Tandlægebladet 8 - 2022 by Tandlaegebladet

ORTODONTI PÅ VOKSNE: TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°08 AUGUST 2022 #126 Ortodonti, AnsvarsplaceringvoksneDiagnostikAlignereTrangstilling Er du fører eller passager? Tema Ortodontisk behandlingpåvoksneDEL1 + T

Kom i mål med firkantet tubus Nordenta A/S | Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk Senest 1. januar 2023 skal intraorale røntgenapparater være udstyret med firkantet tubus med et reduceret strålefelt på 4x5 cm. Skal vi hjælpe jer i mål? Ring 87 68 16 11 (tast 2) eller skriv til nordenta@nordenta.dk Én ting mindre at have ondt i hovedet over 1. januar Vi hjælper jer i mål med firkantet tubus Spar op på40%til*kvalitetsrøntgen Heliodent Plus, Dentsply Sirona Focus, DEXIS (Tidl. KaVo) *ift. vejledende udsalgspris

W&H Nordic, +45 64 41 41 42, info@whnordic.dk, wh.com video.wh.com#whdentalwerk Spørg ellerforhandlerdinwh.com Synea Fusion: Det mest populære vinkelstykke i verden fra W&H Stor kærlighed Synea Fusion er det bedst sælgende vinkelstykke i verden fra W&H. Hvad gør det så populært? Modelserien kombinerer uimodståelige Synea kvaliteter med en unik levetid til en attraktiv pris.

indhold REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, Ansvarshavendedr.odont. nef@tdl.dkredaktørfaglig-videnskabeligog Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk Anne Burlund Journalist, abu@tdl.dk Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk Louise RosenmejerLynggaardNielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont. DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet” ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.456 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153 LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo vahle+nikolaisen(AD)(layout og tryk) FORSIDE Thomas Nielsen /705 MUSEUMKØBENHAVNSFOTO:FOTO:THOMASNIELSENVIDENSKAB Ortodontisk behandling på voksne, del 1 /750 Vi er verdenskendt for vores børnetandpleje, der har 50-års jubilæum i august. Tandlægebladet har kigget i arkiverne og talt med tre tandlæger, der alle var med, da loven blev indført i 1972. Se nedslag i børnetandplejens lange historie.686T ∕

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 705 BOCKHOFF M, BORCHORST M Ansvarsplacering iortodontibehandlingforprivatpraksis/706 MENTZ RG, JUUL AF, SONNESEN L Diagnostik forud for ortodontisk behandling hos voksne / 710 KRISTENSEN KD, HENRIKSON T Tandregulering med alignere / 718 LAURSEN MG, BOTTICELLI S Behandling af trangstilling. Ekspansion, interproksimal reduktion eller ekstraktion? / 730 FAST STOF Leder / 688 Update / 691 Guide / 742 Medlemsservice / 760 Et døgn med / 780 NIELSENTHOMASFOTO: /758 FAGSTAFETTEN ”Jeg er ofte sidste stop på vejen”/742 GUIDE Det skal du vide om kæbe- og ansigtsvækst over tid Den dentoalveolære udvikling fortsætter gennem hele livet. Denne guide giver dig et overblik over nyere viden om kæbeog ansigtsvækst samt forandringer over tid. Lars Nygaard svarer på spørgsmålet: Hvad får dig til at fokusere så stor en del af din faglighed på behandlingen af svære og tidskrævende cancerpatienter? Og hvordan får du plads til det i din travle dagligdag i privat praksis? 6872022 ∕ 126 8

–

lyttetblivertil Christiansborgpå NIELSENTHOMASFOTO:688T ∕

H Bare

leder

Tandlægeforeningen er sat i gear, og vi er helt klar til valgkamp. Vi er rustet med vores tre pejlemærker, som blev ved taget på Fagpolitisk Temadag sidste år i november: Ulighed i sundhed, tandlæge mangel og sammenhængen mellem mund ogVikrop.vilbenytte valgkampen til at kæmpe for at få tandlægen på sundhedskortet, få tandbehandling inkluderet i kræftpakken og få sløjfet patienternes egenbetaling på § 82a. Og så er kampen for den kommen de generation af tandlæger ikke slut, selv om vi vandt kampen om Hjørring – vi skal have flere ressourcer til tandlægeuddannelsen. Som medlem vil du møde budskaberne på Tdlnet.dk, på sociale medier og i eks terne medier, og jeg håber, at du vil være med til at bringe budskaberne videre og ud over rampen. Vi tager selvfølgelig også den direkte dialog med relevante politikere. Der er ingen tvivl om, at vi i højere og højere grad er en stemme, der bliver lyttet til på Christiansborg. Senest fik vi skaffet et politisk flertal for at afskaffe de problema tiske journalregler om overdragelse, der blev indført sidste år. Jeg ønsker alle et rigtig godt folketings valg. Vi er klar til kamp for både dig og tandsundheden. ♦ SUSANNE KLEIST Formand for Tandlægeforeningen ele sommeren har det været umuligt at åbne en avis, tv eller radio uden at blive præsenteret for spekulationer og analy ser om det folketingsvalg.kommende Med andre ord, valgtrommerne buldrer, og et folketingsvalg kan være lige om hjør net. Hvis det da ikke er udskrevet, når du læser de her ord. Et af de centrale temaer i valgkampen bliver uden tvivl sundhed. Tidligere på sommeren viste en Megafon-måling fore taget for TV2 og Politiken, at det er sund hedsområdet, der er mest afgørende for, hvor vælgerne sætter deres kryds. Når det kommer til vores område, er vælgerne især optaget af temaer som den høje brugerbetaling, lange venteti der pga. tandlægemangel og de dybt ulo giske og urimelige situationer, der opstår, når munden er adskilt fra kroppen, som den er i det danske sundhedsvæsen. Og jeg kan godt forstå vælgerne. Det er ikke rimeligt, at vi har en egenbetaling på ca. 84 % og jeg kan på ingen måde give dem en logisk forklaring på, at de fx kan få behandlet deres senfølger –men hvis det handler om skader på tæn der, så kan vejen til tilskud både være lang ogMensnørklet.deter ikke mit, dit eller Tandlæge foreningens ansvar. Det er politikernes. Og det ansvar vil vi stille dem til regnskab for i den kommende valgkamp. tryk på knappen vi er klar er en stemme, der

Vi kender tandlægernes behov Vi gør hverdagen lettere … EreProtectklinikken sikret ved cyberangreb ? TandsundhedstøtterVi uden Grænsertandlaegetryghed.dk

DF i kovending Nuværende sundhedsordfører for DF, Mette Hjermind Dencker, har været glad for dialogen med Tandlægeforeningen, som betyder, at DF nu laver en koven ding og aktivt vil arbejde for at tilbage rulle de regler, som partiet selv fik ind ført for lidt over et år siden.

TEKST ANNE BURLUND

– Hvis der bliver stillet et beslutnings forslag om at ændre loven igen, så bak ker vi op om det. Oprindeligt var tan ken med lovændringen, at den enkelte patient ville blive bedre beskyttet, men der er ingen tvivl om, at loven har været uhensigtsmæssig og ulogisk og ikke vir ket efter hensigten, understreger Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre.

Bureaukratisk og ulogisk Også Konservative støtter en tilbagerulning, og sundhedsordfører Per Lar sen betegner lovarbejdet med ændrings forslaget i 2021 som decideret ”sjusket” og ”nærmest en rodebutik”: – Lovforslaget blev solgt til os som en forbedring for patienterne, men det er

DER TEGNER SIG NU ET POLITISK FLERTAL FOR AT AFSKAFFE DE UDSKÆLDTE REGLER OM JOURNALOVERDRAGELSE, som blev hastevedtaget i 2021. Det sker efter pres fra Tandlægeforeningen.

DF’s tidligere sundhedsordfører Lise lott Blixt var en af hovedarkitekterne bag ændringsforslaget. ”Vi ønsker ikke, at borgernes data bliver brugt som salgs vare,” lød det blandt andet.

T ∕ nyhed 690

starten af august trak DF støt ten til den ændring af autorisa tionsloven, der blev hasteved taget sidste år. Ændringsfor slaget blev stemt igennem af et flertal udenom regeringen be stående af DF, SF, Venstre, Kon servative og Nye Borgerlige, men nu trækker også Venstre og Konservative støtten til lovforslaget, der har mødt hård kritik fra klinikejerne.

Politisk flertal vil journalreglerneændre en uskik at blande alle mulige ting sam men i et lovforslag, som det blev gjort her, så jeg er helt med på, at vi må have delen om journaloverdragelse ændret, da det virker bureaukratisk og uhen sigtsmæssigt, understreger han.

I det indledende arbejde med lovfor slaget i maj 2021 skrev sundhedsmini ster Magnus Heunicke (S) imidlertid i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke op levede, at de daværende regler for over dragelse udgjorde et problem for patien ternes retsstilling. Ministeren kunne derfor ikke støtte ændringsforslaget.

– DF bakker ikke længere op om de nuværende regler, som er ulogiske og bureaukratiske, og jeg vil derfor bede ministeren tage initiativ til at ændre reglerne, lyder det nu fra den nye sund hedsordfører.Ogdetvækker glæde hos både Tandlæ geforeningens formand og formanden for Klinikejerne. – Jeg er glad for, at der er politisk vilje til at tilbagerulle en lov, der er til ulempe for tandlægerne og potentielt til skade for visse patientgrupper. Det er ærger ligt, at politikerne fik hastet loven igen nem uden at konferere med fagfolk – og først bagefter finder ud af, at den ikke er gennemtænkt, understreger Torben Schønwaldt, formand for Klinikejerne, der dog roser politikerne for at være vil lige til at trække loven tilbage, efter at den har vist sig at have utilsigtede kon sekvenser.Megettyder på et efterårsvalg til Fol ketinget, men Tandlægeforeningens formand håber, at sundhedsministe ren hurtigst muligt derefter vil frem lægge en lovændring om at afskaffe reglerne.♦

59,4 mio. kr. Så mange penge er der afsat i 2022 til en anlægspulje til at udvide kapaciteten i den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Ansøgningsprocessen er åben. Kilde: Sundhedsministeriet Sundhed topper vælgernes dagsorden 33 % AF VÆLGERNE svarer i en Megafonmåling, at hospitaler og sundhed er det vigtigste emne i en kommende valg kamp. På 2. pladsen kommer Miljø & Klima og på 3. pladsen ligger økonomi. Kilde: Politiken Flere syreskaderfår 49 % af landets tandlæger har inden for de sidste tre år fået flere patienter med erosioner. Det viser en ny rundspørge blandt næsten 1.000 tandlæger, som Tandlægeforeningen står bag. Kilde: Strategisk Analyse i Tandlægeforeningen Ja, lidt ﬂere 37 % Ja, mange ﬂere 12 % Nej, færre Nej, megetVedfærreikke 14 % Antallet er uændret 36 % ∕ Tupdate 6912022 ∕ 126 8

DET VAR VED ET MØDE i Undervisningsministeriet i Odontologiudvalget torsdag den 8. december, at bom ben sprang om Århus Tandlægehøjskole. Det skete i form af en bemærkning fra en embeds mand i forbindelse med udvalgets behandling af næste års optagelsestal for de to tandlægehøjskoler. Bemærk ningen er siden refereret som sådan: ”… Dette er forresten spild af tid, for regeringen og de radikale er blevet enige om at nedlægge Århus Tandlægehøjskole …”

TILBAGEBLIK

ALT TYDER PÅ ET EFTERÅRSVALG, og valgkampen er al lerede skudt i gang! Hvilke sundhedsfaglige emner optager dig? Og hvad vil du gerne høre politikernes svar på? Vi vil gerne være din stemme på Borgen, så skriv dit spørgsmål til tb@tdl.dk – så stiller vi det videre til politikerne. Følg med på Tandlægebladets Facebook side og vores andre digitale kanaler, når valget bliver udskrevet.

CHARLOTTE NYBY Tandlæge og klinikejer, Aalborg Tandplejeteam ved Charlotte Nyby BEVAR ET GODT SAMARBEJDE MED DIN DANSKE TANDTEKNIKER. Der er ikke mange laboratorier tilbage til at udføre og udvikle de komplicerede behandlinger, der er mere og mere brug for. Helhedshandlinger, der kræver mere end et scan og en fræset monolitisk krone. Tag fx på kurser sammen, sæt tid af til faglig udvikling og synergi. Tandsæt skal holde længere, det kræver nye teknikker og materialer og et samarbejde om de større helhedsbehandlinger. Tag et kaffemøde og få afstemt, hvordan samarbejdet skal være –involvér din tandtekniker.

T ∕ update 692

1984 Århus Tandlægehøjskoletruet

FOLKETINGSVALG 2022: Vi er påstemmedinBorgen!

Total overraskelse Oplysningen kom som en total overraskelse for alle. Man nægtede simpelthen at tro, at det kunne være rig tigt. Men Ole Fejerskov, der deltog i mødet, fik senere på dagen telefonisk bekræftelse fra undervisningsminister Bertel Haarder. Besparelserne, som medførte en nedlæggelse, var vedtaget mellem onsdag den 7. december og torsdag den 8. december. Til stede var statsministeren, finansministeren, Niels Helveg Peder sen, Jens Bilgrav Nielsen og Lone Dybkjær. Dramatiske dage Dermed startede en lavine af begivenheder. ÅTH’s skæbne vekslede i de nærmeste dage fra time til time for eller imod nedlæggelse, indtil Folketinget torsdag den 16. december med stemmerne 89 imod og 83 for anden gang på to dage forkastede forslaget om lukning af skolen. Kl. 8.30 fyldtes gården i Amaliegade 17 med Begivenhedernedemonstranter.dagfor dag. Tandlægebladet 1984;88:11.

ogundersøgelseParodontaldiagnostik

287 henvendelser Tandskadeankenævnetmodtogi2021. Kilde: nævnetsTandskadeankeårsberetningfor2021

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: PUD anvendes, når der ved en diagnostisk grundundersøgelse (DG), en udvidet diagnostisk undersøgelse (UDG) eller en statusundersøgelse (SU) er diag nosticeret parodontitis på minimum to tænder med et klinisk fæstetab på 2 mm eller mere og inflammation i pocherne. Ydelsen hænger altså sammen med den kliniske under søgelse og kan derfor ikke stå alene. Man har taget den fulde PA-diagno stik ud af DG, SU eller UDG for at kunne honorere det korrekt. Nogle regioner sætter deres egne valideringer op, men PUD skal tages efter behov og aldrig efter tids interval. PUD’en hænger tæt sam men med din behandlingsplan, og kun hvis den undtagelsesvis slet ikke kan efterleves, fx ved uventet syg dom, skal du tage en ny PUD. Brug derfor ydelsen korrekt og på indikation, fordi den sikrer, at din journal er sufficient på omfattende sygdom. Kilde: Tandlægeforeningens Sundhedsfaglige Rådgivning Man kan stednikotinposenflyttefrastedtil i munden, så generestandkødetmindstmuligt

SUSANNE KLEIST Formand for Tandlægeforeningen Til Berlingske om stigningen i antallet af patienter med skader pga. brug af røgfri nikotin og snus, og hvordan tandlæger kan vejlede patienterne bedst muligt.

6932022 ∕ 126 8

Tandlægeforeningen får mange henvendelser om, hvordan ydelserne i tilskudssystemet skal forstås og bruges korrekt. Der er især nogle ydelser, der skaber udfordringer, og som Tandlægeforeningens sundhedsfaglige rådgivning får en del spørgsmål til. Regionernes forskellige håndtering og brug af ydelserne skaber kun yderligere udfordringer. Vi vil der for over de kommende måneder sætte fokus på de ydelser, der særligt volder jer problemer.

BAGGRUND: Parodontal under søgelse og diagnostik (PUD 1415) dækker hele den specifikke diag nostik, du skal dokumentere på din PA-patient. Der foretages parodon tal undersøgelse og diagnostik af samtlige tænder med optegnelse af et parodontaldiagram for tænder med parodontale sygdomstilstande. Der skal registreres margo gingivae, pochedybde, klinisk fæsteniveau, blødning og pusflod ved måling af pocher/klinisk fæsteniveau, fur katurinvolvering, løsningsgrad og vandring.Påbaggrund af dette skal du udfærdige en overordnet paro dontal diagnose samt parodontal behandlingsplan.

Middelfartseptember Systematisk parodontal behandling – del 1 Tilmeldingsfrist 9. september

694 TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk Nyt fra Tdlnet Vidste du, at… … DU SOM KLINIKEJER IKKE BETRAGTES SOM SELVSTÆNDIG i forhold til dagpengeloven, hvis du er ansat i din egen virksom hed? Derfor bliver du også om fattet af de nye barselsregler om ni ugers øremærket orlov. Læs mere på Tdlnet.dk Politisk vilje til at afskaffe journalregler 469klik Ny rapport giver indblik i lønniveau Ny rapport fra Tandlægefor eningen om privatpraktiserende tandlægers lønforhold viser, at fastlønnede privatansatte tandlæger generelt har et lavere lønniveau end de provisionslønnede, og at mandlige ansatte tandlæger har en højere omsætning end de kvindelige tandlæger. Klinikejer: Det nye ferieår starter den 1. september Den 1. september 2022 starter det nye ferieår. Klinikejere skal derfor huske at udbetale 2. rate af ferietillægget og planlægge afholdelse af resterende feriedage. Undersøgelse blandt medlemmer gav medieomtalemassiv Mange medlemmer deltog i forsommeren i Tandlægefor eningens undersøgelse om bl.a. erosioner og snus. Det har medført massiv medieomtale i både landsdækkende og regionale medier. Nye barselsregler trådt i kraft Forældre til børn født den 2. august eller senere vil blive omfattet af de nye barselsregler. Klik ind på Tdlnet.dk og find ud af, hvad det betyder for dig. SVAR: Nej, det har du som udgangspunkt ikke. Du kan dog godt aftale med din arbejdsgiver, at du får ret til feriefridage/ekstra feriedage udover ferieloven. Er du ansat i det offentlige, har du jf. overenskomsten ret til 6. ferieuge/ særlige feriedage. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11 Har jeg ret til feriefridage/ekstraferiedage,nårjegeransatiprivatpraksis?

Aalborg BUT update – alt hvad du skal vide om ydelser & overenskomst Tilmeldingsfrist 5. september Nyborg BUT update – alt hvad du skal vide om ydelser & overenskomst Tilmeldingsfrist 26.

SEPTEMBER 13 OKTOBER 5 OKTOBER 11 T ∕ update DetIspørgerom

Zendium styrker mundens naturlige forsvar Se mere på zendium.dk *In vivo studie på 93 personer over 4 ugers regelmæssig brug, UK 2017 **Daly S. et al. reported in J. Dent. 80 (2019) S26-S32 NY Med Zendium Professional kan du passe på planeten, mens du passer på dit tandkød. Se her hvordan: 99,9% af tandpastaen er bionedbrydelig Mindst 60% bioplast i tandpastatuber BIONEDBRYDELIGEINGREDIENSER 90% genanvendt pap til tandpastaæsker GENANVENDT PAP TUBE AF BIOPLASTIC Zendium Professional Pro Gums + Sensitivitet • Lindrer og forebygger følsomhed • Forebygger tandkødsproblemer Zendium Professional Pro Gums + Freshness • Forebygger tandkødsproblemer • Forebygger halitosis i op til 12 timer* De to nye Zendium tandpastaer er: • Effektive mod anaerobe bakterier • Reducerer vækst af patogene bakterier i den modne biofilm • Fremmer gingival sundhed og et balanceret oralt mikrobiom** • Har en optimeret formulering med en højere koncentration af glukose Indeholderoksidase1450 ppm NaF Nyheder fra Zendium TandfagligeSesvitilDage?

T ∕ detaljen 696

D et er titlen på et projekt, der over tre år har skullet finde, teste og evaluere på løsninger til, hvor dan man skaber en sundere hyggekultur i danske børnefamilier. Resultatet er netop kommet, og det lyk kedes at nedbringe børnenes slikind tag med 13 % – endda på trods af, at forsøget blandt andet foregik under coronanedlukningen. Projektet er ledet af DTU Fødevarestyrelsen med støtte fra Nordea-fonden og blev sat i gang i 2019. Baggrunden var børn og unges øgede sukkerindtag, hvor tal viste, at salget af sodavand er steget 24 % i pe rioden 2012 til 2018, mens indtag af slik og chokolade i weekenden steg 25 % fra 2005-2013. I skoleåret 2020-2021 blev indsatsen afprøvet i Hvidovre Kommune blandt 95 børn fra 0. klasse og deres familier. Hvidovre Kommunes Tand pleje var med til at udvikle materialerne, der blev præsenteret for familierne ved sundhedssamtalen med sundhedsplejer sken. Her har familierne fået vejledning på baggrund af en registrering i en så kaldt ”SØD-måler” for det enkelte barn samt fået udleveret en ”SØD-kasse” med en portionsplade, en inspirationsbog, en højtlæsningsbog om tandsundhed, en app med et digitalt læringsunivers, et kortspil og adgang til en facebookgrup pe, hvor de kunne udveksle erfaringer. Kommunens overtandlæge håber, det bliver muligt at bruge ”SØD-måleren” på klinikken, da det vil være med til at understøtte, at børnene også får en bedre tandsundhed.♦ Kilde: DTU Fødevarestyrelsen

Er fordusød?

TEKST OG FOTO NANNA FLØJBORG

6972022 ∕ 126 8

Heka Dental A/S Tel.: +45 43 32 09 90 heka-dental.dkmail@heka-dental.dk DANMARK HAR ET NETVÆRK AF UDDANNEDE HEKA-PARTNERE FIND DIN AUTORISEREDE FORHANDLER PÅ HEKA-DENTAL.DK UnicLine S Black Edition Designet med omhu i Danmark. Nænsomt udviklet til dig. Design og produktion af tandlægestole er vores DNA. Vi er specialister i tandlægeunitter og hele vores fokus ligger her - det er vi stolte af. Vi har fokus på at skabe tryghed og komfort for både dig, dit team og dine patienter. Enhver Heka behandlingsenhed fremstilles individuelt, så den passer til dig og dit teams unikke præferencer og behov.

Oversigten er baseret på 37 studier fra fem verdensdele, heraf 11 fra Europa, men ingen fra Danmark. Alle studier holder sig til de internationalt accepterede definitioner på udbrændthed. I alt indgår 8.837 tandlæger med varierende alder, køn, civilstand, stillingsbetegnelse og sektortilhørs forhold.Prævalensen af udbrændthed blev totalt set beregnet til 13 %, men der var betydelige forskelle på de enkelte stu dier (4-32 Diagnosen%).udbrændthed stilles, hvis to af disse tre symp tomer kan konstateres: følelsesmæssig udmattelse, følel sesmæssig distancering og reduceret personlig ydeevne. I studierne var der totalt set 28 %, som led af følelsesmæssig udmattelse, mens 18 % udviste følelsesmæssig distancering, og 10 % havde reduceret personlig ydeevne. Udbrændthed er en alvorlig tilstand, der ikke må neglige res. Udbrændthed kan føre til depression og i værste fald til selvmord, og den følelsesmæssige distancering medfører manglende empati for patienter og medarbejdere. Der er des uden risiko for misbrug af alkohol og lægemidler. Har man tegn på udbrændthed, skal man derfor konsultere sin læge.

699 ∕ T 2022 ∕ 126 8

HVIS ARBEJDET IGENNEM EN LÆNGERE PERIODE kræver for meget af en, er der fare for, at man bliver udbrændt, dvs. at man føler sig fysisk, følelsesmæssigt og mentalt nedslidt. Ifølge en ny systematisk oversigt, som en brasiliansk for skergruppe har udarbejdet, er udbrændthed en væsentlig erhvervsrisiko for tandlæger.

Registrering af fyldninger ved hjælp af kunstig intelligens

da Silva Moro J, Soares JP, Massignan C et al. Burnout syndrome among dentists: a systematic review and meta-analysis. J Evidence-Based Dent Pract 2022. (Set 2022 maj). Tilgængelig fra: URL: https://doi.org/10.1016/ Kjeldsenj.jebdp.2022.101724HC.Udbrændthed. (Set 2022 maj). Tilgængelig fra: URL oevrige-sygdomme/udbraendthed/www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/https://

DER FORSKES I DISSE ÅR INTENST I ANVENDELSE af kunstig intelligens (AI) inden for odontologisk diagnostik. Det er især dyb læring i form af konvolutionelle neurale netværk (CNN), der anvendes, og præcisionen af de udviklede metoder bliver bedre og bedre. Tyske forskere har udviklet et CNN, der kan skelne mel lem forskellige typer af restaureringer, og efter følgende testet præcisio nen af sittestaurering,(401skevedreringerstikOplæringenværktøjet.idiagnoafposteriorerestaublevforetagethjælpaf1.407klinifotosafhøjkvalitettænderudenre447kompoplastfyldninger,66 cementfyldninger, 231 amalgamfyldninger, 93 guldrestaure ringer og 169 keramiske restaureringer). Præcisionen blev testet på 354 andre fotos med nogenlunde samme fordeling af restaureringsmaterialer og urestaurerede tænder. Netværket udviste høj præcision ved metalrestaureringer (99,2 % for amalgamfyldninger og 99,4% for guldrestaure ringer), mens det kneb mere med at adskille tandfarvede materialer og urestaurerede tænder (94,9 % for urestaure rede tænder; 92,9 % for komposit plast; 98,3 % for cement fyldninger; 97,8 % for keramiske restaureringer). Forskerne konkluderer, at det ved hjælp af kunstig intel ligens er muligt at kategorisere forskellige typer af poste riore fyldninger med god diagnostisk nøjagtighed; men der er behov for yderligere forbedringer af nøjagtigheden, før AI-baserede algoritmer er klar til klinisk anvendelse.

Netværket udviste høj præcision ved restaureringermetalEngels P, Meyer O, Schonewolf J et al. Automated detection of posterior restorations in permanent teeth using artificial intelligence on intraoral photographs. J Dent 2022;104124. (Set 2022 maj). Tilgængelig fra: URL: https://doi.org/10.1016/j.jdent.2022.104124

SHUTTERSTOCKILLUSTRATION:

Udbrændthed er et udbredt fænomen blandt tandlæger

ny viden

internationalt forskningsnyt

Malign transformation af oral lichen planus forekommer relativt sjældent

I de fleste undersøgelser ligger transformationsraten på 0,5-1,5 %, og med baggrund i de nævnte 1,5 % har jeg ofte til patienterne sagt: ”I hvor mange af livets kritiske situatio ner har du 98,5 % sandsynlighed for et gunstigt resultat?”

Det har mange patienter reageret på med sænkede skuldre.

WHO HAR I 1978 KLASSIFICERET ORAL LICHEN PLANUS (OLP) som en præmalign lidelse. Der har imidlertid siden da været uenighed om, hvor hyppigt malign transformation af OLP egentlig forekommer. Blandt andet er der uenighed om, hvordan OLP skal diag nosticeres, hvorvidt cancerudvikling på lokaliteter, hvor der ikke forudgående har været OLP-læsioner, skal medregnes, samt hvordan man kontrollerer for patienternes eksponering for karcinogener. Australske forskere har udarbejdet en systematisk oversigt, som er baseret på 33 tidligere publicerede undersøgelser, der alle har anvendt de nyeste diag nostiske kriterier fra 2003. Blandt de i alt 12.838 tilfælde af OLP i studierne var der 151, der udviklede cancer. Transformationsraten blev således beregnet til 1,2 %. Ved nærmere gen nemgang af materialet kom forskerne imidlertid frem til, at kun godt en tredjedel af tilfældene levede op til de kriterier, forskerne havde sat for malign transfor mation af OLP. Dermed faldt den beregnede trans formationsrate til 0,44 %. Blandt de faktorer, der in debar forøget risiko for malign transformation, var: rygning (OR = 4,62), alkohol (OR = 3,22) og hepatitis C (OR = Forskerne3,77).konkluderer, at OLP har et potentiale for malign transformation, men at cancerudvikling i OLPlæsioner forekommer betydeligt sjældnere, end man hidtil har antaget. kommentar – Den gyldne standard for objektiv vurdering af forskningsre sultater er i vore dage blevet den systematiske oversigt, hvor der anvendes velbeskrevne, klare kriterier for studiernes in klusion og eksklusion i oversigten. Der er meget positivt at sige om denne metode, men man bør være opmærksom på, at det er op til forfatterne at vælge de kriterier, der lægges til grund, og der er heri en betydelig mulighed for bias. Den foreliggende australske oversigt er ingen undtagelse. Man har valgt kun at inddrage studier publiceret i perioden fra 2003 til 2020. Det skyldes, at forfatterne konstaterer, at det første studie, der har inddraget epiteldysplasi som eks klusionskriterie, blev publiceret så sent som i 2003, og dette er en misforståelse. Allerede i 1988 publicerede vi et studie, der inddrog dette og de øvrige diagnostiske kriterier, der er lagt til grund i den systematiske oversigt. I den danske undersøgelse fandt vi, at 1,5 % af de undersøgte 611 patien ter udviklede cancer i løbet af opfølgningsperioden på gen nemsnitligt 7,5 år. De patienter, der indgår i de gennemgåede undersøgelser, er henviste patienter. De er dermed ikke repræsentative for OLP-patienter i befolkningen som helhed. Alene en estime ring af OLP-patienters andel af det samlede antal patienter med oral cancer i befolkningen indebærer, at de angivne cifre for malign omdannelse er udregnet på selektive grundlag. Det gælder også den danske undersøgelse.

PROFESSOR EMERITUS PALLE HOLMSTRUP Fagområde parodontologi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet Holmstrup P, Thorn JJ, Rindum J et al. Malignant development of lichen planus-affected oral mucosa. J Oral Pathol 1988:17:219-225. Idrees M, Kujan O, Shearston K et al. Oral lichen planus has a very low malignant transformation rate: A systematic review and metaanalysis using strict diagnostic and inclusion criteria. J Oral Pathol Med. 2021;50:287-98.

700T ∕

er en systemisk betinget hypomineralisering af emaljen, som kan ramme en eller flere af de fire primære andenmolarer. HSPM øger risikoen for caries i både det primære og det per manente tandsæt, og i svære tilfælde vil der ofte være behov for omfattende tandbehandling i ung alder og dermed risiko for udvikling af tandlægeskræk. Da tanddannelsen i de tidlige stadier er afhængig af tilstedeværelse af vitamin D, er det nærliggende at antage, at udvikling af HSPM hænger sam men med lav forekomst af vitamin D under svangerskabet. En ny dansk kohorteundersøgelse tyder imidlertid ikke på, at det er tilfældet. I studiet indgik 1.241 fireårige børn, som blev undersøgt klinisk for forekomst af HSPM. Da børnenes mødre deltog i en stor befolkningsundersøgelse af gravide kvinder i Odense Kommune, forelå der også oplysninger om forekomsten af den aktive form af vitamin D (1,25(OH)2-vitamin D) i blodprø ver fra første (n = 753) og anden halvdel af graviditeten (n = 841) samt fra navlestrengen ved fødslen (n = 1.241). Ved logistisk regressionsanalyse blev der ikke fundet sam menhæng mellem 1,25(OH)2-vitamin D og HSPM. Derimod var der association mellem HSPM og svangerskabets længde (OR = 0,82; P < 0,001) og mellem HSPM og moderens uddan nelsesniveau (OR = 1,57; P = 0,002). Forskerne konkluderer, at der ikke er sammenhæng mellem vitamin D-status og HSPM i en dansk befolkning med relativt høje koncentrationer af 1,25(OH)2-vitamin D og generelt god sundhed for mor og barn. Projektet har opnået støtte fra Tandlægeforeningens Forsk ningsfond.

