Tandlægebladet 4 - 2011 by Tandlaegebladet

NR. 4 TANDLÆGEBLADET MARTS

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD MARTS 2011

2011 . 115 . 261-340

Ber Kim e g ndlæ

lsen the

de og

Der er mange bevaringsværdige bygninger i Ribe... Ribe Tandlægecenter – fremtidens tandlægeklinik Kontakt Plandent - og få realiseret dine drømme om en ny klinik! Vores eksperter sørger for totalindretning fra A-Z, indretningsforslag, udstyr, IT, installation, finansiering - til tiden og til prisen. Bare spørg en af de mange tandlæger vi har samarbejdet med. Skal du være den næste?

ye nn

kli

»Tandlæger får en dyb indre glæde af at gøre en forskel« Ny doktorafhandling sætter fokus på tandlægers arbejdsglæde.

ØKONOMI. Uvidenhed kan koste tandlæger dyrt CARIOLOGI. Probiotika viser spændende perspektiver

Kontakt os på 43 66 44 44 eller plandent@plandent.dk

AFGØRELSE. Tandlægekonsulenter bliver ikke inhabile

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 115

XO units â&#x20AC;&#x201C; Hvorfor nĂ¸jes, nĂĽr du har rĂĽd til det bedste

Leasing fra kun kr./dag

214

En unit er dit vigtigste arbejdsredskab. Du skal arbejde sammen med den i mange ĂĽr, og det vil derfor altid vĂŚre en fordel at investere i en unit, der til fulde lever op til dine krav og Ă¸nsker. Ă&#x2DC;konomisk er forskellen pĂĽ det bedste og det nĂŚstbedste minimal. Lige nu kan du eksempelvis fĂĽ en XO unit til en leasingpris af kun kr. 214 pr. dag â&#x20AC;&#x201C; en lille investering i stor arbejdsglĂŚde. SĂĽ hvorfor nĂ¸jes med det nĂŚstbedste arbejdsredskab, nĂĽr du kan fĂĽ en XO unit, der giver dig masser af fordele: t .VMJHIFE GPS BU PQUJNFSF EJOF BSCFKETHBOHF TĂ&#x152; FÄ&#x160; FLUJWJUFUFO pĂĽ klinikken forbedres t 6OJL GVOLUJPOBMJUFU EFS HJWFS OZF NVMJHIFEFS J EJOF CFIBOEMJOHFS

Giv os en time â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ giver vi dig en god oplevelse Book et mĂ¸de enten pĂĽ din klinik eller J WPSFT TIPXSPPNT IWPS EV LBO IÂ&#x201C;SF mere om de fordele, en XO unit kan give dig. SĂĽ kvitterer vi med en god oplevelse i form af 2 biografbilletter. 3JOH UJM PT QĂ&#x152; UFMFGPO GPS BU bestille et besĂ¸g.

t &O n PU EFTJHOFU VOJU TPN EJOF QBUJFOUFS WJM TÂ?UUF QSJT QĂ&#x152; â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ hvad angĂĽr komfort

En soďŹ stikeret komposit der tilbyder en balanceret kombination af muligheder Klinisk testet Testet pĂĽ 85 000.000 Tetric EvoCeram restaureringer i hele verden Polymerisation â&#x20AC;?On Demandâ&#x20AC;? Materialet har lang arbejdstid og kort hĂŚrdningstid Naturlig farvetilpasning Koordineret lysbrydningsindex fra filler, monomer og nano-farvepigment

t &O VOJU EFS HJWFS EJH EF CFETUF FSHPOPNJTLF BSCFKETCFUJOHFMTFS

LĂŚs mere pĂĽ www.nordenta.dk

www.ivoclarvivadent.com Ivoclar Vivadent AB Representant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

/PSEFOUB " 4 r /ZEBNTWFK )Â&#x201C;SOJOH r 5MG /BWFSMBOE (MPTUSVQ r 5MG XXX OPSEFOUB EL

Tetric EvoCeram

ÂŽ

INDHOLD 261

INDHOLD KORT & GODT 264 266 266 267 267 267 268 268 269 270 270 272

273 274 275

Leder: Velkommen i dansk tandpleje – hvis du kan faget og sproget Ny cariespatogen Dobbelt desinficering forringer aftryks kvalitet Tandklinik har succes med blodtryksmåler i venteværelset Afstemningsresultat fra VOXPOP’en i Tandlægebladet nr. 3 Ny patientbrochure om røntgenundersøgelser Markant stigning i indberetning af utilsigtede hændelser Ny brochure giver patienterne klar besked om kosmetisk tandbehandling Ny autorisationsprocedure for tandlæger fra tredjeverdenslande Farven afhænger af lyskilden Implantat eller rodbehandling? Comparison of an individual systematic interview method and the Oral Health Impact Profile. Responsiveness and ability of describing treatment effect of oral rehabilitation State of the art omhandlende korte dentale implantater: Et systematisk review af litteraturen Boganmeldelser VOXPOP: Hvordan beholder du den faglige gejst?

282

PATIENTEN ER NØGLEN TIL DET GODE ARBEJDSLIV

Læs mere om den nye doktorafhandling om tandlægers arbejdsglæde på side 282

VIDENSKAB & KLINIK 276 Keller MK, Twetman S. Probiotika og orale sygdomme 282 Autoreferat: Støtte, fællesskab og tillid på arbejdspladsen er vigtigt for tandlæger i såvel Sverige som i Danmark 284 Autoreferat: Deproteiniseret bovin knogle i parodontologien 288 Autoreferat: Stamceller fra human tandpulpa er interessante i relation til bl.a. stamcellebaseret udbedring af kraniofaciale defekter 290 Cochrane-review: Cochranes review om strålemetoder til behandling af oral cancer er i nogen grad uaktuelt og forældet, mener dansk professor.

»Det er ikke rimeligt at pålægge klinikejerne besvær med at skulle skifte CVR-nummer, så de kan komme på Sundhed.dk MARIANNE JUEL RIIS, FORHANDLINGSLEDER I TANDLÆGEFORENINGEN. SIDE 300

SAMFUND & ARBEJDSLIV 292 297 298 299 300 302 305 306 308 310

Hold fast i arbejdsglæden »Patientrelationen betyder alt for min arbejdsglæde« »Faglig og personlig udvikling giver mig arbejdsglæde« »Lykken er, når samarbejdet klapper« Sundhed.dk er blevet rask Alt om Årskursus 2011 Ny afgørelse ændrer tandlægekonsulenters inhabilitet Tandlæger går glip af økonomisk kompensation Tandlægeforeningen opruster rådgivningen for ansatte tandlæger Vigtigt at vide

297 2 9 ARBEJDSGLÆDE ER …

INDLÆG & DEBAT

… patientrelationen

312 Medlemmernes behov er udgangspunkt for kursusplanlægningen i Tandlægeforeningen 313 Debatoplæg om nyuddannedes kvalifikationer eller surt opstød? 314 En fuldmægtigtid på tre år vil berige alle parter 315 Vores lønstruktur er til skade for hele standen 315 26. årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk Oral Fysiologi 28. januar 2011

… teamsamarbejdet

SERVICESIDER 318 320 326 331 332 334 336 340

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Næste nummer

… faglig udvikling Læs tre tandlægers bud på, hvad der giver arbejdsglæde, på side 297

262

Om Tandlægebladet Danish Dental Journal nr. 4, marts 2011, årg. 115 Forsidefoto: Jakob Hunosøe Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør), nef@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist), gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist), wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder), sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp), cke@tdl.dk Fagredaktion Preben Hørsted Bindslev, tandlæge, lektor

Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller ﬁrmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Palle Holmstrup, professor, dr.odont.

Redaktionen

Flemming Isidor, professor, dr.odont. Annoncer Michael Lentz (annoncechef) ml@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen, ta@tdl.dk Sekretariat: Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: lpe@tdl.dk. Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks 143, 1004 København K. Telefon 70 25 77 11. E-mail: tb@tdl.dk. Internet: www.tandlaegebladet.dk. Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Udgiver: Tandlægeforeningen. Design og graﬁsk produktion: Datagraf A/S. ISSN: 0039-9353

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du ﬁnder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på e-mail: sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Sven Poulsen Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 Postboks 143 1004 København K Telefon 70 25 77 11 Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 Internet: www.tdl-tryghed.dk E-mail: web@tdl-tryghed.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Spejling. Studiebillede, 2011 Kig rigtig godt på forsidebilledet. Er alt, som det bør være? Tandlægebladets forsidefotograf Jakob Hunosøe har skabt et lille mysterium med dette forsidebillede, og som Tandlægebladet tidligere har beskrevet, så manipulerer Jakob Hunosøe aldrig med sine billeder. Der er altså ikke »fotofusk« involveret. Kan du regne ud, hvordan billedet er lavet? Svar: Den grønne tandbørste ﬁndes kun i spejlingen, og spejlingen af nogle af de øvrige genstande er heller ikke helt korrekte. Spejlet, og dermed spejlingen, er nemlig en illusion. I stedet for et spejl har fotografen placeret en glasplade mellem de næsten identiske opstillede genstande. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

C-434-76-V0

CAD/CAM | INSTRUMENTER | HYGIEJNESYSTEMER | UNITS | RØNTGENSYSTEMER

FREMTIDEN ER DIGITAL

Digitale aftryk har et navn: CEREC Connect. Digitalt aftryk. Enkelt, præcist, patientorienteret og fremtidssikret. Sirona har bragt mere end 25 års chairside og 10 års "labside" erfaring et skridt videre. Med en CEREC AC Bluecam tages det digitale aftryk direkte i patientens mund og sendes i samme arbejdsgang direkte til dit foretrukne laboratorie via CEREC Connect portalen. Ingen click-fee, ingen aftryksmaterialer og ingen skjulte omkostninger - men derimod 100% digital præcision og klinisk sikkerhed. Det bliver en god dag. Med Sirona.

Nordenta

www.sirona.com

T h e

D e n t a l

C o m p a n y

264 KORT & GODT LEDER

Velkommen i dansk tandpleje – hvis du kan faget og sproget » Vi har intet ønske om at gøre dansk tandpleje til et Fort Knox, som kolleger med en udenlandsk uddannelse ikke kan få adgang til JAN A. FREDERIKSEN, NÆSTFORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

anmark skal være et åbent land for tandlæger, der har fagligheden i orden og kan kommunikere med patienterne. Hvis man kan sit fag og samtidig behersker det danske sprog, er det ikke afgørende, om man er født i Somalia eller Struer. Derfor er vi i Tandlægeforeningen meget tilfredse med, at Sundhedsstyrelsen har indført nye regler for autorisation af tandlæger, der er uddannet uden for EU/ EØS-lande. Disse tandlæger skal nu bestå en række odontologiske fagprøver samt en mundtlig og en skriftlig dansk sprogprøve for at kunne opnå autorisation. Tidligere har man ikke haft en systematik, som kunne sikre patienterne imod, at læger og tandlæger fra de såkaldte tredjeverdenslande arbejdede inden for sundhedsvæsenet uden at have de fornødne kvalifikationer. Allerede i 2007 gjorde Tandlægeforeningen sammen med Tandlægernes Nye Landsforening opmærksom på dette problem, og sidste år tog medierne fat på det – primært med fokus på lægerne. Der havde desværre været nogle alvorlige fejlbehandlinger, som fik sagen til at rulle i tv. I Tandlægeforeningen har vi intet ønske om at gøre dansk tandpleje til et Fort Knox, som kolleger med en udenlandsk uddannelse ikke kan få adgang til. Men vi vil heller ikke gå på kompromis med patienternes sikkerhed og tryghed. Voksne patienter skal kunne stole på, at tandlægens kvalifikationer altid er i orden. Og forældre skal med ro i sindet kunne sende deres børn til tandlæge, uanset om tandlægen har sin uddannelse fra en af tandlægeskolerne herhjemme eller fra en tandlægeskole i et land uden for EU. Det er også vigtigt for os, at tandlæge og patient forstår hinanden. Derfor er vi meget glade for, at Sundhedsstyrelsen i dialog med bl.a. Tandlægeforeningen er nået frem til en løsning med et hensigtsmæssigt forløb. Et forløb, som sikrer, at tandlæger fra tredjeverdenslande dels har fagligheden i orden, dels har sproglige kvalifikationer, som sikrer en ordentlig kommunikation, så fejl og misforståelser undgås. Tandpleje handler jo ikke bare om at diagnosticere og behandle – men også om at tale med og lytte til patienten. Læs også artiklen »Ny autorisationsprocedure for tandlæger fra tredjeverdenslande« på side 269.

FOTO: RICKY MOLLOY

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Gør hverdagen lettere …

Vidste du at vi årligt udbetaler 31 millioner kr. i sygedagpenge?

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

266 KORT & GODT

Ny cariespatogen

Vidste du at … … ﬂere rødhårede har tandlægeskræk og oplever ﬂere smerter i tænderne? Det fastslår en ny undersøgelse, der samtidig viser, at rødhårede til gengæld er mindre følsomme over for smerter i huden. Kilde: Andresen T, Lunden D, Drewes AM, Arendt-Nielsen L. Pain sensitivity and experimentally induced sensitisation in red haired females. Scand J Pain 2011;2:3-6.

Amerikanske forskere har identificeificeret en anaerob bakterie, som de mener er signifikant forbundet med »severe early childhood caries« – ECC. I et studie, publiceret i Journal of Clinical Microbiology, har forskerne sammenlignet plak fra 42 børn med ECC med plak fra sammenlignelige, men cariesfri børn. Dyrkning ng under anaerobe forhold afslørede, e, at tilstedeværelsen af en ny bakterie, Scardovia wiggsiae, var signifikant associeret til ECC-børnene. Forskerne konkluderer, at S. wiggsiae i lighed med Streptococcus mutans er en af de vigtige cariesassocierede bakteriearter. Tanner AC, Mathney JM, Kent RL Jr et al. Cultivable anaerobic microbiota of severe early childhood caries. J Clin Microbiol 2011. (Epub ahead of print).

Dobbelt desinﬁcering forringer aftryks kvalitet

FOTO: WINNIE BRODAM

Aftryk skal desinficeres før afsendelse til tandtekniker for at forhindre overførelse af mikroorganismer. Det fastslår en ny engelsk spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget blandt 200 tandlæger og 200 teknikere, og den konkluderer, at desinfektion er tandlægens ansvar, og at tandlægen også er ansvarlig for at meddele tandteknikeren, at aftryk er desinficerede – gentagne desinfektionsprocedurer risikerer nemlig at forringe aftrykkets kvalitet. Undersøgelsen, som er publiceret i British Dental Journal, viste, at næsten alle tandteknikere oplevede at modtage blodkontaminerede aftryk, og at næsten halvdelen af alle teknikerne rutinemæssigt desinficerede alle modtagne aftryk.

Almortadi N, Chadwick RG. Disinfection of dental impressions – compliance to accepted standards. Br Dent J 2010; 209: 607-11.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

KORT & GODT 267

Tandklinik har succes med blodtryksmåler i venteværelset Mens børnene er til tandlæge på Gug Skoles Tandklinik i Aalborg, kan forældre og bedsteforældre få målt deres blodtryk. Klinikken har nemlig siden efteråret 2010 haft en blodtryksmåler i venteværelset, og det har været en succes. – Det er min opfattelse, at tandplejen er en god ramme for at informere om forhøjet blodtryk. Folk er mindre nervøse, når de kommer i selskab med børn, siger tandlæge Line Hartmann, som er klinikleder på Gug Skoles Tandklinik og initiativtager til projektet. Line Hartmann blev inspireret til projektet ved Tandlægeforeningens Symposium i 2009, hvor overlæge Ib Abildgaard Jacobsen holdt et oplæg om forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme. Det gjorde bl.a. indtryk på Line Hartmann, at ca. 20 % af den danske befolkning går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Samtidig opfordrede overlægen til, at tandklinikkernes venteværelser kunne inddrages i forebyggelsesarbejdet. Den opfordring greb Line Hartmann og iværksatte et samarbejde mellem Aalborg Kommunes Tandpleje, forvaltningen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling samt Hjerteforeningen. Personalet på Gug Skoles Tandklinik kom på kursus hos Hjerteforeningen og blev uddannet i at svare på spørgsmål om forhøjet blodtryk, og hvornår det er klogt at søge læge. Til sommer vil en evaluering af projektet afgøre, om man vil opstille blodtryksmålere på ﬂere af kommunens tandklinikker. Det er ikke første gang, at klinikken på Gug Skole har haft fokus på sundhedsproblematikker, som falder uden for de strengt tandlægefaglige. Klinikken har fx deltaget i to arbejdsgrupper med fokus på både overvægtige og undervægtige børn. – At tænke på sundhed i generelle termerr ligger os ikke fjernt på klinikken, for vi arbejder jo allerede med d forebyggelse, siger Line Hartmann og fortsætter: – Anoreksi og bulimi kan være årsager til syreskader, og forkert kost kan være årsag til både for højt blodtryk og dårlig tandsundhed. Derfor er det oplagt, at vi også i tandplejen kan tænke på tværs af sundhedssektorer.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

VOXPOP

50% mener, at tandlæger har en etisk forpligtelse til at behandle illegale udlændinge. Tallet er et resultat af en afstemning på Tandlaegebladet.dk af voxpop-spørgsmålet fra forrige nummer af Tandlægebladet. 58 brugere deltog i afstemningen, og 40 % mener ikke, at tandlæger har en etisk forpligtelse til at behandle illegale udlændinge. 10 % svarede »ved ikke«. Deltag i afstemningen af dette nummers voxpop-spørgsmål på Tandlaegebladet.dk

Ny patientbrochure om røntgenundersøgelser

NR. 17

Røntgen- lse øge unders gen hos tandlæ

Nogle patienter undrer sig over, hvorr for de skal have taget røntgenbillederr af deres tænder, og har ikke umiddellbart lyst til at betale for den ekstra ydelse. Er det nu også nødvendigt? Svaret p på det spørgsmål giver Tandlægeforeningeen i en ny patientbrochure, som forening gen har udarbejdet i samarbejde med professor Ann Wenzel fra Afdeling for O Oral Radiologi på Tandlægeskolen i Aarhus. h Brochuren informerer bl.a. om, hvorfor og hvornår der er behov for røntgenundersøgelser, og hvordan undersøgelserne typisk foregår. Brochuren kan rekvireres via Tandlægeforeningens Forlag på tlf. 70 25 77 11 eller mail: info@tandlaegeforeningen.dk

268 KORT & GODT

Markant stigning i indberetning beretning g af utilsigtede hændelser Antallet af rapporter om utilsigtede hændelser fra regioner, kommuner og private sygehuse er steget med hele 36 % i 2010. Men det er ikke, fordi der sker ﬂere fejl, fastslår Anne Mette Dons, der er chef for Tilsyn i Sundhedsstyrelsen. Hun mener derimod, at stigningen er et udtryk for en kulturændring hos sundhedspersoner, der nu taler mere åbent om utilsigtede hændelser. I Tandlægeforeningen følger Klinikejernes Forhandlingsudvalg udviklingen på tæt hold. Udvalget arbejder bl.a. for, at der bliver udformet klare fælles standarder for, hvornår der er tale om en utilsigtet hændelse inden for tandlægefaget. I øjeblikket afgør den enkelte region

nemlig, hvilke former for hændelige elige uheld der skal deﬁneres som »utilutilsigtede hændelser« og dermed d er indberetningspligtige. – Der bør være ensartede nationale regler for, hvilke utilsigtede ede hændelser der skal indberettes. Derfor vil Tandlægeforeningen gerne rne udarbejde en standard for rapportering af utilsigtede hændelser i samarbejde med Danske Regioner. Det er ikke hensigtsmæssigt, at Region Nordjylland har andre retningslinjer end Region Hovedstaden, forklarer formand for Klinikejernes Forhandlingsudvalg Marianne Juel Riis. Marianne Juel Riis vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før der foreligger fælles retningslinjer,

som er gældende for tandlæger i hele landet. – Vi har et ﬁnt samarbejde med regionerne, så jeg forventer, at processen omkring udarbejdelsen af fælles standarder kommer til at forløbe uproblematisk. Det er bare om at komme i gang, fastslår formanden for Klinikejernes Forhandlingsudvalg.

Ny brochure giver patienterne klar besked om kosmetisk tandbehandling information om risici og bivirkninger ved behandlingen. Men patienten får også en række gode råd, der kan bruges både før og efter en kosmetisk tandbehandling. Brochuren er målrettet de patienter, der ønnsker at få ændret tændernes udseende af rent nt æstetiske årsager. Patientbrochuren »Kosmetisk tandbehanddling« kan rekvireres via Tandlægeforeningenss Forlag på tlf. 70 25 77 11 eller mail info@ tandlaegeforeningen.dk.

NR. 16

Kosmetisk tandbehan dli

a/s

er,

yk København

Flere og ﬂere danske danskere ønsker at forbedre deres udseende med kosmetiske indgreb. ind Ikke kun på kroppen, men også på tænderne. Men desværre ved mange patienter ikke, hvilke risici og bivi bivirkninger der er forbundet med kosmetiske tandbehandlinger. tandbehan Derfor har Tandlægeforeningen Tan i samarbejde med overtandlæge Ull Ulla Pallesen fra Tandlægeskolen i København udarbejdet udarbejd en ny patientbrochure om kosmetiske tandbehandl tandbehandlinger. Den tager fat i både blegning, tandsmykker og piercinger. Samt plastikkitandsmy rurgi, facader og kroner. rur Ud over kort at beskrive de konkrete behandlinger er der nærmere

Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirur gi | 13

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

KORT & GODT 269

Ny autorisationsprocedure for tandlæger fra tredjeverdenslandee Sundhedsstyrelsen har indført en ny autorisationsprocedure for autorisation af tandlæger uddannet uden for EU/ EØS-lande. Og som noget nyt skal tandlægerne fra tredjeverdenslandene ikke bare bestå odontologiske fagprøver og et kursus i dansk sundhedslovgivning. Fremover skal de også bestå en skriftlig og mundtlig sprogprøve på det højeste niveau, også kaldet dansk 3. – Sprogprøverne er nye. Vi skal på den måde sikre patienterne, at de udenlandske tandlæger kan kommunikere forsvarligt med dem. Der er både en mundtlig og skriftlig eksamen. Tandlægerne skal mindst opnå et 10-tal i dansk tale, mens de kan klare sig med et 7-tal i lytteforståelse og skriftligt dansk, fortæller chef for uddannelse og autorisation i Sundhedsstyrelsen Birte Obel. I Tandlægeforeningen er der til-

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

fredshed med den nye procedure. – Tandlæger fra tredjeverdenslande er naturligvis velkomne i Danmark. Men vi er glade for, at der nu er fastsat nogle regler, der sikrer, at patienter trygt kan sætte sig i stolen hos tandlæger, der ikke er uddannet i Danmark eller det øvrige Europa, fastslår Tandlægeforeningens næstformand, Jan A. Frederiksen, der har deltaget i Sundhedsstyrelsens møder angående den nye procedure. Især de fastlagte sprogkrav er der stor tilfredshed med i Tandlægeforeningen. – Tandlægeforeningen har gennem længere tid arbejdet for, at Sundhedsstyrelsen skulle fastsætte konkrete sproglige krav til tandlæger fra tredjeverdenslande. Det er vigtigt for et tillidsforhold mellem en tandlæge og en patient, at de kan kommunikere på

et tilfredsstillende niveau, så misforståelser undgås, siger Jan A. Frederiksen. Den nye ordning træder i kraft den 1. marts 2011 og gælder de tandlæger, som på det tidspunkt endnu ikke har fået en afgørelse på en eksisterende ansøgning. Men den nye ordning gælder også tandlæger, der søger om en midlertidig autorisation til en ansættelse med ansættelsesstart, efter den nye bekendtgørelse træder i kraft. Ligesom danskuddannede tandlæger får ansøgere med udenlandsk tandlægeuddannelse tre forsøg til at bestå fagprøverne i tandlægekundskab. Mens de kan gå op til danskprøverne ﬂere gange. Når de har bestået prøverne, skal de ud i en prøveansættelse på 12 måneder.

www Se den nye bekendtgørelse på www.retsinformation.dk.

270 KORT & GODT

FOTO: WINNIE BRODAM

Farven afhænger af lyskilden Farvebedømmelse bør ske i både dagslys, varmt lyspærelys og koldt kontorlys. Det fastslår et tysk studie publiceret i European Journal of Oral Sciences. I studiet blev 49 tænder sammenlignet med farveskalaer ved de tre nævnte lyskilder, og forskerne konkluderer, at forskellene kan være store – så store, at farvevalg i én belysning kan føre til uacceptable resultater i andre belysninger. Corcodel N, Helling S, Rammelsberg P, Hassel AJ. Metameric effect between natural teeth and the shade tabs of a shade guide. Eur J Oral Sci 2010; 118: 311-6.

Internationalt forskningsnyt

Implantat eller rodbehandling?

Kommentar af lektor Lise-Lotte Kirkevang, Tandlægeskolen i Århus: – Man ønsker i artiklen at validere hypotesen, at præoperative faktorer kan forudsige langtidsprognosen for tænder, der har behov for endodontisk og protetisk behandling. At kunne vurdere langtidsprognosen for forskellige behandlinger er yderst relevant i klinikken, da det danner baggrund for vores patientinformation og dermed patientens valg af behandling.

Studiet er retrospektivt og inkluderer kun personer, der har fået foretaget rodbehandling efterfulgt af kronebehandling samt har fået foretaget en røntgenhelstatus både før behandlingen og igen mindst fire år efter behandlingens afslutning. Der foreligger ingen informationer om ekskluderede personer. Der inkluderes 42 patienter med i alt 50 tænder, og man ser på 22 forklarende variable, én efter én. Man tager i den statistiske analyse ikke højde for, at en person kan bidrage med flere tænder (clustering), at nogle forklarende variable er personspecifikke, mens andre er tand- eller site-specifikke, og ikke mindst at der kan være interaktioner mellem de forskellige forklarende variable. Artiklen stiller et yderst relevant, men også meget ambitiøst spørgsmål, som forfatterne næppe formår at give et relevant/kvalificeret svar på med baggrund i det beskedne datamateriale og den efterfølgende mangelfulde statistiske analyse.

FOTO: WINNIE BRODAM

I en artikel, publiceret i Journal of Endodontics, fastslår amerikanske forskere, at langtidsprognose for endodontisk behandling af molarer bør være afgørende, når der skal vælges imellem rodbehandling eller behandling med implantat. Forskerne har derfor ledt efter præoperative faktorer med signifikant betydning for prognosen af endodontisk molarbehandling. Igennem en klinisk database har de fulgt 50 rod- og kronebehandlede molarer med observationstider på mindst fire år. Ud fra det materiale konkluderer de, at det tilsyneladende kun er parodontale faktorer, der kan bruges som egentligt signifikante i vurdering af prognosen for den enkelte endodontiske behandling. Undersøgelsens overordnede konklusion er, at det er vanskeligt at forudsige prognosen af endodontisk behandling af molarer.

Setzer FC, Boyer KR, Jeppson JR et al. Long-term prognosis of endodontically treated teeth: a retrospective analysis of preoperative factors in molars. J Endod 2010; 37: 21-5.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

4LMPMTW 7SRMGEVI *PI\'EVI

/PMRMWO XIWXIX XMP EX JNIVRI QIVI TPEOFMSJMPQ ETTVS\MQEPX WEQX XMP EX JNIVRI QIVI TPEOFMSJMPQ IRH 7SRMGEVI )PMXI KIRIVIPX

4IVWSRPMKI FÂ VWXIMRHWXMPPMRKIV

7]WXIQ XMP IPMQIRIVMRK EJ ZMFVEXMSRIV 3T XMP QMRHVI ZMFVEXMSR Â&#x192;

7OoRWSQ ZIH HIRXMR *

4VS6IWYPXW FÂ VWXILSZIH QIH FVIHIVI FÂ VWXIFIZÂ&#x;KIPWI SK OSRXYV JSVQIHI FÂ VWXILoV JSV EX Â KIX HÂ&#x;ORMRK EJ XÂ&#x;RHIVRI Â&#x192;

/PMRMWO XIWXIX XMP EX JSVFIHVI KMRKMZEW XMPWXERH QEVOERX To OYR YKIV

6LPSOLFLW\ HU PHUH HQG EDUH HQ EÂ¡UVWH GHW HU GHW DOOHUEHGVWH LQGHQ IRU PXQGK\JLHMQH *PI\'EVI :SVIW QIWX EZERGIVIHI WSRMWOI XIORSPSKM OSQFMRIVIX QIH HIX R]I 4VS6IWYPXW FÂ VWXILSZIH WSQ KÂ V FÂ VWXRMRKIR IRHRY QIVI IJJIOXMZ JSV HMK SK HMRI TEXMIRXIV *SV EX TVÂ ZI HIR R]I *PI\'EVI SK JMRHI YH EJ QIVI FIHIW HY OSRXEOXI SW To KMXXI TSRXSTTMHER $ TLMPMTW GSQ [[[ WSRMGEVI HO

*-R ZMXVS JSVWÂ K Â&#x192;7EQQIRPMKRIX QIH 7SRMGEVI )PMXI 6IJIVIRGIV (I .EKIV 1 2IPWSR 6 7GLQMXX 4 1SSVI 1 4YXX 17 /YR^IPQERR /, 2]EQEE - +EVGME +SHS] * +EVGME +SHS] ' (EXE SR JMPI ,SPX . 7XYVQ ( 1EWXIV % .IROMRW ; 7GLQMXX 4 ,IJXM %* (EXE SR JMPI

272 KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Comparison of an individual systematic interview method and the Oral Health Impact Proﬁle. Responsiveness and ability of describing treatment effect of oral rehabilitation Esben Boeskov Özhayat1, Klaus Gotfredsen1, Beth Elverdam2, Bengt Öwall1 1

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odontologisk Institut, Fagområdet Oral Rehabilitering, Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Afdeling for Almen Medicin

Baggrund Schedule for the Evaluation of Individual Quality of Life – Direct Weighting (SEIQoL-DW) har vist sig brugbar til at generere information og måle oral livskvalitet ved oral rehabilitering. Oral Health Impact Proﬁle – 49 (OHIP-49) er meget brugt i populationsstudier til måling af oral livskvalitet.

