Tandlægebladet 10 - 2022

fremtiden?

TANDLÆGEFORENINGENS

4 klare fordele:

Slip for abonnement

Vi synes ikke, du skal betale for at få lov til at bestille forbrugsvarer. Derfor betaler du intet abonnement og har ingen løbende driftsomkostninger.

Få mere plads

På samtlige klinikker oplever vi, at Favoritkøb giver ekstra skabs- og skuffeplads. Pladsen udnyttes optimalt med vores ruminddelte kasser i mange forskellige størrelser.

Tidsbesparende

Du bestiller nemt og hurtigt dine varer i app’en, så I kan frigive mere tid til patienter eller andre opgaver.

Klart overblik

De klare kasser giver stort overblik over lagerbeholdningen og gør det muligt at administrere beholdningen mere nøjagtigt.

Det er meganemt at bestille varer med Favoritkøb

Tandlæge Trine Horsleben Madsen, Tandlægerne Jerne Torv, Esbjerg

Synea Fusion: Det mest populære vinkelstykke i verden fra W&H

Stor kærlighed

Synea Fusion er det bedst sælgende vinkelstykke i verden fra W&H. Hvad gør det så

Modelserien kombinerer uimodståelige Synea kvaliteter med en unik levetid til en attraktiv pris.

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

FAGREDAKTION

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk

Anne Burlund Redaktionssekretær og journalist, abu@tdl.dk

Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk

Louise Lynggaard

Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.456 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Creative Zoo (AD)

vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Alessandro Gottardo

VIDENSKAB Fremtiden for odontologisk uddannelse og tandlægens roller, del 1

forebygger og reducerer du risikoen for mund- og tandskader hos cancerpatienter

Denne guide giver dig fire principper, du kan støtte dig til i dit kliniske arbejde med cancerpatienter.

Michael Holmquist svarer på spørgsmålet: Ortodonti på voksne er jo eksploderet gennem de sidste 10-15 år. Der er kommet mange nye behandlingssystemer og metoder. Hvordan har det påvirket din kliniske hverdag?

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 905

MUSAEUS P, KÆRSGAARD JLB, RASMUSSEN EL

Tandlægeuddannelsen i det 21. århundrede: 10 temaer til curriculumrevision / 906

MUSAEUS P, LINDELOF D, KIRKEVANG LL

Tandlægens transition: Nyuddannedes læring i overgangen til praksis / 918

RASMUSSEN EL, MUSAEUS P Kritisk tænkning og refleksion i uddannelse og tandlægeprofession / 924

ØILO M, GJERDET NR Virtuel virkelighed i tandlægeuddannelsen / 930

JOHANNESSEN AC, WARFVINGE G, REIBEL J Virtuel mikroskopi i oral patologi på tandlægestudiet / 938

/

Svært ikke at være tilfreds med vores resultater

Jeg ved, at det næppe er alle, der kan følge mig. Men sand heden er, at jeg ser frem til lør dag den 26. november, hvor vi afholder hovedgeneralforsam ling (HGF).

Når man som mig har været i fagpolitik i 20 år, så er hovedge neralforsamlingen hvert andet år et af medlemsdemokratiets højdepunkter.

Her sætter hele Tandlægeforeningens repræsentantskab hinanden stævne, og vi har lejlighed til at evaluere, debattere og justere foreningens kurs for de kom mende to år.

Personligt sætter jeg pris på de diskus sioner, der opstår. Ofte kommer jeg klo gere hjem og opmuntret over alle de kol legaer, som engagerer sig og er villige til at tage et ansvar for Tandlægeforeningens fortsatte udvikling.

I år skal vi bl.a. debattere, om de fire for sikringer i Praksisforsikringen fortsat skal være obligatoriske. Et relevant og aktu elt spørgsmål, som jeg ved optager flere medlemmer. Derfor ser jeg frem til at få belyst og truffet beslutning omkring, hvad fremtiden skal bringe for obligatoriet i Praksisforsikringen.

Men for mig handler det ikke kun om fremtiden. HGF giver også anledning til at se tilbage og se på, hvad vi har opnået de seneste to år.

Og her er det svært ikke at være tilfreds med vores resultater.

Jeg er stolt over foreningens opgra dering af den sundhedsfaglige rådgiv ning, som leverer unik rådgivning om

Aldrig har vi haft så tætte forbindelser til Christiansborg – og det har givet pote

alt fra klagesager til hygiejnespørgsmål og hjælp til god journalføring. Til taget har uden tvivl haft stor betydning for mange medlemmer, og god rådgivning har hindret, at kollegaer er havnet i ga bestokken.

Det gør mig også glad, at vi har taget kampen op og har vundet en række vig tige sager, bl.a. over HK.

Samtidig kan jeg konkludere, at vo res politiske satsning har været helt rigtig. Aldrig har vi haft så tætte for bindelser til Christiansborg – og det har givet pote. Vi fik afværget en uddan nelse i Hjørring og samtidig sikret en be villing på 35 nye studerende årligt. Senest har vi sikret politisk flertal for, at de nye regler for overdragelse af journaler skal ændres. Alt sammen resultater, som har stor betydning for tandlæger nu og her –men bestemt også for vores fremtidige kollegaer.

Vi er også klar med en digital sats ning, som jeg vil løfte sløret for på HGF, og som alle I andre også vil få kendskab til i november. Jeg er sikker på, at det vil blive oplevet som en styrkelse af vores medlemsservice.

Og i bund og grund er det jo det, det handler om. At vi sikrer, at Tandlægefor eningen er en stærk medspiller, der sikrer jer medlemmer gode og sikre arbejdsvil kår – nu og i fremtiden.

Heldigvis er vi på helt rette kurs. ♦

FOTO: THOMAS NIELSEN

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

lettere

Udnytter du dit skattefradrag på Ratepension?

SUSANNE KLEIST:

Øget bevilling til tandlægeuddannelsen skal gøres permanent

125 MIO. KRONER OVER FIRE ÅR ER LANGT FRA NOK, hvis der skal uddannes tandlæger nok til at dække behovet i fremtiden, lyder det fra Tandlægeforeningens formand. Konservative bakker nu op om, at bevillingen skal gøres permanent.

TEKST ANNE BURLUND

T andlægeuddannelser ne i Aarhus og Køben havn kan over de næ ste fire år optage hhv. 15 og 20 studerende mere om året. Det sik rede et bredt politisk flertal i september som tillæg til den politiske aftale, der tidligere i år afsatte 125 mio. kr. til øget optag for at sikre flere tand læger i fremtiden.

Ifølge Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, er det en af årets største sejre, der lykkedes på grund af stærke argumenter, vedholdende benarbejde fra foreningen og et tæt samarbejde med en række politikere.

Men ifølge formanden er arbejdet med at sikre kvalitet, faglighed og flere tand læger ikke færdigt. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser nemlig, at der hvert år skal uddannes 140 nye tandlæger, hvis der fremover skal være tandlæger nok til at dække hele landet. Det sikrer den nuværende øgede bevilling, men da den er midlertidig, rækker pengene kun til at sikre et øget optag til og med 2026. Og det er ifølge Susanne Kleist langtfra godt nok, hvis vi skal dæmme op for den massive tandlægemangel:

– Tandlægemanglen er allerede i dag en samfundsudfordring, der kun vil bli ve værre de kommende år, hvis vi ikke griber ind nu. Derfor mener vi, at det er

helt afgørende, at det øgede optag på de to uddannelser gøres permanent, og at der kommer et tiltrængt økonomisk løft, så alle danskere kan få en tandlæge tæt på, og vi også i fremtiden kan sikre en tandpleje i verdensklasse, understreger formanden.

Konservative bakker op Og det ønske bakker Konservative nu op om:

– Der er stor mangel på tandlæger, og det bliver vi nødt til at reagere på poli tisk. Vi har nu sat penge af til de næste fire år, men det er selvfølgelig vigtigt, at denne bevilling ikke bare er midlertidig, men bliver permanent, for der er enormt stor efterspørgsel på tandlæger. Og der for skal vi sørge for at uddanne kontinu erligt, ikke kun de næste fire år – men fremadrettet, lyder det fra Konservatives forskningsordfører Britt Bager.

Venstre anerkender forskningsordfø rer Ulla Tørnæs, at tandlæger er en vig tig del af sundhedsvæsenet, og at man derfor fra politisk hold skal sikre, at der er nok tandlæger i hele landet. Hun vil dog ikke for nuværende love, at bevil lingen gøres permanent, men skriver til Tandlægebladet:

– Vi er glade for, at vi har aftalt at øge optaget på tandlægeuddannelserne de kommende år. Og vi skal naturligvis løbende se på, om det, vi har gjort, er nok. ♦

Fakta

Optaget på tandlægeuddan nelsen vil blive øget med 20 studerende årligt på KU i perioden 2023-2025 og 15 studerende årligt på AU i perioden 2023-2026.

Samlet øges optaget med 120 bachelorstuderende fra 20232026.

Det giver et samlet årligt optag på ca. 200 studerende. Med det nuværende frafald svarer det til ca. 146 dimittender.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tandlægebladet ville gerne have spurgt Socialdemokratiet, Radikale og SF, om de vil arbejde for at gøre bevillingen permanent, men på grund af den igangværende valgkamp har det ikke været muligt at få en kommentar inden deadline.

Sagsbehandlingstid

Store regionale forskelle

En strålepatient i Region Midtjylland skal vente næsten 10 gange så længe på sin ansøgning om § 166-tilskud til tandbehandling som en strålepatient i Region Sjælland. Det fremgår af et skriftligt svar fra sundhedsministeren til Folketingets Sundhedsudvalg.

Region Sjælland*

dage

dage

Region Sjælland*

dage

dage

Region Hovedstaden

dage

Hovedstaden

Region Midtjylland

dage

dage

Region Midtjylland

dage

dage

Syddanmark

*Region Sjælland har særlig fokus på hurtig sagsbehandling.

Syddanmark

Region Nordjylland

dage Region Nordjylland

dage 68 dage

dage

dage

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ansøgninger om tilskud til tandplejen efter sundhedsloven §166 omfatter regionens modtagelse af ansøgning, indhentning af materiale til sagen er fuldt oplyst, samt afgørelse af sagen.

Strålepatienter

Strålepatienter Kemopatienter

BIRGIT SKIBSTED NISSEN Ansat i privat praksis i Ribe

PÅ KOIS CENTER I SEATTLE har jeg været igennem et længere forløb, der bl.a. indebar systematisk behand lingsplanlægning. Det er dyrt, men absolut penge og rejse værd, hvis man gerne vil tage sin planlægning og behandlinger til et helt nyt niveau. Kois-systemet er evidensbaseret, og formålet er at opstille en risikoprofil, vurdere prognosen og opstille behandlingsmuligheder for patienten, så behandlingen er optimal, ud fra hvad patienten ønsker sig. Det har givet mig en langt bedre forståelse for de parodontale, biomekaniske, bidfunktionelle og æstetiske forhold.

Minister afventer drøftelser om tandskadeerstatning

SUNDHEDSMINISTER MAGNUS

HEUNICKE (S) vil ikke tage stilling til muligheden for, at behandlingen af sager om tandskader flyttes til Patient erstatningen.

”Jeg ved, at der har været drøftelser mellem Sundheds ministeriet og Tandlæge foreningen om justeringer i aftalen fra 2003. Jeg vil af vente drøftelsernes videre forløb, før jeg tager stilling til at undersøge Patienterstatningens mulige fremtidige rol le på den nuværende aftales område,” skriver ministeren så ledes i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg i slutningen af september.

TILBAGEBLIK 1985

Menneskets bedste ven har brug for tandlægen

OGSÅ MENNESKETS BEDSTE VEN HUNDEN skal have mulighed for det, vi andre anser for indlysende – en god tandpleje af kyndigt personale.

Det mener forskerassistent, dr.odont. Björn Klinge fra Tandlægehøjskolen i Mal mö. På Årskursus i Bella Center giver han et tre timer langt kursus i behandling af hundetænder.

– Hundetandpleje er en udvidelse af tand lægernes arbejdsområde, og meget tyder på, at hundeejere i stigende grad vil kræve mere omfattende tandbehandling til deres kæledyr, end det hidtil har været tilfældet, siger han.

– Det viser erfaringerne bl.a. fra USA.

Björn Klinge understreger, at behandling af dyr selvfølgelig altid er dyrlægens an svarsområde, men det forhindrer ikke et frugtbart samarbejde mellem de to disci pliner. Tandlægen har jo et mere omfatten de kendskab til mundhulens sygdomme og deres behandling end dyrlægerne.

Menneskets bedste ven har brug for tandlægen. Tandlægebladet 1985;89:208.

FOTO

LARS

LISBETH OLSEN Folkepensionist

Eb.dk. Den 77-årige folkepensionist, Lisbeth Olsen, har fået en varme regning, der er mere end tidoblet. Derfor bliver hun nødt til at sælge sit hjem, og tandlægebesøg er bl.a. en af de ting, hun vil fravælge fremover.

86 %

276 behandlingssteder, der fik planlagt sundhedsfagligt tilsyn i 2020-21, har deltaget i en anonym tilfredshedsundersøgelse. 86 % erklærede, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” var tilfredse med tilsynsbesøget.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Tandfyldninger

BAGGRUND: Der er fire forskellige ydelser, som omfatter tandfyldnin ger: plastfyldning enkeltfladet, plast enkeltfladet – hvor okklusion påvir kes af slid, plastfyldning flerfladet og plast flerfladet – hvor okklusion påvirkes af slid. Kun den første er forbundet med en fast pris og til skud, hvor de andre er frie priser. Efter Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9670 af den 30. september 2008 kan du bruge plast til alle fyldninger, og materialet er derfor førstevalg.

Hvis der udføres to eller flere fyld ninger på samme flade af en tand i samme behandlingsperiode, kan du kun anføre og beregne disse som én fyldning. En fyldning, der strækker sig over flere af tandens flader, kan du også kun anføre og beregne som én fyldning.

Patienter uden aktiv tandsygdom, som skal have udskiftet en defekt fyldning, fx hvis den blot er fraktu reret, skal du kategorisere i grønt spor, og du kan afregne uden farve skift til gul.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Du skal anvende ydelsen, hvis fyldningen er udført efter primær caries. Der kan ikke opnås tilskud til fyldninger på over tre flader, til kosmetiske fyld ninger og til behandling af det, der kan sammenfattes i ”bid og slid”. Hvis du fx anvender plast til bidhæv ning, er det ikke en fyldning og uden tilskud og en fri pris. Det samme gør sig gældende, hvis du påsætter eller refixer en retainer, som er gået løs med en enkeltfladet plastfyldning eller flere, det er også en fri ydelse i voksentandplejen.

Kilde: Tandlægeforeningens afdeling for Sundhedsfaglig Rådgivning

Er du i tvivl eller har behov for yderligere rådgivning, så kontakt Tandlægeforeningen på fagliginfo@tdl.dk

Tandlægeforeningen får mange henvendelser om, hvordan ydelserne i tilskudssystemet skal forstås og bruges korrekt. Der er især nogle ydelser, der skaber udfordringer, og som Tandlægeforeningens sundhedsfaglige rådgivning får en del spørgsmål til. Regionernes forskellige håndtering og brug af ydelserne skaber kun yderligere udfordringer. Vi vil der for over de kommende måneder sætte fokus på de ydelser, der særligt volder jer problemer.

Det bliver noget med at droppe tandlægen og den slags. Og det er jeg led ved, for jeg har altid passet mine tænder

Det spørger I om

Hvorfor skal jeg blive tillidsrepræsentant?

SVAR: Som tillidsrepræsentant har du mulighed for at fremme dine kollegers interesser på jeres arbejds plads.

Du vil være med til at forhandle løn og arbejdsvilkår med ledelsen, du vil bistå dine kolleger ved de svære sam taler og skal holdes opdateret ved an sættelser og opsigelser. Kompetencer, du med fordel kan skrive på dit CV.

På alle offentlige arbejdspladser har man ret til at vælge en tillidsre præsentant, der som minimum skal repræsentere fem ansatte.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

Er du i tæt kontakt med risikogruppe? Tilbud om gratis vaccination

Nyt fra Tdlnet

Kig efter nyhedsbrev fra TF’s Efteruddannelse i din mail

Nyhedsbrevet giver dig indblik i programmet for Symposium 2022 om periimplantitis og andre spændende kurser, som afholdes i den kommende tid.

TF sætter tandsundhed på dagsordenen

Frederiksberg Symposium 2022 for tandlæger, Periimplantitis

Tilmeldingsfrist 31. oktober

418 klik

Nyt Klinikliv på gaden

Frederiksberg Symposium 2022 for klinikassistent, Periimplantitis

Tilmeldingsfrist 31. oktober

BLIV KLAR TIL

Aarhus V Parodontologi i praksis

Tilmeldingsfrist 6. november

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

ÅRETS SYMPOSIUM med det nye Klinikliv, der udkom i midten af oktober. Temaet i år er peri implantitis, og du kan glæde dig til at nationale og internationale foredragsholdere vil gøre dig klogere på den nyeste viden in den for området. I Klinikliv kan du finde en masse inspiration til, hvad du skal høre på årets sym posium, der også henvender sig til tandplejere.

På Tdlnet.dk kan du se Tandlægeforeningens valgkampsvideo, hvor formand Susanne Kleist fortæller om foreningens tre mærkesager.

Generalforsamlinger i Tandlægeforeningen og TandlægeTryghed

Tandlægeforeningens ordinæ re generalforsamling afholdes lørdag den 26. november 2022 kl. 9.00 på Munkebjerg Hotel i Vejle. I samme forbindelse afholder TandlægeTryghed sin ordinære generalforsamling.

Nye honorartabeller til BUT og omsorgstandplejen

Pr. 1. oktober gælder de nye honorartabeller for tandpleje omfattet af TF’s overenskom ster med KL for henholdsvis børne og ungdomstandplejen (BUT) og omsorgstandplejen.

TEKST NANNA FLØJBORG

Cocktaileffekten

Øget risiko for leverskader, can cer, hormonforstyrrelser, ufri villig abort, lungeskader, ned sættelse af immunforsvaret og øgning af kolesterolindhold i blodet. Det er, hvad fluorstoffet PTFE er mistænkt for at kunne forårsage. En ny undersø gelse fra september 2022 fra Forbruger rådet Tænk Kemi viser, at PTFE findes i hver tredje tandtråd. 59 typer tandtråd er blevet undersøgt for stoffet, hvoraf 20 indeholdt PTFE. Fluorstoffet bliver også kaldet teflon, og det anvendes for at få tandtråden til at glide nemmere mel lem tænderne og trevle mindre. Tand tråd med PTFE er i sig selv ikke et pro blem, men da fluorstoffer også findes i bl.a. udendørstøj og plejeprodukter og samtidig ophober sig i naturen og krop pen, kan du og dine patienter blive udsat for den såkaldte cocktaileffekt, hvor den samlede mængde kemi kan udgøre en sundhedsrisiko. Ved at vælge en tand tråd uden PTFE begrænser du udbredel sen af dem i naturen, og hvor meget du selv bliver udsat for dem. Ofte er der an givet på indpakningen, om tandtråden indeholder stoffet, men ikke alle produ center skriver PTFE på pakken. Vil du være helt sikker, skal du spørge forhand leren eller producenten direkte, om tandtråden er uden PTFE, eller se For brugerrådet Tænks oversigt over, hvilke tandtråde der er uden fluorstoffet.♦

Kilde: Taenk.dk

DET KRÆVER GODE

SAMARBEJDSPARTNERE

AT BLIVE DIGITAL FRA A-Z

I Unident har vi et af branchens største og mest erfarne supportog træningsteam.

Teamet er sammensat, så vi fagligt dækker hele det dentale, digitale spektrum og be står pt. af seks faguddannede medarbejdere i form af henholdsvis tandteknikere, klinisk tandtekniker, tandplejer og klinikassistent. Dette sikrer den absolut bedste kliniske hjælp, blandt andet til ”akutte” situationer, hvor patienten sidder i stolen.

PETER WASS Tandtekniker

JAN ØSTERLUND JONASSEN Klinisk tandtekniker

HANNE LILHOLT BEHRENS Teamleder

MARCUS MARCUSSEN Tandtekniker

JANE

CILLE-MARIAH DAHL MOGENSEN Klinikassistent

Nerveskader efter amotio er sjældne

ANGSTEN FOR at komme til at påføre en patient en permanent nerveskade ligger dybt i de fleste tandlæger; men ifølge en ny retrospektiv undersøgelse fra Storbritannien er risikoen for, at det sker i forbindelse med kirurgisk fjernelse af under kæbevisdomstænder, temmelig lille.

Blandt de patienter, der i en femårsperiode havde fået fore taget amotio af en eller to visdomstænder i underkæben på en oralkirurgisk universitetsklinik, blev udvalgt 500 tilfælde, som i udgangspunktet havde høj risiko for læsion af ner vus alveolaris inferior. Alle 500 tænder blev ved hjælp af CBCT bedømt til at være i tæt kontakt med nerven, og ingen af dem blev be handlet med koronektomi. Alle operationer blev fore taget af erfarne behandle re. Det postoperative for løb blev klarlagt gennem interviews i klinikken eller pr. telefon.

Der blev påvist nerve skader i 6,6 % af tilfælde ne, men kun de 1,8 % var permanente. Risikoen for nerveskader var signifikant større, jo ældre patienten var (P = 0,002). Andre faktorer, der forøgede risikoen, var synlig kompression af nerven på CBCT (P = 0,005) og bukkal eller interradikulær lejring af nerven (P = 0,042).

Forfatterne konkluderer, at forekomsten af permanente skader på nervus alveolaris inferior i studiet var lav, især når man betænker, at alle de fjernede tænder var i højrisiko for nerveskader. Endvidere påpeger de nytten af at inddrage CBCT i behandlingsplanlægningen ved svære operationer.

Kun én ud af 219 patienter har gavn af profylaktisk antibiotikum ved implantatindsættelse

SVENSKE FORSKERE HAR GENNEMFØRT ET PROSPEKTIVT, ran domiseret, placebokontrolleret, dobbeltblindt multicenter studie med henblik på at afklare eventuelle gavnlige effekter af profylaktisk antibiotikum i forbindelse med implantatind sættelse.

I studiet indgik 473 patienter, som fik indsat i alt 757 im plantater (Astra, Nobel, Straumann). Alle blev behandlet af erfarne kirurger på syv specialklinikker i det sydlige Sverige. Testgruppen (n = 238) fik en time inden operationen indgivet 2 g amoxicillin, mens kontrolgruppen (n = 235) fik identisk udseende placebotabletter. Patienterne blev undersøgt for implantatsvigt, postoperativ infektion og andre bivirkninger to uger og 3-6 måneder efter operationen.

Seks patienter i testgruppen (2,5 %) og syv i kontrolgruppen (3,0 %) fik implantatsvigt. To patienter i testgruppen (0,8 %) og fem i kontrolgruppen (2,1 %) udviklede postoperativ infek tion. Disse forskelle var ikke statistisk signifikante. Ingen af patienterne rapporterede andre bivirkninger. NNT (number needed to treat) blev beregnet til 219, hvilket vil sige, at kun én ud af 219 patienter vil få gavn af profylaktisk antibiotikum.

Forfatterne konkluderer, at fordelene ved indgift af profy laktisk antibiotikum i forbindelse med implantatindsættelse er meget små og næppe klinisk relevante. Anvendelsen bør derfor i vid udstrækning undgås, ikke mindst i betragtning af den hastigt stigende forekomst af antibiotikaresistente bakterier.

Barry E, Ball R, Patel J et al. Retrospective evaluation of sensory neuropathies after extraction of mandibular third molars with confirmed “high-risk” features on cone beam computed topography scans. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2022;134:e1-7.

Momand P, Becktor JP, Naimi-Akbar A et al. Effect of antibiotic prophylaxis in dental implant surgery: A multicentre placebo-controlled double-blinded randomized clinical trial. Clin Implant Dent Relat Res 2022;24:116-24.

Der blev påvist nerveskader i 6,6 % af tilfældene, men kun de 1,8 % var permanente

Stamceller – fremtidens parodontale regeneration

STAMCELLEFORSKNING ER ET AF TIDENS mest lovende og højest prioriterede forskningsområder. Hos voksne findes stamceller i meget små mængder i næsten alle væv. Anvendelse af stamceller kan gøre os i stand til at erstatte syge eller destruerede celler med friske og sunde celler og på sigt behandle lidelser som diabe tes, Alzheimer, Parkinson og hjerte-kar-sygdomme –eller måske regenerere mistede lemmer eller organer. Også inden for parodontal regeneration har der væ ret forsket i brug af stamceller. Der er opnået lovende resultater i dyreforsøg, mens der endnu kun er få pub licerede kliniske studier. Kinesiske forskere har dog samlet den aktuelle viden i en systematisk oversigt med metaanalyse.

Oversigten er baseret på syv randomiserede klini ske undersøgelser med observationstider fra 3-12 må neder. I studierne var der i alt 87 tænder, som blev behandlet med autologe voksenstamceller fra paro dontalligamentet, pulpa, knoglemarv eller fedtvæv, mens 95 tænder blev behandlet med kendte rege nerative materialer som membraner, kollagen eller knogleprodukter. Bortset fra det begrænsede antal patienter var studierne generelt af god kvalitet med beskeden risiko for bias.

Stamcellebehandlingen gav generelt bedre resulta ter end kontrolbehandlingen med hensyn til poche mål (0,66 mm; P = 0,004), klinisk fæsteniveau (1,11 mm; P < 0,00001), udfyldning af knogledefekter (0,99 mm; P < 0,00001) og gingival retraktion (0,35 mm; P = 0,01).

Forfatterne konkluderer, at stamcellebehandling af parodontale defekter har signifikante fordele sam menlignet med konventionelle metoder til parodon tal regeneration, ikke mindst hvad angår klinisk fæ stegevinst.

kommentar

PROFESSOR EMERITUS BJØRN STEFFENSEN

Tufts University School of Dental Medicine, Boston, MA, USA

– Det ville være værdifuldt, hvis man kunne bruge stamceller til behandling af parodontale defekter, ligesom de nu bruges i visse systemiske sygdomme.

På nuværende tidspunkt er der dog meget begrænset bevis for, at implanterede stamceller integreres i og regenererer parodontalt væv. I stedet er de t muligt, at cellerne secer nerer faktorer med regenerativ eller antiinflammatorisk ef fekt på eksisterende celler. Dette er påvist in vitro for de ikke mere tilgængelige GINTUIT vævsækvivalenter af levende hu mane keratinocytter og fibroblaster fra hud.

Uheldigvis mangler man endnu klare nomenklaturer og definitioner for stamceller. Dette vanskeliggør standardise ring og vurdering af resultater af behandling med stamceller. Yderligere skal behandlingseffekten relateres til specifikke mål for behandlingen, fx pancreas i diabetes eller regene ration i parodontiet.

På denne baggrund er kontrolstudierne i artiklen ikke vel valgte. I stedet for sammenligning med effekterne fra kolla gensvampe til xenograftmaterialer ville kontrolstudier med bioaktive vækstfaktorer såsom PDGF (Gem21), FGF eller Em dogain have været mere formålstjenlige.

Regenerative parodontale behandlinger med eksisterende membraner, knoglepræparater og nyere bioaktive ingredien ser er nu tilgængelige og veldokumenterede. Til sammenlig ning er isolation, ekspandering og implantering af stamcel ler til brug i parodontiet på et tidligt stadie og kræver mere udvikling for at kunne anbefales.

Zhang Y, Zhao W, Ji L et al. The application of stem cells in tissue engineering for the regeneration of periodontal defects in randomized controlled trial: a systematic review and meta-analysis. J Evid Base Dent Pract 2022;22:101713.

Viswanathan S, Shi Y, Galipeau Jet al. Mescenchymal stem versus stromal cells: International Society for Cell & Gene Therapy (ISCT®) Mesenchymal Stromal Cell committee position statement on nomenclature. Cytotherapy 2019;21:1019-24.

år gammel molar fra tidlig menneskeart

EN ENKELT TAND ER FOR NYLIG blevet detaljeret beskrevet i et estimeret videnskabeligt tidsskrift af 40 forskere fra 32 institutter på fem kontinenter. Som man kan forstå, er der ikke tale om en helt almindelig tand. Den blev fundet i en kalkstenshule i Laos sammen med 185 andre tand- og kæbe fragmenter fra forskellige større pattedyr, især køer og svin. Nogle af disse fund var så velbevarede, at det var muligt at anslå deres alder til 151.000 ± 37.000 år.

Tanden bestod af en velbevaret krone uden slid eller caries samt få millimeter rod. Man skønnede derfor, at det drejede sig om et ikkefrembrudt tandanlæg. Kronemorfologien tyde de på M1inf eller M2inf. Ud fra rodudviklingen blev personens alder derfor anslået til 3,5-8,5 år. Ved proteomanalyse fandt man, at tanden sandsynligvis stammede fra et hunkønsvæ sen af slægten Homo. Kronestørrelsen og det komplekse ok klusalrelief udelukkede Homo sapiens og Homo floresiensis (”hobbitter”), men kunne være forenelige med en neander thaler. Ud fra et nærmere studie af emalje-dentin-grænsen endte man dog med at konkludere, at det mest sandsynlige var, at tanden stammede fra et denisovamenneske.

Denisovaerne var et folk, der levede samtidig med nean derthalerne og de første Homo sapiens og var nært beslæg tet med begge disse. De levede hovedsagelig i Østasien, og deres DNA kan stadig spores hos mennesker fra Papua-New Guinea, Fiji og Polynesien. Det første denisovamenneske blev beskrevet så sent som i 2010.

Førsteforfatteren og fem andre forfattere er tilknyttet Lundbeck Foundation GeoGenetics Centre, Globe Institute (Københavns Universitet). Desuden delta ger bl.a. medarbejdere fra The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research (Københavns Universitet) og Danish Institute for Advanced Study (Syddansk Universitet).

Okklusal plak varsler cariesaktivitet

DET ER SVÆRT AT SPÅ OM FREMTIDEN. Denne maksime gælder også inden for cariesdiagnostikken. I daglig praksis afhænger både risikovurdering og behandlingsvalg af, hvordan tandlæ gen vurderer den aktuelle og især den fremtidige cariesakti vitet på en given tandflade. Der mangler imidlertid validerede kliniske metoder, som kan forudsige cariesaktivitet, men ifølge en ny undersøgelse, som brasilianske og danske forskere har publiceret, kan en visuel bedømmelse af plakmængden på okklusalflader (Visible Occlusal Plaque Index, VOPI) være et relevant redskab.

I studiet indgik 618 brasilianske børn i alderen 10-15 år. Ved den initiale undersøgelse blev der registreret plakforekomst og caries på 3.382 okklusalflader på molarer. 75 % af fladerne havde ingen eller tynd plak (VOPI 0-1), og 25 % havde tyk plak (VOPI 2-3). Efter plakfjernelse blev 55 % af okklusal fladerne registreret som sunde, 21 % havde inak tive carieslæsioner uden kavitetsdannelse, 1 % havde inaktive læsioner med kavitet, 15 % havde aktive læsioner uden ka vitet, og 7 % havde aktive læsioner med kavitet.

Efter plakfjernelse blev 55 % af okklusalfladerne registreret som sunde

83 % af børnene deltog i toårsundersøgelsen, som viste, at sunde okklusalflader med VOPI 0-1 havde signifikant større chance for at forblive sunde end flader med VOPI 2-3 (Relativ Risiko, RR = 1,3). Inaktive læsioner uden kavitet med VOPI 0-1 havde signifikant mindre chance for at progrediere til aktive læsioner end tilsvarende læsioner med VOPI 2-3 (RR = 0,1). Blandt de aktive læsioner uden kavitet havde flader med VOPI 2-3 mindst chance for at blive sunde (RR = 0,7) og højest risiko for at forblive aktive (RR = 1,5).

Trinvis logistisk regressionsanalyse viste, at forekomst af sto re mængder plak på okklusalfladerne var en prædiktor for ca riesudvikling, cariesprogression og cariesaktivitet (P < 0,0001).

Forfatterne konkluderer, at plakregistrering ad modum VOPI både kan benyttes til vurdering af den aktuelle mundhygiejne og til forudsigelse af kommende cariesaktivitet. Dette har særlig betydning for vurdering af okklusalflader i eruptions perioden.

Carvalho JC, Mestrinho HD, Aimée NR, Bakhshandeh A, Qvist V. Visible occlusal plaque index predicting caries lesion activity. J Dent Res 2022; 101:905-11

Demeter F, Zanolli C, Westaway KE et al. A middle pleistocene denisovan molar from the annamite chain of northern Laos. Nature Communications 2022;13:2557.

Landsdækkende

men

?

SAVNER DU EN FAGLIG PARTNER

SAVNER DU EN FAGLIG PARTNER

?

At drive en tandlægeklinik er både omkostningstungt og forbundet med en række krav og forpligtelser. Det resulterer ofte i, at du som tandlæge skal bruge meget tid på administration. Så bliver tiden ved stolen mindre – eller overarbejdet større.

At drive en tandlægeklinik er både omkostningstungt og forbundet med en række krav og forpligtelser. Det resulterer ofte i, at du som tandlæge skal bruge meget tid på administration. Så bliver tiden ved stolen mindre – eller overarbejdet større. tandlægen.dk er en landsdækkende kæde, der tilbyder et stærkt fagligt fællesskab. Et salg af din klinik til tandlægen.dk giver dig både ro og sparring i det daglige arbejde, så du som klinikleder kan koncentrere dig om dine patienter og klinikkens faglige udvikling.

tandlægen.dk er en landsdækkende kæde, der tilbyder et stærkt fagligt fællesskab. Et salg af din klinik til tandlægen.dk giver dig både ro og sparring i det daglige arbejde, så du som klinikleder kan koncentrere dig om dine patienter og klinikkens faglige udvikling.

