhed, der består af Børn og Unge, Dagplejen, Institutionsteamet, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sociale institutioner og planlægning, Sundhedsplejen, og Tandplejen

en arbejdsplads i bevægelse

Gentofte Kommune er en stor og dynamisk arbejdsplads. Vi er cirka 5.300 medarbejdere til at servicere kommunens godt 69.000 borgere. Alle arbejder ud fra fælles mål om at give borgerne en kvalificeret og hurtig betjening. Vores organisation er præget af forandring og udfordring. Helhed og fleksibilitet er nøgleord i vores arbejde. Vi tilbyder gode muligheder for uddannelse og har en aktiv personalepolitik, som understøtter karriere og familieliv.

www.dtftryghed.dk Forsikring

96

:)

39 46 00 80

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

stillinger

            

Tandlæge til regional tandpleje Den regionale tandpleje varetager regional specialtandpleje og regional omsorgstandpleje for de kommuner i regionen, der ønsker Region Sjælland som leverandør.

Ligeledes varetages regionstandplejen for de ca. 800.000 borgere i Region Sjælland.

Der forventes indsigt i tandbehandling af personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne og lyst til kvalitetssikring og vidensopsamling på området

  

Yderligere oplysninger på www.regionsjaelland.dk og ved henvendelse til Henrik Agerlin Petersen tlf. 2090 3757.

   

Ansøgningsfrist den 24. januar 2007 kl.

12.00

        

Region Sjælland er en af landets fem nye regioner. Regionen har en politisk ledelse, og opgaverne er inden for sundhed, herunder regionens sygehuse, socialområdet og regional udvikling. Som virksomhed har regionen har et budget på 13,3 milliarder kr. og omkring 15.000 ansatte.

ANNONCER

  

    

Vil du vide mere om stillingsannoncer?

Kontakt ak@dtf-dk.dk

 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

servicesider

97

stillinger

Tandplejen i Holbæk har fået vokseværk og mangler derfor en ny tandlæge.

Den 1. januar har vi ansvaret for tandsundheden hos ca. 16.000 børn og ca. 300 omsorgspatienter, så der er nok at tage fat på.

Vi søger en kollega, som har lyst til at arbejde i den kommunale tandpleje, og som synes, det kunne være spændende at være med til at opbygge samarbejdet i den nye kommune.

Er du kvalitetsbevidst og fleksibel, og har du et godt humør samt lyst til at deltage aktivt i tandplejens videre udvikling?

Så tilbyder vi: Et spændende, selvstændigt og udfordrende job med både børne- og unge- og omsorgstandpleje, god kollegial kontakt samt mulighed for faglig udvikling.

Vi er 50 ansatte fordelt på 8 klinikker, og vi har ingen enkeltmandsklinikker, så du har altid mulighed for tæt kollegial sparring.

Vi vil helst ansætte på fuld tid, men andet kan aftales.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og individuel aftale tilpasset dine kvalifikationer.

Nærmere oplysninger fås hos overtandlæge Sonja Jensen på tlf.

5945 2527 eller privat 5943 6728.

Ansøgning med de relevante bilag bedes sendt til: Holbæk Kommunale Tandpleje, Bispehøjen 2, 4300 Holbæk

Udlandet Liechtenstein Tandlæge med Jus søges til moderne danskejet klinik. Klinikken har alle tænkelige faciliteter, 4 ens behandlingsrum med bl.a digital røngten. Vi har fra start ikke anvendt amalgam og lægger stor vægt på at materialerne er så vævsvenlige som muligt.

Vi leverer højeste kvalitet og optimal service. Vi har brug for en kollega der er initiativrig, fagligt dygtig og som er intereseret i et langtidssamarbejde.Yderligere forventes en interesse i at tilegne sig mere viden om materialers bivirkninger.

Skriftlig ansøgning med foto sendes til: Jens Lichtenberg Landstrasse 342, 9495 Triesen.

Fürstentum Liechtenstein.

ANNONCER

Tandlæge søges til Ny Holbæk Kommune

Indryk selv din stillingsannonce både i blad og på net.

Gå ind på www.dentaljob

Ansøgningsfrist 24.1.2007.

NB! Holbæk Kommune kræver børneattest for ansatte, som skal arbejde med børn og unge.

A A R H U S

U N I V E R S I T E T

Klinisk lærer ODONTOLOGISK INSTITUT

98

:)

Ved Odontologisk Institut er 1 stilling som klinisk lærer ved Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi ledig til besættelse pr. 1. februar 2007 eller snarest derefter.

Arbejdstiden er på 10 timer pr. uge fordelt på 2 dage.

Undervisningen omfatter bl.a. undervisning i tand-, mund- og kæbekirurgi. Ansøgeren skal deltage i både den teoretiske og den kliniske undervisning på afdelingen. Ansøgeren skal enten være specialtandlæge i kæbekirurgi eller have en stor erfaring inden for tand-, mund- og kæbekirurgi.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i statens tjeneste, specielt vedrørende deltidsansatte tandlæger ved Tandlægeskolerne i København og Århus.

Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til specialtandlæge, afdelingsleder Jan Tagesen, Afdeling Kæbekirurgi og Oral Patologi på telefon 8942 4045.

Ansøgningen vedlagt eksamensbevis samt curriculum vitae i 4 eksemplarer sendes snarest muligt til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Århus C. Ansøgningsfrist: 22. januar 2007, kl. 12.00.

Ansøgningen mærkes: 2006/212-2-205.

www.dtftryghed.dk Pension

39 46 00 80 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

køb og salg

Klinikassistenter og tandplejere

SCANORTO Klinikassistent eller tandplejer søges til telefonsalg og kundepleje

Du behøver ikke forstå, hvorfor "Damon Stops" skal sættes på metalbuen mesialt for trangstillingen - men du skal have evner og lyst til at lære det. Du må også gerne lære os andre noget!

Vi søger en ny medarbejder med klinisk baggrund, der kan indgå i teamwork og servicere vores kunder som ingen andre vil kunne gøre det.

Scanorto A/S leverer produkter og serviceydelser indenfor ortodonti. Vi har agenturer på de mest betydende leverandører, og leverer alt, hvad tandlæger og specialtandlæger har brug for til at udføre tandregulering.

Det er vigtigt, at du - kan og vil bidrage med en positiv holdning - ønsker at opnå et højt fagligt niveau - er selvstartende og medspillende - kan prioritere naturligt med kunderne som det vigtigste - giver en hånd med i opgaver, der rækker ud over dit daglige arbejde - kan bruge en computer naturligt i dit arbejde - ikke giver computeren skylden, fordi den ikke virker

Køb og salg KLINIKLOKALER I ROSKILDE SØGES Har du ledig klinik-kapacitet (min. 2 stole 2 dage ugentligt)?

Har du planer om at afhænde kliniklokaler eller praksis centralt i Roskilde, bedes du kontakte: Specialtandlæge dr.odont. Niels Gersel Pedersen Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Science Communication Service Lille Strandstræde 10, st. th., 1254 København K. Tlf: 70 225 230

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

Klinik købes Jylland/Fyn Klinik købes maks. en times kørsel fra Kolding. Ønsker ikke klinik-fællesskab, men nuværende ejer har mulighed for at fortsætte i en periode hvis det ønskes.

Billet mrk. 677 Modtager TB's annoncecenter

Du skal arbejde i vores Customer Service. Din primære opgave er at betjene kunderne pr. telefon. Derudover vil du se dine opgaver udvikle sig.

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV til Lars Birkvad på lars@scanorto.dk eller pr post til Scanorto A/S, Hans Edvard Teglers Vej 3, 2920 Charlottenlund, att.: Lars Birkvad.

Brugtbørsen Sælges: Brugt Analgisor (Dräger) gammel. 4-fl. sælges.

Digora sælges.

Tandlægerne i Slotsgade tlf. 4826 4500 Velholdt udstyr sælges Grundet ophør med klinik pga. sygdom.

Unit: Heka Unic Line 5d, hvidcremefarvet (årg. 2000) Vurdering: 45.000 kr.

Faro lampe, hvid. Vurdering: 5.000 kr. Ældre Cancan stol, nybetrukket, cremefarvet., Vurdering: 15.000 kr.

Tilbud ønskes.

Tandlæge Vibeke Trier, Lyngby Kan kontaktes på mail: QLR@mail.dk.

Skilejlighed udlejes i Frankrig I De Tre Dale, Meribel-Mottaret, udlejes skilejlighed med bedste beliggenhed til maks. 6 personer. Prisniveau 6.000-9.000 afhængig af tidspunkt.

Se hjemmeside:www.mottaret.dk Steen Rosby tlf. 8613 1407/2211 0505.

ANNONCER

Køb/salg klinikker

Diverse

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Vi kan tilbyde: - Et utroligt spændende arbejdsområde - Stor indflydelse på din egen fremtid - En arbejdsplads med stor menneskelig varme - Selvstændige opgaver - Teamwork

Til leje Store, tomme lokaler på 97 m2 med køkken og bad/toilet, ideel til tandlægeklinik. Beliggenhed Århus C ved gågaden.

Oven på lokalerne er der fire alm. lægepraksis.

Ring til 2944 0639.

DPA

Goodwillberegning Rådgivning ved køb & salg, generationsskifte m.v.

Bente Carstensen Dr. Tværgade 44, st.th.

1302 København K Tlf. 70 20 69 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk Web: www.klinikborsen.dk

Stillingsannoncer i farver bliver set...

servicesider

99

LEVERANDĂ&#x2DC;R henvisninger

Ekspedition af leverandørhenvisningerne:

- de nemmeste penge kan du tjene pĂĽ ďŹ nansieringen

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater â&#x20AC;&#x201C; Banker â&#x20AC;&#x201C; Dental­laboratorier â&#x20AC;&#x201C; Hygiejne â&#x20AC;&#x201C; Instrumenter â&#x20AC;&#x201C; Klinik- og kontorinventar â&#x20AC;&#x201C; Klinikudstyr â&#x20AC;&#x201C; Kompressorer â&#x20AC;&#x201C; Rengøring â&#x20AC;&#x201C; Revision â&#x20AC;&#x201C; Service & reparation â&#x20AC;&#x201C; Tandplejemidler â&#x20AC;&#x201C; Vikarservice â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;vrige Advokater Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă&#x2DC;stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Ny klinik?

Vi har mange ĂĽrs erfaring i finansiering af klinikker.

Skal din vĂŚre den nĂŚste ?

Lad os samarbejde om kronerne!

Konkurrencedygtige priser og professionel rĂĽdgivning Specialafdeling for klinikfinansiering:

Spar Nord Kolding Ruth Falk Thomsen & Bente Jakobsen Vejlevej 135 6000 Kolding Tlf. 76 32 50 70 Mail: bjc@sparnord.dk Mail: rth@sparnord.dk www.sparnord.dk

,AD OS VISE DIG HVAD Ă&#x152;RS ERFARING MED ALLE KENDTE SYSTEMER KAN GÂ&#x2019;RE FOR DIN KLINIK % MAIL DARIO NIELSEN DPNOVA SE WWW DPNOVA DK

$0./6! !" $0./6! !"

