Tandlægebladet 7 - 2022 by Tandlaegebladet

T TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°07

∕

JULI 2022

∕

#126

Velkommen til faget

Endokroner Odontomer

Skrøbelige ældre, rodrester Genetiske aspekter, caries, erosioner

DIGITAL DENTURES WITH SURFACE SCANNING – THE NEW NORMAL! EVENT I KØBENHAVN 6.-7. OKTOBER A groundbreaking course, which points new paths in the manufacturing of removable prosthetics. Unident and 3Shape are proud to present a completely new course on scanning of edentulous patients and implant based removable prosthetics through a unique and innovative course with live scanning of toothless patients.

Læs mere på: unidentdanmark.dk

I Unident har vi siden 2009 hjulpet dentalbranchen med at blive digitaliseret! Vi forhandler digitale løsninger i form af hardware og software fra flere leverandører – og ikke mindst hjælper vi med implementeringen, som er altafgørende for succes med nye teknologier.

Står du over for udvidelse eller modernisering af din klinik, eller har du lyst til et tilbud på service af eksisterende udstyr? Ring til os på: 7021 1626 (tryk 1) – så sikrer vi dig den bedste løsning og pris.

LÆS MERE!

Tlf: 7021 1626 | Web: unidentdanmark.dk | E-mail: info@unidentdanmark.dk

Kom i mål med firkantet tubus

Én ting mindre at have ondt i hovedet over 1. januar Vi hjælper jer i mål med firkantet tubus Spar op til

40%

på kvalitetsrøntgen

Senest 1. januar 2023 skal intraorale røntgenapparater være udstyret med firkantet tubus med et reduceret strålefelt på 4x5 cm.

Heliodent Plus, Dentsply Sirona

Skal vi hjælpe jer i mål? Ring 87 68 16 11 (tast 2) eller skriv til nordenta@nordenta.dk

Focus, DEXIS (Tidl. KaVo)

*ift. vejledende udsalgspris

Nordenta A/S | Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk

T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

Anne Burlund Journalist, abu@tdl.dk Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

VIDENSKAB

Endokroner som alternativ restaurerende behandling til stiftretinerede kroner ved rodbehandlede tænder

/594 FOTO: THOMAS NIELSEN

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.456 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk) FORSIDE

FORSIDE Thomas Nielsen

FAGSTAFETTEN

”Implantaterne reddede jazzmusikerens karriere”

/664

Malene Hallund svarer på spørgsmålet: ”Hvorfor har du valgt at blive praktiserende specialtandlæge og ikke tandlæge på en kæbekirurgisk afdeling på et hospital?”

574

FOTO: THOMAS NIELSEN

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 593 OLSEN FVS, JUSTESEN AKS, HOSSEINI M

Endokroner som alternativ restaurerende behandling til stiftretinerede kroner ved rodbehandlede tænder / 594 VITENSON J, ERENTAITE D, STARCH-JENSEN T

TEMA

Årgang 2022 – velkommen til faget! Hvilke arbejdsliv drømmer de nye cand.odont.er om? Og hvorfor er de blevet tandlæger? Mød fem fra den nyudklækkede årgang – og hør, hvad tidligere årgange og arbejdsgivere har af gode råd til dimittenderne.

/646

Kliniske, radiologiske og histopatologiske manifestationer ved det komplekse og sammensatte odontom. En retrospektiv undersøgelse / 610 SMIT MJD, BAKKER MH, TAMS J, VISSINK A, VISSER A

FOTO: KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hvornår bør man fjerne rodrester og destruerede tænder, som ikke kan restaureres, på skrøbelige ældre patienter? / 618 TULEK A, MULIC A, RUNNINGEN M, LILLEMO J, UTHEIM TP, KHAN Q, SEHIC A

Genetiske aspekter ved erosivt tandslid og caries / 628

FAST STOF NYHED

Tandbehandling hjalp udsatte tættere på arbejdsmarkedet Nyt studie tyder på, at det rykker kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet, hvis de bliver motiveret til at få lavet tandbehandling.

∕

2022

∕

126

∕

Leder / 576 Update / 579 Guide / 642 Kom til orde / 664 Medlemsservice / 666 Et døgn med / 684

/658 575

T ∕ leder

Stort velkommen til vores nye kollegaer

576

Lykken på arbejdsmarkedet ligger ikke nødvendigvis i og omkring København og Aarhus

har ført jer gennem jeres studie. Det sikrer fortsat faglig udvikling, og det tror jeg er nøglen til at bevare arbejdsglæden gennem et langt arbejdsliv. Brug også den nysgerrighed i vores fællesskab i Tandlægeforeningen. Ræk ud og engagér jer. Det kan være i fagpolitik, i et fagligt selskab eller i det online fællesskab, som vi har etableret til jer nyuddannede. Her kan I erfaringsudveksle om alt fra faglige problemstillinger til de spørgsmål, der presser sig på, når man er ny og starter sit arbejdsliv. Forummet er jeres og kun jeres. For der er kun adgang for tandlæger, der er blevet færdiguddannet indenfor de sidste fem år. Du kan læse mere på side 646. Men gør nu også brug af alle de medlemstilbud, som foreningen har. Det er derfor, vi er her. Tag imod tilbuddet om at få jeres kontrakt læst igennem, udnyt jeres allerede oprettede profil på Dentaljob.dk og brug os til at blive klog på ferieregler, ret til selvstændigt virke, ydelser og meget mere. Og så skal I huske, at bag jer står en hel forening, der meget gerne vil hjælpe jer godt videre, og som glæder sig til at inkludere jer i et stærkt sammenhold på tværs af alle sektorer. For sammen er vi stærkest. Stort velkommen ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: LES CANER

Denne tid på året er altid særlig i Tandlægebladet. Det er nemlig en fornøjelse at blade om til de sidste sider og se ansigterne på alle vores nye kollegaer. I år bliver mere end 120 færdige som tandlæger. Og jeg vil gerne sende et stort tillykke til hver enkelt af jer og et lige så stort velkommen til vores fællesskab her i Tandlægeforeningen. Vi er rigtig mange, der ser frem til at arbejde sammen med jer. For lad os bare være ærlige – vi har brug for jer. Sjældent har ledigheden været så lav, og det giver jer nogle gunstige vilkår på arbejdsmarkedet. Men tænk jer godt om. Lykken på arbejdsmarkedet ligger ikke nødvendigvis i og omkring København og Aarhus. Tværtimod kunne man sige ¬– hvis man skal stille det lidt hårdt op. Ofte er det klinikkerne ude i det ganske land, der kan tilbyde fordelagtige vilkår, hvor fleksibilitet, løn, faglig sparring og patientgrundlag går op i en højere enhed. Så hvis jeg skulle sende et godt råd videre, ville det bestemt være, at I skal være åbne, nysgerrige, og I skal turde gribe muligheden for et job uden for de større byer. Nysgerrighed er i det hele taget vigtigt i jeres fremtidige arbejdsliv. For I skal bibeholde den faglige nysgerrighed, der

Vi gør hverdagen mere sikker …

Sygedriftstabsforsikring sikrer klinikken mod tab af omsætning ved sygdom

Vi kender tandlægernes behov tandlaegetryghed.dk

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Kontakt TandlægeTryghed

T ∕ nyhed

Universiteterne har indleveret plan om øget optag til styrelsen EFTER TÆT DIALOG HAR DE TO ODONTOLOGISKE INSTITUTTER nu afleveret en plan

til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om, hvordan de vil sikre øget optag fra 2023. Hvordan pladserne fordeles, vil de endnu ikke løfte sløret for. TEKST ANNE BURLUND

nstitutlederne fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet, og Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, var kort før sommerferien til det andet møde i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at drøfte, hvordan de 125 mio. kr., der i marts blev afsat til flere studiepladser på de to uddannelser, skal udmøntes i praksis. Forud for mødet havde de to universiteter været i tæt dialog, så de på mødet kunne præsentere en samlet plan for øget optag. – Selvom vi er to forskellige institutioner med forskellige setupper og baggrunde, har vi haft et rigtig godt samarbejde, understreger Siri Beier Jensen, institutleder på Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

hvad der er mest meningsfuldt i forhold til bemanding og kapacitet på de to uddannelser, lyder det fra den aarhusianske institutleder, der oplever en meget positiv og anerkendende tone fra styrelsen og politisk hold.

Intet nyt om fordeling af pladser Hun vil ikke løfte sløret for, hvilken fordeling af studiepladser mellem de to universiteter den indleverede plan lægger op til. – Vi afventer en tilbagemelding fra politikerne i løbet af efteråret. Men jeg kan sige så meget, som at vi har set på,

Institutleder på Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet

578

Vi afventer en tilbagemelding fra politikerne i løbet af efteråret SIRI BEIER JENSEN

Åben drøftelse af regionalisering I forlængelse af mødet mellem styrelsen og universiteterne om øget optag blev der afholdt et møde om, hvordan

man kan sikre en øget regionalisering af tandlægeuddannelsen, hvor også Sundhedsstyrelsen og en række fagorganisationer, herunder Tandlægeforeningen, ATO og PTO, deltog. Ifølge Siri Beier Jensen var der lagt op til en helt åben drøftelse og videndeling, hvor alle parter kunne byde ind med overvejelser og tanker. – Ønsket var at bringe så mange perspektiver som muligt i spil. Vi drøftede blandt andet, hvad man kan forstå ved regionalisering, og hvad en tandlægestuderende skal kunne efter endt uddannelse. Det skal sikres, at undervisningen er forskningsbaseret, og så er der jo en høj grad af klinisk træning – ligesom man også skal tage højde for patientsikkerheden, forklarer Siri Beier Jensen. Ifølge Siri Beier Jensen er det vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med en øget regionalisering er, så man ikke opfinder løsninger og modeller, der ikke giver den ønskede effekt. Der er aftalt en række nye møder mellem parterne frem mod 2023, hvor en model for, hvordan man kan sikre øget regionalisering af tandlægeuddannelsen, efter planen skal ligge klar. ♦

update ∕ T

Travlhed

4 ud af 10 klinikker har øget ventetiden Har klinikken gjort noget af følgende indenfor det seneste halve år grundet travlhed? Øget ventetiden for patienter

41 %

Nej, vi har ikke haft for travlt

37 %

Nedprioriteret medarbejdertrivsel, MUS-samtaler m.m.

21 %

Lukket for tilgang

17 %

Ved ikke

Andet

Kilde: Tandlægeforeningens seneste halvårsundersøgelse (andet halvår 2021) gennemført af Strategisk Analyse.

Download plakater til klinikken TANDLÆGEFORENINGEN HAR LAVET TO PLAKATER, som du kan bruge på klinikken til at informere om ordningen om vederlagsfri tandpleje til unge mellem 18-21 år, der trådte i kraft 1. juli. Download plakaterne på Tdlnet.dk

∕

2022

∕

126

∕

Ud af 30.718 tandlægetider i den kommunale børnetandpleje mødte barnet ikke op i 9 % af tilfældene. Det viser tal fra 55 af landets 98 kommuner ifølge Kristeligt Dagblad. Udeblivelserne koster samfundet i omegnen af 75 mio. kr. årligt i tabte lønkroner.

579

T ∕ update

POUL MØLLER Tandlægekonsulent, Region Sjællands Tandpleje, og tandlæge, Tandlægerne i Tinghuset, Høng.

I DANMARK HAR VI ÅRLIGT 300-350 NYE TILFÆLDE AF CANCER I HOVED- OG HALSREGIONEN. De behandles oftest med strålebehandling, og de har brug for forebyggende tandpleje fra dag ét. Hav fokus på denne patientgruppe, og motivér dem for vigtigheden af intens og god hjemmetandpleje. Sæt dig ind i lovgivningen omkring § 166. Hjælp dem til at søge tilskud, men lov ingenting. Mange faktorer skal være opfyldt for at modtage bevilling, så start med intens forebyggelse, inden de eventuelt måtte få den.

Nikotin har store konsekvenser for børn og unges helbred SNUS MED CITRUS OG E-JUICE, DER SMAGER AF VANDMELON – det store udvalg af røgfri nikotinprodukter bliver større og større, og andelen af børn og unge, der bruger produkterne, er ligeledes steget voldsomt de seneste 5-10 år. 31 % af alle danske børn og unge mellem 15 og 29 år bruger nu en form for nikotinprodukt enten hver dag eller lejlighedsvis, hvoraf ca. halvdelen bruger andre nikotinprodukter end cigaretter. Tendensen er bekymrende, da nikotin især har en skadelig påvirkning af hjernens udvikling, og det tidlige nikotinforbrug kan bl.a. forårsage psykisk sygdom, stress, betændelse i hjernen og afhængighed, foruden hjerte-karsygdomme og skader i mundhulen.

580

TILBAGEBLIK

1913 Vejledning i tandbørstning TÆNDERNE SKAL BØRSTES MINDST en Gang daglig, men helst baade Morgen og Aften. Den, der er søvnig og træt om Aftenen eller travl og forjaget om Morgenen han maa hellere gøre det, naar der i Dagens Løb er Ro og Tid til det, thi det skal gøres grundigt. Det er ikke blot Tænderne man skal børste, men ogsaa Tandkødet, som bliver fast og sundt ved Børstningen, hvilket gavner Tænderne. Børst op og ned, frem og tilbage, overalt, indvendig og udvendig, i Over- og Undermund. Et fortrinligt Tandvand til Brug ved Børstningen faar man ved at opløse ½ Teskefuld Køkkensalt i et Glas Vand. Et Tandpulver er ogsaa godt at bruge; det gør det lettere at børste sejg Slim og anden Belægning af Tænderne. Det bedste og uskadeligste til dette Brug er det rene Kridtpulver, som hedder fældet kulsur Kalk. En Draabe Pebermynteolie sat til en stor Æske Pulver gør det behageligt forfriskende. Man dypper ikke Børsten i Tandvandet, saa det bliver uappetitligt, men tager en Mundfuld deraf ad Gangen, fører saa Børsten ind og børster løs, med foroverbøjet Hoved saa Vandet kan løbe ud igen. Børsten skylles ren og hænges til Tørring efter Brugen. Børsten maa ikke komme i hedt Vand: det ødelægger den. Før man tager en ny Børste i Brug, er det raadeligt at rense den med Sæbe og Vand.

Christensen C. Vejledning i Tandbørstning. Tandlægebladet 1913;17:189-90.

Jeg forsøgte i et år gennem mit netværk og gennem den traditionelle måde at gøre det på, men begge ting uden held JENS CHRISTIAN DIERNÆS Klinikejer

På radio4.dk. Jens Christian Diernæs måtte lukke sin tandlægepraksis i Salling for to år siden, fordi han ikke kunne få den solgt. Det er især i yderområderne i de nordlige og sydlige dele af Jylland samt på Bornholm, at manglen på tandlæger ifølge Tandlægeforeningen er størst.

I Rwanda er der kun ca. 50 tandlæger og 300 tandplejere til i alt omkring 16 millioner mennesker. Kilde: Tandsundhed Uden Grænser

∕

2022

∕

126

∕

Tandrods rensning BAGGRUND: Ydelsen ”Tandrods rensning (1431)” skal anvendes på tand/tænder med klinisk fæstetab på 2 mm eller mere samt poche dybde ≥ 5 mm med inflammation i form af blødning og/eller pus ved sondering. ”Tandrodsrensning” er ikke et fagligt begreb, men dækker klinisk over en del af den subgingivale instrumentering og rodafglatning med henblik på fjernelse af plak og tandsten, som foretages ved behandling af parodontitis. VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Ydelsen skal ikke opfattes som en færdig behandling, da ydelsen kun dæk ker dit arbejde i pochen fra 5 mm og ned. Derfor skal du altid kombinere denne ydelse med den udvidede tandrensning, som dækker alt over dette mål. Populært kan ydelsen kal des et ”afstandstillæg”, for jo dybere pochen er, jo længere tid tager det,

og det skal du honoreres for. Hvis der er meget og alvorlig sygdom, skal du bruge mere tid, og derfor er ydelsen også baseret på en stykafregning for hver tand. Hvis du vælger ikke at afregne for ydelsen for at gøre det billigere for patienten, kan det give bagslag. De fleste bruger ydelseskoden og tilhø rende makro til at skrive journalen. Hvis ydelsen ikke afregnes, er der derfor en risiko for, at din journal ikke bliver korrekt. Et hyppigt spørgsmål til Tandlæge foreningens Sundhedsfaglige Råd givning er, hvorfor der altid skal tages mindst to ydelser, når der står tand/tænder under indikationen. Da ydelsen er en del af den samle de behandling, skal du finde svaret i PUD’en, hvor der skal være mindst to tænder med et fæstetab. Hvis der undtagelsesvis kun er tale om én tand med sygdom, skal du bruge ydelserne TDR, IFB og så en 1431.

Tandlægeforeningen får mange henvendelser om, hvordan ydelserne i tilskudssystemet skal forstås og bruges korrekt. Der er især nogle ydelser, der skaber udfordringer, og som Tandlægeforeningens sundhedsfaglige rådgivning får en del spørgsmål til. Regionernes forskellige håndtering og brug af ydelserne skaber kun yderligere udfordringer. Vi vil derfor over de kommende måneder sætte fokus på de ydelser, der særligt volder jer problemer.

581

T ∕ update

Det spørger I om Hvad kan jeg forvente at få i løn som nyuddannet tandlæge i den kommunale tandpleje?

SVAR: Som kommunalt ansat tandlæge er du overenskoms tansat. Det betyder, at du er garanteret en minimumsløn på 34.808,14 kr. pr. måned for en fuld tidsansættelse. Derudover får du et pensionsbidrag på 20,74 %, som kommer oven i lønnen. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER SEPTEMBER

16 Odense SV Faglig Temadag III om fast protetik Tilmeldingsfrist 15. august

Vederlagsfri tandpleje til unge er endeligt vedtaget

1201 klik

OKTOBER

25 København K TR-dag 2022 Tilmeldingsfrist 11. oktober

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

582

Arbejdsretten: TF frifundet i HK-sag To klinikejere og Tand lægeforeningen blev frifundet i Arbejdsretten i en sag anlagt af HK, og som Tandlægeforeningen førte. Stor sejr, fastslår formand for klinikejerne.

Har du fået løn for enkeltstående sygedage? Hvis du om provisionslønnet ansat tandlæge ikke har fået løn for enkeltstående sygeda ge, har du nu mulighed for at rejse krav om efterbetaling. Læs hvordan på Tdlnet.dk

Sundhed.dk: Ny praksisdeklaration er forsinket Den nye praksisdeklaration på sundhed.dk bliver forsinket, så du får først det fulde udbytte af den nye løsning på sundhed.dk fra september.

Roskilde Parodontologi i praksis Tilmeldingsfrist 22. august

OKTOBER

Nyt fra Tdlnet

Vidste du, at...

Sygdom inden eller under din ferie

...du på Tdlnet bl.a. kan finde en video, der giver overblik over, hvad privat praksis skal være opmærksom på, hvis man skal modtage børn og unge i fritvalgsordningen – herunder de 18-21-årige?

Bliver du som ansat tandlæge syg inden eller under din ferie, har du ret til at afholde din ferie på et andet tidspunkt eller ret til erstatningsferie, hvis du opfylder en række særlige betingelser.

Dan sk

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

nes favorit r e

ank -b

Som tandlæge får du helt særlige fordele

Det gør alle medlemmer til medejere af banken – og dermed også dig. Og derfor får du særlige fordele. Naturligvis.

de 2 r L æ af L nk Ba a n k s m oy a dex x-b ere lty Gro n I e e h u p s Bra n c d : lo ein ya l t y group.dk/branch

– heriblandt Tandlægeforeningen.

end 50 fagforeninger i Danmark

Lån & Spar er ejet af mere

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde

T ∕ detaljen

TEKST NANNA FLØJBORG FOTO ANDREAS BANG KIRKEGAARD

På Demenscenter Skovgården står en slidt tandlægestol med revner i betrækket. Den skulle egentligt kasseres, men nu sæt ter Hanne Andersen sig i stedet i den. Tandlægen kører stolen tilbage, demens centrets musikterapeut spiller guitar, og Hanne Andersen åbner instinktivt munden. På Skovgården bor borgere med meget fremskreden demens og ofte også psy kiske sygdomme. Tidligere har pleje personalet kæmpet med at børste bor gernes tænder foran håndvasken, og i det hele taget at få dem til at lukke mun den op. Lykkes det, bliver personalet tit bidt i fingeren, fordi borgerne ikke for står, hvad der foregår. På samme måde har kommunens omsorgstandpleje også haft svært ved at undersøge patienterne. Men det ændrede sig, da den slidte stol fik sin faste plads på demenscenteret. Når borgerne sætter sig, husker de fø lelsen og åbner munden instinktivt. Det betyder, at flere dagligt får børstet tæn der, og at omsorgstandplejen, der kom mer hver anden måned, har fået bedre udsyn og arbejdsstilling. Både centerlederen og overtandlægen i kommunen kalder det simple tiltag en succes, der er med til at forbedre bebo ernes tandsundhed væsentligt.♦

Den velkendte stol 584

∕

2022

∕

126

∕

585

DSOI Årsmøde 2022

28.-29. oktober på Munkebjerg Hotel Kære alle Det er med stor glæde, at vi allerede nu kan offentliggøre programmet til DSOI Årsmøde 2022 d. 28/29 oktober på Munkebjerg i Vejle. Vi har i år nogle virkelig spændende navne på programmet. Fredag vil Professor Gunnar Kahlmeter fra Karolinska Instituttet holde et spændende, tankevækkende og underholdende foredrag indenfor det mikrobiologiske felt med titlen Antibiotics, Globalization and Resistance. Derefter vil Professor i Oral og Maxillofacial Kirurgi Bodil Lund give sit perspektiv på brugen af antibiotika i implantologien. Fredagens faglige program afsluttes med en af implantologiens helt store internationale navne: Howie Gluckman fra Cape Town. Howie vil holde et dobbelt foredrag med titlen Esthetics and Long Lasting Implantology. Fredag aften afslutter vi med en hyggelig middag med underholdning og musik i topklasse. Lørdagens faglige program varetages af endnu et spændende internationalt navn, Egon Euwe fra Holland. Egon Euwe er en af de bærende kræfter i gIDE organisationen og har derudover sit eget uddannelsesinstitut samt privatklinik i Milano. Egon Euwe vil gå i dybden med et dobbeltforedrag med titlen Soft Tissue Management – When, Why and How. Vi glæder os selv meget til dette program og håber at se jer alle sammen igen til Årsmødet. De bedste hilsener Bestyrelsen

Program: Fredag 28. 2022 8.00 - 8.30 Registrering 8.30 - 8.40 Velkomst ved Lone Lenk-Hansen 8.40 - 10.10 Professor Gunnar Kahlmeter - Antibiotics, Globalisation and Bacterial Resistance 10.10 - 10.45

Pause

10.45 - 12.00 Professor Bodil Lund - Antibiotics in Oral Implantology 12.00 - 13.00 Frokost 13.00 - 14.45 Dr Howard Gluckman BDS, MChD, PhD - Esthetics and Long Lasting Implantology 14.45 - 15.15

Pause

15.15 - 16.30

Dr Howard Gluckman BDS, MChD, PhD - Esthetics and Long Lasting Implantology Lørdag 29. 2022 8.30 - 10.30 Dr Egon Euwe DDS - Soft Tissue Management in Implantology: When, Why and How 10.30 - 11.15

Pause og check ud

11.15 - 13.00

Dr Egon Euwe DDS - Soft Tissue Management in Implantology: When, Why and How Fredag 28. 2022 8.00 - 8.30 Basis Registrering 8.30 - 8.40 Velkomst ved Lone Lenk-Hansen 8.40 - 10.10 Professor Gunnar Kahlmeter - Antibiotics, Globalisation and Bacterial Resistance 10.10 - 10.45

Pause

10.45 - 12.00

Basis Simon Kold – Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra?

12.00 - 13.00

Frokost

13.00 - 14.45 Basis Simon Kold – Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra? 14.45 - 15.15

Pause

15.15 - 16.30

Basis Simon Kold – Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra?

