TB 3 - 2024

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD

TF KLAGER TIL OMBUDSMANDEN:

5 års nøl er urimeligt

Dental caries

Fissurforsegling

Amning

Endodontisk oplukning

Zirkoniakroner, brudstyrke

Implantatunderstøttede zirkoniakroner

Se hvordan vi forvandler dit scan til en smuk krone

Nordenta LAB

‒ din digitale samarbejdspartner

Søger du en professionel og pålidelig partner, der er i front med den digitale udvikling? Så er Nordenta LAB det rette valg.

Nordenta LAB er et veletableret dentallaboratorium med mange års erfaring.

Vi ved, hvad der skal til for at skabe en stærk, langtidsholdbar og æstetisk restaurering.

7 gode grunde til at samarbejde med Nordenta LAB

�� Vi er garant for høj kvalitet og flotte resultater

☞ Du får professionel og kyndig rådgivning fra start til slut

�� Du er sikret godt samarbejde med løbende opfølgninger

�� Vi modtager scan fra alle typer af scannere på markedet

�� Vi producerer alle former for protetik (både fast og aftagelig)

�� Du kan vælge mellem dansk og oversøisk produktion

�� Vi har tjek på procedurer, dokumentation, krav og lovgivning.

Skal vi arbejde sammen?

Ring på 87 68 16 11 (tast 3 for LAB) eller skriv til lab@nordenta.dk for at starte et samarbejde, der vil løfte din praksis til nye højder!

#whnordic

wh.com

Str ng

Synea Power Edition

Spar tid, når du fjerner zirkonium!

Synea Power Edition er specielt udviklet til at fjerne hårde materialer, broer og kroner. Det nye ”røde” vinkelstykke med den unikke sorte trykknap er designet ekstra robust og hastigheden er optimeret, så den passer perfekt til bor udviklet til at fjerne hårde materialer som zirkonium.

En perfekt tilføjelse, der giver længere levetid til dine andre instrumenter.

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn

Lektor, dr.odont.

Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Bjarne Klausen

Tandlæge, dr.odont.

Faglig konsulent

FAGREDAKTION

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk

Anne Burlund

Redaktionssekretær og journalist, abu@tdl.dk

Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.507 Medlem af Danske Medier

ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Rasmus Meisler

VIDENSKAB

Fissurforsegling og cariesudvikling blandt norske børn NYHED ”Ministeriet har ikke behandlet os ordentligt”

Tandlægeforeningen har klaget til Folketingets Ombudsmand over Indenrigs- og Sundhedsministeriets sagsbehandlingstid på over fem år i forbindelse med en revideret henlæggelsesaftale. Ministeriet ønsker ikke at udtale sig.

GUIDE

Bliv klogere på periimplantære sygdomme

Denne guide giver dig i fire punkter den vigtigste viden om årsagerne til, at sygdommene opstår, og hvordan du forebygger, diagnosticerer og behandler dem.

FAGSTAFETTEN

”Jeg ville gerne vende det hele lidt på hovedet”

Tandlæge Mette Marcussen fortæller i denne måneds fagstafet om, hvad der drev hende til at åbne en ny kæbekirurgisk klinik på et tidspunkt i karrieren, hvor de fleste ellers står stille.

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 203

SÆTHRE-SUNDLI HB, LØKEN SY, WANG NJ, WIGEN TI

Fissurforsegling og cariesudvikling blandt norske børn / 204

SÆTHRE HB, WANG NJ, WIGEN TI

Forlænget amning og caries blandt førskolebørn / 210

NEJAT AH, DUPREE P, KEE E, XU X, ZAKKOUR W, ODOM M, BRUGGERS K, MASCARENHAS F

Effekt af endodontisk oplukning på brudstyrken af translucente og konventionelle zirkoniakroner med varierende okklusal tykkelse / 218

FIORE AD, GRANATA S, MONACO C, STELLINI E, YILMAZ B

Klinisk vurdering af posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler: et prospektivt kohortestudie med tre års opfølgning / 226

FAST STOF

Leder / 188

Update / 190

Guide / 234

Kom til orde / 246

Medlemsservice / 250

Et døgn med / 268

Vi står selvfølgelig 100 % bag børnetandplejen

De seneste måneder er flere kommunale tandplejer havnet i mediernes kritiske lys.

Der har været historier om børn, der har fået dybe cariesangreb, bylder og endda mistet tænder, fordi de ikke har kunnet få tandlægebehandling.

Tragiske historier for den enkelte familie, men også for den kommunale tandpleje.

Jeg kan ikke undgå at blive bekymret for, om vi er nået dertil, hvor årtiers besparelser på det kommunale område og manglende rettidig omhu ift. uddannelse af tandplejepersonale nu får den konsekvens, at vi er ved at tabe verdens bedste børne- og ungdomstandpleje på gulvet.

Det ville jo være katastrofalt for sundheden i Danmark og fuldstændig grotesk, hvis vi tillader det i Danmark anno 2024.

Børne- og ungdomstandplejen er en af de største sundhedssucceser, vi har her i landet, og har været grundlæggende for den profylaktiske tilgang til sundhed. Tænk bare, hvordan man gennem forebyggelse har reduceret carieserfaringen fra at være ekstremt høj til ekstremt lav.

Derfor må vi også gøre noget som forening. Vi vil ikke være vidner til, at vi taber noget så værdifuldt, og til alle vores kommunalt ansatte medlemmer vil jeg også sige, at vi selvfølgelig står 100 % bag jer.

Problemet er strukturelt, og pilen peger på politikerne

Vi ved, at I hver eneste dag forsøger at få enderne til at mødes i et arbejdsmiljø, hvor I både mangler menneskelige og økonomiske ressourcer.

Derfor har jeg også sagt ja hver eneste gang, jeg er blevet bedt om en kommentar til en mediehistorie, og jeg har hver eneste gang været tydelig omkring, at problemet er strukturelt, og at pilen peger på politikerne. Det er dem, der har ansvar for, at økonomien hænger sammen, og at der bliver uddannet nok personale.

Men vi skal gøre mere. Vores overtandlæger har besluttet at gå sammen i et fælles opråb, og vi har også taget initiativ til et møde med ATO, hvor vi sammen skal diskutere situationen. Sidst, men ikke mindst er jeg også i dialog med en række sundhedsordførere. Jeg vil også gerne opfordre alle medlemmer til at stå sammen og bakke op om børne- og ungdomstandplejen.

Rigtig mange af os er ramt af manglen på personale og mærker de udfordringer, det giver. Lad os derfor i fællesskab bruge denne mulighed for at skabe opmærksomhed om, at det har konsekvenser for tandsundheden her i landet, når der ikke bliver uddannet tandlæger nok.

Med andre ord – børne- og ungdomstandplejens udfordringer vedrører os alle uanset ansættelse. Lad os derfor stå sammen og tage kampen sammen. ♦

SUSANNE KLEIST Formand for Tandlægeforeningen

– vi kender tandlægernes behov

Har du den nye sygedriftstabsforsikring?

Ny frivillig Tab af erhvervsevne-forsikring

1. april 2024 ophører den obligatoriske Tab af erhvervsevne-forsikring og erstattes af en ny frivillig ordning hos Euro Accident.

Få den nye sygedriftstabsforsikring med lav præmie og fuld dækning til folkepensionsalderen.

Hvad sker der med forsikringen efter 1. april?

Alle tandlæger i den obligatoriske ordning via TandlægeTryghed, vil automatisk blive overflyttet til den nye frivillige gruppeordning hos Euro Accident –helt uden at skulle afgive helbredsoplysninger.

Det betyder, at alle tandlæger i den obligatoriske ordning, kan fortsætte med at have en tab af erhvervsevne-forsikring, uanset deres helbredsmæssige tilstand. Det er en løsning, som har været utrolig vigtig for TandlægeTrygheds bestyrelse at få forhandlet på plads.

samtidig skal oprette en pensionsordning eller andre forsikringer hos Euro Accident. Du har derfor fri mulighed for at vælge en pensionsordning i det selskab der passer dig bedst.

Attraktiv præmie

Præmien på den nye frivillige ordning fastholdes ekstraordinært. Det betyder, at præmien vil være den samme lave præmie resten af 2024, selvom forsikringen nu ikke mere er kollektiv.

De sidste 6 måneder inden udløb ved de 65 år – er forsikringen gratis.

Holdbare tandlæger

Hør mere om fordelene og hvordan du kan få den nye forsikring.

Efter overflytningen til den frivillige ordning vil der være følgende ændringer i vilkårene:

• Forsikringen kan opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned

• Præmien opkræves månedligt

• Der skal afgives helbredsoplysninger ved nytegning

74 tandlæger har de seneste 2 år haft god gavn af konceptet ”Holdbare Tandlæger”. Når du har den nye Tab af erhvervsevne-forsikring, er du automatisk omfattet af konceptet, som giver dig mulighed for at få hurtig og gratis hjælp til udredning, behandling eller forebyggende tiltag, allerede inden dine symptomer gør dig uarbejdsdygtig.

Ring på 39 46 00 80 - tast 1

En attraktiv frivillig ordning

Intet krav om tegning af pension eller andre forsikringer

Den nye frivillige Tab af Erhvervsevne-forsikring er en enkeltstående forsikring, som ikke kræver at du

Læs mere om den nye frivillige Tab af erhvervsevne-forsikring på www.tdlt.dk.

Har du ikke Tab af erhvervsevne-forsikringen?

Ring til TandlægeTryghed på 3946 0080 og få et tilbud på den nye frivillige Tab af erhvervsevneforsikring. Du kan også sende en mail på web@ tdlt.dk eller bestille et tilbud på www.tdlt.dk.

Tandlægevagt i Region

Midtjylland opsagt

TANDLÆGEFORENINGEN OG REGION MIDTJYLLAND HAR BEDT SUNDHEDSMINISTERIET AFKLARE, om der er hjemmel i lovgivningen til, at regionen kan drive Tandlægevagtordningen.

TEKST

Tiltagende bureaukrati og rigide regler har fået Midtjysk Tandlægeforening til at opsige regionens Tandlægevagt ved udgangen af juni i år.

– Vi føler os ikke længere trygge ved at eje Tandlægevagten. De mange regler og krav, der er kommet de seneste år, har skabt en utryghed i bestyrelsen. Vi arbejder frivilligt, men står juridisk på mål for Tandlægevagten, da vi står som ejere af ordningen, forklarer David Mørck, formand for Midtjysk Tandlægeforening, der i årtier har drevet Tandlægevagten i Region Midtjylland.

Tandlægevagten er indskrevet i sundhedsloven, hvor det fremgår, at regionsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelsen samt repræsentanter fra praksistandplejen har ansvar for at nedsætte et koordinationsudvalg. Udvalget skal sikre, at der etableres tandlægevagtordninger i regionen, som tandlæger med ydernummer i regionen ifølge lovgivningen er forpligtede til at bidrage til.

Efterlyser klarhed

Der findes dog ingen regler om eller krav til, hvordan vagtordningerne organiseres eller finansieres. Og det er netop problemet, ifølge David Mørck.

– Vi er ifølge lovgivningen forpligtede til at etablere en tandlægevagt, men har hverken budget eller beslutningskompetencer, der kan sikre, at det rent faktisk

sker. Det hænger simpelthen ikke sammen, siger David Mørck, der efterlyser større klarhed om forudsætningerne for ordningen.

sendt et fælles brev til Sundhedsministeriet for at få afklaret, hvorvidt der er hjemmel i lovgivningen til, at regionen kan drive Tandlægevagten fremadrettet.

Vi føler os ikke længere trygge ved at eje

Tandlægevagten

DAVID MØRCK

Formand for Midtjysk Tandlægeforening

– Hvad betyder det i 2024, at vi har ”pligt til at medvirke til etableringen af en tandlægevagt”? Skal vi selv arbejde der? Det er formuleringer, der stammer fra en svunden tid, hvor der var mindre juristeri og ingen særlov, men derimod en forhandlet overenskomst, mener David Mørck.

Overdrage til regionen

Hvis der ikke findes en løsning, vil Region Midtjylland reelt stå uden en Tandlægevagt 1. juli. Tandlægeforeningen og Region Midtjylland har derfor

– I Midtjysk Tandlægeforening mener vi, at det er regionens opgave at drive Tandlægevagten. Og Region Midtjylland har faktisk tilkendegivet samme holdning. Det er i alles interesse, at der er en Tandlægevagt i regionen. Der eksisterer i dag en veldrevet og velfungerende ordning, som regionen kan overtage uden problemer – hvis der altså er hjemmel i lovgivningen til det, understreger David Mørck.

Ved redaktionens afslutning havde Tandlægeforeningen og Region Midtjylland endnu ikke fået svar fra Sundhedsministeriet.♦

HVEM DRIVER TANDLÆGEVAGTEN?

Klik ind på tandlaegebladet. dk/tandlaegevagten og se, hvem der driver og har det faglige ansvar for Tandlægevagten i de fem regioner.

Hver 3. klinik har

fået flere patienter

Hele 37 % af landets klinikker har i første halvår af 2023 fået flere patienter. Det fremgår af Tandlægeforeningens seneste halvårsundersøgelse. For halvdelen af landets klinikker er antallet af patienter uændret, mens 9 % har oplevet et fald i antallet af patienter. Den største stigning står Region Syddanmark for. Her har knap seks ud af 10 klinikker fået flere patienter.

Kilde: Tandlægeforeningens halvårsundersøgelse, første halvår 2023.

Udviklingen i klinikkernes antal patienter indenfor de sidste seks måneder

Faldet

Uændret

Steget

ANN WENZEL

Professor i oral radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

EN UTILSIGTET HÆNDELSE (UTH) KAN OPSTÅ, HVIS EN TAND RØNTGENEKSPONERES på en intraoral fosforplade med bagsiden vendt mod tubus. Efter scanning vil billedet fremstå som den modsidige tand. Nogle plader har en bagsidemarkør, fx metalplade, som viser fejlen, andre har en QR-kode, der melder fejlen. Arbejder du med plader uden indikator, kan du fx påklistre en sådan (tynd kobbercirkel kan fås) for at undgå UTH.

TILBAGEBLIK 2008

Tandskadelig dille har ramt USA

EN NY FORM FOR TANDSMYKKE ER BLEVET SENESTE HIT BLANDT AMERIKANSKE UNGE I HIPHOPMILJØET. Det kan bedst beskrives som en slags gitter af guld, platin eller andet metal, ofte med indlagte smykkesten. Gitrene fremstilles efter aftryk, så de kan sættes fast hen over de tænder, man ønsker at smykke.

Problemet med gitrene er, at de giver så stor cariesrisiko, at American Academy of Pedriatric Dentistry i sit nyeste nummer har valgt at bringe en advarende artikel

Gem Odontologisk medicinvejledning på din mobil

NU KAN DU FÅ DIREKTE ADGANG TIL ODONTOLOGISK MEDICIN­

VEJLEDNING FRA DIN MOBIL – ligesom hvis det var en app. Så kan du have vejledningen lige ved hånden – kun ét enkelt klik væk. Odontologisk medicinvejledning indeholder vejledning om brug af de lægemidler, der oftest bruges af tandlæger, fx lokalanalgetika, systemisk smertestillende midler og antibiotika. Vejledningen indeholder også et afsnit om risikopatienter i tandlægepraksis.

SCAN QR-KODEN og følg vejledningen. Når du har føjet ikonet til din ”hjemmeskærm” på mobilen, kommer du direkte til Odontologisk medicinvejledning, når du klikker på det.

Artiklen beskriver et tilfælde af følgerne af de store tandsmykker: voldsomme cariesudbrud hos en ellers cariesfri teenager. I artiklen advares tandlæger, og især børnetandlæger, om den stigende popularitet af ”tandgitrene”, som altså i høj grad kompromitterer tandhygiejnen

Om dillen har ramt Danmark, vides ikke, men nu er I advaret!

Tandskadelig dille har ramt USA. Tandlægebladet 2008;112:58.

Civile organisationer kan noget særligt, og her føler borgerne sig trygge

DIDDE LAURITZEN (S)

Formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune har indledt et samarbejde med Kirkens Korshær for at forbedre tandsundheden hos udsatte borgere. Der bliver derfor indrettet en tandklinik i varmestuen, hvor borgerne kan få undersøgt deres tænder.

Kilde: JydskeVestkysten

60 %

Så mange kenyanske skolebørn havde caries ifølge en screening foretaget af Tandsundhed Uden Grænser, der har sat gang i arbejdet med at udvikle en skoletandpleje i landet. Med kun én tandlæge pr. 100.000 indbyggere handler adgang til tandpleje ikke kun om økonomi, men også tilgængelighed.

Kilde: Tandsundhed Uden Grænser

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Forhøjet stofskifte og adrenalin

PATIENTTILFÆLDE

En ny patient henvender sig med behandlingskrævende caries i en kindtand. Patienten fortæller, at hun har forhøjet stofskifte. Tandlægen anvender lokalanalgesi som ledningsblokade indeholdende adrenalin (Xion®) og har god effekt heraf. Behandlingen afsluttes, og tandlægen opdager, at patienten har tyrotoksikose, da hun vil oprette en recept på smertestillende på FMK. Ved tyrotoksikose er anvendelse af adrenalin kontraindiceret (tandlægen havde fejlagtigt tænkt patientens tilstand som for lavt stofskifte). Patienten har på dette tidspunkt forladt klinikken. Patienten kontaktes telefonisk og kommer tilbage til venteværelset, hvor hun er under opsyn. Hun har let hjertebanken. Derefter

kontaktes lægevagt, Giftlinjen og til sidst intensiv afdeling på sygehus for rådgivning. Patienten informeres om at henvende sig til sygehuset, hvis symptomerne forværres. Dagen efter tager tandlægen telefonisk kontakt til patienten, som oplyser, at hun har det godt.

LÆRING

Ved operationelle indgreb og ordination af medicin er det vigtigt, at tandlægen forud for behandlingen foretager en grundig medicinsk anamnese og orienterer sig i FMK. Det indebærer, at patientens aktuelle medicin samt ny medicin bør tjekkes for kontraindikationer, interaktioner og forsigtighedsregler fx på pro. medicin.dk eller via interaktionsdatabasen.dk.

Det spørger I om

Kan jeg holde ferie under min sygemelding?

SVAR: Som hovedregel er du feriehindret under din sygemelding

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

12-13

København

TF’s Årskursus 2024

Tilmeldingsfrist 29. marts

Middelfart

Konference for privatansatte tandlæger Tilmeldingsfrist

og kan derfor ikke holde ferie Alligevel kan der være tilfælde, hvor det er muligt at holde ferie. Ferien skal aftales med din arbejdsgiver, og du skal have en ”teknisk raskmelding” hos kommunen. Få evt. lægens vurdering, hvis du er i tvivl – ferien må nemlig ikke hindre din helbredelse.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt fra Tdlnet

TF inviterer til fællesspisning på Folkemødet

Tandlægeforeningen vil på årets Folkemøde have sin egen scene – Tandteltet – på Kæmpestranden i Allinge, hvor der vil være debatter og arrangementer med fokus på tandlæger og tandsundhed. Alle medlemmer af foreningen er inviteret til fællesspisning torsdag 13. juni kl. 18.30.

København

Pædodonti – det store overblik Tilmeldingsfrist 2. september

Mange henvendelser til Sundhedsfaglig rådgivning om krav til patienterklæringer

648 klik

Mange spørgsmål om honorar for amotio

Sundhedsfaglig Rådgivning har modtaget flere spørgsmål omkring honorarer og betaling i forbindelse med amotio på de unge 16-22-årige, der behandles under BUT. Priserne, som den kommunale tandpleje godkender, tager udgangspunkt i den kommunale sundhedsplan.

Vidste du, at...

...Afdelingen for ansatte tandlæger hvert år udarbejder en kontraktstatistik, som du kan bruge til din egen lønforhandling? Statistikken er baseret på de ansættelseskontrakter, som afdelingen har fået indsendt til kommentering. Se mere på Tdlnet.dk

Det skal du vide om Årskursus 2024

Tandlægeforeningens Årskursus kommer i år til at bestå af over 40 sessioner, som du selv kan vælge mellem, samt landets største dentalmesse. Læs mere om det nye format for Årskursus på Tdlnet.dk.

Restaureringer med KUN ÉN FARVE

Transcend universal komposit tilbyder et uovertruffent farvematch med kun én Universal Body farve, takket være den patenterede Resin Particle Match™ teknologi, som eliminerer behovet for et blokeringsmateriale.

Hvis du foretrækker en lagvis teknik, fås Transcend komposit også i

En dybtliggende amalgam-misfarvning udgør en af de mest vanskelige udfordringer ved udskiftning af restaureringer. Transcend Universal Body farven blev anvendt til at erstatte amalgamen, uden brug af blokeringsmateriale. Bemærk, hvor fremragende farven blender ind i den bevarede crista obliqua.

Scan QR koden for at se mere om Transcend komposit eller besøg ultradent.eu/transcend

TEKST ANNE BURLUND FOTO SHUTTERSTOCK

De findes industrielt fremstillet i den spruttende frituregryde og naturligt i fedtet fra okse- og fårekød. De omdiskuterede glinsende transfedtsyrer. Transfedtsyrer er en særlig type umættede fedtsyrer, der er sundhedsskadelige i for store mængder. Ifølge flere videnskabelige undersøgelser har transfedtsyrer proinflammatoriske egenskaber og øger oxidativt stress, ligesom de fremmer udvikling af hjerte-kar-sygdomme og mistænkes for at øge risikoen for type 2-diabetes.

Nu har en gruppe kinesiske forskere undersøgt, om der også er en sammenhæng mellem transfedtsyrer og parodontitis. Og meget tyder på, at det er tilfældet. Forskergruppen har undersøgt 1.500 patienter, som gennemgik en grundig undersøgelse for parodontitis og fik analyseret deres blodlipider. Lidt over halvdelen af patienterne havde parodontitis (55,3 %), og undersøgelsen viste, at risikoen for parodontitis var 1,2 gange højere hos patienter med høje niveauer af transfedtsyrer – en sammenhæng, der var stærkere, når overvægt og fedme også var til stede. For en af fedtsyrerne (plasma trans-9-Octadecensyre) kunne der også ses en sammenhæng med sværhedsgraden af parodontitis. Disse resultater giver ny indsigt i forebyggelse af parodontitis ud fra et kostperspektiv.

Danmark indførte som det første land i verden i 2003 regler for maksimalt indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer. ♦

Kilder: Wu K, Qiu Y, Wu Y et al. Association between plasma trans fatty acids and chronic periodontitis: Results from a nationally representative cross-sectional survey. J Periodontol 2023;94:976-85, Tandläkertidningen og Fødevarestyrelsen.

Fedtet knoglenedbrydning

60.5

80.5

Særligt mikrobiom hos parodontitispatienter med Alzheimers sygdom

ALZHEIMERS SYGDOM (AD) er en af de mange tilstande, der synes at have sammenhæng med parodontitis. Fx har personer med 10 års parodontitiserfaring 1,7 gange højere risiko for at udvikle denne alvorlige demenssygdom. Ifølge en ny koreansk undersøgelse kan en del af forklaringen herpå måske findes i det subgingivale mikrobiom.

AD-patienter bør underkastes særlig intensiv parodontal behandling

Forskerne har undersøgt mikrobiomet hos 29 parodontitispatienter, hvoraf 15 led af AD og 14 var kognitivt upåvirkede. Der viste sig to markante tendenser:

Det subgingivale mikrobiom hos patienter med AD var mere komplekst end hos kontrolgruppen, og forekomsten af parodontale patogener var højere end i kontrolgruppen. Det drejede sig især om Prevotella-arter, fusobakterier, saccharibakterier og spirokæter.

Undersøgelsen er et tværsnitsstudie, så der kan ikke drages konklusioner om eventuelle årsagssammenhænge mellem mikrobiomets sammensætning og demenssygdommen. Men forfatterne påpeger, at forekomsten af parodontitisbakterier subgingivalt hos patienter med AD indebærer en risiko for forværring af den parodontale tilstand. De anbefaler derfor, at AD-patienter underkastes særlig intensiv parodontal behandling og overvågning.

Stor patienttilfredshed efter implantatbehandling

NORSKE PATIENTER, er stort set yderst tilfredse med deres implantatbehandling, hvis man spørger dem otte år efter indsættelsen. Det er hovedbudskabet i en ny norsk spørgeskemaundersøgelse.

I 2022 sendte forskerne bag studiet et spørgeskema ud til alle personer, der i 2014 var blevet rehabiliteret med implantater i 11 udvalgte amter (n = 3.324). Spørgsmålene drejede sig bl.a. om patienttilfredshed, det æstetiske resultat, tyggefunktion, mulighederne for renhold af den implantatbårne protese samt bivirkninger.

Knap halvdelen af patienterne (n = 1.299) besvarede spørgeskemaet, og af dem var 90 % tilfredse eller meget tilfredse med behandlingsresultatet, selvom 44,2 % rapporterede komplikationer af teknisk eller biologisk art. Patienter, som havde mistet tænder på grund af parodontitis, oplevede større forbedring af tyggefunktionen end patienter, der havde mistet tænder af andre årsager, og de følte sig også bedre informeret om behandlingsalternativer. Til gengæld oplevede de flere komplikationer end de øvrige patienter. Generelt var ældre patienter mere tilfredse med behandlingen end yngre. De to vigtigste årsager til manglende patienttilfredshed var komplikationer til behandlingen og mangelfuld information inden behandlingen.

Forfatterne opfordrer klinikere til at overveje forhold som alder, informationsniveau og årsager til tandtab i forbindelse med behandlingsvalg og -planlægning.

Na HS, Jung N-Y, Song Y et al. A distinctive subgingival microbiome in patients with periodontitis and Alzheimer's disease compared with cognitively unimpaired periodontitis patients. J Clin Periodontol 2024;51:43-53.

Mauland EK, Bull VH, Melbye E et al. Patient-reported outcomes following dental implant rehabilitation according to reason for missing teeth: A survey from a Norwegian population 8 years following treatment. J Clin Periodontol 2024;51:135-44.

internationalt forskningsnyt

Antibiotikabehandling ved parodontitis:

Indikationsområdet er snævert

VI HAR TIDLIGERE LÆRT, at supplerende antibiotikabehandling er en mulighed ved behandling af aggressiv parodontitis; men denne diagnose indgår ikke i den sygdomsklassifikation, der i 2018 blev udgivet af de to toneangivende parodontologiske sammenslutninger AAP og EFP. Tyske forskere har derfor nyanalyseret resultaterne af et omfattende randomiseret kontrolleret studie om effekten af supplerende behandling med kombination af amoxicillin og metronidazol. I studiet indgik i alt 405 patienter. Ved omklassificering fandt man, at 49 havde lokaliseret stadium III, 206 havde generaliseret stadium III, og 150 havde stadium IV. På grund af manglende røntgenoptagelser kunne man kun bestemme sygdomsgraden på 222 patienter. Af disse havde 73 grad B og 149 grad C.

Behandlingseffekten blev målt ud fra procentandelen af pocher, der efter behandlingen udviste yderligere fæstetab på mindst 1,3 mm. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem placebo- og antibiotikabehandlede patienter ved lokaliseret grad III og stadium B. Derimod var der signifikant bedre effekt i antibiotikagruppen ved generaliseret stadium III (P < 0,001), stadium IV (P = 0,008) og grad C (P < 0,001). Den største effekt af supplerende antibiotikabehandling sås ved diagnosen generaliseret parodontitis stadium III, grad C (n = 78). Her var effekten mere end dobbelt så god i antibiotikagruppen (4,7 % forværrede pocher mod 9,7 % i placebogruppen; P < 0,001).