Vi tilbyder assistance med:

Vi tilbyder assistance med:

ADMINISTRATION

ADMINISTRATION

PERSONALELEDELSE

PERSONALELEDELSE

FAGLIG UDDANNELSE

FAGLIG UDDANNELSE

INDKØBSAFTALER

INDKØBSAFTALER

• MARKEDSFØRING

MARKEDSFØRING

• GDPR COMPLIANCE

GDPR COMPLIANCE

Hos tandlægen.dk har vi desuden gode erfaringer med generationsskifte. Vi giver dig trygge rammer for at fortsætte arbejdet på klinikken – og trække dig tilbage i dit eget tempo. Læs mere på tandlaegen.dk/lederskifte

Hos tandlægen.dk har vi desuden gode erfaringer med generationsskifte. Vi giver dig trygge rammer for at fortsætte arbejdet på klinikken – og trække dig tilbage i dit eget tempo. Læs mere på tandlaegen.dk/lederskifte

du høre mere

til Niels Madsen, tandlæge og medstifter af tandlægen.dk på :

mere på: tandlaegen.dk/lederskifte

Tema:

Fremtiden for odontologisk uddannelse og tandlægens roller

I dette og næste nummer af Tandlægebladet stiller vi skarpt på fremtiden for odontologisk uddannelse. Tandlægeuddannelsen lægger grunden for, at tandlægen til stadighed kan videreudvik le professionen til gavn for patient, fag og samfund. Den gode tandlægeuddannelse er også med til at skabe livslang læring for kandidaten, hvilket kan gøre forskellen på et meningsfuldt og produktivt versus indholdstomt og stresset arbejdsliv. Så ved at bringe oversigtsartikler om forskning i kvalitet i tand lægeuddannelse og videreuddannelse ønsker vi at skabe viden og debat blandt tandlæger omkring kvalitet i selve vækstlaget i tandlægefaget. Uddannelsens ledere og undervisere lægger fundamentet for, hvordan den studerende lærer. Og den nyud dannedes kompetencer og metakompetencer i forhold til det at lære at lære vil spille en vigtig rolle i hele arbejdslivet.

Tandlægeskolerne former studerende gennem tydelige ak tiviteter såsom læsning af artikler og bøger, eksaminer og dia log med undervisere. Men der sker også en socialisering ind i faget via klinikken og læsegrupper og mange andre aktiviteter. Nærværende temas oversigtsartikler tjener til at opdatere den eksisterende viden om de udfordringer, som tandlægeskolerne og tandlægefaget står overfor, når man søger at skabe kompe tente tandlæger i et hurtigt skiftende samfund under konstant teknologisk udvikling. Det, som præger den kliniske hverdag i dag, er ikke det samme som for få årtier siden, og uddannelsen står ikke stille; spørgsmålet er, hvordan den bør udvikle sig, og om den er på samme vej som udviklingen i samfundet, fx i retning af kunstig intelligens.

Nogle af disse aktiviteter er del af curriculum. Musaeus, Leth Rasmussen og Kjærsgaard fokuserer på fremtiden for interna tionale tandlægeskolers curriculum. Derved søger artiklens for fattere at besvare spørgsmålet om, hvor tandlægeuddannelsen er på vej hen.

Leth Rasmussen og Musaeus viser, hvordan optimal tand pleje forudsætter kritisk refleksion. Artiklen afdækker en ræk ke konkrete tankemæssige fejl eller bias, som tandlægen skal passe på.

Musaeus, Lindelof og Kirkevang beskriver udfordringerne ved overgangen til praksis og gennemgår de læringsfaktorer, som har betydning for en vellykket overgang, herunder betyd ningen af supervision.

I mødet med klinikken og ”Virtual Reality” beskriver Øilo og Gjerdet mulighederne for inddragelse af simulering som et

supplerende læringsværktøj både vedrørende træning i patient kommunikation, manuelle færdigheder og fx diagnostik. Jo hannesen, Warfvinge og Reibel eksemplificerer sidstnævnte ved anvendelse af virtuel diagnostik i undervisningen i patologi.

Tandlægeskolernes undervisning i dag rækker allerede ud over traditionel forelæsning og smågruppeundervisning i klas seværelset. Internettet og computerteknologien har skabt alter nativer til den traditionelle strøm af information, som allerede har fået konsekvenser for universitetet, som skal sikre under visere, der som minimum kan undervise i medanvendelse af e-læring, men som i fremtiden måske også skal kunne program mere og bruge kunstig intelligens. Dette kan blive vanskeligt ikke mindst for tiden, hvor samfundet, herunder universitetet, har begrænsede økonomiske ressourcer. Udgifterne til avance ret og e-læringsteknologi er høje, og det vil blive nødvendigt at gentænke uddannelsen mange gange i de nærmeste tiår.

Artiklerne diskuterer de muligheder, tandlægeskolerne og tandlægefaget har for at præge fremtidens generationer af tand læger. Forfatterne reflekterer over forskning, data, teorier, tek nikker samt personlige og fagligt engagement i at give tandlæ ger de bedste muligheder for læring og udvikling. Drivkraften for ny viden skal fortsat være en kerneværdi i uddannelsesin stitutioner og privat praksis. De tandlægestuderende skal som forudsætning for den kliniske uddannelse lære om videnska belig tankegang og udvikle en nysgerrighed.

I næste nummer af Tandlægebladet afsluttes temaet med tandlægens og den tandlægestuderendes roller.

Det er vores håb med disse udvalgte, men dog centrale aspekter ved undervisning af studerende og videreuddannel se af nyuddannede tandlæger at kunne bidrage til at gøre op mærksom på den forskning, som undervisning og praksis er kreatører af og arvtagere til i form af dygtige kandidater.

PETER MUSAEUS

Lektor, planlægger af temaet

NILS-ERIK FIEHN

Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør Tandlægebladet

ABSTRACT

For at forstå, hvor tandlægeuddannelsen er på vej hen, er det relevant at analysere udviklinger i ind holdet af det odontologiske curriculum. Med afsæt i international odontologisk og medicinsk uddan nelsesforskning – primært fra Nordamerika – og suppleret med konkrete fagbeskrivelser på tand lægeskolers hjemmesider beskriver artiklen nyere faglige udviklinger i tandlægeuddannelsen. Artiklen identificerer 10 faglige temaer, som er blevet indført i tandlægeuddannelser. Artiklen er ment som en inspiration til curriculumreform og er henvendt til administratorer, forskere og undervisere på tand lægeuddannelsen i Norden.

EMNEORD

Curriculum | dental students | teaching | program development | dental education

Tandlægeuddannelsen i det 21. århundrede: 10 temaer til curriculumrevision

PETER MUSAEUS, lektor, ph.d., cand.psych., Centre for Educational Development, Aarhus Universitet

JENS LAURS BRØNDUM KÆRSGAARD, pædagogisk konsulent, cand.scient.san. publ., Centre for Educational Development, Aarhus Universitet

EMILIE LETH RASMUSSEN, cand.odont., ph.d.-studerende, Centre for Educational Development, Aarhus Universitet

Accepteret til publikation den 30. maj 2022 Tandlægebladet 2022;126:906-17

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter:

PETER MUSAEUS petermus@au.dk

TANDLÆGEUDDANNELSEN påvirkes udefra af samfundets sundhedspolitiske og tek nologiske udvikling og indefra af tandlæ gefagets forskning. Tandlæger, politikere og patienter på den ene side og universitets undervisere, forskere, administratorer og studerende på den anden side er interesse rede i at optimere uddannelsen. De sidste årtiers drastiske udviklinger i biomedicinsk forskning, computerteknologi og folkesundhed stiller krav til tandlægeuddannelsen. Tandlægeskolens aktører skal have ind sigt i odontologisk curriculumforskning, altså i forskning i læ replanen for tandlægeuddannelsen, for at tandlægestuderende kan opnå tidssvarende kompetencer.

Curriculumudvikling i tandlægeuddannelsen kan hente inspiration i beslægtede uddannelser, især medicinsk uddan nelsesforskning (1). Endvidere er der en politisk påvirkning på tandlægeuddannelsen fra interesseforeninger, især Ameri can Dental Education Association (2) og Association for Dental Education in Europe (3). Fx har Haden et al. (4) dokumenteret, hvordan ledere af nordamerikanske tandlægeskoler reformerer læreplaner med udgangspunkt i retningslinjerne fra den ame rikanske tandlægeforening. Analysen af nye fag og revisioner af det odontologiske curriculum er en del af processen med til stadighed at aktualisere og forbedre tandlægeuddannelsen.

Odontologisk curriculum kan på den ene side forstås som en nedskrevet plan, som formelt har til formål at styre undervis ning på tandlægeuddannelsen. Men på den anden side er der det, som de studerende reelt set lærer, og som undervisere re

elt set underviser i. Med en analogi fra nationaløkonomi svarer curriculum til at måle et lands bruttonationalprodukt (BNP). Årlig BNP kan defineres enten som alt, hvad der produceres, eller alt, hvad der forbruges i et land i et givent år. Analogien er derfor, at et curriculum skal forstås som enten de lærings aktiviteter, der produceres på en uddannelse, eller den læring, de studerende skaber. Men her hører analogien op. For det er vanskeligt at måle udstrækningen af et curriculum. Man kan dermed kun svært forudsige, hvor udviklingen går fra og til, el ler hvordan det, man som underviser gør, forplanter sig målbart til de studerende. Men curriculum kan defineres som summen af tandlægefagets læringsmål, faglige indhold, læringsaktivi teter samt det, som kaldes formativ og summativ evaluering (fx feedback og eksamen). Curriculum beskriver en tilsigtet påvirkning på de studerende (5).

Opsummerende analyserer denne artikel udviklinger i det odontologiske curriculum. Ved at analysere cases fra forskellige internationale tandlægeuddannelser giver artiklen et billede af, hvor uddannelsen er på vej hen og kan være med til at inspirere til nye fag. Forskningsspørgsmålet er: Hvilket nyere fagligt ind hold kan identificeres i det odontologiske curriculum i de første to årtier i det 21. århundrede? På baggrund af internetsøgnin ger af både publicerede empiriske studier (fundet i Medline og Google Scholar i tidsinterval 2000 til 2022) samt internetsøg ning af internationale tandlægeskolers læseplaner, identifice rede vi 10 temaer. Ni af disse temaer er beskrevet af forskere i Nordamerika, hvilket kan skyldes en informationsbias eller publikationsbias, som vi vil vende tilbage til i konklusionen.

Forskningsfokus – eksempel

I det følgende diskuterer vi de 10 temaer, og præsentationen ledsages af praktiske eksempler fra de pågældende tandlæge skoler eller universiteter, som har udviklet temaet. Formålet er at inspirere til en diskussion af revision af det odontologiske curriculum.

TEMA 1: FORSKNINGSFOKUS

Forskningsfokus handler om, at studerende skal udvikle kritisk tankegang samt metodiske færdigheder. Det kan konkret be tyde, at tandlægestuderende i bacheloropgave eller kandida tafhandling/speciale skal fordybe sig i et emne og eksempelvis udføre et systematisk litteraturstudie. Men forskningsfokus kan også betyde, at der udbydes et selvstændigt fag i forsknings metode, hvordan studerende eksempelvis lærer at designe – og eventuelt skrive (næppe så ofte også publicere) – et videnska beligt laboratorieforsøg. Der er således stor forskel på, hvad forskningsfokus betyder. Der er ganske stor forskel på, om den studerende skal være i stand til at evaluere forskning kritisk el ler selvstændigt producere forskning. Valg har betydning; om den studerende kan vælge emne selvstændigt, eller om emne valg (herunder forskningsmetode og forskningsspørgsmål) i høj grad er bestemt af vejleder og dennes viden, interesse og adgang til udstyr. Endvidere har det stor betydning, om un dervisning i forskningsfokus handler om, at den studerende skal lære at udføre empirisk eller teoretisk forskning, lære at læse eller udføre forskning. Ingen kan vel være uenige i, at tandlægestuderende skal lære at læse videnskabelige artikler, men skal de også lære at udføre (og eventuelt skrive protokol

Hvad? ”Academic Career Track Area of Concentration” (ACT ARCO), er et 2-årigt program, som træner studerende i forskning i odontologien.

Hvor? The University of Pittsburgh School of Dental Medicine, USA.

Hvem? Studerende på 3. og 4. år af deres uddannelse med interesse for forskningsorienteret tandlægearbejde/-praksis og -videnskab samt med motivation for at tage programmet samtidig med deres øvrige studier. Visse kurser fra programmet udbydes dog også som valgfag til øvrige studerende, mens forskningsfrokostmøder er åbne for alle.

Hvorfor? Programmet skal afhjælpe den nationale mangel på tandlæger i USA. Programmet informerer studerende om forskellige karrieremuligheder og forbereder dem på fremtidige roller både som klinikere og som tandlægeundervisere ved at give dem træning i undervisning, faglig viden og lederskab. Studerende opfordres til livslang læring, og til at udvikle redskaber til at inspirere hinanden til livslang læring inden for forskning.

Hvordan? Studerende forventes at følge en række kurser, som totalt svarer til mellem 10 til 12 point (til sammenligning optjener stu derende mellem 20-24 point på et normalt semester) ved siden af deres studie. Kurser er blevet designet til at tilpasse sig studerendes øvrige skema og klinikforpligtigelser. Kurser fokuserer på forskning, men i høj grad også på at lære studerende andre kompetencer såsom at undervise forskningsbaseret. Studerende opfordres til at deltage i en række diskussionsmøder hen over frokost, hvor fokus er på akademisk læring. Disse afholdes ca. 3 gange årligt.

Udbytte? Siden kursusstart i 2016 har flere og flere studerende gennemført programmet. Men læringsudbyttet er ikke endnu blevet offentliggjort.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel over) videnskabelige forsøg? Og hvis de studerende skal lære at skrive videnskabelige artikler, sker det så på bekostning af kliniske fag og aktiviteter?

I 1999 underskrev 29 universiteter i Europa Bolognadekla rationen, som har til formål at sikre en større gennemsigtighed i uddannelsessystemernes strukturer og en harmonisering af forskellige landes uddannelser. I Dublin 2004 blev dette arbejde videreudviklet, således at en kandidatuddannelse skal danne grundlag for studerendes generering og anvendelse af idéer, ofte i en forskningsmæssig sammenhæng. Det er altså et krav, at en universitetsuddannelse skal have en forskningsmæssig forankring. Det kan være i forhold til undervisere, der er for skere, og/eller tekster, der indeholder forskningsmæssig viden, men det kan være uklart, hvad forskningsfokus er.

Forskningsfokus fortolkes og undervises vidt forskelligt rundt på forskellige institutioner og i forskellige fag. Nogle steder ind går forskning som en del af det læste pensum på bachelordelen, mens det andre steder er et krav, at den studerende skal udføre empirisk forskning og skrive det op som udkast til forskningsar tikler. Dette kan ske enten i form af obligatoriske fag eller valgfag, mens andre universiteter har struktureret et adskilt tilbud, et ta lentforløb, som er muligt at følge for særlig dygtige studerende sideløbende med deres normale undervisning.

Forskningsfokus er naturligvis ikke et nyt fænomen for tand lægeuddannelsen. Men kravet om at dokumentere, hvor i ud dannelsen der sker udvikling af forskningskompetence, kræver tydeliggørelse. Ligeledes kan det taksonomiske niveau være udefineret, om det fx skal ske som (det høje niveau) selvstæn digt at udføre forskning versus (det relativt lavere niveau) kri tisk at læse videnskabelige artikler. Det er altså ikke banalt, hvordan man skaber forskningsfokus sådan. at aktive og travle odontologiske forskere oplærer ophængte tandlægestuderen de. Ofte må det at udføre forskning læres af studerende, der tager orlov fra studiet og får finansieret et skolarstipendium eller såkaldt forskningsår. Men det bagvedliggende argument ved forskningsfokus synes ikke at være kravet om at udføre og publicere forskning. Argumentet er, at forskning skal læres på uddannelsen, idet der ude i praksis er for travlt, og kompeten cen læres derfor sjældent. Forskningsfokus handler altså om at øge tandlægens akademiske kompetencer, herunder livslang læring og evnen til at holde sig opdateret og forholde sig kritisk til den nyeste forskning og udvikling.

TEMA 2: INFORMATIK OG COMPUTATIONAL THINKING

Informatik – altså faget computervidenskab – er ved at blive et vigtigt gymnasiefag. I grundskolen er man ved at overveje, hvordan man kan indarbejde informatik i faget teknologiforstå else. På de fleste naturvidenskabelige universitetsfag i Norden undervises i computerbaseret databehandling. Men på hvil ket niveau undervises? For at komme med en anekdote: En studieleder på fysik på et nordisk universitet sagde for nylig til førsteforfatteren: ”Vi forudsætter, at vores studerende kan programmere og bruge avanceret statistik. Og det kunne de studerende da også engang. Egentlig må de studerende selv lære det, for vi underviser knap nok i det. Og det er måske ikke helt fair overfor de studerende”.

Hvordan forholder denne udtalelse sig til tandlægestude rende i dag? Forventes det, at de studerende selv lærer sig pro grammering og statistik – udover et basalt niveau – hvis det bli ver nødvendigt, fx hvis de vil forske? På tandlægeuddannelsen undervises i at anvende basal computerbaseret databehandling og statistik. Men man kan hævde, at alle studerende bør lære at være ikke bare brugere, men kreative problemløsere via pro grammering. Det er det kreativt problemløsende niveau, som computational thinking (CT) handler om. CT kan forstås som erhvervelse af en teknologisk indsigt og et analytisk tankesæt, der kan ligge til grund for formuleringer af problemer og løsnin ger, hvor computerteknologi kan være behjælpelig til at løse et problem. Og konklusionen er, at det odontologiske curriculum anno 2022 ikke indeholder CT i fag, mål etc.

Naturligvis er computerteknologi ikke fremmed for tand lægeundervisere. Computerunderstøttet design og produkti on (CAD og CAM) undervises der i på uddannelsen, og det findes indenfor replikation og digitalisering af tandstrukturer (6). Adskillige artikler og temanumre har diskuteret, hvordan tandlægeuddannelsen bør tackle den digitale revolution (7). Fem tandlægeskoler i USA er blevet udvalgt af The American College of Prosthodontists (ACP) til at pilotere et såkaldt ”digi talt dentalt curriculum” med vægt på teknologi. Dette projekt løb til omkring 2021.

Men digitale curricula virker ikke særligt nyt i en nordisk sammenhæng, hvor scanningsteknologier længe har været del af curriculum. Pointen er, at dette er et mangelfuldt eksempel på, hvad CT kunne designes til i curriculum, således at den

Informatik og CT

Hvad? Træning af studerende udi databehandling. Studerende udvikler kvantitative og computa tionelle færdigheder i et introduktionskursus i datalogi, der underviser i dataorienteret programmering.

Hvor? Texas, San Antonio, amerikanske bachelorstu derende.

Hvem? Bachelorstuderende i USA, der tog fag i biologi, men hvor nogle studerende senere gik i gang med tandlægeuddannelsen.

Hvorfor? Fordi CT er en nødvendig kompetence for alle (na turvidenskabelige) kandidater; den kan forbedre forskningskompetence.

Hvordan? Undervisning i statistikprogrammet MATLAB. Udbytte? Kvalitative interviews tydede på, at deltagerne lærer at forfine deres forståelse af data via orga nisering og omstrukturering af både programmer og måder at tænke på eller visualisere disse.

*Kilde: Yuen og Robbins (8).

Tabel 2. Eksempel på undervisning i computerbaseret databehandling.

Table 2. Example of teaching computer-based computing

tandlægestuderende lærte at bruge en computer til at tænke med. At være bruger af en teknologi er ikke det samme som at kunne skabe den. Det var samme pointe, som vi diskuterede ovenfor med forskningsfokus (at læse en artikel kritisk, er ikke det samme som at udføre videnskab). Digitale færdigheder er ikke det samme som at tænke computationelt. Spørgsmålet er, hvor dyb viden fremtidens tandlæger behøver i computerviden skab? Indvendingen er jo, at de studerende skal lære at blive tandlæger, ikke programmører.

Så faget ”odontologisk informatik” eller ”CT for tandlæger” er endnu udefineret. Hvad ville faget indeholde? CT kunne fx omhandle, at studerende lærte datalogiske grundprincipper, således de kunne samarbejde med softwareingeniører og da taloger om at designe fremtidens tandpleje. Udfordringerne ligger i, at der endnu ikke er konsensus om, hvordan CT bedst undervises i naturvidenskab, og slet ikke i odontologien. Og så skal de tandlægestuderende lære at tænke kritisk om compu teres muligheder. Det kunne være, at de studerende lærte (lidt om) at analysere store datamængder (big data). Måske tand lægestuderende også burde lære om at designe sundhedsapps eller tilsvarende teknologi.

Opsummerende driver computerteknologi allerede udvik lingen i tandlægefaget. Men fremtidens odontologiske forsk ning og praksis vil afhænge endnu mere af udøvernes com puterkompetencer. Og CT er endnu ikke en systematisk del af det odontologiske curriculum. Spørgsmålet er, hvor dyb viden fremtidens tandlæger behøver udi computervidenskab?

TEMA 3: INTERNATIONALISERING

Globalisering er et vigtigt tema i hele den vestlige verden. In ternationalisering er et universitetspolitisk tema både som vi sion, men også konkret i forhold til udbud af uddannelser, fag i internationalisering og i forhold til udveksling af studerende og efteruddannelse af undervisere (9). Medicinske uddannel sesforskere har argumenteret for, at lægestuderende bør lære om globale sundhedskompetencer, så fremtidens læger kan handle i en globaliseret verden kendetegnet af transnationale sundhedsproblematikker omkring flygtninge og indvandrere såvel som samarbejde i internationale medicinske forsknings projekter (10). Hvordan kan det overføres til tandlægeuddan nelsen?

Tandlægestuderende vil ligesom de medicinstuderende have brug for at udvikle kulturelle kompetencer for at forstå patienter med forskellige kulturelle baggrunde. I Norden er tandlægeuddannelsen endvidere påvirket af Bolognaproces sen med fokus på internationalisering af videregående uddan nelser. Både studerende og undervisere opfordres til at indgå i udvekslingsaftaler. Kortere og længerevarende studieophold i udlandet eller onlineundervisning og udveksling af under visere på forskellige tandlægeskoler vil formentlig blive hyp pigere i fremtiden.

Kulturel kompetence er således et tema for tandlægeud dannelsen. Et litteraturstudie af Forsyth et al. (11) viser, at de studerende har brug for at udvikle viden, holdninger og fær digheder til at forstå sundhedsforskelle og sundhed i lokalsamfundet for bedre at forstå perspektiverne hos kulturelt forskel

klinisk relevans

Tandlægeuddannelsens curriculum/læreplan er blevet refor meret flere gange i løbet af det 21. århundrede. Curriculum bør hele tiden justeres for at være klinisk relevant. Nye fag og nye faglige elementer trænger sig på, og allerede eksisterende fag udvikler sig hastigt. Udvikling i curriculum er nødvendig, for at studerende kan lære de nyeste teknologier, videnskabelige metoder og fund. Nyt fagligt indhold og curriculumændringer har således stor betydning for fremtidens tandlæger og kvaliteten af deres arbejdsliv og odontologiske behandlinger. For at kunne ruste tandlæger til den virkelig hed, som møder dem i fremtidens praksis, er det essentielt, at det odontologiske curriculum er tidssvarende og afstemt med nye faglige udviklinger internationalt.

Internationalisering

Hvad? ”Global Health Externship Program” program med service til udviklingslande og mulighed for praktik, videnskabelige projekter, kliniske rota tioner og forskningsprojekt i samarbejdslande.

Hvor? Columbia University College of Dental Medicine, USA.

Hvem? Tandlægestuderende, samtlige studerende, tilbydes opholdet, men prioritet gives til stude rende på de afsluttende semestre.

Hvorfor? De globale projekter er med til at udvikle stude rendes professionelle vurderingsevne og selvtil lid, når de selv skal planlægge og udføre patient behandling på den lokale destination. Herudover udvikles studerendes forståelse for filantropi, og der skabes værdi lokalt. Endelig får studerende viden om sundhedssygdomme som HIV/AIDS, tu berkulose og malaria.

Hvordan? Columbia Universitet udbyder flere muligheder for, at studerende kan deltage i kortvarige ser vicemissioner til lokalsamfund i udviklingslande. Her indgår de studerende som en del af staben. Herudover findes flere muligheder for at tage praktikophold eller udføre forskning med nogle af universitetets samarbejdsorganisationer i ud viklingslande.

Udbytte? Næsten halvdelen af studerende deltager i ud vekslingsprogram og bliver en del af en kortvarig servicemission til underservicerede lande som Guatemala, Cambodia eller Filippinerne.

* Kilde: https://www.dental.columbia.edu/education/global-programs

Tabel 3. Eksempel på globalt program

Table 3. Example of a global programme.

videnskab

klinik

oversigtsartikel

ligartede befolkningsgrupper. Dette kan give den studerende kulturel kompetence til at kommunikere effektivt med men nesker fra forskellige kulturer.

Internationalisering kan omfatte mødet mellem studerende og undervisere fra forskellige lande eller kulturer. Det ses især i tiltag, der omfatter udveksling og udlandsophold såsom EU’s Erasmusprogram. Udfordringerne med udenlandsophold lig ger blandt andet i etiske overvejelser om det kulturelle møde og handler om faglig turisme – folk der rejser til lande, de er nysgerrige efter at se – snarere end målrettet og velbegrundet læring. International undervisning, der omfatter rejser, kræ ver supervision af studerende, som opholder sig i nye og må ske fremmede kulturer. Men internationalisering kan også ske uden rejseaktivitet. Fx i et curriculum, der indarbejder faglige temaer såsom global sundhed eller flygtninges tandsygdomme. Det kan også indebære samarbejde og deling af curriculum mel lem tandlægeskoler fra forskellige lande. Her behøver der ikke nødvendigvis at foregå en fysisk mobilitet mellem undervisere/ studerende, men der kan udvikles virtuel undervisning med undervisere og forelæsningsauditorier og kliniske læringsrum på tværs af grænser. Fokus i internationalisering kan være at forberede de studerende på en fremtid i et stadigt mere glo balt samfund, hvor ikke bare forskningsprojekter, sygdomme og patientgrupper overskrider grænser, men tandlægen selv.

TEMA 4: TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

Tværfagligt samarbejde handler om, at professionelle fra fle re fagområder lærer at samarbejde. Og ved at samarbejde i teams lærer de yderligere om hinandens kompetencer. Tvær fagligt samarbejde handler om kvaliteten af kommunikation, herunder at opnå rolleklarhed og forståelse for forskellige fagligheder og betydning af teamlederskab samt følgeskab. Tværfagligt samarbejde, fejlfri teamkommunikation og godt teamwork betyder, at patienten får en bedre klinisk behand ling. Udfordringen er at skabe en undervisningssituation, der reelt tilbyder kvalitet i tværfaglig undervisning ved fx klinisk undervisning på tandlægeskolen, som samler tandplejere, klinikassistenter og tandlæger; spørgsmålet er, hvad de kan lære af hinanden?

Depaola et al. (12) undersøgte læreplanen på tandlæge uddannelsen i Helsinki. Her var et af kravene at sikre, at de tandlægestuderende kunne arbejde i teams. Denne læreplan lagde vægt på de studerendes evne til at arbejde sammen med andre sundhedsprofessioner og udvikle deres faglige identitet.

Det er vigtigt at forske i, hvordan tværfaglig undervisning lykkes med at forme de studerendes viden om andre fag og egen identitet. Det er naturligvis ikke nok, at den tandlæge studerende præsenteres for andre fag eller tager fag på andre fakulteter fx på biofysik eller ernæringssundhedsvidenskab, uden at det er klart, hvilket klinisk eller læringsmæssigt ud bytte det giver den studerende. Pointen er, at den tværfaglige undervisning bør indgå i et integreret forløb, hvor tandlæge studerende lærer med og af andre om, hvordan tandlægers daglige arbejde i stigende grad er organiseret tværfagligt. Na turligvis skal tandlægen lære at samarbejde med andre fag grupper som fx læger, psykologer og andre sundhedsprofes

Tværfaglighed

Hvad? Obligatoriske interprofessionelle kurser.

Hvor?

University of McGill, Faculty of Medicine, Canada.

Hvem? Første- og andetårsstuderende fra medicin, sygepleje, fysioterapi, tandlæge, ergoterapi med flere.

Hvorfor? De tre (på hinanden følgende) kurser er designet til at udvikle de studerende i deres forståelse af deres komplekse fagspecifikke roller. Fokus er på at fremme den interprofessionelle rolleforståelse og identitet via interaktion, kommunikation og gruppeprocesser.

Hvordan? Det interprofessionelle spor på McGill består af tre kurser: 1) En introduktion til interprofessionel praksis og rollerne blandt de forskellige faglighe der i teamet, 2) kursus bestående af gruppear bejde med fokus på effektiv kommunikation og interaktion, og 3) en introduktion til et simuleret patient- eller familiecentreret behandlingsfor løb, hvor deltagerne arbejder i interprofessionelle hold for at udvikle en omsorgsplan. Alle tre kurser er opbygget som halvdags workshops eller læ ringsaktiviteter med forberedelse.

Udbytte? Uvist.

* Kilder: University of McGill: http://www.mcgill.ca/study/2017-2018/faculties/ medicine/un-dergraduate/programs/doctor-medicine-and-master-surgery-mdcmmedicine https://www.mcgill.ca/ipeoffice/ipe-curriculum https://www.mcgill.ca/ipeoffice/ipe-curriculum/ipe-courses-objectives https://www.mcgill.ca/ipeoffice/ipe-curriculum/pedagogical-design

Tabel 4. Eksempel på interprofessionelle kurser. Table 4. Examples of interprofessional courses.

sionelle, men sandsynligvis vil der i fremtiden være nye kol legaer såsom genetikere og data- og computervidenskabsfolk.

TEMA 5: OVERGANG TIL PRAKSIS

For at den studerende får en vellykket overgang til praksis, kræ ves samarbejde mellem tandlægeskolen og private klinikker samt offentlig tandpleje. Der er udviklet diverse politiske or ganer, herunder aftagerpaneler for de to tandlægeuddannel ser i Danmark i Aarhus (health.au.dk) og København (sund. ku.dk). Aftagerpanelerne har til formål at skabe en ramme for dialog mellem tandlægeskolerne og aftagerne. De består af medlemmer fra relevante private og offentlige aftagere. Afta gerne inkluderer udover private tandklinikker diverse offent lige tandklinikker såsom i kommunernes børne- og ungdoms tandpleje, hjemmetandplejen, forsvarets samt fængselsvæse nets tandpleje.

Hvordan kan samarbejdet forbedres? Og bør der udvikles fokus på nye aftagere af tandlægekandidater fx i lægemiddel

industrien? Der ligger ifølge nogle iagttagere et uforløst udvik lingspotentiale mellem universiteterne, praksis og måske også i fremtiden medicinalindustrien, som burde arbejde tættere sam men om forsknings- og udviklingsprojekter. Fx ville industrien kunne arbejde for, at tandlægestuderende blev uddannet til at anvende den mest innovative teknologi. Det måske lidt naive håb er, at uddannelsessektorer og industrien ville kunne hjæl pe hinanden med at være mere produktive og innovative. Lidt mere underbygget er argumentet, at medicinalindustrien har stor kompetence til at gennemføre evaluerings- og analysestu dier inden introduktion af nye produkter, mens uddannelses sektorer sidder på en stor mængde akademisk forskningsviden; derfor vil de to sektorer have gavn af at dele forskningsresulta ter med hinanden. I forhold til odontologisk uddannelse vil det sige, at de studerende får en orientering mod andet end privat

Overgang til praksis

Hvad? Samarbejde om at udvikle et nyt elektronisk sundhedsjournalsystem (ICE Health Systems).

Hvor? Samarbejdet ledtes af University of Michigan.

Hvem? University of Michigan, University of North Carolina og the University of Pittsburgh i samar bejdede med softwarefirmaet ICE og Internet2, et forskningsfællesskab med fokus på avanceret teknologi.

Hvorfor? Tre tandlægeskoler i USA søgte at skabe den næ ste generation af elektroniske sundhedsjournaler, der kunne leve op til de specialiserede krav fra akademiske tandlægeklinikker.

Hvordan? Det nye system havde til formål at hjælpe tand lægeundervisere og studerende med at levere odontologi mere effektivt fra patientens første kontakt og i alle faserne af behandlingen. Lige ledes hjalp systemet universitetsforskere med at give nemmere mulighed for at føre tilsyn over data og resultater i løbet af behandlingsforløbet. Softwarefirmaet (ICE) stod for den teknologiske udvikling, og igennem samarbejdet med tandlæ geskolen og firmaet Internet2 opnåedes indsigt i de studerendes behov, forståelse for administra tive og kliniske procesforløb og kunne derved udvikle innovative produkter, der bedre mødte kravene fra tandlægerne.

Udbytte? Projektet er på nuværende tidspunkt i imple menteringsfasen, og der arbejdes frem mod en forventet lancering i 2018.

* Kilder: (https://www.internet2.edu/about-us/ ; University of Michigan: http://www.dent.umich.edu/news/2017/01/31/dentistry-schools-move-forwardnew-health-record-system#sthash.KVIKTCFL.dpbs

Eksempel på teknologisk samarbejde.

Example of technological cooperation.

og offentlig tandpleje som fremtidig arbejdsplads. Fordelene ved at inkludere medicinalindustrien i curriculum, der inklu derer overgange til praksis, er, at et samarbejde om et udvik lings- og forskningsprojekt kan gavne både de studerende og aftagerne. Men udfordringerne ligger i fx at finde kongruens mellem problemer omkring tandlægemangel og rettigheder til forskningsresultater, hvis andelen af tandlæger, der skulle ar bejde i medicinalindustrien, skulle opprioriteres.

Samarbejde mellem tandlægeskolen og industrien kan na turligvis ske via fælles forskningsprojekter, udviklingsprojekter, konsulentservice, undervisning, praktik eller ved at implemen tere værdiskabende projekter i curriculum (se Tema 7).

TEMA 6: ØKOLOGISK BÆREDYGTIGHED

Økologisk bæredygtighed handler om en grøn omstilling. Altså om, at tandlægen handler miljømæssigt ansvarligt. Internatio nalt går denne tendens under flere navne: Eco-dentistry, Green Dentistry, Eco-friendly dentistry, sustainable practice. Der er tale om en voksende tendens, som dækker over en bæredygtig og miljøvenlig odontologi med henblik på at mindske mængden af energi, affald og brug af skadelige produkter.

