Tandlægebladet 1 - 2008

NR. 1 TANDLÆGEBLADET JANUAR

# ( + #( -#& )+ ( +#(!

N R . 1 · J A N U A R 2 0 0 8 · Å R GA N G 1 1 2

TA N D LÆ G E F O R E N I N G E N S M E D L E M S B LA D D A N I S H D E N TA L J O U R N A L

2008 . 112 . 1-100 TEMANUMMER: ORAL HEALTH PROMOTION

Tema: Oral Health Promotion Danskernes tandstatus kortlægges

% &,2-- ( ,#!( # "3$ %/ &#-

65084_TB0108_omslag.indd 1

/ +& (

&),-+.* &

1

)

' #& #( ) 1) + %

8N6C )

Tandpastareklamer: Det hvide smil sælger stadig

000 1) + %

B6<:CI6 )

<JA )

HDGI

02/01/08 10:09:08

ÜÜÜ°`i ÌiÝ° Õ

En NY aktiv og mild fluorformel i Danmark

/ 8Ê É-

Colgate introducerer nu aminfluorid i Danmark. Aminfluorid (olaflur) er en særlig organisk fluorforbindelse, som blev udviklet i tæt samarbejde med forskere fra det odontologiske institut ved Zürich Universitet i Schweiz. Den er veldokumenteret og anerkendt af tandlæger og tandplejere i Europa som en effektiv og mild fluorformel til forebyggelse af caries.

a

b

c

Skematisk tegning af organisk aminfluorid. (a) Neutral kulbrintegruppe, (b) Positiv amingruppe, (c) Negative fluorid ioner.

Det overfladeaktive aminfluorid ledes direkte til tandoverfladen.

Hele tandoverfladen dækkes af en homogen aminfluorid-hinde.

Målrettet effektiv langtidsvirkning

Õ ` À iÀÊÌ Êv>ÃÌÊ«À ÃÊ

I modsætning til traditionelle uorganiske fluorforbindelser, som distribueres vilkårligt i mundhulen, har aminfluorid egenskaber som gør, at det fordeler sig direkte på tandoverfladerne, hvor det danner en homogen beskyttende fluoridhinde. Resultatet er langvarig beskyttelse mod caries, hvor den konstante tilstedeværelse af fluorid øger tændernes modstandskraft over for syreangreb og fremmer remineraliseringen af begyndende cariesangreb.

À°Ê£°änx] Ê> ÌÊ °Ê ÊÕ> ÃiÌÊÛC}ÌÊ

Skummer mildt og naturligt

, }ÊÌ Ê ÃiÊ >À iÊ/iÀ«>}iÀÊ «FÊÇx£nÊ£ÓÎÎÊ

Aminfluorid er opbygget som et tensid og skummer let i sig selv. Derfor er Colgate Fluor Active ikke tilsat skummemiddel, men skummer naturligt og mildt. Fluor Active indeholder heller ikke konserveringsmidler.

Referencer 1. Attin, T.; Hellwig, E., J Clin Dent 7 (1996), 6-8. Salivary fluoride content after toothbrushing with a sodium fluoride and an amine fluoride dentifrice followed by different mouthrinsing procedures. 2. Cahen et al., Community Dent Oral Epidemiol 10 (1982), 238-241. Comparative unsupervised clinical trial on caries inhibition effect of monofluorophosphate and amine fluoride dentifrices after 3 years in Strasbourg, France. 3. Klimek et al., (1998) Oralprophylaxe 20(4): 192-196. Fluoride uptake in dental enamel following the use of NaF and amine fluoride toothpastes – an in situ study. 4. Madléna et al. Caries Res 36 (2002), 142-146. Effects of amine fluoride toothpaste and gel in high risk groups of Hungarian adolescents. 5. Petersson LG. internal report (2002). Investigation on the enamel remineralising potential of elmex® anti-caries toothpaste and elmex® anti-caries dental rinse in vitro. 8.Tóth et al., (1998) Caries Res; 32: 275 Abstract #26. Effect of different fluoride-containing toothpastes on human dental enamel in vitro. 9.

Schmid,H., Chemie der Aminfluoride, Dtsch Zahnärtzt, 38, 1983, Sonderheft 1.

i ÌiÝÊ"ÛiÀé Ã Ê É-Ê±Ê F `ÛCÀ iÀÛi Ê£ÈʱÊÈÇ£äÊ ÃL iÀ}ÊÊ6ʱÊ/i iv \ÊÇxÊ£nÊ£ÓÊÎÎÊ±Ê > \Ê ÌJ`i ÌiÝ° Õ

65084_TB0108_omslag.indd 2

'

8N6C '

B6<:CI6 '

<JA '

HDGI

(

8N6C (

B6<:CI6 (

<JA ( HDGI 02/01/08 10:09:11

@e[_fc[ =X^c`^\ Xik`bc\i

GOD ORAL HELSE GOD TANDSUNDHED INGEN TANDSYGDOMME INTET BEHANDLINGSBEHOV

-

Temanummer: Oral Health Promotion ', Editorial for Nordic theme issue 2008 – Oral Health Promotion '- Poulsen S, Hausen H. Oral helse – et individuelt eller offentligt anliggende? () Holst D. Den orale helses sosiale determinanter – er oral helse fortsatt skjevt fordelt? )' Lingström P, Fjellström C. Så påverkar kostvanor den orala hälsan *' Petersen PE, Åstrøm AN. Principper og strategier for sundhedsfremme i det 21. århundrede +) Reit C, Tveit AB, Holmstrup P. Etiske aspekter i tandlægens arbejdsfelt

K\dX1 FiXc ?\Xck_ Gifdfk`fe

=X^c`^ fi`\ek\i`e^ Orientering: ,' Brodam W. Cochranereview: Implantater i en eller to seancer?

C\[\i f^ [\YXk Leder: ,) Efteruddannelse skal være obligatorisk

KXe[c´^\ f^ jXd]le[ -+ ;`iZ_ GXjj\i i\bcXd\i\[\ ]fi ,' i j`[\e ]fi kXe[gXjkX\e ¾G\ic\kXe[½% I\bcXd\ie\ _Xi ´e[i\k j`^ d\^\k j`[\e [X% Gif[lZ\ek\ie\ \i Yc\m\k d\i\ ]fij`^k`^\

Det er ikke nok bare at kræve, at de nyuddannede arbejder med både børn og voksne. Jeg tror, at en mentorordning vil være en god idé.

Bc`e`b\a\i AXe IlY\e fd ep klieljl[[Xee\cj\ ]fi epl[[Xee\[\ kXe[c´^\i% J`[\ ,.

,+ ,/ -' -) -+ -/ .( .) .+ ../ .0

Klinikejere ansætter gerne nyuddannede under ny turnusordning Kort nyt Flere patientgrupper føler sig svigtet Danskernes tandstatus kortlægges Det hvide smil sælger stadig Offentligt ansatte: Tillidsrepræsentant – noget for dig?

Etik – til debat! Arbejdsskade eller forsikringssvig?

Kvalitetssikret forskning i Sjögren-medicin Regler: Tilskud ved ansættelse af voksenelever Ændringer for brug af små og store dentalrøntgenapparater Musemåtte med Tandlægebladet Vigtigt at vide

J\im`Z\j`[\i /' Navne /( Kalender /+ Kollegiale henvisninger 0' Tandlægeforeningens krisehjælp 0( Stillinger 0- Køb og salg 0. Leverandørhenvisninger

1

65084_TB0108_Indhold.indd 1

02/01/08 9:14:16

DANISH DENTAL JOURNAL NR. 1, JANUAR 2008, Ă&#x2026;RG. 112 / 3 r + " / 6 " 3 r ÂŽ 3 (" / (

5" / % -Â&#x160; ( & ' 0 3 & / * / ( & / 4 . & % - & . 4 # -" % % " / * 4 ) % & / 5" - + 0 6 3 / " -

5FNB 0SBM )FBMUI 1SPNPUJPO %BOTLFSOFT UBOETUBUVT LPSUMÂ?HHFT 5BOEQBTUBSFLMBNFS %FU IWJEF TNJM TÂ?MHFS TUBEJH

Foto: Jeppe Carlsen. LĂŚs videre i temaet ÂťOral Health PromotionÂŤ, side 5-49, samt i artiklerne ÂťDanskernes tandstatus kortlĂŚggesÂŤ, side 62, og ÂťDet hvide smil sĂŚlger stadigÂŤ, side 64.

8ejmXij_Xm\e[\ f^ ]X^c`^$m`[\ejbXY\c`^ i\[XbkÂľi1 C\bkfi# [i%f[fek% E`cj$<i`b =`\_e 8[d`e`jki\i\e[\ i\[XbkÂľi1 :Xe[%dX^% :cXlj AÂľi^\ej\e# \$dX`c1 Za7k[c%[b% =X^i\[Xbk`fe1 @ejk`klkc\[\i# kXe[c´^\ Gi\Y\e ?Âľijk\[ 9`e[jc\m# gif]\jjfi# [i%f[fek% GXcc\ ?fcdjkilg# gif]\jjfi# [i%f[fek% =c\dd`e^ @j`[fi% I\[Xbk`fe X] žKXe[c´^\ f^ jXd]le[½1 I\[`^\i\e[\ aflieXc`jk# ZXe[%jZ`\ek%jfZ% Ki`e\ >Xe\i# \$dX`c1 k^7k[c%[b# kXe[c´^\# aflieXc`jk N`ee`\ 9if[Xd# \$dX`c1 nY7k[c%[b% 8eefeZ\Z\ek\i1 8eefeZ\Z_\] D`Z_X\c C\ekq# \$dX`c1 dc7k[c%[b# D\kk\ 9cXb Fcj\e# \$dX`c1 dYf7k[c%[b# 8e\kk\ Bf]f\[# \$dX`c1 Xb7k[c%[b% J\bi\kXi`Xk1 K`eX 8e[\ij\e# \$dX`c1 kX7k[c%[b% 8[i\jj\´e[i`e^\i f^ ]fij\e[\cj\1 C`jY\k_ G\[\ij\e =fc[Y\i^# \$dX`c1 cg\7k[c%[b% 8[i\jj\1 KXe[c´^\YcX[\k# 8dXc`\^X[\ (.# gfjkYfbj (+*# (''+ BÂľY\e_Xme B% K\c\]fe .' ), .. ((# k\c\]Xo ** +/ .. *'% <$dX`c1 kY7k[c%[b% @ek\ie\k1 nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b% KXe[c´^\YcX[\k l[bfdd\i d\[ (, eldi\ Â&#x201A;ic`^k% ;`jki`Yl\i\k fgcX^ g\i eldd\i1 -%)(0% D\[c\d X] ;Xejb FgcX^jbfekifc% D\[c\d X] ;Xejb =X^gi\jj\% Fgcpje`e^\i m\[i% l[XiY\a[\cj\ X] dXeljbi`gk\i# j´ikipb# `e[j\e[\cj\j]i`jk\i dm% bXe ]Â&#x201A;j _fj i\[Xbk`fe\e% >\e^`m\cj\ X] Xik`bc\i ]iX KXe[c´^\YcX[\k f^ nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b \i ble k`ccX[k \]k\i X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e% L[^`m\i1 ;Xejb KXe[c´^\]fi\e`e^% Kipb1 ;XkX^iX]% @JJE1 ''*0$0*,*

2

65084_TB0108_Indhold.indd 2

TandlĂŚgebladet er TandlĂŚgeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formĂĽl at give lĂŚserne faglig viden samt at informere og engagere lĂŚserne pĂĽ omrĂĽder der er relevante for deres virke som tandlĂŚger og sundhedspersoner.

Alle TandlĂŚgeforeningens medlemmer kan komme til orde i TandlĂŚgebladet.

Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i TandlÌgebladets artikler og debatindlÌg, ikke nødvendigvis er de samme som TandlÌgeforeningens holdninger.

TandlĂŚgebladets artikler i kategorierne faglige artikler og faglig orientering redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien tandlĂŚge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlĂŚg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken tandlĂŚge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

TandlĂŚgebladets medarbejdere mĂĽ ikke have nogen økonomiske interesser i produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller ďŹ rmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Redaktionen D8ELJBI@GKM<AC<;E@E>

I\[Xbk`fe\e df[kX^\i dXeljbi`gk\i k`c ( ]X^ m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i le[\ijÂľ^\cj\i# bXjl`jk`bb\i# fm\i$ j`^kjXik`bc\i f^ ) ]X^c`^ fi`\ek\i`e^ ]X^c`^\ Xik`bc\i fd bc`e`jb\ ]fi_fc[# dÂľ[\i\]\iXk\i# Xlkf i\]\iXk\i X] X]_Xe[c`e^\i# bfdd\ekXi\i# jgÂľi^jdÂ&#x201A;c k`c žJgÂľi^ KXe[c´^\YcX[\k½ dm% % DXeljbi`gk\i j\e[\j k`c KXe[c´^\YcX[\k# Xkk% K`eX 8e[\ij\e# gÂ&#x201A; \$dX`c kX7[k]$[b%[b# \cc\i gi% gfjk k`c 8dXc`\^X[\ (.# gfjkYfbj (+*# (''+ BÂľY\e_Xme B% >\e\i\ck DXeljbi`gk\i Y\[\j `e[j\e[k gÂ&#x201A; 8+$Xib d\[ [fYY\ck c`ea\X]jkXe[# Yi\[ m\ejki\dXi^`e# ,' XejcX^ g\i c`ea\ f^ dXbj`dXck ), c`ea\i g\i j`[\# c\[jX^\k X] dXeljbi`gk\k gÂ&#x201A; [`jb\kk\% Jbi`]kkpg\e Zfli`\i e\n \cc\i Xe[\e `bb\$gifgfik`feXc jbi`]kkpg\ Y\[\j Y\epkk\k% I\^c\ie\ ^´c[\i Xcc\ dXeljbi`gk\i m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i# dÂľ[\i\]\iXk\i# bfdd\e kXi\i dm% f^ _\c\ dXeljbi`gk\k `ebc% ]o c`kk\iXkli c`jk\i f^ Ă&#x201D;^lik\bjk\i % =X^m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i KXe[c´^\YcX[\k ]Âľc^\i [\ `ek\ieXk`feXc\ glYc`bX k`feji\^c\i f^ glYc`Z\i\i jÂ&#x201A;c\[\j gi`d´ik fi`^`eXc\ XiY\a[\i% JXdk`[`^ fgkX^\j `d`[c\ik`[ [Xejb\ m\ij`fe\i X] Xik`bc\i jfd k`[c`^\i\ \i glYc`Z\i\k ` `ek\i$ eXk`feXc\ k`[jjbi`]k\i j\ble[´i\ glYc`bXk`fe\i % <e[\c`^ bXe Xik`bc\i \]k\i ]fil[^Â&#x201A;\e[\ X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e glYc`Z\i\j jfd gXiXcc\cglYc`bXk`fe\i# [mj% Xk Xik`bc\ie\ glYc`Z\i\j jXdk`[`^ ` Ă&#x2022;\i\ [Xejb\ \cc\i efi[`jb\ ]X^k`[jjbi`]k\i% 8ik`bc\e `e[c\[\j d\[ \e k`k\cj`[\# jfd k`cc`^\ jbXc ildd\ [\e bfii\bkliXejmXic`^\j X[i\jj\% GÂ&#x201A; e´jk\ j`[\ ]Âľc^\i Xik`bc\ej ždXeZ_\k½ Xgg\k`km´bb\i f^ i\jldÂ&#x201E; # jfd kpg`jb jbXc ]pc[\ (%''' dXbj`dld (%)'' XejcX^% ;\ ]X^m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i jbXc `e[\_fc[\ \k ž<e^c`j_ jlddXip½ [\i `e[c\[\j d\[ Xik`bc\ej k`k\c gÂ&#x201A; \e^\cjb% 8cc\ Ă&#x201D;^lik\bjk\i jbXc ]fijpe\j d\[ \e^\cjb le[\ik\bjk% C`kk\iXklic`jk\e jbXc l[]fid\j ` _\e_fc[ k`c MXeZflm\ijpjk\d\k% KXe[c´^\YcX[\k fg]fi[i\i \e[m`[\i\ Xik`b\c]fi]Xkk\i\ k`c Xk jlggc\i\ c`kk\iXklic`jk\e d\[ _\em`je`e^\i k`c `ek\ie\kj`[\i# _mfi c´j\ie\ bXe `e[_\ek\ p[\ic`^\i\ fgcpje`e^\i% 8ik`bc\e X]jclkk\j d\[ ]fi]Xkk\ifgcpje`e^\i eXme# jk`cc`e^ f^ ^iX[\i jXdk fgcpje`e^ fd _mfi Xik`bc\e l[^Â&#x201A;i ]iX % M\[i% \bj\dgc\i gÂ&#x201A; fgjk`cc`e^ X] Xik`bc\i _\em`j\j ` Âľmi`^k k`c ]fi\^Â&#x201A;\e[\ eldi\ X] KXe[c´^\$ YcX[\k% KXe[c´^\YcX[\k fgkX^\i ]fiki`ejm`j Xik`bc\i gÂ&#x201A; [Xejb# d\e Xik`bc\i gÂ&#x201A; \e^\cjb bXe fgkX^\j \]k\i ]fi$ l[^Â&#x201A;\e[\ X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e% 8;I<JJ<I

KXe[c´^\]fi\e`e^\e 8dXc`\^X[\ (.

GfjkYfbj (+* (''+ BÂľY\e_Xme B K\c\]fe .' ), .. (( K\c\]Xo .' ), (- *. @ek\ie\k1 nnn%kXe[cX\^\]fi\e`e^\e%[b <$dX`c1 `e]f7kXe[cX\^\]fi\e`e^\e%[b K\c\]feÂ&#x201A;Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^ 0%''$(/%''# ]i\[X^ 0%''$(,%*'

KXe[c´^\ie\j Kip^_\[jfi[e`e^\i JmXe\dÂľcc\m\a /, )0'' ?\cc\ilg K\c\]fe *0 +- '' /' K\c\]Xo *0 +- '' // @ek\ie\k1 nnn%k[c$kip^_\[%[b <$dX`c1 n\Y7k[c$kip^_\[%[b K\c\]feÂ&#x201A;Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^ 0%''$(-%''# ]i\[X^ 0%''$(,%*'

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 1

02/01/08 9:14:24

NobelGuideâ&#x201E;˘

NobelGuide â&#x201E;˘

opnĂĽ større rentabilitet via optimeret isĂŚtning af implantater Du kan bruge NobelGuideâ&#x201E;˘ til at planlĂŚgge og forudsige hvert eneste aspekt af flaplessimplantatbehandlinger ved hjĂŚlp af enten CT-scanning eller gipsbaserede modeller. Derefter fremstilles der en kirurgisk skabelon, der guider dig gennem forudsigelige kirurgiske flaplessindgreb med øget sikkerhed. Med NobelGuideâ&#x201E;˘: ) " % % # 1 & # $ & %, # % # !% 2 % #&# $ ) $% $ - % "!$ % ! ! ( !# " % % # -# # % ) & $,%% " % % # % #"#, $% ' , " #&# $ $ !

Š Nobel Biocare 2007

) NYHED! Du kan nu planlÌgge og udføre transplantatfrie procedurer med #1 # ($% Ž ( ! " % % #

Ă&#x2DC;g din andel af det hurtigt voksende marked for tandimplantater.

FĂĽ mere at vide om ledige NobelGuideâ&#x201E;˘-kurser pĂĽ www.nobelbiocare.com

65084_TB0108_Indhold.indd 3

02/01/08 9:14:24

Kun det bedste er godt nok Introtilbud

Cresco

TM

● Cresco implantatbro 3-14 led på skruede

løsninger til 1500,- kr. pr. led.* ● Enkelttands MK kroner på implantat (uanset implantatsystem)

inklusiv blødvævsmodel til kun 999,- kr.* *Begge priser er eksklusiv implantatdele og ædelmetal og gælder fra 10. januar til 10. februar 2008

Derudover er de åbenlyse fordele ved Cresco friheden til at kunne anvende alle implantatsystemer sammen med Cresco og perfekte spændingsfrie implantatbroer hver gang. Cresco giver en hidtil uset fordel ved den enestående mulighed for at vinkle skruehullerne.

Til dato har det væsentligste argument mod skruebaserede implantatbroer været hensynet til det æstetiske resultat.

Ved at anvende Cresco

kan skruehullerne vinkles netop for at kompensere for mindre hensigtsmæssige placeringer af implantaterne. Dette giver tandlægen den nødvendige fleksibilitet til at opnå optimale æstetiske skruede løsninger.

COPSØ A/S

Cresco giver mulighed for at arbejde direkte på implantatniveau i stedet for komplicerede og dyre vinklede abutments.

Ud over perfekte spændingsfri skruebaserede implantatbroer giver Cresco i tillæg følgende fordele: · Uafhængighed af bestemte implantatsystemer eller materialer. · Præcisering der giver den perfekte passive pasform

www.esbjergdental.dk

Esbjerg Dentallaboratorium er med 30 ansatte et full-service laboratorium med kompetencer inden for alle discipliner og eget Cercon Smart anlæg. Siden 2000 har vi haft et tæt samarbejde med Tandlægehøjskolen i København.

65084_TB0108_s04.indd 1

02/01/08 7:20:17

<[`kfi`Xc ]fi Efi[`Z k_\d\ `jjl\ )''/ Æ FiXc ?\Xck_ Gifdfk`fe

N

ordic countries have a long tradition in the provision of preventively oriented comprehensive oral health services. The decrease in dental caries among children is well known world wide and elderly people of today have less missing teeth than their predecessors. Despite the improvements, oral diseases such as dental caries and periodontal disease continue to be major public health problems and can impair oral health-related quality of life of many people. The Nordic welfare states face several challenges in the promotion of oral health. Inequalities seen as social gradient in oral health, oral care habits and in the use of services still exist. Oral health of children seems no longer to improve and is strongly polarized. Current provision of care for the elderly is insufficient. The food culture has changed seen for example as increased and more frequent consumption of candies and soft drinks. Many of the countries have difficulties in maintaining the welfare services and meeting the needs of the people in the present conditions. Local authorities have tried to tackle the crisis that includes the shortage of manpower and the increasing costs of care. Thus, novel approaches for health promotion are called for both within the health system in general and in the clinical practice.

The core principles of health promotion as established in the Ottawa Charter by WHO already in 1986 call for identifying and positively affecting the determinants of health. These determinants or root causes are social and economic factors such as income, education, profession, working conditions that determine health status. These in turn can affect risk factors such as smoking, alcohol consumption, eating habits and hygiene. Health promotion includes work in several fields. We need to enable people to increase control over their health and its determinants by developing personal skills, embracing community action, and fostering appropriate public policies, health services and supportive environments. Within oral health promo-

Christina Mörk Swedish Dental Journal Sweden

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s05.indd 5

Gudrun Sangnes The Norwegian Dental Journal Norway

tion these would mean for example advocating legislation and taxation that favour healthy choices, creating supportive school environments where children are not exposed to unhealthy temptations, and supporting the patients by providing information and education on health, and enhancing their life skills. Reorienting health services also requires increased attention to health research, which should in turn be reflected as changes in professional education and training. Besides focusing on oral health we should acknowledge the common risk factor approach and join our forces with other professionals in health, education and culture in promoting health.

The Bangkok Charter in 2005 gave a new direction to health promotion highlighting the changing context of global health and the health effects of globalization such as widening inequities, rapid urbanization and the degradation of environments. Many of these affect also oral health. The promotion of health, as declared in the Bangkok Charter by WHO, is the process of enabling people to increase their control over their health and its determinants and thereby to improve their health. The Bangkok Charter calls for policy coherence, investment and partnering across governments, international organizations, civil society and the private sector to work towards health promotion. Strong political actions, broad participation and sustained advocacy are needed from all sectors.

In Nordic countries, dentists as the highest experts should be committed to working towards complying with these tasks of health promotion. Dentists should act as advocates of oral health at local, regional, national and international level; enable the people they work with to build capacity for example in health literacy; and mediate in building partnership and alliances with different communities and organisations. The two numbers of the special issue present both theoretical considerations and practical examples for clinical practice of the wide concept of promotion of oral health.

Nils-Erik Fiehn Danish Dental Journal Denmark

Satu Lahti Finnish Dental Journal Finnish Dental Society Apollonia

=8>C@>< 8IK@BC<I

5

02/01/08 7:21:04

FiXc _\cj\ Æ \k `e[`m`[l\ck \cc\i f]]\ekc`^k Xec`^^\e[\6 Jm\e Gflcj\e f^ ?Xeel ?Xlj\e

9\^i\Y\k fiXc _\cj\ \e^%1 fiXc _\Xck_ \i ]µijk ]fi epc`^ `ekif[lZ\i\k ` [\e f[fekfcf^`jb\ c`kk\iXkli# f^ [\ee\ Xik`b\c `e[c\[\j [\i]fi d\[ \e gi´j\ekXk`fe X] Y\^i\Y\k% ;\ie´jk ^\ee\d^ j [\k j bXc[k\ ijX^j$ e\k# f^ [\k `ccljki\i\j# _mfic\[\j [\ee\ df[\c bXe Y`[iX^\ k`c \e Yi\[\i\ ]fijk \cj\ X] ijX^\i k`c jp^$ [fdd\ Æ j m\c [\ ijX^\i# jfd c`^^\i cXe^k ]iX# _mfi

F

ormålet med denne artikel er at belyse orale helbredsproblemer i et bredere perspektiv end det, vi almindeligvis anvender, når vi beskriver fx caries eller marginal parodontitis hos vore patienter eller i befolkningen. Vi vil forsøge at udvide perspektivet på to måder: Dels vil vi gøre rede for, at orale helbredsproblemer ikke kun omfatter caries, marginal parodontitis og andre orale sygdomstilstande, men at patienternes vurdering af deres egen orale helse (det, der på engelsk benævnes non-clinical outcomes) i dag anses for mindst lige så vigtig som fravær af tandsygdom. Derudover vil vi søge at illustrere, hvorledes årsager til orale helbredsproblemer skal søges ikke kun tæt på, hvor den aktuelle sygdomslæsion observeres, men også i fx individets baggrund og levevilkår. Med dette som udgangspunkt vil vi argumentere for, at orale helbredsproblemer ikke kun er et individuelt anliggende, men også et kollektivt, offentligt anliggende.

jp^[fdd\ej bc`e`jb\ l[kipb fYj\im\i\j f^ jfd f]k\ i\^lc\i\j X] [\k f]]\ekc`^\ # f^ [\d# [\i c`^^\i k´k$ k\i\ g # f^ _mfi `ek\im\ek`fe\e f]k\ \i X] bc`e`jb Xik# f^ j c\[\j d\i\ `e[`m`[l\ck fi`\ek\i\k% =fi[\c`e^\e X] jp^[fd ` Y\]fcbe`e^\e Y\jbi`m\j d\[ j´ic`^ m´^k g [\e Y\kp[\c`^\ jb´m_\[# [\i \i fYj\im\i\k [\ j\e\$ jk\ ik`\i% D\e jXdk`[`^ i\]\i\i\j [\e bi`k`b# [\i ]iX ]fijb\cc`^ j`[\ \i i\ajk df[ \e ]fi \ej`[`^ jXkje`e^ g

Jle[_\[ f^ fiXc _\cj\ En forståelse af begrebet oral helse må tage sit udgangspunkt i definitionen af generel sundhed, som der findes flere af (1). WHO’s definition fra 1948 af sundhed som en tilstand af »complete physical, mental and social wellbeing and not merely the absence of disease and infirmity« (2) kendes sikkert af de fleste sundhedsarbejdere, men er efterhånden blevet erstattet af andre definitioner, der fx

_µai`j`bfjkiXk\^`\i ` [\k ]fi\Yp^^\e[\ XiY\a[\% ;\k bfebcl[\i\j# Xk fiXc _\cj\ \i j m\c \k `e[`m`[l$ \ck jfd \k f]]\ekc`^k# bfcc\bk`mk Xec`^^\e[\% GOD ORAL HELSE GOD TANDSUNDHED INGEN TANDSYGDOMME INTET BEHANDLINGSBEHOV

Fig. 1. Oral helse, tandsundhed og behandlingsbehov.

6

65084_TB0108_s06-10.indd 6

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:23:40

HOST

PLAQUE

DÅRLIG SØVN

SUKKER I SUTTEFLASKE DIET HOST

HYPPIGE ØRE-, NÆSE-, HALSINFEKTIONER

TRÆTHED HOS FORÆLDRENE

DÅRLIG TANDBØRSTNING

PLAQUE DIET

PLAQUE

SUKKERSØDET MEDICIN

NEDSAT SALIVSEKRETION

HOST DIET

betoner individets evne til at leve »a social and productive life«. Såvel WHO’s oprindelige definition af sundhed som de senere lægger klart vægt på andre aspekter af sundhed, end de rent somatiske. Det samme gør sig gældende i den beskrivelse af oral sundhed, som fremgår af »WHO 2003 report on oral health« (3), hvor der lægges vægt på det orofaciale kompleks’ betydning for mange af vore funktioner og for god oral helse som en determinant for god livskvalitet.

Oral helse bør, som det fremgår af Fig. 1, forstås som et bredere begreb end det ofte anvendte begreb tandsundhed. Tandsundhed forstås ofte som fravær af sygdomstilstande i tænder eller mundhule – tilmed ofte som fravær af behandlingskrævende sygdomstilstande i tænder og mundhule – og inkluderer derfor ikke automatisk patienternes egen vurdering af deres orale tilstand og den effekt, denne har på deres orale helse. I de senere år er der udviklet en række instrumenter til at måle fx »oral health related quality of life« hos både børn og voksne. Disse instrumenter er primært udviklet til forskningsformål, men har også vist sig anvendelige i det kliniske arbejde med fx patienter med sjældne sygdomme, der manifesterer sig i mundhule og tænder (4). Det er i den sammenhæng vigtigt at erindre, at individets egenopfattelse af tandsættet, den sociale accept af tænder og tandforhold og betydningen af æstetiske forhold er stærkt afhængig af normer i det samfund, individet lever i.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s06-10.indd 7

Fig. 2. Årsagsnettet anvendt til at illustrere, hvorledes et generelt helbredsproblem som hyppige øre-næsehals-infektioner kan forstås som en årsag til opståen af rapid caries hos småbørn: hyppige øre-næse-halsinfektioner, som i sig selv har en række samfundsbestemte årsager i familien og dens levevilkår (angivet ved pilene helt til venstre i figuren), medfører ændret samspil i familien omkring forebyggende tandpleje, som dernæst påvirker de biologiske årsagsfaktorer, der indgår i et komplekst samspil på tandoverfladen.

wijX^\i f^ fiXc _\cj\ En forståelse af årsagsforhold er nødvendig for at overskue, hvilke interventionsmuligheder der kunne tages i anvendelse over for et givet helbredsproblem, og dermed belyse, om problemet kan angribes individuelt eller kollektivt. I epidemiologien defineres en årsag som en faktor, der påvirker risikoen for sygdom (5), og man anvender ofte det såkaldte årsagsnet for at forstå sygdom (6). Ifølge denne forståelse kan årsager udspille sig på mange niveauer. Denne forståelsesmodel er for nylig anvendt til at strukturere vor viden om årsagerne til caries (7), og vi har i Fig. 2 søgt at illustrere, hvorledes et alvorligt oralt helseproblem som rapid caries hos småbørn (eng.: early childhood caries) kan forstås som resultatet af faktorer på mange niveauer (8): På tandens overflade findes et komplekst biologisk samspil mellem angrebsfaktorer og resistensfaktorer, der resulterer i syreproduktion og pH-fald i plakken, som kan lede til en carieslæsion.

På det familiemæssige plan finder der et samspil sted mellem forældre og børn, som betinger, hvorledes fx kostvaner og tandbørstevaner udvikler sig (9). Dette samspil påvirkes af en række forskellige faktorer, bl.a. barnets generelle helbred og trivsel, i denne illustration hyppige øre-næse-hals-infektioner.

På det samfundsmæssige plan påvirker en lang række faktorer familiens og barnets levevilkår og har dermed =8>C@>< 8IK@BC<I

7

02/01/08 7:23:40

Oral Helse

betydning for individets helbred (10). Disse faktorer er ikke inddraget i Fig. 2.

Denne måde at forstå helbredsproblemernes årsagsforhold på har givet anledning til at betegne årsagsfaktorer som henholdsvis »upstream«- eller »downstream«-årsagsfaktorer, afhængigt af hvor langt i årsagsnettet de er placeret fra det sted, hvor sygdomsudfaldet observeres. Udtrykkene er hentet fra en metafor, hvor forurening af en flod (»upstream«) pga. et udslip af giftige kemikalier resulterer i et helbredsproblem længere nede ad floden (»downstream«), hvor man derfor prøver at rense den forurenede flod, medens det måske var mere rationelt at stoppe udslippet af kemikalier længere oppe ad floden. Overføres begreberne til årsagsnettet for rapid caries i det primære tandsæt, som illustreret i Fig. 2, er »upstream«-faktorer fx småbørnsfamiliers levevilkår (barselsregler, pasningsmuligheder etc.), som har indflydelse på småbørns generelle helbred, medens »downstream«-faktorer fx er tandbørstevaner og valg af sukkerfri medicin.

Med risiko for en oversimplificering kan man sige, at »upstream«-faktorer ofte reguleres af samfundet gennem love, regler og sundhedsordninger, medens »downstream«faktorer først og fremmest er underlagt individets kontrol.

Det er vigtigt at erindre sig, at uanset på hvilket niveau en faktor er placeret i årsagsnettet, så er den en årsag, altså en faktor, der kan påvirke risikoen for sygdom. Som klinikere har vi en tendens til at koncentrere os om de årsager, der findes tæt på det sted, hvor vi observerer resultatet af sygdomsprocessen, fx en carieslæsion, for dernæst at intervenere over for disse årsagsfaktorer ved fx at fluorbehandle

og ordinere intensiveret tandbørstning med fluorholdig tandpasta. Dette er for så vidt hensigtsmæssigt nok, men det bør ikke fjerne vor opmærksomhed fra det, vi har kaldt »upstream«-faktorer. Inden for vort eget område kunne et eksempel på at eliminere sådanne »upstream«-faktorer være at arbejde for at få fjernet sodavandsmaskinerne fra kantinerne mhp. at forebygge caries og erosioner – altså et praktisk eksempel på, hvorledes man kan fremme de sunde valg for befolkningen (11). Efter vor opfattelse er en sådan indsats også et professionelt ansvar, vi har. =fi[\c`e^\e X] fiXc\ _\cYi\[jgifYc\d\i ` [\ efi[`jb\ Y\]fcbe`e^\i Epidemiologiske data giver os mulighed for at forstå sygdomsmønstret på befolkningsniveau, herunder få indsigt i, hvorledes de orale helbredsproblemer fordeler sig i en befolkning. De nordiske lande adskiller sig her fra en række andre lande ved at have relativt omfattende og systematiske epidemiologiske informationer om orale helbredsfænomener til rådighed, først og fremmest for børn og unge, men for voksenbefolkningen foreligger der efterhånden også en del data af survey-typen.

Et fælles træk ved disse data er, at de viser en tydelig ændring af fordelingen af sygdom. Fig. 3 er baseret på den danske Sundhedsstyrelses odontologiske register og viser et typisk billede af ændringen i sygdomsforekomsten i en befolkningsgruppe: Over en næsten 20-årig periode er sygdomsforekomsten faldet markant, og fordelingen har forskudt sig til venstre, således at andelen af børn med

50

1988 2006

% CHILDREN

40 30

Fig. 3. Ændringer i fordelingen af 15 år gamle danske børn efter DMFS fra 1988 til 2006 (Kilde: Sundhedsstyrelsen, København, 2007).

20 10 0

0

1-2

3-4

5-6

7-8

9-10

11-12

13-14

15-16

17-18

19+

DMFS

8

65084_TB0108_s06-10.indd 8

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:23:40

DMFS = 0 er steget fra 12 % i 1988 til 45 % i 2006. Det er imidlertid vigtigt at lægge mærke til, at andelen af børn med høje DMFS-værdier også er faldet. I sin bog om forebyggende strategier understreger Rose (12), at den såkaldte populations-strategi vil resultere i, at den samlede fordeling forskydes mod venstre. Det er netop det, der ses i fig.

3, og de observerede ændringer kunne derfor meget vel forklares ved, at risikofaktorerne er reduceret for hele befolkningen. Hvis dette er korrekt, stemmer det ikke med den af standen ofte fremførte påstand, at man har satset på en individuel forebyggende indsats. Den samme ændring er set blandt voksne i Finland, hvor forekomsten af tandløshed og forekomsten af caries er faldet i alle alders- og uddannelsesgrupper (13). Alligevel ville de fleste af os sikkert fortolke en ændring i sygdomsforekomsten som den, der er illustreret i Fig. 3 som en ændring i fordelingen af risikofaktorer, således at nogle individer har en betydeligt højere risiko end andre. Denne konklusion er imidlertid ikke holdbar, da venstreforskydningen udelukkende kan være resultatet af den underliggende statistiske fordeling, sygdommen fordeler sig efter. På trods heraf har sådanne ændringer i fordelingen givet anledning til, at man har lanceret forslag om en højrisikostrategi, hvor særligt intensive forebyggende tiltag sættes ind over for individer med en høj risiko for at udvikle sygdom. En sådan strategi hviler på flere forudsætninger. Dels forudsætter den, at sygdomsforekomsten er tilstrækkeligt skævt fordelt, hvilket næppe er tilfældet (14). Derudover hviler den på den antagelse, at man kan identificere individer med høj risiko ved screening, hvilket ikke synes at være muligt (15), samt at en særlig intensiv forebyggelsesindsats skulle have en effekt på individer, der screener positivt, hvilket heller ikke synes at kunne påvises (16).

Vort syn på forebyggelse af caries i dag kan opsummeres i følgende punkter De ændringer, vi har set i de seneste tiår, skyldes formodentlig en – utilsigtet – populationsstrategi. Denne bør vedligeholdes og videreudvikles, og der bør lægges vægt på sundhedsfremme (11). Det er i hovedsagen et offentligt eller kollektivt anliggende.

Højrisikostrategien bør sættes ind over for sygdomsudviklingen hos de individer, hvor der klinisk diagnosticeres initiale carieslæsioner. Målet er her at forebygge, at initiale carieslæsioner progredierer til kavitetsdannelse.

Det er i hovedsagen en klinisk intervention, der kan beskrives som sekundær profylakse, hvor progression af allerede tilstedeværende sygdomslæsioner søges modvirket. Det er i hovedsagen et individuelt anliggende mellem patient og behandler.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s06-10.indd 9

8]jclke`e^ Titlen på denne artikel er formuleret som et spørgsmål, og vi håber, det af teksten har fremgået, at vort svar ikke er et enten-eller, men et både-og: Løsning af orale helbredsproblemer kræver såvel en individuel indsats som en indsats fra det kollektive, fra samfundet. <e^c`j_ jlddXip Oral health problems and diseases: an individual or a public concern?

As in some of the Nordic countries the concept of oral health has only recently been introduced in the dental journals, the conceptual difference between oral and dental health is discussed with special reference to what has been called non-clinical outcomes, such as oral health related quality of life. We note that causes of dental diseases can be close to the clinical outcome (»downstream«) or further away in the causal web (»upstream«). It is emphasized that we need interventions addressing both types of causes. The marked change towards polarization of disease is illustrated using data for dental caries, but at the same time we challenge the utility of the high-risk approach as the only strategy for controlling dental caries.

We conclude that oral health is both an individual and a public concern.

C`kk\iXkli 1. Kamper-Jørgensen F, Almind G. Det forebyggende sundhedsarbejde. Forebyggelsesbegreber og forebyggelsesprogrammer.

I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, redaktører. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark; 2005. p.

17-51.

2. WHO. Constitution. No journal 1948 (34) – Available from: URL: http://www.who.int/ 3. Petersen PE. The World Oral Health report 2003: Continuous improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 2003; 31 (Suppl. 1): 3-24.

4. Gjørup H, Svensson P. OHIP-(D), en dansk version af Oral Health Impact Profile. Tandlægebladet 2006; 110: 304-11.

5. Scheutz F, Poulsen S. Determining causation in epidemiology.

Community Dent Oral Epidemiol 1999; 27: 161-70.

6. MacMahon B, Trichopoulos D. Epidemiology. Principles and Methods. 2 ed. Boston: Little, Brown and Company; 1996. p.

26.

7. Holst D, Schuller AA, Aleksejuniene J, Eriksen HM. Caries in populations – a theoretical, causal approach. Eur J Oral Sci 2001; 109: 143-8.

8. Fletcher RH, Fletcher SW, Wagner EH. Clinical Epidemiology: the essentials. 2 ed. Baltimore: Williams and Wilkins; 1996. p.

23.

9. Wendt L-K, Jonsell R. Illness and use of medicines in relation =8>C@>< 8IK@BC<I

9

02/01/08 7:23:40

Oral Helse

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

to caries development and to immigrant status in infants and toddlers living in Sweden. Swed Dent J 1996; 20: 151-9.

WHO. Social determinants of health: The solid facts. 2003.

WHO. The Ottawa Charter for Health Promotion. 1986.

Rose G. The strategy of preventive medicine. Oxford: Oxford University Press; 1995.

Suominen-Taipale L, Nordblad A, Vehkalahti M, Aromaa M. Suomalaisten aikuisten suunterveys. Terveys 2000 -tutkimus.

Kansanterveyslaitoksen julkaisuja/Publications of the National Public Health Institute B16/2004.

Batchelor PA, Sheiham A. The distribution of burden of dental caries in schoolchildren: a critique of the high risk caries prevention strategy for populations. BMC Oral Health 2006; 6(3): doi:10.1186/1472-6831-6-3.

Hausen H. Caries prediction. I: Fejerskov O, Kidd E, editors.

Dental caries. The disease and its clinical management. 1 ed.

Oxford: Blackwell Munksgaard; 2003. p. 327-41.

Hausen H, Kärkkäinen S, Seppä L. Application of the highrisk strategy to control dental caries. Community Dent Oral Epidemiol 2000; 28: 26-34.

Fd ]fi]Xkk\ie\ Sven Poulsen1: Professor, lic. et dr.odont., Afdeling for Samfundsodontologi og Pædodonti, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet, Århus, Danmark Hannu Hausen2: Professor, Afdeling for Samfundsodontologi, Oulu Universitet, Oulu, Finland Afdeling for Samfundsodontologi og Pædodonti, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Århus C, Danmark; spoulsen@odont.au.dk

1

Afdeling for Samfundsodontologi, Oulu Universitet, P.O. Box 5281, FIN-90014, University of Oulu, Finland – hannu.hausen@oulu.fi

2

T +39 0474 066 664 - lisette.larsen@zirkonzahn.com - www.zirkonzahn.com

OPFINDEREN

ENRICO STEGER

THE PRETTAU BRIDGE 100% ZIRCONIA, UDEN PORCELÆN

MATERIALET MED DEN EKSTREME FRAKTUR MODSTAND - METAL FRI TANDERSTATNINGER GOD BIOKOMPATIBILITET - HØJ TRANSLUCENS - INGEN SORTE KRONE KANTER

10

65084_TB0108_s06-10.indd 10

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:23:41

ZENDIUM SYREFORSVAR

www.liathansenreklame.dk

ZENDIUM Syreforsvar indeholder colostrum og casein, som hjælper med at modvirke syreskader på tandoverÁaden. Med et maksimalt indhold af Áuor (1450 ppm) reduceres endvidere risikoen for caries.

zendium Professional Dental Care Hvis du vil vide mere om syreskader, så spørg din tandlæge eller din tandplejer.

Du kan læse mere på www.zendium.dk

08 578 zendium syreforsvar ann Tandlægebladet indd 1 65084_TB0108_s11.indd 1

17/12/07 11:22:59 02/01/08 7:26:08

;\e fiXc\ _\cj\j jfj`Xc\ [\k\id`eXek\i Æ \i fiXc _\cj\ ]fikjXkk jba\mk ]fi[\ck6 ;fik_\ ?fcjk

;\ Xcc\i Õ\jk\ jpb[fdd\i f^ _\cj\gcX^\i ]fi\bfdd\i f]k\i\ _fj [\d jfd _Xi d`ejk jfj`Xc\ i\jjlij\i% ;\k \i `eecpj\e[\ Xk jfj`f$µbfefd`jb\ lc`b_\k\i ` jpb[fd f^ _\cj\ fggjk i ]fi[` jfj`Xc\ i\jjlij\i Æ jfj`Xc\ [\$ k\id`eXek\i Æ ` lk^Xe^jglebk\k \i jba\mk ]fi[\ck% @ \e k`[ d\[ µb\e[\ jba\m]fi[\c`e^ Xm jfj`Xc\ i\jjlij\i# \i [\k [X i`d\c`^ \cc\i dlc`^ m\ek\ Xk _\cj\gfc`k`bb\e jbXc [\dd\ fgg ]fi \e µb\e[\ lc`b_\k f^j ` jpb[fd f^ _\cj\6 ;\ee\ Xik`bb\c\e kXi ]fi j\^ ef\e jkfi\ c`ea\i ` bleejbXg\e fd jfj`Xc\ [\k\id`eXek\i f^ fiXc _\cj\% ?fm\[]fblj \i fiXc _\cj\# d\e jfd [\k jbXc m`j\j d c\i [\ \g`[\d`fcf^`jb\ `e[\bj\i ]fi \bj\d$ g\c ;D= \e YcXe[`e^ Xm jpb[fdj]fi\bfdjk f^ Y\$ _Xe[c`e^jbfej\bm\ej\i% 9 [\ jpb[fdj]fi\bfdjk f^ Y\_Xe[c`e^ \i jfj`Xck [\k\id`e\ik# d\e `bb\ eµ[m\e$ [`^m`j Xm jXdd\ [\k\id`eXek\i% ;\kk\ ^aµi [\k mXe$ jb\c`^ lki\[\ _mX jfd jbpc[\j _mX# f^ ]fikfcbe`e^\e Xm [\ jfj`Xc\ jXdd\e_\e^\i Yc`i [\i]fi lfm\ij`bkc`^% M`bk`^_\k\e Xm Y\kiXbk\ jfj`Xc\ [\k\id`eXek\i jfd ijXb\i k`c ]fi\bfdjk\e Xm jpb[fd ` \k jXd]lee [`jblk\i\j2 _m`j m` `bb\ j\i f^ ]fijk i ijXb\e\# m`c m\ib\e _\cj\]i\dd\e[\ \cc\i jpb[fdj]fi\Yp^^\e[\ k`ckXb m`ib\%

12

65084_TB0108_s12-19.indd 12

F

or 35 år siden var nesten halvparten av skolebarnas tenner i de nordiske land ødelagt av karies, reparert med fylling eller trukket ut (1,2). Nå bærer kun 1-2 tenner per barn spor av karies og behandling. På begynnelsen av 1970-tallet var ca. hver sjette voksen (ca. 17 %) i Norden helt tannløs. Etter årtusenskiftet er ca. hver 33. voksen tannløs (ca 3 %) (3,4). Det betyr en økning på ca. 2,4 millioner personer med egne tenner. Så store forandringer over kort tid ses sjeldent i folkehelsearbeidet. I denne artikkelen skal den orale helsens sosiale determinanter knyttes opp mot de store tannhelseendringene i de siste decennier. Mange undersøkelser støtter følgende sitat (5,6): »Social inequality in oral health appears to be universal, even in countries with a long tradition of oral health promotion, preventive oral care, outreach dental health services and high utilization rates« (7). Ved å knytte diskusjonen om sosiale determinanter for oral helse til tannhelseendringer, blir problemstillingen mer dynamisk. Er tannhelsebedringen de senere år kommet alle til gode? I den grad det var ulikhet i oral helse før, opprettholdes ulikheten, bevares den eller forsterkes den? Forskere, klinikere og leg folk kan lett observere at sosiale forskjeller fortsatt avspeiles i munnen på folk. Det er derfor aktuelt å spørre om det går et sosialt skille i befolkningen mellom dem som nyter godt av og dem som ikke nyter godt av den generelle bedringen i oral helse. Er forskjellene i tannhelse like store? Blir det flere heldige og færre uheldige?

Begrepene forskjell og ulikhet brukes i vanlig språk ofte om hverandre. I faglig sammenheng er det en forskjell. På engelsk har hvert av begrepene »difference« og »inequality« en entydig betydning. »Difference« betegner en verdinøytral forskjell, men »inequality-equality«-dimensjonen betegner en forskjell som er funnet sosialt og politisk uakseptabel (8, 9). Forskjeller mellom folk er nødvendigvis ulikheter, og heller ikke alle sosiale forskjeller er sosiale ulikheter. Selv om det er sosiale forskjeller i ferie- og klesvalg og kinobesøk, foreligger det ikke nødvendigvis en ulikhet. En statistisk signifikant sammenheng mellom sosial bakgrunn og en helsevariabel avgjør etter forfatterens vurdering ikke om det foreligger sosial ulikhet. I denne presentasjonen vil begrepet sosial forskjell bli brukt til beskrivelse av sammenhenger. Begrepet sosial ulikhet blir brukt ved vurdering av funn.

Det er ikke likegyldig hvilket begrep for oral helse som brukes. I fagspråket dekker begrepet tannhelse noe mer enn tannsykdom (10,11). Oral helse brukes i den internasjonale litteraturen mer overordnet om subjektive opplevelser av tenner og av tygge-, smile-, svelge- og talefunksjon. I begrepet oral helserelatert livskvalitet inkludeTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:27:28

res også betydningen av den orale helse for menneskers livskvalitet. I studier av sosiale determinanter brukes oftest enkle mål for tannstatus og tannsykdom. Det er usikkert om funnene i disse studier kan generaliseres også til dimensjoner av den orale helse. I denne artikkelen dekker begrepet tannstatus tannløshet og antall tenner, tannsykdom omfatter bl.a. karies og periodontititt, og tannhelse er folks subjektive oppfattning av forhold i munnhulen.

