Tandlægebladet 8 - 2012

8 Tandlægeforeningens medlemsblad Danish Dental Journal juni 2012 årgang 116

PAS PÅ!

Klyngehovedpine og tandsmerter forveksles nemt

TANDPLEJE PÅ TILBUD Tandlæger lokker patienter til med slagtilbud

Klyngehovedpine Hypofosfatæmisk rakitis Apikal parodontitis Kemoterapi Dentale anomalier Dental caries, fødselsmåde

Det skal da ikke gøre ondt at gå på arbejde!

Op mod 70% af danske tandlæger* har problemer med arbejdsrelaterede smerter. Ofte skyldes det, at tandlæger og klinikassistenter ikke arbejder på udstyr, der i tilstrækkelig grad prioriterer ergonomi og gode arbejdsstillinger.

XO 4 unittens gennemtænkte design gør gode tandlæger ekstraordinære: Bedre behandlinger. Gennem højere fokus på patienten, optimal instrumentstyring med mulighed for individuel opsætning.

Bedre patientomsorg. En sikker unit med automatiske hygiejnefunktioner og en patientstol, der giver høj komfort for patienten.

Bedre helbred. XO 4 konceptet sikrer, at du kan sidde, se og arbejde godt og derved undgå arbejdsrelaterede skader.

Gratis kursus i god ergonomi Nordenta arrangerer i samarbejde med Mette Krebs fra Krebs Ergonomi to gratis kurser i ergonomi. Kom og lær mere om gode arbejdsstillinger og mærk ved selvsyn, hvordan du sidder, ser og arbejder bedre med XO 4.

Nordenta, Hørning den 28/8 kl. 17.30–21.00 XO CARE, Hørsholm den 4/9 kl. 17.30–21.00 Deltagerantallet er stærkt begrænset, så hurtig tilmelding er tilrådelig.

Max. 2 deltager fra hver klinik.

Bedre forretning. Arbejd effektivt med alt inden for rækkevidde, på en pålidelig unit i høj kvalitet i et tidløst attraktivt design, der aldrig kommer til at se gammelt ud. *jfr. undersøgelse i Tandlægebladet 6/2012.

Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD KORT & GODT 572 574 575 575 576 576 577 577 578 579 580

Klyngehovedpine eller tandpine? 592

eder: Skepsis over for kliniksammenlægninger beror L på misforståelser Kinesisk protetik er godt – på overfladen Tandlæger må nu udveksle oplysninger om omsorgssvigtede børn Overvældende interesse for ergonomi i København Set, hørt og læst Tandlæge, pas på dig selv Formænd i kontant meningsudveksling Dommer udpeget til tvistighedsnævn Boganmeldelser VOXPOP Dansk forskning internationalt

Videnskab & klinik 583 584 590 592

598

602

609

Faglig leder: Fire artikler for klinikeren Pedersen LB, Clausen N, Schmidt M, Gjørup H, Poulsen S. Mikrodonti og hypodonti efter kemoterapi af børn Selvtest: Mikrodonti og hypodonti efter kemoterapi af børn Budolfsen KB, Andersen KS, Bakke M, Jensen RH. Klyngehovedpine (Hortons hovedpine) – karakteristik og fællestræk med tandsmerter Barfod MN, Christensen LB, Twetman S, Lexner MO. Cariesprævalensen hos danske børn født vaginalt og med kejsersnit Andersen MG, Beck-Nielsen SS, Haubek D, Hintze H, Gjørup H, Poulsen S. Periapikal og endodontisk status i det permanente tandsæt hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis Selvtest: Periapikal og endodontisk status i det permanente tandsæt hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis

SAMFUND & ARBEJDSLIV 610 614 615

Slagtilbud på tandpleje hitter på nettet Oral medicin for praktiserende tandlæger FAQ: Klar besked om tilladelse til selvstændigt virke

Lær at skelne s. 592

»Det giver nogle udfordringer, når havet fryser til, og vi hverken kan få varer til klinikken eller forretningerne i byen HELLE ANDERSSON, 27 ÅR, OM AT ARBEJDE I GRØNLAND Side 640

Slagtilbud hos tandlægen

610

indlæg & debat 616 617 618 619

Debatindlæg: Teori og Praksis Svar til Peter Kaihøjs debatindlæg: Ressourcerne skal anvendes bedst muligt ITI study clubs Nyt fra NIOM: Import av tanntekniske arbeid

SERVICESIDER 622 625 628 634 635 636 636 640

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

D TILBU

Læs mere på side 610

Om Tandlægebladet

Forsiden

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tand­lægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktua­litet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-­ videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik­ lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller ­firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af ­artiklerne, ­ skal dette oplyses.

Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-viden­skabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

| 570 |

Fagredaktion Flemming Isidor professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang lektor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont.

Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

Hortons Hovedpine Hortons Hovedpine eller klyngehovedpine, som den også kaldes, er en ekstemt smertefuld lidelse, som nemt kan forveksles med tandpine.

Der kendes flere eksempler, hvor tandlæger fejlagtigt har ekstraheret tænder i håb om at hjælpe patienten af med de voldsomme smerter.

Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlæge­bladet an­vender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge­ bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tdl-tryghed.dk web@tdl-tryghed.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

BENDT WIKKE MARKETING A/S

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier.

Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen.

Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation.

Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk

KORT & GODT | Leder

Skepsis over for kliniksammenlægninger beror på misforståelser » Større klinikker giver

en bedre faglig sparring og vidensdeling tandlægerne imellem – og dermed endnu højere kvalitet

F

lere og flere kommuner forandrer i disse år tandplejen på den måde, at der bliver færre og større klinikker. Forandringerne i den kommunale tandpleje har vist sig ikke at være lige populære alle steder. Mange forældre tror, at sammenlægninger af klinikker skyldes, at kommunerne vil spare. Men det er en misforståelse, for der er ud fra et hensyn til tandsundheden mange gode grunde til at ændre den kommunale klinikstruktur.

Jeg har forståelse for, at forældre i nogle af landets yderområder umiddelbart kan finde det besværligt, at deres børn skal transporteres til en klinik fx 20-30 km fra bopælen. Men sådan er det jo også på en lang række andre områder. Indkøbsmuligheder og offentlig service samles også i større enheder i byerne.

Vi ved fra tilfredshedsundersøgelser, at forældre sætter faglighed og kvalitet i højsædet. Større klinikker giver en bedre faglig sparring og vidensdeling tandlægerne imellem – og dermed endnu højere kvalitet.

Dertil kommer, at større klinikker er mere fleksible. Der er mulighed for fleksible åbningstider.

Det er lettere at tage akutte patienter ind. Og hvis en ansat på klinikken er syg, behøver man ikke nødvendigvis at aflyse alle patienterne. Desuden er større klinikker ensbetydende med bedre muligheder for, at børn kan blive færdigbehandlet med alle ydelser indeholdt i samme besøg – til glæde for de forældre, der tager en fridag, når deres børn skal til tandlæge.

Det er vigtigt for os, der arbejder i den kommunale tandpleje, at forældrene er med. Dialogen med forældrene har fået større betydning i takt med, at indkaldeintervallerne er blevet øget. Dels skal der arbejdes mere med tænderne derhjemme. Dels er vi i tandplejen forpligtede til at indhente informeret samtykke til alle behandlinger, og det er nemmere, når forældrene er til stede.

Også for tandlægerne er fordelene ved kliniksammenlægningerne større end ulemperne. Ud over den faglige sparring er vi flere om det dyre udstyr, og det er lettere at rekruttere nye kolleger, da de unge tandlæger helst vil arbejde i større fagligt stærke miljøer med mulighed for sparring og mentorordninger. Det bliver de også bedre tandlæger af - til gavn for patienterne.

I Tandlægeforeningen sætter vi høj faglighed, høj kvalitet, gode arbejdsforhold og gode rekrutteringsmuligheder i højsædet. Alle disse mål tilgodeses af de kommunale kliniksammenlægninger.

Inge Marie Behrndtz, formand for Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalg (KATU) i Tandlægeforeningen Foto: Li K zette

abre

| 572 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Gør hverdagen lettere …

Husk Årsrejseforsikring!

Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

KORT & GODT

Kinesisk protetik er godt – på overfladen På nogle områder er kinesisk protetik af samme kvalitet som svensk.

Det konkluderer verdens første undersøgelse af sin slags.

Men dansk ekspert advarer imod at lade sig snyde af det umiddelbart gode håndværk.

