Tandlægebladet 3 - 2009

Page 1

NR. 3     TANDLÆGEBLADET   MARTS 2009 . 113 . 181-264

Le on

Cal en, Ask

e nd Pla r jde r be eda m r nte l Ce

Kontante fordele? Det får du automatisk som stjernekunde! Som resultat af vores markedsovervågning har Plandent altid mere end 2000 varer på tilbud. Det betyder, at du som stjernekunde ikke skal bruge tiden på at finde de bedste tilbud – det klarer vi for dig. Du kan koncentrere dig om behandling, patientpleje og klinikdrift. Ring & hør mere på tlf. 43 66 44 44

nt

NR. 3

· M A RT S 2 0 0 9 · Å R GA N G 1 1 3

TA N D LÆ G E F O R E N I N G E N S M E D L E M S B LA D D A N I S H D E N TA L J O U R N A L

Brug af kontrastmidler inden for odontologisk radiologi kræver omtanke Ny studieordning i København møder kritik

Helkeramisk krone Zirkonia og alumina, Inklusive keramiske kærner

1 299:- dpgrøn 999:- dpblå (Procera)

Vi præsenterer den nye klasse af perfekte restaureringer Venus Diamond er en ny universal nanohybrid komposit, som kombinerer lav kontraktion med høj styrke på en unik måde.

Katarina White – En farverig svensker i København selvom hun hedder White

Dette materiale tilpasser sig farven af den omkringliggende tandstruktur helt unikt og genskaber et uimodståeligt naturligt udseende.

Hvid har et vågent øje for farve

Diamond formlen – Målbar bedre mekaniske egenskaber

Når Gøsta Møllefors og Olle Hultén startede dpnova for over 50 år havde de en vision om at skabe verdens bedste dentallaboratorium. Deres vision forsøger vi leve efter hver dag.

Det kvalitetsarbejde som findes i dpnova er unikt. Vi er det eneste svenske laboratorium som er certificeret ifølge både ISO 9001 og ISO 13485. Det kan være godt at vide at vi har all information når du behøver den.

Diamond effekten – Perfekt farvetilpasning

Cad/cam et prioriteret område for os. Vi støtter udviklingen gennem investeringer i vores egen fræseteknik og kompetence og gennem at tilbyde markedets bedste priser på fræsede konstruktioner. Kig i vores prisliste! Hos os finder du også mange andre ledende Cad/cam systemer.

Du kommer at høre fra os flere ganger fremover eftersom vi bestemt os for at ikke kun være størst uden også for at være den bedste leverandør af dentale laboratorietjenester i Norden. Det er den vision som vi har at forvalte af dpnovas grundlæggere.

Diamond lagene – Uimodståeligt naturligt udseende

Katarina White har sans for farver og lang erfaring som tandtekniker og hun begyndte på dpnova i 2008 som ansvarlig for dpnovas farvestudio i København

I dag er dpnova Nordens største dentallaboratorium med 270 ansatte på 5 steder i Sverige. Kig nærmere på vores prisliste på www.dpnova.dk

Få mere at vide om Venus Diamond på www.heraeus-venus.com eller ring 40 35 93 91.

dprød dpgrøn dpblå The new Aesthetics.

Farvestudio København Tlf 33 93 17 04

Hovedkontor Malmö Tlf 70 10 88 77

@e[_fc[ =X^c`^\ Xik`bc\i (/+ Møystad A, Apajalahti S, Flygare L. Ultralydundersøkelser i hode og halsregionen (0- Flygare L, Legrell PE. Kontrastmedel inom odontologisk radiologi )'/ Larheim TA, Lindh C, Peltola JS, Wenzel A. Odontologisk spesialisering i radiologi

=X^c`^ fi`\ek\i`e^ Ph.d.-afhandling: )(- Dige I. Initial dental biofilmdannelse studeret med konfokal laser-scanningmikroskopi og fluorescens in situ-hybridisering (0*;$i\bfejkilbk`fe X] iµek^\e le[\i jµ ^\c$ j\ X] bXi d\[ bfekiXjkjkf]% 9`cc\[\k m`j\i Xik\i`X ZXifk`j [`jcfb\i\k g`c_fm\[\i X] \e kldfi

Kommentar: )(/ Erosioner Orientering: )(0 Den individuelle forskningsfrihed under debat

C\[\i f^ [\YXk Leder: ))) Tandturister risikerer overbehandling

KXe[c´^\ f^ jXd]le[ ))+ ))/ )*' )** )*+ )*, )*, Ep jkl[`\ fi[e`e^ ` BµY\e_Xme Y\kp[\i µ^\k m´^k g XbX [\$ d`jb\ ]´i [`^$ _\[\i

))+

Ny studieordning i København skiller vandene Kort nyt KRAM takker af efter 4.000 munde KRAM afslører tandlægers fremtid AMU-kurser – god og billig efteruddannelse til klinikassistenter Fra TDLNET Fra Tandlaegebladet.dk

J\im`Z\j`[\i )*)+' )+/ ),+ ),, ),0 )-' )-+

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens krisehjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Næste nummer

– Vi har set rigtig meget dårlig mundhygiejne […] Mange patienter fralægger sig ansvaret for deres tandsundhed ved at sige, at de har arvet de dårlige tænder. BC@E@B8JJ@JK<EK :8D@CC8 FKK<EJ FD D¥;<K D<; ;< D8E>< 9FI><I< @ =FI9@E;<CJ< D<; @E;J8DC@E> 8= ;8K8 M<; ;<E F;FEKFCF>@JB< ;<C 8= ;<E JKFI< C8E;J;¤BB<E;< ?<C9I<;JLE;<IJ¥><CJ<# BI8D

181

FD K8E;C¤><9C8;<K DANISH DENTAL JOURNAL NR. 3, MARTS 2009, Ă…RG. 113 / 3 r . " 35 4 r ÂŽ 3 (" / (

5" / % -Š ( & ' 0 3 & / * / ( & / 4 . & % - & . 4 # -" % % " / * 4 ) % & / 5" - + 0 6 3 / " -

#SVH BG LPOUSBTUNJEMFS JOEFO GPS PEPOUPMPHJTL SBEJPMPHJ LS�WFS PNUBOLF /Z TUVEJFPSEOJOH J ,“CFOIBWO N“EFS LSJUJL

Foto: Jeppe Carlsen. LĂŚs mere i artiklerne ÂťKontrastmedel inom odontologisk radiologiÂŤ, side 196 og ÂťNy studieordning i København skiller vandeneÂŤ side 224. 8ejmXij_Xm\e[\ f^ ]X^c`^$m`[\ejbXY\c`^ i\[XbkÂľi1 C\bkfi# [i%f[fek% E`cj$<i`b =`\_e 8[d`e`jki\i\e[\ i\[XbkÂľi1 :Xe[%jZ`\ek%jfZ% Ki`e\ >Xe\i# \$dX`c1 k^7k[c%[b =X^i\[Xbk`fe1 @ejk`klkc\[\i# kXe[c´^\ Gi\Y\e ?Âľijk\[ 9`e[jc\m# gif]\jjfi# [i%f[fek% GXcc\ ?fcdjkilg# gif]\jjfi# [i%f[fek% =c\dd`e^ @j`[fi% I\[Xbk`fe X] žKXe[c´^\ f^ jXd]le[½1 8[d`e`jki\i\e[\ i\[XbkÂľi# ZXe[%jZ`\ek%jfZ% Ki`e\ >Xe\i# \$dX`c1 k^7k[c%[b% AflieXc`jk >`kk\ 8cd\i E`\cj\e# \$dX`c1 ^Xe7k[c%[b% 8eefeZ\i1 D`Z_X\c C\ekq XeefeZ\Z_\] # dc7k[c%[b% Jk`cc`e^j$ f^ ilYi`bXeefeZ\i1 8e\kk\ Bf]f\[# Xb7k[c%[b% <i_m\imjXeefeZ\i1 D\kk\ 9cXb Fcj\e# ;Xejb D\[`X]fijpe`e^# dYf7[d]e\k%[b% J\bi\kXi`Xk1 K`eX 8e[\ij\e# \$dX`c1 kX7k[c%[b% 8[i\jj\´e[i`e^\i f^ ]fij\e[\cj\1 C`jY\k_ G\[\ij\e =fc[Y\i^# \$dX`c1 cg\7k[c%[b% 8[i\jj\1 KXe[c´^\YcX[\k# 8dXc`\^X[\ (.# gfjkYfbj (+*# (''+ BÂľY\e_Xme B% K\c\]fe .' ), .. ((# k\c\]Xo ** +/ .. *'% <$dX`c1 kY7k[c%[b% @ek\ie\k1 nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b% KXe[c´^\YcX[\k l[bfdd\i d\[ (, eldi\ ‚ic`^k% ;`jki`Yl\i\k fgcX^ g\i eldd\i1 -%)(0% D\[c\d X] ;Xejb FgcX^jbfekifc% D\[c\d X] ;Xejb =X^gi\jj\% Fgcpje`e^\i m\[i% l[XiY\a[\cj\ X] dXeljbi`gk\i# j´ikipb# `e[j\e[\cj\j]i`jk\i dm% bXe ]‚j _fj i\[Xbk`fe\e% >\e^`m\cj\ X] Xik`bc\i ]iX KXe[c´^\YcX[\k f^ nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b \i ble k`ccX[k \]k\i X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e% L[^`m\i1 ;Xejb KXe[c´^\]fi\e`e^% Kipb1 ;XkX^iX]% @JJE1 ''*0$0*,*

182

TandlĂŚgebladet er TandlĂŚgeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formĂĽl at give lĂŚserne faglig viden samt at informere og engagere lĂŚserne pĂĽ omrĂĽder der er relevante for deres virke som tandlĂŚger og sundhedspersoner. Alle TandlĂŚgeforeningens medlemmer kan komme til orde i TandlĂŚgebladet. Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i TandlĂŚgebladets artikler og debatindlĂŚg, ikke nødvendigvis er de samme som TandlĂŚgeforeningens holdninger. TandlĂŚgebladets artikler i kategorierne faglige artikler og faglig orientering redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien tandlĂŚge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlĂŚg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken tandlĂŚge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken. TandlĂŚgebladets medarbejdere mĂĽ ikke have nogen økonomiske interesser i produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller ďŹ rmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen

EP D8ELJBI@GKM<AC<;E@E>

;\i \i l[XiY\a[\k \e ep dXeljbi`gkm\ac\[e`e^ ]fi ]X^c`^$m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i ` KXe[c´^\YcX[\k% ;\ ep\ i\ke`e^jc`ea\i ]Âľc^\i `ek\ieXk`feXc jkXe[Xi[# [X [\k \i i\[Xbk`fe\ej _\ej`^k `e[\e ]fi )$* ‚i Xk XejÂľ^\ EXk`feXc C`YiXip f] D\[`Z`e\ ` LJ8 fd# Xk KXe[c´^\YcX[\k `e[\bj\i\j ` [\e `ek\ieXk`feXc\ [XkXYXj\ GlYD\[% E‚i [l jbi`m\i dXeljbi`gk\i k`c KXe[c´^\YcX[\k# jbXc [l ]Âľc^\ YcX[\kj dXeljbi`gkm\ac\[e`e^% ;l Ă”e[\i [\ee\ jXdk [\ jgif^c`^\ i\^c\i# jfd KXe[c´^\YcX[\k Xem\e[\i g‚ nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b% Bc`b g‚ ÉFd KXe[c´^\YcX[\kÉ ` d\el\e g‚ ]fij`[\e f^ [\i\]k\i g‚ žDXeljbi`gkm\ac\[e`e^½% DXeljbi`gk\i j\e[\j k`c KXe[c´^\YcX[\k# Xkk% K`eX 8e[\ij\e g‚ \$dX`c kX7k[c%[b \cc\i gi% gfjk ` ]fid X] \e Z[$ifd k`c KXe[c´^\YcX[\k# 8dXc`\^X[\ (.# GfjkYfbj (+*# (''+ BÂľY\e_Xme B% K8E;C¤><9C8;<KJ M@;<EJB89<C@>< G8E<C

C`jX 9Âľ^\ :_i`jk\ej\e <i`b ;XY\cjk\\e <cc\e =iXe[j\e Gflc ?fcd$G\k\ij\e GXcc\ ?fcdjkilg ;fik_\ ?fcjk Gi\Y\e ?Âľijk\[ 9`e[jc\m =c\dd`e^ @j`[fi DXkj Afek\cc

Jk`^ BXicjjfe Jm\e Bi\`Yfi^ CXij DXkjjfe Jm\e Gflcj\e A\jg\i I\`Y\c JÂľi\e JZ_fl G\k\i Jm\ejjfe JmXek\ Kn\kdXe 8ee N\eq\c

8;I<JJ<I

KXe[c´^\]fi\e`e^\e 8dXc`\^X[\ (. GfjkYfbj (+* (''+ BÂľY\e_Xme B K\c\]fe .' ), .. (( K\c\]Xo .' ), (- *. @ek\ie\k1 nnn%kXe[cX\^\]fi\e`e^\e%[b <$dX`c1 `e]f7kXe[cX\^\]fi\e`e^\e%[b K\c\]fe‚Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^ 0%''$(-%''# ]i\[X^ 0%''$(,%*'

KXe[c´^\ie\j Kip^_\[jfi[e`e^\i JmXe\dÂľcc\m\a /, )0'' ?\cc\ilg K\c\]fe *0 +- '' /' K\c\]Xo *0 +- '' // @ek\ie\k1 nnn%k[c$kip^_\[%[b <$dX`c1 n\Y7k[c$kip^_\[%[b K\c\]fe‚Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^ 0%''$(-%''# ]i\[X^ 0%''$(,%*'

TANDLÆGEBLADET 2009 ¡ 113 ¡ NR . 3

NobelReplace

TM

Verdens mest anvendte implantatsystem.*

Intern trekanalsforbindelse til nøjagtige og sikre protetiske rekonstruktioner

Farvekodesystem for præcis, nem og hurtig identifikation af komponenterne

TiUnite®-overflade og Groovy™ for forbedret osseointegration

Farvekoder: Boreprotokol med trinvis angivelse, der giver veldefinerede kliniske procedurer

Implantatdesign, der kopierer formen af naturlige tandrødder

IDS . S PÅ O G BESØ . marts 2009 © Nobel Biocare 2009

®

4.-28 Dato: 2 skland öln, Ty K Sted: enter C n o nti /91 Conve Nr A90 Hal 4 øg s e Stand: b r lje re deta .de For fle e n g lo ds-co www.i

Kilde: Millennium Research Group

Alsidighed, brugervenlighed og forudsigelighed har gjort NobelReplace™ Tapered til det mest anvendte implantdesign i verden.* NobelReplace™ Tapered er et generelt anvendeligt implantsystem i to stykkker og kan bruges til både hårdt og blødt knoglevæv med kirurgiske et- eller totrinsprocedurer, og det giver samtidigt optimal initial stabilitet. NobelReplace™ Tapered er et system, der vokser for at opfylde

tandlægernes og deres patienters kirurgiske såvel som rekonstruktive behov – fra rekonstruktionen af en enkelt tand til mere avancerede løsninger med flere enheder. Uanset, om der er tale om tandlæger, der lige er startet, eller erfarne implantatbrugere, vil de alle kunne drage fordel af dette system, der er unikt, hvad angår fleksibilitet og omfanget af anvendelsesmuligheder.

Nobel Biocare er verdens førende virksomhed inden for innovative og videnskabsbaserede dentalløsninger. Kontakt en salgsrepræsentant fra Nobel Biocare på 39 40 48 46, eller besøg vores websted for at få flere oplysninger.

www.nobelbiocare.com/nobelreplace

LckiXcp[le[\i$ jµb\cj\i ` _f[\ f^ _Xcji\^`fe\e 8ee\ DµpjkX[# JXkl 8gXaXcX_k` f^ C\eeXik =cp^Xi\

KXeec\^\i Yµi _X \k m`jjk ba\eejbXg k`c lckiXcp[$ [`X^efjk`bb ` _f[\ f^ _Xcji\^`fe\e f^ _mfi[Xe lc$ kiXcp[le[\ijµb\cj\i ` [X^ Yilb\j jfd m\`c\[e`e^ m\[ ]fijba\cc`^\ kpg\i `ee^i\g% <e lckiXcp[le[\ijµb\cj\ \i \e `bb\$`emXj`m gifj\[pi\# [\i dXe Y\epkk\i cp[Yµc^\i ]iXd ]fi `fe`j\i\e[\ jki c`e^% =fid c\k d\[ Xik`bb\$ c\e \i ^` \k Xbkl\ck jXdd\e[iX^ Xm _mfi[Xe lckiX$ cp[le[\ijµb\cj\i Yilb\j ` [`X^efjk`bb Xm k`cjkXe[\i ` jgpkkba\ikc\i f^ cpd]\ba\ikc\i% 8ik`bb\c\e m`c f^j Y\iµi\ _mfi[Xe lckiXcp[m\`c\[e`e^ Yilb\j ` ]fiY`e[\cj\ d\[ e c\Y`fgj`\i# `ea\bjafejY\_Xe[c`e^ f^ b`ili^`jb Y\_Xe[c`e^% Ep ]fijbe`e^ fd `ekiXfiXc\ lckiXcp[le[\i$ jµb\cj\i `ee\e [`X^efjk`bb Xm k\ee\i f^ [\ekXcm\f$ c´ik Y\e m`c f^j Yc` gi\j\ek\ik%

T

annleger har lenge vært »sin egen radiolog« og diagnostisert tilstander i tenner og omkringliggende benvev. I dag henviser mange tannleger i Norden til kjeve- og ansiktsradiolog eller medisinsk radiolog for utvidete radiologiske undersøkelser der det er indisert med mer avanserte metoder for å påvise alvorlige tilstander i skjelett og bløtvev. Ultralydundersøkelser har vært anvendt som metode i medisinsk diagnostikk siden tidlig på 1950-tallet, da Wild og Reid (1), Howry og Bliss (2) klarte å avbilde indre organer ved hjelp av ultralyd. I dag brukes ultralydundersøkelser spesielt i forbindelse med svangerskapsdiagnostikk og diagnostikk av brystkreft, og mer generelt i diagnostikk av ulike indre organer og bløtvev, som store blodkar, muskulatur, nervevev og kjertelvev. Generelt er ultralydundersøkelser godt egnet til å klassifisere inflammatoriske, neoplastiske, kongenitale, traumatiske og vaskulære lesjoner, på grunn av typiske sonografiske vevskarakteristika. I tillegg er ultralyd en utmerket undersøkelse til å lokalisere lesjoner i forhold til anatomi og til å følge lesjoners progresjon og regresjon. I hode og halsområdet har ultralydundersøkelser fram til nå vært mest brukt til spyttkjerteldiagnostikk (3-5) og tumordiagnostikk (6-9), men er i senere tid også benyttet i forbindelse med diagnostikk av kjeveledd (10-12) og ved evaluering av hevelser i ansiktsmuskulatur (13). M`ib\d k\ Ultralyd fungerer i prinsippet som et ekkolodd. Et ultralydapparat sender lydbølger inn i kroppen og »lytter« til ekkoet. Ultralydundersøkelser er basert på lydbølger med en frekvens på 1-20 Mega-Hertz (MHz), som er høyere enn det menneskets øre kan oppfatte. Lydhodet på et ultralydapparat virker både som en sender og en mottaker. En piezoelektrisk transduser, som sitter ytterst på lydhodet, settes i svingninger av elektriske signaler i Mega-Hertz området. Lydbølger sendes inn i vevet, reagerer med vevet, reflekteres tilbake og produserer elektriske signaler som igjen omdannes til et bilde på en skjerm. Man kan gjøre både ekstraorale og intraorale undersøkelser, og det benyttes forskjellige lydhoder og forskjellig frekvens på lydbølgene avhengig av hvor dypt strukturene man skal undersøke ligger. For dypereliggende strukturer anbefales at man bruker lydhoder med en frekvens på ca. 5MHz. For mer overflatiske strukturer anbefales at man bruker lydhoder som har over 5-8 MHz. Sammenliknet med andre undersøkelsesmetoder er ultralydundersøkelser i særlig grad basert på undersøkerens anatomiske og patofysiologiske kunnskaper, manøvrering av lydhodet og

184

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

tolking av ultralydsnittbilder i sann-tid (14). Fig. 1 viser en ultralydundersøkelse med vevskarakteristika av normal muskulatur og normalt kjertelvev.

A

B

Fig. 1. Ultralydundersøkelse av munnbunnen. Skjematisk bilde viser plassering av lydhodet. A) Glandula submandibularis i bildets øvre venstre hjørne. B) Fremre del av munnbunnen. d = m. digastricus, m = m. mylohyoideus, t = tunga. Observer at bildene presenteres »opp – ned«, slik som i klinikken. Fig. 1. Ultrasonographic examination in the floor of the mouth. Schematic drawing shows the localization of the probe. A) The submandibular gland in the upper left corner. B) The anterior part of the floor of the mouth. d= digastric muscle, m= mylohoid muscle, t= tongue. The images are presented »upside-down«, as in the clinic.

LckiXcp[le[\ijµb\cj\i Xm jgpkkba\ikc\i Normalanatomi Glandula submandibularis ligger i submandibulær-rommet på høyde med digastricusmuskelens anteriore buk. På ultralyd viser kjertelen en homogen struktur som er hyperekkogen i forhold til omgivende muskulatur. Iblant kan man se intraglandulære ganger som tynne hyperekkogene linjer. Kjertelen har to deler, en stor ytre del og en mer posterior, superior dyp del som omgir mylohyoideusmuskelens bakre kant. Hovedutførselsgangen den såkalte TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Wharton’s duct utgår fra hilus sentralt i kjertelen og løper medialt om m. mylohyoideus og glandula sublingualis fram til munningen i fremre munngulv ved caruncula sublingualis. Utførselsgangen er ofte vanskelig å identifisere i normale kjertler og framtrer tydeligst når den er patologisk utvidet. Glandula parotis ligger hovedsaklig dorsalt for bakre kant på ramus mandibulae og deles av facialisnerven i en ytre og en dypereliggende del. Parotiskjertelen sees på ultralyd som homogen og hyperekkogen i forhold til omgivende muskulatur. Det er ikke uvanlig at den ytterste delen har en anterior utløper bukkalt for ramus mandibulae. Den dype delen er vanskelig å undersøke i sin helhet med ultralyd da den ligger i skyggen av underkjeven. Facialisnerven kan normalt ikke sees på ultralyd, men man kan ledes fram til dens posisjon der den ligger umiddelbart lateralt for vena retromandibularis og arteria carotis externa. Begge disse karene løper gjennom parotiskjertelen og kan tydelig identifiseres med ultralyd Doppler. Utførselsgangen, ductus parotidea, utgår sentralt i kjertelen, løper utenom m. masseter, svinger rundt fremre kant, trenger gjennom m. buccinator for å munne ut på innsiden av kinnet på høyde med andre overkjevemolar i papilla parotidea. Den framtrer på ultralyd som en høyekkogen linje, men liksom i glandula submandularis kan utførselsgangen være vanskelig å identifisere når den ikke er patologisk utvidet. Lymfekjertler sees normalt både submandibulært og i parotiskjertelen, vanligst pre-auriculært eller i den kaudale delen av parotis. Ultralydundersøkelse av mistenkt spyttkjertelpatologi omfatter som regel munngulvet (Fig. 1) samt de store spyttkjertlene glandula parotis og submandibularis bilateralt. Bilaterale forandringer kan nemlig tyde på systemsykdom, og ved unilateral patologi er det verdifullt å sammenlikne med utseendet på den »friske« siden. Vår erfaring er at høyoppløselig ultralydapparatur med arbeidsfrekvenser over 8 MHz er en forutsetning for undersøkelse av spyttkjertlene, og et frekvensområde omkring 12-15 MHz er optimalt. Undersøkelsesresultatet beror i stor grad på operatørens erfaring, dyktighet og fortrolighet med normalanatomien i området. Dette er en av svakhetene med ultralydteknikken. Patologi Ultralydteknikkens store fordel når det gjelder undersøkelse av spyttkjertler, er foruten fraværet av potensielt skadelig røntgenstråling at den har svært høy sensitivitet når det gjelder å oppdage svulster i spyttkjertlene. Ultralyd er således en bra første linjes utelukkingsmetode. Svulster i spyttkjertlene er uvanlige. De fleste er benigne (70-80 =8>C@>< 8IK@BC<I

185

Ultralydundersøkelser i hode og halsregionen

%) og ligger i glandula parotis (80-90 %). Enda bare 10-15 % av alle spyttkjertelsvulstene forekommer i glandula submandibularis, er den relative insidensen av maligne svulster så høy som ca. 50 % (15-17). De vanligste svulstene i de store spyttkjertlene er benigne pleomorfe adenom og Warthin’s tumor (cystadenolymfom). Såvel benigne som maligne svulster i spyttkjertlene er vanligvis hypoekkogene. Pleomorfe adenom er som regel avrundede i sin avgrensing og homogene i sin struktur mens Warthin’s tumor ofte er oval og inhomogen med innslag av ekkofattige områder (Fig. 2). De vanligste maligne spyttkjer-

telsvulstene er mucoepidermoid carcinom og adenocystisk carcinom (Fig. 3). Disse svulstene har ofte en mer uregelmessig avgrensning og tegnes mer inhomogene enn pleomorfe adenom. Ingen av de beskrevne tegnene på ultralyd er imidlertid patognomone for disse svulstene, og benigne svulster kan ikke differensieres sikkert fra maligne svulster enda det er rapportert om opptil 89 % sensitivitet (18). Ultralyd er imidlertid en utmerket metode til å styre prøvetaking gjennom finnålspunksjon eller grovnålsbiopsi hvilket øker den diagnostiske treffsikkerheten (19,20).

Fig. 2. A) Pleomorft adenom i glandula parotis. Noter tydelig definert avgrensing og homogen ekkogenesitet B) Whartins tumor. Noter ekkofattig område i tumorens øvre del som representerer cystisk forandring. Fig. 2. A) Pleomorfic adenoma in the parotid gland. Note well-defined borders and homogenous echogenicity. B) Whartins tumour. Note hypoechoid area in the upper part of the tumour, representing cystic change.

Fig. 3. Adenocystisk carcinom i venstre glandula submandibularis hos 73-årig kvinne. A) Ultralydbilde viser ujevnt avgrenset ekspansivitet med inhomogen ekkogenesitet. B) Transversal og C) Frontal magnet resonans tomografisk (MR) bilde av samme pasient. Kontrastforsterkede fettsuppremerte T1-vektede sekvenser. Svulsten er lokalisert i den anteriore delen av glandula submandibularis og måler 3.2 cm x 1.3 cm x 2.4 cm. Fig. 3. Adenocystic carcinoma in left submandibular gland in 73-year old female. A) Sonogram demonstrates expansion with irregular borders and inhomogenous echogenicity. B) MRI Gadolinium-enhanced T1-weighted axial image and C) Gadolinium-enhanced T1-weighted coronal image of the same patient. The tumour is situated in the anterior part of the left submandibular gland with the dimensions of 3.2 x 1.3 x 2.4 cm.

186

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Ultralyd har også en høy treffsikkerhet når det gjelder diagnostikk av sialolithiasis (spyttstener) og tilhørende følgetilstander som akutt sialoadenitt (spyttkjertelinflammasjon). Spyttstener forekommer oftest i glandula submandibularis, ifølge litteraturen i opptil 90 % av tilfellene (21-24). Vår kliniske erfaring er at det sannsynligvis forekommer spyttstener oftere i parotiskjertelens utførselsgang enn det som angis i litteraturen. Muligens beror dette på at stener i ductus parotidea ofte ikke er forkalkede og således ikke er lette å oppdage med tradisjonelle røntgenmetoder. På ultralyd opptrer spyttstener som kraftig hyperekkogene foci som skygger bakenforliggende strukturer (4). Ofte ser man også dilaterte utførselsganger proksimalt for spyttstenen (Figs. 4,5). En diagnostisk fallgrop kan være luft blandet med saliva fra munnbunnen som kan imitere spyttsten i utførselsgangen til glandula submandibularis (25). Akutte sialoadenittiske forandringer i spyttkjertelen oppstår regelmessig som en følge av

obstruerte, symptomgivende spyttstener selv om den vanligste genesen er viral eller bakteriell infeksjon. Ved akutt sialoadenitt viser den affekterte spyttkjertelen en lavere ekkogenesitet enn normalt, har en inhomogen struktur og er som regel forstørret. Utvidete utførselsganger kan iblant sees som hypoekkogene tubulære strukturer med hyperekkogene vegger (Figs. 4-6). Andre tegn som innimellom kan sees på ultralyd ved akutt sialoadenitt (26), er økt blodgjennomstrømming og forstørrede lymfekjertler. Kroniske sialoadenitter viser som regel et mer uspesifikt bilde med små hypoekkogene lesjoner spredt i kjertelvevet. Liknende forandringer kan sees ved granulomatøse sykdommer som for eksempel sarcoidose, Sjögrens syndrom, lymfom og HIV-relaterte forandringer (25). Ultralydundersøkelsen er i disse tilfellene ikke diagnostisk. Andre metoder som klinisk korrelasjon, laboratorieundersøkelser, finnåls-aspirasjons-biopsier (FNAB) og avanserte radiologiske metoder som

Fig. 4. 70-årig dame med anamnese på måltidsrelatert hevelse høyre kinn. A) En vid utførselsgang sentralt i parotiskjertelen, som viser noe inhomogen ekkogenesitet. B) Ultralyd viser på overflaten av m. masseter en høyekkogen struktur med bakskygge, som tolkes som forkalket konkrement. Noter dilatert utførselsgang proksimalt om konkrementet. C) Sialografi; lett kontrastinjeksjon viser konkrement som kontrastutsparing (pil) et par cm proksimalt for utførselsgangens munning og D) Etter å ha fjernet kanylen hindrer konkrementet tømming av kontrasten som ligger igjen i den dilaterte utførselsgangen proksimalt om konkrementet (pil). Fig. 4. A 70-year old female with swelling on the right side related to meals. A) Sonogram shows a wide duct centrally in the parotid gland with inhomogenous echogenicity. B) Sonogram shows a hyperechoid structure on the surface of the masseter muscle, which is interpreted as a calcified concrement. Note dilated proximal ducts proximal to the concrement. C) Sialogram; light contrast injection shows a concrement a couple of centimetres proximal to the duct opening and D) The concrement prevents drainage of the contrast media (arrow) in the dilated duct proximal to the concrement.

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

=8>C@>< 8IK@BC<I

187

Ultralydundersøkelser i hode og halsregionen

Fig. 5. Mann i 50-årsalderen kommer med smertefull hevelse høyre underkjeve, som ikke svarer på antibiotikaterapi. A) Ultralyd viser en kraftig utvidet utførselsgang sentralt i submanibulariskjertelen (+), samt en centimeterstor hyperekkogen struktur med ekkoskygge forenlig med en spyttsten (pilhodene). B) Computertomografi viser en tydelig forkalket spyttsten (pil) og utvidete utførselsganger intraglandulært proksimalt for stenen (pilhodet), som bekrefter funn på ultralyd. (Bilder fra Dr Lukin og Dr Jonsson, Kalix sjukhus). Fig. 5. A 50-year old male with painful swelling in the lower jaw, which doesn’t respond to antibiotics. A) Sonogram demonstrates a very wide duct centrally in the submandibular gland (+), and one centimetre long hyperechoid structure consistant with a salivary stone (arrow heads). B) Computer tomography shows a calcified stone (arrow) and dilated ducts in the gland proximal to the stone (arrow head), which support the sonographic findings. (Courtesy to Dr Lukin and Dr Jonsson, Kalix hospital).

Fig. 6. Sialoadenitt. A) Ultralyd viser utvidet utførselsgang og inhomogen ekkogenesitet venstre glandula parotis og B) normal kjertel høyre side. C) Sialogram venstre glandula parotis viser tynn, delvis stenosert distalt segment av utførselsgangen med utvidete proksimale ganger intraglandulært (svart pil). Fig. 6. Sialoadenit. A) Sonogram shows dilated duct and inhomogenous echogenicity in left parotid gland. B) normal gland right side, C) Sialogram left parotid gland demonstrates thin, partly stenosed distal duct segment with intraglandular dilated proximal ducts (black arrow).

sialografi, computertomografi (CT) eller magnettomografi (MRI) blir veiledende for diagnosen. Vi kan sammenfatte at ultralyd er en anvendelig første linje metode for undersøkelse av spyttkjertlene. Metoden er ikke bare effektiv til å påvise eller ekskludere forekomsten av svulster, men kan i mange andre tilfeller gi oss en oppfatning av hvilken type spyttkjertelaffeksjon som foreligger. LckiXcp[le[\ijµb\cj\i Xm Z\im`bXc\ cpd]\belk\i Klassifisering av lymfeknuter 188

Det er omtrent 800 lymfeknuter i kroppen, hvorav 300 er lokalisert i halsområdet. American Joint Committee on Cancer (AJCC) klassifiseringen av lymfeknuter deler palpable cervikale lymfeknuter inn i 7 nivåer basert på stedsspesifikk drenasje av den metastaserte svulsten (27) (Fig. 7). Det skal bemerkes at lymfeknutene i parotis, som alltid bør undersøkes systematisk på ultralyd, ikke er tatt med i klassifiseringen. Noen av lymfeknutene i AJCC klassifiseringen kan ikke avbildes ved hjelp av ultralydundersøkelse. TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Cervikale lymfeknutemetastaser Cervikale lymfeknutemetastaser er vanlig hos pasienter med plateepitel carcinom i hode og halsregionen allerede tidlig i sykdomsforløpet. Behandlingsplanlegging og prognose er basert på kunnskaper om tumors omfang (T-stadium) og graden av spredning til regionale lymfeknuter (N-stadium). Computertomografi og/eller magnettomografi er vanlig brukte bildemodaliteter. Ultralydundersøkelse blir brukt som tilleggsundersøkelse i halsområdet. Lymfeknutemetastaser på halsen er steds-spesifikke, og kunnskap om denne spesifikke utbredelsen hjelper til å identifisere metastaser. For eksempel ved munnhulekreft blir metastaser sendt primært til regio submentale, regio

Jk\dfZc\`[fdXjkf`[ dljZc\

submandibulare og øvre region av halsen. Ultralyd er nyttig, spesielt i den postoperative fasen og de gangene det er nødvendig med ultralydveiledet FNAB. En annen fordel med ultralyd er at man kan oppdage unormale tilstander i lymfeknutenes arkitektur og vaskularitet. Begrensningen med ultralydundersøkelser er relatert til det faktum at 25 % til 40 % av pasientene har mikrometastaser til tross for normale funn på undersøkelsen (28). Normale, reaktive og cervikale lymfeknutemetastaser På ultralyd er lymfeknuter lette å identifisere innenfor det mer ekkogent omkringliggende bindevev og fettvev. Normale lymfeknuter viser seg hypoekkogene til ekkofrie og er vanligvis ovale eller flate (Fig. 8). En ekkogen hilus er et karakteristisk trekk ved normale cervikale lymfeknuter (Fig. 9). På flate lymfeknuter kan hilus bli sett som en tynn ekkogen linje. Lymfeknuter som inneholder spesielt mye fett, har en tykkere hilus, mens mindre lymfeknuter har mindre sannsynlighet for å ha en ekkogen hilus. Man bør merke seg at ultralyd Doppler kan vise normalt vaskulært mønster ved hilus selv om den ekkogene hilus ikke er synlig på gråskala-ultralyd. Størrelsen på cervikale lymfeknuter kan variere i forskjellige områder på halsen. Normale jugulodigastri-

?pf`[ Yfe\ K_pif`[ ZXik`cX^\ :i`Zfk_pif`[ d\dYiXe\

Fig. 7. AJCC klassifisering av cervikale lymfeknuter; nivå I lymfeknuter er submentale og submandibulære lymfeknuter; nivå II lymfeknuter er jugulære lymfeknuter (ligger over hyoid benet); nivå III lymfeknuter er midtre jugulære lymfeknuter (ligger mellom hyoid benet og cricoid brusken); nivå IV lymfeknuter er nedre jugulære lymfeknuter (ligger nedenfor cricoid brusken); nivå V er lymfeknuter i det bakre triangelet begrenset anteriort av m. sternocleidomastoideus; nivå VI er anteriore cervikale lymfeknuter. Nivå VII er øvre mediastinale lymfeknuter (ikke vist). Fig.7. Schematic diagram of the neck showing the AJCC classification of cervical lymph nodes. Level I nodes are submental and submandibular nodes; level II nodes are upper jugular nodes (above the level of hyoid bone); level III nodes are middle jugular nodes (between the level of hyoid bone and cricoid cartilage); level IV nodes are lower jugular nodes (below the level of cricoid cartilage); level V nodes are posterior triangle nodes bounded by the posterior border of the sternocleidomastoid muscle anteriorly; level VI nodes are anterior cervical nodes. Level VII nodes are upper mediastinal nodes (not shown).

