Tandlægebladet 4 - 2007 by Tandlaegebladet

EI% + × D8IKJ )''. × wI>8E> (((

;8EJB K8E;C¤><=FI<E@E>J D<;C<DJ9C8; ;8E@J? ;<EK8C AFLIE8C

KXe[c´^\jbi´b île[c´^^\j ` YXie[fdd\e Jki\jj jd`kk\i Dè`jk\i X]m`j\i Xk _aćg\ ZXeZ\igXk`\ek\i

•

1-3

CHAMPIX – et nyt receptpligtigt lægemiddel med unik virkningsmekanisme 1,2,4

•

Efter 12 uger var 44% holdt op med at ryge på CHAMPIX 1,2

– Delvis agonistisk virkning: reducerer rygetrang og abstinenser*

•

Efter 1 år var op til 23% fortsat røgfrie efter behandling med CHAMPIX 1,2

– Antagonistisk virkning: reducerer nydelsen ved rygning*

•

God sikkerheds- og toleranceproﬁl hos mere end 4000 behandlede rygere 5

Nyt receptpligtigt lægemiddel

*Baseret på MNWS (Minnesota Nicotine Withdrawal Scale), kort spørgeskema vedrørende rygetrang samt et modiﬁceret spørgeskema vedrørende cigaretevaluering. For produktinformation og referencer se side 325

VARENICLIN

Styrken til at stoppe

Ogilvy Healthworld

STYRKEN TIL AT STOPPE

Cham-06-01-32, Januar 2007

NYHED TIL RYGESTOP

@e[_fc[ =X^c`^\ Xik`bc\i )-/ Sewerin I. Øjenskader hos patienter opstået i forbindelse med tandbehandling. En oversigt. ).+ Jensen SS. Knogleerstatningsmaterialer – hvor langt er vi nået?

=X^c`^ fi`\ek\i`e^ ).+ Bef^c\\ijkXke`e^jdXk\i`Xc\i

Orientering: )/' Østergaard E, Frandsen EVG. Unit med vandreservoir og kontinuerlig tilsætning af brintoverilte til unitvandet )/) Moore R. Psychology of dental anxiety and clinical pain in social context

C\[\i f^ [\YXk Leder: )0+ Tilskud skal gives med omtanke

*'AXe\ K_fjkilg G\[\ij\e# gi`mXkXejXk kXe[c´^\1 Æ E i [\i j`[[\i kf gXk`\ek\i f^ m\ek\i# f^ [\i Xebfdd\i \e ki\[a\ jfd \i glkk\k `e[ `d\cc\d# j Y\^pe[\i jki\jje`m\Xl\k Xk jk`^\

Det kan fremkalde stress hvis man i sit job i høj grad skal skjule følelser. Og det skal tandlæger jo ofte. KXe[c´^\# DG? ?Xee\ 9\ik_\cj\e J`[\ *'*

Debat: )0- På vej imod gratis tandbehandling )0- Svar til Anne Baastrup )0. Nogle praktiserende visioner for Tandlægebladet )0/ DTF's/PFA's Erhvervsudygtighedsforsikring – socialistisk makværk? *'' Svar til Peter Michael Madsen

KXe[c´^\ f^ jXd]le[ *') *'* *'*'/ *(' *()

Tema om stress Det er »alt det andet« der stresser Voxpop Mangel på kontrol giver stress Fakta om stress Stress smitter

*(- Kort Nyt *(/ Krav til strålebehandlede ændres ikke *(0 Få information fra TMK i Århus *)' Rygeforbud på vej *)* Ny sygesikringsoverenskomst træder i kraft *)* Vigtigt at vide

J\im`Z\j`[\i *)+ ***+) *+* *+/ *+0

Navne, kalender Kollegiale henvisninger DTF’s kollegahjælp Stillinger Køb og salg, brugtbørsen Leverandørhenvisninger

265

58996_TB0407_Indhold_s265-267.in265 265

07/03/07 9:20:08

DANISH DENTAL JOURNAL NR. 4, MARTS 2006, ÅRG. 111

Foto: Nicky Bonne. Læs videre i artiklerne ”Psychology of dental anxiety and clinical pain in social context”, side 282, og ”Krav til strålebehandlede ændres ikke”, side 318, samt i temaet om tandlægestress, side 302.

Tandlægebladet er Dansk Tandlægeforenings medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Dansk Tandlægeforenings medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i Tandlægebladets artikler og debatindlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Dansk Tandlægeforenings holdninger. Tandlægebladets artikler i kategorierne faglige artikler og faglig orientering redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien tandlæge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken tandlæge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller ﬁrmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen

8ejmXij_Xm\e[\ f^ ]X^c`^$m`[\ejbXY\c`^ i\[Xbkµi1 ;fZ\ek# [i%f[fek% @Y J\n\i`e%

D8ELJBI@GKM<AC<;E@E>

8[d`e`jki\i\e[\ i\[Xbkµi1 :Xe[%dX^% :cXlj Aµi^\ej\e# \$dX`c1 Za7[k]$[b%[b%

I\[Xbk`fe\e df[kX^\i dXeljbi`gk\i k`c ( ]X^m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i le[\ijµ^\cj\i# bXjl`jk`bb\i# fm\ij`^kjXik`bc\i f^ ) ]X^c`^ fi`\ek\iè^ ]X^c`^\ Xik`bc\i fd bcè`jb\ ]fi_fc[# dµ[\i\]\iXk\i# Xlkf$ i\]\iXk\i X] X]_Xe[cè^\i# bfdd\ekXi\i# jgµi^jd c k`c ¾Jgµi^ KXe[c´^\YcX[\k½ dm% %

=Xî\[Xbk`fe1 @ejk`klkc\[\i# kXe[c´^\ Gi\Y\e ?µijk\[ 9è[jc\m# gif]\jjfi# [i%f[fek% GXcc\ ?fcdjkilg# gif]\jjfi# [i%f[fek% =c\ddè^ @j`[fi%

>\e\i\ck DXeljbi`gk\i Y\[\j è[j\e[k g 8+$Xib d\[ [fYY\ck cèa\X]jkXe[# Yi\[ m\ejki\dXi^è# ,' XejcX^ g\i cèa\ f^ dXbj`dXck ), cèa\i g\i j`[\# c\[jX^\k X] dXeljbi`gk\k g [`jb\kk\% Jbi`]kkpg\e Zfli`\i e\n \cc\i Xe[\e `bb\$gifgfik`feXc jbi`]kkpg\ Y\[\j Y\epkk\k% I\^c\ie\ ^ć[\i Xcc\ dXeljbi`gk\i m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i# dµ[\i\]\iXk\i# bfdd\ekXi\i dm% f^ _\c\ dXeljbi`gk\k èbc% ]o c`kk\iXklic`jk\i f^ Ô^lik\bjk\i %

I\[Xbk`fe X] ¾KXe[c´^\ f^ jXd]le[½1 I\[`^\i\e[\ aflieXc`jk# ZXe[%jZ`\ek%jfZ% Ki`e\ >Xe\i# \$dX`c1 k^7[k]$[b%[b# kXe[c´^\# afli$ eXc`jk N`ee`\ 9if[Xd# \$dX`c1 nY7[k]$[b%[b%

=X^m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i KXe[c´^\YcX[\k ]µc^\i [\ èk\ieXk`feXc\ glYc`bXk`feji\^c\i f^ glYc`Z\i\i j c\[\j gi`dík fi`^èXc\ XiY\a[\i% JXdk`[`^ fgkX^\j `d`[c\ik`[ [Xejb\ m\ij`fe\i X] Xik`bc\i jfd k`[c`^\i\ \i glYc`Z\i\k ` èk\i$ eXk`feXc\ k`[jjbi`]k\i j\ble[í\ glYc`bXk`fe\i % <e[\c`^ bXe Xik`bc\i \]k\i ]fil[^ \e[\ X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e glYc`Z\i\j jfd gXiXcc\cglYc`bXk`fe\i# [mj% Xk Xik`bc\ie\ glYc`Z\i\j jXdk`[`^ ` Õ\i\ [Xejb\ \cc\i efi[`jb\ ]X^k`[jjbi`]k\i% 8ik`bc\e è[c\[\j d\[ \e k`k\cj`[\# jfd k`cc`^\ jbXc ildd\ [\e bfii\bkliXejmXic`^\j X[i\jj\% G e´jk\ j`[\ ]µc^\i Xik`bc\ej ¾dXeZ_\k½ Xgg\k`km´bb\i f^ i\jld # jfd kpg`jb jbXc ]pc[\ (%''' dXbj`dld (%)'' XejcX^% ;\ ]X^m`[\ejbXY\c`^\ Xik`bc\i jbXc è[\_fc[\ \k ¾<e^c`j_ jlddXip½ [\i è[c\[\j d\[ Xik`bc\ej k`k\c g \e^\cjb% 8cc\ Ô^lik\bjk\i jbXc ]fijpe\j d\[ \e^\cjb le[\ik\bjk% C`kk\iXklic`jk\e jbXc l[]fid\j ` _\e_fc[ k`c MXeZflm\ijpjk\d\k% KXe[c´^\YcX[\k fg]fi[i\i \e[m`[\i\ Xik`b\c]fi]Xkk\i\ k`c Xk jlggc\i\ c`kk\iXklic`jk\e d\[ _\em`jeè^\i k`c èk\ie\kj`[\i# _mfi c´j\ie\ bXe è[_\ek\ p[\ic`^\i\ fgcpjeè^\i% 8ik`bc\e X]jclkk\j d\[ ]fi]Xkk\ifgcpjeè^\i eXme# jk`ccè^ f^ îX[\i jXdk fgcpjeè^ fd _mfi Xi$ k`bc\e l[^ i ]iX % M\[i% \bj\dgc\i g fgjk`ccè^ X] Xik`bc\i _\em`j\j ` µmi`^k k`c ]fi\^ \e[\ eldi\ X] KXe[c´^\YcX[\k% KXe[c´^\YcX[\k fgkX^\i ]fikièjm`j Xik`bc\i g [Xejb# d\e Xik`bc\i g \e^\cjb bXe fgkX^\j \]k\i ]fi$ l[^ \e[\ X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e%

8eefeZ\Z\ek\i1 8eefeZ\Z_\] D`Z_X\c C\ekq# \$dX`c1 dc7 [k]$[b%[b# D\kk\ 9cXb Fcj\e# \$dX`c1 dYf7[k]$ [b%[b# 8e\kk\ Bf]f\[# \$dX`c1 Xb7[k]$[b%[b% J\bi\kXi`Xk1 KèX 8e[\ij\e# \$dX`c1 kX7[k]$[b%[b% 8[i\jj\é[iè^\i f^ ]fij\e[\cj\1 C`jY\k_ G\[\ij\e =fc[Y\i^# \$dX`c1 cg\7[k]$[b%[b% 8[i\jj\1 KXe[c´^\YcX[\k# 8dXc`\^X[\ (.# gfjkYfbj (+*# (''+ BµY\e_Xme B% K\c\]fe .' ), .. ((# k\c\]Xo ** +/ .. *'% <$dX`c1 kY7[k]$[b%[b% @ek\ie\k1 nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b% KXe[c´^\YcX[\k l[bfdd\i d\[ (, eldi\ ic`^k% ;`jki`Yl\i\k fgcX^ g\i eldd\i1 -%)(0% D\[c\d X] ;Xejb FgcX^jbfekifc% D\[c\d X] ;Xejb =X^gi\jj\% Fgcpjeè^\i m\[i% l[XiY\a[\cj\ X] dXeljbi`gk\i# jíkipb# è[j\e[\cj\j]i`jk\i dm% bXe ] j _fj i\[Xbk`fe\e% >\e^`m\cj\ X] Xik`bc\i ]iX KXe[c´^\YcX[\k f^ nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b \i ble k`ccX[k \]k\i X]kXc\ d\[ i\[Xbk`fe\e% L[^`m\i1 ;Xejb KXe[c´^\]fi\eè^% Kipb1 ;XkXîX]% @JJE1 ''*0$0*,*

266

58996_TB0407_Indhold_s265-267.in266 266

8;I<JJ<I

;Xejb KXe[c´^\]fi\e`e^ 8dXc`\^X[\ (. GfjkYfbj (+* (''+ BµY\e_Xme B K\c\]fe .' ), .. (( K\c\]Xo .' ), (- *. @ek\ie\k1 nnn%[k]e\k%[b <$dX`c1 [k]7[k]$[b%[b K\c\]fe Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^ 0%''$(/%''# ]i\[X^ 0%''$(,%*'

;K=j Kip^_\[jfi[e`e^\i JmXe\dµcc\m\a /, )0'' ?\cc\ilg K\c\]fe *0 +- '' /' K\c\]Xo *0 +- '' // @ek\ie\k1 nnn%[k]kip^_\[%[b <$dX`c1 n\Y7[k]kip^_\[%[b K\c\]fe Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^ 0%''$(-%''# ]i\[X^ 0%''$(,%*'

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

07/03/07 9:20:09

4 * ' $* ,

*, $ / # , !. ,-+/,". . # , * ' $* , *+ . , . -$. ,* , +,* /&.-*,.$( ). ,* , (+' ). ,$ " $, *)$ !2- )/ ( !/' &6 -+6) 0$ , ,'$" , !*, ' *(! .. ,

3 $'"6)" '$"# ! -&,/ , .$) , . ,* $ , ) +*, '6) 3 ,6 $- + -!*,( 3 ) $& , . .$' # '. '' , '0$- . ) '7- + .$ ). , 3 ) !7, ) 7%)$)"--.1,& +2 ( ,& . 3 . '!,$ ,* , (+' ). ,$ " $, *)$ -6.. , - (( ) ( .$'+ -)$)"-!' &-$ ' *" -(/&& * ' *) *5 +*, '6)-+,* /&. , , *"-2 *(! .. , ) ( " . !'*.. * ' *) *5 $)"$0 $, *)$ -. ) , ) !*, *0 ,' ") 6-. .$-& , -/'. . , *" , ) )&' -. '7-)$)" .$' . "$0 + .$ ). ,) . + ,! &. -($'

58996_TB0407_Indhold_s265-267.in267 267

07/03/07 9:20:09

¥a\ejbX[\i _fj gXk`\ek\i fgjk \k ` ]fiYè[\cj\ d\[ kXe[Y\_Xe[cè^ <e fm\ij`^k @Y J\n\iè

@ \e k`[c`^\i\ Xik`b\c ` KXe[c´^\YcX[\k ( Yc\m \i$ _m\imji\cXk\i\[\ µa\ejbX[\i _fj kXe[c´^\i ^\ee\d$ ^ \k% C`^\jfd kXe[c´^\e le[\i jè \i_m\imjl[µm\cj\ \i l[jXk ]fi µa\ejbX[\i# Y\jk i f^j \e i`j`bf ]fi Xk gXk`\ek\ie\ iXdd\j X] µa\ejbX[\i ` ]fiYè[\cj\ d\[ kXe[Y\_Xe[cè^\e% ¥a\ejbX[\i bXe le[\i [X^c`^[X^j Y\_Xe[cè^jgif$ Z\[li\i è[ki´]]\ m\[ Xk [\i kXY\j èjkild\ek\i \cc\i m´jb\i e\[ ` gXk`\ek\ej µa\# \cc\i Xk µa\k iXdd\j X] gXik`bc\i ` ]fiYè[\cj\ d\[ gi´gXiXk`fe f^ ]i´jeè^ X] ]o gifk\j\i% <e jíc`^ i`j`bf ]fi µa\ejbX[\i _Xi m`jk j`^ Xk mí\ bepkk\k k`c fikf[fek`jb XggXiXkli% @ eímí\e[\ Xik`b\c ^\ee\d^ j c`kk\iXkli\e m\[i% gXk`\ekµa\ejbX[\i le[\i kXe[Y\_Xe[cè^# _\ile[\i ijX^\i# _pgg`^_\[# ]µc^\i f^ ]fi_fc[ji\^c\i%

andlæger er under deres erhvervsudøvelse udsat for en række risíci i form af øjentraumer udløst af fysiske, kemiske og/eller infektiøse traumer (1). Det sker ved at øjnene kan rammes af fremmedlegemer i forbindelse med brug af hurtigtroterende bore- og slibemaskiner samt sprøjt fra kemikalier og fra inﬁceret materiale (blod, pus, spyt). Patienten som sidder i behandlingsstolen, er udsat for stort set de samme risici som tandlægen. Desuden er børn udsat for særlige risici knyttet til hjemgivet ortodontisk apparatur. I nærværende artikel gennemgås litteraturen om patienters øjenskader i forbindelse med tandbehandling, og overvejelser om øjenbeskyttelse diskuteres. Gennemgangen omfatter eksogene, traumatisk betingede øjenskader, mens øjenskader i form af endogene påvirkninger, fx infektionsspredning, ikke omtales. Øjenskader og øjenbeskyttelse under behandling i generel anæstesi omtales heller ikke. GXk`\eki`j`bf Patienterne er under tandbehandling ligesom tandlægen udsat for en risiko for øjenskade. De partikler som udslynges fra emner der er under bearbejdning med bor og fræsere uden for patientens mund, kan ligeså vel ramme patienten som tandlægen. Patienter er desuden udsat for at instrumenter og materialer som udveksles mellem tandlæge og kliniksassistent, kan tabes og ramme patientens øjne. Yderligere kan tandlægen ved uheld utilsigtet komme til at ramme et øje på en patient med instrumenter og materialer som er beregnet på intraorale procedurer (fx injektionskanyler, bor og håndinstrumenter). Årsagen kan være uopmærksomhed hos tandlægen, men kan også være fx en afværgereaktion hos patienten. Endelig kan instrumenter og kemikalier på et instrumentbord der er placeret tæt på patientens hoved, ved et uheld væltes og rives ned over patienten. ;X^c`^[X^j gifZ\[li\i ` Xcd\e giXbj`j Farrier et al. (2) analyserede forekomsten af øjenskader der havde ramt patienter, hos 138 walisiske tandlæger. Tyve procent af de adspurgte tandlæger havde erfaring med okulære patientskader i forbindelse med dagligdags procedurer. Den hyppigste årsag var at amalgampartikler ramte øjet (52%), og de næsthyppigste årsager var øjentraumer som følge af akrylpartikler og sprøjt fra væsker. I 48% af tilfældene skete der henvisning til oftalmologisk undersøgelse og behandling, men der forekom i dette materiale ingen tilfælde af alvorlige eller langvarige skader. Der foreligger imidlertid en række kasuistikker om

268

58996_TB0407_s268-273.indd 268

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:40:23

øjenskader i forbindelse med dagligdags tandbehandling hvor følgerne har været alvorlige. Hales (3) beskrev seks tilfælde af okulære traumer under tandbehandling: 1) En 10-årig pige ramtes af et håndinstrument som tabtes ned i hendes øje, 2) en 24-årig kvinde ramtes af glassplinter og bedøvelsesvæske da en carpule eksploderede, 3) en 52-årig kvinde ramtes af partikler fra en plastrestaurering der bearbejdedes af tandlægen, 4) en 39-årig mand fik tandlægens »finger i øjet«, 5) en 16-årig dreng udviklede øjensymptomer efter lokalanalgesi, og 6) en 21-årig kvinde fik partikler fra et pudsemiddel i øjet. Følgerne var perforation af cornea, cornea-abrasion, konjunktival fremmedlegemereaktion, subkonjunktival blødning og kemisk betinget conjunctivitis. I ét tilfælde blev resultatet permanent synstab. Der foreligger flere rapporter om at tandlæger har tabt instrumenter ned i patienternes øjne (4,5), resulterende i perforationer af cornea og med omfattende infektioner med mundhulebakterier til følge. Colvin (6) beskrev en patient som under tandbehandling fik tinfluoridopløsning med en pH på 2,3 i øjet. Der opstod en lokal nekrose, men lykkeligvis ramte væsken den laterale conjunctiva, og efter operation lykkedes det at bevare normalt syn. Hyppighed Set i forhold til antallet af behandlingsseancer er alvorlige øjenskader til patienter ekstremt sjældne. Cronström et al. (7) gennemgik anmeldelser om patientskader til den svenske Patientforsikring i 1990. Der var indgivet 966 anmeldelser, hvoraf 851 kunne analyseres nærmere. De hyppigste skader omfattede rodfrakturer, parietale perforationer mv. I materialet forekom to anmeldelser om øjenskader som følge af at partikler havde ramt patientens øjne. Der foreligger ikke detaljer om alvorlighedsgraden. Antallet af anmeldelser af patientskader til Dansk Tandlægeforenings patientskadeforsikring androg i 2001-2005 i gennemsnit ca. 800 anmeldelser årligt med en jævnt stigende tendens i løbet af perioden. Af de anmeldte skader omfattede fem skader af øjnene (personlig meddelelse: Lena Hedegaard; 2006). I intet tilfælde var der tale om alvorlige skader. Der udbetaltes beløb i størrelsesordenen 500 kr for svie og smerte, men ingen menerstatninger. Detaljer fremgår af Tabel 1. Fikf[fek`jb giXbj`j De foreligger en række rapporter om øjenskader der har ramt børn i forbindelse med ortodontisk behandling. De omfatter i TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s268-273.indd 269

Tabel 1. Anmeldelser om øjenskader til Dansk Tandlægeforenings patientskadeforsikring i perioden 2000-2006. År

Hændelse

2002 Fosforsyre spildtes i et øje. Øjenskylning på klinikken og efterbehandling på sygehus. Ingen varige følger. 2003 En sonde tabtes i et øje. Læsionen blev behandlet hos læge. Der opstod synsproblemer, men fulgte ikke varigt mén. 2003 En dråbe Gluma spildtes i et øje. Efterfølgende øjenbetændelse som behandledes med skylning. 2003 Natriumhypoklorit dryppet fra handske i et øje. Intet forventet varigt mén. 2006 En dråbe plastlim spildtes i et øje ved rækning fra klinikassistent til tandlæge. Ingen supplerende oplysninger.

særdeleshed skader udløst af nakketræk, men er også set i forbindelse med dagligdags behandlingsprocedurer. Ved øjentraumer udløst af ortodontisk apparatur som er kontamineret med saliva, betyder netop den deraf følgende kontamination af øjets indre med mundhulebakterier en alvorligt komplicerende omstændighed. Risikoen for tilstødende infektion er betydelig da det indre øje fungerer som et excellent vækstmedium for mundhulebakterierne. Bekæmpelse af en opstået endophthalmitis (betændelsestilstand omfattende hele det indre øje) er ofte kompliceret og langvarig, og risikoen for dramatiske følger, fx blindhed, er til stede (8-11). Nakketræk Demontering – Afstanden mellem enderne af den indre bue i et nakketræk svarer ret nøje til patienternes pupilafstand. Der er ofte et vist spænd i buen, og buen er fæstnet med et elastisk nakkebånd. Ved demontering består en risiko for at en af enderne kan ramme et øje. Shaver (12) beskrev et tilfælde hvor en 10-årig dreng demonterede buen for at børste tænder, resulterende i en penetrerende cornea-defekt. Der opstod endophthalmitis og foretoges vitrektomi (fjernelse af glaslegemet). I de følgende måneder udvikledes en phthisis bulbi (»skrumpet øje«), og tre år efter traumet måtte øjet enukleeres. Kammann et al. (11) refererede et tilfælde hvor en 10-årig pige prøvede at aftage buen fra sit nakketræk uden at løsne nakkeremmen. Resultatet blev en perforation af sclera og en efterfølgende voldsomt forløbende endophthalmitis. Efter en omfattende og intensiv behandling med bl.a. vitrek=8>C@>< 8IK@BC<I

269

06/03/07 13:40:23

Øjenskader hos patienter

tomi måtte øjet til sidst enukleeres af frygt for en intrakraniel spredning af infektionen. Søvn – Flere tilfælde skyldes at buen i et nakketræk er løsgjort under søvn og har resulteret i et øjentraume. Booth-Mason & Birnie (10) beskrev en 12-årig pige hvor den indre bue løsnedes under søvn, og da hun drejede hovedet penetrerede trådenden hendes ene øje. Der udvikledes en nekrose af cornea og en voldsom infektion som var behandlingsrefraktær. Der indtrådte total blindhed, og da det frygtedes at infektionen ville brede sig til det raske øje, foretoges enukleering af det traumeramte øje. Blum-Hareuveni et al. (13) beskrev en 12-årig dreng som under søvn traumatiserede sit ene øje med en løsgjort bue fra sit nakketræk. Resultatet var en omfattende infektion der nødvendiggjorde vitrektomi og lensektomi (fjenelse af linsen), men synet bevaredes dog. Seel (14) oplevede en situation hvor en løsgjort bue under søvn penetrerede øjenlåget og medførte en destruktion af dele af tårekanalsystemet. I en opgørelse af 11 tilfælde af øjentraumer udløst i forbindelse med ortodontisk apparatur skyldtes tre tilfælde traumer fra nakketræk opstået under søvn (15). Tilsvarende viste en analyse af 27 tilfælde af uheld med nakketræk at 17 af uheldene var forekommet om natten under søvn, og 10 i forbindelse med aktiviteter i dagtimerne (16). Stød – En anden traumeudløsende faktor kan være at apparaturet får et utilsigtet stød af barnet selv, en kammerat eller fx et kæledyr, og »springer af« (8,9,17-19). I Samuels’ opgørelse af 11 tilfælde af øjentraumer udløst i forbindelse med ortodontisk behandling skyldtes to tilfælde stød fra kammerater (15). Holland et al. (9) beskrev to patienter på 13 år som traumatiserede øjenene da deres apparatur sprang af under leg. Af tre afﬁcerede øjne lykkedes det kun at bevare synet på ét. Chaushu et al. (17) refererede et tilfælde hvor en søster til en tiårig patient med nakketræk stødte til apparaturet som sprang af og traumatiserede øjenregionen. Resultatet blev en infraorbital absces, men der sås ingen varige følger. Manipulation af apparatur Ved tandlægens påsætning, aftagning og skift af ortodontiske elementer, især buer og fjedre, på tandklinikken er der risiko for at apparaturdele utilsigtet kan ramme patientens øjne og resultere i skader. Det samme gælder når børn skifter aftageligt apparatur. I Samuels’ opgørelse af 11 tilfælde af øjentraumer udløst i forbindelse med ortodontisk behandling opstod tre tilfælde ved barnets demontering af apparaturet (15). 270

58996_TB0407_s268-273.indd 270

Wirostko & Kivlin (20) beskrev en 17-årig dreng som ved fjernelse af en ortodontisk bue fik en 2 mm stor korneal perforation. Der fulgte en omfattende endophthalmitis, som behandledes intensivt, såvel kirurgisk som med antibiotica, gennem to mdr., og synet bevaredes. Sims et al. (21) analyserede 34 tilfælde af øjenskader på patienter opstået i ortodontisk praksis i England. Flertallet vedrørte aftagning af apparatur (39%), herefter fulgte trimning af akrylelementer (15%) og skift af buer (12%). Der forekom også to tilfælde af at ætsmidler blev spildt i en patients øje. Ingen af skaderne havde alvorlige eller langvarige følger. Hyppighed I 1982 foretoges en omfattende undersøgelse af forekomsten af øjenskader i ortodontisk praksis i USA. I en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.798 specialister blev rapporteret om 41 alvorlige skader der involverede øjnene på patienter. Hos fem patienter resulterede traumet i total blindhed, og hos to var resultatet kraftig synsnedsættelse (cit. efter (22)). I 1994 foretog Samuels & Jones (15) en rundspørge til 200 europæiske tandlægeskoler, og de fik svar fra 57. I de indkomne svar fra hhv. Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland rapporteredes om fire tilfælde hvor et øje måtte enukleeres, og to tilfælde af blindhed, alle omfattende børn i alderen 8-15 år. I en undersøgelse af erfaringer med nakketræk hos 859 ortodontister i England og Irland i 1996 havde 65% oplevet at deres patienter have berettet om at den indre bue i nakketrækket havde løsnet sig under søvn (15). Af de adspurgte havde 3,6% oplevet skader som følge af løsningen. Blandt skaderne var to øjenskader, dog ingen alvorlige. I en undersøgelse af 241 engelske ortodontispecialisters erfaring med øjenskader svarede 38% at de havde oplevet et eller flere tilfælde af øjenskader (21). I 67% af tilfældene ramte skaden personalet, og i 33% af tilfældene patienter. KXe[c´^\ij \ijkXkeè^jXejmXi I en artikel med en tandlæge og en advokat som forfattere blev tandlægers ansvar i tilfælde af (alvorlige) øjenskader hos patienter opstået under tandbehandling gennemgået. Forfatterne var ikke i tvivl om at tandlægen er fuldt ansvarlig idet risikoen er kendt og skaden afværgelig ved passende forholdsregler der hverken er komplicerede, tidsrøvende eller kostbare (23). Der foreligger en meddelelse fra 1970 om en tandlæge som forårsagede permanent øjenskade hos en barnepatient ved tab af et instrument, og som blev pålagt en bøde på 27.000 USD (3). TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:40:24

I Danmark dækkes patientskader, også hændelige, i primærsektoren af Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring efter lov om patientforsikring. 9\_Xe[cè^ Ved kemisk beskadigelse af øjet anbefales omgående skylning med fysiologisk saltvand (0,9%) eller sterilt vand, der fortsættes i 15-20 min. Eventuelle kontaktlinser fjernes forinden (6,21,24). Hvis et fremmedlegeme ikke forsvinder ved normal blinkerefleks, eller hvis der er mistanke om cornea-læsion, bør der henvises til oftalmolog. Der er rapporteret tilfælde hvor selv en cornea-perforation kun har medført begrænsede subjektive symptomer og oftalmologisk behandling derfor er udskudt (9,12). Baseret på sådanne erfaringer bør der straks søges speciallægehjælp. Ved traumer som medfører evident korneal perforation, må der omgående søges hospitals- eller speciallægehjælp. Enhver forsinkelse af behandlingen betyder en alvorlig forværring af prognosen for helbredelse (25). Pga. den overhængende risiko for udvikling af endophthalmitis som følge af infektion med mundhulebakterier skal der indledes omgående, massiv og selektiv antibiotikabehandling (20). En bakteriel infektion af corpus vitreum kan resultere i en purulent udvikling, som indebærer en dårlig synsprognose og kræver akut vitrektomi (25). Under transport til oftalmologisk klinik bør det ramte øje beskyttes med en steril tampon (21). Den oftalmoloigiske behandling afhænger af læsionens art og det videre forløb, men behandlingen strækker sig ofte over uger og måneder. =fi_fc[ji\^c\i Almindelig tandbehandling Firhændig tandbehandling, liggende positionering af patienten og et svingbord placeret tæt hen over patienten rummer en risiko for øjentraumer. Tandlægen bør ved firhændig tandbehandling såvidt muligt undgå udveksling af instrumenter hen over patientens hoved. Udveksling, især af skarpe og spidse instrumenter, injektionssprøjter mv., bør foregå bag om patienten eller hen over patientens bryst (26,27). Det samme gælder ved rækning af ætsende midler. Fræsning og slibning af fx proteser og skinner bør ske i afstand fra patientens hoved (27). Desuden anbefales det bredt at patienterne øjenbeskyttes under de fleste behandlingsprocedurer (3,6,26). At bede patienterne lukke øjnene anses for en naiv forholdsregel (28). Hvis patienterne bærer briller, er det mange steder alTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s268-273.indd 271

mindeligt at patienten bedes lægge brillerne (29,30), idet de kan være i vejen for tandlægen, men fra mange sider anbefales netop at patienterne opfordres til at beholde brillerne på af beskyttelsesmæssige hensyn (23,27,28,31). Tandlæger som beder patienterne tage egne briller af under behandling, har været spurgt om deres motiveringer herfor, som bl.a. lød: »Patienterne ville ellers blive foruroligede« og »Jeg kunne komme til at støde til brillen som kunne tabes og gå i stykker« (28). Kontaktlinser er uden beskyttende virkning, og der sættes fra mange sider spørgsmålstegn ved effektiviteten af almindelige brillers beskyttende virkning, således at brug af beskyttelsesbriller med sideskjold anbefales (32). Udbredelse – En rundspørge til 16 tandlægeskoler i England viste at på otte skoler var beskyttelse af patienternes øjne obligatorisk, på syv skoler blev beskyttelse anbefalet, og på én var der ingen politik (32). Casey & Casey (29) foretog en rundspørge til 55 canadiske tandlægeskoler om rutiner for beskyttelse af patienternes øjne. Kun på 13% beskyttede man patienternes øjne, og på 45% af skolerne blev patienter som bar briller, ligefrem bedt om at tage dem af under behandlingen. I en undersøgelse fra New Zealand omfattende 878 praksisser oplystes at i 16% anvendtes øjenbeskyttelse ved alle procedurer, i 38% ved særlige procedurer og i 54% ﬁk patienterne tilbudt øjenbeskyttelse hvis de ikke i forvejen bar briller (33). I en nyligt publiceret undersøgelse fra 2006 af 138 walisiske tandlægers behandlingsrutiner oplystes at de anvendte øjenbeskyttelse til 66% af de voksne patienter og til 52% af børnepatienterne (2). Ortodontisk behandling En gennemgang af litteraturen viser at uheld med ortodontisk apparatur hidtil har udgjort den største risiko for alvorlige øjenskader til patienter. Risikoen knytter sig især til brug af nakketræk, og visse ortodontister gør ekstra meget ud af kontrollen med om apparaturet kan løsnes om natten, og instruerer patienterne i at hvis et apparatur har løsnet sig da ikke at anvende det igen før det er justeret af specialtandlægen (20,34,35). Det er anbefalet at børnene ikke deltager i leg eller sport med apparaturet på (12), og endog at børnene tager beskyttelsesbriller på når de demonterer buen i nakketrækket (20). Visse ortodontister har fundet risikoen ved brug af nakketræk så alvorlig at de har afstået fra overhovedet at anvende denne behandlingsmetode (22). Der er angivet en række modiﬁkationer af nakketræk=8>C@>< 8IK@BC<I

271

06/03/07 13:40:24

Øjenskader hos patienter

=XbkXYfbj ¥a\ejbX[\i k`c gXk`\ek\i l[cµjk X] ]pj`jb\ f^ b\d`jb\ kiXld\i ]fi\bfdd\i _pgg`^k ` [X^c`^[X^j kXe[c´^\$ Y\_Xe[cè^# d\e \i ` cXe^k [\ Õ\jk\ k`c]ć[\ l[\e Xc$ mfic`^\ bfej\bm\ej\i% @ jíc`^\ k`c]ć[\ bXe j`klXk`fe\e _Xm\ Xcmfic`^\ ]µc^\i f^ ` míjk\ ]Xc[ d\[]µi\ Ycè[_\[% I`j`bf\e \i [f^ [f^ \bjki\dk cXm% Kif[j [\e cXm\ i`j`bf XeY\]Xc\j µa\eY\jbpkk\cj\ k`c gX$ k`\ek\ie\ ]iX dXe^\ j`[\i% ¥ae\e\ bXe Y\jbpkk\j d\[ jíc`^\ Y\jbpkk\cj\jYi`cc\i# f^ gXk`\ek\i [\i Yí\i Yi`cc\i# Yµi `bb\ kX^\ [`jj\ X] le[\i kXe[Y\_Xe[cè^% ?`jkfi`jb _Xi fikf[fek`jb eXbb\ki´b d\[]µik Xcmfic`$ ^\ µa\ekiXld\i d\[ [pYk kiX^`jb\ ]µc^\i ` ]fid X] Ycè[_\[ f^ \elbc\\iè^ X] µa\k _fj Yµie f^ le^\% G^X% i`j`bf ]fi l[m`bcè^ X] \e[fg_k_Xcd`k`j# [\i i\$ gi´j\ek\i\i \e Xcmfic`^ bfdgc`bXk`fe m\[ µa\ekiXl$ d\i# Yµi gXk`\ek\i fd^ \e[\ _\em`j\j k`c f]kXcdfcf$ ^`jb le[\ijµ^\cj\ m\[ Ycfk d`jkXeb\ fd g\e\ki\i\e$ [\ µa\ekiXld\i ` kXe[c´^\giXbj`j%

kets dele, herunder at forsyne perifere trådender med plastbeskyttelse, undgå frie trådafslutninger og sikre utilsigtet demontering (10,14,18,36,37). Postlewaite (38) og Stafford et al. (39) testede en række fabrikater af nakketræk og analyserede forskelle i mekaniske egenskaber som havde betydning for risikoen for øjenskader, og der er i litteraturen foreslået diverse modiﬁkationer af apparaturet mhp. at reducere risikoen for traumer (12,14,36-38,40). Samuels et al. (35) konstruerede et nakketræk med en låsemekanisme, og ved afprøvning på 697 patienter forekom løsning af apparaturet under søvn kun i 1% af tilfældene. Udbredelse – Sims et al. (21) undersøgte behandlingsrutinerne mht. brug af øjenbeskyttelse i ortodontisk praksis i England. Af 241 ortodontister angav 64% at de altid eller næsten altid beskyttede børnenes øjne under behandling, mens 28% oplyste at de ingen beskyttelse foretog; 8% afgav ingen svar. GXk`\ek\ie\j _fc[e`e^\i Den almindelige patient er formentlig uvidende om risikoen for øjenskader i forbindelse med tandlægebehandling og har som følge deraf ingen holdning til øjenbeskyttelse. I en spørgeskemaundersøgelse omfattende 1.081 patienter i tandlægepraksis i Ohio og Texas stilledes bl.a. spørgsmål om patienternes egne ønsker mht. at bære øjenbeskyt272