Forskere fra Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Københavns Universitet har gennemført et randomiseret kli nisk studie med henblik på at belyse, om pause ring af den antiresorp tive medicin kan redu cere forekomsten af MRONJ efter ekstrakti on hos cancerpatienter. I studiet indgik 23 cancerpatienter, som fik foretaget kirurgisk fjernelse af i alt 31 tæn der. 13 af patienterne holdt pause med medicinen i en måned før og tre måneder efter operationen, mens de øvrige 10 fortsatte med deres vanlige medicinering. De første seks måneder efter opera tionen blev patienterne hyppigt indkaldt til klinisk vurdering og udfyldelse af spørgeskemaer om deres generelle selvrap porterede sundhedstilstand. Fire af de 13 patienter, som havde holdt pause, udviklede MRONJ, mens alle 10 i kontrolgruppen helede komplikations løst. En måned efter operationen havde patienterne i pau seringsgruppen signifikant dårligere selvrapporteret sund hedstilstand end kontrolgruppen (P = 0,025). Forskerne konkluderer, at pausering af antiresorptiv medi cin i dette studie ikke forhindrede udvikling af MRONJ, og at pauseringen desuden havde en negativ virkning på patien ternes selvrapporterede sundhedstilstand. Projektet har opnået støtte fra Tandlægeforeningens Forsk ningsfond. Mortensen NB, Haubek D, Dalgård C, Nørgaard SM, Christoffersen L, Cantio E, Rasmussen A, Møller S, Christensen HT. Vitamin D status and tooth enamel hypomineralization are not associated in 4-y-old children: An Odense Child Cohort study. J Steroid Biochem Molecular Biol 2022;221:106130. Ottesen C, Schiodt M, Jensen SS, Kofod T, Gotfredsen K. Tooth extractions in patients with cancer receiving highdose antiresorptive medication: a randomized clinical feasibility trial of drug holiday versus drug continuation. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2021;133: 165-73. Ikke afhypomineraliseringD-statusmellemsammenhængvitaminogprimæremolarer

Pausering antiresorptivaf medicin højdosis mindsker ikke risikoen for MRONJ fjernelse i alt

I studiet indgik 23somcancerpatienter,fikforetaget kirurgisk

HYPOMINERALISERING AF ANDEN PRIMÆRE MOLAR (HSPM)

OSTEONEKROSE I KÆBERNE (MRONJ) er en velkendt bivirkning ved antiresorptive lægemidler som fx bisfosfonater og denosumab. 90 % af alle tilfælde af MRONJ ses hos cancerpatienter, der får høje doser af disse præpa rater, og det er veldokumenteret, at tandekstraktion er den hyppigst forekommende risikofaktor for udvikling af MRONJ.

31 tænder dansk forskningsnyt SHUTTERSTOCKILLUSTRATION: 701 ∕ T 2022 ∕ 126 8

MEDICINRELATERET

Landsdækkende – men lokalt forankret

Vil du høre mere om tandlægen.dk? Skriv til Niels Madsen, tandlæge og medstifter af tandlægen.dk på : nm@tandlaegen.dk Læs mere på: tandlaegen.dk/lederskifte

Hos tandlægen.dk har vi desuden gode erfaringer med generationsskifte. Vi giver dig trygge rammer for at fortsætte arbejdet på klinikken – og trække dig tilbage i dit eget tempo. Læs mere på tandlaegen.dk/lederskifte tilbyder assistance med: ADMINISTRATION PERSONALELEDELSE FAGLIG UDDANNELSE • INDKØBSAFTALER MARKEDSFØRING

•

At drive en tandlægeklinik er både omkostningstungt og forbundet med en række krav og forpligtelser. Det resulterer ofte i, at du som tandlæge skal bruge meget tid på administration. Så bliver tiden ved stolen mindre – eller overarbejdet større. tandlægen.dk er en landsdækkende kæde, der tilbyder et stærkt fagligt fællesskab. Et salg af din klinik til tandlægen.dk giver dig både ro og sparring i det daglige arbejde, så du som klinikleder kan koncentrere dig om dine patienter og klinikkens faglige udvikling.

?SAVNER DU EN FAGLIG PARTNER

•

REPAIRSENSODYNE&PROTECT DEEP REPAIR Hjælper med at danne et reparerende lag ved hjælp af NovaMin* og giver langvarig beskyttelse mod isninger i tænder *Danner et beskyttende lag på de følsomme områder af tænderne. Børst 2 gange dagligt for varig beskyttelse mod isninger **Ved anvendelse 2 gange dagligt PM-DK-SENO-22-00016 23/03/2022 Klinisk dokumenteret hjælp til langvarig beskyttelse** mod isninger i sundtstyrkevedBeskyttereksponeretlag*Opbyggertænderetreparerendepåområdermeddentinfølsommetænderatlindreisningeritænderne,emaljenogvedligeholdetandkød** LIVET ER FOR KORT TIL ISNINGER I TÆNDERNE

voksne

Tema: MORTEN G. LAURSEN afdelingstandlæge, specialtandlæge i ortodonti, Institut for Odontolgi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

7052022 ∕ 126 8

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Der er stort behov for efteruddannelse, når man begiver sig ind i ortodontien. Stigende efterspørgsel på æstetiske tandbehandlinger kombineret med nye behandlingsmu ligheder har ført til, at flere og flere tandlæger tilbyder tandregulering i privat praksis. Ortodonti er et speciale i Danmark, men kan også udføres af tandlæger uden spe cialistuddannelsen. Gældende er det altid, at behandlin ger skal planlægges og udføres til almindelig anerkendt faglig standard indenfor specialet. De gode resultater opnås mest forudsigeligt, når de dentale og skeletale relationer allerede i udgangspunk tet er gode, og tandstillingsfejl af enkelte tænder kan løses med simpel nivellering af tandbuerne. En begyn derstrategi kan udover efteruddannelse være at indle de med lette tilfælde og herfra opbygge de nødvendige og hensigtsmæssige rutiner med henblik på sikker og tryg behandling for både patient og tandlæge. Det er dog ikke altid enkelt at vurdere, om en behandling er let eller svær, eller hvad der skal til for at opnå et godt resultat, men som tandlæger og specialtandlæger er vi forpligtede til at levere ”state of the art”! Et godt og for udsigeligt ortodontisk resultat hjælpes på vej af en stor ortodontisk basisviden kombineret med en systematisk tilgang til diagnostik og planlægning af et individuali seret behandlingsforløb. Den behandlende tandlæge eller specialtandlæge er ansvarlig for processen fra start til slut og forventes at have et solidt overblik over behandlingsmål og -plan med alternativer og udførelsen af den aktive behandling og retentionsfasen. Det er altid fornuftigt og tilrådeligt at søge sparring og rådgivning hos kolleger. Derimod kan det være problematisk at efterlade planlægning og bøjle design i hænderne på andre uden selv at have indsigten til at vurdere planen og behandlingsforløbet. Behandle ren forventes at være i førersædet for den ortodontiske behandling og ikke blot passager på et virtuelt program meret forløb. De voksne patienter efterspørger æstetiske forbed ringer, og flere tandlæger ønsker at beskæftige sig med tandregulering. Det er oplagt med et tema om ortodon tisk behandling på voksne! Temaet indeholder artikler om lovgivning, undersø gelse og diagnostik, behandling med alignere, behand ling af trangstilling, retention og skader.

Ortodontisk behandling på

Er du ”driver” eller passager på dine ortodontiske behandlinger?

Tandlægebladet 2022;126:706 9

Ansvarsplacering iortodontibehandlingforprivatpraksis

MABC@STPS.dk706T ∕

S ABSTRACT EMNEORD Orthodontics | dentist | informed consent | dental legislation Korrespondanceansvarlig

videnskab & klinik ∕ fokusartikel

Den tandlæge, der udfører en ortodontisk behand ling, har det fulde ansvar for behandlingen, som patienten har accepteret på et oplyst grundlag. Med et oplyst grundlag forstås:

UNDHEDSVÆSNET ER OVER TID ÆNDRET FRA ET PATRIARKALSK SYSTEM, hvor det er sundheds personen, der ved, hvilken behandling der er bedst for patienten, til et system, der bygger på respekt for patientens autonomi. Ændrin ger der sikrer det enkelte menneskes frihed til at træffe beslutninger vedrørende sit eget liv. I starten af 1980’erne bliver patientens in formerede samtykke en del af sundhedslov givningen. Patientens selvbestemmelsesret bliver lovfæstet i 1990’erne med lov om patienters retsstilling og er i dag imple menteret i sundhedslovens kapitel 5 (1). Implementering af ændringer i behandler-patient-forhold sker ikke i løbet af kort tid og er til stadighed under diskussion i faglige medier (2), men gældende regler er klart defineret i sundhedsloven (1) og er i dag en af grundstenene i sundhedsvæsnet. I forbindelse med strukturreformen indførte man i 2005 autorisationsloven (3) som en samlelov for autoriserede sund hedspersoner. Loven indeholder både krav til og rettigheder for autoriserede sundhedspersoner, herunder tandlæger. I det kommende omtaler vi kun tandlæger, men både krav og ret tigheder er gældende for alle autoriserede sundhedspersoner. Når en tandlæge får tildelt sin autorisation, tildeles tandlægen privilegier; herunder eneretten til at udføre forebyggelse af in strumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier og sygdomme i tænder, mund og kæber. Det er det, der hedder tandlægers forbeholdte virksomhedsområde, og er angivet i autorisationsloven § 49 (3). Men med tildeling af en autorisation følger der også forpligtelser. De fleste er beskrevet i autorisationsloven (3) med underliggende bekendtgørelser og vejledninger, men de patientrettigheder, som er indeholdt i sundhedsloven (1), udgør også forpligtelser, som tandlæger

MARIANNE

• den foreslåede behandlings opnåelige mål, bivirk ninger, komplikationer og prognose • alternativer, også dem, man ikke selv kan forestå, men henviser for • oplysning om, hvorvidt den foreslåede behandling forhindrer en eventuel senere udførelse af en al ternativ Enkeltståendebehandlingsoption.tandflytninger eller tandflytninger alene i én kæbe har altid en indflydelse på den orale funktion; indflydelsen vil hyppigt være af negativ karakter, hvis ikke såvel forankring som funktion omhyggeligt vurderes i planlægningsfasen. En be handlingsplan uden disse overvejelser vil afsted komme en kompromisbehandling og skal være fremlagt som en sådan for patienten. En del af de ortodontiske behandlingssystemer, der er til rådighed i tandlægebranchen, tilbyder en behandlingsplanlægning uden tandlægens interak tion, men uagtet hvilken teknologi der anvendes til planlægning og behandling, er det den behand lende tandlæge, der har ansvaret. førsteforfatter: BOCKHOFF

MARIANNE BOCKHOFF, tandlæge og chefkonsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed, København MORTEN BORCHORST, specialtandlæge i ortodonti Accepteret til publikation den 22. juni 2022

Der foretages ortodontisk pladsskabelse og alignment i overkæben. Patientens henvendelsesårsag attakeres. Der er et mindre vedligeholdelsesbehov, da der ikke er bygget ud med plast, men nu er der et retentionsbehov. Der vil formentlig være et forøget horisontalt overbid efter behandlingen med forøget risiko for læbefang og manglende incisal støtte.

EKSEMPEL Patienten kan henvende sig med en relativt simpel problema tik, fx to palatinalt forskudte og let roterede lateraler i overkæ ben, som patienten finder æstetisk generende. Om tilstanden er ledsaget af en tilsvarende trangstilling i underkæben eller et forøget sagittalt overbid (og muligt læbefang) eller andre tandstillingsfejl, er ikke omfattet af patientens interesse. Pro blemstillingen kan angribes på følgende måder med iagttagelse af stigende kompleksitet i behandlingen: Løsninger af en lettere trangstilling med stigende kompleksitet Behandling Fordele Ulemper/risici 2+2 opbygges facialt med plast. Patientens henvendelsesårsag attakeres. Hvis patienten bliver så glad for løsningen, at patienten også gerne vil have løst en tilsvarende problematik i underkæben, er dette imidlertid ikke muligt, da den grundlæggende kontaktpunktsforskydning ikke er løst.

Der foretages ortodontisk pladsskabelse og alignment i begge kæber. Patientens henvendelsesårsag attakeres. Der etableres god funktion og stabilitet på langt sigt. Der må forventes et langvarigt retentionsbehov.

Tabel 1. Eksempler på, hvordan en lettere trangstilling kan forsøges løst med angivelse af fordele og ulemper.

Table 1. Examples on different treatment approaches to a minor anterior alignment discrepancy with advantages and disadvantages. klinisk relevans Tandlæger, der har ortodonti i deres portefølje af behand lingstilbud, har det faglige ansvar for korrekt indikations vurdering, behandlingsplanlægning, at gennemføre behand lingsforløbet og for et forsvarligt resultat af behandlingen. Tandlæger, der korrigerer tandstillingsfejl med alternative behandlinger, fx facadebehandlinger, har et ansvar for at in formere patienten om, at der findes andre og måske mere optimaleTandlægerbehandlinger.kanudføre en behandling, der medfører, at an dre behandlingsmuligheder efterfølgende ikke kan lade sig gøre. Hvis en anden behandlingsmulighed end den udførte må regnes for mere optimal, og patienten ikke forinden er informeret om denne begrænsning, har tandlægen ansvaret for, at patienten ikke får den optimale behandling. Det er derfor nødvendigt, at tandlæger, der behandler ortodontiske problemstillinger, er bekendt med det fulde spektrum af rele vante behandlingsmuligheder; også dem de måske ikke selv har kompetence til at udføre, men bør henvise for.

skal efterleve. Overordnet er tandlæger ifølge autorisations loven forpligtet til at udøve omhu og samvittighedsfuldhed (§17), uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer (§ 20) og føre patientjournal over faglig virksomhed (§§ 21-25). I sund hedsloven (1) er der forpligtelse til at informere patienter om patienternes orale sundhedstilstand og eventuelle nødvendige behandlingsmuligheder, så patienterne på et oplyst grundlag kan afgive samtykke til behandling (§§15-21) – hvilket skal journalføres jævnfør journalføringsbekendtgørelsen §§ 17-18 (4).Ændring af behandlerrollen medførte, at det ikke længere er behandleren, der foretager et valg mellem de til rådighed værende behandlingsmuligheder, men derimod patienten, der skal foretage valget. For at gøre valget muligt for patienten skal tandlægen oplyse patienten om det forventede behandlings resultat, bivirkninger, komplikationer, eventuelle alternative behandlingsmuligheder samt prognose for behandlingsplanen. På baggrund af denne information kan patienten så vælge eller fravælge behandlingen (5). Det stiller krav til behandlerens overblik over de relevante behandlingsoptioner; også dem, der ikke er til rådighed i be handlerens eget kliniske virke, men udføres efter henvisning. Den henvisende tandlæge har naturligvis ikke ansvar for det informerede samtykke til den henviste behandling. Det ansvar påhviler altid den udøvende tandlæge, men det er afgørende at have kendskab til og informere om det fulde relevante spek trum af behandlingsmuligheder.

7072022 ∕ 126 8

Omfattende ortodontisk behandling muligvis med ekstraktioner og endog ortodontisk kirurgisk korrektion. Alle aspekter af patientens malokklusion vurderes og søges behandlet optimalt. Ofte langvarig behandling med krav til såvel psykologiske som økonomiske muligheder fra patientens side.

En del af de mulige relevante behandlingsoptioner er ikke tilgængelige i almen praksis, men i det omfang patientens ma lokklusion ikke behandles fuldt ud af behandlingstilbuddet i almen praksis, bør patienten være vidende herom som en del af den information, der skal ligge til grund for, at patienten på et oplyst grundlag kan give et samtykke (1). Det er tandlægens pligt at oplyse patienten om, at en større undersøgelse er påkrævet, selvom patienten egentlig kommer med et ønske om alene at få flyttet to tænder. Det ligger i auto risationslovens § 17 om pligten til at udvise omhu og samvit tighedsfuldhed (3). Da alle ortodontiske behandlinger har forankringsbehov ud over den tand, der ønskes flyttet, er en vurdering af de øvrige tænder en forudsætning for, at en behandling kan planlægges, og at patienten på et oplyst grundlag kan vælge eller fravælge behandlingen (1). En behandling, der ikke sigter mod at løse alle de diagno sticerede malokklusionstræk, er principielt en kompromisbe handling. Der er intet odiøst eller forkert ved en kompromis behandling, såfremt patienten er oplyst om kompromiset, så patientaccepten er indhentet på et oplyst grundlag; herunder naturligvis prognose, bivirkninger og komplikationer ved kom promisetBehandlinger,(5).

Med udgangspunkt i den patient, der ønsker at få to pa latinalt forskudte og let roterede lateraler i overkæben rettet, fordi patienten finder det æstetisk generende og behandlin gen foretages i privat praksis af en tandlæge uden speciale, vil behandlingsansvaret altid ligge hos den udøvende tandlæge. Kvaliteten af behandlingsforløbet og resultatet bør være på samme høje niveau, som hvis en specialtandlæge i ortodonti udfører behandlingen. I princippet kan alle behandlingerne udføres i privat praksis af en tandlæge uden speciale, så længe behandlingen foretages med omhu og samvittighedsfuldhed (3), samt at patienten accepterer behandlingen på et fuldt op lyst grundlag (1). For læsere, som ønsker at fordybe sig i emnet, kan det an befales at følge Yngre Lægers side herom (7).

708T ∕

Niveauet for almindelig anerkendt faglig standard ved tand regulering sættes med baggrund i autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed (3). Denne regel er også gæl dende i alle andre henseender, når der skal tages eller fastlæg ges et ansvar. Hvis en tandlæge har ydet en behandling, som er under normen for almindelig anerkendt faglig standard, vil tandlægen kunne få kritik i en klagesag. I erstatningsmæssig sammenhæng vil en patient blandt andet kunne være berettiget til erstatning for at blive påført en merskade, hvis det udførte behandlingsniveau ikke lever op til et specialistniveau – det kalder man specialistreglen (6). Alle tandlæger må udføre den faglige virksomhed, der de fineres som tandlægers forbeholdte virksomhedsområde (3). Det gælder også den del af det virksomhedsområde, der omfat ter tandlægernes to specialer. Udøvelsen af ortodonti er såle des ikke forbeholdt for specialtandlæger. Men det vil efter en konkret vurdering kunne være i strid med autorisationslovens regler om omhu og samvittighedsfuldhed (3), hvis man som tandlæge uden speciale foretager en behandling, som man ik ke har den fornødne faglige kunnen til at udføre. Det er alene den ansvarlige tandlæges faglige kunnen, der afgør, om det vil være kritisabelt at udføre en behandling, som normalt ud føres af en specialtandlæge. Leverer tandlægen uden speciale den samme kvalitet, som kan forventes af specialtandlægen, så har tandlægen behandlet patienten med omhu og samvit tighedsfuldhed (3). Valg af behandlingsmetode skal være fagligt velbegrundet. Inden for ortodonti vil kravene til omhu og samvittighedsfuld hed (3) skulle relatere til det vidensniveau, der findes hos spe cialtandlægerne. Det er derfor grundlæggende, at tandlæger, der vælger at korrigere tandstillingsfejl, har viden om de for skellige metoders muligheder og begrænsninger. Der er ingen mulighed for efterfølgende at frasige sig sit ansvar for et uhel digt behandlingsresultat, fordi man fx har valgt at anvende en særlig behandlingsteknologi til behandlingen. Det kunne være alignerteknologi og herunder anvendte softwareprogrammer.

videnskab & klinik ∕ fokusartikel

der ikke opnår de opstillede mål, er ikke kom promisbehandlinger. Naturligvis kan der opstå forhold, hvor de opstillede behandlingsmål ikke længere kan eller bør sø ges opnået. Hvis der fx under behandlingsforløbet konstateres apikale resorptioner af alvorlig sværhedsgrad, så bør behand lingsplanen og -målet formentlig revurderes, hvorfor patienten oplyses om komplikationerne, og en ny behandlingsplan udar bejdes, journalføres, og patientsamtykke hertil indhentes (1). Den reviderede behandlingsplan vil ofte have kompromisets karakter, og dette skal patienten vide for at kunne give et nyt informeret samtykke (5). Det er inden for ortodontien vanskeligt at fastlægge grænsen for behandlinger, der iværksættes på kosmetisk indikation. De fleste behandlinger har en betydelig æstetisk komponent, og de fleste behandlinger har effekt på okklusionen ud over den æstetiske effekt. Det er derfor afgørende for kvaliteten af en behandling, at sideeffekter fx af forankringsmæssig art håndte res adækvat (3). Alignerbehandlinger, hvor kun den æstetiske problemstilling løses, eller som kun omfatter en kæbe, vil som tommelfingerregel kunne anses som kompromisbehandlinger og skal journalføres som sådan.

The dentist, when performing an orthodontic treatment must have the informed consent of the patient. Even so, the dentist retains full responsibility for the treatment. An informed decision is based on: • the expected goals, side effects, complications and prog nosis of the suggested treatment • treatment alternatives, including treatments that the clini cian does not perform but refers to oth-er dental profes sionals • advice on whether the proposed treatment will exclude alternative treatment options. Moving single teeth or tooth movements in only one jaw always influences the oral function; the influence will fre quently negative, if the treatment planning phase does not carefully include anchorage and functional considerations. Careful planning of the anchorage and functional consid erations should be undertaken by the dentist and discussed with the patient. Many of the orthodontic treatment systems available to the dental sector offer treatment planning without interaction with the dentist, but no matter what technology is involved in treatment planning and execution, the treatment remains the responsibility of the dentist.

RESPONSIBILITY FOR ORTHODONTIC TREATMENT IN GENERAL DENTAL PRACTICE

ABSTRACT (ENGLISH)

www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1225

4. SUNDHEDSMINISTERIET. Be kendtgørelse om sundhedspersonersautoriseredepatientjournaler(Journalføringsbekendtgørelsen).BEKnr.1225af08/06/2021.(Set2022januar).Tilgængeligfra:URL:https://

5. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINI STERIET. Vejledning

3. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINI STERIET. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedsper soner og om sundhedsfaglig virk somhed (Autorisationsloven). LBK nr. 731 af 08/07/2019. (Set 2022 januar). Tilgængelig fra: dk/eli/lta/2019/731https://www.retsinformation.URL:

om infor mation og samtykke og om vide regivelse af helbredsoplysninger mv. VEJ nr. 161 af 16/09/1998. (Set 2022 januar). Tilgængelig fra: URL: mation.dk/eli/mt/1998/161https://www.retsinfor 6. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINI STERIET. Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20 stk. 1. LBK nr. 995 af 14/06/2018. (Set 2022 januar). Tilgængelig fra: URL: tion.dk/eli/lta/2018/995https://www.retsinforma 7. YNGRE LÆGER. Hvad er fælles beslutningstagning? (Set 2022 januar). Tilgængelig fra: 6256https://www.laeger.dk/node/URL: LITTERATUR 7092022 ∕ 126 8

2. Greco PM. Woulda, shoulda, coulda? Am J Orthod Dentofacial Orthop 2021;160:773.

1. SUNDHEDSMINISTERIET. Be kendtgørelse om sundhedsloven. LBK nr. 210 af 27/01/2022. (Set 2022 januar). Tilgængelig fra: URL: tion.dk/eli/lta/2022/210https://www.retsinforma

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

• En større forståelse blandt tandlæger i almen praksis for ortodontiens placering i interdisciplinære behandlinger

LISELOTTE SONNESEN, professor MSO, specialtandlæge i ortodonti, dr.odont., ph.d., Afdeling for Ortodonti, Odontologisk Søvnklinik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

• En øget bevidsthed om, at ortodonti ikke kun er muligt for børn

Accepteret til publikation den 19. maj 2022

A ABSTRACT EMNEORD

NTALLET AF VOKSNE, SOM EFTERSPØRGER ORTODONTISK BEHANDLING, ER STIGENDE (1). Der er flere årsager til dette (1,2):

Diagnostik forud for ortodontisk behandling hos voksne

RIKKE GINGER MENTZ, specialtandlæge i ortodonti, Afdeling for Ortodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og privat praksis, Vig ANE FALSTIE JUUL, specialtandlæge i ortodonti, privat praksis, Herning

• Antallet af voksne, der bevarer egne tænder livet igennem, er stigende, og tænderne kan bære præg af slid samt fysiologiske og patologiske tandvan dringer

undersøgelser i forbindelse med or todontisk behandling bør som minimum indeholde anamnese, intra- og ekstraoral klinisk undersøgelse, kliniske fotos, studiemodeller og relevante røntgen billeder. På baggrund af diagnostiske undersøgel ser udarbejdes en behandlingsplan indeholdende følgende elementer: formål, mål, behandlingsprin cip, retention, forbehold, tidshorisont og prognose. Behandlingsplanen skal indeholde alle elementer uanset valg af behandlingsprincip og sværhedsgrad af tandstillingsafvigelsen. Det er altafgørende, at en behandlingsplan udarbejdes på baggrund af netop det apparatur, der kan indfri behandlingsmålene, og ikke hvilke behandlingsmål der kan opnås med et givent ortodontisk apparatur. Tandflytninger monitoreres under behandling, både i forhold til forventede fremskridt og i relation til udvikling af rodresorptioner eller andre skadevirk ninger. Retention af tandflytninger efter ortodon tisk behandling hos voksne planlægges individuelt med udgangspunkt i den oprindelige tandstillings fejl sammenholdt med graden af tandflytninger og orofacial funktion på den pågældende patient. Orthodontics | indications | diagnostics | therapeutics | retention Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: RIKKE GINGER MENTZ mentz@vig tandregulering.dk710T

∕

Tandlægebladet 2022;126:710 6 Antallet af voksne, som efterspørger ortodontisk behandling, er stigende, og der ses en tilsvarende vækst i andelen af ortodontiske behandlinger i al men praksis. Indikationsområdet for ortodontisk behandling på voksne dækker korrektion af mindre trangstillinger på patienter med neutral okklusion og normal kraniofacial morfologi til omfattende tandflytninger på patienter med større basale/ skeletale tandstillingsafvigelser. Kravene til forud gående diagnostik er omfattende, uanset graden af afvigelse. Formålet med nærværende artikel er at beskrive diagnostik før ortodontisk behandling af Diagnostiskevoksne.

• Et stigende behov for kosmetisk behandling I Danmark har der i mange år været tradition for, at orto dontiske behandlinger primært bliver udført af specialtandlæ ger i ortodonti. I de senere år har man dog også set en stigende grad af ortodontiske behandlinger udført i almen praksis af alment praktiserende tandlæger. Ikke mindst introduktionen til ortodontisk behandling med forskellige ortodontiske appa raturer, eksempelvis clear aligners og Lite wire, har åbnet for udbredelsen af ortodonti i almen praksis. Uanset hvilken be handlingsmetode der benyttes, og om man er specialtandlæge eller ej, er diagnostik helt essentielt før enhver ortodontisk be handling (3).

MED IGANGSÆTTELSE AF ORTODONTISK BEHANDLING

• Hvad har patienten af forventninger og ønsker?

Intraorale fotos bruges til vurdering af dentale asymmetrier samt tandslid, beskrivelse af retraktioner, vurdering af biotype samt ligamenters tilhæftning. Endvidere kan vurdering af ap proksimale fyldninger have relevans ved planlægning af inter proksimal reduktion (3,9). Intraorale fotos skal tages vinkelret på det bukkale segment, da sidetandsokklusionen ellers ikke beskrives korrekt (7). Dette har stor betydning, hvis man ikke tager supplerende modeller til understøttelse af okklusionsanalyse. Klinisk undersøgelse Intraoral undersøgelse Funktionel undersøgelse

– Restaureringer – Tungefunktion

• Sent opståede tandstillingsfejl, som giver anledning til bid funktionelle problemer

• Ortodontisk behandling i forbindelse med anden tandbe handling fx protetiske tanderstatninger

Table 1. The table indicates requirements for clinical examination prior to orthodontic treatment in adults.

––RecessionerPocherBiotypeMundhygiejne

Tabel 1. Tabellen angiver krav til klinisk undersøgelse forud for ortodontisk behandling på voksne.

– Mucosa – Undersøgelse af muskler og kæbeled

Formålet med nærværende artikel er at beskrive kravene til diagnostisk undersøgelse inklusive omfanget af nødvendige analyser forud for ortodontisk behandling hos voksne. Artik lens formål er ligeledes at belyse eksempler på, hvilke faldgru ber og risici der kan være ved at undlade tilstrækkelig diagno stik samt de behandlingsmæssige konsekvenser heraf.

DIAGNOSTISKE

Baggrunden for ortodontisk behandling på voksne kan bunde i såvel en åbenlys objektiv indikation som et subjektivt behov for korrektion af mindre tandstillingsafvigelser. Dette kan er faringsmæssigt dreje sig om:

Frontalfotos bruges til at vurdere facial (a)symmetri og eventuelle næsedeviation, vurdering af midtlinjer, smilelin jer, hældning på okklusalplanet, overkæbetandbuens bredde ved smil samt deviation af hagen.

– Pladsforhold – Slid – Parodontal status

• Har patienten tidligere modtaget ortodontisk behandling?

– Tandstatus – Læbefang

UNDERSØGELSER I FORBINDELSE

INDIKATIONSOMRÅDER FOR ORTODONTISK BEHANDLING AF VOKSNE

• Medicin, som medfører mundtørhed Undersøgelse af tænder og omgivende væv

Forud for ortodontisk behandling skal der foretages en udførlig klinisk undersøgelse. Kravene til denne undersøgelse fremgår af Tabel 1 (2,3,5): Kliniske fotos

• Sent opståede tandstillingsafvigelser som følge af tandtab

• Korrektion af mindre tandstillingsfejl af æstetisk karakter Indikationsområdet for ortodontisk behandling på voksne dækker således en bred vifte, der spænder fra korrektion af mindre trangstillinger på patienter med neutral okklusion og normal kraniofacial morfologi til omfattende tandflytninger på patienter med større basale/skeletale tandstillingsafvigel ser. Ikke desto mindre er kravene til forudgående diagnostik omfattende uanset graden af afvigelse.

– Okklusion – Synkemønster – Dentition – Respiration

• Hvad er patientens største problem?

Profilfotos bruges til vurdering af hagens projektion og an sigtshøjde samt læbernes volumen og læbelukke. Dette har stor betydning for vurdering af incisivernes endelige placering i det sagittale plan samt vurdering af behov for ekstraktioner (3).

• Tandstillingsafvigelser med store basale afvigelser, hvor den endelige behandling er udskudt, til væksten er afsluttet (or todontisk-kirurgisk behandling)

• Osteoporosebehandling med højdosis bisfosfonater

AF VOKSNE I det følgende beskrives krav til anamnese, den kliniske og ra diologiske diagnostik i forbindelse med en ortodontisk behand ling hos voksne. Anamnese Oplysninger fra anamnesen kan bl.a. benyttes i en behand lingsmæssig situation til at identificere patientens ønsker til behandling og derved mulighed for en forventningsafstemning (4). Oplysninger fra følgende spørgsmål kan derfor være med virkende til den senere behandlingsplanlægning og bør som minimum afklare følgende:

• Hvad er årsagen til, at patienten henvender sig på klinikken?

• Sent opståede tandstillingsafvigelser, der skyldes tandvan dringer som følge af fæstetab

Fotos bruges dels til at underbygge diagnostik, dels som doku mentation for udgangspunktet inden behandling (6). Eftersom den ekstraorale fremtoning spiller en stor rolle i behandlings planlægning, er det meget vigtigt, at fotos er optaget på sådan en måde, at de udgør en valid registrering og efter en stan dardiseret metode, så før- og efter-fotos er sammenlignelige.

7112022 ∕ 126 8

Almen medicinsk samt odontologisk anamnese skal identi ficere tilstande, der er problematiske ved eller direkte kontra indicerende for igangsættelse af ortodontisk behandling. Dette indbefatter blandt andet:

Modeller Studiemodeller er et anerkendt værktøj til ortodontisk diagno stik samt behandlingsplanlægning. Modeller anvendes til diagnostik af tandbueform, lokalisation af dentale asymmetrier, analyse af pladsforhold, tandstørrelser og diskrepanser mellem tand- og kæbestørrelse (3). Modeller bruges derudover blandt andet til okklusionsbeskrivelse. I Dan mark anvendes traditionelt Bjørk, Krebs & Solows okklusions beskrivelse (8). Internationalt bruges Angles klassifikation (9).