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Fig. 8. Transversalt snitt av halsen venstre side. M. sternocleidomastoideus er markert med (SCM), vena jugularis interna (VJI), arteria carotis comunis (CCA), lymfeknute (N), glandula thyroidea (TG). Fig. 8. Transverse section of the left neck. Sternocleidomastoid muscle (SCM); Internal jugular vein (VJI); Common carotid artery (CCA); Lymph node (N), Thyroid gland (TG).

=8>C@>< 8IK@BC<I

189

Ultralydundersøkelser i hode og halsregionen

cus-knuter, nær mandibel vinkelen, er vanligvis større enn lymfeknuter i andre regioner. Reaktive forstørrede lymfeknuter sees i forbindelse med akutte og langvarige kroniske inflammatoriske prosesser. Som normale lymfeknuter beholder reaktive forstørrede lymfeknuter en oval form og vanligvis en ekkogen hilus (Fig. 10). Lymfeknutemetastaser er runde og har sjelden en ekkogen hilus, et ultralyd trekk som gir sterk mistanke om malignitet (Fig. 11). Formen til lymfeknuter kan angis som forholdstallet mellom lymfeknutens korte og lange akse (short-to-long axis) S:L ratio. En S:L ratio mindre enn 0,5 indikerer en oval lymfeknute, mens en lymfeknute med en S:L ratio større enn 0,5 er en rund lymfeknute (29). Normale cervikale lymfeknuter har vanligvis en større diameter i lengderetningen (parallelt med vena jugularis interna) og en mindre diameter i transversalplanet. På pasienter med kreft i hode og halsregionen skal alltid forstørrede lymfeknuter avstedkomme en mistanke om metastaser. Størrelse er det mest brukte kriterium for å differensiere lymfeknutemetastaser fra normale lymfeknuter. Sensitiviteten og spesifisiteten avhenger sterkt av den »cut-off« verdien som blir brukt. Når man bruker størrelse som kriterium, anses den minste diameteren i transversalplanet som den mest pålitelige diameteren. Likevel, kan ikke størrelse være det eneste kriterium når man undersøker lymfeknuter, andre ultralydkarakteristika må også vurderes. Når man bruker ultralyd Doppler, har normale og reaktive lymfeknuter tendens til å se ut som de er vaskulariserte ved hilus eller er avaskulære (30). Maligne lymfeknuter viser tydelige kapsulære blodårer i tillegg til eller istedenfor normale blodårer ved hilus (31).

Intranodulær cystisk nekrose er et vanlig funn i lymfeknutemetastaser fra plateepitel carcinom. Forekomsten av nekrose øker med størrelsen på lymfeknuten. Cystisk nekrose sees som et hypoekkogent område inni lymfeknuten. Disse hypoekkogene områdene er vanskelig å identifisere, og det nekrotiske området må være større enn 3 mm for å kunne bli sett på ultralyd (32,33). Isoekkogent og til og med litt hyperekkogent mønster sees ofte i store lymfeknutemetastaser (Fig. 12). Solitære cystiske metastaser lateralt på halsen kan se pseudocystiske ut og må ikke feildiagnostiseres som en infeksiøs lateral hals-cyste (Fig. 13). LckiXcp[m\`c\[\k le[\ijµb\cj\ f^ Y\_Xe[c`e^ I dag brukes ultralydundersøkelser i økende grad som metode til å veilede eller »guide« radiologer og kirurger under biopsitaking, medikamentell behandling og før, under og etter kirurgiske inngrep. Ultralydveiledet FNAB Når det er behov for finnåls-aspirasjons-biopsi for å diagnostisere lymfeknuter og andre lesjoner i hode og halsområdet, utføres disse ofte i dag under ultralydveiledning. Ultralydveiledet FNAB kan oppdage metastaser i cervikale lymfeknuter når klinisk undersøkelse, CT og MR undersøkelse er negativ. Kunnskap om de forskjellige ultralyd karakteristika ved benigne og maligne lymfeknuter er helt nødvendig når man vurderer om det skal utføres finnålsbiopsi. På pasienter med kreft bør indikasjonen for ultralydveiledet FNAB vurderes meget raskt ved enhver mistenkelig lymfeknute, basert på de ultralydkarakteristika som er beskrevet ovenfor. Hos pasienter uten kjent malignitet kan

Fig. 9. a) Normal liten lymfeknute i glandula parotis med typisk beliggende ekkogen hilus (lengdesnitt). b) Normal submandibulær lymfeknute som viser en ekkogen hilus, som fortsetter over i omgivende fettvev. Fig. 9. a) Normal small parotid lymph node with an echogenic hilum in its typical location. Longitudinal scan. b) Normal submandibular lymph node shows an echogenic hilum, which is continuous with the adjacent fat.

190

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

vanlig ultralydkontroll være tilstrekkelig hvis en forstørret lymfeknute forøvrig er normal. I slike tilfeller er nøyaktig dokumentasjon vesentlig for en pålitelig etterkontroll. En økning i lymfeknutestørrelse på flere påfølgende undersøkelser gir mistanke om metastase.

Fig. 10. Inflammatorisk submandibulær lymfeknute forårsaket av dental infeksjon på en 11-årig gutt. Lymfeknuten er oval med veldefinerte grenser og en ekkogen hilus. Fig. 10. Inflammatory submandibular lymph node due to dentinogenic infection in an 11-year old boy. Lymph node is oval in shape with well-defined borders and shows an echogenic hilum.

Fig. 11. Ultralyd Doppler viser en liten rund lymfeknute metastase (pil). Lymfeknuten er hypoekkogen, avaskulær og er uten en ekkogen hilus. Fig. 11. Doppler sonogram showing a small round metastatic node (arrow). Lymph node is hypoechoid, avascular and lacks an echogenic hilum.

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Ultralydveiledet FNAB er førstevalg ved diagnostisering av overflatiske lesjoner i hode og halsområdet (34). Ved dypereliggende lesjoner, som lymfeknuter i parapharyngealrommet, har intraorale ultralydveiledete undersøkelser ført til vellykket prøvetaking og diagnostisering. En av de største fordelene med en intraoral ultralydveiledet undersøkelse er at undersøkelsen gjør det mulig å visualisere de største blodårene og hindre ødeleggelse av blodårer under inngrep (34). I senere tid er det vist at ultralydveiledet FNAB i vesentlig grad kan bidra til å stille vanskelige diagnoser. Tuberkulose i glandula parotis er svært sjelden, og en tuberkulose infeksjon i glandula parotis er svært vanskelig å diagnostisere. Ultralydveiledet FNAB har vist seg å være en viktig metode når man skal stille diagnosen tuberkulose i parotis, etter at vanlig ultralydundersøkelse har utelukket tumor (35). Ultralydveiledet injeksjonsbehandling I kjeveleddene brukes injeksjoner med cortison og natrium hyaluronsyre som behandling av pasienter med sterke smerter og påvisbar osteoartritt i kjeveleddene (36,37). Behandlingen har vist god klinisk effekt på gapevne og smertereduksjon. På grunn av anatomiske forhold er injeksjonene forholdsvis enkle å sette uten noen form for ultralydveiledning. I spyttkjertlene, derimot, brukes ultralydveiledete injeksjoner av botulinumtoxin A på pasienter som har store sosiale problemer med økt spyttsekresjon (38). For pasienter med cerebral parese eller andre kroniske nevrologiske tilstander brukes ultralydundersøkelse til å veilede behandleren inn i parotiskjertelen eller submandibularkjertelen før injiseringen av medikamentet. Anatomien av spyttkjertlene er svært forskjellig fra pasient til pasient, og det er vanskelige anatomiske forhold rundt kjertlene (39,40). En ultralydveiledet behandling sikrer at radiologen eller kirurgen injiserer medikamentet på rett sted i kjertelen og hindrer at medikamentet settes i vitale kar og blodårer. Ultralydveiledet kirurgisk behandling Ultralydundersøkelser er i dag non-invasive, billige, lett tilgjengelige og repeterbare undersøkelser som ikke innebærer ioniserende stråling for pasienten. Derfor brukes undersøkelsen i økende grad blant kirurger før, under og etter forskjellige typer kirurgisk behandling. Preoperativt og peroperativt kan undersøkelsen være nyttig til å lokalisere blodkar og nerver i operasjonsområdet. En ny in vitro studie har vist at lingualnerven, som har en meget nær beliggenhet til tenner og slimhinne, kan lokaliseres ved =8>C@>< 8IK@BC<I

191

Ultralydundersøkelser i hode og halsregionen

Fig. 12. a) Stor lymfeknutemetastase med nekrose. b) Lymfeknutemetastase med dårlig definerte grenser. Fig. 12. a) Large necrotic metastatic lymph node. b) Metastatic lymph node with illdefined borders.

Fig. 13. a) Kontrastforsterket aksialt CT bilde av en solitær cystisk halslesjon (pil) på en 53-årig mann. Lesjonen er lokalisert mellom submandibulærkjertelen og m. sternocleidomastoideus på samme sted som en infeksiøs lateral hals-cyste. b) Ultralydbilde av samme lesjon minner om en benign infeksiøs lateral hals-cyste. Lesjonen viste seg å være en plateepitelcarcinom metastase fra en ukjent primærtumor. Fig. 13. A 53-year old man. a) Contrast enhanced axial CT image of a solitary cystic neck lesion (arrow). The lesion is situated between the submandibular gland and the sternocleidomastoid muscle suggestive of a benign branchial cleft cyst. b) A sonographic image of the same lesion resembling that of a benign branchial cleft cyst. The lesion proved to be a squamous cell carcinoma metastasis from unknown primary.

hjelp av ultralyd (41). Vanskelig lokaliserbare abscesser i ansiktet kan også lokaliseres ved hjelp av intraoperative ultralydundersøkelser. Thiruchelvam og medarbeidere (42) viser til en pasient med en stor hevelse på høyre side av ansiktet, der vanlig blind ekstraoral incisjon og drenasje ikke førte til reduksjon av hevelsen. Ved hjelp av intraoperativ ultralydundersøkelse klarte kirurgen å lokalisere resterende væske og pussansamlinger, legge inn et nytt dren og kontrollere at væskevolumet ble mindre. CT undersøkelse er blitt ansett av mange som »goldstandard« undersøkelse for å identifisere og lokalisere fremmedlegemer. En ny studie har vist at 90 % av alle fremmedlegemer blir oppdaget ved hjelp av ultralyd mot 70 % ved CT undersøkelser (43). Hvis det går lang tid mellom en CT undersøkelse og en operasjon, kan et fremmedlegeme ha beveget seg til et nytt område. Da er det berettiget med en ultralydundersøkelse under inngrepet for å lokalisere nøyaktig hvor fremmedlegemet ligger. Holmes et al. (2005) beskriver en mann der man på en CT 192

undersøkelse oppdager en metallkule under tungen (44). Under operasjonen finner man ingen kul og må sy igjen uten å ha fjernet metallkulen. Først etter å ha utført en intraoperativ ultralydveiledet undersøkelse greier man å lokalisere og fjerne kulen. Ultralydveiledning kan også være til hjelp ved fjerning av spyttsten i små spyttkjertler i leppen (45) og til å bestemme svulsters yttergrense i forhold til friskt vev. Ved to tilfeller der maligne svulster hadde invadert hudoverflaten, var ultralyd overlegen i forhold til CT til å angi periferien av lesjonen (46). Ved hjelp av ultralyd kan kirurgen markere yttergrensene på hudoverflaten og planlegge en rekonstruksjon med frie reseksjonsrender samtidig som man kan bibeholde så mye hud som mulig. @ekiXfiXc\ lckiXcp[le[\ijµb\cj\i Tradisjonelt har ultralydapparater vært store, dyre og hovedsakelig forbeholdt sykehusavdelinger. Innen medisinsk radiologi har intraorale ultralydundersøkelser TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

vært brukt blant annet til å skille peritonsillære abscesser fra cellulitter fra 1990- tallet (47) og til å skille mellom medialt displasserte tonsiller forårsaket av tumor og forstørrede tonsiller forårsaket av inflammasjon (48). Innen odontologi er anvendelsen av intraorale ultralydundersøkelser fortsatt på forsøkstadiet. Ulike ultralydsystemer med små lydhoder er under utvikling med hensyn på diagnostikk av tenner og alveolært ben, og bærbare ultralydapparater blir mer og mer vanlig. Ny litteratur viser til spennende resultater der intraorale ultralydundersøkelser er forsøkt som metode til å diagnostisere karies (49), vurdere emaljetykkelse i forbindelse med erosjoner (50), emaljetap i forbindelse med abrasjoner (51), emaljesprekker i tenner (52) og til å vurdere periapikale benlesjoner og marginalt ben (53, 54). Gundappa et al. (2006) har utført en in vivo studie, der målet var å undersøke hvor egnet ultralydundersøkelser, konvensjonelle og digitale røntgenundersøkelser var til å identifisere periapikal sykdom og hvordan modalitetene var til å differensiere periapikale cyster fra granulomer. De fant at ultralydundersøkelse var eneste metode blant de tre som kunne differensiere mellom granulom og cyste. Nylig ble det publisert en undersøkelse som indikerer at ultralyd kan være et alternativ til computertomografi når man skal vurdere bukkalt og lingualt ben etter implantatbehandling (54). Forskningsresultatene til nå antyder at intraorale ultralydundersøkelser kan ha et fremtidig potensiale som supplerende diagnostisk metode innen odontologien, men vil sannsynligvis kreve spesialkompetanse og utstyr med spesialtilpasset lydhode for vanskelig tilgjengelige områder i munnhulen. <e^c`j_ jlddXip Ultrasound in the oral and maxillofacial region An ultrasound examination is a non-invasive, inexpensive and easily available examination, which does not include ionizing radiation for the patient. Therefore, it is increasingly used by radiologists and surgeons in the diagnosis and localization of lesions and foreign bodies in the head and neck region. Ultrasonography has a high sensitivity with regard to the detection of salivary gland tumours, and is commonly used as a complementary examination in the diagnosis of metastatic lymph nodes in patients with squamous cell carcinomas of the head and neck. Patients with benign or malignant lesions in the head and neck are rare but may occur in general dental practice. The intention of this paper is to summarize how ultrasonography is used today in the diagnosis of lesions in the head and neck region, focusing on salivary glands and cervical TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

lymph nodes. Ultrasound-guidance during fine-needle aspiration biopsies (FNAB), intraglandular injections and surgical procedures, as well as research on intraoral ultrasound examinations are discussed. C`kk\iXkli 1.

2. 3. 4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

Wild JJ, Reid JM. Application of Echo-ranging techniques to the determination of structure of biological tissues. Science 1952; 115: 226-30. Howry DH, Bliss WR. Ultrasonic visualization of soft tissue structures of the body. J Lab Clin Med 1952; 40: 579-92. Howlett DC. High resolution ultrasound assessment of the parotid gland. Br J Radiol 2003; 76: 271-7. Alyas F, Lewis K, Williams M, Moody AB, Wong KT, Ahuja AT et al. Diseases of the submandibular gland as demonstrated using high resolution ultrasound. Br J Radiol 2005; 78: 362-9. Shimizu M, Okamura K, Yoshiura K, Ohyama Y, Nakamura S, Kinukawa N. Sonographic diagnostic criteria for screening Sjögren’s syndrome. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2006; 102: 85-93. Shozushima M, Suzuki M, Nakasima T, Yanagisawa Y, Sakamaki K, Takeda Y. Ultrasound diagnosis of lymph node metastasis in head and neck cancer. Dentomaxillofac Radiol 1990; 19: 16570. Ng SY, Songra A, Ali N, Carter JL. Ultrasound features of osteosarcoma of the mandible – a first report. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001; 92: 582-6. To EW, Tsang WM, Cheng J, Lai E, Pang P, Ahuja AT, Ying M. Is neck ultrasound necessary for early stage oral tongue carcinoma with clinically N0 neck? Dentomaxillofac Radiol 2003; 32: 156-9. Ariji Y, Maeda H, Naitoh M, Gotoh M, Izumi M, Aimiya H et al. Ultrasonographic evaluation and differentiation of tumorous lesions in the floor of the mouth. Case reports and a review of the literature. Oral Sci Int 2006; 3: 135-44. Manfredini D, Tognini D, Melchiorre D, Zampa V, Bosco M. Ultrasound assessment of increased capsular width as a predictor of temporomandibular joint effusion. Dentomaxillofac Radiol 2003; 32: 359-64. Manfredini D, Tognini F, Melchiorre D, Bazzichi L, Bosco M. Ultrasonography of the temporomandibular joint: comparison of findings in patients with rheumatic diseases and temporomandibular disorders. A preliminary report. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2005; 100: 481-5. Brandlmaier I, Bertram S, Rudisch A, Bodner G, Emshoff R. Temporomandibular joint osteoarthrosis diagnosed with high resolution ultrasonography versus magnetic resonance imaging: how reliable is high resolution ultrasonography? J Oral Rehabil 2003; 30: 812-7. Sasaki J, Ariji Y, Sakuma S, Katsuno R, Kurita K, Ogi N, Ito Y, Ariji E. Ultrasonography as a tool for evaluating treatment of the masseter muscle in temporomandibular disorder patients with myofascial pain. Oral Radiol 2006; 22: 52-7. Bratland S Z, Ødegaard S. Ultralydundersøkelse – noe for allmennpraksis? Tidsskr Nor Lægeforen 2007; 127: 1923. =8>C@>< 8IK@BC<I

193

Ultralydundersøkelser i hode og halsregionen

15. Bradley MJ. Salivary glands. In: Ahuja AT, Evans RM, editors. Practical head and neck ultrasound. London, England: Greenwich Medical Media; 2000. p. 19-33. 16. Silvers AR, Som PM. Salivary glands. Radiol Clin North Am 1998; 36: 941-66. 17. Renehan A, Gleave EN, Hancock BD, Smith P, McGurk M. Long-term follow-up of over 1000 patients with salivary gland tumours treated in a single centre. Br J Surg 1996; 83: 1750-4. 18. Wittich GR, Scheibe WF, Haget PC. Ultrasonography of the salivary glands. Radiol Clin N Am 1985; 23: 29-37. 19. Howlett DC. High resolution ultrasound assessment of the parotid gland. Br J Radiol 2003; 76: 271-7. 20. Howlett DC, Alyas F, Wong KT, Lewis K, Williams M, Moody AB et al. Sonographic assessment of the submandibular space. Clin Radiol 2004; 59: 1070-8. 21. Escudier MP, McGurk M. Symptomatic sialadenitis and sialolithiasis in the English population: an estimate of the cost of hospital treatment. Br Dent J 1999; 186: 463-6. 22. Lustmann J, Regev E, Melamed Y. Sialolithiasis: a survey on 245 patients and a review of the literature. Int J Oral Maxillofac Surg 1990; 19: 135-8. 23. Marchal F, Dulgerov P, Becker M, Barki G, Disant F, Lehmann W. Specificity of parotid sialendoscopy. Laryngoscope 2001; 111: 264-71. 24. Marchal F, Dulgerov P, Becker M, Barki G, Disant F, Lehmann W. Submandibular diagnostic and interventional sialendoscopy: new procedure for ductal disorders. Ann Otol Rhinol Laryngol 2002; 111: 27-35. 25. Bialek EJ, Jakubowski W, Zajkowski P, Szopinski KT, Osmolski A. US of the major salivary glands: anatomy and spatial relationships, pathologic conditions, and pitfalls. Radiographics 2006; 26: 745-63. 26. Gritzmann N, Rettenbacher T, Hollerweger A, Macheiner P, Hübner E. Sonography of the salivary glands. Eur Radiol 2003; 13: 964-75. 27. Fleming ID, Cooper JS, Henson DE, Hutter RW, Kennedy BJ, Murphy GP et al. American Joint Committee on Cancer Staging manual, 5th ed., Philadelphia: Lippincott Raven; 1997. 28. Dillon WP. Cervical nodal metastases: another look at size criteria. Am J Neuroradiol 1998; 19: 796-7. 29. Ying M, Ahuja A, Brook F, Brown B, Metreweli C. Nodal shape (S/L) and its combination with size for assessment of cervical lymphadenopathy: which cut-off value should be used? Ultrasound Med Biol 1999; 25: 1169-75. 30. Ying M, Ahuja M, Brook F, Metreweli C. Power Doppler sonography of normal cervical lymph nodes. J Ultrasound Med 2000; 19: 511-7. 31. Wu CH, Hsu MM, Chang YL, Hsieh FJ. Vascular pathology of malignant cervical lymphadenopathy: qualitative and quantitative assessment with power Doppler ultrasound. Cancer 1998; 83: 1189-96.

194

32. Van den Brekel MW, Stel HV, Castelijns JA, Nauta JJ, van der Waal I, Valk J et al. Cervical lymph node metastasis: assessment of radiologic criteria. Radiology 1990; 177: 379-84. 33. King AD, Tse GM, Ahuja AT, Yuen EH, Vlantis AC, To EW et al. Necrosis in metastatic neck nodes: diagnostic accuracy of CT, MR imaging, and US. Radiology 2004; 230: 720-6. 34. Wong KT, Tsang RK, Tse GM, Yuen EH, Ahuja AT. Biopsy of deep-seated head and neck lesions under intraoral ultrasound guidance. Am J Neuroradiol 2006; 27: 1654-7. 35. Chou YH, Tiu CM, Liu CY, Hong TM, Lin CZ, Chiou HJ et al. Tuberculosis of the parotid gland: sonographic manifestations and sonographically guided aspiration. J Ultrasound Med 2004; 23: 1275-81. 36. Bjørnland T, Gjærum AA, Møystad A. Osteoarthritis of the temporomandibular joint: an evaluation of the effects and complications of corticosteroid injection compared with injection with sodium hyaluronate. J Oral Rehabil 2007; 34: 583-9. 37. Møystad A, Mork-Knutsen BB, Bjørnland T. Injection of sodium hyaluronate compared to a corticosteroid in the treatment of patients with temporomandibular joint osteoarthritis: a CT evaluation. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2008; 105: e53-60. 38. Hassin-Baer S, Scheuer E, Buchman AS, Jacobson I, Ben-Zeev B. Botulinum toxin injections for children with excessive drooling. J Child Neurol 2005; 20: 120-3. 39. Banerjee KJ, Glasson C, O’Flaherty SJ. Parotid and submandibular botulinum toxin A injections for sialorrhoea in children with cerebral palsy. Dev Med Child Neurol 2006; 48: 883-7. 40. Lin YC, Shieh JY, Cheng ML, Yang PY. Botulinum toxin type A for control of drooling in Asian patients with cerebral palsy. Neurology 2008; 70: 316-8. Den fullstendig referanseliste kan rekvireres hos førsteforfatter

=fi]Xkk\ifggcpje`e^\i1 Anne Møystad, DDS, dr.odont., associate professor, specialist in Oral and Maxillofacial Radiology, Department of Maxillofacial Radiology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Box 1109, Blindern, 0317 Oslo, Norway, Phone (work) + 47 22 85 22 56 amoystad@odont.uio.no Satu Apajalahti, DDS, ph.d., specialist in Oral and Maxillofacial Radiology, Surgical Hospital, Department of Radiology, P.O.Box 263, FIN-00029, HUS, Finland, Phone (work) +358-40-5868994 satu.apajalahti@hus.fi Lennart Flygare, DDS, odont.dr., specialist in Oral and Maxillofacial Radiology, Department of Radiology, Sunderby Hospital, SE-971 80 Luleå, Sweden, Phone (work) +46-920-282931 lennart.flygare@nll.se

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

n efer ktch u d o r

n sa n e Su

i eid e, H

o

e gP

e ell rn

Er du vores nye produktchef? Plandent udvider og søger en produktchef til udstyr og DentalSuite Vi har rigtig travlt i Plandent og udvider derfor med en ny produktchef. Du indgår som en del af teamet på 4 produktchefer og vil få en nøgleposition i virksomheden. Har du interesse og erfaring med markedsføring af tekniske produkter og tænder du på et dynamisk, selvstændigt job i en virksomhed med højt tempo og frihed under ansvar? – Så se mere om stillingen på www.plandent.dk.

BfekiXjkd\[\c `efd f[fekfcf^`jb iX[`fcf^` C\eeXik =cp^Xi\ fZ_ G\i <i`b C\^i\cc

BfekiXjkd\[\c _Xi Xcckj\[Xe i ek^\e[`X^efjk`b\ej YXie[fd ] i [ip^k ('' i j\[Xe Xem ekj ] i Xkk _ aX [\e [`X^efjk`jbX ki ]]j b\i_\k\e% I\[Xe g (0)'$kX$ c\k Xem e[\j af[_Xck`^X fca\c je`e^Xi jfd bfekiXjk$ d\[\c m`[ jgfkkb ik\cle[\ij be`e^Xi j`Xcf^iXÔ\i % Df[\ieX i ek^\ebfekiXjkd\[\c bXe [\cXj lgg ` km _lml[^ilgg\i% ;\cj af[YXj\iX[\ mXkk\ec jc`^X bfe$ kiXjkd\[\c ] i `ea\bk`fe\i ` Ycf[b ic fZ_ bifggj_ $ c`^_\k\i# [\cj YXi`ldjlc]XkYXj\iX[\ bfekiXjkd\[\c m`cbX Xem e[j `efd [`X^efjk`b Xm dXkjd cke`e^jXg$ gXiXk\e% ;\e jk ijkX Xem e[e`e^\e Xm bfekiXjkd\[\c `efd [\k fiXcX fZ_ dXo`ccf]XZ`XcX fdi [\k i ` jXd$ YXe[ d\[ [Xkfikfdf^iXÔle[\ij be`e^Xi# ]iXd] i Xcck m`[ kld i[`X^efjk`b% Af[bfekiXjkd\[\c Xem e[j m\e m`[ j`Xcf^iXÔ jXdk b bc\[jXikif^iXÔ% <e jg\Z`\cc kpg Xm >X[fc`e`ldYXj\iX[\ gXiXdX^e\k`jbX bfekiXjkd\$ [\c Xem e[j mXec`^\e m`[ dX^e\ki\jfeXejle[\ij b$ e`e^Xi DI % vm\e fd df[\ieX bfekiXjkd\[\c _Xi c ^ kfo`Z`k\k g m\ibXi XccX bfekiXjkd\[\c jfd `ea`Z\iXj `ekiXm\e jk bifgg\ej fi^Xe# ]i djk ealiXieX# ` m`jj lkjki Zbe`e^% Fc`bX jalb[fdjk`ccjk e[ fZ_ i`jb\i ] i c b\d\[\cj`ek\iXbk`fe\i jbXcc Y\XbkXj `eeXe dXe `ea`$ Z\iXi i ek^\ebfekiXjkd\[\c%

196

?`jkfi`b En förutsättning för att en struktur eller ett organ skall kunna visualiseras med hjälp av röntgenstrålar är att omgivande vävnader eller material har olika absorptionsförmåga. Av denna anledning hade man i röntgendiagnostikens begynnelse för drygt hundra år sedan svårigheter att röntga mjukdelar så som t ex mag-tarmkanalen, blodkärl och olika kroppshåligheter. Det dröjde dock inte länge förrän pionjärer inom området började experimentera med olika kontrastmedel och redan 1896, ett år efter röntgens upptäckt av röntgenstrålarna publicerade en läkare i Berlin en avhandling där han visualiserade tarmarna på ett nyligen avdödat marsvin med hjälp av blymönja (1). I maj samma år hade Haschek visualiserat blodkärlen i en amputerad hand genom att spruta in en blandning av krita, kvicksilversulfid och fotogen. Röntgenkontrastmedel är även idag baserade på en lösning som innehåller ämnen med höga atomnummer, t ex jod. När röntgenstrålen träffar jodatomerna i kontrastmedlet syns det på röntgenbilden som ett vitt område, och lyser därför upp den delen av ett organ som det har trätt in i. De toxiska substanser som Haschek använde gick naturligtvis inte att tillämpa på levande människor men de första försöken att ge människa kontrastmedel gjordes av H. Strauss i Berlin redan samma år. Han lät patienten svälja en gelatinkapsel som innehöll en blandning av järn- och vismutföreningar och studerade kapselns transport genom matsmältningskanalen. Några år senare, omkring 1910, kom denna typ av undersökningar att ersättas av rena testmåltider som var uppblandade med främst bariumsulfat. Därpå har det följt ett sekel med ständig utveckling av kontrastmedlen mot nya användningsområden och framför allt mer vävnadsvänliga och atoxiska röntgenkontrastmedel. Dagens moderna röntgenkontrastmedel kan delas upp i två huvudgrupper. Dels jodbaserade vattenlösliga kontrastmedel för injektioner i blodkärl och kroppshåligheter, dels bariumsulfatbaserade kontrastmedel vilka huvudsakligen används inom diagnostik av matsmältningsapparaten (se separat artikel av Dr. Eva Levring-Jäghagen i förra nummer af bladet). Lipiodol, ett kontrastmedel bestående av en jodhaltig olja, kom ut i handeln 1901 och började experimentellt användas som röntgenkontrastmedel 1918 (2). Lipiodol användes vid de första sialografierna (3,4) och används fortfarande runtom i världen för vissa röntgenundersökningar. Ett problem som är förknippat med oljebaserade kontrastmedel är emellertid att de kan ställa till med besvärande komplikationer för patienten då de verkar TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

A

B

Fig. 1. 40-årig man som söker sjukvård p.g.a. tilltagande svullnad över höger ramus samt trismus. A) Datortomografisk undersökning utan kontrast visar en ospecifik mjukdelssvullnad (pilhuvud) omgivande höger ramus mandibulae. B) På bild efter intravenös kontrastinjektion framträder tydligt en centralt lågattenuerande abscesshåla (pilhuvud) med omgivande cellulit. Notera hur luftspalten i farynx är överskjuten kontralateralt. Mjukdelsinfektionen utgick från molar i höger underkäke. Fig. 1. 40-year old male who sought medical care because of trismus and an increasing swelling of the right cheek. A) Unenhanced CT images demonstrates an non-specific soft tissue swelling (arrowhead) surrounding the right ramus mandibulae. B) Contrast enhanced CT clearly demonstrates an abscess as an area of low attenuation (arrowheads) surrounded by cellulitis. Also note deviation of the pharyngeal airway to the opposite side. The soft tissue infection originated from a right lower molar.

lokalt retande. Här kommer Torsten Almén i Malmö in i bilden. Han utvecklade i samarbete med ett norskt läkemedelsföretag på 1970-talet de vattenlösliga s.k. icke-joniska kontrastmedlen som innebar en mycket lägre komplikationsrisk. För undersökningar inom huvud-halsområdet används idag huvudsakligen denna typ av vattenlösliga låg- eller isoosmolära jodkontrastmedel. En speciell typ av kontrastmedel används vid magnetresonansundersökningar (MR). Det paramagnetiska kontrastmedlets uppgift är här att selektivt förkorta protonernas relaxationstid i vävnaden som innehåller kontrastmedlet. Signalen i bilden kommer alltså inte av själva kontrastmedlet i sig, utan genom interaktion mellan kontrastmedlet och vävnaden. Man brukar skilja på tre huvudgrupper av MR-kontrastmedel nämligen paramagnetiska, ferromagnetiska och superparamagnetiska kontrastmedel. Mest använt inom huvud-halsområdet är paramagnetiska Gadoliniumbaserade kontrastmedel.