Gitte Almer Nielsen

Krone- og broprotetik produceret i Kina har samme kvalitet som tilsvarende materialer produceret i Sverige, hvis man kigger på parametrene marginal kanttilslutning, farve og form, approksimal- og okklusionskontakt samt tidsforbruget for justeringer. Det konkluderer en svensk undersøgelse fra 2011.

Og det overrasker egentlig ikke professor, dr.odont.

Flemming Isidor fra Tandlægeskolen i Aarhus. Hans oplevelse er også, at de kinesiske konstruktioner umiddelbart har samme kvalitet som europæiske. Men han advarer imod at lade sig snyde af det umiddelbart gode håndværk og henviser til den svenske undersøgelse, der også viser, at der er problemer med de kinesiske broer – på områder, som er umulige at vurdere for praktiserende tandlæger.

Problemer med broerne fra Kina Ved bedømmelsen i den svenske undersøgelse viste tre ud af 11 kinesiske broer elastisk deformation, og de blev vurderet til at være for tynde og fleksible til klinisk anvendelse. Samtidig var 11 ud af 14 produktbestillinger fra det kinesiske laboratorium ikke leveret med den specificerede guldlegering, og kobolt-krom-legeringen indeholdt en mindre mængde nikkel. Alle de svenskfremstillede materialer opfyldte bestillingskravene.

Især fleksibiliteten og den store vægtforskel i broernes mængde af metal bekymrer Flemming Isidor.

– Man må forvente, at de kinesiske broer har en ringere holdbarhed over tid. Det kan nemt give ekstra

Op mod 50 %

besparelse i Kina

Der var bety delige bespar elser at hent konstruktion e ved at købe erne i Kina.

Ifølge unders omkostning øgelsen var erne for de totalkinesiske br 47 % mindr oer og kron e end de sven er i guld sk fremstillede, 44 % mindr mens prisen e for materia var lerne i kobo lt-krom.

arbejde, utilfredse patienter, og i sidste ende risikerer man også, at en løs bro kan ødelægge en rask tand, fortæller Flemming Isidor og understreger, at det kun er et enkelt kinesisk laboratorium, der indgår i undersøgelsen, og at det gør det umuligt at drage generelle konklusioner.

Men for professoren handler det i høj grad også om tillid. Han mener, det er utrygt, at tandlægerne ikke kan være sikre på, at de får det, de Det er for risikofyldt at har bestilt. De har købe broer fra Kina endda heller ikke PROFESSOR, DR.ODONT. mulighed for at unFLEMMING ISIDOR dersøge materialet.

– Tandlægerne er ansvarlige for de konstruktioner, som patienterne får. De skal derfor være i orden, og set ud fra de her tal alene er det for risikofyldt at købe broer fra Kina, konkluderer Flemming Isidor.

»

Læs mere om protetik fra Østen under Indlæg & Debat på side 619.

Fakta

Sådan gjorde de Undersøgelsen er publiceret i 2011 og er udarbejdet på baggrund af 21 patientcases fra 2007-2008. Hver af de 21 patienter fik lavet en konstruktion af en tandtekniker i Kina og en tandtekniker i Sverige. Hverken patienter eller forskere vidste, hvilke konstruktioner der var fremstillet i henholdsvis Kina og Sverige. Ligesom laboratorierne heller

| 574 |

ikke vidste, at deres arbejde skulle indgå i en undersøgelse.

Da undersøgelsen blev udført i 2007-2008, var det kinesiske marked knap så stort, som det er i dag, og der var derfor et mindre antal laboratorier at vælge imellem.

Kilde: Ekblom K, Smedberg JI, Moberg LE. Klinisk utvärdering av fast protetik utförd i Sverige och Kina. Swed Dent J 2011;35:111-21.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

kort & godt

LOVÆNDRING:

Tandlæger må nu udveksle oplysninger om omsorgssvigtede børn Tandlæger og tandplejere inkluderes nu i gruppen af fagpersoner, der må udveksle personfølsomme oplysninger om børn og unge ved mistanke om omsorgssvigt. Det er konsekvensen af en lovændring, som netop er vedtaget af Folketinget.

I 2010 kom Barnets Reform, der giver sundhedsplejersker, skolelærere og andre fagpersoner omkring barnet mulighed for at udveksle oplysninger, hvis man har mistanke om, at et barn er udsat for omsorgssvigt. Tandlæger og tandplejere var dengang ikke inkluderet i den gruppe af fagpersoner, men det er de blevet nu som konsekvens af lovændringen.

