Tandlægebladet 2 - 2008

Page 1

NR. 2 TANDLÆGEBLADET FEBRUAR

# ( + #( -#& )+ ( +#(!

N R . 2 · F E B R U A R 2 0 0 8 · Ã… R GA GANG 112

TA T A N D LÆ Æ G E F O R E N I N G E N S M E D L E M S B LLA AD D A N I S H D E N TA TA L J O U R N A L

2008 . 112 . 101-208 TEMANUMMER: ORAL HEALTH PROMOTION II

Tema: Oral Health Promotion II Kommuner frygter generationsskifte Børn får længere til tandlægen

% &,2-- ( ,#!( # "3$ %/ &#-

65091_TB0208_Omslag.indd 1

/ +& (

&),-+.* &

1

' #& #( ) 1) + %

#9!.

000 1) + %

-!'%.4!

'5,

3/24

#9!.

-!'%.4!

'5,23/01/08 3/24 13:59:50

Mange af dine patienter lider af isninger i tænderne. Oplys disse patienter om, at der er hjælp at hente med Sensodyne. Sensodyne tandpasta indeholder den aktive ingrediens kaliumnitrat eller kaliumklorid, hvis positive effekt mod isninger i tænderne er dokumenteret i flere kliniske studier. Sensodyne hjælper efter bare 2 uger – og efter 4 uger siger hele 92%, at deres isninger er mindsket betydeligt.*

t Overlegne flydeegenskaber – Affinis Precious A silikone har en kontaktvinkel på kun 10 grader

Light Body

* Tarbet WJ, et al. Clinical Evaluation of a New Treatment for Dentinal Hypersensitivity. J. Periodontol. 1980 sep; 51 (9): 535-540

SENSODYNE VIRKER PÅ 9 UD AF 10 MED FØLSOMME * TANDHALSE

Sølv og Guld Wash Materialer

t Thermo – reaktiv afbinding, hvilket giver en variabel arbejdstid(5-60 sekunder) +P færre præparationer – jo mindre afbindingstid. t Fremragende læsbarhed af kanterne o 3D EFFEKT i sølv og guld korrekturfarver.

Regular Body Sensodyne har 5 tandpasta varianter. Sensodyne Fluor indeholder kaliumnitrat som modvirker isninger i tænderne, 1350 ppm natriumfluorid for effektiv beskyttelse mod karies og har en frisk smag af pebermynte.

Lone Astrup · Coltène Whaledent AG Territory Manager Denmark T: +45 2173 3752 · astrup@coltenewhaledent.dk

Du kan også læse mere om Sensodynes produkter på www.sensodyne.dk Har du spørgsmål, eller vil du bestille gratis vareprøver, så skriv til dental.dk@gsk.com

65091_TB0208_Omslag.indd 2

#9!.

-!'%.4!

'5,

3/24

#9!.

-!'%.4!

'5,23/01/08 3/24 13:59:52

@e[_fc[ =X^c`^\ Xik`bc\i

()+ GfglcXk`fejjkiXk\^`\i ` Yµie\$ f^ le^[fdjkXe[gc\a\e

Temanummer: Oral Health Promotion II ('+ Haugejorden O, Birkeland JM. Karies i Norge fortid og fremtid: Analyse av endringer og årsaker (() Ekstrand KR, Christiansen MEC. Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv ()+ Gabre P, Sköld UM, Olhede A-M. Populationsstrategins återkomst. Tre svenska landstings sätt at främja barn och ungdomars orala hälsa (*+ Christensen LB, Petersen PE. Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark (+) Vehkalahti M, Knuuttila M. Förebyggande vård främjar äldres munhälsa. Finland vill flytta focus från reparativ vård til profylax

=X^c`^ fi`\ek\i`e^ =FKF1 FC< =I@@J

Orientering: (,+ Brodam W. Cochranereview: Gradvis ekskavering skåner pulpa

C\[\i f^ [\YXk Leder: (,- Amalgam skal udfases – men ikke forbydes

KXe[c´^\ f^ jXd]le[

(-)

Æ DXe bXe ^f[k jbXY\ \k ]X^c`^k ]´cc\jjbXY# j\cm fd dXe `bb\ XiY\a[\i ` jXdd\ _lj# d\e\i fm\ikXe[c´^\ Aµi^\e 9\i^dXee ]iX [\e bfddleXc\ kXe[gc\a\ ` EpYfi^

Vi har ikke været i stand til at rekruttere tandlæger i to år. Vi får simpelthen ingen ansøgninger, når vi slår en stilling op Df^\ej A\jj\e# fm\ikXe[c´^\ ` ?fcjk\Yif% J`[\ (-'

(,/ (-) (-, (-(-/ (.' (.(

Den kommunale tandpleje presses af rekrutteringsproblemer Centralisering eller ej? Ændringer i organisation skal være velbegrundede Kort nyt Tandpasta kan give allergisk reaktion – men yderst sjældent Tandlægeforeningens sundhedsudvalg: Vi skal flytte holdninger Nyt informationsmateriale: Rygestop blandt børn og unge (.) Etik – til debat! Har behandlingsforslaget skadelig indvirkning på patienten? (.+ Når en tiger får tandpine (.- Til offentligt ansatte! Korrekte medlemsoplysninger om dit ansættelsessted

J\im`Z\j`[\i (./ (/' (/+ (0) (0/ (00 )'+ )',

Navne Fonde og legater Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens krisehjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger

101

65091_TB0208 indhold.indd 101

23/01/08 13:43:35

DANISH DENTAL JOURNAL NR. 2, FEBRUAR 2008, Ă…RG. 112 /3 r '&#36"3 r ÂŽ3( (" / (

5 5" " / % -Š - Š ( & ' 0 3 & / * / ( & / 4 . & % - & . 4 # -" "% "- +063/"% " / * 4 ) % & / 5"

5FNB 0SBM )FBMUI 1SPNPUJPO ** ,PNNVOFS GSZHUFS HFOFSBUJPOTTLJGUF #“SO GËS M�OHFSF UJM UBOEM�HFO

Foto: Jeppe Carlsen. LĂŚs videre i temaet ÂťOral Health PromotionÂŤ, side 104-152, samt i artiklerne ÂťDen kommunale tandpleje presses af rekrutteringsproblemerÂŤ, side 158, og ÂťCentralisering eller ej?ÂŤ, side 162.

8ejmXij_Xm\e[\ f^ ]X^c`^$m`[\ejbXY\c`^ i\[XbkÂľi1 C\bkfi# [i%f[fek% E`cj$<i`b =`\_e 8[d`e`jki\i\e[\ i\[XbkÂľi1 :Xe[%dX^% :cXlj AÂľi^\ej\e# \$dX`c1 Za7k[c%[b% =X^i\[Xbk`fe1 @ejk`klkc\[\i# kXe[c´^\ Gi\Y\e ?Âľijk\[ 9`e[jc\m# gif]\jjfi# [i%f[fek% GXcc\ ?fcdjkilg# gif]\jjfi# [i%f[fek% =c\dd`e^ @j`[fi% I\[Xbk`fe X] žKXe[c´^\ f^ jXd]le[½1 I\[`^\i\e[\ aflieXc`jk# ZXe[%jZ`\ek%jfZ% Ki`e\ >Xe\i# \$dX`c1 k^7k[c%[b# kXe[c´^\# aflieXc`jk N`ee`\ 9if[Xd# \$dX`c1 nY7k[c%[b% 8eefeZ\Z\ek\i1 8eefeZ\Z_\] D`Z_X\c C\ekq# \$dX`c1 dc7k[c%[b# D\kk\ 9cXb Fcj\e# \$dX`c1 dYf7k[c%[b# 8e\kk\ Bf]f\[# \$dX`c1 Xb7k[c%[b% J\bi\kXi`Xk1 K`eX 8e[\ij\e# \$dX`c1 kX7k[c%[b% 8[i\jj\´e[i`e^\i f^ ]fij\e[\cj\1 C`jY\k_ G\[\ij\e =fc[Y\i^# \$dX`c1 cg\7k[c%[b% 8[i\jj\1 KXe[c´^\YcX[\k# 8dXc`\^X[\ (.# gfjkYfbj (+*# (''+ BÂľY\e_Xme B% K\c\]fe .' ), .. ((# k\c\]Xo ** +/ .. *'% <$dX`c1 kY7k[c%[b% @ek\ie\k1 nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b% KXe[c´^\YcX[\k l[bfdd\i d\[ (, eldi\ ‚ic`^k% ;`jki`Yl\i\k fgcX^ g\i eldd\i1 -%)(0% D\[c\d X] ;Xejb FgcX^jbfekifc% D\[c\d X] ;Xejb =X^gi\jj\% Fgcpje`e^\i m\[i% l[XiY\a[\cj\ X] dXeljbi`gk\i# j´ikipb# `e[j\e[\cj\j]i`jk\i dm% bXe ]‚j _fj i\[Xbk`fe\e% >\e^`m\cj\ X] Xik`bc\i ]iX KXe[c´^\YcX[\k f^ nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b \i ble k`ccX[k \]k\i X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e% L[^`m\i1 ;Xejb KXe[c´^\]fi\e`e^% Kipb1 ;XkX^iX]% @JJE1 ''*0$0*,*

102

65091_TB0208 indhold.indd 102

TandlĂŚgebladet er TandlĂŚgeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formĂĽl at give lĂŚserne faglig viden samt at informere og engagere lĂŚserne pĂĽ omrĂĽder der er relevante for deres virke som tandlĂŚger og sundhedspersoner. Alle TandlĂŚgeforeningens medlemmer kan komme til orde i TandlĂŚgebladet. Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i TandlĂŚgebladets artikler og debatindlĂŚg, ikke nødvendigvis er de samme som TandlĂŚgeforeningens holdninger. TandlĂŚgebladets artikler i kategorierne faglige artikler og faglig orientering redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien tandlĂŚge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlĂŚg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken tandlĂŚge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken. TandlĂŚgebladets medarbejdere mĂĽ ikke have nogen økonomiske interesser i produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller ďŹ rmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen D8ELJBI@GKM<AC<;E@E>

I\[Xbk`fe\e df[kX^\i dXeljbi`gk\i k`c ( ]X^ m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i le[\ijÂľ^\cj\i# bXjl`jk`bb\i# fm\i$ j`^kjXik`bc\i f^ ) ]X^c`^ fi`\ek\i`e^ ]X^c`^\ Xik`bc\i fd bc`e`jb\ ]fi_fc[# dÂľ[\i\]\iXk\i# Xlkf i\]\iXk\i X] X]_Xe[c`e^\i# bfdd\ekXi\i# jgÂľi^jd‚c k`c žJgÂľi^ KXe[c´^\YcX[\k½ dm% % DXeljbi`gk\i j\e[\j k`c KXe[c´^\YcX[\k# Xkk% K`eX 8e[\ij\e# g‚ \$dX`c kX7k[c%[b# \cc\i gi% gfjk k`c 8dXc`\^X[\ (.# gfjkYfbj (+*# (''+ BÂľY\e_Xme B% >\e\i\ck DXeljbi`gk\i Y\[\j `e[j\e[k g‚ 8+$Xib d\[ [fYY\ck c`ea\X]jkXe[# Yi\[ m\ejki\dXi^`e# ,' XejcX^ g\i c`ea\ f^ dXbj`dXck ), c`ea\i g\i j`[\# c\[jX^\k X] dXeljbi`gk\k g‚ [`jb\kk\% Jbi`]kkpg\e Zfli`\i e\n \cc\i Xe[\e `bb\$gifgfik`feXc jbi`]kkpg\ Y\[\j Y\epkk\k% I\^c\ie\ ^´c[\i Xcc\ dXeljbi`gk\i m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i# dÂľ[\i\]\iXk\i# bfdd\e kXi\i dm% f^ _\c\ dXeljbi`gk\k `ebc% ]o c`kk\iXkli c`jk\i f^ Ă”^lik\bjk\i % =X^m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i KXe[c´^\YcX[\k ]Âľc^\i [\ `ek\ieXk`feXc\ glYc`bX k`feji\^c\i f^ glYc`Z\i\i j‚c\[\j gi`d´ik fi`^`eXc\ XiY\a[\i% JXdk`[`^ fgkX^\j `d`[c\ik`[ [Xejb\ m\ij`fe\i X] Xik`bc\i jfd k`[c`^\i\ \i glYc`Z\i\k ` `ek\i$ eXk`feXc\ k`[jjbi`]k\i j\ble[´i\ glYc`bXk`fe\i % <e[\c`^ bXe Xik`bc\i \]k\i ]fil[^‚\e[\ X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e glYc`Z\i\j jfd gXiXcc\cglYc`bXk`fe\i# [mj% Xk Xik`bc\ie\ glYc`Z\i\j jXdk`[`^ ` Ă•\i\ [Xejb\ \cc\i efi[`jb\ ]X^k`[jjbi`]k\i% 8ik`bc\e `e[c\[\j d\[ \e k`k\cj`[\# jfd k`cc`^\ jbXc ildd\ [\e bfii\bkliXejmXic`^\j X[i\jj\% G‚ e´jk\ j`[\ ]Âľc^\i Xik`bc\ej ždXeZ_\k½ Xgg\k`km´bb\i f^ i\jld„ # jfd kpg`jb jbXc ]pc[\ (%''' dXbj`dld (%)'' XejcX^% ;\ ]X^m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i jbXc `e[\_fc[\ \k ž<e^c`j_ jlddXip½ [\i `e[c\[\j d\[ Xik`bc\ej k`k\c g‚ \e^\cjb% 8cc\ Ă”^lik\bjk\i jbXc ]fijpe\j d\[ \e^\cjb le[\ik\bjk% C`kk\iXklic`jk\e jbXc l[]fid\j ` _\e_fc[ k`c MXeZflm\ijpjk\d\k% KXe[c´^\YcX[\k fg]fi[i\i \e[m`[\i\ Xik`b\c]fi]Xkk\i\ k`c Xk jlggc\i\ c`kk\iXklic`jk\e d\[ _\em`je`e^\i k`c `ek\ie\kj`[\i# _mfi c´j\ie\ bXe `e[_\ek\ p[\ic`^\i\ fgcpje`e^\i% 8ik`bc\e X]jclkk\j d\[ ]fi]Xkk\ifgcpje`e^\i eXme# jk`cc`e^ f^ ^iX[\i jXdk fgcpje`e^ fd _mfi Xik`bc\e l[^‚i ]iX % M\[i% \bj\dgc\i g‚ fgjk`cc`e^ X] Xik`bc\i _\em`j\j ` Âľmi`^k k`c ]fi\^‚\e[\ eldi\ X] KXe[c´^\$ YcX[\k% KXe[c´^\YcX[\k fgkX^\i ]fiki`ejm`j Xik`bc\i g‚ [Xejb# d\e Xik`bc\i g‚ \e^\cjb bXe fgkX^\j \]k\i ]fi$ l[^‚\e[\ X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e% 8;I<JJ<I

KXe[c´^\]fi\e`e^\e 8dXc`\^X[\ (. GfjkYfbj (+* (''+ BÂľY\e_Xme B K\c\]fe .' ), .. (( K\c\]Xo .' ), (- *. @ek\ie\k1 nnn%kXe[cX\^\]fi\e`e^\e%[b <$dX`c1 `e]f7kXe[cX\^\]fi\e`e^\e%[b K\c\]fe‚Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^ 0%''$(/%''# ]i\[X^ 0%''$(,%*'

KXe[c´^\ie\j Kip^_\[jfi[e`e^\i JmXe\dÂľcc\m\a /, )0'' ?\cc\ilg K\c\]fe *0 +- '' /' K\c\]Xo *0 +- '' // @ek\ie\k1 nnn%k[c$kip^_\[%[b <$dX`c1 n\Y7k[c$kip^_\[%[b K\c\]fe‚Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^ 0%''$(-%''# ]i\[X^ 0%''$(,%*'

TANDLÆGEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 2

23/01/08 13:43:42

ProceraÂŽ ÂŽ ÂŽ Bridge Alumina og Zirconia

Den firedobbelte olympiske guldmedaljevinder i svømning Inge de Bruijn fra Holland er levende bevis pü ProceraŽ-laminaternes fantastiske udseende.

ProceraŽ gør det lettere at

give smukke smil Med ProceraÂŽ fĂĽr du og dine patienter prĂŚcisionspasform, styrke og langvarig skønhed uden sidestykke. Med kernen i vores Easy Esthetics™-koncept, ProceraÂŽ, er det nemmere, hurtigere og mere rentabelt at levere smukke smil. ProceraÂŽ-sortimentet omfatter: * NYHED! ProceraÂŽ Crown Zirconia 0.4 – tyndere kerne til forøget ĂŚstetik, samme ProceraÂŽ Zirconia-styrke ÂŽ Bridge Zirconia – fuldkĂŚbelĂŚngder op til 14 enheder, der kan fĂĽs – bøjningsstyrke pĂĽ 1200 MPa ÂŽ Laminate – stĂŚrkeste laminat pĂĽ markedet – bøjningsstyrke 700 MPa ÂŽ Bridge Alumina – fremragende gennemskinnelighed og overlegen ĂŚstetik

Š Nobel Biocare 2008

Forøg dine patienters tilfredshed og din rentabilitet.

Besøg www.nobelbiocare.com for at fü yderligere oplysninger

65091_TB0208 indhold.indd 103

23/01/08 13:43:42

BXi`\j ` Efi^\ ` ]fik`[ f^ ]i\dk`[1 8eXcpj\ Xm \e[i`e^\i f^ ijXb\i FcX ?Xl^\afi[\e f^ AXe DX^e\ 9`ib\cXe[

8ik`bb\c\e ^`i \e fm\ij`bk fm\i bXi`\jlkm`bc`e^\e YcXek YXie f^ le^[fd ` Efi^\ ` _`jkfi`jb g\ijg\bk`m ]fi ` mli[\i\ dlc`^\ ijXb\i k`c \e[i`e^\i ` bXi`$ \jgi\mXc\ej f^ \i]Xi`e^ f^ ]fi `` ]i\djbi`m\ kXee$ jkXklj ]fi mfbj\eY\]fcbe`e^\e g ^ileecX^ Xm bXi`\j$ j`klXjafe\e ` [X^% IXggfik\i ]iX f]]\ekc`^ kXeegc\`\ m`j\i Xk Xe[\c\e bXi`\j]i`\ ,$ i`e^\i µbk\ ]iX (0/, k`c (00.# jXeb j d\[ 0Æ(' gifj\ekgf\e^ ]iX (00.Æ)''( ]fi [\i\kk\i jk`^\ k`c (00.$e`m ZX% .' ` )'',% @ [\k g\idX$ e\ek\ kXeej\kk\k mXi bXi`\j\i]Xi`e^\e YcXek YXie _µp Xcc\i\[\ ` (/0.# [\e jXeb le[\i )% m\i[\ejbi`^# µbk\ [\i\kk\i k`c d`[k g (0-'$kXcc\k ]fi j jpeb\ ]i\d k`c iklj\ejb`]k\k% <kk\i i )''' _Xi ;*D=K$kXcc\e\ ]fi ()$ f^ (/$ i`e^\i m´ik i\cXk`mk jkXY`c\# d\e Xe[\c\e

E

n oversikt over kariesutviklingen blant barn og ungdom i Norge i historisk perspektiv vises for (i) å vurdere mulige årsaker til observerte endringer i kariesprevalens og erfaring og for (ii) å fremskrive tannstatus for voksne på grunnlag av tann- og kariessituasjonen i dag. Datagrunnlag Det foreligger ikke nasjonalt representative undersøkelser av karies blant barn og ungdom i Norge. Kariessituasjonen for barn i skoletannpleien og folketannrøkta beskrives først på basis av utført fyllingsterapi (1937–1983) (1–5), mens andre data viser andelen kariesfri og gjennomsnittlig d3 mft/D3MFT (d3/D3-nivå, dvs. fyllingskrevende karieslesjoner, benevnt dmft/DMFT i fortsettelsen) for 5-, 12og 18-åringer behandlet i Den offentlige tannhelsetjenesten (1985–2005) (2, 6-11). DMFT blant ungdom domineres av antallet fylte tenner. Årsaken til fyllinger de siste 20 årene har vært behandlingskrevende karieslesjoner i dentin (D3) eller revisjon av fyllinger. Endring i antall fylte tannflater følger endringer i kariesforekomst (12), og informasjon fra journaler reflekterer sykdomsutviklingen over tid (13). Da initiale karieslesjoner er utelatt i de viste tannhelsedata, underestimeres den reelle forekomsten av karies. Trend i fylte tenner/flater i tidsrommet 1937–1983 Frem til 1952 rapporterte skoletannpleien antall fylte permanente tenner per ferdigbehandlet barn per år. Etter den

bXi`\j]i`\ ;*$e`m _Xi m`jk jk`^\e[\ k\e[\ej% 9\[$ i`e^\e ` kXee_\cj\e le[\i )% m\i[\ejbi`^ k`cjbi`m\j ` _fm\[jXb i\[lj\ik jlbb\ibfejld% 9\[i\ kXee_\cj\

8

\kk\i (0-, jbpc[\j [\ckX^\cj\ ` jbfc\YXj\ik\ Õlfi$ gif^iXdd\i# Yilb Xm ÕlfikXeebi\d ]iX (0.( # Õlfi$

5 4

1982

1980

1978

1976

1974

1972

1970

1968

1966

1964

1962

1960

1958

1956

1954

0 1952

jpeb\ k`c ZX% (' m\[ ]pck\ .' i ` )',,%

1950

1

1948

c\k bXi`\jX]Ôj\ik\ k\ee\i ;D=K bXe bfdd\ k`c

1946

2

1938

k\ee\i _fj mfbje\ µb\ iXjbk ]i\d k`c )')' f^ XekXc$

1944

3

1942

Fd jkXklj gi\j\ej c\^^\j k`c ^ilee# m`c XekXcc\k \^e\

Folketannrøkta

1940

`e[`bXjafe\i ]fi ]pcc`e^jk\iXg`%

Skoletannpleien/byer*

6 Fylte flater/person/år

kXYc\kk\i# Õlfig\ejc`e^ f^# \kk\i (0/'# f^j \e[i\[\

Skoletannpleien/Norge*

7

År

* I 1952 ble kommunene pålagt å gi oppgave i antall fylte flater

Fig. 1. Gjennomsnittlig antall fylte tenner (1937-1951)/flater (1952-1983) i skoletannpleien i Norge 1937–1983 (n = 119 644–438 748) og blant 7–15-åringer i folketannrøkta i Norge 1966–1983 (n = 127 669–410 002) (1–3).

104

65091_TB0208_s104-111.indd 104

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:22:38

1970 1983

12

Fylte flater/person

10 8

Arealet tilsvarer ~ 2,1 mill. flater spart

6

1970

4 2 0 6

7

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s104-111.indd 105

9

10

11

12

13

14

15

16

17

Fig. 2. Gjennomsnittlig antall fylte flater per person 6-17 år i folketannrøkta i Norge i 1970 (5 792-17 270 per årskull) og 1983 (26 993-37 469/ per årskull) (2).

landet. Med økende utbygging av offentlig barne- og ungdomstannpleie i 1960- og 1970-årene ble DMFT-tallet mer og mer dominert av antallet fylte tenner (Fig. 4). Antallet ekstraksjoner på grunn av karies blant barn og ungdom er lavt i internasjonal sammenheng, men 4,5 tenner var trukket per 100 ferdigbehandlede 18-åringer i 2005 (2). Gjennomsnittlig DMFT blant 12-åringer sank fra 3,4 i 1985 til 1,5 i 1999, men steg til 1,7 i 2005. DMFT-tallet for 18-åringer gikk ned fra 10,3 i 1985 til 4,8 i 2002 og har holdt seg rundt 5,0 frem til 2005. Antall tenner med behandlingskrevende kaviteter, DT-komponenten, har vært relativt stabil etter 1985 i begge aldersgruppene (0,6–0,9

100 5 år

90

12 år

80

18 år

69,6

71,2

70 60

48,5

49,6

50

41,3

40 30

18,9

20 10

17,8

16,2

1,7

20 05

20 03

20 01

19 99

19 97

19 95

19 93

19 91

19 89

0

19 85

Trend i karieserfaring i tidsrommet 1897-2005 Fig. 4 viser at karieserfaringen (D3MFT) var høy blant 12-åringer i Norge allerede i 1897 (6) og den forble høy frem til 1940. Under siste verdenskrig sank DMFT for 12og 13-åringer i byer og »landsbyer« fra 11,8 i 1941/42 til 8,7 i 1945/46 (14). For skolebarn ble bunnen nådd mellom 1946 og 1948, men sykdomsforekomsten steg til nivået før krigen i løpet av 1950-årene (14, 15). Sykdomsnivået forble generelt høyt gjennom første del av 1960-årene, for så å synke først i enkelte områder (3, 5, 12, 16, 17) og siden i hele

8

Alder

19 87

Trend i kariesprevalens I perioden 1985 til 2005 varierte andelen behandlede 5-åringer fra 76 % (2001) til 91 % (1993), for 12-åringer fra 75 % (2001) til 95 % (1986) og for 18-åringer fra 68 % (2001) til 84 % (1993) (2). Synkende andel behandlede 5-, 12- og 18-åringer etter 1995 skyldes hovedsakelig lengre innkallingsintervaller og personellmangel. Utviklingen har vært forskjellig for det temporære og det permanente tannsettet etter 1985. Andelen kariesfrie 5-åringer økte fra vel 49 % i 1985 til nesten 70 % i 1997 for så å synke til 59 % i 2000 og 2001. Etter 2001 har igjen flere 5-åringer blitt kariesfri, 71 % i 2005 (Fig. 3). Andelen kariesfrie 12-åringer økte fra 19 % i 1985 til 48 % i 1999, for så å synke til 41 % i 2005. Kun 1 til 2 % 18-åringer var kariesfrie i 1985 mot 18 % i 2002 for deretter å flate ut på ca. 16 % (Fig. 3).

14

%

tid ble antall fylte flater registrert, dvs. det årlige behov for reparativ tannpleie (Fig. 1). Fyllingsstatistikken for barn 7-15 år ble gradvis mer representativ ved at andelen undersøkte og behandlede barn økte fra 34 % i 1937/38 til over 90 % fra midten av 1960-tallet til 1983. Fyllingstallet for byer er presentert sammen med landsgjennomsnittet i Fig. 1, da tallene for byene er minst påvirket av tannlegemangelen før 1970. I skoleåret 1937/38 ble det fylt 4,1 tenner per barn. Under 2. verdenskrig sank tallet. Bunnen ble nådd i perioden 1946-48 (14). Deretter steg fyllingstallet til midten av 1960. Deretter sank antallet fylte flater både i skoletannpleien (58 %) og folketannrøkta (71 %) (Fig. 1) (3). Samtidig ble færre tenner ekstrahert på grunn av karies (i folketannrøkta fra 7,5 per 100 barn i 1966 til 0,25 i 1983) (2). Fig. 2 viser antall fylte flater per ferdigbehandlet pasient etter alder i folketannrøkta fra 1970 til 1983. Hvis en antar likt antall pasienter 6-17 år i 1970 og 1983, representerer arealet mellom kurvene i Fig. 2 ca. 2,1 millioner fylte flater. Basert på produksjon av fyllinger i skoletannpleien tilsvarer dette ca. 500 tannlegeårsverk.

År (Kilde: Statens helsetilsyn/SSB 1985-2006) Antall registrert: Femåringer: n = 44 466 (1985) - 53 442 (1994 Tolvåringer: n = 44 826 (1997) - 57 222 (1985) Attenåringer: n = 35 936 (2001) - 53 435 (1989)

Fig. 3. Andel kariesfrie 5-, 12- og 18-åringer (d3-/D3-nivå) undersøkt i Den offentlige tannhelsetjeneste i Norge 1985-2005. Prosent (2).

=8>C@>< 8IK@BC<I

105

23/01/08 13:22:39

Karies i Norge

12

10

~

9,8

D F M

10,1

9,0

DMFT/person

8

6

4

3,4 1,7

2

Gennemsnitlig Mean D3MFT D increment/person 3MFT tilvækst/person

6 ~

5

4

3

2

1

0

8 4 1 3 6 4 0 2 7 9 1 3 5 2 -9 -0 -0 -0 -9 -9 -0 -0 -9 -9 -9 -9 -9 -9 92 98 95 97 90 88 94 96 91 93 85 87 89 86 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19

0 1897 Bergen

1955 Troms

1971 13 distrikter

1985 Norge

2005 Norge

Fig. 4. Gjennomsnittlig antall D3T, FT, MT og D3MFT blant 12-åringer i Norge etter område og år (2, 6, 7, 15).

blant 12-åringer og 1,3-1,5 blant 18-åringer). Prosent kariesfri og DMFT-tallene har variert betydelig mellom fylkene (2). I perioden 1985 til 2000 hadde 18-åringene i kystfylkene fra Rogaland og nordover signifikant høyere DMFTtall enn i de øvrige fylkene (8). Parallelt med færre kariøse og fylte tenner i tannsettet de senere år har fordelingen av kariesaffiserte tenner blitt endret. Færre incisiver, hjørnetenner og premolarer har karieserfaring, og færre glattflater og approksimale flater er nå fylt (16, 17). Parallellforskyvningen av kariesfordelingen i tannsettet og på de enkelte flater er registrert etter at de skolebaserte fluorprogrammene ble innført (16, 17), og den er som for grupper med høy og lav karieserfaring i Nederland i 1960-årene (18). Antall nye kariesaffiserte tenner (tilvekst i D3MFT) fra 12 til 18 år for personer født 1973–1987 fremgår av Fig. 5 (2, 11). Størst 6-års tilvekst var 4,1 D3MFT (kohort 1976, dvs. fødselsåret 1976), laveste gjennomsnitt var 3,2 (kohort 1982 og 1983). DMFT for 18-åringer er redusert med vel 2 DMFT de siste 15 årene, men de har likevel hatt forholdsvis stabil tilvekst av nye kariøse tenner fra 12 til 18 år. Lavere DMFT for 18-åringene de senere år forklares derfor hovedsakelig ved at de hadde færre fylte tenner ved 12-årsalder (8). Forskjellen i kariestilvekst mellom fylkene har variert etter 1985. Den var minst for barn født i 1974 (1,2 DMFT) og størst for fødte i 1986 (2,3 DMFT) (11). Multivariate regresjonsanalyser viste signifikant sammenheng mellom kariestilvekst og flere sosio-demografiske variabler på fylkesnivå (11). BXi`\jgif^i\jafe En undersøkelse foretatt i Skien fra 1982–1986 viste at pro106

65091_TB0208_s104-111.indd 106

År

Fig. 5. Gjennomsnittlig tilvekst i antall D3MFT fra 12 til 18 år i Norge i perioden 1985 til 2005. Figuren viser også minste og største variasjonsbredde mellom fylkene (stiplede linjer) (2, 11).

gresjonen av approksimale karieslesjoner i molarer og premolarer var relativt langsom fra 14- til 18-årsalder (590 lesjoner hos 65 personer født i 1967). Hvor fort karieslesjoner progredierte, varierte betydelig fra lesjon til lesjon og fra person til person. De lesjoner som utviklet seg hurtigst penetrerte emaljen på 7 måneder (fra intakt flate til dentinlesjon) mens det tok omkring 6,5 år for de som utviklet seg langsomst (19). Nyere data fra Norge savnes, men i en svensk studie utviklet mellom 5 % og 16 % av approksimale lesjoner i emalje seg til dentin i løpet av 3 år (fra 13-16 års alder) (20). =i\djbi`m`e^ Xm kXee_\cj\[XkX Antall tenner/tannløshet Antall egne tenner og tannløshet er belyst ved representative nasjonale utvalg i Norge. Intervju (SSB/Omnibus, 2004) av personer 16-79 år i 2003 viste at 2,8 % av 20-79-åringene var tannløse. Andelen økte fra 0,4 % i gruppen 40-49 år til 13,4 % blant personer 70-79 år. Selvrapportert antall egne tenner og antall tenner tapt i løpet av 12 måneder i 1999/2000 er vist i Tabell 1. Aldersgruppen 20-29 år hadde 30,3 tenner, gruppen 60-69 år 21,6 og de eldste, 70-79 år, hadde 15,2 tenner. Tabellen indikerer at årskull som har vært med i offentlig tannpleie etter siste verdenskrig, har 26 egne tenner. I gjennomsnitt tapte personene 0,1 tann det siste året før intervjuet, og tapet varierte lite med alder (Tabell 1). Basert på dette tanntapet og 30,3 tenner ved 20-årsalder i 1999/2000, vil 80-åringer om 60 år ha ca. 24 egne tenner (Tabell 1). Tas det derimot utgangspunkt i 28 tenner, forventes 80-åringer å ha ca. 22 tenner. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:22:39

Tabell 1. Gjennomsnittlig antall tenner (SD = standardavvik) og gjennomsnittlig antall tenner tapt siste 12 måneder etter alder (Omnibus undersøkelse Norge 1999/2000), samt fremskrevet‡ antall tenner ved 30, 40, 50, 60, 70 og 80 års alder. Alder i år

Antall personer

20 30 40 50 60 70 - 79 80

519 555 530 431 252 213 −

Antall tenner† Gj. snitt SD

30,3 29,7 28,9 26,2 21,6 15,2 −

2,4 2,3 3,9 7,1 10,1 12,1 −

Antall tenner tapt/år† Gj. snitt SD

0,14 0,10 0,06 0,11 0,11 0,08 −

0,60 0,50 0,31 0,44 0,44 0,49 −

Estimert antall tenner‡

30,3 28,9 27,9 27,3 26,2 25,1 24,3

† Selvrapportert antall tenner ‡ Fremskriving basert på selvrapportert antall tenner tapt siste 12 måneder, dvs. i 1998/1999)

Karieserfaring blant voksne Det foreligger ikke nasjonale studier som viser kariesutviklingen blant voksne i Norge. I Oslo ble et utvalg av 35-åringer undersøkt i 1973, 1984, 1993 og 2003 (21). De som var 35 år i 2003, hadde 11,7 DMFT mens de som 18-åringer i 1986, hadde 9,1 DMFT (2). Dette gir en årlig tilvekst på 0,15 kariøse tenner fra 18 til 35 år. Oslotallene for 35-åringer er et akseptabelt estimat for et nasjonalt gjennomsnitt. Klare geografiske forskjeller i DMFT-tall for ungdom tilsier imidlertid betydelig geografisk variasjon i tannstatus blant unge voksne. Rapportene fra Den offentlige tannhelsetjenesten viser at 18-åringer i Norge hadde 5 DMFT i 2005 (2). Blir deres tilvekst fra 18 til 35 år som i Oslo fra 1986 til 2003 (0,15 DMFT i året), vil de kun ha 6,4 DMFT, som 35-åringer. Dette tilsvarer 1,6 % nye kariøse tenner per år i tilvekst, mens vekst på 2 % gir 7 DMFT. En konstant tilvekst på 1,5 % per år i 52 år gir 11 DMFT ved fylte 70 år. Fremskrivingen tyder på at norske 70-åringer i 2050, i gjennomsnitt, vil ha omtrent like mange kariesaffiserte tenner som det 18-åringer hadde i 1985. Vurderingene ovenfor og estimatene over antall tenner (Tabell 1) indikerer en tannstatus blant voksne som i Tabell 2. Voksne og eldre forventes å ha mange egne tenner, og de fleste tennene vil være uten fyllinger/kroner, spesielt blant personer født etter 1980. Da forholdsvis få av tannsettets tenner og flater vanligvis utvikler karieslesjoner (22), kan estimatet ovenfor betraktes som konservativt med hensyn på karies. Siden konserverende tannpleie også utføres på annet grunnlag enn karieslesjoner, kan antallet intakte tenner være for gunstig. I Tabellene 1 og 2 er det ikke tatt hensyn til grunn for tanntap. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s104-111.indd 107

<e[i`e^ ` kXeejkXklj Æ ijXb\i Norske barn og ungdommer hadde høy kariesprevalens og -erfaring gjennom storparten av forrige århundre. Før og de første årene etter 2. verdenskrig hadde barn mange kaviteter i tennene, og etter hvert fikk de mange fylte tenner (Fig. 4). DMFT-tallet var høyt, ca. 10 for 12-åringer i 1960-årene (7) og ca. 20 for norske rekrutter (23). Det har vært tre markerte bedringer i tannhelse blant barn og ungdom det siste århundret; færre tenner trukket på grunn av karies, færre fylte tenner og flere personer uten karieserfaring. Det er flere grunner til denne bedringen. Innføring av offentlig tannpleie, først i byer og i det sørlige Norge, førte til bedre tannlegedekning og færre tenner som ble trukket på grunn av karies (Fig. 4). Frem til slutten av 60-årene var det signifikant større tanntap på grunn av karies blant barn og ungdom i de fire nordligste enn i de andre fylkene (5). I de nordligste fylkene ble det også lagt flere fyllinger, og selv i dag er det geografisk forskjell i DMFT-tall mellom nord og sør (8). Tannlegemangel og skjev geografisk fordeling av tannleger førte til de tidligere store regionale forskjellene i tannstatus. Bedringen i tannstatus under 2. verdenskrig og fra slutten av 1960-årene har flere fellestrekk. Dette indikerer at kariesaktiviteten ble redusert i begge periodene, og at forhold som påvirker aktiviteten er hovedgrunnene til endringene. Under krigen ble behovet for fyllingsterapi redusert med ca. 50 % blant skolebarn (Fig. 1). Færre fortenner hadde behov for fyllinger og færre flater ble fylt i de tennene som fikk fyllinger. Samtidig ble flere barn kariesfrie, og det ble ekstrahert færre tenner på grunn av karies. Bare ca. 12 % av 7-8-åringer i byer og »landsbyer« var kariesfrie =8>C@>< 8IK@BC<I

107

23/01/08 13:22:39

Karies i Norge

16

Sjokolade Sukkervarer Totalt

14

Kg/innbygger/år

12 10 8 6 4 2 0 1960

1970

1980

1990

1995

2000

2001

2002

2003

2004

2005

År

Fig. 6. Omsetningen av sjokolade og sukkervarer hver for seg og totalt, Norge 1960-2005 (kg/innbygger/år) (25, datagrunnlag fra L. Johansson, SHdir., personlig meddelelse 2006). (Kilde: Norske sjokoladefabrikkers forening 2005)

160

Sukkkerholdig brus Kustig søtet brus Totalt (L/innb./år)

140

Liter/innbygger/år

120 100 80 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 1991 1995 1997 2000 2001 2002 2003 2004 År

Fig. 7. Omsetning av brus 1950–2004 (L/innbygger/år) totalt i Norge, samt omsetning av sukkerholdig og kunstig søtet brus fra 1991 til 2004 (25, datagrunnlag fra L. Johansson, SH dir., personlig meddelelse 2006). (Kilde: Bryggeri- og mineralvannforeningen 2005)

120

Prosent eller DDD per 100

100 80 F tabletter <15 år F tannkrem F skoleprogram

60 40 20

20 05

20 02

19 99

19 96

19 93

19 90

19 87

19 84

19 81

19 78

19 75

19 72

19 69

0

År

Fig. 8. Prosent barn 7-14 år som deltok i skolebaserte fluorprogrammer 1970-1981 (29); salg av fluoridtabletter i definerte døgndoser per 100 personer under 15 år 1970-2005 og prosent av tannkremsalget som var fluortannkrem 1970-2005 (11).

108

65091_TB0208_s104-111.indd 108

i 1940/41 mot 34 % i 1945/46. Femti prosent av underkjevens førstemolarer ble ekstrahert hos 13-åringer i 1940/41 mot 14 % i 1948/49 (14). Denne bedring var temporær, behovet for fyllingsterapi økte til førkrigsnivå i femtiårene (14). Fra slutten av 60-årene fikk barn og ungdom stadig bedre tannhelse ved at færre tenner ble fylt eller ekstrahert (Fig. 1 og 4). Endringene frem til 1983 tilsvarte ca. 60 % reduksjon i antall fylte flater (Fig. 1). Færre incisiver og premolarer ble fylt slik at mesteparten av fyllingsterapien ble utført på molarer. Behovet for fyllinger fortsatte å synke, særlig for ungdom, slik som vist ved DMFT for 18-åringer. Bedringen i tannstatus fra 1960-årene har skjedd over hele landet, og den har vært synlig hos barn, ungdom (1–5, 7-11) og voksne (21, 23). Endringene i kariesaktivitet under krigen tilskrives sukker (24). Bedringen fra 1960-årene tilskrives primært fluorider (3-5, 8-11). I årene 1934-38 brukte vi 36,9 kg sukker per person per år mens rasjonen sank til 15 kg under krigen. Konsumet økte etter 1945, men selv i 1948 var rasjonene lavere enn i 1941. Totalkonsumet på en gros-nivå nådde 40,1 kg i 1953 (24) og siden har det variert mellom 38 kg og 45 kg per år (25). Forbruket av sjokolade og sukkervarer økte fra 4,2 kg i 1960 til 14,1 kg per person per år i 2004 (Fig. 6). Senere har forbruket variert lite. Omsetningen av mineralvann økte fra 9 liter i 1950 til 119 liter per person per år i 1997 (Fig. 7), men sank til 110 liter per år i 2004 (25). Kunstig søtet brus utgjorde 21–33 % av totalomsetningen i perioden 1991 til 2004 (Fig. 7). Sukker til husholdningene var rasjonert frem til 1951, mens rasjonene for bakerier og industri økte fra 1945. Kariesforekomsten økte fra 1946, selv om sukkerrasjonen for husholdningene var lav. Etter 1965 har så vel mengde som frekvens av sukkerinntak vært høy (25-28) (Fig. 6 og 7). Bedre tannhelse under krigen er knyttet til redusert forbruk av sukker og sukkervarer mens kariesreduksjonen fra 1960 årene har skjedd på tross av betydelig øket konsum av sukkerholdige produkter for mellommåltider. I Norge startet bruk av fluorider i kariesprofylaksen ca. 1950 (29), først som penslinger med 2 % natriumfluorid. Skolebaserte fluorprogram kom i 1960-årene, og etter hvert startet også gratis utdeling av fluortabletter fra helsestasjoner og i folketannrøkta. Fluortannkrem kom i fritt salg fra 1971 (3). Tannkrem med fluor har dominert markedet fra midten av 1980-tallet (Fig. 8) og brukes nå av alle aldersgrupper. Fluorprogrammene i skolen (1965–1985) (Fig. 8) og bruken av fluortabletter var i hovedsak for barn yngre enn 15 år (30). Profesjonell applikasjon av fluor ble lite benyttet frem til slutten av 1970-årene (29), men økte etter at TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:22:40

Tabell 2. Estimert tannstatus til voksne i Norge basert på estimater over antall tenner (Tabell 1), DMFT for 18-åringer (2) og 35 åringer (21). FødselsDMFT år 18 år 35 år 70 år 1968 1987

9,1 5,0

11,7 6,4

16.3 11,0

Tannstatus 70 år Tenner Intakte Fylte Tapte 23 23

7 12

11 6

5 5

Duraphat® ble tilgjengelig og fikk stor utbredelse på 1980-tallet. Fra ca. 1990 er profesjonell fluortilførsel i hovedsak reservert for risikogrupper/-individer (31). Reduksjonen i antall fylte flater fra ca. 1970 (Fig. 1-4) har sammenfall i tid med økt fluoreksponering (Fig. 8). Sammenfall i tid mellom endring i eksponeringsfaktor og kariesforekomst er benyttet for å forklare både bedringen i tannhelse under 2. verdenskrig og fra 1960-årene. Tidsmessig samsvar gir imidlertid ikke grunnlag for sikre slutninger om årsak og virkning. Både enkeltstudier (12, 16, 17) og multivariate analyser viser sammenheng mellom de skolebaserte fluorprogram og redusert kariesforekomst. Dette gjelder spesielt den første fasen av endringen (4, 5, 8-11). Uten tvil har fluortannkrem vært viktig for å bedre tannhelsen, men effekten er vanskelig å måle så lenge nesten alle benytter slik tannkrem (Fig. 8) (32). Særlig barn har benyttet fluorsugetabletter som vil gi lokal effekt. Svingninger i salg av fluortabletter har vist sammenheng med kariesforekomsten hos barn også de senere år (9–11). Det foreligger omfattende forskning som viser signifikant sammenheng mellom bruk av fluorider og reduksjon i kariesforekomst (f. eks. 33). Analyser av våre nasjonale tannhelsedata for barn og ungdom tyder på at fluoridholdige preparater er hovedårsaken til bedringene de siste 40 år (3-5, 8-11). Effekt av skolebaserte programmer er dokumentert ved nedgang i karieserfaring før fluortannkrem kom på markedet i 1971 (4, 5, 12, 16). Fluortannkrem hadde dessuten bare deler av markedet de første årene, og effekt av denne tannkremen er vanskelig å skille fra annen fluorbruk. Det foreligger ikke data som gir grunnlag for å vurdere endring i tannhelse i forhold til munnhygiene. Storparten av barn og ungdom rapporterer å børste tennene to ganger daglig (27), mens interdentalt renhold er mindre vanlig. Dette ble også registrert i en av de få norske studiene som har inkludert informasjon om munnhygiene og gingivale forhold hos barn og ungdom (17). Tenåringer hadde like mye plaque og gingivitt enten de var i et fluorskylleprogram eller i et børsteprogram. De som skylte hadde imidTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s104-111.indd 109

lertid 31 % lavere DMFS enn de som var i fluorbørsteprogrammet. Forskjellen i karieserfaring var knyttet til fluorprogram og ikke munnhygiene eller andre faktorer. Det synes dessuten å være evidens for god effekt av fluorbruk selv om munnhygienen ikke er optimal (12, 16, 17). Systemisk bruk av antibiotika har vært vurdert som mulig årsak til nedgangen i karieserfaring (33). Men da kun en liten del av befolkningen medisineres over lengre tid, er det ikke sannsynlig at antimikrobielle midler kan forklare observerte endringer i kariesprevalens og -erfaring (4). Nedgangen i karieserfaring etter 1979 har også sammenheng med endringer i behandlingskriteriene for karies (34). Mens 66 % av approksimale karieslesjoner i emalje ble fylt hos 15-åringer i Oslo i 1979, var det knapt 11 % i 1989 og bare vel 1 % i 2004. Samtidig ble færre dentinlesjoner fylt, fra 79,5 % til 26,3 % (34). Betydning av endrede kriterier for fylling forutsetter moderat kariesaktivitet ellers vil utsettelse med å fylle kaviteter bare bli temporær. Kariesaktiviteten i 1960-årene var høy, og fyllingsterapien var derfor forholdsvis temporær. Før fluorperioden hadde 13-14-åringer totalt fått fylt 48 flater gjennom skoleårene. Dette ga et FS (FS av DMFS) på 30. Forholdet mellom antall fylte flater over tid og FS var 1,6 (48/30) mot kun 1,2 for ungdom i fluorprogram (35). Fyllingsterapien ble med andre ord mer permanent. Nedgangen i antall fylte flater i 1970-årene kan neppe tilskrives endrede behandlingskriterier for karies. Det er imidlertid rimelig å tilskrive deler av kariesreduksjonen hos barn og unge etter 1980 endrede kriterier for fyllingsterapi. Nedgangen i DMFT hos 18-åringer de senere år kan i stor grad forklares ved færre fylte tenner før 12-årsalder (8). Om denne bedringen skyldes fyllingskriterier, bedre tannhelse som 5-åring eller andre faktorer, er uklart. Multivariate analyser har imidlertid vist sammenheng mellom forbruk av fluortabletter og karies hos 5-åringer (10). Forlengelse av innkallingsintervaller kan også ha påvirket kariesprevalens/-erfaring de senere år (Fig. 4). Selektiv innkalling av barn og ungdom kan ha ført til underestimering av kariesreduksjonen. Det er imidlertid vanskelig å fastslå hvor mye endringer i innkallingsintervallene kan ha påvirket kariesreduksjonen etter 1980. Fremskrivingen av tannstatus blant voksne, basert på selvrapportert antall tenner og tenner tapt det siste året (Tabell 1), er forbundet med usikkerhet. Det samme gjelder fremskrivingen av karieserfaring (Tabell 2). Her er utgangspunkt kariessituasjonen blant 18-åringer i Norge i 2005 og økningen i karieserfaring fra 18 til 35 år i Oslo. Imidlertid vil nye grupper voksne som har få fyllinger =8>C@>< 8IK@BC<I