ANNONCER

www.klinikfinansiering.dk

Ny jobportal for hele tandplejeteamet

$0./6! HAR SPYDSPIDS KOMPETENCE HIGH 4EC UDSTYR SOM ER NÂ&#x2019;DVENDIG FOR AT LEVERERE IMPLANTATKONSTRUKTIO NER I 4ITANIUM :IRKONIUM AF HÂ&#x2019;JESTE KVALITET

0OSTADRESSE (OVEDKONTOR "ESÂ&#x2019;GSADRESSE

Henning Jensen Tlf. 96 80 25 68 E-mail: hej@riba.dk

Spar Nord Odense Jørgen Peter Poulsen FÌlledvej 1 5000 Odense Tlf. 63 12 52 74 Mail: jpp@sparnord.dk

Dentallaboratorier Storkøbenhavn

Kontakt Frank Finne Tlf. 8989 1813 â&#x20AC;˘ frankfinne@jyskebank.dk

Spar Nord København Ann-Brigitt Meidahl Rüdhuspladsen 75 Postboks 423 1505 København V Tlf. 33 30 87 18 Mail: abm@sparnord.dk

...og fĂĽ en snak om din nuvĂŚrende eller kommende praksis!

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis

Banker

Spar Nord Ă&#x2026;rhus Jytte Blokager Sønder Alle 11 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 87 30 31 97 Mail: jbl@sparnord.dk

Ring til en af os!

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

Pris: kr. 17,50 + moms pr. spaltemm., kr. 19,25 + moms pr. spaltemm. med farver. Standardann. kr. 280,- pr. gang.

Finansiering af praksis har siden 1997 vĂŚret vores speciale.

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36

Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35

Mette Blak Olsen, tlf. 33 48 77 32

0OSTBOKS "ORRGATAN +Â&#x2019;BENHAVN 6 -ALMĂ&#x161; 4LF 4LF

DanPars Dentallaboratorium Nick Ghasemi Tlf. 32957763 Metalkeramik. Implantater.

Guld. Attachment. Aftagelig.

Liflandsgade 2, st.tv.

2300 København S

DENTALLABORATORIE ApS. Lyngby Hovedgade 27, 4. sal 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 1871 Frederiksberg C Telefon 35 39 00 76 Fax 35 36 18 48

â&#x2DC;&#x2026; IMPLANTATER â&#x2DC;&#x2026; PROCERA â&#x2DC;&#x2026; EMPRESS

www.dentaljob.dk Flßgge Dental Aps Købmagergade 5 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 Fax 33 15 70 78

100

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 ¡ 111 ¡ NR . 1

LEVERANDØR henvisninger

Sjælland

SPECIALLABORATORIUM for tandregulering

Dental Laboratorium ApS Ellemarksvej 8 · 4600 Køge Tlf. 56 65 12 65 · Fax 56 65 12 96

ROSKILDE ORTO- TEKNIK ApS Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 09 69

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

MØD OS PÅ NETTET www.kroell-dental.dk E-mail: info@kroell-dental.dk

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

... Vi samler på tilfredse kunder

Instrumenter

Vil du vide mere om stillingsannoncer?

Kontakt ak@dtf-dk.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere � � � � � � � � � �

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Klinik- og kontorinventar

Nordjylland

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Turbiner, vinkelstykker, autoklaver EMS, Young og Sendoline www.wh.com

Dynamic - over alle grænser Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Mandal Allé 8 B · 5500 Middelfart Tlf. 64 41 41 42 · info@whnordic.dk

Instrumentreparationer udføres professionelt Brånemark SystemTM

HJØRRING DENTAL LABORATORIUM ApS

Tlf.: 44 48 32 85

Toftebo 14 • 3500 Værløse

www.prorep.dk

JERNBANEGADE 22 9800 HJØRRING TLF. 98 92 18 78

TANDLÆGE-FORMULARER

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Westergaard Lissy, ApS v/ M. Sass E. Suensonsgade 4, 8200 Århus N tlf. 86 16 35 00 - 86 16 32 72 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Hygiejne

Tilkaldekort · Brevpapir Konvolutter A4 ark med indbetalingskort

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 Fax 70 22 14 14

Telefon 6531 0458 Telefax 6530 2024 E-mail: post@nyborgscantryk.dk servicesider

101

LEVERANDĂ&#x2DC;R henvisninger

Kunstnerisk klinik udsmykning & farvesĂŚtning Landskabsmalerier mv. til enkelte rum eller hele klinikken â&#x20AC;&#x201C; 15 ĂĽrs erfaring.

Møde- og tilkaldekort. PETER REUMERT, arkitekt cand arch, billedkunstner atelier 40 19 09 23 pr@pro-visuel.dk www.pro-visuel.dk

Klinikudstyr

INFORM KLINIKDESIGN Funktion â&#x20AC;˘ Ergonomi â&#x20AC;˘ Design â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;konomi

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

Tlf.: 4020 1750 Fax: 4020 1775

Danmark Michael Weesgaard Dental JĂŚgersborg Alle 16, 2 tv.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 42 12 www.nskdanmark.dk

Svingarme til fladskĂŚrme Tlf: 59620052 www.space.dk ANNONCER

www.bienair.com

Kompressorer ! %NGELUNDSVEJ !ALBORG 36 4ELEFON INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

Klinikindretning Sterilisation Reception Laboratorie Køkken & Bad

Det perfekte valg

Stillingsannoncer i farver bliver set...

Revision

www.pwcglobal.com/dk

Drejøvej 8 - 9500 Hobro Tlf. 9851 1633 - www.climo.dk

ANNONCER

Vi skaber rammerne for velvĂŚre

Revisionscentret for lĂŚger og tandlĂŚger

-EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

Indryk selv din stillings­annonce büde i blad og pü net.

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

GĂĽ ind pĂĽ www.DTFnet.dk og vĂŚlg menupunktet â&#x20AC;?Jobbankâ&#x20AC;?

102

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 ¡ 111 ¡ NR . 1

LEVERANDØR henvisninger

Service & reparation

XO CARE DANMARK A/S

Vikarservice aut. Salg, Service og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine

N I K A S S I S T E N TE R KL I STJERNE-PERSONALE

www.fiskers-dental.dk info@fiskers-dental.dk

Vi er landets mest lokale servicepartner. Vi har teknikere, som bor i Jylland, på Fyn og på Sjælland, og vi er derfor altid tæt på dig og din klinik, når du har brug for førstehjælp til klinikken.

Vi har eget værksted og kan tilbyde hurtig reparation af både dentaludstyr og instrumenter.

XO CARE DANMARK A/S tlf 43 270 270 www.xo-care.dk

Ventrupvej 13 C, 2670 Greve Tlf. 43 61 18 44 · Fax 43 40 44 18

- mere end god service...

Birkerød København 45 81 77 22 39 42 77 22 www .stjerne -personale.dk

• Vikarer til hele København og Sjælland

a s

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Salg Service Klinikindretning

TANDLÆGEBLADET ANNONCER

Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

TBL-522_vikartoteket.indd 09/06/04, 11:14:24 1 www.tandlaege-

bladet.dk/dentalnyt Din direkte online kontakt til fordelagtige dentalindkøb

www.dentsupport.dk

Tandplejemidler

Danmarks første vikarbureau specifikt for laboratoriebrancen

Statoil kundekort til dig

LabVikar v/Rikke Merton www.labvikar.dk - Mobil: 50701972 E-mail: laborant@labvikar.dk

Statoil fyringsolie til dit hjem

TePe – Dansk Tandprofylakse Falkoner Allé 26 A, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni.dk http://www.eurodont.se/tepe/ tepe.htm

Tandbørster og tandstikkere

Øvrige

ProLøn A/S Et stærkt alternativ!

Eurocard Tandlæge ann.

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Klinikindretning Røntgenautoriseret Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 Proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Kontakt Dansk Tandlægeforening for information om rabataftaler

07/0

www.statoil dk

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Dansk Tandlægeforening kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Få bonus på sund fornuft

Ring til DTF på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m.

Få bonus når du handler i ca. 4.000 forretninger over hele landet.

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Eurocard, H.J. Holst Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Et vikarbureau kun for klinikassistenter

www.forbrugsforeningen.dk

servicesider

103

wI>8E> (('

;8EJB K8E;C¤><=FI<E@E>J D<;C<DJ9C8; ;8E@J? ;<EK8C AFLIE8C

I\[Xbk`fe1 Gi\Y\e ?µijk\[ 9`e[jc\m GXcc\ ?fcdjkilg =c\dd`e^ @j`[fi :cXlj Aµi^\ej\e @Y J\n\i`e KXe[c´^\YcX[\k l[^`m\j X] ;Xejb KXe[c´^\]fi\e`e^ BµY\e_Xme )''-

@e[\bj )''-

A ri er. inde ell af kv e c ,23, ngen fødsel og 5, tisk ,16 rdeli (2 oie 1. Fo præterm hhv. 0, 1- Fig. m top appe e med infla pern ma gr up til termin dontalt finihæ ævsk ro og dev dsel 0 pa old til de el fø >1 r ds m og a eller bin dk i henh D ≥ 4 m rm fø r.

6-10 ition Os blo a f en e sites de spried PP er defin Præte af eto mered et site m J til k et , ell ld i$ fra CE e m og e e se ning n 1: ho mg iv ]f nd ig ød tio d d ta g bl e ll fd o tidig ed en afs ke kn ). I n in

d in er ). sam fa\bk m

fors k åb 4,41 rt ru me rne 48

, site es \id\[ \k gi fo is ed ybde e m.

0,3 ,47, ler 2: et sit ite s

^ i , ched

b\e% ? t m ir u rg (28,3 g de na g leø 9,41 ≥2m be s

# g po `b » le = åling BC

`e \k n o ,3 k M d D `k

bc n større ar chem sites d li a n e er K n 0,31 r: PP ter fokuserin \i k`c r h mere e`m\ij s telse ng ved po nsen, eh en eh a n L ek d ,3

te or b g på æst ri j `\ 8 m n ræ 2 ter har Xk Fork blødni me . site gt eto ele sp

etik hos

tie g ent-g skabt en

serb iveau \e_X pa g ek P= r sø er m de m`j\ g lin

cem n len la ee d µY t forøget BO \e og k alj B restau rer # B an k ere =8 >C og interesse en åa Xk _ e o = em ginalt kn en inger, ogs @>< D¥ cost-benefi Beh a nd og si ssific sion

CEJ f bfcf^` r p æg g wom ar + k`c ;< m ' jp of å i molaro le st = l o I ' G n t-analyse

ps ra i fmp blotl Til en ke f de mråd MBC ibutio rth grou nemsni ab er amalg i\k ) `\ek\i åA s `klk ]f distr \i tsh a bi nt kse at

Xk rm p e am fyld old n jk ]k e

m ). do e g g e bar n E 4 @e d rio d hed på n 1. Th /preter n ninger (1). Men av els 0 pe Fig. [\j ` \ 15 år bed eri r er ,32,4 tu re lv ve \em`j\ `b m\[ i\ øg en h ma nge _ term 10 or >1 g to m å 1 e i[ c`e in re Xk rs ra th b end pat ienter rd ]f se ).

6ø

in pga. dår re er (3 tte støb de acco

≥4 1-5, n e\ k`c `jb\ B acceptere ne lig eller le u n ut, K d ^\i fg f^ el sites i li nde ,49 fd PPD th 0, n e ip ds m fc to 2 c´ cb r e ed wi for th sit r lt ikk fø e it m ringet æst pb ra u wi m\ e dis tg ta I molarr 2: a m er e erm e (4 infla site iog `% KXe[

etik . dm Inst ti ls egionen, ition røn J Præt ikjXk ally 1: a D lc`d me marad - og tat« emern defin ti l g isk m CE positte hvor tyg DX ition nn i \i ]f p ri de dle 15% g plastfyldn defin d BOP or 2 mm fro i`Xee\ K_fi[i i X] Y tes get ryk ket

de lo r vin anora r pe ndso e han g lele m er ≥ [c´^\ v is nto lg# =c\dd an

inger fun På r de er stør først og in p gk ete nce bu iopak f^ Gi\Y\e mm o e. c[\ e hen Odo geret min iteriu deru nterm frem me `e^ @j`[fi k% KXe -åri it af pacit und d kn a dista BOP. els ete els ?µijk\[ ]´ el til st pga. kan 55 gt kr dre tilf g

ggfi get af træ d es with og af : Udsn radio al m de ra k`c v ind log i, tag pacit de, d ig.