Husk at vi i år også afholder basisprogrammet. Vi har i år valgt at lade en enkelt foredragsholder stå for hele programmet, for på den måde at få den bedst mulige kontinuitet. Foredragsholderen er tandlæge Simon Kold. Foredraget vil være under overskriften “Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra?”, med fokus på den basale implantologi fra planlægning til endelig levering af suprastruktur.

ny viden ∕ T ILLUSTRATION: SHUTTERSTOCK

Sammenhæng mellem parodontitis, hjerteanfald og diabetes

Svækket lungefunktion ved fremskreden parodontitis

NORSKE FORSKERE har gennemført en stor befolkningsundersøgelse i regionen Trøndelag. 4.933 tilfældigt udvalgte deltagere med en gennemsnitsalder på 52 år udfyldte spørgeskemaer om sociodemografiske forhold, livsstilfaktorer, medicinforbrug og erfaringer med sygdomme som fx type 2 diabetes og myokardieinfarkt. Deltagerne fik desuden foretaget en klinisk og radiologisk undersøgelse af tænder og mundhule og måling af højde, vægt, blodtryk, serumkolesterol og langtidsblodsukker (HbA1c). Forskerne undersøgte, om diabetes, forhøjet HbA1c og tidligere hjerteanfald kunne forudsige forekomst af parodontitis. Der blev i analyserne kontrolleret for alder, rygning, serumkolesterol, livvidde og fysisk aktivitet. Der blev fundet signifikante sammenhænge mellem svær parodontitis og diabetes (OR = 1,4), forhøjet HbA1c (OR = 1,5) og tidligere hjerteanfald (OR = 1,7). Projektets leder, Ida Stødle (Universitetet i Oslo) forklarer resultaterne således: Patienter med diabetes havde 40 % højere sandsynlighed for parodontitis end personer uden diabetes. Personer med forhøjet HbA1c havde 50 % højere sandsynlighed for parodontitis end personer med HbA1c-værdier under 48 mmol/mol. Endelig havde personer, der overlevede et hjerteanfald 70 % højere sandsynlighed for parodontitis end personer, der aldrig havde haft et hjerteanfald. Stødle understreger dog, at der er tale om et tværsnitsstudie, og at man derfor ikke kan drage konklusioner om årsagssammenhænge mellem de nævnte tilstande.

NY FORSKNING TYDER PÅ, at lungefunktionen svækkes i takt med, at en persons parodontitis udvikler sig. Svenske og norske forskere har undersøgt sammenhængen mellem parodontitis og lungefunktion i forbindelse med en befolkningsundersøgelse i Malmö-området. 1.021 personer med en gennemsnitsalder på 44,5 år deltog i studiet. 7 % af deltagerne havde svær parodontitis, 28 % havde moderat parodontitis, og de sidste 65 % var parodontalt sunde eller havde lette sygdomstegn. Lungefunktionen blev bedømt ved hjælp af spirometri, hvor man måler, hvor meget luft en person kan puste ud efter en maksimal indånding. Mængden registreres både efter et sekund (FEV1) og efter en fuld udånding (FVC). Både FEV1 og FCV faldt med stigende sværhedsgrad af parodontitis. Bl.a. var FEV1 3,6 % lavere hos patienter med svær parodontitis. Der blev påvist signifikant negativ sammenhæng mellem lungefunktion og svær parodontitis efter korrektion for alder, køn, rygning, BMI, diabetes og uddannelsesniveau. Ifølge projektets leder, Anders Røsland (Universitetet i Bergen), kan den nedsatte lungefunktion skyldes inflammation i luftvejene efter inhalation af plakbakterier fra mundhulen. Røsland påpeger, at årsagsforholdene stadig er uafklarede, og at man endnu ikke ved, om parodontalbehandling og forbedret mundhygiejne kan medvirke til at genoprette lungefunktionen hos disse patienter.

Stødle I. HbA1c-level, diabetes and myocardial infarction are associated with periodontitis stage III and stage IV; The HUNT Study. Præsenteret på EuroPerio10 I København den 17. juni 2022.

Røsland A. The association between periodontitis and pulmonary function based on The Malmö Offspring Dental Study (MODS). Præsenteret på EuroPerio10 i København, den 17. juni 2022.

Der blev i analyserne kontrolleret for alder, rygning, serumkolesterol, livvidde og fysisk aktivitet

∕

2022

∕

126

∕

587

T ∕ internationalt forskningsnyt

Intraossøs injektion kan være et alternativ til ledningsanalgesi ved fjernelse af tredjemolarer i underkæben VED INTRAOSSØS INJEKTION (IO) lægger man et depot af lokalanalgetikum i det trabekulære knoglevæv omkring den tand, der skal behandles, og dermed kan man opnå en mere kortvarig og lokaliseret bedøvelse end ved ledningsanalgesi til fx nervus alveolaris inferior. Men er intraossøs injektion lige så effektiv som ledningsanalgesi i forbindelse med kirurgisk fjernelse af tredjemolarer i underkæben? Det spørgsmål har thailandske forskere søgt at besvare i en systematisk oversigt med metaanalyse. Oversigten er baseret på fire randomiserede kontrollerede studier, hvor i alt 121 patienter hver fik fjernet to visdomstænder, den ene under konventionel ledningsanalgesi, den anden under intraossøs injektion. I begge tilfælde blev der anvendt articain som lokalanalgetikum. Alle tænder var af en sværhedsgrad, der nødvendiggjorde opklapning, knoglefjernelse og deling af tanden. Resultaterne bekræftede, at varigheden af bedøvelsen var signifikant kortere (56 minutter) ved intraossøs injektion end ved ledningsanalgesi. Derimod var der ikke forskel på de to injektionsmetoder med hensyn til anslagstid, effektivitet og forekomst af smerter under injektion eller operation. Forfatterne konkluderer, at intraossøs injektion kan give sufficient analgesi i forbindelse med fjernelse af tredjemolarer i underkæben, og at metoden på grund af den kortere duration kan være mere behagelig for patienterne end ledningsanalgesi af nervus alveolaris inferior.

kommentar TANDLÆGE, PH.D., JENNIFER HEATHER CHRISTENSEN Tandplejen, Aalborg Kommune, og Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet – Intraossøs injektion (IO) er en interessant metode til at opnå analgesi, især ved kortere indgreb, da man undgår udbredt blødtvævsanalgesi, som kan virke generende for patienten. Forfatterne konkluderer, at der er kortere varighed af IO kontra ledningsanalgesi, og at der samtidig ikke er forskel på anslagstid og virkning. Der er dog ikke målt på den postoperative smerteoplevelse, som kan forventes at være større, når bedøvelsen aftager hurtigere. Resultaterne fra de fire studier, der indgår i oversigten, viser stor heterogenitet, og ikke alle resultater er registreret i alle studier, herunder effekt, varighed og anslagstid. I et af studierne lægges bedøvelsen anderledes end i de øvrige tre studier, så det kan diskuteres, om resultaterne er umiddelbart sammenlignelige. Alle studier anvender QuickSleeper, en computerstyret analgesi med en roterende funktion, som letter indføringen af kanylen i knoglen. Resultaterne siger således ikke noget om udfaldet ved anvendelse af andre computerstyrede analgesier. IO lyder som et godt alternativ til ledningsanalgesi, men ud fra artiklen mener jeg ikke, at man umiddelbart kan anbefale at skifte ledningsanalgesi ud med IO. Der kræves flere studier, hvor der også bør måles på den postoperative smerte.

Kumar KC, Bhattarai BP, Subedi S. Comparison of anesthetic efficacy of intraosseous injection with conventional inferior alveolar nerve block in mandibular third molar surgery: a systematic review and meta-analysis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2022;133:e33-42.

588

dansk forskningsnyt ∕ T

Ikke forskelle i komplementaktivering ved parodontitis grad B og C

Tidlig eksartikulation af primære incisiver giver høj risiko for skader på permanente incisiver

PARODONTITIS GRAD C er klinisk karakteriseret ved en hurtigere sygdomsprogression end grad A og B, men det er ikke afklaret, om denne ændrede sygdomsaktivitet skyldes forskelle i de innate immunresponser mod biofilmens bakterier. Et vigtigt led i det innate immunrespons er komplementsystemet, der består af mere end 40 proteiner, som i komplicerede interaktioner deltager i nedkæmpelse af bakterier, rekruttering af immunceller og fjernelse af nedbrydningsprodukter i forbindelse med et immunrespons. Forskere fra Københavns Universitet (Odontologisk Institut), Rigshospitalet og Syddansk Universitet har undersøgt forekomsten af den centrale komplementkomponent C3 og de aktiverede nedbrydningsprodukter C3c og C3dg i saliva og plasma fra patienter med parodontitis grad B (n = 34), parodontitis grad C (n = 27) og raske personer uden parodontitis (n = 28). I saliva var der forhøjet forekomst af C3 og C3dg både hos patienter med parodontitis grad B og C sammenlignet med raske kontrolpersoner (P < 0,05) samt forhøjet forekomst af C3c hos patienter med grad C. I plasma var der forhøjet forekomst af C3c hos patienter med parodontitis grad B (P < 0,05), hvilket peger på, at parodontitis ikke alene er en sygdom, som påvirker de parodontale forhold, men også kan bidrage til systemisk lavgraderet inflammation. Der blev ikke fundet signifikante forskelle mellem grad B og C – hverken i saliva eller i plasma. Ifølge forfatterne tyder disse fund ikke på, at kliniske forskelle i inflammationsgrad mellem parodontitis grad B og C skyldes forskelle i komplementaktivering.

EKSARTIKULATION AF PRIMÆRE TÆNDER udgør ca. en femtedel af alle tandtraumer i det primære tandsæt. Det er et alvorligt traume, der kan påvirke både tale og fødeindtagelse og desuden på sigt medføre pladsmangel i området. På grund af den tætte relation mellem primære tænder og permanente tandanlæg er der endvidere risiko for, at der i forbindelse med traumet sker skader på de permanente tænder. Forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet har sammen med brasilianske kolleger publiceret en retrospektiv kohorteundersøgelse om forekomsten af skader på permanente incisiver efter eksartikulation af primære incisiver. Ved gennemgang af journaler fra 2.922 børn, der i perioden 1998-2019 var blevet behandlet for tandtraumer på en universitetsklinik i São Paulo, fandt man 194 børn med i alt 266 eksartikulerede incisiver, og i 115 tilfælde (43,2 %) kunne der konstateres skader på de efterfølgende permanente tænder. Der blev registreret 15 forskellige typer af tanddannelsesforstyrrelser, og de hyppigst forekommende var hvidlige emaljeopaciteter og afgrænsede opaciteter med emaljehypoplasi. Risikoen for permanente skader var højest, hvis børnene var 0-2 år på traumetidspunktet (56,9 %), og mindst, hvis de var over fire år (21,3 %). Risikoen for skader var højere efter eksartikulation i underkæben end i overkæben (RR = 1,45), og hvis flere end to tænder blev eksartikuleret (RR = 1,57).

Damgaard C, Massarenti L, Danielsen AK, Graversen JH, Holmstrup P, Nielsen CH, Palarasah Y. Complement component 3 (C3) and its activation split-products in saliva associate with periodontitis. J Periodontol. 2022 Feb 26. https://doi.org/10.1002/JPER.21-0530. [Online ahead of print].

∕

2022

∕

126

∕

Risikoen for permanente skader var højest, hvis børnene var 0-2 år på traumetidspunktet

Del Negro B, Lauridsen E, Mendes FM, Andreasen JO, Wanderley MT, Hermann NV. Impact of avulsion of the primary incisors on the occurrence of sequelae in the permanent teeth: A retrospective cohort study. Community Dent Oral Epidemiol. 2021 Jul 26. https://doi.org/10.1111/cdoe.12686. [Online ahead of print].

589

Hvem overtager klinikledelsen, når du træder tilbage gode erfaringer erfaringer I tandlægen.dk har vi gode så et et salg salg til til med generationsskifte, så dig mulighed mulighed for for tandlægen.dk vil give dig generationsskifte, at indgå i et trygt generationsskifte, mulighed for for at at hvor du selv har mulighed arbejde på på klinikken, klinikken, fortsætte med at arbejde hvis du ønsker det.

TandlægeJesper JesperKrabbe KrabbeMunck Munck Tandlæge tidligereklinikleder kliniklederi itandlægen.dk tandlægen.dkRønne Rønne --tidligere

Jeg følte mig helt tryg tryg ved ved generationsskiftet, generationsskiftet, og ogjeg jegkan kanmærke, mærke,at atdet detgjorde gjordemine mine “medarbejdere også. Jeg tror faktisk, at både både jeg jeg og og den den tilkommende tilkommendeklinikleder kliniklederCamilla CamillaUlrich Ulrichfølte følteos osmere mere trygge ved vores forestående forestående generationsskifte, generationsskifte, fordi fordivivier eren endel delaf aftandlægen.dk tandlægen.dkog ogdermed dermed har nogle sparringspartnere, sparringspartnere, end end hvis hvis vi vi havde havde været væreten enselvstændig selvstændigklinik, klinik,som somstod stodforan foranetet lederskifte. Hos tandlægen.dk kan kan vi vi nemlig nemlig få få sparring sparring om om alt altfra fralønpolitik lønpolitiktil, til,hvad hvadviviskal skalgøre gørei iforhold forhold til personale, og det er er en en kæmpe kæmpe fordel. fordel. Det Det er er også ogsåen enstor storlettelse, lettelse,at atvivikan kangøre gøredet deti idet det tempo, som passer os os bedst, bedst, og og at at jeg jeg kan kan fortsætte fortsættesom somtandlæge tandlægepå påklinikken, klinikken,i idet detomomfang jeg vil, efter at Camilla Camilla har har overtaget overtaget roret roret

“

– tandlæge og tidligere tidligere klinikleder klinikleder Jesper Jesper Krabbe KrabbeMunck, Munck,tandlægen.dk tandlægen.dkRønne. Rønne.

Hos tandlægen.dk arbejder vi for udvikling og efteruddannelse af vores personale. Bla. samles alle vores ca. 800 medarbjedere til et årligt FÆLLES FAGDAG arrangement.

Lyder det interessant for dig? Vil du høre mere om kæden, og de muligheder tandlægen.dk tilbyder, så kontakt os og hør mere om dine muligheder i forhold til salg til tandlægen.dk. Skriv til tandlæge og medstifter af tandlægen.dk Niels Madsen på: nm@tandlaegen.dk Læs mere på: tandlaegen.dk/lederskifte

Følg os på LinkedIn

Giv dine patienter god information Se og bestil brochurerne på Tdlnet.dk

NR. 22

Nr. 3 4 3 NR. 1

Kroner rne ogMbroer undtørh i tænde ner r ed e n v e R io t k infra Tand in t g n o e d - ner kø NR.

NR.

ge elige i kæbe- r d n i Alm omme muskle sygd g tygge led o

ds arod betæn d onti tis else

og p

sygr og ene eled og ke g s ynlige revner Hvil e i kæb findeUs m r m le ne kan o k s d i tænder emu dt s tygg ndlegøre on a h r? e de an b rd o elv Hv du s de? ad kan v Og h ? gøre

Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Mundtø rhed ka n være meget genere nde og føre til alvor lige helbred smæssig e problem H v a er

de og p r tandkø arod dsb o etæ Hvo nde rdan ntitis? lse opst men år sy e? gdo Og h mvord an b eha ndle s de ?

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

To danske artikler og to sekundærartikler I dette nummer af Tandlægebladet bringes artikler fra København, Aalborg, Groningen i Holland samt fra Oslo og Tromsø i Norge. Den første artikel er en systematisk oversigtsartikel. Den drejer sig om muligheden for at anvende endokroner i stedet for stiftretinerede kroner ved rodbehandlede tænder. Hidtil har man behandlet sådanne tænder med konventionelle kroner og anvendt makromekanisk retention på en stiftforankret opbygning. Adhæsive teknikker gør det muligt i højere grad at anvende mikromekanisk retention, hvor endokronen makromekanisk forankres i pulpakammeret. En litteratursøgning, som belyser spørgsmålene om fremstilling af endokroner, fordele og ulemper ved dem sammenlignet med stiftretinerede kroner og evidensen for deres kliniske anvendelse, blev gennemført. Søgningen resulterede i inklusion af 21 relevante artikler, hvoraf kun tre er in vivo-undersøgelser. På baggrund af den foreliggende litteratur kan endokroner eventuelt anvendes på molarer og muligvis præmolarer. Der er dog behov for flere kliniske undersøgelser, før det kan vurderes, om endokroner kan blive et alternativ til den konventionelle behandling. Odontomer er en hyppigt forekommende benign tumor, som primært ses hos børn og yngre personer. I den foreliggende originalartikel gennemgås behandling af odontomer på 18 patienter, og der lægges vægt på differentialdiagnostiske overvejelser ud fra kliniske, radiologiske og histopatologiske undersøgelser. Kirurgisk fjernelse af odontomet er den hyppigste behandling, og recidivfrekvensen er lav. Hvis odontomet ligger reaktionsløst i kæben og ikke hindrer tandfrembrud, kan kirurgisk fjernelse undlades. Skrøbelige ældre patienter har ofte mange destruerede tænder og rodrester med åbne rodkanaler. Den tredje artikel i dette

∕

2022

∕

126

∕

nummer giver anbefalinger om, under hvilke omstændigheder rodrester bør fjernes eller blot efterlades. Forfatterne præsenterer dels et beslutningstræ vedrørende rodrelaterede faktorer, dels et beslutningstræ vedrørende patientrelaterede faktorer. De giver herudover tre patienteksempler, hvor anbefalingerne er anvendt. Artiklen er oprindelig publiceret i Journal of American Dental Association 2021. Den sidste artikel i dette nummer fokuserer oversigtsmæssigt på genetiske forhold ved erosioner og caries. Det er velkendt, at der er mennesker, som ikke udvikler caries og erosioner på trods af uhensigtsmæssige vaner og livsstil. Denne artikel prøver at grave dybere i tanddannelsens genetik med henblik på at forklare, hvorfor nogle personer er særligt modtagelige for disse tandsygdomme og andre ikke er det på trods af, at de er i en risikogruppe. På grundlag af en litteratursøgning identificeres 46 artikler, der indgik i oversigten, hvor de 42 drejer sig om genetik og caries. De udvalgte studier fokuserer på kandidatgener og på genomassociationer. Det konkluderes, at der ikke er kommet et afgørende gennembrud i forståelsen af den genetiske baggrund for sygdomsrisiko. Et mål er på sigt at kunne udvikle en gentest med prædiktiv værdi for at kunne behandle de særlige risikopatienter mere målrettet. Artiklen er oprindeligt publiceret i International Journal of Dentistry 2021.

NILS-ERIK FIEHN Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør Tandlægebladet

593

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

INTRODUKTION – Formålet med dette systematiske review er at beskrive endokroner som alternativ restaurerende behandling til stiftretinerede kroner ved rodbehandlede tænder. Den nyeste litteratur er systematisk gennemgået for at afdække følgende: 1) Proceduren bag fremstillingen, herunder præparation og materiale, 2) Fordele og ulemper forbundet med endokroner sammenholdt med stiftretinerede kroner og 3) Evidensen for endokroner i in vivo-studier. MATERIALE OG METODE – Søgningen i PubMed resulterede i 132 artikler. Heraf blev 36 studier frasorteret, da disse var ældre end fem år. Derefter blev 96 studier screenet på baggrund af titel og abstract ud fra in- og eksklusionskriterier. I alt 21 artikler blev inkluderet. RESULTATER – Resultaterne af in vitro-studierne viste, at endokronen udviste højere frakturstyrke og lavere andel af katastrofale frakturer med 1 mm ferrule, 2 mm ekstension i pulpakammeret og ingen ekstension i rodkanalen. Endokronens okklusaltykkelse var afhængig af materialevalget. Zirkonia udviste de bedste mekaniske egenskaber sammenlignet med lithiumdisilikat og leucitforstærket glaskeramik. Endokronen udviste forøgede mekaniske egenskaber samt lavere incidens af brud i den posteriore region sammenlignet med den stiftretinerede krone. Den stiftretinerede krone udviste derimod de bedste mekaniske egenskaber i den anteriore region. Generelt er andelen af kliniske studier om endokroner begrænset. De kliniske studier viser gode resultater for endokroners succes- og overlevelsesrate. Dog er studierne ikkerandomiserede kohortestudier og alle præget af en høj risiko for bias, hvorfor resultaterne er inkonklusive. KONKLUSION – In vitro-studierne viser, at endokroner potentielt kan være en alternativ restaurerende behandling til den stiftretinerede krone i den posteriore region. Der mangler dog generelt randomiserede, kontrollerede studier, der sammenligner succes- og overlevelsesrate af endokroner med stiftretinerede kroner.

EMNEORD

Crowns | tooth preparation | dental restoration | dental prothesis | materials

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: FREDERIKKE VITTRUP SANDERHOFF OLSEN frede1705@hotmail.com

594

Endokroner som alternativ restaurerende behandling til stiftretinerede kroner ved rodbehandlede tænder FREDERIKKE VITTRUP SANDERHOFF OLSEN, tandlæge, Amagerbro Tandklinik AGNES KRISTINE STÆRKÆR JUSTESEN, tandlæge, Tandlægerne i Parken MANDANA HOSSEINI, adjunkt, ph.d., Afdelingen for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 19. januar 2022 Tandlægebladet 2022;126:594-609

ODBEHANDLEDE TÆNDER kan være svækkede på grund af reduceret tandsubstans. Ydermere kan funktionen være påvirket på grund af fjernelse af pulpa med en øget risiko for overbelastning og fraktur (1). Et studie har vist, at rodbehandlede tænder uden krone har en 10-års overlevelsesprognose på 63 %; derimod opnås en prognose på 81 % med en konventionel krone (2). Derfor anbefales kronebehandling af rodbehandlede tænder, hvis mængden af tandsubstans er væsentligt reduceret for både at beskytte tanden mekanisk samt modvirke bakteriel reinfektion og derigennem bedre prognosen (2). Valget af den koronale restaurering ved rodbehandlede tænder afhænger bl.a. af destruktionsgraden, som afgør, hvorvidt der foretages restaurering med en konventionel krone, en konventionel krone med en plastisk opbygning eller en stiftretineret krone (3). Anvendelse af stifter i forbindelse med kronebehandling af rodbehandlede tænder er især relevant i tilfælde med begrænset resttandsubstans og reduceret retentionsareal, og stiften vil her kunne forbedre retentionen af en koronal restaurering (4). Behandlingen med stift er dog behæftet med flere risici (3). Stift-

udboringen svækker tanden og øger risikoen for reinfektion af rodkanalerne samt parietal perforation (3). Ydermere kan den mekaniske påvirkning af tand og restaurering under funktion øge risikoen for rodfraktur, der ofte fører til ekstraktion af tanden (5). Udviklingen af dentale materialer har ført til et gennembrud inden for de adhæsive teknikker (6). Brugen af adhæsiv teknik supplerer de klassiske makromekaniske retentionselementer og muliggør en mere tandbesparende behandling som fx endokroner (5). En endokrone er en helkeramisk krone, der makromekanisk forankres i pulpakammeret samt bindes til dentin og emalje via adhæsiv teknik og derigennem udnytter den mikromekaniske retention (5,6). Endokroner blev første gang introduceret i 1995 af Pisis (7) og senere beskrevet af Bindl & Mörmann i 1999 (8). Endokroner er et alternativ til den stiftretinerede krone. Behandlingen er tandbesparende, da den ikke involverer en stiftudboring. Såfremt den endodontiske behandling ikke er succesfuld, kan man tilgå kanalerne og foretage ortograd revision (9). Derudover er behandlingen tidsbesparende grundet færre behandlingstrin og forbundet med færre omkostninger for patienten (1). Endokroner som alternativ restaurering har således flere lovende egenskaber, men behandlingen er primært undersøgt i in vitro-studier, og kun få ikkerandomiserede in vivo-studier har beskæftiget sig med prognosen af en endokronebehandling (10-12). Derfor mangler der generelt randomiserede, kontrollerede studier for at udlede, hvorvidt endokronen kan anbefales klinisk. Formålet med dette systematiske review er 1) at beskrive proceduren bag fremstillingen af en endokrone, herunder præparation og materiale, 2) at sammenligne tekniske fordele og ulemper forbundet med endokroner sammenholdt med stift-

Inklusions- og eksklusionskriterier ved valg af publicerede artikler Inklusionskriterier

Eksklusionskriterier

• • • •

• • • • •

Mennesketænder Permanente tænder Voksne Artikler publiceret indenfor de seneste 5 år Studier på engelsk Antal inkluderede deltagere på mere end 10 In vitro-studier In vivo-studier Followupstudier

• • • • •

Dyretænder Primære tænder Børn Indirekte/direkte komposit teknik Resin-komposit endokroner Andre sprog end engelsk 3-d-modeller Finite element analyse (3d-FEA) Systematiske oversigts artikler

Tabel 1. De opstillede inklusions- og eksklusionskriterier til udvælgelse af artikler i denne systematiske oversigtsartikel. Table 1. The selected inclusion and exclusion criteria used for the selection of articles in this systematic review.