Forfatterne konkluderer, at patienter med generaliseret parodontitis stadium III, grad C, opnåede klinisk relevante forbedringer ved supplerende behandling med systemisk amoxicillin/metronidazol. Tandlæger kan derfor overveje brug af denne kombination af antibiotika ved behandling af patienter med denne diagnose.

kommentar

LEKTOR, TANDLÆGE, PH.D.

CHRISTIAN DAMGAARD

Odontologisk Institut, Københavns Universitet

– Behandlingsretningslinjerne fra AAP og EFP, som supplerer klassifikationen fra 2018, dikterer, at en række forudsætninger er opfyldt forud for terapeutisk brug af systemisk antibiotika i supplement til nonkirurgisk behandling af patienter med parodontitis: Der skal være foretaget en sufficient hygiejnefase, hvor plakindekset holdes under 20 %, og der skal efter hygiejnefasen være foretaget parodontalkirurgi på pocher på 6 mm eller derover, før evt. supplement med systemisk antibiotika i forbindelse med en ny omgang nonkirurgisk parodontalbehandling kan overvejes. I Danmark udføres der årligt færre end 10.000 parodontalkirurgiske behandlinger, så det er kun et fåtal af danske parodontitispatienter, hvor ovenstående forudsætninger er opfyldt. Eickholz et al. viser i en tysk population med fremskreden parodontitis, at supplement med systemisk behandling med metronidazol og amoxicillin kan bidrage til statistisk signifikant reduceret fæstetab hos patienter med den overordnede diagnose: Parodontitis, stadium III, grad C, generaliseret, lidt over to år efter behandlingen. Andre studier med længere observationstid har dog vist, at de signifikante kliniske fordele forsvinder, hvis observationstiden øges. Det er værd at bemærke, at den observerede positive effekt af supplement med systemisk antibiotika hverken gjorde sig gældende for patienter med mildere grader af eller for patienter med lokaliseret parodontitis. På den baggrund giver studiet ikke tilstrækkeligt belæg for, at man rutinemæssigt bør overveje systemisk terapeutisk antibiotika til parodontitispatienter. Slutteligt kan kombinationsbehandling med metronidazol og amoxicillin i stedet for metronidazol alene give anledning til unødig risiko for udvikling af antibiotikaresistens i befolkningen, hvilket understreger relevansen af grundig diagnostik i overensstemmelse med 2018-klassifikationen og tilhørende behandlingsretningslinjer.

Eickholz P, Koch R, Göde M et al. Clinical benefits of systemic amoxicillin/ metronidazole may depend on periodontitis stage and grade: An exploratory sub-analysis of the ABPARO trial. J Clin Periodontol 2023;50:1239-52.

Systemisk IL­8 ved apikal parodontitis

FORSKERE FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET (Odontologisk Institut) har sammen med en række svenske kolleger undersøgt sammenhængen mellem forekomst af rodfyldninger og apikal parodontitis og tilstedeværelse af inflammatoriske markører i perifert blod.

Studiet er et led i en større multicenter-casekontrolundersøgelse til belysning af sammenhænge mellem parodontitis og hjerte-kar-sygdom. I studiet indgik 805 svenske patienter, der havde haft deres første myokardieinfarkt, og 805 kontrolpersoner, som var matchede på køn (81 % mænd), alder (gennemsnit 62 år) og geografi. På panoramaoptagelser blev det registreret, om personerne havde primær eller sekundær apikal parodontitis samt rodfyldninger, og blodprøver blev undersøgt for forekomst af følgende inflammationsmediatorer: IL-1β, IL-2, IL-6, IL-8, IL-12p70, TNF-α og CRP. Rodfyldninger viste sig at hænge sammen med forhøjet koncentration af fibrinogen og reduceret forekomst af IL-1β, IL-2, IL-6 og IL-12p70. Primær apikal parodontitis blev registreret ved 1,2 % af de ikkerodfyldte tænder og hang sammen med forhøjet forekomst af IL-8 (korrelation 0,06; P = 0,025). Sekundær apikal parodontitis forekom ved 29,6 % af de rodfyldte tænder, men havde ikke nogen korrelation til de inflammatoriske markører. Ifølge forfatterne underbygger studiet den opfattelse, at periapikal inflammation ikke kun er en lokal proces, og at systemiske påvirkninger ikke kan udelukkes. Det er dog endnu uvist, om de påviste ændringer i det inflammatoriske billede har nogen indvirkning på den generelle sundhedstilstand.

Periapikal inflammation er ikke kun en lokal proces

Sebring

Korrelation mellem søvnbruksisme og søvnarkitektur blandt børn

SØVNARKITEKTUR ER BETEGNELSEN for den måde, en persons søvn er sammensat på. Typisk vil der indgå flere cyklusser af REM-søvn (drømmesøvn) og tre forskellige stadier af nonREM-søvn, og der kan desuden forekomme et større eller mindre antal mikroopvågninger. Professor Peter Svensson (Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet) har sammen med kolleger fra Colombia, Holland og Italien undersøgt sammenhænge mellem søvnarkitektur og søvnbruksisme blandt større børn.

43 7-12-årige børn med dokumenteret søvnbruksisme tilbragte to nætter i et søvnlaboratorium, én nat til tilvænning og én til dataindsamling. Der blev registreret såvel søvnbruksisme/tyggemuskelaktivitet som en række søvnparametre.

Den statistiske analyse viste, at flere søvnparametre var positive prædiktorer for søvnbruksisme: kortere samlet søvnvarighed, kortere varighed af REM-søvn og stadie 1 af nonREM-søvn, længere indsovningstid og flere mikroopvågninger under både REM- og non-REM-søvn.

Forfatterne konkluderer, at der synes at være korrelation mellem søvnbruksisme/tyggemuskelaktivitet og ændret søvnarkitektur blandt børn.

Projektet har bl.a. modtaget økonomisk støtte fra Tandlægeforeningens Forskningsfond.

Restrepo

C, Lobbezoo F, Castrillon E, Svensson P, Santamaria A, Manfredini D. Correlations between sleep architecture and sleep-related masseter muscle activity in children with sleep bruxism. J Oral Rehabil. 2024;51:110-6.

D, Kvist T, Lund H, Jonasson P, Lira-Junior R, Norhammar A, Rydén L, Buhlin K, Bjørndal L, Markvart M. Primary apical periodontitis correlates to elevated levels of interleukin-8 in a Swedish population: A report from the PAROKRANK study. Int Endod J 2024;57:12-22.

Vælg mellem et bredt udvalg af tandpastaer og find den, der passer til dine patienters behov.

Alle varianter er uden farvestoffet titaniumdioxid og tandpastaen er derfor transparent. Derudover er Zendium, som du kender den. Mild i smag, uden SLS, med natriumfluorid, enzymer og proteiner – og effektiv!

Så uanset hvilke behov dine patienter har – så kan Zendium tilbyde en variant, der bidrager til at forbedre mundsundheden.

Med Zendium Professional kan du passe på planeten, mens du passer på dit tandkød. Se her hvordan:

GENANVENDT PAP

80% genanvendt pap til tandpastaæsker

BIONEDBRYDELIGE INGREDIENSER

99% af tandpastaen er bionedbrydelig

TUBE AF BIOPLASTIC

Mindst 60% bioplast i tandpastatuber

Håbervisestil

Tandlægeforeningens

12.-13.Årskursus april.

Fire kliniske sekundærartikler

I dette nummer af Tandlægebladet bringer vi fire sekundærartikler, som indenfor de sidste par år har været bragt i den internationale faglitteratur. Det drejer sig om to pædodontiske artikler og to artikler inden for oral rehabilitering med fast protetik. Disse to fagområder er lidt vanskelige at dække, da det er begrænset, hvad Tandlægebladet modtager af manuskripter på områderne. Lektorerne Nuno Hermann, Københavns Universitet, og Golnoush Bahrami Møller, Aarhus Universitet, har været behjælpelige med udvælgelsen af artiklerne.

De to første studier er norske – fra Oslo Universitet. Det ene undersøger effekten af fissurforsegling og efterfølgende cariesudvikling hos børn i fem- og 12-årsalderen. Fissurforsegling blev anvendt hos børn, som havde haft dentincaries i de primære tænder. De fortsatte dog med at udvikle caries i de permanente tænder. Fissurforsegling kunne således ikke stå alene hos de børn, som fortsat var cariesaktive, hvorfor fissurforseglingen må kombineres med andre sædvanlige cariesforebyggende tiltag. Den næste artikel undersøger, om der er sammenhæng mellem amning i perioden 6-18-månedersalderen og cariesforekomst i femårsalderen. Tidligere undersøgelser viser modstridende resultater. Foreliggende studie omfatter 1.088 norske børn, som blev klinisk undersøgt i femårsalderen, og forældrene udfyldte et spørgeskema, som omfattede spørgsmål om amning og oral sundhedsadfærd. Det kunne konkluderes, at amning op til 18-månedersalderen ikke havde sammenhæng med cariesudvikling i førskolealderen. Cariesforekomst hos disse børn hang sammen med de sædvanlige cariesætiologiske faktorer.

Den tredje artikel er skrevet af en amerikansk forskergruppe fra New Orleans. Den har undersøgt brudstyrken af zirkoniakroner ved præparation af endodontiske oplukningskaviteter igennem kronen. Man fandt, at zirkoniatypen og kronens okklusale tykkelse havde indflydelse på brudstyrken. Virkningen af den endodontiske oplukning medførte en signifikant forringelse af brudstyrken for 3Y-kroner med en okklusal tykkelse på ≤ 1,0 mm og tilsvarende for 5Y-kroner på ≤ 1,5 mm tykkelse.

Den sidste artikel er skrevet af en italiensk forskergruppe. Det er en prospektiv undersøgelse med tre års observationstid, hvor der gennemførtes en klinisk vurdering af posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler. Undersøgelsen omfattede 37 patienter, hvor der indsattes tre implantater i forskellig længde. Formålet var at bedømme mekaniske komplikationer og alveolært knogletab. De vinklede skruekanaler viste sig ikke at have negativ indflydelse på knogletabet, og i løbet af de tre år var de eneste mekaniske komplikationer to tilfælde af løsnede skruer.

NILS-ERIK FIEHN

Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør

ABSTRACT

FORMÅL – At udforske anvendelsen af fissurforsegling som cariesforebyggende tiltag ved at beskrive karakteristika hos børn, der var blevet behandlet med fissurforsegling, og at undersøge sammenhænge mellem forsegling og cariesprævalens ved 12-årsalderen.

METODER – I studiet indgik 3.075 børn, som blev undersøgt i 5- og 12-årsalderen. Data blev indsamlet ved hjælp af kliniske undersøgelser og spørgeskema til forældrene. Spørgeskemaet gav oplysninger om børnenes karakteristika og orale sundhedsadfærd i femårsalderen. Data vedrørende forsegling og cariesprævalens blev indhentet fra tandlægejournalerne. Studiet blev godkendt af den regionale sundhedsetiske komité (2.200.54 og 2013/1881).

RESULTATER – 12 % af børnene havde fået fissurforsegling i det permanente tandsæt inden 12-årsalderen. Børn, der havde haft dentincaries i femårsalderen, havde oftere fået forsegling end børn uden caries (OR 2,0; CI 1,5-2,7). Der var sammenhæng mellem forekomst af dentincaries i 12-årsalderen og følgende forhold i femårsalderen: fissurforsegling (OR 2,8; CI 2,2-3,6), emaljecaries (OR 1,5; CI 1,2-1,9), dentincaries (OR 2,9; CI 2,3-3,6) og brug af fluoridtabletter sjældnere end én gang om dagen (OR 1,5; CI 1,3-1,8).

KONKLUSION – Et fåtal af børnene havde fået foretaget fissurforsegling. Selvom forsegling blev anvendt som et cariesforebyggende tiltag hos børn, der havde carieserfaring i det primære tandsæt, fortsatte disse børn med at udvikle caries i det permanente tandsæt.

Fissurforsegling og cariesudvikling blandt norske børn

HELENE B. SÆTHRE-SUNDLI, tandlæge, ph.d.-studerende, Department of Paediatric Dentistry and behavioral Science, Institute of Clinical Dentistry, University of Oslo, Blindern, Norway

SONJA Y. LØKEN, tandlæge, specialtandlæge, ph.d.-studerende, Department of Paediatric Dentistry and behavioral Science, Institute of Clinical Dentistry, University of Oslo, Blindern, Norway

NINA J. WANG, professor emeritus, specialtandlæge, dr.odont., Department of Paediatric Dentistry and behavioral Science, Institute of Clinical Dentistry, University of Oslo, Blindern, Norway

TOVE I. WIGEN, førsteamanuensis, specialtandlæge, ph.d., Department of Paediatric Dentistry and behavioral Science, Institute of Clinical Dentistry, University of Oslo, Blindern, Norway

Artiklen har oprindelig været publiceret i: European Archives of Paediatric Dentistry 2022;23:905-10.

Tandlægebladet 2024;128:204-9

ET AF DE VIGTIGSTE MÅL INDEN FOR BØRNETANDPLEJEN er at holde børnenes tænder sunde og cariesfrie (1). Cariesudvikling kan forebygges såvel med professionelle indgreb som med tiltag på hjemmefronten. Tiltag i hjemmene såsom tandbørstning med fluoridtandpasta og begrænsning af sukkerindtagelsen anbefales til alle børn, mens supplerende fluoridindtag og professionelle indgreb som fluoridlakering og fissurforsegling hovedsagelig tilbydes børn med særlig cariesrisiko (2,3). Disse tiltag har alle dokumenteret cariesforebyggende virkninger; men det er indtil videre uafklaret, om nogle tiltag virker bedre end andre (3-5).

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: TOVE I. WIGEN wigen@odont.uio.no

Caries blandt børn er en global udfordring (6). I de nordiske lande er cariesprævalensen blandt børn gradvist faldet, og fordelingen i tandsættet er ændret, så det nu er molarernes okklusalflader, der hyppigst rammes (7,8). Cariesrisikoen i molarerne er højest i de første år efter frembruddet og skyldes især disse tænders morfologi og placering bagest i tandrækken (9,10). Fissurforsegling kan forebygge cariesudvikling i okklusalflader og er en omkostningseffektiv metode til såvel

forebyggelse af caries som nonoperativ behandling af initial caries. I populationer med lav cariesforekomst er forsegling ofte det foretrukne cariesforebyggende tiltag, da de fleste carieslæsioner findes i foraminae og fissurer (11,12).

Fissurforsegling blev indført som cariesforebyggende metode i 1960’erne med det formål at hæmme akkumulation af bakterier i fissurerne (13). Anvendelsen af forsegling varierer fra land til land på grund af forskelle i cariesudbredelse, udformning af nationale retningslinjer og organisering af børnetandplejen (14). Andelen af børn med fissurforsegling varierer i forskellige europæiske lande fra 8 % til 73 % (14-17).

I Norge er prævalensen for dentincaries blandt børn meget lav (18). Børnene bliver undersøgt med regelmæssige mellemrum og bliver tilbudt individuelt tilpasset cariesforebyggelse. Fissurforsegling er siden 1999 blevet anbefalet som et af de forebyggende tiltag blandt børn med forhøjet cariesrisiko (19). Brugen af forsegling som forebyggende tiltag blandt børn er sparsomt belyst, og det samme gælder sammenhængen mellem forsegling og cariesprævalens.

Formålet med dette studie var at undersøge anvendelsen af fissurforsegling som cariesforebyggende tiltag ved at beskrive karakteristiske træk ved de børn, der havde fået foretaget forsegling, og udforske sammenhængen mellem fissurforsegling og cariesprævalens i 12-årsalderen.

MATERIALER OG METODER

Alle børn i Akershus-regionen i Norge (n = 7.002) blev inviteret til at deltage som et led i den regelmæssige odontologiske undersøgelse i femårsalderen. I alt deltog 5.623 børn (80 %), og af dem kunne 3.282 genundersøges i 12-årsalderen (20,21). Der manglede data vedrørende fissurforsegling for 207 børn. Der var ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem børn med og uden data om forsegling, hverken med hensyn til dentincaries (16 % vs. 14 %) eller ikkevestlig baggrund (14 % vs. 10 %), og der var lige mange, der havde forældre med lav uddannelse (42 % vs. 42 %). Børn med manglende data blev udelukket, og den endelige undersøgelsespopulation bestod derefter af 3.075 børn.

Klinisk undersøgelse

Der blev foretaget klinisk og radiologisk undersøgelse som led i det regelmæssige tandplejetilbud. Information om forsegling af permanente tænder blev indhentet fra tandlægejournalerne, og børnene blev kategoriseret som forseglede eller ikkeforseglede. Caries i såvel emalje som dentin blev registreret i 5- og 12-årsalderen. Røntgenoptagelser blev anvendt som supplement til den kliniske cariesregistrering, når visuel inspektion af approksimalflader ikke var muligt, hvilket vil sige hos 75 % af børnene i femårsalderen og hos 97 % i 12-årsalderen. Ved femårsalderen blev børnene kategoriseret som cariesfrie, caries kun i emaljen og caries i dentinen. Ved 12-årsalderen var kategorierne cariesfri og caries i dentinen. De kliniske undersøgelser blev udført af 44 tandplejere ved femårsundersøgelsen og af 46 tandplejere og 45 tandlæger ved 12-årsundersøgelsen.

Ved hjælp af Cohens kappastatistik blev undersøgernes intra- og interindividuelle overensstemmelser inden femårsun -

dersøgelsen testet på 20 bitewing-optagelser af primære molarer med otte approksimalflader på hver optagelse (22). De gennemsnitlige intra- og interindividuelle overensstemmelser var henholdsvis 0,85 (SD 0,12) og 0,86 (SD 0,10). Før 12-årsundersøgelsen blev de intra- og interindividuelle overensstemmelser testet på otte røntgenoptagelser af permanente molarer med 12 approksimalflader i hver optagelse. De gennemsnitlige intra- og interindividuelle overensstemmelser var henholdsvis 0,69 (SD 0,16) og 0,69 (SD 0,17).

Spørgeskema

Data vedrørende børnenes karakteristika og orale sundhedsadfærd blev indhentet ved hjælp af et spørgeskema, som forældrene udfyldte i forbindelse med femårsundersøgelsen.

Skemaet gav oplysning om børnenes køn og forældrenes nationalitet og uddannelse. Forældrenes oprindelse blev registreret som det land, de var født i, og kategoriseret efter, om faderen og moderen havde vestlig eller ikkevestlig baggrund. Variablene blev kombineret og dikotomiseret til ”begge forældre har vestlig baggrund” og ”en eller to forældre har ikkevestlig baggrund”. ”Ikkevestlig” blev defineret som født i Asien, Afrika, Sydamerika, Centralamerika eller Østeuropa. Forældrenes uddannelse blev registreret som antal år, moderen og faderen havde været under uddannelse. ”Højtuddannet” blev defineret som 12 år eller mere, mens ”lavtuddannet” blev defineret som under 12 års skolegang. Variablene blev kombineret og dikotomiseret til ”begge forældre er højtuddannede” og ”en eller to forældre er lavtuddannet”.

Børnenes orale sundhedsadfærd i femårsalderen indeholdt oplysning om tandbørstning, brug af fluoridtabletter samt hyppigheden af sukkerholdige mellemmåltider. Tandbørstning blev registreret som to gange dagligt, en gang dagligt og sjældnere og dikotomiseret til ”børstning to gange dagligt” og ”børstning mindre end to gange dagligt”. Brug af fluoridtabletter blev registreret som dagligt, sjældnere end dagligt og aldrig og dikotomiseret til ”dagligt” og ”sjældnere end dagligt”. Sukkerholdige mellemmåltider omfattede sukkerholdige læskedrikke, kager, kiks og slik og blev registreret som mindre end én gang om ugen, én gang om ugen, flere gange om ugen og flere gange om dagen og dikotomiseret til ”højst én gang om ugen” og ”mere end én gang om ugen”.

Statistiske analyser

De statistiske analyser blev udført ved hjælp af IBM SPSS Statistics for Windows, Version 27.0. Armonk, NY, IBM Corp. Spearmans rangkorrelation blev anvendt til undersøgelse af kollinearitet mellem uafhængige variable. Bivariate og multivariate logistiske regressionsanalyser blev udført med fissurforsegling og dentincariesprævalens i 12-årsalderen som afhængige variable. Data blev præsenteret ved hjælp af frekvenser og odds ratio (OR) med 95 % konfidensinterval (CI). Signifikansniveauet blev sat til 5 %.

Etisk godkendelse

Der blev indhentet skriftligt oplyst samtykke fra forældrene ved begge undersøgelsestidspunkter. Den regionale

videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

videnskabsetiske komité godkendte projektet (2.200.54 og 2013/1881).

RESULTATER

Tabel 1 viser børnenes karakteristika. I 12-årsalderen havde

12 % af børnene fået foretaget fissurforsegling af permanente tænder, og 32 % havde dentincarieserfaring. I femårsalderen

Undersøgelsespopulationen

a

Forældres uddannelse

Begge

Mindst

Tandbørstninga

To

Sukkerholdige

Caries i

Ingen

Kun

Dentincaries

på grund af intern dropout

Tabel

(482)

havde 11 % af børnene emaljecaries, og 15 % havde dentincarieserfaring. Flertallet af børnene havde to forældre med vestlig baggrund, børstede tænder to gange dagligt og brugte fluoridtabletter dagligt.

Regressionsanalyse, fissurforsegling

Børn med fissurforsegling

= 2.989a)

Dreng

Forældres oprindelse Begge vestlig (ref.)

Forældres uddannelse Begge højtuddannede (ref.)

Tandbørstninga

To gange dagligt (ref.)

Fluoridtablettera Dagligt (ref.)

Sjældnere

Sukkerholdige mellemmåltidera Højst én gang om ugen (ref.)

Hyppigere 1,0 (0,8-1,3) 1,0 (0,8-1,3)

Caries i femårsalderen Ingen caries (ref.)

Kun emaljecaries 1,1 (0,7-1,5) 1,1 (0,7-1,6)

Dentincaries 2,0 (1,5-2,6) 2,0 (1,5-2,7)

Ref. reference

a Reduceret på grund af intern dropout

Tabel 2. Bi- og multivariate logistiske regressionsanalyser til belysning af sammenhænge mellem fissurforsegling og hhv. børnenes karakteristika, orale sundhedsadfærd og caries i femårsalderen. Statistisk signifikante forskelle er markeret med fede typer.

Table 2. Bi- and multivariate logistic regression analyses exploring associations between child characteristics, oral health behaviour, caries at 5 years of age and children with sealants. Statistically significant differences marked in bold.

Table

Regressionsanalyse, dentincaries

Børn med dentincaries

klinisk relevans

Fissurforsegling

Nej (ref.)

Køn

Dreng (ref.)

Forældres oprindelse

Begge vestlig (ref.)

Forældres uddannelse

Begge højt-

Tandbørstninga

To gange dagligt (ref.)

Fluoridtablettera

Dagligt (ref.)

Sukkerholdige mellemmåltidera

Højst én gang om ugen (ref.)

Caries i femårsalderen

Ingen caries (ref.)

Ref. reference

a Reduceret på grund af intern dropout

Tabel 3. Bi- og multivariate logistiske regressionsanalyser, der undersøger sammenhænge mellem dentincariesprævalens i 12-årsalderen og hhv. fissurforsegling, børnenes karakteristika, orale sundhedsadfærd og cariesforekomst i femårsalderen. Statistisk signifikante forskelle er markeret med fede typer.

3.

Brug af fissurforsegling er nyttig ved cariesforebyggelse i permanente molarer, men fissurforsegling alene er ikke nok til at hindre cariesudvikling hos cariesaktive børn. Information om og instruktion i regelmæssig tandbørstning med fluoridtandpasta samt reduktion i sukkerindtagelsen må inkluderes sammen med fissurforseglingen. Forseglinger skal desuden kontrolleres og vedligeholdes for at hindre cariesudvikling.

Tabel 2 viser resultaterne af de bi- og multivariate logistiske regressionsanalyser, der undersøger sammenhænge mellem børnenes karakteristika, orale sundhedsadfærd, caries i femårsalderen og fissurforsegling. Der blev påvist sammenhæng mellem forsegling og cariesprævalens i femårsalderen samt køn. Den multivariate analyse viste, at de børn, der med størst sandsynlighed fik foretaget fissurforsegling, var dem, der havde dentincaries i femårsalderen (OR 2,0; CI 1,5-2,7) samt pigerne (OR 1,3; CI 1,0-1,6).

Tabel 3 viser resultaterne fra de bi- og multivariate logistiske regressionsanalyser, der undersøger sammenhænge mellem dentincariesprævalens i 12-årsalderen og hhv. fissurforsegling, børnenes karakteristika, orale sundhedsadfærd og cariesforekomst i femårsalderen. Den multivariate analyse viste, at børn, som havde fået fissurforsegling, havde 2,8 gange højere sandsynlighed for dentincaries i 12-årsalderen end børn uden forsegling. De børn, der havde størst sandsynlighed for dentincaries i 12-årsalderen, var dem, der i femårsalderen havde emaljecaries (OR 1,5; CI 1,2-1,9) og dentincaries (OR 2,9; CI 2,3-3,6) og ikke anvendte fluoridtabletter dagligt (OR 1,5; CI 1,3-1,8).

DISKUSSION

Formålet med studiet var at beskrive anvendelsen af fissurforsegling som cariesforebyggende tiltag blandt børn og at undersøge sammenhænge mellem forsegling og cariesprævalens. Resultaterne viste, at forsegling af permanente tænder især blev foretaget på børn, der havde caries i det primære tandsæt. Børn, der havde fået foretaget fissurforsegling, udviklede hyppigere caries i de permanente tænder.

Andelen af børn med fissurforsegling var lav, men på linje med fund i andre europæiske studier (14,16). Den begrænsede anvendelse af fissurforsegling kan forklares ud fra cariesprævalensen, idet andelen af børn med forsegling svarede til andelen af børn med caries i det primære tandsæt. En anden forklaring kan være, at tandplejepersonalet anser fissurforsegling af nyerupterede molarer for teknisk vanskelig og derfor foretrækker andre cariesforebyggende tiltag som fluoridlak og instruktion i mundhygiejne (23,24). I de nordiske lande er tandbehandling gratis for børn, og tandplejepersonalet er fastlønnet. Der er derfor ikke samme økonomiske incitament til at vælge fissurforsegling som i visse andre europæiske lande (14,24).

Table

Bi- and multivariate logistic regression analyses exploring associations between children with sealants, child characteristics, oral health behaviour, caries at 5 years of age and dentin caries prevalence at 12 years of age. Statistically significant differences marked in bold.

Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at tandplejepersonalet anså børn med tidligere dentincaries for at tilhøre en særlig risikogruppe for cariesudvikling og valgte at forsegle tænderne for at undgå caries i de permanente tænder. Tidligere carieserfaring er en hyppigt anvendt faktor i den vurdering af cariesrisiko, som ligger forud for beslutningen om at foretage fissurforsegling (25,26). Vi fandt ingen sammenhæng mellem brug af forsegling og hhv. emaljecaries i de primære tænder og oral sundhedsadfærd. Dette kan skyldes, at tandplejepersonalet ikke inddrog emaljecaries og oral sundhedsadfærd i cariesrisikovurderingen i forbindelse med valget for og imod fissurforsegling som cariesforebyggende tiltag.