Sosiale determinanters sammenheng med periodontitt vil bli meget sparsomt omtalt, og det henvises til en nyere gjennomgang (12).

Formålet med dette arbeidet er 1) å gi en kort oversikt over kunnskapen om hvordan sosiale determinanter henger sammen med oral helse, 2) å peke på den prinsipielle forskjellen mellom årsaker til en sykdom og årsaker som medvirker til forekomsten av en sykdom i en befolkning, samt 3) å diskutere hvorfor kunnskap om sosiale årsaker er helt avgjørende for hvordan helse kan fremmes og sykdommer kan forebygges.

Jfj`Xc\ jXdd\e_\e^\i Det er gammelt nytt at sosiale forhold avspeiler seg i sykdom og helse. Skjev fordeling av sosiale ressurser medfører skjev fordeling av sykdom og helse. Tidlige tannhelseundersøkelser rundt 1900-tallet og utredninger om tannhelsetjenesten på 1930- og 1940-tallet pekte på høy sykdomsforekomst særlig i ubemidlede familier (13,14). Det dominerende fokus var mangel på behandlingstilbud langs geografiske og sosiale skillelinjer (15). Frem til nylig har det vært større interesse for å analysere sosiale og økonomiske barrierer for tannbehandling enn årsaker til at noen sosiale grupper hadde høyere sykdomsforekomst enn andre.

9Xie f^ le^[fd Samme året som Lov om Børnetandpleje trådte i kraft i Danmark, foretok Holst (1) en kartlegging av karies og gingivititt blant skolebarn med og uten skoletannpleie.

Sykdomsforekomsten var høyere i lav- enn i høystatusgruppen uavhengig av om de hadde hatt skoletannpleie i skoletiden. Statistikk fra de offentlige tannhelsetjenestene gikk fra slutten av 1970-tallet over fra å være behandlingsstatistikk til også å omfatte opplysninger om tannstatus og tannhelse. Med fullt utbygget offentlig tannhelsetjeneste i de nordiske land og årlige nasjonale tannhelsestatistikker, ble det tatt få initiativ til supplerende undersøkelser av barns og unges tannhelse. Tannhelsestatistikken fra de nordiske land har dokumentert bedringen i tannhelse relatert til barnas alder og bosted. Enkelte regionale tannhelTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s12-19.indd 13

seundersøkelser blant førskolebarn viser at barn med innvandrerbakgrunn og barn med foreldre som har kort utdanning har mer karies enn andre barn (16,17).

Et interessant spørsmål er i hvilken grad den nordiske tannhelsetjenestemodellen har medvirket til mindre sosiale forskjeller både i barns og voksnes tannhelse enn man ellers ville kunne forvente. Bredt anlagte studier av sosiale determinanter og oral helse i de nordiske barnebefolkninger finns imidlertid ikke. Det er trolig flere grunner til det.

En grunn er at det ikke har vært tillatt å registrere foreldres sosiale status i tannpleiens journaler. En annen grunn synes å være at den offentlige tannhelsetjenestes tilbud til barn og unge har vært antatt å ha en utjevnende effekt på den ulikheten barn er bærere av fra hjem, miljø og samfunn (18).

Spørsmålet om sosiale determinanter har derfor ikke vært oppfattet som relevant så lenge barn og unge har hatt tilbud fra den offentlige tannpleie. En tidsserie-studie av rekrutter i Danmark fra 1972 til 1999 bygget fra starten på hypotesen om den offentlige tannpleies utjevnende effekt (19). Likevel var det relativt stor forskjell mellom de sosiale grupper både i 1972 og i 1993, og tannhelseforbedringen fra 1972 til 1993 var den samme uavhengig av sosial status.

En norsk undersøkelse blant unge voksne i 23-24-årsalderen viste at tannhelseforbedringen fra 1983 til 1994 var større blant unge voksne med lang enn med kort utdanning (20). Om det er et uttrykk for at forbedringsprosesser leder til ulikhet, eller om den økte forskjellen skyldes at forbedringsprosessen går langsommere i lav enn i høy status gruppen, står åpent.

I den voksne befolkning har det vært anvendt forskjellige mål for sosial status i studier av sosiale determinanter og oral helse, for eksempel inntekt, utdanning, bosted, sentralitet, og arbeid. Alle tverrsnittsstudier bekrefter at det er sammenheng mellom de fleste sosiale indikatorer og oral helse (6). Det er relativt få studier av tannhelsen i den voksne befolkning som har et stort generaliseringspotensial, og få er foretatt på flere tidspunkter. England og Wales hadde stor tannløshet i slutten av 1960-årene. Mellom 1968 og 1998 minsket tannløsheten fra 27 % til 7 % i de øverste sosiale grupper og fra 46 % til 22 % i de laveste (20). Det gjennomsnittlige antall friske tenner økte fra 12,1 til 15,7 i de øverste sosiale grupper og fra 14,0 til 15,7 i de laveste sosiale grupper (20). I den fjerde nasjonale tyske tannhelseundersøkelsen i 2005 var gjennomsnittlig DMFT 12,9 i den høyeste og 15,6 i den laveste sosiale gruppen. I den første undersøkelsen i 1989 var de tilsvarende tall 16,5 og 16,1. I England og Wales er fallet i tannløshet like stort i høy- og lavstatus-gruppene, mens forbedringen i DMFT =8>C@>< 8IK@BC<I

13

02/01/08 7:27:28

Oral helse - sosiale determinanter

Figur 1. Tannløshet i den voksne befolkning etter år og inntektskvintiler.

Den øverste kurven er inntektskvintilen med lavest inntekt, og den nederste kurven kvintilen med høyest inntekt (Holst 2007).

Alle voksne

40 35

Andel i prosent

30 25 20 15 10 5 0 1975

1985

1995

2002

Figur 2. Prosentandelen av den voksne befolkning som har funksjonelt tannsett etter år og inntektskvintiler. Den øverste kurven er inntektskvintilen med høyest inntekt, og den nederste kurven kvintilen med lavest inntekt (Holst 2007).

Alle voksne 100 90

Andel i prosent

80 70 60 50 40 30 1985

1995

fortrinnsvis har kommet høystatus-befolkningen til gode i Tyskland. Nordiske studier viser en stor nedgang i tannløshet og økning i antall tenner i den voksne befolknings 14

65084_TB0108_s12-19.indd 14

2002

tannhelse (3,21,22). I alle tre studier var forbedringen størst i laveste sosiale grupper. I en norsk studie basert på fire nasjonale datasett er sosiale forskjeller i tannløshet og TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:27:28

funksjonelt tannsett (> 20tenner) analysert fra 1975 til 2002 (18). Figur 1 viser andelen tannløse etter inntekt fra 1975 til 2002. Figur 2 viser utviklingen fra 1985 i prosentandelen av den voksne befolkning som har et funksjonelt tannsett (> 20tenner) relatert til inntekt. Materialene ble inndelt i 20 % kvintiler, slik at den øverste inntektskvintil (80–100 %) er de 20 % som har høyest inntekt hvert av årene. Deretter følger 60-79 %, 40-59 %, 20-39 % og 0-20 % kvintilene; 0-20 % kvintilen omfatter de 20 % av utvalget som hadde lavest inntekt. Både figur 1 og 2 viser at inntektsulikheten i de anvendte indikatorer for tannhelse er redusert betydelig over tid i den voksne befolkning, og at forbedringen er kommet lavstatus-gruppene mest til gode. Det er fortsatt sosiale forskjeller i tannhelse. Men om disse forskjellene skal tolkes som ulikheter og om disse er av et sånt omfang at det trengs tiltak, kan diskuteres.

Det er ikke lett å få et klart og entydig bilde av de sosiale determinantenes betydning for klinisk tannstatus. Dette skyldes at gjennomsnittlig antall karierte tenner/flater (DT/S) i tverrsnittsstudier vel så mye er et uttrykk for tiden siden siste tannlegebehandling som et uttrykk for kariestilvekst. At personer med lav sosial status har flere DT/S enn personer med høy status, forteller derfor like mye om sosiale determinanter for tannbehandling. Forholdet mellom reparerte og ekstraherte tenner er også tvetydig. Flere reparerte tenner/tannflater (FT/S) enn ekstraherte tenner over tid er ikke kun et uttrykk for endring i sykdommens alvorlighet, men er også et speil av bedre tannlegedekning og endring i behandlingskriterier. De fleste studier finner statistisk signifikante sammenhenger mellom sosiale og kliniske indikatorer i den forventede retning (5,23). DMF-indekset uttrykker både sosialt betinget sykdom og sosialt betinget behandling som gir betydelige fortolkningsvanskeligheter.

Jfj`Xc\ ]fibcXi`e^\i De fleste studier av sammenhengen mellom sosiale forhold og tannsykdom og tannhelse er deskriptive i den forstand at de kvantifiserer forskjeller mellom sosiale grupper. I liten grad studeres mekanismene bak sammenhengene, dvs. spesifiserer gjennom hvilke andre faktorer de sosiale determinanter virker (24,25). I internasjonal litteratur er det stort sett enighet om at ingen enkelt forklaring i seg selv er tilstrekkelig (25,26). Sammenhengen mellom helse og sosiale forhold er forankret i et komplekst samspill mellom flere faktorer som henger sammen i kjedete forløp. For å forenkle kompleksiteten deles disse samspill i flere forklaringer i den internasjonale litteraturen (9,26,27): Sammenhengen mellom sosial status og sykdom og helse går TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s12-19.indd 15

gjennom materielle faktorer, helseatferd og livsstil, oppvekstvilkår og livsløp, psykososiale faktorer og helsetjenestens organisering og finansiering.

DXk\i`\cc\ ]Xbkfi\i Materiell levestandard omfatter folks økonomiske muligheter for å velge mat, klær, bolig og andre goder. Det er grunn til å tro at de sosiale forskjellene i materiell standard var av større betydning tidligere. Store grupper i befolkningen er nå løftet ut av fattigdom, og har adgang til de vanlige nødvendighetsgoder. Tverrsnittsstudier viser likevel fortsatt at det er flere tannløse og færre med gunstig tannhelseatferd blant dem som har lav inntekt og kort utdanning enn blant dem som har høy inntekt og lang utdanning (3,18). En forklaring er at fattigdom også er et relativt begrep. Lav inntekt fører ofte til en livsstil som får helsekonsekvenser. Det er derfor ikke inntekten i seg selv, men de verdier og valg knyttet til den sosiale gruppen som er determinantene. Oppdagelsen av at ulikhetene besto også etter at den tradisjonelle fattigdommen forsvant, har dreidd oppmerksomheten mot andre teorier. ?\cj\Xk]\i[ f^ c`mjjk`c Helseatferd og livsstil er viktige sosiale determinanter i den grad de er knyttet systematisk til posisjon i sosiale hierarkier. Sammenhengen fremkommer hvis en større andel med lav enn med høy sosial status f.eks. røyker og ikke er fysisk aktive. Helseatferd og livsstil omfatter i denne forbindelse mange typer valg, fra amming, spesifikke valg av kosthold og nytelsesmidler, fysisk aktivitet og hygiene og munnhygiene. Det er to hypoteser i denne forskningen som er interessante: 1) I den ene betraktes livsstil og helseatferd som individers uavhengige valg. Helseatferd og livsstil måles som attributter til individene og tolkningen av resultatene, og konklusjonene relateres til andre egenskaper ved individene. 2) Den andre forskningsretningen betrakter individenes valg som et resultat av sosiale rammebetingelser. Individenes valg er begrenset av ernæringspolitikk og priser samt av kulturelle tradisjoner i det sosiale nærmiljø. For å kunne studere de sosiale rammebetingelsenes innflytelse på de individuelle valgene må rammebetingelsene måles som egenskaper ved de nærsamfunn som inngår i en studie. Med utgangspunkt i hypotese 2, fant Sanders et al. (28) tydelig sammenheng mellom munnhygieneatferd og forskjellige tannhelseresultater. Når den sosiale status ble trukket inn i analysen, forsvant betydningen av munnhygieneatferden. Munnhygieneatferden var ikke det som forklarte forskjeller i tannstatus mellom sosiale grupper. Nasjonale og lokale forhold vil påvirke sli=8>C@>< 8IK@BC<I

15

02/01/08 7:27:29

Oral helse - sosiale determinanter

ke resultater, men slike studier er viktige bl.a. for å vite hvor politiske tiltak skal settes inn. For å skille forklaringer på flere nivåer (biologi, individ, samfunn) må det anvendes flernivåanalyse.

Fggm\bjkm`cb i f^ c`mjcµg Forklaringer i denne kategorien vektlegger betydningen av at grunnlaget for god helse i voksen alder legges både før fødselen og i de første leveårene (29). Sosiale variasjoner i oppvekstvilkår er forbundet med sosiale forskjeller i helse senere i livet. Det er et område med økende forskningsaktivitet, men hvor kunnskapen er begrenset. Denne forskningen er krevende fordi den forutsetter tilgang til data om sosial posisjon og oral helse i livsløpet. Flere tverrsnittsstudier har vist at sosial status viser størst effekt på tannstatus i den eldste delen av befolkningen (23). Dette funnet kan tolkes som om kreftene som ligger i forskjellig sosial status er sterkere i høy enn i lav alder. En alternativ forklaring kan være at tverrsnittstudier som omfatter voksne i alle aldre også omfatter voksne i flere fødselskohorter. De eldste tilhører kanskje en kohort som i helselivsløpet hadde vanskeligere helsebetingelser. En tredje forklaring er at det ikke-reversible DMF-indekset kumulerer effektene over livsløpet, og derfor fremstår forskjellen større i høy alder.

Gjpbfjfj`Xc\ ]Xbkfi\i I dette perspektivet legges det vekt på at mennesker befinner seg i sosiale sammenhenger som kan ha kognitive (erkjennelsesmessige) og emosjonelle (følelsesmessige) virkninger på organismens biologiske og fysiske tilstand. Et kjent eksempel innen odontologien er at stress kan utløse

gingivititt og stomatititt (30). Stress utløses ikke automatisk av spesifikke livshendelser og livssituasjoner, men kanskje i større grad av forholdet mellom de krav og utfordringer en stilles overfor og de ressurser en har til rådighet for å møte påkjenningen. Denne hypotesen er basert på funn som viser at jo større inntekstforskjellene er i et samfunn, desto større forskjeller blir det i sykdomsforekomst i de sosiale grupper (26). En del av hypotesen tilsier at sykdoms- og helsekonsekvensene kan beskrives som en gradient, dvs. de øker trinnvis nedover i det sosiale hierarkiet. Mekanismen antas å være at en lavere plassering på en inntekts- eller sosial rangstige medfører en økende underlegenhetsfølelse eller et stress som knyttes til sosialt mindreverd og eksklusjon, manglende selvrespekt og følelse av forakt fra omgivelsene på høyere trinn på stigen. Sosialt stress over lengre tid antas også å ha en psykososial effekt på flere biologiske prosesser som leder til økt disposisjon for sykdom (26). Gradienthypotesen er gjenstand for mye debatt i europeiske forskningsmiljøer. En engelsk litteraturoversikt konkluderer at forekomsten av periodontitt reflekterer et sosialt mønster og at det er grunn til å anta at sosiale hierarkier og individers mestring av livets sosiale hendelser påvirker immunsystemet og periodontitt (12). Inntektsforskjellen i figur 1 og 2 danner et gradientmønster hvor personer i den høyeste inntektskvintil atskiller seg systematisk fra personene i nest høyeste kvintil. Den nest høyeste inntektskvartil atskiller seg systematisk fra den tredjehøyest kvartil etc. Det er usikkert hvilke mekanismer som forklarer den sosiale gradienten som er vist i figur 1 og 2. ?\cj\ka\e\jk\e Velferdsstatens betydning knyttes til de universelle prin-

En skisse for tannhelse i en befolkning Biologiske faktorer Ö

Figur 3. En skisse for tannhelsen i en befolkning.

▼ ▼

Nærmiljø Individ alder, kjønn, utdanning, inntekt atferd, kultur, kost, munnhygiene

▼

Oral helse

Ü

▼

▼

Ç

▼

familie, bosted, sosioøkonomiske forhold, skole, arbeid, kultur

É

▼

Samfunn

65084_TB0108_s12-19.indd 16

Å

Bruk av tannhelÑ setjenester

▼

16

▼

BNP, helsepolitikk Tannhelsetjenesten

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:27:29

sipper som et virkemiddel til utjevning av ulikhet. Den nordiske tannpleiemodell med sitt gratis, universelle, oppsøkende, forebyggende behandlingstilbud til barn og unge, og bruk av tannhelseforsikring for voksne, har vært betraktet som et viktig redskap til å redusere forekomsten av tannsykdommer og til å skape mer likhet i tannhelseresultat. Nasjonale programmer er metodisk vanskelig å evaluere, da det ofte ikke er noe å sammenligne med. Det er derfor fortsatt usikkert om eller i hvilken grad tannpleien for både barn og voksne vedlikeholder, forminsker eller forsterker latente sosiale ulikheter i befolkningen.

Gjennom livsløpet er studier av tannhelse og av bruk av tannhelsetjenester vevet inn i hverandre. De fleste modeller for oral helse inkluderer tannhelsetjenesten (Figur 3) (7,31).

Figur 3 tar utgangspunkt i de samfunnsbetingete determinanter som for eksempel. bruttonasjonalprodukt (BNP) og helsepolitikk. I skissen er tannhelsetjenestens nasjonale organisering og finansiering (boks 1) vurdert som en samfunnsmessig rammebetingelse for utforming av tannpleietilbudet. Det skilles i modellen mellom samfunns- og nærmiljødeterminanter. Innen rammen av samfunnets rammebetingelser gir nærmiljøet (boks 2) både muligheter og vanskeligheter for å bevare god tannhelse. Faktisk etterspørsel etter tannhelsetjenester er et middel til å fremme tannhelsen og behandle oppstått sykdom (boks 4). Bruk av tannhelsetjenesten er den enkeltes valg gitt de ytre rammebetingelser på lik linje med helseatferd (boks 3). Forskjeller mellom individer i biologisk konstitusjon medvirker til variasjon i det endelige orale helseresultatet (boks 6). Teoretiske modeller for tannhelse er vanskelige å studere empirisk fordi sykdom og behandling ofte registreres i samme indeks og ikke hver for seg. DMF-indekset for voksne er mer et uttrykk for behandling enn for sykdomsforekomst. Tannhelsetjenestens tilgjengelighet og arbeidsmåter får gjennom bruken av dette indekset en stor betydning for oppfattelsen av den orale helse i befolkningen.

En samlet vurdering av sammenhengen mellom sosiale determinanter og sykdom og helse tilsier at det er flere forklaringer. Sanders et al. (24) anser den materielle forklaringen som relevant for folk med inntekter i den lavere del av en inntektsskala, fordi de oftere opplever at de ikke har råd til å kjøpe den sunneste maten eller nødvendig tannbehandling. Folk i den øvre delen av inntektshierarkiet har ikke de samme materielle hindringer. Forklaringer knyttet til livsstil og psykososialt stress er mer relevante for de velutdannete med god inntekt. <i jfj`Xc\ [\k\id`eXek\i ijXb k`c kXeejpb[fd6 Ja, i høyeste grad, men det er lang tradisjon for kun å beTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s12-19.indd 17

trakte klinisk biologiske faktorer i munnhulen som årsaker til kariesutvikling og progresjon. Dette er viktig fordi helsefremmende og sykdomsforebyggende tiltak kun virker når de er forankret i årsaker. Tradisjonelt er faktorer som sosial organisering og tilhørighet, inntektsfordeling og personlige ressurser, holdning og kunnskaper kun medvirkende faktorer og ikke årsaker fordi de ikke i seg selv kan forårsake karies. Holst (10) har argumentert for at det er nødvendig å skille mellom årsaker til karies og årsaker til en gitt kariesforekomst. Hvor mye karies individer i et samfunn utvikler, henger sammen med sluttresultatet av de sosiale prosesser og de utløste syreangrep på tannoverflaten. Jo flere angrep per dag, jo mer karies blir det over tid. Nærmiljøets skolepolitikk, lokalplaner og allmenne aktiviteter påvirker individenes valg. Menneskers handlinger er også påvirket av i hvilken grad storsamfunnet leg ger til rette for å kunne treffe hensiktsmessige valg. Det dreier seg om priser og avgifter, tilsetting av fluor i drikkevann og tannkrem, informasjon om gode helsevaner og andre folkehelsetiltak. Folkehelsearbeidets kjerne er å identifisere helsefremmende og sykdomsskapende forhold på alle relevante nivåer i et samfunn og å forstå årsakssamspillet mellom dem. Det omfatter også klinisk arbeid som logisk nok konsentrerer seg om enkeltindividet. I klinikken blir pasienten ofte gjort ansvarlig for utilstrekkelige tannhelsevaner uten at tannhelsepersonellet ser i hvilken sammenheng disse skal forstås.

Sosiale determinanters sammenheng med sykdom og helse må forstås som et sosialt kjedet forløp fra politikk til dental biofilm. Sosiale determinanter opererer på tvers av faggrenser og organisering av helsetjenesten. Det gjelder årsaker som kosthold, stress, selvkontroll, alminnelig hygiene, alkoholkonsum og røykevaner, fysisk aktivitet og skader og ulykker som både trigger genetisk disposisjon og fører til mange forskjellige sykdommer (32). Tenk bare på noe så enkelt som håndvask. Etter de store polioepidemiene på 1950-tallet lærte befolkningene å vaske hender i forbindelse med toalettbesøk og måltider. God hygiene er grunnlaget for en god folkehelse. Det er derfor mye å oppnå i tverrfaglige strategier. I en tverrfaglig fellesstrategi slår både helsetjenesten og mottakeren flere fluer i en smekk, samtidig som aktivitetene kan forberedes og utarbeides i et faglig fellesskap, som gir et bedre resultat.

Det finnes marginale sosiale grupper som har store problemer med tennene sine som med flere andre sider av hverdagslivet. Det er trolig et trekk ved vestlige samfunn i begynnelsen av det 21. århundret at noen mennesker ikke henger med og får langvarige problemer. Det skjer tilsynelatende uavhengig av valg av reform i helsevesenet. Eller =8>C@>< 8IK@BC<I

17

02/01/08 7:27:29

Oral helse - sosiale determinanter

sagt på en annen måte: Reformers strukturer sikter oftest mot det store flertallet i en befolkning. Få om noen reformer i helsevesenet fanger opp både de store gruppene og de marginaliserte. Hjelpen til de svakeste må komme i form av solidarisk og humanitær innsats på andre premisser. Spørsmålet om omfanget av sosial ulikhet er ennå utilstrekkelig belyst. Ulikheten i tannhelse målt i tannløshet og et funksjonelt tannsett, er redusert vesentlig de siste 30 år. Hvorvidt vi kan vente samme utvikling for mer kliniske indikatorer er ennå usikkert. Det er ikke umulig at andre indikatorer, som er knyttet til estetisk oppfattelse av oral helse, blir viktigere for befolkningen. Resultater av studier av ulikhet i oral helse vil derfor avhenge av hva som måles. Velstandutviklingen har nesten avskaffet tannløshet, men nye forventninger til den orale helsens kvalitet kan skape nye skjevfordelinger. <e^c`j_ jlddXip Social determinants of oral health – Do social inequalities still exist?

Social inequality appears to be universal, even in countries with a long tradition of oral health promotion (Chen 1995). The purpose of this paper is to relate recent knowledge about the social determinants of oral health to the process of improving oral health in many European countries. There have been few studies of social determinants and children’s oral health in the Nordic countries. It has probably been assumed that universal coverage of public dental care has evened out social differences in oral health.

In adult populations national studies have shown marked improvement in dental status indicators. This improvement has been greatest in low status groups. In a Norwegian study from 1975 to 2002 that included four cross-sectional materials the results showed that the distribution of persons in five income quintiles related to edentulousness and that functional dentition can be described by a gradient. The mechanisms of how social determinants relate to oral health are not, however, well understood. In international literature the explanations are related to material resources, health behaviour and lifestyle, psycho-social stress factors, and organisation of dental care. Measurement of dental status, such as the DMF index, poses additional problems. The DMF index measures both disease occurrence and its treatment, and it is difficult to disentangle the social determinants of disease from the social pattern of utilization of dental care. Promotion of oral health and prevention of oral diseases must be based on knowledge of the causes of both. Social determinants are causes of disease occurrence in a population.

18

65084_TB0108_s12-19.indd 18

I\]\i\eZ\j 1. Holst D. Dental caries in schoolchildren in some Danish communities with and without school dental service. Community Dent Oral Epidemiol 1975; 3: 237−43.

2. Holst D, Schuller AA, Gimmestad A. Tannhelsen i dynamisk endring – fra sykdomsrisiko til helsepotensial. Nor Tannlegeforen Tid 2004; 114: 866−71.

3. Petersen PE, Kjøller M, Bøge Christensen L, Krustrup U. Changing dentate status of adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals in Denmark by the Year 2000. J Pub Health Dent 2004; 64: 127−35.

4. Holst D, Skau I, Grytten J. Egenvurdert tannhelse, generell helse og tannstatus i den voksne befolkning i Norge i 2004. Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: 576−80.

5. Chen M. Oral health of disadvantaged populations. In: Cohen L, Gift H (eds): Oral Health Promotion: Socio-dental sciences in action. Copenhagen: Munksgaard; 1995.

6. Chen M, Andersen RM, Barmes DE, Leclercq M-H, Lyttle CS. Comparing oral health care systems. A Second International Collaborative study. Geneva: World Health Organisation; 1997.

7. Petersen PE. Sociobehavioural risk factors in dental caries – international perspectives. Community Dent Oral Epidemiol 2005; 33: 274−9.

8. Ingebrigtsen B. Metodekommentar »Kjønn og ulikhet«. Et forsøk på begrepsavklaring. Tidsskrift Samfunnsforskning 1987; 28: 391−6.

9. Berkman L, Kawachi I. Social epidemiology. Oxford, New York: Oxford University Press; 2000.

10. Holst D. Causes and prevention of dental caries: A perspective on cases and incidence. Oral Health Prev Dent 2005; 3: 9−14.

11. Unell L, Söderfeldt B, Halling A. Explanatory models for oral health expressed as numbers of remaining teeth in an adult population. Community Dental Health 1998; 15: 155−61.

12. Sheiham A, Nicolau B. Evaluation of social and psychological factors on periodontal disease. Periodontol 2000 2005; 39: 1-14.

13. Friis-Hasché E. Child oral health care in Denmark. Copenhagen: Copenhagen University press; 1994.

14. Lindblom C. I väntan på tandvård. Hur tandrötan blev politikk.

Stockholm: Carlssons Bokförlag; 2004.

15. Richards ND, Cohen LK. Social sciences and Dentistry. A critical bibliography. FDI; 1971.

16. Gimmestad A, Holst D. Karies blant femåringer i Hedmark. Nor Tannlegeforen Tid 2003; 113: 596−601.

17. Skeie MS, Espelid I, Skaare AB, Gimmestad A. Caries patterns in an urban, preschool population in Norway. Eur J Paediatr Dentistry 2005; 6: 16−22.

18. Holst D. Social equality in oral health over 30 years in Norway.

Community Dent Oral Epidemiol 2007 (in press).

19. Antoft P, Rambusch E, Antoft B, Christensen HW. Caries experience, dental health behaviour and social status- three comparative surveys among Danish military recruits in 1972, 1982 and 1993. Community Dental Health 1999; 16: 80−4.

20. Kelly M, Steele J, Nuttall N, Bradnock G, Morris J, Nunn J, et al.

Adult dental health survey. Oral health of the United Kingdom 1998. London; The Stationery Office; 2000.

21. Suominen-Taipale A-L, Alanen P, Nordblad A, Uutela A.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:27:29

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

Edentulism among Finnish adults of working age, 1978â&#x2C6;&#x2019;1997.

Community Dent Oral Epidemiol 1999; 27: 353â&#x2C6;&#x2019;65.

Holst D, Schuller AA. Oral health changes in an adult Norwegian population: a cohort analytical approach. Community Dent Oral Epidemiol 2000; 28: 102â&#x2C6;&#x2019;11.

Krustrup U. Clinical-epidemiological study of oral health among adults in Denmark 2000/2001. Thesis. Unversity of Copenhagen; 2004.

Sanders AE, Slade GD, Turrell G, Spencer JA, Marcenes W. The shape of the socioeconomic-oral health gradient: Implications for theoretical explanations. Community Dent Oral Epidemiol 2006; 34: 310â&#x2C6;&#x2019;9.

Patrick DL, Shuk Yin Lee R, Nucci M, Grembowski D, Jolles CZ, et al. Reducing oral health disparities: A focus on social and cultural determinants. BMC Oral Health 2006; 6: 1â&#x2C6;&#x2019;17.

Marmot M, Wilkinson RG. Social determinants of health.

Oxford, New York: Oxford University Press; 1999.

Black D, Townsend P, Davidson N, Whitehead M. Inequalities in Health: The Black report: The Health Divide. 2nd edn. London: Penquin Books; 1992.

Sanders AE, Spencer AJ, Slade GD. Evaluating the role of dental behaviour in oral health inequalities. Community Dent Oral Epidemiol 2006; 34: 71â&#x2C6;&#x2019;9.

29. Kuh D, Ben-Shlomo Y. A life course approach to chronic disease epidemiology. Oxford, New York: Oxford University Press; 1997.

30. Breivik T, Thrane PS, Murison R, Gjermo P. Emotional stress effects on immunity, gingivitis and periodontitis. Eur J Oral Sci 1996; 104: 327â&#x2C6;&#x2019;34.

31. Petersen PE. Social inequalities in dental health: Towards a theoretical explanation. Community Dent Oral Epidemiol 1990; 18: 153â&#x2C6;&#x2019;8.

32. Sheiham A. Improving oral health for all: Focusing on determinants and conditions. Health Edu J 2000; 59: 351â&#x2C6;&#x2019;63.

=fi]Xkk\i Dorthe Holst, professor, dr.odont.

Seksjon for samfunnsodontologi Det odontologiske fakultet Universitetet i Oslo Korrespondanse; POB 1052 Blindern, N-0316 Oslo, Norge E-post: dholst@odont.uio.no

fĂĽ farver

Ceram¡X er en nanokomposit som tilbyder høj ĂŚstetik med et minimalt antal farver og ďŹ ndes i to systemer til forskellige behov.

L til universelt brug

L for høj Ìstetik

L 7 farver som dĂŚkker hele VITA skalaen

L 7 farver (4 dentin og 3 emaljefarver) som dĂŚkker hele VITA skalaen

DENTSPLY D ETREY | Hovmarksvej 84 | DK-8700 Horsens | Tlf. 20 46 56 80 | 24 22 36 08 | www.dentsply.de

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 1

65084_TB0108_s12-19.indd 19

=8>C@>< 8IK@BC<I

19

02/01/08 7:27:30

J g m\ibXi bfjkmXefi [\e fiXcX _ cjXe ve[i\[\ dXk$ fZ_ bfejldk`fejmXefi li \kk efi[`jbk g\ijg\bk`m G\k\i C`e^jki d f^ :_i`jk`eX =a\ccjki d

M`cb\e Y\kp[\cj\ _Xi dXk ` d ee`jbfij [X^c`^X c`m6 ?li bXe dXe jfd m i[^`mXi\ g m\ibX `e[`m`[\ej bfjkmXefi6 D ck`[jd ejki\k g )'''$kXc\k i bfd$ gc\ok fZ_ b ee\k\ZbeXj Xm \kk jk e[`^k bXk lkYl[ fZ_ \e bX[ `ekX^j]i\bm\ej% BlejbXg fd `e[`m`[\ej bfjkd ejk\i fZ_ `ejk cce`e^ k`cc dXk i m`bk`^k ] i Xkk cpZbXj d\[ bfjki [^`me`e^%

F

ör de allra flesta personer i Norden har kostvanorna förändrats markant inom en relativt kort tidsperiod. För såväl barn, ungdomar, vuxna och äldre innebär det förändrade kostmönstret ofta en ökad risk för kostrelaterade sjukdomar som övervikt, diabetes och karies. Det grundläggande synsättet på orsakerna till olika medicinska och orala sjukdomar, där kosten är en avgörande etiologisk faktor, har dock i stort sett inte förändrats under samma tidsperiod. Kostens betydelse för uppkomsten av både karies och erosioner är väl känd. Under senare år har betydelsen av variationer i kostintaget mellan olika individer uppmärksammats. I dag har vi kunskap om olika faktorer som styr mat- och konsumtionsvanor hos den enskilda individen, men helhetsbilden saknas.

Trots den tillgängliga kunskapen är det ofta svårt för tandvårdspersonal att få enskilda patienter att göra de kostförändringar som kan minska risken för orala sjukdomar. Inte minst svårt upplevs det att få till varaktiga förändringar.

Mat har på 2000-talet blivit ett mycket mer komplext begrepp än det var för bara 50 år sedan. Även dagens patienter är mer komplexa; ålder, etniskt ursprung, sjukdomar och livsstil gör att kostvanorna varierar stort mellan olika personer. För att lyckas få till stånd permanenta kostförändringar hos individer som uppvisar tecken på sjukdom är det viktigt att vårdgivaren har goda kunskaper om faktorer som direkt och indirekt påverkar födoämnesvalet hos den enskilda individen; det vill säga det är viktigt att förstå vilken betydelse mat har i människors dagliga liv.

DXkmXefi fZ_ i`jb]Xbkfi\i De senaste årtiondena har kunskapen kring olika födooch näringsämnens betydelse i relation till hälsa och olika kostrelaterade sjukdomar ökat. Betydelsen av ett högt fettintag, men ännu högre grad intaget av socker och sockerhaltiga produkter, har under senare år satts i relation till uppkomsten av kostrelaterade sjukdomar [1]. Fokus har legat på uppkomsten av övervikt och fetma som ju utgör en riskfaktor för till exempel diabetes och hjärt-kärlsjukdom. Även om vissa studier visat på ett samband mellan högt intag av sockerrika produkter och övervikt finns det andra som visar att en kolhydratrik kost kan vara effektiv för viktreduktion. Detta förklaras framför allt av att kolhydrater innehåller färre kalorier än fett per viktenhet. Diskussioner pågår om ett högt intag av sockerarter ska betraktas som en riskfaktor för diabetes och hjärt-kärlsjukdom [1].

När det gäller den orala hälsan har kosten i första hand diskuterats i relation till kariessjukdomen. Under senare år

20

65084_TB0108_s20-29.indd 20

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:36:40

har dock även kostens betydelse för utvecklingen av dentala erosionsskador uppmärksammats allt mer. Olika mekanismer i relation till kostens innehåll styr uppkomsten av skador. Nedbrytbara kolhydrater är en orsaksfaktor för uppkomsten av karies medan sura födoämnen utgör en risk för dental erosion. Samtidigt kan många livsmedel (till exempel sötade drycker och frukt) utgöra en risk för såväl karies som erosionsskador.

För individen kan ett frekvent intag utgöra risk; det vill säga ett begränsat intag av sockerhaltiga eller sura produkter innebär låg risk för skada medan en ökad intagsfrekvens gynnar utvecklingen av karies respektive erosionsskador. Olika trender i det moderna samhällets måltidsmönster kan ytterligare påverka uppkomsten av orala sjukdomar i negativ riktning; till exempel individens val av livsmedel samt det faktum att föda i dag är så lättillgänglig.

Riskfaktorer för karies Under årens lopp har försök gjorts att relatera sockerintaget till förekomsten av kariesskador men det har visat sig svårt att se ett tydligt samband. En förklaring är att vi i dag, tack vare ett högt fluorskydd, kan klara en högre belastning av socker innan en skada utvecklas [2]. En annan förklaring är variationerna i intagsmängd och intagsmönster mellan olika individer. Att den genomsnittliga sockermängden (cirka 40 kg/person och år) konsumeras på många olika sätt betyder också att genomslagskraften kan variera. Studier visar dock att de bägge faktorerna följs åt; intag av en större mängd socker innebär att intagsfrekvensen ökar.

Jämfört med exempelvis fluortandkrämen anses allmänna kostråd inte ha haft någon större inverkan på den minskning av karies som skett sedan mitten av det förra seklet. Det bör dock betonas att kariogen föda utgör en orsaksfaktor till karies.

Nedbrytbara kolhydrater är en grundläggande riskfaktor för uppkomsten av karies. Kolhydraterna metaboliseras av kariogena mikroorganismer i den dentala biofilmen och det bildas organiska syror som kan påverka tandytan och orsaka demineralisation. Sackaros har en speciell roll i processen; förutom att den orsakar en kraftig syraproduktion blir sackaros substrat för så kallade lösliga och olösliga polysackarider vilket i sin tur gynnar plackbildningen [3, 4].

Glukos, fruktos och laktos anses samtliga ha en lägre kariesframkallande förmåga. Den kariesframkallande förmågan hos stärkelse varierar främst beroende på hur födoämnet bearbetats innan det konsumeras. En kraftigt bearTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s20-29.indd 21

betad produkt bryts ner snabbare i munhålan än en obearbetad [5]. Utöver variationer i kolhydratinnehåll finns det en rad andra egenskaper hos våra födoämnen, till exempel vilken mängd/koncentration som intas, dess konsistens och dess innehåll av skyddande ämnen, som alla kan påverka risken för att utveckla skada. Dessa anses dock vara av underordnad betydelse jämfört med individrelaterade faktorer.

Av de individrelaterade faktorerna är intagsfrekvensen av störst intresse och kan vara avgörande för om en skada ska uppstå eller inte. En hög intagsfrekvens betyder att den totala tiden för demineralisation ökar och att perioderna för remineralisation blir kortare.

Oralt clearance (förmågan att transportera bort födoämnen och dess nedbrytningsprodukter) kan också förklara varför vissa personer lättare utvecklar skada än andra.

Oralt clearance är starkt korrelerad till mängden saliv. Hos äldre individer går processen långsammare; äldre uppvisar i högre utsträckning muntorrhet samt har ofta en sänkt muskeltonus och försämrad oral motorik.

Kostens betydelse för erosionsskador Erosions- eller frätskador är också vanligt hos personer som besväras av sura uppstötningar eller hos personer med frekventa kräkningar. Dagens kosthållning har dock medfört en allt högre konsumtion av sura födoämnen med naturligt lågt pH som innebär en ökad risk för erosion. Intresset riktas framför allt mot läsk och juice. I Sverige konsumerades år 2002 i genomsnitt 115 liter söta drycker per person, varav cirka 94 liter var läsk [6]. Det finns även en rad andra födoämnen som kan orsaka erosionsskador [7].

Framför allt sura frukter, till exempel apelsin och clementin, kan med sitt naturliga innehåll av syror resultera i erosionsskador om de konsumeras frekvent. Även vinäger, syrligt godis och vissa sportdrycker kan vara skadliga.

Också när det gäller erosionsskador har individrelaterade faktorer stor betydelse. Både intagsfrekvens samt variationer i salivmängd och salivsammansättning har visats vara avgörande för om en skada ska uppstå eller inte [8, 9].

För både karies och erosionsskador kan även till synes små variationer i intagsmönstret ha stor påverkan på risken för skada. Som exempel resulterar en dryck i ett mer uttalat pH-fall om den hålls kvar länge i munhålan innan den sväljs jämfört med om den sväljs ner snabbt [10]. Även om det finns variationer i de kostrekommendationer som ges till individer för att minska förekomsten av orala sjukdomar har samtliga nordiska länder länge varit föregångare inom området. Här började man tidigt att ge rekommendationer i syfte att minska kariesförekomsten. =8>C@>< 8IK@BC<I

21

02/01/08 7:36:40

Kostvanor och orala hälsan

Några exempel är kampanjen för lördagsgodis samt rekommendationer om begränsad intagsfrekvens och användning av invertsocker. Det råder inte heller någon tvekan om att de nordiska länderna varit föregångare när det gäller användningen av xylitol och andra sockerersättningsmedel.

DXk fZ_ d ck`[jd ejk\i ` Efi[\e Matvanor Matvanorna har förändrats radikalt de senaste hundra åren; energi-, fett- och proteinintaget har ökat medan kolhydratintaget har minskat [11, 12]. De förändringar som skett anses för det mesta negativa ur ett hälsoperspektiv men det finns även positiva aspekter. Först under modern tid har frukt och grönsaker blivit tillgängliga för gemene man [11, 13]. Det har medfört ett stabilare vitamin- och mineralintag. Även när det gäller matvanor har det skett en rad positiva förändringar om man ser till ett kortare tidsperspektiv. Frukt- och grönsakskonsumtionen har ökat betydligt från 1960-talet och konsumtionen av mättat fett (det vill säga smörkonsumtionen) har minskat till förmån för enkelomättat fett [12–14]. I Danmark var exempelvis den årliga konsumtionen av grönsaker 40 kg per person och år 1955. I början av 2000-talet hade den stigit till 70 kg per person och år. Liknande siffror ses för övriga nordiska länder. I en jämförelse av resultatet från kostundersökningar som gjorts under slutet av 1990-talet i Danmark, Finland, Norge, Island respektive Sverige skiljer sig inte kostvanor-

Antal kilo

*OEJSFLU LPOTVNUJPO Indirekt sockerintag (bakverk, godis, sötsaker)

Direkt sockerintag LPOTVNUJPO (strösocker,%JSFLU bitsocker, sirap)

Figur 1. Förändret intag av direkt (till exempel strösocker, bitsocker, sirap) och indirekt (bakverk, godis, sötsaker) socker i förhållande till det totala sockerintaget per person och år 1960–2007.

22

65084_TB0108_s20-29.indd 22

na nämnvärt åt [15]. I den här artikeln hänvisas därför främst till svenska kostvanor.

Trots de positiva förändringar som skett äter dagens konsumenter inte i enlighet med de nordiska näringsrekommendationerna (NNR) [16] (faktaruta 1). I dessa ges anvisningar om hur fördelningen mellan de tre energigivande näringsämnena bör vara (kolhydrater, protein och fett) uttryckt i E% (energiprocent). Dessutom rekommenderas vuxna minst 30 minuters fysisk aktivitet per dag med måttlig eller intensiv intensitet utöver det man normalt rör sig på en dag.

För att hjälpa konsumenterna att hitta de hälsosammare alternativen (både vid matinköp och vid besök på restaurang) har livsmedelsverket i Sverige tagit fram symbolen »Nyckelhålet«. Livsmedel märkta med nyckelhålet är magrare samt innehåller mindre socker och salt men mer fibrer än andra livsmedel av samma typ [17]. Nyckelhålet är dock en frivillig märkning.

Enligt en rapport från Folkhälsoinstitutet 2005 finns det flera dåliga inslag i den svenska befolkningens matvanor: De flesta äter för lite kostfibrer, 80 procent äter för mycket fett, det äts för hög andel mättat fett och för mycket raffinerat socker. Från 1980–2002 fyrdubblades konsumtionen av tårtor och bakelser och läskedryckskonsumtionen tredubblades. Däremot minskade konsumtionen av rent socker (figur 1).

Det förändrade intagsmönstret från rent socker till produkter med högt sockerinnehåll har gjort det svårare att utreda orsakerna till karies och att ge rekommendationer för att förebygga sjukdom. Kostintaget varierar dessutom mellan olika populationer. I norra Sverige äter till exempel befolkningen mer potatis och fett men mindre frukt och grönt.

Ett flertal studier har också visat att kvinnor äter mer hälsosamt än män, att äldre äter mer kostfibrer och yngre mer socker [15]. Studier visar också att lågutbildade har sämre matvanor än högutbildade (framför allt män). Personer med invandrarbakgrund äter störst andel frukt och grönt [18].

Barns matvanor Barn är en speciellt utsatt grupp och precis som övriga befolkningen konsumerar barn för lite grönsaker samt för mycket socker och mättat fett [18]. Barn och tonåringar med invandrarbakgrund har generellt sett sämre matvanor än de med svensk bakgrund. Barn med invandrarbakgrund konsumerar till exempel mer standardmjölk och snabbmat. Däremot äter ungdomar med invandrarbakgrund mer frukt och grönt. Grönsakskonsumtionen är höTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:36:40

gre bland barn i områden med bättre socioekonomiska förutsättningar [19].

Den mest markanta förändringen i barns kostvanor är dock den kraftiga ökningen av läsk- och godiskonsumtionen under perioden 1985–2002 [18]. Ofta etableras ett högt sockerintag redan i unga år.

Måltidsmönster I slutet av 1990-talet gjordes en studie av nordiska medborgares ätvanor och måltidsmönster [20]. Fler än 1 000 personer över 15 år i Danmark, Finland, Norge och Sverige fick besvara en rad frågor om måltidsvanor och måltidsmönster.

Trots de likheter som finns mellan de nordiska kulturerna sågs också klara skillnader. Likheterna bestod i att de flesta (mer än 90 procent) åt frukost (danska: morgenmad) där bröd var den vanligaste komponenten. I Sverige bestod vanligtvis frukosten av fler komponenter än i övriga länder; exempelvis frukostflingor och yoghurt. I Finland och Danmark var det vanligare att äta söta bakverk till frukost.

I Sverige och Finland lagas ofta två varma måltider på vardagar (lunch och middag) medan man i Norge och Danmark endast lagar varm mat på kvällen. Vid lunch (danska: frokost) åt norrmännen »smörgåspacke« och danskarna »smørrebrød«. Middagen var därför betydligt mer »helig« som samlingspunkt för familjen i Danmark och Norge.

Kött var den vanligaste ingrediensen i de lagade måltiderna i samtliga fyra länder både på veckodagar (måndag– lördag) och på söndagar. I Danmark och Finland var det vanligare att servera grönsaker som huvudkomponent i varma måltider, och i Danmark respektive Norge serverades rotfrukter oftare som tillbehör medan sallad gjord på salladsblad, gurka och tomater var vanligare i Sverige och Finland. Antalet måltider per dag var i Danmark, Finland och Sverige 3,9 och i Norge 3,7. De flesta nordbor åt minst tre måltider per dag och mycket få åt fler än sex gånger per dag. På söndagarna var måltiderna färre.

De nordiska länderna har olika system för skolmåltider.

I Sverige och Finland serveras lagade skolluncher medan skolbarn i Danmark och Norge har medhavd »matpakke«, oftast smörgåsar. Det finns inga entydiga slutsatser om vilket system som är bäst ur hälsosynpunkt. I Danmark och i Norge pågår dock diskussioner om att införa gemensamma skolmåltider i syfte att stävja den ökande övervikten hos barn och ungdomar [21].

I Sverige har ett flertal undersökningar visat att det kan uppstå problem kring skollunchen. I exempelvis årskurs 5 äter en majoritet av barnen (90 %) både frukost och middag medan nästan en fjärdedel av barnen hoppar över skolmåltiden på grund av att de inte tycker om den [22].

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s20-29.indd 23

=XbkXilkX (% I\bfdd\e[\iXk `ekX^\k Xm bfc_p[iXk\i# gifk\`e fZ_ ]\kk ] i mloeX fZ_ YXie m\i km i \ec`^k [\ Efi[`jbX e i`e^j$ i\bfdd\e[Xk`fe\ieX )''+% @ekX^\k Xm \e\i^`^`mXe[\ e i`e^j de\e Xe^\j jfd Xe[\c Xm [\k kfkXcX \e\i^``ekX$ ^\k < R(-T% Bfc_p[iXk\i Bfc_p[iXk\i Y i Y`[iX d\[ ,'Æ-' < = i mloeX Y i `ekX^\k Xm bfjkÔYi\i mXiX ),Æ*, ^iXd g\i [X^ @ekX^\k Xm i\e]iXdjk cc[X jfZb\iXik\i Y i `ek\ m\i$ jk`^X (' < Gifk\`e Gifk\`e Y i Y`[iX d\[ ('Æ)' < =\kk =\kk Y i Y`[iX d\[ *' < @ekX^\k Xm d kkX[\ ]\kkjpifi fZ_ kiXej]\kkjpifi Y i Y\^i ejXj k`cc fdbi`e^ (' < % KiXej]\kkjpifi ]i e gXik`\cck _ i[X[\ ]\kk\i Y i fd d ac`^k Y\^i ejXj%

När skollunchen inte lockar får en kiosk i närheten eller skolcafeterian ofta stilla hungern och sötsuget (beroende på om barnen har fickpengar eller inte).

Utvecklingen oroar många föräldrar [23]. Föräldrar till barn mellan 4 och 15 år angav i en enkät att de var oroade över barnens godis - och läskkonsumtion. De ansåg att godis och läsk borde förbjudas i skolan men samtidigt gav de barnen fickpengar utan att sätta upp regler för vad de fick använda pengarna till. Föräldrarna drog också slutsatsen att deras barn har för stor makt över vad de äter.

I en studie av Ström [24] rapporterades att barn i åldrarna 10–15 år i första hand åt hemma eller hos en kamrat om de hoppade över skollunchen. I andra hand gick de till skolcafeterian eller en närliggande butik. En studie av Jälminger et al [19] omfattade 400 barn i årskurs 3 i Stockholms län. I den visade det sig att barnen åt tre huvudmåltider per dag. Studien visade också att övervikt var starkt kopplad till sämre socioekonomiska förhållanden. Det var också vanligare att barn i resurssvaga områden hoppade över en måltid eller åt snabbmat som kvällsmål. Barn åt också i högre utsträckning sina måltider ensamma utan sällskap av en vuxen.