Formål At sammenligne OHIP-49 og SEIQoL-DW i responsiveness og evne til at beskrive den ændring, der sker som følge af oral rehabilitering.

OHIP-49-score efter behandling i forhold til før. SEIQoL-DW- og OHIP-49-ændringsscorerne var signifikant korrelerede. De dentale variable antal tænder, antal erstattede tænder, antal okkluderende tandpar, type behandling, ekstraktioner og aftagelig partiel protetik inden behandling influerede ikke ændringsscorerne. Størrelsen af effekten (effect size) var lav for SEIQoL-DW-scoren (0,15) og moderat for OHIP-49-scoren (0,60). En forbedret subjektiv følelse var relateret til både forbedring og forværring af ændringsscorerne. Der blev nævnt flere aspekter af oral livskvalitet med SEIQoL-DW-metoden end OHIP-49.

Materiale og metoder 22 patienter blev interviewet ved brug af SEIQoL-DW og udfyldte OHIP-49-spørgeskemaet før og efter behandling med fast eller aftagelig protetik. Deltagerne vurderede den subjektivt følte ændring og besvarede to globale orale spørgsmål. Der blev udført en klinisk undersøgelse for at identiﬁcere dentale variable.

Konklusion Baseret på ændringen i score og størrelsen af effekten viste SEIQoL-DW en svagere responsiveness end OHIP-49. SEIQoL-DW-metoden beskrev dog den ændring, der skete, bedre end OHIP-49.

Resultater Der blev ikke fundet signiﬁkant forskel i SEIQoL-DW-score fra før til efter behandling. Der blev fundet en signiﬁkant lavere

Özhayat EB, Gotfredsen K, Elverdam B, Öwall B. Comparison of an individual systematic interview method and the oral health impact proﬁle. Responsiveness and ability of describing treatment effect of oral rehabilitation. J Oral Rehabil. 2010; 37: 604-14.

Søger du en faglig artikel? – Gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor du kan ﬁnde faglige artikler, der har været publiceret i Tandlægebladet siden nr. 11/1996

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

KORT & GODT 273

Dansk forskning internationalt

Abstract

State of the art omhandlende korte dentale implantater: Et systematisk review af litteraturen Camilla Albeck Neldam og Else Marie Pinholt Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Baggrund Installation af korte dentale implantater () 8 mm) er indiceret i den atrofiske processus alveolaris, hvor knoglekvalitet samt belastningsforhold kan være meget forskellige, alt efter hvilken region implantatet installeres i. Implantatlængden har i mange studier vist sig at spille en vigtig rolle for implantatoverlevelsen. Det er således interessant at undersøge, hvilken evidens der foreligger for korte implantater, deres overlevelse og deres peri-implantære forhold over tid og i relation til den specifikke installations region. Formål Formålet med dette studie var at udføre et review samt en metaanalyse ved systematisk at evaluere publikationer omhandlende korte implantater defineret som et implantat med en længde på ) 8 mm installeret i maksillen eller mandiblen med fokus på implantattype, overlevelsesrate, placering af implantatet og observationstiden. Materiale og metode En Medline-søgning blev gennemført for at identificere studier omhandlende korte implantater publiceret mellem 1992 og oktober 2009. Artiklerne inkluderet i dette studie omhandler implantater med en længde på ) 8 mm, forskellige implantattyper, registreret installationsregion, observationstid, implantatunderstøttede broer, sammenloddede kroner, implantatunderstøttede

enkelttandsrestaureringer og proteser. Hvis publicerede data tillod en meta-analyse, var denne planlagt, ellers blev en deskriptiv analyse udført. Resultater De 27 inkluderede studier inkluderede ingen randomiserede kliniske studier (RCT), 15 prospektive ikke-randomiserede, ikke-kontrollerede kliniske studier, 11 retrospektive ikke-randomiserede, ikke-kontrollerede kliniske studier og et review. Data omhandlende 6, 7 og 8 mm-implantater var få; ikke-standardiserede og implantattab varierede mellem 0 og 14,5 %, 0 og 37,5 % og 0 og 22,9 % for henholdsvis 6, 7 og 8 mm korte implantater. Observationstid, installationssted, implantattab eller dropout var ikke speciﬁceret i relation til implantationssted.

Konklusion Efter gennemgang af nærværende litteratur er der ikke evidens for korte implantaters, ) 8 mm, overlevelse eller periimplantære forhold relateret til speciﬁkte installationssted eller observationstid.

Neldam CA, Pinholt EM. State of the art of short dental implants: a systematic review of the literature. Clin Implant Dent Relat Res 2010. Online Sep. 2010, in press.

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

274 KORT & GODT BOGANMELDELSER

Atlas om kraniomaxillofacial osteosyntese i ny udgave

En ny spændende bog: »Odontologi 2011 – Aktuel Nordisk Odontologi«

Härle F, Champy M, Terry B Atlas of Craniomaxillofacial Osteosynthesis, 2nd edition Thieme 2009, 225 sider, ill. ISBN 978-3-13-116492-6 Pris i EUR: 149,95

Palle Holmstrup (red.) Aktuel Nordisk Odontologi 2011 Munksgaard Danmark 2011, 248 sider ISBN: 9788762809963 Pris i DKK 320 inkl. moms

Hermed foreligger andenudgaven af et atlas, som allerede i førsteudgaven blev en bestseller. Den giver læseren opdaterede kliniske guidelines og beskrivelse af de overvejelser, kirurgiske og tekniske procedurer og instrumenter, som indgår i behandlingen med skrue- og pladeosteosyntese i kraniomaxillofacial traumatologi og rekonstruktion. Flere kapitler er blevet grundigt revideret, bl.a. de kapitler, som omhandler behandlingen af traumer, medfødte, vækstbetingede eller erhvervede deformiteter, præprotetisk/præimplantologisk rekonstruktion og knogletransplantation. Nye kapitler er kommet til, bl.a. om brugen af resorberbart osteosyntesemateriale og miAtlasset kan helkrovaskulær rekonstruktion. hjertet anbefales til alle Den pædagogiske intention med interesse for eller er smukt båret af exceptiogerning i maxillofacial nelt ﬂotte illustrationer. De traumatologi og rekonstruktion er af højeste kunstneriske kvalitet, smukke og velgennemtænkte, og i mange tilfælde har man benyttet kendte eller mindre kendte portrætter fra kunstens verden til at illustrere fx incisioner og andre kirurgiske principper. Bogen afsluttes med en righoldig referenceliste og et stikordsregister. En lang række forfattere har bidraget, hvilket kan gøre vægtningen af emnerne varierende mht. princip og detalje. Den kan helhjertet anbefales til alle med interesse for eller gerning i maxillofacial traumatologi og rekonstruktion.

2011-udgaven af Odontologi er udkommet. Den er bygget op omkring samme princip som tidligere, nemlig at en række nordiske forfattere hver skriver et kapitel om et aktuelt emne. I årets udgave er der forfattere fra Norge, Sverige og Danmark. De svenske og norske artikler kan uden de store problemer læses af en dansker. Bogen er en blanding af artikler med et direkte klinisk sigte til artikler af mere para-odontologisk art, som fx datasikkerhed og tandlægejournaler. Årets udgave indeholder yderligere artikler omkring risici for tandtab, infraktioner i dentin, skyllemidler ved endodontisk behandling, periapikal patologi, bonding til tandsubstans, valg af cement, akutte situationer, allergi og astma, xylitol i Alt i alt er ”Odontocariesforebyggelse, eltandlogi 2011” en rigtig god børster, retinerede tænder udgave af bogserien og tænder i infraposition, snorkeskinner, mundtørhed og nedsat spytsekretion, tandstatus og livskvalitet samt tandlægen i det moralske landskab. Alle artiklerne er interessante og velskrevne. Konceptet med Odontologi-serien giver læseren en god mulighed for på en hurtig måde at blive opdateret inden for de behandlede emner. Artiklerne er baseret på den tilgængelige viden, men alligevel skrevet i en stil, så læsbarheden er stor. En udgave, som må have interesse for alle tandlæger.

Flemming Isidor

Søren Hillerup

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

KORT & GODT 275

VOXPOP

Hvordan beholder du den faglige gejst? En ny undersøgelse fastslår, at ni ud af 10 tandlæger har det sjovt på arbejdet. Mens tre ud af ﬁre oplever, at arbejdsglæden er høj (se omtale i autoreferatet på side 282) samt artiklen »Hold fast i arbejdsglæden« på side 292). Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, hvordan de beholder den faglige gejst.

Petra Grønlund

Martin Holze

Regin Eikholm

Klinikejer, København

Tandlæge, Randers og Mårslet

Klinikejer, Torshavn

Hvordan beholder du den faglige gejst? – Jeg bevarer min arbejdsglæde ved at opleve, at jeg er en god håndværker. Og ved, at jeg hele tiden bliver bedre til at læse og kommunikere med patienterne. Jeg er blevet en bedre tandlæge med alderen. Jeg kender mig selv, og det mærker folk. Det får dem til at slappe af og stole på mig som behandler. Jeg har ﬂere gange oplevet, at mine patienter falder i søvn i stolen! Det er tegn på tillid, må man sige.

Hvordan beholder du den faglige gejst? – Oplevelsen af at udføre et godt stykke arbejde giver mig stor tilfredsstillelse. Men det gælder også om at være udadvendt og opsøgende på sin arbejdsplads, hvis man skal trives i det daglige arbejde. Faglig sparring med mine kollegaer betyder fx meget for mig.

Hvordan beholder du den faglige gejst? – Det er vigtigt for mig at have en faglig stolthed, som jeg kan leve op til. Det kræver, at man holder sig ajour med efteruddannelse inden for sit område. Jeg synes, man skal holde sig til det speciale, man er bedst til, og henvise til andre, hvis behandlingen falder uden for éns kerneområde. Hvis man ikke magter det, man laver, så går man hverken glad til eller fra arbejde.

Hvad er den største trussel for din arbejdsglæde? – Jeg kan blive irriteret, når patienter kommer for sent, fordi jeg ved, at det forskyder hele dagens behandlinger. Den slags irritation kan ødelægge det gode humør. Men man skal lære ikke at lade sig gå for meget på af den slags, og det er jeg blevet bedre til med tiden.

Hvad er den største trussel for din arbejdsglæde? – For stort et tidspres kan ødelægge en arbejdsdag for mig. Det skal nok ses i lyset af, at jeg for nylig er startet op i to etablerede stillinger, men ingen tvivl om, at tidsfaktoren er den største udfordring for min arbejdsglæde. Det er derfor vigtigt for mig at skabe et jævnt arbejdspres hen over dagen.

Hvad er den største trussel for arbejdsglæden? – Holdningen om, at »det går nok alt sammen« er ikke god på en tandlægeklinik. Det er nødvendigt med en vis struktur, for at arbejdet kan forløbe effektivt. Det handler om teamwork, hvor alle udfylder deres plads på behørig vis, og at der er en god tone folk imellem. Man skal sørge for at gennemtænke tingene, ellers risikerer man at lave hovsaløsninger.

Holdningen om, at »det går nok alt sammen« er ikke god på en tandlægeklinik. Det er nødvendigt med en vis struktur, for at arbejdet kan forløbe effektivt REGIN EIKHOLM, KLINIKEJER, TORSHAVN

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Er du glad for dit arbejdsliv som tandlæge? Afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk, og se resultatet i næste nummer af Tandlægebladet.

276 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Probiotika og orale sygdomme

Abstract

Probiotika og orale sygdomme

Mette Kirstine Keller, tandlæge, ph.d.-studerende, Afdeling for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den stigende anvendelse af probiotiske bakterier inden for det gastrointestinale område har medført en øget interesse for probiotikas effekt på det orale miljø og de mulige anvendelsesområder både i forbindelse med forebyggelse og behandling. Formålet med denne artikel er kort at sammenfatte aktuel forskning vedrørende probiotika og dets potentiale til at påvirke orale sygdomstilstande. Indtagelse af probiotiske bakterier kan påvirke biofilmen i mundhulen både lokalt og systemisk. Lokalt kan plakkens sammensætning ændres og systemisk påvirke immunforsvaret. Generelt ses lovende resultater inden for cariologi og parodontologi, men der mangler flere kliniske studier, før der kan gives egentlige kliniske anbefalinger for anvendelsen.

Svante Twetman, professor, odont.dr., Afdeling for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

aries og marginal parodontitis hører til de mest almindelige biofilm-associerede sygdomme i verden. Ifølge den økologiske plakhypotese skyldes begge tilstande, at balancen og diversiteten i biofilmen forskydes som følge af en ændring i mikromiljøet. Hyppigt indtag af fermenterbare kulhydrater medfører lave pH-værdier og en stresspåvirkning, der øger væksten af en syretolerant supragingival mundhuleflora (acidure fænotyper), som disponerer for caries (1). I forbindelse med marginal parodontitis medvirker sammensætningen af det forøgede flow af gingivalvæske til produktion af proteaser, som bidrager til udviklingen af en proteolytisk subgingival biofilm (proteolytiske fænotyper), som direkte og indirekte skader tændernes støttevæv (2). I begge tilfælde er det altså biofilmens overordnede funktion snarere end specifikke patogener, som spiller hovedrollen. Dette indebærer nye strategier for både forebyggelse og behandling. I stedet for at forsøge at bekæmpe specifikke genotyper ved hjælp af antiseptika og antibiotika bør den økologiske ubalance modvirkes via »positiv« miljøpåvirkning, fx fluoreksponering, basegenererende substanser, antibakterielle peptider og proteaseinhibitorer. En anden strategi kan være at tilføre »gode« ikke-sygdomsfremkaldende bakterier for at bevare diversiteten og balancen i biofilmen (3). Formålet med denne artikel er kort at sammenfatte aktuel klinisk forskning vedrørende probiotika og dets potentiale til at påvirke orale sygdomstilstande. For en bredere gennemgang af probiotika og dens effekt på det almene helbred henvises læseren til aktuelle oversigtsartikler om emnet (4,5).

Emneord: Biofilms; caries; halitosis; periodontitis; probiotics

Probiotika Begrebet probiotika stammer fra det græske pro bios (for livet) og defineres af WHO som »levende mikroorganismer, eller dele af dem, som, når de tilføres i tilstrækkelige mængder, har en gavnlig effekt på individets helbred og velbefindende« (6). De mest almindelige probiotiske bakterier tilhører grupperne laktobaciller og bifidobakterier, som er naturligt forekommende i tarmfloraen, men også visse varianter af streptokokker og Candida-arter kan klassificeres som probiotiske. Probiotika kan administreres på mange forskellige måder (sugetabletter, tyggegummi, kapsler, TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

VIDENSKAB & KLINIK 277 PROBIOTIKA

mundskyllevæsker), men det mest almindelige er at tilsætte levende bakteriekulturer til mejeriprodukter såsom yoghurt, ost og is. Ud fra en terapeutisk synsvinkel er det vigtigt, at probiotika indtages regelmæssigt (mindst fire dage/uge), da bakterierne ikke koloniserer mundhulen eller tarmen permanent (7). Den daglige dosis angives som regel til 1,5-2 dl drik (fx yoghurt) med omkring 107-108 levende bakterier pr. ml. Indtagelse af probiotika kategoriseres som værende sikkert (GRAS = generally regarded as safe), og der er ikke konstateret nogen sundhedsrisiko ved overdosering. Et tydeligt bevis på dette er, at laktobaciller har været anvendt til konservering af mad, så længe menneskets madvaner har været kendt. Virkningsmekanismer De eksakte virkningsmekanismer er ikke kendt i detaljer, men princippet bygger på, at ikke-sygdomsfremkaldende bakterier (probiotika) optager en plads i biofilmen, som ellers skulle være koloniseret med sygdomsfremkaldende bakterier. Indtagelse af probiotiske bakterier kan påvirke biofilmen i mundhulen både lokalt og systemisk; lokalt ved indtagelse og systemisk (indirekte), når føden er nået ned til tarmkanalen. Lokalt kan de probiotiske bakterier virke antagonistisk og konkurrere om bindingssteder og næringsstoffer med den øvrige orale flora. Desuden kan probiotiske bakterier i visse tilfælde producere bakteriociner (fx brintoverilte og reuterin), som direkte hæmmer væksten af patogene bakterier. Systemisk, i mave-tarmkanalen, stimulerer probiotika immunforsvaret ved at modulere inflammationsprocessen via T-celler og cytokiner. Som tidligere nævnt kan probiotika virke ved at påvirke immunforsvaret uden at kolonisere en biofilm permanent. Interessen for at udnytte probiotika som supplement til inflammations- og infektionsbehandling er stigende på grund af den foruroligende øgning af resistente bakterier, der er opstået som følge af overforbrug af antibiotika i forskellige former.

Effekt på orale sygdomme Forskningen inden for probiotika og orale sygdomme befinder sig på nuværende tidspunkt i sin begyndelse og er nået længst inden for de store folkesygdomme caries og marginal parodontitis (Tabel 1). De fleste publikationer er laboratorieforsøg, hvor adhæsion, co-aggregation, inhibition og syreproduktion er blevet undersøgt med forskellige probiotiske stammer og orale patogener (8-11). Studierne viser tydeligt, at forskellige probiotiske stammer kan overleve og vokse i saliva og fæste til den orale biofilm. De kan også hæmme væksten af kliniske isolater af Streptococcus mutans og modvirke pH-fald og dermed et surt miljø (12,13). Det er desuden vist, at visse probiotiske laktobaciller udviser lav metabolisk aktivitet, når de eksponeres for cariogene sukkerarter som sukrose (8). Tilførsel af probiotika efter lokal behandling med antiseptika kan tænkes at modvirke genvæksten af patogener, og tilstedeværelsen af en »normal« mundhuleflora bestående af Streptococcus sanguinis, Streptococcus oralis, Streptococcus mitis og Streptococcus gordonii kan effektivt forhindre reetablering af mutans streptokokker i flere måneder.

Probiotika og caries En lang række kliniske studier har vist, at et regelmæssigt indtag af probiotiske bakterier leder til en mindsket mængde mutans streptokokker i saliva – i det mindste på kort sigt (14). Der har ikke kunnet påvises nogen almen øgning af antallet af laktobaciller, hvilket er interessant, da det tidligere er blevet fremført, at en tilførsel af homo- og heterofermenterende laktobaciller kunne øge syreproduktionen i biofilmen, og dermed også cariesrisikoen. At administrationsmetoden har betydning, er illustreret i en undersøgelse af Calgar et al. (15). Forskerne studerede effekten af Lactobacillus reuteri, når denne blev administreret, dels i form af en sugetablet for at sikre maksimal kontakt med mundhulen, dels gennem et coated sugerør for at minimere kontakten med tænder og mundslimhinde (den lokale påvirkning). Begge metoder

Probiotiske bakterier Organisme

administration

potentiel effekt

Lactobacillus rhamnosus

mælk, yoghurt, ost

hæmmer MS, reduktion af krone- og rodcaries

Lactobacillus reuteri

sugetabletter, tyggegummi

mindre plak og gingivitis, anti-inflammatorisk

Lactobacillus paracasei

kosttilskud

hæmmer MS, reduktion af caries hos dyr

Lactobacillus plantarum

frugtdrik

hæmmer vækst af caries-associerede bakterier

Lactobacillus salivarius

tablet

modvirker gingivitis/parodontitis

Bifidobacterium lactis

yoghurt, is

reduktion af MS i saliva

Streptococcus salivarius

sugetablet

modvirker dårlig ånde

Weissella cibaria

mundskylning

modvirker dårlig ånde, reduktion af plak

Tabel 1. Eksempel på probiotiske bakterier, som anvendes i kliniske studier og laboratorieforsøg inden for odontologien. Table 1. Examples of different probiotic strains used in clinical and laboratory studies in odontology. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

278 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

mindskede mængden af mutans streptokokker i saliva signifikant, men hæmningen var mere markant ved administration gennem sugetabletter – og derved med både lokal og systemisk eksponering. Det er også vist, at de probiotiske bakterier ikke behøver at være levende for at fungere aktivt. I et dyrestudie har man for nylig fundet en mindskelse af cariesforekomsten hos mus, som fik et varmebehandlet ekstrakt af Lactobacillus paracasei (16). Der findes endnu kun få kliniske undersøgelser, som har studeret effekten af probiotika med cariesudvikling som endemål. En aktuel undersøgelse har vist, at naturligt forekommende laktobaciller som Lactobacillus acidophilus og L. reuteri kan forbindes med lav cariesfrekvens hos småbørn, mens mutans streptokokker som S. mutans og Streptococcus sobrinus har en stærk sammenhæng med høj cariesaktivitet (17). Tanaka et al. (18) har for nylig vist, at treårige børn med et hyppigt indtag af yoghurt (≥ 4 gange om ugen) har signifikant mindre caries end de børn, som indtager yoghurt mere sjældent (< 1 gang om ugen). I et finsk interventionsstudie blev der uddelt mælk med Lactobacillus rhamnosus LGG gennem syv måneder til førskolebørn, hvilket viste sig at have en positiv effekt i form af en mindsket cariesrisiko (19). I testgruppen fik 6 % af børnene nye cariesangreb, sammenlignet med 15 % af de børn, der fik almindelig mælk. Derudover sås færre luftvejsinfektioner og mindsket sygefravær blandt børnene i testgruppen, der havde et mindre forbrug af antibiotika (20). I en lignende undersøgelse

Remineralisationsresultater 70 60 50 40 30 20 10 0 Placebo

Fluor

Fluor + LB

Fig. 1. Remineralisering af aktiv rodcaries hos ældre efter 15 måneders indtag af mælk tilsat 5 ppm fluor og/eller probiotiske lactobaciller (L. rhamnosus LB21). Y-aksen angiver det procentuelle antal carieslesioner som blev inaktiveret. Præliminære data fra Petersson et al. 2010. Fig. 1. Remineralization of active rootcaries in elderly people after 15 months of intake of milk containing 5 ppm fluoride and/or probiotic lactobacilli (L. rhamnosus LB21). Y-axis specifies the percentage number of caries lesions which was inactivated. Preliminary data from Petersson et al. 2010.

fra Nordsverige fik førskolebørn med høj cariesrisiko uddelt mælk tilsat en kombination af L. rhamnosus LB21 og 2,5 ppm fluor gennem 21 måneder (21). Cariesreduktionen var 75 % sammenholdt med kontrolgruppen, der fik almindelig mælk. Også her registrerede man almene sundhedsgevinster i form af færre tilfælde af mellemørebetændelse og en mindskelse af antibiotikaforbrug. På grund af en begrænset tilgang til forsøgspersoner var det ikke muligt at skelne mellem effekten af fluor og effekten af probiotika. Det bør i denne sammenhæng pointeres, at mælkeprodukter i sig selv har anti-cariogene egenskaber, i og med at de indeholder stoffer (kalcium, fosfat og kasein), som medvirker til remineralisation. Indtag af probiotika sammen med mælk kan derudover inaktivere rodcaries hos ældre. I et dobbeltblindet forsøg indtog personer med aktiv rodcaries (blød, læderagtig dentin) probiotiske laktobaciller gennem 15 måneder, og man sammenlignede med fluor og placebo (22). Generelt blev alle læsionerne hårdere med tiden, men effekten var signifikant større i fluor- og probiotikagrupperne sammenlignet med gruppen, der fik placebo (Fig. 1). Probiotika og gingivitis/marginal parodontitis Studier med L. reuteri har vist en hæmning af forekomsten af Aggregatibacter actinomycetecomitans og porphyromonas gingivalis både i laboratoriet, på rotter og på mennesker (23,24). Der er desuden blevet rapporteret en positiv effekt på plakmængden, gingivitis og blødning ved sondering, hvilket giver anledning til let optimisme i forhold til probiotiske bakteriers evne til at mindske udviklingen af parodontal sygdom (25,26). Denne antagelse er delvist blevet bekræftet af et observationsstudie fra Japan (27). Forskerne kunne dér konstatere, at blandt voksne personer, som dagligt indtog > 55 g af en kost indeholdende fermenterbare laktobaciller, havde 11 % fordybede pocher på > 4 mm), mens i en kontrolgruppe havde 89 % af personerne tilsvarende fordybede pocher på > 4 mm. Flere undersøgelser har vist, at indtag af probiotiske bakterier kan modvirke gingivitis og reducere pochedybden (28-30). Hollandske forskere har studeret rekolonisationen af sygdomsfremkaldende bakterier i gingivalvæsken efter parodontaloperationer og rodscaling på hunde. Det viste sig, at hvis rodoverfladen blev lokalbehandlet med L. reuteri i forbindelse med operationen, kunne rekolonisationen af visse bakterier, som er associeret med marginal parodontitis, forsinkes eller endda forhindres (14). Samme type af probiotiske bakterier er blevet anvendt i et dansk forsøg, hvor en gruppe unge voksne med gingivitis blev bedt om at tygge probiotisk tyggegummi to gange dagligt i to uger (31). Blødningstendensen og mængden af gingivalvæske mindskedes sammenholdt med placebogruppen, ligesom niveauerne af de proinflammatoriske cytokiner TNF-α og IL-8 også blev lavere. To uger efter at deltagerne stoppede med at tygge probiotisk tyggegummi, var de signifikante forskelle dog forsvundet. Studiet havde få deltagere og en kort opfølgningsperiode, men viste for første gang, at probiotiske bakterier kan påvirke immunforsvaret i mundhulen. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

VIDENSKAB & KLINIK 279 PROBIOTIKA

Probiotika og øvrige orale tilstande Dårlig ånde (halitosis) påvirker mange mennesker og skyldes bl.a. visse bakterier (Fusobacterium nucleatum, P. gingivalis, Prevotella intermedia og Treponema denticola) i mundhulen, svælget og især på tungeryggen og tonsillerne. Disse bakterier producerer flygtige svovlholdige stoffer ved nedbrydning af proteiner og afstødte celler fra mundslimhinden. Placebokontrollerede studier har vist, at en daglig tilførsel af bacteriocin-producerende probiotiske bakterier af typen Weissella cibria og Streptococcus salivarius kan reducere mængderne af de ildelugtende svovlforbindelser hos voksne forsøgspersoner (30,32,33). I et aktuelt studie fra Københavns Universitet er det desuden vist, at udåndingsluften kan påvirkes positivt ved anvendelse af sugetabletter med L. reuteri sammenholdt med placebo (34). Det drejede sig om unge voksne med subjektiv oplevelse af dårlig ånde, og effekten blev bedømt objektivt af et organoleptisk panel. Et andet potentielt anvendelsesområde af probiotika er behandling af svampeinfektioner i mundhulen. Et studie på ældre mundtørre patienter viste en signifikant lavere prævalens af orale Candida-arter efter dagligt indtag af ost (50 g), der var tilsat probiotiske bakterier (L. rhamnosus GG) gennem 16 uger (35). Dette kan have en klinisk betydning, da mange ældre mennesker lider af candidose, men det kræver flere studier, før det er muligt at drage nogle kliniske konklusioner. En undersøgelse fra en intensivafdeling er også interessant set fra en odontologisk synsvinkel. En almindelig og alvorlig komplikation hos intuberede patienter er lungeinfektioner på grund af sygdomsfremkaldende bakterier fra mundhule og svælg. Risikoen for komplikationer kan mindskes ved at rengøre slimhinder og tænder flere gange om dagen, og normalt anvendes klorhexidin. Klarin et al. (36) udførte en sammenlignende undersøgelse mellem den etablerede metode, og en alternativ model, hvor Lactobacillus plantarum blev brugt til at hæmme væksten af den sygdomsfremkaldende mikroflora i mundhulen. Man fandt færre nye bakterietyper hos de patienter, som blev behandlet med L. plantarum, men undersøgelsen var ikke tilstrækkelig stor til at kunne afgøre, om lokalbehandlingen med probiotika førte til færre tilfælde af lungeinfektioner. Studiet illustrerer dog, at mundfloraen kan påvirkes i lige så høj grad som med klorhexidin, hvilket regnes som »golden standard«. Konklusion Behandlingen af biofilms-medierede sygdomme bør rettes mod biofilmens fænotyper i højere grad end dens genotyper for at støtte en stabil og mangeartet bakterieflora. Interessen for probiotika inden for odontologien er gennem de sidste år vokset i og med, at man har påvist gavnlig effekt i forskellige dele af mave-tarm-kanalen. Forskningsresultaterne indtil nu tyder på, at et regelmæssigt indtag eller lokal behandling med probiotiske bakterier kan mindske forekomsten af cariogene mikroorganismer og modvirke rekolonisation af parodontale patogener. Der er dog stadig mange problemstillinger, der skal besvares, inden man

KLINISK RELEVANS

Brugen af probiotika har potentiale til at påvirke orale sygdomstilfælde, men den kan endnu ikke erstatte de eksisterende forebyggelses- og behandlingsmetoder. Brugen af probiotika kan udelukkende fungere som et supplement til metoderne. Der er endnu for få kliniske studier til at give kliniske retningslinjer for anvendelsen.

med sikkerhed ved, om probiotika fremmer den orale sundhed, og man kan give anbefalinger for anvendelsen. Det er også vigtigt at understrege, at probiotika udelukkende er et supplement til anden behandling og ikke kan erstatte etablerede forebyggelsesmetoder såsom fluor og mekanisk rengøring.