109

23/01/08 13:22:40

Karies i Norge

som ungdom, ha et gunstigere utgangspunkt enn generasjoner med mange fylte tenner og tannflater. Estimatene forutsetter dessuten at folks nåværende tannhelsevaner videreføres. Et annet forhold som kan påvirke resultatet, er vektlegging av forebyggende tiltak. Ved årlig recall utviklet voksne svensker i gjennomsnitt 14 kariøse lesjoner over en 6-årsperiode i 1970-årene (36). De som derimot var i et opplegg med vekt på motivasjon, munnhygiene, profesjonell plaquekontroll og kontroller hver 2. eller 3. måned, utviklet bare 0,2 lesjoner på 6 år. Testgruppen fikk kun sekundærkaries, men ved årlig kontroll var det 60 % sekundærkaries og 40 % primære lesjoner. Tilveksten av primærkaries var 1,8 % per år ved årlig kontroll. Her er tannflater enhet mens tann er benyttet ved estimatet på 1,5 % i Tabell 2. Funnene i den svenske studien synes å underbygge estimatene i Tabell 2 selv om voksne i 1970 årene hadde mange fylte tenner mens våre estimater er basert på unge voksne med få fylte tenner. <e^c`j_ jlddXip Caries trend in Norway and possible reasons for observed changes A review of the trend in caries prevalence and experience among Norwegian children and adolescents is presented in order to (i) assess possible reasons for the observed changes and (ii) attempt to predict the future dental status of adults based on the trends seen in recent years. According to available evidence, the proportion of caries-free 5-year-old children increased from 50 % in 1985 to nearly 70 % in 1997, then fell by 10 percentage points during the next four years, reaching 70 % again in 2005. Caries experience in the permanent dentition of Norwegian children was high as far back as 1897; it then fell during the Second World War, increased again until the mid-1960s and declined until the year 2000. Since 2000, the number of D3MFT among 12- and 18-year-olds has remained fairly stable. The observed fall in caries experience during the Second World War can be attributed mainly to a dramatic reduction in sugar consumption. The caries decline after 1965 is ascribable to several factors, e. g. children’s participation in supervised fluoride mouth rinsing or brushing programmes at school, use of fluoride-containing toothpaste (from 1971) and fluoride tablets, professional topical application of fluoride agents and after 1980, the change in the indications for restorative treatment. Prediction of the future dental status of adults based on recent developments indicates that in the coming 15 years, tooth loss and edentulousness will decrease rapidly and that in 2055 the number of D3MFT may fall to about 10 among 70-year-olds. 110

65091_TB0208_s104-111.indd 110

C`kk\iXkli 1. Helsedirektoratet. Årsmeldinger for skoletannpleien og Årsmeldinger for folketannrøkta 1938-1970. Oslo: Helsedirektoratet; 1938-1966. 2. Statistisk sentralbyrå. Skoletannpleien/folketannrøkta 19702005. Oslo: Statistisk sentralbyrå; 1966-2006. 3. Fehr FR vd, Haugejorden O. The start of caries decline and related fluoride use in Norway. Eur J Oral Sci 1997; 105: 21-6. 4. Birkeland JM, Haugejorden O, Fehr FR vd. Some factors associated with the caries decline among Norwegian children and adolescents: age-specific and cohort analyses. Caries Res 2000; 34: 109-16. 5. Birkeland JM, Haugejorden O. Caries decline before fluoride toothpaste was available: earlier and greater decline in the rural north than in southwestern Norway. Acta Odontol Scand 2001; 59: 7-13. 6. Henrichsen S. Om undersøgelser af skolebørns tænder. Nor Tannlægeforen Tid 1898; 8: 1–16. 7. Helsedirektoratet. Kariesepidemiologisk undersøkelse av folketannrøktas frie klientell. Nor Tannlegeforen Tid 1973; 83: 2-6. 8. Birkeland JM, Haugejorden O, Fehr FR vd. Analyses of the caries decline and incidence among Norwegian adolescents 1985–2000. Acta Odontol Scand 2002; 60: 281-9. 9. Haugejorden O, Birkeland JM. Evidence for reversal of the caries decline among Norwegian children. Int J Paediatr Dent 2002; 12: 306-15. 10. Haugejorden O, Birkeland JM. Analysis of the ups and downs of caries experience among Norwegian children aged five years between 1997 and 2003. Acta Odontol Scand 2005; 63: 11-22. 11. Haugejorden O, Birkeland JM. Ecological time-trend analysis of caries experience at 12 years of age and caries incidence from age 12 to 18 years: Norway 1985-2004. Acta Odontol Scand 2006; 64: 368-75. 12. Birkeland JM, Jorkjend L, Broch L. An approach to objective assessment of caries prophylactic measures in a dental health program. Community Dent Oral Epidemiol 1975; 3: 126-31. 13. Hausen H, Kärkkäinen S, Seppä L. Comparison of caries data recorded by trained examiners with those obtained from public dental records. Caries Res 2001; 35: 360-5. 14. Toverud G. The influence of war and post-war conditions on the teeth of Norwegian school children. II. Caries in the permanent teeth of children aged 7-8 and 12-13 years. Milbank Mem Fund Q 1957; 35: 127-96. 15. Hougen K. Noen kariesstatistiske undersøkelser på skolebarn i Troms. Nor Tandlægeforen Tid 1956; 66: 337-44. 16. Birkeland JM, Bragelien J. Continual highly significant decrease in caries prevalence among 14-year-old Norwegians. Acta Odontol Scand 1987; 45: 135-40. 17. Birkeland JM, Jorkjend L. Effect of mouth rinsing and toothbrushing with fluoride solutions on caries among Norwegian schoolchildren. Community Dent Oral Epidemiol 1975; 3; 201-7. 18. Backer Dirks O. The distribution of caries resistance in relation to tooth surfaces. In: Wolstenholme GEW, O`Connor M, editors. Caries resistant teeth. London: Churchill Ltd; 1965. p. 66-85.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:22:40

19. Lervik T, Haugejorden O, Aas C. Progression of posterior approximal carious lesions in Norwegian teenagers from 1982 to 1986. Acta Odontol Scand 1990; 48: 223-7. 20. Moberg Skjöld U, Birkhed D, Borg E, Petersson LG. Approximal caries development in adolescents with low to moderate caries risk after different 3-year school-based supervised fluoride mouth rinsing programmes. Caries Res 2005; 39: 529-35. 21. Skudutyte-Rysstad R, Eriksen HM. Changes in caries experience among 35-year-old Oslo citizens, 1973-2003. Acta Odontol Scand 2007; 65: 72-7. 22. Marthaler TM. Partial recording of dental caries in incidence studies. In: James PMC, Konig KG, Held RH, editors. Advances in fluorine research and dental caries prevention. London: Pergamon Press; 1966. p. 41-52. 23. Asmyhr Ø, Grytten L, Grytten J. Changing trends in caries among male military recruits in Norway. Community Dent Oral Epidemiol 1994; 22: 206-7. 24. Toverud G. The influence of war and post-war conditions on the teeth of Norwegian school children. III. Discussion of food supply and dental condition in Norway and other European countries. Milbank Mem Fund Q 1957; 35: 373-459. 25. Sosial- og helsedirektoratet. Utviklingen i norsk kosthold 2006 (IS-11406). Oslo: Sosial- og helsedirektoratet, 2006. (http:// www.shdir.no/publikasjoner/rapporter/utviklingen-i-norskkosthold-2005). 26. Åstrøm AN, Klepp K-I, Samdal O. Konsum av sukret mineralvann og søtsaker blant norske skoleelever: sterk økning fra 1989 til 2001. Nor Tannlegeforen Tid 2004; 114: 816-21. (Consumption of sugared soft drinks and sweets among Norwegian adolescents from 1989 to 2001. English summary). 27. Åstrøm AN, Samdal O. Time trends in oral health behaviors among Norwegian adolescents: 1985-1997. Acta Odontol Scand 2001; 59: 193-200. 28. Åstrøm AN. Stability of oral health-related behaviour in a Norwegian cohort between the ages of 15 and 23 years. Community Dent Oral Epidemiol 2004; 32: 354-62. 29. Haugejorden O. Adoption of fluoride-based caries preventive innovations in a public dental service. Community Dent Oral Epidemiol. 1988; 16: 5-10. 30. Haugejorden O, Birkeland KA. Fluorprogrammene i offentlig tannpleie på vei fra skolene til klinikkene. Nor Tannlegeforen Tid 1984; 94: 9-14. 31. Wang NJ, Källestål C, Petersen PE, Arnadottir IB. Caries preventive services for children and adolescents in Denmark, Iceland, Norway and Sweden: strategies and resource allocation. Community Dent Oral Epidemiol 1998; 26: 263-71. 32. Haugejorden O, Nord A, Klock KS. Direct evidence concerning the ’major role’ of fluoride dentifrices in the caries decline. A 6-year analytical cohort study. Acta Odontol Scand 1997; 55: 173-80. 33. Bratthall D, Hänsel-Petersson G, Sundberg H. Reasons for the caries decline: what do experts believe? Eur J Oral Sci 1996; 104: 416-22. 34. Gimmestad AL, Holst D. Er det fortsatt endring i behandlingskriteriene for karies blant ungdom i Oslo? Nor Tannlegeforen Tid 2007; 117: 90-4.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s104-111.indd 111

35. Birkeland JM, Broch L, Jorkjend L. Benefits and prognoses following 10 years of a fluoride mouthrinsing program. Scand J Dent Res 1977; 85: 31-7. 36. Axelsson P, Lindhe J. Effect of controlled oral hygiene procedures on caries and periodontal disease in adults. Results after 6 years. J Clin Periodontol 1981; 8; 239-48.

=fi]Xkk\ifgcpje`e^\i1 Ola Haugejorden, professor emeritus, dr.odont. Odontologisk institutt − samfunnsodontologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Årstadveien 17, N-5009 Bergen, Norge Jan Magne Birkeland, professor emeritus, dr.odont. Odontologisk institutt − kariologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Årstadveien 17, N-5009 Bergen, Norge Korrespondanse: Professor emeritus Ola Haugejorden Kirkegata 6 3016 Drammen Tlf. +47 32 83 19 89 E-mail: ola.haugejorden@odont.uib.no

=8>C@>< 8IK@BC<I

111

23/01/08 13:22:40

E\oµ$d\kf[\e j\k ` \k jle[_\[j]i\dd\e[\ g\ijg\bk`m B`d Il[ <bjkiXe[# DXli` <i`b :_i`jk`Xe :_i`jk`Xej\e

E\oµ$d\kf[\e \i \k efe$fg\iXk`mk ZXi`\jY\_Xe[c`e^j$ gif^iXd# jfd Yc\m l[m`bc\k f^ `^Xe^jXk ` (0/.$(0// ` E\oµ BfddleXc\ KXe[gc\a\% ;\ee\ Xik`b\c Y\jbi`m\i

@ekif[lbk`fe Definition af sundhedsfremme (Health Promotion) Sundhedsfremme og specielt oral sundhedsfremme er et relativt nyt begreb i Danmark. Internationalt har begrebet eksisteret i mange år og er bl.a. defineret ved Ottawachartret i 1986. I Danmark har Sundhedsstyrelsen defineret sundhedsfremme og relaterede begreber i »Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed« fra 2005 (1). Sundhedsfremme er »Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammerne og mulighederne for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.«

d cj´ke`e^\i# d\kf[\ej [X^c`^\ giXbk`j\i`e^# jXdk d\kf[\ej m`[\ejbXY\c`^\ iXk`feXc\ f^ \]]\bk`m`k\k% 8]$ jclke`e^jm`j [`jblk\i\j d\kf[\e ` \k jle[_\[j]i\d$ d\e[\ g\ijg\bk`m# j [Xe jfd Y\^i\Y\k \i [\Ôe\i\k ` [X^% >\ee\dje`kj$;D=J i\^`jki\i\k g (/$ i`^\ ` E\oµ ]Xc[k ` g\i`f[\e (00* *#.* k`c )''' (#), d\[ fdbi`e^ -- % Gi`j&YXie& i ]iX (0/.$(000 ]Xc[k d\[ ZX% (, % D cj´ke`e^\ie\ fd# Xk (/$ i`^\j ^\ee\d$ je`kc`^\ ;D=J fdbi`e^ i )''' jblcc\ m´i\ 3)#'# f^ gi`j&YXie& i `bb\ d kk\ jk`^\# mXi [\id\[ fge \k% <e \]]\bk&fdbfjke`e^jXeXcpj\ m`jk\# Xk ]fijb\cc\e d\c$ c\d E\oµ f^ ^\ee\dje`kjkXc ]fi ;XedXib µ^\[\j dXibXek ` E\oµj ]Xmµi ` [\e g\i`f[\# _mfi d\kf[\e Yc\m giXbk`j\i\k% ;\k bXe bfebcl[\i\j# Xk E\oµ$d\kf$ [\ej [\c\c\d\ek\i g dXe^\ glebk\i bXe k`cgXjj\j ` [\e ep\jk\ jle[_\[j k\id`efcf^`%

112

65091_TB0208_s112-123.indd 112

Lov om børne- og ungdomstandpleje i Danmark: Struktur En simpel, men anvendelig model i medicin og odontologi, når der fokuseres på kvaliteten af vores sundhedsvæsen, er, at struktur plus proces giver et resultat (2). I den danske børne- og ungdomstandpleje (DBU) har der været en struktur, der er baseret på lovgivningen fra 1971 (3), altså lang tid før begrebet sundhedsfremme blev et tema inden for odontologien i Danmark. På daværende tidspunkt talte man i stedet om forebyggelse på tre niveauer a) primær profylakse, hvorved mentes forhindre opståen af sygdomme, eksempelvis caries b) sekundær forebyggelse med det formål at forhindre/forsinke videreudvikling af sygdomme eller tilstande, eksempelvis standse aktive initiale carieslæsioner og c) tertiær forebyggelse (genopbygning) så a) eller b) kunne iværksættes. eksempelvis operativ behandling af profunde carieslæsioner. Loven fra 1971 (3) pålagde de danske kommuner at tilbyde vederlagsfri tandpleje til kommunernes skolebørn. I 1986 blev dette udvidet til vederlagsfri tandpleje til kommunernes 0-18-årige (4). Således dannede fremsynede politikere og tandlæger i 60’erne, 70’erne og 80’erne grundlaget for oral sundhedsfremme til gavn for danske børn og unge. Strukturen af DBU var og er stort set ens i alle kommuner, altså tandpleje på offentligt finansierede klinikker og et fastansat personale, som opsøgende indkalder børn og unge til at komme på klinikken. I daglig tale benævnes disse kommuner klinikkommuner. Gennemsnitsprisen pr. barn pr. år for denne service er omkring 1.300 kr. i dagens priser, og dette beløb har ligget nogenlunde stabilt i mange år, hvis prisreguleringen tages i betragtning. Det skal understreges, at i ca. 20 % af de danske kommuner varetages tandplejen af privatpraktiserende tandlæger, men servicen er stadig vederlagsfri. Disse kommuner, som benævnes praksiskommuner, vil ikke blive omtalt i nærværende artikel. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:11

7

Gennemsnits DMFS

6 5 4 3 2 1 0 0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1,4

1,6

1,8

Fluoridkoncentration i drikkevandet Fig. 1. Sammenhæng mellem fluoridkoncentrationerne i kommunernes drikkevand og gennemsnits-DMFS på 15-årige i 2004. Kun én kommune med over 0,3 ppm F i drikkevandet (grøn ramme) havde >4 DMFS, mens omkring 30 kommuner med under 0,3 ppm (rød ramme) havde >4 DMFS. Data fra Nexø er angivet (pil).

Baggrundsvariabler, proces og resultater Er strukturen ens i klinikkommunerne, så er relevante cariesrelaterede baggrundsvariabler til gengæld meget forskellige kommuner imellem. Koncentrationen af fluorid i kommunernes drikkevand varierer eksempelvis (5). I 2004 var variationen fra 0,01 til 1,6 ppm fluorid (Fig. 1) med et landsgennemsnit på 0,3 ppm (6). I kommuner, hvor fluoridkoncentrationerne i drikkevandet var under landsgennemsnittet (<0,3 ppm), havde børn og unge en tendens til højere carieserfaring end børn og unge fra kommuner, hvor fluorid koncentrationerne var over landsgennemsnittet (5,6), (Fig. 1). Længde af mødrenes skoleuddannelse er en anden baggrundsvariabel, som har betydning for børn og unges cariesforekomst i DBU. Således havde 15-årige i 1999 i kommuner med en høj procentdel mødre (til 15-årige) med ≤10 års uddannelse højere gennemsnits-DMFS end 15-årige i kommuner, hvor der var en lav procentandel mødre med ≤10 års uddannelse (5). Den anden faktor i ovennævnte model (2) er processen eller i denne sammenhæng det daglige arbejde på klinikken. Fra 1972 til i dag har tandlægerne i DBU arbejdet med processen i forsøget på at skabe det mest effektive cariesforebyggende program i netop deres kommune. Som det vil fremgå af nedenstående med varierende succes. Data fra Sundhedsstyrelsen viser, at det gennemsnitlige DMFS på 15-årige for klinikkommunerne i 1986/87, 1993, TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s112-123.indd 113

1999 og 2004 var henholdsvis 7,14 (variationsbredde 2,7-14,0), 4,08 (1,4-12,5), 3,55 (0,9-8,7) og 2,86 (0,6-6,2). Stort set alle klinikkommuner havde haft nedgang i det gennemsnitlige DMFS fra 1986/87 til 1993, 27 % af kommunerne havde desværre et højere DMFS i 1999 end i 1993, mens 20 % af kommunerne havde et højere DMFS i 2004 end i 1999. Fig. 2 illustrerer den interkommunale variation i gennemsnits-DMFS på 15-årige i 2004 i Danmark. Kommunerne er i figuren rangstillet i stigende gennemsnits-DMFS. Laveste gennemsnits-DMFS var 0,56, højeste 6,19. Gennemsnittet for landet var som anført ovenfor 2,86 DMFS. Benyttes indekset % 15-årige i 2004 med DMFS=0, var den interkommunale variation 79 % til 13 %, med et gennemsnit for landet på 40 %. Nexø Kommunale Tandpleje adskiller sig fra de øvrige klinikkommuner, idet det er den eneste kommune, hvor de 15-årige i 2004 havde et gennemsnitligt DMFS <1,0 (Fig. 1 og 2) og >70 % havde et DMFS = 0 (7). Beregninger viser også, at Nexø var den kommune, der havde den procentvis største reduktion fra 1986/87 til 2004, nemlig 93 %, og det til trods for at DMFS i Nexø i 1986/87 (7,98) var tæt på landsgennemsnittet (7). Der var altså ikke tale om, at børn i Nexø i 1986/87 havde ekstremt høj carieserfaring, hvor det ville være »nemt« at opnå gode resultater på nye kohorter. =8>C@>< 8IK@BC<I

113

23/01/08 13:23:11

Nexø-metoden

Gennemsnits DMFS på 15-årige i 2004

7

6

5

4

3

2

1

Nexø

186

181

176

171

166

161

156

151

146

141

136

131

126

121

116

111

106

96

101

91

86

81

76

71

66

61

56

51

46

41

36

31

26

21

16

6

11

1

0

Klinikkommuner

Fig. 2. Interkommunal variation i gennemsnits-DMFS på 15-årige i 2004. Data for Nexø er angivet (pil)

Formål Denne artikel beskriver Nexø-metoden igennem 1) etablering af DBU i Nexø 2) målsætninger 3) metodens opbygning (a) og daglige praktisering (b) 4) metodens videnskabelige rationale 5) evaluering af metodens effekt, og afslutningsvis 6) diskuteres metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv. Sundhedsfremme og relaterede begreber vil blive benyttet, således som defineret af Sundhedsstyrelsen i 2005 (1), altså ca. 18 år efter Nexø-metoden blev iværksat. (1 <kXYc\i`e^ X] ;9L ` E\oµ Fra 1972 til 1976 havde Nexø Kommune dispensation fra lovgivningen om etablering af DBU for kommunens skolebørn. Etableringen skete i 1976 og omfattede alle 1.-5. klasser (600 børn). I 1977 fik børn fra 3-års-alderen tilbudt tandpleje, selv om det ikke var et krav fra lovgivningen. I 1981 var alle 3-15-årige (1.886 børn og unge) i tandplejen. Yderligere var der iværksat forebyggende aktiviteter til børn i 0-3-års-alderen. I 1986 inddroges efter loven de 16-18-årige. Fra 1988 omfattede det kommunale tandplejetilbud således alle 0-18-årige, hvilket det år udgjorde 2.190 børn og unge. Siden 1988 har deltagerprocenten for 114

65091_TB0208_s112-123.indd 114

0-15-årige været 99,9. Siden 1995 har tandplejen også omfattet ca. 80 omsorgstandplejepatienter om året. )1 D cj´ke`e^\i Børn og unge i Nexø havde i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne høj carieserfaring. Eksempelvis havde i 1982/83 kun 35 % af de 5-årige i Nexø et defs=0, mens gennemsnittet for landet var 50 % (7). Klinikchefen satte derfor det mål, at ved starten af 90’erne skulle børn og unges carieserfaring i Nexø være på niveau med landsgennemsnittets. Allerede i slutningen af 1987 revideredes målsætningen: Børn og unge i Nexø skulle ved starten af det nye årtusind have den laveste carieserfaring blandt landets klinikkommuner. Udgifterne til tandplejen måtte ikke overstige det daværende niveau i Nexø og heller ikke gennemsnittet for landet. Ved hjælp af matematiske fremskrivninger (8) valgtes følgende operationelle mål for 15-årige: gennemsnits-DMFS <1,5, og >2/3 af kohorten skulle have DMFS=0. For 18-årige valgtes gennemsnits-DMFS <2,0, og >50 % af kohorten skulle have et DMFS=0. Dertil kom, at ingen permanente tænder skulle ekstraheres eller rodbehandles som følge af caries. Endelig skulle fissurforseglinger anvendes på snæver indikation. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:12

*1 :Xi`\j]fi\Yp^^\e[\ gif^iXdd\i ` E\oµ# E\oµ$d\kf[\ej fgYp^e`e^ f^ [X^c`^\ giXbk`j\i`e^ I perioden 1976-78 blev langt de fleste ressourcer brugt på fyldningsbehandling og ekstraktioner. Tandbørsteinstruktioner til grupper af børn blev iværksat på klinikken. I 1979 påbegyndtes et bredt uspecifikt profylakseprogram. Dette indebar sundhedspædagogiske aktiviteter i dagpleje, børnehaver og skoler. På klinikken blev børnene indkaldt med 6-8 måneders interval. Der blev udført fluorbehandling med Duraphat® og fissurforseglinger på langt de fleste børn. Indikationer for fyldningsbehandling var aktiv caries, der med sikkerhed involverede dentinen.

ning af forældre og børn i cariessygdommens lokale karakter 2) intensiv træning i hjemmebehandling (tandbørstning) og 3) professionel bakteriebelægningsfjernelse, diagnostik og individualiseret risikovurdering. Lokal fluorbehandling anvendtes kun ved diagnosen »aktiv caries, initiale stadier« (caries dentalis progressiva, superficialis). Fissurforsegling anvendtes kun ved diagnosen caries dentalis progressiva, superficialis, men kun efter at læsionerne var forsøgt standset med plakkontrol, kombineret med lokal fluorbehandling. Fyldningsbehandling anvendtes på diagnosen »aktiv caries der med sikkerhed var inde i dentinen«.

3a: Nexø-metodens opbygning Nexø-metoden indførtes gradvis i perioden 1987-1988. Nexø-metoden bestod af tre indsatsområder 1) undervis-

3b: Metodens daglige praktisering Fig. 3 viser et flowdiagram, som blev fulgt ved hvert besøg, efter at barnet har fået sin første M1’er. Hvert besøg indled-

Individualiseret non-operativ cariesbehandling fra det tidspunkt hvor M1 bryder frem Tdl.

Kl.ass.

Tdl. + kl.ass.

1 START 2 Identifikation 3 Aftale

4 Demonstration af bakt.belæg.

5 Undervisn. og træning i fjernelse af bakt.belæg.

6 Undervisn.

7 Professionel fjernelse af bakt.belæg.

8 Diagnostik

9 Caries progression

NEJ

JA 10 Undervisn. træning og fluor 11 Fortsat caries progres.

NEJ

JA 12 Forsegling

Fig. 3. Flowdiagram, som beskriver arbejdsgangen på klinikken, hver gang forældre og barn møder op til undersøgelse fra det tidspunkt, hvor M1 bryder frem. Yderst til venstre står tandlægen = Tdl., der har det overordnede ansvar for processen. Til højre står de personalegrupper, der udfører processen, kl.ass. = klinikassistent. Tandlægen starter processen, når M1 er i frembrud. Kasserne angiver de forskellige tiltag. Romberne er resultatet af den kasse, der står foran, og her har man valgmuligheden ja eller nej. Bringes efter tilladelse af Tandlægernes Nye Tidsskrift.

13 Risiko vurdering 14 Interval fastsættelse 15 Journalfør.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s112-123.indd 115

=8>C@>< 8IK@BC<I

115

23/01/08 13:23:13

Nexø-metoden

DMFS/ SS (forsegledeflader)

6 5

SS (1993)

4

SS (1999)

Fig. 4. Gennemsnits-DMFS og gennemsnits-SS (forseglede flader) i relation til alder i de tre kohorter. Bringes med tilladelse af Tandlægernes Nye Tidsskrift

SS (2000)

DMFS (1993)

3 2 DMFS (1999)

1 0

DMFS (2000)

80

82

84

86

88

90

92

tes med træning i tandbørstning (indsatsområde 2) i et dertil indrettet rum med store spejle og godt lys. En klinikassistent indfarvede barnets tænder mhp. at demonstrere, hvor der var uforstyrrede bakteriebelægninger (stagnationsområder), og barnet/forældrene undervistes i og trænedes i, hvordan disse belægninger skulle fjernes (Fig. 3, punkt 4 og 5). Barnet/forældrene gik derefter ind på klinikken, hvor tandlægen i samarbejde med klinikassistenten – på baggrund af barnets bakteriebelægninger – foretog behovsorienteret undervisning (punkt 6). Derefter foretoges professionel bakteriebelægningsfjernelse (indsatsområde 3) (punkt 7), hvorefter tænderne systematisk

94

96

98

00

År

blev undersøgt for caries (punkt 8). I tilfælde af, at caries dentalis progressiva, superficialis diagnosticeredes (punkt 9), undervistes barnet/forældrene i kontrol med bakterierne netop der, hvor læsionen/erne var identificeret, og der appliceredes 2 % NaF i et minut (punkt 10). Hvis én okklusal læsion progredierede over flere besøg, og punkt 10 således ikke havde haft den ønskede effekt, fissurforsegledes læsionen (punkt 11-12). Det afsluttende punkt var at bestemme intervallængden til næste besøg (punkt 13-14). Intervallet var baseret på diagnostik og risikovurdering af det enkelte barn efter skemaet i Tabel 1. Intervallængden fastlagdes ud fra summen af point: 8 point (en måned), 7

Tabel 1. Parametre anvendt til at bedømme længden mellem indkald i den permanente dentition. Bringes med tilladelse af Tandlægernes Nye Tidsskrift. Forældre/barns kooperation Cariesprogression i dentitionen, (ud over på okklusalfladerne af molarerne) Frembrydende molarer Status okklusalt på molarerne

116

65091_TB0208_s112-123.indd 116

Mangelfuld God Ja Nej Ja Nej

2 point 1 point 2 point 1 point 2 point 1 point

Cariesprogression Sund eller standset caries

2 point 1 point

Sum

4 til 8 point

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:13

point (to måneder), 6 point (tre måneder), 5 point (fire måneder), 4 point (seks måneder eller mere). Der er også udviklet et flowdiagram for den primære dentition, indtil M1 bryder frem. Princippet er stort set det samme som for det flowdiagram, som netop er beskrevet (7). +1 ;\k m`[\ejbXY\c`^\ iXk`feXc\ ]fi E\oµ$d\kf[\e Beskrivelsen vil tage sit udgangspunkt i de tre indsatsområder, som metoden er bygget op omkring, samt indikationer for fluorid og fissurforseglinger. 1: Forældre og børn undervistes i cariessygdommens lokale karakter Budskaberne fokuserede på at forklare forældre og børn, at caries er en bakterieinduceret sygdom. Mundhulens bakterier ophober sig i stagnationsområder og giver over tid anledning til synlige belægninger, som kan give anledning til demineralisering, hvis den ikke mekanisk bliver fjernet. Det videnskabelige grundlag for dette er velkendt og sammmenfattet af Thylstrup og medarbejdere i 1994 (9). Vidensformidling er siden 1991 blevet givet til forældrene i Nexø fra det tidspunkt, hvor deres barn var ca. otte måneder gammelt, altså når de første tænder brød frem, derefter når m1’ere og m2’ere erupterede, når der opstod fast kontakt mellem m1’ere og m2’ere, når M1’erne erupterede, når fast kontakt mellem M2’ere og M1’ere opstod, når M2’erne erupterede, og når fast kontakt mellem M1’ere og M2’ere opstod. Disse dental-aldre blev valgt på baggrund af, at epidemiologiske data fra Nexø viste, at eksempelvis okklusalfladerne på permanente molarer (10) og approksimalt mellem m1 og m2 var de flader, der hyppigst udviklede caries på kohorterne, før Nexø-metoden blev iværksat. Repetition/yderligere vidensformidling imellem de relevante dental-aldre var baseret på risikovurdering (Tabel 1). Formidlingen foregik som dialog mellem forældre/barn og tandlægen/klinikassistenten på klinikken. Dertil var der udarbejdet relevant skriftligt materiale. 2) Intensiv træning i hjemmebehandling (tandbørstning) Træning i tandbørstning foregik ved hvert besøg på klinikken. Var børnene i alderen 0-7 år, undervistes forældrene. Herefter overgik undervisningen gradvis til det enkelte barn. På alle erupterende okklusalflader instrueredes der i at børste på tværs. Forældrene instrueredes i at bruge den fluortandpasta til barnet, som familien brugte. Mængden skulle være begrænset til, hvad der svarer til en lillefingernegl på barnet pr. dag, som foreslået af Bruun et al., 1988 (11). Observeredes der øget risiko for caries, blev brug TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s112-123.indd 117

af 1500 ppm fluortandpasta anbefalet, fordi det har vist sig at have en bedre effekt end 1000 ppm fluortandpasta (for oversigt se reference 12). 3) Professionel plakfjernelse, diagnostik og individualiseret risikovurdering Anvendelsen af den professionelle afpudsning relateredes til tre forhold, som forslået af Koch og medarbejdere (13): Fjernelse af bakteriebelægninger 1) standser cariesprogression 2) optimerer mulighed for cariesdiagnostik og 3) fungerer som en platform for instruktion af børn og forældre. Diagnosen caries dentalis progressiva blev i Nexø-metoden således stillet under optimale forhold, nemlig rengjorte tænder, under godt lys og ved brug af tørlægning som anbefalet i litteraturen (14-16). Papildiagnostik som prædiktor for approksimal cariesdiagnostik blev også inkluderet på baggrund af rekommandationer fra Thylstrup et al. (17) og fra Ekstrand et al. (18). Traditionel sondering anvendtes ikke, fordi det kan medføre brud i overfladen af emaljen (19). Selve risikovurderingen blev vurderet ved hjælp af parametrene i Tabel 1. Hos børn med frembrydende molarer kunne intervallet til næste besøg på klinikken ikke overstige fire måneder (min. 5 point), hvilket understreger, at i Nexø-metoden blev frembrudsperioden af molarer betragtet som en risikofaktor. Denne konsekvensgivende opfattelse var relateret til studier foretaget af Carvalho et al. (10,16,20) i slutningen af 1980’erne, hvor det blev observeret, at erupterende okklusalflader akkumulerer mere plak end fuldt frembrudte okklusalflader. Data fra Rusland (21) støttede i øvrigt, at eruptionsfasen for molarer bør betragtes som en risikofaktor for udvikling af okklusal caries. 4) Fluorid og fissurforseglinger Indikationerne for lokal anvendelse af fluor, nemlig ved caries dentalis progressiva, superficialis var begrundet i rekommandationer fra Fejerskov et al. (22). Bruun & Givskov (23) understregede ligeledes, at ét minuts lokal applikation af en 2 % NaF opløsning frem for fem min. er tilstrækkeligt, når børnene kan indkaldes med korte intervaller, som det er muligt i den kommunale tandpleje i Danmark. En eventuel lokal reapplikation af fluor blev i Nexømetoden relateret til det enkelte barns progressionshastighed og ikke en automatisk procedure ved hvert besøg. Fissurforsegling i Nexø-metoden anvendtes som anbefalet i flere studier (24-26) på indikationen: Caries dentalis progressiva, superficialis, dog kun efter at plakkontrol og fluorbehandling havde vist sig ikke at kunne stoppe yderligere progression. =8>C@>< 8IK@BC<I

117

23/01/08 13:23:13

Nexø-metoden

5: Intervalplanlægning Intervallængden en måned, to måneder osv. er relateret til effekten af forskellige forebyggende aktiviteter. Således viste Axelsson & Lindhe (27), at månedlige professionelle afpudsninger stort set eliminerede cariesprogression. Derfor anvendtes dette interval på en måned til børn med meget hurtig progression (mangelfuld kooperation). Hvis progressionshastigheden vurderedes til at være langsommere, relateredes længden af intervallet til effekten af lokal fluorbehandling, hvor undersøgelser har beskrevet en depotvirkning af calciumfluorid i op til tre måneder (23, 28). Som det fremgår, var langt de fleste initiativer i Nexømetoden valgt på baggrund af, at der i litteraturen er evidens for, at de virker. Tandplejen i Nexø valgte helt bevidst

at fokusere på mekanisk plakkontrol. Da frembrudsperioden af molarer betragtes som en risikofaktor for cariesudvikling, og da alle børn – godt nok med stor individuel variation (29) gennemløber disse faser, kan Nexø-metoden betragtes som en individualiseret populationsstrategi suppleret med behandling relateret til det enkelte individs risiko, populært betegnet som risikostrategi. ,1 <mXcl\i`e^ X] E\oµ$d\kf[\e Effekt af metoden, klinisk undersøgelse (30) To kohorter, hvor børnene var født i henholdsvis 1981 og 1982, blev anvendt som baggrundsmateriale for evaluering af metodens effekt. Børnene i de to kohorter (testkohorter) fyldte 18 år i 1999 (n=74) og 2000 (n=80) og havde fulgt metoden, fra de var 5-6 år gamle. Som historisk kontrolko-

Overkæben 50 40

1993 7

6

O M DOM

5

DOM

1999 4

DO

7

6

O M DOM

Caries begrænset til 5 4 yderste af DOM D O emaljen (E1)

2000

5

DOM

4

DO

7

6

O M DOM

30

Caries i inderste af emalje, inkl. EDJ (E2)

20 10 % 0

Caries begrænset til yderste 1/3 af dentinen (D1)

10 20 30

Caries i inderste 2/3 af dentinen (D2)

40 50

OM

7

DOM

6

DOM

5

DO

4

O M DOM

7

6

DOM D O

5

4

Underkæben

O M DOM

7

6

DOM D O

5

4

Fyldte flader

Fig. 5. Forekomst og fordeling af primær caries og fyldninger registreret på bitewing-optagelser på de tre kohorter. D= distal, O=okklusal og M=mesial. Bringes med tilladelse af Tandlægernes Nye Tidsskrift.

118

65091_TB0208_s112-123.indd 118

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:15

Fig. 6. Effekt i relation til udgift: Nexø og Danmark. Effekt: % 15-årige med DMFS=0. Udgift: Pris/ barn/år i 1980-DKKpriser. Bringes med tilladelse af Tandlægernes Nye Tidsskrift.

E/O 0.16 0.14

Nexø

0.12 0.10 0.08 0.06

DK

0.04 0.02 0

81

83

85

87

89

91

horte anvendtes børn, som var født i 1975, og som blev 18 år i 1993. Børn og unge i kontrolkohorten havde ikke fulgt Nexø-metoden. Børnenes DMFS blev registreret hvert år i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier. Ligeledes blev fissurforseglinger registreret. Data viste, at ingen i de to testkohorter havde fået permanente tænder rodbehandlet eller ekstraheret pga. caries. To børn i kontrolkohorten havde fået rodbehandlet M1’erne, og et barn havde fået ekstraheret én M1’er som følge af caries. I 18-års-alderen var >90 % af DMFS-tallene i alle tre kohorter relateret til F-komponenten. Fig. 4 viser DMFS og forseglings forløbskurver fra de tre kohorter, fra børnene var fem, til de var 18 år gamle. Gennemsnits-DMFS i 18-års-alderen var 3,73, 1,23 og 1,25 i 1993, 1999 og 2000. Den procentvise del af 18-årige med et DMFS=0 i de tre kohorter var 28 %, 55 % og 56 %. Det gennemsnitlige antal fissurforseglinger på de 18-årige på kontrolkohorten var 4,6; på testkohorterne 4,7 og 4,0 (Fig. 4). Effekt af metoden, radiologisk undersøgelse (31) Bitewings blev taget af alle 16-18-årige, når de forlod tandplejen i Nexø. Bitewings fra kontrol- og testkohorterne undersøgtes af første forfatter i slutningen af 2000. Fig. 5 viser fordeling af primær caries og fyldninger på fladeniveau fra de tre kohorter. M1 obser veredes som værende fyldt i omkring 40 % i kontrolkohorten og i omkring 10 % i testkohorterne. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s112-123.indd 119

93

95

97

99

år

Der var ingen forskel i radiologisk observeret caries mellem testkohorterne. Både den gennemsnitlige forekomst af primær caries (E1-D2) (5,56 versus 3,26/2,81) og antal fyldte flader (F) (2,68 versus 0,70/0,94) var signifikant større hos kontrolkohorten end hos de to testkohorter (P<0.01). Alle flader i testkohorterne havde mindre forekomst af radiologisk observeret caries (inkl. fyldninger) end tilsvarende flader hos kontrolkohorten. Effekt/omkostningsanalyse (31) Pris/barn/år blev anvendt til at analysere prisniveauet i Nexø fra 1980 til 1999. Priserne blev omregnet til 1980-priser. Det samme blev foretaget på landsgennemsnitsniveau. I effekt/omkostningsanalysen (E/O) anvendtes indekset: % 15-årige med DMFS=0/pris pr. barn pr. år. Gennemsnitsprisen i Nexø fra 1980 til 1999 var DKK 564 (1SD=77,2, variationsbredde DKK 445-760), medens landsgennemsnittet var DKK 645 (1SD=111,2 variationsbredde DKK 539-DKK 903). Gennemsnitsprisen i Nexø i perioden 1980-1987 (før Nexø-metoden) var DKK 622 (1SD=78,8), mens gennemsnitsprisen i perioden 1988-1999 var DKK 526 (1SD=46,7). Det vil sige, at der var en marginal reduktion i pris/barn/ år i Nexø på omkring 100 1980 DKK efter indførelsen af metoden. Fig. 6 viser resultaterne af effekt/omkostningsanalysen. Som det fremgår af forløbet af kurverne, er der ikke forskel =8>C@>< 8IK@BC<I

119

23/01/08 13:23:16

Nexø-metoden

DMFS

2.3

Kontrolgruppe (Solntsevsky)

2.2

Fig. 7. Cariesincidensen i gruppe B og på 6-8-årige danske børn fra 1994-1996 (Sundhedsstyrelsen). Bringes efter tilladelse fra Ranger.

2.1

Danmark

0.3

Testgruppe (Solntsevsky)

0.2 0.1

Nexø 0

6

7

8

Alder

DMFS 7

Kontrolgruppe (Solntsevsky)

6

Fig. 8. Cariesincidensen i gruppe C og på 11-13-årige danske børn fra 1994-1996 (Sundhedsstyrelsen). Bringes efter tilladelse fra Ranger.

5 4 Testgruppe (Solntsevsky) Danmark

3 2 1 0

120

65091_TB0208_s112-123.indd 120

Nexø 11

12

13

alder

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:16

på E/O-ratioen i Nexø og mellem Nexø og landsgennemsnittet i perioden 1981 til 1987. Fra 1989 øges forskellen mellem Nexø og landsgennemsnittet markant i Nexøs favør. Der forelå ingen DMFS-data fra 1988 og pris/barn i 1987 og 1988. Randomiseret klinisk undersøgelse i Moskva (32) I 1992 blev der igangsat et ph.d.-studie i Moskva med førsteforfatter som hovedvejleder. Data viste (21), at børn og unge i Moskva havde meget høj carieserfaring specielt i M1’ere og M2’ere, og progressionshastigheden var høj i frembrudsfaserne. Ligeledes var der høj carieserfaring i mælketandsættet. Det blev derfor besluttet at afprøve Nexø-metoden i Moskva over en 2½-års-periode på tre grupper af børn, A: treårige, B: seksårige og C: 11-årige med ca. 100 børn i hver gruppe. I gruppe B og C blev børnene tilfældigt delt i en kontrol- og en testgruppe. I gruppe A valgtes 45 treårige fra en børnehave som testpersoner. To et halvt år senere valgtes 45 kontrolpersoner fra samme børnehave. Disse børn var kommet et halvt år senere i børnehave end børnene i testgruppen. Kontrolgrupperne fik de programmer, som den russiske stat tilbød. Alle børnene både i test- og kontrolgrupperne fik udleveret 1100 ppm fluortandpasta (Colgate Palmolive) og tandbørster. Da børnene i gruppe A blev fem år, blev de undersøgt. Testgruppens børn havde et gennemsnits-defs på 4,91, mens kontrolgruppens børn havde et gennemsnits-def-s på 8,60 (P<0.01). Fig. 7 og 8 viser kurver, som illustrerer DMFS-incidensen på test- og kontrolgrupperne i Moskva fra 6-8-års-alderen og fra 11-13-års-alderen. Gennemsnitstal fra Danmark og data fra Nexø er ligeledes præsenteret. Som det fremgår, havde børnene i kontrolgrupperne signifikant højere gennemsnits-DMFS end børnene i testgrupperne, efter de to et halvt år studiet varede. Testbørnene i gruppe B og C opnåede et DMFS, som var sammenligneligt med gennemsnittet for børn fra Danmark. Bfik [`jbljj`fe X] d cj´ke`e^ f^ fge \[\ i\jlckXk\i Det må konkluderes, at målsætningerne i Nexø blev opfyldt. Også de mål, at der ikke skulle være rodbehandlet eller ekstraheret tænder pga. caries, var opfyldt. Alle tandplejer har andre forpligtigelser end blot at forebygge og behandle caries. De økonomiske beregninger, der er gengivet, kan derfor kun betragtes som en approksimation af udgifterne til de cariesforebyggende programmer. For Nexøs vedkommende har konteringerne været de samme siden 1976. Udgifterne til tandplejen i Nexø kan TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s112-123.indd 121

derfor direkte sammenlignes år for år. Der er ikke sket nævneværdige ændringer i Nexø mht. antal børn, der modtog ortodontisk behandling eller andre behandlingstyper, som kunne have betydning for, om udgifterne til de forebyggende tiltag har udgjort en større eller mindre del af det samlede budget i årenes løb. Man kan derfor med rimelig sikkerhed fastslå, at udgifterne til Nexø-metoden ikke har været større end udgifterne til det uspecifikke profylakseprogram. Udgifterne i Nexø har igennem stort set alle årene ligget under eller på niveau med landsgennemsnittets. Det kommunale drikkevand i Nexø har i årtier haft et fluoridindhold på omkring 0,8 ppm, hvilket er højt under danske forhold, hvor gennemsnittet både i 1999 og i 2004 var 0,3 ppm fluorid (5,6). En nærliggende forklaring på Nexøs resultater kunne derfor være det høje fluoridindhold. Definerer vi højt fluoridindhold i vandet i Danmark som værende >0,6 ppm fluorid, så viser Fig. 1, at 27 kommuner inkl. Nexø var over dette niveau i 2004. De 26 øvrige kommuner havde alle et højere gennemsnitligt DMFS end Nexø (variationsbredde i DMFS: 1,1-3,8). Der er 4 %’s (1/27) sandsynlighed for at opnå et sådant resultat ved et tilfælde. Fluoridindholdet i drikkevandet spiller en rolle for cariesforekomsten blandt børn og unge i Danmark (5,6), men kan altså ikke forklare resultaterne i Nexø. Studiet fra Moskva, hvor fluoridindholdet i drikkevandet var omkring 0,1 ppm, dokumenterede, at metoden under de forhold også var effektiv. Det mest interessante var dog, at metoden på testbørnene frembragte resultater, der var på niveau med data fra de danske børn. -1 E\oµ$d\kf[\e j\k ` \k jle[_\[j]i\dd\e[\ g\ijg\bk`m En integreret del af Nexø-metoden er risikovurdering og diagnostik (30). Indikerer den kliniske undersøgelse øget cariesrisiko, eller er barnet i en dental-alder, der i sig selv øger cariesrisikoen (eksempelvis frembrydende M1’ere), foretages risikorelateret cariesbehandling eller synonymt hermed jf. Sundhedsstyrelsens definitioner, sundhedsfremmende foranstaltninger og primær forebyggelse. Sundhedsfremme og primær forebyggelse har det problemfelt, at de overlapper hinanden (1). En af de vigtigste aktiviteter, uanset hvilken af de tre betegnelser (risiko relateret/sundhedsfremme/primærforebyggelse) der anvendes, er sundhedspædagogik. Sundhedspædagogik blev også foretaget, før Nexø-metoden startede i 1987, men i en helt anden betydning, nemlig initiativer i dagpleje, børnehaver og skoler og oftest på gruppeniveau. I Nexø-metoden er sundhedspædagogikken synonymt med de to første =8>C@>< 8IK@BC<I

121

23/01/08 13:23:16

Nexø-metoden

indsatsområder i Nexø-metoden, nemlig: 1) forældre og børn undervises i cariessygdommens lokale karakter og 2) intensiv træning i hjemmebehandling. Altså på individuelt niveau, og hvor patientundervisning og den motiverende samtale for at bruge Sundhedsstyrelsens terminologi (1) er højt prioriteret. Sundhedspædagogikken, som den udføres i Nexø-metoden, er dels salutogenetisk (læren om sundhedens opståen og udvikling), dog mere patogenetisk (læren om sygdommens opståen og udvikling), men frem for alt behandlingsorienteret omkring, hvad der skal til for at kontrollere cariessygdommen, så den ikke udvikler sig. Sundhedspædagogikken i Nexø-metoden er en fremadskridende proces, som systematisk bliver foretaget ved relevante dental-aldre: Fra det tidspunkt, hvor M2 erupterer, fokuserer sundhedspædagogikken på den unge selv, før dette tidspunkt på forældre og barn. Indikerer undersøgelserne omkring de udvalgte dental-aldre, at der er øget risiko eller direkte synlig caries, fortsættes sundhedspædagogikken ved de risikorelaterede eller ved de symptomatisk (se forklaring senere) behandlingsrelaterede indkald. Da fluorindholdet i drikkevandet i Nexø som omtalt er relativt højt (0,8 ppm) (5,6), har tandplejen i Nexø længe haft en fluorpolitik. Formålet var at reducere risikoen for dental fluorose, men samtidig bruge fluor optimalt for at kontrollere caries. Som det fremgår, passer de sundhedspædagogiske aktiviteter, som blev udført under Nexø-metoden, fint med den definition, som Sundhedsstyrelsen i dag lægger i begrebet (1): »Pædagogik, der formidler viden om forebyggelse og sundhedsfremme mellem professionelle og patienter eller andre borgere og dermed fremmer sundhedsrelaterede aktiviteter«. Diagnosticerer tandlægen caries dentalis progressiva, superficialis (symptom), iværksættes symptomatisk nonoperativ cariesbehandling (33). Tandlægen instruerer patienten i bedre hjemmetandpleje og supplerer evt. med lokal fluorbehandling, fissurforsegling eller kostrådgivning. En sådan indsats har til formål at forebygge yderligere mineraltab og kan derfor ses som forebyggelse (sekundær) af progression af læsionen til kaviteter og fyldninger. Fra introduktionen kan det ses, at sundhedsfremme er et bredt begreb. Derfor passer begrebet både godt og dårligt, når vi taler om sygdommen caries. Den del, der handler om at skaffe rammer, så sundhed kan bestå, passer fortrinligt med loven omkring DBU fra 1971 og fra 1986, som pålagde kommunerne at oprette vederlagsfri tandpleje for kommunens børn. Når begrebet sundhedsfremme passer dårligt til sygdommen caries, er det bl.a., fordi tænderne 122

65091_TB0208_s112-123.indd 122

faktisk bryder sunde frem, og er caries først opstået, er det en irreversibel proces (9). Man kan altså ikke foretage sundhedsfremme, når tænderne først er brudt frem. Mere præcise begreber er sundhedsfastholdelse, kontrol og risikorelateret behandling, når der tales om sygdommen caries. 8]jclkk\e[\ bfdd\ekXi\i Den kommunale tandpleje i Nexø har med Nexø-metoden magtet at reducere cariesforekomsten og fastholde den på et niveau, der ligger betydelig lavere end målsætningen, samtidig med at pris pr. barn ikke er øget, tværtimod. Nexø-metoden blev udviklet i slutningen af 80’erne, hvor begreber som sundhedsfremme, sundhedspædagogik, patientundervisning, motiverende samtale etc. enten ikke var definerede eller havde en anden mening end i dag. Det kan konkluderes, at Nexø-metodens mange initiativer og elementer passer fint i den forestilling, som Sundhedsstyrelsen har, angående hvordan sundhedsfremme (i dette tilfælde af caries) bør foregå i Danmark. <e^c`j_ jlddXip The Nexø method seen from an oral health promotion perspective The Nexö Method is a non-operative programme of caries treatment, devised and implemented in 1987–1988 in the Public Dental Health Service for Children in Nexö, Denmark. This article describes the goals, as well as the daily employment, scientific rationale and efficiency of the method. Finally, the Nexö Method is discussed from the standpoint of health promotion, as the term is used today. The mean DMF-S recorded form 18-year-olds in Nexö during the years 1993 (3.73) to 2000 (1.25), fell by about 66 %; cost/child/ year fell by about 15%. Thus, the main goals stated in 1988 were achieved. A effect/cost analysis showed that during the period when the method was employed, the difference between Nexö and the national mean index clearly rose in favour of Nexö. The conclusion is that the different elements of the Nexö Method are in accordance with recommendations of the Danish National Board of Health for oral promotion in the new millennium. C`kk\iXkli 1. Sundhedsstyrelsen. Terminologi – forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed 2005. 2. Donabedian. Evaluating the quality of medical care. Millbank Mem Fund Q 44 (part 2) 1966. p. 166–203. 3. Folketinget. Lov om Børnetandplejen. Lov nr. 217 af 19. maj 1971. 4. Folketinget. Lov om Børnetandplejen m.v. Lov nr. 310 af 4. juni 1986. 5. Ekstrand KR, Christiansen MEC, Qvist V. The influence of dif-

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:16

6.