Resultaten stödjer studier som lyfter fram skillnader i socioekonomiska faktorer mellan barn och ungdomar med få respektive många kariesskador och pekar på komplexiteten kring sambandet mellan kost och karies. =8>C@>< 8IK@BC<I

23

02/01/08 7:36:40

Kostvanor och orala hälsan

En jämförelse kan göras med hur barn i England och Nordirland äter och hur de funderar kring mat [25]. I en studie rapporterade barn att de brukade äta frukost på vardagarna men att de ofta hoppade över frukosten på helgerna. Under helgerna åt de oftare även mellan huvudmålen. De flesta brukade äta tillsammans med familjen. Enligt barnen serverades de mest ohälsosamma måltiderna i skolkafeterian/skolmatsalen. De angav också att den främsta orsaken till att de inte åt hälsosam mat var smaken och hur maten presenterades, vilket återigen bekräftar att dessa faktorer har stor betydelse för barns lust att äta den mat som serveras.

Måltidsmönster bland barn och vuxna har också att göra med genus. Kvinnor i alla åldrar (speciellt unga flickor) är mer bekymrade över sitt utseende än män. Unga flickor hoppar ofta över måltider (främst frukost och lunch) med argumentet att de inte vill äta för att gå upp i vikt eller på grund av att de får äckelkänslor inför viss mat [26]. I de flesta kulturer finns en uttalad norm; goda matvanor innebär att äta tillsammans, något som visat sig mer betydelsefullt för kvinnor än för män. Att dela en måltid är slutpunkten i en lång kedja som består av planering, inköp, tillredning, matlagning, servering och allt arbete efter måltiden. Därför blir matlagningen en lika viktig social händelse som gemenskapen vid bordet; det vill säga, att laga mat förkroppsligar i samma utsträckning som måltiden vår syn på konstruktionen och befästandet av familjen [27]. Eftersom familjen anses vara den grupp i samhället som är mest etablerad, mest symbolisk och idealiserad när det gäller gemenskap [28] blir matlagning, matbordet och måltiden det främsta tecknet på familjesammanhållning.

Det finns de som menar att den gemensamma måltiden är hotad. Ätandet har blivit för individualiserat och oförutsägbart vilket lett till motsatsen till gastronomi; gastroanomali (ätande utan regler) och till en uppsjö av olika dietregimer [29]. Samtidigt rapporterar människor att de fortfarande äter tillsammans och att den måltid man oftast samlas till är middagen [20, 22].

Studier visar också att tonåringar som äter tillsammans med familjen oftast äter bättre näringsmässigt, det vill säga mer grönsaker, frukt och fiberrika spannmål. De dricker också mindre läsk jämfört med tonåringar som inte deltar i familjemåltider [30]. Ungdomars inställning till hälsosam mat och hälsosamma matvanor var associerad med föräldrar/vuxna och att äta hemma. Däremot förknippar de snabbmat med vänskap, nöjen och sociala sammanhang [31].

Bfejldk`fejjXd_ cc\kj ] i e[i`e^ Vi lever i ett utpräglat konsumtionssamhälle där utbud, 24

65084_TB0108_s20-29.indd 24

valfrihet och identitet är viktiga styrmekanismer för våra val av livsmedel och måltidsvanor (figur 2). I slutet av 1800-talet när Sverige gick från att vara ett jordbruksland till ett industrisamhälle förändrades också förutsättningarna för att föda familjen. Självhushållet, där man tog vara på det mesta som naturen och jorden gav, byttes mot industriarbetarhushållets kortsiktiga matförsörjning med färsk »köpemat« och en flora av hel- och halvfabrikat [11].

Förr styrde hungern i större utsträckning de dagliga matvanorna. Vi fick (utan större valfrihet) äta det som var tillgängligt i ett variationsfattigt måltidsutbud. I dag frestas vi dygnet runt av ett gigantiskt livsmedelsutbud som bland annat resulterat i så kallad »grazing«; småätande i alla situationer och vid alla tidpunkter på dygnet [32].

Identiteten är viktig för många i det postmoderna konsumtionssamhället [32]. Hälsa är viktig för de flesta, men andra meningsbärande faktorer kan i en specifik situation spela större roll för vårt förhållningssätt till mat och måltider: Mat är gemenskap, mat ska smaka gott, skänka njutning, vara ekologiskt producerad, variationsrik, fräsch, modern och så vidare.

Trots diskussionerna om det individualiserade samhällets betydelse för identitetsskapande och nya beteenden spelar familjen och gruppen fortfarande en viktig roll för människors val av livsmedel och hur de förhåller sig till mat [32]. Kostrådgivning måste utgå från den enskilda patientens hälsostatus och behov.

Vi kan se fyra viktiga drivkrafter bakom det moderna konsumtionssamhällets utveckling av smaker och matvanor: 1) nymodigheter kontra tradition, 2) hälsa kontra njutning, 3) hushållning kontra lyx och 4) bekvämlighet kontra omsorg. Utan den kunskapen blir det svårt att kunna ge realistiska råd.

Nymodigheter kontra tradition I historiskt perspektiv har utbudet av livsmedel i butikerna ökat gigantiskt. Vid 1800-talets slut var en arbetarfamilj hänvisad till handelsboden för inköp av mat och hushållssaker. De kunde då välja på cirka 50 olika livsmedel samt ett 50-tal artiklar för rengöring och övriga produkter till hemmet [11]. I dag har en stormarknad cirka 25 000 artiklar och en vanlig livsmedelsbutik cirka 7 000 artiklar [33].

I västvärlden har utbudet av nya livsmedel och nya smaker ökat i takt med konsumtionssamhällets utveckling. I stort sett 24 timmar om dygnet utsätts vi för frestelsen att pröva nya och etablerade smaker (mat och livsmedel). Mat och livsmedel exponeras överallt; från bensinmacken och bokhandeln till där vi handlar möbler och i snabbmatstånd på gator och torg. Att känna kravet på sig att ständigt TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:36:40

Protein Fett Kolhydrater

FÖDOINTAG OCH ENERGIFÖRDELNING I GÅRDAGENS, DAGENS OCH MORGONDAGENS SAMHÄLLE I GÅR utbud ■ Begränsad tillgänglighet ■ Obalans mellan energiintag och fysisk aktivitet =risk för svält

I DAG 12 %

■ Begränsat

■ Energifördelning:

kunde vara bra

68 %

20 %

Hälsinge socken 1880-talet

utbud ■ Obegränsad tillgänglighet ■ Obalans mellan energiintag och fysisk aktivitet =risk för övervikt och välfärdssjukdomar ■ Energifördelning: ofördelaktig

I MORGON

■ Obegränsat

16 % 50 %

34 %

»Riksmaten« 1997–98

■ Stort

utbud (mat/färdigmat) tillgänglighet ■ Mat beställs via dator och intelligenta kylskåp, leverans till dörren ■ Mat=dryck?

■ Energifördelning: Stor skillnad i hälsa i befolkningen ■ Obegränsad

?

?

?

?

?

Figur 2. Karakteristika för födointag och energifördelning i gårdagens (i går), dagens (i dag) och morgondagens samhälle (i morgon). Fritt efter Lundmark och Fjellström (38).

smaka olika livsmedel kan medföra problem. Vi får svårt att välja mat och känner frustration, osäkerhet och en ständig retning av hunger- och mättnadskänslor.

Den ökade tillgängligheten innebär också att intagsfrekvensen ökar. Vi kan få mat i de flesta miljöer och nya former av förpackningar gör att vi kan äta i andra sammanhang än tidigare generationer. Vid en kostutredning kan det vara svårt att få klarhet i intagsfrekvensen eftersom konsumtionen av en enskild produkt kan variera både vad gäller antalet intagstillfällen och mängd vid varje intag.

Den moderna maten med alla nya smaker och ingredienser (exempelvis det asiatiska köket) framställs ofta som mer hälsosam än den traditionella husmanskosten. Det stämmer dock inte alltid [13]. Beroende på hur tillagningen skett kan den »nya« maten innehålla betydligt mer fett än husmanskosten.

I dagens konsumtionssamhälle är därför strävan efter att återskapa olika kulturers matvanor och rätter lika vanlig som införandet av nya maträtter. Ett exempel är att man i Sverige gett ut svenska landskapskokböcker, ett annat exempel är Nordiska rådet och Nordiska ministerrådets satsning på att konstruera och marknadsföra nordisk mat i ett gemensamt nordiskt projekt. Bland förslagen på nordisk mat hittar vi strömmingsflundra, frikadeller, pølser, karelska piroger och räksoppa som alla kan karakteriseras som traditionell nordisk husmanskost.

Vissa födoämnen, till exempel ost, mjölk och te, samt livsmedelskomponenter som kakao och fibrer lyfts fram även ur tandhälsosynpunkt, framför tack vare deras antikariogena effekt [35]. Samtidigt som livsmedelsindustrin massproducerar hel- och halvfabrikat och tillsätter olika slags tillsatser för att maten ska hålla längre efterfrågar konsumenterna »naturlig mat« [32].

Men människor vill också kunna njuta av mat och unna sig lyx och extravaganta måltider. »Den kalkylerande hedonismen« har blivit ett sätt att pendla mellan disciplinerat ätande och möjligheten att få tillåta sig frosseri och njutningar. Både att njuta konstant eller att hålla fast vid ett överdrivet hälsosamt ätande kan dock medföra ätstörningar i större eller mindre grad.

Hälsa kontra njutning Den mest framträdande trenden i dag är hälsotrenden. Så kallade »Functional foods« som sägs förebygga sjukdomar blir allt mer vanligt, liksom ekologiskt producerad mat som säljs med hjälp av både miljö- och hälsoargument [34].

I dag diskuteras Functional foods inte enbart ur allmänmedicinsk synpunkt.

Bekvämlighet kontra omsorg Färdiglagad mat är räddningen för många familjer i vardagslivet. Snabbmatsrestaurangerna blir allt fler och utbudet allt mer likriktat. McDonalds ökade etableringen av hamburgerrestauranger i Europa med 76 procent åren 1996–2001 och vissa spår en likartad utveckling av snabbmatskedjor här som den som skett i USA [34].

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s20-29.indd 25

Hushållning kontra lyx Svenska konsumenter lägger cirka 20 procent av den totala inkomsten på mat; en betydligt mindre andel jämfört med i slutet av 1800-talet [11].

I konsumtionssamhället konkurrerar inte bara maten om vårt intresse. Vi köper stapelvaror i billighetsaffärer och nischprodukter som lyxkaffe och specialgjorda ostar i små butiker med exklusiv prägel.

I dag är det inte bara våra traditionella storhelger som får oss att köpa »något extra«. Det finns ständigt tillfällen för firande som motiverar oss till lyxigare konsumtion.

=8>C@>< 8IK@BC<I

25

02/01/08 7:36:40

Kostvanor och orala hälsan

I Sverige har ensamhushållen fördubblats de senaste 20 åren. I dag lever cirka 2 miljoner svenskar ensamma och det är i ensamhushållen vi oftast hittar de bekväma matlösningarna [36]. Singelmänniskor fattar oftast beslut om sina inköp i butiken och köper små förpackningar. Småbarnsfamiljer storhandlar oftare och planerar i större utsträckning sina matinköp.

Många barnfamiljer och även många i den äldre generationen försöker hålla fast vid att laga mat från grunden [27]. Försäljningssiffrorna talar dock sitt tydliga språk. I dag väljer barnfamiljer i större utsträckning hel- och halvfabrikat.

DXk\ej blckli\ccX blejbXgjjpjk\d Matkultur är utan tvekan inlärt. Det är inom kulturen vi lär oss vad som är mat, på vilket sätt vi bör producera vår mat, tillaga, äta den och hur måltider fungerar i olika sammanhang. Det är inom kulturens ideologi, diskurs och normsystem vi konstruerar bilden av mat och måltider.

Därför är det väsentligt att känna till »matens kulturella kunskapssystem« [37]. På så sätt kan vi bättre förstå hur människor på ett medvetet och omedvetet sätt systematiskt kategoriserar och delar in omvärlden och vad som styr dem i deras livsmedels- och måltidsval.

Cuisine – kök Ett viktigt kulturellt kunskapssystem är en kulturs specifika cuisine; det vill säga kök. Inom en kultur lär man sig vad som anses vara mat, hur man skaffar den, kombinerar olika livsmedel till rätter och måltider samt hur man tillagar en specifik maträtt med rätt tillbehör.

I dagens konsumtionssamhälle kommer maten från butiken och det är inte nödvändigt att lära sig kombinera olika livsmedel till måltider eftersom det går att köpa färdiga måltider. Smaken är därför en viktig faktor, speciellt för den yngre generationen [21, 24]. De lär sig mer om vad som är gott eller inte gott än om livsmedel som associeras med en specifik kultur. De globala snabbmatsrätterna tacos, hamburgare och pizza är exempel på mat som smakar gott för många barn i Norden.

Matens och måltidernas sociala arena Ett annat av matens kulturella kunskapssystem är »matens och måltidernas sociala arena« [37]. Med detta avses hur vi beter oss, agerar och värderar mat och måltider i relation till andra människor i olika sammanhang. Vi lär oss tidigt regler för hur, vad, när, med vem och var man äter, samt vad det betyder. De här reglerna är outtalade och införlivas i vårt beteende och våra värderingar, men de kan ock26

65084_TB0108_s20-29.indd 26

så förändras över tid. Vi anser att vissa måltider bör ätas tillsammans med familjen, till exempel julaftonens julbord, medan andra, som nyårsaftonens supé, går utmärkt att äta på restaurang. Vi står inte och äter framför den öppna kylskåpsdörren utan sitter ned vid bordet, men vi kan stå och äta vid en öppen eld på fisketuren. Inom det nordiska kulturområdet äter vi med kniv och gaffel, men stoppar inte kniven i munnen. I snabbmatstemplen behöver man dock inte skämmas om man äter med fingrarna.

Allt fler måltider och mat förknippas med informella regler [32]. Frågan är vad det kan ge för effekt på konsumtionen? I dag är det lätt att få i sig mat snabbt och ofta om man väljer fingermat och mat som inte kräver att man äter med bestick. En annan effekt av snabbmat anses vara familjemåltidens sönderfall [29]. I dag kan familjemedlemmarna själva, när som helst på dagen, lätt göra i ordning en maträtt genom att värma den i mikrovågsugnen, eller när som helst på dygnet äta på McDonalds. Frågan är om dagens unga generation socialiseras in i ett samhälle som frånsagt sig den gemensamma måltiden [29]? Nordiska barn anser dock fortfarande att en lugn måltidsmiljö och att kunna äta tillsammans är viktigt [21].

Den förbjudna maten Det tredje av matens kulturella kunskapssystem som tas upp här lär oss vad som anses vara »den förbjuda maten« [37]. Det betyder att vi lär oss de förbud och restriktioner vi omgärdar maten med. Viss mat anses av vissa människor vara tabu eller förbjuden att äta i specifika sammanhang.

Förr var mattabun vanligt inom den folkliga kulturen eller knutet till den religiösa världen. I dag kan den tabubelagda maten snarare kopplas till det moderna konsumtionssamhällets riskkalkylering [37].

Barn lär sig tidigt vad som anses vara bra respektive »dålig« (tabubelagd) mat. Nordiska barn klassificerar frukt, grönsaker, grovt bröd och andra fiberrika cerealier samt mjölk som bra livsmedel, medan chips, godis, kakor, pizza, hamburgare, korv och läsk representerar den dåliga maten [21]. Barnen förknippar den ohälsosamma maten med helg och fest (speciellt när det inte finns tid att laga mat) medan den hälsosamma maten är sådan mat som man äter till vardags. De tydliga regler (exempelvis »bara på helgen och till fest«) som tidigare gällde för till exempel läsk och godis (lördagsgodis) har dock suddats ut. Dagens barn konsumerar läsk och godis när och var som helst.

Matens symbolism »Matens symbolism« är ännu ett viktigt kulturellt kunTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:36:40

skapssystem vi bör lära oss mer om [37]. I alla kulturer används koder och symboler som uttryck för identitet och tillhörighet. I dag har symboler och identitetsskapande blivit ett av människans viktigaste trygghetssystem. Vi använder viss mat för att visa att vi är svenskar; speciellt om vi är i ett annat land. Barn lär sig att viss mat hör till barndomens smakrepertoar medan äldre förväntas tycka om annan mat och andra måltidssituationer.

I vårt samhälle är till exempel att lära sig tycka om kaffe ett kulturellt uttryck för att upptas i vuxenvärlden. Vem tycker om kaffe som barn? Unga pojkar tycker att det är »coolt« att dricka coca-cola, däremot inte att dricka mjölk eller Ramlösa. Meningen med mat, och uppfattningen att viss mat symboliserar något specifikt, utvecklas ofta genom praktisk användning över en längre tid.

Matens diskurs »Matens diskurs« är det kulturella kunskapssystem [37] som inbegriper de begrepp och uttryck som används för att illustrera den mening vi lägger i maten och måltiderna.

Gastronomi, smak, kvalitet och njutning är begrepp som i vissa sammanhang signalerar en positiv mening av mat men i andra en negativ. Nutrition kan i vissa sammanhang

signalera en negativ känsla men i andra sammanhang få en positiv mening.

Ett annat exempel är begreppet »naturlig mat« som för vissa kan betyda motsatsen till massproducerad industriell mat och därmed ha en positiv mening, medan det för andra kan innebära naturligt giftig mat, vilket är ett negativt fenomen. Det är med andra ord viktigt att kunna förstå och analysera orden, språket och begreppen i deras respektive sammanhang.

Mat och genus Ännu ett kulturellt kunskapssystem är »mat och genus«.

Redan från barnsben lär vi oss att konstruera meningen med maten ur ett genusperspektiv. Viss mat anses vara kvinnlig, annan manlig. Män och kött är en lika självklar kombination som kvinnor och grönsaker [27]. Varför har vi till exempel skapat bilden av den hälsosamma, bantande kvinnan som lagar mat till vardags som kontrast till den obekymrade mannen som äter med god aptit och som inte ställer sig framför grytorna förrän till helgen?

Vid kostrådgivning är det även viktigt att ha kunskap om vem i familjekonstellationen som står för matinköp och matlagning. Kunskaper om matens kulturella kun-

Tabell 1. Checklista vid kostanalys och kostrådgivning.

Frågor

Anamnes

Att tänka på vid kostrådgivning

Vad?

Fast födoämne – vätska

Hur sker bearbetning i munnen?

Hur ofta?

När?

Frekvens svårbedömd faktor!

Dagtid - nattetid Vid huvudmål - vid mellanmål - snacks

Strukturerat eller ostrukturerat måltidsmönster?

Hur?

Snabbt – långsamt

Ätteknik

Var?

Hemmet – skolan – arbetsplatsen på stan – i bilen

En stor del av intagen sker utanför hemmet.

Varför?

Värderingar – vana – identitet – aptit – njutning –tröst – kostnad

Tradition, kultur, socioekonomi

Ålder?

Barn- ungdom – vuxen – äldre

Stora variationer i kostintag i förhållande till ålder.

Fysisk aktivitet?

Hög - låg

Säkra tillräckligt energiinnehåll

Vem ansvarar för inköp/matlagning?

Patient – anhörig – annan

Vem bör få rådgivning?

Medicinskt status?

Frisk – sjuk

Är kostförändring möjlig eller är den en del av en medicinsk behandling?

Social situation?

Stabil – instabil

Är en kostförändring realistisk i dagsläget?

Hälsomedvetande?

Högt – lågt

Kan hälsomedvetenhet påverkas?

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s20-29.indd 27

=8>C@>< 8IK@BC<I

27

02/01/08 7:36:41

Kostvanor och orala hälsan

skapssystem behövs för att kunna guida, hjälpa och stötta människan i konsumtionssamhällets djungel av livsmedel och att kunna hjälpa dem att tolka experternas flöde av råd och rekommendationer om mat.

Bfjk g )'''$kXc\k Æ \kk bfdgc\ok Y\^i\gg Den moderna människan bombarderas av kostråd och recept i kokböcker och matprogram, utbudet av livsmedel ökar och vi översköljs av hälsorekommendationer och anvisningar om hur vi bör äta för att uppnå ett långt och friskt liv. För den enskilda individen är det inte lätt att sätta ihop en kost som fungerar i vardagen utfrån all information. Kostråd kan dessutom inte diskuteras separat utan måste ställas i relation till en rad andra faktorer, framför allt fysisk aktivitet. För vårdgivare inom medicinen och odontologin är det viktigt att ha kunskap om samtliga faktorer som påverkar individens kostintag. För att ha bättre förutsättningar för att lyckas med en kostförändring hos patienten bör man som vårdgivare bland annat ställa frågorna; vad, hur ofta, när, hur var och varför en produkt konsumeras (tabell 1). <e^c`j_ jlddXip Changes in dietary patterns – a Nordic perspective How does changes in dietary patterns and consumption habits affect oral health?

Consumption behaviour has, for most individuals in the Nordic countries, changed dramatically during a rather short period of time. For a large number of persons in all age groups these changes have resulted in an increased risk for dietary-related diseases such as obesity, diabetes, dental caries and dental erosion. Although the Nordic recommendations concerning nutrition are given in order to help individuals maintain good health, eating behaviour varies considerably from one individual to another. The changing practice of eating has shifted during the last 100 years, and in the 21st century food can basically be bought and consumed anywhere at any time. The complex relationships between factors such as different ways of providing and consuming foods, household organization and social relationships are all important and influence this process. When individual food intake is evaluated in order to reduce the risk for dietary-related disease, the evaluator must be aware of all the factors. It is important to ask not only what is consumed, but also how often, when, how, where and why.

28

65084_TB0108_s20-29.indd 28

I\]\i\ejc`jkX 1. Bryngelsson S. Socker – fakta och hälsomässiga aspekter.

Swedish Nutrition Foundation Rapport 2006.

2. Duggal MS, Toumba KJ, Amaechi BT, Kowash MB, Higham SM. Enamel demineralization in situ with various frequencies of carbohydrate consumption with and without fluoride toothpaste. J Dent Res 2001; 80: 1721-4.

3. Cury JA, Rebelo MA, Bel Cury AA, Derbyshire MT, Tabchoury CP. Biomechanical composition and cariogenicity of dental plaque formed in the presence of sucrose or glucose and fructose. Caries Res 2000; 34: 491-7.

4. Zero DT. Sugars – The arch criminal. Caries Res 2004; 38: 277-85.

5. Lingström P, van Houte J, Kashket S. Food starches and dental caries. Crit Rev Oral Biol Med 2000; 11: 366-80.

6. Lingström P, Birkhed D. Drycker och dental erosion. I boken: Johansson A-K och Carlsson GE (red). Dental erosion – bakgrund och kliniska aspekter. Förlagshuset Gothia, Stockholm 2006: 53-64.

7. Lussi A, Kaeggi T, Zero D. The role of diet in the aetiology of dental erosion. Caries Res 2004; 38 (Suppl 1): 34-44.

8. Hara AT, Lussi A, Zero DP. Biological factors. Monogr Oral Sci 2006; 20: 88-99.

9. Zero DT, Lussi A. Behavioral factors. Monogr Oral Sci 2006; 20: 100-5.

10. Johansson A-K, Lingström P, Imfeld T, Birkhd D. Influence of drinking method on tooth surface pH in relation to dental erosion. Caries Res 2004; 112: 1-6.

11. Fjellström, C. Drömmen om det goda livet. Almqvist & Wiksell, Stockholm 1990.

12. Becker W. Kostvanor i Sverige. I boken: Abrahamsson L m fl (red). Näringslära för högskolan. Liber, Stockholm 2006.

13. Holm L (red). Mat, Mennesker og Måltider. Samfundsvidenskabelige perspektiver. Munksgaard, Danmark 2003.

14. Prättälä R. Dietary changes in Finland – success stories and future challenges. Appetite 2003; 41: 245-9.

15. Becker W, Pearson M. Riksmaten 1997-1998. Kost-vanor och näringsintag i Sverige. Metod och resultatanalys. Livsmedelsverket 2002.

16. Becker W, Lyhne N, Pedersen AN, Aro A, Fogelholm M, Þórsdottír I et al. Nordic Nutrition Recommendations 2004 – Integrating nutrition and physical activity. Nord 2004; 13, Nordic Council of Ministers, Copenhagen.

17. Livsmedelsverket. http://www.slv.se/templates/SLV_Middle Page.aspx?id=619&epslanguage=SV 2007 18. Folkhälsoinstitutet. Kunskapsunderlag till Folkhälsopolitisk rapport 2005. Goda matvanor och säkra livsmedel, 2005.

19. Jälminger A-K, Marmur A, Callmer E. Min matdagbok – en matvaneundersökning bland barn i årskurs tre från områden med olika socioekonomiska förhållanden i Stockholms län. No 2003: 27. Stockholm, Samhällsmedicin, Centrum för tillämpad näringslära.

20. Kjernæs U (ed). Eating Patterns in the Nordic Countries. A day in the lives of Nordic People. Report No 7-2001. SIFO, Norge 2001.

21. Johansson B, Laub Hansen G, Hillén S, Huotilainen A, Mark

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:36:41

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

Jensen T, Mäkelä J et al. Nordiska barns bilder av mat och ätande. Göteborg, Centrum för konsumtionsvetenskap. No 2006: 04.

Becker W, Eghardt Barbieri H. Svenska barns matvanor 2003 – resultat från enkätfrågor. Livsmedelsverket, Uppsala 2006.

Eklund A-K, Nilsson Bågenholm E, Svensson R. Föräldrar tar inte ansvar anser åtta av tio vuxna. Dagens Nyheter 2006. http:// dn.se/Dnet/jsp/polopoly.jsp?d=572&a=596603&previousRend erType=1 Ström M. Maten i förskolan och skolan – en undersökning bland föräldrar och elever. LUI Marknadsföring, Stockholm 2000 McKinley M C, Lowis C, Robson P J, Wallace J M W, Morrissey M, Moran A et al. It’s good to talk: children’s views on food and nutrition. Eur J Clin Nutr 2005; 59: 542-51.

Ivarsson T, Svalander P, Litlere O, Nevonen L. Weight concerns, body image, depression and anxiety in Swedish adolescents.

Eating Behaviours 2006; 7: 161-75.

DeVault ML. Feeding the Family. The Social Organisation of Caring as Gendered Work. The University of Chicago Press, Chicago 1991.

Sobal J. Sociability and Meals: Facilitation, Commensality, and Interaction. I H L Meiselman. Dimensions of the Meal. The Science, Culture, Business, and Art of Eating. Aspen publication, Gaithersburg 2000; 119-33.

Ritzer G. The McDonaldization of Society. Pine Forge Press, Newbury Park 1993.

Neumark-Sztainer D, Croll G, Perry C, Hannan PJ, Story M. Family meal patterns: associations with socio-demographic characteristics and improved dietary intake among adolescents. J Am Diet Assoc 2003; 103: 317-22.

Shepherd J, Harden A, Rees R, Brunton G, Garcia J, Oliver S et al. Young people and healthy eating: a systematic review of research on barriers and facilitators. Health Educ Res 2006; 21: 239-57.

Warde A. Consumption, Food and Taste. Sage publications, London 1997.

Nordfält Jens. http://www.livsmedelssverige.org/dagligvaruhandel/arbetet.htm. 2007 Millstone E, Lang T. The Atlas of Food. Who eats what, where and why. Earthscan, London 2003. Öhlund I, Holgerson PL, Bäckman B, Lind T, Hernell O, Johansson I. Diet intake and caries prevalence in four-year-old children living in a low-prevalence country. Caries Res 2007; 41: 26-33.

Maten och folkhälsan – några recept för ett friskare folk.

Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien, Stockholm 2003.

Fjellström C. Food’s cultural system of knowledge – meals as a cultural and social arena. In: Päivi Palojoki & Hille Jahonen Abruquah (eds). Food in contemporary society – food is not only nutrition. Proceedings of a symposium held 18.11.2005.

Department of Home Economics and Crafts Sciences, Helsinki University, Helsinki 2007; 25-33.

Lundmark B, Fjellström C. Utställningen »konsten att äta och klä sig – igår, idag, imorgon«. Museum Gustavianum, Uppsala universitet 2004.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s20-29.indd 29

Bfii\jgfe[\iXe[\ ] i]XkkXi\ Peter Lingström1 Institutionen för hälsovetenskaper, Högskolan Kristianstad, Kristianstad, Sverige, Tel: +46-44-204054. Mobil: +46-706-585754.

E-mail: peter.lingstrom@hv.hkr.se Peter Lingström, Docent, Lektor, Institutionen för hälsovetenskaper, Högskolan Kristianstad, Kristianstad, och institutionen för odontologi, Göteborgs universitet, Sverige 1

Christina Fjellström, Prof., Institutionen för hushållsvetenskap, Uppsala Universitet, Uppsala, Sverige 2

=8>C@>< 8IK@BC<I

29

02/01/08 7:36:41

Gi`eZ`gg\i f^ jkiXk\^`\i ]fi jle[_\[j]i\dd\ ` [\k )(% i_le[i\[\ Gflc <i`b G\k\ij\e f^ 8ee\ Efi[i\_Xl^ wjkiµd @^\ee\d [\ j\e\jk\ kf ik`\i \i [\i ]i\dbfdd\k ep\ gi`eZ`gg\i f^ jkiXk\^`\i ]fi ]i\dd\ X] jle[_\[\e# `j´i kXbb\k m´i\ XiY\a[\k `e[\e ]fi ]fcb\jle[_\[jm`[\ejbX$ Y\e f^ `ek\ieXk`feXc\ jle[_\[jfi^Xe`jXk`fe\i j jfd M\i[\ejjle[_\[jfi^Xe`jXk`fe\e% ;\k l[m`[\[\ jle[$ _\[jY\^i\Y# jfd ]fil[\e jp^[fdd\j Y`fd\[`Z`ejb\ \^\ejbXY\i f^j fd]Xkk\i c`mjbmXc`k\kj[`d\ej`fe\i# _Xi jk`dlc\i\k l[m`bc`e^\e X] eXk`feXc\ jle[_\[jgfc`$ k`bb\i# [\i `e[Y\]Xkk\i jfZ`Xc\ jle[_\[j[\k\id`eXek\i% <m`[\ej `e[\e ]fi fiXc jle[_\[j]i\dd\ \i mfbj\k Y\$ kp[\c`^k ` [\ j\e\jk\ ki\ ik`\i f^ l[]fi[i`e^\ie\ ` Xk fdj´kk\ m`[\e k`c _Xe[c`e^jgif^iXdd\i \i jkfi\% FiXc jle[_\[j]i\dd\ fd]Xkk\i gfc`k`jb\ `e`k`Xk`m\i `e[\e ]fi ]%\bj% ]µ[\mXi\$ f^ kfYXbj`e[ljki`\ie\# d`caµ ` ]fid X] ]%\bj% j`bb\ik mXe[ f^ jXe`k´i\ ]fi_fc[# f^ \]]\bk`m Xem\e[\cj\ X] Õlfi k`c ]fi\Yp^^\cj\ X] ZXi`\j% Jle[\ d`caµ\i ]fi jle[_\[ j jfd jbfc\jle[_\[jgif^iXd$ d\i \i m´j\ekc`^\ ]fi jle[_\[j]i\dd\ f^ \e jle[ c`mjjk`c YcXe[k Yµie f^ le^\% Jle[_\[j]fid`[c`e^ \i \k eµ^c\\c\d\ek k`c ]i\dd\ X] jle[_\[\e f^ bi´m\i ^ile[`^ k`ci\kk\c´^^\cj\ YXj\i\k g k\fi`\i fd jle[$ _\[ji\cXk\i\k X[]´i[% <e[\c`^ \i [\i fm\i _\c\ m\i[\e# j\cm ` [\ efi[`jb\ cXe[\ _mfi [\i ` [\ j\e\i\ i \i jb\k ]fiY\[i`e^\i ` bmXc`k\k X] jle[_\[jgc\a\# \k l[gi´^\k Y\_fm ]fi fdc´^e`e^ X] jle[_\[jka\e\jk\ie\ _\e `df[ jle[_\[j]i\dd\ f^ jp^[fdj]fi\Yp^^\cj\% ;\ee\ iXggfik le[\ijki\^\i# _mfic\[\j [\ ^ile[$ c´^^\e[\ gi`eZ`gg\i f^ jkiXk\^`\i ` jle[_\[j]i\dd\ c`^\c\[\j ^´c[\i ]fi ]i\dd\ X] fiXc jle[_\[% ;\k \i m`^k`^k Xk \mXcl\i\ cfbXc\ gif^iXdd\i ]fi fiXc jle[_\[ jfd \e [\c X] jpjk\dXk`jb `e]fidXk`fej`e[jXdc`e^ fd Zfjk$\]]\Zk`m\e\jj f^ gifZ\jj\i# f^ k`c \i]Xi`e^j]fid`[$ c`e^ ` fiXc jle[_\[j]i\dd\ g km´ij X] cXe[\^i´ej\i% 8]jclke`e^jm`j [`jblk\i\j `ek\^i\i`e^\e X] fiXc jle[$ _\[ ` jle[_\[j]i\dd\ f^ ]fi\Yp^^\cj\ X] bife`jb\ jp^[fdd\ jfd ]fi\jc \k X] N?FËj >cfYXc\ FiXc Jle[$ _\[jgif^iXd% 30

65084_TB0108_s30-41.indd 30

I

gennem de seneste år er der gradvist vokset nye principper for forebyggelse og sundhedsfremme frem, der bygger på et bredt sundhedsbegreb. Det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levekår og sundhedsvæsenets indsats. De nye begreber er i praksis slået igennem ud fra erkendelse skabt i den fremvoksende folkesundhedsvidenskab og internationale organisationer såsom Verdenssundhedsorganisationen WHO (1-4). WHO har præsenteret strategier for sundhed og sygdomskontrol i det 21. århundrede (5,6), og i de nordiske lande har vi parallelt hermed fået nationale folkesundhedsprogrammer, der betoner betydningen af sundhedsfremme og forebyggelse.

I Tabel 1-2 findes et skema over de hyppigst anvendte begreber i forebyggelses- og sundhedsarbejdet i dag. Disse begreber er ofte skabt i international sammenhæng og finder forskellig anvendelse på nationalt plan. I den nordiske velfærdsmodel har vore lande i en lang periode vedkendt sig levekårenes betydning for sundheden og omsorgen for de svagest stillede befolkningsgrupper i samfundet. Desuden har der været tale om en solidarisk finansieringsmodel via skatter, så hjælpeindsatsen i social- og sundhedssektoren afhænger af menneskers behov snarere end af pengepungens tykkelse. Tandplejesystemerne i Norden er alligevel en vigtig undtagelse for dette princip, idet egenbetaling især for voksenbefolkningen stadig spiller en stor rolle for befolkningernes udnyttelse af tandplejesystemet.

Internationalt set er sundhedsfremmebegrebet kontroversielt, både forskningsmæssigt, fagligt og politisk. Den umiddelbare betydning af sundhedsfremme er blot fremme af sundhed. Det sidste led i ordet volder ikke de store problemer, hvorimod det første led – sundhed – kommer til at afspejle meningsforskellene i de forskellige opfattelser af sundhedsbegrebet. ?mX[ \i jle[_\[6 WHO formulerede ved organisationens grundlæggelse i 1948 en kort sundhedsdefinition: »Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk velbefindende« (7). WHO’s sundhedsdefinition har til i dag præget den professionelle og politiske sundhedsdebat, men med forskellige tyngdepunkter i definitionen. Definitionen indeholder to vigtige dimensioner: 1. En fraværsdimension i form af fravær af tegn på sygdom og svagelighed.

2. En tilstedeværelsesdimension i form af tilstedeværelse af funktion og livskvalitet.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:37:29

Tabel 1. Definitioner af nogle vigtige forebyggelsesbegreber Begreb

1. Forebyggelse

Indhold

Den foranstaltning eller proces, hvorved et bestemt uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres.

2. Primær forebyggelse

Sekundær forebyggelse

Tertiær forebyggelse

3. Generel forebyggelse Specifik forebyggelse

I ndsats for at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet optræder, eller I ndsats for at forbedre livskvalitet, at ændre sociale institutioner og at hjælpe samfundet til at tolerere større tilpasningsvariationer.

Inden for miljøområdet: indsats rettet mod primærkilden til forurening.

Indsats for at finde symptomer og sygdomme i tidlige stadier for derved at afkorte sygdomsforløb eller medvirke til bedre prognose, eller Indsats for at hjælpe enkeltpersoner eller familier med at mindske påvirkningen af stress og for at hjælpe med at forudse problemer for sårbare dele af befolkningen.

Indsats for at forhindre tilbagefald af sygdom og for at forhindre kroniske tilstande, herunder funktionsnedsættelse pga. sygdom. Forebyggelsesbegrebet udvides i retning af revalidering – kaldes af nogle for god, tidlig behandlingsindsats. Ligger som regel uden for det traditionelle forebyggelsesbegreb. Inden for miljøområdet: rettet mod at styrke modstandskraften hos den enkelte.

Rettet mod brede områder.

Rettet mod enkelt-årsager eller mod specifikke sygdomme.

4. Risikoorienteret forebyggelse T ankegangen er at finde risikofaktorer, en risikoprofil eller risikosituationer, og derefter mindske eller fjerne risikoen. Kan inddeles efter indsatsniveau, fx Risiko-individ Risiko-familie Risiko-miljø Risiko-planlægning 5. Årsagsspecifik forebyggelse Fysisk forebyggelse Kemisk forebyggelse Psykisk forebyggelse Social forebyggelse

Går på den eller de specifikke årsagskomponenter, som søges fjernet/påvirket.

Rettet mod fysisk årsag.

Rettet mod kemisk årsag.

Rettet mod psykiske årsager.

Rettet mod sociale årsager.

6. Massestrategi Højrisikostrategi

Forebyggelsesindsatsen rettes mod alle i befolkningen.

Forebyggelsesindsatsen rettes mod personer med særlige risikofaktorer eller med særlig høj risiko på en given risikofaktor.

7. Screening

Enhver aktivitet, som ved hjælp af en enkelt undersøgelse i en formodet rask befolkning skil-

Massescreening Selektiv screening 8. Opsøgende virksomhed

ler personer ud til nærmere undersøgelse. Indgår i helbredskontrol, i folkeundersøgelser, i masseundersøgelser (må ikke forveksles med case-finding, som bygger på, at en person selv henvender sig med et problem, som endnu ikke er klart formuleret).

Omfatter hele befolkningsgrupper.

Omfatter udvalgte risikogrupper med formodet eller kendt høj risiko.

Forebyggelse baseret på, at den professionelle – som regel væk fra sit kontor eller sin konsultation – opsøger de personer og grupper, som nu eller senere forventes at få problemer eller sygdom.

9. Bred forebyggelse Snæver forebyggelse 10. Aktiviserende forebyggelse

Passiviserende forebyggelse

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s30-41.indd 31

Ved bred forebyggelse sættes ind over for flere led i en årsagskæde eller i flere samfundssektorer samtidig.

Kun en enkelt faktor i årsagskæden har interesse, erkendelsesmæssigt og med hensyn til indsats.

Her er idéen, at folk selv er eller bliver aktive for at ændre levekår eller livsstil i sundhedsfremmende retning. Folk skal selv foretage sig noget for at opnå forebyggelsen og har – til dels – selv ansvaret for indsatsen.

Initiativ og ansvar er i det væsentligste overladt til den professionelle, som også afstikker løsninger og handlemuligheder.

=8>C@>< 8IK@BC<I

31

02/01/08 7:37:29

Sundhedsfremme - principper og strategier

Tabel 2.

Definition af begreberne sundhedsfremme og empowerment

1. Sundhedsfremme

Sprogligt: Fremme, forøgelse, højnelse af sundheden 1. WHO glossary (1998) Sundhedsfremme (health promotion) er en proces, der sætter mennesker i stand til at øge kontrollen over og forbedre deres sundhed. Sundhedsfremme er en omfattende social og politisk proces, der ikke kun omfatter handlinger, der rettes mod en styrkelse af individers færdigheder og evner, men også omfatter handlinger med henblik på at ændre sociale, miljømæssige og økonomiske betingelser for at afbøde virkningen på befolkningens og individers sundhed. Sundhedsfremme er den proces, der sætter folk i stand til at øge kontrollen over sundhedens determinanter for derved at øge deres sundhed.

2. Empowerment (magtmobilisering) 1. WHO glossary (1998) Inden for sundhedsfremme er empowerment en proces, hvorigennem folk får større kontrol over beslutninger og handlinger, som påvirker deres liv. Der skelnes mellem individuel empowerment og lokalsamfunds empowerment. Den individuelle refererer primært til individets evne til at træffe beslutninger og til at have kontrol over sit eget liv. Den lokalsamfundsmæssige handler om individer, der handler kollektivt for at få større indflydelse på og kontrol over sundhedens determinanter og livskvaliteten i dens lokalsamfund.

2. EU Public Health glossary En proces, hvor individer og grupper handler for at få kontrol over deres liv og derigennem større kontrol over beslutninger og handlinger, som påvirker deres sundhed gennem ændringer af deres sociale og politiske omgivelser. Deres selvværd øges, deres kritiske sans, deres beslutningsevne og deres evne til at handle forbedres. Selv mennesker med ringe evner, eller som befinder sig i vaklende situationer, får styrke og ressourcer. Man kan ikke »producere« en empowermentproces, kun fremme den.

I årtier har fraværsdimensionen været fremherskende i sundhedsvidenskab og i sundhedsvæsenets praksis. Dette afspejler 1950’ernes og 1960’ernes markante udvikling af behandlingsteknologi. Også i tandplejesystemet har der i høj grad været fokus på instrumentelle løsninger af tandog mundhulens sygdomme, og det har længe givet anledning til et rent biomedicinsk sundhedsbegreb. I de senere år har tilstedeværelsen af livskvalitet imidlertid fået større opmærksomhed, og sundhedsfremme med dette perspektiv vinder indpas ikke mindst i kraft af øget forskningsbaseret erkendelse i samfundsmedicinsk og samfundsodontologisk forskning. Begrebet livskvalitet er komplekst, men omfatter især dimensioner såsom funktion, smerteerfaring, psykologisk status samt sociale relationer (8). Med det bredere, moderne sundhedsbegreb er det ej heller tilstrækkeligt alene at interessere sig for forebyggelse af sygdom gennem traditionelle medicinske løsninger (fx gennem klinisk fluorforebyggelse af caries), det er også vigtigt at holde raske mennesker raske gennem populationsorienteret sundhedsfremme. De vidtrækkende sundhedsfremmetiltag ligger uden for sundhedsvæsenet og knytter sig især til uddannelse, samfundsøkonomi, fordelingspolitik, miljøpolitik, fødevarekontrol og ernæring samt bolig- og 32

65084_TB0108_s30-41.indd 32

arbejdsmiljøpolitik. Sundhedsarbejdet kræver hermed også en tværsektoriel og tværfaglig indsats, og i nyere tid har både videnskab og praksis omkring folkesundheden tiltrukket faggrupper uden for den biomedicinske verden, især sociologer, psykologer, økonomer, ingeniører, biokemikere og biologer. ;\e `ek\ieXk`feXc\ l[m`bc`e^ ` jkiXk\^`\i ]fi jle[_\[j]i\dd\ I 1986 udformedes i Ottawa, Canada, et uhyre vigtigt internationalt charter om »Health promotion« (9). Dette charter var initieret af WHO og introducerer et nyt overordnet begreb om sundhedsfremme. Begrebet ligger i forlængelse af idéerne bag WHO’s politik om »Sundhed for alle år 2000«. Sundhedsfremme er defineret som en proces, der sætter mennesker i stand til at øge kontrollen over sundhedsdeterminanter. Denne proces har ikke alene fokus på handlinger, der styrker enkeltindividets færdigheder og evner, men har også en politisk og social dimension orienteret mod sociale, miljømæssige og økonomiske betingelser for sundhed. Ottawa-charteret fremhæver fem grundlæggende strategier for sundhed, og disse har alle slået igennem i det nordiske sundhedsarbejde i dag: TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:37:29

Vi jYk^`aZ Zc hjcY]ZYh[gZbbZeda^i^` Vi h`VWZ b^a_³Zg! YZg jcYZghi³iiZg hjcY]ZY Vi hing`Z ^cYhVihZc [dg hjcY]ZY e ad`VahVb[jcYhc^veau Vi jYk^`aZ bZccZh`Zgh eZghdca^\Z [²gY^\]ZYZg ^ gZaVi^on til sundhed Vi gZdg^ZciZgZ hjcY]ZYhk²hZcZi [dg [dgZWn\\ZahZ d\ sundhedsfremme.

Ottawa Charter er siden 1986 fulgt op på globale konferencer og senest ved Bangkok-konferencen i 2005 (10), der satte fokus på implementering af sundhedsfremmeprogrammer gennem partnerskab mellem politikere, sundhedsadministratorer og sundhedsprofessionelle. Videreudvikling af sundhedsfremme for oral sundhed er også fulgt op med den såkaldte Liverpool Declaration i 2005 (www.who.int/ oral_health).

De internationale udviklingstendenser, der især er af interesse for de nordiske lande, knytter sig til WHO’s sund-

hedsstrategier og EU’s politik på sundhedsområdet. Elementer af disse internationale strategier kan spores i de nationale strategier for sundhed. De nordiske lande har alle tilsluttet sig WHO’s nye strategi for sundhed i Europa i det 21. århundrede (5), der hviler på de overordnede hensigter om at fremme og beskytte menneskers sundhed livet igennem samt at mindske udbredelsen af de vigtigste sygdomme og lindre den lidelse, de forårsager. De grundlæggende værdier i denne politik er: a) sundhed som en menneskerettighed, b) sundhedsmæssige rettigheder og aktiv solidaritet mellem indbyggere i alle lande samt c) menneskers og lokalsamfundets deltagelse og ansvar for udvikling af sundhed. WHO har opstillet 21 mål for Europas »Sundhed i det 21. århundrede«, og disse er vist i oversigtsform i Tabel 3. Der satses på bedre sundhed og forebyggelse af sygdom gennem intervention over for risikofaktorer, multisektorielle strategier, en resultatorienteret sundhedssektor og aktiv styring af forandringer. Dette

Tabel 3. Oversigt over målene i WHO’s Europa-sundhedsstrategi i det 21. århundrede (5) Sikring af retfærdighed på sundhedsområdet gennem aktiv solidaritet Mål 1: Sundhedsmæssig solidaritet i den europæiske region gennem reduktion af kløften i sundhed mellem lande Retfærdighed på sundhedsområdet gennem reduktion af sundhedskløften mellem socioøkonomiske grupper i Mål 2: alle lande Bedre sundhed for de 870 millioner mennesker i den europæiske region Mål 3: En sund start på livet Mål 4: Unges sundhed Mål 5: Sund aldring Forebyggelse og kontrol af sygdomme og tilskadekomst Mål 6: Forbedring af den psykiske sundhed Mål 7: Reduktion af smitsomme sygdomme Mål 8: Reduktion af ikke-smitsomme sygdomme Mål 9: Reduktion af tilskadekomst som følge af vold og ulykker Multisektorielle strategier for skabelse af bæredygtig sundhed Mål 10: Et sundt og sikkert fysisk miljø Mål 11: Sundere levevis Mål 12: Reduktion af skadevirkninger af alkohol, narkotika og tobak Mål 13: Sundhedsskabende omgivelser Mål 14: Multisektorielt ansvar for sundhed En resultatorienteret sundhedssektor Mål 15: En integreret sundhedssektor Mål 16: Kvalitetsorienteret ledelse Mål 17: Finansiering af sundhedstjenesten og tildeling af ressourcer Mål 18: Udvikling af menneskelige ressourcer til sundhedssektoren Styrelse af forandringer, der skal føre til sundhed Mål 19: Sundhedsforskning og -viden Mål 20: Mobilisering af sundhedspartnere Mål 21: Politik og strategier for Sundhed for Alle

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s30-41.indd 33

=8>C@>< 8IK@BC<I

33

02/01/08 7:37:29

Sundhedsfremme - principper og strategier

OHRQOLs OHRQOLs bestanddele/komponenter bestanddele/komponenter Funktion: * Tygning og synkning * Tale

Smerte/ubehag * Akut * Kronisk

Livskvalitet relateret til oral sundhed

Psykologiske aspekter: * Udseende * Selvv ærd

skal føre til bedre sundhed og livskvalitet for Europas 870 millioner mennesker. Der er naturligvis flere af disse målsætninger, der er vigtige også for oral sundhed, men især Mål 8 påkalder sig interesse, idet vi her finder en specifik målsætning (Mål 8.5) om oral sundhed for år 2020 hos 6og 12-årige børn: »By the year 2020, at least 80 % of children aged 6 years should be free of caries, and 12-year-old children should have on average no more than 1.5 Decayed, Missing or Filled teeth.« Folkesundhedsprogrammer 2003-2008 for EU-landene er mindre vidtrækkende, idet både sundhedsvæsen og sundhedspolitik ikke er genstand for harmonisering og fælles lovgivning. Programmernes overordnede mål er at satse på højnelse af oplysning og viden om sundhed, udvikling af beredskab over for sundhedsrisici og at fokusere på sundhedens determinanter, fx livsstil, levekår og miljø.

Medlemslandene tilskyndes til at indføre monitoreringsog sundhedsinformationssystemer, og der pågår for nærværende også et europæisk udviklingsarbejde for etablering af odontologiske informationssystemer.

FiXc jle[_\[ f^ c`mjbmXc`k\k Mundhulen er en naturlig del af menneskets krop.

Mundsundheden er derfor også en integreret del af generel sundhed og essentiel for menneskers livskvalitet. God mundsundhed og et funktionelt tandsæt sætter mennesker i 34

65084_TB0108_s30-41.indd 34

Figur 1. Centrale komponenter af begrebet livskvalitet i relation til oral sundhed (8).