Abstract (English)

Probiotics and oral diseases The increased use of probiotic bacteria to improve gastrointestinal health has led to further interest in the effect on the oral environment and the possible applications for both prevention and treatment. The aim of this article is to summarize the current knowledge regarding probiotics and the potential to influence oral health. The probiotic bacteria can affect the oral biofilm locally and systemically. Locally, the composition of the dental biofilm can be altered and, systemically, changes in the immune system can be induced. Generally, promising results within the fields of cariology and periodontology has been recorded, but more clinical studies are needed before any guidelines for the use of probiotics can be given.

Litteratur 1. Marsh PD. Microbiology of dental plaque biofilms and their role in oral health and caries. Dent Clin North Am 2010; 54: 441-54. 2. Schaudinn C, Gorur A, Keller D et al. Periodontitis: an archetypical biofilm disease. J Am Dent Assoc 2009; 140: 978-86. 3. He X, Lux R, Kuramitsu HK et al. Achieving probiotic effects via modulating oral microbial ecology. Adv Dent Res 2009; 21: 53-6. 4. de Vrese M, Schrezenmeir J. Probiotics, prebiotics, and synbiotics. Adv Biochem Eng/Biotechnol 2008; 111: 1-66.

5 Goldin BR, Gorbach SL. Clinical indications for probiotics: an overview. Clin Infect Dis 2008; 46 (Suppl 2): S96-100 6. WHO, http://www.who/int/ foodsafety/fs_management/en/ probiotic_guidelines.pdf 7. Haukioja A. Probiotics and oral health. Eur J Dent 2010; 4: 348-55. 8. Hedberg M, Hasslöf P, Sjöström I et al. Sugar fermentation in probiotic bacteria – an in vitro study. Oral Microbiol Immunol 2008; 23: 482-5. 9. Twetman L, Larsen U, Fiehn NE et al. Coaggregation between probio-

280 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

tic bacteria and caries-associated strains: An in vitro study. Acta Odontol Scand 2009; 67: 1-5. 10. Hasslöf P, Hedberg M, Twetman S et al. Growth inhibition of oral mutans streptococci and candida by commercial probiotic lactobacilli – an in vitro study. BMC Oral Health 2010; 10: 18. 11. H aukioja A, Yli-Knuuttila H, Loimaranta V et al. Oral adhesion and survival of probiotic and other lactobacilli and bifidobacteria in vitro. Oral Microbiol Immunol 2006; 21: 326-32. 12. Keller MK, Hasslöf FP, StecksénBlicks C et al. Co-aggregation and growth inhibition of probiotic lactobacilli and clinical isolates of mutans streptococci: An in vitro study. Acta Odontol Scand 2011; 69: in press. 13. Lodi CS, Manarelli MM, Sassaki KT et al. Evaluation of fermented milk containing probiotic on dental enamel and biofilm: in situ study. Arch Oral Biol 2010; 55: 29-33. 14. Teughels W, van Essche M, Sliepen I et al. Probiotics and oral healthcare. Periodontol 2000 2008; 48: 111-47. 15. Caglar E, Cildir SK, Ergeneli S et al. Salivary mutans streptococci and lactobacilli levels after ingestion of the probiotic bacterium Lactobacillus reuteri ATCC 55730 by straws or tablets. Acta Odontol Scand 2006; 64: 314-8. 16. Tanzer JM, Thompson A, Lang C et al. Caries inhibition by and safety of Lactobacillus paracasei

DSMZ16671. J Dent Res 2010; 89: 921-6. 17. K anasi E, Johansson I, Lu SC et al. Microbial risk markers for childhood caries in pediatricians’ offices. J Dent Res 2010; 89: 37883. 18. Tanaka K, Miyake Y, Sasaki S. Intake of dairy products and the prevalence of dental caries in young children. J Dent 2010; 38: 579-83. 19. Näse L, Hatakka K, Savilahti E et al. Effect of long-term consumption of a probiotic bacterium, Lactobacillus rhamnosus GG, in milk on dental caries and caries risk in children. Caries Res 2001; 35: 412-20. 20. Hatakka K, Ahola AJ, Yli-Knuuttila H et al. Probiotics reduce the prevalence of oral candida in the elderly – a randomized controlled trial. J Dent Res 2007; 86: 125-30. 21. Stecksén-Blicks C, Sjöström I, Twetman S. Effect of long-term consumption of milk supplemented with probiotic lactobacilli and fluoride on dental caries and general health in preschool children: a cluster-randomized study. Caries Res 2009; 43: 374-81. 22. Petersson LG, Magnusson K, Ha kestam U et al. Reversal of primary root caries lesions after daily intake of milk supplemented with fluoride and probiotic lactobacilli in older adults. 2011; submitted. 23. Zhu Y, Xiao L, Shen D et al. Competition between yogurt probiotics and periodontal pathogens in vi-

tro. Acta Odontol Scand 2010; 68: 261-8 24. Mayanagi G, Kimura M, Nakaya S et al. Probiotic effects of orally administered Lactobacillus salivarius WB21-containing tablets on periodontopathic bacteria: a double-blinded, placebo-controlled, randomized clinical trial. J Clin Periodontol 2009; 36: 506-13. 25. Harini PM, Anegundi RT. Efficacy of a probiotic and chlorhexidine mouth rinses: a short-term clinical study. J Indian Soc Pedod Prev Dent 2010; 28: 179-82. 26. Vivekananda MR, Vandana KL, Bhat KG. Effect of the probiotic Lactobacilli reuteri (Prodentis) in the management of periodontal disease: a preliminary randomized clinical trial. J Oral Microbiol 2010; 2: 1-9. 27. Shimazaki Y, Shirota T, Uchida K et al. Intake of dairy products and periodontal disease: the Hisayama Study. J Periodontol 2008; 79: 131-7. 28. Krasse P, Carlsson B, Dahl C et al. Decreased gum bleeding and reduced gingivitis by the probiotic Lactobacillus reuteri. Swed Dent J 2006; 30: 55-60. 29. Shimauchi H, Mayanagi G, Nakaya S et al. Improvement of periodontal condition by probiotics with Lactobacillus salivarius WB21: a randomized, double-blind, placebo-controlled study. J Clin Periodontol 2008; 35: 897-905. 30. Iwamoto T, Suzuki N, Tanabe K et al. Effects of probiotic Lactobacil-

lus salivarius WB21 on halitosis and oral health: an open-label pilot trial. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010; 110: 201-8. 31. Twetman S, Derawi B, Keller M et al. Short-term effect of chewing gums containing probiotic Lactobacillus reuteri on the levels of inflammatory mediators in gingival crevicular fluid. Acta Odontol Scand 2009; 67: 19-24. 32. Burton JP, Chilcott CN, Moore CJ et al. A preliminary study of the effect of probiotic Streptococcus salivarius K12 on oral malodour parameters. J Appl Microbiol 2006; 100: 754-64. 33. Kang MS, Kim BG, Chung J et al. Inhibitory effect of Weissella cibaria isolates on the production of volatile sulphur compounds. J Clin Periodontol 2006; 33: 226-32. 34. Keller MK, Bardow A, Jensdottir T et al. Effect of chewing gums containing Lactobacillus reuteri on oral malodour. 2011; submitted. 35. Hatakka K, Savilahti E, Pönkä A et al. Effect of long term consumption of probiotic milk on infections in children attending day care centres: double blind, randomised trial. BMJ 2001; 322: 1327-31. 36. Klarin B, Molin G, Jeppsson B et al. Use of the probiotic Lactobacillus plantarum 299 to reduce pathogenic bacteria in the oropharynx of intubated patients: a randomised controlled open pilot study. Crit Care 2008; 12: R136.

Höst 2011 från sverig KursKatalog

rbund es tandläKarfö

2011 Utbildningar hösten

Välkommen på kurs hos oss!

En 2011 utbildning HÖSt

Söker du efter ny kunskap? Mer än 100 kurser inom odontologins alla ämnesområden och andra lämpliga kurser för alla inom tandvården finner du hos oss. Läs mer och anmäl dig på vår hemsida www.tandlakarforbundet.se Vi skickar katalogen om du mailar till: pia.saavala@tandlakarforbundet.se 29 nya kUrSer kUrSer , varav 8 diplom 105 kUrSer ToTalT daG 29 april SiSTa anmÄlninGS

rbund Sveriges Tandläkarfö

et.se

www.tandlakarforbund

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Ren gevinst for klinikken

På en tandlægeklinik er hygiejnen vigtig. HåndfriHygiejne på toiletterne forbedrer håndhygiejnen hos alle klinikkens medarbejdere, så smitteoverførsel og sygefravær nedbringes. Samtidig sender man et stærkt signal til patienterne om, at klinikken tager håndhygiejne alvorligt. HåndfriHygiejne er en lille investering, der betaler sig på flere måder. Spørg din vvs-installatør om HåndfriHygiejne eller besøg www.haandfrihygiejne.dk

282 VIDENSKAB & KLINIK AUTOREFERAT

DISPUTATS

Støtte, fællesskab og tillid på arbejdspladsen er vigtigt for tandlæger i såvel Sverige som i Danmark Doktorafhandlingen fokuserer på tandlægers opfattelser af Det Gode Arbejde og sammenhænge mellem arbejdsforhold og positive relationer i tandlægers arbejdsliv. Hanne Berthelsen

disse år sker der store forandringer i tandplejen i Sverige og Danmark. Derfor er det vigtigt at opnå viden om, hvad tandlæger opfatter som centralt for deres arbejde og om forhold, der bidrager til arbejdsglæden. Sådanne idealer kan have betydning for at sikre og fremme et positivt arbejdsmiljø i tandplejen. Formålet med afhandlingsarbejdet var at opnå dybere indsigt i tandlægers opfattelser af Det Gode Arbejde samt at analysere sammenhænge mellem arbejdsforhold og positive relationer i tandlægers arbejdsliv. Afhandlingen baseres på data fra tre studier, som præsenteres i fire artikler. I materialet indgår forskellige grupper af danske og svenske alment praktiserende tandlæger fra privat såvel som offentlig tandpleje. I det første delarbejde blev ni tandlæger interviewet om deres arbejdsliv med særlig fokus på det, der giver arbejdsglæde samt positive og berigende oplevelser i arbejdet. Tandlægerne arbejdede i Sverige eller Danmark og kom fra både den private og den offentlige sektor. På tværs af de interviewede tandlæger kunne der udledes en fælles kerne i opfattelsen af Det Gode

Arbejde, nemlig relationen med patienterne og mulighederne for at udføre håndværk af god kvalitet. Tandlægerne fremhævede, at længerevarende relationer med patienterne bidrager til mulighederne for at opnå tillidsfulde relationer, at følge patienternes fremskridt og at se de mere langsigtede resultater af ens eget arbejde. Det var ikke bare tilfredsstillelsen her og nu ved at udføre god kvalitet, der blev opfattet som vigtig, men også at patienterne tager hånd om og vedligeholder resultatet. Det blev oplevet som en anerkendelse, der sammen med en tillidsbaseret relation giver tandlægen en indre tilfredshed. Selve oplevelsen af at gøre en forskel ved at gøre noget godt for andre mennesker viste sig at udgøre en vigtig del af Det Gode Arbejde. Samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen, samt de værdier og forhold, der karakteriserede klinikken, blev opfattet som en ramme om arbejdet. Tandlægerne forklarede, at sådanne rammer påvirker deres muligheder for at opnå de personligt berigende aspekter fra patientarbejdet, og derigennem påvirkes deres arbejdsglæde også. Det er derfor naturligt, at professionel frihed i form af indflydelse på rammerne blev TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

VIDENSKAB & KLINIK 283 AUTOREFERAT

fremhævet som særlig vigtig. En atmosfære på klinikken, der er præget af fællesskab, tillid til hinanden og støtte i arbejdet, oplevedes også at bidrage såvel direkte som indirekte til arbejdsglæden. Fællesskab, tillid og social støtte i arbejdet blev studeret nærmere i de efterfølgende tre delarbejder. Delarbejde II bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 222 privatpraktiserende danske tandlæger deltog. I delarbejde III og IV indgår materiale fra en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 1.835 alment praktiserende tandlæger fra den offentlige og private sektor i Sverige og Danmark. Det viste sig, at de fleste havde en kollega, som de ville vælge at diskutere en eventuel klagesag med. Generelt oplevede tandlægerne dog mere støtte i forbindelse med håndværksmæssige udfordringer end omkring emner som personlig trivsel og problematiske patientrelationer. Analyserne pegede på, at foruden personlige faktorer så var forhold som tilstedeværelse af kolleger i hverdagen også af stor betydning for social støtte i arbejdet. De eksisterende måleinstrumenter inden for arbejdsmiljøområdet er typisk udviklet til større virksomheder og til at kunne dække mange forskellige typer arbejde. Derfor blev to skalaer: Tillidsfuldt Fællesskab og Kollegial Støtte udviklet, tilpasset og evalueret. Skalaerne er rettet specifikt til arbejdet med mennesker og til at måle de positive aspekter. Resultaterne viste, at begge skalaer fungerede pålideligt på tværs af nationalitet, arbejdssektor og køn blandt tandlægerne. Analyserne viste også, at der var betydelige forskelle i gennemsnit for begge skalaer blandt tandlæger, som arbejdede i henholdsvis Sverige og Danmark, samt i den private og offentlige sektor. Disse forskelle kunne bl.a. forklares ud fra forskelle i organisatoriske vilkår, som

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

fx klinikstørrelse, mulighed for indflydelse og fælles pauser, samt værdigrundlag på klinikken. Desuden bidrog også forhold som lederuddannelse og kønssammensætning til at forklare forskelle i gennemsnittet for Kollegial Støtte mellem de forskellige organisationsformer. Resultaterne peger på, at fælles pauser i arbejdet og et værdigrundlag på klinikken, som understøtter tandlægeprofessionens idealer om Det Gode Arbejde, var vigtigt i forhold til både Tillidsfuldt Fællesskab og Kollegial Støtte. Dermed er der skabt ny viden om en række forhold i arbejdsmiljøet, som kan have betydning for relationerne og dermed også for tandlægers arbejdsglæde. Sammenfattende peger afhandlingens resultater på vigtigheden af kollegialitet og arbejdsrelaterede fællesskaber, når man som tandlæge arbejder med mennesker. Det er derfor relevant at rette fokus mod den professionelle og relationelle karakter af arbejdet i organisering og ledelse af fremtidens tandpleje.

Afsluttende forelæsning Afhandlingsarbejdet er udgået fra Avdeling för Samhällsodontologi, Odontologisk Fakultet, Malmö Högskola. Den afsluttende forelæsning samt forsvar af afhandlingen fandt sted den 12. november 2010 kl. 9.15 i Aulaen, Hälsa och Samhälle, Skånes Universitetssjukhus, indgang 49, Malmö Högskola, Malmö, Sverige. Professor Jørgen Winkel, Institutionen för Arbetsvetenskap, Göteborgs Universitet, var opponent, og i bedømmelsesudvalget sad professor Kerstin Ekberg, Linköpings Universitet, professor Sven Poulsen, Aarhus Universitet, og docent Sigvard Åkerman, Malmö Högskola.

Delarbejder Afhandlingen “Work-related support, community and trust – Dentistry in Sweden and Denmark” omfatter 80 sider og er baseret på følgende fire delarbejder: 1. Berthelsen H, Hjalmers K, Pejtersen JH, Söderfeldt B. Good Work for dentists – a qualitative analysis. Community Dent Oral Epidemiol 2010; 38: 159-70. 2. Berthelsen H, Hjalmers K, Söderfeldt B. Perceived social support in relation to work among Danish general dental practitioners in private practices. Eur J Oral Sci 2008; 116: 157-63. 3. Berthelsen H, Pejtersen JH, Söderfeldt B. Measurement of social support, community and trust in dentistry. Submitted for publication. In press. Community Dent Oral Epidemiol. Doi: 10.1111/j.16000528.2010.00593.x. 4. Berthelsen H, Söderfeldt B, Harris RV, Pejtersen JH, Bergström K, Hjalmers K, Ordell S. Collegial Support and Community with Trust in Swedish and Danish Dentistry. Submitted for publication. Afhandlingen kan downloades fra Malmö Högskolas hjemmeside: http://dspace.mah.se/ dspace/bitstream/2043/10607/2/ Hanne_Berthelsen_diss.pdf eller købes i trykt fuld version hos Holmbergs trykkeri i Malmö: http://webshop.holmbergs.com/ mah/?CustomerStockCode= 10607.

284 VIDENSKAB & KLINIK AUTOREFERAT

DISPUTATS

Deproteiniseret bovin knogle i parodontologien Dyreeksperimenter og kliniske studier. Andreas Stavropoulos, Afdeling for Parodontologi, Tandlægeskolen i Aarhus

ormål med parodontalbehandling er primært at kontrollere infektionen for� årsaget af den orale bakterielle biofilm og dermed stoppe det progressive fæstetab og forhindre yderligere sygdomsprogression, som i sidste ende kan føre til tandtab. I klinikken omfatter dette, at der efter behandling findes et reduceret antal steder – ideelt set ingen steder – med blødning efter sondering, og der ses lav lommedybde, fæstegenvist, og radiologisk knog� leregeneration samt dentogingivale forhold, der muliggør effektiv mundhygiejne. Ideelt set bør målet med behandlingen om� fatte regeneration af det tabte parodontium. Dette betyder, at sårheling efter parodontalbe� handling er karakteriseret ved dannelse af ny cement med funktionelt orienteret indlejrede kollagenfibre på den tidligere udsatte del af roden �� samt modsvarende gendannelse af al� veoleknoglen og et parodontalligament med fysiologisk bredde og sammensætning. På basis af observationer gjort i dyreforsøg og humane histologiske undersøgelser har konventionel (ikke-kirurgisk eller kirurgisk) parodontalbehandling været associeret med dannelsen af et langt epitelialfæste langs den parodontalinvolverede og instrumenterede rodoverflade. En gennemprøvet protokol, som under visse forhold kan resultere i parodontal� regeneration, indebærer kirurgisk placering af en membran, som under heling isolerer rodens overflade fra det gingivale bindevæv og epitel og samtidig skaber et afgrænset rum, hvor knogle og parodontalligamentceller kan migrere; teknikken er kendt under navnet styret vævsregeneration (GTR). Resultaterne fra nyere

systematiske oversigtsartikler om effekt af GTRbehandling i intraossøse parodontale defekter og furkaturer viste statistisk signifikant større kliniske forbedringer efter GTR, dvs. større fæ� stegevinst og lommedybdereduktion, sammen� lignet med defekter behandlet med konventionel parodontal lapkirurgi. Bevarelse/sikring af et hulrum, hvori dannel� se og modning af det ny væv kan ske, er en faktor af allerstørste betydning for parodontalregene� ration. Reduceret mængde af regenereret knogle og dermed også af parodontalregeneration er observeret i histologiske snit fra dyreforsøg, fordi membranen kollaberede under helingen på roden eller ind i defekten. I øjeblikket findes ikke GTR-membraner, som kan opfylde denne vigtige sikring af hulrum. Imidlertid kan dette ske ved hjælp af placering af et knogletrans� plantat eller knoglesubstitut i defekten mhp. at støtte den bløde membran, som derved bevarer sin oprindelige position efter placering. Bioma� terialerne, der skal anvendes til dette formål, må ikke hæmme den igangværende parodontale sårheling, og ideelt set bør de fremme den. Et række af dyreforsøg samt kliniske og humanhistologiske studier (se nederst listen med delarbejder) vedr. emnet GTR i kombina� tion med deproteiniseret bovin knoglesubstitut har dannet grundlag for doktorafhandlingen med titlen: »Deproteinized bovine bone in Pe� riodontology: Animal experiments and clinical studies«. En eksperimentel model på rotter er blevet anvendt ved de første fire dyreforsøg (Studie I, II, III, IV) inkluderet i denne afhandling. Modellen indebærer placering af en hemisfæ� TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

VIDENSKAB & KLINIK 285 DOKTORDISPUTATS

Fig. 1. Teflonkapsler fyldt med DBB (venstre) eller efterladt tomme (midten) blev placeret på ramus mandibulae i rotter og stabiliseret med silk suture (højre).

risk teflonkapsel på ramus mandibulae i begge sider af kæben. Kapslen i den ene side fyldes med deproteiniseret bovin knogle (DBB), mens kapslen i den anden side er efterladt tom og betragtes som kon� trolside. Resultaterne fra Studie I, II, III tyder på, at ny knogledannelse i defekter implanteret med DBB selv efter længere helingsperioder er afgrænset til områder tæt på den oprindelige knogle. Resultater� ne antyder, at under optimale helingsbe� tingelser, dvs. i godt beskyttede defekter, hvori hulrummet til styret vævsregene� ration (GTR)/styret knogleregeneration (GBR) er sikret, øger DBB-implantation ikke knogledannelse, men i virkeligheden kan det hæmme knoglehelingen (Fig.1 og 2). Derfor er det rimeligt at antage, at en snæver knogledefekt fyldt med DBB vil hele fuldstændigt, mens bredere defekter ikke vil. På samme måde vil en trevægs knogledefekt hele lettere end en to- eller etvægs defekt. De positive resultater fra tidligere publikationer om knogleheling efter DBB-implantation skyldes højst sandsynligt, at defekterne i disse studier har haft små dimensioner og en favora� bel udformning, hvorfor de har kunnet udfyldes alene af den begrænsede knog� ledannelse, der kan finde sted tæt på den oprindelige knoglevæg. Ydermere antyder resultaterne af Studie III, at knoglen pro� duceret ved GTR i kombination med DBBimplantation er ganske stabil på længere sigt. Dette resultat bekræfter resultater fra andre nyere dyreforsøg, hvor der blev konstateret væsentlig mindre resorption TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Fig. 2. Begrænset knogledannelse (pile) i nærhed af den oprindelige knogleoverflade (HB) (afgrænset af en hvid linje) kan ses efter 1 års heling i teflonkapsler (afgrænset af den grå linje) fyldt med DBB-partikler (venstre), mens voluminøs knogledannelse (pile) kan ses i oprindeligt tomme kapsler (højre).

af transplantat- eller opbygningsvolu� men i bihuler implanteret med DBB alene sammenlignet med bihuler implanteret med autogen knogle. Dette kan desuden forklare det gode langsigtede resultat af implantatbehandling i forbindelse med DBB-implantation. Resultaterne fra Studie III og IV og af andre dyreforsøg samt kliniske under� søgelser viser en tilsvarende succes- og overlevelsesrate for implantater indsat på steder, hvor knoglen er bygget op med GTR/GBR. Det er derfor rimeligt at antage, at regenereret/genereret knogle reagerer på mekaniske stimuli som im� plantatindsættelse eller traume på samme måde som uberørt knogle uanset dens to� pografiske placering, dvs. inden for eller uden for den genetisk bestemte skeletale afgrænsning. Baseret på resultaterne af

den foreliggende undersøgelse kan det desuden tænkes, at de opnåede resulta� ter med kapselmodellen, som er blevet anvendt i Studie I-IV, måske er gyldige også for andre dele af skelettet. Resultaterne fra Studie I, II, III og af andre undersøgelser tyder på, at DBB fungerer som en rumbevarende skabe� lon for vævsindvækst snarere end som en knoglefremmende substans. Brug af DBB som et supplement til GTR i intraos� søse defekter mhp. at støtte et smidigt membranmateriale og sikre plads til den tilstræbte vævsnydannelse synes rimelig. Flere undersøgelser, herunder Studie V, VI og VIII, har beskrevet væsentlige klini� ske forbedringer, dvs. klinisk fæstegevinst og pochedybdereduktion efter behandling af intraossøse defekter med GTR i kombi� nation med DBB (Fig. 3), og typen af re�

286 VIDENSKAB & KLINIK AUTOREFERAT

Fig. 3. Dyb intraossøs defekt behandlet med DBB lagt under en resorberbar membran (a-d); resultatet 1 år (e,f) og 6 år (g,h) efter behandlingen.

sorberbar membran synes ikke at påvirke det kliniske resultat (Studie VI). På den anden side ser det ud til, at rygning har negativ indflydelse på resultatet af GTR-behandling af parodontale defekter. I Studie VII viste en retrospektiv analyse således, at rygere havde ca. 1 mm mindre fæstegevinst end ikkerygere, og at rygere havde en væsentlig ringere chance for at opnå ≥ 4 mm i fæstegevinst sammenlignet med patienter, som ikke røg.

Desuden viser resultaterne fra randomiserede kliniske undersøgelser, at de kliniske forbedringer efter GTR+DBBbehandling er væsentligt større end dem, der er opnået efter parodontal lapoperation alene. Der er dog blevet rapporteret modstridende resultater, når DBB+GTR-kombinationen er blevet direkte sammenlignet med GTR alene. I modsætning til, hvad der er rapporteret andetsteds, var de kliniske og radiologiske forbedringer opnået med disse to behandlings� modaliteter ikke signifikant forskellige i Studie V. På basis af disse resultater er det således fortsat usikkert, om alene implantation af DBB i en intraossøs defekt som et supple� ment til GTR medfører bedre kliniske resultater end dem, der opnås med GTR alene. Resultaterne fra Studie VIII og XI antyder, parallelt med resultater fra andre dyreforsøg og humanhistologiske stu� dier, at implantation af DBB under en GTR-membran ikke hindrer parodontal sårheling, men understøtter parodontal regeneration og kan muligvis forbedre det histologiske re� sultat af behandlingen sammenlignet med GTR-behandling alene. Desuden ligner det nydannede parodontalligament efter GTR+DBB-behandling parodontalligamentet i det ube� rørte parodontium (Study XI), og den nydannede cement har samme udseende som cement, der er dannet efter de hidtil eksisterende regenerative behandlinger (Studie IX). Resultaterne i Studie XI tyder desuden på, at de ovenfor nævnte bekymringer om, at DBB forstyrrer eller blokerer knoglehelingen i store knogledefekter, ikke er gyldige med hensyn til parodontale defekter. Oprindeligt var det opfattelsen, at DBB er et resorber� bart knoglebiomateriale, idet flerkernede osteoklastlignede celler blev observeret på overfladen af DBB-partikler i flere histologiske undersøgelser. Ikke desto mindre er der ved adskillige eksperimentelle studier, herunder Studie I, II, III og XI, ikke observeret nogen reduktion af DBB-materialet over tid, hvilket antyder, at DBB næppe er et resorberbart materiale. De radiologiske tegn, som indikerer tilstede� værelsen af DBB i det parodontale væv lang tid efter GTRDBB-behandlingen, blev også observeret i Studie X, som dermed stemmer overens med tidligere rapporter om DBBimplantation i parodontal- og knogledefekter. Resultaterne af Studie X og af andre rapporter, som på langt sigt viser stabilitet af de kliniske forbedringer opnået efter GTR+DBB for flertallet af cases, belyser, at den blotte tilstedeværelse af DBB-partikler i det regenererede parodontalvæv ikke har nogen indflydelse på resultaternes stabilitet. Kombinationen af DBB med en bioaktiv agent (P-15) havde ikke nogen mærkbar effekt på knogleregeneration i »kritisk-størrelse-defektmodellen« på rottekraniet i Studie XII, og dette er i overensstemmelse med andre rapporter, hvor der ikke er observeret nogen fordel i klinikken ved DBB i kombination med en bioaktiv agent, ud over det der blev opnået med implantation af DBB alene. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

VIDENSKAB & KLINIK 287

Konklusion for klinikken De ovenævnte studier viser, at GTR+ DBB kan resultere i parodontalregeneration og store kliniske forbedringer, samt at

DOKTORDISPUTATS

defektens facon og størrelse ikke spiller nogen stor rolle for resultatet. Derimod vil anvendelse af DBB i rene knogledefekter ikke nødvendigvis føre til komplet knog�

legendannelse, og heling er afhængig af defektens facon og størrelse.