Føds

9`e[jc\m

obin re e væ

t- eller cor sit ite s si rer ek BC an thedsbrud op k = pr 17,5 on A

nse io re ak

led pus-fra to M ostisk ma radio om rå er (F æI på nævnte ns no

: PPD bleeding s es Xk`\ -å rig Rad (2-4) elle iary g bil cutis. rnsto aoral afgræ

gn ns ktu

ge ra il G d n io ia BM

pro = el o pi e 5 m r sekund P =fid r blemer resun af in s). et 5 sit re ge si ko Intr eviat vel nam d\ erk

ata an ore ntg dskyst Det d ow iple har ær car ie cj\e mer har te s En ng fo et.

Abbr depth, BO mento-e c\k el ler [ [\ee\ l Rø eom , hirse ). B: llede, ult ph sh rrow n p ornst ibu læ beg f u nd e, 1-3 en ka l 50%

si været gen medført at forske bone et gt tab. li ce \i\ _f e ^ Gfl n næ (a . 1. hm eti re vægt a e[\ijµ^\c ost dte k id op ti den gjo

rsit se nd ni pock g, CEJ = de ginalc[YXi_\[\ Ind læg llige ind wit diogra larly num sta nd for (pil tæts e væ Fig

^ Jk` rmal j\ mXi Xk mar gel ist fo h irse bma ible gelse ti lle a nd ive helt viske endodo rde de tre dageppe tage sig sm iære spre lært an g in = ]fi kan frem e f^ [\e no ra e, arlig bu il n sø

bet ob t in iv ts på e BC d sf \m

om ig di yde ic pr jb\

U m c te , ta nti for d M Xcl$ uk ker b n stil les af len me bc`e`jb\ ]l su i aug ust lig opm cc`^\ kpg\i liv der hen de sidstn ibu talr term n fa d w oram bman e show . en en ing op e ud end tion, , tæ d den un såvel pla ma iple det ær r ebk`fe X] hvor de kXe[]X forven s vægt ta æv nte har vis mand nde r-ol holdt junc i\bk\ g a f ksia l lt iple det in ude pragtf mest med dir st som por im\[\ `e[ geea af pan and su andibl bodies sin 15. e tgen ntteva mu lt t i n ska Ôi\ fiZ\c´ej` nder le egenskabe je (5,6), h ulde bel t. a nd inaRøn De sub vis ekte ud e 55-yneon m celæ c´^% =\ te ire der se cres men de r ti l de -25 u mu hele lse i es v fulsegtre le de s en e[c´^ : igg bu li-kong res r der næ se d lø gcXjk`e[c´ sig t ov dk\e [`$ en kv ogble s of so ecti lleper of the opaqu Kong arbejdspr e høre gel mer. <I<: :fj sten sva 14 a li op r, erenhed tæ-t på på LO-sko- Patiom stil le ind er send de ressen ttali gl r, men eu aph A: nS et ities reon iste de di asa af Cla ^ 9i`cc` e ocedurer rer toges Re li m i ren ti erdgirave var lidelSu )%' # (, lære og læg , er et. iag rtetloikenddo Helsin iogr in. opacal . (6ec Xek ;%@% :f ern r v tten udbre eb præ leg gfiZ\c´e r de vægt . der ska anger mere tids [`i\bk\ en ad gør og a s er de nti En do toarr forebeh de it,mGö di stetproj ) hsc og bu fa teb t

sva rende Rad the sk raÆ arribe anle led i alde ne valven lg t ck e\ # (+ j`e[c´ el l til for e sk gst fo al røvende arbejd afdode gr veafd e der et nti på et et . 1. al ik um vist eksi ong redorg , som bl.nbil delsefor føds der dnin arbejdspr ls udva ndstignden andli `e[`i\b `e[c´^ < ld ig t^ M @K8 ;l og etemed Fig oma of iliary uve Ta nd læg Afdeli ng nd pp lere rtic e a. tal og kostba erm d di Trods er i be e i E anor en an rier, m abef kv in k\ oce for Ta endeeter re. sp g circ livs store æt nd is u m la tg m vd De Ma d dur rl jk`c ti Pr e te e do ne te gr olk b li fal fæ f^ n g er esk r re ke p va ha er for fyld l lo Yc\ u nd ned fo er foretag nti de ve . (+ `e[`i\b lo end e os tered, l tru ktlmös Tand e. Bu olen i Kø i, ndsygdoms får enodo f p nin d cit beh ve ov rønd lser u ng raLar io relt m ]i æ - jk`c ]XYi`bX med en til r pr kva lite riatio mange a lt mest100 erog ka et en ninger. par fler -beSu mu ngenioha k\ gcXjk$ na n m B).for rodr beh og ka - af på e.e car iesluere hol yr re iseret kompositlægg va r ek\ej li mbenhavn gene us. Pr\d som scat traora nd c\k g *. rm ge s Bjøektisklægeskole fu ` den såp e en A). ha an ka na1ler y g e e tæ e end otet is t ser ud ner in dba rheden del kor ttidsun sen der m\astc\[ s Afd i samno en nordiskentan . 1nder, og lingraidsteede at e`e^% @lara kter , vægt gXk`\ek\i#

elser erp tern nd ,o gelsdli nger – in I hahar bu Kørben k osel me ov ru e so anor rndal,de dersøgelse øgel \]k\i eli ingde øfor der ska B: In hcler 9lc`d oreksi er ind re a r i beg llige typ

eller den te. D Foredarag isk

term mad ´^^\e\ Y (Figekestr `]% at g innge oredes!råd tnfor rs di mo e lid ser er ka ders s, ^\ er i er.r. og n dels desho dlægerer kv in e l m YX tv cial interv ti l at vn, som popu e[c r for le kang for Endo- nok, og debern lstfyl er tandfa deltog, an no el til klin iske

rørtes bred i un rougr k la re larer nde erne yk ke oner c\m \mXcl nde vælhøreionaal c`e\ le ed af i en en arls t svæ lders a ft akntio på iCm tit.o om De rvede ind Føds vj\ n. Så # \]der retn kosm e og oøko fun ktio rne rneon mu ll igevfr u nd t ud cerafnt rafra pri langtid føde *# + Hvor d pers lidel ci# , de be \i\k e s motor ning af då merm enretyd f^ (' ide rt n ing geth pe dib lirre var ska dehe mi llio dsee ge eriskkvu et is æst tionnei ti re ifi d k som r lid tet la ]k\ark er k\i j\bj d[ n af fo læg (7-1 inde sobser vat ings d so st n af traum a ng sam for af ndinavis 35et gge ner d k in ge fo k at læ meli aliteten rlig ukv . od som opta forskeske staomns,de Daor n n mes ke et u n doagss e tor vi m i Z\d\ilket i%# f^ \]k\ rven i \ . Kv del af od5). Når nmark li n ioner, er li n er, .U Xc`kfo latio led de i ha ontit. se b ind va meknh og go Hl over iskke ske stu lv tus. tit is p < ikkin det dre ek\i`e^ sk ke, de i (# , erbioetfilm og I Dan år, hv e . eUndte egt meg æng me mXc llest ræ l være m se m i de r er meget eggodop a v id li e a n s .

Kvalitet ali reigst I dis natisk eget stor fortet sog der enk greb jer fo e popu dier tilg e.lXk and æd tilsere benho ne e r som re hv al ti jer s r de el veajet d re fæ . var st `fe n lt k og st lt lg ti g nn va t f[` og Ma ds ta r lle k Jp elte de un en h 18 u til ted e ns bl. er a a ”, jXd et s l. su æn ÔZ\ d en fa . li er 5). m m delm tek fø n gen af jk\rig e vi væ afheæn rm a. fok eværel de kontroller gel ige, I vi Igen hvad te er at or da i\k :;8 einte Ro ik t ti l (16 -22). lidd- ste, m de reds ta mrodgfyl ec`^te\k nt iti ve relskeru. Vos vp er tidov D æ ger sod\ dog is pati også men kun ss fyld øv d % ;\at ]i\db of te neds hlinn, Ma hert il - færd er en De klin av ede - us tidspresniske dygtighed æterm eres i jkXk`jk helb basere gede erelleisen er ret der rodo hi h m det -42,4 de en ehu ng se se kafa fsapidka der indo .1 en e e ti lf år i`jb m_ fde\ [Xk æ es n n ikke kugnelaf e si re, fa de g være ind ndo iske res meget få lm for il de li m i god er ne og pr NR nkX% Z ,eme af pa t lav al d\ec`^ opta Nogle und ntiglægg (1). Det er og for æld rise det nd kan `fn sk dte\ klud e i jjte ser tanis ken l pa X Yc\m r ”u lv d ig vis ertil stede,rt sun ultater OC llerarsohel9,40 let at r indg det tæ 1· n og ersø ) tiddhka edspl egø, prospe data komp ventniste ersp nsen e in en sto r-d, og vde ud ed bu ng. Mot iv et beha nd ind dlæ ersøgelser er ikke d M betr eje in defm\ r deic\m\cjn\e · 11 l u lle ktee ersedku inM eje de_`r- $k\jk% =fi ,3 ler ik tyde k gensmvid d fx afa fbet m n pået klafored etence iske nger ho unså ko men ma er liv r eov va le om vig v. for relativ ta ndpl[\i ra m et er iv idriues e ag, te ku nn altid opm ]fide in 33 ]fi næle- ti l;at`jb per Xk jXd$ læg til 0-3 m m 20 07 li ræ ese dven en r ang iver [\un på sultat ska l for olog he e ha m kv\kX ide s for ka r og alle Gö Ôi ar- g\i llet tig hede el.

ET ^\k a lle,25 s som ke yd re med de d ig n skal vider ev havgen ioedr eka hav ik ke va og stali ng il vn unt re ssymste øm Xe robi % (18 -23 si so so e m m helut lg andelen nt m d bed reslinisk patnien -2 ha nd r de ke nø Xcp føds teborg . Der ng til et foX] \ mltiko te X] f lem m\ kp n af ke so et og vi at de læg ersaska hvre to C nve tion ller `e[c´^ er e om ns.dDe goBLdAD m ik er eprb s. es ta nd ), mens ltaj\ at te ten o øn e v ri m2el,24 v u rder GE orek fejlprocen n . Hv is, 1 gen met, mm or ket e cf^ USA Pa eOgå ge be adga m\ic\m ,16 Yc\m el ld e.

