Tandlægebladet 4 - 2014

NR. 4 // APRIL 2014

TANDlÆGEFORENiNGENS MEDlEMSBlAD

ÅRGANG 118

DANISH DENTAL JOURNAL

BLØDTVÆVSKIRURGI I ALMEN PRAKSIS

STUDERENDE I PROTEST: Frygter besparelser forringer deres uddannelse

Blødtvæv Kirurgi Keramiske restaureringer Frakturer

DEN NYE XO 4 Hos XO CARE er vi stolte over at skabe ekstraordinære og meningsfyldte løsninger til tandlæger.

Når vi udvikler nye produkter, kombinerer vi vores ekspertise og innovative ideer med den seneste teknologi.

Vores mission er at hjælpe dig med at udføre endnu bedre behandlinger, tilbyde den bedst mulige omsorg for patienterne, og forbedre din økonomi – samtidig med at du bevarer dit gode helbred.

Besøg xo-care.com eller kontakt Nordenta og få den nye 112 siders EXTRAORDINARY DENTISTRY bog, som præsenterer vores løsning: XO 4 arbejdspladsen i den nye 2014 version.

Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 4/april 2014

kort & godt 256 Leder 258 T usindvis af svage ældre får ikke omsorgstandpleje 259 Kort nyt

Blødtvævskirurgi i almen praksis

VIDENSKAB & KLINIK 268 H ardang AD, Ulsund AH, Øilo M Frakturer i helkeramiske restaureringer – årsager og forebyggelse

Det kan være en fordel for patienten, hvis simple indgreb udføres i almen praksis.

276 Lein

IÅ, Lege GS, Olsen-Bergem H, Berge TI, Blødtvævskirurgi i almen praksis

Læs mere side 276 >>>

288 Cochrane-review 292 Dansk forskning internationalt

samfund & arbejdsliv 297 Kollegaer klar til at hjælpe 300 ” Man får ikke kørekort ved at sidde på passagersædet

INDLÆG & DEBAT 304 Læserbrev: Ud med Codan!

SERVICESIDER 306 Nyt om navne

Hjælpen er nær I Nordjylland har de en forening, hvor tandlæger vikarierer for hinanden ved længere sygdomsforløb.

Læs mere på side 297 >>>

308 Kalender med kurser 312 Kollegiale henvisninger 318 Stillingsannoncer

300

s.

To og to

Studerende i Aarhus skal arbejde to sammen om hver patient. Det vækker utilfredshed.

Læs om besparelser på tandlægeskolerne. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

|

253 |

mesT læsTe på TdlneT.dk ok 2014 – ny overenskomst for tandklinikassistenter I løbet af en weekend i marts måned lykkedes det Tandlægeforeningen og HK at blive enige om en ny overenskomst for klinikassistenterne. læserne klikkede løs på denne historie, som topper listen over mest læste med 1.859 hits.

mindsT læsTe på TdlneT.dk rimelige foranstaltninger artiklen, der handler om arbejdsgiveres pligter overfor medarbejdere med handicap, vakte rimelig lidt interesse hos læserne. Kun 14 blev lokket til at læse videre.

”

Selvom Søren, min kollega i praksissen, gerne ville hjælpe, kunne jeg ikke lade ham arbejde gratis for mig Marie Mikkelsen, tandlæge og tovholder i Nordjyske Tandlægers Kollegahjælp.

læs mere på side 297 >>>

om Tandlægebladet manuskripTvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse, samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TandlægebladeTs redakTion nils-erik fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

TandlægebladeTs videnskabelige panel lisa bøge christensen erik dabelsteen ellen frandsen lau poul Holm-pedersen palle Holmstrup dorthe Holst flemming isidor mats jontell stig karlsson lise-lotte kirkevang björn klinge sven kreiborg jesper reibel søren schou peter svensson svante Twetman ann Wenzel

anders klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk

|

254 |

Trine ganer (barselsorlov) (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

gitte almer nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere.

Blandt andet om bladets formål samt en mediainformation

fagredakTion flemming isidor Professor, dr.odont. lise-lotte kirkevang Professor, ph.d. palle Holmstrup Professor, dr.odont. annoncer per christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk sekreTariaT adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse. gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. udgiver Tandlægeforeningen design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen forside: Søren Malmose Trykning: KLS Grafisk issn: 0039-9353

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Spytkirtler: Struktur og funktion | KoRT & GodT

ØJEBLIK På gaden

”

Vi er meget utilfredse. Vi bliver dårligere til håndværket, når vi får mindre tid med boret Susanne Juul Nielsen, formand for Odontologisk Forening i Aarhus.

Lille Torv i Aarhus.

Studerende fra Tandlægeskolen i Aarhus protesterer over nedskæringer på studiet.

Mindre kliniktid og to studerende om hver patient vil forringe kvaliteten af deres kliniske uddannelse, frygter de.

Skolen skal spare 4,7 mio. kr., og det betyder bl.a. fyring af klinikassistenter og undervisere.

FOtO: Helene bagger

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

|

255 |

ledeR

PRAKSISORGANISATIONER RYKKER TÆTTERE SAMMEN Som tandlæger tilhører vi den del af sundhedsvæsenet, der er mest i kontakt med patienterne. Privatpraktiserende tandlæger er en del af det borgernære sundhedsvæsen, som man også kalder praksissektoren. Organisationerne i praksissektoren er dem, der har ydelsesoverenskomster med Danske Regioner. Ud over Tandlægeforeningen er det Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Dansk Psykologforening, Danske Fysioterapeuter, Dansk Kiropraktorforening, Landsforeningen for Statsautoriserede Fodterapeuter og Dansk Tandplejerforening.

Organisationerne inden for praksissektoren er nu rykket tættere sammen. I marts har der været en række fælles møder, heriblandt et seminar, hvor jeg selv sammen med de syv øvrige formænd havde lejlighed til at tale om, hvordan vi kan have glæde af hinanden.

Der er mange gode grunde til, at vi i højere grad arbejder sammen og koordinerer på tværs af praksisorganisationerne.

For det første kan vi dele viden. Vi kan udveksle erfaringer om, hvordan det går med vores respektive forhandlinger med Danske Regioner. Det gør vi allerede, og dermed reducerer vi regionernes muligheder for at spille de enkelte organisationer ud mod hinanden ved forhandlingsbordet.

For det andet kan vi etablere et strategisk politisk samarbejde. Der er mange emner, vi kan være enige om, og hvis vi bakker hinanden op, vil vi kunne yde et langt stærkere modspil til den brutalitet, som regeringen møder både os og en række andre faggrupper med. Se blot, hvordan det gik med folkeskolelærerne sidste år, hvor de helt glemte, at det er i nødens stund, at man har brug for gode venner.

For det tredje kan vi måske på længere sigt hjælpe hinanden med at yde service til medlemmerne. Allerede nu sørger Tandlægeforeningens sekretariat for arbejdsgiverrådgivning til medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Måske vil fremtiden byde på lignende samarbejdsformer. Én ting er sikker: Både ved forhandlingsbordet og på Christiansborg er vi oppe imod stærke kræfter. Og vi vil ikke overlade hele initiativet til finansministeren, når rammerne skal tegnes op for fremtidens praksissektor. Vi skal selvfølgelig være med til at føre pennen. For det er os, der er tættest på patienterne.

”

Der er mange gode grunde til, at vi i højere grad arbejder sammen

|

256 |

e tte Kabr FOtO: lIZe

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

Sygedagpenge?

Vidste du at vi årligt udbetaler 23 millioner kr.

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

Tusindvis af svage ældre får ikke omsorgstandpleje Kommunerne er for dårlige til at identificere borgere, som ikke længere kan passe deres tænder, viser ny rapport fra Sundhedsministeriet.

Anders Klebak

E

n stor gruppe borgere, der ikke kan overkomme tandbørstningen selv, får ikke tilbudt omsorgstandpleje. Kommunerne er for ringe til at informere borgerne om deres rettigheder, folk uden tandlægefaglig ekspertise står for visitationen, og kun hver anden kommune har nedskrevne regler på området. Det slås fast i en ny rapport om omsorgstandplejen fra Sundhedsministeriet.

Rapporten anslår, at op mod 39.000 borgere går glip af omsorgstandplejen og anbefaler en række opstramninger.

Bl.a. en klar vejledning til kommunernes visitation af borgerne til omsorgstandplejen.

Nina Gath, konsulent i Kommunernes Landsforenings Center for Social og Sundhed, siger, at kommunerne har øget opmærksomheden på problemet, og at rapporten i store træk rammer rigtigt.

– Det er ikke tilfredsstillende, at borgere, som har behov for omsorgstandpleje, ikke får tilbuddet på grund af manglende kommunikation eller en visitationspraksis, som ikke foregår systematisk. Vi vil gerne have forhøjet den andel, der bruger omsorgstandplejen, siger hun.

KL bakker op om en nærmere undersøgelse af, hvordan visitationen foregår i kommunerne, fortæller hun. Hun vurderer, at personalet, der står for visitationen, mangler viden om mundhygiejne og behovet for omsorgstandpleje, og at tandsundheden ofte står i skyggen af andre sygdomme, som svage ældre rammes af.

– En del ældre farer ud og ind af sygehuse, og derfor kan det være svært at holde fokus på, om den ældre også husker at få børstet tænder ordentligt, siger hun.

Kræver handling Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent i Ældre Sagen, udtrykker tilfredshed med rapporten. Mange ældre glider langsomt ud af deres besøg hos tandlægen og bliver først

|

258 |

opdaget igen, når det er gået helt galt med tænderne. Derfor er tidlig opsporing og identificering afgørende, og her kan tandlægerne spille en rolle, siger hun.

– Vi synes, både den kommunale visitationspraksis skal styrkes, men også at andre faggrupper, fx privatpraktiserende tandlæger, skal kunne visitere til omsorgstandplejen, siger hun.

Et forslag, som Tandlægeforeningen er enig i. Formand Freddie Sloth-Lisbjerg kalder det en vigtig rapport.

– Vi er glade for, at der nu ligger en rapport, der sætter en streg under det, som Tandlægeforeningen længe har peget på, siger han.

Men mange af problemerne med omsorgstandplejen har været kendt i årevis, og derfor efterlyser han handling bag ordene.

– Anbefalingerne er gode, men vi savner, at de er endnu mere håndfast formuleret. Nu opfordrer vi de involverede parter til at mødes og finde løsninger.

Sundhedsminister Nick Hækkerup har ikke ønsket at kommentere rapporten.

Rapporten anbefaler bl.a., at • Sundhedsstyrelsen laver vejledning for visitation til omsorgstandplejen og for mobil tandpleje i eget hjem.

• Patienter i omsorgstandplejen registreres i SCOR. • Sundhedsstyrelsens tilsyn med omsorgstandplejen styrkes. www

Læs rapporten på www.sum.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

kort & godt

Ny app skal lære børn om knækkede tænder Mere end hvert femte barn har haft en tandskade, mens hver fjerde forælder er usikker på, hvad de skal gøre, hvis deres barn får en tandskade, viser en YouGov-undersøgelse. Derfor har Tandlægeforeningen og Børneulykkesfonden i fællesskab lanceret et gratis spil til tablet-computere, Pas På Tandskaden. Spillet giver børn og deres forældre gode råd om, hvordan man handler, hvis man fx slår en tand ud.

Spillet indeholder også en sektion for forældrene.

– Den rette viden om førstehjælp ved tandskader kan i mange tilfælde redde en blivende tand eller et tandstykke, der er blevet slået ud. Det er derfor vigtigt at oplyse børn og deres forældre om, hvad de skal gøre for at mindske skadens omfang, siger Inge Marie Behrndtz, formand for Tandlægeforeningens udvalg for kommunalt ansatte tandlæger.

I forbindelse med kampagnen er trykt plakater og postkort til at skabe opmærksomhed om spillet. Tandlæger kan gratis rekvirere materialet, og hjælpe med at få budskabet ud ved at skrive til buf@borneulykkesfonden.dk. www

Spillet kan downloades på www.tandskaden.dk

Færre piller gav samme smertelindring I forbindelse med rodbehandling af pulpitis (single-visit) blev 60 patienter smertebehandlet efter to forskellige regimer: En gruppe indtog 400 mg ibuprofen umiddelbart, hvorefter de fik udleveret ibuprofen til brug efter behov. En anden gruppe indtog ibuprofen på stedet på samme måde, og fik besked på også at indtage 400 mg ibuprofen hver 6. time i et døgn.

Patienterne blev efterfølgende bedt om at bedømme deres smerteoplevelse efter 48 timer på en VAS-skala. Der var ingen forskel i de to grupper. Der var til gengæld forskel på medicinforbruget. De patienter, der individuelt styrede ibuprofen-forbruget, brugte signifikant mindst medicin.

Parirokh M, Sadr S2, Nakhaee N et al. Comparison between prescription of regular or on-demand ibuprofen on postoperative pain after single-visit root canal treatment of teeth with irreversible pulpitis. J Endod 2014;40:151-4.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

|

259 |

KORT & GODT

Probiotika til småbørn gav mindre caries Dagligt tilskud af den probiotiske Lactobacillus reuteri under graviditeten og til barnet i det første leveår reducerer tilsyneladende cariesprævalens og gingivitis-score hos børn, når det bedømmes i niårsalderen. Det viser et nyt svensk studie, publiceret i tidsskriftet Caries Research.

Studiet omfatter 113 børn, 60 i en probiotisk gruppe og 53 i en placebogruppe.

I niårsalderen havde børn i den probiotiske gruppe både færre approksimale cariesangreb og mindre gingivitis. Placebogruppen havde på det tidspunkt ikke flere laktobaciller i saliva end den probiotiske gruppe.

Stensson M, Koch G, Coric S et al. Oral administration of Lactobacillus reuteri during the first year of life reduces caries prevalence in the primary dentition at 9 years of age. Caries Res 2014;48:111-7.

460.309

kr. blev optjent i bonus sidste år af de 432 medlemmer af Tandlægeforeningen, som bruger et bonus- og betalingskort til Forbrugsforeningen.

Kortet kan bestilles på forbrugsforeningen.dk.

|

260 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

KoRT & GodT

inTernaTionalT forskningsnyT

skal Tandlæger screene for diabeTes? I USa er der tradition for, at tandlæger beskæftiger sig mere aktivt med deres patienters generelle helbredstilstand, fx gennem blodtryksmålinger. nu er der fremkommet en større undersøgelse, hvor amerikanske tandlæger har screenet for diabetes i forbindelse med den regelmæssige odontologiske undersøgelse. der blev taget blodprøver fra patienternes fingre, og umiddelbart derefter blev til at indstille blodsukkerværdienTag afldig æsttidved hjælp af et kommerTag dig tid til at patientstolen ogindstille brug de cielt chairside-kit. Ingen af patienterne var erkendte patientstolen og brug muligheder, som netopdedin unit diabetikere, men ca.

40 % af dem viste sig at muligheder, netop din unit har. jo bedresom du får placeret have en værdi, der oversteg tærskelværdien. har. jo bedre du får placeret patienten, jo mindre belaster det var dog kun enpatienten, tredjedel afmindre dissebelaster patienter, du din egenjokrop. der valgte at følge du opfordringen til at søge læge for din egen krop. videre udredning. blandt dem, der fulgte opforVarier din arbejdsstilling så din arbejdsstilling meget som muligt fra så med dringen, blev godtVarier en tredjedel diagnosticeret meget som til muligt fra behandling behandling. diabetes eller prædiabetes.

pas på din arbejdssTilling Mange tandlæger har ondt i muskler og led.

Men med små justeringer af, hvordan du arbejder, kan du opnå store forbedringer. Scan koderne med din smartphone og se hvordan.

3 gode råd 3 gode råd

DELplAdSen PLADSEN del del plAdSen Skabarbejdsrum arbejdsrum til både Skab til både dig dig Skab arbejdsrum til både dig og klinikassistent ogdin din klinikassistent. og din klinikassistent

Stol Stol Vælg din stol med

Vælg din stol og indstil denmed korr og indstil den korr

behandling til behandling.

Styrk kroppen med små øvelser

KOMMENTAR AF PROFESSOR KARSTEN Styrk med små øvelser i løbetkroppen af dagen.

Mette Krebs har BUSCHARD, BARTHOLIN INSTITUTTET, i løbet af dagen.

Mettespecielt Krebs har udarbejdet 10 øvelser til RIGSHOSPITALET: udarbejdet 10 øvelser specielt til tandlæger, som nemt kan udføres – artiklen beskrivertandlæger, undersøgelse for type 2-diasom nemt kan udføres på klinikken. Du kan finde øvelserne betes med en screeningsblodprøve for Hba1c, på www klinikken.

Du kan finde øvelserne på tandlaegebladet.dk eller ved på www tandlaegebladet.dk eller ved der er et slags ”sukkerhæmoglobin”.

Problemet at scanne nedenstående QR-kode at scanne nedenstående QR-kode er helt reelt: Mange overvægtige har uerkendt og dermed ubehandlet diabetes, hvis diagnosticering ville øge livskvaliteten og bedre langtidsprognosen for patienterne med relevant terapi. Screening kan (selvfølgelig) med god effekt foretages på et tandlægecenter, hvad der giver en vis mening i USa med betalingsadgang til lægen. I Danmark med gratis besøg hos familielægen og omvendt betaling hos tandlægen virker det næppe så oplagt. Men tingene kan i fremtiden ændre sig, og tandlæger bør være åbne herfor. genco RJ, Schifferle Re, dunford Rg et al. Screening for diabetes mellitus in dental practices: a field trial. J am dent assoc 2014;145:57-64.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

bAkke BAKKE bAkke Placer bakken i forlængelse

Placer bakken i forlængelse Placer bakken i forlængelse af nakkestøtten af af nakkestøtten nakkestøtten.

Centrering Centrering Vær opmærksom p

opmærksom iVær forhold til arbejdsp i forhold til arbejds

På Tandlaegebladet.dk kan du se en kort instruktionsvideo af disse to tips til, hvordan du forbedrer din arbejdsstilling i hverdagen på klinikken. www Se også de otte andre klip

|

261 |

KoRT & GodT

lav ledigHed blandT Tandlæger Krise eller ej – det er tilsyneladende ikke svært at finde job som tandlæge. bruttoledigheden – som afslører, hvor mange der har modtaget dagpenge, kontanthjælp og lignende ydelser – er på sølle 1,7 %, viser de seneste tal fra akademikerne, som er fra januar 2014. ledigheden er oven i købet faldet en anelse – fra 1,9 % – i forhold til samme måned sidste år. dermed ligger tandlægerne ganske godt i forhold til andre akademisk uddannede, hvor gennemsnitsledigheden er 4,4 %. Kun læger og landinspektører kan præstere lavere tal end tandlægerne. det er især nyuddannede, der er ramt af ledighed.

Mere end hver 10. af de tandlæger, der blev færdige på tandlægeskolerne sidste år, stod i januar uden job. Men meget tyder på, at det kun er en kort overgang, nyuddannede går ledige, for kigger man på tandlæger 1-2 år efter skolen, er bruttoledigheden helt nede på 0,3 %.

ciTaTeT

”

Vi taler om skolelærere, der kommer for sent, mennesker, der misser møder, hvor folk venter på dem, og tandlæger, der spilder tid på patienter, som ikke kommer I METROXPRESS: MOGENS FOSGERAU, SOM ER PROFESSOR I TRAFIK-ØKONOMI PÅ DTU, ANSLÅR, AT S-TOGSNEDBRUD I MARTS KOSTEDE SAMFUNDET CA. 10 MIO. KR.

Stil krav til OK 15!

Som offentligt ansat tandlæge, kan du være med til at præge, hvilke krav Tandlægeforeningen skal have med til bordet ved næste overenskomstforhandling. Forberedelserne til forhandlingerne er allerede i gang, selv om overenskomsten først gælder fra 1. april 2015. Forhandlingsudvalgene i Tandlægeforeningen er klar til at behandle de forslag, der kommer ind fra medlemmerne, som er ansat i kommuner, regioner eller stat.

Forhandlingsudvalgene vil, som ved sidste overenskomst, bl.a. lægge vægt på, at der sker generelle lønstigninger, at lønreguleringsordningen bevares, og at der ikke sker forringelser på arbejdstidsområdet.

Har du forslag, kan du skrive til: raadgivningansattetandlaeger@tdl.dk og tilføje ”OK 15” i emnefelt samt ”S” for stat, ”K” for kommuner eller ”R” for regioner. Forslag skal sendes senest 15. maj.

|

262 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Pernille Hammer Tlf: 23 81 22 55 | Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57

Leder KoRT & GodT | Boganmeldelser

Inhomogen bog om radiologi og endodonti

Basrani B endodontic Radiology Wiley-blackwell 2012, 425 sider, ill.

Isbn: 978-0-4709-5849-0 Pris i GBP 93,99

Ny udgave af lærebog om et væsentligt emne Førsteudgaven udkom i 2004 og var den første danske lærebog om klinisk sundhedspsykologi. Den beskrev emner og praksis og var nærmest en opslagsbog.

Den nye udgave fremstår som en sammenhængende lærebog i emnet, med længere og færre kapitler, der er relateret til hinanden, og som sætter fokus på væsentlige emner inden for faget. Bogen indledes med gennemgang af begreberne sundhed, sygdom og sundhedsadfærd. Der fokuseres endvidere på sygdomsopfattelse og coping og endelig på samspillet mellem hjerne, psyke og immunsystem. Del to gennemgår bl.a. reaktioner ved stress, angst, smerte og belastning. Stressens fysiologi, symptomer og håndtering af stress. Der er et omfattende kapitel om angst og depression. Smertens psykologi defineres, klassificeres, og smertemodeller bliver gennemgået. Tredje del af bogen omhandler patient, behandler og kommunikationsrelationer. Et meget |

264 |

Del 1 og 2 i denne lærebog beskriver røntgenundersøgelsesteknikker og daglig røntgendiagnostik, kendt fra almene lærebøger i radiologi. Vægten ligger på konventionel intraoral filmoptagelse inkl. beskrivelse af filmfejl osv. Billedgengivelserne, både røntgen- og farvebilleder, er desværre uskarpe og uden kontrast, og nogle farvebilleder ser ud, som om de er fra 50’erne. Dette er ikke tilfredsstillende for denne billedorienterede anmelder. I den alment radiologiske del er der desværre også en del uhensigtsmæssigheder og fejl (fx illustreres optagelserne med en gennemsigtig rund (ikke-metal) tubus, optagelser med fosforplader lægges i en kassette med forstærkerskærme, og dosis anføres i mrad – desuden anføres Nobelprismodtageren, som udviklede CT-scanning, som Hannsfield).

Disse første afsnit føles gammeldags og ikke

relevant emne for alle i sundhedssektoren.

Rollefordeling, nonverbal kommunikation og empati fremhæves. Ligesom der er omhyggelig gennemgang og rådgivning vedrørende dialog og samtaleformer. Del fire omhandler psykologiske interventioner og sundhedsfremme. Nye terapiformer gennemgås. Især adfærdsterapi er interessant og relevant for tandlæger. I afsnittet om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse fremhæves forebyggende tandpleje som et eksempel på veldokumenteret effekt af sundhedsfremmende aktiviteter. Bogens sidste afsnit omhandler særlige patientgrupper som børn med kroniske smerter, den ældre patient og minoritetsgrupper. Med glimrende rådgivning om, hvorledes disse patientgrupper behandles på bedste vis.

Bogens primære målgruppe er studerende ved de sundhedsvidenskabelige og psykologiske uddannelser, men den kan varmt anbefales til alle tandlæger, der ønsker en hurtig opdatering og bred indsigt i dette væsentlige emne.

Lene Esmark

værdige for en udgivelse i 2012. De næste afsnit omhandler traume på tænder, erhvervede tandsygdomme og implantatrøntgen, og heller ikke her er der nyt at hente i forhold til andre radiologibøger. Fra kapitel 11 er indholdet dog mere endodonti specifikt.

I sidste del af bogen er kapitlerne betydeligt mere vidensbaserede og fagligt opdaterede. Billedmetoderne mikro-CT, CT, CBCT, MRI og ultralyd gennemgås sufficient, og illustrationerne er af bedre kvalitet. Der er i denne del temmelig mange gentagelser fra de indledende kapitler. De sidste kapitler viser kliniske cases, hvor CBCT siges at have haft en effekt på behandlingsplanen.