Delarbejder Afhandlingen med titlen »Deproteinized bovine bone in Periodontology: Animal experiments and clinical studies« omfatter 169 sider og er baseret på følgende 12 arbejder: 1. Stavropoulos A, Kostopoulos L, Mardas Net al. Deproteinized bovine bone used as an adjunct to guided bone augmentation: An experimental study in the rat. Clin Implant Dent Relat Res 2001; 3: 156-65. 2. Stavropoulos A, Kostopoulos L, Nyegaard JR et al. Deproteinized bovine bone (Bio-Oss®) and bioactive glass (Biogran®) arrest bone formation when used as an adjunct to guided tissue regeneration (GTR). J Clin Periodontol 2003; 30: 636-43. 3. Stavropoulos A, Kostopoulos L, Nyengaard JR et al. Fate of bone formed by guided tissue regeneration (GTR) with or without grafting of Bio-Oss® or Biogran®. J Clin Periodontol 2004; 31: 30-9. 4. Stavropoulos A, Nyengaard JR, Kostopoulos L et al. Implant placement in bone formed beyond the skeletal envelope by means of guided tissue regeneration: an experimental study in the rat. J Clin Periodontol 2005; 32: 1108-15. 5. Stavropoulos A, Karring ES, Kostopoulos L et al. Deproteinized bovine bone and gentamicin as an adjunct to GTR in the treatment of intrabony defects: a randomized controlled clinical study. J Clin Periodontol 2003; 30: 486-95. 6. Stavropoulos A, Sculean A et al. GTR treatment of intrabony defects with PLA/PGA copolymer or collagen bioresorbable membranes in combination with deproteinized bovine bone (Bio-Oss®). Clin Oral Investig 2004; 8: 226-32.

7. Stavropoulos A, Mardas N, Herrero F et al. Smoking affects the outcome of guided tissue regeneration with bioresorbable membranes: a retrospective analysis of intrabony defects. J Clin Periodontol 2004; 31: 945-50. 8. Sculean A, Stavropoulos A, Windisch P et al. Healing of human intrabony defects following regenerative periodontal therapy with a bovine-derived xenograft and guided tissue regeneration. Clin Oral Investig 2004; 8: 70-4. 9. Sculean A, Stavropoulos A, Berakdar M et al. Formation of human cementum following different modalities of regenerative therapy. Clin Oral Investig 2005; 9: 58-64. 10. Stavropoulos A, Karring T. Guided tissue regeneration combined with a deproteinized bovine bone mineral (BioOss®) in the treatment of intrabony periodontal defects: 6-year results from a randomized controlled clinical trial. J Clin Periodontol 2010; 37: 200210. 11. Stavropoulos A, Wikesjö UM. Influence of defect dimensions on periodontal wound healing/regeneration in intrabony defects following implantation of a bovine bone biomaterial and provisions for guided tissue regeneration: an experimental study in the dog. J Clin Periodontol 2010; 37: 534-43. 12. Mardas N, Stavropoulos A, Karring T. Calvarial bone regeneration by a combination of natural anorganic bovinederived hydroxyapatite matrix coupled with a synthetic cell-binding peptide (PepGen®): An experimental study in rats. Clin Oral Implants Res 2008; 19: 1010-5.

Afsluttende forelæsning Den afsluttende forelæsning med titlen: »Deproteinized bovine bone in Periodontology: Animal experiments and clinical studies«, fandt sted den 7. januar 2011 i disputatsauditoriet, bygning 1231, Anatomisk Institut, Aarhus Universitet. Medlemmerne af bedømmelsesudvalget var professor, dr.odont. Flemming Isidor (formand), Tandlægeskolen i Århus, professor, odont.dr. Björn Klinge, Department of Periodontology, Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige, og professor, dr.med.dent. Daniel Buser, Department of Oral Surgery and Stomatology, School of Dental Medicine, University of Berne, Bern, Schweiz.

Søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

288 VIDENSKAB & KLINIK AUTOREFERAT

Stamceller fra human tandpulpa er interessante i relation til bl.a. stamcellebaseret udbedring af kraniofaciale defekter Mulige terapeutiske strategier. David Christian Evar Kraft, Odontologisk Institut, Afdeling for Ortodonti, Aarhus Universitet

tamceller kan differentiere sig til en mangfoldighed af specialiserede celletyper og varetage vedligeholdelse og reparation af beskadiget væv – en evne, der gør dem til gode kandidater til forskellige vævsdannelsesapplikationer. For øjeblikket er stamcelle-baserede terapeutiske strategier under udvikling; de grundlæggende værktøjer for udviklingen af teknologien udgøres af flere typer af stamceller, herunder embryonale stamceller, og stamceller isoleret fra voksent væv. Terapeutiske strategier for cellebaseret knoglevævsdannelse har hidtil hovedsageligt foregået vha. mesenchymale stamceller (MSC) udtaget fra knoglemarven. En alternativ MSC-kilde er celler udvundet fra tandpulpavæv, der for nylig har vist sig at besidde et regenerativt potentiale, der kan sammenlignes med knoglemarv MSC. Det viser sig bl.a. ved, at celler isoleret fra både primære og permanente tænder har et muligt potentiale til autolog stamcellebehandling af knogledefekter, herunder fx parodontale/peri-implantære eller medfødte orofaciale misdannelser. Projektets undersøgelser af stamceller fra human tandpulpa (»human pulp-derived stem cells« DPSC) har underbygget denne tese ved bl.a. at vise, at disse celler:

• prolifererer hurtigt og har et stort in vitro celledelingspotentiale • udtrykker vigtige mesenchymale stamcellemarkører • k an stimuleres in vitro til at udtrykke vigtige osteogene, adipose og kondrocytære markører • i en dyremodel kan etablere osteoid og mineraliseret knogle med osteocytlignende celler (se Fig. 1) Sidst, men ikke mindst, har vores undersøgelser som de første vist et knoglecelle-lignende respons på in vitro mekanisk stimulering. Dette respons kunne relateres til knoglepontentiale in vitro og in vivo, hvilket styrker tesen om, at DPCS vil kunne styre remodellering i et nydannet knoglevæv. Vores studier støtter derfor, at DPSC har et interessant potentiale for cellebaseret behandling af knogledefekter. Igangværende studier af dyremodeller underbygger yderligere denne antagelse, ligesom DPCS p.t. anvendes i en række projekter til overfladeoptimering af implantatmaterialer, til testning af 3D bionedbrydeligt implantatmateriale og styret differentiering vha. kemiske og inducerede faktorer.

• nemt kan isoleres, både fra unge og ældre donorer TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

VIDENSKAB & KLINIK 289 PH.D.-AFHANDLING

Afhandlingen og delarbejder Afhandlingen »Isolation and Characterization of Human Dental Pulp Stem Cells with Bone Governing Mechanoresponsiveness« omfatter 87 sider og er baseret på følgende fem artikler/manuskripter:

Fig. 1. DPSC danner, i muse-model, mineraliseret knoglevæv. Hydroxyapatittricalciumphosphat granulat (HA-TCP) blandet med eller uden DPSC blev implanteret subkutant i immunsvækkede mus. Venstre side af figuren HA-TCP med DPSC, højresiden HA-TCP uden DPSC. A, B) Dannet mineraliseret knoglevæv, se steder markeret med et »M«. C, D) Osteoblast-lignende celler, se kubiske rødbrunt farvede celler. E, F) Multinukleare osteoklaster, se røde multinukleare celler ved pilene.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

• Kraft DC, Bindslev DA, Melsen B, Abdallah BM, Kassem M, Klein-Nulend J. Mechanosensitivity of dental pulp stem cells is related to their osteogenic maturity. Eur J Oral Sci 2010; 118: 29-38. • Kraft DC, Bindslev DA, Melsen B, Klein-Nulend J. Human dental pulp cells exhibit bone cell-like responsiveness to fluid shear stress. Cytotherapy 2010. • Dolatshahi-Pirouz A, Jensen T, Kraft DC, Foss M, Kingshott P, Hansen JL et al. Fibronectin Adsorption, Cell Adhesion, and Proliferation on Nanostructured Tantalum Surfaces. Acs Nano 2010; 4: 2874-82. • Kraft DC, Bindslev DA, Melsen B, Angele P, Kujat R. A Comparison Between In Vitro Chondrogenesis of Human Dental Pulp-Derived Mesenchymal Stem Cells and Human Bone Marrow-Derived Mesenchymal Stem Cells (manuscript). • Kraft DC, Deocratis CC, Melsen B, Bindslev DA. Differentiation Potential Associated with In Vitro Expansion of Human Dental Pulp-derived Stem Cells (manuscript).

Forsvar Ph.d.-forsvaret indledtes med forelæsningen med titlen »Isolation and Characterization of Human Dental Pulp Stem Cells with Bone Governing Mechanoresponsiveness« og fandt sted den 2. november 2009 på Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. Medlemmer af bedømmelsesudvalget var lektor Jesper Reinholdt (formand), professor Peter Ebbesen og senior scientist Kamal B. Elnour Mustafa, University of Bergen. Vejledere for projektet var professor, dr.odont. Birte Melsen og lektor MSK, ph.d., specialtandlæge Dorthe Arenholt Bindslev (hovedvejleder), Odontologisk Institut, Afdeling for Ortodonti, Aarhus Universitet, professor, dr.med. Moustapha Kassem, Medicinsk Endokrinologi, Syddansk Universitet, og lektor, dr.scient., ph.d. Suresh Rattan, Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet.

290 VIDENSKAB & KLINIK EVIDENS I KLINIKKEN

COCHRANE-REVIEW

Strålebehandling af oral cancer Cochranes review om strålemetoder til behandling af oral cancer er i nogen grad uaktuelt og forældet, mener dansk professor. Winnie Brodam

Strålebehandling af oral cancer kan som bekendt medføre problemer med bl.a. at tale, spise og drikke normalt. Accelereret fraktionering og hyperfraktionering er imidlertid strålemetoder, som ser ud til at forbedre overlevelse og mindske lokale bivirkninger hos patienter efter behandling af oral eller orofaryngeal cancer, skriver Cochranes forfattere i et nyt review. De påpeger samtidig, at der er behov for yderligere at undersøge bivirkninger for endeligt at kunne bedømme resultaterne af forskellige stråleregimer. Reviewet er skrevet på baggrund af 30 studier omfattende mere end 6.500 patienter, og forfatterne konkluderer, at fraktioneret stråling viste signifikant reduktion i total mortalitet og signifikant forbedring af de lokale forhold hos patienterne. Kommentar af professor, overlæge, dr.med. Lena Specht, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet: – Al kurativ strålebehandling af hoved-hals-cancer er fraktioneret, dvs. den gives i mange små enkeltdoser (fraktioner). Det er altså ikke fraktioneret behandling over for ikke-fraktioneret behandling, der undersøges i Cochrane-reviewet. Det er konventionel fraktioneret behandling (66-70 Gy i fraktioner a 1,8-2 Gy med fem fraktioner om ugen) over for enten accelereret behandling (samme totaldosis og fraktionsstørrelse, men givet med fx seks fraktioner om ugen, således at den samlede behandling bliver givet over kortere tid) eller hyperfraktioneret behandling (højere totaldosis, men givet i mindre fraktioner, fx 1,2 Gy ad gangen med samme samlede behandlingstid, hvilket nødvendiggør, at der gives mere end én behandling daglig). Ændret fraktionering er bestemt ikke noget nyt princip inden for radioterapi; det er noget, som bygger på gammelkendte radiobiologiske principper, der har været kendt de sidste 20-30 år. De randomiserede undersøgelser, som indgår i Cochranereviewet, er da også for fleres vedkommende publiceret helt tilbage i 1980’erne. Der blev i 2006 i The Lancet publiceret en meta-analyse af ændrede fraktioneringsmønstre i strålebehandlingen af hoved-hals-cancer (1), og det aktuelle Cochrane-review bygger for størstedelen på randomiserede undersøgelser, der

også indgik i Lancet-meta-analysen. Ikke overraskende kommer den da også til det samme resultat, som således ikke er nyt inden for hoved-hals-onkologien, nemlig at accelereret behandling til samme totaldosis giver bedre lokoregional kontrol, men ingen forbedring af overlevelsen, mens hyperfraktionering med opnåelse af højere total stråledosis giver signifikant forbedring af både lokoregional kontrol og overlevelse. Forfatterne til Cochranereviewet har end ikke citeret den ellers meget kendte og citerede Lancet-meta-analyse, hvilket må siges at være på kanten af det tilladelige. Den moderne behandling af avanceret planocellulær hovedhals-cancer er ikke længere strålebehandling alene, men derimod konkomitant kemo-radioterapi, dvs. kemoterapi givet samtidig med strålebehandlingen, for så vidt patienten er i god nok almentilstand til at klare denne intensive behandling. Der er endnu ikke sikre data, som viser, om ændret fraktionering af strålebehandlingen i denne situation har nogen effekt, men præliminære data tyder på, at det ikke er tilfældet. Praktisk taget alle de i Cochraneanalysen indgåede undersøgelser er med strålebehandling alene og derfor lidt forældede. Både Lancet meta-analysen og det aktuelle Cochrane-review viser, at hyperfraktionering er den eneste form for ændret fraktionering, der giver en signifikant overlevelsesgevinst. Det ser således ud til, at det, vi skal prøve at opnå, er en højere stråledosis i selve svulsten. Den moderne tredimensionale præcisionsbestråling, såkaldt intensitetsmoduleret radioterapi (IMRT), gør det muligt at øge dosis i selve svulstområdet og samtidig holde dosis til de normale væv på samme eller lavere niveau end tidligere. Det er således ikke nødvendigt at hyperfraktionere strålebehandlingen for at komme op på en højere totaldosis. Man kunne så selvfølgelig forestille sig at man kunne udnytte begge dele, både hyperfraktionering og IMRT. Imidlertid er det sådan, at man med IMRT-teknikken behandler de elektive områder (dvs. områder uden makroskopisk tumor, men med høj risiko for mikroskopisk spredning) under hele forløbet, og disse områder får en lavere totaldosis og dermed også en lavere fraktionsstørrelse.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Af radiobiologiske årsager bør fraktionsstørrelsen i områder, der skal behandles, ikke komme under 1,5 Gy (medmindre man så øger dosis yderligere), og det er kun lige, at man kan overholde det med konventionel fraktionsstørrelse på 2 Gy. Den moderne avancerede strålebehandlingsteknik har derfor medført, at hyperfraktionering stort set ikke anvendes, selv om princippet ganske rigtigt fungerer. Princippet er i behandlingen af hoved-hals-cancer

VIDENSKAB & KLINIK 291 EVIDENS I KLINIKKEN

blevet noget uaktuelt, da man kan opnå langt bedre beskyttelse af de normale væv med IMRT. 1. Bourhis J, Overgaard J, Audry H et al. Hyperfractionated or accelerated radiotherapy in head and neck cancer: a meta-analysis. Lancet 2006; 368: 843-54.

Abstract

Background Treatment of cancer is increasingly more effective but is associated with short and long term side effects. Oral side effects remain a major source of illness despite the use of a variety of agents to prevent them. One of these side effects is oral mucositis (mouth ulcers). Objectives To evaluate the effectiveness of prophylactic agents for oral mucositis in patients with cancer receiving treatment, compared with other potentially active interventions, placebo or no treatment. Search strategy Electronic searches of Cochrane Oral Health Group and PaPaS Trials Registers (to 1 June 2010), CENTRAL (The Cochrane Library 2010, Issue 2), MEDLINE via OVID (1950 to 1 June 2010), EMBASE via OVID (1980 to 1 June 2010), CINAHL via EBSCO (1980 to 1 June 2010), CANCERLIT via PubMed (1950 to 1 June 2010), OpenSIGLE (1980 to 2005) and LILACS via the Virtual Health Library (1980 to 1 June 2010) were undertaken. Reference lists from relevant articles were searched and the authors of eligible trials were contacted to identify trials and obtain additional information. Selection criteria Randomised controlled trials of interventions to prevent oral mucositis in patients receiving treatment for cancer. Data collection and analysis Information regarding methods, participants, interventions, outcome measures, results and risk of bias were independently extracted, in duplicate, by two review authors. Authors were contacted for further details where these were unclear. The Cochrane Collaboration statistical guidelines were followed and risk ratios calculated using random-effects models. Main results A total of 131 studies with 10,514 randomised participants are now included. Nine interventions, where there was more than one trial in the meta-analysis, showed some statistically significant evidence of a benefit (albeit sometimes weak) for either preventing or reducing the severity of mucositis, compared to either a placebo or no treatment. These nine interventions were: allopurinol, aloe vera, amifostine, cryotherapy, glutamine (intravenous), honey, keratinocyte growth factor, laser, and polymixin/ tobramycin/amphotericin (PTA) antibiotic pastille/paste. Authors’ conclusions Nine interventions were found to have some benefit with regard to preventing or reducing the severity of mucositis associated with cancer treatment. The strength of the evidence was variable and implications for practice include consideration that benefits may be specific for certain cancer types and treatment. There is a need for further well designed, and conducted trials with sufficient numbers of participants to perform subgroup analyses by type of disease and chemotherapeutic agent. Worthington HV, Clarkson JE, Bryan G, Furness S, Glenny A-M, Littlewood A, McCabe MG, Meyer S, Khalid T. Interventions for preventing oral mucositis for patients with cancer receiving treatment. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010, Issue 12. Art. No.: CD000978. DOI: 10.1002/14651858.CD000978.pub4

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

292 SAMFUND & ARBEJDSLIV

ARBEJDSDet handler ikke om penge, presttige eller parkerin ngsforhold. Ny undersøgelse af tandllægers arbejdsglæ æde viser, at kvalitet i håndværket, fællesskabet med ko ollegerne og medindﬂydelse i dagligd dagen afgør, om man er glad for jobbet. Og de danske tandlæger trives, viser undersøgelsen. Men vi skal ikke læne os tilbage – arbejdsglæden skal passes og plejess, siger eksperter.

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak Illustration: Mikkel Henssel

anske tandlæger – både privat- og offentligt ansatte – er glade for at stå op om morgenen og gå på arbejde. Godt ni ud af 10 siger, de har det sjovt på jobbet. Tre ud af ﬁre oplever, at arbejdsglæden er høj. Og samme antal forventer at blive i professionen, til de rammer pensionsalderen. Sådan lyder nogle af resultaterne fra en stor undersøgelse blandt danske og svenske tandlæger, som Hanne Berthelsen, dr.odont. og master i folkesundhedsvidenskab, står bag. Hun peger på to faktorer, når hun skal beskrive, hvad der gør tandlæger glade for deres job. – Det helt afgørende er kernen

i arbejde et. Det vil sige glæden ved relationen med patienten og det at levere ett godt håndværk. Når man spørger tandlægerne, siger de, at det giverr en dyb indre glæde at gøre en forskeel og lave et stykke arbejjde, som patiienterne er glade for, fork klarer Hann ne Berthelsen. Den anden faktor er de yd d re rammerr omkring arbejdet. Herr er det især det kollegiale fællesskab b og tillid, som m tandlægerne i undersøg gelsen lægg ger vægt på. – Nårr kollegerne kan bruge hinanden til faglig støtte, have det sjjovt sammen n og udvikle sig sammen, går det også bedre med patientrelation nen. Så bliverr arbejdet nemmere og mere effektivt, siger Hanne Berthelsen.. TANDLÆGEBLADET T TA ANDLÆ ÆGEBL BL L AD ADE DET DE T 2011 · 115 · NR. 2011 · 115 · NR. 4

TANDLÆGEBLADET TANDLÆGEBL BL L ADE ADET 2011 · 115 · NR. 201 11 · 115 · N 5 NR R. 4

294 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Hold ffast i

ARBEJDSOgså medindflydelse på jobbet – på fx arbejd dsgange, materialer og bookning af patienter – er en afg gørende værdi for tandlægerne. Når man arbejder med mennesker, opstår der et etisk engagement i patienteen, siger Hanne Berthelsen. – Man har en samvittighed over for det men nneske, man arbejder med, og man vil gerne leve op til det bedste. Derfor er det ekstra vigtigt for tandlægen at blive inddraget i de beslutninger, der berører hendes arbejde. Ringere trivsel i Sverige På den anden side af Øresund trives svenske tan ndlæger i den private sektor nogenlunde lige så godt som m deres danske kolleger. Men kigger man på svenskern ne i den offentlige tandpleje, er der flere tal, der tyder på å, at det går mindre godt her. Hanne Berthelsen understreger, at der ikke findes en entydig forklaring på forskellen, men hun peger bl.a. på, at den offentlige svenske tandpleje i en årrækkee har bevæget sig mod større enheder og økonomiske inciitamentstrukturer på klinikniveau. Det har bl.a. ført til ledelse, der baserer sig mere på standardisering og konttrol end på tillid. Samtidig er en industrielt inspireret tan nkegang slået igennem. Groft skitseret ses den enkelte ta andlæge som en maskine, der skal producere, og som i priincippet kan udskiftes med en hvilken som helst anden tan ndlæge.

» Der er ingen garantier for, at den gode kultur og det kollegiale fællesskab fra de mindre klinikker følger med, når man etablerer større klinikenheder HANNE BERTHELSEN DR.ODONT.DR. OG MASTER I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Hanne Berthelsen peger på et konkret eksem mpel fra en sydsvensk tandpleje, hvor alle arbejdsrum er in ndrettet fuldstændig identisk helt ned til indholdet i de enkelte skuffer og farven på væggene. – Det er en helt anden tilgang til relationen mellem

patienten og tandlægen end den helhedsorientering, vi kender herhjemmefra, hvor tandlægen følger den enkelte patient og opbygger et langvarigt tillidsforhold, siger hun. Hanne Berthelsen mener, at vi i Danmark skal passe på med ukritisk at efterligne svenskerne i et forsøg på at effektivisere. – Jeg kan se nogle tendenser til, at vi importerer nogle af de ting, som de ikke nødvendigvis har særlig stor succes med i Sverige, fortæller hun og peger på, at vi også i Danmark går mod stadig større enheder. – Man skal være opmærksom på, at når man laver større enheder, er der ingen garantier for, at den gode kultur og det kollegiale fællesskab fra de mindre klinikk ker følger med. For at opnå de ønskede synergieffekter skal der arbejdes aktivt med samarbejdskulturen, siger hun. Arbejdsglæde er som en potteplante Heidi Børsholt, der er partner i konsulentfirmaet Navigent, som bl.a. rådgiver arbejdspladser om trivsel og sygefravær, advarer også mod at negligere medarbejdernes behov for at blive behandlet og set som individuelle mennesker. – Det er tankevækkende, at når jeg besøger en arbejdsplads med tårnhøjt sygefravær, hvor ledelsen river sig i håret for at finde en løsning, så er svaret på problemerne set med de ansattes øjne næsten altid, at de vil ses og anerkendes. De vil tages med på råd, siger hun. Hanne Berthelsens undersøgelse går fint i tråd med det billede, Heidi Børsholt kender fra de mange arbejdspladser, hun har besøgt. Tillid, anerkendelse, medinddragelse og bare det, at man i løbet af dagen kan holde en kaffepause sammen, har for de fleste stor betydning for trivslen, fortæller hun. Og det lyder jo ret enkelt. Når det alligevel kører af sporet nogle steder, skyldes det ofte, at arbejdspladsen mangler en kultur, hvor det er i orden at tale om trivsel. Er man kørt fast i en negativ spiral, er der god grund til at få sat ord på problemerne. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2011 · 115 · NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV 295

» Det er mere effektivt i et længere perspektiv at satse på arbejdsglæden og på at have gode arbejdspladser, frem for at presse citronen HANNE BERTHELSEN, DR.ODONT. OG MASTER I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

– Arbejdsglæde er en dynamisk størrelse på den enkelte arbejdsplads, og det kan skride, hvis man ikke får deﬁneret, hvad det helt præcist betyder for den enkelte og gruppen. Hvad trives vi med, og hvad vil vi gerne have lavet om? Og det skal være o.k. at gå til hinanden med de ting, siger hun. Heidi Børsholt opfordrer samtidig til, at man får begrebet arbejdsglæde ned på jorden. – Det kan meget nemt blive noget stort og diffust – nu skal vi rigtig være glade alle sammen. Men arbejdsglæde er jo ikke rocket science. Det er ikke sådan, at man skal sætte ﬁre timer af til det hver dag, siger hun. I stedet peger Heidi Børsholt på helt enkle ting såsom at indføre en »godmorgen-kultur«, hvor man hilser på alle på arbejdspladsen, og at sørge for at sætte trivsel på dagsordenen på personalemøder som en god måde at starte på. Arbejdsglæde er nemt at få i spil, men det er lige så nemt at miste igen, siger hun og sammenligner arbejdsglæde med en potteplante, der skal have vand, hvis den ikke skal visne. Det er en opgave for alle – både ansatte og ledelse. Men ledelsen spiller dog en afgørende rolle. – Det er meget vigtigt at understrege, at det er et fælles ansvar. Men uden en ledelse, som bakker op om at sætte fokus på arbejdsglæden, kommer man ingen vegne, siger hun. At lytte giver større arbejdsglæde Et af de steder, hvor man har haft fokus på arbejdsglæde, er i den kommunale tandpleje i Hillerød. Og ifølge overr TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

tandlæg ge Kiirsten Dynes Møller er der to ting, der banker arbejdsglæ æden n i bund: brok i krogenee blandt ndt de ansatte og dårdårr lige patiientoplevelser. – Det er ofte de dårlige historier, der får lov til at ﬂorere. Selv om der er mange positive oplevelser, så har man n en tendens til at fokusere på de negative, siger overtand dlægen. For at sttyrke trivslen søgte tandplejen penge til et projekt, hvo or man systematisk arbejdede med at styrke kommunika ationen. Både internt mellem personalet, men også i fo orhold til børn og forældre. Det at lytte blev set som nøg glen til at løfte arbejdsglæden. Tesen var dels, at mange af de negative oplevelser med patienter kunne undgås, hvis personalet skærpede evnen til at forstå børn og forælldres forventninger og inddrage dem. Og dels at persona alet på tværs af de syv klinikker i kommunen ville få nemm mere ved at samarbejde og acceptere forskelligheder, hviss man satte sig ind i hinandens rutiner og forhold. Bl.a. blev alle ansatte trænet i at lytte til hinanden. De blev sat over for hinanden i grupper på tre. Den ene skulle fo ortælle om et emne, der berørte hende, en anden skulle lyytte, og en tredje skulle være observatør.

296 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Hold ffast i

ARBEJDS– Øvelsen gik ud på at lære, hvor vigtigt det err at lytte. Det er utroligt, så kompetent man pludselig følerr sig, når man får mulighed for at komme til orde og bliv ve hørt, siger Kirsten Dynes Møller. Kommunikationsprojektet fik en blandet mod dtagelse til at begynde med, fortæller hun. Nogle var elllevilde, andre ville hellere fokusere på deres tandlægea arbejde. Men resultatet af indsatsen har omvendt flere af skeptikerne, og Kirsten Dynes Møller er ikke i tvivll om, at det har båret frugt at sætte målrettet ind for at fo forbedre kommunikationen. I forhold til forældre og børn er der flere succcesoplevelser, som højner trivslen på arbejdspladsen. Fo orældre, der tidligere forlod klinikken i vrede, når de bleev sendt hjem uden en bøjle på deres barns tandsæt, sig ger i dag tak for den gode vejledning. Også blandt perso onalet er kommunikationen styrket. Fx en forbedret mailkultur og mindre snak i krogene – i Hillerød sender de ikke længere mails med 30 udråbstegn i til hinanden, og det er forbudt at tale om m andre, man skal tale med dem. – Det har helt bestemt haft en positiv effekt, sig ger hun.

arbejdsglæden er i top, stiger produktiviteten nemlig, viser nyere forskning. Det kan altså aﬂæses på bundlinjen, hvis man investerer tid og energi i arbejdsglæde. – Jeg er helt overbevist om, at det er mere effektivt i et længere perspektiv at satse på arbejdsglæden og på at have gode arbejdspladser frem for at presse citronen, siger Hanne Berthelsen. Men er der grund til at fokusere på arbejdsglæde, når det egentlig går ganske udmærket ifølge de danske tandlæger i undersøgelsen? Ja, mener Hanne Berthelsen. – Fordi det går så godt, er det endnu vigtigere at bevare fokus på det gode arbejde. Vi skal være bevidste om, hvad vi skal værne om og bevare, fastslår Hanne Berthelsen.

Fokus på trivsel ses på bundlinjen Både Heidi Børsholt og Hanne Berthelsen pegeer på, at trivsel ikke kun er til gavn for den enkelte medarbejder. Det er faktisk også en forretningsmæssig gevin nst. Når

Se også Hanne Berthelsens autoreferat af sin doktordisputats på side 282. Læs også, hvordan tre tandlæger bevarer arbejdsglæden i Tandlægebladets voxpop på side 275. Du kan selv deltage i debatten på Tandlaegebladet.dk. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 2011 · 115 · NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV 297

DET VIGTIGSTE FOR MIN ARBEJDSGLÆDE ER … Danske tandlæger trives. Men hvad er arbejdsglæde for den enkelte tandlæge? Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, hvad der giver dem mest arbejdsglæde.

