Tandlægebladet 5 - 2014 by Tandlaegebladet

NR. 5 // MAJ 2014

ÅRGANG 118

DANISH DENTAL JOURNAL

TaNDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLaD

UNGE TANDLÆGER VILLIGE TIL AT REJSE LANGT FOR ET JOB

BIDSKINNER I PRIVAT PRAKSIS Behandling sker ikke i overensstemmelse med retningslinjer

Bidskinner Privat praksis Åbent bid Miniskruer Skeletal forankring

BEDST

E BI L

Norden LEDKVALIT ta er la ndets s ET TIL PRIS forhan EN tø dler af DIGOR rste og ældst vi kund e A en .H DIGOR i fokus og tilb os os sætter yder de A Optim n nyest e e bedste , der har den absolu billedk t v a li tet til den bil ligste p Ring o ris. g f å et g o dt t ilbud!

DIGORA Optime er den særdeles prisgunstige scanner til dig, der skal skifte til digital røntgen, opdatere den gamle scanner til nyeste model eller måske udvide med endnu en scanner - med skarpe, klare billeder for alle intraorale optagelser. Nemt, hurtigt og effektivt, som DIGORA er kendt for. Læs mere om Digora Optime på www.nordenta.dk under Udstyr og Intraoral røntgen. Ring til os på tlf. 87 68 16 11, og få markedets bedste pris!

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 5/maj 2014

kort & godt 332 Leder 334 A arhus-tandlæge behandler ansatte i stort teknologifirma 335 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 344 F rese BS, Hede B Behandling med bidskinner i praksistandplejen i Københavns Kommune 350 Selvtest 352 Harju M, Rantonen P Miniskruer ved lukning af det skeletale åbne bid 358 Orlikova L, Laine J, Varrela J Skeletal forankring – nye muligheder inden for tandreguleringen 366 Faglig kommentar 370 Cochrane-review 374 Dansk forskning internationalt

samfund & arbejdsliv

Bidskinnebehandling

Privatpraktiserende tandlæger undersøger og behandler ikke for temporomandibulær dysfunktion i overensstemmelse med retningslinjer. Læs mere side 344 >>>

334

Tandpleje som frynsegode Stort teknologifirma har oprettet tandklinik på arbejdspladsen. Aarhus-tandlæge skal behandle de ansattes tænder.

378 U nge tandlæger villige til at rejse langt for et job 385 V ideoer fra Årskursus 2014 386 T andlægeforeningens Symposium 2014 387 S agen kort: Tandlæge taber klagesag om ekstraktion af bevaringsværdige tænder 388 ” Alliér jer med forældrene!”

INDLÆG & DEBAT 390 N yt fra NIOM: Effekt av prepareringsteknikk på varigheten til komposittfyllinger

SERVICESIDER 392 Nyt om navne 393 Kalender med kurser 395 Kollegiale henvisninger 404 Stillingsannoncer

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Langt hjemmefra For unge tandlæger betyder faglig udvikling og godt arbejdsmiljø mere for jobvalg end transporttid, eller om arbejdspladsen ligger i en storby. Læs mere på side 378 >>> |

329 |

MEST LÆSTE på tdlnet.dk I hvilke situationer har dine patienter krav på tilskud til tandrensning? Reglerne for tilskud til tandrensning blev lavet om sidste år, men der hersker stadig en del forvirring blandt både tandlæger og patienter i kølvandet på ændringerne. 1.458 læste artiklen og blev mindre forvirrede.

MINDST læste på tdlnet.dk Ansatte tandlæger kom til miniseminar og juridisk rådgivning under Årskursus 2014 Godt tilbud om at møde Tandlægeforeningen og få gode råd, men ikke den store interesse for at læse om det. 144 klik kunne denne artikel snige sig op på.

”

Vi havde en underviser på tandlægeskolen, der sagde ”hvis du vil have masser at lave, så flyt på landet”. Det råd tog jeg til mig Magnus Ottesen, nyuddannet tandlæge

Læs mere på side 383 >>>

om Tandlægebladet Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse, samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk

330 |

Trine Ganer (barselsorlov) (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Blandt andet om bladets formål samt en mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. ANNONCER Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Malene Hald Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Spytkirtler: Struktur og funktion | KorT & GodT

ØJEBLIK Anno 1890 Tandlæge Dan Slott har gennem 35 år samlet og istandsat gammelt tandlægeudstyr. Hans samling tæller genstande fra tilbage til 1750’erne og frem til 1960’erne. Bl.a. denne tandlægestol fra 1890. I forbindelse med at Dan Slott går på pension, overdrager han samlingen til Den Gamle By og Steno Museet i Aarhus. Den Gamle By vil genskabe en klinik som den så ud i 1927.

”

Jeg er meget glad for, at min samling får et nyt liv på de to museer Dan Slott, pensioneret tandlæge, Vejle

Foto: HenriK KaStenSKoV

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

331 |

leder

Sammen er vi stærkere Måske lyder det lidt som en 1. maj-parole, men helt forkert er det ikke: Vi er stærkere, når vi står sammen. Især nu hvor vi i privat tandlægepraksis rammes af en lang række urimeligheder. Det er nu, vi har brug for det fællesskab, som Tandlægeforeningen også er. Gennem de seneste måneder har der været en masse eksempler på, at kommunerne prøver at spille privatpraktiserende tandlæger ud mod hinanden. Nogle kommuner kræver, at vi tandlæger skal agere banker og love kommunerne, at vi vil være med til afdragsordninger for kontanthjælpsmodtagere. En kommune vil have de 18-24-årige over i den kommunale tandpleje i et projekt, der skal motivere patienter med angst for tandbehandling til at gå regelmæssigt til tandlæge. Og nogle kommuner gennemfører udlicitering af børne- og ungdomstandplejen på den måde, at de presser de lokale tandlæger på prisen ud fra devisen, at ”hvis du ikke siger ja, så er der en anden, der gør det”. Når vi kommer i den slags situationer, skal vi være meget bedre til at bruge hinanden. Det kan vi gøre gennem Tandlægeforeningen. Jeg vil således opfordre alle klinikejere, der kommer ud for urimeligheder, til at kontakte foreningen så tidligt som muligt i forløbet. Ofte har en kollega et andet sted i landet været ude for en tilsvarende udfordring. Og her kan vi bruge hinandens erfaringer, så vi i fællesskab kan blive klogere på, hvordan vi bedst muligt kan stå fast over for det pres, som vi udsættes for. Hvis du er klinikejer, vil jeg råde dig til at kontakte Tandlægeforeningens sekretariat eller klinikejerudvalg, når fx en kommune forsøger at presse dig til noget, som du ikke har det helt godt med. Og vær opmærksom på, at en enkelt tandlæges dårlige aftale med en kommune kan blive til skade for både patienter og tandlæger i resten af landet, fordi en sådan aftale kan skabe præcedens. Derfor: Brug Tandlægeforeningen til stort og småt – og gerne inden tingene går i hårdknude. Tandlægeforeningen er en levende organisme med et stort kendskab til vores udfordringer som klinikejere, og jo flere input foreningen får, desto bedre rådgivning kan du få – samtidig med at foreningen bliver stærkere. Det pres, som vi i fællesskab kan lægge på omverdenen, er meget mere slagkraftigt end det pres, du som enkeltstående tandlæge kan etablere alene.

”

Gennem de seneste måneder har der været en masse eksempler på, at kommunerne prøver at spille privatpraktiserende tandlæger ud mod hinanden

Susanne Kleist Formand for Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg

te izet

o: L Fot ré

Kab

332 |

Vi gør hverdagen lettere …

Hvad hvis du bliver syg ? Hør om Erhvervsudygtighedsforsikringen.

Vi kender Tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

Aarhus-tandlæge behandler ansatte i stort teknologifirma Tilbud om tandbehandling på arbejdspladsen skal hjælpe med at tiltrække gode medarbejdere. Anders Klebak

irksomheden Kamstrup A/S har netop slået dørene op for et tiltag, der formentlig er det første af sin slags i Danmark. En ny tandklinik i koncernhovedkvarteret i Stilling skal give de godt 600 medarbejdere adgang til tandbehandling direkte på arbejdspladsen. Det er den Aarhus-baserede klinik Tandlægerne ved Rådhuset, der skal undersøge og bore. Tandklinikken, der er indrettet komplet med bl.a. unit, udsugning og røntgen, skal efter planen holde åbent en til to gange om måneden, og de ansatte kan få lavet regelmæssige diagnostiske undersøgelser, tandrensninger, mindre fyldninger og paradentosebehandlinger, mens fx operative indgreb ikke bliver lavet, fortæller klinikejer Anders Grønbeck fra Tandlægerne ved Rådhuset.

Rabat på behandlinger Anders Grønbeck fortæller, at han ikke har lavet beregninger over økonomien i projektet, eller hvor mange nye patienter han forventer at hente, men fremhæver i stedet den faglige udfordring i opgaven. – Vi er gået ind i det, fordi vi synes, det er spændende at følge patienterne og kommunikere vores sundhedsbudskaber på en anden måde, end vi er vant til, siger han. Som en del af aftalen mellem de to virksomheder giver Tandlægerne ved Rådhuset 20 % rabat på alle behandlinger omfattet frie priser. Tandlægerne sender reg-

334 |

ningen til Kamstrup A/S, som trækker medarbejderne over lønnen. Naturlig udvikling Formand for Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, ser samarbejdet som en naturlig udvikling. – Vi ser i stigende grad, at virksomheder vil gøre noget særligt for deres medarbejdere, og her er det oplagt for et liberalt erhverv som vores at følge med i udviklingen, siger hun. For Kamstrup A/S, der producerer udstyr til energiog vandmåling, er tiltaget netop et led i kampen om at holde på de bedste medarbejdere. Den højteknologiske arbejdsplads har mange udviklingsingeniører ansat og forventer øget konkurrence om netop den gruppe. – Vi skal gøre os attraktive som virksomhed, hvis vi skal kunne tiltrække de bedste i fremtiden, siger HR-chef Michael Stubbe. En af fordelene er, at de ansatte slipper for at skulle passe et tandlægebesøg ind i en travl hverdag. Og tandlæge Anders Grønbeck bekræfter, at klinikken rammer et behov. – Vi havde første åbningsdag i går (24. april, red.), og 50 % af dem, der dukkede op, havde ikke været til tandlægen indenfor de sidste tre år. Der er nok mange, der vælger tandlægen fra, fordi de ikke har tid til at gå et par timer midt i arbejdstiden, siger han.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

kort & godt

Tabte raske år (kilde: Regio, Danske Regioners Analysemagasin) 133.679 Smerter i lænd og ryg 72.612 Depressive lidelser 39.329 Faldulykker 36.428 Smerte i nakke og skulder 35.563 Andre lidelser i bevægeappar. 33.299 KOL 29.388 Hudsygdomme 26.958 Sukkersyge 24.076 Alkoholmisbrug sygdomme 22.074 sanseorgan sygdomme 21.483 angstlidelser 19.726 Alzheimers 18.643 Migræne 15.982 Tandproblemer 15.682 Astma

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Usunde tænder koster raske leveår Tandproblemer sniger sig ind på en 14.-plads – lige foran astma – på en ny top 15-liste over, hvilke lidelser der koster flest tabte raske leveår i Danmark. Listen er udarbejdet af Regio, Danske Regioners Analysemagasin, og er baseret på de nye Sundhedsprofiler 2013 og på Global Burden of Disease, et større internationalt projekt. Selv om der er langt op til førstepladsen, som er smerter i lænd og ryg, er det i sig selv overraskende, at tandsundhed kommer med på listen, siger adjunkt Esben Boeskov Öshayat fra Tandlægeskolen i København. Han vurderer, at det både er en relativt lille gruppe, som rammes af så alvorlige tandsundhedsproblemer, at det påvirker deres muligheder på arbejdsmarkedet og deres liv generelt, og at det samtidig har social slagside. Det er hovedsageligt udsatte borgere, der står bag de tabte raske år i statistikken. – Når det først går galt, kan det gå rigtig galt og kan påvirke folks liv så meget, at man fx ikke længere er i stand til at søge et arbejde. Men det er et område, vi ikke ved ret meget om, siger han.

335 |

KORT & GODT

Rygere svigtede oftere behandling Rygere var, i en ny schweizisk undersøgelse, mindre tilbøjelige til at følge vedligeholdelsesbehandling efter parodontal behandling. Men rygning var ikke hele forklaringen. De schweiziske forskere undersøgte også faktorer som alder, køn og graden af marginal parodontitis, og de forhold viste sig at have endnu større indflydelse på, om patienterne overholdt aftaler om opfølgning på behandling. Ramseier CA1, Kobrehel S, Staub P et al. Compliance of cigarette smokers with scheduled visits for supportive periodontal therapy (SPT). J Clin Periodontol 2014 Feb 14. doi: 10.1111/jcpe.12242. [Epub ahead of print].

Personalet så kun få problemer I et nyt hollandsk studie blev plejepersonalet bedt om at bedømme oral sundhed og evt. behandlingsbehov hos mere end 300 plejehjemsbeboere. Personalet bedømte den generelle orale sundhed som god og de vurderede, at den var bedre hos helprotesebærere end hos beboere med fuldt tandsæt eller med partielle proteser. Adspurgt mente plejepersonalet, at 9 % af plejehjemsbeboerne havde brug for tandbehandling – en skarp kontrast til en undersøgelse af de samme beboere, hvor tandlæger fandt, at 73 % af beboerne havde behov for tandbehandling. Gerritsen PFM , Schrijvers AJP, Cune MS et al. Assessment of the oral health condition of nursing home residents by primary care nurses. Spec Care Dentist 2014. Online 20 February.

336 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

kort & godt

Internationalt forskningsnyt

Får børn hovedpine af at tygge tyggegummi? Hovedpine hos børn og unge er ofte søgt sammenkædet med livsstilsfaktorer, fx computerspil, baggrundsstøj, rygning og alkohol. Nu er tyggegummi også kommet i søgelyset. I en israelsk undersøgelse indgik 30 børn i alderen 6-19 år, som led af migræne eller spændingshovedpine og desuden tyggede tyggegummi mindst en time om dagen. Børnene blev indledningsvis bedt om at seponere tyggegummiet. En måned senere var 19 af børnene helt symptomfri, mens syv havde færre og mindre intense anfald af hovedpine. 20 af de 27 børn, som havde oplevet fuldstændig eller delvis lindring, indvilligede derpå i at genoptage deres tidligere tyggegummivaner. To uger senere rapporterede alle 20, at de havde oplevet recidiv af hovedpinen i samme omfang som før seponeringen. På den baggrund konkluderede forfatterne, at der kan være en sammenhæng mellem overdreven brug af tyggegummi og forekomst af kronisk hovedpine hos børn og unge. Kommentar af tandlægestuderende på 2. semester af kandidatuddannelsen (årgang 2014) og lektorerne Carsten E. Thomsen og Merete Bakke, Tandlægeskolen i København, i valgfaget ”Muskelsmerter, stress og tænderskæren”: En lille fjer, der blev til en hel artikel? – Konklusionen på artiklen er både interessant og relevant, ikke mindst for tandlæger, men undersøgelsens design og resultater kan desværre ikke underbygge den. Den kroniske hovedpine var hos 18 af børnene migræne, formodentlig uden aura, som er den typiske hos børn og unge og har ledsagesymptomer som kvalme samt lyd- og lysfølsomhed. De resterende 12 børn havde hovedpine af spændingstypen, som kan være forbundet med tyggemuskelømhed. Migræneanfald hos børn og unge er typisk en gang om måneden, men kan variere. Dette forhold kan have betydning, da perioden med stop af tyggegummitygning kun varede en måned. Det oplyses heller ikke, hvilken type hovedpine de 19 børn havde, som oplevede total reduktion af hovedpinen, og om kendte risikofaktorer for kronisk hovedpine blev kontrolleret, fx regelmæssig indtagelse af alkohol, rygning, for lidt motion og problemer i familie eller skole. Børnene vidste, at man forventede, at deres hovedpine ville blive reduceret ved seponering af tyggegummitygningen, og der var ikke nogen placebo eller kontrolgruppe. Forfatterne mener, at hovedpinen kan være blevet provokeret af belastning af kæbeleddet, men der er ikke foretaget nogen undersøgelse af kæbeleddet, hverken før eller efter forsøget. Antagelsen beror på spekulation, samt at 10 af børnene også beskrev symptomer i tinding og mund. Undersøgelsens design giver derfor ikke grundlag for at kunne af- eller bekræfte sammenhængen mellem tyggegummitygning og hovedpine hos børn. Til slut skal det bemærkes, at tyggegummitygning faktisk anvendes som behandling, primært som træning af svage tyggemuskler og ved tyggemuskelsmerter. Watemberg N, Matar M, Har-Gil M et al. The influence of excessive chewing gum use on headache frequency and severity among adolescents. Pediatr Neurol 2014:50:69-72.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

337 |

KorT & GodT

Risikovurdering før forebyggende ekstraktion en undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet ”The annals of Thoracic Surgery”, sætter spørgsmålstegn ved fornuften i præventiv ekstraktion af tænder med infektion på patienter før hjerteoperation. Studiet, som er retrospektivt, har evalueret risikoen for bivirkninger i op til 30 dage efter ekstraktion eller indtil hjerteoperation på i alt 205 patienter. i den periode og i forbindelse med operation udviklede 16 af patienterne alvorlige følgesygdomme, 12 med døden som følge. Forskerne, som arbejder for den amerikanske Mayo Clinic, vil ikke decideret fraråde forebyggende ekstraktion, men de peger på risikoen for alvorlige, negative bivirkninger, og de understreger behovet for individuelle risikovurderinger. Smith MM, barbara dW, Mauermann WJ et al. Morbidity and mortality associated with dental extraction before cardiac operation. ann Thorac Surg 2014;97:838-44.

Citatet

”

Nogle former for tandpleje er blevet givet oftere, end der er sundhedsfagligt belæg for, og så får vi jo ikke nok ud af vores penge. Naturligvis skal hverken det offentlige eller patienter give penge ud til noget, som ikke er nødvendigt SUnDHeDSMiniSTer niCK HÆKKerUP VeD ÅBninGen aF ÅrSKUrSUS 2014

338 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

KorT & GodT

ny kaMpagne:

pas på din arbejdsstilling Mange tandlæger har ondt i muskler og led. Men med små justeringer af, hvordan du arbejder, kan du opnå store forbedringer. Scan koderne med din smartphone og se hvordan.

MÅNEDER

ode råd

dd til til at at indstille indstille olen olen og og brug brug de de er, er, som som netop netop din din unit unit edre edre du du får får placeret placeret n,, jo jo mindre mindre belaster belaster en en krop. krop.

nn arbejdsstilling arbejdsstilling så så om om muligt muligt fra fra ng ng til til behandling. behandling.

Alder på børn, når de første gang indkaldes af tandplejen i Assens Kommune. Der er store forskelle mellem kommunerne, viser en opgørelse, TV2/Fyn har lavet. I Odense er børnene del plAdSen del plAdSen tre årSkab ved første besøg. arbejdsrum Skab arbejdsrum til til både både dig dig

ppen ppen med med små små øvelser øvelser dagen. dagen. Mette Mette Krebs Krebs har har et et 10 10 øvelser øvelser specielt specielt til til r, som er, som nemt nemt kan kan udføres udføres en. en. Du Du kan kan finde finde øvelserne øvelserne andlaegebladet.dk andlaegebladet.dk eller eller ved ved ee nedenstående nedenstående QR-kode QR-kode

og og din din klinikassistent klinikassistent

StOl Stol Stol

Siddehøjde Siddehøjde

Centrering CEntrErinG Centrering

fingre fingre

Vælgdin dinstol stol med omhu Vælg Vælg din stol med med omhu omhu og korrekt ogindstil indstilden den korrekt og indstil den korrekt

Husk Husk at at siddehøjden siddehøjden hh betydning betydning for for hele hele din din

Flere Får lavet tænder syd FOr grænsen Ifølge et skøn fra sygeforsikringen danmark stiger bAkke bAkke antallet af danskere, som sætter sig til rette i tandPlacer ii forlængelse Placer bakken bakken forlængelse af lægestole i Tyskland. Formanden for den syd- og af nakkestøtten nakkestøtten sønderjyske afdeling af sygeforsikringen danmark, Kristian Pallesen, opgør antallet af medlemmer, der får lavet tænder i Tyskland, til ca. 20.000, skriver Flensborg avis. Og det er flere end de foregående år. Tallet er baseret på antallet af regninger, som sygeforsikrede indsender efter tandlægebesøg i eU-landene. Til sammenligning bliver der ikke shoppet briller i stigende omfang i Tyskland. Her ligger antallet nogenlunde stabilt på 2.500.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Vær på Væropmærksom opmærksom påplacering Vær opmærksom på din din placering ii forhold forhold til til arbejdsfeltet arbejdsfeltet

din placering i forhold til arbejdsfeltet

Spænd Spænd ikke ikke unødigt unødigt ii hænder hænder og og fingre fingre

På Tandlaegebladet.dk kan du se en kort instruktionsvideo af disse to tips til, hvordan du forbedrer din arbejdsstilling i hverdagen på klinikken. www Se også de otte andre klip

339 |

Leder KorT & GodT | Boganmeldelser

En anderledes bog om et anderledes emne

Skovsgaard H dancing hands, Quintessence Publishing, 296 sider, ill. Isbn: 978-1-85097-263-1 Pris i eUr 148

Lidt mindre, men stadig god – Aktuel Nordisk Odontologi 2014 Når man sidder med årets udgave af Aktuel Nordisk Odontologi, ser man, at den er skrumpet lidt i forhold til de seneste årgange. Det betyder dog mindre, da den stadig er rigtig god læsning. I alt indeholder bogen 12 artikler. Selv om flere af artiklerne er med danske forfattere, er de fleste skrevet på et andet skandinavisk sprog. Det skal dog ikke afskrække kommende læsere, da alle artikler uden de store problemer kan læses af en dansker. Bogen tager flere meget relevante og aktuelle emner op til behandling. Der er artikler om klinisk anvendelse af fluor, allergiske reaktioner

340 |

Oftest har lærebøger til formål at lære os at behandle vores patienter bedst muligt. Denne bog vil lære os at behandle os selv bedst muligt (mens vi behandler vores patienter bedst muligt). Med andre ord er bogens fokus ergonomiske arbejdsprincipper for odontologiens behandlere. Bogen er skrevet af en dansk praktiserende tandlæge, men er skrevet på engelsk og publiceres på et stort internationalt forlag. Bogen bygger på forfatterens erfaringer som tandlæge og foredragsholder inden for emnet gennem mange år. Ergonomi er et område, som ikke fylder meget i tandlæge-uddannelsen. Bogen henvender sig dog ikke alene til tandlæger og tandlægestuderende, men lige såvel til

og anafylaktisk shock samt halitose. I forhold til fyldningsmaterialer behandles glasionomerfyldninger i primære tænder og bulk-fill-plastmaterialer som alternativ til skrålagsteknik. Desuden er der artikler vedrørende anvendelse af nyere teknikker som laser i tandplejen, nanomaterialer og nye implantatoverflader. Protetik for små penge og livskvalitet ved oral rehabilitering samt keramikfrakturer er ligeledes emner, der er behandlet i Aktuel Nordisk Odontologi 2014. Alle artiklerne er interessante og er baseret på den tilgængelige viden, men alligevel skrevet i en meget læsbar form. Alt i alt må den nyeste udgave af Aktuel Nordisk Odontologi have interesse for alle tandlæger.

klinikassistenter og tandplejere, dvs. til hele det odontologiske team. Bogen er righoldigt illustreret. Man kan nærmest sige, at bogen er bygget op som en række foredrag med rigtig mange billeder og en tekst, der svarer til den mundtlige del af foredraget. Bogen kommer rundt om mange aspekter af ergonomien; fx er der afsnit om synskorrektion og lupbriller, air-rotorer og vinkelstykker inkl. forskellige typer bor og anvendelse af spytsug, depurationsinstrumenter og håndstillinger, firhændig tandpleje samt ergonomisk hensigtsmæssig klinikindretning. Bogen er således oplagt til inspiration, hvis man vil indrette en klinik, eller hvis man har problemer med den fysiske arbejdssituation. Flemming Isidor

Aktuel Nordisk Odontologi 2014 Forlaget Munksgaard Isbn: 978-87-6281-251-2 Pris i dkk 335 ekskl. moms

Flemming Isidor

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Spytkirtler: Struktur og funktion | KorT & GodT

NEXT GEN OWN YOUR FUTURE. The next generation is about to shape the dental landscape and build the future. Nobel Biocare is committed to give you inspiration & knowledge to own your future clinical development within the field of restorative & implant dentistry. Join our program during NEXT GEN Dental Professional Days in August! Facebook “f ” Logo

CMYK / .eps

Facebook “f ” Logo

CMYK / .eps

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Pernille Hammer Tlf: 23 81 22 55 | Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57

341 |

NYHED

Adhese Universal ®

Den universelle adhæsiv

Alt med et klik… Op til 190 gange

Self-Etch Selektiv-Æts

Indirekte

* Data findes tilgængeligt ved yderligere spørgsmål

Total-Etch

Direkte

Universalbonding i unik indpakning • EFFEKTIV DOSERING – op til 190 enkeltands applikationer per VivaPen* • UNIVERSAL ANVENDELSE – til direkte og indirekte restaureringer og til alle ætsningsstekniker • OVERBEVISENDE RESULTAT – høj bondningstyrke på dentin og emalje

www.ivoclarvivadent.com Ivoclar Vivadent AB |

342 |

Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

voxpop | KorT & GodT

ANSIGTSBUER TIL KæBEREGISTRERING?