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

8em e[e`e^jfdi [\e Den vanligaste användningen av kontrastmedel inom det orofaciala området är i samband med datortomografiska (DT) utredningar av olika mjukdelslesioner. Man injicerar kontrastmedlet intravenöst (IV), oftast i armen och det anrikas i områden med patologiska processer så som tumörer, abscesser och andra inflammatoriska tillstånd så att de kan skiljas ut från omgivande vävnad (Figs. 1 och 2). Genom att studera anrikningsmönster kan som regel tumörer särskiljas från andra tillstånd och i vissa fall kan även tumörer artbestämmas baserat på uppladdningsmönster i tid. Exempel inom huvud-halsområdet är kärltumörer (Fig. 3) och pleomorfa adenom. Ungefär samma principer som vid röntgenkontrastmedel gäller vid användning av kontrastmedel i MR-undersökningar. Effekten av det paramagnetiska kontrastmedlet kan ofta förstärkas av att man använder speciella sekvenser där fettsignalen undertrycks vilket medför att kontrasladdningen framträder tydligare (Figs. 4 och 5). Kontrastmedlet kan även injiceras =8>C@>< 8IK@BC<I

197

Kontrastmedel i oral raiologi

A

B

Fig. 2. 65-årig kvinna. Rökare. Söker sjukvård för resistens i höger käkvinkel som kliniskt och efter finnålspunktion bedömdes som infekterad gälbågscysta. A). DT-undersökning utan kontrast visar lågattenuerande resistens (pilar) med cystiskt utseende på lokalisation typisk för gälbågscysta. B). DT-undersökning med intravenös kontrast avslöjar kontrastladdande tumörmisstäkt förändring i höger tonsilloge (pilhuvud). Kontrastladdande struktur på patientens vänstra sida (x) är gl. submandibularis. Den förmodade gälbågscystan var i själva verket en nekrotisk metastas från papillär tonsillcancer (PAD-verifierad). Fig. 2. 65 year old female. Smoker. Seeking health care due to a swelling in the right mandibular angle. The lesion was primarily judged as an infected branchial cleft cyst, based on clinical and cytological findings. A). Unenhanced CT demonstrates a low-attenuating mass (arrows) with a cystic appearance in a localisation typical for 2nd branchial cleft cyst. B). Enhanced CT reveals another contrast-enhancing mass in the right tonsil region (arrowheads) suspicious of tumour. The contrast enhancing soft tissue structure on the left side (x) is the submandibular gland. Biopsy revealed the cystlike mass to be a necrotic metastasis originating from a papillary carcinoma of the right tonsil.

direkt i olika kroppsöppningar eller håligheter. Exempel på detta är de delvis funktionella undersökningarna sialografi och käkledsartrografi. J`Xcf^iXÔ Sialografi används huvudsakligen för att diagnostisera avflödeshinder, inflammatoriska tillstånd och olika degenerativa systemsjukdomar så som Sjögrens syndrom och det är de fyra stora spottkörtlarna gll. parotis och submandibularis som undersöks med denna teknik. Vid undersökningen sonderar man först utförsgångens mynning med en trubbig ögonsond. Därvid noteras salivens utseende och konsistens vilket kan ge diagnostisk vägledning. Förekomst av skrapkänsla kan indikera förkalkade konkrement i gången s.k. »spottstenar« vilka kan utgöra avflödes198

hinder. Pusflöde ur utförsgången talar för pågående infektion och då undviks kontrastinjektion för att inte ytterligare förvärra situationen. Efter sondering kanyleras spottkörtelns utförsgång med en trubbig kanyl kopplad till en tunn slang vilken är förbunden med injektionsspruta (Fig. 6). Kontrasten injiceras under kontrollerat tryck tills gångträdet utfylls. Olika radiologiska tecken som används diagnostiskt är gångträdets utseende, fyllnadsvolym samt körtelns tömningshastighet (Figs. 7-9). En frisk spottkörtel töms helt på kontrast inom en minut efter avlägsnande av katetern. Den sialografiska tekniken har på senare år utvecklats till att även innefatta interventioner så som extraktion av konkrement och gångdilatation i syfte att eliminera avflödeshinder (Fig. 10).

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

A

Fig. 3. Datortomografisk angiografi. Glomus Vagale-tumör höger sida. A) 3D-rekonstruktion med volume rendering teknik (VRT) visar tydligt hur arteria carotis (pilhuvuden) är dislocerad anteriort medialt av tumören (pilar). B) Axialt snitt. DT-angiografin visar den kraftigt kontrastladdande tumören (X) i carotisspatiet höger sida. Lokalisation i kombination med kontrastladdningsmönster är patognomont för Glomus Vagale-tumör. Fig. 3. CT-angiography. Right sided Glomus Vagale-tumour. A) 3D-reconstruction by volume rendering technique (VRT) clearly depicts the carotid artery (arrowheads) as anteromedially displaced by the tumour (arrows). B) Axial slice. CT- angiography demonstrate the intensely enhancing tumour (X) in the left carotid space. The localisation of the mass in combination with the contrast enhancement pattern is pathognomonic for a Glomus Vagale-tumour.

B bc\[jXikif^iXÔ\i Käkledsartrografi används för att åskådliggöra disken och dess infästningar samt för att diagnostisera rupturer. Artrografi är också en dynamisk undersökningsmetod i så motto att käkledens funktion vid artikulation kan studeras med såväl ledens hårdvävnadskomponenter som dess mjukvävnadskomponenter synliga. Undersökningen görs under lokalanestesi där anestetikum med vasokonstriktor injiceras mot n. auriculotemporalis som har sitt ursprung i n. mandibularis vilken är en av tre grenar av femte kranialnerven, n. trigeminus. Injektionen riktas mot de dorsala/inferiora delarna av collum mandibulae där nerven passerar, vilket ger en i det närmaste total anestetisk effekt i leden, då dessa nervgrenar svarar för huvuddelen av ledens innervation (5). Kompletterande anestesi mot n. massetericus kan behövas via injektion cirka en cm längre ventralt. Artrografi genomförs med jodhaltigt kontrastmedel och 1-2 ml injiceras totalt i TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

undre och övre ledkammare under röntgengenomlysning. I allmänhet används snedlateral transkraniell projektion. Undre ledkammaren kanyleras först genom injektion mot käkledskondylens laterala pol och snett dorsalt utmed kondylens begränsning. Övre ledkammaren kontrastfylls sedan via injektion mot tuberculum articulare och snett kranialt/dorsalt längs dess sluttning (Fig. 11). Disken med fäste kan särskiljas från omgivande vävnad utifrån form och övrigt utseende då kontrastmedlet uttapetserar dess ytor. Diskens läge i förhållande till kondylen och temporalbenet fastställs och diskens rörelser i förhållande till omgivande strukturer analyseras vid gapning, protrusion och laterotrusion. Dubbelkontrastartrografi, en teknik som utvecklades av Per-Lennart Westesson i Malmö, åstadkommes genom att kontrastmedlet efter injektion sugs tillbaka i kanylen via en plastkateter varefter luft injiceras. Ledrummen blåses då upp och kvarvarande kontrastmedel bildar ett tunt, i röntgen=8>C@>< 8IK@BC<I

199

Kontrastmedel i oral raiologi

A

B

Fig. 4. 26-årig man som söker sjukvård för oöm resistens i mjuka gommen. Magnetresonanstomografisk undersökning. Transversella snitt. T1-viktade FATSAT bilder (fettsupprimerade) utan och med intravenös Gadoliniumkontrast. Tumör i mjuka gommen vänster sida. A) Tumöravgränsning är dåligt definierad i nativ bild före kontrastinjektion. B) Efter kontrastinjektion framträder markerat lobulerat utseende och tydlig avgränsning på tumören. PAD-verifierad adenoidcystisk cancer. Fig. 4. 26-years old male with an non-tender swelling of the soft palate. Magnetic Resonance Imaging (MRI). Transverse slices. T1-weighted FATSAT images (fat-suppression) with and without intravenous Gadolinium contrast. Tumour in the soft palate to the left. A) The tumour is poorly delineated in unenhanced image. B) Contrast enhanced image clearly depict the demarcation and lobular morphology of the tumour. Adenoid cystic carcinoma (Biopsy verified).

genomlysningen synligt, lager längs vävnadskanterna. Findiagnostik av adherenser, rupturer mm kan då göras. Enkel- och dubbelkontrastartrografi av käklederna kombinerades ofta förr med geometrisk tomografi vilket gav separata bilder av ledens laterala, centrala och mediala delar (Fig. 12). Käkledsartrografi har idag i många fall kommit att ersättas av MR-undersökning där mjukvävnaden kan studeras utan kontrastinjektion och också utan joniserande strålning. Möjlighet att i detalj studera diskens funktion under alla artikulationsrörelser och diagnostik av eventuella rupturer är dock begränsad i en MR-undersökning. Vid behandling av käkledsartrit med kortisoninjektion kan denna kombineras med artrografi och ger därmed möjlighet till kontroll av att injektionen ges intraartikulärt. Kortisonpreparatet blandas med kontrastmedel och injektion ges under röntgengenomlysning på samma sätt som beskrivs ovan. {mi`^X Xem e[e`e^jfdi [\e Injektion av kontrastmedel i bihålorna, sinografi, för att åskådliggöra mjukdelsförändringar användes ibland förr, 200

innan radiografiska metoder för mjukdelsdiagnostik utan kontrasttillförsel blev tillgängliga (Fig. 13). Även ögats tårkanal kan undersökas med hjälp av kontrastinjektion, så kallad dacrocystografi. Tekniken kräver subtraktionsradiografi och används för att se avflödeshinder, stenoser eller posttraumatiska skador på tårkanalen som löper från mediala ögonvrån till laterala näsväggen. BfekiXjkd\[\cji\Xbk`fe\i# ]XidXbfb`e\k`b fZ_ [peXd`b Jodkontrastmedel vid röntgenundersökningar är idag en stor del av radiologens vardag. Inte minst genom datortomografins omfattande utveckling sprutar man idag mer och mer kontrastmedel på fler och fler patienter. Dessa kontrastmedel har sedan länge kända biverkningar, allt från akuta pseudoallergiska reaktioner och sena hudreaktioner till njurtoxiska effekter. Förutom detta finns det interaktioner med andra läkemedel som metformin och med olika sjukdomstillstånd som myastenia gravis, feokromocytom och thyreoideadysfunktion. Idén med kontrastmedel är att de ska lämna kroppen utan att påverka den och helst så snart som möjligt efter att man gjort underTANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Fig. 5. 60-årig kvinna, rökare med tilltagande nästäppa. A) Lågdos datortomografi visar förtätning av höger käkhåla och näshåla samt misstänkt bendestruktion i nästaket (pilhuvud). B-D) Uppföljande magnetresonanstomografisk undersökning. B) T1-viktad bild kan ej tydligt särskilja på vävnad i käk-näshåla. Pilen markerar genombrott i nässkiljeväggen C) På T2-viktad bild särskiljes tumör i näshålan från vätska och inflammerad slemhinna i käkhålan. Pilarna markerar laterala näsväggen som är intakt. D) T1viktad bild efter injektion av Gadoliniumkontrast visar tydligt tumörens utbredning samt intrakraniellt engagemang (pil). PADverifierat estesioneuroblastom. Fig. 5. 60-year old female. Smoker with increasing nasal congestion. A) Low-dose CT depicts congestion of the right maxillary sinus and nasal cavity as well as a bone defect in the nasal roof (arrowhead). B-D) Follow-up MRI B) T1-weighted image cannot clearly differ between tissue in the maxillary sinus versus nasal cavity. The arrow marks a defect in the nasal septum. C) T2- weighted image. The tumour in the nasal cavity can be differentiated from fluid and inflammatory soft tissue in the maxillary sinus. The arrowheads mark the lateral nasal wall which is intact. D) Contrast enhanced T1-weighted images after intravenous administration of Gadolinium contrast agent demarcates the tumour borders and intracranial tumour spread (arrow). Estesioneuroblastoma (Biopsy verified).

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

=8>C@>< 8IK@BC<I

201

Kontrastmedel i oral raiologi

sökningen. Alla typer av jodhaltiga kontrastmedel som injiceras i blodbanan utsöndras praktiskt taget helt via njurarna genom glomerulär filtration och på senare år har

framför allt renala kontrastmedelseffekter och risken för kontrastmedelsinducerade nefropatier uppmärksammats (6,7). Även om patogenesen ej är helt klarlagd föreligger ett

Fig. 6. A) Sialografiset med från vänster: Ögonsond, Sialografikateter med slang, kontrastfylld spruta, Jodkontrast Omnipaque 240mgI/ml. B) Sialografikateter på plats i utförsgången till glandula submandibularis höger. Fig. 6. A) Sialography kit including (from the left): Eye probe, Sialography catheter with hose, syringe filled with contrast media, Iodine based contrast media Omnipaque® 240mgI/ml. B) Sialography catheter placed in the right submandibular duct orifice.

A

B

Fig. 7. Normala sialogram av A) gl. parotis och B) gl. submandibularis. Utförsgångarna är jämntjocka och de perifera gångarna gracila. Fig. 7. Normal sialograms of A) parotid gland and B) submandibular gland. The main ducts are of even thickness with thin peripheral ducts.

202

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Fig. 8. 55-årig kvinna med återkommande kindsvullnad. Sialografi höger gl. parotis visar talrika vidgningar och salivsjöar i det perifera gångträdet s.k. sialektasier. A) Frontal projektion B) Lateral projektion. Utseendet kan liknas vid ”ett blommande körsbärsträd”. Primärt Sjögrens syndrom. Fig. 8. 55-years old female. Recurrent swelling of the cheeks. Sialogram of right parotid gland demonstrates numerous widenings and saliva pooling in the peripheral duct system. A) Frontal projection B) Lateral projection. The appearance resembles a cherry tree in blossom. Primary Sjögren’s syndrome.

dos-respons förhållande och individuellt anpassade kontrastmedelsdoser rekommenderas (8,9). För att minimera risken för skador av kontrastmedel bör man därför känna till patientens medicinska bakgrund framför allt med avseende på diabetes, lever- och njursjukdom. Aktuell medicinering, tidigare reaktioner på kontrastmedel och eventuella allergier bör också vara utrett innan intravenös kontrastinjektion genomförs. Detta gäller både jod- och Gadoliniumbaserade kontrastmedel (10). <e^c`j_ jlddXip Contrast agents in dentomaxillofacial radiology Contrast agents have been used in radiology in order to raise the diagnostic accuracy ever since the beginning of the twentieth century. Modern contrast media are basically divided into two groups; Iodine based contrast media for intravenous injection and contrast media based on TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Barium sulphate, used primarily for gastrointestinal investigations. The most common use of contrast agents within the dentomaxillofacial area is in conjunction with computed tomography (CT). Iodine base contrast media are also used for investigation of the salivary glands (sialography) and temporomandibular joint artrography. For magnetic resonance investigations (MRI) Gadolinium based paramagnetic contrast media are commonly used. All contrast media injected into the bloodstream influence the body organs, primarily the kidneys. Different pathological conditions and the risk for pharmacological interactions should be assessed before injection of contrast medium. C`kk\iXkli 1.

Wingårdh KA. Röntgenstrålarna – deras historia, fysik och användning. Stockholm: Bokförlaget Natur och Kultur; 1948 =8>C@>< 8IK@BC<I

203

Kontrastmedel i oral raiologi

Fig. 9. Kronisk, ductogen sialoadenit höger glandula parotis. Notera talrika kaliberväxlingar på utförsgången vilka ger ett ”korvigt” utseende. Fig. 9. Chronic sialoadenitis of ductal origin in the right parotid gland. Note the numerous calibre changes of the main duct resembling “sausages on a string”.

A

Fig. 10. Sialografi av höger glandula parotis på 50-årig man med måltidsrelaterad svullnad sedan flera år. Konventionell sialografi visar striktur mitt på huvudutförsgången (pil) som i övrigt är kraftigt vidgad. Strikturen bedömdes hindra salivavflöde och sialointervention med ballongsprängning under röntgengenomlysing gav god klinisk förbättring. Fig. 10. Sialogram of right parotid gland. 50-year old male with intermittent, meal-associated swelling of the right cheek for several years. Sialogram depicts a stricture of the main duct (arrow) which otherwise is markedly dilated. The stricture was believed to obstruct the salivary flow. Sialographic intervention (balloon dilatation) under fluoroscopy resulted in clinical improvement.

B

Fig. 11. A) Kanylering av övre ledrummet. Kanyl till höger sitter i nedre ledrummet och är förbunden till kontrastspruta via en slang. B) Snedlateral transkraniell genomlysningsbild i = injektionskanyler, u= undre ledrummet, ö = övre ledrummet, k = kondylen, d = disken, t = tuberculum articulare, f = fossataket. Fig. 11. A) Cannulation of the upper joint space. The cannula to the right is placed in the lower joint space and is connected to a contrast filled syringe through a hose. B) Oblique transcranial fluoroscopic image i = injection cannulae, u= lower joint space, ö = upper joint space, k = condyle, d = disc, t = tuberculum articulare, f = roof of fossa.

204

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Fig. 12. Artrotomografi av vänster käkled A) Enkelkontrastbild i hållningsläge. Anteriorförskjuten käkledsdisk. B) Dubbelkontrastbild vid gapning. Käkledsdisken har delvis reponerats men kondylen ”hakar” i inkongruens på diskens undersida (pil). Fig. 12. Arthrotomogram of left temporomandibular joint. A) Single contrast image with the mandible in relaxed position. The disc is anteriorly displaced. B) Double contrast arthrotomogram, open mouth. The disc is partly repositioned but the condyle ”hooks” into an incongruence of the lower disc surface (arrow).

2.

Fig. 13. Slemhinnehyperplasi (pilar) i anslutning till apikal destruktion 24, åskådliggjord med hjälp av kontrastmedel i käkhålan, så kallad sinografi. Fig. 13. Hyperplastic sinus mucosa (arrows) in connection to an apical destruction 24, visualised with the aid of contrast media injected into the maxillary sinus (sinography)..

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Forrestier J, Sicard J. Methode generale d’exploration radiologique par l’huile iodide (Lipiodol). Bull Mem Soc Med Hosp Paris 1922; 46: 463-9. 3. Barsony T. Idiopathische Stensen’s gang dilatation. Klin Wochenschr 1925; 4: 2500-1. 4. Carlsten DB. Lipiodol injection in den ausführungsgang der speicheldrüse. Acta Radiol 1926; 6: 221-3. 5. Katzberg RW, Westesson PL. Diagnosis of the temporomandibular joint. Philadelphia: WB Saunders; 1993. 6. Nyman U, Almén T, Aspelin P, Hellström M, Kristiansson M, Sterner G. Contrast-medium-induced nephropathy correlated to the ratio between dose in gram iodine and estimated GFR in ml/min. Acta Radiol 2005; 46: 830-42. 7. Tepel M, Aspelin P, Lameire N. Contrast-induced nephropathy: a clinical and evidence-based approach. Circulation. 2006; 113: 1799-806. 8. Ahlström H, Blomqvist L, Leander P. Rekommendationer för användning av Kontrastmedel vid magnetresonanstomografi MRT. SMFRs arbetsgrupp, version 1, 070827. (http://www.sfmr. se/sok/riktlinjer.htm) 9. Björkdahl P, Nyman U, Aspelin P, Hellström M, Sterner G, Hallengren B, Frid A, Andersson T. Nationella rekommendationer för användning av jodkontrastmedel /SFMRs arbetsgrupp / Reviderad 2008-03-04: (http://www.sfmr.se/sok/riktlinjer.htm) 10. Morcos SK, Bellin MF, Thomsen HS, Almén T, Aspelin P, HeinzPeer G et al. On behalf of the Contrast Media Safety Committee of European Society of Urogenital Radiology (ESUR). Reducing the risk of iodine-based and MRI contrast media administration: Recommendation for a questionnaire at the time of booking. Eur J Radiol 2008; 66: 225-9.

=8>C@>< 8IK@BC<I

205

Kontrastmedel i oral raiologi

Fi[c`jk\ jm\ejb$[Xejb 1

=fi]Xkk\ifgcpje`e^\i1

AvÜdeshinder – obstruktion i udførselsgang Fotogen – petroleum FĂśrknippat – forbundet GĂĽngträdets – ductusnetvĂŚrket Krita – kridt Skrapkänsla – skrabefølelse Trubbig – stump

Lennart Flygare, Ăśvertandläkare, odont.dr., VO Radiologi/Fysiologi, Sunderby Sjukhus, SE-971 80 LuleĂĽ, Sverige lennart.ygare@nll.se Per Erik Legrell, Ăśvertandläkare, odont.dr. Oral Diagnostisk Radiologi, UmeĂĽ Universitet, SE-901 87 UmeĂĽ, Sverige. per.erik.legrell@odont.umu.se

C8; FJ K8C< FD K¤E;<I# CFB8CK# >CF98CK KFK8CK% .•E PT Ql 4DBOEFGB TUBOE OS # Førsteklasses kvalitet med 6 ĂĽrs garanti

OVERSEA LABS, BOX 277, 8600 SILKEBORG, DANMARK. TEL. 87 22 31 20. FAX 86 80 55 99 WWW.OVERSEALABS.COM

206

TANDLÆGEBLADET 2009 ¡ 113 ¡ NR . 3

2SPUPZRL [LZ[Z ]PZLY H[ :LUZVK`UL YLK\JLYLY PZUPUNLY OVZ \K HM WH[PLU[LY 5¤Z[LU LU [YLKQLKLS HM ILMVSRUPUNLU LY WSHNL[ HM PZUPUNLY P [¤UKLYUL 4HUNL HM KLT SPKLY P Z[PSOLK \KLU H[ ]PKL H[ KLY LY LU LMMLR[P] S¥ZUPUN Wr WYVISLTL[ ;HUKS¤NLY VN HUKL[ [HUKWSLQLWLYZVUHSL RHU KLYMVY ZWPSSL LU ]PN[PN YVSSL ]LK H[ Z¤[[L MVR\Z Wr WYVISLTL[ VN HUILMHSL LU LURLS S¥ZUPUN KLY RHU TPUKZRL SPKLSZLU +HNSPN IY\N HM :LUZVK`UL [HUKWHZ[H YLK\JLYLY PZUPUNLY OVZ \K HM WH[PLU[LY :LUZVK`UL MrZ P ZLRZ ]HYPHU[LY MVY H[ PT¥KLRVTTL

C13006

WH[PLU[LYULZ MVYZRLSSPNL ILOV] VN ¥UZRLY O]PSRL[ RHU MVYILKYL JVTWSPHUJL

GSK Dental er en del af GlaxoSmithKline, der er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Hver dag er der over 200 millioner mennesker, der bruger et produkt fra GSK Dental. Derfor har vi et stort ansvar for at formidle information og rådgivning til tandlæger og andet tandplejepersonale for at hjælpe dem med at hjælpe deres patienter. For yderligere oplysninger er du velkommen til at maile til vores dental advisor: dental.dk@gsk.com For bestilling af vareprøver, ring til vores voicemail på telefon nr. 44 86 10 88

F[fekfcf^`jb jg\j`Xc`j\i`e^ ` iX[`fcf^` Kfi\ 8% CXi_\`d# :_i`jk`eX C`e[_# AXXbbf J% G\ckfcX f^ 8ee N\eq\c

;\k _Xi j`[\e (0.'$kXcc\k m´ik \e i\mfcljafe\i\e[\ lkm`bc`e^ `ee\e [`X^efjk`jb iX[`fcf^`% 8mXej\ik\ [XkX$ Xjj`jk\ik\ je`kkXmY`c[e`e^jd\kf[\i jc`b jfd Zfdgl$ k\ikfdf^iXÔ :K f^ dX^e\k`jb i\jfeXej DI kfdf$ ^iXÔ Xem\e[\j ` jkX[`^ µb\e[\ ^iX[ ]fi [`X^efjk`jb\ lki\[e`e^\i Xm [\e dXo`ccf]XZ`Xc\ i\^`fe\e% G jclk$ k\e Xm (00'$kXcc\k bfd \e ep kpg\ :K g dXib\[\k# Zfe\ Y\Xd :K# jfd \i m\c\^e\k ]fi le[\ijµb\cj\ Xm ba\m\$ f^ Xej`bkjjba\c\kk\k% ;\e k\befcf^`jb\ lkm`b$ c`e^\e _Xi ]µik k`c µb\e[\ Y\_fm ]fi jg\j`Xc`j\i`e^% @ k`cc\^^ k`c [\k iµek^\e[`X^efjk`jb\ XejmXi\k jbXc jg\j`Xc`jk\e m´i\ XejmXic`^ ]fi Xk d\kf[\e\ Xem\e$ [\j g \e bfjkeX[j\]]\bk`m d k\ _mX Xe^ i µbfefd` f^ jki c\[fj\i% <lifgX# f^ j´ic`^ Efi[\e c`^^\i _\i ` ]µijk\ i\bb\# `[\k Y [\ Jm\i`^\# =`ecXe[ f^ Efi^\ _Xi ^f[ba\ek jg\j`Xc`jklk[Xee`e^\i% ;\kk\ \i *$ i`^\ ]lcck`[jlk[Xee`e^\i jfd jkfik j\kk \i ` jXdjmXi d\[ i\ke`e^jc`ea\i lkm`bc\k Xm <lifg\Xe 8ZX[\dp f] ;\e$ kXc Xe[ DXo`ccf]XZ`Xc IX[`fcf^p% @ Xik`bb\c\e ^`j \e `e$ kif[lbjafe k`c ]X^[`j`gc`e\e ` [\ \eb\ck\ efi[`jb\ cXe[# c`b_\k\i f^ ]fijba\cc\i jc`b jfd cµee le[\i lk[Xee`e^ \cc\i `bb\# f^ `bb\ d`ejk k`c^a\e^\c`^_\k Xm jg\j`Xc`jk$ ka\e\jk\e2 [\k \i _\i jkfi ]fijba\cc d\ccfd Jm\i`^\ f^ =`ecXe[ ` ]fi_fc[ k`c Efi^\% @ ;XedXib# jfd `bb\ _Xi jg\j`Xc`k\k# ^`i [\e k\befcf^`jb\ lkm`bc`e^\e ^ilee k`c Y\bpdi`e^ ^ilee\k [\e dXe^c\e[\ bfdg\kXej\e ` XmXej\ik [`X^efjk`jb iX[`fcf^` Xm [\e dXo`ccf]XZ`Xc\ i\^`fe\e%

D

et har siden 1970-tallet vært en revolusjonerende utvikling innen diagnostisk radiologi. Tradisjonelle filmundersøkelser (projeksjonsradiografi) er erstattet med digitaliserte metoder. I tillegg er det utviklet nye avanserte radiologiske undersøkelsesmetoder som har fått betydelig utbredelse slik som computer tomografi (CT) og magnetisk resonans (MR) tomografi. Slike dataassisterte snittavbildningsmetoder anvendes i økende grad i forbindelse med diagnostiske utredninger av den maxillofaciale regionen. På slutten av 1990-tallet kom en ny type CT på markedet, »cone beam« CT (CBCT) som er utviklet spesifikt for undersøkelser av kjeve- og ansiktsskjelettet. Det er også økende bruk av ultralydundersøkelser i denne regionen, bl.a. i spyttkjerteldiagnostikken. De nevnte bildediagnostiske metodene er omtalt i dette temanummeret i egne artikler, hvor deres potensial blir demonstrert. Alle tomografiske metoder produserer en mengde snitt gjennom regionen som skal utredes. Det blir langt mer diagnostisk informasjon å forholde seg til for den som er ansvarlig for en slik undersøkelse, sammenliknet med tradisjonelle røntgenundersøkelser. Den teknologiske utviklingen og ansvaret for at røntgendiagnostiske metoder anvendes på en kostnadseffektiv måte hva angår både økonomi og stråledoser, har ført til økende behov for spesialisering i det maxillofaciale området. Europa og særlig Norden ligger her i fremste rekke idet både Sverige, Finland og Norge har godkjente spesialistutdanninger. En rekke nasjoner ser behovet for videreutdanningsprogrammer i denne fagdisiplinen. Erfaring tilsier at nasjoner med slike programmer over tid vil utvikle spesialistmiljøer som er aktive i forskning og dermed vil lede an i den faglige utviklingen, slik som i Sverige, Finland, Storbritannia og USA. I tabellen gis en oversikt over likheter og forskjeller i spesialistutdanningen og tilgjengelighet av spesialisttjenesten i de nordiske land. Behovet for spesialistutdanning i denne fagdisiplinen grunnet den teknologiske utviklingen er satt på dagsorden internasjonalt. Det er eksempelvis et utstrakt samarbeid i Europa om å utvikle retningslinjer for fornuftig bruk av CBCT slik at diagnostikken kvalitetssikres og pasientene ikke strålebelastes mer enn nødvendig. Det gis i det følgende en introduksjon til fagdisiplinen i de enkelte nordiske land. Detaljerte studieplaner finnes, men bare utdrag gjengis her. Disse er stort sett i samsvar med »Frame Work for Specialist Training in Dental and Maxillofacial Radiology« (www.eadmfr.org). EFI>< Det er syv spesialiteter: Oral kirurgi og oral medisin, kjeveortopedi, periodonti, pedodonti , endodonti, kjeve-

208

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

og ansiktsradiologi og oral protetikk. Helse- og omsorgsdepartementet har også bestemt (2006) at en spesialitet i »klinisk odontologi« basert på fagdisiplinene endodonti, oral protetikk og periodonti, skal utvikles og utprøves. I\^c\i lk[iX^ ]fi jg\j`Xc`jklk[Xee`e^ Xm kXeec\^\i# ^\e\i\cc [\c Jfj`Xc$ f^ _\cj\[`i\bkfiXk\k )''. Utdanningen er fulltid; 36 timer pr uke, 40 uker pr år. De fleste spesialistutdanninger er tre år og skal foregå i et interdisiplinært miljø. All klinisk aktivitet skal være spesialistveiledet. Den enkelte kandidat må dokumentere hele sitt utdanningsløp og utarbeide en læringsmappe, som

viser alt pasientarbeid han/hun har utført. Kandidaten skal oppnå en viss erfaring i forskning, med innlevering av en publiseringsverdig prosjektoppgave. I de fleste disipliner vil kandidaten arbeide som instruktør i en mindre prosentandel av total studietid. Jg\j`\cc\ i\^c\i lk[iX^ m\[iµi\e[\ ba\m\$ f^ Xej`bkjiX[`fcf^` Jfj`Xc$ f^ _\cj\[`i\bkfiXk\k )''. Læringsmål `jccZ Wgj`Z VkVchZgiZ gVY^dad\^h`Z W^aYZbZidYZg ha^` som CT og MR) optimalt ved diagnostikk av pasienter i alle aldre med odontologiske problemstillinger, dvs.

Tabell. Oversikt over den odontologiske spesialistutdanningen i radiologi og tilgjengelighet av spesialisttjenesten i de nordiske land (2008). Norge

Sverige

Innføring av spesialiteten

2006

1982

1980

Lengde på utdanningen

3 år

3 år

3 yrs

2 år, ev 1 år + 1 års forskning

2 år

2 yrs

Kasuistikker, prosjektoppgave, ekstern eksaminator

Fallpresentation, föreläsning, extern examinator

Essay-type written examination

Universiteter

6

20

4

Sykehus

0

18

4

Kompetansesentre, helsesentre

0

9

0

1

7

6

11

7

Stat

Nei

Nei

Yes

Fylke m.m.

Nei

Varierande

No

Ja

Ja

Yes

Opptakskrav, allmennpraksis Eksamensform

Finland

Antall spesialister

Privat praksis, utelukkende Kandidater

Lønnet utdanning

Aktuelle utdanningssteder Universiteter Sykehus

Nei

Ja

Yes

Kompetansesentre, helsesentre

Nei

Ja

Yes

Aktuelle arbeidssteder Universiteter Sykehus Kompetansesentre, helsesentre

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Ja

Ja

Yes

Nei

Ja

Yes

Ja

Ja

Yes (from 2009)

=8>C@>< 8IK@BC<I

209

Specialisering i radiologi

tilstander i tenner, kjever og tilgrensende strukturer, `_ZccZ \dYi i^a kVa^Y^iZihiZhi^c\ Vk Y^V\cdhi^h`Z gVY^dadgiske metoder og `_ZccZ \dYi i^a ^dc^hZgZcYZ hig a^c\ d\ hig aZWZaVhic^c\Zc ved radiologiske undersøkelser av kjever og ansiktsskjelett med bløtvev. Klinisk utdanning Pasientutredning under veiledning skal foregå kontinuerlig i alle studieår. Kandidatene skal i løpet av studietiden gjennomføre sideutdanning på godkjent medisinsk institusjon/sykehus, dels i radiologi med vekt på øre-nese-hals og nevroradiologi og dels i oral/kjeveradiologi, knyttet til oral/kjevekirurgi. Læringsmappen skal dokumentere diagnostiske utredninger av pasienter med et bredt spekter av problemstillinger og aktuelle radiologiske metoder. Eksamen Til eksamen fremlegges selekterte kasus fra læringsmappen i en vurderingsmappe som skal dokumentere nivået og bredden i pasientutredningene. Lk[Xee`e^jgif^iXdd\k Programmet starter vanligvis med et teoretisk kjernepensum, basalutdanning, felles for alle spesialistutdanningene, med kurser i biostatistikk, forskningsmetode, epidemiologi m.m. Den fagspesifikke utdanningen består av teori; seminarer, kurs, forelesninger, klinisk undervisning/tjeneste/hospitering med mappedokumentasjon, instruktørtjeneste, litteraturstudier og prosjektoppgave. Hovedvekten, omtrent halvparten av utdanningsperioden, legges på klinisk tjeneste og diagnostiske utredninger med ulike radiologiske undersøkelsesmetoder. Spesialistutdanningen foregår på universitetene/grunnutdanningsinstitusjonene. Jg\j`Xc`jk\ej fgg^Xm\i Siden det ikke gis undervisning om avanserte radiologiske metoder i grunnutdanningen annet enn en innføring i det diagnostiske potensialet, er hovedoppgaven til spesialisten å være henvisningsinstans for allmenntannleger og spesialister i odontologi/medisin. Dette gjelder problemstillinger knyttet til kjevekammer, bihuler, kjeveledd, ansiktsknokler, munngulv, spyttkjertler m.m. med mulig behov for avanserte undersøkelser. I tillegg skal spesialisten kunne gi en vurdering (second opinion) av bildemateriell som tannlegen eller legen har fått tilsendt. Spesialisten skal gi en skriftlig, tentativ diagnose med differensialdiagnostisk vurdering. 210