∕

2022

∕

126

∕

Søgeprotokol Records identified through database searching (n = 132)

Filter applied: "in the last 5 years..." Articles older than 5 years (n = 36)

Titles and abstracts retrieved for screening of relevance (n = 96)

Corrigendum to existing article (n = 2) Foreign language (n = 4) Wrong population (n = 2) Wrong study design (n = 9) Wrong purpose (n = 4) Wrong comparison (n = 3) 3D tooth models (n = 11) Resin-composit endocrown (n = 17) Irrellevant (n = 23)

Relevant articles reviewed in full text (n = 21)

Total amount of articles included in review (n = 21)

Total amount of in vitro studies (n = 18) Total amount of clinical studies (n = 3) Fig. 1. Flow-chart der beskriver søgeprotokollen for de 21 udvalgte studier. Fig. 1. Flow-chart describing the search protocol for the 21 selected studies.

retinerede kroner og 3) at beskrive den kliniske evidens for endokroner. METODE Vi ønskede at tilgå nyeste litteratur om emnet ”endokroner”. Søgningen blev foretaget på søgedatabasen PubMed medio februar 2021 og udført med følgende meshwords: “Endocrown OR endocrowns OR endo crown OR endo-crown”. Vores søgning i PubMed resulterede i 132 artikler. Denne søgning blev overført til softwareprogrammet ”Rayyan QCRI”. Heraf blev 36 studier frasorteret, da disse var ældre end fem år. De resterende 96 studier blev screenet på baggrund af titel og abstract ud fra vores in- og eksklusionskriterier (Tabel 1). Der var 21 studier, som opfyldte de opstillede kriterier og blev gennemlæst i fuldtekst, se flowchart (Fig. 1). Artiklerne

595

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Evaluering af risiko for bias i in vivo-studier Con founding variable

Udvælgelse

Interven tions klas sifikation

Deviation fra inter vention

Manglende data

Analyse af resultat

Udvælgelse af de rap porterede resultater

Overordnet

Belleflamme et al. (2017)

Lav

Seriøs

Lav

Seriøs

Zou et al. (2018)

Lav

Seriøs

Lav

Seriøs

Lav

Seriøs

Fages et al. (2017)

Lav

Seriøs

Lav

Seriøs

Lav

Seriøs

Tabel 2. Robins-I tool er anvendt til risikovurdering af bias i de inkluderede ikkerandomiserede kohortestudier. Syv parametre blev vurderet til at have hhv. lav, moderat, seriøs eller kritisk risiko, anvendt for at opnå en samlet vurdering af studiet. Table 2. Robins-I tool is used for the risk evaluation of bias for the included non-randomized cohort studies. Seven parameters were assessed to have a low, moderate, serious or critical risk of bias, which were used for an overall assessment of the study.

blev uafhængigt og selvstændigt screenet af to forfattere (FVSO og AKSJ), blindet for hinandens vurderinger. Uenigheder omkring inklusion af studier blev løst ved diskussion indtil konsensus. De 21 studier blev alle fundet relevante. Studiernes begrebsanvendelse er inkonsekvent grundet forskellige studiedesign. Denne uensartede begrebsanvendelse på tværs af studierne komplicerer deres indbyrdes sammenlignelighed. I dette review anvendes derfor ”katastrofale frakturer” som samlet betegnelse for alle observerede brud af både den koronale restaurering og tand, der i studierne kategoriseres som enten katastrofale, ikkereparerbare eller ugunstige komplikationer eller frakturer, og som i en klinisk situation vil medføre ekstraktion af tanden. I overensstemmelse med Cochrane Collaboration anvendtes “ROBINS-1 tool” (13) til at vurdere risikoen for bias i de inkluderede ikkerandomiserede kohortestudier. Dette værktøj indeholder syv domæner baseret på forskellige aspekter af studiet, hvoraf disse evalueres separat og vurderes at have hhv. lav, moderat, seriøs eller kritisk risiko for bias (Tabel 2).

Præparationsteknik til endokroner

Fig. 2. A. Butt margin præparation, der består af en parallel overflade med okklusalplanet. B. Skulderpræparation med 1 mm ferrule præparation. Fig. 2. A. The butt margin preparation consists of a surface parallel to the occlusal plane. B. Shoulder finish line with 1 mm ferrule preparation.

596

GENNEMGANG AF ARTIKLER De 21 studier, der danner baggrund for dette review, præsenteres i Tabel 3. Iblandt de 21 studier er 18 in vitro- og tre in vivo-studier. Studiernes materialer og metode i de inkluderede in vitro- og in vivo-studier præsenteres i Tabel 4 og Tabel 5, og deres resultater er i Tabel 6 og Tabel 7. 1. Proceduren bag fremstillingen, herunder præparation og materiale Marginal præparation Endokroner kan præpareres med enten en butt margin (Fig. 2A) eller en skulder/chamfer med en ferrule (tøndebåndseffekt) (Fig. 2B). Studierne viser, at frakturstyrken forøges signifikant med 1 mm ferrule-præparation fremfor butt margin på molarer (14,15), og ferrulen øger endokronens overlevelse sammenlignet med butt margin på anteriore tænder (5). Samtidig fandt et af studierne, at overfladearealet blev forøget med ferrule i forhold til butt margin, hvormed der kunne opnås bedre mikromekanisk retention ved adhæsiv cementering (15). Desuden viste resultaterne, at der forekom en højere andel af katastrofale frakturer ved 2 mm ferrule sammenholdt med 1 mm ferrule, hvorfor 1 mm ferrule foretrækkes (15). Et andet studie viser, at overlevelsen af endokroner på anteriore tænder markant forøges ved anvendelse af ferrule fremfor butt margin (5). Derfor kan præparation med ferrule både øge frakturstyrken, retentionen samt overlevelsen af endokroner (5,14,15). Et klinisk eksempel af en rodbehandlet tand er illustreret med Fig. 3.

Intrapulpal og radikulær ekstension Endokroner kan præpareres med varierende intrapulpal ekstension. De fleste studier, der undersøger den intrapulpale ekstension, finder ingen signifikant effekt af en øget pulpal ekstension på frakturstyrken (16-20), og et studie viser ingen signifikant effekt af en ekstension i en af rodkanalerne (21). Kun et enkelt studie finder en statistisk signifikant effekt af en øget pulpal ekstension på frakturstyrken (9).

Det betyder, at studierne i overvejende grad viste, at frakturstyrken ikke forøges ved at øge den intrapulpale ekstension (16-20). Derimod fandt man en øget forekomst af katastrofale frakturer ved en yderligere intrapulpal ekstension over 2 mm (16,19). Dette kan skyldes, at når mere tandsubstans fjernes for at øge den intrapulpale ekstension, sker der en yderligere svækkelse af tanden. En ekstension på 2 mm kan derfor være tilstrækkelig for at opnå optimal retention og stabilitet og samtidig mindske risikoen for katastrofale frakturer (16,19). Andre studier har sammenholdt endokroner med onlays, hvor pulpakammeret var fyldt med resin (17,18,20). Her fandt man ingen signifikant forskel på frakturstyrken; derimod forekom en større grad af præmatur løsning af onlays (17). Dette tydeliggør, at den mikromekaniske retention alene ikke er tilstrækkelig, og at det er vigtigt med en makromekanisk forankring i

Klinisk eksempel på en endokrone

klinisk relevans I dag anbefales kronebehandling af rodbehandlede tænder for at øge prognosen og overlevelsen af disse tænder. Hidtil har man behandlet rodbehandlede tænder med konventionelle kroner og afhængigt af resttandsubstans anvendt makromekanisk retention i form af henholdsvis plastisk opbygning, plastisk opbygning med præfabrikeret stift eller støbt stift. Nyere adhæsive teknikker har gjort det muligt i højere grad at anvende mikromekanisk retention fremfor makromekanisk retention, hvilket har muliggjort endokroner. Endokronen er en helkeramisk krone, der makromekanisk forankres i pulpakammeret og mikromekanisk forankres gennem adhæsive teknikker. Fordelene ved endokronen er: ingen risici ved stiftudboring, nemmere at tilgå kanaler i tilfælde af revision, lavere økonomisk udgift for patienten samt tidsbesparende grundet færre behandlingstrin.

A form af en intrapulpal ekstension (17). I et studie præparerede man en radikulær ekstension i en rodkanal, hvilket resulterede i øget frakturstyrke, dog ledte det samtidig til en markant større andel af katastrofale frakturer (21). Derfor anbefales det ikke at udføre en ekstension i en rodkanal. Okklusaltykkelse Endokronens okklusaltykkelse afhænger af destruktionsgraden af tanden. Okklusaltykkelsen af endokronen er undersøgt i fire af de inkluderede studier (14,21-23), hvoraf to finder ingen signifikant effekt af øget okklusaltykkelse på frakturstyrken (14,22), et studie viser signifikant større frakturstyrke ved en øget okklusaltykkelse (21), mens det sidste studie finder en signifikant lavere frakturstyrke ved øget okklusaltykkelse (23). Studierne finder modstridende resultater (14,21-23). Et af studierne sammenholdt endokroner udformet i henholdsvis lithiumdisilikat og zirkonia og fandt, at øget okklusaltykkelse ved endokroner fremstillet af lithiumdisilikat øger frakturstyrken, hvorimod frakturstyrken reduceres ved endokroner fremstillet af zirkonia (21). Derfor kan man i kliniske situationer, hvor destruktionsgraden af tanden er stor, overveje lithiumdisilikat. Er destruktionsgraden imidlertid mindre, kan det i stedet overvejes at anvende zirkonia (21). Endokroner kan således anvendes på tænder med både stor og lille destruktionsgrad; dog synes det vigtigt at overveje materialevalg i forhold til den kliniske situation.

Fig. 3. A. Røntgenkontrol af rodbehandling af -6 før behandling med endokrone. B. Præparation af -6 med skulderpræparation med ferrule, set okklusalt fra. Fig. 3. A. X-ray follow-up of endodontic treatment of -6 before the endocrown treatment. B. Shoulder finish line with ferrule -6, seen occlusal from.

Kilde: Lars Rossel, tandlæge, partner, Colloseum Tandlægerne. Email: Lars.rossel@colosseumklinikken.dk

∕

2022

∕

126

∕

Materiale En endokrone kan fremstilles ”chairside” via CAD/CAM-teknik eller ved konventionelt silikoneaftryk, og den kan fremstilles af forskellige materialer. Endokronernes mekaniske egenskaber i forhold til forskellige materialer er undersøgt i fem studier (6,16,21,22,24). Fire studier finder signifikant større frakturstyrke af endokroner fremstillet af zirkonia sammenlignet med feldspatisk porcelæn, leucitforstærket glaskeramik og lithiumdisilikat (6,16,21,24). Et studie finder signifikant større frak-

597

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Oversigt over udvalgte studier År

Forfatter

Studietype

Type af restaurering undersøgt

Formål

2021

Dartora et al.

In vitro & 3d-FEA

Endokroner (60)

Indflydelse af forskellige keramikker på frakturstyrken og frakturtypen

2020

Haralur et al.

In vitro

Endokroner (90)

Indflydelse af forskellige præparationsdesign (okklusal tykkelse, radikulær ekstension) og forskellige helkeramiske materialer på frakturstyrken

2020

Silva-Sousa et al.

In vitro

Intakte tænder (10) Endokroner (20) Glasfiber stift kroner (20)

Indflydelse af ferrule på frakturtype og brudstyrken

2020

Turkistani et al.

In vitro

Endokroner (30)

Indflydelse af forskellige okklusaltykkelser af endokroner på frakturstyrken og frakturtypen

2019

Clausson et al.

In vitro

Endokroner (40)

Indflydelse af forskellige præparationer på frakturstyrken

2019

de Kuijper et al.

In vitro

Kontrol (15) Endokroner (90)

Indflydelse af dybden af pulpakammeret og tilstedeværelse af emalje på størrelsen af frakturstyrken

2019

Einhorn et al.

In vitro

Endokroner (36)

Indflydelse af ferrule på frakturstyrken

2019

Ghajghouj and Tașar-Faruk

In vitro

Endokroner (96)

Indflydelse af forskellige keramikker og præparationdesign på frakturstyrken

2019

Rayyan et al.

In vitro

Endokroner (9) Stiftretinerede kroner (18)

Sammenligning af frakturstyrke af tænder restaureret med endokroner, stiftretinerede kroner uden ferrule og stiftretinerede kroner med en ferrule.

2019

Tribst et al.

In vitro

Endokroner (60)

Indflydelse af forskellige materialer og okklusaltykkelse af endokroner på frakturstyrken

2018

Dartora et al.

In vitro

Endokroner (30)

Indflydelse af dybden af præparationen i pulpakammeret på frakturstyrken

2018

Zou et al.

In vivo

Endokroner (289)

Klinisk evaluering af endokroner efter 6 måneder samt 1, 2 og 3 år

2017

Atash et al.

In vitro

Endokroner (10) Støbte stiftretinerede kroner (10) Fiber-stiftretinerede kroner (10)

Sammenligning af frakturstyrken mellem stiftretinerede kroner og endokroner

2017

Bankoğlu Güngör et al.

In vitro

Endokroner (20) Støbt stiftretinerede kroner (20) Fiber-stiftretinerede kroner(20)

Indflydelse af forskellige restaureringer af endodontisk behandlede tænder på frakturstyrken og frakturtypen

2017

Belleflamme et al.

In vivo

Endokroner (99)

Evaluering af dokumenterede patienttilfælde om endokroner og sammenholde resultat med kliniske parametre såsom tandpræparation og okklusale parametre

2017

Fages et al.

In vivo

Endokroner (235) Kroner (212)

Analyse af de kliniske resultater af endokroner over en 7-årig funktionel periode

2017

Hayes et al.

In vitro

Endokroner (36)

Evaluering af pulpakammer ekstension på frakturstyrken

2017

Kanat-Ertürk et al.

In vitro

Endokroner (100)

Indflydelse af præparationsdybde og forskellige keramikker på frakturstyrke og frakturtypen

2017

Rocca et al.

In vitro

Onlay (12) Endokroner (24) Fiber-stiftretinerede kroner (12)

Evaluering af frakturtypen af keramiske endokroner på præmolarer

2017

Taha et al.

In vitro

Endokroner (32)

Indflydelse af forskellige marginale præparationsudformninger og okklusaltykkelser på frakturstyrken og frakturtypen af endokroner

2016

Guo et al.

In vitro

Intakte tænder (10) Endokroner (10) Fiber-stiftretinerede kroner (10)

Evaluering af frakturstyrken og frakturtypen af endokroner og konventionelle stiftretinerede kroner

Tabel 3. Oversigt over udvalgte studier (18 in vitro og 3 in vivo) med angivelse af restaureringstyper samt formålet med studierne. Table 3. Overview of selected studies (18 in vitro and 3 in vivo) including the examined restauration types and the purpose of the studies.

598

turstyrke af endokroner fremstillet af lithiumdisilikat sammenlignet med leucitforstærket glaskeramik (22). Generelt udviste endokroner fremstillet af zirkonia den højeste frakturstyrke sammenholdt med feldspatisk porcelæn, leucitforstærket glaskeramik og lithiumdisilikat (6,16,24). Dog fandt man en højere incidens af katastrofale frakturer for zirkonia i forhold til de andre materialer (6,24). Zirkonia er et polykrystallinsk materiale, hvilket bevirker gode mekaniske egenskaber og de høje værdier for frakturstyrken (25). Den høje incidens af katastrofale frakturer kan skyldes det høje Emodul for zirkonia på 210 GPa, hvilket betyder, at zirkonia er et relativt stift materiale, samtidig er E-modulet for zirkonia markant højere end dentinens E-modul på 18 GPa (25). Denne diskrepans i E-modul kan potentielt lede til en mere ugunstig stressoverførsel fra restaurering til tand og dermed lede til flere katastrofale frakturer. Derimod er lithiumdisilikat en glaskeramik og har et E-modul på 100 GPa, der betyder, at materialet

er mindre stift, hvorfor det kan bevirke en mere gunstig stressoverførsel fra restaurering til tand og dermed lede til færre katastrofale frakturer (25). Valget af materiale afhænger således af den kliniske situation, herunder mængden af resttandsubstans, pulpas udstrækning samt de påførte kraftpåvirkninger. Et klinisk eksempel af en endokrone fremstillet af lithiumdisilikat glaskeramik er illustreret med Fig. 4 før cementering og Fig. 5 efter cementering.

Helkeramisk endokrone

Klinisk billede af endokrone -6 efter cementering

2. Fordele og ulemper forbundet med endokroner sammenholdt med stiftretinerede kroner En sammenligning mellem endokroner og stiftretinerede kroner er foretaget af seks in vitro-studier (1,5,17,26-28). To studier fandt signifikant større frakturstyrke af endokroner sammenlignet med kroner med fiberforstærket stift og kroner med støbt stift (1,26). Et studie fandt, at endokroner udviste større frakturstyrke sammenlignet med kroner med zirkonia stift

Fig. 4. Endokrone -6 udformet i lithiumdisilikat glaskeramik, E-max, inden cementering, set okklusalt fra (A) og apikalt fra (B). Fig. 4. Endocrown -6 in lithium disilicate glass ceramic, E-max, before cementation, seen occlusal (A) and apical (B).

Fig. 5. Endokrone -6 udformet i lithiumdisilikat glaskeramik, E-max, efter cementering, set facialt fra (A) og okklusalt fra (B). Fig. 5. Endocrown -6 after treatment with a lithium disilicate glass ceramic, E-max crown, seen facial from (A) and occlusal (B).

Kilde: Lars Rossel, tandlæge, partner, Colloseum Tandlægerne. Email: Lars.rossel@colosseumklinikken.dk

∕

2022

∕

126

∕

599

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Materialer og metoder af in vitro-studier Studie Dartora et al. (2021)

Type af tand Mandibulære molarer

Type af restaurering

Kriterier for endokronepræparation

Endokroner, opdelt efter materiale:

Marginal pæparation: Skulderpæparation uden ferrule

Leucitforstærket glaskeramik (15)

Dybden af pulpakammer: 5 mm

Lithiumdisilikat glaskeramik (15) Zirkoniaforstærket lithium silicate glaskeramik (15) Monolitisk zirkonia (15)

Haralur et al. (2020)

Mandibulære molarer

SilvaSousa et al. (2020)

Hjørnetænder

Turkistani et al. (2020)

Mandibulære molarer

Endokroner, opdelt efter materiale:

Marginal præparation:

Lithiumdisilikat glaskeramik (30)

Butt margin

Polymer infiltreret keramik (30)

Dybden af pulpakammer:

Høj translucent monolitisk zirkonia (30)

3-3.5 mm – 5-5,5 mm

Underopdelt i 3 grupper: Okklusal reduktion; 2 mm (10), 4,5 mm (10), 4,5 mm og 2 mm radikulær ekstension (10)

Radikulær ekstension:

Intakte tænder (10)

Marginal præparation:

Endokroner (20)

Butt margin og skulderpræparation med 2 mm ferrule

Glasfiber-stiftretinerede kroner (20)

Dybden af pulpakammer:

2 mm dybde, 0,9 mm bredde

4 mm – 6 mm.

Clausson et al. (2019)

Mandibulære molarer

Endokroner, opdelt efter okklusaltykkelse:

Marginal præparation:

3 mm (10)

Butt margin

4,5 mm (10)

Dybden af pulpakammer:

6 mm (10)

≥ 2 mm

Endokroner, opdelt i 2 grupper:

Marginal præparation:

Endokroner i niveau med emalje-cement-grænsen = CEJ (10)

Butt margin.

Endokroner ≥ 1 mm over emaljecementgrænsen CEJ (10) Onlays opdeles i 2 grupper; Fyldning af pulpakammeret med resin i niveau med emaljecementgrænsen = CEJ (10) Fyldning af pulpakammeret med resin ≥ 1 mm over emaljecementgrænsen CEJ (10) de Kuijper et al. (2019)

Tredje molarer

Endokroner, opdelt efter dybden af pulpakammeret:

Marginal præparation:

0 mm (30)

Butt margin.

2 mm (30) 4 mm (30) Undergrupper (2): Emalje og dentin til stede Dentin til stede

Einhorn et al. (2019)

Ghajghouj and TașarFaruk (2019)

Mandibulære molarer

Mandibulære præmolarer

Endokroner, opdelt efter tilstedeværelse af ferrule og størrelsen af denne:

Marginal præparation:

0 mm ferrule (12)

Skulder med 1 mm; 2 mm ferrule.

1 mm ferrule (12)

Dybden af pulpakammer:

2 mm ferrule (12)

2 mm.

Endokroner, opdelt efter anvendt materiale samt dybden af pulpakammer:

Marginal præparation: chamfer med 2 mm ferrule

Lithiumdisilikat glaskeramik med en dybde af pulpakammer på hhv. 2 mm (8) og 3 mm (8) Zirkoniaforstærket glaskeramik med en dybde af pulpakammer på hhv. 2 mm (8) og 3 mm (8) Poly-ether-ether-ketone med en dybde af pulpakammer på hhv. 2 mm (8) og 3 mm (8)

600

Butt margin

Materialer anvendt

Bindingsmateriale RelyX Ultimate; 3M ESPE

Leucitforstærket glaskeramik (IPS Empress CAD, Ivoclar Vivadent AG)

Type af test Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtype analyse

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS og max CAD, Ivoclar Vivadent AG)

(Aksial belastning)

Keramik forstærket med lithium, silicate og zirkoniumdioxid (VITA Suprinity PC, VITA Zahnfabrik H. Rauter GmbH & Co KG) Monolitisk zirkonia (ZirkOM SI, Qinhuangdao Aidite High- Technical Ceramics Co Ltd) Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax Press, Ivoclar Vivadent AG) Polymer infiltreret keramik, Hybrid Ceramic (Vita Enamic, VITA Zahnfabrik)

RelyX Unicem 2; Automix, 3M ESPE

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

Høj translucent zirkonia (Ceramill Zolid HT +White, Amann Girrbach AG)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS e.max CAD, Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein)

Termomekanisk cyklisk belastningstest

(Aksial belastning)

RelyX Ultimate; 3M ESPE

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning) Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax Press, Ivoclar Vivadent AG)

Variolink II; Ivoclar Vivadent AG

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(35° skrå belastning) Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

Variolink; Ivoclar Vivadent AG

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(Aksial belastning)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

Tetric Evoflow; Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

RelyX Unicem; 3M ESPE

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent). Zirkoniaforstærket glaskeramik (Vita Suprinity, Bad Säckingen) Poly-ether-ether-ketone (PEEK, CopraPeek Light, Whitepeaks, Essen)

Panavia V5; Kuraray Noritake Dental Inc.