Hvis der er tale om en eksisterende basal afvigelse, kan tæn der og alveoler enten forbedre en afvigelse (kompensation) eller forværre den (dysplasi). Dette fænomen betegnes ”den dento-alveolære kompensationsmekaniske” (25). Der kan ses dentoalveolær kompensation i alle tre planer.

patienter med klasse II-afvigelse vil omvendt kun ne fremvise en retroklination af overkæbeincisiver med dertil hørende trangstilling omkring incisiver og hjørnetænder samt

Studiemodeller kan bidrage med mange oplysninger og for en erfaren behandler indikere valg af behandling (10), der si denhen bekræftes med supplerende studiemateriale. Digitale modeller er lige så pålidelige som analoge gipsmodeller, med stor nøjagtighed, reliabilitet og reproducerbarhed og anses som den nye ”Golden Standard” (11). Det kan dog kræve træning at overgå fra gipsmodeller til digitale modeller (12). Hvorvidt man benytter sig af analoge eller digitale modeller kan afhænge af mange faktorer: opbevaringsplads til model ler, økonomi (antallet af modeller, der produceres kontra ud giften til investering i scanner) og tidsforbrug (13). Der findes softwareprogrammer tilhørende 3-d-scannere, som tilbyder en bred vifte af analytiske værktøjer til vurdering af modellerne. På både analoge og digitale modeller kan den anteriore ratio udregnes. Anterior ratio betegnes også som Bolton diskrepans og er en opmåling af forholdet mellem over- og underkæbe fortændernes bredde (14). En afvigelse i anterior ratio er et ud tryk for, at der er overskud henholdsvis underskud af tandsub stans i en kæbe, hvilket kan have stor betydning ved nivellering af tandbuerne og pladsforhold efter afsluttet behandling. En af faldgruberne ved ukritisk at anvende software i forbin delse med digitale modeller er simulering af nivellering af tand buerne. Softwaren simulerer nemlig en nivellering af tandbu erne uden hensyntagen til tændernes placering på knoglebasis samt de omkringliggende bløddele, ligesom okklusionen ikke altid sættes korrekt og alene baseres på algoritmer. Røntgen Forud for ortodontisk behandling tages hyppigst et panora marøntgenbillede (OP) og/eller enorale røntgen samt et pro filrøntgenbillede (15). Analyse af OP på voksne er en del af det almene virke som tandlæge og kræver ingen nærmere introduktion. Der skal være sunde parodontale og apikale forhold inden påbegyndelse af en ortodontisk behandling, ligesom der forud for en ortodon tisk behandling bør foretages en vurdering af tandmorfologiske karakteristika, der måtte indikere en øget risiko for rodresorp tioner (16). I den forbindelse er enorale røntgenoptagelser et vigtigt supplement til OP. Analyse af et profilrøntgenbillede indeholder en vurdering af eventuelle strukturelle forandringer (17-20) samt kæber og tænders indbydes relation, kæbernes relation til kraniebasis og tændernes placering på kæberne. Det er et lovkrav, at et røntgenbillede skal beskrives, når det er taget (21) og der findes forskellige softwareprogrammer til opmåling af profilrøntgenbilleder. Opmåling og analyse af profilrøntgenbilleder er en del af pensum i den prægraduate undervisning i ortodonti, men regelmæssig brug er en forud sætning for fortrolighed med analysedelen. Der er ingen lovbestemte krav til omfanget af radiologisk studiemateriale inden påbegyndelse af en ortodontisk behand ling. Undersøgelser har vist, at det ikke er et absolut krav, at der skal tages profilrøntgen forud for ortodontisk behandling (25-28), men at behovet skal vurderes ved den enkelte be handling i overensstemmelse med ALARA-princippet (as low as reasonably achievable). Det skal dog understreges, at alle disse undersøgelser er lavet med erfarne specialtandlæger el ler postgraduate studerende (25-28). En undersøgelse fandt, at der er direkte korrelation mellem behandlingsvalg med og uden brug af profilrøntgenbillede og erfaring: jo mere erfaren, des mindre behov for supplerende profilrøntgen (22), ligesom en undersøgelse har fundet, at tilgængelighed af profilrøntgen havde en signifikant indflydelse på en behandlers vurdering af sværhedsgraden af visse typer af tandstillingsafvigelser (23).

En tilsyneladende mindre afvigelse anteriort i tandbuen kan således dække over en betydelig basal afvigelse, ligesom en stor afvigelse anteriort i tandbuen alene kan skyldes afvigelser i in cisivernesGradenhældning.afkompensation kan ligeledes anvendes som indi kator for, hvor meget tænder kan flyttes. Voksne patienter med en velkompenseret klasse III-tendens vil ofte udvise en trangstilling omkring incisiver og hjørnetæn der i underkæben. Nivellering af en sådan trangstilling i under kæben vil kræve yderligere proklination af overkæbeincisiverne for at bibeholde en neutral interincisal relation. Denne sup plerende proklination er ikke altid mulig, hvis overkæbeinci sivhældningen som udgangspunkt er kompensatorisk forøget (Fig.Voksne1).

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

FORMÅLET MED DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER OG EKSEMPLER PÅ FALDGRUBER Diagnostiske undersøgelser bruges til at afklare årsagen til en given tandstillingsafvigelse eller afvigelser i funktion. Korrekt diagnostik muliggør korrekt behandling, og analyse af studie materiale skal tilsammen udmønte sig i en behandlingsplan, hvor der tages højde for de afvigelser og eventuelle udfordrin ger og risici, analysen af studiematerialet har klarlagt. Opmåling af profilrøntgen vil give en indikation af, hvorvidt en eksisterende tandstillingsafvigelse er basalt eller dentoal veolært betinget eller en kombination af begge (24). En basal afvigelse betyder, at der er en afvigelse i kæbernes indbyrdes relation og/eller deres relation til basis cranii. Altså en afvigelse på skelettalt niveau. En dentoalveolær afvigelse er en afvigelse i tændernes og alveolernes indbyrdes relation, men med underliggende neutrale kæberelationer (24).

712T ∕

Klasse II-afvigelse

en tilsvarende proklination af underkæbeincisiver i et forsøg på at kompensere en basal afvigelse. Nivellering af en sådan trangstilling i overkæben vil kunne medføre et forøget over bid, som samtidig ikke kan korrigeres gennem proklination af underkæbens incisiver, da disse allerede står langt fremme på underkæbens basis (Fig. 2).

BEHANDLINGSPLANLÆGNING

Fig. 1. Tracing af profilrøntgenbillede på en patient med en velkompenseret, skelettal klasse III-afvigelse med trangstilling i UK. Nivellering af tandbuer vil medføre mandibulært, horisontalt overbid.

Tændernes placering på basis er ligeledes afgørende for, hvorvidt det skønnes muligt at nivellere tandbuerne og korri gere okklusionsafvigelser uden forudgående ekstraktion af per manente tænder. Asymmetrisk okklusion kan skyldes en lateral neuromuskulær føring af mandiblen samt afvigelser på skelet talt niveau eller dentoalveolært niveau. Analyse af studiema teriale og klinisk undersøgelse vil afsløre ætiologi og dermed også valg af korrekt behandlingsprincip.

På baggrund af de diagnostiske undersøgelser udarbejdes en behandlingsplan, der skal indeholde følgende elementer: for mål, mål, behandlingsprincip, retention, forbehold, tidsho klinisk relevans Diagnostiske undersøgelser i forbindelse med ortodontisk behandling bør indeholde anamnese, intra- og ekstraoral klinisk undersøgelse, kliniske fotos, studiemodeller og re levante røntgenbilleder. Den heraf følgende behandlingsplan indeholder følgende elementer: formål, mål, behand lingsprincip, retention, forbehold, tidshorisont og prognose.

Klasse III-afvigelse

Ligeledes vil transversal ekspansion på patienter med en eksisterende velkompenseret maksillær transversal afvigelse kunne udvikle ustabil okklusion som følge af ekstrem bukkal kipning af molarer. Dentoalveolære kompenseringer og dekom penseringer kræver derfor grundigt kendskab til, hvordan sam menbiddet påvirkes i både positiv og negativ retning.

I forbindelse med ortodontisk behandling, hvor der plan lægges et okklusionsskifte mod neutralisering af okklusionen, der indebærer mesialisering af underkæbens dentition, kan det være altafgørende at kunne vurdere incisivernes placering på basis. Dette er også gældende ved nivellering af en udtalt trangstilling. I disse tilfælde er et profilrøntgenbillede et afgø rende vigtigt diagnostisk hjælpemiddel til vurdering af, hvor vidt denne tandforskydning er mulig.

Fig. 1. Tracing of profile x-ray of a patient with a well-compensated, skeletal class III deviation with crowding in the under jaw. Levelling results in an increased maxillary overjet.

Fig. 2. Tracing af profilrøntgenbillede på en patient med en velkompenseret, skelettal klasse II-afvigelse med trangstilling i OK. Nivellering af tandbuer vil medføre øget horisontalt, maksillært overbid.

Fig. 2. Tracing of profile x-ray of a patient with a well-compensated, skeletal class II deviation with crowding in the upper jaw. Levelling results in an increased maxillary overjet.

7132022 ∕ 126 8

Behandlingsplanen indeholder alle elementer uanset valg af behandlingsprincip og sværhedsgrad af tandstillingsafvigel sen. Behandlingsplanen udarbejdes på baggrund af netop det apparatur, der kan indfri behandlingsmålene, og ikke hvilke behandlingsmål der kan opnås med et givent ortodontisk apparatur. Ortodontisk behandlingsplanlægning og vellykket behandling af voksne kræver viden om og forståelse for or todontisk diagnostik, ortodontiske behandlingsprincipper, de basalbiologiske knogleprincipper, omfattende orofacial funktionsforståelse samt tandstillingsafvigelser og deres år sagssammenhænge.

KONKLUSION Iværksættelse af ortodontisk behandling skal forudgås af en re levant diagnostik. Der er ingen lovmæssige krav til omfang eller indhold af kliniske undersøgelser, men de skal være dækkende for korrekt diagnostik. På baggrund af de diagnostiske under

Behandlingsprincip – hvilket ortodontisk apparatur vil man anvende for at indfri sine behandlings mål? Retention – hvilke initiale afvigelser skal der reti neres mod samt evt. funktionelle afvi gelser? Forbehold – måske skal der tages forbehold i forhold til at kunne indfri behandlingsmål?

risont og prognose. Behandlingsplanen skal indeholde alle ele menter, uanset valg af behandlingsprincip, fast eller aftageligt apparatur og sværhedsgrad af tandstillingsafvigelsen: Formål – hvorfor iværksættes behandling (indikation)? Mål – hvilke behandlingsmål har man for den tition, okklusion, pladsforhold, funkti on og æstetik?

MONITORERING UNDER BEHANDLING Klinisk En ortodontisk behandlingsplan indeholder en forventning til, hvordan tænder og kæber vil respondere på en given påvirkning (6). Erfaringsmæssigt ved vi fra klinikken, at der nogle gange ikke er overensstemmelse mellem de forventede tandbevægelser og det reelle kliniske billede. Det er derfor vigtigt, at man løbende under behandling evaluerer tandforskydninger og sammenhol der dem med sin oprindelige plan: Er der tale om forventede tandflytninger? Hvis ikke, hvorfor sker der ikke de forventede tandflytninger? Er der ikke lavet korrekt diagnostik fra start, og skal der ændres i forhold til den oprindelige plan? (6). Radiologisk Det er veldokumenteret, at ortodontisk behandling kan med føre apikale rodresorptioner under behandling (33,34).

Tidshorisont – hvor lang tid skønner man, at behand lingen vil tage? Prognose – hvorledes skønnes prognosen for indfri else af behandlingsmål samt stabilitet? – prognose for rodresorptionsrisiko, re cessioner, enkelttænder (fx efter trau me) og parodontalt kompromitterede tænder (26-28) Det er altafgørende, at man holder sig for øje, at en behand lingsplan ikke skal lægges efter, hvad der kan opnås med et givent ortodontisk apparatur, men at man derimod anvender netop det apparatur, der kan indfri ens behandlingsmål.

Omfang og hastighed af udvikling af rodresorptioner mo nitoreres løbende under behandling med enoral røntgen eller OP. Hyppigheden af kontrolrøntgenintervaller afhænger af den risikovurdering, man har lavet under sin behandlingsplan, men vil oftest være hver 6. måned. Konstateres der apikale rodre sorptioner, kan interval sættes ned til hver 3. måned.

Ved alignerbehandlinger skal et ”clin check” ses som en com putersimulering af de ønskede tandbevægelser, men det er ikke en behandlingsplan. Derfor kan et ”clin check” ikke stå alene. Behandlingsplanen skal gennemgås med patienten, hvor der skal informeres om plan, estimeret behandlingstid, generelle risici ved ortodontisk behandling, eventuelle forbehold samt en prognose og eventuelle behandlingsalternativer. Efter fremlæggelsen af behandlingsplanen for patienten skal patienten give samtykke til planen. Skønner man, at der ikke er alternativer til en given plan, skal dette noteres. Man er li geledes forpligtet til at informere om konsekvenser ved mang lendeOpstårbehandling.deriløbet af behandlingen forhold, der gør, at man er nødt til at ændre behandlingsplanen, skal patienten informe res om dette, give samtykke hertil og ændringen journalføres.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Litteraturen har de senere år haft fokus på rodresorption i relation til alignerbehandlinger. Nogle studier indikerer min dre grad af resorption (29), men andre tyder på samme grad som ved fast apparatur (36,37). En nyligt publiceret metaana lyse konkluderer dog, at der ikke er statistisk signifikant for skel (30), hvorfor der også bør tages kontrolrøntgen for rod resorptioner ved alignerbehandlinger med en varighed over seks måneder. Planlægning af retention Som afslutning på enhver ortodontisk behandling er det nød vendigt med retentionsapparatur for at undgå recidiv af tand flytningerne. Recidiv skyldes eksempelvis træk i parodontalfi brene, ligesom kvaliteten af slutokklusionen også spiller ind på stabiliteten af den ortodontiske behandling. Funktion spiller ligeledes en meget stor rolle i recidiv og bør medinddrages i overvejelserne om retention. Patienter bør ikke gennemgå ortodontisk behandling, med mindre de er indstillede på brug af retentionsapparatur. Der anbefales livslang retention efter ortodontisk behandling på voksne, og patienterne skal være indforståede med det lang sigtede ansvar, det er at vedligeholde den udførte behandling. Retentionsfasen er en del af behandlingsplanen, så patienten skal informeres om og give samtykke til dette inden opstart af behandling.EtCochrane-review har konkluderet, at der ikke er signifi kant forskel på forskellige retentionsprotokoller (31). I betragt ning af de praktiske og etiske hindringer ved at gennemføre prospektive, randomiserede undersøgelser af alle de mulige retentionsprotokoller er det usandsynligt, at der vil blive fastsat en accepteret endelig anbefalet retentionsprotokol ved respek tive afvigelser. Desuden taler den store variation i sværheds graden og kompleksiteten af patienternes tandstillingsafvigel ser og deres ortodontiske behandling også imod at etablere en standard retentionsprotokol. God ortodontisk praksis er at planlægge en patients retenti onsfase individuelt med udgangspunkt i den oprindelige tand stillingsfejl. Den bør baseres på en vurdering af de specifikke faktorer, som vides at være i størst risiko for recidiv (32), gra den af tandflytninger og orofacial funktion på den pågældende patient.

714T ∕

1. Pabari S, Moles DR, Cunningham SJ. Assessment of motivation and psychological characteristics of adult orthodontic patients. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2011;140:e263-72.

5. Melsen B, Allais D. Factors of importance for the develop ment of dehiscences during la bial movement of mandibular incisors: a retrospective study of adult orthodontic patients. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2005;127:552-61; quiz 625.

9. Angle EH. Treatment of maloc clusion of the teeth and fractures of the maxillae: Angle's system. Philadelphia: S. S. White Dental Mfg. Co., 1900.

DIAGNOSTICS

ABSTRACT

8. Bjoerk A, Krebs A, Solow B. A method for epidemiological reg istration of malocclusion. Acta Odontol Scand 1964;22:27-41.

7. Jackson TH, Kirk CJ, Phillips C et al. Diagnostic accuracy of intraoral photographic orthodontic records. J Esthet Restor Dent 2019;31:6471.

12. Rheude B, Sadowsky PL, Ferriera A et al. An evaluation of the use of digital study models in orthodon tic diagnosis and treatment plan ning. Angle Orthod 2005;75:3004.

13. Glisic O, Hoejbjerre L, Sonnesen L. A comparison of patient experi ence, chair-side time, accuracy of dental arch measurements and costs of acquisition of dental mod els. Angle Orthod 2019;89:86875. søgelser lægges en behandlingsplan, der indeholder formål, mål, behandlingsprincipper, retention, forbehold, tidshorisont og prognose. Behandlingsplanen skal indeholde alle elemen ter, uanset valg af behandlingsprincip, fast eller aftageligt ap paratur og sværhedsgrad af tandstillingsafvigelsen. Forud for behandling er man som ved almen tandbehandling forpligtet til at informere patienterne om relevante, ortodontiske eller andre behandlingsalternativer, ligesom man er forpligtet til at informere om konsekvenser ved manglende behandling.

IN ADULTS

LITTERATUR 7152022 ∕ 126 8

The number of adults seeking orthodontic treatment is in creasing and there is a corresponding growth in the pro portion of orthodontic treatments in general practice. The indication for orthodontic treatment in adults covers a wide range, ranging from correction of minor crowding in patients with neutral occlusion and normal craniofacial morphology to extensive malocclusion traits in patients with major skel etal craniofacial discrepancies. The requirements for prior diagnosis are extensive, regardless of the degree of devia tion. The aim of the present article is to describe diagnostics prior to orthodontic treatment in adults. Diagnostic examinations prior to orthodontic treatment should at least include anamnesis, intra- and extraoral clini cal examination, clinical photos, study models and relevant X-rays. Based on the diagnostic examinations, a treatment plan is prepared, which must include the following elements: purpose, goals, treatment principle, retention, reservations, time horizon and prognosis. The treatment plan must include all the elements required, regardless of the choice of treat ment principle and severity of the malocclusion. It is essential that the treatment plan is based on the use of appliances that meet the treatment goals and not the other way around, what can be achieved by a specific appliance.

Tooth removals are monitored during treatment, both in rela tion to expected progress and in relation to the development of root resorptions or other adverse effects. Retention of tooth movements after treatment in adults is planned in dividually, based on the initial malocclusion, the amount of tooth movements during treatment and orofacial function on the patient. (ENGLISH)

3. Proffitt W. Contemporary ortho dontics. 6th ed. St. Louis: Mosby Elsevier, 2018.

Ortodontisk behandlingsplanlægning og vellykket behand ling af voksne kræver viden om og forståelse for ortodontisk diagnostik, ortodontiske behandlingsprincipper, de basalbiolo giske knogleprincipper, risikovurdering, omfattende orofacial funktionsforståelse og tandstillingsafvigelser og deres årsags sammenhænge.

10. Han UK, Vig KW, Weintraub JA et al. Consistency of orthodon tic treatment decisions relative to diagnostic records. Amer J Orthodont Dentofac Orthop 1991;100:212-9.

PRIOR TO ORTHODONTIC TREATMENT

2. Melsen B. Adult orthodontics. 1st ed. Copenhagen: Wiley-Blackwell, 2012;1-33.

4. Oliveira PG, Tavares RR, Freitas JC. Assessment of motivation, ex pectations and satisfaction of adult patients submitted to orthodontic treatment. Dental Press J Orthod 2013;18:81-7.

Der ses en markant stigning af ortodontiske behandlinger i almen tandlægepraksis med aligner og fast apparatur. Disse respektive udbydere viser en simulering af en forventet nivel lering og tandflytning på baggrund af et intraoralt scan. Denne simulering er en ikke fagligt baseret flytning af tænder uden stillingtagen til tændernes placering på knoglebasis eller deres omgivende væv. Det er derfor altafgørende, at man som be handler forstår begrænsningerne i disse simuleringer.

6. Graber LV, Robert L Jr. Vig, Kath erine WL. Orthodontics: Current principles and techniques. 5th ed. Philadelphia: Elsevier Mosby, 2012.

11. Rossini G, Parrini S, Castroflo rio T et al. Diagnostic accuracy and measurement sensitivity of digital models for orthodontic purposes: A systematic review. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2016;149:161-70.

19. Arntsen T, Kjaer I, Sonnesen L. Skull thickness in patients with skeletal Class II and Class III malocclusions. Orthodont Crani ofac Res 2008;11:229-34.

24. Björk A. Kæbernes relationer til det øvrige kranium. In: Nordisk lärobok i ortodonti. Lundström A, ed. Stockholm: Sveriges Tandläkarförbunds Förlagsfören ing, 1971;69-110.

31. Littlewood SJ, Millett DT, Double day B et al. Retention procedures for stabilising tooth position after treatment with orthodontic brac es. Cochrane Database Syst Rev 2016;Cd002283.

32. Johnston CD, Littlewood SJ. Re tention in orthodontics. Br Dent J 2015;218:119-22.

17. Sonnesen L, Kjaer I. Cervical column morphology in patients with skeletal Class III malocclu sion and mandibular overjet. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2007;132:427.e7-12.

28. Hourdin S, Glez D, Sorel O. [Perio dontal diagnosis in orthodontics]. Orthod Fr 2010;81:9-17.

18. Sonnesen L, Pedersen CE, Kjaer I. Cervical column morphology re lated to head posture, cranial base angle, and condylar malformation. Eur J Orthod 2007;29:398-403.

14. Bolton WA. Disharmony in tooth size and its relation to the analy sis and treatment of malocclusion. Angle Orthod 1958;28:113-30.

23. Pae EK, McKenna GA, Sheehan TJ et al. Role of lateral cephalo grams in assessing severity and difficulty of orthodontic cases. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2001;120:254-62.

16. Kjaer I. Morphological charac teristics of dentitions developing excessive root resorption during orthodontic treatment. Eur J Or thod 1995;17:25-34.

25. Solow B. The dentoalveolar compensatory mechanism: back ground and clinical implications. Br J Orthod 1980;7:145-61.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

30. Gandhi V, Mehta S, Gauthier M et al. Comparison of external apical root resorption with clear aligners and pre-adjusted edgewise appli ances in non-extraction cases: a systematic review and meta-anal ysis. Eur J Orthod 2021;43:15-24.

21. SUNDHEDSSTYRELSEN. tion.dk/eli/lta/2021/1225.URL:2021nalføringsbekendtgørelsen.Jour(Setnovember).Tilgængeligfra:https://www.retsinforma

20. Kjær I. Sella turcica morphol ogy and the pituitary gland-a new contribution to craniofacial diagnostics based on histology and neuroradiology. Eur J Orthod 2015;37:28-36.

27. Rey D, Smit RM, Gamboa L. Or thodontic treatment in patient with idiopathic root resorption: a case report. Dental Press J Orthod 2015;20:108-17.

22. Durão AR, Alqerban A, Ferreira AP et al. Influence of lateral cephalo metric radiography in orthodontic diagnosis and treatment planning. Angle Orthod 2015;85:206-10.

15. Bishara SE. Textbook of Ortho dontics. Rudolph P, ed. Philadel phia: W.B. Saunders Company, 2001;98-112.

29. Yi J, Xiao J, Li Y et al. External apical root resorption in non-ex traction cases after clear aligner therapy or fixed orthodontic treat ment. J Dent Sci 2018;13:48-53.

26. Artun J, Van 't Hullenaar R, Doppel D et al. Identification of orthodontic patients at risk of severe apical root resorption. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2009;135:448-55.

716T ∕

Tlf: 7021 1626 | Web: unidentdanmark.dk | E-mail: info@unidentdanmark.dk I UNIDENT HAR VI SIDEN 2009 HJULPET DENTALBRANCHEN MED AT BLIVE DIGITALISERET! Står du over for udvidelse eller modernisering af din klinik, eller har du lyst til et tilbud på service af eksisterende udstyr? Ring til os på: 7021 1626 (tryk 1) – så sikrer vi dig den bedste løsning og pris. LÆS MERE! Vi forhandler digitale løsninger i form af hardware og software fra flere leverandører – og ikke mindst hjælper vi med implementeringen, som er altafgørende for succes med nye teknologier. NYHED – Verdens hurtigste autoklaver. Op til 6 gange mindre og 3 gange lettere end en typisk klasse B/ vakumautoklave. Læs mere på: unidentdanmark.dk

medTandreguleringalignere

TEMNEORD Orthodontics | adults | malocclusion | therapy | orthodontic appliances, removable ABSTRACT Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: KASPER DAHL KRISTENSEN kdki@dent.au.dk718T ∕

Siden lanceringen har Align Technology ændret måden, fir maer, som tilbyder produkter og servicer til tandlægebranchen,

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

KASPER DAHL KRISTENSEN, afdelingstandlæge, ph.d., specialtandlæge i ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Sektion for Ortodonti, Aarhus Universitet, og privat praksis, Oris Dental, Stavanger, Norge

Tandlægebladet 2022;126:718 29

Tandregulering med gennemsigtige skinner har haft en eksponentiel vækst de sidste år. Skinnerne kal des alignere og har revolutioneret især voksenorto dontien de seneste 10-20 år. Tidligere var ortodonti et vanskeligt speciale at give sig i kast med uden of ficiel videreuddannelse i ortodonti, men med denne nye teknik på markedet er muligheden for prakti serende tandlæger blevet forøget. De fleste patien ter kan lettere acceptere at blive behandlet med gennemsigtige plastikskinner end fast apparatur på tændernes forside. Øget tilgængelighed af teknik ken og kraftige reklamefremstød kombineret med en øget efterspørgsel samt forskning og udvikling i feltet har gjort alignerne til en kommerciel succes, og markedet udvikler sig markant i disse år. Vi vil i denne artikel diskutere fordele og ulemper ved teknikken, belyse problemområder, informere om effektiviteten af alignere til specifikke tandflytnin ger samt illustrere effekten med to patienttilfælde. Artiklen er tænkt som en overordnet introduktion til den nuværende evidens omkring behandling med alignere, hvorefter den interesserede kliniker kan fordybe sig yderligere efterfølgende.

ANDREGULERING MED gennemsigtige plastik skinner blev kommercielt tilgængeligt i 1997 med Invisalign® fra Align Technology (1). Det at flytte tænder med elastiske materialer går længere tilbage med bl.a. brugen af posi tioners fra Kessling i 1944, men Invisalign® gjorde tilbuddet bredt tilgængeligt, da de brugte tynde næsten gennemsigtige skinner, som gradvist forflytter tænder efter en forud bestemt plan. Siden introduktionen af CAD/CAM- teknologi er planlægningen af behandlinger blevet revolutioneret (2). Prin cippet i ortodontisk behandling med alignere er, at efter patien tens tænder er digitaliseret med en scanning eller silikoneaftryk, laves et behandlingsmål (eller ClinCheck® når det er fra Invisa lign®), hvor tændernes stilling går fra tandstillingsfejl til korrige ret okklusion specificeret af den behandlende tandlæge gennem små trin med bevægelser mellem 0,15-0,25 mm eller 1-2 graders rotation pr. skinne. Skinnerne bruges så typisk i 7-14 dage, hvor der skiftes til den næste. Ofte vil resultatet efter første runde med de planlagte alignere ikke give et klinisk tilfredsstillende resultat, så der må bestilles flere alignere (= et refinement) (3). Dette må både patient og behandler være indstillet på. Mange forbinder ortodonti med alignere som korte behandlinger, men det er med vores erfaring ganske få patienttilfælde, som tager under seks måneder. Behandlingstiden for større behandlinger med korrektion af sagittale, transverselle og vertikale afvigelser minder meget om behandling med fast apparatur (4). Der er dog studier, som finder, at behandlingstiden med alignere er kortere end med fast apparatur (5,6).

THOR HENRIKSON, docent, specialtandlæge i ortodonti, Malmö Universitet, og privat praksis, Henrikson Tandreglering, Malmö, Sverige Accepteret til publikation den 27. januar 2022

opererer på. De er gået ind og har målrettet en stor del af deres reklamebudget direkte mod patienterne, så de selv be gyndte at opsøge behandlere for at få Invisalign® eller usynlig tandregulering (7). Efterspørgslen fra patienterne går kun en vej: op! For patienterne er der da også mange indlysende fordele: mere komfortable end fast apparatur, de er mindre synlige end bukkalt fast apparatur, og de er aftagelige (3,8). Der er ikke mange, som ønsker at gå igennem en ortodontisk behandling, men der er mange, som har lyst til resultatet. Alignere fjerner noget af modstanden fra patienterne, da de er mere æstetiske end fast apparatur, og det gør, at flere vælger at gøre noget ved sin malokklusion eller at få forbedret sin smileæstetik. Anekdo tisk kan det nævnes, at vi ofte til konsultationer med nye voksne patienter får at vide, at de gerne vil have korrigeret det ene el ler andet, men at det er uaktuelt med ”togskinner”. En anden stor fordel med alignere er, at de er aftagelige, og derfor kan de tages ud ved sociale sammenkomster (dog ikke for længe ad gangen) samt ved måltider, så der ikke er nogen restriktioner på, hvad der kan spises, når man er i behandling. I de senere år er alignersystemerne blevet meget avance rede. I USA har tandlægemarkedet været mere kundecentreret gennem længere tid, hvorfor adaptationen af alignere i specia listpraksis har været større og mere omfattende. Her er der nu specialtandlæger, der mener, at de kan behandle alle malokklu sioner uanset vanskelighed med alignere til samme standard, som de kunne med fast apparatur (9). Mange ortodontister i USA tilbyder derfor ikke længere fast apparatur, men bare alig nere (10). De fleste ortodontister ser dog alignere som endnu et værktøj og ser fordele og ulemper med både alignere og fast apparatur afhængigt af den malokklusion, der skal behandles, og den givne patient. Fast apparatur og alignere kan også kom bineres for at opnå en synergetisk effekt og bruge ”det bedste fra begge verdener”. Der er bestemt nogle typer af patienter, hvor det er forfatternes opfattelse, at fast apparatur har sine fordele, og der er nogle, hvor alignere har fordele, hvilket om talesSidennedenfor.Invisalign® blev introduceret, er mange andre firmaer også begyndt at tilbyde lignende produkter. Spark® fra Ormco, ClearCorrect® fra Straumann, Clarity Alignere® fra 3M, Den tiline® fra Dentinor og ClearSmile alignere® fra IAS og mange, mange flere er kommet til i løbet af årene – og der kommer nye til hele tiden. Der findes nu flere forskellige softwares, hvor be handlere selv kan planlægge deres behandlinger, 3-d-printmo deller og presse alignere på deres egen klinik. Softwaren kan købes fra fx 3Shape (Clear Aligner Studio®), SureSmile® fra Dentsply Sirona, Archform® eller uLabs®. Dette er en mulighed, som det vurderes, at flere og flere tandlæger og ortodontister vil benytte sig af, efterhånden som softwaren og 3-d-printerne bliver enklere at bruge og prisen sænkes.

7192022 ∕ 126 8

Det virker måske indlysende, men det bør her pointeres, at en alignerbehandling er en ortodontisk behandling. Det gæl der for diagnostik og behandlingsplanlægningen samt selve tandforflytningen og retentionsperioden efter behandlingen. Derfor er det også de ortodontiske standarder, som lægges til grund for diagnostik, behandlingsmålsætning, behandlings planlægning samt evalueringen af resultatet af en alignerbe handling. Alignerbehandling i Skandinavien udføres i høj grad i privat praksis af tandlæger. Specialtandlæger i ortodonti bruger også alignere, men indtrykket er, at det er tandlæger, som ud fører de fleste behandlinger i Skandinavien. Dette virker logisk, da kurser i høj grad er blevet markedsført til tandlæger, og in dikationsområdet for alignerbehandling tidligere var de tand stillingsfejl, som er blevet behandlet af tandlæger som mindre rotationer, trangstillinger, diastemata osv. Desuden arbejder de fleste ortodontister i Danmark i kommunalt regi med kom plicerede patienttilfælde, og der er derfor mange ortodonti ster, som behandler børne-/ungepatienter, og som derfor ikke endnu bruger alignere.