58996_TB0407_s268-273.indd 272

telse under behandling. Kun 19% foretrak dette, mens 39% ikke ønskede det, og 39% ikke havde nogen holdning til spørgsmålet (41). ;`jbljj`fe Af de refererede undersøgelser fremgår at det er hyppigt forekommende at patienternes øjne rammes af traumer i forbindelse med dagligdags tandlægebehandling. I langt de fleste tilfælde er der dog tale om harmløse påvirkninger som har ingen eller kun betydningsløse følger. I et mindre antal tilfælde findes lægeligt tilsyn og behandling nødvendig. I sjældne tilfælde optræder imidlertid alvorlige skader, som kræver langvarige behandlinger, komplicerede operationer, og i værste tilfælde tab af synet og evt. enukleering af øjet. Et flertal af de alvorlige øjenskader er forekommet i forbindelse med ortodontisk behandling og har haft den dybt tragiske følge at visse børn er ramt af total blindhed. Man kan håbe at de seneste årtiers fokusering på netop farerne ved nakketræk og de mange forslag til modifikationer af apparaturet har ført til at alvorlige tilfælde af øjenskader ikke vil forekomme mere, men så sent som fra 1997, 1999, 2000, 2002 og 2004 foreligger rapporter om alvorlige uheld med nakketræk som medførte uoprettelige skader resulterende i enuklering af børns øjne (11,12) og omfattende tilfælde af endophthalmitis der krævede indgreb i form af vitrektomi og lensektomi (13,19,20). Der er pga. advarsler fra oftalmologisk side og tidligere erfaringer med øjenskader i forbindelse med tandbehandling anledning til at understrege nødvendigheden af ikke at afvente om »der vil ske mere«, eller at »symptomerne nok klinger af« hvis en patient har været udsat for et øjentraume ud over det bagatelagtige. Selv penetrerende skader giver ikke altid umiddelbare symptomer (5,19,35), og da en hurtig indsats kan være altafgørende for prognosen, anbefales omgående henvisning til oftalmolog. <e^c`j_ jlddXip Eye injuries occuring in patients during dental treatment. A survey Dental patients are at risk of eye injuries during dental procedures and in handling orthodontic appliences. In routine procedures foreign bodies may hit the patients’ eyes, and instrumentes and chemicals may be dropped by the personnel. Serious cases are extremely rare, but the risk is permanently present. A number of serious eye injuries, resulting in blindness and enucleation of eyes, are reported among children and adolescents wearing orthodontic headgears following accidental or incorrect removal or release during sleep. Far from all dentists protect their patients’ eyes during TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:40:25

treatment procedures, and many even ask the patients to remove glasses. Hopefully, focus on the risk of eye injuries from headgear and modiﬁcations of the applicances will reduce the number of tragic eye injuries to children in the future. C`kk\iXkli Litteraturlisten omfatter 41 numre, hvoraf 40 gengives i det følgende. Den fuldstændige litteraturliste kan rekvireres hos forfatteren. 1. Sewerin I. Erhvervsrelaterede øjenskader hos tandlæger. En oversigt. Tandlaegebladet 2007; 111: 202-11. 2. Farrier SL, Farrier JN, Gilmour ASM. Eye safety in operative dentistry – A study in general dental practice. Br Dent J 2006; 200: 218-23. 3. Hales RH. Ocular injuries sustained in the dental ofﬁce. Am J Ophthalmol 1970; 70: 221-3. 4. Seretan EL. Instrument penetrates cornea. Arch Ophthalmol 1974; 91: 519. 5. Stein RM, Cohen EJ, Lugo M. Corneal ulcer resulting from dental instrument injury. Am J Ophthalmol 1987; 103: 334-5. 6. Colvin J. Eye injuries and the dentist. Aust Dent J 1978; 23: 453-6. 7. Cronström R, Öwall B, René N. Treatment injuries in dentistry – cases from one year in the Swedish Patient Insurance Scheme. Int Dent J 1998; 48: 187-95. 8. Ruprecht KW. Schwere Augenverletzungen nach Tragen eines Headgears. Fortschr Kieferorthop 1985; 46: 498. 9. Holland GN, Wallace DA, Mondino BJ, Cole SH, Ryan SJ. Severe ocular injuries from orthodontic headgear. Arch Ophthalmol 1985; 103: 649-51. 10. Booth-Mason S, Birnie D. Penetrating eye injury from orthodontic headgear – A case report. Eur J Orthod 1988; 10: 111-4. 11. Kammann MT, Bonvin E, Robert Y, Gloor B. Unbeherrschbare Endophthalmitis nach Bulbusperforation nach unsachgemässer Handhabung eines Zahnregulierungssystems. Klin Monatsbl Augenheilkd 1997; 210: 337-8. 12. Shaver S, Gilberg SM, McCluskey S. Severe ocular injury from orthodontic headgear. Can J Ophthalmol 2000; 35: 218-21. 13. Blum-Hareuveni T, Rehany U, Rumelt S. Blinding endophthalmitis from orthodontic headgear. N Engl J Med 2004; 351: 2774-5. 14. Seel D, Orth D. Extra oral hazards of extra oral traction. Br J Orthod 1980; 7: 53. 15. Samuels RHA, Jones ML. Orthodontic facebow injuries and safety equipment. Eur J Orthod 1994; 16: 385-94. 16. Samuels RHA, Willner F, Knox J, Jones ML. A national survey of orthodontic facebow injuries in the UK and Eire. Br J Orthod 1996; 23: 11-20. 17. Chaushu G, Chaushu S, Weinberger T. Infraorbital abscess from orthodontic headgear. Am J Orthod Dentofac Orthop 1997; 112: 364-6. 18. Brezniak N, Wasserstein A, Shmuel E. Prevention of third-party eye injuries from outer facebows. J Clin Orthod 1998; 32: 230-1. 19. Zamir E, Hema Y, Zauberman H. Traumatic Streptococcus viridans endophthalmitis after penetrating ocular injury from orthodontic headgear. J Pediatr Ophthalmol Strabismus 1999; 36: 224-5.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s268-273.indd 273

20. Wirostko WJ, Kivlin JD. Successful treatment of orthodonticassociated traumatic endophthalmitis. Am J Ophthalmol 2002; 134: 449-50. 21. Sims APT, Roberts-Harry TJ, Roberts-Harry DP. The incidence and prevention of ocular injuries in orthodontic practice. Br J Orthod 1993; 20: 339-43. 22. Mars M. Orthodontic facebow injuries. Br J Orthod 1995; 22: 207. 23. Gregg B, Davies J. Malpractice. A case for safety glasses. J Canad Dent Assoc 1986: 7: 583-5. 24. Samways H. Health and safety. In: Ireland R, editor. Clinical textbook of dental hygiene and therapy. Oxford: Blackwell Munksgaard; 2006. 25. Bek T, Ehlers N. Corpus vitreum. Glaslegemet. I: Høvding G, Bertelsen T, Bek T, Ehlers N, Fagerholm P, red. Oftalmologi. Nordisk lærebok og atlas. Bergen: John Grieg Grafisk AS; 2004. p. 215-8. 26. Cooley RL, Cottingham AJ, Abrams H, Barkmeier WW. Ocular injuries sustained in the dental office: methods of detection, treatment, and prevention. J Am Dent Assoc 1978; 97: 985-8. 27. Bezan D, Bezan K. Prevention of eye injuries in the dental office. J Am Optometr Assoc 1988; 12: 929-34. 28. Hardwick FK. Eye protection in the dental surgery. J Dent Assoc S Afr 1982; 37: 29-33. 29. Casey DM, Casey EP. Patient eye protection in the dental office. NY State Dent J 1979; 45: 460-3. 30. Stokes AN, Burton JF, Beale RR. Eye protection in dental practice. N Z Dent J 1990; 86: 14-5. 31. Hartley JL. Eye and facial injuries resulting from dental procedures. Dent Clin North Am 1978; 22: 505-15. 32. Roberts-Harry TJ, Cass AE, Jagger JD. Ocular injury and infection in dental practice. A survey and a review of the literature. Br Dent J 1991; 170: 20-2. 33. Treasure P, Treasure ET. Survey of infection control procedures in New Zealand dental practices. Int Dent J 1994; 44: 342-8. 34. Isaacson KG. Orthodontic facebow injuries. Br J Orthod 1995; 22: 381. 35. Samuels R, O’Neill J, Bhavra G, Hills D, Thomas P, Hug H, et al. A clinical evaluation of a locking orthodontic facebow. Am J Orthod Dentofac Orthop 2000; 117: 344-50. 36. Trayfoot JM. Headgear safety. Br Dent J 1996; 181: 265-6. 37. Travess H, Roberts-Harry D, Sandy J. Orthodontics. Part 6: Risks in orthodontic treatment. Br Dent J 2004; 196: 71-7. 38. Postlewaite K. The range and effectiveness of safety headgear products. Eur J Orthod 1989; 11: 228-34. 39. Stafford GD, Caputo AA, Turley PK. Characteristics of headgear release mechanisms: Safety implications. Angle Orthod 1998; 68: 319-26. 40. Samuels RHA. A new locking facebow. J Clin Orthod 1997; 31: 24-7.

=fi]Xkk\i Ib Sewerin, docent, dr.odont. Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Komplikationer Oftalmologi Patientklager

=8>C@>< 8IK@BC<I

273

06/03/07 13:40:25

Bef^c\\ijkXke`e^j$ dXk\i`Xc\i Æ _mfi cXe^k \i m` e \k6 J`dfe Jkfi^ i[ A\ej\e

8lkfcf^ bef^c\ Y\kiX^k\j ]fikjXk jfd ^lc[jkXe[Xi[\e

ennem det sidste århundrede er det i stigende grad blevet muligt at rekonstruere tabt knogle når den faciale kontur/kontinuitet skal genoprettes, eller når knoglemængden eller -kvaliteten er for ringe til indsættelse af dentale implantater i korrekt position for den protetiske rehabilitering. Selvom overlevelsen af implantater i genopbygget knogle er sammenlignelig med den for implantater indsat i knogle, hvor ossøs rekonstruktion ikke har været nødvendig (1), er det fortsat en stor faglig udfordring at sikre funktion, æstetik samt stabilitet af de periimplantære væv på langt sigt (2).

m\[ fjjµj i\bfejkilbk`fe% ;X Xem\e[\cj\ X] Xlkfcf^ bef^c\ `d`[c\ik`[ \i Y\_´]k\k d\[ \e i´bb\ lc\dg\i# \i [\i [\ j\e\jk\ *'$+' i ]fi\^ \k \e èk\ej jµ^\e \]k\i [\k `[\\cc\ Xck\ieXk`m% @ eímí\e[\ fm\ij`^k i\[\^µi\j [\i bfik ]fi _mfi m` \i e \k k`c ` [X^# jXdk _m`cb\ l[]fi[iè^\i m` ]fikjXk jk i fm\i ]fi Y [\ g bfik f^ g cé^\i\ j`^k%

8ik`bc\e \i YXj\i\k g \e Xik`b\c jfd k`[c`^\i\ _Xi m´i\k glY$ c`Z\i\k ` =fild @dgcXekfcf^`Zld )''-2 ) ) 1 --$0%

274

58996_TB0407_s274-279.indd 274

8lkfcf^ bef^c\ Æ ^lc[jkXe[Xi[\e ` ]fiYè[\cj\ d\[ bef^c\i\^\e\iXk`fe Autolog knogle fra intra- og ekstraorale donorsteder har i de seneste mange år været betragtet som reference-materialet i forbindelse med rekonstruktion af tabt knogle (3). Transplantation af autolog knogle inkluderer osteogene celler, osteoinduktive molekyler samt et osteokonduktivt stillads, hvorpå den nydannede knogle kan aflejres (4). Dets osteogene potentiale sikrer knogledannelse ved selv betydelige knogledeficit, og det er veldokumenteret i kliniske langtidsundersøgelser at der kan opnås en forudsigelig funktionel stabilitet af dentale implantater indsat i rekonstrueret knogle (1,5). Autolog knogle kan imidlertid udvise en betragtelig resorption på mere end 50% af det oprindeligt opbyggede volumen (3,6), hvilket kan gøre resultatet af selve rekonstruktionen noget uforudsigelig. Derudover nødvendiggør høsten af autolog knogle ofte endnu et kirurgisk felt, hvilket kan medføre betragtelig morbiditet, særlig ved ekstraorale donorregioner. Såfremt transplantatet udtages som en blok, vil revaskulariseringen og det osteokonduktive potentiale kunne øges ved at det partikuleres i en knoglemølle (5,7). Parallelt hermed vil den mekaniske stabilitet imidlertid mindskes, og resorptionstendensen øges (5). Endvidere medfører den mekaniske bearbejdelse af knogletransplantatet i knoglemøllen et fald i antallet af osteogene celler (7). De ønskede karakteristika for knogletransplantatet må således afvejes i den enkelte kliniske situation. ;\k `[\\cc\ bef^c\\ijkXkeè^jdXk\i`Xc\ Når man leder efter det ideelle knogleerstatningsmateriale, er det afgørende at være bevidst om de vidt forskellige indikationer for knogleregeneration. Spektret strækker sig fra defekter med optimalt ossøst helingspotentiale, såsom mindre periimplantære defekter, ekstraktionsalveoler eller cystekaviteter, til situationer hvor større dele af ansigtsskelettet skal genopbygges som følge af alvorlige traumer, TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:42:19

Klassifikation af knogleerstatningsmaterialer

Allogen (samme art)

FDBA

DFDBA

Xenogen (anden art) Bovin

FFB

Alloplastisk (syntetisk) Alger

Koraller

FDBA: frysetørret knogleallograft DFDBA: demineraliseret frysetørret knogleallograft FFB: frisk frosset knogle

CaP

Polymerer

Bioglas

CaP: calciumfosfat

Fig. 1. Klassiﬁkation af knogleerstatningsmaterialer Fig. 1. Classiﬁcation of bone substitutes

tumorbetingede resektioner eller osteoradionekroser – situationer hvor kroppens biologiske helingspotentiale bliver udfordret til det yderste. Med dette for øje er det ikke overraskende at der ikke eksisterer ét enkelt ideelt knogleerstatningsmateriale. Selv autolog knogle – guldstandarden – kan som beskrevet ovenfor ikke betragtes som ideelt pga. morbiditet, resorptionstendens og begrænset tilgængelighed (Fig. 1). JkXklj m\[i% bef^c\\ijkXke`e^jdXk\i`Xc\i Knogleforskere har de sidste 30-40 år ledt efter et materiale der kunne reducere eller om muligt helt eliminere ulemperne ved autologe knogletransplantater. Uanset indikationen skal et knogleerstatningsmateriale være sikkert og biokompatibelt således at der absolut ingen risiko er for overførsel af sygdomme eller immunologiske reaktioner. Geometrien af materialet skal være attraktiv for indvækst af blodkar, som er afgørende for den senere knogledannelse. Dette betyder at materialet ikke blot skal være porøst, men også at porerne skal være indbyrdes forbundne. Der har været divergerende opfattelser af den optimale porestørrelse, men der synes i dag at være enighed om at denne ligger et sted imellem 100 og 500 μm (8). Materialets overﬂadeegenskaber er særdeles vigtige for den initiale adsorption af proteiner og tilhæftningen af osteoblaster/osteoklaster og dermed for den senere direkte apposition af nydannet knogle (osteokonduktion), hvilket TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s274-279.indd 275

også understøttes af de seneste års forskning i optimering af titanimplantatoverflader (9,10). Overfladeegenskaberne bestemmes af materialets kemiske sammensætning, mikroporøsitet, overfladeruhed, krystallinitet, og krystalstørrelse (Fig. 2). Endelig skal materialets håndteringsegenskaber facilitere den kliniske applikation. Yderligere fordelagtige materialekarakteristika afhænger af den kliniske indikation. Hvis der fx bygges op i områder hvor der senere planlægges implantatindsættelse, bør materialet resorberes i takt med indvæksten af nydannet knogle, således at implantatet ved indsættelsen udelukkende er omgivet af vital knogle. I andre situationer kan det være en fordel at materialet udviser langsom eller sågar ingen resorption. Dette er ofte tilfældet i æstetisk krævende områder hvor knogleerstatningsmaterialet anvendes til at reetablere konturen af den faciale processus alveolaris. Ved denne anvendelse fungerer materialet som resorptionsbarriere mhp. at opretholde støtten af blødtvævene for derved at øge stabiliteten af gingivaniveauet på langt sigt (2). 8ccf^\e\ bef^c\\ijkXkeè^jdXk\i`Xc\i Allotransplantater er knogle fra et andet individ inden for samme art. De opbevares oftest i knoglebanker og finder anvendelse som frisk frosset knogle (FFB), frysetørret knogleallotransplantat (FDBA) eller demineraliseret frysetørret knogleallotransplantat (DFDBA). FFB benyttes sjæl=8>C@>< 8IK@BC<I

275

06/03/07 13:42:20

Knogleerstatningsmaterialer

dent pga. betydelig risiko for immunologiske reaktioner samt overførsel af smitte, hvorimod anvendelsen af FDBA og DFDBA medfører væsentligt reduceret immunologisk respons og risiko for smitteoverførsel (11). FDBA og DFDBA er biokompatible og indeholder osteoinduktive molekyler som BMP’er (12). Histologisk er det dokumenteret at allotransplantater bliver indlejret i knogle, hvilket indikerer osteokonduktive egenskaber. Den kliniske relevans af det osteoinduktive potentiale er imidlertid fortsat tvivlsom (13). Allotransplantater finder udbredt anvendelse i USA, mens lovgivningen i de fleste europæiske lande begrænser muligheden for opsamling og lagring af human knogle og dermed også den kliniske anvendelse. O\ef^\e\ bef^c\\ijkXkeè^jdXk\i`Xc\i Xenogene knogleerstatningsmaterialer er deriveret fra dyr eller består af knoglelignende mineraler, som typisk er udvundet fra kalcificerende koraller eller alger (14,15). Bovin knogle, hvor alt organisk materiale er ekstraheret (som fx Bio-Oss®), har været særligt intensivt undersøgt i adskillige dyreeksperimentelle og kliniske undersøgelser. Generelt betragtes xenogene knogleerstatningsmaterialer som biokompatible og osteokonduktive, men det er vigtigt at 276

58996_TB0407_s274-279.indd 276

Fig. 2. SEM-billeder af forskellige knogleerstatningsmaterialer. Bemærk de forskellige overﬂadekarakteristika. A: Allogen knogle, B: Xenogen – fra bovin knogle (BioOss®), C: Alloplastisk – TCP (Cerasorb®), D: Alloplastisk – HA/TCP (Straumann Bone Ceramic®). Fig. 2. SEM pictures of different bone substitutes. Notice the different surface characteristics. A: Allograft, B: Xenogenic – bovine derived (Bio-Oss®), C: Alloplastic – TCP (Cerasorb®), D: Alloplastic – HA/TCP (Straumann Bone Ceramic®).

bemærke at fremstillingsmetoden har en væsentlig indﬂydelse på de biologiske egenskaber. To bovine knogleerstatningsmaterialer, hvor det ene er deproteiniseret ved opvarmning til høje temperaturer og det andet primært ved kemiske ekstraktionsmetoder, udviser særdeles forskellig resorptionstendens og osteokonduktive egenskaber både in vivo og in vitro (14,16). Dette afspejler formodentlig fremstillingsrelaterede forskelle i materialernes overﬂadekarakteristika. Det diskuteres fortsat hvorvidt xenogene knogleerstatningsmaterialer, og særligt de bovint deriverede, er resorbérbare eller ej (17). Det er vist in vitro at osteoklaster er i stand til at proliferere og danne resorptionslakuner på bovine knogleerstatningsmaterialer. Men sammenlignet med uforarbejdet bovin knogle er osteoklasterne reduceret i antal og størrelse, og resorptionslakunerne er mindre udtalte (16). Humane biopsier 10 år efter sinusløftprocedurer dokumenterer at partikler af bovint knogleerstatningsmateriale fortsat er til stede (17). Knogleerstatningsmaterialer udvundet fra alger synes at resorberes hurtigere end de bovine, men stadig langsommere end autolog knogle (15). Det kan således konkluderes at xenogene knogleerstatningsmaterialer må betragtes som langsomt eller ikke resorbérbare. TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:42:21

8ccfgcXjk`jb\ bef^c\\ijkXkeè^jdXk\i`Xc\i Alloplastiske knogleerstatningsmaterialer fremstilles rent syntetisk. De kan rubriceres i tre kategorier: calciumfosfater (CaP), bioaktive glasser, og polymerer. Af disse har CaP’erne, og i særlig grad hydroxylapatit (HA) og tricalciumfosfat (TCP), været grundigt undersøgt pga. deres sammensætning der ligger meget tæt op ad den uorganiske del af knogle (18). En bred vifte af denne type materialer er blevet markedsført, og de fleste er forsvundet hurtigt igen. En øget forståelse for vigtigheden af de forskellige materialekarakteristika, såsom mikroporøsitet, krystallinitet, krystalstørrelse og overfladeruhed har hjulpet os til at forstå hvorfor materialer med identisk kemisk sammensætning og makromorfologi kan opføre sig så biologisk forskelligt in vivo. Generelt betragtet kan HA betragtes som ikke-resorbérbart, mens TCP resorberes relativt hurtigt. En høj resorptionsrate kan være en fordel i defekter med et højt osteogent potentiale som fx intraossøse defekter (18,19). I defekttyper med reduceret knoglehelingspotentiale, som det fx er tilfældet ved laterale og i særlig grad ved vertikale knoglegenopbygninger, kan der med fordel anvendes materialer med en lavere resorptionsrate. Dette vil sikre en længerevarende pladsholdende kapacitet, hvilket kan guide indvæksten af nydannet knogle, som kun kan finde sted fra de oprindelige knoglevægge. Forskellige kombinationer af HA og TCP har også været undersøgt mhp. at tilpasse materialets resorptionsrate og bioaktivitet til den individuelle kliniske indikation (20). Selvom CaP’er generelt betragtes som osteokonduktive, er de ideelle overfladekarakteristika endnu ikke identificeret og reproduceret så der kan opnås en osteokonduktivitet på linje med den der ses ved anvendelse af spongiøs autolog knogle (Fig. 3). De udgør imidlertid værdifulde alternativer til klinikere og patienter der er skeptiske over for anvendelsen af materialer af allogen og xenogen oprindelse. Karakteristika for de forskellige typer knogleerstatningsmaterialer og autolog knogle er angivet i Tabel 1. Bfebclj`fe f^ g\ijg\bk`m\i Sammenfattende kan det siges at der i dag findes knogleerstatningsmaterialer som er biokompatible, sikre, med velegnet geometri, gode håndteringsegenskaber og osteokonduktivtet, hvilket gør dem til værdifulde redskaber i mange knogleregenerative procedurer. Da vi imidlertid fortsat ikke har et materiale til rådighed med osteokonduktive og osteoinduktive egenskaber på linje med autolog knogles, må det primære mål med anvendelse af knogleerstatningsmaterialer være at kompensere for autolog knogles beTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s274-279.indd 277

Fig. 3. Histologisk billede af alloplastisk knogleerstatningsmateriale (Straumann Bone Ceramic®) implanteret i en standardiseret knogledefekt i underkæben på en minigris efter en helingsperiode på 24 uger. Der ses dannelse af både woven bone og lamellær knogle direkte på overﬂaden af knogleerstatningsmaterialet (osteokonduktion). Fig. 3. Histologic picture of an alloplastic bone substitute (Straumann Bone Ceramic®) implanted into a standardized bone defect in the mandible of a minipig after 24 weeks of healing. Formation of woven bone and lamellar bone can be observed directly on the surface of the grafting material (osteoconduction).

grænsninger (morbiditet, tilgængelighed og resorptionstendens), og således bruges til forøgelse af volumen af transplantatet og fungere som resorptionsbarriere. Opgaven består nu i at videreudvikle de eksisterende knogleerstatningsmaterialer samt frembringe evidensbaserede retningslinjer for deres kliniske anvendelse mhp. at øge forudsigeligheden af den enkelte behandling. På længere sigt vil forskningen i knogleerstatningsmaterialer forhåbentligt bidrage til at øge mulighederne for behandling af tilstande som i dag kun vanskeligt lader sig behandle. Det gælder fx genopbygning af processus alveolaris i den vertikale dimension. Dette skal opnås ved dels at fokusere på yderligere optimering af de alloplastiske knogleerstatningsmaterialers egenskaber, dels at muliggøre anvendelse i kombination med bioaktive molekyler. I dag eksisterer der ikke et knogleerstatningsmateriale der kan sikre en forudsigelig adsorption og frigivelse af bioaktive molekyler i uændret form (21). Der har imidlertid været betragtelig udvikling i polymerteknologien, ved hvilken det kan sikres at det bioaktive molekyle frigives i =8>C@>< 8IK@BC<I

277

06/03/07 13:42:21

Knogleerstatningsmaterialer

Tabel 1. Egenskaber for de forskellige typer af knogleerstatningsmaterialer og autolog knogle. Egenskab

Biokompatibel Sikkerhed Velegnet geometri Favorable overﬂadeegenskaber Resorbérbarhed Mekanisk stabilitet Håndtering Tilgængelighed Osteokonduktivitet Osteoinduktivitet

Autolog

Allogen

Xenogen

Alloplastisk

Ja Ja Ja Ja Uforudsigelig Som blok God Begrænset Ja Ja

Ja Ja* Ja Ja Ja Som blok God Begrænset*** Ja Ja/Nej***

Ja Ja* Ja Ja Nej** Som blok God Ubegrænset Nej

Ja Ja Ja Nej Kan tilpasses Som blok God Ubegrænset Nej

* En teoretisk risiko for smitteoverførsel kan ikke udelukkes ** Ikke sikkert afklaret *** I Europa

relevante doser på det rigtige tidspunkt (22), men disse bærermaterialer har alle insufﬁciente mekaniske egenskaber til anvendelse i ossøs rekonstruktion. Løsningen kan være at kombinere et knogleerstatningsmateriale med dette bærermaterialebioaktive molekylekompleks. I erkendelsen af at der næppe eksisterer ét ideelt materiale til knoglegenopbygning, selv ikke autolog knogle, kan fordelen ved at have forskellige muligheder »i værkstøjskassen« være at det derved bliver muligt at tilpasse materialet til den individuelle behandling – og ikke omvendt. <e^c`j_ jlddXip Bone substitutes – how far have we come? For many years, autogenous bone from intra- and extra-oral donor sites has been considered the gold standard in osseous reconstructive surgery. Searching for the ideal bone grafting material, one has to be aware of the variety of indications for bone reconstruction. These range from the augmentation of small peri-implant defects, extraction sockets, or cyst cavities with optimal osseous healing conditions to the situations where a severe trauma or tumour resection requires reconstruction of major parts of the facial skeleton, situations where the biological healing potential is pushed to the outer limit. With this in mind, it is not surprising that the single ideal bone grafting material does not exist. Not even the gold standard – autogenous bone – can be considered ideal in every situation due to donor site morbidity, risk of resorption and limited available quantities. With the main goal of reducing or even eliminating the shortcomings of autografts, the search for a suitable bone 278

58996_TB0407_s274-279.indd 278

substitute material has been going on for the past 30-40 years. The present review presents the current status on bone substitutes, and points out the short-term and longterm challenges that we are facing. C`kk\iXkli 1. Hämmerle CHF, Jung RE, Feloutzis A. A systematic review of the survival of implants in bone sites augmented with barrier membranes (guided bone regeneration) in partially edentulous patients. J Clin Periodontol 2002; 29 Suppl 3: 226-31. 2. Buser D, Martin W, Belser UC. Optimizing esthetics for implant restorations in the anterior maxilla: Anatomic and surgical considerations. Int J Oral Maxillofac Implants 2004; 19 Suppl: 4361. 3. Hjørting-Hansen E. Bone grafting to the jaws with special reference to reconstructive preprosthetic surgery. A historical review. Mund Kiefer GesichtsChir 2002; 6: 6-14. 4. Burchardt H. The biology of bone graft repair. Clin Orthop Rel Res 1983; 174: 28-42. 5. Block MS, Kent JN. Sinus augmentation for dental implants: The use of autogenous bone. J Oral Maxillofac Surg 1997; 55: 1281-6. 6. Johansson B, Grepe A, Wannfors K, Hirsch J-M. A clinical study of changes in the volume of bone grafts in the atrophic maxilla. Dentomaxillofac Radiol 2001; 30: 157-61. 7. Pallesen L, Schou S, Aaboe M, Hjørting-Hansen E, Nattestad A, Melsen F. Inﬂuence of particle size of autogenous bone grafts on the early stages of bone regeneration: A histologic and stereologic study in rabbit calvarium. Int J Oral Maxillofac Implants 2002; 17: 498-506. 8. Springer ING, Terheyden H, Geiss S, Härle F, Hedderich J, Acil Y. Particulated bone grafts – effectiveness of bone cell supply. Clin Oral Implants Res 2004; 15: 205-12. 9. Eggli PS, Müller W, Schenk RK. Porous hydroxyapatite and tri-

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:42:22

10. 11. 12. 13.

14.

15.

16.

17.

calcium phosphate cylinders with two different pore size ranges implanted in the cancellous bone of rabbits. A comparative histomorphometric and histologic study of bone ingrowth and implant substitution. Clin Orthop Relat Res 1988; 232: 127-38. Wennerberg A. Searching for the right surface. Forum Implantologicum 2006; 2: 10-3. Schenk RK, Hjørting-Hansen E, Buser D. Bone integration of implants. Forum Implantologicum 2006; 2: 14-23. Reddi AH, Wientroub S, Muthukumaran N. Biologic principles of bone induction. Orthop Clin North Am 1987; 18: 207-12. Buser D, Hoffmann B, Bernard JP, Lussi A, Mettler D, Schenk RK. Evaluation of ﬁlling materials in membrane-protected bone defects. A comparative histomorphometric study in the mandible of miniature pigs. Clin Oral Implants Res 1998; 9: 137-50. Jensen SS, Aaboe M, Pinholt EM, Hjørting-Hansen E, Melsen F, Ruyter IE. Tissue reaction and material characteristics of four bone substitutes. Int J Oral Maxillofac Implants 1996; 11: 55-66. Ewers R. Maxilla sinus grafting with marine algae derived bone forming material: A clinical report of long-term results. J Oral Maxillofac Surg 2005; 63: 1712-23. Taylor JC, Cuff SE, Leger JPL, Morra A, Anderson GI. In vitro osteoblast resorption of bone substitute biomaterials used for implant site augmentation: A pilot study. Int J Oral Maxillofac Implants 2002; 17: 321-30. Piattelli M, Favero GA, Scarano A, Orsini G, Piattelli A. Bone

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s274-279.indd 279

18. 19.

20.

21.

22.

reactions to anorganic bovine bone (Bio-Oss) used in sinus augmentation procedures: A histologic long-term report of 20 cases in humans. Int J Oral Maxillofac Implants 1999; 14: 835-40. Bohner M. Calcium orthophosphates in medicine: From ceramics to calcium phosphate cements. Injury 2000; 31 Suppl 4: 37-47. Jensen SS, Broggini N, Hjørting-Hansen E, Schenk R, Buser D. Bone healing and graft resorption of autograft, anorganic bovine bone and H-tricalcium phosphate. A histologic and histomorphometric study in the mandibles of minipigs. Clin Oral Implants Res 2006; 17: 237-43. LeGeros RZ, Lin S, Rohanizadeh R, Mijares D, LeGeros JP. Biphasic calcium phosphate bioceramics: Preparation, properties and applications. J Mat Sci Mat Med 2003; 14: 201-9. Ziegler J, Mayr-Wohlfart U, Kessler S, Breitig D, Gunther KP. Adsorption and release properties of growth factors from biodegradable implants. J Biomed Mater Res 2002; 59: 422-8 Elbert DL, Pratt AB, Lutolf MP, Halstenberg S, Hubbell JA. Protein delivery from materials formed by self-selective conjugate addition reactions. J Control Release 2001; 76: 11-25

=fi]Xkk\i Simon Storgård Jensen, overtandlæge Kæbekirurgisk Afdeling, Glostrup Hospital, samt Department of Oral Surgery and Stomatology, University of Berne, Switzerland

=8>C@>< 8IK@BC<I

279

06/03/07 13:42:22

FI@<EK<I@E>

Le`k d\[ mXe[i\j\imfì f^ bfekèl\ic`^ k`cj´keè^ X] Yièkfm\i`ck\ k`c le`kmXe[\k <k mXe[i\j\imfì l[^µi Xck`[ \e gfk\ek`\c i`j`bf ]fi fg]fid\iè^ X] d`biffi^Xe`jd\i ` [\k i\cXk`mk jk`cc\jk \e[\ mXe[% ?mfi[Xe j`bi\i dXe ^f[ mXe[bmXc`k\k ` \e [\ekXcle`k d\[ \k mXe[i\j\imfì6

<ic`e^ ¥jk\i^XXi[ f^ <cc\e M%>% =iXe[j\e

entale units skal installeres så de ikke på nogen måde kan være årsag til forurening af drikkevandsforsyningen. Ved et pludseligt tryktab i vandforsyningen kan der ske et tilbagesug af vandet fra unittens rørsystem til det almindelige brugsvand, hvilket indebærer en risiko for at en evt. forurening af unitvandet spredes (1,2). Derfor er der i standarden om tandlægeunits (1) stillet et særligt krav til imødegåelse af dette. Problemet kan løses ved at dosere vandet til en unit fra flasker. Denne løsning indebærer dog også ulempen med at påfylde vand dagligt. En anden løsning er at etablere et trykfrit vandreservoir, hvortil det almindelige brugsvand tilføres efter behov. Vandet i reservoiret anvendes i unitten. Brugsvandet fremføres i et rør som er hævet 2 cm over vandoverfladen i reservoiret, et såkaldt »air gap«. Sker der trykfald i vandforsyningen, kan vandet i reservoiret ikke suges tilbage i vandforsyningen. Fordelen ved denne model er at man slipper for den evt. flere gange daglige vandpåfyldning af flasker. Ulempen er det stillestående vand ved stuetemperatur i reservoiret. Dette fremmer vækst af mikroorganismer. Der er i dag to fremherskende metoder til sikring af et lavt kimtal i unittens vand: 1) Regelmæssig gennemskylning af rørsystem og reservoir med desinfektionsmiddel uden for driftstiden én eller flere gange om ugen, afhængig af de valgte midler (3) og 2) kontinuerlig tilsætning af desinfektionsmidlet til unittens brugsvand. Ved den sidste metode indeholder de fleste desinfektionsmidler brintoverilte (3). =fid c Formålet med nærværende forsøg var at undersøge vandkvaliteten i en ny unit med reservoir fra XO CARE A/S, bedømt på kimtallet og forekomsten af Legionella- og Pseudomonas-bakterier. DXk\i`Xc\i f^ d\kf[\i Vandprøver på 200 ml blev taget fra trefunktionssprøjte, 280

58996_TB0407_s280-281.indd 280

airrotor, vandreservoir og vandforsyningen (ved indgangen til unit) om formiddagen mellem patientbehandlinger. Prøvetagning og behandling af prøverne i øvrigt foregik som tidligere beskrevet (4). I\jlckXk\i f^ [`jbljj`fe Kimtallet (kolonidannende enheder per ml prøve (cfu/ml)) i unitten blev fulgt over en 36-ugers-periode, først med intervaller på én uge, derefter med stigende intervaller (Fig. 1). Umiddelbart efter opstilling af unitten og montering af vandtilførsel blev de første prøver taget. Disse viste et meget højt kimtal i såvel reservoir som i prøverne fra airrotor og trefunktionssprøjte. Den indledende desinfektion af unit og reservoir med 30% hydrogenperoxid resulterede i et lavt kimtal. Kimtallet i unittens vandreservoir forblev i hele testperioden lavt og under den af The American Dental Association (ADA) foreslåede grænseværdi på 200 cfu/ml (5). I uge 1 og 14 oversteg kimtallet fra airrotorprøverne ADA’s grænseværdi. Med undtagelse af i uge 1 var der altid et lavere kimtal i prøver fra unitten end i prøver fra vandforsyningen. På trods af et relativt høje kimtal i vandforsyningen var der alligevel lave kimtal i samtlige tre prøver fra unitten i uge 0 og uge 6. Sammenfaldende med et meget højt kimtal i vandforsyningen i uge 14 sås også et højt kimtal i airrotorprøverne, men ikke i de to øvrige prøver fra unit. Det høje kimtal i airrotorprøven fra uge 14 skyldtes kolonisering med Pseudomonas, som også havde været fundet ved de to foregående prøver, om end i meget mindre antal. Der var ikke Pseudomonas i vandforsyningen. Efterfølgende rensning af unit med 30% hydrogenperoxid resulterede i eliminering af Pseudomonas. I uge 1 og uge 3 var der Legionella-bakterier i vandforsyningen med hhv. 8,8 cfu/ml og 5,3 cfu/ml. I de samme uger kunne der i unittens vandreservoir også påvises Legionella, men i meget lavere antal, hhv. 0,3 og 0,2 cfu/ml, og der var TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:43:28

FI@<EK<I@E>

+''' */'' *-''

mXe[]fijpeè^ i\j\imfì Xìifkfi ki\]lebk`fejjgiµak\

*+'' *)'' *''' )/'' )-''

Z]l&dc

)+'' ))'' )''' (/'' (-'' (+'' ()'' (''' /'' -'' +'' )'' ' $)

(

)

Fig. 1. Kimtal i dentalunit og vandforsyning.

ikke påviselige Legionella i vandprøverne fra airrotoren eller trefunktionssprøjten. Statens Serum Institut har opstillet såkaldte »reaktionsværdier« for forekomst af Legionella i varmtvandsanlæg i boliger (3). Relaterer man nærværende Legionella-tal til disse, ville Legionella-tallet i vandforsyningen udløse handlinger mhp. at nedbringe antallet, hvorimod Legionella-tallet i vandreservoiret var så lavt at man formentlig ikke ville foretage sig noget. Bfebclj`fe Det er muligt med tilsætning af passende mængde desinfektionsmiddel at opretholde et lavt kimtal i vandreservoiret til en dentalunit. Nærværende desinfektionssystem sikrede i størsteparten af tiden et lavt kimtal i unitvandet og et kimtal der var lavere end i vandforsyningen. Også Legionella-tallet kunne holdes acceptabelt lavt på trods af et højere tal i vandforsyningen. Desinfektionssystemet kunne ikke forhindre en kolonisering med Pseudomonas, men det lykkedes med en kraftig desinfektion at eliminere denne. TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s280-281.indd 281

C`kk\iXkli 1. 2.