Der viste sig en sammenhæng mellem fissurforsegling og cariesprævalens i 12-årsalderen. De børn, der fik foretaget fissurforsegling, var cariesrisikobørn og fortsatte med at udvikle caries på trods af forseglingen. Undersøgelsens resultater understøtter tidligere studier, som har vist, at forsegling alene ikke kan forhindre cariesudvikling og derfor skal suppleres med andre cariesforebyggende tiltag (3,5,15,25).

Der var også sammenhæng mellem emaljecaries i de primære tænder og cariesprævalens i 12-årsalderen. Emaljecaries i primære tænder kan anvendes som prædiktor for fortsat cariesudvikling i de permanente tænder (27). Disse resultater peger i retning af, at emaljecaries i de primære tænder bør indgå i cariesrisikovurderingen, når man vælger cariesforebyggende foranstaltninger hos børn.

Undersøgelsen var en opfølgning af en stor gruppe børn over en periode på syv år. I longitudinelle studier kan manglende deltagelse og stort frafald medføre risiko for selektionsbias. I den population, vi undersøgte, lå cariesprævalensen på samme niveau som landsgennemsnittet (28), og resultaterne må anses for at være repræsentative for landet som helhed.

Begrænsninger ved studiet kunne fx være indkaldebias, misforståelser og forsøg fra forældrenes side på at give socialt ac-

FISSURE SEALING AND CARIES DEVELOPMENT IN NORWEGIAN CHILDREN

PURPOSE – To explore the use of fissure sealing as a caries preventive method by describing characteristics of children who had received sealants and to study associations between sealing and caries prevalence at 12 years of age.

METHODS – The study included 3075 children examined at 5 and 12 years of age. Data were collected by clinical examination and questionnaire to parents. The questionnaire provided information on child characteristics and oral health behaviour in children at 5 years of age. Data on sealing and caries prevalence were obtained from dental records. Bi- and multivariate logistic regressions were performed. The Regional Committee for Medical Research Ethics approved the study (2.200.54 and 2013/1881).

ceptable svar på spørgeskemaets spørgsmål. Spørgsmålene var imidlertid temmelig ukomplicerede med hensyn til oral sundhedsadfærd og børnenes karakteristika, så andelen af fejlagtige besvarelser har været minimal (29). Studiet havde ikke til formål at sammenligne forseglingsmaterialer eller teknikker eller at bedømme fissurforsegling på tandniveau. De kliniske registreringer blev foretaget af erfarne medarbejdere, og kalibreringen viste nærmest perfekt overensstemmelse (22). Studiet viste, at fissurforsegling blev udført på de børn, der havde højest cariesrisiko. Resultaterne tyder på, at emaljecaries og oral sundhedsadfærd ikke indgik i overvejelserne om cariesrisiko inden beslutningen om forsegling. Der synes at være behov for større opmærksomhed på cariesrisikovurdering og cariesforebyggelse, hvis man skal komme cariesudvikling i nyfrembrudte permanente tænder i forkøbet. Dataindsamlingen blev foretaget inden udgivelsen af en ny national retningslinje for børnetandpleje med øget fokus på cariesforebyggelse og anvendelse af fissurforsegling (30). Fremtidige studier må afsløre, om de aktuelle anbefalinger vil øge anvendelsen af forsegling og medføre yderligere fald i cariesprævalensen.

KONKLUSION

Inden for rammerne af det aktuelle studie kan følgende konklusioner drages:

• Et fåtal af børnene havde fået foretaget fissurforsegling.

• Forsegling blev anvendt som cariesforebyggende tiltag hos børn, der havde haft dentincaries i de primære tænder.

• Børn, der var blevet behandlet med forsegling, fortsatte med at udvikle caries i de permanente tænder.

• Fissurforsegling alene kan ikke formindske cariesudvikling og bør derfor kombineres med andre cariesforebyggende tiltag.

RESULTS – Of the children, 12% had received sealants on permanent teeth before 12 years of age. Children with dentin caries at 5 years of age (OR 2.0, CI 1.5–2.7) had a higher probability of having received sealants than children without caries. Having sealants (OR 2.8, CI 2.2–3.6), enamel caries (OR 1.5, CI 1.2–1.9), dentin caries (OR 2.9, CI 2.3–3.6) and using fluoride lozenges less than daily (OR 1.5, CI 1.3–1.8) at 5 years of age were associated with having dentin caries prevalence at 12 years of age.

CONCLUSION – Few children had received fissure sealing. Although sealing was used as a caries preventive method in children who had experienced caries in primary teeth, these children continued developing caries in their permanent teeth.

1. Pitts NB, Mayne C. Making cavities history: a global policy consensus for achieving a dental cavityfree future. JDR Clin Trans Res 2021;6:264-7.

2. Banerjee A, Splieth C, Breschi L et al. When to intervene in the caries process? A Delphi consensus statement. Br Dent J 2020;229:474-82.

3. Chestnutt IG, Hutchings S, Playle R et al. Seal or varnish? A randomised controlled trial to determine the relative cost and effectiveness of pit and fissure sealant and fluoride varnish in preventing dental decay. Health Technol Assess 2017;21:1-256.

4. Hesse D, Guglielmi CAB, Raggio DP et al. Atraumatic restorative treatment-sealed versus nonsealed first permanent molars: a 3-year split-mouth clinical trial. Caries Res 2021;55:12-20.

5. Hilgert LA, Leal SC, Mulder J et al. Caries-preventive effect of supervised toothbrushing and sealants. J Dent Res 2015;94:1218-24.

6. Wen PYF, Chen MX, Zhong YJ et al. Global burden and inequality of dental caries, 1990 to 2019. J Dent Res 2022;101:392-9.

7. Norderyd O, Koch G, Papias A et al. Oral health of individuals aged 3-80 years in Jönköping, Sweden during 40 years (1973-2013). II. Review of clinical and radiographic findings. Swed Dent J 2015;39:69-86.

8. David J, Raadal M, Wang NJ et al. Caries increment and prediction from 12 to 18 years of age: a

follow-up study. Eur Arch Paediatr Dent 2006;7:31-7.

9. Mejáre I, Stenlund H, Zelezny-Holmlund C. Caries incidence and lesion progression from adolescence to young adulthood: a prospective 15-year cohort study in Sweden. Caries Res 2004;38:130-41.

10. Carvalho JC. Caries process on occlusal surfaces: evolving evidence and understanding. Caries Res 2014;48:339-46.

11. Ahovuo-Saloranta A, Forss H, Walsh T et al. Pit and fissure sealants for preventing dental decay in permanent teeth. Cochrane Database Syst Rev 2017;7:Cd001830.

12. Schwendicke F, Stolpe M, MeyerLueckel H et al. Detecting and treating occlusal caries lesions: a cost-effectiveness analysis. J Dent Res 2015;94:272-80.

13. Wallis CP. Dental materials which can be used to reduce caries in fissures. J Dent 1973;1:211-5.

14. Leskinen K, Ekman A, Oulis C et al. Comparison of the effectiveness of fissure sealants in Finland, Sweden, and Greece. Acta Odontol Scand 2008;66:65-72.

15. Ekstrand KR, Martignon S, Christiansen ME. Frequency and distribution patterns of sealants among 15-year-olds in Denmark in 2003. Community Dent Health 2007;24:26-30.

16. Panagidis D, Schulte AG. Caries prevalence in 12-year-old Cypriot children. Community Dent Health 2012;29:297-301.

17. Pieper K, Lange J, JablonskiMomeni A et al. Caries prevalence in 12-year-old children from Germany: results of the 2009 national survey. Community Dent Health 2013;30:138-42.

18. STATISTICS NORWAY. Dental status among 5-, 12- og 18-year-olds 2015-2020. (Set 2022 januar). Tilgængelig fra: URL: https:// www.ssb.no/en/statbank/table/13033/.

19. NORWEGIAN DIRECTORATE OF HEALTH. 1999. Teeth for life. (Set 2022 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.uio.no/ studier/emner/odont/tannlege/ OD3200/v15/pensumliste/tenner-for-livet-helsefremmende-ogforebyggende-arbeid-is-2659.pdf.

20. Saethre-Sundli HB, Wang NJ, Wigen TI. Do enamel and dentine caries at 5 years of age predict caries development in newly erupted teeth? A prospective longitudinal study. Acta Odontol Scand 2020;78:509-14.

21. Løken SY, Wigen TI, Wang NJ. Recall intervals in children are individualized and extended. Acta Odontol Scand 2019;77:468-73.

22. Landis JR, Koch GG. The measurement of observer agreement for categorical data. Biometrics 1977;33:159-74.

23. Uhlen MM, Wang NJ, SkudutyteRysstad R. Fissure sealants or fluoride varnish? Routines and attitudes among dental health personnel in Norway. Eur Arch Paediatr Dent 2019;20:577-83.

24. Michalaki M, Sifakaki M, Oulis CJ et al. Attitudes, knowledge and utilization of fissure sealants among Greek dentists: a national survey. Eur Arch Paediatr Dent 2010;11:287-93.

25. Splieth CH, Ekstrand KR, Alkilzy M et al. Sealants in dentistry: outcomes of the ORCA Saturday Afternoon Symposium 2007. Caries Res 2010;44:3-13.

26. Welbury R, Raadal M, Lygidakis NA. EAPD guidelines for the use of pit and fissure sealants. Eur J Paediatr Dent 2004;5:179-84.

27. Isaksson H, Alm A, Koch G et al. Caries prevalence in Swedish 20-year-olds in relation to their previous caries experience. Caries Res 2013;47:234-42.

28. STATISTICS NORWAY b. Dental status by age 1985-2016. (Set 2022 januar). Tilgængelig fra: URL: http://www.ssb.no/ en/statbank/table/04163/ tableViewLayout1/?rxid=f4253601-e8c8-4896-8836-2520e151b612.

29. Sjöström O, Holst D, Lind SO. Validity of a questionnaire survey: the role of non-response and incorrect answers. Acta Odontol Scand 1999;57:242-6.

30. NORWEGIAN DIRECTORATE OF HEALTH 2018. Nasjonal faglig retningslinje for tannhelsetjenester til barn og unge 0-20 år. Last updated 2022. (Set 2022 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.helsedirektoratet.no/retningslinjer/ tannhelsetjenester-til-barn-ogunge-020-ar.

FORMÅL – At undersøge omfanget af amning i 6-18-månedersalderen og sammenhængen mellem ammevaner og cariesforekomst i femårsalderen.

METODER – Studiet omfatter 1.088 børn fra en region i Norge og er baseret på det norske Mor, Far og Barn kohortestudie (MoBa). Børnene blev undersøgt klinisk i femårsalderen, og forældrene udfyldte et spørgeskema med spørgsmål om amning, oral sundhedsadfærd og børnenes karakteristika. Der blev foretaget multivariate logistiske regressionsanalyser. Studiet er godkendt af den regionale videnskabsetiske komité.

RESULTATER – 77 % af de undersøgte børn blev ammet i seksmånedersalderen, og 16 % blev stadig ammet i 18-månedersalderen. Et fåtal af børnene (6 %) blev ammet om natten i 18-månedersalderen, men 11 % fik sukkerholdige drikke i løbet af natten. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem amning op til 18-månedersalderen og cariesforekomst i femårsalderen (P > 0,05). Børn, som i 18-månedersalderen fik børstet tænder mindre end to gange dagligt (OR 2,4; CI 1,5–3,9), fik sukkerholdige drikke mindst én gang om ugen (OR 1,7; CI 1,1-2,7) og havde forældre af ikkevestlig herkomst (OR 3,4; CI 1,5-8,1), havde større sandsynlighed for carieserfaring i femårsalderen end andre børn.

KONKLUSION – Amning op til 18-månedersalderen havde ikke sammenhæng med cariesudvikling i førskolealderen.

Forlænget amning og caries blandt førskolebørn

HELENE B. SÆTHRE, tandlæge, ph.d.-studerende, Avdeling for pedodonti, atferdsfag og rettsodontologi. Institutt for klinisk odontologi. Universitetet i Oslo, Oslo, Norge

NINA J. WANG, professor emeritus, Avdeling for pedodonti, atferdsfag og rettsodontologi. Institutt for klinisk odontologi. Universitetet i Oslo, Oslo, Norge

TOVE I. WIGEN, førsteamanuensis, ph.d., spesialist i pedodonti, Avdeling for pedodonti, atferdsfag og rettsodontologi. Institutt for klinisk odontologi. Universitetet i Oslo, Oslo, Norge

Oprindelig publikation: Helene B. Sæthre, Nina J. Wang & Tove I. Wigen (2023): Prolonged breastfeeding and dental caries in preschool children, Acta Odontologica Scandinavica, DOI: 10.1080/00016357.2023.2211154

Tandlægebladet 2024;128:210-16

CARIES BLANDT FØRSKOLEBØRN (early childhood caries, ECC) er et globalt sundhedsproblem. I en ny systematisk oversigt angives prævalensen at variere fra 30 % i Afrika til 82 % i Oceanien, mens 43 % af børnene i Europa er ramt (1). Definitionen på ECC er forekomst af en eller flere carierede, fyldte eller mistede tandflader i det primære tandsæt hos børn i alderen 0-5 år (2). Udvikling af ECC anses for en multifaktoriel proces med biologiske, adfærdsmæssige og socioøkonomiske faktorer inden for familie eller miljø. Årsagen er hyppig indtagelse af kulhydrater, og tilstanden ses ofte i overkæbens fortandsregion. ECC kan udvikles meget hurtigt og kan give anledning til infektioner, tandpine og forringelse af børnenes velbefindende og livskvalitet (3).

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: TOVE I. WIGEN wigen@odont.uio.no

Modermælk er et sukkerholdigt næringsmiddel, som de fleste børn tidligt bliver udsat for i rigelige mængder. Amning har mange fordele såsom beskyttelse mod infektioner, udvikling af immunsystemet og styrkelse af barnets naturlige udvikling, og amning af det nyfødte barn anbefales derfor kraftigt (4). Amning bør påbegyndes inden for de første timer efter fødslen og tilbydes som eneste fødekilde, så ofte barnet ønsker det, dag og nat, de første seks måneder (5). Hvis der er problemer med amningen, eller hvis barnets behov overstiger den naturlige mælkeproduktion, anbefales modermælkserstatning. Efter firemånedersalderen kan modermælk eller modermælks-

erstatning suppleres med andre fødemidler. WHO anbefaler, at amning fortsættes som supplement til øvrig ernæring op til toårsalderen (5,6).

Undersøgelser af sammenhængen mellem amning og cariesudvikling hos børn har vist modstridende resultater. Amning op til etårsalderen har i en del studier ikke vist sig at have sammenhæng med cariesudvikling, og enkelte har endda fundet en beskyttende effekt af amning (7,8). Andre konkluderer, at amning kan føre til demineralisering og caries som følge af plakophobning ved hyppig amning, især om natten (9-11). En ny oversigt over tidligere publicerede oversigter har konkluderet, at amning op til 12-månedersalderen kan beskytte mod ECC, men at amning efter de 12 måneder kan forøge risikoen for udvikling af ECC (12). Det har vist sig vanskeligt at påvise en direkte årsagssammenhæng mellem amning og cariesudvikling, og der er kun få studier, der omhandler børn, som ammes efter etårsalderen (13-17).

Formålet med dette studie var at undersøge sammenhængen mellem amning i perioden fra 6- til 18-månedersalderen og cariesforekomst i femårsalderen.

MATERIALER OG METODER

Studiet er baseret på data fra tandklinikker og fra det norske Mor, Far og Barn kohortestudie (MoBa), som blev gennemført af Folkehelseinstituttet i Norge (18). Data stammer fra spørgeskemaer, som forældrene udfyldte, da barnet var 18 måneder, samt fra odontologiske undersøgelser, da barnet var fem år gammelt.

Undersøgelsespopulation

Alle børn, der var født i 2002 (n = 7.002) i den norske region Akershus, blev i 2007 indbudt til at deltage i studiet. I alt deltog 5.623 børn (80 %). De resterende havde enten afslået tilbuddet eller mødte ikke op til undersøgelsen. Af de 5.623 børn var der tilgængelige data fra MoBa-studiet for 1.358 børn, men 270 af disse måtte udelukkes på grund af mangelfulde oplysninger. Undersøgelsespopulationen kom dermed til at omfatte 1.088 børn (583 drenge og 505 piger).

MoBa-studiet er et graviditetskohortestudie. Deltagerne blev rekrutteret fra hele Norge i årene 1999-2008. 41 % af de gravide kvinder gav samtykke til at deltage. Kohorten omfatter ca. 114.500 børn, 95.200 mødre og 75.200 fædre. Iværksættelsen af MoBa og den initiale dataindsamling blev bevilget af det norske databeskyttelsesagentur og godkendt af den regionale videnskabsetiske komité for sundhedsområdet. Aktuelt hører projektet under den norske sundhedsregisterlovgivning.

Spørgeskema

Spørgeskemaet gav oplysning om amning, oral sundhedsadfærd og børnenes karakteristika. Forældrene angav, om barnet blev ammet i aldersintervallerne 6-8 måneder, 9-11 måneder, 12-14 måneder og 15-18 måneder. Svarene blev kategoriseret som ja (barnet blev ammet) eller nej (barnet blev ikke ammet) i hvert enkelt aldersinterval. Variablene blev kombineret til én variabel, amningens varighed og kategoriseret til ingen amning efter seks måneder, otte måneder,

11 måneder, 14 måneder samt stadig amning ved 18-månedersalderen.

Eftersom ingen af børnene udelukkende fik brysternæring efter seksmånedersalderen, var det ifølge WHO’s definitioner partiel amning, der blev registreret; børnene fik enten fast føde, mælkeerstatning eller komælk som supplement til modermælken (19).

Forældrene besvarede spørgsmål om, hvorvidt barnet i 18-månedersalderen indtog væske i løbet af natten. Væsken kunne være vand, modermælk, sukkerholdige drikkevarer eller mælk og blev registreret som aldrig, sommetider og hver nat. I analysen blev variablene kombineret til én variabel, væskeindtag om natten og kategoriseret som vand/ingen væske, modermælk, sukkerholdige drikke og mælk.

Indtagelse af sukkerholdige drikkevarer i løbet af dagen blev registreret som mindre end én gang om ugen, 1-6 gange om ugen eller hver dag og blev i analyserne kategoriseret som mindre end én gang om ugen og mindst én gang om ugen. De mest almindelige drikke var saftevand og frugtjuice.

Tandbørstehyppigheden blev registreret som mindst to gange dagligt, én gang dagligt og sommetider/aldrig. I analyserne blev tandbørstehyppigheden dikotomiseret til to gange dagligt og sjældnere.

Brug af fluoridtabletter blev registreret som dagligt, sommetider eller aldrig og blev i analyserne dikotomiseret til dagligt og sjældnere.

Forældrenes herkomst blev registreret som moderens og faderens fødeland. Resultaterne blev kategoriseret til vestlig og ikkevestlig og dikotomiseret til begge forældre vestlige og mindst én ikkevestlig. Ikkevestlig herkomst omfattede forældre, der var født i Asien, Afrika, Sydamerika, Centralamerika og Østeuropa.

Uddannelse blev registreret som varigheden af moderens uddannelse og dikotomiseret til lang eller kort uddannelse. Mere end 12 års skolegang blev defineret som lang uddannelse og højst 12 års skolegang blev defineret som kort uddannelse.

Klinisk undersøgelse

Tandplejere foretog klinisk undersøgelse af børnene som led i det regelmæssige indkald i femårsalderen. Undersøgelsen foregik på en tandklinik. Der blev taget supplerende røntgenoptagelser efter børnetandplejens standardrutiner (når visuel inspektion af approksimalflader ikke var muligt), og dette var tilfældet hos 73 % af børnene.

Caries blev registreret på tandniveau og omfattede carieslæsioner, som strakte sig ind i dentinen. Carieserfaring omfattede tænder, der var carierede, fyldt eller mistet på grund af caries, og børnene blev kategoriseret som med eller uden carieserfaring.

Intra- og interindividuel overensstemmelse

Inden dataindsamlingen blev carieskriterierne præciseret over for undersøgerne. Undersøgernes registreringer blev sammenlignet med en guldstandard bestående af anden- og tredjeforfatters registreringer. Ved hjælp af Cohens kappastatistik blev intra- og interindividuelle overensstemmelser testet på 20 bite

Sammenhæng mellem amning og caries

Undersøgelsespopulationen

wing-optagelser af primære molarer med otte approksimalflader i hver optagelse. De gennemsnitlige intra- og interindividuelle kappaværdier var henholdsvis 0,85 (SD 0,12) og 0,86 (SD 0,10). Overensstemmelsen blev vurderet som høj til næsten perfekt (29).

Etiske aspekter

Alle forældre afgav informeret samtykke. Den regionale videnskabsetiske komité godkendte studiet (2.200.54 og 2013/1881).

Statistiske analyser

De statistiske analyser blev udført ved hjælp af IBM SPSS Statistics for Windows, Version 28.0 (Armonk, NY: IBM Corp.). Bi- og multivariate logistiske regressionsanalyser blev foretaget med caries i femårsalderen som afhængig variabel. Fig. 1 viser en orienteret acyklisk graf (directed acyclic graph, DAG) til visualisering af sammenhængen mellem amning og caries under indflydelse af confoundere og kovariater. Resultaterne blev rapporteret ved hjælp af hyppigheder, odds ratio (OR) og 95 % konfidensinterval (CI).

RESULTATER

Tabel 1 viser børnenes karakteristika og orale sundhedsadfærd i 18-månedersalderen.

Et flertal af børnene havde forældre med vestlig herkomst og mødre med lang uddannelse. Halvdelen af børnene fik ikke børstet tænder to gange dagligt, og 64 % fik ikke fluoridtabletter hver dag. Halvdelen af børnene fik tilbudt sukkerholdige drikkevarer mindst én gang om ugen. Mere end en tredjedel (38 %) af børnene blev ammet efter 11-månedersalderen, og 16 % blev stadig ammet i 18-månedersalderen. 17 % af børnene fik noget at drikke om natten i 18-månedersalderen. 10 % havde udviklet dentincaries i femårsalderen.

*Reduceret

Tabel

i 18-månedersalderen (n = 1.088).

Table

Description of child characteristics and oral health behaviour in children at 18 months of age (n = 1,088).

Tabel 2 viser resultaterne af de bivariate analyser af sammenhængen mellem dentincarieserfaring i femårsalderen og henholdsvis amningens varighed, væskeindtag om natten i 18-månedersalderen, moderens uddannelsesniveau og foræl-

Fig. 1. Orienteret acyklisk graf til visualisering af sammenhængen mellem amning og caries under indflydelse af confoundere og kovariater.

Fig. 1. DAG to visualize the hypothesized association between breastfeeding as exposure and caries prevalence as outcome, with confounders and covariates.

drenes herkomst. Børn af mødre med lang uddannelse blev gennemgående ammet længere end børn af mødre med kort uddannelse. Amningens varighed havde ikke sammenhæng med forældrenes herkomst eller med cariesforekomsten. Børn, der blev tilbudt sukkerholdige drikke eller mælk om natten, havde oftere mødre med kort uddannelse (OR 2,5; CI 1,7-3,7), forældre af ikkevestlig herkomst (OR 4,3; CI 2,0-9,0) og caries i femårsalderen (OR 2,4; CI 1,4-4,1).

Tabel 3 viser resultaterne fra den multivariate logistiske regressionsanalyse af sammenhængen mellem dentincarieserfaring i femårsalderen og henholdsvis amningens varighed, væskeindtag om natten, oral sundhedsadfærd og børnenes karakteristika. Resultaterne viste, at amningens varighed ikke havde sammenhæng med cariesforekomsten, når der blev kontrolleret for oral sundhedsadfærd og børnenes karakteristika. Børn, som i 18-månedersalderen fik børstet tænder sjældnere end to gange dagligt (OR 2,4; CI 1,5-3,9) og hyppigt indtog sukkerholdige produkter (OR 1,7; CI 1,1-2,7), havde højere sandsynlighed for at udvikle caries i femårsalderen end andre børn. Børn af forældre af ikkevestlig herkomst havde højere sandsynlighed for caries end børn af forældre med vestlig baggrund (OR 3,4 CI 1,5-8,1).

DISKUSSION

Studiets formål var at undersøge omfanget af amning i 6-18-månedersalderen og analysere sammenhængen mellem amning og cariesforekomst. Resultaterne viste, at amning ikke havde sammenhæng med cariesudvikling blandt førskolebørn.

Sammenhæng

klinisk relevans

Amming op til 1½-årsalderen gav ikke forøget risiko for cariesudvikling i førskolealderen. Hyppig indtagelse af sukker og uregelmæssig tandbørstning giver derimod risiko for caries. Mødre, der ønsker at amme efter etårsalderen, skal rådes til at begrænse barnets sukkerindtagelse og børste barnets tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta.

De fleste af børnene blev ammet fra 6- til 12-månedersalderen, og hvert femte barn blev stadig ammet i 18-månedersalderen. Dette er i overensstemmelse med et nyere studie, som viste, at en højere andel af de norske børn (71 %) blev ammet i seksmånedersalderen sammenlignet med andre europæiske lande som Sverige (61 %) og Tyskland (57 %) (21). Forskellene kan forklares ud fra traditioner og normer samt den information, sundhedssektoren i de enkelte lande giver om amning. I Norge anbefaler sundhedsmyndighederne, at der ammes op til toårsalderen, og dette er i overensstemmelse med WHO’s anbefalinger (5,22). Dertil kommer, at reglerne for barselsorlov i Norge muliggør amning, indtil barnet fylder to år. Mødre med lang uddannelse var mere tilbøjelige til at fortsætte amningen indtil 18-månedersalderen end mødre med kortere uddannelse. Dette kan måske forklares ved, at højtuddannede i højere grad tilegner sig ny viden om amningens gavnlige virkning på

mellem amning, natlige drikkevaner og andre forhold

Mor med kort uddannelse Forældre af ikkevestlig oprindelse

Barn med dentincaries

Væskeindtag om natten*

*Reduceret antal på grund af intern dropout Statistisk signifikante forskelle markeret med fede typer

Tabel 2. Bivariat logistisk regressionsanalyse, der undersøger sammenhæng mellem amningens varighed og natlige drikkevaner i 18-månedersalderen på den ene side og moderens uddannelse, forældrenes oprindelse og børnenes dentincarieserfaring i 5-årsalderen på den anden side (n = 1.088).

Table 2. Bivariate logistic regression analyses exploring association between breastfeeding duration and drink during night at 18 months of age and maternal education, parental origin and dentin caries experience at 5 years of age (n = 1,088).

Sammenhæng mellem dentincaries og andre faktorer

Barn med dentincaries

Varighed af amning*

Stop ved 18 måneder (ref.)

Stop ved 14 måneder

Stop ved 11 måneder

Væskeindtag om natten*

eller ingenting (ref.)

Tandbørstning, hyppighed*

To gange dagligt (ref.)

Sukkerholdige drikke*

Mindre end én gang om ugen (ref.)

Fluoridtabletter

Moderens uddannelse*

Forældrenes oprindelse

Begge vestlige (ref.)