Sociale aspekter * Intime forhold * Kommunikation * Social interaktion

stand til at spise, tygge og nyde en række fødeemner, og munden er ligeledes en vigtig forudsætning for velvære, kommunikation og deltagelse i det sociale liv. Figur 1 viser centrale dimensioner af begrebet livskvalitet vedrørende oral sundhed. Disse dimensioner har stor betydning for det moderne brede sundhedsbegreb og derfor også for intervention og evaluering af odontologiske sundhedsfremmeprogrammer. Overalt i verden har orale sygdomme imidlertid en negativ virkning på livskvaliteten i form af smerte, ubehag, søvnløshed, begrænset tyggefunktion, nedsat spytog synkefunktion og eventuel påfølgende dårlig ernæringstilstand. I industrilande er tand- og mundsundheden generelt set forbedret gennem de sidste 30 år, hvorimod sygdomsbyrden nu er voksende i en række udviklingslande (6).

I industrilande såvel som i udviklingslande er begge sygdomsmønstre klart relateret til den sociale, økonomiske og politiske udvikling, som samtidig har resulteret i ændrede risikoprofiler med hensyn til livsstil, kost, tobaksforbrug og alkoholvaner. I industrilandene spiller opbygningen af tandplejesystemer også ind, især udnyttelsen af et forebyggende tandplejetilbud og udviklingen af egen omsorg har spillet en rolle for den »epidemiologiske transition« og kontrollen over orale sygdomme.

Uanset om vi taler om industrilande eller udviklingslande, gælder det imidlertid, at den sociale ulighed i samfundene også omfatter ulighed i oral sundhed. Hvad enten måleindikatorerne er kliniske registreringer af oral sundTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:37:30

hed/sygdom eller subjektive indikatorer for sundhedstilstand, oplevet behov for behandling eller mål for livskvalitet, er det godtgjort, at oral sundhedstilstand og livskvalitet er relateret til social klasse, arbejdsstilling, indkomst, uddannelse og i nogle tilfælde urbaniseringsgrad (11). Dette systematiske billede understreger dermed de sociale determinanter i oral sundhed.

Jle[_\[j]i\dd\ f^ fiXc jle[_\[ Ottawa Charteret (9) fremhæver sundhedspolitik og sundhedspædagogik som vigtige hovedstrategier for sundhed og understreger især behovene for indsats på fem områder i fremtidens sundhedsfremme: 1) Udviklingen af en national politik for sundhed, der inddrager alle relevante sektorer og ikke kun sundhedssektoren.

2) Tilvejebringelse af sundhedsfremmende/støttende miljøer og afklaring af muligheder for ændringer og intervention frem mod sundhed.

3) Udvikling af sundhedsfremmende adfærd og livsstil; ikke blot ved at bibringe folk information, men desuden ved at stimulere forståelsen af personlige, sociale og politiske færdigheder, der vil sætte mennesker i stand til at agere kollektivt for sundhedsfremme. Ved såkaldt »empowerment« sigtes der mod at give mennesker – individuelt eller kollektivt – kontrol over faktorer, der har betydning for sundheden (jf. Tabel 2).

4) At styrke lokalsamfundets aktion ved at fremme sundhedsorienterede beslutninger, planlægning og implementering af konkrete, effektive aktiviteter for bedre sundhed.

5) Reorientering af sundhedstjenesten fra et primært fokus på klinisk behandlingsintervention mod større vægt på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

Ud over sundhedssektoren omfatter de for oral sundhed mest betydningsfulde andre sektorer bl.a. fødevareindustrien, tobaksindustrien samt distributions- og forbrugssektoren. I de moderne samfund påhviler der fødevareproducenter et stort ansvar også for oral sundhed, dels så der fremstilles varer, der ikke er sundhedsskadelige, dels ved at deklarere og mærke varer, så forbrugerne i konsumleddet bibringes viden om eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser. Desuden er det vigtigt, at der sikres kvalitetssystemer for kontrol med varer i henhold til myndighedskrav og borgerinteresser. Effektiv begrænsning i forbruget af sukkerholdige produkter – inkl. slik, sodavand og andet skjult sukker – vil erfaringsmæssigt ofte give anledning til konfliktsituationer mellem industriinteresser og forbrugerinteresser vedrørende sundhed. WHO har netop udarTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s30-41.indd 35

bejdet en global strategi for kost og ernæring, der fokuserer på, hvordan man i medlemslande kan tackle sådanne potentielle konflikter og derved styrke det sundhedsfremmende arbejde (www.who.int/dietphysicalactivity/en).

Flere industrilande har i dag en politik og lovgivning for tandpleje, der traditionelt er rettet mod struktur og administration af et behandlingsorienteret tandplejesystem. Generelt set er den nationale tandplejepolitik i vid udstrækning isoleret fra sundheds- og sociallovgivning i øvrigt. I de nordiske lande har vi dog i de senere år set en udvikling frem mod integration af tandplejelovgivning i generel sundhedslovgivning. Mange industrilande mangler stadig en lovgivning og direktiver, der målretter arbejdet for bedre oral sundhed, dette til trods for WHO’s anbefalinger om et resultatorienteret sundhedsvæsen. Udfordringerne for en lovgivning om oral sundhedsfremme knytter sig i høj grad også til integration af arbejdet for reduktion af risikofaktorer i relation til usund kost, tobak, alkohol og livsstilsfaktorer.

Ved et integreret sundhedsarbejde er der mulighed for mere effektivt at udnytte vor viden om relationen oral sundhed – generel sundhed og at applicere »common risk factors approaches« (6,12) (Figur 2).

I lighed med kost- og fødevareproblemer må tobakskontrol nødvendigvis tackles på tværs af landegrænser. WHO har nyligt etableret den såkaldte Framework Convention for Control of Tobacco (www.who.int/tobacco/en) som en slags international lov. I maj måned 2003 vedtog det såkaldte World Health Assembly at styrke den sundhedsfremmende indsats over for tobaksrelaterede sygdomme ved at pålægge medlemslandene, at der indføres stærk kontrol for reduktion af tobaksforbruget, hvorved denne risikofaktor ultimativt elimineres. Sundhedsprofessionerne, herunder tandplejepersonale, spiller også en afgørende rolle her (13,14).

Etablering af fluorprogrammer er yderligere et godt eksempel på sundhedsfremmetiltag, der hviler på politiske initiativer og lovgivningsgrundlag. Vandfluoridering, saltfluoridering, mælkefluoridering og brug af fluortandpasta er globalt set veldokumenterede værktøjer i folkesundhedsarbejdet (15) og anbefales entydigt af WHO (15,16). I de nordiske lande har automatiske fluorprogrammer på nær brugen af fluortandpasta imidlertid ikke vundet indpas, især af politiske grunde, idet mange mennesker antages at blive frataget individuelle valgmuligheder, eller også fordi opbygningen af avanceret tandplejeservice med regelmæssige tandlægebesøg har virket for patientrelateret klinisk applikation af fluor varetaget af sundhedspersonale. ;\e jle[_\[j]i\dd\e[\ jbfc\ Overalt i verden er den sundhedsfremmende skole et vig=8>C@>< 8IK@BC<I

35

02/01/08 7:37:30

Sundhedsfremme - principper og strategier

Tobak Alkohol

Kræft * Lunge * Bugspytkirtel * Nyre * Urinveje ⇒ Mund/svælg

Figur 2. Centrale, modificerbare fælles risikofaktorer for kroniske sygdomme og orale sygdomme.

Luftvejssygdomme Hjerte/kar-sygdomme

Kost

Fedme Diabetes

Stress

Parodontose/tandkødssygdomme

Caries

Hygiejne

tigt folkesundhedsinitiativ over for børnepopulationen.

WHO har lanceret en national strategi, fordi skolen har vist sig at være et ideelt støttende miljø for børnesundhed (»setting for health«) (17). Den sundhedsfremmende skole inddrager både børn og lærere, familie og lokalsamfund samt skolens fysiske miljø. Skolen kan dels stimulere udviklingen af sund livsstil, dels sikre sunde miljøbetingelser fx ved sanitære faciliteter med rent vand for god hygiejne, dels etablere skolebespisning med sund kost for god ernæringstilstand, og som led heri kan den også formidle administration af fluor gennem fx vand- og mælkefluoridering og brug af fluortandpasta for oral hygiejne. Tandplejen kan hensigtsmæssigt integreres i skolesundhedsarbejdet, og WHO har udarbejdet vejledninger herfor (18). I de nordiske lande har skolen allerede i mange år haft central placering i sundhedsfremme for børn, men der er stadig udfordringer fx i tobaksforebyggelsen og i arbejdet med at få sodavandsautomater ud af skolerne til gavn også for oral sundhed.

Der er positive erfaringer fra etablering af integrerede skoletandplejeprogrammer, der omfatter sundhedsfremme, men også forebyggelse og behandling af orale sygdomme (19,20). Den sundhedsfremmende skole med engagement af skolelærere vinder nu også frem i udviklingslande (21), hvor skolen primært bruges som platform for sund36

65084_TB0108_s30-41.indd 36

Tanderosion

hedsfremme og pædagogik, fluorforebyggelse, undersøgelser og screening for behandling andetsteds, fordi ressourcerne er begrænsede.

Principperne fra den sundhedsfremmende skole har i øvrigt også vist sig at have relevans for nye målgrupper i tandpleje, fx over for ældrebefolkningen. Et dansk program med kommunal tandpleje for alderspensionister (22) har således vist gode resultater for udviklingen af sund livsstil, viden og positive holdninger for tandpleje, egen omsorg og øget livskvalitet. Parallelt hermed kan arbejdspladser eller industrier tjene som »setting for health« for opnåelse af oral sundhed og intervention mod arbejdsmiljørelaterede sygdomme i mundhulen. Sådanne erfaringer på tandplejeområdet er tillige indhøstet i nordiske lande (23-25).

Jle[_\[jg´[X^f^`b Æ ]iX X[]´i[jk\fi` k`c giXbj`j Sundhedspædagogik har i årtier været en central komponent i det sundhedsfremmende arbejde overalt i verden.

Lidt forenklet kan man sige, at udviklingen inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er gået fra oplysningsarbejde via videns- og holdningspåvirkning mod et mere holistisk mobiliseringsperspektiv (»empowerment«) for individ, gruppe og lokalsamfund (26). Det vil som regel være nødvendigt at vælge forskellige virkemidler for at nå frem til et effektivt og funktionelt sundhedsprogram. I det følgende TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:37:31

gives nogle eksempler på teorier om adfærd, der har været anvendt som basis for sundhedspædagogisk praksis.

En teori bygger på grundlæggende antagelser om et fænomen (her: adfærd) og kan forstås som et kort, der kan give et forenklet oversigtsbillede af virkeligheden. Forholdet mellem teori og virkelighed kan sammenlignes med kort og terræn. Selvom et kort ikke kan give alle detaljer om terrænet, er det et nyttigt hjælpemiddel for orientering.

God viden og forståelse af faktorer, som regulerer adfærd og sundhed, er vigtigt for planlægning af sundhedspædagogik som komponent i folkesundhedsprogrammer. I det tidlige arbejde omkring sundhedsfremme og primær sygdomsforebyggelse havde man stor tiltro til formidling af information som kilde til adfærdsændring. Man antog fx, at sundhedsoplysning vil øge viden om risici, som da igen vil bidrage til forandring af holdninger og adfærd hos modtageren af budskaber. Denne række af årsag-virknings-forhold er kendt som KAP-modellen (Knowledge, Attitude and Practice) (27). Modellens antagelser har ligget bag megen sundhedsoplysning på tandplejeområdet, ikke mindst masseoplysningskampagner. I dag ved vi, at årsagskæden for adfærdsændring er mere kompleks, og at der kun er begrænset direkte sammenhæng mellem viden og adfærd. Det vidensniveau, en person har om sammenhængen mellem sukker og caries, behøver ikke at korrespondere med holdningen eller adfærden vedrørende sukkerindtagelse. KAP-modellen er individorienteret og tager ikke hensyn til faktorer, der knytter sig til individets situation og sociale miljø, og som samtidig kan have afgørende betydning for adfærdsændring (11).

Mange forskellige forhold ligger til grund for den variation, vi ser i menneskers sundhedsadfærd; det gælder sociale, miljø- og samfundsmæssige faktorer og individuelle faktorer såsom personlighed, oplevede normer og holdninger. I den socialpsykologiske model bruges holdninger ofte i betydningen tilbøjelighed til handling, og et eksempel herpå er den såkaldte »Health Belief model« (28). Tesen er, at en person vil udvise forebyggelsesadfærd (fx stoppe rygning eller reducere sukkerindtaget) ud fra en afvejning af alvorlighedsgraden af den tilstand, man ønsker at undgå (oral sygdom), sandsynligheden for at pådrage sig sygdommen (modtagelighed) og den gevinst, man opnår ved den forebyggende handling. I sundhedspædagogisk praksis skal man således i oplysningen satse på at påvirke disse tre »omdrejningspunkter«. Kritikken mod denne model har været, at den forenkler det komplekse samspil i forståelsen af, hvordan det sociale miljø indvirker på sundheds- og forebyggelsesadfærden.

Normative teorier om sundhedsadfærd som fx Teorien TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s30-41.indd 37

om Planlagt Adfærd (29) lægger hovedvægten på individets relation til såkaldte »betydningsfulde andre«. Subjektive normer er adfærdsstyrende, ved at individet gerne søger at handle i overensstemmelse med, hvad det tror, andre mennesker mener er rigtigt/forkert. De »betydningsfulde andre« kan være forældre, venner eller autoritetspersoner. Ud over socialt pres kan sundhedsadfærden også forklares ved mestringsforventning; brugen af tandtråd kan hvile på individets fornemmelse af at være i stand til at udføre den sundhedsrelevante handling. Den norske undersøgelse »Voksen i år 2000« (30) viste fx, at blandt 15-årige var beslutningen om brug af tandtråd stærkt associeret til socialt pres (subjektive normer) og til de unges forventning om at mestre denne adfærd. Teorien har også været nyttig, når det gælder at forklare mødres intention om at reducere indtagelse af slik blandt småbørn (31). Den har imidlertid vist sig i mindre grad at bidrage til viden om, hvordan adfærd kan ændres eller forklare virkningen af sundhedspædagogiske programmer.

Sociale kognitive læringsteorier (32) er en videreudvikling af de normative teorier, og de forsøger at forstå, hvordan situations- og miljøfaktorer påvirker ændringspotentialet for sundhedsadfærd. Sammenlignet med de to førstnævnte teorier (»Health Belief«-modellen og »Teorien om Planlagt Adfærd«) har social kognitiv læringsteori i større grad været vejledende i sundhedspædagogiske programmer. Her fokuseres på rollemodeller, og hvordan adfærd læres ved at observere andre menneskers handlinger. I undersøgelsen »Voksen i år 2000« (30) blev der fundet klare sammenhænge mellem unge og forældres brug af tandtråd og indtagelse af sukkerfrit mineralvand, og forældres støtte og kontrol havde positiv virkning med hensyn til unges tandpleje. En vigtig observation var imidlertid, at unges tandplejeadfærd ikke blot afhænger af, hvad forældrene siger er rigtigt/forkert, men hvad forældre som rollemodeller gør for at tage vare på egen tandsundhed. Rollemodeltesen peger således på vigtigheden af at satse på de ”betydningsfulde andre” eller det sociale netværk i den sundhedspædagogiske praksis.

Jle[_\[jg´[X^f^`b Æ jfZ`Xc lc`^_\[ Igennem årene er der rejst megen kritik mod de forskellige teorier om sundhedsadfærd. I et sociologisk perspektiv er de omtalte teorier således reduktionistiske, fordi de grundlæggende søger at forklare sociale fænomener ud fra individuel-psykologiske eller social-psykologiske antagelser (11). I en sociologisk forståelsesramme lægges derimod vægt på strukturelle betingelser og muligheder, der knytter sig til materielle levekår, uddannelsesfaktorer og kultur. =8>C@>< 8IK@BC<I

37

02/01/08 7:37:31

Sundhedsfremme - principper og strategier

Den sociologiske kritik af de psykologiske teorier om sundhedsadfærd går også på, at disse nemt fører til »victim blaming« (11,33). Sociologiske tilgange til sundhedspædagogik fremhæver således vigtigheden af at fremme menneskers handlemuligheder, at øge menneskers (den enkelte og fællesskabets) beslutningskompetencer og muligheder for at få kontrol over helbredstruende miljøforhold og livsstil samt øget social deltagelse. I angelsaksisk terminologi går denne proces under betegnelsen »empowerment«.

Dette perspektiv satser således i høj grad på de bagvedliggende årsagsfaktorer i forhold til proksimale, modificerbare adfærdsfaktorer (»causes of the causes«).

I\fi`\ek\i`e^ X] jle[_\[jm´j\e\k&kXe[gc\a\e Ottawa Charter 1986 (9) fremhæver betydningen af, at sundhedsvæsenet orienteres effektivt mod sundhed. Ansvaret for, at sundhedsfremmeperspektivet opnås, påhviler både individer/patienter, lokalsamfundsgrupper, sundhedspersonale, serviceinstitutioner, sundhedsadministratorer og beslutningstagere. Det er nødvendigt for opnåelsen af bedre sundhed, at sundhedsfremme opprioriteres, idet sundhedseffekten af det traditionelle sundhedsvæsen i realiteten er begrænset til sygdomskontrol gennem klinisk behandling. Det gælder i vid udstrækning også på tandplejeområdet. En ny national dansk undersøgelse af oral sundhed hos voksne (34) viser fx, at personer med regelmæssige tandlægebesøg havde samme gennemsnitlige carieserfaring som personer, der uregelmæssigt søgte tandlæge. Mængden af ubehandlet caries var derimod signifikant lavere for regelmæssige sammenlignet med personer med uregelmæssige tandlægebesøg.

Det er nødvendigt for fremtidens sundhedsvæsen, inkl. tandplejen, bedre at møde befolkningens behov på lokalt niveau og at lægge større vægt på at hjælpe mennesker til at udvikle og bevare en sund livsstil for herved at opnå sundhed. Allerede i 1978 lancerede WHO et vigtigt princip for organisation af sundhedsarbejdet; den såkaldte Alma-Ata Declaration (2) understreger betydningen af, at alle mennesker får primært sundhedstilbud i form af basal diagnostik, essentiel behandling, forebyggelse, omsorg og fremme af sundheden. Dette primære sundhedsarbejde må baseres på opsøgende arbejde. I globalt perspektiv er udfordringerne også på tandplejeområdet stadig ganske store. I mange udviklingslande er primær odontologisk sundhedstjeneste langtfra udviklet bl.a. i kraft af mangel på tandplejepersonale og primære sundhedsarbejdere. Størstedelen af mennesker med symptomer på orale sygdomme er her henvist til radikal nødbehandling (oftest tandudtrækning) eller kulturelt betinget alternativ behandling (35). Dette er ikke si38

65084_TB0108_s30-41.indd 38

tuationen i de fleste industrilande, hvor i første omgang behandlende tandpleje er mere tilgængelig. Det gælder imidlertid både for industrilande og udviklingslande, at udnyttelsen af tandplejetilbud er stærkt afhængig af social status.

Et privat tandplejetilbud kombineret med stor økonomisk barriere gør, at store dele af de socialt og økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper ikke er dækket af regelmæssig tandpleje eller ikke modtager optimal behandling eller forebyggende tandpleje. I udviklingslandene og visse industrilande er der desuden stor forskel med hensyn til by og land (36), både i forekomst af oral sygdom og i udnyttelsen af tandplejetilbud.

De nordiske lande har præsteret gode fremskridt dels i lige, populationsdækkende børnetandpleje, dels i reorientering af offentlig tandpleje for børn og unge mod sundhed frem for behandling af sygdom alene. Nyere nordiske undersøgelser (37,38) har vist, at relativt megen tid i tandplejearbejdet går til forebyggelse og bevarelse af sundhed, og også tandlægers/tandplejeres metodevalg går i retning mod sundhedsfremme. Knap så mange fremskridt er gjort for tandplejeservice til voksenbefolkningen. Til trods for gode forsøg på at styrke det kliniske forebyggende arbejde er ydelsesprofilen her stadig i overvejende grad orienteret mod behandlingstiltag. Endog avancerede protetiske behandlinger samt implantater for erstatning af tænder, der er mistede som følge af caries eller parodontal sygdom, har stor bevågenhed blandt tandlæger. <mXcl\i`e^ X] jle[_\[j]i\dd\ Folkesundhedsprogrammer inkl. sundhedsfremme skal evalueres ligesom andre interventioner på sundhedsområdet. Dels vil evalueringer bringe viden om programeffekter og disses årsager og virkemekanismer, dels kan resultater fra evalueringer kvalificere planlægning og justering af programmer, dels kan udveksling af erfaringer bidrage til udbredelsen af gode programmer på tværs af nationale eller internationale grænser og forhindre, at man gentager fejl eller uheldig problemløsning.

Evaluering af populationsorienterende sundhedsprogrammer kan kun sjældent følge principperne for evaluering af kliniske behandlingsmetoder. Det gælder specielt principperne for det klinisk randomiserede forsøg (RCT), hvor deltagere tilordnes eksperiment- og kontrolgruppe efter lodtrækning (randomisering). Den intensive kontrol over forsøgsbetingelser og en beskeden studiepopulation giver gode muligheder for at kontrollere sløringsfaktorer (confounders). I relation til evaluering af populationsinterventioner må vurderinger af sundhedsprogrammer imidlertid oftest foretages som såkaldte »community trials«, TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:37:31

hvor et quasi-eksperimentelt design anvendes for at måle populationsændringer over tid i et eksperimentprogram og et sammenligningsprogram. I målinger af effekten af et skolesundhedspædagogisk program vil det direkte være en metodefejl at anvende en RCT-model, idet man jo udnytter den sociale »setting« i en skoleklasse som pædagogisk enhed og dermed ikke kan udvælge børn efter tilfældighedsprincip. Her må man således snarere udvælge skoler for eksperiment i ét geografisk område og sammenligne med tilsvarende skoler i et andet område, hvorefter virkningen af potentielle confounders da må godtgøres og justeres. Også design med cluster-randomisering kan være hensigtsmæssige, hvorved skoler randomiseres til eksperimentprogram respektivt sammenligningsgruppe for efterfølgende statistisk analyse af effekten (39).

I litteraturen er der gjort forsøg på at vurdere erfaringerne fra sundhedspædagogik ud fra RCT-modellen (40,41).

Evalueringer gennemført i henhold til denne snævre model viser umiddelbart begrænset positiv effekt af sundhedspædagogik, hvilket primært hænger sammen med den irrelevante udvælgelsesprocedure af disse studier.

Som nævnt ovenstående er RCT-modellen sjældent relevant for populationsorienterede sundhedsprogrammer.

I visse situationer har man end ikke adgang til at foretage sammenligninger mellem eksperiment og et sammenligningsprogram, men programeffekten må sandsynliggøres ud fra tidsserieanalyser af status i populationer før og efter intervention. Her må man så gennem kompliceret statistisk analyse (multivariat analyse) søge at få kontrol med potentielle sløringsfaktorer. Tidsserieanalyser har fx været anvendt til evaluering af effekten af massemediekampagner i Norge for udvikling af viden og sundhedsadfærd i relation til parodontal sygdom (42). Budskabet formidlet af tandlæger om, at parodontale sygdomme forebygges gennem forbedret mundhygiejne, gav over tid bedre viden hos undersøgelsespopulationen efter kampagnen. I en nyere svensk evalueringsundersøgelse af unge mennesker (43) viste det sig muligt på basis af et intensivt sundhedspædagogisk program at ændre personlige tandplejevaner og indtagelsen af søde sager på kort sigt (tre år) samt at bevare ændringer i viden om tandpleje over 10 år. I modsætning hertil fremgår det af en ny norsk undersøgelse af skolebørn, at intervention for fremme af indtagelse af frugt og grøntsager ikke gav positive resultater til trods for stor opbakning fra lærerside (39).

WHO har i de seneste år styrket arbejdet for at sikre systematisk evaluering af sundhedsfremme. I 2003 afholdt WHO en konference om evaluering af programmer for oral sundhed (44), og her blev det understreget, at der er behov TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s30-41.indd 39

for udvikling af nye alternativer til RCT for vurdering af effekten af sundhedsfremme og integreret forebyggelse af orale sygdomme på lokalsamfundsniveau og i nationale programmer. Især blev betydningen af værktøjer for procesevaluering fremhævet. <e^c`j_ jlddXip Principles and strategies for promotion of health in the 21st century Over the past two decades new principles and strategies for promotion of health have emerged, primarily due to consolidation of public health science and international health organizations such as the World Health Organization. The expanded concept of health, including quality of life dimensions, in addition to the biomedical characteristics of disease and illness, have stimulated the development of national health policies that incorporate social determinants of health. The evidence for oral health promotion has been growing markedly over the past three decades, and the challenges for translation of knowledge into action programmes are great. Oral health promotion comprises initiatives at the policy level as regards the food and tobacco industries, for example, water and safety sanitations, and effective use of fluoride for prevention of dental caries. Healthy settings for health promotion such as school health programmes are important for promoting health and healthy lifestyles of children and youth. Health education is a key element in health promotion and requires sound planning based on theories of health-related behaviour. Finally, reorientation of health services towards health promotion and disease prevention is sorely needed around the globe, even in the Nordic countries where some improvements in quality health care have been shown in recent years.

This report emphasizes how the basic principles and strategies in health promotion apply to promotion of oral health. Evaluation of community oral health programmes based on systematic information about cost-effectiveness and processes is valuable for sharing experiences in oral health promotion across countries. The integrated approach to oral health within health promotion and chronic disease prevention, as suggested by the WHO Global Oral Health Programme, is discussed.

C`kk\iXkli 1. World Health Organization. Formulating strategies for Health for All by the Year 2000: Guiding Principles and Essential Issues. Geneva: World Health Organization; 1979.

2. World Health Organization. Primary Health Care. Report of the International Conference on Primary Health Care. Alma-Ata. USSR. Geneva: World Health Organization; 1978. =8>C@>< 8IK@BC<I

39

02/01/08 7:37:31

Sundhedsfremme - principper og strategier

3. World Health Organization. Renewing the Health for All Strategy. Guiding principles and essential issues for the elaboration of a policy for equity, solidarity, and health. Geneva: World Health Organization; 1995.

4. World Health Organization. Health Promotion Glossary.

Geneva: World Health Organization; 1998.

5. World Health Organization. Health21 – Health for All in the 21st Century. Copenhagen: WHO Regional Office for Europe; 1999.

6. Petersen PE. The World Oral Health Report 2003: continuous improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 2003; 31 (suppl. 1): 3–24.

7. World Health Organization. Constitution. Geneva: World Health Organization; 1948.

8. Rohr-Inglehart M, Bagramian RA. Oral Health-Related Quality of Life. Chicago: Quintessence; 2002.

9. World Health Organization. Health Promotion Ottawa Charter.

Geneva: World Health Organization; 1986.

10. World Health Organization/Ministry of Health. Thailand. The Bangkok Charter on Health Promotion. Geneva: World Health Organization; 2005. http://www.who.int/healthpromotion/ conferences 11. Petersen PE. Inequalities in oral health: the social context for oral health (Chapter 3). In: Pine C, Harris R, editors. Community Oral Health. London: Quintessence; 2007: 31–58.

12. Watt RG. Strategies and approaches in oral disease prevention and health promotion. Bull World Health Organ 2005; 83: 711–8.

13. Petersen PE. Tobacco and oral health – the role of the World Health Organization. Oral Health Prev Dent 2003; 1: 309–15.

14. Federation Dentaire Internationale/World Health Organization.

Tobacco or Oral Health. An advocacy guide for oral health professionals. Ferney-Voltaire: Federation Dentaire Internationale; Geneva: World health Organization; 2005.

15. World Health Organization. Fluorides and oral health, Technical Report Series 846. Geneva: World Health Organization; 1994.

16. Petersen PE, Lennon MA. Effective use of fluorides for the prevention of dental caries in the 21st century: the WHO approach.

Community Dent Oral Epidemiol 2004; 32: 319–21.

17. World Health Organization. The Status of School Health.

Geneva: World Health Organization; 1996.

18. World Health Organization. Oral Health Promotion Through Schools. WHO Information Series on School Health. Document 11. Geneva: World Health Organization; 2003.

19. Søgaard AJ, Holst D. The effect of different school based dental health education programmes in Norway. Community Dent Health 1988; 5: 169–84.

20. Petersen PE, Torres AM. Preventive oral health care and health promotion provided for children and adolescents by the Municipal Dental Health Service in Denmark. Int J Paediatric Dent 1999; 9: 81–91.

21. Petersen PE, Peng B, Tai B, Bian Z, Fan M. Effect of a schoolbased oral health education programme in Wuhan City, People’s Republic of China. Int Dent J 2004; 54: 33–41.

22. Petersen PE, Nörtov B. Evaluation of a dental health programme

40

65084_TB0108_s30-41.indd 40

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

for old-age pensioners in Denmark. J Publ Health Dent 1994; 54: 73–9.

Söderholm G. Effect of a dental care program on dental health conditions. A study of employees of a Swedish shipyard. Thesis.

Malmö: University of Malmö; 1972.

Petersen PE. Evaluation of a dental preventive program for Danish chocolate workers. Community Dent Oral Epidemiol 1989; 17: 53–9.

Masalin K. Caries-risk reducing effects of xylitol-containing chewing gum and tablets in confectionary workers in Finland.

Community Dent Health 1992; 9: 3-10.

Goldrick PM: Principles of health behaviour and health education. In: CM Pine, editor. Community Oral Health. Oxford: Wright; 2000: 188–205.

Strobe W. Social psychology and health. Buckingham, England: Open University Press; 2000.

Janz NK, Becker MH. The health belief model: A decade later.

Health Educ Q 1984; 11: 1–47.

Conner M, Normann P. Predicting health behaviour. 2nd ed.

Buckingham UK: University Press; 2005. Åstrøm AN. Dental health behaviour among adolescents – a socio-psychological approach. Thesis. Bergen: University of Bergen; 1996.

Beale DA, Manstead ASR. Predicting mothers’ intention to limit frequency of infant sugar intake. J Appl Soc Psychol 1991; 21: 409–31.

Bandura A. Social foundations of thought and actions. A social cognitive theory. Englewood Cliffs NJ: Prentice Hall; 1986.

Watt RG. From victim blaming to upstream action: tackling the social determinants of oral health inequalities. Community Dent Oral Epidemiol 2007; 35: 1–11.

Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001: Carieserfaring og parodontal status hos voksne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 2005; 109: 798–812.

Varenne B, Petersen PE, Fournet F, Msellati P, Gary J, Ouattara S et al. Illness-related behaviour and utilization of oral health services among adult city-dwellers in Burkina Faso: evidence from a household survey. BMC Health Serv Res 2006; 6: 164. http://www.biomedcentral.com/1472-6963/6/164 Petersen PE, Holst D. Utilization of dental services. In: Cohen L, Gift H, editor. Disease prevention and health promotion: socio-dental sciences in action. New York & Copenhagen: Munksgaard; 1995: 341–86.

Wang NJ, Källestål C, Petersen PE, Arnadottir IB. Caries preventive services for children and adolescents in Denmark, Iceland, Norway and Sweden: strategies and resource allocation. Community Dent Oral Epidemiol 1998; 26: 263–71.

Källestål C, Wang NJ, Petersen PE, Arnadottir IB. Cariespreventive methods used for children and adolescents in Denmark, Iceland, Norway and Sweden. Community Dent Oral Epidemiol 1999; 27: 144–51.

Bere E, Veierod MB, Bjelland M, Klepp KI. Outcome and process evaluation of a Norwegian school-randomized fruit and vegetable intervention: Fruits and Vegetables Make the Marks (FVMM). Health Educ Res 2006; 21: 258–67.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:37:31

40. Kay EJ, Locker D. Is dental health education effective? A systematic review of current evidence. Community Dent Oral Epidemiol 1996; 24: 231–5.

41. Kay E, Locker D. A systematic review of the effectiveness of health promotion aimed at improving oral health. Community Dent Health 1997; 15: 132–44.

42. Rise J, Søgaard AJ. Effect of mass media periodontal campaign upon preventive knowledge and behaviour in Norway.

Community Dent Oral Epidemiol 1988; 16: 1–4.

43. Hugoson A, Lundgren D, Asklow B, Borgklint G. The effect of different dental health programmes on young adult individuals.

A longitudinal evaluation of knowledge and behaviour including cost aspects. Swed Dent J 1003; 27: 115–30.

44. Petersen PE, Kwan S. Evaluation of community-based oral health promotion and oral disease prevention – WHO recommendations for improved evidence in public health practice. Community Dent Health 2004; 21 (Suppl 1): 319–29.

=fi]Xkk\i\ Poul Erik Petersen Chief, Global Oral Health Programme Verdenssundhedsorganisationen WHO Program for Global Oral Sundhed Afdelingen for Kroniske Sygdomme og Sundhedsfremme Genève, Schweiz Anne Nordrehaug Åstrøm Professor Universitetet i Bergen Senter for internasjonal helse Odontologisk Institutt – Samfunnsodontologi Bergen, Norge Korrespondance Dr. Poul Erik Petersen Chief, Global Oral Health Programme World Health Organization Department of Chronic Disease and Health Promotion Geneva, Switzerland Email: petersenpe@who.int Postal address: Avenue Appia 20 CH-1211 Geneva 27, Suisse

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s30-41.indd 41

=8>C@>< 8IK@BC<I

41

02/01/08 7:37:32

<k`jb\ Xjg\bk\i ` kXe[c´^\ej XiY\a[j]\ck :cX\j I\`k# 8ee\ 9aµi^ Km\`k GXcc\ ?fcdjkilg

E

tiske spørgsmål har altid trængt sig på i sundhedssektoren, og bedømt på antal artikler i skandinaviske tandlægetidsskrifter i de sidste 10 år har etikken fået betydelig bevågenhed i odontologien (1-15). Etikken har naturligvis også en klar berettigelse i et temanummer om fremme af sundhed i munden, og i denne artikel vil vi forsøge at beskrive enkelte aktuelle etiske problemstillinger, om end løsninger ikke altid er lige for.

Det er sædvanligvis vanskeligt at skelne mellem etik og moral, men undertiden forsøges en skelnen. Som Inge Lønning (16) udtrykker det i sin artikel »Odontologisk etik – findes den?«: »Hvis problemet er, at vi i en given sammenhæng ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert, har vi et etisk problem. Hvis problemet er, at vi ikke handler eller er villige til at handle i overensstemmelse med det, vi ved, er rigtigt, har vi et moralsk problem.« Indholdet i begreberne etik og moral har ofte været diskuteret i litteraturen, men ved et ejendommeligt sammentræf opdager den ene af denne artikels forfattere i skrivende stund, at der i dagbladet Politiken netop denne dag, den 21. april, er en udmærket artikel med overskriften: »Etik eller moral« (17). I artiklen belyses de to begreber af en medarbejder ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Henrik Andersson. Det fremgår heraf, at »etik kommer af oldgræsk ethos, moral af latin mos (genitiv: moris). Grundbetydningen af ethos og mos er den samme, nemlig sædvane, så allerede her kan vi have en forklaring på, at ordene kan bruges med samme betydning. I dansk er ordet moral meget ældre end etik. Moral (eller morale som det hed indtil ca. 1750) er hjemlet første gang så tidligt som 1555.

Etik kom først ind i dansk lidt ind i 1800-tallet« … »etik og etisk er vundet frem på bekostning af moral og moralsk. At etik i dag har større prestige end moral, fremgår bl.a. af det faktum, at veletablerede gloser, der betegner gældende normer inden for noget så jordnært som arbejde, forretning og handel – arbejdsmoral, forretningsmoral, handelsmoral – nu får konkurrence fra sammensætninger som arbejdsetik, forretningsetik, handelsetik.« »Moral udviklede omkring år 1800 en betydning, som etik aldrig har haft eller fået, nemlig evne til at holde sine handlinger og tanker i overensstemmelse med gældende normer; livsførelse, tænkemåde (specielt mht. det seksuelle), der tilfredsstiller gældende normer.« Mon ikke situationen for de to ord er nogenlunde den samme på de andre nordiske sprog? I det efterfølgende bliver der således ikke skelnet klart mellem betegnelserne etik og moral. <k`jb i\Õ\bj`fe Etikken stiller det største af alle spørgsmål, det om, hvor-

42

65084_TB0108_s42-49.indd 42

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:38:16

dan vi bør leve vort liv, om, hvordan vi skal forholde os til vore medmennesker. Specielt i denne sammenhæng: Hvordan skal vi som tandlæger forholde os til vore patienter og til vore kolleger? Hvad karakteriserer den gode tandlæge?

Hvad kendetegner en moralsk rigtig handling? Hvad mener man, når man siger, at »ud fra en moralsk synsvinkel er handlingen forkert«? Spørgsmål af denne type har naturligvis fulgt mennesker igennem alle årene, men det er først i den senere tid, at der er opstået et behov for at kunne begrunde etiske ræsonnementer på en ikke-religiøs baggrund.

Dostojevskij lader en af sine romanfigurer i »Brødrene Karamazov« sige: »Hvis Gud er død, så er alt tilladt!« Hvordan skal normer kunne etableres og motiveres uden en fast målestok? Er etiske diskussioner overhovedet meningsfyldte uden en absolut dømmende instans? Her kan vi bare nævne et af den moderne ikke-religiøse etiks grundproblemer: legitimiteten! På hvilken sandhedsbaggrund kan vi give ros eller ris af menneskers handlinger?

Problemet bliver tydeligt, når vi betragter de åbenbare forskelle i værdier og menneskesyn, som findes mellem individer i de stadigt mere multikulturelle skandinaviske lande. En tandlæge må i dag være parat til at føre og forstå moralske ræsonnementer på tværs af kulturgrænser, men en definitiv og alment accepteret etisk målestok for at løse problemerne er i øjeblikket ikke tilgængelig.

Den kliniske hverdag vil trods alt kræve af os, at vi foretager moralsk stillingtagen, som skal synes velovervejet og relevant. Et forsøg på at strukturere den medicinsk etiske refleksion blev givet af Beauchamp & Childress (18), som i 1979 præsenterede de såkaldte fire principper, snarere at betragte som fire grupper af principper. Deres forslag, som har vundet stor udbredelse, indebærer, at en etisk refleksion tager sit udgangspunkt i iagttagelse af respekt for autonomi (respekt for individets beslutningstagende kompetence), godhedsprincippet (at afbalancere nytte imod risici og omkostninger), ikke-skade-princippet (at undgå at forårsage skader) og princippet om retfærdighed (at fordele nytte, resurser, risici og omkostninger retfærdigt). En moralsk konflikt kan herefter defineres som en situation, hvor to eller flere af disse principper kommer til at stå over for hinanden. I lang tid anså man godhedsprincippet for at være det vigtigste.

Man mente, at tandlægen eller lægen havde den største viden om, hvordan patienten skulle behandles og derfor burde optræde som patientens »bonus pater« (paternalisme). Større diskussioner med patienten var ikke nødvendige. I dag er situationen anderledes. Patienterne kræver at blive involveret i de medicinske beslutninger. Man TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s42-49.indd 43

kunne se den medicinsk-etiske udvikling som en rejse fra udtalt paternalisme til patientautonomi.

Ep\ \k`jb\ gifYc\d\i I dag mener mange, at det måske vigtigste etiske princip er at respektere individets autonomi. Et antal nye problemer er derfor opstået. Hvordan håndterer man situationer, hvor patientens ønsker går på tværs af tandlægens opfattelse af, hvad der bedst tjener individets orale sundhed? Hvordan handler man, når patientens evne til autonomi er begrænset eller helt fraværende? Hvordan beskytter man individer med reduceret autonomi? Evnen til at tage autonome beslutninger kan påvirkes på mange måder. Selv hos en person, der er fuldt ud i stand til at træffe beslutninger, kan evnen i visse tilfælde være begrænset. Et eksempel på dette kan være en person med tandlægeskræk i behandlingsstolen eller et individ med akutte tandproblemer, som skal tage beslutning om, hvorvidt den aktuelle tand skal bevares eller ikke.

At befinde sig i en fremmed kultur uden at kunne tale eller forstå deres sprog og måder er en anden anledning til, at et beslutningsdygtigt individ forhindres i at agere autonomt. Socialt udsatte individer har ofte svært ved at hævde deres autonomi og nås sjældent af det organiserede tandsundhedssystem, men er henvist til besøg ved akutte problemer og tandekstraktioner. Autonomien kan selvfølgelig også være permanent nedsat eller helt sat ud af spillet som ved demenssygdomme. I behandlingen af børn og unge mennesker møder man særlige problemstillinger. Ud fra en juridisk synsvinkel er autonomien koblet til en persons alder. Ud fra en praktisk synsvinkel er det imidlertid indlysende, at mange individer kan og bør tillades at træffe helt selvstændige beslutninger, før de er fyldt 18 år. Normalt kan forældrene betragtes som udset til at give udtryk for deres børns vilje. Det bliver imidlertid problematisk, hvor tandlægen får mistanke om, at denne funktion misbruges eller slet ikke udføres. Af ovenstående problempræsentation fremgår det, at det kan være nyttigt at skelne mellem autonome personer og autonome beslutninger. Et individ kan altså forhindres i at udøve sin autonomi ved enten ikke at være i stand til det, eller ved at situationen medfører begrænsninger for at kunne hævde den.

8lkfefd` ` ]fblj Den øgede vægt på patientautonomi kan ses i den ændrede fortolkning af det »informerede samtykke«. Begrebet startede i 1950’erne som en reaktion på de forfærdelige fakta, som afsløredes under Nürnberg-retssagerne, og =8>C@>< 8IK@BC<I

43

02/01/08 7:38:16

Etik

indledningsvis påpegedes frem for alt behandlerens eller forskerens pligt til at give patienten omhyggelig information. I de senere år er fokus rettet mod patientens forståelse og samtykke. »Autonomi« er blevet fortolket på forskellige måder. En bredt accepteret måde at analysere begrebet på foreslår, at en person handler autonomt, hvis hun/han gennemfører sin handling og tager sit valg 1. frivilligt, 2. med indsigt og 3. uden uvedkommende påvirkninger. Det første af disse tre vilkår er uproblematisk, en handling foretages enten frivilligt eller ufrivilligt. De to andre vilkår opfyldes i virkeligheden sjældent fuldt ud, men i forskelligt omfang. Handlinger kan således betragtes som et forløb fra fuldt autonome til helt ikke-autonome. For eksempel kan børn og ældre besidde forskellig evne til forståelse og mulighed for at handle frivilligt. Inden for tand- og sygepleje kan man næppe tænke sig, at en patient kan opnå fuldstændig forståelse eller vælge helt uden påvirkninger. Rent praktisk er dette dog ikke et større problem. Forståelse og uafhængighed i en medicinsk situation behøver næppe at overstige, hvad der er nødvendigt i andre væsentlige sammenhænge, som fx for at kunne foretage en investering, købe et hus eller vælge en uddannelse. Beslutningerne skal være åbenbart autonome, men ikke nødvendigvis fuldt ud autonome. Man kan således af gode grunde antage, at patienter sædvanligvis ønsker at blive informeret om deres odontologiske tilstand og eventuelle behandlingsmuligheder, men at en del patienter ikke vil deltage aktivt i at træffe den egentlige beslutning. Frem for alt gælder dette måske ældre mennesker og dem, som er meget syge. Et rimeligt forsvar for autonomibegrebet er her at understrege at patienten har ret til at deltage i beslutningen, men ikke pligt.

At forsvare individers autonomi i livets begyndelse og afslutning byder på særlige problemer. I dag er det ikke usædvanligt, at der oprettes såkaldte livstestamenter, et dokument, hvor et individ, der er rask og frisk, giver instruktioner om, hvordan hun/han ønsker at blive behandlet, hvis evnen til at tage beslutninger mistes. Man kan på denne måde forberede sig på en eventuel svær demens eller den pleje, man ønsker ved livets afslutning.

Selv inden for tandpleje kan man være nødt til at tage stilling til et sådant dokument. En person kan fx udtrykke ønske om, at tandsundheden skal opretholdes, selv om man senere skulle modsætte sig tandpleje eller -behandlinger. Hvis livstestamentet skal følges, kan tandplejepersonalet blive stillet over for vanskelige situationer. I hvilket omfang er det på sin plads at bruge tvang? Et livstestamente er ikke juridisk bindende, og det er klart, at vi aldrig sikkert kan forudsige, hvordan vi oplever en situa44

65084_TB0108_s42-49.indd 44

tion, som vi ikke har været i. Idéen om et livstestamente forudsætter også en opfattelse af, at jeget og den personlige identitet ikke ændres i tidens løb. Man kan dog undre sig over, om ikke en person, der rammes af demens, ændrer sig så meget, at der egentlig er tale om to forskellige personer. Et centralt spørgsmål bliver det da, om person 1 har ret til på forhånd at give direktiver, eller hvordan person 2 skal behandles?

Respekten for børns autonomi handler for en stor dels vedkommende om, i hvilken udstrækning de kan forstå og tilegne sig information. Allerede fra toårsalderen bør barnet informeres om, hvad der skal ske, og fra 12-års-alderen kræver respekten, at tandlægen også får barnets samtykke til de foreslåede tiltag. Der kan naturligvis opstå situationer, hvor forældre og barn ikke er enige om, hvilke tandbehandlinger der er fornuftige. I en sådan konflikt er tandlægens opfattelse af, hvad der tjener tandsundheden bedst, af stor betydning, men det er vigtigt at vide, at indtil barnet er blevet myndigt, har forældrene altid ret til at få indsigt i journaloplysningerne.

8lkfefd` m\[ bfeÕ`bk Det er klart, at patientens meninger og ønsker kan komme i konflikt med tandlægens mening om, hvad der er bedst for tandsundheden. I sådanne situationer er det væsentligt at have gennemtænkt og ført en diskussion om, hvilke værdier der frem for alt bør forsvares. Hvad er meningen med professionen? Hvilke værdier skal den fremhæve og stå vagt om? Er princippet om at respektere patientens autonomi af større vigtighed end fx godhedsprincippet? Et interessant forsøg på at rangordne netop tandplejens værdier er gjort af Ozar & Sokol (19). Man identificerer seks centrale værdier og ordner dem på følgende måde: 1) patientens liv og almensundhed, 2) patientens tandsundhed, 3) patientens autonomi, 4) tandlægens behandlingsfilosofi, 5) æstetiske værdier og 6) effektiviteten i anvendelse af resurser.

Accepterer man Ozar & Sokols (19) forslag, er det tydeligt, og for de fleste indlysende, at en tandlæge, som giver et behandlingsforslag, som, uanset hvor godt det tilgodeser den orale sundhed, medfører en betydelig risiko for patientens almentilstand, handler uetisk. Tandlægens omsorg for den orale sundhed, mener forfatterne, bør da overordnes respekten for patientens autonomi. Situationen kan opstå, hvis man ved ikke at følge patientens ønske, om fx ekstraktion af en tand uden en biomedicinsk diagnose, tror, at man tilgodeser patientens almene velbefindende.

Det kan i sådanne tilfælde være fristende og langt lettere for tandlægen at acceptere patientens vilje med henvisning TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:38:16

til, at han tager sin beslutning ud fra en større værdi, det almene velbefindende, end tandsundheden. I en sådan sammenhæng er det vigtigt at forstå, at enhver medicinsk profession kun er fokuseret på visse aspekter af det almene velbefindende, og at det er i disse aspekter, at den særlige kompetence ligger. Det synes altså rimeligt ikke at se respekten for autonomi som det altovervejende princip i Beauchamp & Childress’ (18) forslag, men som et princip på samme niveau som de tre andre. I tilfælde af konflikt er det ikke altid netop det, som skal prioriteres.

Fm\iY\_Xe[c`e^ ` \k \k`jb g\ijg\bk`m Tandlægens mulighed for gennem det informerede samtykke at påvirke patientens accept af en given behandling kan resultere i behandlinger, der ikke tjener patientens tarv. Det kan komme til udtryk ved overbehandling, hvilket betyder, at patienten får udført en behandling, han egentlig ikke har brug for eller ikke umiddelbart er interesseret i at modtage. I nogle tilfælde kan det således virke indlysende, at tandlægen kan tænkes at ville overbehandle for at opnå personlig økonomisk vinding. Dette er naturligvis i klar modstrid med de alment gyldige etiske regler for tandlæger.

Når det gælder operativ cariesbehandling, er sporene efter tandlægens indgreb lette at dokumentere. Med fokus på tandlægers grådige indgreb på tandsubstans og penge rejste en amerikansk journalist gennem 28 forskellige stater i USA og opsøgte 50 tandlæger (20). Han fortalte tandlægerne, at han netop var flyttet til den aktuelle stat, at han ville have ordnet sine tænder, men ikke var specielt optaget af æstetik, at han var færdigbehandlet hos sin tidligere tandlæge for mindre end et år siden, og at han havde en forsikring, som dækkede udgifter til behandlingen. Den sigende titel på artiklen »How Dentists Rip Us Off« siger vel alt om den opfattelse, journalisten havde om tandlæger efter sin rundtur. Fire måneder, 50.000 miles og 50 undersøgelser senere konkluderer han, at det at gå til tandlæge ikke er noget at grine af. »Dentistry is a stunningly inexact science.« Han skriver i oversættelse: »Nogle foreslog behandling for bare 500 USD, mens andre mente, at jeg behøvede behandling for 10, 20, ja op til 50 gange det beløb. Og alle kan jo ikke have haft ret.« Det hører med til historien, at journalisten havde været hos uafhængige »eksperter«, før han påbegyndte sin rejse, og de mente, at hans behandlingsbehov var begrænset til en ny krone og to fyldninger eller omvendt. Det karakteristiske var, at når journalisten opsøgte tandlæger i de store byer, på de dyre adresser, blev der foreslået mange og dyre restaureringer, hvor porcelæn og æstetik havde hovedfokus. Af en repræsentant for den TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s42-49.indd 45

amerikanske tandlægeforening fik han at vide, at det var en god idé at få en »second opinion« ved større tandlægearbejder. Som Ecenbarger (20) siger: »Jeg fik 50 opfattelser, og jeg blev ikke beroliget.« I denne historie kan en stor del af overbehandlingen nok forklares med dårlig arbejdsmoral, men ikke den hele. Og selvfølgelig er der i USA, som i mange andre lande, forskellig opfattelse af, hvad der er sygdom, og hvor der er behov for operativ behandling.