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(Aksial belastning)

Tabel fortsættes på næste side

∕

2022

∕

126

∕

601

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Materialer og metoder af in vitro-studier Studie Rayyan et al. (2019)

Tribst et al. (2019)

Type af tand Mandibulære molarer)

Mandibulære molarer

Type af restaurering

Kriterier for endokronepræparation

Endokroner (9)

Marginal præparation:

Glasfiber-stiftretinerede kroner uden ferrule (9)

Butt margin

Glasfiber-stiftretinerede kroner med 2 mm ferrule (9)

Chamfer med 2 mm ferrule

Endokroner, opdelt efter materiale samt underinddeles efter okklusaltykkelse;

Marginal præparation: Butt margin

Leucitforstærket glaskeramik med hhv. 1,5 mm; 3 mm; 4,5 mm okklusaltykkelse (30) Lithiumdisilikat-glaskeramik med hhv. 1,5 mm; 3 mm; 4,5 mm okklusaltykkelse (30) Dartora et al. (2018)

Mandibulære molarer

Endokroner, opdelt efter dybden af pulpakammeret:

Marginal præparation

1 mm (10)

Skulder uden ferrule

3 mm (10) 5 mm (10) Atash et al. (2017)

Mandibulære præmolarer

Endokroner (10)

Marginal præparation:

Glasfiber-stiftretinerede kroner (10)

Butt margin

Støbte stiftretinerede kroner (10)

Chamfer, ingen ferrule Dybden af pulpakammer, 3,5 mm

Bankoğlu Güngör et al. (2017)

Maksillære incisiver

Hayes et al. (2017)

Mandibulære molarer

Glasfiber-stiftretinerede kroner (20)

Marginal præparation; skulderpræparation med 2 mm ferrule

Zirkonia-stiftretinerede kroner (20)

Dybden af pulpakammer: 5mm

Endokroner (20)

Okklusaltykkelse, 6 mm Endokroner, opdelt efter dybden af pulpakammeret:

Marginal præparation:

2 mm (12)

Butt margin

3 mm (12)

Okklusaltykkelse, 4 mm

4 mm (12) KanatErtürk et al. (2017)

Maksillære incisiver

Endokroner, opdelt efter materiale samt pulpakammerdybde på hhv. 3 mm eller 6 mm:

Marginal præparation: Butt margin

Feldspatisk porcelæn (20) Lithiumdisilikat-glaskeramik (20) Resin-nano-keramik (20) Polymerinfiltreret keramik (20) Monoblock zirkonia (20)

Rocca et al. (2017)

Maksillære præmolarer

Onlays (12)

Marginal præparation:

Endokroner, opdelt efter pulpakammerdybde på hhv. 2 mm (12) og 4 mm (12)

Butt margin Chamfer med ferrule

Glasfiber-stiftretinerede kroner (12) Taha et al. (2017)

Mandibulære molarer

Endokroner, opdelt efter marginal præparation herunder underopdelt efter okklusaltykkelse.

Marginal præparation:

Butt margin design, 2 mm (8), 3,5 mm (8) okklusaltykkelse

Skulder, ferrule

Butt margin

Skulder design, 2 mm (8) 3,5 mm okklusaltykkelse (8) Guo et al. (2016)

Mandibulære præmolarer

Intakte tænder (10)

Marginal præparation:

Endokroner10)

Butt margin

Fiber-stiftretinerede kroner (10)

Dybden af pulpakammer 5 mm

Tabel 4. Tabellen viser en oversigt over tandregion, restaureringstype, præparation af endokroner, krone- og cementmateriale samt testmetoden, der var anvendt i de udvalgte in vitro-studier.

602

Materialer anvendt Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

Bindingsmateriale RelyX Unicem; 3M ESPE

Type af test Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning) Leucitforstærket glaskeramik (IPS Empress CAD, Ivoclar Vivadent AG)

Variolink; Ivoclar

Termomekanisk cyklisk belastningstest

Vivadent AG

Frakturstyrke test Frakturtypeanalyse

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

(Aksial belastning)

RelyX ARC; 3M ESPE

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(Aksial belastning) Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent AG)

Panavia SA cement plus; Kuraray Noritake

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent AG) Resin-nanokeramik (Lava Ultimate, 3M ESPE)

Bifix SE; Voco Cuxhaven

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning) Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

Rely-X Unicem, 3M ESPE

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning)

Feldspatisk porcelæn (Vita Mark II, VITA)

RelyX U200; 3M ESPE

Termomekanisk cyklisk belastningstest

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD Ivoclar Vivadent)

Frakturstyrketest

Resin-keramik (LAVA Ultimate, 3M ESPE)

Frakturtypeanalyse

Polymer infiltreret keramik, Hybrid Ceramic (Vita Enamic, VITA Zahnfabrik)

(45° skrå belastning)

Monoblock zirkonia (inCoris)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD Ivoclar Vivadent)

Multilink Automix; Ivoclar Vivadent

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå og aksiall belastning) Polymer infiltreret keramik, Hybrid Ceramic (Enamic; VITA Zahnfabrik)

RelyX Unicem 2; 3M ESPE

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(Aksial belastning)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD Ivoclar Vivadent)

Variolink II; Ivoclar Vivadent AG

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning) Table 4. The table shows an overview of the tooth region, restoration type, preparation of endocrowns, crown and cement materials in addition to the test method used in the selected in vitro studies.

∕

2022

∕

126

∕

603

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Materialer og metoder af in vivo-studier Studie

Type af studie

An tal pa tien ter

Type af tænder

Fages et al. (2017)

Prospektivt kohortestudie

323

447 molarer

Zou et al. (2018)

Prospektit kohortestudie

289

Belleflamme et al. (2017)

Retrospektivt kohortestudie

Protetisk restaure ring undersøgt

Adhæsiv forbehandling

Bonding materiale

Præparations kriterier for endokroner

Materiale anvendt til endokroner

Endokroner (235) Kroner (212)

Butt margin

Forstærket feldspatisk porcelæn – bonded VITA mark 2; VITA Zahnfabrik

Keramik: flussyre 5 % (VITA Ceramics Etch; VITA Zahnfabrik) Tænder: Phosphorsyre

Relyx Unicem; 3M

321 førsteog andenmolarer

Endokroner

Butt margin

Monolitisk zirkonia (YZ HT 40/19; Vita Zahn- fabrik, Bad Säckingen, Germany)

Primer og adhæsiv (OptiBond Versa; Kerr, Orange, California, USA)

NX3 Nexus dualcure resin-baseret cement (Kerr)

Molarer (56), Præmolarer (41), Hjørne tænder (2)

Endokroner

Ferrule

Lithiumdisilicatglaskeramik (IPS empress 2 or IPS Emax Press) PICN (Enamic, Vita) Artisanal indirect composite

Tænder: 3-step etch-and-rinse (Optibond FL (Kerr, Bioggio, Swiss) Keramik:

Variolink 2 (Ivoclar)

Flussyre 9% (Ultradent, Cologne). Ætset med phosphorsyre (Ultra-Etch, Ultradent, Cologne). Silanlag (Monobond S, Ivoclar) PICN: Flussyre Silanlag (Monobond S, Ivoclar) Artisanal composite: Sandblasted (Cojet) Silanlag (Monobond S, Ivoclar)

Tabel 5. Tabellen viser en oversigt over in vivo-studier med angivelse af patienter, tandregionen, restaureringstypen, præparation af endokroner, keramisk kronemateriale samt adhæsiv forbehandling og cementmaterialer. Table 5. The table shows an overview of selected in vivo studies including the number of patients, teeth region, type of restoration, preparation of the endocrowns, ceramic crown material, the adhesive pretreatment, and cement materials.

og fiberforstærket stift; dog var der ingen statistisk signifikant forskel (27). Modsat fandt to studier lavere frakturstyrke af endokroner sammenlignet med kroner med fiberforstærket stift, hvor forskellen var signifikant i det ene studie (5), men ikke i det andet studie (28). På molarer udviser endokroner overvejende gode mekaniske egenskaber i form af større frakturstyrke samt lavere andel af katastrofale frakturer sammenlignet med de stiftretinerede kroner (26). Resultaterne af de studier, der undersøgte endokroner på præmolarer, er ikke entydige, men indikerer, at endokronen kan tilføre øget frakturstyrke sammenholdt med de stiftretinerede kroner (1,17,28). Dog ses en relativt høj andel af katastrofale frakturer for endokronerne på præmolarer, hvilket

604

kan skyldes dimensioneringen af tanden og pulpakammer, der bevirker en mindre gunstig stressoverførsel fra endokrone til tand (28). Endokroner fremstillet i den anteriore region udviser mindre fordelagtige egenskaber sammenholdt med de stiftretinerede kroner (5,27). Endokroner i denne region ses ikke at øge tandens frakturstyrke, og andelen af katastrofale frakturer er større end for de stiftretinerede kroner (5,27). Dette kan skyldes de mindre dimensioner af pulpa, hvormed der opnås en formindsket makromekanisk retention, og derfor vil endokronerne være mere følsomme overfor de ikkeaksiale kræfter, der særligt ses i den anteriore region. Sammenfattende ses det, at endokroner kan udgøre et godt alternativ til de stiftretinerede kroner på molarer og muligvis præmolarer, medens der

Resultater af in vitro-studier Studie

Frakturstyrke [N]

Frakturtype

Dartora et al. (2021)

Leucitforstærket glaskeramik (LC) = 1178 N Lithiumdisilikat glaskeramik (LD) = 1935 N Keramik forstærket med lithium, silicate og zirkoniumdioxid (LSZ) = 1859 N Monolitisk zirkonia (ZR) = 6333 N

Ikkereparerbare komplikationer: Leucitforstærket glaskeramik (LC): 10 % Lithiumdisilikat glaskeramik (LD): 35 % Keramik forstærket med lithium, silikat og zirkoniumdioxid (LSZ): 15 % Monolitisk zirkonia (ZR): 75 %

Haralur et al. (2020)

2 mm okklusaltykkelse: Lithiumdisilikat (LD) = 2863 N Polymer infiltreret keramik (PIC) = 1598 N Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ) = 3533 N 4,5 mm okklusaltykkelse: Lithiumdisilikat (LD) = 3770 N Polymer infiltreret keramik (PIC) = 2685 N Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ) = 1066 N 4,5 mm okklusaltykkelse og radikulær ekstension: Lithium disilikat (LD) = 3877 N Polymer infiltreret keramik (PIC) = 1936 N Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ) = 2951 N

2 mm okklusaltykkelse: Lithiumdisilikat (LD): 50 % ugunstige komplikationer Polymer infiltreret keramik (PIC): 40 % ugunstige komplikationer Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ): 10 % ugunstige komplikationer 4,5 mm okklusaltykkelse : Lithiumdisilikat (LD): 80 % ugunstige komplikationer Polymer infiltreret keramik (PIC): 50% ugunstige komplikationer Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ): 20 % ugunstige komplikationer 4,5 mm okklusaltykkelse og radikulær ekstension: Lithiumdisilikat (LD): 10 % ugunstige komplikationer Polymer infiltreret keramik (PIC): 0 % ugunstige komplikationer Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ): 90 % ugunstige komplikationer

Silva-Sousa et al. (2020)

Intakte tænder (S) = 1364,3 N Glasfiber stiftretinerede kroner med ferrule (GFPF+) = 1550,9 N Glasfiber-stiftretinerede kroner uden ferrule (GFPF-)= 1817,0 N Endokrone med ferrule (EF+) = 950,8 N

Ikkereparerbare komplikationer: Intakte tænder (S): 100 % Glasfiber-stiftretinerede kroner med ferrule(GFPF+): 20 % Glasfiber stiftretinerede kroner uden ferrule (GFPF-): 30 % Endokrone med ferrule (EF+): 100 %

Turkistani et al. (2020)

Okklusaltykkelse (6 mm) = 3090 N Okklusaltykkelse (4,5 mm) = 3344 N Okklusaltykkelse (3 mm) = 3806 N

Okklusaltykkelse (6 mm): Tandfraktur (6), Kronefraktur (1), Kombination (2), Debonding (1) Okklusaltykkelse (4,5 mm): Tandfraktur (4), Kronefraktur (0), Kombination (6), Debonding (0) Okklusaltykkelse (3 mm): Tandfraktur (6), Kronefraktur (0), Kombination (3), Debonding (1)

Clausson et al. (2019)

Endokrone, CEJ (SP0) = 1546,29 N Endokrone, over CEJ (SP1) = 1634,38 N Onlays, CEJ (CP0): = 1821,50 N Onlays, over CEJ (CP1) = 1924,05 N

Endokrone, CEJ (SP0): 100% ikkereparerbar fraktur Endokrone, over CEJ (SP1): 100 % ikkereparerbar fraktur Onlays, CEJ (CP0): 90 % ikkereparerbar fraktur Onlays, over CEJ (CP1): 100 % ikkereparerbar fraktur

de Kuijper et al. (2019)

Kontrolgruppe = 1080 ± 279 N Pulpakammer dybde, 0 mm: Dentin = 782 ± 353 N Emalje = 812 ± 235 N Pulpakammer dybde, 2 mm: Dentin = 884 ± 394 N Emalje = 1071 ± 408 N Pulpakammer dybde, 4 mm: Dentin = 923 ± 345 N Emalje = 1036 ± 278 N

Einhorn et al. (2019)

Endokroner, uden ferrule = 638 N Endokroner, 1 mm ferrule = 1101 N Endokroner, 2 mm ferrule = 956 N

Ghajghouj et al. (2019)

Lithiumdisilikat (LD) = 1196 N Zirkonia forstærket glaskeramik (ZRC) = 1784 N Poly-ether-ether-ketone (PEEK) = 3026 N

Rayyan et al. (2019)

Stiftretinerede kroner med ferrule (CF) = 491,13 N Stiftretinerede kroner uden ferrule (CNF) = 458,57 N Endokroner (EC) = 584,48 N

Endokroner, uden ferrule = Adhæsiv fraktur (0), Reparerbar fraktur (2), Katastrofal fraktur (10), Kohæsiv rodfraktur (0), Kohæsiv keramikfraktur (0) Endokroner, 1 mm ferrule = Adhæsiv fraktur (2), Reparerbar fraktur (21, Katastrofal fraktur (8), Kohæsiv rodfraktur (0), Kohæsiv keramikfraktur (1) Endokroner, 2 mm ferrule = Adhæsiv fraktur (0), Reparerbar fraktur (0), Katastrofal fraktur (12), Kohæsiv rodfraktur (0), Kohæsiv keramikfraktur (0)

Stiftretinerede kroner med ferrule (CF): 5/9 Katastrofal rodfraktur, 4/9 reparerbar rodfraktur Stiftretinerede kroner uden ferrule (CNF): 1/9 fraktur af restaurering, 3/9 katastrofal rodfraktur 5/9 reparerbar rodfraktur Endokroner (EC): 3/9 katastrofal rodfraktur , 6/9 reparerbar rodfraktur Tabel fortsættes på næste side

∕

2022

∕

126

∕

605

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Resultater af in vitro-studier Studie

Frakturstyrke [N]

Frakturtype

Tribst et al. (2019)

Okklusaltykkelse, 1,5 mm: Lithiumdisilikat (LD) = 1570 N Leucitforstærket glaskeramik (LC) =1556 N Okklusaltykkelse, 3 mm: Lithium disilikat (LD) = 1813 N Leucitforstærket glaskeramik (LC) =1313 N Okklusaltykkelse, 4,5 mm: Lithiumdisilikat (LD) = 1759 N Leucitforstærket glaskeramik (LC) =1070 N

Dartora et al. (2018)

Endokroner, 5 mm pulpakammerdybde = 2008,61 N Endokroner, 3 mm pulpakammerdybde = 1795,41 N Endokroner, 1 mm pulpakammerdybde = 1268,12 N

Atash et al. (2017)

Endokroner =1717 N Fiber stiftretinerede kroner = 1091 N Støbt stiftretinerede kroner = 1068 N

Endokroner: 70 % ufavorabel fraktur Fiber-stiftretinerede kroner: 40 % ufavorabel fraktur Støbt stiftretinerede kroner: 90 % ufavorabel fraktur

Bankoğlu Güngör et al. (2017)

Zirkonia stift/resin-nano-keramik krone (ZrRNC) = 893 N Fiber stift/resin- nano-keramik krone, (FbRNC) = 580 N Zirkonia stift/lithiumdisilikat-keramikkrone, (ZrLDS) = 764 N Fiber-stift/lithiumdisilikat-keramik, (FbLDS) = 646 N Resin-nano-keramik endokrone, EndoRNC = 869 N Lithiumdisilikat-keramik-endokrone, EndoLDS = 915 N

Zirkonia stift/resin-nano-keramik krone (ZrRNC) = Fraktur af restaurering (7), Stift fraktur med eller uden fraktur af restaurering (3), Løsning uden fraktur (0), Fraktur af tand (0) Zirkoniastift-lithiumdisilikat-keramik krone (ZrLDS) = Fraktur af restaurering (3), Stiftfraktur med eller uden fraktur af restaurering (6), Løsning uden fraktur (1), Fraktur af tand (0) Fiberstift-resin- nano-keramik-krone (FbRNC) = Fraktur af restaurering (3), Stift fraktur med eller uden fraktur af restaurering (0), Løsning uden fraktur (7), Fraktur af tand (0) Fiberstift-lithiumdisilikat-keramik (FbLDS) = Fraktur af restaurering (8), Stiftfraktur med eller uden fraktur af restaurering (0), Løsning uden fraktur (2), Fraktur af tand (0) Resin-nano-keramik endokrone, (EndoRNC) = Fraktur af restaurering (0), Stiftfraktur med eller uden fraktur af restaurering (0), Løsning uden fraktur (0), Fraktur af tand (10) Lithiumdisilikat-keramik-endokrone (EndoLDS) = Fraktur af restaurering (3), Stiftfraktur med eller uden fraktur af restaurering (0), Løsning uden fraktur (0), Fraktur af tand (7)

Hayes et al. (2017)

Endokroner, 2 mm pulpakammer dybde = 843,4 N Endokroner, 3 mm pulpakammer dybde = 762,8 N Endokroner, 4 mm pulpakammer dybde = 943,5 N

Endokroner, 2 mm pulpakammer dybde: Adhæsiv (3), Restaurerbar fraktur (1), Katastrofal fraktur (8) Endokroner, 3 mm pulpakammer dybde: Adhæsiv (1), Restaurerbar fraktur (0), Katastrofal fraktur (8) Endokroner, 4 mm pulpakammerdybde: Adhæsiv (1), Restaurerbar fraktur (1), Katastrofal fraktur (10)

Kanat-Ertürk et al. (2017)

Endocore længde: 6 mm (L); 3 mm (S): Monoblock zirkonia: L = 610 N, S=533 N

Zirkonia, endocore 6 mm (L): 40 % ikkereparerbar fraktur Zirkonia, endocore 3 mm(S): 10 % ikkereparerbar fraktur De resterende keramikker udviste kun “reparerbare frakturer”

Lithiumdisilikat: L = 225, S=244 N Polymer infiltreret keramik: L = 182, S=172 N Resin-keramik: L= 99, S = 81 N Feldspatisk porcelæn: L = 71, S = 47 N Rocca et al. (2017) Taha et al. (2017)

Endokroner, endocore 2 mm: 60 % katastrofale frakturer Endokroner, endocore 4 mm: 50 % katastrofale frakturer Stiftretinerede kroner: 80 % katastrofale frakturer Endokroner, ferrule = 1270 N Endokroner, butt margin = 1140 N

Guo et al. (2016)

Intakte tænder (GI) = 997,1 N Endokroner (GE) = 479,1 N Fiber-stiftretinerede kroner (GC) = 510,1 N

Intakte tænder (GI): 30 % ufavorable komplikationer Endokroner (GE): 60 % ufavorable komplikationer Fiber-stiftretinerede kroner (GC): 60 % ufavorable komplikationer

Tabel 6. Tabellen viser resultaterne for frakturstyrke (i Newton: N) og frakturtypen i in vitro-studierne. Table 6. The table shows the results of the in vitro studies showing fracture strength (in Newton: N) and failure modes of endocrowns.

606

Resultater af in vivo-studier Studie

Opfølgningsperiode

Zou et al. (2018)

6 måneder samt 1 år, 2 år, 3 år

Overlevelsesrate Overlevelsesrate for endokrone: 100 %

Komplikationer N=0

Tilfredshed: Farve: Meget tilfredse 99 % Morfologi: Meget tilfredse 98 % Komfort: Meget tilfredse 98 % Fages et al. (2017)

Gennemsnitligt 55 måneder, op til 7 år

Succesrate: Endokroner = 99 % Kroner = 98 %

N = 6: Endokroner: 1 fraktur Kroner: 5 frakturer

Overlevelsesrate: Endokroner = 99 % Kroner = 99 % Belleflamme et al. (2017)

Gennemsnitligt 44,7 ± 34,6 måneder

Succesrate af endokroner: 89 % Overlevelsesrate af endokroner: 99 % Tilfredshed: 96 % var vurderet til at være klinisk gode.

n=10: Parodontal patologi: 3 Debonding: 2 Mindre frakturer: 2 Caries: 2 Større frakturer: 1

Tabel 7. Tabellen viser resultaterne for in vivo-studierne, herunder hvor lang opfølgningsperioden har været, succes- og overlevelsesraten af restaureringerne og antallet af komplikationer. Table 7. The table shows the results for the in vivo studies. It shows the follow up period in the studies, the success and survival rate, and the complications of the restorations.

på incisiver og hjørnetænder bør overvejes klassiske stiftretinerede kroner. 3. Evidensen for endokroner i in vivo-studier Indenfor de seneste fem år findes der tre in vivo-studier omhandlende endokroner. Endokronerne i disse studier følges i henholdsvis tre, fire og syv år (10-12). Studierne finder gode succes- og overlevelsesrater på > 89 % for endokroner på molarer og præmolarer. Problemet med disse in vivo-studier er, at der er tale om ikkerandomiserede kohortestudier. Der vurderes i alle studierne høj risiko for bias i henhold til ROBINS-1 tool (13). Dette skyldes primært risikoen for selektionsbias, idet der ikke foreligger en nøjagtig beskrivelse af, hvilke tænder der medinddrages og destruktionsgraden af disse i studierne (Tabel 2). Ydermere er resultaterne i flere af studierne vurderet af samme behandler, der også har udført behandlingen, hvilket kan påvirke resultatet (Tabel 2). Overordnet mangler der randomiserede, kontrollerede studier, der kan begrunde en klinisk anbefaling af, hvorvidt der er evidens for behandling af patienter med endokroner.

• En okklusal præparation afhænger af resttandsubstans. • Ved tænder med stor destruktionsgrad kan endokronen fremstilles af lithiumdisilikat, mens endokronen kan fremstilles i zirkonia ved tænder med mindre destruktionsgrad, da den mindre okklusaltykkelse her viser at tilføre restaureringen større styrke. In vitro-studierne indikerer, at endokroner potentielt kan anvendes fremfor de stiftretinerede kroner på molarer, muligvis på præmolarer, men ikke på fronttænder, hvor stiftretinerede kroner fortsat viser bedre tekniske egenskaber. Der er kun få in vivo-studier, resultaterne er ikke entydige, og studierne vurderes at have høj risiko for bias. Der er derfor brug for randomiserede, kontrollerede studier for at kunne vurdere, om og i hvilket omfang endokroner kan være et alternativ til traditionel restaurerende behandling af rodbehandlede tænder. TAK Tak til Lars Rosse, tandlæge, partner, Colloseum Tandlægerne for kliniske fotos af endokrone.

KONKLUSIONER På baggrund af den gennemgåede litteratur i dette systematiske review er følgende faktorer vigtige for endokronens styrke: • En marginal præparation med 1 mm ferrule. • En intrapulpal ekstension på 2 mm og ingen ekstension i rodkanalerne.