Trods den store udbredelse hos både tandlæger og efter hånden også ortodontister (internationalt) er der dog ikke meget forskning, som viser, at der på generel basis opnås li ge så gode resultater med alignere som med fast apparatur. Faktisk viser et systematisk review med en metaanalyse fra 2019, hvor man har samlet og sammenlignet resultaterne fra den tilgængelige publicerede litteratur, at behandling med fast apparatur i gennemsnit giver et bedre resultat end alig nere (4). Kritikere vil sige, at disse studier er af ældre dato, at behandlerne, som brugte alignere, ikke var vant til denne behandlingsmetode, og at der i studierne ikke blev overkor rigeret for specifikke tandbevægelser. Den viden, som de mest erfarne ortodontister med stor alignererfaring sidder med, er grundlagt på en specialistuddannelse, hvor biologien bag tandforflytning, vurdering af gingivale biotyper, vurdering af skeletale forhold, vækst, klinisk diagnostik, bidforhold, opstil ling af behandlingsmål og biomekaniske principper for tand forflytning er blevet optimeret med årelang træning i det værk tøj, som alignere er. Når ortodontister begynder at behandle med alignere, er det for os også et nyt værktøj, som skal læres, og det må accepteres, at det tager tid, koster energi, samt at der er en læringskurve, før behandling effektivt og tilfredsstil lende kan udføres på de mere komplicerede patienttilfælde med alignere (11). For tandlæger i almenpraksis bliver læ ringskurven endnu længere og stejlere, da man må gå ud fra et mindre basalt generelt ortodontisk vidensniveau inden for diagnostik, biomekanik, behandlingsplanlægning og opstil ling af behandlingsmål. At vælge de rette patienttilfælde er derfor endnu vigtigere, for at behandlingen skal blive en suc ces for både behandler og ikke mindst patienten. Ortodontisk behandling er ikke forbeholdt specialister i or todonti. Traditionelt har ortodonti været mere kompliceret at begynde med for tandlæger, da påsætning af brackets, valg af buer osv. for mange tandlæger er kompliceret, og derfor er der ikke mange tandlæger, som har tilbudt deres patienter dette. Med CAD/CAM-teknologi er både brug af fast apparatur og alignere blevet enklere tilgængeligt for tandlæger. Der kan nu bestilles opsætninger klar til indirekte påsætning med brack ets og buer fra flere forskellige leverandører; alignermarke det har set stejle vækstkurver. Det virker nu enklere at gå til, da producenten illustrerer et forventet resultat, som så kan

ANSVAR FOR ALIGNERBEHANDLING

al. har gennemført spørgeskemaun dersøgelser, hvor forskelle mellem tandlæger og ortodonti ster, som alle bruger alignere, blev undersøgt (12,13). Begge studier er amerikanske, og fundene kan sandsynligvis ikke overføres direkte til skandinaviske forhold, men de kan give en idé om forskelle mellem grupperne. Vicéns et al. viste, at de fleste behandlere ikke føler, de forstår, hvordan alignere virker, og ikke føler sig komfortable med at begynde med be handlingsmetoden. Desuden viste de, at jo længere tid der gik fra certificering i alignere, jo færre patienter behandlede de (13). Studiet fra Vicéns et al. er fra 2010, hvilket må siges at være gammelt i ”aligner-sammenhæng”, og studiet af Best et al. fra 2018 viser da også, at antallet af alignerbehandlinger er væsentlig større otte år senere (12). Best et al. finder flere interessante forskelle mellem grupperne. Ortodontister be handler flere patienter med alignere, de har brugt mere tid på videreuddannelse i alignere, de mener, at fast apparatur er bedre løsninger end alignere for flere patienter, end tand læger, de bruger flere hjælpeværktøjer (elastikker osv.), og de bruger længere tid på behandlingsplanlægning; praktise rende tandlæger ville behandle flere patientkategorier (dybt bid, stor trangstilling og Angle klasse II) end ortodontister ifølge undersøgelsen. I artiklen spekuleres der i, om det er fordi, ortodontisterne generelt behandler mere komplicerede patienter, og at behandlingsmål hos specifikke patienter er forskellig grupperne imellem (12). Spørgsmålet er så, om pa tienterne ved, om de får en behandling med en kvalitet, der er optimal, eller om nogle vælger kompromiset i behandlings målene, da nogle alignerprodukter målrettet tandlæger ikke kan flytte på molarer, så behandleren må lade malokklusion være ubehandlet. I dag kan tandlæger uden klinisk ortodontisk erfaring blive certificerede brugere af alignere på en dag, og flere syste mer kræver end ikke certificering. Derfor er den ortodon tiske viden, mange tandlæger sidder med, når de begynder med alignere, den, som de fik på tandlægeskolerne, da de var studerende. Firmaerne bag alignerne vil ofte forklare de positive sider af alignerbehandling, men diagnostikken, behandlingsplanlægningen, biomekanikken, de biologiske grænser for tandflytning, udvælgelsen af patienter og reten tion, der bliver undervist i, er sparsom. De fleste tandlæger føler sig ikke kvalificerede til at behandle med alignere ef ter en endagscertificering (13). Bag sig har firmaerne ofte store budgetter til reklamer og salgsmateriale, og tandlæger kan hurtigt blive lokket til at tro, at alignerbehandling ba re er: scanning – registrer patient – accepter planen – bond attachments – færdig. Virkeligheden er sjældent så enkel, og det er en vigtig erkendelse.

720T ∕

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

modificeres af behandleren. Mange behandlere ser derfor pro ducentens forslag som en behandlingsplan, der kan godken des med en accept af tandbevægelserne, som foreslås; dette på trods af at alle producenter understreger, at al diagnostik og behandlingsresultat er tandlægens eget ansvar. Vi som behand lere må derfor kunne afgøre, om vi med vores kompetencer kan udføre den behandling, som vælges i samråd med patienten. Dette gælder ortodonti som al anden tandbehandling. Disse forhold er blandt andet også forklaret i øvrige artikler i dette tema i VicénsTandlægebladet.etal.ogBestet

PRÆCISION, FORDELE OG ULEMPER MED ALIGNERE Siden introduktionen af Invisalign® er indikationerne for be handling med alignere øget kraftigt (1). Der er i dag bred enig hed om, at alignerbehandling hos en erfaren kliniker med gan ske stor forudsigelighed kan behandle mindre tandstillingsfejl (5), mens der er større usikkerhed om, hvor effektivt og i hvil ken grad man med alignere kan opnå et tilsvarende resultat som behandling med fuld fast regulering i mere komplicerede patienttilfælde (4,5,14,15). Alignere har været på markedet i ganske få år; udviklingen af teknologien, materialerne samt vores viden om biomekanikken bag øges hele tiden, men der er stadig ikke meget højkvalitetsforskning, som har evalueret effektiviteten af alignere med de specifikationer, der bruges i dag. Dette fordi producenterne hele tiden opdateres med nye protokoller, attachments og materialer, og den forskning, som bliver udført og publiceret, vil derfor altid teste en gammel pro tokol. Desuden er meget af forskningen lavet internt hos produ centerne, og de kan styre en del af, hvad der bliver publiceret. Derfor er det vanskeligt at give et 100 % forskningsbaseret svar på, hvilke kliniske problemstillinger som effektivt kan løses med alignere. I tidsskrifter vises imponerende kasuistikstudier, og på sociale medier vises den ene flotte serie frem efter den an den, men disse resultater kan sandsynligvis ikke reproduceres af den gennemsnitlige tandlæge eller ortodontist. Der vil være forskel på resultaterne alt efter klinikerens evne til at planlægge behandlingsforløb og naturligvis patientens kooperation. Det må formodes, at der er en stor publikationsbias i både artikler og på sociale medier. For at opnå et godt resultat er det vigtigt at forstå, at behandleren selv må tage ansvar for de forskellige dele af behandlingen: diagnostik, opstille behandlingsmål, be handlingsplanlægning samt korrigere og bestemme sekvensen af de ønskede tandflytninger (engelsk: staging).

Der er flere områder, hvor det er muligt, at alignere har for dele i forhold til brug af fast apparatur. I forhold til renhold er dette jo lettere uden fast apparatur, og flere studier har også vist, at der er mindre plak og gingivitis hos patienter med alig nere sammenlignet med fast apparatur (16,17). Dog er der også studier, som ikke finder en forskel mellem patienter behandlet med alignere eller fast apparatur (18). En anden fordel med alignere hos patienter med reduceret fæsteniveau er, at med alignere kan specifikke tænder flyttes med reducerede kræfter, idet der tages højde for, at parodontalligamentet har et mindre areal på parodontalt kompromitterede tænder. En vigtig note er her, at dette forhold må formodes at ligge udenfor teknike rens vidensområde, så her må klinikeren specifikt tage hånd om dette. Også i forhold til white-spot-lesions er det muligt, at alignere har en fordel (19). Et retrospektivt studie fandt, at 26 % af patienter med fast apparatur udviklede white-spot-lesions, mens det bare var tilfældet for 1,2 % af aligner-patienter; dog var patienterne med fast apparatur i gennemsnit i behandling et år længere end aligner-patienterne. Som for både plak-retention og udvikling af white-spot-lesions er der også modstridende fund, når det gælder apikal rodresorption. Flere studier finder,

Denne gang blev der også overkorrigeret i ClinCheck® for tand bevægelser, som erfaringsmæssigt giver vanskeligheder med tracking. Kun patienter, som blev vurderet til at have god ko operation, blev inkluderet i studiet. Der blev i gennemsnit brugt 21 alignere i maksillen og 20 i mandiblen. For at måle, om det kliniske resultat var tilfredsstillende, målte man resultatet ef ter et verificeret indeks: The American Board of Orthodontic (ABO) cast evaluation system. Denne gang opnåede de 50 % af de planlagte tandbevægelser. Dette lyder lavt, men må ses som en betydelig fremgang siden 2009-studiet, da præcisionen er øget på alle tænderne, patienterne var betydeligt vanskeli gere, og der var lagt overkorrektion ind i planerne. Dog blev der ikke målt en forbedring i intrusion siden 2009 trods brug af Invisaligns® G5 protokol for intrusion og posterior retention (forbedring af behandlinger mod dybe bid). De scorer, som blev registreret efter behandlingen, viste, at 74 % af patienttilfæl dene ville kunne bestå ABO-kravene efter denne første runde med alignere. Det må formodes, at det tal vil blive endnu hø jere efter refinement. Konklusionen af studiet var, at Invisalignsystemet er forbedret, men der er stadig nogle typer af bevæ gelser, Invisalign® har problemer med (31). Der er lavet flere andre studier, som viser tilsvarende resultater (14,32-34). Det blev også understreget, at der blev ændret meget i behandlings målene og rækkefølgen, tænderne bevæger sig fra det første forslag i ClinCheck® til det accepterede. For en mindre kvali ficeret behandler må man gå ud fra, at det kliniske resultat vil være endnu lavere. Særligt vertikale problemer såsom dybt bid har vist sig van skelige at korrigere med alignere. Ny forskning af Blundell klinisk relevans For at give vores patienter de bedst mulige resultater og ople velse af behandling må behandlere med alignere kende til for dele og begrænsninger ved brugen af denne behandlingsme tode. Generel ortodontisk viden, forståelse af okklusion samt respekt for de biologiske grænser hos den enkelte patient og opstilling af behandlingsmål må være på plads inden indled ning af behandling med alignere. Udvælgelsen af patienter er desuden yderst vigtig for at respektere læringskurven og blive fortrolig med teknikken. Simuleringer af behandlings resultater inden opstart har flere problemer med præcision af flere bevægelsestyper, hvilket der må korrigeres for inden behandlingsstart i mere komplicerede patienttilfælde.

at rodresorption er det samme for fast apparatur som for alig nere (20), men der er også studier, som viser, at med alignere ses færre og mindre resorptioner (21,22). Noget, som producenter ofte bruger i reklamer målrettet patienter, er, at behandlingen med alignere er usynlig, at de influerer mindre på dagligdagen, end det er tilfældet med fast apparatur (spisning osv.), og at det gør mindre ondt. Der er flere studier, som har evalueret dette samlet under betegnelsen Oral Health-related Quality of Life, og det er oftest rapporteret, at der er mindre smerte forbundet med behandling med alignere end med fast apparatur, at det er enklere at spise og fungere socialt, og at patienter behandlet med alignere generelt er til fredse med behandlingerne (8,23-27). Dog er det også vist, at bruges der store attachments på incisiver, så bliver behandling med alignere mere synlig (28). Samme studie viser dog også, at patienter langt hyppigst foretrækker et godt resultat fremfor en æstetisk bedre løsning, så attachments på incisiver bør ikke ukritisk fjernes for at gøre apparaturet mindre synligt, hvis det kompromitterer behandlingsresultatet. En ulempe med alignerne er dog, at patientkooperationen må være optimal. Manglende kooperation betyder, at behand linger ikke lykkes. Behandlingstræthed kan således være en år sag til, at mere komplicerede behandlinger ikke lykkes og derfor bliver endnu længere. Behandles børn, inden det permanente tandsæt er fuldt erupteret, må der tages hensyn til dette. Dette vil ofte kræve flere sekvenser med skinner, end når alle perma nente tænder kan påvirkes i første runde. Når børn behandles, må der også tages højde for væksten. Det anbefales generelt, at behandling af personer i vækst udføres af en specialtandlæge.

FÅR VI, HVAD VI PLANLÆGGER? Mange tandlæger og ortodontister har med egne øjne set, at resultaterne af en alignerbehandling ofte ikke blev, som pla nen forudsagde. Dette er naturligvis frustrerende for både be handler og patient. Det er forfatternes opfattelse, at succesfuld behandling med alignere kræver, at man lærer at bruge værk tøjet alignere og øver sig i at kunne forudsige, om de planlag te tandbevægelser er realistiske, både hvad angår tandflytnin gen, men også om tænderne flyttes derhen, som det er plan lagt (1,11). Her tænkes der fx på proklination af incisiver med mulige parodontale sequelae. Hos patienter med tynd biotype er risikoen for gingivale retraktioner stor ved proklination og ekspansion (29). I 2009 publicerede Kravitz et al. en artikel, hvor præcisionen af Invisalign® blev testet (30). Her sammenlignede man den planlagte tandflytning fra ClinCheck® med den faktisk opnåede hos 37 selekterede patienter med en mindre grad af malokklu sion (patienttilfældene måtte ikke være for vanskelige). Disse patienter havde fin okklusion posteriort og blev behandlet med i gennemsnit 10 alignere i maksillen og 12 i mandiblen. Når man målte på effektiviteten af tandbevægelserne, opnåede man kun 41 % af de planlagte bevægelser. Den mest forudsigelige bevægelse var lingvalt tip (47,1 %), og den mindst effektive var ekstrusion af maksillære centrale incisiver med bare 18,3 %. Konklusionen på studiet var, at man som behandler må blive bedre til at forstå biomekanikken og sekvenseringen af tand bevægelserne for at reducere behovet for genbehandling (re finement) (30). Siden 2009 er udviklingen gået stærkt, og der er brugt mil liarder af dollars på produktudvikling indenfor alignere. I 2020 fulgte Kravitz og kolleger så op med et tilsvarende studie med 38 patienter fra Kravitz’ egen praksis (31). Denne gang var patienttilfældene mere komplicerede, og der blev målt på alle tænder i begge kæber for alle typer af bevægelser (tip mesialt, distalt, lingvalt, bukkalt, intrusion, ekstrusion samt rotation).

7212022 ∕ 126 8

et al. understreger dette. I dette studie sammenlignede de den foreslåede/forventede effekt af vertikale forbedringer med den faktisk opnåede (35). I gennemsnit opnåede de en effekt på 39 % for hele gruppen af patienter, men desværre viste det sig også, at jo dybere biddet var inden behandling, des mindre kor rektion blev opnået i behandlingen, og således vil et dybt bid på 7 mm, som ønskes korrigeret til 2 mm, blot opnå 30 % af det estimerede fra ClinCheck®-softwaren (35). Det tidligere om talte studie fra Haouili et al. fandt, at for intrusion af incisiver opnås ca. 33 % af det ønskede fra ClinCheck®-softwaren (31). Omvendt, så er vertikale problemer med åbne bid (mindre og moderate) efter forfatternes mening ofte bedre behandlet med alignere end fast apparatur. Der er flere biomekaniske grunde til dette. Alignere har glimrende kontrol af ekstru sion ved nivellering af tandbuerne, og ved nivellering med fast apparatur kan det næsten ikke undgås, at man ekstrude rer posteriore tænder en smule. 1 mm ekstrusion posteriort i tandrækken giver 2-3 mm bidåbning anteriort (36), men siden alignerne ikke giver denne initiale ekstrusion, og der samtidig kan intruderes posteriort (oftest bedst bare med én tand ad gangen), så kan biddet lukkes uden nævneværdig ekstrusion i fronten. I et studie fra Harris et al. blev det un dersøgt, hvordan korrektion af åbent bid faktisk foregår (37). Her viser de, at det primært er med relativ anterior ekstrusion samt let posterior intrusion en bidlukning foregår. De nævner selv, at en svaghed ved studiet er, at de ikke undersøger, hvor meget intrusion det er muligt at få med alignere, men bare hvor meget intrusion og ekstrusion der blev opnået i en serie med åbne bid med variabel ætiologi. Derfor kan det argumen teres, at en bidlukning med posterior intrusion sandsynligvis vil være større end det observerede, hvis den korrekte biome kanik anvendes i planlægningen (37). Når vi som behandlere vurderer ClinChecks® opsætning, må vi altså altid være omhyggelige og forbedre disse efter både biologiske hensyn samt biomekaniske overvejelser. Man skal ikke se ClinChecks® eller tilsvarende planlægningsværktøjer som faktiske tandbevægelser. De skal i stedet anses som en repræsentation af de forandringer, som sker i udformningen af alignerne for hvert trin. Ved enhver alignerbehandling må man regne med, at et refinement er en del af behandlingen; jo længere og mere kompliceret behandlingen er, jo større er sandsynligheden for, at der må bestilles nye alignere for at få detaljerne på plads. For at forbedre sandsynligheden for at der opnås de plan lagte tandbevægelser, må man ofte bruge andre ”værktøjer” (engelsk: auxillaries) som fx elastikker, bidhævning, bonding af enkelte brackets eller buttons. Også brug af powerarms og miniskruer kan benyttes for at overkomme de biomekaniske problemer, alignere har med nogle typer af tandbevægelser (38-40). Ved afslutning af behandlinger kan der også være pro blemer med at få tænderne til at stabiliseres i okklusion, og her kan bl.a. elastikker, klipning i alignerne eller produktion af små rotationsknapper (dimples) i alignerne komme på tale. For at komme helt i mål bør tandlæger derfor kunne dette.

Patienttilfælde 1 før behandling

Fig. 1. Der ses trangstilling i begge fronter samt invertering af 2+2. Fig. 1. Case 1. Pretreatment. Anterior crowding is observed in both arches with anterior crossbite on 12, 22.722T ∕

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

DCBA NytResultatMålStartmål

Patienttilfælde

PatienttilfældePATIENTEKSEMPLER1 Kvinde, 45 år gammel. Patienten præsenterer let skeletal klasse III-okklusion samt inverteringer og trangstilling i begge fronter (Fig. 1). Efter fremlæggelse af behandlingsmuligheder vælges behandling med alignere (Invisalign®) uden ekstraktioner. Pla nen omfattede transversel ekspansion i begge kæber, interprok simal reduktion (IPR) i underkæbens front. Fig. 2 viser en over sigt over start (A), behandlingsmål (B) samt behandlingsresul tat efter de planlagte 46 alignere (C). Fig. 2D viser en oversigt over det nye behandlingsmål. Bemærk her, at rotation af 2- er overkorrigeret. I den 2. serie med alignere blev målet at øge overbiddet både sagittalt og vertikalt. Fortsætte nivelleringen med derotation i især underkæbefronten samt proklination af 2+2. For at korrigere biddet skulle der bruges klasse III-elastik ker om natten. Den endelige behandling blev på 72 alignere, og behandlingen varede i totalt 17 måneder (Fig. 3). Retention med påsatte Penta One retainers 3+3 samt 3-3. Vakuumformet skinne (Essix) til natbrug i overkæben hver nat de første to år.

Patienttilfælde 2 Kvinde, 29 år gammel. Åbent bid med kontakter på bare 7+7, +7 har vertikal rodfraktur og må ekstraheres samt recession på 1 (Fig. 4). Behandlingsplanen lød på at intrudere de poste riore tænder i begge kæber en ad gangen for at tillade autoro tation af mandiblen og derved lukke biddet. Det blev skrevet specifikt i instruktionen i ClinCheck®, at intrusionen skulle være én tand ad gangen, så de andre tænder samt okklusio nen fungerede som forankring. Rektangulære attachments (4 x 1 mm) blev sat på bukkalt på molarer og præmolarer for forankring, og der blev lagt ekstra bukkal rodtorque ind for at reducere bukkal tipning.

C. Behandlingsresultat efter de planlagte 46 alignere i begge kæber. Der ses to næsten nivellerede tandbuer, men der mangler efterbehandling samt stabilisering af okklusionen. D. Nyt behandlingsmål med 26 alignere med proklination 2+2, let overkorrektion af rotation på 2- samt brug af kl. III-elastikker om natten for at få biddet til at passe. Fig. 2. Case 1. Overview of the digital treatment-goal. A. At treatment-start. B. Treatment-goal after treatment. Transversal expansion and interproximal reduction (IPR) applied in the lower front. C. Treatment result after the planned 46 aligners in both arches. The levelling was almost there, but the bite needed more detailing and finishing. D. New treatment goal after 26 aligners with proklination of 12, 22, slight overcorrection of rotation on 42 and the use of night-time cl. III-elastics to settle the bite.

7232022 ∕ 126 8

1. Oversigt over digitale behandlingsmål Fig. 2. A. Ved behandlingsstart. B. Behandlingsmål ved opstart. Der er indlagt transversel ekspansion samt interproksimal beslibning (IPR) i underkæbens front.

For at korrigere torquen på 1- blev der brugt et værktøj i Clin Check® kaldet en power-ridge. Efter ekstraktion af +7 skulle +8 mesialiseres. Her blev der overkorrigeret kraftigt i forhold til det ønskede kliniske resultat med hensyn til mesialt rodtip for at reducere det mesial-tip, som oftest ses ved lukning af mellemrum.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Patienttilfælde 1 før og efter Fig. 3. Endeligt behandlingsresultat efter 17 måneders behandling og påsætning af permanente retainere. I tillæg blev der også brugt en Essix om natten som retention. Fig. 3. Case 1. Overview before and after. Treatment result after 17 months of treatment and bonding of fixed retainers. In addition, to improve retention a nighttime Essix was also applied.

Alle behandlingsmål blev opfyldt gennem tre serier med alig nere og en behandlingstid på 20 måneder (Fig. 5 og 6). Bidluk ningen blev opnået uden ekstrusion af incisiver og autorotation af mandiblen. +8 blev mesialiseret med fin rodparallelitet (Fig. 7). Retentionen blev gennemført med påsatte retainers 3+3 og 3-3 samt en vakuumformet retainer (Essix) til overkæben til natbrug.

724T ∕

BA Før Efterbehandlingbehandling

Patienttilfælde 2. Før behandling Fig. 4. Her ses åbent bid med okklusionskontakter bare på 7+7/7-7. Desuden retraktion på 1-, +7 har vertikal rodfraktur og må ekstraheres. Fig. 4. Case 2. Pretreatment. We observe an open bite with occlusal contacts only on 17, 27 and 37, 47. In addition, a gingival retraction on 41 and 27 has a vertical root-fracture and must be extracted. 7252022 ∕ 126 8

Patienttilfælde 2. Efter behandling Fig. 5. Biddet er lukket sammen ved hjælp af selektiv posterior intrusion og uden anterior ekstrusion. Tand +7 er ekstraheret og +8 mesialiseret. Der ses også en forbed ring af gingiva på 1- efter roden blev torqueret ind på plads. Fast retention 3+3 og 3-3. Desuden bruges en Essix som retention i overkæben. Fig. 5. Case 2. After treatment. Bite-closure achieved by selective posterior intrusion and without anterior extrusion. Tooth 27 was extracted and 28 mesialized. The gingival retraction was improved after correcting the torque. Fixed retention 13-23 and 33-43 and in attrition a nighttime Essix was used in the upper jaw as retention.

726T ∕

Patienttilfælde 2 sammenligning før og efter

Fig. 6. Behandlingsmålene opnået med behandlingstid på 20 måneder. Fig. 6. Case 2. Comparison of pre- and posttreatment. Treatment objectives achieved after 20 months of active treatment.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Patienttilfælde 2. Panoramarøntgen Fig. 7. Panoramarøntgen før (A) og efter (B) behandling. Fornuftig rodparallelitet ses efter mesialisering af +8. Fig. 7. Case 2. Panoramic x-ray before (A) and after (B) treatment. Acceptable root-parallelism of 28 after mesialization. BA 7272022 ∕ 126 8

10. Keim RG, Vogels Iii DS, Vogels PB. 2020 JCO Study of orthodontic di agnosis and treatment procedures part 1: Results and trends. J Clin Orthod2020;54:581-610.

4. Papageorgiou SN, Koletsi D, Iliadi A, Peltomaki T, Eliades T. Treat ment outcome with orthodontic aligners and fixed appliances: a systematic review with meta-anal yses. Eur J Orthod 2020;42:33143.

19. Buschang PH, Chastain D, Keylor CL et al. Incidence of white spot le sions among patients treated with clear aligners and traditional brac es. Angle Orthod 2019;89:359-64.

21. Li Y, Deng S, Mei L et al. Prevalence and severity of apical root resorp tion during orthodontic treatment with clear aligners and fixed ap pliances: a cone beam computed tomography study. Prog Orthod 2020;21:1. [Online only].

16. Jiang Q, Li J, Mei L al. Periodontal health during orthodontic treat ment with clear aligners and fixed appliances: A meta-analysis. J Am Dent Assoc 2018;149:712-20.e12.

LITTERATUR 728

1. Chan E, Darendeliler MA. The Invisalign® appliance today: A thinking person’s orthodontic appliance. Seminars Orthod 2017;23:12-64.

17. Levrini L, Mangano A, Montanari P et al. Periodontal health status in patients treated with the Invis align(®) system and fixed ortho dontic appliances: A 3 months clinical and microbiological evalu ation. Eur J Dent 2015;9:404-10.

6. Dianiskova S, Rongo R, Buono R et al. Treatment of mild Class II malocclusion in growing patients with clear aligners versus fixed multibracket therapy: A retrospec tive study. Orthod Craniofac Res 2021. [Online ahead of print].

5. Borda AF, Garfinkle JS, Covell DAet al. Outcome assessment of orthodontic clear aligner vs fixed appliance treatment in a teenage population with mild malocclu sions. Angle Orthod 2020;90:48590.

15. Aman C, Azevedo B, Bednar E et al. Apical root resorption during orthodontic treatment with clear aligners: A retrospective study us ing cone-beam computed tomog raphy. Amer J Orthod Dentofac Orthoped 2018;153:842-51.

3. Weir T. Clear aligners in orthodon tic treatment. Aust Dent J 2017;62 (Supp 1):58-62.

13. Vicéns J, Russo A. Comparative use of Invisalign by orthodontists and general practitioners. Angle Orthod 2010;80:425-34.

ORTHODONTIC TREATMENT WITH ALIGNERS

Orthodontic treatment with transparent aligners has had an exponential growth the last years. The aligners have revolu tionized especially the adult orthodontic treatment during the last 10-20 years. Previously, orthodontics was a difficult specialty to embark on without a formal postgraduate ortho dontic training, but this new technique has made orthodon tic treatments available to general dentists. Patients have a lower threshold for accepting treatment using transparent aligners compared to buccal brackets. Increased availability of the technique and wide-spread commercialization com bined with increased research and development have made the aligners a commercial success, and the market is de veloping significantly now. We aim in this article to discuss the pros and cons of the technique, address problem-areas, inform readers about the effectiveness of aligners for specific dental movements and illustrate this with two cases exam ples. The article is meant as an overall introduction of the current scientific evidence of aligner-treatment, preparing the interested clinician for subsequent further investigation.

8. AlSeraidi M, Hansa I, Dhaval F et al. The effect of vestibular, lin gual, and aligner appliances on the quality of life of adult patients during the initial stages of ortho dontic treatment. Prog Orthod 2021;22:3. [Online only].

18. Wang Q, Ma J-B, Wang B et al. Al terations of the oral microbiome in patients treated with the In visalign system or with fixed ap pliances. Amer J Orthod Dentofac Orthop 2019;156:633-40.

11. Bowman SJ. Improving the pre dictability of clear aligners. Semi nars Orthod 2017;23:65-75.

28. Thai JK, Araujo E, McCray J et al. Esthetic perception of clear aligner therapy attachments us ing eye-tracking technology. Amer J Orthod Dentofac Orthop 2020;158:400-9.

20. Iglesias-Linares A, Sonnenberg B, Solano B et al. Orthodontically in duced external apical root resorp tion in patients treated with fixed appliances vs removable aligners. Angle Orthod 2017;87:3-10.

24. Gao M, Yan X, Zhao R, et al. Com parison of pain perception, anxiety, and impacts on oral health-related quality of life between patients receiving clear aligners and fixed appliances during the initial stage of orthodontic treatment. Eur J Or thod 2021;43:353-9.

25. Livas C, Delli K, Pandis N. "My Invisalign experience": content, metrics and comment sentiment analysis of the most popular pa tient testimonials on YouTube. Prog Orthod 2018;19:3. [Online only].

26. Pithon MM, Baião FCS, Sant Anna L et al. Assessment of the effectiveness of invisible aligners compared with conventional ap pliance in aesthetic and functional orthodontic treatment: A system atic review. J Investig Clin Dent 2019;10:e12455.

7. d'Apuzzo F, Perillo L, Carrico CK et al. Clear aligner treatment: dif ferent perspectives between ortho dontists and general dentists. Prog Orthod 2019; 11;20:10. [Online only].

2. Wheeler TT. Orthodontic clear aligner treatment. Seminars Or thod 2017;23:83-9.

ABSTRACT (ENGLISH)

22. Yi J, Xiao J, Li Y et al. External apical root resorption in non-ex traction cases after clear aligner therapy or fixed orthodontic treat ment. J Dent Sci 2018;13:48-53.

14. Robertson L, Kaur H, Fagun des NCF et al. Effectiveness of clear aligner therapy for ortho dontic treatment: A systematic review. Orthod Craniofac Res 2020;23:133-42.

29. Renkema AM, Fudalej PS, Ren kema AA et al. Gingival labial re cessions in orthodontically treated and untreated individuals: a case – control study. J Clin Periodontol 2013;40:631-7.

23. Flores-Mir C, Brandelli J, PachecoPereira C. Patient satisfaction and quality of life status after 2 treat ment modalities: Invisalign and conventional fixed appliances. Am J Orthod Dentofac Orthop 2018;154639-44.

27. Pacheco-Pereira C, Brandelli J, Flores-Mir C. Patient satisfaction and quality of life changes after In visalign treatment. Am J Orthod Dentofac Orthop 2018;153:83441.

12. Best AD, Shroff B, Carrico CK et al. Treatment management be tween orthodontists and general practitioners performing clear aligner therapy. Angle Orthod 2017;87:432-9.

9. Keim RG. New possibilities for aligners. J Clin Orthod 2018;52:195.

35. Blundell HLD, Weir TD, Kerr BD et al. Predictability of overbite con trol with the Invisalign appliance. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2021;160:725-31

38. Bowman SJ, Celenza F, Sparaga J et al. Creative adjuncts for clear aligners, part 1: Class II treatment. J Clin Orthod 2015;49:83-94.

30. Kravitz ND, Kusnoto B, BeGole E et al. How well does Invisalign work? A prospective clinical study evalu ating the efficacy of tooth move ment with Invisalign. Am J Orthod Dentofac Orthop 2009;135:27-35.

39. Bowman SJ, Celenza F, Sparaga J et al. Creative adjuncts for clear aligners, part 3: Extraction and interdisciplinary treatment. J Clin Orthod 2015;49:249-62.

Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066

36. Kuhn RJ. Control of anterior ver tical dimension and proper selec tion of extraoral anchorage. Angle Orthod 1968;38:340-9.

32. Charalampakis O, Iliadi A, Ueno H et al. Accuracy of clear align ers: A retrospective study of pa tients who needed refinement. Amer J Orthod Dentofac Orthop 2018;154:47-54.

31. Haouili N, Kravitz ND, Vaid NR et al. Has Invisalign improved? A prospective follow-up study on the efficacy of tooth movement with Invisalign. Amer J Orthod Dentofac Orthop 2020;158:420-5.

37. Harris K, Ojima K, Dan C et al. Evaluation of open bite closure us ing clear aligners: a retrospective study. Prog Orthod 2020;24:23. [Online only].

40. Bowman SJ, Celenza F, Sparaga J et al. Creative adjuncts for clear aligners, part 2: Intrusion, rota tion, and extrusion. J Clin Orthod 2015;49:162-72. 680 –

– info@zirkonzahn.com

34. Grünheid T, Loh C, Larson BE. How accurate is Invisalign in non extraction cases? Are predicted tooth positions achieved? Angle Orthod 2017;87:809-15.

www.zirkonzahn.com INTELLIGENT SOLUTIONS TILFÆLDE MED AFVIGENDE IMPLANTATER: TRE LØSNINGER MED ÆSTETISKE RESTAURERINGER, OGSÅ FOR TANDLØSE PATIENTER DOUBLE SCREW METAL BARTPLATTE TITAANIJATKEET K80 ASC SCAN KODEN 7292022 ∕ 126 8

33. Chisari JR, McGorray SP, Nair M et al. Variables affecting orthodontic tooth movement with clear align ers. Amer J Orthod Dentofac Or thop 2014;145(4, Supp):S82-91.

SAGER TIL ØNSKE OM TANDREGULERING. Det er primært æstetiske og sociale aspekter, der mo tiverer patienterne til ortodontisk behandling (1,2). Trangstilling opstår typisk i teenageåre ne og tiltager livet igennem (3). Behandling af trangstilling kræver, at der skabes plads til nivellering i tandbuen. Overordnet er der tre muligheder for at skaffe plads: 1) ekspansion, 2) interproksimal reduktion (IPR) af emalje og 3) ekstraktion. Behandlingsplanen afhænger af diagnostiske overvejelser i for hold til æstetik, okklusion, funktion og parodontium. Historisk har ekspansions- og ekstraktionsbehandling været debatteret siden begyndelsen af den moderne ortodonti. Omkring år 1900 antog en af ortodontiens fædre, Edward H. Angle, at ekstrak tioner ikke var nødvendige, da den alveolære knogle ville følge tænderne under ekspansion (4,5). I 1911 blev Angle udfordret af Calvin Case, som argumenterede for, at behandling uden ekstraktioner kunne kompromittere ansigtets æstetik og ok klusionens stabilitet (6). Han talte således for at ekstrahere på rette indikation, men det var først med Charles Tweed i 1944, at ekstraktioner i ortodontien blev mere udbredt (7). Tweed var elev af Angle og præsenterede 300 af sine egne patienter, som først var behandlet uden ekstraktion, men recidiverede efter be handling (8). Tweed genbehandlede herefter til et mere stabilt resultat med ekstraktion af præmolarer. De følgende årtier var domineret af mange ekstraktioner, men i 1980’erne og 90’erne faldt antallet af ekstraktioner, da der opstod øget fokus på mere Behandling af trangstilling. Ekspansion, interproksimal reduktion eller ekstraktion?