Lignende historier kender vi, også i Skandinavien, fra mange avisartikler og tv-udsendelser, men det er sjældent, at variationerne i behandlingsforslagene er så store, for ikke at sige i så høje prislag. Et andet godt eksempel på, hvor forskelligt tandlæger kan se på behandling, er dokumenteret af Elderton og Nuttall (21) i 1983. 18 personer opsøgte 15 tandlæger for at få en undersøgelse og et behandlingsforslag med prisoverslag. I modsætning til de amerikanske tandlæger var disse vidende om, at de deltog i en undersøgelse. Man må derfor gå ud fra, at de ikke havde noget økonomisk motiv knyttet til behandlingsforslagene. Patienterne, som i dette tilfælde var unge tandlægestuderende, havde i gennemsnit ikke noget stort behandlingsbehov, men variationen i behandlingsforslagene var også her ganske stor. Udgifterne ved den behandling, der indebar flest operative indgreb, var 4-5 gange højere end den med færrest indgreb. I artiklen fokuseres der på, at årsagerne til variationerne findes i holdningen til operativ behandling kontra forebyggende indsats. Det vil med andre ord sige variationer i behandlingskriterierne for operativ cariesbehandling. Ifølge alment gyldige etiske regler for skandinaviske tandlæger skal en tandlæge udføre sit arbejde, som det ifølge videnskab og erfaring er ønskeligt, og tandlægen skal vedligeholde og opdatere sine kundskaber.

At revidere sine behandlingskriterier i henhold til de ændringer, der er sket med hensyn til cariesprævalens og ændringer i cariesbilledet, kan derfor siges ikke blot at være en faglig, men også en etisk problemstilling. Inden for enhver profession har man pligt til at holde sig opdateret med de metoder og procedurer, som er gældende. Uddannelsesstederne skal til enhver tid sørge for, at undervisningen er forskningsbaseret, og at de kliniske rutiner, som indgår i undervisningen, tager udgangspunkt i det sygdomsbillede, man ser i befolkningen. Tandlæger må gennem kurser og videnskabelig litteratur holde sig ajour med de retningslinjer og kliniske rutiner, som til enhver tid er gældende. Vi ved, at der er store forskelle på tandlæger, og at der er sket en betydelig ændring i behandlingskriterierne i de seneste tiår (22). Eksempelvis angiver tandlæger forskellige kriterier for operativ cariesterapi, præpareringsteknik og fyldningsmaterialer for samme patienttilfælde (23-25). Ligeledes var =8>C@>< 8IK@BC<I

45

02/01/08 7:38:16

Etik

der mange tandlæger, som i 1995 rapporterede, at de anvendte behandlingskriterier, der var almindelige i 1980’erne (23,26). Dette skyldes som oftest, at nogle tandlæger ikke har ændret deres måde at behandle caries på, siden de blev uddannet, men det kan næppe udelukkes, at nogle bruger det som en bevidst strategi for at øge omsætningen. =\ac[`X^efjk`b f^ $Y\_Xe[c`e^ Cariesdiagnostik er baseret på metoder, som er behæftet med fejl og usikkerhed som ved alle diagnostiske test.

Dette gælder, hvad enten man bruger traditionelle kliniske og røntgenologiske metoder eller mere moderne metoder som fx laserdiagnostik. Den type fejldiagnoser, som er lette at spore, og som er tandlægers skræk, er at overse et cariesangreb, som er så dybt, at det helt klart kræver fyldningsterapi, og som uden behandling fører til en pulpainfektion og rodfyldning inden for kort tid. Dette, som kaldes underdiagnostik, er et fænomen, der forekommer i større eller mindre grad afhængigt af operatørens kompetence, adfærd og sygdomsforekomsten i det patientmateriale, som tandlægen arbejder med. En anden type fejl, som kaldes overdiagnostik, hvor der konstateres caries på flader, som er intakte, forekommer også i større og mindre grad på baggrund af de samme faktorer. Når fyldninger bliver lavet på grundlag af sådanne fejldiagnoser, er beviset borte og »fejlen« er vanskeligere at opdage. Det er måske grunden til, at tandlæger ikke er så fokuseret på sådanne fejl sammenlignet med fænomenet »at overse caries«. Inden for vores professionelle etik bør det være obligatorisk at vide noget om sin tendens til overdiagnostik og underdiagnostik og vurdere »omkostningerne« ved begge typer af fejl. Et eksempel: En tandlæge blev beskyldt for underbehandling, fordi han havde overset en del carieslæsioner. Hans stilling var truet, og der kom en retssag, hvor underbehandlingen var en del af sagskomplekset. En af forfatterne til denne artikel var sagkyndig og skulle sammen med andre vurdere tandlægens fejlprocent i forhold til de andre tandlæger, som arbejdede i samme distrikt med tilsvarende patientmateriale. De sagkyndige fremlagde et materiale, hvor både under- og overbehandling var repræsenteret. Det viste sig, at den aktuelle tandlæge ikke havde højere fejlprocent end de andre, men han havde større grad af underbehandling end af overbehandling. For mange af de andre var det omvendt. Konsekvenserne af begge typer »fejl« blev vurderet. Den aktuelle tandlæge blev samlet set ikke vurderet dårligere end de andre. Fokus havde været på underbehandlingen, og ingen havde faktisk tidligere vurderet mulige overbehandlinger.

46

65084_TB0108_s42-49.indd 46

=pc[e`e^jk\iXg` m\ijlj `bb\$fg\iXk`m ZXi`\jY\_Xe[c`e^ ` \k \k`jb g\ijg\bk`m Værdien af at beholde en frisk ubehandlet flade kontra ulempen ved at få udsat fyldningsterapien, indtil carieslæsionen er nær pulpa, er sjældent emne for diskussion. Det er værdien af at undgå fyldninger ved at give interceptiv cariesbehandling, dvs. instruktion i plakfjernelse og lokal fluorbehandling af små læsioner, frem for fyldningsterapi heller ikke. Vi ved, at alternativet til den reparative cariesbehandling, altså forebyggelse og interceptiv cariesbehandling, virker, men der har kun været begrænset fokus på at beregne de omkostninger, der er ved at standse udviklingen af caries og dermed undgå operative indgreb. En undtagelse er det ikke-operative cariesprogram, som blev gennemført i Nexø i Danmark (27). Men heller ikke her har man beregnet omkostningerne og effekten i et livsperspektiv. I en svensk undersøgelse fra 2003 (28) fandt man ud af, at det kostede 334 SEK pr. år for hver »sparet« flade, når man anvendte et forebyggende program, som inkluderede brug af Duraphat®. Omkostningerne blev beregnet i et treårs perspektiv. Varigheden af en fyldning og af en frisk tandflade blev ikke medtaget i beregningen. I regnestykket blev en ubehandlet tandflade vurderet til samme værdi som en fyldt flade, og disse resultater blev heller ikke vurderet i et langt livsperspektiv.

De omkostningsberegninger, som foretages, afspejler ikke, hvordan mennesker eller samfundet vurderer værdien af at have en frisk tandflade kontra en fyldning. Dette er en interessant etisk problemstilling.

Det er vigtigt at vurdere, om effekten af forebyggelse og interceptiv behandling faktisk kan have længere varighed end fyldninger, som vi ved kan være begyndelsen til reparationernes onde cirkel. Det at vælge fyldninger i stedet for ikke-operativ behandling af caries er derfor et etisk dilemma, som ikke kun bør være en del af den enkelte klinikers hverdag, men i højeste grad bør præge den offentlige tandbehandlings strategi over for børn og unge. ?Xe[c`e^\i m\[ fm\ijbi`[\cj\ X] \k`jb\ i\^c\i Det er ofte vanskeligt at håndtere den situation, hvor vi som tandlæger konstaterer tegn på, at en kollega har overtrådt de professionelle normer, fx som følge af over- eller underbehandling. Skal vi gøre patienten opmærksom på det? Skal vi involvere tandlægeforeningen eller klagesystemet? Under hvilken form skal vi reagere, anonymt eller ikke?

Det er altid væsentligt at forhøre sig hos tandlægen, der har stået for den behandling, hvis resultat kan drages i tvivl, og der findes i nogle tandlægeforeningers etiske og kollegiale regler bestemmelser om, at den behandlende TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:38:17

tandlæge skal kontaktes, før der indgives klage. På en nyligt afholdt temadiskussion om etik og tandlæger blev berettigelsen af denne bestemmelse imidlertid draget i tvivl, fordi den kan medvirke til, at klager tilbageholdes. Der blev således advokeret for anonymt angiveri (»whistleblowing«), som middel til at få sagerne frem i lyset. Dette rejser imidlertid et andet etisk problem: Ønsker vi at leve i et samfund, hvor anonyme angivere på grundlag af mistanke kan få betydelig indflydelse på vort professionelle liv og dermed på hele vor dagligdag.

Allerede for mange år siden blev spørgsmålet om whistleblowing diskuteret i American Dental Journal (29) og i British Dental Journal (30). Der har i mange år været og er i et vist omfang stadig i de fleste professioner en trang til beskyttelse af professionen og dens udøvere og dermed modvilje mod at eksponere kollegers fejltrin. Indbygget i de fleste er også et betydeligt ubehag ved at træde frem med noget sådant. Konsekvensen af en professions- og kollegabeskyttende adfærd er imidlertid, at patienter efterlades som tabere, og på langt sigt kan hverken patienter, samfund eller profession være tjent med dette. Der bør derfor findes en form, hvorved dårlig eller fejlagtig behandling kan eksponeres af kolleger. Der er mange hensyn at tænke på, fordi en række for sagen irrelevante forhold kan påvirke situationen. Udsigten til at vinde en patient fra en kollega kan tænkes at fremme tilbøjeligheden til at nedgøre kollegaens arbejde. Det er som bekendt ikke vanskeligt at hævde sig på andres bekostning, og i markedssituationen er der ikke tvivl om, at en sådan adfærd får et vist spillerum. Modsatrettede kræfter af lige så irrelevant karakter er dog også i spil. Hvis den kritisable behandling er udført af en kollega og ven i byen, vil tilskyndelsen til at eksponere behandlingen dæmpes bl.a. med udsigten til at blive stemplet som illoyal og måske miste en ven. Kommer problemet helt tæt på i den situation, hvor det kritisable arbejde er udført af en kollega i klinikfællesskabet, måske endda af ens chef, er der indlysende grunde til, at mange vil holde sig tilbage. Deri er der intet specielt for tandlæger. Der er ikke så mange, der stiller sig frem og med udsigt til repressalier kritiserer den overordnede. Situationen kan være tilsvarende for henvisningstandlæger, herunder specialtandlæger, der som grundlag for deres levevej modtager patienter til behandling. Hvis der i denne sammenhæng konstateres kritisable forhold, kan udsigten til at miste fremtidige henvisninger dæmpe tilbøjeligheden til at eksponere kollegers fejltrin.

Der er grund til at holde sig for øje, at hensynet til den enkelte patient for den professionelle udøver af tandlægeTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s42-49.indd 47

gerningen bør være overordnet i forhold til de ovenfor nævnte aspekter. Som tandlæge bør man oplyse en patient om sine egne fejltagelser, og man kan derfor spørge, hvorfor man så skulle skjule kollegers fejl. Det er imidlertid spørgsmålet, om anonymt angiveri er den rette løsning. En anden mulighed er vel som det første at kontakte den behandlende tandlæge og derved få belyst baggrunden for den udførte behandling. Derved kan en del irrelevant kritik formentlig bringes af vejen. Hvis kravet om at kontakte kollegaen, der står for kritik, holder kritikken tilbage, kan en proces med anonymt angiveri overvejes, men da bør man gøre sig klart, at en sådan procedure i de fleste tilfælde er begrundet med begrænset mod og personlig integritet, et forhold, som professionen kunne arbejde med ved at gøre det naturligt, at vi kontakter hinanden og taler sammen om disse forhold. Vanskeligt kan det naturligvis være, specielt hvis der er tale om mange gentagne fejltrin. Det bør vel også nævnes, at diagnostik og behandling ikke er sort-hvide størrelser, hvorfor forskellig opfattelse af faglighed kan være grundlag for kritik af kolleger. Sådanne temaer er ofte urimelige at eksponere for patienter og formentlig sjældent til gavn for nogen. Den tandlæge, der overvejer at kritisere en kollega over for en patient, bør derfor nøje overveje, om der alene er tale om fortolkningsforskelle, der kan omfattes af de faglige normer, eller om der er tale om behandling helt uden for disse normer.

I\jld Tandlæger skal i dag være parat til at føre etiske/moralske diskussioner på tværs af kulturgrænser uden en accepteret etisk målestok. Udviklingen har i øvrigt ændret det etiske virkefelt fra tidligere tiders udtalte paternalisme til nutidens fokusering på patientautonomi. Autonomi stiller imidlertid krav til patientens viden og forståelse, og ikke alle patienter har muligheder for at opfylde disse krav. Det gælder fx såvel for den sprogligt hæmmede som for den demente patient. Respekten for individets autonomi indebærer også andre konflikter, specielt når patientens ønsker går på tværs af sundhedshensyn.

Forskellig fortolkning af faglige og individuelle forhold indebærer en naturlig variation i behandlingsforslag, en variation, der undertiden kan vise sig at være meget betydelig. Tandlægens mulighed for at påvirke behandlingsvalget kan dog indebære, at irrelevante forhold påvirker behandlingen, og som resultat kan over- eller underbehandling tænkes at opstå.

I tilfælde, hvor vi opdager, at kolleger ikke lever op til de faglige normer, er det vigtigt at medvirke til forbedring af de berørte patienters situation. Det bør ske ved direkte =8>C@>< 8IK@BC<I

47

02/01/08 7:38:17

Etik

kontakt til den pågældende kollega, men ikke i alle situationer er dette lige let. <e^c`j_ jlddXip Ethical aspects in Dentistry Ethical issues are increasingly being debated in Nordic dental journals, presumably because of increasing concern by society. Moreover, the complexity of ethical problems in daily dental practice has increased due to the growing multicultural composition of the Nordic populations. This ethical reflection is based on the basic principles of respecting the autonomy of the patient, judging benefit as opposed to risk, not causing harm, and acting in accordance with common justice. A major current issue is respect for the autonomy of the patient, which includes the informed consent of the patient as the background of treatment choice. This obviously includes a number of problems, for instance, related to patients, children or the mentally retarded, who are unable to make their own decisions. Another problem arises when the patient’s opinion is in conflict with the dentist’s professional view. Conflicting basic principles are common when judgements include one aspect that is considered to be more important than the other aspects. The dentist’s possible influence on the patient’s choice of treatment may result in treatments that are not the most favourable ones for the patient. Thus, the perspective of economic benefits for the dentist may play a role in the dentist’s counselling of the patient and result in over-treatment. The handling of offences against professional standards is another ethical issue, and recent discussions include »whistle blowing« as a method of exposing offenders. However, anonymous information about a colleagues’ professional misconduct includes major ethical concerns, and the most obvious solution for elucidating the problem is direct contact with the colleague.

C`kk\iXkli 1. Holmstrup P. Er der etiske problemer i tandlægens hverdag?

Tandlægebladet 1997; 101: 400-10.

2. Holmstrup P, Rossel P. Tandlægeetik i år 2000 – og fremover.

Odontologi 2000 København: Munksgaard; 2000: 23-38.

3. Pallesen U, Holmstrup P. Æstetisk tandpleje – en etisk udfordring?

Odontologi 2003 København: Munksgaard; 2003: 189-208.

4. Heyden G. Estetik kontra överlevnad. Tandläkartidningen 2003; 95: 54-9.

5. Førde R, Thorleifsson E. Klinisk etikkomité ved sykehus – et nyttig forum eller fremmed fugl? Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 2603-5.

6. Pedersen R, Fredriksen S. Prioriteringer er mer enn å si nei.

Tidsskr Nor Lægeforen 2004; 124: 2261-2.

7. Materstvedt LJ, Hegvik J-A. Organdonasjon, elektiv ventilasjon og etikk. Tidsskr Nor Lægeforen 2004; 124: 2501-3.

48

65084_TB0108_s42-49.indd 48

8. Klingberg G, Lundin S-Å, Dahllöf G, Erlandsson A-L, Grindefjord M, Hallström U, Koch G, Stecksén-Blicks C. Etik i barn- och ungdomstandvården. Tandläkartidningen 2004; 96: 58-62.

9. Öwall B, Carlsson GE, Glimstedt B, Hermerén G, Nilner K, Scholander S. Estetisk och kosmetisk tandvård. Nytt och unikt eller gamla metoder som vidareutvecklats? Tandläkartidningen 2005; 97: 46-52.

10. Hofmann B. Er bredt samtykke for medisinsk forskning mulig og nødvendig? Tidsskr Nor lægeforen 2005; 125: 2396.

11. Pedersen R, Førde R. Hva gjør de kliniske etikkomiteene?

Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 3127-9.

12. Hofmann B. Selvbestemmelse gjennom solidaritet. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 790.

13. Nortvedt P, Pedersen R. Om døendes rettsstilling. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 1080.

14. Hermerén G, Carlsson GE, Nilner K, Öwall B, Glimstedt B, Scholander S. Etik och estetisk tandvård. Tandläkartidningen 2006; 98: 62-6.

15. Pedersen R. Kierkegaard og kunsten å hjelpe. Tidsskr Nor Lægeforen 2007; 127: 209.

16. Lønning I. Odontologisk etikk – finnes den? Odontologi’97 København: Munksgaard, 1997.

17. Andersson H. Etik eller moral? Indlæg i Politiken 21.04.2007.

18. Beauchamp TL, Childress JF. Principles of biomedical ethics. 5th ed. Oxford University Press, 2001.

19. Ozar DT, Sokol DJ. Dental ethics at chairside: professional principles and practical applications. St. Louis, USA: Mosby; 1994.

20. Ecenbarger W. How Dentists Rip Us Off. Reader’s Digest, marts 1997.

21. Elderton RJ, Nuttall NM. Variation among dentists in planning treatment. Br Dent J 1983; 154: 201-6.

22. Gimmestad AL, Holst D. Er det fortsatt endring i behandlingskriteriene for karies blant ungdom i Oslo? Nor Tannlegeforen Tid 2007; 117: 90-4.

23. Tveit AB, Espelid I, Skodje F. Restorative treatment decisions on approximal caries in Norway. Int Dent J 1999; 49: 165-72.

24. Sundberg H, Mejare I, Espelid I, Tveit AB. Swedish dentists’ decisions on preparation techniques and restorative materials.

Acta Odontol Scand 2000; 58: 135-41.

25. Espelid I, Tveit AB, Mejare I, Sandberg H, Hallonsten AL. Restorative treatment decisions on occlusal caries in Scandinavia.

Acta Odontol Scand 2001; 59: 21-7.

26. Espelid I, Tveit A, Haugejorden O, Riordan PJ. Variation in radiographic interpretation and restorative treatment decisions on approximal caries among dentists in Norway. Community Dent Oral Epidemiol 1985; 13: 26-9.

27. Ekstrand KR, Christiansen ME. Outcomes of a non-operative caries treatment programme for children and adolescents.

Caries Res 2005; 39: 455-67.

28. Oscarson N, Kallestal C, Fjelddahl A, Lindholm L. Costeffectiveness of different caries preventive measures in a highrisk population of Swedish adolescent. Community Dent Oral Epidemiol 2003; 31: 169-78.

29. Baab DA, Ozar DT. Whistleblowing in dentistry: what are the ethical issues? JADA 1994; 125: 199-205.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:38:17

30. Doyal L, Cannell H. Whistle blowing: the ethics of revealing professional incompetence within dentistry. Br Dent J 1993; 174: 95-101.

=fi]Xkk\i\1

9\i`^k`^\cj\

Claes-Erik Reit, Professor, Afdeling for Endodonti og Oral Diagnostik, Odontologiska Institutionen, Sahlgrenska Akademin, Göteborgs Universitet

Forfatteroplysninger vedr. de to artikler om tandlægeskræk i Tandlægebladet 2007; 15: Erik Friis-Hasché Lektor, dr. odont. et cand. psych. art.

Anne Bjørg Tveit Professor, Afdeling for Cariologi, Det Odontologiske Fakultet, Universitetet i Oslo

Mette Engelbrecht Ekstern lektor, tandlæge, cand. psych. art.

Palle Holmstrup Professor, Afdeling for Parodontologi, Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Klinik for Psykologisk Behandling og Forskning, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Vedrørende artiklen »Tandlægeskræk: 10 gode råd« skal reference nr. 11 rettes til: Tandlægebladet 2007; 111: 334. DTF’s Forlag, annonce, 1.3.2007.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s42-49.indd 49

=8>C@>< 8IK@BC<I

49

02/01/08 7:38:17

FI@<EK<I@E>

Cochranereview

Implantater i en eller to seancer?

9\^^\ d\kf[\i \i k`cjpe\cX[\e[\ f%b%# d\e [\i \i lj`bb\i_\[ fd# _mfie i dXe jbXc m´c^\ _m`cb\e

N`ee`\ 9if[Xd

I

50

65084_TB0108_s50-51.indd 50

De undersøgelser, som er foretaget af enten 1-faset eller 2-faset procedure, og som ikke er inkluderet i Cochraneoversigten, viser, at begge procedurer generelt er karakteriseret ved en høj implantatoverlevelse.

– Det, vi imidlertid mangler viden om, er, hvornår den ene metode bør foretrækkes frem for den anden. Vi kan ikke, på et videnskabeligt grundlag, give anbefalinger om, hvornår den ene eller den anden metode generelt skal bruges, erkender Søren Schou.

=FKF1 N@EE@< 9IF;8D

mplantater kan indsættes, så de penetrerer slimhinden i helingsperioden ved anvendelse af en 1-faset procedure. Implantater kan imidlertid også indsættes, så de er dækket af slimhinden i helingsperioden. Denne metode involverer en ekstra kirurgisk procedure, hvor implantatet blotlægges efter helingsperioden. Metoden kaldes 2-faset, og den blev oprindeligt beskrevet af Brånemark.

En netop publiceret Cochraneoversigtsartikel har søgt efter undersøgelser, som har sammenlignet disse to principielt forskellige metoder til indsættelse af implantater. Reviewet konkluderer, at implantatoverlevelsen er ens for de to metoder, men Cochranereviewerne understreger, at konklusionen er draget på grundlag af kun to egnede undersøgelser med i alt 45 patienter og 100 implantater. Forfatterne efterlyser flere studier med et større antal patienter og et større antal implantater.

Tandlægebladet har bedt professor Søren Schou fra Tandlægeskolen i Århus om at kommentere reviewet.

– Det er et vanskeligt område, idet oversigten ser bort fra et meget stort antal undersøgelser, siger han.

Søren Schou påpeger, at der er lavet et meget stort antal undersøgelser af henholdsvis 1-faset og 2-faset procedure ved implantatindsættelse. Oversigten involverer imidlertid udelukkende randomiserede, kontrollerede undersøgelser, og det betyder, at man som nævnt ser bort fra et meget stort antal undersøgelser.

– Det er rigtigt, at der kun er publiceret to undersøgelser, som direkte har sammenlignet overlevelsen af implantater ved anvendelse af henholdsvis en 1- og 2-faset procedure, men det betyder ikke, at vi ikke ved noget om dette område, understreger Søren Schou.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:38:59

FI@<EK<I@E>

8YjkiXZk 9XZb^ifle[ @dgcXekj dXp Y\ gcXZ\[ g\e\kiXk`e^ k_\ fiXc dlZfjX ($jkX^\ gifZ\[li\ fi ZXe Y\ Zfdgc\k\cp Yli`\[ le[\i k_\ fiXc dlZfjX )$jkX^\ gifZ\[li\ [li`e^ k_\ _\Xc`e^ g_Xj\ f] k_\ Yfe\ Xk k_\ `dgcXek jli]XZ\% N`k_ X )$jkX^\ gifZ\[li\ k_\ i`jb f] _Xm`e^ lenXek\[ cfX[`e^ fekf k_\ `dgcXekj `j d`e`d`q\[# Ylk X j\Zfe[ d`efi jli^`ZXc `ek\im\ek`fe `j e\\[\[ kf Zfee\Zk k_\ _\Xc`e^ XYlkd\ekj Xe[ dfi\ k`d\ `j e\\[\[ gi`fi kf jkXik k_\ gifjk_\k`Z g_Xj\ Y\ZXlj\ f] k_\ nfle[$_\Xc`e^ g\i`f[ i\hl`i\[ `e i\cXk`fe kf k_\ j\Zfe[ jli^`ZXc `ek\im\ek`fe% FYa\Zk`m\j Kf \mXclXk\ n_\k_\i X ($jkX^\ `dgcXek gcXZ\d\ek gifZ\[li\ `j Xj \]]\Zk`m\ Xj X )$jkX^\ gifZ\[li\% J\XiZ_ jkiXk\^p K_\ :fZ_iXe\ FiXc ?\Xck_ >iflgËj Ki`Xcj I\^`jk\i# K_\ :fZ_iXe\ :\ekiXc I\^`jk\i f] :fekifcc\[ Ki`Xcj# D<;C@E< Xe[ <D$ 98J< n\i\ j\XiZ_\[% ?Xe[j\XiZ_`e^ `eZcl[\[ j\m\iXc [\ekXc aflieXcj% 8lk_fij f] Xcc `[\ek`Ô\[ ki`Xcj# Xe `ek\ie\k [`jZlj$ j`fe ^iflg Xe[ ,, [\ekXc `dgcXek dXel]XZkli\ij n\i\ ZfekXZk\[ kf Ôe[ leglYc`j_\[ iXe[fd`j\[ Zfekifcc\[ ki`Xcj I:Kj % K_\ cXjk \c\Zkife`Z j\XiZ_ nXj Zfe[lZk\[ fe (, AXelXip )''.% J\c\Zk`fe Zi`k\i`X 8cc I:Kj f] iffk$]fid fjj\f`ek\^iXk\[ [\ekXc `dgcXekj ZfdgXi`e^ k_\ jXd\ )$g`\Z\ fjj\f`ek\^iXk\[ iffk$]fid [\ekXc `dgcXekj gcXZ\[ XZZfi[`e^ kf ($ m\ijlj )$jkX^\ gifZ\[li\j n`k_ X d`e`dld ]fccfn lg f] - dfek_j X]k\i cfX[`e^% FlkZfd\ d\Xjli\j n\i\1 gifjk_\j`j ]X`cli\j# `dgcXek ]X`cli\j# dXi^`eXc Yfe\ c\m\c Z_Xe^\j fe `ekiXfiXc iX[`f^iXg_j# gXk`\ek gi\]\i$ \eZ\ `eZcl[`e^ X\jk_\k`Zj# X\jk_\k`Zj \mXclXk\[ Yp [\ek`jkj# Xe[ Zfdgc`ZXk`fej% ;XkX Zfcc\Zk`fe Xe[ XeXcpj`j JZi\\e`e^ f] \c`^`Yc\ jkl[`\j# Xjj\jjd\ek f] k_\ d\k_f[fcf^`ZXc hlXc`kp f] k_\ ki`Xcj Xe[ [XkX \okiXZk`fe n\i\ Zfe[lZk\[ `e [lgc`ZXk\ Xe[ `e[\g\e[\ekcp Yp knf i\m`\n Xlk_fij% 8lk_fij n\i\ ZfekXZk\[ ]fi d`jj`e^ `e]fidXk`fe% I\jlckj n\i\ \ogi\jj\[ Xj iXe[fd$\]]\Zkj df[\cj lj`e^ d\Xe [`]]\i\eZ\j ]fi Zfek`elflj flkZfd\j Xe[ i`jb iXk`fj ]fi [`Z_fkfdflj flkZfd\j n`k_ 0, ZfeÔ[\eZ\ `ek\imXcj :@ % ?\k\if^\e\`kp nXj kf Y\ `em\jk`^Xk\[ `eZcl[`e^ Yfk_ Zc`e`ZXc Xe[ d\k_f[f$ cf^`ZXc ]XZkfij% DX`e i\jlckj K_i\\ I:Kj n\i\ `[\ek`Ô\[ Xe[ knf ki`Xcj `eZcl[`e^ +, gXk`\ekj `e kfkXc n\i\ `eZcl[\[% Fe X gXk`\ek# iXk_\i k_Xe g\i `d$ gcXek YXj`j# k_\i\ n\i\ ef jkXk`jk`ZXccp j`^e`ÔZXek [`]]\i\eZ\j% 8lk_fijË ZfeZclj`fej K_\ eldY\i f] gXk`\ekj `eZcl[\[ `e k_\ ki`Xcj nXj kff jdXcc kf [iXn i\c`XYc\ ZfeZclj`fej# _fn\m\i `k Xgg\Xij k_Xk k_\ knf gifZ\[li\j [`[ efk j_fn Zc`e`ZXc j`^e`ÔZXek [`]]\i\eZ\j% @] k_\j\ gi\c`d`eXip i\jlckj n`cc Y\ ZfeÔid\[ Yp dfi\ ifYljk ki`Xcj# X ($jkX^\ gifZ\[li\ d`^_k Y\ gi\]\iXYc\ j`eZ\ `k Xmf`[j fe\ d`efi jli^`ZXc `ek\im\ek`fe Xe[ j_fik\ej k_\ nX`k`e^ k`d\ kf gifm`[\ k_\ ÔeXc i\jkfiXk`fe% K_\i\ d`^_k Y\ jg\Z`ÔZ j`klXk`fej k_fl^_# jlZ_ Xj n_\e fgk`dXc `dgcXek jkXY`c`kp `j efk fYkX`e\[ Xk gcXZ\d\ek fi n_\e YXii`\ij Xi\ lj\[ `e ZfealeZk`fe n`k_ `dgcXekj# `e n_`Z_ X )$jkX^\ XggifXZ_ d`^_k Y\ gi\]\iXYc\%

I`Zb\kkj ;EA# B`[[ <8D# @ee\j E# :cXibjfe A% :fdgc\k\ fi lckiXZfej\imXk`m\ i\dfmXc f] [\ZXp\[ k`jjl\ `e leÔcc\[ k\\k_% :fZ_iXe\ ;XkXYXj\ f] Jpjk\dXk`Z I\m`\nj )''-# @jjl\ *% 8ik% Ef%1 :;''*/'/% ;F@1 ('%('')&(+-,(/,/%:;''*/'/%glY)

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s50-51.indd 51

=8>C@> FI@<EK<I@E>

51

02/01/08 7:39:01

K8E;C¤><=FI<E@E><E D<E<I

<]k\il[[Xee\cj\ jbXc m´i\ fYc`^Xkfi`jb Jeg tror, at alle medlemmer af Tandlægeforeningen kan blive enige om, at det er vigtigt at gå på efteruddannelse. Fra den 1. januar 2009 vil det ikke alene være vigtigt, at man som medlem af foreningen efteruddanner sig. Det vil være nødvendigt.

Tandlægeforeningens repræsentantskab har besluttet, at det fra 2009 skal være obligatorisk for alle erhvervsaktive medlemmer at gennemføre mindst 50 timers – At man som efteruddannelse i løbet af to år tandlæge går på – altså 25 timer i gennemsnit om året. Deltagelse i efterudefteruddannelse, dannelse bliver et af de kvalier og bør være en tetskrav, som man skal opfylde, naturlig ting hvis man vil være medlem af – uanset hvor Tandlægeforeningen. man arbejder Baggrunden for, at vi indfører obligatorisk efteruddannelse, er ikke, at vi som stand har et problem. Det har vi ikke. Tværtimod er langt de fleste gode til at holde sig opdateret. Nu skal vi have de sidste hjulpet i gang.

Vi mener det seriøst, når vi siger, at vi som stand er parate til at leve op til de forventninger, som vores patienter med rette kan have til os.

Beslutningen om obligatorisk efteruddannelse har allerede vakt genklang ude i Europa. Vi kommer til

=FKF1 ?<EI@B J¥I<EJ<E

at være et skridt foran kollegerne i flere af vore nabolande. Det kan vi godt tillade os at være stolte af. Jeg mener ikke, at vi nu skal til at klistre væggene i venteværelset til med kursusbeviser, men det gør ikke noget, at patienterne kan orientere sig om, i hvor stor udstrækning klinikkens tandlæger og personale i øvrigt går på kursus. Kurserne skal naturligvis også registreres på TDLNET og evt. på sundhed.dk.

Jeg har hørt, at der især blandt de offentligt ansatte kolleger er nogen bekymring over de obligatoriske 25 timers efteruddannelse i snit om året. De offentligt ansatte kolleger frygter, at deres arbejdsgivere vil have svært ved at give de bevillinger, der skal til. Jeg mener ikke, at disse bekymringer skal få os til at gå på kompromis. Tværtimod mener jeg, at vi kan bruge beslutningen om obligatorisk efteruddannelse til at hjælpe vore offentligt ansatte kolleger til at få bedre aftaler om efteruddannelse ind i deres overenskomster.

At man som tandlæge går på efteruddannelse, er og bør være en naturlig ting – uanset hvor man arbejder.

Susanne Andersen, formand for Tandlægeforeningen

N DL Æ G E B L A DE T 2 0 0 8 · 11 2 · N R . 1

52

TF 65084_TB0108_Samfund.indd 52

02/01/08 10:25:59

"

! #

# # TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

TF Tryg ann 195x272 indd 2 65084_TB0108_Samfund.indd 53

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

53

3/9/07 14:12:20 02/01/08 10:25:59

Klinikejere ansætter gerne nyuddannede under ny turnusordning ;\ kXe[c´^\jkl[\i\e[\ ]ip^k\i# Xk [\e ep\ klieljfi[e`e^ m`c ^µi\ [\k jm´ik ]fi [\d Xk ] afY ` gi`mXk giXbj`j Æ k`cjpe\cX[\e[\ l[\e ^ile[# m`j\i KXe[c´^\YcX[\kj le[\ijµ^\cj\% @ [\e bfddleXc\ kXe[gc\a\ df[kX^\j XÕµj\i\e k`c [\e k`[c`^\i\ alj d\[ ]fij`^k`^ fgk`d`jd\

Ki`e\ >Xe\i

Når et nyt hold tandlæger har overstået den sidste eksamen til sommer, skal de som de første ud at virke under den nye bekendtgørelse, der skærper kravene til nyuddannede tandlæger.

Jus er afskaffet til fordel for en turnusordning, der indebærer et krav om, at man skal optjene 1.440 timer for at få »ret til selvstændigt virke«.

Det nye er, at man ikke kan nøjes med at behandle enten børn eller voksne i perioden. Arbejder man i privat praksis, skal mindst 360 af timerne optjenes ved at behandle børnepatienter, og er man ansat på en kommunal klinik, skal man omvendt optjene mindst 360 timer i voksentandplejen. Det skal ske inden for maks. fire år.

De studerende kan godt se meningen med det nye krav, men de frygter, at det vil begrænse klinikejernes lyst til at ansætte dem.

54

65084_TB0108_Samfund.indd 54

– Det er fint at tvinge alsidigheden igennem, for det er vigtigt, at vi som tandlæger kan behandle både børn og voksne. Men vi er bange for, at det kommer til at stille os ringere end dem, der er blevet færdige i år, siger Kasper Vork, der er medlem af bestyrelsen i Odontologisk Forening ved Tandlægeskolen i København.

Også på Tandlægeskolen i Århus er der bekymring blandt de studerende.

– Jeg synes, det er helt rimeligt, at vi skal behandle både børn og voksne. Jeg mener bare ikke, det kan være rigtigt, at vi selv står med hele ansvaret for at finde ud af, hvordan vi løser det logistiske, siger Lasse Ørskov Hansen, der skal i gang med 10. semester på Tandlægeskolen i Århus.

Han mener, at man med den nye ordning forsøger at lave noget, der ligner lægernes turnus, hvilket han ikke er utilfreds med. Det bør bare bakkes op af initiativer, der sikrer, at

der er de nødvendige stillinger, mener han.

– Prøv engang at forestille dig, at der ikke fandtes deciderede turnusstillinger inden for lægeområdet, og at det bare var op til de nyuddannede medicinere at finde ud af det selv, siger Lasse Ørskov Hansen. =ip^k k`c [\cj lY\^ile[\k Noget tyder imidlertid på, at de studerendes frygt – i alt fald til dels – er ubegrundet. Tandlægebladet har i samarbejde med Lasse Hansen spurgt 45 klinikejere fordelt over hele landet om deres holdning til den nye turnusordning. Af dem siger kun syv, at de ikke vil ansætte en nyuddannet, efter at kravene er ændret. 36 erklærer sig derimod positive over for muligheden.

Kasper Vork er glad for at høre, at et flertal af klinikejerne tilsyneladende er positivt indstillede over for at ansætte ham og hans medstuderende,

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:26:01

¾ TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 55

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

55

02/01/08 10:26:03

når de om et halvt års tid er færdige på Tandlægeskolen. Men han er stadig i tvivl om, hvorvidt der vil være stillinger nok til alle.

– Jeg har svært ved at forestille mig, at der er så mange kombinationsstillinger, som der pludselig bliver behov for, når vores årgang bliver færdig, og så er det jo os, der står med problemet, siger han.

BfdY`eXk`fejjk`cc`e^\i \i cµje`e^\e Og netop kombinationsstillingerne bliver der tilsyneladende brug for.

Den nye bekendtgørelse kan medføre logistiske udfordringer for de klinik-

ker, der ansætter de nyuddannede tandlæger. For de private klinikkers vedkommende, kan man enten vælge at ansætte den nyuddannede i en deltidsstilling, så den pågældende samtidig kan optjene timer på en kommunal klinik eller vælge at give den ansatte orlov i tre måneder.

Ser man på svarene fra de klinikejere, som Tandlægebladet har spurgt, er der ingen tvivl om, hvad der bliver løsningen. 32 af de 36, der vil overveje at ansætte en nyuddannet, vil gøre det i en kombinationsstilling. Kun én vil foretrække at give den ansatte orlov. Resten ved det ikke.

Fakta Jfd \e [\c X] l[dµeke`e^\e X] [\e ep\ Xlkfi`jXk`fejcfm \i [\e k`[c`^\i\ alj \ijkXkk\k X] \e klieljl[[Xee\cj\% Df[jXk k`[c`^\i\ ] i dXe j`e Xlkfi`jXk`fe jfd kXe[c´^\# Xcc\i\[\ e i dXe [`d`kk\i\i ]iX kXe[c´^\jbfc\e% =fi Xk fge ¾k`ccX[\cj\ k`c j\cmjk´e[`^k m`ib\½ jbXc dXe# g c`ea\ =f fi Xk fi Xk fi Xk f f fge ¾k`ccX[\cj\ k`c j\cmjk´e[`^k m`ib\½ jbXc dXe# g d\[ k`[c`^\i\ k`[\ij alj# fgka\e\ (%++' k`d\ij XiY\a[\ g \e d\[ [ k` k [c` [ ^\i\ k`[\ij alj# fgka\e\ (%++' k`d\ij XiY\a[\ g \ kXe[bc`e` e``b% b Jfd ef^\k epk bXe dXe `d`[c\ik`[ `bb\ eµa\j d kXe[bc`e`b% Jfd ef^\k epk bXe dXe `d`[c\ik`[ `bb\ eµa\j d\[ Xk Y\_Xe[c\ \ \ek\e Yµie \cc\i mfbje\ ` g\i`f[\e% 8iY\a[\i dX mXk Y\_Xe[c\ \ek\e Yµie \cc\i mfbje\ ` g\i`f[\e% 8iY\a[\i dXe ` gi`mXk giXbj`j# jbXc d`e[jk *-' X] k`d\ie\ fgka\e\j m\[ Xk Y\_Xe[c\ giXbj`j# jbX giX iX jbXc jbX bXc d`e[ d`e[jk jk *-' *-' X] X] k`d\i k`d\ie\ e\ fgk fgka\e a\e\j \j m\[ m\[ Xk Xk Y\_Xe Y\_Xe Yµie\gXk`\ek\i# f^ \i dXe XejXk g \e bfddleXc bc`e`b# jbXc dXe Yµie\gXk` Yµi Xk` k \e k` \ek\i# f^ \i dXe XejX \ek jXk g jX k \e bfddleXc bc`e`b# jb Xe fdm\e[k fgka\e\ d`e[jk *-' k`d\i m\[ Xk Y\_Xe[c\ mfbje\% fdm\e[ [k f k gka k ka\e\ ka \e\ d` \e\ d` d e[j [jkk * k *-' *-' -' ' k`d k`d\ \i m\[ \i i m Xk Xk Y\ Xk Y\ Y\_Xe[c\ mfbje Y\_ =fi [\ Õ\jk\j m\[bfdd\e[\ m`c [\k `e[\Y´i\# Xk [\ eµ[m\e[`^m`j d =fi [\ [\ Õ\jk\ Õ\ \jk\ \j m j m j m\ \[b [bfdd fdd\e fd \e e[\ [\ m m`c ` [\k `e `c `e e[\Y \Y Y´ ´i\ i\# Xk Xk [\ [\ eµ[m eµ[m\ \ m`j d _Xm\ Xej´kk\cj\ g Y [\ \e gi`mXk f^ \e bfddleXc bc`e`b ]fi Xk fgka\e\ [\e _X \ Xej´ _Xm ´kk\ kk\cj\ cj\ \ g Y [\ \e e gi`mXkk f^ \e f^ f \e e b bfddl bf d eXc bc`e`b eµ[m\e[`^\ \i]Xi`e^ d\[ Y\_Xe[c`e^ X] Y [\ Yµie\$ f^ mfbj\egXk`\ek\i% ;\i \i eµ[m\e eµ[ m [`^ ^\ \ \i]X Xi`e^ d\[ Y\_ Y\_Xe[ Y\_ X c`e c`e^ X ^ ] Y ^ X Y [ [\ Yµie\$ f^ mf [f^ le[kX^\cj\i1 [f^ le [f^ f^ le le[k [k ^\cj\i [kX [k j\ 1 j\

Xk g g \e e gi g `mXk bc`e`b ` \e giXbj`jbfddle\# fg <i dXe XejX <i dXe XejXk g \e gi`mXk bc`e`b ` \e giXbj`jbfddle\# fg]pc[\i dXe ]fid\ek$ c`^ eXklic`^k biXm\k# [X \e Xe[\c X] \ej gXk`\ek\i m`c m´i\ Yµie% c`^ `^ eXklic`^k b biX Xm\k# \k# [X \e e Xe X X [\c X] \ej gXk`\ek\i m`c m´i\

i dXe XejXk ` [\e bfddleXc\ kXe[gc\a\# _Xi dXe dlc`^_\[ ]fi Xk fg]pc[\ < <i <i <i dXe XejXk XejXkk ` [\e ` [\e [\ bfddl bfddleXc e \ k eXc \ kXe[ X gc\ gc\a\ a\# _Xi _Xi dXe dXe dlc dlc`^_ `^_ Y\_f Y\_ fm\k m\[ [ Xk [ Xk k Y\ Y\_Xe[c\ mfbj\egX Y\ Xk`\ek\i `e[\e ]fi fdjf Y\_fm\k m\[ Xk Y\_Xe[c\ mfbj\egXk`\ek\i `e[\e ]fi fdjfi^jkXe[gc\a\e% <e Xe[\e m´j\ekc`^ ´e[i`e^ ` [\e ep\ Y\b\e[k^µi\cj\ \i biXm\k fd# Xk dXe <e Xe[ <e Xe[\e \e m´j m´j ´j\ek ´j j\ekcc`^ ´e[i` ´e[i`e^ e^ `` [\e [\e ep\ ep\ \ Y\b\e Y\b\e[k^ [k^µi\ µi\cj\ cj\ \i \i b b jbXc _Xm\ fgka\ek [\ (%++' k`d\i `e[\e ]fi dXbj% Ôi\ i% ;\i \i dlc`^_\[ ]fi Xk jjbX bXc _Xm\ c _Xm\ f fgk gka\ek ek [ [\ (%+ [\ (%++' +' k`d k`d\i \i `e[ `e[\ \e ]fi dXbj% \e dXbj% Ôi\ Ôi\ i% i% ;\ ;\ jµ^\ fd [`jg\ejXk`fe ]iX biXm\k# _m`j dXe ]o \i ` ^Xe^ d\[ \e g_%[%$l[[Xee\cj\% jµ^ µ^\ µ^ \ fd fd [ [`jjg\ej g\ejXk` Xk`fe fe ]iX e ]i ]iX biXm\ biXm\k# k# _m` _m`jj d dXe Xe ]o ]o \i \i `` ^Xe^ ^Xe^ d\[ d\[

56

65084_TB0108_Samfund.indd 56

=´cc\j fg^Xm\ Hos Sundhedsstyrelsen mener man ikke, at man burde have gjort mere for at sikre, at der var de nødvendige stillinger til de nyuddannede.

– Tandlægeforeningen og TNL har begge ytret ønske om, at de nyuddannede tandlæger i turnus skal stifte bekendtskab med såvel voksentandpleje som børne- og ungdomstandpleje. Det vil derfor være gunstigt, at de som repræsentanter for tandlægerne opfordrer deres medlemmer til at hjælpe med at løfte denne fælles opgave, siger tandlæge i Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup.

T Tandlæge Bjørn Haulrig, der er Tan Tandlægeforeningens repræsentant i arb arbejdsgruppen vedr. formaliseret turn turnusordning, er enig i, at tandlæger gerne har et medansvar for at få den nye turnusordning til at lykkes.

– Vi har gjort, hvad vi kunne, for at påv påvirke den nye bekendtgørelse til tan tandlægernes fordel. Bl.a. er det lykked kedes at indføre muligheden for dispe pensation fra fireårsreglen, hvis m man fx er ph.d.-studerende, siger B Bjørn Haulrig. ;\ ;\ bfddleXc\ j\i dlc`^_\[\i Ind Inden for den kommunale tandpleje ser man muligheder i den nye ordning.

Ogs Også her foretrækker man delte stillinger frem for at have en nyuddannet, der er på orlov fra sin stilling i privat praksis, ansat i tre måneder. Inge Marie Behrndtz, der er regionsleder i Odense Kommunale Tandpleje og formand for de kommunalt ansatte tandlægers forhandlingsudvalg i Tandlægeforeningen (KATFU), mener, at det er vigtigt, at de nye tandlæger lærer noget om arbejdet i den kommunale tandpleje.

– Vi vil gerne have de nyuddannede, hvis vi kan få dem på deltid. Det betyder selvfølgelig, at der bliver stor

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:26:07

Hvad menerr duu oomm rnusordning?? den nye turnusordning?

[Voxpop] =FKF1 J¥I<E JK<==<E

Gitte Lundstrøm,, klinikejer, Ringsted Æ A\^ blee\ ^f[k fm\im\a\ Xk Xej´kk\ \e epl[[Xe$ m\im\a\ Xk Xej´kk\ \e epl[[Xe$ e\k g [\ck`[# j ]fi d`^ m`c [\k `bb\ m´i\ ef^\e d`^ m`c [\k `bb\ m´i\ ef^\e _`e[i`e^% D\e _m`j [\k \i# ]fi[` dXe ^\ie\ m`c [\k \i# ]fi[` dXe ^\ie\ m`c i\bilkk\i\ ]fcb k`c [\e bfddleXc\ kXe[gc\a\# jpe\j a\^ `bb\# Xk [\k \i \e _\c[`^ d [\ Xk ^µi\ [\k g % A\^ kifi `bb\# kmXe^ \i j´ic`^ dfk`m\i\e[\% DXe jblcc\ _\cc\i\ ^µi\ [\k d\i\ XkkiXbk`mk Xk m´i\ ` [\e bfddleXc\ kXe[gc\a\%

=FKF1 JFEA8 @JBFM

udskiftning, men det er vi vant til, siger Inge Marie Behrndtz.

Hun håber, at den nye ordning kan være med til at imødekomme de rekrutteringsproblemer, man oplever i mange kommuner.

– Man kan jo håbe, at nogle af de nyuddannede tandlæger, der aldrig havde troet, at kommunal tandpleje var noget for dem, skifter mening, når de er her. Det var sådan, jeg selv kom ind på en kommunal klinik. Alle kommer jo i alt fald til at prøve det af fremover, siger hun.

Inge Marie Behrndtz kan dog frygte, at det kan komme til at knibe med ressourcerne til at oplære de nyuddannede tandlæger.

– Vi er presset på personaleressourcerne i den kommunale tandpleje i forvejen, og det kræver meget at skulle håndtere mange nye medarbejdere, siger hun.

Jan Ruben, klinikejer, København Æ DXe jb´i\i e\[ g [\e bc`e`jb\ le[\im`je`e^ g jbfc\ie\ ` [`jj\ i# f^ [\i]fi \i [\k eµ[m\e[`^k d\[ \e jkpib\k klieljl[[Xee\cj\ ]fi [\ epl[[Xe$ e\[\% D\e [\k \i `bb\ efb YXi\ Xk bi´m\# Xk [\ XiY\a[\i d\[ Y [\ Yµie f^ mfbje\% A\^ kifi# Xk \e

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 57

d\ekfifi[e`e^ m`cc\ m´i\ \e ^f[ `[ % F^ _\i \i [\k m`^k`^k Xk jk`cc\ biXm k`c [\d# [\i jbXc _Xm\ [\ epl[[Xee\[\ XejXk% ;\k jbXc m´i\ ef^c\# [\i \i g´[X^f^`jb\# k cdf[`^\ f^ ^f[\ k`c Xk c´i\ ]iX j`^%

Kirsten Thyø, overtandlæge, Frederikshavn Kommunale Tandpleje

=FKF1 =@EE =FCJK<;

=µijk\ jbi`[k Den nye turnus er muligvis kun første skridt på vej mod en ordning med flere formaliserede krav til indholdet af turnusforløbet. I øjeblikket arbejder en gruppe under Sundhedsstyrelsen på en model, der i fremtiden bl.a. kan komme til at indebære obligatorisk kursusforløb, formaliserede udviklingssamtaler og brug af logbog.