7. 8.

9.

10.

11. 12.

13.

14. 15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

ferent variables on the inter-municipality variation in caries experience in Danish adolescents. Caries Res 2003; 37: 130–41. Ekstrand KR, Christiansen MEC. Relationen mellem fluorindholdet i kommunernes drikkevand og caries – eksemplificeret ved DMFS-værdier hos 12-, 15-, og 18-årige i 2004. Tandlægebladet 2005; 109: 790-6. www.nexodent.com Heidmann J, Poulsen S. Forecasting future caries prevalence from data in a national recording system. Caries Res 1986; 20: 543-7. Thylstrup A, Bruun C, Holmen L. In vivo caries models – Mechanisms for caries initiation and arrest. Adv Dent Res 1994; 8: 14-57. Carvalho JC, Ekstrand KR, Thylstrup A. Dental plaque and caries on occlusal surfaces of first permanent molars in relation to stage of eruption. J Dent Res 1989; 68: 773-9. Bruun C, Thylstrup A. Dentifrice usage among Danish children. J Dent Res 1988; 67: 1114-7. Ellwood R, Fejerskov O. Clinical use of fluoride. In: Fejerskov O, Kidd EAM, editors. Dental caries. The disease and its clinical management. Blackwell/Munksgaard; 1993. p. 189-219. Koch G, Arneberg P, Thylstrup A. Oral hygiene and dental caries. In: Thylstrup A, Fejerskov O, editors. Textbook of Cariology. Copenhagen: Munksgaard; 1986. p. 286-98. Sognnaes RF. The importance of a detailed clinical examination of carious lesions. J Dent Res 1940; 19: 11-5. Møller IJ, Poulsen S. A standardized system for diagnosing, recording and analysing dental caries data. Scand J Dent Res 1973; 81: 1-11. Carvalho JC, Ekstrand KR, Thylstrup A. Results of 1 year of non-operative occlusal caries treatment of erupting permanent first molars. Community Dent Oral Epidemiol 1991; 19: 23-8. Thylstrup A, Birkeland JM. Prognosis of caries. In: Thylstrup A, Fejerskov O, editors. Textbook of Cariology. Copenhagen: Munksgaard; 1986. p. 358-64. Ekstrand KR, Bruun M, Bruun G. Plaque and gingival status as indicators for caries progression on approximal surfaces. Caries Res 1998; 32: 41-5. Ekstrand KR, Qvist V, Thylstrup A. Light microscope study of the effect of probing in occlusal surfaces. Caries Res 1987; 21: 368-74. Carvalho JC, Thystrup A, Ekstrand KR. Results after 3 years of non-operative occlusal caries treatment of erupting permanent first molars. Community Dent Oral Epidemiol 1992; 20: 187-98. Kuzmina IN, Kuzmina E, Ekstrand KR. Dental caries among children from Solntsevsky – a district in Moscow, 1993. Community Dent Oral Epidemiol 1995; 23: 266-70. Fejerskov O, Thylstrup A, Larsen MJ. Rational use of fluoride in caries prevention. A concept based on possible cariostatic mechanisms. Acta Odontol Scand 1981; 39: 41-9. Bruun C, Givskov H. Formation of CaF2 on sound enamel and in caries-like enamel lesions after different forms of fluoride application in vitro. Caries Res 1991; 25: 96-100. Mørup K, Ekstrand KR. Fissurforsegling til behandling af caries hos børn og voksne. Et litteraturstudie suppleret med en kasuistik. Tandlægebladet 2000; 104: 480-1.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s112-123.indd 123

25. Handelman SL, Leverett DH, Iker HP. Longitudinal radiographic evaluation of the progress of caries under sealants. J Pedod 1985; 9: 119-26. 26. Handelman SL, Leverett DH, Solomon ES, Brenner CM. Use of adhesive sealants over occlusal carious lesions: radiographic evaluation. Community Dent Oral Epidemiol 1981; 9: 256-9. 27. Axelsson P, Lindhe J. The effect of a preventive program on dental plaque, gingivitis and caries in schoolchildren. Results after one and two years. J Clin Periodont 1974; 1: 126-38. 28. Bruun C, Thylstrup A. Nye synspunkter på fluoridanvendelse – baggrund og konsekvenser. In: Hjørting-Hansen E, editor. Odontologi’89. København: Munksgaard, 1989. p. 7-12. 29. Ekstrand KR, Christiansen J, Christiansen MEC. Time of eruption and length of eruption period of permanent first and permanent second molars. A longitudinal clinical investigation. Community Dent Oral Epidemiol, 2003; 31: 344-50 30. Ekstrand KR, Christiansen MEC. Outcomes of a non-operative caries treatment programme for children and adolescents. Caries Res 2005; 39: 455-67. 31. Ekstrand KR, Christiansen MEC. En effektundersøgelse af et non-operativt cariesbehandlingsprogram benyttet i den kommunale tandpleje i Nexø siden 1988. Tandlægernes Nye tidsskrift 2003; 18: 9-20. 32. Ekstrand KR, Kuzmina IN, Kuzmina E, Christiansen MEC. Two and a half-year outcome of caries-preventive programs offered to groups of children in the Solntsevsky District of Moscow. Caries Res 2000; 34: 8-19. 33. Ekstrand KR. Faglig viden om caries. Tandlægebladet 2006; 110: 788-99.

=fi]Xkk\ifgcpje`e^\i Kim Rud Ekstrand, Lektor på Afdeling for Tandsygdomslære og Endodonti Mauri Erik Christian Christiansen, Forhåndværende klinikchef, Nexø kommunale tandpleje Korrespondance: Kim Ekstrand Afdeling for Tandsygdomslære og Endodonti, Tandlægeskolen i København, Nørre Allé 20, 2200 København N. e-mail: kim@odont.ku.dk TEL: 3532 6813 FAX: 3532 6505 P.S. Danmark har siden 2003-2006 indført en ny kommunal inddeling og er gået fra 275 kommuner til 93 kommuner. Nexø er i dag nu en del af Bornholms kommune.

=8>C@>< 8IK@BC<I

123

23/01/08 13:23:16

GfglcXk`fejjkiXk\^`ej k\ibfdjk Ki\ jm\ejbX cXe[jk`e^j j kk Xkk ]i daX YXie fZ_ le^[fdXij fiXcX _ cjX G`X >XYi\# LccX DfY\i^ Jb c[ f^ 8ee$DXi`\ Fc_\[\

JkiXk\^`\i ] i Xkk ]i daX fiXc _ cjX fZ_ ] i\Yp^^X fiXcX jalb[fdXi YcXe[ YXie fZ_ le^[fdXi Y i lk]fi$ dXj j Xkk d ee`jbfi jk`dlc\iXj Xkk kX XejmXi ] i j`e _ cjX% JkiXk\^`\ieX Y i j c e^k jfd d ac`^k ^ile$ [Xj g \m`[\ejYXj\iX[\ d\kf[\i% ;\k i fZbj m`bk`^k Xkk jki mX \]k\i \e jXdjpe g _ cjfYl[jbXg\k d\ccXe fc`bX bXk\^fi`\i m i[g\ijfeXc# g\[X^f^\i fZ_ ^ ieX bfdd\ij`\ccX Xbk i\i% = i]XkkXieX _Xi jkl[\iXk _li ki\ jm\ejbX cXe[jk`e^ XiY\kXi%

124

65091_TB0208_s124-133.indd 124

K

aries drabbar fortfarande en majoritet av skolbarnen i de industrialiserade länderna. Vi ser en förändrad livsstil med frekvent intag av söta livsmedel och stora grupper som inte borstar tänderna med fluortandkräm två gånger dagligen. Under 1980-talet övergav många svenska landsting sina så kallade populationsstrategier för förebyggande av munsjukdomar bland barn och ungdomar. De förändringar vi ser i barns och ungdomars livsstil har dock lett till att många landsting återgått till ett populationsinriktat hälsofrämjande arbete. Vanligt är att man arbetar med en kombination av populationsstrategi och individuell högriskstrategi. Artikeln beskriver hur tre landsting arbetar med att främja den orala hälsan bland barn och ungdomar. Evidensbaserade metoder, människors ansvar för sin egen hälsa och samsyn på hälsobudskapet är faktorer som kan leda till ett framgångsrikt hälsoarbete. 9Xb^ile[ Begreppet oral hälsa omfattar både frånvaro av sjukdom och individens subjektiva beskrivning av välbefinnandet [1]. Historiskt sett har mest resurser använts för att förebygga sjukdom och mindre på att främja hälsa. Den svenska tandvårdslagen [2] anger att målet för tandvården är en god tandhälsa, en tandvård på lika villkor för hela befolkningen och att särskild vikt ska läggas vid förebyggande åtgärder. Det hälsofrämjande, salutogena, perspektivet innebär att man fokuserar på hälsofrämjande faktorer och har en helhetssyn på människan [3]. På samhällsnivå påverkas hälsan av hälsopolitik; exempelvis folkhälsopolicy, lagstiftning, ekonomiska förutsättningar och social trygghet. På arenanivå är barnavårdscentralen, förskolan/skolan och föräldrarna viktiga och på individnivå spelar biologiska och socioekonomiska faktorer, livsstil, attityder och känsla av sammanhang roll. Tandhälsan i Sverige har förbättrats kraftigt de senaste 30 åren [4, 5] trots att befolkningens kunskap om tandsjukdomarnas etiologi inte ökat nämnvärt under samma period [6]. Bland barn och ungdomar var minskningen av karies störst under 1970–80-talen och betydligt lägre från 1990-talet fram till i dag [4]. Tandhälsan varierar stort mellan olika regioner i landet vilket exemplifieras av tre utvalda landsting (Fig. 1). Andelen 19-åringar i Sverige med approximalytor fria från dentinkaries och fyllningar ökade åren 1985–2005 från 36 till 59 procent (Fig. 1). Samtidigt minskade andelen 19-åringar med ett stort antal kariesskadade approximalytor (Fig. 2). Om man inkluderar emaljkaries i dessa siffror sjunker andelen kariesfria ytor avsevärt. Approximalkaries är fortfarande ett stort problem för barn och ungdomar med risk för kariessjukdom. Dessutom TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:50

utgör emaljkaries på approximalytorna en potentiell kariesrisk för samtliga barn och ungdomar med tanke på dagens konsumtionsmönster när det gäller sötade drycker och småätande. Slutligen kan man konstatera att kariesskador på approximalytorna i hög utsträckning styr individens tandvårdsbehov i vuxen ålder. Riksstatistik saknas för den parodontala hälsan bland barn och ungdomar i Sverige. Två oberoende nordiska studier visar dock att omkring 25 procent av 14-åringarna inte borstar tänderna dagligen [7-8]. Bland 15-åriga flickor i Falkenberg uppgav över 95 procent att de borstar tänderna åtminstone en gång per dag. Av dessa var det cirka 20 procent som inte borstade på kvällen [9]. I alla åldersgrupper över 20 år har förekomsten av plack, gingivit och tandsten minskat under perioden 1973-2003, och även den alveolära bennivån approximalt har förbättrats i samtliga åldersgrupper [5). Under senare år har metoder för att utvärdera patientens självupplevda hälsa tagits fram [10] men metoderna har inte använts i någon större omfattning. Under 1960-80-talen, då karies var allmänt utbredd bland svenska barn och ungdomar, hade fluorprevention i skolor en kariesreducerande effekt på 20-50 procent och den populationsinriktade preventionen var allmänt accepterad i samhället [11]. Populationsstrategin övergavs dock i mitten av 1980-talet i de flesta svenska landsting (och även i andra europeiska länder) till förmån för högriskstrategier på tandkliniken [12-13]. Orsaken var att officiell kariesstatistik visade att tandhälsan över lag förbättrats kraftigt samt att det uppstått en snedfördelning av sjukdomen i populationen. Dessutom hade den ekonomiska situationen blivit kärvare och många kariesforskare ifrågasatte tilläggseffekten av skolprogrammen till dagligt användande av fluortandkräm [14]. Det senaste decenniet har högriskstrategin ersatts av en mer allmän riskstrategi där syftet

dels är att identifiera de individer som förblir friska men att i lika hög grad kunna identifiera högriskpatienter. I dag när vi ser andra trender när det gäller konsumtionen av socker och tandborstning med fluortandkräm har flera landsting återgått till en populationsinriktning och använder en kombination av de båda strategiformerna. JkiXk\^`\i `efd ki\ jm\ejbX cXe[jk`e^ Strategierna för att främja oral hälsa och förebygga orala sjukdomar i huvudmannaområdena i Södra Bohuslän (del av Västra Götalandsregionen), Stockholms län och Uppsala län (faktaruta 1-3) har många likheter men till vissa delar har man valt olika arbetssätt. Från slutet av 1960-talet fram till mitten av 1980-talet hade samtliga landsting en populationsstrategi där det bland annat ingick fluorsköljning i skolan. Karies är den orala sjukdom som är vanligast bland barn och ungdomar och därför riktas även i dag huvuddelen av det förebyggande arbetet mot karies. Det finns dock även strategier för att förebygga parodontal sjukdom; till exempel åtgärder som syftar till att förbättra munhygienen och förebygga tobaksbruk. De kostråd som ges i det kariesförebyggande arbetet kan även förebygga erosioner på tänderna, som blivit allt vanligare [15]. Även störningar i bettutvecklingen kan förebyggas genom kariesprevention; färre tänder extraheras och genom tidig upptäckt kan interceptiv bettvård skapa förutsättningar för ett funktionellt och estetiskt gott bett. Uppsala län Barnen i Uppsala län har låg kariesförekomst (Fig. 1). På 1960- och 70-talen förklarades det med att fluorhalten i dricksvattnet i Uppsala stad ansågs vara optimal (1000 ppm fluor). Fluorhalten har haft betydelse, men vid jämförelser under 1990-talet sågs ingen skillnad i kariesföre-

Sverige

70

35

60 50

Sverige LUL Bohus Sthlm

40 30 20 10

Andel 19-åringar med DFSa>3

Andel 19-åringar med DFSa=0

80

30 25 20

Sverige

15 10 5 0

0 1985

1990

1995

2000

2005

År

Fig. 1. Andelen 19-åringar (%) utan fyllningar eller dentinkaries på tändernas kontaktytor (DFSa = 0) åren 1985-2005 i tre utvalda landsting samt i Sverige.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s124-133.indd 125

1985

1990

1995

2000

2005

År

Fig. 2. Andelen 19-åringar (%) med ≥ 4 fyllningar eller dentinkaries på tändernas kontaktytor (DFSa ≥ 4) i Sverige åren 1985-2005 (Socialstyrelsen).

=8>C@>< 8IK@BC<I

125

23/01/08 13:23:51

Populationsstrategi

=XbkX ( JkiXk\^`\i ] i Xkk ]i daX fiXc _ cjX fZ_ ] i\Yp^^X fiXcX jalb[fdXi LggjXcX c e GfglcXk`fejjkiXk\^`1 @ejXkj\i k`cc YXie ($(- i fZ_&\cc\i [\iXj ] i c[iXi ^ ij mXik *1\ i g 9M:# ] ijbfcX fZ_ ` jbfcXe% ;\ Õ\jkX `ejXkj\i ^ ij bfcc\bk`mk d\e bc`e`b\ieX bXe m caX Xkk ^\ `e[`m`[l\cc `e]fidXk`fe fZ_ `ejkilbk`fe% @ee\_ cc1 `e]fidXk`fe fd kXe[jalb[fdXieXj fijXb fZ_ ] ca[\i# `e]fidXk`fe fd _li jXZbXifj]i\bm\ej\e g m\ibXi kXe[_ cjXe# dle_p^`\e`ejkilbk`fe fZ_ i\bfdd\e[Xk`fe Xkk Xem e[X ÕlfikXe[bi d ) ^ e^\i g\i [X^% I`jbjkiXk\^`1 @e[`m`[l\cc i`jbY\[ de`e^ jfd ^ile[Xi j`^ g jfZ`Xc# d\[`Z`ejb fZ_ f[fekfcf^`jb XeXde\j\e# bc`e`jb le[\ij be`e^ fZ_ m`[ Y\_fm jXc`m$# d`bifY`fcf^`jb$ fZ_ jXc`mlki\[e`e^% 9XcXej d\ccXe ]i`jb$ fZ_ i`jb]Xbkfi\i Y\[ dj% M`[ fYXcXej \cc\i [ i`jb]Xbkfi\i m\im ^\i j kkj gi\m\ek`mX `ejXkj\i `e g `e[`m`[l\cc `e[`bXk`fe% Bc`e`b\ieX ] i ., bi g\i YXie mXik *1\ i% 8ekXc '$(0$ i`e^Xi mXi i )''-1 .0%'''

komst mellan barn som drack vatten med optimal fluorhalt jämfört med övriga barn i länet. I två av länets kommuner har fluorsköljningar kontinuerligt genomförts sedan slutet av 60-talet och pågår fortfarande. Folktandvården i Uppsala län besöker förskolan och skolan vid tre–fyra tillfällen under elevens skoltid. Verksamheten har pågått kontinuerligt i fyra decennier. Lektionerna fokuserar på att bevara och förstärka det friska, väcka elevernas intresse för hälsa samt påverka attityder, värderingar och beteenden. Individen ska få stöd att utveckla sin självbild, motivation och problemlösningsförmåga så att man själv kan ta ansvar för sin hälsa. Självkänsla och delaktighet ger individen en känsla av att kunna påverka sin munhälsa [10, 16]. Även när insatserna genomförs på kliniken ska detta förhållningssätt genomsyra besöket. Det nuvarande preventionsprogrammet har använts sedan år 2005. Genom det hälsofrämjande arbetet i förskolor och skolor påverkas och stimuleras barns och ungas lärande i frågor som handlar om god munhälsa och hälsa. Syftet är även att sprida grundläggande faktakunskaper och ökad förståelse för munnen, kroppen och dess funktioner. Man erbjuder även barn, ungdomar och föräldrar praktisk kunskap i tandborstteknik. Lektionerna genomförs med en interaktiv metodik där eleverna stimuleras till delaktighet med hjälp av anpassad teknik och rekvisita. Effekten av det hälsofrämjan126

65091_TB0208_s124-133.indd 126

de arbetet har utvärderats [17]. Arbetet i skolorna genomförs av tandsköterskor eller tandhygienister från den lokala tandvårdskliniken. Om klinken inte har lämplig personal kan man hyra resurspersoner med speciellt intresse för pedagogiska frågor från folktandvårdens bemanningsenhet. Ett strukturerat, långsiktigt och pålitligt populationsinriktat hälsofrämjande arbete är förutsättningen för att barn- och ungdomstandvården ska kunna bedrivas på ett effektivt sätt. Genom att tandvårdspersonalen vet att alla individer får del av insatserna kan man avstå från individuell information och behandling vid klinikbesök. Revisionsintervallen kan därmed förlängas för dem som har en bra balans mellan frisk- och riskfaktorer, samtidigt frigörs tid för dem som har ett större behandlingsbehov. I Uppsala har barn med låg risk (70 procent av barnpopulationen) 18-24 månaders revisionsintervall, för övriga beror intervallet helt på individuella förutsättningar. Södra Bohuslän På grund av det höga sockerintaget i dagens samhälle (raffinerade produkter i allmänhet men i synnerhet den stora konsumtionen av sötade drycker och godis mellan måltiderna) är populationsinriktade preventionsprogram fortfarande viktiga för barn och ungdomar. Fluorens roll blir än mer betydelsefull för att upprätthålla balans mellan kariessjukdomens angrepps- och försvarsfaktorer. Insikten om de konsumtionstrender som styr ungdomars vardag och kunskapen om kariesrisken på approximalytor var bakgrunden till en svensk vetenskaplig studie med fluorlackning i skolor i hög-, mellan- och lågriskområde [18–19]. 854 13-16-åringar fluorlackades med olika frekvens under högstadietiden. Fluorlackningen sköttes av två tandsköterskor med en enkel mobil utrustning och föregicks av diskussioner med ungdomarna i små grupper (7 personer/ grupp) om vikten av god egenvård men även träning i approximal rengöring med tandtråd. Studien visar att fluorlackning en gång per termin med sex månaders intervall gav 69 procent kariesreduktion på nytillkomna skador på approximalytorna i högriskområdet, vilket var en signifikant tilläggseffekt till egenvård med fluortandkräm och till den prevention som gavs på tandkliniken. Motsvarande siffror var i mellanriskområdet 66 procent och i lågriskområdet 20 procent. Resultatet ligger till grund för en populationsinriktad strategi med skolan som hälsofrämjande arena för samtliga 6-16-åringar. Södra Bohuslän har använt strategin systematiskt sedan år 2002. Tidigare hade två av områdets åtta kommuner praktiserat samma metodik vilket har synts positivt i områdets epidemiologiska rapportering. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:51

Populationsstrategin i Södra Bohuslän bygger på utökat revisionsintervall (18 månader) för lågriskgruppen; 70–80 procent av barn- och ungdomspopulationen. För låg- och mellanriskgrupperna görs inga mellanliggande kontroller på kliniken. Högriskgruppen ska dock, utifrån individuella behov, ha mellanliggande kontroller. Verksamheten styrs genom att klinikerna har »öronmärkta« pengar för hälsofrämjande insatser i förskola/skola. Insatserna i skolan följs upp årligen med enkäter och epidemiologisk rapportering av tandhälsan. Resultaten visar att elever och skola upplever att det är positivt att tandvårdspersonal syns på skolan. Hälsobesöken fungerar mycket bra och från skolan ses positivt på att tandvårdspersonal kommer dit. Dessutom anser skolpersonalen att fluorlackningen stör skolarbetet mindre jämfört med fluorsköljning som tidigare skedde varje vecka i klassrummet. Tandvårdsperso-

nalen upplever det som ett positivt avbrott i verksamheten att få komma ut från kliniken och få ett eget ansvarsområde. Personalen får mycket god kontakt med eleverna och ser genast om någon behöver komma till kliniken för tilläggsprevention. Stockholms läns landsting I tandvårdens uppdrag från Stockholms läns landsting ska preventivt arbete ges på tre nivåer: =~ahd[g~b_VcYZ VgWZiZ Bjc]~ahdk gY k^Y ^YZci^ÒZgVY g^h` Bjch_j`k gY ^c`ajh^kZ gZX^Y^kegd[naVm I det hälsofrämjande arbetet är målet att sprida kunskap om ett hälsosamt levnadssätt till hela befolkningen. Folktandvården i Stockholms län har gått ut med hälsofrämjan-

Fig. 3. Foldrar anpassade till riskåldrar som Stockholms läns landsting tagit fram. Foldrarna används av folktandvården i Stockholms och Uppsala län.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s124-133.indd 127

=8>C@>< 8IK@BC<I

127

23/01/08 13:23:53

Populationsstrategi

de budskap i media, lokal-tv samt i tunnelbanan och bussar. Det nuvarande preventionsprogrammet startade år 2005. Munhälsovård ges som populationsstrategi vid identifierad risk, målgruppen är alla barn och ungdomar inom vissa riskåldrar samt alla barn och ungdomar, oavsett ålder, inom identifierade riskområden. Slutligen ges individuellt anpassad recidivprofylax till patienter med konstaterad sjukdom och hög risk. Att tydligt dela in tandvårdens uppdrag i tre nivåer är strategiskt viktigt för att kunna planera och genomföra kostnadseffektiva insatser. Risken för karies är störst de första åren efter eruption av nya tänder. Åldrarna 2, 3, 5-6 samt 12-13 år pekas ut som riskåldrar där effekten av preventiva insatser är störst i populationsinriktade program [20]. Preventionsprogrammet fokuserar därför på dessa åldrar och stödjande foldrar som innehåller ett kort hälsofrämjande budskap har tagits fram (Fig. 3). Foldrarna fokuserar på tre viktiga områden: Fluor, Vila och Vatten. Budskap som lyfts fram är: »Tillför fluor dagligen genom att borsta tänderna två gånger om dagen«, »Låt tänderna vila mellan måltiderna, undvik småätande« samt »Drick

=XbkX )% JkiXk\^`\i ] i Xkk ]i daX fiXc _ cjX fZ_ ] i\Yp^^X fiXcX jalb[fdXi J [iX 9f_ljc e# =fcbkXe[m i[\e M jkiX > kXcXe[ji\^`fe\e GfglcXk`fejjkiXk\^`1 G 9M: \cc\i g =KM$bc`e`b\e ]i`jb$ Y\[ dj jXdkc`^X ($ i`e^Xi \]k\i `ejg\bk`fe Xm m\ib b\ej ]iXdk e[\i% ? cjfjXdkXc d\[ kfem`bk g ^f[ d ck`[jfi[$ e`e^ jXdk kXe[Yfijke`e^ dfi^fe fZ_ bm cc d\[ ÕlfikXe[$ bi d _ ccj d\[ ] i c[\i% G jbfcXe ÕlficXZbXj jXdkc`^X -$(-$ i`e^Xi d\[ ( ^ e^ &k\id`e d\[ - d eX[\ij `ek\i$ mXcc% Le[\im`je`e^ fd dle_ cjX fZ_ kfYXb _ ccj ` b - fZ_ 0% I\m`j`fe g =KM$bc`e`b\e ] i jXdkc`^X ($(0$ i`e^Xi `ee\_ cc\i _ cjfjXdkXc d\[ * ggeX ]i ^fi d\[ kfem`bk g [ipZb# ^f[`j fZ_ kXe[Yfijke`e^ d\[ ÕlfikXe[bi d% =`jjli] ij\^c`e^ Xm fZbcljXcpkfi lkXe dXe`]\jk bXi`\j g ] ijkX fZ_ Xe[iX g\idXe\ekX dfcXi\ieX ^ ij `efd \kk i \]k\i \ilgk`fe g jXdkc`^X YXie fZ_ le^[fdXi% I`jbjkiXk\^`1 @e[`m`[l\cc i`jbY\[ de`e^ Xm jXdkc`^X *$(0$ i`e^Xi% M`[ _ ^ i`jb2 k`cc ^^jgi\m\ek`fe lk`]i e `e[`$ m`[l\ccX Y\_fm% Bc`e`b\ieX ] i ,' bi&YXie fZ_ i ` c[\ij^ilgg\e *$(0 i ] i gfglcXk`fej`ei`bkX[ gi\m\ek`fe lkXe] i ]fcbkXe[$ m i[jbc`e`b\e% 8ekXc '$(0 i`e^Xi mXi i )''- -, '''%

128

65091_TB0208_s124-133.indd 128

vatten som törstsläckare«. Foldrarna vänder sig till föräldrar till de små barnen eftersom det är de som måste lära sig att fokusera på de nyerupterade tänderna och att borsta tänderna på sina barn två gånger om dagen med fluortandkräm. Barn i riskåldrarna för karies får en tandborste vid instruktionstillfället. Tandhälsan är ojämnt fördelad inom Stockholm läns landsting. Andelen kariesfria 12-åringar har de senaste 10 åren ökat i de socioekonomiskt mest gynnade områdena medan den har försämrats i de minst gynnade områdena. Preventionsprogrammet har därför utvidgats i riskområdena. Barn och ungdomar i områden med högst kariesprevalens får tilläggsinsatser dels på barnavårdscentralen (BVC), som 2-åringar och i klass 0 samt 5-6 i skolan. På BVC får alla föräldrar tandhälsoinformation (en informationsmapp) medan 2-åringarna och deras föräldrar kallas till folktandvårdens kliniker för munhälsobedömning och tandhälsoinformation. För 5- och 6-åringar finns informationsmaterial i klass 0 samt veckovisa fluorsköljningar i skolan. För ungdomar i 12-13-årsåldern (klass 5-6) har man tagit fram ett situationsanpassat informationsmaterial, de får fluorsköljningar i skolan varje vecka samt fluorlackning av nyerupterade tänder. Genom att ge samma information vid flera tillfällen (på BVC, vid besök på kliniken och i skolan) kan man säkerställa att riskgrupper i socioekonomiskt utsatta områden nås av det grundläggande tandhälsobudskapet. Beräkningar visar att cirka 25 procent av det totala antalet barn i Stockholm bor i riskområden och de kommer att omfattas av programmet. Revisionsintervallet mellan två undersökningar är 24 månader för alla barn och ungdomar, men med individuell riskbedömning som grund kan revisionsintervallet kortas. ? cjfjXdkXc Genom sin breda kontaktyta mot allmänheten och det faktum att personalen träffar barn och ungdomar regelbundet, oavsett om de är friska eller sjuka, är folktandvården unik inom hälso- och sjukvården. Dessutom har personalen lång erfarenhet av beteendeförändrande arbete och har bedrivit det arbetet med gott resultat. Hälsosamtal, eller motiverande samtal, är en metod att föra dialog mellan barn och föräldrar samt vårdgivare. I samtalsform utforskas patientens kunskap, beteende, mål och förändringsbenägenhet. I Uppsala har metoden främst används inom tobaksprevention. Folktandvården inom Södra Bohuslän har strukturerat formerna för ett motiverande samtal som hålls med samtliga föräldrar till barn i 0-7-årsåldern samt med samtliga barn och ungdomar i åldrarna 8-19 år när de kommer för TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:53

undersökning. Kost och munhygien sätts i fokus med tre öppna frågor: Vad brukar du dricka? Hur ofta äter du godis? Hur går det med tandborstningen? Svaren blir underlag för ett samtal med budskapen: »Saft och läsk är ingen vardagsdryck«, »Godis högst 1 gång i veckan«, »Tandborstning med fluortandkräm morgon och kväll«. I samtalet ges möjlighet att stödja goda vanor och försöka ändra ovanor. I Stockholm är informationsfoldrar ett stöd för det strukturerade samtalet med patienten eller föräldern. Det är också viktigt att poängtera att foldrarna är ett stöd för personalen eftersom de fokuserar på evidensbaserade påståenden samt avgränsar budskapet på ett pedagogiskt sätt. @e[`m`[l\cc Y\[ de`e^ Æ i`jbjkiXk\^` Samtliga landsting i Sverige har under det senaste decenniet infört riskbedömning av den enskilda individen. Främst bedöms risken för att drabbas av karies, men även risken för gingivala och parodontala sjukdomar vägs in. Riskbedömning gör det möjligt att identifiera faktorer som ökar risken för sjukdom men man kan även identifiera faktorer för bibehållande av hälsa, så kallade friskfaktorer. Vid riskbedömningen bedöms balansen mellan angreppsoch försvarsfaktorer. När balansen är rubbad och angreppsfaktorerna överväger bedöms individen löpa risk för att drabbas av munsjukdomar. Folktandvården inom de tre landsting som studerats hanterar riskbedömning av individer på ett likartat sätt. Avsikten är att identifiera risk innan kariesskador har uppstått. Genom en social, medicinsk och odontologisk anamnes kan man uppskatta angrepps- och försvarsfaktorer. Anamnesen kompletteras med undersökning av tänder och munhåla. För de yngsta barnen, där tandskador sällan hunnit manifesteras, är dock anamnesen det viktigaste redskapet för riskbedömningen. I Södra Bohuslän kompletteras anamnesen med salivprov på samtliga 2-åringar för analys av kolonisation av mutansstreptokocker. I både Uppsala län och Södra Bohuslän används mikrobiologisk utredning samt kost- och salivutredning när särskild indikation talar för det. Riskbedömningen har som främsta mål att identifiera risk innan kariesskador uppkommit, men ofta har patienten redan skador (främst approximala emaljskador). Målet blir då att avgöra risken för nya skador. Tandvården i de tre länen använder olika verktyg för att strukturera riskbedömningen. De elektroniska patientjournalerna har inneburit att verktygen anpassats för att kunna användas i datorer. I Uppsala län används »«Cariogram« [21] i patientjournalen. Programmet kan användas både vid riskbedömning och som pedagogiskt stöd i samtal med patienter om olika åtgärder. I TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s124-133.indd 129

Södra Bohuslän används en datorbaserad djupintervju om kost- och munhygienvanor när man funnit att 2-åringar är koloniserade med mutansstreptokocker. När man i Uppsala och Södra Bohuslän konstaterat obalans mellan angrepps- och försvarsfaktorer eller sett tecken på sjukdom sätter man in individanpassad tilläggsprevention (egenvård eller klinikbaserad). Vilken metod man väljer beror på patientens samarbetsförmåga. Revisionstiden anpassas till den individuella risken. Riktlinjerna innehåller således enbart ett fastställt vårdprogram för personer som bedöms ha låg risk för att utveckla sjukdom och hög chans att förbli friska. För övriga individer avgör den individuella orsaksutredningen vilka behandlingsinsatser som väljs. I Stockholm upprepas populationsstrategin med tätare intervall om den individuella risken bedöms som hög. Revisionsintervallet kan vara kortare än 24 månader beroende på den individuella riskbedömningen. ;`jbljj`fe Preventionsstrategierna i tre landsting i Sverige visar många likheter, men även olikheter. I Södra Bohuslän fokuserar man i hög grad på populationsinriktad prevention, i Uppsala på riskstrategi och i Stockholm på en kombination av populationsstrategi och utvidgad populationsstrategi i riskområden. Skillnaderna kan bero på populationens hälsa och sammansättning, ekonomiska och personella resurser samt inte minst bristande evidens för förebyggande arbetssätt, även om detta har förbättrats de senaste år tack vare rapporter från Statens beredning för medicinsk utvärdering, SBU men även i andra studier [18-19, 22-24]. För att kunna förverkliga preventionsstrategier krävs resurser, ledarskap, kompetens och engagemang inom tandvården. Samtidigt krävs förståelse från beslutsfattarna; de måste inse vikten av att fokusera mer på en politik för hälsa än på resurser, ramar och innehåll i vården. Ett effektivt utnyttjande av de resurser som står tillbuds innebär dels att det sker en rättvis fördelning mellan människor och grupper inom befolkningen, dels att resurserna utnyttjas rationellt. Vid planering av tandvård är evidensbaserade metoder, riktlinjer och tillvaratagandet av personalens samlade kompetens viktigt. Det innebär att tandvårdspersonalen ska vara beredd att förändra och förfina sina arbetsmetoder med en god hälsoekonomi som ledstjärna. Frågor som vad som är kostnadseffektivt i det långa perspektivet och vilket pris man kan sätta på hälsa är angelägna för alla som arbetar med tandvård. Ekonomiska ersättningssystem har varit styrande för verksamhetens inriktning men de har =8>C@>< 8IK@BC<I

129

23/01/08 13:23:53

Populationsstrategi

=XbkX *% JkiXk\^` ] i Xkk ]i daX fiXc _ cjX fZ_ ] i\Yp^^X fiXcX jalb[fdXi JkfZb_fcdj c ej cXe[jk`e^ GfglcXk`fejjkiXk\^`1 <kk bfik fZ_ kp[c`^k gi\m\ek`mk Yl[$ jbXg m`[ i`jb c[iXi *# ,# . fZ_ (* i% 9Xie \cc\i ] i c[\i ] i m`jX&ki eX kXe[Yfijke`e^ k`ccjXddXej d\[ kXe[m i[jg\i$ jfeXc% @e]fidXk`fe\e bfdgc\kk\iXj d\[ ]fc[iXi ] i mXia\ c[\i% Dle_ cjf`e]fidXk`fe Xm kXe[m i[jg\ijfeXc ` jbf$ cfieX ` bcXjj ' fZ_ ,% Lkm`[^X[ gfglcXk`fejjkiXk\^`1 ` i`jbfdi [\e ^\j 9M:$`e$ ]fidXk`fe m`[ 0 d eX[\i# \iYal[Xe[\ fd kXe[m i[jY\j b m`[ ) i# ÕlficXZbe`e^ Xm ep\ilgk\iX[\ -1fi fZ_ .1fi m`[ km k`cc] cc\e `efd \e ()$d eX[\ij g\i`f[# j`klXk`fejXe$ gXjjX[ bfjk`e]fidXk`fe ` jbfcfieX ` bcXjj ' fZ_ ,# Õlfi$ jb cae`e^Xi ` bcXjj ' fZ_ ,% I`jbjkiXk\^`1 @e[`m`[l\cc i`jbY\[ de`e^ ] i jXdkc`^X *$(0$ i`e^Xi% M`[ _ ^ i`jb ^\j gfglcXk`fejjkiXk\^`e f]kXi\ ` XccX c[iXi% Bc`e`b\ieX ] i \okiX \ij kke`e^ ] i kXe[_ cjfm i[ ` i`jbfd$ i [\e% 8ekXc '$(0$ i`e^Xi mXi i )''- +-, '''%

även varit vårdstyrande. Med en hälsoekonomisk medvetenhet kommer preventionsstrategier att kunna motiveras ekonomiskt. De långsiktiga vinster som görs i form av livskvalitet och bibehållen hälsa inom populationen är möjliga att beräkna från ett hälsoekonomiskt perspektiv [25]. För- och nackdelar Både populationsstrategin och högriskstrategin har föroch nackdelar för individ och samhälle. Flera olika faktorer avgör om högriskstrategin ska vara lyckosam [26-27]. För det första måste förekomsten av en sjukdom i samhället vara tillräckligt låg för att göra det möjligt att rikta åtgärderna till en liten del av populationen. För det andra måste det finnas exakta och godtagbara metoder för att identifiera individer då de fortfarande är i risk för att drabbas av en sjukdom. Slutligen måste preventionsåtgärderna vara evidensbaserade; det vill säga man ska kunna styrka att de har effekt mot sjukdomen. Karies är fortfarande en allmänt förekommande sjukdom i den svenska befolkningen trots kraftig minskning av kariesprevalensen under de senaste 30-40 åren. Detta visas tydligt när emaljkaries tas med i sjukdomsbilden [28]. Med hjälp av olika riskindikatorer är det möjligt att identi130

65091_TB0208_s124-133.indd 130

fiera vilka individer som löper risk för att utveckla munsjukdomar [21, 29]. Prediktionsmetoder för att kunna identifiera individer med kariesrisk medan deras tänder fortfarande är kariesfria är dock begränsade [30]. Dessutom ger högriskstrategin en högst begränsad tandhälsoeffekt på populationsnivå. Hausen et al [31] rapporterade att en grupp 12-15-åringar i Finland (20 procent av populationen) stod för 80 procent av kariesskadorna. Under den närmaste 3-årsperioden uppstod dock ett större antal skador i lågriskgruppen (80 procent av populationen) jämfört med i högriskgruppen. Populationsstrategin ger alla patienter rätt att dra nytta av evidensbaserade preventionsprogram. Konceptet »den preventiva paradoxen« innebär att när många individer var och en får en liten fördel kan den totala vinsten bli stor [32]. I dag går populations- och riskstrategi hand i hand [33]. Även om tandhälsan på populationsnivå inte påverkas tydligt med hjälp av insatser för högriskgruppen är en förbättrad munhälsa av stor vikt för den drabbade individen. Ju mer effektiv populationspreventionen är, desto mindre blir högriskgruppen; den grupp som behöver individuell tilläggsprevention. Viktigt registrera emaljkaries På grund av att officiell kariesstatistik enbart redovisar dentinkaries och röntgen inte ett krav vid registrering [34] underskattas sjukdomsförekomsten i befolkningen avsevärt [35]. Genom att använda emaljkaries vid rapportering av epidemiologiska data skulle forskare, politiker, vårdplanerare och vårdgivare få en mer heltäckande bild av kariessjukdomens utbredning. Emaljkaries är dock svårare att mäta med god reliabilitet [36], dessutom saknas möjlighet att skilja aktiva emaljkariesangrepp från inaktiva. Detta gör att förekomsten av emaljkaries är svår att hantera i epidemiologiska redovisningar. För att bedöma individens kariessituation och framtida risk samt kunna välja behandlingsstrategier som gynnar prevention bättre än operativ behandling är registreringen av emaljkaries väsentlig [33, 37]. Andra relevanta bakgrundsfaktorer (exempelvis socioekonomi, parodontalt häslotillstånd) är också av vikt för att mer ingående kunna bedöma och analysera tandhälsans utveckling och förklara regionala skillnader [4]. Gå utanför kliniken Det hälsofrämjande arbetet innebär att tandvården måste söka sig utanför kliniken. När individen möter hälsobudskap kan man lämna patientrollen och bli sedd som människa. Alla parter kan lättare bortse från sjukdomshistoriTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:53

en och fokusera på livsstilsfaktorer som främjar hälsa. Tandvården måste använda resurser och fantasi för att kunna möta människor i situationer där de är mottagliga för hälsobudskapet. Särskilt viktigt är att hitta arenor där vi når människor med ogynnsamma socioekonomiska förhållanden. För att nå barn och ungdomar är skolan den naturliga arenan. Skolan skulle dock kunna användas oftare; exempelvis genom att låta tandhygienister ha fasta mottagningstider på skolan och genom att engagera hälsopedagoger i skolarbetet. Tandvården kan samarbeta med föreningslivet; till exempel idrottsrörelsen och invandrarföreningar. Kommersiella krafter har stor påverkan på barns och ungdomars livsstil. Tandvården kan lära av reklamen för att föra ut hälsobudskapet, men även samarbeta med företag som vill arbeta för hälsan. Tandvården kan också bli mer aktiv som opinionsbildare i press, radio och TV. Att utnyttja skolan som hälsofrämjande arena anses både rationellt och ekonomiskt eftersom det är där barn och ungdomar befinner sig fem dagar i veckan. Skolan bör stå för hälsofrämjande, inklusive förutsättningar för god munhälsa. Att tandvårdspersonal finns på skolorna innebär sekundära hälsovinster, men det kan även spara tid och resurser; eleverna uteblir från skolarbetet betydligt kortare tid än om preventionsinsatsen görs kliniken, de slipper restid och eventuell väntetid och föräldrar slipper sätta av tid för att skjutsa. För högriskpatienter har studier visat låg följsamhet när det gäller egenvård hemma samt preventionsbehandling på tandklinik [38]. Att arbeta med uppsökande prevention innebär att man kan få tid och plats på kliniken för patienter som är i behov av mer intensifierad individuell prevention och restauration. WHO arbetar för en hälsofrämjande skola. Dessutom anser WHO att »Oral health is fundamental to general health and well being, significantly impacting on quality of life. It can affect general health conditions. Oral health means more than healthy teeth« [39]. Att majoriteten av skolbarnen i de industrialiserade länderna fortfarande drabbas av munsjukdomar (främst karies, men även gingivit, erosioner och bettutvecklingsstörningar) är ett folkhälsoproblem [40]. Varför är ohälsa i munnen en bit in på 2000-talet fortfarande ett problem bland barn och ungdom? Beror det på att det saknas en övergripande policy när det gäller karies och andra orsaksfaktorer, eller saknas det en allmän hälsofrämjande policy i samhället? Är befolkningen ovillig att anta en hälsofrämjande livsstil? Den industrialiserade världens livsstil har ändrats drastiskt; obegränsad tillgång på mat och stillasittande fritidssysselsättningar inbjuder till frekvent ätande. I dag får svenska barn i genomsnitt 25 procent av sin energitillförTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s124-133.indd 131

sel från söta livsmedel som godis, läsk, glass och bakverk och de söta livsmedlen konsumeras i genomsnitt 2–3 gånger per dag [41]. Med utgångspunkt från den nya konsumtionstrenden är preventionsprogram, populations- och individinriktade, fortfarande viktiga. Strategierna måste utformas så att människor stimuleras att ta eget ansvar för sin hälsa och bör så långt det är möjligt grundas på evidensbaserade metoder. Vi behöver anstränga oss för att få en samsyn på hälsobudskapet mellan vårdpersonal av alla kategorier, pedagoger och gärna olika kommersiella aktörer. Som tandvårdspersonalen måste vi dock möta människor med en positiv attityd och inte hävda att vi har hela svaret på vad som är bäst för individen. Det handlar om att vara nyfiken på människors värderingar, prioriteringar och uppfattningar om vad som ger dem livskvalitet. <e^c`j_ jlddXip Strategies for oral health promotion and oral disease prevention in three counties in Sweden During the 1960s and 1970s, when the prevalence of dental caries was high among Swedish children and adolescents, population-based strategies of prevention based on fluoride mouthrinsing in schools were common. Because caries prevalence decreased, in many Swedish counties the population strategies for preventing oral diseases were abandoned. Instead, an individual high-risk strategy was generally introduced which involved identification of individuals at risk of developing oral diseases and individual programmes of prevention. However, a large proportion of Swedish children still suffer from caries, especially when lesions in the enamel are included in the reports. The lifestyle of children and youth has changed, resulting in frequent consumption of sweet food and drinks in addition to lack of regular toothbrushing with fluoridated toothpaste. Therefore several counties in Sweden have returned to preventive strategies aimed at the whole population and now use a combination of population- and individual-risk strategies. This article describes oral health strategies in three geographic areas of Sweden: the counties of Stockholm, Uppsala and Södra Bohuslän (part of the Västra Götland region). The school is an important arena for oral health promotion as are other meeting places, especially arenas where health promoters meet persons of low socio-economic status and those from other cultures. Factors of significance for successful oral health promotion are: evidence-based methods, taking individual responsibility for one’s own health and reaching a consensus on the contents of the health message. =8>C@>< 8IK@BC<I

131

23/01/08 13:23:53

Populationsstrategi

C`kk\iXkli 1. Nordenfeldt L. Om generell hälsa och sjukdom - ett teoretiskt perspektiv. Konsensuskonferens Oral Hälsa, Odontologiska Institutionen, Jönköping. Förlagshuset Gothia, Stockholm. ISBN 91-7205-387-9. 2. Tandvårdslagen SFS 1985: 125. 3. Antonovsky A. Hälsans mysterium. Natur och Kultur 1991. ISBN: 91-27-02193-9. 4. Socialstyrelsen. Tandhälsan hos barn och ungdomar 1985-2005. Socialstyrelsen, 2006. 5. Hugoson A, Koch G, Gothberg C, Helkimo AN, Lundin SA, Norderyd O et al. Oral health of individuals aged 3-80 years in Jonkoping, Sweden during 30 years (1973–2003). II. Review of clinical and radiographic findings. Swed Dent J 2005; 29: 139-55. 6. Hugoson A, Koch G, Gothberg C, Lundin SA, Norderyd O, Sjodin B et al. Oral health of individuals aged 3–80 years in Jonkoping, Sweden during 30 years (1973–2003). I. Review of findings on dental care habits and knowledge of oral health. Swed Dent J 2005; 29: 125-38. 7. Klock B, Emilson CG, Lind SO, Gustavsdotter M, OlhedeWesterlund AM. Prediction of caries activity in children with today’s low caries incidence. Community Dent Oral Epidemiol 1989; 17: 285-8. 8. Koivusilta L, Honkala S, Honkala E, Rimpelä A. Toothbrushing as part of the adolescent lifestyle predicts education level. J Dent Res 2003; 82: 361-6. 9. Bruno-Ambrosius K, Swanholm G, Twetman S. Eating habits, smoking and toothbrushing in relation to dental caries: a 3-year study in Swedish female teenagers. Int J Paediatr Dent. 2005; 15: 190-6. 10. Östberg AL, Jarkman K, Lindblad U, Halling A. Adolescents perception of oral health and influencing factors: a qualitative study. Acta Odontol Scand 2002; 60: 167-73. 11. Petersson LG, Reich E, Netuschil L, Brecx M. Mouthrinses and dental caries. Int Dent J 2002; 52: 337-45. 12. Sundberg H, Bjerner B, Sjögren K. Estimation of prophylactic measures in Swedish public dental health care. Results from a questionnaire. Eur J Oral Sci 1996; 104: 477-9. 13. Seppä L. The future of preventive programs in countries with different systems for dental care. Caries Res 2001; 35: 26-9. 14. Bratthall D, Hänsel-Petersson G, Sundberg H. Reasons for the caries decline: what do the experts believe? Eur J Oral Sci 1996; 104: 416-22. 15. Johansson AK. On dental erosion and associated factors. Swed Dent J 2002; 156: 1-77. Thesis. 16. Källestål C, Dahlgren L, Stenlund H. Oral health behaviour and self-esteem in Swedish children. Soc Sci Med 2000; 51: 1841-9. 17. Hedman E, Gabre P, Ringberg K. Knowledge of oral health, oral diseases and prevention among adolescents in Sweden. Swed Dent J 2006; 30: 147-54. 18. Moberg Sköld U, Petersson LG, Lith A, Birkhed D. Effect of school-based fluoride varnish programmes on approximal caries in adolescents from different caries risk areas. Caries Res 2005; 39: 273-9.