RANGSTILLING ER BLANDT DE HYPPIGSTE ÅR-

SUSANNA BOTTICELLI, specialtandlæge i ortodonti, ph.d., Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og Ganespalteafdelingen, Institut for Kommunikation og Handicap, samt Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering. Accepteret til publikation den 27. juni 2022 Tandlægebladet 2022;126:730 40 Æstetik og sociale aspekter er de primære faktorer, der motiverer voksne patienter til at søge ortodon tisk behandling. Trangstilling er en velkendt årsag til, at patienten er utilfreds med sit smil. Overordnet er der tre strategier for behandling af pladsman gel: 1) ekspansion, 2) interproksimal reduktion og 3) ekstraktion. Det er ikke alene trangstillingens sværhedsgrad, der afgør behandlingsstrategien, idet interventionen sigter mod harmonisk facial æstetik, normal orofacial funktion og parodontal sundhed. Klinikeren baserer den individualiserede behandlingsplan på det fulde ortodontiske registre ringsmateriale. Pladsforholdene vurderes specielt i relation til tændernes bukkolingvale inklination, ansigtets fysiognomi, okklusionen, læbe- og tun gefunktionen og parodontiets biotype. Ekspansion, ekstraktion eller interproksimal reduktion er kom plementære strategier og kan kombineres i forhold til individuelle problemstillinger. Diverse faste og aftagelige typer af apparatur besidder forskellige egenskaber. Apparaturdesign selekteres under hensyntagen til behandlingsmålet og de planlagte tandbevægelser.

MORTEN GODTFREDSEN LAURSEN, specialtandlæge i ortodonti, Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering.

T ABSTRACT EMNEORD Orthodontics | crowding | expansion | interproximal reduction | extraction Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MORTEN GODTFREDSEN LAURSEN mortengl@dent.au.dk730T ∕

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Ekspansion

DIAGNOSTISKE OVERVEJELSER

protrusive profiler og bredere smil. Pladsproblemer blev nu også delvist løst med interproksimal reduktion introduceret som air-rotor stripping (9), hvor der blev reduceret betydeligt på tændernes approksimalflader. Omkring årtusindskiftet blev brede ortodontiske buer og selvligerende brackets markedsført til dentoalveolær ekspansion (10). Det førte til overekspan derede tandbuer med æstetiske og parodontale udfordringer hos nogle patienter, og historien kunne nu gentages (11). Be hovet for ekstraktioner er igen aktuelt og ekstraktions-/non ekstraktionsdebatten fortsætter samtidig med, at flere voksne opsøger og henvises til ortodontisk behandling af æstetiske og funktionelle årsager. Denne oversigtsartikel har til sigte at beskrive diagnostiske overvejelser ved behandling af trangstilling i det permanente tandsæt under hensyntagen til både biologi, funktion og æste tik. Der gives eksempler på væsentlige overvejelser, som kan være afgørende i forbindelse med behandlingsplanlægning og for behandlingsresultatet uden at være en udtømmende gen nemgang af alle diagnostiske aspekter.

De indledende forberedelser til ortodontisk behandling in deholder som standard en afklaring af patientens subjektive ønsker og behov samt en objektiv klinisk undersøgelse. Ved indikation for behandling følges op med efterfølgende registre ringer i form af røntgen, fotos og studiemodeller. Det samlede materiale med efterfølgende analyser og behandlingsoverve jelser udgør basis for etablering af behandlingsmål og behand lingsplan samt alternativer. Ved behandling af trangstilling er det ikke alene pladsforholdene, som evalueres. Trangstillingen og mulighederne for behandling evalueres rutinemæssigt i rela

Den faciale æstetik og herunder smilet påvirkes af tænder og kæ bers placering i ansigtet. Den sagittale position af fortænderne evalueres i forhold til panden eller det subnasale område (13,14), hvor både en meget protrusiv og retrusiv position kan påvirke ansigtsharmonien. Ved trangstilling og dentoalveolær protrusion kan ekstraktioner være en behandlingsstrategi, der gør det mu ligt at opnå bedre læbefunktion og harmoni i profilen (15).

∕ 126 8

FACIAL ÆSTETIK

731

tion til følgende kriterier som en guide til den individualiserede behandling: 1) Pladsforhold og dentoalveolære inklinationer, 2) facial æstetik, 3) okklusion, 4) funktion og 5) parodontium.

Graden af trangstilling ses som diskrepansen mellem tænders samlede mesiodistale dimension og tandbuens perimeter. Iføl ge Mitchell (12) kan trangstilling defineres som: mild < 4 mm pladsmangel; moderat 4-8 mm pladsmangel og udtalt > 8 mmTraditioneltpladsmangel.harbehandlingsanbefalinger været baseret på

TRANGSTILLING OG DENTOALVEOLÆRE INKLINATIONER

Fig. 1. A. Trangstilling og lingvalt inklinerede tænder. Der er konstateret tyk gingival biotype og sufficient læbelukke. B. Efter ekspansion kombineret med IPR ses tandbuen nivelleret. Behandling er udført med alignere. Fig. 1. A. Crowding and lingually inclined teeth. The gingival biotype has been established as thick and the lip function as competent. B. After expansion combined with IPR, the dental arch has been levelled and aligned. The treatment has been performed with aligners. A. B. 2022

graden af trangstilling, fx ekspansion ved mild trangstilling, interproksimal reduktion kombineret med ekspansion ved mo derat trangstilling og ekstraktion ved udtalt trangstilling. Det er dog ikke graden af trangstillingen, som alene bestemmer behandlingsvalget. I nogle tilfælde kan der være mulighed for forholdsvis meget ekspansion, fx ved lingvalt inklinerede tand buer med god gingival biotype og sufficient læbelukke (Fig. 1). I andre tilfælde kan ekstraktioner være indikeret selv ved mild trangstilling, fx ved dentoalveolær protrusion, hvor læbelukket i udgangspunktet er anspændt, og tænderne ses med tendens til gingivale retraktioner (Fig. 2).

C.B.A.

Fremstående

tænder synes større og lysere end tænder, som er placeret længere tilbage i mundhulen. Den vertikale position og eksponering af kroner og gingiva vurderes i det frontale plan. Unge voksne viser mere gingiva og tandkroner i overkæ ben end ældre, der viser mere af underkæbeincisiverne (16). Den dentale midtlinje vurderes i forhold til den faciale midt linje og kan påvirkes af asymmetrier i tandbuerne, hvilket er væsentligt at overveje ved korrektion af trangstilling. Bredden af tandbuen i smilet og “dark corridors” er ikke alene et spørgs mål om antal af tænder eller kæbernes transversale skeletale dimension, men også inklinationen af kindtænderne og den antero-posteriore placering af tænderne i ansigtet (17). Patien ten vurderes overordnet, og større afvigelser mellem kæberne kan indikere behov for ortodontisk kirurgisk indgreb, hvis der ikke er mulighed for et æstetisk og funktionelt godt resultat ved ortodontisk kompensation (18).

OKKLUSION Okklusionen analyseres ligeledes i alle tre planer for at tage bedst muligt hensyn til eksisterende forhold under behand lingsplanlægning. Nivellering af trangstilling i en kompenseret klasse II- eller klasse III-okklusion vil henholdsvis føre til forøget maksillært og mandibulært overbid. Trangstilling i maksillen kan forekomme i forbindelse med klasse II, 2 malokklusioner. Hos disse patienter er det relevant at overveje, hvordan den sagittale relation korrigeres sammen med trangstillingen uden at øge det horisontale overbid. Mild trangstilling og ekstraktionsbehov

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Fig. 2. A. Mild anterior trangstilling i overekspanderede tandbuer. Den gingivale biotype er tynd. Patienten er tidligere behandlet. B. Den proklinerede og vifteformede overkæbetandbue er en af årsagerne til patientens henvendelse for ny behandling. C. Læbelukket er insufficient. D. Profilrøntgen viser udtalt proklinerede incisiver i overkæben. Der vil være behov for ekstraktioner for at skabe plads til nivellering og opretning af tænderne i begge kæber med henblik på etablering af normal læbefunktion og en forbedring af smilet. Fig. 2. A. Mild anterior crowding in over-expanded dental arches. The gingival biotype is thin. The patient was treated previously. B. The smile displays a proclined and fan-shaped maxillary arch. The proclined maxillary arch is part of the chief complaint. C. Insufficient lip closure. D. Lateral cephalogram demonstrates severely proclined maxillary Extractionsincisors.willbe needed to generate space for levelling and retraction in both arches to establish normal lip function and improve the smile. D.

732T ∕

• > 9 mm pladsmangel: Ekstraktion er næsten altid indikeret.

EKSPANSION Tandbuen kan ekspanderes i to dimensioner: transversalt og sagittalt. Ekspansion kan udføres gennem knogle eller med klinisk relevans Der er stigning i antallet af voksne patienter, som søger or todontisk behandling, og det er henholdsvis tandlægens og specialtandlægens opgave at undersøge, om behandling og retention kan udføres etisk og til ”state of the art”. Behandling af trangstilling kan i nogle tilfælde være simpel og i andre tilfælde udfordrende i både planlægning og udførelse. Det er ikke altid umiddelbart enkelt at vurdere, om en behand ling er let eller svær. En systematisk tilgang til diagnostik og planlægning, som beskrevet i artiklen, kan medvirke til et in dividuelt og veltilrettelagt behandlings- og retentionsforløb.

7332022 ∕ 126 8

Der er god evidens for, at tænder med reduceret fæste kan flyt tes sikkert, forudsat at parodontiet er sundt. Derimod frarådes ortodontisk behandling på tænder med parodontitis eller po cher over 4 mm (21). I det sunde tandsæt påvirkes fæsteappa ratet også af tandflytninger, og ved ekspansion af trangstilling kan der være risiko for, at rødderne flyttes gennem den buk kale kortikale knogle med knoglefenestrationer til følge og dis ponering for gingivaretraktioner over tid. Der er studier, som viser en øget frekvens af gingivale retraktioner på ortodontisk behandlede individer flere år efter behandling (22,23). Risi kofaktorer for gingivale retraktioner i forbindelse med orto dontisk ekspansion/proklination er tynd biotype, begrænset fastbundet gingiva, gingival inflammation og retraktioner in den behandling (Fig. 2A) (24,25). De initiale mukogingivale forhold og den gingivale biotype kan således indikere mulig heden for at ekspandere tandbuen eller behovet for at ekstra here. Herudover anbefales det at foretage en klinisk vurdering af den facioorale dimension af den alveolære knogle. CBCT er sjældent indikeret til dette formål. Den gingivale interdentale papil er ofte reduceret ved over lap af især fortænder, da kontaktpunktet er placeret mere gingi valt. Når trangstillingen korrigeres, flyttes kontaktpunktet me re incisalt til fortændernes bredeste dimension, men papillen fylder ikke interproksimalrummet ud hos den voksne patient. Konsekvensen er “dark triangles” og kompromitteret æstetik. Fortændernes morfologi har også indflydelse på størrelsen af mellemrummet, som opstår fra toppen af papillen til kontakt punktet. Kroner med trekantet form disponerer for mere ud talte “dark triangles”. IPR kan være et middel til at reducere dark triangles (26,27). Ændring af kronernes form restorativt kan ligeledes overvejes ved æstetiske gener. En systematisk diagnostisk gennemgang er grundlaget for god behandlingsplanlægning for at sikre, at en problematik ikke løses på bekostning af en anden, ”undgå at løse et problem for blot at skabe et andet”.

Asymmetrier i tandbuen i det sagittale plan er også rela tivt ofte forekommende (19) og væsentlige at observere ved planlægning. Hvis molarer og hjørnetænder er mere mesialt placeret i den ene side, vil en vilkårlig nivellering medføre en midtlinjeforskydning mod den kontralaterale side. Asym metri kan også være i det vertikale plan i form af canting af det frontale okklusalplan eller hele okklusalplanet, som såle des hælder ned mod den ene side. Denne type af asymmetri er ofte maskeret af trangstilling, men kan blive tydelig efter nivellering, hvis canting ikke korrigeres eller kompenseres under behandlingen. Det vertikale overlap og incisivinklinationerne har indflydel se på incisivafstøtningen og muligheden for fuld korrektion af de sagittale forhold. Et lille vertikalt overbid kombineret med trangstilling kan resultere i bidåbning ved nivellering, når kro nerne kippes bukkalt, og den posteriore okklusion forstyrres. Om vendt vil denne effekt være en hjælp til korrektionen af et dybt bid. Pladsmangel kan forårsage svære krydsbid og saksbid på enkelttænder, hvor det vil være ekstra relevant at overveje, om den transversale afvigelse hensigtsmæssigt kan korrigeres via ekspansion eller ekstraktion. I forbindelse med transversale misforhold kan der ydermere være en føring af mandiblen.

vurderes ved den kliniske un dersøgelse og må tages i betragtning i forhold til behandlings valget ved trangstilling (20). Tungerummet kan øges ved eks pansion, men læbelukket kan derimod kompromitteres, hvis tandbuerne overekspanderes i sagittal retning (Fig. 2C).

Kategorierne er ikke skarpt opdelt i forhold til behandlingsvalg, idet der også må tages hensyn til æstetik, okklusion, funktion og parodontium samt mulighed for at vedligeholde resultatet med retention.

• 5-9 mm pladsmangel: Ekspansion ofte kombineret med IPR. Ekstraktion kan være indikeret.

PARODONTIUM

– EKSPANSION, IPR, EKSTRAKTION I den ortodontiske litteratur findes guidelines, som korrelerer mængden af trangstilling direkte til behandlingsvalget. Base ret på Proffit et al. (3) foreslås følgende inddeling hos patien ter med harmonisk ansigtsprofil og naturligt læbelukke uden dentoalveolær protrusion: • < 5 mm pladsmangel: Ekspansion, IPR. Ekstraktion er sjæl dent indikeret på baggrund af trangstilling alene.

En undersøgelse af den orofaciale funktion er standard i for bindelse med ortodontisk behandling og involverer kæbeled, kæbemuskler, føringer, læbefang, læbelukke, tungepres og tale. I relation til trangstilling kan eksempelvis inverteringer være årsag til en bidlåsning og eventuel tvangsføring. Når bidlåsnin gen ophæves, kan mandiblen ændre position med konsekvenser for behandlingsplanen. Det er således af væsentlig betydning, at eventuelle føringer erkendes i den diagnostiske fase og in deholdes i Læbelukketbehandlingsplanen.ogtungefunktion

BEHANDLING AF TRANGSTILLING

FUNKTION

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel knogle. Det er dog ofte ikke forudsigeligt, om der kan opnås ekspansion med knogle. Behandlingsplanlægning kombineret med monitorering af de gingivale forhold under behandling må sikre, at rødderne ikke overekspanderes gennem den buk kale knoglelamel. Transversal ekspansion Transversal ekspansion kan udføres i en ung alder med mu ligheden for at benytte væksten i maksillens suturer. Ved or topædisk ekspansion (rapid maxillary expansion) udført med Hyrax-lignende apparatur er der rapporteret, at 1 mm posterior ekspansion giver 1 mm ekstra plads i tandbuens perimeter (28). Andre undersøgelser har vist, at forøgelsen af tandbueperime teren er mindre end 1:1, nærmere 0,7 mm pladsoprettelse pr. millimeter posterior ekspansion (29,30). I det permanente tandsæt udføres ortodontisk ekspansion på dentoalveolært niveau, hvor der primært er tale om en buk kal kipning af tænderne. Hermed er den initiale bukkolingvale inklination af kindtænderne og deres relation til kortikal knogle afgørende. Der kan således være begrænsede muligheder for at skaffe meget plads via transversal ekspansion alene. Hvis trangstilling ses kombineret med skeletale afvigelser (krydsbid, overbid, underbid, åbent bid, dybt bid), som indikerer ortodon tisk kirurgisk behandling, så kan en kirurgisk eller kirurgisk as sisteret skeletal transversal ekspansion (SARME) tilvejebringe betydelig plads til nivellering. Sagittal ekspansion Ved sagittal ekspansion proklineres fronten, og de posteriore tænder føres distalt. Ved en vilkårlig nivellering af trangstil ling med fast apparatur ses dog primært proklination af fron ten. Ifølge Pandis et al. resulterer 4 grader proklination i 1 mm plads, når Spees kurve i underkæben nivelleres uden øgning af bredden af tandbuen (Fig. 3) (31). Den anteriore begrænsning af dentitionen defineres som den mest anteriore position af incisiverne, der kan opnås med respekt for æstetiske, biologiske og funktionelle begrænsnin ger. I overkæben afgøres den anteriore begrænsning for sagittal ekspansion primært af æstetiske forhold med en vurdering af positionen af de centrale incisiver i forhold til ansigtsprofilen med fokus på det subnasale område og relationen til læberne. Når den ønskede position af overkæbefronten er etableret, så vurderes muligheder for at bringe underkæbens incisiver i en position, hvor der kan etableres et normalt horisontalt og ver tikalt overbid uden at kompromittere forholdet til den alveo lære knogle og symfysen (32). Såfremt det ikke er muligt at opnå både en ideel incisivposition og et normalt overbid under hensyntagen til parodontiet, kan der overvejes mulighed for et acceptabelt kompromis på overkæbeincisivernes position via ekstraktioner eller behov for harmonisering af kæbernes posi tion med ortodontisk kirurgisk behandling.

Pladsforhold og Spees kurve Fig. 3. Trangstilling kan ophæves ved proklination af fortænderne og nivellering af Spees kurve. Fig. 3. Crowding can be solved by proclination of the incisors and levelling of the curve of Spee.

EKSTRAKTION Behandling uden tandudtrækning kan opleves som en mere konservativ og mindre invasiv behandling, men ekstraktions

734T ∕

Hvis æstetiske og biologiske principper overskrides i et for søg på at skabe plads i tandbuen via proklination og transversal ekspansion, kan et kompromitteret resultat blive tydeligt med fx overekspanderede og vifteformede tandbuer, insufficient læ belukke og parodontale skader i form af knogledehiscenser og gingivaretraktioner (Fig. 2). Distalisering af molarer kan ligeledes skabe plads i tand buen til korrektion af trangstilling. Fx kan 5 mm’s trangstilling ophæves med 2,5 mm distalisering i begge sider. Distalisering er ikke nødvendigvis ensbetydende med nonekstraktion, da visdomstænder ofte må fjernes for at øge forudsigeligheden af behandlingen. Bevægelsen af molarer og præmolar i distal retning kræver en god forankring, da fortænderne ellers vil proklineres. Forankringen kan etableres med intermaksillært elastiktræk fra anteriort i overkæben til posteriort i underkæben eller via temporær skeletal forankring som fx miniimplantater (33). Molarer i mandiblen er sværere at flytte end i maksillen på grund af den tættere knogle og tykkere knoglecortex, hvor for distalisering i mandiblen ikke er så udbredt i anvendelse. IPR Airrotor Stripping (ARS), introduceret af Jack Sheridan i 1985 (9), som reduktion af approksimalfladernes emalje blev præ senteret som et alternativ til ekstraktionerne. Sheridans tilgang var dog set med nutidens briller ekstrem i reduktion af tandsub stansen. Han mente, at ARS kunne skaffe 6-8 mm plads i en tandbue. I dag anbefales en mere begrænset reduktion op til 0,2-0,25 mm pr. approksimalflade for at minimere risiko for hypersensitivitet og caries, hvilket praktisk klinisk kan resultere i 0,5 mm pr. approksimalrum og 2,5 mm pr. tandbue (Fig 4). Beslibning bør foretages med respekt for tændernes morfologi og kontaktpunkter, og ideelt poleres approksimalfladerne efter IPR, og der kan påføres fluorid på indikation (34). IPR kan fore tages i kombination med ekspansionsbehandling, men sjæld nere sammen med ekstraktioner. Der er yderligere to hyppigt anvendte indikationer for IPR i ortodontisk behandling. Den anteriore ratio, diskrepansen mellem bredderne på under- og overkæbens fortænder, må ofte justeres med IPR for at idea lisere det horisontale og vertikale overlap. Endvidere kan IPR reducere de tidligere omtalte ”dark triangles”, som kan opstå ved nivellering af trangstilling (Fig. 4) (35).

• hvordan er de gingivale forhold og læbelukket?

• hvor er den ideelle placering af incisiverne i det sagittale plan? Skal de tilbage, frem eller blive i udgangspositionen?

behandling kan på indikation være et velegnet middel til at opnå et sundere og mere æstetisk attraktivt resultat. I faglit teraturen er der ikke belæg for, at ekstraktionsbehandlinger fører til mere retrusive profiler, smallere tandbuer eller større bukkale korridorer. Tværtimod resulterer ekstraktions- og non ekstraktionsbehandlinger i sammenlignelige resultater, forud sat at behandlingerne er udført på grundlag af god diagnostik og planlægningSpørgsmål,(14,36-38).somkanstilles

under behandlingsplanlæg ning, kan være

Interproksimal reduktion

• hvor meget plads skaffes ved ekstraktion af eksempelvis to præmolarer i tandbuen kontra IPR?

Fig. 4. A,B. Trangstilling og reducerede interdentale papiller på grund af kronernes overlap. C,D. Der er udover ekspansion også planlagt IPR for hhv. etablering af plads og reduktion af ”dark triangles”, som vil opstå ved nivellering. I underkæben sigtes mod 1,8 mm IPR og i overkæben 1,7 mm IPR, mest mellem 1+1, hvor både interdentalpa pillen er reduceret og kronemorfologien tenderer til trekantet. Behandling foretages med alignere. E,F. Efter behandling. Fig. 4. A,B. Crowding and reduced interdental papillae due to overlap of the crowns. C,D. In addition to expansion, IPR is also planned for space gain and reduction of "dark triangles", which will occur during levelling. The planned IPR is 1.8 mm in the mandibular arch and 1,7 mm in the maxillary arch. The more IPR is performed between the upper central incisors, where both the interdental papilla is reduced and the crowns are triangular-shaped. Treatment is performed with aligners. E,F. Posttreatment. C. E. D. F.

• hvor meget pladsmangel er der i tandbuen?

7352022 ∕ 126 8

B.A.

• hvordan skal forankringen være, for at okklusionen kan afsluttes interdigiteret i 1/1 distale molarrelationer ved to præmolarekstraktioner i overkæben, i normale relationer ved fire præmolarekstraktioner eller i 1/1 mesiale molar relationer ved to præmolarekstraktioner i underkæben. Patienteksempel Patienten i Fig. 5 og Fig. 6 er 15 år og præsenterer 5 mm trangstilling i overkæbefronten og 3 mm trangstilling i under kæbefronten. Okklusionen er 3/4 distal på begge sider. Over kæbens incisiver er proklinerede og bør ideelt retraheres 2-3 mm. Underkæbens incisiver er ligeledes proklinerede, og den gingivale biotype facialt herfor tenderer til tynd. En noneks traktionsbehandling vil proklinere overkæbefronten yderligere med behov for korrektion af den distale relation til normale relationer delvis via underkæben, hvilket vil føre til udtalt pro klination af UK-incisiverne og risiko for knoglefenestrationer og disponering for gingivaretraktioner på sigt (Fig 7). Ideel behandling kan derimod foretages under ekstraktion af to præmolarer i overkæben, som umiddelbart kan skaffe plads til både ophævelse af trangstilling, retraktion af OK-fronten og overbidskorrektion alene i overkæben (Fig. 5 og 6). Da ok klusionen skal slutte normalt på hjørnetænderne og 1/1 distal på molarerne, bliver forankring ved lukning af ekstraktions mellemrum relativt reciprok, dog skal fronten retraheres 3/4 cuspis, og de posteriore segmenter skal mesialføres 1/4 cuspis. I underkæbefronten foretages IPR for at nivellere uden prokli nation, og der bliver således ikke behov for overbidskorrektion via underkæben. Patienten er behandlet med fast apparatur og ekstraktion af 4+ og +4, hvor ekstraktionsmellemrum blev lukket med elastiktræk. Behandlingstiden var 19 måneder, og behandlingen er et eksempel på ekstraktionsbehov ved moderat trangstilling. Alternativt til den valgte behandling kunne over vejes distalisering af overkæbetandbuen efter fjernelse af 8+8 i kombination med IPR. Forankringen til en distalføring på ca. 5-6 mm af OK-tandbuen kan etableres via miniimplantater eller klasse II-elastiktræk. Et langvarigt klasse II-elastiktræk på den ne patient ville føre til yderligere proklination af UK-fronten.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Ekstraktionsbehandling

Fig. 5. A,B. Crowding in both arches before treatment. C,D,F. Bilateral distal occlusion and crowding. F,G,H. Treatment with fixed appliances following extraction of 14/24 and IPR in the lower anterior region for levelling without proclination. I,J.K. Occlusion after treatment. L,M. The levelled dental arches after treatment A. I.F.C. J.G.D. L. M. K.H.E. B.736T ∕

Fig. 5. A,B. Trangstilling i begge kæber før behandling. C,D,E. Bilateral distal okklusion og trangstilling. F,G,H. Behandling med fast apparatur under ekstraktion af 4+4 og IPR UK-front for nivellering uden proklination. I,J,K. Okklusionen efter behandling. L,M. Tandbuerne efter nivellering.

Ekstraoralt udseende før og efter behandling

Fig. 6. A. Trangstilling i smilet før behandlingen i Fig 5. B. Yderligere proklination af fortænderne vil være ugunstig for ansigtsprofilen. C. Smilet efter behandling. D. Der er opnået en harmonisk placering af fortænderne i ansigtet.

A. B. C. D. 7372022

∕ 126 8

Fig. 6. A. Irregularities in the smile before the treatment in Fig 5. B. Further proclination of the front teeth will not be beneficial for the facial profile. C. Smile after treat ment. D. Harmonious position of the front teeth in the face has been achieved.

Facial æstetik Retrusiv/normal Retrusiv/normal Normal/protrusiv Okklusion Normal sagittal relation Dybt bid Normal sagittal relation Dybt bid TendensDistal/mesialtilåbent

that these guidelines must always be assessed and seen in relation to all the patient’s individual needs and treatment possibilities.738T ∕

Ekstraktioner bør overvejes i tilfælde med trangstilling kom bineret med dentoalveolær protrusion, sagittale diskrepanser mellem tandbuerne (over- og underbid), grænsetilfælde med tendens til anteriort åbent bid, insufficient læbelukke og tynd gingival biotype, begrænset fastbundet gingiva, gingival inflam mation og baseline retraktioner.

Trangstilling < 5 mm 5-9 mm › 9 mm Dentoalveolær inklination Lingval/retrusiv Lingval/retrusiv Bukkal/protrusiv

Oversigt til behandlingsvalg Oversigt Ekspansion IPR & Ekspansion Ekstraktion

bid Funktion Normal Normal Insufficient læbelukke Parodontium GodSundtgingival biotype GodSundtgingival biotype BaselineSundt retraktioner Tynd gingival biotype Tabel 1. En oversigt over diagnostiske kriterier og behandlingsmuligheder ved trangstilling, som kan benyttes vejledende til behandlingsvalg. Der er tale om retningslinjer, som altid må vurderes og ses i relation til alle patientens individuelle behov og muligheder.

DET SVÆRE BEHANDLINGSVALG Behandlingsvalget om ekspansion, IPR eller ekstraktion tages på grundlag af de diagnostiske overvejelser (Tabel 1). Der er dog grænsetilfælde, hvor der kan være ligevægtige fordele og ulemper ved flere behandlingsvalg. I disse tilfælde kan behand lingsmulighederne visualiseres med digitale setupper, som kan anskueliggøre, hvor meget tandbuen ekspanderes ved noneks traktion, og hvor meget pladsoverskud der vil være ved ekstrak tioner. Herudover kan forankringsproblematikker vurderes. Det digitale setup kan også bruges til sparring med kolleger om behandlingsvalg.

verne også medfører en åbning af biddet. Modsat vil grænsetil fælde med dybt bid kunne drage fordel af de faciale kipninger, og oftere behandles med ekspansion (39,40).

Den sagittale okklusionsrelation har således indflydelse på behandlingsvalget ved trangstilling. Hos patienter med tendens til mesial okklusion og udtalt trangstilling i mandiblen kan der som alternativ til IPR eller ekstraktion af præmolarer overvejes ekstraktion af én UK-incisiv. Hvis den anteriore ratio, som er størrelsesforholdet mellem UK- og OK-frontens mesiodistale tandbredder, samtidig er forøget, så kan ekstraktion af én UKincisiv være en oplagt mulighed. I grænsetilfælde mellem eks pansion og ekstraktion kan et lille vertikalt overlap i fronten el ler et anteriort åbent bid også påvirke behandlingsplanen mod ekstraktioner, eftersom ekspansion med facial kipning af incisi

Fig. 7. Levelling of crowding and simultaneous class II correction by mesial move ment of the mandibular dentition will result in a pronounced proclination of the incisors with risk of root displacement outside the alveolar bone.

Table 1. emphasized

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

APPARATUR OG RETENTION

An overview of diagnostic criteria and treatment options in case of dental crowding. The overview can be used as a guide to the decide the treatment modality. It should be

Ekstraktion er oftest kontraindiceret hos patienter med re trusiv ansigts- og læbeprofil, medmindre der er helt specielle forhold, som fx meget ekstrem trangstilling og planlagt ortokirurgisk behandling.

Ekspansion af tandbuen kan opnås med fastsiddende eller af tageligt apparatur (41). I de seneste år er der sket en markant stigning i antallet af alignerbehandlinger. Alignerbehandling kan ekspandere og korrigere trangstilling. Kendskab til biome kanik er nødvendigt for at planlægge sekvensen af tandbevæ gelser i alignerforløb (staging) og for at kunne opnå nivellering af alle tænder til et forudsigeligt og godt resultat, se i øvrigt Nivellering af trangstilling og klasse II-korrektion

Fig. 7. Nivellering af trangstilling under samtidig klasse II-korrektion ved mesial føring af underkæbens tænder vil medføre udtalt proklination af incisiverne med risiko for displacering af rødderne udenfor den alveolære knogle.

10. Nam HJ, Flores-Mir C, Major PW et al. Dental and skeletal changes associated with the Damon sys tem philosophical approach. Int Orthod 2019;17:621-33.

14. Kim E, Gianelly AA. Extraction vs nonextraction: arch widths and smile esthetics. Angle Orthod 2003;73:354-8.

16. Vig RG, Brundo GC. The kinetics of anterior tooth display. J Prosthet Dent 1978;39:502-4.

12. Mitchell L. An Introduction to Or thodontics. Oxford: Oxford Uni versity Press, Incorporated, 2013.

11. Cattaneo PM, Treccani M, Carls son K et al. Transversal maxillary dento-alveolar changes in patients treated with active and passive self-ligating brackets: a rand omized clinical trial using CBCTscans and digital models. Orthod Craniofac Res 2011;14:222-33.

1. Kiyak HA. Does orthodontic treat ment affect patients’ quality of life? J Dent Educ 2008;72:886-94.

4. Rinchuse DJ, Busch LS, DiBagno D et al. Extraction treatment, part 1: the extraction vs. nonex traction debate. J Clin Orthod 2014;48:753-60.

3. Proffit WR, ed. Contemporary or thodontics. 6th ed. Philadelphia, PA: Elsevier, 2019.

13. Janson G, Castello Branco N, Alia ga-Del Castillo A et al. Soft tissue treatment changes with fixed func tional appliances and with maxil lary premolar extraction in Class II division 1 malocclusion patients. Eur J Orthod 2018;40:214-22.

ABSTRACT (ENGLISH)

5. Edwards IG. Angle bound ortho dontics. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1995;108:20a.

8. Cross JJ. The Tweed philosophy: the Tweed years. Semin Orthod 1996;2:231-6.

17. Martin AJ, Buschang PH, Boley JC et al. The impact of buccal corri dors on smile attractiveness. Eur J Orthod 2007;29:530-7.

18. Ackerman JL, Proffit WR. Soft tis sue limitations in orthodontics: treatment planning guidelines. Angle Orthod 1997;67:327-36.