3. 4. 5.

Dansk Standard DS/EN ISO 7494-2. Tandpleje – tandlæge unit. Del 2: Luft- og vandforsyningen. 2003-06-30. Dansk Standard DS/EN ISO 1717. Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. 2002-07-04. Frandsen EVG, Østergaard E. Unitvand – hvad kan/skal jeg gøre for at sikre kvaliteten? Tandlaegebladet 2005; 109: 1234-9. Frandsen EVG, Østergaard E, Bælum V. Vandkvaliteten i danske dentalunits. Tandlaegebladet 2003; 107: 584-91. Depaola LG, Mangan D, Mills SE, Costerton W, Barbeau J, Shearer B, et al. A review of the science regarding dental unit waterlines. J Am Dent Assoc 2002; 133: 1199-206.

=fi]Xkk\i\ Erling Østergaard1, sikkerhedsleder, og Ellen V.G. Frandsen2, lektor, dr.odont. 1 Odontologisk Institut og 2Afdeling for Oral Biologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Arbejdsmiljø Bakterieer Desinfektion

=8>C@> FI@<EK<I@E>

281

06/03/07 13:43:29

FI@<EK<I@E>

GjpZ_fcf^p f] [\ekXc Xeo`\kp Xe[ Zcè`ZXc gXè è jfZ`Xc Zfek\ok If[ Dffi\# G_%;%# ;%;%J%# n_f `j c\X[\i f] k_\ ;\ekXc G_fY`X I\j\XiZ_ Xe[ Ki\Xkd\ek :\ek\i# IfpXc ;\ekXc :fcc\^\# wi_lj# [\]\e[\[ _`j ;fZkfi f] F[fekfcf^p [`jj\ikXk`fe \ek`kc\[ ¾GjpZ_fjfZ`Xc 8jg\Zkj f] ;\ekXc 8eo`\kp Xe[ :cè`ZXc GXè G_\efd\eX½ fe ;\Z\dY\i (# )''-# Xk k_\ Le`m\ij`kp f] 8Xi_lj% K_\ ]fccfnè^ k\ok `j ]ifd k_\ _Xc] _fli c\Zkli\ ;i% Dffi\ gi\j\ek\[ Xk k_\ Y\^èeè^ f] k_\ [\]\ej\

If[ Dffi\

n this doctor of odontology dissertation, I have tried to rethink the logic of pain, fear and suffering in the very unique social environment of the dental clinic. Fortunately, the majority of dentist-patient relationships today are functional and the relief of pain and suffering has been enormously facilitated by modern dental care. However, social interactions between dentists and patients still provide a major challenge, since they are often plagued by pain or unpleasantness, anxiety reactions or other distress. The hope of the dissertation has been to address some of these problems. It’s main thesis is that we must satisfy the needs of both patients and dentists in order to provide optimal reduction of anxiety and clinical pain phenomena.

I’ll start with a history lesson about fear and pain. Then I’ll describe some statistics, characteristics and causes of dental anxiety; followed by the emotional meaning of pain and its relationship to anxiety. I’ll conclude by describing challenges facing dentists related to pain and anxiety. 8e _`jkfi`ZXc g\ijg\Zk`m\ fe ]\Xi Xe[ gX`e `e [\ek`jkip Not more than two hundred years ago dentists were often traveling »tooth drawers«, who extracted teeth before audiences in local towns and villages (1-3) and expected patients to pay for the humiliating privilege of relief from toothache (Fig. 1). In modern society, polls show that dentists are highly

Fig 1. Medieval »toothdrawer« (from Ring (3) – Courtesy Abrams. »Dentistry – An illustrated history«).

282

58996_TB0407_s282-292.indd 282

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:44:06

FI@<EK<I@E>

respected professionals and that most patients are satisfied with their own dentist (4,5). But pain of treatment and fear still seem imprinted in the collective conscience of the population to some degree or another, according to some (2,6,7). Originally, with relief of dental pains such as toothache, some inflicted treatment pain was acceptable. However, after the First World War, with increasing use of local anesthetics, patients expected more of the dentist (8,9). They were less willing to bear inflicted pain. So dentists were forced to become more aware of patients’ feelings to an even greater degree (8). The advent of the airotor drill in 1957 reduced the amount of unpleasantness associated with tooth drilling by conventional dental drills (1), but then again, patients paradoxically began to expect more about the way they were treated. In the 1960s and 70s, patients became increasingly skeptical about the authority of dentists. Anxiety and pain perhaps became an unconscious power leverage in the relationship (9). Also, spectacular images of dentistry and dental victims appeared in books and films reminiscent of »tooth drawers«, e.g. the images of the ex-Nazi dentist Szell (actor Laurence Olivier) who tortures Babe (Dustin Hoffman) in the film »Marathon Man«, (7) or the sadistic dentist Orin Scovilla with actor Steve Martin in »Little Shop of Horrors« (6,7). One study (7) looked at 16 movies (including these two) and six American television series from 1932 to 1992 depicting dentists. With few exceptions, they displayed dentistry and dentists as sadistic or as figures of humor and derision, where humor is seen as comic relief and society laughs at and ridicules its fears by exaggeration and parody (Fig. 2). Even though these images may be unfair to dentists, given all the great accomplishments of the profession in reducing disease, pain and suffering throughout time, they guide and shape beliefs and expectations of many patients and dentists yet today, especially those related to intense and undeniable dental anxiety.

8Yflk [\ek`jkjË glYc`Z `dX^\ Xe[ gXk`\ekjË gX`e k_i\j_fc[j `j k_`j mXclXYc\ k_fl^_k1

¾N_XkËj ^ff[ ]fi k_\ gXk`\ek# Xcjf Y\e\Ôkj k_\ [\ek`jk 8e[ n_XkËj ^ff[ ]fi k_\ [\ek`jk Y\e\Ôkj k_\ gXk`\ek ½

JkXk`jk`Zj# Z_XiXZk\i`jk`Zj Xe[ ZXlj\j f] [\ekXc Xeo`\kp Patient reactions to dental treatment settings vary from slight nervousness to outright panic-like avoidance of the setting. The most intense is called phobia. American PsychiTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s282-292.indd 283

Fig 2. Cartoon portrayal of dental treatment.

atric Association’s DSM-IV criteria (10) for phobia are ... »a persistent fear in which an object or situation is avoided or endured with intense anxiety, interfering with normal routines or relationships and which is recognized by the person as unreasonable.« Here I call it and other extreme anxiety phenomena in clinical dentistry, »odontophobia«, meaning dental treatment phobia with main characteristics of intense anxiety, treatment avoidance and embarrassment, meaning shame/guilt. In Table 1 are compiled statistical rankings for common fears in the Danish population from 1992 which includes dentists or dentistry at 36% and is second after heights. A common »fear of physicians or hospitals« was only reported in 17% of the same population. Thus, it appears that dentistry is particularly fear provoking. In this dissertation, the study II (*see footnote) telephone interviews about dental anxiety in Denmark reported on a representative sample of 565 Danish adults. 4.2% were odontophobic treatment avoiders, while another 6% were moderately anxious sporadic attenders and 29.5% were »a little« or »somewhat« afraid, but often attended dental care. The 10.2% of high dental anxiety in Denmark compares well with more recent US studies reporting 10% (11) in 1998 and 12% (12) in 2005.

* The nine published articles supporting the thesis are referenced in Roman numerals (I-IX) as separate references. The dissertation text is referenced as »DA«. =8>C@> FI@<EK<I@E>

283

06/03/07 13:44:08

FI@<EK<I@E>

Table 1. Prevalence of selected fears among residents (N = 565*) of Århus, Denmark, 1992-3 (II). »Severe fear« = sum of »Very much« and »Terrified« in %. * N for some fears may not total 565 due to missing data. Level of fear (in frequencies) Type of Fear

Heights Dentists/Dentistry Death Injections Closed-in spaces Flying Blood Thunder storms Doctors/Hospitals

»Common fear« (in %)

Little

Some

Very much

Terriﬁed

93 138 90 77 74 44 54 60 50

74 33 83 32 28 32 33 23 24

60 13 24 24 16 20 12 17 17

25 9 3 11 10 10 5 1 4

44.9% 36.1% 35.8% 25.8% 22.5% 21.1% 18.6% 17.9% 17.0%

»Severe fear« (in %) 15.0% 4.0% 5.0% 6.0% 4.6% 6.0% 3.2% 3.2% 3.7%

Table 2. Logistic regression analysis: Relative strengths of characteristics by DAS fear intensity for Danish adult dentate subjects compared with »low or no anxiety« subjects (n = 487). Relative association of factors Moderate dental anxiety OR

Fear drilling Fear cleaning Fear injections Negative dentist General fear Gender (women) Low education High income Age

22.3 9.5 0.98 0.45 0.96 0.94 3.2 0.06 2.1

Extreme/phobic anxiety

95%CI

6.4 -77.5 1.8 -51.1 0.2 - 4.2 0.02-13.2 0.2 - 5.0 0.3 - 2.9 1.0 -10.8 0.01- 0.6 0.6 - 7.1

.000 .008 .981 .641 .959 .919 .058 .013 .237

95%CI

38.7 7.3 1.0 9.3 3.4 4.2 2.5 1.8 0.52

8.4-178.6 1.5- 36.8 0.2- 4.8 1.4- 60.7 0.8- 14.4 0.7- 24.7 0.6- 10.4 0.4- 9.4 0.1- 2.2

.000 .016 .991 .020 .097 .112 .210 .485 .381

Hosmer-Lemeshow statistics: (C) = 2.59, P = 0.958, 8 df., (C) = 6.2, P = 0.625, 8 df. Coding of dichotomous variables: Fear of drilling, prophylaxis, injections: 0 = little/none, 1 = very much/some; negative dentist: 0 = no, 1 = yes; general fear: 0 = no, 1 = yes; gender: 0 = men, 1 = women; education: 0 = >7yr, 1 = 7yr; Income: 0 = 180.000 DKK, 1 = >180.000 DKK; Age: 0 = 40 yr, 1 =<40 yr.

:_XiXZk\i`jk`Zj Xe[ dXe`]\jkXk`fej f] \oki\d\ fi g_fY`Z [\ekXc Xeo`\kp Characteristics of odontophobia for this sample of 565 adults were also studied. In Table 2, OR stands for odds ratio or the likelihood of an event occurring where 1 is the same as no effect. Highest signiﬁcant associations with odontophobia were fear of drilling and negative 284

58996_TB0407_s282-292.indd 284

dentist contacts, as well as avoidance of treatment, compared with low or no fear subjects (II). Moderate dental anxiety was also related to fear of drilling, but with lesser tendency to avoid treatment (OR = 6.8) (II). Thus, negative experiences with dentists was most characteristic of odontophobia, compared with lesser degrees of anxiety intensity (13-16). TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:44:08

FI@<EK<I@E>

:XljXc XjjfZ`Xk`fej f] [\ekXc Xeo`\kp Fear of negative, traumatic and/or painful experiences There is usually at least one negative experience with the dentist for about 85% of odontophobics as reported in Danish (II,(15), Swedish (13,17) and US studies (18). These experiences occur for ca. 70% in childhood (13,15,19), and are often related to pain. But several investigators (15,16,18) have shown that most bad experiences originated from dentists’ behavior. de Jongh et al. (20) recently reported that other violent or traumatic experiences in a person’s life can also signficantly influence dental anxiety. Feelings of powerlessness and embarrassment In a Danish Ph.D. clinical study (21) and in study IX, feelings of powerlessness and embarrassment in the dental treatment situation (15,22-24) were identified as the most frequent chief complaints for two samples totaling 238 interviewed odontophobics. This embarrassment was manifest at the dentist in all cases and was also apparent in other social situations. In study IX, 63% of 30 odontophobics interviewed complained of not being able to smile fully due to appearance of their teeth or hid their mouths with either hand, lip or tongue during social interactions. This embarrassment and related poor self-perceptions catalyzed treatment avoidance in a vicious circle of dental anxiety (Fig. 3). Social learning processes as etiological factors for dental anxiety Patients can learn to react to dentists and treatment through negative popular or mass media images, as described earlier (6). Propagation of negative beliefs about dentistry can predispose to dental anxiety and care avoidance. But relatively little research has been done about such beliefs. Study III aimed to expose broader social contextual levels of expectations and beliefs related to anxiety and avoidance. On a sample of 951 dental school patients in Taipei, Republic of China, and Iowa, USA, we found that high anxiety Chinese reported significantly less avoidance of appointment-making due to needle fear than did high anxiety Americans. Only Americans reported negative dentist behaviors as significantly related to anxiety and avoidance. Thus, in study III, differences in ethnic beliefs about drilling, needles and dentists and/or differences in expectations to dental procedures within health care systems were examples of the power that psychosocial variables exert on perceptions about dental anxiety. Other psychological problems complicating dental anxiety An American epidemiological study found that 22% of TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s282-292.indd 285

Fear, anxiety

Feelings of guilt, shame and inferiority

Avoidance of dental care

Deterioration of dentition Fig. 3. Vicious circle of dental anxiety (from Berggren (44)).

persons with moderate to severe dental fear also had two or more other serious fears (25), that complicated their dental anxiety. A Danish clinical study (15) indicated that up to 35% of odontophobic patients also had other symptoms of psychological distress. In study II, subjects with odontophobia (DAS ,15) were from three to six times more likely to have had other severe fears and/or psychological treatment. Thus, in many cases, qualified mental health professionals should also evaluate patients with odontophobia. A psychiatric diagnosis would help improve fit to treatment strategies and also legitimize use of optimal social, psychological and dental health care resources for this dysfunctional mental disorder. These patients namely meet resistance often times within social and health care systems, since the problem is incorrectly perceived as »self-inflicted neglect«. If there is one message that you should take home with you today, it is that it’s well-documented that, in most cases, odontophobic patients do not suffer from self-inflicted neglect, nor are they »crazy«! They have fallen into the vicious circle after having suffered, usually in their childhood, unjustly at the hands of dental personnel who haven’t cared enough or respected their personal integrity! This dissertation is, in part, dedicated to lay to rest taboos, stigmatizations or misperceptions and to right this wrong from within our profession. <dfk`feXc d\Xeè^j f] gXè Æ jfZ`Xc ]iXd\nfibj ]fi è[`m`[lXc gXè \og\i`\eZ\ Although pain is often associated with odontophobia, it is important to know about the emotional meaning of pain, especially in relation to anxiety. In everyday expe=8>C@> FI@<EK<I@E>

285

06/03/07 13:44:09

FI@<EK<I@E>

riences we may note a child running with joy or excitement who doesn’t notice a badly scuffed knee, yet will show more pain behavior in other situations such as when needing more control over parents, siblings or others. Football players may also exaggerate pain reactions to gain penalty advantages, but in some situations ironically may not notice an injury until after the game. In dentistry, some patients may react in pain to drilling in enamel, where there is little possibility for physiological pain stimulation. The pain is real to patients and should be seen as messages that they need to have some influence over their situation and expectations (26). These types of pain phenomena are examples of when emotional meaning is given to pain that affects a pain reaction (27). Many of these subjective, nonverbal expectations and beliefs about pain are learned in larger culturally defined social contexts (28). The powerful influences of social expectations and beliefs on perceptions and meaning of pain was explored in two cross-cultural studies (I and V). In study I, 85 AngloAmerican, Chinese and Scandinavian patients and dentists were interviewed and tested to describe common pains. Most pain types were universal, but some differed meaningfully by ethnicity. For example, Chinese tooth drilling sensations »suan« or sourish were not always painful, while tooth drilling was perceived as »excruciating« (dansk: ulidelig) for nearly all Americans studied. »Imagined or psychological pains« were only named by Westerners. Ethnic beliefs had significant influence on pain description regardless of dentist or patient status. In study V, interviews on an international sample of 525 dentists and patients also showed that about half of Scandinavians did not use anesthetic for proximal tooth drilling compared with 90% of Chinese and under 10% of Anglo-American patients (V). In general, the main reason for not using anesthetic was that drilling was tolerable. Danes also said that »pain-free treatment« costed extra out-ofpocket and were three times less likely to use anethesia than Swedes (V), who paid no extra. Choice to use anesthetic was predominantly decided by patients in Western practices and by dentists in Chinese settings. Presence of »suan« (non-pain sensations) was the rationale for Chinese dentists not using anesthetic for Chinese patients. Thus, use of local anesthetic differed by varying beliefs or expectations of dentists or patients due to ethnicity or health care system. These two studies demonstrated that socially learned beliefs and expectations help individuals to surmise the meaning or emotional significance of pains. These beliefs 286

58996_TB0407_s282-292.indd 286

appear somewhat automatic and subconscious and affect us all, according to our family upbringing. Of course, personal experiences can also modify pain beliefs and expectations, especially when related to strong motivators such as fear. GXè f] [\ekXc ki\Xkd\ek è i\cXk`fe kf [\ekXc Xeo`\kp Xe[ gjpZ_fcf^`ZXc kiXldX Studies by some psychologists (29) have posited that dental anxiety is primarily due to fear of pain. It is assumed that the directionality is »pain leads to anxiety«. However, many people who expect to experience pain do not report anxiety (30). So another explanation for the relationship could also be that »anxiety leads to pain or that the relationship is circular (30). In the 1980s and 90s, several studies (31-35) looked at the pain expectations of patients with anxiety compared to others. Results showed that patients with high dental anxiety overpredicted pain and focused attention on pain, which resulted in relapsing beliefs about feared situations based on memories of prior negative pain expectations or related moods and not on actual, more positive pain experiences. In other words, what they believed, regardless of good or bad experiences that they had, was most likely what they came to experience. In a clinical study, de Jongh et al. (36) further exposed that feelings of lack of control over negative thinking, was predictive of persons with high dental anxiety. In a large Canadian adult population (N = 3,055) study, Locker et al. (14) found that 75% of all subjects reported direct negative experiences at the dentist; 71% were primarily typed as painful, 23% as frightening and 9% as embarrassing. Those with painful and frightening experiences had almost ten times (OR = 9.7) greater association with high dental anxiety (DAS ,13), while those with painful and embarrassing experiences were seven times more likely (OR = 7.3). All three increased the likelihood by over twenty-two times (OR = 22.4). Later, Liddell & Locker (37) also found these associations to be powerful predictors of dental treatment avoidance. In these and other studies (15,38,39), it’s apparent that patients’ experiences of dentists’ behavior are crucial in interpreting the meaning of painful experiences and that a unidimensional »fear of pain« model for dental anxiety is oversimplified and inadequate. Subscribing to a theory about effects of iatrogenesis, which is defined as »induced or unexpected responses in the patient as a result of a doctor or dentist’s treatment« (26,40) (Figs. 4,5), could lead us to hypothesize that the same potentially painful stimulus at the hands of a kind dentist TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:44:09

FI@<EK<I@E>

Beliefs and (+) expectations

Paradoxical Placebo effects

Medical outcome

(-)

Pathology

“Nocebo” effects

Cold, distancing, noncaring dentist

Warm, friendly caring dentist Placebo effects Paradoxical nocebo effects

58996_TB0407_s282-292.indd 287

(+) Health

(-)

(placebo = »I am pleased.«), may elicit a meaningfully different patient pain reaction than with a cold, uncaring dentist (nocebo = »I am harmed.«) (V,41-43). This is based on findings in several studies (21,44,45) that the meaning of pain for odontophobics is most often associated with psychological trauma or suffering within the context of the dentist-patient-relationship, which can also include physical pain, but is consistently associated with feelings of powerlessness and victimization. For odontophobics, it is perhaps easier to convey a message that a dentist physically »hurt« them, than to try, especially as a child, to get someone to believe that they were mistreated or even assaulted by dentist or staff. The trauma may often be subtle. For example, not attempting to relieve pain brushes dangerously close to the act of willingfully inflicting it (DA). So it is most often beliefs about dentists as unscrupulous pain-inflicting experts and not just their injection syringes and dental drills, that creates a phobic aversion to treatment (DA). In fact, study treatment (VIII) results showed that decreased negative beliefs about dentists and related anxiety reduction were predictive of regular dental care habits for many remitted phobic avoiders. Although skills with anesthesia are essential, effective pain control often requires addressing the meaning of a patient’s suffering as related to their pain or anxiety reaction. Knowledge of such skills (DA,46) is not currently available at most dental or medical schools. So, are we as dentists today willTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

Fig 4. Iatrogenesis in dentistpatient relating: Relationship between beliefs/expectations and health outcomes (from Hahn & Kleinman (26,40), modiﬁed).

Fig. 5. Hypothesis: Patient anxiety/pain coping is easier with a warm, caring dentist.

=8>C@> FI@<EK<I@E>

287

06/03/07 13:44:11

FI@<EK<I@E>

! #

(05$. +($.5+ &$3( 21.,&: 536&563( 1) '(05$. +($.5+ &$3( 4:45(/ ,0$0&,$. 23(4463(4 23$&5,&( 45:.(

$',1 " (05(35$,0/(05 ),./4 .,5(3$563( 0(84

(05$. 231)(44,10$. 13*$0,;$5,10

1&,$.,;$5,10 ('6&$5,10

(.,()4 7$.6(4 $%165 2$,0 $09,(5: 23,&( $0' 5+( '(05,45 3($5/(05 /:5+4

(..18 $/,.: $0' 813-(34< &.14( )3,(0'4< %(.,()4 $ +$7( &1/2.,&$5,0* %(.,()4 24:&+1.1*:

3($5/(05 /:5+4

11 %64: 453(44(' '1/,0$5,0* 010 .,45(0,0*

1053,%65,0* )$&5134

3$6/$5,& (92(3,(0&(4 1) $.. 1'10512+1%,&4 $4 &+,.'

(.,()4 )($3 1) $65+13,5: 2$44,7,5:

(3410$. ),0$0&(4 $0' 23,13,5,(4

$5,(05 )((.4 .$&- 1) &10531. 17(3 $ 80 (/15,10$. 3($&5,104 % +( 41&,$. 4,56$5,10 ($'4 51 )((.,0*4 1)

Fig 6. Dynamic social interaction model of possible psychosocial elements inďŹ&#x201A;uencing development of extreme or phobic dental anxiety (from Moore (21), slightly modiďŹ ed).

ing to meet the challenge of understanding patient suffering and not just their pain? :_Xcc\e^\j ]XZ`e^ [\ek`jkj i\cXk\[ kf Xeo`\kp Xe[ gX`e In order to clearly understand or tackle perceptual gaps that may occur between patients and dentists, dentists need to know more about how they inďŹ&#x201A;uence the dentistpatient relationship and how they in turn are inďŹ&#x201A;uenced by the practice of dentistry, especially related to pain and anxiety. It is sort of like a complex theatre of actors, since dentist role images in society, dentistsâ&#x20AC;&#x2122; expectations and background and patient expectations and background meld together as in a huge orchestra (Fig. 6). And my dear fellow dental colleagues, we are the conductors of this orchestra and this is a responsibility that directly affects our professional image! The dentistâ&#x20AC;&#x2122;s role in dental treatment is central by default. The patient cooperates or acquiesces, recognizing a need for the dentistâ&#x20AC;&#x2122;s expertise and special skills in accomplishing demanding technical tasks (47). The dentist is also a ÂťhostÂŤ at the clinic and as such, is expected to 288

58996_TB0407_s282-292.indd 288

make the patient as comfortable as possible (47). Patients want their faith in the dentist to be conďŹ rmed and success is measured rather subjectively as patient satisfaction, with these expectations and needs (DA): 1) dentists have technical competence (although they can not objectively judge it), 2) to feel respected and safe with some control over the treatment situation, 3) relatively painfree treatment and 4) reasonable expenses. Also, for patients, the oral cavity and teeth are personal places associated with eating and communicating, as well as expressions of intimacy like kissing (49). The dentist sees this same space as a ÂťworkplaceÂŤ measured in millimeters or fractions thereof. The dentist usually expects satisfaction of the following needs: to decrease 1) time and 2) ďŹ nancial pressures of practice with at least above average ďŹ nancial status and 3) to adhere to and practice values learned in dental education and early practice years (e.g. perfectionism, Âťtime = moneyÂŤ) (DA). These can be conďŹ&#x201A;icting perspectives at times. Dentists can often be perceived as ÂťintrudersÂŤ, especially when causing pain or unpleasantness (48,49). A type of Âťnecessary dominationÂŤ TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 Âˇ 111 Âˇ NR . 4

06/03/07 13:44:12

FI@<EK<I@E>

required for the dentist to accomplish technical tasks in a timely manner is OK for the majority of patients (47,50), but odontophobic patients often describe crushing feelings of powerlessness in the dental situation and require extra consideration and chair time (13,15). On the other side of this special relationship between dentists and patients, the main reasons for dentist dissatisfaction have to do with their feelings of losing direct control over situations with patients, staff and practice events, especially leading to stress perceptions. FZZlgXk`feXc jki\jj Xe[ [\ek`jkj Dentists report a high degree of occupational stress (5153). In an early study, O’Shea et al. (51) found that of nearly 1,000 American dentists, 75% identiﬁed dentistry as »more stressful than other occupations«. This was comparable to study VII ﬁndings at nearly 60% of 216 Danish dentists surveyed. The common dentist stressors are similar to other US (52) and international study results (53-56). In Table 3, the most intense and most frequently occurring stressors described by Danish dentists (Århus »omegn«, 2nd largest Danish municipal area) are ranked (VII). At the top are running behind schedule and causing pain or other patient contact stressors. Just imagine how extra unexpected time demands for special care of even one anxious patient can completely change dynamics for any given work day and contribute to patient scheduling stress. Most dentists have felt this spot stress. :fej\hl\eZ\j f] [\ek`jk fZZlgXk`feXc jki\jj The traditional consequences of dentist occupational stress most often researched are musculoskeletal and car-

diovascular problems, or psychological »burnout« and related substance abuse, depression and suicide. Burnout symptoms are emotional exhaustion (such as weariness triggered by repetitive exposure to emotional demands of patients), depersonalization (or distancing from patients), and diminished feelings of personal achievement (with lack of feelings of self-esteem leading to apathy) (57,58). Prevention is possible if dentists recognize signs of the burnout process early and take measures (59) such as better communication with patients and staff, recognition of individual worth, job time redesign, ﬂexible work hours, full understanding of job requirements and choice of values, including better use of free-time activities including altruistic goals (church, social clubs, charities) (59,DA) ;\ek`jk jki\jj# Xeo`flj fi ¾kiflYc\jfd\½ gXk`\ekj2 gif]\jj`feXc `dX^\ Xe[ jXk`j]XZk`fe Anxious patients can impact on dentist stress, but how exactly? In study IV, 26 Danish private practices were surveyed on subjective experiences and beliefs that dentists had about anxious patients. Twenty dentist interviews showed that anxious patients created serious stress-related problems loss of chair time and revenues. Of course, dentist stress also impacts on patient care, especially for anxious patients. Studies VI and VII aimed to survey dentist stress and consequences regarding anxious patients and dentist satisfaction. Of the 216 Danish dentists cited earlier, those with »high perceived stress« reported being over three times less likely to spot dental anxiety among their patients and were over two times more likely to label (60) all dental anxiety patients as hav-

Table 3. Perceived stressful situations – Danish dentists’ evaluations (N = 216) by intensity and frequency (Moore & Brødsgaard (VII)). Perceived stressful situations

Running behind schedule/emergencies Causing pain/unpleasantness Too heavy work load Late patients Anxious patients Inadequate assistance Talkative/uncooperative patients Broken or canceled appointments Technical demands for perfection Patients not opting for ideal treatment Regulations and governmental control

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s282-292.indd 289

Intensity rank

Frequency rank

(%)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

74.5 41.2 29.7 26.8 26.4 23.7 22.3 17.6 15.3 10.2 4.7

1 3 2 4 8 9 7 6 5 11 10

69.4 32.0 37.0 28.7 22.7 12.0 23.1 24.0 24.1 7.9 9.3

=8>C@> FI@<EK<I@E>

289

06/03/07 13:44:12

FI@<EK<I@E>

Dissatisfied, troublesome patients

Apathy and poor communication

Fig. 7. Vicious circle of dentist-patient dissatisfaction: hypothesis regarding high perceived stress, career dissatisfaction, poor communication and Âťtroublesome patientsÂŤ for some dentists (Moore (2006)(DA)(collage courtesy Erik Friis-HaschĂŠ, 1990)).

Perceived stress Poor role image Career dissatisfaction

ing general mental problems (VII) than other dentists. Nineteen per cent of these same 216 dentists were dissatisďŹ ed with their careers so much that they would not recommend dentistry as a career to young people and 31% felt that dentistsâ&#x20AC;&#x2122; public image was less than good or poor. Dentists who were dissatisďŹ ed with their career choices were three times more likely to perceive that they had a poor role image than those who were more satisďŹ ed (VI). They also tended to report high stress (VI). Considering these statistics and that nearly all these Danish dentists believed that patients evaluated them more by style or behavior than by their technical skills (VII), it was concluded that job dissatisfaction had a signiďŹ cant and meaningful association with dentistsâ&#x20AC;&#x2122; perceptions of negative public image and that perceived stress also contributed to this dissatisfaction. These relationships, when present, are hypothesized to interrelate in a vicious circle of perceived stress, poor self-image, career dissatisfaction, apathy and poor communication, which reinforces perceptions of dissatisďŹ ed or troublesome patients as stressors (Fig. 7). The irony and major concern in this vicious circle is that patients who need special consideration most, such as odontophobics, are also the ones most likely to suffer from apathy 290

58996_TB0407_s282-292.indd 290

and poor communication of dissatisďŹ ed, overstressed dentists. Up to now, the dental profession has not fully understood the ramiďŹ cations of inďŹ&#x201A;icted pain and related anxiety as a psychosocial phenomenon. Although most dentists may not consider it a problem, they are presently neither geared to nor taught how to optimally reduce patient suffering, nor that it could be related to their own level of career satisfaction and emotional maturity. With optimal knowledge of stress management and more focus on personal growth and quality of life, less satisďŹ ed dentists would more naturally and easily be able to cope with daily stressors (59). They would least likely see anxious patients or potentially painful treatments as annoying, stress provoking or troublesome, but rather see them as a challenge that can make the work day more interesting. They would also provide higher quality services and improve dentistryâ&#x20AC;&#x2122;s public image â&#x20AC;&#x201C; perhaps the two most important professional goals. So perhaps it boils down to this (42): Whatâ&#x20AC;&#x2122;s good for the patient, also beneďŹ ts the dentist! And whatâ&#x20AC;&#x2122;s good for the dentist beneďŹ ts the patient! We in the dental profession have come a long way, but there is still more to learn, not only about practice and patients, but also about ourselves! TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 Âˇ 111 Âˇ NR . 4

06/03/07 13:44:18

FI@<EK<I@E>

;Xejb i\jld Psykologien af angst og smerte på tandklinikken set i social sammenhæng Det er mindre end 200 år siden at det var smeden og barberen der trak tænder ud mod betaling bag hestestalden eller i frisørlokalet. Andre gange var det omrejsende gøglere der trak tænder ud på skrækslagne »patienter« på scenen foran et veloplagt publikum (Fig. 1). Behandlingen lindrede tandpinen, men virkede ofte voldelig og smertegivende i sig selv. Tandlægeskræk er således ikke noget nyt, men det har konsekvenser for tandlægens image (Fig. 2). På trods af moderne teknikker som giver mere kontrol over smerte og ubehag, oplever tandlæger stadig problemer med angst og smerte på tandklinikker. Afhandlingen bygger på en hypotese om at smerte og ubehag ikke er de eneste forklaringer på patienternes subjektive lidelser, herunder angst for tandbehandling, og at tandlægestanden endnu ikke har opnået tilstrækkelig indflydelse på disse problemer. Den følelsesmæssige betydning af smerte og angst er vigtig for en patient. Hvis man som tandlæge skal kunne lindre angst og smerte, skal man kunne forstå de følelser der ligger bag, men hvis man af forskellige årsager ikke vil eller ikke er i stand til at forstå dem, kan man ikke yde optimal lindring. I de fleste tilfælde er fobisk angst for tandbehandling, kaldet odontofobi, blevet forårsaget af dårlige oplevelser hos tandlægen, især i barneårene. Afhandlingen dokumenterer at de fleste der lider af odontofobi, har været ofre for et tandplejepersonale der ikke har respekteret deres personlige grænser (Tabel 2), og dermed har sat gang i en ond cirkel af angst, undgåelse af behandling, skam og flovhed (Fig. 3). Derfor er det et afgørende led i et succesfuldt terapiforløb mod odontofobi at etablere fornyet tiltro til medmenneskelig behandling. Dette blev bekræftet i afhandlingens eksperimentelle behandlingsforsøg med treårs resultater hvor der ikke blev påvist signifikant forskel mellem hypnose, individuel tilvænningsbehandling med afspænding og gruppeterapi, men at alle tre specialistbehandlinger hjalp bedre end behandling i privatpraksis som kontrol. Tandlægerne er ikke altid opmærksomme på at der kan være en sammenhæng mellem patientens lidelser og deres eget stressniveau og tilfredshed med faget (Fig. 7). Tandlægernes stress påvirker håndtering af angst og kan bidrage til at patienten oplever mere smertereaktion. Ved at fokusere på stress-management og personlig udvikling vil de tandlæger der er mindre tilfredse med deres job, lettere kunne klare det stressbelastede tandklinikmiljø. Derved vil de have mere overskud til at tage sig af angstTANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s282-292.indd 291

og smerteproblemer og på sigt forbedre det faglige image i samfundet. I\]\i\eZ\ c`jk (DA) Moore R. Psychosocial aspects of dental anxiety and clinical pain phenomena (Doctor of Odontology Dissertation). Århus, Denmark: University of Aarhus; 2006. Doctoral studies are chronologically numbered and referred to by following Roman numerals: I. Moore R, Miller ML, Weinstein P, Dworkin SF, Liou H-h. Cultural perceptions of pain and pain coping among patients and dentists. Community Dent Oral Epidemiol 1986; 14: 327-33. II. Moore R, Birn H, Kirkegaard E, Brødsgaard I, Scheutz F. Prevalence and characteristics of dental anxiety in Danish adults. Community Dent Oral Epidemiol 1993; 21: 292-6. III. Moore R, Brødsgaard I, Mao T-K, Kwan H-W, Shiau Y-Y, Knudsen R. Fear of injections and report of negative dentist behavior among caucasian American and Taiwanese adults from dental school clinics. Community Dent Oral Epidemiol 1996; 24: 292-5. IV. Moore R, Brødsgaard I. Adult dental anxiety and related dentist beliefs in Danish private practices. Tandlaegebladet 1997; 101; 562-7. V. Moore R, Brødsgaard I, Mao T-K, Miller ML, Dworkin SF. Perceived need for local anesthesia in tooth drilling among AngloAmericans, Chinese and Scandinavians. Anesth Prog 1998; 45: 22-8. VI. Moore R. Danish dentists’ career satisfaction in relation to perceived occupational stress and public image. Tandlaegebladet 2000; 104: 1020-4. VII. Moore R, Brødsgaard I. Dentists’ perceived stress and it’s relation to perceptions about anxious patients. Community Dent Oral Epidemiol 2001; 29: 73-80. VIII. Moore R, Brødsgaard I, Abrahamsen R. 3-year comparison of dental anxiety treatment outcomes: hypnosis, group therapy and individual desensitization. Eur J Oral Sci 2002; 110: 28795. IX. Moore R, Brødsgaard, I, Rosenberg N. The contribution of embarrassment to phobic dental anxiety – a qualitative research study. BMC Psychiatry 2004; 4: 10. The following list shows 36 selected references. A full reference list for this article can be obtained from the author. 3. Ring ME. Dentistry - An illustrated history. New York: Abrams: 1985. 4. DiMatteo MR, McBride CA, Shugars DA, O’Neil EH. Public attitudes toward dentists: a U.S. household survey. J Am Dent Assoc 1995; 126:1563-70. 7. Schuman NJ, Owens BM, Johnson WW, Moore DS. Dentistry as portrayed in motion pictures and television. Compendium 1993; 14: 102,104-106. =8>C@> FI@<EK<I@E>

291

06/03/07 13:44:18

FI@<EK<I@E>

9. Nettleton S. Power and pain: the location of pain and fear in dentistry and the creation of a dental subject. Soc Sci Med 1989; 29): 1183-90. 10. American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. 4th ed. Text Revision (DSM-IVTR). Arlington, VA: American Psychiatric Publishing, 2000. 12. Sohn W, Ismail AI. Regular dental visits and dental anxiety in an adult dentate population. J Am Dent Assoc 2005; 136: 5866. 13. Berggren U, Meynert G. Dental fear and avoidance – causes, symptoms and consequences. J Am Dent Assoc 1984; 109: 247-51. 14. Locker D, Shapiro D, Liddell A. Negative dental experiences and their relationship to dental anxiety. Community Dent Health 1996; 13: 86-92. 15. Moore R, Brødsgaard I, Birn H. Manifestations, acquisition and diagnostic categories of dental fear in a self-referred population. Behav Res Ther 1991; 29: 51-60. 17. Hakeberg M, Berggren U, Carlsson SG. Prevalence of dental anxiety in an adult population in a major urban area in Sweden. Community Dent Oral Epidemiol 1992; 20: 97-101. 18. Milgrom P, Fiset L, Melnick S, Weinstein P. The prevalence and practice management consequences of dental fear in a major US city. J Am Dent Assoc 1988; 116: 641-7. 20. de Jongh A, Fransen J, Oosterink-Wubbe F, Aartman I. Psychological trauma exposure and trauma symptoms among individuals with high and low levels of dental anxiety. Eur J Oral Sci 2006; 114: 286-92. 21. Moore R. The phenomenon of dental fear – Studies in clinical diagnosis, measurement and treatment (Ph.D. Dissertation). Århus, Denmark: University of Aarhus; 1991. 23. Corah NL, Bissell GD, Illing SJ. Effect of perceived control on stress reduction in adult dental patients. J Dent Res 1978; 57: 74-6. 25. Fiset L, Milgrom P, Weinstein P, Melnick S. Common fears and their relationship to dental fear and utilization of the dentists. Anesth Prog 1989; 36: 258-64. 26. Hahn RA, Kleinman A. Belief as pathogen, belief as medicine: »Voodoo death« and the »placebo phenomenon« in anthropological perspective. Med Anthro Quarterly 1983; 14: 16-9. 28. Melzack R, Wall PD. Pain mechanisms: A new theory. Science 1965; 150: 971-9. 29. McNeil DW, Au AR, Zvolensky MJ, McKee DR, Klineberg IJ, Ho CC. Fear of pain in orofacial pain patients. Pain 2001; 89: 245-52. 30. Kent GG, Blinkhorn AS. The psychology of dental care. 2nd ed. Oxford: Wright/Butterworth-Heinemann; 1991. 31. Kent G, Warren P. A study of factors associated with changes in dental anxiety. J Dent Res 1985; 64: 1316-8. 34. Rankin JA, Harris MB. Dental anxiety: the patient’s point of view. J Am Dent Assoc 1984; 109: 43-7. 36. de Jongh A, Muris P, ter Horst G, Duyx MP. Acquisition and maintenance of dental anxiety: the role of conditioning experiences and cognitive factors. Behav Res Ther 1995; 33: 205-10. 37. Liddell A, Locker D. Changes in levels of dental anxiety as a function of dental experience. Behav Modif 2000; 24: 57-68. 38. Locker D, Shapiro D, Liddell A. Overlap between dental anxi-

292

58996_TB0407_s282-292.indd 292

42. 44.