Køn

Dreng (ref.)

Pige

*Reduceret antal på grund af internt dropout Statistisk signifikante forskelle markeret med fede typer Ref. = referencekategori

Tabel 3. Multivariat logistisk regressionsanalyse, der undersøger sammenhæng mellem forekomst af dentincaries i 5-årsalderen og henholdsvis amningens varighed, natlige drikkevaner, oral sundhedsadfærd og børnenes karakteristika (n = 1.006*).

barnets vækst og udvikling (7,22). En anden mulig forklaring kan være, at højtuddannede mødre ofte har jobs, der er forenelige med at fortsætte amningen efter tilbagevenden til arbejdet. Vi fandt ingen sammenhæng mellem amning nat eller dag op til 18 måneder og cariesforekomst i femårsalderen. Dette er i modstrid med en nyere oversigtsartikel, der peger i retning af en sammenhæng mellem amning efter 12-månedersalderen og ECC (12). Oversigtsartiklen samler data fra fire systematiske oversigter fra perioden 2000-2017, som alle konkluderede, at amning indtil 12-månedersalderen havde en beskyttende effekt, men at forlænget amning og amning om natten medførte forøget cariesrisiko (13-16). Der er dog flere originalstudier og en enkelt systematisk oversigt, der i lighed med vores studie ikke finder sammenhæng mellem amning op til 23 måneder og cariesforekomst (7,9, 23-26). To studier finder sågar, at amning op til 36 måneder ikke påvirker cariesbilledet (23,25). Disse uoverensstemmelser understreger, hvor kompliceret sammenhængen mellem amning og cariesudvikling er (26). Den mulige årsagssammenhæng mellem amning og ECC tilsløres af en række faktorer som fx hyppigheden af tandbørstning, sukkerindtagelsen og forældrenes uddannelsesniveau. Systematiske oversigter inkluderer ofte meget forskelligartede studier, og de metodologiske forskelle gør det vanskeligt at sammenligne resultaterne (13).

Modermælk har højere indhold af laktose end komælk (27,28). Studier in vitro tyder på, at modermælken har lavt cariogent potentiale, da den ikke i nævneværdig grad påvirker biofílmens sammensætning og struktur eller dens evne til at demineralisere emaljen (29).

Vi fandt en sammenhæng mellem hyppig indtagelse af sukkerholdige drikke i 18-månedersalderen og cariesforekomst. Dette fund bekræfter resultaterne fra et tidligere studie, der viste, at sukkerholdige læskedrikke havde større betydning for cariesudviklingen i førskolealderen end amning (23).

Vi fandt også en sammenhæng mellem lav hyppighed af tandbørstning i 18-månedersalderen og cariesforekomst i femårsalderen. Det er tidligere påvist, at overvåget tandbørstning to gange dagligt med fluoridtandpasta kan forebygge ECC (3032). Resultaterne tyder på, at hyppigheden af tandbørstning og sukkerindtagelse har større betydning for cariesudviklingen end amning, og at hyppig sukkerindtagelse sammen med modermælk kan øge cariesrisikoen. Forældre, der lader barnet die efter etårsalderen, bør af hensyn til cariesforebyggelsen informeres individuelt om betydningen af sukkerindtagelse og tandbørstning.

Styrken ved dette studie var anvendelsen af longitudinelle data fra MoBa koblet sammen med data fra odontologisk undersøgelse af børnene. Dette gav en enestående mulighed for at følge en stor gruppe børn. Den kliniske dataindsamling fandt sted inden begyndelsen af studiet, hvilket minimerer risikoen for indkaldebias. Begrænsningerne ved longitudinelle studier er selvselektion og lav tilslutningsrate. I løbet af rekrutteringsperioden for MoBa var der ca. 55 % af de inviterede, der ikke afgav samtykke. Selvselektion kan i epidemiologiske studier medføre systematiske fejl i bedømmelse af prævalenser og sammenhænge. Nyere undersøgelser af potentielle bias i tidligere

Table 3. Multivariate logistic regression analysis exploring association between breastfeeding duration, drink during night, oral health behaviour, child characteristics and dentin caries prevalence at 5 years of age (n = 1,006*).

analyser af variable i MoBa har dog ikke fundet statistisk signifikante forskelle i skøn over sammenhænge mellem deltagerne i studiet og den totale befolkning (33).

Studiet er baseret på spørgeskemaer og kliniske undersøgelser. Begrænsninger ved spørgeskemaundersøgelser kan være manglende respons, misforståelser og fejlagtige, men socialt acceptable besvarelser (34). Spørgsmålene var ukomplicerede og drejede sig mest om børnenes karakteristika og sundhedsadfærd, hvilket formentlig ikke i større omfang har givet anledning til fejlbesvarelser. De kliniske registreringer blev foretaget af erfarne tandplejere, og kalibreringen viste overensstemmelser, der var tæt på perfekte (20). Af etiske grunde blev der ikke foretaget røntgenoptagelse på alle børnene. Hos de børn, der ikke fik taget røntgenoptagelser, var der så gode muligheder for visuel inspektion af approksimalfladerne, at cariesregistreringen var sikker.

KONKLUSION

Der var ikke nogen sammenhæng mellem amning op til 18-månedersalderen og cariesudvikling i førskolealderen. Cariesforekomst i femårsalderen hang sammen med hyppig indtagelse af sukker og for sporadisk tandbørstning med fluoridtandpasta. Mødre, som ønsker at fortsætte amningen efter 12-månedersalderen, skal opfordres til at undgå eller begrænse børnenes indtagelse af sukkerholdige mellemmåltider og drikkevarer samt børste børnenes tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta for at undgå ECC.

TAK

Forfatterne takker alle de norske familier, der har deltaget i kohortestudiet.

ABSTRACT (ENGLISH)

PROLONGED BREASTFEEDING AND DENTAL CARIES IN PRESCHOOL CHILDREN

PURPOSE – To explore breastfeeding from 6 to 18 months of age and to study the association between breastfeeding and caries prevalence at 5 years of age.

METHODS – The study included 1088 children from one Norwegian county and was based on the Norwegian Mother, Father and Child Cohort Study (MoBa). The children had clinical dental examination at 5 years of age, and parents answered a questionnaire, which included information on breastfeeding, oral health behaviour and child characteristic. Multivariate logistic regressions were performed. The study was ethically approved.

1. Uribe SE, Innes N, Maldupa I. The global prevalence of early childhood caries: a systematic review with meta-analysis using the WHO diagnostic criteria. Int J Paediatr Dent 2021;31:817-30.

2. De Grauwe A, Aps JK, Martens LC. Early childhood caries (ECC): what’s in a name? Eur J Paediatr Dent 2004;5:62-70.

3. Tinanoff N, Baez RJ, Diaz Guillory C et al. Early childhood caries epidemiology, aetiology, risk assessment, societal burden, management, education, and policy:

global perspective. Int J Paediatr Dent 2019;29:238-48.

4. Victora CG, Bahl R, Barros AJ et al. Breastfeeding in the 21st century: epidemiology, mechanisms, and lifelong effect. Lancet 2016;387:475-90.

5. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Infant and young child feeding; 2021 [cited 2022 Dec 7]. (Set 2022 december). Tilgængelig fra: URL: https://www.who.int/ news-room/fact-sheets/detail/ infant-and-young-child-feeding

RESULTS – Of the studied children, 77% were breastfed at 6 months of age and 16% were still breastfed at 18 months of age. Few children (6%) were breastfed during night at 18 months of age, while 11% received sugary drink during night. No association was found between breastfeeding up to 18 months of age and caries prevalence at 5 years of age (P > .05). Children who at 18 months of age had their teeth brushed less than twice daily (OR 2.4, CI 1.5–3.9), consumed sugary drink once a week or more often (OR 1.7, CI 1.1–2.7) and had non-Western parents (OR 3.4, CI 1.5–8.1) were more likely to have caries experience at 5 years of age than other children.

CONCLUSION – Breastfeeding up to 18 months of age was not associated with caries development during preschool age.

6. NORWEGIAN DIRECTORATE OF HEALTH. Infant feeding; 2016 [cited 2022 Dec 13]. Tilgængelig fra: URL: https://www.helsedirektoratet.no/retningslinjer/ spedbarnsernaering

7. Devenish G, Mukhtar A, Begley A et al. Early childhood feeding practices and dental caries among Australian preschoolers. Am J Clin Nutr 2020;111:821-8.

8. Feldens CA, Vítolo MR, Maciel RR et al. Exploring the risk factors for early-life sugar consumption: a

birth cohort study. Int J Paediatr Dent 2021;31:223-30.

9. Hartwig AD, Romano AR, Azevedo MS. Prolonged breastfeeding and dental caries in children in the third year of life. J Clin Pediatr Dent 2019;43:91-6.

10. van Meijeren-van Lunteren AW, Voortman T, Elfrink MEC et al. Breastfeeding and childhood dental caries: results from a socially diverse birth cohort study. Caries Res 2021;55:153-61.

videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

11. Chanpum P, Duangthip D, Trairatvorakul C et al. Early childhood caries and its associated factors among 9- to 18-month old exclusively breastfed children in Thailand: a cross-sectional study. Int J Environ Res Public Health 2020;17:3194.

12. Panchanadikar NT, S A, Muthu MS et al. Breastfeeding and its association with early childhood caries –an umbrella review. J Clin Pediatr Dent 2022;46:75-85.

13. Cui L, Li X, Tian Y et al. Breastfeeding and early childhood caries: a meta-analysis of observational studies. Asia Pac J Clin Nutr 2017;26:867-80.

14. Avila WM, Pordeus IA, Paiva SM et al. Breast and bottle feeding as risk factors for dental caries: a systematic review and meta-analysis. PLoS One 2015;10:e0142922.

15. Tham R, Bowatte G, Dharmage SC et al. Breastfeeding and the risk of dental caries: a systematic review and meta-analysis. Acta Paediatr 2015;104:62-84.

16. Valaitis R, Hesch R, Passarelli C et al. A systematic review of the relationship between breastfeeding and early childhood caries. Can J Public Health 2000;91:411-7.

17. Branger B, Camelot F, Droz D et al. Breastfeeding and early childhood caries. Review of the literature, recommendations, and prevention. Arch Pediatr 2019;26:497503.

18. Magnus P, Birke C, Vejrup K et al. Cohort profile update: the Norwegian mother and child cohort study (MoBa). Int J Epidemiol 2016;45:382-8.

19. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Indicators for assessing infant and young child feeding practices: definitions and measurement methods; 2021 [cited 2022 Dec 7]. Tilgængelig fra: URL: https:// www.who.int/publications/i/ item/9789240018389

20. Landis JR, Koch GG. The measurement of observer agreement for categorical data. Biometrics 1977;33:159-74.

21. Theurich MA, Davanzo R, BusckRasmussen M et al. Breastfeeding rates and programs in Europe: a survey of 11 national breastfeeding committees and representatives. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2019;68:400-7.

22. Kristiansen AL, Lande B, Øverby NC et al. Factors associated with exclusive breast-feeding and

breast-feeding in Norway. Public Health Nutr 2010;13:2087-96.

23. Chiao C, Kaye E, Scott T et al. Breastfeeding and early childhood caries: findings from the national health and nutrition examination survey, 2011 to 2018. Pediatr Dent 2021;43:276-81.

24. Peres KG, Nascimento GG, Peres MA et al. Impact of prolonged breastfeeding on dental caries: a population-based birth cohort study. Pediatrics 2017;140:e20162943.

25. Nirunsittirat A, Pitiphat W, McKinney CM et al. Breastfeeding duration and childhood caries: a cohort study. Caries Res 2016;50:498507.

26. Moynihan P, Tanner LM, Holmes RD et al. Systematic review of evidence pertaining to factors that modify risk of early childhood caries. JDR Clin Trans Res 2019;4:202-16.

27. Thomson ME, Thomson CW, Chandler NP. In vitro and intra-oral investigations into the cariogenic potential of human milk. Caries Res 1996;30:434-8.

28. Signori C, Hartwig AD, SilvaJúnior IFD et al. The role of human milk and sucrose on cariogenicity

of microcosm biofilms. Braz Oral Res 2018;32:e109.

29. Ricomini Filho AP, de Assis ACM, Costa Oliveira BE et al. Cariogenic potential of human and bovine milk on enamel demineralization. Caries Res 2021;55:260-7.

30. Boustedt K, Dahlgren J, Twetman S et al. Tooth brushing habits and prevalence of early childhood caries: a prospective cohort study. Eur Arch Paediatr Dent 2020;21:1559.

31. van Loveren C. Sugar restriction for caries prevention: amount and frequency. Which is more important? Caries Res 2019;53:168-75.

32. Wigen TI, Baumgartner CS, Wang NJ. Identification of caries risk in 2-year-olds. Community Dent Oral Epidemiol 2018;46:297-302.

33. Nilsen RM, Vollset SE, Gjessing HK et al. Self-selection and bias in a large prospective pregnancy cohort in Norway. Paediatr Perinat Epidemiol 2009;23:597-608.

34. Sjöström O, Holst D, Lind SO. Validity of a questionnaire survey: the role of non-response and incorrect answers. Acta Odontol Scand 1999;57:242-6.

HJÆLP DINE PATIENTER MED AT BEHOLDE ET SUNDT TANDKØD

HJÆLP DINE PATIENTER MED AT BEHOLDE ET SUNDT TANDKØD

parodontax er en flourtandpasta til daglig brug med en unik 67% natriumbikarbonat formulering

parodontax er en flourtandpasta til daglig brug med en unik 67% natriumbikarbonat formulering

Læs

58%

reduktion i blødningssteder1

reduktion i blødningssteder1

4X

58% 4X

mere effektiv til at fjerne plak*2

mere effektiv til at fjerne

Læs mere om parodontax og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

*sammenlignet med en almindelig tandpasta efter professionel rengøring og 24 ugers børstning to gange dagligt.

1. Akwagyiram et al. Efficacy and Tolerability of Sodium Bicarbonate Toothpaste in Subjects with Gingivitis: A 6-month Randomized Controlled Study. Oral Helth Prev. Dent. 2017; 16(5): 401-407.

2. Jose A et al. J Clin Dent. 2018; 29:33–39.

plak*2

mere om parodontax og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

*sammenlignet med en almindelig tandpasta efter professionel rengøring og 24 ugers børstning to gange dagligt.

1. Akwagyiram et al. Efficacy and Tolerability of Sodium Bicarbonate Toothpaste in Subjects with Gingivitis: A 6-month Randomized Controlled Study. Oral Helth Prev. Dent. 2017; 16(5): 401-407.

2. Jose A et al. J Clin Dent. 2018; 29:33–39.

videnskab

FORMÅL – At bedømme virkningen af endodontisk oplukning på brudstyrken af translucente (5Y) og konventionelle (3Y) zirkoniakroner med varierende okklusal tykkelse.

MATERIALE OG METODER – I polymetylmetakrylat (PMMA) blev fremstillet prøvelegemer, der lignede en præpareret tand. Zirkoniakroner med 1 mm tykke aksiale vægge og varierende okklusal tykkelse blev fremstillet i 3Y (Cercon HT) eller 5Y (Cercon XT) zirkonia og sintret. 160 kroner blev inddelt i 16 grupper (n = 10 pr. gruppe) efter zirkoniatype (3Y, 5Y), okklusal tykkelse (0,5, 1,0, 1,5, 2,0 mm) og endodontisk oplukning (med, uden). Kronerne blev cementeret på prøvelegemerne med resinmodificeret glasionomercement (Rely X Luting Plus) under konstant vægt (500 g) og udsat for 10.000 cyklusser med temperatursvingninger. Efter 5.000 cyklusser blev der på halvdelen af legemerne med diamantbor præpareret en oplukningskavitet af standardstørrelse, hvorefter kaviteten blev forseglet med komposit (Filtek Supreme Ultra, 3M ESPE). Brudstyrken blev testet i en Instron 5566 maskine med en stålkugle med diameter på 9,0 mm, og den maksimale belastning før brud blev registreret som brudstyrken (N). Ved hjælp af trevejs ANOVA-test undersøgte vi zirkoniatype, okklusal tykkelse og oplukning på kronernes brudstyrke. Der blev anvendt tosidede tests, og signifikansniveauet var 95 % (α = 0,05).

RESULTATER – Brudstyrken blev signifikant påvirket af zirkoniatypen, den okklusale tykkelse og endodontisk oplukning (P < 0,001). Parvise sammenligninger viste, at endodontisk oplukning medførte signifikant reduceret brudstyrke for 3Y zirkoniakroner med 0,5 eller 1,0 mm okklusal tykkelse og for 5Y kroner med okklusal tykkelse på 0,5, 1,0 og 1,5 mm (P < 0,05). Med stigende okklusal tykkelse svandt effekten af den endodontiske oplukning på brudstyrken.

KONKLUSION – Zirkoniatype, okklusal tykkelse og endodontisk oplukning havde signifikant indflydelse på zirkoniakroners brudstyrke. Virkningen af endodontisk oplukning var signifikant for 3Y og 5Y zirkoniakroner med henholdsvis ≤ 1,0 og ≤ 1,5 mm okklusal tykkelse.

Effekt af endodontisk oplukning på brudstyrken af translucente og konventionelle zirkoniakroner med varierende okklusal tykkelse

A. H. NEJAT, DDS, MS, MSD, Prosthodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA

P. DUPREE, DMD, Comprehensive Dentistry and Biomaterials Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA

E. KEE, MCDT, Prosthodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA

X. XU, PhD, Oral and Craniofacial Biology Department, Division of Biomaterials, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA

W. ZAKKOUR, DDS, Prosthodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA

M. ODOM, DDS, MS, Endodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA

K. BRUGGERS, DDS, MS, Prosthodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA

F. MASCARENHAS, DDS, MS, FACP, Prosthodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA

Artiklen er oprindeligt publiceret i J Prosthodont 2021;30:706-10.

Tandlægebladet 2024;128:218-24

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: AMIR HOSSEIN NEJAT

amir.h.nejat@outlook.com / anejat@lsuhsc.edu

IRKONIA ER BLEVET ET POPULÆRT MATERIALEVALG TIL FASTE PROTESER. Den første generation af zirkonia (3 mol % yttrium, 0,25 vægt % aluminium) var relativt opak. Med henblik på at forbedre materialets æstetiske egenskaber blev der udviklet en anden generation med reduceret indhold af aluminium (0,05 vægt %). I tredje generation blev indholdet af yttrium forøget for at forbedre translucensen ved at øge

EMNEORD Ceramic crown | endodontic access | fracture load | zirconia | yttria | occlusal thickness.

mængden af kubisk fase (1,2). Den kubiske fase er isotropisk og giver mindre spredning af lyset ved krystalgrænserne. Mens de optiske egenskaber er forbedret i tredjegenerationsmaterialerne, mangler den kubiske fase evne til transformationshærdning, og de mekaniske egenskaber er generelt dårligere end ved den tetragonale fase (2-5).

Selvom tænder med indikation for fuldkrone skal sensibilitetstestes, inden præparationen påbegyndes, opstår der alligevel rodkanalkomplikationer i op til 15 % af tilfældene efter cementering af den færdige restaurering (6-9). I sådanne tilfælde er det nødvendigt at præparere en oplukningskavitet i kronen; men keramer er dårlige varmeledere, og den varme, der udvikles under præparationen, kan forårsage residualstress. Desuden kan oplukning og instrumentering med file og roterende instrumenter forårsage mikroskopiske revner (10). Ved cementerede implantatkroner kan det ligeledes være nødvendigt at præparere en kanal for at få adgang til skruen (11). Derved brydes kronens integritet, og dens styrke bliver svækket. Tandlægen må derfor i disse tilfælde overveje, om kronen skal udskiftes, eller om oplukningskaviteten skal forsegles med en fyldning.

Tidligere studier har undersøgt effekten af oplukning på styrken af alumina, konventionelle zirkonia og litiumdisilikat (12-16). Formålet med dette studie var at undersøge effekten af endodontisk oplukning på brudstyrken af konventionelle og translucente zirkoniakroner med forskellig okklusal tykkelse. De opstillede hypoteser var: (1) præparation af oplukningskavitet vil forringe brudstyrken; (2) brudstyrken ved konventionelle zirkoniakroner er højere end ved translucente zirkoniakroner; og (3) forøgelse af den okklusale materialetykkelse reducerer oplukningskavitetens negative virkning på kronens brudstyrke.

MATERIALE OG METODER

Fremstilling af prøvelegemer

Tandmodeller blev fremstillet i polymetylmetakrylat (PMMA) (Temp Fix, Harvest Dental, CA) i en femakset fræsemaskine (inLab MC X5, Dentsply Sirona) ud fra en model af en præpareret anden underkæbemolar, som havde uniforme væghøjder

Brudstyrkemålinger

på 4 mm, total okklusal konvergensvinkel på 12 ° og en skulderpræparation på 1 mm med afrundede aksiookklusale kanter.

Efter fremstilling af tandmodellerne blev kroner med aksial vægtykkelse på 1 mm udformet ved hjælp af CAD-software (Exocad GmbH, Germany). De aksiale vægtykkelser blev holdt på 1 mm, mens der blev udformet kroner med forskellige okklusale materialetykkelser (0,5, 1,0, 1,5 og 2,0 mm).

Kronerne blev fræset i konventionel zirkonia (Cercon HT, Dentsply Sirona) med 3 mol % yttrium (3Y) eller i translucent zirkonia (Cercon XT, Dentsply Sirona) med 5 mol % yttrium (5Y). Kronerne blev sintret i ovnen (inLab Profire, Dentsply Sirona) i henhold til producentens anbefalinger. Der blev i alt fremstillet 160 kroner (80 i hvert materiale) med fire forskellige okklusale tykkelser, og kronerne blev inddelt i 16 grupper (n = 10 pr. gruppe).

Kronerne blev luftabraderet med 50 µm aluminiumpartikler (Kramer Industries, NJ) ved et tryk på 0,02 MPa i 10 sekunder på 10 mm afstand. Kronerne blev anbragt i et ultralydsbad med deioniseret vand i 10 minutter for at fjerne efterladte aluminiumpartikler. Kronerne blev dernæst cementeret på PMMAmodellerne med en RMGI-cement (RelyX Luting Plus, 3M, US), som afbandt under anvendelse af 500 g vægt i 6 min. Prøvelegemerne blev opbevaret i en inkubator (37 °C) i 24 timer og derpå udsat for 10.000 temperatursvingninger fra 5 °C til 55 °C (hvileperioder på 15 sekunder). Efter 5.000 cyklusser blev der på halvdelen af prøvelegemerne præpareret en endodontisk oplukningskavitet ved hjælp af et diamantbor (ZR6850, Komet) under vandpåsprøjtning. Ensartet udformning af kaviteterne blev sikret gennem anvendelse af en boreskinne. Kaviteten blev udboret centralt på okklusalfladen med en udstrækning på 50 % af fladens mesiodistale bredde og 40 % af den faciolingvale bredde. Oplukningskaviteterne blev straks forseglet med komposit resin (Filtek Supreme Ultra, 3M ESPE).

Måling af brudstyrke

Med henblik på måling af kronernes brudstyrke blev prøvelegemerne monteret i en universel testemaskine (Instron

Tabel 1. Brudstyrken (N) i relation til zirkoniatype, okklusal tykkelse og endodontisk oplukning.

Table 1. Fracture load (N) of the specimens according to the zirconia type, occlusal thickness, and access preparation.

5566, Norwood, MA), og belastningen blev overført ved hjælp af en rustfri stålkugle med en diameter på 9,0 mm diameter med en hastighed på 0,5 mm/min. indtil brud. Fordelingen af kraften blev forbedret ved at placere en 2 mm tyk gummiskive mellem kronen og stålkuglen. Brudstyrken blev målt som den maksimale belastning inden brud og blev angivet i Newton (N).

Statistiske analyser

Normalfordeling blev testet ved hjælp af Kolmogorov-Smirnov test og sandsynlighedspapir. Kronernes brudstyrke i de forskellige grupper blev beskrevet med deskriptiv statistik i form af gennemsnit og standarddeviation. Trevejs ANOVA test blev anvendt til undersøgelse af virkningerne af kronemateriale, okklusal tykkelse og endodontisk oplukning på brudstyrken og til analyse af mulige interaktioner mellem disse variable. Endvidere blev der foretaget parvise sammenligninger ved hjælp af Tukeys post hoc-test og t-test for uafhængige stikprøver. Alle de

Statistiske sammenligninger af brudstyrke

statistiske tests var tosidede, og signifikansniveauet blev sat til 5 %. De statistiske analyser blev udført ved hjælp af SPSS-version 26.0 software (IBM SPSS Statistics, Armonk, NY).

RESULTATER

Undersøgelsens resultater bliver vist i Tabel 1 og Fig 1. Inden for hver okklusal materialetykkelse var brudstyrken højere ved 3Y-kroner end ved 5Y-kroner. Med stigende okklusal tykkelse steg brudstyrken ved begge de undersøgte zirkoniatyper. Endvidere forringedes brudstyrken efter endodontisk oplukning i alle grupper (Fig 1). Alle disse forskelle var ifølge ANOVA testen signifikante (P < 0,001).

Der var signifikant interaktion mellem zirkoniatype og okklusal tykkelse (P < 0,001), men ikke mellem zirkoniatype og forekomst af oplukningskavitet (P = 0,668), okklusal tykkelse og oplukningskavitet (P = 0,120) eller kombinationer af alle tre variable (P = 0,854). Parvis sammenligning af samme zirkoniamateriale og okklusale tykkelse med og uden opluknings-

Fig. 1. Kronernes brudstyrke (N); (*) angiver grupper med statistisk signifikante forskelle i brudstyrke ved parvis sammenligning. Fig. 1. Fracture load (N) of the tested samples; (*) indicates groups with statistically significant difference in terms of fracture load values based on pairwise comparison.

kavitet viste, at der ved oplukning i 3Y zirkonia var signifikant reduktion af brudstyrken ved okklusale tykkelser på 0,5 mm og 1,0, mens der ved oplukning i 5Y var signifikant reduktion af brudstyrken ved okklusale tykkelser på 0,5, 1,0 og 1,5 mm (P < 0,05) (Fig 1).

På SEM-billeder fra udvalgte kroner sås marginal afskalning på kronernes okklusalflader i kanten af oplukningskaviteterne (Fig 2). Det viste sig, at antallet af marginale afskalninger var større ved 5Y-kroner end ved 3Y-kroner.

DISKUSSION

Formålet med studiet var at vurdere effekten af endodontisk oplukning på brudstyrken af monolitiske kroner fremstillet af konventionel og translucent zirkonia med forskellige okklusale tykkelser. De opstillede hypoteser var, at brudstyrken ville forringes efter præparation af oplukningskavitet, at konventionelle zirkoniakroner ville have højere brudstyrke end translucente zirkoniakroner, og at brudstyrken ville stige med stigende okklusal tykkelse. På baggrund af undersøgelsens resultater kunne alle tre hypoteser accepteres.

Vi fandt, at præparation af oplukningskaviteter forringede brudstyrken ved begge de undersøgte zirkoniatyper. Wood et al. (14) har ligeledes fundet, at brudstyrken af zirkoniakroner blev signifikant mindre efter præparation af oplukningskavitet. Mallya et al. (17) fandt, at præparation af oplukningskavitet signifikant nedsatte brudstyrken på zirkoniakroner, der var cementeret på ekstraherede overkæbemolarer. Grobecker-Karl et al. (18) fandt, at præparation af oplukningskaviteter medførte mikroskopiske revner i zirkonia. Wood et al. (14) studerede zirkoniakroner med SEM og fandt marginal afskalning efter præparation af oplukningskaviteter.