6. Bernstein L. A “Case” for the right “Angle”. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1994;106:524-34.

2. Pabari S, Moles DR, Cunningham SJ. Assessment of motivation and psychological characteristics of adult orthodontic patients. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2011;140:e263-72.

20. Xie X, Wang L, Wang A. Artificial neural network modeling for de ciding if extractions are necessary prior to orthodontic treatment. Angle Orthod 2010;80:262-6. artikel om behandlinger med alignere i dette tema. Effekten af alignerne stiller store krav til patientkooperationen, og be handlingen skal planlægges og monitoreres som enhver anden ortodontisk behandling med fast eller aftageligt apparatur, da respons er individuelt. Ekstraktionsbehandlinger medfører ofte væsentlig større rodbevægelser, som for nuværende håndteres biomekanisk bedst med fast apparatur. Efter ekspansions- og ekstraktionsbehandlinger vil der være behov for retentionsapparatur i begge kæber for at sikre mod recidiv og begrænse aldringsbetingede forandringer i tandstil lingen. Der henvises til oversigtsartikel om retention i 2. del af dette tema i næste nummer af Tandlægebladet. KONKLUSION Ekspansion, ekstraktion eller IPR kan betragtes som valide og komplementære strategier til behandling af trangstilling. Be handlingsvalget baseres på den nyeste evidens og individuali seres i relation til pladsforhold, dentoalveolære inklinationer, facial æstetik, okklusion, funktion og parodontium. Det fulde ortodontiske registreringsmateriale danner grundlag for det endelige behandlingsmål og -plan. I grænsetilfælde kan beslut ningen være vanskelig, og digitale setupper af forskellige stra tegier kan være til stor hjælp og fundament for interkollegial sparring om behandlingsmulighederne. De to patienter, som er vist på figurer, har begge givet samtykke hertil.

LITTERATUR 7392022 ∕ 126 8

7. Brandt S. JPO interviews Dr. Charles H. Tweed. J Pract Orthod 1968;2:11-9.

9. Sheridan JJ. Air-rotor stripping. J Clin Orthod 1985;19:43-59.

15. Bowman SJ, Johnston LE, Jr. The esthetic impact of extraction and nonextraction treatments on Caucasian patients. Angle Orthod 2000;70:3-10.

19. Severt TR, Proffit WR. The preva lence of facial asymmetry in the dentofacial deformities popula tion at the University of North Carolina. Int J Adult Orthodon Orthognath Surg 1997;12:171-6.

TREATMENT OF CROWDING: EXPANSION, INTERPROXIMAL REDUCTION OR EXTRACTION? Aesthetics and social aspects are the primary factors motivat ing the adult patient to seek orthodontic treatment. Crowding is a frequent reason for patients not being confident with their smile. Three main strategies are available to gain space in the dental arch: 1) expansion, 2) interproximal reduction and 3) extraction. Not only the severity of crowding deter mines the treatment approach, as the intervention aims at harmonious facial aesthetics, normal oro-facial function, and periodontal health. The clinician bases the individual ized treatment plan on full orthodontic records. Space con ditions are assessed especially in relation to bucco-lingual inclination of the teeth, facial physiognomy, occlusion, lip and tongue function, and periodontal biotype. Expansion, extraction, or interproximal reduction are complementary strategies and can be combined according to individual needs. Various fixed and removable types of appliances have different properties. The appliance design depends on the treatment goal and the planned tooth movements.

23. Renkema AM, Fudalej PS, Ren kema A et al. Development of labial gingival recessions in or thodontically treated patients. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2013;143:206-12.

39. Janson G, Valarelli FP, Beltrão RTS et al. Stability of anterior openbite extraction and nonextraction treatment in the permanent denti tion. Am J Orthodont Dentofacial Orthop 2006;129:768-74.

30. Adkins MD, Nanda RS, Currier GF. Arch perimeter changes on rapid palatal expansion. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1990;97:1949.

21. Aimetti M, Garbo D, Ercoli E et al. Long-term prognosis of severely compromised teeth following com bined periodontal and orthodontic treatment: A retrospective study. Int J Periodontics Restorative Dent 2020;40:95-102.

35. Seixas MR, Costa-Pinto RA, Araú jo TMd. Gingival esthetics: an orthodontic and periodontal ap proach. Dent Press J Orthodont 2012;17:190-201.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

25. Melsen B, Allais D. Factors of importance for the develop ment of dehiscences during la bial movement of mandibular incisors: a retrospective study of adult orthodontic patients. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2005;127:552-61; quiz 625.

33. Cousley RR, Sandler PJ. Advances in orthodontic anchorage with the use of mini-implant techniques. Br Dent J 2015;218:E4.

36. Rushing SE, Silberman SL, Mey drech EF et al. How dentists per ceive the effects of orthodontic extraction on facial appearance. J Am Dent Assoc 1995;126:769-72.

37. Meyer AH, Woods MG, Manton DJ. Maxillary arch width and buccal corridor changes with orthodontic treatment. Part 2: attractiveness of the frontal facial smile in extrac tion and nonextraction outcomes. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2014;145:296-304.

38. Meyer AH, Woods MG, Manton DJ. Maxillary arch width and buccal corridor changes with orthodon tic treatment. Part 1: differences between premolar extraction and nonextraction treatment out comes. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2014;145:207-16.

28. Berlocher WC, Mueller BH, Tina noff N. The effect of maxillary palatal expansion on the primary dental arch circumference. Pediatr Dent 1980;2:27-30.

31. Pandis N, Polychronopoulou A, Sifakakis I et al. Effects of levelling of the curve of Spee on the procli nation of mandibular incisors and expansion of dental arches: a pro spective clinical trial. Aust Orthod J 2010;26:61-5.

34. Vicente A, Ortiz Ruiz AJ, González Paz BM et al. Efficacy of fluoride varnishes for preventing enamel demineralization after interproxi mal enamel reduction. Qualitative and quantitative evaluation. PLoS One 2017;12:e0176389.

22. Renkema AM, Fudalej PS, Ren kema AA et al. Gingival labial re cessions in orthodontically treated and untreated individuals: a casecontrol study. J Clin Periodontol 2013;40:631-7.

41. Lione R, Paoloni V, Bartolommei L et al. Maxillary arch development with Invisalign system. Angle Or thod 2021;91:433-40.

32. Marcotte MR. The use of the oc clusogram in planning ortho dontic treatment. Am J Orthod 1976;69:655-67.

26. Seixas MR, Câmara CA. The smile arc: review and synthesis. Dental Press J Orthod 2021;26:e21spe3.

740T ∕

27. Brandão RC, Brandão LB. Finish ing procedures in orthodontics: dental dimensions and propor tions (microesthetics). Dental Press J Orthod 2013;18:147-74.

24. Pearson LE. Gingival height of lower central incisors, orthodonti cally treated and untreated. Angle Orthod 1968;38:337-9.

29. Akkaya S, Lorenzon S, Uçem TT. Comparison of dental arch and arch perimeter changes between bonded rapid and slow maxillary expansion procedures. Eur J Or thod 1998;20:255-61.

40. Shearn BN, Woods MG. An oc clusal and cephalometric analysis of lower first and second pre molar extraction effects. Am J Orthodont Dentofacial Orthop 2000;117:351-61.

“For os er et tæt afgørende”medsamarbejdetandlægen Tandprotetikeren har 23 klinikker i Danmark med autoriserede kliniske tandteknikere. Besøg os på: www.tpt.dk

ansvaretDenproteseraftageligeautoriseretTandprotetikerensfaglighedathenblikEterTandproteservorespassiontætsamarbejdemedtandlægenerforosafgørendemedpåatskabedenbedstmuligepatientoplevelse.Vedtrækkepåhinandenskompetencerøgervivoresgensidigeogeffektivitet.klinisketandteknikereeruddannetogtilselvstændigtatfremstille,indsætteogkorrigeretandproteserhosvoksnesamtimplantatforankredeisamarbejdemedtandlæger.klinisketandteknikerharviasinautorisationselvogaleneforsindelaffællestandprotetiskebehandlinger.

D entoalveolær udvikling er en kompleks biologisk proces, som pågår kontinuerligt gennem hele livet. Tidligere har man an set kæberne for at være fuldt udvoksede, når en person ikke vokser mere i højden – dvs. når epifysen og diafysen i radius knogle og albueknogle er forbundet. Senere studier har dog vist, at kæberne fortsætter med at vokse betydeligt længere. Det bør der tages hensyn til, både når det gælder planlægning af or tognatkirurgi, behandling med implanta ter, ortodontisk behandling og recidivri siko efter de nævnte behandlingstyper. kæbevækstdokumentererStudierhelelivet Studierne omfatter alene individer med neutralt bid (Angle Klasse 1) og tidligere behandlede for distal okklusion (Angle Klasse II). Det havde været ønskværdigt, DEN DENTOALVEOLÆRE UDVIKLING FORTSÆTTER GENNEM HELE LIVET. Denne guide giver dig et overblik over nyere viden om kæbe- og ansigtsvækst samt forandringer over tid.

Det skal du vide:

T ∕ guide 742

Kæbeoveransigtsvækstogtid

vækstmønsterSammeovertid Også en artikel fra 2015 med resulta terne af en langtidsopfølgning af 14 pa hvis der havde været studier med lang tidsopfølgning af individer med mesiale sagittale afvigelser (Angle Klasse III), men sådanne studier findes ikke endnu. Ofte regner man dog med, at under kæben hos individer med mandibulær prognati – især drenge/mænd – vokser betydeligt efter 20-årsalderen. Allerede i 1985 fandt et studie, at halv delen i en undersøgt population viste skelettal vækst, efter de var fyldt 25 år. 24 % efter det fyldte 30. leveår, 9 % ef ter 35. leveår og 4 % efter 40. leveår (1). I 2008 sammenlignede et studie pro filrøntgen af personer taget, da de var hhv. 17, 47 og 57 år. Resultaterne viste tydeligt, at den kraniofaciale vækst ikke slutter ved pubertetens afslutning. Væksten fortsætter endda fra det 47. til 57. år (ældste gruppe i undersøgelsen). Kvinder viste sig i gennemsnit at have mere vertikal vækst i underkæben med mere posterior rotation end mændene, som til gengæld viste en mere fremad rettet vækst, hvilket giver en mere pro minent hage (2). En artikel fra 2009 offentliggjorde resultaterne fra et studie, hvor man fulgte udviklingen af tandbuerne samt

tanderuption hos 436 personer, som ikke havde fået ortodontisk behandling. Registreringerne fandt sted ved hhv. fem-, syv-, 10-, 13-, 16- og 31-årsalderen. Studiet blev udført på gipsmodeller og viste, at der forekommer kontinuerlige forandringer i kæberne i alle aldre. For andringer sker både transversalt og sagittalt. Selv den palatinale højde øges med 1,5-2 mm fra 16-31-årsalde ren. Artiklens forfatter forklarer det som en langsom kontinuerlig tanderuption, som langsomt aftager i hastighed gen nem livet. De kliniske effekter heraf kan man se, når implantatstøttede kroner eller ankyloserede tænder efterhånden bliver kortere end nabotænderne.

BEARBEJDET AF BEARBEJDET AF KASPER DAHL KRISTENSEN, AFDELINGSTANDLÆGE PÅ SEKTION FOR ORTODONTI, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET, OG KIM ANDREASEN.

Håndledsrøntgen eller måling af højde er ikke nogen god metode til at se, hvordan kæbe- og ansigtsvæksten udvikler sig hos et enkeltindivid. At evaluere væk stens afslutning ved hjælp af håndledsrøntgen er ikke pålideligt, da kontinu ert vækst vil forekomme. Behandlingsplaner indenfor ortodonti og implantologi må altid tage højde for, at der kan forekomme yderligere kæbeog ansigtsvækst. Hos den enkelte patient vil vækstmønstret være stort set det samme, som man har kunnet se på tidli gere profilrøntgenbilleder – hvis sådan ne findes, men den individuelle variation er stor, og således vil alle prognoser for fremtidig vækst være forbundet med en usikkerhed. ♦ LIVSLANG UDVIKLING. Dentoalveolær udvikling er en kompleks biologisk proces, som pågår kontinuerligt gennem hele livet.

Tag altid højde forkæbevækstyderligere

tienter med distal okklusion behand let med Herbstapparatur viste relativt store forandringer i de skeletale og dentoalveolære cefalometriske va riabler – ikke mindst mellem deres 20. og 45. leveår. To af patienterne havde fået ekstraktioner og behandling med fast apparatur som en del af Herbst-be handlingen. De øvrige 12 havde ikke fået nogen anden ortodontisk behandling. 10 af patienterne havde haft en kort tid med retention, og fire havde ikke fået nogen retentionsbehandling.Materialettilundersøgelsen var eks traorale fotos, studiemodeller, panora marøntgen og profilrøntgen før behand lingen, umiddelbart efter behandlingen, seks år efter behandlingen og hele 32 år efter behandlingen. Patienterne var hhv. 11-13 år, 13-15 år, 19-22 år og 44-48 år ved de respektive registreringer. Kraniofaci al vækst sås mellem alle målingerne. De kraniofaciale vækstretninger var forskel lige fra patient til patient, men vækst mønstret hos den enkelte patient var det samme under hele opfølgningsperioden.

BehrentsKilder: RG. Growth in the aging craniofacial skeleton. Monograph 17. Craniofacial Growth Series. Ann Arbor: Center for Human Growth and Development, University of Michigan, 1985. Pecora NG, Baccetti T, McNamara JA Jr. The aging craniofacial complex: a longitudinal cephalometric study from late adolescence to late adulthood. Am J Orthod Dentofac Orthop 2008;134:495-505.ThilanderB.Dentoalveolar development in sub jects with normal occlusion. A longitudinal study between the ages of 5 and 31 years. Eur J Orthod Pancherz2009;31:109-20.H,Bjerklin K, Hashemi K. Late adult skeletofacial growth after adolescent Herbst therapy: A 32-year longitudinal follow-up study. Am J Orthod Dentofac Orthop 2015;147:19-28. 7432022 ∕ 126 8

BEHANDLINGEN MED ALIGNERE SKAL FORETAGES AF ERFARNE TANDLÆGER, advarer en række specialtandlæger i ortodonti, der oplever flere patienter, der henvender sig med komplikationer efter alignerbehandling hos en privatpraktiserende tandlæge. Farlige utrænedepåhænderneiden TEKST ANNE BURLUND FOTO THOMAS NIELSEN T ∕ nyhed 744

svar på, om mine tænder er egnede kan didater til tandregulering med en alig nerskinne. Jeg har svaret ja til, at mine tænder sidder meget trangt og markeret, at jeg har krydsbid og et stort mellem rum mellem mine tænder. Og det gør mig altså til egnet kandidat til en alig nerbehandling. Eller rettere sagt: Efter fem test med fem forskellige svarkombi nationer får jeg hver gang samme resul tat – ”Du virker som et match!” En af de største udbydere af usynlig tandregulering – Invisalign – kan således bryste sig af hele 12 millioner be handlinger på verdensplan. Og selvom det for mange patienter kan lyde besnæ rende at få fikset det irriterende mellem rum mellem fortænderne med en hur tig, effektiv og forholdsvis billig tandregulering, er det for mange desværre ikke det quickfix, de havde håbet på. Utilstrækkelig diagnostik Tandlægebladet har talt med en række specialtandlæger i ortodonti, der ople ver flere patienter, der henvender sig med komplikationer efter endt aligner behandling hos en privatpraktiserende tandlæge.Enafdem er specialtandlæge Michael Holmqvist, der oplever problemer med patienter, der henvender sig efter en fejlslagen alignerbehandling. Allerede i 2018 advarede han og en række andre specialtandlæger i en artikel i Tandlæge bladet om, at behandlingen med aligne re ikke altid går som forventet og derfor skal bruges med omtanke. – Alignere skal kun bruges ved indi kation. Men jeg ser desværre stadig pa tienter, der henvender sig med pro

7452022 ∕ 126 8

¾¾

D u virker som et match! Nu skal du bare booke din gra tis tet,gratisopgang.”forforundersøgelseatkommeiJegharnettagetenafdetestpånethvorjegkanfå

Det skal du være opmærk som på som alment prakti serende tandlæge, hvis du behandler med alignere: ¾ Alignere er egnet til småreguleringer i fortandsregionen med normal molarokklusion, hvor der ikke er skeletale afvigelser.

¾ Når du behandler med alignere, er slutresultatet ene og alene dit ansvar som tandlæge.

¾ Ingen behandlinger er 100 % forudsigelige. Oplys altid patienten om det.

¾ Utilsigtede tandbevægelser, som medfører malok klusioner, kan opstå, selv i tilfælde hvor systemet anvendes inden for indika tionsområdet.

¾ Unøjagtig diagnostik og præcis lægning.behandlingsplan

¾ Nogle af de typiske skader ved forkert brug af alignere er rodresorptioner og gen nembrud af faciale knogler, hvis tænderne bliver flyttet for langt frem.

De største udfordringer med alignere

T ∕ nyhed 746

¾ Du skal kunne forudsige hele behandlingsforløbet på forhånd.

Gode råd til behandling med alignere

¾ Indled et interdiscipli nært samarbejde med en specialtandlæge, som kan gennemgå behandlingen med dig.

10 skaderanmeldtei2021

Fremragende supplement Specialtandlæge Sornsiri Sae Wang, der er faglig leder ved Tandregulering KBH og Clearli, har arbejdet med alig nere siden 2005. Han mener, at alignere med tiden er blevet mere avancerede og dermed også mere anvendelige set fra et fagligt perspektiv.

Hos TandreguleringKBH oplever de næsten på ugentlig basis henvendelse fra patienter, der tidligere har modta get eller er i gang med en behandling med alignere hos egen tandlæge eller anden certificeret privatpraktiserende tandlæge. Ifølge Sornsiri Sae Wang forstår disse patienter ikke, hvorfor og hvordan en behandling hos en certifi ceret alignerekspert kan give de gener, deLigesomoplever.de andre specialtandlæger, vi har talt med, understreger Sornsiri Sae Wang derfor nødvendigheden af en grundig analyse og planlægning af problemstillingen hos patienten forud for behandlingen: – Man siger, at ”det korrekte værktøj er halvdelen af arbejdet”. Og det gæl der naturligvis også alignere. En god og samvittighedsfuld håndværker ved præ cis, hvilket værktøj der er bedst egnet til den konkrete opgave. Skal bruges med omtanke Selvom Sornsiri Sae Wang mener, at alignere er et veludviklet og effektivt værktøj, understreger han også, at de har deres begrænsninger og bør bru ges med omtanke – og på korrekt indi kation. Hans erfaring er, at de alignerbehandlinger, som viser sig at være ud fordrende og uforudsigelige, stort set altid er forbundet med unøjagtig diag nose og udenfor indikation.

– Alignere er i hænderne på den uud dannede og utrænede farlige for ¾¾ 7472022 ∕

126 8

blemer efter en alignerbehandling, hvor der har været en utilstrækkelig diagno stik af tandstilling og kæbeafvigelser forud for behandlingen. Hvis du ikke har den diagnostiske baggrund og det fulde billede, hverken kan eller skal du lave behandlingen, understreger Michael Holmqvist.Ifølgelovgivningen må en tandlæge under ansvar selv vurdere, om ved kommende er i stand til at udføre den pågældende behandling. Men Michael Holmqvist understreger, at der er en grund til, at ortodonti er et selvstæn digt speciale: – Selvom jeg har behandlet mere end 10.000 patienter, kan jeg stadig blive snydt af et klinisk billede, der ser an derledes ud, end jeg troede. Og der er et dagskursus i alignere altså bare ikke tilstrækkeligt til at klæde dig ordentlig på, understreger Michael Holmqvist, der mener, at det er ansvarspådragen de, hvis man som tandlæge kaster sig ud i en behandling, man ikke har tilstræk kelig viden om eller forstand på. Han mener, at man som behandler må være helt ærlig i dialogen med pa tienten.–Deter helt afgørende, at vi som sund hedsprofessionelle vejleder patienten grundigt i forhold til fordele og ulemper ved den givne behandling, understreger Michael Holmqvist. Essentielt med systematisk diagnostik Morten Godtfredsen Laursen, der er specialtandlæge i ortodonti og besty relsesmedlem i Dansk Ortodontisk Sel skab, står bag det videnskabelige tema om ortodontisk behandling på voksne i dette nummer af Tandlægebladet. Han er enig i, at en grundig diagnostik og planlægning af behandlingsforløbet er helt afgørende for et godt resultat –og mener, at der er et stort behov for ef teruddannelse, når man begiver sig ind i ortodontien.–Deterikke altid enkelt at vurdere, om en behandling er let eller svær, eller hvad der skal til for at opnå et godt resul tat. Et godt og forudsigeligt ortodontisk resultat hjælpes altid på vej af en stor or

– Der skal ikke herske tvivl om, at alig nere er et fremragende apparatur, som supplerer de almindelige togskinner m.m. i den moderne tandregulerings verden, og de er heldigvis kommet for at blive, siger Sornsiri Sae Wang.

Tandlægeforeningens praksisforsikring begyndte sidste år at registrere de skader, der anmeldes om behandlinger med alignere. I 2021 blev der anmeldt 10 skader; syv sager er blevet anerkendt, mens tre er blevet afvist. Skadedatoen for sagerne strækker sig fra 2015 2021. todontisk basisviden, en systematisk til gang til diagnostik og planlægning og et individualiseret behandlingsforløb, un derstreger Morten Godtfredsen Laursen. Han oplever en stigende interesse for mere viden om ortodonti og alignere, og mener, at det er positivt, at flere tand læger henvender sig, fordi de gerne vil sikre, at deres behandlinger sigter mod de gode resultater.

– Den behandlende tandlæge er an svarlig for tandreguleringen, og jeg vil anbefale, at tandlægen er “driver” og ikke passager på hele forløbet: diagno stik, behandlingsplan, behandling og retention, understreger han.

– Det er altid godt at søge sparring og rådgivning hos kolleger og alignerudbydere, men det er vigtigt ikke at efter lade planlægning og design i hænderne på andre uden selv at have indsigten til at vurdere planen og behandlingen.

Læs også den videnskabelige oversigtsartikel om tandregulering med alignere på side 718 Afslag på aktindsigt Styrelsen for Patientklager modtog i gennemsnit 722 klager over tandbehandling om året fra 2018-21. Tandlægebladet har søgt aktindsigt i, hvor mange af disse klager der omhandler alignere, men har fået afslag, da Styrelsen vurderer, at ”en sammenstilling af de ønskede oplysninger ikke kan foretages ved få og enkle kommandoer, da der skal ske en gennemgang og anonymisering af 2.891 rækker i et Excel-dokument svarende til antallet af mod tagne klagesager på tandområdet for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2021.”

–Det generelle billede for disse situ ationer er, at forudsætningerne for at vælge alignere ikke er til stede. Det kan skyldes flere ting, bl.a. at man ikke har haft et profilrøntgenbillede til at vurdere sværhedsgraden af opgaven, og at man ikke har vurderet biddet korrekt og der med ikke erkendt, at problemstillingen ikke kan løses med alignere, understre ger Sornsiri Sae-Wang.

Styrelsen har i forlængelse af en ny anmodning om aktindsigt fore taget en søgning på dokumenter, hvor ordet ”alignere” optræder i den konkrete klage eller afgørelse. Det resulterede i 11 klager eller afgørelser mellem 2018-2022. Styrelsen oplyser dog, at søgningen er behæftet med betydelig usikkerhed, da klagen ikke vil optræde i søgningen, hvis der er anvendt andre termer eller begreber end ”aligner”.

såvel biddet som funktionen, og det kan have store økonomiske og person lige konsekvenser for den uvidende pa tient, som bare ønsker et flot smil at vise frem, forklarer han. Han oplever sjældent, at dårlige resul tater eller negativ behandlingsprogression skyldes manglende samarbejde fra patienten. Han mener, at problemet i stedet ligger hos den behandlende tandlæge eller specialtandlæge, som uden videre accepterer den foreslåede simulering af behandlingen fra produ centen af alignere.

T ∕ nyhed 748

Det kan ifølge Sornsiri Sae-Wang være udtryk for mangel på uddannelse og er faring og dermed evnen til at give pro ducenten den altafgørende feedback og modspil til gavn for patienterne. Ud dannelse er i følge Sornsiri Sae-Wang et essentielt fundament for en behand ling af høj faglig kvalitet med fokus på patientsikkerhed og tilfredshed.

–Specialt andlægeuddannelsen i or todonti tager tre år, men alignerpro ducentens certificeringskursus til både tandlæger og specialtandlæger tager kun få timer. Jeg er derfor bekymret for, at patienterne kan opfatte en cer tificering som garanti for en alignerbe handling, der i forhold til sikkerhed og tryghed kan sidestilles med en tilsvaren de behandling hos en specialtandlæge, understreger Sornsiri Sae-Wang. Han påpeger, at alignerbehandling som det eneste tandreguleringsappa ratur kræver certificering. Men årsagen undrer Sornsiri Sae-Wang: – Det er til hver en tid den behandlende tandlæge, som har det endelige ansvar for behandlingen. Men alignerprodu centen har et ansvar for, at certificerings kurset sikrer de fornødne kompetencer til at kunne vurdere såvel indikationer som kontraindikationer for alignerbehandling. Undervisningen på certi ficeringskurserne burde som udgangs punkt varet ages af specialtandlæger i ortodonti, mener Sornsiri Sae-Wang. ♦

Tilmeld dig på 43 66 44 44, ellerplandent@plandent.dkplandent.dk/kurser

• Få indsigt i, hvordan du kan gøre klinikken mere bæredygtig.

• Få overblik over hvilke aktiviteter, der belaster klimaet mest.

Skal din klinik være bæredygtig?mere Kom på kursus i bæredygtig klinikdrift og bliv klinikkens miljørepræsentant. Kursusgivere: Nina Thulstrup & Kristoffer Larsen er civilingeniører i Sustainable Design (bæredygtigt design) og en del af projekt ”Bæredygtig tandklinik” i samarbejde med Aalborg universitet og Tandlægeforeningen. Pris: Normalpris 2.495,Stjerne PLUS pris 2.245,50,Tid og sted: Kurser afholdes fra 17-21 i disse byer • Torsdag 1. december 2022, Vallensbæk • Torsdag 9. marts 2023, Aalborg • Torsdag 30. marts 2023, Horsens • Torsdag 13. april 2023, Odense • Torsdag 27. april 2023, Vallensbæk Kurset klæder dig godt på til at planlægge og drive tiltag, som gør klinikken mere bæredygtig – hele vejen fra valg af leverandører og produkter til den daglige drift, samarbejdet med dine kollegaer, behandlingen af dine patienter og håndteringen af affald. Dit udbytte af kurset:

• Få redskaber til at mindske klinikkens klimabelastning. De sidste fire år, har Plandent, i tæt samarbejde med Tandlægeforeningen og Aalborg Universitet, forsket i bæredygtige løsninger til tand klinikkerne. Vi deler ud af den nyeste viden og giver dig anbefalinger, som du nemt kan implementere.

VÆLG LEVERANDØRER MED OMTANKE FORNUFTIGTKØB INDSPAR ENERGI i DRIFTEN KOMOTIVÈRLLEGAERNE BEHANDLINGERNEOPTIMÉR AFFASORTERLDET

• Forstå, hvad bæredygtighed på klinikken konkret vil sige.

TEKST NANNA FLØJBORG LENE ESMARK UDDANNET TANDLÆGE I 1968 Fhv. viceovertandlæge i Københavns Kommunale Tandpleje og overtandlæge på iCensorFrederiksbergpåTandlægeskolenKøbenhavn ERIK FRIIS-HASCHÉ UDDANNET TANDLÆGE I 1965 Dr.odont. et cand.art.psych. Fhv. klinikchef i den kom munale tandpleje Fhv. forskningschef i det amtslige sundhedsvæsen Lektor emeritus i pædo donti og KøbenhavnsOdontologisksundhedspsykologi,InstitutpåUniversitet

En verdensklassetandplejebørne-i

GERD BANGSBO UDDANNET TANDLÆGE I 1973 Fhv. klinikchef og overtandlæge i Aalborg Kommunale FormandTandplejefor Tandsundhed Uden Grænser

VI ER VERDENSKENDT FOR VORES BØRNETANDPLEJE, der kan fejre 50-års jubilæum i august. Men hvordan opstod den? Og hvad har den haft af betydning for børns tandsundhed? Tandlægebladet har kigget i arkiverne og talt med tre tandlæger, der alle var med, da loven blev indført i 1972. Se nedslag i børnetandplejens lange historie her.

T ∕ baggrund 750

I 1897 blev den første undersøgelse af tandsundheden blandt danske børn offentliggjort. 10.000 børn var med, og der blev fundet ca ries hos 92 % af drengene og 95 % af pigerne.

¾¾

I 1960’erne blev fluor tilsat i tandpasta, hvilket havde en stor forebyggende effekt, men det krævede naturligvis, at børnene børstede tænder og fik vist, hvordan man gjorde. Fra 1920’erne og frem til 1972 var børns bopæl afgørende for deres tandsundhed. I kom munerne uden børnetandpleje var det langtfra alle børn, der fik bør stet tænder hver dag, og deres tandsundhed var meget dårlig. I 1966 blev det skønnet, at halvdelen af landets 600.000 skolebørn var under børnetandpleje, og ønsket om, at der skulle være ligestilling blandt alle landets børn, voksede. blandt

Ulighed

7512022 ∕ 126 8

Børnetandplejensbørnenebegyndelse

FOTO

I skoleåret 1975/1976 havde 169 ud af 277 kommuner oprettet kommunale tandplejeklinikker. Der var 1.080 tandlæger ansat, og de havde i gennemsnit 514 børn i behandling. Resten af kommunerne brugte privatpraktiserende tandlæger til opgaven. MOGENS FALK SØRENSEN, STADSARKIVETS FOTOGRAFISKEATELIER, KBHBILLEDER.DK

Samtidig blev fluorskylning som forebyggen de middel for første gang præsenteret. Lan dets første skoletandplejeklinik blev oprettet i Svendborg i 1896 af tandlæge Marius Kiær, en ildsjæl, der i 10 år arbejdede vederlagsfrit. Det er dog først i 1909, at den første kommu nale børnetandpleje åbnede i Esbjerg og året efter på Frederiksberg. I 1910 opstod også Dansk Børnetandpleje Forening, som alle rede i 1913 anmodede Folketinget om, at der var behov for at undersøge børns tænder. Resultaterne var alarmerende, og Dansk Børnetandpleje Forening anbefalede i 1918, at der skulle indføres børnetandpleje for alle børn. Det førte til, at mange af de større byer oprettede kommunale skoletandplejer, hvilket især tog fart i 1920’erne. Spæde århundredeskiftetomkringspadestik

SCOR-systemverdenskendte T ∕ baggrund FOTO ERIK FRIIS-HASCHÉ GERD

I 1971 fremsatte indenrigsminister H.C. Toft et lovforslag til Folketinget om indførelse af en kommunal tandplejeordning for alle skolebørn i landet. Kommunerne blev pålagt at afholde udgifterne til tandplejen selv, indrette klinikker og ansætte tandlæger og hjælpepersonale. Da det var en stor op gave, kunne amtsrådet i særlige tilfælde og i en tidsbegrænset periode fritage kommunerne og i stedet lade dem overlade op gaven til privatpraktiserende tandlæger. Loven blev vedtaget af et enstemmigt Folketing og trådte i kraft den 1. august 1972.

Et enigt Folketing

STØVRING. 752

vedtagesLoven

Med den kommunale børnetandplejes etablering fulgte også SCOR-systemet (Sundhedsstyrelsens Centrale Odonto logiske Registrering), som skulle sikre klar dokumentation for effekten af børnetandplejen. Informationerne blev skrevet på blanketter, der efterføl gende blev aflæst af EDB-maskiner. – Systemet blev faktisk udviklet i kostalden på landet. Bønderne fandt ud af, at de blev nødt til at registrere og ana lysere mælkeproduktionen på en hurtig og effektiv måde. Det system overtog tandlægerne, hvor det blev udviklet til tænder. Det var faktisk Landbrugets EDB-Central, kaldet LEC, der stod for analyserne af tandlægernes tal i starten, fortæller Erik Friis-Hasché. I løbet af året udfyldte tandlægerne blanketter, der blev sendt til læsning lige før jul. Hver kommune fik sine egne tal og kunne sammenligne med landsresul tatet.–SCOR-systemet var genialt, og det var det, der gjorde, at vi hele tiden kunne optimere på de områder, der krævede særlige indsatser. Det har været med til at udvikle os og vise, hvor godt det gik, og hvor meget sundhed børnetandplejen egentlig skabte. Samtidig var det et vig tigt element til at vise politikerne, at forebyggelse virkede, siger Gerd Bangs bo, mens Lene Esmark også fortæller, at systemet var med til at engagere og begejstre alle medarbejdere på en helt ny måde. – Registreringssystemet var excep tionelt og en kæmpe gevinst for hele systemet. Vi er nærmest verdensberøm te for det, og det har inspireret mange andre lande, siger Erik Friis Hasché. Det BANGSBO BEHANDLER ET BARN DEN KOMMUNALE BØRNETANDPLEJE I

– Der var ikke en manual for, hvordan man etablerede en kommunal tandpleje, men jeg vidste, der skulle lægges vægt på forebyggelse, eftersom ordningen i loven var anført som opsøgende, forebyggende og endelig behandlende tandpleje, siger Gerd Bangsbo.