ulrIk hOlM

Privatansat, Aarhus

Bruger du ansigtsbue til kæberegistrering? – Sjældent, for der er ikke evidens for, at det giver et bedre resultat. Men der kan godt være nogle meget komplicerede cases, hvor der stadig kan være indikation for ansigtsbueregistrering. Hvad er dine erfaringer med simple bidregistreringer fremfor mere komplicerede? – at de også giver gode kliniske resultater. Jeg bruger dem både til små og helt store, avancerede cases. For mig handler det ikke om økonomi eller tid, at jeg bruger simplere metoder, for det koster ikke mange penge at lave en ansigtsbue. det er simpelthen et spørgsmål om, hvad der virker. Er det ideelle bid meget væsentligt? – For mig er det vigtigst, at patienten har et harmonisk bid med styr på okklusion og artikulation. Men der er nogle skoler, der arbejder ekstremt meget med det ideelle bid, og dem tilhører jeg i hvert fald ikke. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

thOMAS kOFOeD klinikejer, holbæk

Bruger du ansigtsbue til kæberegistrering? – Ja, ved større rekonstruktioner gør jeg altid. Så har jeg mere kontrol over mine behandlinger, mindre arbejde med at justere i artikulation og okklusion, og jeg får mere korrekte broer og kroner tilbage fra teknikeren. Komplicerede bidregistreringer fremfor simple? – Jeg synes, at ansigtsbuer er meget simple. det tager to minutter at overflytte et bid. i min verden er det ikke en kompliceret behandling. Er det ideelle bid meget væsentligt? – Ja, både æstetisk, kosmetisk og funktionelt er det meget, meget vigtigt og noget, man skal vægte meget højt i en tandbehandling, så patienten ikke får funktionelle problemer som fx hovedpine eller ansigtstræthed. Men det handler også om, hvad der er det ideelle bid: om man ser på det med kosmetiske eller funktionelle øjne. For mig skal det gerne være begge dele, men jeg vægter det funktionelle højest.

i TB 3 bragte vi en artikel om okklusal behandling. Den har skabt debat. Læs mere side 366

MArIe ejerSBO

Privatansat, Maribo (pr. 1/5 Vordingborg)

Bruger du ansigtsbue til kæberegistrering? – Jeg har brugt det tidligere, men gør det ikke nu. Jeg opnår tilfredsstillende resultater uden. Hvad er dine erfaringer med simple bidregistreringer fremfor mere komplicerede? – at det fungerer, og at det er hurtigere. Hvis man bruger enormt lang tid på bidregistreringen, afspejler det sig selvfølgelig i den endelige pris for patienten, men det afgørende for mig er ikke, at de simple registreringer er billigere for patienten. det er, at det giver et tilsvarende resultat og er hurtigere og lettere. Er det ideelle bid meget væsentligt? – de fleste patienter er ret fleksible i deres bid, og jeg tror ikke på, at der kun findes ét slags rigtigt bid. Min generelle holdning er, at selvfølgelig skal man være opmærksom på biddet, for det er væsentligt, men det er ikke sådan, at der kun er én løsning. |

343 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract

Anvendelse af kliniske retningslinjer for behandling med bidskinne i privat tandlægepraksis Introduktion og formål – Behandling med bidskinne er en relativt hyppigt forekommende behandling i Danmark af lidelser i mastikationssystemet (TMD). Da der ikke tidligere er publiceret data vedrørende behandling af temporomandibulær dysfunktion i privat tandlægepraksis i Danmark, er formålet med denne undersøgelse at belyse, om behandlingen af disse lidelser er i overensstemmelse med publicerede retningslinjer for klassifikation og behandling og i overensstemmelse med studenterundervisningen i fagområdet. Materiale og metode – I perioden 1.8.20121.8.2013 blev der fortløbende indsamlet journalmateriale fra privatpraktiserende tandlæger i Københavns Kommune, der på vegne af patienterne ansøgte om økonomisk tilskud til behandling med bidskinne. Journalerne blev gennemgået for registrering af bidfunktionelle variabler, der indgår i anamnese og undersøgelse af temporomandibulær dysfunktion. Resultater – I ingen journaler var der optaget en egentlig anamnese og udført undersøgelse. Det hyppigste fund var naturligt tandslid beskrevet som gennemslid til dentinen uden nærmere præcisering. Der var heller ikke stillet diagnoser i henhold til ”Klassifikation af temporomandibulære funktionsforstyrrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter” eller de internationale retningslinjer efter ”Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders”. Konklusion – De mangelfulde og kortfattede journaler viser, at privatpraktiserende tandlæger ikke undersøger og behandler patienter med temporomandibulær dysfunktion i overensstemmelse med gældende retningslinjer og med den undervisning i fagområdet, de har modtaget som studerende. Det er forfatternes opfattelse, at dette er begrundet i, at tandlægerne ikke har opnået den nødvendige rutine og erfaring i tandlægestudiet. Tandslid var den hyppigste årsag til behandling med bidskinne, hvilket kan være problematisk, da det naturlige tandslid i dag sjældent er så kraftigt, at det kræver indgriben med brug af bidskinne.

344 |

Behandling med bidskinner i praksistandplejen i Københavns Kommune Bjarne Skov Frese, tandlæge, ph.d., Voksentandplejen, Københavns Kommune Børge Hede, overtandlæge, adjungeret lektor, ph.d., Voksentandplejen, Københavns Kommune, og Afdelingen for Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

ehandling med bidskinne er en relativt hyppigt forekommende behandling i Danmark af lidelser i mastikationssystemet, dvs. tyggemuskler, kæbeled og tænder – almindeligvis beskrevet som temporomandibulær dysfunktion (TMD). Bl.a. af den grund blev der i 1998 i Tandlægebladet publiceret retningslinjer for ”Klassifikation af temporomandibulære funktionsforstyrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter” (1) og retningslinjer for ”Behandling af temporomandibulære funktionsforstyrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter” (2). I retningslinjerne blev den såkaldte behandlingstrappe beskrevet (3), og det fremgik, at behandling med bidskinne var øverst på behandlingstrappen, hvor information og observation i/af sygdomsbilledet var nederste trin, mens medicinsk behandling og fysiologisk behandling var de mellemste trappetrin eller på de øverste trin sammen med bidskinne. Det blev hermed understreget, at behandling med bidskinne almindeligvis ikke er ”first choice” i behandling af TMD-lidelser og ikke er den eneste behandlingsmetode. De nationale retningslinjer for klassifikation var til dels bygget på de internationale retningslinjer ”Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders” (4) fra 1992. De nationale retningslinjer for klassifikation og behandling er anvendt i studenterundervisningen på Tandlægeemneord skolen i København, siden de fremkom i 1998, Dental care, mens de internationale retningslinjer for klassiprivate; temporofikation er anvendt på Tandlægeskolen i Aarhus mandibular dysfunction; siden 2001 sammen med ”behandlingstrappen”. orofacial pain; Forskning har vist, at TMD-lidelser er mulclassification; tikausale og ofte har et fluktuerende forløb dental education; tooth attrition (5,6), og at den valgte behandling skal tage tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Behandling med bidskinner i privat praksis | videnskab & klinik

hensyn til dette. Behandling med bidskinne, når den udføres korrekt, må således karakteriseres som en både indgribende og tidskrævende behandling. Det skal hertil tilføjes, at der i 2000 blev indført en initial bidfunktionsundersøgelse (IBU) i både Regelmæssig Diagnostisk Undersøgelse (RDU) og Udvidet Diagnostisk Grundydelse (UDG) i tandlægeoverenskomsten (7). IBU kan nærmest beskrives som screening for TMD-lidelser i såvel kæbeled og tyggemuskler, men også af det naturlige tandslid. Svenske undersøgelser tyder på, at der er en betydelig variation både med hensyn til holdninger og indikationer for behandling med bidskinne blandt tandlæger i Sverige (8-10). Det er tillige kendt, at publikation af retningslinjer ikke nødvendigvis har den tilsigtede effekt på behandleradfærd (11). Da der ikke er publiceret data vedrørende behandling af TMD-lidelser med bidskinne i Danmark i privat tandlægepraksis, er formålet med nærværende undersøgelse at belyse, hvorvidt privatpraktiserende tandlægers behandling af patienter med TMD-lidelser er i overensstemmelse med de publicerede retningslinjer for klassifikation og den dermed relaterede behandling af TMD-lidelserne. Da både klassifikation og behandling er i overensstemmelse med undervisningen i fagområdet, som den udføres på de to tandlægeskoler (12), er det muligt også til en vis grad at vurdere, i hvilket omfang privatpraktiserende tandlæger i Københavns Kommune anvender den viden, de har modtaget i studenterundervisningen i fagområdet på Tandlægeskolen i deres patientbehandling. Endelig undersøges, om det ved hjælp af fremsendte journalmateriale kan vurderes, på hvilke indikationer der behandles med bidskinne, og om denne hviler på en tilstrækkelig journalført anamnese, undersøgelse og diagnostik. Materiale og metode Tandlægekonsulenterne i Københavns Kommune vurderer det faglige og lovgivningsmæssige grundlag for, om borgere kan få offentlig økonomisk hjælp til tandbehandling i henhold til

pensionslovgivningen (13) og Lov om Aktiv Socialpolitik (14). I praksis fungerer det således, at privatpraktiserende tandlæger indsender et overslag over den behandling, de vil udføre, hvorefter tandlægekonsulenten vurderer, om der kan gives økonomisk hjælp til de enkelte bestanddele i overslaget. Dette system levner kun begrænset mulighed for at kontrollere indikation for ydelserne i overslaget, fx ved rekvirering af tandlægernes journalmateriale og supplerende oplysninger fra tandlægen. Kun i de tilfælde, hvor borgeren undtagelsesvis indkaldes til en klinisk undersøgelse, kan der opnås en reel kontrol af behandlingens nødvendighed. Med andre ord beror systemet på en høj grad af tillid til, at tandlægernes behandlingsoverslag er det sundhedsfagligt bedste for den enkelte. Ydelsen ”bidskinne” er en af de relativt dyre ydelser med honorarer, der ligger mellem 2.000-4.000 kr. og ikke omfattet af Tandlægeoverenskomsten (15), hvorfor der ikke foreligger nogen standardiseret ydelsesbeskrivelse, og hvorfor der ikke kan ydes helbredstillæg til behandlingen. Behandling med bidskinne har en kompleks indikation, idet det kun er én behandling ud af flere muligheder ved samme diagnose (1,4), og da behandlingsvalget bygger på såvel subjektive symptomer som objektive fund. Derfor er det besluttet i Tandlægekonsulentfunktionen i Københavns Kommune at indkalde kopi af tandlægejournaler, når der i et behandlingsoverslag er anført bidskinne eller anden ydelse som tegn på behandling af TMD-lidelse med henblik på nærmere at vurdere indikation for behandlingen. I alle fremsendte behandlingsoverslag, hvor der er anført bidskinne eller anden ydelse, som tegn på en behandling af TMD, bliver den praktiserende tandlæge derfor anmodet om at fremsende kopi af det originale journalmateriale, hvilket bliver imødekommet i alle tilfælde, da den praktiserende tandlæge har pligt til dette ifølge autorisationslovgivningen (16). I perioden 1.8.2012-1.8.2013 blev der fortløbende indsamlet journalmateriale fra privatpraktiserende tandlæger i Københavns Kommune, når de på vegne af deres patienter ansøgte om økonomisk tilskud til tandbehandling efter Lov om Social

Fordeling efter lovgrundlag og alder Lovgivning

Kvinder

Mænd

Gennemsnitsalder

Alder – range

Lov om aktiv Socialpolitik (kontanthjælp)

19-64

Folkepensionister – helbreds- og personligt tillæg

68-79

Førtidspensionister – helbreds- og personligt tillæg

43-64

Folkepensionister – helbredstillæg

67-70

Førtidspensionister – helbredstillæg

46-59

I alt

19-79

Tabel 1. De deltagende patienter fordelt efter lovgrundlag og alder. Table 1. The participating patients distributed according to legal framework and age. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

345 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Pension eller Lov om Aktiv Socialpolitik, når behandlingsoverslaget omfattede ydelsen bidskinne eller anden ydelse som tegn på behandling af TMD. Patientgruppen bestod af folkepensionister, som enten modtog helbredstillæg (§ 14,A) eller såvel helbredstillæg som personligt tillæg (§§ 14,1 og 14,A). Endvidere omfattede gruppen førtidspensionister med helbredstillæg (§ 18) eller såvel helbredstillæg som personligt tillæg (§ 18 og 17,1) og endelig modtagere af enkeltydelsestilskud efter kontanthjælpsparagraffen (§ 82), herunder førtidspensionister med pensionssag fra efter 1. januar 2003. Der blev i nævnte periode indsamlet 91 journaler, der fordelte sig således med hensyn til socialpensionsgruppe, køn og alder, som angivet i Tabel 1. Da der som nævnt ikke kan ydes helbredstillæg til bidskinnebehandling via pensionslovgivningen, havde kun 82 af de 91 borgere mulighed for at opnå tilskud til bidskinne, nemlig kontanthjælpsmodtagerne, der ikke oppebærer helbredstillæg og ikke reguleres efter pensionslovgivningen, men efter Lov om Aktiv Socialpolitik og folke- og førtidspensionister med personligt tillæg. Tandlægekonsulenten sagde ja til økonomisk støtte til bidskinne til 35 og nej til 56 af de 91 overslag. De indhentede journaler blev gennemgået systematisk med henblik på registrering af følgende variabler: • Kliniske fund og deres karakter (muskelsymptomer, kæbeledfund, slid etc.) • Var der gennemført en systematisk undersøgelse, jf. de tidligere nævnte retningslinjer, ja/nej • Havde man anvendt ”behandlingstrappen”, ja/nej • Var der stillet en egentlig diagnose, ja/nej • Var der overvejet alternative behandlingsmuligheder, ja/nej • Var type af bidskinne angivet, ja/nej Resultater I 46 af de 91 journaler var slid på tænderne anført som eneste fund. Det naturlige tandslid var beskrevet som slidfacetter

Karakteristika i journaler N

Beskrivelse af kliniske fund af relevans for skinnebehandling (led, muskler, tandslid)

Beskrivelse af systematisk TMD-undersøgelse

Fuldstændigt fravær af anamnestiske oplysninger

Journalført anvendelse af behandlingstrappen

Journalførte overvejelser vedr. alternative behandlinger

Journalført diagnose som grundlag for bidskinnebehandling

Tabel 2. Karakteristika ved de gennemgåede journaler. Table 2. Characteristics concerning the examined records. |

346 |

(17), med gradinddeling efter Broca (18), som ”Kraftigt” og ikke nærmere beskrevet med gennemslidning til dentinen. I 30 journaler var palpation af tyggemuskler anført som et af flere fund. I kun seks journaler var der anført symptomer, der specifikt kunne henføres til tandslid, og i otte journaler blev der anført fund relateret til kæbeleddet. Herudover blev der ikke beskrevet andre fund eller symptomer. De øvrige karakteristika ved det journalførte er beskrevet i Tabel 2. I de fleste journaler var type af bidskinne ikke angivet. I et fåtal af journaler var angivet blød bidskinne. Der var ikke søgt om tilskud til andre behandlinger af TMD-lidelser end bidskinnebehandling. Diskussion Overvægten af journaler vedrørende kvinder i materialet er i god overensstemmelse med tidligere opgørelser (4,5). Og aldersgennemsnittet i den største gruppe journalførte patienter – kontanthjælpsmodtagerne (§ 82) er også i overensstemmelse med tidligere undersøgelser (5,6). På årsbasis behandles ca. 3.000 ansøgninger fra privatpraktiserende tandlæger i Københavns Kommune med anmodning om økonomisk støtte til tandbehandling efter Lov om Aktiv Socialpolitik. De 67 journaler, der omfatter ansøgning med bidskinne, udgør 2-3 % på årsbasis af det samlede antal ansøgninger fra privatpraktiserende tandlæger i Københavns Kommune efter denne lovgivning. Kontanthjælpsmodtagere kan kun opnå hjælp til tandbehandling, når behandlingen vurderes akut og uopsættelig på det aktuelle tidspunkt. Dette betyder, at der kun kan gives økonomisk støtte til ”behandling med bidskinne”, når der er gener, hvilket almindeligvis vil være smerte. Behandling med bidskinne for at retardere en slidudvikling er en profylaktisk behandling og er derfor ikke støtteberettiget for patienter, der er kontanthjælpsmodtagere. Dette kan forklare, hvorfor de indhentede journaler udgør en mindre andel end de undersøgelser, der viser, at 5-10 % af voksenbefolkningen i Danmark har behandlingskrævende TMD-lidelser (5,6). Der er således intet i det foreliggende materiale, der tyder på, at resultaterne er udtryk for, at der finder overdiagnosticering og overbehandling sted af TMD-lidelser blandt privatpraktiserende tandlæger. Det indsamlede journalmateriale vurderes repræsentativt for det journalførte grundlag for behandling med bidskinne i privat tandlægepraksis i Københavns Kommune. Da antallet af praktiserende tandlæger med ydernummer i Københavns Kommune udgør ca. 10 % af Danmarks samlede antal praktiserende tandlæger med ydernummer, vurderes det tillige, at journalmaterialet er repræsentativt for det øvrige Danmark. Det må anses som yderst problematisk, at alle journaler mangler en fyldestgørende anamnese, da dette er en væsentlig forudsætning for behandling af temporomandibulær dysfunktion. Det er en kendt sag, at fyldestgørende anamneseoptagelse er tidskrævende, og at det er uvant for tandlæger at spørge til forhold af ”privat karakter”. Dette er nødvendigt, da TMD-behandling omfatter ”hele patienten”. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Behandling med bidskinner i privat praksis | vIdensKab & KlInIK

Mangelfuld ydelsesbeskrivelse

Fig. 1. ovenstående fem linjer var eneste journaloptagelse vedrørende bidskinne. tandlægekonsulenten vurderede, at det var profylaktisk behandling for at retardere tandsliddet. Følgelig var der ikke tale om akut og uopsættelig behandling på nuværende tidspunkt, og der blev ikke anbefalet økonomisk tilskud til bidskinne. Fig. 1. The above five lines in a dental record were the only statements concerning treatment with a splint. It was concluded, that the recommended treatment was prophylactic to prevent further dental wear. Accordingly, the treatment was neither acute or urgent and financial support was not recommended.

Endvidere er en sufficient anamnese med til at afdække, om der er den tilstrækkelige compliance til behandling med bidskinne, dvs. at patienten er indforstået med og kan forventes at anvende bidskinnen forskriftsmæssigt (fx hver nat), da dette er endnu en forudsætning for vellykket behandling med bidskinne. Med andre ord er det via anamnesen, at tandlægen sikrer sig mod færrest mulige mislykkede behandlinger med bidskinne. Tandslid var den hyppigst anførte begrundelse for behandling med bidskinne (8), formentlig fordi tandslid er let at iagttage ved en klinisk undersøgelse, og tandlægen føler sig på mere sikker grund end ved undersøgelse af tyggemuskler og kæbeled. Behandling med bidskinne kan være indiceret, når der er tandslid, men fordrer også, at der tillige er gener, almindeligvis smerter fra tandsliddet, eller at slidudviklingen er så kraftig, at den skal retarderes med henblik på at undgå skader på tænderne, der almindeligvis medfører et protetisk behandlingsbehov. Det er påfaldende, at der ikke i nogen journaler var anført overvejelser vedrørende andre behandlingsmuligheder end bidskinne, jf. behandlingstrappen (5-7), og det må derfor antages, at andre behandlingsmuligheder ikke har været overvejet. Med andre ord er der hermed opnået en vis dokumentation for, at den gamle myte om, at ”bidfunktionsbehandling er lig med behandling med bidskinne”, stadig er gældende. Denne myte bekræftes af endnu en svensk undersøgelse (9), der viste, at svenske privatpraktiserende tandlæger primært behandlede patienterne med bidskinne og følte sig usikre med både supplerende behandling og anden behandling. I alle journaler fandtes journalføringen vedrørende bidskinnebehandling mere eller mindre mangelfuld, både for så vidt angår anamnese som beskrivelse af symptomer, kliniske fund og diagnoser vurderet i henhold til de publicerede retningslintandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

KlInIsK PersPeKTIv når tandlæger vælger behandling med bidskinne af deres patienter med temporomandibulære funktionsforstyrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter, er det vigtigt, at behandlingsvalget er begrundet i de publicerede klassifikationer og retningslinjer for behandling af disse lidelser. Her skal det understreges, at kun en fyldestgørende anamnese kan

give en retningspil for, om behandling med bidskinne er det rette behandlingsvalg for den enkelte patient. Følges såvel klassifkationer som retningslinjer, er der størst sandsynlighed for, at behandlingen bliver i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, og at patienten hjælpes optimalt på det foreliggende grundlag.

jer, men også mangelfuld i henhold til den overenskomstmæssige beskrivelse af ydelsen IBU, Fig.1. Det er ikke nærliggende at antage, at der er optaget mere anamnese og udført en grundigere undersøgelse, end der er journalført, da det er en almen klinisk erfaring, at tidsforbruget i alle faser ved behandling med bidskinne er stort. Det er således muligt, at privatpraktiserende tandlæger finder tidsforbruget for stort ved en sufficient journaloptagelse i relation til deres honorering. Der er imidlertid fri honorering på området. Det er almindelig kendt, at mange tandlægestuderende, men også tandlæger finder fagområdet både besværligt og tidskrævende og desuden føler sig usikre med både diagnostik og behandling. Dette er i god overensstemmelse med en svensk undersøgelse (10) blandt offentligt ansatte tandlæger, der følte sig usikre og manglede rutine i både behandling og diagnostik, og som desuden i større udstrækning ønskede patientbehandlingen uddelegeret til specialtandlæge. Det er imidlertid problematisk, når usikkerhed og manglende rutine medfører, at tandlægens behandling ikke bliver i overensstemmelse med almindelig og anerkendt faglig standard. I forbindelse med fremkomsten af Klassifikationer og Behandlinger i 1998 blev der fremsat en kommentar i Tandlægebladet (19), hvori det hed: ”Vi har imidlertid måttet erkende, at det er et svært fagområde, der diagnostisk ofte ligger i grænseområdet til lægelige specialområder. Det fravælges derfor af mange tandlæger, fordi det er for svært”. De mangelfulde og kortfattede journaler kan derfor tolkes som et fravalg af metode, som der undervises i på begge tandlægeskoler. Med den mangelfulde journalføring og dermed mangelfulde indikation for behandling rejser spørgsmålet sig, om tandlægekonsulenten skulle have anbefalet afslag på tilskud til behandling med bidskinne i alle ansøgninger fra tandlægerne. Dette |

347 |

videnskab & klinik | Originalartikel

er vel urealistisk, da det må antages, at en del ansøgninger omfattede borgere, der havde et reelt behov for behandling med bidskinne, på trods af mangelfuld dokumentation i journalmaterialet. Der blev da også anbefalet tilskud i 35 tilfælde. Der var tale om ”subjektive” afgørelser på grundlag af ”brugbare fragmenter” i journalen, der kunne indikere, at patienten havde gener, almindeligvis smerter. Det må selvfølgelig påregnes, at der blandt de 35 patienter er et ukendt antal, der ikke skulle behandles med bidskinne. Dette antal kan reduceres ved fyldestgørende journaloptagelse af tandlægen eller ved indkaldelse af patienten til nærmere undersøgelse i kommunen. Sidstnævnte medfører både omkostninger for samfundet og spildtid for borgeren og burde være helt unødvendigt, hvis behandlerne blot levede op til kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (16). Hvordan kan denne tingenes tilstand så ændres? Som mangeårig underviser i fagområdet på Tandlægeskolen i København er det førsteforfatterens erfaring og påstand, at undervisningen i den teoretiske del af fagområdet er sufficient, men det er reduktionen i den kliniske undervisningstid, som den har fundet sted i de senere år, der kan være en forklaring (11). Unge tandlæger føler sig formentlig ikke kompetente til at påtage sig adækvat undersøgelse og behandling af patientgruppen, bortset fra når det drejer sig om patienter med tandslid. En opprioritering af den kliniske undervisningstid i tandlægestudiet ligger nok ikke ligefor med den restriktive resurseanvendelse, der p.t. er gældende for alle universitetsuddannelser. Efter forfatternes opfattelse er en opprioritering af fagområdet til et odontologisk speciale en både bedre og mere langsigtet løsning. Dette er sket i flere nordiske lande (11). Ved at gøre fagområdet til et speciale vil det få en faglig prestige,

der vil tiltrække tandlæger, der har en virkelig interesse i fagområdet (11), mens tandlæger uden interesse vil undlade at behandle disse patienter, og i stedet henvise til specialistbehandling. Dette vil være til gavn for patienterne, men også for de offentlige budgetter, når antal af tvivlsomme behandlinger reduceres. Konklusion Alle de gennemgåede journaler må betegnes som mangelfulde vedrørende anamnese, beskrivelse af undersøgelsesfund, diagnostik og begrundelse for valg af behandling med bidskinne. Herved kommer behandlingen til at hvile på et usikkert og ufuldstændigt grundlag, der kan medføre, at behandlingen er uden effekt. Både undersøgelse og behandling er mangelfuld i relation til den studenterundervisning, som gives på de to tandlægeskoler, men også i forhold til såvel kliniske retningslinjer som ydelsesbeskrivelsen i Tandlægeoverenskomsten. Det er forfatternes opfattelse, at de mangelfulde journaler er begrundet i, at anamneseoptagelse og klinisk undersøgelse er tidskrævende, og at tandlægerene ikke har opnået den nødvendige rutine og erfaring heri i tandlægestudiet. Mulige løsninger hertil diskuteres. Behandlingen med bidskinne var det eneste behandlingsvalg, men opgørelsen viser positivt, at der ikke finder en overbehandling sted med bidskinne. Det tyder på, at tandslid er blevet den hyppigste indikation for ”behandling med bidskinne”. Forfatterne finder det problematisk, at der anmodes om økonomisk støtte til brug af bidskinne ved naturligt tandslid, når det ikke fremgår tydeligt af journalmaterialet, at der er absolut indikation for indgriben med bidskinne for at undgå uoprettelige skader på hårdt tandvæv.