- ik er isti ka et ov ta he unns de sk ik æterm al væ and re und af mislyk kede isk uistiso pe LÆ sk ern finredes. langt fra altid teoretisk un s tandlæger K , ahatiernde t vis ikeres ovde el lem re h acnsk mæ en e resu b k\ ær i iXe e ,2 ig t at age lt iple tan ten til at is indlæ lyste m er plej til fæ NDin \j[XkX \]k e da vel an for at sø jk%hæng m -12,14\cj :1 m kelig . Da log setcof ud til for pr dervi kt som diss ersøgelser ng re u i et vpro s ty pi noget øn Forsk P deer h tmsig s pri erei fo , kom ione a r opgen M Me. M 16-25% fel deld (2i 0den ns al sk get isKi\ M`k diss restTA ger ad dem de (6,14). r gr t fra er ra io m en , fo ve l tio a hæ ta 8:30 \i] de sni ta rv en 11 de at m va fo nin le er lta d d m te e an lc^ ra n le ce r re a jek r te ld X ; ng re r ,9, r r en rappor te el efter 3-6 se pra kti gsreger r ud ov k m e[c (1-6 e ra , ikke Un ov hø v li m 1/07 ot er d tn in au reds æd ere de seen ) gø dsin den ic g g ra kosm i op serend risi ko at la ng elser fo else ten t med en. som g ra om fly tteede t til er teo iv sa E ` af de /n(&)m nde /0 r så 2).atDde de års obs el ´^ Yc\tem l årli- såj folr tiatlf es Også g. af od 0,20 i#po sit :< et erhe ste, m rtrliue lihe enr ku n Imidlertid so tid lig øjet alys e tandreks 03 øg rien og ki\ mæng op og ud m ere e o oste =Xj la re [jb`]k\ føds Kerst in men ervations i vi l e . (p > op g og fik ig. næ ati ders lde tydreer tæ m ik ke iske in Vi er nsan estimater 95% si kk ser forh A no så fiksid (Fsig a n gereden rapportere stem isk op, fa et den af re Knuts lle re in kl. ri ng k k \] ing på . Bu li m termI<: `e ger0en lem, ( [c´ gn in hanr ds- er. rPså meget lø essio dgr indlæg i vægt n a ni åbeen rens li n iliæ pef^ nder gt, kr &) i# ll ige. kan s der en en præ ser Det \cc\i c\m \ijkXk vig- k\i (# + f^ løsn kaste t meg onår af et som forske ^ Y se es prob regr d\ej end for ded førfbe le ud r ≥ 3, ry æst uove ig er at nå ud til bruson, Malmø, un en ku r. r. ek detk\k /bør eb m mindre ge på der på Y\_ vi lk st ta nd X]r,kXfore l 4 vi grænse ti l A s og fyldnin riab tionski\ 9i noge pplæg et ik l. væ e ved at nde m en \]k l g e årse hjælp k – med led iple årli de lser ger ne era han leve`cc`Xek dsle at ta afta tior ls e va ne ^\c`ere en er Tabe nt iti fm po For må let ger i en pu la de va som som en biol be ab ti reg mar \i +(&) # / (& g ud;%@% dre ` så hy d li n – altså ti rst e fø ev ide søge gere elg rlig ^k6 h ge kræve lfælde so r skal af oversigtsar g fejlprocent f s ]fi l[jb` :f rodo g sa m mu lt gern med næ rli]ke a n ede vig tig ck e n ne nsbase ) og u ndgå følgen tid liger i Dan ndsk nge prof de m g. også lc`d r. Des vet ylde høe o lig tierl g inede l pa pra eva luere rværen tikel fra g^X% j\ hedet er då yd`e^ sk[\ om [c´^ _Xm[ rede ktiser else \]k\i ( n dself^ ( er \ `e Da de 1, ses at essi isk ju lge ti \[ Y få ke ed at gi na ta l fø# , de langtid nd rt paintig steatynd n for tre ga r på et gi result get de lem, men holdba rhe 2004 (24 sk d end ru nd ble a f - nose ,30), rv i an lle ds \ se on [´ k r rm SA : se er man e no re 29 in i u he k n ka m ate pr o . i ZX & de g he en fø U tan , te el i# 2, sundersøg r elt er r og tal g. i ) sk er cc\ ly n d d og klin i`\j ot æ \cc\i ] slags pla til k`clo su nd g ikte ds gn re ov bu li c`^e\ ie ` X ss <j ende n væ dsel 19,2 d la dk`c]´c$ af pr else var isk fun ktio st- og por d ig t nseniXbekli nom der ha anoreksi ind dea n lebide es r sige Når m etikke dia em fo m et prob rm fø st ud sfød Dia te l i liv k`m`nt lige Yc\m l r er m fø d\e [jb va le a an n er es n lser ka `]k\æ celænsi kv in nd \i% sk er fr g ru dde fe k\k \ccva lensen Ki\ for gav nskdab n af fire blev defi la nd ført i et æbl fx »j en nø et so r på dette præte rstega ng k g so inde `e[c´^ forske til of ^X%rv m\ for ` jXd ære ndlæg. valg le skelæ \i glcg e te u el forskel lige På neret som od pr næ finer e« bl eg øn som k set rden ie fø st yr re

e [mXi\e u nge e kv leves Ind læg gen imXjb i\bj 3), Ty r sig et m e ta l st il e at li a n g ik k der ri gru ig do ga ng k <at pr hvor fu ld el de dre st ud det mest X[\ være log i, far omve e spisefor det \bj 8ef kum iver m sker at niker nd (1 [\ _pg\ijr\ej el es overlev af u ng dst 3% af lsva rend de d reje føds ste op dkelig o r 37. lem ad at påpege jk`c(3 1) f^ kf 9 lo la `e[ lev bet ydn vet ilpasni e af i% J an g ogder do nd og `$ man lem fa an enta c´^ ki\ M r va pen gg jeg el fø else t, som ingsfu lde t va ns in ti og in terni`cc`Xek el r det nde rol7% fra Is lin sen b n ig n ng, u æterm e fleste ng, e ds t ld up g på be jfd ble m M bu g tig r lta d st ge re pe `f pr nå en fø ti op . ove v ge fu ie gr de `kX in at ]µc n vi e ;% , el su vur on r. mens mo og nd jj rflader uhe li o I ga væ ev s ;li E# a ^\ e n @% :fck te gr up kr b deret som rket end ga ær re e. D Re X] d`e[st ud som eksi der f er føds ka m rfo. kaster . Der ng m nge h ;`jbl st ud ie bl kabsug d og kan rend Beh diag n solut ha nd øge»llsife ersøge nem fo ønsker for at (29). elser bsal er om g\i 1)kli en is sekund øge\ Yc\m i\gXi dsel potesen i, men anor hera som med i\ ] ostice te være så iXb gø (2 % rs ka fø m ar `f[ lid e si ls m er i rs rs e d af rs m in gn 13 \e ære og de se ttil li ge b e r, ev lg \i% var at min fast knin b to \i\ g 1 ge an ia slutni ng a so et i den ne af en se ers ne bu eret melYc\m fFi at n mangl e i liv nlÕX[ Da I dette e svange præterm til term eki of m\i eksi de un @ cµY\k X] fYj· 111 · NR . k kr in j`^ En fø sam me dre fejl n de ikke vill ra l d i svan n plac tem for et er. D lidel er go t m ts« var person gsresu e tænd at X] M d. æst gen e u nd ld er anor el el anor nhæng. pu n kt 200 7 \imXk`f og ma ngl se ensse`ÔbXe 2) og res for\e llen el e have nog r herbu li m en cent n ka pu ls gge set s in dét `kX ;li E er. ng ti d vi ej$ føds DE T finer føds 35. fu Hyalle id at øgel rske n med over]le gland (3k d\i\ In te il G3'# e isk er i dis at m er mel ltater. r en Da lem pr , vi l en alvorl overlev n inge or i tids nder tide GE BLA `e[c´^ isei m te i la old ti l be e, og ders dsel som de de at fo pa men se katego ob lem Berg direk den '( % :X at hu tog nost ange id lert ND LÆ is else elle ^\e\ læge ig indvir , En^\i\[\ TA % /' og i un jkX lgende re bivi rk om rå rskabsug af følger te st tienres sp fø argu g enda (20)i\g 20 rier [`^ bc`e`j sven lemer te en ta kni ng på derf rson de X] `e[c er im 1% . U lem, da m er ne ig ka n I forh i, ha r ta nd af det fø og øtte Arbejdshy r deres klin isk er term ge l (7 dia med mb \]k\i (' for de nd r. ske ind læg gen r er ´^^\e\ den r blev en pe dt fle DerXi\i\[\ `e[c´ B riu m ) fa e fun ktio vægt el svan og 41. D af person ere præ er potese: kolle eller 70 år »tan i `eb uppe slåede sa ne be læge ef ter ndt es li m st blan gå r ^% n. kr ite overlev rmal fin se på Der er at clj`m\ [\ n38 ne im at gle de gr Bfebclj`f ik ke ger re i Fig. han ort of fe dvårds else og giver ingen sign at de . Ta nd lemet . uge om bu det frem inger. Én ka n rodo tiske

er no vægt . Ud r no 3:39 n fo nere og at få prot af såka en d 1. G 80 m i es e1 < pa fo klin d os no 8:2 fö de efi 9 an nt le Ve ts l m li ]k\ . rsäk isk fun ktio le ifikante – ÷2 fire ind lasfi gn ge es li æ M ng i (' ij /07 hold lig ld m\cj\e [\ m al ob bliv veld st n æfte gi na imel lægsty per be 03/01 er lil n gr uppe forskel le fYj\imXk alje n når ma e eg n doku sform t tilsku ring« e ar e rang te m i, ia ld ia vægt tab. e jXdd\ kres ke bekr ed bu si n norm mar ge pr le. So li funk i et trau rforst opka si nt em m . or si i m da e og `fe be bl n ne af bu m s re m sam ]fi [\ Ôi jk`[ mXi fm dd ti ed ærk ?fc[YXi_ r ev ik tion. on m op arka et en menlig ner ne fa af hver fu lde ug if fe dsel ind jdsløs. et af \ ]fijb\cc` nne pers \[\e d B: pa etilfæld ede ko \ic\$ nt (8 l fast ti l at si el le ldende tænd ønsker 980ste tæ tation . side de Fig. ført - d ledsag at tænder rm fø Y\kiX^k DXk\i`Xc\ ie ku ^\ `e[c´^ e. A latin nder mpo pr ).