Den direkte kontakt med mennesker er den store udfordring, men samtidig det, der gør Camilla Lyhne sikker på, hun va algte rigtigt ved at blive tandlæge. Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak Foto: Lizette Kabré

t se et barn, der glad hopper op i stolen, selvom sidste møde ikke var helt smertefrit, er en af de ting, der giver Camilla Lyhne en fornemmelse af, at hun er landet på den rette hylde. – Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg valgte tandlægefaget, fordi der er en tæt kontakt med mennesker, fortæller Camilla Lyhne. Hun deler sin arbejdsuge mellem to vidt forskellige arbejdspladser – en kommunal tandpleje i Hillerød og en privat klinik på Frederiksberg. Målet er det samme for begge patientgrupper, men succeskriterierne er temmelig forskellige. Hvor det handler om at give børnene i Hillerød en god oplevelse og vænne dem til situationen, selv når det kan gøre ondt, så er patienterne i privat prakk sis ofte mere fokuserede på resultatet. – Det er et meget resultatorienteret fag. Jeg løser en opgave og kan på kort tid se, hvad der kom ud af det. Men jeg kan ikke bare diktere, hvad patienterne skal have, og derfor er det rigtig spændende at have et samarbejde om, hvor mit arbejde skal lede hen, mener Camilla Lyhne. Netop den direkte kontakt til patienterne og udforr dringen med at opbygge et tillidsforhold gør Camilla Lyhne glad for sit fag. Uanset om det er børnene, der ikke selv har valgt at komme på klinikken, eller om det er patienterne på Frederiksberg, der hele tiden vejer hendes behandlingsforslag op mod prisen. Det er arbejdet med menneskerne, der sidder i stolen foran hende, der er vigtigst. – Patientrelationen betyder alt for min arbejdsglæde. Og hvis jeg ikke holdt af kontakten til patienterne, så havde jeg valgt en forkert branche, forklarer Camilla Lyhne. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Camilla Lyhne, 33 år s !RBEJDER TO DAGE OM UGEN I DEN KOMMUNALE TANDPLEJE i Hillerød og resten af ugen hos Tandlægerne på Skt. Thomas Plads på Frederiksberg s 5DDANNET FRA 4ANDL GESKOLEN I + BENHAVN I

298 SAMFUND & ARBEJDSLIV

DET VIGTIGSTE FOR MIN ARBEJDSGLÆDE ER…

Det er mig, der skal styre mit arbejdsliiv – ikke omvendt, siger klinikejer Thomas Mikkelsen. Han videreuddann ner sig i USA og går til coach for at ﬁnde den indre motivation. Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak Foto: Lizette Kabré

år børnene er puttet, går Thomas Mikkelsen i gang g med at pløje sig igennem bunkevis af litteratur. Sådan gå år aften efter aften. Klinikejeren fra Tune nær Roskilde er i ga ang med efteruddannelse ved Pankeyinstituttet i USA, og det kræver mange timers fordybelse at blive bedre. Det er både krrævende og givende. Og underviserne er gode til at guide ham i den rigtige retning. – Det er den opdagelsesproces, der er spændende. Deet er ikke nok for mig at få at vide, »brug dette trick, så går det no ok«. Jeg vil i dybden, forklarer Thomas Mikkelsen. Før Thomas Mikkelsen gik i gang med uddannelsesfforløbet, var han en kompetent »enkelttands-tandlæge«, fortæller han. Med sin nye uddannelse – hvor han snart har gennem mført ﬁre basiskurser – har han fået værktøjer til at løse mere kom mplekse sager på et højere niveau, og det giver en stor faglig tilfredsstillelse. – Det er fedt at være dygtig, fastslår Thomas Mikkellsen. Men motivationen til at udvikle sig fagligt kommer ik kke ud af det blå. Glæden ved tandlægejobbet skal komme indefrra, siger Thomas Mikkelsen. Han bruger en coach for bl.a. at ﬁn nde frem til det, der driver ham i hans professionelle liv. Selv om det kan være en svær og følelsesladet proces at lære sig selv at keende, så giver det en ny og mere klar retning, fortæller han. – For mig betyder min personlige udvikling meget. Det har været meget givende for mig at kende til mine indre ønsker i stedet for at lade mig diktere af ydre forhold. Det er mig, der skal styre mit arbejdsliv – ikke omvendt, mener Thomas Mik kkelsen. At løbe efter pengene giver ingen arbejdsglæde for Thomas Mikkelsen. Men at vise patienterne, hvad god tandbeh handling kan gøre for dem, er derimod et mål. – Hvis jeg fx kan hjælpe et menneske, der har lidt af spændingshovedpine i 30 år, til et bedre liv, så gør det mig glad d. Så gør jeg en forskel, forklarer Thomas Mikkelsen.

Thomas Mikkelsen, 38 år s +LINIKEJER I 4UNE SIDEN s 6 IDEREUDDANNER SIG I 53! VED 0ANKEY )NSTITUTE I ALMEN tandpleje med særlig fokus på protetik og bidfunktion

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV 299

Teamarbejde og et godt socialt fællesskab på kllinikken er opskriften på en god arbejdsplads for Marie Leenskjold Olsen. Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak Foto: Mick Anderson

år samarbejdet mellem klinikassistent, patient og tandlæge går op i en højere enhed, er det virkelig sjovt at være tandlæge, mener Marie Leenskjold Olsen. Hun er netop vendt tilbage til klinikken efter endt barsel. – Hvis jeg fx sidder med en lidt svær patient, og det hele alligevel klapper, fordi klinikassistenten er fuldstændig med på, hvad der skal ske, bliver jeg utrolig glad. Man behøver ikke sige, at nu skal hun suge, for det kan hun selv se. Så kan jeg tænke, »hvor er det egentlig fedt det her«, selv om det bare er en plastfyldning, jeg arbejder med. Så er vi et team, siger hun. Teamarbejdet er noget, der gerne må gennemsyre hele arbejdspladsen, mener Marie Leenskjold Olsen. Og det er afgørende, at man kan bruge hinanden til faglig sparring. Både når der skal lægges behandlingsplaner, men også hvis man har en dårlig oplevelse med en patient. – Vi bruger hinanden meget til at tale ud. Fx når patienter brokker sig, og man selv synes, man har gjort arbejdet godt nok. Det giver lige lidt luft, og så får man opbakning, forklarer Marie Leenskjold Olsen. Ud over at have et stærkt fagligt fællesskab lægger Marie Leenskjold Olsen også vægt på, at de ansatte på klinikken har det sjovt sammen. Det sociale bliver styrket af både små dagligdags ting, som når en kollega har kage med, og pauserne, hvor stemningen er god. Men også større arrangementer er med til at styrke fællesskabet. Som når alle på klinikken tager på ture sammen. Ofte har turene et fagligt tema, men den sociale side er lige så vigtig, fortæller Marie Leenskjold Olsen. For nylig har klinikken været i Sverige og på Nordkraft i Aalborg, hvor også familierne var inviteret med. – Det er en rigtig god måde at lære hinanden at kende på fra andre sider end de faglige. Så har man også nogle ﬂere emner at tale om i pauserne ud over tænder, mener Marie Leenskjold Olsen. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

NYT FOTO

Marie Leenskjold Olsen, ÍR s (AR SIDEN V RET ANSAT I 4ANDL GEHUSET 3 BY s 5DDANNET I FRA 4ANDL GESKOLEN I ±RHUS

300 SAMFUND & ARBEJDSLIV

k er blevet rask Sundhed.dkâ&#x20AC;&#x2122;s funktionalitetsproblemer burde vĂŚre lĂ¸st nu. Det har Danske Regioner meddelt TandlĂŚgeforeningen, og derfor ser Danske Regioner heller ikke nogen grund til at fritage tandlĂŚger for de overenskomstmĂŚssige krav om oplysninger pĂĽ Sundhed.dk. Men det er ikke godt nok, mener TandlĂŚgeforeningen.

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak

Opdateringer, der forsvinder. Fejlagtige informationer, der ikke kan fjernes fra siden. Ingen mulighed for at registrere ansatte pĂĽ klinikken. SĂĽdan lĂ¸d nogle af klagerne, da TandlĂŚgeforeningen fĂ¸r jul tog temperaturen pĂĽ medlemmernes oplevelser af Sundhed.dk, og som TandlĂŚgebladets lĂŚsere kunne lĂŚse om i artiklen ÂťSundhed.dk har stadig syge siderÂŤ i februar. Men de skavanker er enten lĂ¸st eller tandlĂŚgernes eget problem, lyder svaret fra Danske Regioner pĂĽ den skriftlige henvendelse, som TandlĂŚgeforeningen sendte af sted i december sidste ĂĽr. Danske Regioner peger pĂĽ, at en del af fejlene er blevet rettet, mens andre tilskrives tandlĂŚgerne selv. Fx glemmer nogle tandlĂŚger at logge pĂĽ, inden deres adgang til Sundhed.dk udlĂ¸ber, mens andre fejlagtigt forsĂ¸ger at logge pĂĽ systemet med deres personlige signatur, siger Danske Regioner. PĂĽ den baggrund afviser Danske Regioner ogsĂĽ TandlĂŚgeforeningens krav om, at tandlĂŚger bliver fritaget for de overenskomstmĂŚssige krav om oplysninger pĂĽ Sundhed.dk. Regionernes svar fĂĽr en lunken modtagelse i TandlĂŚgeforeningen. â&#x20AC;&#x201C; NĂĽr Danske Regioner svarer, som de gĂ¸r, vil vi naturligvis stole pĂĽ dem. Men hvis der alligevel er problemer,

skal medlemmerne kontakte sĂĽvel Sundhed.dk som vores Front OfďŹ ce, sĂĽ vi hele tiden har overblikket og en status omkring funktionaliteten, siger Marianne Juel Riis, forhandlingsleder i TandlĂŚgeforeningen. Foreningen har forfattet et nyt brev til Danske Regioner, hvor man bl.a. giver udtryk for, at det er meget utilfredsstillende, at klinikansattes oplysninger ikke er sĂ¸gbare for borgere, der bruger siden. Samtidig Ă¸nsker TandlĂŚgeforeningen fortsat at fritage en gruppe klinikejere fra overenskomstkravet om, at man skal vĂŚre oprettet pĂĽ Sundhed.dk. Det drejer sig bl.a. om de klinikejere, der har et CVRR nummer, der ligger uden for det sundhedsfaglige omrĂĽde â&#x20AC;&#x201C; fx hvis de ogsĂĽ har en anden virksomhed. Af sikkerhedsmĂŚssige ĂĽrsager er det kun sundhedspersonale, der kan logge pĂĽ siden, og det er derfor ikke muligt for de klinikejere at oprette sig pĂĽ Sundhed.dk. â&#x20AC;&#x201C; Det er ikke rimeligt at pĂĽlĂŚgge klinikejerne besvĂŚr med at skulle skifte CVRR nummer. Vi vil stadig foreslĂĽ, at den overenskomstmĂŚssige forpligtelse for denne gruppe suspenderes, indtil Danske Regioner og Sundhed.dk kan anvise en mĂĽde pĂĽ, hvordan medlemsgruppen alligevel kan blive registreret pĂĽ siden, siger Marianne Juel Riis. TandlĂŚgebladet fĂ¸lger sagen. FAKTA

Sundhed.dkâ&#x20AC;&#x2122;s skavanker ) DECEMBER EFTERSPURGTE 4ANDLÂ?GEFORENINGEN VIA 4DLNET DK MEDLEMMERS ERFARINGER MED 3UNDHED DK Her er nogle af de problemer, som blev nĂŚvnt, og som TandlĂŚgeforeningen gjorde Danske Regioner opmĂŚrksom pĂĽ: s Lader man sig registrere som tandlĂŚge med sĂŚrlige interesseomrĂĽder,

ĂĽrsager har vĂŚret registreret som ÂťsuspenderedeÂŤ.

s For flere medlemmer er det et tilbagevendende problem, at deres digitale

FREMSTĂ?R DE INDTASTEDE OPLYSNINGER EF-

s Flere medlemmer oplever, at de gen-

signatur ikke virker pĂĽ Sundhed.dk.

terfĂ¸lgende, som om den pĂĽgĂŚldende

tagne gange har rettet deres pris- og

s Det er ikke muligt at blive registreret

tandlĂŚge er specialtandlĂŚge inden

KONTAKTOPLYSNINGER PĂ? 3UNDHED DK

pĂĽ Sundhed.dk, hvis et CVR-nummer

for det nĂŚvnte interesseomrĂĽde.

MEN OPLYSNINGERNE LAGRES IKKE

ER TILKNYTTET EN IKKE SUNDHEDSFAGLIG

s Flere medlemmer har forgĂŚves

s 6ED FORSÂ&#x2019;G PĂ? AT RETTE PRISOPLYSNINGER

forsĂ¸gt at rette kontaktinformationer.

mĂ¸des en del medlemmer med en

Ved henvendelse til Sundhed.dk har

besked om, at Âťopdatering kan for

FLERE FĂ?ET OPLYST AT DE AF UFORKLARLIGE

tiden ikke lade sig gĂ¸reÂŤ.

enhed. Fx hvis man har et andet erhverv ved siden af.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV 301

Har du d fået e-post? Tandlægeforeningen gik over til elektronisk medlemskommunikation den 1. januar i år. Derfor vil alle foreningens medlemmer fremover modtage breve og al anden information pr. e-mail. Husk derfor at tjekke din e-mail regelmæssigt. På Tdlnet.dk kan du tjekke, om Tandlægeforeningen har din korrekte e-mail-adresse, samt opdatere din e-mail-adresse. Klik på dit navn under »Velkommen« øverst på forsiden, og vælg herefter menupunktet »mine medlemsdata« i venstremenuen. Her kan du skrive den korrekte e-mailadresse. Slut med et »gem«.

Når kvalitet har betydning

ZACHO.RØNVIG AS

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Gl. Vejlevej 57

)

DK-8721 Daugård

)

Tlf.: +45 75 89 57 11

)

www.zacho-ronvig.com

302 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Alt om Årskursus 2011 Torsdag den 7. april åbner Bella Center dørene for Tandlægeforeningens Årskursus 2011. Tandlægebladet giver her et hurtigt overblik over gode tilbud, praktiske informationer og alt andet, der er godt at vide, inden turen går til Bella Center og Årskursus. Tekst: Marie Brandt Schultz

Mogensen g & Kristiansen kommer på Årskursus »Den gode nyhed er som altid, at næste uge bliver endnu bedre.« Sådan kender mange seere Mogensen & Kristiansen fra TV 2 News, hvor de i skarpe vendinger diskuterer seneste nyt fra Christiansborg og politikernes mere eller mindre heldige ageren. Nu kan du opleve dem live til åbningen af Årskursus torsdag den 7. april, hvor de i sædvanlig stil vil skyde med skarpt mod en række Christiansborg-politikere på sundhedsområdet. Det kræver særskilt tilmelding at deltage i den ofﬁcielle åbning, så hvis du ikke har sat kryds ved den ofﬁcielle åbning på din Årskursus-tilmelding, kan du ringe til Tandlægeforeningen på tlf. 70 25 77 11 og tilmelde dig. Og husk! Den gode nyhed er som altid, at Årskursus 2011 bliver endnu bedre.

Du kan nå det endnu! Sidste frist for tilmelding til Årskursus er fredag den 30. marts. Og det er ikke muligt at tilmelde sig under Årskursus. Brug den nye og lette mulighed for onlinetilmelding på www.aarskursus.dk. Betaler du online, får du 100 kr. i rabat. Vær opmærksom på, at du vælger den rigtige deltagerkategori og betalingsform. En tilbageførsel af en kortbetaling koster 75 kr. i gebyr. Bekræftelse og faktura fremsendes pr. e-mail umiddelbart efter tilmeldingen.

Tandlægeforeningen nærlæser altid evalueringsskemaerne fra det forrige Årskursus. Og ifølge skemaerne fra sidste år er der ikke noget udbredt ønske om en frokostbuffet lørdag. Den er derfor droppet i år. Bella Center vil dog sørge for, at det også er muligt at få sulten stillet om lørdagen. I cafeen på Scandefas markedsplads midt i C-hallerne er det fx muligt at købe forskellige lette frokostanretninger som salater og sandwich. Man kan også vælge at forudbestille en frokostpose til 100 kr. på www.scandefa.dk. Frokostposen indeholder en kernebaguette med tomatmarineret kylling og mangocreme, en mufﬁn, et æble og ½ l kildevand. Forudbestillingen skal ske senest den 5. april, og det kræver et print af kvitteringen at få frokostposen udleveret.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV 303

assistentens praktikophold til en succes – for alle parter Desværre er det ikke altid en god oplevelse at have en klinikassistent i praktik. Hverken for klinikassistenten eller tandlægen. Det ønsker Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) i København nu at gøre op med og aff holder derfor en workshop under Årskursus med titlen »Hvordan tackler vi fremtidens klinikassistenter i praktik?« Formålet med workshoppen er at hjælpe begge parter til at skabe gode rammer og forudsætninger for fremtidens uddannelse af klinikassistenter. Alle deltagere i workshoppen har mulighed for at give et bud på, hvordan fremtidens gode uddannelsessted skal se ud, og hvordan de unge, praktikværterne og SKT i fællesskab kan styrke uddannelsen. Workshoppen ﬁnder sted fredag den 8. april kl. 13-14 i lokale Bella Vista på Scandefa.

Supertilbud på billedbøger fra Tandlægeforeningens forlag Mangler du billeder til at lette kommunikationen, når du skal forklare patienter om tandsygdomme og -behandlinger? Så kan Tandlægens Billedhåndbog eller Børnebilledhåndbog måske hjælpe. På Årskursus kan du købe begge bøger for under halv pris. Tandlægens Børnebilledhåndbog kan erhverves for 100 kr. (normalpris 610 kr.), mens Tandlægens Billedhåndbog kan fås til 200 kr. (normalpris 649 kr.) Bøgerne bliver solgt efter først til mølle-princippet på forlagets stand i Tandlægeforeningens loungeområde i Centerhallen.

FOTO: WINNIE BRODAM

Odontologi på storskærm

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Også i år byder Årskursus på livesessioner. Fredag den 8. april kan du følge en kirurgisk parodontalbehandling, mens den spændende CAD/CAM-teknik bliver demonstreret lørdag den 9. april. Og forvent ikke kun et indblik i CAM-teknikkens faser og aspekter. Deltagerne i sessionen vil også følge en patient, der får lavet en krone fra start til slut – på kun to timer.

304 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Intet Årskursus uden navneskilt Nøglen til Tandlægeforeningens Årskursus er det navneskilt, som foreningen sender ud i løbet af marts. Navneskiltet giver nemlig både adgang til Bella Center, tilmeldte sessioner og den bestilte frokost. Og uden et navneskilt kan man fx risikere at gå glip af en tilmeldt session, da ﬂere sessioner har begrænset adgang. Hvis man har glemt navneskiltet, er det muligt at få et nyt under Årskursus, men det koster 100 kr. i gebyr.

Nu kan klinikken få sit helt eget kildevand Tandlægeforeningen har indgået en ny ﬁrmaaftale med Ryan’s Water, der sælger kildevand med ﬁrmaetiketter. Kom og hør nærmere om muligheden for personligt kildevand på Ryan’s Waters messestand i Centerhallen.

Alle veje fører ikke til Årskursus Der er kun adgang til Årskursus gennem Kongresindgangen i Bella Center. Registreringen er placeret umiddelbart indenfor, og alle deltagere skal huske at gå igennem registreringen hver dag for at tjekke ind. Hvis man ikke har modtaget et navneskilt inden Årskursus, skal man henvende sig i registreringen.

Alle kursuspoint bliver automatisk registreret Alle dine kursuspoint bliver automatisk overført og registreret på Tdlnet.dk efter Årskursus. Du kan altid tjekke dine kursuspoint på Tdlnet.dk under menupunkk tet »efteruddannelse«.

Få dagsaktuelle nyheder under Scandefa Tandlægebladet er også på Årskursus og leverer dugfriske nyheder fra Scandefa både torsdag og fredag morgen. Hold øje med messeavisen og få dagsaktuelle nyheder. Mød også Tandlægebladets redaktion på bladets stand i Tandlægeforeningens loungeområde i Centerhallen.

TANDLÆGEBLADET T ANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV 305

Ny afgĂ¸relse ĂŚndrer tandlĂŚgekonsulenters inhabilitet TandlĂŚgekonsulenter bliver ikke inhabile, nĂĽr de undersĂ¸ger patienter, der har sĂ¸gt om tilskud til tandbehandling. Det fastslĂĽr en ny principafgĂ¸relse fra Ankestyrelsen. Dermed mĂĽ tandlĂŚgekonsulenter gerne indkalde borgere til undersĂ¸gelse. Tekst: Sidsel Svane

et vakte uro, og tandlĂŚger opgav deres konsulentjob, da Ankestyrelsen i 2008 slog fast, at tandlĂŚgekonsulenter ikke mĂĽtte undersĂ¸ge patienter, der sĂ¸gte tilskud til tandbehandling. Konsulenterne skulle derfor foretage deres vurdering pĂĽ baggrund af journaloplysninger fra patientens egen tandlĂŚge. Begrundelsen var, at tandlĂŚgekonsulenter blev, som lĂŚgekonsulenter, inhabile, hvis de undersĂ¸gte patienten. Men nu fastslĂĽr en ny principafgĂ¸relse fra Ankestyrelsen, at det ikke lĂŚngere medfĂ¸rer generel inhabilitet, hvis tandlĂŚgekonsulenter undersĂ¸ger patienter. Den nye afgĂ¸relse fra december 2010 er truffet pĂĽ baggrund af en udtalelse fra Pensionsstyrelsen, som hĂ¸rer under BeskĂŚftigelsesministeriet. Her prĂŚciserer styrelsen, at tandlĂŚgekonsulentens undersĂ¸gelse af patienten er en administrativ funktion. Dvs. at tandlĂŚgekonsulenten kun undersĂ¸ger patienten for at vurdere, om kommunen bĂ¸r yde tilskud til en tandbehandling. Der er sĂĽledes ikke tale om en patientbehandling, der fx er omfattet af klagesystemet. â&#x20AC;&#x201C; Ankestyrelsen har lagt vĂŚgt pĂĽ, at tandlĂŚgekonsulentens undersĂ¸gelse udelukkende tager sigte pĂĽ, om den ansĂ¸gte tandbehandling er nĂ¸dvendig. Samtidig kan undersĂ¸gelsen vĂŚre med til at sikre at afgĂ¸relsen trĂŚff fes pĂĽ et tandlĂŚgefagligt grundlag, forklarer ankechef i Ankestyrelsen Pernille Fejfer og opsummerer: â&#x20AC;&#x201C; Der er derfor alene tale om en administrativ funkk tion, som kan pĂĽklages til tandlĂŚgekonsulentens arbejdsgiver. Og vi mener derfor ikke, at tandlĂŚgekonsulentens undersĂ¸gelse af en borger kan sammenlignes med et lĂŚge-patient-forhold, der kan give problemer med generel inhabilitet.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

FAKTA

Tidslinje i sagen om tandlĂŚgekonsulenternes inhabilitet Februar 2008 !NKESTYRELSEN FASTSLĂ?R MED PRINCIPAFGÂ&#x2019;RELSE ! AT KOMMUNERNES TANDlĂŚgekonsulenter ikke selv mĂĽ undersĂ¸ge patienter, som sĂ¸ger om tilskud til behandling. TandlĂŚgekonsulenter bliver, pĂĽ samme mĂĽde som lĂŚgekonsulenter, inhabile, nĂĽr de undersĂ¸ger patienter. Februar 2009 !NKESTYRELSEN BEHANDLER EN SAG HVOR bĂĽde en kommunal tandlĂŚgekonsulent og en tandlĂŚgekonsulent fra Det Sociale NĂŚvn har undersĂ¸gt en patient. Sagen UDSÂ?TTES DA !NKESTYRELSEN Â&#x2019;NSKER AT indhente en udtalelse fra VelfĂŚrdsministeriet. December 2010 !NKESTYRELSEN FASTSLĂ?R I EN PRINCIPIEL afgĂ¸relse, at tandlĂŚgekonsulenter ikke er inhabile, hvis de undersĂ¸ger en patient, der har sĂ¸gt om tilskud til tandbehandling. 0RINCIPAFGÂ&#x2019;RELSEN OPHÂ?VER GYLDIGHEDEN AF PRINCIPAFGÂ&#x2019;RELSEN FRA

306 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Ă¸konomisk kompensation Alt for fĂĽ tandlĂŚger ved, at de kan fĂĽ dagpenge fra TandlĂŚgerr nes Tryghedsordninger under sygdom og barsel. Og det koster pĂĽ bundlinjen. Pengene afbĂ¸der nemlig ofte de Ă¸konomiske tab, som klinikejeren eller den ansatte tandlĂŚge har.

idste ĂĽr bliver tandlĂŚge Peter Larsen ramt af en sygdom, som pĂĽ kort tid vender op og ned pĂĽ hans arbejdsliv. Efter mere end 30 ĂĽr som tandlĂŚge begynder ryggen at sige fra. PĂĽ grund af smerter har han store problemer med at sidde ned i ďŹ&#x201A;ere timer ad gangen, som jobbet krĂŚver. LĂŚgerne konstaterer, at han har slidgigt i ryggen, og han bliver sygemeldt pĂĽ ubestemt tid. â&#x20AC;&#x201C; Det er fĂ¸rste gang i mit liv, jeg har vĂŚret ramt af en lĂŚngerevarende sygdom, sĂĽ det var en helt ny situation for mig, fortĂŚller han. Som medlem af TandlĂŚgeforeningen har man adgang til dagpengeydelser fra TandlĂŚgernes Tryghedsordninger, hvis man bliver ramt af sygdom eller gĂĽr pĂĽ barsel. Men det er Peter Larsen tĂŚt pĂĽ at gĂĽ glip af. Efter 120 dages sygdom vĂŚlger klinikejeren at aff skedige ham. Indtil afskedigelsen har ejeren modtaget dagpenge fra Tryghedsordningerne som refusion for en del af den lĂ¸n, han udbetaler til Peter Larsen. Men da Peter Larsen stopper pĂĽ klinikken, er det ham selv, der er berettiget til pengene. Noget, hverken han eller klinikejeren var fuldt opmĂŚrksomme pĂĽ. â&#x20AC;&#x201C; Jeg var godt klar over, at der blev indbetalt til ordningen, men der har vĂŚret meget andet at tĂŚnke pĂĽ, sĂĽ

FAKTA

TandlĂŚgerne ďŹ k 31 mio. kr. i 2010

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak

) UDBETALTE 4RYGHEDSORDNINGERNE MIO KR TIL SYGDOM BARSEL VIKAR BARSLENDE FÂ?DRE mv. Ydelserne blev udbetalt pĂĽ baggrund af SYGEMELDTE TANDLÂ?GER OG GRAVIDE tandlĂŚger.

det er ikke lige det, jeg har brugt tid pĂĽ at tjekke, siger Peter Larsen. Men en vaks bogholder pĂĽ klinikken opdager dog, at pengene stadig ryger ind pĂĽ klinikkens konto, og gĂ¸r opmĂŚrksom pĂĽ, at Peter Larsen ikke lĂŚngere er ansat.

Âť Dagpengeudbetalingerne fra 4RYGHEDSORDNINGERNE HAR GJORT AT VI HAR fungeret tĂŚt pĂĽ det normale. Fx har vi ikke behĂ¸vet at begrĂŚnse investeringerne I FORNYELSER TIL KLINIKKEN TANDLĂ&#x2020;GE EJLER ILFELDT, KLINIKEJER, VOJENS

Tryghedsordningerne kontakter Peter Larsen, og han kan nu se frem til at fĂĽ udbetalt dagpenge â&#x20AC;&#x201C; endda med tilbagevirkende kraft. En positiv overraskelse for den sygemeldte tandlĂŚge. â&#x20AC;&#x201C; Hvem er ikke glad for en ekstra indtĂŚgt, siger han. Det er ikke altid kun naboen Peter Larsens historie er ikke enestĂĽende, fortĂŚller Lena Hedegaard, der er souschef i TandlĂŚgernes Tryghedsordninger. â&#x20AC;&#x201C; Der er stadig tandlĂŚger, og sĂŚrlig klinikejere, der ikke ved, at de kan vĂŚre berettiget til ydelser, forklarer Lena Hedegaard. Hun opfordrer derfor alle til at henvende sig til Tryghedsordningerne ved lĂŚngerevarende sygdom eller barsel. â&#x20AC;&#x201C; Man behĂ¸ver ikke kunne alle regler og detaljer selv, sĂĽ ring til os og spĂ¸rg, hvis du tror, du kan vĂŚre berettiget til ydelser, lyder opfordringen til medlemmerne. Og jo fĂ¸r man henvender sig, jo bedre. For dagpengereglerne har en udlĂ¸bsfrist. Hvis man ikke har sĂ¸gt inden for et ĂĽr, efter man er berettiget til ydelser, bortfalder retten. Noget, et par medlemmer for nylig mĂĽtte sande. TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV 307

Dagpenge ďŹ k stor betydning for Ă¸konomien Andre medlemmer er dog helt opmĂŚrksomme pĂĽ, at de har mulighed for at sĂ¸ge om dagpenge. En af dem er klinikejer Ejler Ilfeldt Larsen fra Vojens. Han har haft overordentlig god brug af Tryghedsordningerne, fortĂŚller han. Da han for fem ĂĽr siden overtog klinikken, blev den forhenvĂŚrende ejer ansat, men han blev efter kort tid sygemeldt i tre mĂĽneder og stoppede til sidst helt som tandlĂŚge. Senere blev Ejler Ilfeldt selv indlagt i forbindelse med en hjerteoperation og var sygemeldt i to mĂĽneder. I begge tilfĂŚlde ďŹ k han udbetalt dagpenge fra Tryghedsordningerne. Sidste ĂĽr blev en helt nyansat tandlĂŚge ramt af cancer og dĂ¸de kort tid efter. Her trĂĽdte Tryghedssordningerne ogsĂĽ til. Dels med hjĂŚlp til at dĂŚkke dagpenge i sygdomsperio oden, og dels da ĂŚgtefĂŚllen til den afdĂ¸ Ă¸de tandlĂŚge havde krav pĂĽ en mĂĽnedss indtĂŚgt. Nu er Ejler Ilfeldts datter, der er ansat som tandlĂŚge pĂĽ klinikken, pĂĽ barselsorlov. Igen har der vĂŚret penge at hente i Tryghedsordningeerne. â&#x20AC;&#x201C; Man mĂĽ sige, at jeg har benyttet Tryghedsord-ningerne fuldt ud, siger Ejler Ilfeldt Larsen.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

FAKTA

Souschef Lena Hedegaard fra Tryghedsordningerne peger pĂĽ, at dagpenge kan vĂŚre en kĂŚrkommen Ă¸konomisk stĂ¸tte, nĂĽr man som klinikejer skal have dĂŚkket omkostningerne ved syge medarbejdere og barsel. â&#x20AC;&#x201C; Der kan vĂŚre store forskelle pĂĽ, hvor meget der bliver udbetalt i det enkelte tilfĂŚlde, men typisk er det omkring 1.500 til 2.500 kr. pr. dag. Det kan mindske noget af det Ă¸konomiske tab, understreger hun. Kunne Ejler Ilfeldt vĂŚre kommet igennem et dĂ¸dsfald, en barsel og to langtidssygemeldinger med skindet pĂĽ nĂŚsen? Ja, svarer han. Men det havde vĂŚret pĂĽ nogle andre vilkĂĽr. â&#x20AC;&#x201C; Dagpengeudbetalingerne fra Tryghedsordningerne har gjort, at vi har fungeret tĂŚt pĂĽ det normale. Fx har vi ikke behĂ¸vet at begrĂŚnse investeringerne i fornyelser til klinikken. SĂĽ pĂĽ den mĂĽde har det haft en rigtig stor betydning, fortĂŚller Ejler Ilfeldt.