Spesialisten må kunne samarbeide med medisinsk radiolog om bruken av særlig kostbart og ressurskrevende radiologisk utstyr, eksempelvis MR. Spesialisten har et hovedansvar for strålevern og kvalitetssikring. Jg\j`Xc`jkka\e\jk\ej k`c^a\e^\c`^_\k I Norge har det inntil 2008 hovedsakelig vært de odontologiske utdanningsinstitusjonene som har gitt arbeidsplasser til spesialister. I Stortingsmelding nr 35 (20062007): »Tilgjengelighet, kompetanse og sosial utjevning. Framtidas tannhelsetjenester«, fremgår det at tilgang på spesialister, geografisk fordeling og behovet for utdanningsplasser er særlig kritisk hva angår kjeve- og ansiktsradiologer; fagmiljøet er lite og sårbart. Også Den Norske Tannlegeforening har presisert at hele befolkningen skal ha tilgang på de odontologiske spesialisttjenestene. Det er derfor helt vesentlig at en kjeve- og ansiktsradiolog inngår som del av et tverrfaglig spesialistteam på de regionale odontologiske kompetansesentra. Alle fem helseregioner i Norge skal ha slike offentlige sentra, som skal motta henviste pasienter for utredning og behandling, foruten å drive spesialistutdanning av tannleger og å gi kurs for tannhelse- og annet helsepersonell. Sentrene bør kunne drive avansert radiologisk diagnostikk, eksempelvis vha CBCT, og det krever ifølge vårt lovverk en kjeveog ansiktsradiolog, som også er en forutsetning for at Folketrygden betaler for slike røntgenundersøkelser. Det første kompetansesenteret i Norge hvor det ikke er grunnutdanning av tannleger, og som får ansatt en kjeve- og ansiktsradiolog, blir i Helse Sør (2009). JM<I@>< Sverige är ett av de länder i Europa som har flest odontologiska specialiteter och tandläkare kan förvärva specialistkompetens inom följande åtta specialiteter: pedodonti, ortodonti, parodontologi, oral kirurgi, endodonti, odontologisk radiologi, bettfysiologi och oral protetik. På senare år har diskuterats, dels att förlänga utbildningstiden och dels att införa ytterligare specialiteter inom områdena »tandhälsovård« och »tandvård för särskilda patientgrupper«, men något beslut har inte fattats. Jg\Z`Xc`jklkY`c[e`e^# Xccd e [\c I Socialstyrelsens Föreskrifter (SOSFS 1993:4) och allmänna råd; Tandläkarnas specialiseringstjänstgöring (ST), föreskrivs vad som gäller för målbeskrivningar, specialiserings-tjänstgöringens omfattning, godkännande av klinik för specialiseringstjänstgöring, intyg om genomförd TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

specialiseringstjänstgöring samt bevis över specialistkompetens. I de allmänna råden anges målbeskrivningarnas syfte och uppbyggnad, kompletterande utbildning, handledning och kvalitetssäkring av specialiseringstjänsgöringen. Vidareutbildningen till specialist, oavsett inom vilket ämne, tar minst tre år med heltidstjänstgöring, dvs. 40 timmars arbetsvecka. All tjänstgöring genomförs under handledning på en klinik som godkänts av Socialstyrelsen. Pedagogisk utbildning och träning skall ingå i samtliga specialiseringstjänstgöringar och tandläkaren måste även skaffa sig goda kunskaper i tandvårdsplanering, profylaktik, hälsoekonomi, epidemiologi och vetenskaplig metodik. I tjänstgöringen ingår även en träning i att samverka med allmäntandvården. Det anses också värdefullt om tandläkaren under specialiseringstjänstgöringen själv utför eller deltar i ett vetenskapligt arbete som kan bidra till hans eller hennes vetenskapliga utbildning. Förutom Socialstyrelsens föreskrifter och allmänna mål finns ofta en kompletterande regional utbildningsplan vid en viss institution eller högskola. Som exempel kan nämnas specialistutbildningen vid odontologiska fakulteten i Malmö där målbeskrivningen t ex även rör att ST-tandläkaren under sin utbildning skall uppnå ett förhållningssätt till de krav som ställs från samhällets sida, att ST-tandläkaren skall utveckla pedagogisk professionalitet för att kunna vara en kunskapsförmedlare inom tandvården samt att uppnå kompetens att värdera nya diagnos- och behandlingsmetoder. Jg\Z`Xc`jklkY`c[e`e^ `efd f[fekfcf^`jb iX[`fcf^` Tyngdpunkten då det gäller utbildning till specialist ligger inom det diagnostiska fältet och nyttjandet av olika typer av strålning och bildframställning för diagnostik av patologiska processer, traumatiska och postoperativa tillstånd, samt övriga kraniofaciala avvikelser hos individer i alla åldrar. Då det gäller diagnostik görs en skillnad i specialistkompetens på tre nivåer. Efter avslutad utbildning skall specialisttandläkaren kunna visa att han/hon Självständigt kan utföra: j cYZgh `c^c\ dX] Y^V\cdhi^` Vk h_j`Ydbhi^aahi cY dX] anatomiska avvikelser i tänder, käkar och ansiktsskelett med hjälp av alla tillämpliga radiologiska tekniker, j cYZgh `c^c\ dX] Y^V\cdhi^` Vk h_j`Ydbhi^aahi cY ^ spottkörtlar och annan mjukvävnad samt i käkleder och bihålor och `Z[VadbZig^h`V jcYZgh `c^c\Vg dX] VcVanhZg# TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Har god kännedom om och viss erfarenhet av: gVY^dad\^h`V bZidYZg [ g jcYZgh `c^c\ dX] Y^V\cdhi^` av munnens, käkarnas, spottkörtlarnas och svalgets funktioner. Har teoretisk kännedom om eller ha närvarit vid handläggning/utförande av: j aigVa_jYhjcYZgh `c^c\ hVbi gVY^dad\^h` jcYZgh `c^c\ av nevrokraniet och halsen. Då det gäller förebyggande verksamhet skall specialisten kunna ge information och råd inom områdena strålskydd, dosmätning samt värdering av strålrisker och diagnostiska metoder. Slutligen skall specialisten i odontologiskt radiologi ha stora kontaktytor mot allmäntandvården och andra specialiteter inom odontologin, mot medicinsk radiologi samt mot andra medicinska specialiteter, särskilt öron-, näsoch halsspecialiteten men även onkologi och reumatologi. Specialisten skall kunna samverka med företrädare för dessa discipliner. ?Xe[c\[e`e^ fZ_ bc`e`b\i ] i jg\Z`Xc`j\i`e^jlkY`c[e`e^ Specialiseringstjänstgöringen skall ske under handledning och det är handledaren som ansvarar för att de beskrivna utbildningsmålen uppnås. Utbildning bedrivs på ett flertal platser i Sverige och det finns även föreskrifter för vad som gäller för att en klinik skall vara godkänd för sådan utbildning. Utbildning till odontologisk radiolog sker idag på fem platser (av sex möjliga) i Sverige: Göteborg, Jönköping, Malmö, Stockholm, Umeå och Örebro, de fyra Tandläkarhögskolorna inkluderade. Det finns dessutom drygt 25 kliniker där en eller flera odontologiska radiologer är verksamma. För en del utbildningar fungerar någon av dessa kliniker som den där tandläkaren kan göra en del av sin kliniska tjänstgöring men vara knuten till någon av de fem huvudklinikerna för merparten av den mer teoretiskt inriktade utbildningen. 8kk XiY\kX jfd jg\Z`Xc`jk Det finns flera vägar att gå som färdigutbildad specialist i odontologisk radiologi. En väg är att arbeta på någon av de fyra Tandläkarhögskolorna. Arbetsuppgifterna omfattar då utbildning av tandläkare, tandhygienister och tandtekniker inom grundutbildningen. Forskning ingår som en del av arbetet och efter avlagd doktorsexamen och uppnådd docentkompetens är det möjligt att vara handledare för forskarstuderande. Många väljer att söka sig till någon av de kliniker utanför universiteten som bedriver specialistverksamhet. =8>C@>< 8IK@BC<I

211

Specialisering i radiologi

Många sådana kliniker finns som sektioner på en medicinsk bilddiagnostisk avdelning. I en sådan verksamhet bedrivs arbetet i nära samarbete med andra medicinska specialiteter samtidigt som kontakten med allmäntandvård och odontologiska specialiteter upprätthålls. Strålsäkerhetsmyndigheten i Sverige reglerar användandet av röntgenutrustning för odontologisk diagnostik. Således är användandet av avancerad röntgenapparatur som t ex CBCT om den används utanför medicinska röntgendiagnostiska avdelningar, inte tillåtet utan att en specialist i odontologisk radiologi är knuten till verksamheten. =@EC8E; There are nine specialties: oral and jaw surgery, orthodontics, oral pathology, oral radiology, cariology and endodontics, periodontics, pedodontics, prostodontics and bite physiology and health care. Ilc\j ]fi jg\Z`Xc`jk \[lZXk`fe ]fi [\ek`jkj# ^\e\iXc gXik There are common general theoretical studies for all training programmes: 1. General studies which guide the studies: information processing studies, biostatistics acquiring knowledge and its evaluation, epidemiology, public health, research methodology, clinical research, theory and practice of education, administration and management ability. 2. General courses in biosciences and medicine, which include themes that join closely to activities of specialist in oral radiology: embryology, anatomy and physiology of head and neck, biochemistry and histology of cell and tissues, pharmacology, prevention and attendance of pain and infections, immunology and its connection to oral diseases, internal medicine, infections, ear, nose and throat diseases, manifestations of systemic diseases in the oral cavity, psychology and sociology. 3. Seminars of questions of the day in different fields of dentistry. Courses organized by national or international organizations can be accepted as supplementary studies.

g jaZ i]Z Zfj^ebZci VcY bZi]dYh jhZY ^c dgVa gVY^d\gVphic examinations WZ VWaZ id bV`Z VcY ^ciZgegZi i]Z YZbVcY^c\ heZX^Va examinations in oral radiology g jaZ gVY^Vi^dc egdiZXi^dc aZ\^haVi^dc VcY fjVa^in Vhhjg" ance in practice WZ VWaZ id iZVX] i]Z heZX^Va `cdlaZY\Z d[ ]^h ÒZaY VcY take part in development and planning tasks and WZ [Vb^a^Vg l^i] VYb^c^higVi^dc d[ ]ZVai] XVgZ VcY WZ able to work with other personnel in dental care as a member or leader of the working team. Theoretical education Theoretical training includes mainly seminars and selfacting studying is essential. Theoretical training can include the following: occlusion and TMJ, implantology, technology of depicting devises, cephalometrics, examinations with ultrasound, examinations with contrast media, CT- and MRI- examinations. Theoretical studies can also include advanced and further education courses at the university. Training programme includes five seminars based on the scientific literature, of which two are written essays or independent articles. Clinical education Takes 3 years and at least half of the annual working hours are spent to patient work in the departments of radiology (university hospitals and health centres). The students use logbook to record patients and examinations they have performed. Examinations (final) 1. Radiation protection examination for the manager of a dental radiographic clinic. 2. National specialization final examination (essay-type written examination).

K_\ gfjk^iX[lXk\ gif^iXdd\ The students are selected to open specialization office according to fixed demands. Training programme includes general studies, and studies for specialization in oral radiJg\Z`Xc ilc\j ]fi dXo`ccf]XZ`Xc iX[`fcf^p ology. The studies consist of theoretical and of clinical Aims periods. The specialist in oral radiology should be able to Theoretical studies include studies of oral radiology and ` cdl i]Z [gZfjZcXn! VZi^dad\n VcY eVi]dad\n d[ i]Z necessary sustaining general studies and other advanced diseases in his field special studies of the curriculum ratified by the training ` cdl i]Z egZkZci^dc! Y^V\cdhi^Xh VcY eg^cX^eaZh d[ unit. management of dental diseases Practical training takes place in the Central Hospitals (18 g jaZ i]Z gVY^d\gVe]^X Y^V\cdhi^Xh ^c dgVa gVY^dad\n months) and in the specialization offices of health centres 212

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

(18 months) or nine months of the 18 in some other accepted radiographic clinic. Specialist training in oral radiology takes place in all three universities giving basic dental education. K_\ jg\Z`Xc`jk kXjbj The main task for the specialist is to receive patients (usually radiographs) from general practitioners and other specialists in dentistry, with problems related to oral cavity and adjoining tissues. The specialist replies with a written report containing diagnosis and possible differential diagnoses. Four central hospitals have office for the specialist in oral radiology. Specialists are also needed in teaching offices in the universities. The specialist collaborates with medical radiologists working on advanced imaging modalities in the central hospitals. The specialist should have main responsibility for radiation protection and quality assurance. 8mX`cXY`c`kp ]fi jg\Z`Xc`jk j\im`Z\j The number of specialists is small due to sparse opportunity to specialize in the earlier years and increased retirement. In the beginning of the millennium in Helsinki only one specialist in oral radiology graduated every sixth year. From the year 2004 we have been able to increase specialist training so that the fourth started his studies in April. Seven dentists specializing in oral radiology at the same time is too many in the long run. We are now trying to fill the shortage and afterwards we are going to decrease the training to lasting numbers. The number of specialists, who are still working (not retired) is 15. Four are working in the central hospitals, four in the universities and seven are in the private sector only. Those working in the hospitals or in the universities have also private connections. ;8ED8IB Der findes to specialer: tand-, mund-, og kæbekirurgi og ortodonti. Den danske Sundhedsstyrelse har indtil videre ikke ment, at der er behov for flere formelle odontologiske specialer. Der findes således ikke et speciale i dentomaksillo-facial radiologi som i de andre nordiske lande. Hidtil har radiologisk udstyr målrettet mod tandlæger været relativt enkelt at betjene, og billedmaterialet har været nogenlunde enkelt at vurdere. Med markedsføringen af avancerede CT-scannere (CBCT) til røntgenundersøgelse af tænder, kæber og ansigt, er situationen dramatisk ændret. Disse scannere giver en større dosisbelastning til TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

patienterne end konventionelt røntgenudstyr og arbejder med avancerede principper for billeddannelse og volumetrisk billedopbygning, som tandlæger ikke undervises i under deres grunduddannelse. Tandlæger undervises heller ikke i indikationerne for at anvende sådant udstyr eller i tolkningen af billederne. GifYc\djk`cc`e^ Mens disse nye undersøgelsesmetoder med CBCT-udstyr vil medføre øgede diagnostiske muligheder til gavn for patienterne, kan den manglende mulighed for specialisering i radiologi give anledning til problemer. Stilles der ikke krav om videreuddannelse i dento-maksillo-facial radiologi for tandlæger, der ønsker at arbejde med avanceret udstyr, risikerer man over de kommende år en ukontrollérbar øgning af stråledosis til befolkningen og desuden i værste fald, at alvorlige sygdomme, der kunne være diagnosticeret i det massive datasæt, der eksisterer efter en CT-scanning, forbliver upåagtede. Jg\Z`Xc\&m`[\i\l[[Xee\cj\ De videnskabeligt ansatte på røntgenafdelingerne ved tandlægeskolerne i Danmark har gennem deres forskningsmæssige og kliniske uddannelse erhvervet sig specialkompetence i fagdisciplinen. Dog var det et krav fra Sundhedsstyrelsen, da Danmarks første CBCT-scanner blev installeret på Tandlægeskolen i Århus, at lederen af afdeling for Oral Radiologi gennemgik et omfattende teoretisk kursus med efterfølgende eksamen i CT-scannere for at kunne være ansvarlig for udstyret. I Sverige og Norge er CBCT klassificeret under samme regelsæt som medicinsk CT-udstyr under bekendtgørelsen for medicinsk udstyr, som det også er tilfældet med det CBCT-udstyr, der står på Tandlægeskolen i Århus. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) anerkender, at problemstillingen med ukontrolleret indførelse af CBCT-udstyr i dansk tandlægepraksis eksisterer, og SIS er i øjeblikket i tænkeboks med hensyn til, hvilke regelsæt der skal gælde for praktiserende tandlæger, der ønsker at arbejde med CBCT- eller volumetrisk computer-tomografi-udstyr. Tandlægeskolen i Århus arbejder sammen med SIS om forslag til, hvordan en kursusrække kan bygges op. En kursusrække i forståelsen for CT-billeddannelse og -tolkning bør dog ses som en overgangsordning til et egentligt speciale i odontologisk radiologi. JXdXiY\a[\ fd l[m`bc`e^\e ` <lifgX Ovennævnte problemstilling, at alment praktiserende tandlæger ønsker at anskaffe avanceret CBCT-udstyr, =8>C@>< 8IK@BC<I

213

Specialisering i radiologi

genkendes i de europæiske lande, der ligesom Danmark ikke har et formaliseret speciale i fagdisciplinen. Dette blev heftigt diskuteret på det seneste møde i den europæiske forening for dento-maksillo-facial radiologi (The 11th Congress of the European Academy of Dento-MaxilloFacial Radiology, Budapest, 2008). Den europæiske organisation arbejder nu på at afstikke retningslinjer, »guidelines«, for indikationerne for at undersøge patienter med CBCT. Disse vil blive revideret fortløbende i det omfang, der fremkommer ny evidens for værdien af en CT-scanning i forhold til mere konventionelle undersøgelsesmetoder. Da CBCT-teknologien kun er få år gammel, er der for nuværende kun ringe evidens for, at metoden gavner patienten ved, at behandlingen eller prognosen for behandlingen forbedres. Det er naturligvis forskernes ansvar, at denne evidens tilvejebringes. JXdd\e[iX^ f^ Xmjclkk\e[\ bfdd\ekXi Artikkelen er en oversikt over spesialistutdanningen i maxillofacial radiologi. Det er tre land i Norden som har slik utdanning: Sverige og Finland som har hatt godkjente spesialiteter i drøyt 25 år og Norge som har hatt godkjent spesialitet fra 2006. Tilgjengeligheten av spesialisttjenesten er derfor langt bedre i Sverige og Finland enn i Norge. Det er også store forskjeller når det gjelder lønn under utdanning. Mens spesialistkandidatene får lønn fra staten i Finland, får de pr. 2008 ikke lønn verken fra stat eller fylke i Norge. Utdanningsprogrammene i disse landene er stort sett i samsvar med retningslinjer som er utarbeidet av spesialistkomiteen i den europeiske foreningen European Academy of Dental and Maxillofacial Radiology (EADMFR). Utdanningene er 3-år fulltid og en stor del av tiden brukes til å opparbeide kompetanse i å kunne anvende avanserte radiologiske metoder til undersøkelse og diagnostikk av den maxillofaciale regionen. I Danmark, som er det eneste nordiske land uten slik spesialitet, er det et klart behov for å utvikle en spesialistutdanning grunnet den teknologiske utviklingen og det diagnostiske ansvaret. CBCT skannere produserer snittbilder som er nærmest identiske med dem som konvensjonelle CT skannere produserer, og ulike maskiner opererer med strålefelt fra noen få cm og til å omfatte store deler av hodet. For å sikre en forsvarlig bruk av slike avanserte undersøkelser er det nødvendig med en egen utdanning etter grunnutdanningen. En rekke land i Europa utover de nordiske har også innsett dette og mange arbeider for å oppnå en nasjonal spesialitet i fagdisiplinen, eksempelvis Polen, Ungarn, Tyrkia og Tyskland. Spesialistutdanningsdokumentet som er laget i regi av 214

EADMFR og som er tilgjengelig på nettet som nevnt i innledningen, vil være til betydelig hjelp for nasjoner som arbeider med å utvikle spesialistprogrammer. I tillegg til dette er EADMFR godt igang med å utvikle vitenskapelig baserte retningslinjer for en forsvarlig bruk av CBCT, økonomisk støttet av EU/EURATOM (European Atomic Energy Community). <e^c`j_ jlddXip Xe[ ZfeZcl[`e^ i\dXibj Odontological specialization in radiology The article is a review of the specialist training in maxillofacial radiology. Three Nordic countries have such programmes: Sweden and Finland have had recognized specialties for more than 25 years and Norway since 2006. The availability of the specialist service is therefore much better in Sweden and Finland than in Norway. There are also great differences concerning salary during the training period. Whereas the specialist candidates do get a salary from the state in Finland, candidates in Norway receive no such from either the state or county (2008). The postgraduate programmes in these countries are broadly in accordance with the guidelines developed by the Specialist Committee in the European Academy of Dental and Maxillofacial Radiology (EADMFR). The programmes are three years full-time and a large portion of the time is used to obtain clinical competence in the application of advanced radiological modalities for examination and diagnostics of the maxillofacial region. In Denmark, the only Nordic country without such specialty, there is an obvious need for a specialist programme because of technological development and the inherent diagnostic responsibility. CBCT scanners produce tomographic images that are more or less identical with those produced by conventional CT scanners, and the different machines operate with a radiation field varying from a few cm to including greater parts of the head. To ensure a responsible use of advanced modalities there is a need for a postgraduate programme after the undergraduate curriculum. A number of countries in Europe, such as Poland, Hungary, Turkey and Germany have realized this and many are working to obtain a national speciality. The specialist document developed by the EADMFR, available on the Internet, will be of great importance for nations that are developing specialist programmes. The EADMFR is also working intensively to develop scientifically based guidelines to ensure the responsible use of CBCT. This work is supported by EU/EUROTOM (European Atomic Energy Community).

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

=fi]Xkk\ifgcpje`e^\i1 Tore A. Larheim, professor, dr.odont. Avdeling for kjeve- og ansiktsradiologi, Institut for klinisk odontologi, Det odontologiske fakultet, Universitet i Oslo Christina Lindh, professor, odont.dr. Avdelning för Odontologisk røntgendiagnostik, Odontologiska fakulteten, Malmö högskola Jaakko Peltola, ph.d., professor Department of Oral Radiology, Institute of Denstistry, University of Helsinki

ANNONCER

Ann Wenzel, professor, lic. et dr.odont. Afdeling for Oral Radiologi, Tandlægeskolen i Århus, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i m`j\j Y [\ g K;CE<K f^ ` KXe[c´^\YcX[\k 8eefeZ\i k\^e\j ]fi (, eldi\ ( i X[ ^Xe^\e % ;\i ]Xbkli\i\j ]fi \k _Xcmk i X[ ^Xe^\e [\e (% Xgi`c f^ (% fbkfY\i% Gi`j\e \i bi% )/#'' gi% dd " dfdj gi% ^Xe^% KXe[c´^\]fi\e`e^\e g kX^\i j`^ `bb\ XejmXi\k ]fi Xk bfcc\^\i [\i XeefeZ\i\i le[\i bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i# Y\j`[[\i [\ ]fieµ[e\ bmXc`ÔbXk`fe\i% 8eefeZ\i`e^ le[\i bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i \i ]fiY\_fc[k d\[c\dd\i X] KXe[c´^\]fi\e`e^\e% ?\em\e[\cj\ k`c 8e\kk\ Bf]f\[# kc]% ** +/ .. *- \cc\i \$dX`c1 Xb7k[c%[b

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

=8>C@>< 8IK@BC<I

215

G?%;$8=?8E;C@E> 8LKFI<=<I8K

@e`k`Xc [\ekXc Y`fÔcd[Xee\cj\ jkl[\i\k d\[ bfe]fbXc cXj\i$jZXee`e^d`bifjbfg` f^ Õlfi\jZ\ej `e j`kl$_pYi`[`j\i`e^ 8]_Xe[c`e^\e fd]Xkk\i \e bmXek`kXk`m f^ bmXc`kXk`m XeXcpj\ X] `e`k`Xc\ jkX[`\i X] `ekXbk Y`fÔcd[Xee\cj\ m\[ _a´cg X] dfc\bpc´iY`fcf^`jb\ f^ jk\i\fcf^`jb\ d\kf[\i

@i\e\ ;`^\

Videnskabelig assistent, tandlæge, ph.d. Afdeling for Tandsygdomslære, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

K

ombineret brug af konfokal laser-scanningmikroskopi (CLSM) og fluorescens in situ-hybridisering (FISH) tilbyder nye muligheder for analyse af kolonisationsmønstre og rumlige forhold samt ændringer i sammensætningen af specifikke medlemmer af den mikrobielle population over tid i intakt dental biofilm. Formålet med ph.d.-afhandlingen var: 1. at beskrive kolonisationsmønstret for initial dental biofilmdannelse (6-48 timer) ved brug af fluorescerende 16S rRNA-mærkede oligonukleotid-prober til identifikation

Den afsluttende forelæsning med titlen »Initial dental biofilm formation studied by confocal laser scanning microscopy and fluorescence in situ hybridization« fandt sted 2. oktober 2008 på Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. Medlemmer af bedømmelsesudvalget var lektor, dr.odont. Ellen Frandsen (formand), Odontologisk Institut, AU; professor, dr.odont. Anne Aamdal Scheie, University of Oslo, Norge, og dr. Robert Palmer, Jr., Ph.D., National Institute of Dental Craniofacial Research, National Institute of Health, Bethesda, USA. Vejledere for projektet har været lektor Bente Nyvad, professor Mogens Kilian og professor Holger Nilsson, Aarhus Universitet, i samarbejde med professor Jens Randel Nyengaard, Aarhus Universitet.

216

af streptokokker og andre bakterier ved hjælp af CLSM og FISH; 2. at analysere populationsdynamik og foretrukne kolonisationsmønstre for Actinomyces-arter, streptokokker og andre bakterier i løbet af de initiale 48 timer af biofilmdannelse og 3. at beskrive en stereologisk metode for kvantificering af bakterier i intakt biofilm. Gifa\bk\k Biofilm blev indsamlet på standardiserede glasstykker monteret i intraorale akrylskinner, som blev båret af 10 individer i 6, 12, 24 og 48 timer. Herefter blev alle biofilm mærket med 16S rRNA-mærkede oligonukleotid-prober til identifikation af streptokokker (STR405), Actinomyces-arter (ACT476) eller alle bakterier (EUB338) og analyseret ved hjælp af

Fig. 1. CLSM-billeder af in situ-biofilm. På billederne repræsenterer gul-grønt, blåt og rødt henholdsvis streptokokker, Actinomyces-arter og resten af bakterierne. A viser detaljer fra 12 timers biofilm. B og C er sagittale billeder af 48 timers biofilm fra to forskellige individer. Bemærk at Actinomycesarter (blå) hovedsageligt er identificeret i inderste del af biofilmen tæt ved glasoverfladen (nederst), billederne B og C er 200 μm brede.

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

G?%;$8=?8E;C@E> 8LKFI<=<I8K

CLSM. Kvantificering af bakterier blev udført ved hjælp af stereologiske metoder, en 2D unbiased tælleramme og en 2D fractionator. Studierne viste, at kombineret brug af FISH og stereologiske metoder er hensigtsmæssig til at opnå unbiased og pålidelig information om den numeriske fordeling af specifikke bakterielle populationer i unge intakte biofilm. Observationerne bekræftede tidligere fund, der har vist, at streptokokker er de dominerende kolonisatorer i tidlig dental biofilm sammen med Actinomyces-arter (Fig. 1). Der sås en tydelig stigning i totale antal bakterier, streptokokker og Actinomyces-arter over tid med en tendens til langsommere vækst af Actinomyces-arter i forhold til streptokokker. Det initiale kolonisationsmønster blev domineret af adsorption af enkeltbakterier såvel som små aggregater bestående af flere bakteriearter (Fig. 1A). Biofilm efter 24-48 timer viste tilstedeværelse af »skorstene« af komplekse flerlagede mikrokolonier hovedsageligt bestående af streptokokker strækkende sig vinkelret fra overfladen. Den centrale del af disse mikrokolonier var enten sparsomt koloniseret eller bestod af kokkoide eller stavformede/filamentøse ikke-streptokokker eller Actinomyces-arter. Desuden var Actinomyces hovedsageligt lokaliseret i den indre del af flerlagede biofilm (Fig. 1B, C).

1. Dige I, Nilsson H, Kilian M, Nyvad B. In situ identification of streptococci and other bacteria in initial dental biofilm by confocal laser scanning microscopy and fluorescence in situ hybridization. Eur J Oral Sci 2007; 115: 459-67. 2. Dige I, Nyengaard JR, Kilian M, Nyvad B. Application of stereological principles for Quantification of bacteria in intact dental biofilms. Oral Microbiol Immunol. 2009; 24: 69-75. 3. Dige I, Raarup MK, Nyengaard JR, Kilian M, Nyvad B. Qualitative and quantitative studies of Actinomyces spp. in initial dental biofilm formation by confocal laser scanning microscopy and fluorescence in situ hybridization. Submitted.

hjælp af kombineret brug af CLSM og FISH. Ud over at give ny information om kolonisationsmønstre under initial biofilmdannelse blev for første gang anvendt en matematisk designbaseret stereologisk metode til kvantificering af specifikke bakterier i intakte biofilm. Det blev konkluderet, at den kombinerede brug af FISH og CLSM er velegnet til at studere biofilmarkitektur tredimensionelt, ligesom brugen af de stereologiske metoder kan give øget forståelse af ændringer i bakteriesammensætningen over tid.

8EEFE:<I

Bfebclj`fe Ph.d.-afhandlingen har for første gang beskrevet en systematisk undersøgelse af initial dental biofilmdannelse ved

Afhandlingen »Initial dental biofilm formation studied by confocal laser scanning microscopy and fluorescence in situ hybridization« omfatter 63 sider og bygger på følgende tre delarbejder:

K`gj fd jk`cc`e^jXeefeZ\i ;l bXe j\ Xck fd X]c\m\i`e^j]i`jk\i# gi`j\i# d\[`\i f^ ]fidXk\i g nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b Æ bc`b g 8eefeZ\Z\ek\i&D\[`\`e]fidXk`fe% ;l bXe jgXi\ g\e^\ m\[ Xk Yil^\ jkXe[Xi[]fidXk\i ` KXe[c´^\YcX[\k% 0( X] Xcc\ d\[c\dd\i c´j\i YcX[\k# _m\i ^Xe^ [\k l[bfdd\i# [`e j`bb\i_\[ ]fi Xk iXdd\ d c^ilgg\e% ;\i ]`e[\j `bb\ ef^\k Xe[\k d\[`\# [\i [´bb\i d c^ilgg\e j ^f[k% BfekXbk1 8e\kk\ Bf]f\[ × \$dX`c1 Xb7k[c%[b 8dXc`\^X[\ (. × GfjkYfbj (+* × ;B$(''+ BµY\e_Xme B K\c\]fe1 ** +/ .. *- × =Xo1 ** +/ .. *' × nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

=8>C@> FI@<EK<I@E>

217

BFDD<EK8I

<ifj`fe\i KXeb\i m\[iµi\e[\ jpi\jbX[\i g k´e[\i Æ \e bcX^\ fm\i dXe^\c]lc[ Y\_Xe[c`e^ f^ `e]fidXk`fe ` [\e bfddleXc\ kXe[gc\a\

9aXie\ =i\\j\

S

yreskader eller erosioner på tænder hos unge som følge af indtagelse af store mængder syreholdige læskedrikke og sodavand har i de sidste 10 år været grundigt belyst i litteraturen, også i flere artikler i Tandlægebladet (1,2). Et af problemerne med syreskaderne er den relativt langsomme progression, der ofte ikke giver de unge alvorlige gener, mens de er hjemmehørende i den kommunale tandpleje. Information i den kommunale tandpleje om, hvor galt det kan gå, hvis syrepåvirkningen ikke standses, har derfor ofte samme effekt ”som at slå vand på en gås”. Desuden kan syreskaderne være kombineret med tandslid fra bruksisme, således at fjernelsen af hårdt tandvæv yderligere forværres. Til underbygning af problemets omfang har Frederiksberg Kommune i 2007 foretaget en undersøgelse, der blandt 2000 unge i alderen 12-18 år har vist syreskader af forskellig grad hos 14 % af de unge. Undersøgelsen blev omtalt i oktober 2008 i Helse (3). Det må umiddelbart antages og frygtes, at hyppigheden af syreskader er nogenlunde den samme for landets øvrige kommuner. Illustrationen til artiklen i Helse viser humoristisk det mulige perspektiv, at behandlingen af syreskader i fremtiden vil overstige cariesbehandlingen i de kommunale tandplejer. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har netop behandlet en klage over, at en kommunal tandpleje ikke gjorde tilstrækkeligt for at ”stoppe” syreskaderne på en nu 21-årig mand. Det, der initierede klagen, er et kendt tema i Patientklagenævnet, nemlig at der, flere år efter at den unge er ophørt i den kommunale tandpleje, konstateres et stort og økonomisk bekosteligt behandlingsbehov i form af kronebehandling på flere tænder. I en sådan situation er det nok naturligt, at man bliver chokeret og ”glemmer” alt om, hvad der er foregået i den kommunale tandpleje. Den unge mand og hans forældre var ifølge klageskrivelsen aldrig blevet advaret om, at rigelig indtagelse af sure læskedrikke og sodavand kan give skader på både emalje og dentin, der kan medføre et stort behandlingsbehov i tidlig voksenalder. I 1989 begyndte klager som treårig i den indklagede kommunale tandpleje. I årene 1993 til 2000 var han indskrevet i en anden kommunal tandpleje i en anden del af landet. I 2001 var der fire konsultationer. Det blev journal218

ført, at der var ekstremt slid bag på hjørnetænderne og erosioner. Der blev spurgt til sure opstød, og hjemmet blev bedt om at ringe. Moderen oplyste, at der ikke var sure opstød, og der blev fremstillet en bidskinne. I 2002 var der tre konsultationer, hvor ”sliddet” blev berørt. Det blev journalført, at han ikke brugte sin bidskinne, og der blev sendt et brev til hjemmet, der orienterede om vigtigheden af, at skinnen blev brugt. Få måneder senere blev det journalført, at der var ”kæmpeslid” på tænderne, og at der ved konsultation fire måneder senere skulle ses, om sliddet fortsatte. Ved denne konsultation blev det journalført, at der var meget sodavandsdrikkeri, og at det straks skulle stoppes. I 2003 var der tre konsultationer, og ved to af dem blev det journalført, at bidskinnen kun blev brugt af og til. Da moderen telefonisk kontaktede den kommunale tandpleje og oplyste, at drengen havde ondt i tænderne, havde tandlægen en alvorlig snak med drengen om de kraftige syreskader. Ved den sidste konsultation i 2004 var der endnu en gang en alvorlig samtale om slid, syreskader og brug af bidskinne. På udskrivningsbrevet til den private tandlæge blev der anført ”kæmpeerosioner og bevidst om ekstremt sodavandsforbrug”. Patientklagenævnet fandt i sin afgørelse af sagen ikke anledning til kritik af tandlægen i den kommunale tandpleje for hendes behandling og information af drengen og hans forældre i forbindelse med hans store forbrug af syreholdige læskedrikke. Det interessante er, at journalmaterialet fra den kommunale tandpleje efter nævnets opfattelse viste, at tandplejen havde gjort rigtig meget ved mange konsultationer for at informere drengen og hans forældre om problematikken omkring syreskader. C`kk\iXkli 1. Larsen MJ, Poulsen S, Hansen IL. Erosioner og klinik hos en gruppe danske skolebørn. Tandlægebladet 2003; 107: 240-6. 2. Lynge Pedersen AM, Frese B, Nauntofte B. Tanderosioner af kompleks ætiologi. Tandlægebladet 2006; 110: 312-22. 3. Marott P. Helse 2008; 26-27.