∕

2022

∕

126

∕

607

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT (ENGLISH) ENDOCROWNS AS AN ALTERNATIVE RESTORATION TO POST-RETAINED CROWNS ON ENDODONTIC TREATED TOOTH. A SYSTEMATIC REVIEW INTRODUCTION – The purpose of this systematic review is to evaluate the use of endocrowns, as a mean to restorative treatment on endodontically treated teeth. Based on the most recent publications, the following aspects of endocrowns are examined: 1. The manufacturing of the endocrown, including the preparation and material, 2. The advantages and disadvantages, in comparison to post and core crowns, 3. The evidence for endocrowns in in vivo studies. MATERIALS AND METHOD – The search in PubMed identified 132 publications. Of which 36 studies were published prior to our defined 5-year limitation. Subsequently 96 studies were screened from title and abstract based on in- and exclusion criteria. In total 21 papers were included. RESULTS – The outcome of the in vitro studies indicates, that endocrowns show higher fracture strength and a lower amount of catastrophic fractures with a 1 mm ferrule, a 2 mm

extension in the pulp chamber, and no extension in the root canals. The preferred occlusal thickness of the endocrown depends on the chosen material. Zirkonia showed the best mechanical properties, compared to lithium disilicate and leucite based glass ceramic. The endocrown displays greater mechanical abilities, and low incidence of failures in the posterior region, compared to post and core crowns. While on the contrary post and core crowns are superior in the anterior region. The clinical studies indicate favorable clinical results and survival for endocrowns. Despite this, the studies are non randomized cohort studies and generally carry a high risk of bias, why the results are inconclusive. CONCLUSION – The in vitro studies show that endocrowns may be an alternative restorative treatment to post and core crowns, with promising results in the posterior region. However, there is a lack of randomized, controlled studies that compares success- and survival rate of endocrowns with post and core crowns.

LITTERATUR 1. Atash R, Arab M, Duterme H et al. Comparison of resistance to fracture between three types of permanent restorations subjected to shear force: An in vitro study. J Indian Prosthodont Soc 2017;17:239-49. 2. Aquilino SA, Caplan DJ. Relationship between crown placement and the survival of endodontically treated teeth. J Prosthet Dent 2002;87:256-63. 3. Isidor F, Bahrami, G. Konebehandling af den endodontisk behandlede tand. Tandlægebladet 2014;118:540-9. 4. Peutzfeldt A, Asmussen E, Sahafi A. Effekten af rodstiftsdimension, elasticitetsmodul og adhæsive binding på spændingsdannelsen i tænder. Tandlægebladet 2018;112:402-9. 5. Silva-Sousa AC, Moris ICM, Barbosa AFS et al. Effect of restorative treatment with endocrown and ferrule on the mechanical behaviour of anterior endodontically treated teeth: An in vitro analysis. J Mech Behav Biomed Mater 2020;112:104019. 6. Dartora NR, Moris ICM, Poole SF et al. Mechanical behaviour of endocrowns fabricated with differ-

608

ent CAD-CAM ceramic systems. J Prosthet Dent 2021;125:117-25. 7. Pissis P. Fabrication of a metal-free ceramic restoration utilizing the Monobloc technique. Pract Perodontics Aesthet Dent 1995;7:8394. 8. Bindl A, Mórmann WH. Clinical evaluation of adhesively placed Cerec endo-crowns after 2 years preliminary results. J Adhes Dent 1999;1:255-65. 9. Dartora NR, Ferreira MBC, Moris ICM et al. Effect of intracoronal depth of teeth restored with endocrowns on fracture resistance: In vitro and 3-dimensional finite element analysis. J Endod 2018;44:1179-85. 10. Zou Y, Bai J, Xiang J. Clinical performance of CAD/CAM-fabricated monolithic zirconia endocrowns on molars with extensive coronal loss of substance. Int J Comput Dent 2018;21:225-32. 11. Fages M, Raynal J, Tramini P et al. Chairside computer-aided design/ computer-aided manufacture allCeramic crown and endocrown restorations: A 7-year survival rate study. Int J Prosthodont 2017;30:556-60.

12. Bellef lamme MM, Geerts SO, Louwette MM et al. No post-no core approach to restore severely damaged posterior teeth: An up to 10 year retrospective study of documented endocrown cases. J Dent 2017;63:1-7. 13. Sterne JA, Hernán MA, Reeves BC et al. ROBINS-I: a tool for assessing risk of bias in non-randomised studies of interventions. BMJ 2016;355:i4919. 14. Taha D, Spintzyk S, Schille C et al. Fracture resistance and failure modes of polymer infiltrated ceramic endocrown restorations with variations in margin design and occlusal thickness. J Prosthodont Res 2018;62:293-7. 15. Einhorn M, DuVall N, Wajdowicz M et al. Preparation ferrule design effect on endocrown failure resistance. J Prosthodont 2019;28:23742. 16. Ghajghouj O, Tasar-Faruk. Evaluation of fracture resistance and microleakage of endocrowns with different intracoronal depths and restorative materials luted with various resin cements. Materials (Basel) 2019;12:2528. 17. Rocca GT, Daher R, Saratti CM et al. Restoration of severely dam-

aged endodontically treated premolars: The influence of the endocore length on marginal integrity and fatigue resistance of lithium disilicate CAD-CAM ceramic endocrowns. J Dent 2018;68:41-50. 18. de Kuijper MCFM, Cune MS, Tromp Y et al. Cyclic loading and load to failure of lithium disilicate endocrowns: Inf luence of the restoration extension in the pulp chamber and the enamel outline. J Mech Behav Biomed Mater. 2020;105:103670. 19. Hayes A, Duvall N, Wajdowicz M et al. Effect of endocrown pulp chamber extension Depth on molar fracture resistance. Oper Dent 2017;42:327-34. 20. Clausson C, Schroeder CC, Goloni PV et al. Fracture resistance of CAD/CAM lithium disilicate of endodontically treated mandibular damaged molars based on different preparation designs. Int J Biomater 2019;12:2475297. 21. Haralur SB, Alamrey AA, Alsheh ri SA et al. Effect of different preparation designs and all ceramic materials on fracture strength of molar endocrowns. J Appl Biomater Funct Mater 2020;18:2280800020947329.

22. Tribst JP, Piva AOD, Madruga CFL et al. The impact of restorative material and ceramic thickness on CAD/CAM endocrowns. J Clin Exp Dent 2019;11:969-77. 23. Turkistani AA, Dimashkieh M, Rayyan M. Fracture resistance of teeth restored with endocrowns: An in vitro study. J Esthet Restor Dent 2020;32:389-94.

∕

2022

∕

126

∕

24. Kanat-Ertürk B, Saridag S, Köseler E et al. Fracture strengths of endocrown restorations fabricated with different preparation depths and CAD/CAM materials. Dent Mater J 2018;37:256-65.

26. Rayyan MR, Alauti RY, Abanmy MA et al. Endocrowns versus postcore retained crowns for restoration of compromised mandibular molars: an in vitro study. Int J Computer Dent 2019;22:39-44.

25. Øilo M, Kvam K. Dentale keramer – typer og egenskaber. Tandlægebladet 2016;120:1092-8.

27. Bankoglu Güngör M, Bal BT, Yilmaz H et al. Fracture strength of CAD/CAM fabricated lithium disilicate and resin nano ceramic

restoration used for endodontically treated teeth. Dent Mater J 2017;36:135-41. 28. Guo J, Wang Z, Li X et al. A comparison of the fracture resistance of endodontically treated mandibular premolars restored with endocrowns and glass fiber post-core retained conventional crowns. J Adv Prostodont 2016;8:489-93.

609

T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel ABSTRACT

INTRODUKTION – Odontomet er den hyppigst forekommende odontogene tumor, som primært ses hos børn og yngre. Ætiologien og patogenesen er ukendt, men antages at være relateret til traume, infektion eller genetik. Tumoren er almindeligvis symptomløs og diagnosticeres oftest tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af tænder. Radiologisk præsenterer tumoren sig som en velafgrænset og radiopak struktur indeholdende hårdtvævsfragmenter, der kan være tandlignende og omgivet af en radiolucent zone. Odontomet inddeles i en kompleks og sammensat type afhængigt af de kliniske, radiologiske og histopatologiske karakteristika. Odontomet behandles med kirurgisk fjernelse, og recidivfrekvensen er lav. MATERIALE OG METODE – Nærværende undersøgelse er baseret på journalmateriale fra konsekutive henviste patienter til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, gennem en 15-års periode. Anamnestiske oplysninger samt kliniske, radiologiske og histopatologiske fund blev registreret. RESULTATER – I alt blev 18 patienter (11 mænd og syv kvinder) med en gennemsnitsalder på 18 år (654) inkluderet. Odontomet var et tilfældigt fund hos 12 patienter, mens manglende frembrud af permanente tænder fandtes hos seks patienter. I 16 patienttilfælde var odontomet asymptomatisk, mens smerter og hævelse blev tilkendegivet af to patienter. Fordelingen af odontomerne var 12 i mandiblen og syv i maksillen. Kirurgisk fjernelse blev foretaget i 15 patienttilfælde, og postoperativ opfølgning viste ingen recidiv. Histopatologisk undersøgelse blev foretaget i 13 tilfælde, hvor seks viste et komplekst odontom, og seks viste et sammensat odontom. KONKLUSION – Odontomet er en benign odontogen tumor, som oftest diagnosticeres tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af tænder. Kendskab til diagnostik og behandling af odontomet og dennes differentialdiagnoser er derfor væsentligt ved vurdering af oversigtsrøntgen hos yngre.

EMNEORD

Diagnosis | diagnostic techniques and procedures | odontogenic tumors | odontoma operative procedure | radiology

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: JULIE VITENSON j.vitenson@rn.dk

610

Kliniske, radiologiske og histopatologiske manifestationer ved det komplekse og sammensatte odontom. En retrospektiv undersøgelse JULIE VITENSON, tandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Aalborg DAIVA ERENTAITE, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital, Aalborg THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Accepteret til publikation den 29. marts 2022 Tandlægebladet 2022;126:610-7

DONTOGENE TUMORER klassificeres af WHO som værende enten benigne eller maligne, hvor de benigne underinddeles i epiteliale tumorer, mesenkymale tumorer eller blandingstumorer bestående af epiteliale og mesenkymale komponenter (Tabel 1) (1). Odontomet er den hyppigst forekommende odontogene tumor og optræder primært hos børn og yngre mennesker, men kan forekomme i alle aldersgrupper og ses hyppigere hos piger end hos drenge (2-6). Ætiologien og patogenesen er ukendt, men antages at være relateret til enten et tidligere traume mod kæberne, inflammation, infektion, rester af lamina dentalis, hyperaktivitet af odontoblaster eller en del af sygdomskomplekset ved Garners og Hermanns syndrom (4). Tumoren er almindeligvis symptomløs og diagnosticeres oftest tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af nærliggende tænder eller ved radiologisk undersøgelse af anden årsag. Odontomet forekommer hyppigere i overkæben end i underkæben (2-6). Odontomet underinddeles i den komplekse

Komplekst odontom

WHO’s klassifikation af benigne odontogene tumorer

Benigne epiteliale odontogene tumorer • Ameloblastom (unicystisk, ekstraossøst, metastaserende) • Squamous odontogenic tumor • Forkalkende epitelial odontogen tumor (Pindborg tumor) • Adenomatoid odontogen tumor Benigne blandede epiteliale og mesenkymale odontogene tumorer • Ameloblastisk fibrom • Primordial odontogen tumor • Odontom (sammensat, komplekst) • Dentinogenic ghost cell tumor

Benigne mesenkymale odontogene tumorer • Odontogent fibrom • Odontogent myksom • Cementoblastom • Cementoossificerende fibrom Tabel 1. WHO’s klassifikation af benigne odontogene tumorer. Table 1. WHO classification of benign odontogenic tumours.

Sammensat odontom A

Fig. 1. A. Irregulært arrangerede dentindannelse og emaljedannelse. B. Tandpapil, rester af emaljeepitel, emaljematrix og kalcifikationer. C. Dentin/cementdannelse, tandpapilla, emaljematrix og epitel, kalcifikationer. Fig. 1. A. Complex odontoma. Irregular arrangement of dentin and enamel. B. Dental papilla, rests of enamel epithelium, enamel matrix and calcifications. C. Dentin/cementum, dental papilla, enamel matrix and epithelium, calcifications.

og sammensatte type afhængigt af tumorens kliniske, radiologiske og histopatologiske karakteristika. Makroskopisk kan et sammensat og komplekst odontom adskilles ved, at det sammensatte odontom indeholder tydelige hårdtvævsfragmenter af varierende størrelse bestående af emalje og dentin, mens det komplekse odontom fremtræder som en irregulær masse af dentale væv, hvor der ikke kan erkendes tandlignende elementer (2-6). Radiologisk kendetegnes odontomet ved en velafgrænset og radiopak struktur indeholdende tandlignende fragmenter omgivet af en tydelig radiolucent zone (2-6). Det sammensatte odontom karakteriseres radiologisk ved at indeholde tydelige tandlignende fragmenter af varierende størrelse (Fig. 1),

∕

2022

∕

126

∕

Fig. 2. A. Tandlignende struktur med dentin, emalje og tandpapil. B. Dentin, emaljematrix (basofilt fiskeskællignende materiale) samt eosinofilt emaljeepitel og tandpapil (mesenkymalt væv med stellate celler). Fig. 2. A. Toothlike structure with dentin, enamel matrix and dental papilla. B. Dentin, enamel matrix with a basophilic fish-scale appearance and eosinophilic enamel epithelium. Dental papilla formed by myxoid material with stellate fibroblasts.

611

T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel Odontom. Opfølgning 5 år postoperativt A

Fig. 3. A. Præoperativt. B. 1 år postoperativt. C. 2 år postoperativt. D. 5 år postoperativt. Fig. 3. A. Preoperative. B. 1 year postoperative. C. 2 years postoperative. D. 5 years postoperative.

612

Behandling af komplekst odontom i maksillen A

klinisk relevans Odontomet er en hyppigt forekommende benign odontogen tumor, som primært optræder hos børn og yngre mennesker. Tumoren er almindeligvis symptomløs og diagnosticeres oftest tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af nærliggende tænder eller ved radiologisk undersøgelse af anden årsag. Diagnosen stilles på baggrund af en klinisk, radiologisk og histopatologisk undersøgelse. Odontomet behandles almindeligvis med kirurgisk fjernelse, og recidivfrekvensen er lav. Kendskab til odontomet og dennes differentialdiagnoser er derfor væsentligt ved vurdering af oversigtsrøntgen hos yngre individer.

Fig. 4. A. Panoramarøntgenoptagelse fremviste en velafgrænset radiopak struktur omgivet af en radiolucent kapsel i maksillen lokaliseret ved molarerne med hindret frembrud af 6+ samt displacering af 7+ i apikal retning. B. Komplet fjernelse af tumoren. Fig. 4. A. Panoramic radiograph showed a well-demarcated radiopaque structure surrounded a radiolucent capsule in the maxilla located by the molars and with hindered eruption of 6+ and displacement of 7+ apically. B. Full removal of the tumour.

mens det komplekse odontom indeholder en uensartet radiopak masse, hvor der ikke umiddelbart kan erkendes tandlignende elementer (Fig. 2). Endvidere optræder det komplekse odontom ofte i relation til en ikke frembrudt tand (2-6). Histopatologisk kendetegnes odontomet ved at indeholde forskellige elementer af tandlignende strukturer inklusive

∕

2022

∕

126

∕

emalje, dentin, pulpavæv og tandfollikel (2-6). Det sammensatte odontom karakteriseres histopatologisk ved at indeholde tydelige ensartede tandlignende elementer beliggende i fibrøst væv, som minder om en tandfollikel, hvor emalje og dentin omgrænser pulpavæv (Fig. 3), mens det komplekse odontom indeholder en inhomogen sammensætning af henholdsvis emalje, tubulær dentin, rodcement og pulpavæv (Fig. 4) (2-6). Odontomet behandles med kirurgisk fjernelse, især hvis nærliggende tænders frembrud er hindret (2-6). Odontomet er ofte adskilt fra nærliggende tænder og anatomiske strukturer med en smal knoglebræmme, hvorfor odontomer almindeligvis kan fjernes uden at påføre skade på vitale anatomiske strukturer eller nærliggende tænder, som efterfølgende vil bryde frem på normal vis i tandbuen, når obstruktionen er fjernet (4). Asymptomatiske odontomer, der er beliggende reaktionsløst i kæberne uden relation til nærliggende primære eller permanente tænder, skal ikke nødvendigvis fjernes, men kan observeres regelmæssigt ved kliniske og radiologiske kontroller hos en specialist (2-6). Imidlertid er der behov for kirurgisk fjernelse, såfremt tumoren tiltager i størrelse eller udviser kliniske og radiologiske kendetegn, som kunne give mistanke om anden patologisk forandring. Recidivfrekvensen er meget lav ved komplet kirurgisk fjernelse af henholdsvis sammensatte og komplekse odontomer, men fordrer fortsat langsigtet klinisk og radiologisk kontrol (2-6). I nærværende retrospektive undersøgelse redegøres for behandlingen af odontomer gennem en 15-års periode ved Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og de differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres. MATERIALE OG METODE Nærværende retrospektive undersøgelse er baseret på tilgængeligt journalmateriale fra henviste patienter til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2019 for diagnostik og behandling af odontomer. Følgende journaloplysninger blev registreret: køn, alder, kliniske, radiologiske og histopatologiske karakteristika, behandling, observationsperiode og recidivfrekvens.

613

T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel Inkluderede patienter med odontomer Alder

Klinik

Region

OK/ UK

Radiologi ske karak teristika

Diameter

Manglende tand frembrud

Behandling

Histologi

Recidiv

MF, IS

H/I

FTE

5 mm

Kirurgisk fjernelse

Sammensat

MF, IS

FTE

1-8 mm

Kirurgisk fjernelse

5 år

Nej

IS, TF

H/I

FTE

7 mm

Nej

Biopsi

Kompleks

IS, TF

FTE

10 mm

Nej

Ingen

MF, IS

FTE

25 mm

Kirurgisk fjernelse

Kompleks

Rest

TF, IS

VRF

15 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Kompleks

MF, IS

H/I

FTE

8 mm

Kirurgisk fjernelse

Nej

TF, SH

H/I

FTE

2-5 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Kompleks

1 år

Nej

IS, TF

H/I

FTE

13 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Sammensat

IS, TF

H/I

FTE

15 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Kompleks

14 15

IS, TF IS, TF

M M

UK UK

VRF VRF

10 mm 8 mm

Nej Nej

Kirurgisk fjernelse Kirurgisk fjernelse

Sammensat Sammensat

3 år 2 år

Nej Nej

IS, TF

FTE

15 mm

Nej

Ingen

H/I

FTE

22 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Nej

MF, IS

FTE

25 mm

Kirurgisk fjernelse

Sammensat

MF, IS

H/I

FTE

8 mm

Kirurgisk fjernelse

Nej

IS, TF

FTE

23 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Kompleks

IS, TF

H/I

FTE

14 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Sammensat

1 år

Nej

IS, TF

H/I

FTE

30 mm

Nej

Ingen

Nr.

Køn

FTE, flere tandlignende elementer; H/I, hjørnetand/incisiv; IB, ikke beskrevet; IR, ikke rapporteret; IS, ingen symptomer; M, molar; MF, manglende frembrud; O, odontom; OP, observationsperiode; P, præmolar; SH, synlig hævelse; SS, subjektive symptomer; TF, tilfældigt fund; VRF, velafgrænset radiolucent forandring Tabel 2. Oversigt over henviste patienter med odontom ved Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2019. Table 2. Overview of admitted patients with odontoma at the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital from January 1st 2004 to December 31st 2019.

Den initiale diameter af odontomet blev registreret på oversigtsrøntgen ved hjælp af todimensionelle lineære mål svarende til tumorens bredeste sted. RESULTATER I alt blev 18 patienter (11 mænd og syv kvinder) med 19 odontomer med en gennemsnitsalder på 18 år (6-54 år) inkluderet (Tabel 2). Odontomet var et tilfældigt fund i 12 tilfælde (63 %), manglende frembrud af permanente tænder fandtes i seks tilfælde (32 %), og i ét tilfælde opdagedes tumoren, da var der subjektive symptomer (5 %). Tumoren var asymptomatisk og uden kliniske kendetegn i 17 tilfælde (90 %), mens smerter i relation til odontomet blev beskrevet af en patient (5 %), og hævelse af processus alveolaris og omliggende mundslimhinde fandtes hos en patient (5 %). I et patienttilfælde blev der diagnosticeret to odontomer med et års mellemrum beliggende i

614

henholdsvis højre sides molarregion og venstre sides molarregion. Radiologisk fandtes 12 odontomer i mandiblen (63 %) lokaliseret i molarregionen (25 %), præmolarregionen (17 %) og hjørnetand/incisivregionen (58 %). Ligeledes fandtes syv odontomer i maksillen (37 %) lokaliseret i molarregionen (14 %), præmolarregionen (43 %) og hjørnetand/ incisivregionen (43 %). En velafgrænset radiopak struktur indeholdende tandlignende fragmenter omgivet af en tydelig radiolucent zone fandtes i 16 tilfælde (84 %), mens der i tre tilfælde fandtes en velafgrænset cystisk opklaring indeholdende tandlignende fragmenter (16 %). I seks tilfælde fandtes radiologisk manglende frembrud af en nærliggende permanent tand (32 %). Den gennemsnitlige diameter af odontomet var 14 mm (standarddeviation: 7,6; range: 130 mm).