Abstract (English) The use of clinical guidelines for dental splint therapy among private dental practitioners Introduction and aim – Use of dental splint is a common choice of therapy by dentists in Denmark in the treatment of temporomandibular dysfunction. While no previous reports have been published regarding treatment of temporomandibular dysfunction among private dental practitioners in Denmark, the purpose of the present study was to assess whether treatment by private dental practitioners is in accordance with published national and international clinical guidelines of classification and treatment of temporomandibular dysfunction and in accordance with the pregraduate dental curriculum. Materials and methods – Ninety-one dental records received from private dental practitioners were described with regard to anamnesis, diagnosis, clinical findings and considerations regarding choice of treatment. The records were consecutively col|

348 |

lected in the period 01.08.2012 – 01.08.2013, whenever a citizen in the city of Copenhagen was applying to the municipality for subsidy of treatment with a dental splint. Results – Not a single record revealed a systematic anamnesis and clinical examination. Furthermore there was not a single case of diagnosis in accordance with the national and international clinical guidelines. The most common recorded clinical sign was tooth wear to the dentine, without further description (69%). Conclusion – The defective and brief records suggest that private dental practitioners do not examine and treat temporomandibular dysfunction in accordance with the national clinical guidelines and do not benefit from the education at the pregraduate level. Toothwear seems to be the most common cause of treatment with a dental splint, which may be problematic, since natural dental wear on occlusal surfaces is seldom so harmful that the use of a dental splint is required. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Behandling med bidskinner i privat praksis | videnskab & klinik

Litteratur 1. Bakke M, Andersen K, Bernth U et al. Klassifikation af temporomandibulære funktionsforstyrrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter. Tandlægebladet 1998;105:678-85. 2. Bakke M, Vilmann A, Thorsen NM et al. Behandling af temporomandibulære funktionsforstyrrelser og dertil relateret hovedpine og ansigtssmerter. Tandlægebladet 1998;102:730-8. 3. Roed-Petersen B, Bakke M. ”Bid”behandlingstrappen – en ny billedmanual til brug ved bidfunktionsbehandling. Tandlægebladet 2001;105:882-3. 4. Dworkin SF, LeResche L. Research diagnostic criteria for temporomandibular disorders: review, criteria, examinations and specifications, critique. J Craniomandib Disord 1992;6:301-55. 5. Bakke M, Kjøller M. Kæbeleds-

besvær – forekomst i den danske voksenbefolkning. Tandlægernes Nye Tidsskrift 1993;8:36-42. 6. Bakke M. Temporomandibulær dysfunktion (TMD) – smerter fra kæbeled og tyggemuskler. Tandlægebladet 2010;114:314-20. 7. Vilmann A, Bakke M, Fejerskov K et al. Bidfunktion i den nye sygesikringsoverenskomst. Tandlægebladet 2000;104:380-2. 8. Lindfors E, Magnusson T, Tegelberg A. Interocclusal appliances – indications and clinical routines in general practice in Sweden. Swed Dent J 2006:123-34. 9. Gnauck M, Helkimo M, Magnusson T. Routines for interocclusal appliance therapy among general dental practitioners in a Swedish county. Swed Dent J 2012;36:125-32. 10. Tegelberg A, List T, Wahlund K et al. Temporomandibular disorders in children and adolescents: a

survey of dentists’ attitudes, routine and experience. Swed Dent J 2001;25:119-27. 11. Christau B, Kjærgaard J. Referenceprogrammers og kliniske retningslinjers retslige betydning. Ugeskr Læger 1998;160:4349-50. 12. Bakke M. Klinisk oral fysiologi som undervisningsfag og speciale. Tandlægebladet 2005;109:302-5. 13. SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET. LBK nr. 1116 af 23/09/2013. Bekendtgørelse af lov om social pension. (Set 2014 marts). Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation.dk/ Forms/r0710.aspx?id=158074 14. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET. LBK nr. 190 af 24/02/2012. Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik. (Set 2014 marts). Tilgængelig fra: URL: https:// www.retsinformation.dk/Forms/ r0710.aspx?id=140126

15. Overenskomst mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Tandlægeforeningen. ”Tandlægeoverenskomsten” af oktober 2010. 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE. Lov nr. 451 af 22/05/2006 – HISTORISK. Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. København 2006. 17. Frese B. Okklusalt og incisalt tandslid. En undersøgelse af slidfacetter hos 35 tandlægestuderende med komplette naturlige tandsæt. Licentiatafhandling. Københavns Tandlægehøjskole, 1984. 18. Broca P. Instructions relatives à l’étude anthropologique du système dentaire. Bull Soc Anthrop 1879;2:128. 19. Dorph G, Frese B. Temporomandibulære funktionsforstyrrelser. Tandlægebladet 1999;103:11.

Tjek Forlagets brochurer på tandlaegeforeningen.dk – De kan være til gavn for både dig og dine patienter

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

349 |

videnskab & klinik | Selvtest

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i faglig-videnskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er op til to korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser → Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Behandling med bidskinner i praksistandplejen i Københavns Kommune Tandlægebladet 2014;118:344-349.

Spørgsmål 1. Hvornår er det relevant at behandle med bid skinne for tandslid? Svar A. Når der er gennemslid til dentinen i sådan grad, at slidudviklingen bør retarderes. Svar B. Når der er gener/smerter fra blottet dentin. Svar C. Når der er konstateret mundtørhed.

Spørgsmål 2. I artiklen omtales behandling med bidskinne uden angivelse af type. Hvilken type bidskinne er for mentlig underforstået i tandlægernes overslag? Svar A. Den refleksfrigørende stabiliseringsskinne (RFS). Svar B. Den refleksstyrende stabiliseringsskinne (RSS). Svar C. En bidskinne, der indsættes i overkæben.

Spørgsmål 3. Der kan ikke ydes helbredstillæg til behandling med bidskinne via pensionslovgivningen (Lov om Social Pension). Hvad medfører det? Svar A. At folkepensionister med personligt tillæg kan opnå økonomisk støtte til behandling med bidskinne. Svar B. At hverken folkepensionister eller førtidspensionister kan opnå økonomisk støtte til behandling med bidskinne. Svar C. At kontanthjælpsmodtagere kan opnå økonomisk hjælp til bidskinne, da de er underlagt anden lovgivning (Lov om Aktiv Socialpolitik).

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

350 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Bundsolid Professionel Personlig

Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten. Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.

L S B mere på .D K

I DIT

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Læ

ET ER

Du er en af de bedste i dit fag. ECIALIS Vi er rigtig gode i vores. SP ER

H V E RV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

videnskab & klinik | Sekundærartikel

Abstract

Behandling af åbent bid ved hjælp af miniskruer Baggrund – Skeletalt åbent bid er behandlingsmæssigt ét af de sværeste bidproblemer. Den nedre ansigtshøjde forbliver ofte stor og biddet åbent til trods for korrekt tandregulering under opvæksten. Det kan forårsage alvorlige kæbeledsforstyrrelser. Metoder – Foreløbigt har en LeFort I-operation været den eneste gode behandlingsform til at lukke det åbne bid hos voksne. Dér hæves overkæben opad, almindeligvis i det bagerste område. Således bliver underkæben vredet fast, opad og fremad. Et åbent bid kan også behandles ved at hæve de bagerste tænder opad med elastiktræk og spiralfjedre ved hjælp af miniskruer som ankre. Miniskruerne monteres almindeligvis mellem 1. molarer og 2. præmolarer i overkæben i den fastbundne gingiva. Resultater – Ved lukning af mindre åbne bid in-truderes molarerne fint. De bagerste tænder rejser sig 3-8 mm, den mandibulære vinkel mindskes 3-5 grader, og den nedre ansigtshøjde formindskes. Underkæben vrides fast, og det åbne bid lukker sig. Konklusioner – Brugen af miniskruer som ankre kan anbefales til lukning af mindre åbne bid, da det er den atraumatiske behandlingsform. LeFort I er dog stadigvæk det bedste alternativ til lukning af større åbne bid. Større åbne bid er ganske vist lukket også med intrusion både i over- og underkæberne.

Artiklen er oprindeligt publiceret i Finlands Tandläkartidning: Harju M, Rantonen P. Closing skeletal open bite with miniscrews. Finlands Tandläkartidning 2013; 20:22-5.

Miniskruer ved lukning af det skeletale åbne bid Merja Harju, specialtandlæge, Kuopio, Sundhedsdistriktet for ØstSavolax og Nordkarelens Centralsygehus, Finland Panu Rantonen, overtandlæge, specialtandlæge, dr.odont., Sundhedsdistriktet for Øst-Savolax, Finland

et fra specialtandlægen i tandregulerings side er behandlingen af et åbent bid én af de største udfordringer ved tandregulering hos børn. De vigtigste faktorer, der forårsager et skeletalt åbent bid, er mundhygiejnen under opvæksten. Det igen leder ofte specielt hos allergikere typisk til tilstoppede luftveje eller større mandler. Disse problemer skal så vidt muligt forsøges behandlet, så en næseånding kan komme i gang. Generelt anses suttevanerne ligeledes for at forårsage et åbent bid. De kroniske kliniske karakteristika hos en person med mundånding er et smalt ansigt, udstående fortænder og åbentstående læber. Ofte trænger tungen også ud mellem tænderne, hvilket enten kan være årsagen til eller følgen af det åbne bid. I voksetiden tilstræbes det almindeligvis at behandle et åbent bid ved hjælp af et fast eller aftageligt tandretningsapparatur og et hovedtræk. Desuden er der anvendt vertikal kæbekappe, van Beek-aktivator, Fränkel-bøjle, frastødende magneter og forskellige tungebøjler med varierende succes. Hvis det lykkes at få det åbne bid lukket, er en vedligeholdelse af behandlingsresultatet til ophøret af væksten påkrævet. Kæbernes vertikale vækst fortsætter tilmed efter afslutningen af højdevæksten (1). Uden vedligeholdelsesbehandling sker der et tilbagefald af biddet i op til 40 % af tilfældene (2). Hos voksne har den gængse skeletale behandlingsform ved åbent bid været LeFort I osteotomi, hvorved overkæben hæves opad, mere fra det bagerste område end det forreste område. Derved kan underkæben vrides fast. Formålet med denne artikel er at demonstrere anvendelsen af miniskrueankre ved en lukning af de åbne bid.

Lukning af åbent bid behandlet med miniskruer Den første publikation med anvendelse af miniskruer i tandregulering er fra 1997 (3). Ved behandling af det skeletale åbne bid ved hjælp af miniskruer tilstræbes det, at det emneord bagerste tandsæt intruderes ved at anvende miOpen bite; niskruer som ankre, der er monteret i den fastminiscrews: bundne gingiva mesialt eller distalt på 1. molar Lefort osteotomy |

352 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Lukning af åbne bid | vIdensKab & KlInIK

i overkæben. Intrusioner kan ske 3-8 mm (0,5-1 mm/måned), uden at tændernes vitalitet går tabt og uden rodresorptioner eller beskadigelser af gingiva (4). Der anvendes en styrke på 50200 gram. Ved montering af miniskruer skal der advares mod rodskader på tænderne. Når der anvendes skruer, som er over 8 mm i længde og over 1,2 mm i diameter, er helbredelsesprocenten (miniskruernes holdbarhed) på over 80 % (5). En behandling af det almindelige skeletale åbne bid med miniskruer indledes ved vækstens ophør. Der kan anvendes elastiktræk, styrkekæder eller lukkelige spiralfjedre til en hævning af tænderne. På basis af dyreforsøg udført af Birte Melsen synes en kombination af parodontal behandling og ortodontisk intrusion at være en metode til forbedring af parodontiets tilstand (6). Underkæben vrides under behandlingstiden fast. Ved behandling af et bid i A I-klassen er der risiko for, at biddet forandrer sig i retning af A III-klassen, hvilket kan øge behovet for en ortognatisk behandling. Okklusionen forbedres ofte til A I-klassen. Lukning af små åbne bid på ca. 3-4 mm tager fem måneder (7). Ved lukning af større åbne bid på over 5 mm er en ortognatisk behandling stadig det bedste alternativ. Også store åbne bid er dog blevet lukket med anvendelse af miniskrueankre. Derefter sættes miniskruerne både i underog overkæben, hvilket har til formål både at intrudere underog overkæbemolarerne. I visse af den slags behandlinger sker intrusionen både i underog overkæbemolarområderne på omkring 3 mm (8). Behandlingsresultatets vedlige-holdelse Til sikring af behandlingsresultatet fastgøres 1. molarerne i overkæben til miniskruerne ved hjælp af metalligaturerne. Ligaturerne må gerne være på plads, indtil biddet er færdigbehandlet. Retentionstrådene fastgøres lingualt, som regel i overkæben mellem tænderne 13 og 23 og i underkæben mellem tænderne 34 og 44. Om natten anvender patienten en bidhævningsplade eller bidskinne; anvendelsen af den mindskes gradvist over flere år.

Der er endnu ikke gennemført nogen langvarig opfølgning af miniskruebehandlingens holdbarhed. Der er behov for lange retentionstider af behandlingsresultatet, indtil der er indsamlet tilstrækkelige forskningsdata. Patienteksempel Ved indledningen af behandlingen var patientens alder 25 år og ni måneder. Tidligere havde patienten haft bidskinne i flere år, og som barn var vedkommende blevet behandlet med bl.a. Quad-Helix og hovedtræk. Nu blev okklusionen vurderet. Underkæben gled fremad til A I-biddet. I ledstilling (i retrusion) var det horisontale overbid 4 mm og det vertikale overbid –1 mm. Mundens maksimale åbning var 39 mm og underkæbens protrusion 8 mm. Sidebevægelserne var 15 mm til højre og 11 mm til venstre. Venstre ledområde gjorde ondt, og underkæben devierede til højre, når den åbnedes. Tænderne 16-14/46-44 var i krydsbid. I begyndelsen af behandlingen blev der sat en fast bøjle (MiniTaurus) på underkæben i november 2007 og på overkæben i januar 2008. Som anker anvendtes en ganebøjle. Miniskruerne placeredes på begge sider af tænderne 16 og 26 i marts 2008. I april indledtes et elastiktræk fra 1. molarerne til miniskruerne mellem 1. molarer og 2. præmolarer med ca. 50 grams styrke. De skruer, der var bagved 1. molarene, placeredes under gingiva, og de fjernedes senere. I løbet af et par måneder forstærkedes elastiktrækket til ca. 150 gram. I august sattes elastiktrækkene til at gå via 2. præmolarer og 1. molarer til miniskruerne, og derved forstærkedes trækkraften til 200 gram. I oktober 2008 afsluttedes brugen af elastiktræk og 1. molarerne ligeredes fast til miniskruerne. Hævningsperioden varede i alt seks måneder. Underkæbens faste bøjle afmonteredes i november, og der blev limet en retentionstråd til tænderne 34 og 44. I december fjernedes overkæbens faste bøjle, hvorefter der også blev limet

Miniskruer ved lukning af det skeletale åbne bid for det beskrevne patienttilfælde Miniskruer ved lukning af det skeletale åbne bid for det beskrevne patienttilfælde

Fig. 1. Før behandlingen i oktober 2007. Fig. 1. Before treatment in October 2007.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Fig. 2. Tilstanden ved løft af det bagerste område i ultimo oktober 2008. Fig. 2. Condition upon lift of the back area Towards the end of October 2008.

353 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærartikel

Miniskruer ved lukning af det skeletale åbne bid for det beskrevne patienttilfælde

Fig. 3. behandlingen færdig i december 2008.

Fig. 4. 3-årskontrol i februar 2012.

Fig. 3. Treatment completed in december 2008.

Fig. 4. Third year controll in February 2012.

Miniskruer ved lukning af det skeletale åbne bid for det beskrevne patienttilfælde

Fig. 5. Profilrøntgenbillede i marts 2007.

Fig. 6. Profilrøntgenbillede ved 3-årskontrolbesøget i februar 2012.

Fig. 5. Profile x-ray image in March 2007.

Fig. 6. Profile x-ray image at third year controll in February 2012.

Miniskruer ved lukning af det skeletale åbne bid for det beskrevne patienttilfælde

Fig. 7. Panoramabillede i marts 2007

Fig. 8. Panoramabillede i februar 2012.

Fig. 7. Panoramic image in March 2007.

Fig. 8. Panoramic image in February 2012.

354 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Lukning af åbne bid | videnskab & klinik

en retentionstråd til tænderne 12 og 22. Bidskinnen blev tilpasset til munden i løbet af en uge. Der var lavet kroge til skinnen, hvorfra patienten endvidere fastgjorde elastiktrækkene til miniskruerne. Dermed tilstræbtes det at sikre ved hjælp af bøjlernes første miniskruebehandling, at patientens behandlingsresultat bibeholdtes. I juni 2009 fjernedes miniskruerne. Patienten holdt derefter også op med at bruge bidskinnen, eftersom vedkommende skar mere tænder med en skinne i munden. Sammenbiddet forblev godt til trods for den korte retentionstid. I februar 2012 konstateredes det, at sammenbiddet stadigvæk var fint.

Klinisk relevans

Overvejelse Der har allerede været anvendt miniskruer i ortodonti i 15 år, men anvendelsen af dem i Finland er stadig forholdsvis ringe. Det kan imidlertid forventes, at når der fås flere erfaringer og udføres opfølgende undersøgelser, kommer anvendelsen af miniskruer også til at øges. Der findes anledning til at anvende dem, både i den primære sundhedspleje og i specialsygeplejen, og de er desuden nyttige i private tandlægeklinikker med tandregulering. I behandlingen af åbne bid har miniskruerne deres egne indikationer. Når det åbne bid er svært, er den anbefalesværdige alternative behandling stadigvæk ortognatisk behandling. I lette tilfælde betaler det sig imidlertid at overveje en miniskruebehandling. Set i lyset af moderne viden kan det tilmed forudses, at anvendelsen af miniskruer i et vist omfang kommer til at mindske behovet for ortognatisk behandling ved behandlingen af åbent bid. Fordelene ved ortognatisk behandling i forhold til miniskruebehandling er en behandlingstid, der er ca. et halvt år kortere, og det, at det ikke er nødvendigt at foretage større kirurgiske operationer. Derved udebliver også de gængse operations- og anæstesikomplikationer. Montering af miniskruer under bedøvelse er et relativt nemt indgreb. Skruens placering skal imidlertid nøje overvejes, og inden skruerne monteres, skal de nødvendige røntgenundersøgelser foretages til en udredning af anatomien. I vort patienttilfælde er der ikke fremkommet komplikationer i forbindelse med monteringen af skruen – fx skruens kontakt med tandroden eller perforering af sinus. Eftersmerter ved det egentlige monteringsindgreb observeredes i det store og hele kun lidt. En fjernelse af miniskruerne lykkes almindeligvis tilmed uden bedøvelse, men ved behov kan der foretages en infiltrationsbedøvelse i området. Miniskruerne skal helst monteres i den fastbundne gingiva. Hvis en skrue monteres i området med den bevægelige slimhinde, er der større sandsynlighed for, at der opstår blødtvævsproblemer omkring skruen. Et typisk problem er betændelse i slimhinden, som medfører smerter og slimhindehypertrofi omkring skruen; en fuldstændig overdækning af skruen under slimhinden er tilmed mulig. Ofte er det tilstrækkeligt i disse tilfælde at intensivere mundhygiejnen for at udbedre situationen, men på den anden side har vi nogle gange

Kefalometriske målinger i henhold til Steiner analyse

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Ved behandling af mindre åbne bid synes brugen af miniskruer at blive et godt alternativ til LeFort osteotomi. På en voksenpatient vises et vellykket behandlingsresultat

ved anvendelse af miniskruer. Det er normalt nødvendigt med lange retentionstider. I det foreliggende patienttilfælde var resultatet dog fastholdt ved treårskontrollen.

Kefalometri

Før

Efter

SNA

SNB

I/NA

I/NB

I/I

124

130

NL-ML

været nødsaget til at fjerne miniskruen og montere den på ny på et andet sted som følge af blødtvævsproblemer. Ved opretholdelse af mundhygiejnen kan patienten bruge klorhexidin til støtte for den mekaniske rengøring. Det er yderst vigtigt med en god mundhygiejne under behandlingsperioden, og en rengøring af miniskruerne skal indlæres ved at tage patienten ved hånden. Skruerne er i praksis ofte placeret sådan, at rengøringen af dem kræver en god kooperation fra patientens side. Vi tror, at anvendelse af alt for stor styrke ved tændernes intrudering forårsager rodresorptioner. Ved at anvende en styrke på 50-200 g forekommer der ganske små resorptioner. Patientens og tandsættets tilstand skal dog følges regelmæssigt under behandlingen. Miniskruernes stabilitet har i forskellige undersøgelser været på 80 % i gennemsnit. En lang vedligeholdelsesbehandling ved hjælp af en bidskinne eller sideområdets bidhævningsplade er uomgængelig. Som konklusion kan det konstateres, at miniskruer er et godt alternativ til den skeletale behandling af et åbent bid. De samfundsmæssige omkostninger ved miniskruebehandlingen er væsentligt mindre end ved den ortognatiske behandling; det er ikke nødvendigt at foretage en operation, patienten får hverken indlæggelsesdage eller behov for længere sygeorlov. Miniskruebehandlingen er desuden sikker og næsten uden gener for patienten. |

355 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærartikel

absTracT (enGlIsh) Closing skeletal open bite with miniscrews background – Skeletal open bite is one of the most difficult treatments for the orthodontist. Lower facial height often remains high and the bite open despite adequate orthodontic treatment during growth. This can cause severe temporomandibular disorders. Methods – LeFort I operation has been the only good treatment for closing the skeletal open bite in adults. In that operation the maxilla is lifted upwards, usually more in the distal part. That way the mandible will be closed and moved upwards and forwards. Molars can be lifted upwards with rubber dams and coil springs using miniscrews as anchors. Miniscrews are usually installed

between the upper first molars and second premolars high above the gingival border in the area of the fixed gingiva. results – When the molars intrude, the mandible closes and the open bite closes. When small open bites are closed, the intrusion of the molars is successful. The molars are lifted upwards 3-8 mm, and the mandibular angle diminishes by 3-5 degrees. The lower face height decreases. Conclusions – Using miniscrews as anchors when small open bites are closed is less traumatic treatment. LeFort I is still the best treatment choice for closing large open bites. Large open bites have been closed by intruding molars in both upper and lower jaws.

Litteratur 1. Ranly DM. Craniofacial growth. Dent Clin North Am 2000;44:45770. 2. Ng CS, Wong WK. Hagg U. Orthodontic treatment of anterior open bite. Int J Paediatr Dent 2008;18:78-83. 3. Kanomi R. Mini-implant for orthodontic anchorage. J Clin Orthod

1997;31:763-7. 4. Kravitz ND, Kusnoto B, Tsay TP et al. The use of temporary anchorage devices for molar in-trusion. J Am Dent Assoc 2007;138:56-64. 5. Crismani AG, Bertl MH, Celar AG et al. Miniscrews in orthodontic treatment: review and analysis of published clinical trials. Am

J Orthod Dentofacial Orthop 2010;137:108-113. 6. Melsen B, Agerbæk N, Eriksen J et al. New attachment through periodontal treatment and or-thodontic intrusion. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1988;94:104-16. 7. Park YC, Lee HA, Choi NC et al. Open bite correction by intrusion

of posterior teeth with miniscrews. Angle Orthod 2008;78:699-710. 8. Kuroda S, Katayama A, TakanoYamamoto et al. Severe anterior open-bite case treated using titanium screw anchorage. Angle Orthod 2004;74:558-67.

Hvad ætser tænderne mest? – Hæng Tandlægeforeningens syreskala op i venteværelset

356 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

KUNSTEN AT LAVE USYNLIGE FYLDNINGER Fra det enkle og smukke med én farve til det unikke og karakteristiske med flere lag

G-ænial komposit fra GC Med G-ænial Universal Flo får du:

Med G-ænial Anterior får du:

• •

•

• • •

En kontrollerbar flydende komposit Præcis og enkel applicering uden brug af instrumenter En komposit med højglans, selv inden polering I 95% af tilfældene smukke resultater med kun én farve 15 farver

GC Nordic www.gceurope.com www.facebook.com/gcnordic Tel: 23 26 03 82

• • • •

Lang arbejdstid og dermed stressfri opbygning Lækker modellerbar konsistens I 95% af tilfældene smukke resultater med kun én farve Bredt farvevalg til lagvis opbygning Let at pudse op til højglans

videnskab & klinik | Sekundærartikel

Abstract

Skeletal forankring – nye muligheder inden for tandreguleringen En gedigen forankring er en nødvendig forudsætning for, at en tandregulering skal lykkes. Traditionelt har tandforankring eller ekstraorale ortodontiske apparaturer været anvendt til en forankring, såsom nakketræk. Sådanne forankringsmetoder har ikke altid været tilstrækkeligt kraftige, og behandlingsresultatet afhænger afgørende af patientens samarbejdsevne og samarbejdsvilje. Med en knoglefastgørelse, dvs. en skeletal forankring, kan de problemer undgås. I denne litteraturgennemgang behandles mulighederne i forbindelse med valg af skeletal forankring. Implantatankre beregnet til tandregulering og anvendelse af tandimplantater som ankre har øget behandlingsmuligheder for patientgrupper, der tidligere var svært håndterlige. På basis af litteraturen er miniimplantater på en snæver indikation billige og det enkleste udførlige alternativ. Især anvendelsen af miniimplantater betaler sig, eftersom de er nemme at sætte i og fjerne. På mere krævende indikationer eller langvarige behandlinger bør en indsættelse af miniplader eller palatinale implantater overvejes. Disse ankre har klart mindre tendens til at løsne sig end miniimplantaterne. Tandimplantater er i vidt omfang hos partielt tandløse et væsentligt ankeralternativ, som gør det muligt at anvende implantaterne senere ved en rehabiliteringsbehandling.