Økologisk bæredygtighed er et begreb, der i dag forstås bredt, og som er udmøntet på forskellig vis. Flere medicinske uddannelser (fx i São Paulo, Hull og Georgetown) har udviklet kurser i miljømæssig bæredygtighed, men faget er stadigvæk nyt som selvstændigt fag eller tema. Flere sundhedsuddannel ser har gennem globale sammenslutninger (fx ”Global Coalition on Climate and Health Education” eller ”Global Universities Partnership on Environment and Sustainability”) forpligtet sig til at sørge for, at deres studerende gennem de sundhedsprofes sionelle uddannelser bliver klædt på til at tage sig af fremtidens sundhedsudfordringer, herunder klimaforandringer. En ameri kansk forening for miljøvenlig tandlægepraksis (Eco Dentistry Association) har endvidere påvist, at der er en mangel i cur riculum og undervisning i grøn tandpleje på universiteterne.

Danske universiteter er ikke repræsenteret i nogen af disse sammenslutninger. Men University of Eastern Finland skrev i 2012 under på en stor kontrakt for at få installeret mere mil jømæssigt udstyr på universitetet, som skulle være udgangs punktet for universitetets nye uddannelsesmiljø (https:// www.uef.fi/en/sustainable-development). Udstyret baseret på grøn teknologi inkluderede fx en automatisk rensning af vandsystem.

Det er ikke så svært at erklære sig enig i, at tandlægen skal lære at handle professionelt og ansvarligt for ikke at skade mil jøet, men er der evidens i curriculum på, at det foregår? Er økologisk bæredygtighed ikke en gammel nyhed på tandlæge uddannelsen i Danmark? Anbefalinger til tandlæger omfatter blandt andet udfasning af fysiske røntgenbilleder til fordel for digitale røntgenbilleder. I Norden er man allerede stærkt på vej væk fra brug af amalgam og fysiske røntgenbilleder; man bruger ultralyd eller vanddamp til autoklavering/rensning af instrumenter frem for kemikalier, og man begrænser affalds mængder, fx ved at undgå at bruge engangskitler og masker. Endvidere findes der i Danmark (og sikkert over hele Norden) klinikker, som markerer sig ved – og markedsfører sig på –

videnskab

klinik ∕ oversigtsartikel

at være miljøvenlige og ikke at bruge skadelige produkter for hverken patient eller miljø. Eksempelvis blev klinikken Tand kunsten på Østerbro i København i 2017 den første miljøcerti ficerede tandlægeklinik i Danmark.

Men selvom der er eksempler på tiltag hen imod bæredyg tighed på klinikkerne, mangler dette i curriculum. Her er vi ikke bekendt med nedskrevne læringsmål, der har til formål, at de tandlægestuderende skal erhverve sig kritiske kompeten cer inden for økologisk bæredygtighed. Et læringsmål kunne være, at den tandlægestuderende skal erhverve kompetencer til at bidrage til en grønnere verden, hvilket skal ske i samhø righed med en grøn tandbehandling (13). Der er udført re lativt lidt forskning om økologisk bæredygtige praksisser for tandlæger, hvorfor det er vanskeligt at nytænke curriculum konkret, og ikke bare skrive overordnede og lidt forblomme de målformuleringer om betydningen af at beskytte miljø og patient (14,15). Der er et stigende behov for at beskytte øko systemer, som danner grundlaget for nutidige og fremtidige patienters sundhed (16). Men der er også stigende behov for at være konkret i curriculum: Hvor og hvordan undervises i grøn tandpleje, således at det økonomiske aspekt ved en om lægning af praksis (og dermed blandt andet udstyr) til en grøn praksis kan identificeres?

Opsummerende kan det siges, at det kan være svært at iden tificere gode eksempler på fag i økologisk bæredygtighed på tandlægeuddannelsen noget sted i verden. Fremtidens stude rende skal klædes på til at forstå sammenhængen mellem øko systemer og tandpleje, men det er uklart, hvor dyb viden de studerende skal have. Det følgende eksempel er altså ikke fuldt velegnet til at belyse temaet:

Økologisk bæredygtighed

Ved University of Manchester opfordres kandidatstuderende til at forske i innovative og prisvenlige og miljøvenlige materialer. Dette fokus er vokset frem blandt andet som følge af, at en myndigheds enhed i Storbritannien udgav en artikel om bæredygtig udvikling på alle aspekter af sundheds- og socialsektorerne. Oral sundhed og pleje har behov for at blive mere miljømæssigt bæredygtige, hvilket var med til at sætte grøn tandpleje på dagsordenen for flere univer siteter i Storbritannien.

* Kilde: http://www.manchester.ac.uk/research/vitalia.kinakh/ Til inspiration se også: https://ecodentistry.org/ https://www.gov.uk/government/publications/sustainable-development-strategyfor-the-health-and-social-care-system-2014-to-2020

Tabel 6. Eksempel på miljøvenlige materialer.

Table 6. Example of environmentally friendly materials.

TEMA 7: VÆRDISKABELSE I SUNDHEDSSYSTEMER

Værdiskabelse betegner i denne sammenhæng det fænomen, at tandlægestuderende lærer at tilføje værdi til et lokalt sundheds system. Det kunne være, at de lærte at identificere et behov for kvalitetsforbedring i tandplejen. Formentlig vil de studerendes undersøgelse af kvalitetsprocesser mange steder i tandlæge

Sundhedssystemer

Hvad? The Systems (and Patient) Navigation Cur riculum

Hvor?

Penn State University College of Medicine, USA. Hvem? Første- og andetårsmedicinstuderende.

Hvorfor?

The Systems Navigation Curriculum blev imple menteret i 2014 efter et samarbejde mellem le dere fra henholdsvis den medicinske uddannelse og sundhedssystemet for at afstemme uddannel sen med behovet i sundhedssystemet.

Hvordan?

Programmet består af en teoretisk del med fokus på sundhedssystemet og en klinisk del med fokus på eksplicitte, eksperimentelle roller for stude rende, der igennem et år lærer at udvikle deres værdiskabende rolle i dele af sundhedssystemet. Programmet løber i de første 17 måneder af stu dietiden sideløbende med basisvidenskabelige og kliniske fag. I kurset lærer de studerende om sundhedssystemet og om, hvordan denne viden kan anvendes, når de agerer som patientnaviga tører i den kliniske del. Den studerende får en mentor tilknyttet og skal indgå i et tværfagligt klinisk team, som fx kan være tværsektoriel ple je, forebyggelse eller sundhedstjeneste. Når de studerende er til undervisning i det sideløbende kursus om sundhedssystemet, indgår de i grup per, hvor de deler erfaringer og problemstillinger. De studerende får indsigt i sundhedssystemet og borgerens kontakt hermed ved at guide pa tienterne igennem deres behandlingsforløb. Den studerende skal ikke træde i stedet for en færdig uddannet læge, men derimod tilføre noget ekstra.

Udbytte? Et uddannelseskonsortium med deltagelse af 121 personer (bl.a. undervisere, systemledere, klini ske undervisere, medicinstuderende og uddan nelsesledere) fandt via kvalitative metoder frem til en fælles analyse af fordele og udfordringer ved værdiskabende studenterroller i medicinud dannelse generelt. Fordelene ligger især i at gøre brug af de studerendes tid og position til at se på systemet med ”friske øjne”, tekniske kompe tencer og et problemløsende tankesæt. Udfor dringerne ligger i de studerendes engagement, kompetencer og evaluering; balancen mellem service og læring; resurser, logistik og supervi sion; produktivitets- og faktureringskrav; sund hedssystemets nuværende indretning og kultur samt undervisningstilrettelæggelse.

praksis eller at undersøge problemer fra et patientperspektiv kunne være et vigtigt led til at skabe partnerskab mellem for skellige dele af sundhedssystemet og tandlægeuddannelsen.

De lokale klinikker kunne drage fordel af de studerendes tid og særlige position til at se på systemet med perspektiv på vær diskabelse som uddybet nedenfor.

Haden et al. (4) fandt, at der er sket en stigning i antallet af tandlægeskoler, der tilbyder en fællesskabsbaseret erfaring for tandlægestuderende. Undervisning i lokalsamfundet indebæ rer, at de studerende tager ud på lokale klinikker for at få en forståelse af, hvordan medicin er en integreret disciplin, der skal sikre en velfungerende offentlig og privat tandpleje (17). Herved eksponeres de studerende for et miljø, der ligger tæt på den virkelige verden (18,19). De studerendes læring kan omfatte læring om professionel adfærd, etik, empati og omsorg for patienter og kolleger (20-22).

Vi har ikke kunnet finde eksempler på værdiskabelse, sådan som man bruger udtrykket i medicinsk uddannelse, hvorved menes at lære de studerende at intervenere i sundhedssyste mer. Dog er der naturligvis flere eksempler på tandlægeuddan nelser, der engagerer sig i deres nær- og fjernområde. Således på institut for klinisk odontologi, Universitet i Tromsø, Norge, lavede man et forløb med fjerde- og femteårstandlægestuderen de, som beskrevet af Eriksen et al. (23). Man ønskede at gøre de studerende bekendt med den omgivende verden samt at træne de studerende i samarbejde med såvel det øvrige tandlægeteam som andre sundhedsprofessioner. Men formentlig var der også et politisk sigte med at få tandlæger til yderområder. Formålet var officielt at give studerende kendskab til offentlig tandpleje med fokus på forebyggelse, kendskab til strategier udover in dividuel behandlingsmetode samt introducere studerende til udfordringerne i samarbejdet med andre sundhedsprofessio ner og se den offentlige tandpleje i Nordnorge som en mulig fremtidig arbejdsplads. Konkret skulle de studerende deltage i arbejdet på en udvalgt offentlig tandklinik i fire måneder på fjerde studieår og ni uger på femte studieår. Hver klinik havde en erfaren tandlæge som tutor for de studerende, og de stude rende skulle under deres ophold også besøge offentlige centre som bl.a. sundhedscentre og plejehjem.

TEMA 8: INTEGRATION OG TIDLIG KLINIK

Integration handler om at forene teori og praksis, dvs. bioviden skabelige og humanistiske fag med kliniske odontologiske fag. Integrering af biovidenskabelige og humanistiske basisfag samt kliniske fag er ønskværdigt, fordi det øger både de studerendes dybdelæring herunder fastholdelse og studerendes evne til at overføre den basale viden til klinisk praksis (26). Tidlig klinik kan være ønskværdigt for tidligt at udvikle de studerendes kli niske kompetencer, hvilket ses som et primært mål for tandlæ geuddannelsen. Imidlertid er det svært at afgøre, om en given klinisk kompetence bør indgå i curriculum flere steder, altså på tværs af flere fag som en generisk kompetence.

Faglig integrering i curriculum kan anskues som en strategi, der kan finde sted på tre niveauer: Programniveau, kursusni veau, lektionsniveau (27). For det første programniveau, som betyder integrering på egentligt programniveau. Det kan igen

finde sted via fire former for integrering: horisontal (på tværs af emner), vertikal (på tværs af tid), spiral (på tværs af både tid og emner) eller tværsnit (gennem hele uddannelsen, hvor tidlig, faktuel basalviden kobles med eksperimental klinisk læ ring) – integrering.

For det andet, på kursusniveau er der to udbredte måder at integrere på. Den ene er undervisning, der sætter basal vi denskabelig viden (fx biovidenskab) i spil ved at demonstrere anvendeligheden af basisvidenskabelige principper eller kon cepter i kliniske situationer. Den anden er en personbaseret delt undervisning, hvor en basisvidenskabelig og klinisk undervi ser sammen varetager undervisningen enten simultant eller se kventielt (28). Ved at integrere flere discipliner og fagområder i ét forløb kan det være med til at understøtte de studerendes læringsproces og progression.

For det tredje, lektionsniveau. På lektionsniveau bør un derviseren koble basisvidenskab og klinisk videnskab fx med fokus på ætiologi eller ved at undervise i årsag og virkning mel lem fysiologi og patologi for at øge den tandlægestuderendes diagnostiske evner. Flere eksperimentelle studier viser, at denne form for integreret undervisning øger de studerendes diagnostiske evner i forhold til en undervisning, der kun præ senterer dem for basisvidenskaben uden at sætte den ind i fx et narrativ eller et årsags- og virkningsforhold. Undervisere og undervisningsstrategier anses som centrale for integrerin gen, og det er hævdet, at integrering slet ikke kan finde sted, hvis ikke underviserne kan se meningen i integreringen (26).

Integration og tidlig klinik

Hvad? Pacific Dental Helix Curriculum.

Hvor? Arthur A. Dugoni School of Dentistry, University of the Pacific, USA.

Hvem? Alle tandlægestuderende.

Hvorfor? På baggrund af et ønske fra Arthur A. Dugoni School of Dentistry om at forberede odontologer på videnskabeligt baseret praksis og definere nye standarder for uddannelse.

Hvordan? Et integreret forløb med basalvidenskaber såsom anatomi, biokemi og fysiologi, der integreres med klinisk praksis i uddannelsen, efterhånden som de studerende når gennem deres uddannelse. Der er indført Helix curriculum med 5 strenge: 1. streng: Integrerede kliniske videnskaber. 2. streng: Integrerede prækliniske teknikker. 3. streng: Integrerede medicinske/biovidenskaber. 4. streng: Klinisk praksis. 5. streng: Personligt/ skræddersyet undervisningsprogram.

Udbytte? Uvist.

* Kilde: Nadershahi et al. (29); se også: https://www.adea.org/adeacci/resources/documents/lyon_pacifichelixcurric.pdf

Tabel 8. Eksempel på biovidenskab integreret med klinik.

Table 8. Example of life sciences integrated with clinical practice.

oversigtsartikel

TEMA 9: VALGFRIHED

Valgfrihed er ikke et nyt tema i nordisk sammenhæng. Vi har valgt at diskutere temaet, fordi det indeholder nogle svære te maer omkring stoftrængsel, kerneviden og specialisering. Det berører altså spørgsmålet om, hvor tandlægeuddannelsen er på vej hen, selvom det ikke er nyt, at et tandlægecurriculum indeholder valgfrihed, mere niveauet og måden, det skal ud møntes på.

Det er måske klart for enhver, der har været tæt på tandlæ geskolen, at valgfrihed kan være et stærkt ønske for studerende og undervisere – det motiverer trods alt at kunne vælge, og der er en læringseffekt af selv at regulere sin læringsproces. Men uddannelsespolitisk er det ikke helt tydeligt, hvor kravet om valgfrihed på tandlægeuddannelsen præcis er kommet fra. Det er fx ikke klart, hvad i Bolognaprocessen har ledt til et univer sitetspolitisk krav om at sikre tandlægestuderendes adgang til valgfag. Valgmuligheder i løbet af uddannelsen kan indebære valg af hele fag eller elementer af fag såsom projekter, klini kophold og emnevalg i forbindelse med specialer. Valgfrihed kan også betyde, at den studerende har indflydelse på række følgen af elementer i curriculum eller karriereperspektiver. Fx hvis den studerende kan vælge mellem en forsker- eller innovationslinje. Problemet kan opstå, når man skal undgå, at valgfrihed kolliderer med andre fag og sekvensen eller in tegrationen af fag. Hvis målet er at skabe integration på tværs af tid og på tværs af fag og discipliner for at opnå en ”spiralin tegration” i strukturen af et curriculum (30), kan valgfrihed give et problem, medmindre alle mulige fag er tænkt med i spiralintegrationen. Det kan være et stort arbejde at få et helt curriculum til at hænge sammen; hvis der er mange valgfag, kan dette yderligere besværliggøres.

På nogle uddannelser kan valgfag få karakter af obligatorisk viden. Lad os tage eksemplet igen med forskningsfokus. Lad os sige, at studerende forventes at have erhvervet sig avanceret statistisk viden og færdigheder i at programmere et compu terbaseret statistikprogram (fx i R eller MATLAB) for at være i stand til at skrive bacheloropgave eller kandidatspeciale. Hvis dette ikke undervises obligatorisk, men kun som valgfag, vil de studerende, som ikke har haft dette valgfag være tvungne til ved selvstudium (eller tilkøb på det frie marked uden for det ordinære curriculum) at lære det. Det giver altså en række svære diskussioner af, hvornår valgmulighederne bør være in kluderet i curriculum, og hvornår de bør være uden for curri culum? Hvis en færdighed forudsættes lært af den studerende som selvstudium, men reelt set ikke undervises, bør den så være ECTS-givende? Så selvom valgfrihed ikke er et nyt tema, for tjener det en fortløbende diskussion af, hvor meget og hvilke fag som bør være valgfri. Er det uddannelsesmæssige idealer, der afgør, hvilke valgfag der udbydes, eller de tilgængelige un derviserressourcer?

Opsummerende, de studerende bliver motiverede ved at ha ve valg for at kunne dygtiggøre sig, men valgfriheden kan gå ud over standarder og øge presset i et i forvejen ganske fyldt cur riculum. Udfordringerne ligger i at kvalitetssikre uddannelsen, opsætte ensartede uddannelsesmål og sikre, at de studerende har de påkrævede evner ved dimission.

Valgfag

Hvad? Valgfrie kurser.

Hvor?

College of Dentistry, University of Florida, USA. Hvem? Alle tandlægestuderende.

Hvorfor?

Valgfrie fag, hvor studerende har mulighed for selv at designe deres uddannelse efter deres in dividuelle interesser og behov.

Hvordan? Alle studerende skal gennemføre minimum 60 timers undervisning i godkendte valgfag inden afsluttende eksamen. Valgfagene kan både være selvstudie, klinisk erfaring eller skemalagte kurser, og studerende opfordres til at kontakte undervisere, hvis de ønsker et valgfag, som ikke bliver udbudt. Studerende skal ligeledes gen nemføre 6 valgfrie videregående uddannelses elementer i deres 3. og 4. år svarende til i alt 12 undervisningstimer.

Udbytte? Uvist.

* Kilde: University of Florida, http://dental.ufl.edu/education/dmd-program/ elective-courses/#CEUs

Tabel 9. Eksempel på valgfag.

Table 9. Example of an elective subject.

TEMA 10: STUDERENDES INDFLYDELSE PÅ CURRICULUM

Dette tema kunne kaldes den studerendes demokratiske stem me. Det har fokus på at give tandlægestuderende en større og mere aktiv rolle i en curriculumreform. Det sker ved at give de studerende mere medbestemmelse i udviklingen og i kvalitetssikringen af den uddannelse og de underliggende fag, som de er en del af. De studerende har et unikt perspek tiv på curriculum (31-32). Det skyldes, at de har et første håndsperspektiv, ikke oplever de formelle læringsmål og det intenderede indhold, men alt det, som er den egentlige un dervisning. Det kaldes i uddannelsesforskningslitteraturen det skjulte curriculum (22).

Studerende kan lære at forstå deres egne forhold og del tage aktivt i beslutninger, der potentielt forbedrer deres egen situation og læringsforhold (33). Ved at engagere de stude rende i curriculumudviklingen får vi som udviklere af tandlæ geuddannelsen en indsigt i måden, de studerende tænker, læ rer og oplever sammenhænge og progression på uddannelsen.

At give de studerende aktiv deltagelse i uddannelses- og undervisningsaktiviteter har en positiv effekt på deres faglige præstation. At være involveret i læreplansudvikling hjælper med at forstå den teoretiske baggrund og struktur i deres læ replan. Dette stimulerer aktiv læring, giver indsigt i organisa toriske strukturer, bidrager til udviklingen af et bredt sæt af personlige og professionelle færdigheder, såsom teamwork, ledelse og kritisk tænkning (32).

Studenterindflydelse

Hvad? Facilitation of Student-Staff Partnership in De velopment of Digital Learning Tools Through a Special Study Module. Mulighed for at give stu derende mulighed for at gå i gang med yderli gere fokuseret læring i et område af personlig interesse.

Hvor? Bacheloruddannelsen ved Glasgow Dental School.

Hvem?

Tandlægestuderende på andet og tredje år af femårig Bachelor of Dental Surgery.

Hvorfor? Formålet med projektet var at give studerende mulighed for at a) interagere med deres med studerende for at identificere et udviklingspo tentiale i bacheloruddannelsen, hvor e-læring ville være gavnligt for de studerendes læring og b) arbejde i partnerskab med seniormedarbej dere for at designe og udvikle en e-læringspakke, som vil blive evalueret af de studerendes bru gere. Ønsket var, at denne ressource ville blive indlejret i undervisningen og uddannelsen i de efterfølgende år.

Hvordan? Efter en gennemgang af alle eksisterende elæringsressourcer designede og distribuerede de studerende et spørgeskema til at identificere områder af læseplanen, hvor en e-læringspakke ville have hjulpet de studerende tidligere år på bacheloruddannelsen. Et betydeligt antal respondenter angav, at en oversigtspakke om kliniske procedurer i endodonti ville have været yderst værdifuld. Alle elementer i udviklingen af arbejdspakken blev initieret og iværksat af de studerende, herunder design af storyboards, fo tografier og videofilm. Indholdet blev diskuteret med undervisere, der var fageksperter, for at sikre nøjagtighed og kvalitet.

Udbytte?

Både de studerende og underviserne rapporte rede, at de fandt projektet meget givende, og be mærkede, at det gav de studerende mulighed for at arbejde tæt sammen med personalet, hvilket gjorde det unikt i forhold til BDS-uddannelsen i Glasgow. Kurset er nu et permanent indlejret element i læseplanen, og der er et ønske om at fortsætte med denne model for samarbejde om skabelse af undervisningsmaterialer til uddan nelsen.

KONKLUSION

I artiklen har vi kun i få tilfælde kunnet evaluere udbytte (kvali teten eller effektiviteten) af de 10 identificerede temaer. Vi har heller ikke forholdt os til, hvordan undervisningen konkret er foregået. Endelig har vi ikke diskuteret, om de enkelte temaer bør ses som selvstændige fag eller elementer i andre fag. Vi har ikke villet anbefale konkrete fag, men blot villet opfordre til en diskussion på Nordens tandlægeskoler i forhold til, hvilke nye fag man bør indføre. Tværfagligt samarbejde kan fx med fordel ses som et element i klinisk undervisning eller i kom munikationsundervisning, men næppe som et længevarende selvstændigt kursus. Derimod kunne man hævde, at informatik burde være et selvstændigt fag på tandlægeuddannelsen, fordi computere og kunstig intelligens fylder meget i tandlægefa gets praksis og i alle bio- og sundhedsvidenskaber. Et sådant fag er dog ikke et standardkursus, som en leder af en dansk tandlægeskole umiddelbart kan hente inspiration til i andre tandlægeskolers curriculum. Det er heller ikke helt nemt at finde (computervidenskab, datavidenskab) forskere, der kan undervise i et sådant fag, så det bliver relevant for tandlæger. Det kræver stærke fagressourcer og overvejelser af, hvilket ni veau der skal undervises på, samt overvejelser af, om flere nye temaer kan sammentænkes for at undgå stoftrængsel. Fx om informatik bør blive et obligatorisk fag, der også diskuteres i forbindelse med grøn omstilling, eller de studerende via tvær faglig undervisning kan få en aktiv rolle i forhold til at skabe værdi for sundhedssystemet.

Ovenstående eksempler viser måske, hvor nødvendigt, om end vanskeligt, det er at udføre moderne tandpleje og under visning, når der er brug for dyb viden indenfor biovidenskab, computervidenskab, datavidenskab, psykologi, økonomi koblet med entreprenante færdigheder. Det er formentlig urealistisk. Udfordringen med en curriculumreform af tandlægeuddannel sen, der vil for meget, er naturligvis stoftrængsel. Det er ikke simpelt at få et nyt fag, fx grøn odontologi og bæredygtighed inkorporeret i uddannelsen, uden at det opleves som endnu et element, der skal presses ind i et forvejen tætpakket curriculum, som allerede er presset af nye landvindinger i biovidenskaberne såsom genetik, der kunne hævdes at være mere direkte rele vant. Så der er brug for en gentænkning af tværvidenskabelig undervisning og hele curriculum.

Vi nævnte tidligere, at der var en mulig informationsbias i fordelingen af udgivne artikler: Amerikanske og canadiske for skere publicerer mere inden for odontologisk (og medicinsk) uddannelse end de fleste europæiske og asiatiske landes for skere. Naturligvis bruges betegnelsen didaktik i Tyskland (5) og i Norden om næsten det samme fænomen som curriculum, men søger man på kombinationer af didaktik og tandlæge (Di daktik und Zahnarzt), finder man stadigvæk ikke meget litte ratur om nye faglige temaer i tandlægeuddannelsen udgivet i Nordeuropa. Vi tør ikke spekulere over, hvorfor vi endte med ni temaer, der var udviklet af nordamerikanske forskere og un dervisere, og kun et udviklet i England (tema om bæredygtig hed). Skyldes det strukturelle forhold, at flere nordamerikan ske tandlægeskoler er drevet af private midler, end tilfældet er i Europa? Skulle det give et incitament til at afprøve nye fag

videnskab

klinik

oversigtsartikel

og nye teknologier, hvis finansiering i højere grad kommer fra det private erhvervsliv, som vil have afprøvet sine teknologier, eller hvis curriculum drives af patientgrupper, der vil have nye fag på pensum? Vi tvivler på, at det er forklaringen. Formentlig skyldes det, at nordamerikanske forskere grundet sprog og forsk ningskultur traditionelt set har været bedre til at publicere cur riculumstudier. Som nævnt har Haden et al. (4) dokumenteret, hvordan ledere af nordamerikanske tandlægeskoler reformerer læreplaner med udgangspunkt i retningslinjerne fra den ameri kanske tandlægeforening. Måske er den store økonomi forbundet med amerikanske eliteuniversiteter samt professionelle forenin ger med til at finansiere udviklingen, som bliver til et større fokus på udvikling af curricula ved nordamerikanske tandlægeskoler?

Formålet med en curriculumrevision er at forberede de stu derende på at behandle fremtidens patienter og bidrage til en

udvikling af odontologien som videnskab og praksis. Ved at ana lysere indhold og nye faglige temaer har vi ønsket at inspirere reformarbejdet med tandlægeuddannelsen, men har naturligvis kun berørt nogle få ud af mange mulige temaer. Naturligvis kan man diskutere, hvornår et fagligt indhold blot er ny vin på gamle flasker, eller nye ord sat på gamle betegnelser. Såkaldt nye fag er oftest resultatet af tidligere fag og udviklinger. Nogle af de fag, som vi identificerer som nye, vil givetvis kunne findes under an dre navne og temaer i tidligere curricula. Men ved at gennemgå indholdet i det, som er betegnet som nye fag, har vi ønsket at bi drage til en diskussion af, hvor tandlægeuddannelsen bør være på vej hen. Det er relevant, fordi tandlægeskolens aktører har brug for abstrakte idéer og konkrete forsøg og eksempler, som de kan forene, og overgå i konkrete reformer. Tandlægeuddannelsen i det 21. århundrede er i rivende udvikling.

ABSTRACT (ENGLISH)

DENTAL EDUCATION IN THE 21 ST CENTURY –TEN THEMES

In order understand where the dental education is heading, it is relevant to analyze developments in the content of the dental curriculum. Based on international dental and medical education research, primarily from North America, and sup plemented by specific course descriptions on dental schools'

websites, the article describes recent professional devel opments in dental education. The article identifies ten cur ricular themes that have been proposed in dental education programs. The article is meant as a step towards curriculum reform, which hopefully can inspire administrators and educa tors in dental education in Nordic countries.

LITTERATUR

1. Fiehn N-E. Perspectives on dental education in the Nordic countries. J Denl Educ 2002;66:1374-80.

2. ADEA. Competencies for the New General Dentist. J Dent Educ 2017;81:844-7.

3. Cowpe J, Plasschaert A, Harzer W et al. Profile and competences for the graduating European dentist – update 2009. Eur J Dent Educ 2010;14:193-202.

4. Haden NK, Hendricson WD, Kasse baum DK et al. Curriculum change in dental education, 2003-09. J Dent Educ 2010;74:539-57.

5. Klafki W. Neue Studien zur Bil dungstheorie und Didaktik: Be iträge zur kritisch-konstruktiven Didaktik. Weinheim: Beltz, 1985.

6. Iacopino AM. The influence of “New Science” on dental educa tion: Current concepts, trends, and models for the future. J Dent Educ 2007;71:450-62.

7. Reynolds PA, Eaton KA, Grayden SK et al. A vision of dental educa tion in the third millennium. Br Dent J 2008;205:261-71.

8. Yuen TT, Robbins KA. A qualitative study of students' computational thinking skills in a data-driven computing class. ACM Trans Comp Educ 2014;14:1-19.

9. Schwartz H. Round up the usual suspects!: Globalization, domestic politics, and welfare state change. In: Pierson P, ed. The new politics of the welfare state Oxford: Oxford University Press, 2001;17-44.

10. Battat R, Seidman G, Chadi N et al. Global health competencies and approaches in medical edu cation: a literature review. BMC 2010;10:1-7.

11. Forsyth CJ, Irving MJ, Tennant M et al. Teaching cultural compe tence in dental education: a sys tematic review and exploration of implications for indigenous

populations in Australia. J Dent Educ 2017;81:956-68.

12. DePaola DP. The revitalization of U.S. dental education. J Dent Educ 2008;72 (Supp 2):28-42.

13. Avinash B, Avinash BS, Shival inga BM et al. Going green with eco-friendly dentistry. J Contemp Dent Prac 2013;14:766-9.

14. Nasser M. Evidence summary: can plastics used in dentistry act as an environmental pollutant? Can we avoid the use of plastics in dental practice? Br Dent J 2012;212:8991.

15. Mulimani P. Green dentistry: the art and science of sustainable prac tice. Br Dent J. 2017;222:954-61.

16. Walpole SC, Vyas A, Maxwell J et al. Building an environmentally accountable medical curriculum through international collabora tion. Med Teach 2017;39:104050.

17. Formicola AJ, Bailit HL. Communi ty-based dental education: history, current status, and future. J Dent Educ 2012;76:98-106.

18. Oliver R, Kersten H, Vinkka-Puh akka H et al. Curriculum structure: principles and strategy. Eur J Dent Educ 2008;12 (Supp 1):74-84.

19. Bissell V, Robertson DP, McCurry CW et al. Evaluating major cur riculum change: the effect on student confidence. Br Dent J 2018;224:447-52.

20. Ditmyer MM, Mobley CC, Dav enport WD. Evaluation of an in tegrative model for professional development and research in a dental curriculum. J Dent Educ 2014;78:368-79.

21. Whitney EM, Walton JN. Faculty and student perceptions of the success of a hybrid-PBL dental curriculum in achieving curricu lum reform benchmarks. J Dent Educ 2010;74:1327-36.

22. Masella RS. The hidden curricu lum: value added in dental educa tion. J Dent Educ 2006;70:279-83.

23. Eriksen HM, Bergdahl M, Byrkje flot LI et al. Evaluation of a dental outreach teaching programme. Eur J Dent Educ 2011;15:3-7.

24. Gonzalo JD, Dekhtyar M, Start SR et al. Health systems science cur ricula in undergraduate medical education: identifying and defin ing a potential curricular frame work. Acad Med 2017;1;92:12331.

25. Gonzalo JD, Graaf D, Johannes B et al. Adding value to the health care system: identifying value-added systems roles for medical students. Am J Med Qual 2017;32:261-70.

26. Hopkins R, Pratt D, Bowen JL et al. Integrating basic science without integrating basic scientists: recon sidering the place of individual teachers in curriculum reform. Acad Med 2015;90:149-53.

27. Goldman E, Schroth WS. Perspec tive: deconstructing integration: a framework for the rational ap plication of integration as a guid ing curricular strategy. Acad Med 2012;87:729-34.

28. Ashby I, Exter M. Designing for interdisciplinarity in higher education: considerations for in structional designers. Tech Trends 2018;63:202-8.

29. Nadershahi NA, Bender DJ, Beck L et al. A case study on development of an integrated, multidisciplinary dental curriculum. J Dent Educ 2013;77:679-87.

30. Brauer DG, Ferguson KJ. The in tegrated curriculum in medical education: AMEE Guide No. 96. Med Teach 2015;37:312-22.

31. Kersten HW, Vervoorn JM, Zijlstra AE et al. Development and imple mentation of new educational concepts in a dental curriculum. Eur J Dent Educ 2007;11:2-9.

32. Peters H, Zdravkovic M, João Costa M et al. Twelve tips for enhancing student engagement. Med Teach 2019;41:632-7.

33. Bovill C, Bulley C J, Morss K. En gaging and empowering first-year students through curriculum de sign: perspectives from the litera ture. Teach Higher Educ 2011;16: 197-209.

34. McKerlie RA, Rennie E, Hudda S et al. Facilitation of student-staff partnership in development of digital learning tools through a special study module. Int J Stud Part 2018;2;121-9.

SCAN KODEN

ABSTRACT

Læring i overgang fra tandlægeuddannelse til tand lægepraksis er afgørende for tandlægens arbejds glæde og udvikling af kompetencer. Hverdagen som nyuddannet kræver en højere grad af selvstæn dighed og produktion, mens den tandlægestude rende modtager løbende supervision og feedback på opgaver og behandlinger på tandlægeskolen. I denne artikel gennemgår vi forskning i lærings faktorer, der har betydning for, hvordan tandlæger kan få en vellykket overgang til praksis. Der træk kes på læringsforskning, dernæst på sundheds- og organisationsforskning. Specifikt fokuserer vi på, hvordan tandlægen kan opleve en positiv overgang til sit første job. Og vi belyser betydningen af ar bejdspladslæring herunder støtte til læringskultur, feedback, kollegial vejledning og målrettet træning. Med afsæt i forskning diskuteres mulige indsatser til udvikling af et formaliseret uddannelsesforløb for nyuddannede tandlæger.

EMNEORD

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: PETER MUSAEUS petermus@au.dk

Tandlægens transition: Nyuddannedes læring i overgangen til praksis

PETER MUSAEUS, lektor, ph.d., cand.psych., Centre for Educational Development, Aarhus Universitet

DORTE LINDELOF, specialkonsulent, mag.art., Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

LISE-LOTTE KIRKEVANG, lektor, dr.odont., ph.d., Sektion for Oral Radiologi og Endodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Accepteret til publikation den 4. juli 2022

Tandlægebladet 2022;126:918-23

VEJEN FRA TANDLÆGESTUDERENDE TIL NYUDDANNET TANDLÆGE er brolagt med ud fordringer og muligheder. Kravene til den studerende på tandlægeskolen er ander ledes end kravene til den nyuddannede i tandklinikken, idet arbejdstempo, ansvar og krav til selvstændighed øges. Den nyud dannede kan altså opleve en kløft mellem det, der undervises i på tandlægeuddan nelsen, og det, som praktiseres på en tandlægeklinik (1). Det kan handle om nye arbejdsgange, materialevalg og behandlingsty per. Endvidere er tandlæger ofte provisionsansatte, og dette kan yderligere skabe en udfordring især for den nyuddannede. Den nyuddannede skal lære at navigere i klinikkens grundlæggende værdier og incitamentsstrukturer, og det kræver læring.