Tandlægeforeningen, TNL, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og de to tandlægeskoler er repræsenteret i udvalget.

Vælger man at lægge mere indhold ind i tandlægernes turnusuddannelse, kan det imidlertid medføre udgifter, der skal findes en løsning på at finansiere. ■

Æ A\^ jpe\j [\k \i \e bXefe ^f[ `[ # f^ [\k m`c _a´cg\ fj d\[ Xk i\bilkk\i\ d\[XiY\a[\i\ ` [\e bfddleXc\ kXe[gc\a\% A\^ kifi f]k\# Xk mfi\j i\bilkk\i`e^jgifYc\d\i jbpc[\j# Xk [\ le^\ kXe[c´^\i `bb\ _Xi m´i\k _\ifgg\ f^ j\# _mfi [\ac`^k _\i \i% ;\k \i [\i ]fi_ Y\ekc`^ Õ\i\# [\i bfdd\i k`c el% @ ]fic´e^\cj\ X] [\k ep\ biXm# m`cc\ [\k m´i\ eXklic`^k Xk cXm\ jkpi`e^ d_k% l[[Xee\c$ j\jjk`cc`e^\i# j [Xe jfd dXe ^µi d\[ c´^\ie\% J m`cc\ m` _Xm\ \e ^XiXek` ]fi# Xk m` _\c\ k`[\e _Xm[\ \e l[[Xee\cj\jjk`cc`e^ Y\jXk% Æ J\cm]µc^\c`^ bXe a\^ ^f[k ]ip^k\# Xk [\i Yc`m\i jkfi l[jb`]ke`e^# d\e [\k d m` YXi\ c\m\ d\[# ]fi Xck\ieXk`m\k \i# Xk m` `bb\ _Xi [\ eµ[m\e[`^\ d\[XiY\a[\i\%

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

57

02/01/08 10:26:21

BFIK EPK

DXibXek Õ\i\ _\em\e[\cj\i k`c KXe[c´^\ ]fi\$ e`e^\ej =ifek F]ÔZ\ Så er årets opgørelse fra Tandlægeforeningens Front Office klar.

Den viser bl.a. en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmerne.

I 2007 modtog Front Office således i gennemsnit 412 henvendelser om ugen mod 351 i 2006.

Chef for Front Office Isabel Brandt Jensen vurderer, at det bl.a. skyldes nye overenskomster.

– Mange af overenskomsterne er fornyet i år, og det mærker vi klart, ved at der er mange flere spørgsmål fra medlemmerne.

Men også Sundhed.dk har afstedkommet en del henvendelser, forklarer hun.

Ud over at der altså er flere henvendelser end nogensinde, er samtalerne også blevet væsentlig længere.

C´j _\c\ X]iXggfik\i`e^\e C´j _\c\ X]iXggfik\i`e^\e ]iX =ifek F]ÔZ\ g ]iX =ifek F]ÔZ\ g K;CE<K le[\i 8bkl\ck K;CE<K le[\i 8bkl\ckk

DXe^c\e[\ kXe[gc\a\ bXe bfjk\ c`m\k Et nyt svensk studie peger på, at dårlig mundhygiejne kan føre til lungeinflammation, som kan medvirke til for tidlig død.

Fire af 10 ældre kan ikke selv varetage deres mundhygiejne, og de får ingen hjælp af plejepersonalet, skriver nyhedstjenesten på Karolinska Institutet i den forbindelse.

Forklaringen, som de svenske forskere angiver, er, at svagelige ældre ved fejlsynkning kan sprede bakterier fra munden til lungerne med lungeinflammation som resultat.

Det svenske studie, der handler om ældres tandpleje, har fulgt personer, som er over 80 år gamle, og som bor på pleje- eller omsorgshjem.

Studiet er blevet præsenteret af Inger Wårdh, postdoc ved Karolinska Institutet i Sverige.

KXe[jbX[\c`^ [`cc\ _Xi iXdk LJ8 En ny form for tandsmykke er blevet seneste hit blandt amerikanske unge i hiphopmiljøet. Det kan bedst beskrives som en slags gitter af guld, platin eller andet metal, ofte med indlagte smykkesten. Gitrene fremstilles efter aftryk, så de kan sættes fast hen over de tænder, man ønsker at smykke.

Problemet med gitrene er, at de giver så stor cariesrisiko, at American Academy of Pediatric Dentistry i sit nyeste nummer har valgt at bringe en advarende artikel.

Artiklen beskriver et tilfælde af følgerne af de store tandsmykker: voldsomme cariesudbrud hos en ellers cariesfri teenager. I artiklen advares tandlæger, og især børnetandlæger, om den stigende popularitet af »tandgitrene«, som altså i høj grad kompromitterer tandhygiejnen.

Om dillen har ramt Danmark, vides ikke, men nu er I advaret!

C`eb [`^ m`[\i\ k`c _\c\ Xik`bc\e ]iX G\[`Xki`Z ;\ek`jkip m`X nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b

58

65084_TB0108_Samfund.indd 58

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:26:29

BFIK EPK

;\ Õ\jk\ jkl[\i\e[\ gXjj\i g k´e[\ie\

?a\ik\gifYc\d\i _fj bm`e[\i bXe ^`m\ kXe[jd\ik\i =FKF1 J:8EG@O

Tre ud af fire studerende har været ved tandlæge inden for det seneste år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Danske Studerendes Fællesråd, som har spurgt 1.432 studerende om bl.a, hvor ofte de går til tandlæge.

Umiddelbart et fint resultat, kunne man mene, men vender man den om, er der dog også en tredjedel af de adspurgte, som angiver, at manglende økonomisk formåen får dem til at udskyde eller aflyse turen i tandlægestolen. Det bekymrer Danske Studerendes Fællesråd.

Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

=FKF1 J:8EG@O

Smerter i kæbe, tandpine og ondt i ørerne. Ikke lige det, mange forbinder med symptomer på en hjerte-karsygdom, men det kan ikke desto mindre være tilfældet.

Hjerte-kar-sygdomme udgør den største dødsårsag blandt danskerne, og som kvinde har man et ekstra problem i forhold til mændene. Kvinders symptomer er nemlig ofte meget forskellige fra mænds og typisk også mindre udtalte. Fx har kun hver tredje kvinde med blodprop smerter i brystet i forbindelse med hjerteanfald.

Derfor kan kvinder være vanskelige at diagnosticere.

Men smerte i tænder og kæbe kan altså sammen med bl.a. åndenød, hjertebanken, svimmelhed og kvalme være tegn på, at der er problemer med hjertet.

Det fortæller afdelingslæge og daglig leder af hjerterehabiliteringsenheden på Bispebjerg Hospital, Marianne Frederiksen i Dagens Medicin.

Epk k`c gXk`\ek\i fd ZXi`\j f^ ^f[ dle[_p^`\ae\ Endnu to af Tandlægeforeningens patientinformationsbrochurer er blevet revideret. Denne gang gælder det »Caries« og »Noget om at holde rent mellem tænderne« (som nu kun hedder »Hold rent mellem tænderne«).

Det er professor Svante Twetman og lektor Kim Ekstrand fra Tandlægeskolen i København, der i samarbejde med Tandlægeforeningen har stået for revideringen af de to brochurer. »Caries« og »Hold rent mellem tænderne« har fået et helt nyt design, ligesom tekst og billeder har gennemgået en forandring.

Brochurerne indeholder nyttig og anvendelsesorienteret information til patienter, der henholdsvis døjer med caries eller har brug for vejledning i god mundhygiejne.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 59

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

59

02/01/08 10:26:41

=c\i\ gXk`\ek^ilgg\i ]µc\i j`^ jm`^k\k GXk`\ek\i d\[ jkfi\ d\[]µ[k\ kXe[_Xe[`ZXg k`cYp[\j e Y\_Xe[c`e^ jfd mfbje\% ;\k \i \k ]Xkk`^k k`cYl[ k`c _Xe[`$ ZXgg\[\ d\ee\jb\i Æ f^ [\k gXjj\i [ ic`^k d\[ [\k Xbkl\cc\ ]fblj g bmXc`k\kjj`bi`e^ ` jle[_\[jm´j\e\k# d\e\i c\[\ie\ X] [\ kf [Xejb\ f[fekfcf^`jb\ m`[\eZ\eki\

N`ee`\ 9if[Xd

Tandlægebladet beskrev i nr. 14/2007, hvordan patienter med ektodermal dysplasi føler sig svigtet mht. tilskud til tandbehandling.

På de to danske odontologiske videncentre genkender man problematikken: Engangstilskud til meget store behandlinger giver patienterne svære økonomiske problemer, når tiden er inde til efterbehandling og reparationer, forklarer centerleder Hans Gjørup fra Videncenteret i Århus.

– Det er desværre ikke kun patienter med ektodermal dysplasi, der føler sig svigtet. Patienter med osteogenesis imperfecta, dentinogenesis

I\^c\i ]fi Y\m`cc`e^\i I\^c\ie\ fd \e^Xe^jY\m`cc`e^\i `e[^ i `bb\ [`i\bk\ ` cfmk\bjk\e% ;\ ]i\d^ i X] Jle[_\[jjkpi\c$ j\ej ¾I\ke`e^jc`ea\i ]fi bfddl$ eXc f^ i\^`feXc kXe[gc\a\ )''-½% ;l bXe Ôe[\ i\ke`e^jc`ea\ie\ g Jle[_\[jjkpi\cj\ej _a\dd\j`[\%

60

65084_TB0108_Samfund.indd 60

imperfecta, amelogenesis imperfecta og med multiple aplasier har mindst lige så store odontologiske og tilhørende økonomiske problemer, siger Hans Gjørup.

Desuden er der en mindre gruppe patienter med vitamin D-resistent rakitis, der ikke har fået den nødvendige medicin. De har tilsvarende problemer.

Han og centerleder Jette DaugaardJensen fra det Odontologiske Videncenter i København ønsker, at regionerne afsætter penge til, at patienterne kan få hele deres behandling udført i det specialiserede behandlingsmiljø omkring videncentrene. Patienter, som fx får indsat implantater i munden, skal kunne få dem kontrolleret, efterbehandlet og repareret på samme vilkår som fx patienter, der får indsat implantater i hofterne, mener de to centerledere. Der er tale om højt specialiserede behandlinger, hvor eventuel udbedring af udført behandling eller mulig genbehandling må forventes at være lige så specialiseret.

– Vores patienter får problemer, når der med tiden opstår behov for efterbehandling eller reparationer, for som det er i øjeblikket, har vi ikke hjemmel til at behandle dem igen. De skal

selv betale – og det er der faktisk patienter, som ikke har råd til, påpeger Hans Gjørup.

Dlc`^_\[ ]fi jkµkk\ ]fii`e^\k Før kommunalreformen oplevede flere af patienterne, ifølge Hans Gjørup, at der var mulighed for en lidt lempeligere administration af regler og tilskud, måske fordi sagsbehandlingen foregik tæt på borgerne ude i kommunerne. Nu foregår det i regionerne, og patienterne oplever, at deres muligheder for at få støtte til tandbehandling er forringet.

I dag må man på videncentrene sige til patienter, der typisk er 20-25 år på behandlingstidspunktet: I får en god, dyr behandling, men I må regne med, at der skal repareres, og det bliver dyrt, så det må I spare op til.

– Før i tiden behandlede man patienterne mere enkelt med kroner, broer og proteser, og derfor var efterbehandling og reparationer tilsvarende mere enkle. I dag behandler vi patienterne med fx knogletransplantationer og implantater, og det giver dem en rigtig god livskvalitet. Men det betyder også, at efterbehandling og reparationer er blevet betydeligt mere kompliceret, påpeger Jette TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:26:41

=FKF1 N@EE@< 9IF;8D

GXk`\ek\i d\[ jkfi\ d\[]µ[k\ kXe[_Xe[`ZXg ]µc\i j`^ cX[k ` jk`bb\e ye Y\_Xe[c`e^ ` \k _\ck c`mj]ficµY gclj \]k\i]µc^\e[\ bfekifc X] Y\_Xe[c`e^\e ` ]\d i% ;\k \i [\k k`cYl[# jfd [\k f]]\ekc`^\ ^`m\i gXk`\ek\i# [\i \i ]µ[k d \[ `emXc`[\i\e[\ dXe^\c g k´e[\i Æ [ \k ^´c[\i ]o gXk`\ek\i d\[ \bkf[\idXc [pjgcXj`

GXk`\ek\i d\[ d\[]µ[k\ kXe[_Xe[`ZXg

N`ee`\ 9if[Xd

>ilgg\e X] gXk`\ek\i d\[

<k jk´ibk ]Xd`c`\jXdd\e_fc[ f^ Y\e_\[ fd [\e \bkf[\idXc\ [pjgcXj` Y\kp[\i# Xk dXe^c\e[\ k´e[\i f^ cµj\ kXe[gifk\j\i `bb\ \i ef^\k gifYc\d ]fi [i\e^\e\ ` jfZ` Xc\ jXdd\e_´e^\% D\e ]Xd`c`\e \i Y\bpd i\k fm\i µbfefd`\e ` [\e ]i\dk`[`^\ kXe[Y\_Xe[c`e^%

Eva Sørensen har ektodermal dysplasi, men mangler ingen tænder. Datteren Mai på tre år kan være bærer, men hun viser ikke tegn på det.

Sønnen Mads på 14 derimod har kun otte tænder, hvoraf de to er primære tænder (mælketænder), og lillebror Morten på 11 år har ni tænder og to eller tre, som er på »standby«.

Alligevel ligger de to midtjyske drenge i den »gode ende«, for gennemsnitligt mangler drenge med ektodermal dysplasi et sted imellem 14 og 28 tænder.

Mads og Mortens tænder kom frem som små spidser, der var så skarpe, at de kunne tygge igennem tungen, men nu er tænderne bygget op i plast, og det nyder drengene. De fik begge som seksårige proteser til erstatning for

deres manglende tænder, men de er ikke så glade for at bruge dem. De har vænnet sig til at mangle tænder og behøver dem ikke for at tygge.

Men tandlægen siger, at de har godt af at bruge dem, så deres mor presser lidt på.

– Tandlægen siger, at det er vigtigt for kæbernes udvikling, at drengene bruger deres protese, så det gør de mest muligt, fortæller Eva Sørensen.

K´e[\i `bb\ [\k jkµijk\ gifYc\d Dysplasien er kun én ud af flere følger af den genfejl, som Mads og Morten er født med, og med den alder drengene har, er de manglende tænder faktisk ikke deres største problem. Lige for tiden er det værre at have problemer med temperaturre gu-

leringen, som er et af syndromets andre symptomer. Det betyder fx, at de må spille fodbold med vand i skoene og vand på tøjet og indimellem afbryde kampen for at køle håndled og hoved af under den kolde hane.

Men tænderne vil give problemer.

Det ved Eva Sørensen, som har to brødre med ektodermal dysplasi – de er hårdt ramt af tandproblemer, både funktionsmæssigt og økonomisk.

– Vi er glade for og trygge ved den behandling, drengene i øjeblikket får på Tandlægeskolen og på Videncentret i Århus. Men det bekymrer os, hvordan det skal gå med tandbehandlingen, når de vokser op, og tænderne bliver en vigtig del af deres livskvalitet, siger Eva Sørensen.

1108 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 14

\bkf[\idXc [pjgcXj` Xejc j Xk Ble k k`cjbl[ rekonstruktioner med kæbeopbygpasset godt på dem, og det vil koste Den samme bekymring har Ulla ning, implantater, kroner og broer. mange penge at rette op på skaderne Steensen og hendes tre sønner: Klaus Og det giver spekulationer.

– penge, som jeg ikke umiddelbart på 24 år og tvillingerne Andreas og – Andreas har i alt fire tænder, Bo kan afse, fortæller Ulla Steensen.

Bo på 19 år, der også lider af ektoderhar to, og tandlægerne vil meget gerHendes tænder forfalder, og hun mal dysplasi. Alle tre er vokset ud af ne behandle dem begge med tænder, har ikke råd til at få dem repareret. børne- og ungdomstandplejealderen, der sidder fast. Men min erfaring er, Det har fået Bo og Andreas til at og det betyder farvel til det system, at store behandlinger også kan indeoverveje tandlægernes planer om som hidtil har passet deres tænder: bære store omkostninger, fortæller faste behandlingsløsninger. Storebror Tandlægeskolens Afdeling for PædoUlla Steensen.

Klaus har allerede taget sin beslutdonti, hvor de har været glade for og ning: Han vil ikke presse på for trygge ved at gå. Nu skal de finde at en ;pi fg]µc^e`e^ g Y\_Xe[c`e^ fremskynde en fast løsning – for tandlæge i privat praksis. han Ulla Steensen mangler selv en hel del vil ikke risikere at skulle stå med Det betyder også, at de selv skal til tænder, og hun fik som 18-årig foretauoverskuelige reparationsudgifter at betale for behandling. Én behandom get en stor rekonstruktion med broer en årrække. Og Andreas og Bo følger ling kan de få tilskud til fremover, og kroner. Det har fungeret udmærderes brors eksempel. resten skal foregå for egen regning, og ket, men i dag giver det problemer.

– Vi kan jo ikke få garanti for, hvor det uanset om det kommer til at dreje – De restaureringer, jeg fik foretalænge løsninger med fx implantater sig om en behandling med aftagelig get for omkring 25 år siden, er ved at kan holde, og vi må forudse, at det protetik eller om en af de helt store være slidt ned nu, selv om jeg har kan blive problematisk, når de ad åre TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 14

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

59006_TB1407_Samfund.indd

m´i\ g ,'$-' g\ijfe\i g cXe[jgcXe% *''$+'' [Xejb\i\ \i `]µc^\ GXk`\ek]fi\e`e^\e iXdk X] ¾

1109

KXe[c´^\YcX[\k ei% (+ )''.

fjk\f^\e\j`j `dg\i]\ZkX# [\ek`ef^\e\j`j `dg\i]\ZkX

1108-1109

\cc\i Xd\cf^\e\j`j `dg\i]XZkX Æ ZX% _Xcm[\c\e X] [\d _Xi [\ Y\_Xe[c`e^jbi´m\e[\

Daugaard-Jensen fra videncenteret i København.

Jle[_\[jd´jj`^k l]fijmXic`^k Hans Gjørup og Jette Daugaard-Jensen har på vegne af referencegruppen for videncentrene rettet henvendelse til Sundhedsministeriet om urimeligheden i, at de pågældende patientgrupper kun har ret til en engangsbehandling.

Svaret, de fik, var, at der ved etableringen af den nye tandplejelov i 2001 ikke blev afsat økonomi til mere.

Tandlægebladet har på baggrund af artiklen om patienter med ektodermal dysplasi spurgt den nye sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, om han vil revurdere Sundhedsministeriets tidligere svar. Det vil han ikke. I sit svar til Tandlægebladet skriver han: »En patient kan henvises flere gange til de odontologiske landsdels- og videnscentre, hvis der er behov for det. Dog anses f.eks. implantater for at være endelige, og reparation og udskiftning af tidligere bevilgede implantater er derfor ikke omfattet af tilbuddet. Når der er egenbetaling til bl.a. tandbehandling, er baggrunden, at vi er nødt til at foretage en prioriteTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 61

ring af sundhedsvæsenets samlede behandlingstilbud. Det har bl.a. betydet, at der for voksne er egenbetaling hos tandlægen. Tryghed i behandlingen er sikret ved, at de praktiserende tandlæger kan få rådgivning hos de odontologiske videnscentre«.

Det svar er Hans Gjørup og Jette Daugaard-Jensen skuffede over. De påpeger, at implantatbehandling ikke nødvendigvis er en endelig behandling – og engangsbehandling er ikke en sundhedsfagligt forsvarlig løsning.

Hvad økonomien angår, siger Jette Daugaard-Jensen og Hans Gjørup: – Den patientgruppe, det drejer sig om, er så lille, at nødvendig tandlægelig specialbehandling af ”gruppen” ikke vælter de samlede sundhedsbudgetter, og det er fattigt, hvis sundhedsvæsenet inden for det tandplejefaglige område kun kan yde én behandling til handicappede mennesker.

Hvis politikerne ikke ønsker at bruge flere penge på det samlede tandplejeområde, mener de, at der burde ske en omfordeling af midlerne, så de mange med mindre alvorlige tandanomalier bliver mindre tilgodeset end de få med de virkelig svære tandanomalier. ■

kXe[[Xee\cj\j]fijkpii\cj\i d\[ \k m\[mXi\e[\# c`mjcXe^k Y\_Xe[c`e^jY\_fm% ;\i Ôe[\j `e^\e fg^µi\cj\i fm\i XekXcc\k X] gXk`\ek\i d\[ dXe^\ X^\e\j`\i dXe^c\e[\ kXe[Xec´^ % M`[\eZ\ek\i\k ` wi_lj _Xi i\^`jki\i\k .0 `e[`m`[\i# d\ej dXe ` BµY\e$ _Xme _Xi ]le[\k *'% 9\^^\ jk\[\i Xejc i dXe# Xk kXcc\k efb i\\ck \i ef^\k _µa\i\% 8] gXk`\ek\i d\[ m`kXd`e ;$i\j`jk\ek iXb`k`j _Xi \k `^Xe^m´i\e[\ g_%[%$gifa\bk `[\ek`ÔZ\i\k ZX% ('' `e[`m`[\i ` M\jk[XedXib Æ f^ [\k \i `]µc^\ ?Xej >aµilg \k i\k ^f[k \jk`dXk g ]fi\bfdjk\e ` \e Y\]fcbe`e^ g beXg * d`f% G cXe[jgcXe m`c [\k `e[\Y´i\ \k XekXc g fdbi`e^ (-,% 8] [\d Ôe[\i dXe m´j\ekc`^\ kXe[[Xee\cj\j]fi$ jkpii\cj\i _fj ZX% \e ki\[a\[\c% ;\k jXdc\[\ XekXc X] Y\iµik\ gXk`\ek\i Xejc j [\id\[ Xk c`^^\ g fdbi`e^ ,''%

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

61

02/01/08 10:26:45

;Xejb\ie\j kXe[jkXklj bfikc´^^\j JeXik ^ i jkXikjbl[[\k ]fi `e[jXdc`e^ X] [XkX k`c [\e jkµijk\ le[\ijµ^\cj\ X] [Xejb\ie\j kXe[jkXklj ef^\ej`e[\% ;\e cXe[j[´bb\e[\ BI8D$le[\ijµ^\cj\ X] Y\]fcbe`e^\ej jle[_\[ ] i el k`cbfYc\k \e f[fekfcf^`jb [\c

Ki`e\ >Xe\i

Hvor udbredt er parodontitis, og hvem får sygdommen? Hvor mange fyldninger har voksenbefolkningen?

Og kan en spytprøve medvirke til at forudsige sygdom?

Disse spørgsmål kommer man mange skridt tættere på at kunne besvare, når ca. 11.000 danskere om et års tid formentlig har været igennem en bred oral undersøgelse, som kobles til den store landsdækkende helbredsundersøgelse KRAM. Det er Statens Institut for Folkesundhed, der udfører KRAM-undersøgelsen (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), der skal kortlægge danskernes sundhedstilstand.

KRAM-bussen, hvori undersøgelsen foretages, besøger 13 kommuner, der er udvalgt, så de er repræsentative for hele landet. Formålet er bl.a., at kommunerne får et grundlag, ud fra hvilket de kan planlægge den lokale forebyggende indsats på sundhedsområdet.

I 2007 har KRAM-bussen været en måned i hhv. Aalborg, Sønderborg, Hillerød og Struer. Her har kommunernes borgere fået tilbud om at deltage i undersøgelsen, der indbefatter et omfattende spørgeskema og et efterfølgende besøg ved den store 62

65084_TB0108_Samfund.indd 62

KRAM-bus, hvor deltagerne bl.a. får målt blodtryk, fedtprocent, lungefunktion, knoglemineralindhold og kondital.

KXe[Yljj\i bfYc\i j`^ g Fra januar kører KRAM-bussen igen, og samtidig kobler to »tandbusser« sig på KRAM-følget. Det er nemlig lykkedes først at overbevise Statens Institut for Folkesundhed om, at tandsundheden skal undersøges, samtidig med at man tager temperaturen på den almene sundhed. Herefter har man rejst de 5,5 mio. kr., der skal til for at gennemføre den odontologiske undersøgelse.

Der lægges ud med en »pilotmåned« i Næstved, hvor man skal samle erfaringer, der skal danne baggrund for resten af årets tandundersøgelser under KRAM-projektet. Den odontologiske del foregår ved, at deltagerne efter at have gennemført KRAM-undersøgelsen får tilbudt en oral undersøgelse. Det foregår i to busser, der er indrettet med fuldt funktionsdygtige tandklinikker eventuelt suppleret med lejede kliniklokaler lokalt. Her skal tre tandplejere og tre klinikassistenter foretage undersøgelserne.

Resultaterne vil dels kunne bruges

i forskningssammenhæng, dels vil det give et veldokumenteret fundament for planlægningen af voksentandplejen i privat praksis. Hvis man kender tandstatus, er det selvsagt nemmere at forudsige fremtidens behandlingsbehov.

Desuden giver koblingen til den »store« KRAM-undersøgelse mulighed for at sammenholde generelle sygdomme og livsstilsfaktorer med sygdomme i munden. <e\jk \e[\ dlc`^_\[ De tre væsentligste områder, der skal undersøges, er parodontitis, caries og saliva. Palle Holmstrup medvirker i den faglige projektgruppe omkring den odontologiske undersøgelse koblet til KRAM, og han ser store perspektiver på parodontologiområdet.

– Dette er en helt enestående mulighed for at få data om udbredelsen af parodontitis og ikke mindst om koblingen til den almene sundhedstilstand. Denne undersøgelse vil give os unik viden om, hvilke livsstilsfaktorer og almene helsefaktorer der spiller sammen med parodontitis, siger Palle Holmstrup og understreger, at der er tale om data, som man i høj grad mangler i dag.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:26:46

Svante Twetman, der også er med i den faglige projektgruppe, ser også på cariesområdet store muligheder.

– Den odontologiske undersøgelse koblet til KRAM kommer til at gøre os klogere på, hvilke risikofaktorer der spiller ind i forhold til udviklingen af caries. Denne undersøgelse får en afgørende betydning for forebyggelse i fremtiden, vurderer Svante Twetman.

Primus motorerne bag undersøgelsen er Nils-Erik Fiehn fra Tandlægeskolen i København, som er projektkoordinator på forskningsdelen, og odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen Birthe Cortsen. Hun tager sig af den praktiske planlægning. ■

BI8D BI8D \i \e dle[i\k ]fibfik\cj\ X] Bfjk# Ip^e`e^# 8cbf_fc f^ Dfk`fe f^ jXdk`[`^ eXme\k g \e X] [\ _`[k`c jkµijk\ le[\ijµ^\cj\i X] [\e [Xejb\ Y\]fcbe`e^j jle[_\[% Le[\ijµ^\cj\e ^\ee\d]µi\j ` (* X] cXe[\kj bfddle\i# f^ e i [\e \i X]jclkk\k# _Xi (/%''' [Xejb\i\ c\m\i\k [XkX m`X \k fd]Xkk\e[\ _\cYi\[jka\b# f^ \e[el Õ\i\ _Xi ^`m\k fgcpje`e^\i k`c jgµi^\jb\dXle[\ijµ^\cj\e% I\jlckXk\ie\ X] jgµi^\jb\dXle[\ijµ^\cj\e f^ le[\ijµ^\cj\ie\ ^\ee\d]µik m\[ BI8D$Yljj\e m`c `e[^ ` \e BI8D$gifÔc# jfd bfddle\ie\ bXe Xem\e[\ jfd ^ile[cX^ ]fi Xk gcXec´^^\ [\e ]fi\Yp^^\e[\ f^ jle[$ _\[j]i\dd\e[\ `e[jXkj g jle[_\[jfdi [\k% ;\jl[\e m`c Xcc\ i\jlckXk\i Yc`m\ jXdc\k ` \e [XkXYXj\# [\i m`c l[^µi\ \k m´i[`]lc[k ^ile[cX^ ]fi ]i\dk`[`^\ ]fijbe`e^jgifa\bk\i% BI8D \i `e`k`\i\k X] ;\k EXk`feXc\ I [ ]fi =fcb\jle[_\[ f^ l[]µi\j X] JkXk\ej @ejk`klk ]fi =fcb\jle[_\[ J@= % ;\e f[fekfcf^`jb\ [\c

(* bfddle\i @ )''/ bfdd\i BI8D$kXe[Yljj\i$ e\ ]fid\ekc`^ k`c ]µc^\e[\ bfddl$ e\i1 E´jkm\[ Bfddle\ ¾g`cfk$ bfddle\½ aXelXi F^ _\i\]k\i ]fid\ekc`^1 >lc[Yfi^jle[ Bfddle\ ]\YilXi ?`cc\iµ[ Bfddle\ dXikj 9iµe[Yp f^ 8cY\ikjcle[ Bfddle\i Xgi`c =XXYfi^$D`[k]pe Bfddle\ dXa&ale` ¤iµ Bfddle\ ale` J`cb\Yfi^ Bfddle\ Xl^ljk =i\[\i`bjY\i^ Bfddle\ j\gk\dY\i MXi[\ Bfddle\ fbkfY\i Jµe[\iYfi^ Bfddle\ efm\dY\i 8XcYfi^ f^ Jkil\i Bfddle\i [\Z\dY\i BI8D$le[\ijµ^\cj\e _Xi Xcc\i\[\

;\e f[fekfcf^`jb\ le[\ijµ^\cj\ ]fi\kX^\j ` ld`[[\cYXi ]fic´e^\cj\ X] j\cm\ BI8D$le[\ijµ^\cj\e% DXe c´^^\i l[ d\[ \e ¾g`cfkd e\[½ ` E´jkm\[ ` aXelXi% M\[ j`[\e X] [\e jkfi\ BI8D$Ylj# _mfi le[\ijµ^\cj\ie\ X] Yc%X% Ycf[kipb f^ bfe[`kXc ]fi\kX^\j# jk i \e$kf Yljj\i# [\i \i `e[i\kk\k jfd ]lc[k ]lebk`fej[p^k`^\ kXe[bc`e`bb\i d\[ Yc%X% [`^`kXc iµek^\e f^ bfdgc\k `k$fgbfYc`e^ f^ \m\ekl\ck jlggc\i\k d\[ c\a\[\ bc`e`bcfbXc\i cfbXck% Bc`e`bYljj\ie\ Yc`m\i Y\dXe[\k X] ki\ kXe[gc\a\i\ f^ ki\ bc`e`bXjj`jk\e$ k\i% KXe[gc\a\ie\ _Xi ^\ee\d^ \k \k bXc`Yi\i`e^jblijlj ` [\Z\dY\i )''. ]fi Xk j`bi\# Xk [\ i\^`jki\i\i kXe[jp^[fdd\ \ejXik\k% ;\ Ôi\ _aµie\jk\e ` [\e f[fekfcf^`jb\ X] le[\ijµ^\cj\ \i fdi [\ie\ ZXi`\j# gXif[fekfcf^`# \ifj`fe\i f^ jXc`mX% ;\e bc`e`jb\ [`X^efjk`b jlggc\i\j X] Y`k\n`e^fgkX^\cj\i% Le[\ijµ^\cj\e g Y\^pe[k\j [\e .% aXelXi ` E´jkm\[ f^ X]jclkk\j ]fid\ekc`^ jXdk`[`^ d\[ [\e µmi`^\ BI8D$le[\ijµ^\cj\ ` fbkfY\i )''/% =fi Xk bfdg\ej\i\ ]fi# Xk dXe `bb\ _Xi m´i\k d\[ ]iX jkXik\e# \i [\k g elm´i\e[\ k`[jglebk gcXe\e# Xk kXe[Yljj\ie\ jbXc k`cYX^\ k`c [\ bfddle\i# jfd BI8D$le[\ijµ^\cj\e _Xi Y\jµ^k ` )''.% ;\k bfdd\i Yc%X% k`c Xk ]fi\^ ` [\ d e\[\i# _mfi [\e µmi`^\ BI8D$le[\ijµ^\cj\ _fc[\i gXlj\% ;\ Yfi^\i\# jfd _Xi m´i\k `^\ee\d BI8D k`[c`^\i\# Yc`m\i bfekXbk\k f^ `em`k\i\k k`c Xk [\ckX^\ ` [\e f[fekfcf^`jb\ [\c f^j % ;\ ,#, d`f% bi%# jfd [\e f[fekfcf^`jb\ le[\ijµ^\cj\ bfjk\i# \i ÔeXej`\i\k m\[ Y\m`cc`e^\i ]iX1 D`[c\i k`c ]´cc\j ]fiXejkXcke`e^\i g kXe[c´^\fdi [\k# ;Xejb\ I\^`fe\i Jp^\bXjj\ie\j ?\cj\]fe[ Kip^=fe[\e KXe[c´^\]fi\e`e^\e

m´i\k ` 8XcYfi^ g`cfk # Jµe[\iYfi^# ?`cc\iµ[ f^ Jkil\i Bfddle\i%

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 63

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

63

02/01/08 10:26:46

;\k _m`[\ jd`c j´c^\i jkX[`^ ?mfi[Xe ] i dXe ]fiYil^\ie\ k`c Xk m´c^\ [\e \e\ kXe[gXjkX ]i\d ]fi [\e Xe[\e6 ;\k _Xi m´i\k l[]fi[i`e^\e ]fi gif[lZ\ek\ie\ f^ [\i\j i\bcXd\Yli\Xl\i ` ik`\i% KXe[c´^\YcX[\k _Xi Y\[k \e jXd]le[jf[fekfcf^ f^ \e i\bcXd\dXe[ bfdd\ek\i\ kXe[gXjkXi\bcXd\i ]iX Ôi\ ]fijb\cc`^\ ik`\i

=i\\cXeZ\aflieXc`jk DXi`Xee\ 9fd

I virkeligheden er det ikke længe siden, man lod tænder være tænder.

På bedstemors tid var der ingen videre pleje, og hvis noget var galt, hev man blot tanden ud. Kun de mest fremsynede kommuner, med Frede-

riksberg og Esbjerg i front, tilbød fra starten af forrige århundrede tandlægebesøg til skolebørn.

Først i 1950’erne begyndte tandpastaproducenterne for alvor at fortælle om tandpastaens lyksaligheder i

kampen mod dårlig ånde og gule tænder: Tandpasta var en nem vej til et attraktivt ydre. Til det hvide smil og succes i livet. Det budskab kom i høj kurs i reklamerne, og i 1960’erne dukkede fluor op og dermed rekla-

G\ic\kXe[ Æ (0,.

LccX Biljkilg# X[alebk `

NXck_\i A\ej\e# i\bcXd\dXe[1

bfd`b\i ;`iZ_ GXjj\i ` Xcc\

jXd]le[jf[fekfcf^`1

Æ ;\k ^`m\i ^ff[n`cc Xk Yil^\ \e

ifcc\i% ?Xe \bjg\[\i\i ` \e

Æ ;\k \i \e i`d\c`^ b`bj\k

b\e[k X]j\e[\i% D\e dXe _Xm[\

bµYdXe[jYlk`b f^ bXe

X]jclke`e^# ]fi [\k j\i lc´bb\ik `bb\ j\k [\e ]afcc\[\ X]jclke`e^ `

XeY\]Xc\ G\ic\kXe[ k`c Xcc\

l[% A\^ k´eb\i1 CX[ [f^ m´i\

ble[\i lXej\k [\i\j Xc[\i f^

d\[ Xk glkk\ [\k [\i ` dle[\e% _\[ ` [X^ _fj gif[lZ\ek\ie\#

gifYc\d% K`c j`[jk jgµi^\i \e

;\k \i j`bb\ik ]fi Xk fm\iiXjb\%

\e[ [\i mXi ]µi% @ [X^ \i dXe

bm`e[\1 ?mX[ d\[ ;\d j\cm#

;\k m`c dXe f^j ` df[\ie\

d\i\ fYj% g `bb\ Xk ]iXjkµ[\# f^

A\ej\e# _mX[ Yil^\i ;\

i\bcXd\i# d\e dXe m`cc\ Xc[i`^

[\jl[\e m`cc\ dXe j`^\1 ¾;\k \i

\^\ekc`^6 JmXi\k \i m`jk g

^µi\ [\k g \e d [\# [\i j\i j af `bb\ j [Xe# dXe jbXc Yil^\

Y`cc\[\k1 \e gXbb\ \cc\i klY\

]iXjkµ[\e[\ l[%

<e Ôcd d\[ [\e b\e[k\

G\ic\kXe[ ` dle[\e%

64

65084_TB0108_Samfund.indd 64

[X^% ;\i \i \e Xe[\e ]fij`^k`^$

kXe[gXjkX\e½# j [\k bXe m` `bb\ ^µi\ g i\bcXd\e%

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:26:47

NXck_\i A\ej\e# i\bcXd\dXe[

LccX Biljkilg# X[alebk ` jXd]le[jf[fekfcf^`

=FKF1 I<@D8I ALLC

=FKF1 I<@D8I ALLC

:fc^Xk\ Æ (0-.

G`^\e g Y`cc\[\k _Xi m´i\k

LccX Biljkilg1

NXck_\i A\ej\e1

Y´eb\mXid\i k`c \e ]\jk#

Æ ;\ kXc\i fd# Xk dXe ] i ¾\k

Æ ;\e \i i\k jbµe% D\e ` [X^ m`cc\

d\ej _\e[\j m\e`e[\

i\mfclk`fe\i\e[\½ _m`[k jd`c%

dXe m`j\ c`[k kp[\c`^\i\# Xk [\k _\c\

[Xej\[\ _\c\ X]k\e\e%

;\k fi[ Yil^\i dXe jkX[`^m´b `

mXi d\i\ ]fi jafm# \e[ [\k mXi Xcmfi%

M\e`e[\e XeY\]Xc\i :fc^Xk\#

i\bcXd\i% ;\k \i ]XekXjk`jb# Xk

L[kipbb\k ¾\e i`e^ X] j\cmk`cc`[½ \i

[\i ^`m\i ¾\e i`e^ X]

[\k bXe bµi\ m`[\i\# j\cm fd m`

i`^k`^ ^f[k# f^ [\ bµik\ d\[ [\k `

j\cmk`cc`[½ f^ Y\b´dg\i

^f[k m\[# Xk [\i `bb\ \i kXc\ fd

cXe^ k`[ g \e d [\# j dXe blee\

[ ic`^ e[\% Gc`e^ ;\k m`ib\i%

\e i\mfclk`fe X] mfi\j c`m# ]fi[`

_ljb\# _mX[ [\k mXi ]fi \k gif[lbk#

G`^\e ] i jlZZ\j g [Xej\$

m` Yil^\i \k Y\jk\dk gif[lbk%

[\i Yc\m i\bcXd\i\k ]fi% D\e ` [X^

^lcm\k%

D\e [\k d af m`ib\# j`[\e [\

m`cc\ m` `bb\ _fgg\ g [\e ` [\ee\

^µi [\k% F^j j\cm fd [\e _\i

]fid% M` \i jfd ]fiYil^\i\ Yc\m\k

g`^\ ]Xbk`jb _Xi i\k ^lc\ k´e[\i%

d\i\ d`jkif`jb\%

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 65

¾ K8E;C¤>< F> J8D=LE;

65

02/01/08 10:27:02

mernes i dag så udbredte videnskabelige argumenter for at smøre en stribe på børsten to gange om dagen.

Tandpastareklamernes historie fortælles som ovenfor på dvd’en »Forførende Reklamer – De bedste danske reklamefilm fra 1907 til i dag«. »Mor, mor, han borede slet ikke«, hedder sekvensen, og filmen med den glade pige, der takket være Colgate i 1964 kunne overbringe det glade budskab, er også med. Sammen med en stribe andre pudsige tilbageblik på tiden, der gik. Dvd’en er fra serien »Danskernes egen historie«, produceret af reklamefirmaet Substanz.

Tandlægebladet har bedt adjunkt i samfundsodontologi Ulla Krustrup fra Tandlægeskolen i København og reklamemand Walther Jensen, der har 30 års erfaring med reklamefilm, om at se sekvensen igennem. På disse sider kommenterer de tre af de gamle film og en nutidig reklame.

>Xdd\c gXjkX g ep\ klY\i For hvor meget er egentlig forandret i reklamernes budskab de sidste 50 år?

Er der tale om »gammel pasta på nye tuber«?

– Jeg synes egentlig, at reklamerne slår på de samme ting i dag. Ligesom i de gamle reklamer handler det i dag mest om livsstil og det perfekte udseende. Før slog man også på dårlig ånde, det gør man nok ikke så meget mere, siger Ulla Krustrup og fortsætter: – Det hvide smil er stadig essentielt.

Vi ser jo også, at folk i dag får bleget tænder i stor stil, og det hvide smil er også noget, mange tandlæger slår på.

Men det hvide smil er jo ikke nødvendigvis synonymt med sundhed. Jeg mener, at man skal undgå at lade det kosmetiske overskygge det sundhedsfaglige i klinikken, siger adjunkten.

Hun mener, at nogle tandlæger er gået for vidt i deres blegning af tænder. Dermed lever de i virkeligheden videre på effekten af tandpastarekla-

merne og bevæger sig væk fra det tandlægefaglige. Men Ulla Krustrup erkender, at balancen kan være svær at finde for den enkelte tandlæge, fordi udseendet i dag betyder meget for folks psykiske velbefindende.

– Vi er i vores samfund meget fokuseret på udseende. Vi går op i tøj, får lavet skønhedsoperationer og går til fitness. Det er noget med trends, og tendensen med hvide tænder har ikke ændret sig, siger Ulla Krustrup.

9\[i\ i\bcXd\i ` ^Xdc\ [X^\ Ifølge hende har formen på reklamen ændret sig. Budskabet har ikke. Men det er reklamekonsulent Walther Jensen kun delvist enig i. Han synes, at budskabet i reklamefilmene er blevet mere klinisk. I gamle dage fortalte man snarere en god historie. Der var fængende slogans som Colgates »en ring af selvtillid«, og det lykkedes at få slogan og fortælling til at slå et »brand«, en mærkevare, fast i forbrugerens bevidsthed.

DXZj Æ (0.(

66

65084_TB0108_Samfund.indd 66

Jbl\jg`cc\i\e :cXlj E`jj\e

LccX Biljkilg1

NXck_\i A\ej\e1

jg`cc\i [\e le^\ _\ii\# [\i

Æ <e `ii`k\i\e[\ i\bcXd\% ?Xe Yc`m\i

Æ ;\e \i ]i\diX^\e[\ f^ i\k

]fijµ^\i Xk ]fik´cc\ fd DXZjË

bpjj\k ` \e ^iX[# j [\k \i jm´ik Xk

bfekifm\ij`\c ` j`e jk`c% ;\k \i

]fiki´]]\c`^_\[\i% D\e _Xe

_fc[\ ]fblj g # _mX[ _Xe j`^\i% ?mX[ \i

\e df[`^ XeefeZµi% J

Yc`m\i _\c\ k`[\e ]fijkpii\k X]

Yl[jbXY\k6 D\e a\^ ]fijkf[ [f^# Xk [\k

df[`^\ \i [\ `bb\ ` [X^# _mfi

bpj ]iX J`jj\ I\`e^XXi[% K`c

\i Õlfi# _Xe kXc\i fd% =clfi ` kXe[gXjkX

dXe d\i\ m´c^\i [\k j`bi\#

j`[jk ] i _Xe µi\ecp[% ?Xe

mXi af ef^\k epk g [\k k`[jglebk% @ [X^

[\k k\be`jb\ f^ m`[\ejbXY\$

j`[[\i ` e´iY`cc\[\ d\[ \e

\i `e[_fc[ X] Õlfi \e j\cm]µc^\# j [\k

c`^\# f]k\ cXeZ\i\k X] \e

g`^\ f^ ] i jX^k# Xk DXZj

i\bcXd\i\i dXe `bb\ ]fi d\i\% @ jk\[\k

g\ijfe ` _m`[ b`kk\c% ?Xd _\i

¾]a\ie\i _`e[\e% ;\i \i jdX^%

jc i ef^c\ g # Xk kXe[gXjkX\e \i

jbXc j´c^\ Õlfi# f^ ]fcb Yc`m\i

;\e \i jk´ib% ;\i \i Õlfi½#

jg\Z`\ck ^f[ k`c ]fijb\cc`^\ k`e^# ]o

`ek\i\jj\i\[\# e\kfg ]fi[`

d\ej bXd\iX\k qffd\i l[#

]µcjfdd\ kXe[_Xcj\% D\e a\^ m\[ `bb\#

_Xe \i \e g\ijfe f^ `bb\ \e

f^ _Xe j`[[\i ` \e Õfb X]

fd e kXe[gXjkX ]Xbk`jb \i Y\[i\ k`c [\k

c´^\ \cc\i e ]iX \k cXYfiXkf$

Y\^\ajki\[\ bm`e[\i%

\e[ \e Xe[\e%

i`ld# jfd kXc\i e\[ k`c fj%

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:27:03

– I dag fokuserer reklamerne meget på de videnskabelige forklaringer på, hvorfor tandpastaen virker, som man siger, at den gør. Det gør det svært for forbrugeren at huske, hvad produktet egentlig hed, når man står foran hylderne i supermarkedet, siger han og påpeger, at det jo ikke er meningen med reklamerne.

– Jeg synes egentlig, at man før i tiden var bedre til at slå et »brand« fast, og at man var bedre til at lave reklamer, der skilte sig ud, så der blev lagt mærke til dem, siger han.

Samtidig er han irriteret over alle de hvide kitler, der optræder både i tandpastareklamer og andre reklamer for sæbe og kosmetik.

– Jeg synes, at de hvide kitler taler ned til mig, for jeg er et voksent menneske, der ikke vil belæres. Det virker meget bedre, når almindelige personer optræder i reklamerne, siger han.

Hvis han er i tvivl om, hvilken tandpasta der er bedst, spørger han sin tandlæge: – Så regner jeg da med, at tandlægen har sat sig ind i de videnskabelige ting, og at jeg bliver rådgivet til at bruge det fagligt set bedste produkt. Akkurat som jeg går ud fra, at hjertelægen giver mig den medicin, som er den bedste for mit hjerte. ■

C´^^\i gXk`\ek\ie\ fm\i_fm\[\k d´ib\ k`c i\bcXd\ie\ ]fi kXe[gXjkX6 ;\k _Xi KXe[c´^\YcX[\k jgli^k giXbk`j\i\e[\ kXe[c´^\ E`\cj GX[\ ]iX :\ekild KXe[c´^\ie\ ` F[\ej\ fd% Æ AX# a\^ kifi# Xk gXk`\ek\ie\ \i g m`ib\k X] i\bcXd\ie\% ;\ c´^^\i d´ib\ k`c# e i [\i i\bcXd\i\j ]fi# Xk \e kXe[gXjkX \i j´ic`^ ^f[ df[ gXiX[\ekfj\ \cc\i Xe[i\ k`e^% J bfdd\i [\ f^ jgµi^\i# fd [\k ep\ m`ib\i# ]fik´cc\i E`\cj GX[\% Æ A\^ giµm\i Xk jmXi\ [\k Y\[jk\# a\^ bXe# l[ ]iX [\e m`[\e# a\^ _Xi ]iX Yc%X% KXe[c´^\YcX[\k# [\ ga\Z\i# jfd gif[lZ\ek\ie\ j\e[\i# f^ d`e µmi`^\ \i]Xi`e^ ]iX (/ i jfd kXe[c´^\% D\e f]k\jk j`^\i a\^# Xk _m`j YXi\ [\i \i Õlfi ` f^ `bb\ ]fi d\^\k jc`Y\d`[[\c# j Yil^ [\e kXe[gXjkX# @ m`c% ;\jl[\e d`e[\i a\^ gXk`\ek\ie\ fd# Xk kXe[gXjkX `bb\ \i \k c´^\d`[[\c# _mfi [\i \i jk´ib\ Y\^i´eje`e^\i g # _mX[ gif[lZ\ek\ie\ d j`^\ ` i\bcXd\i% KXe[gXjkX \i Xk j`[\jk`cc\ d\[ bfjd\k`b# _mfi i\bcXd\ie\ bXe g jk _mX[ jfd _\cjk% J a\^ fg]fi[i\i k`c# Xk gXk`\ek\ie\ kX^\i fgcpje`e^\ie\ d\[ \k ^iXe jXck%

Q\e[`ld Æ )''.

8eefeZ\e ]fi Q\e[`ld

LccX Biljkilg

NXck_\i A\ej\e1

Jpi\]fijmXi ]iX )''. \i

Æ 8eefeZ\e _Xi \e ]´e^\e[\

Æ ;\k \i \e XeefeZ\# [\i \i

d ci\kk\k [\e Xcd`e[\c`^\

fm\ijbi`]k f^ \i `e]fidXk`m% D\e [\e

c`^\ l[ X[ cXe[\m\a\e% Ef

Hvad er syreskader?