=fi]Xkk\i Bjarne Freese, tandlæge, ph.d. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

FI@<EK<I@E>

;\e `e[`m`[l\cc\ ]fijbe`e^j]i`_\[ le[\i [\YXk D\^\k kp[\i g m´j\ekc`^\ ´e[i`e^\i m\[ i\m`j`fe\e X] le`m\ij`k\kjcfm\e

E`cj$<i`b =`\_e

8: X]_fc[k ` BµY\e_Xmej Le`m\ij`k\kj =\jkjXc [\e )/% aX$ elXi )''0 \e _µi`e^ ` ]fiY`e[\cj\ d\[ [\e lX]_´e^`^\ le`m\ij`k\kj\mXcl\i`e^# jfd jbXc ^\ee\d]µi\j ` i% @ _µi`e$ ^\e mXi [\i `e[c´^ ]iX le`m\ij`k\k\ie\j m`[\ejbXY\c`^\ d\[XiY\a[\i\# `ejk`klkc\[\i\# i\bkfi\i f^ Z\ekiXc\ gfc`k`b\$ i\ g le`m\ij`k\kjfdi [\k%

I

kke alene erfaringerne med universitetsloven af 2003 var sat under debat, men også de samlede vilkår, som universiteterne styres efter, var i fokus. Særlig blev spørgsmål som den enkelte forskers forskningsfrihed, de ansatte lederes vilkår for god ledelse, de økonomiske styringssystemer samt den tiltagende regelstyring diskuteret. Det fremgik tydeligt af den afsluttende session, hvor politikerne havde ordet, at den nuværende universitetslov

C\bkfi <i`b JkiXe^\ G\k\ij\e# @ejk`klk ]fi ?`jkfi`\ f^ Fdi [\jkl[`\i# 8Xi_lj Le`m\ij`k\k =fijbe`e^j]i`_\[ \i ^ile[cX^\k ]fi jXd]le[\k f^ ]fil[j´ke`e^ ]fi ep \ib\e[\cj\

samt de omstædigheder, hvorunder universiteterne styres, indebærer store problemer på universiteterne i dag. For de fem deltagende politikere, som repræsenterede Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, var det under dagens debat blevet klart, at der er betydelige problemer på de danske universiteter. Politikerne lagde i udgangspunktet vægt på, at de under høringen først og fremmest var lyttende. Samtidig erkendte de, at der er behov for ændringer i universi-

C\bkfi C\`] Jµe[\i^XXi[# 9`fcf^`jb @ejk`klk# BµY\e$ _Xmej Le`m\ij`k\k @e[`m`[l\c ]fijbe`e^j]i`_\[ Yµi `e[jbi`m\j ` cfm\e2 l[\e `e[`m`[l\c ]fijbe`e^j]i`_\[ `e^\e le`m\ij`k\k\i# d\e _µajbfc\i M\[i% d\[XiY\a[\i`e[Õp[\cj\1 DXe^\ _a\ie\i k´eb\i Y\[i\ \e[ ] _a\ie\i

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

tetsloven og i finansieringen af universiteterne. De lagde alle vægt på vigtigheden af velfungerende universiteter for samfundets udvikling og var derfor alle berørt af, hvad der var blevet sagt. De ville tage de nævnte problemer, som de universitetsansatte havde nævnt, med hjem til seriøs overvejelse. Fire af politikerne var meget klare angående tilførsel af flere basismidler til universiteterne, således at balancen mellem basismidler og de offentligt eksterne konkurrence-

A\jg\i CXe^YXcc\# ;Xejb =fcb\gXik` 9Xj`jd`[c\ie\ jbXc j´kk\j fg M` jbXc j`bi\ f^ l[Yp^^\ [\e ]fijbe`e^jYXj\i\[\ le$ [\im`je`e^

udsatte midler forskydes mod en større andel af basismidler. Alene Venstres repræsentant var ikke så klar angående dette. Det blev påpeget, at en større andel af basismidler har flere fordele. Det vil bl.a. give mulighed for at styrke den enkelte forskers forskningsfrihed og medvirke til at sikre den faglige bredde på et højt niveau i de forskningsbaserede uddannelser. Dette indebærer, at der lægges færre midler i de konkurrenceudsatte strategiske puljer, såvel

@ejk`klkc\[\i Dfik\e CXjj\e# @ejk`klk ) Æ ¥bfefd`# Gfc`$ k`b f^ =fimXcke`e^# 8XcYfi^ Le`m\ij`k\k FgX[k`c \i cfpXc`k\k\e Xejg´e[k# f^ e\[X[k`c \i cfpXc`$ k\k\e Xejg´e[k

i forskningsrådssystemet som internt på universiteterne. Den enkelte forsker skal derved ikke anvende så megen tid til at ansøge om forskningsmidler, men kan i stedet hellige sig kerneopgaverne: forskning og undervisning og få bedB`ijk\e 9ifjYµcc# JfZ`Xc[\dfbiXk\ie\ D\[XiY\a[\i$ f^ jkl[\ek\i`e[Õp[\cj\ jkpib\i c\^`k`d`$ k\k\e M` m`c j\ g [\e `e[`m`[l\cc\ ]fijbe`e^j]i`_\[

=8>C@> FI@<EK<I@E>

219

FI@<EK<I@E>

@ejk`klkc\[\i @Y Gflcj\e# @ejk`klk ]fi Blckli f^ @[\ek`k\k# Ifjb`c[\ Le`m\ij`k\k @ejk`klkc\[\i\e \i `ejk`klkk\kj kXcjdXe[ C`^\jfd le`m\ij`k\kjcfm\e jbXc \mXcl\i\j# jbXc f^j le`m\ij`k\kjc\[\ie\ \mXcl\i\j

re mulighed for at forfølge forskningslinjer, der ikke nødvendigvis er knyttet til kortsigtede prioriteringer og strategier. Den individuelle forskningsfrihed var således også et væsentligt tema under høringen. I den forbindelse blev spørgsmålet om god ledelse af institutterne et centralt emne. Under den nuværende lov kan institutlederne pålægge de videnskabelige medarbejdere opgaver i et sådant omfang, at der bliver meget lidt tid til fri forskning, idet den forskning, der gennemføres, kan pålægges medarbejderne inden for de lagte strategier, hvortil midlerne i dag langt

AfeXj ;X_c# JfZ`Xc`jk`jb =fcb\gXik` @ejk`klkc\[\ie\ jbXc _Xm\ \k i [ m\[ j`[\e X] j`^# l[\e Xk [\k jm´bb\i c\[\ie\

hen ad vejen er knyttet. I denne sammenhæng blev bl.a. spørgsmålet om valgte kontra ansatte ledere diskuteret. Der var generel enighed om, at universiteterne i dag er så mangfoldige og komplekse institutioner, at kravene til professionel ledelse er så store, at ansættelse af ledere er at foretrække. Samtidig er det vigtigt, at institutlederne har indgående kendskab til fagene, som institutterne beskæfti-

I\bkfi A\ej F[[\ij_\[\# Jp[[Xejb Le`m\ij`k\k D\[XiY\a[\i\ f^ jkl[\i\e[\ jbXc `e[[iX^\j ` le`m\ij`$ k\k\ie\j [X^c`^\ c`m ;\i jbXc jkiXdd\j fg g gifZ\jj\e m\[ Xej´kk\cj\ X] ep `ejk`klkc\[\i2 `e[[iX^\cj\ X] jXdXiY\a[jl[mXc^ bXe m´i\ m`^k`^k

220

ger sig med. Der er ikke altid sikkerhed for, at dette er tilfældet under den nuværende lov, hvorfor politikerne ved den kommende lovændring overvejer at styrke institutledelsen gennem medarbejder- og studenterindflydelse samt at få etableret ansættelsesmekanismer for institutlederen, der sikrer dennes legitimitet blandt de ansatte. Man talte i denne forbindelse om 1. generation af ansatte institutlede-

Gif]\jjfi G\k\i ?Xi[\i# @ejk`klk ]fi <e^\cjb# >\idXejb f^ IfdXejb# BµY\e_Xmej Le`m\ij`k\k ;\k kfgjkpi\[\ _`\iXib` \i gifYc\d\k2 jfma\k`jb m`ib$ jfd_\[jblckli

re, hvor beslutningskraft har været helt essentiel. Man ser nu frem til 2. generation, hvor man får styrket samspillet mellem ledelse og medarbejdere på institutniveau. Dette for at give medarbejdere reel indflydelse og inddragelse i ledelsens beslutninger med henblik på at udvikle bedst mulige studie- og forskningsmiljøer i stedet for at risikere medarbejdernes ligegyldighed i forhold til ledelsen. Et sidste væsentligt tema under høringen var den detailstyring, som universiteterne er udsat for fra ministeriet gennem love, bekendtgørelser og udviklingskontrakter samt

I\bkfi IXc] ?\dd`e^j\e# BµY\e_Xmej Le`m\ij`k\k J\cm fd cfm\e \i \e iXdd\cfm# _Xi [\k be\Y\k d\[ ]i`_\[j^iX[\i ` [\e [X^c`^\ jkpi`e^ 9XcXeZ\e \i m`gg\k ]fi d\^\k k`c glca\d`[c\i ` ]fi_fc[ k`c YXj`jd`[c\i @ ejk`klkc\[\i\e jbXc _Xm\ c\^`k`d`k\k# [\i i´bb\i l[ fm\i Xej´kk\cj\jk`[jglebk\k

det tilhørende kontrolapparat. Dette pålægges universiteternes ledelser (rektorerne), som så må presse det videre ned i systemet til dekaner og institutledere med det resultat, at der opstår frustrationer og oplevelse af mistillid til medarbejderne. Høringen viste, at der er almindelig forståelse for, at der må gøres noget ved dette problem, som ikke er motiTANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

FI@<EK<I@E>

@ejk`klkc\[\i Af_Xee\j Eµii\^XXi[ =iXe[j\e# @ejk`klk ]fi C`kk\iXkli# Blckli f^ D\[`\i# Jp[[Xejb Le`m\ij`k\k @ejk`klkc\[\i\e jbXc m´i\ ` µa\e_µa[\ d\[ bfcc\^\ie\ Æ `bb\ m´i\ [`i\bkµi Fg]Xkk\i j`^ `bb\ jfd \e [\c X] [\e cf[i\kk\ c\[\cj\j$ jkilbkli @ejk`klkc\[\ie\ jbXc m´i\ ]X^c`^\

DXi`Xee\ A\cm\[# ;\k IX[`bXc\ M\ejki\ 9Xe^\ ]fi# Xk le`m\ij`k\k\ie\ \i m\[ Xk m´i\ ` \k dXi$ b\[jjkpi`e^jjpjk\d

8EEFE:<I

verende for universiteternes medarbejdere, og som udvikler en lønmodtagerkultur i stedet for engagement og kreativitet. Nu skal universitetsevalueringen i gang, og derefter følger lovrevisionen. Meget kunne tyde på, at der kommer væsentlige ændringer i loven, som tager hånd om de nuvæ-

rende problemer, som de fleste deltagere i høringen syntes at erkende. Da de odontologiske institutter er universitetsinstitutter, vil ændringerne naturligvis komme til at berøre tandlægeuddannelsen og den odontologiske forskning. Det var en dag, hvor man kunne gå opmuntret hjem. Man må håbe – den dag loven skal revideres – politikerne så husker, at de har sagt, der er behov for ændringer.

K`gj fd jk`cc`e^jXeefeZ\i ;l bXe j\ Xck fd X]c\m\i`e^j]i`jk\i# gi`j\i# d\[`\i f^ ]fidXk\i g nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b Æ bc`b g 8eefeZ\Z\ek\i&D\[`\`e]fidXk`fe% ;l bXe jgXi\ g\e^\ m\[ Xk Yil^\ jkXe[Xi[]fidXk\i ` KXe[c´^\YcX[\k% 0( X] Xcc\ d\[c\dd\i c´j\i YcX[\k# _m\i ^Xe^ [\k l[bfdd\i# [`e j`bb\i_\[ ]fi Xk iXdd\ d c^ilgg\e% ;\i ]`e[\j `bb\ ef^\k Xe[\k d\[`\# [\i [´bb\i d c^ilgg\e j ^f[k% BfekXbk1 8e\kk\ Bf]f\[ × \$dX`c1 Xb7k[c%[b 8dXc`\^X[\ (. × GfjkYfbj (+* × ;B$(''+ BµY\e_Xme B K\c\]fe1 ** +/ .. *- × =Xo1 ** +/ .. *' × nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

=8>C@> FI@<EK<I@E>

221

K8E;C¤><=FI<E@E><E D<E<I

KXe[kli`jk\i i`j`b\i\i fm\iY\_Xe[c`e^ Det er efterhånden ingen nyhed, at der er danskere, der rejser til udlandet for at få tandbehandling. Selv ejeren af AvMinTand.dk, Asger Mønster Frydkjær, har svært ved at få sit tandrejsebureau markedsført som en nyskabelse. Nyt er det til gengæld, at mange andre end Asger Mønster Frydkjær har øjnet en mulighed for at tjene penge på danskere, der mener at kunne spare penge ved at – Tænder skal lade sig behandle af tandlæger behandles på det i lande som Polen, Ungarn og rette tidspunkt. Ikke Tyrkiet. På feriemessen i Bella for sent – men heller Center i København i februar ikke for tidligt måned var der eksempelvis et overraskende stort antal udstillende firmaer, der tilbød tandrejser eller kirurgirejser. Tandlægeforeningen har hidtil gjort en del ud af at gøre patienterne opmærksomme på, at der kan være en anden tryghed og sikkerhed ved at gå til tandlæge i Danmark, end der er i udlandet. Dertil kommer, at man ikke opnår den bedst mulige kontinuitet i behandlingsforløbet, hvis man går til tandlæge i Stettin den ene måned og i Stenløse den næste. Den europæiske tandlægeorganisation CED har derudover påpeget, at tandlægeturisme altid indebærer en risiko for overbehandling. Og senest har formanden for den norske tandlægeforening, Gunnar Lyngstad, udtrykt

Susanne Andersen, formand for Tandlægeforeningen

=FKF 1 ? <E I@B J¥ I<EJ<E

222

bekymring på vegne af de patienter, der opsøger tandlæger uden for Norges grænser. Ifølge Gunnar Lyngstad er der fare for, at visse udenlandske tandklinikker kompenserer for lavere pris ved at øge det antal tænder, som behandles. Vi kan ikke hævde, at tandlæger i udlandet generelt pådutter danske patienter behandlinger, som de reelt ikke har brug for. Men vi har da set patienter, der er kommet hjem efter at have fået sat kroner på ganske mange tænder. Også på tænder, som vi herhjemme ikke ville have behandlet med kroner. Gunnar Lyngstad har sagt, at tænder skal behandles så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Jeg er enig med min norske formandskollega, men jeg synes også, det er vigtigt at få slået fast, at en fagligt forsvarlig behandlingsplanlægning indebærer, at behandlinger ikke udføres, før det er nødvendigt. Det er ikke i patientens interesse at få en krone 5-10 år for tidligt. Som danske tandlæger må vi respektere patienternes ret til frit at vælge tandlæge. Men vi har også en forpligtelse til at informere sagligt om de risici, der er ved at opsøge en tandlæge i udlandet. Og et af de gode råd, vi skal blive endnu bedre til at give videre til patienterne, er: Tænder skal behandles på det rette tidspunkt. Ikke for sent – men heller ikke for tidligt.

TA N DL Æ G E B L A DE T 2 0 0 9 · 11 3 · N R . 3

"

! # # #

NY STUDIEORDNING I KØBENHAVN SKILLER VANDENE Ep jkl[`\fi[e`e^ ]fi bXe[`[Xkl[[Xee\cj\e g KXe[c´^\jbfc\e ` BµY\e_Xme iljk\i ]i\dk`$ [\ej kXe[c´^\i Y\[i\ k`c Xk kX^\ j\cmjk´e[`^ jk`cc`e^ k`c ep\ Y\_Xe[c`e^\i% J cXe^k i´bb\i \e`^_\[\e% D\e [\k dµ[\i bi`k`b# Xk [\bXeXk\k g YXj`j X] `e[jg`c ]iX \eb\ck\ ]X^c`^\ d`caµ\i ` j`[jk\ µa\Yc`b mXc^k\ Xk fggi`fi`k\i\ [\e bc`e`jb\ `dgcXekfcf^` f^ fikf[fek`\e

DXi`Xee\ 9fd

I januar blev Tandlægeskolen i København klar til at affyre andet trin i den totrinsraket, som samlet set er en ny tandlægeuddannelse. Det skete, da dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet godkendte en ny studieordning for den toårige kandidatuddannelse. Første trin af raketten blev skudt af sted for tre år siden, da studieordningen for den treårige bacheloruddannelse trådte i kraft. Den nye kandidatuddannelse bygger videre på samme principper som på bacheloruddannelsen, og de to »trin« skal ifølge studieleder Lis Almer ses i sammenhæng. – Det gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen, at vi styrker de studerendes evne til selvstændigt at tilegne sig viden. Der er mere tid til selvstudier, mere ansvar for egen læring og mere vægt på den akademiske tradition, siger Lis Almer. Desuden er der nu mere tværfaglighed i uddannelsen. Det gælder bl.a. på de teoretiske blokkurser, der som noget nyt ligger umiddelbart inden undervisning i klinik. På blokkurserne bliver de studerende undervist i flere fagområder, og ved en prøve skal de vise, at de har styr på teorien, inden de får fingre i patienter i klinikken. – Jeg hører fra lærerne, at det allerede har betydet meget godt for undervisningen i klinikken, fordi de stude224

rende forinden har erhvervet sig et bedre teoretisk fundament, siger institutleder Lone Schou. ?fc[le[\im`je`e^ XÕµj\i ]fi\c´je`e^\i Tidligere har tandlægeuddannelsen været præget af mange forelæsninger og pressede studerende, der ofte i sidste øjeblik læste pensum op før eksamen. Med den nye studieordning tilstræbes, at de studerende lærer stoffet i en løbende proces og ofte på relativt små hold med 24 studerende. Ifølge studieleder Lis Almer er forventningen til den pædagogiske ændring, at stoffet når at bundfælde sig bedre i løbet af studiet, og at de færdiguddannede tandlæger kommer ud med en mere solid viden. – Den nye studieordning betyder, at en kandidat har en totalt opdateret akademisk viden og en viden, der er bundfældet, fordi den er tilegnet over tid, i tværfaglig undervisning og i en mere dialogbaseret undervisning end før, siger Lis Almer. Bi`k`b ]iX [\ jkl[\i\e[\ Tandlægestuderende Anders Byrel er medlem af Studienævnet, der har kompetencen til at udvikle nye studieordninger. Han hilser den akademiske udvikling velkommen. TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

@CCLJKI8K@FE1 CCLJKI8

– Hele grundidéen er, at vi skal tænke mere akademisk. Når vi kommer ud, tror jeg, at vi har en solid viden, der gør os i stand til selvstændigt at tage stilling til nye behandlinger. Vi kan læse og forstå den faglige litteratur og skelne mellem godt og skidt blandt nye behandlinger af fx parodontitis, siger Anders Byrel. Men de studerende er bekymrede for, om de undervejs får for lidt klinisk undervisning. – Det er klart, at den egentlige rutine skal vi først opnå i klinikken efter endt uddannelse, men kliniktiden på skolen er ikke ligegyldig, siger Anders Byrel. I den studieordning, som Studienævnet indstillede til dekanens godkendelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, var der 6 % mindre klinik på kandidatuddannelsen end tidligere. På basis af en faglig høring valgte dekanatet herefter at revidere forslaget til studieordningen, så to områder blev styrket: klinisk implantologi og ortodonti. Og da der ikke er meldinger om, at budgetrammen tilsvarende forøges, vil dette formentlig resultere i et reduceret undervisningsudbud på andre kliniske områder af uddannelsen, frygter de studerende. Institutleder Lone Schou forstår de studerendes bekymring, men understreger, at klinikkens omfang ikke kendes endnu. Samtidig siger hun, at de studerende ikke skal frygte, at op prioriteringen af implantologi og ortodonti vil betyde reduceret undervisningsudbud på andre kliniske områder.

¾ K8E;C¤>< F> J8D=LE;

225

NY STUDIEORDNING I KØBENHAVN SKILLER VANDENE

¾

9il[ g kiX[`k`fe\e Det er et brud på traditionen, at dekanen ændrer i en studieordning, som Studienævnet har brugt år på at forberede. Prodekan for uddannelse på fakultetet Flemming Dela forklarer beslutningen sådan her: – Det skete på baggrund af vægtige argumenter fra de relevante fagmiljøer på Odontologisk Institut, på baggrund af indkomne høringssvar fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og på baggrund af sammenligninger af curriculum med engelske, nordamerikanske og europæiske tandlægeuddannelser, forklarer han, og institutleder Lone Schou supplerer: – Høringen medførte, hvad jeg vil kalde nogle meget få og mindre ændringer i studieplansforslaget. Det er jeg godt klar over, at ikke alle er enige i. Men hvor store ændringerne faktisk er, kan man først se til september, når udmøntningen er på plads, siger Lone Schou, der nu sidder med det regnestykke, der skal få pengene, lærerkræfterne og den nye studieordning til at gå op i en højere enhed. De studerendes repræsentant Anders Byrel synes, at det er utilfredsstillende, at høringen medførte ændringer af en længe forberedt studieordning: – Nu har jeg kun været med i arbejdet i et år, men hvis jeg for mange år siden havde været med til at lægge grundstenen til studieordningen, så ville jeg være utilfreds med, at der kommer ændringer i sidste øjeblik. Det virker som mangel på respekt for det forudgående arbejde, siger Anders Byrel. 226

– Jeg synes, at det vidner om store interne kommunikationsproblemer på Tandlægeskolen, at man laver en studieordning om i sidste øjeblik, siger han. =fijb\cc`^\ _fc[e`e^\i De studerendes kritik handler ikke kun om konsekvenserne af høringsproceduren, men også om de discipliner, der er blevet styrket. Den korte version af kritikken lyder, at klinisk implantologi er et speciale, som hører hjemme på en efteruddannelse. Man kan ikke på kandidatuddannelsen nå at lære faget ordentligt til at udføre behandlingen bagefter. Derfor er det tilstrækkeligt med en teoretisk introduktion. Hovedparten af de studerende foretrækker ifølge Anders Byrel, at uddannelsen prioriterer de grundlæggende færdigheder til brug i almindeligt tandlægearbejde. Styrkelsen af ortodonti er de studerende ifølge Anders Byrel også uenige i, da de færreste tandlæger skal ud at arbejde med tandregulering bagefter. Ortodontien er, siger han, en specialistuddannelse, man kan vælge at koncentrere sig om efter kandidatuddannelsen. – Vi mener, at der i Studienævnets forslag til studieordning var tilstrækkeligt med undervisning inden for ortodontien til, at vi bagefter som børnetandlæger kunne varetage de opgaver, som kræves, siger Anders Byrel, der er bekymret for, at de to styrkede fag underminerer undervisningen på andre fag. – Der er jo kun et vist antal timer at gøre godt med, og vi har fået at

vide, at der ikke kommer flere penge. Samtidig er klinisk implantologi og ortodonti to økonomisk tunge fag. Derfor vil det uundgåeligt gå ud over de mere basale odontologiske færdigheder, siger Anders Byrel. KXe[c´^\]fi\e`e^\e \e`^ ` bi`k`b Den bekymring deler Tandlægeforeningen ifølge formand Susanne Andersen. – Det er svært at udtale sig om konsekvenserne af den nye studieordning, når den endnu ikke er udmøntet i timer. Men vi er bekymrede for, at der bliver reduceret i de kliniske basisfag, når man vælger at sætte fokus på to fag, som er områder, man kan vælge at specialisere sig i efter studiet. Samtidig er der, som vi forstår det, ikke udsigt til, at uddannelsen tilføres flere ressourcer, så det er svært at se, at skolen kan undgå at nedprioritere basisfagene, siger Susanne Andersen. I sit høringssvar til dekanatet udtrykte Tandlægeforeningen desuden bekymring for, om klinikken nedprioriteres for meget. – Vi vil ikke ændre uddannelsen til en håndværkeruddannelse. Men det er vigtigt, at de studerende får et godt grundlag af kliniske færdigheder at bygge videre på, når de skal ud og møde patienterne i praksis, siger Susanne Andersen, der er helt enig i den akademiske styrkelse af uddannelsen. JmXi g bi`k`bb\e Institutleder Lone Schou er enig i, at det er vigtigt, at de studerende opnår kliniske kompetencer, og hun er også TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

– Det er klart, at den egentlige rutine skal vi først opnå i klinikken efter endt uddannelse, men kliniktiden på skolen er ikke ligegyldig« 8E;<IJ 9PI<C

bekendt med de studerendes kritiske røster. Men hun er ikke enig. – Jeg mener, at det er nødvendigt, at færdiguddannede tandlæger også kan visitere patienter til andre tandlæger, der har taget specialistuddannelsen i ortodonti, siger Lone Schou. Hvad angår den kliniske implantologi forventer institutlederen ikke, at kandidaterne bagefter er kvalificerede til selvstændigt at udføre behandlingen. Hun er helt enig i, at det kræver efteruddannelse. – Men vi bliver nødt til at lade de studerende prøve, hvordan man udfører behandlingen, bl.a. så de får respekt for, hvor kompliceret det er. Den kliniske implantologi er vokset meget i de seneste år, og der er stor interesse for det fag. Derfor skal vi som undervisningsinstitution sørge for at introducere de studerende også til det fagområde, siger Lone Schou. Derudover undrer hun sig over bekymringen for, om der bliver for lidt klinisk undervisning i basale fag. – Kritikken undrer mig, for studieordningen er slet ikke udmøntet endnu, så ingen ved, hvordan det kommer til at se ud. Men vi vil i hvert fald sørge for, at de fundamentale principper og forståelsen for klinikken er i orden. Den egentlige rutine med det kliniske virke opnår man jo først efter uddannelsen, siger hun. Hvad angår processen og kommunikationen mener hun, at det havde været ønskeligt med flere høringer undervejs, også internt i huset, i studieplanens tilblivelsesproces. – Jeg har stor respekt for studienævnets arbejde og forstår, at det ikke kan undgås, at ændringer medføTANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

rer røre i andedammen. Men nu glæder jeg mig til at samarbejde med alle relevante parter om at udmønte den nye studieordning, siger Lone Schou. @bb\ Õ\i\ g\e^\ Tandlægebladet har spurgt prodekan for uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Flemming Dela, om Tandlægeforeningen og de studerende har grund til at være bekymrede for, at der kommer mindre undervisning i basisfagene. Til det svarer han: – Nej, målbeskrivelserne for alle fag og kurser er uændrede i forhold til det forslag til en ny kandidatuddannelse, som blev vedtaget af Studienævnet for Odontologi. Altså skal Tandlægeskolen stadig leve op til de oprindeligt fastsatte mål

for basisfagene. Men ændringerne af studieordningen medfører ikke større bevillinger, end der ellers ville have været. Nu som før er uddannelsesøkonomien reguleret ved den ministerielle taxameterordning sammen med en bevilling til drift af tandlægeklinikken, forklarer Flemming Dela. Q Marianne Bom er freelancejournalist

Nils-Erik Fiehn bestrider stillingen som ansvarshavende redaktør på Tandlægebladet samtidig med, at han i sin egenskab af lektor på Tandlægeskolen i København har deltaget i det studieplansarbejde, som denne artikel beskriver. For at undgå habilitetsproblemer har han afstået fra at medvirke i tilblivelsen af denne artikel i alle dens faser - fra idé til færdig redigering.

Baggrunden for ændringerne KXe[c´^\jbfc\e c\m\i fg k`c biXm ]iX M`[\ejbXYjd`e`jk\i`\k fd \e ep fgYp^e`e^ X] l[[Xee\cj\e% ;\e ]µi ]\d i`^\ jXdc\[\ l[[Xee\cj\ jblcc\ [\c\j fg ` \e ki\ i`^ YXZ_\cfi$ f^ \e kf i`^ bXe[`[Xkl[[Xee\cj\# [\i _m\i X]jclkk\j d\[ \k jg\Z`Xc\# f^ Y\^^\ ^`m\i dlc`^_\[ ]fi \k m`jk `e[_fc[ X] mXc^]X^% ;\k mXi f^j \k biXm# Xk [\k XbX[\d`jb\ e`m\Xl Yc\m _µae\k% K`c ^ile[ ]fi ´e[i`e^\ie\ c`^^\i [\jl[\e \e \mXcl\i`e^ ]iX jclke`e^\e X] (00'Ë\ie\# jfd bfebcl[\$ i\[\# Xk [\ jkl[\i\e[\ mXi ]fi _ i[k Y\cXjk\$ [\ g l[[Xee\cj\e%

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

227

?a\ik\$ fg\iXk`fe\i ^ i l[ fm\i k´e[\ie\ Intubering er en kendt traumeårsag. Og hjerteoperationer er tilsyneladende dem, der indebærer den største risiko for skader på tænder. Det viser ny schweizisk forskning. Det schweiziske studie omfatter en stor gruppe patienter, som i løbet af en tiårsperiode havde været i generel anæstesi. 130 patienter fik skader på 170 tænder – og det var især patienter på mere end 50 år, som det gik ud over. Blandt de ældre patienter var der især tale om skader i forbindelse med parodontiet (dislokering), mens yngre patienter især fik skader på de hårde tandvæv (frakturer). Det viste sig, at patienter, som fik foretaget hjerte-thorax-kirurgi, var mest udsatte for tandtraumer – og i mere end tre fjerdedele af tilfældene gik det ud over incisiver i overkæben. De schweiziske forskere går ikke så vidt som til at foreslå generel anvendelse af tandbeskyttere i forbindelse med intubering. De erkender, at pladsforholdene vanskeliggør den praksis. I stedet foreslår de, at der foretages en fornuftig risikovurdering før operation. Vogel J, Stübinger S, Kaufmann M, Krastl G, Filippi A. Dental injuries resulting from tracheal intubation – a retrospective study. Dent Traumatol 2009; 1: 73-7. 228

KXe[gifYc\d\i ^`m\i [ ic`^ c`mjbmXc`k\k I et nyt svensk studie, med mere end 500 deltagere, angav omkring 80 % af deltagerne at have en eller anden form for orale problemer, som påvirkede deres velbefindende. 20-årige kvinder var dem, der hyppigst angav at have orale problemer. Men også de unge mænd klagede sig: Næsten 20 % af de 30-årige angav, at de havde orale problemer, som forringede deres livskvalitet. Og det samme gjaldt mere end halvdelen af kvinder over 70 år. I alt angav 10 % af alle forsøgspersonerne, at de oplevede væsentlige problemer relateret til oral sundhed. Einarson S, Wärnberg Gerdin E, Hugoson A. Oral health impact on quality of life in an adult Swedish population. Acta Odontol Scand; 2009: 1-9 (Online before print).

Jd`c\p df[ kXe[c´^\Xe^jk Den gladeste smiley smiler bredt, den mest triste vender mundvigene nedad. Og så skal barnet bare pege. Sådan lyder opskriften på en ny smileyordning, som 10 tandklinikker i Aalborg Kommune anvender. Ordningen skal gøre det mere trygt at gå til tandlægen for børn helt ned til treårsalderen. Lederen af Løvvangskolens tandklinik i Nørresundby, Vivi Ørtoft, er glad for smileyordningen, som hun bruger som supplement til acceptskalaen. – Smileyordningen er tilgængelig og meget forståelig for børn, fordi det ikke er ord, men ansigter, de skal forholde sig til, fortæller Vivi Ørtoft, der samtidig påpeger, at det er vigtigt at afdramatisere situationen for at få et sandfærdigt billede af barnets oplevelse. Derfor bliver børnene i Aalborg Kommune altid præsenteret for smileyerne, når de er færdige i stolen. – Smileyordningen hjælper os til at blive klar over, om vi har overskredet en grænse over for barnet, fortæller Vivi Ørtoft, der mener, at ordningen også kan bruges fremadrettet til at skabe mere tryghed i tandplejen.

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Jm\ejb\ie\ ]fiYp[\i XdXc^Xd Fra 1. juni i år indfører svenskerne et totalforbud mod brugen af kviksølv. Det er dermed også slut med at bruge sølvamalgam på svenske tandklinikker. Forbuddet, der indføres af miljømæssige årsager, har været undervejs siden 2007, hvor det blev udsat, fordi EU havde indvendinger – nu træder det så altså i kraft. Der vil i en kort periode kunne dispenseres i forbindelse med behandling af voksne, men kun inden for hospitalstandplejen, kun på særlige indikationer og, ifølge det svenske regeringsforslag, kun efter en medicinsk lægebedømmelse. Det skriver det svenske tandlægeblad Tandläkartidningen.

FgYi\dje`e^ ` kXe[$ gc\a\ie\j cµejk`^e`e^\i Det er slut med de betragtelige lønstigninger, som tandplejerne har oplevet igennem de seneste år. Hvor en tandplejer i 2006 i gennemsnit var helt oppe på en lønstigning på 8 %, var samme tal sidste år blot 3,2 %. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt Tandlægeforeningens medlemmer. Og det er ikke et tilfældigt udsving, lyder vurderingen fra Bjørn Haulrig, der er formand for Sygesikringens Forhandlingsudvalg i Tandlægeforeningen (SYSIFO). – Der uddannes mange nye tandplejere hvert år, og markedet er muligvis ved at nå et mætningspunkt. Den slags afspejler sig i lønningerne, siger Bjørn Haulrig.

G`^\i jdX^\i Y\[i\ \e[ [i\e^\ En stor dansk undersøgelse blandt skolebørn har vist, at piger generelt er bedre til at genkende smage end drenge. Pigerne har nemmere ved at genkende både søde og sure smage i alle koncentrationer. Forskellen er ikke voldsom, men den er tydelig, og måske er den årsagen til, at piger generelt foretrækker smage, som ikke er for voldsomme. Den bedre smagsopfattelse skyldes ikke et større antal smagsløg – det er tilsyneladende den måde, drenge og piger bearbejder smagsindtryk på, der gør forskellen. Undersøgelsen er udført af Dansk Naturvidenskabsformidling og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. M`X KXe[cX\^\YcX[\k%[b bXe [l c`eb\ [`^ m`[\i\ k`c d\i\ `e]fidXk`fe fd le[\ijµ^\cj\e%

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

229

BI8D kXbb\i X] \]k\i +%''' dle[\ D\cc\d +%''' f^ +%,'' dle[\ f^ (* ]fijb\cc`^\ [Xejb\ Yp\i _Xi [\ m´i\k `^\ee\d Æ d\e el \i [\k jclk% ;\e f[fekfcf^`jb\ [\c X] [\e jkfi\ cXe[j[´bb\e[\ _\cYi\[jle[\ijµ^\cj\# BI8D# _Xi _X]k j`e j`[jk\ gXk`\ek f^ clbb\k [µi\e k`c kXe[Yljj\e% KXe[c´^\YcX[\k mXi d\[ [\e j`[jk\ [X^

>`kk\ 8cd\i E`\cj\e

– Sådan noget har jeg ikke tygget på, siden jeg var barn, griner Kirsten Pedersen og henviser til det stykke paraffin, hun skal tygge på de næste tre minutter.

Kirsten Pedersen er mødt op på Frederiksborg Byskoles tandklinik i Hillerød for at deltage i den odontologiske del af KRAM-undersøgelsen, og det er lige på falderebet.