SEM-billede viser marginal afskalning efter oplukning

klinisk relevans

Zirkonia har vundet stor udbredelse som restaureringsmateriale. Hvis der skal præpareres en endodontisk oplukningskavitet igennem materialet, må klinikeren overveje, om restaureringen skal bevares eller udskiftes. Ifølge den foreliggende undersøgelse kan en cementeret krone i 3Y zirkonia med en okklusal materialetykkelse på mindst 1 mm og en krone i 5Y zirkonia med en okklusal materialetykkelse på mindst 1,5 mm klare de maksimale okklusale belastninger i mundhulen efter endodontisk oplukning.

Når der er opstået en revne i zirkonia, sker der en transformation af den tetragonale krystalfase til en monoklinisk fase omkring revnen. Eftersom den monokliniske fase er ca. 4 % større end den tetragonale fase, vil det forøgede volumen medføre en kompression af den opståede revne, hvilket potentielt kan forebygge videreudvikling af revnen (19). Dette fænomen kaldes transformationshærdning. I betragtning af at 5Y zirkonia har mindre tetragonal fase end 3Y zirkonia, må man forvente, at transformationshærdning er mere udtalt ved 3Y zirkonia (20). Dette kan forklare, hvorfor præparation af oplukningskaviteter påvirkede brudstyrken mere ved 5Y-kroner end ved 3Y-kroner – uanset den okklusale tykkelse.

Vi fandt, at kronernes okklusale tykkelse havde signifikant indvirkning på zirkoniakroners brudstyrke før og efter præparation af oplukningskaviteter. Forøget okklusal tykkelse medførte en stigning i brudstyrke og et fald i den virkning, op -

Fig. 2. SEM-afbildning af kanten på oplukningskaviteten set okklusalt fra; bemærk marginal afskalning på det forstørrede billede til højre (markeret med *).

Fig. 2. SEM evaluation of the margin of access hole viewed from the occlusal surface; note marginal chipping on the magnified image on the right side marked by asterisk (*).

lukningskaviteter havde på brudstyrken. Sung et al. (21) har tilsvarende fundet, at øget tykkelse af zirkoniakroner forøgede kronernes brudstyrke. De rapporterede, at en forøgelse af den okklusale tykkelse fra 0,6 mm til 1,5 mm øgede brudstyrken med en faktor tre, hvilket passer godt med vores resultater for 3Y zirkoniakroner. Brudstyrken ved en okklusal tykkelse på 1,5 mm var også tre gange så høj som ved en tykkelse på 0,5. I modsætning hertil fandt Sorrentino et al. (22) ingen signifikant forskel mellem brudstyrkerne for zirkoniakroner med okklusale tykkelser på 0,5, 1,0, 1,5 og 2,0 mm, og de konkluderede, at man kunne reducere den okklusale tykkelse på monolitiske zirkoniakroner ned til 0,5 mm og stadig have tilstrækkelig brudstyrke til at modstå tyggetrykket i molarregionen.

Den maksimale bidkraft afhænger af patientens alder, køn, kraniofaciale morfologi og kæbeleddets tilstand, samt hvilket område af mundhulen målingen foretages i. Posteriore tænder udsættes for større tyggetryk end anteriore tænder (23). Det er vist, at den maksimale bidkraft i molarregionen normalt ikke overstiger 900 N (24). Ifølge vore resultater har 3Y zirkoniakroner med en okklusal tykkelse på mindst 1 mm og 5Y zirkoniakroner med en tykkelse på mindst 1,5 mm stadig styrke nok til at modstå det maksimale tyggetryk efter præparation af endodontisk oplukningskavitet. Følgelig bør man foretrække 3Y zirkoniakroner frem for 5Y zirkoniakroner i områder med stort tyggetryk, dvs. i molarregionerne. Tilsvarende bør man generelt søge at undgå okklusale tykkelser på 0,5 mm eller mindre ved 3Y-kroner og tykkelser på 1,0 mm eller mindre ved 5Y-kroner.

Valget af bor til præparation af endodontisk oplukningskavitet på en keramisk krone indebærer en afvejning af borets skæreevne over for den skade, boret kan påføre kronen. Skaderne kan variere fra mindre afskalning eller mikroskopiske revner til katastrofale ødelæggelser (25). Et diamantbor med kornstørrelse på 126 µm er designet til at bore effektivt i zirkonia med minimal skade, og dette er efterprøvet klinisk. Qeblawi et al. (15) har påvist, at anvendelse af et bor med denne kornstørrelse medfører mindre skade på restaureringen og den bondede interfase end større kornstørrelser. Bompolaki et al. (16) brugte også et diamantbor med kornstørrelse på 126 µm til udboring af oplukningskaviteter igennem keramiske kroner. De brugte desuden rigelig vandkøling for at reducere den varmeudvik-

ling, der fører til dannelse af mikroskopiske spalter. Vandkøling virker desuden smørende, hvilket forbedrer skæreevnen (25). Oplukningskavitetens størrelse har en direkte indvirkning på brudstyrken for en keramisk krone. Saberi et al. (26) fandt, at minimering af kavitetens størrelse forbedrede brudstyrken på naturlige tænder. I vores studie blev kaviteterne udboret ved hjælp af en boreskinne, som var udformet på baggrund af en præparation, som en certificeret specialist i endodonti havde foretaget på et af prøvelegemerne. Vi valgte en rektangulær form på kaviteten, hvor den mesiodistale udstrækning var større end den faciolingvale. Wood et al. (14) anvendte også en standardiseret form på oplukningskaviteten, mens Mallya et al. (17) præparerede kaviteter i naturlige tænder med fri hånd som i den kliniske hverdag. Dette undersøgelsesdesign giver imidlertid mulighed for større variation i de enkelte kaviteters størrelse, hvilket kan sløre resultaterne.

Vores studie har flere begrænsninger. Zirkoniakronerne blev fikseret til PMMA-modeller, og ideelt set bør kroner cementeres på naturlige tænder, hvis man skal komme så tæt som muligt på de kliniske forhold. Det ville imidlertid have været vanskeligt at standardisere et studie med naturlige tænder og tæt på umuligt at kontrollere for konfunderende faktorer. Det var også en begrænsning ved studiet, at kronerne ikke blev udsat for udmatningsbelastninger inden brudstyrketesten. Udmattelse og aldring er væsentlige faktorer til forudsigelse af kroners kliniske succes (27). Det må anbefales, at fremtidige studier i højere grad søger at simulere forholdene i mundhulen, fx ved at udsætte kronerne for et udmattelsesprogram.

KONKLUSION

På baggrund af undersøgelsen må man konstatere, at præparation af endodontiske oplukningskaviteter igennem zirkoniakroner påvirkede kronernes brudstyrke. Effekten afhang af zirkoniatypen og kronens okklusale tykkelse. Præparation af oplukningskaviteter medførte signifikant forringelse af brudstyrken for 3Y-kroner med en okklusal tykkelse på ≤ 1,0 mm og for 5Y-kroner med en okklusal tykkelse på ≤ 1,5 mm. Brudstyrken oversteg den maksimale bidkraft ved 3Y-kroner med okklusal tykkelse på mere end 0,5 mm og ved 5Y-kroner med okklusal tykkelse på mere end 1,0 mm.

EFFECT OF ENDODONTIC ACCESS PREPARATION ON FRACTURE LOAD OF TRANSLUCENT VERSUS CONVENTIONAL ZIRCONIA CROWNS WITH VARYING

OCCLUSAL THICKNESSES

PURPOSE – To evaluate the effect of endodontic access hole preparation on fracture resistance of translucent zirconia (5Y) and conventional zirconia crowns (3Y) with varying occlusal thicknesses.

MATERIAL AND METHODS – Polymethylmethacrylate (PMMA) dies, representing a prepared tooth, were milled. Zirconia crowns with 1 mm thick axial walls and varying occlusal thicknesses were milled from 3Y (Cercon HT) or 5Y (Cercon XT) zirconia discs and sintered. 160 crowns were divided into 16 groups (n = 10 per group) based on the zirconia type (3Y, 5Y), occlusal thickness (0.5, 1.0, 1.5, 2.0 mm), and access hole preparation (with access hole, control). Crowns were cemented on the PMMA dies with resin-modified glass ionomer cement (Rely X Luting Plus) under constant weight (500 g) and thermocycled for 10,000 cycles. In half of the samples, following 5000 cycles of thermocycling, a uniform endodontic access hole was created using a diamond bur and restored immediately with resin composite (Filtek

1. Tong H, Tanaka CB, Kaizer MR et al. Characterization of three commercial Y-TZP ceramics produced for their high-translucency, highstrength and high-surface area. Ceram Int 2016;42:1077-85.

2. Kwon SJ, Lawson NC, McLaren EE et al. Comparison of the mechanical properties of translucent zirconia and lithium disilicate. J Prosthet Dent 2018;120:132-7.

3. Zhang F, Inokoshi M, Batuk M et al. Strength, toughness and aging stability of highly-translucent Y-TZP ceramics for dental restorations. Dent Mater 2016;32:e327-37.

4. Zhang Y. Making yttria-stabilized tetragonal zirconia translucent. Dent Mater 2014;30:1195-1203.

5. Harada K, Raigrodski AJ, Chung KH et al. A comparative evaluation of the translucency of zirconias and lithium disilicate for monolithic restorations. J Prosthet Dent 2016;116:257-63.

6. Bergenholtz G, Nyman S. Endodontic complications following periodontal and prosthetic treatment of patients with advanced periodontal disease. J Periodontol 1984;55:63-8.

7. Cheung GS. A preliminary investigation into the longevity and causes of failure of single unit extracoronal restorations. J Dent 1991;19:160-3.

8. Goldman M, Laosonthorn P, White RR. Microleakage – Full crowns and the dental pulp. J Endod 1992;18:473-5.

9. Goodacre CJ, Bernal G, Rungcharassaeng K et al. Clinical complications in fixed prosthodontics. J Prosthet Dent 2003;90:31-41.

10. Thompson JY, Anusavice KJ, Naman A et al. Fracture surface characterization of clinically failed all-ceramic crowns. J Dent Res 1994;73:1824-32.

Supreme Ultra, 3M ESPE). The fracture resistance of the specimens was tested on an Instron 5566 universal testing machine with a stainless steel ball indenter (9.0 mm dia.) and the maximum load before failure was recorded as fracture load (N). Three-way ANOVA testing examined the effect of zirconia type, occlusal thickness, and access hole preparation on fracture loads of the crowns. Statistical tests were two-sided and significance level was set at 95% ( α = 0.05).

RESULTS – Fracture load was significantly affected by the type of zirconia, occlusal thickness, and access hole preparation (P < 0.001). Pairwise comparisons revealed that access hole preparation significantly reduced the fracture load of 3Y crowns with 0.5 or 1.0 mm of occlusal thickness and 5Y zirconia crowns with 0.5, 1.0, or 1.5 mm of occlusal thickness (P < 0.05). Increasing occlusal thickness reduced the effect of access hole preparation on fracture load.

CONCLUSION – Type of zirconia, occlusal thickness, and access hole preparation had significant effects on the fracture load of zirconia crowns. The effect of endodontic access was significant on the 3Y and 5Y zirconia crowns with ≤ 1.0 and ≤ 1.5 mm occlusal thicknesses, respectively.

11. Mokhtarpour H, Eftekhar Ashtiani R et al. Effect of screw access hole preparation on fracture load of implant-supported zirconiabased crowns: an in vitro study. J Dent Res Dent Clin Dent Prospects 2016;10:181-8.

12. Teplitsky PE, Sutherland JK. Endodontic access of Cerestore crowns. J Endod 1985;11:555-8.

13. Sutherland JK, Teplitsky PE, Moulding MB. Endodontic access of all-ceramic crowns. J Prosthet Dent 1989;61:146-9.

14. Wood KC, Berzins DW, Luo Q et al. Resistance to fracture of two allceramic crown materials following endodontic access. J Prosthet Dent 2006;95:33-41.

15. Qeblawi D, Hill T, Chlosta K. The effect of endodontic access preparation on the failure load of lithium disilicate glass-ceramic restorations. J Prosthet Dent 2011;106:328-36.

16. Bompolaki D, Kontogiorgos E, Wilson JB et al. Fracture resistance of lithium disilicate restorations after endodontic access preparation: an in vitro study. J Prosthet Dent 2015;114:580-6.

17. Mallya J, DuVall N, Brewster J et al. Endodontic access effect on full contour zirconia and lithium disilicate failure resistance. Oper Dent 2020;45:276-85.

18. Grobecker-Karl T, Christian M, Karl M. Effect of endodontic access cavity preparation on monolithic and ceramic veneered zirconia restorations. Quintessence Int 2016;47:725-

19. Koutayas SO, Vagkopoulou T, Pelekanos S et al. Zirconia in dentistry: part 2. Evidence-based clinical breakthrough. Eur J Esthet Dent 2009;4:348-80.

20. Daou EE The zirconia ceramic: strengths and weaknesses. Open Dent J 2014;8:33-42.

21. Sun T, Zhou S, Lai R et al. Loadbearing capacity and the recommended thickness of dental monolithic zirconia single crowns. J Mech Behav Biomed Mater 2014;35:93-101.

22. Sorrentino R, Triulzio C, Tricarico MG et al. In vitro analysis of the fracture resistance of CAD-CAM monolithic zirconia molar crowns with different occlusal thickness.

J Mech Behav Biomed Mater 2016;61:328-33.

23. Koc D, Dogan A, Bek B. Bite force and influential factors on bite force measurements: a literature review. Eur J Dent 2010;4:223-32.

24. Varga S, Spalj S, Lapter Varga M et al. Maximum voluntary molar bite force in subjects with

normal occlusion. Eur J Orthod 2011;33:427-33.

25. Gorman CM, Ray NJ, Burke FM. The effect of endodontic access on all-ceramic crowns: a systematic review of in vitro studies. J Dent 2016;53:22-9.

26. Saberi EA, Pirhaji A, Zabetiyan F. Effects of endodontic access cavity design and thermocycling on

fracture strength of endodontically treated teeth. Clin Cosmet Investig Dent 2020;12:149-56.

27. Lawson NC, Jurado CA, Huang CT et al. Effect of surface treatment and cement on fracture load of traditional zirconia (3Y), translucent zirconia (5Y), and lithium disilicate crowns. J Prosthodont 2019;28:659-65.

DETECTION EYE

PLANEFINDER®

HEAD TRACKER

MØD OS PÅ: TANDLÆGEFORENINGENS ÅRSKURSUS

STED: LOKOMOTIVVÆRKSTEDET, KØBENHAVN

FACE HUNTER

DATO: 12. – 13. APRIL 2024 | STAND: N. 58 + 59 r.zirkonzahn.com/bpj

PLANEANALYSER II

DETECTION EYE INTRAORAL SCANNER FLERE OPLYSNINGER

Arbejdsgang til 3D virtuel gengivelse af patientens orale og extraorale situation – Arbejde på 3D-patienten giver restaureringsgruppen de ideelle planlægningsredskaber til højkvalitets funktionelle og æstetiske genskabelser af tandsættet.

REVOLUTIONERENDE PATIENTANALYSE

PÅLIDELIG OG VELKOORDINERET PROCEDURE TIL 3D VIRTUEL PATIENTGENGIVELSE

Efter optagelse af intraorale scans med Detection Eye-intraoral scanner muliggør PlaneFinder ® og Face Hunter 3D-ansigtsscanneren opnåelse af patientens kæbestilling og 3D-ansigtsscans. De indsamlede data overføres glat 1:1 til Zirkonzahn.Software uden tab af information, derefter sættes de sammen, hvilket giver en 3D virtuel gengivelse af patientens orale og extraoral situation.

Dataene kan også kombineres med individuelle kæbebevægelser (PlaneAnalyser II) og med oplysninger optaget via vor nye Head Tracker (til digital optagelse af patientens hovedstilling, anvendt i kombination med PlaneFinder ®).

ABSTRACT

PROBLEMFORMULERING – Valget af retentionstype for en implantatunderstøttet fast protese bliver problematisk, når implantatet ikke er anbragt i en protetisk set ideel position. I de senere år har computeriseret formgivnings- og fremstillingsteknologi (CAD-CAM) gjort det muligt at korrigere placeringen af indgangshullet til skruegangen efter patientens kliniske behov. Det er imidlertid stadig uklart, hvordan faste proteser med vinklede skruekanaler fungerer klinisk. FORMÅL – Formålet med dette prospektive kliniske studie var at bedømme mekaniske komplikationer og alveolært knogletab ved anvendelse af posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler.

MATERIALE OG METODER – 37 deltagere med en eller flere manglende posteriore tænder, sufficient knoglehøjde og et infektionsfrit implantatleje indgik i studiet. Hver deltager fik indsat implantater med parallelle vægge (Nobel Parallel CC) i længderne 7, 8,5 eller 10 mm i én seance. Efter en helingsperiode på fire måneder blev der taget konventionelle aftryk, mens de øvrige arbejdsgange foregik ved hjælp af digital teknik. Monolitiske zirkoniarestaureringer (Katana ML) blev fremstillet og mekanisk fæstet til en titanbase (NobelProcera ASC abutment). Alveolært knogletab blev målt på røntgenoptagelser seks, 12, 24, og 36 måneder efter indsættelse af protesen. Der blev ligeledes registreret karakteristika for implantat og protese: implantatets diameter, implantatets længde, skruekanalens vinkling (≤ 15 ° versus ≥ 16 °), protesetype (enkelttandskrone versus flere enheder) og antagonistens beskaffenhed (naturlig tand versus protese). Der blev anvendt en generaliseret lineær blandet model med log link til estimering af uafhængige prædiktorer for knogletab blandt vinklingerne for de skrueretinerede restaureringer og de klinisk relevante variable (a = 0,05). RESULTATER – De 37 deltagere fik indsat i alt 51 implantater, og den gennemsnitlige opfølgningsperiode var 30 måneder (interkvartil spredning: 22-36). To enkelttandsimplantater blev mistet i løbet af de første 12 måneder efter afleveringen. Overlevelsesraten for implantater og restaureringer var 96 % efter 36 måneder. Løsning af skruer blev registreret i to tilfælde. Efter 36 måneder var det gennemsnitlige knogletab ± standard deviation 0,15 ± 0,14 mm med en signifikant stigning over tid (P < 0,001). Der blev ikke fundet nogen statistisk signifikant effekt af skruekanalens vinkling, implantatets diameter eller længde, protesetypen eller antagonisten på det alveolære knogletab (P > 0,05).

KONKLUSIONER – Knogletabet havde ikke sammenhæng med skruekanalens vinkling, implantatets diameter, implantatets længde, protesetypen eller antagonistens beskaffenhed, når der blev indsat posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler. I løbet af de første tre års funktionstid var de eneste mekaniske komplikationer to tilfælde af løsnede skruer.

Klinisk vurdering af posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler: et prospektivt kohortestudie med tre års opfølgning

ADOLFO DI FIORE, adjunct professor, ph.d., Department of Neuroscience, School of Dentistry, Section and Prosthodontics and Digital Dentistry, University of Padova, Italy

STEFANO GRANATA, adjunct professor, Department of Neuroscience, School of Dentistry, Section and Prosthodontics and Digital Dentistry, University of Padova, Italy

CARLO MONACO, assistant professor, ph.d., Division of Posthodontics and Maxillofacial Rehabilitation, Department of Biomedical and Neuromotor Science, Alma Mater Studiorum, University of Bologna, Bologna, Italy

EDOARDO STELLINI, full professor and head, Dental Clinic and School of Dentistry, Department of Neuroscience, University of Padova, Italy

BURAK YILMAZ, associate professor, ph.d., Department of Reconstructive Dentistry and Gerodontology, and Department Restorative, Preventive and Pediatric Dentistry, School of Dental Medicine, University of Bern, Bern, Switzerland

Artiklen har oprindeligt været publiceret i: The Journal of Prosthetic Dentistry 2023:129:566-72.

Tandlægebladet 2024;128:226-33

Dental prothesis, fixed | implant-supported | zirconia | cohort study, prospective

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ADOLFO DI FIORE adolfo.difiore@unipd.it

ALGET AF RETENTIONSTYPE VED EN IMPLANTATUNDERSTØTTET FAST PROTESE bliver problematisk, når implantatet ikke befinder sig i en protetisk ideel position (1). Cementretinerede restaureringer er en løsning, der ofte vælges, selvom den æstetiske udfordring kan løses ved at anvende vinklede abutments (2). Vanskeligheder med at fjerne overskydende cement er imidlertid en alvorlig ulempe, der medfører forøget risiko for mucositis og periimplantitis (3-5). Skrueretinerede restaureringer er lette at afmontere, hvis det af hensyn til reparationer eller kirurgiske indgreb er nødvendigt at fjerne den faste protese, men skruekanalens placering kan være kompromitterende for æstetikken (6). I de senere år har CAD-CAM-teknologi gjort det muligt at foretage individuel tilpasning af adgangshullets vinkling til mellem 0 ° og 25 ° i en omkreds på 360 ° hos patienter med uheldigt placerede implantater (7-9).

Det æstetiske resultat kan forbedres ved at flytte adgangshullet fra facialfladen til lingvalfladen på for- og hjørnetænder eller til okklusalfladen på en kindtand ved hjælp af en vinklet skruekanal. Med en korrekt placering af adgangshullet kan man desuden opnå en mere ensartet tykkelse af restaureringsmaterialet og dermed mindske risikoen for mekaniske komplikationer (10-12).

Nyere studier har vist gode resultater uden større mekaniske eller biologiske komplikationer ved anvendelse af vinklede skruekanaler i forbindelse med faste proteser (13-17), både anteriort i overkæben (13,15) og i forbindelse med krom-koboltrestaureringer (14,16). På det seneste har CAD-CAM-systemer muliggjort fremstilling af skrueretinerede restaureringer med vinklet skruekanal i zirkonia og monolitisk zirkonia (17,18).

Kronefremstilling

Implantatunderstøttede skrueretinerede enkelttandskroner i zirkonia angives at have en overlevelsesrate på 90,6 % efter fem år (19), og fraktur af dækmaterialer er den hyppigst forekommende mekaniske komplikation (20). Der er imidlertid ikke mange kliniske data om implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia (20,21). Vi har kun kendskab til ét studie over monolitiske zirkoniarestaureringer med vinklede skruekanaler, og her var observationstiden kun ét år (17). Desuden har tidligere studier kun omhandlet anteriore restaureringer med vinklede skruekanaler (13-16). Flere forfattere har formodet, at vinklede abutments, nonaksiale belastninger og høj krone-implantat-ratio kan forårsage alveolært knogletab, og ifølge den tankegang vil belastning af faste proteser med vinklede skruekanaler kunne føre til komplikationer, eftersom skruekanalen ikke er parallel med implantatets længdeakse (22-25). Formålet med dette prospektive kohortestudie var derfor at undersøge forekomsten af mekaniske komplikationer og alveolært knogletab ved posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler. Mere specifikt analyserede vi effekten af implantatets diameter, skruekanalens vinkling, protesetypen (enkelttandskrone versus flerleddet restaurering) og antagonistens beskaffenhed (naturlig tand versus protese) på forekomsten af alveolært knogletab og mekaniske komplikationer. Nulhypotesen var, at de nævnte faktorer ikke påvirkede forekomsten af mekaniske komplikationer og knogletab ved posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler.

MATERIALE OG METODER

Dette præliminære prospektive kohortestudie blev udført i en privat praksis i overensstemmelse med Helsinkideklaratio -

Fig. 1. A. Enkelttandskrone i monolitisk zirkonia med vinklet skruekanal samt Omnigrip skruetrækker. B. Skruetrækkeren og den færdige krone mekanisk forankret på titanbasis.

A B

nen fra 1964 (revideret i 2013). Deltagerne i undersøgelsen afgav fuldt informeret samtykke inden deltagelsen.

Patienter med behov for implantatbehandling blev rekrutteret efter følgende inklusionskriterier: god almen helbredstilstand, alder over 18 år, partielt tandtab, resterende knoglehøjde på mindst 8 mm og knogletykkelse på mindst 4 mm. Blødtvævet blev ikke vurderet. Eksklusionskriterierne var tidligere stråleterapi i hoved-hals-regionen, ukontrolleret diabetes, bruksisme, knogletransplantat inden implantatindsættelse samt tidligere intravenøs behandling med bisfosfonater.

Alle implantater havde parallelle vægge og konisk forbindelsesdel (Nobel Parallel CC; Nobel Biocare) og blev indsat efter samme kliniske protokol. Hos alle patienter blev der i henhold til producentens kirurgiske forskrifter mobiliseret en mukoperiostal lap, og implantatet blev anbragt med skulderen i højde med knogleniveauet. Implantaterne blev indsat på fri hånd i én seance. Implantatets længde og diameter blev hos hver enkelt patient valgt ved hjælp af CBCT. Implantaternes længde var 7, 8,5 eller 10 mm, og diametrene var 3,75, 4 eller 5 mm. Efter en helingsperiode på fire måneder blev der taget konventionelle aftryk i engangsplastskeer med et polyethermateriale (Impregum; 3M ESPE). Antagonistaftryk blev taget i et irreversibelt hydrokolloidmateriale (Aroma Fine; GC Corp). Den maksimale interkuspidationsposition blev registreret ved hjælp af et polyvinylsiloxanmateriale (Imprint Bite; 3M ESPE). Aftrykkene

Kronen på plads i munden

blev udstøbt i gips (GC Fuji Rock EP; GC Corp), og de færdige modeller blev scannet med en laboratoriescanner (NobelProcera 2G System; Nobel Biocare). Faste proteser med vinklede skruekanaler blev formgivet ved hjælp af et CAD-softwareprogram (NobelProcera CAD-CAM System; Nobel Biocare). Informationerne blev overført elektronisk til produktionsenheden, hvor kronerne blev fremstillet i monolitisk zirkonia (Katana ML; Kuraray Noritake). Derefter blev kronerne individuelt farvelagt (CZR FC Paste Stain; Kuraray Noritake) af en tandtekniker (Fig. 1). Kronerne blev efter producentens forskrifter mekanisk forankret til et titanabutment (NobelProcera ASC abutment; Nobel Biocare) uden bonding.

Kronerne blev fastskruet ved hjælp af en særlig skruetrækker (Omnigrip; Nobel Biocare) og en manuel torquenøgle indstillet til 35 Ncm. Adgangshullet blev forseglet med polytetrafluoroethylen og komposit resin (Clearfil Majesty ES2; Kuraray Noritake) (Fig. 2). Alle kliniske faser blev udført af den samme erfarne kliniker (A.D.F.). Der blev foretaget opfølgende undersøgelser seks, 12, 24 og 36 måneder efter indsættelsen. De registrerede data omfattede implantatets diameter, skruekanalens vinkling (≤ 15 ° versus ≥ 16 °), protesetype (enkelttandskrone versus flere enheder) og antagonistens beskaffenhed (naturlig tand versus protese).