I alt blev der foretaget komplet kirurgisk fjernelse af 15 odontomer (79 %), bioptering af forandringen i ét tilfælde (5 %) og ingen behandling af tre odontomer (16 %), idet forandringen lå reaktionsløst i kæben uden påvirkning af nærliggende tænder og vitale strukturer. Det kunne således ikke med sikkerhed konkluderes, at der var tale om odontom i de nævnte patienttilfælde, idet der i sagens natur ikke fandtes histopatologisk verificering af den kliniske diagnose. Imidlertid var det kliniske og radiologiske billede typisk for et odontom. Histopatologisk undersøgelse af 13 tumorer blev foretaget, og i seks tilfælde (46 %) fandtes et komplekst odontom, i seks tilfælde (46 %) et sammensat odontom, mens den histopatologiske beskrivelse i et tilfælde ikke differentierede mellem komplekst og sammensat odontom. Det postoperative behandlingsforløb var ukompliceret. I alt blev 13 patienter henvist til den kommunale eller privatpraktiserende tandlæge for videre kontrol efter suturfjernelse og histologisvar, mens fem patienter blev set til afsluttende kontrol i Kæbekirurgisk Afdeling efter et til fem år. Hos en patient, blev kun en del af odontomet fjernet, hvorfor patienten blev genhenvist efter 1½ år for fjernelse af den resterende del af odontomet. Ingen af patienterne viste klinisk eller radiologisk tegn på recidiv af odontomet, og radiologisk knogleheling fandtes i samtlige patienttilfælde. Repræsentative patienttilfælde er vist i Fig. 3 og 4. DISKUSSION I nærværende retrospektive undersøgelse redegøres for behandling af odontomer gennem en 15-års periode ved Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. I alt blev 18 patienter med en gennemsnitsalder på 18 år inkluderet. Odontomer forekommer hyppigst hos børn og unge, hvilket er i overensstemmelse med aktuelle undersøgelse, hvor 79 % af patienterne var under 25 år (2-6). Odontomet diagnosticeres oftest tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af permanent tand eller ved radiologisk undersøgelse af anden årsag, hvilket også er tilfældet i denne undersøgelse, hvor odontomet blev diagnosticeret tilfældigt hos 63 % af de inkluderede patienter (2-6). Odontomer angives at forekomme hyppigst i maksillen, hvilket adskiller sig fra nærværende undersøgelse, hvor 63 % af odontomerne forekom i mandiblen (2-6). Recidivfrekvensen er generelt lav efter kirurgisk fjernelse af odontomer, hvilket også ses i aktuelle undersøgelse (2-6). De kliniske, radiologiske og histopatologiske differentialdiagnostiske overvejelser vedrørende sammensat og komplekst odontom omfatter primært tanddannelsesanomalier, osteom, cementoblastom samt benigne fibroossøse læsioner inklusive fokal cementoossøs dysplasi og cementoossificerende fibrom (2,3,7). De tanddannelsesanomalier, som radiologisk kan forveksles med et odontom, er tilstande som overtallige tandanlæg, makrodonti samt tilstande, hvor morfologien af tænderne adskiller sig fra det normale. Tanddannelsesanomalier kan være enten medfødte eller udviklingsbetingede (8). Incidensen af tanddannelsesanomalier er forskellig blandt befolkningsgrupper, hvor overtallige tandanlæg er den hyppigst forekommende tanddan-

∕

2022

∕

126

∕

nelsesanomali (8). Radiologisk kan det være vanskeligt at differentiere mellem flere overtallige tandanlæg og et odontom. Makrodonti er en tilstand, hvor tænder er større end normalt. Dette ses oftest ved én tand, kontralaterale tænder eller enkelte tandgrupper, men ses sjældent svarende til et helt tandsæt (8). Makrodonte tænder adskiller sig radiologisk og klinisk fra odontomer ved, at de følger normalt tandfrembrud. Blandt variationer i tandmorfologien ses tanddannelsesanomalier som fusion, konkrescens og gemination, som er henholdsvis en sammensmeltning af to hele tænder, sammensmeltning af rodcementen på to nabotænder og en deling af ét tandanlæg i to (8). Radiologisk kan disse tanddannelsesanomalier forveksles med odontomer, men i aktuelle undersøgelse gav ingen af de inkluderede patienttilfælde anledning til radiologisk mistanke om en tanddannelsesanomali. Osteom er en benign, knogledannende tumor, som hyppigst forekommer i de lange rørknogler, men kan optræde i kæbeskelettet (9,10). Tumoren er ofte smertevoldende, og radiologisk findes en velafgrænset radiopak struktur (9,10). Histopatologisk består tumoren primært af kompakt knogle. Symptomerne kan forsvinde spontant, men almindeligvis først efter kirurgisk fjernelse af tumoren (9,10). Recidivfrekvensen er lav (9,10). I aktuelle undersøgelse gav ingen af de inkluderede patienttilfælde anledning til klinisk eller radiologisk mistanke om osteom. Cementoblastom er en forholdsvis sjælden benign odontogen tumor karakteriseret ved dannelse af cementlignende væv i relation til tandrødderne (11). Tumoren optræder primært hos yngre individer med ensartet kønsprediktion (1,12). Tumoren kan være symptomgivende med hævelse og smerte (12,14). Radiologisk kendetegnes tumoren ved en velafgrænset radiopak forandring, der er resorberet eller fusioneret med en eller flere tandrødder og er omgivet af en tynd båndformet radiolucent zone (11). Tumoren forekommer hyppigst i mandiblens præmolar- og molarregion (12). Histopatologisk indeholder tumoren oftest cementoblaster med cement samt osteoid- og knoglelignende materiale (1,11). Tumoren behandles med kirurgisk fjernelse, og recidivfrekvensen er forholdsvis lav (13). I aktuelle undersøgelse fremviste ingen af de inkluderede patienttilfælde kliniske eller radiologiske forandringer, som gav anledning til mistanke om et cementoblastom. Fokal cementoossøs dysplasi er en lidelse, hvor knogle erstattes af fibrøst væv, som sidenhen kalcificerer til knogleog cementlignende væv (14). Lidelsen er den hyppigste af de benigne fibroossøse lidelser (15). Den klassificeres som dysplastisk, og ætiologien er ukendt (15,16). Lidelsen diagnosticeres typisk omkring 30-40-årsalderen, og kvinder rammes oftere end mænd (16). Tilstanden ses oftest posteriort i mandiblen og er asymptomatisk (15,16). Det radiologiske og histopatologiske billede afspejler graden af kalcificering af læsionen. Således kan læsionen indeholde fibrøst væv med et radiolucent udseende radiologisk ved lav grad af kalcificering og knogleog cementlignende væv, der er radiopakt radiologisk ved høj grad af kalcificering (14). Behandling er som udgangspunkt ikke nødvendig (16). Ingen af de inkluderede patienttilfældene i nærværende undersøgelse gav klinisk eller radiologisk mistanke om fokal cementoossøs dysplasi.

615

T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel Cementoossificerende fibrom er en benign, mesenkymal odontogen tumor, der klassificeres som neoplastisk (1,12,16). Tumoren er relativt sjælden og ses i de tandbærende dele af kæben og hyppigst i mandiblens molar- og præmolarregion (12,16,17). Oftest ses tumoren hos voksne i 30-40-årsalderen og hyppigere hos kvinder end hos mænd (15-17). Ætiologien menes at være en kromosomfejl (15). Tilstanden er asymptomatisk, men ofte ses ekspansion af knoglen i det pågældende område (15,16). Det radiologiske udseende ændres over tid fra radiolucent i de tidlige stadier til radiopakt i de senere stadier (17). Histopatologisk ses et indkapslet fibroblastisk stroma, hvori der kan ses kalcificerede strukturer, som enten er knogle eller cement. Tumoren er langsomt voksende, og behandlingen består af kirurgisk fjernelse. Recidivfrekvensen er under 5 % (15). Uden behandling kan tumoren få en væsentlig størrelse,

som kræver resektion en bloc (1,16). Ingen af de inkluderede patienttilfældene i nærværende undersøgelse gav klinisk eller radiologisk mistanke om cementoossificerende fibrom. Det sammensatte og komplekse odontom fremviser kliniske og radiologiske forandringer, som almindeligvis er patognomoniske for tumoren. Kirurgisk fjernelse af tumoren foretages ofte, idet den primært forekommer hos yngre individer og hindrer frembrud af nærliggende tænder. Kirurgisk fjernelse er ikke indiceret, hvis forandringen ligger reaktionsløst i kæben uden hindring for tandfrembrud. Den histopatologiske undersøgelse vil verificere den kliniske diagnose og udelukke eventuelle differentialdiagnoser og bør derfor altid foretages. Relevant kontrolregime kan således iværksættes, og pladsholder kan eventuelt indsættes for at sikre normal eruption eller ortodontisk fremføring af den/de retinerede tænder i tandbuen.

ABSTRACT (ENGLISH) CLINICAL, RADIOLOGICAL, AND HISTOPATHOLOGICAL MANIFESTATIONS OF COMPLEX AND COMPOUND ODONTOMA. A RETROSPECTIVE STUDY INTRODUCTION – The odontoma is the most frequently occurring odontogenic tumor seen primarily in children and adolescents. The aetiology and pathogenesis are unknown, but are probably related to trauma, infection, or genetics. The tumour is usually asymptomatic and discovered coincidentally in connection with missing eruption of teeth. Radiologically, odontomas present as well-defined radiopaque structures containing hard tissue fragments that can be tooth-like and surrounded by a radiolucent zone. The odontomas are divided in a complex and a compound type depending on clinical, radiological, and histopathological characteristics. Odontomas are usually treated with surgical removal and the reoccurrence rate is low. MATERIAL AND METHOD – The present study is based on medical records from consecutive patients referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg Uni-

616

versity Hospital from a 15-year period. Anamnestic information, clinical, radiological, and histopathological findings were registered. RESULTS – In total, 18 patients (11 males and 7 females) with a mean age of 18 years (6-54) were included. The lesion was a coincidental find in 12 patients, while hindered eruption of permanent teeth was seen in 6 patients. In 16 cases the odontoma was asymptomatic, whereas pain and swelling were expressed by two patients. The site distribution was 12 in the mandible and seven in the maxilla. Surgical removal was performed in 15 patient cases and no recurrence was observed. Histopathological examination was performed in 13 cases, and 6 cases showed a complex odontoma, and 6 showed a compound odontoma. CONCLUSION – The odontoma is a benign odontogenic tumour often diagnosed coincidentally in connection with missing eruption of teeth. Knowledge of diagnostics and treatment of odontomas and differential diagnoses are important when evaluating panoramic x-rays in adolescents.

LITTERATUR 1. El-Naggar AK, Chan JKC, Gradis JR et al. WHO Classification of head and neck tumours. 4th ed. Lyon: International Agency for Research on Cancer (IARC), 2017;224-6.

6. Philipsen HP, Reichart PA, Praetorius F. Mixed odontogenic tumours and odontomas. Considerations on interrelationship. Review of the literature and presentation of 134 new cases of odontomas. Oral Oncol 1997;33:86-99.

2. Bilodeau EA, Collins BM. Odontogenic cysts and neoplasms. Surg Pathol Clin 2017;10:177-222.

7. Schwartz K, Korsgaard N, Thorn J. Odontom. Tandlægebladet 2021;125:254-9.

3. Rajendra Santosh AB, Ogle OE. Odontogenic tumors. Dent Clin North Am 2020;64:121-38.

8. White S, Pharoah M. Oral radiology principles and interpretation. 7th Ed. St. Louis, Missouri: Elsevier Mosby, 2014;582-611.

4. Satish V, Sharma R, Prabhadevi MC. Odontome: A brief overview. Int J Clin Pediatr Dent 2011;4:177-85.

9. Bartoli MM, Maciel LFO, de Alencar MGM et al. Surgical treatment of osteoma in the basilar region of the mandible. J Craniofac Surg 2018;29:e303-4.

5. Hidalgo-Sánchez O, Leco-Berrocal MI, Martínez-González JM. Metaanalysis of the epidemiology and clinical manifestations of odontomas. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2008;13:E730-4.

∕

2022

∕

126

∕

10. Bhatt G, Gupta S, Ghosh S et al. Central osteoma of maxilla associated with an impacted tooth: report of a rare case with literature review. Head Neck Pathol 2019;13:554-61.

14. MacDonald-Jankowski DS. Focal cemento-osseous dysplasia: a systematic review. Dentomaxillofac Radiol 2008;37:350-60.

11. Schwartz K, Salkus G, Jensen T. Cementoblastom. Tandlægebladet 2016;120:342-6.

15. Woo S-B. Central cemento-ossifying fibroma: primary odontogenic or osseous neoplasm? J Oral Maxillofac Surg 2015;73(Supp 12):S87-93.

12. Reibel J, Kragelund C. Ny WHOklassifikation: Odontogene cyster og tumorer samt potentielt maligne lidelser – en opdatering. Tandlægebladet 2018;122:27282.

16. Mainville GN, Turgeon DP, Kauzman A. Diagnosis and management of benign fibro-osseous lesions of the jaws: a current review for the dental clinician. Oral Dis 2017;23:440-50.

13. Chrcanovic BR, Gomez RS. Cementoblastoma: An updated analysis of 258 cases reported in the literature. J Craniomaxillofac Surg 2017;45:1759-66.

17. Desai RS, Bansal S, Shirsat PM et al. Cemento-ossifying fibroma and juvenile ossifying fibroma: Clarity in terminology. Oral Oncol 2021;113:105050.

617

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

BAGGRUND – Mange skrøbelige ældre har dårlige tandsæt; stærkt destruerede tænder, som ikke kan restaureres, og rodrester med åbne rodkanaler ses hyppigt i kombination med periapikal og parodontal inﬂammation. Der ligger en stor udfordring for tandplejen i at forbedre den orale status for den voksende gruppe af skrøbelige ældre med egne tænder. Tandlæger er ofte usikre på, hvordan de skal håndtere rodrester og destruerede tænder uden mulighed for restaurering på skrøbelige ældre patienter. FORMÅL – Forfatterne har til hensigt at udarbejde anbefalinger, som kan hjælpe tandlæger med at tage kliniske beslutninger om, hvorvidt rodrester og stærkt destruerede tænder skal ekstraheres eller efterlades på skrøbelige ældre patienter. KONKLUSIONER – Beslutninger om eventuel ekstraktion af rodrester bør tages på grundlag af et ønske om at forebygge smerte, ubehag, alvorlig inﬂammation og yderligere svækkelse af den orale sundhed. Såvel patientrelaterede faktorer som lokale forhold omkring den aktuelle rod bør indgå i overvejelserne.

Hvornår bør man fjerne rodrester og destruerede tænder, som ikke kan restaureres, på skrøbelige ældre patienter? MENKE J. DE SMIT, postdoc, tandlæge, ph.d., Department of Gerodontology, Center for Dentistry and Oral Hygiene and Department of Oral and Maxillofacial Surgery, University of Groningen, University Medical center Groningen, Holland MIEKE H. BAKKER, postdoc, tandlæge, ph.d., Department of Oral and Maxillofacial Surgery, University of Groningen, University Medical center Groningen, Holland JAN TAMS, tandlæge, ph.d., Department of Gerodontology, Center for Dentistry and Oral Hygiene, University of Groningen, University Medical center Groningen, Holland ARJAN VISSINK, professor, ph.d., Department of Oral and Maxillofacial Surgery, University of Groningen, University Medical center Groningen, Holland ANITA VISSER, professor, ph.d., Department of Gerodontology, Center for Dentistry and Oral Hygiene and Department of Oral and Maxillofacial Surgery, University of Groningen, University Medical center Groningen, Holland Artiklen er oprindeligt publiceret i J Am Dent Assoc 2021;152:855-64.

EMNEORD

Frail elderly | poor oral health | root remnants | dental infection | clinical decision making

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MENKE J. DE SMIT m.j.de.smit@umcg.nl

618

Tandlægebladet 2022;126:618-27

EFOLKNINGENS ANDEL AF ÆLDRE er stigende i vores del af verden (1). Statistiske beregninger fra Holland tyder på, at den forventede restlevetid for 65-årige vil være steget med 20,5 år i 2023 (2). På grund af forbedret oral sundhed og øget opmærksomhed omkring orale forhold er der mange ældre, som stadig har egne tænder sent i livet (3,4). I 2016 var der således ca. 40 % af de ældre (≥ 75 år) i Holland, som havde egne tænder, og andelen forventes at stige i de kommende årtier (5). Mange ældre bliver skrøbelige, som aldringen skrider frem. Skrøbelighed defineres som en tilstand, hvor ældre bliver sårbare over for pludselige helbredsændringer som følge af svækket fysiologisk funktion og restitutionsevne (6). Når ældre bliver svækkede,

plejeafhængige og hjemmebundne, skrider opmærksomheden på oral sundhed ofte (5). De vigtigste årsager til dette skred er kognitiv svækkelse og fysiske udfordringer (dvs. problemer med både grov- og finmotorik) (7,8). Dertil kommer, at både hjemmeboende ældre og plejehjemsbeboere sjældnere kommer til tandlæge, fordi de ikke ser noget behov for det, eller på grund af forhold som svækket almentilstand, nervøsitet, tandlægeskræk, dårlig økonomi og nedsat mobilitet, eller simpelthen fordi tandklinikken ikke er egnet til patienter med gangstativ eller kørestol (9-11). Som følge af alle disse begrænsninger er der mange ældre, der med tiden får problemer med tænderne. Især hjemmebundne ældre og plejehjemsbeboere har høj risiko for dårlig oral sundhed (3,5). Caries, rodrester og destruerede tænder med åbne rodkanaler og gingival inﬂammation ses hyppigt hos disse skrøbelige ældre (3), og det har konsekvenser for deres generelle sundhed og velbefindende. Forskningsrapporter har således påvist, at dårlig oral status har en negativ virkning på patienternes almene helbred, tyggefunktion, ernæringstilstand, sociale liv og livskvalitet (12-14). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den orale sundhedstilstand hos skrøbelige ældre medborgere. Af mange grunde er det en betydelig udfordring for tandplejen at forbedre den orale status i denne støt voksende gruppe af skrøbelige ældre. For det første er tandstatus hos disse patienter ofte yderst kompleks med mange fyldninger, kroner, broer, rodbehandlede tænder, frakturerede tænder, implantater, parodontale sygdomme, utilstrækkelig okklusion og insufficient mundhygiejne (15,16). For det andet kan multimorbiditet og polyfarmaci påvirke både tandsundheden og tandbehandlingen (17,18). For det tredje kan svækket almentilstand påvirke kooperationen, kognitiv svækkelse kan medføre frygt og aggressivitet over for tandplejepersonalet, og opmærksomheden omkring oral sundhed kan skride for både patient og pårørende (19,20). Slutresultatet er, at patienten ikke i tilstrækkeligt omfang får den nødvendige pleje. To yderligere årsager til denne svigtende mundpleje er den manglende viden om mundhygiejnens betydning for denne patientgruppe blandt personalet i ældreplejen samt manglen på retningslinjer vedrørende effektive metoder til at forbedre mundhygiejnen og dermed tandsundheden hos ældre med demens (7). På grund af disse forhold vil personalet i ældreplejen og tandplejen være tilbøjelige til at vige tilbage for invasive tandbehandlinger som fx ekstraktion af rodrester og stærkt destruerede tænder hos skrøbelige ældre. I befolkningen som helhed anslås prævalensen af rodrester at ligge mellem 11 % og 37 % (21), men disse angivelser er udelukkende baseret på radiologiske undersøgelser. Blandt plejeafhængige ældre, som det ofte ikke er muligt at tage røntgenoptagelser på, er den kliniske prævalens meget højere, ifølge en enkelt undersøgelse så høj som 62 % (5). Rodrester og destruerede tænder uden mulighed for restaurering forekommer hyppigere blandt demente ældre end blandt ældre uden demens, sandsynligvis på grund af højere cariesforekomst, færre tandlægebesøg, adfærdsmæssig modstand mod pleje og svækkede evner til at kommunikere verbalt om tandpine og tandproblemer i det hele taget (22).

∕

2022

∕

126

∕

METODER Beslutningen om ekstraktion af rodrester eller stærkt destruerede tænder, som ikke kan restaureres, er en kompleks proces, idet mange faktorer må inddrages i overvejelserne, fx patientens evne til at give udtryk for smerte og ubehag, kliniske eller radiologiske tegn på inflammation og infektion, patientens almentilstand, herunder forventet restlevetid, omfanget af det påtænkte kirurgiske indgreb samt risikoen for komplikationer, hvis man ikke fjerner rodresten eller den destruerede tand. Da der, så vidt vi har kunnet opspore, ikke findes nogen videnskabelige rapporter, der omhandler beslutninger om ekstraktion eller efterladelse af rodrester og stærkt destruerede tænder hos skrøbelige ældre patienter, er vores formål med denne artikel at udarbejde kliniske anbefalinger om dette problem. Udgangspunktet er: forebyggelse af smerte og ubehag fra mundhulen, forebyggelse af alvorlig infektion og inflammation, idet vedvarende inflammation i mundhulen kan have systemiske konsekvenser (23), samt forebyggelse af yderligere svækkelse af den orale sundhed. Såvel patientrelaterede faktorer som lokale forhold omkring den aktuelle rod indgår i overvejelserne. Faktorer i relation til rodrester og stærkt destruerede tænder I en grundig undersøgelse fra 1961 skelnede Dachi and Howell (24) på baggrund af 3.874 panoramaoptagelser mellem to typer af rodrester (type I og type II), som var meget forskellige med hensyn til modtagelighed for infektion. Type I er en rodrest, der affrakturerer under ekstraktion, og som efter endt heling af ekstraktionsalveolen er helt eller næsten helt indlejret i knogle og dermed ikke har kommunikation til mundhulen. Type II er en rodrest, som opstår efter spontan fraktur af kronen som følge af caries eller andre faktorer, og som stadig eksponeres for mundhulens væsker. Vi betragter også destruerede tænder, der ikke kan restaureres, som rodrester af type II. De fleste rodrester af type I er asymptomatiske (25,26). De kan dog forårsage smerte, lokal følelsesløshed eller nervekompression, især hvis aftagelige proteser udøver tryk i nærheden af rodresterne (21). Kun i sådanne sjældne tilfælde skal rodrester af type I ekstraheres (Fig. 1A). Hvis en rodrest af type I opdages som bifund på en røntgenoptagelse og ikke giver anledning til symptomer eller patologiske forandringer, er der ikke indikation for ekstraktion. På baggrund af en klinisk undersøgelse af 2.000 patienter, som var henvist for ekstraktion af rodrester, fastslog Helsham (25), at resorption af processus alveolaris, som medførte, at rodrester af type I brød frem til overfladen og dermed blev til type II, forøgede risikoen for udvikling af patologiske tilstande. Rodrester af type II, der ligesom stærkt destruerede tænder har forbindelse til mundhulen, giver hyppigst anledning til smerte, inflammation eller patologiske forandringer (25).

Radiologiske tegn på inflammation Selv om tilstedeværelse af inflammation ikke altid kan afgøres på en røntgenoptagelse, er der dog større sandsynlighed for inflammation i relation til en rodrest, hvis der ses opklaringer, end hvis der ikke er sådanne forandringer (24,26). En op-

619

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel klaring i relation til en rodrest tyder kraftigt på tilstedeværelse af granulationsvæv eller cyste (25). Enorale optagelser er sædvanligvis tilstrækkelige til at opdage sådanne forandringer; men i tvivlstilfælde kan suppleres med CBCT. Rodrester af type II udviser langt hyppigere end type I radiologiske tegn på infektion (24). Hvor der ved rodrester af type II kunne påvises opklaring i 80 % af tilfældene, var der kun opklaring ved 20 % af rodresterne af type I. Størrelsen på rodresten havde ingen indflydelse på forekomsten af opklaringer, og der er ikke fastlagt nogen retningslinjer for, hvor store rodrester det er tilrådeligt at efterlade (21). Kliniske tegn på alvorlig inﬂammation og smerte Smerte, infektion og patologiske forandringer forekommer langt hyppigere ved rodrester, som er eksponeret til mundhulen. Dette gælder både ved initial eksponering og ved senere eksponering som følge af resorptionsprocesser (25). I tilfælde af smerte ses ofte periradikulær opklaring, og der er hyppigt caries i rodrester med direkte kommunikation til mundhulen (26). Kommunikation mellem mundhulen og det periradiku-

lære område kan føre til inflammation i pulpa eller de periradikulære væv med eller uden nekrose af rodkanalindholdet. Akut inflammation kan opstå, eller helingsprocesserne kan efterlade rodresten lige under overfladen omgivet af granulationsvæv. Kliniske erfaringer siger, at akut inflammation kan opstå når som helst, især hvis patientens immunforsvar er kompromitteret (25). Der kan også forekomme dannelse af en cyste, som sidenhen kan blive inficeret (25). Ideelt set bør alle rodrester af type II ekstraheres med henblik på at forebygge infektioner. Mundhygiejne og ubehag Rodrester af type II, herunder destruerede tænder, der ikke kan restaureres, kan være plakretinerende og udvikle caries, og desuden har de ofte en åben rodkanal. Endvidere kan de forårsage smerte og ubehag, hvis de har skarpe kanter, der kan lædere mundslimhinden. Endelig kan plak, caries og dårlig ånde få patientens tandstatus til at fremstå som forsømt. Da mundhygiejnen som oftest er dårlig hos skrøbelige ældre patienter, bør man ideelt set søge at forbedre disse patienters orale sundhed ved at ekstrahere alle rodrester af type II og alle tænder, som

Rodrelaterede faktorer Rodrest af type I (ikke eksponeret til mundhulen)

Rodrest af type II (eksponeret til mundhulen) eller destrueret tand, der ikke kan restaureres

Tegn på nervekompression (smerte eller følelsesløshed) eller akut inflammation (smerte, pus, inflammatorisk hævelse, fistel)

Ekstraher

Nej

Efterlad

Tjek patientrelaterede faktorer

Fig. 1. A. Faktorer med relation til rodrester og destruerede tænder, der ikke kan restaureres. Fig. 1. A. Factors related to root remnants and unrestorable broken teeth.

620

Ekstraher

Tjek patientrelaterede faktorer

er så destruerede, at de ikke kan restaureres. I sjældne tilfælde kan man dog vælge at efterlade rodrester af type II, hvis de parodontale og periapikale væv er sunde, mundhygiejnen er optimal, og rodresten har en funktion, fx at holde på processus alveolaris eller at give retention for en aftagelig partiel protese. I sådanne tilfælde er det påkrævet af afrunde skarpe kanter og at rodfylde åbne rodkanaler.

klinisk relevans Der bliver til stadighed en øget andel af ældre i befolkningen, og flere og flere beholder deres egne tænder hele livet. For en del borgere præges de sidste leveår af tiltagende fysisk og kognitiv svækkelse, hvilket kan medføre, at tandsættet forringes betydeligt. Tandlæger, der arbejder med ældre patienter, vil derfor ofte skulle tage stilling til, om rodrester og stærkt destruerede tænder skal ekstraheres, eller om patienten er bedre tjent med, at man lader dem sidde. Denne artikel angiver retningslinjer for, hvilke overvejelser man bør gøre sig, inden man beslutter sig for at ekstrahere – eller lade være.