9X^ fd BI8D BI8D \i ]fibfik\cj\e ]fi Bfjk# Ip^e`e^# 8cbf_fc f^ Dfk`fe f^ eXme\k g \e X] [\ jkµijk\ le[\ijµ^\cj\i X] [\e [Xejb\ Y\]fcbe`e^j _\cYi\[ ef^\ej`e[\% I\jlckXk\ie\ jbXc _a´cg\ bfddle\ie\ d\[ Xk gcXec´^^\ [\e ]fi\Yp^^\e[\ f^ jle[_\[j]i\dd\e[\ `e[jXkj g jle[_\[jfdi [\k jXdk [Xee\ ^ile[cX^ ]fi ]i\dk`[`^\ ]fijbe`e^jgifa\bk\i% @e`k`Xk`m\k k`c BI8D \i kX^\k X] ;\k EXk`feXc\ I [ ]fi =fcb\jle[_\[# f^ le[\ijµ^\cj\e ^\ee\d]µi\j X] JkXk\ej @ejk`klk ]fi =fcb\jle[_\[ J@= % ;\e f[fekfcf^`jb\ le[\ijµ^\cj\ BI8DËj f[fekfcf^`jb\ le[\ijµ^\cj\ fd]Xkk\i \e fYa\bk`m bc`e`jb le[\ijµ$ ^\cj\ jXdk \k jgµi^\jb\dX fd kXe[gc\a\ f^ kXe[gc\a\mXe\i% Le[\ijµ^\cj\e fd]Xkk\i gXif[fek`k`j# ZXi`\j f^ kXe[jc`[# f^ [\i Yc`m\i `e[jXdc\k bc`e`jb\ f^ iµek^\efcf^`jb\ ZXi`\j$ f^ gXif[fek`k`j[XkX jXdk jgpkgiµm\i%

230

Det er nemlig undersøgelsens sidste dag efter et år på landevejen og 13 besøgte kommuner. Et faktum, som helt tydeligt afspejler sig i tandplejer Monica Coyle Jarlby og klinikassistent Camilla Ottens’ arbejde. For det er med stor rutine og venlighed, at Kirsten Pedersen bliver guidet igennem den omkring 20 minutter lange odontologiske undersøgelse. En undersøgelse, der omfatter parodontitis, caries og tandslid samt den spytprøve, som Kirsten Pedersen er ved at tygge sig igennem. Så der er mange ting, der skal nås på de 20 minutter, og Camilla Ottens fremhæver da også, at de bliver nødt til at være effektive, hvis de skal nå målet om at undersøge 30 personer hver dag. – Vi arbejder i et højt tempo. Det er bang, bang, bang og en ny ind hvert tyvende minut. Man skal da lige vænne sig til det tempo, men det er også sjovt, at der sker noget hele tiden. Så TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

=FKF1 C@Q<KK< B89Iy

9 [\ :Xd`ccX Fkk\ej k_% f^ Dfe`ZX :fpc\ AXicYp _Xi m´i\k

;\i _Xi `bb\ m´i\k k`[ k`c jp^[fd YcXe[k d\[XiY\a[\ie\ g

fm\i iXjb\k fm\i _mfi dXe^\ [ ic`^\ dle[\# [\ _Xi j\k% ;\k \i

BI8D$le[\ijµ^\cj\e% ;\i]fi Yc\m :Xd`ccX Fkk\ej ]fibµc\cj\

`j´i XekXcc\k X] lfg[X^\k gXiX[fek`k`j# [\i _Xi Z_fb\i\k [\ kf

bcXi\k d\[ \k dle[Y`e[ f^ kf mXkife[\cc\i ` _m\ik e´j\Yfi%

bfcc\^X\i%

måske bliver jeg lidt rastløs, når jeg skal tilbage på en klinik, siger Camilla Ottens, der samtidig fortæller, at hun er noget stegt i hovedet efter en 12-timers arbejdsdag. ; ic`^ dle[_p^`\ae\ \i l[Yi\[k Effektiviteten er da også at spore i det høje antal af patienter, der har været igennem KRAM’s odontologiske undersøgelse. Faktisk har omkring 4.000-4.500 patienter gennem det sidste års tid taget imod tilbuddet om et gratis tjek af tænder og mund, og især de gratis røntgenbilleder har været populære. Så Camilla Ottens og Monica Coyle Jarlby har set rigtig mange munde, og de er meget overraskede over de mange grelle tilfælde. – Vi har set rigtig meget dårlig mundhygiejne, og det har været tydeligt, at rigtig mange ikke er dygtige nok til at børste tænder. Mange patienter fralægger sig også ansvaret for TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

deres tandsundhed ved at sige, at de har arvet de dårlige tænder, fortæller Camilla Ottens. Tandsundheden er dog meget varieret landet over, fortæller de to kollegaer. På Frederiksberg i København var der fx rigtig mange flotte tandsæt, mens Ærø bød på rigtig mange implantater, som patienterne havde fået lavet i Tyskland. Men alligevel slog Tysklands-faktoren ikke helt igennem, for pigerne kunne undrende konstatere, at borgerne i Sønderborg havde forbavsende få implantater. Til gengæld bød patienterne på Falster på rigtig mange proteser. Men i det hele taget understreger de to piger, at de har set rigtig mange tandskader, blottede tandhalse og slibeskader – og ikke mindst uopdaget parodontitis. – Hvis vi skal være helt ærlige, så må der sidde mange tandlæger med røde ører. Vi har set rigtig mange patienter, der burde have fået at vide,

at de havde parodontitis, fortæller Monica Coyle Jarlby. BI8D ^`m\i df[ k`c kXe[c´^\Y\jµ^ Tilbage på tandklinikken spytter Kirsten Pedersen atter ned i sin kop, mens Camilla Ottens instinktivt rækker hende en serviet, så hun lige kan tørre sig om munden. Da de tre minutter er gået, og Kirsten Pedersen kan skylle munden fri af paraffin, er det tid til at se nærmere på tænderne. Som alle andre KRAM-patienter er Kirsten Pedersen også meget nysgerrig og spørger, hvordan hendes tandsundhed ser ud. Men Kirsten Pedersen er ikke et af de grelle tilfælde, for Camilla Ottens kan konstatere, at det ser ganske fornuftigt ud. Et budskab, som især de unge patienter har modtaget med lettelse. – Mange af de unge patienter, vi har set, har ofte troet, at det stod helt galt K8E;C¤>< F> J8D=LE;

231

¾

=FKF1 C@Q<KK< B89Iy

– Mange af de unge patienter, vi har set, har ofte troet, at det stod helt galt til. De havde typisk ikke været til tandlæge i årevis, så de turde ikke gøre det af frygt for, at det ville blive rigtig dyrt. DFE@:8 :FPC< A8IC9P# K8E;GC<A<I @ BI8D$9LJJ<E

til. De havde typisk ikke været til tandlæge i årevis, så de turde ikke gøre det af frygt for, at det ville blive rigtig dyrt. Men vi kunne ofte forsikre dem om, at det slet ikke var så slemt, hvilket gav dem mod til at gå til tandlægen, fortæller Monica Coyle Jarlby. Landevejen giver hår på brystet Men det er ikke den dårlige tandsundhed, der har været KRAMteamets største udfordring i det forløbne år. Tværtimod. Den helt store udfordring har ifølge pigerne været alt det praktiske. For hvad gør man,

når man står i Jylland med en tandbus med tilfrosne vandslanger? Eller når man møder op til en tandbus i Næstved, hvor der er forsøgt indbrud. Men de to kollegaer er alligevel enige om, at netop udfordringerne også har været den væsentligste erfaring. – Efterhånden lærte vi, at det bare var om at komme i gang, når vi stod med et problem. Vi har jo været vores egen chef, så vi måtte selv tage ansvar og løse problemerne. Vi har simpelthen fået hår på brystet af KRAM, griner Camilla Ottens.

KXe[c´^\ ]fi\e`e^\e jkµkk\i BI8D KXe[c´^\]fi\e`e^\e _Xi jkµkk\k `e[jXdc`e^\e X] f[fekfcf^`jb\ [XkX d\[ ,,'%''' bi% jXdk j\bi\kXi`Xkjd´jj`^ Y`jkXe[% ¥ejb\k \i Yc%X% Xk ] \k [XkX^ile[cX^# [\i bXe ^`m\ [fbld\ek\i\k `e[j`^k `# _mfi[Xe Y\_Xe[c`e^jY\_f$ m\k ]fi [\ bfdd\e[\ ´c[i\ Yc`m\i% =fi\e`e^\e _Xi f^j jkµkk\k fgi\kk\cj\e X] \e gfjk[fZ%# [\i \]k\i gcXe\e jbXc Y\XiY\a[\ [\ dXe^\ [XkX% KXe[c´^\ BXi\e ?\\^XXi[# [\i \i Yc\m\k XejXk ` jk`cc`e^\e# jbXc el ]fidlc\i\ \e gifa\bkY\jbi`m\cj\# [\i jbXc [Xee\ YX^^ile[ ]fi ^f[b\e[\cj\ X] Xejµ^e`e^\e fd g\e^\ k`c \k ki\ i`^k gifa\bk% D`[c\i k`c ]´cc\j ]fiXejkXcke`e^\i g kXe[c´^\fdi [\k _Xi ^`m\k ]fi_ e[jk`cjX^e fd Xk m`cc\ Y\m`c^\ g\e^\ k`c gifa\bk\k%

232

Og når man ser de to piger stå sammen med et grin om munden og diskutere som et gammelt ægtepar, er man ikke i tvivl om, at der skal en del til at få dem ud af kurs. Og de er da også enige om, at de bliver helt forfærdelige at arbejde sammen med fremover. For, som de grinende fortæller, så har de fået smag for at være chefer. De indrømmer samtidig også, at de har fået smag for livet på landevejen. Det er især den store grad af frihed og det enkle liv, der følger, når man vælger at rive et år ud af kalenderen, som de har nydt. Ikke mindst fællesskabet med hinanden og resten af det seks mand store KRAM-team, som nærmest har fungeret som en familie. Derfor tvivler Camilla Ottens og Monica Coyle Jarlby heller ikke på, at de ville gøre det hele om igen, hvis det var muligt. Men nu er det altså slut, og Monica Coyle Jarlby forsikrer da også om, at hun »kommer til at hyle«, når de skal sige farvel. Men i første omgang er det Kirsten Pedersen, der siger farvel og smutter ud ad døren med to røntgenbilleder og en ny tandbørste. Q

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

BI8D X]jcµi\i kXe[c´^\ij ]i\dk`[ ?mfi[Xe j\i ]i\dk`[\ej Y\_Xe[c`e^jY\_fm l[6

BXi\e ?\\^XXi[

?Xi gXk`\ek\i jkX[`^ ZXi`\j fd )' i6 F^ ] i ]i\dk`[\ej .'$ i`^\ [\k jXdd\ Y\_fm ]fi bife\i f^ Yif\i# jfd .'$ i`^\ _Xi ` [X^6

BXi\e ?\\^XXi[ bXe[`[\i\[\ ]iX KXe[c´^\jbfc\e ` BµY\e_Xme `

;\ jgµi^jd c Ôe[\j [\i `e^\e [fbld\ek\$

(00- f^ fge \[\ alj giXZk`ZXe[` ]iX (00/% ?le _Xi j`[\e )''*

i\[\ jmXi g ` [X^# d\e [\k jbXc \k epk ]fijb$

XiY\a[\k jfd ]fijbe`e^jXjj`jk\ek f^ g \e g_%[% fd Xcbf_fcj

e`e^jgifa\bk# [\i jbXc ki´bb\ g [\ f[fekfcf^`$ jb\ [XkX ]iX BI8D$le[\ijµ^\cj\e# i [\ Yf[ g %

Y\kp[e`e^ ]fi ´c[i\j fiXc\ jle[_\[%

;\k \i kXe[c´^\ BXi\e ?\\^XXi[# [\i \i XejXk ` [\e ki\ i`^\ gfjk[fZ$jk`cc`e^# [\i# l[ fm\i Xk X][´bb\ ]i\dk`[\ej Y\_Xe[c`e^jY\_fm ]fi [\e ´c[i\ [\c X] Y\]fcbe`e^\e ^\ee\d \e i´bb\ Y\_Xe[c`e^jgifÔc\i# f^j jbXc j\ e´id\i\ g kXe[gc\a\ej fm\ifi[e\[\ jkilbkli\i% =FKF1 C@Q<KK< B89Iy

GcXe\e \i# Xk gifa\bk\k Yc%X% jbXc dle[\ l[ ` \e XeY\]Xc`e^ ]fi fgYp^e`e^\e X] ]i\dk`[\ej fgk`dXc\ kXe[c´^\k\Xd# f^ _mfi[Xe k\Xd\k jbXc jg`cc\ jXdd\e d\[ [\e µmi`^\ jle[_\[jka\e\jk\% =i\djbi`me`e^\ie\ X] kXe[gc\a\ej jkilbkli\i jbXc BXi\e ?\\^XXi[ cXm\ ` jXdXiY\a[\ d\[ ;Xejb Jle[_\[j`ejk`$ klk# [\i \i \k j\cm\a\e[\ XeXcpj\`ejk`klk# [\i [i`m\i ]fijbe`e^j$# ]fid`[c`e^j$ f^ i [^`me`e^jm`ibjfd_\[ ]fi f^ d\[ [\k [Xejb\ jle[_\[jm´j\e% ;\k \i f^j _\i# BXi\e ?\\^XXi[ ] i j`e [X^c`^\ ^Xe^% D\e ` ]µijk\ fd^Xe^ jbXc BXi\e ?\\^XXi[ l[XiY\a[\ \e gifkfbfc# [\i jbXc ]Xjkc´^^\ gifa\bk\k p[\ic`^\i\% <k XiY\a[\# jfd KXe[c´^\]fi\e`e^\e ÔeXej`\i\i% Q

BXi\e ?\\^XXi[ bXc[\i c`^\]i\d BI8DËj [XkXj´k ]fi ¾^l]½# ]fi[` [\k \i j jkfik f^ cXe[j[´bb\e[\%

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

233

=FKF1 N@EE@< 9IF;8D

8DL$blij\i Æ ^f[ f^ Y`cc`^ \]k\il[[Xee\cj\ k`c bc`e`bXjj`jk\ek\i Klinikassistenter har ifølge deres overenskomst krav på mindst to dages efteruddannelse årligt. Men det er ikke altid nemt for hverken arbejdsgiveren eller klinikassistenten selv at finde relevant uddannelse af en god kvalitet, så kravet opfyldes, og klinikassistenten får udviklet sine kompetencer. Derfor blev tandlæge Lotte Hein Sørensen fra Fredensborg da også positivt overrasket, da hun ved et tilfælde stiftede bekendtskab med de arbejdsmarkedskurser, der udbydes i hendes lokale AMU-center. Den anbefaling vil hun gerne give videre til andre tandlæger. – Jeg fik øje på disse kurser, fordi det Excel-kursus, som vores sekretær var tilmeldt hos Norden-

234

ta, blev aflyst. Det viste sig, at AMU-centret i Hillerød har masser af kurser, der er super relevante for vores personale, siger Lotte Hein Sørensen, der tidligere har savnet efteruddannelsestilbud til personalet, der reelt er kompetencegivende og ikke blot spændende oplevelser. Klinikkens erfaring med AMUkurserne er, at de fagligt set er af en høj kvalitet. Desuden er de til en helt anden pris end typiske kurser til klinikassistenter, og endelig får man lønkompensation. – Nu har vores sekretær lige været af sted på et Excel-kursus, og det var en stor succes, lyder anbefalingen fra Lotte Hein Sørensen. Q tg

8DL$blij\i 8DL$blij\i 8iY\a[jdXi$ b\[jblij\i \i bfik\ blij\i i\kk\k df[ l]X^c´ik\ f^ bfikl[[Xee\[\% ;\k bXe ]o m´i\ blij\i ` `k# i\^ejbXY# X[d`e`jkiXk`fe dm% ;\i Ôe[\j f^j 8DL$blij\i# _mfi kfjgif^\[\ bXe ]fiY\[i\ [\i\j jgif^c`^\ ]´i[`^_\[\i% M`c dXe m`[\# _m`cb\ blij\i [\i l[Yp[\j ` \ej cfbXcfd$ i [\# bXe dXe bfekXbk\ j`k cfbXc\ 8DL$Z\ek\i%

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

=iX K;CE<K1

9cXeb\kY\jk`cc`e^ En række blanketter, der ikke findes i elektroniske udgaver, kan nu bestilles på TDLNET. Det drejer sig fx om blanketter til brug ved anmeldelse af arbejdsulykke, anmeldelse af formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser, DFG-blokke og OCRblanketter. Blanketbestillingen findes under Løn og ansættelse/blanketter.

=iX KXe[cX\^\YcX[\k%[b1

www.tdlnet.dk

Ep dlc`^_\[ ]fi Xk [\c\ [fbld\ek\i Området Medlemsfora er blevet udvidet, så man på kredsniveau kan dele dokumenter med andre kredsmedlemmer. Tidligere var det kun muligt at debattere på kredsniveau. Adgangen til at læse dokumenterne i de nye kredsmapper er forbeholdt de enkelte kredse. Det vil sige, at medlemmer i kreds 1 ikke kan se fx mapper/dokumenter oprettet af kreds 5. Selve administrationen af indholdet i mapperne er forbeholdt kredsbestyrelsesmedlemmerne. Det betyder, at alle medlemmer af bestyrelsen efter login på TDLNET vil få vist en ekstra menulinje, hvorfra det er muligt at oprette mapper og dokumenter.

www.tandlaegebladet.dk

G kXe[\m\ekpi ` QXdY`X På Tandlaegebladet.dk kan man lige nu tage med de to tandlægestuderende Julie Glavind og Martin Persson til Zambia. Under deres to uger lange ophold oplevede de – ud over afrikansk gæstfrihed – bl.a. flere tilfælde af ubehandlet læbegane-spalte, mekanisk fjernelse af plak via sukkerrør og ikke mindst overvældende mængder tandsten! Og så lærte de om et nyt middel mod tandpine: batterisyre.

C´j [\e jg´e[\e[\ i\aj\Y\i\ke`e^# f^ j\ Y`cc\[\i g KXe[cX\^\YcX[\k%[b%

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

235

E8ME<

Søren Grønlund, Esbjerg V, 4. marts. Johan Budtz Pedersen, Esbjerg V, 24. marts. Mette Teglhus, Århus C, 27. marts.

E8ME< ?m`j [l `bb\ µejb\i [`e ]µ[j\cj[X^ f]]\ekc`^^afik ` KXe[c´^\YcX[\k# Y\[\j [l m\ec`^jk bfekXbk\ fj j\e\jk * d e\[\i ]µi ]µ[j\cj[X^\e% ¥ejb\i [l g \k j\e\i\ k`[jglebk `^\e Xk ] f]]\ekc`^^afik \e ile[ ]µ[j\cj[X^# Y\[\j [l `^\e bfekXbk\ fj j\e\jk * d e\[\i ]µi [X^\e% JgXck\e i\[`^\i\j X] C`jY\k_ G\[\ij\e =fc[Y\i^# KXe[c´^\]fi\e`e^\e# kc]% .' ), .. ((%

GiXbj`j Anne Kathrine Rossing og Vibeke Greven Bastue har overtaget Flemming Engels klinik på adressen Jernbanevej 5 D, 2800 Kgs. Lyngby pr. 1. december 2008. Peter Buschmann Alsbirk har overtaget Per Valdemar Nielsens klinikandel og indgået klinikfællesskab med Charlotte Ørts Horsted på adressen Lyngby Hovedgade 9A, 2800 Lyngby pr. 1. januar 2009. Lisbet Winther Saugbjerg har overtaget Lene Braads klinikandel og indgået klinikfællesskab med Hans Kristian Munk-Jørgensen på adressen Borgergade 24, 8700 Horsens pr. 1. februar 2009. Anne og Mikkel Krebs Justesen har overtaget Jens Jørgen Christiansens klinik på adressen Preislers Plads 9, 8800 Viborg pr. 1. februar 2009.

236

=µ[j\cj[X^\ )% dXikj )''0 Æ )0% dXikj )''0 *' i Vinnie Pedersen, Sorø, 5. marts. Kasper Østergreen, Kgs. Lyngby, 6. marts. Yasser Haddadi, England, 9. marts. Jens Stein Bang Rasmussen, Århus C, 15. marts. Michael Sørensen, København Ø, 16. marts. Majken Marie Christensen, Frederiksberg C, 16. marts. Hanne Fjordgaard Jensen, Schweiz, 17. marts. Kinh Dong Tran, Odense C, 21. marts. Kristine Kjeldsen Nielsen, Hjørring, 25. marts. Kenneth Eriksen, København NV, 27. marts. Mette Moeslund, København NV, 28. marts. +' i Henrik Bruhn Jensen, København K, 2. marts.

,' i Ole Michael Holst, Store-Fuglede, 4. marts. Henrik Lau Wegge-Larsen, Middelfart, 5. marts. Erik Nyemann, Skive, 6. marts. Marianne Walentin Jensen, Stege, 13. marts. Karin Bay Esteves, Greve, 14. marts. Søren Bohn Larsen, Brønshøj, 14. marts. Elisabeth Willesmoes Jørgensen, Gentofte, 15. marts. Jørgen Tang Larsen, Augustenborg, 21. marts. Lene Kopp, Skive, 23. marts. Gitte Møller Andersen, Aalborg, 26. marts. -' i Carsten Jensen, Støvring, 5. marts. Lise-Lotte Henningsen, Albertslund, 5. marts. Rainer Suntum Jensen, Korsør, 7. marts. Peter Kock Nielsen, Glostrup, 7. marts. Karsten Møller, København S, 8. marts. Niels Gersel Pedersen, Hundested, 10. marts. Peter Tillge, København N, 12. marts. Poul Bjørndal Gravesen, Herlev, 14. marts. Lisbeth Leander Rix, Viborg, 16. marts. Klavs Krogh, Brovst, 23. marts. Jesper Hesselgren, København K, 24. marts. Søren Calmar, Beder, 24. marts. Inger Marie Staalsen, Roslev, 26. marts. Olav Jørgensen, Esbjerg, 28. marts.

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

E8ME<

I`^j_fjg`kXc\kj kXe[$dle[$b´Y\$b`ili^` \i cXe[\kj Y\[jk\ Rigshospitalets tand-mund-kæbe-kirurgiafdeling er blevet kåret som landets bedste af Dagens Medicin. Det er især afdelingens præstationer på behandlingsområdet, der har resulteret i udnævnelsen. Men også parametre som patienttilfredshed, patientsikkerhed og hygiejneforhold samt stemmer fra læserne af Dagens Medicin har haft betydning. Afdelingens klinikchef, Ole Schwartz, er glad for kåringen, men understreger samtidig, at afdelingen fungerer under vanskelige forhold på grund af nedskæringer. – På Rigshospitalet bliver der skåret omkring 3-5 % hvert år, og samtidig forventes de ansatte at producere yderligere 5 % om året, siger Ole Schwartz. Men ifølge klinikchefen har afdelingen alligevel opnået en overraskende stor produktivitet og endda også øget kvalitet på behandlingsområdet. – Det er lykkedes at motivere forskellige operationsteam til at operere både om natten og i weekenderne ved at give dem en meget stor grad af ansvar og mulighed for at gå i dybden med deres subspecialer, fortæller klinikchefen.

.' i Gert Borring-Møller, Kalundborg, 3. marts. Frodi Lassen, Tyskland, 6. marts. Mogens Helbo, Hellerup, 6. marts. Hans Jørgen Møgelhøj, Kastrup, 14. marts. Karen Ingenuus Jørgensen, Dronninglund, 17. marts. Allan Sårde, Rødovre, 20. marts. Poul Erik Gjessing, Brabrand, 23. marts. Erik Uhrenholt, Herning, 28. marts. ., i Per Knudsen, Albertslund, 27. marts. /' i Birgitte Østergaard, Svendborg, 23. marts. Anna Wildt, Roskilde, 24. marts.

Fc\ JZ_nXikq# bc`e`bZ_\] ]fi I`^j_fjg`kX$ c\kj kXe[$dle[$b´Y\$b`ili^`jb\ X][\c`e^# fm\icX[\i X][\c`e^\e k`c j`e \]k\i]µc^\i# Dfik\e JZ_`µ[k# m\[ ]lj`fe\e ` I\^`fe ?fm\[jkX[\e (%((% )''0%

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

J<IM@:<J@;<I

237

E8ME<

/, ‚i Axel Enghoff, Gentofte, 5. marts. 0, ‚i Jørgen Friis, Aalborg, 12. marts. Aa.C. Løbner-Olesen, Nexø, 14. marts.

;¾[j]Xc[ Poul Klint Rasmusssen, født 1927, kandidateksamen 1950. Ole Schmidt-Hansen, født 1936, kandidateksamen 1961. Kaj Sack, født 1951, kandidateksamen 1978.

Klinik byggeri Ă˜LGOD CONSTRUCTION mere end 25 ĂĽrs erfaring inden for dette specielle omrĂĽde. Vi projekterer klinikker ud fra Deres ønsker, med vores erfaring. Vi projekterer alle former for klinikindretning, hvad enten det drejer sig om nybyggeri, indretning i eks. bygning eller renovering af eks. klinik. Kontakt os og aftal uforbindende møde, hvor Deres ønsker drøftes nĂŚrmere.

M`e[\i\ ` ;Xejb\ KXe[c´^\ij ?a´cg\]fi\e`e^j Alc\cfkk\i` )''/ (% ki´be`e^1 Tilskud til en ferierejse kr. 10.000 Jørn Lund Jensen, Lyshøj AllĂŠ 10, 2500 Valby )% ki´be`e^1 12 . rødvin/hvidvin hver md. i et ĂĽr (maks. kr. 6.000) Kjeld de Hemmer, HaslevgĂĽrde Bakker 49, 9560 Hadsund *% ki´be`e^1 40 l benzin hver md. i et ĂĽr (maks. kr. 3.200) Per V. Nielsen, Lyngby Hovedgade 9A, 2800 Kgs. Lyngby +% ki´be`e^1 30 l benzin hver md. i et ĂĽr (maks. kr. 2.400) Tommy E. Sørensen, Fisketorvet 2, 4200 Slagelse ,% ki´be`e^1 1 . whisky/andet hver md. i et ĂĽr (maks. kr. 2.400) Allan G. Petersen, BygvĂŚnget 11, 8800 Viborg -% ki´be`e^1 1 . whisky/andet hver md. i et ĂĽr (maks. kr. 2.400) Lone Hvass, Absalonsvej 31, 3300 FrederiksvĂŚrk .% ki´be`e^1 1 ks. øl/vand hver md. i et ĂĽr (maks. kr. 1.400) Birkeland, Fasanvej 6, 4130 Viby SjĂŚlland /% ki´be`e^1 1 ks. øl/vand hver md. i et ĂĽr (maks. kr. 1.400) Lars Martiny, Nørregade 79C, 3390 Hundested 0% ki´be`e^1 En middag ude for 2 personer (maks. kr. 850) Jul Skeltved, Engbjergvej 79, 7620 Lemvig ('% ki´be`e^1 En middag ude for 2 personer (maks. kr. 850) Kristina Hansen, RosengĂĽrdscentret, 5220 Odense SĂ˜ ((% ki´be`e^1 1 . Cognac fra din vinhandler (maks. kr. 300) Lene Frøsig, HyskenstrĂŚde 3, 1207 København K ()% ki´be`e^1 1 . likør fra din vinhandler (maks. kr. 300) Kjeld Hjorth-Hansen, Hjarup Byvej 1, 6580 Vamdrup Gevinster skal vĂŚre afhentede inden 1. april 2009. Ring til foreningens kasserer Tom Tetens pĂĽ tlf. 35 39 53 09. Bestyrelsen for Danske TandlĂŚgers HjĂŚlpeforening takker kollegerne for støtte ved købet af mange lodsedler! Spar endelig op til nĂŚste julelotteri. Er du medlem af foreningen? Vi har brug for dit medlemskab! PĂĽ bestyrelsens vegne Hans Jørgen Møgelhøj

ARKITEKTFIRMA

www.oelgod-construction.dk

238

TANDLÆGEBLADET 2009 ¡ 113 ¡ NR . 3

www.zendium.dk/fagfolk

ZENDIUM Syreforsvar indeholder beskyttende proteiner som hjælper med at modvirke syreskader ZENDIUM Syreforsvar er specielt udviklet til at hjælpe med at modvirke syreskader og caries. Sammen med din professionelle rådgivning om hvordan både caries forebygges og syreskader modvirkes, samt hvilke risikofaktorer dine patienter bør forholde sig til, er de godt hjulpet på vej.

Produktegenskaber:

Indeholder casein og colostrum - særlige mælke-

proteiner, der hjælper til at modvirke syreskader

,QGHKROGHU SSP QDWULXPÁXRULG GHU J¡U WDQG emaljen mere modstandsdygtig overfor caries Medium koncentration af silica (RDA: 80), der reducerer risiko for unødig slidtage

<GHUOLJHUH LQIRUPDWLRQ NDQ ÀQGHV Sn www.zendium.dk/fagfolk

OBS. Hos zendium har vi en del patientbrochurer, der kan rekvireres gratis hos dentalgrossister eller direkte hos zendium professional dental care.

Mød os på Scandefa Stand B3-010

Køb af produkter og pjecer Kundeservice: tlf. 65 91 30 90 Produktinformation Oral Care: tlf. 63 14 12 47

a/s blumøller healthcare Nyvang 16, DK-5500 Middelfart

professional dental care

B8C<E;<I

D\[c\djdµ[\ fd mXe[bmXc`k\k I\^`fe ?fm\[jkX[\e Hvordan sikrer du dine patienter rent vand på den mest enkle måde og med de lavest mulige omkostninger? Dato: 11.3.09, kl. 18 til 20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tdlnet.dk /Efteruddannelse

B8C<E;<I J`[jk\ ]i`jk ]fi `e[c\m\i`e^ X] jkf] k`c bX$ c\e[\i\e ` KXe[c´^\YcX[\k ei% + )''01 ;\X[c`e\ 0% dXikj )''0 L[bfdd\i1 ),% dXikj )''0 J`[jk\ ]i`jk ]fi `e[c\m\i`e^ X] jkf] k`c bX$ c\e[\i\e ` KXe[c´^\YcX[\k ei% , )''01 ;\X[c`e\1 )*% dXikj )''0 L[bfdd\i1 (+% Xgi`c )''0 P[\ic`^\i\ fgcpje`e^\i bXe `e[_\ek\j _fj K`eX 8e[\ij\e# KXe[c´^\YcX[\k# kc]% ** +/ .. **# kX7k[c%[b

)''0 DXikj wijblijlj Dato: 5.3-7.3.09 Arrangør: Tandlægeforeningen Sted: Bella Center Info: www.tandlaegeforeningen.dk/ www.tdlnet.dk 8mXeZ\i\k Bef^c\fgYp^e`e^ Dato: 10. og 11.3.09, kl. 8-17 og 8-16 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Thomas Kofod For tandlæger Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com 240

?mX[ \i d`e i\k Æ ?mX[ \i d`e gc`^k6 Arrangør: 5. kreds Tandlægeforeningen Deltagerne vil blive klædt på til at træffe de rigtige beslutninger i personalejuridiske forhold. Foredragsholdere: Sten Modvig og Janni Arge, begge jurister i Tandlægeforeningen. Tidspunkt: 11.3.09 kl. 17.00-21.00 med middag. Sted: Rest. Prins Ferdinand, Den gamle By, Viborgvej 2, 8000 Århus C Tilmelding sker ved indbetaling på konto: 5073 1932138 senest 8.3.09, husk navn på overførelse. Pris: 495,00/ pers Dµ[\ f^ ^\e\iXc]fijXdc`e^ ` ;JG Dato: 12.3.09, kl. 17.30-21.00 Sted: Gentofte Hotel Foredragsholder: Bjarne Klausen, ph.d. dr.odont. »Av, min guldtand« Tilmelding: senest 10.3. til dsp@odont.ku.dk @dgcXekXkb`ili^` @ Dato: 12.3.09, kl. 9-17 Sted: Ålborg Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Jan Porsdal For tandlæger Info: bettina.dalskov@nobelbiocare. com Df[lc ( FiXc b`ili^` Æ m` jkXik\i epk _fc[ Dato: 13.3-14.3.09 Arrangør: TKU-efteruddannelsen

Sted: Tandlægeskolen i København Info: www.odontefteruddannelse.ku.dk =iX gXif[fek`k`j$ k`c g\i``dgcXek`k`j$ gXk`\ek\e Dato: 13.3.09 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Forelæser: Specialtandlæge Lambros Kostopoulos Info: www.astratechdental.dk eller annemarie.boeberg@astratech.com @e]fdµ[\ fd bmXc`k\kjj`bi`e^ Formålet med infomødet er at introducere og afmystificere begrebet kvalitetssikring og certificering. Deltagerne får et grundlag til at beslutte, om de ønsker at følge Tandlægeforeningens kvalitetssikringsforløb – udviklet specielt til Tandlæger. Dato: 17.3.09, kl. 17.30 til 20.00 Sted: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Himmelev, 4000 Roskilde Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlaegeforeningen.dk/ efteruddannelse Df[\ie\ :Xi`\j DXeX^\d\ek Dato: 18.3.09, kl. 10-16 Sted: Odense Kommunes Uddannelses Center, Schacksgade 39, 5000 Odense C Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgiver: Professor Svante Twetman Info: www.tandlaegeforeningen.dk/ www.tdlnet.dk D\[c\djdµ[\ fd mXe[bmXc`k\k I\^`fe Ja´ccXe[ Hvordan sikrer du dine patienter rent vand på den mest enkle måde og med de lavest mulige omkostninger? Dato: 18.3.09, kl. 18 til 20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tdlnet.dk/efteruddannelse

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

B8C<E;<I

@dgcXekXkb`ili^` @ Dato: 18.3.09, kl. 9-17 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Per Bergmann For tandlæger Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com K\fi\k`jb YXj`jblijlj ` gifk\k`jb `dgcXekfcf^` Dato: 20.3.09 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Forelæser: Tandlæge Lone Nyhuus 9Xj`jblijlj ` `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ d\[ ]fblj g b`ili^` Dato: 20.3.09 Sted: Svendborg Arrangør: Astra Tech Forelæser: Tandlæge Kim Aaes Info: www.astratechdental.dk eller annemarie.boeberg@astratech.com Bfe]\i\eZ\1 Jle[_\[ f^ XiY\a[j^c´[\ Dato: 23.3.09, kl. 8.30-16.10 Kursusgivere: Bente Klarlund, Chris MacDonald, Gitte Koldtoft Arrangør: Tandlægeforeningen For klinikteamet Info: www.tandlaegeforeningen.dk/efteruddannelse JXc^ f^ bµY X] kXe[c´^\giXbj`j Bliv lidt klogere på at forberede en klinikhandel rigtigt og gennemføre på det rigtige tidspunkt. Kursusgiver: Bente Carstensen Dato: 23.3.09, kl. 18.00-20.45 Sted: Plandent, Jydekrogen 16, Vallensbæk Arrangør: Plandent A/S Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

@mfZcXi M`mX[\ek gi\jj Zfe]\i\eZ\ Xk @;J )''0 Dato: 23.3.09, 2:00 p.m. Sted: Parksaal, Rheinterrassen Cologne Rheinparkweg 1 Info: karin.boehler@ivoclarvivadent.com > _a\d$dµ[\ I samarbejde med »Tandsundhed uden grænser« afholdes seminaret Oral health in low income societies Oplæg fra bla. Tandlæge Clementino II Diez fra Filippinerne Dato: 24.3.09, kl. 16-18 Sted: DAM – auditoriet på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh. N Info: www.odontefteruddannelse.ku.dk BXe _`jkfi`\e fd ]fik`[\ej bc`dX ]fil[j`^\ ]i\dk`[\ej bc`dX6 Dato: 24.3.09, kl. 19.30 Sted: Aarestrup Auditoriet, Odense Universitetshospital. Arrangør: Syddansk Medicinhistorisk Selskab Foredragsholder: Professor, dr.med, Øjvind Lidegaard Kursusledelse: Bernard Jeune Målgruppe: Alle interesserede @;J $ @ek\ieXk`feXc ;\ekXc J_fn Dato: 24.3.2009-28.3.2009 Sted: Cologne-Germany Info: www.ids-cologne.de EfY\c8Zk`m\KD Dato: 25.3.09, kl. 13-18 Sted: Faaborg Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Anders Beckett og Kaspar Hermansen For tandlæger Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com

=fikXe[jgcXjk Dato: 27.3.09 Arrangør: TKU-efteruddannelsen Sted: Tandlægeskolen i København Info: www.odontefteruddannelse.ku.dk =XZkj f^ ]´c[\i Dato: 27.-28.3.09, kl. 8.30-16.00 (sidste dag) Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere Torben Andersen, Kurt Birk, Annette Bonne og Bjørn Haulrig Målgruppe: Tandlæger, som er beskæftiget i privat praksis Info: www.tandlaegeforeningen.dk/ efteruddannelse ;JF@ Æ =fi ijdµ[\ Dato: 28.3.09 Arrangør: DSOI Sted: Nyborg Strand Info: www.dsoi.dk K\dX$blijlj Æ Ep\ k´e[\i g e [X^ Dato: 28.3.09, kl. 8.30-17.30 Sted: Sæby Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Ole Sloth Andersen og Jytte Dall For tandlæger og teknikere Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com =FBLJ blijlj1 ;`^`kXc iµek^\e ^µi [`^ ` jki c\e[\ _ldµi Om fejlkilder, optageteknik, diagnostiske redskaber og andre tips ved brug af digital intraoral røntgen Kursusgiver: Ann Wenzel Dato: 30.3.09, kl. 18.00-22.00 Sted: Trinity, Gl. Færgevej 30, Fredericia Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Yderligere info og tilmelding: www. plandent.dk/kurser, www.tandlaegeforeningen.dk/efteruddannelse.