Der savnes dog forslag til, hvornår der er indikation for CBCT i endodontisk praksis, og guidelines publiceret af radiologiske fora nævnes ikke. For den, som ikke har radiologisk grundviden, findes bedre, opdaterede udgivelser – ikke mindst på billedsiden. For den endodontisk interesserede har sidste del af bogen nogen nyhedsværdi.

Ann Wenzel

Friis-Hasché E, Frostholm A, Schröder A (eds.)

Klinisk sundhedspsykologi Munksgaard 2013, 2. udg., 470 sider Isbn: 978-87-6281-01-36 Pris i DKK 495 inkl. moms

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Spytkirtler: Struktur og funktion | KoRT & GodT

NEXT GEN © Nobel Biocare Services AG, 2014. All rights reserved. © Nobel Biocare Services AG, 2014. All rights reserved.

Dental Dental Professional Professional Days Days OWN OWNYOUR YOURFUTURE. FUTURE.August August28-29, 28-29,2014 2014Göteborg Göteborg The Thenext nextgeneration generationisisabout aboutto toshape shapethe thedental dentallandscape landscapeand andbuild buildthe thefuture. future.

Nobel NobelBiocare Biocareisiscommitted committedto togive giveyou youinspiration inspiration&&knowledge knowledgeto toown ownyour your future futureclinical clinicaldevelopment developmentwithin withinthe thefield fieldof ofrestorative restorative&&implant implantdentistry. dentistry.

Join Joinour ourprogram programduring duringNEXT NEXTGEN GENDental DentalProfessional ProfessionalDays DaysininAugust!

August!

Facebook Facebook “f ” Logo “f ” Logo

Register RegisterNOW NOWon on nobelbiocare.com/education nobelbiocare.com/education tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

CMYK / .eps CMYK / .eps

Facebook Facebook “f ” Logo “f ” Logo

CMYK / .eps CMYK / .eps

Follow Followthe theevent eventon on facebook.com/nobelbiocare/events facebook.com/nobelbiocare/events |

265 |

• Demi™ Ultra • SonicFill™ System

Mangler I inspiration til jeres næste møde i Kvalitetscirklen?

Hvad med en produktaften med Kerr.

SonicFill™ kompositsystem, der appliceres med ultralydshåndstykke. Ved applicering reduceres viskositeten af kompositten, hvilket giver en god adaption til kaviteten. 100% fri for luftbobler.

Demi™ Ultra hærdelampe drives af U-40 Ultrakondensator som erstatter batteri og giver ubegrænsede opladningsmuligheder! Den lader til fuld kapacitet på kun 40 sekunder!

Hands-on. Efter gennemgang af produkterne, sluttervi af med Hands-on, hvor I selv afprøver de forskellige produkter.

Lyder dette interessant? Kontakt Kerr: Jan Bendix, tlf. 40 92 96 16 E-mail: jan.bendix@kerrhawe.com eller Ann Hindsbøl, tlf. 24 22 36 08 E-mail: ann.hindsbol@kerrhawe.com www.kerrdental.eu

KØB DIREKTE HOS CURAPROX Køb dine CURAPROX »ultrasoft« tandbørster direkte fra CURADEN Nylonfri, phtalatfri og med 10 gange så mange børstefibre som en normal tandbørste.

Ved køb af 144 stk. pakket i cellofan

Stk. pris 15,50 inkl. moms

CURADEN Scandic ApS Theilgaards Allé 5 DK 4600 Køge Tlf. +45 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaprox.com

CURAPROX Køb direkte annonce 2014.indd 1

|

266 |

24-03-2014 15:27:40 tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Voxpop | kort & godt

TANDLÆGESKOLEN I KØBENHAVN SKAL SPARE 13,5 MIO. KR.

Anders Frederiksen

10. semester, Tandlægeskolen i KBH

Hvad betyder besparelserne for din uddannelse?

– Vi frygter, at uddannelsen bliver forringet. I forvejen brokker de uddannede tandlæger sig over, at vi ikke er stærke nok klinisk. Og hvis vi bliver dårligere, så forringer vi vores konkurrenceevne. Det kan blive svært at opretholde det høje faglige niveau, vi påstår, vi har i Danmark.

Hvilke forringelser frygter du?

– Det er svært at sige, hvad der kommer til at ske, men vi hører jo nogle idéer. Fx at der skal være flere studerende om patienterne i flere fag. Jeg synes ikke, man får lige så meget ud af undervisningen på den måde, som når man står alene. Det stiller i hvert fald store krav til de studerende om, at de virkelig skal engagere sig, og det er sværere, når man står på sidelinjen, end når man selv sidder med det i hænderne.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Ida Gaardmand

4. semester, Tandlægeskolen i KBH

Hvad betyder besparelserne for din uddannelse?

– På mit semester frygter vi, at vi ikke kommer ud med lige så gode kompetencer, som man gjorde førhen. Når der skal spares så meget, er det svært at holde kvaliteten. Hvis vi skal være flere om patienterne, kan det spare noget tid, men man skal bare gøre tingene rigtig mange gange, før man føler sig hjemme i dem.

Hvad kan det få af konsekvenser?

– At jeg bliver færdig og så ikke føler mig hjemme i noget af det, som en færdiguddannet tandlæge førhen har været tryg i. Det er svært at forestille sig, at uddannelsen kan køre på en anden måde, fordi den er så handson. Men det er på den anden side en af Danmarks dyreste uddannelser, og måske er det også lidt en luksusting, som man kan vænne sig til skal være lidt anderledes.

Læs mere om nedskæringer i Aarhus og København på side 300

Sebastian Buch Pedersen 8. semester, Tandlægeskolen i KBH

Hvad betyder besparelserne for din uddannelse?

– Jeg kan være bekymret for, at der bliver skåret så langt ind til benet, at man kun når det helt basale og ikke bliver præsenteret for specialerne. Men også at der kan ryge for mange lærere.

Lønnen er den store synder i forhold til udgifter.

Hvad kan det komme til at betyde?

– At vi skal være to og to i mange fag, og det kan sagtens være en fordel nogle gange. Men man kan lære nok så meget af at se en gøre tingene, men det er først, når man sidder med ansvaret selv, at man rigtigt lærer. Det er heller ikke alle steder, de er lige gode til at se de færdiguddannede som nye, så hvis man kommer ud som endnu mere af en grønskolling, når man skal i job, kan det resultere i dårlig stemning og en del stress.

|

267 |

videnskab & klinik | Sekundærpublikation

Abstract

Hvordan undgås frakturer i helkeramiske konstruktioner Undersøgelsen belyser frakturanalyse som metode til at studere brud i helkeramiske konstruktioner og give information om frakturens start og forløb i materialet. Seks kliniske, frakturerede konstruktioner blev analyseret ved hjælp av lys- og SEM-mikroskopi. Sportegn i materialet blev benyttet til at identificere startpunkt og frakturforløb for samtlige konstruktioner. Sportegnene som blev benyttet var: wake hackle, arrest lines og gull wings. Resultaterne blev bekræftet ved SEM-mikroskopisk analyse, som var vigtig for identifikation af materialedefekter ved frakturstart. I samtlige undersøgte eksemplarer startede frakturen approksimalt i cervikalområdet. Disse fund og tidligere undersøgelser, som omhandler tandens fleksibilitet, indikerer at trækkræfter i cervikalområdet kan være årsagen til, at frakturer starter i dette område. Approksimalområdet ser ud til at være det mest udsatte område. Den geometriske form på kroneafslutningen er formentlig af afgørende betydning for initiering af brud, men det er uklart, hvilken form der er mest gunstig.

Faktorer, som kan forhindre frakturstart, diskuteres, fx kernetykkelsen og formen på præparationsafslutningen. Tykkelsen på kernematerialet i cervikalområdet kan øges ved at reducere eller eliminere dækporcelænet approksimalt og/eller lingualt. Præparationsafslutningen bør udformes, så stressansamling i den approksimale kurve undgås.

Artiklen er oprindeligt publiceret i Den Norske Tannlegeforenings Tidende: Hardang AD, Ulsund AH, Øilo M. Frakturer i helkeramiske restaureringer – årsak og forebygging. Nor Tannlegeforen Tid 2013;123:536-41.

|

268 |

Frakturer i helkeramiske restaureringer – årsager og forebyggelse Anne Dybdahl Hardang, tandlæge, tidligere odontologistuderende, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Bergen Amanda Hembre Ulsund, tandlæge, tidligere odontologistuderende, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Bergen Marit Øilo, førsteamanuensis. Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Bergen

D

er er en generel tendens til, at komplikationer i forbindelse med helkeramiske (HK) restaureringer i større grad end ved andre typer restaureringer er knyttet til uventede brud (Fig. 1) (1-3). Til trods for en udvikling af stærke keramiske kernematerialer, som tåler belastninger langt over, hvad man forventer at finde intraoralt, er frakturer fortsat en af de hyppigste årsager til fejlslagne keramiske restaureringer.

Ved frakturer skelnes der mellem kohæsive (internt i materialet) og adhæsive (mellem dækporcelæn og kernemateriale/ metal) frakturer (3,4). Kohæsive frakturer er gennemgående eller totale frakturer. Adhæsive frakturer er den type, hvor der sker afskalning af dækmateriale fra underliggende kernemateriale eller metal, uden at der foreligger en gennemgående fraktur. Dette omtales gerne blandt tandlæger og tandteknikere som «chipoff»/»chipping», men bliver i denne artikel benævnt afskalning. Der kan være forskellige årsager til afskalning af dækporcelæn, fx svigt i bindingen mellem dækmateriale og kernemateriale eller for ringe understøttelse af kernematerialet (5). Denne undersøgelse belyser imidlertid kun totalfrakturer.

Ved anvendelse af frakturanalytisk metode kan brudflader tolkes for at give en idé om frakturernes startsted, forløb og mulige årsager (6-9). Der er en række sportegn eller markører, som kan benyttes i analysen: Hackle er en fælles betegnelse for radiale mærker/spor i keramiske materialer. Det er linjer på brudfladen, som følger frakturens lokale retning. Ud emneord fra disse er det muligt for operatøren at spore Ceramic frakturen tilbage til dens udgangspunkt. Det restorations; sportegn, som er lettest at identificere, er wake fractures; hackle (kølvandsspor eller frakturhale), som etiology; prevention er et spor fra en pore, der bruges til at indikere tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Frakturer i helkeramiske restaureringer | vIdensKab & KlInIK

Materialet Material

Restaureringstype

Tann

sement

levetid (år)

eksemplar 1

Procera Alumina

Krone

21

relyX Unicem

1,5

eksemplar 2

Procera Alumina

Fasett

21

relyX Unicem

3,5

eksemplar 3

Empress

Krone

21

relyX Unicem

11

eksemplar 4

Empress

Krone

11

relyX Unicem

11

eksemplar 5

Procera Alumina

Krone

21

Ketac-Cem

10

eksemplar 6

Empress

Onlay

46

relyX Unicem

6

Tabel 1. Oversikt over de innsendte restaureringer.

Table 1. Summary over received restorations.

Fraktureret restaurering

Fig. 1. Klinisk foto af fraktureret restaurering på +1 før fjernelse.

Frakturlinjen går fra den disto-cervikale kant til incisalkanten.

(Foto Kjell Ulsund).

Fig. 1. Clinical photo of fractured restoration of +1 before removal. The fracture line runs from the disto-cervical edge to the incisal edge. (Photo Kjell Ulsund).

retning og udgangspunkt. Frakturretningen indikeres af halen, som dannes, når frakturen møder en pore eller ujævnhed. Halen peger væk fra udgangspunktet. Andre former for hackle er twist hackle eller rivermarks. Forgreningerne i disse sportegn indikerer retningen, idet brudretningen går væk fra forgreningerne. Arrest lines er skarpe linjer i frakturens overflade, som indikerer, at frakturerne har bevæget sig trinvis ved repeterende belastninger.

Starten på en fraktur er altid lokaliseret på den konkave side af disse linjer. Wake hackle går vinkelret på disse linjer. Gull wings (mågevinger) er V-formede sportegn, hvor frakturretningen indikeres af spidsen på V’erne, som peger mod bruddets start. Afskalning («Chip-off»/«Chipping») er en fraktur, hvor dele af eller hele dækporcelænet i et område skaller af. Afskalning kan opstå, når restaureringen udsættes for koncentreret belastning, som medfører, at en del af materialet affraktureres. Formen på en afskalning varierer ud fra vinkelen på den kraft, som konstruktionen udsættes for. Dette kan være af praktisk nytte, da formen på afskalningen vil kunne oplyse operatøren om retningen på den tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

påvirkning, som forårsagede afskalningen. En afskalning vil ofte opstå som en sekundærfraktur eller ved fjernelse af fastsiddende fragmenter. Desuden vil frakturfladen ofte have en buet retningsændring, «kompressionssving», der hvor kræfterne går fra at være trækkræfter til trykkræfter. Ved frakturanalytisk tolkning af brudflader er det det totale billede af de forskellige sportegn, som gør det muligt for operatøren at lokalisere frakturens retning og oprindelse (7).

Formålet med undersøgelsen var at undersøge mulige årsager til kliniske frakturer, og hvordan disse kan forebygges i helkeramiske kroner og broer.

Materiale og metoder Seks kliniske, frakturerede helkeramiske konstruktioner blev indsendt af privatpraktiserende tandlæger (Tabel 1). Den del af konstruktionen, som eventuelt sad tilbage på tanden, blev løsnet og fjernet af tandlægen. Delene blev indsendt sammen med klinisk foto og tilgængelig information om materiale, cement og funktionstid. Frakturanalysen blev udført i lysmikroskop og i scanning elektronmikroskop (SEM). Forureninger og organisk materiale blev fjernet fra fragmenterne (10). Oversigtsbilleder af de frakturerede fragmenter blev taget i lysmikroskop med lille forstørrelse, hvor de forskellige fragmenter blev replaceret, så et tredimensionalt billede af restaureringen kunne dannes.

Delene blev benævnt efter størrelse og markeret (Fig. 2). Kerneog dækmaterialets tykkelse, form og eventuelle synlige skader/ defekter/misfarvninger blev også vurderet. Brudfladerne blev derpå vurderet ved hjælp af lysmikroskopi ved større forstørrelse. Analysen blev udført ved at lede efter sportegn og markører, som kunne indikere startpunkt, slutpunkt og frakturretning.

Disse blev indført i en arbejdsskitse, så frakturens forløb blev kortlagt (Fig. 3). Porøsiteter, krakeleringer og defekter i materialet blev også vurderet.

Resultater Ved analyse ved lav forstørrelse identificeredes den blanke brudflade ved at afdække slidspor i det keramiske materiale. |

269 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærpublikation

Ved nogle af eksemplarerne var misfarvning i frakturlinjen samt klinisk foto til hjælp ved lokalisation af brudfladen/brudfladerne. Ved den mikroskopiske undersøgelse kunne sportegn identificeres i samtlige indsendte konstruktioner, men hvor tydelige de var, varierede mellem de undersøgte typer af keramiske materialer. I dækporcelæn var det lettere at se sportegn end i kernemateriale, fx Empress II. I aluminakronerne blev frakturmønstrene kun observeret i dækmaterialet. Vi brugte hovedsagelig wake hackle til bestemmelse af retning, da disse forekom tydeligst og hyppigst. Ved samtlige analyserede brudflader kunne retningen på frakturen bestemmes ud fra retningen på halerne. De andre sportegn blev anvendt til at understøtte den formodede frakturretning.

Samtlige frakturer, der analyseredes, startede i kronernes approksimale cervikalområder. Alle bevægede sig videre over eller til incisalkant/okklusalflade og endte på den modsatte cervikalkant (Fig. 4). SEM-mikroskoperingen bekræftede fundene fra den lysmikroskopiske analyse. Ved SEM-analysen blev desuden afdækket defekter ved startpunktet i tre af de seks analyserede kroner. Disse defekter kan have været medvirkende årsager til frakturstarten i dette område på grund af stressophobning.

Diskussion Frakturanalyse er en god metode til lokalisation af frakturens startpunkt, slutpunkt og retning (6,8,9,11-13). For at opnå et

mere pålideligt resultat bør frakturanalysen udføres to gange per restaurering. Mange fragmenter gør det vanskeligt at replacere restaureringen korrekt og gør udførelsen mere kompliceret. Det observeredes, at kernematerialet var meget tyndt, mens dækmaterialet måtte kompensere for tabt tandsubstans i flere af eksemplarerne. Dette kan medføre, at konstruktionen bliver for svag i cervikalområdet, men der mangler videnskabelig dokumentation på dette. Enkelte in vitro studier viser, at tykkere kroneafslutning og aksial væg giver stærkere kroner (14). Kernematerialet kunne formentlig have været tykkere og mængde af dækmateriale reduceret, uden at dette havde svækket æstetikken approksimalt. Dette bliver specielt vigtigt ved ugunstige belastningsforhold, som for eksempel hos patienter med specielle bidforhold/parafunktioner. Ud af seks undersøgte konstruktioner havde tre tilhørt patienter med alvorlig abrasion. Hvis dette tandslid er et resultat af parafunktion, fx bruksisme, vil det kunne medføre øget belastning på konstruktionerne og dermed påvirke restaureringens levetid. På grundlag af det begrænsede materiale er det dog ikke muligt at drage generelle konklusioner angående dette. Det er imidlertid sandsynligt, at tandslid vil udgøre en risikofaktor for fraktur.

Alle frakturerne startede cervikalt i kronens approksimalområde. Dette har indtil for nylig ikke været dokumenteret systematisk, og kasuistikker har vist forskellige resultater (6,13,15). Ved okklusal belastning vil trykkræfter kunne re-

replacerede fragmenter

Fig. 2. Oversigtsbilleder over de indsendte fragmenter af en restaurering. en forsigtig replacering viser kronens oprindelige anatomiske form og orientering. de forskellige dele benævnes og markeres a, b, C for at lette analysen.

|

270 |

Fig. 2. Overview images of the submitted fragments of a restoration. A careful placement shows the original anatomical form and direction of the crown. The various parts are called and marked A, B, C for easier analysis.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Frakturer i helkeramiske restaureringer | vIdensKab & KlInIK

sultere i dimensionsændringer i tandens cervikalområde (16).

Tanden komprimeres og vil dermed bule lidt ud cervikalt, omtrent som en gummiprop vil bule ud, når man trykker på toppen. Dette vil øge tandens cervikale omkreds og skabe træk i kronekanten. Når disse trækkræfter virker på kronen vil dette potentielt kunne initiere en fraktur i området. Forskellige belastningsretninger giver varierende grader af trækkræfter cervikalt, fx er det påvist, at skråbelastning mod den bukkale cuspis giver mest stress på tandens cervikalområde (16). Ud fra dette er det rimeligt at antage, at horisontalrettet okklusionsbelastning vil initiere større grad af frakturer cervikalt end det, man vil forvente ved vertikale kraftvektorer. Ved ugunstige bidforhold eller parafunktion kan der forekomme en stor andel af sådanne belastninger, og dette kan tænkes at være en risikofaktor for frakturer i keramiske konstruktioner.

Endvidere er kroner ofte udformet således, at de bliver ekstra sårbare over for denne type trækbelastning. Dette skyldes blandt andet, at præparationsgrænsen ofte går op i en bue approksimalt, hvilket giver et stresskoncentrationspunkt (6).

Man kan formode, at dette kan udbedres ved at lægge præparationsgrænsen mere jævnt uden at hæve den unødigt midt på approksimalfladerne. Flere undersøgelser har beskæftiget sig med betydningen af udformningen af præparationens marginale afslutning. Whitton et al. fandt bl.a., at en lang og tynd præparationsafslutning som ved meget høje kliniske kroner og

KlInIsK Relevans Frakturanalyse er en god metode til at finde udgangspunktet for frakturer i helkeramiske restaureringer. analyser af frakturer i helkeramiske konstruktioner kan belyse de mekanismer, som skaber frak-

turer. Frakturerne starter i den cervikale kronekant, som regel approksimalt. Håndtering og design af den marginale kroneafslutning er sandsynligvis af stor betydning for frakturstyrken af keramiske kroner.

meget overfladisk præparering vil give stort stress på kronen cervikalt ved okklusal belastning (17). En planpræparation vil dermed være ugunstig for stressfordelingen, mens en dyb chamfer kan tænkes at være mere gunstig. Ofte vil det imidlertid ikke være muligt at reducere mere i dette område pga. nærhed til pulpa samt fare for fraktur af tanden, hvilket resulterer i, at man ikke opnår tilstrækkelig materialetykkelse. I sådanne tilfælde kan man overveje at udelade dækporcelæn og i stedet a B lade kernematerialet være synligt cervikalt, tilsvarende et guldbånd. Dette vil sikre tilstrækkelig tykkelse af kernematerialet og give større styrke til konstruktionen, uden at æstetikken på-

Fraktografiske markører

Fig. 3. en typisk arbejdsskitse hvor de forskellige fraktografiske markører (hackle, arrest lines, gull wings og chipping) er tegnet ind i dækporcelænet (Veneer). Markørerne er vanskeligere at opdage i kernematerialet (Core). billederne rundt om skitsen viser, hvordan markørerne ser ud i dækporcelænet ved den lysmikroskopiske undersøgelse.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Fig. 3. A typical work outline where the various fractographic markers (hackle, arrest lines, gull wings, and chipping) are drawn on the veneer. The markers are difficult to detect in the core material. The images around the outline show what the markers look like in the veneer in the light microscopy examination.

|

271 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærpublikation

Fraktografikort a

B

|

272 |

Fig. 4. Fraktografikort af to kroner med aluminiumkerne a) i lysmikroskop, b) i elektronmikroskop. Stor sort pil viser retningen på frakturen gennem kronen. a: Frakturen er startet cervikalt i det ene approksimalområde og har bevæget sig langs incisalkanten til det andet approksimalområde. der ses en materialedefekt ved startpunktet på indersiden af kernen. b: Frakturen er startet cervikalt i det ene approksimalområde mod palatinalfladen og har bevæget sig tværs over incisalkanten til bukkalfladen. en del af kronen mangler, så slutpunktet for hovedfrakturen bukkalt ikke er med. Incisalt ses tydelige spor efter slitage fra antagonist på glasuren. På indersiden af kronen ses rester af cementen. boksene på oversigtsbilledet viser størrelsen og lokalisationen af de forstørrede billeder.

Fig. 4. Fractographic analysis of two crowns with aluminum core A) in light microscopy, B) in electron microscopy. The large black arrow shows the direction of the fracture through the crown. A: The fracture begins cervically in one approximal area and moves along the incisal edge to the other approximal area. It shows a material defect at the point of origin on the inside of the core. B: The fracture begins cervically in one approximal area towards the palatine surface and moves across the incisal edge to the buccal surface. Part of the crown is missing and thus the end point of the main buccal fracture is not shown. Looking at the incisal edge, there are clear signs of wear from the antagonist on the glaze.

On the inside of the crown are the remains of the cement. The boxes on the overview image show the size and localisation of the enlarged images.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Frakturer i helkeramiske restaureringer | videnskab & klinik

virkes nævneværdigt. I visse tilfælde vil det være indiceret at fremstille kroner, der udelukkende består af kernemateriale, fx fuldkontur zirkonium. Dette kan være aktuelt hos patienter med parafunktion (bruksister), ved stor belastning posteriort og ved korte kliniske kroner, både i forbindelse med hygiejnisk udformning af mellemled og for at spare tandsubstans.

Der er imidlertid flere in vitro-undersøgelser, som indikerer, at præparationsgrænsens udformning har beskeden eller ingen betydning for frakturstyrken på helkeramiske kroner (14,18,19). Disse undersøgelser viser imidlertid som regel andre typer frakturmønstre end det, som blev observeret i denne undersøgelse og i andre undersøgelser af kliniske brud, så det er et spørgsmål, om de har tilstrækkelig klinisk relevans (20,21). Der er imidlertid ikke dækning i tilgængelig litteratur for at sige, om den ene præparationsudformning er bedre end andre med hensyn til forebyggelse af tidlige kliniske brud.