Patientrelaterede faktorer Forventet levetid Når ældre medborgeres fysiske og mentale tilstand forværres i en sådan grad, at de bliver fuldstændig plejeafhængige og sengebundne og kommer under palliativ pleje, må man

Patientrelaterede faktorer Forventet levetid < 6 mdr.*

Smerte eller akut inflammation

Kontraindikationer

Nej

Kontraindikationer

Nej

Efterlad Ja

Adfærdsmæssig modstand mod pleje

Nej

Ja Mulighed for ekstraktion efter konference med lægen

Nej

Mulighed for ekstraktion efter konference med lægen Nej

Efterlad + symptom lindring

Ekstraher

Efterlad + symptom lindring

Mulighed for tvangforanstaltninger (sedation, generel anæstesi) Ja

Nej

Ekstraher

Fig. 1. B. Patientrelaterede faktorer. Den behandlingsplan, man kommer frem til ved hjælp af beslutningstræet, diskuteres med patient og plejepersonale / værge og tilpasses patientens ønsker og forventninger, inden informeret samtykke indhentes. * Hvis patienten har kort restlevetid, bør egen læge eller plejepersonale/værge altid konsulteres først for at afklare, om de er enige i den palliative eller kurative pleje, der foreslås. Fig. 1. B. Patient-related factors. The treatment plan resulting from the decision tree is discussed with the patient and caretakers to adapt the proposed treatment plan to match it with the patient’s expectations and preferences when needed before informed consent is obtained. * For patients with a limited life expectancy, the family physician and other caretakers are always consulted ﬁrst about whether they agree with the palliative or curative care proposed.

∕

2022

∕

126

∕

621

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel forvente, at restlevetiden er kort. En patients restlevetid kan anslås på grundlag af skrøbelighed, gangtest (27) sarkopeni (tab af muskelmasse), alder samt “overraskelsesspørgsmålet” (“Ville du blive overrasket, hvis denne patient døde inden for det næste år?”) (28). Inden for oral palliativ pleje bør man på en patient, der forventes at leve mindre end seks måneder, kun ekstrahere rodrester, hvis de giver anledning til smerte eller alvorlig inﬂammation, og hvis ekstraktionen forventes at blive ukompliceret (Fig. 1B). Hvis ekstraktion er påkrævet, men ikke mulig på grund af patientrelaterede faktorer, eller hvis der må forventes komplikationer under eller efter operationen, bør man i stedet tilstræbe symptomlindrende behandling. Symptomlindring kan opnås med smertestillende lægemidler, ved afrunding af skarpe kanter og gennem hjælp til forbedret mundhygiejne, eventuelt suppleret med antiseptiske midler. Antibiotika bør kun udskrives, hvis alle andre tiltag er udtømte. Er det muligt at behandle? Fremskreden alder betragtes ofte som en barriere for fjernelse af rodrester; men alderen er ikke i sig selv en kontraindikation. Derimod kan aldersrelaterede forhold som sygdomme (fx Parkinsons sygdom, demens, slagtilfælde, kardiovaskulære sygdomme og organsvigt), personlighedsændringer og manglende evne til adaptation over for stress påvirke patientens kooperation og dermed de behandlingsvalg, man som tandlæge foretager. Indsigt i de fysiske og psykologiske forandringer, der sker i forbindelse med aldring, kan gøre det lettere for tandplejepersonalet at udarbejde optimale tandplejeprogrammer for skrøbelige ældre patienter (28). Patientens evne til at samarbejde med tandplejepersonalet er afgørende for, om vedkommende kan få en tilfredsstillende tandpleje og -behandling. Med de rette hjælpemidler og en smule kreativitet er det som regel muligt at få en patient med bevægelsesindskrænkning og afvigende kropsholdning anbragt på tilfredsstillende måde i tandlægestolen. Men hvis kognitiv svækkelse fører til en adfærd, hvor patienten modsætter sig behandling, kan det blive kompliceret at fjerne rodrester. I sådanne tilfælde findes der forskellige farmakologiske og adfærdsmæssige strategier (30), men ofte kommer man langt med tryghedsskabende foranstaltninger (fx empatisk adfærd og tilstedeværelse af et familiemedlem) (31,32). Hvis disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad kan dæmpe patientens angst og aggression, er man som behandler nødt til sammen med patientens værge, det sædvanlige plejepersonale og eventuelt juridiske rådgivere at overveje, om man vil skride til brug af tvangsforanstaltninger som sedation eller generel anæstesi. Dette er en vanskelig situation, som i forfatternes hjemland Holland er omfattet af en særlig lovgivning (33). (I Danmark er det lovpligtigt at indberette oplysninger om anvendelse af tvang ved somatisk behandling til Sundhedsdatastyrelsen, o.a.). Tvang bør kun udøves, hvis der ikke findes andre muligheder. Da kognitiv svækkelse og adfærdsmæssig modstand mod pleje tiltager med alderen, er det vigtigt at forebygge orale sundhedsproblemer i livets sidste faser.

622

Risiko for komplikationer Ekstraktion af type II rodrester må betragtes som et relativt sikkert indgreb (34). Disse rodrester kan som regel let ekstraheres, da de ofte har parodontale eller periapikale sygdomstilstande. Dertil kommer, at såret efter ekstraktionen normalt er ganske lille. Men hos geriatriske patienter kan der på grund af polyfarmaci og komorbiditeter ofte være forøget risiko for, at der opstår komplikationer. Ved ekstraktion af rodrester på skrøbelige ældre patienter kan der derfor være behov for særlige tiltag som at begrænse antallet af ekstraktioner, at justere patientens

Patienttilfælde 1

C Fig. 2. A. Tandstatus i venstre side af underkæben. B. Tandstatus i højre side af underkæben. C. Panoramaoptagelse af begge kæber. Fig. 2. A. Intraoral situation of the left side of the mandible. B. Intraoral situation of the right side of the mandible. C. Panoramic radiograph of the maxilla and mandible.

medicindosering eller at udskrive antibiotika eller tranexamsyre for at minimere risikoen for komplikationer. Hvis der ikke er smerte eller akut infektion, er ekstraktion af rodrester og stærkt destruerede tænder kontraindiceret efter myokardieinfarkt og cerebrovaskulære hændelser (3-6 måneder) og efter hjerteklapkirurgi (6-12 måneder) (35). Patienter med nedsat hæmostase skal evalueres af den ansvarlige læge eller afdeling inden operationen. Hvis ekstraktion er påkrævet hos disse patienter, bør ekstraktionerne fordeles over flere seancer, og hvis der ikke kan opnås tilstrækkelig hæmostase (INR > 3,5), skal behandlingen udføres på en hospitalsafdeling (36,37). Ekstraktion er også kontraindiceret på stærkt immunkompromitterede patienter og patienter i aktiv cancerterapi, da disse patienter er særligt udsatte for infektion og kompromitteret sårheling. Ekstraktion bør så vidt muligt også undgås på patienter i intravenøs behandling med bisfosfonater og patienter, der har fået høje kumulative stråledoser i det område, hvor rodresten sidder (35,38). Hvis der opstår akut inﬂammation eller smerte hos sådanne patienter, bør man konsultere den ansvarlige læge eller afdeling for at afklare mulighederne for ekstraktion og supplerende tiltag. I sjældne tilfælde kan det være påkrævet at forebygge osteonekrose ved hjælp af pulpotomi eller kanalbehandling, men disse behandlinger kan også være vanskelige at gennemføre, hvis patienten er hjemmebundet eller ikke kan bevæge hovedet, ligesom det kan være problematisk at foretage røntgenundersøgelse. Endelig kan obliteration af rodkanaler være en komplicerende faktor (39). Forud for omfattende behandlinger (fx intravenøs indgift af bisfosfonater, strålebehandling af hoved og hals, organtransplantation eller kemoterapi) bør de ansvarlige afdelinger henvise patienterne til screeningsundersøgelse hos tandlægen. Informeret samtykke Beslutningstræet i Fig. 1 kan være et nyttigt hjælpemiddel for tandlæger, som skal tage stilling til, om rodrester skal ekstraheres eller efterlades hos skrøbelige ældre patienter. Beslutningstræet forholder sig både til objektive behandlingsbehov og til patienternes ønsker og kan således lede frem imod en patientcentreret behandlingsplan. Denne plan gennemgås med patient og værge og tilpasses derefter til patientens ønsker og forventninger, inden informeret samtykke indhentes. Kliniske beslutninger om ekstraktion af rodrester på skrøbelige ældre: tre patienttilfælde Patienttilfælde 1 En 76-årig mand kom på plejehjem på grund af alvorlig demens. Ved indskrivningen foretog den tilknyttede tandlæge en odontologisk screeningsundersøgelse. Ud over demensdiagnosen havde patienten også kardiovaskulær sygdom. Patientens medicinering omfattede orale antikoagulantia, antihypertensiva, statiner og lejlighedsvis sovemedicin. Da han var i stand til at gå uden hjælpemidler og deltog i plejehjemmets sociale aktiviteter, blev hans restlevetid anslået til mere end seks måneder. Ved den intraorale undersøgelse blev der fundet tre rodrester af type II (regio 4-, -3 og -6), som var dækket af plak og omgivet af inﬂammeret parodontalt væv (Fig. 2A og 2B). Han

∕

2022

∕

126

∕

angav ikke at have tandpine, men det var uvist, om han med sin kognitive svækkelse overhovedet var i stand til at give udtryk for smerte. Han havde et sæt helproteser, som han ikke længere brugte. Panoramaoptagelse afslørede endvidere tre retinerede visdomstænder. Der blev ikke fundet periapikale opklaringer omkring rodresterne (Fig. 2C). På grund af den parodontale inflammation blev det besluttet at ekstrahere de tre rodrester af type II. Der var ingen kontraindikationer, og patienten modsatte sig ikke behandling. Helingen efter indgrebet var ukompliceret. Patienttilfælde 2 En 86-årig kvinde kom til undersøgelse hos tandlægen på det plejehjem, hvor hun boede på grund af demens. Ud over demensdiagnosen havde hun atrieflimren, som ikke krævede medicinering. Hendes kognitive evner var stadig tilfredsstillende, og hendes fysiske mobilitet og muskelstyrke var ligeledes sufficiente. Hendes restlevetid blev anslået til mere end seks måneder. Ved den intraorale undersøgelse blev der fundet adskillige tilbageværende tænder, mange rodrester med åbne rodkanaler (4+, 6-, 5-, -5, -6, -7) samt caries og gingivitis (Fig. 3). Patientens mundhygiejne var insufficient, selv med hjælp fra andre. Der blev ikke registreret smerter fra mundhulen. Der kunne ikke tages røntgenoptagelser på plejehjemmet, og det var en større logistisk udfordring at få patienten transporteret til en tandklinik ude i byen. Der blev derfor ikke foretaget røntgenundersøgelse. Da patienten havde en forventet levetid på mere end seks måneder, ikke udviste adfærdsmæssig modstand mod behandling og i øvrigt ikke havde nogen kontraindikationer, blev det besluttet at ekstrahere de nævnte rodrester over tre seancer. Der opstod ingen komplikationer. Patienten fik tilbudt to aftagelige proteser, men hun havde ikke noget ønske om protetisk behandling.

Patienttilfælde 2

Fig. 3. Intraoral status. Fig. 3. Intraoral situation.

623

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Patienttilfælde 3

Fig. 4. Tandstatus i overkæben. Fig. 4. Intraoral situation of the maxilla.

Patienttilfælde 3 En 100-årig skrøbelig kvinde fik foretaget odontologisk undersøgelse i eget hjem, hvor hun boede sammen med sin søn. Hun var fuldstændig plejeafhængig og hjemmebundet på grund af udtalt sarkopeni. Hun sov næsten hele dagen og var ikke i stand til at stå ud af sengen, og hun fik derfor mange daglige besøg fra hjemmeplejen. En af de ansatte i hjemmeplejen bemærkede, at patienten havde flere knækkede tænder og spurgte, om hun skulle tilkalde tandlægen. Patientens restlevetid blev på grund af alderen og den udtalte sarkopeni anslået til mindre end seks måneder. Ved intraoral undersøgelse kunne man konstatere, at stort set alle tænder i overkæben var nedcarierede (Fig. 4). I underkæben var kun incisiver og hjørnetænder tilbage, og en af dem var nedcarieret. Alle rodresterne havde åbne rodkanaler (6+, 4+, 3+, 2+, 1+, +1, +2, +3, +4, +5). Desuden sås store mængder plak samt calculus, caries og gingivitis. Patienten børstede selv sine tænder, men hendes mundhygiejne var insufficient. Bortset fra nogle skarpe kanter havde hun ingen gener fra mundhulen. Patientens immobilitet umuliggjorde transport til en tandklinik, så der kunne ikke foretages røntgenundersøgelse. Patienten følte ikke behov for tandbehandling, da hun ikke havde smerter fra mundhulen. Da den forventede restlevetid var under seks måneder, og der ikke var tegn på smerte eller akut inﬂammation, besluttede man at lade rodresterne sidde. De skarpe kanter blev afglattet ved hjælp af en mobil tandlægeunit. Patienten afgik ved døden nogle få måneder senere, og i den tid havde hun ingen orale smerter.

624

DISKUSSION Vores formål har været at hjælpe tandlæger med at tage kliniske beslutninger om ekstraktion af rodrester og stærkt destruerede tænder på skrøbelige ældre patienter. Der er forskellige holdninger til, hvorvidt rodrester og tænder, der ikke kan restaureres, bør ekstraheres på skrøbelige ældre personer. Det kan være svært at træffe en beslutning, da der er mange lokale og patientrelaterede forhold, som skal inddrages i overvejelserne. Endvidere påvirkes beslutningen om ekstraktion eller ej ofte af tandlægens personlige følelser og tidligere (ubehagelige) erfaringer. Vores erfaring er, at rodrester af type II og destruerede tænder, der ikke kan restaureres, ofte efterlades uden behandling hos skrøbelige ældre, især hvis patienterne ikke har – eller ikke giver udtryk for – symptomer. Selv om rodrester af type II ikke altid giver anledning til symptomer, er der i mange tilfælde risiko for at udvikle alvorlig (systemisk) inﬂammation, og generelt svækkes den orale sundhed, de orale funktioner og den orale livskvalitet, hvilket kan være til stor gene for skrøbelige ældre personer. Blandt de begrundelser, tandlæger ofte anfører for ikke at ekstrahere rodrester af type II, kan nævnes frygt for komplikationer hos disse skrøbelige personer, der ofte er medicinsk kompromitterede, manglende erfaring med at håndtere patienter, der adfærdsmæssigt modsætter sig behandling, samt manglende erfaring med ekstraktion af rodrester. I en del tilfælde er det ikke muligt at foretage røntgenundersøgelse, hvilket gør det endnu sværere at beslutte sig til, om en rodrest eller destrueret tand skal ekstraheres. Der er ikke meget forskning inden for området, og der mangler retningslinjer. Derfor har vi foreslået et beslutningstræ (Fig. 1A og 1B), som er baseret på rodrelaterede og patientrelaterede faktorer, og vi mener, at træet kan hjælpe tandlæger til at tage mere strukturerede kliniske beslutninger om ekstraktion af rodrester eller afståelse herfra hos skrøbelige ældre borgere. Vi håber, at beslutningstræet vil blive brugt af praktiserende tandlæger, så de kan tage kliniske beslutninger på baggrund af den tilgængelige viden og ekspertise. Man bør huske på, at ældretandpleje ikke kun handler om at “kurere sygdom”, men også om at forebygge invaliditet og bevare og styrke et velfungerende tandsæt hos de ældre medborgere (1). Set i det lys er det vigtigt, at man først forsøger at ekstrahere rodrester og stærkt destruerede tænder på skrøbelige ældre patienter efter nøje overvejelse af såvel rodrelaterede som patientrelaterede faktorer, ikke mindst patientens forventede restlevetid. KONKLUSION Ekstraktion af rodrester af type II og stærkt destruerede tænder, som ikke kan restaureres, bør kun foretages efter grundig overvejelse af rod- og patientrelaterede faktorer.

ABSTRACT (ENGLISH) WHEN SHOULD ROOT REMNANTS AND UNRESTORABLE BROKEN TEETH BE EXTRACTED IN FRAIL OLDER ADULTS? BACKGROUND – Many frail older adults have an unhealthy dentition; unrestorable broken teeth and root remnants with open root canals, commonly accompanied by periapical and periodontal inﬂammation, are often seen. Improving oral health in the growing group of frail older adults with remaining teeth is a considerable challenge for dental care professionals. Dentists are often un- certain how to deal with root remnants and unrestorable broken teeth in frail older adults.

METHODS – The authors aim was to provide recommendations to dentists to help in their clinical decision making about the extraction or retention of roots remnants and broken teeth in frail older adults. CONCLUSIONS – Decisions about the extraction or retention of root remnants should made on the basis of preventing pain and oral discomfort, preventing severe inﬂammation, and preventing additional decline in oral health. Both rootrelated and patient-related factors are considered.

LITTERATUR 1. Branca S, Bennati E, Ferlito L et al. The healthcare in the extreme longevity. Arch Gerontol Geriatr 2009;49:32-4.

60 years and older in France: results from the National Health and Disability Survey. Clin Interv Aging 2017;12:1159-66.

2. CBS. Life expectancy at age 65. (Set 2021 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.cbs.nl/engb/news/2017/44/life-expectancy-at-age-65

10. Borreani E, Wright D, Scambler S et al. Minimising barriers to dental care in older people. BMC Oral Health 2008;8:7. 11. Kiyak HA, Reichmuth M. Barriers to and enablers of older adults’ use of dental services. J Dent Educ 2005; 69:975-86.

3. Hopcraft MS, Morgan MV, Satur JG et al. Edentulism and dental caries in Victorian nursing homes. Gerodontology 2012;29:e512-9.

12. Müller F, Shimazaki Y, Kahabuka F et al. Oral health for an ageing population: the importance of a natural dentition in older adults. Int Dent J 2017;67 (Supp 2):7-13.

4. Baumgartner W, Schimmel M, Müller F. Oral health and dental care of elderly adults dependent on care. Swiss Dent J 2015;125:417-26.

13. Gil-Montoya JA, de Mello AL, Barrios R et al. Oral health in the elderly patient and its impact on general well-being: a nonsystematic review. Clin Interv Aging 2015;10:461-7.

5. Hoeksema AR, Vissink A, Raghoebar GM et al. [Oral health in caredependent elderly: an inventory in a nursing home in the north of the Netherlands]. Ned Tijdschr Tandheelkd 2014;121:627-33.

14. Kossioni AE. The association of poor oral health parameters with malnutrition in older adults: a review considering the potential implications for cognitive impairment. Nutrients 2018;10:1709.

6. Clegg A, Young J, Iliffe S et al. Frailty in elderly people. Lancet 2013;381:752-62. 7. Rozas NS, Sadowsky JM, Jeter CB. Strategies to improve dental health in elderly patients with cognitive impairment: A systematic review. JADA 2017;148:236-45.

15. Hoeksema AR, Peters LL, Raghoebar GM et al. Oral health status and need for oral care of care-dependent indwelling elderly: from admission to death. Clin Oral Investig 2017;21:2189-96.

8. Almomani F, Hamasha AAH, Williams KB et al . Oral health status and physical, mental and cognitive disabilities among nursing home residents in Jordan. Gerodontology 2015;32:90-9.

16. Lauritano D, Moreo G, Della Vella F et al. Oral health status and need for oral care in an aging population: a systematic review. Int J Environ Res Public Health 2019;16:4558.

9. Maille G, Saliba-Serre B, Ferrandez AM et al. Use of care and the oral health status of people aged

∕

2022

∕

126

∕

17. Wolff A, Joshi RK, Ekström J et al. A guide to med ications inducing salivary gland dysfunction, xerostomia, and subjective sialorrhea: a systematic review sponsored by the World Workshop on Oral Medicine VI. Drugs R D 2017;17:1-28. 18. Turner MD, Ship JA. Dry mouth and its effects on the oral health of elderly people. JADA 2007;138 (Supp):15- 20. 19. Fereshtehnejad SM, Garcia-Ptacek S, Religa D et al. Dental care utilization in patients with different types of dementia: A longitudinal nationwide study of 58,037 individuals. Alzheimers Dement 2018;14:10-9. 20. Davis DL, Reisine S. Barriers to dental care for older minority adults. Spec Care Dentist 2015;35:182-9. 21. Nayyar J, Clarke M, O’Sullivan M et al. Fractured root tips during dental extractions and retained root fragments. A clinical dilemma? Br Dent J 2015;218:285-90. 22. Delwel S, Binnekade TT, Perez RSGM et al. Oral health and orofacial pain in older people with dementia: a systematic review with focus on dental hard tissues. Clin Oral Investig 2017;21:17-32. 23. Georgiou AC, Crielaard W, Armenis I et al. Apical periodontitis is associated with elevated concentrations of inﬂammatory mediators in peripheral blood: a systematic review and meta-analysis. J Endod 2019;45:1279-95.

24. Dachi SF, Howell FV. A survey of 3,874 routine full-mouth radiographs. I. A study of retained roots and teeth. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1961;14:916-24. 25. Helsham RW. Some observations on the subject of roots of teeth, retained in jaws as a result of incomplete exodontia. Aust Dent J 1960;5:70-7. 26. Herd JR. The retained tooth root. Aust Dent J 1973;18:125-31. 27. Studenski S, Perera S, Patel K et al. Gait speed and survival in older adults. JAMA 2011;305:50-8. 28. Owusuaa C, van Beelen I, van der Heide A et al. Physicians’ views on the usefulness and feasibility of identifying and disclosing patients’ last phase of life: a focus group study. BMJ Journals. (Set 2021 november) Tilgængelig fra: URL: https://doi.org/10.1136/ bmjspcare-2020-002764 29. Fulmer T, Strasser S, Antonucci TC. Aging from a psychological perspective. In: Holm-Pedersen P, Walls AWG, Ship JA, eds. Textbook of Geriatric Dentistry. 3rd ed. West Sussex: Wiley Blackwell, 2015:3946. 30. Chalmers JM, Ettinger RL, Wiseman M. Clinical management of the cognitively impaired older adult and the terminally ill older patient. In: Holm-Pedersen P, Walls AWG, Ship JA, eds. Textbook of Geriatric Dentistry. 3rd ed. West Sussex: Wiley Blackwell, 2015:345-60.

625

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel 31. Jablonski RA, Kolanowski A, Therrien B et al. Reducing care-resistant behaviors during oral hygiene in persons with dementia. BMC Oral Health 2011;11:30. 32. J a b l o n s k i R A , T h e r r i e n B , Kolanowski A. No more ﬁghting and biting during mouth care: applying the theoretical constructs of threat perception to clinical practice. Res Theory Nurs Pract 2011;25:163-75. 33. MINISTERIE VAN VOLKSGEZONDHEID, WELZIJN EN SPORT. Care and Coercion Act. (Set 2021 november) Tilgængelig fra: URL: https://www.dwangindezorg.nl/ wzd

626

34. Turner M, Greenwood M. Oral and maxillofacial surgery for the geriatric patient. In: Holm-Pedersen P, Walls AWG, Ship JA, eds. Textbook of Geriatric Dentistry. 3rd ed. West Sussex: Wiley Blackwell, 2015:255-63. 35. Hwang D, Wang HL. Medical contraindications to implant therapy: part I: absolute contraindications. Implant Dent 2006;15:353-60. 36. American Dental Association. Oral anticoagulant and antiplatelet medications and dental procedures. (Set 2021 november) Tilgængelig fra: URL: https:// www.ada.org/resources/research/science-and-research-

institute/oral-health-topics/ oral-anticoagulant-and-antiplatelet-medications-and-dental-procedures 37. Knowledge Institute Oral Care. Guideline antithrombotics. (Set 2021 november) Tilgængelig fra: URL: https://www.hetkimo.nl/ richtlijnen/ antitrombotica/introductie/ 38. Jolly DE. Evaluation of the medical history. Anesth Prog 1995;42:849. 39. Johnstone M, Parashos P. Endodontics and the ageing patient. Aust Dent J 2015;60 (Supp 1):207.