132

65091_TB0208_s124-133.indd 132

19. Marinho V. Substantial caries-inhibiting effect of fluoride varnish suggested. Evidence-Based Dentistry 2006; 7: 9-10. 20. Mejàre I, Stenlund H, Zelezny-Holmlund C. Caries incidence and lesion progression from adolescence to young adulthood: A prospective 15-year cohort study in Sweden. Caries Res 2004; 38: 130-41. 21. Hänsel Petersson G, Twetman S, Bratthall D. Evaluation of a computer Program for Caries Risk Assessment in Schoolchildren. Caries Res 2002; 36: 327-40. 22. SBU. Att förebygga karies. Rapport nummer 161, 2002. ISBN 91-87890-81-X. 23. SBU. Kronisk parodontit – prevention, diagnostik och behandling. Rapport nummer 169, 2004. ISBN 91-87890-96-8. 24. SBU. Bettavvikelser och tandreglering i ett hälsoperspektiv. Rapport nummer 176, 2005. ISBN 91-85413-06-0. 25. Oscarson N, Lindholm L, Kallestal C. The value of caries preventive care among 19-years olds using the contingent valuation method within a cost-benefit approach. Community Dent Oral Epidemiol 2007; 35: 109-17. 26. Hausen H, Seppä L, Fejerskov O. Can caries be predicted? I: Thylstrup A, Fejerskov O, red. Textbook of clinical cariology. 2nd ed. Copenhagen: Munksgaard; 1994: p. 393-411. 27. Hausen H. Caries prediction – state of the art. Community Dent Oral Epidemiol 1997; 25: 87-96. 28. Sheiham A, Fejerskov O. Caries control for populations. I: Fejerskov O, Kidd EAM, red. Dental caries. The disease and its clinical management, 3d edn. Copenhagen: Blackwell Munksgaard; 2003; p. 313-26. 29. Grindefjord M, Dahllof G, Nilsson B, Modeer T. Stepwise prediction of dental caries in children up to 3.5 years of age. Caries Res 1996; 30: 256-66. 30. Powell LV. Caries prediction: a review of the literature. Community Dent Oral Epidemiol 1998; 26: 361-71. 31. Hausen H, Kärkkäinen S, Seppä L. Application of the highrisk strategy to control dental caries. Community Dent Oral Epidemiol 2000; 28: 26-34. 32. Rose G. The strategy of preventive medicine. Oxford: Oxford University Press; 1992. 33. Fejerskov O. Strategies in the design of preventive programs. Adv Dent Res 1995; 9: 82-8. 34. WHO. Oral health surveys. Basic methods. 4th ed. Geneva: World Health Organization; 1997. 35. Moberg Sköld U. On caries prevalence and school-based fluoride programmes in Swedish adolescents. Swed Dent J 2005b (suppl 178): 1-76. Thesis, Sweden. 36. Gabre P, Birring E, Gahnberg L. A 20-year study of dentists and dental hygienists assessment of dental caries lesions in bitewing radiographs. Swed Dent J 2006; 30: 35-42. 37. Pitts NB. Safeguarding the quality of epidemiological caries data at a time of changing disease patterns and evolving dental services (Editorial). Community Dent Health 1992; 10: 1-9. 38. Mejàre I, Källestål C, Stenlund H, Johansson H. Caries development from 11 to 22 years of age: A prospective radiographic study. Prevalence and distribution. Caries Res 1998; 32: 10-6. 39. Kwan S, Petersen PE. WHO. Oral health promotion: An essential element of a health-promoting school. Document eleven, 2003.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:23:53

40. Petersen PE. The World Oral Health Report 2003: continuous improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 2003; 31: 3-24. 41. Riksmaten – barn 2003. Livsmedels- och näringsintag bland barn I Sverige. Elanders Tofters AB, Ă–stervĂĽla. ISBN 91 77141776. Livsmedelsverket; 2006.

Korresponderande fÜrfattare: Pia Gabre, Tandhälsovürden, Ullerükersv 21, SE-750 17 Uppsala, tel: +46 18 6116489, e-post: pia.gabre@lul.se

=fi]Xkk\ifgcpje`e^\i1 Pia Gabre Ă–vertandläkare TandhälsovĂĽrden, UllerĂĽkersv 21, SE-750 17 Uppsala, Sverige pia.gabre@lul.se Ulla Moberg SkĂśld Ă–vertandläkare TandhälsovĂĽrden, SĂśdra Bohuslän Västra GĂśtalandsregionen, Sverige Ann-Marie Olhede fd tandvĂĽrds- och utvecklingschef FolktandvĂĽrden, Stockholms län AB, Sverige

fĂĽ farver

Ceram¡X er en nanokomposit som tilbyder høj ĂŚstetik med et minimalt antal farver og ďŹ ndes i to systemer til forskellige behov.

L til universelt brug

L for høj Ìstetik

L 7 farver som dĂŚkker hele VITA skalaen

L 7 farver (4 dentin og 3 emaljefarver) som dĂŚkker hele VITA skalaen

DENTSPLY D ETREY | Hovmarksvej 84 | DK-8700 Horsens | Tlf. 20 46 56 80 | 24 22 36 08 | www.dentsply.de

TANDLÆGEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 2

65091_TB0208_s124-133.indd 133

=8>C@>< 8IK@BC<I

133

23/01/08 13:23:54

9il^ X] kXe[gc\a\jpjk\d\k f^ \^\efdjfi^ ` ;XedXib C`jX 9µ^\ :_i`jk\ej\e# Gflc <i`b G\k\ij\e

9il^ X] kXe[gc\a\jpjk\d\k f^ \^\efdjfi^ \i Y\kp$ [\c`^\ ]Xbkfi\i ` [\e jle[_\[j]i\dd\e[\ `e[jXkj ` kXe[gc\a\e% =fid c\k d\[ [\ee\ fm\ij`^kjXik`b\c \i Xk Y\jbi`m\ [\e [Xejb\ Y\]fcbe`e^j Yil^ X] kXe[gc\a\jp$ jk\d\k f^ dle[_p^`\ae\mXe\i jXdk Xk Y\cpj\# _mfi$ c\[\j [\ee\ X[]´i[ _Xi l[m`bc\k j`^ fm\i k`[ j\k ` \k jfZ`fblckli\ck g\ijg\bk`m% ;\e fm\ifi[e\[\ d cj´k$ e`e^ ]fi kXe[gc\a\e ` i )''' \i [\cm`j fg]pc[k ` biX]k X] [\e ]fiY\[i\[\ kXe[jkXklj ^\e\i\ck ` Y\]fcbe`e^\e% Jkµijk\[\c\e X] Y\]fcbe`e^\e Yil^\i kXe[gc\a\e i\$ ^\cd´jj`^k# d\e dXe^c\e[\ Yil^ X] ]fi\Yp^^\e[\ kXe[gc\a\ _Xi ]fikjXk \e jfZ`Xc ^iX[`\ek% <e ]i\dk`[`^ jle[_\[j]i\dd\e[\ `e[jXkj g kXe[gc\a\fdi [\k Yµi i\kk\j jg\Z`Ôbk df[ jXd]le[\kj jmX^\ ^ilgg\i% Dlc`^_\[ ]fi Xk fm\im ^\ l[m`bc`e^\e X] [\ fiXc\ jp^$ [fdd\ ` Y\]fcbe`e^\e blee\ d\[m`ib\ k`c Xk d ci\kk\ f^ \mXcl\i\ [\e jle[_\[j]i\dd\e[\ `e[jXkj%

134

65091_TB0208_s134-141.indd 134

R

egelmæssige tandlægebesøg og god hjemmetandpleje anses af såvel tandplejens udøvere som af befolkningen generelt for væsentlige elementer i forebyggelse og opretholdelse af tand- og mundsundhed. De overordnede mål fremgår af den netop ikrafttrådte danske sundhedslov paragraf 1: »Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte« (1). I den tidligere lov om tandpleje af 1986 indeholdt paragraf 1 følgende generelle målsætning for dansk tandpleje: »Tandplejens mål er, at befolkningen ved god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet.« Lov om tandpleje er nu afløst af sundhedsloven (1), og det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at målsætningen for tandpleje fortsat er gældende, idet den bør opfattes som en delformulering under sundhedslovens overordnede målsætning (2). Tandplejetilbuddet til den danske befolkning indebærer således lovgivningsmæssigt, at forebyggende tandlægebesøg og egenomsorg har høj prioritet. De sundhedsfremmende aktiviteter, som sundhedsloven lægger op til for tandplejen, indebærer desuden, at befolkningens kostvaner samt tobaks- og alkoholvaner påvirkes i positiv retning. Der eksisterer kun få danske rapporter om dette emne, men det er påvist, at gode tandlægebesøgsvaner og gode mundhygiejnevaner ikke automatisk påvirker andre typer af sundhedsadfærd hos patienterne i positiv retning, hvorimod der er sammenhæng mellem levevilkår og kostvaner, tobaksforbrug samt indtagelse af alkohol (3,4). Sygesikringsoverenskomsten omfatter imidlertid tandplejeydelser, der giver mulighed for at påvirke patienternes vaner for bedre sundhed, og det er tidligere påpeget, at der her fortsat er tale om en stor pædagogisk opgave for tandplejen i såvel kommunalt regi som i privat praksis (3,4). Tandpleje i kommunalt regi tilbydes hovedsageligt til børn og unge samt til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan anvende de almindelige tandplejetilbud. For børn og unge er det fastsat i lovbekendtgørelse nummer 285, at tandplejetilbuddet skal indeholde »1) Almen forebyggelse herunder oplysningsvirksomhed mv., 2) Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens udvikling og sundhedstilstand, 3) Individuel forebyggelse herunder oplysning af den enkelte samt forældre, 4) Behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen og tandregulering i overensstemmelse med de i TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:24:30

bilag 1 til bekendtgørelsen angivne regler for ortodontivisitation og ortodonti-indikationer« (5). Generelt tilbydes alle voksne borgere, der er fyldt 18 år, og som er bosat i Danmark, tandpleje hos privatpraktiserende tandlæger med delvis egenbetaling jf. overenskomst mellem den offentlige sygesikring og Dansk Tandlægeforening (6); denne ordning har været gældende, siden lov om offentlig sygesikring blev vedtaget i 1971. Der ydes tilskud fra den offentlige sygesikring til behandlinger inden for følgende fem hovedområder: diagnostik, tandfyldninger, rodbehandlinger, tandekstraktioner samt parodontalbehandling og operativ fjernelse af tænder, rodspidser og cyster. Størrelsen af sygesikringstilskuddet varierer efter ydelsestype. Tandpleje i almen praksis omfatter desuden behandlinger, for hvilke der ikke er indgået overenskomst, dvs. at patienterne betaler det fulde honorar. Det drejer sig for eksempel om alle former for protetisk behandling. Den gældende overenskomst er udformet således, at regelmæssige diagnostiske eftersyn kan tilpasses efter den enkelte patients behov for forebyggelse og behandling. Overenskomsten sigter mod at fremme og fastholde regelmæssige tandplejevaner i befolkningen og derved medvirke til at sikre tidlig diagnostik og behandling. Overenskomsten indeholder flere typer af ydelser, som er baseret på regelmæssig diagnostik og forebyggende tandpleje, herunder instruktion i hjemmetandpleje. Muligheden for at anvende de forskellige ydelsestyper er fastlagt på odontologiske kriterier for således at sikre både den del af befolkningen, der har høj tandsundhed, et tilbud om eftersyn med et hensigtsmæssigt fastsat interval samt at sikre den del af befolkningen, der har ringere tandsundhed, et tilbud om behandling og kontrolbesøg mellem de regelmæssigt fastsatte intervaller (7). Lovgivningen vedr. forebyggende og behandlende tandpleje omfatter desuden grupper af voksne, som kun vanskeligt kan benytte det gængse tandplejetilbud (2). Det drejer sig dels om den kommunale omsorgstandpleje, som primært er rettet mod personer i ældreboliger eller personer, der bor på plejecentre. Derudover skal kommunen tilbyde specialiseret tandpleje til sindslidende og udviklingshæmmede, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen (2). Dansk lovgivning har således i årtier givet tandplejepersonalet mulighed for at stimulere befolkningens brug af tandplejesystemet og udviklingen af egenomsorg for dermed at forbedre den orale sundhedstilstand. Der er imidlertid også en række andre forhold, som spiller en rolle for befolkningens udnyttelse af tandplejesystemet og for befolkningens egenomsorg. Sociale og kulturelle faktorer spiller en betydelig rolle for befolkningens sundhedsadTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s134-141.indd 135

færd og dermed for fremme af den orale sundhed. Nærværende oversigtsartikel har til formål at beskrive den danske befolknings brug af tandplejesystemet og mundhygiejnevaner samt at belyse, hvorledes denne adfærd har udviklet sig over tid set i et sociokulturelt perspektiv. 9il^ X] kXe[gc\a\jpjk\d\k Brug af tandplejesystemet defineres forskelligt i den internationale litteratur (8). Man kan for eksempel måle antal af personer i en befolkning, der søger tandlæge inden for et år, eller måle antal tandlægebesøg pr. person pr. år. Regelmæssig tandpleje defineres hyppigst som mindst ét tandlægebesøg i gennemsnit pr. år pr. person gennem de seneste fem år. Færre end fem besøg i en sådan tidsperiode karakteriseres typisk som »uregelmæssig brug«, og hvis der ikke er udvist tandlægebesøg i perioden, anvendes betegnelsen »ingen brug«. Denne metode er således anvendt i landsdækkende sundheds- og sygelighedsundersøgelser, som blev gennemført af Statens Institut for Folkesundhed i 1987, 1994 og senest i 2000, hvor der bl.a. blev stillet spørgsmål om de interviewedes brug af tandplejesystemet. Tandlægeskolen i København indgik som samarbejdspartner i disse undersøgelser, som demonstrerer udviklingen i benyttelsen af tandplejetilbuddet i Danmark (9,10). I år 2000 kunne således 80 % af de interviewede karakteriseres som regelmæssige brugere af voksentandplejen, 11 % var uregelmæssige brugere, mens 9 % ikke havde søgt tandlæge i løbet af en femårig periode. Siden 1987 er der indtrådt markante ændringer i voksnes søgning af tandlæge. For de yngre voksnes vedkommende er udviklingen gået i retning af en reduktion i andelen af personer med regelmæssige tandlægebesøg, mens der blandt de ældre er set en stigning. Aldersgruppen 65-74 år viste i år 2000 næsten dobbelt så mange personer med regelmæssige tandlægebesøg som i 1987 (11). Uanset alder var der flere personer med regelmæssige tandlægebesøg i gruppen med studentereksamen/HF end i gruppen med syv års skolegang (P<0,001), ligesom der fandtes en sammenhæng mellem regelmæssige tandlægebesøg og indkomst. Denne sammenhæng var størst i aldersgruppen 45 år og ældre (P<0,001) (9,11). Stigning i regelmæssige tandplejevaner i denne aldersgruppe hænger sammen med, at flere og flere ældre har bevaret deres egne tænder (9). I den landsdækkende undersøgelse i år 2000 (9) blev det påvist, at befolkningens tandstatus også var associeret til tidligere tandlægevaner. Det er her dokumenteret, at blandt ældre (65+ år), som ikke fik tandpleje i barndommen, var der dobbelt så mange tandløse personer i forhold til dem, der havde adgang til tandpleje i barneårene (9). Desuden var der dobbelt så mange perso=8>C@>< 8IK@BC<I

135

23/01/08 13:24:30

Tandplejesystemet og egenomsorg

Tabel1. Procentandel af regelmæssige brugere blandt yngre voksne. Mænd 1972 1973 1979 1982 1983 1983 1987 1989 1989 1993 2004 2002 2003 2001 2003 1987 2005

Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark* Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Sverige Norge Norge Finland

Antoft et al. (39) Schwarz og Hansen (40) Petersen og Stoltze (41) Antoft et al. (39) Petersen PE (12) Petersen PE (15) ”Voksenundersøgelsen” (16) Petersen og Nørtov (23) Hede og Petersen (24) Antoft et al. (39) Petersen et al. (9) Antoft et al. (20) Christensen et al. (27) Hjern et al. (42) Skaret et al. (43) Søgaard et al. (44)* Ylostalo et al. (25)**

18-25-årige værnepligtige 18-26-årige værnepligtige 18-24-årige værnepligtige 18-25-årige værnepligtige 25-34-årige 20-24-årige 20-29-årige 67-årige psykisk syge personer 18-25-årige værnepligtige 25-34 år 18-25-årige værnepligtige gravide kvinder 25-44-årige 18-23-årige 16-35-årige 31-årige

Kvinder

Alle

71 67 64 86 78 86 88 46 66 84 78 77 88 79 79 86 56

80

* Estimeret ud fra figur **Har modtaget mindst en undersøgelse inden for seneste to år

ner med 20 tænder eller flere blandt ældre personer med adgang til tandpleje i barndommen (9). En tilsvarende sammenhæng mellem voksnes tandlægebesøgsvaner tidligt i livet og aktuel tandstatus blev allerede rapporteret i begyndelsen af 1980’erne (12,13). Tidligere nationale studier over voksenbefolkningens brug af det danske tandplejesystem har vist samme udviklingsmønster. Fra 1975 til 1990 steg andelen af regelmæssige brugere af tandplejesystemet fra 59 % til 76 % (14). En landsdækkende undersøgelse fra 1976 blandt 20-69-årige danskere viste, at 61 % var regelmæssige brugere; imidlertid var der store variationer i relation til køn, alder og social klasse (15). Den såkaldte »voksenundersøgelse«, der blev gennemført i 1982, viste, at 80 % af de betandede gik regelmæssigt til tandlæge, og der var også her store variationer med hensyn til køn, alder og socioøkonomiske faktorer (16). Socialt tilhørsforhold og økonomisk formåen har således gennem årene vist sig at spille en betragtelig rolle for befolkningens søgning af tandlæge (17,18). Med hensyn til den vigende tendens, der er fundet over tid blandt unge i relation til brug af tandplejesystemet (9), viser de nyeste data, at der er sket en reduktion på 10 % fra 1994 til 2003 i de yngre aldersgrupper (19). Blandt danske værnepligtige er der fundet en tilsvarende udvikling i regelmæssig brug af tandplejen gennem de seneste 10 år, samtidig med at den sociale ulighed 136

65091_TB0208_s134-141.indd 136

med hensyn til regelmæssig brug af tandplejen blev bevaret, endda i accentueret form (20). En nyere undersøgelse foretaget i København viste bl.a., at personer med ”anden etnisk baggrund” har færre forebyggende tandlægebesøg end personer med dansk baggrund (21). Det er især bemærkelsesværdigt, at »efterkommere«, dvs. personer, som er født og opvokset i Danmark og dermed har været omfattet af tilbud om vederlagsfri kommunal tandpleje indtil 18 år, viste sig at bruge tandplejen halvt så hyppigt som unge med dansk baggrund (21). I samme studie af den københavnske befolkning er det desuden vist, at ulighed med hensyn til brug af forebyggende tandpleje i almindelighed ikke alene er et ungdomsproblem. Den laveste brug af diagnostiske ydelser ses blandt de ældste borgere (21) på trods af, at det for nylig i et andet studie er dokumenteret, at netop denne gruppe har den største sygdomsbyrde og det største behandlingsbehov (22). Et tidligere studie blandt 67-årige pensionister understøtter den lave tilslutning til regelmæssige tandlægebesøg i denne aldersgruppe (23). En undersøgelse blandt hjemmeboende psykiatriske patienter viste ligeledes langt færre regelmæssige tandlægebesøg end for den almindelige befolkning (24). Udviklingen i regelmæssig brug af tandplejesystemet er demonstreret i Tabel 1 (yngre voksne) og Tabel 2 (midaldTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:24:30

Tabel 2.

Procentandel af regelmæssige brugere blandt midaldrende og ældre personer.

1983 1983 1987 1987 1996 1996 2003 2005 2001 2002 1987 1999

Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Sverige Sverige Norge Finland

Petersen PE (12)* Petersen PE (15)** Kirkegaard et al. (16) Rasmussen et al. (45) Christensen et al. (10) Schwarz E (14) Petersen et al (11) Christensen et al. (19)*** Hjern et al. (42) Bagewitz et al. (46) Søgaard et al. (44)** Suomine-Taipale et al. (47)***

45-54-årige 45-54-årige 50-64-årige 45-54-årige 45-54-årige 45-54-årige 45-54-årige 45-54-årige 45-64-årige

48 47 49 75 87 83 89 88 89

55-64-årige 65-69-årige 65-81-årige 65-74-årige 65-74-årige 65+-årige 65-74-årige 55-64-årige

35 25 23 35 54 38 66 80

65-69-årige 56+-årige 65-74-årige

88 68 66

* Kun mænd ** Estimeret fra figur *** Havde besøgt tandlæge inden for de seneste fem år

rende og ældre personer). Der ses for de unge generelt en mindre stigning i brug af tandplejesystemet siden 1972 (Tabel 1), mens stigningen over tid er langt større blandt de midaldrende og ældre aldersgrupper (Tabel 2). Begge tabeller indeholder desuden sammenlignelige data fra nordiske lande, hvis tandplejesystemer på mange områder ligner det danske. Yngre finske mænd synes især at afvige med hensyn til regelmæssige tandlægebesøg (25). Tabel 3 viser i oversigt de faktorer, som ud fra litteraturen er identificeret som havende betydning for brug af det danske tandplejesystem. Dle[_p^`\ae\mXe\i Den seneste nationale undersøgelse, som blev gennemført i år 2000, omhandlede også mundhygiejnevaner hos voksne danskere (26). Det fremgår af resultaterne, at 68 % af danskere med naturlige tænder børster tænder to eller flere gange daglig, 28 % bruger tandstikker mindst én gang daglig, og 11 % bruger tandtråd hver dag (26). I nationale undersøgelser fra 1980’erne var der lidt flere, der angav, at de børstede tænder to eller flere gange daglig, mens lidt færre brugte tandstikker; brug af tandtråd synes at være uforandret (16,17). Denne mindre reduktion over tid i tandbørstevaner kan dog bero på anvendelse af forskellige dataindsamlingsmetoder. I »voksenundersøgelsen« fra 1987 blev der ikke fundet systematiske forskelle med hensyn til anvendelse af hjælpemidler for mundhygiejne aldersgrupperne imellem, dog blev tandstikker og tandtråd anvendt hyppigere af regelmæssige brugere af tandplejesyTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s134-141.indd 137

stemet end blandt ikkebrugere (16). Et andet studie fra 1980’erne viste, at 25-44-årige kvinder havde bedre mundhygiejnevaner end mænd, ligesom et højt uddannelsesniveau og regelmæssige tandplejevaner påvirkede mundhygiejnevanerne i positiv retning (17). Seneste data viser, at tilsvarende variationer stadig var til stede i år 2000 (26). Desuden havde et eventuelt tilbud om tandpleje i skolealderen en positiv indflydelse på mundhygiejnevanerne, såvel tandbørstning som brug af tandtråd (26). I et studie fra 2003 angav gravide kvinder et overordentligt højt mundhygiejneniveau; stort set alle kvinder børstede tænder to gange dagligt, og godt halvdelen brugte tandstikker og tandtråd mindst én gang ugentligt (27). Derimod er der blandt psykisk svage grupper fundet langt færre (59 %), der børster tænder to gange dagligt (24). Tabel 4 viser udviklingen over tid med hensyn til mund-

Tabel 3. Faktorer af betydning for regelmæssige tandlægebesøg hos danske borgere. Karakteristika, der fremmer Karakteristika, der hæmmer regelmæssige tandlægebesøg regelmæssige tandlægebesøg

Kvinder Høj indkomst Høj uddannelse Dansk baggrund

Mænd Lav indkomst Lav uddannelse »Anden etnisk baggrund«

=8>C@>< 8IK@BC<I

137

23/01/08 13:24:30

Tandplejesystemet og egenomsorg

Tabel 4. Procentandel af personer med forskellige mundhygiejnevaner. Tandbørstning Brug af min. 2 x dgl. tandstikker Mænd Kvinder Alle =/>daglig <daglig 1986 Danmark Petersen PE (17) 1992 Danmark Hede og Petersen (24) 2003 Danmark Christensen et al. (27) 2003 Christensen et al. (26)

2005 Sverige

Hugoson A (28)

1994 Finland 2002 Finland

Murtumaa H (30) Honkala S (29)

24-44-årige 72 psykisk syge personer gravide kvinder 25-42-årige alle 77 25-44-årige 45-64-årige 65+-årige 20-40-årige 60-80-årige 15-årige + 16-18-årige

hygiejnevaner, tandbørstning to gange dagligt samt brug af tandstikker og tandtråd. Data fra Sverige og Finland vedr. mundhygiejnevaner viser lidt lavere procentandele med hensyn til tandbørstevaner, og i øvrigt bemærkes store kønsforskelle (28-30). Faktorer med klar betydning for mundhygiejnevanerne er vist oversigtligt i Tabel 5. 9µie f^ le^\ I Danmark tilbydes alle børn fra 0-17 år vederlagsfri tandpleje, en ordning, som varetages af den kommunale tandpleje. Det første skridt med hensyn til systematisk tandpleje for børn blev taget med etablering af skoletandpleje i 1910. Dette blev fulgt op af lov om børnetandpleje i 1972 og senere med lov om tandpleje i 1986, en lov, som nu er

Tabel 5. Faktorer af betydning for mundhygiejnevanerne hos danske borgere. Karakteristika, der fremmer Karakteristika, der hæmmer mundhygiejnevaner mundhygiejnevaner Kvinder Højt uddannelsesniveau Regelmæssige tandplejevaner Tandplejetilbud i barndommen Har 20 tænder eller flere

138

65091_TB0208_s134-141.indd 138

Mænd Lavt uddannelsesniveau Uregelmæssige tandplejevaner eller ingen brug af tandpleje Ingen tandplejetilbud i barndommen Har mindre end 20 tænder

40 23

92

83 59

96 59 73 66 54

79 47

77/67 80/57 61

Brug af tandtråd =/>daglig <daglig

45 11 50 14 45 28

31 17 22 24 21 <15 60

22 14 16 8 13 11

43 6 17 17 6 15/30 12/16

erstattet af sundhedsloven med tilhørende bekendtgørelse (1). Indholdet i lovgivningen er dog i store træk det samme som tidligere, idet tilbuddet bygger på et sundhedsfremmende princip og et system, der skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje uden vederlag for patienten. Desuden er systemet i høj grad skolebaseret og opsøgende, hvilket har medvirket til en høj deltagelsesprocent for børn og unge. Kommunerne kan vælge, om de vil gennemføre dette tandplejeprogram i offentligt eller privat regi, ligesom der er valgfrihed for børn og unge, dog mod delvis egenbetaling, såfremt de 0-15-årige vælger en privatpraktiserende tandlæge, hvor der i forvejen findes en kommunal tandklinik. I dag er det imidlertid hen ved 90 % af alle børn og unge, der bruger tandpleje på en kommunal klinik. Et sundhedsinformationssystem blev indført samtidig med lov om børnetandpleje i 1972 (31), hvilket har betydet, at såvel struktur (tandplejesystemet), proces (tandplejeydelser) som »outcome« (sundhedsresultater) har kunnet evalueres løbende på såvel nationalt som lokalt niveau. Kollektive programmer for tandbørstning og fluorskylninger blev etableret tidligt i den kommunale tandplejes historie (32). En senere undersøgelse af seksårige børns tandplejeadfærd (33) viste, at mindre end halvdelen af forældrene børstede deres børns tænder dagligt til trods for en ret høj viden blandt forældrene om caries og muligheder for forebyggelse heraf. Såvel forældrenes uddannelse som indkomst havde betydning for, om børnene fik hjælp til tandbørstning (33). Sundhedsadfærd og herunder tandplejeadfærd blandt 11-15-årige blev undersøgt i 1988. Elever fra de højere socialgrupper børstede tænder hyppigere TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:24:30

end børn fra lavere socialgrupper (34). Et studie fra 1999 belyste organiseringen af sundhedsarbejdet i det danske kommunale tandplejeprogram. Det var overraskende, at kun halvdelen af de kommunale tandplejer rapporterede om »health education«-aktiviteter i skolen, mens mundhygiejneinstruktion blev givet systematisk til alle børn fra børnehaveklassen op til 3. klassetrin (35). En sammenlignende nordisk undersøgelse publiceret i 1999 påpegede desuden, at tandbørsteinstruktion var den foretrukne forebyggelsesmetode i Danmark i modsætning til andre nordiske lande, hvor tandplejen lagde lige så megen vægt på kost rådgivning og information om anvendelse af fluorider (36). I en undersøgelse af europæiske lande med hensyn til 11-åriges daglige tandbørstevaner lå Danmark på 82 % umiddelbart efter Sverige, som havde den bedste placering med 83 % af 11-årige, som børster tænder mere end én gang dagligt. Dårligst placeret lå Rusland, de baltiske lande samt Finland med mindre end 40 % (37) (Tabel 6). JXdd\e]Xke`e^ Som helhed er der i de seneste 30 år sket en stigning i benyttelse af tandplejesystemet i Danmark, ligesom der er sket en forbedring i befolkningens egenomsorg i form af tandbørstning, brug af tandstikker samt tandtråd. Øget brug af tandplejen skyldes for en stor del, at der med årene er blevet flere og flere personer i de ældre aldersgrupper, som har bevaret naturlige tænder. Den overordnede målsætning for tandplejen er delvis opfyldt med den forbedrede tandstatus generelt i befolkningen. Størstedelen af befolkningen bruger tandplejen regelmæssigt, men manglende brug af tandplejesystemet indeholder fortsat en social gradient. Den gruppe af borgere, som ikke benytter sig af regelmæssige tandlægebesøg, og som derfor sjældnere eller slet ikke modtager forebyggende tandpleje, tilhører fortrinsvis mindre privilegerede befolkningsgrupper. Der er tale om ældre borgere og specielt svage grupper som for eksempel psykisk syge personer. Det er sådanne svage samfundsborgere, som en sundhedsfremmende indsats bør rettes mere specifikt imod. Fig. 1 demonstrerer forskellige risikofaktorer, som har indflydelse på bl.a. den orale sundhed og livskvalitet (38), og denne model er hensigtsmæssig for planlægning af interventionsprogrammer. Det nuværende tandplejesystem omfatter for børn og unges vedkommende et sundhedsinformationssystem, som giver mulighed for at analysere såvel struktur og proces som outcome af tandplejesystemet (31), hvorimod der for voksenbefolkningens vedkommende kun via det nuværende system er mulighed for at hente oplysninger om struktur, proces og tandstatus for udvalgte TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s134-141.indd 139

Tabel 6. Procentandel af 11-årige børn, der børster tænder mere end én gang dagligt, og som bruger tandtråd (37). Tandbørstning > én gang dagligt Bruger tandtråd Sverige Danmark Tyskland Østrig Norge Tjekkiet Israel Canada Frankrig Polen Nordirland Skotland Wales Grønland Slovakiet Ungarn Spanien Belgien Estland Letland Finland Litauen Rusland

83 82 76 74 73 63 63 61 61 60 59 59 59 56 56 46 45 45 40 38 34 34 34

6 9 7 17 6 10 25

15

12 4 2 9

3

Sundhedssystem og tandplejesystem

Brug af

Resultat

tandplejesystemet

Oral sundhedsstatus

Socio-kulturelle risikofaktorer

Risikoadfærd

Funktion

Mundhygiejne

Generelt helbred

Kost Miljømæssige risikofaktorer

Tobak

Livskvalitet

Alkohol

Petersen, WHO 2002

Fig. 1. Risikofaktorer med betydning for oral sundhed og livskvalitet.

årgange af patienter. For at kunne måle den sundhedsfremmende effekt af »brug« eller »ikke brug« af tandplejesystemet samt af voksne borgeres egenomsorg anbefales det at etablere et systematisk sundhedsinformationssystem for samtlige borgere i Danmark. Dette vil kunne bidrage til overvågning af udviklingen i de orale sygdomme i befolk=8>C@>< 8IK@BC<I

139

23/01/08 13:24:32

Tandplejesystemet og egenomsorg

ningen, ikke alene med hensyn til cariesforekomst, men også til forekomst og fordeling af parodontale lidelser samt god- og ondartede slimhindelidelser. <e^c`j_ JlddXip The aim of this review paper is to describe utilization of the dental care system and oral self-care practices among Danish citizens. All children and adolescents have access to free-of-charge preventive and curative dental care offered by school-based outreaching public dental health services. Almost 100% of the target group participates in this programme. The adult population is offered dental care by dentists in private practice, which is partly paid by the National Health Insurance (NHI). The reimbursement scheme of the NHI gives priority to preventive dental visits as well as to dental services that include oral hygiene instructions and counselling on diet and use of tobacco. In the last thirty years there has been an increase in the proportion of Danes who make regular dental visits and there has also been some enhancement of oral hygiene habits in terms of tooth brushing, use of toothpicks and dental floss. However, there are still population groups who do not use the dental care system regularly and who do not benefit from preventive dental care, in particular, disadvantaged older people. This inequity among those with poor living conditions and poor dental care habits has a social gradient. In future, oral health promotion should be directed specifically to these underprivileged groups. Tools are recommended for evaluating oral health activities directed towards reducing the burden of oral diseases, especially in relation to dental caries, periodontal disease and lesions of the oral mucosa. C`kk\iXkli 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24/6-2005. 2. Sundhedsstyrelsen. Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. Vejledning 2006. 3. Poulsen VJ, Petersen PE. Kostvaner og levekår hos 25-44-årige danskere. Tandlægebladet 1986; 90: 7-14. 4. Petersen PE. Smoking, alcohol-consumption and dental-health behavior among 25-44-year-old Danes. Scand J Dent Res 1989; 97: 422-31. 5. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr. 285 af 4/4-2006. 6. Sygesikringens Forhandlingsudvalg, Dansk Tandlægeforening. Overenskomst om tandlægehjælp af 9-6-1999. Ændret ved aftale af 24-10-2006. 7. Sundhedsstyrelsen. Tandplejens struktur og organisation 2004. 8. Petersen PE, Holst D. Utilization of Dental health Services. In: Cohen LK, Gift HC, editors. Disease Prevention and Oral Health Promotion. Copenhagen: Munksgaard; 1995; p. 341-86.

140

65091_TB0208_s134-141.indd 140

9. Petersen PE, Kjoller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dentate status of adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals in Denmark by the year 2000. J Public Health Dent 2004; 64: 127-35. 10. Christensen LB, Kjoller M, Petersen PE, Vigild M. Tandstatus og udnyttelse af tandplejetilbuddet hos voksne i Danmark 1994. Tandlægebladet 1996; 100: 215-22. 11. Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Voksenbefolkningens tandstatus og udnyttelse af tandplejetilbuddet i Danmark 2000. Sociale og adfærdsmæssige determinanter for udvikling. Tandlægebladet 2003; 107: 672-84. 12. Petersen PE. Dental visits, dental health status and need for dental treatment in a Danish industrial population. Scand J Soc Med 1983; 11: 59-64. 13. Petersen PE, Pedersen KM. Socioeconomic demand model for dental visits. Community Dent Oral Epidemiol 1984; 12: 361-5. 14. Schwarz E. Changes in demand for dental care among Danish adults 1975-1990. Acta Odontol Scand 1996; 54: 36-43. 15. Petersen PE. Dental visits and self-assessment of dental health status in the adult Danish population. Community Dent Oral Epidemiol 1983; 11: 162-8. 16. Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk L. Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. Licentiatafhandling. Århus og København: Århus og Københavns tandlægehøjskoler; 1987. 17. Petersen PE. Dental Health Behaviour among 25-44 year-old Danes. Scand J Prim Health Care 1986; 4: 51-7. 18. Petersen PE. Tandplejeadfærd, tandstatus og odontologisk behandlingsbehov blandt arbejdere og funktionærer på en stor dansk industrivirksomhed. En socialodontologisk bedriftsundersøgelse. Disputats. Odense: Odense Universitetsforlag; 1981. 19. Christensen LB, Petersen PE. Consumption of dental services among adults in Denmark 1994-2003. Eur J Oral Sci 2007; 115: 174-9. 20. Antoft P, Rambusch E, Christensen HW. En sammenligning af carieserfaring og tandplejevaner hos danske værnepligtige indkaldt i 1972, 1982, 1993 og 2002. Tandlaegernes Tidsskr 2004; 19: 8-19. 21. Christensen LB, Hede B, Sundby A. Den københavnske befolknings anvendelse af forebyggende diagnostiske tandplejeydelser. Tandlægebladet 2005; 109: 1126-32. 22. Krustrup U, Petersen PE. Periodontal conditions in 35-44 and 65-74-year-old adults in Denmark. Acta Odontol Scand 2006; 64: 65-73. 23. Petersen PE, Nørtov B. General and dental health in relation to life-style and social network activity among 67-year-old Danes. Scand J Prim Health Care 1989; 7: 225-30. 24. Hede B, Petersen PE. Self-assessment of dental health among Danish non-institutionalized psychiatric patients. Spec Care Dentist 1992; 12: 33-5. 25. Ylostalo P, Sakki T, Jarvelin MR, Knuuttila M. Dental checkups in 31-year-olds in relation to optimism and life satisfaction. Community Dent Health 2005; 22: 106-12. 26. Christensen LB, Petersen PE, Krustrup U. Self-reported oral hygiene practices among adults in Denmark. Community Dent Health 2003; 20: 229-35.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:24:32

27. Christensen LB, Jeppe-Jensen D, Petersen PE. Self-reported gingival conditions and self-care in the oral health of Danish women during pregnancy. J Clin Periodontol 2003; 30: 949-53. 28. Hugoson A, Koch G, Gothberg C, Helkimo AN, Lundin SA, Norderyd O, et al. Oral health of individuals aged 3-80 years in Jonkoping, Sweden during 30 years (1973-2003). I. Review of findings on dental care habits and knowledge of oral health. Swed Dent J 2005; 29: 125-38. 29. Honkala S, Honkala E, Rimpela A, Vikal A. Oral hygiene instructions and dietary sugar advice received by adolescents in 1989 and 1997. Community Dent Oral Epidemiol 2002; 30: 124-32. 30. Murtomaa H, Metsaniitty M. Trends in toothbrushing and utilization of dental services in Finland. Community Dent Oral Epidemiol 1994; 22: 231-4. 31. Helm S. Recording system for the Danish Child Dental Health Services. Community Dent Oral Epidemiol 1973; 1: 3-8. 32. Brams NU. Preventive dentistry in the Scandinavian school dental health service. Int Dent J 1967; 17: 384-92. 33. Petersen PE. Oral health behavior of 6-year-old Danish children. Acta Odontol Scand 1992; 50: 57-64. 34. Holstein BE, Due P, Ito H. Tandplejeadfærd blandt 11-15-årige i en sundhedssociologisk belysning. Tandlaegernes Tidsskr 1990; 5: 252-5. 35. Petersen PE, Torres AM. Preventive oral health care and health promotion provided for children and adolescents by the Municipal Dental Health Service in Denmark. Int J Paediatr Dent 1999; 9: 81-91. 36. Källestål C, Wang NJ, Petersen PE, Arnadottir IB. Cariespreventive methods used for children and adolescents in Denmark, Iceland, Norway and Sweden. Community Dent Oral Epidemiol 1999; 27: 144-51. 37. Kuusela S, Honkala E, Kannas L, Tynjala J, Wold B. Oral hygiene habits of 11-year-old schoolchildren in 22 European countries and Canada in 1993/1994. J Dent Res 1997; 76: 1602-9. 38. Petersen PE. The World Oral Health Report 2003: continuous improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 2003; 31 (Suppl. 1): 3-24. 39. Antoft P, Rambusch E, Antoft B, Christensen HW. Caries experience, dental health behaviour and social status – three comparative surveys among Danish military recruits in 1972, 1982 and 1993. Community Dent Health 1999; 16: 80-4. 40. Schwarz E, Hansen ER. Tilslutningen til den regelmæssige ungdomstandpleje i 1973, belyst ved en undersøgelse af værnepligtige. Tandlægebladet 1973; 77: 1063-71. 41. Petersen PE, Stoltze K. Cariesstatus og gingivale forhold hos 686 mænd i søværnet. Tandlægebladet 1979; 83: 607-14. 42. Hjern A, Grindefjord M, Sundberg H, Rosen M. Social inequality in oral health and use of dental care in Sweden. Community Dent Oral Epidemiol 2001; 29: 167-74. 43. Skaret E, Raadal M, Kvale G, Berg E. Gender-based differences in factors related to non-utilization of dental care in young Norwegians. A longitudinal study. Eur J Oral Sci 2003; 111: 377-82. 44. Søgaard AJ, Aarø LE, Heloe LA. Irregular users of dental ser-

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s134-141.indd 141

vices among Norwegian adults. Acta Odontol Scand 1987; 45: 371-81. 45. Rasmussen NK, Groth MV, Bredkjær SR, Madsen M, KamperJørgensen F. Sundhed og sygelighed i Danmark 1987. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi; 1988. 46. Bagewitz IC, Soderfeldt B, Palmqvist S, Nilner K. Dental care utilization: a study of 50- to 75-year-olds in southern Sweden. Acta Odontol Scand 2002; 60: 20-4. 47. Suominen-Taipale AL, Nordblad A, Alanen P, Alha P, Koskinen S. Self-reported dental health, treatment need and attendance among older adults in two areas of Finland. Community Dent Health 2001; 18: 20-6.