Den biologiske parameter, som blev registreret, var det alveolære knogletab, der blev angivet som gennemsnittet af det

Fig. 2. Typisk enkelttandskrone i monolitisk zirkonia med vinklet skruekanal set okklusalt fra. A. Kronen skruet på plads. B, C. Adgangshullet forseglet med polytetrafluoroethylen og komposit resin.

Fig. 2. Occlusal view of representative monolithic zirconia single crown with angulated screw channel. A. Crown screwed in place. B, C. Access hole sealed with polytetrafluoroethylene tape and composite resin.

vertikale knogletab på implantatets mesiale og distale side. Intraorale periapikale røntgenoptagelser blev taget ved hjælp af parallelteknik og overført til et softwareprogram (VistaScan Mini View; Durr Dental SE) i henhold til en tidligere anvendt standardiseret opmålingsprotokol (24,25). Der blev fremstillet en individuel røntgenfilmholder til hver enkelt patient. Implantatets længde blev målt fra skulder til apex, og knogletabet blev målt fra implantatets skulder (mesialt og distalt) til den første synlige kontakt mellem knogle og implantat langs en ideallinje

Måling på røntgenoptagelser

klinisk relevans

Klinikere bør overveje posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklet skruekanal som et skrueretineret alternativ til cementretinerede faste proteser i tilfælde, hvor implantatets hældning ikke er ideel. Denne undersøgelses resultater efter tre år er lovende med hensyn til de undersøgte parametre.

parallel med implantatets længdeakse. Det anvendte softwareprogram var NIH ImageJ (National Institutes of Health) (Fig. 3). Der blev korrigeret for eventuelle dimensionsforvrængninger i røntgenoptagelsen ved at sammenligne implantatets længde på optagelsen med den kendte implantatlængde ved hjælp af følgende ligning: ”(Knogletab på implantatets mesiale eller distale side/Implantatets længde på røntgenoptagelsen) = (Sandt knogletab på implantatets mesiale eller distale side/ Implantatets sande længde)”. Målinger af knogletab blev foretaget af to blindede operatører (A.D.F., E.S.). De beregnede værdier blev indført i et regneark (Excel; Microsoft Corp), og overensstemmelsen mellem de to operatører blev bedømt ved hjælp af kappatest.

De mekaniske komplikationer, der blev registreret, var fraktur eller afskalning af kronemateriale, implantatfraktur samt løsning eller fraktur af skruen. Der blev foretaget deskriptiv analyse af numeriske data og beregnet procentandele for kategoriske data. Knogletab i relation til skruekanalens vinkling samt klinisk relevante variable (implantatkarakteristika, protesetype og antagonisttype) blev præsenteret deskriptivt. En blandet model blev anvendt til bedømmelse af de uafhængige prædiktorer for knogletab, idet der blev taget højde for, at nogle patienter havde fået indsat flere implantater. Knogletabet var ikke normalfordelt, men en lognormal fordeling passede i tilfredsstillende grad på data, og der blev derfor estimeret en generaliseret lineær blandet model med logaritmisk link (penalized quasi-likelihood) (a = 0,05). Statistiske analyser blev udført ved hjælp af et statistisk softwareprogram (R 3.2.2; R Foundation for Statistical Computing) (25).

RESULTATER

De 37 deltagende patienter (gennemsnitsalder 53 år; spredning 34-74 år) fik i alt indsat 51 implantater og blev løbende evalueret. To implantater, som understøttede enkelttandskroner i underkæbens molarregioner, blev mistet i løbet af de første 12 måneder efter afleveringen af kronerne. Årsagen var kliniske tegn på periimplantitis i kombination med dårlig mundhygiejne. Disse to tilfælde blev udelukket fra materialet, og analysen omfattede dermed 49 implantater, som blev indsat i perioden fra oktober 2016 til april 2019. Medianen for opfølgningsperioden var 30 måneder (interkvartil spredning: 22-36). Implantaternes fordeling i tandsættet fremgår af Tabel 1. Overlevelsesraten for implantater og kroner var 96 %. Implantaternes

Fig. 3. Måling af ratioen krone-implantat (CI) og knogletabet (CBL): implantatets længde måles fra skulderen (IS) til apex. Kronens længde måles fra IS til det mest okklusale punkt. CN angiver kontakt mellem knogle og implantat.

Fig. 3. Measurements of crown-to-implant ratio (CI) and crestal bone loss (CBL): length of implant measured from implant shoulder (IS) to apex. Length of crown measured from IS to most occlusal point. CN, bone-to-implant contact.

Distribution of implant sites according to implant

karakteristika fremgår af Tabel 2. Der blev konstateret løsning af skruerne hos to patienter, men ingen biologiske komplikationer. Værdierne for knogletabet efter seks, 12, 24 og 36 måneder vises i Tabel 3. Med en kappaværdi på 0,89 var der god overensstemmelse mellem observatørernes knogletabsmålinger på røntgenoptagelser. Knogletabet steg signifikant med tiden (P < 0,001); men knogletabet havde ikke sammenhæng med skruekanalens vinkling (P = 0,08), implantatets længde (10 versus

8,5 mm, P = 0,06; 7 versus 8,5 mm, P = 0,85), implantatets diameter (P = 0,11 og P = 0,72), protesetypen (P = 0,13) og antagonisttypen (P = 0,98) (Tabel 4).

DISKUSSION

Nulhypotesen, som sagde, at implantatets diameter, skruekanalens vinkling, protesetypen og antagonistens beskaffenhed ikke påvirkede knogletabet og de mekaniske komplikationer i forbindelse med posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler, måtte accepteres. Løsning af skruer var den eneste mekaniske komplikation, der kunne påvises, og den kunne afhjælpes permanent ved ny fastskruning.

Nyere studier har vist lovende resultater uden mekaniske og biologiske komplikationer i forbindelse med restaureringer med vinklede skruekanaler (13-17), men uden længere opfølgning og med flere forskellige restaureringsmaterialer, fx zirkoniabaserede keramer (13,15), kromkobolt metalkeramik (14,16) og monolitisk zirkonia (17). Greer et al. (13) fandt tre

Table 3. Data expressed as median (IQR). IQR, interquartile range.

Multivariable analysis of crestal bone loss (generalized linear mixed model estimated by penalized quasi-likelihood)

komplikationer ved 84 enkelttandskroner, hvoraf 75 % var anbragt i incisivregionen (gennemsnitlig opfølgning: 216 dage), og komplikationerne var løsning af skruer, porcelænsfraktur og implantatsvigt. Anitua et al. (14,16) fandt syv komplikationer i 55 implantatunderstøttede faste restaureringer med kromkoboltskelet (gennemsnitlige opfølgning: 15 ± 4 måneder) i den posteriore region: fem keramikafskalninger, en løsnet skrue og en fraktureret skrue. Hverken Friberg og Ahmadzai (15) eller Pol et al. (17) fandt mekaniske komplikationer efter et års opfølgning. I vores studie var materialet homogent, idet der kun blev analyseret posteriore restaureringer i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler, og der blev kun fundet ét tilfælde af skrueløsning. De forskellige resultater i disse studier kan skyldes, at størrelsen og retningen af de okklusale kræfter i det posteriore segment er anderledes end i frontregionen. Endvi-

dere gav omplaceringen af adgangshullerne en mere ensartet fordeling af restaureringsmaterialet, hvilket mekanisk set kan have været en fordel.

Fraktur af dækmateriale angives at være en af de hyppigste komplikationer (20), men forekom sjældent i vores undersøgelse. Nyere in vitro-studier har ikke fundet signifikant forskel i den procentuelle forskel mellem initial og endelig skruetorque, når grupper med lige henholdsvis vinklede skruekanaler sammenlignes (26,27). Derfor kan excessive okklusale belastninger og utilstrækkeligt torque under proteseindsættelsen være mulige forklaringer på den skrueløsning, der blev rapporteret ved skrueretinerede faste proteser med lige kanaler (22,23,28). Valget af monolitisk zirkonia uden dækkeram kan være årsagen til, at vi ikke fandt afskalning af keramisk materiale; men der er behov for flere og større prospektive studier med lang opfølgning for at få dybere indsigt i de kliniske resultater ved anvendelse af monolitisk zirkonia.

De målinger af knogletab, vi fandt, var i overensstemmelse med resultaterne fra tidligere studier (16,24,25). En enkelt undersøgelse med 16 års opfølgning fandt ingen sammenhæng mellem implantatets længde og knogletabet (29). Knogletabet androg mindre end 1 mm, så de beregnede angivelser skyldes snarere menneskelige fejl end biologisk variation (30). Vi har brug for studier med længere observationstider for at forstå udviklingen af knogletab over tid.

I tidligere studier har man ikke fundet højere forekomst af tekniske og biologiske komplikationer ved restaureringer med vinklede skruekanaler sammenlignet med restaureringer med lige kanaler (14,16). Eftersom systemer med vinklede skruekanaler først er kommet på markedet for nylig, er der behov for prospektive studier med lange observationstider for at opnå bedre forståelse af de eventuelle mekaniske og biologiske komplikationer. Endvidere er der generelt behov for flere prospektive og retrospektive studier om implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia.

KONKLUSIONER

På baggrund af resultaterne fra dette prospektive kohortestudie kan følgende konklusioner drages:

1. Posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler havde ikke nogen negativ indvirkning på det alveolære knogletab.

2. Der blev ikke fundet forøget forekomst af mekaniske komplikationer i løbet af de første tre års funktionstid.

Table 4.

ABSTRACT (ENGLISH)

CLINICAL PERFORMANCE OF POSTERIOR MONOLITHIC ZIRCONIA IMPLANT-SUPPORTED FIXED DENTAL PROSTHESES WITH ANGULATED SCREW CHANNELS: A 3-YEAR PROSPECTIVE COHORT STUDY

STATEMENT OF PROBLEM – The choice of retention type of an implant-supported fi xed dental prosthesis (FDP) becomes critical when the dental implant is not placed in a prosthetically ideal location. In recent years, computer-aided design and computer-aided manufacturing (CAD-CAM) technology has enabled the correction of the location of screw access hole depending on the clinical needs of the patient. However, how FPDs with angulated screw channels (ASCs) perform clinically is unclear.

PURPOSE – The purpose of this prospective clinical study was to evaluate the mechanical complications and crestal bone loss (CBL) when posterior monolithic zirconia implantsupported FDPs with an ASC are used.

MATERIAL AND METHODS – Participants (N = 37) with a missing single posterior tooth or multiple teeth, suf fi cient bone height, and an implant site without infection were included. Each participant received parallel-walled implants (Nobel Parallel CC) of 7-, 8.5-, or 10-mm length by using a 1-stage approach. After 4 months of healing, a conventional impression was made, and a digital work fl ow was followed. Monolithic zirconia restorations (Katana ML) were milled, stained, and mechanically attached to a titanium base (NobelProcera ASC abutment). CBL was measured from radiographs at 6,

LITTERATUR

1. Wittneben JG, Millen C, Brägger U. Clinical performance of screwversus cement-retained fi xed implant-supported reconstructions – A systematic review. Int J Oral Maxillofac Implants 2014;29 (Supp):84-98.

2. Hebel KS, Gajjar RC. Cementretained versus screw-retained implant restorations: achieving optimal occlusion and aesthetics in implant dentistry. J Prosthet Dent 1997;77:28-35.

3. Wilson TJ. The positive relationship between excess cement and peri-implant disease: a prospective clinical endoscopic study. J Periodontol 2009;80:1388-92.

4. Wadhwani C, Rapoport D, La Rosa S et al. Radiographic detection and characteristic patterns of residual excess cement associated with cement-retained implant restora-

tions: a clinical report. J Prosthet Dent 2012;107:151-7.

5. Korsch M, Robra BP, Walther W. Cement-associated signs of inflammation: retrospective analysis of the effect of excess cement on peri-implant tissue. Int J Prosthodont 2015;28:11-8.

6. Shadid R, Sadaqa N. A comparison between screw- and cementretained implant prostheses. A literature review. J Oral Implantol 2012;38:298-307.

7. Sakamoto S, Ro M, Al-Ardah A et al. Esthetic abutment design for angulated screw channels: a technical report. J Prosthet Dent 2018;119:912-5.

8. Garcia-Gazaui S, Razzoog M, Sierraalta M et al. Fabrication of a screw-retained restoration avoiding the facial access hole:

12, 24, and 36 months after the placement of the prosthesis. Implant and prosthetic characteristics including implant diameter, implant length, screw channel angle (angles15 degrees versus angle >16 degrees), prosthetic type (single crown versus multiple-unit FDP), and antagonist dentition (natural versus prosthesis) were also recorded. A generalized linear mixed model with a log link was estimated to assess the independent predictors of CBL among the angles of ASC-retained definitive restorations and the clinically relevant variables (a = 0.05).

RESULTS – Thirty-seven participants received 51 implants, and the median follow-up period was 30 months (interquartile range: 22-36). Two single-crown implants failed within the fi rst 12 months of delivery. The implant and restoration survival rate was 96% at 36 months. Screw loosening was recorded in 2 study participants. After a follow-up of 36 months, the mean  standard deviation CBL value was 0.15  0.14 mm with an increase over time (P < 0.001). The effect of the angle of ASC, implant diameter, implant length, prosthetic type, and antagonist on the CBL was not statistically signi fi cant (P > 0.05).

CONCLUSIONS – CBL was not associated with the angle of ASC, implant diameter, implant length, prosthetic type, or antagonist when posterior monolithic zirconia implantsupported FDPs with ASCs were used. Screw loosening in 2 situations was the only mechanical complication during the fi rst 3 years of service.

a clinical report. J Prosthet Dent 2015;114:621-4.

9. Gjelvold B, Sohrabi MM, Chrcanovic BR. Angled screw channel: an alternative to cemented single-implant restorations–three clinical examples. Int J Prosthodont 2016;29:74-6.

10. Cavallaro J Jr, Greenstein G. Angled implant abutments: a practical application of 20 available knowledge. J Am Dent Assoc 2011;142:150-8.

11. Lin CL, Wang JC, Ramp LC et al. Biomechanical response of implant systems placed in the maxillary posterior region under various conditions of angulation, bone density, and loading. Int J Oral Maxillofac Implants 2008;23:5764.

12. Isidor F. In fl uence of forces on peri-implant bone. Clin Oral Implants Res 2006;17 (Supp 2):8-18.

13. Greer AC, Hoyle PJ, Vere JW et al. Mechanical complications associated with angled screw channel restorations. Int J Prosthodont 2017;30:258-9.

14. Anitua E, Flores C, Piñas L et al. Frequency of technical complications in fixed implant prosthesis: the effect of prosthesis screw emergence correction by computer-aided design/computer-aided manufacturing. J Oral Implantol 2018;44:427-31.

15. Friberg B, Ahmadzai M. A prospective study on single tooth reconstructions using parallel walled implants with internal connection (NobelParallel CC) and abutments with angulated screw channels

(ASC). Clin Implant Dent Relat Res 2019;21:226-31.

16. Anitua E, Fernández-de-Retana S, Alkhraisat MH. Survival and marginal bone loss of dental implants supporting CAD-CAM angled channel resto- rations: a splitmouth retrospective study. Eur J Dent 2020;14:194-9.

17. Pol CWP, Raghoebar GM, Maragkou Z et al. Full-zirconia singletooth molar implant-supported restorations with angulated screw channel abutments: a 1-year prospective case series study. Clin Implant Dent Relat Res 2020;22:13844.

18. Arena A, Prete F, Rambaldi E et al. Nanostructured zirconia-based ceramics and composites in dentistry: a state- of-the-art review. Nanomaterials (Basel) 2019;9:1393.

19. Worni A, Kolgeci L, Rentsch-Kollar A et al. Zirconia-based screwretained prostheses supported by implants: a retrospective study on technical complications and fail-

ures. Clin Implant Dent Relat Res 2015;17:1073-81.

20. Pjetursson BE, Valente NA, Strasding M et al. A systematic review of the survival and complication rates of zirconiaceramic and metal-ceramic single crowns. Clin Oral Implants Res 2018;29 (Supp 16): 199-214.

21. Spitznagel FA, Horvath SD, Gierthmuehlen PC. Prosthetic protocols in implant-based oral rehabilitations: a systematic review on the clinical outcome of monolithic all-ceramic single- and multi-unit prostheses. Eur J Oral Implantol 2017;10 (Supp 1):89-99.

22. Jung RE, Zembic A, Pjetursson BE et al. Systematic review of the survival rate the incidence of biological, technical, and aesthetic complications of single crowns on implants reported in longi tudinal studies with a mean follow up of 5 years. Clin Oral Implants Res 2012;23 (Supp):2-21.

23. Pjetursson BE, Thoma D, Jung R et al. A systematic review of the survival and complication rates of implant-supported fixed dental prostheses (FDPs) after a mean observation period of at least 5 years. Clin Oral Implants Res 2012;23 (Supp):22-38.

24. Di Fiore A, Vigolo P, Sivolella S et al. Influence of Crown-to-Implant Ratio on Long-Term Marginal Bone Loss Around Short Implants. Int J Oral Maxillofac Implants 2019;34:992-8.

25. Sivolella S, Stellini E, Testori T et al. Splinted and unsplinted short implants in mandibles: a retrospective evaluation with 5 to 16 years of follow-up. J Periodontol 2013;84:502-12.

26. Swamidass RS, Kan JYK, Kattadiyil MT et al. Abutment screw torque changes with straight and angled screw-access channels. J Prosthet Dent 2021;125:675-81.

27. Hu E, Petrich A, Imamura G et al. Effect of screw channel angulation on reverse torque values of dental implant abutment screws. J Prosthodont 2019;28:969-72.

28. Ceruso FM, Barnaba P, Mazzoleni S et al. Implant-abutment connections on single crowns: a systematic review. Oral Implantol (Rome) 2017;10:349-53.

29. Telleman G, Raghoebar GM, Vissink A et al. A systematic review of the prognosis of short (>10 mm) dental implants placed in the partially edentulous patient. J Clin Periodontol 2011;38:667-76.

30. Walton TR, Layton DM. Intra- and inter-examiner agreement when assessing radiographic implant bone levels: differences related to brightness, accuracy, participant demographics and implant characteristics. Clin Oral Implants Res 2018;29:756-71.

Bliv klogere på periimplantære sygdomme

HAR MAN ET IMPLANTAT, ER DER EN VÆSENTLIG RISIKO FOR AT

UDVIKLE PERIIMPLANTÆRE SYGDOMME. Denne guide giver dig i fire punkter den vigtigste viden om årsagerne til, at sygdommene opstår, og hvordan du forebygger, diagnosticerer og behandler dem.

TEKST BEARBEJDET AF CHRISTIAN DAMGAARD, LEKTOR VED ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET, OG KIM ANDREASEN

Periimplantære sygdomme er en plakassocieret inflammatorisk tilstand, der forekommer i vævene omkring implantater. De viser sig ved, at der opstår betændelse i den periimplantære mucosa, og det kan føre til tab af knoglestøtte. Periimplantær sygdom kan ses i to faser:

¾ Periimplantær mucositis, også kaldet perimucositis, som er karakteriseret ved betændelse i blødtvævet uden tab af knogle.

¾ Periimplantitis, der viser sig som betændelse i blødtvævet kombineret med progredierende tab af marginal knogle.

Mindst 45 % af patienter med implantater oplever perimucositis, mens periimplantitis ses hos ca. 20 %.

Diagnostik

Tre måneder efter monteringen af en suprastruktur på et implantat anbefales det at undersøge blødtvævet omkring implantatet ved at foretage et let tryk på 0,25 N med pochemåler, som enten kan være lavet af metal eller plast. Desuden bør der tages et røntgenbillede for at have et udgangspunkt for fremtidige undersøgelser.

Perimucositis viser sig ved blødning eller pus fra den periimplantære mucosa ved pochemåling samt hævelse, løs tilhæftning, rødmen og forøgelse af tandkødslommens dybde. Men uden knogletab.

Periimplantitis opdages ved, at der er en fordybet tandkødslomme på 6 mm

eller derover, og at der på røntgenbillederne ses en nedbrydning af knoglen på mere end 2 mm. Desuden vil den periimplantære mucosa være inflammeret som beskrevet for perimucositis.

Risikofaktorer

Risikoen for at udvikle periimplantitis påvirkes af en række faktorer som fx plak, samtidig parodontitis, rygning, diabetes, mængden af keratiniseret periimplantær mucosa, placering af implantat, implantattype samt udformning og materialevalg til suprastruktur Specifikt påvirker rygning og diabetes det inflammatoriske respons mod den plak, der kan dannes i den periimplan-

tære sulcus, hvorved den inflammatoriske læsion på sigt kan udvikle sig fra perimucositis til periimplantitis. Patienter, der ikke følger et regelmæssigt vedligeholdelses- og støtteprogram efter implantatbehandling, har en naturlig øget risiko for at udvikle periimplantitis.

Forebyggelse

Primordial forebyggelse (inden implantatbehandling):

¾ Kontrol af risikofaktorer (rygning, diabetes, parodontitis og insufficent mundhygiejne).

¾ Tilstrækkelig keratiniseret periimplantær mucosa i regionen, hvor der planlægges implantatbehandling.

¾ Tilstrækkelig knogle vertikalt eller horisontalt under hensyntagen til den naturlige resorption af især den faciale knogle efter tandekstraktion.

¾ Omhyggeligt valg af implantat og protetikkens udformning.

¾ Omhyggeligt valg af kirurgi og protetik, så kronens placering og kronens udformning kan give de bedste forudsætninger for god plakkontrol.

Primær forebyggelse (for at undgå, at perimucositis og periimplantitis udvikles):

¾ Individuel vejledning og instruktion i brug af interdentalbørster og elektrisk tandbørste mhp. at opnå plakindeks under 20 % ved indfarvning.

¾ Regelmæssig støttebehandling er særlig vigtig de første tre år efter implantatbehandling, da periimplantitis ofte manifesterer sig i løbet af de første tre år efter implantatbehandling.

¾ Professionel fjernelse af hårde og bløde belægninger på tilgængelige flader af suprastruktur, abutment og implantat.

Sekundær forebyggelse (for at forhindre, at perimucositis og periimplantitis vender tilbage):

¾ Individuel vejledning og støttebehandling mhp. at opretholde plakindeks under 20 % ved indfarvning.

¾ Professionel fjernelse af hårde og bløde belægninger på tilgængelige flader af suprastruktur, abutment og implantat.

¾ Parodontalkirurgi kan evt. udføres med henblik på mulighed for renhold omkring implantat og suprastruktur.

Behandling

Der er flere forhold, der kan føre til periimplantær inflammation og mangel på opheling. Derfor bør behandlingen begynde med en grundig medicinsk og odontologisk anamnese og klinisk/ radiologisk undersøgelse med henblik på at udrede de faktorer, der er årsag til sygdommen.

¾ Første stadie af behandlingen sker ved, at patientens mundhygiejne optimeres, og der skal foretages en professionel fjernelse af hårde og bløde belægninger på tilgængelige implantatflader. Derefter ser man tiden an i 6-12 uger, inden yderligere behandling overvejes.

¾ Konstaterer man herefter knoglesvind, går man til parodontalkirurgi. For at få et overblik over knoglesvindet og andre faktorer, der kan forklare sygdommen, og for at få adgang til implantatets overflade åbnes der ved hjælp af parodontalkirurgi op i den periimplantære mucosa. Når der er sikret adgang til overfladen på implantatet, kan den renses, og det er muligt at rette den periimplantære mucosas placering omkring implantatet.

¾ Er knoglen omkring implantatet nedbrudt af betændelsen, kan det være nødvendigt at foretage en knogleopbygning. Er det tilfældet, kan det i

nogle tilfælde være muligt at genopbygge den tabte knogle ved hjælp af en 50/50-blanding af knoglesubstitut og autolog knogle høstet nær operationsområdet.

¾ For at opbygge en knogle er det en forudsætning, at der er flere knoglevægge i knogledefekten omkring implantatet, som kan støtte knogleopbygningen, og at der er mindst 2 mm keratiniseret periimplantær mucosa.

¾ Hvis knogleopbygning derimod ikke kan lade sig gøre, renser man implantatoverfladen og lukker derefter pænt sammen evt. med apikal repositionering af den periimplantære mucosa. Denne behandling giver den periimplantære mucosa mulighed for at hele og kan forårsage, at den periimplantære mucosa i helingsperioden trækker sig tilbage i takt med, at pocherne bliver mindre dybe.

¾ Hvis der mangler mere end 1/3 af knoglen omkring implantatet i den vertikale dimension, og der ikke er knoglevægge i defekten, der tillader, at der kan genopbygges knogle, kan det betyde, at implantatet må fjernes. ♦

Kilde:

Ross-Jansåker AM, Peri-implantära sjukdomar. (Set marts 2024). Tilgængelig fra: URL: https:// www.internetodontologi.se/parodontologi/periimplantit-och-mukosit/

FEM ÅRS VENTETID:

”Ministeriet har ikke behandlet os ordentligt”

TANDLÆGEFORENINGEN HAR KLAGET TIL FOLKETINGETS

OMBUDSMAND over Indenrigs- og Sundhedsministeriets langvarige sagsbehandlingstid på over fem år, der skulle have resulteret i en opdateret henlæggelsesaftale. Det lykkedes aldrig, og aftalen er nu opsagt. Ministeriet forholder sig tavst og vil ikke kommentere på, hvad næste skridt bliver.

TEKST NANNA FLØJBORG ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

En langsommelighed, man ikke kan være bekendt.

Så kort beskriver Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, det faktum, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet på trods af fem års samlet behandlingstid ikke fik udarbejdet den nødvendige revidering af henlæggelsesaftalen, der regulerede Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

I dag er aftalen opsagt som en direkte konsekvens af ministeriets nøl.

Men sagen er alligevel ikke slut, for Tandlægeforeningen har netop sendt en klage over forløbet til Folketingets Ombudsmand.

– Vi synes, det er absurd, at der efter så lang tid ikke er kommet en afklaring på den-

ne her sag, og vi mener ikke, at den måde, ministeriet har behandlet os på, har været i orden. Jeg håber, at vi med vores klage til ombudsmanden får sat et endegyldigt punktum, og at vi kan være med til at forhindre, at andre sager kommer til at tage lige så lang tid i fremtiden, siger Susanne Kleist.

Holdt hen gennem flere år

Tandlægeforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har siden 2016 løbende haft en dialog om en ny henlæggelsesaftale. Noget som Tandlægeforeningen flere gange har pointeret hastede. I en række mails mellem Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver ministeriet bl.a. i juni 2016, at de ”giver håndslag på”, at der udarbejdes en ny aftaletekst efter

17. JUNI 2016

SUM giver håndslag på, at der udarbejdes en ny aftaletekst efter sommerferien.

20. MARTS

TF’s Tandskadeerstatning sender oplæg til revideret henlæggelsesaftale.

31. MAJ

Tandlægeoverenskomsten ophører.

10. MARTS

SUM forventer, at aftalen kan underskrives ugen efter.

12. AUGUST

TF’s Tandskadeerstatning rykker for aftale.

21. AUGUST

SUM vil snarest muligt vende tilbage.

31. MAJ

Ministeren svarer til et spørgsmål fra Folketingets Sundhedsudvalg, at en ny henlæggelsesaftale er under udarbejdelse.

14. FEBRUAR

SUM oplyser, at aftalen er klar til underskrift.

24. FEBRUAR

SUM tilkendegiver, at de er klar til at underskrive internt.