J<IM@:<J@;<I

241

B8C<E;<I

8gi`c D\[c\djdµ[\ fd mXe[bmXc`k\k I\^`fe Efi[apccXe[ Hvordan sikrer du dine patienter rent vand på den mest enkle måde og med de lavest mulige omkostninger? Dato: 1.4 09, kl. 18 til 20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tdlnet.dk/efteruddannelse @dgcXekXkb`ili^` ) Dato: 1.4.09, kl. 9-13 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Per Bergmann For tandlæger Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com 8cc$fe$+ Dato: 2.4.09, kl. 10-18 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Simon Kold og Peder Kold For tandlæger Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com =XZ`c`kXk\ Æ :fdglk\i^l`[\[ `dgcXekXkgcXec´^e`e^ Dato: 3.4.09 Sted: København Arrangør: Astra Tech Forelæser: Tandlæge Carsten Daugaard Info: www.astratechdental.dk eller annemarie.boeberg@astratech.com ;Xejb GXif[fekfcf^`jb J\cjbXYj ]fi ijdµ[\ Parodontitis hos unge – Diagnostik og behandling; Parodontitis hos børn og unge: Hvem, hvor mange, hvordan? Kasuistikker: »Den indiske forbindelse«. Mikrobiologiske aspekter ved parodontitis hos børn og unge? Behandling af parodontitis hos børn og unge. 242

Foredragholdere: Rodrigo Lopez, Bjarne Klausen, Dorte Haubek og Jørgen Hørmand Dato: 4.4.09 Sted: ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, Århus C For program og tilmelding: www.periodont.dk

Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev, Christian Holt, Lene Lyst Knudsen og Allan Kamp Jensen Målgruppe: Tandlæger som overvejer at købe eller lige har købt klinik Info: www.tandlaegeforeningen.dk/ efteruddannelse

Blijlj ` jlgiX^`e^`mXc kXe[i\eje`e^ ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i 4-dages kursus med teori, praktik og opfølgning. Datoer: 15.4., 16.4., 17.4. og 6.5.2009 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

;Xejb ;\ekXc 8blglebkli J\cjbXY Dato: 17.4.09, kl. 9-17 Sted: Comwell Klarskovgaard ved Korsør Info: www.dsea.dk

J [Xe ^µi dXe blijlj1 Gif]\jj`fe\c Yc\^e`e^ jkpi\k X] kXe[bc`e`bb\e Et kursus primært for den klinikassistent eller tandplejer, der vil være klinikkens ressourceperson, når det gælder blegning af tænder. Kursusgivere: Lene Holm og Jane Nielsen Dato: 16.4.09, kl. 16.00-20.00 Sted: Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, Århus Arrangør: Plandent A/S Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44 BmXc`k\kjjkpi`e^ X] bc`e`b_p^`\ae\e 2-dages kursus med opdatering om klinikhygiejne og udarbejdelse af hygiejnemanual. Datoer: 16.4 og 30.4. 2009 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Bfd ^f[k ]iX jkXik Startkurset til den nybagte eller kommende klinikejer. Dato: 16.-18.4.09, kl. 18 til 15 (sidste dag)

;Xejb J\cjbXY ]fi KXe[c´^\jbi´b $ ;JK _fc[\i jk`]k\e[\ ^\e\iXc]fijXdc`e^ Dato: 17.4.09, kl. 10.00-16.00 Sted: Odense Tandpleje, Grønløkkevej 30, 5000 Odense C Tilmelding: Susanne Buus Thomsen på mail je.sus@dsa-net.dk eller suth@odense.dk eller telefon onsdage 65 51 55 79. Blijlj ]fi /% j\d\jk\i ` wi_lj fd jki\jj Dato: 17.4.09, kl. 9-13 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgiver: Lisbet Theilgaard Sted: Tandlægeskolen i Århus Info: www.tandlaegeforeningen.dk/ efteruddannelse ;Xejb D\[`Z`ejb J\cjbXY ]fi 8blglebkli Øreakupunkturkursus diplomkursus Dato. 17.4.09 kl.10-19.4.09 kl. 13 Sted: Sinatur Sixtus, Teglgaardsvej 73, 5500 Middelfart Underviser: Peter Aluani, MD, vicepræsident Kursusleder: Villy Lade, speciallæge i almen medicin Info: Birte Lade, e-mail: lade@dadlnet.dk senest 1. april

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

*VYLNH YLUN¥Y WYV[LZLU ULT[ LMMLR[P][ VN ZRrUZVT[ ;HUKWYV[LZLY LY MYLTZ[PSSL[ HM HRY`SH[ L[ TH[LYPHSL KLY LY IS¥KLYL LUK [HUKLTHSQL (SSPNL]LS YLUN¥Y THUNL WH[PLU[LY KLYLZ WYV[LZL TLK HSTPUKLSPN [HUKWHZ[H UVNSL NHUNL LM[LY HUILMHSPUN MYH KLYLZ [HUKS¤NL +LY LY PTPKSLY[PK YPZPRV MVY H[ [HUKWHZ[HLUZ ZSPILTPKKLS SH]LY YPKZLY P V]LYÅHKLU <UKLYZ¥NLSZLY OHY ]PZ[ H[ KL[[L VNZr N¤SKLY [HUKWHZ[H TLK SH] ZSPILLMMLR[ +LU \Q¤]UL V]LYÅHKL ZRHILY KLZ\KLU NYVI\UK MVY IHR[LYPLY O]PSRL[ RHU M¥YL [PS KrYSPN rUKL JHUKPKPHZPZ VN WYV[LZL Z[VTH[P[PZ *VYLNH YLUZL[HISL[[LY LY ZWLJPLS[ \K]PRSL[ [PS H[ YLUN¥YL WYV[LZLY Wr LU TLNL[ ZRrUZVT TLU HSSPNL]LS LMMLR[P] TrKL

Corega modvirker bakteriekolonisering på protesens overflade(1) Protese, der er børstet med tandpasta med middel slibeeffekt

Protese, der er rengjort med Corega rensetabletter

GSK Abrasivity Study 1, GSK data on file, 2008 C19004

(1)

GSK Dental er en del af GlaxoSmithKline, der er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Hver dag er der over 200 millioner mennesker, der bruger et produkt fra GSK Dental. Derfor har vi et stort ansvar for at formidle information og rådgivning til tandlæger og andet tandplejepersonale for at hjælpe dem med at hjælpe deres patienter. For yderligere oplysninger er du velkommen til at maile til vores dental advisor: dental.dk@gsk.com For bestilling af vareprøver, ring til vores voicemail på telefon nr. 44 86 10 88

B8C<E;<I

Fm\i jblc[\i\e blijlj1 CXm \k ^f[k _\cj´k ` ]µijk\ ]fijµ^ Arbejdsfaserne ved protesefremstilling – live! Kursusgiver: Lone Nyhuus Dato: 18.4.09, kl. 9.00-13.00 Sted: Tandklinikken, Nørgårds Allé 11, Herning Arrangør: Plandent A/S Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44 >\e\iXc]fijXdc`e^ ;Xejb D\[`Z`ejb J\cjbXY ]fi 8blglebkli for læger, tandlæger og dyrlæger. Dato: 18.4.09 kl. 15.30, øreakupunkturkursus kl. 10.00-14.00 Sted: Sinatur Sixtus, Teglgaardsvej 73, 5500 Middelfart Underviser: Peter Aluani. Info: Hanne F. Schmidt, tlf. 73 62 30 60 el. 40 52 60 70 senest 1. april. @dgcXekXkb`ili^` ) Dato: 18.4.09, kl. 9-13 Sted: Ålborg Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Jan Porsdal For tandlæger Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com GXk`\ek\ej d\[`Z`e]fiYil^ bivirkninger i mundslimhinde og spytkirtler Dato: 21.4.09, kl. 15-18 Sted: Tandlægeskolen i København Arrangør: TKU-efteruddannelsen Info: www.odontefteruddannelse.ku.dk D\[c\djdµ[\ fd mXe[bmXc`k\k I\^`fe Jp[[XedXib Hvordan sikrer du dine patienter rent vand på den mest enkle måde og med de lavest mulige omkostninger? Dato: 22.4.09, kl. 18 til 20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tdlnet.dk/efteruddannelse

244

Bfik Bfebi\k blijlj1 Klagesager og patientskadeforsikring Udbyg din viden om forretningsgangen i nævn og instanser, og bliv bedre til at forebygge patientskader og undgå klagesager. Kursusgiver: Erik Andersen Dato: 22.4.09, kl. 18.00-21.15 Sted: Plandent, Jydekrogen 16, Vallensbæk Arrangør: Plandent A/S Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44 ;Xejb J\cjbXY ]fi KXe[$# Dle[$ f^ B´Y\b`ili^` Generalforsamling og spisning efterfulgt af foredrag: Nekrotiserende fasciitis v. afd.læge Hans Ulrich Nielsen Sted: Øre-Næse-Hals Kirurgisk Klinik, Rigshospitalet. Dato: 22.4.2009 Info: www.dstmk.dk @dd\[`Xk\ =leZk`feKD Dato: 22.4.09, kl. 9-17 Sted: Tinglev Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Peter Kohberg og Søren Ahlmann For tandlæger og teknikere Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com Blijlj ]fi ('% j\d\jk\i ` wi_lj fd c\[\cj\ Dato: 24.4.09, kl. 9-13 Sted: Tandlægeskolen i Århus Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk/ efteruddannelse

Arrangør: Astra Tech Forelæser: Specialtandlæge Thomas Jensen C\[\cj\ g bc`e`bb\e Dato: 24.-25.4.09, kl. 10-15 (sidste dag) Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgiver: Lisbet Theilgaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk/ efteruddannelse KXe[gc\a\i$blijlj Dato: 27.4.09, kl. 9-15 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Susanne Dalsgaard For tandplejere og klinikassistenter Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com =FBLJ$blijlj1 ;`^`kXc iµek^\e ^µi [`^ ` jki c\e[\ _ldµi Om fejlkilder, optageteknik, diagnostiske redskaber og andre tips ved brug af digital intraoral røntgen Kursusgiver: Ann Wenzel Dato: 27.4.09, kl. 17.00-21.00 Sted: Radisson SAS Limfjorden, Ved Stranden 14, Aalborg Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser, www.tandlaegeforeningen.dk/ efteruddannelse EfY\cIfe[fKD Æ @ekif[lbk`fe Dato: 28.4.09, kl. 9-15 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Helle Bisgaard For tandteknikere Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com

K\fi\k`jb YXj`jblijlj ` b`ili^`jb `dgcXekfcf^` Dato: 24.4.09 Sted: Århus TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

B8C<E;<I

Bfik Bfebi\k$blijlj1 Klagesager og patientskadeforsikring Udbyg din viden om forretningsgangen i nævn og instanser, og bliv bedre til at forebygge patientskader, og undgÃ¥ klagesager. Kursusgiver: Erik Andersen Dato: 29.4.09, kl. 18.00-21.15 Sted: Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, Ã…rhus Arrangør: Plandent A/S Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44

GXk`\ekbfddle`bXk`fe Dato: 29.4.09, kl. 15-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Charlotte Barfod Info: www.tandlaegeforeningen.dk/ efteruddannelse @dgcXekfcf^` f^ gifk\k`b Æ ]XZkj f^ ]´c[\i Arrangør: 5. kreds Tandlægeforeningen Henvender sig til tandlæger med interesse for den protetiske behandling pÃ¥ implantater. Foredragsholdere: Tandlæge Kaspar Hermansen og tekniker Patrick Freudenthal. Tidspunkt: 29.4.09 kl. 17.00-21.30 med middag.

Sted: Rest. Prins Ferdinand, Den gamle By, Viborgvej 2, 8000 Ã…rhus C. Tilmelding sker ved indbetaling pÃ¥ konto: 5073 1737537 senest 10.4.09, husk navn pÃ¥ overførelse. Pris: 1.595,-/pers, begrænset deltager antal. 8blkk\ j`klXk`fe\i ` f[fekfcf^`jb giXbj`j førstehjælp/genoplivning Dato: 30.4.09, kl. 13-18 Sted: Tandlægeskolen i København Arrangør: TKU-efteruddannelsen Info: www.odontefteruddannelse.ku.dk

KWUV]H 2\UKZRHI WY¤ZLU[LYLY!

Anders Beckett :PKLU OHY (UKLYZ ]¤YL[ HR[P] R\YZ\ZNP]LY P PTWSHU[H[IrYLU VN [HUKIrYLU MHZ[ WYV[L[PR

)LOHUKSPUNZWSHUS¤NUPUN VN ¤Z[L[PR Wr O¥Q[ UP]LH\ (UKLYZ )LJRL[[ LY LU HR[P] R\YZ\ZNP]LY /HU S¤NNLY Z¤YSPN ]¤N[ Wr RVTIPUH[PVULU HM RPY\YNPZRL VN WYV[L[PZRL HZWLR[LY HM PTWSHU[H[ILOHUKSPUN RVU]LU[PVULS WYV[L[PR ¤Z[L[PR VN ILOHUKSPUNZWSHUS¤NUPUN )LOHUKSPUNZWSHUS¤NUPUN! /]VYKHU [HRSLY ]P KL KLU RVTWSPJLYLKL WH[PLU[& /]PSRLU ILOHUKSPUN RHU ]P [PSI`KL VN O]VYKHU [PSYL[[LS¤NNLY ]P ILOHUKSPUNZMVYS¥IL[& KWUV]H WYPVYP[LYL \K]PRSPUN =P OHY LU PU[LUZP] R\YZ\ZWSHU MVY H[ \K]PRSL ZHTHY ILQKL[ TLSSLT RSPUPRRLY VN SHIVYH[VYP\T

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

,MMLR[P] ILOHUKSPUNZZ[YH[LNP! /]VYKHU VWUrY ]P LMMLR[P][ LURLS[ VN M`SKLZ[NÂ¥YLUKL L[ NVK[ YLZ\S[H[ VN LU [PSMYLKZ WH[PLU[ /]HK OHY ]P HM ]¤YR[Â¥QLY VN OQ¤SWLTPKSLY VN O]PSRL LY IY\NIHYL VN YLLS[ ZL[ LU MVYKLS& ”Z[L[PR! /]VYKHU VWUrY ]P OÂ¥Q ¤Z[L[PR VN M\UR[PVU \KLU H[ Nr Wr RVTWYVTPZ& 4H[LYPHSL]HSN MYH WY¤WHYH[PVU [PS JLTLU[LYPUN

;PSTLSKPUN ZLULZ[ KLU THY[Z Wr! ^^^ KWUV]H KR LSSLY ZLUK LU LTHPS [PS! R\YZ'KWUV]H ZL ;PSTLSKPUN LY IPUKLUKL 7YPZ +22 KLY PUKNrY R\YZ\Z VN WY¤ZLU[H[PVU HM ;\YUPUN ;VYZV MYVRVZ[ VN RHMML 2SPUPRHZZPZ[LU[LY YHIH[ =P [PSI`KLY I\Z[YHUZWVY[ MYH 2¥ILUOH]U 0 [PSTLSKLY QLY KL[[L P MVYIPUKLSZL TLK [PSTLSKPUNLU HM ZLS]L R\YZL[ =P WSHULYLY H[ LU I\Z R¥YLY MYH 2¥ILUOH]U / RS VN ]PKLYL [PS ;rYUI` MVY L[ Z[VW JH RS R¥YLY ]P V]LY IYVLU [PS 4HST¥ I\Z \KLU LRZ[YH ILYLNUPUN

4HSTÂ¥ THY[Z ;\YUPUN ;\YZV P 4HSTÂ¥ RS

J<IM@:<J@;<I

245

B8C<E;<I

DXa 8cc$fe$+ Dato: 2.5.09, kl. 9-17 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Kim Bay For tandteknikere Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com Bfik Bfebi\k blijlj1 KXe[`dgcXekXk\i f^ `dgcXekXkgifk\k`b ` Xcd\e giXbj`j Æ YXj`Z Det gælder om at starte det rigtige sted, hvis du også vil tilbyde dine patienter implantatbehandlinger – det er aldrig for sent! Kursusgivere: Jan Thomsen & Peter Lindkvist Dato: 5.5.09, kl. 18.00-22.00 Sted: Plandent, Jydekrogen 16, Vallensbæk Arrangør: Plandent A/S Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44 @eefmXk`fej `e <e[f[fek`Zj1 N_XkËj e\n6 Kurset er på engelsk. Kursusgiver: Dr. Gianluca Gamberini Dato: 6.5.09, kl. 17.30-21.30 Sted: Plandent, Jydekrogen 16, Vallensbæk Arrangør: Plandent A/S Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44 EfY\c>l`[\KD C`m\ Dato: 6.-7.5.09, kl. 10-18 og 9-16 Sted: Kolding Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Anders Beckett og Kaspar Hermansen For tandlæger Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com

246

EfY\c>l`[\KD Dato: 9.5.09, kl. 9-17 Sted: Århus Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Søren Ahlmann For tandteknikere Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com D\[c\djdµ[\ fd mXe[bmXc`k\k I\^`fe D`[kapccXe[ Hvordan sikrer du dine patienter rent vand på den mest enkle måde og med de lavest mulige omkostninger? Arrangør: Tandlægeforeningen Dato: 12.5.09, kl. 18 til 20 Info: www.tdlnet.dk – Efteruddannelse D\[`Z`ejb\ bXkXjkif]\i# \i ]fi$ Yil^\ie\ k`cjki´bb\c`^k Y\jbpkk\k X] i\^lcXkfi`jb\ dpe[`^_\[\i6 Dato: 12.5.09, kl. 19.30 Sted: Aarestrup Auditoriet, Odense Universitetshospital. Arrangør: Syddansk Medicinhistorisk Selskab Foredragsholder: Overlæge, dr.med. Christian Gluud Kursusledelse: Hans Jørn Kolmos Målgruppe: Alle interesserede CXj\ibfe^i\j ` Kpib`\k Dato: 14.5-17.5.09 Sted: The Harbiye Askeri Museum, Istanbul, Tyrkiet. Arrangør: The World Federation for Laser Dentistry European Division Info: http://wfld-edistanbul2009.org – eller kontakt Peter Steen Hansen på psh@psh-tand.dk J [Xe ^µi dXe$blijlj1 D\bXe`jb l[i\eje`e^ X] if[bXeXc\i Kursusgiver: Vitus Jacobsen Dato: 14.5.09, kl. 17.00-21.00 Sted: Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, Århus Arrangør: Plandent A/S

Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44 Fm\i jblc[\i\e blijlj1 Kom godt fra start med implantatbehandling Indsættelse af implantat og fremstilling af suprastruktur – live! Kursusgiver: Trondur Joensen Dato: 16.5.09, kl. 9.00-13.00 Sted: Klinikken på Finsensvej, Finsensvej 3, Frederiksberg Arrangør: Plandent A/S Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44 Gifjklif^`j\d`eXi Dato: 15.-17.5.09 Sted: Aix-en-Provence Ledelse: Læge Michel Marignan Info: http://www.aix2009.com Bfik Bfebi\k$blijlj1 Tandimplantater og implantatprotetik i almen praksis – basic Kursusgivere: Jan Thomsen & Peter Lindkvist Dato: 19.5.09, kl. 17.00-21.00 Sted: Trinity, Gl. Færgevej 30, Fredericia Arrangør: Plandent A/S Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44 ;Xejb J\cjbXY ]fi KXe[$# Dle[$ f^ B´Y\b`ili^` Forårsarrangement med spisning. Dato: 20.5.09 Info: www.dstmk.dk Blijlj ` jlgiX^`e^`mXc kXe[i\eje`e^ ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i 4-dages kursus med teori, praktik og opfølgning. Datoer: 27.5., 28.5, 29.5. og 18.6.2009 Arrangør: SKT, Århus TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

B8C<E;<I

Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Bc`e`bXjj`jk\ek$blijlj Dato: 27.5.09, kl. 17.30-20.30 Sted: København Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Julie Hansen For tandplejere og klinikassistenter Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com Jkife^9F;P Æ Jkife^D@E; Arrangør: 5. kreds Tandlægeforeningen Henvender sig til hele teamet. Chris MacDonald vil give os redskaber til, hvordan man med blot små ændringer i dagligdagen kan lave et liv med mere energi og større glæde. Foredragsholder: Chris MacDonald

Tidspunkt: 27.5.09, 18.00-22.00 inkl. buffet. Sted: Skejby Sygehus, Aud. A, indgang, 6 stuen, loftskilt 15 Tilmelding sker ved indbetaling på konto: 7910-1414443 senest 18.5.09. Husk navn på overførelse. Først til mølle-princip. Pris: 350,00/pers. BmXc`k\kjjkpi`e^ X] bc`e`b_p^`\ae\e 2-dages kursus med opdatering om klinikhygiejne og udarbejdelse af hygiejnemanual. Datoer: 28.5. og 11.6.2009 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

8mXeZ\i\k b`ili^` Dato: 28.5.09, kl. 9-17 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Forelæser: Simon Kold og Peder Kold For tandlæger Info: bettina.dalskov@nobelbiocare.com J [Xe ^µi dXe$blijlj1 Gif]\jj`fe\c Yc\^e`e^ jkpi\k X] kXe[bc`e`bb\e Kursusgivere: Lene Holm og Jane Nielsen Dato: 28.5.09, kl. 16.00-20.00 Sted: Plandent, Jydekrogen 16, Vallensbæk Arrangør: Plandent A/S Yderligere info og tilmelding: www.plandent.dk/kurser eller telefon 43 66 44 44

The Five Star Impression Material N Eneste aftryksmateriale med 5 stjerner i Reality, og 4 år i træk! N Fuldt dækkende sortiment til hånd- og maskinmix samt alle teknikker. N Hårde cylindre til maskinblanding: - enkel og miljøvenlig håndtering uden aktivering - mere materiale i pakningen - mindre spild N Patientvenligt – mild mintsmag og duft

N Meget høj træk- og rivestyrke N Særdeles fugtabsorberende DENTSPLY D ETREY | Hovmarksvej 84 | DK-8700 Horsens | Tlf. 20 46 56 80 | 24 22 36 08 | www.dentsply.de

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

J<IM@:<J@;<I

247

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I

9\_Xe[c`e^jZ\eki\ Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Børnetandpleje. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff PSH TandlægeCenter Frederiksgade 2, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 76 86 – 48 26 07 68 Kirurgiafd. 48 24 14 29 E-mail:psh@psh-tand.dk Bidfunktion, Blegning Børnetandpleje, Implantologi Keramik, Kirurgi Laserbehandling m. Nd; YAG Diode, Er:YAG, KTP Mulighed for narkose Oral Medicin Panoramarøntgen Parodontalbehandling Protetik, Rodbehandling Cecilie Frederiksen, tdl. Bo Gravesen cand.odont. Bjarne Frese, lic.odont. Peter Steen Hansen, tdl. www.PSH-tand.dk

9`[]lebk`fe ApccXe[ Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

248

Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 22 21 Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70 8000 Århus C, tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Ja´ccXe[ Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Hans Jacobsen Midtbyens Tandplejecenter Jernbanevej 6 4270 Høng Tlf. 29 43 91 49 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

<bjg\[`k`fe X] bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i1 Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

;\ekXc f^ dXbj`ccf]XZ`Xc iX[`fcf^` Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi. (Spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

@dgcXekXk\i =pe

9µie\kXe[gc\a\

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d. Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk

Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 126 226/64 402 403 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

PSH TandlægeCenter Frederiksgade 2 3400 Hillerød Tlf. 48 26 07 68 www.psh-tand.dk

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk

Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting e-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 ITI-system knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo

ApccXe[ Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker 7djaZkVgYZc *! .%%% 6VaWdg\ Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/ tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Peter Nørlinger Gert Nielsen Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg LAB. PTL v/John Bak Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. Implantatologi - kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 e-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Brånemark, Replace og Astra med knogleopbygning. Kirurgi v. specialtandlæge Thomas Jensen Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Hans Mortensen Malene Helleberg Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11 Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk Vejle Jytte Buhl, spec.tdl. Astra og Nobel Protetik: Alex Hartmann og Ane Boe-Hansen Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Tlf. 75 82 10 90 www.tandlaege.info alex@tandlaege.info

Ja´ccXe[ Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Flemming Harder Nino Fernandes Erik Hjørting-Hansen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Implantatkirurgi og protetik

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Ole Flindt Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Københavns Implantat Center® Specialklinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi samt tandimplantater Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Protetik: Jan Bjerg Andersen Göran Urde Kirurgi: Poul Kirketerp Morgan Olsson Brånemark, Replace ITI Astra Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Holbæk Implantatcenter Smedelundsgade 18, 1. 4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 11 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

J<IM@:<J@;<I

249

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Implantater og ossøs rekonstruktion inkl. sinusløft. Storstrøms Implantat Center Ole Jølst Specialtandlæge Vestergade 34 4850 Stubbekøbing Tlf. 54 44 20 70/Fax 54 44 17 40 TMK-kirurgi implantatbeh. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh. Fast og aft. protetik

DfY`c `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

B`ili^` =pe Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 TMT-kir. og Implant.beh.

250

ApccXe[ Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgisk Henvisningspraksis Havnegade 19 6700 Esbjerg Tlf: 75 12 79 44 Oral Kirurgi og Implantatbehandling. Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Oral kirurgi ved specialtandlæge Thomas Jensen Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70. Klinik for TMK-kirurgi og implantater, mulighed for narkose Vejle Centrum Kirurgi: Jytte Buhl spec.tdl Astra og Nobel Protetik: Alex Hartmann og Ane Boe-Hansen Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Tlf. 75 82 10 90 www.tandlaege.info

Ja´ccXe[ Ellen Savery Lic.odont. c/o Ulrich Nielsen Lyngby Hovedgade 17, 2800 Lyngby, Tlf. 45 87 10 60 Flemming Harder Nino Fernandes Erik Hjørting-Hansen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ivar Caspersen Specialtandlæge i hospitalsodontologi og ortodonti Taastrup Hovedgade 129A, 2630 Taastrup Tlf. 43 99 43 69 Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Københavns Implantat Center® Specialklinik for Tand-, Mundog kæbekirurgi samt tandimplantater Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Poul Kirketerp Morgan Olsson Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Morten Schiødt Specialtandlæge, dr.odont. Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K. Tlf. 33 12 32 12 Kæbekirurgi og implantater Natashia Ingemarsson-Matzen Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby. Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Holbæk Implantatcenter Smedelundsgade 18, 1. 4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 11 Ole Jølst Specialtandlæge Vestergade 34 4850 Stubbekøbing Tlf. 54 44 20 70/Fax 54 44 17 40 TMK-kirurgi og implantatbeh. Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05

Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48

Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh. Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30

EXibfj\ =pe Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

ApccXe[ Aarhus, Tdl. i Borgporten Guldborg, Kreiberg & Johannesen www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Privathospitalet Mølholm A/S Brummersvej 1, 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57/58 eller 75 52 16 16 Lissi Nielsen Klinikhuset, Jernbanevej 12 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 05 06

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Ja´ccXe[

Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Københavns Implantat Center® Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Speciallæge i anæstesiologi Hans Kristian Lauritsen Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Niels Berner Frits Esmark Kaj Hansen Herlev Torv 4 2730 Herlev Tlf. 44 84 10 46 bhf.tand@get2net.dk Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Tandplejecentret Sorø ApS Storgade 29 a 4180 Sorø Tlf. 57 83 55 66 www.tandbutikken.dk

FiXc _`jkfgXkfcf^` Oral Patologisk Laboratorium F. Prætorius — J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Fikf[fek` =pe Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

ApccXe[ Allan DerryDanmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00/Fax 96 20 09 92 Specialtandlæge i ortodonti Anders Herskind Lisbeth Nielsen, Phd. Michael Hald Nielsen Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæger i ortodonti Anne Grethe Terp Nørgårdsallé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Jette Korsgaard I.C. Christensens Alle 1 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 64 00 Specialtandlæge i ortodonti Klavs Fisker Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 www.kfisker.dk Specialtandlæge i ortodonti Lise Halkjær Rosensgade 14 8000 Århus C. Tlf. 86191711 kontakt@rosentand.dk Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti

J<IM@:<J@;<I

251

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I

Ja´ccXe[

GXif[fekXcY\_Xe[c`e^

Asbjørn Palmberg Valdemarsgade 20 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 66 50/40 14 54 70 Specialtandlæge i ortodonti

=pe

Bjørn Seidler Sct. Bendts Gade 10, 1. 4100 Ringsted Tlf. 57 61 34 44/Fax 57 67 34 45 Specialtandlæge i ortodonti

Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Charlotte Reumert Specialtandlæge i ortodonti Torvestien 1, 4560 Vig Tlf. 59 31 67 41

ApccXe[

Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Bjarne Klausen Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.info

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01-33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Jørn Perregaard Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28

Brædstrup Implantatcenter I/S Prof. Torkild Karring Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 e-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk Kirsten Warrer Sct. Clemens Torv 15 8000 Århus C Tlf. 86 13 52 40 Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Ja´ccXe[ Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 roskilde@specialtandlaegerne.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandlaege.dk www.tandregulering.dk Vibeke Halborg Parkvej 4 4140 Borup Tlf. 57 52 64 80 www.tandlaegehusetiborup.dk Specialtandlæge i ortodonti

252

Anne Havemose-Poulsen, ph.d. Måløv Hovedgade 88 2760 Måløv Tlf. 44 97 99 09 Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Peder Malling Kultorvet 15, 1. 1175 København K Tlf. 33 15 23 33/Fax 33 15 10 26 Steen Jørgen Skov Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66

Gifk\k`b =pe Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

If[Y\_Xe[c`e^ Eva Andersen Fredens Torv 8 8000 Århus C Tlf. 70 12 88 22 Henvisning til rodbehandling modtages Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 Jens Knudsen Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26/Fax 87 64 09 71 thomas@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz B#9# BVYhZchkZ_ 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 £hiZg\VYZ &! 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti

ApccXe[

Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Ja´ccXe[ H. Ulrich Nielsen Lyngby Hovedgade 17, 1. 2800 Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Kirsten Christensen c/o Birgit Egestad Nørrebrogade 40, 2. tv. 2200 København N Tlf. 35 37 59 00 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser

KXe[c´^\jbi´b Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I

¤jk\k`jb kXe[gc\a\

8EEFE:<I

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 ¢hiZi^` EgdiZi^` Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk

Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i m`j\j Y [\ g K;CE<K f^ ` KXe[c´^\YcX[\k 8eefeZ\i k\^e\j ]fi (, eldi\ ( i X[ ^Xe^\e % ;\i ]Xbkli\i\j ]fi \k _Xcmk i X[ ^Xe^\e [\e (% Xgi`c f^ (% fbkfY\i% Gi`j\e \i bi% )/#'' gi% dd " dfdj gi% ^Xe^% KXe[c´^\]fi\e`e^\e g kX^\i j`^ `bb\ XejmXi\k ]fi Xk bfcc\^\i [\i XeefeZ\i\i le[\i bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i# Y\j`[[\i [\ ]fieµ[e\ bmXc`ÔbXk`fe\i% 8eefeZ\i`e^ le[\i bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i \i ]fiY\_fc[k d\[c\dd\i X] KXe[c´^\]fi\e`e^\e% ?\em\e[\cj\ k`c 8e\kk\ Bf]f\[# kc]% ** +/ .. *- \cc\i \$dX`c1 Xb7k[c%[b

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

J<IM@:<J@;<I

253

K8E;C¤><=FI<E@E><EJ BI@J<?A¤CG

>iXk`j f^ Xefepd ]fid`[c`e^ X] _a´cg k`c d\[c\dd\i ` bi`j\ Bi\[j ( Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Dorte Jeppe-Jensen Tandlægeskolen Nørre Allé 20 2200 København NV Tlf. 35 32 65 02 Sidsel Fogh Pedersen Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75 E-mail: sfp@ktf.dk

Marianne Juel Riis Hovedgaden 15 4420 Regstrup Tlf. 59 18 35 85

Bi\[j -

Bi\[j *

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

Louise Klos Anderson Vejlegade 26 4900 Nakskov Tlf. 54 92 05 13

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60

Bi\[j + Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 og 64 40 10 02 Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 og 62 51 37 02

Bi\[j , Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Bi\[j )

Lillian Marcussen Søndergade 70, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30

Hanne Bak-Jensen Ribisvej 3 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 36 35

Vibeke Bojesen Adelgade 85A 8660 Skandeborg Tlf. 86 51 10 99

KXe[c´^\ie\j Kip^_\[jfi[e`e^\i Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup xxxx Tlf. 39 46xxxxxx 00 80

KXe[c´^\]fi\e`e^\e

Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13

Elisabeth Møller Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

M\[ Xcbf_fc$ f^ d`jYil^jgifYc\d\i

Bi\[j . Majbritt Jensen Østerågade 20, 1. th 9000 Aalborg Tlf. 98 10 20 86 Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Bi\[j 0 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

IOGT alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 alkolog Jørgen Byrgesen tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

M\[ jk\de`e^jc`[\cj\i PsykiatriFonden Majken Søefeldt – 39 29 39 09 Peter Duval – 39 25 25 91 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

www.tdl-tryghed.dk Gør hverdagen lettere...

254

:)

39 46 00 80

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

JK@CC@E><I

<bjg\[`k`fe X] ilYi`bXeefeZ\i1 Henvendelse: Anette Kofoed tlf. 33 48 77 36, e-mail: ak@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 04: 09/03 udkommer 25/03 Annoncer til TB 05: 25/03 udkommer 14/04 Annoncer til TB 06: 24/04 udkommer 13/05

Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist. For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad der svarer til betalingen for 110 mm, når der henvises til en hjemmeside på internettet.