Dagpenge gennem Tryghedsordningerne s 9DERNUMRENE INDBETALER AF SYGESIKRINGSOMSÂ?TNINGEN TIL 4RYGHEDSORDNINGERNE s 4RYGHEDSORDNINGERNE KAN UDBETALE YDELSER VED MERE END HVERDAGES SYGDOM OG DÂ?KKER AF SYGESIKRINGSOMSÂ?TNINgen s Der kan udbetales dagpenge i op TIL HVERDAGE ET Ă?R s $ER ER MULIGHED FOR DELVIS SYGEMELDING EFTER HVERDAGES FULD SYGDOM s 4RYGHEDSORDNINGERNE KAN UDBETALE YDELSER I OP TIL TO MĂ?NEDER FÂ&#x2019;R BARSELSORLOV OG UGER EFTER NEDKOMST OG DÂ?KKER AF SYGESIKRINGSOMSÂ?TNINGEN s Intet minimums- eller maksimumsdagpengebelĂ¸b. Gennemsnittet LIGGER PĂ? KR BRUTTO pr. dag s 9DELSERNE UDBETALES TYPISK TIL klinikejerne, da ansatte tandlĂŚger ifĂ¸lge funktionĂŚrloven har krav pĂĽ LÂ&#x2019;N UNDER SYGDOM OG Â&#x17E; LÂ&#x2019;N UNDER barsel s Hvis ansĂŚttelsesforholdet ophĂ¸rer fĂ¸r raskmelding, kan ansat tandLÂ?GE VÂ?RE BERETTIGET TIL YDELSERNE s TandlĂŚgerne skal stadig sĂ¸ge de OFFENTLIGE DAGPENGE DA YDELSERNE FRA 4RYGHEDSORDNINGERNE IKKE modregnes s 4RYGHEDSORDNINGERNE UDBETALER OGSĂ? YDELSER TIL TANDLÂ?GEFÂ?DRE PĂ? barsel s Klinikker, der har ansat vikarer i FORBINDELSE MED SYGDOM SAMT sĂŚrlig trang â&#x20AC;&#x201C; en ordning, hvor MAN KAN ANSÂ&#x2019;GE OM YDERLIGERE STÂ&#x2019;TTE VED SYGDOM DÂ&#x2019;D MV

Peter Larsen er et opdigtet navn, da tandlĂŚgen i interviewet har Ă¸nsket at vĂŚre anonym. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

FOTO FO OTO TO O: H HE E NRIK SĂ&#x2DC;R SĂ&#x2DC;RE E N SE SEN

â&#x20AC;&#x201C; Vi har for nylig haft to sager, hvor vi afviste ansĂ¸gerne, fordi de var for sent ude. Det er jo drĂ¸nĂŚrgerligt, for de betaler til ordningen, mener Lena Hedegaard. Hun vurderer, at en del tandlĂŚger glemmer deres dagpengemuligheder hos Tryghedsordningerne. Og det kan Peter Larsen nikke genkendende til: â&#x20AC;&#x201C; Jeg havde aldrig drĂ¸mt om, at jeg skulle fĂĽ brug for det. NĂĽr man har haft et helt arbejdsliv uden sygdom, ligger det en lidt fjernt.

For mere information kontakt 4ANDLÂ?GERNES 4RYGHEDSORDNINGER PĂ? TELEFON ELLER E MAIL WEB TDL TRYGHED DK

308 SAMFUND & ARBEJDSLIV

opruster rĂĽdgivningen for ansatte tandlĂŚger

fdelingen for ansatte tandlĂŚger er i gang med en rĂŚkke nye tiltag for at give den bedst mulige service pĂĽ omrĂĽdet. Det indebĂŚrer bl.a., at ansatte tandlĂŚger i lĂ¸bet af 2011 vil kunne finde en rĂŚkke nye kursustiltag, som er specielt mĂĽlrettet ansatte tandlĂŚger, bĂĽde privat- og offentligt ansatte. Vi arbejder fx pĂĽ at lave kurser, der er rettet mod nuvĂŚrende eller fremtidige tillidsreprĂŚsentanter eller sikkerhedsreprĂŚsentanter i det offentlige. Andre mĂĽlrettede kurser er ogsĂĽ pĂĽ tapetet. Derudover arbejder TandlĂŚgeforeningens team pĂĽ at fĂĽ information pĂĽ Tdlnet.dk og i TandlĂŚgebladet, som er mĂĽlrettet ansatte tandlĂŚger. Et andet nyt tiltag, som vi hĂĽber kan sĂŚttes i vĂŚrk i 2011, er hjĂŚlp til jobsĂ¸gning.

I 2010 havde afdelingen 63 sager for privatansatte tandlĂŚger. Sagerne drejede sig primĂŚrt om udregning af lĂ¸n under sygdom eller barsel samt lĂ¸nafregning ved fratrĂŚdelse. Derfor har teamet udarbejdet et vejledende redskab, som tandlĂŚger kan benytte for at fĂĽ hjĂŚlp til beregningen. I den forbindelse henvises til Tdlnet.dk, hvor der nu ďŹ ndes et beregningsskema og en vejledning. Afdelingen bistod ogsĂĽ ved lĂ¸nforhandlinger for offentligt ansatte tandlĂŚger samt deltog som bisidder i en rĂŚkke sager, hvor det offentlige er arbejdsgiver. En del af det daglige arbejde bestĂĽr i at besvare spĂ¸rgsmĂĽl fra medlemmerne â&#x20AC;&#x201C; nogle af de mest almindelige spĂ¸rgsmĂĽl er fx spĂ¸rgsmĂĽl om beregning af lĂ¸n under sygdom/barsel og manglende udbetaling af lĂ¸n under sygdom.

FAKTA

RĂĽdgivning til privatansatte tandlĂŚger Ansatte tandlĂŚger er altid velkomne til at kontakte TandlĂŚgeforeningens team for privatansatte tandlĂŚger for hjĂŚlp til fx: s PartsrĂĽdgivning ved indgĂĽelse af ansĂŚttelseskontrakt s LĂ¸nforhandling s Advarsel, opsigelse s ,Â&#x2019;N UNDER SYGDOM BARSEL s Ferie mv.

Udbetaling af indkomne honorarer efter fratrĂŚden

Tekst: Isabel Brandt Jensen, fagchef

Beregning af eventuelt tilgodehavende lĂ¸n fra en tidligere arbejdsgiver kompliceres ofte, fordi den ansatte tandlĂŚge ikke har fĂĽet udleveret en oversigt over udestĂĽende honorarer â&#x20AC;&#x201C; eller lĂ¸bende lister, der viser, hvilke udestĂĽende honorarer der er afregnet. I nogle tilfĂŚlde har arbejdsgiveren tilbageholdt den ansattes lĂ¸n eller indkomne honorarer i perioden efter ansĂŚttelsens ophĂ¸r til modregning for eventuelle omlavninger. Arbejdsgiveren har dog sĂŚdvanligvis ikke ret til at tilbageholde lĂ¸n pĂĽ grund af omlavninger, og sĂĽ hjĂŚlper afdelingen med at fĂĽ udbetalt den ansatte tandlĂŚges tilgodehavende.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV 309

FOTO: LIZETTE KABRĂ&#x2030;

Elisab s eth sab h MĂ¸ M Ă¸ lle MĂ¸lle l r

Vic V Vi i c ky k y Maj Ma a Jens J nsen n

Ka K arr ina Helena a He a S vven en n ss sso on IIsa Is ssa ab bel be el el B Bran Br r and ndtt J en nd e en ens n

Susanne Soto Rouco

FAKTA ELISABETH MĂ&#x2DC;LLER Juridisk konsulent Varetager juridisk rĂĽdgivning af ansatte tandlĂŚger (privatansatte og offentligt ansatte tandlĂŚger). Har primĂŚrt fokus pĂĽ offentligt ansatte tandlĂŚger og er sekretĂŚr for de politiske udvalg for offentligt ansatte tandlĂŚger. Hun deltager desuden i overenskomstforhandlingerne for ansatte tandlĂŚger i kommunerne, regionerne og staten samt pĂĽ FĂŚrĂ¸erne og i GrĂ¸nland. VICKY MAJA JENSEN Juridisk konsulent RĂĽdgiver ansatte tandlĂŚger (privatansatte og offentligt ansatte tandlĂŚger) i spĂ¸rgsmĂĽl vedr. rettigheder og pligter i ansĂŚttelsesforhold, herunder opsigelser, barsel, sygdom, klausuler. Derudover rĂĽdgiver hun i konfliktlĂ¸sning og mĂŚgling.

KARINA HELENA SVENSSON Juridisk konsulent RĂĽdgiver ansatte tandlĂŚger (privatansatte og offentligt ansatte tandlĂŚger) i spĂ¸rgsmĂĽl vedr. rettigheder og pligter i ansĂŚttelsesforhold, herunder opsigelser, barsel, sygdom og klausuler. Derudover rĂĽdgiver hun i konfliktlĂ¸sning og mĂŚgling. SUSANNE SOTO ROUCO Sagsbehandler RĂĽdgiver ansatte tandlĂŚger (privatansatte og offentligt ansatte tandlĂŚger). Herunder lĂ¸nforhandling af lĂ¸naftaler for kommunalt ansatte tandlĂŚger samt udarbejder lĂ¸ntabeller for offentligt ansatte tandlĂŚger. ISABEL BRANDT JENSEN Fagchef Jurist og fagchef for medlemsrĂĽdgivningen. Isabel Brandt Jensen varetager bl.a. ledelse af afdelingen for ansatte tandlĂŚger og er HR-chef for sekretariatet.

FĂĽ nyt fra dit omrĂĽde $U KAN ABONNERE PĂ? NYHEDER FRA 4DLNET DK DER VEDRÂ&#x2019;RER OMRĂ?DET FOR PRIVATANSATTE medlemmer af TandlĂŚgeforeningen. GĂĽ ind pĂĽ Tdlnet.dk og vĂŚlg ÂťabonnementÂŤ.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

Rettigheder og pligter ved fritstilling Medlemmer stiller ofte spĂ¸rgsmĂĽl om rettigheder og pligter ved fritstilling. TandlĂŚgeforeningens afdeling for privatansatte medlemmer hjĂŚlper med at kontrollere, om den udbetalte lĂ¸n i fritstillingsperioden er rimelig. Derudover kan afdelingen OPLYSE OM FX LOYALITETSforpligtelse i fritstillingsperioden samt svare pĂĽ spĂ¸rgsmĂĽl om erhvervsbegrĂŚnsende klausulers konsekvenser ved ansĂŚttelsesforholdets ophĂ¸r og den ansatte tandlĂŚges krav pĂĽ kompensation.

310 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Vigtigt at vide Søgnehelligdage for klinikassistenter og tandplejere 1. maj er ikke en helligdag, men almindelig arbejdsdag for både klinikassistenter og tandplejere. Vær opmærksom på, at deltidsansatte ikke får en erstatningsfridag, hvis deres ugentlige fridag falder på en helligdag. Der gives kun en erstatningsfridag, hvis Klinikassistenter På følgende søgnehelligdage skal klinikassistenter have fri med løn: s skærtorsdag s langfredag s 2. påskedag s bededag s Kr. himmelfartsdag s grundlovsdag – ½ søgnehelligdag s 2. pinsedag s juleaftensdag s 2. juledag samt s nytårsaftensdag s nytårsdag

den ansatte er i et rullende vagtskema, og det gælder for klinikassistenter. For timelønnede tandplejere er nedenstående aftale gældende i henhold til § 24 i tandplejeroverenskomsten:

Tandplejere På følgende søgnehelligdage skal tandplejere have fri med løn: s skærtorsdag s langfredag s 2. påskedag s bededag s Kr. himmelfartsdag s 2. pinsedag s juleaftensdag s 2. juledag s nytårsaftensdag s nytårsdag

Hvis tandplejeren er beskæftiget i mindst seks arbejdsdage umiddelbart før en søgnehelligdag, skal der betales sædvanlig timeløn for det antal timer, tandplejeren skulle have været beskæftiget den pågældende dag. I kalenderen, som blev sendt ud med Tandlægebladet nr. 1, fremgår ovenstående helligdage også. Har du ikke kalenderen, kan du kontakte Tandlægeforeningens Front Office på tlf. 70 25 77 11 og få den tilsendt pr. mail.

Overenskomstforhandlingerne 2011 er afsluttet Overenskomstforhandlingerne for kommunalt ansatte tandlæger, ansatte tandlæger i regionerne samt ansatte tandlæger i staten er afsluttet.

For mere information om overenskomstresultatet klik ind på Tdlnet.dk. Informationen ﬁnder du under forsidemenuen »særligt for« – vælg »offentligt an-

sat«. Inde på siden kan du vælge mellem stats-, kommunalt eller regionsansatte.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV 311

LĂ¸n og pension stiger den 1. april 2011

Tidsfrister forr varsling af ferie rie

Klinikassistenter, elever og tandplejere fĂĽr lĂ¸nstigning fra den 1. april i ĂĽr. Ă? Klinikassistenter stiger 310 kr. pr. mĂĽned Ă? Elever stiger 285 kr. pr. mĂĽned Ă? Tandplejere stiger 315 kr. pr. mĂĽned Satserne er gĂŚldende for samtlige lĂ¸ntrin og er for fuldtidsansatte. Satsen skal derfor omregnes ved deltidsansĂŚttelse, fx 310 kr./37 timer * antal ugentlige timer. Tandplejernes pension stiger med 1 % og vil derfor fra den 1. april udgĂ¸re i alt 18 %. Arbejdsgiveren skal dĂŚkke 2/3, mens tandplejeren betaler 1/3 af belĂ¸bet. Det beregnes af den samlede bruttolĂ¸n. Arbejdsgivere skal i Ă¸vrigt vĂŚre opmĂŚrksomme pĂĽ, at voksenelever med to mĂĽneders anciennitet er berettiget til pension pĂĽ samme vilkĂĽr som klinikassistenterne. Her betaler arbejdsgiveren ogsĂĽ 2/3 af pensionen, mens vokseneleven betaler 1/3. Pensionen beregnes af den samlede bruttolĂ¸n.

Fritvalgsordning for klinikassistenter og elever skal udbetales i 2011 VĂŚr opmĂŚrksom pĂĽ, at den optjente fritvalgsordning fra 2010, og som ikke er indbetalt pĂĽ pensionsopsparingen, skal udbetales i 2011. Den ansatte skal give besked om den Ă¸nskede udbetalingsmĂĽned inden udgangen af januar i udbetalingsĂĽret (2011). Dvs. den ansatte skal allerede nu have givet besked. NĂĽr fritvalgsordningen bliver udbetalt som et engangsbelĂ¸b, beregnes det af bruttolĂ¸nnen, og belĂ¸bet er pensions- og feriepengeberettiget. Elever, der ikke er berettiget til pension, kan kun modtage fritvalgsordningen som et engangsbelĂ¸b. Hvis en klinikassistent eller elev fratrĂŚder, skal endnu ikke udbetalt fritvalgsordning for foregĂĽende og indevĂŚrende ĂĽr udbetales sammen med sidste lĂ¸n. BelĂ¸bet er pensions- og feriepengeberettiget. Hvis klinikassistenten har valgt at fĂĽ belĂ¸bet indsat pĂĽ pensionsopsparingen, skal det ikke udbetales som engangsbelĂ¸b. www LĂŚs mere om fritvalgsordningen pĂĽ Tdlnet.dk. VĂŚlg ÂťsĂŚrligt for klinikejerÂŤ overenskomster overenskomsten mellem TandlĂŚgeforeningen og HK/privat. Se Â§8a, side 11. Du er ogsĂĽ velkommen til at kontakte TandlĂŚgeforeningens Front OfďŹ ce pĂĽ tlf. 70257711.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

Alle medarbejdere har ret til tre ugers sammenhĂŚngende hovedferie i perioden 1. maj â&#x20AC;&#x201C; 30. september. Hvis du som arbejdsgiver Ă¸nsker at fastlĂŚgge ferien, skal du overholde overenskomstens varslingsfrister: Ă? Hovedferien/sommerferien skal varsles tre mĂĽneder fĂ¸r Ă? Restferie og feriefridage skal varsles en mĂĽned fĂ¸r BemĂŚrk dog, at hvis hele klinikken holder ferielukk ket, skal ferien vĂŚre fastlagt senest den 1. februar. Hvis klinikken ikke holder samlet ferielukket, skal tidspunktet for den enkelte klinikassistents hovedferie sĂĽ vidt muligt vĂŚre fastlagt den 1. februar, dog senest den 1. april. En klinikassistent kan efter aftale overfĂ¸re en uges ferie til nĂŚste ferieĂĽr. For tandplejere gĂŚlder stort set de samme regler. Hvis klinikken holder samlet ferielukket, skal hovedferien sĂĽ vidt muligt vĂŚre fastlagt den 1. februar. I andre situationer skal hovedferien sĂĽ vidt muligt vĂŚre fastlagt inden den 1. april. En tandplejer kan efter aftale overfĂ¸re op til to ugers ferie til nĂŚste ferieĂĽr. www For mere information om varsling af ferie til klinikassistenterr klik ind pĂĽ Tdlnet.dk. VĂŚlg lĂ¸n og ansĂŚttelse overenskomster overenskomst for tandklinikassistenter (side 21).

www For mere information om varsling af ferie til tandplejere klik ind pĂĽ Tdlnet.dk. VĂŚlg lĂ¸n og ansĂŚttelse overenskomster overenskomst mellem Dansk Tandplejerforening og TF (side 6 og 19).

Optjening af ferie I henhold til ferieloven har alle medarBEJDERE RET TIL FERIEDAGE I ET FERIEĂ?R &ERIEĂ?RET LÂ&#x2019;BER FRA MAJ TIL APRIL OptjeningsĂĽret er det hele kalenderĂĽr forUD FOR FERIEĂ?RET JANUAR n DECEMBER $ER OPTJENES FERIEDAG PR MĂ?NED man er ansat, uanset timetal.

312 INDLĂ&#x2020;G & DEBAT

TANDLĂ&#x2020;GEBLADETS DEBATSIDER

I IndlĂŚg & debat har TandlĂŚgebladets lĂŚsere ordet. Her KAN LUFTES SYNSPUNKTER DELES erfaringer, refereres fra kurser og faglige mĂ¸der og stilles spĂ¸rgsmĂĽl. Man kan indsende FÂ&#x2019;LGENDE TYPER AF INDLÂ?G SpĂ¸rgsmĂĽl til TandlĂŚgebladet MAKS ORD lĂŚserbrev MAKS ORD kommentar MAKS ORD fagligt referat AF KURSER ELLER MÂ&#x2019;DER MAKS ORD essay MAKS ORD kronik MAKS ORD &OR YDERLIGERE VEJLEDNING SE Tandlaegebladet.dk under ÂťOm TandlĂŚgebladetÂŤ.

3YNSPUNKTER SOM FREMSÂ?TTES i indlĂŚggene, stĂĽr for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som vĂŚrende dĂŚkkende for tandlĂŚgestandens og TandlĂŚgeforeningens SYNSPUNKTER 2EDAKTIONEN forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlĂŚggene ved enten selv at skrive til TandlĂŚgebladet eller ved at gĂĽ ind pĂĽ Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pĂĽgĂŚldende indlĂŚg og kommentere pĂĽ nettet. 5D OVER OVENSTĂ?ENDE TYPER AF indlĂŚg bringes ogsĂĽ i denne sektion af TandlĂŚgebladet: SpĂ¸rg NIOM. Redaktionen

IndlĂŚg & debat Medlemmernes behov er udgangspunkt for kursusplanlĂŚgningen i TandlĂŚgeforeningen Enkelte offentligt ansatte tandlĂŚger oplever ikke, at kursusudbuddet er fyldestgĂ¸rende, for at de kan opfylde kravet om relevant efteruddannelse, men TandlĂŚgeforeningen planlĂŚgger kurserne ud fra medlemmernes egne tilkendegivelser. Charlotte Groule, medlem af KATFU og hovedbestyrelsen i TandlĂŚgeforeningen Mange kommunalt ansatte tandlĂŚger giver udtryk for, at det er vanskeligt at opnĂĽ gennemsnitligt 25 timers efteruddannelse ĂĽrligt. Det skyldes ifĂ¸lge de kommunalt ansatte, at der kun er fĂĽ kurser, som henvender sig direkte til dem, og at der kun er fĂĽ kurser, som bliver udbudt til en attraktiv pris.

Âť

TandlĂŚgeforeningen har indfĂ¸rt kursusdage specielt tilrettelagt for offentligt ansatte tandlĂŚger, og det har vĂŚret en stor succes blandt deltagerne. Men desvĂŚrre kunne der have vĂŚret mange ďŹ&#x201A;ere tilmeldte CHARLOTTE GROULE, MEDLEM AF KATFU OG HOVEDBESTYRELSEN I TANDLĂ&#x2020;GEFORENINGEN

TandlĂŚgeforeningen (TF) Ă¸nsker at sikre, at alle tandlĂŚger har mulighed for at kunne deltage i relevant efteruddannelse. Derfor indfĂ¸rte foreningen for nogle ĂĽr siden kursusdage specielt tilrettelagt for offentligt ansatte tandlĂŚger. Det er kurser, som ogsĂĽ er overkommelige, hvad angĂĽr prisen. Kurserne har vĂŚret en stor succes blandt de tilmeldte. Tilbagemeldingerne har vĂŚret rigtig gode, og der er kommet mange forslag til bĂĽde emner og kursusholdere. Forslagene er blevet et vigtigt redskab i planlĂŚgningen af kommende kurser.

DesvĂŚrre kunne der have vĂŚret ďŹ&#x201A;ere deltagere pĂĽ de allerede afholdte kurser. Der er kolleger, som er gĂĽet glip af nogle gode og inspirerende kursusdage. Jeg spekulerer pĂĽ, hvordan det kan vĂŚre, at man kan vĂŚre bekymret over, om man mon kan optjene efteruddannelsestimer nok, samtidig med at man undlader at opsĂ¸ge de kurser, som rent faktisk eksisterer. Er det, fordi man ikke er klar over, at kurserne eksisterer? Er det, fordi man ikke har forsĂ¸gt at sĂ¸ge oplysninger om kurser? Er det, fordi der ikke er Ă¸konomi i kommunerne til overhovedet at sende medarbejdere pĂĽ kursus? Hvad skal der til for at gĂ¸re kurser for offentligt ansatte tandlĂŚger endnu mere attraktive? TF er meget interesseret i at kunne tilbyde sĂĽ god en service som muligt, og det gĂŚlder selvfĂ¸lgelig ogsĂĽ pĂĽ efteruddannelsesomrĂĽdet. Men det er ogsĂĽ nĂ¸dvendigt, at medlemmerne giver deres bud pĂĽ, hvad der er behov for.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

INDLĂ&#x2020;G & DEBAT 313

DebatoplĂŚg om nyuddannedes kvaliďŹ kationer eller surt opstĂ¸d? Peter Stoustrup, ph.d., tandlĂŚge, TandlĂŚgeskolen i Ă&#x2026;rhus samt privatansat pĂĽ deltid siden 2006 generelle faglige evner pĂĽ baggrund af uheldige personlige oplevelser og ukorrekte pĂĽstande omkring minimumskravene for den kliniske undervisning pĂĽ tandlĂŚgeskolerne. Jeg vil indledningsvis bifalde tand- DesvĂŚrre fylder disse aspekter relĂŚge Niels Pade og tandlĂŚge Torben lativt meget i tandlĂŚge Niels Pades Lillie for deres indlĂŚg omkring et indlĂŚg, og man bliver til tider i tvivl formaliseret arbejdsforlĂ¸b for nyud- om lĂŚserbrevets egentlige hensigt â&#x20AC;&#x201C; dannede kandidater. Det er et meget debatoplĂŚg eller et surt opstĂ¸d? relevant emne at debattere. Dog Nyuddannede tandlĂŚger er i ophĂ¸rer mit personlige bifald dog mange henseender uerfarne, nĂĽr efterfĂ¸lgende her. Ă&#x2026;rsagen til dette de mĂ¸der den virkelige verden â&#x20AC;&#x201C; og er, at jeg som tandlĂŚge af den yngre den selverkendelse hersker hos langt generation (kandidat 2006) simpelt- de ďŹ&#x201A;este nyuddannede kandidater. hen ikke kan genkende det generelle TandlĂŚgeskolerne gĂ¸r et godt stykke billede af den nyuddannede tandlĂŚ- arbejde, hvilket chef-undersĂ¸gelsen ge, som fremstilles i jeres lĂŚserbreve. fra TandlĂŚgeskolen i Ă&#x2026;rhus 2009 beMan kan jo argumentere for, at jeg vidner. For at undgĂĽ misforstĂĽelser dermed falder i tandlĂŚge Niels Pades skal jeg understrege, at jeg pĂĽ ingen kategori af unge mandlige tandlĂŚ- mĂĽde vil pĂĽstĂĽ, at den nyuddannede kandidat er en fĂŚrdigudviklet tandlĂŚge, nĂĽr tandlĂŚgeskolen forlades. 3OM TANDLÂ?GE AF DEN YNGRE Men har det i virkeligheden ikke altid vĂŚret sĂĽdan? Personligt vil jeg generation kan jeg simpelthen ikke genkende Pade og antage, at svaret pĂĽ det spĂ¸rgsmĂĽl Lillies generelle billede af den er jo. Derfor er det helt essentielt, at NYUDDANNEDE TANDLÂ?GE $ET man som klinikejer gĂ¸r sig en vigtig er faglig sparring snarere end overvejelse, nemlig om man kan se lĂ¸nmĂŚssige minimumskrav, dynamikken og potentialet i at anDER GĂ?R IGEN PĂ? NYUDDANNEsĂŚtte en nyuddannet tandlĂŚge, hvor des jobansĂ¸gningsproďŹ ler pĂĽ mangler i faglig erfaring forhĂĽbentDentaljob.dk lig overskygges af en odontologisk PETER STOUSTRUP, PH.D., TANDLĂ&#x2020;GE, opdateret basisviden. Samtidig kan 4!.$,Â&#x2030;'%3+/,%. ) Âą2(53 man kun appellere til, at klinikejere SAMT PRIVATANSAT bevarer evnen til at mindes, hvorledes de selv engang har stĂĽet i samme ger, som er blottet for realistisk selv- situation som alle nyuddannede kanopfattelse og personlig dĂ¸mmekraft, didater â&#x20AC;&#x201C; uerfarne, men beredt med som kun vil arbejde fire dage om de bedste intentioner. Heldigvis er ugen, og som forlanger en lederlĂ¸n forstĂĽelse og respekt for dette faktum for et sjusket stykke arbejde. Jeg noget, jeg selv samt rigtig mange af ďŹ nder det dog yderst problematisk mine tidligere medstuderende har og ganske useriĂ¸st, at man vĂŚlger at oplevet i forbindelse med deres fĂ¸rdebattere nyuddannede kandidaters ste ansĂŚttelser. Kommentar til lĂŚserbreve af tandlĂŚge Niels Pade i TandlĂŚgebladet nr. 15, 2010, og tandlĂŚge Torben Lillie i TandlĂŚgebladet nr. 2, 2011.