Siden 2016 har Tandlægeforeningen og Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning haft en dialog med Indenrigs­ og Sundhedsministeriet (SUM) om en udarbejdelse af en ny henlæggelsesaftale. Se udvalgte nedslag her.

9. JULI

SUM sender første udkast til revideret henlæggelsesaftale.

25. JANUAR

TF rykker og vedlægger kommenteret og renskrevet aftale.

26. JANUAR

21. NOVEMBER

SUM oplyser, at udkastet vil blive drøftet på møde fire dage efter.

19. AUGUST

TF’s Tandskadeerstatning sender TF's kommentarer til aftaleudkast.

TF’s Tandskadeerstatning rykker for, at aftalen bliver lukket. 17. JUNI TF’s Tandskadeerstatning rykker.

10. FEBRUAR

TF’s advokat oplyser, at hvis der ikke er en afklaring inden udgangen af marts 2023, opsiger TF aftalen.

OKTOBER

SUM ringer til TF’s direktør og oplyser, at henvendelser om møde er stillet i bero som følge af udskrivelsen af valg.

FORÅR OG SOMMER

TF og SUM afholder en række møder med henblik på, at en opdateret aftale skal være på plads inden udgangen af 2023.

12. DECEMBER

TF opsiger henlæggelsesaftalen.

2017

2019

2020

2022

2023

2021

2018

sommerferien, mens de i februar 2022 oplyser, at aftalen ligger klar til underskrift.

– Vi har gennem årene fået at vide, at ”den kommer lige om lidt”, men så var der det ene, og så var der det andet. De har holdt os hen på en måde, som vi ikke synes er i orden, siger Susanne Kleist.

På trods af, at mailkorrespondancen gennem foråret og sommeren i 2023 blev erstattet af en række fysiske møder i ministeriet, lå der stadig ikke en færdig aftale i slutningen af året. Det fik Tandlægeforeningens hovedbestyrelse til at opsige henlæggelsesaftalen den 13. december 2023, men ministeriet havde dog stadig en åbning indtil den 31. december 2023 for at vende tilbage med en revideret aftale.

– Da vi i januar ikke havde hørt noget, blev det meget tydeligt, at der ikke ville være noget klar. Derfor besluttede vi på det næste hovedbestyrelsesmøde, at vi ville klage over forløbet, siger Susanne Kleist.

Forventer konstruktivt samarbejde

Hvordan Indenrigs- og Sundhedsministeriet forholder sig til klagen, ønsker ministeriet ikke at udtale sig om. Susanne Kleist er dog grundlæggende ikke bekymret for, om klagen vil skabe udfordringer i det fremtidige samarbejde.

– Det kan godt være, at vi kommer til at træde nogen over tæerne med vores klage, men jeg synes også, at der må være grænser for, hvor meget tålmodighed man skal have overfor ministeriet. Det er en rimelig klage, og jeg mener ikke, at vi sætter Tandlægeforeningens politiske kapital på spil. Jeg forventer, at vores fremtidige samarbejde kommer til at foregå på et sagligt niveau, siger Susanne Kleist og fortsætter:

– Jeg håber, at de tager den kritik, som vores klage er udtryk for, konstruktivt til efterretning og sørger for, at de fremover leverer. Præcis som vi også altid bestræber os på at levere det, vi skal.

Ministeriet svarer ikke på spørgsmål Tandlægebladet har forsøgt at få Indenrigsog Sundhedsministeriet i tale og har spurgt, hvorfor sagsbehandlingstiden har været så lang, og hvorfor ministeriet i processen har

oplyst, at en opdateret henlæggelsesaftale var på vej.

Det har ministeriet ikke ønsket at svare på, og det vækker skepsis hos Susanne Kleist.

– Jeg synes, at vi har været meget tålmodige i den her sag, men nu kan man jo godt undre sig. Har de overhovedet noget, eller har de bare holdt os hen?

Tilbage står helt centrale spørgsmål til den fremtidige ordning. Hvad kommer der til at ske, når aftalen ophører, hvordan stiller det landets tandlæger og patienter, og kan tandlægerne imødese en forsikringspligt? Disse spørgsmål har Tandlægebladet også forsøgt at få svar på fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men ministeriet er tavst og ønsker heller ikke at svare på dette.

– Det skuffer mig, at ministeriet ikke vil udtale sig konkret, når den her sag fylder meget for os tandlæger og er vigtig for vores patienter, siger Susanne Kleist.

Tandlægeforeningen venter nu på, at Folketingets Ombudsmand behandler klagen og vurderer, om sagsbehandlingstiden i Indenrigs- og Sundhedsministeriet har været kritisabel.

Hvad er status ?

DET VED VI

¾ Opsigelsen af henlæggelsesaftalen er godkendt med forkortet frist pr. 1. juli 2024.

¾ Ministeriet forventer at kunne oplyse mere om den fremtidige ordning i løbet af foråret 2024.

DET VED VI IKKE

¾ Hvor en ny ordning for tandskadeerstatning vil blive organiseret efter den 1. juli 2024.

¾ Om tandlægerne får en forsikringspligt for 1.000­10.000 kr. samt udover 10.000 kr.

¾ Hvordan patienterne er dækket fra 1.000­10.000 kr.

Det spurgte vi ministeriet om

Tandlægebladet har stillet følgende spørgsmål til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

¾ Der har været fem års sagsbehandling – er det rimeligt? Og hvilke konkrete udfordringer har der været, siden det har taget så lang tid?

¾ Tandlægeforeningen er gentagne gange blevet stillet en opdateret aftale i udsigt, uden der er sket noget. Hvordan kan der være så langt fra det lovede til det,

der i virkeligheden er sket, nemlig intet?

¾ Er det ikke et svigt af landets patienter, som via Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning havde en unik erstatningsmulighed?

¾ Hvad sker der med patienternes dækning fra de 1.000-10.000 kr.?

¾ Kan tandlægerne imødese en forsikringspligt? Både for 1.00010.000 kr. og udover 10.000 kr.?

¾ Hvornår regner ministeriet med at kunne fortælle mere om den fremadrettede ordning på området?

¾ Er det ministeriets forventning, at omkostningerne i den fremtidige ordning, som ministeriet arbejder på, samlet set bliver dyrere end den nuværende tandskadeerstatningsordning?

Ministerium bekræfter opsigelse

"Ministeriet modtog den 12. december 2023 Tandlægeforeningens opsigelse af henlæggelsesaftalen mellem Indenrigs­ og Sundhedsministeriet og Tandlægeforeningen. Aftalen er blevet opsagt med forkortet varsel til

den 1.

juli 2024. Ministeriet

har siden Tandlægeforeningens opsigelse

af aftalen

arbejdet

på at udarbejde en løsning for tandskadepatienter, der kan træde i kraft 1. juli. Det er forventningen at kunne oplyse mere konkret om en fremtidig organisering af tandskadeerstatningsområdet inden for et par måneder."

Tandlægeforeningen opsagde i december 2023 henlæggelsesaftalen med en forkortet frist på et halvt år. Det har hidtil været uvist, hvordan Indenrigs- og Sundhedsministeriet ville forholde sig hertil, men i et skriftligt svar til Tandlægebladet bekræfter ministeriet nu, at aftalen er opsagt til den 1. juli 2024.♦

Sælger eller sundhedsperson?

IFØLGE LOVGIVNINGEN SKAL MARKEDS­

FØRING AF SUNDHEDSYDELSER være saglig for at beskytte borgerne mod unødvendige indgreb og behandlinger uden sundhedsfaglig begrundelse. Samtidig sker der i disse år en kommercialisering af markedet for tandplejeydelser bl.a. på sociale medier. Er tandlægerne ved at bevæge sig bort fra den traditionelle rolle som sundhedsperson for i stedet at blive sælger? Vi har spurgt tre tandlæger, hvordan de oplever udviklingen.

SØREN SEHESTED

Klinikejer, Tandlægerne Frederiksberg, Tandlægerne ved Storkespringvandet og Tandlægerne på Østerbro

Der er ingen tvivl om, at konsolideringen i branchen øger konkurrencen mellem tandlægeklinikkerne. Samtidig udvikles nye teknologier med lynets hast sammenlignet med for bare få årtier siden. Særligt mindre tandlægeklinikker får sværere og sværere ved at generere det overskud, der er nødvendigt for at kunne investere i ny teknologi samt at udvikle de tandfaglige kompetencer.

Det øger risikoen for, at nogle patienter ikke får tilstrækkelig god behandling over tid. Det er i mine øjne ikke en option. Vi skal kunne give vores patienter den absolut bedste behandling, og det fordrer, at vi gør brug af ny teknologi og udvikler vores medarbejdere. Det er grunden til, at vi som klinikejere er nødt til at drive vores tandklinikker på en mere professionel og effektiv måde, end vi har været vant til.

Udviklingen gør faget mere kommercielt. Vi skal ikke kun være sundhedspersoner, vi skal også være erhvervsdrivende og lede vores medarbejdere. Det er vi ikke uddannet til, og derfor ser jeg positivt på at hente kvalificerede kompetencer fra andre brancher til at stå for denne del.

Øget konkurrence er uundgåelig – men til gavn for patienterne

Det betyder ikke, at vi som tandlæger skal give køb på vores faglige stolthed og vores betydningsfulde rolle i samfundet. Vi har et ansvar for hverken at overbehandle eller ”sælge” noget, patienten ikke har behov for. Som arbejdsgivere skal vi tværtimod sikre, at der er klare retningslinjer og principper for, hvordan der skal behandles, og at rammerne for faglighed, etik og kvalitet i behandlingerne er til stede.

Ja, vi skal som klinikejere sikre et forretningsgrundlag i den tiltagende konkurrence. Derfor skal vi bl.a. være til stede på de sociale medier, men jeg tror også på, at den rigtige ledelse og organisering skaber et miljø af ordentlighed og med værdier, som medarbejderne kan se sig selv i. Det understøtter en kultur med stærke relationer mellem personalet og en høj faglig etik til gavn for patienterne.

I næste episode af Tandlægeforeningens podcast Odontoverset stiller vi skarpt på dilemmaet ”Tandlæge: Sælger eller sundhedsperson?” Lyt med i april.

Jeg tror på, at vi fremmer det bedste i os selv, når vi er nysgerrige, når vi udfordrer os selv og hinanden, og når vi har modet til at gøre det rigtige. En øget konkurrence er uundgåelig. Jeg er dog overbevist om, at det i sidste ende er til gavn for patienterne.

LARS BO PETERSEN

Tandlæge, Colosseumklinikken Kongens Nytorv

Der eksisterer ingen sammenhængende strategi i Danmark for tilvejebringelse af den bedst mulige tandsundhed – bortset fra børnetandplejens overbevisende resultater. Ingen politikere viser seriøs interesse for voksentandplejen, hvilket giver rigelig plads til mere og mere businessorienterede løsninger, som camoufleres som nytænkning. Money talks – bullshit walks.

Den langt, langt overvejende del af alle private tandlæger sætter efter min opfattelse faglige hensyn meget højere end forretningsmæssige hensyn. Problemet er ikke knyttet til den enkeltes moral. Der er derimod sket et kollektivt skred i forståelsen af tandlægens rolle fra en fokuseret sundhedsfaglig aktør til også at operere i terrænet for wellness og kosmetik. Aggressive muligheder gennem sociale medier og avancerede onlinebaserede adfærdsregulerende algoritmer har forstærket udviklingen. I et konkurrencepræget landskab presses vi gensidigt i denne retning på kanten af (eller over) vores faglighed.

En offentlig over tagelse bør overvejes i en eller anden form

Vi er stort set uvidende om, hvilken betydning de kapitalfondsejede kæder har for tandplejen. I klassisk økonomisk forstand er større konglomerater måske en naturligt og indeholder teoretiske fordele som udgiftsoptimering, bredere faglighed og mere evidensbaseret behandling. Læg mærke til ordet: Teoretisk. En undersøgelse fra Finland, hvor kæderne blomstrer, har foreløbigt ikke vist nogle økonomiske eller behandlingsmæssige fordele for patienterne. Beslutninger i de store kæder bliver med al sandsynlighed truffet ud fra almindelige principper, som doceres på erhvervsuniversiteter. Bundlinjen maksimeres med avancerede organisatorisk/ psykologiske tricks kendt fra operatører inden for produktion og salg i øvrigt.

Hvad er løsningen? Jeg tror ikke, at det er muligt at undgå en yderligere tendens til sundhedsfaglig udvanding af faget uden en grundlæggende reform af hele tandplejesystemet. En offentlig overtagelse af tandplejens sundhedsfaglige kerneelementer bør overvejes i en eller anden form. Kombineret med udvikling af en langsigtet sundhedsfaglig strategi. Det vil givetvis afstedkomme et produktionsfald og berøre vitale privilegier. Men har vi på langt sigt brug for mere produktion og privilegier eller for mere forebyggende sundhed?

PALLE HOLMSTRUP Professor emeritus

Jeg har fuld forståelse for, at tandlægevirksomhed er et erhverv. Men det er et erhverv i sundhedssektoren – og derfor kan det let blive problematisk, når der er et økonomisk mellemværende mellem patienten og tandlægen, der dermed kan have et incitament til at sælge dyre behandlinger.

Tandlægevirksomhed er jo som at sælge elastik i metermål, og det kræver derfor en etisk tilgang og betydelig samvittighed hos den enkelte tandlæge. Det er helt afgørende, at vi opfatter os selv og hinanden som en del af sundhedssektoren. Vores primære formål er at medvirke til at forebygge og behandle sygdom.

Jeg har gennem tiden hørt flere skræmmende eksempler på tandlæger, der sælger kroner og implantater, der ikke er strengt nødvendige for patienten. Bl.a. en patient, der skulle have lavet en krone og fik tilbuddet: ”Hvis du tager tre, får du rabat.” Det er jo helt absurd. En tandklinik er jo ikke et supermarked. De behandlinger, vi laver, er irreversible. Hvis man borer en tand ned for at påsætte en krone, kan man ikke genskabe den oprindelige tand.

Tandlægevirksomhed er som at sælge elastik i metermål

Det korte af det lange er, at man skal være samvittig hedsfuld i sin aktivitet. Derfor kan det virkelig bekymre mig, at tandlægekæder bliver solgt til kapitalfonde, hvis primære mål ikke er at skabe sundhed og forebygge sygdom, men at generere penge. Særligt når man hører, hvordan der nogle steder foregår diskussioner med tandlægerne om, hvorfor man ikke har solgt lige så mange kroner som kollegaen. Og der bliver ført regnskab på tavler over dagens salg.

Det er fint med online markedsføring, hvor man kan vise sine ydelser frem og gøre opmærksom på sig selv. Men det skal foregå etisk forsvarligt. Og her er markedsføringsloven ikke en garanti for, at det sker, da den kan omgås på mange måder. Appellen til alle tandlæger er derfor, at de skal huske på, at de først og fremmest er autoriserede sundhedspersoner – og ikke sælgere.♦

fagstafetten

METTE MARCUSSEN

Uddannet tandlæge fra Københavns Universitet i 1995

Specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi i 2010

Ph.d. om medicinsk onkologi i 2018

Har siden 2019 drevet en specialtandlægeklinik i kæbekirurgi i Aalborg

Jeg ville gerne vende det hele lidt på hovedet

TEKST FREJA BECH-JESSEN, FREELANCEJOURNALIST FOTO CATHRINE ERTMANN

Søren Povlsen spørger:

Hvad driver dig og giver energi til at prøve noget nyt på et tidspunkt i karrieren, hvor de fleste står stille?

– Jeg tror på, at man skal samle de muligheder op, som man falder over her i livet, også når de dukker op på tidspunkter, man måske ikke lige havde forventet. Så da jeg i 2019 så muligheden for at åbne en kæbekirurgisk klinik i Nordjylland, greb jeg den. På det tidspunkt fandtes der ikke en dagsåben kæbekirurgisk klinik i regionen, som kunne servicere patienter fra dag til dag. De måtte vente på, at kirurgerne kom på tandklinikkerne fra bl.a. Aarhus og København. Det ville jeg gerne vende på hovedet, så det blev kirurgen, der ventede på patienterne. Og selvom det nok kun var mig, der dengang troede på den forretningsmodel, så er det kun gået én vej siden. Fra det rene ingenting servicerer vi nu over 80 nordjyske klinikker og har patienter fra Randers til Skagen og fra Hanstholm til Aalborg. Vi har føjet to nye specialer til, hyret flere dygtige assistenter og en sygeplejerske. Næste naturlige skridt blev at flytte ud af de små opstartslokaler og udvide til syv behandlingsrum. Det har været meget givende at se det vokse og tage form. Og det giver langt mere energi end bøvlet ved at starte noget op.

Hvilke udfordringer og hvilke fordele kan der være forbundet med at starte noget nyt senere i sin karriere?

– Det arbejde, jeg laver ved stolen, skal være tiptop. Altid. Men alt bliver jo nem­

mere med tiden og erfaringen, og jeg har været i det her fag så længe nu, at jeg har fået overskud til også at flytte fokus lidt fra kerneopgaven. Det, der fylder rigtig meget i mit arbejdsliv nu, er at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø, yde en god service for vores patienter og et godt samarbejde med de tandlæger, der henviser til os. Jeg har ingen lederuddannelse, så der er meget nyt at lære, men det er sindssygt sjovt og spændende, og jeg kan mærke, at jeg har det faglige og erfaringsmæssige overskud til at kaste mig ud i det. Og så er det bare en kæmpe glæde at se det hele vokse og udvikle sig. Jeg var måske lidt bekymret for at starte op og sidde alene med det. Det er jo noget helt andet at arbejde alene på klinik sammenlignet med en ansættelse på en hospitalsafdeling. Men der har min tid i faget jo givet mig et netværk, jeg har kunnet trække på.

Hvordan har det været at samle et nyt hold – og hvordan har du båret dig ad med at sætte det rigtige?

– Det faglige skal selvfølgelig være i orden, men jeg er gået målrettet efter at ansætte mennesker, som har en naturlig empatisk tilgang til patienterne og til arbejdet. Mange mennesker har en oplevelse af kirurgi som noget voldsomt og hårdhændet noget, så det har været vigtigt for mig at ansætte medarbejdere, som er nænsomme og rummelige over for bekymrede, bange eller ligefrem angste patienter. Jeg har ansat folk, som jeg har kendt og arbejdet sammen med tidligere – på Kirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og som cykelkirurg – og som jeg derfor vidste havde de evner, men ellers har jeg lænet mig op ad min intuition. Og her er det empati, der er ledetråden. Det er en evne, man ikke lige sådan kan

læse og studere sig til – alt det andet skal du nok lære.

Hvad har du lært af processen?

– Som kæbekirurg på et hospital står du ofte med de store indgreb og operationer – skader efter trafikuheld, alvorlige frakturer efter fald eller vold. I sammenligning er arbejdet på en kæbekirurgisk specialistklinik nærmest et helt andet fag. Og det har været spændende at nørde ned i den dentoalveolære kirurgi. Det har givet mig mange nye indsigter og en meget konkret forståelse af, at selvom man har været længe i et fag, så er der altid mere at lære. Jeg har også lært, at alt det udenom tandlægegerningen – samarbejdet med de henvisende tandlæger, etableringen af et godt arbejdsmiljø, patientservicen – er spændende, sjovt og enormt givende og berigende. Jeg har det rigtig godt, hvor jeg er. Og er kun glad for, at jeg kastede mig ud i at gøre og skabe noget nyt.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

Leder af specialtandplejen i Aalborg Kommune, Maiken Bagger, har etableret en arbejdsgang og kultur, der har fået international bevågenhed. Den vil jeg gerne høre mere om.

Mette Marcussen spørger:

Hvad

er

det, I kan i Aalborg, som andre kan lære af?♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg:

Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord

Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord

Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

Kronik: ←

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

Af

PALLE HOLMSTRUP professor emer., Københavns Universitet

Sundhedsvidenskab, kapitalfonde og tandlægernes omdømme

Kan vi overbevise politikerne om, at de skal øge den offentlige betaling til behandling af sygdom i munden?

IBREDE KREDSE ER TANDLÆGERS RENOMMÉ i høj grad præget af det økonomiske mellemværende mellem sundhedspersonen og patienten, og i diskussioner omtales tandlæger ofte som pengegriske. I sådanne diskussioner har jeg ofte argumenteret for, at tandlæger bør have en god indtægt, da de har en lang, omfattende uddannelse, og da arbejdet er meget krævende fysisk og mentalt, ofte endda meget hårdt. En praktiserende tandlæge kan jo ikke som en kontormedarbejder gemme sig bag et A4-ark eller en skærm, fx i tilfælde af at være mindre oplagt. Som min hedengangne svigerfar, der

var praktiserende tandlæge, skal have sagt: ”Ingen er så træt som en træt tandlæge”.

Politikernes manglende vilje til at øge den økonomiske støtte til tandbehandling har desværre sammenhæng med tandlægernes omdømme. Det er jeg blevet fortalt i en af de mange diskussioner, jeg har haft med organisationer, der bør støtte et ønske om mindre brugerbetaling på tandlægeområdet.

Det er ikke så godt for den danske befolknings tandsundhed, for det betyder, at mange patienter må leve med, at den orale sundhed, i modsætning til sundhed andre steder i kroppen, afhænger helt af egen evne til at betale regningen.

I den senere tid har jeg holdt en række lægmandsforedrag om betydningen af parodontal sundhed bl.a. i regi af Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Ældre Sagen. Desuden for vordende praktiserende læger. I alle disse seancer har det økonomiske mellemværende mellem patient og tandlæge været taget op som et spørgsmål, man har vanskeligheder ved at forstå.

Problemets størrelse fremgår med al tydelighed af Tandlægeforeningens nyligt publicerede halvårsundersøgelse, der viser, at 29 % af adspurgte tandlæger oplever dagligt eller flere gange dagligt, at patienter takker nej til den optimale behandling af økonomiske årsager (1).

Den aktuelle situation kan få én til at overveje, om tandlægernes rygte er berettiget og i bekræftende fald, hvordan man kan ændre på det?

Et økonomisk mellemværende mellem patient og behandler kan være komplicerende, specielt hvis det har en lammende størrelse, som det jo har i mange tilfælde. Omvendt kan brugerbetaling medvirke til at understrege eget ansvar for egen situation, men hvis en sådan effekt skal virke, er forudsætningen, at egenbetalingen er overkommelig.

På de odontologiske institutter undervises de studerende med baggrund i den aktuelle forskningsbaserede viden, og i undervisningen er patienten altid i centrum. De studerende vænnes faktisk også til at tænke på patientens økonomiske formåen, når der lægges behandlingsplaner. Om end denne tilgang kan beskrives som relevant og fuldstændig realistisk, er den helt ude af trit med det danske samfunds generelle normer for behandling i sundhedssektoren. I en kort version kan den i betydeligt omfang beskrives således: Har du ikke råd, må vi finde en mindre sund løsning til dig.

Jo mere vi ved om betydningen af inflammation i munden for andre sygdomme, jo værre er dette scenarie at tænke på.

Vi er ikke vant til at diskutere den enkelte patients økonomi i forbindelse med behandling af sygdom i Danmark. Tænk, hvilke konsekvenser en lignende tilstand kunne have for behandling af sygdom i andre anatomiske dele af kroppen.

Hvis man lægger til grund, at politikernes holdning til tandlægernes økonomiske forventninger forhindrer yderligere offentlig støtte til tandbehandling, kan man altså bebrejde tandlægestanden, at den

Vi er i kke vant til at diskutere den enkelte patients økonomi i forbindelse med behandling af sygdom

ved sine krav om optimering af egenindtægten er med til at reducere tandsundheden i befolkningen. Vel at mærke krav, der af store dele af befolkningen opfattes som griske.

Et naturligt spørgsmål er så, om der er forhold inden for voksentandplejen, som understøtter opfattelsen af tandlæger som økonomisk griske.

Som de er forpligtet til, orienterer tandlæger patienterne om den optimale behandling og alternativer. Patienterne ved selvfølgelig, at der er sammenhæng mellem honorar for ydelsen og tandlægens fortjeneste. I talrige blade annonceres aggressivt for tandbehandling, ikke mindst for kosmetisk tandpleje, hvilket naturligvis er med til at styrke efterspørgslen, men det er også med til at fjerne fokus fra det væsentligste for patienternes sundhed. I nogle tilfælde endda med til at forringe sundheden. Selvfølgelig skal der tages hensyn til det æstetiske. Det ligger endda i WHO’s sundhedsbegreb. Mental sundhed kan indebære tilfredshed med eget udseende, men denne tilfredshed er udfordret i dele af det, der foregår på de sociale medier, hvor idealbilleder viser, hvordan vi skal se ud. Aggressive annoncer om kosmetisk tandpleje kan derfor især blandt unge medvirke til at skabe helt unødige behandlingsbehov. Den anstændige tandlæges rolle må dog være at bevare respekten for vores forskellighed.

Offentligheden får dermed let det indtryk , at nogle tandlæger er mest interesseret i den kosmetiske del af faget

Det er klart, at tandbehandling i voksentandplejen kan sammenlignes med at sælge elastik i metermål. Man kan selvfølgelig forestille sig, at tandlæger pga. incitamentsstrukturen i voksentandplejen, uafhængigt af patientens behov, kan foretrække at tilbyde behandlinger, der er mere økonomisk gunstige for tandlægen end andre behandlinger. Et resultat heraf kan være at fokusere mindre på profylakse og støttebehandling, der giver patienterne tilstrækkelige kompetencer til at opretholde oral sundhed.

Offentligheden får dermed let det indtryk, at nogle tandlæger er mest interesseret i den kosmetiske del af faget, fordi sådanne behandlinger i særlig grad kan være indbringende. Der gives ganske vist ikke tilskud til en ren kosmetisk behandling, men der er store gråzoner, og det kan være vanskeligt for politikere og patienter at adskille kosmetisk behandling fra nødvendig basal tandbehandling.

Der er lægelige specialer som fx plastikkirurgi med den samme problematik. Her er forholdene for patienterne imidlertid bedre, fordi man klart har defineret de behandlinger, der er hospitalsopgaver og derfor betales af det offentlige, og de øvrige behandlinger, der skal udføres i primærsektoren.

I tidligere artikler har de etiske dilemmaer i tandlægepraksis været omtalt i bl.a. Tandlægebladet (2-

5), og der kan henvises hertil for yderligere uddybning, men med udgangspunkt i nyere observationer fortjener dagens situation en opdateret diskussion i vores fagkreds. Er der tegn på, at tilbudte behandlinger ikke har udgangspunkt i patienternes behov?

Der er ikke tvivl om, at den helt overvejende del af de praktiserende tandlæger agerer ud fra patienternes behov, baseret på den sundhedsvidenskabelige uddannelse, de har modtaget. Nye erfaringer kan imidlertid bringe tvivl, om strukturelle ændringer i voksentandplejen er til gavn for patienterne.

Vi har alle hørt om kolleger, der har opfattet sig som sælgere fx ved at stimulere salget af kroner på klinikken med belønninger til den tandlæge, der ”solgte” flest i en periode, om den tandlæge, der foreslår en rabat, hvis patienten tager tre kroner i stedet for den ene, der var behov for, og om den tandlæge, der sætter kroner på intakte fortænder for at lukke et diastema i et ungt menneske.