Når man skal drage kliniske konsekvenser af frakturanalysens resultater, er der flere forhold, man som operatør bør tage hensyn til. For at forebygge fraktur af helkeramiske konstruktioner er det vigtigt, at retningslinjer for valg af keramiktype til anbefalede indikationer følges. Manglende kendskab til de forskellige keramiktypers egenskaber og egnet cement kan være en indirekte årsag til frakturer. Når det gælder operatørens håndtering af keramiske konstruktioner, bør man undgå at skabe overfladedefekter ved bearbejdning af det keramiske materiale (2,22). Ved indslibning i okklusion og artikulation bør man benytte nye finkornede diamanter med høj hastighed og rigelig vandkøling. Det er også vigtigt, at konstruktionen efterfølgende poleres godt for at undgå slitage på antagonisten. Kronens okklusale udformning er vigtig for at undgå stresskoncentrationer/stresspunkter, og dette må både tekniker og tandlæge tage hensyn til. Desuden er det vigtigt, at man ved indprøvning af helkeramiske konstruktioner undgår at presse disse på plads,

da dette vil initiere stress på konstruktionen. Af samme grund er det vigtigt, at kronen har løspasning, så cementen får mulighed for at sive ud uden for stort pres. Det er også uheldigt med for lav konvergensvinkel, da dette kan medføre stort tryk ved cementering, fordi cementen ikke får plads til at sive ud. Midlertidig cementering bør undgås ved helkeramiske konstruktioner, da der er risiko for sprækkedannelse både ved løsning og ved fjernelsen før permanent cementering. Den midlertidige cement er desuden elastisk, og da keramiske materialer ikke er fleksible, kan dette inducere stress og sprækkedannelse. Der er imidlertid begrænset videnskabelig dokumentation til belysning af, hvilke faktorer der er af størst betydning for at undgå frakturer.

Konklusion Frakturanalyse er en god metode til identifikation af frakturens startpunkt og retning. Samtlige undersøgte eksemplarer havde frakturer, som startede cervikalt i approksimalområdet. Ved hjælp af frakturanalyser fandtes, at mulige årsager til frakturmønstrene kunne være faktorer som ugunstig trækbelastning, kronens approksimale udformning og fejlagtig behandling af materialerne. Forskellige tiltag for at styrke konstruktionen cervikalt i approksimalområdet, korrekt materialehåndtering samt nøje vurdering af belastningsforhold kan bidrage til at mindske antallet af frakturer i helkeramiske konstruktioner i fremtiden.

Tak Undersøgelsen havde ikke været mulig uden hjælp fra tandlægerne ved Bakke Tannlegekontor, som sendte os eksemplarer til frakturanalysen. Tak til Egil S. Erichsen ved det Matematisknaturvitenskaplige fakultets felleslaboratorie for hjælp i forbindelse med SEM-mikroskopering.

Abstract (English) Fractures of all-ceramic crowns – reasons and prevention Fractographic analyses are used as a method for studying failures in all-ceramic restorations. This method gives information about the crack initiation and crack propagation in ceramics. Six clinically fractured restorations were analysed by optical and SEM microscopy. Features on the fracture surface were used to identify fracture origin and the fracture paths for all the samples. The fracture features were: wake hackle, arrest lines and gull wings. The results were confirmed by SEM microscopy, which also were important for identifying defects in the material at the crack start. In all our samples the crack initiated from the approximal cervical region.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

The present findings and previous studies on tooth flexure, indicate that tensile stress in the cervical area may be the cause for the fracture origins in the cervical region. The geometry of the crown margin is important for crack initiation. The approximal area seems to be the area with most tensile stress. Factors which may prevent crack initiation are discussed, such as core thickness and geometry of the finish line. The core thickness in the cervical margin may be increased by reducing or eliminating the veneering layer approximally and/or lingually. The fluctuations of the finish line may be levelled to reduce stress concentration in approximal curves. Other factors considering handling are also discussed.

|

273 |

videnskab & klinik | Sekundærpublikation

Litteratur 1. Sailer I, Pjetursson BE, Zwahlen M et al. A systematic review of the survival and complication rates of all-ceramic and metal-ceramic reconstructions after an observation period of at least 3 years. Part II: Fixed dental prostheses. Clin Oral Implants Res 2007;18 (Supp 3):S86–96.

2. Milleding P, Karlsson S, Molin M. Dentala helkeramer i teori och klinik. Stockholm: Gothia, 2005.

3. Molin M. Dentala helkeramer, klinisk utvärdering. In: Kunskapscenter för Dentala Material (ed).

Stockholm: Socialstyrelsen, 2004; 1–25.

4. Noort Rv. Introduction to dental materials, 2nd ed. Edinburgh: Mosby, 2002.

5. Lee JJ, Kwon JY, Bhowmick S et al.

Veneer vs. core failure in adhesively bonded all-ceramic crown layers. J Dent Res 2008;87:363–6.

6. Øilo M, Gjerdet NR. Fractographic analysis of all-ceramic crowns: a study of 27 clinicallyfractured crowns. Dent Mater 2013;29:e78– e84.

|

274 |

7. Quinn GD. Fractography of ceramics and glasses. Washington: National Institute of Standards and Technology, 2007.

8. Quinn GD, Hoffman K, Scherrer S et al. Fractographic analysis of broken ceramic dental restorations. In: Varner JR, Wightman M, eds. Fractography of glasses and ceramics VI. John Wiley & Sons, 2012;161–74.

9. Scherrer SS, Quinn GD, Quinn JB. Fractographic failure analysis of a Procera AllCeram crown using stereo and scanning electron microscopy. Dent Mater 2008;24:1107–13.

10. ASTM INTERNATIONAL. ASTM C1322-05b standard practice for fractography and characterization of fracture origins in advanced ceramics. (Set 2013 oktober).

Tilgængelig fra: URL: http://www. astm.org/Standards/C1322.htm 11. Aboushelib MN, Feilzer AJ, Kleverlaan CJ. Bridging the gap between clinical failure and laboratory fracture strength tests using a fractographic approach. Dent Mater

2009;25:383–91.

12. Øilo M, Tvinnereim HM, Gjerdet NR. Qualitative and quantitative fracture analyses of highstrength ceramics. Eur J Oral Sci 2009;117:187–93.

13. Scherrer SS, Quinn JB, Quinn GD et al. Failure analysis of ceramic clinical cases using qualitative fractography. Int J Prosthodont 2006;19:185–92.

14. Vult von Steyern P, al-Ansari A, White K et al. Fracture strength of In-Ceram all-ceramic bridges in relation to cervical shape and tryin procedure. An in-vitro study.

Eur J Prosthodont Restor Dent 2000;8:153–8.

15. Quinn JB, Quinn GD, Kelly JR et al.

Fractographic analyses of three ceramic whole crown restoration failures. Dent Mater 2005;21:920–9.

16. Lee HE, Lin CL, Wang CH et al.

Stresses at the cervical lesion of maxillary premolar—a finite element investigation. J Dent 2002;30:283–90.

17. Whitton A, Qasim T, Ford C et al.

The role of skirt geometry of dental

crowns on the mechanics of failure: experimental and numerical study.

Med Eng Phys 2008;30:661–8.

18. Akesson J, Sundh A, Sjögren G. Fracture resistance of all-ceramic crowns placed on a preparation with a slice-formed finishing line.

J Oral Rehabil 2009;36:516–23.

19. Sornsuwan T, Swain MV. The effect of margin thickness, degree of convergence and bonding interlayer on the marginal failure of glasssimulated all-ceramic crowns. Acta Biomater 2012;8:4426–37.

20. Øilo M, Kvam K, Tibballs JE et al.

Clinically relevant fracture testing of all-ceramic crowns. Dent Mater 2013;29:815-23.

21. Kelly JR, Benetti P, Rungruanganunt P et al. The slippery slope: critical perspectives on in vitro research methodologies. Dent Mater 2012;28:41–51.

22. Øilo M, Strand G, Tvinnereim H. Keramer som tannrestaureringsmateriale. Nor Tannlegeforen Tid 2005;115:322–8.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Spytkirtler: Struktur og funktion | vIdensKab & KlInIK

Bundsolid Professionel Personlig

Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

s

L S B mere på .D K

I DIT

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Læ

ET ER

Du er en af de bedste i dit fag.

ECIALIS Vi er rigtig gode i vores.

SP ER

H V E RV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

|

275 |

videnskab & klinik | Sekundærpublikation

Abstract

Simpel kirurgi i almen praksis Oversigtsartiklen vil præsentere illustrerede forslag til udførelse af simple blødtvævsindgreb for alment praktiserende tandlæger. Der gives også forslag til indikationer og behandlingsvalg.

Målet er at gøre tandlægen tryggere ved behandlinger og procedurer, som ikke er rutine.

Blødtvævskirurgi i almen praksis Ingvild Årøen Lein, tannlege, Den offentlege tannhelsetenesta i Møre og Romsda Geir Støre lege, professor, dr.philos., Institutt for klinisk odontologi, Det helsevitenskapelige fakultet, Universitetet i Tromsø og Seksjonsoverlege ved Oslo universitetssykehus HF, Avdeling for kjevekirurgi og sykehusodontologi, Rikshospitalet Heming Olsen-Bergem, universitetslektor, spesialist oral kirurgi/oral medisin, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo

Artiklen er oprindeligt publiberet i Den Norske Tannlegeforenings Tidende: Lein IÅ, Støre G, OlsenBergem H, Berge T-I. Mjukvevskirurgi i allmenpraksis: Nor Tannlegeforen Tid 2012;122:684-96.

|

276 |

Trond Inge Berge, professor, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen

D

et vil være gavnligt for fordelingen af patienter mellem almen praksis og specialtandlæger, hvis tandlæger i almen praksis udfører flere simple kirurgiske indgreb. Det vil også kunne spare patienterne en længere rejse og muligvis bidrage til at reducere «doctor’s delay» ved cancerdiagnostik.

Blødtvævskirurgi adskiller sig principielt ikke fra andre kirurgiske indgreb i mundhulen. Risikofaktorerne er de samme, også når det drejer sig om patienter, som har fået strålebehandling på kæberne eller behandling med (intravenøse) bisfosfonater. Hos sådanne patienter skal man undgå kirurgi i blødtvævet, som omgiver kæbeknoglerne, og henvise, hvis kirurgi er indiceret (1). Håndtering af eventuel blødningsrisiko skal planlægges inden indgrebet, og i enkelte tilfælde skal man overveje anvendelse af lokale hæmostatiske midler. Ved større blødningsrisiko bør nærmeste kæbekirurgiske afdeling kontaktes. Enkelte patienter skal også have antibiotikum i forbindelse med indgrebet. Der henvises i den forbindelse til retningslinjer for forebyggelse af endokarditis (2) og foreslåede indikationer for profylaktisk antibiotikumanvendelse (3).

Sår i blødtvæv lukkes sædvanligvis med suturer. Før suturering kan man eventuelt underminere sårrandene for at reducere trækspændinger og lette lukningen (Fig. 1). I den hårde gane og på fastbundet gingiva kan det være vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at suturere, og man kan da lade såret hele sekundært. En sådan heling tager længere tid, og sårpasta kan appliceres for patientkomfort (1). Samme princip gælder også for andre småsår, fx efter stansebiopsi i keratiniseret slimhinde.

I munden kan anvendes både resorberbare og ikke-resorberbare suturmaterialer. De resorberbare nedbrydes gradvis i vævet, og behøver således ikke fjernes. De er derfor hensigtsmæssige, hvis der er risiko for, emneord at patienten glemmer at komme igen, eller hvis Soft tissue; der skal sutureres i dybere lag. Ikke-resorbersurgery; bare suturer kan undertiden være nødvendige, general practice tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Blødtvævskirurgi | vIdensKab & KlInIK

sårlukning

Fistel

Fig. 1. Underminering af sårrande.

Fig. 2. Oro-antral fistel.

Fig. 1. Undermining of wound edges.

Fig. 2. Oroantral fistula.

sår lokale faktorer som reducerer sårheling og disponerer for sårinfektion:

sårbehandling efter operation:

suturfjernelse:

• S kyld grundigt med fysiologisk saltvand.

• Fjern eventuelle rester af ekscideret eller nekrotisk væv.

• Trim uregelmæssige sårrande.

• Underminer sårrande (bløde gane, kind og mundbund).

• S uturer skal fjernes når sårrandene er tilstrækkeligt stabile: • Incisionssår i sund alveolærmukosa: 3-5 dage.

• Ekscisionssår eller ved kraftigt træk i sårrandene: 5-7 dage.

• Parodontal kirurgi: 10-12 dage.

I hårde gane og på fastbundet gingiva kan man lade sår hele sekundært. Helingen vil da tage lidt længere tid. eventuelt kan man anvende sårpasta (fx Coe-Pak™) eller tampon med antibiotisk salve.

det er ønskeligt at fjerne suturen så hurtigt som muligt efter indgrebet.

Suturen er indgangsport for mikroorganismer, trådene retinerer plak, og et inflammatorisk respons vil kunne sinke sårhelingen.

• • • • •

Hæmatom Kontinuerligt traume (fra proteser o.l.)

Fremmedlegeme Nekrotisk væv Iskæmi

Iskæmi kan opstå som følge af traumatisk vævshåndtering, peroperativ udtørring af væv, for stramt bundne suturer eller dårlig lapudformning.

Tabel 1. Sårbehandling og suturering (1,4-5).

Table 1. Wound care and suturing (1,4-5).

hvis der er stor trækspænding i sårrandene, fx ved lukning af oro-antrale kommunikationer. Vi foreslår, at man som standard bruger resorberbart materiale fx med trådlængde på 45 cm og omvendt skærende nålefacon. Tråddiameteren kan være 4-0 eller 3-0, hvor 3-0 bør foretrækkes ved kraftigt træk på sårrandene.

Ved incisionssår i sund alveolarslimhinde kan suturerne fjernes efter 3-5 dage. Ved parodontalkirurgi bør suturerne sidde længere (4). Hvor normale funktioner kan give stort træk i sårrandene, tilrådes det at lade suturerne sidde i 5-7 dage. På grund af dannelse af en epitelbeklædt suturkanal med bakterieinvasion bør de ikke sidde længere end nødvendigt for sårstabiliseringen. Det inflammatoriske respons ser ud til at være større ved brug af multifilamentære end monofilamentære suturmaterialer (5) (Tabel 1). tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Lokal infiltrationsanalgesi er tilstrækkelig ved blødtvævskirurgi. I en undersøgelse af smerte og hævelse efter slimhindebiopsier (6) var den registrerede hævelse maksimal 6-48 timer efter operationen. Smerten var stærkest ca. to timer efter indgrebet, og smerten tog betydeligt af efter to døgn. Postoperativ smerte kan sædvanligvis håndteres med perifert virkende analgetika. Eventuelt kan en kombination af paracetamol og NSAID anvendes for forøget smertelindring (7). Patienten bør opfordres til at tage smertestillende præparater lige efter indgrebet, så de er virksomme, når lokalbedøvelsen aftager.

Oro-antrale kommunikationer Ved ekstraktioner i overkæben kan den tynde sinusbund mellem sinus maxillaris og alveolen perforeres. Den opståede åbning kaldes en oroantral kommunikation (Fig. 2). Sådanne kom|

277 |

videnskab & klinik | Sekundærpublikation

Oro-antrale kommunikationer – Behandlingsvalg Hvis der følger et stykke alveoleknogle med, når tanden ekstraheres, kan dette give grundlag for vurdering af kommunikationens størrelse. Hvis der ikke følger knogle med, kan man gå ud fra, at åbningen er ganske lille. Dette gælder ved normalt knogleniveau.

Anbefalet akut behandling baseret på antaget diameter af kommunikation og med sund sinus som udgangspunkt: • 2 mm eller mindre: Placer sutur over alveolen og sørg for hæmostase. Giv nødvendig patientinformation (Tabel 3).

• > 2 mm: Udfør lapprocedure eller henvis patienten til specialist. Giv nødvendig patientinformation og udskriv recept på antibiotikum.

• Kommunikationer som har stået ubehandlede > 24 timer: Patienten har i så fald sinusitis: Kontakt specialist for henvisning og start infektionsbehandling med skylning gennem fistelen, antibiotikum og slimhindesammentrækkende næsedråber.

Brug ikke-resorberbart materiale ved suturering. Lad suturerne sidde i mindst 10 dage før fjernelse.

Tabel 2. Retningslinjer for behandling af oro-antrale kommunikationer (10,12).

Table 2. Guidelines for treatment of oroantral communications (10,12).

Oro-antrale kommunikationer – Patientinformation Nødvendige tiltag for at opnå gode forhold for sårheling og reducere infektionsrisikoen: • Brug af næsespray (fx oxymetazolin) i op til 10 dage (saltvandsspray kan bruges derefter).

• Undgå trykændringer de første 10-12 dage efter perforationen (nys med åben mund, undgå puste- og sugebevægelser, undgå udligning av tryk på flyrejser, undgå at udføre Valsalvas manøvre for at tjekke om kommunikationen er lukket).

• Forsøg at reducere eventuel rygning til et minimum.

• Sædvanlig postoperativ information (blød kost, hvile, etc.)

Tabel 3. Postoperativ instruks ved lukning av oro-antrale kommunikationer (8,10,12).

Table 3. Post-operative instructions regarding closure of oroantral communications (8,10,12).

munikationer opstår oftest efter ekstraktion af første molar.

Små kommunikationer i dybe alveoler kan lukke sig spontant, men større åbninger kan føre til dannelse af en epitelialiseret oroantral fistel og kronisk sinusinfektion og må derfor lukkes kirurgisk (8). Der forskes i dag i materialer, som kan bidrage til kommunikationslukning, og sådanne materialer vil sandsynligvis kunne indgå i en fremtidig behandlingsstrategi (9).

Klinisk diagnostik Diagnosen stilles sædvanligvis med Valsalvas manøvre, sondering med Bowmans sonde, visuel inspektion og palpation af alveolen (8). Valsalvas manøvre udføres ved at klemme patientens næsebor til og bede ham puste forsigtigt ud gennem næsen. Hvis der er kommunikation, vil der ses luftbobler i blodet i |

278 |

alveolen. Ved sondering med skarpe instrumenter kan man risikere at perforere sinusslimhinden, som kan være intakt trods knogleperforationen. Desuden vil man kunne indføre bakterier eller andre fremmedlegemer (10).

Valg af behandling Behandlingsvalget foretages på basis af kommunikationens størrelse, tidspunktet for diagnostik, forekomst af infektion i sinus samt mængden og kvaliteten af det væv, der er tilgængeligt for reparationen (11). Man bør under alle omstændigheder undgå introduktion af fremmedlegemer, som kan nedbryde koagelet og dermed forstyrre grundlaget for helingen. Ved små kommunikationer kan madrassutur i gingiva være tilstrækkelig til at sikre et stabilt koagel og lukning. Når suturering ikke er tilstrækkelig, bør en bukkal eller palatinal lap lægges over perforationen (11). En oversigt over behandlingsvalg ses i Tabel 2.

Forslag til patientinformation ses i Tabel 3. Til infektionsprofylakse foreslår vi phenoxymethylpenicillin: 1 g præoperativt efterfulgt af 1g x 4 i 3-5 dage.

Tidspunkt for behandling Lukning af en akut oroantral kommunikation må udføres som en øjeblikkelig nødbehandling og senest inden 24-48 timer (11). Kommunikationer, som har stået ubehandlede i længere tid end dette kræver ofte en mere omfattende lukningsprocedure og bør derfor behandles af specialtandlæger. Hvis sinus er inficeret på ekstraktionstidspunktet, eller hvis der har dannet sig en fistel, bør patienten møde op til daglige skylninger af sinus med saltvand gennem alveolen, indtil væsken, der kommer ud af næsen, er klar og pusfri. Der bør også ordineres antibiotikum. Denne sinusitisbehandling kan det være hensigtsmæssigt tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Blødtvævskirurgi | vIdensKab & KlInIK

at udføre i almen praksis, også selv om den endelige lukning skal foretages af specialtandlæge, hvis patienten derved kan slippe for daglige længere rejser for at få skyllet sinus.

Teknik for lukning av større kommunikationer Rehrmanns teknik er en bukkal lapoperation til lukning af oro-antrale kommunikationer. Proceduren er forholdsvis en-

kel at udføre, og lappens brede basis sikrer god blodforsyning (11,13). En mukoperiostal lap mobiliseres med basis i omslagsfolden (Fig. 3). Parallelle incisioner i periost ved basis af lappen øger lapmobiliteten og dermed dækningsgraden. Lappens udstrækning skal være større end kommunikationsdefekten, og lappen skal være understøttet af knogle. Hvis der allerede er dannet en fistel, skal alt epitel i fistelen ekscideres, for at fuld-

Lukning af større oro-antral kommunikation

a

a

B

B

B

B

C

C a

D

D

e

B

F

Fig. 3. Procedure a) Foretag en trapezformet mukoperiostal opklapning bukkalt. Start snitføringen med en horisontal incision på processus alveolaris. Fortsæt med aflastningssnit på hver side ned mod omslagsfolden. Incisionerne skal være let divergerende med en vinkel på ca. 30 grader og størst bredde mod omslagsfolden. det distale aflastningssnit bør lægges 2 mm længere distalt end vist på billedet. b) læg et snit rundt om perforationens epitelkant og fjern epitel som vist. C) Området umiddelbart palatinalt for perforationen skal trimmes for epitel. dette skaber en større flade og placerer suturerne i afstand fra kanalen, som skal lukkes. d) læg horisontale og vertikale snit i periost for at opnå tilstrækkelig mobilitet af lappen. Forsøg at forskyde lappen til kontakt med den palatinale mukosa. det kan være nødvendigt at reducere den bukkale højde på alveolarknoglen, især hvis knoglekanten er tynd og skarp. brug hulmejseltang eller kirurgisk håndstykke med rosenbor. e) lappen fikseres først til den palatinale mukosa med to horisontale madrassuturer. F) dernæst placeres enkeltsuturer med kort afstand langs lappens periferi, så randene bliver tætte.

Fig. 3. Procedure A) Make a trapezoidal buccal mucoperiosteal flap. Begin incision with a horisontal incision on processus alveolaris.

Continue with a relief incision on either side down towards the peritoneal reflection. The incisions have to be slightly diverging at an angle of about 30 degrees and with the largest width towards the peritoneal reflection. The distal relief incision should be made 2 mm further distally than shown on the picture. B) Make an incision around the epithelium edge of the perforation and remove epithelium as shown.

C) The area immediately palatally of the perforation must be trimmed of epithelium. This creates a larger surface and places the sutures at a distance from the canal to be closed. D) Make horisontal and vertical incisions in periosteum to achieve adequate mobility of the flap.

Attempt to displace the flap to contact with the palatine mucosa. It may be necessary to reduce the buccal heigth of the alveolar bone if the bone ridge is thin and sharp. Use a gouge chisel or surgical handpiece with rosehead bur. E) The flap is first positioned to the palatine mucosa with two horisontal mattress sutures. F) Then individual sutures are placed closely together along the periphery of the flap to ensure close edges.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

|

279 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærpublikation

Fjernelse af mucocele – dissektion

Mucocele

a

B

C

D

D

e

F

g

Fig. 4. Spytmucocele.

Fig. 4. Salivary mucocele.

Fjernelse af mucocele – ekscision

a

B

a

C

Fig. 5. Procedure a) læg en ellipseformet incision, som konvergerer og danner et V ved mukocelens basis. Stabiliser vævet under snitføringen. b) Vævet fjernes med pincet. C) Underminer sårrandene og fjern accessorisk spytkirtelvæv, inden der lukkes med enkeltsuturer.

Fig. 5. ProcedureAa) Make an elliptical incision that converges and form a V at the base of the mucocele. Stabilise the tissues when making the incision. B) The tissue is removed with tweezers. C) Undermine the wound edges and remove accessory salivary tissue before closing up with individual sutures.

|

280 |

Fig. 6. Procedure a) lokaliser mukocelen og læg analgesi i området. b) læg en enkel eller bådformet incision i slimhinden over mukocelen. I underlæben bør denne incision være vertikal for at hindre nerveskade. gå gennem epitelet, men forsøg at undgå at perforere mukocelen. C) brug en lille arteriepincet eller dissektionssaks og disseker forsigtigt ind under sårrandene. Hvis mukocelen kollapser, kan det være vanskeligt at skelne den fra det omliggende væv. d) gå ind fra begge sider for at løsne mukocelen i dybden. e) Rens operationsområdet for synlige spytkirtler. F) Underminer sårrandene. g) luk med fortløbende sutur eller enkeltsuturer. anvend fortrinsvis hudsutur hvis den æstetisk vigtige del af prolabiet er berørt.