Overgangen – også kaldet transitionen – fra studie til ar bejdsliv er naturligvis kendetegnet ved et skift i kontekst (2). Nærmere bestemt defineres transition som en periode med for andringer, hvor den professionelle oplever en form for diskonti nuitet i sit livsrum, og for at håndtere den nye situation tvinges vedkommende til at udvikle sin tilgang til faget og til at reagere ved at ændre sin praksis (3).

Der er lavet sparsom forskning i tandlægers transition. Men forskning i lægers og sygeplejerskers overgange fra studie til praksis peger på, at transitioner er dynamiske, uforudsigelige og udfordrende (4-6). Hvordan transitionen forløber, har stor betydning for den professionelles trivsel i arbejds- og privat liv. Ifølge et kvalitativt studie af Leadbetter og Peck (7) er det

vigtigt, at den nyuddannede opnår forståelse for finansflow og gennemstrømning af patienter. Samme studie fandt imid lertid også, at gennemstrømning af patienter og krav til den nyuddannede om at forstå klinikkens indtjening ikke alene er kriterier for den vellykkede overgang. Overgange fra studie til arbejde og dannelse af en professionel identitet som tandlæge må i stedet ses i en bredere optik, der ud over flow i finanser og patienttilgang også inddrager læringsmæssige og psykosociale, herunder relationelle, aspekter.

Denne artikel er baseret på uddannelsesforskning inden for odontologi og beslægtede sundhedsuddannelser samt transi tion og læring i organisationspsykologisk perspektiv. I artiklen fokuserer vi på, hvad der har betydning for nyuddannede tand lægers læring. Vi identificerer faktorer, som kan skabe funda ment for en vellykket overgang fra studie til arbejdsliv. For hver faktor peger vi på konkrete interventioner, der kan understøtte den nyuddannede tandlæges transition. Formålet er at give ind sigt i transitioner, der kan sikre nyuddannede tandlæger bedre forudsætninger for ikke bare at matche arbejdsmarkedets nu værende udfordringer, men også for at medvirke til at udvikle faget i fremtiden. Tandlægens faglige identitet udvikles gennem arbejdet, og vellykkede overgange er af væsentlig betydning for den enkelte tandlæges faglighed og trivsel i faget og for at sikre aktivitet, udvikling og arbejdsglæde blandt tandlæger generelt. En vellykket transition har altså fordele for klinik, patient, tand læge, profession og samfund.

1. STØTTE TIL LÆRINGSKULTUR

Når den nyuddannede tandlæge begynder i sit første job, skal vedkommende lære at forholde sig til nye kolleger, arbejdsgan ge og patienter. Forventninger om øget arbejdstempo såvel som hensyntagen til indtjening kan medvirke til frustration og en oplevelse af kompetencetab. Opgaver, som den nyud dannede på studiet varetog med høj grad af selvstændighed, kan pludselig opleves som komplicerede, og den nyuddan nede vil derfor ofte opleve ændrede behov for vejledning og støtte fra sine kollegaer. Organisatorisk støtte til læring er derfor særdeles vigtigt i den nyuddannedes overgang til arbejdslivet.

”Lunch and learn” henviser til en aktivitet, hvor tandlæger mødes over frokost og diskuterer deres arbejde, læring og udvikling (11). Frokostmøderne kan finde sted fx ugentligt på arbejdspladsen, eller fx kvartalsvis i netværk af fagfæller, på tværs af organisationer. Ved møderne kan der anvendes kasuspræsentationer, hvor både den nyuddannede tandlæge og den erfarne tandlæge kan præsentere patientcases, hvor man gerne vil have en faglig sparring med det formål at øge og stimulere faglig udvikling. Udbyttet af den faglige dialog på disse møder kan styrkes ved at rammesætte aktiviteten med fokus på både præsentation af problemstilling (fx casus), fag lig drøftelse samt refleksion over det læringsmæssige udbytte af dialogen.

Tabel 1. Frokost- og læringsmøder. Table 1. Lunch and learn.

Forskning inden for mange professioner, ikke bare sund hedsprofessionerne, viser, at nyuddannede kan opleve en frygt for at begå fejl (5,6,8). Denne frygt kan synes overdreven for den mere erfarne tandlæge. Det er arbejdspladsens ansvar, at alle ansatte lærer at lære af – og håndtere – fejl (9). Dette kræ ver åbenhed og tillid, så man i fællesskab kan hjælpe og støtte hinanden, når fejl opstår (10). Hvis man risikerer hån og re pressalier ved at indrømme fejl, øges usikkerheden. Når fejl forties, øges sandsynligheden for, at der bliver begået flere fejl i fremtiden (9). Pointen er altså, at det er vigtigt, at der på ar bejdspladsen udvikles en kultur, og at der skabes tid og rum til at tale om læring som eksemplificeret i det følgende.

2. FEEDBACK

Vellykket transition hænger uløseligt sammen med den feed back, den nyuddannede modtager fra sine kolleger. En kon struktiv feedback hjælper modtageren med at reflektere over behandlingen og til at kvalificere denne. For den nyuddannede kan det opleves stressende at modtage feedback fra en mere er faren kollega (12). Det er således ikke uden betydning, hvilken feedback den nyuddannede modtager, og hvordan feedback en gives. For den nyuddannede er en vurdering af en afsluttet behandling, også kaldet summativ feedback, relevant for ud vikling og kvalitetssikring af praksis. Endnu vigtigere er den feedback, den nyuddannede modtager undervejs i sit arbejde i form af vejledning, der har fokus på at informere om og an

Det tilstræbes, at der gives feedback enten under eller meget kort tid efter en given læringssituation/behandling (14).

1. Feedup (før behandling)

• Fokus på de store linjer og principielle overvejelser: Hvad er den overordnede behandlingsplan for patienten: Hvad er patientens subjektive ønsker, hvad er de objektive behov? Hvad er formålet med behandlingen?

• Hvordan evalueres resultatet – hvad er succeskriterier?

• Vær specifik: Hvordan kan tandlægen se, mærke, føle at have nået målet?

2. Feedback (under behandling eller umiddelbart efter)

• Skal være specifik og aktuel.

• Skal være operationaliserbar – hvilken adfærd har eksperten observeret?

• Realistisk – er det noget, den nyuddannede kan forbedre, inden man fortsætter behandling, eller bør eksperten gemme denne feedback til senere feedbacksession?

3. Feedforward (efter behandling, perspektivering)

Det er vigtigt, at feedbacken gives og bearbejdes med øje for den fremadrettede læring. God feedforward fokuserer på det, der er væsentligt og relevant for både den faglige og personlige udvikling.

Tabel 2. Tre faser i optimal feedback.

Table 2. Three phases of optimal feedback.

videnskab

klinik ∕ oversigtsartikel

vise handling. Denne feedback kaldes formativ, da den er dan nende for udøverens perspektiver og handlinger fremadrettet.

Rettidig og præcis feedback er afgørende for forbedring, hvilket er udforsket inden for eksempelvis atletik og kirurgi. Erick Ericsson, en førende forsker i ekspertise, har sammen med kollegaer udforsket, hvordan feedback hjælper til at identificere graden af og processen med målopfyldelse (13).

Gennem feedback udvikler den nyuddannede tandlæge sine forudsætninger for kritisk reflekteret klinisk stillingtagen. Op timal feedback fra den erfarne tandlæge til den nyuddannede skal tilpasses den lærende. Dette kan ske via tre faser som be skrevet i nedenstående eksempel.

3. KOLLEGIAL VEJLEDNING

Kollegial vejledning er en metode til at sikre læring, udvikling og kvalitetssikring. Kollegial vejledning er en rammesat sam tale, der kan føre til styrkelse af odontologisk faglighed, kolle giale kompetencer og professionel identitet (15). Kollegial vej ledning finder sted blandt en gruppe professionelle, der indgår i et fagligt fællesskab, fx et team af kolleger på en tandklinik. Det er kendetegnet ved at være en formaliseret samtale rammesat i forhold til tid, sted, deltagere og fokus. I kollegial vejledning er der særlige regler for kommunikation. Der anvendes en an erkendende tilgang, hvor man taler respektfuldt til hinanden og griber lejligheden til at være nysgerrig og undersøgende (16). Kollegial vejledning vil ofte have fokus på fx samarbejde, opgaveløsning og udvikling af praksis.

Den nyuddannede nyansatte tandlæge kan tvivle på egne faglige kompetencer og egen værdi i det faglige fællesskab. En sådan tvivl vil ofte komme til udtryk i spørgsmål som den nyud dannede nyansatte stiller sig selv, fx: Er jeg kvalificeret til at ud føre denne opgave? Kan jeg nå at gøre mit arbejde ordentligt på den tid, der er sat af? Kan jeg leve op til de forventninger, mine nye kolleger har til mig? Tvivlen medfører en stresstilstand, der reducerer evnen til at tænke og dermed også evnen til at lære.

Det er ikke blot den nyuddannede nyansatte tandlæge, der oplever tvivl og negative tanker i forbindelse med forandring. Det er ofte blevet iagttaget af organisationsforskere, at foran dringsprocesser rummer sårbarhed (17). Sårbarheden kan re sultere i handlinger, hvor den nyuddannede tandlæge forsøger at fremstå sikker og undlader at bede kolleger om hjælp eller synes afvisende i forhold til de råd, kolleger byder ind med.

Hvis den nyuddannede nyansatte tandlæge har svært ved at tage imod hjælp, kan vedkommende, i dialog med sine nær meste kolleger, øve sig i at tage imod hjælpen, og i at forstå en kollegas spørgsmål som udtryk for faglig sparring snarere end som kontrol. Bevidsthed om ubevidste mønstre og øvelse i at handle bevidst understøtter den nyuddannede nyansatte i be vægelsen mod ekspertise.

Nyuddannede kan ofte have en forestilling om, at erfarne professionsudøvere altid ved, hvad der er det rette at gøre og derfor ikke oplever tvivl i forbindelse med egen praksis. Er farne kolleger oplever dog også tvivl i fx spørgsmål om valg af behandling, brug af specifikke materialer eller implementering af en ny procedure. Den nyuddannedes udbytte af den kolle giale vejledning kan derfor medvirke til en normalisering af det

I kollegial vejledning bør man operere med fastsatte roller og opgaver. Det er vigtigt, at der mellem den nyuddannede og øvrige kollegaer, der deltager i kollegial vejledning, laves aftaler om, hvad formålet med vejledningen er, hvornår den skal finde sted, og hvem der gør hvad (18).

Roller og opgaver

Kollegial vejledning fungerer bedst i en gruppe på mellem 4-8 kol leger fra samme eller forskellige arbejdspladser. Gruppens arbejde handler om at dele erfaringer og perspektiver og på baggrund heraf skabe nye forståelser. Ofte arbejdes der i vejledningen med tre de finerede roller, der er tildelt forskellige opgaver.

Fokuspersonen

Eksempelvis den nyuddannede, der vælger at få sparring på en bestemt problematik. Det kan være en klinisk situation relateret til beslutningstagen eller patientkommunikation. Noget, som er udfordrende, gerne en konkret situation, som er svær at håndtere. Det kan også være, at den nyuddannede ønsker at modtage input til en ny arbejdsopgave, som snart skal til at løses. Formålet kan være systematisk at gennemgå og reflektere over behandlinger el ler arbejdsgange, arbejde i dyader, assistere eller blive assisteret, træning af specifikke færdigheder etc.

Vejleder

En kollega, der sammen med fokuspersonen sørger for, at det præ senterede problem udforskes. Der er i samtalen mellem fokusperson og vejleder fokus på nysgerrig undersøgelse af problemet, snarere end at gå løsningsorienteret til værks. Vejlederen stiller spørgsmål med det formål at hjælpe fokuspersonen til at forstå det præsente rede: Hvad skete der? Hvad tænkte du i situationen? Hvad betyder det for dig?

Reflekterende team

Den resterende del af gruppen (minimum to personer) observerer og tager noter til samtalen mellem fokusperson og vejleder. Efter følgende giver det reflekterende team tilbagemeldinger i form af refleksioner over samtalen og bringer nye perspektiver og handle muligheder på banen i forhold til det specifikke tema, der er fokus for vejledningen.

Proces

Vejlederen interviewer fokuspersonen om det valgte tema. Det re flekterende team lytter uden at deltage i samtalen. Samtalen afslut tes, og fokusperson og vejleder lytter nu, mens teamet reflekterer over samtalen med det formål at undersøge forskellige opfattelser, hypoteser, dilemmaer, handlemuligheder osv. Vejleder interviewer fokuspersonen om teamets refleksioner. Har det givet nye idéer eller handlemuligheder? Teamet lytter uden at deltage i samtalen. Kollegial vejledning tilbyder et fagligt fællesskab, der kan være særligt gavnligt for tandlæger, der jo udøver en profession, hvor man ofte sidder meget alene og behandler. Professionsområdets solistiske karakter kan betyde, at det er særligt udfordrende at dele vanskelige aspekter af arbejdet.

Tabel 3. En model for kollegial vejledning.

Table 3. A model for peer supervision.

at føle sig usikker. Kollegial vejledning har således et betyde ligt potentiale i forhold til at styrke den nyuddannedes odon tologiske faglighed, kompetencer som kollega og professionel identitet som tandlæge. Kollegial vejledning styrker endvidere det faglige fællesskab og bidrager til at kvalitetssikre praksis.

4. ”DELIBERATE PRACTICE” – MÅLRETTET TRÆNING

Hvordan kan tandlægen træne målrettet for at gøre sig bedre? Det er sandsynligt, at en nyuddannet tandlæge på et tidspunkt spørger sig selv, om vedkommende har evne eller talent til at få succes som selvstændig tandlæge. Hvis den nyuddannede kæmper for at lære nye procedurer og operationer og sammen ligner sig med en dygtig tandlæge med mange års erfaring, er det naturligt, at vedkommende får følelsen af at mangle talent for at blive en god tandlæge. Situationen er udtryk for det fæ nomen, som kaldes talent-fejlslutningen (13), altså frygten for at mangle talent til at blive en dygtig udøver.

Mange tandlæger kan være i tvivl om deres talent, motiva tion, valg af karriere osv. i de første år som professionsudøvere (19 – se casen side 456 om tandlæge Dr. Viraj Vora). Selv om nyuddannede tandlæger er motiverede for at arbejde i mange

Elementer af Ericssons træningsmodel (13, 20).

Ericsson har udpeget fire centrale adfærdsmønstre, der arbejder sammen som en del af en proces, der kaldes ”deliberate practice” – dvs. målrettet træning. Der er tre centrale adfærds mønstre:

1. Målsætning

Veldefinerede, specifikke mål er afgørende. ”Forbedring af præ stationen” er hverken veldefineret eller specifikt nok – mål må nedbrydes til et niveau, hvor der kan udvikles en handlingsplan for forbedringer, der kan gennemføres. Ericsson siger, at ”Det vigtigste er at tage det generelle mål – at blive bedre – og gøre dette mål til noget specifikt, som du kan arbejde på med en realistisk forventning om forbedring” (13 (side 15, citat oversat fra engelsk)).

2. Fokuseret træning

Multitasking underminerer tilegnelsen af færdigheder. Idéen om, at man bliver ekspert efter at have øvet noget 20.000 timer er en myte, men det er sandt, at øvelse skaber vane. Kvaliteten, hvormed tandlægen øver sig, er i princippet vigtigere end hvor mange timer: ”Man forbedrer sig sjældent meget, hvis man ikke giver opgaven sin fulde opmærksomhed” (13 (side 16, citat oversat fra engelsk)).

3. Bryde ud af komfortzonen

At slippe ud af sin komfortzone betyder, at man forsøger at gøre noget, man ikke kunne gøre før. Det indebærer, at man er villig til at tage en chance og dermed være sårbar for at begå fejl: ”Dette er en grundlæggende sandhed om enhver form for deliberate practice: Hvis du aldrig presser dig selv ud over din komfortzone, vil du aldrig forbedre dig” (13 (side 18, citat oversat fra engelsk)).

Målrettet træning.

Deliberate practice.

klinisk relevans

Den nyuddannede tandlæge skal tilegne sig ny viden, fær digheder og professionel identitet for at skabe en god over gang fra universitet til praksis. Den nyuddannede skal lære at håndtere nye opgaver, større ansvar og øget tempo. Hvordan transitionen forløber, vil have betydning for den nyuddanne des velbefindende og produktion samt kvaliteten af patien tens behandling og læringsmiljø i klinikken. Tandklinikkens evne til at understøtte og integrere nye kollegaer er af be tydelig kortsigtet og langsigtet klinisk relevans, hvor en vel lykket transition hænger sammen med et godt læringsmiljø.

år, er det svært, hvis de mangler støtte, og hvis de udvikler op levelse af inkompetence. At se mere erfarne være dygtigere end én selv kan være både motiverende og demotiverende (5). Det kan motivere, at man har en rollemodel at stræbe efter, men demotivere, hvis målet er for svært at opnå. Uanset vil det være vigtigt at formidle til den nyuddannede, at ikke alle ”berømte” eller ekspert-tandlæger begyndte deres professionsudøvelse så dan. Enhver tandlæge har brug for at arbejde hårdt for at blive dygtig og blive med at være det.

Den nyuddannede tandlæge bør erkende, at ekspertise og succes skyldes motivation til at arbejde hårdt, da det tager tid og mål rettet træning at mestre faget. Transitionen lykkes ikke på grund af iboende kvaliteter i form af et naturligt talent. Forestillingen om udøvere, der udviser højt performativt niveau som “natur ligt talentfulde”, dækker over det forhold, at de ofte har arbejdet hårdere end andre for at lykkes (13).

DISKUSSION

Vi har argumenteret for, at nyuddannede tandlægers transition i overgangen fra studie til arbejdsliv påvirkes positivt i mødet med et professionelt fællesskab, der understøtter læring. Et sådant miljø kendetegnes ved konstruktiv feedbackkultur, kollegial vej ledning og et fokus på målrettet træning. En vellykket transition sikres gennem opmærksomhed og nysgerrighed i forhold til både den nyuddannede og den organisation, vedkommende er ved at blive en legitim del af. Transitionen sikres i kraft af et fokus på relationer, kompetencer og værdier. Dette kan med fordel for maliseres til et postgraduat læringsforløb for nyuddannede tand læger. Den nuværende danske lovgivning specificerer i højere grad længden af træning end indholdet af læring. Eksempelvis skal den nyuddannede tandlæge for at opnå ret til selvstændigt virke have gennemført minimum 12 måneders praktisk oplæring (1.440 timer) i en såkaldt underordnet stilling, dvs. i en stilling hos en tandlæge, der har tilladelse til selvstændigt virke. Oplæ ringen tager form af flere ansættelser, hver af mindst tre måne ders varighed, svarende til 360 timer, og der stilles krav om, at oplæringen gennemføres i henholdsvis børne- og ungdomstand pleje og voksentandpleje. Oplæringen kan dokumenteres i kom petencekort og logbøger og betroede professionelle aktiviteter. Den nyuddannedes arbejde, herunder hvilke kliniske behand

Hvordan kunne et etårigt uddannelsesprogram for tandlæger se ud, hvis det byggede på KBU-lignende principper?

Uddannelsesansvarlig tandlæge

Den nyuddannede har en mere erfaren uddannelsesansvarlig tand lægekollega som vejleder. Denne person fungerer som vejleder gen nem hele det etårige forløb. Andre kolleger i klinikken kan også indgå i vejledning af den nyuddannede.

Introduktionssamtale

Der aftales en introduktionssamtale (inden for de første to uger) med deltagelse af den nyuddannede og den primære vejleder, hvor uddannelsesplan og specifikke læringsmål aftales, og hvor løbende evalueringsmøder planlægges.

Uddannelsesplan

Til introduktionssamtalen udarbejdes en uddannelsesplan. Ud dannelsesplanen fokuserer på den nyuddannedes behov og på den kontinuerlige evaluering af den nyuddannedes erhvervelse af kompetencer. Planen er således et planlægningsredskab, der sikrer progression i den nyuddannedes læring. Evalueringsmøder (ca. 30 minutters varighed) er i udgangspunktet månedlige. Mødekadence, varighed og indhold justeres efter behov.

Vejlederen

Vejlederen har ansvar for at evaluere den nyuddannedes erhver velse af kompetencer. Kompetencerne opnås i den daglige kliniske praksis, og de vurderes løbende med inddragelse af alle relevante fagpersoner på klinikken, dvs. ud over tandlægekollega fx også klinikassistent. På evalueringsmøder drøftes den nyuddannedes kompetencer jf. de i uddannelsesplanen beskrevne mål.

Tabel 5. Klinisk basisuddannelse for tandlæger.

Table 5. First year residency training for dentists.

linger vedkommende har udført selvstændigt, er ikke omfattet af dokumentationskravet.

I udvikling af nyuddannede tandlægers postgraduate lærings forløb kan der hentes inspiration fra lægeprofessionen, hvor der opereres med arbejdspladslæringsforløb, der både er mere for maliserede og indholdsfokuserede, end det gør sig gældende in den for tandlægens felt. Lægens og tandlægens arbejdsmarkeder adskiller sig på væsentlige områder, ikke mindst idet nyuddan nede læger primært ansættes i det offentlige sundhedssystem og ofte indgår i systematisk efteruddannelse med procedurer for feedback, herunder hvor og hvem man kan søge støtte hos, hvis man står over for en vanskelig opgave. En stor andel af de nyuddannede tandlæger ansættes på private klinikker, hvor der grundet unikke træk i arbejdskultur og værdifællesskaber er stor forskel på, af hvem, hvornår og hvordan man som nyuddannet tandlæge kan få feedback og støtte. I det følgende eksempel vil vi se på, hvordan tandlægefaget trods forskellen kan hente inspi ration i lægefaget med henblik på kvalificering af den organisa toriske støtte, der tilbydes nyuddannede tandlæger.

Overgangen fra at være studerende til at blive anset for at være en fagligt kompetent tandlæge kan være ganske brat. Der

findes i dag ingen systematiseret overgang, der understøtter de nyuddannede tandlæger, når de starter i praksis, og denne man gel på støtte kan også virke stressende. De studerende får i studiet en bred viden og praktiske kompetencer, som de skal overføre til en ganske anden kontekst, når de kommer ud i praksis, og det gælder både kommunal og privat praksis. De er derfor afhængige af hjælp og støtte til at tilpasse deres viden til de nye forhold. Vi har i Danmark en jus practicandi-ordning, der tilsiger, at nyud dannede skal arbejde under en erfaren tandlæge, et år før de får ret til selvstændigt virke. Denne ordning har dog ikke noget syste matiseret fagligt indhold, som fx en beskrivelse af, hvilket ansvar en ”uddannelsestandlæge” har, og hvilke kurser en nyuddannet tandlæge skal tage. En væsentlig faktor, man burde overveje, er indførelsen af en formaliseret jus-ordning, der i struktur kunne minde om nyuddannede lægers turnusordning.

I Danmark ansættes den nyuddannede læge i en etårig kli nisk basisuddannelsesstilling (KBU) i det offentlige sundheds væsen. Uddannelsen består af to oplæringsforløb, inden for henholdsvis det akutte og det kroniske område, hver af seks måneders varighed. Den kliniske basisuddannelse gennemfø res i forhold til velbeskrevne faglige læringsmål, rammer for faglig vejledning og dokumentationskrav. Den nyuddannede tandlæges jus-forløb er mindre formaliseret i forhold til fagligt indhold og dokumentation. Trods denne forskel kan tandlæge faget skele til lægernes basisuddannelse, når tandlægers post graduate uddannelse skal revideres i retning af bedre tilrette lagte videreuddannelsesforløb.

KONKLUSION

En vellykket transition beror på en myriade af komplekse fakto rer, der vanskeligt lader sig adskille fra betingelser for arbejds pladslæring. Både den nyuddannede tandlæge, der befinder sig i overgangen, og dennes arbejdsgiver har ansvaret for overgangen. De relevante aktører, når vi taler vellykket transition og organi satorisk støtte, er undervisere på tandlægeuddannelsen, studie ledere, administratorer, tandlæger, Tandlægeforeningen samt politiske beslutningstagere. Det er vigtigt, at den nyuddannede tandlæge trygt kan indgå i dialogen med fagfæller om kompe tencer, læring, faglige udfordringer, fremtidig karriere etc., og alle de nævnte aktører har et ansvar for, at den vellykkede tran sition sker.

Nyuddannede tandlæger vil stå over for flere dilemmaer knyt tet til snævre odontologiske problemstillinger såvel som mere overordnede problemstillinger vedrørende etik og kvalitet. Den vellykkede transition, hvor den nyuddannede tandlæge, insiste rende på at lære og at udvikle sin faglighed, bevæger sig ind i et fagligt og kollegialt fællesskab og skridt for skridt, udfordring for udfordring, undergår en transformation som professionel. Gennem denne proces udvikler tandlægen sine kompetencer i forhold til at lære og til at vurdere og håndtere sin egen læring og faglige udvikling på arbejdspladsen. Den nyuddannede til egner sig kompetencer, der er vigtige for at foretage kliniske vurderinger og indgå i faglige dialoger og sikre bedst mulig patientbehandling. Den nyuddannede kan få de vigtigste læ ringsressourcer og redskaber til at håndtere de dilemmaer, som transitionen til tandlægepraksis rummer.

ABSTRACT (ENGLISH)

THE DENTIST’S TRANSITION: NEW GRADUATES’ LEARNING IN THE TRABSITION TO PRACTICE

Dentists’ learning in the transition from dental school and university education to dental practice is essential for their job satisfaction and skills development. Everyday life as a new graduate requires a higher degree of autonomy and productivity while the dental student receives continuous supervision and feedback on tasks and treatments at den tal school. In this article, we review research on learning

factors that influence dental students’ successful transition to practice. We draw from both learning psychology as well as health and organisational research. Specifically, we fo cus on how dentists can experience a positive transition to their first job. This will highlight the importance of workplace learning including support for learning culture, feedback, peer guidance, and deliberate practice. We briefly discuss the possibility of developing a formalised training program for newly graduated dentists.

LITTERATUR

1. Wilson NHF, Christensen GJ, Cheung SW et al. Contempo rary dental practice in the UK: aspects of direct restorations, dontics and bleaching. Br Dent J 2004;197:753-6; discussion 747.

2. Hager P, Hodkinson P. Moving beyond the metaphor of trans fer of learning. Br Educ Res J 2009;35:619-38.

3. Westerman M, Teunissen PW. Transitions in medical education. In: Walsh K, ed., Oxford textbook of medical education. Oxford, UK: Oxford University Press, 2013;37281.

4. Monrouxe LV, Grundy L, Mann M et al. How prepared are UK medi cal graduates for practice? A rapid review of the literature 20092014. BMJ open 2017;7:e013656.

5. Duchscher JEB. Transition shock: The initial stage of role adaptation for newly graduated registered nurses. J Adv Nurs 2009;65:110313.

6. Duclos-Miller PA. Successful grad uate nurse transition: Meeting the challenge. Nurse Lead 2011;9:249.

7. Leadbeatter D, Peck C. Are dental students ready for supercomplex dental practice? Eur J Dent Educ 2018;22:e116-21.

8. Tweed MJ, Bagg W, Child S et al. How the trainee intern (TI) year can ease the transition from undergraduate education to postgraduate practice. N Z Med J 2010;123:81-91.

9. Edmondson AC. Learning from failure in health care: frequent opportunities, pervasive barri ers. BMJ Qual Saf 2004;13(Supp 2):ii3-ii9.

10. Weinzimmer LG, Esken CA. Learning from mistakes: How mistake tolerance positively af fects organizational learning and performance. J Appl Behav Sci 2017;53:322-48.

11. Hoyle DA, Ryan PM, Hand JS et al. Retaining new dentists in Iowa: a role for dental schools in facilitat ing graduates’ connections to prac tice opportunities in underserved areas. J Dent Educ 2014;78:512-9.

12. Crommelinck M, Anse el F. Un derstanding and encouraging feedback-seeking behaviour: a literature review. Med Educ 2013;47:232-41.

13. Ericsson A, Pool R. Peak: Secrets from the new science of expertise. Boston, MA: Houghton Mifflin Harcourt, 2016.

14. Hattie J, Timperley H. The pow er of feedback. Rev Educ Res 2007;77:81-112.

15. Subramanian J, Anderson VR, Morgaine KC et al. Effective and ineffective supervision in post graduate dental education: a qualitative study. Eur J Den Educ 2013;17:e142-50.

16. Cooperrider D, Srivastva S. Appre ciative inquiry in organizational life. In: Woodman R, Pasmore W, eds. Research in organiza tional change and development, Vol. 1. Greenwich, CT: JAI Press, 1987;129-69.

17. Kotter JP. Leading change. Boston, Massachusetts: Harvard Business Review Press, 2012.

18. Wagner CA, Smith Jr JP. Peer su pervision: Toward more effective training. Couns Educ Supervis 1979;18:288-93.

19. Musaeus P. The transition to inde pendent practice. In: Textbook of endodontology. Bjørndal L, Kirke vang LL. Whitworth J, eds. Oxford: Wiley-Blackwell, 2018;451-62.

20. Ericsson KA, Krampe RT, TeschRömer C. The role of deliberate practice in the acquisition of ex pert performance. Psychol Rev 1993;100:363-406.

ABSTRACT

Korrekt diagnose, god beslutningstagning og op timal patientbehandling kræver kritisk tænkning. Det er derfor nødvendigt for tandlægestuderende at opbygge kompetencer inden for videnskabelig tænkning, kritisk tænkning og refleksion, således kommende tandlæger er klædt på til den dagligdag og de krav, som venter dem i fremtiden. Denne arti kel omhandler tandlægestuderendes læring af kritisk refleksion og giver et kort indblik i forskningslitte raturen og tre forskellige undervisningstiltag, som kan tilgodese læring og anvendelse af refleksion: Logbog, selvevaluering og struktureret refleksion. Desuden gives eksempler på almindelige kognitive fejlslutninger, som kan undgås via kritisk tænkning, og som har betydning for god beslutningstagning.

Kritisk tænkning og refleksion i uddannelse og tandlægeprofession

EMILIE LETH RASMUSSEN, cand.odont., ph.d.-studerende, Centre for Educational Development, Aarhus Universitet

PETER MUSAEUS, lektor, ph.d., cand.psych., Centre for Educational Development, Aarhus Universitet

Accepteret til publikation den 23. august 2022 Tandlægebladet 2022;126:924-8

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter:

EMILIE LETH RASMUSSEN emilie.leth@au.dk

EN TANDLÆGE SKAL KUNNE TRÆFFE KLINISKE BESLUTNINGER (1,2). Det kræver, at tandlægen kan udarbejde relevante behandlingsforslag for den enkelte patient, men også at tandlæ gen kan navigere mellem dilemmaer forbun det med kommunikation af behandlingsalter nativer til patienter og håndtere patienter, der ikke ønsker den behandling, der set fra tand lægens synspunkt er mest optimal. Det kræver både videnskabelig tænkning, men også erkendelse og forstå else af tandlægens professionelle identitet (3). For at beherske odontologisk praksis skal en tandlægestuderende under ud dannelsen derfor udvikle kritisk tænkning både som undersø gende aktivitet af faget og som en del af den personlig-faglige udvikling (4).

Kritisk tækning er den første kompetence, som nævnes i den amerikanske tandlægeforenings (ADEA) kompetencebeskrivel se (5). Her defineres kritisk tænkning som tandlægens evne til at vurdere og integrere nye tendenser inden for tandpleje, pro blemløse og vurdere og integrere forskningsresultater med øje for både klinisk ekspertise, patientens værdier og evidensbase ret praksis. Kritisk refleksion kan her defineres som processen, hvor den tandlægestuderende analyserer, sætter spørgsmåls tegn ved og omformulerer en patientoplevelse med henblik på at handle samt lære (6).

Odontologi er en professionsvidenskab, der udvikler sig i takt med ændringer i tandlægeprofessionen, sundhedssystemet og biovidenskaben. Derfor er undervisning og træning i reflek sion vigtigt for at kunne evaluere og bidrage til denne udvikling (7). Kravene til den studerendes kritiske tilegnelse af faget øges i takt med, at der sker udvikling i patientens alder, den behand

EMNEORD Thinking, critical | reflection | decision-making, clinical | education, dental | dentists

lingsmæssige kompleksitet og patientens personlige behov (8). Det kræver kritisk tænkning for at kunne følge med den rivende udvikling af teknologier i odontologi (3). Der stilles krav om tandlægens evne til at kunne tilegne sig kontinuerlig viden gen nem hele sit virke som sundhedsprofessionel (9), så han/hun gennem kritisk tænkning undgår kognitiv bias. Kognitiv bias er en fejl i tænkning, der opstår i tandlægens ræsonnement, når han/hun træffer en beslutning ud fra et mangelfuldt grundlag eller af personlige overbevisninger snarere end logiske.

Evnen til at træffe kliniske beslutninger er en fundamental kompetence i tandlægefaget og involverer flere forskellige ele menter, herunder evnen til at vurdere de faktuelle oplysninger, som er tilgængelige fra interaktionen med patienten: anam nese, klinisk undersøgelse og eventuelle kliniske tests i sam spil med tandlægens faglige viden (9). Kritisk tænkning er en nødvendig kompetence for at kunne stille de rigtige spørgsmål, træffe beslutninger på et oplyst grundlag og inddrage relevant viden (3). Det er på den lange bane også vigtigt for at kunne udvikle sig og tage ansvar for egen læring efter endt uddan nelse (3). Her kommer refleksion ind i billedet og spiller en helt central rolle for at kunne adaptere til en foranderlig klinisk praksis. Refleksion er en løbende proces, som kan fremme en dybere forståelse af en given situation, og som kan overføre viden og forståelse fra en situation til en anden, specielt hvis disse forskellige situationer minder om hinanden (10). Den refleksive læringsproces tager udgangspunkt i, at den tandlæ gestuderende allerede i studietiden bliver i stand til at iagttage og diagnosticere egne styrker og svagheder (11), og det er på den baggrund derfor centralt at udvikle disse kompetencer for at kunne sikre evnen til livslang læring (12).