=fi]Xkk\ifgcpje`e^\i1 Lisa Bøge Christensen Lektor, ph.d. Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Odontologisk Institut, Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099 1014 København K tel +45 35 32 67 93 fax +45 35 32 67 99 email: lbc@odont.ku.dk Poul Erik Petersen Professor, dr.odont., BA, cand.scient.soc. Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Odontologisk Institut, Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse

=8>C@>< 8IK@BC<I

141

23/01/08 13:24:32

= i\Yp^^Xe[\ m i[ ]i daXi c[i\j dle_ cjX =`ecXe[ m`cc ÕpkkX ]fZlj ]i e i\gXiXk`m m i[ k`cc gif]pcXo D``iX M\_bXcX_k`# DXkk` Bellkk`cX

M ic[j_ cjffi^Xe`jXk`fe\e _Xi epc`^\e lggd ibjXd$ dXk [\ c[i\j dle_ cjgifYc\d jXdk jXdYXe[\k d\c$ cXe dle_ cjX fZ_ Xccd e_ cjXe% JkfiX lkdXe`e^Xi m ekXi ] i jXd_ cc\k1 E i Y\]fcbe`e^\e Yc`i c[i\ fZ_ _ cjfgifYc\d\e e[iXi bXiXbk i i Zb\i `ek\ ^XdcX c je`e^Xi% 8iY\k\k d jk\ ]fblj\iXj g Xkk bXikc ^^X i`jb^ilgg\i ] i [\ mXec`^Xjk\ dlejalb[fdXieX bXi`\j fZ_ gXif[fek`k# jXdk Xkk ] i\Yp^^X# _\a[X fZ_ Y\$ _ ijbX [\d% @ [X^ jXkjXj `ek\ k`cci Zbc`^X i\jlij\i g ] i\Yp^^Xe[\ m i[ lkXe m i[\e bfeZ\eki\iXj g i\gX$ iXk`m Y\_Xe[c`e^% @ [\e _ i Xik`b\ce m`cc m` ^\ c jXi\e \e ep jpe g ilk`e\ieX ] i c[i\kXe[m i[%

A

tt främja den äldre befolkningens munhälsa är en viktig del av social- och hälsovården i en välfärdsstat. Att upprätthålla munhälsan ska inte ses som en uppgift bara för tandvårdspersonalen utan bör ingå som en del av det totala hälsofrämjandet (1-3). Förändringar i hälsotillståndet och funktionsförmågan hos åldrande människor kan återspegla sig i munnens hälsa. Därför måste de som ansvarar för att munnen hålls frisk ständigt vara på alerten och kunna anpassa sig till nya situationer. Det är viktigt att man även upptäcker mycket små förändringar eftersom de kan ha stor inverkan på munnens hälsa. Den stigande utbildningsnivån, den teknologiska utvecklingen och de allt bättre socioekonomiska förhållandena i samhället återspeglas också i munhälsovården. Nya, dyrare metoder inom den reparativa vården kräver allt mer personal och allt större satsningar från samhällets sida. Samtidigt ökar det även patienternas kostnadsandelar. En satsning på att främja hälsoläget skulle bidra till att bromsa social ojämlikhet och de ökade skillnaderna i hälsotillstånd men den skulle också ge en möjlighet att möta det framtida behovet av tandvårdspersonal som man bedömer kommer att bli massivt. Hälsotillståndet i munnen och tuggförmågan återspeglas i individens allmänna hälsa, näringsintag, sociala liv och subjektiva livskvalitet. Därför är det viktigt att inse att det ligger ett allmänt hälsofrämjande värde i att upprätthålla munhälsan (tabell 1) (1-3). Hos äldre människor betonas vikten av en god tuggförmåga och en god munhälsa eftersom deras hälsotillstånd är utsatt för en mängd riskfaktorer samtidigt som deras motståndskraft är nedsatt (1,2). Man kan reducera riskerna för sjukdomar i munnen och deras effekter som ett led i den normala omsorgen om äldre (tabell 2). ;\ c[i\j XekXc bXi Befolkningen blir allt äldre i Finland liksom i många andra industriländer. Det kan man se både som en total ökning av antalet pensionärer (de som fyllt 65 år) och som en ökning av deras andel av befolkningen. År 2005 var pensionärernas andel av hela befolkningen 15 procent och enligt prognoserna kommer den år 2040 att vara 27 procent (4). Den totala befolkningsökningen år 2005-2040 förutspås bli cirka 2,3 procent. Det är enbart inom gruppen pensionärer det sker en ökning. I alla andra grupper minskar befolkningen med 5-16 procent. Det totala antalet pensionärer ökar med 71 procent (593.000 personer) men den största ökningen sker inom gruppen över 75 år, som mer än fördubblas fram till år 2040 (tabell 3). En stor del av den nuvarande äldre befolkningen klarar

142

65091_TB0208_s142-152.indd 142

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:24:52

Tabell 1. På vilka sätt är en god munhälsa till fördel för den allmänna hälsan? Minskad risk för undernäring Förbättrar möjligheterna att äta mångsidig kost

Stärker näringsberoende hälsoskyddande faktorer Gör det möjligt att äta kost som kan minska risken för olika sjukdomar, till exempel hjärtsjukdomar och diabetes Förbättrar social acceptans

Höjer livskvaliteten

Minskar orofaciala smärtupplevelser (tänder, bett) Ökar positiva psykosociala resurser Minskar risken för aspirationsbetingad lunginfektion vid dålig kondition

Minskar mikrobiell/inflammatorisk belastning

Minskar risken för metastatiska infektioner/inflammationer Positiv effekt på allmänsjukdomar och på behandlingen av dem

Tabell 2. Typiska riskfaktorer för munsjukdomar hos äldre, och bakgrundsfaktorer till dem. Riskfaktorer

Bakgrundsfaktorer Nedsatt funktionsförmåga, till exempel demens, Parkinsons sjukdom, stroke, nedsatt syn

Dålig munhygien

Obehandlad mun gör hemvården svårare Bristande kunskap och förmåga gällande hemvård Sjukdomar, till exempel Sjögrens syndrom, diabetes, uremi

Nedsatt salivavsöndring eller förändringar i saliven (oral fluid) Mediciner, till exempel antikolinergiska farmaka Behandlingar, till exempel strålbehandling Kroniska sjukdomar Mediciner (till exempel immunosuppressiva och cytostatiska) Samverkan mellan mediciner Nedsatt respons på infektion i munnen eller annan retning hos kroppen/vävnaderna Nedsatt nutritionsstatus Ohälsosamma vanor (till exempel rökning, alkoholanvändning)

av ett självständigt boende. Knappt åtta procent bor i servicehus, äldreboende eller inom långvården på sjukhus. Dessutom får cirka tio procent del av samhällets vårdtjänster hemma. Dlee\ej _ cjfk`ccjk e[ _fj [\ c[i\ Tandlöshet, antal tänder och tandproteser Världshälsoorganisationen (WHO) och den internationella tandläkarorganisationen (FDI) lade för 25 år sedan fram TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s142-152.indd 143

sin målsättning för munhälsan på befolkningsnivå för år 2000 (5). Enligt den skulle varannan person som fyllt 65 år ha minst 20 fungerande tänder. Den rikstäckande »Hälsa 2000«-undersökningen i Finland (6) visade att 44 procent av befolkningen i den åldern var tandlös: 38 procent av männen och 44 procent av kvinnorna. 22 procent hade i undersökningen 20 tänder kvar; 25 procent av männen och 20 procent av kvinnorna. Hel eller partiell tandlöshet var vanligare hos kvinnorna än hos männen samt hos dem =8>C@>< 8IK@BC<I

143

23/01/08 13:24:52

Förebyggande vård hos äldre

Tabell 3. Finlands befolkning och de äldre åldersgrupperna, numerärt och relativt. Förändringar från år 2005 till år 2040. Befolkning och pensionärer Hela befolkningen Pensionärer Totalt 65+ Totalt 75+

Antal

År 2005 Andel avbefolkningen

Antal

År 2040 Andel av befolkningen

Befolkningsökning 2005->2040

5.247.000

100 %

5.366.900

100 %

2,3 %

835 200 387 300

16 % 7%

1 427 800 826 400

27 % 15 %

71 % 113 %

Källa: Statistikcentralens befolkningsprognoser (4)

Tabell 4. Tandlöshet och antal tänder, grupperade enligt kön och åldersgrupp, hos finländska pensionärer (65+). Befolkningskategori Munhälsofaktor

Män

65–74-åringar

75+ åringar

Alla pensionärer – Andel tandlösa (%) – 20-32 egna tänder (%)

31 33

– Antal tänder (medeltal)

11,7

9,8

6,9

5,7

Pensionärer med tänder – 25+ egna tänder (%) – 20-24 egna tänder (%) – 1-19 egna tänder (%) – Antal tänder (medeltal)

21 26 53 16,9

19 23 58 15,7

11 13 76 13,0

13 19 68 14,1

Kvinnor

38 26

Män

Kvinnor

47 13

59 13

Källa: Det kliniska materialet från tandundersökningen i samband med undersökningen Hälsa 2000 (7)

Tabell 5. Munhälsofaktorer hos pensionärer (65+) med egna tänder, enligt kön och åldersgrupp. Munhälsofaktor

65–74-åringar Män Kvinnor

75+ åringar Män

Kvinnor

Frekvensen karierade tänder (%) – DT = 0 – DT = 1-2 – DT = 3+

50 31 19

76 19 5

46 32 22

61 22 17

Frekvensen fördjupade tandköttsfickor (%) – Inga fickor – 4-5 mm fickor – 6+ mm fickor

23 39 38

36 39 25

27 37 36

35 42 23

Förekomsten av plack (%) – Inget plack – Plack bara vid gingivalkanterna – Plack också på andra ställen

23 47 30

45 45 10

16 50 34

30 44 26

Källa: Det kliniska materialet från tandundersökningen i samband med undersökningen Hälsa 2000 (7)

som hade lägst utbildning och lägst inkomster. Resultaten presenteras enligt åldersgrupp i tabell 4. 144

65091_TB0208_s142-152.indd 144

71 procent av alla pensionärer hade löstagbara tandproteser; 65 procent av männen och 75 procent av kvinnorna TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:24:52

(7). Den vanligaste protestypen var helprotes i överkäken. Strax under hälften av männen hade helprotes och strax över hälften av kvinnorna. Bland dem som hade färre än 20 tänder klarade sig 23 procent utan proteser; 27 procent av männen och 19 procent av kvinnorna. Tändernas och stödjevävnadernas kondition Tänder med karies förekom hos varannan man och hos var tredje kvinna. Var femte man hade karies i fler än två tänder (tabell 5). I genomsnitt hade männen 1,0 tänder med karies och kvinnorna 0,4. Problem i parodontiet var vanligare än karies. Djupa tandköttsfickor förekom hos fyra män av fem och hos två kvinnor av tre. Två män av fem och en kvinna av fyra hade djupare tandköttsfickor än 6 mm (tabell 5). Männen hade i genomsnitt fördjupade tandköttsfickor kring 5,2 tänder och kvinnorna kring 3,6. Mun- och proteshygien Plack förekom mycket allmänt hos de pensionärer som hade tänder (tabell 5). Bara 21 procent av männen och 39 procent av kvinnorna hade rena tänder. Tandproteserna var rena hos nästan varannan protesbärare; något oftare hos kvinnor (44 %) än hos män (37 %). = i\Yp^^Xe[\ dle_ cjfm i[ Att upprätthålla och främja hälsan i munnen grundar sig på att hålla god munhygien, att stödja tändernas motståndskraft och att minimera de skadliga effekterna av näring, speciellt sockeranvändningen. Till största del är det individen själv som sköter den delen av vården. Tandvårdspersonalens uppgift är då att handleda individen och att ge förebyggande vård vid behov. Hemvård I Finland var det en större del av kvinnorna än av männen som följde hemvårdsrekommendationer (tabell 6). Bäst följs rekommendationerna när det gäller fluortandkräm: 77 procent av de pensionärer som hade egna tänder uppgav att de använde fluortandkräm dagligen. Användning av fluortabletter eller fluorlösning var ovanligt: 94 procent använde aldrig sådana och enbart två procent gjorde det dagligen. Varannan pensionär borstade tänderna två gånger om dagen. Kvinnor gjorde det oftare än män. Åtta procent av männen och 16 procent av kvinnorna sade sig at göra rent i tandmellanrummen dagligen med tandtråd och två av tre uppgav att de aldrig gör det. Nio procent av både männen och kvinnorna använde eltandborste dagligen. Bland protesanvändare rengjorde 63 procent (71 % av kvinnorna TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s142-152.indd 145

Tabell 6. Munhälsovanor hos manliga och kvinnliga pensionärer (65+) med egna tänder i Finland. Hälsovanor Tandborstning (%) – Två gånger per dag – En gång per dag – Mera sällan

Män Kvinnor

Alla

40 42 18

69 27 4

56 34 10

Användning av fluortandkräm (%) – Varje dag – Mera sällan än dagligen – Inte alls

72 18 10

81 8 11

77 12 11

Tandtråd (%) – Varje dag – Mera sällan än dagligen – Inte alls

8 18 74

16 23 61

13 21 66

Dricker kaffe eller te med socker (%) – Inte alls – Mera sällan än dagligen 1-2 gånger per dag – Oftare än 2 gånger per dag

21 16 45 18

31 16 41 12

27 16 43 14

Dricker söt saft eller choklad (%) – Inte alls – Mera sällan än dagligen – Varje dag

17 63 20

24 62 14

21 62 17

7 2

6 5

7 3

45 55

48 52

47 53

Använder xylitolprodukter (%) – Pastiller varje dag – Tuggummi varje dag Går på tandläkarkontroll (%) – Går regelbundet – Går inte

Källa: Det kliniska materialet från tandundersökningen i samband med undersökningen Hälsa 2000 (7)

och 50 % av männen) sina proteser två gånger per dag och 33 procent gjorde det en gång per dag. Daglig användning av sockrade drycker var vanligare bland männen än bland kvinnorna. En större del av kvinnorna än av männen uppgav att de aldrig dricker sockrade drycker. Samma skillnad mellan män och kvinnor sågs när det gällde sockrad kaffe eller te och för sockrad safter eller choklad. Handledning i tandvård och profylax I Finland är den professionella tandvårdspersonalens satsning på undervisning i hemvård oroväckande liten (6). Hälften av pensionärerna sade sig gå på regelbundna tandundersökningar, men bara sex procent av alla som hade tänder hade fått undervisning i tandborstning under den =8>C@>< 8IK@BC<I

145

23/01/08 13:24:53

Förebyggande vård hos äldre

senaste behandlingen, en procent hade fått kostrådgivning respektive råd om användning av fluor. Profylaktiska åtgärder var betydligt vanligare: 69 procent av alla pensionärer med egna tänder hade i samband med den senaste behandlingen fått sina tänder rengjorda och 23 procent hade fått behandling med fluorlack. Tyngdpunkten låg på reparativ vård; 59 procent hade fått fyllningar och bara 17 procent hade fått en eller flera tänder utdragna. Kpe^[glebk\i `efd dle_ cjf]i daXe[\k Målsättningar, förverkligande, kommunala strategier Arbetet för att förbättra munhälsan är en väsentlig del av tandvården som helhet, men bör också ingå som en del i ett större arbete för att främja hälsa och funktionsduglighet samt för att upprätthålla god livskvalitet. I kommunerna måste främjandet av de äldres munhälsa integreras i de politiska målsättningarna kring äldreomsorgen samt i folkhälsoprogrammet »Hälsa 2015« (8). De ansvariga för den kommunala tandvården har en skyldighet att lyfta fram frågan. Samarbete mellan olika aktörer Att främja de åldrande invånarnas munhälsa bör ske i nätverk och förutsätter ett fungerande samarbete mellan olika aktörer på området; till exempel äldreboende, servicehus, hem för dementa, sjukhusavdelningar för äldre, hälsocentraler (vårdcentraler) samt olika enheter inom hemvård och hemservice. Nätverket bör även omfatta nära kontakter till olika former av service- och fritidsverksamhet, till familjevård, anhöriga och andra personer i målgruppens närhet. För att kunna skapa ett nätverk av aktörer måste man ha förhandlingsförmåga, kunna aktivera olika organisationer, behärska förändringsprocesser och fungera i grupp. Att bygga upp ett väl fungerande nätverk är ett långsiktigt och tidskrävande arbete. Tandvårdspersonalens utbildning ger traditionellt sett inga större färdigheter i att arbeta på organisationsnivå. Därför borde intresserade få tilläggsutbildning och man borde också uppmuntra med lönekompensation. Tandhygienister, proffs på munhälsa Munhälsoarbete på individ- och gruppnivå kräver ett högklassigt kunnande och ett multiprofessionellt samarbete såväl vid planering av åtgärder, vid riskanalysen och vid arbetet med att påverka olika organisationer. Här är tandhygienistens insats mycket viktig. Inom den offentliga tandvården i Finland bör antalet hygienisttjänster ökas avsevärt. Förståelsen för hälsofrämjandets komplexitet gör 146

65091_TB0208_s142-152.indd 146

att man värdesätter arbetet mer och området kommer att bli mer krävande än vanlig bastandvård. Upprättande av individuella planer för munvården (i samråd med övriga som sköter en äldre person) och att erbjuda handledning är en nödvändig del av hälsofrämjandet. På så sätt skapar och upprätthåller man ett skyddsnät för munhälsan som sträcker sig utanför tandvårdens verksamhetsområde. Skyddsnätet ska kunna slå larm om en äldre individs hälsa eller funktionsduglighet försämras. I dessa fall gör tandhygienisten en ny utvärdering av intervallen mellan besöken i den upprätthållande vården och kan dimensionera den tilläggssatsning som munhälsan kräver under de nya förhållandena. Även hemvårdsundervisning bör vara en del av skyddsnätet. Undervisningen ges av en tandhygienist (individuellt eller i grupp) på tandläkarmottagningen eller i andra lämpliga miljöer. Kundcentrering För äldre personer som tack vare sin motivation, sitt hälsotillstånd och sina ekonomiska resurser utnyttjar tandvårdens tjänster regelbundet kan man göra en individuell utvärdering av vårdbehovet och upprätta planer för den preventiva vården. Det krävs dock att tandläkare, tandhygienist och tandskötare utnyttjar alla de möjligheter den preventiva vården erbjuder. Ett misslyckande visar antingen att tandvårdspersonalen har otillräckliga kunskaper om hälsofrämjande eller att man inte värderar det arbetet tillräckligt högt. Människor som står utanför tandvårdstjänsterna utgör ett särskilt problem. En del av dem finns på olika institutioner och en del får regelbunden omsorg hemma för att klara sig. I Finland finns det en lagstadgad skyldighet att göra upp heltäckande vård- och serviceplaner (9). Kravet omfattar också tandhälsovården. Man får inte underskatta betydelsen av den individuella planen (som görs upp i ett multiprofessionellt samarbete) i arbetet med att förbättra munnens hälsa. I planen framgår hur den ska förverkligas rent praktiskt, vilken ansvarsfördelning man har kommit överens om och hur samarbetet ska koordineras. Arbetet för att förbättra munhälsan får större täckning genom att man besöker olika pensionärsevenemang och dagcentra som finns på många orter. På så sätt når man även de pensionärer som besöker tandläkare mera sällan. En utåtriktad aktivitet kan också bidra till att minska hälsoskillnaderna. Den största utmaningen är de grupper av äldre som bor hemma, som inte omfattas av någon stödeller omsorgsåtgärd och som inte deltar i någon verksamhet utanför hemmet. För att nå dem måste man göra personliga besök. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:24:53

Det stora antalet äldre som sällan använder tandvårdstjänster är en betydande utmaning för arbetet med att förbättra munhälsan. Det är kanske just bland de äldre åldersgrupperna ett av problemen ligger; den traditionellt utformade tandvården håller på att skapa hälsoskillnader som man inte lyckas jämna ut med åtgärder som kan göras på mottagningarna. Det gäller särskilt när profylax inte ingår i de normala åtgärderna. ;`i\bk`m fZ_ giXbk`b `efd dle_ cjfm i[\e Innehåll och rekommendationer De grundläggande delarna för munhälsan inom hemvården är i stort sett de samma från barndomen upp i hög ålder: rengör ordentligt, använd tillräckligt mycket fluor och undvik alltför mycket socker (10-12). Munsjukdomar och tidigare behandlingar betyder ökade krav på äldre munnar: till exempel olika sorters fyllningar, fasta och löstagbara tandproteser och framskridande förlust av stödje-

vävnader. Det är viktigt att man uppdaterar hemvårdskunskaperna när man gör stora reparativa eller protetiska ingrepp, men det bör också ske som en del av de vanliga tandvårdsrutinerna. Detaljerade råd för olika situationer finns i publikationen »Ikäihmisten suun hoito/Tandvård för äldre« som Tandläkarförbundets arbetsgrupp för äldres tandvård har gett ut (13). När det gäller äldre patienter betyder rengöringen av munnen inte bara att tänder, tandköttskanter och tandmellanrum ska göras rena, även tungan och eventuella proteser ska rengörs. Proteserna kan även behöva desinficeras. Råd för hur en äldre patients mun ska göras ren finns i koncentrerad form i tabell 7. För att uppnå ett gott resultat behöver man inte bara bra redskap. Man måste också ha tillräcklig belysning och kunna se bra. Om tandköttet blöder när man borstar ska man konsultera tandhygienist eller tandläkare för att uppdatera borstnings- och rengöringstekniken och kunna

Tabell 7. Redskap och rekommendationer för rengöring av munnen hos äldre. Rengöring

Mekanisk rengöring I~cYZg

Redskap

Rekommendation

IVcYWdghiZ! b_j`# H`V[iZi i^aag~X`a^\i tjockt för att ge ett stadigt grepp. Borstningsförmågan måste kontrolleras regelbundet!

Ik \ c\Zg db YV\Zc! ^ ik b^cjiZg/ på morgonen före morgonmålet och på kvällen vid läggdags. Borsta inte tänderna genast efter maten, skölj då munnen med vatten.

Eltandborste, mjuk. Visa hur den ska användas! BZaaVcgjb dX] ^beaVciVi

6eegdm^bVaWdghiZ! ]Zahi VkhbVacVcYZ bdi toppen; storlek enligt tandmellanrummen. Tillräckligt tjockt skaft för säkert grepp.

:c \ c\ eZg YV\# KVg_Z bZaaVcgjb och implantat rengörs före tandborstningen.

Att använda tandtråd kan visa sig vara för krävande. Ijc\Vch kgZ niV

B_j` iVcYWdghiZ ZaaZg ijc\h`gVeV#

:c \ c\ eZg YV\#

IVcYegdiZhZg ^ YZ [Vaa löstagbara proteser används)

EgdiZhWdghiZ dX] ik a! ^ciZ iVcY`g~b#

Ik \ c\Zg eZg YV\/ e bdg\dcZc Före morgonmålet och på kvällen Vid läggdags.

@dcigdaa Vk gZc\ g^c\Zc

HeZ\Za! bjcheZ\Za dX] i^aag~X`a^\i a_jh# Handledaren kontrollerar att råden följs och kontrollerar resultatet. Färgtabletter.

:[iZg iVcYWdghic^c\Zc# Efter handledningen 2-3 gånger, och alltid vid mottagningsbesök.

Kemisk rengöring I~cYZg! iVcY` ii dX] ^beaVciVi @adg]Zm^Y^c/ Wdghic^c\ bZY \Za ZaaZg sköljning med lösning. IVcYegdiZhZg

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s142-152.indd 147

I^aa[~aa^\i/ ' \ c\Zg db YV\Zc jcYZg 2–3 veckor.

7gjhiVWaZiiZg ZaaZg Wdghic^c\ bZY `adg]Zm^Y^c# :c \ c\ ^ kZX`Vc#

=8>C@>< 8IK@BC<I

147

23/01/08 13:24:53

Förebyggande vård hos äldre

konstatera om det behövs professionell rengöring eller parodontalvård och vid behov kunna sätta upp tid för det. Alla som har egna tänder ska använda fluortandkräm två gånger om dagen. Tandkrämen får inte ge sveda eller en brännande känsla på slemhinnorna. Man ska inte använda tandkräm för rengöring av löstagbara proteser. Sugtabletter med fluor kan användas under dagen; dock högst sex gånger per dag. Sugtabletterna kan användas som »godis« i stället för karameller eller pastiller. För att minska den ökade kariesrisken måste man skölja munnen med fluorlösning i en minut efter varje måltid samt ytterligare en gång på kvällen innan man går och lägger sig. NaFlösningen ska ha en fluorhalt på högst 0,05 %. Om man vill kan man ge lösningen smak med arompreparat som kan köpas på apotek. Om man använder munvatten är det viktigt att det innehåller fluor men inte innehålla alkohol, eftersom det torkar ut munnen. Munvattnet ska vara tillräckligt milt i smaken så det inte åstadkommer sveda eller en brännande känsla på slemhinnorna. Om man använder munvatten och sköljmedel för att minska kariesrisken ska man följa samma rutiner som för NaF-lösningen. Man kan använda vatten eller vanliga munvatten för munsköljning för att fukta munnen om den är torr om de inte innehåller alkohol. Det finns specialpreparat för behandling av allvarligare muntorrhet. Det är också viktigt att dricka vatten för att få i sig tillräckligt mycket vätska. Kaffe ökar inte munnens fuktighet och får därför inte räknas med i det dagliga vätskebehovet på 1½-2 liter. Många vill ha mer söta saker med ökande ålder. För att behärska sockeranvändningen är det viktigt att man kontrollerar hur många gånger per dag man intar socker och försöka nå en sockermängd som inte skadar tänderna. Söta saker ska ätas i samband med måltiderna och inte mellan dem. När man är törstig ska man dricka vatten. Xylitol- och fluortabletter eller tuggummi är det bästa godiset för tänderna. Det samma gäller choklad. Upptäck hjälpbehovet i tid De flesta pensionärer klarar sin dagliga munvård på egen hand men om synen, minnet och motoriken försämras kan det uppstå problem. I allmänhet kommer försämringen smygande och varken personen själv eller omgivningen lägger märke till den. Inom tandvården bör man uppmärksamma problemet genom att diskutera med patienten om munnen är ren och hur personen klarar sin hemvård. Man bör inte underskatta äldres förmåga att klara av hemvården utan först ta reda på de personliga förutsättningarna och välja metoder enligt dem. 148

65091_TB0208_s142-152.indd 148

De anhöriga eller hemvårdaren måste erbjuda sin hjälp på ett finkänsligt sätt. En äldre person som redan är beroende av en anhörig klarar knappast sin munhygien utan hjälp. Här kan de anhöriga vårdarnas kompetens bli ett problem. De måste erbjudas handledning när vårdpersonalen har upptäckt att det finns ett hjälpbehov. Bäst ordnar man den typen av handledning genom att en tandhygienist gör hembesök. Han eller hon kan handgripligen visa hur och med vilka redskap man ska göra rent samt hur man kontrollerar resultatet. Om vårdarna är fler bör alla få handledning, så att munhygienen kan hållas på samma nivå oberoende av vem som gör rent. I hemvårdsjournalen ska man varje dag skriva in vad som gjorts och hur man lyckats med åtgärden. Om närvårdarnas insatser inte längre räcker för att hålla munnen ren och frisk ska man se till att en tandhygienist gör hembesök med jämna mellanrum. Äldre människors munstatus och hjälpbehov kan förändras snabbt. Det är därför viktigt att man på ett lättförståeligt sätt förklarar förändringarna dels för patienten själv men också för alla som sköter den dagliga munhälsan samt för patientens tandläkare. På så sätt blir det lättare att omedelbart sätta in de stödåtgärder som behövs för att upprätthålla munhälsan och undvika att hälsotillståndet i munnen rasar. Om förändringarna kräver att man lämnar ut konfidentiella uppgifter måste man begära tillstånd av patienten och inte undvika det genom att skylla på tystnadsplikten. Det är också viktigt att patientens läkare meddelar eventuella förändringar i medicinering eftersom de kan minska salivavsöndringen samt öka risken för sjukdomar i slemhinnor och tänder. Om en äldre patient är beroende av anhörig, hemvårdare eller hemsjukvård måste även de få kännedom om olika biverkningar en ny medicinering kan ha. Munvård för äldre på institution Att bo på servicehus förutsätter ett visst mått av självständighet. Som boendeform kan den jämföras med att bo hemma och därmed ingår sällan munvårdstjänster. På äldreboende kan man ha tillgång till mer omsorg, också munhälsovård. Ansvaret för munskötseln kan ändå inte helt överlåtas till tandläkarmottagningen. Anhöriga och servicepersonal bör lägga märke till om en boende behöver hjälp med att sköta munnen och se till att sådan hjälp finns att få. Hjälpen bör ordnas på samma sätt som för dem som bor hemma. Munvården måste ses som en del av basvården och ingå i olika vårdformers och sjukhus dagliga rutiner. Man bör alltid uppmuntra de boende till egen aktivitet och stödja den på samma sätt som all annan daglig verksamhet: Man TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:24:53

erbjuder hjälp och utökar hjälpen gradvis när behovet ökar. Det är viktigt att regelbundet följa upp hur munvården sköts så att man i tid kan upptäcka ett ökat hjälpbehov. Det är också viktigt att det finns aktuell data om munvården i de boendes sjuk- och behandlingsjournal.

Hemservicens personal kan bedöma munhälsa, hemvård och redskap

Ansvarig tandläkare eller tandhygienist gör hembesök vid behov

Ansvarig skötare för munnen, dessutom egna ansvariga skötare för varje verksamhetsområde

Individuella skriftliga vårddirektiv på patientens bord

Fig. 1. Kyrkslätts kommuns verksamhetsmodell för munvård och främjande av munhälsan hos äldre som är kunder hos hemservicen (15).

Hemservicens klienter Regelbunden fortbildning för personalen, samt årlig utvärdering av samarbete

Illustrerade direktiv om munskötsel till alla inom hemvården, Tandläkarförbundets publikation om äldres munvård, tandvårdens kontaktuppgifter

Årlig kontroll av ansvarig tandläkare och hygienist. Egen vårdare närvarande

Ända till livets slutskede måste munnen hållas ren och slemhinnorna fuktade. Rengöringen följer samma principer som hos andra som behöver hjälp. Man kan fukta slemhinnorna med en fuktig duk eller med vatten ur en sprayflaska och fuktbehandlingen måste ske tillräckligt

Patienterna i recall-system, besök på mottagningen en gäng/år. Hemservicens personal följer upp besöken

Munvårdsansvarig skötare på alla avdelningar

Servicehus/-hem Äldreboende Sjukhusavdelningar

Munvårdsdel i serviceplanen. Egen sida om munvården.

Vårdare utbildad för varje klients individuella behov

Fig. 2. Kyrkslätts kommuns verksamhetsmodell för munvård och främjande av munhälsan hos äldre som bor eller vårdas på en institution (15).

Årlig fortbildning för läkare ansvariga för åldringsvård Illustrerade direktiv om munvård och Tandläkarförbundets publikation om äldre på varje avdelning. Tandvårdens kontaktuppgifter

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s142-152.indd 149

Skriftlig information om munvård till de anhöriga, munvård tas upp vid sammankomster

Årlig utvecklings- och utvärderingstillfälle med vårdpersonal och ansvarig tandläkare/hygienist

=8>C@>< 8IK@BC<I

149

23/01/08 13:24:54

Förebyggande vård hos äldre

ofta. Om slemhinnorna i munnen är väldigt torra kan man bestryka dem med matolja. Läpparna kan man stryka med läppcerat eller vaselin. Liksom inom hemvården kan vårdpersonalens kunskaper i munvård vara bristande. Personalen kan då erbjudas på kurser eller få handgriplig instruktion i hur de ska göra. En färsk undersökning visar att munhygienen hos äldre patienter inom långvården blev märkbart bättre när personalen fick utbildning i att hålla patienternas munnar rena och man lät munvård ingå som en del av de normala behandlingsrutinerna (14). Insatser på samhällsnivå – ett exempel I Kyrkslätts kommun väster om Helsingfors har man utvecklat en modell för hur man ska ta hand om de äldre invånarnas munvård som har visat sig fungera väldigt bra (15). I den modellen har man klart definierat hur verksamheten ska gå till och vem som bär ansvaret (figur 1 och 2). Motsvarande modeller tillämpas i många andra kommuner i Finland. =iXdk`[X lkdXe`e^Xi En åldrande befolkning och förbättrad munhälsa Den betydande förbättring av munhälsan som man har kunnat konstatera i Finland (6) kommer att ställa tandvården inför krävande utmaningar i framtiden. Tandlösheten minskar eller försvinner och de äldre kommer att behöva både mer och mångsidigare tandvårdstjänster än i dag. De närmaste 20 åren innebär detta mer parodontalvård och nya fyllningar i redan plomberade tänder samt protetisk rekonstruktion av partiella bett. Ännu längre fram i tiden – när de som sedan barndomen fått systematisk tandvård når pensionsåldern – kan man vänta sig ett minskat behov av nya fyllningar och protetik samt betydligt friskare tänder än hos dagens pensionärer. Man kan försöka förutspå utvecklingen inom munhälsan och de föränderliga behov tandvården kommer att ställas inför fram till år 2040 genom att utgå från de siffror man har fått fram i undersökningen »Hälsa 2000«. Enligt våra egna bedömningar kommer antalet tandlösa bland pensionärerna att minska till cirka en tredjedel och kommer då att ligga på cirka 15 procent. De pensionärer som har tänder har då troligtvis i genomsnitt 22 tänder i stället för 15 som nu. I dag har cirka 500.000 pensionärer i Finland egna tänder; enligt våra prognoser kommer vi år 2040 att ha 1,2 miljoner pensionärer med egna tänder. Utbildning ger rätt kunskap Det kunnande som krävs både i innehåll och metod inom 150

65091_TB0208_s142-152.indd 150

hälsovårdens delområden har behandlats i en utredning av Finlands social- och hälsovårdsministerium (16). Där konstaterar man att det behövs en stärkning av kunskapsnivån när det gäller främjandet av tandhälsan. Det gäller undervisningen på både yrkeshögskole- och universitetsnivå. Ett särskilt utvecklingsbehov finns när det gäller att påverka kunna utåt, i riktning mot samhället. Dessutom har man inte strukturerat branschens interna arbetsfördelning. När man utvecklar utbildningen i munhälsovård måste hälsofrämjandet integreras som en röd tråd i undervisningen. Inlärningsmiljöerna måste bli mångsidigare och ge kunskaper i att möta äldre människor och deras problem. Basundervisningen i gerodontologi borde förstärkas och man borde utbilda specialister på området. Läkarutbildningen borde ge bättre kunskap om de allmänna hälsorisker som följer av en dålig oral hälsa. Antalet utbildningsplatser för tandhygienister borde utökas betydligt från den nuvarande nivån. All fortbildning borde i högre grad än i dag betona kunskaper och färdigheter som behövs för att främja munhälsan hos äldre. Utbildningen borde stödjas ekonomiskt men också bokföras som en dokumenterad specialkunskap. Specialistkompetens inom gerodontologi är ett exempel. Arbetsplatsutbildning kan få en viktig roll i arbetet med att förbättra de äldres munhälsa. Den typen av utbildning kan stärka den folkhälsoinspirerade tankemodellen, det multiprofessionella grupparbetet och beredskapen för att acceptera förändringar. Den kan också minska de begränsningar i samarbetet som ingrodda yrkesrevir skapar. Målet är att munvården ska vara en likvärdig del av vårdteamens dagliga rutiner. Riktlinjerna för hur munvården ska kunna göras effektivare och möjligheterna att följa upp de resultat som de olika aktörerna har gjort upp tillsammans ska stödja förverkligandet av nya rutiner. När man utvecklar de nya arbetssätten kan man också ha nytta av Tandläkarförbundets skrift »Ikäihmisten suun hoito/Tandvård för äldre« (13). JclkjXj\i Det finns belägg för att profylax är ett effektivt redskap när det gäller karies och tandköttssjukdomar. Den starka tron på effekten av reparativa åtgärder, administrativa beslut som gynnar sådana åtgärder och det ringa värde man ger hälsofrämjandet tycks bromsa möjligheten att flytta tyngdpunkten mot en förbättrad hälsa. I Finland är dessutom bristen på tandhygienister och den ostrukturerade arbetsfördelningen mellan olika personalgrupper inom tandvården faktorer som gör det svårare att genomföra profylax på ett effektivt och mångsidigt sätt. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:24:54

Tabell 8. Varför uppstår det problem, och varför råkar man in i situationer som är svåra att behärska? 1. Riskerna, eller faktorer som direkt inverkar på dem, har inte identifierats i tid. 9Zi ~g k^`i^\i Vii ^chZ! Vii g^h`egdÒaZc ]dh ~aYgZ `Vc förändras snabbt, och att den är mera mångfacetterad än hos yngre. 2. Behandlingsinsatser som främjar hälsan och ingriper mot sjukdomdosaker har inte påbörjats i tid, eller genomförts tillräckligt effektivt. 9Zi ~g k^`i^\i Vii ^chZ! Vii bVc WVgV `Vc [ Zc `dgikVg^\ hälsoeffekt med reparativa åtgätder. 3. Bara personalen inom munhälsovården utför det hälsofrämjande arbetet bland den äldrebefolkningen. 9Zi ~g k^`i^\i Vii ]~ck^hV Zc YZa Vk gZhjghZgcV i^aa Vii fortbilda den övriga personalen som har hand om de äldre, och att skapa en nätverksmodell för verksamheten. 4. De äldre kan ha begränsad förmåga att själv söka den vård och den omsorg de har rätt till. 9Zi ~g k^`i^\i Vii k gYVeeVgViZc dX] YZ Vc] g^\V hZg i^aa att munhälsan får tillräcklig uppmärksamhet.

Det finns flera faktorer som vi alla känner till och som – om vi använder dem klokt – kan bli ett sätt att möta de utmaningar tandvården ställs inför de närmaste decennierna (tabell 8). När vi planerar innehåll och tyngdpunkt i den tandvård vi ska erbjuda de äldre måste vi försöka hitta svar på följande frågor: På vilken värdegrund ska vi bygga förverkligandet av de äldre invånarnas munhälsovård? K an beslutsfattarna på statlig och kommunal nivå välja modeller som främjar de äldres munhälsa? K änner de som planerar och verkställer tandvårdspersonalens utbildning till vilka färdigheter de olika personalgrupperna borde ges under sin utbildning med avseende på de äldres munhälsovård? <e^c`j_ jlddXip Oral Health Promotion among the Elderly in Finland In 2005 the elderly (aged 65 and older) comprised 15% of the Finnish population, but by 2040 their proportion will increase to 27%. The fastest growing group is those aged 75 and older, which by 2040 will more than double. The vast majority of all elderly are able to live independently at home; 8% live in institutions and 10% receive some home help. Based on recent nation-wide data, 44% of the elderly TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s142-152.indd 151

were edentulous and 22% had 20 or more teeth. Women and those elderly with the lowest levels of education or income had the lowest numbers of teeth. Of the elderly in Finland, 71% wore removable dentures; of those with 1 to 19 teeth, 23% had no denture. Among the dentate elderly, one of three had untreated caries (DT>0), whereas two of three had deepened (4+ mm) periodontal pockets and dental plaque, all of these findings being most common for men. Of the denture-wearers, 71% of the women and 50% of the men reported cleaning their dentures twice daily. Half of the dentate elderly reported twice-daily tooth brushing, but two of three did not clean interdental spaces. With regard to their most recent dental treatment, 6% reported having received instructions on tooth brushing, 1% on diet, and 1% on home use of fluorides. Oral health promotion in the elderly will be a demanding challenge, since the numbers of dentate elderly in Finland will double within the next 35 years. To improve their oral health and the level of oral self-care and oral cleanliness, we suggest activities by and cooperation between administration, communities, the dental profession, and other health care workers. Networks should be created to reach those elderly who are at risk of being overlooked by the system that delivers oral health care. In addition, the public sector of the oral health services should employ more dental hygienists. To control caries and periodontal disease, the dental profession should, instead of merely filling cavities, emphasize prevention. The dental curriculum should also include longer courses in geriatric dentistry. Furthermore, the growing need for dental hygienists requires that more hygienists be educated. C`kk\iXkli 1. World Health Organization. Oral health in ageing societies: Integration of oral health and general health. Geneva: WHO; 2006. 2. Meeting the challenges of oral health for older people: A strategic review. Gerodontology 2005; 22 (Suppl 1): 2-48. 3. Widström E. Prevention and dental health services. Oral Health Prev Dent 2004; 2 (Suppl 1): 255-8. 4. Statistikcentralen. Finland i siffror. [http://www.stat.fi/tup/suoluk/index_sv.html] 5. FDI. Global goals for oral health in the year 2000. Int Dent J 1982; 32: 74–7. 6. Suominen-Taipale L, Nordbland A, Vehkalahti M, Aromaa A (red). Suomalaisten aikuisten suunterveys. Terveys 2000 -tutkimus. KTL B16/2004. Helsingfors: Hakapaino Oy; 2004. [http://www. ktl.fi/attachments/suomi/julkaisut/julkaisusarja_b/2004b16.pdf] 7. Undersökningen Hälsa 2000: deltagarna i den kliniska tandundersökningen. Opublicerat material. =8>C@>< 8IK@BC<I

151

23/01/08 13:24:54

Förebyggande vård hos äldre

8. SHM och Finlands Kommunförbund. Kvalitetsrekommendation om vård och tjänster för äldre. Social- och hälsovårdsministeriets handböcker 2001: ISBN 952-00-0971 – X. 9. Päivärinta E, Haverinen R. Ikäihmisten hoito- ja palvelusuunnitelma. Handbok för personal och ansvariga, Social- och hälsovårdsministeriet, Finlands Kommunförbund, Stakes; 2002. ISBN 951-33-1341-7. 10. Löe H. Oral hygiene in the prevention of caries and periodontal disease. Int Dent J 2000; 50: 129-39. 11. Axelsson P, Nyström B, Lindhe J. The long-term effect of a plaque control program on tooth mortality, caries and periodontal disease in adults. Results after 30 years of maintenance. J Clin Periodontol 2004; 31: 749-57. 12. Kay EJ, Locker D. Is dental health education effective? A systematic review of current evidence. Community Dent Oral Epidemiol 1996; 24: 231-5. 13. Finlands Tandläkarförbunds arbetsgrupp för äldre (red). Ikäihmisten suun hoito – Opas sosiaali- ja terveysalan henkilöstölle (Tandvård för äldre; översättning tillgänglig). ISBN 951-98869-1-5. Nordmanin kirjapaino; 2003. 14. Peltola P, Vehkalahti MM, Simoila R. Effects of 11-month interventions on oral cleanliness among the long-term hospitalised elderly. Gerodontology 2007; 24: 14-21. 15. Remes-Lyly T. Muntligt meddelande.

16. Rautio M. Terveyden edistämisen koulutus sosiaali- ja terveysalalla. Social- och hälsovårdsministeriets utredningar 2006: 49.

=fi]Xkk\ifgcpje`e^\i1 Miira Vehkalahti, odont.dr., docent, Odontologiska institutionen vid Helsingfors Universitet miira.vehkalahti@helsinki.fi Matti Knuuttila, professor, Odontologiska institutionen vid universitetet i Uleåborg matti.knuuttila@oulu.fi Korrespondens: Miira Vehkalahti Odontologiska institutionen Pb 41, 00014 Helsingfors Universitet Tfn +3589 19127301 eller +35840 5015363 E-post: miira.vehkalahti@helsinki.fi

Johs Mosbaek - Cenger Scandinavia A/S Odi Dental - Tlf: 76832143 - jmo@cenger.com

OPFINDEREN

ENRICO STEGER

THE PRETTAU BRIDGE 100% ZIRCONIA, UDEN PORCELÆN

www.zirkonzahn.com

MATERIALET MED DEN EKSTREME FRAKTUR MODSTAND - METAL FRI TANDERSTATNINGER GOD BIOKOMPATIBILITET - HØJ TRANSLUCENS - INGEN SORTE KRONE KANTER

152

65091_TB0208_s142-152.indd 152

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:24:54

En tandbørstes bedste ven. Listerine trænger ind i den dentale biofilm1-2 og bekæmper bakterier på svært tilgængelige områder, f.eks. mellem tænderne3 . Dermed reduceres eksisterende plak, og dannelsen af ny plakbelægning hæmmes med op til 56% 4-8 . Et godt supplement til den daglige mundpleje.

Reference: 1. Pan P et al. J Clin Periodontol 2000; 27:256-261. 2. Fine DH et al. J Clin Periodontol 2001; 28:697700. 3. Charles CH et al. J Clin Dent 2000; 11:94-97. 4. Charles CH et al. JADA 2001; 132:670-675. 5. DePaola LG et al. J Clin Periodontol 1989; 16:311-315. 6. Lamster IB et al. Clin Prev Dent 1983; 5:1-4. 7. Overholser CD et al. J Clin Periodontol 1990; 17:575-579. 8. Gordon JM et al. J Clin Periodontol 1985; 12:697-704 ©2006 Pfizer. Tlf.: 44201100.