Fig. 6. Procedure A) Localise the mucocele and apply an analgesic to the area. B) Make an individual or a navicular incision in the mucosa above the mucocele. In the lower lip this incision should be vertical to prevent nerve damage. Go through the epithelium while attempting to avoid perforating the mucocele. C) Use a small arterial clamp or dissection scissors and carefully cut under the wound edges. If the mucocele collapses, it may be difficult to distinguish between this and the surrounding tissue. D) Go in from both sides to loosen the mucocele in depth. E) Clean the surgery area for visible salivary glands. F) Undermine the wound edges. G) Close up with continuous sutures or individual sutures. Use mainly skin sutures if the aesthetical important part of the prolabium is affected.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Blødtvævskirurgi | vIdensKab & KlInIK

KlInIsK Relevans

ankyloglossi

a

B

Fig. 7. a) Typisk hjerteformet tunge ved protrusion. b) Tungebåndets høje tilhæftning observeres klinisk.

Fig. 7. A) Typically heart-shaped tongue at protrusion. B) The high attachment of the frenum is observed clinically.

stændig lukning kan opnås (13). Dette er ikke nødvendigt ved akutte kommunikationer. En komplikation til proceduren kan være reduktion af omslagsfoldens højde bukkalt samt smerte og hævelse postoperativt (11,13). Suturerne bør sidde i mindst 10 dage, inden de fjernes.

Mukoceler Orale mukoceler er kaviteter med mukus, som opstår i relation til mundhulens spytkirtler (Fig. 4). Mukocelerne er enten retentionscyster eller såkaldte ekstravasationsfænomener. Ekstravasation er den hyppigste årsag til udvikling af mukoceler i de små spytkirtler. Fænomenet opstår, når læbepåbidning eller andre fysiske traumer mod udførselsgange eller acini fører til ruptur.

En efterfølgende lækage af mukøs saliva bliver efterhånden indkapslet af bindevæv, og der dannes således en pseudocyste (14).

Klinisk diagnostik Mukoceler erkendes ofte som bløde og asymptomatiske slimhindedækkede hævelser, og de har en gennemsnitlig størrelse på 0,8 cm. Farven varierer fra dybt blå til slimhindefarvet eller hvid. De opstår i de fleste tilfælde hos unge patienter og er oftest lokaliserede til underlæben. Enkelte mukoceler dukker op med mellemrum for så at ruptere og forsvinde igen (15), og en sådan anamnese kan understøtte den kliniske diagnose. Mukoceler ændrer ikke farve, når man trykker på dem, hvilket kan adskille dem fra vaskulære forandringer (16).

Behandling Mukoceler er ikke behandlingskrævende, hvis patienten ikke har subjektive gener. Ved fund af mukoceler i overlæben eller i ganen bør muligheden for andre patologiske tilstande, fx spytkirteltumorer, overvejes (16). Hvis man er usikker på den kliniske diagnose, bør patienten henvises.

Mindre mukoceler kan fjernes ved total ekscision som vist i Fig. 5. For mukoceler af moderat størrelse kan total ekscision indebære en risiko for iatrogen vævsskade. En dissektionsprotandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

det kan være fordelagtigt for patienten, hvis simple kirurgiske indgreb udføres i almen praksis. alle indgreb bør foretages på korrekt indikation, baseres på grundig diagnostik og følges op efter behov.

Orale blødtvævsbiopsier kan udføres som stansebiopsi el-

ler sædvanlig skalpelbiopsi.

Håndtering af materialet bør planlægges på forhånd. Ved mistanke om cancer bør patienten henvises uden biopsi. en eventuel ufuldstændig ekscision kan vanskeliggøre senere opfølgning.

cedure (Fig. 6) er i så fald en passende behandling (14). Under operationen bør man undgå traumatisering af nærliggende spytkirtelvæv for at undgå dannelse af nye mukoceler. Marginale spytkirtler og associeret kirtelvæv fjernes, før såret lukkes (14).

Ranula En ranula er en mukocele i mundbunden. Der er oftest tale om pseudocyster, men de er større end mukocelerne i de små spytkirtler (14). Større ranulae kan på grund af størrelsen og lokalisationen give en del ubehag og forstyrre tale, tygning og synkning, og derfor er fjernelse ofte nødvendig.

Det er påvist, at den bedste metode for at undgå recidiv er at fjerne den tilhørende sublinguale kirtel. Problemet er, at dette kan være en teknisk krævende procedure. En enkel marsupialiseringsmetode har høje recidivrater, mens en tillægsprocedure, hvor kaviteten pakkes med gaze kan give et bedre langtidsresultat. Denne metode tilrådes derfor i første omgang (17). Indgrebet bør udføres af en operatør med kirurgisk erfaring og kompetence til at håndtere de anatomiske strukturer i området samt eventuelle komplikationer.

Teknik til fjernelse af ranula Fjern taget på ranulaen og suturer sårrandene til mundbunden.

Kavitetsbunden undersøges i dybden, og kilden til ekstravasationen lokaliseres. Kaviteten pakkes så med jodoformimprægneret gaze, som skal ligge i 7-10 dage (14). Formålet er at omdanne ranulaens bund til normal mundslimhinde.

Ankyloglossi Ankyloglossi er en tilstand, hvor tungen er mere eller mindre låst af tungebåndet (Fig. 7). Det kan observeres klinisk som en tunge med reduceret mobilitet og med et tungebånd, som er ekstra kort eller tykt (18). Ankyloglossi er også blevet defineret som nedsat evne til at række tungen længere ud end 15 mm målt fra underkæbetandbuen til tungespidsen, når tungen er i udstrakt position (19). |

281 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærpublikation

ankyloglossi • P atienter som oplever et betydeligt problem med mekaniske eller sociale funktioner (mundhygiejne, indtagelse af is, tale, kys, etc.). talepædagog bør inddrages ved taleproblemer.

• Gingivale retraktioner, hvis der er sammenhæng mellem tungebånd og retraktioner, og opnåelse af god mundhygiejne og plakkontrol ikke har givet resultat.

• Ammeproblemer. Anden professionel hjælp bør have været involveret.

• Et frenulum som kompromitterer protesestabilitet.

Tabel 4. Indikationer for kirurgisk intervention ved ankyloglossi.

Table 4. Indications for surgical intervention in case of ankyloglossia.

Frenulotomi - tunge

a

B

C

C

D

e

Fig. 8. a) læg lokalanalgesi som infiltrationer rundt om tungebåndet. b) Placer en lige arteriepincet over frenulum så tæt som muligt på tungens underside. C) Før en skalpel langs arteriepincetten til den posteriore begrænsning af frenulum. d) Komprimer, opnå hæmostase og kontroller. e) ændring i mobiliteten kan som regel observeres umiddelbart efter indgrebet.

Fig. 8. A) Place local analgesics as infiltrations around the frenum. B) Place a straight arterial clamp over the frenulum as close as possible to the underside of the tongue. C) Move a scalpel along the arterial clamp to the posterior limit of the frenulum. D) Compress, achieve haemostasis and check. E) Change in mobility can usually be observed immediately after the procedure.

|

282 |

Indikationer for kirurgisk intervention Det kan undertiden være nødvendigt at behandle tungebåndet, så tungen får fri bevægelighed (Tabel 4). Indikationerne kan være problemer, som er relaterede til den nedsatte tungemobilitet, fx kys, tale, fugtning af læberne eller problemer med at holde tænderne rene (18). I sådanne tilfælde er der behov for individuel vurdering før intervention. Ved talefejl bør der være tæt samarbejde med en talepædagog. Det tilrådes, at talepædagogen starter med øvelser før operationen og fortsætter lige efter indgrebet.

Gingivale retraktioner har været associeret med ankyloglossi på grund af kraftigt træk i de gingivale væv. Fjernelse af tungebåndet har ingen effekt, hvis der ikke som udgangspunkt er plakkontrol, og ofte vil behandling af den gingivale inflammation være tilstrækkelig til at bedre situationen (18).

Ammeproblemer kan være indikation for manipulering af tungebåndet. Det formodes, at forholdene for amning vil bedres og moderens smerter reduceres efter et indgreb (20).

Før en eventuel kirurgisk intervention skal alternative årsager til nedsat ammefunktion være overvejet, og anden professionel hjælp bør være prøvet (18,20) En anden indikation for fjernelse er i forbindelse med aftagelig protetik i underkæben, hvis protesestabiliteten er nedsat.

Valg af behandling Frenulotomi er en simpel overskæring af tungebåndet og er en velegnet metode til brug på spædbørn (19, 20). Spædbørn har et lille, tyndt og membranøst tungebånd, og suturering vil oftest ikke være nødvendig (19).

Der er for lidt evidens i litteraturen til at afgøre, hvilken kirurgisk teknik, der giver bedst resultat ved ankyloglossi (18). I denne artikel demonstreres en frenulektomiteknik til patienter med mere omfattende og fibrøse tungebånd. Uanset metode skal man være meget opmærksom på mundbundens lokalanatomi, og udførselsgangen for glandula submandibularis bør identificeres.

Frenulotomi Anvend et kompres til at holde og stabilisere tungen under indgrebet. Frilæggelse af frenulum sker ved at overskære båndet med en lige saks eller skalpel. Læg incisionen i den øverste frie del af frenulum og fortsæt posteriort på tungens underside, til ønsket mobilitet er opnået (Fig. 8) (19). Hold en arteriepincet rundt om tungebåndet parallelt med tungen for at sikre jævn snitføring og hæmostase under proceduren.

Frenulektomi En frenulektomi kan udføres ved at friskære frenulum fra fæstet ved alveolarkammen og derefter foretage parallelle incisioner langs tungebåndet (Fig. 9). Efter ekscision af tungebåndet lægges aflastningssnit på tværs af sårretningen for at lette lukningen. Disse snit gør, at defekten danner et «V» med spidsen mod tungespidsen. Efter underminering af sårrandene lukkes såret som et «Y» med suturer (21). tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Blødtvævskirurgi | vIdensKab & KlInIK

Frenulektomi - tunge

a

B

C

D

e

F

F

g

Fig. 9. a) Fikser tungen. Hold den med kompres eller læg en sutur gennem tungespidsen. b) læg parallelle bilaterale incisioner langs tungebåndet til tilhæftningen i mundbunden. C) Fridisseker og fjern fibrene. d) læg horisontale snit fra sårfladerne og ud mod hver side. Placer snittene cirka ved midten af såret, som det fremstår efter fjernelsen af tungebåndet. e) de to horisontale snit forlænger sårrandene og dermed tungens underside. F) Suturer med enkeltsuturer. g) ændring i mobiliteten kan som regel observeres umiddelbart efter indgrebet.

Fig. 9. A) Fixate the tongue. Hold it with a compress or make a suture through the tip of the tongue. B) Make parallel bilateral incisions along the frenum for attachment at the floor of the mouth. C) Dissect off and remove the fibres. D) Make horisontal incisions from the edges of the wound and out towards each side. Make the incisions approximately at the middle of the wound as it is after removal of the frenum. E) The two horisontal incisions extend the wound edges and thus the underside of the tongue. F) Suture with individual sutures.

G) Change in mobility can usually be observed immediately after the procedure.

Frenulum labii superioris Det labiale frenulum består af residualvæv fra embryonale strukturer. Det udspringer i læben og hæfter ved den fastbundne gingiva i overkæbens midtlinje. Der sker sædvanligvis en apikal vandring under normal vækst, men i afvigende tilfælde kan opstå et frenulum, som er særlig bredt og/eller hæfter særlig højt på gingiva. Hvis der er gennemgående fibre til papilla incisiva, kan man ved strækning af overlæben observere iskæmi af interdentalt væv og papilla incisiva (22).

Indikationer for behandling Der har været foreslået flere indikationer for ændring eller fjernelse af læbebåndet. Fx ved nedsat bevægelighed af læben eller hos protesebærere samt i forbindelse med lukning af et midtlinjediastema hvor frenulum går markant ind mellem tænderne.

Det har også været foreslået at manipulere et frenulum med høj tilhæftning, hvis dette vanskeliggør mundhygiejnen og dermed kan bidrage til parodontal sygdom (23). Sidstnævnte er dog noget omdiskuteret.

Et midtlinjediastema i maksillen er ofte associeret med et unormalt frenulum, men der er ingen undersøgelser, som etablerer et kausalt forhold. Det er vigtigt at huske, at et sådant diastema er en del af det normale billede i blandingstandsættet, og at et diastema mindre end 2 mm sandsynligvis vil forsvinde tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

ved eruption af permanente laterale incisiver og hjørnetænder.

Mange andre faktorer kan også bidrage til eller forårsage et midtlinjediastema, og disse faktorer må udelukkes før et eventuelt indgreb. Sådanne faktorer kan fx være inkomplet fusion af præmaksillen, små tænder (spacing), agenesi af laterale incisiver, genetiske forhold og overtallige tænder. I de tilfælde hvor læbebåndet bidrager til et diastema, vil fibrene hæfte dybt, fx i periost eller bindevæv ved den intermaksillære sutur (24).

Tidspunkt for behandling Hvis indikationen for fjernelse er midtlinjediastema, er der flere muligheder for, hvornår dette kan ske. Ofte vil man først gennemføre en ortodontisk lukning af diastemaet og derpå korrigere frenulum samt iværksætte retentionsmetoder for at bevare behandlingsresultatet. Hvis frenulum kan spærre for en ortodontisk lukning, kan man vælge at fjerne det før den ortodontiske lukning er fuldført. I begge tilfælde vil man sædvanligvis vente til efter eruptionen af de permanente hjørnetænder (24). I visse tilfælde kan en tidlig fjernelse af frenulum (før eruption af hjørnetænderne) føre til spontan lukning af diastemaet. Dette vil kunne forebygge et senere ortodontisk behandlingsbehov og således være mindre tidskrævende, billigere og kræve mindre patientkomplians (25). Indgrebet gennemføres kort før hjørnetændernes eruption for at udnytte disses eruptionskraft. |

283 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærpublikation

Frenulektomi – overlæbe

a

B

C

D

e

F

D

Fig. 10. a) læg analgesi som bukkal og palatinal infiltration rundt om læbebåndet. b) læg et horisontalt snit ned til periost ved overgangen mellem papilla incisiva og læbebåndet. C) læg to parallelle snit som går approksimalt over mod facialsiden, bilateralt langs læbebåndet indtil tilhæftningen i læben. Undgå knoglekontakt under fastbundet slimhinde. d) Fridisseker og fjern læbebåndet. e) Palper såret for rester af fibroelastisk materiale. F) luk såret med enkeltsuturer over den muko-gingivale grænse, resten heler sekundært.

Fig. 10. A) Place analgesic as buccal and palatine infiltration around the frenum of the lip. B) Make a horisontal incision down to the periosteal at the transition between papilla incisiva and the frenum of the lip. C) Make two parallel incisions approximal towards the facial side, bilaterally along the frenum of the lip until the attachment in the lip. Avoid bone contact under fastened mucous membrane. D) Dissect and remove the frenum of the lip. E) Palpate the wound for remains of fibroelastic material. F) Close the wound with individual sutures over the mucogingival junction; the rest will heal afterwards.

Biopsier • F orandringer som ikke er mindsket eller forsvundet 7-14 dage efter fjernelse af en sandsynlig årsag.

• Sår som ikke heler i løbet af 7-14 dage.

• Vedvarande hævelse, synlig eller palperbar under normal slimhinde.

• Mulige præmaligne læsioner (erythematøs lichen planus, leukoplakier, erytroplakiar).

• Vævsudvækster som forstyrrer normal oral funktion.

• Forandringer med typiske maligne karakteristika.

Tabel 5. Indikationer for orale blødtvævsbiopsier (5,27).

Table 5. Indications for oral soft tissue biopsies (5,27).

Frenulektomi En frenulektomi er en komplet ekscision af frenulum, og her vises en klassisk frenulektomiteknik (Fig. 10).

Frenulektomien udføres ved at lægge en incision over tilhæftningen på gingiva ned til periost og derefter fortsætte incisionen langs begge sider af frenulum til udspringet i labiale mukosa. Efter incisionen kan det fibrøse bånd frilægges og derefter fjernes fuldstændigt med saks, skalpel eller ekskavator. Alt fibrøst væv helt ned til underliggende periost bør fjernes (21). |

284 |

Orale blødtvævsbiopsier* Biopsi er udtagning af vævsprøver til mikroskopisk undersøgelse og diagnostik. Det kan være et vigtigt supplement i valget af terapi ved slimhindelidelser og for at opnå en tidlig diagnose af cancer og systemiske sygdomme.

Indikationer for biopsi Generelt er biopsi indiceret ved alle patologiske tilstande, som ikke med sikkerhed kan identificeres ud fra det kliniske billede, eller hvis man ønsker at bekræfte eller afkræfte en klinisk diagnose (26). Enkelte specifikke indikationer nævnes i Tabel 5.

Retningslinjerne for screening for orale pladeepitelkarcinomer anbefaler, at forandringerne observeres i 7-14 dage efter behandling eller elimination af sandsynlige årsager (27). Behandlingen kan være slibning af skarpe fyldningskanter eller tilpasning af proteser. Desuden kan medikamentel behandling mod infektion med bakterier eller svampe være aktuel. Hvis forandringerne ikke responderer, bør man tage biopsi eller henvise patienten.

Blålige (eller ulcererede) hævelser i ganen, hæmangiomer og multiple fibromatøse forandringer bør henvises til specialtandlæge (28). Ydermere vil en eventuel total ekscision af en malign tumor kunne vanskeliggøre efterfølgende vurderinger, hvis det viser sig, at ekscisionen var ufuldstændig (26), og man tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Blødtvævskirurgi | vIdensKab & KlInIK

Incisionsbiopsi

a

C

e

bør undgå ekscision af væv, som ikke har et overbevisende benignt udseende. Vi tilråder omgående henvisning uden biopsi, hvis det kliniske billede giver mistanke om cancer.

B

D

Kontraindikationer Man bør undgå at tage biopsi af normalanatomiske varianter som fx tori og eksostoser, fysiologiske pigmenteringer, ektopisk lymfevæv og talgkirtler. Det samme gælder for tilstande som linea alba og lingua geographica (28). Hvis patienten har nekrotiske sår, og anamnesen tyder på ændret almentilstand, bør blodbilledet undersøges før en eventuel biopsi (26).

F

Incision eller ekscision?

Orale biopsier i blødtvæv kan inddeles i ekscisions- og incisionsbiopsier. Incisionsbiopsi udføres ved forandringer større end 1 cm i diameter, eller hvor fuldstændig ekscision er vanskelig på grund af dårlige adgangsforhold. Ekscisionsbiopsi udføres ved forandringer mindre end 1 cm i diameter (5).

Fig. 11. a) analgesi: Oftest tilstrækkeligt med infiltration.

Injektionen bør ikke lægges for nær ved det væv, som skal undersøges, men ved siden af eller under vævet. b) lav et kileformet udsnit, hvis længde er tre gange større end bredden. Snitføringen skal så vidt muligt ske parallelt med den formodede retning på nerver og større blodkar. C) Materialet løsnes ved skarp eller stump dissektion. Hvis der anvendes skarp dissektion, må præparatet inspiceres nøje under dissektionen for at hindre gennemskæring at prøvematerialet. Stump dissektion er at foretrække. d) Hold i vævet med en kirurgisk pincet og løsn forsigtigt biopsien fra underlaget. Sørg for at undgå ødelæggelse af diagnostisk vigtigt væv. e) Underminer sårrandene for at lette tilpasningen. F) luk såret med enkeltsuturer. Ved træk i sårrandene bør enkeltsuturerne suppleres med madrassuturer.

Fig. 11. A) Analgesia: Often sufficient with infiltration. The injection should not be made too close to the tissue to be examined but next to or below the tissue. B) Make a wedge-shaped incision with a length three times the width.

As far as possible, the incision must be made parallel with the assumed direction of nerves and major blood vessels. C) The material is loosened by sharp or blunt dissection. If sharp dissection is used, the preparation must be thoroughly inspected under dissection to prevent discission of the test material. Blunt dissection is preferable. D) Hold the tissue with surgical tweezers, and gently loosen the biopsy from the underlying tissue. Make sure to avoid destruction of diagnostically important tissue. E) Undermine the wound edges to ease adaptation. F) Close the wound with individual sutures. When pulling of the wound edges, the individual sutures should be supplemented with mattress sutures.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Incisionsbiopsier Ved incisionsbiopsier fjernes et repræsentativt udsnit af en større slimhindeforandring. Udførelsen er vist i Fig. 11. Fokus ved prøvetagningen er at samle nok af det abnormale væv til, at det kan give grundlag for en diagnose. Hvis forandringerne er store, eller der er stor grad af variation inden for læsionen, bør man udvælge flere prøvetagningssteder. Prøven skal være repræsentativ for den del af læsionen, hvor sygdomsprocessen er mest udtalt, samtidig med at en del af den normale mukosa er inddraget. Palper en dybtgående læsion på forhånd og medtag tilstrækkeligt i dybden. Ved de fleste slimhindelæsioner er det tilstrækkeligt at inddrage nogle mm af lamina propria (29).

En stansebiopsi (Fig. 12) er et alternativ til at bruge skalpellen ved udtagning af incisionsbiopsi. Stansen har et cirkelformet skæreblad, som kan fås i forskellige diametre. Skærebladet laver et omrids af prøvevævet, så basis af prøven let kan friklippes med en buet saks eller løftes og afskæres med en skalpel.

Dette er en enkel metode til undersøgelse af overfladiske forandringer, men man bør udvise forsigtighed i nærheden af højt vaskulariserede eller innerverede områder (28).

Ekscisionsbiopsi Ved ekscisionsbiopsier fjernes hele forandringen for undersøgelse og diagnostik. Udførelsen er vist i Fig. 13. Dette er et indgreb, som giver både diagnose og behandling i samme seance. På forhånd bør læsionen palperes og dybden bedømmes.

Generelt skal der være en sikkerhedsmargin på mindst 2-3 mm mellem prøvevævet og incisionen. Denne kan øges til det dobbelte ved vaskulære læsioner og forandringer med mere diffus afgrænsning (5).

Prøvematerialet Før biopsisåret lukkes, skal vævsprøven fikseres. Prøverør og –kuverter kan rekvireres hos det patologiske laboratorium og |

285 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærpublikation

bør være til rådighed på klinikken, så prøver straks kan tages, når behov opstår. Ved udtagning af flere prøver, skal disse placeres i hver sit prøverør (26).

Placer vævsprøven i et prøverør med 10 % formalinopløsning (4 % neutralt bufret formaldehyd). Sørg for, at vævet kommer godt ned i væsken og ikke bliver liggende på kanten, forhol-

stansebiopsi

a

B

C

D

e

Fig. 12. A) Analgesia: Often adequate with infiltration. The injection should not be made to close to the tissue to be examined but rather next to or below the tissue. B) Select an area representative of the lesion, and place the punch perpendicular to the area. Here, a 4 mm (diameter) punch has been used. C) Press the punch gently inwards with rotating movements to the desired depth. D) The punch is then carefully removed, and the desired piece of tissue is usually left behind. E) Hold the tissue sample gently with tweezers and dissect it in depth with scissors or a scalpel. Place the sample in a test tube. F) Compress for haemostasis. Suturing is not necessary; the wound will heal afterwards.

286 |

ekscisionsbiopsi

a

B

C

D

F

Fig. 12. a) analgesi: Oftest tilstrækkeligt med infiltration. Injektionen bør ikke lægges for nær ved det væv, som skal undersøges, men ved siden af eller under vævet. b) Udvælg et område som er repræsentativt for læsionen og anbring stansen vinkelret på området. Her er anvendt 4 mm (diameter) ”punch”. C) Tryk forsigtigt stansen indad med roterende bevægelser så dybt som ønskeligt. d) Stansen fjernes igen forsigtigt, og det ønskede vævsstykke sidder som regel tilbage. e) Hold vævsstykket forsigtigt med en pincet og skær den fri i dybden med saks eller skalpel. anbring prøven i prøverør. F) Komprimer til hæmostase. Suturering er ikke nødvendig, såret heler sekundært.

|

det mellem væskens og præparatets volumen skal være 10-20:1.