Âť

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

Jeg tror, at det er de fĂŚrreste nyuddannede tandlĂŚger, som vil anfĂŚgte ethvert forslag, der gĂ¸r overgangen mellem studielivet og den professionelle karriere bedre. Man mĂĽ som udgangspunkt antage, at det er i enhver nyuddannet kandidats interesse at blive sĂĽ dygtig en tandlĂŚge som muligt. Det er i den sammenhĂŚng vĂŚrd at bemĂŚrke, at det, i modsĂŚtning til tandlĂŚge Niels Pades opfattelse, er et gennemgĂĽende trĂŚk ved nyuddannedes jobansĂ¸gningsproďŹ ler pĂĽ Dentaljob. dk. Ikke et lĂ¸nmĂŚssigt minimumskrav, men et Ă¸nske om muligheden for faglig sparring pĂĽ en fremtidig arbejdsplads. Derfor ďŹ nder jeg det heller ikke usandsynligt, at mange kandidater vil kunne tilslutte sig en formaliseret Âťstart i klinik-pakkeÂŤ hvor eksempelvis lĂ¸nforholdene over en periode afstemmes efter graden af supervision og efteruddannelse. Men for at nĂĽ dertil krĂŚver det dog som udgangspunkt en saglig, respektfuld og nuanceret tilgang til emnet og de implicerede parter â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ den mĂĽde nĂĽr vi lĂŚngst, hvilket kun kan vĂŚre i alles interesse.

Deltag i debatten! â&#x20AC;&#x201C; Skriv dit eget indlĂŚg, eller stil spĂ¸rgsmĂĽl pĂĽ Medlemsfora pĂĽ Tdlnet.dk

314 INDLÆG & DEBAT

En fuldmægtigtid på tre år vil berige alle parter Niels Pade, tandlæge Svar til Peter Stoustrups kommentar »Debatoplæg om nyuddannedes kvalifikationer eller surt opstød?« Jeg var godt klar over, at det let kunne lyde som et surt opstød for den yngre generation, hvilket jeg også forsøgte at formulere. Hvis du kendte mig, ville du vide, at en sådan karakteristik af min personlighed ligger langt fra virkeligheden. Jeg tager generelt ikke livet specielt tungt. Jeg har selv været ung og uerfaren tandlæge præcis som alle andre og kan stadig have en dårlig dag; vi er jo kun mennesker. Som jeg nævner til sidst, er der selvfølgelig ansvarlige gode kandidater, og jeg har en kompagnon, som startede hos os frisk fra universitetet. Det ændrer bare ikke på, at aflønningsforhold for nye assistenter ikke svarer til deres faktuelle evner, og at de i et vist omfang skal hjælpes på vej. Med den aflønning, der hersker i dag, og med mangel på tandlæger

giver det frit slag for at forelske sig i bundlinjen. Tilhører man »curlinggenerationen« og har levet på SU i en årrække, så kan det gå galt. Eksemplerne er mange, jeg har fået rigtig mange tilbagemeldinger på mit læserbrev fra kollegaer over hele landet; det er desværre kun Torben Lillie, som har skrevet til debatsiderne.

Det skal være fagligt attraktivt at forlade universitetet, og man skal have en fornuftig løn. Men det skal også være fagligt og økonomisk attraktivt at ansætte en kandidat. Hvis de kriterier IKKE ER OPFYLDT FALDER STANden fra hinanden NIELS PADE, TANDLÆGE

Jeg tror ikke, at man skal lægge for meget i chefundersøgelsen. Tag på kursus, og stil dig i baren, så får du historierne fra det virkelige

>`m [è\ gXk`\ek\i i [ k`c kXe[Y\_Xe[cè^\e Æ f^ ] j`bb\i_\[ ]fi Y\kXcè^\e

liv. Når man selv har haft lignende erfaringer, er man klar over, kollegaerne ikke overdriver. Måske ikke den store videnskabelige evidens, ”but something’s rotten in the dental world of Denmark”. Det er vi nødt til at forholde os til. Det skal være fagligt attraktivt at forlade universitetet; man skal have en fornuftig løn, og det skal være fagligt og økonomisk attraktivt at ansætte en kandidat. Hvis de kriterier ikke er opfyldt, falder standen fra hinanden. En fuldmægtigtid på tre år med en rimelig løn og et fagligt engagement fra klinikejer koster ikke nogen noget og kan kun berige standen. Jeg er ikke ude efter at miskreditere nogen, men gøre status quo, få hovedet fri af sandet og komme videre, assistenter, kommende klinikejere og klinikejere i skøn forening. Jeg har stor tiltro til, at Nina Kümmel kan hjælpe os på vej.

=fi[\c\ d\[ BIFE<bfekf ;è\ gXk`\ek\i l[jbp[\i `bb\ Y\_Xe[cè^\i ;l \i ^XiXek\i\k Y\kXcè^ ]fi Y\_Xe[cè^ Æ m` _ e[k\i\i c e\k GXk`\ek\e ] i jmXi g c e\$ Xejµêè^\e g le[\i (, dè%

D\[ BIFE<bfekf bXe [è\ gXk`\ek\i c e\ k`c kXe[Y\_Xe[cè^\e% ;l jbXc Ycfk mí\ d\[ ` fi[eè^\e Æ [\k \i îXk`j ]fi [`^ f^ l[\e µbfefd`jb i`j`bf%

;l Yc`m\i dXib\[j]µik fm\i]fi gfk\ek`\cc\ ble[\i

Bfd d\[ ` BIFE<bfekf ;l bXe i`e^\ k`c mfi\j jXc^jX][\c`e^ g kc]% *0 (* (- -' d\cc\d 0$(. g _m\i[X^\# \cc\i [l bXe j\ d\i\ g BIFE<bfekf%[b%

>iXk`j ]fi kXe[c´^\i Xk k`cYp[\ c e m`X BIFE<bfekf

D\[ BIFE<bfekf bXe [l _aćg\ [è\ gXk`\ek\i k`c jle[\ ké[\i% BIFE<bfekf _µi\i le[\i ;Xe$8bk`m 8&J# CXlkilgj^X[\ 0# )('' BµY\e_Xme ¥% ;Xe$8bk`m 8&J \i \e [\c X] [\e ]iXejb\ YXeb :i [`k 8î`Zfc\ J%8%

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

INDLÆG & DEBAT 315

Vores lønstruktur er til skade for hele standen Torben Lillie, tandlæge Svar til ph.d., tandlæge Peter Stoustrups kommentar »Debatoplæg om nyuddannedes kvaliﬁkationer eller surt opstød?« Tak for din reaktion på vores læserbreve. Men jeg bliver altså nødt til at gendrive din påstand om, at du «ﬁnder det dog yderst problematisk og ganske useriøst, at man vælger at debattere nyuddannede kandidaters generelle faglige evner på baggrund af uheldige, personlige oplevelser …« Hvor mange personlige oplevelser vil du have? Ud over de beskrevne oplevelser i vores egen praksis, med en halv snes yngre kandidater gennem årene, hører jeg fuldstændig de samme oplevelser fra andre klinikejere. Jeg kommer i arbejdsmæssige sammenhænge jævnligt på tre andre

klinikker og har her også erfaret den samme problematik. Der er nogle, der er fornuftige med en god tilgang til arbejdet, og som udvikler sig til dygtige tandlæger, og så er der en del, som kunne være startet bedre. Men jeg må fastholde min påstand om, at der mangler en åben erkendelse af de store forskelle mellem nyuddannede og dygtige, erfarne kolleger. Der er i øvrigt ingen anden faggruppe i Danmark, hvor man som nyuddannet med en femårig videregående uddannelse kan gå lige ud i job og starte med at tjene 40-60.000 kr./md. ekskl. feriepenge på 30 t/ uge og have et aldeles begrænset ansvar. Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Dette og vores lønstruktur er i bund og grund til skade for hele standen. Flere klinikejere ønsker bl.a. pga. dette ikke at ansætte (ny-

Flere klinikejere ønsker på grund af den høje startløn IKKE AT ANS TTE NYUDDANnede tandlæger – de lukker hellere for tilgangen af kunder TORBEN LILLIE, TANDLÆGE

uddannede) tandlæger – de lukker hellere for tilgangen af kunder. En fornuftig løsning kunne være, som Niels Pade foreslår, en treårig periode med faste, aftalte rammer for indhold. Et forløb, der forpligter både arbejdsgiver og -tager. Jeg er i øvrigt glad for, at klinikejerudvalget tager problematikken op. Jeg har stor tiltro til, at de vil kunne ﬁnde nogle fornuftige, fremadrettede løsninger.

26. årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk Oral Fysiologi 28. januar 2011 Fokus på temporomandibulær dysfunktion. Karina Haugaard Bendixen, Tandlægeskolen i Århus Formand Lone Nyhuus, praktiserende tandlæge samt afdelingstandlæge, Tandlægeskolen i Århus (TÅ), bød velkommen til de 94 deltagere. Årsmødet blev afholdt for første gang som endagsmøde, og tilslutningen har aldrig været større. Professor Peter Svensson (PS), TÅ, afholdt forelæsningen: »Udvikling inden for diagnostik af TMD – Fra RDC/TMD til DC/TMD« med den nyeste information om de seneste års udvikling inden for systematisk og rationel diagnostik af temporomandibulær dysfunktion (TMD). PS TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

understregede nødvendigheden af en fælles terminologi inden for området. I 1992 udvikledes »Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (RDC/TMD)« (Dworkin & LeResche) – en standardiseret undersøgelsesmetodik med tilhørende diagnoser, oversat til 20 sprog. Konsensus mellem klinikere og forskere afstedkom i 2009 et udkast til en ny og simpliﬁceret version: »Diagnostic Criteria (DC/TMD«, så vi mere sikkert kommer frem til den samme diagnose samt får diagnosticeret de syge og skilt de ikke-syge fra.

Ud over muskel- og kæbeledslidelser er nu også hovedpiner inddraget. Overordnet vil dette forbedrede værktøj lette kommunikationen for både klinikere og forskere med henblik på at stille mere sikre diagnoser. Se: www.rdc-tmdinternational. org, hvor både anamnese- og undersøgelsesskemaer og algoritmer kan hentes, men også manualer og videoinstruktioner. Professor Thomas List (TL), Malmø Högskola, afholdt forelæsning baseret på artiklen: »Management of TMD: evidence from syste-

316 INDLÆG & DEBAT

matic reviews and meta-analyses« af List og Axelsson, 2010. Præsentationen gav et overblik over evidensen bag forskellige behandlingsmetoder for TMD mhp. et rationelt terapivalg. Artiklen er en oversigt over de evidensbaserede forskningsresultater, der ﬁndes inden for dette område. For interesserede henvises til artiklen, men sammenfattende konkluderes det, at der er nogen evidens for, at bidskinner, akupunktur, adfærdsterapi (fx information, undervisning, stresshåndtering), muskeløvelser, holdningsmæssig træning og nogle former for farmaka kan være effektive til at lindre TMD-smerte. Der er ingen evidens for behandling med bidslibning. TL påpeger dog, at stor variation i de oprindelige studiers metode gør deﬁnitive konklusioner umulige.

Næste session omhandlede igangværende forskning på tandlægeskolerne inden for Klinisk Oral Fysiologi med korte præsentationer fra yngre forskere. Mette Rose Jørgensen repræsenterede København med indlægget: »Neurogene mekanismer ved burning mouth syndrome«. Forskere fra TÅ holdt præsentationerne: »Indvirkning af det autonome nervesystem på eksperimentelle og kliniske muskelsmerter« ved Karina Haugaard Bendixen, »Cortical plasticity in tongue motor cortex induced by tongue training« ved Mohit Kothari, »Bruxism biofeedback research activities« ved Eduardo Castrillon og »Development of a new palpometer with implications for assessment of deep pain sensitivity« ved Simple Futarmal. Karl Ørn Karlsson (KK), adjunkt,

Islands Tandlægehøjskole, holdt indlægget: »Unilaterale ansigtssmerter – tandpine, TMD eller trigeminale autonome hovedpiner?« med fokus på differentialdiagnostiske overvejelser. KK præsenterede relevante kasuistikker og anbefalede bogen: »Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter« udgivet af Dansk Hovedpine Selskab 2010. Afdelingstandlægerne Lone Nyhuus og Karin Fejerskov, TÅ, præsenterede årets patientkasuistik, hvor temaet var diagnostik og behandling af kæbeledslidelser. Indlægget afstedkom mange gode kommentarer og diskussioner. DSKOF’s 26. ordinære generalforsamling blev afviklet, og Lene BaadHansen blev valgt til ny formand.

4 mm i et lag Nyhe d ! s Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene s 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt s Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter

For better dentistry

Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

â&#x20AC;? Giv mig noget, der virker hurtigt â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ er jeg interesseret.â&#x20AC;? Patient

Den nye Sensodyne Rapid â&#x20AC;&#x201C; Ă¸jeblikkelig smertelindring til sensitive tĂŚnder Hvordan fungerer Sensodyne Rapid? Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2

Sensodyne Rapid: 8 +(-(1* #.*3,$-2$0$2 +(-#0(-&3,4 8 (0*$0 $%2$0 *3- 1$*3-#$0*3 8 .*3,$-2$0$2 + -&4 0(& +(-#0(-& 4$# !03& 2. & -&$ # &+(&24 8 * !$0 $- #5! 150$0$1(12$-2 !+.*$0(-& % #$-2(-* - +$0-$1, 2 8 +.*$0(-&$- ./0$2'.+#$1 $%2$0 ,(-322$01 150$/=4(0*-(-& (- 4(20.2

$# !03& ( '$-'.+# 2(+ (-1203*2(.-$0-$ /= / *-(-&$-

GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens fĂ¸rende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rĂĽdgivning for at hjĂŚlpe dem med at hjĂŚlpe deres patienter. For mere information kan du maile til vores produktchefer: dental.dk@gsk.com For at bestille gratis vareprĂ¸ver kan du ringe pĂĽ: 44 86 10 88

E13078 2011/02

$%$0$-"$0 -%($+# .& ##5 +(- $0(.#.-2.+ 0*(-1.- .& (++1.- +(- $-2 1.- $2 + +(- $-2 3&'$1 $2 + +(- $-2

8 -#$'.+#$0 6 3.0

318 SERVICE NAVNE

NAVNE Hvis du ikke Ă¸nsker din fĂ¸dselsdag offentliggjort i TandlĂŚgebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 mĂĽneder fĂ¸r fĂ¸dselsdagen. Ă&#x2DC;nsker du pĂĽ et senere tidspunkt igen at fĂĽ offentliggjort en rund fĂ¸dselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 mĂĽneder fĂ¸r dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, TandlĂŚgeforeningens SEKRETARIAT TLF

FĂ&#x2DC;DSELSDAGE 28. MARTS â&#x20AC;&#x201C; 24. APRIL 2011 30 ĂĽr

Mikkel Faaborg-Andersen, Horsens, 1. april. Charlotte Drejer, KĂ¸benhavn N, 6. april. Ellen KjĂŚr Hansen, Silkeborg, 7. april. Anne Palgaard, VedbĂŚk, 11. april. Line Park Nissen, Schweiz, 24. april. Berit S. Nielsen, Aarhus C, 24. april. 40 ĂĽr

Ulrik Hentzer, Ry, 2. april. Mette Wedell-Wedellsborg, SĂ¸nderborg, 16. april. Rikke W. BjerregĂĽrd, BrĂ¸rup, 17. april. Anne K. Naundrup Rossing, Kgs. Lyngby, 22. april.

Reinhardt Henningsen, Holstebro, 30. marts. Marianne Glavind Duus, Hobro, 3. april. Erik Kragh, Svendborg, 6. april. Mette GrĂ¸nkĂŚr Toft, Virum, 6. april. Bent Schirmer Nymann, Schweiz, 10. april. Henrik Rye SĂ¸rensen, StenlĂ¸se, 11. april. Jens Christian Hansen, TĂ¸rring, 13. april. Jan Porsdal, Aalborg, 21. april. Anne-Marie LjungstrĂ¸m Skov, Odense C, 21. april. Morten Kaarup-Christensen, Middelfart, 22. april. Kaveh Pouryawari, KĂ¸benhavn NV, 24. april.

Niels Berner, Herlev, 15. april. Jens Ole Steen, RingkĂ¸bing, 20. april. Kjeld Dam, Nordborg, 22. april. Peter RĂ¸nberg, Frederiksberg C, 24. april. Birger Raunow, Hvide Sande, 24. april.

60 ĂĽr

80 ĂĽr

Frede Heldtberg, Aalborg, 30. marts. Hans Heinrich LĂźck, Aarhus N, 3. april. Sonja Westergaard, AllerĂ¸d, 6. april. SĂ¸ren Foldager, Hurup Thy, 12. april. Kirsten LĂŚssĂ¸, Herlev, 13. april. Erland Freij, Tyskland, 13. april. Hans Ă&#x2DC;vlisen, HĂ¸jbjerg, 17. april. Finn MunkesĂ¸, Aabenraa, 19. april. Susanne Nabe-Nielsen, NĂŚstved, 20. april. Poul-Erik Laursen, Skive, 21. april. Arno Poulsen, Lille-Skensved, 24. april.

Inger Hartmann Juhldal, Frederiksberg, 3. april. Hanne Dahl, Svendborg, 11. april. Finn Tranberg Nielsen, Schweiz, 12. april. Vagner Jensen, Kolind, 14. april. Verner Alexandersen, Ballerup, 15. april. Herma Lund Schaeffer, Fredericia, 17. april. Lennart Schinkel Stamp, HĂ¸rsholm, 19. april. Ole Berg Madsen, Randers NĂ&#x2DC;, 21. april. Karsten Duedahl, Svendborg, 23. april.

70 ĂĽr 50 ĂĽr

Susan Rath Stougaard, HĂ¸rsholm, 28. marts. Henriette Brandt Sturlason, Ă&#x2026;byhĂ¸j, 28. marts.

Eva Dragheim, Knebel, 1. april. Alice HĂźttel Ladsten, KĂ¸benhavn K, 6. april. Sven Poulsen, Risskov, 12. april. Annette Runov, HĂ¸rsholm, 14. april.

SĂ¸ger du en ny medarbejder? â&#x20AC;&#x201C; GĂĽ ind pĂĽ Dentaljob.dk og opret en jobannonce

75 ĂĽr

Leif Nielsen, Vissenbjerg, 28. marts. Birthe Andersen, Vejle Ă&#x2DC;st, 28. marts. Peter Lomholt Maack, Hellerup, 10. april. Ernst Jensen, HillerĂ¸d, 10. april. JĂ¸rgen Thue Ravn, Risskov, 11. april. Peter Bundgaard, Ry, 11. april. Niels Havers-Christensen, Knebel, 17. april. Pierre Noes, Frankrig, 23. april. Per GrĂ¸n, GrenĂĽ, 24. april.

85 ĂĽr

Knud Kyllesbeck, AllerĂ¸d, 9. april. JĂ¸rgen Ă&#x2DC;sterlin, VedbĂŚk, 16. april. Aage SchjĂ¸dt, Kgs. Lyngby, 22. april.

DĂ&#x2DC;DSFALD Jens Rex Thomsen, fĂ¸dt 1942, kandidateksamen 1967.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

SERVICE 319 NAVNE

FOLK OG PRAKSIS

Gammelt bekendtskab blev til nyt klinikfĂŚllesskab

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

FOTO: LIZETTE KABRĂ&#x2030;

VallensbĂŚk Tandpleje og Implantatcenter har fĂĽet to nye klinikejere. TandlĂŚgerne Martin HĂŚdersdal og Pia WorsĂ¸e har pr. 1. januar kĂ¸bt sig ind i ĂŚgteparret Bent og Joy Clausens klinik, hvor de begge har arbejdet som tandlĂŚgeassistenter gennem en ĂĽrrĂŚkke. Men der er ikke tale om en generationsskiftemodel, for Bent og Joy Clausen er langt fra pensionsalderen og har ikke nogen Ă¸konomisk interesse i salget. Det er derimod det meget velfungerende kollegafĂŚllesskab, der er baggrunden for, at ĂŚgteparret har opfordret de yngre tandlĂŚger til at indgĂĽ i klinikejerskabet. Samtidig drĂ¸mte bĂĽde Martin HĂŚdersdal og Pia WorsĂ¸e om at blive klinikejere, men omvendt havde de heller ikke lyst til at slutte samarbejdet med kollegerne pĂĽ klinikken i VallensbĂŚk. LĂ¸sningen blev derfor til alles bedste. Det er en utraditionel aftale om driften af klinikken, som de ďŹ re ejere af VallensbĂŚk Tandpleje og Implantatcenter har indgĂĽet. De har nemlig valgt at udnĂŚvne ĂŠn klinikejer til direktĂ¸r, som varetager de administrative opgaver med regnskab og personaleledelse, mens de Ă¸vrige ejere holder sig til arbejdet ved stolen. DirektĂ¸ren modtager en fast lĂ¸n som kompensation for den tid, der gĂĽr til administration og dermed ikke kan anvendes til tandlĂŚgearbejde. â&#x20AC;&#x201C; Det er Joy, der tager posten som direktĂ¸r. Men det er egentlig ikke en omvĂŚltning for hende, for hun varetog ogsĂĽ de administrative opgaver, fĂ¸r vi kĂ¸bte os ind, fortĂŚller Martin HĂŚdersdal og fortsĂŚtter: â&#x20AC;&#x201C; Vi deltager i mĂ¸der om strategiplanlĂŚgning og beslutninger om indkĂ¸b, men vi skal ikke bruge tid pĂĽ den daglige drift. Det giver bĂĽde Pia og mig en blĂ¸d start pĂĽ livet som klinikejere, siger den 33-ĂĽrige klinikejer. Pia WorsĂ¸e forventer ogsĂĽ, at den valgte virksomhedskonstruktion vil give de nye klinikejere tid til at blive gode ledere. Men den 37-ĂĽrige tandlĂŚge er ogsĂĽ opmĂŚrksom pĂĽ, at der kan vĂŚre udfordringer i at vĂŚre mange ejere, hvis der opstĂĽr uenigheder. â&#x20AC;&#x201C; Det er vigtigt, at vi sĂ¸rger for at holde kommunikationen helt i top. Men det er vi ogsĂĽ meget bevidste om, og vi er i kontakt pĂĽ e-mail og sms uden for arbejdstid. Og sĂĽ giver det jo altsĂĽ en god sikkerhed, at vi allerede kender hinanden sĂĽ godt, siger den nye klinikejer.

EN SAMMENBRAGT FAMILIE. VallensbĂŚk Tandpleje og )MPLANTATCENTER ER BLEVET TO KLINIKEJERE RIGERE FRA DEN januar. Her kĂ¸bte tandlĂŚge Pia WorsĂ¸e og tandlĂŚge Martin (Â?DERSDAL SIG NEMLIG IND I Â?GTEPARRET "ENT OG *OY #LAUSENS KLINIK &REMOVER ER DET *OY #LAUSEN DER SKAL FUNGERE SOM direktĂ¸r for klinikken, mens de andre tre skal have fokus pĂĽ tandlĂŚgearbejdet.

320 SERVICE KALENDER

Hverdagens farmakologi og KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til KALENDEREN I 4ANDLÂ?GEBLADET NR Deadline: APRIL Udkommer: APRIL Sidste frist for indlevering af stof til KALENDEREN I 4ANDLÂ?GEBLADET NR Deadline: APRIL Udkommer: MAJ 9DERLIGERE OPLYSNINGER KAN INDHENTES hos Tina Andersen, TandlĂŚgebladet, TLF TA TDL DK

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

APRIL

patientens brug af naturlĂŚgemidler (Horsens)

Dato: 30.3.2011, kl. 16.30-21.00 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Merete Aaboe og Jerk Langer Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Systematisk parodontologi, modul II (Vejle)

Dato: 1.4.2011, kl. 13-19 & 2.4., kl. 9-15 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup, Kaj Stoltze, Anne Havemose Poulsen, Eva Karring o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus â&#x20AC;&#x201C; Protetik til hverdag (KĂ¸ge)

Dato: 30.3.2011, kl. 18-22 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen og Plandent Kursusgivere: Lars Nygaard og Carsten Daugaard Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Ă&#x2026;rskursus (KĂ¸benhavn)

Dato: 7.-9.4.2011 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Se venligst program Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus â&#x20AC;&#x201C; Stifter og opbygning

2011 MARTS Stamceller

Dato: 26.3.2011, kl. 9.00-16.00 Sted: Trinity kongrescenter â&#x20AC;&#x201C; Fredericia ArrangĂ¸r: DSOI info: www.dsoi.dk

(Aalborg)

Fokus â&#x20AC;&#x201C; ÂťBareÂŤ en fortand

Dato: 31.3.2011, kl. 18-22 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen og Plandent Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul CappelĂ¸rn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(VallensbĂŚk)

KĂŚre udstiller 5 mĂĽder du kan mĂ¸de din tandlĂŚge til ĂĽrets store begivenhed Scandefa 2011 Sikke en fest det kan blive!

Det nĂ¸dvendige Hvis du vil have kontakt med alle indkĂ¸berne Udkommer: 30. marts Deadline: 14. marts Helsidesformat: b: 170 x h: 234 mm b: 195 x h: 272 mm til kant

Produkter

Kontakt Michael Lentz Tina Andersen 3348 7735 3348 77 33 ml@tdl.dk ta@tdl.dk - og hĂ¸r nĂŚrmere om de attraktive rabatmuligheder

Dato: 12.4.2011, kl. 18-22 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen og Plandent Kursusgivere: Peter Lindkvist Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Det sjove Der giver dig ďŹ&#x201A;ere besĂ¸g pĂĽ standen Udkommer: 30. marts Deadline: 14. marts Helsidesformat: b: 155 x h: 105 mm

& Udstille

KlinikportrĂŚt Digital rĂ¸ntge

Ă&#x2026;rskursus

Scandefa 2010

Tag hĂŚftet med til 20102010

SCANDEFA 2010 TANDLĂ&#x2020;GEFO APRIL 2010 RENINGENS MEDLE MSBLA

DANISH DENTA L JOURNAL Ă&#x2026;RGANG 114

KuponhĂŚfte

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

SERVICE 321 KALENDER

Fokus â&#x20AC;&#x201C; Stifter og opbygning

Dansk Selskab for Parodontologi

(Fredericia)

holder foredrag

Tillykke med din nye klinik (Middelfart)

Dato: 28.4.2011, kl. 18-22 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Jan Thomsen og Poul CappelĂ¸rn Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

ÂťLaser som led i parodontalbehandlingÂŤ v. professor Esmonde F. CORBET, Dato. 4.5.2011 Sted: Gentofte Hotel, Tidspunkt: kl. 17.30-18.30 Traktement kl. 18.30-20.30: Foredrag Info: Tilmelding pĂĽ www.dspnet.dk

Dato: 6.5.2011, kl. 10-19 & 7.5. kl. 9-15 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev, Christian Holt, Kirsten Isager og Marianne Koch Uhre Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Lederuddannelse, fortsat (Slagelse)

TandlĂŚgeoverenskomsten

PĂĽ forkant med funktionen

Dato: 29.4.2011, kl. 10-18 & 30.4., kl. 9-16 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og Jens Astrup Madsen o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

â&#x20AC;&#x201C; kort og godt (Roskilde)

Dato: 6.5.2011, kl. 9.15-15.15 Sted: DGI-byen KĂ¸benhavn ArrangĂ¸r: NFH Info: www.nfh-danmark.dk

TandlĂŚgeforeningens

Dato: 5.5.2011, kl. 10-18 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Tina Raben Skaarup, Marianne Riis og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

MAJ

Faglig temadag

Fokus pĂĽ dine medarbejderes

Dato: 6.5.2011, kl. 9.00-16.30 Sted: Charlottehaven, HjĂ¸rringgade 12C, 2100 KĂ¸benhavn Ă&#x2DC; Pris: For medlemmer 2.500,- kr.og for ikke-medlemmer 3.000,- kr. Point: 7 Tilmelding via www.tdlnet.dk eller www.tandlaegeforeningen.dk via Efteruddannelse/Kurser/Kursusoversigt

â&#x20AC;&#x201C; valg af tandfarvet protetik fravĂŚr (Roskilde)

Dato: 3.5.2011, kl. 16.30-20.00 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Jannie Arge og Sten Modvig Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Breaking news 2 dagsaktuelle morgenaviser: MesseNyt Uddeles: 7. og 8. april Deadline: 1. april Helsidesformat: b: 262 x h: 375 mm b: 295 x h: 415 mm til kant

15. april 2010

eftermidd

valgt Professo r skolen i Ă&#x2026;rhus Ann Wenzel, TandlĂŚ gesom modtag tragtede Bensow er af den efterpris.

Sundhedsministe Â&#x2018;ĆĽ Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â¤Â&#x201E;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;r Bertel Haarder har meldt sin Â&#x2C6; %Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2022; deltagelse til

NĂĽr TandlĂŚ gefore Susanne Anders ningens forman d en byder til den ofďŹ cielle ĂĽbning velkommen kan hun og af Ă&#x2026;rskursus, alle andre glĂŚde sig at en dansk over, forsker har nordisk pris. modtaget en

i farten...