1. ledsag , hvor en fo orek før 35 hver over indd en af første præte gæ : st ud \j jfd f^ d\kf[ alt jkpg\i% and Glasfi . De r at si Der be otetik i 1974 er hav er 98so3.m si er tage si aspe fronta sitbroer bc`e`jb X oekte e de brekg på gnosen an den på 1- to 8, , øg el lem e go Det te ir ek ge at Syv ld hø \i so ved gn lt 8ik få et m lig D ogt kre 97 æ or kt `bc\ ia ZZ\ e as B: m ve 3+ red ive lf ed pr d e \i YXj . løsn06_s de, gkXY\c% or gl pekt erst dæ pala -2 in a inforc s ser. d ia – pat ienter hæng \i\k g ge ti sund oblem tal vi ha r an atn vil få de næsten vel he es traum ed co efte 1+ og Hl`ek\jj\ 23 og 69 or lidel B12 inge er en er, hv or al le de \k XiY\a[\ men ger no der ha r st (sy in m man tæ to ew r n in v r lle 1÷ og e ke rm po al eZ\ m a mæ ca g, u år) der give . t på sv @ek\ieXk`f jfd k`[ og case de ik site le vi r nd og 30 er d fjer ½ år har hv .H havde beh er en fix fast ke fo . A: c`^\i\ \ oner flere kin eXc )''-2 ne l be el ler te af a kvi nder s il ket at be tænd r selv »g ta nd front ed pa i glYc`Z li n is ov for uds pers dta ndsfyld t, men ti l kom m rhold ti l *.1 (*0 føle sidden lemt« dem so t, og er so mellem rtia \i\k ` trag al vi ` t kend af su lt, hv alFigle. 1. s ti ls $++% til subk lig kif tni ng ninger, 1052 gel gelse, som 1136 er de de ew af l dent fo forpin i\bj Deltag overn Her n mes blev udv tænd hvord m ser de og e pige øger med får te som m fung ik ke af en elle ter ab ures 3+ ær ange kle blev fore erst rd i 8ef an tion e i 15. af ta su alg t til den et ko det erer r r mnna er out res hov i er de eksi frav rs fyldt. udvi taget på ektisk Pat ienter re yd ad fæ of pa ge ½ a – 1+ re ne unders som nde tæ . Fast det va m reks Odontolo er de bieka en fo anor med bid sit be endodo the er op ger og for at nle væ year e pr kan alistisk lig prot prom r at nder øA no nat nti- ke gisk Ins long rt ial de lt, m kv in fun ktio . r anor for den ere ot ti l og 984 is be u etik , n in risi ko titut i Årh nel le pro -ter rson tyde ld-sk er ikkongresho på su på LO u nge og de tragte e at ov er m lyst l en se . En når en rlige (9 men er etiske ri Når pe m m nt ures, be af r n ble us. el g” t ge ite me r 36 si er ole re sa s % ). D aint an r, bru ksi an t sk det pati n i He kr se hove kelte gr in hel tegn pe d 11 r si n lsingør at 27 et er meget enan d cons al gi som te ent gæ sme, aldebæ af m t ny Uti udvi 38.ind ga de e be kæm (2). st iske ce of eq pisevæ hå ndtere 32 11 og u nd lder et slået, den 17.–19.pe der in som også lf redsh vetvis oretiser t tænke nge er med ta derfor kend ledes ik ke re og be bely se ”s dent uently august åb 53462_TB esøg al m ndm spise ge er an n ne gr up det eden ik ke krop ende , a po tyd TAND LÆGE 200 uppe bå6.de al he 1306_s10 på gnel pi så lle at et Man ner m r en gr el te e og al så ro D BLAD el er an 52_1 fr fa de od se t le ssib alth ET 2007 i. nt at 057.indd ig t ås em st sy n m la lid tisk im d · 111 · ing ke be ofer de le di 1052 , vægt r bu li m NR . 1 stor u nder ke op fra U på tæ «. orek fæld elprot af den ed af ta føres tale om protet ngt fra r at ko e sig sser da ns else, m søgt ti lhør for forskn mad for til pa ik eser long n an e veld ge vice .1 et vægr 53461_TB1 dt ag m id le ise. Den yder eå/Tro nder hos e 1. si el le og 25 år · NR gere hvor it ud som e de to oku lige pr tiente kom at det og d at dein206_s984-98fe 876 hov m y pr lige dtd -984og 5.ind orek 7 · 111 sp prom måd n. p ve otes n it iv ngre og inel u p re et sø meg velvæ si n fø ET 200 sk re flere so otesen bl iver mente or t be i an mel lem 14 for at is, neto er nder ersone spise r den re er BL AD re fr n ke v ik s et st LÆ GE Res fu n kti æld re r m ny t sy et spæ n at søge s. Fo its re meget m ik ke ke er emst il de vid demon en på, er indskræ at tabe der TA ND u on n på og nd e ku så lede en port præci r fed me st re velf bl iv stat te let, ik fa nd lse om el lem og at be ltater ne ålet er om en rsøg oral ende ed in d at er er res or m M r en det ke br at ca.

35 er fo fo D t ve r. h t h en , at ty g br old 25 u ge this man fort der sa m else og og 90 helse angs mad ed TA ND ved jer si st ud leret og ugt (1 ønsa and uges. I % af . på kal men en LÆ ke og y cl 0,11 hu ko år i en , er delig GE BL de d kogn at »f =Xj m, og ug t og gr is det d re sk earl AD unct er »f un hæng mat is mm ET al m in m in imu it iv y in ar pt: »D ). Jeps det yd ti l- In k gifk 1 20 07 hv iona mel ct io m fr else e fu dica et d ra erli · 111 8:21:1 den \k`b et entu on at l na nal lem ing, n kti te a /07 · NR ad so al . s meg tura for na re .1 te ti l ge st ig n pote 03/01 on tig m den l teet tural kogte se m op nt ia wearing (11) vægt teet h« h riefat i år og of l ov onsb ater ia le faste ene jælp h«. er pr habka lo 5346 prot u ndgå et pige, r, fx roer r (1 4_TB es er le et ne 2) cr el , æ ks ti l ik i 1506 . lle« ip_s12 udvo vægt broe tsbroe form af er der dok 04_1 r, st ik ke man r, um fibe 208.i ør enta og im ge m ndd end nu plan re ek rbroer 1205 tion etod , to sten ta for er og dem tret iner sion ledded man sbro e ede al le , hv broe er, »k eksten 1058 il ke si r. on vent t il lu Der er io st re res i dag go i Fi g. 1 d =8>C (fi@>< 8I

ma teo

ta c

uti

s

[c`e^ \_Xe f^ Y bc`e^

JbXe[` eXm`jb \e[f [fek`$b fe^i\j ` ?\cj` e^µi

Bc`e`jb l e X] `e[`i\ [\ijµ^\cj\ bk [`i\bk\ g \ f^ cX gfiZ\c´ jk$ f^ ej`e[c´ K` ij i ^

E

\jlckXk\i

Ø

@e[\bj )''-

.indd

1058

K@BC

<I

1060

1205

03/0

104

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

@E;<BJ )''-

=X^c`^\ Xik`bc\i K\dXeldi\ 9XjXcY`fcf^` Dabelsteen S, Mackenzie IC. The stem cell concept in oral mucosa and in cancer ... 6 Dynesen AW, Jensen SB, Holten-Andersen L, Jensdóttir T, Pedersen AML, Bardow A, Nauntofte B. Spyt. Status og muligheder ... 126 Lund EL, Kristjansen PEG. The malignant phenotype ... 22 Nieminen P, Arte S. Genetiken bakom medfödd avsaknad av tänder ... 30 Scheie AA, Petersen FC. Biofilm og bakteriekommunikasjon – mulige konsekvenser for oral profylakse ... 136 Syrjänen S. Humana papillomvirus och orala infektioner ... 40 Thesleff I. Utvecklingsbiologiska genombrott inom odontologin ... 12 Trulsson M. Tanden som sensor i tuggfunktionen ... 116 Weiner CK. Passiv immunisering mot karies ... 144

nut idens pat ienfor tandfa rvede der ne. Ud fra en r med en gen bte guldin dlæg sse fyld ninger rst, har komedsstil len de, urer forå rsaes (3,4).

De dlægssyst erksom hed . æn, hvo raf r til em alat frem d de tilat evaforskelsig om klin iekt ive ende. inderer stid for 4). at e e

¥mi`^\ ]X^c`^\ Xik`bc\i Asmussen E. Aproxi indlæg: Kan der opnås en acceptabel polymerisationsdybde af underliggende plast ved belysning gennem indlægget? … 300 Diernæs M, Nørholt SE. Bisphosphonat-associeret osteonekrose: et nyt fænomen ... 972 Edwardsson S, Burman LG, Adolfsson-Erici M, Bäckman N. Risker och nytta med triklosan i tandkräm ... 204 Ekstrand K. Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det endnu bedre? .. 788 Gjørup H, Svensson P. OHIP-(D), en dansk version af Oral Health Impact Profile ... 304 Pedersen AML, Frese B, Nauntofte B. Tanderosioner af kompleks ætiologi: Udredning og behandling ... 312 Hillerup S, Jensen R. Nerveskader opstået ved lokalanalgesi i tandlægepraksis ... 556 Köhler D. 2005 – Nye retningslinjer for genoplivning. Vejledning for tandlæger ... 700 Løvschall H, Andreasen JO, Lindskog S, Mosekilde L. Resorption af tandsubstans er styret af signalmolekyler fra naboceller i rodoverfladen og pulpa ... 388 Petersen PE, Christensen LB. Cariesforekomsten i tidsperspektiv hos børn og unge i Grønland – udfordringer for forebyggelse og sundhedsfremme ... 486 Peutzfeldt A, Graversen N, Asmussen E. Kan afbindingstiden for konventionelle glasionomercementer forkortes ved belysning? ... 402 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Schopka JH, Toft P, Nørholt SE, Dahl M. Submental intubation – et alternativ til trakeostomi ved omfattende mellemansigtstraumer ... 398 Sewerin I. Arteritis temporalis – med særligt henblik på orofaciale symptomer. En litteraturoversigt ... 220 Sewerin I. Cervikale eksterne rodresorptioner.

En oversigt ... 476 Sewerin I. Emfysemer med orofacial genese. En litteraturoversigt ... 876 Sewerin I. Multiple miliære osteomata cutis. En litteraturoversigt og præsentation af et patienttilfælde ... 978 Sewerin I. Non-cariøse cervicale defekter med særligt henblik på abfraktioner. En oversigt. … 628 Skuldbøl T, Johansen KH, Dahlén G, Stoltze K, Holmstrup P. Er spontan præterm fødsel associeret med marginal parodontitis i en dansk fødeafdeling? ... 1132 Thordrup M, Isidor F, Bindslev PH. Klinisk undersøgelse af indirekte og direkte plast- og porcelænsindlæg. Ti års resultater ... 1052 Wogelius P, Henriksen JM, Poulsen S. Astma og udvalgte aspekter af oral helse hos børn ... 210 Østergaard P, Frandsen LM. Hjemløse: livsforhold og orale forhold. En litteraturgennemgang med kasuistikker ... 638 Öwall B. Behovet for protetisk behandling – overordnede aspekter. Fast protetik som behandling af tandmangel … 1204

=X^c`^ fi`\ek\i`e^ 9f^Xed\c[\cj\i Agger R, Andersen V, Leslie G, Aasted B. Immunologi (Jesper Reinholdt) … 429 Ahmad I. Digital and conventional dental photography (Lars Kruse) … 1217 Ai M, Shiau Y-Y. New magnetic applications in clinical dentistry (Ulrich Nielsen) … 506 Andersen IB, Matzen P. Evidensbaseret medicin (Ib Sewerin) … 812 Bartlett D, Brunton PA. Aesthetic dentistry (Otto Schmidt) … 986 Beck F. Acces-Flap bei aggressiver parodontitis (25 min.), Minimalinvasive Parodontitistherapie (25 min.), Chirurgische Parodontitistherapie mit minimalinvasivem Behandlungskonzept (34. min.). (Kaj Stoltze) … 337 Bengel W. Mastering digital dental photography (Lars Kruse) … 1218 Bretlau P, Pedersen CB, Ovesen T. Øre- næse-halssygdomme.