Artiklen er oprindelig publiceret i Finlands Tandläkartidning: Orlikova L, Laine J, Varrela J. Skelatal anchorage – New possibilities for the orthodontic treatment. Finlands Tandläkartidning 2012;19(6):16-22.

358 |

Skeletal forankring – nye muligheder inden for tandreguleringen Larisa Orlikova, specialtandlæge i tandregulering, Instituttet for Odontologi, Åbo Universitet, Finland Juhani Laine, docent, specialtandlæge i protetik, Klinikken for Mundog käksygdomme, Åbo Universitets Centralsygehus, Finland Juha Varrela, professor, specialtandlæge i tandregulering, Instituttet for Odontologi, Åbo Universitet, Finland

følge Newtons 3. lov skaber enhver kraft lige så stor kraft i modsat retning. Anatomiske enheder, som modsætter sig aktiv kraft, kaldes inden for tandregulering for et anker. Ergo kan ortodontisk forankring defineres som ”modarbejdelse af tandens uønskede bevægelse” (1). Målet med en tandretning er en maksimering af tandens ønskede bevægelse og en minimering af indvirkningen af den modsatrettede kraft. Et ortodontisk anker er afhængigt af tændernes biologiske forankringsevne, som flere forskellige faktorer indvirker på – såsom røddernes form og størrelse, parodontalligamentets og knoglens beskaffenhed, hastigheden på den parodontale vævsregenerering, muskelaktiviteten, bidkraften og ansigtsknoglernes morfologi (2). Udover tandforankringen kan der anvendes ekstraorale eller intermaksillære forankringer. En svigtende forankring som følge af et svagt ankersystem eller mangel på samarbejde fra patientens side kan føre til fejlslagent slutresultat (3). De traditionelle forankringsmetoder er generelt tilstrækkeligt kraftige til at opnå det tilstræbte ortodontiske slutresultat. På den anden side er der i mange tilfælde behov for alternativer, absolutte knogleforankringer, hvorfra termen ”skeletal forankring” anvendes. Skeletal forankring letter udførelsen af de svære behandlinger: Den kirurgiske behandlingsindikation mindskes, og under behandlingen kan de mekanisk komplicerede procedurer eller de forankringsapparaturer undgås, der er afhængige af patientens kooperation, såsom nakketræk. Der er behov for skeletal forankring bl.a. hos partielt emneord tandløse patienter, som har parodontale proOrthodontic blemer og en mangelfuld alveolær knoglestøtte, treatment; samt hos patienter, der har skæve tænder og suanchorage praokklusion. procedures; dental implants; Skeletale forankringsapparaturer kan katepalatal implants; goriseres groft efter vævsbindingen i osseointeminiscrews; grerende og ikke-osseointegrerende (Tabel 1). miniplates tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Skeletal forankring | vIdensKab & KlInIK

Tabel 1. de skeletale ankerapparaturer kategoriseret efter vævsbinding osseointegrerende

Ikke-osseointegrerende

Tandimplantater (også retromolare og zygomatiske implantater)

Miniimplantater (mini- og mikroskruer)

Palatinale implantater

Miniplader

Osseointegrerende implantater fæstner direkte på knoglevævet og kan generelt først belastes 2-6 måneder efter knogleappositionen, den såkaldte generering af sekundærstabiliteten. Knogledannelsen kan intensiveres med forskellige overfladematerialer og -behandlinger (4). Mikro- og miniskruerne samt minipladerne på den anden side kan belastes umiddelbart efter indsættelsen, hvis den primære stabilitet (den mekaniske fastgøringsevne) er god. Der opnås dog ikke særligt langvarige forankringer med skruer og plader, eftersom deres osseintegreringsevne er ringe (5). De mest almindelige skeletale forankringsapparaturer inddeles dog i permanente og temporære apparaturer (6). Temporære apparaturer fjernes kirurgisk ved behandlingens afslutning. Af de skeletale forankringer er det kun tandimplantaterne, der er beregnet til permanent brug. Det rette valg af skeletale forankringsapparaturer og erkendelsen af risikofaktorerne er vigtige forudsætninger for udførelsen af en vellykket ortodontisk behandlingsplan. I det efterfølgende gennemgås de mest almindelige skeletale forankringsapparaturers egenskaber, deres kliniske terapeutiske indikationer og kendte prognosefaktorer. Permanente skeletale ankre Tandimplantater Tandimplantaternes anvendelse som ortodontiske ankre og derefter som permanente fæsteforlængere (som abutments) ved tandprotesernes fastgøring bredte sig bemærkelsesværdigt i 1990’erne (7). Tandimplantaterne er stadig vigtige som ankre i tandreguleringen i vidt omfang hos partielt tandløse (fx der lider af oligodonti) eller ved ortognatkirurgiske patienters behandling, idet de om nødvendigt muliggør en hurtig åbning af biddet og en pålidelig forankring (Fig.1 a-d). Hvis der ikke ønskes påsat temporære tænder til implantatankeret, kan der som anker anvendes særlige ortodontiske forlængere til fastgørelsen (Orthobase®, Institut Straumann AG, Waldenburg, Schweiz). En anvendelse af en ortodontisk forlænger muliggør binding af brackets direkte til forlængerens overflade. Tandimplantater er anvendt som ankre også i det retromolare område og det zygomatiske område (8-10). I de områder kan de fastgjorte implantater dog ikke have betydning for biddet ved en senere rehabilitering, hvorfor miniplader og -skruer i den seneste tid har reduceret anvendelsen af tandimplantater tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

behandling af oligodonti og dybt bid

Fig. 1 a-d. en patient med oligodonti og dybt bid (a). efter et bilateralt sinusløft sattes der tandimplantater i kæbernes sideområder, som anvendtes under tandreguleringsperioden som ankre til hjælp for biddet og tændernes flytning (b-c). Tandreguleringen afsluttedes med kronebehandling (d). Fig. 1 a-d. A patient with oligodontia and a deep bite (a). After a bilateral sinus lift, teeth implants were placed in the side areas of the jaw and were used during the treatment period as anchors helping the bite and the moving of the teeth(b-c). The treatment was finished by placement of crowns (d).

359 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærartikel

Tabel 2. Fordele og ulemper ved tandimplantatankre

Tabel 3. Fordele og ulemper ved palatinale implantater

Fordele

ulemper

Fordele

ulemper

absolut sikkert anker

anseligt pladsbehov på alveolarkammen

Manglende tænder kan erstattes under behandlingen

Varierende helbredelsesperiode før belastningen

egnet til tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkeligt med plads på alveolarkammen eller knoglen til indsættelse af implantatet

der kræves 2-3 kirurgiske indgreb

dele af implantatmærkerne kan nemt instrumenteres

Forholdsmæssig høj pris

Mindre blødtvævsbeskadigelse

Forsinket belastning (10-12 uger)

Patienten har nemt ved at tilpasse sig behandlingen

Uegnet til patienter i voksealderen

Ret kraftigt anker

Kan forårsage talebesvær i behandlingsperioden

Palatinalimplantat

Fig. 2. Palatinalimplantat (Ortho®) indsat i ganens mediansutur og forbundet via den transpalatinale bue til molarerne til brug for en ”en masse-flytning” af de øverste fortænder.

Miniskruer

Fig. 3. anvendelse af miniskruer i forbindelse med intrusion af hjørnetænderne.

Fig. 2. Palatal implant (Ortho®) placed in the palate median suture and anchored via the transpalatal arch to the molars for the use of "mass moving" of the upper front teeth.

Fig. 3. Use of miniscrews in connection with intrusion of the canines.

til det zygomatiske og det retromolare område. Tandimplantater er heller ikke egnet som behandlingsmetode hos børn i voksealderen som følge af risikoen for infraokklusion. Den tidligst anbefalesværdige behandlingsalder er ifølge nutidslitteraturen 20 år for kvinder og 25 år for mænd. Behandlingsbeslutningerne skal dog ske individuelt ved at vurdere patientens senere vækst, fx på baggrund af cefalometriske røntgenbilleder (11,12). Den korrekte placering af implantatet sikres ved en diagnostisk skinne og kirurgisk guide. Et godt samarbejde mellem reguleringstandlægen, protetikeren og kirurgen er en forudsætning for et fint slutresultat (13,14). En forkert indsættelse af implantatet kan hæmme en tandregulering eller forårsage senere problemer med udførelse af en rehabiliteringsbehandling eller vedligeholdelse af vævet omkring tandimplantater. En succes med ensretningen af rødderne er ligeledes yderst vigtig. Fordele og ulemper som følge af anvendelsen af tandimplantaternes forankringer er anført i Tabel 2.

Temporære skeletale ankre Palatinale implantater Heinrich Wehrbein udviklede det palatinale ankerimplantat (Orthosystem®, Institut Straumann AG, Waldenburg, Schweiz) i 1996 ved at udnytte teknologien inden for tandimplantater (15,16). Der er tale om et sandblæst (SLA®-belagt) skrueimplantat med en diameter på 3,3-4,0 mm og en længde på enten 4 eller 6 mm. Det palatinale implantat monteres på ganens mediansutur enten medialt eller hos børn i voksealderen paramedialt (17-19). Det tilstræbes at vurdere knoglemassen før indsættelsen af implantatet ved hjælp af et lateralt kraniebillede. Implantatets belastning kan indledes ved fastgørelsen af apparaturet (fx en transpalatinal bue) generelt 10-12 uger efter osseointegrationsperioden, men der er også rapporteret om en hurtigere belastning (20,21) (Fig. 2). Implantatet skal fjernes ved afslutningen af behandlingen kirurgisk med et 5,5 mm kavernecylinderbor.

360 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Skeletal forankring | videnskab & klinik

Det påvistes i undersøgelsesmateriale baseret på obduktionsmateriale, at der hos over 90 % af patienterne opnås en tilstrækkelig primærstabilitet til ganeimplantatet, og mulighederne for en udvikling af osseointegrationen i mediansuturens område er gode (22). Det svarer til de resultater, der er opnået ved kliniske opfølgningsstudier (20,21). Prognosen for implantatet ser ud til at være forbedret af det såkaldte andengenerationsimplantat (Ortho®), hvori halsdelen er nyudformet, hvilket betyder en mindskning af risikoen for overskruning i implantatets monteringsfase (23). Diameteren på den del, der skrues i knoglen, er i andengenerationsimplantatet på 4,1 mm med en længde på 4,2 mm. Palatinalimplantatet er et solidt anker, hvorfor det lykkes med bl.a. ”en masse” flytninger, hjørnetænders flytning distalt og eliminering af trangstilling og sutural distraktion (24,25). Palatinalimplantatet ser desuden ud til at bevare osseointegrationen i langvarige belastninger, og når kraftvektorerne ændres under behandlingen (20). På nuværende tidspunkt er det produkt, som Wehrbein har udviklet, markedets mest betydningsfulde palatinale implantat. Det svenskudviklede subperiostale pladeimplantat (Onplant®, Nobel Biocare AB, Sverige) er ikke udbredt i større omfang i den kliniske anvendelse (26,27). Fordele og ulemper ved det palatinale skrueimplantat er anført i Tabel 3. Miniimplantater og miniplader Mini- og mikroskruer (miniimplantater) Der er talløse små ankerskruetyper på markedet, som anvendes i tandreguleringer, hvilket gør, at terminologien også er særdeles kompliceret. For enkelthedens skyld anvender forfatterne hovedsageligt den almene term ”miniimplantat”, som betyder både mini- og mikroskruer. I visse undersøgelser omfattes ligeledes minipladerne af begrebet miniimplantater. Her behandler vi imidlertid miniplader i et særskilt afsnit som følge af deres særlige mekaniske karakteristika. Miniskruerne er udviklet til tandreguleringens behov ud fra kirurgiske fastgøringsskruer, mens mikroskruerne lige fra starten har været beregnet til brug for tandregulering. Diameteren på de mest almindelige miniskruer er 1,6-2,0 mm og længden 5-20 mm. Mikroskruerne er mindre i størrelsen med en diameter på 1,0-1,2 mm og en længde på 6-10 mm. Skruerne er enten fremstillet af stål, titan eller en titanlegering (Ti-6AI-4V). Titans overflade kan være poleret blank eller ru (28). Valg af korrekt form på miniimplantatet er den vigtigste forudsætning for en god fastgøringsevne. Ved valg efter knoglens beskaffenhed er der cylindriske eller koniske implantater samt forborede eller selvskærende skruer (Fig. 3). Miniimplantaternes mangfoldige brackets og lignende giver tandreguleringen mulighed for at anvende forskellige instrumenteringsteknikker (metalligaturer, fjedre, elastikker og kæder). Indsættelse af miniskruer under lokalbedøvelse er også ret smertefrit for patienten og et atraumatisk indgreb (29). Ved skruens placering skal der ud over de anatomiske strukturer også tages højde for retningerne på kommende kraftvektorer. De bedste placeringsområder fintandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Klinisk relevans Skeletal forankring i forbindelse med tandregulering er en ny spændende mulighed som alternativ til de traditionelle forankringsmetoder. Knogleforankringer kan lette vanskelige behandlinger, og

indikationer for kirurgiske behandlinger kan reduceres. Ligeledes bliver man mindre afhængig af patienternes kooperation. Artiklen gennemgår fire skeletale forankringsmetoder.

des generelt i overkæben på mesialsiden af første molarer halvvejs oppe på roden og tilsvarende i underkæben på distal- eller mesialside af første molarer. Ved krævende tilfælde anbefales en 3-d-fotografering (30). En systematisk litteraturgennemgang påviste, at miniimplantaternes risiko for løsning lå på 16,2 %, med variation på 10-30 % (31). Det er på basis af nutidens litteratur svært at vurdere miniimplantaternes risiko for løsning. I flere tilgængelige kohorteundersøgelser er der utallige skruetyper og forskellige belastningsområder. Skruekraften er heller ikke altid angivet, og kraftvektorerne kan også variere. Miniimplantaternes belastning kan efter den nuværende opfattelse indledes umiddelbart efter indsættelse af skruen, hvis skruen har en god primærstabilitet og de anvendte overføringskræfter ikke overstiger retningsværdien på 900 cN (32). Behandlingspraksis afviger med andre ord fuldstændigt for tandimplantaterne, idet en rutinemæssig belastning af de enkelte tandimplantater umiddelbart ikke anbefales. Løsning af tandimplantaterne skyldes generelt en mangelfuld primærstabilitet, som medfører en fejlslagen osseointegration og udvikling af en bindevævskapsel (33). Ved tandimplantater er det påvist, at den ringformede knoglekompression forårsaget af skruekraften er fordelagtig for den primære stabilitets vedkommende. Såfremt kompressionen er for kraftig, kan følgerne være en degenerering af knoglen i implantat-knoglevævs-forbindelsen, hvorved der ikke opstår sekundærstabilitet (34,35). Skabelsen af en primærstabilitet er ligeledes en vigtig forudsætning for, at behandlingen ved indsættelse af miniimplantater skal kunne lykkes. Ifølge Motoyoshi øger for lav (< 5 N/cm) eller høj (>10 N/cm) skruekraft miniimplantatets egentlige løsningsrisiko med op til 12 gange (36). Indsættelse af implantater giver skruekraften en grænseværdi på typisk 5-30 N/cm, og en passende skruekraft skal sikres gennem god kirurgisk teknik. Udover skruekraften har miniimplantatets form, en mulig forboring og den kortikale knogles beskaffenhed betydning for den primære stabilitet (36). Momentnøglerne til indsættelse af implantater skal også kalibreres med mellemrum for at sikre det korrekte niveau på |

361 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærartikel

Tabel 4. Fordele og ulemper ved miniimplantater Fordele

ulemper

nemme at sætte i, instrumentere og fjerne

Osseointegreres ikke, hvorfor de nærmest egner sig til kortvarig anvendelse

Kan umiddelbart belastes

Risiko for brud på mikroskruer

Forholdsvis kraftigt anker

Risiko for beskadigelse af tandrødderne eller andre anatomiske strukturer

Tabel 5. Fordele og ulemper ved miniplader Fordele

ulemper

anbringes uden for tandsættet og generer heller ikke tændernes flytning

Kræver 2 kirurgiske indgreb og er dyrere end miniimplantater

Kan hurtigt instrumenteres og belaster med ret stor kraft

Skaftedelen kan forårsage irritation af slimhinden

er ikke på samme måde som miniimplantaterne følsomme over for ændringer i kraftvektorerne

Fastgøringsskruerne osseointegreres ikke

billige, men teknisk set ikke lige så krævende som palatinalimplantater

Miniplade

Fig. 4. Minipladens indsættelse i overkæben til brug for underkæbemolarers ekstrusioner. Fig. 4. The miniplate is placed in the upper jaw for the use of the lower jaw molar's extrusions.

362 |

skruekraften. Efter de seneste undersøgelsesresultater er der betydelige afvigelser i referenceværdierne på producenternes skruekraft for apparaturerne. Også langvarig anvendelse og krævende vedligeholdelsesforanstaltninger ser ud til at ændre egenskaberne på instrumenterne (37). Ved at undersøge miniimplantaternes skrue- og udtrækningskraft har det kunnet påvises, at der opnås en klart bedre primærstabilitet med koniske miniimplantater end med cylindriske skuer (38,39). Til forskel for tandimplantaterne er miniimplantaterne i stand til at modstå udtrækningskraften; omfanget af knogle-implantat-kontakten svækkes allerede inden for 12 uger efter indsættelsen af implantatet (40). Det vides i øjeblikket ikke, hvor stor en del af miniimplantaterne der virkelig osseointegrerer som tandimplantater, og skruernes umiddelbare belastning ser heller ikke ud til at øge risici for at slå fejl (38). På grundlag af en meta-analyse er løsningsrisikoen for skruer på under 1,2 mm i diameter, dvs. mikroskruer, op til dobbelt så stor i sammenligning med skruer på over 2 mm i diameter (31). Ved at mindske skruens diameter til under 1,5 mm øges desuden risikoen for brud på skruen (41). Ifølge den eneste tilgængelige randomiserede undersøgelse med en sammenligning af to skruetyper ser miniskruens længde ikke at have betydning for prognosen (42). Ifølge forskellige undersøgelser ser behandlingsprognoserne ud til at svække også miniimplantaternes anvendelse i underkæben, ganen, området med den bevægelige slimhinde samt hos unge patienter (43,44). Det vides endnu ikke helt, hvordan forbindelsen mellem skruernes mekaniske egenskaber, skruekraften og knoglens biologiske reaktion indvirker på prognosen, når der behandles med brug af miniskruer. På den anden side kan miniimplantater fungere fint især som kortvarige ankre under tandreguleringsperioden også alene takket være den mekaniske fastgøringsevne. Der er imidlertid også et væsentligt problem ved miniimplantatet knyttet til fastgøringsevnen. Wiechmann påviste, at en stor del af de fejlslagne miniskruer allerede løsner sig inden for 100-150 døgn, efter den ortodontiske behandling er indledt (42). I denne behandlingsfase er det allerede særdeles svært at ændre i behandlingsplanen, hvorfor forankringsevnen på de miniskruer, der i øjeblikket er på markedet, i hvert fald i forbindelse med en omfattende langvarig behandling burde tages med et vist forbehold. I tilfælde af, at skruen løsner sig, indeholder systemet i dag også ”undsætningsskruer”. Fordele og ulemper ved miniskruerne er anført i Tabel 4. Miniplader Miniimplantaternes forholdsvis høje løsningsprocent, frakturtendens og risiko for at beskadige tandrødderne i forbindelse med indsættelsen af skruerne begrænser deres anvendelsesmuligheder. Mange af miniimplantaternes svagheder kan undgås ved at anvende miniplader i stedet for. Miniplader fremstillet af titan er udviklet af osteosynteseplader, som anvendes inden for mundog kæbekirurgien (45). Den ortodontiske miniplade dannes af tre dele: instrumenteringsenden, skaftet og skelettet. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Skeletal forankring | videnskab & klinik

Pladedelene er forskellige i længde og form (T, Y, I, L), og de varierende egenskaber hjælper kirurgen til at finde den bedst egnede plade til hvert enkelt tilfælde. Indsættelsen af pladen kræver en tandkødsoperation. Pladens skeletdel fastgøres i knoglen på ydersiden af tandsættet ved hjælp af monokortikale miniskruer; skaftet gennemtrænger slimhinden, og instrumenteringsenden placeres intraoralt på tandsættets yderside. I instrumenteringsenden er der tre kroge, hvortil der kan fastgøres forskellige trækmekanismer. Pladernes belastning kan indledes, når blødtvævet heles efter indsættelsesoperationen. Minipladernes fastgøringsskruer kan indsættes med tilstrækkelig sikkerhedsafstand fra tandrødderne eller andre skrøbelige anatomiske strukturer takket være skaftedelen (Fig. 4). Der kan desuden rettes større kræfter mod minipladerne end mod enkeltstående miniimplantater, fordi pladerne sættes fast med 2-3 skruer. Selv om indsættelse og fjernelse af pladerne kræver en tandkødsoperation, er behandlingsformen ret godt tolereret (46). Risikoen for at behandlingen med miniplader slår fejl, varierer ifølge forskellige kilder med 4,7-11 %, men det er klart lavere end for miniimplantaterne (46-48). I virkeligheden er forskellen sandsynligvis endnu større end dette, fordi minipladerne ofte anvendes i mere krævende indikationer end miniskruerne eller mikroskruerne (31). Som risikofaktorer for en løsning af minipladerne og deres fastgøringsskruer omtales placeringen af pladeskaftet i området med den bevægelige slimhinde og knoglestrukturens skrøbelighed, især i områder med fjernede tænder eller hos patienter i voksealderen (48). Pladernes placering i det molare område, specielt i underkæben, ser ligeledes ud til at øge risikoen for, at pladen skal løsne sig. Minipladers indikation er intrusion og ekstrusion af tænder, ”en masse” retractions af overkæbens fortænder, oprejsning af tænder, ortopædiske protraktioner (med ansigtsmasken) og korrektion af et åbent bid. Fordele og ulemper ved minipladerne er anført i Tabel 5.

Sammendrag og kliniske anbefalinger Skeletal ortodontisk forankring ved hjælp af enkle, midlertidige forankringsmetoder, såsom mini- og mikroskruer er øget i rask takt. Klinikerens problem er overfloden af produkter på markedet og knapheden af randomiserede, kontrollerede undersøgelser eller manglen på samme. På basis af den seneste systematiske litteraturgennemgang er succesraten på over 90 % efter over tre måneders belastning for forankringer, der er udført ved hjælp af palatinalimplantater og miniplader. Det er en betydelig bedre prognose end for mini- og mikroskrueforankringer. Ifølge kohorteundersøgelser forbliver prognosen for palatinalimplantaterne og minipladerne gode selv efter en længere opfølgningsperiode. På basis af en meta-analyse er der grund til at vælge et palatinalimplantat eller en miniplade som anker, hvis der er planer om en omfangsrig og langvarig behandling, hvis kraftvektorerne ændres under behandlingen, hvis det tilstræbes at flytte på tændernes roddele, eller hvis forankringen skulle kræve flere miniskruer. I disse tilfælde vælges der generelt et palatinalimplantat til overkæben (31). Palatinalimplantater ser også ud til at klare sig hos de patienter, som ikke vil bruge nakketræk (27). En miniplade i underkæben giver i flere tilfælde den mest pålidelige midlertidige forankring i forbindelse med omfattende behandlinger. Miniimplantater er på en snæver indikation et billigt og det enkleste realiserbare alternativ. Især anvendelsen af miniimplantater betaler sig, eftersom de er nemme at sætte i og fjerne. Anvendelsen af tandimplantater som ankre muliggør en senere anvendelse af implantater ved fastgørelsen af proteser hos partielt tandløse patienter, men den rigtige indsættelse af implantater til brug for senere restaureringer kan volde problemer. Tandimplantater egner sig kun som ankre i behandlingen af patienter, der er kommet over voksealderen.

Abstract (English) Skeletal Anchorage – New Possibilities for the Orthodontic Treatment Skeletal anchorage (SA) is widely used in orthodontic practice. In spite of the many SA devices on the market, randomized controlled studies are still lacking, and clinical routines are based mainly on experiences from dental implantology. Recent meta-analysis shows that palatal implants and miniplates (Ortho®) provide stronger and more reliable anchorage than micro- and miniscrews. Therefore, for complex, long-lasting treatments, the clinician should choose palatal implants or miniplates rather than micro- or miniscrews. Palatal implant is an alternative to the use of headgear. In the lower jaw, miniplates provide absolute anchorage and allow orthopedic correction or orthodontic tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

tooth movements traditionally not thought possible with conventional methods of anchorage. The marked benefits of miniscrews are low price as well as easy insertion and removal. Histological studies with animals have shown that the osseointegration of titanium miniscrews is less than half that of conventional dental implants. Incomplete osseointegration represents a distinct advantage in simple, short-term orthodontic applications. Finally, conventional dental implants are useful for partially edentulous adult patients, when later tooth replacement is required. However, implant positioning before orthodontic treatment may be challenging and usually requires multidisciplinary treatment planning.