45.

46. 47. 48. 50. 51. 52.

53.

58. 59.

ety and blood-injury fears: psychological characteristics and response to dental treatment. Beh Res Ther 1997; 35: 583-90. Rankin JA, Harris MB. Patients’ preferences for dentists’ behaviors. J Am Dent Assoc 1985; 110: 323-7. Berggren U. Dental fear and avoidance – A study of etiology, consequences and treatment. Göteborg, Sweden: University of Göteborg; 1984. Abrahamsson KH, Berggren U, Hallberg L, Carlsson SG. Dental phobic patients’ view of dental anxiety and experiences in dental care: A qualitative study. Scand J Caring Sci 2002; 16: 188-96. Cassell EJ. The nature of suffering and the goals of medicine. N Engl J Med 1982; 306: 639-45. Coleman H, Burton J. Aspects of control in the dentist-patient relationship. Int J Soc Lang 1985; 51: 75-104. Blum LH. Psychological aspects and the dentist-patient relationship: I. NY J Dent 1969; 39: 8-11. Street RL, Jr. Patients’ satisfaction with dentists’ communicative style. Health Commun 1989; 1: 137-54. O’Shea RM, Corah NL, Ayer WA. Sources of dentists’ stress. J Am Dent Assoc 1984; 109: 48-51. DiMatteo MR, Shugars DA, Hays RD. Occupational stress, life stress and mental health among dentists. J Occup Organizational Psychol 1993; 66: 153-62. Hakeberg M, Klingberg G, Noren JG, Berggren U. Swedish dentists’ perceptions of their patients. Acta Odontol Scand 1992; 50: 245-52. Maslach C, Schaufeli WB, Leiter MP. Job burnout. Annu Rev Psychol 2001; 52: 397-422. Humphris G. A review of burnout in dentists. Dent Update 1998; 25: 392-6.

8lk_fi Rod Moore, D.D.S. (cand.odont.), Ph.D., Dr.Odont. Dental Phobia Research and Treatment Center, Institute of Odontology, Faculty of Health Sciences, University of Aarhus Dr. Moore successfully defended the dissertation against the following opponents: Professor Ad de Jongh, dentist, dr. psych., Academic Center for Dentistry, Amsterdam; Professor David Locker Ph.D. (sociology), Dept. of Community Dentistry, University of Toronto, Canada, and was ofﬁcially conferred the Doctor of Odontology degree January 26, 2007 by the Faculty of Health Sciences, University of Aarhus. Correspondence: Dr. Rod Moore, Royal Dental College, Vennelyst Boulevard 9, DK8000 Århus. Telephone: 8942 4078. E-mail: rod@kb80.dk

Psyke Tandlægeskræk

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 13:44:19

Oral Implantologi TKU Efteruddannelsen udbyder en systematisk efteruddannelse i Oral Implantologi i form af teoretiske kurser i såvel basal som avanceret implantologi - i alt 4 moduler. Der vil således blive afholdt et 3-dages basiskursus inkl. fantomkursus. Endvidere vil der blive afholdt et 2-dages kursus i avanceret oral implantologi. Efter henholdsvis det basale og det avancerede kursus vil der blive udbudt et 2dages arbejdskursus. I alt 40 undervisningstimer for den basale del KE-Kredit: 50 timer I alt 32 undervisningstimer for den avancerede del KE-Kredit: 42 timer Der udstedes diplom fra Københavns Universitet Organisatorer: Overtandlæge, dr.odont. Søren Schou, adjunkt, ph.d. Merete Aaboe og professor, dr.odont. Søren Hillerup

Omsorgs- og specialtandpleje Efter kommunalreformen definerer lovgivningen to forskellige tandplejetilbud til patienter med funktionsnedsættelse - nemlig omsorgstandpleje og specialtandpleje. Der er derfor et stigende behov for efteruddannelse inden for omsorgs- og specialtandpleje, primært fordi viden om de forhold ved funktionsnedsættelse, som er knyttet til mundog tandsygdomme, deres behandling, forebyggelse og følger, kun belyses sparsomt i tandlægeuddannelsen. Som følge af lovgivningen er der behov for, at tandlægen besidder og kan anvende viden om funktionsnedsættelser, således at den enkelte patient modtager et tilbud, som tager skyldigt hensyn til patientens funktionsnedsættelse, og som samtidig fører til det sundhedsfagligt gunstigste resultat. Uddannelsen er tilrettelagt i samarbejde med Tandlægernes Nye Landsforening I alt 35 undervisningstimer KE-Kredit: 55 timer Der udstedes diplom fra Københavns Universitet Organisator: Overtandlæge, ph.d. Børge Hede

TKU Efteruddannelsen har med dette projekt skabt mulighed for at fremtidens livslange uddannelse kan ske på et akademisk niveau som vil være overkommeligt for alle danske tandlæger. Nye uddannelsesforløb starter i efteråret 2007. Kontakt derfor TKU Efteruddannelsen, kursussekretær Anne Sterler, på 35 32 66 15 eller abs@odont.ku.dk og få yderligere informationer og tilsendt detaljeret program med tider og priser.

58996_TB0407_s293.indd 293

06/03/07 13:44:53

;K= D<E<I

K`cjbl[ jbXc ^`m\j d\[ fdkXeb\ Folketinget har netop behandlet to forslag fra Enhedslisten og SF. Enhedslisten foreslår vederlagsfri tandpleje til alle over 65 år samt til førtidspensionister og modtagere af efterløn og kontanthjælp. SF vil bl.a. gerne have indført gratis undersøgelser til de 18-26-årige. SF foreslår desuden at afskaffe brugerbetalingen for behandling af aggressiv marginal parodontitis og for behandling af ødeVi vil ikke give køb på den lagte tænder som forebyggende indsats. Den skyldes manglenskal fortsat prioriteres højt de spytsekretion eller strålebehandling. Også Det Radikale Venstres sundhedsordfører, Charlotte Fischer, er aktiv i debatten. Hun mener at brugerbetalingen inden for voksentandplejen er alt for høj. I et debatindlæg her i Tandlægebladet skriver SF’s sundhedsordfører, Anne Baastrup, om baggrunden for SF’s forslag. Hvor er DTF så i denne debat? Sagen er at vi igen og igen har sagt til politikerne at den høje brugerbetaling i voksentandplejen er et problem for tandsundheden. Det offentlige engagement er for ringe til at være en reel hjælp til patienter med store behandlingsbehov. Vi vil imidlertid ikke give køb på den forebyggende indsats. Den skal fortsat prioriteres højt. DTF foreslår derfor at det offentlige tilskudssystem omlægges på en måde der både tilskynder til regelmæssige tandlægebesøg og sikrer patienter med store behandlingsbehov mere i tilskud.

At indføre gratis undersøgelser til de 18-26-årige kan have en god signalværdi for de unge. På den måde kan det offentlige være med til at vise dem at det er vigtigt at gå regelmæssigt til tandlægen. Men det hjælper ikke meget at man kan blive undersøgt gratis hvis man ikke har råd til at blive behandlet. Desuden ved vi at der ikke er én, men mange årsager til at de unge fravælger regelmæssig tandpleje. Nogle mener ikke at de har behov for det mens andre bevidst vælger at vente med at opsøge tandlægen til de selv mærker at der er noget galt. Vi ved også at mange unge prioriterer at bruge ﬂere penge på frisør og restaurant/café end de 69 kr. som en regelmæssig diagnostisk undersøgelse koster indtil man fylder 26 år. Så vi tandlæger skal sammen med politikere og myndigheder blive bedre til at forklare de unge at det er en fordel for dem selv at de får tjekket deres tænder regelmæssigt. Vi er ikke enige med Enhedslisten i at den danske befolknings tandsundhed styrkes bedst muligt ved at gøre tandplejen gratis for alle der er fyldt 65 år. En aldersbetinget støtte er ikke god nok, og man risikerer at give et meget stort offentligt støttebeløb også til den del af de ældre der enten har et mindre behandlingsbehov eller ikke har brug for økonomisk hjælp. Der er brug for at nytænke vedr. den økonomiske støtte til danskernes tandbehandling. Men et større tilskud skal gives med omtanke – og det skal ikke mindst være en hjælp til de patienter der har tandsygdomme som de ikke har råd til at få behandlet.

Susanne Andersen, formand for DTF 294

58996_TB0407_Samfund_standard.in294 294

TA N DL Æ G E B L A DE T 2 0 0 7 · 111 · N R . 4

07/03/07 8:28:31

Gør hverdagen lettere...

Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind på www.dtftryghed.dk

Dansk Tandlægeforenings Tryghedsordninger

58996_TB0407_Samfund_standard.in295 295

07/03/07 8:28:31

KXe[c´^\YcX[\kj [\YXkj`[\i ;\YXkj`[\ie\ \i Ye\ ]fi l[m\bjcè^ X] jpejglebk\i fd ]fi\eè^\ej mìb\ f^ jkXe[jgfc`k`jb\ ]fi_fc[% Jpejglebk\i f^ è[c´^ g [\YXkj`[\ie\ jk i ]fi è[j\e[\i\ej \^\e i\êè^ f^ bXe `bb\ fg]Xkk\j jfd mí\e[\ [´bb\e[\ kXe[c´^\jkXe[\ej f^ ;Xejb KXe[c´^\]fi\eè^j jpejglebk\i% I\[Xbk`fe\e ]fiY\_fc[\i j`^ i\k k`c Xk ]fibfik\ fd]Xe^ji`^\ è[c´^% ;\k \i dlc`^k g nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b [ì\bk\ Xk bfdd\ek\i\ [\ \eb\ck\ Xik`bc\i ` KXe[c´^\$ YcX[\k% ;\jl[\e ^µi m` fgdíbjfd g ;`Xcf^]fild# [\i Ôe[\j g d\[c\dje\kk\k g ;K=e\k% ;`Xcf^]fild \i Y\ek ]fi bfdd\ekXi\i f^ jpejglebk\i jfd dXe j\cm bXe c´^^\ [ì\bk\ g e\kk\k% I\[Xbk`fe\e

G m\a `df[ îXk`j kXe[Y\_Xe[cè^ Alle taler om forebyggelse og retten til sundt liv, men ikke mindst på tandlægeområdet bevæger vi os stadig længere væk fra dette mål fordi mange unge dropper ud af den regelmæssige tandpleje når de forlader »skoletandplejen«. Det er uholdbart, derfor mener vi også i SF at undersøgelse og behandling af tænder skal betales via skatten og være gratis for den enkelte patient. Regeringens forslag om at gøre de regelmæssige tandeftersyn dyrere så man kan nedsætte prisen på de dyrere tandbehandlinger, kan i den forbindelse risikere blot at gøre situationen værre, for så risikerer man at lægge gift for den forebyggende tandbehandling. Fakta i dag er da også at uligheden i tandsundhed er stor. Grupper med lavt uddannelsesniveau og lav indkomst har en væsentligt dårligere tandsundhed. En undersøgelse blandt kontanthjælpsmodtagere, folkepensionister og helbredsbetingede pensionister har vist et særligt behov for en systematisk, opsøgende, forebyggende og sundhedspædagogisk indsats. To tredjedele af de undersøgte havde et aktuelt behov for tandpleje. I gennemsnit havde de unge og 40-50årige tre flader med ubehandlet caries (huller) og de 30-39-årige fem flader med ubehandlet caries.

Danmark har således aktuelt en tandsundhedsindsats med stor social slagside, hvor ½ mio. mennesker slet ikke er med, hvor brugerbetalingen stiger og stiger, og hvor forebyggelsen har lav prioritet. Denne situation er ikke holdbar. Desværre er brugerbetalingen på tandområdet nu så høj at det ikke er muligt fra den ene dag til den anden at afskaffe den. Det vil enten kræve en tilførsel på sundhedsområdet på over 4 mia. kr. om året eller en omprioritering så man i stedet indfører brugerbetalingen på nye områder (fx på indlæggelser eller konsultationer hos praktiserende læger). Indførelse af brugerbetaling på nye områder vil SF ikke være med til. Men udviklingen skal vendes, så brugerbetalingen fra nu af bliver mindre år for år. Derfor har SF netop fremlagt et forslag i Folketinget hvor der startes på de områder hvor brugerbetalingen i dag har de allerstørste negative konsekvenser for tandsundheden og uligheden i tandsundheden. Det er især dér hvor brugerbetaling forhindrer effektiv forebyggelse. I dag er regelmæssig tandpleje i form af årlige eller halvårlige undersøgelser gratis for 0-17-årige, men ikke for dem på 18 og derover. Det kan aﬂæses i at færre 18-årige end 17-årige går

regelmæssigt til tandlægen. Tyve procent af de 18-25-årige går ikke til tandlæge. En anden grund til at de 18-årige holder op med tandpleje er at de som nævnt ryger ud af den kommunale tandpleje. Bl.a. af den grund skal den måde tandplejeindsatsen er indrettet på, genovervejes. Det er også sådan at de økonomisk og på andre måder dårligst stillede danskere oftere end andre forsømmer regelmæssig tandpleje. Derfor skal der også sættes ind her. Der skal sikres en ordentlig og tilgængelig tandpleje for alle grupper, og forebyggelse skal ikke nedprioriteres fordi skattestop og stram kommunal økonomi tvinger kommunerne til at tænke kortsigtet. Anne Baastrup, sundhedsordfører for SF, Frederikstadsgade 1, København V

JmXi k`c 8ee\ 9XXjkilg DTF’s formand, Susanne Andersen, kommenterer Anne Baastrups debatindlæg i lederen på side 294. Red. TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

296

58996_TB0407_Samfund_standard.in296 296

07/03/07 8:28:34

;\YXk

Ef^c\ giXbk`j\i\e[\ m`j`fe\i ]fi KXe[c´^\YcX[\k Der søges en ny ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør af Tandlægebladet. Det formelle krav er beskrevet i annoncen for jobbet, men det reelle arbejde for Tandlægebladet og dermed for tandlægesamfundet er væsentligt større. Reelt forventes at den kommende redaktør også skal skrive en del artikler i kategorien faglige artikler og faglig orientering for at der overhovedet er stof nok. Problemet er at så få praktiserende tandlæger har turdet/villet/kunnet/ ønsket at deltage med faglige indlæg. Som det er nu, er det ansatte på skolerne, hospitalerne og i de andre offentlige stillinger der hidtil har bidraget med over 95% af de faglige artikler. Og de praktiserende bliver ved med at ønske mere praksisrelevante artikler – uden at yde noget selv. Selv om væksten er størst i praksis. Det kan undre at de der har ressourcerne, ikke også i højere grad påtager sig ansvaret for udviklingen. Argumentet fra praksis har været tidsnød, men er det ikke også dem der godt kan afse fridage til at spille bl.a. golf?? Heller ikke på HGF 2005 under den daværende formand var der nogle ønsker om at stimulere til at ﬂere praktiserende deltager med faglige indlæg. Faglig Liste fremførte et resolutionsforslag om en »Faglighedsfond« i DTF.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_Samfund_standard.in297 297

Formålet var at øge antallet af faglige artikler i Tandlægebladet udført af praktiserende tandlæger samt at forbedre standarden og antallet af tandlægelige kursusgivere blandt praktiserende tandlæger. Det blev nedstemt ved håndsoprækning – hvilket skete for at den daværende formand kunne se hvem der stemte hvad. Måske er der større fagpolitiske visioner nu? Faglig Liste mener fortsat at danske tandlæger i højere grad skal være herre i eget hus for forskning, efteruddannelse og erfaringsudveksling i Tandlægebladet. Det burde være det forum hvor alle praktiserende kolleger fremfører og diskuterer deres i øvrigt kvaliﬁcerede erfaringer. Dette sker ikke. Men Faglig Liste har ikke givet op (endnu). Til HGF 2006 foreslog vi at oprette et »Praktiserendes Panel« bestående af praktiserende tandlæger tilknyttet Tandlægebladet til at stimulere at der kommer ﬂere artikler med praksisrelevant stof. Panelet kunne mødes mindst en gang i kvartalet for at kunne bidrage til Tandlægebladets aktiviteter. Medlemmer i det Praktiserendes Panel kunne udpeges for et år ad gangen af den fagvidenskabelige redaktion. Dette forslag overvejer fagredaktionen i skrivende stund.

Ved HGF 2003 ﬁk Faglig Liste indført et frihedsbrev i DTF’s love der sikrer fagredaktionens uafhængighed over for DTF’s formand, direktør og HB samt kommercielle interesser. Det skal ses i lyset af at formanden og direktøren i perioden med Serviceselskabet tiltog sig at redigere i Tandlægebladets Nyhedsbrev efter HGF 1999. Uafhængigheden for den ansvarshavende redaktør er et kardinalpunkt, hvilket understreges af International Commission of Medical Journal Editors’ rekommandationer fra 2006 om »Editorial Freedom«. Målet må da være at lave et endnu bedre Tandlægebladet, der kan favne hele tandlægesamfundet. Samtidig må erfaringerne på bordet for at fejl ikke skal gentages. Ambitionen på redaktionen kunne samtidig være at Tandlægebladet er et vindue til verden i sundhed og sygdom, socialt og politisk. Og væk fra at være et organ for DTF tilpasset tandlægernes snævre interesser, hvor vinduet bliver et spejl. På Faglig Listes vegne i 1. kreds, Peter Østergaard

C<;<I F> ;<98K

297

07/03/07 8:28:36

;K=Ëj&G=8Ëj <i_m\imjl[p^k`^_\[j]fij`bi`e^ Æ jfZ`Xc`jk`jb dXbm´ib6 Jeg er vred, meget vred, over at den nye erhvervsudygtighedsforsikring er obligatorisk og ikke kan fravælges. Så vred at jeg faktisk overvejer at melde mig ud af DTF. Det er udmærket at DTF forhandler forsikringer og betingelser, og vi har da også fået mange udmærkede forsikringer igennem årene. Men ved at gøre en forsikring af den type obligatorisk, og endda ændre forsikringsbetingelserne radikalt, så er den efter min mening ikke længere solidarisk. Og at man har indført aldersdiskriminering mht. præmiebetalingen, er utilstedeligt. Samtidig skriver man til os – formentlig fordi mange som jeg er stærkt utilfredse med tvang, pris og aldersbestemt præmiebetaling – at hvis man ikke betaler, vil forsikringen ikke blive effektueret, men man vil alligevel blive opkrævet via inkasso eller andet retsligt efterspil. Jeg synes at det er strengt – næsten rene ganstermetoder. DTF skal ikke bestemme hvor, hvornår og for hvor meget jeg skal forsikre min arbejdsevne og mit fremtidige liv! Jeg synes at forsikringen i det hele taget er noget makværk – et stykke socialistisk, socialdemokratisk, fagforenings-a-kasse-makværk. Derudover er jeg også utilfreds med forsikringen af følgende grunde: 1. Nu har jeg haft det grundmodul lige fra starten. Det var efter prin-

cippet én for alle, alle for én. Jeg har været med til at betale for meget ældre kolleger i alle årene indtil nu! Pludselig skal jeg betale en væsentligt højere præmie end mine yngre kolleger, fordi jeg i dag er 57 år – er det solidaritet? Og jeg har ikke mulighed for at fravælge forsikringen! Jeg må sige at jeg betvivler retsgyldigheden i dette! Menneskerettighedsdomstolen i EU har lige underkendt tvang af fagforeninger og a-kasser. Jeg synes godt at man kan sammenligne denne forsikring med dette! 2. Dernæst er der i forsikringsbetingelserne indført en bestemmelse om at i tilfælde af udløsning af forsikringen vil udbetalingerne blive nedsat forholdsmæssigt ved andet arbejde under udbetalingerne. Det kan der måske være en vis rimelighed i, men jeg frygter – uden at jeg har fået det dokumenteret – at hvis man har andre lignende forsikringer der dækker samme tab af erhvervsevne, så vil PFA også skære forholdsmæssigt her!? Dette vil jeg gerne have en skriftlig garanti for at de ikke gør! Jeg har fx to andre forsikringer der dækker mig i tilfælde af sygdom og tab af erhvervsevne: Codan sygedrifttabsforsikring der dækker min omsætning – (minus teknik, materialer og sygesikring) det første år. Vil PFA ikke gå ind her og sige at det er det samme som at du har arbejde? Dvs. jeg ikke får nogen

glæde af PFA’s forsikring det første år!? SEB erhvervsudygtighedsforsikring der dækker mig efter det første år indtil mit 65. år med 477.000,- kr. om året, dvs. væsentligt mere end 1. grundmodul giver mig fra PFA! Hvordan vil PFA stille sig her? For disse to forsikringer betaler jeg tilsammen mindre end jeg skal betale til PFA – for 1. grundmodul (300.000 kr.) – og tilsammen har jeg en langt bedre dækning!!! Ligeledes er jeg også interesseret i at vide om PFA også har en klausul – skrevet med småt på bagsiden af et stykke papir – om at hvis udbetalingerne er større end ens personlige skattemæssige indkomst, vil der også ske en forholdsmæssig reduktion af udbetalingerne fra PFA? Dette kan meget vel være tilfældet for ﬂere tandlæger i virksomshedsordningen, idet det skattemæssigt er lovligt at dele sin indkomst i fx 40/60% med sin hustru, hvis hun er medarbejdende på klinikken! Jeg ser frem til et skriftligt svar fra DTFs Tryghedsordninger og PFA på disse for mig ikke uvæsentlige spørgsmål! Allerhelst så jeg at dette 1. grundmodul blev gjort friviligt – tvang er noget skidt, specielt når man kan gøre det billigere selv! Peter Michael Madsen, klinikejer og forsikringstager i 29 år

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

298

58996_TB0407_Samfund_standard.in298 298

07/03/07 8:28:37

$ $ $" &# $ # ''' $

58996_TB0407_Samfund_standard.in299 299

" # (

" &)" $ $ $ #( $ # % $ $ & $ $ $ ) # "% $ " & "$ " $ # # !! " " " ! $ $ " $ ) " $ $ ! ## * $ # " " # #$ " "% $ # $ " $) $ !" ## " ! $ $ & " $ ) ## #$ $ $ #( $ $$ # "& $ " $ # " $ " % # !% $ # "

07/03/07 8:28:37

JmXi k`c G\k\i D`Z_X\c DX[j\e Kære Peter Michael Madsen Tak for dit brev af 31. januar 2007. FYc`^Xkfi`\k Dansk Tandlægeforenings hovedgeneralforsamling har siden 1980’erne forpligtet medlemmerne til at deltage i den obligatoriske gruppeerhvervsudygtighedsforsikring. I henhold til DTF’s vedtægters § 71 er det nemlig bestemt, at: DTF kan bindende for det enkelte medlem indgå i obligatoriske forsikringsordninger, der er vedtaget af generalforsamlingen. DTF kan pålægge sine medlemmer at indberette om de forhold, som foreningen anser for nødvendige til fastsættelse af medlemmernes præmie til obligatoriske forsikringer. Der er således en prøvelse af forsikringen og dens indhold af Repræsentantskabet. Derudover har den været forelagt de fleste kredsgeneralforsamlinger, og der har været diskussion om forsikringen og dens virkemåde i mange forskellige fora. Jk`êè^ ` gi´d`\e Det er rigtigt, at der sker en anderledes omfordeling af præmien mellem ung og gammel efter de nye betingelser. At præmien generelt er steget, skyldes dog flere ting. Der er sket en udjævning af præmiebetalingen for henholdsvis mænd og kvinder. Det betyder, at præmien stiger relativt meget for mænd. Udjævningen mellem kønnene skyldes et EU krav, som vi er blevet pålagt at rette os efter. Herudover er grunddækningen blevet forhøjet, revalideringskravet er bortfaldet, forsikringen kan tegnes af medlemmer, indtil de fylder 65 år,

helbredskravene er sænket, og karensperioden blevet nedsat til 3 måneder. Sådanne ændringer er naturligvis ikke gratis. Endelig har det indtil nu været sådan, at udbetalingerne fra erhvervsudygtighedsforsikringen har oversteget indbetalingerne, hvilket naturligvis også har haft indflydelse på præmien. Df[i\êè^ Vi kan oplyse, at efter de gældende forsikringsbetingelser for Erhvervsudygtighedsforsikringen sker der kun modregning i udbetalinger i perioden, hvor vurdering sker på baggrund af faginvaliditet, hvis den forsikrede erhverver indtægt ved personligt arbejde, herunder selvstændig virksomhed. Der vil derfor ikke ske modregning i Erhvervsudygtighedsforsikringen af eventuelle udbetalinger fra din Sygedriftstabsforsikring via DTFT. Vi kan også oplyse, at Erhvervsudygtighedsforsikringen er en forsikring, hvor en bestemt forsikringsbegivenhed udløser en forudbestemt forsikringsudbetaling. Dette betyder, at overforsikring ikke kan forekomme. Der vil derfor ikke ske modregning af en eventuel udbetaling fra din SEB erhvervsudygtighedsforsikring eller ske reduktion i udbetalingen, hvis din løn før sygdom udgjorde et mindre beløb end forsikringsydelsen. Det, du har forsikret dig for, modtager du, hvis du er berettiget.

65. år. Det betyder, at du i en eventuel sygdomssituation vil blive vurderet på din evne til at arbejde som tandlæge, og udbetaling fra ordningen vil ske efter 3 måneders sygdom, enten til du bliver rask eller senest til det 65. år. Derved er din ordning hos os direkte sammenlignelig med din ordning i SEB, og du kan derfor reducere din dækning i SEB med den eventuelle dækning, du synes, du er overdækket med. Vores ordning kan efter de seneste ændringer opsiges fra det 60. år. Vi har den 22. januar 2007 sendt brev til alle tandlæger, der kun havde grundmodulet hos os, og meddelt, at hvis de har erhvervsudygtighedsforsikring i andre selskaber end PFA, har de mulighed for at nedsætte det obligatoriske grundmodul til 150.000 kr., der cirka svarer til niveauet for grundmodulet før ændringen. Da du har en tilsvarende ordning i SEB, vil du kunne gøre brug af denne mulighed. Dette valg skal ske senest den 20. februar 2007. Cpkk\k k`c d\[c\dd\ie\ Vi mener, at vi har lyttet til kritikken fra medlemmerne efter ændringen af Erhvervsudygtighedsforsikringen, og vi har løbende foretaget justeringer i samarbejde med PFA og derved forsøgt at imødekomme de ﬂeste ønsker og forslag fra vores medlemmer. Bestyrelsen for DTFs Tryghedsordninger

;`e\ dlc`^_\[\i Vi vil gerne gøre opmærksom på, at da du er fyldt 57 år, er der på din forsikring fuld faginvaliditet frem til det TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

300

58996_TB0407_Samfund_standard.in300 300

07/03/07 8:28:41

"Pure Innovation" World premiere at IDS 2007

+%'&/ - ( #%' $ $( &' !( ( +%' $ %&$/' + ) -&& '() $$%+ ) + ) !$ ! % + "%+ '+ ) ' ( "%, *" ) $) ' ' "1($ $ ' '1## % + ( %$ ' (%# " + ' ) " + '! " " $# ( $- &'% *!) $ ' ) %$ $ ' ' # + ( %$0' ) !$%"% % ) $! ") ( $ ( "+ *( ) !' + #%' $ $( &' !( ( ' * "-() ) " ) ( ' #) $ $( "" ' () %'# +$ $ % &*' () *$!) %$ $ $) " )"

. $)'%$ )"

(! '( $) " )" . () - (! $) " )"

8 x 8 Planmeca ProMax 3D 18 x 27 Planmeca 3D Max

" # !

58996_TB0407_Samfund_standard.in301 301

07/03/07 8:28:41

S@MC KÂ&#x2022;FD RSQDRR K<D8 FD JKI<JJ 8m`j\i f^ km Yl^e\i ` Âµa\Yc`bb\k X] Xik`bc\i f^ `e[jcX^ fd jki\jj% ;Xejb\ie\ jki\jj\i k`cjpe\cX$ [\e[\ jfd Xc[i`^ ]Âµi# f^ [\e \e\ le[\ijÂµ^\cj\ \]k\i [\e Xe[\e ^`m\i jkf] k`c ep\ _`jkfi`\i fd Z_\]\i# dÂµ[i\# cX^\iXiY\a[\i\# YÂµie f^ jbfc\cÂ´$ i\i\ [\i c`[\i le[\i \e _m\i[X^ d\[ c`[k ]fi _Âµak k\dgf%

KXe[cÂ´^\YcX[\k j\i [\ee\ ^Xe^ eÂíd\i\ gÂ&#x201A; jki\jj YcXe[k kXe[cÂ´^\i% ;\i Ã&#x201D; e[\j Ã&#x2022; \i\ le[\ijÂµ^\cj\i [\i g\^\i gÂ&#x201A; jÂíc`^\ jki\jj]Xb$ kfi\i ` kXe[cÂ´^\ie\j XiY\a[\% M` _Xi kXck d\[ \bjg\ik\i [\i _Xi ]fijb\k ` kXe[cÂ´^\jki\jj# f^ d\[ kXe[cÂ´^\i jfd ]fikÂćc\i fd _mfi[Xe [\ _Â&#x201A;e[k\i\i \e _m\i[X^ d\[ gXk`\e$ k\i# g\ijfeXc\# X[dè`jkiXk`fe f^ Â¿

302

58996_TB0407_Samfund_standard.in302 302

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2007 Â· 111 Â· NR . 4

07/03/07 8:28:49

;\k \i @KS

CDS

@MCDS|| [\i jki\jj\i

Jki\jj \i \k l[Yi\[k gifYc\d YcXe[k kXe[c´^\i% ;\k \i `bb\ kXe[Y\_Xe[c`e^# d\e jeXi\i\ jk`^\e[\ biXm ]iX gXk`\ek\i# g\ijfeXc\ f^ dpe[`^_\[\i [\i \i _fm\[ ijX^\ie\# mli[\i\i \e \bjg\ik% :_i`jk`eX ^`b e\[ d\[ jki\jj ]fi \k _Xcmk i j`[\e% G\ijfeXc\gifYc\d\i mXi m`^k`^jk\ l[cµj\i

Ki`e\ >Xe\i

Når Christina ser tilbage på de syv år hun havde sin egen tandklinik, kan hun godt se at hun måske ville klare for meget selv. Hun skulle nok have uddelegeret noget mere af det administrative. Eller have købt klinikken sammen med en anden tandlæge så hun ikke havde stået alene med ansvaret. Men det er let at være klog bagefter. I dag har hun netop solgt klinikken og søger i stedet arbejde som ansat tandlæge. Det krævede en sygemelding på ﬁ re mdr. at træffe den beslutning. Diagnosen var stress, og bagefter kan hun godt se at hun kørte sig TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_Samfund_standard.in303 303

selv hårdt. Men med en ny klinik, store ambitioner og to små børn derhjemme var der ikke meget tid til at stoppe op og mærke efter undervejs. Christina er ikke den eneste. DTFs Tryghedsordninger har igennem de sidste par år oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra tandlæger der lider af stress, og ﬂere både danske og internationale undersøgelser peger i samme retning. =µc\cj\jd´jj`^\ biXm De øgede krav fra patienterne er en væsentlig del af forklaringen på at mange tandlæger oplever stress og

udbrændthed, mener tandlæge Hanne Berthelsen. I 2003 skrev hun sin Master of Public Health-afhandling, hvor hun undersøgte hvilke faktorer der virker stressfremkaldende på tandlæger. Tidspresset var det de ﬂeste oplevede som stressende. Men også de store emotionelle krav fra patienterne til tandlægen kan virke belastende, viste hendes undersøgelse. – Mange patienter i dag er jo yderst velinformerede, og de stiller store krav til service, information og behandling. Der er generelt megen fokus på patienters retsstilling, og anK8E;C¤>< F> J8D=LE;

303

07/03/07 8:28:51

S@MC KÂ&#x2022;FD RSQDRR

?Xee\ 9\ik_\cj\ej iÂ&#x201A;[ `df[ jki\jj1 Â&#x203A; JÂ´k k`[ X] k`c c\[\cj\j$ f^ X[dè`jkiXk`fejfg^Xm\i% ;\ \i \e [\c X] [`k XiY\a[\ jfd kXe[cÂ´^\% 8[dè`jkiX$ k`m\ fg^Xm\i ]pc[\i d\i\ f^ d\i\ ` kXbk d\[ Xk bcè`b$ b\ie\ Yc`m\i jkÂľii\# f^ biXm ]iX dpe[`^_\[\ie\ jk`^\i% Â&#x203A; L[epk Xk [l j\cm bXe gcXecÂ´^^\ [è [X^ Ă&#x2020; cÂ´^ gXlj\i è[% JÂ´k ^f[ k`[ X] k`c ]ifbfjkgXlj\e% F^ X]jÂ´k ]o k`[ k`c Xblkk\ gXk`\ek\i% Â&#x203A; JÂľ^ è[ ` ]figc`^k\e[\ ]X^c`^\ ]Âćc\jjbXY\i% ;\k \i m`^k`^k Xk _Xm\ ef^c\ [l Â&#x201A;Y\ek bXe [\c\ jg\blcXk`f$ e\i f^ gifYc\d\i d\[% Â&#x203A; <i [l bcè`b\a\i# jÂ&#x201A; kX^ blij\i ` c\[\cj\ f^ jXdXiY\a[\% GÂ&#x201A; [\e dÂ&#x201A;[\ ]Â&#x201A;j mÂíbkÂľa\i [\i _aÂćg\i [`^ d\[ Xk l[]pc[\ [è ifcc\ jfd c\[\i X] bcè`bb\e% ;\k dè[jb\i jki\jj%

304

58996_TB0407_Samfund_standard.in304 304

tallet af klagesager er steget markant i de senere ĂĽr, fortĂŚller Hanne Berthelsen, der i sin undersĂ¸gelse konstaterede at netop frygten for at fĂĽ en klagesag fyldte meget for mange af de adspurgte tandlĂŚger. Et andet aspekt ved patientbehandlingen som kan virke stressfremkaldende, er patienternes berettigede krav om medfĂ¸lelse og forstĂĽelse, forklarer Hanne Berthelsen. â&#x20AC;&#x201C; Den nyeste stressforskning viser at det kan fremkalde stress hvis man i sit job i hĂ¸j grad skal skjule fĂ¸lelser. Og det skal tandlĂŚger jo ofte â&#x20AC;&#x201C; fx hvis de ikke kan lide en patient, eller hvis de fĂ¸ler sig afvist eller irriterede over at patienten afslĂĽr et behandlingsforslag, siger Hanne Berthelsen. Hun understreger dog at det pĂĽ den anden side ogsĂĽ netop er kontakten med patienterne der, nĂĽr det fungererer, er med til at give arbejdsglĂŚde og mening. G\ijfeXc\c\[\cj\ mfc[k\ gifYc\d\i For Christina var det ikke umiddelbart patienterne der var den primĂŚre ĂĽrsag til hendes stress. Det var derimod administration, regnskaber og isĂŚr personaleledelsen der voldte problemer. Da hun overtog klinikken fra sin chef for syv ĂĽr siden, var den pĂĽ ďŹ&#x201A;ere mĂĽder kĂ¸rt ned. Lokaler og udstyr var nedslidt og mĂĽtte totalistandsĂŚttes, der skulle nye patienter til, og

ikke mindst mĂĽtte Christina ansĂŚtte nyt personale. â&#x20AC;&#x201C; Problemerne med at skaffe dygtige og stabile klinikassistenter oplevede jeg allerede fra starten. Jeg ďŹ k hurtigt en masse nye patienter, og det betĂ¸d at jeg skulle ansĂŚtte en del nyt personale. Det gik ikke sĂŚrlig godt, fortĂŚller Christina. Hun oplevede at ďŹ&#x201A;ere af klinikassistenterne gang pĂĽ gang Âťudnyttede systemetÂŤ, som hun siger. Hun syntes fx at der var pĂĽfaldende meget sygefravĂŚr mandag og fredag, og hun oplevede klinikassistenter der kom med en sygemelding Âťfem minutter efter de var blevet gravideÂŤ. Det kostede Christina dyrt Ă¸konomisk og gav anledning til mange bekymringer. â&#x20AC;&#x201C; Jeg fĂ¸lte mig udnyttet og magteslĂ¸s i forhold til at gĂ¸re noget ved problemerne. Egentlig blev jeg ĂŚrlig talt lidt smĂĽbitter. Jeg knoklede selv derudad, holdt ingen barselsorlov og havde mit nyfĂ¸dte barn med pĂĽ klinikken. Samtidig havde jeg ingen opbakning fra personalet, siger Christina. PĂĽ papiret gik det imidlertid strygende. Klinikken voksede fra tre til syv ansatte, og der kom masser af nye patienter til. Men det psykiske arbejdsmiljĂ¸ var dĂĽrligt, og Christina kunne ikke lide at komme pĂĽ arbejde. C\[\cj\ biÂ´m\i k`[ At de ledelsesmĂŚssige aspekter kan virke stressfremkaldende for isĂŚr TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 Âˇ 111 Âˇ NR . 4

07/03/07 8:28:54

Jeg knoklede selv derudad, holdt ingen barselsorlov og havde mit nyfødte barn med på klinikken. Samtidig havde jeg ingen opbakning fra personalet

:?I@JK@E8

klinikejere, bekræftes i Hanne Berthelsens MPH-afhandling. Over halvdelen af de adspurgte tandlæger svarede bekræftende på at de oplevede stress ved opgaver der knyttede sig til administration og samarbejde med personalet. If. Hanne Berthelsen er stress i forbindelse med ledelsesopgaver et stigende problem blandt tandlæger, bl.a. som en konsekvens af at klinikenhederne bliver større, og kravet om ledelse dermed vokser. Derfor hæftede hun sig også ved at mange af deltagerne i hendes undersøgelse simpelthen undlod at svare på spørgsmålet om hvor meget tid de brugte på ledelse og administration. – Jeg ser det som et udtryk for at mange ikke tænker på ledelse og administration som en opgave. Og det tror jeg faktisk er en vigtig årsag til at mange tandlæger oplever stress ved disse opgaver. Det er noget man lige ordner i frokostpausen eller hvis der er en udeblivelse fra en patient. Det betyder at det nemt kommer til at hobe sig op, og det bliver en stressfaktor, siger Hanne Berthelsen. Hun peger også på at øgede krav fra myndighedernes side kan opleves som stressende for mange tandlæger – ofte fordi der ikke sættes tid af til at imødekomme dem.

stress-symptomer som bl.a. søvnløshed, koncentrationsbesvær og til sidst også jævnlige svimmelhedsanfald og hovedpine i et par år måtte hun sygemelde sig i det hun først troede ville dreje sig om 14 dage. De første uger af sin sygemelding sov hun stort set uafbrudt, men ved en psykologs hjælp kom hun langsomt til hægterne igen. Og først efter ﬁ re mdr. følte hun sig parat til at komme tilbage på arbejde. I håb om at undgå at blive stresset igen havde hun besluttet sig for at hun ville prøve at træde mere i karakter som leder. Det forestillede hun sig ville hjælpe.