Hoved- og halskirurgi (Ib Sewerin) ... 1147 105

@E;<BJ )''-

Breum E. Din ryg længe leve. Morgengymnastik i sengen mod dårlig ryg (Ib Sewerin) … 813 Broberg A, Almquist K, Tjus T. Klinisk børnepsykologi. Udvikling på afveje (Pia Svendsen) ... 1148 Brånemark PI. The osseointegration book. From calvarium to calcaneus (John Jensen) ... 1147 Chiche GJ, Aoshima H. Smile design. A guide for clinician, ceramist and patient (Rie Stokholm) …507 Chong BS. Managing endodontic failure in practice (Preben Hørsted Bindslev) … 431 Derry C, Hosey MT, Waterhouse P. Paediatric cariology (Gro Haukali) … 655 Detienville R. Clinical success in management of advanced periodontitis (Kaj Stoltze) … 1214 Drake RL, Vogl W, Mittchell AWM. Gray’s anatomy for students (Ib Sewerin) … 430 Fradeani M. Esthetic rehabilitation in fixed prosthodontics: Esthetic analysis. A systematic approach to prosthetic treatment (Poul Cappelørn) … 505 Frommer HH, Stabulas-Savage JJ. Radiology for the dental professional (Ann Wenzel) … 986 Furman B. Børn kan. Jeg kan-metoden til kreativ løsning af børns problemer (Inge Marie Behrndtz) … 428 Gandil TL. Eksamen – mundtlig og skriftlig eksamen på videregående uddannelser (Ib Sewerin) … 1217 Garg AK. Bone biology, harvesting and grafting for dental implants: rationale and clinical applications (Jytte Buhl) … 431 Hippe E, Bach HJ, Rasmussen B. Praktisk medicin 2006. Terapikompendium i almen medicin (Ib Sewerin) ... 1148 Holmstrup P. Odontologi 2006 (Christian Nissen) … 1215 Horsten V. Veje til sundhed – på internettet (Birthe Cortsen) … 1216 Ihde S. Principles of BOI. Clinical, scientific, and practical guidelines to 4-D dental implantology (Søren Schou) … 430 Jepson NJA. Removable partial dentures (Flemming Isidor) … 428 Jiménez-López V. Immediate loading in implant dentistry.

Surgical, prosthetic, occlusal and laboratory aspects (John Jensen) … 987 Jørgensen T, Christensen E, Kampmann JP. Klinisk forskningsmetode. En grundbog (Ib Sewerin) … 428 Kahnberg K-E. Bone grafting techniques for maxillary implants (Søren Hillerup) … 813 Kennair LEO. Tvangstanker (Peter Østergaard) … 655 Kielbassa AM. Internes Bleaching (7 min.); Dietschi D. Frontzahnrestaurationen im OK mit Komposit-Schichttechnik (53 min.). Lambrechts P. Kofferdam – eine prak106

tische Übung (15 min.). (Ulla Pallesen) … 336 Kjeldsen K, Nielsen LP, Peterslund NA, Tvede M. Infektionssygdomme og mikrobiologi (Anne Kjerulf og Hanne Colding) … 1219 Klausen SH. Hvad er videnskabsteori? (Bjarne Klausen) …

1218 Laskaris G. Pocket atlas of oral diseases (Morten Schiødt) ...

1146 Laskaris G. Treatment of oral diseases. A concise textbook (Lis Andersen Torpet) … 986 Loré JM, Medina JE. An atlas of head and neck surgery (Søren Schou, Kjell Tveterås) … 654 Lunch E. Ozone: The revolution in dentistry (Kim Ekstrand) … 431 Mabeck CE. Introduktion til den motiverende samtale (Ib Sewerin) ... 1147 Marx RE, Garg AK. Dental and craniofacial applications of platelet-rich plasma (Jytte Buhl) .. 812 McDonald RE, Avery DR, Dean JA. Dentistry for the child and adolescent (Gro Haukali) … 337 Mejáre I, Modéer T, Twetman S. Pedodonti (Lone Tangø) ... 1148 Miller CH, Palenik CJ. Infection control and management of hazardous materials for the dental team (Tove Larsen) … 504 Millett D, Welbury R. Clinical problem solving in orthodontics and paediatric dentistry (Birthe Høgsbro Østergaard) … 429 Misch CE. Dental implants prosthetics (Arne Børrild) … 504 Mitchell DA. An introduction to oral and maxillofacial surgery (Morten Schiødt) … 1216 Okeson JP. Bell’s orofacial pains. The clinical management of orofacial pain (Peter Svensson) ... 1146 O’Sullivan M. Fixed prosthodontics in dental practice (Lone Nyhuus) …812 Patti A, D’Arc GP. Clinical success in early orthodontic treatment (Leif Kenrad) ... 1147 Pedersen BK. Motion på recept. Motion som behandling (Christian Nissen) … 505 Perry M. Head, neck and dental emergencies (Henning Lehmann Bastian) … 507 Pickett F, Gurenlian J. The medical story: Clinical implications and emergency prevention in dental settings (Lis Andersen Torpet) … 812 Poulsen HD, Munk-Jørgensen P, Bolwig TG. Psykiatri – en grundbog (Peter Østergaard) … 987 Qualtrough AJE, Satterthwaite JD,Morrow LA, Brunton PA. Principles of operative dentistry (Preben Hørsted Bindslev) … 1214 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

@E;<BJ )''-

Rask V. Fagsprog – videnssprog (Ib Sewerin) ... 1146 Rattan R, Tiernan J. Risk management in general dental practice (Per Gulbæk) … 429 Rhodes JS. Advanced endodontics. Clinical retreatment and surgery (Jens Knudsen) … 1215 Riber J. Forstået og forstyrret. Om systemisk og narrativ pædagogik (Pia Svendsen) … 813 Romano R, editor. The art of the smile. Integrating prosthodontics, ortodontics, periodontics, dental technology and plastic surgery in esthetic dental treatment (Bjarne Dietz) … 504 Romanos G. Immediate loading of endosseous implants in the posterior area of the mandible – animal and clinical studies (Poul Kirketerp) … 505 Ronchi P. Orthodontic-surgical treatment of dentofacial anomalies. An integrated esthetic-functional approach (Jan Hesselberg Madsen) … 654 Rose LF, Mealey BL, Genco RJ, Cohen DW. Periodontics: Medicine, surgery and implants (Palle Holmstrup) .. 428 Rostgaard J, Tranum-Jensen J, Qvortrup K, Holm-Nielsen P. Hovedets, halsens & de indre organers anatomi. Klinik.

Billeddiagnostik. Levende anatomi. Embryologi (Ib Sewerin) … 1217 Roulet J-F, Vanherle G. Adhesive technology for restorative dentistry (Ulla Pallesen) … 654 Rule JT, Veatch RM. Ethical questions in dentistry (Palle Holmstrup) … 337 Schaffer HR. Børnepsykologi (Pia Svendsen) … 1214 Searson LJ, Gough M, Hemmings K. Implantology in general dental practice (Poul Therkildsen) … 655 Sethi A, Kaus T. Practical implant dentistry. Diagnostic, surgical, restorative and technical aspects of aesthetic and functional harmony (Peder Kold) … 987 Sherman JA. Oral radiosurgery. An illustrated clinical guide (Sven Erik Nørholt) … 507 Stock C, Walker R, Gulabivala K. Endodontics (Preben Hørsted Bindslev) … 1219 Swennen GRJ, Schutyser F, Hausamen J-E. Three-dimensional cephalometry. A color atlas and manual (Sven Kreborg) … 1216 Thomsen JL. Døden har jo en årsag, retsmedicinske fortællinger (Jan Jakobsen) … 506 Trope M, Debelian G. Endodontics manual for the general dentist (Preben Hørsted Bindslev) … 1215 Van Steenberghe D. Breath malodor: a step-by-step approach (Thorbjörg Jensdottir, Allan Bardow) … 430 Vanini L, Mangani F, Klimonovska O. Conservative restoration of anterior teeth (Ulla Pallesen) … 1216 Wachtel H. Weichgewebsmanagement um Implantate im TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Frontzahnbereich (75 min.); Schlee M. Das Frontzahnimplantat bei massiver Kammatrophie (56 min.); Körner G. Weichgewebsmanagement um Implantate im defizitären Umfeld, OK Seitenzahnbereich (43 min) (Søren Hillerup) … 336 Wenzel A, Sewerin I. Stråledoser. Stråleskader, strålehygiejne (Ole Marker) … 506 Whaites E. Radiography and radiology for dental nurses (Bo Danielsen) … 1146 Wright EF. Manual of temporomandibular disorders (Peter Svensson) … 1219 Wulff HR, Gøtzsche PC. Rationel klinik, Evidens-baserede diagnostiske og terapeutiske beslutninger (Erik Dabelsteen) … 1218 ;`m\ij\ Sewerin I. Nyt tidsskrift: Forum Implantologicum … 425 =X^c`^\ dµ[\i Dansk Ortodontisk Selskab og Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: Kursus »The impacted permanent tooth« … 500 Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi – Studierejse til Aalborg Sygehus (Svend Winther) … 156 Endodontikongres i Dublin (Gitte Bruun) … 332 Kæbekirurgisk afdeling fejrer 25-års-jubilæum (Mette Marcussen) … 806 Jysk Odontologisk Selskab (Tage Østergaard) … 332 Skandinavisk endodonti-kongres i Helsingør (Gitte Bruun) … 984 Specialtandlæger på efterårsmanøvre (Claus Warncke) …

333 Til IADR »down under« (Peter Østergaard) …892 Vellykket årskursus i Dansk Selskab for Klinisk Oral Fysiologi (Thor Troest) … 650 25 pc’er og grisekæber (Per Deleuran) … 652 =iX i\[Xbk`fe\e Sewerin I. Rapport vedr. Tandlægebladets faglig-videnskabelige sektion 2005 ... 414 =iX kXe[c´^\jbfc\ie\ »Tanden er min – knoglen er din« (Per Deleuran) ... 152 TKU Efteruddannelsen er ISO 9001-certificeret (Per Deleuran) … 242 @ek\ieXk`feXc\ glYc`bXk`fe\i Internationale publikationer … 424 Internationale publikationer ... 572 Internationale publikationer ... 898 107

@E;<BJ )''-

@ek\ieXk`feXck ]fijbe`e^jepk Ahlberg K, et al. Reported bruxism and restless legs syndrome in media personnal with or without irregular shift work (Liselotte Sonnesen) … 903 Bamzahim M, et al. Clinical performance of DIAGNOdent in the detection of secondary carious lesions (Hanne Hintze) … 721 Bowden JR, Brennan PA. Life-threatening airway obstruction secondary to hypochlorite extrusion during root canal treatment (Preben Hørsted Bindslev) … 720 Cameron M, Philips B. Snookered! Facial infection secondary to occult foreign body (Ib Sewerin) … 720 Chiu WK, et al. A comparison of post-operative complications following wisdom tooth surgery performed with sterile or clean gloves (Ellen V.G. Frandsen) … 902 Conway DI, et al. Prevalence of dental fluorosis in children from non-water-fluoridated Halmstad (Gro Haukali) ... 426 Gorter RC, et al. Job resources in Dutch dental practice (Ib Sewerin) … 720 Crow HC, et al. The utility of panoramic radiography in temporomandibular joint assessment. (Hanne Hintze) …