363 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

Litteratur 1. Proffitt WR. Contemporary Orthodontics. 4th ed. St Louis: Mosby Elsevier, 2007;343-7. 2. Diedrich P. Different orthodontic anchorage systems. A critical examination. Fortschr Kieferorthop 1993;54:156-71. 3. Nanda RS, Kierl MJ. Prediction of cooperation in orthodontic treatment. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1992;102:15-21. 4. Chen YJ, Chang HH, Huang CY et al. A retrospective analysis of the failure rate of three different orthodontic skeletal anchorage systems. Clin Oral Implants Res 2007;18:768-75. 5. Huja SS, Rao J, Struckhoff JA et al. Biomechanical and histomorphometric analyses of monocortical screws at placement and 6 weeks postinsertion. J Oral Implantol 2006;32:110-6. 6. Daskalogiannakis J. Glossary of Orthodontic Terms. Leipzig: Quintessence Publishing Co, 2000;3-6. 7. Ödman J, Lekholm U, Jemt T et al. Osseointegrated implants as orthodontic anchorage in the treatment of partially edentulous adult patients. Eur J Orthod 1994;16:187201. 8. Singer SL, Henry PJ, Rosenberg I. Osseointegrated implants as an adjunct to facemask therapy: a case report. Angle Orthod 2000;70:25362. 9. Roberts WE, Marshall KJ, Mozsary PG. Rigid endosseous implant utilized as anchorage to protract molars and close an atrophic extraction site. Angle Orthod 1990;60:135-52. 10. Schneider P, Heggie A, Roberts W. Osseointegrated implant ancho rage in a growing adolescent. Semin Orthod 2006;12:272-83. 11. Bernard JP, Schaltz JP, Christou P et al. Long-term vertical changes of anterior maxillary teeth adjacent to single implants in young and mature adults. A retrospective study. J Clin Periodontol 2004;31:1024-8. 12. Heij DG, Opdebeeck H, van Steenberghe D et al. Facial development, continuous tooth eruption, and mesial drift as compromising factors for implant placement. Int J Oral Maxillofac Implants 2006;21:86778. 13. Smalley WM. Implants for tooth movement: determining implant location and orientation. J Esthet Dent 1995;7:62-72.

364 |

14. Kokich VG. Managing complex orthodontic problems: the use of implants for anchorage. Semin Orthod 1996;2:153-60. 15. Wehrbein H, Glatzmaier J, Mundwiller U et al. The orthosystem – a new implant system for orthodontic anchorage in the palate. J Orofac Orthop 1996;57:142-53. 16. Wehrbein H, Merz BR, Diedrich P et al. The use of palatal implants for orthodontic anchorage. Design and clinical application of the orthosystem. Clin Oral Implants Res 1996;7:410-6. 17. Melsen B. Palatal growth studied on human autopsy material. A hi stologic microradiographic study. Am J Orthod 1975;68:42-54. 18. Asscherickx K, Hanssens JL, Wehrbein H et al. Orthodontic anchorage implants inserted in the median palatal suture and normal transverse maxillary growth in growing dogs: a biometric and radiographic study. Angle Orthod 2005;75:826-31. 19. Bernhart T, Vollgruber A, Gahleitner A et al. Alternative to the median region of the palate for placement of an orthodontic implant. Clin Oral Implants Res 2000;11:595-601. 20. Männchen R, Schätzle M. Success rate of palatal orthodontic implants: a prospective longitudinal study. Clin Oral Implants Res 2008;19:665-9. 21. Crismani AG, Bernhart T, Schwarz K et al. Ninety percent success in palatal implants loaded 1 week after placement: a clinical evaluation by resonance frequency analysis. Clin Oral Implants Res 2006;17:445-50. 22. Wehrbein H. Anatomic site evaluation of the palatal bone for temporary orthodontic anchorage devices. Clin Oral Implants Res 2008;19:653-6. 23. Jung BA, Kunkel M, Göllner P et al. Success rate of second-generation palatal implants. Angle Orthod 2009;79:85-90. 24. Wehrbein H, Feifel H, Diedrich P. Palatal implant anchorage reinforcement of posterior teeth: a prospective study. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1999;116:67886. 25. Erverdi N, Keles A, Nanda R. Orthodontic Anchorage and Skeletal Implants. In: Nanda R, ed. Biomechanics and esthetic strategies

in clinical orthodontics. St. Louis: Elsevier Saunders, 2005;278-310. 26. Block MS, Hoffman DR. A new device for absolute anchorage for orthodontics. Am J Orthod Dento facial Orthop 1995;107:251-8. 27. Feldmann I, Bondemark L. Anchorage capacity of osseointegrated and conventional anchorage systems: a randomized controlled trial. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2008;133:339. e19-28. 28. Chen YJ, Chang HH, Huang CY et al. A retrospective analysis of the failure rate of three different orthodontic skeletal anchorage systems. Clin Oral Implants Res 2007;18:768-75. 29. Kuroda S, Sugawara Y, Deguchi T et al. Clinical use of miniscrew implants as orthodontic anchorage: success rate and postoperative discomfort. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2007;131:9-15. 30. Schnelle MA, Beck FM, Jaynes RM et al. A radiographic evaluation of the availability of bone for placement of miniscrews. Angle Orthod 2004;74:832-7. 31. Schätzle M, Männchen R, Zwahlen M et al. Survival and failure rates of orthodontic temporary anchorage devices: a systematic review. Clin Oral Implants Res 2009;20:1351-9. 32. Büchter A, Wiechmann D, Gaertner C et al. Load-related bone modelling at the interface of orthodontic micro-implants. Clin Oral Implants Res 2006;17:714-22. 33. Friberg B, Jemt T, Lekholm U. Early failures in 4,641 consecutively placed Brånemark implants: a study from stage 1 surgery to the connection of completed pro stheses. Int J of Oral Maxillofac Implants 1991;6:142-6. 34. Meredith N. Assessment of implant stability as a prognostic determinant. Int J Prosthodont 1998;11:491-501. 35. Huja SS, Litsky AS, Beck FM et al. Pull-out strength of monocortical screws placed in the maxillae and mandibles of dogs. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2005;127:30713. 36. Motoyoshi M, Hirabayashi M, Uemura M et al. Recommended placement torque when tightening an orthodontic mini-implant. Clin Oral Implants Res 2006;17:109-14. 37. Schätzle M, Golland D, Roos M et al. Accuracy of mechanical torquelimiting gauges for mini-screw

placement. Clin Oral Implants Res 2010;21:781-8. 38. Yano S, Motoyoshi M, Uemura M et al. Tapered orthodontic mini screws induce bone-screw cohesion following immediate loading. Eur J Orthod 2006;28:541-6. 39. Cha JY, Takano-Yamamoto T, Hwang CJ. The effect of miniscrew taper morphology on insertion and removal torque in dogs. Int J of Oral Maxillofac Implants 2010;25:77783. 40. Meyer U, Joos U, Mythili J et al. Ultrastructural characterization of the implant/bone interface of immediately loaded dental implants. Biomaterials 2004;25:1959-67. 41. Dalstra M, Cattaneo P, Melsen B. Load transfer of miniscrews for orthodontic anchorage. Orthodontics 2004;1:53-62. 42. Wiechmann D, Meyer U, Büchter A. Success rate of mini- and microimplants used for orthodontic anchorage: a prospective clinical study. Clin Oral Implants Res 2007;18:263-7. 43. Luzi C, Verna C, Melsen B. A prospective clinical investigation of the failure rate of immediately loaded mini-implants used for orthodontic anchorage. Prog Orthod 2007;8:192-201. 44. Poggio PM, Incorvati C, Velo S et al. ”Safe zones”: a guide for miniscrew positioning in the maxillary and mandibular arch. Angle Orthod 2006;76:191-7. 45. Umemori M, Sugawara J, Mitani H et al. Skeletal anchorage system for open-bite correction. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1999;115:16674. 46. Cornelis MA, Scheff ler NR, Nyssen-Behets C et al. Patients’ and orthodontists’ perceptions of miniplates used for temporary skeletal anchorage: a prospective study. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2008;133:18-24. 47. Choi BH, Zhu SJ, Kim YH. A clinical evaluation of titanium miniplates as anchors for orthodontic treatment. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2005;128:382-4. 48. Chen YJ, Chang HH, Lin HY et al. Stability of miniplates and miniscrews used for orthodontic anchorage: experience with 492 temporary anchorage devices. Clin Oral Implants Res 2008;19:118896.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Dansk Tandforsikring gør det nu nemmere for tandlæger og patienter med integration med Dental Suite Som det eneste selskab i Danmark, der yder tilskud, som dækker de faktiske udgifter til tandbehandling, tager Dansk Tandforsikring det næste skridt på vejen mod enkle og effektive tandforsikringer og er nu fuldt integreret med Dental Suite. Nu kan dine patienters regninger og journaler overføres automatisk til Dansk Tandforsikring. Integrationen med Dental Suite indebærer samtidig, at tilskuddene fra Dansk Tandforsikring fremgår direkte af behandlingsoverslag lavet i Dental Suite. Du kan fremover oplyse de patienter, der er med i Dansk Tandforsikring, præcis hvad et indgreb kommer til at koste dem. Dansk Tandforsikring yder tilskud på op til 80% af udgifter til tandbehandling. Du vil derfor i de fleste tilfælde kunne tilbyde dine patienter den optimale løsning, uden at du skal tage hensyn til deres privatøkonomi.

www.dansktandforsikring.dk

På den måde er vi med til at sikre, at alle har råd til den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt. Vil du vide mere om, hvordan du sætter din Dental Suite installation op til at kommunikere med Dansk Tandforsikring, skal du kontakte Plandents support funktion på 43 66 44 88. For mere information om Dansk Tandforsikring og vores forsikringer, ring til Jens Riis Ebbesen på 29 12 50 75. eller skriv til jens@dansktandforsikring.dk

videnskab & klinik | Faglig kommentar

Faglig kommentar Kommentar til Gunnar E. Carlsson og Anders Johanssons artikel: Okklusionens betydning i klinisk odontologi. Tandlægebladet 2014;118:196-203.

Bidfunktionens ulidelige lethed Smid dine ansigtsbuer ud! Brænd dine bidregistreringsmaterialer! Nedsænk dine Luciajigs på havets bund! Giv dine artikulatorer til Medicinsk Museum! Pulveriser din T-scan! Tag fat med pege- og tommelfinger om patientens hage – ryst den lidt op/ ned/frem/tilbage, og vupti har du den ideelle kæbeposition for patienten! Slut med tidskrævende provisorieindprøvninger og indslibninger! Slut med diagnostiske skinner! Gør, hvad du vil med artikulationsføringer – og har patienten problemer, er det, fordi han er skudt i roen og forelsket i en grøn trillebør fra Skåne. Eller også halter det med neuroplasticiteten! Træk neurokortet – den moderne frenologi – og al kritik forstummer! John Orloff, Lars Bo Petersen og Jan Thomsen, tandlæger, København

en velskrevet, munter og interessant artikel publiceret i Tandlægebladet nr. 3/2014 argumenterer Gunnar E. Carlsson og Anders Johansson for en forenkling af protetiske/ bidfunktionelle procedurer. Vi mener, at artiklen, hvor berettiget og vægtig den end måtte være for vor kliniske virkelighed, i sin fremtrædelsesform baserer sig på falsk autoritet. Falsk, fordi artiklen prætenderer at konkludere ud fra solid videnskabelig evidens. Som ikke findes indenfor området. At der ikke er solid evidens for en given procedure, er ikke lig med, at der er solid evidens for, at denne procedure IKKE virker. De synspunkter, som fremføres i artiklen, er i stor udstrækning netop: synspunkter. I Cochrane Library findes momentant 154 systematiske reviews inden for området ”Dentistry og Oral Health”. 8 af disse (1-8) beskæftiger sig med bidfunktionelle emner indenfor odontologien. Alle reviews konkluderer, at manglende kvantitet og kvalitet af forskningen inden for de pågældende områder gør det umuligt at ekstrahere troværdig evidensunderbygget viden. Går man lidt bredere til værks og

366 |

bruger PubMed, kan man finde en del (mest ikke systematiske) reviews indenfor det protetisk/bidfunktionelle område, som konkluderer det samme: Vor viden om sammenhænge mellem bidfunktion – protetik – patologi – holdbarhed og prognoser er ikke dækket af højkvalitetsforskning (9-13). Der mangler simpelthen godt designede randomiserede kliniske undersøgelser. 42 år efter den skotske læge Archie Cochranes banebrydende monografi om den elendige evidens indenfor medicinsk behandling og 21 år efter stiftelsen af The Cochrane Collaboration står vi, med enkelte mulige og marginale undtagelser (14,15), stadig på vaklende videnskabelig grund bidfysiologisk. Dette vidensmæssige vakuum bliver imidlertid udfyldt. Mere eller mindre velbegrundede teorier og strategier for bidfunktionel behandling okkuperer tomrummet. En del af disse er tæt knyttet til diverse selvbestaltede videreuddannelsesinstitutioner med betydelige kommercielle interesser. ”Centric Relation er Gud, og Dawson, Pankey, Spear, Kois et al. er hans profeter”. Vi er ikke tilhængere af halvreligiøse og kommercielt initierede

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Faglig kommentar | videnskab & klinik

behandlingsstrategier. Vi finder det afgørende, at universitetsbaserede eksperter maner til forsigtighed, omtanke og tilbageholdenhed, men vi vil dog fastholde, at begrebet ”praktisk fornuft” er det terræn, hvori beslutninger vedrørende bidfunktionelle/protetiske behandlingsprincipper på nuværende tidspunkt nødvendigvis må foregå. Det betyder, at vi er nødsaget til at diskutere, udveksle erfaringer på basis af empirisk viden

og selvfølgelig inddrage videnskabelige erkendelser i vurderingen af den kliniske behandling. Mange beslutninger må tages på denne ”uvidenskabelige” måde (16). Omfanget af såkaldte TMD-forstyrrelser taget i betragtning (17) er det derfor en smule tidligt at kyle barn og badevand ud. Gem eventuelt også en artikulator og en enkelt ansigtsbue!

Litteratur 1. Guo C, Shi Z, Revington P. Arthrocentesis and lavage for treating temporomandibular joint disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009, Issue 4. Art. No.: CD004973. DOI: 10.1002/14651858.CD004973. pub2. 2. de Souza RF, Lovato da Silva CH, Nasser M et al. Interventions for the management of temporomandibular joint osteoarthritis. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 4. Art. No.: CD007261. DOI: 10.1002/14651858.CD007261. pub2. 3. Mujakperuo HR, Watson M, Morrison R et al. Pharmacological interventions for pain in patients with temporomandibular disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010, Issue 10. Art. No.: CD004715. DOI: 10.1002/14651858.CD004715. pub2. 4. Aggarwal VR, Lovell K, Peters S et al. Psychosocial interventions for the management of chronic oro-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

facial pain. Cochrane Database of Systematic Reviews 2011, Issue 11. Art. No.: CD008456. DOI: 10.1002/14651858.CD008456. pub2. 5. Al-Ani MZ, Davies SJ, Gray RJM et al. Stabilisation splint therapy for temporomandibular pain dysfunction syndrome. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 1. Art. No.: CD002778. DOI: 10.1002/14651858.CD002778. pub2. 6. Luther F, Layton S, McDonald F. Orthodontics for treating temporomandibular joint (TMJ) disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010, Issue 7. Art. No.: CD006541. DOI: 10.1002/14651858.CD006541. pub2. 7. Macedo CR, Silva AB, Machado MAC et al. Occlusal splints for treating sleep bruxism (tooth grinding). Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 4. Art. No.: CD005514. DOI: 10.1002/14651858.CD005514. pub2.

8. Koh H, Robinson P. Occlusal adjustment for treating and preventing temporomandibular joint disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2003, Issue 1. Art. No.: CD003812. DOI: 10.1002/14651858.CD003812. 9. Manfredini D, Castroflorio T, Perinetti G et al. Dental occlusion, body posture and temporomandibular disorders: where we are now and where we are heading for. J Oral Rehabil 2012;39:46371. 10. Türp JC, Schindler H. The dental occlusion as a suspected cause for TMDs: epidemiological and etiological considerations. J Oral Rehabil 2012;39:502-12. 11. Luther F. TMD and occlusion part II. Damned if we don't? Functional occlusal problems: TMD epidemiology in a wider context. Br Dent J 2007;202:E3, discussion 38-9. 12. Racich MJ. Orofacial pain and occlusion: is there a link? An overview of current concepts and the clinical implications. J Prosthet Dent 2005;93:189-96.

13. Koyano K, Tsukiyami Y, Kuwatsuru R. Rehabilitation of occlusion – science or art? J Oral Rehabil 2012;39:513-21. 14. Farias-Neto A, Dias AH, De Miranda BF et al. Face-bow transfer in prosthodontics: a systematic review of the literature. J Oral Rehabil 2013;40;686-92. 15. Wolfart S, Marré B, Wöstmann B et al. The randomized shortened dental arch study: 5-year maintenance. J Dent Res 2012;91 (Supp 7):S65-71. 16. Meyer G. I praxis – aktualisering af en tabt dimension. 1st ed. København: Møller, 2013. 17. Yekkalam N, Wänman A. Prevalence of signs and symptoms indicative of temporomandibular disorders and headaches in 35-, 50-, 65- and 75-year-olds living in Västerbotten, Sweden. Acta Odontol Scand 2014 Jan 13. [Epub ahead of print].

367 |

videnskab & klinik | Faglig kommentar

Svar på den faglige kommentar: ”Bidfunktionens ulidelige lethed” af John Orloff, Lars Bo Petersen og Jan Thomsen

Gunnar E Carlsson och Anders Johansson

ollegerna Orloff, Petersen och Thomsen (OPT) har levererat ett välskrivet, stimulerande och roande inlägg till vår artikel i TB nr 3, 2014. Ingressen till inlägget är en lysande satir och som sådan full av överdrifter. Vi hoppas att många läsare ska lockas av den briljanta inledningen och ta fram vår artikel för att försöka förstå hur en (i vårt tycke) balanserad rekommendation om att förenkla en del vanliga åtgärder i protetik och bettfysiologi kan väcka så heta känslor. Både titeln med sin skönlitterära association och den imponerande och aktuella referenslistan bugar vi oss respektfullt för. Vi är tacksamma för reaktionen på artikeln som ger oss möjlighet att ytterligare få diskutera våra synpunkter, för synpunkter är det ju som OPT så riktigt påpekar. Vi är givetvis medvetna om att de flesta systematiska översikter konkluderar att några säkra slutsatser inte kan dras på grund av bristande kvalitet på den granskade forskningen. Vi är också klara över att ”absence of evidence” inte är lika med ”evidence of absence”. Men vi håller ändå på att det är viktigt att använda enkla och billiga metoder så länge det inte finns evidens för att mer komplicerade och dyrare metoder ger bättre kliniska resultat. Och det gör det inte! Även i ett rikt land som Sverige är det ett ökande antal individer som måste avstå från tandvård på grund av ekonomiska svårigheter och globalt är givetvis det problemet gigantiskt mycket större. Därför

368 |

bör professionen sträva efter att finna verkningsfulla men billiga behandlingsmetoder som så många som möjligt kan få ta del av. Flera av de studier vi refererade till anger sådana möjligheter. Vi är glada över att OPT ”ikke er tilhængere af halvreligiøse og kommercielt initierede behandlingsstrategier”. Anledningen till vår artikel var faktiskt att några svenska protetiker oroats av ett starkt ökat intresse bland vissa grupper av tandläkare för dylika behandlingsstrategier som skiljer sig markant från praxis bland specialister och vid högskolorna i Sverige. Via Tandläkartidningen bad de oss skriva om dagens uppfattningar om ocklusion. Vi är helt eniga med OPT om vikten att fortsätta att diskutera protetiska och bettfunktionella behandlingsprinciper och inkludera både vetenskapliga resultat och individuella kliniska erfarenheter, förhoppningsvis med ett starkt inslag av ”praktisk fornuft”. Till slut bara att förtydligande: vi har aldrig föreslagit att artikulatorerna ska bort – de torde under överskådlig framtid behövas i vårt samarbete med tandteknikerna för protetiska arbeten och när vi ibland behöver en bettskena för TMD-patienter – men de kan vara enkla och behöver inte vara så avancerade. Men ansiktsbågarna – både enkla och sofistikerade -- kan man tveklöst kasta bort.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Det bedste til dine tænder TePes produkter rengør dine tænder blidt og effektivt. Komfort, kvalitet og klassisk design! Besøg vores webshop www.tand-profylakse.dk AD140058DK

Made in Sweden www.tand-profylakse.dk

Få mere tid til dine patienter En betalingskortaftale kan spare dig for meget administration i din praksis – det giver mere tid til patienterne. Muligheden for at tage imod betalingskort giver mange fordele både til dig og dine patienter. For dig betyder det problemfri betalinger, hurtig afregning og du slipper for at skulle håndtere kontanter i din praksis. Det letter administrationen og giver mere tid til patienterne.

Teller har sammensat et tilbud til tandlægeklinikker så du lige nu, udover fordelagtige transaktionspriser, får gratis oprettelse af indløsningsaftale af Dankort, Visa, MasterCard og American Express og sparer dermed 500 kr. Tilbuddet gælder indtil 1. juli 2014.

Kontakt og bestil Læs mere på www.teller.com/dk/dental eller kontakt David Holzendorff på telefon 44 89 78 96.

Særtilbud til tandlæger

Spar oprettelsen på 500 kr. hele sommeren Part of the Nets Group

flest kort på hånden www.teller.com/dk

ASF_19.11.2010

14150_TELLER_Annonce vedr. tandlæger.indd 1

ASF_19.11.2010

22-04-2014 16:23:41

videnskab & klinik | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Nogen evidens for effekt af interdentalbørster Med stort forbehold, fordi der er tale om få og små studier, konkluderer et nyt review, at interdentalbørster er et godt supplement til tandbørsten. Winnie Brodam

t nyt review har undersøgt effekten af interdentalbørstning som supplement til almindelig tandbørstning og sammenlignet den med tandbørstning alene og tandbørstning med samtidig brug af tandtråd. Metaanalyse af syv studier med i alt 354 deltagere viste en lav evidens for, at interdentalbørster forbedrer effekten af tandbørstning. Der var også lav evidens for, at interdentalbørster var mere effektive end tandtråd. I begge tilfælde var opfølgningstiden kun på en måned – så kort, at der ikke kan konkluderes noget mht. cariesudvikling. Kommentar af Skolechef Bo Danielsen, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København: – Effekten af interdentalbørster er svarende til effekten af andre mundhygiejnehjælpemidler afhængig af mindst tre faktorer. For det første er det af stor betydning, i hvilket omfang de bliver brugt. For det andet er det af betydning, hvor kompetent de bliver brugt, og for det tredje har det meget at sige, hvor gode de er til formålet i den konkrete situation.