Dette kan imidlertid vise sig at være små bølgeskvulp i forhold til den udvikling, der ligger i den omfattende kædedannelse i tandplejesektoren. Kædedannelse kan have mange positive sider som fx billigere indkøb, regelmæssig efteruddannelse og lettede administrative byrder. Sådan har det vist fungeret her og andre steder i Skandinavien i mange år.

Der, hvor det kan gå helt galt, er, når kæder af tandklinikker drives af kapitalfonde, hvis formål jo ikke er sundhedsfremme, men optimering af økonomisk udbytte. Det kan komme så vidt, at de involverede tandlæger bliver undersøgt for den opnåede indtjening. Hvis ”salget” af økonomisk gunstige behandlinger ligger under det forventede, kan der blive indsat mentorer, der følger den pågældende tandlæge, til der er opnået et tilfredsstillende økonomisk resultat.

Hvis det kommer så vidt, er det et skråplan uden for al faglig etik, og hvis en sådan aktivitet vinder udbredt fremme, kan jeg godt forstå, at ingen politikere kan se et formål i at øge tilskuddet til voksentandplejen. Ingen kan i et sådant system føle sig sikker på, at den gennemførte behandling er betinget af et behov for øget sundhed i munden.

Hvis der skal ændres på tandlægernes omdømme og på den offentlige støtte til tandbehandling, må vi i faglige kredse også se indad – ikke så meget af

hensyn til tandlægerne, men af hensyn til patienterne. Vi skal huske, at den enkelte tandlæges faglige aktivitet foregår på den enkelte tandlæges faglige ansvar. Det kan derfor være ødelæggende for den faglige integritet, hvis der af økonomiske grunde lægges pres på kollegerne.

Med baggrund i universiteternes omfattende innovative forskningsindsats, som startede for mere end 30 år siden, er der i dag betydelig viden om sammenhængen af parodontitis med en række medicinske sygdomme (6). Der er også nu studier, som viser gunstig effekt på disse sygdomme af intensiv parodontalbehandling, hvorved der opnås parodontal sundhed (7-14). Det kræver imidlertid en helhjertet, udførlig indsats med bl.a. registrering af pocher, plak, blødning og fæsteniveau, og måske er honoraret ikke så fyldigt, at det kan drive en stor aktivitet på dette område. Det er meget beklageligt. Det kunne derfor være til gavn for patienterne, hvis diagnosen parodontitis udløste fuld og hel offentlig dækning af de reelle udgifter til behandlingsforløbet. Det kunne sikkert tilmed mindske udgifterne til behandling af de medicinske sygdomme andre steder i sundhedssystemet (14) – og så drejer en sådan støtteordning sig om nødvendig behandling af sygdom og ikke om købmandskab.

1. TANDLÆGEFORENINGEN. Tandlægeforeningens halvårsundersøgelse 2023. Tandlægebladet 2024;128:7.

2. Holmstrup P. Er der etiske problemer i tandlægens hverdag? Tandlægebladet 1997;101:400-10. (Parallelpublikation: Onko hammaslääkärin arjessa eettisiä ongelmia? Finnish Dent J 1997;20:1137-47).

3. Holmstrup P, Rossel P. Tandlægeetik i år 2000 – og fremover. I: Hjørting-Hansen E, ed. Odontologi 2000. København: Munksgaard, 2000;23-38.

4. Holmstrup P, Pallesen U, Schou S. Odontologisk æstetik og etik. Tandlægebladet 2013;117:106-10.

5. Holmstrup P, Pallesen U. Æstetik, etik og butik. I: Holmstrup P, ed. Aktuel Nordisk Odontologi 2019. Oslo: Universitetsforlaget, 2019;6-19.

6. Holmstrup P, Damgaard C, Olsen I et al. Comorbidity of periodontal disease: two sides of the same coin? An introduction for the clinician. J Oral Microbiol 2017;9:1332710.

7. Chen ZY, Chiang CH, Huang CC et al. The association of tooth scaling and decreased cardiovascular disease: a nationwide population-based study. Amer J Med 2012;125:568-75.

8. Park SY, Kim SH, Kang SH et al. Improved oral hygiene care attenuates the cardiovascular risk of oral health disease: a population-based study from Korea. Eur Heart J 2019;40:1138-45.

9. Zhou Q-B, Xia W-H, Ren J et al. Effect of intensive periodontal therapy on blood pressure and endothelial microparticles in patients with prehypertension and periodontitis: a randomized controlled trial. J Periodontol 2017;88:711-22.

10. Roca-Millan E, González-Navarro B, Sabater-Recolons MM et al. Periodontal treatment on patients with cardiovascular disease: systematic review and meta-analysis. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2018;23:e681-90.

11. Chang Y, Lee JS, Lee K-J et al. Improved oral hygiene is associated with decreased risk of new-onset diabetes: a nationwide population-based study. Diabetologia 2020;63:924-33.

Det kan være ødelæggende for den faglige integritet , hvis der af økonomiske grunde lægges pres på kollegerne

12. D’Aiuto F, Gkranias N, Bhowruth D et al. Systemic effects of periodontitis treatment in patients with type 2 diabetes: a 12 month, single-center, investigator-masked, randomized trial. Lancet Diabetes Endocrinol 2018;6:954-65.

13. Clarkson JE, Worthington HV, MacDonald L et al. Treatment of periodontitis for glycaemic control in people with diabetes mellitus. Cochrane Database Syst Rev 2022;CD004714.

14. Jeffcoat MK, Jeffcoat RL, Gladowski PA et al. Impact of periodontal therapy on general health: evidence from insurance data for five systemic conditions. Am J Prev Med 2014;47:16674.

medlemsservice

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 20/3 - 23/4 2024

30

Kathrine Steen-Andersen, Kongens Lyngby, 28. marts

Charlotte Louise Eigen-Happel, Bagsværd, 5. april

Frederikke Arnold-Vangsted, Frederiksberg C, 11. april

Astrid Boe-Hansen, Risskov, 18. april

40

Vibeke Ejlertsen, Aalborg, 23. marts

Faraidon Karimi, Bunkeflostrand, 25. marts

Mette Hørberg, København Ø, 26. marts

Line Groth Clausen, Holte, 30. marts

Baderia Riad Saleh, Vissenbjerg, 2. april

Mads Berggren Riisberg, Egå, 4. april

Marie Trier Gebauer, Silkeborg, 4. april

Camilla Petri Petersen, Solbjerg, 10. april

Regitze Alexandra Louise M Jensen, Birkerød, 20. april

50

Dorte Margrethe Carøe Østergaard, Silkeborg, 24. marts

Kim Berthelsen, Ribe, 14. april

Mads Lindkær Jensen, Højbjerg, 15. april

Christina Mariager Dalsager, Hjortshøj, 20. april

Dorte Bergqvist, Birkerød, 23. april

60

Yvonne Larsen, Greve, 27. marts

Michael Teilmann, Middelfart, 4. april

Malgorzata Agata Pacyk, Aalborg, 11. april

Martin Boye Middelfart, Birkerød, 13. april

Charlotte Trolle, Holte, 21. april

Anne-Mette Jensen Lund, Horsens, 22. april

70

Bente Møjbæk Rasmussen, Ringe, 20. marts

Carl-Otto Hedegaard, Kolding, 23. marts

Dorthe Thorsing Nielsen, Ringe, 31. marts

Steen Knudsen, Odense S, 31. marts

Birgitte Riis, Nyborg, 1. april

Ane Mette Friis Nielsen, Sorø, 2. april

Thomas Birkeland, Haderslev, 5. april

Bjarne Klausen, København S, 14. april

Elzbieta Wiktoria Wrobel-Wilk, København NV, 14. april

Erik Vilain, Haderslev, 19. april

Gertrud Hven, Virum, 19. april

Niels Grønbech Rasch, Sønderborg, 23. april

75

Klavs Krogh, Brovst, 23. marts

Søren Calmar, Aarhus V, 24. marts

Paul Øby Andersen, Skive, 2. april

Peter Flemming Marker, Kerteminde, 4. april

80

Ole Holm-Nielsen, Roskilde, 30. marts

Leif Møller, Nibe, 8. april

Hans Peter Harbo, Fredensborg, 15. april

Henning Nordman Hansen, Nakskov, 17. april

Har du overvejet det økonomiske samspil mellem klinik- og privatliv?

Chef for klinik- og praksisfinansiering Amer Tica fortæller i filmen om, hvordan vi kan dig hjælpe med et fornuftigt samspil mellem klinik- og privatliv.

Du vil opleve tre nøgleværdier hos os:

Kompetencer: Vi er specialister i klinik- og praksisfinansiering og har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om deres privatøkonomi samt klinik- og praksisøkonomi.

Tillid: Vi er bygget på personlige relationer og gør meget ud af at have et tæt forhold til vores kunder.

Tilgængelighed: Når du kontakter os, går vi i gang med det samme og er til stede igennem hele processen.

Kontakt os for en snak om dine ønsker og muligheder.

Klinik- og praksisfinansiering

Tlf. 76 249 276 • praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis

Amer Tica, chef for klinikog praksisfinansiering

”HEJ,

DET ER SUSANNE KLEIST ”

Book en samtale med formanden

Har du ris eller ros? Eller en god idé? Så ræk ud og book Susanne Kleist til en samtale.

Klik ind under medlemsservice på Tdlnet

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding

Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth

Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal

Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen

Gl. Vardevej 191

6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Niels Holgersson

Søndergade 13 C

6000 Kolding info@tdl-holgersson.dk

Tlf. 75 52 74 34

Peter Boch

Stadionvej 32

6510 Gram

Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland

Majbritt Jensen

Strandvejen 3

9000 Aalborg

Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard

Tuapannguit 40

3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Pia Lindholm

Britt Betina Jørgensen

Svanemøllevej 85

2900 Hellerup

Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen

Vivian Riel

Amaliegade 17

1256 København K

Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs

Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler

Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf.

39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

medlemsservice

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator)

1127 København K v/Nørreport Station

Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe

MSc Imp Dent (URJC)

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

• Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Mikrokirurgi.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Kenneth Vikkelsø Jordy

Lennart Jacobsen

Clara Marie Bjerre Windeløv Andreas Stavropoulos

Lars Bo Petersen

Gry Hegelund Olsson

Jesper Klinck Pedersen

Thomas Groth-Lauritsen

TBT - www.tbt.dk klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby

Stationsvej 1, 6880 Tarm

Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d.

Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Børnetandpleje

Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg

Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama

Tandlægerne Fyrvej

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V

Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

Colosseumklinikken Kongens Nytorv

• CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne

v. Søren Schou, Aarhus

• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Tandlægen.dk Roskilde

Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)

• CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C

Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Aarhus Implantat Center

Klostergade 56, 8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 45 00

Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj

Tlf. 70 22 35 53

www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat

Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning

Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup

Tlf. 75 75 12 36

E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

KOHBERGTANDKLINIK.DK

Peter Kohberg

• Implantatcenter

• Speciale: immediat implantologi

• Kirurgi og protetik

Jernbanegade 6

6360 Tinglev

Tlf. 74 64 20 00

www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9

6000 Kolding

Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann

Nørregade 11

6100 Haderslev

Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik

Torvegade 8

7330 Brande

Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge

Teis Schjals Hansen, specialtandlæge

Pouya M. Yazdi, specialtandlæge

Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge

Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge

Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K

Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

• Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio CBCT og digital 3D-guided implantatkirurgi og planlægning

• Narkose

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne i Bredgade

Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Mobilkirurgi

Svend Fægteborg

Tlf. 28 74 73 25

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben Thygesen

Gregory Tour

50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Tanlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C

Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding

Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn

Banegårdspladsen 9

6000 Kolding

Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi

Lone Lenk-Hansen

Thomas Urban

Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj

Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj

Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

medlemsservice

Aalborg Tandplejeteam ApS

Specialtandlæge

Martin Dahl

Boulevarden 9, 9000 Aalborg

Tlf. 98 11 76 16

• Implantatbehandling

Specialtandlægerne

V. Søren Schou, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen, ph.d.

Karen J. Nissen

Martin Saaby

Otto Schmidt

www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14

www.kaebekirurg.dk

pernille@kaebekirurg.dk

Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg

Esben Aagaard, kæbekirurg

Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg

Hovedvagtsgade 8, 3. sal

1103 København K

Tlf. 33 12 24 04

W: kæbekirurgiskklinik.dk

• Rodresektioner

• Cyster og tumorer

• Slimhindeforandringer

• Fjernelse af tænder

• Knoglerekonstruktion

• Straumann, Astra og Nobel

• Nervelateralisering

• Generel anæstesi

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS

v/ Tore Lefolii og Morten Dahl

Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00

www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2

1456 København K

Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V

Tlf. 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk

Mobilkirurgi

Svend Fægteborg

Privat og kommunal tandpleje

Tlf. 28 74 73 25

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og

Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS

v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro

Tårnvej 219 2610 Rødovre

Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 01 01

• Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K

Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli

Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti

Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C 8800 Viborg

Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland

Søren Povlsen

Stationsvej 35a

7500 Holstebro

Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

• Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Harry Fjellvang

Specialtandlæge, ph.d.

• Specialklinik for tandregulering

Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

Specialtandlæge i ortodonti

Lone Møller

Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte

Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist

Rosenborggade 3, 1. 1130 København K

Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti

Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt

Algade 12, 4000 Roskilde

Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægerne i Vangede

Specialtandlæge i ortodonti

Lene Hansen

Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte

Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej

Specialtandlæge Glen Happel

Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b

5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C

Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1

9670 Løgstør

Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk

• Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C

Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseumklinikken Kongens Nytorv

Andreas Stavropoulos

Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København

Tlf. 33 11 39 66

E-mail:

noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15

4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne i Bredgade

Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, phd.

Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation.

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense Kongensgade 54

5000 Odense

Tlf. 66 11 67 01

odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

medlemsservice

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 37, 2.tv 1620 København V

Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti

Jørgen Buchgreitz

Younes Alipanah

Torvestrædet 27

3450 Allerød

Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti

Jens Tang

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk

v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk

Tlf. 44 44 44 11

Klinik for rodbehandling

Otto Schmidt

Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont.

Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Kenneth Vikkelsø Jordy

Østergade 1

1100 København K.

Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V

Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup

Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen

Perlegade 13

6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Vitus Jakobsen

Havnepladsen 3b

5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C

Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov

Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d.

Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Younes Alipanah, MSc i endodonti Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Lennart Jacobsen

Thomas Groth-Lauritsen Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk lja@colosseumklinikken.dk tgl@colosseumklinikken.dk

XpresPay

Gør betalingen overskuelig for dine patienter

Fordele med XpresPay

• Smart betalingsløsning uden omkostninger for din klinik

• Klinikken får den fulde betaling med det samme

• Vi tager os af ansøgningsprocessen

• Nemt for patienten at dele betalingen op

• Intet minimumsbeløb, når patienten skal betale

• Enkel betaling via MitID

Ring til os og tilmeld din klinik.

96 16 13 29

support@sparxpres.dk

Skal du være en af vores 10 ambassadører?

Har du den nye sygedriftstabsforsikring?

Er du tandlægestuderende i Århus eller København, kan du nu blive ambassadør for TandlægeTryghed.

En ambassadørs opgave er at udbrede kendskabet til TandlægeTryghed blandt de studerende på Tandlægeskolerne og derved skabe større kendskab til TandlægeTrygheds tilbud til de studerende.

Din opgave som ambassadør er fx:

• At følge TandlægeTryghed på de sociale medier – like og dele opslag

Få den nye sygedriftstabsforsikring med lav præmie og fuld dækning til folkepensionsalderen.

• At ”sprede budskabet” om TandlægeTrygheds produkter og tilbud til tandlægestuderende

”Jobbet” som ambassadør er ulønnet – men som ”tak for indsatsen” kvitterer TandlægeTryghed med:

– vi kender tandlægernes behov Vi

• En invitation til en årlig middag med TandlægeTryghed og de øvrige ambassadører på din skole

• En julegave fra TandlægeTryghed

Hør mere om fordelene og hvordan du kan få den nye forsikring.

Ring til os og hør mere om, hvordan du bliver ambassadør på 39 46 00 94 eller send en mail til web@tdlt.dk. Du kan også møde os på vores stand #109 på Årskursus den 12. og 13. april 2024.

Ring på 39 46 00 80 - tast 1

STÆRKT LINE-UP AF FOREDRAGSHOLDERE

Programmet er spækket med både nationale og internationale topnavne, der deler deres ekspertise og indsigt inden for odontologiens verden.

Tandklinikken Dantes Plads, København V søger klinikassistent

QUICK NR. 16310

Godt Smil i Fredericia søger tandplejer

QUICK NR. 16455

Godt Smil Lyngby søger tandplejer

QUICK NR. 16521

Godt Smil i Køge søger dygtig tandplejer til barselsvikariat

QUICK NR. 16591

Stevns Kommunale Tandpleje søger tandlæge

QUICK NR. 16602

Godt Smil i Roskilde søger smilende tandplejer

QUICK NR. 16612

Godt Smil Hillerød søger dygtig tandplejer

QUICK NR. 16629

Klinik i Middelfart leder efter den helt rigtige tandplejer

QUICK NR. 16636

Klinik i Odense søger tandlæge/partner

QUICK NR. 16637

Godt Smil Farum søger en sød og dygtig tandplejer

QUICK NR. 16638

Tandklinik i Ringsted søger klinikassistent

QUICK NR. 16646

Klinik på Frederiksberg søger receptionist

QUICK NR. 16651

Klinik i Københavns Centrum søger tandlæge

QUICK NR. 16663

Specialtandplejen i Viborg – med behandling i narkose søger vikar for tandlæge

QUICK NR. 16669

Den Regionale Specialtandpleje, Hospitalsenhed Midt, tjenestested i Viborg søger lægesekretær/administrativ klinikassistent

QUICK NR. 16693

Klinik i Billund søger klinikassistent

QUICK NR. 16697

Tandlægen.dk i Brøndby søger erfaren tandplejer

QUICK NR. 16720

Tandlægen.dk i Vejle søger receptionist - uddannet klinikassistent

QUICK NR. 16721

Klinik i Karise søger tandlæge

Skal der ske noget nyt i 2024?

QUICK NR. 16722

QUICK NR. 16723

Klinik i Vordingborg søger tandlæge til attraktiv stilling

QUICK NR. 16724

Næstved Kommunale Tandpleje søger tandlæge

QUICK NR. 16726

Aalborg Kommunale Tandpleje søger tandplejere

QUICK NR. 16728

Nystartet Godt Smil klinik i Helsingør søger tandlæge

QUICK NR. 16729

Godt Smil Sønderborg søger klinikassistentelev

QUICK NR. 16730

Tandlægerne i Viby Centret søger dygtig og serviceminded klinikassistent

QUICK NR. 16732

Stor klinik i Haderslev søger klinikassistent

QUICK NR. 16733

Klinik i Ikast søger en dygtig og erfaren tandplejer

QUICK NR. 16735

Klinik i Hellerup søger receptionist til vikariat

QUICK NR. 16736

Amager Tandlæge Hus søger tandplejer til fast stilling 3-4 dage om ugen

QUICK NR. 16737

Klinik på Frederiksberg søger receptionist

QUICK NR. 16741

Stor klinik på Frederiksberg søger erfaren tandlæge

QUICK NR. 16742

Dejlig klinik i Humlebæk søger empatisk og dygtig tandplejer

QUICK NR. 16744

Dentist.dk i Rødding søger frisk og smilende klinikassistent

QUICK NR. 16745

Godt Smil klinikken i Horsens søger tandplejer med Paradentose erfaring

QUICK NR. 16746

Stor klinik i Køge søger erfaren tandlæge

QUICK NR. 16747

Klinik i Søborg søger pligtopfyldende klinikassistent, der tilbydes attraktive ansættelsesvilkår

QUICK NR. 16749

Lystrup Tandklinik, Aarhus kommune søger klinikassistent

QUICK NR. 16750

Klinik i Østjylland (Djursland) søger tandlæge

QUICK NR. 16752

Godt Smil Team i Brørup søger tandplejer

QUICK NR. 16753

Tandlægerne Fredensborghus søger tandplejer 2-3 dage om ugen

QUICK NR. 16754

Nordfyns Kommunale Tandpleje søger klinikassistent

QUICK NR. 16755

Nordfyns Kommunale Tandpleje søger klinikassistent med administrativ erfaring

QUICK NR. 16756

Godt Smil Vejle søger 2 klinikassistent vikarer

QUICK NR. 16757

Lille klinik med store muligheder i Gråsten søger tandlæge/ tandplejer

QUICK NR. 16758

Klinik i Hedensted søger allround klinikassistent

QUICK NR. 16759

Klinik på Christianshavns Torv, København K søger receptionist

QUICK NR. 16760

Klink i Frederiksværk søger tandlæge 2-3 dage om ugen

QUICK NR. 16761

Klinik i Skørping søger tandlæge til attraktiv stilling

QUICK NR. 16762

Lækker klinik på Christianshavn søger klinikassistent

QUICK NR. 16764

Dentist.dk i Rødding, Vejen Kommune søger tandplejer

QUICK NR. 16766

Dentist.dk i Rønde, Syddjurs Kommune søger en dygtig klinikassistent

QUICK NR. 16767

Klinik i Lemvig søger tandlæge til moderne klinik

QUICK NR. 16768

Klinik i Ølstykke søger tandplejer

QUICK NR. 16769

Tandlægen.dk Østerbro søger tandplejer

QUICK NR. 16771

Tandlægen.dk I Hedensted søger tandplejer

QUICK NR. 16772

Tandlægen.dk i Kolding søger klinikleder i Kolding

QUICK NR. 16773

Tandlægen.dk i Ringkøbing søger tandplejer - gerne ny i faget

QUICK NR. 16774

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning

Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer

Safe Sterilization ApS

DK-4000 Roskilde

Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30)

www.safeint.com

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk

Købe eller sælge?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Som tandlæge hos

Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

revision – administration

vikarservice

+DEN LILLE TANDFE

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på

70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt:

Paw Hjelmberg Laursen Mail: paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA

0246-23_Annonce tandlæger_80x40mm.indd 1

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Revision. Skat. Rådgivning.

27-09-2023 11:57:55

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

www.vikartoteket.dk

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

Adrenalinen er stadig i kroppen

Efter hårde forhandlinger med KL om en ny overenskomst for offentligt ansatte tandlæger kunne Stine Brems Mørcholdt underskrive en aftale med flere sejre. Følg forhandlingslederen i de lange timer ved forhandlingsbordet.

FORTALT TIL ANNE BURLUND

06.00 / Vækkeuret ringer til en af de anderledes dage på kontoret. Jeg skal til København for sammen med Tandlægeforeningens Afdeling for ansatte tandlæger at forhandle ny overenskomst på vegne af de tandlæger, der er ansat i kommuner, regioner og staten. Jeg skynder mig med morgenrutinerne, samler computer og strikketøj og sætter mig i bilen.

12.15 / Ankommer til KL. Vi mødes med Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), som vi forhandler sammen med. Stemningen er munter, og vi taler om, hvad vi mon bliver mødt med, og lægger en strategi.

13.30 / Vi holder pause i forhandlingerne. Der er allerede pres på, fordi forhandlingerne skal afsluttes i dag. Vi er uenige med KL på en række områder. En hurdle er bl.a. supervisionstillægget. KL er bekymret for, om en omlægning vil gøre det dyrere, og vi drøfter, hvorvidt der skal være et loft. Vi regner og argumenterer og forklarer de helt særlige forhold, som gør sig gældende for os. Et andet sværdslag er store bededag, hvor der er uenighed om, hvorvidt tandlægerne er omfattet eller ej, og hvad det i givet fald skal koste. KL vil forøge arbejdstiden, men det ønsker vi som udgangspunkt ikke.

15.30 / KL afbryder forhandlingerne. Der er andre grupper i gang samtidigt, som de skal tale med. Vi går en tur for at tanke op med slik og chokolade. Vi kommer nok til at være i KL et stykke tid.

17.00 / Forhandlingerne bliver genoptaget, og vi bliver hårdt presset af KL. Det er utrolig vigtigt for os, at der opnås størst mulige reallønsforbedringer til alle kommunalt ansatte tandlæger, så der skal findes løsninger. Vi forhandler videre, men kl. 19 går det igen i stå.

19.30 / Vi bestiller pizza og er tydeligvis ikke de eneste, da vi på gangene passerer utallige tomme pizzabakker. Vi gennemgår med Akademikernes store delegation, hvor vi er i processen. Vi regner og diskuterer for og imod de argumenter, som er på bordet. Vi lægger igen strategi. Vi ønsker at afværge mange af KL’s krav ved at fokusere på supervisionstillægget.

21.00 / Stadig ingen KL-delegation, og jeg går ind til Akademikerne og lægger puslespil. De er på puslespil nr. 8. Jeg måber, men Lisbeth Lintz, som er formand for Akademikerne, forklarer, at det er helt normalt. Der er nogle, der spiller backgammon, nogle læser, og andre ligger på medbragte underlag. Man fornemmer, at dette tager tid.

23.30 / Nu sker der noget. KL vender tilbage. Alle er trætte, men vi er opsatte på at holde hovedet koldt og fokusere. KL har lyttet til vores argumenter – endelig et gennembrud. Det lykkedes os at undgå et loft på supervisionstillægget og kun betale store bededag med 6 og ikke 7,4 timer samt et løft af storebededagstillægget fra 0,45 % til 0,53 %. Vi lander en aftale. Nu skal detaljerne på plads, og skrivearbejdet skal i gang.

24.00 / Vi evaluerer processen. Adrenalinen er stadig i kroppen, og alle skal lige falde lidt ned. I AC-rummet spiser de nu othellolagkage – de er totalt rutinerede. Hos os er snolderet for længst sluppet op.

00.30 / Jeg nupper en kaffe på vej mod min bil og sætter GPS’en til. Estimeret hjemkomst 03.38. Jeg ringer hjem og fortæller, at jeg er på vej og sætter en lydbog på.

03.40 / Triller bilen ind i indkørslen. Jeg er nok lidt overtræt og kan ikke finde ro.

06.00 / Vækkeuret ringer. Jeg tillader mig at snooze lidt for længe og kommer for sent op. Så er man i gang igen.♦

STINE BREMS MØRCHOLDT

Overtandlæge i Silkeborg Kommune og forhandlingsleder på vegne af OATU i Tandlægeforeningen

Ring

3378 2388

eller gå på lsb.dk/erhverv

Mød os til Årskursus 2024

Mød os til Årskursus 2024

i Lokomotivværkstedet

i Lokomotivværkstedet

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis.

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis.

Som selvstændig får du en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.

Som selvstændig får du en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring.

For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.

Mød os på

Mød os på

stand 66-68

stand 66-68

12.-13. april

12.-13. april

Med PlanOrder har vi kun det på lager, vi har brug for

PlanOrder gør det nemt for alle på klinikken at bestille præcis det, der er brug for – hverken mere eller mindre. For Tandlægehuset Horsens betyder det at:

• lageret altid er så lavt som muligt.

• varerne ikke ligger og bliver for gamle.

• det er nemt at få overblik over lageret.

Vil du vide mere om, hvordan PlanOrder kan sikre, at I kun har de nødvendige varer på lager?

Book en demo på plandent.dk/planorder eller kontakt os på 43 66 44 44.

Det vigtigste ved PlanOrder er, at vi lynhurtigt kan bestille de varer, vi har brug for. Der er hurtig levering, og vi behøver ikke bestille mere end allerhøjst nødvendigt.

Isabelle Klit Madsen, tandlæge og klinikejer hos Tandlægehuset Horsens