– Jeg startede stille og roligt, og jeg synes i første omgang det gik ﬁ nt. Men der gik der ikke ret lang tid før den samme fornemmelse kom tilbage, siger Christina. Og nu lå beslutningen lige for: Klinikken måtte sælges. Det lykkedes hurtigt, og i dag glæder hun sig til forhåbentlig snart at starte nyt arbejde som ansat tandlæge. – Det føles helt rigtigt. For jeg er virkelig glad for at være tandlæge. Jeg gider bare ikke alt bøvlet, slutter Christina. Christina har ønsket at være anonym. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. Q

9iµ[ jXdd\e For Christina endte det med et sammenbrud. Efter at have levet med TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_Samfund_standard.in305 305

¾ K8E;C¤>< F> J8D=LE;

305

07/03/07 8:28:59

7NWONO || Jfcm\`^ G\[\ij\e# Y\_Xe[c\i Yµie f^ fdjfi^jgXk`\ek\i ` F[\ej\ Bfddle\1

?\ei`b Ipj^XXi[# bc`e`b\a\i ` F[\ej\1

AXe\ K_fjkilg G\[\ij\e# XejXk ` gi`mXk giXbj`j ` F[\ej\1 =FKF1 E@CJ CLE; G<;<IJ<E

=FKF1 E@CJ CLE; G<;<IJ<E

Æ A\^ ]µc\i d`^ `bb\ ^\e\i\ck

Æ ; k [\i bXe jki\jj\ d`^# \i cµe#

Æ ; k jfd bXe jki\jj\ d`^# \i

jki\jj\k# d\e a\^ _Xi k`k d\^\k

]\i`\i\^c\i# gif^iXdfg[Xk\i`e^\i#

k`[jgi\j% E i [\i j`[[\i kf

kiXmck% A\^ jpe\j m` d´ib\i

gXjjnfi[j# XiY\a[jdXib\[jY`[iX^ f^

gXk`\ek\i f^ m\ek\i# f^ [\i

Y\jgXi\cj\ie\1 ;\i \i Õ \i\ Yµie

[\e jcX^j% ;\k `ek\i\jj\i\i d`^ `bb\#

Xebfdd\i \e ki\[a\ jfd \i

g\i kXe[c´^\# f^ a\^ m\[ Xk \e [\c

f^ a\^ _Xi `bb\ ]fijkXe[ g [\k% @ [\k

glkk\k `e[ `d\cc\d# j Y\^pe[\i

X] d`e\ bfcc\^\i ]µc\i jki\jj%

_\c\ kX^\k \i jbi`m\Yfi[jXiY\a[\

jki\jje`m\Xl\k Xk jk`^\% ;\i]fi \i

jm´ik Xk gi`fi`k\i\ _µak# [\k bi´m\i

[\k m`^k`^k ]fi d`^ Xk k\c\]fegXj$

j\cm[`jZ`gc`e

j\i\e Xe\ib\e[\i [\ ^i´ej\i

Æ A\^ jpe\j Xk kXe[Y\_Xe[c`e^ X] fdjfi^jgXk`\ek\i f^ jd Yµie

dXe j´kk\i% F^ j _Xi a\^ c´ik Xk

jfd `bb\ i`^k`^ j\cm bXe l[kipbb\

Æ KXe[c´^\XiY\a[\ [\i`df[ jki\jj\i

j`^\ ]iX1 E\a# a\^ bXe `bb\ kX^\ [\e

j`^# jk`cc\i jkfi\ biXm fd bfeZ\e$

d`^ `bb\% A\^ bXe j`[[\ m\[ jkfc\e `

gXk`\ek ` [X^# \cc\i1 E\a# [\i \i

kiXk`fe# jkpib\ f^ \dgXk`# f^ fm\e

dXe^\ k`d\i f^ jkX[`^ ep[\ [\k% D\e

`bb\ k`[\i ]µi fd (+ [X^\%

` [\e l[]fi[i`e^ jbXc m` _ e[k\i\

k\c\]fe\i ` lk`[\ f^ gXk`\ek\i jfd

]fi´c[i\ jfd `e[`d\cc\d bXe

XYjfclk jbXc kXc\ d\[ d`^ Æ [\k

Æ ;\i]fi \i [\k m`^k`^k ]fi d`^

m´i\ c`^\ j ¾Y\_Xe[c`e^jbi´$

jki\jj\i% ;\k _Xi a\^ mXc^k Xk m´i\

d\[ \k ^f[k jXdXiY\a[\ d\[

m\e[\½% @ [\e ]fiY`e[\cj\ \i [\k

Y\jk\dk fdbi`e^1 A\^ m`c `bb\ _Xm\

k\c\]fegXjj\i\e# j [\i Yc`m\i

m`^k`^k Xk dXe _fc[\i ]Xjk ` j`e

[\k% =fi Xk d`e[jb\ k`[jgi\j _Xi m`

Yffb\k _\ej`^kjd´jj`^k%

gif]\jj`feXc`k\k f^ Xk dXe

`e[]µik Xblkk`[\i g bc`e`bb\e# f^ [\k

]fi_fc[\i j`^ ifc`^ f^ Xjj\ik`m#

]le^\i\i ^f[k jfd jkµ[gl[\%

f^j j\cmfd jk\de`e^\e Yc`m\i g`jb\k c`[k fg%

Æ A\^ _Xi m´i\k XejXk g kf bc`e`bb\i g jXdd\ k`[# f^ [\k \i

Æ M` ]fi\kX^\i dXe^\ fg\iXk`fe\i# f^

_ i[k Xk _Xm\ kf jk`cc`e^\i# ]fi j

[\d c´^^\i m` k`[jd´jj`^k p[\ic`^k

jbXc dXe _\c\ k`[\e fdjk`cc\ j`^ k`c

Æ Bfcc\^\ie\ \i m`^k`^\% M` c´jj\i

j [\i \i gcX[j k`c ]fij`eb\cj\i% F^ m\[

ep\ fd^`m\cj\i# ep\ bfcc\^\i# ep\

X] g _`eXe[\e# f^ m` XÕ Xjk\i

fg\iXk`fe\i \i [\k gXk`\ek\ie\ [\i

dXk\i`Xc\i# ep\ dXjb`e\i f^ ` [\k

_`eXe[\e $ [\k \i \e ^f[

d `e[i\kk\ k`[\ie\ \]k\i mfik jb\dX%

_\c\ kX^\k k`c ]fijb\cc`^\ d [\i Xk

X]jki\jj\i% @ F[\ej\ l[[\c\^\i\i

^µi\ k`e^\e\ g %

m` \e [\c XiY\a[\ k`c bc`e`bXjj`jk\e$

Æ Ef^\k X] [\k d\jk jki\jj\e[\ a\^

k\i f^ kXe[gc\a\i\# f^ [\k \i d\[

_Xi fgc\m\k# _Xi m´i\k g\ijfeXc\gif$

Æ ;\k \i d\^\k m`^k`^k ]fi d`^ Xk

k`c Xk e\[Yi`e^\ XiY\a[jYpi[\e% G

Yc\d\i1 ;\d jbXc dXe l[ X] ` \e ]Xik% @

a\^ _Xi \e ]ifbfjkgXlj\# ]fi a\^

[\e Xe[\e j`[\ Y\kp[\i [\k Xk m`

µmi`^k Y\kp[\i [\k d\^\k ]fi d`^ Xk

_Xi Yil^ ]fi Xk blee\ bfYc\ _\ck

kXe[c´^\i ble ] i [\ bi´m\e[\

a\^ ` \e_m\i _\ej\\e[\ c´^^\i b`kc\e

X] `e[`d\cc\d% D\e [\k Xcc\im`^$

Y\_Xe[c`e^\i# f^ [\k bXe d jb\

]iX d`^ \]k\i ]piX]k\e% Jblcc\ [\i

k`^jk\ \i efb Xk a\^ ] i cfm Xk ^i`e\

m`ib\ jki\jj\e[\ g c´e^\i\ j`^k%

m´i\ ef^\k [\i _´e^\i m\[# j

jXdd\e d\[ d`e\ bfcc\^\i% <k

Yc´j\i a\^ [\k m´b g d`e Zpb\c \cc\i

^f[k ^i`e bXe bcXi\ d\^\k%

` dfk`fejZ\eki\k%

306

58996_TB0407_Samfund_standard.in306 306

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

07/03/07 8:29:17

%FUUF FS JLLF UBOEQBTUB

EFU FS ÂżVPS J FU UZHHFHVNNJ

Det nye FluorolexÂŽ tyggegummi er med sin enkle dispenseringsform et nemt supplement til tandbĂ¸rstning*. Det medicinske tyggegummi FluorolexÂŽ, indeholder 0,55 mg natriumďŹ&#x201A;uorid og har dokumenteret effekt pĂĽ pH-vĂŚrdi i dental plak. (1.) (2.) FluorolexÂŽ er velegnet til hĂ¸jrisiko-patienter, der er sĂŚrligt disponerede for caries eller som lider af mundtĂ¸rhed. Patienten kan nemt have FluorolexÂŽ med overalt â&#x20AC;&#x201C; fĂĽs pĂĽ apoteket og i Matas. * FluorolexÂŽ kan ikke erstatte den daglige tandbĂ¸rstning. 1.) Ekstrand J, Birkhed D, Lindgren LE et al. Effect of repeated intake of sugar free ďŹ&#x201A;uoride-containing chewing gum on acidogenicity and microbial composition of dental plaque. Scand J Dent Res 1985;93:309-14 2.) SjĂśgren K, LingstrĂśm P, Lundberg AB et al. Salivary Fluoride Concentration and Plaque pH after Using a Fluoride-Containing Chewing Gum. Caries Res 1997;31:366-372

FluorolexÂŽ 0,25 mg ďŹ&#x201A;uorid (som natriumďŹ&#x201A;uorid) anvendes til forebyggelse af caries hos bĂ¸rn og voksne med forhĂ¸jet caries risiko samt til forebyggelse af caries og stimulering af spytsekretion hos bĂ¸rn og voksne med mundtĂ¸rhed. FluorolexÂŽ fĂ¸res i pakninger ĂĄ 24 stk. og 96 stk. Hvert stykke tyggegummi tygges i mindst 20 minutter. Doseringen bĂ¸r fordeles jĂŚvnt over dagen. Indtagelse af FluorolexÂŽ efter mĂĽltider anbefales i sĂŚrdeleshed. Dosering: BĂ¸rn 7-12 ĂĽr: op til 3 stk. tyggegummi pr. dag. Voksne samt bĂ¸rn over 12 ĂĽr: op til 6 stk. tyggegummi pr. dag. BĂ¸r ikke anvendes til gravide, ammende eller bĂ¸rn under 7 ĂĽr. Med hver pakning fĂ¸lger en brugsvejledning, som bĂ¸r lĂŚses grundigt. Det kan forventes at op til 10% af bĂ¸rn i 7-12 ĂĽrs alderen ved samtidig brug af ďŹ&#x201A;uor i tandpasta og FluorolexÂŽ tyggegummi kan fĂĽ let emaljeďŹ&#x201A;uorose med ubetydelige hvide pletter pĂĽ kindtĂŚnderne. SĂ¸destofferne sorbitol, xylitol og maltitolsirup kan i stĂ¸rre mĂŚngder og hos sĂŚrligt fĂ¸lsomme individer forĂĽrsage diarĂŠ. Vejledende udsalgspris: 24 stk. 24,95 kr. 96 stk. 59,95 kr. For yderligere information kontakt venligst Fertin Pharma A/S, Struergade 22, 2630 Taastrup, Tlf: 72 15 13 00, www.fertin.com

58996_TB0407_Samfund_standard.in307 307

07/03/07 8:29:17

S@MC KÂ&#x2022;FD RSQDRR

L@MFDK OÂŞ JNMSQNK ^`m\i jki\jj K`[jgi\j Y\_Âľm\i `bb\ Xk ^`m\ jki\jj# mXejb\c`^\ gXk`\ek\i _\cc\i `bb\ Ă&#x2020; d\e dXe^c\e[\ bfekifc bXe mÂ´i\ jki\jjl[cÂľj\e[\

N`ee`\ 9if[Xd

Alle bliver stressede, men tandlĂŚger fĂ¸ler det mere end mange andre. Det viser ďŹ&#x201A;ere undersĂ¸gelser. Det meget koncentrerede arbejde, det at pĂĽfĂ¸re patienter smerte, de stadig stigende administrations- og ledelsesopgaver og sĂĽ det at tandlĂŚgejobbet kan vĂŚre bĂĽde ensomt og fysisk hĂĽrdt, Ă¸ger risikoen for en stressdiagnose. Mest af alt angiver de tandlĂŚger som TandlĂŚgebladet har talt med, at tidspres stresser. Men if. hjerneforsker, lĂŚge Kjeld Fredens er det faktisk 308

58996_TB0407_Samfund_standard.in308 308

forkert at sige at man bliver stresset af at have travlt. @e[`m`[l\c jki\jj â&#x20AC;&#x201C; Hvis aftalebogen hver dag er fyldt op med nye patienter hvert kvarter, sĂĽ er der selvfĂ¸lgelig en risiko for at tandlĂŚgen bliver stresset. Men det er langtfra alle der vil blive det, siger Kjeld Fredens. Det er helt individuelt hvad der stresser, men generelt kan man if. Kjeld Fredens sige at stress opstĂĽr i

situationer hvor man fĂ¸ler at man mister kontrol. Nogle tandlĂŚger vil fx stresse over at skulle fjerne vanskelige visdomstĂŚnder, andre vil ďŹ nde det spĂŚndende. Nogle tandlĂŚger vil stresse over tandlĂŚgeskrĂŚkpatienten eller lĂ¸nregnskabet, andre vil stresse af fordi de fĂ¸ler at de har dejlig kontrol over netop de opgaver. >f[ f^ [Â&#x201A;ic`^ jki\jj God stress giver energi som fx kan TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 Âˇ 111 Âˇ NR . 4

07/03/07 8:29:32

=FKF1 E@CJ CLE; G<;<IJ<E

Æ Ef^c\ kXe[c´^\i m`c jki\jj\ fm\i Xk jblcc\ ]a\ie\ mXejb\c`^\ m`j[fdjké[\i# Xe[i\ m`c Ôe[\ [\k jgé[\e[\% Ef^c\ kXe[c´^\i m`c jki\jj\ fm\i cµei\êjbXY\k d\ej [\k m`c ] Xe[i\ k`c Xk jki\jj\ X]% ;\k X]_é^\i X] fd dXe ]µc\i Xk dXe _Xi bfekifc fm\i j`klXk`fe\e# j`^\i c´^\ f^ _a\ie\]fijb\i Ba\c[ =i\[\ej%

betyde at man kan klare at arbejde længe. God stress er uproblematisk hvis man mestrer at slappe af indimellem. – Når man har travlt, er det vigtigt at ﬁnde en balance imellem spænding og afspænding, fortæller Kjeld Fredens, der sammenligner stressopbygning med vejrtrækning: – Hvis man ikke formår at slappe af, vil det være som om man trækker vejret ind hele tiden, uden at puste ud. Og så eksploderer man til sidst. Modsætningen til god stress, det som Fredens kalder dårlig stress, er præget af afmagt og frygt, og dårlig stress kan blive til alvorlig stress som både kan give fysiske og psykiske problemer. =fib\ik afY6 Ny forskning har vist at evnen til at klare stress bestemmes tidligt i TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_Samfund_standard.in309 309

barndommen, så det er ikke nok at sige at det er den eller den speciﬁkke situation der gør os stressede. Det er især vor personlighed og vore tolkninger af situationerne der afgør om vi bliver alvorligt stressede. Nogle mennesker er mere følsomme end andre mht. fortolkningerne, og ligesom i andre fag kan der if. Kjeld Fredens være tandlæger der mangler noget af den robusthed der skal til for at håndtere fagets udfordringer. Den robusthed kan opbygges, men evnen til at klare stress er svær at ændre på fordi den er opbygget i barndommen og ligger i den dybe del af hukommelsen, som er den vi bruger til at tolke situationer med. I alvorlige tilfælde er det, if. Kjeld Fredens, nødvendigt med kognitiv adfærdsterapi og tværfaglig indsats. – Terapi kan lære folk, også tand-

TAK til alle som besøgte os på Scandefa 2007, og som slog et slag for vores protetik!

Postbox 2479 Søren Frichs Vej 40B, 1. mf. 8230 Åbyhøj tlf: 73 404 404 fax: 73 404 403 e-mail: info@elysee-dental.dk www.elysee-dental.com

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

309

07/03/07 8:29:39

S@MC KÂ&#x2022;FD RSQDRR

'@JS@ ?mX[ \i jki\jj6 Jki\jj bXe [\Ă&#x201D; e\i\j gÂ&#x201A; dXe^\ dÂ&#x201A;[\i% ;\e d\jk Yil^k\ ]fijkÂ&#x201A;\cj\ YcXe[k [Xejb\ ]fijb\i\ \i Xk jki\jj \i \e è[`m`[k`cjkXe[ bXiXbk\i`j\i\k X] bfdYèXk`fe\e X] XejgÂé[k_\[ f^ lcpjk% Jki\jj\[\ d\ee\jb\i fgc\m\i kpg`jb ìi`kXY`c`k\k# lm`j_\[# Âé^jk\cj\ \cc\i fg_`[j\cj\% ;\ \i ` bfejkXek XcXidY\i\[jbXY f^ ÂžbcXi k`c bXdg \cc\i Ă&#x2022; l^kÂ˝%

?mfi dXe^\ \i jki\jj\[\6 ?m`j dXe jbXc kif fdkXc\e ` d\[`\ie\# \i jki\jj YcXe[k [Xejb\ie\ \k

lĂŚger, at lĂŚgge de rigtige tolkninger i situationen, forklarer Fredens. â&#x20AC;&#x201C; Den kan give dem den nĂ¸dvendige robusthed og lĂŚre dem at se muligheder frem for begrĂŚnsninger. 8[mXij\cjk\^e Alvorlig stress kommer ikke fra dag til dag. Det er en tilstand som opbygges igennem lĂŚngere tid, og derfor kan det vĂŚre svĂŚrt for den enkelte at mĂŚrke hvornĂĽr stressen bliver sĂĽ alvorlig at man skal have hjĂŚlp. Kjeld Fredens har et stort kendskab til symptomerne pĂĽ alvorlig stress, og han opregner fĂ¸lgende advarselstegn: Hvis meningslĂ¸sheden breder sig, hvis intet nytter, hvis tingene bliver for svĂŚre, hvis tilvĂŚrelsen ikke hĂŚnger sammen, humĂ¸ret falder, og depressionen lurer, og man tĂŚnker: Det er for trĂŚls, hvorfor har jeg valgt det her job, jeg ville hellere vĂŚre gartner! â&#x20AC;&#x201C; SĂĽ er der grund til at sĂ¸ge hjĂŚlp, understreger Kjeld Fredens, og man mĂĽ hellere gĂ¸re det fĂ¸r end senere, for det er svĂŚrt at Âťhente folk ind der har vĂŚret for langt udeÂŤ. â&#x20AC;&#x201C; SĂ¸g professionel hjĂŚlp i tide. Som medlem af DTF kan du kontakte Tryghedsordningerne. Her fĂĽr du anonym rĂĽdgivning og adgang til psykologhjĂŚlp. Q 310

mfc[jfdk gifYc\d [\i \i ` eÂíd\jk \bjgcfj`m mÂ´bjk% GÂ&#x201A; YX^île[ X] ]fijb\cc`^\ le[\ijÂľ^\cj\i jXdd\e_fc[k d\[ è[`bXkfi\i jfd ]o jp^\]iX$ mÂí f^ ]fij`biè^jl[Y\kXcè^\i g^X% gjpb`jb lXiY\a[j[p^k`^_\[ mli[\i\i :\ek\i ]fi 8iY\a[jd`caÂľm`[\e Xk ZX% ('$() X] [Xejb\ie\ \i jÂ&#x201A; jki\jj\[\ Xk [\i ÂžYÂľi ^Âľi\j ef^\kÂ˝% KXcc\k \i jmX^k jk`^\e[\# d\e\i Z\eki\k% KXcc\k YXbb\j fg X] \e jkfi le[\ijÂľ^\cj\ ]fi\kX^\k X] JkXk\ej @ejk`klk ]fi =fcb\jle[_\[ ` )'',% ?\i jmXi\[\ ZX% 0 Xk [\ f]k\ ]Âľck\ j`^ jki\jj\[\%

?mX[ ]i\dbXc[\i jki\jj6 M`[\ejZ\ek\i ]fi 8iY\a[jd`caÂľ _Xi l[g\^\k [Â&#x201E;k [\k bXc[\i Âž[\ - ^lc[bfieÂ˝ jfd \i [\ j\bj ]Xbkfi\i [\i _Xi mÂ´j\ekc`^jk Y\kp[eè^ ` ]fi_fc[ k`c l[m`bcè^\e X] jki\jj% ;\ bXc[\j jki\jjfi\i1 Â&#x203A; @e[Ă&#x2022; p[\cj\ cXm è[Ă&#x2022; p[\cj\ \i \e jki\jjfi Â&#x203A; D\eè^ cXm d\eè^ \i \e jki\jjfi Â&#x203A; 9\cÂľeeè^ cXm Y\cÂľeeè^ ` ]fi_fc[ k`c è[jXkj\e \i \e jki\jjfi Â&#x203A; =fil[j`^\c`^_\[ cXm ]fil[j`^\c`^_\[ \i \e jki\jjfi Â&#x203A; JfZ`Xc jkÂľkk\ cXm jfZ`Xc jkÂľkk\ \i \e jki\jjfi Â&#x203A; BiXm _Âľa\ \cc\i cXm\ biXm \i jki\jjfi\i %

?mX[ \i jpdgkfd\ie\ gÂ&#x201A; jki\jj6 Â&#x203A; DXe fgc\m\i Xk dXe \i jki\jj\k e\imÂľj`k\k# Xe^jk# ìi`kXY`c`k\k# jÂľmecÂľj$ _\[# iXjkcÂľj_\[ dm% Â&#x203A; DXe fg]Âľi\i j`^ gÂ&#x201A; Y\jk\dk\ dÂ&#x201A;[\i X^î\jj`m X[]Âí[# jbÂé[\i`\i# mfc[# lcpbb\i# d\[`Zè]fiYil^# ]iXmÂí# jb`cjd`jj\# j\cmdfi[ Â&#x203A; Bifgg\e i\X^\i\i Âľ^\k l[jb`cc\cj\ X] _fidfe\i# Âľ^\k Ycf[kipb# dljb\c$ jgÂé[è^\i# Âľ^\k glcj# Âľ^\k _l[k\dg\iXkli dm% %

B`c[\i1 Âž=XbkX f^ dpk\i fd jki\jjÂ˝# l[^`m\k X] M`[\ejZ\ek\i ]fi 8iY\a[jd`caÂľ )''.# nnn%XiY\a[jd`cafm`[\e%[b# f^ JkXk\ej @ejk`klk ]fi =fcb\jle[_\[# nnn%j`$]fcb\jle[_\[%[b%

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 Âˇ 111 Âˇ NR . 4

'OD HYGIEJNE ER RODEN TIL EN SUND KLINIK

-IELES OPVASKE OG DESINFEKTIONSMASKINER SIKRER HYGIEJNEN MED ENKLE OG EFFEKTIVE ARBEJDSGANGE s s s s s s

&JERNER ALLE URENHEDER VED RENG RING OG TERMISK DESINFEKTION SÍ OPTIMAL RENHED OPNÍS F R AUTOKLAVERING 3IKRER PATIENTER OG MEDARBEJDERE MOD SMITTE -ULIGHED FOR RENG RING AF ALLE SLANGER OG SUG TEMPERATURF LERE OVERVÍGER KONSTANT AT OPVASK OG TERMISK DESINFEKTION GENNEMF RES KORREKT &LEKSIBEL INDRETNING MED STORT UDVALG AF KURVE OG INDSATSER /PTIMALT VASKERESULTAT HVER GANG

2ING OG H R MERE OM FORDELENE MED -IELE I KLINIKKEN

-IELE ! 3 s %RHVERVSVEJ s 'LOSTRUP s 4LF s WWW MIELE DK

58996_TB0407_Samfund_standard.in311 311

07/03/07 8:29:44

S@MC KÂ&#x2022;FD RSQDRR

RSQDRR RLHSSDQ GXk`\ek\i f^ kXe[cÂ´^\i bXe jd`kk\ _`eXe[\e d\[ jki\jj# f^ [\k bXe Yc`m\ k`c \e fe[ Z`ib\c _mfi jki\jje`m\Xl\k Yc`m\i jkX[`^ _Âľa\i\ _fj Y\^^\ gXik\i

N`ee`\ 9if[Xd

De sociale aspekter ved tandbehandling er krĂŚvende for tandlĂŚgen, og patienter som ikke lige passer ind i planerne, kan vĂŚre en stressfaktor. â&#x20AC;&#x201C; Smertereaktioner hos patienter kan vĂŚre tidskrĂŚvende, og angste eller smerteplagede patienter kan vĂŚre stressende at behandle fordi de ikke passer ind i billedet af det man har kaldt den ÂťgodeÂŤ patient, fortĂŚller tandlĂŚge, dr.odont., ph.d. Rod Moore fra TandlĂŚgeskolen i Ă&#x2026;rhus. Han har forsket i bĂĽde stress og tandlĂŚgeangst gennem mange ĂĽr. Den ÂťgodeÂŤ patient er af forskere blevet kendetegnet som patienten der er sympatisk og nem at omgĂĽs, som er lydig/lydhĂ¸r og som udfylder patientrollen uden at udfordre den professionelle autoritet. Den ÂťgodeÂŤ pa312

58996_TB0407_Samfund_standard.in312 312

tient er ogsĂĽ hĂ¸jt motiveret og nem at behandle, uden kompliceret sygdom. â&#x20AC;&#x201C; DĂŠt man har kaldt den ÂťbesvĂŚrligeÂŤ patient derimod, udfordrer behandlerrollen pĂĽ en helt anden mĂĽde, og det kan vĂŚre en stressfaktor, pĂĽpeger Rod Moore. Jki\jj\[\ kXe[cÂ´^\i fm\ij\i gXk`\ek\ej ]Âľc\cj\i At den angste patient kan stresse tandlĂŚgen, kan mĂĽles fysiologisk. Det fastslog Rod Moore i sin doktorafhandling om tandlĂŚgeskrĂŚk og smerteopfattelse i december 2006. â&#x20AC;&#x201C; UndersĂ¸gelser har vist at puls og blodtryk stiger hos tandlĂŚgen nĂĽr den stiger hos patienten, og man har ogsĂĽ vist at stress og angst hos patienten kan stresse tandlĂŚgen mere end

fx en vanskelig ekstraktion. Men stressreaktionerne er mest afhĂŚngige af hvordan tandlĂŚgen hĂĽndterer stress, fortĂŚller Rod Moore. NĂĽr tandlĂŚgen er stresset eller utilfreds, kan det betyde at han overser patienternes angst og andre fĂ¸lelser, og det kan vĂŚre problematisk fordi det kan sĂŚtte en ond cirkel i gang, hvor patienten bliver stadigt mere utryg, angst og utilfreds og tandlĂŚgen mere stresset og utilfreds, siger Rod Moore. Jki\jj jd`kk\i Man kan med andre ord sige at man smitter hinanden med stress. Det forklarer hjerneforsker og lĂŚge Kjeld Fredens. â&#x20AC;&#x201C; NĂĽr man stresser alvorligt, nedTANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 Âˇ 111 Âˇ NR . 4

07/03/07 8:29:58

=FKF1 E@CJ CLE; G<;<IJ<E =FKF1 E@CJ G<;<IJ<E

Â¾

Ã&#x2020; Glcj f^ Ycf[kipb jk`^\i _fj kXe[cÂ´^\e eÂ&#x201A;i [\ jk`^\i _fj gXk`\ek\e# f^ jki\jj f^ Xe^jk _fj gXk`\ek\e bXe jki\jj\ kXe[cÂ´^\e d\i\ \e[ ]o \e mXejb\c`^ \bjkiXbk`fe# ]fikÂ´cc\i [i%f[fek%# g_%[% If[ Dffi\ ]iX KXe[cÂ´^\jbfc\e ` wi_lj%

! " # / ' / 1 ' / 2 '

0 % & 1304

!"#$ % & ' () *! +$ !$ , ' - ...

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2007 Â· 111 Â· NR . 4

58996_TB0407_Samfund_standard.in313 313

K8E;CÂ¤>< F> J8D=LE;

313

07/03/07 8:30:06

S@MC KÂ&#x2022;FD RSQDRR

sĂŚttes aktiviteten i den del af hjernen, hippocampus, som ellers er sĂŚrlig god til at se muligheder og lĂ¸sninger nĂĽr man er presset. Til gengĂŚld overtager den del af hjernen som hedder amygdala, styringen, og den sender faresignaler ud. Den fortĂŚller os at nu skal vi passe pĂĽ, nu kan det godt vĂŚre farligt. Og sĂĽ begynder vi at se forskrĂŚmt pĂĽ tingene, siger Kjeld Fredens. OverfĂ¸rslen af frygten fra tandlĂŚge til patient sker igennem et psykisk fĂŚnomen kaldet resonant adfĂŚrd. Det indebĂŚrer at stemningen hos en person pĂĽ et ubevidst plan breder sig til Ă¸vrige individer i personens nĂŚrhed. â&#x20AC;&#x201C; Det er bevist igennem mange forsĂ¸g at stemninger som fx frygt kan brede sig som ringe igennem vand, og

derfor vil en stresset tandlĂŚge, selv om han mĂĽske med sit sprog prĂ¸ver at glatte ud, ubevidst sprede frygt omkring sig. Han spreder sine egne fĂ¸lelser â&#x20AC;&#x201C; smitter med sin frygt, fortĂŚller Kjeld Fredens. Den resonante adfĂŚrd virker ogsĂĽ den anden vej sĂĽ patientens frygt eller stress kan smitte af pĂĽ tandlĂŚgen. B\e[ [`e jki\jj Resonant adfĂŚrd sker pĂĽ det ubevidste niveau, og derfor er det vigtigt at man som tandlĂŚge hĂĽndterer sine fĂ¸lelser meget bevidst, isĂŚr nĂĽr man arbejder med tandlĂŚgeskrĂŚkpatienter eller vanskelige smerteproblemer. â&#x20AC;&#x201C; TandlĂŚger skal kende og erkende deres egen stress, og sĂĽ skal de hĂĽnd-

tere den pĂĽ sĂĽdan en mĂĽde at de trods evt. stress sender hensigtsmĂŚssige signaler til patienten. Det skal de gĂ¸re ved at tage sig god tid til behandling, ved at vise nĂŚrvĂŚr og ved at udvise empati, siger Kjeld Fredens. De faktorer er Rod Moore enig i, og han pĂĽpeger i sin afhandling at tandlĂŚger som betragter deres job som mere stresset end andre job, er mere tilbĂ¸jelige til at overse at patienter har tandlĂŚgeskrĂŚk eller fĂ¸ler smerte. â&#x20AC;&#x201C; SĂĽ hvis man fĂ¸ler sig stresset, skal man mĂĽske tage sig lidt ekstra tid til at mĂŚrke efter om patienten har det ligesĂĽdan, og i givet fald sĂŚtte noget afstressende i gang bĂĽde for sig selv og for patienten, konkluderer han. Q

3NC .NNQDR QÂŞC NL RSQDRR Ă&#x2020; <c`dè\iè^# \cc\i ` [\k dè[jk\ dè`d\iè^# X] j`klXk`f$

Ă&#x2020; I\[lbk`fe X] jki\jj\]]\bk% ;\k biÂ´m\i Xk dXe Yc`m\i j`^

e\i jfd jki\jj\i% DXe bXe ]o e\[jÂ´kk\ XekXcc\k X] gXk`\ek$

j`e jki\jj Y\m`[jk# jÂ&#x201A;[Xe Xk dXe ` gi\jj\[\ j`klXk`fe\i

Y\_Xe[cè^\i \cc\i ]iXmÂć^\ Y\jk\dk\ Y\_Xe[cè^\i \cc\i

Y\m`[jk bXe jki\jj\ e\[ YÂ&#x201A;[\ ]pj`jb f^ gjpb`jb# ]o m`X

gXk`\ek\i# X]_Â´e^`^ X] Y\_fm \cc\i `ek\i\jj\% DÂ&#x201A;jb\ jbXc dXe

X]jcXge`e^jÂľm\cj\i# j\cm_pgefj\# ]i`k`[jXbk`m`k\k\i \cc\i

g^X% fm\iY\cXjke`e^ fm\im\a\ `bb\ Xk Y\_Xe[c\ YÂľie \cc\i

^`m\e[\ jfZ`Xck jXdmÂ´i%

Xe^jk\ gXk`\ek\i Ă&#x2020; dÂ&#x201A;jb\ jbXc dXe le[^Â&#x201A; Xk fg\i\i\ m`j[fdjkÂ´e[\i l[%

;l bXe cÂ´j\ d\i\ fd If[ Dffi\j X]_Xe[cè^ ÂžGjpZ_fjfZ`Xc 8jg\Zkj f] ;\ekXc 8eo`\kp Xe[ :cè`ZXc GXè G_\efd\eXÂ˝ j%

Ă&#x2020; Â¤e[i`e^ X] [\e dÂ&#x201A;[\ _mfigÂ&#x201A; dXe fg]Xkk\i jki\jjj`klXk`f$

)/) ` [\kk\ eldd\i X] KXe[cÂ´^\YcX[\k%

e\i# f^jÂ&#x201A; bXc[\k Âžbfê`k`m fdjkilbkli\iè^Â˝% ;\k è[\YÂí\i d\^\k bfik ]fikXck Xk dXe ]o ` jk\[\k ]fi Xk j\ \e mXejb\c`^ gXk`\ek ` jkfc\e j\i \e gfj`k`m l[]fi[iè^ d\[ gXk`\ek\e% ;\kk\ bXe biÂ´m\ kiÂéè^ f^ XiY\a[\ d\[ \e iÂ&#x201A;[^`m\i%

314

58996_TB0407_Samfund_standard.in314 314

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 Âˇ 111 Âˇ NR . 4

07/03/07 8:30:11

78786-DK-0701

Astra Tech BioManagement Complex™ —function, beauty and biology in perfect harmony The success of an implant system cannot be determined by one single feature alone. Just as with all natural systems, the delicate balance is maintained by the interaction of different but equally important features. Our implant system supports the natural balance by a unique combination of interdependent features—the Astra Tech BioManagement Complex™. It is designed to ensure long-term clinical success by stimulating bone growth, providing bone preservation, soft tissue health and architecture. To put it simply: function, beauty and biology in perfect harmony.