Luk beholderen og mærk den med navn og personnummer og udfyld skemaet fra laboratoriet. God information giver et bedre prøvesvar (26).

Det kan være klogt at kontakte laboratoriet og meddele, at en pakke er på vej. Ved hastesager bør pakken mærkes CITO og man bør sikre sig, at laboratoriet er klar til at modtage prøven.

Send pakken med posten eller bring den ud personligt.

Når prøvesvaret foreligger, bør tandlægen forvisse sig om, at dette korresponderer med den tentative kliniske diagnose. Ved stor afvigelse kan det være nødvendigt at kontakte patologen og eventuelt tage en ny biopsi. Tandlægen er ansvarlig for tolkningen af svaret og for, at nødvendige tiltag, fx henvisning, bliver sat i værk.

Fig. 13. a) læg lokalanalgesi, infiltration er tilstrækkelig. Injektionen bør ikke lægges for nær ved det væv, som skal undersøges, men ved siden af eller under vævet. b) Fikser vævet. lav et kileformet udsnit. Her holdes vævet med en kirurgisk pincet under snitføringen. biopsien løsnes forsigtigt fra underlaget, undgå ødelæggelse af diagnostisk vigtigt væv. C) Komprimer vævet for at få oversigt over arbejdsfeltet. d) Hæmostase opnås ved suturering. På tungen er det særlig vigtigt med tæt placering af suturerne pga. stor aktivitet og friktion.

Fig. 13. A) Use local analgesia; infiltration is adequate. The injection should not be made too close to the tissue to be examined but rather next to or under the tissue. B) Fixate the tissue. Make a wedge-shaped incision. Here, the tissue is held by surgical tweezers during the incision. The biopsy is gently loosened from the underlying tissue; avoid destruction of diagnostically important tissue. C) Compress the tissue to be able to get an overview of the work area. D) Haemostasis is achieved by suturing. On the tongue, because there is much activity and friction, it is especially important to place sutures close together.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Blødtvævskirurgi | videnskab & klinik

Ufikseret vævsprøve Ved diagnosticering af visse slimhindelidelser kan immunhistokemisk analyse være indiceret. Som eksempel på tilstande, hvor en ufikseret vævsprøve er ønskelig, kan nævnes lupus erythematosus, pemphigus vulgaris og slimhindepemphigoid (28).

Udredning af sådanne lidelser vil ofte være en opgave for specialtandlæger i samarbejde med andre speciallæger. Da disse tilstande er sjældne og kræver høj diagnostisk kompetence, er det tilrådeligt, at aktuelle patienter henvises for udredning.

Tak Tak til Hans Thomas Brox, specialist i oral kirurgi og oral medicin, TkNN, Endre Romstad, tandlæge, Den offentlege tannhelsetenesta i Nord-Trøndelag, Paula Frid, specialist i oral kirurgi og oral medicin, TkNN, Eva Edblad, specialist i pædodonti, TkNN, Kirsti

Årøen Lein, tandlæge, Tandlægerne Levanger Sør og Lado Lako Loro, specialist i oral kirurgi og oral medicin, Ålesund sjukehus.

Tak til Endre og Hans Thomas for initiativ til arbejdet. Tak til alle for tilladelse til fotografering og observation ved procedurerne. *Afsnittet vedrørende “Orale blødtvævsbiopsier” refererer til norske forhold. Ved mistanke om maglinitet henvises i Danmark til en kæbekirurgisk afdeling eller speciallæge i øre, næse, halssygdomme, og patienten skal udredes inden for 48 timer, hvorefter en diagnose kan stilles. Med hensyn til dem praktiske håndtering af biopsimateriale anbefales i Danmark, at prøven monteres på papir/pap for at undgå at prøven roteres. Der er ikke tilskud fra sygesikringen til biopsitagning. Dette udføres dog gratis på kæbekirurgiske afdelinger og hos speciallæger i øre, næse og halssygdomme.

Abstract (English) Oral soft tissue surgery for the general dental practitioner In this article we describe certain minor oral soft tissue surgical procedures performed by the general dental practitioner. These

include, for example, closure of oroantral communications, minor salivary gland surgery, frenulectomies, and biopsies.

Litteratur 1. Shetty V, Schwartz HC. Wound healing and perioperative care.

Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2006;18:107–13.

2. Retningslinjer for antibiotikaprofylakse mot endokarditt, utarbeidet av Norsk cardiologisk selskap. Nor Tannlegeforen Tid 2008;118:313.

3. Richardson R, Ketovainio E, Järvinen A. Prophylactic use of antibiotics in dentistry. Nor Tannlegeforen Tid 2012;122:10–3.

4. Leknes KN. Suturmateriale ved oralkirurgiske inngrep. Nor Tannlegeforen Tid 2005;115:828–33.

5. Ellis E. Principles of differential diagnosis and biopsy. In: Peterson LJ, Ellis E, Hupp JR et al, eds. Contemporary oral and maxillofacial surgery. 4th ed. St.louis: Mosby, 2003; 458–78.

6. Camacho-Alonso F, Lopez-Jornet P. Study of pain and swelling after oral mucosal biopsy. Br J Oral Maxillofac Surg 2008;46:301–3.

7. Ong CK, Seymour RA, Lirk P et al.

Combining paracetamol (acetaminophen) with nonsteroidal antiinflammatory drugs: a qualitative systematic review of analgesic efficacy for acute postoperative pain.

Anesth Analg 2010;110:1170–9.

8. Del Rey-Santamaría M, ValmasedaCastellón E, Berini Aytés L et al. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Incidence of oral sinus communications in 389 upper thirmolar extraction. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2006;11:E334–8.

9. Visscher SH, van Minnen B, Bos RR. Feasibility of conical biodegradable polyurethane foam for closure of oroantral communications. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:390–5.

10. Hupp JR. Prevention and management of surgical complications. In: Ellis E, Hupp JR, Tucker MR, eds.

Contemporary oral and maxillofacial surgery. 5th ed. St.Louis: Mosby, 2008;185–99.

11. Visscher SH, van Minnen B, Bos RR. Closure of oroantral communications: a review of the literature. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:1384–91.

12. Schow SR, Tucker MR. Odontogenic diseases of the maxillary sinus. In: Ellis E, Hupp JR, Tucker MR, eds. Contemporary oral and maxillofacial surgery. 5th ed.

St.Louis: Mosby,; 2008;383–95.

13. Awang MN. Closure of oroantral fistula. Int J Oral Maxillofac Surg 1988;17:110–5.

14. Baurmash HD. Mucoceles and ranulas. J Oral Maxillofac Surg 2003;61:369–78.

15. Chi AC, Lambert PR 3rd, Richardson MS et al. Oral mucoceles:

a clinicopathologic review of 1,824 cases, including unusual variants. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:1086–93.

16. Mustapha IZ, Boucree SA Jr. Mucocele of the upper lip: case report of an uncommon presentation and its differential diagnosis. J Can Dent Assoc 2004;70:318–21.

17. McGurk M. Management of the ranula. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:115–6.

18. Suter VG, Bornstein MM. Ankyloglossia: facts and myths in diagnosis and treatment. J Periodontol 2009;80:1204–19.

19. Oredsson J, Törngren A. [Frenotomy in children with ankyloglossia and breast-feeding problems. A simple method seems to render good results]. Lakartidningen.

2010;107:676–8.

20. Segal LM, Stephenson R, Dawes M et al. Prevalence, diagnosis, and treatment of ankyloglossia: methodologic review. Can Fam Physician 2007;53:1027–33.

21. Kaban L, Troulis M. Pediatric Oral and Maxillofacial Surgery. Saunders; 2004.

22. Edwards JG. The diastema, the frenum, the frenectomy: a clinical study. Am J Orthod 1977;71:489– 508.

23. Wennström JL. Mucogingival therapy. Ann Periodontol 1996;1:671– 701.

24. Gkantidis N, Kolokitha OE, Topouzelis N. Management of maxillary midline diastema with emphasis on etiology. J Clin Pediatr Dent 2008;32:265–72.

25. Koora K, Muthu MS, Rathna PV. Spontaneous closure of midline diastema following frenectomy.

J Indian Soc Pedod Prev Dent 2007;25:23–6.

26. Koppang HS, Barkvoll P. Biopsi i odontologisk praksis. In: Holmstrup P, red. Nordisk Odontologisk Årbog. København: Munksgaard; 2005. s. 109–20.

27. Rethman MP, Carpenter W, Cohen EEet al. Evidence-based clinical recommendations regarding screening for oral squamous cell carcinomas. J Am Dent Assoc 2010;141:509–20.

28. Mota-Ramírez A, Silvestre FJ, Simó JM. Oral biopsy in dental practice.

Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2007;12:E504–10.

29. Oliver RJ, Sloan P, Pemberton MN. Oral biopsies: methods and applications. Br Dent J 2004;196:329– 33.

|

287 |

videnskab & klinik | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Tandlægens erfaring skal fælde dommen Der er ikke fundet evidens for, hvornår en fyldning skal skiftes, og hvornår man kan nøjes med at reparere den.

Winnie Brodam

M

indre smerte og ubehag, mindre tidsforbrug og færre omkostninger er alt sammen faktorer, der taler for at overveje reparation frem for udskiftning af mangelfulde kompositfyldninger. Men egentlige guidelines for, hvornår man bør vælge det ene eller det andet, kan Cochranes forfattere ikke komme med.

I stedet må de nøjes med at råde tandlægerne til at bruge deres kliniske erfaring og til at lytte til patienternes ønsker og tage individuelle beslutninger.

Kommentar af lektor, dr.odont. Vibeke Qvist, Tandlægeskolen i København: – I Danmark har vi gennem en lang årrække systematisk registreret tandstatus på børn og unge, samt hvor mange og hvilke behandlinger der udføres i privat praksis. Sammenlignet med stort set alle andre lande har vi en enestående viden om de aktuelle behandlingsmønstre og udviklingen af disse. Vi ved således, at der alene i voksentandplejen hvert år udføres knap tre millioner fyldninger, og at 95 % af dem er plastfyldninger. Fra forskellige danske undersøgelser ved vi også, at omkring 75 %

|

288 |

af alle fyldninger, der udføres i voksentandplejen, er reparationer eller omlavninger af defekte fyldninger. Hvor stor den relative andel af reparationer er, har vi derimod ingen indikation af, og vi ved heller ikke noget om prognosen for reparation versus omlavning af plastfyldninger. Sidstnævnte væsentlige spørgsmål er emnet for det netop offentliggjorte Cochrane-review.

Forfatterne har systematisk eftersøgt randomiserede undersøgelser af reparation versus omlavning af posteriore plastfyldninger på voksne. I betragtning af, at det – alene i Danmark – drejer sig om flere millioner behandlinger hvert eneste år, er det nedslående, at det ikke var muligt at finde blot en enkelt undersøgelse, der opfyldte inklusionskriterierne. Trods den manglende evidens har vi på tandlægeskolerne i en årrække advokeret for reparation fremfor omlavning af defekte fyldninger.

Foruden de ovenfor nævnte fordele ved et konservativt behandlingsvalg er der nemlig god grund til at antage, at reparationer fremfor udskiftninger medfører mindre svækkelse af tanden og mindre belastning af pulpa og dermed fremmer tandens og tandsættets prognose.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

Abstract Background Composite filling materials have been increasingly used for the restoration of posterior teeth in recent years as a tooth-coloured alternative to amalgam. As with any filling material composites have a finite life-span. Traditionally, replacement was the ideal approach to treat defective composite restorations, however, repairing composites offers an alternative more conservative approach to the tooth structure where restorations are partly still serviceable. Repairing the restoration has the potential of taking less time and may sometimes be performed without the use of local anaesthesia hence it may be less distressing for a patient when compared with replacement.

Objectives To evaluate the effects of replacing (with resin composite) versus repair (with resin composite) in the management of defective resin composite dental restorations in permanent molar and premolar teeth.

Search methods For the identification of studies relevant to this review we searched the Cochrane Oral Health Group's Trials Register (to 24 July 2013); the Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL) (The Cochrane Library 2013, Issue 6); MEDLINE via OVID (1946 to 24 July 2013); EMBASE via OVID (1980 to 24 July 2013); BIOSIS via Web of Knowledge (1969 to 24 July 2013); Web of Science (1945 to 24 July 2013); and OpenGrey (to 24 July 2013). Researchers, experts and organisations known to be involved in this field were contacted in order to trace unpublished or ongoing studies. No restrictions were placed on the language or date of publication when searching the electronic databases.

Selection criteria Trials were selected if they met the following criteria: randomised controlled trial (including split-mouth studies), involving replacement and repair of resin composite restorations in adults with a defective molar restoration in a permanent molar or premolar teeth.

Data collection and analysis Two review authors independently assessed titles and abstracts for each article identified by the searches in order to decide whether the article was likely to be relevant. Full papers were obtained for relevant articles and both review authors studied these. The Cochrane Collaboration statistical guidelines were to be followed for data synthesis.

Main results The search strategy retrieved 298 potentially eligible studies, after de-duplication. After examination of the titles and abstracts, full texts of potentially relevant studies were retrieved but none of the retrieved studies met the inclusion criteria of the review.

Authors' conclusions There are no published randomised controlled trials relevant to this review question. There is therefore a need for methodologically sound randomised controlled trials that are reported according to the Consolidated Standards of Reporting Trials (CONSORT) statement (www.consort-statement.org/). Further research also needs to explore qualitatively the views of patients on repairing versus replacement and investigate themes around pain, anxiety and distress, time and costs.

Sharif MO, Catleugh M, Merry A, Tickle M, Dunne SM, Brunton P, Aggarwal VR, Chong LY. Replacement versus repair of defective restorations in adults: resin composite. Cochrane Database of Systematic Reviews 2014, Issue 2. Art. No.: CD005971. DOI: 10.1002/14651858.CD005971.pub3

tandlĂŚgebladet 2014 | 118 | nr. 4

|

289 |

videnskab & klinik | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Fluor til ortodontipatienter Hyppig fluorlakering kan måske hæmme cariesudvikling omkring fast apparatur.

Winnie Brodam

D

emineraliserede “white lesions” kan opstå i forbindelse med behandling med fast apparatur, og man har forsøgt at forebygge den tidlige cariesudvikling med forskellige fluorbehandlinger. Dette opdaterede review har undersøgt affekten af forskellige regimer.

Tre studier med næsten 500 patienter med fast apparatur indgår i reviewet. Patienterne blev under ortodontibehandlingen inddelt i følgende grupper: • lokal fluorbehandling • fluorafgivende dele monteret på apparaturet, • placebo Et af studierne viste, at lokal behandling med fluorlak i forbindelse med hvert besøg hos specialtandlæge reducerede risikoen for ”white lesions” med næsten 70 %, men evidensen er ikke stærk. Dertil er undersøgelsesmaterialet for begrænset.

Kommentar af professor, odont.dr. Svante Twetman, Tandlægeskolen i København: – Det er udmærket, og vigtigt, at The Cochrane Collaboration regelmæssigt aktualiserer sine rapporter og systematiske litteraturoversigter. I dette tilfælde er det bemærkelsesværdigt, at kun tre nye studier kunne inkluderes trods det, at der er gået 10 år siden den første rapport, hvor man konstaterede en mangel

|

290 |

på viden. Yderligere tre studier kunne identificeres som igangværende, men endnu ikke afsluttede.

Det er også interessant at konstatere, at 14 studier, som blev inkluderet i 2004, er blevet ekskluderet i det nye review. Det understreger, at kravene til sådan forskning stadig øges. Artiklerne blev først og fremmest udelukket pga. split-mouth-teknik og quasi-randomisering, hvilket er faktorer, som i betydelig grad kan påvirke og skævvride resultaterne.

Kun et af de ”nye” studier bedømmes som værende af høj kvalitet, dvs. med lav risiko for bias. Studiet viste, at professionel applikation af fluorlak omkring apparaturet i forbindelse med hvert besøg tydeligt reducerede incidensen af ”white lesions”, men resultaterne skal verificeres i flere studier, før man kan tale om stærk evidens.

Forfatterne konkluderer endvidere, at professionel applicering af fluor har den fordel, at man ikke behøver at være afhængig af patientens medvirken; daglige fluorskylninger kan også have en cariesforebyggende effekt, men studier har vist, at den metode kun i ringe omfang følges af ortodontipatienterne.

Som sædvanlig efterlyser Cochranes forfattere mere forskning om cariesforebyggelse, langtidsopfølgninger og undersøgelser ud fra patienternes perspektiv. Man må håbe, at næste opdatering vil give klarere svar på dette.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

Abstract Background Demineralised white lesions (DWLs) can appear on teeth during fixed brace treatment because of early decay around the brackets that attach the braces to the teeth. Fluoride is effective in reducing decay in susceptible individuals in the general population. Individuals receiving orthodontic treatment may be prescribed various forms of fluoride treatment. This review compares the effects of various forms of fluoride used during orthodontic treatment on the development of DWLs. This is an update of a Cochrane review first published in 2004.

Objectives The primary objective of this review was to evaluate the effects of fluoride in reducing the incidence of DWLs on the teeth during orthodontic treatment.

The secondary objectives were to examine the effectiveness of different modes of fluoride delivery in reducing the incidence of DWLs, as well as the size of lesions. Participant-assessed outcomes, such as perception of DWLs, and oral health–related quality of life data were to be included, as would reports of adverse effects.

Search methods We searched the Cochrane Oral Health Group's Trials Register (to 31 January 2013); the Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL) (The Cochrane Library 2012, Issue 12); MEDLINE via OVID (1946 to 31 January 2013); and EMBASE via OVID (1980 to 31 January 2013).

Selection criteria We included trials if they met the following criteria: (1) parallel-group randomised clinical trials comparing the use of a fluoride-containing product versus placebo, no treatment or a different type of fluoride treatment, in which (2) the outcome of enamel demineralisation was assessed at the start and at the end of orthodontic treatment.

Data collection and analysis At least two review authors independently, in duplicate, conducted risk of bias assessments and extracted data. Authors of trials were contacted to obtain missing data or to ask for clarification of aspects of trial methodology. The Cochrane Collaboration's statistical guidelines were followed.

Main results For the 2013 update of this review, three changes were made to the protocol regarding inclusion criteria. Fourteen studies included in the previous version of the review were excluded from this update for the following reasons: five previously included studies were quasi-randomised, a further five were split-mouth studies, three measured outcomes on extracted teeth only and in one, the same fluoride intervention was used in each intervention group of the study.

Three studies and 458 participants were included in this updated review. One study was assessed at low risk of bias for all domains, in one study the risk of bias was unclear and in the remaining study, the risk of bias was high.

One placebo-controlled study of fluoride varnish applied every six weeks (253 participants, low risk of bias), provided moderate-quality evidence of an almost 70% reduction in DWLs (risk ratio (RR) 0.31, 95% confidence interval (CI) 0.21 to 0.44, P value < 0.001). This finding is considered to provide moderate-quality evidence for this intervention because it has not yet been replicated by further studies in orthodontic participants.

One study compared two different formulations of fluoride toothpaste and mouthrinse prescribed for participants undergoing orthodontic treatment (97 participants, unclear risk of bias) and found no difference between an amine fluoride and stannous fluoride toothpaste/mouthrinse combination and a sodium fluoride toothpaste/mouthrinse combination for the outcomes of white spot index, visible plaque index and gingival bleeding index.

One small study (37 participants) compared the use of an intraoral fluoride-releasing glass bead device attached to the brace versus a daily fluoride mouthrinse. The study was assessed at high risk of bias because a substantial number of participants were lost to follow-up, and compliance with use of the mouthrinse was not measured.

Neither secondary outcomes of this review nor adverse effects of interventions were reported in any of the included studies.

Authors' conclusions This review found some moderate evidence that fluoride varnish applied every six weeks at the time of orthodontic review during treatment is effective, but this finding is based on a single study. Further adequately powered, double-blind, randomised controlled trials are required to determine the best means of preventing DWLs in patients undergoing orthodontic treatment and the most accurate means of assessing compliance with treatment and possible adverse effects. Future studies should follow up participants beyond the end of orthodontic treatment to determine the effect of DWLs on participant satisfaction with treatment.

Benson PE, Parkin N, Dyer F, Millett DT, Furness S, Germain P. Fluorides for the prevention of early tooth decay (demineralised white lesions) during fixed brace treatment. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 12. Art. No.: CD003809. DOI: 10.1002/14651858.CD003809.pub3

tandlĂŚgebladet 2014 | 118 | nr. 4

|

291 |

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Effekt af bupivakain vs. lidokain og methylprednisolon vs. placebo på postoperativ smerte og hævelse efter fjernelse af en tredjemolar i underkæben: en randomiseret, dobbeltblind, crossover klinisk undersøgelse Jennifer Christensen, Louise Hauge Matzen, Michael Væth, Ann Wenzel og Søren Schou Sektion for Oral Radiologi samt Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi og Sektion for Biostatistik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

Formål At sammenligne det postoperative forløb (smerte, hævelse, gabeevne, sygedage, brug af analgetika) efter fjernelse af underkæbens tredjemolar hos patienter, som har fået følgende kombinationer af lokalbedøvelse og antiinflammatorisk behandling: 1) lidokain og methylprednisolon, 2) lidokain og placebo, 3) bupivakain og methylprednisolon og 4) bupivakain og placebo.

Metoder Undersøgelsen var en randomiseret, kontrolleret, dobbeltblindet klinisk undersøgelse med det formål at vurdere effekten af fire kombinationer af lokalbedøvelse og antiinflammatorisk behandling på postoperativ smerte og hævelse. I alt 126 raske patienter (57 kvinder, 69 mænd, gennemsnitsalder 25,0 år, variation 18,1-49,9 år), med to underkæbevisdomstænder med indikation for fjernelse, gennemførte undersøgelsen. Patienterne blev undersøgt klinisk og radiologisk inden inklusion. En anamnese blev optaget, og patienten blev undersøgt intra- og ekstraoralt.

Gabeevnen blev målt. Patienterne blev randomiseret og modtog forskellige behandlingskombinationer: • Lidokain og placebo ved første operation, bupivakain og methylprednisolon ved anden operation • Bupivakain og methylprednisolon ved første operation, lidokain og placebo ved anden operation • Lidokain og methylprednisolon ved første operation, bupivakain og placebo ved anden operation • Bupivakain og placebo ved første operation, lidokain og methylprednisolon ved anden operation Visdomstænderne blev fjernet ved to standardiserede indgreb med minimum fire uger imellem. Patienterne udfyldte et spørgeskema i løbet af den postoperative uge. Spørgeskemaet indeholdt VAS-registreringer for smerte og hævelse 2, 4, 6, 8 og 12 timer efter operationen samt dagligt den følgende uge. Herudover registrerede patienterne sygedage og forbrug af smertestillende medicin. Patienterne blev undersøgt to og syv dage efter opera-

|

292 |

tionen. Her blev gabeevnen målt og helingen kontrolleret. Efter syv dage blev suturerne fjernet.

Resultater Brugen af bupivakain resulterede i mindre postoperativ smerte de første 12 timer efter operationen i forhold til lidokain. Brugen af bupivakain resulterede dog også i mere hævelse de første 12 timer sammenlignet med lidokain. Brugen af methylprednisolon resulterede i mindre smerte på operationsdagen og den anden postoperative dag samt mindre hævelse de første tre postoperative dage sammenlignet med placebo. Der var ingen signifikante interaktioner mellem lokalbedøvelsen og den antiinflammatoriske behandling. Antallet af sygedage og forbrug af smertestillende medicin blev ikke påvirket af behandlingskombinationen.

Reduktion i gabeevne efter to dage var mindre, når methylprednisolon blev givet.