– Det var helt klart, at småbørnene også skulle med, for at vi kunne sænke niveauet af caries.

Unge ildsjæle i provinsen

I København havde børnetandplejeordningen været fuldt etableret gennem flere årtier, og derfor valgte kommunen i 1972 at udbygge tandplejen i byen til også at omfatte småbørn. Der blev etableret cen tralklinikker i byen, blandt andet i Adelgade, hvor Lene Esmark blev afdelingstandlæge.

Resultatet af en tidligere forsøgsordning viste, at de børn, der ikke havde været indkaldt som små, fik lavet dobbelt så mange fyldninger og fik trukket ni gange så mange tænder ud ved skolestart, fortæller Lene Esmark. Behandlings metoderne bliver også ændret og tilpasset tiden.

I børnetandplejens lovtekst var der direkte anført, at forebyggelse og sund hedsfremme skulle omfatte motivation, information og instruktion. Der blev via Hygiejnekomitéen i Tandlægeforenin gen udviklet AV-serier til undervisning i skolen, og også forældre blev informe ret om vigtigheden af tandbørstning.

– Jeg lavede et profylakseprogram, hvor jeg tog med skolelægen rundt til forældremøder og prøvede at undervise og motivere forældrene til at passe på tænderne, siger Gerd Bangsbo. Forebyggelsen indebar også, at børnene fik fluorskylning i skolerne, og at der blev delt sæt med tandpasta og tandbørste ud på skolen. ny visendeunder-tilgang

¾¾

Implementeringen af loven betød, at mange landkommuner nu skulle etab lere tandplejeklinikker. Gerd Bangsbo blev uddannet tandlæge i 1973 og som 28-årig ansat som klinikchef i Støvring, hvor hun skulle stå for at starte den kom munale børnetandpleje. Hun, og mange andre unge tandlæger, der var uddannet i København, valgte at flytte til provinsen for at få børnetandplejen op at køre i de små kommuner. – Vi havde en pionerånd, hvor vi gerne ville være med til at starte det her op. Vi mødtes uden for arbejdstid i weekender, hvor vi på privat initiativ snakkede forebyggelse. Vi var vitterligt dedikerede og meget passionerede om kring vores arbejde, og der var en grund læggende følelse af, at her skulle vi virke lig gøre en forskel for børnene, fortæller Gerd Bangsbo. De etablerede netværker for klinik cheferne i de forskellige amter, hvor der blev udvekslet erfaringer, som kunne bruges kommunerne imellem.

inddragerKøbenhavnsmåbørn

– Før brugte vi fx kobberamalgam, som vi var mede op i reagensglas, og børnene blev helbedøvet med æter. Der lugtede kraftigt af æter på hele kli nikken, men vi luftede bare ud. Dengang var der ikke noget, der hed Arbejdstilsynet. Vi behandlede også caries på de små børn ved at pensle med sølv nitrat, der gjorde tænderne sorte. Det ville jo aldrig gå i dag, siger Lene Esmark.

FOTO ERIK FRIIS-HASCHÉ FOTO GERD BANGSBO 7532022 ∕ 126 8

– Hvor man før havde 500 børn pr. tandlæge, så er man nok oppe på 2.000 i dag, hvilket kan lade sig gøre, fordi nogle af opgaverne bliver delegeret til klinikassistenter og tandplejere. Det har været vigtigt, at den opgavefordeling skete, så andre faggrupper er blevet uddannet til at overtage dem, fortæller Gerd Bangsbo. Da loven blev implementeret, gjorde de kommunale børne tandplejer meget ud af at arbejde pædagogisk, så børnene blev trygge. Tidligere havde tandlægebesøg for børn været lig med angst.

– Dengang jeg gik til tandlæge som barn i 1950’erne, var der slet ikke den form for pædagogik, som vi senere fik indført.

754

bliverFørskolebørninkluderet ”SOFUS” FRA BEGYNDELSEN AF 1970’ERNE BLEV BRUGT TIL UNDERVISNING I SKOLERNE. FOTO STENO MUSEET, AARHUS UNIVERSITET FOTO MORTEN NILSSON

I 1972 blev der oprettet en tandplejeruddannelse. Tanken var, at tandple jerne skulle varetage undervisningen af børn og forældre og dermed lette arbejdet for tandlægerne og samtidig spare samfundet for den langt dyrere tandlægeuddannelse.

Loven blev revideret i 1977, så de min dre førskolebørn skulle inddrages fra 1981. Tandlægerne havde længe ønsket, at alle børn blev inkluderet i ordningen, da den manglende forebyggelse hos små børn viste sig, når børnene kom i skole. – I slutningen af 1970’erne lavede jeg en helprotese i overmunden på en 12 årig pige, hvor ikke en eneste tand kunne reddes, giver Gerd Bangsbo som eksempel.

Pædagogiske redskaber tages i Efterbruglovensindførsel

oprettesuddannelsenTandplejer-

T ∕ baggrund GEBISSET

Der blev talt hen over hovedet på os, og jeg kan huske, at man kunne mærke det i kroppen flere dage i forvejen, hvis man skulle til tandlæge, fortæller Lene Esmark.

Der blev taget nye metoder i brug, som udover at have en meget pædagogisk tilgang til børnene også indebar, at nogle klinikker fx blev malet i pastelfarver, og personalet var klædt i farverige kitler. Nødvendigheden af at undervise tandlægerne i arbejdet med børnene gjorde, at sundhedspæ dagogik og sundhedspsykologi blev udbygget til væsentlige elementer i studenterundervisningen i pædodonti på Tand lægeskolen i København.

I 1980’erne flyttede flere indvandrere til Danmark, og undersøgelser viste, at denne gruppe af børn havde langt flere huller end etnisk danske børn. I 1985 gik Frederiksberg Kommunale Børnetandpleje og Tandlægeforeningens Hygiejnekomité sammen om at produ cere tilkaldekort og brochurer på serbo kroatisk, tyrkisk, urdu og arabisk. – Vi fandt ud af, at det både var sprog, men også kulturen, der var en udfor dring. Mange indvandrere havde den holdning, som vi netop også havde haft i Danmark i mange år, at mælketænder alligevel faldt ud. Derfor lave de vi en masse materiale, bl.a. også en film, der blev oversat til 17 sprog, og det kunne vi se hjalp, fortæller Lene Esmark.

¾¾ 7552022 ∕ 126 8

Den tandplejekommunaleanno2022

Amning gav flere huller i tænderne

– Vi kan jo se, at vi er lykkedes med det. I dag er 95 % af de treårige børn caries frie, og skolebørnene er trygge ved tand lægerne. Der er tillid fra både børn og forældre, fortæller Lene Esmark, mens Erik Friis Hasché siger, vi har en børne tandpleje i verdensklasse. – Den er effektiv, sundhedsfremmende, og den skal vedligeholdes. Vi skal ikke skrue ned for det, men sikre, at vi stadig holder det på dette høje faglige og sam fundsrelevante niveau, siger han. Gerd Bangsbo er enig og mener, at vores model er så god, at den burde bredes ud i verden. Som formand for Tandsundhed Uden Grænser kæmper hun for at lande i syd som fx Palæstina og Rwanda kan etablere samme forebyg gende systematik og struktur, som vi har i Danmark.–Allekan lære at børste tænder, og det er ikke kompliceret, men der skal være struktur. Det skal gøres morgen og aften. Det er indbygget i alle danskerne nu, og det var det ikke i 1970’erne, siger Gerd Bangsbo.

I starten af 1990’erne blev der konstateret en øg ning af især småbørn med huller i tænderne. Det fik Lene Esmark og hendes kollega, Lis Almer, til at lave en undersøgelse i 1993, der skulle kortlægge årsagen. – Vi kunne se, at amning, sutteflaske og mang lende tandbørstning var et problem. Vi fik der for lavet mere undervisningsmateriale, der forkla rede, at man skulle børste tænderne ekstra grun digt, hvis man ammede, siger Lene Esmark. Undersøgelsen viste, at hvert fjerde barn i 2 3 års alderen stadig blev ammet, hvilket var en stig ning de seneste år. En af forklaringerne var, at til værelsen var blevet mere stresset, og at forældrene tyede til amning eller sutteflaske sidst på dagen for at ”få fred”.

flerematerialerUndervisningspåsprog

I 1974 undersøgte man voksne, der ikke havde været tilknyttet en kommunal tandpleje i opvæksten. Resultaterne viste, at de havde fået foretaget fire gange så mange tandudtrækninger, som voksne, der havde fået tilbudt tandpleje.

I dag forlader syv ud af 10 folkeskole elever 9. klasse med 0 huller, viser tal fra Sundhedsstyrelsen, og 18 21 åri ge er nu også inkluderet i ordningen.

Hvordan er vi nået hertil? Ordningen blev opfundet i sin tid, fordi mange børn havde fravær fra skolen på grund af tandpine. Derfor besluttede man at lave et tandplejetilbud på selve skolen. Tidligere havde man en klinik på hver eneste skole, men i dag er det centraliseret til større enheder i de fleste kommuner. Tilbage i 1970’erne så man børnene to gange om året, men nu hvor tandsundheden blandt børn og unge er så markant forbedret, kan der for nogle af patienterne godt gå op til to år mel lem indkaldelserne.

Men helt ærligt – er det synd for et barn, hvis det har en lidt skæv hjørnetand?

VI HAR SPURGT SUSANNE EGTOFT, DER ER FORMAND FOR OFFENTLIGT ANSATTE TANDLÆGER, hvordan børnetandplejen anno 2022 ser ud – og hvilke udfordringer og fremtidsperspektiver vi kigger ind i.

TEKST ANNE BURLUND

Hvilke udfordringer står børnetandplejen over for de kommende år? Børnetandplejens største udfordring er forældrenes stigende krav til serviceniveau og perfekthed. Der er et krav i tiden om, at alt skal være perfekt. Mange forældre forventer, at deres børn skal have fuldstændig perfekte og lige tænder, men det tilbyder lov givningen ikke. Vi skal forebygge caries og udbedre dårlige bidforhold, men der er et ønske i befolkningen om, at børne tandplejen også skal omfatte kosmetisk behandling. Og når vi ikke kan tilbyde det, så køber forældrene det bare privat.

Vores succes med at få børn til fore byggende tandbehandling virker. Men en trussel mod ordningen og vores førerposition er den udbredte personalemangel, vi oplever mange steder og selvfølgelig også i den kommuna le tandpleje. Det betyder desværre lan ge ventelister flere steder i landet. Det er svært at gøre noget ved på den korte bane. Man kan sikre øget optag på ud dannelserne, som der også er arbejdet på de seneste år. Men de unge, der sø ger uddannelse nu, kommer fra meget små årgange, så der er kamp om dem fra mange sider. Så kan man uddelegere opgaver til andre faggrupper, men der er også mangel på fx klinikassistenter, så det hjælper ikke det store og er lidt en ond spiral. På grund af mangel på ressourcer be sluttede nogle kommuner på et tids punkt, at de ville se alle børn med to års interval. Men de sandede desværre på den hårde måde, at det ikke var en langsigtet løsning, da det satte den gode udvikling i stå eller decideret tilbage.

Vi har verdens bedste børnetandpleje

Vi er blevet bedre til at koncentrere kræfterne om den andel af børn og unge, der har alvorlig caries, det vil sige mere end seks fyldte flader. Den an del er dog heldigvis faldende.

Hvordan kan vi fastholde en børnetandpleje i verdensklasse? Der er godt styr på forebyggelse af ca ries, men der er lang vej til, at vi får styr på ætsningerne. Børns stigende forbrug af energidrikke og sodavand er et stort problem. For 10 år siden bemærkede man ikke ætsninger, men det gør man nu – også på børnene. De fleste forældre har efterhånden forstået tidligere årti ers mantra om tandbørstning i to mi nutter to gange dagligt. Og at man skal nøjes med at servere slik og søde sager en gang om ugen. Men mange forældre ved ikke, at energidrikke og smoothies ætser tænderne, og at havremælk er fyldt med sukker. Derfor skal vi i sti gende grad informere om det skjulte sukker og syren, som mange ikke er bevidste om. Hvor er vi om 25 50 år? Jeg tror ikke, at kosmetisk tandpleje vil blive omfattet af børnetandplejen i Danmark. Jeg håber, at vi om 50 år har endnu flere børn uden huller – og færre børn, der får mange huller. Vi kommer desværre nok til at se flere ætsninger, men mit håb er, at vi ikke længere ser børn med alvorlig caries, og bliver bedre til at spotte dem, der har brug for særlig støtte. ♦

T ∕ interview 756

Hvor står børnetandplejen anno 2022? – Vi har verdens bedste børnetand pleje! Jeg tror ikke, at der findes ord ninger andre steder i verden, der er lige så fantastiske og omfattende som den danske. På grund af den opsø gende pligt til at få alle børn og unge af sted til tandlægen har vi det fulde over blik og mister ikke nogen. Mange lande har fokus på cariesbehandling til børn og unge, men tilbyder fx ikke tandregu lering. Der findes også gratis tilbud i fx Sverige og Norge, men der bliver ikke fulgt op på samme måde, da forældrene selv skal være opsøgende.

Tid: Torsdag den 29. september Sted: Comwell Køge Strand Spisning: Kl. 18:00 Tilmelding: Information om dagsorden og tilmelding følger. Region TandlægeforeningSyddanmarks

Region TandlægeforeningHovedstadens

Tid: Mandag den 10. oktober Sted: Konferencecenter,Kollekolle Værløse Region TandlægeforeningSjællands

Hvordan skal fremtidens tandlægeforening se ud, og hvordan løses de udfordringer, som standen står overfor? Deltag i generalforsamlingen i din region, og sæt dit præg på udviklingen. 4. oktober 10. oktober 5. oktober 4. oktober 29. september 23.

Tid: Tirsdag den 4. oktober

Tid: Tirsdag den 4. oktober Sted: Hotel Scheelsminde, Aalborg Spisning: Kl. 18 Tilmelding: nordtand@gmail.comVia Grønland Afholdte generalforsamling i april. Færøerne Tid: Fredag den 23. september

Tid: Onsdag den 5. oktober Sted: Restauranten ved Viborg golfklub Spisning: Kl. 18:00 TandlægeforeningNordjysk

nyhed ∕ T

TandlægeforeningMidtjysk

Tag del i demokratietmedlemsidinregion

september7572022 ∕ 126 8

LARS NYGAARD 61 år Uddannet tandlæge i 1993 på Tandlægeskolen i København Tandlæge og partner hos Colosseum Tandlægerne Har undervist på Tandlægeskolen i 17 år og været afdelingstandlæge i 11 år. Har afholdt efteruddannelseskurser igennem 20 år og har 27 års erfaring med behandling af hoved hals cancer patienter T ∕ fagstafetten 758

♦ Jeg er

Hvordan oplever du, at cancerpatienter adskiller sig fra almindelige patienter?

– Både menneskeligt og teknisk er det hårdt at arbejde med cancerpatienter. Du skal kunne rumme patienternes sorg og dødsangst, og rent teknisk viser senskader af strålebehandling sig ved, at der ofte er en meget stor grad af fejl synkning, ekstrem mundtørhed og på virkede tyggemuskler, som gør det svært for patienterne at gabe. Samtidig er risi koen for at få caries for dem mangedob let. Mange af dem, jeg får ind, er me get komplekse, og derfor er der meget at behandle. Det tager lang tid, men jeg prioriterer det, fordi det er helt afgøren de for min odontologiske karriere, at jeg har de her patienter, og jeg nyder helt banalt at kunne gøre en forskel for dem. Du har kæmpet for, at denne patientgrup pe skal have støtte til behandlingerne. Hvorfor?

på vejen 7592022 ∕ 126 8

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende. spørger: Hvad får dig til at fokusere så stor en del af din faglighed på behandlingen af svære og idethvordancancerpatienter?tidskrævendeOgfårdupladstilidintravledagligdagprivatpraksis?

– Der er et paradoks i lovgivningen, hvor stråleskadepatienter er en opga ve for privatpraktiserende tandlæger, og det mener jeg ikke, det altid burde være. Det er en lang diskussion, som jeg har været en del af i 25 år. Da jeg blev ansat som afdelingstandlæge på Spe cialklinik for Kæbeprotetik på Tand lægeskolen i København i 2001 og syv år frem, kæmpede jeg sammen med Kræf tens Bekæmpelse for, at vi kunne påtage os at behandle de her cancerpatienter på skolen. Det blev af praktiske årsager desværre ikke til noget, selv om tanken var indlysende, da vi på Tandlægeskolen havde alle de relevante specialer samlet. I sundhedsloven har vi paragraf 166.1, hvor patienterne har mulighed for at søge økonomisk støtte, hvis man har ”betydeligt dokumenterede tandpro blemer”. Men hvad er ”betydelig”? Man skulle gøre sådan, at når du får stråle behandling, så burde du automatisk få en bevilling til dine tænder.

Så det er din baggrund som sygeplejerske, der har formet dig som tandlæge?

Fortsætter din kamp for patientgruppen? – Ja, men det er lidt som at slås mod vindmøller. Jeg har prøvet at sætte fokus på det politisk, men der sker ikke noget på trods af, at det er den 10.-hyppigste cancerform. Da jeg var afdelingstand læge på Tandlægeskolen, havde jeg en anden platform, men nu er jeg jo bare al mindelig privatpraktiserende. Helt prak tisk har det været og er stadig svært at få tid til det. Nu behandler jeg så mange af dem, og jeg har mellem fem og otte ho ved-hals-cancer-patienter hver dag året rundt. De bliver primært henvist fra kol legaer, patientforeninger og hospitaler, som ved, at jeg har en særlig ekspertise, og ofte er jeg sidste stop på vejen. Men hvem er der bagefter mig? Jeg har brug for, at yngre kollegaer bliver lige så in digneret over det her, som jeg er, og som tager faklen videre. Det er hårdt arbejde, og du skal vænne dig til, at alt ikke går, som du har tænkt dig i behandlingen, men det er det hele værd, når du i den grad kan gøre en forskel for denne ud satte og traumatiserede patientgruppe. Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? – Jeg vil gerne sende stafetten videre til Jan Thomsen, fordi han igennem 20-25 år utrætteligt har været landets flittig ste kursusgiver. Han har haft stor betyd ning for flere generationer af tandlægers efteruddannelser. Lars Nygaard spørger: Hvordan har du kunnet blive ved med at holde gejsten til at holde alle dine kurser? Hvilke glæder og omkostninger har der været, og hvad er dit bud på efteruddannelser?fremtidens ofte sidste stop

TEKST NANNA FLØJBORG FOTO THOMASMaleneNIELSENHallund

– Min interesse for cancerpatienter går mange år tilbage. Jeg startede min uddannelse som sygeplejerske som 21-årig, hvor jeg i februar 1983 startede på Plastik- og Kæbekirurgisk Afdeling på Rigshospitalet. Min første opgave var at gøre en ældre herre klar til sin 75-års fødselsdag, hvor familien kom. Han havde haft mundhulecancer og havde mistet hele underkæben, så vi puttede ca. 30 meter gaze ind i hans underansigt. Han gennemførte sin fød selsdag, og næste dag døde han. Den oplevelse satte mit eget liv i perspektiv, og mit fokus på cancerpatienter fortsat te, da jeg senere blev tandlæge og star tede på Tandlægeskolen på Afdeling for Protetik som behandlingstandlæge i 1995. Her fik jeg ret hurtigt lov til at behandle hoved-hals-cancer-patienter.

– Ja, det er formodentligt min sygepleje baggrund, der gør, at jeg har lyst til det, og at jeg får en kæmpe glæde af det, for di jeg hjælper nogle folk, som virkelig har brug for det og ikke bare har knæk ket en tand. Her handler det i stedet om, at patienten skal kunne spise, drikke, tale og i det hele taget kunne leve. Jeg kan godt lide, der er et større slag i bolle dejen end bare tænder, og jeg synes, jeg meget smukt har fået en rød tråd igen nem min karriere med cancerpatienter.

medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk Fødselsdage 24/8 - 20/9 2022 30 Maria Nyeman Grunnet, Aabenraa, 24. august Tamim Aryan, Næstved, 14. september Martha Hansen, Valby, 17. september 40 Ulrik Holm-Christoffersen, Risskov, 15. september Niklas Kreutzmann Jørgensen, Hobro, 18. september 50 Rikke Ginger Mentz, Holbæk, 27. august Karina Haugaard Bendixen, Højbjerg, 2. september Kim Corneliussen Rughave, Brønshøj, 10. september 60 Lars Roed Andersen, Randers C, 3. september Lars Henrik Hammer, Hørsholm, 6. september Jens Peter Holm, Brovst, 7. september Søren Schou, Brabrand, 11. september Majid Ramezanpour Torghabeh, Esbjerg V, 13. september 70 Anita Strarup, Stege, 25. august Edvard Buss, Odense V, 29. august Annette Hauge Mårtensson, Langå, 5. september Lars Lind, Tarm, 5. september Bo Hejle Henriksen, Gistrup, 13. september 75 Jan Clemmensen Hellerup, 29. august Flemming Tuxen, Charlottenlund, 10. september 80 Anders Peder Knudsen Kold, Herning, 18. september Dødsfald † Jeanette Kalling Thøisen Fødselsår: 1978, Kandidatår: 2004 Afgået ved døden 20. juli 2022760T ∕

HYDROSONIC TANDPLEJEPROFESSIONELPRO UTROLIG BLID - SUPER EFFEKTIV 1. Kærlig omsorg for sulcus 2. Forebyggende og særlig pleje til patienter med tandbøjler eller implantater 3. Behandling og forebyggelse af tandkødsbetændelse og parodontitis. 321 Større sværtforbedretrengøringsområde:ydeevneselvidetilgængeligesteder Ultrafine Skånsom.Curen®-filamenter.Effektivt. Omslutter hver enkelt tanddråbeformetinnovativtdesign Ingen vibrationerubehagelige-takketvære den gummibelagte bagside Renser selv på svært tilgængelige steder... takket være Curacurve® - lille bøjning, stor forskel Se instruktionsfilm Ønsker du at vide mere, så kontakt os på tlf. 70 26 81 70 7612022 ∕ 126 8

medlemsservice Indkaldelse af ansøgninger om forskningsstøtte fra fonde Tandlægeforeningenunder efterår 2022 DER INDKALDES HERMED ANSØGNINGER OM FORSKNINGSSTØTTE FRA: • Tandlægeforeningens Forsknings konto (FORSKU). • Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF). • Tandlægeforeningens Forsknings fond (TFFF). Der henvises til fælles elektronisk ansøgningsskema og vejledning, som kan læses på Tdlnet.dk: (beggeetAlternativtar-2022.docxvejledning-og-ansoegning-efteratdlnet.dk/media/17058/beskrivelse-https://www.kanmanogsåfindeskemavedatsøgepå”ansøgningsskema”delekræverlogin). Spørgsmål kan rettes til Cecilie Alsted på ca@tdl.dk eller tlf. 33 48 77 90 Ansøgningsfrist: Den 1. oktober 2022762T ∕

DSOI

FredagProgram:28. 2022 8.00 - 8.30 Registrering 8.30 - 8.40 Velkomst ved Lone Lenk-Hansen 8.40 - 10.10 Professor Gunnar Kahlmeter - Antibiotics, Globalisation and Bacterial Resistance 10.10 - 10.45 Pause 10.45 - 12.00 Professor Bodil Lund - Antibiotics in Oral Implantology 12.00 - 13.00 Frokost 13.00 - 14.45 Dr Howard Gluckman BDS, MChD, PhD - Esthetics and Long Lasting Implantology 14.45 - 15.15 Pause 15.15 - 16.30 Dr Howard Gluckman BDS, MChD, PhD - Esthetics and Long Lasting Implantology Lørdag 29. 2022 8.30 - 10.30 Dr Egon Euwe DDS - Soft Tissue Management in Implantology: When, Why and How 10.30 - 11.15 Pause og check ud 11.15 - 13.00 Dr Egon Euwe DDS - Soft Tissue Management in Implantology: When, Why and How

Fredag 28. 2022 8.00 - 8.30 Basis Registrering 8.30 - 8.40 Velkomst ved Lone Lenk-Hansen 8.40 - 10.10 Professor Gunnar Kahlmeter - Antibiotics, Globalisation and Bacterial Resistance 10.10 - 10.45 Pause 10.45 - 12.00 Basis Simon Kold – Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra? 12.00 - 13.00 Frokost 13.00 - 14.45 Basis Simon Kold – Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra? 14.45 - 15.15 Pause 15.15 - 16.30 Basis Simon Kold – Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra? Kære alle Det er med stor glæde, at vi allerede nu kan offentliggøre programmet til DSOI Årsmøde 2022 d. 28/29 oktober på Munkebjerg i Vejle. Vi har i år nogle virke lig spændende navne på programmet. Fredag vil Professor Gunnar Kahlmeter fra Karolinska Instituttet holde et spæn dende, tankevækkende og underhold ende foredrag indenfor det mikrobiologiske felt med titlen Antibiotics, Globalization and Resistance. Derefter vil Professor i Oral og Maxillofacial Kirurgi Bodil Lund give sit perspektiv på brugen af antibiotika i implantologien. Fredagens faglige program afsluttes med en af implantologiens helt store internationale navne: Howie Gluckman fra Cape Town. Howie vil holde et dobbelt foredrag med titlen Esthetics and Long Lasting Implantology. Fredag aften afslutter vi med en hyggelig middag med underholdning og musik i topklasse. Lørdagens faglige program varetages af endnu et spændende internationalt navn, Egon Euwe fra Holland. Egon Euwe er en af de bærende kræfter i gIDE organisationen og har derudover sit eget uddannelsesinstitut samt privatklinik i Milano. Egon Euwe vil gå i dybden med et dobbeltforedrag med titlen Soft Tissue Management – When, Why and How. Vi glæder os selv meget til dette pro gram og håber at se jer alle sammen igen til BestyrelsenDeÅrsmødet.bedstehilsener

Husk at vi i år også afholder basisprogrammet. Vi har i år valgt at lade en enkelt foredragsholder stå for hele program met, for på den måde at få den bedst mulige kontinuitet. Foredragshol deren er tandlæge Simon Kold. Foredraget vil være under overskriften “Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra?”, med fokus på den basale implantologi fra planlægning til endelig levering af suprastruktur. Årsmøde 2022 oktober på Munkebjerg Hotel

28.-29.

medlemsservice764Tkalender∕ Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2022 Deadline: 5. september 2022 Udkommer: 20. september 2022 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2022 Deadline: 10. oktober 2022 Udkommer: 25. oktober 2022 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, Kurserta@tdl.dk.udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2022 september But update - alt hvad du skal vide om ydelser og overenskomst • Dato: 13. september i Aalborg • Dato: 22. september i Horsens • Dato: 29. september i Roskilde • Dato: 5. oktober i Nyborg Tilmeld dig på tandlaegeforeningen.dk HR, jura & Klinikadministrationadministration–modul 1 • Dato: 21. september i Odense Tilmeld dig på tandlaegeforeningen.dk oktober Cone Beam CT kursus • Dato: 27. oktober til 29. oktober 2022 • Tilmeldingsfrist: 23. september 2022 • Sted: Comwell Aarhus Kurset opfylder den teoretiske del af krav til tand læger, der arbejder eller vil arbejde med CBCT. Tilmelding: for medlemmer: tdlnet.dk under ”kurser og efteruddannelse” for ikke-medlemmer: tandlægeforeningen.dk under ”find kurser og efteruddannelse” november Symposium 2022 for tandlæger Periimplantitis • Dato: 4.-5. november i København Tilmeld dig på tandlaegeforeningen.dk Symposium 2022 for klinikassistenter Periimplantitis • Dato: 4. november i København Tilmeld dig på efteruddannelsetandlaegeforeningen.dk/ Odontologisk Landsdels- og Videncenter Aarhus - Jubilæums-symposium • Dato: 18. november 2022, kl. 8.00 – 16.00 • Sted: Horisont Hotel og Konference, Agro Food Park, 8200 Aarhus N Dagen markeres med et spændende program med det overordnede tema: Tanddannelsesfor styrrelser – ætiologi og behandling Yderligere info: www.odontviden.auh.dk

Region Hovedstaden Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75 Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500 Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11 Region Syddanmark Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf.mr.mr.rasmussen@gmail.comE-mail:75137513 kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise. Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Tlf.E-mail:Haderslevhelle@gamst-skov.dk74522802 Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23 Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10 Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66 RegionTandlægeforeningenGrønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Tlf.E-mail:Nuukkarenhaarbo@yahoo.com(+299)547373 TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80 Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 Ved alkoholmisbrugsproblemerog CharlotteAmbulatorielederAlkoholambulatoriumHalsnæsH.Seidler Tlf. 28 59 02 08 Psykologhjælp RådgivningErhvervspsykologisk v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk 7652022 ∕ 126 8

Adipositasmedlemsservice Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og StrøbyindgangEgede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 www.tandklinikkenravn.dk77 Behandlingscentre Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 MScAdamMScJensDip.John•••••www.hausergaarden.dkinfo@hausergaarden.dk34Endodonti*kompliceredeImplantologi*KomplikationerKirurgi*Knogle-opbygningÆstetik*RekonstruktionerProtetik*NarkoseOrloffImpDentAdvRCS(Eng)KristiansenEndoKCL(Eng)GadeEllesøeImpDent(URJC) KongensColosseumklinikkenNytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 ClaraThomasLennartLarsKennethJanPeter••••••••••www.colosseumklinikken.dkkongensnytorv@colosseumklinikken.dk90Bidfunktion.Bidrekonstruktion,Cerec3.Implantologi,Invisalign.Knogleopbygning,Kirurgi.Parodontalkirurgi.Beh.afretraktioner.Protetik,Æstetik,Endodonti.Panoramarøntgen.Cone-Beamscanning.LiteWire.LindkvistFrydensbergThomsenVikkelsøJordyBoPetersenJacobsenAndersenMarieBjerreWindeløv Bidfunktion BrædstrupJylland Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 oralBidfunktionwww.implantatcenter.dk36ogbidrehabilitering Tømmergårdens Tandlæger Steen StationsvejRosby1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 •info@rokketand.dk15Behandlingaffunktionellelidelserityggeorganet. StylvigSjælland Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 perstylvig@bidfunktion.com85 Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 greve@tandlaegen.dk98 Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 Info@axtmann.dk56 Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina StjernegadeGrønbæk221 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 info@stjernegade22.dk60 Børnetandpleje Sjælland Børnetandpleje Tlf.SvendMobilkirurgiFægteborg28747325 Dental maksillo-facialog radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 www.fyrvej.dk00 Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste fagfolkdent.au.dk/tandlaegeskolen/for-på KongensColosseumklinikkenNytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 www.colosseumklinikken.dkkongensnytorv@colosseumklinikken.dk21 GentofteSpecialTandlægeCenter v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, autotransplantationrodresektion, • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 pernille@kaebekirurg.dkwww.kaebekirurg.dk14 SpecialtandlægerneSeedorffsStræde,Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, www.sptand.dkdr.odont. Afd.TandlægeskolenforRadiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og Henvisningsblanketkæbeled) hentes på Tlf.Nørrefaxesnik/radiologi/henvisn_rtg/http://odont.ku.dk/specialkli-ogellersendestilafdelingen.Allé20,2200Kbh.N.35326905/Fax35326773 Tandlægen.dk Roskilde Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi) • CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 Implantater CentrumFyn Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, www.centrumtandlaegerne.dkkirurgi. Oris Tandlægerne Steen SlotsgadeBjergegaard21,5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: •••www.klinik21.dkinfo@klinik21.dkPanoramarøntgenCone-Beam3d-scanning AarhusJyllandImplantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 www.implantatcentret.dk53 kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december Tandlægeforeningenmåned. påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.766T ∕