Det er meget positivt, mener Pia Clemmensen, der er souschef i Aalborg Kommunale Tandpleje og medlem

af Tandlægeforeningens udvalg for kommunalt ansatte tandlæger, KATU. – Som tandlæger har vi en unik rolle, når det handler om at opdage omsorgssvigt blandt børn og unge, fordi vi ser dem på fast basis, siger Pia Clemmensen.

Og tandplejen kan sagtens være den sidste og afgørende brik, når man skal vurdere, om der fx er basis for at lave en underretning.

– Vi har set så mange ubehagelige sager om omsorgssvigtede børn på det seneste, og det er meget vigtigt, at alle relevante fagpersoner inddrages i opsporingsarbejdet – også tandlæger og tandplejere, siger Pia Clemmensen.

Lovændringen træder i kraft 1. juli 2012.

Overvældende interesse for ergonomi i København Utilfredshed med den manglende undervisning i ergonomi har nu fået Odontologisk Forening i København til at tage sagen i egen hånd. Tirsdag den 12. juni havde de taget initiativ til et tre timers kursus i ergonomi, som de gennemførte i samarbejde med ergonomisk konsulent Mette Krebs.

Og med 100 tilmeldinger og et fremmøde på 80 studerende midt i eksamenstiden var der en overvældende interesse for kurset.

– Der var et rigtig stort fremmøde, og der var stor tilfredshed med undervisningen. Det er tydeligt, at de studerende ikke føler sig klædt godt nok på, og at de meget gerne vil lære mere om ergonomi, så de kan få et godt og sundt arbejdsliv, forklarer Anders T. Frederiksen, formand for Odontologisk Forening i København.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Forkert

r ig ti g

t

Behovet for ergonomiundervisning blev, ifølge Anders T. Frederiksen, slået yderligere fast i løbet af kurset, fordi de studerende kunne konstatere, at de havde fået forældede instrukser om ergonomi af deres undervisere.

– I dag ved man, at det ikke er en god arbejdsstilling at sidde med lårene i en 90 graders vinkel. Men det er det, vi har fået at vide er korrekt, fortæller Anders T. Frederiksen.

Planen er derfor også at fortsætte med undervisningen. I første omgang med en workshop i efteråret, hvor de studerende skal have praktisk undervisning i ergonomi.

Kurset blev gennemført med støtte fra Tandlægeforeningen, Mette Krebs og en række dentalfirmaer.

| 575 |

KORT & GODT

set, hørt og læst 11.06.2012 | DR

Svage ældre får ikke lavet tænder Omkring 60.000 danskere burde modtage den såkaldte omsorgstandpleje, men det er kun 30.000, som reelt gør det. Det vurderer Tandlægeforeningen, der er bekymret over, at de ældres tænder ikke prioriteres.

200 mm 200 mm

er og erter og være an være serne velserne ken i nikken i

es r åt gå

nsen ee de

du

r

es«

Alt for mange tandlæger oplever smerter eller ømhed fra ryg, nakke eller andre dele af bevægeapparatet.

200 mm Du kan heldigvis selv gøre noget!

200 mm Her er et par øvelser, som kan hjælpe dig:

08.06.2012 | Fagbladet 3F

r

t

Tandlæge, pas på dig selv

LO tilbyder medlemmer tandforsikring LO’s medlemmer kan som noget nyt tegne en tandforsikring. Forsikringen, der koster 620 kr. om året, dækker tandlægeudgifter op til 30.000 kr. om året. Man betaler dog selv de første 3.000 kr. LO Plus Tandforsikring tegnes af Alka i samarbejde med Dansk Tandforsikring.

07.06.2012 | DR, Ritzaus Bureau mv.

Unge øvre mænd dropper tandlægen ryg øvre ryg

Seks ud Løft af 10skuldrene, mænd mellem 18 sammen og 29 år og har ikke været hos træk dem Løft skuldrene, træk dem sammen og bagud.

Hold skuldrene samlede, mens de nye tal fra en tandlæge eller en tandplejer i 2011.

Det viser bagud. Hold skuldrene samlede, mens de langsomt sænkes Danmarks Statistik.

Det erigen. typisk langsomt sænkes igen. i årene efter, at skoletandplejen har sluppet de unge mænd, at de bliver væk fra tandlægen. Og de kommer ofte først igen, når de oplever smerter eller andre problemer med tænderne.