OsseoSpeed™

— more bone more rapidly

MicroThread™

— biomechanical bone stimulation

Conical Seal Design™ — a strong and stable ﬁt

Connective Contour™

— increased soft tissue contact zone and volume

Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup. Tel: 4371 3377. Fax: 4371 7865. www.astratechdental.dk

58996_TB0407_Samfund_standard.in315 315

07/03/07 8:30:12

BFIK EPK

KXe[bcè`bb\i jbXc Y\kXc\ d\[`\c`Z\ej DR har ændret licensreglerne så den tidligere tvlicens afløses af en såkaldt medielicens. Den indebærer at man betaler licens for at kunne se tv – uanset om det er på et tv-apparat eller på en computer via internettet. De nye regler betyder at mange tandklinikker der ikke hidtil har skullet betale tv-licens (fordi man ikke havde tv), fremover skal betale den nye medielicens (fordi man har en computer med internetforbindelse). Har du en internetforbindelse på klinikken på 256 kb/s eller derover, skal du betale medielicens til erhverv, uanset om computeren bruges til at se tv på eller ej. Du skal kun betale én licens selvom du har flere computere. En erhvervsmedielicens koster 755,kr. inkl. moms. Tilmelding kan ske på www.dr.dk.

8K mXijc\i ]fblj g gjpb`jb XiY\a[jd`caµ

Fremover vil Arbejdstilsynet (AT) se bredere og endnu grundigere på arbejdsmiljøet når man screener tandklinikkerne. Hvor der tidligere primært har været fokus på det fysiske arbejdsmiljø, vil AT fremover også lægge vægt på det psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår af et nyt lovforslag der lægger op til en ændring af den nuværende lov om arbejdsmiljø. Derudover ændres smileyordningen så man fremover får en glad smiley hvis arbejdsmiljøet er i orden. Hidtil har man kun kunnet få den glade smiley hvis man havde arbejdsmiljøcertiﬁcering. Samtidig afskaffes niveauplaceringen. Endelig får AT fremover mulighed for at afgive påbud allerede i forbindelse med selve screeningen. Det kan ske i de tilfælde hvor virksomheden overtræder formelle regler. Ændringerne forventes at træde i kraft 1. april 2007. Meget er endnu uvist omkring den nye lov, men DTF holder sig orienteret og informerer løbende på DTFnet og i Tandlægebladet.

=lc[k kipb g Yil^\iY\kXc`e^j[\YXkk\e Der er masser af debat om brugerbetaling på tandbehandling på Christiansborg i øjeblikket. I februar stillede SF og Enhedslisten hver især forslag om en reducering af brugerbetaling på tandbehandling med særlig vægt på svage grupper. Selv om ingen af de to forslag kunne samle ﬂertal, er brugerbetalingsdiskussionen langtfra død. Fra Folketingets talerstol sagde indenrigs- og sundhedsministeren: – Vi er mange der umiddelbart har sympati for forslagene der handler om at gøre det billigere, mere tilgængeligt og helt gratis at gå til tandlæge. Men det er en meget stor regning der her skrives ud, og derfor kan vi ikke bakke op om det. Den 1. april fremlægger Lars Løkke Rasmussen selv sit forslag til en ny tilskudsordning på tandplejeområdet. Her forventes han at give økonomisk hjælp til patienter med aggressiv parodontitis.

316

58996_TB0407_Samfund_standard.in316 316

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

07/03/07 8:30:23

BFIK EPK

;K=$bfe]\i\eZ\ ]fi f]]\ekc`^k wijblijlji\gfikX^\ )''. Tandlægebladet har været på Årskursus og Scandefa, XejXkk\ )''. Årets konference for offentligt ansatte tandlæger holdes i år fra fredag den 7. september kl. 10 til lørdag den 8. september kl. 13. Oversigtsprogram og tilmelding bliver annonceret i Tandlægebladet nr. 6. Blandt indlægsgiverne bliver fremtidsforsker MariaTherese Hoppe som kommer og åbner konferencen og sætter emnet »Sundhed i fremtiden« på dagsordenen.

og på DTFnet kan du lige nu ﬁnde en reportage fra de tre dage i Bella Center. Du kan se billeder og videoklip fra udvalgte sessioner, se eller gense vigtige PowerPoint-præsentationer, og du kan læse artikler fra forskellige faglige indslag. Du ﬁnder det hele på DTFnet.

Fm\i\ejbfdjk\i ]fi d\[XiY\a[\i\ m\[kX^\k DTF har aftalt overenskomster med HK, Dansk Tandplejerforening og Tandteknikerforeningen for de kommende tre år. Aftalerne, der faldt på plads i uge 9, blev lavet på grundlag af overenskomstaftalen mellem CO-industri og Dansk Industri. Aftalerne skal til godkendelse i Overenskomstudvalg A. Mødet i udvalget sker efter redaktionens slutning. Læs mere om overenskomsternes indhold på DTFnet samt i næste nummer af Tandlægebladet.

;\ekXcafY%[b ^f[k ]iX jkXik I efteråret 2006 gik DTF’s jobportal Dentaljob.dk i luften, og nu godt ﬁre mdr. efter premieren er besøgstallet oppe på næsten 10.000 besøgende om måneden. I skrivende stund ligger der 33 jobannoncer og 141 aktive proﬁler på jobsøgende inden for tandlægefaget. Portalen er en videreudvikling af den tidligere jobbank på DTFnet. Den nye jobportal er for alle der søger job inden for dentalverdenen, og for arbejdsgivere der søger personale blandt faggrupperne tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, klinikassistentelever, tandteknikere, dentalkonsulenter og serviceteknikere. Den letteste vej til jobportalen er via medlemsnettet på DTFnet. På denne måde vil du nemlig allerede være logget ind med dine koder fra DTFnet. Se mere på www.dentaljob.dk.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_Samfund_standard.in317 317

B`kk\cYf^ ` ep\ _´e[\i Den lille, grønne medicinfortegnelse, der også er kendt som »kittelbogen«, har skiftet både navn og udgiver. Medicinfortegnelsen hedder nu ofﬁcielt Medicin.dk/kittelbogen, og den udgives af forlaget Infomatum. Ændringerne har bl.a. medført at tandlæger nu skal henvende sig direkte til Infomatum hvis de ønsker at anskaffe Medicin.dk/kittelbogen. Tidligere har man kunnet bestille medicinfortegnelsen ved henvendelse til DTF Forlag. Man bestiller lettest Medicin.dk/kittelbogen ved at gå ind på www.infomatum.dk og klikke på »Produkter« i menuen øverst i skærmbilledet. Også det store, grønne lægemiddelkatalog udgives nu af Infomatum og har skiftet navn – fra Lægemiddelkataloget til Medicin.dk. K8E;C¤>< F> J8D=LE;

317

07/03/07 8:30:25

e[gifYc\d\i X K [gifYc\d KXe

j _f

j j

k i c [c\ \Y\ _ X e

c\Y\_Xe[c\

K<D81

KXe[gifY _fj jki c\$c\d\i Y\_Xe[c\[ \

:XeZ\igX k` d b´d \ek\i g\ _ i[k ]fi k`cjbl [

GXk`\ek\i d \[ fiXc Z XeZ\i bcX^\ [fbld\ i fm\i cX ekXk`fej e^ jX^jY\_ biXm f^ dXe^c\e k`c kXe[ Xe[c`e^

TANDL ÆGEB

207_Samfun

d_136-174.i

nd138-139

LADET 2007 · 111 · NR .2

138-139

(*/$ $: P8E$(*/ $ $D

8><EK8

K8E;C¤>

< F> J8D

(*0$ $: P8E$(*0 $ $D

8><EK8

IJ<E

BiXm k`c jki c\Y\_Xe[c\[\ ´e[i\j `bb\ 58993_TB0

e[\i# ]fi er folk nød k´cc\i c\ [\e[\ fm t til helt \ikXe[c´ på egen søge. Det ^\ hånd at gjorde Bod Jkfi [fbld il Feld inge – Tandlæ \ekXk`fe r. gerne er jYpi[\ Tandlæge i tvivl om skal send bladet har hvad de e ind af dok tere at skad haft kon ræk ke af umentat en del er takt erne til de ion, og en tand læge på tændern faktisk også stået som r som visit ansøgen e er opi tvivl om vidt det følge af best de patiente erer overhov hvo rråling, og if. Hen ning r, og spu edet kan hvorfor ansøge. Det det er rgt dem svare sig Leh man ansøgnin at n Bast ian betyder gerne kan selv for en længe und at nogle svært, selv må kæm være så tand læge patienter ervejs. Gen . pe, og det – Og når erelt er svar det er man et i forvejen er hårdt det er svæ gelf ulde et at læge oven i belasten rt selv for ansøgnin er årsag. n, er det de sygdoms løb, fork tandger som jo helt umu larer Bod fortienten. ligt for pail Feldinge På Odense Der er tale Et andet r. Universitets om problem bev isby rde en voldsom ledende , eller mås hospita l anden side som man overtandlæ ke en er af sam me pålægger tienter der ge Hen ning man n Bast sag, er at efter netv pai forvejen Leh- se. ian imid det ærkets men er i dyb lert id uen Hvordan mangelf livsk riing tager lang tid, ig i at ulde ansø skal de kun alt for i visse tilfæ det er strå gninger ne bev ise største prob lde op til år, før en lerne der at halve lem . If. ham er det ansøgnin er skyld tænder?, vene til i de dårl ige g om tilsk er det kratandbeh spørger dok ume ud til and ling han ntat . – De kan ion som er færd igbe mel ige. den tid kan er urilet bev ise handlet . det nå at at strå I de ler, har Når man gå helt galt for det kan tændern fået som pati e. med de få på os, men ent søge skud til skri at ft r bev fra om tiltandbeh ise at det and ling ikke plak er strå ler sundhedslo efter § 166 TANDL ÆGEB der har øde og ven, skal LADET 2007 i lagt dere der, det · 111 · NR man dok s tæner fakt isk .2 umenumu ligt. beg ge dele Oftest har været til stede.

; G<;<

ing om det pågældend skud til e tiltandbeh and ling påhviler efter § patiente n, men man 166 læger vil ge tandgerne hjæ lpe. Alligeve rer Bod il l høFeld inge r ofte blan terne at dt patientand læge rne har prob med ansø lemer gningern e – og nog le gange

@CJ CLE

Kræften æmpelse, s og selv om 13 år side det i dag n hun kom er ud af strå handlingen lebe, står bivi rkn ingerne behand ling efter en tydeligt kom mel i hen des se. hu-

138

Æ GXk`\e k\ie\ [\ i ] i jki g F[\ej c\Y\_Xe[ \ Le`m\i c`e^# _Xi j`k\kj_fj j fe[k g`kXc ?\ Xk [\k \ ee`e^ C\ i ldlc`^k _dXee 9 ]fi [\d Xjk`Xe% Xk Yµijk \ k´

=FKF1 E

[\ Xeb\dlc Y\_Xe[cè^ jk`[# mfc[jf GXk`\ek\ i d\[ ZX % =fidXe[\ `^_\[ e dd\ eZ\i ` _f JbXXilg i [\ Xej e ]fi =fcb\k _Xcji\^` m\[$ f^ # ^ i è[ µ^\i fd fe\e ] i è^\kj j ` jX^\e k`cjbl[ f]k\ dXj le[_\[jl[ gifYc\d\ j`m\ mXc^# 9ì i d\[ k´ k_\ e[\ie\ \ jki c\Y\ ]k\i Nèe`\ 9if _Xe[cè^% F^ _ać [Xd bXe mí\ g\e jmí Xk ] % Bfdd bXk`fe\e le`$ d\cc\d _ fjg`kXc\i [\ giXbk e\ f^ Slim hind `j\i\e[\ erne og kXe[c´^\ dXe^\ k` ging iva hæv i \i ` bliver røde c]ć[\ dX er og e^\c]lc[ og meget _\ck ]iXm \cc\i – Det er smerten dan er de í\e[\# en rædsels de: så f^ [\k \i akutte oral mXejb\c`^ fuld ople Oven i sme e symptom efter strå k ]fi gXk` velse. rter ne og lebehandlin er \ek\ie\ k`cjbl[ k` angsten Xk ] man tack g af patiente med oral c [\e f]k\ skal le risikoen canc fd] r er. Xkk\ for ødelagt kXe[Y\_X Bod il Feld der, og ove e[\ har prøv e[cè^% JX e tæninger som n i kampen et det på dk`[`^ Ô e[\ [\i è^\ egen rask for at bliv tælle at det j krop, kan skal man e Xeb\d e lc`^_\[\i kæmpe for forføles som KXe[c´^\ % til at få beh om mun at ét stor t bran få YcX[\k jk tilsk and let tand den er ud `cc\i ` [\k dsår. k\dX jbXigk En kamp problem k\ – Det gør erne. g gifYc som er hård fryg telig \d\i Æ f `bb\ dè , ford i krav dokume ^ ondt, og på i ugevis, [jk dlc`^\ ntat ion er et til det står cµjeè^\ siger hun vanskel igt _fj \e g de, påpeger i Æ . Xk`\ekîl Bod il Feld at opfylhun. gg\ jfd inger er fgc\m\i X f]k\ kon for Net vær takt pers k [\e d on k for Pati b´dg\ ]f Yc`m\ _µi CXe^ jX enter med i Xk og Mundhu k X] jpjk\ ^jY Hals\_Xe[cè^ d f^ Y\_ lekræft und c\i\% Ansøgn Xe[$ Bek er

=LE;

139

(*0

=fi_fc[\e\ fdbiè^ Xejµêè^ fd k`cjbl[ k`c jki c\Y\_Xe[c\[\ gXk`\ek\ij kXe[Y\_Xe[cè^ ]fiY\[i\j `bb\ ld`[[\cYXik

N`ee`\ 9if[Xd

Tandlægebladet satte i januar fokus på tilskud til tandbehandling af strålebehandlede cancerpatienter. Efterfølgende har formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, stillet spørgsmål til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om hvorvidt patienterne skal have bedre adgang til at få tilskud, eller om de som minimum kan få en klageinstans som de kan henvende sig til hvis de får afslag om tilskud til tandbehandling. Også Enhedslisten har stillet spørgsmål til ministeren om samme emne. Ministerens svar er en redegørelse for loven og en henvisning til at faglige klager kan indbringes for Sund318

58996_TB0407_Samfund_standard.in318 318

hedsvæsenets Patientklagenævn, mens klager over serviceniveauet kan indbringes for den politisk ansvarlige myndighed, Regionsrådet. @bb\ `dgfe\i\k Ledende overtandlæge fra Odense Universitetshospital Henning Lehmann Bastian var den som rejste spørgsmål om tilskuddene i Tandlægebladet, og han er ikke imponeret over svaret. – Svaret fra ministeren er stort set en opremsning af den eksisterende lov og dens grundlag, men det er slet ikke loven jeg har kritiseret. Det er den måde man administrerer loven på, jeg synes er forkert, siger han til Tandlægebladet.

Henning Lehmann Bastian hæfter sig ved at loven om tilskud til tandbehandling efter strålebehandling i sin tid blev indført for at hjælpe en gruppe patienter som har det meget svært. Han undrer sig over at man så efterfølgende gør det så vanskeligt for patienterne. – Men vi opgiver ikke kampen for at lette vejen for dem. Og jeg fornemmer at vi har en god del af det politiske niveau med os, siger overtandlægen. Du kan læse politikernes spørgsmål og ministerens svar i cancertemaet på www.tandlaegebladet.dk. Q

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

07/03/07 8:30:35

K`c kXe[cÂ´^\i ` I\^`fe D`[kapccXe[

=Â&#x201A; `e]fidXk`fe ]iX KDB ` wi_lj Tand-, Mund- og KĂŚbekirurgisk Afdeling pĂĽ Ă&#x2026;rhus Universitetshospital vil fremover udsende sĂĽkaldte nyhedsbreve per e-mail til tandlĂŚgekolleger i primĂŚrsektoren â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde pĂĽ private og kommunale klinikker. FormĂĽlet er at forbedre kommunikationen mellem TMK-afdelingen og tandlĂŚgerne ude i praksis. Nyhedsbrevene vil typisk indeholde anvisninger vedr. patientbehandlinger og henvisninger samt anbefalinger

og forholdsregler i forbindelse med behandling af medicinsk kompromitterede patienter, som fx patienter i bisfosfonat-behandling. Bor du i Region Midtjylland, og er du interesseret i at modtage nyhedsbrevene, bedes du give besked til ledende overtandlĂŚge John Jensen pĂĽ: madah@as.aaa.dk. Q

5SBOTMVDFOU 'JCFS TUJGU /ZU MZT USBOTNJUFSFOEF NBUFSJBMF HJWFS NVMJHIFE GPS CSVH BG MZTIÂ?S EFOEF DFNFOUFS

1BSB1PTUÂĽ 'JCFS -VY FS EFO OZFTUF TUJGU J 1BSBQPTU GBNJMJFO BG LWBMJ UFUT QSPEVLUFS GSB $PMUĂ&#x2019;OF 8IBMFEFOU o 7FSEFOT GÂ&#x201C;SFOEF J TUJGU UFLOPMPHJ J

'PSUSÂ?GGFMJH PQBDJUFU

PWFS Ă&#x152;S %FU SVOEF EPCCFMUF IPWFE EFTJHO SF EVDFSF TUSFTT J PQCZHOJOHTNBUFSJBMFU PH GPSÂ&#x201C;HFS SFOUFOUJPOFO "OUJ SPUBUJPOT GMBEFS TJLSFS TUBCJMJUFUFO

$PMUĂ&#x2019;OF 8IBMFEFOU "( ÂOHCZQMBO 4& #SPNNB 4WFSJHF 1IPOF 'BY JOGP!DPMUFOFXIBMFEFOU TF

'JOEFT J TUS PH XXX DPMUFOFXIBMFEFOU DPN

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 Âˇ 111 Âˇ NR . 4

58996_TB0407_Samfund_standard.in319 319

K8E;CÂ¤>< F> J8D=LE;

319

07/03/07 8:30:37

Ep cfm1

Ip^\]fiYl[ g m\a JeXik \i [\k ]fiYl[k Xk ip^\ g Y [\ f]]\ekc`^\ f^ gi`mXk\ kXe[bc`e`bb\i% Ep ip^\cfm g m\a

Ki`e\ >Xe\i

Om kort tid er det slut med at ryge på danske tandklinikker – mere eller mindre i hvert fald. Et ﬂertal i Folketinget har vedtaget stort set at forbyde rygning på alle danske arbejdspladser. Formålet er at beskytte folk mod passiv røg når de er på arbejde. For dem der vil ryge, ﬁndes der dog stadig muligheder inden for lovens rammer. Det er nemlig også fremover tilladt at ryge på enkeltmandskontorer hvor hverken personale eller patienter kommer, ligesom man må indrette rygerum eller opstille rygekabiner. Og det er ikke tilladt blot at kalde frokoststuen for rygerum. Det skal være muligt for personalet at færdes på klinikken og undgå røg. Det betyder også at et rygerum ikke må være i et rum hvor der er gennemgang, på et lager, i et kopirum e.l. KfkXc]fiYl[ jXe[jpec`^m`j g m\a Man skal dog tænke sig om før man som arbejdsgiver ofrer en masse penge på at indrette rygerum, mener odontologisk konsulent i DTF Birthe 320

58996_TB0407_Samfund_standard.in320 320

Cortsen. Alt tyder nemlig if. hende på at man er på vej mod et totalforbud inden for få år. – Loven skal revurderes i 2010, og det ligger i kortene at man til den tid – ja måske endda før – tager skridtet fuldt ud og forbyder rygning inden døre på alle arbejdspladser, uden de undtagelser der er i dag, lyder Birthe Cortsens vurdering. DTF deltager i et netværkssamarbejde med 15 andre sundhedsorganisationer, heriblandt Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen. I netværket er man ikke tilfreds med regeringens fremlagte lovforslag idet man mener at det er en halvhjertet løsning. – I netværket har vi arbejdet for et totalforbud mod rygning på arbejdspladser, bl.a. fordi den nye lov ikke beskytter rengøringspersonale. Når der skal gøres rent i rygerum og på enkeltmandskontorer hvor der er blevet røget, udsættes rengøringspersonalet for den skadelige passive røg, siger Birthe Cortsen. Det er arbejdsgiverens ansvar at

loven overholdes. Arbejdstilsynet står for tilsynet. Hvis en lønmodtager overskrider forbuddet, svarer det til en misligholdelse af ansættelsesforholdet, og vedkommende kan bortvises eller afskediges efter de gældende regler på området. Modsat har en medarbejder også krav på godtgørelse hvis vedkommende udsættes for røg på sit arbejde. På en tandklinik hvor der er ﬂere anpartshavere, svarer klinikken til én arbejdsplads. Det betyder at klinikejerne i fællesskab må blive enige om hvordan de vil leve op til den nye rygelov, fx om der skal indrettes rygerum. Loven var oprindelig planlagt til at træde i kraft 1. april, men den er sandsynligvis udsat i tre mdr., da man vil give restauratører mulighed for længere frist til at indrette rygerum. Q TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

07/03/07 8:30:39

INTRODUCERER GENNEMBRUD INDENFOR ORAL HELSE

“Bakterier fra mundhulen kan føres ud i blodbanen og videre rundt i kroppen, og dermed give anledning til inflammation.” Sunstar Foundation: International konference om sammenhængen mellem oral helse og systemiske sygdomme. Geneve December 2002.

Information og kundskab Sygdomme i mundhulen har en afgørende betydning for den generelle helbredstilstand og menneskets livskvalitet. Internationale studier* viser at parodontale bakterier ikke kun er begrænset til mundhulen, men via blodbanen kan føres rundt i kroppen og forårsage farlige inflammatoriske reaktioner.

Forebyggelse spiller en vigtig rolle I mere end 80 år har Sunstar, kendt under varemærkerne GUM & Butler, udviklet mundhygiejneprodukter af høj kvalitet, med fokus på effektiv og komplet forebyggende behandling.

Støtte og samarbejde Sunstar Foundation giver støtte til oral helse; udover at give støtte til uddannelsesaktiviteter på forebyggende tandpleje, har man altid arbejdet med forskere og tandplejespecialister, og studeret sammenhængen mellem oral helse og hele kroppens sundhedstilstand.

At passe på sin mund er at passe på sin sundhed * The 2000 Periodontal-Systemic Condition: A State-of-the-Science Symposium organized by AAP and NIDCR. The 2001 Sunstar Foundation/WHO Closed Symposium on Periodontal Medicine: Health Policy Implications. The 2004 Symposium on Contemporary Periodontology: Host-Pathogen Relationships in Health and Disease.

KUN 50%

FJERNELSE AF PLAK

1+2=70%

FJERNELSE AF PLAK

1+2+3= OPTIMAL FJERNELSE AF PLAK

Tandbørste

Tandtråd

Individuelt tilpassede produkter. ® HEALTHY GUMS FOR A HEALTHIER LIFE.

SUNSTAR SUISSE S.A. Aminogatan 34 SE-431 53 MÖLNDAL

58996_TB0407_Samfund_standard.in321 321

Tel: +46 (0)31 87 16 10 E-mail: info.se@sunstar.com www.sunstarbutler.com www.sunstar-foundation.com

07/03/07 8:30:40

Sidste nyt inden for tandpleje: Børst. Og skyl. Takket være sin væskeform når Listerine frem og virker – selv på svært tilgængelige områder i munden. Ved at bekæmpe de bakterier, der er årsag til plak, reducerer daglig brug af Listerine plakforekomsten mellem tænderne med 44%1.

322

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

List-06-01-04

58996_TB0407_Samfund_standard.in322 322

07/03/07 8:30:42

Ep jp^\j`bi`e^jfm\i\ejbfdjk ki´[\i ` biX]k Den 1. april 2007 træder den nye sygesikringsoverenskomst i kraft. De væsentligste nye punkter er: • Sygesikringen giver tilskud til bitewing-røntgenbilleder taget i forbindelse med kontrol efter RDU (Regelmæssig Diagnostisk Undersøgelse). • Fremover skal alle tandlæger lægge prisoplysninger på udvalgte ydelser ud på den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk. Aftalen er dog at det først skal ske senest tre mdr. efter sundhed.dk kan stille en søgefunk-

tion til rådighed som giver patienterne mulighed for at søge på opdaterede oplysninger, bl.a. priser. Det forventer sundhed.dk at kunne den 22. marts. 8cc\ kXe[c´^\i jbXc j c\[\j _Xm\ cX^k [\i\j fgcpje`e^\i g jle[_\[%[b j\e\jk [\e (% alc` )''.%

• Honoraret for en RDU stiger med 20 kr. Patienten betaler de 12 kr., og Sygesikringen de 8 kr. • Overenskomsten omfatter en ny

ydelse: Når en privatpraktiserende tandplejer henviser en patient til en tandlæge mhp. en konkret behandling, kan tandlægen få et honorar på 168,13 kr. for en undersøgelse af den pågældende patient. • Fremover gives der tilskud ved anvendelse af glasionomercement i forbindelse med gradvis ekskavering i molarer og præmolarer. • Der nedsættes et udvalg der skal udarbejde en model for kvalitetssikring af danske tandklinikker.

J=;H=;H5H J=89

]cb h]` U``Y hUbX`§[Yf J][h][ ]bZcfaUh]cb h]` U``Y hUbX`§[Yf J][h][ ]bZcfaUh

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_Samfund_standard.in323 323

K8E;C¤>< F> J8D=LE;

323

07/03/07 8:30:54

E8ME<

EXme\ +&)''. Alj giXZk% Kenneth Vikkelsø Clausen

E8ME< ?m`j ;\ `bb\ µejb\i ;\i\j ]µ[j\cj$ [X^ f]]\ekc`^âfik ` KXe[c´^\YcX[\k# Y\[\j ;\ m\ec`^jk bfekXbk\ fj j\$ e\jk * d e\[\i ]µi ]µ[j\cj[X^\e% ¥ejb\i ;\ g \k j\e\i\ k`[jglebk `^\e Xk ] f]]\ekc`^âfik \e ile[ ]µ[j\cj[X^# Y\[\j ;\ `^\e bfekXbk\ fj j\e\jk * d e\[\i ]µi [X^\e% JgXck\e i\[`^\i\j X] C`jY\k_ G\[\i$ j\e =fc[Y\i^# ;Xejb KXe[c´^\]fi$ \eè^j j\bi\kXi`Xk# kc]% .'),..((%

324

58996_TB0407_Samfund_standard.in324 324

=µ[j\cj[X^\ (0% dXikj )''. Æ /% Xgi`c )''. *' i Pernille Østergaard Gregersen, Frederiksberg, 21. marts. Anne Agger Mortensen, Århus N, 21. marts. Caroline C. Jarlby, København K, 22. marts. Joan Ahler Brorsbøl, Århus C, 22. marts. Jakob Krog, England, 2. april. Ahmed Barimal Zemar, Viby J, 4. april.

+' i Marianne Ankjær, Måløv, 19. marts. Anne-Mette Holm, Nibe, 27. marts. Mona Weiss Christensen, Sønderborg, 2. april. Helle Gamst Skov, Haderslev, 2. april. Helle Skipper, Skagen, 5. april. Naser Residegan, København N, 8. april. ,' i Anne Bjerrum Kildegaard, Vedbæk, 20. marts. Pia Holm-Petersen, København V, 21. marts. Otto Jonas Møller, Aalborg, 24. marts. Lone Snedker, Frankrig, 26. marts. Anders Vilmann, Charlottenlund, 30. marts. Kim Nielsen, Birkerød, 5. april.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

07/03/07 8:30:56

E8ME< Forkortet produktinformation for Champix® (vareniclintartrat)

Annoncering

=fijb\il[[Xee\cj\ Kvalitetsfremmemidler og samfinansierede stipendier. Forsknings- og Innovationsstyrelsen vil i 2007 støtte dansk forskeruddannelse i form af samfinansierede stipendier og kvalitetsfremmeaktiviteter i forskeruddannelsesprogrammer. Forskeruddannelsesprogrammer. Der indkaldes ansøgninger om støtte til kvalitetsfremmende aktiviteter inden for alle fagområder i forbindelse med det, der hidtil er blevet betegnet som forskerskoler, og som fremover primært betegnes som forskeruddannelsesprogrammer. For eksempel kan der søges støtte til oprettelse af forskeruddannelsesprogrammer ved sammenlægning, reorganisering eller kvalitetsmæssig opgradering af eksisterende forskerskoler, eller der kan oprettes helt nye forskeruddannelsesprogrammer. Samfinansierede stipendier. Der indkaldes ansøgninger om støtte til samfinansierede stipendier inden for alle fagområder. Stipendierne skal medvirke til at øge, styrke og/eller etablere et tæt samarbejde om forskeruddannelse mellem universiteterne, forskningsinstitutioner, offentlige og private virksomheder eller andre interessenter. Forsknings- og Innovationsstyrelsen bidrager med maks. 1/3 af omkostningerne til et fuldt ph.d.-forløb, og de øvrige 2/3 skal komme fra andre parter. Ansøgning om støtte skal indgives på baggrund af opslag, der findes på Forskningsstyrelsens hjemmeside http://fist.dk/site/forside/soeg-stoette/opslag-stoettemuligheder. Opslagene beskriver programmernes afgrænsning og støttekriterier samt de formelle krav til ansøgningernes indhold og udformning. Ansøgninger skal være Forskningsstyrelsen i hænde senest tirsdag den 1. maj 2007 kl. 15.00. Ansøgninger modtaget efter fristens udløb kan ikke påregnes behandlet. Opslag og ansøgningsskema kan rekvireres via Forskningsstyrelsens hjemmeside: www.fist.dk via E-post: fist@fist.dk eller Telefonisk: 35 44 62 00

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_Samfund_standard.in325 325

Filmovertrukne tabletter, 0,5 mg og 1 mg Indikationer: Rygeophør hos voksne. Dosering: Behandlingen startes efter følgende skema: Dag 1–3: 0,5 mg 1 gang dagligt. Dag 4–7: 0,5 mg 2 gange dagligt. Dag 8 – resten af behandlingen 1 mg 2 gange dagligt. Den samlede behandlingsperiode er 12 uger. Nedsat nyrefunktion: Mild til moderat nedsat nyrefunktion: Dosisjustering ikke nødvendig. Svært nedsat nyrefunktion: 1 mg 1 gang dagligt efter 3 dages dosistitrering (0,5 mg 1 gang dagligt). Nedsat leverfunktion: Dosisjustering ikke nødvendig. Ældre: Dosisjustering ikke nødvendig. Børn: Anbefales ikke til børn og unge under 18 år. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Dosisjustering kan være nødvendig hos patienter, der samtidig anvender theophyllin, warfarin og insulin. Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter med psykiatriske lidelser (f.eks. depression), da rygeophør kan resultere i exacerbation af lidelsen. Der er ingen klinisk erfaring med behandling af patienter med epilepsi med Champix. Lægen bør informere patienten om, at man kan opleve irritabilitet, rygetrang, depression og/eller søvnløshed efter endt behandling og lægen bør overveje nødvendigheden af aftrapning. Interaktioner: Der er ikke set lægemiddelinteraktioner af klinisk betydning. Graviditet og amning: Champix bør ikke anvendes under graviditet. Det vides ikke om vareniclin udskilles i modermælk hos mennesker. Beslutningen om hvorvidt amning skal fortsættes/ standses eller hvorvidt behandling med Champix skal fortsættes/standses bør tage højde for fordele for barnet ved amning sammenlignet med rygeophør for moderen. Trafikfarlighed: Champix kan i mindre eller moderat grad påvirke evnen til at føre bil eller betjene maskiner, da der kan forekomme svimmelhed eller søvnighed under behandlingen. Bivirkninger: Rygeophør er, hvad enten det gennemføres med eller uden behandling, forbundet med forskellige symptomer, f.eks.: dysfori og nedsat sindstilstand, søvnløshed, irritabilitet, frustration, angst, koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat hjerterytme, øget appetit og vægtøgning. I de kliniske forsøg er der ikke skelnet mellem hvorvidt bivirkningerne var forbundet med nikotinophør eller den anvendte forsøgsmedicin. Kliniske forsøg omfatter omkring 4.000 patienter, der blev behandlet med Champix i op til 1 år. Bivirkningerne var milde til moderate og forekom typisk inden for den første uge af behandlingen. Meget almindelige bivirkninger ( 10%): Kvalme, hovedpine, drømmeforstyrrelser, søvnløshed. Almindelige bivirkninger ( 1% og 10%): Øget appetit, søvnighed, svimmelhed, dysgeusi, opkastning, forstoppelse, diarré, udspilet abdomen, maveubehag, dyspepsi, flatulens, mundtørhed, træthed. Der kan desuden i usædvanlige tilfælde ( 0,1% og 1%) forekomme atrieflimren og brystsmerter. Overdosering: Understøttende behandling efter behov. Priser og pakninger ekskl. recepturgebyr (AUP) pr. 29. januar 2007: Vnr. 057978, Filmovertrukne tabletter 0,5 mg og 1 mg, 11 + 14 stk. (blister), Kr. 343,45. Vnr. 057987, Filmovertrukne tabletter 1 mg, 28 stk. (blister), kr. 384,70. Udlevering: B. Tilskud: Nej. Forkortet produktinformation er baseret på det fuldstændige produktresumé dateret 26. september 2006, som kan rekvireres hos den danske repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen, Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. Referencer: 1. Gonzales D et al. Varenicline, an B4C2 nicotinic acethylcholine receptor partial agonist, vs sustained-release bupropion and placebo for smoking cessation. A randomized controlled trial. JAMA 2006; 296(1):47-55 2. Jorenby DE et al. Efficacy of varenicline, an B4C2 nicotinic acethylcholine receptor partial agonist, vs sustained-release bupropion and placebo for smoking cessation. A randomized controlled trial. JAMA 2006; 296(1):56-63 3. Tonstad S et al. Effect of maintenance therapy with varenicline on smoking cessation. A randomized controlled trial. JAMA 2006; 296(1):64-71 4. Jarvis MJ, Why people smoke. BMJ 2004; 328 (7434): 277-79 5. Champix produktinformation.

J<IM@:<J@;<I

325

07/03/07 8:30:58

E8ME<

PA S S E R PÅ F Ø D D E R N E

E8ME<

KXe[c´^\^fc] )''. For 52. gang indbydes alle golfspillende tandlæger med ledsagere til at deltage i årets golfmesterskab med efterfølgende festmiddag.

– Originale canadiske superlette, bløde og super stødabsorberende sko. HoleySoles sidder perfekt og er skridsikre. Skoene kan vaskes ved 40° i vaskemaskine og er farvefaste. Indeholder kun gummi, EVA og luft - ingen PVC eller ftalater.

ruhne.dk

Sandøvej 16 · 8700 Horsens Tlf. 7561 8800

I år bliver matchen spillet på Brande Golfklubs smukke bane, og du kan glæde dig til at spille golf i et naturskønt område med let kuperet terræn, lyng, bakker og skov. Matchen fi nder sted lørdag d. 12. maj, og festen afholdes samme dags aften på Hotel Dalgas i Brande. Golfmester bliver den tandlæge, som opnår det bedste stablefordresultat. Der vil desuden være præmier til de bedste stablefordresultater i ledsagerrækken, til bedste slagspilbruttoscore i alle rækker samt til længste drive og nærmest flaget på et par huller. Matchen starter med første udslag kl. 9.30, og præmieoverrækkelsen fi nder sted under festmiddagen på Hotel Dalgas. Arrangementet vægter golfspil og socialt samvær lige højt, derfor omfatter prisen både matchfee og aftenarrangement. Til gengæld sørger man selv for evt. overnatning i forbindelse med matchen. Arrangørerne kan kontaktes for gode råd i den forbindelse. Pris for match og spisning ............................... 790 kr. pr. person Pris for aftenarrangementet alene ............... 500 kr. pr. person

Klinik byggeri ØLGOD CONSTRUCTION mere end 25 års erfaring inden for dette specielle område. Vi projekterer klinikker ud fra Deres ønsker, med vores erfaring. Vi projekterer alle former for klinikindretning, hvad enten det drejer sig om nybyggeri, indretning i eks. bygning eller renovering af eks. klinik. Kontakt os og aftal uforbindende møde, hvor Deres ønsker drøftes nærmere.