370 |

Der findes god klinisk emperi for, at interdentalbørster i nogles hænder er effektive til at reducere oral biofilm og kontrollere udviklingen af caries og marginal parodontitis. Tilsvarende er det også en klinisk erfaring, at det langtfra er alle, som opnår en sådan effekt ved at blive introduceret til interdentalbørster. Ligeledes er det ikke alle, som har morfologi og tandstilling, der favoriserer brugen af interdentalbørster. Ønskes sikker evidens for, at interdentalbørster er mere effektive end tandtråd til at reducere udviklingen af caries og marginal parodontitis, kræves lange studier med et meget stort antal deltagere i randomiserede kliniske forsøg. Studiet af, om brugen af interdentalbørster i tillæg til almindelig tandbørstning vil være forbundet med en effekt i forhold til tandbørstning alene, kræver lidt færre deltagere. Ønskes sådanne studier med høj kvalitet, vil det være både tidskrævende og bekosteligt, hvorfor næppe nogen vil indlade sig på dette. Derimod kan man forvente, at kortvarige produktafprøvninger på mindre grupper støttet af producenterne vil blive gennemført og promoveret af markedsføringsgrunde.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

Abstract Background Effective oral hygiene is a crucial factor in maintaining good oral health, which is associated with overall health and health-related quality of life. Dental floss has been used for many years in conjunction with toothbrushing for removing dental plaque in between teeth, however, interdental brushes have been developed which many people find easier to use than floss, providing there is sufficient space between the teeth. Objectives To evaluate the effects of interdental brushing in addition to toothbrushing, as compared with toothbrushing alone or toothbrushing and flossing for the prevention and control of periodontal diseases, dental plaque and dental caries. Search methods We searched the following electronic databases: the Cochrane Oral Health Group's Trials Register (to 7 March 2013), the Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL) (The Cochrane Library 2013, Issue 2), MEDLINE via OVID (1946 to 7 March 2013), EMBASE via OVID (1980 to 7 March 2013), CINAHL via EBSCO (1980 to 7 March 2013), LILACS via BIREME (1982 to 7 March 2013), ZETOC Conference Proceedings (1980 to 7 March 2013) and Web of Science Conference Proceedings (1990 to 7 March 2013). We searched the US National Institutes of Health Trials Register (http://clinicaltrials.gov) and the metaRegister of Controlled Trials (http://www.controlled-trials.com/mrct/) for ongoing trials to 7 March 2013. No restrictions were placed on the language or date of publication when searching the electronic databases. Selection criteria We included randomised controlled trials (including split-mouth design, cross-over and cluster-randomised trials) of dentate adult patients. The interventions were a combination of toothbrushing and any interdental brushing procedure compared with toothbrushing only or toothbrushing and flossing. Data collection and analysis At least two review authors assessed each of the included studies to confirm eligibility, assessed risk of bias and extracted data using a piloted data extraction form. We calculated standardised mean difference (SMD) and 95% confidence interval (CI) for continuous outcomes where different scales were used to assess an outcome. We attempted to extract data on adverse effects of interventions. Where data were missing or unclear we attempted to contact study authors to obtain further information. Main results There were seven studies (total 354 participants analysed) included in this review. We assessed one study as being low, three studies as being high and three studies as being at unclear risk of bias. Studies only reported the clinical outcome gingivitis and plaque data, with no studies providing data on many of the outcomes: periodontitis, caries, halitosis and quality of life. Three studies reported that no adverse events were observed or reported during the study. Two other studies provided some data on adverse events but we were unable to pool the data due to lack of detail. Two studies did not report whether adverse events occurred. Interdental brushing in addition to toothbrushing, as compared with toothbrushing alone Only one high risk of bias study (62 participants in analysis) looked at this comparison and there was very low-quality evidence for a reduction in gingivitis (0 to 4 scale, mean in control): mean difference (MD) 0.53 (95% CI 0.23 to 0.83) and plaque (0 to 5 scale): MD 0.95 (95% CI 0.56 to 1.34) at one month, favouring of use of interdental brushes. This represents a 34% reduction in gingivitis and a 32% reduction in plaque. Interdental brushing in addition to toothbrushing, as compared with toothbrushing and flossing Seven studies provided data showing a reduction in gingivitis in favour of interdental brushing at one month: SMD -0.53 (95% CI -0.81 to -0.24, seven studies, 326 participants, low-quality evidence). This translates to a 52% reduction in gingivitis (Eastman Bleeding Index). Although a high effect size in the same direction was observed at three months (SMD -1.98, 95% CI -5.42 to 1.47, two studies, 107 participants, very low quality), the confidence interval was wide and did not exclude the possibility of no difference. There was insufficient evidence to claim a benefit for either interdental brushing or flossing for reducing plaque (SMD at one month 0.10, 95% CI -0.13 to 0.33, seven studies, 326 participants, low-quality evidence) and insufficient evidence at three months (SMD -2.14, 95% CI -5.25 to 0.97, two studies, 107 participants very low-quality evidence). Authors' conclusions Only one study looked at whether toothbrushing with interdental brushing was better than toothbrushing alone, and there was very low-quality evidence for a reduction in gingivitis and plaque at one month. There is also low-quality evidence from seven studies that interdental brushing reduces gingivitis when compared with flossing, but these results were only found at one month. There was insufficient evidence to determine whether interdental brushing reduced or increased levels of plaque when compared to flossing. Poklepovic T, Worthington HV, Johnson TM, Sambunjak D, Imai P, Clarkson JE, Tugwell P. Interdental brushing for the prevention and control of periodontal diseases and dental caries in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 12. Art. No.: CD009857. DOI: 10.1002/14651858.CD009857.pub2. tandlĂŚgebladet 2014 | 118 | nr. 5

371 |

videnskab & klinik | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Ingen evidens for effekt af hypnose til børn Man har forsøgt at hjælpe tandlægeangste børn til at acceptere behandlinger ved hjælp af hypnose. Der er kun udført få og små randomiserede undersøgelser af metoden – og de viser ikke positiv evidens. Winnie Brodam

et nyt Cochrane-review taler forfatterne om anekdoter, når de omtaler troen på effekt af hypnose ved behandling af børn og unge. Det gør de på baggrund af et nyt review, som inkluderer tre studier omfattende i alt 69 børn i alderen under 16 år. I to af studierne fandt man, at hypnose havde en vis gavnlig effekt ved anlæggelse af lokalbedøvelse – men ikke ved selve behandlingen. I et af studierne angav flertallet af børn, at de foretrak sedering frem for hypnose. Cochranes forfattere konkluderer, at der er utilstrækkelig evidens for at anbefale hypnose som hjælp for børn og unge med tandlægeskræk. De erkender dog, at de konkluderer på baggrund af få randomiserede, kontrollerede studier, og de efterlyser mere forskning på området. Kommentar af tandlæge, klinisk lærer, ph.d. Randi Abrahamsen, Sektion for Klinisk Oral Fysiologi, Tandlægeskolen i Aarhus: – Reviewets konklusion bygger på et meget tyndt grundlag og er ikke en reel meta-analyse i modsætning til de fleste andre Cochrane-reviews. Der er kun inkluderet tre undersøgelser, og der har således ikke været tilstrækkeligt materiale til, at det er muligt at gennemføre den sædvanlige random-effect meta-analyse

372 |

af data. Det ene studie (Braithwaite 2005) har desuden aldrig været publiceret i et peer-reviewed internationalt tidsskrift og er mangelfuldt beskrevet med flere bias. Et andet af de tre inkluderede studier undersøgte effekten af behandling med hypnose på motivation til brug af ortodontisk apparatur (headgear) i sammenligning med en kontrolgruppe, som kun modtog almindelige instruktioner fra specialtandlægen (Trakyali et al. 2008). Resultaterne viste, at kontrolgruppen anvendte headgear signifikant mindre efter seks måneders behandling, mens hypnosegruppen fortsat anvendte apparaturet i samme grad som ved start af behandling. Denne undersøgelse beskriver derfor intet om, hvordan hypnose kan anvendes til smertevoldende procedurer ved tandbehandling. Den eneste undersøgelse, som reelt fandt en effekt af hypnose på en behandling, der kan være smertefuld og angstprovokerende for barnet, var en undersøgelse af barnets accept af lokalanalgesi med hypnosebehandling sammenlignet med accept af lokalanalgesi uden hypnose (Gokli et al. 1994). Dette studie er velbeskrevet, velkontrolleret og anvendte validerede effektparametre. Der er mange ting, som må tages i betragtning, når man læser hypnosestudier. Det er svært at lave en kontrolgruppe, der fungerer som troværdig placebo gennem hele behandlingen,

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

uden at der opstår andre parametre, som kan have en effekt på behandlingen, ligesom patientens forventning til behandlingen også spiller en stor rolle. Det er heller ikke muligt at blinde den, som udfører hypnosebehandlingen i studiet. Det kan være svært at sammenligne de givne suggestioner under hypnose mellem de forskellige studier. Der er et stort behov for velkontrollerede

hypnosestudier, selvom der efterhånden i litteraturen er et stigende omfang af evidens for hypnoses virkningsmekanismer og hypnoses gavnlige effekt på smertefulde procedurer og på kroniske smerter. Der er ikke rapporteret om bivirkninger ved hypnose, mens det er tilfældet ved både sedation og behandling i generel anæstesi.

Abstract Background Managing children is a challenge that many dentists face. Many non-pharmacological techniques have been developed to manage anxiety and behavioural problems in children, such us: 'tell, show & do', positive reinforcement, modelling and hypnosis. The use of hypnosis is generally an overlooked area, hence the need for this review. Objectives This systematic review attempted to answer the question: What is the effectiveness of hypnosis (with or without sedation) for behaviour management of children who are receiving dental care in order to allow successful completion of treatment? Null hypothesis: Hypnosis has no effect on the outcome of dental treatment of children. Search methods We searched the Cochrane Oral Health Group's Trials Register, CENTRAL, MEDLINE (OVID), EMBASE (OVID), and PsycINFO. Electronic and manual searches were performed using controlled vocabulary and free text terms with no language restrictions. Date of last search: 11th June 2010. Selection criteria All children and adolescents aged up to 16 years of age. Children having any dental treatment, such as: simple restorative treatment with or without local anaesthetic, simple extractions or management of dental trauma. Data collection and analysis Information regarding methods, participants, interventions, outcome measures and results were independently extracted, in duplicate, by two review authors. Authors of trials were contacted for details of randomisation and withdrawals and a quality assessment was carried out. The methodological quality of randomised controlled trials (RCTs) was assessed using the criteria described in the Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions 5.0.2. Main results Only three RCTs (with 69 participants) fulfilled the inclusion criteria. Statistical analysis and meta-analysis were not possible due to insufficient number of studies. Authors' conclusions Although there are a considerable number of anecdotal accounts indicating the benefits of using hypnosis in paediatric dentistry, on the basis of the three studies meeting the inclusion criteria for this review there is not yet enough evidence to suggest its beneficial effects. Al-Harasi S, Ashley PF, Moles DR, Parekh S, Walters V. Hypnosis for children undergoing dental treatment. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010, Issue 8. Art. No.: CD007154. DOI: 10.1002/14651858.CD007154.pub2.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

373 |

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Reproducerbarhed af to Cone Beam CT-units til vurdering af mandiblens tredjemolar i et parret design Louise Hauge Matzen, Hanne Hintze, Rubens Spin-Neto og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Formål At vurdere reproducerbarheden af to Cone Beam CT (CBCT)-units og fem observatører til vurdering af mandiblens tredjemolar. Metoder 28 patienter, hver med to mandibulære tredjemolarer, blev inkluderet. Hver patient fik gennemført en røntgenundersøgelse med Scanora®3D CBCT af den ene tand og med Cranex®3D CBCT (begge units fra Soredex, Finland) af den anden tand i et randomiseret design. Fem observatører med forskellig erfaring med CBCT vurderede følgende variable for hver tand: Rodantal, rodmorfologi, relationen til canalis mandibulae i flere retninger, formen af canalis mandibulae, og om der var direkte kontakt mellem tandens rødder og canalis mandibulae. Vurderingen af røntgenbillederne blev sammenlignet parvis mellem alle observatører for alle variable. Wilcoxon’s signed rank-test blev brugt til at analysere forskelle i frekvensen af overensstemmelse for de undersøgte variable mellem de to units, og Kappa statistik blev anvendt til at udtrykke inter-observatør reproducerbarhed. Resultater Gennemsnitsfrekvens for observatøroverensstemmelse varierede fra 65,4-92,9 for Scanora®3D CBCT og fra 60,3-94,8 for Cranex®3D CBCT. Der var ingen signifikant forskel på observatøroverensstemmelsen mellem de to CBCT-units (P > 0,05)

374 |

med undtagelse af vurdering af rodafbøjninger i det mesiodistale plan, hvor frekvensen af overensstemmelse var højere for Scanora®3D end for Cranex®3D CBCT (P < 0,05). Kappaværdierne varierede fra 0,1-1,0 for Scanora®3D CBCT og fra 0,2-0,9 for Cranex®3D CBCT. For variablen ”direkte kontakt” var inter-observatør reproducerbarheden meget høj for to trænede radiologer.

Konklusioner De to CBCT-units havde næsten ens inter-observatør reproducerbarhed for vurdering af mandiblens tredjemolar. Der var variation mellem observatørerne, og trænede radiologer havde den højeste inter-observatør reproducerbarhed for kanalrelaterede variable. Det foreslås, at CBCT kan anvendes som referencestandard over for andre radiologiske metoder i forbindelse med vurdering af mandibulære tredjemolarers beliggenhed i forhold til canalis mandibulae som surrogatvariabel for en klinisk kirurgisk reference.

Matzen LH, Hintze H, Spin-Neto R et al. Reproducibility of third molar assessment comparing two cone beam CT units in a matched pairs design. Dentomaxillofac Radiol 2013;42:20130228.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Diagnostisk rigtighed af panoramaoptagelse, stereo-scanografi og Cone Beam CT til vurdering af mandiblens tredjemolar før kirurgi Louise Hauge Matzen, Jennifer Christensen, Hanne Hintze, Søren Schou og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi samt Sektion for Kirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Formål At vurdere den diagnostiske rigtighed af panoramaoptagelse, stereo-scanografi og Cone Beam CT (CBCT) til vurdering af mandiblens tredjemolar før kirurgisk fjernelse. Metoder 112 patienter (147 molarer) fik foretaget røntgenundersøgelse med panoramaoptagelse, stereo-scanografi og CBCT. Tandens lejring, rodantal, rodmorfologi og relationen til canalis mandibulae blev vurderet. De samme parametre blev vurderet under og efter operationen, og disse fund blev anvendt som klinisk reference for de radiologiske fund. Den diagnostiske rigtighed for hver parameter blev sammenlignet for hver røntgenmetode; yderligere blev relationen til canalis mandibulae udtrykt ved sensitivitet og specificitet. Forskelle i diagnostisk rigtighed for de tre metoder blev analyseret ved hjælp af McNemars chi2-test. Resultater Der var ingen signifikant forskel mellem de tre metoder for tandens lejring, rodantal og rodmorfologi. Dog var CBCT mere rigtig end stereo-scanografi til at vurdere rodafbøjninger i det bukko-lingvale plan (P = 0,02). Yderligere var sensitiviteten for

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

direkte kontakt til canalis mandibulae (panoramaoptaglser: 0,29; stereo-scanografi: 0,57; CBCT: 0,67) signifikant højere for CBCT end for panoramaoptagelse (P = 0,05), og specificiteten for ingen direkte kontakt til canalis mandibulae (panoramaoptagelser: 0,78; stereo-scanografi: 0,53; CBCT: 0,68) var højere for panoramaoptagelse og CBCT end for scanografi (P < 0,001).

Konklusioner Panoramaoptagelser, stereo-scanografi og CBCT var lige rigtige til at vurdere tandens lejring, rodantal og rodmorfologi for mandiblens tredjemolar. CBCT var mere rigtig end stereo-scanografi til at vurdere rodafbøjninger i det bukko-lingvale plan. CBCT var mere rigtig end panoramaoptagelser til at identificere direkte kontakt mellem rødderne af tredjemolarerne og canalis mandibulae.

Matzen LH, Christensen J, Hintze H et al. Diagnostic accuracy of panoramic radiography, stereo-scanography and Cone Beam CT for assessment of mandibular third molars before surgery. Acta Odontol Scand 2013;71:1391-8.

375 |

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Den antimikrobielle effekt af apikal boks- versus apikal kegleudrensning under anvendelse af jod-kalium-jodid som rodkanalsmedikament: Et pilotstudie Markvart M1, Dahlén G2, Reit CE3 og Bjørndal L1 Sektion for Cariologi & Endodonti og Pædodonti & Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, Afdeling for Oral mikrobiologi og 3Afdeling for Endodonti, Institutionen för odontologi, Göteborg Universitet, Sverige

1 2

Formål Formålet med dette studie var at se på reduktionen af mikrofloraen i rodkanaler på præmolarer med apikal parodontitis efter mekanisk udrensning med enten en apikal bokspræparation eller en apikal keglepræparation og at fremkomme med vurdering af behandlingseffekt med henblik på en statistisk styrkeberegning på størrelsen af fremtidige kliniske forsøg. Metoder 25 patienter var centralt randomiseret til henholdsvis en apikal boks-præparation (apikal filstørrelse 60) eller en keglepræparation (apikal størrelse 25). De to grupper var sammenlignelige hvad angår tilstedeværelse af primær caries og type af koronal restaurering. I forbindelse med den mekaniske udrensning blev hver tand skyllet med 2,5 % NaOCl (12 ml). Endvidere blev kanalerne behandlet med 17 % EDTA (2 × 30 sek.) og 5 % jodkalium-jodid (JKJ) i 10 min. Der blev foretaget mikrobiologiske rodkanalsprøver ved fire situationer: før mekanisk udrensning, efter mekanisk udrensning, efter anvendelse af JKJ og ved begyndelsen af 2. besøg én uge senere. Mellem behandlingsseancerne var rodkanalerne forseglet med IRM-cement. I laboratoriet blev dyrkningsteknikker anvendt for at måle bakteriel vækst, og som blev klassificeret i veldefinerede vækstklasser beskrevet som: ingen, meget sparsom, sparsom, voldsom eller meget voldsom.

376 |

Resultater Før behandling kunne mikroorganismer verificeres i 88 % af tænderne. Vækst blev ikke fundet i 35 % af tænderne efter mekanisk udrensning og i 50 % efter applikation af JKJ. Der kunne ikke konstateres signifikant forskel mellem de to typer af apikal udrensning uanset tidspunkt for prøvetagning. Baseret på prøvetagning én uge efter behandling, kunne en styrkeberegning vise, at for at vise en forskel på 9 % mellem de to undersøgte behandlingsprotokoller kræver det, at over 900 patienter inkluderes.

Konklusioner Nærværende pilotstudie viste ingen umiddelbar forskel mellem to forskellige apikale mekaniske udrensninger; dog er der stor risiko for, at studiet er for lille til en reel konklusion, hvorfor fremtidige studier, der anvender specifikke behandlingsprotokoller, bør udføres i et multicenterdesign, for at man kan opnå det statistisk nødvendige antal af patienter.

Markvart M, Dahlén G, Reit CE et al. The antimicrobial effect of apical box versus apical cone preparation using iodine potassium iodide as root canal dressing: a pilot study. Acta Odontol Scand. 2013;71:786-91.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

yotuel - nu også i danmark ®

Beskytter og bleger dine tænder hver dag!

Kombiner tandpasta og pen og få det bedst mulige resultat Yotuel® whitening tandpasta 0,3% CP, 1470 ppm fluor

• Anvendes 3 x dgl. i 3 min til ønskede resultat. • Effektiv og skånsom blegning • Bevarer din emalje intakt • Forebygger isninger • 2 forskellige smagsvarianter - Wintergreen eller Snowmint

Pris dkr. 85,-

inkl. moms

yotuel® whitening pen 5 g

0,3% CP, 1470 ppm fluor • kan bruges dagligt • For bedste resultat brug pennen så ofte du vil til ønskede resultat opnås.

Pris dkr. 129,-

inkl. moms

CURADEN Scandic ApS Theilgaards Allé 5 DK 4600 Køge Tlf. +45 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaprox.com

saMFund & arbejdslIv

unge tandlæger villige til at rejse langt for et job

2 ud af 3 tandlægestuderende er villige til at flytte til en anden del af landet for at få job

Hver tredje nyuddannet tandlæge pendler mellem

1 og 4 timer hver morgen | 378 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

saMFund & arbejdslIv

Nyuddannede flytter gerne ud af universitetsbyerne, viser en undersøgelse, Tandlægebladet har lavet. De lægger mere vægt på godt arbejdsmiljø og faglig udvikling end afstanden til nærmeste café. Men udkantsområderne kæmper stadig en hård kamp for at tiltrække og fastholde dem. tekst: Anders klebak

Illustration: malene Hald

Hver fjerde nyuddannet tandlæge er flyttet

Godt socialt arbejdsmiljø på klinikken havde stor eller afgørende betydning for

Hensyn til familie havde stor eller afgørende betydning for

mere end 100 km

8 ud af 10

5 ud af 10

for at komme tættere på jobbet

nyudannet tandlæges jobvalg

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

| 379 |

samfund & arbejdsliv

ram er en lille flække midt i Sønderjylland med et par tusinde indbyggere. Formentlig ikke det første sted på danmarkskortet, der falder i en ung, nyuddannet tandlæges tanker, når der skal søges job. Alligevel har ejeren af Tandlægerne i Gram ingen problemer med at få folk til at styre boremaskinerne. Peter Boch har for nylig ansat en nyuddannet tandlæge, og han bliver jævnligt kontaktet af tandlæger, som spørger til ledige stillinger. – Det har ikke altid været så nemt. Men de seneste par år har jeg fået flere uopfordrede ansøgninger, fortæller han. Unge tandlæger er en mangelvare i udkantsområderne, men meget tyder på, at de er parate til at flytte fra Aarhus og København, hvis omstændighederne er i orden. De lægger mere vægt på faglig udvikling og socialt liv på klinikken end på et liv i storbyen. Det viser en ny undersøgelse, Tandlægebladet har lavet blandt nyuddannede og tandlægestuderende. Mens fire ud af 10 nyuddannede svarer, at en bopæl i en by med et spændende kulturelt og socialt liv har stor eller afgørende betydning for valg af første job, så svarer næsten ni ud af 10, at godt arbejdsmiljø og socialt liv på klinikken er afgørende. Samme tendens ser man hos tandlægestuderende. Hjemstavnen kalder Undersøgelsen viser samtidig, at transporttid er en af de ting, unge tandlæger lægger mindst vægt på i undersøgelsen. Kun 21 % af de nyuddannede og 24 % af de studerende siger, at kort transporttid har stor eller afgørende betydning for valg af første job. Samtidig med at en del unge altså er parate til en pendlertilværelse, er mange andre flyttet fra uddannelsesbyerne. En ud af fire nyuddannede tandlæger er således flyttet 100 km eller længere for at komme tættere på jobbet. Ifølge formand i Sydjysk Tandlægeforening, Bent Hansen, søger mange tandlæger tilbage til der, hvor de er vokset op. De studerende på Tandlægeskolen i Aarhus kommer fra hele Jylland og Fyn, og de bliver heldigvis ikke alle boende i Smilets By, når eksamen er overstået, siger han. Det er derfor nemt nok at få fyldt

stillingerne ud i byer som Vejle, Kolding og Esbjerg i hans kreds. – Jeg synes, der er stor mobilitet blandt de yngre tandlæger. De, som er vokset op i fx Esbjerg, ved godt, at man også kan få sig en caffe latte her, siger han. Nye tider Spoler man tiden fem-seks år tilbage, var det sværere at tiltrække folk, siger klinikejer Peter Boch fra Gram. Han mener, at finanskrisen kan spille en rolle for, at unge tandlæger ser anderledes på jobsituationen i dag end tidligere. Og det er til fordel for de områder, som ligger længere væk fra Aarhus og København. Hans nyansatte tandlæge har beholdt en lejlighed i Aarhus, men bor hos sine forældre i Vejen ca. 25 km nord for Gram, og en anden yngre tandlæge, han ansatte for fire år siden, bor i Kolding. – Der er en tendens til, at folk kigger på job længere væk end tidligere. Og de er nok også mere villige til at flytte. Om det er finanskrisen, kan jeg ikke sige med sikkerhed, men der er i hvert fald et vist sammenfald, siger han. Peter Boch peger selv på, at hans klinik er interessant for unge tandlæger af flere grunde. Det er en arbejdsplads med fire erfarne tandlæger, som kan give

51 % af de tandlægestuderende er enige eller meget enige i, at det kan tage flere måneder at få job.

| 380 |

faglig sparring, udstyret er topmoderne, og så har klinikken en aftale med en kommune om at behandle skolebørn. Alle de faglige argumenter er altså til stede for at rykke til Gram. Og så er der masser af patienter. ”Trist udvikling” Lige så optimistisk lyder meldingen ikke alle steder. Allan Bo Svendsen, der er formand for Tandlægeforeningen for Lolland-Falster og Møn, peger på, at især

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

saMFund & arbejdslIv

GODE MULIGHEDER for FAGLIG UDVIKLING

92%

88%

En arbejdsplads med FREMTIDSMULIGHEDER

73%

STOR eller AFGØRENDE betydning? Tandlægebladet har spurgt studerende og nyuddannede, hvad der har betydning for valg af første job.

43%

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Få et job HURTIGST MULIGT

53%

nyuddannet

50%

83%

STOR KLINIK med FLERE TANDLÆGER studerende

BOPÆL tæt på VENNER OG NETVÆRK

87%

59%

Hensyn til BØRN, ÆGTEFÆLLE ELLER KÆRESTE

49%

ARBEJDSMILJØ OG DET SOCIALE på klinikken

46%

KORT transporttid

24%

21%

53%

Bopæl i by med SPÆNDENDE KULTURELT/SOCIALT LIV

25%

42% | 381 |

samfund & arbejdsliv

kommunale klinikker på Vestlolland har svært ved at tiltrække og holde på unge tandlæger. – De fleste unge pendler fra København. Når de har optjent deres timer eller fundet et job tættere på København, smutter de hurtigt igen, siger han. Også de private klinikker lider under, at få søger ned på den egn. Klinikejere på vej mod pensionen må vente længe med at finde golfkøllerne frem, for klinikken kan være svær at sælge. De fleste bliver solgt, men ikke til de store priser, fortæller Allan Bo Svendsen, der mener, at problemerne med at få tiltrukket unge til udkantsområderne blot vil blive forstærket med tiden. ”Det er en trist udvikling. Hvis ikke der bliver uddannet flere tandlæger, så vil yderområderne i fremtiden ikke blive dækket, siger han. I den anden ende af landet ser situationen nogenlunde identisk ud. Der er ingen problemer med at få tandlæger til Aalborg, men man skal ikke mange kilometer udenfor byen, så begynder interessen at klinge af, siger kredsformand i Nordjylland, Majbritt Jensen. Hun mener ligesom Allan Bo Svendsen, at manglen på tandlæger i udkantsområderne vil vokse på sigt, fordi de unge ikke står klar til at tage over efter generationen, der går på pension. Og det er ikke kun et problem for klinikejere. Borgerne i udkantsområderne bliver også ramt. Især dem med mindre ressourcer. – Der bliver et ulighedsproblem. De ressourcestærke skal nok få startet bilen og kørt til tandlægen. Men vil man køre 20-30 kilometer i bus og skifte to gange, hvis man er enlig mor og skal have en flok unger med? spørger hun.

Men hun erkender også, at en kreds som hendes egen både skal og kan gøre mere for at tiltrække og fastholde unge tandlæger. – Vi har ikke gjort ret meget indtil nu. Måske skal vi til at vågne op selv, siger hun.

21 % af de nyuddannede tand-

læger brugte tre måneder eller længere på at finde job.

“Måske skal vi til at vågne op” Men kan tandlægerne i yderområderne ikke selv gøre noget for at skabe nogle forhold, der kan tiltrække unge, hvis det, de efterspørger, er godt socialt arbejdsmiljø og faglige udfordringer? – Alle vil jo have faglig sparring og arbejde på store klinikker. Men det findes bare ikke alle steder. Vi har rigtig mange enmandsklinikker heroppe, siger Majbritt Jensen.

| 382 |

Hun vil bl.a. arbejde for at få flere faglige arrangementer og kurser til landsdelen, så der kommer et stærkere fagligt miljø. Og hun har netop taget initiativ til et cafémøde for unge tandlæger i kredsen, så de kan møde hinanden og skabe netværk. Da Tandlægebladet taler med hende, fortæller hun, at hun er i gang med at kontakte samtlige nyligt tilflyttede, unge tandlæger. Det er ikke nok med en mail. De bliver ringet op personligt af hende og inviteret til mødet. – Unge, der flytter hertil, kan sikkert føle sig lidt alene. Vi skal være bedre til at nurse nye medlemmer, når de kommer. Det er vigtigt, hvis vi skal have dem til at blive her. Og heldigvis er der også mange, som er flyttet herfra, som på et tidspunkt i deres liv får lyst til at vende tilbage. Jeg ser ikke så mørkt på fremtiden, siger hun.