List-06-01-04

65091_TB0208_s153.indd 153

23/01/08 13:25:27

Cochranereview

Gradvis ekskavering skåner pulpa <m`[\ej\e ]fi [`m\ij\ \bjbXm\i`e^jd\kf[\i \i Y\^i´ej\k# d\e g KXe[c´^\jbfc\e ` BµY\e_Xme XeY\]Xc\i dXe# Xk [pY\ ZXi`\jc´j`fe\i \bjbXm\i\j ^iX[m`jk

N`ee`\ 9if[Xd

E

t Cochranereview om evidensen bag forskellige ekskaveringsmetoder konkluderer, at risikoen for pulpakomplikation er større, når man ved store cariesangreb ekskaverer fuldstændig rent. Reviewet viser også, at cariesprogressionen og fyldningens holdbarhed ikke påvirkes i negativ retning af minimale ekskaveringsmetoder. Reviewet har ikke fundet evidens for, om det er bedst at foretage gradvis ekskavering – med andre ord: Det er usikkert, om det er en god ide at lukke af efter grovekskavering for på et senere tidspunkt at gå ind og ekskavere videre. Fire studier indgår i reviewet: To med gradvis ekskavering og to med minimal ekskavering. Antallet af studier, som indgår i reviewet, er altså så lille, at resultatet skal tages med forbehold. Reviewet konkluderer, at delvis ekskavering af store carieslæsioner i symptomfri primære eller permanente tænder reducerer risikoen for pulpakomplikation. Tandlægebladet har spurgt lektor Lars Bjørndal fra Tandlægeskolen i København om, hvad han mener om Cochranereviewets konklusion. – Indledningsvis undrer jeg mig over, at man overhovedet publicerer et Cochranereview, hvor kun fire studier indgår, men det afspejler, at vi har forbavsende få højt evidensbaserede data vedr. cariesekskavering, siger Lars Bjørndal og tilføjer, at han med høj evidens mener ordentligt udførte, randomiserede, kliniske forsøg. – Den sidste sætning i referatet af reviewet er derfor nok den vigtigste, nemlig at vi mangler bedre udførte studier på området, og at reviewets konklusioner skal tages med forbehold, konkluderer han. 154

65091_TB0208_s154-155.indd 154

Et af de forhold, der kommenteres i oversigten, er, hvorvidt man skal tilbage og udføre endelig ekskavering i forbindelse med gradvis ekskavering. Det anføres, at de studier, der ikke går tilbage, ikke viser negative effekter, forklarer Lars Bjørndal. – Problemet er imidlertid, at man sammenligner studier, hvor man har behandlet store carieslæsioner med gradvis ekskavering, med et studie, der behandler betydelig mindre carieslæsioner i én ekskavering, påpeger Lars Bjørndal, som mener, at den sammenligning er urimelig. Det er problematisk, at man vælger at sammenligne studier med vidt forskellige »aims«, mener han. – Jeg kan derfor godt lide Tandlægebladets »fortolkning«: At det er usikkert, om det er en god ide at lukke af for senere at gå ind igen. Men det er faktisk ikke sådan, jeg læser reviewet, siger han. Imens vi venter på bedre evidens, men baseret på et igangværende randomiseret klinisk forsøg omkring netop denne problemstilling, anbefaler man på Tandlægeskolen indtil videre gradvis ekskavering til behandling af dybe carieslæsioner. Hvad er dyb caries? Og hvad er indikation for behandlingen? Til det svarer Lars Bjørndal: eZcZigVi^dchYnWYZ 3($) V[ YZci^cZc hZi e g³ci\Zc ^ c\Zc ^ggZkZgh^WaZ hbZgiZg ^ggZkZgh^WaZ hbZgiZg 2 `Vc ikke sove om natten) i VcYZc h`Va k²gZ k^iVa ^ c\Zc Ve^`VaZ [dgVcYg^c\Zg#

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:58:17

FI@<EK<I@E>

8YjkiXZk 9XZb^ifle[ K_\ ki\Xkd\ek f] [\\g [\ekXc [\ZXp _Xj kiX[`k`feXccp `emfcm\[ i\dfmXc f] Xcc k_\ jf]k [\d`e\iXc`j\[ [\ek`e\ Y\]fi\ X Ôcc`e^ `j gcXZ\[% ?fn\m\i k_`j _Xj Y\\e Z_Xcc\e^\[ `e k_i\\ ^iflgj f] jkl[`\j n_`Z_ `emfcm\ j\Xc`e^ jf]k ZXi`\j `ekf k_\ kffk_% K_\ k_i\\ dX`e ^iflgj \`k_\i i\dfm\ ef ZXi`\j Xe[ j\Xc k_\ [\ZXp `ekf k_\ kffk_# i\dfm\ d`e`dXc lckiXZfej\i$ mXk`m\ ZXi`\j Xk k_\ \ekiXeZ\ kf X ZXm`kp Xe[ j\Xc k_\ i\dX`e`e^ ZXi`\j `e# fi i\dfm\ ZXi`\j `e jkX^\j fm\i knf m`j`kj jfd\ dfek_j XgXik kf Xccfn k_\ glcg k`d\ kf cXp [fne i\gXiXk`m\ [\ek`e\ k_\ jk\gn`j\ \oZXmXk`fe k\Z_e`hl\ % FYa\Zk`m\j Kf k\jk k_\ elcc _pgfk_\j`j f] ef [`]]\i\eZ\ `e k_\ `eZ`[\eZ\ f] [XdX^\ fi [`j\Xj\ f] k_\ e\im\ f] k_\ kffk_ glcg # gif^i\jj`fe f] [\ZXp Xe[ cfe^\m`kp f] i\jkfiXk`fej `ii\jg\Zk`m\ f] n_\k_\i k_\ i\dfmXc f] [\ZXp _X[ Y\\e d`e`dXc lckiXZfej\imXk`m\ fi Zfdgc\k\% J\XiZ_ jkiXk\^p K_\ :fZ_iXe\ FiXc ?\Xck_ >iflg Ki`Xcj I\^`jk\i# :fZ_iXe\ :\ekiXc I\^`jk\i f] :fekifcc\[ Ki`Xcj :<EKI8C # D<;C@E<# GlYD\[ Xe[ <D98J< [XkXYXj\j n\i\ j\XiZ_\[% K_\ i\]\i\eZ\ c`jkj `e i\c\mXek gXg\ij n\i\ Z_\Zb\[% J\c\Zk`fe Zi`k\i`X IXe[fd`j\[ Zfekifcc\[ ki`Xcj Xe[ Zfekifcc\[ Zc`e`ZXc ki`Xcj ZfdgXi`e^ d`e`dXc lckiXZfej\imXk`m\ ZXi`\j i\dfmXc n`k_ Zfdgc\k\ ZXi`\j i\dfmXc `e lei\jkfi\[ g\idXe\ek Xe[ [\Z`[lflj k\\k_% ;XkX Zfcc\Zk`fe Xe[ XeXcpj`j FlkZfd\ d\Xjli\j i\Zfi[\[ n\i\ \ogfjli\ f] k_\ e\im\ f] k_\ kffk_ glcg [li`e^ ZXi`\j i\dfmXc# gXk`\ek \og\i`\eZ\ f] jpdgkfdj f] glcgXc `eÕXddXk`fe fi e\Zifj`j# gif^i\jj`fe f] ZXi`\j le[\i k_\ Ôcc`e^# k`d\ lek`c k_\ Ôcc`e^ nXj cfjk fi i\gcXZ\[% ;l\ kf k_\ _\k\if^\e\`kp f] k_\ `eZcl[\[ jkl[`\j k_\ fm\iXcc \jk`dXk\ f] \]]\Zk nXj ZXcZlcXk\[ lj`e^ X iXe[fd$\]]\Zkj df[\c% DX`e i\jlckj =fli jkl[`\j d\k k_\ `eZclj`fe Zi`k\i`X2 knf jk\gn`j\ \oZXmXk`fe jkl[`\j Xe[ knf lckiXZfej\imXk`m\ ZXi`\j i\dfmXc jkl[`\j% GXik`Xc ZXi`\j i\dfmXc `e jpdgkfdc\jj# gi`dXip fi g\idXe\ek k\\k_ i\[lZ\j k_\ i`jb f] glcg \ogfjli\% N\ ]fle[ ef [\ki`d\ek kf k_\ gXk`\ek `e k\idj f] glcgXc jpdgkfdj `e k_`j gifZ\[li\ Xe[ ef i\gfik\[ gi\dXkli\ cfjj fi [\k\i`fiXk`fe f] k_\ i\jkfiXk`fe% 8lk_fijË ZfeZclj`fej K_\ i\jlckj f] k_`j jpjk\dXk`Z i\m`\n i\a\Zk k_\ elcc _pgfk_\j`j f] ef [`]]\i\eZ\ `e k_\ `eZ`[\eZ\ f] [XdX^\ fi [`j\Xj\ f] k_\ e\im\ f] k_\ kffk_ glcg `ii\jg\Zk`m\ f] n_\k_\i k_\ i\dfmXc f] [\ZXp _X[ Y\\e d`e`dXc lckiXZfej\imXk`m\ fi Zfdgc\k\ Xe[ XZZ\gkj k_\ elcc _pgfk_\j`j f] ef [`]]\i\eZ\ `e k_\ gif^i\jj`fe f] [\ZXp Xe[ cfe^\m`kp f] i\jkfiXk`fej% ?fn\m\i# k_\ eldY\i f] `eZcl[\[ jkl[`\j `j jdXcc Xe[ [`]]\i Zfej`[\iXYcp% GXik`Xc ZXi`\j i\dfmXc `j k_\i\]fi\ gi\]\iXYc\ kf Zfdgc\k\ ZXi`\j i\dfmXc `e k_\ [\\g c\j`fe# `e fi[\i kf i\[lZ\ k_\ i`jb f] ZXi`flj \ogfjli\% ?fn\m\i# k_\i\ `j `ejl]ÔZ`\ek \m`[\eZ\ kf befn n_\k_\i `k `j e\Z\jjXip kf i\$\ek\i Xe[ \oZXmXk\ ]lik_\i Ylk jkl[`\j k_Xk _Xm\ efk i\$\ek\i\[ [f efk i\gfik X[m\ij\ Zfej\hl\eZ\j%

I`Zb\kkj ;EA# B`[[ <8D# @ee\j E# :cXibjfe A% :fdgc\k\ fi lckiXZfej\imXk`m\ i\dfmXc f] [\ZXp\[ k`jjl\ `e leÔcc\[ k\\k_% :fZ_iXe\ ;XkXYXj\ f] Jpjk\dXk`Z I\m`\nj )''-# @jjl\ *% 8ik% Ef%1 :;''*/'/% ;F@1 ('%('') &(+-,(/,/%:;''*/'/%glY)

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s154-155.indd 155

=8>C@> FI@<EK<I@E>

155

23/01/08 13:58:20

K8E;C¤><=FI<E@E><E D<E<I

8dXc^Xd jbXc l[]Xj\j Æ d\e `bb\ ]fiYp[\j Der var mange tandlæger, der troede, at det var en nytårsjoke, da TV AVISEN lige efter dronningens nytårstale meddelte, at det bliver forbudt at bruge amalgam i tandfyldninger fra 1. april 2008. Det var ikke ment som en joke. Men det var en and. Og det kan både patienter og tandlæger være glade for. Indslaget i TV AVISEN blev produceret i huj og hast, efter at en af DR’s journalister havde set i de norske nyhedsmedier, at Norges - Man skal ikke tro regering nu gennemfører et totalforbud mod amalgam. Det skulle på alt, hvad man læser i avisen eller åbenbart gå så stærkt for TV AVISEN, at der ikke var tid til at ser i tv undersøge sagen til bunds. Vi kan nu lære af indslaget, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser i avisen eller ser i tv. Det er korrekt, at det siden 1. januar 2008 har været forbudt at bruge amalgam i tandfyldninger i Norge. Beslutningen er taget uden om den norske tandlægeforening, som er modstander af et totalt forbud. I Danmark kommer man ikke til at gå så drastisk til værks. Tandlægebladet og Tandlægeforeningens forhandlingsafdeling gik straks efter nytår i gang med et større

udredningsarbejde, så vi hurtigt kunne gå på internettet og informere tandlæger og patienter om, hvad der er op og ned i denne sag. Kendsgerningerne er, at der ikke bliver tale om et totalforbud. Miljøstyrelsen planlægger at udfase amalgam yderligere, men der vil også fremover være undtagelsestilfælde, hvor det på baggrund af indikation stadig vil være tilladt at bruge amalgam. Retningslinjerne bliver heller ikke ændret allerede den 1. april. Hvornår det sker, er endnu ikke helt sikkert, men det bliver formentlig tidligst den 1. oktober 2008. Tandlægeforeningen mener, at det er fornuftigt og velovervejet på langt sigt at foretage en generel udfasning af amalgam. Men et totalforbud vil ikke være fagligt velbegrundet på nuværende tidspunkt. Susanne Andersen, formand for Tandlægeforeningen

Læs også artiklen på side 167. Tandlægeforeningen informerer endvidere løbende om udfasning af amalgam på TDLNET.

= F K F 1 ?

< E I @ B J

=F KF 1 ? I@

¥ I <E J

<E B I<

<E

J¥ <E

65091_TB0208_Samfund.indd 156

EJ

156

TA N DL Æ G E B L A DE T 2 0 0 8 · 11 2 · N R . 2

23/01/08 13:44:56

65091_TB0208_Samfund.indd 157

23/01/08 13:44:56

Den kommunale tandpleje

presses af rekrutteringsproblemer LY\jXkk\ kXe[c´^\jk`cc`e^\i \i ` [X^ \e i\Xc`k\k ` X[jb`cc`^\ bfddle\i Æ `j´i ` p[\ifdi [\ie\% F^ dXe^\ fm\ikXe[c´^\i ]ip^k\i# Xk gifYc\d\k Yi\[\i j`^% KXe[c´^\YcX[\k _Xi kX^\k k\dg\iXkli\e g i\bilkk\i`e^jj`klXk`fe\e ` [\e bfddleXc\ kXe[gc\a\ e\kfg el

Ki`e\ >Xe\i

I nogle kommuner går der op til to år imellem, at man indkalder »raske« børn til undersøgelse. Andre steder har man været nødt til at ansætte udenlandske tandlæger, der ikke taler dansk. Og i en enkelt kommune må man i øjeblikket nøjes med at pensle cariesangrebne mælketænder med fluorlak, hvor man normalt ville have boret – simpelthen fordi man ikke har ressourcer til at foretage den optimale behandling. Så slemt står det heldigvis langtfra til alle steder, men konsekvenserne af ubesatte tandlægestillinger må man forholde sig til i adskillige kommuner – især i yderområderne. Det er dog ikke kun langt fra universitetsbyerne Århus og København, at man oplever problemet banke på. Også andre steder i landet begynder overtandlægerne at kunne mærke, at ansøgningerne til ledige tandlægestillinger bliver stadig færre. Det viser en rundringning, som Tandlægebladet har foretaget blandt 28 kommuner fordelt over hele landet. 158

65091_TB0208_Samfund.indd 158

Hovedparten af de 28 kommuner har indtil videre formået at besætte deres ledige stillinger med kvalificerede ansøgere. Men langt de fleste oplever, at »det strammer til«, som én formulerer det, og mange overtandlæger frygter det generationsskifte, som på mange kommunale klinikker er nært forestående. DXe^\ g m\a g g\ej`fe Blandt dem er Herning Kommunale Tandpleje. I løbet af de kommende fire år går 4-5 tandlæger på pension, fortæller overtandlæge Kirsten Eggert. – Vi har ikke haft brug for at skulle ansætte længe, så vi har ikke mærket problemet endnu, men jeg frygter, at det kommer. Vi skal snart ansætte en ny tandlæge, og i den forbindelse har vi forventninger om at kunne ansætte én. Men derefter kan jeg forudse, at vi sandsynligvis begynder at få problemer med rekruttering, siger hun. Herning er ikke alene om at stå foran et større generatiTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:44:57

@CCLJKI8K@FE1 >@KK< JBFM

onsskifte. Kigger man i Tandlægeforeningens medlemsregister, er ca. en fjerdedel af de kommunalt ansatte medlemmer 58 år eller derover og kan dermed forventes at gå på pension inden for de kommende år. I yderområderne er problemet med ubesatte stillinger dog ikke noget, som blot er under opsejling. Især i Vestjylland har man allerede nu svært ved at rekruttere tandlæger, og flere af de vestjyske kommuner, som Tandlægebladet har talt med, mangler tandlæger akut. ?\ek\i kXe[c´^\i ` l[cXe[\k Det gælder fx i Esbjerg, hvor der, ifølge overtandlæge Jette TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 159

Fries, i øjeblikket er fem ubesatte stillinger i den kommunale tandpleje. Her må man derfor være kreativ for at finde løsninger. – To af de ledige stillinger håber vi, at vi er ved at have besat med tre tandlæger. To af dem har vi hentet i udlandet, og de taler slet ikke dansk, så det er noget nyt, vi skal prøve, siger Jette Fries. Det samme prøvede man i nabokommunen Tønder, da man for et års tid siden besatte en ledig stilling med en tandlæge fra Hviderusland. Det viste sig imidlertid ikke at være den store succes for dem, fortæller overtandlæge Keld Østergaard. K8E;C¤>< F> J8D=LE;

¾

159

23/01/08 13:45:01

– Vi har ikke været i stand til at rekruttere tandlæger i to år. Vi får simpelthen ingen ansøgninger, når vi slår en stilling op DF><EJ A<JJ<E# FM<IK8E;C¤>< @ ?FCJK<9IF

– Problemet var, at hendes faglige og uddannelsesmæssige niveau simpelthen ikke levede op til danske standarder, fortæller han. Den hviderussiske tandlæge havde en tandlægeuddannelse fra sit hjemland, som var blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen, men på klinikken i Tønder kunne de hurtigt se, at hun havde behov for opkvalificering, fx ved at følge undervisningen på én af tandlægeskolerne. Derfor var de nødt til at sige farvel til hende efter blot to måneder. – Vi var kede af det, for hun var sympatisk og ville gerne. Men det gik bare ikke. Det var helt basale ting, som manglede, og det ville kræve alt for mange ressourcer, hvis vi skulle opkvalificere hende, siger Keld Østergaard. ;pik Xk m´i\ ]Xkk`^ I Holstebro er man også presset af mangel på tandlægehænder. P.t. har man to ubesatte stillinger samt en langtidssygemelding, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at det bliver bedre. – Vi har ikke været i stand til at rekruttere tandlæger i to år. Vi får simpelthen ingen ansøgninger, når vi slår en stilling op. Det betyder bl.a., at vores indkaldeintervaller er længere, end vi kunne ønske, men det er stadig fagligt forsvarligt, siger overtandlæge Mogens Jessen. En anden konsekvens af de manglende tandlægeressourcer er, at man i Holstebro i øjeblikket ser sig nødsaget til at nøjes med at pensle en del af de cariesangrebne mælketænder med fluorlak, som man tidligere ville have boret. – Det er en kortsigtet løsning, fordi vi ender med at bruge mere tid på et cariesangreb, end hvis vi borede med det samme. For når man pensler, kræver det jo samtidig grundig instruktion i mundhygiejne og efterfølgende tjek. Det er dyrt at være fattig, kan man sige. Vi er ikke fattige i økonomisk forstand, men 160

65091_TB0208_Samfund.indd 160

– En vigtig strategi er at fastholde medarbejdere […]. Man skal ikke presse de ressourcer, man har tilbage, for så forsvinder de også LCC8 CLE;$?<ID8EJ<E# FM<IK8E;C¤>< @ >LC;9FI>JLE;

det er vi desværre, når det gælder tandlægeressourcer, siger Mogens Jessen. Som i hovedparten af de øvrige kommuner, som Tandlægebladet har talt med, løser man i Holstebro Kommune også en del af problemerne ved at uddelegere mange opgaver til tandplejere og klinikassistenter. Bc`e`bXjj`jk\ek\ie\ \i c\[\i\ I Frederikshavn har man ligefrem gjort klinikassistenterne til centerledere for kommunens tre tandbehandlingscentre. Klinikkerne i Frederikshavn har hver en fagligt ansvarlig tandlæge, men ledelsesopgaver, organisering osv. varetages af klinikassistenter, som er særligt udvalgte og uddannede, og som med overtandlæge Kirsten Thyøs ord er »godt lønnede«. Det fungerer glimrende, fortæller hun. – Når jeg kommer rundt i landet, hører jeg ofte nogle sige: »Nå, Frederikshavn, ja, det er jo dér, hvor klinikassistenterne bestemmer det hele.« Men jeg forstår ikke, hvorfor det nødvendigvis skal være en tandlægeopgave at lede, siger Kirsten Thyø. Rekrutteringsproblemet er ikke akut i Frederikshavn lige i øjeblikket, men man ser det komme. Gennemsnitsalderen blandt tandlægerne nærmer sig nemlig de 60 år. Bl.a. derfor har man indgået et samarbejde med privat praksis. – Der er tale om en slags symbiose, hvor vi hver især laver det, vi er gode til. Det betyder, at de kommunale klinikker fx køber sig til bl.a. kirurgi i privat praksis. Det fungerer godt, og der er jo opgaver nok til alle, siger Kirsten Thyø. Det samme har man på tegnebrættet i Holstebro. Her regner man med, at privat praksis skal overtage behandlingen af de ældste børn. =ip^k\i e\^Xk`m jg`iXc I Guldborgsund Kommune på Falster mærker man også, at der er langt til »tandlægeskole-byerne« Århus og København. Her har man modsat tidTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:45:01

– Det store skræmmebillede er, at vi kommer ind i en negativ spiral. Hvis man får perioder med underbemanding, kommer der et efterslæb. Det slider på medarbejderne, også bliver det pludselig en uattraktiv arbejdsplads GFLC G<;<IJ<E# FM<IK8E;C¤>< @ ?8;<IJC<M

ligere p.t. ingen ubesatte stillinger, men det har krævet målrettet brug af netværk. Og så handler det, ifølge overtandlæge Ulla Lund-Hermansen, om at fastholde de medarbejdere, man har. – En vigtig strategi er at fastholde medarbejderne. Det er jeg meget opmærksom på. Man skal ikke presse de ressourcer, man har tilbage, for så forsvinder de også, siger Ulla Lund-Hermansen. Det er Poul Pedersen, der er overtandlæge i Haderslev Kommune, enig i. – Det store skræmmebillede er, at vi kommer ind i en negativ spiral. Hvis man får perioder med underbemanding, kommer der et efterslæb. Det slider på medarbejderne, og så bliver det pludselig en uattraktiv arbejdsplads. Forebyggelse af problemerne er midlet, siger Poul Pedersen. P[\ifdi [\ie\ \i ^`[jc\i En del af de jyske og fynske kommuner, som Tandlægebladet har været i kontakt med, samarbejder med Tandlægeskolen i Århus om praktikforløb og håber på den måde at gøre sig synlige over for de kommende kandidater. Det gælder bl.a. Middelfart, Århus og Holstebro. Men flere udtrykker mere tilbageholdenhed med at gå i decideret charmeoffensiv. – Vi skal gøre en særlig indsats for at tiltrække folk, men det er vigtigt, at det bliver gjort på en ordentlig måde. Vi skal passe på med, at der bare bliver tale om overbud. Det er måske på kort sigt en løsning for den enkelte kommune, men mere overordnet set løser det jo ikke problemerne, siger overtandlæge i Varde Kommune Berit Østergaard Nielsen. Overtandlæge i Holstebro Mogens Jessen mener heller ikke, at det er løsningen at slås med nabokommunerne om de få potentielle ansøgere. Han mener, at der må gøres noget politisk.

– Jeg synes, at vi tages som gidsler i yderområderne, og det er utilfredsstillende, at der ikke gøres noget. Enten bør man uddanne flere tandlæger eller også gøre noget for at løse de strukturelle problemer, siger Mogens Jessen. BXe `bb\ m´c^\ f^ miX^\ Der findes imidlertid også kommuner, som ikke mærker rekrutteringsproblemerne. Det gælder bl.a. Hillerød, Ishøj, Allerød, Lyngby-Taarbæk og Horsens, der alle ligger inden for køreafstand til enten Århus eller København. I Københavns Kommune får man også fortsat besat sine stillinger uden de store problemer, fortæller overtandlæge Ruth Jacobsen. – Vi får altid ansøgninger, når vi opslår ledige stillinger, men vi kan ikke vælge og vrage. Det er typisk nyuddannede, og ofte er der ikke tale om tandlæger, der har planer om at lægge hele deres karriere i den kommunale tandpleje, siger Ruth Jacobsen. ■

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 161

23/01/08 13:45:03

Centralisering eller ej? :\ekiXc`j\i`e^ g ] jkfi\ bc`e`bb\i \i \k X] [\ d\jk Xem\e[k\ m Y\e df[ i\bilkk\i`e^jmXejb\c`^ _\[\i ` bfddle\ie\% @ 8XcYfi^ \i [\ Y\^\ajki\[\ Æ ` EpYfi^ d\e\i dXe# Xk Z\ekiXc`j\i`e^ \i l[jXc^ X] Xim\jµcm\k

N`ee`\ 9if[Xd

Mange af de små tandklinikker rundt omkring på landets skoler må i disse år lade livet til fordel for færre og større kommunale klinikker i byerne. Skal man tiltrække yngre tandlæger, er man nemlig nødt til at kunne tilbyde kollegial sparring på en større klinik med moderne faciliteter. Det er ræsonnementet bag mange af de centraliseringer af den kommunale tandpleje, der i øjeblikket foregår rundt omkring i landets kommuner. Tandlægebladets rundringning til 28 overtandlæger viser, at man i mange kommuner enten har besluttet eller overvejer at centralisere. Det er den eneste vej frem, hvis den kommunale tandpleje skal overleve, mener mange. Nej, siger andre. Det vil undergrave nærhedsprincippet, som er en vigtig del af hele grundlaget for den kommunale tandpleje. Blandt de begejstrede tilhængere er Aalborg. Her har man allerede i flere år været i gang med en omfattende centralisering. – Rekrutteringsproblemerne er forsvundet, brugerne er tilfredse, de ansatte er glade, og i løbet af de kommende år vil kommunens politikere 162

65091_TB0208_Samfund.indd 162

kunne glæde sig over en økonomisk gevinst. Det lover overtandlæge Gerd Bangsbo fra Aalborg Kommunale Tandpleje. I Nyborg derimod holder man stædigt fast i, at tandplejen skal være, hvor børnene er. Her sælger man ikke ud af »arvesølvet«: – Nærhed har altid været én af den offentlige tandplejes kerneværdier, og hvis vi sætter den over styr, mener jeg, at vi risikerer at sætte hele grundlaget for den offentlige tandpleje over styr. Sådan advarer overtandlæge Jørgen Bergmann fra Nyborg Kommunale Tandpleje.

også specialtandpleje og ortodonti er integreret, fortæller overtandlæge Gerd Bangsbo. Den kommunale tandpleje kommer stadig på skolerne, hvor man har bevaret profylakserum, men ellers foregår tandplejen på de 10 klinikker, som er blevet ombygget, udvidet og/ eller renoveret efter behov, så de passer til »stortandplejen«. Personalesammensætningen er blevet skruet sammen med henblik på teamtandpleje, og det indebærer bl.a., at man har ansat mange tandplejere – til gengæld er antallet af ledere blevet mindre.

=lc[k l[Yp^^\k k\XdkXe[gc\a\ Aalborg Kommunale Tandpleje var blandt pionererne mht. centralisering. Tandlægebladet besøgte tandplejen i 2004, hvor man påbegyndte fusioneringen af de dengang 28 klinikker til otte. Kommunalreformen har betydet, at yderligere to klinikker er kommet til, så i dag betjener 10 klinikker de ca. 40.000 børn og unge, der bor i storkommunen. – Vi er 140 ansatte, og vi betragter os som én stor fælles tandpleje, hvor

KXe[gc\a\ ]fiXebi\k ` jbfc\ie\ I Nyborg passer 25 offentligt tandplejeansatte tænder på kommunens godt 7.000 børn. Tandplejen er fordelt på fire klinikker: hovedklinikken i Nyborg og filialer i Ullerslev, Ørbæk og i Frørup – alle i forbindelse med skoler. Og det mener Jørgen Bergmann er væsentligt: – Vi lægger vægt på, at vi udspringer fra skolemiljøet. Skolerne er en væsentlig del af vores identitet og berettigelse og efter min mening noTANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:45:03

=FKF1 FC< =I@@J

Æ @ EpYfi^ m`c m` m´i\ kXe[c´^\e ` cfbXcjXd]le[\k% M` m`c p[\ j\im`Z\ fm\i ]fi cfbXcY\]fcbe`e^\e# f^ m` m`c [pib\ [\k ]X^c`^\ ]´cc\jjbXY# jfd dXe ^f[k bXe jbXY\# j\cmfd dXe `bb\ XiY\a[\i ` jXdd\ _lj# j`^\i fm\ikXe[c´^\ Aµi^\e 9\i^dXee ]iX [\e bfddleXc\ kXe[gc\a\ ` EpYfi^# _mfi kXe[gc\a\e jkX[`^ m`c m´i\ ]fiXebi\k ` jbfc\d`caµ\k%

get af det, der adskiller os fra fx en familietandlæge, siger Jørgen Bergmann. Jørgen Bergmann mener, at man i centraliseringsiveren risikerer at glemme det egentlige grundlag for kommunal tandpleje. – Ideen var jo netop, at tandplejen skulle ud i lokalsamfundet, at vi ikke skulle glemme de små skoler og de små landsbyer, og at vi skulle være opsøgende og forebyggende. Det glemmer man i dag, og det mener jeg er meget forkert, siger Jørgen Bergmann. I Nyborg har den kommunale overtandlæge garanteret kommunens politikere, at der aldrig vil komme et forslag fra hans side om at nedlægge en filialklinik. =X^c`^\ XmXeZ\d\ekjdlc`^_\[\i I Aalborg har man nedlagt 20 filialklinikker og dermed også et stort antal TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 163

lederstillinger. De tidligere ledere har haft mulighed for at søge de nye lederstillinger, derfor er nogle fortsat som ledere, andre er fortsat i ansættelse på samme betingelser, men uden lederansvar. – Det er noget helt andet at være leder i dag, end det har været tidligere. Nu er det jo blevet halvstore virksomheder, det handler om, så lederrollen i dag indebærer både flere udfordringer og flere muligheder, påpeger Gerd Bangsbo. Betyder centraliseringen, at tandlægernes avancementsmuligheder er blevet færre? Det mener Gerd Bangsbo ikke. – Man kan avancere fagligt i stedet. I centraliseringsprocessen har vi netop haft hovedfokus på fagligheden, og som tandlæge indebærer den faglige sparring, som centraliseringen muliggør, at man kan opgradere sin faglighed.

C\[\ijk`cc`e^\i jbXY\i `[\ek`k\k Færre klinikker betyder færre filiallederstillinger, og den vej vil man ikke gå i Nyborg. Der mener man heller ikke, at det vil være nemmere at rekruttere tandlæger til store systemer. – Hidtil har hver tandklinik haft en filialleder, som har været stolt af sin klinik og glad for den identitet, som den har givet. Hvis man fjerner lederstillingerne, fjerner man tandlægernes avancementsmuligheder – og det vil gøre det endnu mindre attraktivt at være kommunalt ansat, påpeger Jørgen Bergmann. I Nyborg har man rekrutteringsproblemer – det erkender Jørgen Bergmann. Det er svært at tiltrække tandlæger, men han mener ikke, at løsningen er at ansætte folk i en storklinik, hvor man pga. uddelegering af opgaver »skal sidde og bore hele dagen«, som han udtrykker det. – Jeg tror ikke, at de unge i dag vil K8E;C¤>< F> J8D=LE;

¾

163

23/01/08 13:45:10

=FKF1 C8IJ ?FIE & 98>?LJ<K

Æ ;\k \i \e _\ck ep m\i[\e# m` c\m\i `1 9µie\e\ dµ[\i `bb\ ble e kXe[c´^\# d\e Y [\ kXe[gc\a\i\# bc`e`bXjj`jk\ek\i f^ kXe[$ c´^\i% ;\k _\c\ \i k\XdYXj\i\k# f^ [\k ]le^\i\i ^f[k# ]fik´cc\i fm\ikXe[c´^\ >\i[ 9Xe^jYf fd [\e bfddleXc\ kXe[gc\a\ ` 8XcYfi^ \]k\i \e fd]Xkk\e[\ Z\ekiXc`j\i`e^%

¾

være underordnede kommunalt ansatte uden avancementsmuligheder, siger Jørgen Bergmann. 9il^\ie\ k`c]i\[j\ d\[ [\ jkfi\ bc`e`bb\i Alt er forandret i Aalborg Kommunale Tandpleje. Man har »rystet posen« og tænkt forfra, og det mener Gerd Bangsbo har været sundt. Hun mener også, at det har gavnet rekrutteringen. – Vi har ingen ledige tandlægestillinger i øjeblikket, vi mangler heller ikke specialtandlæger, og vi har haft brede ansøgerfelter, når vi har søgt efter både klinikassistenter, tandplejere og tandlæger, fortæller hun. Brugerne i Aalborg er også tilfredse. Der har i hvert tilfælde kun været meget få klager, og Gerd Bangsbo mener, at det bl.a. skyldes, at man har fået formidlet forandringerne i tandplejen på en måde, så brugerne har forstået den faglige begrundelse. 164

65091_TB0208_Samfund.indd 164

– Det er en helt ny verden, vi lever i. Børnene møder ikke kun én tandlæge, men både tandplejere, klinikassistenter og tandlæger. Det hele er teambaseret, og det fungerer godt, fortæller hun. @em\jk\i`e^\i c\kk\i\ ` jkfi\ bc`e`bb\i I Nyborg vil man stadig være tandlægen i lokalsamfundet. Man vil yde service over for lokalbefolkningen, som er glad for at have en kommunal tandlæge. Og så vil man dyrke det faglige fællesskab, som man, ifølge Jørgen Bergmann, godt kan skabe, selvom man ikke arbejder i samme hus. Men hvad med økonomien? Stordrift betyder vel bedre økonomi? – De store klinikker er ikke billigere. Vores pris pr. barn er ikke højere end prisen er i de store klinikker, så man kan sagtens lave en økonomi,

der er holdbar i en ikkecentral struktur, påpeger Jørgen Bergmann, som dog erkender, at nogle investeringer, fx inden for it og digital røntgen, kan være voldsomme for mindre klinikker. – Men jeg mener ikke, at it-teknologien skal rokke ved hele det fundament, vi står på, siger Jørgen Bergmann. :\ekiXc`j\i`e^ kX^\i k`[ I Aalborg erkender Gerd Bangsbo, at der vil gå nogle år, før man kan mærke den økonomiske gevinst ved centraliseringen. Og det er ét af de minusser, hun nævner i forbindelse med processen. Det andet er, at centraliseringen tager tid, og at man mister noget nærhed. – Til gengæld mener jeg, at fagligheden vinder, understreger hun. ■

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:45:16

Ændringer i organisation skal være velbegrundede 9\jclke`e^ fd Z\ekiXc`j\i`e^ \cc\i [\Z\ekiXc`j\i`e^ jbXc m´i\ bmXc`k\kjd´jj`^k Y\^ile[\k jeXi\i\ \e[ ]µc\cj\jd´jj`^k# `[\fcf^`jb \cc\i gfc`k`jb Y\jk\dk

N`ee`\ 9if[Xd

fra starten lægger grund til en udynamisk, stationær organisation. Frem for alt mener han, at ændringer og evaluering af ændringer skal ske på et dokumenteret grundlag. – Jeg har ikke set dokumentation for, at man skal foretrække centralisering – jeg har heller ikke set dokumentation for det modsatte, siger Erik Friis-Hasché, som ellers mener, at man godt, inden for rammerne af de eksisterende tandplejestrukturer, vil kunne dokumentere, hvilken strukturform der er bedst egnet til en given patientpopulation.

;fbld\ekXk`fe\e dXe^c\i – Diskussionen om at centralisere eller ej bliver let til en følelsesmæssig sag, hvor man glemmer, at begrundelsen for at forandre eller for at lade være skal være, at man kan dokumentere, at evt. forandringer vil fremme kvaliteten af det produkt, man frembringer, påpeger Erik FriisHasché. Han mener, at organisationsændringer i den offentlige tandpleje, ligesom andre steder i sundhedssystemet, skal ske på baggrund af kvalitetsindikatorer og under hensyntagen til begreber som »den vidende organisation«, »den lærende organisation« og »den motiverende organisation« – så man undgår, at ændringer allerede

9il^\ie\ jbXc _µi\j Inden man træffer beslutning om evt. organisationsændring, er det, ifølge Erik Friis-Hasché, vigtigt at formulere fælles mål, bl.a. ved at afdække de synlige og ikkesynlige magtstrukturer uden for og inden for organisationen, som har indflydelse på dens virke. Og så skal brugerne høres. – Der skal opstilles kvalitetsindikatorer, som varetager »de tavses« interesser. Her tænker jeg især på indikatorer på tryghed (acceptgrader), optimal forebyggelse (børn med høj cariesrisiko) og behandling og minimum af forstyrrelse (skole) og besværlighed (ledsager, transport), siger Erik Friis-Hasché. ■

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 165

JFEA8 @JBFM

– Forandring fryder, men organisationsforandringer skal mere end blot fryde, mener Erik Friis-Hasché, lektor, dr.odont. et cand.art.psych. fra Afdeling for Pædodonti ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet. Han har fulgt udviklingen af den offentlige tandpleje, fra den blev etableret i 70’erne, og han har som forskningschef i Den Medicinske Forskningsenhed i Ringkøbing Amt oplevet, hvordan man i andre grene af sundhedsvæsenet griber organisationsændringer an.

Æ =fiXe[i`e^# fdjk`cc`e^ f^ ]fiep\cj\ \i m´i[`fi[# [\i d\^\k c\k bXe Yc`m\ k`c df[\Y\^i\Y\i# jfd `bb\ jbXY\i i\\c bmXc`k\kj]fiY\[i`e^% ;\k bXe c\k Yc`m\ k`c \e ¾iµi\e$ile[k$`$jlgg\e½# j fi^Xe`jX$ k`fe\ej Yle[]Xc[ ]fi \e k`[ ]fijm`e[\i% D\e jeXik m`c Yle[]Xc[\k c´^^\ j`^ `^\e# f^ bmXc`k\kj]fiY\[i`e^\e l[\Yc`m\# d\e\i c\bkfi <i`b =i``j$?XjZ_ %

Ref. Friis-Hasché E & Bakka JF. How to develop a knowledgeable and learning organization for child oral health care. European Academy of Paediatric Dentistry, 6th Congress, Dublin, June 2002. (Abstract).

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

165

23/01/08 13:45:19

BFIK EPK

Jkfi [feXk`fe k`c gifa\bk fd Xc[i`e^

=FKF1 :FCFI9FO

Man har i dag dokumentation for, at kroniske inflammationstilstande som fx marginal parodontitis kan ses som et tidligt tegn på aldring. Men hvordan inflammationstilstande mere præcist påvirker udviklingen af kronisk sygdom, svækkelse, muskelfunktion, fysisk funktion og dødelighed, mangler man endnu viden om. Derfor har VELUX FONDEN doneret 10,7 mio. kr. til et stort forskningsprojekt, der går ud på at opbygge en biobank med data til forskning i tidlig aldring. Biobanken skal anvendes i forbindelse med en række forskningsprojekter om emnet. Bag projektet står Kirsten Avlund, lektor, dr.med., Afdeling g for Social Medicin,, Institut for Folkesundhedsvii den denskab ved Københavns Universitet. Deltagere De odontologiske del af projektet er forsknin forskningsprofessor Poul HolmHolm-Pedersen, professor dr.odont. Palle d Holms Holmstrup og lektor Nils-Er Fiehn, alle fra Nils-Erik Tandlæ Tandlægeskolen i Købe København.

@e^\e [fbld\ekXk`fe ` ep bm`bjµcml[i\[e`e^ Der findes ikke i litteraturen dokumentation for, at der skulle være sammenhæng mellem udsættelse for lav dosis kviksølv i forbindelse med tandlægearbejde og udvikling af sygdomme og gener. Det konkluderer en ny udredning, der er en del af arbejdet med at afdække klinikassistenters mulige skader som følge af arbejdet med kviksølv på danske tandklinikker fra 1960’erne frem til midten af 1980’erne. Udredningen, der er et litteraturstudie, er trin 2 ud af 5 i den handlingsplan, som beskæftigelsesministeren iværksatte efter et indslag i DR i december 2005. Indslaget handlede om klinikassistenter, der mente sig forgiftet af deres arbejde med kviksølv på de danske tandklinikker for år tilbage. Næste trin i 5-punkts-planen er en epidemiologisk undersøgelse, som er påbegyndt. Den forventes afsluttet i november 2008, og skulle den vise tegn på sammenhæng mellem arbejde med kviksølv og sygdom, vil Arbejdsskadestyrelsen igen tage sagen op i forhold til de klinikassistenter og tandlæger, der har anmeldt en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen vil dog allerede nu undersøge 34 børn af nuværende og tidligere klinikassistenter, hvor mødrene har arbejdet med kviksølv. Børnene er alle født med en sygdom, som mødrene mener, kan være forårsaget af dette arbejde.

K`cc`[ k`c kXe[c´^\i kif[j dXe^c\e[\ ^\ee\dj`^k`^_\[ Markedet for tandlæger er blandt de dårligst placerede, når det gælder gennemsigtighed. Det viser Forbrugerstyrelsens årlige redegørelse af forbrugernes tillid og vurdering af 51 forskellige brancher. Forbrugernes tillid til tandlæger fejler imidlertid, ifølge redegørelsen, ikke noget. Der er med andre ord tillid til tandlægerne, selvom markedet forekommer uigennemsigtigt. Samme forhold gør sig i øvrigt gældende for dyrlæger, advokater og bedemænd – uden sammenligning i øvrigt.

166

65091_TB0208_Samfund.indd 166

Klageforhold er det sidste område, som brancherne er blevet vurderet på, og der er tandlægerne igen blandt de bedst placerede. Samlet set indtager tandlægerne en 26.-plads i Forbrugerstyrelsens undersøgelse, hvilket er to pladser bedre end sidste år.

?\c\ iXggfik\e bXe [fnecfX[\j g =fiYil^\ijkpi\cj\ej _a\dd\j`[\ nnn%]fiYil^%[b%

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:45:24

BFIK EPK

@bb\ kfkXc]fiYl[ df[ XdXc^Xd

J= _Xi fgYXbe`e^ k`c ^iXk`j kXe[\]k\ijpe k`c ]Xkk`^\ [Xejb\i\

TV AVISEN og flere andre medier bragte nytårsaftensdag et indslag om, at brugen af amalgam på danske tandklinikker bliver totalt forbudt pr. 1. april i år. Dette er dog ifølge Bent Horn Andersen, der er funktionsleder i Miljøstyrelsen, en misforståelse. – Der er ikke planer om et totalforbud, sådan som det er fremgået i flere medier. På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger undersøger Miljøstyrelsen mulighederne for at udfase amalgam yderligere (som bl.a. beskrevet i Tandlægebladet nr. 11/2007, red.), men der vil som udgangspunkt også fremover være situationer, hvor det stadig er tilladt at bruge amalgam på tandklinikken, siger Bent Horn Andersen. Han kan også afkræfte, at de nye regler vedr. brugen af amalgam skulle træde i kraft 1. april 2008. Det bliver bliver, ifølge Tandlægeforeningens forhandlingschef Henrik Hoffmann, formentlig tidligst til efteråret 2008. Læs også lederen s. 156

Danskere med lave indkomster skal have betalt et årligt tandeftersyn af det offentlige. Det foreslår SF’s sundhedsordfører, Kamal Qureshi. – De fattigste i Danmark har for dårlige tænder, fordi de sparer på at gå til tandlægen. Hvis du har dårlige tænder, påvirker det, hvad du spiser og hele din generelle sundhedstilstand, siger Kamal Qureshi. Ifølge SF har lidt over en million danskere en indkomst under kontanthjælpsniveauet på omkring 140.000 kr. årligt. Det er i givet fald dem, der skal have tilbudt det årlige tandeftersyn. Forslaget skal finansieres ved at sætte prisen op på en pakke cigaretter med 1 kr. r. Og SF har tilsyneladende opbakning bakning blandt andre partier. Både Venstres sundhedsordføndhedsordfører Birgitte Josefsen og SocialdemokraternesmokraternesKaren Klint synes godt om forslaget. laget. Dansk Folkepartis Liselott Blixt ixt er mere skeptisk. Hun vil hellere bruge pengene gene anderledes. Formanden for Tandlægeforeningen, ningen, Susanne get vil få stor beAndersen, mener ikke, at forslaget nthjælp allerede nu tydning, da personer på kontanthjælp d. har mulighed for særligt tilskud. =FKF1 J:8EG@O O

Le^\ d\[ [`XY\k\j ] i dXibXek d\i\ gXif[fek`k`j

65091_TB0208_Samfund.indd 167

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

=FKF1 N@EE@< 9IF;8D

=FKF1 N@EE@< 9IF;8D

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

Ny engelsk forskning viser, at børn n og unge med diabetes type 1 har forøgede pochedybder edybder i langt større omfang, end man ser det hos os andre børn og unge. På FDI-kongres 2007 fremlagdee Philip Preshaw fra Storbritannien tal fra en undersøgelse, som han publicererr inden for den nærmeste fremtid. Tallene viser med al ønskelig tydeelighed, at unge diabetespatienter er i særlig risiko for at udvikle parodontitis. ontitis. – Min forskning har vist, at næsten sten hver fjerde ung med diabetes type 1 harr aggressiv parodontitis, mens prævalensen for or aggressiv parodontitis generelt i Storbritannien nien er omkring 1 %, fortalte Philip Preshaw.. 167

23/01/08 13:45:34

KXe[gXjkX bXe ^`m\ Xcc\i^`jb i\Xbk`fe Æ d\e p[\ijk ja´c[\ek KXe[gXjkX `e[\_fc[\i jdX^jjkf]]\i# [\i ` ja´c[e\ k`c]´c[\ bXe ^`m\ Xc$ c\i^`jb\ i\Xbk`fe\i% KXe[c´^\i Yµi b\e[\ jpdgkfd\ie\# d\e\i \bjg\ik

Ki`e\ >Xe\i

I begyndelsen af januar bragte Politiken en stor artikel under overskriften »En problematisk duft af tandpasta«. I den kunne man læse, at de fleste tandpastaer på det danske marked indeholder duftstoffer, som kan fremkalde allergiske reaktioner. Det drejer sig om de stoffer, der giver tandpastaen sin smag. Det kan fx være naturlige parfumestoffer fra pebermynte, kanel eller citrusfrugter. Artiklen var slået stort op, men undlod at nævne, hvor mange der rammes af allergiske reaktioner over for tandpasta. Jeanne Duus er professor og leder af Videncenter for Allergi ved Gentofte Hospital, og hendes vurdering er, at kun ca. 10 personer årligt får allergiske reaktioner over for smagsstofferne i tandpasta. – Artiklen i Politiken sætter det lidt hårdt op, for det er kun ganske få, der får allergiske reaktioner over for de smags168

65091_TB0208_Samfund.indd 168

stoffer, der findes i tandpasta. Men for dem, der gør, opleves det som meget ubehageligt, siger Jeanne Duus. Hun mener derfor også, at det er vigtigt, at tandlæger kender symptomerne, hvis de får en patient, der er allergisk over for smagsstofferne i tandpasta. Professor, dr.odont. Palle Holmstrup mener heller ikke, at problemet er særlig udbredt. – Reaktioner er yderst sjældne og kan ikke berettige til, at man fravælger tandpasta. Opstår der en reaktion, bør man dog skifte til en anden tandpasta, siger Palle Holmstrup. Og der findes da, ifølge Politiken, også en del tandpastaer, der ikke indeholder de stoffer, som Informationscenter for Miljø og Sundhed anser for problematiske – heriblandt Zendiums tandpastaprodukter. ■

Jpdgkfd\i g Xcc\i^` Jpdgkfd\ie\ g Xcc\i^` fm\i ]fi jdX^jjkf]]\ie\ ` kXe[gXjkX \i1 \bj\d fdbi`e^ dle[\e Yi´e[\e[\ ]fie\d$ d\cj\ ` dle[\e i\me\i ` dle[m`^\e\% B`c[\1 Gif]\jjfi A\Xee\ ;llj# c\[\i X] M`[\e Z\ek\i ]fi 8cc\i^` m\[ >\ekf]k\ ?fjg`kXc

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:45:37

ÜÜÜ°`i ÌiÝ° Õ

/ 8Ê É-

Õ ` À iÀÊÌ Êv>ÃÌÊ«À ÃÊ À°Ê£°änx] Ê> ÌÊ °Ê ÊÕ> ÃiÌÊÛC}ÌÊ , }ÊÌ Ê ÃiÊ >À iÊ/iÀ«>}iÀÊ «FÊÇx£nÊ£ÓÎÎÊ

¾ TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

169

i ÌiÝÊ"ÛiÀé Ã Ê É-Ê±Ê F `ÛCÀ iÀÛi Ê£ÈʱÊÈÇ£äÊ ÃL iÀ}ÊÊ6ʱÊ/i iv \ÊÇxÊ£nÊ£ÓÊÎÎÊ±Ê > \Ê ÌJ`i ÌiÝ° Õ

65091_TB0208_Samfund.indd 169

23/01/08 13:45:37

KXe[c´^\]fi\e`e^\ej jle[_\[jl[mXc^1

M` jbXc Õpkk\ _fc[e`e^\i KXe[c´^\]fi\e`e^\e \i Yc\m\k \e fi^Xe`jXk`fe# dXe cpkk\i k`c ` jle[_\[jgfc`k`jb\ jgµi^jd c# d\e\i [\e X]^ \e[\ ]fidXe[ ]fi ]fi\e`e^\ej jle[_\[jl[mXc^# M`Y\b\ 9fa\j\e% ?\e[\j \]k\i]µc^\i# JljXee\ JgXe^jY\i^ Bc\`jk# \i \e`^% El \i [\k Yc\m\k k`[ k`c Xk XiY\a[\ g \e bXdgX^e\# [\i jbXc gifÔc\i\ kXe[c´^\i fm\i ]fi Y\]fcbe`e^\e# d\e\i _le

Ki`e\ >Xe\i

Hvis man kigger nogle år tilbage, skulle Tandlægeforeningens formand nærmest lægge sig på knæ for at få lov at tale med politikerne på Christiansborg. I dag er der løbende kontakt med bl.a. partiernes sundhedsordførere til glæde for begge parter, og Tandlægeforeningen bliver ofte

JFEA8 @JBFM

Æ K`[\e \i df[\e k`c# Xk KXe[c´^\]fi\e`e^\e dXib\[j]µi\i kXe[gc\a\e ` \e jkµii\ \bjk\iek i\kk\k bXdgX^e\# d\e\i JljXee\ JgXe^jY\i^ Bc\`jk

170

65091_TB0208_Samfund.indd 170

taget med på råd, når der skal forberedes love og bekendtgørelser, der har indvirkning på tandlægeområdet. Sådan opsummerer den afgående formand i Tandlægeforeningens sundhedsudvalg, Vibeke Bojesen, nogle af de ændringer, der er sket i forholdet mellem Tandlægeforeningen og dens omverden i de seneste år – bl.a. som følge af sundhedsudvalgets arbejde. – I udvalget har vi igennem de senere år arbejdet på at styrke samarbejdet med andre organisationer, myndigheder og politikere. Det har været et mål at profilere Tandlægeforeningen som en sundhedsorganisation, frem for at vi udelukkende kæmper for gode økonomiske forhold for tandlæger. Jeg synes, det er lykkedes, siger Vibeke Bojesen. Arbejdet har bestået i at signalere, at Tandlægeforeningen har noget konstruktivt at bidrage med på det sundhedspolitiske område. Det har man bl.a. gjort ved at samarbejde med organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Ældre Sagen. - Tandlægeforeningen er blevet en organisation, man lytter til i sundhedspolitiske spørgsmål, og det kræver så en kontinuerlig indsats at opretholde kontakten til dette netværk. Vi er blevet en samarbejdspartner. Sådan oplevede jeg ikke så meget, at det var tidligere, siger Vibeke Bojesen. BXdgX^e\ g m\a Efter således i flere år at have arbejdet en del på de indre linjer med at opbygge netværk mv. vil sundhedsudvalget nu gerne lave en kampagne, hvor man profilerer sig over for patienterne. Det har Tandlægeforeningens hovedbestyrelse givet grønt lys til, at man arbejder videre med. Det glæder den nye formand for udvalget, Susanne Spangsberg Kleist, sig til. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:45:43