BAGGRUND

Flere empiriske studier (3,7,13-15) har argumenteret for, at tandlægestuderende skal lære at reflektere over samspillet med patienter og samfundet i deres daglige virke. Ifølge Boyd et al. (3) tyder noget på, at studerende, som anvender refleksion tid ligt i deres forløb, vil forbedre og tilrette deres patientkommu nikation. Tandlægeuddannelsen indeholder også samfundsba serede elementer som fx klinikophold. Når man efterfølgende beder de studerende om at reflektere over opholdet i et essay, er der indikation for, at dette kan medføre en forbedret kom munikation og selvindsigt (14). Derved finder forfatterne, at et samfundsbaseret element indeholdende en refleksiv del kan bidrage til både professionel og personlig udvikling af betyd ning for patientinddragelse (14).

Den studerende skal udvikle kritisk tænkning i forhold til odontologisk viden, herunder lære at forholde sig kritisk til forskningsresultater og baggrunden for inddragelse af tekno logi og nye materialer (5,16). Den tandlægestuderende skal lære at indsamle og vurdere relevante forskningsdata, definere svære begreber og på et højere plan lege med abstrakte idéer. Kritisk tænkning skal lede til velbegrundede (videnskabeligt og etisk begrundede) konklusioner og behandlingsløsninger (5,17). Det er vigtigt, at fremtidens tandlæger er uddannet med et stærkt akademisk fokus, således at de akademiske metoder kan bidrage i deres fremtidige virke (5).

Den studerende skal lære at tage vare på sin egen udvik ling, lære at passe på sig selv og forstå sig selv som en deltager i praksis med et gryende professionelt ansvar og forventnin ger; kort sagt udvikle en professionel identitet som tandlæge (18,19). For at kunne opnå selvindsigt er det essentielt, at den studerende og senere som tandlæge er i stand til at vurdere sine egne styrker og svagheder (12) og reflektere kritisk over disse for at identificere områder, hvor der er behov for udvik ling som fx efteruddannelse, og for at kende sine begrænsnin ger og erkende nødvendigheden af at henvise en behandling til en specialist på området.

I daglig praksis går der overvejelser forud for enhver be handling. Her vil en evne til kritisk at vurdere og implemen tere faglig viden om diagnostik, behandling og prognose samt viden om egen kompetence bidrage til valg af behandling, in strumenter og materialer være helt essentiel for at opretholde god klinisk praksis før, under og efter behandling:

Før behandling

Forud for behandling vil en tandlæge på baggrund af forudgå ende undersøgelse, patientkooperation og erfaring fra tidlige re situationer træffe beslutning om, i hvilken retning en given behandling skal forløbe, hvad en given patient kan acceptere, hvad er fagligt korrekt, og hvad vil det være muligt at opnå, hvilket materiale er mest egnet, og om der er behov for spar ring med en kollega.

Under behandling

En tandlæges tidligere behandlinger og erfaringer samt reflek sion herfra kan danne grobund for, hvordan en given behand ling udvikler sig. I situationer, hvor der opstår behov for at æn dre en behandlingsvej, overvejes, hvilke tiltag der da er nød vendige.

Efter behandling

Refleksion spiller her en væsentlig rolle, hvor tandlæger ud fra deres faglige grundlag gør sig erfaringer om, hvor det gik godt, hvad kunne være gjort anderledes, hvorfor forløb det, som det gjorde, hvad kan man tage med fra forløbet, og hvad kræver en særlig opmærksomhed fremover.

Dette vil måske oftere ved simple patientforløb ske mere el ler mindre ubevidst, og ved mere komplicerede forløb vil dette ofte ske mere bevidst. Refleksionen kan ske individuelt, men kan også ske på baggrund af refleksion med en klinikassistent og/eller en kollega ved eventuel sparring. Refleksionen kan både foregå strukturelt med fx brug af skemaer eller i en mere fri form for refleksion. Denne refleksion og kritisk tænkning omkring en behandling vil bidrage til, at en tandlæge vil kunne udvikle sine kompetencer livslangt igennem sin karriere ud fra kompetencer tilegnet sig både under uddannelse og også efter følgende opnået gennem erfaringer og udvikling.

Som det fremgår, er der en cirkulær sammenhæng mellem refleksion og aktion, og en øget bevidsthed omkring refleksion vil givetvis kunne påvirke tandlægens daglige virke positivt.

oversigtsartikel

Kognitiv bias (30,31)

Anker-bias

Anker- eller forankringsbias er kendetegnet ved, at man lægger for meget vægt på det første stykke information, man får om et emne. Den opstår fx, når tandlægen stoler for meget på de første oplysninger, han/hun får fra patienten. Hvis tandlægen fx først hæfter sig ved, at patienten klager over øget smerte ved spisning i den sidste uge, overses, at patienten har klaget over stigende smerter i flere år. Ankeret – den første information, som tandlægen modtager – kan uretmæssigt påvirke diagnosen. Forankring er den idé, at vi bruger allerede eksisterende data som referencepunkt for alle efterfølgende data, hvilket kan forvride vores beslutningsprocesser. Hvis man kun ser ældre patienter med behov for visse tandbehandlinger, kan man, når man ser en yngre patient med et yngre tandsæt, overse, at den yngre patient faktisk har et relativt dårligt tandsæt eller en tandstillingsproblematik.

Optimisme-bias

Denne bias er forbundet med en urealistisk optimisme og får personen til at tro, at det er mindre sandsynligt, at vedkommende selv vil opleve en negativ begivenhed. Den kan skyldes tandlægens overvurdering af egne færdigheder eller talent – altså en ubegrundet selvtillid. Optimisme-bias er karakteriseret ved, at tandlægen overvurderer sandsynligheden for at opleve positive begivenheder og undervurderer sandsynligheden for at opleve negative begivenheder. Den er defineret ved forskellen mellem en persons forventninger og det faktiske resultat. Det betyder, at hvis forventningerne er bedre end virkeligheden, er der tale om en optimistisk bias; hvis virkeligheden er bedre end forventningerne, er der tale om en pessimistisk bias. Forskningen viser, at størstedelen af befolkningen (ca. 80 %) har en optimistisk bias. Det kan være en farlig bias, og almindelig manifestation af overtillid omfatter illusionen om kontrol, timingoptimisme og ønskværdighedseffekten (troen på, at noget vil ske, fordi man ønsker det). Her er risikoen, at en tandlæge vil udføre en behandling, som tandlægen ikke har den rette kompetence til. Her er evnen til kritisk tænkning om egne evner derfor yderst vigtig.

Gruppetænknings-bias

Ønsket om harmoni i en gruppe kan føre til dårlige beslutninger. Det er veldokumenteret i alle menneskelige sammenhænge (lige fra sundhedsfaglige teams til politiske partier), at mennesker, som er sammen i en gruppe, søger konsensus. Det kan skabe en tendens blandt gruppens medlemmer til at være enige for enhver pris. Dette får gruppen til at minimere holdningsuenighed, personlige konflikter etc. og nå frem til en konsensusbeslutning uden kritisk diskussion. Gruppetænknings-bias kan forstås som en flokdyrsmentalitet. Hvis tandlægen blindt – altså via sit sociale instinkt ubevidst – kopierer andres holdninger, nedtoner kritik og følger, hvad andre kollegaer vælger at gøre, kan det føre til fejl. Når tandlægen gør dette, bliver vedkommende måske påvirket af en positiv følelse af at høre til (høre til klinikken, faget, professionen) snarere end at gå imod kollegaer, som respekteres. Det hæmmer tandlægens kritiske stillingtagen og gør den kliniske vurdering – om tandlægen kan stå inde for det givne valg af fx materiale – potentielt problematisk.

Indramnings-bias

Indramningsbias eller bare ”framing” sker, når tandlægen træffer en beslutning på grund af den måde, hvorpå oplysningerne præsenteres i stedet for blot at basere sig på fakta. Med andre ord, hvis nogen ser de samme fakta præsenteret på en anden måde, vil de sandsynligvis komme til en anden konklusion om oplysningerne. Denne kognitive bias opstår, når tandlægens beslutninger bliver påvirket, afhængigt af hvordan information præsenteres gennem forskellige formuleringer eller fremhævelser af patienten eller information om behandling. Et eksempel kunne være et præparat, hvorpå der står: ”90 % af alle bakterier dør ved behandling med dette produkt” versus: ”10 % af bakterierne er upåvirket af dette produkt”.

Aktualitets-bias

Denne er tidsmæssigt betinget og forklarer det fænomen, at det er nemmere at huske noget, der er sket for nylig end at huske noget, der er sket for et stykke tid siden. Denne bias kan have en negativ indvirkning på tandlægen, som undlader at se på det større patientbillede eller kommer til at fokusere kun på det aktuelle, som patienten fortæller, snarere end hele sygdomsforløbet. Aktualitets-bias kan også påvirke læring for den nyuddannede tandlæge i klinikken, hvis klinikchefen begår denne kognitive fejl. Altså hvis den yngre tandlæge lige har begået en fejl, men hvis den generelle præstation er god, kan chefen komme til at fokusere på den aktuelle fejl uden at sætte den i det rette perspektiv i forhold til den samlede arbejdspræstation.

HVORDAN INDDRAGES KRITISK TÆNKNING OG REFLEKSION I KLINISK VIRKE OG UNDERVISNING?

For at kunne klæde tandlægestuderende på til at anvende kritisk refleksion og tænkning i deres daglige virke kræver det undervis ning i disse kompetencer. Forskning peger på, at træning i reflek sion kan have betydning for studerendes udvikling og forbedring af kompetencer som evnen til klinisk vurdering (20). Man kan

træne denne refleksion på forskellige måder. Fx kan de studeren des refleksion af tilgængelig patientinformation blive stimuleret via forskellige refleksionsværktøjer, herunder struktureret reflek sion (20). Nedenfor følger en kort præsentation af undervisnings tiltag, som kan øge refleksion i klinisk praksis både under og ef ter uddannelse. Hvilken type af refleksion, som er bedst egnet, afhænger af, hvad og hvornår den givne refleksion indtræder.

Logbog

En måde at integrere refleksion på er at lade de studerende udfylde en refleksionslogbog efter hvert patientforløb (21). En anden måde, det kan foregå på, er at lade de studerende reflektere og bedømme deres egen præstation fx en gang om ugen i en logbog (22). Sådan en logbog kan indeholde spørgs mål som: Hvad gik godt, hvad gik mindre godt, hvad tager du med fra dette patientforløb, hvad vil du gøre anderledes næste gang, hvad var svært, og hvor var det nødvendigt at tilegne sig yderligere viden?

Woldt et al. (23) har undersøgt refleksiv skrivning og forbed ring af kritisk tænkning og læring. De fandt en indikation af, at refleksiv skrivning kan være fordelagtigt i udviklingen af kritisk tænkning og kompetencer, og at evnen til at reflektere og tænke kritisk kan skabe en nøjagtig selvevaluering af viden og klini ske kompetencer, som kan bruges i daglig klinisk praksis (23).

Selvevaluering

Refleksion er afgørende for at give de studerende mulighed for at bevæge sig langs læringskontinuummet (24). Ifølge Ericsson (25) kan de studerende via selvrefleksion og selvevaluering ud vikle kompetence og gøre fremskridt hen imod at blive bevidst kompetente. Refleksiv dømmekraft under patientbehandling gør det muligt for den bevidst kompetente behandler at være mindre afhængig af underviserens input og mere afhængig af egne evner til klinisk beslutningstagning (26). Derfor er det vigtigt, at undervisere baserer feedback på observation og ik ke på slutninger, og at de engagerer de studerende i en række tænkeaktiviteter, der fremmer selvrefleksion. Selvevaluering spiller ligeledes en vigtig rolle i refleksion og kritisk tænkning ud fra det synspunkt, at det er en grundlæggende evne at være i stand til at bedømme egen styrke og svagheder for at kunne agere bedst muligt i den daglige kliniske praksis (11). Der er udviklet selvevalueringsskemaer til mange specifikke fag (fx de fleste sundhedsfag), og på et mere genetisk plan kan det ske via samtaler med undervisere.

Struktureret refleksion

En anden måde at lære evne til refleksion er ved at benytte struktureret refleksion. Dette kan udformes ved, at den stude rende fx i opgaveløsningen med at stille en diagnose efterføl gende bliver spurgt til at begrunde den valgte diagnose, hvilke andre differentialdiagnoser der er mest sandsynlige, og hvilke andre differentialdiagnoser, der kan overvejes (27). Dette kan udformes både mundtligt og skriftligt, men idéen er, at den studerende bliver stillet over for nogle helt konkrete spørgs mål, som strukturerer den vej, refleksionen skal forløbe i (27). Derved vil den studerende træne evnen til at inddrage over vejelser forud for fx valg af behandling eller materiale. Når man anvender struktureret refleksion, skal man dog have det i tankerne, at man guider den studerende i en given retning, og man derved vil gå glip af en mere fri refleksion over en gi ven opgave (7,28,29).

klinisk relevans

Tandlæger anvender kritisk tænkning, når de foretager pa tientundersøgelser, analyserer patientdata og træffer beslut ninger om behandlingsforløb. Kritisk tænkning er tæt forbun det med naturvidenskabelig tænkning og metode samt evnen til at undgå kognitiv bias, altså tankemæssige fejlslutninger. Moderne tandlægepraksis stiller store krav til, at tandlægen kritisk kan evaluere sin tænkning samt kliniske beslutninger. Det stiller krav til en tidssvarende undervisning på tandlæ gestudiet, der kan udvikle tandlægestuderende, som kan re flektere og tænke kritisk over patientforløb, videnskabelig viden samt egen identitet.

Det er vigtigt, at refleksion følges op af feedback fra en men tor, underviser eller kollega for at opnå størst muligt udbytte på både kort og lang sigt (29). Samtidig kan det være fordelagtigt, at den studerende er udsat for guidet refleksion for at få størst muligt udbytte/læring (28).

Kritisk tænkning er nødvendigt for at undgå de almindeli ge former for kognitiv bias i klinisk beslutningstagen (30-32). I Tabel 1 ses forskellige former for kognitiv bias.

KONKLUSION

Kritisk tænkning er en fundamental kompetence, som enhver tandlæge bør udvikle kontinuerligt. Kritisk tænkning er vigtig for både patient, tandlæge og samfundet. Tandlægen opbyg ger en identitet som del af et vigtigt fagligt tandlægefællesskab, men må ikke udvikle gruppetænknings-bias. Kritisk tænkning gør det muligt for tandlægen at tage patientens perspektiv –ikke fokusere uforholdsmæssigt på patientens forskellige in formative formuleringer (indramningsbias) eller på det, som lige er sket (aktualitetsbias) – for at nå frem til den optimale be handling. Kritisk tænkning handler om evnen til at opnå større selvindsigt og selvtillid og derved evnen til realistisk at vurdere egne evner uden optimisme-bias. Ud fra et samfundsperspektiv vil samfundet drage nytte af kritisk tænkning ved den generelle tandsundhed, færre sygedage for patienter og færre problemer med stressramte og udbrændte tandlæger.

Kritisk tænkning er en vigtig, men kompliceret proces, der begynder under uddannelsen til tandlæge. Succesrig kritisk tænkning er betinget af en række processer, hvor blandt andet den studerendes motivation for at tænke kritisk og reflektere samt feedback/opfølgning på refleksion spiller ind i denne læ ring. Det er der ingen simpel teknik til, men en langvarig pro ces og erkendelse af nødvendigheden af refleksion udgør et solidt grundlag.

ABSTRACT (ENGLISH)

CRITICAL THINKING AND REFLECTION IN EDUCATION AND DENTAL PROFESSION

Correct diagnosis, reasonable decision-making and there fore good patient care require the ability of the dentist to think critically. It is therefore necessary for dental students to build competencies in scientific thinking, critical thinking and reflection so that future dentists are equipped for the daily life and demands that await them in the future. This ar

ticle addresses dental students' learning of critical reflection, and provides a brief insight into the research literature and three different teaching approaches that can accommodate the learning and application of reflection: logbook, self-eval uation and structured reflection. In addition, examples are given of common types of cognitive bias that can be avoided through critical thinking and that have implications for good decision-making.

LITTERATUR

1. Khatami S, MacEntee MI, Loftus S. Clinical reasoning in dentistry. In: Higgs J, Jones MA, Loftus S et al, eds. Clinical reasoning in the health professions. 3rd ed. Edin burgh: Elsevier, Churchill Living stone, 2008;257-64.

2. Khatami S, MacEntee MI, Pratt DD et al. Clinical reasoning in dentistry: a conceptual framework for dental education. J Dent Educ 2012;76:1116-28.

3. Boyd LD. Reflections on clinical practice by first‐year dental stu dents: A qualitative study. J Dent Educ 2002;66:710-20.

4. Schwartz RS, Crawford BA. Authentic scientific inquiry as context for teaching nature of sci ence: Identifying critical element. In: Flick LB, Lederman NG, eds. Scientific inquiry and nature of science: Implications for teaching, learning, and teacher education. Dordrecht: Springer Netherlands, 2006; 331-55.

5. ADEA. Competencies for the new general dentist. J Dental Educ 2017;81:844-7.

6. Mezirow J. Fostering critical re flection in adulthood: a guide to transformative and emancipatory learning. San Francisco, Calif: Jossey-Bass Publishers,1990.

7. Strauss R, Mofidi M, Sandler ES et al. Reflective learning in com munity‐based dental education. J Dental Educ 2003;67:1234-42.

8. Scully C, Ettinger RL. The influ ence of systemic diseases on oral health care in older adults. J Am Dent Assoc 2007;138:S7-14.

9. Mann K, Gordon J, MacLeod A. Reflection and reflective practice in health professions education: a systematic review. Adv Health Sci Educ Theory Pract 2009;14:595621.

10. Killion JP, Todnem GR. A process for personal theory building. Edu cational leadership: Association for Supervision and Curriculum Development; National Education Association, Dept. of Supervision and Curriculum Development, 1991;14.

11. Wetmore AO, Boyd LD, Bowen DM et al. Reflective blogs in clinical ed ucation to promote critical think ing in dental hygiene students. J Dent Educ 2010;74:1337-50.

12. Curtis DA, Lind SL, Dellinges M et al. Dental students' self-assess ment of preclinical examinations. J Dental Educ 2008;72:265-77.

13. Bush H, Bissell V. The evaluation of an approach to reflective learn ing in the undergraduate dental curriculum. Eur J Dent Educ 2008;12:103-10.

14. Mofidi M, Strauss R, Pitner LL et al. Dental students' reflections on their community-based experi ences: the use of critical incidents. J Dent Educ 2003;67:515-23.

15. Yoder KM. A framework for ser vice‐learning in dental education. J Dental Educ 2006;70:115-23.

16. Chambers DW. Lessons from stu dents in a critical thinking course: A case for the third pedagogy. J Dent Educ 2009;73:65-82.

17. Everett AC, Anderson OS, Wright MC et al. Longitudinal assessment of critical thinking skills across a dental curriculum. J Dent Educ 2018;82:921-8.

18. Mattheos N, Christersson C, Hög ström M et al, eds. Multidiscipli nary development of professional identity through a problem based learning curriculum. Eur J Dent Educ 2008;12:122.

19. Öcek ZA, Vatansever K. Percep tions of Turkish dentists of their professional identity in a marketoriented system. Int J Health Serv 2014;44:593-613.

20. Mamede S, Schmidt HG, Penaforte JC. Effects of reflective practice on the accuracy of medical diagnoses. Med Educ 2008;42:468-75.

21. Dahllöf G, Tsilingaridis G, Hind beck H. A logbook for continuous self-assessment during 1 year in paediatric dentistry. Eur J Paediatr Dent 2004;5:163-9.

22. Puranen A. Reflective practices in medical education: Lessons from a pilot project with a reflective log book in an emergency medicine course. Uppsala Universitet, 2013.

23. Woldt JL, Nenad MW. Reflective writing in dental education to im prove critical thinking and learn ing: A systematic review. J Dent Educ 2021;85:778-85.

24. Mould MR, Bray KK, Gadbury‐Amyot CC. Student self‐assess ment in dental hygiene education: A cornerstone of critical thinking and problem‐solving. J Dent Educ 2011;75:1061-72.

25. Ericsson KA. Deliberate practice and the acquisition and main tenance of expert performance in medicine and related do mains. Acad Med 2004;79 (Supp 10):S70-81.

26. Mamede S, Schmidt HG, Rikers RMJP et al. Breaking down au tomaticity: case ambiguity and the shift to reflective approaches in clinical reasoning. Med Educ 2007;41:1185-92.

27. Mamede S, van Gog T, Sampaio AM et al. How can students' diag nostic competence benefit most from practice with clinical cases? The effects of structured reflection on future diagnosis of the same and novel diseases. Acad Med 2014;89:121-7.

28. Sandars J. The use of reflection in medical education: AMEE Guide No. 44. Med Teach 2009;31:68595.

29. Aronson L. Twelve tips for teach ing reflection at all levels of medical education. Med Teach 2011;33:200-5.

30. Saposnik G, Redelmeier D, Ruff CC et al. Cognitive biases associated with medical decisions: a system atic review. BMC Med Inform De cis Mak 2016;16:138.

31. Ehrlinger J, Readinger WO, Kim B. Decision-making and cognitive biases. In: Friedman HS, ed. Ency clopedia of mental health. 2nd ed. Philadelphia: Elsevier, 2015;5-12.

32. Sharot T. The optimism bias. Curr Biol 2011;21:R941-5.

ABSTRACT

VIRTUEL VIRKELIGHED I TANDLÆGEUDDANNELSEN

Træning i patientkommunikation, manuelle fær digheder, præcisionsarbejde, taktilitet og rumlig forståelse er fortsat essentielle elementer i tand lægeuddannelsen, men metoderne og de tekniske hjælpemidler, som er tilgængelige for undervis ningsformål, forandres løbende. Digitale lærings midler, som fx simulering ved hjælp af virtuel virkelighed (Virtual Reality simulators, VRS), er højaktuelle. Artiklen giver en oversigt over VRS i forbindelse med odontologisk uddannelse og ud styrets pædagogiske muligheder og begrænsninger. VRS fremstår som et godt supplement til den eksi sterende undervisning, hvis implementeringen sker på en måde, så det ikke opleves som en yderligere belastning i et allerede tætpakket undervisnings program. Der er dags dato ingen enheder, som fuldt ud kan erstatte al sædvanlig fysisk færdig hedstræning, men området er i hastig udvikling. Vi kan forvente at se mere komplette VRS-enheder for odontologisk undervisning i relativt nær fremtid. Indføring af simulatortræning tidligt i studieforløbet vil udvikle studenternes manuelle og kliniske fær digheder før starten på den praktisk-kliniske del og dermed give forbedret patientsikkerhed og mindre stress for de studerende i overgangsfasen.

Virtuel virkelighed i tandlægeuddannelsen

MARIT ØILO, professor, ph.d., institutt for klinisk odontologi, det medisinske fakultet, universitetet i bergen, norge

NILS ROAR GJERDET, professor emeritus, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Det medisinske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge

Accepteret til publikation den 29. august 2022

Tandlægebladet 2022;126:930-7

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MARIT ØILO marit.oilo@uib.no

DE ODONTOLOGISKE UDDANNELSER under går forandringer verden over. Vi står i en digitaliseringsrevolution, som for alvor tog fart på grund af COVID-19-pandemi en; men forandringerne begyndte meget tidligere (1). Moderne teknologi har åbnet for mange nye pædagogiske muligheder og alternative undervisningsformer (2-4), fx digitale forelæsninger i aktuel tid (syn kront) eller som videoforelæsninger (asynkront) og fuldt di gitale lærebøger. Hovedfokus i denne artikel er specialiserede simulatorer med digital teknologi, som kan efterligne forskel lige praktisk-kliniske odontologiske procedurer.

Før studenterne kan begynde med klinisk patientbehand ling, har de brug for grundlæggende viden om forskellige in strumenter og manuelle færdigheder i fx præparations- og restaureringsprocedurer samt diagnostik og patientkommu nikation (5,6). Den prækliniske undervisning skal forberede studenterne på en sikker og effektiv patientbehandling ved at træne fingerfærdighed, taktilitet, rumlig forståelse og præcision (5,7,8). Træning i patientkommunikation og journaloptagelse sker ofte ved hjælp af rollespil mellem de studerende, eventu elt med professionelle skuespillere som patienter. Traditionel manuel færdighedstræning i operative procedurer udføres på fysiske fantomhoveder, som kan være mere eller mindre rea listiske, og kræver ofte specialiserede undervisningsfaciliteter med kostbart udstyr og driftsmateriel. Færdighedstræning kan også have uheldige miljøaspekter som fx højt lydniveau eller stort materialeforbrug og dermed meget affald. Specialiserede simulatorer, som benytter virtuel virkelighed (VRS) kan være et hensigtsmæssigt og kompletterende værktøj til at lette over gangen mellem den prækliniske færdighedstræning og starten på patientbehandlingen på en pædagogisk måde (9). Hvorvidt

EMNEORD Virtual reality | patient communication | manual dexterity | dental education

dette bliver mindre kostbart og mere miljøvenligt over tid, er imidlertid usikkert.

SIMULATORUNDERVISNING

Generelt er en simulator et øvelsesværktøj, som skal efterligne reelle opgaver, så man kan opøve nødvendige færdigheder, in den man får de faktiske opgaver og dermed står bedre rustet til at udføre disse korrekt i reelle situationer. Et kendt eksempel er træning for flypiloter i fuldskalasimulatorer, som giver helt realistiske syns- og lydindtryk og i tilgift fysisk tilbagemelding på flyets respons (”cues”) som følge af betjening af flyets in strumenter (”input”). På den måde kan man bl.a. genskabe situationer, som kan være vanskelige at opnå under praktisk flyvning, fx fordi de er risikobehæftede.

Inden for odontologien har fantomhoveder længe været og er fortsat en fundamental komponent i odontologiske uddan nelser verden over (10,11). Moderne simuleringslaboratorier har fantomhoveder, som er ganske realistiske, idet instrumen teringen, herunder vand, luft og sug, ligner en klinisk behand lingsunit. Undervisningsmetoden er afhængig af den enkelte instruktørs tilbagemelding og subjektive tolkning (8). Det kan også være udfordrende at formidle de terapeutiske aspekter bag de forskellige behandlingsprocedurer, fx fyldninger eller kroner, når fantomtænderne er fejlfrie. Avancerede fantomtæn der med caries, defekter eller pulpacavum er typisk for dyre til træning i større skala. Materialekvaliteten er desuden forskel lig fra naturlige tænder. Overgangen til behandling af rigtige tænder med caries, fyldninger og andre defekter kan derfor føles voldsom og gøre studenterne usikre, når de starter med klinisk arbejde (9,12).

VIRTUEL VIRKELIGHED (VIRTUAL REALITY, VR)

Virtuel, eller kunstig, virkelighed er et dataskabt miljø med sanseindtryk, typisk syns- og lydindtryk, som giver en fornem melse af en fysisk virkelighed. Ved hjælp af fx VR-briller og diverse bevægelsessensorer kan der skabes en illusion om, at man bevæger sig rundt i det dataskabte miljø. Denne teknologi er velkendt fra fx spil- og underholdningsbranchen.

VR-teknologi kan anvendes i mange medicinske sammen hænge for at visualisere og træne procedurer på alt fra journal optagelse til komplicerede kirurgiske kikkertoperationer. Den kan også anvendes i kliniske sammenhænge, fx i forbindelse med rehabilitering efter skader og sygdom og eksponeringste rapi i forbindelse med angstbehandling (13,14). Inden for ana tomiundervisningen findes der en række digitale programmer, som kan vise anatomiske strukturer i forskellige forstørrelser og vinkler. Man kan vise sammenhængen mellem forskellige strukturer, fx effekten af muskelkontraktion på ekstremiteter eller i kæbeled. Man kan udføre virtuelle dissektioner, som er reversible i det uendelige. De mest avancerede program mer kan lave anatomiske modeller som hologrammer i 3-d i auditoriet (15).

UDVIDET VIRKELIGHED (AUGMENTED REALITY, AR) AR, også kaldet blandet virkelighed (”mixed reality”), opstår, når dataskabte strukturer blandes med reelle, hvad enten den

reelle verden går ind i et dataskabt miljø eller omvendt. Ved medicinsk anvendelse kan man med AR lægge et tredimensio nelt CT-billede af skeletstrukturen op på en video af patienten her og nu. Dette benyttes fx ved træning i anæstesiteknik eller indsættelse af implantater eller i robotassisterede kirurgiske procedurer (16,17). Metoden benyttes også som et redskab til at lære anatomi og patologi på en mere interaktiv måde end ren VR-visualisering.

Et eksempel inden for odontologien er styret, ”guided”, ind sættelse af tandimplantater, hvor man ser operationsfeltet via gennemsigtige VR-briller med CT-billeder lagt ind over områ det (”overlay”). Instrumenternes position registreres og visua liseres, mens præparationen til implantatet udføres. Sådanne systemer kræver selvsagt, at der foreligger egnede radiologiske data for den aktuelle patient (18).

VR- OG AR-TEKNOLOGI MED HAPTISK RESPONS

Haptisk teknologi vil sige, at man får sanseindtryk gennem fø lesansen via berøringer. De allerfleste VR- og AR-systemer giver ikke haptisk respons, når man fx berører et virtuelt objekt – man får ikke indtryk af konsistens, om det er hårdt eller blødt. Mu lige anvendelser af haptisk teknologi er fx træning i palpation af anatomiske strukturer. Haptiske systemer, som skal opfattes som realistiske, kræver raffinerede sensorer og kraftaktuatorer i mindst tre akser samt hurtig databehandling (19).

Inden for odontologiske procedurer er haptisk respons afgørende for, hvor reelt udstyret opleves. Når man præparerer i en tand, skal man kunne mærke forskel på carieret og sund dentin eller emalje. Man skal mærke en modstand, som svarer til det tryk, man lægger på instrumentet og på

Moderne tandlægeuddannelse

Fig. 1. Færdighedscentret ved Institutt for klinisk odontologi ved Universitetet i Bergen installerede i 2015 som første lærested i Norden fem VRS-enheder (Simo dont). VRS-enhederne benyttes i obligatorisk undervisning i 1.-3. studieår og til eventuel ekstraundervisning i 4.-5. studieår.

Fig. 1. The simulation laboratory at the University of Bergen installed five virtual reality dental simulators in 2015 as the first Nordic dental school (Simodont, Nissin AS). The VRS-units are used for mandatory tasks in the education in the first three years and as a supplement to clinical tasks in the last two years of dental school.

Virtuel virkelighed for odontologisk procedure

A B

Fig. 2. VRS-enhederne (A) kan benyttes til opøvelse af fingerfærdighed og præcision både ved direkte indsyn og ved brug af spejl (B). Der findes en række opgaver med forskellig sværhedsgrad. Den studerende får tilbagemelding på præstationen i form af procentvis præcision og tidsforbrug og kan følge sine egne fremskridt.

Fig. 2. The VRS-units (A) can be used for manual dexterity training both with direct and indirect (mirror) vision (B). There are many different cases at various levels. The students receive immediate feedback on their precision and can monitor their own progression.)

Kursusprogram for færdighedstræning i en virtuel virkelighed

A B C

D E F

Fig. 3. Et kursusprogram for tandlægestuderende, som endnu ikke er begyndt i klinikken, kan se således ud. Nogle fingerfærdighedsopgaver både med direkte indsyn (A) og med spejl (B og C), nogle enkle kliniske opgaver (D og E) samt øvelser i tredimensionel boring (F). Enhederne kan også benyttes til cariesregistrering (se Fig. 5), præpa ration til fyldninger, kroner og broer samt til endodontisk oplukning. Der er realistiske tandmodeller og kæbemodeller for både børn og voksne. Disse opgaver må stort set vurderes individuelt af en lærer; men der er mulighed for, at uddannelsesstedet kan indlægge en idealpræparation.

Fig. 3. A course curriculum for first year dental student can contain both manual dexterity tasks for direct (A) and indirect vision (B and C) as well as simple clinical cases (D and E) and practice in three-dimensional preapration (F). The VRS-units also have possibilites for caries detection, cavity preparation, crown- and bridge preparations and en dodontic treatment. Only the dexterity cases have automatic feedback options. The realistic tooth and jaw models require individual assessment and feedback from teachers.

fodkontrollen (20-22). I disse specialiserede systemer bliver responset sædvanligvis overført til et fysisk håndtag, som vi suelt kan fremstå som et vinkelstykke eller andre instrumenter (Fig. 1 og 2). Ved hjælp af briller, enten simple 3-d-briller eller eventuelt VR-briller, kan man få en tredimensionel opfattelse af arbejdsområdet.

De mest avancerede odontologiske VRS’er har programmer for mange forskellige procedurer og odontologiske instrumen ter, fx virtuelle vinkelstykker, spejle eller sonder. De giver mu lighed for at arbejde både med direkte indsyn og med spejl i tohændige procedurer. Der er også mulighed for at avancere fra enkle præcisionsprocedurer til arbejde i anatomisk korrek te kæber (Fig. 3-5). Studenterne kan få adgang til anamnese, røntgenoptagelser og anden nødvendig information for at løse en opgave i en klinisk relevant situation.

Cariesregistrering og kavitetspræparation i VR

klinisk relevans

Simulering ved hjælp af virtuel virkelighed (Virtual Reality simulators, VRS) er et velegnet læringsværktøj i flere odon tologiske procedurer og kan dermed lette overgangen fra præklinisk til klinisk undervisning.

Simulering i odontologisk undervisning kan forbedre patient sikkerheden ved, at de studerende på forhånd bliver udfor dret i forskellige behandlingssituationer.

Der er i dag ingen VRS-systemer, som kan erstatte alle aspek ter ved præklinisk færdighedstræning, men den hurtige tek nologiske udvikling gør VRS stadigt mere anvendeligt og kli nisk relevant.

Færdigpræpareret kavitet klar til godkendelse af læreren.

Fig. 4. An example of a task for first year students. A. A virtual tooth with occlusal caries. B. the cavity can be explored and the haptic system gives the student a realistic feeling of the difference between healty and decayed tooth substance. C. The case is supplemented with an X-ray where the location and extension of the caries lesion is visible (red ring). D. A cylindical diamond bur in a high-speed turbine drill is used for opening up the cavity. E. A low speed drill with a metal bur is used for caries excava tion. F. Completed task ready for inspection by the teacher.

Fig. 4. Eksempel på en nybegynderopgave. A. En virtuel tand med okklusal caries. B. Carieslæsionen kan sonderes. Haptisk respons sørger for, at forskellen mellem sundt

realistisk.

Modellen er suppleret med en røntgenoptagelse, som viser omfanget af carieslæsionen (rød ring).