Brædstrup Implantat Center John •BirgitteMartinKristofferJensMartinJensenDahlHartlevSchwartzSaabySkadborgImplantologi,kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D Tinghuspladsenscanning 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: www.implantatcenter.dkimplantatcenter.dktandlaegehuset@ Herning Implantat Center Louise Kold & Simon BryggergadeKold 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 ••www.herningimplantatcenter.dk99Kirurgiogprotetik.Mulighedfornarkose KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og mail@Kohbergtandklinik.dkwww.Kohbergtandklinik.dkTlf.6360Jernbanegadeprotetik6Tinglev74642000 Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 •www.ORIS.dk/kolding18Kirurgiogprotetik Tandlægerne Fyrvej www.fyrvej.dkrtg@fyrvej.dkTlf.6710FyrvejKristianSpecialtandlægeThesbjerg26EsbjergV75150600 Bredt Smil Haderslev Puk 6100@bredtsmil.dkTlf.6100NørregadeBergmann11Haderslev74522249 dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 brandetand@brandetand.dkwww.dintandlaege-brande.dk79 Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, RolighedsvejAstra. 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 info@tandlaegernerisskov.dk25 Tandlægen.dkSjælland Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtand Pouyalæge M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtand Freylæge Brus Madsen, ••www.klinikkenvestergade.dkTlf.ObelsgiskRasmusvidereuddannelsestandlægekæbekirurgiskHartmann-Ryhl,kæbekirurvidereuddannelsestandlægeGaard,Vestergade2,1456KøbenhavnK33154899Straumann,Astra,Nobel,Xive,Camlog,DioCBCTogdigital3d-guidedimplantatkirurgiogplanlægningNarkose GentofteSpecialTandlægeCenter v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, autotransplantationrodresektion, • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 pernille@kaebekirurg.dkwww.kaebekirurg.dk14 iSpecialtandlægerneBredgade Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller Knogle-info@bredgade.dkogblødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og lyngby-hovedgade/henvisning/https://tandlaegen.dk/lyngby/på45870190Send2800LyngbyLyngbytandlægen.dkrekonstruktioner.&ImplantatcenterHovedgade27,3.salKgs.Lyngbyhenvisningoverediportalenellerhenvisningsblankethjemmesiden: Kirurgi KlinikFyn for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben www.klinik-vs15.dktht@klinik-vs15.dk50GregoryThygesenTour656266 Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter GrønnegadeSpecialtandlægeMarker16,5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: Kirurgi,www.tandlaegen.dk/odensecentrum-odense@tandlaegen.dkimplantater,narkose AalborgJyllandImplantat Center tandlaegecentret-9000www.harald.dk/aalborg-Tlf.BoulevardenThomasv/specialtdl.Starch-Jensen5,9000Aalborg98134870 Brædstrup Implantat Center John www.implantatcenter.dkTlf.8740TinghuspladsenMartinKristofferJensMartinJensenDahlHartlevSchwartzSaaby6Brædstrup75751236 Oris KoldingTandlægerne Specialtandlæge, ph.d. Jens BanegårdspladsenThorn 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk –KirurgiklinikKlinikf.TMK-kirurgi Lone HermodsvejThomasLenk-HansenUrban22,8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 www.kirurgiklinik.dk53 Tandlægerne Fyrvej FyrvejKristianSpecialtandlægeThesbjerg26,6710Esbjerg V Tlf. 75 15 06 www.fyrvej.dkrtg@fyrvej.dk00 Tandlægerne Silkeborgvej 297 •LambrosSpecialtandlægeKostopoulosImplantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af Silkeborgvejperiimplantitis297,8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon BryggergadeKold 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 E-mail:www.tandherning.dk99post@tandherning.dkMulighedfornarkose Aalborg Tandplejeteam ApS BoulevardenMartinSpecialtandlægeDahl9,9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling ≥ 7672022 ∕ 126 8

medlemsservice SeedorffsSpecialtandlægerneStræde,Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev, ph.d. Otto www.sptand.dkSchmidt Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 •tdl@tdlfagernaes.dk16Kirurgi,Implantater. GentofteSpecialTandlægeCenterSjælland v/ Pernille Egdø Implantater, knogleopbygning, amotio, autotransplantationrodresektion, • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 pernille@kaebekirurg.dkwww.kaebekirurg.dk14 Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., EsbenKæbekirurgAagaard, kæbekirurg Søren A. C. HovedvagtsgadeKæbekirurgKrarup,8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • GenerelNervelateraliseringStraumann,KnoglerekonstruktionAstraogNobelanæstesi MereteSpecialtandlægeAaboeApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh. Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtand Pouyalæge M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, special FreytandlægeBrus Madsen, RasmusvidereuddannelsestandlægekæbekirurgiskHartmann-Ryhl,kæbekirurgiskvidereuddannelsestandlægeObelsGaard,Vestergade21456KøbenhavnKTlf.33154899www.klinikkenvestergade.dk•Straumann,Astra,Nobel,Xive,Camlog,Dio•CBCTogdigital3d-guidedimplantatkirurgiogplanlægning•Narkose Tandlægen.dk Falkonercentret Thomas Kofod Libana Raffoul Bjørnstrup Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 www.tandlaegen.dk/falkonercentret33Oralkirurgiogimplantat-behandling iSpecialtandlægerneBredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe PuggaardsgadeThomasRudFoldberg17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral SpecialtandlægerrehabiliteringiTand-, Mund- og •Kæbekirurgi:ToreTranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even •Protetikere:NisjaKlausGotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen Tlf.E-mail:www.spsj.dkklinik@spsj.dk70225230 Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og lyngby-hovedgade/henvisning/https://tandlaegen.dk/lyngby/på45870190Send2800LyngbyLyngbytandlægen.dkrekonstruktioner.&ImplantatcenterHovedgade27,3.salKgs.Lyngbyhenvisningoverediportalenellerhenvisningsblankethjemmesiden: Narkose CentrumFyn OdenseDanmarksTandlægerneImplantatcenterklinikken Tlf. 66 12 62 info@centrumtandlaegerne.dk26 Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 www.centrumtandlaegerne.dkcentrumtandlaegerne.dkmiddelfart@ BrædstrupJylland Implantat Center Tlf. 75 75 12 www.implantatcenter.dk36 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon BryggergadeKold 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum AarhusDanmarksTandlægerneImplantatcenterklinikken Tlf.: 86 13 26 www.centrumtandlaegerne.dkaarhus@centrumtandlaegerne.dk36 MereteSpecialtandlægeSjællandAaboeApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 www.carlsrotand.dk67 Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tand behandling, kirurgi og implantat behandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind. Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Ortodonti TandreguleringJylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 www.implantatcenter.dk36 AarhusSpecialtandlægerneTandregulering Morten G. Laursen Janne www.specialtandlaeger.dkmail@specialtandlaeger.dkTlf8000FrederiksSusannaGrønhøjBotticelliAllé93AarhusC86121766768T ∕

Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, Christianph.d. Iversen, www.tandreguleringsklinikken.dkpost@tandreguleringsklinikken.dk•Tlf.8800ToldbodenTandreguleringsklinikkenSpecialtandlæge1,5CViborg86627688Specialtandlægeiortodonti VestjyllandSpecialtandlægecenter Søren •www.tandregulering.comTlf.7500StationsvejPovlsen35aHolstebro97840588Specialtandlægeiortodonti HarrySjællandFjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 mail@tandregulering.infowww.tandregulering.info23 Specialtandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 www.holtetandreguleringsklinik.dk88 Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael RosenborggadeHolmqvist3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 orto@specialtandlaegerne.dk12 Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 www.specialtandlaegerne.com33 Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene VangedeHansenBygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 www.vangedetand.dk31 Parodontalbehandling DetOrisFynTandlægerneGulePakhus Mette Rylev, www.oris.dk/svendborgE-mail:Tlf.5700Havnepladsenph.d.3bSvendborg62212009detgulepakhus@oris.dk BrædstrupJylland Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 www.implantatcenter.dk36 Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 http://tdl-storetorv.dk50 Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 •tandlaegernebredgade1@os.dk55Henvisningermodtagesforgenerelparodontitisbehandling,parodontitiskirurgimedogudenknogleregeneration,periimplantitis. KøbenhavnsSjælland Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 KongensColosseumklinikkenNytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 www.colosseumklinikken.dkkongensnytorv@colosseumklinikken.dk21 Colosseum RosenborggadeTandlægerneKøbenhavn Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 www.colosseumklinikken.dknoerreport@colosseumklinikken.dkE-mail: Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller regenerativParodontitis,info@bredgade.dkperi-implantitis,parodontalkirurgi, CBCT, narkose Protetik ORIS Tandlægerne Steen SlotsgadeBjergegaard21,5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantat forankret protetik Rodbehandling Brædstrup Implantatcenter Christian Dalby Tlf. 75 75 12 www.implantatcenter.dk36 Evident Tandlægerne Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti. • Udfører orto- og retrograde en dodontiske behandlinger vha. mikroskop. • Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv. Behandling i Dragør og Brøndby. brondby@etand.dkwww.etand.dk Tandlægen.dk Bagsværd • ChristianEndodontiBruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: www.tandlaegen.dk/bagsværdbagsvaerd@tandlaegen.dk Colosseum KongensgadeTandlægerneOdense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 Ref.odense@colosseumklinikken.dk01KirstenRysgaard Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels VesterbrogadeKasperBruunBruun 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 mail@tandlaegerne-bruun.dk33 Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 j.buchgreitz@gmail.com25 Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens BagsværdTang Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: www.tandlaegen.dk/bagsværdbagsvaerd@tandlaegen.dk RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København Tlf.www.endo-henvisning.dkV44444411 Klinik for rodbehandling Otto CasperSchmidtKruse, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C •www.ottoschmidt.dkOrtogradogkirurgisk endodonti KongensColosseumklinikkenNytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 www.colosseumklinikken.dkkongensnytorv@colosseumklinikken.dkkj@colosseumklinikken.dk21 ≥ 7692022 ∕ 126 8

medlemsservice Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 www.fyrvej.dkrtg@fyrvej.dk00 Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas •www.storegade3.dkE-mail:Tlf.StoregadeHedegaard3,8382Hinnerup86985626henvisning@storegade3.dkOrtogradogkirurgiskendodonti Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 www.perletand.dktandlaege@perletand.dk42 Tandlægen.dk Roskilde Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: www.tandlaegen.dk/roskilderoskilde@tandlaegen.dk Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus www.oris.dk/svendborgE-mail:Tlf.5700HavnepladsenJakobsen3bSvendborg62212009detgulepakhus@oris.dk Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense Anders EDI:Henvisninger:Tlf.:5000SlotsgadeBurgaard18OdenseC66119646TandlægeAnders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk Risskov Tandklinik Mads DybbølvejJuul 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk Specialtandlægerne i Bredgade Younes Alipanah Mikroskopvejledtinfo@bredgade.dkwww.bredgade.dk(specialuddannet)ellerendo,stiftopbygningifm.endodonti,CBCT,narkose Slotstandlægerne Hillerød • FarhinaEndodontiKhan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Tlf.Hillerød4826 12 www.slotstandlaegerne.dkfk@slotstandlaegerne.dk88 Tandlægen.dk – Greve • AndersEndodontiVilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 greve@tandlaegen.dk98 Æstetisk tandpleje Hausergaarden John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under www.hausergaarden.dkbehandlingscentre KongensColosseumklinikkenNytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter lja@colosseumklinikken.dkpl@colosseumklinikken.dkjt@colosseumklinikken.dkwww.colosseumklinikken.dkkongensnytorv@colosseumklinikken.dkTlf.1100ØstergadeLennartLindkvistJacobsen1KøbenhavnK33122421770T ∕

SureSmile®ClearAlignerafDentsply Sirona Det er enkelt at komme i gang med SureSmile Clear Aligner: • Tilmeld dig vores individuelle certificeringsprogram • Digital træningsplatform for hele klinikken • Klinisk grunduddannelse i samarbejde med IAS Academy (international uddannelsesorganisation for aligner-behandlinger) • Løbende support af SureSmile-specialister SureSmile Clear Aligner Live Course Fredag den 7. oktober 2022 i København I samarbejde med IAS Academy Tilmeld dig nu ved at scanne www.dentsplysirona.com/suresmile-contactQR-koden! Foredragsholder dr Jens Nolte

Pr. 1. november 2022 er en uddannel sesstilling til specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi ledig til besæt telse ved Kæbekirurgisk afdeling, Odense ViUniversitetshospital.søgerentandlæge, som er bredt fagligt funderet og brænder for kirurgi.

septemberSamtalergældendeLøn-RegionAnsøgningermail:Universitetshospital,overtandlægetiluddannelsesprogramVedmeside:kandannelsenMålbeskrivelseforskning.forSpecialtandlægeuditand-mund–ogkæbekirurgihentespåSundhedsstyrelsenshjemwww.sst.dkbehovforyderligereoplysningerellererduvelkommenatkontakteuddannelsesansvarligPeterTorkov,Odensetlf.65413478,peter.torkov@rsyd.dkmodtageselektroniskviaSyddanmarksjobportal.ogansættelsesvilkårihenholdtiloverenskomstplanlæggesafholdtmedio Uddannelsesstilling i tand-, mundog kæbekirurgi i Region Syddanmark, Odense UniversitetshospitalAfdeling AfdelingKæbekirurgiskKOdense Arbejdstid 37 timer Arbejdssted Odense Ansøgningsfrist 4. september 2022772T ∕

forberedelse,

medlemsservice

Stillingen er en 4+1-årig ansættelse blokansættelse, hvoraf fire år foregår på Odense Universitetshospital og et år finder sted på Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Stillingen er en vagtbærende fuldtidsstil ling, hvor du indgår i vagt med tilkald fra hjemmet og mulighed for afspadsering af rådighed. Der må påregnes tid udover ordinær arbejdstid til selvstudier og

Du har gode kommunikative evner, samt lysten og viljen til at arbejde i en dyna misk afdeling, hvor patienten sættes først. Du bidrager positivt til vores arbejdsmiljø. Vi tilbyder dig en uddannelsesstilling med dygtige og motiverede kollegaer og mange varierede opgaver inden for det kæbekirurgiske speciale. Vi har fokus på patienten i centrum og høj faglig kvalitet, teknologisk udvikling og forskning. Desuden lægger vi stor vægt på en god omgangstone i en til tider travl og omskiftelig hverdag. Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelses stillingen, hvilket vil sige mindst 2 års praktisk/klinisk odontologi, herunder 1 års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Der vil herud over blive lagt vægt på fagligt engagement og dokumenteret interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet.

7732022 ∕ 126 8 ET ANDERLEDES TANDLÆGEJOB 6000 Kolding

• Eller måske ønsker du at gå ned i tid i din nuværende stilling og arbejde med noget, der ikke er så fysisk krævende, men som giver dig en god fast indtægt med mange frihedsgrader.

• Måske er du klinikejer, der er rigtig glad for at arbejde med patienter, men godt kan undvære at bruge rigtig mange timer på ikke klinisk arbejde.

• Måske har du lyst til at prøve noget nyt, hvor du kan gøre en virkelig forskel som tandlæge og være med til at bygge noget godt op i fællesskab med os andre.

• Måske ønsker du mere fagligt fællesskab med andre tandlæger i hverdagen.

DIN PROFIL • Bred klinisk erfaring • Jus • Høj faglig standard • Fleksibel • Selvstændig • Teamplayer • Dedikeret • Kørekort • Gerne ledelseserfaring • Effektiv • Empatisk • Erfaring med eller lyst til at lære at arbejde med vores særlige patientgrupper • Ren straffeattest og børneattest • Kendskab til Dentalsuite en fordel . VI TILBYDER • En spændende og afvekslende hverdag • Et job, hvor man gør en forskel • Et job, hvor man yder noget, men uden at blive ’fysisk slidt’ • Et stærkt fagligt miljø • Blive en del af et uformelt og dynamisk ledelsesteam • God fast løn uden provision • Jobmæssig selvstæn dighed • Et professionelt og gennemtestet koncept • Faglig og personlig udvikling • Gode og dedikerede kolleger • Fuld klinikassistentassistance • Grundig instruktion

Send din ansøgning og dit CV på den samme mail mærket ’Ansøgning Tandlæge’, og vi svarer hurtigt tilbage Vi ser frem til ay høre fra dig. Læs mere om os på www.hjemmetandplejen.dk

HjemmeTandplejen, Tlf. 70 275 285, Sandvadsvej 1, 4600 Køge Jylland og Fyn: H.C. Ørsteds Vej 16, 6000 Kolding

KOM MED PÅ VORES REJSE. VI SØGER: Til vores afdeling i Kolding søger vi en tandlæge 2 , 3 eller 4 dage om ugen. Til at begynde med primært til at behandle, men også til at videreopbygge og udvikle vores faglige kvalitet. Til at komme med på vores rejse og aktivt være med til fortsat at gøre os bedre og større. Til at være faglig ankerperson for vores aktiviteter ud fra Kolding afdelingen. Til at indgå i et tæt, dagligt samarbejde med kollegerne på kontoret i Køge. Til at deltage i møder med vores kommunale samarbejdspartnere og opdragsgivere i øvrigt. Og til at indgå i vores samlede Viledelsesgruppe.behandlerpatienter med særlige behov inden for omsorgstandpleje, socialtandpleje, er ved at starte specialtandpleje op, behandler indsatte under Kriminalforsorgen og ældre private patienter samt yder ferievagtbehandling til kommunale patienter. Vi udfører opsøgende tandpleje og behandler i borgerens eget hjem, på kommunal klinik eller i en af vores mobile tandlæge busser. efter behov HVEM ER HJEMMETANDPLEJEN? HjemmeTandplejen er en privat virksomhed, som har specialiseret sig i at udføre behandlinger dér, hvor behovet er. Vi er på forkant med de nyeste vejledninger og tilpasser løbende vores indsatser Vi supplerer vores eget stærke, faglige miljø med eksterne, faglige konsulenter. Der ud over leverer vi en række informations og vejledningsløsninger til de kommunale tandplejer. Vi øger hele tiden vores faglige kompetencer og udvider også vores antal og art af kunder, hvilket gør det muligt for os hele tiden at forbedre vores ydelser og skærpe vores faglighed VIL DU VIDE MERE? ELLER SENDE EN ANSØGNING ? Hvis du vil vide mere, så kontakt driftschef Pernille Byrgesen på tlf. 70 275 285. Eller kontakt Pernille eller tandlæge Poul Folke Christensen eller tandlæge Lene Zwinge Bjerregaard på info@hjemmetandplejen.dk.

medlemsservice Nyistandsat klinik i Vallensbæk søger klinikassistent QUICK NR. 14390 Jyllinge Tandlægerne søger frisk og dygtig tandplejer QUICK NR. 14703 Tandlægen.dk Ikast søger klinikansvarlig tandlæge QUICK NR. 14944 Klinik tæt på Rådhuspladsen søger klinikassistentelev QUICK NR. 14973 Klinik i Faaborg søger klinikassistent, evt. elev QUICK NR. 14981 Farsø Tandlægehus søger en ekstra klinikassistent QUICK NR. 14982 Hyggelig klinik på Amager søger klinikassistent/ receptionist QUICK NR. 14988 Klinik i hjertet af København søger klinikassistent QUICK NR. 14989 Uddannelsesstilling i tand-, mundog kæbekirurgi i Region Syddanmark, Odense Universitetshospital QUICK NR. 14990 Klinik i Ry, Skanderborg Kommune, søger tandplejer QUICK NR. 14997 Hyggelig klinik på Frederiksberg søger klinikassistent QUICK NR. 15003 Tandlægehuset Brande søger tandplejer QUICK NR. 15007 Klinik i Kolding søger tandlæge QUICK NR. 15017 Klinik på Frederiksberg søger klinikassistent med lyst til faglig og personlig udvikling QUICK NR. 15024 Tandlægerne i Vindinggård Centret, Vejle, søger tandlæge til barselsvikariat QUICK NR. 15025 Vejen Kommunale Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 15026 Kombineret tandlæge- og specialtandlægepraksis i Odense C søger klinikassistent QUICK NR. 15032 Stor klinik i Roskilde søger klinikassistent QUICK NR. 15039 Klinik i Vejen søger tandlæge QUICK NR. 15076 Tandklinikken Esbjerg søger tandplejer QUICK NR. 15077 Henvisningsklinik i Greve søger klinikassistentelev QUICK NR. 15078 Velfungerende klinik i Skals, Midtjylland, søger tandlægevikar QUICK NR. 15080 Klinik i region hovedstaden søger tandlægevikar QUICK NR. 15081 quickannoncer www.dentaljob.dk774T ∕

Klinik i Risskov søger klinikassistent QUICK NR. 15082 Tandlægen.dk i Vejen søger én tandplejerkollega mere QUICK NR. 15083 Klinik i Horsens søger klinikassistent QUICK NR. 15084 Harald Tandlægehuset Faaborg søger klinikassistent QUICK NR. 15085 Privat praksis i Odense søger klinikassistent QUICK NR. 15087 Klinik ved Københavns Hovedbanegård søger erfaren tandplejer QUICK NR. 15088 Tuborg Tandklinik i Hellerup søger uddannet/erfaren klinikassistent QUICK NR. 15091 Privat praksis i Videbæk, vest for Herning, søger tandplejer QUICK NR. 15092 En af Sydsjællands større tandklinikker i Vordingborg søger tandplejer QUICK NR. 15094 Sundhedshuset Svendborg søger tandplejer QUICK NR. 15095 Klinik i Egtved, mellem Kolding og Vejle, søger tandplejer QUICK NR. 15096 Klinik i Køge søger deltids klinikassistent med interesse for kontor/ reception QUICK NR. 15097 Travl klinik i Charlottenlund søger dygtig og stabil klinikassistent QUICK NR. 15099 Godt Smil Frederikshavn søger tandlæge QUICK NR. 15100 Stor klinik i Esbjerg søger allround klinikassistent QUICK NR. 15101 Tandlægen.dk i Vejen søger tandlæge, der ønsker erfarne kolleger, digitale værktøjer og en fyldt aftalebog QUICK NR. 15102 Tandlægen.dk Ikast søger dedikeret tandlæge QUICK NR. 15103 Godt Smil i Køge søger erfaren tandlæge QUICK NR. 15104 Godt Smil Nørreport søger en dygtig og erfaren tandlæge QUICK NR. 15105 Klinik i Aarhus Centrum søger klinikassistent QUICK NR. 15106 Klinik i Hvidovre søger tandlæge til barselsvikariat QUICK NR. 15107 Harald Tandlægehuset Faaborg søger tandplejer QUICK NR. 15109 quickannoncer www.dentaljob.dk ≥ 7752022 ∕ 126 8

medlemsservice Moderne klinik på Vestsjælland søger klinikassistent med receptionserfaring QUICK NR. 15110 Tre store topmoderne tandklinikker på Østerbro, Frederiksberg og i Illum søger tandplejer med høj faglighed og masser af patientomsorg QUICK NR. 15111 Tandlægen.dk Forum søger receptionist QUICK NR. 15112 Tandklinikken i Sundhedshuset, Randers, søger klinikassistent QUICK NR. 15113 Tandlægerne Nørrebrogade søger sød og dygtig receptionist QUICK NR. 15114 Tandlægerne Brøndby Strand I/S søger erfaren tandplejer QUICK NR. 15115 Klinik med vokseværk i hjertet af København søger nyuddannet tandplejer QUICK NR. 15116 Moderne klinik på Nørrebro søger klinikassistent QUICK NR. 15120 Klinikker i Faaborg og Haarby søger tandplejer QUICK NR. 15121 Moderne tandklinik på Amager søger tandplejer QUICK NR. 15122 Tandlægerne Bille i Næstved søger tandlæge QUICK NR. 15123 Plus1 City søger erfaren receptionist QUICK NR. 15124 Colosseum Holbæk søger tandplejer QUICK NR. 15125 Lystrup Tandlægecenter søger klinikassistent med let til smil QUICK NR. 15126 Kjellerup Tandlægecenter, Silkeborg Kommune, søger erfaren tandplejer QUICK NR. 15127 Klinik i København V søger receptionist/klinikassistent QUICK NR. 15128 PLUS1 Rødovre søger erfaren tandplejer QUICK NR. 15129 Klinik i skive søger tandlæge hurtigst muligt QUICK NR. 15130 Tuborg Tandklinik i Hellerup søger uddannet/erfaren klinikassistent QUICK NR. 15131 Tandplejen i Skive søger barselsvikar for tandlæge – evt. med mulighed for fastansættelse QUICK NR. 15132 Klinik i Roskilde søger klinikassistent med mod på faglige udfordringer QUICK NR. 15133 Klinik i København søger kollega til servicecenter med glade kunder/patienter QUICK NR. 15134 quickannoncer www.dentaljob.dk776T ∕

køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk • Handel med (klinikmægler)Tandklinikker – Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker – Køb og Salg af tandklinikker – SalgsopstillingerSælgerrådgivning(prospekt) – Køberregister (potentielle købere) – (potentielleSælgerkartoteksælgere) • Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk • Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere • Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Vores særlige kompetencer er: Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail:www.klinikborsen.dkbc@klinikborsen.dk 7772022 ∕ 126 8 Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os. Tlf.Info@klinikformidleren.dkKlinikformidleren.dk20124796 klinikformidleren.dk Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Tlf.Info@klinikformidleren.dkKlinikformidleren.dk20124796 klinikformidleren.dk Velbeliggende klinik i Virum til salg. God pris og godt potentiale se mere på klinikformidleren.dk samt Praksisbasen.dk

Tlf.Info@klinikformidleren.dkKlinikformidleren.dk20124796 klinikformidleren.dk Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

leverandørhenvisninger Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. Rubrikannoncernedecember er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorerHygiejneInventarLeasing/FinansieringAdvokater JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundheds sektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af sam arbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc. NielsAdvokatGade(H) ng@adv-nyhavn.dk +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk Mette Neve Advokat, partner +45neve@clemenslaw.dk50744173 LEJE AF LOKALER? Rådgivning om kliniklejemål, løn-og ansættelsesforhold og andre juridiske spørgsmål. ...dit valg af rådgiver gør en forskel! GØR DET NEMT FOR BÅDE PERSONALE OG PATIENTER www.scjp.com danmark.pro@scj.com +45 64 72 24 00 håndspritEffektiv - anvendes i min. 30 sek. SCJP Tandlægebladet 08-22-80x40mm.indd 1 21-07-2022 11:33:54 ONEVINDUES-TEKSTERDØRSKILTEKLINIKSKILTENAVNESKILTEWAYVISION niels@ruhnecompany.dk WWW.RUHNECOMPANY.DKØKO-POSER 778 medlemsserviceT ∕ DENTAL + LEASING www.hinge.nu Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet. HINGE Ledelsesrådgivning Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57 Christoffer Skanse Hinge: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57 Klinikejerens foretrukne leasingpartner

Danmarks bedsteforhandlerMedtandblegningprisgarantiSevoresudvalgogopretdigsompåwebshop.bellabeauty.dk Spar 50% på din første ordre med koden „TDL50“ For spørgsmål - skriv eller ring mellem kl. 9-13 Mail info@bellabeauty.dkTelefon33130505 Revision – administration Tandplejemidler når løn og overenskomst driller GR ATI S HOTLINE www.proloen.dk Vikarservice • LandsdækkendeVikarservice • Nu også Tandplejerefor • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 www.vikartoteket.dk18 Vikarbureauet for klinikassistenter +DEN LILLE TANDFE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE 7792022 ∕ 126 8 Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om: - Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab. Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk

T ∕ et døgn med

12.00 / Jeg holder frokostpause, imens jeg taler med en anden journalist fra Bornholms Tidende over telefonen. Jeg er glad for at være med til at vise proble met på øen i forhold til, at tandlægerne har så mange patienter, at det i forvejen er svært at nå dem alle. Samtidig synes jeg også, det er vigtigt at få fortalt, at man som ung tandlæge virkelig kan få prøvet en masse af, hvis man tager til Bornholm for at arbejde fast.

07.00 / Jeg står op og spiser morgenmad sammen med min kone. Jeg er taget til øen i denne uge, fordi der er mangel på tandlæger her. Hvor der typisk er 1.000 patienter pr. tandlæge i København og Nordsjælland, er der på Bornholm 2.000 patienter pr. tandlæge. Det kan nogenlunde fungere til hverdag, men når 400.000 mennesker besøger Bornholm i sommerperioden, så segner de tandlæger, der ikke holder ferie, fuld stændigt. Sammen med de bornholm ske tandlæger, Camilla Ulrich og Dorte Radil, har jeg samarbejdet med Region Hovedstaden om at etablere ordningen.

14.30 / Der kommer en tysk turist på 31 år. Han har meget ondt i en visdoms tand, der skal ekstraheres, men han har plak over det hele, og det er halvandet år siden, han sidst fik lavet en tandrens ning. Jeg skyller, renser og forklarer ham, at han skal tage til sin egen tand læge, når han kommer hjem. Vi kommu nikerer på engelsk og tysk og forstår fint hinanden.

PETER ØSTERGAARD

780

18.00 / Da vagten er slut, sætter jeg mig til at læse Leif Davidsens ”Lenins Body gard”, inden min kone og jeg spiser af tensmad. Jeg har haft 14 patienter i dag og er meget træt, så jeg går tidligt i seng for at være frisk til en ny dag i morgen.♦

15.15 / Jeg bliver interviewet af TV2/ Bornholm og tager tilbage til vores lejede gårdlejlighed på Fynegaard, der stammer fra 1700 tallet. Det er typisk her, at folk bor, hvis de skal arbejde på Bornholm for en periode. De næste to timer skal jeg passe vagttelefonen. Det er en stille vagt, og der er kun en enkelt far, der ringer, fordi han er bekymret for sin søns mælketand, der var ved at blive løs, men nu har sat sig fast igen.

08.00 / Jeg ankommer til Tandlægen. dk’s klinik, hvor vi har fået lov til at være i løbet af de tre uger. I receptionen taler jeg med klinikpersonalet, som har taget imod dem, der har ringet ind om mor genen. Allerede første dag fik vi fyldt kalenderen op fire dage frem, og derfor er personalet blevet nødt til at presse de nye patienter ind i løbet af dagen. 09.00 / Min første patient er en kvinde lig bornholmer på 27 år. Hun vil gerne have en second opinion hos mig, fordi hun har ondt i +4. Jeg laver en vita litetstest og finder ud af, at tanden er død. Derfor borer jeg op, og vi starter på en rodbehandling, som hun efterføl gende kan få lavet færdig hos sin egen tandlæge. 10.45 / Tv2/Bornholm ringer og spør ger, om vi kan lave et interview efter arbejdstid. De vil gerne fortælle om tandlægevagtordningen i nyhederne om aftenen, så vi aftaler et interview kl. 15.15.

FORTALT TIL NANNA FLØJBORG og jeg kan se, at der skal laves en rodbe handling. Det er ærgerligt, for hvis han var kommet tidligere afsted, kunne det have været lavet, inden det kom så langt.

12.45 / Ved den næste patient viser problemet sig med tandlægemanglen. Vi får nemlig en mand ind, der er flyttet til Bornholm, men som ikke er lykkedes med at finde en tandlæge, da de fleste ikke har åbent for patienttilgang. Det be tyder, at han enten må tage til Sverige eller København for at komme til tand læge. Nu har han fået meget ondt i +4, Peter Østergaard brugte uge 29 på Bornholm, hvor han deltog i en ny tandlægevagtordning, der skal sænke presset på øens tandlæger og tilbyde tandlægehjælp til både turister og bornholmere. tandlægerbornholmskesegner

Klinikejer af Tandklinik NV og formand for Region Hovedstadens Tandlægeforening

statsautoriserede revisorer

SKALREGNSKABERIKKETRÆKKETÆNDERUD

Med 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig både med regnskaber, klinikhandler og generationsskifte, så bliver det hverken pinefuldt at gøre årets regnskab op eller få proaktiv sparring på optimeringsmulighederne.

Med over 800 tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandklinik. Kontakt os i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk

Vil du vide mere om PlanOrder? Book en uforpligtende demo på plandent.dk/planorder Line Dalsgaard Salgs- og projektleder PlanOrder Mobil:Sjælland/Fyn311473 line.dalsgaard@plandent.dk09 Sisell Rose PlanOrder Fyn/JyllandsalgskonsulentMobil:28101949sisell.rose@plandent.dk Gør varebestilling til en leg Vil du også bruge mindre tid på at bestille varer og spare penge på dit materialeforbrug? Mere end 200 danske tandklinikker har allerede oplevet fordelene ved PlanOrder. Vi oplever, at vi bruger færre penge på varer end før, så det har gjort en forskel på vores årlige indkøb Greve Tandlægecenter Det er helt sikkert et kæmpe hit, som vi alle er glade for Tandlæge Charlotte Trolle Efter vi har fået PlanOrder, er der frigivet tid til andre opgaver, hvilket giver god værdi for os i en travl hverdag. Tandlæge Søren Ruf Larsen Jeg vil helt sikkert anbefale PlanOrder til andre klinikker – både store og små. Jeg kan ikke sige andet, end at det er genialt og smart. Overtandlæge Kathrine Nørgaard, Tandplejehuset Hillerød Derfor vi PlanOrder