ARKITEKTFIRMA SOLVÆNGET 87 • 6870 ØLGOD • TLF. 75 24 46 77

Der vil i år være et ekstra arrangement om fredagen den 11. maj, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med banen fra kl. 16.00. Der kan også arrangeres fælles spisning. Husk ved tilmelding også at tilmelde til dette arrangement og evt. spisning. Tilmelding kan ske pr. E-mail, telefon eller brev med angivelse af hjemmeklub, handicapindeks og med besked om, hvorvidt man er tandlæge eller ledsager. Betaling: Netbank, hvor du angiver dit navn som betalingskode. Kontonummeret er: 9559 5368235646. Tilmelding og betaling skal være undertegnede i hænde senest den 16. april 2007. Nærmere informationer om match og starttider vil blive tilsendt efter tilmelding. Der er hvert år en lille fast gruppe, som deltager i Tandlægegolf, men der kommer også nye til hvert år, og vi vil gerne understrege, at alle er velkomne uanset handicap. Og tag meget gerne din bedre halvdel med! Terje Lorentzen, Jernbanegade 3 7330 Brande tlf. 97 18 04 21 Email: tdl.lorentzen@mail.dk

www.oelgod-construction.dk

326

58996_TB0407_Samfund_standard.in326 326

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

07/03/07 8:31:00

E8ME<

-' i Kirsten Beich-Frandsen, Odense C, 20. marts. Kirsten Gede, Frankrig, 22. marts. Vibeke Bokær Petersen, Aalborg, 24. marts. Peter Søndergaard, København V, 29. marts. .' i Helena Arcaba, København S, 22. marts. Lillian Pedersen, Gentofte, 26. marts. ., i Erling Petersen, Nørre-Nebel, 23. marts. Hans Jørgen Thygesen, Herning, 28. marts. Erling Simonsen, Færøerne, 2. april. /, i Rigmor Møller Andersen, Skive, 20. marts. 0' i Esther Loldrup Lange, Klampenborg, 25. marts.

;µ[j]Xc[ Thor E. Christiansen, født 1943, kandidateksamen 1969.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_Samfund_standard.in327 327

B8C<E;<I

)''. DXikj @;J )''. 32nd International Dental Show Dato: 20.-24.3.2007 Sted: Messeplatz 1, 50532 Cologne, Germany Info: www.ids-cologne.de Gifk\k`b Æ m`[\i\^ \e[\ blijlj Dato: 21.3.2007 Sted: Tinglev Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46

B8C<E;<I J`[jk\ ]i`jk ]fi è[c\m\iè^ X] jkf] k`c bXc\e[\i\e ` K9 ei% , )''.1 ;\X[cè\ )(% dXikj L[bfdd\i +% Xgi`c J`[jk\ ]i`jk ]fi è[c\m\iè^ X] jkf] k`c bXc\e[\i\e ` K9 ei% - )''.1 ;\X[cè\ (/% Xgi`c L[bfdd\i )% dXa P[\ic`^\i\ fgcpjeè^\i bXe è[_\ek\j _fj KèX 8e[\ij\e# KXe[c´^\YcX[\k# kc]% ** +/ .. **# kX7[k]$[b%[b

Bc`e`bXjj`jk\ekblijlj Dato: 22.3.2007 Sted: Herning Arrangør: Nobel Biocare Danmark Info: Lone Pedersen Bygwraa, tlf.: +45 39 40 48 46 B`ili^` ` CXj M\^Xj Dato: 22.-31.3.2007 Sted: Las Vegas Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk ¤jk\k`b ` `dgcXekfcf^`\e Dato: 23.-24.3.2007 Sted: Albertslund Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk

WWW.PROTIC.DK

Totalleverandør af alle tandtekniske opgaver PROTIC ® - ET NETVÆRK AF INNOVATIVE DENTALLABORATORIER: AR Dental, Odense - Esbjerg Dentallaboratorium HC Dental, Aalborg - Rastow Dental, Kgs., Lyngby Kim Bay Dentallaboratorium, Århus

J<IM@:<J@;<I

327

07/03/07 8:31:02

B8C<E;<I

8gi`c

Tetric EvoCeram Nano-optimeret modellerbar keramisk materiale Formstabil - let at modellere Høj røntgenkontrast - dobbelt så høj som emaljens Lav lysfølsomhed - giver mere tid til modellering

Tetric EvoFlow Nano-optimeret ﬂydende komposit Det idelle komplement til Tetric EvoCeram

www.ivoclarvivadent.com Sales representative Danmark Tina Hedegaard Jensen tlf.: 21 70 18 36 e-mail: info@ivoclarvivadent.se

328

58996_TB0407_Samfund_standard.in328 328

K\fi\k`jb blijlj ` b`ili^` Dato: 13.-14.4.2007 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk :_\] ]fi bc`e`bb\e Æ ]iX [iµdd\ fd bXii`\i\ k`c m\cfm\im\a\k [iµdd\bXii`\i\6 Dato: 19.4.2007 kl. 19-22, 20.4. kl. 9-18, 21.4. kl. 9-15 Sted: Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk 8Yflk 8Ylkd\ekj Dato: 19.4.2007 Sted: Albertslund Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk K_\ +k_ Efi[`Z :fe]\i\eZ\ fe Fif]XZ`Xc K_\iXgp Dato: 20.-21.4.2007 Sted: LO-højskolen i Helsingør Arrangør: DSKOF og NFH Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk

Blijlj ]fi kXe[c´^\i ` :i\jZf$k\be`bb\e Dato: 23.4.2007 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk 8mXeZ\i\k `dgcXekfcf^`# d\[ ]fblj g cfbXc\ bef^c\kiXejgcXekXk\i Dato: 26.-27.4.2007 Sted: København (Hellerup) Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk ?Xe[j$fe$blijlj ` b`ili^` Dato: 28.4.2007 Sted: Ålborg Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk

Ale` M\cm´i\bfe]\i\eZ\ ]fi kXe[k\Xd\k )''. Dato: 6.6.2007 Sted: ZooAuditoriet, Frederiksberg Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk

9\_Xe[cè^jgcXec´êè^ m\[ jkfi\ XmXeZ\i\[\ Y\_Xe[cè^\i v. tandlæge Lars Nygaard Dato: 23.4.2007 kl. 17.30 Sted: DTF’s lokaler, Amaliegade 17, København K. Arrangør: SPBT (nye medlemmer: Henvendelse til Lars O. Madsen, tlf.: 39 63 51 71)

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

07/03/07 8:31:04

Fixed prosthetics 7 for dentists and lab. technicians. SAED one day lecture, April 26th-28th 2007 from 09.00 to 16.00 Comwell Borupgaard, Snekkersten, Denmark

Dr. McLaren is a dual dentist and dental technician. He maintains a private practice limited to prosthodontics and esthetic dentistry in which he does all of his own ceramics. He is the director of UCLA center for Esthetic dentistry. His topic will be

8 STHETICS AND MATERIALS: WHAT? WHERE? WHEN 9 Guidelines will be detailed that will help the practitioner to decide when to inlay vs. onlay, when to onlay vs. crown, when to direct bond vs. indirect veneer, and when and what material is indicated for fixed partial dentures. Indications and design Dr. Mc Laren requirements for clinical success with metal free alternatives will be featured. Attention will be given to preparation requirements, tissue management, impressions, provisionalization, shade matching and cementation using several clinical examples.

Registration fee DKR 1.795,00 Includes full day lecture 2 x coffee- water and fruit lunch Payment to Account 4190 038211 Danske Bank, Gentoftegade 20, DK-2820 Gentofte SWIFT : DABADKKK Iban: DK79 3000 4190 0382 11

Comwell Borupgaard In the magnificent scenery of North Zealand you will find one of Denmark's most attractive hotels and conference centres. The manor house Borupgaard and its surroundings offer numerous facilities making every conference or meeting as inspiring and efficient as possible.

Registration deadline April 10th 2007 Mail your name and details to : erik@eriksvendsrud.no AND transfer DKR 1.795,00 to SAED Bank account 4190 038211 Please note that the registration for the meeting is not valid before your payment is registered. For more information please contact John Orloff, president@saed.nu

58996_TB0407_Samfund_standard.in329 329

07/03/07 8:31:05

B8C<E;<I

8l^ljk Efi[`Z$9Xck`Z D\\k`e^ fe FiXc D\[`Z`e\ Dato: 16.-18.8.2007 Sted: St. Gertrud, Malmö, Sverige Arrangør: Svenska Oralmedicinska Sällskapet Henv.Tony Axéll, tlf. +46-35-13 40 00, e-post: tony.axell@lthalland.se Info: www.soms.se

J\gk\dY\i K\fi\k`jb blijlj ` XmXeZ\i\k b`ili^` Dato: 1.9.2007 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg Tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk JXdXiY\a[\ f^ bfeÕ`bk_ e[k\i`e^ Dato: 7.9.2007, kl. 10-19 og 8.9.2007, kl. 9.15 Sted: Trinity Hotel & Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk Blijlj ]fi kXe[c´^\i ` :i\jZf$k\be`bb\e Dato: 10.9.2007 Sted: Odense Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk

330

58996_TB0407_Samfund_standard.in330 330

@ekif[lbk`fej]fi\c´jeè^ ]fi bcè`b\a\i\ f^ blijlj[\ckX^\i\ m\[i% ¾@ekif[lbk`fe X] d\cc\dc\[\i ` giXbj`j½ Dato: 12.9.2007 (aften) Sted: DSB Kursuscenter Knudshoved Arr.: Teamovation Info: www.teamovation.dk tlf.: +45 30 20 44 48 Bøje Moustgaard D\cc\dc\[\iblijlj ]fi bcè`bXjj`jk\ek\i 1. Selvindsigt, selvudvikling og gruppedynamik Dato: 12.-14.9. og 5.-6.10.2007 Sted: DSB Kursuscenter Knudshoved Arr.: Teamovation Info: www.teamovation.dk tlf.: +45 30 20 44 48, Bøje Moustgaard 8Yflk 8Ylkd\ekj Dato: 13.9.2007 Sted: Århus Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk =XZkj f^ ]ć[\i Æ fm\i\ejbfdjk\i f^ i\^c\i ]fi gi`mXk giXbj`j Dato: 21.9.2007 kl. 9-20 og 22.9.2007 kl. 9-17 Sted: Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190 Billund Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk ;\ekXc =Xì )''. Dato: 27.-28.9.2007 Sted: Vejle Arrangør: Nord-Fair A/S Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk

K\fi\k`jb blijlj ` XmXeZ\i\k bìli^` Dato: 28.9.2007 Sted: Albertslund Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk BfdYèXk`fejblijlj ]fi bcè`bXjj`jk\ek\i f^ kXe[gc\a\i\ Dato: 28.-29.9.2007 Sted: Svendborg Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk

FbkfY\i Blijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i f^ kXe[gc\a\i\ Dato: 26.10.2007 Sted: Svendborg Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk JkXik ` giXbj`j Æ k`[ k`c Xk jk g \^e\ Y\e Dato: 26.10.2007 kl. 13-22 og 27.10. kl. 9-17 Sted: Comwell Sorø Storkro, Abildvej 100, 4180 Sorø Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

07/03/07 8:31:07

I-351-62-V0-30

&S EJO GSFNUJE MBHU J PMJF

SIROPure – oliefri instrumenter fra Sirona Hightech materialer på klinikken: Den nye SIROPure instrumentserie i titanium med nye specialcoatede kuglelejer og gear er helt oliefri. Det betyder reducerede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samtidig med at hygiejnen på klinikken forbedres. Ingen oliedryp i kaviteter og ingen sundhedsskadelige aerosoler ved smøring. Innovation kommer fra Sirona. Du kan få mere information på www.sirona.de/siropure eller ved at kontakte Kristian Sandrini på tlf. 41 19 49 09.

Sironas produkter forhandles af Oriola Danmark A/S – www.oriola.dk

5 I F % F O U B M $ P N Q B O Z

58996_TB0407_Samfund_standard.in331 331

07/03/07 8:31:07

B8C<E;<I

Efm\dY\i Jpdgfj`ld )''. Dato: 2.-3.11.2007 Sted: Ålborg Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk JkXik ` giXbj`j Æ k`[ k`c Xk jk g \^e\ Y\e Dato: 9.11.2007 kl. 13-22 og 10.11. kl. 9-17 Sted: Comwell Sorø Storkro, Abildvej 100, 4180 Sorø Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk

D\cc\dc\[\iblijlj ]fi bc`e`bXjj`jk\ek\i 2. Ledelse, organisation, uddelegering og opfølgning Dato: 13.-14.11. og 27.-28.11.2007 Sted: DSB Kursuscenter Knudshoved Arrangør.: Teamovation Info: www.teamovation.dk Tlf. : +45 30 20 44 48 Bøje Moustgaard ;Xejb ;\ekXc 8blglebkli J\cjbXY Blijlj ) Dato: 16.11.2007 Sted: Odense Arrangør: Dansk Dental Akupunktur Selskab Info: www.akupunktur-ddas.dk eller www.dsea.dk ;Xejb ;\ekXc 8blglebkli J\cjbXY Blijlj ( Dato: 17.11.2007 Sted: Odense Arrangør: Dansk Dental Akupunktur Selskab Info: www.akupunktur-ddas.dk eller www.dsea.dk

Bryd vanen! MK kroner

kr 700,Forsendelser hver dag

PTL Oversea - Oversea Labs Denmark Boks 277 · 8600 Silkeborg · Tlf. 87 22 31 20

)e[ @ek\ieXk`feXc :fe]\i\eZ\ fe <m`[\eZ\$9Xj\[ 8[mXeZ\[ ;\ek`jkip Dato: 16.-19.11.2007 Sted: Hong Kong, SAR China Arrangør: Faculty of Dentistry, Hong Kong University Info: www.dent25.hku.hk/congress

K\fi\k`jb blijlj ` bìli^` Dato: 23.-24.11.2007 Sted: Albertslund Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk ?m`cb\e bcè`b µejb\i [l6 Æ Yil^ [`k i\êjbXY jfd c\[\cj\jmíbkµa Dato: 23.11.2007 kl. 10-19 og 24.11.2007 kl. 9-15 Sted: Trinity Hotel & Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk

;\Z\dY\i ?Xe[j$fe blijlj ` b`ili^` Dato: 1.12.2007 Sted: København Arrangør: Astra Tech Info: Annemarie Boeberg, tlf.: + 45 43 71 33 77 annemarie.boeberg@astratech.dk www.astratechdental.dk

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@dtf-dk.dk

JkXik ` giXbj`j Æ k`[ k`c Xk jk g \^e\ Y\e Dato: 23.11.2007 kl. 13-22 og 24.11. kl. 9-17 Sted: Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190 Billund Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk

FDI Kongres Dubai/Kenya Se www.ptl.dk

332

58996_TB0407_Samfund_standard.in332 332

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

07/03/07 8:31:11

&IND RYTMEN PÍ KLINIKKEN

$ENTALJOB DK ER PORTALEN FOR DIG DER S GER ARBEJDE ELLER MANGLER ARBEJDS KRAFT INDEN FOR TANDPLEJEN $U KAN HURTIGT OG NEMT FÍ OVERBLIK OVER AKTUELLE LEDIGE STILLINGER OG LEDIGE KOMPETENCER

$ANSK 4ANDL GEFORENING

58996_TB0407_Samfund_standard.in333 333

07/03/07 8:31:11

DTF Forlag Priser for medlemmer af DTF

1.3.2007 Minimum salg

Salgspris pr. enhed kr.

Antal pr. enhed

Inkl. moms

FOR KLINIKKEN Shocktavle - Akutte medicinske tilstande i daglig praksis FOR PATIENTER - VOKSNE Tandlægens Billedhåndbog Opdat. nr. 4-99 af Tandlægens Billedhåndbog Opdat. nr. 5-02 af Tandlægens Billedhåndbog Opdat. nr. 6-05 af Tandlægens Billedhåndbog Patientinformationsbrochurer: M Caries M Delproteser M Efter fjernelse af en tand M Erosioner M Helproteser M Hold rent under og efter implantatbehandling M Implantat M Infraktioner i dentinen M Kroner og broer M Noget om at holde rent mellem tænderne M Ny protese M Når du er gravid M Rodbehandling M Sunde tænder resten af livet M Tandfyldninger M Tandkødsbetændelse og parodontose Brochureholder til seks slags brochurer Brochurer om patientforsikring/tobak: M Information om tandbehandling M Hvis noget går galt M Når skaden er sket M Sundere mund og tænder uden tobak FOR PATIENTER - BØRN Bogen om mælketænder Tandlægens Børnebilledhåndbog Opdat. nr. 1-03 af Tandlægens Børnebilledhåndbog Noget om de første tænder Noget om 6 årstanden

Dansk Tandlægeforening Antal enheder

Varenr.

200,00

700,00 254,00 317,00 110,00

1001 1002 1004 1005

20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20

57,00 88,00 88,00 99,00 88,00 99,00 99,00 99,00 88,00 88,00 88,00 88,00 99,00 99,00 88,00 88,00 343,00

2001 2002 2003 2020 2004 2005 2006 2021 2008 2009 2010 2017 2011 2012 2013 2014 15

20 20 20 20

u/b u/b u/b u/b

3001 3002 3003 3004

100,00 610,00 179,00 99,00 88,00

4010 4001 4002 2015 2016

420,00 420,00

4600 4601

20 20

UNDERVISNINGSMATERIALE PÅ CD-ROM Omsorgstandpleje Pas på dine børns tænder

Priserne er ekskl. ekspeditionsgebyr. Priserne er gældende for medlemmer af DTF. Kunder, der ikke er medlemmer af DTF, opkræves et tillæg på 20% af salgsprisen inkl. moms.

FAKTURERING: Kliniknavn

Navn

Adresse

Medlemsnr. By

E-mail

Land

Att./Rekv.

Telefonnr.

EAN-nr.

Dato:

Underskrift:

Bestillingsnr.

2007

Postnr.

Dansk Tandlægeforening . Amaliegade 17 . Postboks 143 . 1004 København K . Tlf. 70 25 77 11 . www.dtfnet.dk

58996_TB0407_Samfund_standard.in334 334

07/03/07 8:31:12

nyhe d

Se vores sortiment af specialprodukter på vores hjemmeside www.dansktandprofylakse.dk Eller ring efter brochure og vareprøver.

TePe SuperNova en unik tandbørste med børstehår i 2 niveauer, som gør den effektiv, behagelig og skånsom for tandkødet

Dansk Tandprofylakse Falkoner Alle 26, 2000 Frederiksberg • Tlf: 3324 3413 • E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk • www.dansktandprofylakse.dk

58996_TB0407_Samfund_standard.in335 335

07/03/07 8:31:12

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I

9\_Xe[c`e^jZ\eki\ Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf.: 33 12 24 21/fax: 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidhævning, bidrekonstruktion. Implantologi, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Børnetandpleje. Tdl. Peter Lindkvist Tdl. Poul Cappelørn Tdl. Anne Lauridsen Tdl. Birgitte Høgh Tdl. Solrun Joensen Tdl. Hanne Lindkvist Tdl. Jørgen Buchgreitz Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff PSH TandlægeCenter Frederiksgade 2, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 76 86, 48 26 07 68 Kirurgiafd. 48 24 14 29 E-mail:psh@psh-tand.dk Bidfunktion, Blegning Børnetandpleje, Implantologi Keramik, Kirurgi Laserbehandling m. Nd; YAG Diode, Er:YAG, KTP Mulighed for narkose Oral Medicin Panoramarøntgen Parodontalbehandling Protetik, Rodbehandling Marc Onuoha, tdl. Bo Gravesen cand.odont. Bjarne Frese, lic.odont. Peter Steen Hansen, tdl. www.PSH-tand.dk

9`[]lebk`fe ApccXe[ Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

336

58996_TB0407_s336_348.indd 336

Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 22 21 Lene Baad-Hansen, PhD c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70 8000 Århus C, tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Ja´ccXe[ Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Hans Jacobsen Bjergbygade 6 4200 Slagelse Tlf. 29 43 91 49, kl. 8-9 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

9µie\kXe[gc\a\

<bjg\[`k`fe X] bfcc\^`Xc\ _\em`je`e^\i1 Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Pris: kr. 27,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. DTF påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvaliﬁkationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af DTF.

;\ekXc f^ dXbj`ccf]XZ`Xc iX[`fcf^` Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomograﬁ. (Spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05 Fax 35 32 67 73

@dgcXekXk\i =pe A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d. Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk

Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Centrum Tandlægerne Odense B&N Pade. Tlf. 66 126 226 Implantater, protetik, kirurgi. www.kosmetisktandpleje.com

PSH TandlægeCenter Frederiksgade 2 3400 Hillerød Tlf. 48 26 07 68 www.psh-tand.dk

Erik Pedersen Denteam, Østergade 47-49 5600 Faaborg Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 Narkose – www.denteam.dk

Tandlæge Dorthe Berenth v. Tandlæge Marianne Bækø Stationsalleen 42, st. 2730 Herlev Stationsplads Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.fynsimplantatcenter.dk team@clinics.dk

Højfyns Tandplejecenter Helle Lindtoft Søren Lindtoft Vestergade 2A 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 12 20 e-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Implantater, kirurgi, protetik, narkose Implantatklinikken — Nørre Aaby John Carstens Svinget 1 5580 Nørre Aaby Tlf. 64 42 10 41. Fax 64 42 10 91 implantatklinikken.nr.aaby@ email.dk Implantatkirurgi & Protetik Brånemark System® Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 ITI-system knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo

ApccXe[ Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/ tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 14:22:34

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf.: 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus, Borgporten Guldborg & Nybroe www.tandborg.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Peter Nørlinger Gert Nielsen Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00 Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Århus Rosensgade Alle implantatsystemer. Kirurgi: Jytte Buhl spec. tdl. Protetik: Anne-Marie Bojer Michael Kristensen Rosensgade 14, 8000 Århus C. Tlf. 86 19 17 11 www.rosentand.dk Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg LAB. PTL v/John Bak Periimplantatitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. Implantatologi - kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 e-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s336_348.indd 337

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast, tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande, tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Brånemark, Replace og Astra med knogleopbygning. Kirurgi v. specialtandlæge Thomas Jensen Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Hans Mortensen Malene Helleberg Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Støvring Tandplejeteam Prot. Carsten Jensen Kir. Nils Worsaae Grangårdscentret 9530 Støvring Tlf. 98 37 20 38 www.Stovringtandplejeteam.dk Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11 Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Jørgen Rostgaard Ole Spanner Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Astra, ITI og Brånemark Kirurgi og Protetik Flemming Harder Nino Fernandes Erik Hjørting-Hansen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.ﬂemmingharder.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158, 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 www.tandklinik.dk Klinik for Implantat-, Tand-, Mund-, og Kæbekirurgi Henrik Sørensen & Jan Gerdes Farum Hovedgade 11 A 3520 Farum Tlf. 4495 0902 gerdes@gerdes.dk www.gerdes.dk Desuden rådgivning i forb. m. planlægning/aftryksstagning til rekonstruktioner omfattende implantater (ITI, Nobel)

Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03

Tom Holck Gravene 1, 2. 6100 Haderslev Tlf. 74 52 95 95

Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Implantatkirurgi og protetik

Vejle Jytte Buhl, spec.tdl. Kirurgi: Astra, ITI, Nobel Protetik v. Morten Vind, Frederik Lemche E-mail: mail@tandklinikken-vejle.dk www.tandklinikken-vejle.dk Tlf. 75 82 10 89

Ja´ccXe[ Arne Børrild Vester Voldgade 12, 2. 1552 København V Kir.: v/Klaus Gotfredsen Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Ole Flindt Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og implantatklinik Lilleholm 56 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.laegehuset-mosede.dk

J<IM@:<J@;<I

337

06/03/07 14:22:35

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Københavns Implantat Center® Specialklinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi samt tandimplantater Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Protetik: Jan Bjerg Andersen Göran Urde Kirurgi: Poul Kirketerp Morgan Olsson Brånemark, Replace ITI Astra Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70225230/Fax 70225240 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Tandlægerne Seidelin & Møller Aps Smedelundsgade 18, 1. 4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 11 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Implantater og ossøs rekonstruktion inkl. sinusløft. Storstrøms Implantat Center Ole Jølst Specialtandlæge Vestergade 34 4850 Stubbekøbing Tlf. 54 44 20 70/Fax 54 44 17 40 TMK-kirurgi implantatbeh.

338

58996_TB0407_s336_348.indd 338

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh. Fast og aft. protetik

DfY`c `dgcXekXkY\_Xe[c`e^ Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail lester@post.tele.dk Behandling på din klinik Tove Thrane og Peter Gade Implantatbehandling og almen kirurgi tilbydes udført på din egen klinik. Alt udstyr kan medbringes. Sallingvej 4 2720 Vanløse Tlf. 38 34 42 22 mail: tove@sallingvej4.dk www.sallingvej4.dk

B`ili^` =pe Peter Marker Specialtandlæge Nørregade 16, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 66 11 51 11 TMT-kir. og Implant.beh.

ApccXe[ Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk

Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jan P. Bruun Frederiksgade 67 8000 Århus C Tlf. 86 12 11 45 Jens Thorn Specialtandlæger Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.tandborg.dk Kirurgisk Henvisningspraksis Havnegade 19 6700 Esbjerg Tlf: 75 12 79 44 Oral Kirurgi og Implantatbehandling. Kjellerup Tandlægecenter 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 www.kjelleruptandlaegecenter.dk Oral kirurgi ved specialtandlæge Thomas Jensen Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Bjarne Simonsen Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødvævskirurgi Silkeborgvej 297 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Lars Nybroe Specialtandlæge Thomas Guldborg Store Torv 18 8000 Århus C Tlf. 86 12 03 05 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Behandling i narkose Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70. Klinik for TMK-kirurgi og implantater, mulighed for narkose Vejle Centrum Kirurgi: Jytte Buhl spec.tdl Astra og Nobel Protetik: Alex Hartmann og Ane Boe-Hansen Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Tlf.: 75 82 10 90 www.tandlaege.info Vejle Jytte Buhl, spec.tdl. Oral kirurgi og implantatbeh. E-mail: mail@tandklinikken-vejle.dk www.tandklinikken-vejle.dk Tlf. 75 82 10 89

Ja´ccXe[ Ellen Savery Lic.odont. c/o Ulrich Nielsen Lyngby Hovedgade 17, 2800 Lyngby, Tlf. 45 87 10 60 Flemming Harder Nino Fernandes Erik Hjørting-Hansen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.ﬂemmingharder.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ivar Caspersen Specialtandlæge i hospitalsodontologi og ortodonti Taastrup Hovedgade 129A, 2630 Taastrup Tlf. 43 99 43 69 Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 14:22:36

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter, Hovedvejen 158 Tlf. 43 96 12 16 Københavns Implantat Center® Specialklinik for Tand-, Mundog kæbekirurgi samt tandimplantater Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Poul Kirketerp Morgan Olsson Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Morten Schiødt Specialtandlæge, dr.odont. Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K. Tlf. 33 12 32 12 Kæbekirurgi og implantater Natashia Ingemarsson-Matzen Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby. Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70225230/Fax 70225240 Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Tandlægerne Seidelin & Møller Aps Smedelundsgade 18, 1. 4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 11 Ole Jølst Specialtandlæge Vestergade 34 4850 Stubbekøbing Tlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40 TMK-kirurgi og implantatbeh.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s336_348.indd 339

Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 3834 0133 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh. Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Fax 33 14 11 30

EXibfj\ =pe Erik Pedersen Denteam, Østergade 47-49 5600 Faaborg Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 Faaborgklinikkerne og Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.Faaborgklinikkerne.dk team@clinics.dk

ApccXe[ Århus, Borgporten Guldborg & Kreiberg www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Leif Fagernæs Privathospitalet Mølholm A/S Brummersvej 1, 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57/58 eller 75 52 16 16 Lissi Nielsen Klinikhuset, Jernbanevej 12 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 05 06 Randi Abrahamsen Fyrreparken 43 8961 Allingåbro Tlf. 86 48 10 61 info@frisksmil.dk Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf.: 86 13 26 36 www.implantat.dk

Tandplejecentret Sorø ApS Storgade 29 a 4180 Sorø Tlf. 57 83 55 66 www.tandbutikken.dk Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88 Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne Tranberg & Lefolii Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50

Ja´ccXe[ Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Københavns Implantat Center® Vester Voldgade 86 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 www.kic.nu Speciallæge i anæstesiologi Hans Kristian Lauritsen Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandbehandling og kirurgi på børn og voksne Mogens Majland c/o Lægehusets Tandog implantatklinik Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.jland.dk Niels Berner Frits Esmark Kaj Hansen Herlev Torv 4 2730 Herlev Tlf. 44 84 10 46 bhf.tand@get2net.dk

FiXc _`jkfgXkfcf^` Oral Patologisk Laboratorium F. Prætorius — J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Fikf[fek` =pe Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00 Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

ApccXe[ Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 Fax 96 20 09 92 Specialtandlæge i ortodonti

Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00

J<IM@:<J@;<I

339

06/03/07 14:22:36

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I Anders Herskind Lisbeth Nielsen, Phd. Michael Hald Nielsen Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæger i ortodonti Anne Grethe Terp Nørgårdsallé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Midlertidig lukket for tilgang af nye patienter. Chresten Frandsen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Enemark Nørregade 10 8850 Bjerringbro Tlf. 86 68 21 33 Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Jette Korsgaard I.C. Christensens Alle 1 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 64 00 Specialtandlæge i ortodonti Klavs Fisker Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 www.kﬁsker.dk Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti

340

58996_TB0407_s336_348.indd 340

Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti

Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 roskilde@specialtandlaegerne.dk

Poul Gjessing Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti

Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandlaege.dk www.tandregulering.dk

Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Vibeke Halborg Parkvej 4 4140 Borup Tlf. 57 52 64 80 www.tandlaegehusetiborup.dk Specialtandlæge i ortodonti

Bjørn Seidler Sct. Bendts Gade 10, 1. 4100 Ringsted Tlf. 57 61 34 44 Fax 57 67 34 45 Specialtandlæge i ortodonti Charlotte Reumert Specialtandlæge i ortodonti Torvestien 1, 4560 Vig Tlf. 59 31 67 41 Ebbe Vitt Jensen Specialtandlæge i ortodonti Strandgade 24, 3300 Fr.værk Tlf. 47 72 03 70, mobil 25 21 70 46 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23 Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. Jørn Perregaard Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12 Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28

Ja´ccXe[ Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56

=pe

Gert Bjørndal-Mølgaard Paradentoseklinikken Hovedgaden 16 A 4270 Høng. Tlf 58 85 12 13 Behandling af refraktær parodontitis med Regenerol® www.paradentoseklinikken.dk

Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk

Ja´ccXe[ Asbjørn Palmberg Valdemarsgade 20 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 66 50/40 14 54 70 Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter I/S Prof. Torkild Karring Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 e-mail: tandlaegehuset@implantater.dk www.implantatcenter.dk

GXif[fekXcY\_Xe[c`e^

ApccXe[ Bjarne Klausen Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.info Eva Sidelmann Karring Lic.odont. Havnegade 19 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 79 44 MembranbehandlingParodontalbeh./mucogingival kirurgi Kirsten Warrer Sct. Clemens Torv 15 8000 Århus C Tlf. 86 13 52 40 Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Peder Malling Kultorvet 15, 1. 1175 København K Tlf. 33 15 23 33 Fax 33 15 10 26 Steen Jørgen Skov Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 Svend Boss Henrichsen Tåstrupgårdsvej 113, 1. 2630 Tåstrup Tlf. 43 99 61 61 Søren Barsted Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 14:22:37

BFCC<>@8C< ?<EM@JE@E><I H. Ulrich Nielsen Lyngby Hovedgade 17, 1. 2800 Lyngby Tlf. 45 87 10 60

Gifk\k`b =pe Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Kirsten Christensen c/o Birgit Egestad Nørrebrogade 40, 2. tv. 2200 København N Tlf. 35 37 59 00 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser

ApccXe[

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Carl-Otto Hedegaard Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 Fast og aftagelig protetik, inkl. implantatforankret protetik. Funktionel bidrekonstruktion

If[Y\_Xe[c`e^

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Eva Andersen Fredens Torv 8 8000 Århus C Tlf. 70 12 88 22 Henvisning til rodbehandling modtages

Ja´ccXe[

Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33

Jørgen Buchgreitz • M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11 Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

KXe[c´^\jbi´b Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Odontofobi-Team v/tandlæge H. Bak-Jensen Ribisvej 3 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 36 35

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk M. Finn Smith hypnoterapi Toftegårds Alle 30 2500 Valby Tlf. 36 17 28 40

¤jk\k`jb kXe[gc\a\ John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

8EEFE:<I

Arne Børrild Vester Voldgade 12, 2. 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71

Jens Knudsen Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf.: 86 98 56 26 Fax 87 64 09 71 thomas@storegade3.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

K`gj fd jk`ccè^jXeefeZ\i ;l bXe j\ Xck fd X]c\m\iè^j]i`jk\i# gi`j\i# d\[`\i f^ ]fidXk\i g nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b Æ bc`b g 8eefeZ\Z\ek\i&D\[`\è]fidXk`fe% ;l bXe jgXi\ g\e^\ m\[ Xk Yil^\ jkXe[Xi[]fidXk\i ` KXe[c´^\YcX[\k% 0( X] Xcc\ d\[c\dd\i c´j\i YcX[\k# _m\i ^Xe^ [\k l[bfdd\i# [è j`bb\i_\[ ]fi Xk iXdd\ d cîlgg\e% ;\i ]è[\j `bb\ ef^\k Xe[\k d\[`\# [\i [´bb\i d cîlgg\e j ^f[k% BfekXbk1 8e\kk\ Bf]f\[ × \$dX`c1 Xb7[k]$[b%[b 8dXc`\^X[\ (. × GfjkYfbj (+* × ;B$(''+ BµY\e_Xme B K\c\]fe1 .' ), .. (( × =Xo1 ** +/ .. *' × nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s336_348.indd 341

J<IM@:<J@;<I

341

06/03/07 14:22:37

;K= J BFCC<>8?A¤CG

>iXk`j f^ Xefepd ]fid`[c`e^ X] _a´cg k`c ;K=$d\[c\dd\i ` bi`j\ Bi\[j (

Bi\[j )

Bi\[j -

Bi\[j 0

Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35

Hanne Bak-Jensen Ribisvej 3 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 36 35

Merete Karlsen Bredgade 56 7160 Tørring Tlf. 75 80 11 84

Ole Nivaa Viborg Sygehus Postboks 130 8800 Viborg Tlf. 86 61 30 00

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00

Marianne Juel Riis Hovedgaden 15 4420 Regstrup Tlf. 59 18 35 85

Aase Møller-Hansen H. Drachmanns Gade 6 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 41 63

Bi\[j *

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

;K=j Kip^_\[jfi[e`e^\i

Preben Søndergaard Vestergade 20 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Karen-Margrete Fausing Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Niels-Henrik Heller formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Dorte Jeppe-Jensen Tandlægeskolen Nørre Allé 20 2200 København NV Tlf. 35 32 65 02 Sidsel Fogh Pedersen Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75 E-mail: sfp@ktf.dk

Allan Bo Svendsen Skolegade 10, st. 4800 Nykøbing F Tlf. 54 85 06 54

Bi\[j + Finn Queitsch Strandparken 32 5800 Nyborg Tlf. 65 31 26 33

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60

Lillian Marcussen Søndergade 70, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 Vibeke Bojesen Adelgade 85A 8660 Skandeborg Tlf. 86 51 10 99

;K=

Bi\[j .

Elisabeth Møller Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Finn Frederiksen Postvænget 4 9440 Aabybro Tlf. 98 24 23 23

M\[ Xcbf_fc$ f^ d`jYil^jgifYc\d\i

Bi\[j , Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Flemming Skov Pedersen Solbakkevej 55 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 25 15

Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

IOGT alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 alkolog Jørgen Byrgesen tlf. 61 10 72 05

M\[ jk\de`e^jc`[\cj\i PsykiatriFonden Mette Lohse – 39 25 25 10 Jan Lorentzen – 39 25 25 19 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk

www.dtftryghed.dk Gør hverdagen lettere...

:) 39 46 00 80 342

58996_TB0407_s336_348.indd 342

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 14:22:38

JK@CC@E><I

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 350,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 05: 19/03 udkommer 04/04 Annoncer til TB 06: 16/04 udkommer 02/05 Annoncer til TB 07: 09/05 udkommer 30/05

Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist. For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen hvad der svarer til betalingen for 110 mm når der henvises til en hjemmeside på internettet.

9\epk ;K=Ëj jkXe[Xi[bfekiXbk\i Det er fastsat ved lov at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af DTF’s standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer DTF parterne til at rette henvendelse til DTF’s sekretariat inden kontrakten underskrives.