A B C

D E F

Bropræparation på VR-model

B

Fig. 5. Model til bropræparation. A. Virtuel model, som mangler +1. B. Studentens grovpræparation til en bro regio 1+ til +2. C. Vurdering af bropræparationen. Sorte pile indikerer, hvor studenten har skadet nabotænderne (røde områder), blå ”pinde” indikerer indskudsretningen (IR) på de præparerede tænder. Det blå gen nemsigtige område viser, hvor meget tandsubstans studenten har fjernet. Hvid pil viser, hvor studenten ikke har fjernet nok.

Fig. 5. Model for fpd-preparation. A. A virtual model missing tooth 21. B. The stu dent’s preparation for an FPD 11-21-22, not finished. C. Evaluation of the prepara tion. Black arrows indicate where the student has damaged the neighboring teeth (red areas). The blue pins indicate direction of insertion (IR) of the prepared teeth. The translucent blue area visualizes the amount of tooth substance that has been removed. The white arrow points to where the preparation is insufficient.

gaver med reelle problemstillinger i samarbejde med motive rede og kompetente instruktører og medstuderende, hvis VRS skal bidrage til tilegnelse af viden (34-37).

Anvendelse af VRS giver fordele med hensyn til objektiv og standardiseret evaluering og tilbagemelding gennem hele ar bejdsprocessen og ikke kun af slutresultatet (38). Opgaverne kan gentages flere gange uden ekstra udgifter, og arbejdsgan gene kan logføres og sammenlignes (8). Endvidere kan man be nytte de objektive mål for præcisionspræparering til at vurdere effekten af forskellige pædagogiske greb og måle fremskridt i lø bet af studiet. Træning via VRS reducerer smitterisiko, støv, støj og affald, i hvert fald lokalt. VRS kan tilrettelægge starten på den prækliniske færdighedstræning på et tidligere tidspunkt i uddannelsesforløbet og tilbyde mulighed for indøvning af klini ske problemstillinger, som på grund af begrænset patientgrund lag ikke er tilgængelige i klinikken. Patientsikkerhed er også et aspekt, idet man kan have opgaver, som af etiske årsager ikke kan udføres i en undervisningssituation, fx træning i, hvordan det opleves at perforere til pulpacavum ved profund caries.

BETÆNKELIGHEDER VED INDFØRELSE AF VRS

Der er dog ingen simulatorer, som i dag fuldt ud kan erstatte al undervisning på fantomhoveder eller andre typer dukker. VRS er som regel specialiseret til én type opgaver, fx parodon tal diagnostik og behandling, implantatindsættelse, analgesi, røntgenoptagelse eller operative procedurer (23-25).

PÆDAGOGISKE ASPEKTER AF VR OG AR I ODONTOLOGISK UDDANNELSE

Pædagogisk forskning i anvendelse af VR og AR i odontologisk og medicinsk uddannelse viser, at denne type af hjælpemidler i undervisning kan give bedre og hurtigere erhvervelse af viden og bedre dybdelæring end mere traditionelle undervisningsme toder (2,3,26,27). Dette skyldes formentlig, at programmerne stimulerer studenterne til at tage mere aktiv del i egen læring, især hvis de også kan tilgås på studenternes egne enheder fx i form af en app. Det er således ikke nødvendigvis VR-enheden i sig selv, som forbedrer læringen, men snarere det forhold, at de studerende har en mere aktiv rolle i egen læring. Anvendelse af VRS i præklinisk færdighedstræning har vist sig at kunne bi drage til effektiv og relevant læring selv med et reduceret antal øvelsestimer (8,28-33). Det giver også mulighed for selvtræ ning uden instruktør eller afsat undervisningstid og kan der med komplettere den sædvanlige undervisning (8). Dette kan være særlig aktuelt for studenter med ekstra opfølgningsbehov (30). Det er væsentligt, at studenterne kan løse autentiske op

Enkelte studier indikerer imidlertid, at studenter og under visere oplever arbejdet med VRS som urealistisk sammen lignet med den kliniske virkelighed, at håndtaget ikke føles rigtigt, og at der mangler et fast fikseringspunkt for hånden (5). Mange savner blødtvævsrespons, som fx blødning ved pul paperforation og skader på gingiva. Flere institutioner oplever også en reserveret holdning til VR fra undervisere, som skal implementere metoden i deres undervisning, samt begrænset vilje til at erstatte eksisterende kursusindhold med nyt (8). Ofte bliver det lagt ud som ekstraopgaver, hvilket forøger de studerendes arbejdsmængde. Betydelige investeringsudgifter, tekniske udfordringer og behov for stadige opgraderinger og kompetenceløft gør, at de fleste institutioner vægrer sig ved denne type investeringer (8). Desuden bliver der måske ikke indkøbt tilstrækkelig mange enheder til, at de kan indgå i den sædvanlige undervisning. På uddannelsessteder rundt om i ver den står der sikkert en del VR-enheder, som blev anskaffet af entusiaster, men som nu samler støv i depoter.

TRENDS OG FREMTIDSUDSIGTER

Mange studerende er positive over for digitale hjælpemidler og e-læringsplatforme i undervisningssammenhæng og ønsker mere digitalisering af undervisningen (39-41). Sandsynligvis bunder dette i vid udstrækning i nyhedens interesse og i, at de er mere fortrolige med digitale læringsresurser end med læ rebøger. Erfaringer fra COVID-19-epidemien tyder på, at stu denterne foretrækker at se en video frem for at læse pensum i en bog (39). Digital didaktik ændrer de fysiske rammer for undervisningen og underviserens rolle i forhold til traditionelle undervisningsformer med forelæsninger og planlagte opgaver (42,43). Anvendelse af VRS vil indebære behov for nytænkning i klinisk og paraklinisk undervisning hos lærerne og i undervis ningsmiljøet. Dette kræver viden og træning samt formel im plementering i læreplaner, så det ikke bliver ”en ekstraopgave” i en ellers traditionel undervisning.

Der er imidlertid nogle forhold ved VRS og e-læring til op øvelse af odontologiske færdigheder, som bør vurderes nøje før implementering (44,45). Hvordan regulerer man indholdet i onlinebaseret materiale? Hvem er ansvarlig for kvaliteten og opfølgningen? Er det sikkert at benytte programmer, som er styret af eksterne aktører? Kan dette øge risikoen for dataan greb og medføre, at man mister kontrol over information til el ler fra de studerende? Kan man koble eksternt styrede enheder på eget intranet, eller skal de være helt afskærmet? Hver enkelt institution må vurdere, hvordan disse faktorer vil påvirke deres valg og muligheder, men forholdene bør også undersøges på generelt grundlag i et globalt perspektiv, hvor information er blevet en handelsvare.

Den teknologiske udvikling vil utvivlsomt gøre simulator træning stadigt mere realistisk og med flere anvendelsesområ der. Inden for simulatorer med haptisk funktion er den specia liserede hardware en kritisk faktor – det er stadig et mekanisk grænsesnit, som er nødvendigt, hvis man skal genspejle takti litet og haptisk funktion generelt. Der findes reelle muligheder for at lægge specifik information ind for en aktuel patient, men dette kræver, at der foreligger relevante data, som det er muligt at hente ind, fx røntgenoptagelser, intraorale 3-d-scanninger, kliniske fotos eller lignende, som det kendes fra VR-styret im plantatindsættelse (Fig. 6).

EKSEMPEL PÅ VRS-IMPLEMENTERING I ODONTOLOGISK GRUNDUDDANNELSE

Ved Institutt for klinisk odontologi ved Universitetet i Bergen har vi fem VRS-enheder for operative procedurer (Simodont, Nissin Dental Products BV, Europe). Disse er gradvis blevet mere og mere implementeret i undervisningen, primært i de tre første studieår. Først får studenterne lov at prøve enkle ma nuelle opgaver som præcisionsboring med direkte indsyn og i spejl. De prøver også at præparere i virtuelle tænder med caries. Disse opgaver indgår i et introduktionskursus kort efter studie start, som giver studenterne indblik i det kliniske tandlægefag. De tandlægestuderende har ellers fælles undervisning med de medicinstuderende hele det første studieår. Det omtalte kursus får særdeles gode tilbagemeldinger fra studenterne, især VRSopgaverne. Studenterne angiver, at det er stærkt motiverende og giver dem et tilhørsforhold til faget, som tidligere studenter har savnet. Siden indførelsen af dette kursus er frafaldet på før ste studieår reduceret fra ca. 25 % til omkring 12 %.

I andet og tredje studieår benyttes VRS’erne i færdighedstræ ningskurserne for direkte og indirekte restaureringer med både præcisionsopgaver og virtuelle kliniske patienttilfælde. Under pandemien blev de også benyttet af studenter med behov for flere kliniske tilfælde i fjerde og femte studieår. Fra 2021 er der i en ny studieplan indført et særligt kursus, der udelukkende indeholder VRS-opgaver, før starten på færdighedstræningen. Tanken er, at de studerende skal oparbejde fingerfærdighed, forståelse for præcision, rumlig forståelse og ergonomisk arbejdsstilling, før de begynder med fantomhoveder på færdighedscentret.

Udviklingen og implementeringen har været drevet af en lille håndfuld entusiaster, og efter syv år opleves VRS-enhe derne nu som en integreret del af færdighedstræningen. De

Prøveboring på reelt casus i VR

Fig. 6. Eksempel på reelle patientdata i en simulator. Det er en digital model fra en intraoral 3-d-scanning, hvor 7- er kippet mesialt ind i mellemrummet efter 6-. Stu denten ønskede at simulere en præparation til bro regio 7- til 5- i VRS-enheden for at se, hvordan præparationen kunne udføres for at opnå fælles indskudsretning på 7- og 5- før patientbehandlingen.

Fig. 6. An example of a real patient case that has been imported to the VRS-unit by a 3D scan. The student plans to make a preparation for a 47-46-45. The tooth 47 has tipped mesially and the student wanted to practice creating a common direction of insertion for tooth 47 and 45 on the VRS before treating the patient.

kunne imidlertid have været udnyttet i langt større grad, især til kliniske tilfælde. Disse erfaringer svarer til de erfaringer, der er gjort ved andre uddannelsessteder med tilsvarende ud styr. Implementeringen er gået relativt langsomt af flere grun de. Studenterne har hele tiden været yderst positive over for VRS-opgaver, men det har været vanskeligt at finde tid ved at fjerne andre obligatoriske opgaver fra pensum. Det, at vi kun har fem enheder, gør, at det er logistisk udfordrende at gennemføre et kursus for mere end 50 studerende. Staben har betragtet VRS-opgaverne mere som et supplement til end som en erstatning for den etablerede undervisning. Kun et få tal af lærerne tog sig tid til at blive fortrolige med udstyret, da det kom, og endnu færre forsøgte at lave egne opgaver eller patienttilfælde, som var tilpasset vores undervisning og pæda gogiske profil. Enkelte fagområder har ikke vist nogen interesse for implementering i deres kurser, selvom der findes yderst eg nede patienttilfælde. Dette illustrerer, at ny teknologi må ind føres organisatorisk koordineret på institutionen.

De tekniske udfordringer med enhederne er stort set blevet løst relativt hurtigt gennem fjernstyring fra producenten, men der har også været behov for udskiftning af komponenter og for opgraderinger. Opgradering og vedligeholdelse er relativt dyrt, men vi har ikke foretaget beregninger på, hvad vi eventuelt har sparet på andet udstyr eller personel. Det er dog et faktum, at en højere gennemførelsesprocent øger fakultetets indtægter.

RESUMÉ

VRS kan være et nyttigt hjælpemiddel og et godt supplement til den eksisterende prækliniske undervisning og med tiden

videnskab

oversigtsartikel

også til den kliniske undervisning. Anvendelse af VRS må ind føres, så det ikke opleves som en ekstrabelastning, hverken for studerende eller undervisere. Det er sikkert mest hensigtsmæs sigt at indføre simulatorerne tidligt i studieforløbet, gerne i det første studieår. VRS kan gøre abstrakt indhold mere levende og visualiseret, og undervisningen kan gøres mere problem- eller

kasuscentreret. Overgangen til klinisk praksis vil blive tryggere både for studenter og patienter. Udfordringerne er blandt andet store udgifter både til investering og drift, begrænsninger i selve teknologien, øget behov for IT-teknologisk kompetence og – ikke mindst – et læringsmiljø, hvor den type teknologi er en naturlig del af aktiviteten.

ABSTRACT (ENGLISH)

VIRTUAL REALITY IN DENTAL EDUCATION

Training of patient communication, manual dexterity, preci sion, tactility and visual-spatial perception is still essential in dental education. The methods and equipment available for dental education is in constant transition. Digital tools such as virtual reality simulators (VRS) are highly relevant in this regard. This paper gives a brief introduction to Virtual Reality as a pedagogical tool with its possibilities and limitations. VRS is a good supplement to existing tuition when the im plementation is not perceived as an extra workload in an

already densely packed curriculum. At present, no dental educational VRS-system can fully substitute all traditional phantom head training. The rapid development in this area indicates that we can expect more comprehensive dental VRS-units in the near future. Early introduction to dental VRS training will augment the students’ progression in manual dexterity and clinical comprehension prior to clinical practice with real patients. This will again increase the patient safety and simultaneously reduce the students’ stress level in the transition from pre-clinical to clinical practice.

LITTERATUR

1. Benavides LMC, Tamayo Arias JA, Arango Serna MD et al. Digital transformation in higher education institutions: A system atic literature review. Sensors 2020;20:3291.

2. Saghiri MA, Vakhnovetsky J, Nad ershahi N. Scoping review of arti ficial intelligence and immersive digital tools in dental education. J Dent Educ 2022;86:736-50.

3. Li Y, Ye H, Ye F et al. The current situation and future prospects of simulators in dental education. J Med Internet Res 2021;23:e23635.

4. Haug D, Kjeseth I, Lægreid T et al. Virtuelle virkelighetssimulatorer som pedagogisk hjelpemiddel i od ontologisk utdanning. Nor Tann laegeforen Tid 2018;128:252-8.

5. Eve EJ, Koo S, Alshihri AA et al. Performance of dental students versus prosthodontics residents on a 3D immersive haptic simulator. J Dent Educ 2014;78:630-7.

6. Luck O, Reitemeier B, Scheuch K. Testing of fine motor skills in dental students. Eur J Dent Educ 2000;4:10-4.

7. Ben-Gal G, Weiss EI, Gafni N et al. Testing manual dexterity using a virtual reality simulator: reliabil ity and validity. Eur J Dent Educ 2013;17:138-42.

8. Gal GB, Weiss EI, Gafni N et al Pre liminary assessment of faculty and student perception of a haptic vir tual reality simulator for training dental manual dexterity. J Dent Educ 2011;75:496-504.

9. Botelho M, Gao X, Bhuyan SY. An analysis of clinical transition stresses experienced by dental students: A qualitative meth ods approach. Eur J Dent Educ 2018;22:e564-72.

10. Fugill M. Defining the purpose of phantom head. Eur J Dent Educ 2013;17:e1-4.

11. Sir Mason D. Oswald Fergus, a pi oneer of simulated dental clinical practice 2006. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: http:// www.historyofdentistry.group/ index_htm_files/2006May2.pdf.

12. Frese C, Wolff D, Saure D et al. Psychosocial impact, perceived stress and learning effect in un dergraduate dental students dur

ing transition from pre-clinical to clinical education. Eur J Dent Educ 2018;22:e555-63.

13. Kelson NK, Ridout B, Steinbeck K et al. The use of virtual reality for managing psychological dis tress in adolescents: Systematic review. Cyberpsychol Behav Soc Netw 2021;24:633-41.

14. Stetz MAJMC, Ries RI, Folen RA. Virtual reality supporting psycho logical health. In: Brahnam S, Jain LC, eds. Advanced computational intelligence paradigms in health care 6 virtual reality in psycho therapy, rehabilitation, and assess ment. Berlin, Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg, 2011;13-29

15. CASE WESTERN RESERVE UNI VERSITY. HoloAnatomy app helps medical students learn anatomy. Youtube 2022. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: https://www.youtube.com/ watch?v=gzUTT1Kygo4.

16. Dhar P, Rocks T, Samarasinghe RM et al. Augmented reality in medical education: students' experiences and learning outcomes. Med Educ Online 2021;26:1953953.

17. Joda T, Gallucci GO, Wismeijer et al. Augmented and virtuel real ity in dental medicine: a system atic review: Comput Biol Med 2019;108:93-100.

18. Kivovics M, Takács A, Pénzes D et al. Accuracy of dental implant placement using augmented real ity-based navigation, static com puter assisted implant surgery, and the free-hand method: An in vitro study. J Dent 2022;119:104070.

19. Escobar-Castillejos D, Noguez J, Neri L et al. A Review of simulators with haptic devices for medical training. J Med Sys 2016;40:104.

20. ENGLISH OXFORD LIVING DIC TIONARY. Haptic: Oxford Dic tionary; 2016. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: https:// en.oxforddictionaries.com/defi nition/haptic.

21. Srinivasan MA. What is Haptics? Geomagic: Geomagic; 201. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: http://www.geomagic.com/ files/7713/4857/8044/what_is_ haptics.pdf.

22. Salisbury K, Conti F, Barbagli F. Haptic rendering: introductory concepts. IEE Comput Graph Appl 2004;24:24-32.

23. VIRTEASY. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: https://vir teasy.com/.

24. NISSIN. Simodont Dental Trainer. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: https://www.simodont dentaltrainer.com/2022.

25. UniSim. World's first haptic & VR dental simulator provides remote training opportunities. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: https://www.healthysimulation. com/30546/vr-dental-simula tion/.

26. Duarte ML, Santos LR, Guimarães Júnior JB et al. Learning anatomy by virtual reality and augmented reality. A scope review. Morpholo gie 2020;104:254-66.

27. Zitzmann NU, Matthisson L, Ohla H et al. Digital undergraduate ed ucation in dentistry: A systematic review. Int J Environ Res Public Health 2020;17:3269.

28. Maggio M, Buchanan J, Berthold P, Gottlieb R. Curriculum changes in preclinical laboratory educa tion with virtual reality-based technology training. J Dent Educ 2005;69:160.

29. LeBlanc VR, Urbankova A, Ha davi F et al. A preliminary study in using virtual reality to train dental students. J Dent Educ 2004;68:378-83.

30. Jasinevicius TR, Landers M, Nel son S et al. An evaluation of two dental simulation systems: virtual reality versus contemporary noncomputer-assisted. J Dent Educ 2004;68:1151-62.

31. Imber S, Shapira G, Gordon M et al. A virtual reality dental simula tor predicts performance in an op erative dentistry manikin course. Eur J Dent Educ 2003;7:160-3.

32. Pohlenz P, Gröbe A, Petersik A et al. Virtual dental surgery as a new educational tool in dental school. J Craniomaxillofac Surg 2010;38:560-4.

33. Thomas G, Johnson L, Dow S et al. The design and testing of a force feedback dental simulator. Com put Methods Programs Biomed 2001;64:53-64.

34. Mølster T, Rydgren T, Gunnerud B et al. Simuleringsteknologi i utdanning – et bidrag til aktiv læring? Høgskolen i Hedmark 12.05.2016.

35. LABSTER. Empowering the next generation of scientists to change the world; 2017. (Set 2015 no vember). Tilgængelig fra: URL: https://www.labster.com/about/.

36. Perry S, Bridges SM, Burrow MF. A review of the use of simulation in dental education. Simul Healthc 2015;10:31-7.

37. OECD. Higher Education To 2030, Volume 2: Globalisation. Paris: Or ganization for Economic Coopera tion and Development, 2009. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: https://cyber.harvard.edu/ communia2010/sites/commu nia2010/images/OECD_2009_ Higher_Education_to_2030_Vol ume_2_Globalisation.pdf.

38. Ziv A, Wolpe PR, Small SD et al. Simulation-based medical educa tion: an ethical imperative. Simul Healthc 2006;1:252-6.

39. Bunæs DF, Øilo M. Fra fysisk til digital undervisning. Odontolo gistudenters opplevelser av "stengt universitet". Nor Tannlegefor Tid 2020;131:988-95.

40. Ren Q, Wang Y, Zheng Q et al. Sur vey of student attitudes towards digital simulation technologies at a dental school in China. Eur J Dent Educ 2016. doi: 10.1111/ eje.12198.

41. Paechter M, Maier B, Macher D. Students’ expectations of, and experiences in e-learning: Their relation to learning achievements and course satisfaction. Comput ers & Education 2010;54:222-9.

42. Imsen G, Eriksson G. Elevens verden: innføring i pedagogisk psykologi. Oslo: TANO, 1991;362.

43. Larsen CS. Hvorfor digital didak tikk? Bærum Kommune; 2017. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: http://digitaldidaktikk. no/refleksjon/detalj/hvorfor.

44. OECD. CERI. Trends shaping education 2016. Set 2016 novem ber). Tilgængelig fra: URL: http:// www.keepeek.com/Digital-AssetManagement/oecd/education/ trends-shaping-education-2016_ trends_edu-2016-en#page107.

45. Yu H, Miao C, Leung C et al. To wards AI-powered personalization in MOOC learning. NPJ Sci Learn 2017;2:15.

ABSTRACT

Undervisningen i oral patologi på tandlægestu diet har som mål, at de studerende skal få indsigt i histopatologien ved de mest normale sygdomme og tilstande, som de vil møde i deres senere kar riere. En sådan kundskab er vigtig for deres forstå else af sygdommenes kliniske manifestationer og deres udvikling. Tidligere er kurset i oral patologi foregået på kursussale udstyret med mikroskop, hvilket har været ressourcekrævende og har givet de studerende begrænset tid til at studere vævssnit tene. En ny teknologi er udviklet, hvor vævssnittene scannes og uploades til digitale platforme, der kan gøres tilgængelige for de studerende, som dermed kan studere vævssnittene i et virtuelt mikroskop. Dette giver øget fleksibilitet for både studerende og undervisere. De studerende kan forberede sig til undervisningen og kan senere studere vævssnittene på egen computer. Integrationen med de kliniske fag gøres enklere, og undervisningsmateriale kan deles mellem institutioner. De scannede vævssnit har en kvalitet, der svarer til et lysmikroskop af høj kvalitet.

EMNEORD

Virtuel mikroskopi i oral patologi på tandlægestudiet

ANNE CHRISTINE JOHANNESSEN, professor, dr.odont., cand.med., Gades laboratorium for patologi, Klinisk institutt 1, Universitetet i Bergen, Norge

GUNNAR WARFVINGE, professor, Sektion 1, Oral biologi & patologi, Odontologiska fakulteten, Malmö universitet, Sverige

JESPER REIBEL, professor emeritus, dr. et lic.odont., Oral Patologi & Medicin, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, Danmark

Accepteret til publikation den 1. marts 2022

Tandlægebladet 2022;126:938-42

ORAL PATOLOGI ER EN AFGRÆNSET DEL AF PATOLOGIFAGET, som omhandler diagnostik af sygdomme i mund og kæber samt spyt kirtler (1). Oral patologi søger at stille en diagnose baseret på et lysmikroskopisk bil lede samt at give en forklaring på, hvordan sygdommen har udviklet sig og eventuelt vil udvikle sig fremover.

Diagnosen er i de fleste tilfælde baseret på en biopsi. Oftest er det tilstrækkeligt med vævssnit farvet med hematoxylin og eosin, men i stadigt flere tilfælde behø ver man supplerende undersøgelser for at få en mere specifik diagnose, for eksempel specialfarvning, immunhistokemiske metoder eller molekylære analyser. Lysmikroskopet er det vig tigste værktøj for en patolog.

UNDERVISNING I ORAL PATOLOGI

Oral patologi er et fag, som ikke kan stå alene. Faget hænger nøje sammen med de kliniske fag oral medicin og oral kirurgi. Hvis det drejer sig om en tilstand i hårdt væv, vil information om det radiologiske udseende også være vigtig. Der bør derfor være et tæt samarbejde mellem undervisere i disse fag, og det bør også afspejles i måden, hvorpå de studerende undervises. Her må klinik, patologi og behandling ses i sammenhæng. At kunne vise histologiske snit sammen med klinik giver de stude rende en bedre forståelse for de biologiske forandringer, som skjuler sig bag et klinisk billede.

En sådan holistisk tilgang kan ofte være vanskelig at opnå, fordi der kræves mikroskop for at give en optimal undervisning i oral patologi. Kurser i mikroskopering er også ressourcekræ

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ANNE CHRISTINE JOHANNESSEN anne.johannessen@uib.no

vende og tager lang tid. Der skal være en kursussal tilgængelig, og der kræves vedligehold af udstyr og vedvarende opgrade ring af vævssnit, som bliver beskadiget. Af denne grund står patologien ofte i stærk konkurrence med andre fag og kan let blive nedprioriteret.

VIRTUELT MIKROSKOP OG UNDERVISNING

Nu er der udviklet teknologi, som åbner for nye muligheder for undervisning i oral patologi, nemlig det virtuelle mikroskop. Dette har gjort patologer uafhængige af almindelige lysmikro skoper, hvilket indebærer, at man kan undervise i en normal undervisningssal. Nu scannes vævssnit med høj opløsning, og dette giver en billedkvalitet svarende til et almindeligt lysmi kroskop. Det scannede vævssnit kan derefter uploades til plat forme, og de studerende får adgang til vævssnittene via links, der yderligere uploades på de studerendes undervisningsplat form, og som kobler dem direkte til det virtuelle mikroskop. Softwaren er cloudbaseret, således at man ikke behøver instal lere noget program, og dermed kan man bruge simpelt digitalt udstyr. Når de studerende åbner linket til det mikroskopiske vævssnit, kan de studere snittet, som om de sidder i en kur sussal med et almindeligt lysmikroskop. De kan zoome ind og ud på vævssnittet og dermed studere snittet med høj forstør relse (Fig. 1 og 2). De kan også afsøge nye områder af snittet, fx ved hjælp af musen eller ved at bruge en finger på skærmen på en tablet.

Selvstudium

Det virtuelle mikroskop giver også mulighed for at annotere vævssnittet. Det vil sige, at man kan indtegne og markere in teressante områder, som er vigtige for diagnosen, samt sætte kommentarer ind. Dermed får de studerende bedre vejledning og forhåbentlig en bedre forståelse for, hvad de ser. De stude rende kan også studere vævssnittene, når som helst de ønsker det på deres egne enheder, både computer, tablet og mobil. Dette giver nye muligheder for mere selvstudium af vævssnit tene og sætter ingen begrænsninger for, hvor mange gange de kan studere et vævssnit.

Digitaliserede vævssnit er taget i brug i undervisningen både i generel og oral patologi ved flere af vores læresteder i Norden og i resten af verden, og ved flere universiteter bruges de også til at studere normal histologi. Det virtuelle mikroskop bedøm mes positivt af studerende i flere undersøgelser (2,3). Medi cin- og tandlægestuderende fandt, at undervisning i histologi og oral patologi med virtuel mikroskopi var en bedre metode sammenlignet med klassisk mikroskopiundervisning (4-6), og de fik bedre eksamensresultat efter undervisning med virtuel mikroskopi (4,6). Der er dog også undersøgelser, som ikke har vist en positiv effekt af undervisning med virtuel mikroskopi (7), og i et studie foretrak halvdelen af studerende at have både virtuelt mikroskop og traditionelle mikroskoper tilgængelige i forbindelse med undervisningen (8). Det ideelle ville nok være, at de studerende kan få adgang til både mikroskop og digitali serede vævssnit, men ved flere af uddannelsesinstitutionerne

Fig. 1. Tandlægestuderende, som studerer et HE-farvet vævssnit fra en leukoplaki ved hjælp af virtuelt mikroskop. Foto: Privat. Fig. 1. Dental student studying a HE stained tissue section from a leukoplakia by using a virtual microscope. Photo: Private.

Skærmbilleder af indscannet snit

Fig.

i Norden er der af de ovennævnte årsager ikke længere kurser, hvor man mikroskoperer vævssnit inden for oral patologi. Di gitaliseringen af vævssnittene er derfor en ny mulighed for at vise histologiske billeder af vævssnit.

Der kan imidlertid være økonomiske hindringer for, at dette kan gennemføres ved enkelte læresteder, herunder i lavind komstlande. Man har brug for udstyr for at scanne vævssnit og også adgang til en digital platform, som kan lagre snittene på en sikker måde. Anvendelse af en database, som giver undervisere adgang til en lang række indscannede filer, kan løse disse pro blemer. En sådan ”virtual microscopy database” er oprettet af American Association of Anatomists, og erfaringerne indikerer en stor global interesse for initiativet (9).

Da pandemien førte til lukning af universiteterne i 2020/2021, blev der behov for at videreudvikle den digi

tale patologiundervisning, således at denne kunne blive en tilstrækkelig erstatning for den traditionelle undervisning med mikroskopikurser, seminarer og forelæsninger. Og si tuationen har vist sig at vare ved, således at dette er blevet en mere veludviklet løsning, som har mange fordele (10,11). Undervisningen er foregået digitalt, men læreren har kun net bruge det virtuelle mikroskop til at fremvise vævssnit, selvom man ikke har kunnet mødes fysisk i en kursussal. Ved Malmö Universitet har de også indspillet korte film: en kort film pr. vævssnit, hvor en lærer beskriver det histologiske bil lede. Dette har vist sig at fungere godt, når der følges op med supplerende seminarer. Meget af det nye undervisningsma teriale i oral patologi, der er udviklet som følge af lukningen af universiteterne, vil også blive brugt fremover, når univer siteterne igen er åbne.

af snit af biopsi af en leukoplaki fra kindslimhinden. A. Det indscannede snit i sin helhed. Biopsien er delt i to dele før fremstilling af snit. Der kan nu zoomes trinløst ind på vævet. B. Zoom, som svarer til boksen i A. C. Zoom, som svarer til boksen i B. D. Største zoom, som svarer til boksen i C. Der kan naturligvis også zoomes ind på andre områder i vævet.

Fig. 2. Scanned H&E stained section of leukoplakia. A. The scanned section. B. Stepless zoom to a magnification corresponding to the box in A. C. Magnification cor responding to the box in B. D. Highest magnification corresponding to the box in C.

A C

B D

DIGITALE SNIT PÅ KONFERENCER

Skandinavisk forening for oral patologi og oralmedicin (SFOPOM) er en forening, hvor en vigtig del af de årlige kon ferencer er at diskutere interessante tilfælde ud fra en klinisk sygehistorie og histologiske vævssnit. Tidligere var organiserin gen af disse møder krævende, eftersom hvert lærested i Norden forud for mødet måtte finde 2-3 tilfælde fra arkivet og fremstille 12 histologiske præparater, der alle var repræsentative for til fældene. Derefter skulle vævssnittene distribueres til hver af de 12 institutioner. De senere år er vævssnittene blevet digita liserede og distribueret elektronisk til deltagerne. Dvs. at kun et repræsentativt snit er nødvendigt. Fremgangsmåden har i udstrakt grad forenklet organiseringen og forbedret kommu nikationen mellem afdelingerne.

DIGITAL PATOLOGI I DIAGNOSTIK

Digital patologi er en teknologi, som enten er indført eller er planlagt indført ved de fleste patologiafdelinger i Norden. For patologer indebærer dette en enklere hverdag, hvor man ikke er afhængig af mikroskop for at udføre sin diagnostik, samt at det åbner for udstrakt samarbejde og hurtig konsultation, ikke bare med kolleger på samme arbejdsplads, men også med kolleger na tionalt og internationalt samt med kirurger og andre klinikker. Dette er også første skridt mod en mere automatiseret diagnostik.

Men fremdeles kan der være behov for mikroskopet. Det di gitale billede har et fast fokus, og det kan indebære, at struktu ren af interesse ikke ligger helt i fokus, hvilket man kan justere i et mikroskop. Dette kan også være et problem ved slibesnit, som er lavet for at bevare emaljen på tænder med fx udviklings forstyrrelser. Disse er tykkere end normale vævssnit. Dette kan løses ved at scanne i flere niveauer, men dette kræver stor digi tal lagringskapacitet og er ikke optimalt i dag.

KONKLUSION

Digital patologi er ny teknologi, som bliver taget i brug både inden for diagnostisk patologi, til konferencer og ikke mindst

klinisk relevans

Oral patologi er tæt knyttet til kliniske fag, særlig oral ki rurgi og oral medicin. Det er vigtigt, at tandlægestuderende får viden om en forandrings histopatologiske udseende og forstår, hvordan dette reflekteres i det kliniske billede og udviklingen af en sygdom.

Digital patologi giver nye muligheder for at integrere pa tologi i klinikken. Et eksempel kan være en patient, som kommer til kontrol, efter at man har taget en biopsi. Man kan da uploade det histopatologiske billede af biopsien og sammenholde det med det kliniske billede og således give de studerende en større forståelse for sammenhængen mellem vævets reaktionsmønster og de forskellige behandlingsme toder og indgreb. Brugen af digital patologi i undervisnin gen vil skabe forudsætninger for, at fremtidens tandlæger får en større forståelse for oral patologi og dermed kan yde en bedre behandling.

Forudsætningen er muligheder for at få scannet vævssnittene med høj kvalitet, og at de studerende har adgang til et sikkert digitalt system, hvor de scannede vævssnit er til gængelige.

i patologiundervisningen. Her åbnes der for en ny tilgang til at studere vævssnit, som kan give nye muligheder:

• de studerende kan få en bedre forståelse for oral patologi

• det er enklere at integrere undervisning med kliniske fag

• undervisningen kan foregå i normale undervisningslokaler uden mikroskop

• øget fleksibilitet for de studerende med muligheder for selv studier og repetition

• undervisningsmateriale kan deles mellem institutioner

• der er bedre muligheder for fjernundervisning

ABSTRACT (ENGLISH)

VIRTUAL MICROSCOPY IN ORAL PATHOLOGY AT DENTAL SCHOOL

Teaching in oral pathology at the dental schools aims to give students insight into the histopathology of the most common diseases and conditions that they will meet later in their ca reer. Such knowledge is important for their understanding of the clinical manifestation of the diseases and their de velopment. Previously, courses in oral pathology have been arranged in special halls, equipped with microscopes, which has been resource-intensive and has given the students lim ited time to study the tissue sections. New technology has

been developed where tissue sections are scanned and up loaded to digital platforms that can be made available to students, who may study the tissue sections as in a virtual microscope, leading to increased flexibility both for students and teachers. Students can prepare for the lectures and can later study the tissue sections on their own computer. The integration with clinical subjects is made easier, and teaching material can be shared between institutions. The scanned tissue sections have a quality compatible with a high quality light microscope.