]fiYil^\i% ;\e ]fibcXi\i# _mX[

e i `bb\ [\e pe^i\ [\c X] d c^ilgg\e#

efej\ej\# f^ ` \k jgif^# jfd

Det kan ske, hvis du spiser og drikker for meget syreholdigt udenfor måltiderne, fx cola, sodavand, light-produkter, energi-drikke og juice, som alle har en lav pH-værdi.

jpi\jbX[\i \i# _mX[ ]fiYil^\$

f^ [\k \i gi`d´ik [\d# [\i _Xi

\i k`c Xk ]fijk % ;\e _Xi \e ^f[

i\e bXe ^µi\ ]fi Xk le[^

jpi\jbX[\i% ;\e e i [\ d\i\ mfbje\%

fm\ijbi`]k f^ \k l[j\\e[\#

[\d f^ ]fik´cc\i# _m`cb\k

;\k cp[\i Õfk# Xk [\i \i ZXj\`e f^

jfd \i \eb\ck% G [\e d [\

`e[_fc[ ` gif[lbk\k# [\i

Zfcfjkild `# d\e [\i \i `bb\ \e ja´c `

kifi a\^# Xk [\e f^j e i [\

É_a´cg\i d\[ Xk df[m`ib\É

d c^ilgg\e# [\i m\[# _mX[ [\k \i%

le^\% =fi [\ m`c `bb\ g [lkk\j

jpi\jbX[\i%

8eefeZ\e \i l[kipb ]fi# Xk ÔidX\k _Xi

ef^\k ` jdXik\ m\e[`e^\i% ;\

m`cc\k Ôe[\ g \k gif[lbk k`c \k Y\_fm#

µejb\i j\cm Xk ki´]]\

[\i c`^\ el \i fgg\ ` k`[\e%

Y\jclk e`e^ fd# _mX[ [\ m`c

Hvor “sur” er du?

Hvis du ofte spiser og drikker noget surt, kan det skade dine tænder. Dine tænders emalje består af kalk og når tandemaljen udsættes for syre, opløses (afkalkes) den – selv om du børster tænder hver dag. Det kaldes syreskader.

Hvad kan du selv gøre? r Spar på dit forbrug af syreholdige drikkevarer mellem hovedmåltiderne. r Drik vand, mælk, te eller kaffe hvis du bliver tørstig i mellem måltiderne. r Drik sodavand, samt saft og juice i store mundfulde og gerne med sugerør. r Børst ikke tænder lige efter du har drukket noget surt - skyl hellere med vand. r Børst tænder med en blød børste og tandpasta med lav slibeværdi.

ZENDIUM Syreforsvar indeholder colostrum og casein, som hjælper med at modvirke syreskader på tandoverfladen. Med et maksimalt indhold af fluor (1450 ppm) reduceres endvidere risikoen for caries.

Hvis du vil vide mere om syreskader, så spørg din tandlæge eller din tandplejer.

Du kan læse mere på www.zendium.dk

bµY\%

¾ TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 67

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

67

02/01/08 10:27:07

F]]\ekc`^k XejXkk\1

K`cc`[ji\gi´j\ekXek Æ ef^\k ]fi [`^6 Vil du have mere medbestemmelse på din arbejdsplads?

Og kunne du tænke dig at varetage dine egne og dine kollegers interesser over for ledelsen? Så skal du måske overveje at blive tillidsrepræsentant.

Er du tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, kan du fremlægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejderne over for ledelsen samt optage forhandling om lokale spørgsmål.

Du får mulighed for indflydelse på din og dine kollegers hverdag – men det kan samtidig kræve en god portion diplomatisk sans. Du skal på én gang loyalt varetage dine kollegers interesser over for ledelsen – og samtidig være lydhør over for ledelsens synspunkter.

M`c [l m`[\ d\i\ fd# _mfi[Xe [l Yc`m\i k`cc`[ji\gi´j\ekXek# bXe [l ^ `e[ g K;CE<K f^ j\ le[\i ¾F]]\ekc`^k XejXk½% ?\i bc`bb\i [l [`^ m`[\i\ g c`eb\k ¾9c`m k`cc`[ji\gi´j\e$

8EEFE:<I

kXek½%

Bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i m`j\j Y [\ g K;CE<K f^ ` KXe[c´^\YcX[\k 8eefeZ\i k\^e\j ]fi (, eldi\ ( i X[ ^Xe^\e % ;\i ]Xbkli\i\j ]fi \k _Xcmk i X[ ^Xe^\e [\e (% Xgi`c f^ (% fbkfY\i% Gi`j\e \i bi% )/#'' gi% dd " dfdj gi% ^Xe^% KXe[c´^\]fi\e`e^\e g kX^\i j`^ `bb\ XejmXi\k ]fi Xk bfcc\^\i [\i XeefeZ\i\i le[\i bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i# Y\j`[[\i [\ ]fieµ[e\ bmXc`ÔbXk`fe\i% 8eefeZ\i`e^ le[\i bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i \i ]fiY\_fc[k d\[c\dd\i X] KXe[c´^\]fi\e`e^\e% ?\em\e[\cj\ k`c 8e\kk\ Bf]f\[# kc]% ** +/ .. *- \cc\i \$dX`c1 Xb7k[c%[b

68

65084_TB0108_Samfund.indd 68

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:27:08

,0/'&3&/$& 0%0/50-0(*

,POGFSFODF GPS UBOEM HFS ¢ EFS CFIBOEMFS C SO 5BOEM HFGPSFOJOHFO BGIPMEFS LPOGFSFODF EFO NBK J 'SFEFSJDJB

&NOFS 4NFSUFGVME UBOECFIBOEMJOH FS EFO WJHUJHTUF lSTBH UJM W HSJOH PH UBOEM HFTLS L ,VSTVTHJWFS .BHOF 3BBEBM QSPGFTTPS WFE 6OJWFSTJUFUFU J #FSHFO /PSHF 4BNBSCFKEF GPS MESF PH UBOEQMFKFUFBNFU JNFMMFN ,VSTVTHJWFS %PSUIF #FSFOUI .BETFO BGEFMJOHTUBOEM HF Ql BGEFMJOHFO GPS Q EPEPOUJ Ql 1BOVN PH UBOEM HF J QSJWBU QSBLTJT

.BHOF 3BBEBM

'FENF LSPOJTLF TZHEPNNF PH GVOLUJPOTGPSTUZSSFMTFS IPT C SO PH VOHF ¢ GPSFCZHHFMTF PH CFIBOEMJOH BG PSBMF TZHEPNNF ,VSTVTHJWFS (zSBO %BIMMzG QSPGFTTPS PG 1FEJBUSJD %FOUJTUSZ ,BSPMJOTLB *OTUJUVUUFU 4UPDLIPMN 4XFEFO

XXX UBOEMBFHFGPSFOJOHFO EL ¢ &GUFSVEEBOOFMTF M - T EFUBMKFSFU QSPHSBN M #FTLSJWFMTF BG EF LFOEUF LVSTVTHJWFSF M 1SBLUJTLF PQMZTOJOHFS M 5JMNFMEJOH

%PSUIF #FSFOUI .BETFO

1SJT ,S GPS IFMF LPOGFSFODFQBLLFO 4JETUF GSJTU GPS UJMNFMEJOH FS EFO BQSJM ,POUBLUQFSTPO ,VSTVTTFLSFU S +FUUF ,SJTUFOTFO 5FMFGPO ¢ NBJM KL!UEM EL

(zSBO %BIMMzG

5"/%- (&'03&/*/(&/ "."-*&("%& , #&/)"7/ ,

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 69

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

69

02/01/08 10:27:09

,63464 0%0/50-0(*

,VSTVT J (S OMBOE EFO BQSJM 5BOEM HFGPSFOJOHFO BGIPMEFS LVSTVT J *MMVMJTTBU IWFSU BOEFU lS &NOFS )WBE FS WJHUJHU BU WJEF PH LVOOF J CFIBOEMJOHFO BG QBSPEPOUJUJT PH IWPSMFEFT LPCMFS WJ UFPSFUJTL JOETJHU NFE BWBODFSFU QSBLTJT ,VSTVTHJWFS -POF 4BOEFS UBOEM HF TQFDJBMUBOEM HF J QBSPEPOUPMPHJ QI E 4ZHEPNNF J NVOETMJNIJOEF PH L CFS ,VSTVTHJWFS .PSUFO 4DIJ EU PWFSUBOEM HF TQFDJBMUBOEM HF ES PEPOU

-POF 4BOEFS

1MBTU ¢ IWBE LBO NBO PH IWPSEBO H S NBO ,VSTVTHJWFS +BO 'SZEFOTCFSH 5IPNTFO UBOEM HF 'BTU 1SPUFUJL ¢ LBO U OEFS PH JNQMBOUBUFS CFIBOEMFT FGUFS TBNNF LPODFQU ,VSTVTHJWFS 1PVM $BQQFM SO UBOEM HF

.PSUFO 4DIJ EU

XXX UBOEMBFHFGPSFOJOHFO EL ¢ &GUFSVEEBOOFMTF M 4F EFUBMKFSFU CFTLSJWFMTF BG QSPHSBNNFU M :EFSMJHFSF JOGPSNBUJPOFS M 5JMNFMEJOH 1SJT ,S GPS LVSTVTBGHJGU UVSJTULMBTTF GMZQBLLF $1) *MVMJTTBU IPUFM PH GPSQMFKOJOH

+BO 'SZEFOTCFSH 5IPNTFO

4JETUF GSJTU GPS UJMNFMEJOH FS EFO GFCSVBS ,POUBLU ,VSTVTTFLSFU S -FOF 4FWFSJO 5FMFGPO ¢ NBJM MTF!UEM EL 5"/%- (&'03&/*/(&/ "."-*&("%& , #&/)"7/ ,

70

65084_TB0108_Samfund.indd 70

1PVM $BQQFM SO

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:27:10

@CCLJKI8K@FE1 C@E< A<EJ<E

<k`b Æ k`c [\YXk

8iY\a[jjbX[\ \cc\i ]fij`bi`e^jjm`^6 <e gXk`\ek be´bb\i \e kXe[ m\[ \e XiY\a[jjbX[\% <i [\k ]µc^\ie\ X] \e Xcc\i\[\ bfejkXk\i\k `e]iXbk`fe# \cc\i \i [\i kXc\ fd \e \ijkXke`e^j$ Y\i\kk`^\k XiY\a[jjbX[\6 Df[jXk kXe[c´^\e d\ek\ ]fij`bi`e^jj\c$ jbXY\k [\k ]µijk\ f^ XebcX^\[\ kXe[c´^\e ]fi d\[m`ib\e k`c ]fijµ^ g ]fij`bi`e^jjm`e[\c% ?mX[ d\e\i [l6

Ki`e\ >Xe\i

En 37-årig mand henvender sig til sin tandlæge, fordi han oplever symptomer fra 6- ved tygning.

Ved hjælp af fracfinder finder tandlægen en infraktion, og sølvamalgamfyldningen fjernes.

Herefter ses infraktionen tydeligt, og tandlægen aftaler med patienten, at der må en kronebehandling til. Hun lægger i første omgang en midlertidig fyldning i tanden.

Patienten oplever at smerten forsvinder, og han skønner derfor, at kronebehandlingen umiddelbart er unødvendig. Han kontakter således ikke tandlægen igen før tre måneder senere, hvor han i forbindelse med en arbejdsulykke får et hårdt slag på kæben.

Da han efterfølgende oplever smerter i 6-, henvender han sig på klinikken, og tandlægen konstaterer, at tanden er knækket.

Hun udfylder en forsikringsanmeldelse for patienten med oplysTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 71

ning om arbejdsskade og anbefaler en kronebehandling.

Forsikringsselskabet afviser imidlertid at yde erstatning. Selskabet har forelagt sagen for sin rådgivende tandlæge, og vedkommendes vurdering er klar: Da der forud for den anmeldte skade var et bestående behandlingsbehov, kan der ikke tildeles erstatning.

Forsikringsselskabet indsender samtidig en klage over tandlægen til Tandlægeforeningen, da man mener, at hun bevidst har medvirket til forsøg på forsikringssvig.

Tandlægen afviser anklagen.

Hun kan ikke se, hvilken økonomisk interesse hun skulle have i at anmelde skaden. Hun får jo under alle omstændigheder pengene. Om det er fra patienten eller forsikringsselskabet, er for hende underordnet, forklarer hun i et brev til Tandlægeforeningen. ■

?mX[ d\e\i [l6 Har tandlægen handlet uetisk?

Hvad ville du gøre i denne situation?

Er det rigtigt, når Tandlægeforeningens Etiske og Kollegiale Råd udtaler misbilligelse over for tandlægen? ;\c [`k jpejglebk g ;`Xcf^]fild g K;CE<K

K8E;C¤>< F> J8D=LE; K8 K8E 8 ;C¤ ;C¤ ;C ¤> >< >< < F> J8D=L

71

02/01/08 10:27:14

BmXc`k\kjj`bi\k ]fijbe`e^ ` Ja ^i\e$d\[`Z`e >:G# >ff[ :c`e`ZXc GiXZk`Z\# j`bi\i Ja ^i\e$gXk`\ek\i# jfd [\ckX^\i ` ]fijµ^ d\[ gi´gXiXk\k I`klo`dXY# Xk \k`bb\e f^ ]fi_fc[\e\ fdbi`e^ [\i\j j`bb\i_\[ f^ m\c]´i[ \i ` fi[\e% M` Xe[i\ j`bi\j# Xk [\ [XkX# jfd ^\e\i\i\j# \i kifm´i[`^\

N`ee`\ 9if[Xd

Lektor Anne Marie Lynge Pedersen fra Tandlægeskolen i København forsker i Sjögrens syndrom. 22 kvinder deltager for øjeblikket i et medicinsk forsøg med præparatet Rituximab, og selv om Anne Marie Lynge Pedersen tidligere har lavet kliniske forsøg, så er denne gang en ny udfordring.

– Undersøgelsen med Rituximab er GCP-monitoreret, sådan som alle kliniske lægemiddelforsøg – også dem, der foretages af frie og uafhængige forskere – skal være efter en lovændring fra 1. maj 2004, fortæller Anne Marie Lynge Pedersen.

GCP indebærer, at forskeren, ud over at indhente tilladelse fra Videnskabsetisk Komité, Datatilsynet og Lægemiddelstyrelsen, skal have sin projektbeskrivelse gennemset og undersøgelsesdesignet bedømt af et GCP-panel, før undersøgelsen kan gå i gang. Opbevaring af data og metoder til afrapportering skal også godkendes, og det er dermed et omfattende apparat, der sættes i gang.

– Når de indledende godkendelser er givet, får man initieringsbesøg af en såkaldt GCP-koordinator, som sikrer, at protokol, tilladelser, budget, finansiering, laboratorium mv. er i orden og klar til, at man kan gå i gang med undersøgelsen. Derefter aftaler man løbende såkaldte monitoreringsbesøg, hvor bl.a. patientjour72

65084_TB0108_Samfund.indd 72

naler gennemgås, fortæller Anne Marie Lynge Pedersen. >f[k ]fi gXk`\ekj`bb\i_\[\e Hver patient forsynes med en CRF, en Case Report Form, dvs. en mappe, hvori alle relevante undersøgelsesresultater indføres. Der udarbejdes endvidere et dokument, som angiver, hvor de originale kildedata kan findes, og Anne Marie Lynge Pedersen

fører en »trial master file«, som indeholder alle for undersøgelsen relevante dokumenter og korrespondance.

Hun har i øvrigt en fast tilknyttet »kontaktperson«, en GCP-koordinator, der hjælper og sikrer, at hun løbende lever op til GCP-standarden.

– Monitoreringen handler meget om patientinformation og registrering og rapportering af evt. bivirkninger ved medicinen, og det er godt

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:27:18

=XbkX for patientsikkerheden, siger Anne Marie Lynge Pedersen, som indrømmer, at GCP oven i en travl hverdag kan være en ordentlig mundfuld.

– Det er besværligt, men gevinsten er o.k., mener hun, og hun påpeger, at der er den fordel ved GCP, at det giver international »credibility«.

– Mange af begreberne i GCP er internationale, og god klinisk praksis er en international etisk og videnskabelig kvalitetsstandard. Det betyder, at fx undersøgelsen med Rituximab følger samme retningslinjer som i resten af EU, i USA og i Japan. Det sikrer også, at mine undersøgel-

sesresultater er sammenlignelige med resultater fra tilsvarende udenlandske undersøgelser.

Endvidere er det nemmere at få publiceret data, når projektet er udført efter GCP-reglerne.

Anne Marie Lynge Pedersen mener, at kliniske undersøgelser med GCP får et kvalitetsstempel. Hun mener, at GCP sætter en kvalitetsstandard for kliniske undersøgelser, og at det kun er et spørgsmål om tid, før al anden klinisk forskning også skal leve op til GCP-kravene. ■

GXk`\ek\i d\[ Ja ^i\ej jpe[ifd _Xi \e µ^\k i`j`bf ]fi Xk l[m`bc\ cpd]fd% @ ]fiY`e[\cj\ d\[ Y\_Xe[c`e^ X] cpd]fd _fj Ja ^i\e$gXk`\ek\i _Xi dXe fYj\im\i\k# Xk \e [\c X] [\ jpdgkfd\i# jfd \i i\cXk\i\k k`c Ja ^i\e$jp^[fdd\e# _\ile[\i Yc%X% dle[kµi_\[# d`e[jb\[\j Y\kp[\c`^k le[\i cpd]fdY\_Xe[c`e^ d\[ I`klo`dXY% ;\k \i YX^^ile[\e ]fi `^Xe^j´kk\cj\e X] e´im´i\e[\ le[\ijµ^\cj\ d\[ I`klo`dXY% Gi´gXiXk\k ¾elcjk`cc\i½ `ddleXggXiXk\k# `[\k [\k ]a\ie\i [\ 9$Z\cc\i# jfd d\e\j Xk _Xm\ Y\kp[e`e^ ]fi l[m`bc`e^ X] Ja ^i\ej jpe[ifd% 8ee\ DXi`\ Cpe^\ G\[\ij\ej le[\ijµ$ ^\cj\ X] I`klo`dXY ]fim\ek\j X]jclkk\k `

;l bXe c´j\ d\i\ fd >:G g

cµY\k X] )''/%

_kkg1&&nnn%^Zg$\e_\[%[b

“Tror du på, at “danmark”s medlemmer har fået 1,2 millioner tandfyldninger?”

1,2 mio. fyldninger.

2,7 mio. tandrensninger og eftersyn.

Plus meget, meget mere.

“1,2 million!!!

Det skal godt nok gå kvikt. Må tandlægen bruge kviksølv?”

Danmarks tandlæger og “danmark”s 2 millioner medlemmer har sammen sat nye rekorder. På medlemmernes vegne vil vi gerne sige tak for vedligeholdelsen af alle 2 millioner smil.

sygeforsikring.dk

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 73

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

73

02/01/08 10:27:19

I\^c\i1

K`cjbl[ m\[ Xej´kk\cj\ X] mfbj\e\c\m\i Xej´kk\cj\ X] mfbj\e\c\m\i <i [l ` km`mc fd i\^c\ie\ ]fi Xej´kk\cj\ X] mfbj\e\c\m\i g kXe[bc`e`bXjj`jk\ekfdi [\k# bXe [l Yc`m\ bcf^\i\ _\i

@jXY\c 9iXe[k A\ej\e f^ 8acXe Qlc]\i

Hvad er en voksenelev?

Personen skal være over 25 år. Man kan få tilskud, hvis ansættelsen sker inden for et fag, hvor der er akut mangel på arbejdskraft eller gode beskæftigelsesmuligheder.

En virksomhed kan altid ansætte en voksenelev, men det er således ikke altid givet, at der kan gives tilskud.

Hvis der gives tilskud i den pågældende region, betyder det, at man skal udbetale mindstelønnen for en klinikassistent under hele uddannelsen.

For en voksenelev på klinikassistentområdet betyder det, at man skal udbetale løntrin b1, som p.t. er på 17.800,- kr.

Hvad får man refunderet?

Hvis der er indgået en aftale med et jobcenter om tilskud til voksenelev, vil man herfra få refunderet 35 kr. i timen i praktikperioderne i de første to et halvt år af uddannelsen.

I skoleperioderne er der mulighed for at få tilskud fra AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion).

74

65084_TB0108_Samfund.indd 74

Hvis der ikke kan gives tilskud, og eleven er over 25 år Hvis der gives afslag på tilskud, kan man alligevel lave en uddannelsesaftale med en elev, der er over 25 år.

Eleven vil så være berettiget til den almindelige elevløn, som p.t. starter på 9.889,- kr.

Hvis eleven kan dokumentere erhvervserfaring svarende til tre års fuldtidsbeskæftigelse – inden for et hvilket som helst område – skal der udbetales et månedligt tillæg på 840,kr.

Hvilke regioner yder tilskud?

De fire beskæftigelsesregioner afgør, hvilke uddannelser der kan ydes tilskud til ud fra forholdene på det regionale arbejdsmarked. Disse lister opdateres to gange årligt, nemlig ultimo juni og ultimo december.

Listerne er endvidere mere omfangsrige end de mere kendte flaskehalslister, hvorfor det er regionens lister, der er vejledende for en arbejdsgiver, som ønsker en voksenelev, hvortil han kan få tilskud.

Se, om din region giver tilskud til ansættelse af voksenelever på kli-

nikassistentområdet, på regionernes hjemmesider. Du kan linke dig direkte videre til listerne via TDLNET. Hvordan kommer du videre? @dciV`i YZc gZaZkVciZ Zg]kZgkhskole for at få din virksomhed godkendt som praktiksted. > cY\ Zc jYYVccZahZhV[iVaZ bZY den pågældende.

6 gWZ_Yh\^kZgZc ZaaZg ZaZkZc h`Va kontakte det nærmeste jobcenter og anmode om et ansøgningsskema. Tal med jobcentret omkring det praktiske; er der frister, der skal overholdes?, hvordan udbetales refusionen? etc. @dciV`i 6gWZ_Yh\^kZgcZh :aZkgZfusion (AER) på tlf. 48 20 49 11 for at få tilsendt ansøgningsskema til elevrefusion.

Har du spørgsmål vedrørende voksenelever, kan du ringe til Tandlægeforeningens Front Office på tlf.

70 25 77 11. ■ Isabel Brandt Jensen/Ajlan Zulfer, Tandlægeforeningens Front Office

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:27:27

,0/'&3&/$& 5&".

3FNJOEFS ,PNNVOJLBUJPO PH LSPQTTQSPH 5BOEM HFGPSFOJOHFO BGIPMEFS LPOGFSFODF GPS LMJOJLLFOT UFBN EFO NBSUT J , CFOIBWO %FUBMKFSFU QSPHSBN FS VETFOEU TPN JOETUJL NFE 5BOEM HFCMBEFU OS - T Ql XXX UBOEMBFHFGPSFOJOHFO EL M

,PNNVOJLBUJPO EFS U OEFS ,VSTVTHJWFS ,MBVT ,K MMFS

M

,PNNVOJLBUJPO PH LSPQTTQSPH ¢ GPSTUl PH CMJW GPSTUlFU ,VSTVTHJWFS -BST ,MJOHFSU

M

8PSLTIPQ ¢ 4JH EFU TPN EFU FS ,VSTVTHJWFS ,BSFO .BSJF -JMMFMVOE

1SJT ,S GPS IFMF LPOGFSFODFQBLLFO 1SBLUJTLF PQMZTOJOHFS ,VSTVTBOTWBSMJH "EJ - JF "OEFSTFO US GGFT NBOEBH PH POTEBH J 5BOEM HFGPSFOJOHFO Ql UMG FMMFS Ql NBJM BMB!UEM EL ,VSTVTTFLSFU S +FUUF ,SJTUFOTFO LBO LPOUBLUFT Ql UFMFGPO FMMFS Ql NBJM KL!UEM EL 5JMNFMEJOH 4JETUF UJMNFMEJOHTGSJTU FS EFO KBOVBS 5JMNFMEJOH LBO GPSFUBHFT Ql XXX UBOEMBFHFGPSFOJOHFO EL ¢ LMJL Ql &GUFSVEEBOOFMTF FMMFS GBY "GNFMEJOH ¢ PHTl WFE TZHEPN *OEUJM UP VHFS G S LVSTFU LBO BGNFMEJOH TLF IFSFGUFS CFUBMFT IFMF LVSTVTBGHJGUFO $IBSMPUUFIBWFO )K SSJOHHBEF $ , CFOIBWO XXX DIBSMPUUFIBWFO EL 1BSLFSJOH PH USBOTQPSU %FS FS HPEF QBSLFSJOHTGPSIPME PH EFS FS LVO NJOVUUFST HBOH GSB /PSEIBWO 4U /ZU LPODFQU - T SFEBLUJPOFM PNUBMF J UBOEM HFCMBEFU OS

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

75

5"/%- (&'03&/*/(&/ "."-*&("%& , #&/)"7/ ,

65084_TB0108_Samfund.indd 75

02/01/08 10:27:28

=FKF1 N@EE@< 9IF;8D

¤e[i`e^\i ]fi Yil^ X] jd f^ jkfi\ [\ekXciµek^\eXggXiXk\i ;\i \i gi% (% fbkfY\i )''. bfdd\k ´e[i`e^\i k`c Y\b\e[k^µi\cj\ie\ ]fi [\ iµek^\eXggXiXk\i# jfd Xem\e[\j X] kXe[ c´^\i% KXe[c´^\]fi\e`e^\e _Xi ^\ee\d^ \k [\ dXe^\ ep\ k`ckX^ f^ ´e[i`e^\i f^ cXm\k \e jXdc\k m\ac\[e`e^% ;l bXe \ek\e ^\dd\ \cc\i gi`ek\ [\ee\ m\ac\[e`e^ f^ fgY\mXi\ [\e jXdd\e d\[ [\e k`[c`^\i\ Y\b\e[k^µi\cj\% ;l Ôe[\i ´e[i`e^jY\b\e[k^µi\cj\ie\ g Jle[_\[jjkpi\cj\ej _a\dd\j`[\ nnn%jjk%[b% > i [l `e[ g [\ee\ Xik`b\c g nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b# bXe [l c`eb\ [`^ [`i\bk\ m`[\i\ k`c Y\b\e[k^µi\cj\ie\% JXdc\k j\k \i ]µc^\e[\ ´e[i`e^\i ]fi\kX^\k1 El

=µi

(

Ep\ Xec´^ jbXc ble Xed\c[\j Æ `bb\ Y\j`^k`^\j%

8ed\c[\cj\ f^ Y\j`^k`^\cj\ X] Xec´^^\k \i g bi´m\k%

)

;\k jbXc jfd _`[k`c mli[\i\j# fd [\ \eb\ck\ fgkX^\cj\i \i Y\i\kk`^\k# f^ fm\im\$ a\j# _m`cb\e i`j`bf gXk`\ek\e l[j´kk\j ]fi% 9\b\e[k^µi\cj\e \i el l[m`[\k# j Jle[_\[jjkpi\cj\e ` km`mcjk`c]´c[\ X]^µi# fd \e iµek^\ele[\ijµ^\cj\ \i Y\i\kk`^\k% ;\k Y\kp[\i# Xk gXiX^iX]]\e# _mfi Jle[_\[jjkpi\cj\e bXe ]fiYp[\ iµek^\e$ fgkX^\cj\i# [\i `bb\ \i Y\i\kk`^\k# l[^ i%

;\k mli[\i\j# fd [\ \eb\ck\ fgkX^\cj\i \i Y\i\kk`^\k# f^ _m`cb\e i`j`bf gXk`\ek\e l[j´kk\j ]fi fm\im\a\j% Jle[_\[jjkpi\cj\e bXe ]fiYp[\ `bb\$Y\i\kk`^\[\ iµek^\efgkX^\cj\i%

*

;\i \i `bb\ c´e^\i\ biXm fd# Xk gXk`\ek\i Æ _m\ib\e Yµie \cc\i mfbje\ Æ jbXc _Xm\ Ycp]fibc´[\ \cc\i biXm\ g % Le[\ijµ^\cj\i m`j\i e\dc`^# Xk jki c`e^\e iXdd\i g \e d [\# [\i ^µi# Xk ]fibc´[\k `bb\ _Xi ef^\e \]]\bk%

Mfbje\ jbXc Y\jbpkk\j d\[ Ycp$ ]fibc´[\ \cc\i _X^\jb´id% 9µie jbXc X][´bb\j d\[ Ycp]fibc´[\ \cc\i _X^\jb´id%

+

;\ i\^c\i# [\i k`[c`^\i\ ^aXc[k ` ]fi_fc[ k`c X]jb´ide`e^ X] ildd\e\# ^´c[\i jkX[`^% ;f^ \i [\ l[m`[\k# j [\i el \i dlc`^_\[ ]fi Xk X]jb´id\ ildd\k g Xe[i\ d [\i# _m`j g\ijfe\i# [\i fg_fc[\i j`^ l[\e ]fi ildd\k# `bb\ df[kX^\i [fj\i# [\i fm\ijbi`[\i '#* dJm& i ]iX iµek^\eXggXiXk\ie\%

,

Iµek^\eXggXiXk\i k`cj\j \]k\i Y\_fm%

Jd iµek^\eXggXiXk\i k`cj\j _m\ik ('% i% Jkfi\ [\ekXciµek^\eXggXiXk\i k`cj\j _m\ik ,% i

-

I\^c\e fd# Xk Jle[_\[jjkpi\cj\e ]µi\i k`cjpe d\[ Xcc\ iµek^\eXggXiXk\i# \i jkX[`^ ^´c[\e[\# d\e fdjbi\m\k k`c# Xk jkpi\cj\e k`c \e_m\i k`[ jbXc _Xm\ X[^Xe^ k`c Xec´^^\k jXdk Xc [fbld\ekXk`fe ` ]fiY`e[\cj\ d\[ \kXYc\i`e^ f^ m\[c`^\$ _fc[\cj\ X] iµek^\eXec´^^\k f^ Xcc\ iµek^\efgkX^\cj\i% ;fbld\ekXk`fe\e jbXc g ]ficXe^\e[\ j\e[\j k`c Jle[_\[jjkpi\cj\e%

Jle[_\[jjkpi\cj\e ]µi\i k`cjpe d\[ Xcc\ [\ekXciµek^\eXggXiXk\i a]% fm\ee´mek\ i\^c\i%

.

Jle[_\[jjkpi\cj\e bXe ]fiYp[\ Yil^\e X] iµek^\eXggXiXk\k# `e[k`c \mk% dXe^c\i f^ l[Y\[i`e^\i \i ]fi\kX^\k%

K`[c`^\i\ mXi [\i bepkk\k \e k`[j]i`jk k`c ef^\k j [Xek%

/

@ ]fiY`e[\cj\ d\[ bcX^\i fm\i Jle[_\[jjkpi\cj\ej X]^µi\cj\i m\[i% [\ekXc iµek^\e$ Xec´^ \i [\i el \e ]i`jk g Ôi\ l^\i fm\i ]fi @e[\ei`^j$ f^ Jle[_\[jd`e`jk\i`\k% L[d c`e^ X] jkiX] m\[ fm\iki´[\cj\ \i el jg\Z`ÔZ\i\k p[\ic`^\i\ d\[ dlc`^_\[ ]fi Xk µ^\ jkiX]]\e%

K`[c`^\i\ mXi [\i `e^\e k`[j Y\^i´eje`e^%

0

JG<:@<CK =FI JKFI< ;<EK8C< I¥EK><E8EC¤>1 ?\c\ bXg`kc\k fd ]fi_ e[j^f[b\e[\cj\ \i l[^ \k% Jle[_\[jjkpi\cj\e k`cYp[\i el ` jk\[\k m\ac\[e`e^ m\[i% `ejkXcc\i`e^ X] jkfi\ [\ekXc\ iµek^\eXec´^%

8cc\ Xec´^ jbXc ]fi_ e[j^f[b\e[\j# ]µi [\ fgj´kk\j%

Jblcc\ [l _Xm\ p[\ic`^\i\ jgµi^jd c# \i [l m\cbfdd\e k`c Xk bfekXbk\ KXe[c´^\]fi\e`e^\e g kc]% .' ), .. ((%

76

65084_TB0108_Samfund.indd 76

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:27:32

,0/'&3&/$& 5&".

4USFTT PH QTZLJTL BSCFKETNJMK EFO NBK J 'SFEFSJDJB 5BOEM HFGPSFOJOHFO BGIPMEFS LPOGFSFODF GPS LMJOJLLFOT UFBN )KFSOFLBQBDJUFU PH TUSFTT M )WPSGPS CMJWFS WJ US UUF J IPWFEFU BG BU U OLF PT PN M )WBE TLFS EFS J OFSWFTZTUFNFU OlS WJ CMJWFS TUSFTTFEF M "GTMBQOJOH FS FO O EWFOEJHIFE M )WPSGPS WJ CSVHFS WPSFT IKFSOF ¢ IFMF UJEFO M 0N IWPS NBOHF LJMP TVLLFS EFU LPTUFEF BU IPMEF &JOTUFJOT IKFSOF J HBOH ,VSTVTHJWFS 1FUFS -VOE .BETFO IKFSOFGPSTLFS PH M HF 4USFTT PH QTZLJTL BSCFKETNJMK )WPSEBO FS TBNNFOI OHFO NFMMFN TUSFTT PH QTZLJTL BSCFKETNJMK M )WBE FS FU HPEU KPC PH IWBE FS FO HPE BSCFKETQMBET M )WBE FS TUSFTT PH IWPS NBOHF FS TUSFTTFEF M )WPSEBO GPSFCZHHFS WJ TUSFTT Ql BSCFKETQMBETFO ,VSTVTHJWFS 5BHF 4 OEFSHBBSE ,SJTUFOTFO QSPGFTTPS NBH TDJFOU TPD ES NFE

1FUFS -VOE .BETFO

M

,VOTUFO BU TUZSF TUSFTT 'l TJNQMF PH CSVHCBSF UFLOJLLFS EFS FS FGGFLUJWF NPE TUSFTT M )WPS HlS HS OTFO GPS EJU BOTWBS J GPSCJOEFMTF NFE TUSFTT M ) S IWPSEBO EV LBO GPSFCZHHF TUSFTT Ql EJO BSCFKETQMBET PH J EJU MJW M

,VSTVTHJWFS 'SBOL %BMTHBBSE SlEHJWFS PH TUSFTTFLTQFSU 4USFTT J IWFSEBHFO ) S PN TUSFTT Ql FO IVNPSJTUJTL NlEF NFE IJTUPSJFS GSB QBUJFOUWFSEFOFO M 1SPCMFNFS GPSlSTBHFU BG QTZLPTPNBUJTLF lSTBHFS ¢ IFSVOEFS TUSFTT M "ENJOJTUSBUJWF QSPCMFNFS ¢ WFE QMBOM HOJOH BG UJE NFO JT S WFE QSJPSJUFSJOHFO BG MJWTW SEJFS PH MJWTLWBMJUFU

5BHF 4 OEFSHBBSE ,SJTUFOTFO

M

,VSTVTHJWFS 5PN ,zOJH QSBLUJTFSFOEF M HF HFOOFN lS XXX UBOEMBFHFGPSFOJOFO EL &GUFSVEEBOOFMTF - T EFUBMKFSFU QSPHSBN CFTLSJWFMTF BG EF LFOEUF LVSTVTHJWFSF TBNU ZEFSMJHFSF JOGPSNBUJPOFS ,VSTVTTUFE 5SJOJUZ )PUFM ,POGFSFODFDFOUFS (M G SHFWFK 4OPHI K 'SFEFSJDJB

'SBOL %BMTHBBSE

1SJT ,S GPS IFMF LPOGFSFODFQBLLFO 5JMNFMEJOH 4JETUF UJMNFMEJOHTGSJTU FS EFO NBSUT XXX UBOEMBFHFGPSFOJOHFO EL ¢ LMJL Ql &GUFSVEEBOOFMTF FMMFS LPOUBLU LVSTVTTFLSFU S +FUUF ,SJTUFOTFO Ql UFMFGPO FMMFS Ql NBJM KL!UEM EL TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

5PN ,zOJH

77

5"/%- (&'03&/*/(&/ "."-*&("%& , #&/)"7/ ,

65084_TB0108_Samfund.indd 77

02/01/08 10:27:33

Dlj\dÂ&#x201A;kk\ d\[ KXe[c´^\YcX[\k Vedlagt TandlĂŚgebladet er denne gang en musemĂĽtte med pĂĽtrykt logo fra TandlĂŚgeforeningens jobportal pĂĽ nettet dentaljob.dk.

Portalen har i løbet af sit første ür opnüet vid udbredelse blandt alle grupper af medarbejdere inden for tandplejen, og der er formidlet mange job via portalen.

Med denne musemĂĽtte er du altid kun et klik fra nye karrieremuligheder.

efoubmkpc/el xxx/uemofu/el

+## ( % , %

xxx/uboembfhfcmbefu/el xx xxx x xx x x/ub x /ub uboembfhfcmbe oembfh fhhfcmbef fcmbe c ef u/ u /e u/el //el el

/) &%*&#& +34%, /1$)2+ $/.3/,/') ).$%(/,$%1 "+34%,,% "13)+,%1 $%1 #)$1"'%1 -%$ .7 5)$%. 3), $%3 $"',)'% "1#%*$% ) 3".$+,).)++%1.% 81#/'%. 2+1)5%2 09 $% 31% 2+".$)."5)2+% 201/' "& 3".$,:'%1 &1" ".-"1+ 5%1)'% /1'% /' ).,".$ 91 %1 $%1 &/+42 09 (&* * "

(& &%*&#&

)."&#&

( +$ *&#& (+(

% & &%*

( &#&

% (* % )* ## ( ($

&%*&#& )" & % # & &(#

! !$+/--%1 $ *".4"1

23+ $/.3/,/') +34%, /1$)2+ $/.3/,/')

# $), !

0 % ,%

" 3"+ %' 5), '%1.% ("5% +34%, /1$)2+ $/.3/,/') 3),2%.$3 (5%13 91 ) *".4"1 " 5. $ 1 %2 2 % / 2 3 . 1

#7

. 1 ( 5)2 $ 4 1 %0 1 :2 %. 3 % 1 % 1 % . /&&% . 3 ,) ' ) . 2 3 ) 3 4 3 ) /.

/) $ ( &$ & % '1 --- $+%") ( %$ (" "

78

65084_TB0108_Samfund.indd 78

40/.%. +". 2%.$%2 0/13/&1)3 %,,%1 &"6%2 09 &"6 .1

]c

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 1

02/01/08 10:27:38

J=;H=;H5H J=89 ¤E;I@E><I =FI 9IL> 8= JDw F> JKFI< ;<EK8CI¥EK><E8GG8I8K<I Gi% (% fbkfY\i )''. \i [\i bfdd\k ´e[i`e^\i k`c Y\b\e[k^µi\cj\ie\ ]fi [\ iµek^\eXggXiXk\i# jfd Xem\e[\j X] kXe[c´^\i% KXe[c´^\]fi\e`e^\e _Xi ^\ee\d^ \k [\ dXe^\ ep\ k`ckX^ f^ ´e[i`e^\i f^ cXm\k \e jXdc\k m\ac\[e`e^% J\ d\i\ j% .- \cc\i c`eb [`^ m`[\i\ k`c Y\b\e[k^µi\cj\ie\ m`X [\ee\ Xik`b\c g nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b%

EP 9<B<E;K>¥I<CJ< FD BFJD<K@JB< 9<?8E;C@E><I I<KK<CJ< Jfd Y\jbi\m\k ` KXe[c´^\YcX[\k ei% ((&)''. _Xi Jle[_\[jjkpi\cj\e l[XiY\a[\k \e ep Y\b\e[k^µ$ i\cj\ fd bfjd\k`jb\ Y\_Xe[c`e^\i% ?\i` jbi\m m` Yc%X%# Xk [\k ]i\dfm\i ble \i kXe[c´^\i# [\i d Yc\^\ d\[ d`[c\i# [\i _Xi \e Yi`ekfm\i`ck\bfeZ\ekiXk`fe g fm\i - % ;\i \i `d`[c\ik`[ j`[\e jb\k \e k`c]µa\cj\ k`c Y\b\e[k^µi\cj\e# j kXe[gc\a\i\ f^j \i g c`jk\e fm\i# _m\d [\i d Yc\^\ d\[ [\ jk´ib\ Yc\^\d`[c\i% @ df[j´ke`e^ k`c# _mX[ m` jbi\m ` KXe[c´^\YcX[\k ei% ((&)''.# \i Y\b\e[k^µi\cj\e ki [k ` biX]k (% [\Z\dY\i )''.%

¾

]cb h]` U``Y hUbX`§[Yf J][h][ ]bZcfaUh]cb h]` U``Y hUbX`§[Yf J][h][ ]bZcfaUh

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 79

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

79

02/01/08 10:27:45

E8ME<

Marie Schleisner og Tage Lotz har Ìndret klinikadresse fra Elbagade 45, 2. th., 2300 København S til Amager Tandklinik, Amagerbrogade 175, 2300 København S pr. 1. januar 2008.

8ej´kk\cj\i

E8ME< ?m`j ;\ `bb\ Âľejb\i ;\i\j ]Âľ[j\cj[X^ f]]\ekc`^^afik ` KXe[c´^\YcX[\k# Y\[\j ;\ m\ec`^jk bfekXbk\ fj j\e\jk * dÂ&#x201A;e\[\i ]Âľi ]Âľ[j\cj[X^\e% ÂĽejb\i ;\ gÂ&#x201A; \k j\e\i\ k`[jglebk `^\e Xk ]Â&#x201A; f]]\ekc`^^afik \e ile[ ]Âľ[j\cj[X^# Y\[\j ;\ `^\e bfekXbk\ fj j\e\jk * dÂ&#x201A;e\[\i ]Âľi [X^\e% JgXck\e i\[`^\i\j X] C`jY\k_ G\[\ij\e =fc[Y\i^# KXe[c´^\]fi\e`e^\ej j\bi\kXi`Xk# kc]% .'),..((%

Mariann Lundgren Andersen hos Heidi Nielsen, 4200 Slagelse.

=Âľ[j\cj[X^\ (+% aXelXi )''/ Ă&#x2020; *% ]\YilXi )''/ *' Â&#x201A;i Pernille Hess, Skovlunde, 22. januar.

Daniel Taro Okuno, Charlottenlund, 22. januar.

GiXbj`j

Klinik byggeri Ă&#x2DC;LGOD CONSTRUCTION mere end 25 ĂĽrs erfaring inden for dette specielle omrĂĽde.

Vi projekterer klinikker ud fra Deres ønsker, med vores erfaring.

Vi projekterer alle former for klinikindretning, hvad enten det drejer sig om nybyggeri, indretning i eks. bygning eller renovering af eks. klinik.

Kontakt os og aftal uforbindende møde, hvor Deres ønsker drøftes nÌrmere.

ARKITEKTFIRMA

www.oelgod-construction.dk

80

65084_TB0108_Samfund.indd 80

Pernille Rudmose Bindesbøl har overtaget Steffen Schous klinik pü adressen Skovvej 11, 8550 Ryomgürd pr. 19. november 2007.

Anders Egemar har solgt sin klinikandel til Ole Michael Holst pĂĽ adressen EnggĂĽrdsvej 1A, 4490 Jerslev SjĂŚlland pr. 1. januar 2008.

Heidi Nielsen har overtaget Mariann Lundgren Andersens klinik pĂĽ adressen Smedegade 3, 4200 Slagelse pr. 1. januar 2008.

Marie Mikkelsen har overtaget Leif Møller Jensens klinik pü adressen Skomagergade 1, 9240 Nibe pr.

1. januar 2008.

Charlotte Bern Hansen har indgĂĽet klinikfĂŚllesskab med Vibeke Madsen pĂĽ adressen Hvidovrevej 139, 2650 Hvidovre pr. 1. januar 2008.

+' Â&#x201A;i Karina Vexø, England, 2. februar. ,' Â&#x201A;i Jette Bøgeskov Johnsen, Ă&#x2026;rhus C, 16. januar.

Birgit Graugaard Schmidt, Vejle, 17. januar.

Lene DjernĂŚs, Viby J., 18. januar.

Vibeke B. Andersen, HolbĂŚk, 21. januar.

Allan Chor, Hjørring, 24. januar.

Gert Lerche, Horsens, 30. januar.

-' Â&#x201A;i Bent Ove Jørgensen, Augustenborg, 14. januar.

Lars BĂŚk-Sørensen, Ă&#x2026;rhus N, 23. januar.

Frank Hougaard Jensen, Birkerød, 30. januar.

Kai Braad, Randers, 3. februar. .' Â&#x201A;i Niels Thue Bloch, København NV, 15. januar.

Claus Poulsen, Sorø, 26. januar.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 1

02/01/08 10:27:47

B8C<E;<I

., i Jens Erik Winther, Ryomgård, 16. januar. /' i Kirsten Grodum, Aabenraa, 19. januar.

B8C<E;<I J`[jk\ ]i`jk ]fi `e[c\m\i`e^ X] jkf] k`c bXc\e[\i\e ` KXe[c´^\YcX[\k ei% ) )''/1 ;\X[c`e\ (+% aXelXi L[bfdd\i *'% aXelXi )''/

/, i Ellen Kallesøe, Brabrand, 14. januar.

J`[jk\ ]i`jk ]fi `e[c\m\i`e^ X] jkf] k`c bXc\e[\i\e ` KXe[c´^\YcX[\k ei% * )''/1 ;\X[c`e\ )0% aXelXi L[bfdd\i )'% ]\YlXi )''/

;µ[j]Xc[

P[\ic`^\i\ fgcpje`e^\i bXe `e[_\ek\j _fj K`eX 8e[\ij\e# KXe[c´^\YcX[\k# kc]% ** +/ .. **# kX7k[c%[b

Inga Margrethe Larsen, født 1924, kandidateksamen 1952.

Gerd Eva Alstrup Tryde, født 1925, kandidateksamen 1950.

Benny Trillingsgaard, født 1935, kandidateksamen 1961.

Anni Harder, født 1944, kandidateksamen 1969.

)''/ AXelXi =FBLJ blijlj J´k Y e[ g [`e gXk`\ek Æ fikf[fek` g mfbje\ Kursusgiver: Karin Binner Becktor Dato: 9.1.2008 kl. 17-21 Sted: Radisson SAS Limfjord Hotel, Ved Stranden 14-16 9000 Aalborg Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk 9`ccle[blijlj Målgruppe: Tandlæger i privat praksis, der behandler børn Dato: 11.-12.1.2008 Sted: Hotel Legoland i Billund Arrangør: PTO´s børnetandplejeudvalg Info og tilmelding: Gitte Lund, PTO´s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 81

=FBLJ$blijlj G´[f ` Yµie\_µa[\ Æ Yµie\gXk`\ek\i ` gi`mXk giXbj`j Kursusgiver: Dorthe Berendt Madsen Dato: 15.1.2008 kl. 18-22 Sted: DanDental, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk =FBLJ$blijlj @dgcXekfcf^` ` ]´cc`^ Æ m\c]le^\i\e[\ jXdXiY\a[\ d\cc\d b`ili^ f^ gifk\k`b\i Kursusgivere: Peter Marker og Henrik Rysgaard Dato: 22.1.2008 kl. 17-21 Sted: Radisson SAS Limfjord Hotel, Ved Stranden 14-16, 9000 Aalborg Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk K\Xdbffi[`eXkfi# bc`e`bb\ej [X^c`^\ c\[\i Æ kXe[c´^\ej ¾_µai\_ e[½ Dato: 24.1.2008, 6.3.2008, 27.3.2008, 14.4.2008 Sted: Skodsborg Kurhotel & Spa, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg Arrangør: Teamovation Info og tilmelding: Teamovation 3020 4448, www.teamovation.dk wijblijlj ` ;Xejb J\cjbXY ]fi Bc`e`jb FiXc =pj`fcf^` Hovedemne: Kæbeledsrøntgen Dato: 25.1.2008 kl. 12.00–26.1.2008 kl.

16.00.