SkuldreOg ogOverarme overarme skulDre skulDre Oghandsker Overarme Hold en kasse i hver

øvre øvreryg ryg Og Og bb

Fingre fingre fingre Pres fingrene langsomt sammen

hals, hals,nakke nakke OO

Hold en kasse handsker i hver hånd.

Hold en kasse handsker iarmene hver hånd. hånd.

Løft armene langsomt Løft langsomt ud til siden tilud til Løft langsomt armene ud tillangsomt siden til siden til vandret.

Sænk vandret. Sænk langsomt armene igen. vandret. langsomt armene igen. armeneSænk igen..

Stå med siden til en Stå med siden til en mod karmen, så over mod karmen, så ove Pres brystet fremad.

Pres brystet fremad

01.06.2012 | Politikens lokalaviser mv.

500 i kø til tandregulering i Hillerød og Halsnæs 500 børn og unge står i dag i kø til tandregulering i Hillerød og Halsnæs Kommuner, og af dem skal 160 tilbydes behandling her og nu. Derfor har Hillerød Kommune besluttet at flytte 400.000 kr. fra basistandplejen til tandreguleringsområdet, så der er mulighed for at få nedbragt unDerarme, hånDleD OgOg fingre unDerarme, hånDleD fingre ventelisten.

Stræk armene frem og og hold omom et et viskestykke.

Stræk armene frem hold viskestykke.

VridVrid langsomt frem og og tilbage i håndleddet. langsomt frem tilbage i håndleddet.

20.05.2012 Hold | Fyens Stiftstidende skuldrene sænkede.

Vrid først med overHold skuldrene sænkede.

Vrid først med overhåndsgreb, derefter med underhåndsgreb. håndsgreb, derefter med underhåndsgreb.

Pres langsomt sammen fra Pres fingrene langsomt sammen fradet detyderste yderste fra fingrene det yderste led og helt ned ledled ogoghelt Slip heltned nedmod modhåndroden. håndroden.

Sliplangsomt langsomt mod håndroden.

Slip langsomt fra frafra håndroden håndrodenmod modfingerspidserne. fingerspidserne. håndroden mod fingerspidserne.

Læg Læghøjre højreøre øremod mod hh Træk Trækned nedog oglidt lidtud ud tt hånd. hånd.Gentag Gentagtil tilmod mod

Venteliste går ud over tandsundheden på Nordfyn

På Nordfyn venter i øjeblikket 973 børn på at komme til undersøgelse i den kommunale tandpleje. Det er mere end dobbelt så mange som i 2009. Det betyder flere huller, der skal laves, fordi de ikke opdages i tide, vurderer overtandlæge Katja Thor. Nordfyns Kommune overvejer, om strukturændringer i tandplejen kan nedbringe ventelisterne. | 576 |

www

Gå ind på Tandlaegebladet.dk og se en kort instruktionsvideo af disse plus otte andre øvelser, der tager udgangspunkt i en typisk klinisk situation.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

kort & godt

Formænd i kontant meningsudveksling ”En helt uansvarlig tilgang til gode tandplejevaner”.

Sådan indleder Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, en kommentar til formanden for Dansk Tandplejerforening, Elisabeth Gregersen.

Den kontante udmelding er en reaktion på lederen i maj-udgaven af bladet Tandplejeren, hvor Elisabeth Gregersen skriver, at hun ”fristes til at anbefale unge drop-out fra tandlægen for slet og ret at give tænderne en overlevelsesmulighed på længere sigt”.

Baggrunden for Elisabeth Gregersens anbefaling er, at hun fra sin privatsfære har hørt om unge mennesker, der et år efter, de har forladt den kommunale tandpleje, får besked om behandlingspåkrævede fyldninger. Det vækker hendes bekymring, skriver hun.

Den køber Tandlægeforeningens formand dog ikke.

Han mener, at Elisabeth Gregersen ”lader sig forføre af kasuistiske rygter og von hørensagen fremfor videnskabelig dokumentation” og henviser til, at alle undersøgelser dokumenterer, at der er et vedvarende og betydeligt fald i antallet af fyldninger – også hos de unge.