Konklusioner Postoperativ smerte på operationsdagen blev signifikant reduceret, når bupivakain blev givet, og på operationsdagen og den anden postoperative dag, når methylprednisolon blev givet. Postoperativ hævelse blev signifikant reduceret op til tre dage efter operationen, når methylprednisolon blev givet. Hævelsen var større på operationsdagen, når bupivakain blev givet. Reduktion i gabeevne efter to dage var mindre, når methylprednisolon blev givet. Brugen af bupivakain og methylprednisolon resulterede ikke i færre sygedage eller mindre forbrug af smertestillende medicin.

Christensen J, Matzen LH, Vaeth M et al. Efficiency of bupivacaine versus lidocaine and methylprednisolone versus placebo to reduce postoperative pain and swelling after surgical removal of mandibular third molars: a randomized, double-blinded, crossover clinical trial. Int J Oral Maxillofac Surg 2013;71:1490-9.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Overensstemmelse mellem film og digitaliserede røntgenbilleder til vurdering af det marginale knogleniveau Golnosh Bahrami, Flemming Isidor, Ann Wenzel og Michael Væth Sektion for Protetik og Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Sektion for Biostatistik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

Formål At sammenligne reproducerbarheden af det marginale knogleniveau målt på film og digitaliserede røntgenbilleder og desuden at vurdere, om der var forskel i reproducerbarheden af målinger fra en longitudinel epidemiologisk undersøgelse.

Materialer og metoder Tredobbelte målinger af det marginale knogleniveau og restknogle blev foretaget på film og digitaliserede røntgenbilleder med en intraoral fuldstatus optaget af 20 personer. Personerne var røntgenundersøgt tre gange med fem års mellemrum i forbindelse med en longitudinel epidemiologisk undersøgelse. Digitalisering af filmene blev udført ved scanning med en flatbed-scanner. Det marginale knogleniveau blev målt både på film (med skydelære og lyskasse) og de digitaliserede røntgenbilleder (med et specielt udviklet program og en computermus). Både knogleniveauet (fra emalje-cement-grænsen til knoglekant) og restknogle (fra knoglekant til apex) blev målt. Standarddeviationen af de tredobbelte målinger blev brugt som udtryk for reproducerbarhed. Det tidsforbrug, der medgik til måling af det marginale knogleniveau med hver metode, blev registreret.

de to efterfølgende undersøgelser på både film og digitaliserede røntgenbilleder (P < 0,05). Forskellen i marginalt knogleniveau målt på film og digitaliserede røntgenbilleder var i gennemsnit 0,16 mm (SD = 0,45 mm). Tilsvarende forskel på målene af restknogle var 0,12 mm (SD = 0,61 mm). Måling af en digitaliseret fuldstatusoptagelse varede gennemsnitligt 5 minutter (SD = 1,5 minutter), mens den tilsvarende måling på film varede gennemsnitligt 14 minutter (SD = 1 minut).

Konklusioner Digitalisering af intraorale film er en acceptabel metode med henblik på at vurdere det marginale knogleniveau og vil være tidsbesparende i longitudinelle epidemiologiske studier.

Bahrami G, Isidor F, Wenzel A et al. Correspondence between conventional and digitised radiographs for assessment of marginal bone. Oral Health Prev Dent 2013;11:203-9.

Resultater Der var statistisk signifikante forskelle i reproducerbarheden af målene af det marginale knogleniveau ved første undersøgelse og

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

|

293 |

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Infiltration og forsegling versus fluorlakering af okklusale carieslæsioner i primære molarer. 2-3 års resultater Azam Bakhshandeh1,2 og Kim Ekstrand1 1 Fagområde for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, 2Fagområde for Radiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Baggrund Der findes et begrænset antal studier om effektiviteten af forsegling af okklusale carieslæsioner i det primære tandsæt, men der findes ingen studier, som undersøger effektiviteten af infiltration af okklusale carieslæsioner i de primære molarer.

Formål At evaluere effektiviteten af infiltration, forsegling versus fluorlak af okklusalflader med initiale carieslæsioner i primære molarer.

Materialer og metoder Undersøgelsen var designet som split-mouth og udført af samme behandler i klinikkerne i Nuuk/Grønland. Studiet inkluderer 50 børn i alderen 5-8 år med hver tre okklusale carieslæsioner.

Læsionerne var radiologisk begrænset til den yderste tredjedel af dentinen. Efter randomisering blev én læsion behandlet med infiltration og fluorlak (I+F) med ICON, én læsion fik forsegling og fluorlak (S+F) med Delton, og én læsion fik kun fluorlak (F) med Duraphat.

Resultater Efter 2-3 år (gennemsnit = 22 mdr.) blev læsionernes radiologiske status vurderet på 47 børn (dropout = 6 %). Syv (15 %) læsioner i I+F-gruppen, 9 (19 %) læsioner i S+F-, og 17 (36 %) læsioner i F-gruppen viste progression på røntgenbillederne.

Der var signifikant forskel i cariesprogression mellem gruppen behandlet med I+F og F (P = 0,02).

|

294 |

Konklusioner Infiltration kombineret med fluorlak (I+F) er effektiv til at standse cariesprogression af initiale okklusale carieslæsioner i de primære molarer. Forsegling i kombination med fluorlak (S+F) er mindre effektiv til at standse cariesprogression i sammenligning med I+F, men mere effektiv end behandling med fluorlak alene. Infiltration og fluorlak kan med fordel anvendes til behandling af initiale carieslæsioner på børn med moderat til høj cariesrisiko.

Når en approksimalflade behandles med infiltration eller forsegling, kan samme materiale bruges til behandling af okklusalflader som primær eller sekundær forebyggende behandling.

Bakhshandeh A, Ekstrand K. Infiltration and sealing versus fluoride treatment of occlusal caries lesions in primary molar teeth. 2-3 years results.

Int J Paediatr Dent 2014 Jan 26. Doi: 10.1111/ipd. 12096 [Epub ahead of print].

Taksigelse Tak til DMG (Chemisch-Pharmazeutische Fabrik GmbH, Hamburg, Tyskland) for den finansielle støtte og sponsoreret materiale anvendt i undersøgelsen.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Spytkirtler: Struktur og funktion | videnskab & klinik

VIL DU GØRE EN FORSKEL? SÅ ER TANDRØDDERNE MÅSKE NOGET FOR DIG? Tandrødderne er en forening af frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der yder gratis tandbehandling af misbrugere og socialt udsatte i Ballerup og alle omegns kommunerne.

• Ny tandklinik i Ballerup

Har du lyst til at være med i dette arbejde, bestemmer du selv,

• Startede marts 2013

hvor meget du vil arbejde. Det kan f.eks. være 1 eller 2 gange om

• 2 behandlingsrum

måneden ca. 4 timer, eller hvad der passer dig. Vi holder åbent på

• Digital røntgen og panorama røntgen

alle hverdage og nogen gange også om lørdagen. Det er muligt at

• Digital journal - DentalSuite

arbejde enten om formiddagen eller sene eftermiddage.

• Stort behandlingsbehov

32 frivillige er tilknyttet og vi har brug for flere. Specielt mangler vi

• Rare og taknemmelige patienter

tandlæger – også meget gerne pensionister.

• Patienter fra Ballerup og omegnskommuner

Hvis du vil være med eller vil vide mere om projektet skriv eller ring.

• Frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Klinikkoordinator Gitte: Telefon: 41 75 10 15. Mail: klinik@tandrod.dk

• 1-2 dage (4 timer) månedligt

Se vores hjemmeside tandrod.dk eller facebook: Tandrødderne

Tandklinikken Tandrødderne - for misbrugere og socialt udsatte

TANDRØDDERNE – PARKVEJ 6, 1. SAL – 2750 BALLERUP

4 th Copenhagen trauma symposium september 19 th and 20 th 2014

The University Hospital in Copenhagen offers a 2 days course in:

RESTORATIVE TREATMENT AFTER SEVERE DENTAL TRAUMA AN EVIDENCE BASED APPROACH It is a fact that approximately half of all traumas affecting the permanent dentition requires a restorative treatment, including various crown restorations or tooth replacement procedures. It is also known that many of these treatments have a very doubtful long-term prognosis. During this symposium 6 different restorative treatments, such as composite restorations, porcelain laminates, crowns and conventional bridges, implants and autotransplanted premolars used in the treatment after tooth loss, will be critically analyzed and the most reliable treatments will be presented by 9 experts.

Registration fee: DKK 2850, (€ 380)

Program and registration: www.dentaltraumaguide.org/registration.aspx

JENS O. ANDREASEN

EVA LAURIDSEN

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

LEIF K. BAKLAND

LARS ANDERSSON

SIMON S. JENSEN

KLAUS GOTFREDSEN

THOMAS KOFOD

ULLA PALLESEN

OLLE MALMGREN

|

295 |

FRISKE NYHEDER TIL TØR MUND GODE SMAGE

D

ER!

E NYH

Nu findes der en ny serie af produkter, som hjælper, når du føler dig tør i munden – Xero-produkterne.

Appelsin Lakrids Jordbær/mint

Xero findes som sugetablet, mundskyl, gel og spray. Produkterne stimulerer spytproduktionen, fugter og giver en behagelig følelse i munden. Alle produkterne indeholder også fluor.

Uanset hvilket tidspunkt af dagen og hvor du er, findes der et Xero-produkt, som kan dække dit behov. Eksempelvis kan du benytte Xerodent i løbet af dagen og Xerogel om natten.

Xero-produkterne er udviklet i samarbejde med nordiske tandlæger. Xero-serien findes på apoteket. Anbefal gerne Xero næste gang til dine patienter.

Læs mere om Xero-serien på www.actavis.dk

ØGER SPYTPRODUKTIONEN BLØDGØR, FUGTER OG BEROLIGER GIVER STÆRKE TÆNDER

dry mouth relief by

Renaissance Health Service Corporation køber sig ind i Dansk Tandforsikring Med indgåelse af partnerskab med den amerikanske forsikringsgigant Renaissance Health Service Corporation, kan Dansk Tandforsikring professionalisere sit arbejde med at tilbyde enkle og effektive tandforsikringer til private og virksomheder.

Renaissance Health Service Corporation er en af de største udbydere af tandforsikringer i USA. Over 11,6 millioner amerikanere er dækket i selskabet, som årligt udbetaler mere end 16 milliarder kroner i erstatninger.

Renaissance Health Service Corporation har nu købt sig ind i Dansk Tandforsikring og indskyder et større tocifret millionbeløb i kapital til videreudviklingen af Dansk Tandforsikring.

Dansk Tandforsikring er de eneste i Danmark, der udbyder en tandforsikring, som dækker de reelle udgifter til tandbehandling. Det gælder både behandling af skader

www.dansktandforsikring.dk

som følge af ulykke såvel som skader opstået som følge af almindeligt slid og ælde. Målet er at sikre, at alle har råd til den optimale behandling på det rigtige tidspunkt.

Vil du høre mere om Dansk Tandforsikring og vores forsikringer, kan du kontakte: Jens Riis Ebbesen på 29 12 50 75.

Han kommer gerne forbi og orienterer dig og dine kollegaer. Du kan også kontakte ham på: jens@dansktandforsikring.dk

samfund & arbejdsliv

Kollegaer klar til at hjælpe I Nordjyske Tandlægers Kollegahjælp vikarierer medlemmerne for hinanden ved længere tids sygdom. Foreningen oplever lige nu stigende medlemstal.

Freelancejournalist: Susanne H. Knudsen Foto: Lars Horn

E

n dag er uheldet ude for tandlæge Marie Mikkelsen.

Hun holder stille i sin bil, da en anden bil ud af det blå banker op i hende. Resultatet er en sygemelding på to måneder pga. en hjernerystelse og kraftige nakkesmerter.

I begyndelsen spekulerer hun ikke over, hvad der skal ske med praksissen. Hun har jo sin sygedrifts­ tabsforsikring og er overbevist om, at den vil dække et tab, når karenstiden på fire uger er overstået. Men undersøgelser viser, at hun har en lidt skæv ryg.

– Det brugte forsikringsselskabet som forklaring på mine smerter, selvom jeg aldrig havde døjet med min ryg, og at det var tydeligt, at skaderne stammede fra ulykken. Men det betød altså, at forsikringen ikke dækkede, forklarer Marie Mikkelsen.

Medlemstallet vokser I stedet kommer hun i tanke om Nordjyske Tandlægers Kollegahjælp.

Da hun i 2008 købte en andel i en tandlægepraksis i udkanten af den nordjyske by Nibe, var det et krav, at hun blev frivillig i den private forening. Foreningen blev oprettet i 1968 af den nordjyske tandlæge Frederik Løbger, som havde et ønske om at støtte sygemeldte kollegaer. Hans idé var, at kollegaer kunne træde til og drive praksissen videre i op til fire uger, hvis en tandlæge blev sygemeldt i længere tid. Og det er tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Tovholder Marie Mikkelsen har støvet en forening af, der næsten var gået i stå. Medlemstallet er nu steget fra 10 til 35. stadig grundlaget for den private forening, der er den eneste af sin slags i Danmark. Marie Mikkelsen skænker dog i årenes løb ikke kollegahjælpen mange tanker, for hun bliver aldrig kaldt ud som vikar. Men pludselig er der altså et sted at hente hjælp.

– Mange unge tandlæger siger: ”Jeg behøver ikke være medlem af kollegahjælpen, når jeg er i klinikfællesskab.” Men selvom Søren, min kollega i praksissen, gerne ville hjælpe, kunne jeg ikke lade ham arbejde gratis for mig i hele den periode, jeg var sygemeldt.

Hun tager i stedet kontakt til den første tandlæge på kollegahjælpens liste, men til hendes overraskelse er modtagelsen i den anden ende af telefonen kølig. Initiativtager Frederik Løbger havde efterhånden passeret de 90 år og havde mere eller mindre slup-

pet tøjlerne i foreningen. Listen over aktive medlemmer blev derfor aldrig opdateret, og de samme få tandlæger blev kontaktet, hver gang en kollega var sygemeldt.

– De fordomme kæmper vi stadig mod, indrømmer Marie Mikkelsen.

Men det har ikke fået hende til at give op. I stedet har hun taget tovholderrollen på sig. Nye vedtægter er skrevet, listen opdateres løbende, og medlemstallet er nu vokset fra 10 til 35.

– Jeg er sikker på, at foreningen nok skal overleve, for det er virkelig et godt initiativ. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger, og jeg tror, at flere kommer med, når det går op for dem, at man ikke bliver kaldt ud hele tiden. Inden for de seneste to år har kollegahjælpen faktisk kun været i brug én gang. | 297 |

samfund & arbejdsliv

Hjælpen er nær. Flemming Bruun har vikarieret for Jens Sleiborg, da han var syg. Begge tandlæger er med i Nordjyske Tandlægers Kollegahjælp.

Kollegahjælp er en forsikring I de 18 år, Flemming Bruun har været selvstændig tandlæge i Aalborgbydelen Hasseris, har han været medlem af Nordjyske Tandlægers Kollegahjælp.

– Jeg ser kollegahjælpen som en forsikring. Her er forsikringspræmien bare, at du betaler med din egen omsætning. Men som det er tilfældet med al anden forsikring, så håber du aldrig, at du selv får brug for det.

Det har Flemming Bruun endnu ikke selv haft, men han har i fem tilfælde vikarieret for kollegaer, der har været sygemeldte med så forskellige sygdomme som en brækket hånd, alkoholisme og psykisk sygdom.

– Min drivkraft er, at jeg kan hjælpe kollegaer. Det er særlig relevant på de små klinikker, for forsikringen dækker ikke, at patienterne flytter.

Har man akut tandpine, kan man jo ikke vente 6-8 uger, fordi tandlægen har brækket armen. På denne måde kan vi hjælpe til at holde klinikkens drift i gang. Det gælder også ved | 298 |

dødsfald. Og er en klinik i drift, er den lettere for de efterladte at få solgt.

Prisen kan blive for høj Flemming Bruun er derfor også altid parat til at rykke ud, når han bliver kontaktet af en kollega. Som regel sker det med et varsel på 1-2 uger, så han har tid til at flytte sine egne patienter. Og på den nye klinik venter en hel arbejdsdag med akutbehandlinger og almindelige tandbehandlinger. Ifølge kollegahjælpens vedtægter må man nemlig som vikar kun udføre mindre behandlinger, mens kirurgiske indgreb og større behandlingsforløb må vente, til den faste tandlæge er tilbage i stolen.

– Jeg synes, at det er sjovt at komme ud og se, hvordan andre klinikker

fungerer. Der er helt nyt udstyr, nyt materiale og nye ansigter. Men det kræver, at klinikassistenterne er inde i tingene. Alle units er jo forskellige, og det dur ikke, at man sidder der og roder med en stol, siger Flemming Bruun og tilføjer: – Det betyder også, at man virkelig sætter pris på at komme tilbage til sin egen klinik, hvor man kender tingene og klinikassistenten.

Umiddelbart er der da også kun én ting, der kan få Flemming Bruun til at trække sig ud af Nordjyske Tandlægers Kollegahjælp.

– Lige nu bliver man højst kaldt ud én gang om året. Men hvis vi bliver så få i foreningen, at man skal ud flere gange om året, så stopper jeg. Det vil simpelthen blive for omkostningsfuldt. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

samfund & arbejdsliv

Nordjyske Tandlægers Kollegahjælp • En privat forening startet af tandlæge Frederik Løbger i 1968 • Kollegahjælpen har 35 medlemmer fra Sæby i nord til Hadsund i syd og fra Thisted i vest til Nørager i øst • Medlemmerne i foreningen vikarierer for hinanden ved længerevarende sygemeldinger • Efter et års medlemskab har man ret til hjælp i op til fire uger • Man får ikke løn for de timer, man vikarierer • Man bliver kun kaldt ud som vikar én dag i løbet af en kollegas sygdomsperiode

En barriere blev brudt Fire uger i ro. Sådan lød lægens dom, da Jens Sleiborg sidste forår fik konstateret betændelse i hoften. Men trods den alvorlige melding havde den 58-årige tandlæge ikke mod på at lukke sin praksis centralt i Aalborg.

– Jeg tænkte, at jeg nok skulle klare det selv. Jeg kunne samle alle aftaler på nogle enkelte dage og så holde fri resten af tiden, erindrer Jens Sleiborg i dag.

Men sådan kom det ikke til at gå.

Jens Sleiborg måtte snart indse, at han havde været for optimistisk. Enten måtte han lukke klinikken helt, indtil han var rask igen. Eller også måtte han overvinde sine betænkeligheder og få hjælp fra Nordjyske Tandlægers Kollegahjælp. Jens Sleiborg havde på dette tidspunkt været medlem af foreningen i mange år. Han havde sågar selv vikarieret for flere kollegaer. Samtidig var han en af de første til at støtte op om Marie Mikkelsens forsøg på at støve ordningen af, ligesom han aktivt havde medvirket til at skrive foreningens tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

vedtægter om. Alligevel havde han aldrig selv gjort brug af ordningen og fandt det svært at tage skridtet.

Til sidst tog han dog telefonen og arrangerede vikarhjælp for den næste måned.

Hurtigt tilbage – Resultatet blev faktisk, at jeg var tilbage på arbejde allerede efter 10 dage. Jeg tror, at det hjalp, at jeg var helt tryg ved at overlade mine patienter til mine velmenende og hjælpsomme kollegaer i kollegahjælpsordningen. På den måde slap jeg jo for, at patienterne skulle ud i byen. Her på klinikken kender klinikassistenterne patienterne, og da jeg kom tilbage, vidste jeg, hvad der var blevet lavet, forklarer Jens Sleiborg, som ikke vil tøve med at

bede om hjælp, hvis uheldet en dag igen er ude.

– Nu har jeg brudt den tærskel. Og det er faktisk sundt at opdage, at man ikke er uundværlig. Samtidig giver det rigtig meget. Både for den, der er sygemeldt, og for dem, der vikarierer.

Man bliver rusket op i – både fagligt og kollegialt. Og jeg har ikke fået andet end positive tilkendegivelser fra mine patienter. Faktisk spørger de stadig deltagende til mit helbred, griner han.

| 299 |

samfund & arbejdsliv

Nedskæringer på tandlægeskolerne

”Man får ikke kørekort ved at sidde på passagersædet Sparekniven hugger store lunser af tandlægeskolerne.

Studerende frygter, at de forlader skolen med en dårligere klinisk uddannelse end deres forgængere, og samtidig lyder advarsler om, at forskningsmiljøet amputeres.

Tekst: Anders Klebak Foto: Side 301 Anders Klebak Side 302 Helene Bagger

| 300 |

F

ra næste semester vil patienter på Tandlægeskolen i Aarhus kigge op på to tandlægestuderende, når de ligger i stolen med munden på vid gab.

På grund af besparelser skal de århusianske studerende nemlig deles om patienterne. Den ene borer, og den anden assisterer. Er det en god måde at lære kliniske færdigheder på? Spørger man de studerende, lyder svaret nej. Susanne Juul Nielsen, som er formand for Odontologisk Forening i Aarhus, ser det som en klar trussel mod den kliniske læring. De studerende har demonstreret på Lille Torv i byen og skrevet læserbreve til landets aviser for at protestere mod nedskæringerne, som bl.a. har betydet, at 26 medarbejdere er fyret, fratrådt frivilligt eller sat ned i tid.

– Vi mener, det er en rigtig dårlig idé. Man lærer ikke det samme ved at kigge på, som man gør, når man selv sidder med boret. Vi sammenligner det med, at man ikke får kørekort ved at sidde på passagersædet, forklarer hun.

Ledelsen på Tandlægeskolen udtrykker forståelse for de studerendes bekymringer. Den enkelte studerende vil i forbindelse med nedskæringerne miste 10-12 % af behandlertiden, lyder vurderingen fra institutleder Ellen Frandsen Lau. Hun siger dog samtidig i en mail til Tandlægebladet: – Mange undersøgelser viser stor værdi af at arbejde to og to.

Hun understreger dog samtidig, at det er noget særligt, når det drejer sig om oplæring af manuelle færdigheder.

Susanne Juul Nielsen vil ikke afvise, at der kan være fordele ved to-og-to-arbejdet, men hun tror ikke, de opvejer ulemperne. Også tillidsmand for det tandlægefaglige personale, Jens Heidmann, er skeptisk overfor idéen med to studerende pr. patient. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

samfund & arbejdsliv

Uvis fremtid. Amin Fallah, formand for Odontologisk Forening i København, er tilfreds med, at de studerende er inddraget i processen omkring sparerunden. Men han er bekymret over udsigterne til en uddannelse, der skal slankes med 13,5 mio. kr.

– Jeg har endnu ikke set de undersøgelser, der viser, at det er en fordel at være to om samme patient, siger han.

– Hvad er det næste? Man kan jo ikke blive ved med at fyre klinikassistenter, siger han.

Om der venter fyringer af tandlægefagligt personale i løbet af de næste to år, kan konstitueret institutleder Anne Marie Lynge Pedersen ikke udtale sig om.

– Vi har lige overstået en fyringsrunde, som primært gik ud over de øvrige personalegrupper. Nu venter vi på forslag fra arbejdsgrupperne, der er i gang med at finde besparelser, idéer til nye indtægter og optimere driften, siger hun.

De tre arbejdsgrupper skal midt i april aflevere hver deres rapport til institutlederen. Hvert hjørne af uddannelsen bliver endevendt for mulige besparelser eller nye måder at gøre tingene på.

– Det er nærmest som at skulle starte en helt ny tandlægeskole, siger Anne Marie Lynge Pedersen.

Snigende forringelser I København er den første fyringsrunde i gang. 12 medarbejdere – udelukkende administrative og kliniske medarbejdere – bliver enten fyret eller går frivilligt.

Konsekvenserne for undervisning og klinisk uddannelse er stadig uklare, og de studerende er derfor afventende, fortæller Amin Fallah, der er formand for Odontologisk Forening i København. Faktisk deltager de studerende i en af de tre arbejdsgrupper, der skal udarbejde forslag til, hvordan uddannelsen skal skrues sammen med et sparekrav på 13,5 mio. kr.

– Ledelsen skal have ros for at have inddraget os fra begyndelsen af. Det er en god beslutning, men faren er selvfølgelig, at vi som studerende får medansvar for forringelser, som rammer os selv, lyder det fra Amin Fallah.