902 Fleming PS, Flood TR. Bifid tongue – a complication of tongue piercing (Ib Sewerin) ...426 Flink H, et al. Influence of the time of measurement of unstimulated human whole saliva on the diagnosis of hyposalivation (Anne Marie Lynge Pedersen) … 903 Kooistra S, et al. Radiographic versus clinical extension of Class II carious lesions using an F-speed film (Hanne Hintze) … 902 Leith J, et al. Automatic external defibrillators – time for a change? (Ib Sewerin) … 720 Lygre GB, et al. A follow-up study of patients with subjective symptoms related to dental materials (Dorthe Arenholt Bindslev) ... 426 Olsson H, et al. Dental pulp capping: effect of Emdogain Gel on experimentally exposed human pulps (Preben Hørsted Bindslev) ... 427 Pong ASM, et al. Discharge of lubricant from air turbine handpieces (Carsten Langemark) … 903 Rinsing DW, et al. Reports of body pain in a dental student population (Ib Sewerin) ... 427 Rühlmann D, Kübler AC. Kieferosteomyelitis nach Therapie systemischer osteolytischer Prozesse mit Bisposphonaten (Bjarne Neumann) … 721 Shah N, Bridgman JB. An extraction complicated by lateral and medial pterygoid tethering of a fractured maxillary tuberosity (Ib Sewerin) ... 427 Shulman JD. Is there an association between low birth 108

weight and caries in the primary dentition? (Pia Wogelius) ... 427 Stassen IGK, et al. The relation between apical periodontitis and root-filled teeth in patients with periodontal treatment need (Lise-Lotte Kirkevang) … 721 Suter B, et al. Probability of removing fractured instruments from root canals (Jørgen Buchgreitz) … 903 Vika M, et al. Dental and medical injections: prevalence of selfreported problems among 18-yr-old subjects in Norway (Thomas Jensen) … 902 Tezal M, et al. Is periodontitis associated with oral neoplasms? (Bjarne Klausen) … 721 Bfdd\ekXi Andreasen JO, Andeasen FM, Jacobsen I, Glendor U, Oikarinen K, Sigurdsson A, Borum M, Malmgren B, Lundberg M. Advarsel mod behandlingsprocedurer vedr. udslåede tænder publiceret i Oral-B’s opslagsbog »Tand for tand«, med svar fra Henrik Kippmark … 326 Bjørndal L. Lad jer inspirere af de nyudsprungne tandlæger … 804 Holmstrup P, Stoltze K. Har Erasmus Montanus levet forgæves? – En kommentar til Sundhedsstyrelsens udmelding om tandrensning … 51 Pallesen U. Kommentar til Oral-B’s udgivelse af bogen »Tand for Tand«, med svar fra Henrik Kippmark … 328 Poulsen S. Haubek D, Kirkegaard E, Friis-Hasché E, Hermann NV, Kreiborg S, Nielsen LA, Daugaard-Jensen J, Hallonsten AL. Om et speciale i pædodonti i Danmark … 406 Sewerin I. Sundhedspolitik på Panuminstituttet … 1062 Sewerin I. Tandlægeskolernes eksamensløfte … 1210 Vestbirk S. Giv os noget bedre værktøj – et indlæg om forskning … 498 Bfii\jgfe[XeZ\ De nådesløse (Lars Bo Petersen med svar fra Palle Holmstrup og Kaj Stoltze) ... 330 »Giv os noget bedre værktøj« fortsat (Stephen Vestbirk) ... 715 Hvem er Erasmus Montanus når det drejer sig om tandrensning? (Flemming Scheutz med svar fra Palle Holmstrup og Kaj Stoltze) ... 154 Når de lærde slås – spildes gode kræfter (Gert BjørndalMølgaard med svar fra Palle Holmstrup og Kaj Stoltze) ... 330 Omkostninger ved generel anæstesi (Henning Lehmann Bastian med svar fra Søren Clemensen og Lars Riishede) ... 240 To svar til Stephen Vestbirk (»Giv os noget bedre værktøj TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

@E;<BJ )''-

– et indlæg om forskning«) (Svar fra Vibeke Qvist og Søren Hillerup) ... 568 Vedr. Ulla Krustrup og Poul Erik Petersen: »Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001« (Jan A. Frederiksen med svar fra Ulla Krustrup og Poul Erik Petersen) ... 238 Fi`\ek\i`e^ Bruun NV. Savner du din amalgamkneter? … 496 Gaardmand L, Heideman A, Lindenberg AB, Mora-Jensen TH, Müller CF. Rygnings betydning for udvikling af marginal parodontitis. En klinisk undersøgelse i privat praksis inden for en kvalitetscirkel ... 708 Ekstrand K. Tandpasta med 5.000 ppm fluorid ... 230 Karlsson S. CE-märkning av implantat – ingen garanti för kvalitet ... 884 Karlsson S, Dahl JE. NIOM i endring ... 418 Lunn S, Poulsen S. Bulimi: Udvikling og behandling ... 1058 Reibel J. Tumorer i hoved og hals ... 1142 Sewerin I. Afsked med Anna-Lena Hallonsten ... 802 Sewerin I. Fin international placering for dansk odontologisk forskning ... 714 Sewerin I. Obstruktiv søvnapnø ... 712 Sewerin I. Tobak eller oral sundhed? ... 324 Sewerin I. Udmelding fra Lægemiddelstyrelsen om articain ... 1140 Teglers PT. Uddannelsesproblemer for tandklinikassistentelever? ... 234 Volpe AR, Bagley D. Tandpasta med triclosan/copolymer – et nyttigt supplement til opretholdelse af et sundt tandkød ... 886 G_%[%$X]_Xe[c`e^\i Xlkfi\]\iXk\i Baad-Hansen L. Atypical odontalgia – Studies of pain mechanisms in patients and healthy human controls ... 800 Martignon S. Approximal caries: Epidemiology and sealing lesions around the EDJ ... 228 G_%[%$gifa\bk\i Dige I. Biofilmdannelse på tandoverflader ... 494 Skuldbøl T. Komplementsystemets betydning for immunresponset ved aggressiv parodontitis ... 648 Jgµi^ E@FD Bruzell EM. Øyebeskyttelse ved herding og bleking ... 570 Karlsson S. Keramiska orala zirkonium-dioxidimplantat: vad är status per i dag? ... 716 Tibballs JE, Ardlin BI. Uedle metaller til dentale kroner og broer .. 808 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Jgµi^ KXe[c´^\YcX[\k Er lactulose til småbørn kariogent? (Moe D, Nielsen LA) ... 331 N?F$epk1 -Sewerin I. Fokus på global og oral sundhed … 420 -Sewerin I. Global indsats for forebyggelse af HIV/AIDS … 718 -Sewerin I. Oral sundhed i det 21. århundrede … 334 -Sewerin I. Oral sundhed hos den aldrende befolkning … 1212 -Sewerin I. Saltfluoridering … 502 -Sewerin I. WHO og oral sundhed … 246

C\[\i f^ [\YXk C\[\i Alle er etisk forpligtede til at diskutere etik (Susanne Andersen) … 1049 Andre kan stå sammen – så kan vi også! (Susanne Andersen) … 576 DTF-medlemskab skal være et kvalitetsstempel (Susanne Andersen) … 508 EU må ikke underminere dansk tandpleje (Susanne Andersen) … 158 Foreningens uafhængighed må ikke drages i tvivl (Susanne Andersen) … 338 Forhindringsløb ved forhandlingsbordet (Vagn Vestergård Jacobsen) … 1150 Frivilligt medlemskab kan gøre DTF endnu bedre (Susanne Andersen) … 250 Gabestok er ikke til gavn for nogen (Susanne Andersen) ...

988 Jus må komme i første række (Susanne Andersen) … 432 Patienterne skal kunne se begge sider af medaljen (Susanne Andersen) … 656 TNL-flytning skaber forundring (Susanne Andersen) … 904 Vi kommer længst med åbenhed (Susanne Andersen) … 52 Vi skal have enighed om etikken (Susanne Andersen) …

816 Vi skal være mere på forkant (Susanne Andersen) … 1220 Visioner skal føre til tanke, tale og handling (Susanne Andersen) ... 722 ;\YXk Debat af patientklagenævnet under devisen: Hvorfor fortsætter de? (Jørgen Burhøj med svar fra Susanne Andersen) … 990 109

@E;<BJ )''-

DTF – et kvalitetsstempel? (Poul Møller) … 578 En kommentar til Tandlægebladets artikel »Patienten bør tjekke tandlægepriser« af Trine Ganer (Lise Gerdes med svar fra Vagn Vestergård Jacobsen) …160 Er DTF´s ledelse (»Inderkredsen på Amaliegade«) troværdig? – Modsatrettede udtalelser fra DTF´s formand (Jens Ulsø med svar fra Susanne Andersen) … 1222 Et frihedsbrev til kvaliteten (Lise Gerdes med svar fra Susanne Andersen) … 54 Jus på første række (Jakob Kihl med svar fra Niels Bruun) … 580 Gratis tandlægebesøg (Anne Baastrup) … 821 Om igen DTF!!! (Mikael Grabowski med svar fra Susanne Andersen) … 162 Opbakning til Susanne Andersen og DTF om udfordringer – Faglig liste er for en redelig organisationsfrihed (Peter Østergaard, Jens Eriksen, Nina Kümmel, Winnie Kobjevsky, Per Hugo Beck-Kristensen, Gitte Z. Johansen, Karin Kornø) ... 510 Skal lukkede aftaler mellem store multidentale selskaber og DTF være helt åbne for alle foreningens medlemmer til enhver tid? (Jens Ulsø med svar fra Susanne Andersen) … 818

KXe[c´^\ f^ jXd]le[ Advarsel vedr. bisphosphonat … 839 Alle patienter skal behandles ens (Trine Ganer) … 992 Amtstandplejen i de nye regioner (Winnie Brodam) …

1230 Ansatte tandlæger: Få indflydelse på dit arbejde … 935 Ansatte tandlæger har krav på løn under sygdom!

(Charlotte Prip) … 448 Ansættelse af elever (Isabel Brandt Jensen) … 940 Ansættelsesoverenskomster efter eksklusivaftalernes bortfald (Jannie Arge) … 1238 Antallet af patienter og arbejdstid skal være afstemt (Charlotte Prip) … 673 ApS eller ej (Flemming Kyed) … 590 Arbejde med plast førte til astma (Trine Ganer) … 434 Arbejdsmedicinere: HK skræmmer unødigt (Trine Ganer) … 340 Barselsordningen/barsel.dk (Isabel Brandt Jensen) … 1098 Bedre dækning ved tabt erhvervsevne (Trine Ganer) … 1080 Better safe than sorry (Winnie Brodam) … 660 Billigst med bøger (Winnie Brodam) … 168 Cand.odont. - og hvad så? (Dorthe Jæger Nielsen) ... 744 110

Cand.odont. 2005: Kom til »året efter« – samling (Trine Ganer) ... 520 Dental Fair 2006 … 1008 Depot solgte ulovlige materialer (Winnie Brodam) … 822 Der er kollegahjælp at hente (Trine Ganer) … 665 Det er cool at være tandlæge (Trine Ganer) … 1158 DTF klar med indsatsplan (Trine Ganer) … 440 DTF-medlemmer ønsker skrappere sanktioner over for brodne kar (Trine Ganer) … 1066 DTF undersøger tandlægeetik (Trine Ganer) .. 589 DTF´s Front Office er til for dig! … 260 DTF´s mål og visioner for 2010 ... 670 DTF´s vision 2010: Kommentarer af Flemming Juul og Poul Møller … 750 DTF´s vision 2010: Kommentarer af Hanne Hastrup og Dorte Jeppe-Jensen … 942 DTF´s vision 2010: Kommentarer af Jørgen Casparij og Susanne Andersen … 1014 DTF´s vision 2010: Kommentarer af Pia Graversgaard og Susanne Andersen … 846 DTF´s vision 2010: Kommentarer af Sidsel Fogh Pedersen og Niels Bruun … 1096 Duftoverfølsomme patienter kræver særlige hensyn …

1083 En aftale er vel en aftale? (Charlotte Prip) … 1082 En fordel i længden at være DTF-medlem (Claus Jørgensen) ... 1004 En ung cirkel (Winnie Brodam) ... 746 Er det i orden at jeg altid får tildelt klinikassistenteleven?