LITTERATUR

1. Kragelund C, Reibel J, HadlerOlsen ES et al. Scandinavian Fel lowship for Oral Pathology and Oral Medicine: Statement on oral pathology and oral medicine in the European dental curricu lum. J Oral Pathol Med 2010;39: 800-e1.

2. Boyce BF. Whole slide imaging: uses and limitations for surgical pathology and teaching. Biotech Histochem 2015;90:321-30.

3. Lakhtakia R. Virtual microscopy in undergraduate pathology edu cation: An early transformative experience in clinical reasoning. Sultan Qaboos Univ Med J 2021; 21:428-35.

4. Krippendorf BB, Lough J. Com plete and rapid switch from light microscopy to virtual microscopy for teaching medical histology. Anat Rec 2005;285B:19-25.

5. McCready ZR, Jham BC. Dental students' perceptions of the use of digital microscopy as part of an oral pathology curriculum. J Dent Educ 2013;77:1624-8.

6. Fernandes CIR, Bonan RF, Bonan PRF et al. Dental students' per ceptions and performance in use of conventional and virtual mi croscopy in oral pathology. J Dent Educ 2018;82:883-90.

7. Scoville SA, Buskirk TD. Tradi tional and virtual microscopy compared experimentally in a classroom setting. Clin Anat 2007; 20:565-70.

8. Braun MW, Kearns KD. Improved learning efficiency and increased student collaboration through use of virtual microscopy in the teach ing of human pathology. Anat Sci Educ 2008;1:240-6.

9. Lee LMJ, Goldman HM, Hortsch M. The virtual microscopy data base-sharing digital microscope images for research and education. Anat Sci Educ 2018;11:510-5.

10. Tanaka KS, Ramachandran R. Per ceptions of a remote learning pa thology elective for advanced clini cal medical students. Acad Pathol 2021;8:23742895211006846.

11. White MJ, Birkness JE, Salimian KJ et al. Continuing undergradu ate pathology medical education in the coronavirus disease 2019 (COVID-19) global pandemic: The Johns Hopkins Virtual Surgical Pathology Clinical Elective. Arch Pathol Lab Med 2021;145:814-20.

principper:

Sådan forebygger og reducerer du risikoen for mundog tandskader hos cancerpatienter

BEHANDLING AF KRÆFT KAN MEDFØRE ALVORLIGE SENFØLGER i form af skader og sygdomme i mund og tænder hos cancerpatienter. Denne guide giver dig fire principper, du kan støtte dig til i dit kliniske arbejde for at forebygge og reducere risikoen for, at patienter i behandling for cancer får mund- og tandkomplikationer.

UDARBEJDET AF TANDLÆGE, PH.D. LONE FORNER OG FREELANCEJOURNALIST KIM ANDREASEN

Personer, der er eller har været ramt af cancer, må ofte leve med senfølger af sygdom og behand ling i mundhulen. Blandt de hyp pigst forekommende senfølger i mundhulen ved kræftsygdom er mucositis, infektioner, hyposalivation/xerostomi, dysfagi og smagsforstyrrelser.

Korrekt håndtering af de mange poten tielle behandlingsrelaterede orale sen følger kan være en udfordring for perso nale i tandklinikker. Der kan gøres meget for at minimere symptomerne gennem en proaktiv indsats.

Behandlingsmetoder rettet mod orale senfølger af cancer og cancerbehandling er båret af fire hovedprincipper: Vurde ring, pleje, forebyggelse og behandling.

Vurdering

Før cancerbehandling påbegyndes, bør en tandlæge foretage en grundig vurde ring af tænder og mund, hvis senfølger kan forventes. Det vil være hensigts mæssigt at foretage en sialometri med henblik på dokumentation af patien tens spytsekretionshastighed til brug for en eventuel ansøgning om tilskud til tandbehandling. Samtidig tjener sialo metrien som reference ved vurdering af omfanget af senfølger.

Individuel plejeplan

Alle cancerpatienter bør have en indivi duel plejeplan med udgangspunkt i otte punkter:

¾

Ernæringsmæssig screening og valg af mad Alle patienter bør henvi ses til en diætist for grundlæggende ernæringsmæssig screening og råd givning. Visse fødevarer kan beska dige mundslimhinden – fx varm mad og varme væsker samt ru, skarpe og

hårde fødevarer. Da appetitten ofte er nedsat, bør diæten ofte være mere kalorietæt. Det er dog samtidig vigtigt, at den ikke er cariogen.

¾ Fjernelse af plak Afhængigt af status i mundhulen bør forsigtig børstning ud føres to til fire gange om dagen med tandbørste med bløde børstehår. Hvis munden er for øm til at bruge en tand børste, eller hvis patienterne ikke kan åbne munden helt, kan engangsswaps forsigtigt anvendes. Bør dog ikke be tragtes som et alternativ til børstning.

¾ Cariesrisiko og fluor Caries kan ud vikle sig hurtigt og aggressivt hos can cerpatienter. Patienterne kan med fordel bruge en højfluorid tandpa sta med 5.000 ppm fluorid. Disse er receptpligtige. En fluoridlak, der på klinikken påføres lokalt 2-4 gange år ligt, kan desuden hjælpe patienter med at nedsætte deres cariesrisiko.

¾ Tandpleje Det er vigtigt, at der er fokus på den daglige tandpleje, her under brug af tandtråd og/eller interdentalt renhold. Tandtråd og in terdentale hjælpemidler bør anven des særligt forsigtigt for patienter med trombocytopeni eller koagula tionsforstyrrelser samt for patienter, der gennemgår strålebehandling for

hoved- og halscancer. Gennem hele forløbet er en sufficient mundhygiej ne ekstremt vigtig med henblik på at minimere cariesforekomsten.

¾ Tandproteser Dårligt tilpassede pro teser kan forårsage friktion, der giver sår på slimhinden. Proteser bør til passes i fornødent omfang. Proteser skal skylles efter hvert måltid og gø res grundigt rene ved børstning med sæbe og vand mindst to gange dagligt.

¾ Mundskyl Blid skylning med vand, isotonisk saltvandsopløsning (0,9 % NaCl) mindst fire gange dagligt an befales som et minimum for at holde munden ren. Det kan være nødven digt for sundhedspersonalet at udføre/ hjælpe med mundpleje, fx ved skyl ning. Mundskyllevæsker med 0,2 % natriumfluorid kan bruges ved xerosto mi 1-2 gange om dagen som cariespro fylakse.

¾ Alkohol og rygning Alkohol og to bak kan beskadige mundslimhinden. Patienten bør rådgives i at minime re eller undgå brugen af disse. Tilbyd evt. hjælp til rygestop eller alkoholaf vænning.

¾ Tørre læber eller mund Patienter ne skal opretholde tilstrækkeligt væ

FOREBYGGELSE. Behandling af kræft kan medføre alvorlige senfølger i form af skader og sygdomme i mund og tænder hos cancerpatienter. Her ses non-homogen leukoplaki i regio sublingualis.

skeniveau og drikke vand ofte for at holde munden fugtig. Smøremidler som vaseline/hvid paraffin, læbepo made eller læbecreme kan bruges til at fugte læberne. Vandopløselige smøremidler kan anvendes til patien ter, der gennemgår strålebehandling af hoved og hals, samt til dem, der modtager ilt. Det kan hjælpe regel mæssigt at sippe eller spraye vand for at holde mundslimhinden fugtig. Dampindånding eller forstøvere kan hjælpe med at løsne tykke sekreter. Isotoniske saltvandsopløsninger el ler natriumbikarbonatopløsninger kan anvendes.

Forebyggelse af komplikationer

Valg af forebyggelsesstrategi afhænger af den estimerede risiko for komplikati oner og senfølger. Risikoklassificeringen er afhængig af tidligere tandsygdomme, tandbehandlingsfrekvens, alder, komor biditeter, lægemiddelforbrug og typen af cancerbehandling.

Behandling

Nedenfor er angivet nogle af de mest almindelige komplikationer hos cancer patienter og udvalgte behandlingsmeto der. Listen er ikke udtømmende.

¾ Mild eller moderat mucositis/kom plikationer i mundhulen

• Hyppigheden af oral skylning kan øges. Målet er at holde mundhulen ren og fugtig.

• Tjek efter orale infektioner, der skal behandles.

• Svampedræbende mundskyllevæ ske kan bruges i tilfælde af infektion med Candida.

• Kortikosteroidholdig gel eller oral spray, mundskyl eller gel med hy aluronsyre kan anvendes til blister.

¾ Alvorlig mucositis/komplikationer i mundhulen

• Mundhulen skal vurderes oftere.

• Øge systemisk smertestillende medicin.

¾ Smertehåndtering

• Analgesi, som kan omfatte oplø selig paracetamol eller opløselig kodein. Brug af ikkesteroide antiin flammatoriske lægemidler (NSAID) kan være kontraindiceret på grund af risikoen for blødning og nedsat nyrefunktion.

• Overvej en oral benzydaminopløs ning på 0,15 % til mundskyl.

• Brug af stærkere analgesi, herun der opiater som tablet eller væ ske. Hvis patienten fortsat lider af

smerter forårsaget af mucositis, bør det overvejes at bruge yder ligere opioid analgesi, herunder overveje administrationsvejen.

¾ Blødning fra mundhulen Anvend tra nexamsyre som injektion eller tablet ter (Tabletterne kan tilsættes 5 ml vand eller opløses). Brug som mund skyllevæske hver 4. 6. time til be handling af lokal blødning. Overvåg nøje patienter i antikoagulerende be handling eller patienter, som kan være trombocytopeniske eller i andre situ ationer, hvor tranexamsyre kan være kontraindiceret.

¾ Xerostomi

• Det bør overvejes at anvende vis køse opløsninger og fugtgivende gel for at beskytte og fugte slim hinden, og patienterne bør rådgi ves om korrekt påføring.

• Spytsekretionen kan stimuleres ved brug af sukkerfrie og ikke for syrlige emner. Ved brug af syrlige emner er det vigtigt at skylle efter med vand, så syreskader undgås.

• Ved kronisk strålebehandlingsrela teret xerostomi kan pilocarpin og/ eller salivasubstitution overvejes.

¾ Trismus Problemer med at åbne mun den og anvendelse af tyggemuskulatu ren er en almindelig bivirkning under og efter behandling med en høj do sis strålebehandling i hoved og hals området. Patienterne skal instrueres i øvelser og eventuelt mekaniske an ordninger.

¾ Osteoradionekrose Osteoradione krose kan opstå enten spontant eller som en følge af helingsproblemer ved

¾

tandekstraktion. Ekstraktion bør så vidt muligt undgås. Eventuelt kan en dodontisk behandlede radices bevares som alternativ til ekstraktion.

Graft-versus-host-disease Mucosi tis kan være et kendetegn for kronisk graft versus host sygdom (GvHD) hos cancerpatienter. En opløsning af ste roider kan anvendes som behandling, og yderligere behandling kan omfatte opløsninger af steroider i kombinati on med andre lokale eller systemiske immunsuppressive lægemidler. Den ne behandling skal varetages af en speciallæge i hæmatologi. For tand plejepersonalet kan opgaven være at henvise til en sådan på baggrund af en mistanke om GvHD.

Tandplejepersonalets vigtigste rolle er at sikre, at patienten hjælpes til en god mundhygiejne. En god mundhygiejne er fuldstændig afgørende for at undgå caries og tandtab/dårlig tyggefunktion samt i værste fald osteoradionekrose. ♦

Kilde Quinn B, Berthelsen A-M, Brandt Kristensen L et al. Nordisk Vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter. European Oral Care in Cancer Group 2022.

TAKKER

AFNÅR TANDLÆGEFORENINGENS HOVEDGENERALFOR­

SAMLING LØBER AF STABLEN i slutningen af november, betyder det samtidig et farvel til de tre udvalgsformænd i KEU, PATU og OATU. Tandlægebladet har bedt de tre afgående formænd gå i dialog om, hvad der skiller og samler de tre medlemsgrupper, og reflektere over de seneste års kampe, sejre og udfordringer. Det er der kommet seks breve ud af.

BEARBEJDET ANNE BURLUND ILLUSTRATION HELLE SCHEFFMANN

PERNILLE

PALSBO TØTTRUP

36 år, formand for Privatan satte Tandlæger (PATU) siden november 2018. Uddannet i 2012 fra Tandlægeskolen i Aarhus. Har været fagpolitisk aktiv i mere end 10 år, bl.a. i hovedbestyrelsen og lokal bestyrelsen i Region Midt. Arbejder som tandlæge hos Tandlægerne Stjernepladsen i Aarhus.

MIN STØRSTE SEJR

Den retlige afgørelse om løn under sygdom på enkeltstå ende sygedage. Og mulighed for at forhandle om bedre bar selsforhold.

TORBEN SCHØNWALDT

60 år, formand for Klinikejer ne (KEU) siden november 2016. Uddannet fra Aarhus Universitet Tandlægeskolen i 1992. Har været fagpolitisk aktiv i mere end ti år bl.a. som bestyrelsesmedlem i Region Syddanmarks tand lægeforening. Partner og tandlæge hos Harald Tandlæ gerne Sønderåparken i Vejle.

MIN STØRSTE SEJR

At vi fik politikerne til at indse, at ændringen af autorisations loven ved salg og klinikover dragelse var helt forfejlet. Jeg er heller ikke ked af, at vi sagde nej til en helt

SUSANNE EGTOFT NIELSEN

53 år, formand for Offentligt Ansatte Tandlæger (OATU) siden november 2016. Ud dannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 1995. Har været fagpolitisk aktiv i knap 10 år, bl.a. i det tidligere KATU og i den nordjyske kredsbesty relse. Klinikleder på tandkli nikken på Gl. Hasseris Skole i Aalborg.

MIN STØRSTE SEJR

At få opbygget et super sam arbejde med ATO, så vi kunne lande en overenskomst, vi alle var 100 % tilfredse med.

Tak for de fagpolitiske diskussioner, vi har haft som udvalgsformænd. På trods afvores ofte modstridende interesser er jeg glad for, at vi altid er ”gået efter bolden ogikke efter manden”.

Selvom vi brænder for de bedste vilkår for, at tandlæger kan udleve deres tandlægelivbåde på den korte og på den lange bane, er der et par spørgsmål, der trænger sig på.

Pernille, der har gennem min formandstid været stor fokus på økonomi. Fra jeres sidepå kort arbejdstid og stor indtjening og fra vores side på rentabilitet. Måske uforeneligestørrelser, men i min optik handler det om, at der også i fremtiden skal være klinikker,der kan tilbyde ansættelse, eller som kan være fundament for kommende klinikejere.

Driver fokus på ”hvad kan jeg få i løn” en uheldig udvikling? Når mange ansattetandlæger tjener mere end deres chefer, målt på timeindsats, bliver det svært at sælgeklinikejerlivet på en romantisk fortælling om frihed og selvbestemmelse.

Vi klinikejere har også et ansvar i ”lønskrue-problematikken”, men vi står ofte medet valg om at ”få eller ikke få en ansat tandlæge”. Nogle vælger jer fra, selvom behoveter der. Er det for dyrt, er det bare ikke holdbart på den lange bane. Selv klinikejerehar en udløbsdato, hvor de gerne vil gå på pension, og så skal der jo være nogen tilat tage over.

Så Pernille, er I bevidste om den problematik, som I måske er med til at skabe?At de lukrative løn- og arbejdsforhold, som stort set ingen andre faggrupperkan matche, kan bevirke, at vi i fremtiden vil stå i en situation med mangelpå klinikker til at ansætte tandlæger? Det vil i min optik være en tandsundhedsfaglig katastrofe.

Og Susanne, da vi var til møde på Christiansborg om vederlagsfri tandpleje, var vienige om, at det ikke var de unge, der havde det største behov for gratis tandlæge. Daforslaget blev til virkelighed, er romancen mellem vores to segmenter blevet køligere.Det er nu blevet et spørgsmål om, hvem patientgruppen ”tilhører”.Mange af mine kolleger ser den nye BUT-lov som strandhugstpå deres patienter, og dine kolleger har måske set det som enmulighed for at styrke den offentlige tandpleje.

At forslaget kunne forebygge dropout i overgangen fra BUT til voksentandplejen, var vi enige om, fordi den nyeordning åbnede op for frit valg mellem kommunal tand pleje og privat praksis. Jeg kan dog godt blive bekymretfor, om det virkelig er det, vi opnår, eller om vi bare flyt ter dropoutproblematikken til senere. For satser kom munerne på at beholde de unge, til de er 21 år upåagtet,om kommunerne har ressourcerne til at håndtere alle disse ”nye” patienter? Jeg frygter, at man fristes til at løse problemet ved generelt at forlænge indkaldein tervallet for de unge, og at der derved bliver skubbet etstørre behandlingsbehov foran de unge, når de overgår til selvbetalt voksentandpleje. Jeg kunne rigtig godt tænkemig, at du kunne betrygge mig i, at man reelt fra kommunernes side vil slippe de unge til privat praksis, når de bliver 18 år,hvis man ikke har kapaciteten til at håndtere dem og deres behandlingsbehov.

Mange hilsner

Først og fremmest tak for det gode samarbejde i de efterhånden mange år. Jeg synes, som du Torben, at det har været supergodt. Vi er kommet rigtig langt med at lytte til hinanden og re spektere hinandens forskellige indgangsvinkel til tingene. En vis grad af jydesammenhold kan man jo nok heller ikke undsige sig.

Når jeg læser Torbens spørgsmål til dig Pernille, kommer jeg sådan til at tænke på, om I no gensinde har overvejet, om det vil kunne gavne jeres ansatte tandlæger at lave en over enskomst, der giver faste løn- og ansættelsesvilkår ligesom på det offentlige område? Jeg ved godt, at I har diskuteret mangt og meget fra barselsregler til fravær og introkontrakter, så måske kunne det være en idé. Måske kunne du Pernille overveje, hvad der ville have gjort det lettere for dig at komme ud som ny dengang – du er trods alt stadig så ung, at du kan huske det. Du kunne give idéerne videre til din efterfølger.

Og til dig Torben, jeg tror, at vi lige skal gøre én ting klart. Det er ikke de kommunale klinikker, der har besluttet, at regnestykket for de 18-22-årige skal gøres op i kommunerne – det er politi kerne, der har truffet beslutningen, som vi sammen – uden held – prøvede at gøre anderledes.

De unge har fået et valg, og jeg er helt sikker på, at der er mange, som ikke kommer til at vælge – det er bare lettere for dem at blive dér, hvor de er. Kommunerne sidder med udgiften og er velbegrundet bange for, hvordan økonomien kommer til at holde. De vil derfor naturligvis lave så meget selv som muligt. At tro, at intervallerne øges, og behandlinger udsættes, til efter den unge bliver tvunget ud, synes jeg faktisk er at sætte spørgsmålstegn ved de kommunalt ansattes dømmekraft og ansvar som tandlæger. Jeg synes faktisk, diskussionen nogle gange er kommet til at handle om, hvem der har kompetencen til at tage sig af dem, og jeg har vir kelig svært ved at få øje på, at vi ikke alle har samme uddannelse.

Torben; jeg tror roligt, du kan regne med, at alle kommu ner er klar til at sende alle ud, der måtte ønske det, og ligeledes alle, de ikke har kapacitet til. Men har du overvejet, om de steder, der ikke kan øge kapacite ten pga. rekrutteringsvanskeligheder, måske hel ler ikke har en praksis, der kan overtage nogle af patienterne? Hvad ville du så gøre, hvis det var dig, der var overtandlæge?

Og apropos ting vi gerne ville have gjort: Hvad ville I så have ønsket jer, I også havde nået i jeres formandsperiode, for jeg tænker, at vi alle tre har noget på ønskelisten? Og måske er der også en enkelt ting, I har været særligt stolte af at opnå?

Noget af det, der fylder mine overvejelser lige nu er, hvordan vi kan få vores medlemmer til med stolthed at sige, at de er medlemmer af Tandlægeforeningen og føle et reelt tilhørsforhold – måske har I en idé til det?

Mange hilsner

Tak for samarbejdet gennem de seneste år. Vi er langtfra altidenige, men vi har formået at lytte og være undersøgende i forhold til hinandens synspunkter. Det har været en fornøjelse.

Kære Torben. Jeg undrer mig til stadighed over, at man kanmene, at en ansat tandlæge er en årsag til, at en given klinikikke giver overskud. I min optik er der flere parametre, mankan skrue på.

Jeg køber ikke præmissen om, at man som ansat tand læge tjener mere end sin chef. Generelt ligger timeomsætningen for en klinikejer højere end for en ansat tand læge. Til gengæld kan der være en skattemæssig fordel i somklinikejer ikke at udbetale en alt for høj løn til sig selv afoverskuddet.

Jeg kan ikke genkende billedet af, at ansatte tandlæger kun er drevet af profit. Tværtimod oplever jeg, at flere og flere er drevet af at have en spændende arbejdsdag med sparring og mulighed for udvikling.

Torben, kunne man forestille sig, at de sidste mange års retorik om, at det er alt for hårdt og alt for dyrt at være klinikejer, måske har skræmt de ansatte tandlæger fra at blive klinikejere?

Kære Susanne. Som du ved, har der været mange drøftelser itidens løb omkring en overenskomst for privatansatte tandlæger.Vi spurgte på et tidspunkt vores medlemmer, om de ville værevillige til at betale for bedre barselsvilkår. Svaret var et tydeligtnej tak. Og sådan er det jo med overenskomster. Man betaler forsikkerhed i løn- og ansættelse. Det koster noget af lønnen, hvis manvil have bedre barsel, mere ferie eller løn under børns sygdom. Jegfornemmer, at de fleste privatansatte tandlæger hellere vil betale selv end at undvære deres nuværendelønniveau. En overenskomst er en sympatisk aftale, hvor man forsøger at sikre flest muligt. Dettror jeg ikke, de privatansatte tandlæger er klar til.

Du spørger, hvad der ville have gjort det nemmere for mig at være nyuddannet. Jeg ville klart haveønsket, at der havde været en mere formaliseret mentorordning. Jeg ved, at flere kommunale klinikkerhar nogle rigtig fine mentorforløb for deres nyuddannede kollegaer, men jeg drømmer om, at det udbredes til alle klinikker. Susanne, jeg vil gerne spørge dig: Tror du, at udvidelsen af BUT fra 18-21 år løserdropoutproblematikken?

En ting jeg er stolt af fra min formandstid, er vores håndtering af nedlukningen under COVID-19. Jegville gerne have nået at lande en form for overenskomst, som havde sikret gode barselsforhold, løn underbarnets sygdom samt pensionsforhold. Samtidig ville det have glædet mig, hvis jeg havde haft et godt budpå, hvordan TF bliver ved med at være relevant og det primære valg for medlemmerne.

Venlig hilsen

Pernille, jeg mindes nu ikke, at jeg har formuleret, at ansatte tandlæger er årsag til, at private klinikker ikke giver overskud. Ansatte tandlæger kan såmænd være en god investering, men langtfra i alle tilfælde, og det har noget med lønforhold at gøre.

Det er givetvis rigtigt, at klinikejere, der har ansatte tandlæger og tandplejere, har en højere timeomsætning end deres ansatte tandlæger. Årsagen skal findes i, at klinikejeren af gode grunde delegerer de opgaver ud, hvor det ikke er rentabelt for ham/hende at udføre dem. Udfører en klinikejer fx en FU og en tandrensning, er det så lavt honoreret, at der er et direkte tab, med andre ord har klinikejeren penge med på arbejde. Det er jo ikke tilfældet med en ansat tandlæge, der leverer den samme ydelse.

Hvor gerne du end vil betvivle løn eller overskudsforholdene hos klinikejere, er der klar statistik, der taler sit tydelige sprog. En del klinikejere tjener mindre end deres ansatte tand læger. Der er ikke mange klinikejere, der kan trække 35 % + værdien af feriepenge ud af deres egen omsætning, det vil de fleste revisionsselskaber kunne bekræfte.

Jeg er helt enig med dig i, at fortællingen om det hårde klinikejerliv gør det lidet fristende for ansatte tandlæger at springe ud i klinikejerlivet. Sådan er klinikejerlivet til tider, men der er heldigvis også glæden ved at kunne forme sin egen fremtid og friheden til at kunne beslutte mål og retning for eget arbejdsliv. Den fortælling kunne vi sammen udbrede.

Og Susanne, jeg har stor tiltro til, at mine kommunale kol leger har både ønsket om og kompetencerne til at løfte den opgave, som politikerne har trukket ned over hovedet på dem med den nye BUT udvidelse. Min bekymring går på, om res sourcerne ikke rækker, når det kommer til hænder og klinik faciliteter. Så er det nærliggende at frygte, at man vil se efter andre redskaber til at håndtere de mange nye patienter inden for egne rammer. Jeg håber inderligt, at jeg ser spøgelser.

Jeg føler meget med overtandlægerne, der har fået en umulig opgave med at få BUT-projektet til at lykkes med alt for få penge. Deres bekymring er velbegrundet, uanset om de unge forbliver under de kommunale vinger, eller om de sluses ud til privat praksis.

Jeg håber på, at vi sammen kan løse håndteringen af de 18 21 årige, så de fastholdes i gode vaner med regelmæssig tandpleje, også når de overgår til privat tandpleje. Økonomien må vi drøfte med de ansvarlige politikere.

Bedste hilsner

Helt uden at vide det tror jeg faktisk, vi harfundet noget, vi er helt enige om – som detville være fedt at arbejde sammen om også ifremtiden!

“Tværtimod oplever jeg, at flere og flere er drevetaf at have en spændende arbejdsdag med sparringog mulighed for udvikling.” Det er din linje Pernille,men du Torben vil gerne arbejde for “glæden vedat kunne forme sin egen fremtid og friheden til atkunne beslutte mål og retning for eget arbejdsliv”.Jeg tror faktisk, jeg ville skrive “skabe et job medmulighed for at udvikle og udnytte sine mulighederfor at bevare engagementet.”

Og hvorfor tror jeg, vi er enige? Jo, ved sammenat kæmpe imod noget af alt det, der giver bøvl ihverdagen, kan vi måske hen ad vejen lave pladstil, at vi hver især kan nærme os det, vi ønsker os. Jeg tror, du og jeg, Torben, kan bruge det i voresfremtidige samarbejde, og hvis vi savner udfordringog udvikling, så ringer vi efter dig Pernille. Hvis vi lige skal runde de 18 21 årige, så tror jegikke på, at alverdens penge kan fjerne dropout –der vil helt sikkert ske en reduktion, og hvis vi barekan fastholde nogle af dem, der ellers vælger os frapå grund af et kæmpe behandlingsbehov, så vil jegvære tilfreds. Noget af det, vi kan i kommunerne, erutrætteligt at kalde ind. Så Torben – hvis pengeneikke rækker, så må vi på arbejde igen.

Jeg glæder mig til forhåbentlig at fortsætte i en nyfunktion i Tandlægeforeningen, og jeg synes fak tisk, at jeg har været med til mange spændende tingde seneste seks år som formand for OATU. En af de ting, jeg er mest stolt af, er det gode samarbejde,vi har opbygget med ATO. Jeg tror ikke på to foreninger i fremtiden, så vi skal arbejde bevidst på,at vores forening er foreningen for alle tandlæger. Det regner jeg med, at du hjælper med, Torben!

Til dig Pernille: Hvad skal vi gøre, for at du kommer tilbage om et par år? Husk, du er den unge fagpolitiker med mest erfaring! Der er mange godefagpolitiske år i dig endnu!

Bedste hilsner

Jeg glæder mig over, at også denne lille brevudveksling viser, at til trods for at vi anskuer tingenefra hver vores vinkel, så har vi ofte et fælles mål for øje.

Susanne, jeg tror, at du har ret i, at vi alle tre gerne vil arbejde for, at vores fag bevæger sig i enretning, hvor faglighed er i højsædet. En retning, hvor vi både internt, men også eksternt bliveranskuet som et fag med høje standarder og en høj faglighed. Vi har et fantastisk fag, som byder pået hav af muligheder. Muligheder for at udfordre sig selv hele sin karriere på det faglige plan, menogså for at sammensætte sin arbejdsdag, så den harmonerer med familielivet eller diverse hobbyer.

Som vi ofte har talt om, så tror jeg ikke, at det er profit, der skal til for at lokke voresnyuddannede kollegaer til Udkantsdanmark. Jeg tror på, at en stilling med mulighed forden rigtig faglige udvikling og en god sparring er dét, der vil kunne trække arbejdskraftentil klinikkerne udenfor de større byer. Det er altså ikke lykken som nyuddannet tandlæge atkunne cykle på arbejde, hvis det eneste, ens arbejde byder på, er FU’er, tandrensninger og et parenkeltfladede plastfyldninger. Jeg vil vove den påstand, at alle tandlæger – unge som gamle – nyder alsidigheden i vores fag. I både den offentlige og den private del af vores sektor mener jeg, atde bedste stillinger er dem, som giver mulighed for kontinuerlig udvikling og sparring.

Torben, jeg vil gerne være med til at ændre fortællingen om, at livet som klinikejer kan være etgodt og harmonisk liv. Jeg mener bare, at vi bliver nødt til at ændre narrativerne ”os og jer”. Fortællingen om, at klinikejerne altid står tilbage med alt arbejdet, og at de privatansatte bare skummer fløden og ikke tager ansvar. Jeg er stadig af den overbevisning, at de fleste klinikker er sundeforretninger. Jeg har ved flere lejligheder også tilkendegivet, at provisionssatsen ikke er essentielfor mig. Det vigtige er, hvad man får provision af. En provision på 33 % af en aftalebog fuld af behandlinger, er til alle tider bedre end en provision på 35 % af en aftalebog fyldt op med FU’er ogtandrensninger. Jeg er klar over, at løn er en af de helt store udgifter, men det, jeg efterspørger, er en større nuancering af lønforhandlingen. Jeg synes, det er for nemt kun at se påde ansatte tandlægers lønninger for at finde et større overskud. Vist er vi den eneste gruppe udenen overenskomst, men vi er stadig en stor bidrager til produktionsapparatet.

Kære begge, jeg vil ønske jer god vind på jeres videre færd i det fagpolitiske arbejde. Jeg vil forførste gang prøve at stå helt udenfor det fagpolitiske arbejde. Måske det kun bliver for en kortbemærkning, og måske jeg bliver helt vild med livet på den anden side. Jeg vil ønske for frem-tiden, at det lykkes at samle flere foreninger til én forening. Ligesom du, Susanne, tror jegikke på flere foreninger i fremtiden. Vi kan være nok så uenige, men når alt kommer til alt, er vi alletandlæger. Tandlæger med en fælles passion for vores fag. Det må da være det vigtigste?

Venlig hilsen

Valg til hovedbestyrelsen

Derfor stiller vi op

EN SAMMENTØMRET FORENING, POLITISK INDFLYDELSE OG EN OFFENTLIG STEMME er nogle af de mærkesager, som de nye kandidater vil kæmpe for, når valget til hovedbestyrelsen skal afgøres til årets hovedgeneralforsamling.

TEKST NANNA FLØJBORG

De genopstiller:

Susanne Kleist

Rikke Freitag

Betina Laulund Bille

Karen Møller Kongsbak

Mads Stræde Bundgaard

Sådan gjorde

Tandlægebladet

Tandlægebladet har spurgt regionsformændene, hvilke kandidater regionerne har til hovedbestyrelsen. Medlemmer kan dog stille op helt frem til afstemningen.

Du kan følge dækningen af hovedgeneralforsamlingen på Tdlnet.dk d. 26. november.

Torben Schønwaldt Klinikejer, Harald Tandlægerne Sønderåparken, Vejle

Hvorfor stiller du op?

Jeg stiller bl.a. op, fordi mine seks år som formand for KEU har lært mig meget om politiske processer og givet mig en viden, som jeg er overbevist om kan bruges proaktivt til at fremme tandlægernes værdi og anseelse i samfundet, uanset hvilken sektor vi arbejder i.

Hvad vil du kæmpe for som fagpolitiker?

I forbindelse med håndteringen af COVID-19 blev vi aner kendt som en del af det kritiske sundhedsberedskab, og den tilkendegivelse skal vi følge op på og fastholde. Kun på den måde kan vi opnå indflydelse og få politikerne i tale om en ansvarlig økonomi inden for tandsundhedsområdet. Politi kerne har ligeledes anerkendt sammenhængen mellem oral sygdom og almen sygdom, men vi mangler stadig at se, at det bliver udmøntet i konkret politisk handling. Det vil jeg holde politikerne op på.

Susanne Egtoft

Klinikleder, Gl. Hasseris Skole, Aalborg

Hvorfor stiller du op?

Jeg stiller op til hovedbestyrelsen, fordi jeg tæn ker, at den erfaring, jeg har fået på seks år som formand for OATU, skal bruges til noget for nuftigt. Det er for mig en kvalificerende faktor i arbejdet med at gøre Tandlægeforeningen til foreningen for alle tandlæger.

Hvad vil du kæmpe for som fagpolitiker.: Der er masser af arbejde at gøre, så alle vores medlemmer kan være stolte af vores fælles for ening og føle, at foreningen gør en forskel for dem. Den offentlige stemme er en vigtig del af dette arbejde, og det er her, jeg tror, at min viden kan være med til at gøre en forskel. På længere sigt er en af mine personlige drømme at få lagt ATO og Tandlægeforeningen sammen.

Arno Poulsen

Tandlæge, Sundhedshuset Thy, Thisted

Hvorfor stiller du op?

Jeg har arbejdet med fagpolitik i 10-12 år, har siddet i mange bestyrelser og er en såkaldt garvet rotte. Derfor blev jeg opfordret af et nuværende medlem i hovedbestyrelsen til at stille op.

Hvad vil du kæmpe for som fagpolitiker:

Jeg er ansat tandlæge nu, men har også været klinikejer i mange år, så jeg kender begge verdener. Jeg vil arbejde for, at vi står sam men, for det gør os stærkere. Den styrke kan vi bruge, når vi bliver presset af Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og an dre myndigheder, som kræver dokumentation for alt. Vi skal som stand kæmpe for at undgå samme elendige arbejdsforhold, som fx syge plejerskerne har fået.

Marie-Louise Berntsen

Tandlæge, den kommunale tandpleje, Svendborg

Hvorfor stiller du op?

Jeg mener, det er vigtigt at støtte op om det fag lige fællesskab. Hvis vi tandlæger vil gøre vores sag gældende ud ad til, skal vi stå sammen. Det vil jeg gerne bidrage til.