Epk `e]fidXk`fejdXk\i`Xc\1 – Vores arbejde er at flytte holdninger, og jeg synes, det er på tide med en kampagne, der fortæller befolkningen, hvad man kan få ud af at gå regelmæssigt til tandlægen. Og så er det vigtigt at få signaleret, at danske tandlæger er sundhedspersoner, der giver patienterne øget livskvalitet, siger Susanne Spangsberg Kleist. De nærmere detaljer omkring kampagnens budskab og indhold, samt hvornår den skal løbe af stablen, skal diskuteres på et internatmøde i udvalget i starten af februar. ■ C´j fg]µc^e`e^j$ f^ Xbk`m`k\kjgcXe ]fi Jle[$ _\[jl[mXc^\k f^ KfYXbj^ilgg\e g K;CE<K%

KXe[c´^\]fi\e`e^\ej jle[_\[jl[mXc^ f^ kfYXbjl[mXc^\k _Xi Yc%X% m´i\k d\[ k`c1 Xk ] `e[]µik biXm\k fd# Xk kXe[c´^\i `e]fid\i\i gXk`\ek\i fd ip^e`e^ ` KXe[c´^\]fi\e`e^\ej fm\i\ejbfdjk d\[ jp^\j`bi`e^\e Xk ] jXk ]fblj g [\ µbfefd`jb\ gifYc\$ d\i _fj gXk`\ek\i d\[ X^^i\jj`m gXif[fek`k`j Xk ] `e[]µa\k \k X]je`k fd k´e[\i f^ i\^\cd´jj`^ kXe[gc\a\ ` C´^\]fi\e`e^\ej m\ac\[e`e^ fd [`XY\k\j k`c giXbk`j\i\e[\ c´^\i Xk fgcpj\ fd m`^k`^_\[\e X] ^f[ dle[_p$ ^`\ae\ f^ j´ic`^\ _\ejpe m\[ Y\_Xe[c`e^ X] gXk`\ek\i d\[ BFC Xk µ^\ ]fijk \cj\e d\cc\d kXe[c´^\e f^ gXk`\ek\i d\[ Xe[\e \ke`jb YX^^ile[ m\[ Yc%X% Xk X]_fc[\ \e k\dX[X^ ]fi kXe[c´^\i fd \de\k Xk l[XiY\a[\ \k ]fijcX^ k`c fd]fi[\c`e^ X] jp^\j`bi`e^jk`cjbl[%

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 171

Ip^\jkfg YcXe[k Yµie f^ le^\ Tandlægeforeningens tobaksudvalg har med hjælp fra Kræftens Bekæmpelse udarbejdet en manual om børn, unge og tobak. Materialet er tiltænkt tandplejepersonale, der behandler børn og unge, og skal hjælpe med, hvordan man kan vejlede sine patienter i spørgsmål om rygning. Manualen indeholder bl.a. fakta om rygevaner blandt børn og unge samt informationer om, hvordan rygning påvirker aldersgruppen. Som tandlæge eller tandplejer finder man også konkret vejledning til, hvordan man informerer om rygning og efterfølgende støtter den unge i rygestoppets forskellige faser. Manualen kan suppleres med visitkort, som tandplejen kan have stående fremme i venteværelset. Her kan børn og unge se, hvor de finder oplysninger om rygestop. Kortene er gratis og kan rekvireres hos Tandlægeforeningen eller Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse har desuden tilrettelagt et endagskursus om rygestop blandt børn og unge særligt rettet mod tandplejepersonalet. Manualen er udsendt til alle kommunale tandplejer. Har du ikke modtaget den, eller er du beskæftiget på en privat tandklinik, kan manualen rekvireres hos Tandlægeforeningen. Kræftens Bekæmpelse tlf. 35 25 75 00. Tandlægeforeningen (Birthe Cortsen) tlf. 70 25 77 11 K8E;C¤>< F> J8D=LE;

171

23/01/08 13:45:49

<k`b Æ k`c [\YXk

?Xi Y\_Xe[c`e^j]fijcX^\k jbX[\c`^ `e[m`ibe`e^ g gXk`\ek\e6 <i [\i ]X^c`^k Y\c´^ ]fi [\k# [X \e kXe[c´^\ ]fi\jc i j`e gXk`\ek Xk ] \bjkiX_\i\k jpm gXif[fek`k`jiXdk\ k´e[\i f^ [\i\]k\i \ijkXkk\k [\d Xcc\ d\[ `dgcXekXk\i6 ?mX[ d\e\i [l6 KXe[c´^\YcX[\k j´kk\i `^\e \k ]X^c`^k jgµi^jd c k`c \k`jb [\YXk% >`m [`e _fc[e`e^ k`c b\e[\ g Y\ek d\[c\dj]fild g K;CE<K

Ki`e\ >Xe\i

En 36-årig kvinde får diagnosticeret parodontitis marginalis på 7,6 + 6,7 og 7,6 - 7 hos sin tandlæge. Tandlægens behandlingsforslag indebærer ekstraktion af alle implicerede tænder og erstatning med implantater og omfattende sinusløft. Prisoverslaget for den samlede behandling er 127.000 kr. I behandlingsforslaget skriver tandlægen, at det er »den eneste kausale behandling, der er evidensbaseret«. Kvinden er utilfreds med tandlægens behandlingsforslag, og hun henvender sig derfor på Tandlægeskolen i København for at få vurderet sit behandlingsbehov. Her mener man ikke, at fæstetabet er tilstrækkelig stort til, at man vil anbefale ekstraktion. Man iværksætter i stedet udredning og konventionel PA-behandling. I henhold til Tandlægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægter kontakter Tandlægeskolen i Køben172

65091_TB0208_Samfund.indd 172

havn den pågældende tandlæge og beder ham om en faglig begrundelse for behandlingsforslaget. Tandlægen refererer til Egelberg i Periodontics, 3. udgave: »Angående Kl. III furkaturer findes ingen prospektive undersøgelser at støtte sig til. Med konklusionerne på side 346 synes det indlysende/evident,

at ekstraktion er en kausal behandlingsmåde.« Denne begrundelse finder man ikke tilstrækkelig på Tandlægeskolens Afdeling for Parodontologi, og man indberetter derfor sagen til kredsbestyrelsen, der indberetter sagen for Tandlægeforeningens Etiske og Kollegiale Råd. ■

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:45:53

L

I8K

@F E 1 C@E<

A <E

J <E

@ CC

JK

?mX[ d\e\i [l6 Er der belæg for tandlægens behandlingsforslag? Hvordan har tandlægen handlet ud fra et etisk synspunkt? ;\c [`k jpejglebk g d\[c\dj]fild g K;CE<K

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 173

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

173

23/01/08 13:45:59

=FKF1 N@EE@< 9IF;8D

E i \e k`^\i ] i kXe[g`e\ <e be´bb\k _aµie\kXe[ Y\kp[\i 0 Zd kXe[g`e\# e i dXe \i \e k`^\i% KXe[c´^\YcX[\k mXi d\[# [X k`^\i\e G\kiX Ôb \e if[Y\_Xe[c`e^

N`ee`\ 9if[Xd

Hvis man har smerter, er man svag, og svaghed er et signal, man ikke vil udsende, hvis man er tiger. Derfor tier man stille med det, hvis man har tandpine. Derimod kan man godt blive irritabel, måske endda opfarende, hvis man går og har ondt hele tiden. Det brøl, som en morgen i december fik hele tigerhuset i Københavns Zoo til at vibrere, var måske et udslag af irritabilitet. Men det var nok snarere et udtryk for raseri over at se overdyrlæge Carsten Grøndahl med bedøvelsesgeværet i hånden. En uge forinden var tigeren Petra kommet til skade, og under den narkose, som var nødvendig for at sy en lang flænge, havde dyrlægen fundet, at hjørnetanden i højre side, som var forsøgt pulpaoverkappet for et par år siden, nu stod åben ind til pulpa cavum, som var fyldt med »skidt og møg«. Zoo rådspurgte dyrlægerne Hanne Kortegaard og Thomas Eriksen fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, som har specialiseret sig i tænder på dyr, og man blev enige om at foretage en kanalbehandling. 150 kg huntiger blev bedøvet og intuberet, og i løbet af et par timer fik dyrlægerne åbnet til rodkanalen, renset ud, skyllet, rodfyldt, ætset, bondet, fyldt og røntgenfotograferet. Metoden er den samme som på tandklinikken – men målestokken er en noget anden. Rodfyldningen blev tilfredsstillende, og Petra har det godt efter behandlingen. ■ 174

65091_TB0208_Samfund.indd 174

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:46:09

¾KXe[$[pic´^\ie\½ ?Xee\ Bfik\^X$ Xi[ f^ K_fdXj <i`bj\e \i d\[c\d$ d\i X] ;Xejb M\k\i`e´i ;\ekXc J\cjbXY ;M;J # jfd \i \e ]fi\e`e^ X] [pic´^\i# kXe[c´^\i f^ m\k\i`e´i$ jp^\gc\a\ijb\i# [\i `ek\i\jj\i\i j`^ ]fi kXe[gc\a\ ]fi [pi% =fi\e`e^\e# jfd X]_fc[\i ic`^\ blij\i d\[ ]fblj g [pi f^ k´e[\i# bXe bfekXbk\j m\[ _\em\e[\cj\ k`c ?Xee\ Bfik\^XXi[1 _Xb7c`]\%bl%[b% ;\k bfjk\i *'' bi% fd i\k Xk m´i\ d\[c\d%

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 175

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

175

23/01/08 13:46:28

K`c f]]\ekc`^k XejXkk\

Bfii\bk\ d\[c\djfgcpje`e^\i fd [`k Xej´kk\cj\jjk\[ M`c [l _Xm\ cµe ` k`c]´c[\ X] \e bfeÕ`bk g [\k f]]\ekc`^\ XiY\a[jdXib\[6 J jbXc KXe[c´^\]fi\e`e^\e _Xm\ bfii\bk\ fgcpje`e^\i fd [`k Xej´kk\cj\jjk\[

<c`jXY\k_ Dµcc\i

Lønforhandlingerne for alle offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten er i gang og skal være afsluttet inden den 1. april 2008. Som det fremgår af bl.a. dagspressen, er der denne gang overhængende fare for, at parterne ikke kan blive enige, og at der derfor opstår konflikt. Det kan indebære strejke eller lockout, hvilket betyder, at du ikke må arbejde, hvis du er ansat på et område, der bliver ramt af konflikten. Konfliktramte lønmodtagere får ikke løn, og man kan derfor komme i en situation, hvor medlemsforeningen – i dette tilfælde Tandlægeforeningen – skal dække løntabet for de enkelte medlemmer efter nærmere bestemte regler. Sådan er spillereglerne. Hvis ikke Tandlægeforeningen har de korrekte oplysninger om, at du er ansat i en bestemt kommune, region eller statsinstitution, kan foreningen ikke effektuere dette. Hvis man har flere offentlige ansættelser, skal 176

65091_TB0208_Samfund.indd 176

Tandlægeforeningen naturligvis have besked om alle, og hvor mange timer det drejer sig om hvert sted. Uanset om der opstår konflikt eller ej, er det af afgørende betydning, at Tandlægeforeningen har de korrekte oplysninger om medlemmerne i medlemsdatabasen, så foreningen kan målrette informationen, og når der på et eller andet tidspunkt foreligger et resultat, skal dette under alle omstændigheder sendes ud til alle medlemmer, der er ansat under det pågældende forhandlingsområde, til orientering og afstemning. Vi skal derfor bede dig om at gå ind på TDLNET og tjekke, at vores oplysninger om dig er korrekte. Hvis de ikke er korrekte, bedes du rette og opdatere dem. Det gør du ved at gå ind på TDLNET og herefter klikke på dit navn øverst på siden. Så kommer du automatisk videre til dine medlemsdata. Hvis du mangler din kode til TDLNET, kan du kontakte Front Office pr.

telefon på 70 25 77 11 eller på frontoffice@tdl.dk. For god ordens skyld: Tjenestemænd kan ikke konflikte og blive ramt af en arbejdsstandsning. Det samme gælder chefer i staten, der er ansat efter AC-overenskomsten på lønramme 36-niveau og derover, samt ansatte i chefstillinger i kommuner eller regioner på grundlønstrin 50 og højere. Alle skal selvfølgelig have forhandlingsresultatet tilsendt, og oplysningerne i medlemsdatabasen bør under alle omstændigheder så vidt muligt være korrekte. Endelig kan nævnes, at det ovenstående ikke gælder for ansatte, der ikke er medlem af en organisation. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet. ■

Elisabeth Møller, konsulent, cand.jur., Tandlægeforeningen TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:46:29

Et

enkelt

trin til

stærkere

binding:

G-CEM fra GC. G-CEM er en dualhærdende selvbondende resinbaseret universalcement i kapsler. Materialet er designet til adhæsiv cementering af helkeramiske, MK, og kompositbaserede restaurationer. Med CAD-CAM og alle de andre metalfrie erstatninger i tankerne, er G-CEM udviklet med henblik på at kombinere forbedret håndtering ved selvbonding, sammenlignet med konventionelle cementer. Meget gode mekaniske egenskaber, adhæsion og overlegen æstetik får man med i købet.

GC EUROPE N.V. Head Office Tel. +32.16.39.80.50 info@gceurope.com www.gceurope.com GC NORDIC AB Danish Branch TANDLÆGEBLADET Tel. +45 44 53 53 2008 82 · 112 · NR . info@denmark.gceurope.com www.denmark.gceurope.com

65091_TB0208_Samfund.indd 177

2

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

177

23/01/08 13:46:30

E8ME<

GiXbj`j Lene Bargmann Meyer har overtaget Peter Jürgensens klinik på adressen Sohlsvej 18, 6100 Haderslev pr. 1. januar 2008.

E8ME< ?m`j ;\ `bb\ µejb\i ;\i\j ]µ[j\cj[X^ f]]\ekc`^^afik ` KXe[c´^\YcX[\k# Y\[\j ;\ m\ec`^jk bfekXbk\ fj j\e\jk * d e\[\i ]µi ]µ[j\cj[X^\e% ¥ejb\i ;\ g \k j\e\i\ k`[jglebk `^\e Xk ] f]]\ekc`^^afik \e ile[ ]µ[j\cj[X^# Y\[\j ;\ `^\e bfekXbk\ fj j\e\jk * d e\[\i ]µi [X^\e% JgXck\e i\[`^\i\j X] C`jY\k_ G\[\ij\e =fc[Y\i^# KXe[c´^\]fi\e`e^\e# kc]% .' ), .. ((%

:f[Xe&J<9$ gi`j\e )''/

;Xejb\ KXe[c´^\ij =fij`bi`e^j$ ]fi\e`e^ le[\i :F;8E&J<9 G\ej`fe fm\iiXbk\ ]i\[X^ ((% AXelXi )''/ :F;8E$gi`j\e k`c fi^Xe`jXk`fe\e KXe[jle[_\[ l[\e >i´ej\i KL> ` J<9¡j cfbXc\i `

8ej´kk\cj\i Peter Jürgensen hos Lene Bargmann Meyer, 6100 Haderslev

=µ[j\cj[X^\ +% ]\YilXi )''/$)+% ]\YilXi )''/ *' i Louise Langelund Batting, Højbjerg, 7. februar. Nina Bonne, København Ø, 10. februar. Jens Kristiansen, Frederiksberg, 12. februar. Anders Hasselbalch Christensen, København S, 19. februar. Lone Schmidt, Varde, 20. februar. +' i Tina Skovlund Nielsen, Århus C, 6. februar. Bernt Ivar Bille, Næstved, 8. februar. Thomas Hedegaard, Hinnerup, 9. februar. Lennart Munk-Hansen, Føllenslev, 13. februar. Azra Hasanbegovic, Bramming, 17. februar. Søren Knudsen, Frederiksberg C, 17. februar.

BµY\e_Xme% Gi`j\e g (''%''' bi% fm\iiXbk\j X] ]fi\e`e^\ej ]fidXe[# kXe[c´^\ ?Xej Aµi^\e Dµ^\c_µa# k`c KL>Ëj ]fidXe[# kXe[c´^\ :XjgXi 9f\cjdXe[%

178

65091_TB0208_Samfund.indd 178

,' i Nina Schelbeck Drivsholm, Odense SV, 4. februar. Carsten Pallisgaard, Aalborg, 4. februar. Inge Berg, Karise, 5. februar. Jesper Ege Nielsen, Fredericia, 5. februar.

Hanne Guul, Odense C, 7. februar. Ole Tønners Nørgaard, Ikast, 7. februar. Pia Andersen, Birkerød, 10. februar. Gert Schierup, Århus C, 11. februar. Steen Boss, Bagsværd, 12. februar. Marianne Nissen, Højbjerg, 13. februar. John Rud Christensen, Hillerød, 14. februar. Vivi Tranberg, Kalundborg, 16. februar. Niels Strandbygaard Hacke, Maribo, 16. februar. Birgitte Jensen, Humlebæk, 17. februar. Susanne D. Andersen, København Ø, 19. februar. Steen Holm Mikkelsen, København K, 19. februar. Anette Tuxen, Kgs. Lyngby, 21. februar. Marianne Lund Bay, Rødvig Stevns, 23. februar. Torsten Traberg, Højbjerg, 24. februar. -' i Solveig Kjær, Ejby, 6. februar. Preben Trinskjær, Hjørring, 7. februar. Inger Bertram Jørgensen, Sønderborg, 16. februar. .' i Sonnich Kromann, Hammel, 8. februar. Eva Andersen, Århus C, 9. februar. Lise Nissum, Hårby, 10. februar. ., i Henning Sehested, Skagen, 17. februar. Eli Christian Schmidt, Silkeborg, 17. februar. Jan Calov, Liseleje, 21. februar.

;µ[j]Xc[ Børge Ottosen, født 1938, kandidateksamen 1967. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:46:34

e n r le e d r o f t e g a d p Har du o med Zirkonium ?

E8ME<

- hvis I ikke tilbud til dig t d o g t e re te n e s ræ Så må vi måske p

Kavo Everest krone/bro i Zirkonium fræseteknik for bedste kvalitet og pasform. Fordele med Zirkonium • Vævsvenligt materiale • Høj estetik • Høj holdbarhed og densitet • Chamfer præparation • Konventionel cementering

Totalpris per led 980.- DKK* (helt færdig) * normal.pris 1580.- DKK

Kontakt DPNOVA for ordreseddel på tel. 70 10 88 77. Tilbud gyldigt t.o.m 30-06-2008.

Postadresse DPNOVA Postboks 350 1503 København Tlf 70 10 88 77 Fax 70 10 88 76 www.dpnova.se TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

Farvestudio Vester Voldgade 86 København V Tlf 33 93 17 04

Hovedkontor/ Besøgsadresse DPNOVA Malmö Box 525 201 25 Malmö Borrgatan 4 Tlf +46 40 17 40 25 Fax +46 40 30 73 50

Laboratorier Malmö Göteborg Stockholm Jönköping Sjöbo

J<IM@:<J@;<I

179

DPNOVA er kvalitetcertifieret ifølge ISO 9001, opfylder kravene i det medicintekniske direktiv, samt er miljødiplomerede.

65091_TB0208_Samfund.indd 179

23/01/08 13:46:35

=FE;< F> C<>8K<I

@e[bXc[\cj\ X] Xejµ^e`e^\i k`c

=fe[\e k`c ]i\dd\ X] m`[\ejbXY\c`^ f^ giXbk`jb f[fekfcf^` :XcZ`e]fe[\e ]fi i )''/ Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i april 2008. 1) I henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde understøttelse til videnskabelige arbejder og undersøgelser af tandlægemæssig karakter. Ansøgningen må nøje angive, hvortil stipendiet tænkes anvendt, samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Understøttelse til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning. 2) Efter ansøgning ydes stipendier til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen. Ansøgningerne må indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal stipendiaten til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet. 3) Bestyrelsen kan bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb. Det er fastsat i fundatsen, at en stipendiat, der ikke opfylder de for stipendiet fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale stipendiet. Ved ansøgning om økonomisk støtte til statistik er det en forudsætning for, at ansøgningen kan komme i betragtning, at der bilægges en udførlig redegørelse for beløbets anvendelse. Bestyrelsen har vedtaget, at man indtil videre ikke yder tilskud til trykning af disputatser. Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på www.tdlnet.dk på siden: http://www.tdlnet.dk/Om_Tandlaegeforeningen/referater_dagsordener.aspx under FORSKU & KOF/Calcin under FORSKU & KOF/Calcin. Til ansøgningsblanketten er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse af ansøgningen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

8ejµ^e`e^\e `e[j\e[\j j\e\jk [\e (% Xgi`c )''/ k`c1 KXe[c´^\]fi\e`e^\e 8dXc`\^X[\ (.# GfjkYfbj (+*# (''+ BµY\e_Xme B Dib% :XcZ`e

180

65091_TB0208_Samfund.indd 180

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:46:35

E8ME<

&$)Ö!NNUALÖ7ORLDÖ$ENTALÖ#ONGRESS Ö Ö Ö3EPTEMBERÖ 3TOCKHOLM Ö3WEDEN

7ELCOMEÖTOÖ3TOCKHOLMÖANDÖÖ THEÖ&$)Ö!NNUALÖ7ORLDÖ$ENTALÖ#ONGRESSÖ !NÖEXTENSIVEÖSCIENTIFICÖPROGRAMME ÖWITHÖWELLKNOWNÖÖ 3CANDINAVIANÖANDÖINTERNATIONALÖLECTURERS ÖPRESENTSÖTHEÖLATESTÖ SCIENTIFICÖTOPICSÖAFFECTINGÖTHEÖPROFESSIONÖGLOBALLY Ö !LSOÖVISITÖTHEÖ7ORLDÖ$ENTALÖ%XHIBITIONÖANDÖENJOYÖANÖINSPIRINGÖ NÖINSPIRINGÖ SOCIALÖPROGRAMME Ö *OINÖUSÖWHENÖTHEÖWORLDÖCOMESÖTOÖ3TOCKHOLM Ö 2EGISTRATION ÖHOTELÖBOOKINGÖANDÖPLENTYÖMOREÖINFORMATIONÖÖ MATIONÖ ATÖWWW TANDLAKARFORBUNDET SEÖ AT WWW TANDLAKARFORBUNDET SE

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 181

J<IM@:<J@;<I

181

23/01/08 13:46:37

=FEK< F> C<>8K<I

@e[bXc[\cj\ X] Xejµ^e`e^\i k`c

KXe[c´^\]fi\e`e^\ej =fijbe`e^jbfekf ]fi i )''/

Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er i henhold til Tandlægeforeningens vedtægter § 74 at yde støtte til målforskning inden for den odontologiske sundhedstjeneste og i særlige tilfælde til offentliggørelse af sådanne forskningsresultater. Som udgangspunkt skal præciseres, at der kan søges om støtte til alle forskningsprojekter inden for den odontologiske sundhedstjeneste. Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årlig rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte. Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning. Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. eller referater heraf skal først publiceres i Tandlægebladet, ligesom første offentliggørelse af forskningsresultater i foredrags- eller kursusform skal tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse. Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk på siden: http://www.tdlnet.dk/Om_Tandlaegeforeningen/referater_dagsordener.aspx under FORSKU & KOF/Calcin. Til ansøgningsblanketten er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af ansøgningen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

8ejµ^e`e^\e `e[j\e[\j j\e\jk [\e (% Xgi`c )''/ k`c1 KXe[c´^\]fi\e`e^\e# 8dXc`\^X[\ (.# GfjkYfbj (+*# (''+ BµY\e_Xme B% Dib% =FIJBL

182

65091_TB0208_Samfund.indd 182

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:46:37

=FEK< F> C<>8K<I

@e[bXc[\cj\ X] Xejµ^e`e^\i k`c

KXe[c´^\]fi\e`e^\ej Bfekf ]fi F[fekfcf^`jb =fijbe`e^# BF= k`[c% =LK ]fi i )''/ I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af fondens midler og 2) forslag til anvendelse af fondens midler. Fondens formål er at yde støtte til sådanne undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen her i landet, herunder til studier over tandlægeudviklingen i andre lande. Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til besty-

relsen fremsætte forslag til anvendelse af fondens midler. Ved ansøgning om økonomisk støtte til statistik er det en forudsætning for, at ansøgningen kan komme i betragtning, at der bilægges en udførlig redegørelse for beløbets anvendelse. Bestyrelsen har vedtaget, at man indtil videre ikke yder tilskud til trykning af disputatser. Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk på siden: http://www.tdlnet.dk/Om_Tandlaegeforeningen/referater_dagsordener.aspx under FORSKU & KOF/Calcin. Til ansøgningsblanketten er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af ansøgningen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

CnYdal]l `Yj af_]f _j¶fk]j

Fm\ij\X

> dYn]l \af hjgl]lac lad \]f ja_la_] hjak >·jkl È kl·jkl È Z]\kl Jaf_ lad ?all] 0/ ** +) *0 ]dd]j Bg`f 0/ ** +) +( g_ ^ ]l _g\l klYjl ladZm\

Gn]jk]Y YjZ]b\] kac j]j lYf\% d¶_]f ]f Z]khYj]dk] h ,- & EYl]jaYd]jf] \]j Z]f qll]k ]j \] kYee] kge na Zjm_]j a <YfeYjc& 9dd] Y^ljqc cgfljgdd]j]k af\]f Y^k]f\]dk] lad §kl]f& >gjk]f\]dk]j `n]j \ Y_& 9jZ]b\]l mf\]jd¶__]k ]f _jmf% \a_ cnYdal]lkcgfljgd a <YfeYjc& 9jZ]b\]l ]j ¶kl]lakc g_ l]cfakc ^md\]f\l& Na q\]j . jk _YjYfl a h Ydd] e]lYdc]jYeakc] lYf\]jklYl% faf_]j& * jk _YjYfla h Ydl Y^lY _]da_ hjgl]lac& §kl]f `Yj ]f )((( ja_ ljY\alagf ^gj ^j]ekladdaf_ Y^ cmfkl` f\% n¶jc& ?jmf\]l \] Zadda_]j] YjZ]b\kd·ffaf_]j ]j \]j Z]\j] la\ lad Yl c¶d] ^gj \]lYdb]jf]$ k d]\] hjg\mcl]jf] ]j Y^ eafaeme k kYee] cnYdal]l kge \Yfkc ^j]ekladd]l hjgl]lac$ e]f lad ]f Zadda_]j] ^j]ekladdaf_khjak&

=l kYeYjZ]b\] \]j Z]lYd]j ka_

HLD Gn]jk]Y Ù Gn]jk]Y DYZk <]feYjc Ù :gck *// Ù 0.(( Kadc]Zgj_ Ù Ld^& 0/ ** +) *(

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 183

J<IM@:<J@;<I

183

23/01/08 13:46:39

=FE;< F> C<>8K<I

B8C<E;<I

KXe[c´^\]fi\e`e^\ej jbfcXijk`g\e[`ld ]fi jkl[`\ i\k )''/$)''0 Tandlægestuderende kan søge et forskningsstipendium for undervisningsåret 2008-2009. Ansøgningen skal indsendes inden den 1. april 2008. Der kan forventes svar på ansøgningen primo maj 2008. Skolarstipendier uddeles til tandlægestuderende, der i løbet af studiet ønsker at få indblik i forskningsarbejde. Færdige kandidater kan derfor ikke søge! Det er en forudsætning at ansøgningen udarbejdes i samarbejde med en etableret forsker, der accepterer at fungere som vejleder for projektet. Det er vigtigt at projektet er med til at etablere ny viden og derfor ikke er for rutinepræget, samt at projektet eller størstedelen af projektet kan afsluttes inden for stipendieperioden. Skolarstipendiet udgør i alt 162.000 kr. Heraf anvendes de 120.000 kr. til løn til den studerende (10.000 kr. per måned i et år), 15.000 kr. til delvis dækning af udgifter, som skolarstipendieprojektet påfører den afdeling, hvor projektet udføres (kontorhold, forsøgsudgifter, kongresrejse etc.), og 27.000 kr. til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til administration (overhead). I stipendieperioden holdes orlov fra studiet, og den studerende er derfor ikke berettiget til SU. Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk på siden: http://www.tdlnet.dk/Om_Tandlaegeforeningen/referater_ dagsordener.aspx under FORSKU & KOF/Calcin. Spørgsmål til dette kan rettes til Gunilla Kromann Haarsted på tlf. 33 48 77 28.

8ejµ^e`e^ j\e[\j k`c1 KXe[c´^\]fi\e`e^\e 8dXc`\^X[\ (.# GfjkYfbj (+*# (''+ BµY\e_Xme B 8kk%1 >le`ccX BifdXee ?XXijk\[

184

65091_TB0208_Samfund.indd 184

B8C<E;<I J`[jk\ ]i`jk ]fi `e[c\m\i`e^ X] jkf] k`c bXc\e[\i\e ` KXe[c´^\YcX[\k ei% * )''/1 ;\X[c`e\ -% ]\YilXi L[bfdd\i )'% ]\YilXi J`[jk\ ]i`jk ]fi `e[c\m\i`e^ X] jkf] k`c bXc\e[\i\e ` KXe[c´^\YcX[\k ei% + )''/1 ;\X[c`e\ ).% ]\YilXi L[bfdd\i ()% dXikj )''/ P[\ic`^\i\ fgcpje`e^\i bXe `e[_\ek\j _fj K`eX 8e[\ij\e# KXe[c´^\YcX[\k# kc]% ** +/ .. **# kX7k[c%[b

)''/ =\YilXi @dgcXekfcf^` f^ gifk\k`b ]fi kXe[c´^\i Dato: 1.-2.2.2008 kl. 10.00-18.00 + 9.0016.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com KXe[i\eje`e^jblijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i 4-dages-kursus med teori, praktik og opfølgning Dato: 19.-21.2. og 12.3.2008 Sted: SKT, Vennelyst Boulevard 9, Århus Arrangør: SKT Århus Info: www.skt.au.dk (nyheder) TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:46:40

B8C<E;<I

=FBLJ$blijlj @dgcXekfcf^` ` ]´cc`^ Æ m\c]le^\i\e[\ jXdXiY\a[\ d\cc\d b`ili^ f^ gifk\k`b\i Kursusgivere: Peter Marker og Henrik Rysgaard Dato: 26.2.2008 kl. 18-22 Sted: Trinity Hotel & Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk =FBLJ$blijlj J´k Y e[ g [`e gXk`\ek Æ fikf[fek` g mfbje\ Kursusgiver: Karin Binner Becktor Dato: 27.2.2008 kl. 18-22 Sted: DanDental, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk K\fi\k`jb f^ bc`e`jb blijlj ` Z\im`bXc\ ]pc[e`e^\i d\[ gcXjkdXk\i`Xc\i ]fi kXe[gc\a\i\ Dato: 29.2. og 9.4.2008 (todages-kursus) Sted: SKT-København, Nørre Alle 20, 2200 København N Arrangør: SKT København Info: www.skt.ku.dk eller sc@odont.ku.dk

DXikj wY\ek ?lj @e]fidXk`fe fd B8$l[[Xee\cj\e k`c _\c\ kXe[k\Xd\k f^ gfk\ek`\cc\ \c\m\i Dato: 5.3.2008. Kl. 17-20 Sted: SKT Nørre Allé 20, København N Arrangør: SKT København Info:www.skt.ku.dk TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 185

@dgcXekfcf^` f^ gifk\k`b ]fi kXe[c´^\i Dato: 5.-6.3.2008 kl. 10.00-18.00 + 9.0016.00 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

9Xj`jblijlj ` `dgcXekXkgifk\k`b Dato: 28.-29.3. og 24.-25.10.2008 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com

8gi`c @dgcXekXkb`ili^` ( ]fi kXe[c´^\i Dato: 12.3.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com 8mXeZ\i\k `dgcXekXkb`ili^` Dato: 13.-14.3.2008 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com Bfddle`bXk`fe f^ bifgjjgif^ Dato: 13.3.2008 Sted: Charlottehaven, Hjørringgade 12 C, 2100 København Ø Arrangør: Tandlægeforeningen Tilmelding: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk under menupunkt: Efteruddannelse: Kurser =fi bc`e`bXjj`jk\ek\i 9Xj`jblijlj ` `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ d\[ ]fblj g b`ili^` Dato: 14.3.2008 Sted: Svendborg Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com

@dgcXekXkb`ili^` ) ]fi kXe[c´^\i Dato: 2.4.2008 kl. 14.00-18.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com 8cc$fe$+ c`m\ ]fi kXe[c´^\i f^ kXe[k\be`b\i\ Dato: 2.4.2008 kl. 10.00-18.00 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com =FBLJ$blijlj <e[f$bmXc`k\kjkf^\k bµi\i Æ \i [l g 6 Æ Xi^ld\ek\i ]fi ¾df[\ie\ if[Y\_Xe[c`e^jgi`eZ`gg\i½ Kursusgiver: Lars Bjørndal Dato: 3.4.2008 kl. 17-21 Sted: Radisson SAS Limfjord Hotel, Ved Stranden 14-16 9000 Aalborg Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk

J<IM@:<J@;<I

185

23/01/08 13:46:41

,0/'&3&/$& 0%0/50-0(*

,POGFSFODF GPS UBOEM HFS ¢ EFS CFIBOEMFS C SO 5BOEM HFGPSFOJOHFO BGIPMEFS LPOGFSFODF EFO NBK J 'SFEFSJDJB

&NOFS 4NFSUFGVME UBOECFIBOEMJOH FS EFO WJHUJHTUF lSTBH UJM W HSJOH PH UBOEM HFTLS L ,VSTVTHJWFS .BHOF 3BBEBM QSPGFTTPS WFE 6OJWFSTJUFUFU J #FSHFO /PSHF 4BNBSCFKEF GPS MESF PH UBOEQMFKFUFBNFU JNFMMFN ,VSTVTHJWFS %PSUIF #FSFOUI .BETFO BGEFMJOHTUBOEM HF Ql BGEFMJOHFO GPS Q EPEPOUJ Ql 1BOVN PH UBOEM HF J QSJWBU QSBLTJT

.BHOF 3BBEBM

'FENF LSPOJTLF TZHEPNNF PH GVOLUJPOTGPSTUZSSFMTFS IPT C SO PH VOHF ¢ GPSFCZHHFMTF PH CFIBOEMJOH BG PSBMF TZHEPNNF ,VSTVTHJWFS (zSBO %BIMMzG QSPGFTTPS PG 1FEJBUSJD %FOUJTUSZ ,BSPMJOTLB *OTUJUVUUFU 4UPDLIPMN 4XFEFO

XXX UBOEMBFHFGPSFOJOHFO EL ¢ &GUFSVEEBOOFMTF M - T EFUBMKFSFU QSPHSBN M #FTLSJWFMTF BG EF LFOEUF LVSTVTHJWFSF M 1SBLUJTLF PQMZTOJOHFS M 5JMNFMEJOH

%PSUIF #FSFOUI .BETFO

1SJT ,S GPS IFMF LPOGFSFODFQBLLFO 4JETUF GSJTU GPS UJMNFMEJOH FS EFO BQSJM ,POUBLUQFSTPO ,VSTVTTFLSFU S +FUUF ,SJTUFOTFO 5FMFGPO ¢ NBJM KL!UEM EL

(zSBO %BIMMzG

5"/%- (&'03&/*/(&/ "."-*&("%& , #&/)"7/ ,

186

65091_TB0208_Samfund.indd 186

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:46:41

B8C<E;<I

K\dXblijlj Æ ep\ k´e[\i g ble ( [X^ ]fi kXe[k\be`b\i\

8mXeZ\i\k bef^c\fgYp^e`e^ f^ `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ ]fi kXe[c´^\i

Dato: 5.4.2008 kl. 8.30-17.30 Sted: Sæby Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

Dato: 15.-16.4.2008 kl. 9.00-17.00 + 9.00-16.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

?Xe[j$fe blijlj ` `dgcXekXkb`ili^` Dato: 5.4. og 25.10.2008 Sted: Aalborg Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com wijblijlj Dato: 10.-12.4.2008 Sted. Bella Center, København Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse KXe[gc\a\iblijlj ` `dgcXekfcf^` Dato: 14.4.2008 kl. 17.30-20.30 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com KXe[i\eje`e^jblijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i +$[X^\j$blijlj d\[ k\fi`# giXbk`b f^ fg]µc^e`e^ Dato: 14.-16.4. og 14.5.2008 Sted: SKT, Vennelyst Boulevard 9, Århus Arrangør: SKT Århus Info: www.skt.au.dk (nyheder)

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 187

GfiZ\c´ejblijlj EfY\cIfe[f ]fi kXe[k\be`b\i\ Dato: 22.4.2008 kl. 10.00-15.00 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com =FBLJ$blijlj <e[f$bmXc`k\kjkf^\k bµi\i Æ \i [l g 6 Æ Xi^ld\ek\i ]fi ¾df[\ie\ if[Y\_Xe[c`e^jgi`eZ`gg\i½ Kursusgiver: Lars Bjørndal Dato: 22.4.2008 kl. 18-22 Sted: DanDental, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk =FBLJ$blijlj <e[f$bmXc`k\kjkf^\k bµi\i Æ \i [l g 6 Æ Xi^ld\ek\i ]fi ¾df[\ie\ if[Y\_Xe[c`e^jgi`eZ`gg\i½ Kursusgiver: Lars Bjørndal Dato: 23.4.2008 kl. 18-22 Sted: Trinity Hotel & Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Arrangør: Tandlægeforeningens Efteruddannelse og DanDental Info: www.tandlaegeforeningen.dk og www.dandental.dk

@dgcXekXkb`ili^` ( ]fi kXe[c´^\i Dato: 23.4.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com @dd\[`Xk\ =lebk`fe ` [\e ´jk\k`jb\ qfe\ ]fi kXe[c´^\i f^ kXe[k\be`b\i\ Dato: 24.4.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Tinglev Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com =XZ`c`kXk\ Æ :fdglk\i^l`[\[ `dgcXekXkb`ili^` Dato: 25.-26.4.2008 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com 8cc$fe$+ ]fi kXe[k\be`b\i\ Dato: 26.4.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

DXa M`[\i\^ \e[\ gifk\k`b ]fi kXe[c´^\i Dato: 7.5.2008 kl. 16.00-20.00 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

J<IM@:<J@;<I

187

23/01/08 13:46:42

B8C<E;<I

=lkli\ ki\e[j `e `dgcXekfcf^p Dato: 15.-17.5.2008 Sted: Intercontinental Hotel, Berlin, Germany Arrangør: Paragon-conventions Info: www.paragon-conventions.com 8mXeZ\i\k blijlj ` `dgcXekfcf^` Dato: 17.5.2008 i Århus 28.11.2008 i Albertslund Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com EfY\c^l`[\ ]fi kXe[k\be`b\i\ Dato: 17.5.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com Bc`e`bXjj`jk\ekblijlj ` `dgcXekfcf^` Dato: 19.5.2008 kl. 17.30-20.30 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com EfY\c^l`[\ Zfdglk\iYXj\i\k gcXec´^e`e^ ]fi kXe[c´^\i Dato: 19.-20.5.2008 kl. 10.00-17.00 + 9.00-16.00 Sted: Fredericia Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

188

65091_TB0208_Samfund.indd 188

@dgcXekXkb`ili^` ]fi kXe[c´^\i Dato: 21.5.2008 kl. 14.00-18.00 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com @dgcXekXkblijlj ]fi kXe[k\be`b\i\ Dato: 24.5.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com KXe[i\eje`e^jblijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i 5-dages-kursus med teori, praktik og opfølgning Dato: 26.-29.5. og 23.6.2008 Sted: SKT Nørre Allé 20. København N Arrangør: SKT København Info: www.skt.ku.dk/new/Efteruddannelse/tilmeldingsside.asp Bef^c\fgYp^e`e^&kiXejgcXekXk`fe ]fi kXe[c´^\i Dato: 28.5.2008 kl. 16.00-19.00 Sted: Kolding Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com Bef^c\fgYp^e`e^&kiXejgcXekXk`fe ]fi kXe[c´^\i Dato: 28.5.2008 kl. 16.00-19.00 Sted: Kolding Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

Jki\jj f^ gjpb`jb XiY\a[jd`caµ Dato: 29.5.2008 Sted: Trinity Hotel og Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Arrangør: Tandlægeforeningen Tilmelding: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk under menupunkt: Efteruddannelse: Kurser KXe[gc\a\iblijlj ` `dgcXekfcf^` ) Dato: 31.5.2008 kl. 11.00-15.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare. com

Ale` JBK $ bfe]\i\eZ\ Konference med faglige indslag, alvor og humor Dato: 3.6.2008 Sted: Zoo, auditoriet Arrangør: SKT København Info: www.skt.ku.dk/new/Efteruddannelse/tilmeldingsside.asp @dgcXekfcf^` f^ gifk\k`b ]fi kXe[c´^\i Dato: 18.-19.6.2008 kl. 10.00-18.00 + 9.00-16.00 Sted: Vejle Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:46:43

4:.104*6. 0%0/50-0(*

E8ME<

#FN SL /ZF EBUPFS

PLUPCFS OPWFNCFS 4ZNQPTJVN PLUPCFS ,POGFSFODF GPS LMJOJLBTTJTUFOUFS &NOF TUFUJL PH FUJL 4UFE #FMMB $FOUFS TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

J<IM@:<J@;<I

189

5"/%- (&'03&/*/(&/ "."-*&("%& , #&/)"7/ ,

65091_TB0208_Samfund.indd 189

23/01/08 13:46:43

B8C<E;<I

FbkfY\i

KXe[gc\a\iblijlj ` `dgcXekfcf^` Dato: 15.8.2008 kl. 17.30-20.30 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

@dgcXekfcf^` f^ gifk\k`b ]fi kXe[c´^\i Dato: 5.-6.9.2008 kl. 13.00-18.00 + 9.00– 17.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

@dgcXekXkb`ili^` ( ]fi kXe[c´^\i Dato: 20.8.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Tinglev Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

?Xe[j$fe$blijlj ` `dgcXekXkb`ili^` Dato: 6.9. og 27.9.2008 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com

GfiZ\c´ejblijlj EfY\cIfe[f XmXeZ\i\k ]fi kXe[k\be`b\i\ Dato: 2.10.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

KXe[i\eje`e^jblijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i 5-dages-kursus med teori, praktik og opfølgning Dato: 25.–28.8 og 22.10.2008 Sted: SKT Nørre Allé 20, København N Arrangør: SKT København Info: www.skt.ku.dk/new/Efteruddannelse/tilmeldingsside.asp

8cc$fe$+ c`m\ ]fi kXe[c´^\i f^ kXe[k\be`b\i\ Dato: 8.9.2008 kl. 10.00-18.00 Sted: Faaborg Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

8l^ljk

K\fi\k`jb blijlj ` `dgcXekfcf^` 29.-30.8.2008 Sted: Albertslund Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com

J\gk\dY\i EfY\c^l`[\ Zfdglk\iYXj\i\k gcXec´^e`e^ ]fi kXe[c´^\i Dato: 4.-5.9.2008 kl. 10.00-18.00 + 9.00– 16.00 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

190

65091_TB0208_Samfund.indd 190

@dgcXekfcf^` f^ Gifk\k`b ]fi kXe[c´^\i Dato: 11.-12.9.2008 kl. 10.00-18.00 + 9.00-17.00 Sted: Faaborg Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com 9Xj`jblijlj ` `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ d\[ ]fblj g gifk\k`b Dato: 12.9.2008 Sted: Svendborg Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie. boeberg@astratech.com

@dgcXekXkb`ili^` ) ]fi kXe[c´^\i Dato: 1.10.2008 kl. 14.00-18.00 Sted: Tinglev Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

?Xe[j$fe$blijlj ]fi kXe[k\be`b\i\ Dato: 3.-4.10.2008 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf. 43 71 33 77, e-mail: annemarie.boeberg@astratech.com @dgcXekXkblijlj ]fi kXe[k\be`b\i\ Dato: 4.10.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com @dgcXekXkb`ili^` ( ]fi kXe[c´^\i Dato: 7.10.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:46:43

B8C<E;<I

M`[\i\^ \e[\ gifk\k`b ]fi kXe[c´^\i Dato: 8.10.2008 kl. 16.00-20.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com 8mXeZ\i\k b`ili^` ]fi kXe[c´^\i Dato: 8.10.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com @dgcXekXkb`ili^` ( ]fi kXe[c´^\i Dato: 23.10.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Ålborg Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com @dgcXekXkb`ili^` ) ]fi kXe[c´^\i Dato: 30.10.2008 kl. 14.00-18.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com @d\[`Xk\ =lebk`fe ` [\e ´jk\k`jb\ qfe\ ]fi kXe[c´^\i f^ kXe[k\be`b\i\ Dato: 30.10.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Tinglev Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

Efm\dY\i K\dXblijlj Æ ep\ k´e[\i g ble ( [X^ ]fi kXe[k\be`b\i\ Dato: 1.11.2008 kl. 8.30-17.30 Sted: Sæby Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com KXe[gc\a\iblijlj ` `dgcXekfcf^` ) Dato: 1.11.2008 kl. 11.00-15.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com Bc`e`bXjj`jk\ekblijlj ` `dgcXekfcf^` Dato: 5.11.2008 kl. 17.30-20.30 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com 8mXeZ\i\k bef^c\fgYp^e`e^ f^ `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ ]fi kXe[c´^\i Dato: 11.-12.11.2008 kl. 9.00-17.00 + 9.00-16.00 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com @dgcXekXkb`ili^` ) ]fi kXe[c´^\i Dato: 15.11.2008 kl. 14.00-18.00 Sted: Ålborg Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Christina Jensen, tlf. +45 39 40 48 46 e-mail: Christina.Jensen@nobelbiocare.com

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_Samfund.indd 191

J<IM@:<J@;<I

191

23/01/08 13:46:44

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I

9\_Xe[c`e^jZ\eki\ Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf.: 33 12 24 21/fax: 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Børnetandpleje. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff PSH TandlægeCenter Frederiksgade 2, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 76 86, 48 26 07 68 Kirurgiafd. 48 24 14 29 E-mail:psh@psh-tand.dk Bidfunktion, Blegning Børnetandpleje, Implantologi Keramik, Kirurgi Laserbehandling m. Nd; YAG Diode, Er:YAG, KTP Mulighed for narkose Oral Medicin Panoramarøntgen Parodontalbehandling Protetik, Rodbehandling Cecilie Frederiksen, tdl. Bo Gravesen cand.odont. Bjarne Frese, lic.odont. Peter Steen Hansen, tdl. www.PSH-tand.dk

9`[]lebk`fe ApccXe[ Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

192

65091_TB0208_s192-204.indd 192

Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 22 21 Lene Baad-Hansen, PhD c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70 8000 Århus C, tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Ja´ccXe[ Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Hans Jacobsen Midtbyens Tandplejecenter Jernbanevej 6 4270 Høng Tlf. 29 43 91 49 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

9µie\kXe[gc\a\ Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01 PSH TandlægeCenter Frederiksgade 2 3400 Hillerød Tlf. 48 26 07 68 www.psh-tand.dk

<bjg\[`k`fe X] bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i1 Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Pris: kr. 28,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

;\ekXc f^ dXbj`ccf]XZ`Xc iX[`fcf^`

@dgcXekXk\i =pe

Forum tandlæge& implantatcenter Panorama og Tomografi H.C. Ørstedsvej 50C, st. 1879 F Tlf. 38 34 42 22. Fri P Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi. (Spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05 Fax 35 32 67 73

:K jZXee`e^ f^ FG> Vestsjællands tandklinik Tandlægerne Henrik Harmsen og John Hansen CT scanning kr. 2.500,Slotsgade 18 4200 Slagelse Tlf 58 52 46 34 info@vtand.dk www.vtand.dk

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d. Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 126 226/64 402 403 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Erik Pedersen Denteam, Østergade 47-49 5600 Faaborg Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 Narkose – www.denteam.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 e-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 ITI-system knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:27:25

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I

ApccXe[ Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker 7djaZkVgYZc *! .%%% 6VaWdg\ Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/ tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf.: 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Thomas Urban, spec.tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Peter Nørlinger Gert Nielsen Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00 Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg LAB. PTL v/John Bak Periimplantatitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. Implantatologi - kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 e-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s192-204.indd 193

Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast, tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande, tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Brånemark, Replace og Astra med knogleopbygning. Kirurgi v. specialtandlæge Thomas Jensen Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Hans Mortensen Malene Helleberg Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11 Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk Vejle Jytte Buhl, spec.tdl. Astra og Nobel Protetik: Alex Hartmann og Ane Boe-Hansen Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Tlf. 75 82 10 90 www.tandlaege.info alex@tandlaege.info Vejle Jytte Buhl, spec.tdl. Oral kirurgi. Implantatbeh.: Astra, ITI, Nobel. Protetik v. Morten Vind Lisbeth Lomholt elektronisk henv. på www.tandklinikken-vejle.dk Tlf. 75 82 10 89

Ja´ccXe[ Arne Børrild Vester Voldgade 12, 2. 1552 København V Kir.: v/Klaus Gotfredsen Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 Forum tandlæge& implantatcenter. Tove Thrane og Peter Gade H.C. Ørstedsvej 50C,st.1879F Tlf. 38 34 42 22, Fri P Jørgen Rostgaard Ole Spanner Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Astra, ITI og Brånemark Kirurgi og Protetik Flemming Harder Nino Fernandes Erik Hjørting-Hansen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Implantatkirurgi og protetik Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Ole Flindt Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og implantatklinik Lilleholm 56 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.laegehuset-mosede.dk

J<IM@:<J@;<I

193

23/01/08 13:27:26

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Københavns Implantat Center® Specialklinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi samt tandimplantater Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Protetik: Jan Bjerg Andersen Göran Urde Kirurgi: Poul Kirketerp Morgan Olsson Brånemark, Replace ITI Astra Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70225230/Fax 70225240 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Holbæk Implantatcenter Smedelundsgade 18, 1. 4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 11 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Implantater og ossøs rekonstruktion inkl. sinusløft. Storstrøms Implantat Center Ole Jølst Specialtandlæge Vestergade 34 4850 Stubbekøbing Tlf. 54 44 20 70/Fax 54 44 17 40 TMK-kirurgi implantatbeh.