Sted: Hotel Koldingfjord Arrangør: Dansk Selskab for Klinisk Oral Fysiologi Info: www.dskof.dk

J<IM@:<J@;<I

81

02/01/08 10:27:47

B8C<E;<I

K\fi\k`jb blijlj ` `dgcXekfcf^` Dato: 29.1. og 1.3.2008 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com =FBLJ$blijlj G´[f ` Yµie\_µa[\ Æ Yµie\gXk`\ek\i ` gi`mXk giXbj`j Kursusgiver: Dorthe Berendt Madsen Dato: 31.1.2008 kl. 17-21 Sted: Radisson SAS Limfjord Hotel, Ved Stranden 14-16 9000 Aalborg Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk

=\YilXi =FBLJ blijlj G´[f ` Yµie\_µa[\ Æ Yµie\gXk`\ek\i ` gi`mXk giXbj`j Kursusgiver: Dorthe Berendt Madsen Dato: 6.2.2008 kl. 18-22 Sted: Trinity Hotel & Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk KXe[i\eje`e^jblijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i 4-dages-kursus med teori, praktik og opfølgning Dato: 19.-21.2. og 12.3.2008 Sted: SKT, Vennelyst Boulevard 9, Århus Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (nyheder)

82

65084_TB0108_Samfund.indd 82

=FBLJ$blijlj @dgcXekfcf^` ` ]´cc`^ Æ m\c]le^\i\e[\ jXdXiY\a[\ d\cc\d b`ili^ f^ gifk\k`b\i Kursusgivere: Peter Marker og Henrik Rysgaard Dato: 26.2.2008 kl. 18-22 Sted: Trinity Hotel & Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk =FBLJ$blijlj J´k Y e[ g [`e gXk`\ek Æ fikf[fek` g mfbje\ Kursusgiver: Karin Binner Becktor Dato: 27.2.2008 kl. 18-22 Sted: DanDental, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk K\fi\k`jb f^ bc`e`jb blijlj ` Z\im`bXc\ ]pc[e`e^\i d\[ gcXjkdXk\i`Xc\i ]fi kXe[gc\a\i\ Dato: 29.2. og 9.4.2008 (to-dages kursus) Sted: SKT-København, Nørre Alle 20, 2200 København N Arrangør: SKT-København Info: www.skt.ku.dk eller sc@odont.ku.dk

DXikj 8mXeZ\i\k `dgcXekXkb`ili^` Dato: 13.-14.3.2008 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com

=fi bc`e`bXjj`jk\ek\i1 9Xj`jblijlj ` `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ d\[ ]fblj g b`ili^` Dato: 14.3.2008 Sted: Svendborg Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com 9Xj`jblijlj ` `dgcXekXkgifk\k`b Dato: 28.-29.3. og 24.-25.10.2008 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com

8gi`c =FBLJ$blijlj <e[f$bmXc`k\kjkf^\k bµi\i Æ \i [l g 6 Æ Xi^ld\ek\i ]fi ¾df[\ie\ if[ Y\_Xe[c`e^jgi`eZ`gg\i½ Kursusgiver: Lars Bjørndal Dato: 3.4.2008 kl. 17-21 Sted: Radisson SAS Limfjord Hotel, Ved Stranden 14-16 9000 Aalborg Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk ?Xe[j$fe blijlj ` `dgcXekXkb`ili^` Dato: 5.4. og 25.10.2008 Sted: Aalborg Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com wijblijlj Dato: 10.-12.4.2008 Sted. Bella Center, København Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 10:27:48

B8C<E;<I

KXe[i\eje`e^jblijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i 4-dages-kursus med teori, praktik og opfølgning Dato: 14.-16.4. og 14.5.2008 Sted: SKT, Vennelyst Boulevard 9, Århus Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (nyheder) =FBLJ$blijlj <e[f bmXc`k\kjkf^\k bµi\i Æ \i [l g 6 Æ Xi^ld\ek\i ]fi ¾df[\ie\ if[Y\_Xe[c`e^jgi`eZ`gg\i½ Kursusgiver: Lars Bjørndal Dato: 22.4.2008 kl. 18-22 Sted: DanDental, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk =FBLJ$blijlj <e[f bmXc`k\kjkf^\k bµi\i Æ \i [l g 6 Æ Xi^ld\ek\i ]fi ¾df[\ie\ if[Y\_Xe[c`e^jgi`eZ`gg\i½ Kursusgiver: Lars Bjørndal Dato: 23.4.2008 kl. 18-22 Sted: Trinity Hotel & Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk =XZ`c`kXk\ Æ :fdglk\i^l`[\[ `dgcXekXkb`ili^` Dato: 25.-26.4.2008 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie. boeberg@astratech.com

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_Samfund.indd 83

DXa

J\gk\dY\i

=lkli\ ki\e[j `e `dgcXekfcf^p Dato: 15.-17.5.2008 Sted: Intercontinental Hotel, Berlin, Germany Arrangør: Paragon-conventions Info: www.paragon-conventions.com

?Xe[j$fe$blijlj ` `dgcXekXkb`ili^` Dato: 6.9. og 27.9.2008 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com

8mXeZ\i\k blijlj ` `dgcXekfcf^` Dato: 17.5.2008 i Århus 28.11.2008 i Albertsund Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com Jki\jj f^ gjpb`jb XiY\a[jd`caµ Konference for klinikkens team Dato: 29.5.2008 Sted: Trinity Hotel & Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse Info: www.tandlaegeforeningen.dk – klik på Efteruddannelse

9Xj`jblijlj ` `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ d\[ ]fblj g gifk\k`b Dato: 12.9.2008 Sted: Svendborg Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com

FbkfY\i ?Xe[j$fe$blijlj ]fi kXe[k\be`b\i\ Dato: 3.-4.10.2008 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com

8l^ljk K\fi\k`jb blijlj ` `dgcXekfcf^` Dato: 29.-30.8.2008 Sted: Albertslund Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk

J<IM@:<J@;<I

83

02/01/08 10:27:48

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I

9\_Xe[c`e^jZ\eki\ Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf.: 33 12 24 21/fax: 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion.

Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning.

Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner.

Protetik, æstetik.

Endodonti.

Panoramarøntgen.

Børnetandpleje.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff PSH TandlægeCenter Frederiksgade 2, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 76 86, 48 26 07 68 Kirurgiafd. 48 24 14 29 E-mail:psh@psh-tand.dk Bidfunktion, Blegning Børnetandpleje, Implantologi Keramik, Kirurgi Laserbehandling m. Nd; YAG Diode, Er:YAG, KTP Mulighed for narkose Oral Medicin Panoramarøntgen Parodontalbehandling Protetik, Rodbehandling Cecilie Frederiksen, tdl.

Bo Gravesen cand.odont.

Bjarne Frese, lic.odont.

Peter Steen Hansen, tdl. www.PSH-tand.dk

9`[]lebk`fe ApccXe[ Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

84

65084_TB0108_s84-96.indd 84

Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 22 21 Lene Baad-Hansen, PhD c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70 8000 Århus C, tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Ja´ccXe[ Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Hans Jacobsen Midtbyens Tandplejecenter Jernbanevej 6 4270 Høng Tlf. 29 43 91 49 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

9µie\kXe[gc\a\ Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01 PSH TandlægeCenter Frederiksgade 2 3400 Hillerød Tlf. 48 26 07 68 www.psh-tand.dk

<bjg\[`k`fe X] bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i1 Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Pris: kr. 28,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

;\ekXc f^ dXbj`ccf]XZ`Xc iX[`fcf^`

@dgcXekXk\i =pe

Forum tandlæge& implantatcenter Panorama og Tomografi H.C. Ørstedsvej 50C, st. 1879 F Tlf. 38 34 42 22. Fri P Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi.

(Spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05 Fax 35 32 67 73

:K jZXee`e^ f^ FG> Vestsjællands tandklinik Tandlægerne Henrik Harmsen Og John Hansen Slotsgade 18 4200 Slagelse Tlf: 58 52 46 34 info@vtand.dk www.vtand.dk

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d.

Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk Centrum Tandlægerne Odense B&N Pade. Tlf. 66 126 226 Implantater, protetik, kirurgi. www.kosmetisktandpleje.com Erik Pedersen Denteam, Østergade 47-49 5600 Faaborg Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 Narkose – www.denteam.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 e-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 ITI-system knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:42:56

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I

ApccXe[ Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker 7djaZkVgYZc *! .%%% 6VaWdg\ Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/ tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf.: 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Thomas Urban, spec.tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Peter Nørlinger Gert Nielsen Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00 Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg LAB. PTL v/John Bak Periimplantatitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont.

Implantatologi - kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 e-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s84-96.indd 85

Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast, tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande, tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Brånemark, Replace og Astra med knogleopbygning.

Kirurgi v. specialtandlæge Thomas Jensen Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Hans Mortensen Malene Helleberg Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11 Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk Vejle Jytte Buhl, spec.tdl.

Astra og Nobel Protetik: Alex Hartmann og Ane Boe-Hansen Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Tlf. 75 82 10 90 www.tandlaege.info alex@tandlaege.info Vejle Jytte Buhl, spec.tdl.

Oral kirurgi. Implantatbeh.: Astra, ITI, Nobel.

Protetik v. Morten Vind Lisbeth Lomholt elektronisk henv. på www.tandklinikken-vejle.dk Tlf. 75 82 10 89

Ja´ccXe[ Arne Børrild Vester Voldgade 12, 2.

1552 København V Kir.: v/Klaus Gotfredsen Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 Forum tandlæge& implantatcenter.

Tove Thrane og Peter Gade H.C. Ørstedsvej 50C,st.1879F Tlf. 38 34 42 22, Fri P Jørgen Rostgaard Ole Spanner Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Astra, ITI og Brånemark Kirurgi og Protetik Flemming Harder Nino Fernandes Erik Hjørting-Hansen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Implantatkirurgi og protetik Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen Ole Flindt Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og implantatklinik Lilleholm 56 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.laegehuset-mosede.dk

J<IM@:<J@;<I

85

02/01/08 7:42:56

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Københavns Implantat Center® Specialklinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi samt tandimplantater Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Protetik: Jan Bjerg Andersen Göran Urde Kirurgi: Poul Kirketerp Morgan Olsson Brånemark, Replace ITI Astra Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70225230/Fax 70225240 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Holbæk Implantatcenter Smedelundsgade 18, 1.

4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 11 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Implantater og ossøs rekonstruktion inkl. sinusløft.

Storstrøms Implantat Center Ole Jølst Specialtandlæge Vestergade 34 4850 Stubbekøbing Tlf. 54 44 20 70/Fax 54 44 17 40 TMK-kirurgi implantatbeh.

86

65084_TB0108_s84-96.indd 86

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh.

Fast og aft. protetik

DfY`c `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail lester@post.tele.dk Behandling på din klinik Tove Thrane og Peter Gade.

Alt udstyr kan medbringes Tlf. 38 34 42 22

B`ili^` =pe Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 TMT-kir. og Implant.beh.

ApccXe[ Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Thomas Urban, spec.tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk

Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94

Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70.

Klinik for TMK-kirurgi og implantater, mulighed for narkose

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

Vejle Centrum Kirurgi: Jytte Buhl spec.tdl Astra og Nobel Protetik: Alex Hartmann og Ane Boe-Hansen Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Tlf.: 75 82 10 90 www.tandlaege.info

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgisk Henvisningspraksis Havnegade 19 6700 Esbjerg Tlf: 75 12 79 44 Oral Kirurgi og Implantatbehandling.

Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Oral kirurgi ved specialtandlæge Thomas Jensen Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Bjarne Simonsen Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødvævskirurgi Silkeborgvej 297 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Ja´ccXe[ Ellen Savery Lic.odont. c/o Ulrich Nielsen Lyngby Hovedgade 17, 2800 Lyngby, Tlf. 45 87 10 60 Flemming Harder Nino Fernandes Erik Hjørting-Hansen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ivar Caspersen Specialtandlæge i hospitalsodontologi og ortodonti Taastrup Hovedgade 129A, 2630 Taastrup Tlf. 43 99 43 69 Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Københavns Implantat Center® Specialklinik for Tand-, Mundog kæbekirurgi samt tandimplantater Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Poul Kirketerp Morgan Olsson

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:42:56

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Morten Schiødt Specialtandlæge, dr.odont.

Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K. Tlf. 33 12 32 12 Kæbekirurgi og implantater Natashia Ingemarsson-Matzen Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby. Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70225230/Fax 70225240 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Holbæk Implantatcenter Smedelundsgade 18, 1.

4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 11 Ole Jølst Specialtandlæge Vestergade 34 4850 Stubbekøbing Tlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 3834 0133 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s84-96.indd 87

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Fax 33 14 11 30

EXibfj\ =pe Erik Pedersen Denteam, Østergade 47-49 5600 Faaborg Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

ApccXe[ Aarhus, Tdl. i Borgporten Guldborg, Kreiberg & Urban www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Privathospitalet Mølholm A/S Brummersvej 1, 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57/58 eller 75 52 16 16 Lissi Nielsen Klinikhuset, Jernbanevej 12 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 05 06 Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf.: 86 13 26 36 www.implantat.dk

Ja´ccXe[ Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48

Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Københavns Implantat Center® Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Speciallæge i anæstesiologi Hans Kristian Lauritsen Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandbehandling og kirurgi på børn og voksne Mogens Majland c/o Lægehusets Tandog implantatklinik Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.jland.dk Niels Berner Frits Esmark Kaj Hansen Herlev Torv 4 2730 Herlev Tlf. 44 84 10 46 bhf.tand@get2net.dk Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00

FiXc _`jkfgXkfcf^` Oral Patologisk Laboratorium F. Prætorius — J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Fikf[fek` =pe Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00 Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

ApccXe[ Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 Fax 96 20 09 92 Specialtandlæge i ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88 Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Anders Herskind Lisbeth Nielsen, Phd. Michael Hald Nielsen Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæger i ortodonti

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Anne Grethe Terp Nørgårdsallé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti

Tandplejecentret Sorø ApS Storgade 29 a 4180 Sorø Tlf. 57 83 55 66 www.tandbutikken.dk

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

J<IM@:<J@;<I

87

02/01/08 7:42:56

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Jette Korsgaard I.C. Christensens Alle 1 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 64 00 Specialtandlæge i ortodonti Klavs Fisker Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 www.kfisker.dk Specialtandlæge i ortodonti Lise Halkjær Rosensgade 14 8000 Århus C. Tlf. 86191711 kontakt@rosentand.dk Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Poul Gjessing Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Ja´ccXe[ Asbjørn Palmberg Valdemarsgade 20 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 66 50/40 14 54 70 Specialtandlæge i ortodonti

88

65084_TB0108_s84-96.indd 88

Bjørn Seidler Sct. Bendts Gade 10, 1.

4100 Ringsted Tlf. 57 61 34 44 Fax 57 67 34 45 Specialtandlæge i ortodonti Charlotte Reumert Specialtandlæge i ortodonti Torvestien 1, 4560 Vig Tlf. 59 31 67 41 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23 Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th.

1161 København K. 33 14 03 01/33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Jørn Perregaard Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12 Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 roskilde@specialtandlaegerne.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandlaege.dk www.tandregulering.dk Vibeke Halborg Parkvej 4 4140 Borup Tlf. 57 52 64 80 www.tandlaegehusetiborup.dk Specialtandlæge i ortodonti

GXif[fekXcY\_Xe[c`e^ =pe Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent.

Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

ApccXe[ Bjarne Klausen Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.info Brædstrup Implantatcenter I/S Prof. Torkild Karring Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 e-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk Eva Sidelmann Karring Lic.odont.

Havnegade 19 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 79 44 MembranbehandlingParodontalbeh./mucogingival kirurgi Kirsten Warrer Sct. Clemens Torv 15 8000 Århus C Tlf. 86 13 52 40 Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Ja´ccXe[ Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56

Gert Bjørndal-Mølgaard Paradentoseklinikken Hovedgaden 16 A 4270 Høng. Tlf 58 85 12 13 Behandling af refraktær parodontitis med Regenerol® www.paradentoseklinikken.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Peder Malling Kultorvet 15, 1.

1175 København K Tlf. 33 15 23 33 Fax 33 15 10 26 Steen Jørgen Skov Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 Søren Barsted Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38

Gifk\k`b =pe Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:42:57

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I

ApccXe[ Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

If[Y\_Xe[c`e^ Ja´ccXe[ Arne Børrild Vester Voldgade 12, 2.

1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 H. Ulrich Nielsen Lyngby Hovedgade 17, 1.

2800 Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Kirsten Christensen c/o Birgit Egestad Nørrebrogade 40, 2. tv.

2200 København N Tlf. 35 37 59 00 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser

Eva Andersen Fredens Torv 8 8000 Århus C Tlf. 70 12 88 22 Henvisning til rodbehandling modtages Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 Jens Knudsen Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf.: 86 98 56 26 Fax 87 64 09 71 thomas@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Jørgen Buchgreitz B#9# BVYhZchkZ_ 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 £hiZg\VYZ &!

1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11 Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

KXe[c´^\jbi´b Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

¤jk\k`jb kXe[gc\a\ John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 ¢hiZi^` EgdiZi^` Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Hjælp smilet på vej!

- Støt Tandsundhed Uden Grænser For 100 kr. kan du give

40 børn

i Filippinerne et års forbrug af tandbørster og tandpasta.

Støt via bank: Reg. 5470 konto 7031304 eller send en mail til tug@tug-dk.org og få tilsendt et girokort. Husk at angive navn og adresse.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s84-96.indd 89

J<IM@:<J@;<I

89

02/01/08 7:42:57

K8E;C¤><=FI<E@E><EJ BI@J<?A¤CG

>iXk`j f^ Xefepd ]fid`[c`e^ X] _a´cg k`c d\[c\dd\i ` bi`j\ Bi\[j ( Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Dorte Jeppe-Jensen Tandlægeskolen Nørre Allé 20 2200 København NV Tlf. 35 32 65 02 Sidsel Fogh Pedersen Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75 E-mail: sfp@ktf.dk

Marianne Juel Riis Hovedgaden 15 4420 Regstrup Tlf. 59 18 35 85

Bi\[j -

Bi\[j *

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

Allan Bo Svendsen Skolegade 10, st.

4800 Nykøbing F Tlf. 54 85 06 54

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60

Bi\[j + Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 og 64 40 10 02 Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 og 62 51 37 02

Bi\[j , Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Bi\[j )

Lillian Marcussen Søndergade 70, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30

Hanne Bak-Jensen Ribisvej 3 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 36 35

Vibeke Bojesen Adelgade 85A 8660 Skandeborg Tlf. 86 51 10 99

Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13

Bi\[j .

Finn Frederiksen Postvænget 4 9440 Aabybro Tlf. 98 24 23 23 Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Bi\[j 0 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

KXe[c´^\ie\j Kip^_\[jfi[e`e^\i Lena Hedegaard Susanne Torp Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

KXe[c´^\]fi\e`e^\e Elisabeth Møller Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

M\[ Xcbf_fc$ f^ d`jYil^jgifYc\d\i IOGT alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 alkolog Jørgen Byrgesen tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

M\[ jk\de`e^jc`[\cj\i PsykiatriFonden Majken Søefeldt – 39 29 39 09 Peter Duval – 39 25 25 91 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

www.tdl-tryghed.dk Gør hverdagen lettere...

:)

39 46 00 80 90

65084_TB0108_s84-96.indd 90

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:42:57

JK@CC@E><I

Jk`cc`e^\i k`cYp[\j

<bjg\[`k`fe X] ilYi`bXeefeZ\i1 Henvendelse: Anette Kofoed tlf. 33 48 77 36, e-mail: ak@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. 33,80 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 25,00 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 25,50 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,00 pr. spaltemm.

FarvetillĂŚg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

F]]\ekc`^ Xej´kk\cj\

Jk`cc`e^jbfekifc1

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer:

Stillinger mÌrket med O Mü kun søges efter forud indhentet godkendelse fra TandlÌgeforeningen, jf. § 8.5 i TandlÌgeforeningens etiske regler og kollegiale vedtÌgt.

Stillinger mĂŚrket med â&#x153;ą TandlĂŚgeforeningen skal gøre opmĂŚrksom pĂĽ at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskĂŚftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at vĂŚre pensionsberettiget.

Annoncer til TB 02: 14/01 udkommer 30/01 Annoncer til TB 03: 04/02 udkommer 20/02 Annoncer til TB 04: 25/02 udkommer 12/03

Stillinger som slĂĽs op i TandlĂŚgebladet, skal kunne søges pĂĽ baggrund af annonceteksten i bladet â&#x20AC;&#x201C; altsĂĽ uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested â&#x20AC;&#x201C; korrekt stillingsbetegnelse â&#x20AC;&#x201C; ansĂŚttelsesvilkĂĽr â&#x20AC;&#x201C; ansøgningsfrist.

For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen hvad der svarer til betalingen for 110 mm nĂĽr der henvises til en hjemmeside pĂĽ internettet.

9\epk KXe[c´^\]fi\e`e^\ej jkXe[Xi[bfekiXbk\i Det er fastsat ved lov at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkürene for ansÌttelsesforholdet.

Ved brug af TandlĂŚgeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes.

Ved behov for rĂĽd eller juridisk vejledning opfordrer TandlĂŚgeforeningen parterne til at rette henvendelse til TandlĂŚgeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

Jk`cc`e^\i k`cYp[\j

8EEFE:<I

Randers Omhyggelig tandlÌgeassistent søges til travl praksis ca. 3 dage ugentlig. Skriftlig ansøgning senest 20.1.07.

TandlĂŚgerne i Centrum Kirkegade 2, 2.sal, 8900 Randers

Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 1

65084_TB0108_s84-96.indd 91

FILIALKLINIKLEDER - 28 TIMER PR. UGE . & ) !+'( ( ! ( & " 0&# $ )# " $ )' %1 $& + !' . & ) !+'( ( & ' "" # " # & $ $ $!! & . & ) !+'( ( ! ' !*'(/# ( #'* & $ $!! ! '% && # . ! ) ")! $& ( $! & ' $! & &# '1 " # ! & *$& ' ( " # $!! '# & '( ")! (

Gi`mXk Xej´kk\cj\ Job pü Bornholm TandlÌge og eller tandplejer søges. Her er meget arbejde og for fü hÌnder. Kontakt mig venligst pü mail eller telefon for en mere detaljeret beskrivelse. Bornholm er ikke sü langt vÌk, og stedet har stor herlighedsvÌrdi.

TandlÌge Hanne Jørgensen Aps Torvet 10 3730 Nexø Tlf 56292488 hannetand@mail.dk

TandlĂŚge

0# $& # ! ' ( & $* & #' $"'( $ + !0# * ( ! + & # $ !0# ) # ' %&$,! #'0 & ! '$" ) # ,# - & $%!+'# # & %1 & ' $* & ) '%0& '"1! "1 ) " ( &# & # ( ! & $((! (!

!! & " ! $ $( & ' $* ! ) !' %1 " & &# $ ' ! # &# & ) * ! $"" # ( ! ( & # $ ( ! # ( Ansøgningsfrist: #) &

' "( ! ,# & '( # #) & *$& * ) */! & ( ! ' "( ! '$" & # #) & LÌs mere om jobbet og send din ansøgning online pü www.gribskov.dk/job

J<IM@:<J@;<I

91

02/01/08 7:42:57

JK@CC@E><I

Vil du være tandlæge i Skanderborg Kommune?

Vi har brug for 3-4 tandlæger (fuldtid og deltid). Tandplejen omfatter 15.500 børn og unge, specialtandpleje for 110 patienter og omsorgstandpleje for 150.

Tandplejen har indført teamtandpleje med det formål at udnytte alle personalegruppers kompetencer optimalt. Ud over børne- og ungegruppen er der også mulighed for at arbejde med omsorgstandpleje og specialtandpleje.

Vi lægger vægt på: - engagement - faglig kompetence og udvikling - samarbejdsevner Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for tandlæger efter individuel aftale. Tiltrædelse efter aftale.

Vil du vide mere, kan du læse nærmere om stillingen på www.skanderborg.dk eller kontakte overtandlæge Hans Jørgen Bitsch, tlf. 8794 2828, e-mail: hans.joergen.bitsch@skanderborg.dk.

Send eller mail din ansøgning med relevante bilag til Skanderborg Kommunale Tandpleje, Møllegade 45, 8660 Skanderborg, så vi har den senest mandag den 14. januar 2008 kl. 12.00. Mailadresse: hans.joergen.bitsch@skanderborg.

Søg dit nye job på www.ballerup.dk/job

Faxe Kommune søger overtandlæge Da vor overtandlæge har søgt nye udfordringer, søger Faxe Kommune snarest en ny. Overtandlægejobbet vil hovedsageligt bestå af administration, men kan også omfatte patientbehandling.

Tandplejen ønsker en leder, som er: • Fagligt velfunderet. Du skal kende kommunal tandpleje indefra og være en dygtig faglig leder • Indstillet på samarbejde. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra at arbejde i et ledelsesteam • God til at motivere og uddelegere. Det er vigtigt, at du har en tilgang til ledelse, som involverer medarbejdernes evner og kompetencer • En god kommunikator. Du skal befinde dig godt sammen med børn og deres forældre Tandplejen tilbyder: • Et engageret personaleteam, som består af 17 klinikassistenter, 1 tandplejer, 8 tandlæger og 2 specialtandlæger og som betjener ca. 8300 børn og unge og ca. 200 omsorgspatienter. Vores personale har loyalt og engageret medvirket til kommunesammenlægningen. Den nye overtandlæge kan være med til at påvirke sidste fase af denne udvikling.

• Digitaliseret tandpleje. Vore 6 klinikker afslutter omstillingen til elektroniske journaler (TM) i løbet af februar. Allerede nu tager samtlige klinikker digitale røntgenbilleder (Digora).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny løn.

Yderligere oplysninger kan fås hos fungerende overtandlæge Bente Langkilde Sørensen på tlf. 5620 3230 eller hos børne- og unge direktør Leif Christensen på tlf. 5620 3957.

Tandlæge/filialklinik-leder til Tandplejen i Ballerup Kommune Tandplejen i Ballerup søger pr. 1. januar 2008 eller snarest derefter en tandlæge på fuld tid. Funktion som filialklinikleder vil evt. være en mulighed.

Hos os får du brug for hele din tandlægeuddannelse i bredeste forstand med tandpleje for børn, unge og ældre over 66 år.

Da vi er 20 tandlæger i alt i kommunen, får du rig mulighed for kollegial sparring og faglig udvikling.

Hør mere: Bjarne Nørtov, tlf. 4477 3876.

Ansøgningsfrist: 18. januar 2008 Jobnummer: 08-004

Send en ansøgning vedlagt CV til nedenstående adresse, så vi har den senest 25. januar 2008 med morgenposten eller i rådhusets postkasse inden kl.

07.00. Mærk ansøgningen nr.: 379.

Ansøgning sendes til: Faxe Kommune Personaleafdelingen Frederiksgade 9 4690 Haslev E-mail: kommunen@faxekommune.dk

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online

www.ballerup.dk/job

92

65084_TB0108_s84-96.indd 92

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:42:58

JK@CC@E><I

TANDLĂ&#x2020;GER TIL BĂ&#x2DC;RNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN Børne- og Ungdomstandplejen Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje søger rutinerede tandlĂŚger til ansĂŚttelse snarest muligt.

Løn- og ansÌttelsesvilkür i henhold til overenskomst for tandlÌger og aftale om lokal løndannelse.

Det er en forudsÌtning, at man har lyst til at arbejde i et klinikteam, hvor vi vÌgter faglighed og evnen til at arbejde med børn og unge højt. Endvidere skal man have ambitioner om at udvikle sig fagligt via daglig sparring og efteruddannelse.

Yderligere oplysninger fĂĽs ved henvendelse til Tandplejens kontor, ekspeditionssekretĂŚr Else Bennedsen, tlf. 3530 3960.

Vi kan herudover tilbyde s EN VELORGANISERET OG KVALITETSBEVIDST TANDPLEJE MED VELUDstyrede og moderne klinikker s ET STORT KOLLEGIALT NETVÂ?RK s ET DYNAMISK ARBEJDSMILJÂ&#x2019; s KARRIERE MULIGHEDER Kommunen leverer tandpleje til ca. 85.000 børn og unge fra 0 til 17 ĂĽr.

Vi er omtrent 300 ansatte fordelt pĂĽ 37 tandklinikker og 2 mobile enheder samt en central administration. Den generelle sektor er organiseret i 4 distrikter, som hver ledes af en distriktstandlĂŚge. Desuden har vi 4 tandreguleringsklinikker.

Ansøgningsfrist 23. januar 2008, kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt: 28. januar 2008 Ansøgning med kopi af eksamensbevis og andre relevante bilag stiles til overtandlĂŚge Ruth Jacobsen og sendes til: Børne- og Ungdomstandplejen Henrik Pontoppidans Vej 8 2200 København N. mrk. â&#x20AC;?TandlĂŚgeâ&#x20AC;? mail: but@buf.kk.dk Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og vĂŚrdsĂŚtter, at medarbejderne hver isĂŚr bidrager med deres sĂŚrlige baggrund, personlighed og evner.

www.kk.dk/job

www.tdl-tryghed.dk Hjemmet

:)

39 46 00 80 TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 1

65084_TB0108_s84-96.indd 93

J<IM@:<J@;<I

93

02/01/08 7:42:58

JK@CC@E><I

KXe[c´^\m`bXi Til Horsens Kommunale Tandpleje søger snarest en tandlÌgevikar med arbejdstid 17½ time/uge.

Tandplejen omfatter ca. 17.000 børn og unge og har 70 medarbejdere fordelt pü 8 klinikker. Stillingen er knyttet til klinikkerne i distrikt Gedved og kan pü sigt blive faste.

Løn- og ansÌttelsesvilkür i henhold til gÌldende overenskomst og aftale om lokalløn.

Yderligere oplysninger kan füs hos overtandlÌge Hanne Mohr, tlf 76 29 28 87 eller mail: buhmo@horsens.dk Din ansøgning skal vÌre modtaget senest den 31. januar 2008 i Horsens Kommunale Tandpleje, Borgmesterbakken 26, 8700 Horsens.

?fij\ej Bfddle\ IÂ&#x201A;[_ljkfim\k + /.'' ?fij\ej K\c\]fe1 .- )0 )0 )0 nnn%_fij\ejbfddle\%[b

AfdelingstandlĂŚge TandlĂŚgeskolen, Kliniksektionen.

Stillingen indebĂŚrer varetagelse af ledende funktioner samt undervisnings- og behandlingsopgaver i forbindelse med klinisk undervisning af tandlĂŚgestuderende inden for omrĂĽderne cariologi og endodonti. Stillingen omfatter tjeneste i skolens undervisningsperioder.

KvaliďŹ kationer Ansøgningen mĂĽ indeholde dokumentation for ajourført erfaring med klinisk tandlĂŚgearbejde og undervisning samt evt. forskningserfaring.

Ansøgningsfrist 7. januar 2008.

Opslaget i fuld ordlyd: www.ku.dk/led/stillinger Yderligere oplysninger overtandlĂŚge Ulla Pallesen, 35 32 68 23 eller ul@odont.ku.dk.

CP]S[ÂŹVT Ă&#x20AC;^\azSTcP]S[ÂŹVTĂ&#x20AC;

Københavns Universitet er Danmarks Ìldste universitet, grundlagt 1479. KU er med cirka 37.000 studerende og 7.500 medarbejdere det største universitet i Norden og - ifølge en international undersøgelse det ottendebedste universitet i Europa. www.ku.dk

EX b­VTa T] cP]S[ÂŹVT cX[ Q­a]T d]VS^\bcP]S_[TYT] _a UTQadPa ! ' T[[Ta b]PaTbc \d[XVc 7Pa Sd TaUPaX]V UaP Z^\\d]P[ cP]S_[TYT ^V Tec ^Vbz [TSTaTaUPaX]V ZP] STa X]SVz Ud]ZcX^]Ta b^\ Ă&#x2039;[XP[[TSTa ^V Ă&#x20AC;^\azSTcP]S[ÂŹVTĂ&#x20AC; 5z \TaT Pc eXST eTS Pc aX]VT cX[ ^eTacP]S[ÂŹVT 9^W] ;PabT] c[U $'$! $%$# !##" &#&$ T[[Ta ^eTacP]S[ÂŹVT 9Tb_Ta EXVbcad_ c[U $'"& (" ! '" %$&'

L[cXe[\k 8EEFE:<I

B[PVT[bT :^\\d]P[T CP]S_[TYT

BT ^Vbz fff b[PVT[bT SZ 0]b­V]X]V bT]Tbc !" YP]dPa ! ' cX[) CP]S_[TYT] A^bT]ZX[STeTY '' #! B[PVT[bT

ETS P[[T P]bÂŹccT[bTa X B[PVT[bT :^\\d]T bZP[ U^aT[XVVT bcaPUUTPccTbc

b[PVT[bT SZ

94

65084_TB0108_s84-96.indd 94

M`c [l m`[\ d\i\ fd jk`cc`e^jXeefeZ\i6 BfekXbk Xb7k[c%[b

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 1

02/01/08 7:42:58

JK@CC@E><I

-!3 * 450 6* 3 7"6

!

" " # $ ""% &

&

'&##

(

)

# $(*+% ,

- .! # ) #

! '' /

# # # ) , #/ # !!'&## # , &

0 1 !

# # # ,.

2+3 456*7 *+33 "7

!

" " #

0 1 1## 2

0 1 1## 2

0 1 1## 2

! " ## $% %% %& '# ##

( ) * ) + , - ) - ..## " '/'. - "

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

65084_TB0108_s84-96.indd 95

J<IM@:<J@;<I

95

02/01/08 7:42:59

B¥9 F> J8C>

9il^kYµij\e

Brønshøj Halvpart af praksis med 2 ejere.

Sælger har en oms. på 1,7 mio. kr. på 840 patienter. Klinikken ligger i en andelslejlighed med lav husleje. Henv. Kurt Birk, 5767 0637.

Sælges Kirurgisk sug (Dameca) med rullevogn sælges. Kun brugt få gange (nypris 15.000,-) sælges for kr. 6.000,-. Ring 4586 2920.

Østfyn Andel af større praksis ved butikscenter. Andelen har 1.300 patienter og oms. 2,9 mio. kr.

Klinikken har edb-journaler og digital røntgen. Der er et højt overskud. Henv. Kurt Birk, 5767 0637.

Sønderjysk østkystby Centralt placeret klinik i Sønderjysk østkystby sælges under særdeles gunstige vilkår. To behandlingsrum med mulighed for udvidelse med ét mere. Omsætning ca. 2,5 mio. Patientantal ca. 1600. Lejede lokaler. Gode parkeringsmuligheder.

Billetmrk. 693 Modtager TB's annonceafdeling.

DPF

Dansk Praksis Formidling

8EEFE:<I

BµY f^ jXc^

Køb/salg klinikker Goodwillberegning Rådgivning ved køb & salg, generationsskifte m.v.

Bente Carstensen Dr. Tværgade 44, st.th.

1302 København K Tlf. 70 20 69 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk Web: www.klinikborsen.dk

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

@e[ipb j\cm [`e jk`cc`e^j XeefeZ\ Y [\ ` YcX[ f^ g e\k% > `e[ g nnn%k[ce\k%[b f^ m´c^ d\elglebk\k É[\ekXcafYÉ

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

www.tdl-tryghed.dk Klinikken

:)

39 46 00 80 96

65084_TB0108_s84-96.indd 96

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:42:59

C<M<I8E;ÂĽI?<EM@JE@E><I

Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Mette Blak Olsen, tlf. 33 48 77 32 Pris: kr. 18,20 + moms pr. spaltemm. FarvetillĂŚg + 10%.

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

IlYi`bXeefeZ\ie\ \i [\ck fg ` ]Âľc^\e[\ _fm\[^ilgg\i1 Advokater â&#x20AC;&#x201C; Banker â&#x20AC;&#x201C; Dentallaboratorier â&#x20AC;&#x201C; Hygiejne â&#x20AC;&#x201C; Instrumenter â&#x20AC;&#x201C; Klinik- og kontorinventar â&#x20AC;&#x201C; Klinikudstyr â&#x20AC;&#x201C; Kompressorer â&#x20AC;&#x201C; Rengøring â&#x20AC;&#x201C; Revision â&#x20AC;&#x201C; Service & reparation â&#x20AC;&#x201C; Tandplejemidler â&#x20AC;&#x201C; Vikarservice â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;vrige 8[mfbXk\i

TA ND LĂ&#x2020;G EB LA D ET AN NON CER

Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă&#x2DC;stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

www.tandlaegebladet.dk/dentalnyt Din direkte online kontakt til fordelagtige dentalindkøb

9Xeb\i

- de nemmeste penge kan du tjene pĂĽ finansieringen

...og fĂĽ en snak om din nuvĂŚrende eller kommende praksis!

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

Ring til en af os!

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Finansiering af praksis har siden 1997 vĂŚret vores speciale.

Vi har mange ĂĽrs erfaring i ďŹ nansiering af klinikker.

Skal din vĂŚre den nĂŚste ?

Spar Nord Ă&#x2026;rhus Jytte Blokager Sønder Alle 11 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 87 30 31 97 Mail: jbl@sparnord.dk Spar Nord København Ann-Brigitt Meidahl RĂĽdhuspladsen 75 Postboks 423 1505 København V Tlf. 33 30 87 18 Mail: abm@sparnord.dk

Kontakt Frank Finne 5MG t GSBOL mOOF!KZTLFCBOL EL

Spar Nord Odense Lise Andersen FĂŚlledvej 1 5000 Odense Tlf. 63 12 52 83 Mail: lid@sparnord.dk Spar Nord Kolding Ruth Falk Thomsen & Bente Jakobsen Vejlevej 135 6000 Kolding Tlf. 76 32 50 70 Mail: bjc@sparnord.dk Mail: rth@sparnord.dk

www.sparnord.dk

AfYgfikXc ]fi _\c\ kXe[gc\a\k\Xd\k nnn%[\ekXcafY%[b

;\ekXccXYfiXkfi`\i JkfibÂľY\e_Xme

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis Det handler om mennesker â&#x20AC;&#x201C; menneskers drømme og tryghed

PraksisďŹ nansiering Vi har kendskabet og ekspertisen

Ny klinik?

Skal klinikken haâ&#x20AC;&#x2122; rĂĽd til Units og bor - sĂĽ kom til Spar Nord

8EEFE:<I

<bjg\[`k`fe X] c\m\iXe[Âľi_\em`je`e^\ie\1

â&#x20AC;&#x201C; mød os pĂĽ www.riba.dk

$0./6! HAR SPYDSPIDS KOMPETENCE HIGH 4EC UDSTYR SOM ER NÂ&#x2019;DVENDIG FOR AT LEVERERE IMPLANTATKONSTRUKTIO NER I 4ITANIUM :IRKONIUM AF HÂ&#x2019;JESTE KVALITET ,AD OS VISE DIG HVAD Ă&#x152;RS ERFARING MED ALLE KENDTE SYSTEMER KAN GÂ&#x2019;RE FOR DIN KLINIK % MAIL DARIO NIELSEN DPNOVA SE WWW DPNOVA DK 0OSTADRESSE

(OVEDKONTOR "ESÂ&#x2019;GSADRESSE

$0./6! !" $0./6! !"

â&#x20AC;&#x153;Vi giâ&#x20AC;&#x2122;r dig billige udlĂĽnsrenter, et stort branchekendskab og solid rĂĽdgivningâ&#x20AC;?

0OSTBOKS "ORRGATAN +Â&#x2019;BENHAVN 6 -ALMĂ&#x161; 4LF 4LF

Kontakt os og fĂĽ klarhed!

FLĂ&#x153;GGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag Henning Jensen Mette Ostersen Søren Kristensen hej@riba.dk mko@riba.dk sbk@riba.dk 96 80 25 68 96 80 25 73 96 80 25 69

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 1

65084_TB0108_s97-100.indd 97

â&#x2DC;&#x2026; IMPLANTATER â&#x2DC;&#x2026; PROCERA â&#x2DC;&#x2026; EMPRESS FlĂźgge Dental Aps ¡ Købmagergade 5 ¡ 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 ¡ Fax 33 15 70 78

J<IM@:<J@;<I

97

02/01/08 7:41:47

C<M<I8E;Â¥I?<EM@JE@E><I StÃ¥let Postboks 14 2880 Bagsværd Tlf. 2961 7042 â&#x20AC;&#x201C; tal med Søren

?p^`\ae\ Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 È¿ Fax 70 22 14 14

DENTALLABORATORIE ApS. Lyngby Hovedgade 27, 4. sal 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4587 0123

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter

www.supradent.dk

DanPars Dentallaboratorium Nick Ghasemi Tlf. 32957763 Metalkeramik. Implantater.

Guld. Attachment. Aftagelig.

Liï¬&#x201A;andsgade 2, st.tv.

2300 København S

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 1871 Frederiksberg C Telefon 35 39 00 76 Fax 35 36 18 48

Ja´ccXe[

Dental Laboratorium ApS Ellemarksvej 8 · 4600 Køge Tlf. 56 65 12 65 · Fax 56 65 12 96

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

SÃ&#x2DC;NDER ALLÃ&#x2030; 33 â&#x20AC;&#x201C; 8000 Ã&#x2026;RHUS C â&#x20AC;&#x201C; TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dkâ&#x20AC;&#x201C; www.codent.dk

& $ $" $ $" $ ! &(,$ #$ %% ! ) ! ) $"! $

' $ $) ! $" $ && !& & $! & ( %# && !&%

# !& & $ + !%* $"& % $ & $! & ( $) $ ( !) ' $ ! % !! $ #"$&%% !! $

## $( "$% !%

Erhvervsvej 2 È¿ 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 È¿ Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

@ejkild\ek\i

ZACHO.RÃ&#x2DC;NVIG AS Gl. Vejlevej 57 ( DK-8721 Daugaard Tlf.: +45 75 89 57 11 ( Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com ( www.zacho-ronvig.com

Bc`e`b$ f^ bfekfi`em\ekXi

! "

MÃ&#x2DC;D OS PÃ&#x2026; NETTET www.kroell-dental.dk E-mail: info@kroell-dental.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

... Vi samler på tilfredse kunder

Fugl

SPECIALLABORATORIUM for tandregulering

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

ROSKILDE ORTO- TEKNIK ApS

Efi[apccXe[

Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 09 69

$

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

# "

" !

D`[kapccXe[ Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ã&#x2026;rhus Tlf. 86 18 36 77

OR-Laboratorium v/ Karina Pedersen Ã&#x2026;rhus N. Tlf. 28114099

Brånemark SystemTM

HJÃ&#x2DC;RRING DENTAL LABORATORIUM ApS

JERNBANEGADE 22 È¿ 9800 HJÃ&#x2DC;RRING TLF. 98 92 18 78

98

65084_TB0108_s97-100.indd 98

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2008 · 112 · NR . 1

02/01/08 7:41:55

C<M<I8E;ÂĽI?<EM@JE@E><I

Klinik design- og miljø Hündtering af stress-, kommunikationsproblemer, eller af det psykiske arbejdsmiljø.

Klinik input med ny varm kulør, kunst, kort, lys m.v.

Foredrag, seminar eller direkte konsulentydelse.

Heidi Maria Schønberg, virksomhedskonsulent Peter Reumert, arkitekt maa/billedkunstner JOGP!IFJEJ TDIPFOCFSH EL t QS!QSP WJTVFM EL

www.pwcglobal.com/dk

INFORM KLINIKDESIGN Funktion â&#x20AC;˘ Ergonomi â&#x20AC;˘ Design â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;konomi

Bc`e`bl[jkpi Statsautor iseret Revisionsaktieselska b

4LF s www.bienair.com

Stamholmen 149 | 2650 Hvidovre | Denmark Telefon: +45 3677 3677 | Fax: +45 3677 0144 Mail: revision@fransthomsen.dk

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

! %NGELUNDSVEJ !ALBORG 36 4ELEFON INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

Kolon køkken/klinik/reoler Bordplader/hylder m.v. www. Kolonskab.dk tel. 46420800 Fax. 46420808 Bfdgi\jjfi\i JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

J\im`Z\ i\gXiXk`fe

- mere end god service...

a s

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

Salg Service Klinikindretning Mandal AllÊ 12 B ¡ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 ¡ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

KaVo Specialisten

Udstyr Rüdgivning Instrumenter Klinikindretning Røntgenautoriseret SpecialvÌrksted for reparation af roterende instrumenter

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m.

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

I\m`j`fe

$ " " #! # ! & ! # & !

$ " ! !

!#$ "

"# ! ! #$ ' $

%

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 1

65084_TB0108_s97-100.indd 99

! ) $ & +* % *+ $'# $ * )- ! ( )+ & ) ! ) + # & !# ) *'% ') !

0$$ & (1 0& ' (1 "2$$ & ' - ! ) ) ') $+! +2+ (1 ! ' !& # $!& !# & 1) , ) ), ') 3)*+ "2$( +!$ # $!& !# # & ! ) + - 2)# *+ ' # & +!$ 0 ,)+! ) ( ) +!'& 1 & + $, *+0) ' !& *+),% & + )

8EEFE:<I Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

-EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

+$

... /' ) #

J<IM@:<J@;<I

99

02/01/08 7:41:59

C<M<I8E;ÂĽI?<EM@JE@E><I

M`bXij\im`Z\

8EEFE:<I

TA ND LĂ&#x2020;G EB LA D ET AN NON CER

www.tandlaegebladet.dk/dentalnyt Din direkte online kontakt til fordelagtige dentalindkøb

&U WJLBSCVSFBV LVO GPS LMJOJLBTTJTUFOUFS

Â&#x2026; 5JM IFMF ,Â&#x;CFOIBWO aSIVT 0EFOTF aMCPSH PH IFMF 4KÂ&#x17E;MMBOE

KXe[gc\a\d`[c\i TePe â&#x20AC;&#x201C; Dansk Tandprofylakse Falkoner AllĂŠ 26 A, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Bestil varer eller informationsmateriale til klinikken pĂĽ

Â&#x2026; -JEU CJMMJHFSF Â&#x2026; 3JOH GSB LM Ql UMG

www.colgateprofessional.dk al.dk al.

eller kontakt Professional Oral Care Telefon 80 60 70 10 e-mail: cpocdk@colpal.com

BfekXbk Xb7k[c%[b

ÂĽmi`^\

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Dansk TandlĂŚgeforening kan du fĂĽ Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sĂŚrlig attraktiv pris.

8EEFE:<I

M`c [l m`[\ d\i\ fd jk`cc`e^jXeefeZ\i6

Et stĂŚrkt alternativ!

Tlf. 87101930 ¡ Fax 86423795 ¡ proloen@proloen.dk ¡ www.proloen.dk

FĂĽ bonus pĂĽ sund fornuft

Ring til DTF pü 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Eurocard, H.J. Holst Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk

FĂĽ bonus nĂĽr du handler i ca. 4.000 forretninger over hele landet. www.forbrugsforeningen.dk

8EEFE:<I

Rs`snhk jtmcdjnqs shk chf Rs`snhk exqhmfrnkhd shk chs gidl Jnms`js C`mrj S`mck½fdenqdmhmf enq hmenql`shnm nl q`a`s`es`kdq

@e[ipb j\cm [`e jk`cc`e^j XeefeZ\ YÂ&#x201A;[\ ` YcX[ f^ gÂ&#x201A; e\k% >Â&#x201A; `e[ gÂ&#x201A; nnn%k[ce\k%[b f^ m´c^ ^\em\a\e k`c Ă&#x2030;[\ekXcafYĂ&#x2030;

100

65084_TB0108_s97-100.indd 100

vvv-rs`snhk cj

Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 1

02/01/08 7:42:01

ÜÜÜ°`i ÌiÝ° Õ

En NY aktiv og mild fluorformel i Danmark

/ 8Ê É-

Colgate introducerer nu aminfluorid i Danmark. Aminfluorid (olaflur) er en særlig organisk fluorforbindelse, som blev udviklet i tæt samarbejde med forskere fra det odontologiske institut ved Zürich Universitet i Schweiz. Den er veldokumenteret og anerkendt af tandlæger og tandplejere i Europa som en effektiv og mild fluorformel til forebyggelse af caries.

a

b

c

Skematisk tegning af organisk aminfluorid. (a) Neutral kulbrintegruppe, (b) Positiv amingruppe, (c) Negative fluorid ioner.

Det overfladeaktive aminfluorid ledes direkte til tandoverfladen.

Hele tandoverfladen dækkes af en homogen aminfluorid-hinde.

Målrettet effektiv langtidsvirkning

Õ ` À iÀÊÌ Êv>ÃÌÊ«À ÃÊ

I modsætning til traditionelle uorganiske fluorforbindelser, som distribueres vilkårligt i mundhulen, har aminfluorid egenskaber som gør, at det fordeler sig direkte på tandoverfladerne, hvor det danner en homogen beskyttende fluoridhinde. Resultatet er langvarig beskyttelse mod caries, hvor den konstante tilstedeværelse af fluorid øger tændernes modstandskraft over for syreangreb og fremmer remineraliseringen af begyndende cariesangreb.

À°Ê£°änx] Ê> ÌÊ °Ê ÊÕ> ÃiÌÊÛC}ÌÊ

Skummer mildt og naturligt

, }ÊÌ Ê ÃiÊ >À iÊ/iÀ«>}iÀÊ «FÊÇx£nÊ£ÓÎÎÊ

Aminfluorid er opbygget som et tensid og skummer let i sig selv. Derfor er Colgate Fluor Active ikke tilsat skummemiddel, men skummer naturligt og mildt. Fluor Active indeholder heller ikke konserveringsmidler.

Referencer 1. Attin, T.; Hellwig, E., J Clin Dent 7 (1996), 6-8. Salivary fluoride content after toothbrushing with a sodium fluoride and an amine fluoride dentifrice followed by different mouthrinsing procedures. 2. Cahen et al., Community Dent Oral Epidemiol 10 (1982), 238-241. Comparative unsupervised clinical trial on caries inhibition effect of monofluorophosphate and amine fluoride dentifrices after 3 years in Strasbourg, France. 3. Klimek et al., (1998) Oralprophylaxe 20(4): 192-196. Fluoride uptake in dental enamel following the use of NaF and amine fluoride toothpastes – an in situ study. 4. Madléna et al. Caries Res 36 (2002), 142-146. Effects of amine fluoride toothpaste and gel in high risk groups of Hungarian adolescents. 5. Petersson LG. internal report (2002). Investigation on the enamel remineralising potential of elmex® anti-caries toothpaste and elmex® anti-caries dental rinse in vitro. 8.Tóth et al., (1998) Caries Res; 32: 275 Abstract #26. Effect of different fluoride-containing toothpastes on human dental enamel in vitro. 9.

Schmid,H., Chemie der Aminfluoride, Dtsch Zahnärtzt, 38, 1983, Sonderheft 1.

i ÌiÝÊ"ÛiÀé Ã Ê É-Ê±Ê F `ÛCÀ iÀÛi Ê£ÈʱÊÈÇ£äÊ ÃL iÀ}ÊÊ6ʱÊ/i iv \ÊÇxÊ£nÊ£ÓÊÎÎÊ±Ê > \Ê ÌJ`i ÌiÝ° Õ

65084_TB0108_omslag.indd 2

'

8N6C '

B6<:CI6 '

<JA '

HDGI

(

8N6C (

B6<:CI6 (

<JA ( HDGI 02/01/08 10:09:11

NR. 1 TANDLÃ&#x2020;GEBLADET JANUAR

# ( + #( -#& )+ ( +#(!

N R . 1 · J A N U A R 2 0 0 8 · Ã&#x2026; R GA N G 1 1 2

TA N D LÃ&#x2020; G E F O R E N I N G E N S M E D L E M S B LA D D A N I S H D E N TA L J O U R N A L

2008 . 112 . 1-100 TEMANUMMER: ORAL HEALTH PROMOTION

Tema: Oral Health Promotion Danskernes tandstatus kortlægges

% &,2-- ( ,#!( # "3$ %/ &#-

65084_TB0108_omslag.indd 1

/ +& (

&),-+.* &

1

)

' #& #( ) 1) + %

8N6C )

Tandpastareklamer: Det hvide smil sælger stadig

000 1) + %

B6<:CI6 )

<JA )

HDGI

02/01/08 10:09:08