Hvad vil du kæmpe for som fagpolitiker: Jeg mener, det er vigtigt at holde fast i Tand lægeforeningen som en forening for alle tand læger. Det kan internt være udfordrende at rumme mange interesser, men jeg tror grund læggende på, at vi som faggruppe vinder på at stå sammen. Vi har langt mere at være fælles om end uenige om. Desuden mener jeg, at vi skal fastholde at yde god medlemsservice og møde medlemmerne i de problemstillinger, de dagligt står i.

Frank Dalsten

Klinikejer, Dalsten Tandlægecenter, Bagsværd

Hvorfor stiller du op?

Jeg stiller ikke op for at opponere mod nogen, men for at fremlægge en ny politik. Jeg er over bevist om, at Tandlægeforeningen er på en farlig kurs med øget topstyring, hvor der læg ges forhindringer i vejen for, at vores medlem mer kan henvende sig direkte til HB-medlem mer og formand.

Hvad vil du kæmpe for som fagpolitiker:

Jeg har stærke meninger og idéer om, hvad der kræves for at ændre dette. Jeg føler mig forplig tet til at gøre alt, hvad jeg kan for at holde Tand lægeforeningen på det rette demokratiske spor. Derudover ønsker jeg at kæmpe for at bibehol de Tandlægeforeningen som en enhedsforening for alle tandlæger og det naturlige valg for alle.

Skal du sælge?

Yderligere oplysninger

Læs mere om Støttefonden og mu lighederne for hurtig og gratis hjælp på www.tandlaegetryghed.dk/ tandlaegerne/stoettefonden

eller, du kan ringe til TandlægeTryghed på tlf. nr. 39 46 00 80 tast 2

Sådan finansieres driften af TandlægeTryghed

I TandlægeTryghed bliver vi nu og da spurgt, om vi ikke bare er et fordyrende salgsled, når tandlægerne køber forsikring eller pension gennem os. Svaret er heldigvis et rungende nej. Vi har mange års erfaring med at forstå tandlægernes ønsker og behov for forsikring og pension. TandlægeTryghed forhandler derfor kun aftaler, som præcist afspejler tandlæger nes reelle behov. Ydelser og fordyrende vilkår tilpas set andre erhverv bliver sorteret fra, så tandlægerne

ikke betaler for noget, som de reelt ikke har behov for.

I forhandlingerne med forsikrings- og pensionsselska berne repræsenterer TandlægeTryghed ofte et kun depotentiale på op til 2.500 tandlæger. Stor volumen giver mulighed for meget bedre aftaler end individu elle aftaler. Det kommer derfor tandlægerne til gode, at de kan blive en del af en gruppeordning.

Salgsarbejdet reducerer præmien

TandlægeTryghed får et administrationsbidrag af de forsikrings- og pensionsordninger, vi formidler. Admi nistrationsbidraget modsvarer typisk de omkostninger, som forsikrings- eller pensionsselskabet ellers selv ville have haft til markedsføring og salg til nye kunder.

Forsikringer og pensioner formidlet via TandlægeTryg hed udgør dermed en besparelse for forsikrings- eller pensionsselskabet, som betyder, at de kan tilbyde en lavere præmie.

Administrationsbidraget dækker driften

Administrationsbidraget bliver anvendt til at drive TandlægeTrygheds sekretariat – dvs. både Tandlæge Trygheds forsikringsafdeling, dagpengesekretariatet og alle de tilhørende funktioner.

Vi påtager os rollen som formidler mellem tandlæ gerne og forsikrings- og pensionsselskaberne, fordi det giver os den bedste position til at få forsikrings- og pensionsselskaberne til at fokusere på tandlægernes

Profit er ikke målet

Målsætningen for driften af TandlægeTryghed er ikke at skabe profit til en gruppe aktionærer.

Målsætningen er at levere de bedste og billigste forsikrings- og pensionsaftaler med en personlig og vedkommende service til medlemmerne af Tandlæge foreningen. Det betyder, at budget og regnskab altid

ønsker og behov. Samtidig kan vi rådgive tandlægerne om de bedst mulige vilkår i forhold til forsikring og pension for netop dem.

Medarbejderne i TandlægeTrygheds forsikringsafde ling er højt specialiserede med en uddannelse indenfor forsikring og pension, ligesom vi naturligvis overhol der lovkravene om løbende efteruddannelse.

tilstræbes at balancere – og overskud anvendes alene til tandlægernes fordel.

Den tilgang til forsikrings- og pensionsmarkedet er ret unik – og vi gør en dyd ud af kun at have fokus på tandlægernes behov.

MICHAEL HOLMQUIST 67 år

Uddannet tandlæge i 1979 på Tandlægeskolen i København og specialtandlæge i ortodonti i 1991. Klinikejer hos Specialtandlægerne i Ortodonti i København

Det holder mig til ilden, at jeg stadig bliver udfordret

TEKST NANNA FLØJBORG FOTO THOMAS NIELSEN

Jan Thomsen spørger:

Ortodonti på voksne er jo eksploderet gennem de sidste 10-15 år. Der er kommet mange nye behandlingssystemer og metoder. Hvordan har det påvirket din kliniske hverdag?

– Jeg oplever, at der er kommet mere fokus på tandreguleringsområdet i de senere år. Både i almindelig praksis og i kursusverdenen, da tandlægerne nu kan lave mere selv og derfor er blevet mere opmærksomme på området. Vi får også flere børn ind på klinikken, fordi færre bliver behandlet i børne- og ung domstandplejen i forhold til tidligere, og det er nu kun 20-25 % af en årgang. Når børnene ikke bliver tilbudt behand ling, mens de har god vækst, kan det for nogle ende med, at en kæbekirurgisk be handling kan blive nødvendig, når de er voksne. Det belaster de kæbekirurgiske afdelinger på hospitalerne med orto dontisk-kirurgiske behandlinger, der er meget dyrere og mere invasive.

Hvordan har ortodonti udviklet sig? – Det er særligt computerfremstillede skinner og alignere, der har udviklet sig og er blevet langt mere avancerede. De er meget populære, da befolkningen har mere fokus på æstetik, og mange har et større økonomisk råderum. Samtidig har den store reklame for alignere gjort, at flere og flere patienter efterspørger kosmetiske behandlinger. Jeg siger al tid til mine patienter, at de skal læse en

artikel, jeg har været medforfatter på i Tandlægebladet tilbage i 2018. Den for klarer nemlig også, hvilke ulemper der kan være, og det skal patienterne være orienteret om som ved al anden behand ling. Jeg ser desværre, at nogle patien ter kommer til mig, fordi deres bid har ændret sig, efter de har fået behandling med alignere ved en privatpraktiseren de tandlæge. Derudover oplever jeg, at færre efterspørger lingvalt apparatur, fordi skinnebehandlingerne angiveligt har overtaget en del af det kosmetiske marked. Præprotetiske ortodontiske be handlinger i forbindelse med bl.a. den talt slid er ligeledes i stigning.

Hvordan adskiller ortodonti sig fra andre fagområder?

– Behandlingerne tager lang tid og ofte flere år, før de er afsluttet. Derfor er det vigtigt, at man arbejder det samme sted gennem lang tid for at lære af sine be handlinger, især hvis det ikke er gået helt så godt som ønsket. Man lærer jo ikke af andres fejl. Jeg bliver stadig ud fordret, og det er også det, som holder mig til ilden. Selvom jeg har arbejdet i 40 år med ortodonti og haft omkring 10.000 patienter, så synes jeg alligevel, det kan være svært, og jeg kan stadig blive i tvivl. Derfor er det vigtigt at holde sig til det, man er specialist i. Jeg laver fx ikke kroner, implantater osv., for jeg ved, hvor vanskeligt dette også kan væ re. Ingen tandlæge kan rumme det hele.

Hvad motiverer dig?

– Det gør glæden ved at se patienterne blive glade for de forandringer i tandog kæbestillingen, jeg kan medvirke til.

Det kan have generet dem i mange år, og nogle smiler fx aldrig, hvilket er synd.

Samtidig er jeg også meget glad for at arbejde sammen med andre tandlæger fra både privatpraksis og de kæbekirur giske afdelinger, som også brænder for at skabe gode resultater for patienten. Det er sjovere at lave noget sammen med andre og ikke at stå alene, for ellers bli ver det hurtigt for kedeligt. De kollegaer, jeg kender rigtig godt, mødes jeg med regelmæssigt, hvor vi gennemgår mo deller, røntgenoptagelser og fotos og kommer med vores behandlingsover vejelser. Jeg skal have nogle legekam merater, der forstår, hvad jeg tænker.

Jeg kan blive helt træt, når jeg fx har brugt to år på at rette et tandsæt, og så tager patienten videre hen til en tand læge, der ikke har tilstrækkelig viden og indsigt til at løse de protetiske tiltag.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? – Jeg vil gerne sende stafetten videre til Peter Lindkvist, fordi Peter er en fanta stisk samarbejdspartner, jeg har kendt gennem mange år og lavet mange be handlinger sammen med.

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

Michael Holmqvist spørger: Hvor stammer din store viden og interesse for æstetisk parodontalbehandling og mikrokirurgi fra?

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 26/10 - 22/11 2022

30

Louise Kaltoft Petersen, Nordhavn, 26. oktober

Kristine Sofie Madsen, Gentofte, 28. oktober Camilla Hansen, København S, 31. oktober

40

Dorthe Berner-Nielsen, Helsingør, 29. oktober

Hoang Tien Than, Lyngdal, 13. november

Victoria M D v H L B Mortensen, Ålsgårde, 18. november

50

Jesper Heide Thomsen, Køge, 28. oktober Mille Kjær, Brønshøj, 4. november

Mette Rylev, Risskov, 15. november

Mette Spile, Sønderborg, 20. november

60

Lotte Ledgaard Steffensen, Silkeborg, 30. oktober

Stig Ørts Borch, Brabrand, 7. november

Annette Marker, Rønne, 7. november

Elisabeth Melvang, Faaborg, 15. november

70

Lone Vinskov Fynne, Skive, 29. oktober

Kirsten Findling Nielsen, Birkerød, 7. november

Doris Alexandersen Herskind, Besigheim, 20. november Hanne Sørensen, Løkken, 21. november

75

Ole Steffensen, Vedbæk, 26. oktober

Anne Holm-Petersen, Hørsholm, 10. november Hans Jørgen Gosch Jacobsen, Aalborg 12. november

80

Gert Pedersen, Allerød, 8. november

85

Jørn Gam, Aabenraa, 6. november

Astrid Kjær, Ry, 22. november

Dødsfald

† Niels Liisberg-Larsen Fødselsår: 1953, Kandidatår: 1979

Afgået ved døden 4. september 2022

† Marjun Pauline Biskopstø Fødselsår: 1959, Kandidatår: 1989 Afgået ved døden 9. september 2022

Smukke resultater på mindre tid

Med det brugervenlige Halosektionsmatricesystem kan du skabe smukke, anatomisk konturerede kompositrestaureringer på mindre tid.

kalender

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i

Tandlægebladet nr. 11 2022

Deadline: 7. november 2022

Udkommer: 22. november 2022

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i

Tandlægebladet nr. 12 2022

Deadline: 2. december 2022

Udkommer: 19. december 2022

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms

Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2022 november

Symposium 2022 for tandlæger

– Periimplantitis

• Dato: 4.-5. november i København

Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

Symposium 2022 for klinikassistenter

– Periimplantitis

• Dato: 4. november i København

Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

Odontologisk Landsdels- og Videncenter Aarhus - Jubilæums-symposium

• Dato: 18. november 2022, kl. 8.00 – 16.00

• Sted: Horisont Hotel og Konference, Agro Food Park, 8200 Aarhus N

Dagen markeres med et spændende program med det overordnede tema: Tanddannelses forstyrrelser – ætiologi og behandling

Yderligere info: www.odontviden.auh.dk

december

Systematisk parodontalbehandling, del 2

Det interdisciplinære samarbejde

• Dato: 6. december i Børkop

Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber

2023 marts

Systematisk parodontalbehandling, del 1

De grundlæggende faglige elementer

• Dato: 21. marts i Odense

Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

april

Systematisk parodontalbehandling, del 2

Det interdisciplinære samarbejde

• Dato: 5. april 2023 i Børkop

Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth

Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev

E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Peter Boch

Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen

Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard

Tuapannguit 40 3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Susanne Raben

Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen

Vivian Riel

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs

Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning

v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

• Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion, Cerec3.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Beh. af retraktioner.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen Clara Marie Bjerre Windeløv

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 perstylvig@bidfunktion.com

Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Børnetandpleje

Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

Colosseumklinikken Kongens Nytorv

• CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde, Aarhus

• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Tandlægen.dk Roskilde

Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)

• CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk

• Panoramarøntgen

• Cone-Beam

• 3d-scanning

Jylland

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat Center

John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning

Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36

E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99

www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

KOHBERGTANDKLINIK.DK

Peter Kohberg

• Implantatcenter

• Speciale: immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

• Implantatbaseret protetik

Klinikken Vestergade

Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge

Teis Schjals Hansen, specialtand læge

Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtand læge

Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge

Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirur gisk videreuddannelsestandlæge

Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K Tlf. 33 15 48 99

www.klinikkenvestergade.dk

• Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio

CBCT og digital 3d-guided implan tatkirurgi og planlægning

• Narkose

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne i Bredgade

Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben Thygesen Gregory Tour 50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker

Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland

Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Starch-Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000

Brædstrup Implantat Center

John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi

Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Aalborg Tandplejeteam ApS

Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16

Implantatbehandling

Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen

Jens Hartlev, ph.d. Otto Schmidt www.sptand.dk

Leif Fagernæs

Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16

tdl@tdlfagernaes.dk

• Kirurgi, Implantater.

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg

Esben Aagaard, kæbekirurg

Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg

Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk

• Rodresektioner

• Cyster og tumorer

• Slimhindeforandringer

• Fjernelse af tænder

• Knoglerekonstruktion

• Straumann, Astra og Nobel

• Nervelateralisering

• Generel anæstesi

Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS

Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe

Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

Klinikken Vestergade

Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtand læge

Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, special tandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge

Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirur gisk videreuddannelsestandlæge

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

• Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio

• CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning

• Narkose

Tandlægen.dk Falkonercentret Thomas Kofod Libana Raffoul Bjørnstrup Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret

Oral kirurgi og implantatbehandling

Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Narkose

Fyn Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01

• Patienter modtages til alm. tand behandling, kirurgi og implantat behandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti

Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge

Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland

Søren Povlsen

Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

• Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Harry Fjellvang

Specialtandlæge, ph.d.

• Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti

Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti

Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk

• Henvisninger modtages for gene rel parodontitis behandling, paro dontitis kirurgi med og uden knog le regeneration, periimplantitis.

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33

• Fast og aftagelig, inkl. implantat forankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Evident Tandlægerne

Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti.

• Udfører orto- og retrograde en dodontiske behandlinger vha. mikroskop.

• Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv. Behandling i Dragør og Brøndby. www.etand.dk brondby@etand.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01

odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33

mail@tandlaegerne-bruun.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Klinik for rodbehandling

Otto Schmidt

Casper Kruse, ph.d.

Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21

kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Tandlægen.dk Roskilde Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07

E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense

Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22

Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne i Bredgade

Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Mikroskopvejledt endo, stiftopbyg ning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Slotstandlægerne Hillerød • Endodonti Farhina Khan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Hillerød Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk

Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Jan Frydensberg Thomsen

Peter Lindkvist

Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk

Ny KaVo uniQa. Ergonomi du kan stole på.

Vores nye behandlingsstol er ergonomisk designet både til din patient og til dig som behandler. Du sidder tæt på patienten for bedre adgang og udsyn, hvilket letter en god kropsholdning. På den måde mindsker du risikoen for senere smerter og helbredsproblemer. I den ergonomisk designede patientstol sidder din patient behageligt under lange behandlinger. Du kan stole på KaVo uniQa for god ergonomi.

Tyndere patientstol for god benplads og optimal ergonomi til behandleren Soft polstring RELAXline med blødere polstring og smukt design fås nu også til uniQa

Driftsbelysning Optimal belysning med 5 LED-lys, berøringsfri og COMPO-save mode

Trådløs fodkontrol Arbejd mere ergonomisk med venstre/højre bevægelse i stedet for trættende op/ned bevægelser

Fleksibel arbejdshøjde Laveste position på 350 mm og en højeste på 830 mm

Todelt nakkestøtte med trykknap og en drejelig hovedpude, der er nem at justere

Lige nu kort leveringstid!

Graphite Cashmere Agave

Soft polstring RELAXline

AH Plus® Bioceramic Sealer

Udforsk fordelene ved vores nye biokeramiske sealer. AH Plus Bioceramic Sealer har bioaktive egenskaber som sørger for et ideelt miljø for dannelse af hydroxyapatit og hjælper med at stimulere vævsgenvækst og heling af rodkanalen. AH Plus Bioceramic Sealer har også en antibakteriel effekt på grund af den høje PH-værdi (12). Du vil også opleve de mest optimale håndteringsegenskaber såsom høj flydeevne og lav viskositet, som hjælper med at nå svært fremkommelige områder i det apikale rodsystem.

AH Plus Bioceramic Sealer er enkelt at revidere og arbejder godt sammen med varm vertikal rodfyldning. Sæt nye standarder med AH Plus Bioceramic Sealer.

Henvendelse angående rubrikannoncer

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris

Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm.

Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer

Tandlægebladet nr. 11 2022: 7/11. Udkommer: 22/11.

Tandlægebladet nr. 12 2022: 2/12. Udkommer: 19/12.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger

Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overens komster, men når du bruger Tandlægeforeningens standard kontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Klinikassistent

Tandregulering

Tandlæge til Tandplejen

i Furesø kommune

Tandlæge - se lige her:

I Tandplejen i Furesø kommune har vi brug for en overbevist børnetandlæge.

Vi ligger ca. 20 km nord for Rådhuspladsen i Køben havn. Vi har to gode klinikker i Farum og Værløse, som har det rigtige udstyr. Vi nås hurtigt via både motorvej, toglinje og supercykelstil. I tandplejen er vi udviklings orienterede og går tit på kurser da vi vægter evidensbaserede metoder højt, ligesom vi har et konstant fokus på kvalitetsoptimering.

Vi har behov for: At du er en erfaren tandlæge som gerne vil arbejde med både børn, unge og ældre men nesker altså med de opgaver som er indeholdt i den kommunale tandpleje. Dit arbejde vil komme til at være i et team af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter og dine opgaver spænder over undersøgelser, behand linger evt. specialbehandlinger og hvis du har særlige interesser og ideer til at påtage dig udviklingsopgaver i tandplejen er dette også en spændende mulighed.

Du skal søge stillingen hvis:

• Du er en tandlæge med dedikation til pædodonti

• Du har lyst til at arbejde i det kommunale system

• Du er fuld af gode ideer og har mod på at påtage dig udviklingsopgaver i tandplejen

• Du har gennemslagskraft og kan nemt formidle både skriftlige og mundtlige budskaber

• Du har gå-på-mod, godt humør og god humor

• Du har evt. JUS og erfaring fra en lignende tidligere stilling og

• Du tænker, at du har lyst til at være med til at tegne fremtidens tandpleje!

Så hører vi gerne fra dig.

Stillingen er på 1440 timer om året. Tiltrædelse snarest.

Yderligere oplysninger:

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overens komst.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte: Over tandlæge Helle Vittrup Rasmussen på telefon 7235 6004 eller hvra@furesoe.dk. Læs mere om tandplejen på www.tandplejen.furesoe.dk

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende over enskomst og ud fra Principperne i Ny Løn

Ansøgningsfrist: Onsdag den 2/11- 22. Vi forventer at holde samtaler fredag den 11/11 eller mandag 14/11.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelses forhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelses indhentes også børne og straffeattest.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med! I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af orga nisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder. Derfor giver vi plads til mødet mellem fa gene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Tandproteser er vores passion

Et tæt samarbejde med tandlægen er for os afgørende med henblik på at skabe den bedst mulige patientoplevelse. Ved at trække på hinandens kompetencer øger vi vores gensidige faglighed og effektivitet.

Tandprotetikerens kliniske tandteknikere er uddannet og autoriseret til selvstændigt at fremstille, indsætte og korrigere aftagelige tandproteser hos voksne samt implantatforankrede proteser i samarbejde med tandlæger.

Den kliniske tandtekniker har via sin autorisation selv og alene ansvaret for sin del af fælles tandprotetiske behandlinger.

Tandprotetikeren har 24 klinikker i Danmark med autoriserede kliniske tandteknikere. Besøg os på: www.tpt.dk

“For os er et tæt samarbejde med tandlægen afgørende”

Klinik i Aalborg søger klinikassistent

QUICK NR. 13046

Aarhus Universitet søger associate professor(s) at the Department of Dentistry and Oral Health

QUICK NR. 15197

Tandlægerne Nørrebrogade søger rutineret klinikassistent

QUICK NR. 15215

Klinik i Viborg søger tandplejer til fast stilling

QUICK NR. 15229

Klinik i centrum af Slagelse søger KA til vores glade travle team (33-36 timer/ugen)

QUICK NR. 15238

Klinik tæt på Nørreport Station søger klinikassistent, gerne med erfaring i ortodonti

QUICK NR. 15240

Falkoner Tandlægerne og Nørreport Tandlægerne søger klinikassistent med erfaring og interesse for kirurgi QUICK NR. 15257

Klinik i Hellerup med fantastisk arbejdsmiljø søger dygtig klinikassistent

QUICK NR. 15260

Klinik centralt placeret på Amagerbro Metro og Amager Centret søger ambitiøs og venlig tandlæge

QUICK NR. 15301

Klinik i København K søger erfaren klinikassistent

QUICK NR. 15303

Kalundborg Tandpleje søger ny tandlæge

QUICK NR. 15304

Colosseum i Virum søger dygtig klinikassistent

QUICK NR. 15305

Colosseum i Næstved søger tandlæge til barselsvikariat

QUICK NR. 15306

Colosseum i Næstved søger tandplejer

QUICK NR. 15307

Moderne klink i Søborg søger klinikassistent

QUICK NR. 15309

Klinik i Kolding søger tandlæge

QUICK NR. 15311

Klinik på Vesterbrogade søger tandplejer

QUICK NR. 15313

Nybygget klinik i Birkerød søger klinikassistent

QUICK NR. 15314

Større klinik i Vordingborg søger tandplejer

QUICK NR. 15315

Klinik i Valby søger klinikkoordinator

QUICK NR. 15316

Klinik i Egtved søger tandplejer

QUICK NR. 15317

Stor klinik i Aabenraa søger tandlæge

QUICK NR. 15318

quickannoncer www.dentaljob.dk

PLUS1 i Ballerup søger erfaren tandlæge

QUICK NR. 15319

Tandlægen.dk i Vejen savner flere klinikassistenter!

QUICK NR. 15321

Hyggelig tandklinik i Måløv søger kompetent klinikassistent med humoristisk sans!

QUICK NR. 15322

Tandlæge N.O. Jeppesen ApS, Odense N/Søndersø, søger tandplejer

QUICK NR. 15323

Større tandklinik på Sydsjælland søger klinikassistent

QUICK NR. 15324

Moderne tandklinik på Amager søger tandplejer

QUICK NR. 15325

Klinik i Århus C søger klinikassistent

QUICK NR. 15326

Tandplejen i Furesø Kommune søger tandlæge

QUICK NR. 15327

Klinik i Furesø søger en sød og serviceminded kollega

QUICK NR. 15328

Hyggelig klinik på Frederiksberg søger klinikassistent

QUICK NR. 15329

Tandlægerne i Egedal Centret i Stenløse søger en klinikassistent

QUICK NR. 15330

Taarnby Tandklinik søger tandplejer

QUICK NR. 15331

Kolding Kommunale Tandpleje søger tandlæger til børne- og ungdomstandplejen

QUICK NR. 15333

Tandlægehuset Brande søger tandlæge til travl og voksende klinik

QUICK NR. 15334

Valby tandklinik søger klinikassistentelev

QUICK NR. 15335

Klinik på Lolland søger klinikassistent

QUICK NR. 15336

dinTANDLÆGE Odense SV søger tandplejer 37t/ugl. /deltid

QUICK NR. 15337

Hjemmetandplejen 6000 Kolding søger tandlæge

QUICK NR. 15338

Klinikhuset Hadsten søger tandlæge

QUICK NR. 15339

Tandlægerne Classensgade søger dygtig tandlæge med erfaring til deltidsstilling med fuld aftalebog

QUICK NR. 15340

GladTand på Frederiksberg søger klinikassistent

QUICK NR. 15341

Mindre og hyggelig klinik i Brønshøj søger klinikassistentelev

QUICK NR. 15342

quickannoncer www.dentaljob.dk

Taastrup Tandlæge Center søger kompetent klinikassistent

QUICK NR. 15344

Klinik i Hillerød søger erfaren tandplejer til spændende stilling

QUICK NR. 15345

Klinik tæt på Rådhuspladsen søger klinikassistentelev

QUICK NR. 15346

Klinik i Holte søger ny klinikassistent-kollega

QUICK NR. 15347

Klinik centralt beliggende i Svendborg søger tandlæge 25-30 timer

QUICK NR. 15349

Fortbildningskurser för dig som arbetar inom tandvården!

Ta del av kursutbudet på: www.tandlakarforbundet.se/kurser

Skandinavien, hvor man som bruger, eller patient, vil kunne få forklaringer og svar på en masse spørgsmål som går igen. Så er du nysgerrig på om en T-Scan kunne være noget for dig, så skal du være velkommen til at kigge forbi. Der vil i hele november måned være rabat ved køb af alt på siden, og rabatkode finder du i FB gruppen ‘Tandlæger’, som vil lægges op d.30. oktober.

T-Scan teknologi er for dig som ikke stiller sig tilfreds med et øjebliksbillede af patientens bid, men vil have styr på hele tyggefunktionen, og de interferenser som muligvis

Gå en kurs i Sverige via Sveriges Tandläkarförbund

køb og salg

Vil du have en stor veldrevet tandlægeklinik i Langeskov?

Klinikken er en stor veldrevet tandlægeklinik beliggende i Langeskov, og består af meget fine og velholdte lokaler. Lyse behandlerrum alle med røntgen på stolen, og natur ligvis digitaliseret.

Logistikken tæt på den fynske motorvej, gør at man ikke behøver bo i byen for at drive klinikken. Der er blot 20 min kørsel til Odense, men køberne kan også bo på Sjælland. Endvidere er der meget gode parkeringsforhold foran klinikken, som gavner både patienter og personale. Vil du høre mere, så kontakt Klinikformidleren på tlf. 20 12 47 96 eller info@klinikformidleren.dk

Patienter

Pris

Henvendelse vedrørende klinikken til klinikformidleren.dk på tlf. 20 12

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

KLINIK TIL OVERTAGELSE MED SJÆL I SMUKKE OMGIVELSER

Scan koden og se et fantastisk tilbud! Her er ro og trygt opvækstmiljø for dine børn. Ca 3.000 trofaste patienter, 7 mill i omsætning, 4 klinikker og lige midt mellem Århus og Aalborg, med dit eget opland.

Jeg hjælper gerne i gang og kan være ansat en periode. Se mere om os på www.mariager-tand.dk og kontakt mig for yderligere oplysninger og selvfølgelig et besøg.

Hilsen Pia Strabo, Tandklinikken-Mariager, mobil: 22 45 90 11 og mail: strabo@mariager-tand.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

klinikformidleren.dk

Vi har mange klinikker i hele landet.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Blandt andet Fyn, Vejle og Hjørring

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Se vores hjemmeside, eller ring på tlf. 20 12 47 96.

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Hygiejne

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

Pris

Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms

Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms

Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af

Safe Sterilization ApS

DK-4000 Roskilde

Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

Inventar

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

mere end 20 års

sektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål

juridiske spørgsmål

bistår i forhandlinger

overdragelse, samarbejdsvilkår,

AF LOKALER?

Som præsident skal jeg kunne dæmpe gemytterne

Hvordan repræsenterer man bedst 340.000 tandlæger i Europa? Det spørgsmål forholder Freddie Sloth-Lisbjerg sig til, når han i sit job som præsident for Council of European Dentists arbejder for at styrke tandlægeprofessionens interesser i EU. Følg ham et døgn i Bruxelles her.

TEKST NANNA FLØJBORG

07.09 / Jeg tager toget fra Kolding til København, da jeg skal til Bruxelles i dag. Det er jeg en gang om måneden, fordi jeg er præsident for Council of European Dentists. CED er en europæ isk nonprofitforening, som er sammen sat af 33 nationale tandlægeforeninger fra 31 europæiske lande. Mit job går ud på at lede sekretariatet med fire ansatte og bestyrelsen, som består af otte tand læger. Vi holder fire bestyrelsesmøder om året, og denne gang skal jeg være i Bruxelles i to dage. Vi arbejder bl.a. for at fremme tandlægeprofessionens inte resser i EU, og jeg har været præsident siden november 2021.

12.00 / Jeg har en meget travl hverdag, og derfor må jeg være struktureret med min tid. Jeg har derfor arbejdet på hele togturen og under ventetiden i lufthav nen. I flyet plejer jeg altid at tale med dem, jeg sidder ved siden af. Jeg synes, det er meget interessant at høre, hvad andre laver, og nogle gange er jeg hel dig, at det kan kobles på tandlægefaget.

14.30 / Jeg kommer en halv time for sent til mødet, fordi toget fra lufthavnen var forsinket. Vi taler først om fremmed

kapital og opkøb af tandlægeklinikker, som er et tiltagende fænomen i næsten alle europæiske lande. Erfaringerne og holdningerne er meget forskellige, og især i de sydeuropæiske lande skræm mer sporene med aggressiv markedsføring og konkurser. For at kortlægge omfanget færdiggør vi et spørgeskema, som skal sendes ud til samtlige lande, og ja det er svært at blive enige om 20 spørgsmål, der kan rumme alle 31 lande.

15.30 / Næste punkt på dagsordenen handler om rekruttering af tandlæger og øvrigt klinikpersonale. Mangel på arbejdskraft er også en udfordring i næsten alle lande. Diskussionerne bli ver nemt intense og følelsesladede, især når vi diskuterer tandplejernes rolle. I Danmark kan vi slet ikke undvære tand plejere i dagligdagen. Sådan er det i hele Skandinavien og i flere andre europæiske lande, men nogle lande, fx Frankrig og Bulgarien, ønsker under ingen om stændigheder at arbejde med tandplejere. Som præsident skal jeg ikke kun forholde mig til det politiske, men også arbejde diplomatisk og kunne dæmpe gemytterne, når bølgerne går højt. Det er samtidig en udfordring, at vi holder

møderne på engelsk, da det ikke er vores modersmål. Under følelsesmæssige dis kussioner må man derfor vurdere, om et voldsomt udbrud var tænkt sådan, eller om det er sprogbarrieren, der gør det. Vi diskuterer emnet i et par timer, og der efter tager de af os, der skal til møder de næste par dage, hen til vores hoteller.

19.00 / Vi mødes igen til en såkaldt ”working dinner”, hvor vi planlægger processen for møderne de kommen de dage. Det fungerer lidt som et for retningsudvalgsmøde, hvor vi aftaler, hvem der gør hvad. Jeg synes også, det er interessant at tale om situationen i de forskellige lande og at kende de forskel lige mennesker mere personligt, fx hvad de har af hobbyer, og hvordan de lever. Den hollandske kasserer viser mig bil leder af sin ferie, hvor han rejste rundt i sin autocamper i bl.a. Danmark. Han syntes, det var meget dyrt at køre over Storebæltsbroen.

22.00 / Jeg er tilbage på hotellet og er træt, fordi jeg er på hele tiden. Jeg ser lidt fjernsyn i en halv times tid, og så går jeg i seng og sætter en lydbog til at spille. Når jeg rejser i udlandet, falder jeg altid i søvn med en lydbog på det sprog, jeg skal tale, så jeg kommer ind i sprogtonen. I morgen venter en ny dag med flere spændende møder. ♦

FREDDIE SLOTH-LISBJERG Præsident for Council of European Dentists og partner i Harald Tandlægehuset Kolding

REGNSKABER

SKAL IKKE TRÆKKE TÆNDER UD

Med 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig både med regnskaber, klinikhandler og generationsskifte, så bliver det hverken pinefuldt at gøre årets regnskab op eller få proaktiv sparring på optimeringsmulighederne.

Med over 800 tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandklinik.

Kontakt os i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk

statsautoriserede revisorer

Skal din klinik være mere bæredygtig?

Kom på kursus i bæredygtig klinikdrift og bliv klinikkens miljørepræsentant.

Kurset klæder dig godt på til at planlægge og drive tiltag, som gør klinikken mere bæredygtig – hele vejen fra valg af leverandører og produkter til den daglige drift, samarbejdet med dine kollegaer, behandlingen af dine patienter og håndteringen af affald.

Dit udbytte af kurset:

• Få indsigt i, hvordan du kan gøre klinikken mere bæredygtig.

• Forstå, hvad bæredygtighed på klinikken konkret vil sige.

• Få overblik over hvilke aktiviteter, der belaster klimaet mest.

• Få redskaber til at mindske klinikkens klimabelastning.

De sidste fire år, har Plandent, i tæt samarbejde med Tandlægeforeningen og Aalborg Universitet, forsket i bæredygtige løsninger til tand klinikkerne. Vi deler ud af den nyeste viden og giver dig anbefalinger, som du nemt kan implementere.

Tilmeld dig på 43 66 44 44, plandent@plandent.dk eller plandent.dk/kurser

Kursusgivere:

Nina Thulstrup & Kristoffer Larsen er civilingeniører i Sustainable Design (bæredygtigt design) og en del af projekt ”Bæredygtig tandklinik” i samarbejde med Aalborg universitet og Tandlægeforeningen.

Pris:

Normalpris 2.495,-

Stjerne PLUS pris 2.245,50,-

Tid og sted:

Kurser afholdes fra 17-21 i disse byer

• Torsdag 1. december 2022, Vallensbæk

• Torsdag 9. marts 2023, Aalborg

• Torsdag 30. marts 2023, Horsens

• Torsdag 13. april 2023, Odense

• Torsdag 27. april 2023, Vallensbæk

VÆLG LEVERANDØRER MED OMTANKE

KØB FORNUFTIGT IND

SPAR ENERGI i DRIFTEN

MOTIVÈR KOLLEGAERNE

OPTIMÉR BEHANDLINGERNE

SORTER AFFALDET