194

65091_TB0208_s192-204.indd 194

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh. Fast og aft. protetik

DfY`c `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail lester@post.tele.dk Behandling på din klinik Tove Thrane og Peter Gade. Alt udstyr kan medbringes Tlf. 38 34 42 22

B`ili^` =pe Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 TMT-kir. og Implant.beh.

ApccXe[ Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Thomas Urban, spec.tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk

Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94

Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70. Klinik for TMK-kirurgi og implantater, mulighed for narkose

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

Vejle Centrum Kirurgi: Jytte Buhl spec.tdl Astra og Nobel Protetik: Alex Hartmann og Ane Boe-Hansen Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Tlf.: 75 82 10 90 www.tandlaege.info

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgisk Henvisningspraksis Havnegade 19 6700 Esbjerg Tlf: 75 12 79 44 Oral Kirurgi og Implantatbehandling. Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Oral kirurgi ved specialtandlæge Thomas Jensen Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Bjarne Simonsen Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødvævskirurgi Silkeborgvej 297 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Ja´ccXe[ Ellen Savery Lic.odont. c/o Ulrich Nielsen Lyngby Hovedgade 17, 2800 Lyngby, Tlf. 45 87 10 60 Flemming Harder Nino Fernandes Erik Hjørting-Hansen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ivar Caspersen Specialtandlæge i hospitalsodontologi og ortodonti Taastrup Hovedgade 129A, 2630 Taastrup Tlf. 43 99 43 69 Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Københavns Implantat Center® Specialklinik for Tand-, Mundog kæbekirurgi samt tandimplantater Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Poul Kirketerp Morgan Olsson

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:27:26

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Morten Schiødt Specialtandlæge, dr.odont. Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K. Tlf. 33 12 32 12 Kæbekirurgi og implantater Natashia Ingemarsson-Matzen Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby. Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70225230/Fax 70225240 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Holbæk Implantatcenter Smedelundsgade 18, 1. 4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 11 Ole Jølst Specialtandlæge Vestergade 34 4850 Stubbekøbing Tlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40 TMK-kirurgi og implantatbeh. Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 3834 0133 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh. TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s192-204.indd 195

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Fax 33 14 11 30

EXibfj\ =pe Erik Pedersen Denteam, Østergade 47-49 5600 Faaborg Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

ApccXe[ Aarhus, Tdl. i Borgporten Guldborg, Kreiberg & Urban www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Privathospitalet Mølholm A/S Brummersvej 1, 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57/58 eller 75 52 16 16 Lissi Nielsen Klinikhuset, Jernbanevej 12 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 05 06 Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf.: 86 13 26 36 www.implantat.dk

Ja´ccXe[ Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48

Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Københavns Implantat Center® Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Speciallæge i anæstesiologi Hans Kristian Lauritsen Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandbehandling og kirurgi på børn og voksne Mogens Majland c/o Lægehusets Tandog implantatklinik Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.jland.dk Niels Berner Frits Esmark Kaj Hansen Herlev Torv 4 2730 Herlev Tlf. 44 84 10 46 bhf.tand@get2net.dk Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00

FiXc _`jkfgXkfcf^` Oral Patologisk Laboratorium F. Prætorius — J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Fikf[fek` =pe Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00 Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

ApccXe[ Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 Fax 96 20 09 92 Specialtandlæge i ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88 Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Anders Herskind Lisbeth Nielsen, Phd. Michael Hald Nielsen Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæger i ortodonti

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Anne Grethe Terp Nørgårdsallé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti

Tandplejecentret Sorø ApS Storgade 29 a 4180 Sorø Tlf. 57 83 55 66 www.tandbutikken.dk

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

J<IM@:<J@;<I

195

23/01/08 13:27:26

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Jette Korsgaard I.C. Christensens Alle 1 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 64 00 Specialtandlæge i ortodonti Klavs Fisker Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 www.kfisker.dk Specialtandlæge i ortodonti Lise Halkjær Rosensgade 14 8000 Århus C. Tlf. 86191711 kontakt@rosentand.dk Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Poul Gjessing Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Ja´ccXe[ Asbjørn Palmberg Valdemarsgade 20 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 66 50/40 14 54 70 Specialtandlæge i ortodonti

196

65091_TB0208_s192-204.indd 196

Bjørn Seidler Sct. Bendts Gade 10, 1. 4100 Ringsted Tlf. 57 61 34 44 Fax 57 67 34 45 Specialtandlæge i ortodonti Charlotte Reumert Specialtandlæge i ortodonti Torvestien 1, 4560 Vig Tlf. 59 31 67 41 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23 Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. 33 14 03 01/33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Jørn Perregaard Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12 Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 roskilde@specialtandlaegerne.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandlaege.dk www.tandregulering.dk Vibeke Halborg Parkvej 4 4140 Borup Tlf. 57 52 64 80 www.tandlaegehusetiborup.dk Specialtandlæge i ortodonti

GXif[fekXcY\_Xe[c`e^ =pe Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

ApccXe[ Bjarne Klausen Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.info Brædstrup Implantatcenter I/S Prof. Torkild Karring Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 e-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk Eva Sidelmann Karring Lic.odont. Havnegade 19 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 79 44 MembranbehandlingParodontalbeh./mucogingival kirurgi Kirsten Warrer Sct. Clemens Torv 15 8000 Århus C Tlf. 86 13 52 40 Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Ja´ccXe[ Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56

Gert Bjørndal-Mølgaard Paradentoseklinikken Hovedgaden 16 A 4270 Høng. Tlf 58 85 12 13 Behandling af refraktær parodontitis med Regenerol® www.paradentoseklinikken.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Peder Malling Kultorvet 15, 1. 1175 København K Tlf. 33 15 23 33 Fax 33 15 10 26 Steen Jørgen Skov Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 Søren Barsted Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38

Gifk\k`b =pe Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:27:26

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I

ApccXe[ Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

If[Y\_Xe[c`e^ Ja´ccXe[ Arne Børrild Vester Voldgade 12, 2. 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 H. Ulrich Nielsen Lyngby Hovedgade 17, 1. 2800 Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Kirsten Christensen c/o Birgit Egestad Nørrebrogade 40, 2. tv. 2200 København N Tlf. 35 37 59 00 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser

Eva Andersen Fredens Torv 8 8000 Århus C Tlf. 70 12 88 22 Henvisning til rodbehandling modtages Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 Jens Knudsen Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf.: 86 98 56 26 Fax 87 64 09 71 thomas@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Jørgen Buchgreitz B#9# BVYhZchkZ_ 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 £hiZg\VYZ &! 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11 Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

KXe[c´^\jbi´b Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

¤jk\k`jb kXe[gc\a\ John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 ¢hiZi^` EgdiZi^` Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Hjælp smilet på vej! - Støt Tandsundhed Uden Grænser For 100 kr. kan du give

40 børn

i Filippinerne et års forbrug af tandbørster og tandpasta.

Støt via bank: Reg. 5470 konto 7031304 eller send en mail til tug@tug-dk.org og få tilsendt et girokort. Husk at angive navn og adresse.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s192-204.indd 197

J<IM@:<J@;<I

197

23/01/08 13:27:27

K8E;C¤><=FI<E@E><EJ BI@J<?A¤CG

>iXk`j f^ Xefepd ]fid`[c`e^ X] _a´cg k`c d\[c\dd\i ` bi`j\ Bi\[j ( Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Dorte Jeppe-Jensen Tandlægeskolen Nørre Allé 20 2200 København NV Tlf. 35 32 65 02 Sidsel Fogh Pedersen Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75 E-mail: sfp@ktf.dk

Marianne Juel Riis Hovedgaden 15 4420 Regstrup Tlf. 59 18 35 85

Bi\[j -

Bi\[j *

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

Allan Bo Svendsen Skolegade 10, st. 4800 Nykøbing F Tlf. 54 85 06 54

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60

Bi\[j + Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 og 64 40 10 02 Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 og 62 51 37 02

Bi\[j , Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Bi\[j )

Lillian Marcussen Søndergade 70, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30

Hanne Bak-Jensen Ribisvej 3 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 36 35

Vibeke Bojesen Adelgade 85A 8660 Skandeborg Tlf. 86 51 10 99

Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13 Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Bi\[j . Finn Frederiksen Postvænget 4 9440 Aabybro Tlf. 98 24 23 23 Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

KXe[c´^\ie\j Kip^_\[jfi[e`e^\i Lena Hedegaard Susanne Torp Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

KXe[c´^\]fi\e`e^\e Elisabeth Møller Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

M\[ Xcbf_fc$ f^ d`jYil^jgifYc\d\i IOGT alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 alkolog Jørgen Byrgesen tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

M\[ jk\de`e^jc`[\cj\i Bi\[j 0 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

PsykiatriFonden Majken Søefeldt – 39 29 39 09 Peter Duval – 39 25 25 91 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

www.tdl-tryghed.dk Gør hverdagen lettere...

:)

39 46 00 80 198

65091_TB0208_s192-204.indd 198

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:27:27

JK@CC@E><I

<bjg\[`k`fe X] ilYi`bXeefeZ\i1 Henvendelse: Anette Kofoed tlf. 33 48 77 36, e-mail: ak@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. 33,80 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 25,00 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 25,50 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,00 pr. spaltemm. FarvetillÌg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 03: 04/02 udkommer 20/02 Annoncer til TB 04: 25/02 udkommer 12/03 Annoncer til TB 05: 07/04 udkommer 23/04

Stillinger som slĂĽs op i TandlĂŚgebladet, skal kunne søges pĂĽ baggrund af annonceteksten i bladet – altsĂĽ uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansĂŚttelsesvilkĂĽr – ansøgningsfrist. For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen hvad der svarer til betalingen for 110 mm nĂĽr der henvises til en hjemmeside pĂĽ internettet.

9\epk KXe[c´^\]fi\e`e^\ej jkXe[Xi[bfekiXbk\i Det er fastsat ved lov at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkürene for ansÌttelsesforholdet. Ved brug af TandlÌgeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. Ved behov for rüd eller juridisk vejledning opfordrer TandlÌgeforeningen parterne til at rette henvendelse til TandlÌgeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives. Jk`cc`e^\i k`cYp[\j Gi`mXk Xej´kk\cj\ TandlÌge Fredericia Til en travl og dynamisk tandklinik, beliggende i centrum af Fredericia, søges en omhyggelig, glad og udadvendt tandlÌge til en veletableret fuldtidsstilling. Stillingen er ledig, efter at den nuvÌrende tandlÌgeassistent forlader klinikken. Der er derfor en stor patientmasse klar til behandling og dermed gode indtjeningsmuligheder fra start. Klinikteamet bestür af 2 tandlÌger og 4 klinikassistenter. Vi arbejder inden for alle odonto-

TANDLÆGEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 2

65091_TB0208_s192-204.indd 199

logiske discipliner dog undtaget implantater, som dog er under overvejelse. Stillingen er klar til besÌttelse, da den anden tandlÌge stopper i februar 2008. Skulle dette vÌkke din interesse, er du velkommen til at kontakte undertegnede for yderligere information. Ansøgning sendes til: Søren Melbye Larsen Gothersgade 39 7000 Fredericia Mail: tandlaegerne39@mail.dk Telefon: 75925653

Vi har havudsigten hvis vi s t rÌ k k e r o s l i d t Nu spejder vi efter en god tandlÌge Vi er 2 tandlÌger, 2 tandplejere og 4-5 klinikassistenter. Vi har brug for dig 25-37 timer om ugen som honoreres med en attraktiv lønpakke.

LÌs mere pü mundsund.dk Du er ogsü velkommen til at kontakte en af nedenstüende for yderligere info. Vi bor i det kønne Kerteminde.

Pierre Hintze Tlf 2961 1116 (efter kl. 18)

Bøje Moustgaard Tlf. 3020 4448

Og motorvejen fører snart helt - til dinTANDLÆGE i Svendborg og - til det smukkeste omrĂĽde i Danmark ved det Sydfynske Ă˜hav, hvortil vi søger en dynamisk og erfaren tandlĂŚge, der pĂĽ sigt har mulighed for medejerskab. Vi tilbyder: s %N ARBEJDSPLADS MED INTERESSANTE FAGLIGE UDFORDRINGER OG $ANMARKS BEDSTE PATIENTER DER FORVENTER TANDBEVARENDE BEHANDLINGER OG mOTTE KOSMETISKE LÂ’SNINGER s %T SAMARBEJDE I ET VELFUNGERENDE OG VELUDDANNET TEAM BESTĂŒENDE AF TANDLÂ?GER TANDPLEJER RECEPTIONIST OG KLINIKASSISTENTER s -EDLEMSKAB AF NETVÂ?RKET DIN4!.$,‰'% DER BL A BETYDER ATTRAKTIVE EFTERUDDANNELSESMULIGHEDER (EALTH #ARE FORSIKRING OG GOD KOLLEGIAL SPARRING OG SAMHÂ’RIGHED s %VT BOLIG TILBYDES I OPSTARTPERIODEN Du er: s 4Â?NDT PĂŒ NYE UDFORDRINGER &AGLIG KOMPETENT OG GERNE INTERESSERET I KIRURGI s %N POSITIV TROVÂ?RDIG OG ENGAGERET MEDSPILLER I TEAMET s +VALITETSBEVIDST OG SER DET SOM EN FORDEL AT VI SAMMEN FÂ?RDIGGÂ’R )3/ CERTIlCERING TIL SOMMER AnsĂŚttelse: s 3NAREST Kontakt: s 4ANDLÂ?GE (ELLE 4ORP PĂŒ TLF AFTEN ELLER MOBIL 3TRANDVEJ A 3VENDBORG

J<IM@:<J@;<I

199

23/01/08 13:27:27

JK@CC@E><I TandlÌge søges Den 1. februar 2008 bliver en fuldtidsstilling ledig pü vores fuldt digitaliserede klinik midt i Horsens. Vi er et ungt team bestüende af 4 tdl. og 6 ka. Vi har en positiv og humoristisk omgangstone og lÌgger vÌgt pü høj kvalitet og ansvarsfølelse. Vi rüder over 5 behandlingsrum, der er udstyret med Digorarøntgen og Al-dente-journalsystem. Ring og hør nÌrmere hos Mikael (51183760) eller Henrik (51183761). Du kan ogsü sende en kort ansøgning. TandlÌgerne i Svendehjemmet Slotsgade 2 8700 Horsens

8EEFE:<I

Charlottenlund Vi søger en tandlĂŚge, der pĂĽ lĂŚngere sigt kunne vĂŚre interesseret i at overtage sĂŚrdeles attraktiv klinik med bedste beliggenhed. Du skal have en vis erfaring, vĂŚre ambitiøs og interesseret i at vĂŚre med til at prĂŚge klinikken. Til at begynde med kan vi tilbyde omkring 16 timer ugentligt – eller mere, hvis du medbringer egne patienter. Billet mrk. 695 Modtager TB's annoncecenter

Job i Vestjylland nĂŚr Herning Til en moderne og travl klinik søges tandlĂŚge efter den 1.2.2008. En af vores meget dygtige assistenter har af personlige ĂĽrsager vĂŚret nødt til at holde her pĂĽ klinikken – sĂĽ derfor!!! Undertegnede klinikejer er 59 ĂĽr og pĂĽtĂŚnker at trĂŚkke mig tilbage om ca 3-4 ĂĽr, sĂĽ fremtidsmulighederne er meget store, hvis man senere ønsker foden under eget bord. Vi er et team bestĂĽende af 3 tandlĂŚger og 5 klinikassistenter, der i det daglige gør brug af EDB-journal, DGT-rtg med intraoralt kamera og udfører alt slags arbejde sĂĽsom kir-pa, almkir samt implantater pĂĽ et bredt klientel fra 0-100 ĂĽr. SĂĽ trĂŚnger du til trygge rammer og godt arbejdsklima, er stedet lige her hos os. Har ovenstĂĽende fanget din interesse, sĂĽ kontakt mig snarest pĂĽ tlf. 97191550 eller e-mail poulev@pc.dk. Med venlig hilsen Poul Erik Vestergaard.

Jk`cc`e^\i k`cYp[\j F]]\ekc`^ Xej´kk\cj\

5BOEMžHF Kalundborg kommune, Tandplejen søger en tandlĂŚge som leder af ĂŠt af kommunens 2 distrikter pr. 1. marts 2008 eller snarest derefter. Distriktslederen er bl.a. ansvarlig for personaleledelsen og det daglige sikkerhedsarbejde i distriktet. Tandplejen betjener godt 11.300 børn/unge fordelt pĂĽ 3 klinikker. Stillingen er som leder af det sydlige distrikt i kommunen. Ansøgningsfrist den 15. februar 2008 kl. 8.00. Løn efter gĂŚldende overenskomst. Se annoncen pĂĽ www.kalundborg.dk jobnummer 519 eller ring til OvertandlĂŚge Anette Petersen, tlf.: 5953 4555.

@e[ipb j\cm [`e jk`cc`e^j XeefeZ\ Y‚[\ ` YcX[ f^ g‚ e\k% >‚ `e[ g‚ nnn%k[ce\k%[b f^ m´c^ d\elglebk\k É[\ekXcafYÉ

200

65091_TB0208_s192-204.indd 200

,BMVOECPSH ,PNNVOF Â&#x;OTLFS FO NBOHGPMEJH TBNNFOTžUOJOH BG NFE BSCFKEFSF PH PQGPSESFS EFSGPS BMMF VBOTFU LÂ&#x;O PH FUOJTL CBH HSVOE UJM BU TÂ&#x;HF %FU CFNžSLFT BU ,BMVOECPSH ,PNNVOF LSžWFS TUSBGGF BUUFTU CÂ&#x;SOFBUUFTU

XXX LBMVOECPSH EL

TANDLÆGEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 2

23/01/08 13:27:28

JK@CC@E><I

A A R H U S

U N I V E R S I T E T

Klinisk lærer ODONTOLOGISK INSTITUT

Overtandlæge ved Kliniksektionen Tandlægeskolen, Kliniksektionen Indhold Nyoprettet stilling ifm. oprettelse af enhedsklinik. Opgaven omfatter bl.a. personaleledelse, tilrettelæggelse af klinisk virksomhed, kliniske og teoretisk undervisning i samarbejde med den videnskabelige stab. Desuden medvirke til, at effektivisere klinikdriften samt bidrage til forbedret økonomi. Overtandlægen bidrager til den kliniske udvikling i samarbejde med forskere og varetager særlige kliniske behandlingsopgaver. Endelig er der klinisk og teoretisk undervisning knyttet til stillingen. Kvalifikationer Overtandlægen skal have dokumenteret ledelseserfaring, undervisningserfaring samt supplerende pædagogisk efteruddannelse. Ansøgningsfrist 12. februar 2008. Opslaget i fuld ordlyd: www.ku.dk/led/stillinger Yderligere oplysninger overtandlæge Ulla Pallesen, 3532 6823 eller ul@odont.ku.dk.

Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479. KU er med cirka 37.000 studerende og 7.500 medarbejdere det største universitet i Norden og - ifølge en international undersøgelse det ottendebedste universitet i Europa. www.ku.dk

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

65091_TB0208_s192-204.indd 201

Ved Odontologisk Instituts klinik er 1 stilling som klinisk lærer ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen er tilknyttet Afdeling for Klinisk Oral Fysiologi og vil omfatte undervisning i Tandmorfologi. Arbejdstiden er på 10 timer pr. uge og tilrettelægges i samarbejde med afdelingslederen. Gode muligheder for faglig udvikling. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i statens tjeneste, specielt vedrørende deltidsansatte tandlæger ved Tandlægeskolerne i København og Århus. Henvendelse om yderligere oplysninger kan rettes til professor Peter Svensson, Afdeling for Klinisk Oral Fysiologi på telefon 8942 4191. Ansøgningen vedlagt eksamensbevis samt curriculum vitae i 4 eksemplarer sendes til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Århus C, så den er Fakultetet i hænde senest den 11. ferbuar 2008, kl. 12.00. Ansøgningen mærkes: 2008-212/2-253. Aarhus Universitet har 34.000 studerende, 10.000 ansatte og en omsætning på 4,5 mia. kr. Universitetet består af 9 hovedområder, nemlig 6 fakulteter: Humaniora, Sundhedsvidenskab, Samfundsvidenskab, Teologi, Naturvidenskab og Jordbrugsvidenskab; 2 universitetsskoler: Handelshøjskolen og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole samt Danmarks Miljøundersøgelser. Universitetets aktiviteter er spredt på mere end 20 lokaliteter i Danmark.

A A R H U S

U N I V E R S I T E T

Videreuddannelsesstilling i Ortodonti ODONTOLOGISK INSTITUT

3 fuldtidsstillinger som videreuddannelsesstuderende i Ortodonti er ledige til besættelse pr. 1. september 2008. Uddannelsen foregår i Sundhedsstyrelsens regi og er af 3 års varighed. Forudsætningen for at påbegynde videreuddannelse i Ortodonti er, at ansøgeren har været beskæftiget mindst 2 år på fuld tid med praktisk, klinisk odontologi, hvoraf børnetandpleje skal udgøre mindst 1 år på fuld tid, svarende til 1440 timer. Kopi af eksamenspapirer og autorisation som tandlæge samt dokumentation for 2 års klinisk arbejde medsendes ansøgningen. Børnetandplejen skal dokumenteres på timebasis. Ansøgningen skal indsendes i 4 eksemplarer. Ansøgerne anmodes om at oplyse et telefonnummer, hvor man kan træffes. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i Staten. Ansøgning stiles til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Århus C og må være Fakultetet i hænde senest den 11. februar 2008, kl. 12.00. Ansøgning mærkes: 2007-212/2-248. Aarhus Universitet har 34.000 studerende, 10.000 ansatte og en omsætning på 4,5 mia. kr. Universitetet består af 9 hovedområder, nemlig 6 fakulteter: Humaniora, Sundhedsvidenskab, Samfundsvidenskab, Teologi, Naturvidenskab og Jordbrugsvidenskab; 2 universitetsskoler: Handelshøjskolen og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole samt Danmarks Miljøundersøgelser. Universitetets aktiviteter er spredt på mere end 20 lokaliteter i Danmark.

J<IM@:<J@;<I

201

23/01/08 13:27:29

JK@CC@E><I

Nordjysk Tandreguleringscenter – en nyskabelse Specialtandlæger med pionerånd og lyst til nytænkning søges! Her er muligheden for at være med til at skabe et stort tandreguleringscenter til betjening af 30.000 børn og unge i det nordlige Jylland. Vi leverer: Helt frie hænder til at udvikle centertanken, sikre den faglige sparring i et miljø med mulighed for yderligere specialisering, fastlæggelse af behandlingsprincipper samt muligheden for at være med til kommende nybygning af kliniske faciliteter. Vi forventer: Skabelse af en ny-tænkende, moderne orto-afdeling, der leverer højeste faglige kvalitet! Afdelingen bemandes med 3 nye specialtandlæger og det superdygtige hjælpepersonale, vi råder over i dag.Afdelingen skal fungere i tæt samarbejde med de to kommunale tandplejer (i alt 70 medarbejdere) og med udgangspunkt i de der værende fysiske faciliteter til tandregulering. (fuld digitalisering )

Det kontraktlige grundlag for denne fælleskommunale konstruktion er politisk vedtaget af de to kommuner, og kan rekvireres sammen med yderligere beskrivelse af tankerne bag orto-centret. – eller endnu bedre: sæt en dag af og kom og besøg os. Ansøgning med relevante bilag modtages senest torsdag den 28. februar 2008 og sendes til: Hjørring kommunale tandpleje Skolevangen 46 9800 Hjørring Mail: gry.rasmussen@hjoerring.dk Gry Rasmussen Overtandlæge tlf. 9967 1001 ________

De kommunale tandplejer i Frederikshavn og Hjørring leverer tilsammen tandpleje til hele det nordligste Jylland. I et fælleskommunalt samarbejde vil vi nu skabe et nordjysk tandreguleringscenter.

Frederikshavn kommunale tandpleje Ørnevej 3 9900 Frederikshavn. Mail: kith@frederikshavn.dk

Vi søger derfor 3 specialtandlæger i ortodonti til ansættelse senest den 1. august 2008.

Kirsten Thyø Overtandlæge tlf. 9845 6401

Løn og ansættelsesforhold samt den interne ledelsesstruktur i afdelingen fastlægger vi ved individuelle forhandlinger. Hjørring og Frederikshavn kommuner byder på særdeles attraktive naturværdier og begge kommuner satser konstruktivt på at skabe og udvikle inspirerende kultur- og fritidstilbud. Og så er her motorvej lige til døren og gode boliger til rimelige priser såvel i naturområder som i købstadsmiljøerne. Begge kommuner har gode og informative hjemmesider, læs videre her www.frederikshavn.dk · www.hjoerring.dk

Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 · 9900 Frederikshavn Tel.: 9845 5000 www.frederikshavn.dk

202

65091_TB0208_s192-204.indd 202

www.hjoerring.dk

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:27:29

JK@CC@E><I

REBILD KOMMUNE

Specialtandlæge

Filialleder og tandlæge Vi søger specialtandlæger snarest. Stillingerne er samlet normeret til 1,13 specialtandlæge. Den 1. november 2008 overføres stillingerne til et fælleskommunalt tandreguleringscenter, som ligger i Ballerup. Samarbejdet består af Furesø, Ballerup og Egedal kommuner. Vi har i en årrække haft en velfungerende tandreguleringsklinik og ønsker at ansætte og fastholde den rigtige specialtandlæge. Vi vil gøre, hvad vi kan for at opfylde ønsker til en god og udviklende arbejdsplads. Det vil være muligt at forhandle om arbejdsvilkårene.

Tandplejen i Rebild søger: Filialleder, 35 timer om ugen med tiltrædelse 1. april 2008. Tandlæge/cand.odont. 20 timer om ugen med tiltrædelse 1. marts 2008 eller snarest muligt. Tandplejen har ca. 7600 brugere, 30 ansatte fordelt med overtandlæge, specialtandlæge, tandlæger, tandplejere og klinikassistenter på 5 klinikker samt 2 undersøgelsesklinikker. Rebild Kommune ligger i naturskønne omgivelser i Himmerland med let tilgængelighed til både motorvej og tognet. Rebild Kommune er sammensat af de tidligere kommuner, Støvring, Skørping og Nørager.

Tandreguleringsklinikken ligger i Gl. Ølstykke tæt på Frederikssundsvejen. Der er S-tog næsten til døren.

Som filialleder vil du bl.a. komme til at lede driften af klinikken i Terndrup.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.

Ansøgere til tandlægestillingen med ønske om færre timer end 20 kan også komme i betragtning.

Vil du vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte overtandlæge Anette Bach Andersen, telefon 47 10 72 54, 22 16 36 22, eller e-mail anette.bach.andersen@egekom.dk. Ansøgningsfristen er onsdag den 20. februar 2008 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil finde sted efter aftale. Ansøgningen med relevante bilag sendes til: Egedal Kommunes Tandpleje Att. Anette Bach Andersen Præstegårdsvej 30 3660 Stenløse

8EEFE:<I 65091_TB0208_s192-204.indd 203

Vi forventer, at I: - Har lyst til at indgå i et moderne tandpleje-team - Er fagligt dygtige og servicemindede - Er rummelige og tolerante - Har positivt menneskesyn og humoristisk sans Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og regler om Ny Løn.

egedalkommune.dk

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

Vi tilbyder jer: - Team-samarbejde med engagerede medarbejdere - Velrenoverede klinikker med it og digital røntgen - Moderne tandplejeprincipper og gode udviklingsmuligheder - Muligheder for at arbejde med børne-, ungdoms-, ældre- og specialtandpleje

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til: Overtandlæge Inge Hald, tlf. 21 19 09 01, e-mail: iinha@rebild.dk. Ansøgning med relevante oplysninger sendes til: Rebild Tandpleje Att: Inge Hald Mastrupvej 75 9530 Støvring

Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

Ansøgningsfristen er 15. februar 2008, og vi planlægger ansættelsessamtaler i uge 9.

J<IM@:<J@;<I

203

23/01/08 13:27:29

JK@CC@E><I# B¥9 F> J8C>

Jk`cc`e^\i jµ^\j

HVIDOVRE KOMMUNE

Tandlæge - barselsvikar Hvidovre Kommunale Tandpleje søger en tandlæge 28 timer om ugen i et barselsvikariat fra den 1. marts 2008 eller snarest derefter. Hvis du er interesseret i færre timer ugentlig hører vi også gerne fra dig. Tandplejen omfatter ca. 11.300 børn og unge. Vi er 47 medarbejdere fordelt på 11 lokalklinikker. Vi har elektronisk journal (TK2). Løn og ansættelsesvilkår: efter gældende overenskomst. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overtandlæge Vibeke Nyholm Sørensen, telefon 3634 7260. Ansøgningsfrist: Torsdag den 14. februar 2008. Send din ansøgning med relevante bilag til:

www.dtftryghed.dk Kllinikken

:)

Omkring 4500 medarbejdere er ansat i Hvidovre Kommunes forvaltninger og institutioner. Medarbejderne betjener 50.000 borgere, en aktiv lokal foreningsverden og et erhvervsliv i vækst. "Nye vinkler på fremtiden" er Hvidovre Kommunes motto. Udvikling, dialog og samarbejde på tværs kendetegner arbejdet i Hvidovre Kommune. Se www.hvidovre.dk

Deltidsstilling søges Efter mange år som tandlæge i Tyskland ønsker jeg at vende næsen hjemad og søger derfor et deltidsjob i Kbh.-området fra omkring april/maj måned. Susanne Fassing Gade Tlf. 0049-25532077

39 46 00 80

BµY f^ jXc^

Køb/salg klinikker Goodwillberegning Rådgivning ved køb & salg, generationsskifte m.v.

Bente Carstensen Dr. Tværgade 44, st.th. 1302 København K Tlf. 70 20 69 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk Web: www.klinikborsen.dk

Hvidovre Kommunale Tandpleje Att.: Overtandlæge Vibeke Nyholm Sørensen Bødkerporten 6 B 2650 Hvidovre www.tandplejen.hvidovre.dk

2400 København NV Klink i lejede lokaler på 159 m2 sælges på grund af pension. Sælger driver klinikken sammen med anden tandlæge. 1 behandlingsrum. Fælles venteværelse, sterilisation, køkken, kontor. Omsætning i 2006 1.786.000. 415 patienter via statistik for 2006. Ring for yderligere spørgsmål eller for at få tilsendt salgsmateriale.

Tlf.: 70 20 69 79

8EEFE:<I

L[cXe[\k

Scandinavian Dental Clinic - Dubai is looking for 1. General dentist, full time 2. Orthodontist, consultant or full time For both positions a minimum of 5 years of experience is required. Scandinavian Dental Clinic is top modern, well established and has a very good reputation. It is owned and managed by a Scandinavian dentist with a staff of three Scandinavian dentists and two fully trained dental technicians in a purpose built new clinic. Dubai is currently expanding very rapidly and the demand for quality work is high. Interested candidates kindly e-mail full CV with documentation of education as well as clinical experience to: l-ling@online.no

Kbh. omegn Vil du overtage min klinik på favorable vilkår? Klinikken er velholdt med 2 store lyse behandlingsrum. Møde- og betalingsstabile patienter. Kom og se klinikken og få udleveret salgsmateriale. Billet mrk. 696 Modtager TB's annoncecenter

DPF

Dansk Praksis Formidling

@e[ipb j\cm [`e jk`cc`e^j$ XeefeZ\ Y [\ ` YcX[ f^ g e\k% > `e[ g nnn%k[ce\k%[b f^ m´c^ d\elglebk\k É[\ekXcafY%[bÉ

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

204

65091_TB0208_s192-204.indd 204

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:27:30

C<M<I8E;ÂĽI?<EM@JE@E><I

Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Mette Blak Olsen, tlf. 33 48 77 32 Pris: kr. 18,20 + moms pr. spaltemm. FarvetillĂŚg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang. IlYi`bXeefeZ\ie\ \i [\ck fg ` ]Âľc^\e[\ _fm\[^ilgg\i1 Advokater – Banker – Dentallaboratorier – Hygiejne – Instrumenter – Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr – Kompressorer – Rengøring – Revision – Service & reparation – Tandplejemidler – Vikarservice – Ă˜vrige 8[mfbXk\i

TA ND LÆG EB LA D ET AN NON CER

Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă˜stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

www.tandlaegebladet.dk/dentalnyt Din direkte online kontakt til fordelagtige dentalindkøb

9Xeb\i

- de nemmeste penge kan du tjene pĂĽ finansieringen

...og fĂĽ en snak om din nuvĂŚrende eller kommende praksis!

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

Ring til en af os!

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Finansiering af praksis har siden 1997 vĂŚret vores speciale.

Vi har mange ĂĽrs erfaring i ďŹ nansiering af klinikker. Skal din vĂŚre den nĂŚste ?

Spar Nord Ă…rhus Jytte Blokager Sønder Alle 11 8000 Ă…rhus C Tlf. 87 30 31 97 Mail: jbl@sparnord.dk Spar Nord København Ann-Brigitt Meidahl RĂĽdhuspladsen 75 Postboks 423 1505 København V Tlf. 33 30 87 18 Mail: abm@sparnord.dk

Kontakt Frank Finne 5MG t GSBOL mOOF!KZTLFCBOL EL

Spar Nord Odense Lise Andersen FĂŚlledvej 1 5000 Odense Tlf. 63 12 52 83 Mail: lid@sparnord.dk Spar Nord Kolding Ruth Falk Thomsen & Bente Jakobsen Vejlevej 135 6000 Kolding Tlf. 76 32 50 70 Mail: bjc@sparnord.dk Mail: rth@sparnord.dk

www.sparnord.dk

AfYgfikXc ]fi _\c\ kXe[gc\a\k\Xd\k nnn%[\ekXcafY%[b

;\ekXccXYfiXkfi`\i JkfibÂľY\e_Xme

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis Det handler om mennesker – menneskers drømme og tryghed

PraksisďŹ nansiering Vi har kendskabet og ekspertisen

Ny klinik?

Skal klinikken ha’ rüd til Units og bor - sü kom til Spar Nord

8EEFE:<I

<bjg\[`k`fe X] c\m\iXe[Âľi_\em`je`e^\ie\1

– mød os pĂĽ www.riba.dk

$0./6! HAR SPYDSPIDS KOMPETENCE HIGH 4EC UDSTYR SOM ER NÂ’DVENDIG FOR AT LEVERERE IMPLANTATKONSTRUKTIO NER I 4ITANIUM :IRKONIUM AF HÂ’JESTE KVALITET ,AD OS VISE DIG HVAD ĂŒRS ERFARING MED ALLE KENDTE SYSTEMER KAN GÂ’RE FOR DIN KLINIK % MAIL DARIO NIELSEN DPNOVA SE WWW DPNOVA DK 0OSTADRESSE

(OVEDKONTOR "ESÂ’GSADRESSE

$0./6! !" $0./6! !"

“Vi gi’r dig billige udlĂĽnsrenter, et stort branchekendskab og solid rĂĽdgivningâ€?

0OSTBOKS "ORRGATAN +Â’BENHAVN 6 -ALMĂš 4LF 4LF

Kontakt os og fĂĽ klarhed!

FLĂœGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag Henning Jensen Mette Ostersen Søren Kristensen hej@riba.dk mko@riba.dk sbk@riba.dk 96 80 25 68 96 80 25 73 96 80 25 69

TANDLÆGEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 2

65091_TB0208_s205-208.indd 205

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS FlĂźgge Dental Aps ¡ Købmagergade 5 ¡ 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 ¡ Fax 33 15 70 78

J<IM@:<J@;<I

205

23/01/08 13:26:22

C<M<I8E;Â¥I?<EM@JE@E><I StÃ¥let Postboks 14 2880 Bagsværd Tlf. 2961 7042 – tal med Søren

?p^`\ae\ Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 È¿ Fax 70 22 14 14

DENTALLABORATORIE ApS. Lyngby Hovedgade 27, 4. sal 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4587 0123

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter

www.supradent.dk

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

DanPars Dentallaboratorium Nick Ghasemi www.danparsdental.dk Liflandsgade 2, st.tv 2300 Kbh. S Tlf. 32 95 77 63

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 1871 Frederiksberg C Telefon 35 39 00 76 Fax 35 36 18 48

Ja´ccXe[

& $ $" $ $" $ ! &(,$ #$ %% ! ) ! ) $"! $

' $ $) ! $" $ && !& & $! & ( %# && !&%

# !& & $ + !%* $"& % $ & $! & ( $) $ ( !) ' $ ! % !! $ #"$&%% !! $

Dental Laboratorium ApS Ellemarksvej 8 · 4600 Køge Tlf. 56 65 12 65 · Fax 56 65 12 96 MØD OS PÃ… NETTET www.kroell-dental.dk E-mail: info@kroell-dental.dk

Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

## $( "$% !%

Erhvervsvej 2 È¿ 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 È¿ Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

@ejkild\ek\i

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 ( DK-8721 Daugaard Tlf.: +45 75 89 57 11 ( Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com ( www.zacho-ronvig.com

Bc`e`b$ f^ bfekfi`em\ekXi

! " Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

... Vi samler på tilfredse kunder

Fugl

SPECIALLABORATORIUM for tandregulering

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

ROSKILDE ORTO- TEKNIK ApS Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 09 69

D`[kapccXe[ Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ã…rhus Tlf. 86 18 36 77

OR-Laboratorium v/ Karina Pedersen Ã…rhus N. Tlf. 28114099

Efi[apccXe[

$

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

# "

" !

Brånemark SystemTM

HJØRRING DENTAL LABORATORIUM ApS

JERNBANEGADE 22 ȿ 9800 HJØRRING TLF. 98 92 18 78

206

65091_TB0208_s205-208.indd 206

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR . 2

23/01/08 13:26:31

C<M<I8E;ÂĽI?<EM@JE@E><I

Klinik design- og miljø Hündtering af stress-, kommunikationsproblemer, eller af det psykiske arbejdsmiljø. Klinik input med ny varm kulør, kunst, kort, lys m.v. Foredrag, seminar eller direkte konsulentydelse. Heidi Maria Schønberg, virksomhedskonsulent Peter Reumert, arkitekt maa/billedkunstner JOGP!IFJEJ TDIPFOCFSH EL t QS!QSP WJTVFM EL

www.pwcglobal.com/dk

INFORM KLINIKDESIGN Funktion • Ergonomi • Design • Ă˜konomi

Bc`e`bl[jkpi Statsautor iseret Revisionsaktieselska b

4LF s www.bienair.com

Stamholmen 149 | 2650 Hvidovre | Denmark Telefon: +45 3677 3677 | Fax: +45 3677 0144 Mail: revision@fransthomsen.dk

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

! %NGELUNDSVEJ !ALBORG 36 4ELEFON INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

Kolon køkken/klinik/reoler Bordplader/hylder m.v. www. Kolonskab.dk tel. 46420800 Fax. 46420808 Bfdgi\jjfi\i JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

J\im`Z\ i\gXiXk`fe

- mere end god service...

a s

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

Salg Service Klinikindretning Mandal AllÊ 12 B ¡ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 ¡ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

KaVo Specialisten

Udstyr Rüdgivning Instrumenter Klinikindretning Røntgenautoriseret SpecialvÌrksted for reparation af roterende instrumenter

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m. Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

I\m`j`fe

$ " " #! # ! & ! # & !

$ " ! !

!#$ "

"# ! ! #$ ' $ %

TANDLÆGEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 2

65091_TB0208_s205-208.indd 207

! ) $ & +* % *+ $'# $ * )- ! ( )+ & ) ! ) + # & !# ) *'% ') ! 0$$ & (1 0& ' (1 "2$$ & ' - ! ) ) ') $+! +2+ (1 ! ' !& # $!& !# & 1) , ) ), ') 3)*+ "2$( +!$ # $!& !# # & ! ) + - 2)# *+ ' # & +!$ 0 ,)+! ) ( ) +!'& 1 & + $, *+0) ' !& *+),% & + )

8EEFE:<I Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

-EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

+$ ... /' ) #

J<IM@:<J@;<I

207

23/01/08 13:26:35

C<M<I8E;¼I?<EM@JE@E><I TA ND LÆG EB LA D ET AN NON CER

M`bXij\im`Z\

www.tandlaegebladet.dk/dentalnyt Din direkte online kontakt til fordelagtige dentalindkøb

&U WJLBSCVSFBV LVO GPS LMJOJLBTTJTUFOUFS

Â… 5JM IFMF ,Â&#x;CFOIBWO aSIVT 0EFOTF aMCPSH PH IFMF 4KžMMBOE

KXe[gc\a\d`[c\i TePe – Dansk Tandprofylakse Falkoner AllĂŠ 26 A, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Bestil varer eller informationsmateriale til klinikken pĂĽ

Â… -JEU CJMMJHFSF Â… 3JOH GSB LM Ql UMG

www.colgateprofessional.dk al.dk al.

eller kontakt Professional Oral Care Telefon 80 60 70 10 e-mail: cpocdk@colpal.com

ÂĽmi`^\

Eurocard til reduceret pris

8EEFE:<I

Som medlem af TandlĂŚge foreningen kan du fĂĽ Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sĂŚrlig attraktiv pris.

Et stÌrkt alternativ! Tlf. 87101930 ¡ Fax 86423795 ¡ proloen@proloen.dk ¡ www.proloen.dk

FĂĽ bonus pĂĽ sund fornuft

Ring til TandlÌgeforeningen pü 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Eurocard, H.J. Holst Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk

FĂĽ bonus nĂĽr du handler i ca. 4.000 forretninger over hele landet. www.forbrugsforeningen.dk

8EEFE:<I

Rs`snhk jtmcdjnqs shk chf Rs`snhk exqhmfrnkhd shk chs gidl Jnms`js S`mck½fdenqdmhmfdm enq hmenql`shnm nl q`a`s`es`kdq

@e[ipb j\cm [`e jk`cc`e^j XeefeZ\ Y‚[\ ` YcX[ f^ g‚ e\k% >‚ `e[ g‚ nnn%k[ce\k%[b f^ m´c^ ^\em\a\e k`c É[\ekXcafYÉ

208

65091_TB0208_s205-208.indd 208

vvv-rs`snhk cj

Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

TANDLÆGEBLADET 2008 ¡ 112 ¡ NR . 2

23/01/08 13:26:37

Mange af dine patienter lider af isninger i tænderne. Oplys disse patienter om, at der er hjælp at hente med Sensodyne. Sensodyne tandpasta indeholder den aktive ingrediens kaliumnitrat eller kaliumklorid, hvis positive effekt mod isninger i tænderne er dokumenteret i flere kliniske studier. Sensodyne hjælper efter bare 2 uger – og efter 4 uger siger hele 92%, at deres isninger er mindsket betydeligt.*

t Overlegne flydeegenskaber – Affinis Precious A silikone har en kontaktvinkel på kun 10 grader

Light Body

* Tarbet WJ, et al. Clinical Evaluation of a New Treatment for Dentinal Hypersensitivity. J. Periodontol. 1980 sep; 51 (9): 535-540

SENSODYNE VIRKER PÅ 9 UD AF 10 MED FØLSOMME * TANDHALSE

Sølv og Guld Wash Materialer

t Thermo – reaktiv afbinding, hvilket giver en variabel arbejdstid(5-60 sekunder) +P færre præparationer – jo mindre afbindingstid. t Fremragende læsbarhed af kanterne o 3D EFFEKT i sølv og guld korrekturfarver.

Regular Body Sensodyne har 5 tandpasta varianter. Sensodyne Fluor indeholder kaliumnitrat som modvirker isninger i tænderne, 1350 ppm natriumfluorid for effektiv beskyttelse mod karies og har en frisk smag af pebermynte.

Lone Astrup · Coltène Whaledent AG Territory Manager Denmark T: +45 2173 3752 · astrup@coltenewhaledent.dk

Du kan også læse mere om Sensodynes produkter på www.sensodyne.dk Har du spørgsmål, eller vil du bestille gratis vareprøver, så skriv til dental.dk@gsk.com

65091_TB0208_Omslag.indd 2

#9!.

-!'%.4!

'5,

3/24

#9!.

-!'%.4!

'5,23/01/08 3/24 13:59:52

NR. 2 TANDLÆGEBLADET FEBRUAR

# ( + #( -#& )+ ( +#(!

N R . 2 · F E B R U A R 2 0 0 8 · Ã… R GA GANG 112

TA T A N D LÆ Æ G E F O R E N I N G E N S M E D L E M S B LLA AD D A N I S H D E N TA TA L J O U R N A L

2008 . 112 . 101-208 TEMANUMMER: ORAL HEALTH PROMOTION II

Tema: Oral Health Promotion II Kommuner frygter generationsskifte Børn får længere til tandlægen

% &,2-- ( ,#!( # "3$ %/ &#-

65091_TB0208_Omslag.indd 1

/ +& (

&),-+.* &

1

' #& #( ) 1) + %

#9!.

000 1) + %

-!'%.4!

'5,

3/24

#9!.

-!'%.4!

'5,23/01/08 3/24 13:59:50

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.