Han peger samtidig på, at forringelserne på uddannelsen sker glidende, og de studerende ikke opdager dem, siger han og bruger sig selv som eksempel: Susanne Juul Nielsen, formand for Odontologisk Forening i Aarhus – Jeg er lige begyndt på klinik og synes, vi har meget at lave. Men jeg hører fra studerende nogle årgange over os, at de havde væsentligt mere undervisning i plastiske restaureringer, som jeg er Forslagene handler om alt fra at udleje klinikken til kursusaktivitet, mere it-baseret undervisning eller at lade i gang med, fortæller han.

Selv om der er sparet 4 mio. kr. i løn i første fyringsstuderende arbejde to og to i klinikken som i Aarhus. runde, så mangler resten af beløbet. Hvordan hele forløAnne Marie Lynge Pedersen understreger dog, at bet skal gennemføres uden tydelige forringelser, er han hun har en grænse. Når hun skal aflevere den endelige spareplan til fakultetets ledelse, vil hun kunne stå fagligt usikker på.

» Man lærer ikke det samme ved at kigge på, som man gør, når man selv sidder med boret

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

| 301 |

samfund & arbejdsliv

Nej tak! Studerende i Aarhus skal arbejde to og to om patienterne i klinikken. En spareløsning, de tager stærkt afstand fra, siger Susanne Juul Nielsen, formand for Odontologisk Forening i Aarhus.

skermiljøet på Tandlægeskolen i København står foran store udfordringer. Besparelserne betyder, at det skal overvejes, hvilke forskningsområder der skal satses på i fremtiden.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er blevet færre forskere. Og det bliver ikke nemmere. De få kræfter, der er tilbage, skal både undervise, forske og administrere, siger hun.

Hun ser dog en mulighed i, at de to tandlægeskoler kan supplere hinanden. Fx ved at undervisere fra den ene skole underviser i et område, hvor den anden mangler folk. inde for den. Også selv om det betyder, at hun ikke når resultatet på 13,5 mio. kr.

– Jeg kommer ikke til at aflevere en spareplan, hvor de studerende ikke har det nødvendige teoretiske fundament til at kunne stille diagnose og behandle, eller hvor de ikke længere har de kliniske færdigheder, som kræves.

Hvis vi fx når til, at de ikke får den biologiske forståelse for udviklingen af paradentose, så vil jeg sige, at det ikke længere er forsvarligt, siger hun.

Turnusordning på spil Formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, bakker op om de studerendes bekymring om uddannelsernes fremtid.

– Både som formand for Tandlægeforeningen og som arbejdsgiver på en klinik er jeg bekymret for fagligheden, siger han.

Han mener, at fakultetsledelserne står med et stort ansvar for at vise, at tandlægestudiet stadig hænger sammen efter sparerunderne. Og han mener ikke, at de har taget nok hensyn til de odontologiske institutters særlige forhold, når pengene bliver fordelt til de forskellige uddannelser på de sundhedsvidenskabelige fakulteter.

Forskningsmiljøer skrumper I Aarhus er besparelserne allerede til at tage og føle på for studerende og ansatte. Fyringsrunden har bl.a. ramt to undervisere i biokemi og immunologi, og det betyder slut med undervisning i de fag.

Tillidsrepræsentant Jens Heidmann mener, at især det akademiske niveau bliver svækket i sparerunderne, og at det gradvist gør uddannelsen dårligere. Men grænsen for ”for ringe” er svær at sætte.

– Hvornår er en tandlæge for dårligt uddannet? Er det, når man mister seks timer i biokemi? Det er det nok ikke, men det tæller med, siger han.

Anne Marie Lynge Pedersen, konstitueret Han vurderer, at skolen har mistet hver institutleder på Tandlægeskolen i København tredje forsker fra 90’erne og frem til i dag, og det påvirker også uddannelsens kvalitet.

– Tidligere var vi nogle stykker på hvert af de tradiUdgifterne til klinikkerne er særligt tunge, og det er svært tionelle fagområder. I dag er mange af dem helt væk. for forskerne at skaffe ekstern finansiering fra fonde og Bl.a. betyder det, at mange af de små uformelle møder firmaer. på gangene, hvor studerende og undervisere har tid til at – Nu må vi se, hvordan det kommer til at se ud, når diskutere et fagligt problem, er forsvundet, mener han. man er klar med en spareplan i København, men hvis – Der er en hel masse andre ting, der udgør en udikke det kan lade sig gøre på en fagligt forsvarlig måde, så dannelse, end det, som står i studieordningen. Men det skriger det til himlen om en formaliseret turnusordning, forsvinder, fordi vi ikke længere har tid til det, siger han. hvor de nye tandlæger systematisk kan få de nødvendige Anne Marie Lynge Pedersen mener også, at forfærdigheder, siger han.

» Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er blevet færre forskere. Og det bliver ikke nemmere. De få kræfter, der er tilbage, skal både undervise, forske og administrere

| 302 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Tandsundhed Uden Grænser forbedrer tandsundheden for udsatte grupper i verdens fattigste lande

Klik ind på www.tug-dk.org og hjælp smilet på vej

indlæg & debat

?!

Indlæg & debat Læserbrev

Reaktion på læserbrev fra Leif Andersen: ”Praksisforsikringen trænger til en revision”.

Tandlægebladet 2014;118:226.

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud med Codan!

Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge, Odense

I

Tandlægebladet nummer 3/2014 har kollega Leif Andersen fra Brønderslev skrevet nogle modige betragtninger om vores ”forsikringssystem”, som jeg finder særdeles relevante. Hele patientforsikringssystemet trænger til en grundig revision.

Hvis vi starter med det aktuelle indlæg, så er jeg helt enig med min kollega fra Brønderslev i, at vi får en meget dårlig og tandlægefjendsk behandling hos Codan-medarbejderne; men det er først indenfor de sidste 1-1,5 år, at der er sket denne ændring.

Hvis man anmelder en ”fejlbehandling”, får man en fin behandling hos Tryghedsordningerne, men når Codan får sagen, bliver man bombarderet med udsagn om klagesager og civilt søgsmål. Stop lige – det drejer sig om, at man anmelder en skade til sit eget forsikringsselskab. Man kunne forvente en mere ydmyg behandling af kunderne. Når sagerne er afsluttet, sender Codan kopi af sagens afgørelse til regionerne; hvor i TF-aftalen med Codan står dette? De sammenblander det overenskomstmæssige klagesy-

stem med Patientforsikringen. Jeg er således enig med kollegaen fra Brønderslev – ud med Codan!

Hertil vil jeg gerne tilføje, at der er sket en ændring i opfattelsen i forsikringssammenhæng af indsendte sager.

Har vi fået nogle forsikringskonsulenter, som føler sig hævet over almindelig standard, og giver Codans jurister opfattelsen af, at alle ”fejl”, som sker, er malpraksis? Jeg tror det, og det er desværre en meget uheldig udvikling. Det fører til, at vi må overveje, om ikke hele systemet skal afskaffes/ nulstilles, og at patienter, som føler sig fejlbehandlet, simpelthen må gå til domstolene og føre bevis for, at der er lavet fejlbehandling. En faglig diskussion med forsikringstandlægerne i retten kunne være spændende. Det vil for tandlægen have den fordel, at de kan få lejlighed til at føre et fagligt forsvar for deres handlinger (og ofte kunne påvise patienternes undladelser). Der er fortilfælde, hvor dette har vist sig at være en stor fordel for den praktiserende tandlæge.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 304 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

indlæg & debat

Svar på læserbrev fra Henning Lehmann Bastian: ”Ud med Codan!”

Henrik Nielsen, specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, medlem af Tandskadeankenævnet Kære Henning

J

eg kan godt forstå, at du og andre kollegaer kan være uforstående over for, hvordan vores klage- og forsikringssystem fungerer. Det er der ikke noget mærkeligt i, da de fleste tandlæger formentlig kun ganske få gange i deres virke kommer i kontakt med systemerne, og dermed er det vanskeligt at opnå indsigt, da systemerne bestemt ikke er enkle.

Når det er sagt, er man nødt til at forholde sig til den kendsgerning, at man fra politisk hold har ønsket at lovgive på dette område. Politisk finder man, at det er vigtigt, at patienter kan klage over tandbehandling eller søge erstatning for skader opstået i forbindelse med tandbehandling. Det har givet anledning til Lov om Klage og Erstatningsadgang indenfor Sundhedsvæsenet, som også regulerer vores område.

I dit læserbrev skriver du i citationstegn om fejlbehandlinger; hvad du helt præcist vil indikere med dette, er jeg ikke klar over.

Imidlertid er det vigtig at slå fast, at forsikringen ikke dækker for fejl, men alene dækker for skader, som er opstået i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at forsikringen er en no faultforsikring. Det betyder, at det ikke er formålet med loven/forsikringen at fastslå, hvem der har påført patienten skaden; det drejer sig alene

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

om at få fastslået, om patienten har fået en skade, som berettiger til erstatning. Dette princip har man indført for at sikre, at ingen skulle føle sig utrygge ved at anmelde en skade og samtidig være bekymret for at ende i klagesystemet.

Du skriver endvidere, at man i Tryghedsordningerne får god service. Det er jeg sikker på, at de er glade for at høre, men vores forsikring hører ikke under Tryghedsordningerne, men under Praksisforsikringen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Codan i klassisk forstand ikke er vores forsikringsselskab i og med, det er tandlægerne selv, som betaler for en del af ordningen via træk på sygesikringsomsætningen.

Danske regioner betaler i henhold til loven for erstatninger over 10.000 kr. Codans opgave er alene at administrere ordningen for os.

Hvis der i forbindelse med skaden bemærkes, at der også er tale om et ikke honorarværdigt arbejde, er loven skruet sådan sammen, at det er Codan, som opkræver det erlagte honorar. Det kan godt opfattes som, at Codan blander klage- og forsikringssager sammen, men det gør de ikke. Man har fra lovgiverside ønsket, at det skal være så enkelt som muligt for patienterne.

Således at de ikke først skal igennem en forsikrings- og derefter en klagesag. Det sikrer også, at patien-

ten både får sit honorar tilbage samt fuld erstatning.

Endvidere skriver du, at Codan sender deres afgørelser til regionerne. Det er rigtigt, og forklaringen er, at regionerne betaler til erstatningerne, og at de er ankeberettigede.

Mangelsansvaret eller det ikke honorarværdige arbejde indgår ikke i afgørelsen, medmindre tandlægen har anket afgørelsen fra første instans.

Til din orientering kan jeg oplyse dig om, at vi i Tandskadeankenævnet kun har ganske få sager af sidstnævnte art om året.

Afslutningsvis skriver du, at man må overveje at afskaffe systemet.

For det første tror jeg, det vil være meget svært vores modpart taget i betragtning, idet det nemlig vil kræve en ophævelse af loven. For det andet tror jeg heller ikke, at det vil være en fordel, at sagerne generelt skal afgøres ved en domstol. Det er ikke min erfaring fra Tandskadeankenævnet, at de sager, hvor advokater er involveret, giver anledning til en bedre sagsbehandling.

Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt, at konsulenterne i Codan foretager bedømmelse af sagerne på baggrund af evidensbaseret viden, samt at der er en anstændig dialog mellem Codan og de involverede tandlæger. Hvis det ikke opleves på den måde, vil vi selvfølgelig gerne tage det op med Codan.

|

305 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Praksis Tandlægerne Jyllandsgade, Jyllandsgade 4, 4100 Ringsted, flytter til nye handicapvenlige lokaler d. 14. marts 2014. Nyt navn og adresse er; Tandklinikken Nørretorv, Nørretorv 1, 4100 Ringsted. Ny webadresse; www. tandklinikkennørretorv.dk

Fødselsdage 10. April – 7. maj 2014 30 år Mette Vestergaard, Vodskov, 10. april Camilla Petri Petersen, Kolding, 10. april Regitze A. L. Mørkøv Jensen, Birkerød, 20. april Mette Rose Jørgensen, Vanløse, 22. april Kristina Bjartursdóttir Dalsgard, København S, 26. april Daniel Christian Gundelach, Valby, 2. maj Cecilie Hall Uttenthal, København Ø, 2. maj Aysun Hayta, Taastrup, 2. maj Josephine Fruelund, Aarhus N, 2. maj Paulina Kempa, Aarhus C, 2. maj Mai Ginge Jensen, Nørresundby, 3. maj 40 år Kim Berthelsen, Ribe, 14. april Mads Lindkær Jensen, Højbjerg, 15. april Christina Dalsager, Hjortshøj, 20. april |

306 |

Betina Imhof Schmidt, Varde, 21. april Dorte Bergqvist, Birkerød, 23. april Lotte Thorsted, Støvring, 25. april Louise Mejlhede Kold, Herning, 27. april Mette Krusell, Borup, 28. april Ann Søgård Kristensen, Kolding, 30. april Karen Madsen, Struer, 2. maj Mette Kromann Hansen, Aarhus C, 3. maj Maria Schiff, Kastrup, 4. maj 50 år Malgorzata Agata Pacyk, Nørresundby, 11. april Martin Boye Middelfart, Birkerød, 13. april Charlotte Trolle, Gentofte, 21. april Anne-Mette Lund, Horsens, 22. april Anne Christine Sten, Tølløse, 24. april Jens Hagedorn Thomsen, Hørsholm, 29. april Tine Pazdecki, Holbæk, 1. maj Lars Kofoed, Aalborg, 2. maj Birgitte Mørch, Næstved, 3. maj Stine Martoft, Søborg, 4. maj Jens Erik Lindegaard Madsen,Højbjerg, 5. maj Jan Abildtrup, Kolding, 6. maj

75 år Knud Rex, Aalborg, 10. april Ingeborg Buxbom, Hamborg, 21. april Jette Bille, Charlottenlund, 2. maj 80 år Max P. E. Andersen, Karrebæksminde, 4. maj 90 år Marie Ussing Nylen, OR Portland, USA, 13. april

dødsfald Sven Køie, Født 1940 Kandidateksamen 1969 Sven Tang Kristensen, Født 1950, Kandidateksamen 1977 Jolla Danscher, Født 1952, Kandidateksamen 1982

60 år Bjarne Klausen, Esbjerg N, 14. april Elzbieta Wiktoria Wrobel-Wilk, Vemb, 14. april Susanne Madsen, Holbæk, 17. april Torben Skovgaard Pedersen, København N, 19. april Erik Vilain, Haderslev, 19. april Niels Grønbech Rasch, Sønderborg, 23. april Henny Byskov, Aalborg, 25. april Ditte Nebelong, Kgs. Lyngby, 7. maj 70 år Niels Frederiksen, Skive, 12. april Hans Peter Harbo, Randers, 15. april Henning Nordman Hansen, Nakskov, 17. april Leif Søvig Christensen, Kalundborg, 18. april Dorthe Krøijer Hørsted, Beder, 25. april tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Stand XX-XXX

Du forebygger tandpine for dine patienter...

Vi forebygger høretab for dine medamedarbejdere!

Een decibel for meget, kan give høreskader resten af livet

bl.a. patientens alder og livsstil.

På standen vil der være mulighed for at spørge løs, ligesom der er flere tips og tricks til højæstetiske fyldninger eller æstetiske måder at redde chipping af keramik.

Et andet trick, som GC Nordic disker op med, er terningekast om prisen. De besøgende vil simpelthen få mulighed

Quam que et ute velit odia sapiendiscil maximusant modit dolorpo ruptiam eum veliquate odi

Navne | seRvIce

Støj kan være irriterende, idet arbejdsindsatsen påvirkes negativt.

Den er ofte stressende og kan medføre høretab hos medarbejderne.

Forebyg høretab og giv medarbejderne en bedre livskvalitet i hverdagen.

Du forebygger for dine patienter...

Virksomheden vil opnå tandpine større effektivitet og økonomisk udbytte.

Audiovox er specialist i individuelt fremstillede høreværn, både passive Vi forebygger høretab for dine medarbejdere! og aktive Én decibel for meget, kan give høreskader resten af livet.

Støj kan være irriterende, idet arbejdsindsatsen påvirkes negativt. Den er ofte or gf stressende og kan medføre høretab hos medarbejderne. Forebyg høretab og u … r M ød os e os på b på r opnå giv medarbejderne en bedre livskvalitet i hverdagen. Virksomhedenevil år Scandefafa mmes jd f esse større effektivitet og økonomisk udbytte. Audiovox er specialistbe i individuelt senn e d. d.

11,2,12 r 3, 4 , Ap 13 D ril rilpåpå Ap fremstillede høreværn, både passive og aktive. . da Standd C e e C 1301 001C 9C. . els tage em Vi ta gerr af aftry trykk ør Fordele din h på st Fordeleved vedhøreværn: høreværn: st på an de an å n den p • Blød og meget let • Næsten usynlige i ørerne es

Ring og aftal uforpligtende møde

dt

r

!

t e o • Perfekt pasform • Langlevetid  Perfekt pasform gtild f live s g designet  Sikker og komfortable • Specielt o a • Sikker og komfortable - na P  Nemme at rengøre • Nemme at og rengøre tandlæger, klinikassistenter  Tale omgivende te lyde kan stadigvæk • Tale og omgivende lyde kan og tandteknikkere e r s registerres n stadigvæk registerres  Næsten usynlige i e 



Blød og meget let

ørerne Langlevetid

d

Specielt designet til Pas godt på dine medarbejdere...

– og tandlæger, deres klinikassistenter hørelse. De får ogbrug for den resten tandteknikkere af livet!

KlinikLiv

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Ring 3940 1050 Ring 39401050 og aftalwww.audiovox.dk et uforpligtende møde

www.audiovox.dk

april 2014

|

307 |

seRvIce | Kalender

kAlender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 5 2014: Deadline: 22. april 2014 Udkommer: 7 maj 2014 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2014: Deadline: 19. maj 2014 Udkommer: 5. juni 2014 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

kurser udBudT AF FOreninGer, skOler OG FAGliGe selskABer

2014 mAj dansk selskab for tand- mund og kæbekirurgi (dStmk) Dato: 21.5.2014 Generalforsamling efterfulgt af foredrag og middag: Tidligt, forsinket eller sent enkelttandimpl- Indsættelse; 10 – års resultater fra randomiseret klinisk studie. ved Andreas Stavropoulos, professor, overtandlæge, dr. odont, Afd. For Parodontologi, Malmö University Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Yderligere oplysninger: www.dstmk.dk Nordisk forening for funktionshæmning og oral Helse. ( NfH) afholder kursus Dato: 23.5.2014, kl. 09.30-15.15.

FOR tykke og FOR tynde patienter i tandklinikken. Har tandplejen en aktiv rolle i forebyggelse af andre livsstilsygdomme end caries?

Sted: DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V |

308 |

Tilmelding senest 7.5. 2014 til tgs@odense.dk Yderligere oplysninger: www.nfh-danmark.dk

juni Praktikvejledning af klinikassistentelever Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must!

Varighed: Dagskursus, 8 lektioner Dato: 1 dag i uge 25 Sted: SKT, København Pris: kr. 1.950,Yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk dansk Selskab for odontofobi's sommermøde Dato: 21.6.14 Sted: Kolding ACT - Acceptance and Commitment Therapy 'Hvis lidelse er et vilkår, hvad stiller vi så op?'

Tilmelding og nærmere oplysninger: Alice Kristensen tlf. 40 38 86 08, alicektandplejer@gmail.com

AuGusT Skt’s sommerskole Dato: 12.-14.8. 2014 Spændende kurser for hele tandplejeteamet Halv- og heldagskurser Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling – klinikassistenter Dato: Studiestart august Sted: SKT Aarhus Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver

med undersøgelse og behandling af børn og unge. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis.

9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere Tilmelding).

Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) tandpleje for borgere med særlige behov – klinikassistenter Studiestart august Sted: SKT Aarhus Nyt modul for klinikassistenter, som arbejder i omsorgs- eller specialtandplejen. Fokus på lovgivning, etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgrupperne. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere Tilmelding) Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) ItI Section denmark – Section meeting "A multidisciplinary approach to implant dentistry: from simple to complex cases."

Foredragsholdere: Prof. Matteo Chiapasco & Dr. Paolo Casentini, Milano, Italien.

Dato: 30.8.2014 Sted: Hotel Opus, Horsens Møderne varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 15.00, inkl. kaffe- og frokostpause.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemer.

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Kalender | SERVICE

SEPTEMBER Service- og kvalitetsudvikling – klinikassistenter Studiestart september Sted: SKT Aarhus Modul for den erfarne klinikassistent, som ønsker at udbygge kompetencer til at varetage opgaver med udvikling og styring af service og kvalitet på klinikken. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis.

9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Oral diagnostik og prognose­ vurdering – tandplejere Dato: Studiestart september På modulet Oral diagnostik og prognosevurdering er der fokus på behandlingsplanlægning og prognosevurdering af komplekse patienttilfælde.

Bredt modul, hvor tandplejeren bliver opdateret i cariologi, parodontologi, klinisk oral fysiologi, slimhindelidelser, risikopatienter mm. på samme niveau som professionsbachelor i tandpleje. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse.

9 undervisningsdage over 3 måneder.

Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) VOP – Kommunikation i Tandplejen Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor den mangfoldig af kommuni-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

kation, der finder sted på tandklinikken: direkte mundtligt (med patienter, pårørende, kollega, myndigheder og leverandører) og indirekte skriftligt på informationsmateriale, hjemmesider med mere.

9 UV dage (sep. – dec. 2014) inkl. eksamen med studiestart september 2014 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VOP – Administration og drift af tandklinikken NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patient­ vejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere.

10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014.

10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VOP – Implantologi og kirurgi NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patientvejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere.

10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014.

10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

OKTOBER 50 års PA-jubilæumsmøde Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Dato: 3.-4.10. 2014 Sted: Konventum, Helsingør Foredragsholdere: Peter C Gøtzsche, Bruno Loos, Hans Preus, Gunner Dahlen, Dagmar Slots, Sebastian Sclafer, Tord Berglundh, Leonardo Trombelli, Bjarne Klausen, Vibeke Bælum Sprog: Engelsk yderligere oplysninger www.periodont.dk Begynderkursus i akupunktur Dato: 4.10. 2014 kl. 09.00-17.00 Sted: Tårnby Torv 9, Kastrup Arrangør: DSEA og DDAS Yderligere Info: www.dsea.dk ITI Sektion Danmark – Aftenmøde "Implant dentistry and the aging population - Challenges in terms of long-term implant survival and maintenance" Foredragsholder : prof. Frauke Müller (Geneve, Schweiz) Dato: 30.10.2014 Sted: København Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemer.

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

|

309 |

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder De viste produktnyheder er uden for Tandlægeforeningens ansvar.

29 MAJ

Kalender app

Er en god nats søvn bare en drøm?

SomnoDent er et individuelt tillpassad skinne som behandler snorken og søvnapnø. Den har en blød inderside, der er behagelig og skånsom mod tænderne. Du kan tale, drikke, hoste og nyse når skinnen er i to dele. Det er klinisk evalueret og patenteret - en sikker og effektiv behandling.

SomnoMed Nordic AB, Armfeltsgatan 11, 115 34 Stockholm, +46 (0)8 519 775 75, www.somnomed.se ahardenstedtstahl@somnomed.com

www.plandent.dk

SomnoMed

Plandent

Det særlige ved denne børste er hårdhedsgraden – da selve børstens hår er i medium. Men da hårene er det længere virker hårdhedsgraden som soft, som netop gør den optimal, til at nå ind til vanskelige tandstillinger, men også rengøre uden at irritere eller beskadige det bløde tandkød.

310 |

Kontakt DentalSuite Support på 4366 4488.

www.somnomed.se

SOLO Long er en tilpasning af vore velkendte SOLO specialtandbørste, med ekstra lange børste hår til særligt vanskelige tandstillinger.

|

Klinikkens aftaler lige ved hånden 24-7 Med en DentalSuite kalender app på din smartphone har du altid klinikkens aftalebog lige ved hånden. Åbn app’en og se aftalerne pr. dag og pr. behandler. Du kan også ringe til en patient med ganske få klik. DentalSuite er et ideelt værktøj til at få et hurtigt overblik over dagens aftaler. Ved sygdom eller forsinkelse kan du aflyse patienter direkte fra mobilen.