Kort om undersøgelsen Tandlægebladet har sendt spørgeskema ud til 446 tandlægestuderende (færdige i 2014 og 2015) og tandlæger (uddannet i 2012 og 2013). Spørgsmålene handlede om overvejelser i forbindelse med første job og deres syn på vilkårene på arbejdsmarkedet. Vi fik svar fra 39 %.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

samfund & arbejdsliv

Langt hjemmefra Den ene pendler med fly og bil, den anden er flyttet til en lille by i Vestjylland. Mød to nye tandlæger, Katrine og Magnus, som har fundet jobs langt væk fra København og Aarhus. Tekst: Anders Klebak

Foto: Astrid Dalum

Pendleren. Det tager halvanden time for Katrine Bindslev Budolfsen at køre fra hjemmet på Amager til Kalundborg, hvor hun arbejder i den kommunale tandpleje to dage om ugen. Resten af arbejdsugen foregår i Aalborg, som hun flyver til tidligt om morgenen og hjem dagen efter.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

| 383 |

samfund & arbejdsliv

ET STORT SKRIDT. Lysten til at opleve en anden del af Jylland og samtidig have masser af patienter fik Magnus Ottesen til at søge job i Ringkøbing.

ange unge rejser fra Vestjylland til storbyerne. Men ikke 25-årige Magnus Ottesen. Han er taget den stik modsatte vej. Fra Aarhus til Ringkøbing. Som friskudsprunget tandlæge fra Tandlægeskolen i Aarhus stod valget klart for ham, da han nærmede sig afslutningen af studiet. – Vi havde en underviser på tandlægeskolen, der sagde ”hvis du vil have masser at lave, så flyt på landet”. Det råd tog jeg til mig. Jeg har altid tænkt, at det kunne være sjovt at se en anden del af Jylland, så idéen om at flytte var ikke fremmed, siger han. På Dentaljob fandt han en ledig stilling i Ringkøbing og tog på besøg på klinikken. Kort tid efter var kontrakten underskrevet. Og Magnus Ottesen er godt tilfreds med sit valg. – Jeg har mange patienter og laver alt fra tandrensninger til kirurgi, så jeg får testet min faglighed med det samme, og jeg lærer en masse, fortæller han.

| 384 |

Kan ikke være kræsen Mens Magnus Ottesen kan slentre fra sin lejlighed i Ringkøbing til klinikken på fem minutter, spiller transport en helt anden rolle i Katrine Bindslev Budolfsens hverdag. To dage om ugen sætter hun sig i sin sorte Audi og kører til Kalundborg, der ligger halvanden time fra hendes hjem på Amager. To andre dage går turen til Aalborg med fly. Her overnatter hun en enkelt nat hos familie og flyver så hjem igen dagen efter, når klinikken lukker. Fredag kan hun puste ud med en fridag oven på en hektisk uge. De mange timer i luften og på landevejen sætter et stort aftryk, fortæller hun. – Det er krævende, og jeg har været nede at vende på grund af det. Det er meget tid, jeg bruger på transport, hvor jeg ikke kan lave andet, og det er bestemt ikke drømmescenariet, men på den anden side er det to rigtig gode steder at arbejde. 25-årige Katrine Bindslev Budolfsen blev ligesom Magnus Ottesen færdiguddannet i 2013, men fra

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

samfund & arbejdsliv

Fik du det hele med?

Tandlægeskolen i København. Det var tanken om at gå længe og lede efter arbejde, der fik hende til at acceptere to arbejdspladser så langt fra bopælen. Klinikken i Aalborg har hun arbejdet for under studietiden og fik allerede et halvt år før studiets afslutning et jobtilbud, som hun takkede ja til. Jobbet i Kalundborg faldt også på plads, inden hun forlod tandlægeskolen. Og det var en lettelse at kunne gå til sidste eksamen uden at skulle bekymre sig om jobsøgning, forklarer hun. – Mit valg er nok præget af, at jobbene ikke hænger på træerne for tiden. Jeg syntes ikke, jeg kunne tillade mig at være kræsen på det tidspunkt. Bliver måske Selv om transporten har sine omkostninger, har Katrine Bindslev Budolfsen bevidst fravalgt at flytte for fx at komme tættere på jobbet i Aalborg. Livet i København, tæt på venner og netværk, trækker så meget, at hun ikke ønsker at bytte det ud. I hvert fald ikke endnu. – Vi har på sigt i tankerne at flytte til Aalborg, men lige nu er det svært at flytte fra så mange mennesker, man kender, og skulle starte helt forfra, siger hun. På lang sigt går planerne i retning af at blive klinikejer, men før Katrine Bindslev Budolfsen kommer dertil, vil hun samle mere erfaring. – Jeg er stadig så ung, at jeg gerne vil prøve en masse forskellige ting endnu. For Magnus Ottesen er skiftet til Ringkøbing ikke nødvendigvis en kortvarig flirt. Han kan se en fremtid for sig selv i byen. Måske ikke for hele karrieren, men nu og her har han ingen tanker om at flytte igen. Derfor er han begyndt at engagere sig i det lokale miljø. Bl.a. er han blevet frivillig medhjælper i biografen. – For mig er det vigtigt at få et tilhørsforhold til et nyt sted, siger han. Og han og kæresten – som er tandlægestuderende – har talt om muligheden for, at hun også flytter til Ringkøbing, når hun er færdig. Men savner han ikke livet i en større by som Aarhus, vennerne og familien? – Jeg har aldrig været en midtbydreng, der gik i byen hver weekend, så jeg synes ikke, jeg lider afsavn på den bekostning. Og jo, der er lidt længere til venner og familie, men det er ikke mere end et par timer i bil, siger han.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Videoer fra Årskursus 2014

Hvad er det nye, man kan se i spyttet? Daniel Belstrøm, Tandlæge, ph.d.-studerende

Nye metoder – Hvad er hot, og hvad er not? Bjarne Klausen, Tandlæge, ph.d., dr.odont.

Gode råd mod stress Gunnar Ørskov, Erhvervspsykolog, direktør og foredragsholder

| 385 |

samfund & arbejdsliv

Fredag 31.10. til lørdag 1.11. i Bella Center, København

Tandlægeforeningens SYMPOSIUM 2014 Det er med stor glæde, at efteruddannelsen kan præsentere et første kig på dette års symposieprogram med titlen Oral Rehabilitering – Livskvalitet, funktion og smerte

Oral rehabilitering er et emne, som mange har ønsket længe, og vi har været så heldige at få to erfarne og velkendte fagligt ansvarlige til at styre os sikkert gennem dette store emne: lektor Lene Baad-Hansen, Tandlæge skolen i Aarhus, og fra Tandlægeskolen i København, professor Klaus Gotfredsen. De har sammensat et fagligt program, som sikrer, at vi på de to dage får afdækket emnet optimalt.

fem overordnede

temaer:

• Oral livskvalitet te • Orofacial smer stikation ma • Okklusion og n tio • Motorisk funk tion nk fu k • Mastikatoris g rin og rehabilite

Formen er korte forelæsninger, men vi har i år også et par cases, som kræver, at du som deltager også er med. Vi udsender det fulde program med Tandlægebladet nr. 6, der udkommer den 5. juni. Vi åbner samtidig for online tilmelding. Følg med på tdlnet.dk, hvor vi løbende vil opdatere informationerne om symposiet.

| 386 |

Temaerne bliver gennemgået af førende danske og internationale undervisere: • Professor Colman McGrath, Hongkong, SAR • Professor Peter Svensson, Danmark • Adjunkt Esben Özhayat, Danmark • Professor Karen Raphael, USA • Afdelingstandlæge Karina Bendixen, Danmark • Professor Jens Türp, Schweiz • Professor Bjarni Pjetursson, Island • Gregg Kinzer DDS, MSD, USA • Professor Frank Lobbezoo, Holland • Lektor Merete Bakke, Danmark • Professor Mats Trulsson, Sverige • Overtandlæge Ulla Pallesen, Danmark • Professor Frauke Müller, Schweiz • Professor Mark Thomason, UK • Professor Regina Meriske-Stern, Schweiz • Övertandläkare Pernilla Larsson Gran, Sverige • Professor Irena Sailer, Schweiz • Professor Thomas List, Sverige • Professor Flemming Isidor, Danmark

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

samfund & arbejdsliv

sagen kort

Landstandlægenævnet

Tandlæge taber klagesag om ekstraktion af bevaringsværdige tænder En tandlæge kritiseres for overbehandling i form af ekstraktion af bevaringsværdige tænder, og en del af den udførte behandling findes derfor ikke honorarværdig.

Sagen En patient påbegynder fuldmundsrenovering hos tandlæge 1, hvor patienten får ekstraheret tænder og indsat ni implantater. Ved afprøvning af de nye porcelænstænder er patienten imidlertid utilfreds og ønsker ikke at fortsætte behandlingen. Efter rådgivning og yderligere behandling hos tandlæge 2 klager patienten til regionstandlægenævnet over mangelfuld information fra tandlæge 1 samt over ikke at have fået det lovede resultat, hverken kosmetisk eller funktionelt. Patienten mener, at implantaterne ikke er indsat korrekt, og at der er blevet fjernet bevaringsværdige tænder. Afgørelse Regionstandlægenævnet finder implantatindsætningerne honorarværdige, da de mener, de er udført fagligt korrekt og desuden danner basis for den endelige brobehandling hos tandlæge 2. Patienten anker sagen til Landstandlægenævnet, der ændrer det regionale tandlægenævns afgørelse. Landstandlægenævnet mener, at der er tale om overbehandling, og pålægger tandlægen at tilbagebetale 21.163,32 kr. til patienten for fire implantater og fire tandudtrækninger, som nævnet finder ikke er honorarværdige Begrundelse Landstandlægenævnet kritiserer tandlæge 1 for ikke at have udvist omhu og samvittighedsfuldhed i udøvelsen af sin virksomhed, idet man mener, at vedkommende har fjernet bevaringsværdige tænder. Nævnet vurderer patientens samtykke til ikke at være informeret, da der ikke er dokumentation for, at vedkommende er oplyst om mulighed for at bevare tænderne ved alter-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

nativ behandlingsplan. Tandlægen kritiseres ligeledes for sin patientjournal, der er mangelfuld i forhold til overordnet behandlingsplan og operationsbeskrivelser, forkerte diagnoser på fjernede tænder og for mangelfuld tandlægeydelse og overbehandling, da nogle af ekstraktionerne og implantaterne var unødvendige. Hvad kan man lære af det? Patientens samtykke skal altid gives på et fuldt oplyst grundlag, hvorfor det er vigtigt, at tandlægen informerer patienten om behandling, konsekvenser af denne samt mulighed for alternativ behandling, og at dette dokumenteres i journalen. Manglende dokumentation kan som i dette tilfælde føre til kritik for overbehandling og mangelfuld tandlægeydelse.

Bevaringsværdigt. Røntgenbilledet viser tænder, der kunne have været bevaret, men patienten fik ikke det nødvendige alternativ.

| 387 |

samfund & arbejdsliv

”Alliér jer med forældrene!”

Foto: Anders Klebak

Offentligt ansatte tandlæger kan se frem til stigende pres på arbejdstiden, præstationerne og leverancernes kvalitet. Sådan lød et af budskaberne fra fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som holdt oplæg om fremtidens tillidsrepræsentant på Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalgs (KATU) møde 23. april. Ifølge fremtidsforskeren skal kommunalt ansatte blive bedre til at argumentere for deres løn og rettigheder. Og det er ikke overfor kommunerne. Det er derimod overfor Bjarne Corydon og embedsmændene i Finansministeriet, som i virkeligheden bestemmer. Og til det formål har offentligt ansatte brug for folk, der kan tale deres sag.

– Hvis der er en ting, politikere har respekt for, så er det, hvordan vælgerne tænker. Derfor skal I have gode alliancepartnere, og det vil sige kunderne i butikken, børnene og især deres forældre, sagde han. Dagen bød også på oplæg om overenskomstforhandlingerne 2015 og om underretning til myndighederne om børn, der mistrives.

Vigtigt om Erhvervsudygtighedsforsikringen

Frist for ansøgning om udbetaling I forbindelse med leverandørskiftet til Danica Pension den 1. januar 2014 gælder der en frist for at anmelde skader til PFA Pension på Erhvervsudygtighedsforsikringen – nemlig den 1. juli 2014. Blev du syg i 2013 og er det fortsat i 2014, er det vigtigt, at du anmelder din sygdom inden 1. juli 2014 til PFA Pension. Du skal derfor kontakte PFA Pension senest den 30. juni 2014 eller Tryghedsordningerne senest den 27. juni 2014, således at anmeldelse foretages rettidigt inden fristens udløb. Du skal anmelde din sygdom, også | 388 |

selvom du er i tvivl, om du er berettiget til udbetaling fra forsikringen. Hvis du ikke sørger for at få anmeldt en skade opstået i 2013 rettidigt til PFA Pension, risikerer du at miste mulighederne for erstatning. Er du blevet syg efter den 1. januar 2014, skal du ansøge om udbetaling fra Danica Pension. Ønsker du at tegne forsikringen eller anmelde en skade, skal du henvende dig til Tryghedsordningerne på 39 46 00 80. Læs mere på vores hjemmeside tryghedsordningerne.dk.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Tandsundhed Uden Grænser forbedrer tandsundheden for udsatte grupper i verdens fattigste lande

Klik ind på www.tug-dk.org og hjælp smilet på vej

indlæg & debat

Indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 390 |

Nyt fra NIOM

Effekt av prepareringsteknikk på varigheten til kompositt fyllinger Simen E. Kopperud, forsker, ph.d., NIOM – Nordisk institutt for odontologiske materialer

osteriore klasse II-restaureringer utsettes for høyt bitetrykk og mer krevende forhold enn andre fyllinger på grunn av vanskelig tilgjengelighet til de restaurerte flatene både for pasienten og tannlegen (1). Tradisjonelt ble klasse II-lesjoner preparert med mekanisk retensjon og extension for prevention, i henhold til Blacks prinsipper (2). Begrepet Extension for prevention ble postulert for å unngå sekundærkaries ved å plassere fyllingskantene på områder som var tilgjengelig for direkte rengjøring. Innføringen av adhesive teknikker gjorde det mindre viktig å fokusere på kavitetsdesign for retensjon av fyllinger. Det ble vist at tannens levetid ble lenger om prepareringene var mindre (3), og Elderton endret Blacks begrep til Extension for destruction fordi han mente

at for mye frisk tannsubstans ble tapt med den gamle prepareringsteknikken (4). Nye teknikker, slik som skålformet preparering (Fig. 1) og tunnelprepareringer, ble utviklet for å minimalisere tapet av tannsubstans ved oppboring av kaviteter (5). Dessverre viste det seg etterhvert at varigheten til fyllinger ved bruk av tunnellprepareringer var kort (6-10). Dagens tannlegestudenter utdannes i bruk av skålprepareringer (11,12). I en nylig publisert doktorgradsavhandling av en forsker som i dag er ansatt ved NIOM, ble blant annet varighet av skålprepareringer studert (13). Doktorgradsarbeidet er utført ved Universitetet i Oslo, i samarbeid med Den offentlige tannhelsetjenesten i Hordaland, og består av en spørreundersøkelse og en prospektiv klinisk

Fig. 1. Kliniske bilder av en tradisjonell klasse II-preparering (til venstre) og en skålformet preparering (til høyre). Bildene er lånt fra et internettbasert undervisningsprogram ved Avdeling for kariologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

indlæg & debat

Fig. 2. Overlevelseskurver som viser effekten av preparasjonsteknikk på varigheten til komposittfyllinger. Overlevelseskurvene faller ett steg ned hver gang en fylling må skiftes. Fyllinger lagt i skålformede prepareringer måtte skiftes signifikant oftere enn fyllinger lagt i tradisjonelle klasse II-prepareringer (HR = 1,92, p < 0,01).

studie (KVIT-prosjektet). Spørreundersøkelsen ble utført blant et representativt utvalg av tannleger i Norge og tok for seg tannlegers vurderinger ved operativ behandling av approksimalkaries. I den kliniske studien ble mer enn 4.000 fyllinger lagt i approksimale karieslesjoner i posteriore permanente tenner hos barn og ungdom. Fyllingene ble lagt i perioden 2001-2004 av 27 tannleger ansatt i Den offentlige tannhelsetjenesten i Hordaland, og ble fulgt opp i gjennomsnittlig 4,6 år. Spørreundersøkelsen viste at bruk av preparasjonsteknikker har endret seg radikalt over tid. I 1995 sa 47 % av norske tannleger at de ville bruke tunnellpreparering til en distal fylling i en andre-premolar i overkjeven (14), mens i 2009 ble skålformet prepareringsteknikk foretrukket av mer enn to tredjedeler av norske tannleger. Færre enn 4 % ville bruke tunnellpreparering i 2009. Dette skiftet stemmer godt overens med de dårlige resultatene fra kliniske studier av tunnellprepareringer som gjorde at denne prepareringsteknikken ikke lenger kunne anbefales. Vellykketheten til skålprepareringer har hittil ikke blitt undersøkt grundig, og det har derfor vært lite tilgjengelig informasjon om hvor fordelaktig denne prepareringsteknikken egentlig er. I den kliniske studien i doktorgradsarbeidet ble tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

det funnet at komposittfyllinger lagt i tradisjonelle klasse II-prepareringer hadde signifikant bedre varighet enn komposittfyllinger lagt i skålprepareringer (p < 0,01) (Fig. 2). Andelen tradisjonelle klasse II- og skålprepareringer var henholdsvis 24,4 % og 74,6 % (n = 3.286). Sekundærkaries var hovedårsak til utskiftning av 75,8 % av de tradisjonelle klasse II-prepareringene og 64,6 % av skålprepareringene. Den nest mest vanlige årsak til utskiftning var fyllingsfraktur for tradisjonelle klasse II-prepareringer (8,1 %) og løsnet fylling for skålprepareringer (7,7 %). Ingen fyllinger i tradisjonelle klasse II-prepareringer løsnet, men 4,4 % av skålprepareringene frakturerte. Det er vist at en kavitet øker i størrelse hver gang en fylling må skiftes ut og at prognosen til tannen synker (15,16). Selv om hensikten med skålformet prepareringsteknikk er å bevare tannsubstans, kan prepareringsteknikken altså føre til det motsatte hvis fyllingene må skiftes ut oftere. Det gjenstår å se om skålformet preparasjonsteknikk er det beste valget for å bevare tannsubstans når man tar hensyn til varigheten på restaureringene. Resultatene fra doktorgradsarbeidet tyder på at noe mekanisk retensjon i små klasse II-prepareringer kan være fordelaktig.

Refereranser 1. Demarco FF, Correa MB, Cenci MS et al. Longevity of posterior composite restorations: not only a matter of materials. Dent Mater 2012;28:87-101. 2. Black GV. The pathology of the hard tissue of the teeth. A work on operative dentistry. 1st ed. Chicago: Medico-Dental Publishing Company, 1908. 3. Walls AW, Murray JJ, McCabe JF. The management of occlusal caries in permanent molars. A clinical trial comparing a minimal composite restoration with an occlusal amalgam restoration. Br Dent J 1988;164:288-92. 4. Elderton RJ. The G.V. Black IADR Year of Oral Health Lecture. J Dent Res 1994;73:1794-6. 5. Peters MC, McLean ME. Minimally invasive operative care. I. Minimal intervention and concepts for minimally invasive cavity preparations. J Adhes Dent 2001;3:7-16. 6. Hasselrot L. Tunnel restorations in permanent teeth. A 7 year follow up study. Swed Dent J 1998;22:1-7. 7. Nicolaisen S, von der Fehr FR, Lunder N et al. Performance of tunnel restorations at 3-6 years. J Dent 2000;28:383-7. 8. Pilebro CE, van Dijken JW, Stenberg R. Durability of tunnel restorations in general practice: a three-year multicenter study. Acta Odontol Scand 1999;57:35-9. 9. Strand GV, Nordbø H, Leirskar J et al. Tunnel restorations placed in routine practice and observed for 24 to 54 months. Quintessence Int 2000;31:453-60. 10. Strand GV, Nordbø H, Tveit AB et al. A 3-year clinical study of tunnel restorations. Eur J Oral Sci 1996;104:384-9. 11. Mejàre I, Raadal M, Espelid I. Diagnosis and mangament of dental caries. In: Koch G, Poulsen S, eds. Pediatric dentistry: a clinical approach. 2nd ed. Wiley-Blackwell, 2009;110-37. 12. Van Amerongen JP, Van Amerongen WE, Watson TF et al. Restoring the tooth: 'the seal is the deal'. In: Kidd EA, Fejerskov O, eds. Dental Caries, the disease and its clinical management. 2nd ed. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2008;385-426. 13. Kopperud SE. Treatment decisions on approximal caries and longevity of Class II restorations. Thesis (PhD), Faculty of Dentistry, University of Oslo, 2013. 14. Tveit AB, Espelid I, Skodje F. Restorative treatment decisions on approximal caries in Norway. Int Dent J 1999;49:165-72. 15. Brantley CF, Bader JD, Shugars DA et al. Does the cycle of rerestoration lead to larger restorations? J Am Dent Assoc 1995;126:1407-13. 16. Elderton RJ. The quality of amalgam restorations. In: Allred H, ed. Assessment of the quality of dental care. London: The London Hospital Medical College, 1977; 45-81.

Veiledere: Professor Ivar Espelid og professor Anne Bjørg Tveit, Institutt for klinisk odontologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo

391 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Sune Borch, Farum, 21. maj Trine Kludt, København Ø, 24. maj Christina Andersen, Svendborg, 31. maj 50 år Lars Risom Mortensen, Tyskland, Ahlden/Aller, 9. maj Jakob Lind, Schweiz, Domat/Ems, 13. maj Brita Broberg, Grønland, Qeqertarsuaq, 15. maj Pia Johansen, Hvidovre, 19. maj Ilse M. Hessing-Olsen, Ballerup, 23. maj Hanne Holtet, Højbjerg, 27. maj Kristine Frey, Hjørring, 27. maj Alex Jensen, Slangerup, 4. juni

75 år Villy Glenting, Hørsholm, 9. maj Erik Sundstrup, Hornbæk, 19. maj Gustav Lehnert, Hellerup, 20. maj Birgit Dalum, Hørsholm, 22. maj Per Lotz, Værløse, 24. maj Henning Kristensen, Viby Sjælland, 31. maj Klaus Pallesen, Bindslev, 2. juni Leon Kinegaard, Hellerup, 4. juni

dødsfald Thomas Sanderlund, Født 1969 Kandidateksamen 1993

Praksis Tandlægerne Jyllandsgade, Jyllandsgade 4, 4100 Ringsted, flytter til nye handicapvenlige lokaler d. 14. marts 2014. Nyt navn og adresse er; Tandklinikken Nørretorv, Nørretorv 1, 4100 Ringsted. Ny webadresse; www. tandklinikkennørretorv.dk

Fødselsdage 8. maj – 9. juni 2014 30 år Nick Schnell, Højbjerg, 27. maj Sara Vissing Korsbæk, Esbjerg V, 28. maj Julie Gyldensted Klein, København K, 2. juni Liana Bechara, Aarhus C, 5. juni Ida Maria Björksten, København Ø, 6. juni 40 år Peter Ejvind Hansen, Farum, 11. maj Anja Juel Lundgreen, Aalborg SØ, 13. maj Nina Johansen, Rødovre, 14. maj Ulla Henriette Petersen, Viby J, 14. maj Camilla Egstrand Voetmann, Køge, 16. maj Ina G. Thorsgaard, Vejle Øst, 18. maj Signe Hauberg Søndergaard, Frederiksberg C, 21. maj

392 |

60 år Jens Peter Pedersen, Grenå, 10. maj Jakob Jeppesen, Fredericia, 14. maj Alexander Lijkendijk, Langebæk, 14. maj Vibeke Høj, Gentofte, 16. maj Tine Vangsted, Holland, Den Haag, 17. maj Bente Thomsen, Frederikssund, 18. maj Arne Nygaard, Varde, 24. maj Niels Haurdahl, Horsens, 26. maj Bente Bluhme Nielsen, Odense SV, 27. maj Lars Bo Petersen, København V, 31. maj Janne Riis, Virum, 4. juni Einar Engen, Søndersø, 7. juni 70 år Inger Marie Behrndtz, Aarhus C, 13. maj Hans-Erik Løkke Hansen, Rødvig Stevns, 13. maj Erling Waage Beck, Frankrig, Sophia Antipolis, 13. maj Jesper Nøhr, Ballerup, 18. maj Gert Dyhrberg, Helsingør, 20. maj Karin Fejerskov, Risskov, 25. maj Kjeld Christensen, Kalundborg, 26. maj Henning Lehmann Bastian, København S, 5. juni Jens-Henrik Bendtsen, Nyborg, 5. juni Henning Ith-Hansen, Nivå, 6. juni Lone Dreisig, Frederiksberg, 7. juni Lena Kjestrup, Risskov, 8. juni

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

kalender | servIce

kAlenDer Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2014: Deadline: 19. maj 2014 Udkommer: 5. juni 2014 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2014: Deadline: 17. juni 2014 Udkommer: 2. juli 2014 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

kurSer uDBuDt AF FOrenInger, SkOler Og FAglIge SelSkABer

2014 MAj dansk selskab for tand mund og kæbekirurgi (dStmk) Dato: 21.5.2014 Generalforsamling efterfulgt af foredrag og middag: Tidligt, forsinket eller sent enkelttandimpl- Indsættelse; 10 – års resultater fra randomiseret klinisk studie. ved Andreas Stavropoulos, professor, overtandlæge, dr. odont, Afd. For Parodontologi, Malmö University Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Yderligere oplysninger: www.dstmk.dk Nordisk forening for funktions hæmning og oral Helse. ( NfH) afholder kursus Dato: 23.5.2014, kl. 09.30-15.15. FOR tykke og FOR tynde patienter i tandklinikken. Har tandplejen en aktiv rolle i forebyggelse af andre livsstilsygdomme end caries? Sted: DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Tilmelding senest 7.5. 2014 til tgs@odense.dk Yderligere oplysninger: www.nfh-danmark.dk

junI Praktikvejledning af klinik assistentelever Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must! Varighed: Dagskursus, 8 lektioner Dato: 1 dag i uge 25 Sted: SKT, København Pris: kr. 1.950,Yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk dansk Selskab for odontofobi's sommermøde Dato: 21.6.14 Sted: Kolding ACT - Acceptance and Commitment Therapy 'Hvis lidelse er et vilkår, hvad stiller vi så op?' Tilmelding og nærmere oplysninger: Alice Kristensen tlf. 40 38 86 08, alicektandplejer@gmail.com

AuguSt Skt’s sommerskole Dato: 12.-14.8. 2014 Spændende kurser for hele tandplejeteamet Halv- og heldagskurser Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) oral sundhedsvurdering og nonoperativ behandling – klinikassistenter Dato: Studiestart august Sted: SKT Aarhus Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af børn

og unge. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere Tilmelding). Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) tandpleje for borgere med særlige behov – klinikassistenter Studiestart august Sted: SKT Aarhus Nyt modul for klinikassistenter, som arbejder i omsorgs- eller specialtandplejen. Fokus på lovgivning, etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgrupperne. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere Tilmelding) Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) ItI Section denmark – Section meeting "A multidisciplinary approach to implant dentistry: from simple to complex cases." Foredragsholdere: Prof. Matteo Chiapasco & Dr. Paolo Casentini, Milano, Italien. Dato: 30.8.2014 Sted: Hotel Opus, Horsens Møderne varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 15.00, inkl. kaffe- og frokostpause. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

393 |

servIce | kalender

SePteMBer Service og kvalitetsudvikling – klinikassistenter Studiestart september Sted: SKT Aarhus Modul for den erfarne klinikassistent, som ønsker at udbygge kompetencer til at varetage opgaver med udvikling og styring af service og kvalitet på klinikken. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) oral diagnostik og prognose vurdering – tandplejere Dato: Studiestart september På modulet Oral diagnostik og prognosevurdering er der fokus på behandlingsplanlægning og prognosevurdering af komplekse patienttilfælde. Bredt modul, hvor tandplejeren bliver opdateret i cariologi, parodontologi, klinisk oral fysiologi, slimhindelidelser, risikopatienter mm. på samme niveau som professionsbachelor i tandpleje. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 9 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) VoP – kommunikation i tandplejen Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor den mangfoldig af kommunikation, der finder sted på tandklinikken: direkte mundtligt (med patienter, pårørende, kollega, myndigheder og leverandører) og indirekte skriftligt på informationsmateriale, hjemmesider med mere. |

394 |

9 UV dage (sep. – dec. 2014) inkl. eksamen med studiestart september 2014 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VoP – Administration og drift af tandklinikken NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patientvejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere. 10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VoP – Implantologi og kirurgi NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patientvejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere. 10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk Selskabet for odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 5.-6.9.2014 På Hotel Hesselet, Nyborg. Emne: se link for nærmere oplysninger http://sopnet.dk/kursus.html Kontaktperson Inge Olsen: inge.olsen@pc.dk.