8EEFE:<I

9\epk KXe[c´^\]fi\e`e^\ej jkXe[Xi[bfekiXbk\i Det er fastsat ved lov, at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af Tandlægeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen parterne til at rette henvendelse til Tandlægeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

@e[ipb j\cm [`e jk`cc`e^j$ XeefeZ\ Y [\ ` YcX[ f^ g e\k% > `e[ g nnn%k[ce\k%[b f^ m´c^ d\elglebk\k É[\ekXcafY%[bÉ

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Jk`cc`e^\i k`cYp[\j Gi`mXk Xej´kk\cj\ Tandlæge Risskov/Århus Tandlæge, har du stor erfaring, humor og pondus? Er du kvalitetsbevidst og en teamplayer med gode kommunikationsevner? Hvis, så har vi nu stillingen til dig. Ønsker du at købe dig ind på sigt, foreligger også denne mulighed. Vi glæder os til din ansøgning. Tandlæge Lis Sommer henvendelse privat: LSOM@mail.dk

Tandlægevikar i Maribo Da den ene af vores tandlæger går på barsel ca. 1. maj, søger vi en tandlæge pr. 1. maj 2009 til ca. 1. februar 2010. Vi er 3 tandlæger, 1 tandplejer og 4 klinikassistenter. Klinikken er fuldt digitaliseret herunder panorama-røntgen. Alle behandlinger udføres på klinikken, stor vægt på fast protetik. Vi ønsker os en serviceminded, glad og omhyggelig tandlæge til at hjælpe os. Der overtages fuld bog, den nuværende tandlæge har en arbejdsuge på 35 timer/uge. Arbejdstider kan aftales nærmere. Løn: 38 % efter fratrukket teknikudgifter. Tandlæge Carsten Daugaard Torvet 23 4930 Maribo Tlf. 54784405 klinik. 29627992 privat. Tandlæge søges til klinik i Aalborg centrum Da min søde ansatte tandlæge gennem 10 år desværre har valgt at prøve andre græsgange, søger jeg en anden sød kollega, som kunne tænke sig at dele hverdagen med mig. Vi er en lille hyggelig klinik med masser af søde patienter, som venter på dig. Stillingen har indtil nu været på ca. 25 timer, men flere timer vil også være en mulighed. Håber, jeg har gjort dig så nysgerrig, at du har fået lyst til at ringe og høre nærmere om os. Tandlæge Hanne Juhl Vesterbro 63 9000 Aalborg 98 12 11 10 klinik 98 18 62 65 priv. hanne.juhl@stofanet.dk

Tandlæge - Vestjylland Da vor dygtige og vellidte tandlæge gennem 14 år har valgt at søge nye udfordringer tættere på sin hjemstavn, søger vi pr. 1.5.09 en passende efterfølger gerne med henblik på et længerevarende samarbejde. Vi er 2 tandlæger, 1 tandplejer og 4 klinikassistenter. Der lægges vægt på en god, uhøjtidelig omgangstone og et godt kollegialt samarbejde med muligheden for at udvikle sig individuelt i alle faggrupper under trygge forhold. Af samme grund bakker huset op om og betaler for deltagelse i relevant kursusvirksomhed (efteruddannelse). Stillingen er i dag en fuldtidsstilling med mange trofaste patienter. Vi behandler både børn (35%-ordning) og voksne, og der er derfor mulighed for stort set at arbejde inden for alle fagets områder. Klinikken er udstyret med elektronisk journal og digitalt røntgen og er løbende blevet moderniseret. Praksis ligger imellem Holstebro og Ringkøbing i et naturskønt område tæt på Vesterhavet med mulighed for at dyrke sports- og fritidsaktiviteter herunder kulturelle oplevelser. Skulle dette have vakt din interesse, vil det glæde os at høre fra dig. Henvendelse til: Klinikejer Birgitte Skovhuus Holmegade 20 6990 Ulfborg mail: skovhuus@c.dk tlf. arb.: 97491330 el. priv.: 97491797 Evt. reference: Tandlæge Reinhardt Henningsen, 97405996 (aften) Tandlæge Tandlæge søges til enmandspraksis med stort overskud - på grund af pension. Klinikhus med god beliggenhed kan købes eller lejes. Tlf. 75678811.

J<IM@:<J@;<I

255

JK@CC@E><I

Tandlæge/tandlæger søges til privat praksis i Videbæk vest for Herning fra 1. april 2009 Er du interesseret i job med klinikfællesskab for øje, hvor du vil blive en vigtig person i udviklingen af en klinik i forandring. Det kræver, at du er ansvarsbevidst og har lyst til udfordringer, der ligger ud over tandlægearbejdet. Erfaring inden for parodontologi/kirurgi vil være en stor fordel, og har du også behandlet børn, vil du passe fint til jobbet, da vi har aftale med RingkøbingSkjern Kommune omkring behandling af børn. Kombinationen af børne- og voksne patienter giver en meget alsidig hverdag. Patientmassen er stor og giver mulighed for en god indtjening. Klinikken flyttede 1. november 2007 i eget nyrenoveret klinikhus. Vi er meget stolte af vores nye flotte klinik, der er indrettet med åbne og lyse rum. Vi har 5 veludstyrede klinikker og kan udvide til 7. Vi er selvfølgelig fuldt digitaliserede med tandlægesystemet Al-dente og Digora-røntgen. Klinikken beskæftiger for tiden 4 tandlæger, 1 tandplejer samt 6 klinikassistenter. Vi har et godt arbejdsmiljø, og du må gerne være en rummelig person med masser af humor. Ønsker du yderligere information, så kontakt tandlæge Agnethe Kaasgaard på tlf. 97171228 eller 20208555 og send en skriftlig ansøgning til: Tandlægerne Videbæk ApS, Fischersvej 4, 6920 Videbæk.

Der er plads ved vores bor Vi er 9 klinikassistenter, 4 tandlæger, 2 tandplejere og en tandtekniker i et nyt fuldt digitaliseret tandlægehus med perfekt udsigt fra verdens navle i Tórshavn. Vores patienttilgang kræver endnu en dygtig, arbejdsom tandlæge. Send en mail og mød hele klinikken på Scandefa. Tannlæknamiðstøðin Óðinshædd 1 Box 3142 FO 110 Tórshavn Føroyar e-mail: tannlaknamidstodin@ olivant.fo Tlf. +298 315 300 ingen fax (papirløst)

Århus C Da en af vore tandlæger ønsker at gå på pension, søger vi en tandlæge 2-3 dage om ugen pr. 1/4. Vort team består af 3 tandlæger og 3 klinikassistenter. Vi arbejder tæt sammen i en afslappet og hyggelig atmosfære på en moderne klinik med bl.a. digitalt rtg. og intraoralt kamera. Tandlægerne i Frederiksgå-gade Frederiksgade 34 8000 Århus C mobil 25 12 65 68.

F]]\ekc`^ Xej´kk\cj\

Klinikleder/tandlæge til Tandplejen, Jammerbugt Kommune tæt på Vesterhavet og Aalborg. Fra 1.5.09 eller snarest derefter søger vi 1 tandlæge, der kan være med til at præge udviklingen i en tandpleje i rivende udvikling. Tandplejen er opbygget i 3 distrikter, hvor du overvejende skal arbejde på klinikken i Fjerritslev. Fra 1.9.09 er en kliniklederstilling ledig. Tandklinikken er moderne med it på alle klinikker. Vi betjener ca. 9.500 børn og unge årligt. Hertil kommer ca. 250 omsorgs- og specialtandplejepatienter. Tandregulering udføres under vejledning af konsulent. Vi er interesserede i henvendelse fra såvel nyuddannede tandlæger som erfarne tandlæger, og vi er åbne for muligheden for at opdele stillingen. I forbindelse med ansættelse ydes ud over overenskomst et særligt tillæg. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du meget velkommen til at kontakte overtandlæge Karin Nysted Jensen på tlf.: 72 57 85 10 eller mobil 29 28 53 31 for supplerende oplysninger. Ansøgning med relevante oplysninger fremsendes til: Tandplejen, Jammerbugt Kommune, Skolegade 2, Kaas, 9490 Pandrup senest 26.3.09

TANDLÆGER til Holbæk Kommune Vi søger følgende nye kolleger til opgaver inden for børne- ungdomstandplejen. Har du kendskab til omsorgstandpleje, er det en fordel, men det er ingen betingelse. Vi er 55 ansatte fordelt på otte klinikker, og vi har ingen enkeltmandsklinikker, så du har altid mulighed for kollegial sparring. Hurtigst muligt: Tandlæge, 35 timer/uge 15. april 2009: Barselsvikar, 14 timer/uge 1. maj 2009: Tandlæge, 21 timer/uge 1. juni 2009: Barselsvikar, 35 timer/uge 15. august 2009: Tandlæge 28 timer/uge For alle stillinger gælder, at der kan aftales et andet timetal.

Jk`cc`e^jbfekifc1 O

Stillinger mærket med Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra Tandlægeforeningen, jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægt. Stillinger mærket med 4 Tandlægeforeningen skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

256

Se det fulde stillingsopslag på www.holbaek.dk Yderligere oplysninger om stillingen kan desuden fås hos overtandlæge Sonja Jensen, telefon: 72 36 51 21. Ansøgningsfrist: Til stillingen som tandlæge på 35 timer/uge ansøges hurtigst muligt. Til de øvrige stillinger ansøges snarest og senest en måned, før stillingen er ledig.

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

JK@CC@E><I

Specialtandlæge i Ortodonti Vores specialtandlæge gennem det sidste Ã¥rti har desværre valgt at søge nye udfordringer, derfor søger vi specialtandlæge(r) pÃ¥ fuld- eller deltid til Tandplejens Centralklinik midt i Haderslev by. I Haderslev Kommune er ortodontien samlet pÃ¥ én klinik med tilstrækkelige fysiske rammer – men med et stort behov for ombygning og modernisering. Den proces kan du blive en aktiv medspiller i. Vi anvender TM-tand som journalsystem, DIGORA som digitalt røntgensystem og TIOPS som analyseprogram. Løn- og ansættelsesforhold efter aftale udgangspunkt i den gældende overenskomst. FÃ¥ yderligere oplysninger hos afdelingstandlæge Birgit Bondo, telefon 74 34 80 19, mail bibo@haderslev.dk eller overtandlæge Poul Pedersen pÃ¥ telefon 74 34 80 18, mail pope@haderslev.dk Send din ansøgning til Tandplejen, GÃ¥skærgade 28, 6100 Haderslev senest den 31. marts 2009.

+PCOVNNFS

5BOEM¿HF 5BOEQMFKFO TÑHFS FO UBOEM¿HF TPN MFEFS BG FU BG LPNNVOFOT EJTUSJLUFS QS NBK FMMFS TOBSFTU EFSFGUFS

-ÑO FGUFS H¿MEFOEF PWFSFOTLPNTU

"OTÑHOJOHTGSJTU EFO NBSUT LM

4F BOOPODFO Q¾ XXX LBMVOECPSH EL KPCOVNNFS

,BMVOECPSH ,PNNVOF ÑOTLFS FO NBOHGPMEJH TBNNFOT¿UOJOH BG NFE BSCFKEFSF PH PQGPSESFS EFSGPS BMMF VBOTFU LÑO PH FUOJTL CBH HSVOE UJM BU TÑHF %FU CFN¿SLFT BU ,BMVOECPSH ,PNNVOF LS¿WFS TUSBGGF BUUFTU CÑSOFBUUFTU

XXX LBMVOECPSH EL

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

5BOEM¿HF 5BOEM¿HF UJM /¿TUWFE ,PNNVOBMF 5BOEQMFKF /¿TUWFE ,PNNVOBMF 5BOEQMFKF TÑHFS QS NBK FMMFS TOBSFTU EFSFGUFS FO UBOEM¿HF EFS WJM W¿SF NFE UJM BU QS¿HF FO UBOEQMFKF J SJWFOEF VEWJLMJOH %FS FS NVMJHIFE GPS BOT¿UUFMTF TPN áMJBMMFEFS 4UJMMJOHFO FS OPSNFSFU TPN GVMEUJETTUJMMJOH NFO WJ WJM PHT¾ HFSOF IÑSF GSB EJH IWJT EV ÑOTLFS BU BSCFKEF EFMUJE 5BOEQMFKFO J /¿TUWFE UJMCZEFS UBOEQMFKF UJM DJSLB CÑSO PH VOHF PH HPEU PNTPSHTQBUJFOUFS 7J FS J HBOH NFE FO TUÑSSF PNTUSVLUVSFSJOH BG 5BOEQMFKFO q WPSFT OVW¿SFOEF TN¾ LMJOJLLFS PH FO DFOUSBMLMJOJL TLBM FSTUBUUFT NFE TUPSF PH OZF EJTUSJLUTLMJOJLLFS TBNU FO TUÑSSF VEWJEFMTF BG WPSFT DFOUSBMLMJLOJL 7J UJMCZEFS p EZHUJHF PH FOHBHFSFEF NFEBSCFKEFSF p &O EZOBNJTL BSCFKETQMBET J VEWJLMJOH PH GPSBOESJOH p (PEF NVMJHIFEFS GPS GBHMJH PH QFSTPOMJH VEWJLMJOH 7J GPSWFOUFS BU EV IBS p TUPSU GBHMJHU FOHBHFNFOU p MZTU UJM BU BSCFKEF J FO VEWJLMFOEF UBOEQMFKF p HPEF TBNBSCFKETFWOFS -ÑO PH BOT¿UUFMTFTWJML¾S -ÑO PH BOT¿UUFMTF TLFS J IFOIPME UJM H¿MEFOEF PWFSFOTLPNTU PH QSJODJQQFSOF J /Z -ÑO %V FS WFMLPNNFO UJM BU LPOUBLUF -FB (SÑOC¿L Q¾ UFMFGPO FMMFS Q¾ F NBJM MFHSP!OBFTUWFE EL "OT¿UUFMTFTTBNUBMFS WJM áOEF TUFE POTEBH EFO BQSJM "OTÑHOJOHTGSJTU POTEBH EFO NBSUT 7J GPSFUS¿LLFS BU EV TFOEFS EJO BOTÑHOJOH POMJOF WJB XXX OBFTUWFE EL )BS EV JLLF NVMJHIFE GPS BU TÑHF WJB JOUFSOFUUFU LBO EV TFOEF EJO BOTÑHOJOH J FU BMNJOEFMJHU CSFW NFE EPLVNFOUBUJPO GPS VEEBOOFMTF PH BSCFKETFSGBSJOH UJM /¿TUWFE ,PNNVOF 1FSTPOBMFBGEFMJOHFO 5FBUFSHBEF /¿TUWFE )VTL BU N¿SLF BOTÑHOJOHFO NFE TUJMMJOH PH BSCFKETTUFE )BS EV J QBQJSBOTÑHOJOHFO PQMZTU FO F NBJMBESFTTF WJM EV NPEUBHF LWJUUFSJOH PH FGUFSGÑMHFOEF JOGPSNBUJPOFS WFESÑSFOEF KPCCFU Q¾ EFOOF F NBJMBESFTTF

XXX OBFTUWFE EL KPC -¿T NFSF PN /¿TUWFE ,PNNVOF Q¾ XXX OBFTUWFE EL

J<IM@:<J@;<I

257

JK@CC@E><I

Thisted kalder TandlĂŚge søges 28 timer ugentligt I forbindelse med forskellige omrokeringer i Tandplejen har vi nu en ledig tandlĂŚgestilling pĂĽ 28 timer ugentligt. Vi betragter os selv som en tandpleje i rivende udvikling, hvor vi er blevet fortrolige med den elektroniske aftalebog og patientjournal (TM Tand). Digital røntgen er en del af vores hverdag. Vore klinikker er nybyggede eller nyrenoverede, og du kommer til at arbejde sammen med en af vore rutinerede klinikassistenter pĂĽ en klinik med 12 andre medarbejdere i et godt og givtigt samarbejde. 9RUHV SHUVRQDOH HU L DOW Sn YHONYDOLÂżFHUHGH IDJSHUsoner, som med indsigt og imødekommenhed tager VLJ DI FD EÂĄUQ RJ XQJH 'HU HU WR DOP WDQG klinikker og en tandreguleringsklinik. Vi lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ et personale med et omgĂŚngeligt Y VHQ PHG Ă€HNVLELOLWHW RJ HQJDJHPHQW NRPELQHUHW med høj faglig standard sikret gennem mĂĽlrettet efteruddannelse. Det sikrer, mener vi, bedst muligt en løbende udvikling og omstilling af vore tilbud. Der er gode parkeringsforhold ved klinikken, og der er S-togsdrift hver 10. minut til Køge Station, hvorfra der afgĂĽr bus nĂŚsten til døren. Du kan fĂĽ mere at vide om os og vore tilbud pĂĽ: KWWS ZZZ NRHJH GN 7DQGSOHMH RJ GX NDQ In Ă€HUH oplysninger om bl.a. stillingen ved at kontakte overtandlĂŚge Torben Brishøj pĂĽ telefon 56 67 28 44, e-mail: torben.brishoej@koege.dk eller evt. mobil: 30 34 04 73. Ansøgningsfrist Ansøgninger vedlagt relevante bilag og CV, mĂŚrket â€?TandlĂŚgestillingâ€?, modtages senest den 18. marts PHG PRUJHQSRVWHQ Sn DGUHVVHQ Tandplejens administration Gymnasievej 10 4600 Køge eller pĂĽ e-mail torben.brishoej@koege.dk AnsĂŚttelsessamtaler forventes afholdt den 25. marts

Vi søger en kvalitetsbevidst tandlĂŚge med gode samarbejdsevner, eksibel, empatisk og med rimeligt godt humør pr. 1. april 2009 til Thisted kommunale Tandpleje. Stillingen er pĂĽ fuldtid, men vi hører ogsĂĽ gerne fra dig, hvis du ønsker fĂŚrre timer. Kan kombineres med nogle timer i privat praksis. Vi har 10.500 børn, hvoraf de praktiserende tandlĂŚger tager sig af de 4.000 efter sammenlĂŚgningen af 3 kommuner. Der vil blive god mulighed for at sĂŚtte dit prĂŚg pĂĽ Tandplejens udvikling, og der er gode muligheder for efteruddannelse. Naturen i Thisted Kommune er Danmarks otteste med Limfjorden og Vesterhavet lige uden for døren. Befolkningen er venlig og imødekommende, tempoet er roligt og stress kender vi nĂŚsten ikke til. For den rette vil der vente nogle gode harmoniske ĂĽr tĂŚt pĂĽ natur, god løn, lave etableringsomkostninger, rimeligt udbud af kultur og unikke naturoplevelser. Har du spørgsmĂĽl, er du velkommen til at kontakte os pĂĽ tlf. 99172880/ 99172884 eller tandplejen@thisted.dk Se mere pĂĽ www.thisted.dk Løn i henhold til gĂŚldende overenskomst. Ansøgningsfristen er tirsdag den 10. marts 2009. Ansøgere skal ved evt. samtale underskrive samtykkeerklĂŚring vedr. indhentelse af børneattest. Ansøgning sendes til Thisted kommunale Tandpleje, att. overtandlĂŚge Henrik Vedel, Ă˜stre skoles Tandklinik, Kronborgvej 26-28, 7700 Thisted.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mÌnd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

258

TANDLÆGEBLADET 2009 ¡ 113 ¡ NR . 3

JK@CC@E><I# B¥9 F> J8C># 9IL>K9¥IJ<E

BµY f^ jXc^

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Frederiksværk Klinik med stort potentiale sælges. Omsatte for få år siden over 3 mio. kr. om året. Jeg stopper som tandlæge - klinikken kan ved hurtig handel erhverves for 400.000 kr. Lav husleje i lejede lokaler, 2 klinikker - 1 næsten ny. Ekstra unit med i pris. Ptt vant til tandplejer. Ring eller sms til 27 57 01 12

Køb/salg klinikker Goodwillberegning Rådgivning ved køb & salg, generationsskifte m.v.

Bente Carstensen Dr. Tværgade 44, st.th. 1302 København K Tlf. 70 20 69 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk Web: www.klinikborsen.dk

Kliniklokale i Aalborg City Udlejes til selvstændig tandlæge/tandplejer. Der findes hyggeligt venteværelse og andre gode fællesfaciliteter. Vi er i øjeblikket en tandlæge og en klinisk tandteknikker på adressen. Ring/mail til tandlæge Helle Jansen, 9813 0052 Mail@hellejansen.dk

Holstebro Etableret solo-praksis med god omsætning sælges billigt ved hurtig handel. Lejede lokaler i centrum. Tlf. 7572 2292 efter kl. 17.00

L[cXe[ Tandlægepraksis nær Bruxelles til salg Skandinavisk up to date tandklinik tæt på Bruxelles til salg i 2010. Stort internationalt engelsk-/ fransktalende klientel. Stor omsætning. Høj indkomst. 20-25 % skat. Henvendelse til ejeren på e-mail neweuropeandentist@hotmail. com

Nyborg Andel af samarbejdspraksis med 3 ejere, hvor sælger har 1.150 voksne patienter og en oms. på ca. 2 mio. kr. Kliniklokalerne er i alt på 168 m2, og hver ejer har 1 behandlingsrum. Der er mulighed for at udvide klinikarealet. Klinikken har et lavt omkostningsniveau. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

www.tdl-tryghed.dk Gør hverdagen lettere...

:)

8EEFE:<I

Travl klinikpart sælges 2009/2010 Lavt kapitalbehov, lav husleje, lav beskæftigelsesrisiko. Høj indtjening, høj moderniseringsgrad, høj kvalitet. Prøvetid? Bornholm. mail jtpind@yahoo.dk

God kollega søges til samarbejdspraksis med 3 ejere og ansat tandplejer. Vi har 5 behandlingsrum, digitalrøntgen og journal. Økonomien er god, og finansiering kan tilpasses købers behov. Senere overtagelse mulig. Klinikken ligger i Vojens. Vi glæder os til at tage imod dig. Mia Kronberg Christensen Lars Stig Jensen Vestergade 26, 6500 Vojens Tlf. Klinik 74542317 Privat 74507716 Jensen og Paakjær Vestergade 26 6500 Vojens

Velbeliggende Århus C Som led i generationsskifte sælges klinik med stort potentiale og særdeles god beliggenhed. Risskov Revision, Brunbjergvej 3, 8240 Risskov, att.: Tore Christensentc@rr.dk

@e[ipb j\cm [`e jk`cc`e^j$ XeefeZ\ Y [\ ` YcX[ f^ g e\k% > `e[ g nnn%k[ce\k%[b f^ m´c^ d\elglebk\k É[\ekXcafY%[bÉ

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

39 46 00 80 J<IM@:<J@;<I

259

C<M<I8E;¥I?<EM@JE@E><I

<bjg\[`k`fe X] c\m\iXe[µi_\em`je`e^\ie\1 Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Pris: kr. 18,75 + moms pr. spaltemm. Farvetillæg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang. IlYi`bXeefeZ\ie\ \i [\ck fg ` ]µc^\e[\ _fm\[^ilgg\i1 Advokater – Banker – Dentallaboratorier – Hygiejne – Instrumenter – Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr – Kompressorer – Rengøring – Revision – Service & reparation – Tandplejemidler – Vikarservice – Øvrige

8[mfbXk\i

TA ND LÆG EB LA D ET A NNO NCER

Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

www.tandlaegebladet.dk/dentalnyt Din direkte online kontakt til fordelagtige dentalindkøb

9Xeb\i

- de nemmeste penge kan du tjene på Ú nansieringen

...og få en snak om din nuværende eller kommende praksis!

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Rene Tougård Spar Nord København Tlf. 33 30 87 22 rtp@sparnord.dk

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

Jytte Blokager Spar Nord Århus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

Ring til en af os!

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Finansiering af praksis har siden 1997 været vores speciale.

SAVNER DU EN NÆRVÆRENDE BANK?

www.sparnord.dk

KlinikFINANSIERING Nyt navn - kendte ansigter

8EEFE:<I

Vi har taget hul på 2009 med dobbelt styrke. Fusionen mellem Ringkjøbing Bank og vestjyskBANK gør os endnu stærkere, hvilket giver kunderne sikkerhed. Kontakt os for solid rådgivning!

Henning Jensen 96 80 25 68 hej@riba.dk

Mette Ostersen 96 80 25 73 mko@riba.dk

www.riba.dk / www.vestjyskbank.dk

Bredgade 38 · 6900 Skjern · Tlf 97 35 13 22

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DY NAMIK

AfYgfikXc ]fi _\c\ kXe[gc\a\k\Xd\k nnn%[\ekXcafY%[b

260

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

C<M<I8E;Â¥I?<EM@JE@E><I

;\ekXccXYfiXkfi`\i

JkfibµY\e_Xme

FLÃœGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

+ IMPLANTATER + PROCERA + EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

DENTALLABORATORIE ApS. Lyngby Hovedgade 27, 4. sal 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4587 0123

DanPars Dentallaboratorium Nick Ghasemi www.danparsdental.dk Liflandsgade 2, st.tv 2300 Kbh. S Tlf. 32 95 77 63

www.supradent.dk

Ja´ccXe[

Dental Laboratorium ApS Ellemarksvej 8 · 4600 Køge Tlf. 56 65 12 65 · Fax 56 65 12 96 MØD OS PÃ… NETTET www.kroell-dental.dk E-mail: info@kroell-dental.dk ... Vi samler pÃ¥ tilfredse kunder

SPECIALLABORATORIUM for tandregulering

& $ $" $ $" $ ! &(,$ #$ %% ! ) ! ) $"! $

' $ $) ! $" $ && !& & $! & ( %# && !&%

# !& & $ + !%* $"& % $ & $! & ( $) $ ( !) ' $ ! % !! $ #"$&%% !! $

## $( "$% !%

! "

D`[kapccXe[ Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ã…rhus Tlf. 86 18 36 77 Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 8000 Ã…rhus C Tlf. 86 13 19 60 kimbay@kbd.dk Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S NDC

Fugl

CERTIFIED

SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Efi[apccXe[

ROSKILDE ORTO- TEKNIK ApS Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 09 69

8EEFE:<I

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 1871 Frederiksberg C Telefon 35 39 00 76 Fax 35 36 18 48

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Erhvervsvej 2 È¿ 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 È¿ Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

@ejkild\ek\i @e[ipb j\cm [`e jk`cc`e^j$ XeefeZ\ Y‚[\ ` YcX[ f^ g‚ e\k% >‚ `e[ g‚ nnn%k[ce\k%[b f^ m´c^ d\elglebk\k É[\ekXcafY%[bÉ

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

?p^`\ae\ Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Ia[# ,% '' &* &* ™ ;Vm ,% '' &) &)

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 ( DK-8721 Daugaard Tlf.: +45 75 89 57 11 ( Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com ( www.zacho-ronvig.com

J<IM@:<J@;<I

261

C<M<I8E;Â¥I?<EM@JE@E><I

Bc`e`b$ f^ bfekfi`em\ekXi

,EV HY OPMRMOOIR ¯ Wo LEV ZM VIWXIR

INFORM KLINIKDESIGN )XQNWLRQ ‡ (UJRQRPL ‡ 'HVLJQ ‡ ‘NRQRPL

()8 )6 37 ()6 )6 74)'-%0-78)6 - 838%0 -2(6)82-2+)6

TANDLÆGE-FORMULARER

Tilkaldekort · Brevpapir Konvolutter · Indkaldekort A4 ark med indbetalingskort Kunst & Klinik design Visit-, møde- og tilkaldekort med malerimotiver. Rådgivning vedr. farve- og lyssætning m.v., samt psykisk arbejdsmiljø og trivsel.

Landbrugsvej 20 Tlf. 66 12 60 91 www.htodense.dk Nyt: bestil fra vores webshop

2 VKoVHWZIN ,SPWXIFVS ˆ 8PJ ˆ ZIWXN]HWO HIRXEP HO

! %NGELUNDSVEJ !ALBORG 36 4ELEFON INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

Kolon køkken/klinik/reoler Bordplader/hylder m.v. www. Kolonskab.dk tel. 46420800 Fax. 46420808

Bfdgi\jjfi\i

www.pro-visuel.dk

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

I\m`j`fe

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

www.pwcglobal.com/dk

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Statsautor iseret Revisionsaktieselska b

Bc`e`bl[jkpi Æ `e[i\ke`e^

4LF s www.bienair.com

Scanline

8EEFE:<I

Svingarm til fladskærm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

Stamholmen 149 | 2650 Hvidovre | Denmark Telefon: +45 3677 3677 | Fax: +45 3677 0144 Mail: revision@fransthomsen.dk

$ " " #! # ! & ! # & !

-EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

M`c [l m`[\ d\i\ fd jk`cc`e^jXeefeZ\i6

$ " ! !

!#$ "

"# ! ! #$ ' $ %

BfekXbk Xb7k[c%[b

262

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

C<M<I8E;ÂĽI?<EM@JE@E><I

J\im`Z\ i\gXiXk`fe

a s

- mere end god service...

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

Salg Service Klinikindretning Mandal AllÊ 12 B ¡ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 ¡ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

KaVo Specialisten

Udstyr Rüdgivning Instrumenter Klinikindretning Røntgenautoriseret SpecialvÌrksted for reparation af roterende instrumenter

Bestil varer eller informationsmateriale til klinikken pĂĽ www.colgateprofessional.dk k

eller kontakt Professional Oral Care Telefon 80 60 70 10 e-mail: cpocdk@colpal.com

M`bXij\im`Z\

8EEFE:<I

Som medlem af TandlÌge foreningen kan du fü Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sÌrlig attraktiv pris. Ring til TandlÌgeforeningen pü 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park AllÊ 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

&U WJLBSCVSFBV LVO GPS LMJOJLBTTJTUFOUFS

ZZZ IRUEUXJVIRUHQLQJHQ GN

Eurocard til reduceret pris

Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

)n ERQXV QnU GX KDQGOHU L FD IRUUHWQLQJHU RYHU KHOH ODQGHW

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m. Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

)n ERQXV Sn VXQG IRUQXIW

TA ND LÆG EB LA D ET A NNO NCER

www.tandlaegebladet.dk/dentalnyt Din direkte online kontakt til fordelagtige dentalindkøb

Â… 5JM IFMF ,Â&#x;CFOIBWO aSIVT 0EFOTF aMCPSH PH IFMF 4KžMMBOE Â… -JEU CJMMJHFSF Â… 3JOH GSB LM Ql UMG

Rs`snhk jtmcdjnqs shk chf Rs`snhk exqhmfrnkhd shk chs gidl Jnms`js S`mck½fdenqdmhmfdm enq hmenql`shnm nl q`a`s`es`kdq

KXe[gc\a\d`[c\i

vvv-rs`snhk cj

TePe – Dansk Tandprofylakse Ullerødvej 1, 2980 Kokkedal Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

TANDLÆGEBLADET 2009 ¡ 113 ¡ NR . 3

ÂĽmi`^\

Et stÌrkt alternativ! Tlf. 87101930 ¡ Fax 86423795 ¡ proloen@proloen.dk ¡ www.proloen.dk

J<IM@:<J@;<I

263

GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER! I næste nummer har vi premiere på det nye Tandlægebladet i et mere moderne og læsevenligt design. Det journalistiske indhold og formidlingen af de videnskabelige artikler har også været en tur på det redaktionelle operationsbord. Vi glæder os til at vise dig resultatet!

Tobaksrygnings effekt på værtsforsvaret ved marginal parodontitis Type 1-diabetes påvirker den orale sundhed

»

– Jeg har set flere behandlinger som overskrider grænsen til, hvad vi ville betragte som etisk korrekt i Danmark.

Mette Rothmann, tandlæge i en privat praksis i Dubai

TANDLÆGE SAMARBEJDER MED FYSIOTERAPEUTER OM BID 264

TANDLÆGEBLADET 2009 · 113 · NR . 3

Helkeramisk krone Zirkonia og alumina, Inklusive keramiske kærner

1 299:- dpgrøn 999:- dpblå (Procera)

Vi præsenterer den nye klasse af perfekte restaureringer Venus Diamond er en ny universal nanohybrid komposit, som kombinerer lav kontraktion med høj styrke på en unik måde.

Katarina White – En farverig svensker i København selvom hun hedder White

Dette materiale tilpasser sig farven af den omkringliggende tandstruktur helt unikt og genskaber et uimodståeligt naturligt udseende.

Hvid har et vågent øje for farve

Diamond formlen – Målbar bedre mekaniske egenskaber

Når Gøsta Møllefors og Olle Hultén startede dpnova for over 50 år havde de en vision om at skabe verdens bedste dentallaboratorium. Deres vision forsøger vi leve efter hver dag.

Det kvalitetsarbejde som findes i dpnova er unikt. Vi er det eneste svenske laboratorium som er certificeret ifølge både ISO 9001 og ISO 13485. Det kan være godt at vide at vi har all information når du behøver den.

Diamond effekten – Perfekt farvetilpasning

Cad/cam et prioriteret område for os. Vi støtter udviklingen gennem investeringer i vores egen fræseteknik og kompetence og gennem at tilbyde markedets bedste priser på fræsede konstruktioner. Kig i vores prisliste! Hos os finder du også mange andre ledende Cad/cam systemer.

Du kommer at høre fra os flere ganger fremover eftersom vi bestemt os for at ikke kun være størst uden også for at være den bedste leverandør af dentale laboratorietjenester i Norden. Det er den vision som vi har at forvalte af dpnovas grundlæggere.

Diamond lagene – Uimodståeligt naturligt udseende

Katarina White har sans for farver og lang erfaring som tandtekniker og hun begyndte på dpnova i 2008 som ansvarlig for dpnovas farvestudio i København

I dag er dpnova Nordens største dentallaboratorium med 270 ansatte på 5 steder i Sverige. Kig nærmere på vores prisliste på www.dpnova.dk

Få mere at vide om Venus Diamond på www.heraeus-venus.com eller ring 40 35 93 91.

dprød dpgrøn dpblå The new Aesthetics.

Farvestudio København Tlf 33 93 17 04

Hovedkontor Malmö Tlf 70 10 88 77

NR. 3     TANDLÆGEBLADET   MARTS 2009 . 113 . 181-264

Le on

Cal en, Ask

e nd Pla r jde r be eda m r nte l Ce

Kontante fordele? Det får du automatisk som stjernekunde! Som resultat af vores markedsovervågning har Plandent altid mere end 2000 varer på tilbud. Det betyder, at du som stjernekunde ikke skal bruge tiden på at finde de bedste tilbud – det klarer vi for dig. Du kan koncentrere dig om behandling, patientpleje og klinikdrift. Ring & hør mere på tlf. 43 66 44 44

nt

NR. 3

· M A RT S 2 0 0 9 · Å R GA N G 1 1 3

TA N D LÆ G E F O R E N I N G E N S M E D L E M S B LA D D A N I S H D E N TA L J O U R N A L

Brug af kontrastmidler inden for odontologisk radiologi kræver omtanke Ny studieordning i København møder kritik

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.