LiteWire™ er et ORIGINALT dansk udviklet tandretningssystem, der gør behandling med lettere fast apparatur til en realistisk mulighed for tandlæger i privat praksis. Med indirekte bracket bonding teknik, fuld kontrol over hver enkelt tand og en typisk behandlingstid på 4-6 måneder er LiteWire™ den mest enkle og effektive reguleringsmetode, der findes.

Certificeringskurser afholdes jævnligt.

Kontakt info@litewire.dk eller se mere på litewire.dk

www.Tandex.dk

www.litewire.dk

Tandex

LiteWire tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

Dentalone - Ny mobil unit fra NSK Til omsorgstandpleje, som ekstra unit, hospitaler, militæret.

Handy og let at transporterer, skal blot i 220V stikkontakt. indeholder: Ultralydstandrenser med LED NBX 40.000 mikro-motor med LED 3-funktionssprøjte med LED Salivsug, vandbeholder.

For yderligere information kontakt NSK Danmark Michael Weesgaard Tel. 39644212

www.nskdanmark.dk

Zenith Dental ApS, tlf 7483 3404

NSK Danmark

Ortodontisk kit fra Tandex er et samlet produkt kit som vi har udviklet i samarbejde med tandlæger og tandplejere.

Kittet er et specialprodukt som primært er tiltænkt tandlæger og tandklinikker og som kan gives til klienter umiddelbart efter en påsætning af tandregulerende bøjler.

Produkterne i kittet er nøje sammensat og udvalgt til netop at opnå og opretholde en omhyggelig mundhygiejne

www.Tandex.dk

Tandex tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Aesculap tryk-kontrolleret pochemåler Pochedybdemålinger kan give varierende resultater afhængig af anvendt tryk. Den eneste måde til at få objektive vurderinger er ved at brug af tryk-sensitive pochemålere.

Med Aesculap tryk-sensitive pochemålere opnås et defineret tryk på 0,2 N ( 20 g) således at standardiserede målinger opnås. Der findes to udgaver med forskellige dybdemarkeringer: UNC 15 ( 15 intervaller a 1 mm ) og PCP11,5C ( 3,52-3-3 mm ).

www.zenith-dental.dk

Zenith Dental ApS

NSK ICare Plus For den perfekte rengøring, hygiejne og vedligeholdelse af dine roterende instrumenter.

Automatisk, rengøring, desinfektion og smøring af dine turbiner, hånd og vinkelstykker. 4 instrumenter på under 15 minutter, uden opvarmning. ICare Plus opfylder EN ISO 15883.

Behandlingen eliminerer 99,999% bakterier. læs mere på www.nskdanmark.dk for yderligere information kontakt: NSK Danmark Michael Weesgaard Tel. 26 37 42 12

www.nskdanmark.dk

NSK Danmark |

311 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

|

312 |

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund

Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Hjemmebehandling

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

Bidfunktion

Børnetandpleje

IMPLANTATER

Jylland

Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf.75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

Jylland

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk E-mail@Kohbergtandklinik.dk

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, 3i, Xive-Friadent, Camlog Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 7879 2929/Fax 7877 2929 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

|

313 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Mobilkirurgi Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Retrograd & dento-alv. kir Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

|

314 |

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Mundslimhindelidelser.

Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger.

Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 7879 2929/Fax 7877 2929 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Jylland Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Jylland

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04

Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Oral histopatologi

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50

Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Ortodonti

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Fyn

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

|

315 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 7879 2929/Fax 7877 2929 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

|

316 |

Sjælland Anders H. Christensen PLUS1 Tandlægeklinik Parodontal kirurgi samt diagnostik og behandling af marginal parodontitis og periimplantitis Rødovre Centrum 193 Tlf. 36 70 76 00 E-mail: roedovre@plus1.dk www.plus1.dk Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d.

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Søvnapnø og snorken Natashia IngemarssonMatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf.nr. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

Tlf. 42 70 05 00

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal

Peter Boch

Nørregade 11

Stadionvej 32

4930 Maribo

6510 Gram

Tlf. 54 78 03 70

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

|

317 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 5 2014: 22/4

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 7/5

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 6 2014: 19/5

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 5/6

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

UNIVERSITETET I BERGEN (UiB) er et internasjonalt anerkjent forskingsuniversitet med over 14 000 studenter og vel 3500 ansatte ved seks fakulteter og Universitetsmuseet. Vi holder til midt i hjertet av Bergen. Det viktigiste bidraget universitetet gir til samfunnet er fremragende grunnforsking og utdanning med stor faglig bredde.

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Professor/førsteamanuensis (100 %) i odontologi (periodonti) Ved Institutt for klinisk odontologi er det ledig en fast stilling som professor (100 %) i odontologi (periodonti).

Dersom det ikke melder seg kvalifiserte søkere for fast tilsetting som professor, kan det bli aktuelt med fast tilsetting som førsteamanuensis.

For å bli tilsatt som professor/førsteamanuensis må en ha ph.d.-grad i relevant fagområde eller tilsvarende kompetanse, og være godkjent spesialist i periodonti.

Fullstendig utlysingstekst på:

|

318 |

Jobbnorge.no

Søknadsfrist: 20.05.2014

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Stillinger | SERVICE

Centerchef og klinikchef til Regionstandplejen Mestrer du ledelse af højt kompetente fagpersoner? Kan du samle Regionstandplejen om en ambitiøs og udviklende hverdag? Motiveres du af at lede i en organisation, der udfører en samfundsnyttig opgave?

Så har du muligheden for at blive leder i en unik virksomhed, der tænker i hele mennesker og værner om faglighed og kvalitet. Vi har plads til dine ambitioner og værdsætter ledelse, der sætter retning.

Centerchef Centerchefen varetager den overordnede og tværgående ledelse af afdelingens drift, patientbehandling og patientpleje. Centerchefens hovedfokus er på økonomi, effektivitet, kvalitet, lovgivning, strategisk udvikling, kontakten til tandlægerne og eksterne relationer, herunder til den øvrige Region Syddanmark.

Vi forventer, at du er en erfaren leder med baggrund fra sundhedsområdet. Du er gerne uddannet tandlæge (cand. odont.), men du kan også være en relevant ansøger med en anden uddannelse (videregående sundheds- eller samfundsfaglig uddannelse).

Du vil referere til afdelingschefen for Praksisafdelingen, Region Syddanmark.

Klinikchef Klinikchefen har det overordnede ansvar for driften af de 4 klinikker. Hovedfokus er på drift, effektivitet, kvalitet, faglighed og personaleledelse.

Herunder motivation af det kliniske personale til at fastholde og videreføre gode resultater, så både patienter og primære samarbejdspartnere fortsat

oplever høj kvalitet. Du deltager i et vist omfang selv i det kliniske arbejde.

Vi forventer, at du er tandlæge (cand.odont.) med markant høj faglighed og har betydelige lederevner. Du har interesse for driftsoptimering og faglig ledelse.

Du vil referere til centerchefen.

For begge stillinger er gældende Du skal kunne lede med naturligt udgangspunkt i værdierne: ordentlighed, trivsel, kvalitet og udvikling. Hertil kommer en ledelse, der er kendetegnet ved en retningssættende, rolig og samlende adfærd.

Begge stillinger er organisatorisk placeret i Esbjerg. Klinikchefen forventes at deltage i det kliniske arbejde på de fire klinikker.

Vil du vide mere Du kan læse mere om Regionstandplejen på www.regionsyddanmark.dk/tandpleje.

Du kan hente en job- og kravprofil og andet materiale, der yderligere beskriver stillingerne og forventningerne til ansøgere på http://www.regionsyddanmark.dk/wm442127 Du er også velkommen til at kontakte Thomas Gajhede fra Mercuri Urval på telefon 2084 1030 eller afdelingschef Frank Ingemann Jensen, Praksisafdelingen på telefon 2920 1381 for yderligere information.

Der er ansøgningsfrist 29. april 2014.

Læs mere på job.regionsyddanmark.dk jobnr. 170399

Nørregade 63 A · 6700 Esbjerg

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

|

319 |

seRvIce | Stillinger

sTillinGsAnnOncer

www.tkm-n.no

VISJON: Samhandling, på sitt beste-til det beste.

Tannhelsetjenestens kompetansesenter for Midt Norge, TkMN IKS, dekker regionen Møre og Romsdal, Sør- og Nord-Trøndelag, og er eid av fylkeskommunene. TkMN skal bygge opp en organisasjon i nye lokaler i Trondheim. Sentret skal være operativt 15.08.2014.

TkMN hovedformål er: Spesialistutdanning. Forskning. Spesialistbehandling. Tverrfaglig rådgivning og kompetanseoppbygging ut til den praktiserende tannhelsetjenesten. TkMN skal inneha alle odontologiske spesialiteter. Kompetansesentret skal ha forskningsledelse og forskningskompetanse. TkMN vil samarbeide nært med NTNU og St.Olavs Hospital. Kompetansesentret skal være base for et elektronisk nettverk. Vi ønsker utviklingsorienterte og engasjerte medarbeidere som vil utvikle TkMN til et faglig kraftsenter som skal være til nytte for hele tannhelsetjenesten i regionen. Sentret vil tilby et interessant bredt tverrfaglig miljø.

LEDIGE STILLINGER: Tannlegespesialist i kjeveortopedi, ledig fra 15.08.2014.

Tannlegespesialist i kjeveortopedi, ledig fra 01.01.2015.

Tannlegespesialist i endodonti, ledig fra 15.08.2014.

TkMN er villig til å diskutere mindre stillingsandeler enn 100%.

Arbeidsoppgaver for alle stillinger er klinisk virksomhet, forskning og fagutvikling og veiledning av spesialistkandidater. Det tverrfaglige miljøet i sentret skal yte veiledningstjenester ut til tannhelsetjenesten i regionen, og bidra til kompetansebygging ved hjelp av et elektronisk nettverk som er under utvikling.

Søkerne må beherske norsk eller skandinavisk. Utenlandske tannleger må ha norsk autorisasjon som tannlege og norsk spesialistgodkjenning før tiltredelsen.

Stillingsadministrativt ansvar ligger hos daglig leder ved sentret.

Vi tilbyr spennende oppgaver i etablering, oppbygging og drift av et nystartet kompetansesenter som er lokalisert i helt nye, attraktive lokaler beliggende nært Universitetssykehus, Universitet og Høyskole.

Forskningsleder.

Forskningslederen skal ha det overordnede ansvaret for forskning og fagutvikling ved kompetansesenteret. Forskningen ved kompetansesenteret skal bidra til det vitenskapelige grunnlaget for klinisk virksomhet og epidemiologi på tannhelsefeltet. Kompetansesenteret skal bidra til å heve forskningskompetansen i kliniske og praksisnære miljøer og stimulere til økt forskningsaktivitet.

Tverrfaglig nettverksbygging og kontakt med andre odontologiske og helsefaglige forskningsmiljøer inngår i ansvarsområdet.

Forskningslederen skal kartlegge og koordinere behovet for støttefunksjoner i forbindelse med klinisk forskning.

I tillegg vil forskningslederen få ansvaret for faglige utviklingsprosjekter og formidling.

De nye lokalene er godt tilrettelagt for forskningsaktivitet, med forskningslaboratorier, kontorer, behandlingsrom og møterom med moderne AV-utstyr.

Vi søker etter en engasjert person med forskererfaring.

Det kreves doktorgrad. Helsefaglig bakgrunn er en fordel.

Kjennskap til tannhelsetjenesten vil telle positivt. Vi legger vekt på miljøskapende evner og erfaring fra deltakelse i forskning.

Forskningsleder rapporterer til leder ved TkMN.

For alle stillinger: Lønn etter avtale.

Tilsetning på kommunale vilkår. Pensjons og forsikringsordning. Søknadsfrist: 01.05. 2014.

Søknad med CV og eventuelle referanser bes sendt fortrinnsvis elektronisk til: anneb.skjetne@ntebb.no med kopi til kirsten.kringstad@stfk.no.

For flere opplysninger om stillingen, gå inn på hjemmesiden: www.tkm-n.no Kontaktperson: Ad. dir. Anne-Brit Skjetne, mobil +47 90978437 |

320 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Stillinger | SERVICE

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Barselsvikariat Ølstykke

Tandlæge søges til større klinik i Næstved

Vores dygtige tandlægeassistent gennem flere år, kan mærke, hun skal på barsel primo maj.

Tandlæge med autorisation til selvstændigt virke søges til fuldtidsarbejde på stor, moderne og alsidig klinik, beliggende ved stationen i det charmerende Næstved. Se www.sundmund.dk

Derfor søger vi en anden dygtig og ansvarsbevidst tandlæge, der kan passe hendes del af praksis i en given periode fra 1. maj 2014.

Klinikken er fuldt udstyret med digital rtg., kirurgi, ortodonti, osv.

Der vil være mulighed for forlængelse og evt. fast stilling.

Kontakt 4717 90 60 eller pm@tandlaege.com

Vores team består af 4 tandlæger, 1 tandplejer og 6 klinikassistenter.

Mulighed for senere klinikejerskab.

Tiltrædelse 1. juni 2014.

Ansøgere med erfaring fra privat praksis vil blive foretrukket.

Ansøgningsfrist senest 15. april 2014.

Maribo Deltids- eller fuldtidstandlægeassistent søges pr. 01.05. evt. senere, til moderne klinik med gode arbejdsvilkår. Der vil være gode muligheder for ejer-medejerskab.

Skriftlig henvendelse på mail: sb-j@pc.dk Fuld diskretion gives.

Tandlægerne Anne og Steen Bertram-Jakobsen www.tandj.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Tandlæge med eget patientkartotek søges til klinik i Trekantsområdet Klinikken er stor, lys og moderne, beliggende på gågade og har gode parkeringsmuligheder. Der er mulighed for forskelligt samarbejde ultimo 2014 og der kan evt. tilkøbes patienter.

Trekantsområdet.. ja, det kunne være Vejle.

Billet mrk. 761 ·

Modtager TB´s redaktion

|

321 |

SERVICE | Stillinger

quickANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Produktspecialist til Dentsply Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Erfaren tandplejer søges til privat praksis på Bornholm

Quick nr. 4319

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4342

dinTANDLÆGE Grangårdscentret Støvring søger tandlæge

Tandlæge søges til større klinik i Næstved

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4323

Quick nr. 4343

Tandlæge søges til barselsvikariat Ølstykke

Aabenraa Kommune søger overtandlæge

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4324

Quick nr. 4344

Rutineret tandplejer søges/ Nordsjælland

Tandlæge søges til klinik i Maribo

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4326

Quick nr. 4350

Tandlæge søges til fuldtidsstilling i Frederikshavn

Tandlæge søges til klinik i Københavns Centrum

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4328

Quick nr. 4351

Bliv tandlæge i Norddjurs Kommune!

Klinikassistent søges til klinik i Åbyhøj nær Århus

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4329

Quick nr. 4352

Moden klinikassistentelev søges til klinik i Herlev Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

322 |

Quick nr. 4336

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Køb og salg | seRvIce

køB OG sAlG

DPF

loft@praksisformidling.dk

DPA

Dansk Praksis Formidling

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

Dansk Praksis Analyse

Peter Thode Loft 40 19 10 10

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

BORNHOLM Charmerende enkeltmandspraksis med stabilt patientunderlag sælges på meget fordelagtige vilkår Ved interesse for nærmere oplysninger ring på tlf. 56 48 10 20 eller send en mail: p.noerlund@mail.dk Tandlæge Peter Nørlund, Nørregade 31, 3770 Allinge

FANTASTISK TILBUD PÅ E4D-MASKINE :) E4D designmodul, porcelænsovn og ud fræse-enhed sælges samlet pga. manglende klinikkapacitet til at udnytte maskinen fuldt ud. Den er næsten ubrugt og står som ny. Den er netop gennemgået af Plandents teknikere mhp salg, og kommer med skriftlig attest på at være i perfekt stand. Der medfølger bruger kursus.

E4D-maskinen med ovn og fræser sælges samlet for 350.000kr, nypris: 950.000 kr. OBS: da maskinen er leaset kan køber vælge at overtage bestående leasingaftale.

Med venlig hilsen tandlæge Helle steenberg skov, tlf. 75 82 00 44, Mail: hss@detgladesmil.dk

Kurser hösten 2014

För mer information kontakta pia.saavala@tandlakarforbundet.se

ANMÄL DIG FÖR

HÖST EN 2014

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

BUND S KURS KATA LOG

Anmäl dig före 25 april, därefter i mån av plats

Lyft din kompetens!

SVER IGES TAND LÄKA RFÖR

Sveriges Tandläkarförbund arrangerar omkring 90 kurser inom olika odontologiska ämnesområden till hösten.

Läs mer i kurskatalogen och anmäl dig på www.tandlakarforbundet.se

E 25 APRIL, DÄR

EFTER I MÅN

AV PLATS, PÅ

WWW.TAND

LAKARFORB

UNDET.SE

KURSER HÖSTE N 2014

|

323 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental­

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Advokater

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

banker

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere?

Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på.

De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche.

Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

|

324 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Sjælland

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

Tandregulerings Laboratorie • Gane plader, Skinner, Aktivator • Digital laser printet Herbst • Ganeskrue Systemer - Mondeal - Straumann - Forestadent • Dental Alignment SystemsTM - LiteWire® - LiteAligner Digital® • 3D Studie Modeller • Digital opbevaring af modeller Algade 27, 1. sal – 4000 Roskilde Tlf: +45 46320969 – Fax: +45 46320989 Mail: info@rot.dk – Web: www.rot.dk

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Storkøbenhavn

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Landtved Dental

FLÜGGE Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Nordjylland

DENTAL

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

|

325 |

seRvIce | Leverandørhenvisninger

revisiOn – AdminisTrATiOn

insTrumenTer

Et stærkt alternativ!

Revisionscentret for læger og tandlæger

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Forhandles af

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

ApS

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

JTA DENTAL salg & service Ap

klinikudsTyr – indreTninG – invenTAr

- det handler om tillid service & rePArATiOn JTA DENTAL salg & service ApS

rectus ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Inventar til tandlægeklinikker ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk 10/11/10 10:22:30www.inform-as.dk

NYHED! KaVo MASTERtorque turbine

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844

www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumen

Telefon: 44 92 54 00

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadenta Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

al Perfectio git n Di

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

|

326 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Leverandørhenvisninger | seRvIce

SLIDT GULV ?

Renover slidt linoleum uden at flytte patientstole!

Slidstærk overflade Etableres på en weekend Ingen lukketid på klinikken!

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk

Få et besøg og et godt tilbud

PURGULV.COM TLF. 31 700 769

TAndPlejemidler

Tandbørster og tandstikkere

øvriGe

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Care Value

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

vikArservice

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning

Køberrådgivning

Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb og opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen hele vejen

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Mobil: 23 20 33 21

E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Rådgivning Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail: Mobil: E-mail:

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

Inkassoydelser tilbydes.

• Lidt billigere

Hurtig, effektiv inkasso – høj inddrivelsesrate, fast lav salær.

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Kontakt mig for et tilbud på jeres inkassosager.

www.vikartoteket.dk

Vagn Vagn Mobil: E-mail: Mobil: Vagn

Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value Køberrådgivning

Per Mathiesen Køberrådgivning M Finansinvest ApS Telefon: 76 22 11 99 el. 20 89 99 25 Udlev drømmen om egen praksis E-mail: m@mfinans.dk Udlev drømmen om egen praksis www.mfinansinvest.dk Udlev drømmen om egen praksis

Køb og opstart af klinik Køb og opstart af klinik Køb og opstart klinik Rådgivning heleafvejen Rådgivning hele vejen Rådgivning hele vejen

Care Value Care Care Value Value CareKøberrådgivning Value Køberrådgivning Køberrådgivning

Køberrådgivning

Udlev drømmen egen praksis Udlev Udlev drømmen drømmen omom egen om egen praksis praksis Vagn Rasmussen Vagn 23 Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

Rådgivning hele vejen

|

327 |

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Vagn Vagn Mobil: E-mail: Mobil: Vagn

E-mail: Mobil: E-mail:

nY sTaRT

“Det er rarere

at bestemme selv

SØREN POVLSEN / 60 År vender tilbage som klinikejer på fuld tid efter i 10 måneder også at have været ansat som faglig leder af center for Tandregulering nordvestjylland med 30 timer om ugen.

Du har opsagt din stilling som faglig leder i det kommunale efter kun 10 måneder. Hvorfor?

– Der var for mange møder og for meget administration. Jeg var ansat på deltid, men med samme administrationsbyrde, som hvis det havde været fuld tid.

Er administrativt arbejde ikke, hvad man kan forvente af sådan en stilling?

– Jo, men det kom bag på mig, at det var så meget. Jeg har tidligere været ansat som specialtandlæge i en kommunal stilling, men tingene har ændret sig meget siden dengang. Det er meget mere regelstyret og formaliseret nu. Og det er ikke noget, jeg holder så voldsomt meget af.

Hvorfor ikke?

– Det tager for lang tid. Som kommunalt ansat leder skal man fx være med til at forhandle løn, og det kan tage en halv dag for tre medarbejdere.

Jeg kan godt lide, når det er effektivt, og man kan træffe nogle hurtige beslutninger. Jeg har manglet noget frihed, for der er nogle bånd i en kommunal stilling, som man er bundet af. Det er rarere at bestemme selv.

Men er der ikke også meget administration som klinikejer?

– Jo, men jeg har en dygtig medarbejder ansat til at klare alt det administrative, så for mig er det næsten 100 % kliniktid. Og så har man en høj frihedsgrad i forhold til at være ansat tandlæge. Man kører budget i det offentlige, men som privatpraktiserende kan jeg selv tage stilling til, om jeg fx mangler nyt apparatur og vil bruge penge på det. På den måde kan jeg være up to date med alting, og det er meget vigtigt for mig.

Så du er glad for at være tilbage i det private?

• • • • • • •

1979 1979-82 1987 1987-95 1995 2013 2014

Uddannet tandlæge fra Århus Tandlægehøjskole Ansat i private og kommunale stillinger i Struer Færdiguddannet som specialtandlæge Ansat i kommunal stilling som specialtandlæge Starter privat praksis Faglig leder af Center for Tandregulering Nordvestjylland Privat praksis tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 4

FOTO: aStrId dalUM

| 328 |

CV

TEKST: Mette nØrgaard MaHOneY

» Resten af mit arbejdsliv bliver i privat praksis

– Ja, det er jeg utrolig glad for. Resten af mit arbejdsliv bliver i privat praksis. Jeg holder rigtig meget af mit job, og patientbehandling er det, der appellerer til mig frem for det administrative. Det er måske lidt egoistisk, men at have med tilfredse og glade patienter at gøre er noget, jeg faktisk kan blive lidt høj af.

Bedre arbejdsmiljø Vi er supertilfredse med vores Planmeca Compact i Touch, som er meget let at betjene. Alle vores patienter kommenterer, at de ligger fantastisk i stolen – både store og små. Og vi tror, at det giver en form for tryghed, at børnene ikke ligger på et bræt!

Vores nye klinik giver os et bedre arbejdsmiljø, fordi hele indretningen er gennemtænkt, så vi har færre drej og vridninger i hverdagen. Det skåner skuldre og ryg. Hvis vi skal have lavet en ekstra klinik, håber vi, at det bliver en kopi af denne her, for den fungerer bare.

Tandlæge Mette Oxfeldt og klinikassistent Linda Olsson Lejre Kommunale Tandpleje

Er du interesseret?

Skriv til os på plandent@plandent.dk eller ring 43 66 44 44

Markedsledende inden for “low dose” billedoptagelse Planmeca ProMax 3D Max, Low dose image, FOV 23x16, adult male, effective patient dose 21 µSv* ®

*Læs mere af de videnskabelige studier om effektiv stråledosis www.planmeca.com/low-dose-imaging

• Planmeca ProMax 3D tilbyder fantastisk diagnostisk ®

værdi med en meget lav stråledosis

• Intelligent og banebrydende teknologi • Samme stråledosis som ved standard panoramaoptagelse • Behandleren vælger selv optimal balance mellem billedkvalitet og dosis baseret på ALARA-princippet

Plandent Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Telefon 43 66 44 44

Dentronic Sommervej 9, 8210 Aarhus V Telefon 86 10 41 22

Fiskers Dental Service Broenge 1-9, 2635 Ishøj Telefon 43 61 18 44

www.planmeca.com