OktOBer 50 års PAjubilæumsmøde Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Dato: 3.-4.10. 2014 Sted: Konventum, Helsingør Foredragsholdere: Peter C Gøtzsche, Bruno Loos, Hans Preus, Gunner Dahlen, Dagmar Slots, Sebastian Sclafer, Tord Berglundh, Leonardo Trombelli, Bjarne Klausen Sprog: Engelsk yderligere oplysninger www.periodont.dk Begynderkursus i akupunktur Dato: 4.10. 2014 kl. 09.00-17.00 Sted: Tårnby Torv 9, Kastrup Arrangør: DSEA og DDAS Yderligere Info: www.dsea.dk ItI Sektion danmark – Aftenmøde "Implant dentistry and the aging population - Challenges in terms of long-term implant survival and maintenance" Foredragsholder : prof. Frauke Müller (Geneve, Schweiz) Dato: 30.10.2014 Sted: København Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

kurSer uDBuDt kOMMercIelt

2014 MAj trios intraoral scanning Gåhjemmøde Dato: 27.05.2014 Sted: Silkeborg Undervisere: Tandlæge Stine Brems Mørcholdt & Carsten Rathlou, Plandent. Arrangør: PRO:DENTAL Pris: Gratis Kontakt: PRODENTAL - Tlf. 86805040 tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Inman aligner. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35326665 e-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse:

Bidfunktion

Børnetandpleje Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf.75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Hjemmebehandling HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Oden se og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk |

395 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

396 |

Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk E-mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, 3i, Xive-Friadent, Camlog Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 7879 2929/Fax 7877 2929 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Retrograd & dento-alv. kir

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

Mobilkirurgi Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling

397 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 7879 2929/Fax 7877 2929 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11

Jylland Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

398 |

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Odontofobi

Jylland

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Anders H. Christensen PLUS1 Tandlægeklinik Parodontal kirurgi samt diagnostik og behandling af marginal parodontitis og periimplantitis Rødovre Centrum 193 Tlf. 36 70 76 00 E-mail: roedovre@plus1.dk www.plus1.dk Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland

Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Sjælland

Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d. Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti

399 |

servIce | kollegiale henvisninger

thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Vitus jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

SøVnAPnø Og SnOrken

æStetISk tAnDPleje

Natashia Ingemarsson matzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

john orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. E-mail: orloff@hauser.dk

jan f. thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Vinderne: Tur til Island og middag for to Vinder af Tandlægebladets Kuponhæftekonkurrence: Tandlæge Flemming Bekker-Gregersen. Flemming kan sammen med en rejseledsager se frem til to skønne dage på Island. Vinder af Dentaljob-konkurrencen på Årskursus 2014: Stud.odont. Pernille Knudsen fra KU vandt en middag for to. Tandlægebladet siger tillykke.

400 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf.nr. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

Tlf. 42 70 05 00

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal

Peter Boch

Nørregade 11

Stadionvej 32

4930 Maribo

6510 Gram

Tlf. 54 78 03 70

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

401 |

servIce | kommercielle produktnyheder

PrODuktnyheDer De viste produktnyheder er uden for Tandlægeforeningens ansvar.

topdent Profypol Latexfrie, lilla gummikopper til profylakse, medium hårdhed - til en særdeles attraktiv pris. Og læg mærke til, at der er 100 stk. i en pakke, så de kan med god samvittighed anvendes til engangsbrug!

Best.nr.

Til RA, m. 6 lameller

Med skrue, Til RA, m. 6 m. 4 lameller lameller

Med skrue, Til RA, m. 4 mini, m. 4 lameller lameller

Med skrue, mini m. 4 lameller

16734

16727

16728

16729

16736

16738

3d White floss 1. Glider let mellem tænderne der hvor børsten ikke når. 2. Flosser ikke mellem tænderne for at rengøre mere effektivt * 3. Med aktive køleingredienser, til at levere en utrolig følelse af glat overflade

* Micro-teksture overflade på monofilamenterne give styrke, komfort og rengøring

Kun kr. 139,- Bestilles i webshoppen på www.nordenta.dk

www.nordenta.dk

www.dentalcare.com

nordenta

dental Care

få styr på dine nøgletal Nøgletal er et nyt værktøj i DentalSuite til at analysere klinikkens økonomi. I samråd med klinikkens økonomiske rådgiver kan du opstille de nøgletal, der normalt bruges mange ressourcer på at finde frem. Du kan bl.a. se indtjening efter teknikudgifter, timer til rådighed og indtjening pr. time. Tallene vises pr. behandler, så du får et detaljeret billede.

Skræddersyet løsninger I Dental Consult arbejder vi for at finde de bedste løsninger til tandlæger. Vi tilbyder bl.a. rådgivning, rekruttering og optimering af klinikken. Målet er at give dig kraftfulde redskaber til forretningsudvikling, så du både kan sikre klinikkens økonomiske og menneskelige fundament og derved håndtere ledelsesmæssige udfordringer på bedste vis.

Kontakt DentalSuite Support på 4366 4488.

Kontakt os på: 20209212 - kk@dentalconsult.dk. Se mere på www.dentalconsult.dk

402 |

www.plandent.dk

www.dentalconsult.dk

plandent

dental Consult tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

Online Booking root n’ screw brush™ Engangsbørste, der anvendes i endo-eller kirurgienhed ved 200-600 omdrejninger. Børstediameter: ø 2mm eller ø 3mm. Kernediameter på 0,6 mm - anvendes i pocher eller ved opklapning. Effektiv rensning af rodoverfladen - også i furkaturen. Pakket i 6-stk æske. Udviklet i samarbejde med Dr. Claudio Mongardini, Periodontist i privat praksis / La Sapienza University, Italien.

root n’ screw brush™ kan købes på www.cmsdentalshop.dk

www.cmsdentalshop.dk

www.digitaldental.dk

Digital Dental tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Kontakt DentalSuite på 43 66 44 88 eller dsp@plandent.dk

CMS Dental

DigitalDoc IRIS USB intraoralt kamera Et optisk præcisions instrument til dig, som vil have knivskarpe billeder! Samtidigt giver kameraet perfekt lys der ikke udvisker farverne i billedet. • Letvægts kamera med slank spids, giver let adgang til patientens mund • Let at bruge, takket være fokus hjul der giver præcis fokusering fra makro til uendeligt • Ring blitz til ekstraorale optagelser

Kåret som det bedste kamera af The Dental Advisor USA i 2014

DentalSuite Online Booking – Nu på tablets og smartphones Tag imod patienter alle døgnets 24 timer og lad dem i ro og mag finde den tid, der passer dem bedst. Så slipper du for at afbryde arbejdet ved telefonopkald. Du vælger selv, hvem der får lov til at booke, samt hvilke behandlinger, og i hvilke perioder i din aftalebog.

www.plandent.dk

Plandent

Skånsom og effektiv metode til sikker fjernelse af implantat MEST ANBEFALET TEKNIK, mindst mulig traume og ingen brug af trepanbor. Ingen betydelig knoglelæsion, enkelt udskruning af implantat. Kan benyttes til alle implantat fabrikater. Læs mere på www.neobiotech.dk for yderligere information kontakt: neobiotech Danmark Michael Weesgaard Tel. 26374212

www.neobiotech.com

Neobiotech |

403 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm. Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 6 2014: 19/5

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 5/6

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 7 2014: 17/6

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 2/7

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Tandlæge søges til klinik i Odense Da vores tandlæge gennem mange år har valgt at gå pension søger vi fra 4. august en tandlæge til besættelse af en 30 timers stilling. Klinikken består af to tandlæger og tre klinikassistenter. Klinikken er nyrenoveret, og vi tilbyder alle former for moderne tandbehandling. Ansøgningsfrist 6. juni Ansøgningen sendes til klinik@tpt76.dk

404 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Stillinger | servIce

StIllInger tIlByDeS offentlig ansættelse

DYNAMISK OG UDVIKLINGSORIENTERET PERSON SØGES TIL EN STILLING SOM LEDENDE TANDLÆGE PÅ SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger en tandlæge med dansk autorisation eller mulighed for at opnå dette, til en stilling som ledende tandlæge. Stillingen er ledig til besættelse 1. august 2014 eller efter aftale. Om Skolen SKT’s kerneopgaver er at gennemføre uddannelsen til professionsbachelorer i tandpleje (tandplejere), tandklinikassistent og videreuddannelsen i odontologisk praksis. SKT afholder desuden relevant efter- og videreuddannelse, samt gennemfører uddannelse i grønland. SKT samarbejder med Odontologisk Institut (Tandlægeskolen) og andre enheder på fakultetet om løsning af opgaverne. Skolen har mere end 400 studerende, 90 medarbejdere fordelt på cirka 80 årsværk og en årlig omsætning på mere end 50 mio. kr. På SKT lægger vi vægt på ansvarlighed, korpsånd og udvikling. det er SKT’s kultur at fremme respekt, tillid, empati og mangfoldighed – ligesom det vægtes, at alle har mulighed for at komme til orde og give deres mening til kende. SKT stiller tydelige krav og forventninger til både ansatte og studerende, som forventes at medvirke til udvikling af skolen og uddannelserne. derudover er samarbejdsformen i det daglige præget af ansvarlighed, anerkendelse og humor. Vi anvender ny teknologi, der hvor det fremmer vores opgaveløsning. du kommer til at indgå i SKT’s ledelsesteam med reference til skolechefen. du får ansvar for ledelse og udvikling af en gruppe faste medarbejdere og timelærere, der er løsere tilknyttet SKT. du får til opgave at drive processen med at videreudvikle Professionsbacheloruddannelsen i Tandpleje med særligt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. dine opgaver vil primært komme til at bestå i sammen med ledelsesteamet og skolechefen at medvirke • ved udarbejdelse af politikker for arbejdet på SKT og planlægningen af strategiske udviklingsopgaver på SKT • ved udarbejdelse, gennemførelse og rapportering af strategi- og handleplaner for uddannelserne på SKT med specielt fokus på Professionsbacheloruddannelsen i tandpleje, så denne er tidssvarende i form og indhold og udvikler sig i balance mellem samfundets, aftagernes og de studerendes forventninger og behov • til at sikre at uddannelsen rekrutterer et tilstrækkeligt antal kvalificerede studerende, der gennemfører uddannelsen på kortest mulige tid • til at sikre de studerende et undervisningsmiljø og medarbejderne et arbejdsmiljø, hvori de trives og udvikler sig fagligt og personligt • til at udvikle og udbyde relevant efter- og videreuddannelsesaktiviteter for tandplejere og det odontologiske team • til at skabe og vedligeholde kontakt til SKTs betydningsfulde interessenter nationalt og internationalt • til at varetage personaleledelse, herunder have selvstændigt ansvar for egen personalegruppe • til at prioritere ressourcerne på SKT så vi opnår bedst mulige resultater på uddannelsen til Professionsbachelor i tandpleje (tandplejer), de andre uddannelser på SKT, fakultetet og KU.

Dine kvaliﬁkationer Vi lægger vægt på din dokumentation for at du • er uddannet tandlæge og har eller kan opnå dansk autorisation • er interesseret i teamtandpleje, sundhedsfremme og forebyggelse • praktisk erfaring med sundhedsfremmearbejde • har klinisk erfaring • er analytisk og udviklingsorienteret, og kan lede et team til at ﬁnde løsninger og opnå resultater • er god til at motivere og delegere samt til at samarbejde på alle niveauer • er erfaren bruger af relevante it-systemer • har erfaring med vidensformidling og gerne omfattende viden om læring, pædagogik og didaktik • har udført eller vist interesse for forskning • har gode engelskkundskaber Vi tilbyder • et alsidigt udfordrende job præget af løbende udvikling • stor selvstændighed i løsningen af i opgaverne – samt en bred kontaktflade med interne og eksterne interessenter • en arbejdsplads, hvor opgaverne løses teambaseret med vægt på gensidig respekt for hinandens kompetencer og synspunkter • engagerede kolleger, der lægger vægt på holdspil og både odontologisk og pædagogisk faglighed i arbejdet, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone • faglige og personlige udviklingsmuligheder der er ikke knyttet forskningsforpligtigelse til stilingen, men det vil i mindre omfang være muligt at gennemføre forsknings og udviklings projekter med fokus på læring og sundhedspædagogik. Løn- og ansættelsesvilkår Vi tilbyder ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og aC med forhandling af funktions- og kvalifikationstillæg. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Yderligere oplysninger og frist for ansøgning du kan læse mere om skolen på www.skt.ku.dk. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skolechef bo danielsen på e-mail bda@sund.ku.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt CV samt dokumentation for uddannelse, autorisation og kompetencer på http://jobportalen.ku.dk, så den er uploadet senest den 19. maj 2014. du bedes samle alle dine bilag i en pdf-fil. Vi holder første ansættelsessamtale med udvalgte ansøgere 26., 27. og 28. maj. anden samtale gennemføres enten den 2. eller 4. juni.

s ko l e n f o r k l i n i k a s s i s t e n t e r o g ta n d p l e j e r e kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

405 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER

job.rn.dk

Uddannelsesstilling, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi

Tjek Forlagets brochurer på tandlaegeforeningen.dk – De kan være til gavn for både dig og dine patienter

Aalborg Universitetshospital, Kæbekirurgisk afdeling, Vi har en videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi ledig til besættelse pr. 1. august 2014. Stillingen er en 5- årig blokansættelse, hvor af 1 år af uddannelsen foregår ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital. Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på interesse for klinisk orienteret forskning indenfor fagområdet. Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. Yderligere oplysninger (herunder stillings- og funktionsbeskrivelse) Ledende overtandlæge Janek Dalsgaard Jensen, tlf. 97 66 27 96, mail: jdj@rn.dk, eller uddannelsesansvarlig overtandlæge Thomas Jensen, tlf. 97 66 27 95, mail: thomas.jensen@rn.dk Ansøgningfrist: den 23. maj 2014 Der vil blive indkaldt til ansættelsessamtaler primo juni 2014. Ansøgning i fem eksemplarer, mærket uddannelsesstilling sendes til: Afdelingsledelsen, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Postboks 365, 9100 Aalborg. Hent mere information på www.aalborguh.rn.dk

Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.job.rn.dk

406 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

køb og salg | servIce

QuIckAnnOncer Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Omhyggelig og kvalitetsbevidst tandlæge søges til klinik i Odense C

Specialtandlæge i Tand,- Mund- og Kæbekirurgi søges til Aarhus Universitetshospital

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4386

Quick nr. 4465

Erfaren tandlæge søges til travl klinik i Randers

Tandlæge søges til Klinik i Odense

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4409

Erfaren tandlæge søges til klinik beliggende centralt i Ringsted (30-37 timer) Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4452

Quick nr. 4466

Tandplejer søges til klinik i Jels Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4467

Tandlægeassistent til Klinik i Horsens

Specialtandlæge (vikariat) søges til Ringsted Kommunale Tandple

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4463

Tandlæge søges til klinik i Skive Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4464

Quick nr. 4468

Receptionist/Klinikassistent søges til klinik i centrum af København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4469

køB Og SAlg

DPF

loft@praksisformidling.dk

DPA

Dansk Praksis Formidling

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

Dansk Praksis Analyse

Peter Thode Loft 40 19 10 10

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

407 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Advokater

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

banker

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche. Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

408 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Sjælland

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

Tandregulerings Laboratorie • Gane plader, Skinner, Aktivator • Digital laser printet Herbst • Ganeskrue Systemer - Mondeal - Straumann - Forestadent • Dental Alignment SystemsTM - LiteWire® - LiteAligner Digital® • 3D Studie Modeller • Digital opbevaring af modeller Algade 27, 1. sal – 4000 Roskilde Tlf: +45 46320969 – Fax: +45 46320989 Mail: info@rot.dk – Web: www.rot.dk

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Storkøbenhavn

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Landtved Dental

FLÜGGE Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Nordjylland

DENTAL

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

409 |

servIce | Leverandørhenvisninger

reVISIOn – ADMInIStrAtIOn

InStruMenter

Et stærkt alternativ!

Revisionscentret for læger og tandlæger

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Forhandles af

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

ApS

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

JTA DENTAL salg & service Ap

klInIkuDStyr – InDretnIng – InVentAr

- det handler om tillid SerVIce & rePArAtIOn JTA DENTAL salg & service ApS

rectus ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Inventar til tandlægeklinikker ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk 10/11/10 10:22:30www.inform-as.dk

NYHED! KaVo MASTERtorque turbine

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844

www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumen

Telefon: 44 92 54 00

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadenta Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

al Perfectio git n Di

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

410 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Leverandørhenvisninger | servIce

SLIDT GULV ? Renover slidt linoleum uden at flytte patientstole! Slidstærk overflade Etableres på en weekend Ingen lukketid på klinikken!

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk

Få et besøg og et godt tilbud

PURGULV.COM TLF. 31 700 769

tAnDPlejeMIDler

Tandbørster og tandstikkere

øVrIge

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Care Value

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

VIkArSerVIce

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning

Køberrådgivning

Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb og opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen hele vejen

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Mobil: 23 20 33 21

E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Rådgivning Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail: Mobil: E-mail:

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

Inkassoydelser tilbydes.

• Lidt billigere

Hurtig, effektiv inkasso – høj inddrivelsesrate, fast lav salær.

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Kontakt mig for et tilbud på jeres inkassosager.

www.vikartoteket.dk

Vagn Vagn Mobil: E-mail: Mobil: Vagn

Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value Køberrådgivning

Per Mathiesen Køberrådgivning M Finansinvest ApS Telefon: 76 22 11 99 el. 20 89 99 25 Udlev drømmen om egen praksis E-mail: m@mfinans.dk Udlev drømmen om egen praksis www.mfinansinvest.dk Udlev drømmen om egen praksis

Køb og opstart af klinik Køb og opstart af klinik Køb og opstart klinik Rådgivning heleafvejen Rådgivning hele vejen Rådgivning hele vejen

Care Value Care Care Value Value CareKøberrådgivning Value Køberrådgivning Køberrådgivning

Køberrådgivning

Udlev drømmen egen praksis Udlev Udlev drømmen drømmen omom egen om egen praksis praksis Vagn Rasmussen Vagn 23 Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

Rådgivning hele vejen

411 |

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Vagn Vagn Mobil: E-mail: Mobil: Vagn

E-mail: Mobil: E-mail:

nY sTarT

» Det har været godt med lidt luft til at finde den oprigtige lyst til at klø på igen

“Jeg har glædet mig til at bruge hovedet igen MARIA HELENA FROST / 32 År Fra 10 måneders barsel til deltidsstilling i lejre Kommunes Tandpleje

Hvordan er det at starte på arbejde igen? – Det er selvfølgelig svært at være væk fra den lille fyr, men det har været rigtig positivt at starte igen. Jeg havde virkelig håbet på en stilling i børnetandplejen, så det er rigtig dejligt.

Hvorfor det kommunale? – Det er rart at arbejde med børn. De er mere umiddelbare end voksne. De er lettere at gøre glade og tilfredse. Det er også et klart plus, at man ikke skal diskutere penge med patienterne. Her er der god tid til behandlingerne, uden at man skal tænke på at få penge i kassen.

Har det været svært at starte op? – Nej, faktisk ikke. Men der er selvfølgelig nogle udfordringer. Børn kræver mere overtalelse og tålmodighed end voksne, men de giver også så meget mere igen, når man får en glad lille patient ud af stolen. Det har været lidt grænseoverskridende at skulle arbejde med lattergas, for det har jeg aldrig prøvet før. Også det at skulle sætte et bor i en barnetand hos en, der er meget bange. Det kræver en god portion børnepsykologi.

Føler du dig slet ikke rusten efter at have været væk fra faget? – Jeg synes ikke, jeg har glemt noget. Tværtimod har det været rart at have den her positive lomme af liv efter at have været fordybet i bøgerne i så mange år. Det har været godt med lidt luft til at finde den oprigtige lyst til at klø på igen. Men jeg har glædet mig til at bruge hovedet igen. Og til alle de udfordringer, der er i at have patienter i dagligdagen, og til de problematikker, der opstår, som man må løse på en god måde. Det bedste ved at være tandlæge er, at man løser nogle problemer og hjælper folk.

– Det, jeg tror, jeg vil komme til at savne, er håndværket med protetik. Det kan jeg rigtig godt lide. Der er mere håndværk i arbejdet med voksne, og man bruger langt mere tid på det, end når man arbejder med børn. Men jeg satser på at kombinere det på et tidspunkt, så jeg kan være lidt det ene og lidt det andet sted.

CV • • • • | 412 |

2012: Færdiguddannet fra Tandlægeskolen i København Januar – maj 2013: Vikar i Hornsherred Tandplejecenter Maj 2013 – marts 2014: Barsel Marts 2014 –: Ansat i Lejre Kommunes Tandpleje

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 5

TEKST: Mette nØrgaard MaHoneY FOTO: SØren MalMoSe

Du har før arbejdet i det private. Savner du noget derfra?

Har du patienter med tørre og sarte slimhinder? Årsagen kan være, at spytdannelsen er formindsket eller måske helt ophørt. Spyttet indeholder en række bestanddele, der indgår i mundens immunforsvar over for sygdomme. De fleste opdager først, hvor vigtigt spyt er, når spytproduktionen reduceres eller helt forsvinder. zendium Saliva Fugtgels plejende egenskaber er baseret på mælkeproteiner (råmælk) fra økologiske køer. Denne allerførste komælk indeholder sammenlignelige bestanddele som spyttets, herunder lysozym og lactoferrin og det er disse unikke egenskaber, der afhjælper symptomer på mundtørhed.

zendium Saliva Fugtgel • anvendes ved problemer med tørre og følsomme slimhinder • danner en beskyttende hinde • stimulerer mundens spytproduktion • supplerer og understøtter spyttets naturlige egenskaber • smager mildt af mint • indeholder fluorid

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål kan rettes til tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via Nordenta og din dental grossist.

TRIOS hitter Vi har aldrig før lavet så præcise og fået så velpassende kroner fra vores laboratorium, som efter vi fik vores TRIOS digitale skanner. De har en helt anden præcision, end vi har været vant til. Vi var fra starten sikre på, at det var en TRIOS skanner, vi ville have. En væsentlig faktor for os er, at skanneren er pulverfri, da det gør den handy og brugervenlig. Samtidig bygger TRIOS på et åbent filsystem, som gør, at du frit kan vælge samarbejdspartnere, hvilket giver os en vigtig frihed og fleksibilitet. Digitale aftryk og skanninger er fremtiden – det er der ingen tvivl om. Tandlægerne Henrik Frandsen, Torsten Traberg og Yasser Haddadi Tandlægerne Holmevej i Højbjerg

Er du interesseret? Skriv til os på plandent@plandent.dk eller ring 43 66 44 44