(Charlotte Prip) … 595 Et par gode råd om overenskomsten (Vagn Vestergård Jacobsen) …524 Etikken ind på klinikken (Claus Jørgensen) … 732 Etniske minoriteters tandsundhed … 838 Faglig inspiration og networking i Vejle (Trine Ganer) …

1007 Fattig pensionist (Mette Juel-Berg) … 1166 »Ferie« med mening (Winnie Brodam) ... 354 Ferieregler for klinikassistenter, tandplejere og privat ansatte tandlæger (Susanne Soto Rouco) .. 592 For mange søger DTF´s Patientskadeforsikring uden grund (Trine Ganer) … 358 For sent i gang … 446 Fradrag i løn for klinikassistenter der ikke har optjent feriepenge (Pia Lademann) … 1244 Fremtidens patient er kritisk over for alle – undtagen sig selv (Trine Ganer) … 172 Fremtidsmusik? (Winnie Brodam) … 67 Frist for kviksølvanmeldelser TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

@E;<BJ )''-

(Marianne Koch Uhre) … 1171 Fælles etisk platform på vej (Trine Ganer) … 1246 Få budskabet ud til den etniske minoritetspatient (Trine Ganer) … 1172 Få indflydelse på ansættelsesoverenskomsterne! (Jannie Arge) … 932 Får du den »rigtige« løn under sygdom?

(Charlotte Prip) … 526 Gamle tandlægeoplysninger på sundhed.dk (Trine Ganer) … 738 Grønland: Ny overenskomst tilgodeser fastansatte (Winnie Brodam) … 844 Hanstholm bliver en hvid plet på landkortet (Winnie Brodam) … 828 Har du arbejdet i udlandet … 265 Har du styr på røntgenkontrollen?

(Winnie Brodam) … 266 Har du tandteknikere ansat? … 1016 Hjemmeblegning med mere brintoverilte (Trine Ganer) … 357 Husk at tjekke din løn (Charlotte Prip) … 826 HUSK! Journalfør råd om hjemmeblegning (Trine Ganer) … 527 Hver sjette er tilfreds med DTF (Claus Jørgensen) … 60 Hvornår skal man fissurforsegle? … 1174 I amalgamens fodspor (Marianne Bom) … 1176 Indkaldelse til Dansk Tandlægeforenings ordinære generalforsamling 2006 … 1100 Intet forbud trods rygende uenighed (Trine Ganer) … 62 Kampen om de nyuddannede (Winnie Brodam) … 349 Kan du håndtere et hjertestop? (Winnie Brodam) … 843 Klagesagssystemet efter reformen (Trine Ganer) … 1234 Knas i samarbejdet (Trine Ganer) … 834 Kommunalreform: Uvisheden råder stadig (Winnie Brodam og Trine Ganer) … 906 Konference for offentligt ansatte 2006 (Trine Ganer)… 171 Kontrolanordning overflødig (Winnie Brodam) … 724 Kort nyt … 256 Kort nyt … 346 Kort nyt … 438 Kort nyt … 516 Kort nyt … 586 Kort nyt … 662 Kort nyt … 726 Kort nyt … 827 Kort nyt … 910 Kort nyt … 994 Kort nyt ... 1070 Kort nyt … 1156 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

Kort nyt … 1228 Krav om kontrolanordninger på stærksug (Trine Ganer) … 58 Krav om kontrolanordninger på stærksug: DTF iværksætter undersøgelse (Trine Ganer) … 252 Kredsgeneralforsamlinger 2006 … 934 Kredsgeneralforsamlinger 2006: Etik og ny kredsstruktur til debat (Trine Ganer) … 1094 Kulturen forklarer ikke alt (Cristine Dyhrberg) … 1073 Kulturmødet i klinikken … 669 Kurser og forlagsprodukter dyrere for ikke-medlemmer …

1237 Kviksølv under mistanke (Claus Jørgensen) … 56 Kvit tobakken på apoteket (Trine Ganer) … 672 Landets bedste klinikassistentelevplads (Winnie Brodam) … 1242 Laserbehandling – myter og facts (Winnie Brodam) … 262 Lille cirkel, stort engagement (Winnie Brodam) ... 748 Lær din klinikassistent at lægge kofferdam på … 360 »Lærebog for klinikassistenter« – nyt koncept på vej … 268 Lønsikring til privatansatte medlemmer af DTF (Marie Brandt) … 1011 Lønstigninger til klinikassistenter og tandplejere … 352 Middel kan hjælpe cariesaktive (Trine Ganer) … 167 Min arbejdsgiver sender ikke rykkere ud.

Hvad gør jeg? ... 1175 Mindre klinisk undervisning (Trine Ganer) … 61 Mor og far indtager scenen (Trine Ganer og Winnie Brodam).. 512 NobelDirect på standby (Winnie Brodam) … 916 Nu skal visionerne gøres til virkelighed (Claus Jørgensen) … 1168 Ny formand for de privatansatte tandlæger … 57 Ny redigerende journalist (Claus Jørgensen) …69 Ny sygesikringsoverenskomst på plads (Trine Ganer) … 1152 Nyt fra SYSIFO. Ændring af satsen efter sygesikringsoverenskomstens § 50, stk. 1 (Henrik Hoffmann) … 65 Nyt netværk for »skræktandlæger« (Trine Ganer) … 451 Nå, er du gravid!? (Charlotte Prip) … 1010 Omlavninger af andre tandlægers arbejde (Charlotte Prip) … 919 Oral sundhed på dagsordenen (Birthe Cortsen) … 1012 Parodontitis – en økologisk katastrofe (Winnie Brodam) … 164 Patienten bestemmer selv – næsten da (Claus Jørgensen) … 736 Patienter med pels (Winnie Brodam) … 174 Pensionister skal anmode om Tandlægebladet … 1091 Pensionister skal anmode om Tandlægebladet … 1173 111

@E;<BJ )''-

Positive forventninger og bange anelser (Trine Ganer) … 728 Protokollat fra DTF´s ordinære generalforsamling 19.11.2005 … 74 Praksistandlægerne venter på svar (Winnie Brodam og Trine Ganer) … 518 Psykologen: Døm ikke forældrene (Trine Ganer) … 514 Regler for feriefridage (Camilla Brøgger) … 361 Rejs til Sydafrika med Tandlægebladet … 754 Retten til dagpenge ryger ved udmeldelse af DTF (Marie Brandt) … 1165 Sagen om stærksug er endnu uafklaret (Trine Ganer) …

1162 Sidste frist for tilmelding (Sanne Anker) … 737 Sikkert er ikke altid sikkert nok (Winnie Brodam) … 658 Skrivebordstandlægen (Winnie Brodam) … 70 Skærpede krav om prisoplysninger (Henrik Hoffmann) …

668 Slut med eksklusivaftaler for klinikejere … (Trine Ganer) …

344 SOP fylder 40 år – næsten (Winnie Brodam) … 929 Spar op i tide (Marianne Bom) … 442 Sundhedsstyrelsen informerer: Ny 75-års aldersgrænse for autorisret sundhedspersonale … 1179 Svært at rekruttere tandlæger (Cristine Dyhrberg) ,,, 830 Sygdom for tandplejere og klinikassistenter (Christina Christensen) .. 1092 Symposium 2006: Fast protetik (Flemming Isidor) … 936 Syv spørgsmål til professoren (Winnie Brodam) ... 742 Søgnehelligdage og frihed mellem jul og nytår for klinikassistenter og tandplejere i privat praksis (Susanne Soto) … 1238 Sådan får du et ydernummer … 1088 Sådan får du jus/autorisation … 1088 Tandlæge kend din ryger (Birthe Cortsen) … 931 Tandlægeledere udklækket (Trine Ganer) … 270 Tandlægeetik: Er dansk evidens et must? … 1085 Tandlægeetik: Er patientens livskvalitet vigtigere end sunde tænder? … 997 Tandlægeetik: Kan man stavnsbinde patienter? … 840 Tandlægeetik: Skal man altid informere patienterne om de bedste behandlingsmuligheder? … 938 Tandlægehjælp i et tsunamiramt område (Peter Østergaard) … 1001 Tandlægekærester … 920 Tandlægen må uddelegere alle opgaver (Trine Ganer) …

1224 Tandlæger i barselsfond (Trine Ganer) … 64 Tandlæger indberetter for lidt (Winnie Brodam) …582 112

Tandlæger kan forebygge blodpropper (Trine Ganer) …

258 Tandlæger må gerne blege (Trine Ganer) … 913 Tandlæger også i risiko (Trine Ganer) … 254 Tandlæger skal afregne elektronisk (Henrik Hoffmann) ...

261 Tandlægestanden er som en solid Opel Astra (Ida Steinicke) … 914 Tandplejerne populære på klinikkerne (Cristine Dyhrberg) … 832 Temadag for hele tandplejeteamet: Etniske minoriteters tandsundhed … 928 TNL i nyt samarbejde (Trine Ganer) … 918 Udmeldelse af DTF koster dine forsikringer (Marie Brandt) ... 741 Udredning af Sjögren-patienter (Winnie Brodam) … 1078 Undgå resistente stafylokokker (Marianne Koch Uhre) …

1164 Vigtigt at vide … 1009 Vigtigt at vide … 1091 Vigtigt at vide … 1237 Ændringer der påvirker den ansattes løn, skal varsles (Charlotte Prip) … 753 Ændringsblanket … 1240 Øl, snitter og sang (Winnie Brodam) … 521 Åbenhed skaber tryghed (Trine Ganer) … 731 »Året efter«-samling … 740 Årskursus med nye indslag (Trine Ganer) … 269

J`[\_\em`je`e^\i TB nr. 1 001-104 TB nr. 2 105-200 TB nr. 3 201-291 TB nr. 4 292-384 TB nr. 5 385-472 TB nr. 6 473-552 TB nr. 7 553-624 TB nr. 8 625-696 TB nr. 9 697-784 TB nr. 10 785-872 TB nr. 11 873-968 TB nr. 12 969-1048 TB nr. 13 1049-1128 TB nr. 14 1129-1200 TB nr. 15 1201-1272

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 1

M` \i k´kk\jk g kXe[c´^\ie\ Æ ]µi# le[\i f^ \]k\i JZXe[\]X Gif[lbk\i ` KXe[c´^\YcX[\k f^ g nnn%kXe[cX\^\YcX[\k% [b&[\ekXcepk 8eefeZ\i`e^ ` KXe[c´^\YcX[\k

Blgfe_´]k\ Æ XeefeZ\i d\[ i\jgfejdlc`^_\[

@e[jk`b jXdd\e d\[ KXe[c´^\YcX[\k

;\ekXc ;`i\Zk Æ Y`cc`^ [`jki`Ylk`fe X] JZXe[\]X k`cYl[

8 8 8 5" / % - " & ( & # - " % & 5 % ,

4ANDL GEBLADET 6%(*7&5 "' 0( 0''*$*&-5 03("/ '03 %"/4, 5"/%- (&'03&/*/(

"//0/$&$&/5&3 "NBMJFHBEF r 1PTUCPLT r %, , CFOIBWO , r 5FMFGPO r 'BY .JDIBFM -FOU[ r F NBJM NM!EUG EL EL r "OFUUF ,PGPFE r F NBJM BL!EUG EL EL r .FUUF #MBL 0MTFO r F NBJM NCP!EUG EL EL

Vil du have mere ud af pensionen?

Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind på www.dtftryghed.dk

Dansk Tandlægeforenings Tryghedsordninger