Rengøringsservice i 20 år

Rengøring til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv Delta Rengøring Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk

Vi er nu blevet landsdækkende

www.delta-rengoering.dk

Har din situation ændret sig? Husk at opdatere dine medlemsinformationer, hvis du flytter, får ny e-mail, går op eller ned i tid eller får nyt arbejde. Klik ind på Tdlnet.dk Vælg ”Min side” ”Mine medlemsdata” eller send en e-mail til medlemsregistrering@tdl.dk

∕

2022

∕

126

∕

627

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

FORMÅL – Denne artikel har til formål at give en oversigt over den nyere videnskabelige litteratur, der omhandler genetiske aspekter ved erosivt tandslid og caries. Når en tand er brudt frem i munden, er emaljens regenerationsevne stærkt begrænset pga. tabet af det tanddannende epitel under eruptionen. Følsomhed eller resistens over for erosivt tandslid og caries skyldes formentlig en kombination af miljømæssige, fænotypiske og/eller genetiske påvirkninger. Selv om det er indlysende, at personer, der hyppigt udsætter deres tænder for syre eller sukker, har høj risiko for at udvikle erosioner og caries, er disse faktorer ikke tilstrækkelige til alene at kunne forklare sygdomsvariationen. DATASØGNING OG UDVÆLGELSE AF STUDIER – Oversigten er baseret på data, som er indsamlet via Nasjonalbibliotekets medicinske database. Der er søgt på forskellige kombinationer af følgende termer: “tooth”, “dental”, “dentin”, “enamel”, “erosion”, “erosive wear”, “caries”, “decay”, “gene” og “genetic”. I alt var der 46 studier, som opfyldte inklusionskriterierne. Data blev ekstraheret af en forfatter og verificeret af en anden. KONKLUSION – Da forekomsten af erosion og caries er høj i visse grupper, og det tilsyneladende ikke er alle personer i risikogruppe, der udvikler læsionerne, har der i de senere år været en del forskningsaktivitet med fokus på at identificere genetiske forhold ved tilstandene. Der er således gennemført mange genomassociationsstudier og undersøgelser af kandidatgener, men som denne oversigt viser, er der ikke kommet noget afgørende gennembrud. Det er vanskeligt at designe studier, der omfatter tilstrækkelig store populationer og holdbare fænotypedefinitioner, og som har tilstrækkelig statistisk styrke til at kunne identificere de betydende genetiske faktorer.

EMNEORD

Caries | dental enamel | tooth erosion | genes | tooth

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: AMELA TULEK amela.tulek@odont.uio.no

628

Genetiske aspekter ved erosivt tandslid og caries AMELA TULEK, tandlæge, ph.d., Department of Oral Biology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway AIDA MULIC, seniorforsker, tandlæge, ph.d., Nordic Institute of Dental Materials (NIOM), Oslo, Norway MARIA RUNNINGEN, tandlæge, Department of Oral Biology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway JANNIKE LILLEMO, tandlæge, Department of Oral Biology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway TOR PAASKE UTHEIM, professor, læge, Department of Oral Biology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway, og Department of Maxillofacial Surgery, Oslo University Hospital, Ullevaal, Oslo, Norway QALBI KHAN, lførsteamanuensis, tandlæge, Department of Medical Biology, Faculty of Health Sciences, University of Tromsø – The Arctic University of Norway, Tromsø, Norway AMER SEHIC, professor, tandlæge, Institute of Oral Biology, University of Oslo, Norway, og Department of Maxillofacial Surgery, Oslo University Hospital, Ullevaal, Oslo, Norway A rtiklen er oprindelig publiceret i: International Journal of Dentistry 2021;5566733. Tandlægebladet 2022;126:628-40

ÆTIOLOGIEN VED DENTALE EROSIONER OG CARIES Mekaniske og kemiske processer, der indbyrdes påvirker hinanden, fører til substanstab i de hårde tandvæv. Dental erosion er et kemisk, irreversibelt tab af tandvæv, som fremkaldes af syre og/ eller en kompleksdanner uden medvirken af bakterier (1). Men da tænderne udover erosion udsættes for en kombination af mange forskellige former for slid, fx attrition (kontaktslid tand mod tand), abrasion (kontaktslid tand mod fremmedlegeme) og abfraktion (udmattelsesslid i tandens cervikale område), kan det være vanskeligt at bestemme de enkelte processers bidrag i en given mund. Man bruger derfor ofte betegnelser som dentalt erosivt slid og erosivt tandslid om det samme fænomen (2).

Eftersom mange faktorer indgår i patogenesen ved dental erosion, beskrives tilstanden sædvanligvis som multifaktoriel med forskellige ekstrinsiske og intrinsiske syrekilder (3-6). Ekstrinsisk dental erosion kan skyldes eksponering for syre fra fødevarer eller industrielle produkter, fx citrusfrugter, sure læskedrikke og sure slikprodukter. Der er også visse lægemidler, som kan give anledning til erosion, især antidepressiva, astmamidler og tyggetabletter med C-vitamin (7,8). Ud over uhensigtsmæssige spise- og drikkevaner kan også erhvervsmæssige og socioøkonomiske forhold spille en rolle ved udvikling af dental erosion. Intrinsisk dental erosion skyldes almindeligvis, at tænderne eksponeres for mavesyre, fx i forbindelse med hyppige opkast eller gastroøsofageal refluks (3,5,6,9,10). Dental erosion er blevet beskrevet som et overfladefænomen, da tilstanden primært rammer tændernes overflader, men studier har vist, at den kemiske påvirkning også fører til demineralisering under overfladen (11). Selv om dental erosion sker ved lavt pH, er der ikke fastlagt nogen kritisk pH-værdi for processen. Koncentrationerne af calcium- og fosfationer i den erosive væskeopløsning danner grundlag for beregning af den kritiske pH-værdi for emalje. Dette er i modsætning til caries, hvor det kritiske pH beregnes ud fra calcium- og fosfatkoncentrationerne i plakvæsken. Desuden er en lang række forhold involveret i udvikling af erosivt tandslid, fx pelliklens sammensætning, typen af organiske syrer, syrer i udissocieret form, den organiske dentinmatrix m.fl. Afhængigt af balancen mellem de patientrelaterede og ernæringsmæssige faktorer, som udspiller sig på tandoverfladen, kan der enten ske demineralisering eller beskyttelse af tandoverfladen. Man kan derfor forestille sig, at nogle individer er mere disponerede for udvikling af dental erosion end andre. Dertil kommer, at selv om forskellige patienter udsættes for nøjagtig samme mængde syre i kosten, vil individuelle biologiske faktorer også påvirke risikoen for at udvikle erosive læsioner (12). Caries dentalis er en multifaktoriel og kompleks sygdom, som især er hyppigt forekommende i udviklingslande (13). Det er en kronisk lidelse, der kan forårsage smerte, ubehag og forringet livskvalitet samt vanskeliggøre spisning og tale (14). Tandoverfladerne er belagt med plak, en klæbrig biofilm, der består af en mangfoldighed af bakteriearter indlejret i en polymer matrix (15). En carieslæsion er resultatet af en metabolisk aktivitet i plakken, hvor acidogene bakterier danner syre ud fra forgærbare kulhydrater, hvilket fører til en lokaliseret kemisk opløsning af tandsubstans. Cariesprocessen starter, hvor der er ubalance i ligevægten mellem tandens mineralindhold og plakken. Emaljen mister calcium og fosfat under syrepåvirkningen fra den overliggende plak. Resultatet er en porøs og synlig emaljelæsion, kaldet et “white spot” (16,17). Ligesom dental erosion er cariesprocessen en balance mellem patologiske og beskyttende faktorer. Carieslæsioner progredierer, når patologiske faktorer overstiger de beskyttende faktorer (18). Cariogene bakterier, forgærbare kulhydrater og nedsat spytsekretion er patologiske faktorer, der fører til demineralisering (19). Også tandmorfologiske forhold som dybe furer og plakretinerende områder kan prædisponere for caries. Hvis demineraliseringsprocessen ikke standses eller rulles tilbage, vil slutresultatet blive kavitetsdannelse (20). Mundhygiejne og kostvaner har

∕

2022

∕

126

∕

sammen med spyttets sammensætning og sekretionshastighed stor indflydelse på cariesprogressionen (16). Det samme gælder hyppigheden af mellemmåltider, og kostvejledning er derfor et vigtigt cariesforebyggende tiltag. En sufficient spytsekretion medvirker til, at madrester og bakterier hurtigt fjernes og dermed kun i kort tid kan nå at påvirke tandoverfladerne (19). Det bør understreges, at ortodontisk behandling er en risikofaktor for udvikling af erosioner og caries. Hos næsten 50 % af patienterne i ortodontisk behandling kan man påvise demineralisering af emaljeoverflader, typisk pga. mangelfuld mundhygiejne (21). Dertil kommer, at der i forbindelse med den ortodontiske behandling kan forekomme forandringer i pulpavævets struktur og vitalitet samt i pulpakammerets størrelse. Det er muligt med ny 3-d-billedteknologi at opdage morfologiske forandringer i tændernes hårde og bløde væv hos patienter med ortodontisk apparatur (22). Disse patienter bør følgelig behandles som risikopatienter og tilbydes både kostvejledning, mundhygiejneinstruktion og hyppig kontrol før og under den ortodontiske behandling. Både prævalens og incidens af caries og dental erosion er høje i dag (14,23). Selv om de to sygdomme har forskellige patologiske mekanismer, har de dog en række fælles biologiske faktorer som spytsammensætning, sekretionshastighed, tandstruktur, immunrespons og kostpræferencer (24-26). Disse faktorer er under genetisk kontrol, og dermed får den genetiske baggrund også stor betydning for udviklingen af disse orale sygdomme. Flere undersøgelser har vist, at modtageligheden for erosion og caries varierer betydeligt blandt personer, der tilsyneladende har samme risikoprofil (27-30). Det synes oplagt, at generne styrer de hårde tandvævs struktur, spyttets sammensætning og sekretionshastighed, adfærdsmønstrene og immunresponset. Hvor odontologien traditionelt har fokuseret mest på miljømæssige risikofaktorer for udvikling af erosion og caries, vil en dybere indsigt i de komplekse relationer mellem gener og miljø kunne give os mulighed for at opdage helt nye sammenhænge. Formålet med denne artikel er at give en oversigt over den nyere videnskabelige litteratur, der omhandler relevante genetiske aspekter ved erosivt tandslid og caries. 2. DATASØGNING OG UDVÆLGELSE AF STUDIER Denne oversigtsartikel er baseret på artikler, som er fundet i Nasjonalbibliotekets medicinske database ved hjælp af forskellige kombinationer af søgeordene: (“tooth” OR “dental” OR “dentin” OR “enamel”) AND (“erosion” OR “erosive wear”) AND (“caries” OR “decay”) AND (“gene” OR “genetic”). Søgningen blev gennemført uden restriktioner på undersøgelsesdesign eller sprog. Der blev søgt efter artikler, der er publiceret fra 2005 til 2021 og omhandler patogenese, ætiologi og andre forhold vedrørende udvikling af dental erosion og caries hos mennesker. Den første søgning gav 633 studier. Alle forfattere vurderede uafhængigt af hinanden titler og abstracts på de fundne artikler ud fra de ovennævnte kriterier og udelukkede eventuelle dobbeltgængere. Artikler blev ligeledes udelukket, hvis de var klart ukvalificerede. Hvis der blev fundet nyere versioner af en artikel, blev ældre versioner af samme udelukket.

629

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Forfatterne vurderede derefter de resterende artikler med henblik på deres relevans for emnet. Til sidst var der 46 artikler, der kunne indgå i oversigten, heraf fire om genetik og erosioner og 42 om genetik og caries. Resumé af søgeproceduren ses i Fig. 1, og de enkelte artikler resumeres i Tabel 1 og 2. 3. GENETISK STYRING AF EMALJEDANNELSEN Ameloblasterne, som danner emaljen, er utroligt resistente over for slid og fraktur. Emaljedannelsen kan inddeles i tre stadier efter ameloblastens livscyklus: sekretion, transition og modning. I det sekretoriske stadium udskiller ameloblasterne emaljeproteinmatrix, indtil emaljen har opnået sin fulde tykkelse, og i transitionsog modningsstadierne kontrollerer ameloblasterne den afsluttende mineralisering af emaljen, hvorunder emaljematrixen hærder, efterhånden som hydroxyapatitkrystallerne vokser i alle retninger (93). Emaljedannelsen står under specifik og velreguleret genetisk kontrol (48). Amelogenin (AMELX), ameloblastin (AMBN) og enamelin (ENAM) er de specifikke strukturproteiner, der indgår i emaljematrix (93), og fejldannet emalje kan skyldes defekter i de gener, der koder for disse emaljeproteiner (48). Amelogenin udgør omkring 90 % af emaljeproteinerne, mens ameloblastin udgør 5-10 % og enamelin 1-5 % (48). Disse proteiners hovedopgave er at organisere emaljens struktur og at forøge længdevæksten af de eksisterende krystallitter (48,93). Amelogenin styres af gener på X- og Y-kromosomerne og anses for at være den mest kritiske matrixkomponent. Mutationer, der rammer kopieringen

Identification

Studies excluded after removal of duplication/ review of title and abstract (N=587)

Classification

Qualification

Topic – related scientific studies identified by searching National Library of Medicine Database (N =633)

Exclusion

Studier

Final studies accessed (N=46)

Candidate gene studies for dental erosion (N=4)

Fig. 1.Protokol for udvælgelse af studier. Fig. 1. Studies selection protocol.

630

Candidate gene studies for dental caries (N=42)

af det humane X-kromosomale amelogenin-gen, resulterer i emaljemisdannelser med hypoplastiske og/eller hypomineraliserede defekter (48). Ameloblastin er et glycosyleret protein, som kort efter sekretionen spaltes proteolytisk i den N-terminale ende. Resten af proteinet ophobes i mellemrummene i hele den voksende emaljes udstrækning. Det proteolytiske produkt kan derimod kun påvises i en dybde af 30 µm fra emaljeoverfladen (48). Enamelin er det største af emaljeproteinerne. Omkring en tredjedel af molekylvægten stammer fra glycosyleringer. Enamelin er direkte involveret i katalyse af krystallernes længdevækst. Enamelins Cterminus spaltes proteolytisk, og spaltningsprodukterne er ustabile og ophobes ikke i emaljematrix (48). 4. SALIVAS ROLLE Saliva er en vigtig beskyttende faktor for opretholdelse af oral sundhed. Saliva har betydning for emaljens dannelse, struktur og integritet og for modtageligheden for caries og dental erosion. En række faktorer betinger salivas sammensætning og funktion, heriblandt generne (26,48,93). Emaljen er legemets “hårdeste” væv – det, der har det højeste mineralindhold, nærmere betegnet calciumfattig carboneret hydroxyapatit med fluorid (94). Emaljens mineralisering medieres af ameloblasterne, involverer passage af mineral på tværs af celle- og væskebarrierer og styres af en række nøglegener (26,95). Det er vigtigt, at saliva er overmættet i forhold til emaljeapatit, idet apatitten vil opløses fra tandoverfladen, hvis koncentrationerne af calcium-, fosfat- og fluoridioner i saliva falder (96). Beskyttende faktorer, der kan føre til remineralisering, er spyttets sekretionshastighed og sammensætning, indholdet af antibakterielle komponenter samt fluorid fra eksterne kilder (18). Omvendt kan polyfarmaci, Sjögrens syndrom og strålebehandling af hoved- og halscancer påvirke spytkirtlernes funktion, så sekretionshastigheden falder, og sammensætningen ændres i uheldig retning, hvorved modtageligheden for dental erosion og caries øges (97). Kuchler et al. (26) har undersøgt variationer i de gener, der styrer emaljens udvikling, og sammenhængen med koncentrationerne af calcium og fosfat i saliva. Konklusionen var, at ændringer i calcium- og fosfatkoncentrationerne i saliva er betinget af gener, der koder for emaljematrixproteiner under emaljedannelsen. Resultaterne viste, at calciumkoncentrationen hang sammen med genetisk variation i AMELX, AMBN og ESRRB. Spytsekretionshastigheden er en anden vigtig faktor, og der er tidligere påvist sammenhæng mellem sekretionshastighed og caries (98). Spytdannelse og sekretionshastighed afhænger i et vist omfang af funktionen af aquaporiner, en familie af væskekanalproteiner, som findes i spytkirtlerne (99). Man har for nylig ved hjælp af logistisk regressionsanalyse påvist en positiv sammenhæng mellem alvorligt erosivt tandslid og forekomst af visse aquaporiner i saliva (52) (Tabel 1). 5. AKTUELLE BEHANDLINGSMULIGHEDER FOR DENTAL EROSION OG CARIES Både på langt og kort sigt kan det være problematisk for tandlægen at finde den mest hensigtsmæssige behandling til en given patient, da der ikke er nogen anbefalet standardbehandling. I de fleste tilfælde vil et minimalt invasivt indgreb derfor være det bedste valg (23). Flere undersøgelser har evalueret de

beslutninger, tandlæger i de nordiske lande har taget i forbindelse med behandling af erosioner (100-102). De vigtigste mål for tandlæge og patient er at identificere, begrænse eller helst eliminere syrepåvirkninger. Forebyggende tiltag bør foretrækkes frem for restaureringer og bør altid være førstevalg. Operativ terapi kan være påkrævet som supplerende behandling hos nogle patienter. I disse tilfælde bør fyldning med kompositplast eller glasionomercement foretrækkes frem for keramiske facader, indlæg eller kroner, hvis læsionernes lokalisation og udstrækning tillader det. Forebyggende behandling bør omfatte: 1) information om gode kost- og drikkevaner, 2) brug af fluoridholdige tabletter eller mundskyllevæsker, 3) tandbørsteteknik og -vaner og 4) eventuelt henvisning til universitetsklinik eller kollega med særlig erfaring i emnet (23,100). Operative behandlingsmuligheder omfatter: lokalbehandling med fluorid eller bondingmateriale for at forebygge dentinhyperæstesi, fyldningsterapi med komposit, restaurering med keramiske facader, indlæg eller kroner (100,103). Det er vigtigt, at tandlægen har kendskab til spiseforstyrrelser og deres betydning for den orale sundhed. Derved kan man tidligt gribe ind over for dentale erosioner hos patienter, der lider af spiseforstyrrelser (104,105). Spytstimulerende midler kan forebygge dental erosion hos patienter, der lider af hyposalivation eller har en uheldig spytsammensætning. Tilsætning af calcium gør sure spytstimulerende midler ikkeerosive (106), og derfor bør tandlæger anbefale sådanne præparater til patienter, der lider af mundtørhed (107-111). De vigtigste strategier til forebyggelse af caries er enten at svække de sygdomsfremkaldende forhold eller at styrke værtens modstandskraft. De sygdomsfremkaldende forhold svækkes, når plakken fjernes med regelmæssige mellemrum, og der dermed dannes mindre syre ud fra kostens indhold af sukker. Værtens modstandskraft kan styrkes ved at øge mulighederne for remineralisering af demineraliseret emalje ved hjælp af di-

klinisk relevans Praktiserende tandlæger og forskere ser ofte tilfælde af tandslid og caries, som ikke umiddelbart kan forklares. Hvorfor får nogle mennesker tandslid og caries og andre ikke? Svaret kunne ligge gemt i generne. Med en dybere indsigt i tanddannelsens genetik kan vi måske finde ud af, om en person er særligt modtagelig for disse sygdomme. I klinikken er det af afgørende betydning at finde disse patienter og afsætte tilstrækkelig tid til at planlægge deres behandling. Endelig kan prognostiske genetiske tests måske i fremtiden danne grundlag for nye målrettede behandlinger, der er baseret på personlige risikoprofiler.

verse fluoridholdige produkter (18). Behandlingsmulighederne ved caries består i at standse eller tilbagerulle progressionen, enten ved at reducere de patologiske faktorer eller ved at fremme de beskyttende faktorer (18). Operativ cariesterapi er relevant, når der er så omfattende substanstab, at remineralisering ikke længere er mulig. 6. GENETISKE BIDRAG TIL UDVIKLING AF DENTAL EROSION OG CARIES Flere studier har vist, at nogle personer ikke udvikler erosive læsioner, selv om deres tænder hyppigt eksponeres for syrer, og de er i højrisikogruppe for erosioner (27,112). Aktuelt er der ikke nogen håndfast forklaring på, hvorfor nogle personer har nedsat modtagelighed for erosioner. Adskillige studier har påvist højere prævalens af erosioner blandt mænd end blandt kvinder (28). Erosivt tandslid og caries kan ligesom diabetes og hjerte-kar-sygdomme betragtes som komplekse tilstande, der både har genetiske og miljømæssige komponenter.

Erosioner Gener

Funktion

Resultater og konklusioner

Referencer

Enamelin (ENAM) rs12640848

Emaljedannelse. Mineralisering og strukturel organisering af emalje (16).

Analyse af forskelle i allelhyppighed viste statistisk signifikant sammenhæng mellem dentale erosioner og ENAM rs12640848. Forekomsten af G-allelet på ENAM rs12640848 var signifikant højere i erosionsgruppen end i kontrolgruppen.

Sovik et al. (2015) (31)

Amelogenin (AMELX) rs946252

Emaljedannelse. Mineralisering og strukturel organisering af emalje (16).

I forbindelse med alvorligheden af erosionerne blev der fundet en statistisk signifikant forskel i allelhyppigheder for AMELX rs946252, idet C-allelet syntes at have en beskyttende rolle. TT-genotypen af AMELX var overrepræsenteret i tilfælde med alvorlig erosion. AMELX var også associeret til svær erosion, når man så på recessive gener; TT-genotypen optrådte signifikant hyppigere i erosionsgruppen. Der er altså sammenhæng mellem svær dental erosion og AMELX rs946252.

Sovik et al. (2015) (31)

Tabel 1 fortsættes på næste side

∕

2022

∕

126

∕

631

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Der var signiﬁkant sammenhæng mellem emaljetab og AMELX rs946252. Ved sammenligning af fordelingerne af alleler og genotype hos personer med høj hhv. lav modtagelighed for emaljetab blev der ikke fundet statistisk signiﬁkante forskelle.

Uhlen et al. (2016) (28)

Ameloblastin (AMBN) rs4694075

Emaljedannelse. Involveret i dannelse og mineralisering af emaljematrix (16).

Ingen evidens for sammenhæng.

Sovik et al. (2015) (31)

Tuftelin 1 (TUFT1) rs7526319

Emaljedannelse. Ekspression i tænder under dannelse og mineralisation (16).

Ingen evidens for sammenhæng.

Sovik et al. (2015) (31)

Tuftelin 1 (TUFT1) rs4970957

Emaljedannelse. Ekspression i tænder under dannelse og mineralisation (16).

Signiﬁkant sammenhæng mellem emaljetab og TUFT1 rs4970957. Ved sammenligning af fordelingerne af alleler og genotype hos personer med høj hhv. lav modtagelighed for emaljetab blev der ikke fundet statistisk signiﬁkante forskelle.

Uhlen et al. (2016) (28)

TuftelinInteracting Protein 11 (TFIP11) rs5997096

Emaljedannelse. Menes at interagere med Tuftelin og kan spille en rolle i afmontering af spliceosom i Cajal-legemer (32).

Ingen evidens for sammenhæng.

Sovik et al. (2015) (31)

TuftelinInteracting Protein 11 (TFIP11) rs134136 og rs5997096

Emaljedannelse. Menes at interagere med Tuftelin og kan spille en rolle i afmontering af spliceosom i Cajal-legemer (32).

Signiﬁkant sammenhæng mellem emaljetab og såvel TFIP11 SNPs rs134136 som rs5997096. Ved sammenligning af fordelingerne af alleler og genotype hos personer med høj hhv. lav modtagelighed for emaljetab blev der ikke fundet statistisk signiﬁkante forskelle.

Uhlen et al. (2016) (28)

SNP rs11681214 (lokaliseret mellem Peroxidasin (PXDN) og Myelin Transcription Factor 1 Like (MYT1L)

PXDN er involveret i dannelse af ekstracellulær matrix, koder for et proteolytisk enzym, peroxidase, som er spyttets vigtigste antioxidant, og findes i emaljepelliklens organiske matrix (33).

Statistisk signifikant sammenhæng mellem dental erosion og PXDN og MYT1L.