Sami Akray, Plandent, tĂŚnkt sig har at udnytte de nye og stĂ¸rre omgivel ser, bl.a. til et rum for at skabe socialt messens besĂ¸gen samvĂŚr for de.

den

Ann Wenzel har vĂŚret pionĂŠr forskningen i digitale rĂ¸ntgen inden for Disputatsen systemer. fra danske sundhe 1991 var den fĂ¸rste i den dssektor, diagnostik der behand med lede mationsteknolo computerbaserede inforgier. Ă&#x2026;rhus var derfor TandlĂŚgeskole den digital radiologfĂ¸rste i verden, der indfĂ¸rte i.

menhĂŚng. Inden Â&#x160;Â&#x2014;Â? Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â?Â&#x2022; prisoverrĂŚkkels en har Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â?Â&#x201D;Â¤Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2019;Â¤ Â&#x2022;Â&#x2039;Â? Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2022; Â&#x2019;Â¤ Â&#x2020; CT-scanning Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â?ÇŁ Â&#x2018;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x192; Â&#x2021;Â&#x2013; â&#x20AC;&#x201C; anvende Â? ligt, gavnligt skadeligt for patiente eller n?

Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x201D; Â?Â? Â&#x2039; %Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022;ÇĄ Â&#x201D;Â&#x203A;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â?Â&#x153;Â&#x2021;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â§Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2039;Â?Â&#x2020; Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; Â?Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2018; ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â?Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2122;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;

2009 . 113 . 893-972

ÇŚ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2039;Â&#x2022;Â§Â&#x201D; Â?Â¤Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6; Â¤ Â&#x192;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2022;Â¤Â&#x2020;Â&#x192;Â? Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â¤Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2021;Â? Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;ÇĄ Â?Â&#x192;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â? ÇŻÂ&#x2022;Â&#x2013;Â¤Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ann Wenzel Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;ÇŻÇĄ Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; .

OKTOBER

es torsdag

30. marts 14. marts max. 195 x 272 mm

EBLADET

is overrĂŚkk

Udkommer: Deadline: Format:

TANDLĂ&#x2020;G

Torsdag den

Indstik i TandlĂŚgebladet hvis du har meget at fortĂŚlle

NR. 12

MesseNyt

Scandefa I

Fornem pr

Det billige

DIT INDSTIK

Ă&#x2026;rhus-professor Â&#x2C6;Â&#x2018;Â?Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x2019;Â¤ Â&#x2DC;Â§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2021;Â?ens forskning har Â&#x2021;Â? Â&#x2018;ĆĽ isĂŚr Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; % Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â? Â&#x192;Â?Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŁ Â&#x2DC; Â&#x2039; Â¤Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â§Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2022;Â¤Â&#x201E;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2039;Â&#x2022; gavn for patiente Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Â¤Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2020; Bertel Haarde Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; r, der tager n, at man stemt optagel men til Bella turen bruger en besestype. Center. Sundhe fra SlotsholÂ?Â&#x192;Â? Â&#x2022;Â¤ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021; ds-ministeren Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2018;Â?ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2020; ÇŚ Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x160;Â&#x192;Â? skning er Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;ÇŚ i hĂ¸j klasse Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2013; Ć¤ herhjemme. Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Â¤Â&#x201D; Â&#x2DC;Â§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2021;Â? fald har de Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2C6;ÇĄ I hvert tolv nordisk Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2020; Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; e tandlĂŚg eskoler Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2022;Â¤ Â&#x2021;Â&#x201D; %Â&#x201D;Â&#x2022;Â? Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x17D;Â¤Â&#x201D; Â?Â? Â&#x2021;Â? Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2039; Â&#x192;Â? Â&#x153;Â&#x2021;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â&#x192;Â?ÇŚ

Torben Kristens en, dansk ansvarlig for W&H Nordic, Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2026;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;ĆŞ Â&#x203A;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x2039;mener, frisk pust Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013; til messen

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 Âˇ 115 Âˇ NR. 4

TandlĂŚgeb ladet MesseNyt SĂŚrpublik ti

John T. Rossing -Andersen JTA Dental fra er sĂŚrdele s tilfreds Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2026;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Ć¤ Â&#x201D;Â&#x2021; Â¤Â&#x201D;Â&#x2022; Â?Â&#x2030; Â&#x2019;Â¤ Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;ÇŚ arealerne ud med en rigtig nye omgivel ser i C-hallen stand i .

Janne Anderse n, dansk ansvarlig for Planme ca, har taget tandlĂŚgeskolern es nye unit pact C med Comtil Scandef a.

Messepremiere for direktĂ¸r Mak Jensen og avancer ede 3D lĂ¸sning er fra 3Shape

SYNSFORS VED REGIO TYRRELSER NĂ&#x2020;R ANAL GESI FINANSKRIS EN PĂ&#x2026;VIR KER KLIN

Fokus pĂĽ dine medarbejderes fravĂŚr (Horsens)

Dato: 10.5.2011, kl. 16.30-20 ArrangĂ¸r: TandlĂŚgeforeningen Kursusgivere: Jannie Arge og Sten Modvig Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Det digitale NETop til dig der foretrĂŚkker visninger pĂĽ tandlaegebladet.dk Udkommer: Periode: Format:

dĂ¸gnet rundt 4 uger â&#x20AC;&#x201C; 10.000 visninger b: 930 x h: 180 pixels topbanner b: 140 x h: 300 pixels sidebanner

322 SERVICE KALENDER

Systematisk parodontologi, modul V (Fredericia)

Dato: 11.5.2011, kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Søren Schou, Flemming Isidor, Anne Havemose Poulsen og Eva Karring Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeoverenskomsten – kort og godt (Århus)

Dato: 12.5.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Tina Raben Skaarup, Marianne Riis og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Få styr på de omkostningskrævende konﬂikter, fortsat (Middelfart)

Dato: 25.5.2011, kl. 8.30-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Hanne Kromann og Jens Astrup Madsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Rundt om periimplantitis (Køge)

Dato: 25.5.2011, kl. 18-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Torben Thygesen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Den offentlige konference

Jens Astrup Madsen o.a. Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Protetik på implantater

Dato: 2.-4.6.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Bjarne Klausen og Norbert Gutknecht Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Gåhjemmøde 17.30-20.00 Dato: 5.4.2011 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch Klin. tandtekniker Jens Broman Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

Fokus – Rundt om periimplantitis

Tandklinikken som sorretning

(Aalborg)

Gå hjem-møde 17.30-20.00 Dato: 7.4.2011 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & Info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

JUNI Alsace (Frankrig)

Dato: 8.6.2011, kl. 18-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgivere: Torben Thygesen Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Kongres: Scandinavian Society of Periodontology

Dato: 9.-12.6.2011 Sted: Bergen, Norge Arrangør: ScSP Info: http://periodontologybergen2011.no/

KURSER UDBUDT KOMMERCIELT

2011

(Fredericia)

Dato: 27.5.2011, kl. 9-17 & 28.5. kl. 9-14 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Dorthe Houbek, Marianne Koch Uhre, Mette Krebs, Lise Norup og Lars Klingert Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeforeningens Lederuddannelse, fortsat

Dato: 28.5.2011, kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Trudslev og

APRIL

MART R S Implantater: Efter D.S.O.I. og Årskursus – Resumé og diskussion Gåhjemmøde 17.30-20.00

Dato: 30.3.2011 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Kursusleder: Tandlæge Henrik Gutte Koch Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

Ortodonti i almen praksis

Gåhjemmøde 17.30-20.00 Dato: 12.4.2011 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Specialtandlæge Michael Holmqvist Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 Kursusrejse til Island

Dato: 21.-24.4.2011 Arrangør: Tandlægenet og Elysee Dental Kursusgivere: Dr.med.dent. Bjarni Pjetursson og tandlæge Poul Cappelørn Info: www.tandlaegenet.dk og www.elysee-dental.com eller tlf. 73 404 404, e-mail: inge.temple@elysee-dental.com Æstetik ved fortandsimplantater

Dato: 29.4. 2011 Sted: Aalborg Kursusgiver: Tdl. Erik Andersen TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SERVICE 323 KALENDER

Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

MAJ Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Dato: 6.5.2011 Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 i Århus Underviser: Overtandlæge Thomas Jensen, Aalborg Sygehus Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Videregående implantatkirurgi – trin 2

Dato: 7.5.2011 Sted: Odense Kursusgiver: Led.overtdl., spec.tdl. Peter Marker Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Parodontitis-patienten i fokus

Dato: 13.5.2011 Sted: Århus Kursusgivere: Prof., ph.d., dr.odont., spec.tdl. Søren Schou, lektor, ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen

EGEN TANDLÆGEKLINIK? FÅ RÅD – HOS KROMANN REUMERT

Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Blødtvævskirurgi i forbindelse med implantatbehandling

Dato: 14. 5.2011 Sted: København Kursusgivere: Tdl. Claus Rislin og tdl. Kaspar Hermansen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

KONTAKT OS OG HØR MERE OM, HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG: Christian Jul Madsen cjm@kromannreumert.com Christian Richard Paarsgaard Ibsen cpi@kromannreumert.com

Udfordringer kan der være nok af, hvis du overvejer at få din egen tandlægeklinik. Hvordan forholder jeg mig til patienter, de ansatte og hvilke aftaler skal indgås? Alt det og meget mere kan vi hjælpe dig med – til en fast og konkurrencedygtig pris. www.kromannreumert.com/tandlægeklinik

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

324 SERVICE KALENDER

Parodontitis-

SEPTEMBER Parodontitis-patienten i fokus

Dato: 2.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Prof., ph.d., dr.odont., spec.tdl. Søren Schou, lektor, ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Arbejdskursus i implantatprotetik og -kirurgi – grundkursus i 3 trin

Dato: 9.9., 18.11., 19.11.2011 Sted: Aalborg Kursusgivere: Spec.tdl. Simon Storgård Jensen, tdl. Erik Andersen, kl.ass. Conny Petersen, kl.ass. Kristina Knudsen, kl.ass. Lis Faurholt Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

og Periimplantitis patienten

Dato: 23.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Specialtandlæge Lambros Kostopoulos, Åbyhøj Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 3.250,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Undervisere: Tandlæge Peter Lindquist og tandlæge Jan Thomsen, Colosseumklinikken, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 656,25 kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

OKTOBER Teoretisk kursus i kirurgisk

Lokal knogleopbygning i

implantologi

forbindelse

Dato: 1.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Professor, specialtandlæge Søren Hillerup, Rigshopsitalet, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

med implantatbehandling

Dato: 24.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Spec.tdl. Nino Fernandes og spec.tdl. Lars Pallesen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Tandimplantater og implantatprotetik i almen praksis – basiskursus

Dato: 27.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund

Grønlandstandplejen har brug for engagerede tandlæger. Vi byder på store faglige udfordringer med god brug for indlevelse og fantasi. Der lægges afgørende vægt på det forebyggende arbejde, og børnetandplejen er funderet på en obligatorisk cariesstrategi for børn og unge. Se mere om stillingerne på gjob.dk

gjob.dk GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

En anbefaling. Et helt liv med god mundhygiejne. Anbefaling af en Oral-B® eltandbørste er en af de bedste måder at hjælpe dine patienter til bedre oral sundhed hele livet. Det skyldes, at Oral-B® eltandbørster kan hjælpe patienter med at: s 'KFSOF Y NFSF QMBL* s 3FEVDFSF UBOEL ETCFU OEFMTF GPS BU GSFNNF TVOEU UBOEL E s 6EWJLMF CFESF C STUFWBOFS s #MJE C STUOJOH BG EFSFT U OEFS UBOEL E PH UBOEBSCFKEF

Oral-B® Det el-tandbørstemærke de ﬂeste tandlæger og tandplejere anbefaler verden over

Se ﬂere oplysninger på oralb.com

PGW-3023B

Vi fortsætter den pleje som begynder i din stol

326 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Kirurgisk tdl. Tina Noer Kirurgi: Thomas Kofod Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Fyn Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Jylland

Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 22 21 Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

IMPLANTATER

Sjælland

BIDFUNKTION

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d. Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 Sinusløft, knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. H enny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SERVICE 327 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11 Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Flemming Harder Nino Fernandes Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Implantater og ossøs rekonstruktion inkl. sinusløft.

328 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Tandlæge- & Implantatklinikken Simon Schlosser Østergade 18,4., 1100 København K Tlf: 33 12 80 83. Implantatkirurgi og protetik. www.klinikinfo.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh. Fast og aft. protetik

MOBIL IMPLANTATBEHANDLING Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 Mulighed for narkose Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Flemming Harder Nino Fernandes Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.flemmingharder.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SERVICE 329 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh. Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Jylland Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Fyn Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk Jylland

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Oral Patologisk Laboratorium

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

ORAL HISTOPATOLOGI Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

ORTODONTI

Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti

Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Klavs Fisker Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 79 72 59 88 www.kfisker.dk Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, Phd. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

330 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Kirsten Warrer, ph.d. Store Torv 16, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi

Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi Sjælland Anne Havemose-Poulsen, ph.d. Måløv Hovedgade 88 2760 Måløv Tlf. 44 97 99 09 Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi

Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik Sjælland Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Birgit Egestad Nørrebrogade 40, 2. tv. 2200 København N Tlf. 35 37 59 00 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 Jens Knudsen Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26/Fax 87 64 09 71 thomas@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz • M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SERVICE 331 TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP

Kreds 2

Kreds 6

Ulla Friberg Algade 33 4000 Roskilde Tlf. 46 35 01 28

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Kreds 3 Kreds 1 Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller Formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Dorte Jeppe-Jensen Tandlægeskolen Nørre Allé 20 2200 København NV Tlf. 35 32 65 02 Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune Tandklinikken Christianshavns Skole Prinsessegade 45 1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk

Louise Klos Anderson Vejlegade 26 4900 Nakskov Tlf. 54 92 05 13

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60 Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13

Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80 Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Kreds 4 Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02 Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63 Kreds 7 Majbritt Jensen Østerågade 20, 1. th 9000 Aalborg Tlf. 98 10 20 86

Kreds 5 Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00 Sargiz Naibin Søndergade 3 8464 Galten E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Kreds 9 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Tandlægernes Tryghedsordninger

Ved alkohol- og misbrugsproblemer IOGT Alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 alkolog Jørgen Byrgesen Tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk Ved stemningslidelser PsykiatriFonden Anne Marie Kahr Nielsen Tlf. 39 25 25 19 PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

332 SERVICE STILLINGER

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer: Henvendelse: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 5: 4/4 udkommer 20/4 Annoncer til TB 6: 26/4 udkommer 11/5 Stillinger som slås op i Tandlæge bladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder:

Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist. For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad der svarer til betalingen for 110 mm, når der henvises til en hjemmeside på internettet. Benyt Tandlægeforeningens standardkontrakter Det er fastsat ved lov, at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af Tandlægeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tand lægeforeningen parterne til at rette henvendelse til Tandlæ geforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

STILLINGSKONTROL: Stillinger mærket med ° Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra Tandlægeforen ingen, jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægt. Stillinger mærket med ✱ Tandlægeforeningen skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Tandlæger Forsvaret

Forsvaret søger 4 (5) nyuddannede tandlæger til tidsbegrænset ansættelse i perioden 1. august 2011 - 30. september 2012. Ansættelsen omfatter en militær grunduddannelse på 2 måneder herefter følger tjeneste, som tandlæge under supervision, i 12 måneder. du får her mulighed for, at arbejde som tandlæge, i moderne tandklinikker, med mange erfarne og hjælpsomme tandlægekolleger i et miljø, hvor vi lægger vægt på høj faglig kvalitet og service. du har, efter ansættelsen, mulighed for, at opnå autorisation til selvstændigt virke. Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos overtandlæge michael With på telefon 3977 1292. Ansøgningsfrist 12. april 2011.

Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger ca. 25.000 mænd og kvinder – med og uden uniform. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i danmark.

Læs mere på JOB-I-FOrsVAreT.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SERVICE 333 STILLINGER

UNIVERSITETET I TROMSØ UiT, NORgE

Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, tandlægestuderende (som har bestået 8. sem.) og tandplejerstuderende (som har bestået 4. sem.), der vil arbejde frivilligt og ulønnet for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattigste lande.

Det helsevitenskapelige fakultet, Institutt for klinisk odontologi: Førsteamanuensis/førstelektor/universitetslektor ved Tannpleierutdanningen Nærmere oppl. ved instituttleder Ulf Ørtengren, tlf. +47 77649120/- 94827127 (ulf.ortengren@uit.no), kontorsjef Rita Johansen, tlf. +47 77649110/- 41206685 (rita.johansen@uit.no) eller fagansvarlig tannpleierutdanningen Randi Irene Gilje, tlf. +47 77660620/93029429 (randi.gilje@uit.no)

Foreløbige projektuger: Peru: Uge 27-28 Filippinerne: Uge 29-30 Vietnam/Cambodja: Uge 29-30 Rwanda: Uge 29-30

Fullstendig kunngjøring og elektronisk søknadsskjema på: www.jobbnorge.no

uit.no/tavla

Annoncer Kollegiale henvisninger vises både på TDLNET og i Tandlægebladet Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Prisen er kr. 28,00 pr. mm + moms pr. gang. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for, at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. Henvendelse til Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

jobbnorge.no

Søknadsfrist: 13.04.11 Ref: 2011/21

Hvad kræves der for at deltage? 1. Du skal interessere dig for tandsundheden i verdens fattigste lande. 2. Du skal være medlem af TUG. 3. Du skal udfylde og indsende en ansøgning samt bilag inkl. Certificate of Good Standing eller dokumentation for bestået teoretisk og praktisk undervisning inden ansøgningsfristen. 4. Du skal afse tid før afrejse til praktiske gøremål, bl.a. skal du selv sørge for at booke din rejse, have vaccinationerne og rejseforsikring i orden. 5. Du skal deltage i det obligatoriske introkursus den søndag den 15. maj 2011 i København. 6. Du skal i fællesskab med dine medrejsende skrive en rejsebeskrivelse samt sende minimum 10 billeder fra projektet, der skal være TUG i hænde senest fire uger efter hjemkomst.

Økonomi Projektdeltagerne betaler selv udgifter til rejse og ophold. Læs mere om betingelserne på www.tug-dk.org. Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: E-mail: tug@tug-dk.org Mærket »Ansøgning« Alle bilag skal indscannes i høj kvalitet

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

334 SERVICE KØB & SALG

KØB OG SALG

KLINIKLOKALER PÅ STRØGET TIL SALG 138 m2. lokaler på Vimmelskaftet til salg for 2.695 mio. kr. Velholdt ejendom med elevator. Ring og hør nærmere på telefon 4580 0947 eller mail annebro@webspeed.dk

Vejle by Klinik med 3 velfungerende behandlingsrum sælges. Omsætning 2,6 mio. Velegnet for tandlægeægtepar.

Ans by I moderne klinikhus på 155 m2, etableret i 1977, sælges praksis med ca. 550 reg. pt. i 2010 – hurtigst muligt. Praksis indeholder 3 beh.rum, hvoraf de 2 er fuldt mont. Ved hurtig handel kan denne praksis, med klinikhus, handles til yderst fornuftig pris.

Esbjerg – med ændrede opsigelsesvilkår: På grund af opsigelse af lejemål samt et ønske om pension efter 13 år på samme adresse ønskes praksis solgt evt. med overtagelse på sælgers klinikadresse, for derefter at overføre patienterne til egen (eller anden) praksis. Lejemålet, som ikke skal retableres ved fraflytning, ligger på velkendt adresse i Esbjerg centrum og har fået forlænget sin opsigelse/fraflytning til 1.1.2012. Der er her tale om godt 800 reg. pt., der sammen med klinikkens inventar kan erhverves til en yderst fornuftig pris for interesseret køber.

Kolding centrum Hermed udbydes dobb.praksis til salg. Evt. mulighed for overtagelse i to etaper. Praksis vil være særdeles velegnet for et ægtepar. Klinikken er etableret i eget klinikhus i lyse og moderne lokaler på meget attraktiv adresse med egne parkeringsforhold tæt ved busterminal og banegård. Klinikken har fuld digitaliseret administration, journal og rtg. inkl. OPT. En sund og veldrevet praksis med et loyalt klientel og godt potentiale for videreudvikling af implantatbehandlinger.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Randers Mindre velrenommeret 1-mands-betjent praksis med ca. 550 reg. pt., ønskes solgt snarest muligt, evt. som satellitpraksis for evt. senere overførsel til anden adresse eller for den, der vil starte i det lidt mindre. En praksis med god økonomi og som kan handles til meget fornuftig pris.

Centralt i Aalborg Veldrevet praksis med attraktiv beliggenhed i hjertet af Aalborg sælges helt eller delvist. Klinikken har et godt omdømme, særdeles gode udviklingsmuligheder og drives fra store, velindrettede lejede lokaler. Klinikken har edb-journal og digital røntgen samt et omsætningsniveau på DKK 3,6-3,7 mio. Henvendelse til statsautoriseret revisor Kai Møller, AROS Statsautoriserede revisorer, Værkmestergade 3, 4. sal, 8000 Århus C. Tlf. direkte 8620 6890, mobil 2142 9134. Tandlæge søger tandlægeklinik til overtagelse i København eller op til en afstand af en times kørsel fra København. Kontakt på tlf.: 2225 4258 eller på mail: tandkliniksoeges@gmail.com

Indryk selv din stillingsannonce – både i blad og på net. Gå ind på Dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Gør ferien sikker…

Vind

en rejse for 2 til byernes by

Husk Årsrejseforsikring! Glæd dig til Tandlægebladet 4A med Kuponhæfte og masser af nyheder fra udstillerne på Scandefa 2011. Vi ses i Bella Center 7.-9. april på Tandlægeforeningens stand i Centerhallen.

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser Efteruddannelse

336 SERVICE LEVERANDØRHENVISNINGER

BANKER LEVERANDØRHENVISNINGER Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Henvendelse:Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Pris: kr. 18,75 + moms pr. spaltemm. Farvetillæg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang. Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater – Banker – Dentallaboratorier – Hygiejne – Instrumenter – Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr – Kompressorer – Rengøring – Revision – Service & reparation – Tandplejemidler – Vikarservice – Øvrige

Finansiering af din klinik er vores speciale

ADVOKATER

Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Advokat Nikolaj Fjellvang-Sølling Ny Østergade 3, 1101 Kbh. K www.aumento.dk T: 70255770, @: nf@aumento.dk

Lad os finansiere din tandlægeklinik I vestjyskBANK har vi stor erfaring med finansiering og rådgivning af tandlægeklinikker. Er du allerede klinikejer - eller overvejer at blive det, så giv os et ring. Vi er klar til en uforpligtende snak.

Basispakken giver dig maksimal synlighed • Standardannonce under Leverandørhenvisninger et helt år • Optagelse under Leverandørregister på www.tandlaegebladet.dk • 10.000 visninger af bannerannonce på forsiden af www.tandlaegebladet.dk • Gratis årsabonnement på Tandlægebladet Og du kan opnå helt op til 33% rabat – det kalder vi synlighed for alle pengene.

Jan Nissum

Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk

Århus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

Ring til en af os! ...og få en snak om din nuværende eller kommende praksis! Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Margit Korsgaard Tlf. 9975 1299

Vil du have effektiv kontakt med et købedygtigt erhverv, så går vejen forbi Tandlægeforeningens medier. Kontakt Annoncecenter og få mere at vide.

Mette Ostersen

Skjern afdeling Tlf 96 80 25 68 hej@vestjyskbank.dk

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

5.000 tandlæger læser Tandlægebladet hver gang, bedste dækning der findes. 10.000 personer klikker ind på www.tandlaegebladet.dk hver måned. 1.800 kroner + moms er prisen for et årsabonnement på Tandlægebladet for ikke-medlemmer

Henning Jensen

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SERVICE 337 LEVERANDØRHENVISNINGER

Fyn

Søger du en ny medarbejder?

SPAR NORDS

TANDLÆGETEAM

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

www.supradent.dk

Sjælland

Jytte Blokager Spar Nord Århus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Mogens Larsen Dentallaboratorium A/S Carl Blochsvej 16 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 www.larsen-dental.dk info@larsen-dental.dk europaKroner Postboks 346 5100 Odense C Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk dkm@dkmdental.dk

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Martin Holbech Spar Nord Vejle Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk DENTALLABORATORIER Storkøbenhavn

www.sparnord.dk/tandlaege

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C

TLF.: 86 121426·/ Købmagergade 86 121417 . FAX: 86 198315 5 · 1150 København K Flügge Dental Aps SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 – eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK DK MeD Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33nORDIC 15DentAL 70 CeRtIFICAtIOn 78

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

Medlem af Danske Dental Laboratorier

NDC

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

338 SERVICE LEVERANDØRHENVISNINGER

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 8000 Århus C Tlf. 86 13 19 60 kimbay@kbd.dk

Scanline

Svingarm til fladskærm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Kunst, logo & Klinik design tandlægebladet annonce_40x20.indd Unikke helhedsløsninger

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

10/11/10 10:22:30

www.pro-visuel.dk Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

INSTRUMENTER

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

KOMPRESSORER

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR REVISION – ADMINISTRATION

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

HYGIEJNE

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14

www.pwcglobal.com/dk Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

BienAir.indd 1

06/09/07 14:40:00 TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

SERVICE 339 LEVERANDØRHENVISNINGER

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

aut. Salg, Service og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine

Bestil varer og informationspjecer til klinikken hos blumøller kundeservice,

Vikarbureauet for klinikassistenter

kontakttillid zendium professional dental om care på tlf.: 63 14 12 47 eller mail:

• Landsdækkende Vikarservice

tlf.: 76 33 94 52 – Hverdage 8-16 www.fiskers-dental.dk JTA DENTAL salg & service ApS Har du spørgsmål til vore produkter info@fiskers-dental.dk

- det handler Ventrupvej 13 C, 2670 Greve Tlf. 43 61 18 44 · Fax 43 40 44 18

Revisionscentret JTA DENTAL salg & service ApS JTA DENTAL - det handler om tillid KaVo Specialisten salg & service ApS

for læger og tandlæger

lene.heilskov@saralee.com Du kan også søge information på www.zendium.dk

• Lidt billigere

- det handler om tillid

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

KaVo Specialisten

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

professional dental care

Vesterbrogade 69 tv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00 III

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

SERVICE & REPARATION

- mere end god service...

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. a Specialværksted af roterende instrumenter s Klinikindretning VIKARSERVICE Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

• Nu også for Tandplejere

www.vikartoteket.dk

Vikarassistance og fastansættelser Klinikassistenter og Tandplejere

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Vi er leverandør af: Salg Specialværksted for reparation af roterende instrumenter · Fleksibel arbejdskraft Service til tandlægebranchen TANDPLEJEMIDLER Klinikindretning · Kvalitet til tiden TBL-055.indd 1 21/05/07 11:03:10 Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Telefon: 44 92 54 00

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Reparation af: · Konkurrencedygtige Curaden Scandic ApS Heka Planmeca KaVo m.m. priser Engtoften 11-13 Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 8260 Viby J. info@dentsupport.dk Sønderlundvej 2, 2730 Herlev info@curaden.dk www.curaden.dk www.dentsupport.dkTelefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Eurocard Tandlæge ann. 07/0

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Dentalfocus 40x60.indd 1

Stillingsannoncer i farver bliver set …

Tlf. 45 81 77 22

www.stjerne-personale.dk ̵ Vi glæder os til at høre fra dig

1 Vermundsgade 38A,stjerne.indd 2 th. 2100 Kbh. Ø · tlf. 52227020 www.dentalfocus.dk info@dentalfocus.dk

Eurocard til reduceret pris

– den rigtige medarbejder til den rigtige pris

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem

10/06/10 11.57

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park Allé 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

04/10/10 10.58

340

NÆSTE NUMMER Tema:

Mundtørhed I næste nummer sætter Tandlægebladet fokus på mundtørhed. Der bliver bl.a. sat fokus på udredning og diagnostik af den mundtørre patient samt behandlingsmuligheder. Derudover vil spytkirtlens struktur og funktion blive gennemgået både under normale og patologiske forhold.

TANDLÆGER SKAL LÆRE A AT VÆRE LEDERE Tandlægebladet ser nærmere på lederskab i næste nummer. Læs bl.a. tandlægers egne bud på, hvad godt lederskab er.

LEDELSESORDBOG Få styr på alle ledelsesbegreberne og de nye tendenser inden for ledelse.

TANDLÆGEBLADET NR. 5 UDKOMMER DEN 20. APRIL 2011

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 4

XO units â&#x20AC;&#x201C; Hvorfor nĂ¸jes, nĂĽr du har rĂĽd til det bedste

Leasing fra kun kr./dag

214

t &O n PU EFTJHOFU VOJU TPN EJOF QBUJFOUFS WJM TÂ?UUF QSJT QĂ&#x152; â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ hvad angĂĽr komfort

t &O VOJU EFS HJWFS EJH EF CFETUF FSHPOPNJTLF BSCFKETCFUJOHFMTFS

LĂŚs mere pĂĽ www.nordenta.dk

www.ivoclarvivadent.com Ivoclar Vivadent AB Representant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

/PSEFOUB " 4 r /ZEBNTWFK )Â&#x201C;SOJOH r 5MG /BWFSMBOE (MPTUSVQ r 5MG XXX OPSEFOUB EL

Tetric EvoCeram

ÂŽ

NR. 4 TANDLÆGEBLADET MARTS

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD MARTS 2011

2011 . 115 . 261-340

Ber Kim e g ndlæ

lsen the

de og

ye nn

kli

»Tandlæger får en dyb indre glæde af at gøre en forskel« Ny doktorafhandling sætter fokus på tandlægers arbejdsglæde.

ØKONOMI. Uvidenhed kan koste tandlæger dyrt CARIOLOGI. Probiotika viser spændende perspektiver

Kontakt os på 43 66 44 44 eller plandent@plandent.dk

AFGØRELSE. Tandlægekonsulenter bliver ikke inhabile

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 115