Jk`cc`e^\i k`cYp[\j Gi`mXk Xej´kk\cj\ Randers Tandlæge søges Så har du chancen for at blive en del af Team Strabo-Sørensen på Tandklinikken i Sundhedshuset. En helt moderne klinik med særdeles gode faciliteter. I huset har vi ud over tandlæger, tandplejere og klinikassistenter også klinisk tandtekniker og kirurger ansat. Ligeledes er der tilknyttet en narkoselæge. Der er således rig mulighed for sparring og faglig udvikling. Vi lægger afgørende vægt på

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s336_348.indd 343

kvalitet, etik, service og et behageligt samarbejdsklima. Stillingen er på ca. 34 timer, og vi forventer engagement og langtidssamarbejde, med mulighed for partnerskab. Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere. Vi venter gerne på den rette. Tlf. 8644 0014/8643 4373 efter kl. 18.30. Send ansøgning til: Tandlægerne Strabo og Sørensen Dytmærsken 10 8900 Randers Eller på mail: ss-hs@sundhedshuset.dk

Grenaa Engageret og glad tandlæge søges til barselsvikariat pr. 1.7.2007. Fuld tid eller timetal efter ønske. Vi er et team bestående af 2 tandlæger, 2 tandplejere og 4 klinikassistenter. Kvalitetsbehandlinger, høj etik og god kundeservice prioriteres højt, og vi lægger vægt på at have en god atmosfære på klinikken. Da vi har stor patienttilgang, håber vi, at der senere kan blive mulighed for fast ansættelse. Klinikken er medlem af sammenslutningen din TANDLÆGE – www.dintandlage.dk. Yderligere oplysninger kan fås hos tandlæge Ellen Jensen på tlf. 8632 0430. Skriftlig ansøgning til (gerne på mail): Tandlæge Ellen Jensen Tandlægehuset Grenaa N.P. Josiassens Vej 6 8500 Grenaa Mail: ellen@tandlaegehusetgrenaa.dk Køge centrum Tandlæge søges til veletableret fuldtidsstilling med høj omsætning. Vi er et team med 3 tandlæger, 2 tandplejere og 5 klinikassistenter. Vi laver alle former for tandbehandling med hovedvægten lagt på fast protetik, kosmetisk tandpleje og parodontosebehandlinger. Vi har en høj kursusaktivitet og lægger vægt på at være i fortsat udvikling. Hvis du vil vide mere om hvem vi er, kan du se vores hjemmeside på www.Koegetandklinik.dk. Send hurtigst muligt din ansøgning til Tandlægerne Anette Holme og Dorte Tinggaard Nørregade 1, 2. 4600 Køge Tlf.: 5665 9700

Københavns city Fuldtidsstilling tilbydes i en travl tandlægeklinik i hjertet af København K. Vi er 2 tandlæger, 1 specialtandlæge, 4 tandplejere, 2 personer i receptionen og 4 klinikassistenter, der søger en kvalitetsbevist og engageret tandlæge med ﬂere års erfaring fra privat praksis. Vi har 7 units med computeriseret journal og digital røntgen. Vi laver mange store protetiske behandlinger også på implantater samt ﬂere attachment-arbejder. Klinikken råder over soft- og hard-laser af typerne ER: yag og Nd: yag, samt OP røntgen-udstyr. Desuden foregår der postgraduat uddannelse af kollegaer på klinikken. Du skal overtage en etableret fuldtidsstilling, og vi har et solidt patientgrundlag med stor tilgang af nye patienter. Så der vil være store økonomiske muligheder for den rette person. Vi lægger vægt på et højtkvalitetsniveau samt en uhøjtidelig atmosfære, så vidt du ser dig selv som en del af vores team, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Tandlægerne Gammel Strand Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Gammel Strand 52 1202 København K Vores mail-adresse: tdl.gl.strand@mail.dk Vores hjemmeside: www.justsmile.dk

8EEFE:<I

<bjg\[`k`fe X] ilYi`bXeefeZ\i1 Henvendelse: Anette Kofoed tlf. 33 48 77 36, e-mail: ak@dtf-dk.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. 32,50 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

J<IM@:<J@;<I

343

06/03/07 14:22:38

JK@CC@E><I

Ønskes...

Tandlæge med erfaring fra privat praksis

Vi har en vision om at skabe et center for optimal odontologisk behandling, og er i fuld gang med at udvide klinikken for at nå vores mål . Vi er 2 tandlæger, 1 tandplejer og et hold af dygtige klinikassistenter, der arbejder i teams med behandling af vores patienter. Vi er kendt for at være kompetente og professionelle og vi arbejder udfra værdigrundlag som kvalitet, åbenhed, udvikling, respekt og samarbejde.

Haves...

Stor innovativ klinik i centrum af Århus

Vil du være en del af vores vision - og vil du være med til at skabe en klinik, hvor patientbehandling bliver varetaget af specialiserede tandlæger, så skriv til Tandlæge Søren Blom inden 19.03.07. Stillingen er fuldtid og der vil være mulighed for kompaniskab. Vi glæder os til at høre fra dig - og du kan glæde dig til at arbejde på en klinik i rivende udvikling med frihed, udfordringer og masser af muligheder for dig som tandlæge.

Din arbejdsopgave vil udelukkende være tandlægebehandlinger. Tandplejeropgaver varetages af tandplejeren, med dig som rådgiver. Vi forventer, at du er engageret, ambitiøs og faglig velfunderet. M.P. Bruunsgade 64 | DK 8000 Århus C | T: 86 13 48 46 | mail@tandlaegerne-bruunsgade.dk | www.tandlaegerne-bruunsgade.dk

www.dtftryghed.dk Klinikken

39 46 00 80 344

58996_TB0407_s336_348.indd 344

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 14:22:39

JK@CC@E><I

Tandlæge Dennis Christensen

Tandlæge til specialtandplejen

Hillerød – tandlæge med sans for æstetik/kvalitet En stilling til en innovativ tandlægeklinik med teknologisk og høj faglig professionalisme. Tiltrædelse pr. 1. maj eller efter aftale. Vi tilbyder en spændende og udviklende jobfunktion - hvor du: • får dine egne patienter og et tæt samarbejde med tandplejeren omkring planlægningen af behandlingerne • får kirurgisk oplæring - og senere dette som fast arbejdsområde • får oplæring i arbejdet med den allernyeste laserteknik - Waterlase • får gode indtjeningsmuligheder. Stillingen kræver en tandlæge, som er parat til at yde en god service • du skal have gode faglige kvalifikationer og ønske nye udfordringer • du skal være en udadvendt og kreativ person med godt humør • du skal have sans for æstetik og kvalitet i dit arbejde. Vi tilbyder dig 28 til 32 timer fordelt på 4 dage om ugen Du vil indgå i et dynamisk og højt fagligt samarbejde med 3 tandlæger, 1 tandplejer, 4 klinikassistenter og 1 elev. Moderne tandklinik i centrum af Hillerød Klinikken er netop blevet top moderniseret. Vi sætter fokus på kvalitet og faglig professionalisme - og har specialer indenfor kosmetisk tandpleje, moderne laserteknik og smertefrihed. Hos os er patienten i centrum med en optimal behandlingsplan. Vi har det bedst tænkelige udstyr samt et team af søde og motiverede medarbejdere. Beliggenhed: Torvet 1A i centrum af Hillerød - i stueplan af en længe i en fredet historisk gård, fem minutters gang fra stationen. Send din ansøgning senest den 20. marts til: Tandklinikken, att.: Dennis J. Christensen, Torvet 1A, 3400 Hillerød eller på mail: dentis@christensen.mail.dk Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe på 48 25 55 66 eller mobil: 23 69 71 03. Læs mere om os på www.dentis-hillerod.dk

Jk`cc`e^\i k`cYp[\j F]]\ekc`^ Xej´kk\cj\ Jk`cc`e^jbfekifc1 Stillinger mærket med O Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra DTF, jf. § 8.5 i DTF’s etiske regler og kollegiale vedtægt.

8EEFE:<I

Stillinger mærket med 4 Dansk Tandlægeforening skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Specialtandplejen (tidligere Amtstandplejen i Frederiksborg Amt) søger tandlæge, 37 timer, pr. 1. maj 2007. Vi forventer, at du • har lyst til at have fordelene af, at bruge din ekspertise med bred klinisk erfaring og måske slippe for ulemperne med egen virksomhed • kan lide hyppige nye udfordringer • har høj faglig og etisk standard • har overblik og ordenssans • kan lide faglig sparring med andre, bl.a. erfarne tandlæger, specialtandlæger, anæstesiologer og praktiserende læger • kan lide spændende menneskelige og faglige udfordringer • har lyst til løbende udvikling • kan lide tværfagligt samarbejde • har et vindende væsen og er god til kommunikation. Specialtandplejen behandler psykisk udviklingshæmmede, sindslidende og borgere med fysiske handicaps, i alle aldre, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Vi behandler tillige i narkose, hvilket udvikler dine diagnostiske og behandlingsplanlægnings- og struktureringsevner. Vi tilbyder ortodonti, altså sparring med ortodontist. Tværfagligt samarbejde med pædagogisk personale og andre på tværs i Børn og Ungeområdet samt øvrige kollegaer i Børne- og ungdomstandplejen og omsorgstandplejen i egen kommune – og købskommunerne. Klinikken er smukt beliggende op til Rude Skov i Birkerød. Løn efter gældende overenskomst. Yderligere oplysninger Ring for mere detaljeret information til overtandlæge Tove Elsborg, telefon 45 81 86 80, eller kik på Tandlægebladets/TNT’s net-annoncer. Ansøgningsfrist den 16. april 2007, kl. 12.00. Ansøgningen sendes til: Specialtandplejen, Sophie Magdelenes Vej 14 D, 3460 Birkerød, att. overtandlæge Tove Elsborg.

M`c [l m`[\ d\i\ fd jk`cc`e^jXeefeZ\i6

Øverødvej 2, 2840 Holte

BfekXbk Xb7[k]$[b%[b

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

J<IM@:<J@;<I

345

JK@CC@E><I

STILLING I VEJLE KOMMUNE

Tandlæge Tandplejen i Vejle søger en tandlæge med mod på de fleste tandlægeopgaver og med lyst til at udvikle faglige spidskompetencer og arbejde med f.eks. kirurgi i en stor tandpleje. Vi tilbyder samarbejde med erfarne kolleger og gode uddannelsesmuligheder. Stillingen er på fuld tid, men vi hører også gerne fra dig, hvis du har andre ønsker til timetal. Tiltrædelse efter aftale. Du kan se hele vores stillingsopslag på www.vejle.dk/job Du kan få flere oplysninger om stillingen og om Tandplejen hos overtandlæge Jytte Winther Carlsen, tlf. 7681 5500 eller mail jytca@vejle.dk Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og regler om Ny Løn. Send ansøgning til Vejle Kommunale Tandpleje, Kirketorvet 24, 7100 Vejle, så vi har den senest onsdag den 28. marts. Vi har ansættelsessamtaler i uge 15.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

346

58996_TB0407_s336_348.indd 346

Uddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi Kæbekirurgisk Afdeling, Glostrup Hospital, Region H Per 1. juni 2007 er der på Kæbekirurgisk Afdeling Z, Glostrup Hospital, Region Hovedstaden, en uddannelsesstilling ledig til besættelse. Afdelingen har hovedfunktion vedr. diagnostik og behandling af patienter med tand-, mundog kæbesygdomme og specialfunktion (tidl. landsdelsfunktion) for kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem vækstbetingede kæbeanomalier. Afdelingen har endvidere ansvaret for Amtsspecialtandplejen (nu regionstandplejen) i det tidligere Københavns Amt. Afdelingen er en travl arbejdsplads med 30 engagerede medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Yderligere oplysninger om afdelingen kan hentes på www.kaebekirurgi.dk. Stillingen indebærer 5-årigt uddannelsesforløb (blokansættelse) i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om specialtandlæger nr. 693 af 25. sept. 1998, Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 203 af 9. dec. 1991 samt »Overenskomst for tandlæger 2005« mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Tandlægeforening. I løbet af den 5-årige uddannelsesperiode skal den uddannelsessøgende tilbringe 1 år på en anden uddannelsesgodkendt kæbekirurgisk afdeling. Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstilling, hvilket vil sige beskæftigelse med praktisk-klinisk odontologi mindst svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse, hvoraf mindst det ene skal være inden for voksentandpleje. Der vil ud over de formelle krav blive lagt vægt på fagligt engagement dokumenteret ved forskningsaktivitet, undervisningserfaring inden for fagområdet, kursusaktivitet samt kirurgisk erfaring. Der bliver endvidere lagt vægt på evne og lyst til tværfagligt teamsamarbejde samt på respekt for afdelingens værdigrundlag. Den uddannelsessøgende indgår i en 4- skiftet vagtordning med tilkald fra bopæl med formaliseret bagvagt. Der skal kalkuleres med fremmøde ca. 4 hverdage per uge og må endvidere påregnes tid til selvstudier herudover. Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres bl.a. gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken. Yderligere oplysninger kan fås hos uddannelsesansvarlig overtandlæge Simon Storgård Jensen, 43 23 32 07, e-mail: sistje01@glo.regionh.dk. Ansøgningsfrist 2. april 2007 kl. 12.00. Samtaler planlægges afholdt: 10. april 2007. Ansøgning stiles til Afdelingsledelsen, Kæbekirurgisk Afd. Z Glostrup Hospital Ndr. Ringvej 2600 Glostrup

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 14:22:41

JK@CC@E><I

FORSVARET SØGER 3 NYUDDANNEDE TANDLÆGER TIL TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE 1. AUGUST 2007- 30. SEPTEMBER 2008 Ansættelsen giver dig Sundhedsstyrelsens autorisation til selvstændigt virke Forsvarets tandklinikker er moderne arbejdspladser med helt nye units, elektronisk patientjournal og digital røntgen. Du får her mulighed for at arbejde som tandlæge i moderne omgivelser med mange erfarne og hjælpsomme tandlægekolleger i et miljø, hvor vi lægger vægt på kvalitet og service. Oven i dit arbejde som tandlæge får du også mulighed for at stifte bekendtskab med det at være soldat. Arbejdsopgaver Som nyuddannet tandlæge arbejder du som tandlæge i 12 måneder på en af Forsvarets tandklinikker efter en forudgående grunduddannelse på 2 måneder ved Forsvarets Sundhedstjeneste på Jægersborg Kaserne, Gentofte. Uddannelsen starter den 1. august 2007, og ansættelsesperioden er i alt 14 måneder. På Forsvarets tandklinikker vil du arbejde med • Retsodontologisk registrering • Forebyggende tandpleje • Undersøgelse og tandbehandling af Forsvarets personel, dog tilbydes ikke fast og aftageligt protetik • Undersøgelse og tandbehandling af specielle personelgrupper med særlige krav til tandstatus • Oplysende virksomhed • Arbejde med kvalitetsudvikling Ansøgerne vil efter endt grunduddannelsen blive ansat ved et af følgende tjenestesteder: 1. Danske Artilleriregiment, Varde Kaserne. 2. Trænregimentet, Aalborg Kaserne. 3. Flyvestation Karup. Kvalifikationer Du skal være nyuddannet tandlæge, med it-erfaring dvs. med kendskab til MS Office-pakke på brugerniveau. Du skal i øvrigt være indstillet på at gennemgå relevant it-efteruddannelse blandt andet i Forsvarets elektroniske patientjournal. Ansøgning Relevante ansøgere indkaldes til skriftlig "antagelsesprøve", helbredsundersøgelse, psykologsamtale samt orientering om uddannelsen og tjenesten som tandlæge i Forsvaret. Prøverne foregår ved Forsvarets Rekruttering i Jonstrup og gennemføres d. 2. maj 2007. Man kan øremærke sin ansøgning direkte til et eller flere tjenestesteder. Ansættelse vil ske på baggrund af det samlede resultat af antagelsesforløbet.

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

58996_TB0407_s336_348.indd 347

Ved flere kvalificerede ansøgere foretages en prioritering. Værnepligtige nyuddannede tandlæger kan også søge ind på ”Tandlægeordningen” i stedet for at gennemføre den almindelige militære basisuddannelse (værnepligt). Opmærksomheden skal dog rettes mod at der for denne gruppe kun udbetales værnepligtsløn i de første 4 måneder. Derefter opnås nedennævnte aflønning. Rejseudgifter inden for landets grænser i forbindelse med prøverne afholdes af Forsvaret. Værnepligtige har derudover fri rejse og bolig i forbindelse med grunduddannelsen og i de første 2 måneder på tjenestestedet, i alt i 4 måneder (vær-nepligtstiden). Derefter følger ”værnepligtige” øvrige ansatte i Forsvaret. Aflønning Du kontraktansættes for 14 måneder og aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende protokollater indgået mellem Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Dansk Tandlægeforening. (Værnepligtige følger særordning de 4 første måneder, jævnfør ovenstående). Nedenfor anførte løn er pr. april 2006 1.-14. måned: Basisløn/år: Startløn 236.039,00 kr. efter et år stigende til 256.293,00 kr. Militærtillæg: 29.256,33 kr. Tandlægetillæg: 50.870,19 kr. I alt det første år: 316.165,52 kr. Oplysninger: Tandlægefaglige og tjenstlige spørgsmål kan rettes til Forsvarets Sundhedstjeneste: • Stabstandlæge Peter Morning tlf. 39771243 • Overtandlæge Adi Løie-Andersen tlf. 39771343 Ansøgningsskema, brochure samt oplysninger vedrørende ansættelsen får du hos Forsvarets Rekruttering, på tlf. 4489 5000 eller på www.forsvaret.dk/fvr. Forsvarsministeriet ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle interesserede nyuddannede tandlæger uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne. Ansøgning skal være os i hænde senest den 20. april 2007. Ansøgningen sendes til Forsvarets Rekruttering, Postboks 145, 2750 Ballerup.

J<IM@:<J@;<I

347

06/03/07 14:22:42

JK@CC@E><I# B¥9 F> J8C># 9IL>K9¥IJ<E

Vikar for tandlæge

BµY f^ jXc^

Køb/salg klinikker Goodwillberegning Rådgivning ved køb & salg, generationsskifte m.v.

qÊÛi`Ê iÀ©`Ê Õ iÃÊ/> `« i iÊ Har du lyst til at være kommunal tandlæge i 3 måneder? I perioden 10. april til 30. juni 2007 søger vi vikar for en af vores tandlæger, som har orlov. Du skal arbejde 4 dage om ugen – eventuelt mindre, hvis det passer dig bedst. Du skal sammen med rutinerede klinikassistenter og tandplejer gennemføre tandpleje for aldersgruppen 3-18 år. Tandplejen er velfungerende med klinikker på kommunens 6 skoler og egen ortodontiordning. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du kan høre nærmer om stillingen hos overtandlæge Steen Pilemand på 48 17 36 45. På tandplejens hjemmeside www.alleroedkommune.dk/tandplejen kan du læse mere om os. Ansøgningsfrist Den 26. marts med morgenposten. Send din ansøgning enten via personaleradgivning@alleroed.dk eller til:

Forvaltningen Bjarkesvej 2 • 3450 Allerød

Bente Carstensen Dr. Tværgade 44, st.th. 1302 København K Tlf. 70 20 69 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk Web: www.klinikborsen.dk

Klinik for tandlæge/tandplejer Konkursramt tandlægeklinik på ca. 100 m2 med 2 behandlingsrum, nyere udstyr (leasing). Belig. i centrum af Hobro by. Ingen goodwill - husleje kr. 6500 + forbrug. Henv. Steffen Torp Jacobsen, tlf. 98524466.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Klinik til salg, Arresøområdet 2 beh.-rum, tandplejer, 2 KA, edb, solidt klientel, lille lejl. på 1. sal, Billetmrk. 679 Modtager TB's annoncecenter

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

9il^kYµij\e

Vores værdier er: Redelighed Mulighed Helhed

TANDLÆGEVIKAR På grund af sygdom søges fuldtids tandlægevikar snarest muligt i Nordsjællands mest solrige hjørne, foreløbig for ½ år, evt. med mulighed for forlængelse. Arbejdsområdet vil være børn og unge fra 0–18 år. Vi har brug for en kvalitetsbevidst tandlæge, helst med jus og godt humør, der kan gå til opgaverne med en positiv holdning til vores brugere og samarbejdspartnere.

Ansøgningen sendes til FH-Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk eller via mail job@fhkommune.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokalløn. Yderligere oplysninger om stil-lingen fås ved henvendelse til sundhedschef Stein Nygård tlf. 2941 5308.

tlf. 47784000

Ansøgningsfrist: 10. april 2007. Læs mere på www.fhkommune.dk

348

58996_TB0407_s336_348.indd 348

Intraoralt kamera Glimrende 2 år gammelt intraoralt kamera, komplet med tilhørende ﬂadskærm, monteret på lille rullebord sælges for kr. 18.875,- nypris 34.000,- alt inkl. Sælges kun grd. unitkøb med indbygget ditto. Tandlæge Henrik Gutte Koch, Bagsværd tlf. 2672 0999 evt. mail: henrik@gutte.dk

Sælges velholdt KAVO-Atlantica unit samt receptionsskranke mrk. inform og tilhørende skuffeunderskab. Tilbud ønskes. Tandlæge Poul Jeppesen e-mail: poul.jeppesen@get2net.dk Sælges KaVo Key Laser 3 SN sælges – sikkerhedskontrolleret, opdateret og justeret i juni 06. Vurderingspris fra Fisker kr. 180.000,-. Henv. 2616 0825.

8EEFE:<I

Natur og udvikling

Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR . 4

06/03/07 14:22:44

C<M<I8E;ÂĽI ?<EM@JE@E><I

- de nemmeste penge kan du tjene pĂĽ Ă&#x161; nansieringen

<bjg\[`k`fe X] c\m\iXe[Âľi_\em`je`e^\ie\1

IlYi`bXeefeZ\ie\ \i [\ck fg ` ]Âľc^\e[\ _fm\[^ilgg\i1 Advokater â&#x20AC;&#x201C; Banker â&#x20AC;&#x201C; Dentallaboratorier â&#x20AC;&#x201C; Hygiejne â&#x20AC;&#x201C; Instrumenter â&#x20AC;&#x201C; Klinik- og kontorinventar â&#x20AC;&#x201C; Klinikudstyr â&#x20AC;&#x201C; Kompressorer â&#x20AC;&#x201C; RengĂ¸ring â&#x20AC;&#x201C; Revision â&#x20AC;&#x201C; Service & reparation â&#x20AC;&#x201C; Tandplejemidler â&#x20AC;&#x201C; Vikarservice â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;vrige

Ny klinik? Vi har mange ĂĽrs erfaring i ďŹ nansiering af klinikker. Skal din vĂŚre den nĂŚste ?

Kontakt Frank Finne Tlf. 8989 1813 â&#x20AC;˘ frankďŹ nne@jyskebank.dk

/DG RV VDPDUEHMGH RP NURQHUQH

Konkurrencedygtige priser og professionel rĂĽdgivning Specialafdeling for klinikfinansiering:

ZZZ VSDUQRUG GN

58996_TB0407_s349_352.indd 349

$0./6! !"

0OSTBOKS "ORRGATAN +Â&#x2019;BENHAVN 6 -ALMĂ&#x161; 4LF 4LF

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 1871 Frederiksberg C Telefon 35 39 00 76 Fax 35 36 18 48

â&#x2DC;&#x2026; IMPLANTATER â&#x2DC;&#x2026; PROCERA â&#x2DC;&#x2026; EMPRESS

Ep afYgfikXc ]fi _\c\ kXe[gc\a\k\Xd\k nnn%[\ekXcafY%[b

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 Âˇ 111 Âˇ NR . 4

% MAIL DARIO NIELSEN DPNOVA SE WWW DPNOVA DK

FlĂźgge Dental Aps KĂ¸bmagergade 5 1150 KĂ¸benhavn K Tlf. 33 15 17 80 Fax 33 15 70 78

DanPars Dentallaboratorium Nick Ghasemi Tlf. 32957763 Metalkeramik. Implantater. Guld. Attachment. Aftagelig. LiďŹ&#x201A;andsgade 2, st.tv. 2300 KĂ¸benhavn S

DENTALLABORATORIE ApS. Lyngby Hovedgade 27, 4. sal 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

8EEFE:<I

Spar Nord Kolding Ruth Falk Thomsen & Bente Jakobsen Vejlevej 135 6000 Kolding Tlf. 76 32 50 70 Mail: bjc@sparnord.dk Mail: rth@sparnord.dk

,AD OS VISE DIG HVAD Ă&#x152;RS ERFARING MED ALLE KENDTE SYSTEMER KAN GÂ&#x2019;RE FOR DIN KLINIK

$0./6! !"

www.klinikfinansiering.dk

Spar Nord Odense Lise Andersen FĂŚlledvej 1 5000 Odense Tlf. 63 12 52 74 Mail: lid@sparnord.dk

$0./6! HAR SPYDSPIDS KOMPETENCE HIGH 4EC UDSTYR SOM ER NÂ&#x2019;DVENDIG FOR AT LEVERERE IMPLANTATKONSTRUKTIO NER I 4ITANIUM :IRKONIUM AF HÂ&#x2019;JESTE KVALITET

0OSTADRESSE (OVEDKONTOR "ESÂ&#x2019;GSADRESSE

Henning Jensen Tlf. 96 80 25 68 E-mail: hej@riba.dk

8EEFE:<I

Spar Nord KĂ¸benhavn Ann-Brigitt Meidahl RĂĽdhuspladsen 75 Postboks 423 1505 KĂ¸benhavn V Tlf. 33 30 87 18 Mail: abm@sparnord.dk

;\ekXccXYfiXkfi`\i JkfibÂľY\e_Xme

9Xeb\i

Spar Nord Ă&#x2026;rhus Jytte Blokager SĂ¸nder Alle 11 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 87 30 31 97 Mail: jbl@sparnord.dk

...og fĂĽ en snak om din nuvĂŚrende eller kommende praksis!

Torvet 1 / 6950 RingkĂ¸bing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis

8[mfbXk\i Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă&#x2DC;stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Ring til en af os!

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

Pris: kr. 17,50 + moms pr. spaltemm., kr. 19,25 + moms pr. spaltemm. med farver. Standardann. kr. 280,- pr. gang.

Finansiering af praksis har siden 1997 vĂŚret vores speciale.

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Mette Blak Olsen, tlf. 33 48 77 32

Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

J<IM@:<J@;<I

349

06/03/07 13:45:42

C<M<I8E;Â¥I ?<EM@JE@E><I

JaÂ´ccXe[

SPECIALLABORATORIUM for tandregulering

Dental Laboratorium ApS Ellemarksvej 8 Â· 4600 KÃ¸ge Tlf. 56 65 12 65 Â· Fax 56 65 12 96

ROSKILDE ORTO- TEKNIK ApS Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 09 69

Fugl Speciallaboratorium ApS StÃ¸bte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

MÃ&#x2DC;D OS PÃ&#x2026; NETTET www.kroell-dental.dk E-mail: info@kroell-dental.dk

Dentalopvaskemaskiner til rengÃ¸ring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlÃ¦g

Erhvervsvej 2 È¿ 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 È¿ Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

... Vi samler pÃ¥ tilfredse kunder

@ejkild\ek\i

M`c [l m`[\ d\i\ fd jk`cc`e^jXeefeZ\i6 BfekXbk Xb7[k]$[b%[b

D`[kapccXe[

& $ $" $ $" $ ! &(,$ #$ %% ! ) ! ) $"! $

' $ $) ! $" $ && !& & $! & ( %# && !&%

# !& & $ + !%* $"& % $ & $! & ( $) $ ( !) ' $ ! % !! $ #"$&%% !! $

## $( "$% !%

Bc`e`b$ f^ bfekfi`em\ekXi

Efi[apccXe[

Turbiner, vinkelstykker, autoklaver EMS, YOUNG og SENDOLINE www.wh.com

! "

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Instrumentreparationer udfÃ¸res professionelt BrÃ¥nemark SystemTM

HJÃ&#x2DC;RRING DENTAL LABORATORIUM ApS

Tlf.: 44 48 32 85 Toftebo 14 â&#x20AC;¢ 3500 VÃ¦rlÃ¸se

www.prorep.dk

JERNBANEGADE 22 È¿ 9800 HJÃ&#x2DC;RRING TLF. 98 92 18 78

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SÃ&#x2DC;NDER ALLÃ&#x2030; 33 â&#x20AC;&#x201C; 8000 Ã&#x2026;RHUS C â&#x20AC;&#x201C; TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dkâ&#x20AC;&#x201C; www.codent.dk

Westergaard Lissy, ApS v/ M. Sass E. Suensonsgade 4, 8200 Ã&#x2026;rhus N tlf. 86 16 35 00 - 86 16 32 72

350

58996_TB0407_s349_352.indd 350

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ã&#x2026;rhus Tlf. 86 18 36 77

?p^`\ae\

# "

" !

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 È¿ Fax 70 22 14 14

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2007 Â· 111 Â· NR . 4

06/03/07 13:46:00

C<M<I8E;Â¥I ?<EM@JE@E><I

Unik klinik-design Art, color & light in dental space www.pro-visuel.dk 4019 0923

PETER REUMERT arkitekt maa - billedkunstner

INFORM KLINIKDESIGN Funktion â&#x20AC;¢ Ergonomi â&#x20AC;¢ Design â&#x20AC;¢ Ã&#x2DC;konomi

Kolon kÃ¸kken/klinik/reoler Bordplader/hylder m.v. www. Kolonskab.dk tel. 46420800 Fax. 46420808

Scanline

Svingarm til fladskÃ¦rm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

6YLQJDUPH WLO IODGVNÂ UPH 7OI ZZZ VSDFH GN 8EEFE:<I

Bc`e`bl[jkpi

Bfdgi\jjfi\i JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

! %NGELUNDSVEJ !ALBORG 36 4ELEFON INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

Jk`cc`e^jXeefeZ\i ` ]Xim\i Yc`m\i j\k%%%

I\m`j`fe

8EEFE:<I

www.pwcglobal.com/dk

$ " " #! # ! & ! # & !

-EDLEM AF $ELOITTE 4OUCHE 4OHMATSU

@e[ipb j\cm [`e jk`cc`e^j XeefeZ\ YÂ&#x201A;[\ ` YcX[ f^ gÂ&#x201A; e\k%

$ " ! !

!#$ "

"# ! ! #$ ' $ %

>Â&#x201A; `e[ gÂ&#x201A; nnn%;K=e\k%[b f^ mÂ´c^ d\elglebk\k Ã&#x2030;;\ekXcafY%[bÃ&#x2030;

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2007 Â· 111 Â· NR . 4

58996_TB0407_s349_352.indd 351

J<IM@:<J@;<I

351

06/03/07 13:46:06

C<M<I8E;ÂĽI ?<EM@JE@E><I

J\im`Z\ i\gXiXk`fe

M`bXij\im`Z\

N I K A S S I S T E N TE R KL I STJERNE-PERSONALE

! ) $ & +* % *+ $'# $ * )-! ( )+ & ) ! ) + #&!# ) *'% ') ! 0$$ & (1 0& ' (1 "2$$ & ' -! ) ) ') $+! +2+ (1 ! ' !& #$!&!# &1) , ) ), ') 3)*+ "2$( +!$ #$!&!## & ! ) + -2)#*+ ' # & +!$ 0 ,)+! ) ( ) +!'& 1 &+ $, *+0) ' !&*+),% &+ )

+$ ... /' ) #

- mere end god service...

BirkerĂ¸d KĂ¸benhavn 45 81 77 22 39 42 77 22 www .stjerne -personale.dk

a s

# # %

Salg Service Klinikindretning

TAN DLĂ&#x2020;GEBLADET A NNONC E R

Mandal AllĂŠ 12 B Âˇ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 Âˇ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.tandlaegebladet.dk/dentalnyt Din direkte online kontakt til fordelagtige dentalindkĂ¸b

www.dentsupport.dk

KXe[gc\a\d`[c\i

Danmarks fĂ¸rste vikarbureau specifikt for laboratoriebrancen

Rs`snhk jtmcdjnqs shk chf

LabVikar v/Rikke Merton www.labvikar.dk - Mobil: 50701972 E-mail: laborant@labvikar.dk

Rs`snhk exqhmfrnkhd shk chs gidl

TePe â&#x20AC;&#x201C; Dansk Tandprofylakse Falkoner AllĂŠ 26 A, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni.dk http://www.eurodont.se/tepe/ tepe.htm

TandbĂ¸rster og tandstikkere

ÂĽmi`^\

ProLĂ¸n A/S Et stĂŚrkt alternativ!

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

Udstyr RĂĽdgivning Instrumenter Klinikindretning RĂ¸ntgenautoriseret SpecialvĂŚrksted for reparation af roterende instrumenter

Tlf. 87101930 Âˇ Fax 86423795 Proloen@proloen.dk Âˇ www.proloen.dk

Som medlem af Dansk TandlĂŚgeforening kan du fĂĽ Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sĂŚrlig attraktiv pris.

vvv-rs`snhk cj

)n ERQXV Sn VXQG IRUQXIW

Ring til DTF pĂĽ 70 25 77 11 og hĂ¸r mere om tilbudet.

)n ERQXV QnU GX KDQGOHU L FD IRUUHWQLQJHU RYHU KHOH ODQGHW

SĂ¸nderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Eurocard, H.J. Holst Vej 5, 2605 BrĂ¸ndby, www.eurocard.dk

58996_TB0407_s349_352.indd 352

Jnms`js C`mrj S`mckÂ˝fdenqdmhmf enq hmenql`shnm nl q`a`s`es`kdq

Eurocard til reduceret pris

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m.

352

" ! ! !

ZZZ IRUEUXJVIRUHQLQJHQ GN

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2007 Âˇ 111 Âˇ NR . 4

06/03/07 13:46:12

En NY aktiv og mild fluorformel i Danmark Colgate introducerer nu aminfluorid i Danmark. Aminfluorid (olaflur) er en særlig organisk fluorforbindelse, som blev udviklet i tæt samarbejde med forskere fra det odontologiske institut ved Zürich Universitet i Schweiz. Den er veldokumenteret og anerkendt af tandlæger og tandplejere i Europa som en effektiv og mild fluorformel til forebyggelse af caries.

Skematisk tegning af organisk aminﬂuorid. (a) Neutral kulbrintegruppe, (b) Positiv amingruppe, (c) Negative ﬂuorid ioner.

Det overfladeaktive aminfluorid ledes direkte til tandoverfladen.

Hele tandoverﬂaden dækkes af en homogen aminﬂuorid-hinde.

Målrettet effektiv langtidsvirkning I modsætning til traditionelle uorganiske fluorforbindelser, som distribueres vilkårligt i mundhulen, har aminfluorid egenskaber som gør, at det fordeler sig direkte på tandoverfladerne, hvor det danner en homogen beskyttende fluoridhinde. Resultatet er langvarig beskyttelse mod caries, hvor den konstante tilstedeværelse af fluorid øger tændernes modstandskraft over for syreangreb og fremmer remineraliseringen af begyndende cariesangreb.

Skummer mildt og naturligt Aminﬂuorid er opbygget som et tensid og skummer let i sig selv. Derfor er Colgate Fluor Active ikke tilsat skummemiddel, men skummer naturligt og mildt. Fluor Active indeholder heller ikke konserveringsmidler.

Referencer 1. Attin, T.; Hellwig, E., J Clin Dent 7 (1996), 6-8. Salivary fluoride content after toothbrushing with a sodium fluoride and an amine fluoride dentifrice followed by different mouthrinsing procedures. 2. Cahen et al., Community Dent Oral Epidemiol 10 (1982), 238-241. Comparative unsupervised clinical trial on caries inhibition effect of monofluorophosphate and amine fluoride dentifrices after 3 years in Strasbourg, France. 3. Klimek et al., (1998) Oralprophylaxe 20(4): 192-196. Fluoride uptake in dental enamel following the use of NaF and amine fluoride toothpastes – an in situ study. 4. Madléna et al. Caries Res 36 (2002), 142-146. Effects of amine fluoride toothpaste and gel in high risk groups of Hungarian adolescents. 5. Petersson LG. internal report (2002). Investigation on the enamel remineralising potential of elmex® anti-caries toothpaste and elmex® anti-caries dental rinse in vitro. 8.Tóth et al., (1998) Caries Res; 32: 275 Abstract #26. Effect of different fluoride-containing toothpastes on human dental enamel in vitro. 9. Schmid,H., Chemie der Aminfluoride, Dtsch Zahnärtzt, 38, 1983, Sonderheft 1.

(&.0 /2(,$ #(&(2 + 0;-2&$-

< 0 #$2 (**$ %.0 !$14:0+(&2 2 1*(%2$ 2(+ #(&(2 + 0;-2&$- < 2:-*$0 -.&$- ,81*$ $- -80 #$- & ,+$ %0$,* +#$0 1280 %.0 3#1*(%2-(-& $0 4( '.1 (**$ ( 24(4+ #(&(2 + 1" --$0 !;0 4:+&$1 %.0#( #3 " ! " $ " ! # " $

;!$0 #3 #(&(2 + 0;-2&$- &$--$, .1 %80 #3 + 4.0$1 $0% 0(-& .& *.,/$2$-"$ ,$# ( *;!$2 ., .& %8 4.0$1 08# .& 4$)+$#-(-& ., 4 +& % +$4$0 -#;0 /+ "$0(-& % 3#1270 , 4 .& %8 1 ,2(#(& $- #$,.-120 2(.- % #$- /./3+:0$ (&.0 9 /2(,$ $ $ 3 $0 #$2 1+32 ,$# 180! 0$ ! "*3/ 1712$,$0 .& #(&(2 +$ !(++$# 0*(4$0 .& '(&' 2$"' 3#1270 #$0 (**$ %3-&$0$0 1 -7$ 13//.02 %2 +$ 1(*0$0 #(-$ # 2 .& &(4$0 #(& %0( '.2+(-$ 13//.02 /8 #(&(2 + 0;-2&$- .& -#$2 '(&' 2$"' 3#1270

4$0+ -# +.1203/ +% 6 $ , (+ (-%. 6. " 0$ #* 555 6. " 0$ #*