Freddie Sloth-Lisbjerg afrunder kommentaren med at skrive, at tandlæger selvfølgelig kun kan være glade for, at Elisabeth Gregersens leder udstiller, at ”løsningen ikke er en tandplejer med den begrænsede uddannelse og indsigt, de har i den orale sundhed som helhed.” www Freddie Sloth-Lisbjergs svar til Tandplejerforeningens formand, Elisabeth Gregersen, kan læses i sin fulde længde på Tdlnet.dk under "Aktuelt".

Dommer udpeget til Tvistighedsnævn Et nyt Tvistighedsnævn skal fremover gøre det nemmere og hurtigere at få en afgørelse i ansættelsesretlige konflikter mellem klinikejere og ansatte tandlæger.

Tandlægeforeningen har i nogle måneder afventet, at Den Danske Dommerforening skulle udpege en dommer, der skal fungere som formand for nævnet, og det er nu sket med udpegningen af byretsdommer Lone Bach Nielsen.

Den nye formand for Tvistighedsnævnet skal sikre en hurtig og juridisk kvalificeret afgørelse, når en klinikejer og en ansat tandlæge rager uklar fx i forhold til beregning af løn under sygdom eller i forbindelse med en opsigelse.

Parterne i sagerne vil hver især få hjælp af en jurist i Tandlægeforeningen, der har speciale i ansættelsesret.

Der er, ifølge Tandlægeforeningen, vandtætte skotter i mellem de afdelinger, der hjælper hhv. klinikejere og ansatte tandlæger.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Tvistighedsnævnet skal i første omgang køre som et etårigt pilotprojekt, men planen er at gøre det permanent, hvis det kommer til at fungere efter hensigten.

Tandlægeforeningen forventer, at ca. 10-12 sager årligt vil blive afgjort i Tvistighedsnævnet.

www Tvistighedsnævnet er kun et af flere værktøjer til konfliktløsning.

På Tdlnet.dk kan du se en oversigt over, hvordan Tandlægeforeningen kan hjælpe med at løse konflikter mellem klinikejer og ansat tandlæge.

Gå ind under Aktuelt og find nyheden ”Tandlægernes Tvistighedsnævn”.

| 577 |

KORT & GODT | Boganmeldelser

Hvad sker der, når vi bliver gamle?

Glasdam S, Esbensen BA. Gerontologi – livet som ældre i det moderne samfund Nyt Nordisk Forlag 2009, 418 sider, ill.

ISBN: 978-87-17-04033-5 Pris i DDK 399,95 inkl. moms

Ideen i denne bog er at tage afsæt i den enkelte og den enkeltes perspektiv på eget liv. Ønsket er at åbne læserens øjne for, hvordan tænkning og forståelse af ældre i vores samfund også har betydning for måden, vi som sundhedsprofessionelle møder ældre mennesker på. Bogen præsenterer en blanding af erfaringsbaserede kapitler og kapitler, som er baseret på både kvantitative og kvalitative forskningsresultater inden for ældreområdet. Den er opdelt i fire dele: 1) At være gammel i det moderne samfund, 2) Et blik ind i det at være og blive ældre, 3) ”De svage ældre”, ”de udsatte ældre”– eller blot ”ældre mennesker”? og 4) Når livets sidste del skal leves.

Bogen henvender sig En faktor, der er primært til sygeplejestudeglemt, er betydningen af rende, men kan med stor tænder og oral sundhed fordel også læses af andre i forhold til et godt liv interesserede. Der er temsom gammel melig meget overlap til en anden tværfaglig lærebog i gerontologi (Gerontologi. Livet som gammel. 2. udgave, 3. oplag; Munksgaard 2011). Man kan derfor spørge, hvad ideen er i at udgive endnu en lærebog inden for dette felt? Men når det er sagt, så er nærværende bog spændende og omfatter nye vinkler på aldring. Fx er der et spændende kapitel om Asger BaunsbakJensens egne betragtninger over alderdommen – og et kapitel om, at livet som astronaut i rummet minder om livet som gammel på jorden. Flere af kapitlerne nævner betydningen af sociale relationer for et godt liv i alderdommen. Derfor undrer det, at dette ikke behandles særskilt, men at der i stedet er et omfattende kapitel om følelse af ensomhed. En anden faktor, der er glemt, er betydningen af tænder og oral sundhed i forhold til et godt liv som gammel. Endelig er betydningen af forebyggende tiltag på ældreområdet fuldstændig ignoreret. Dette er absolut en mangel, idet disse områder også falder inden for sygeplejerskernes arbejdsområder.

Når det er sagt, kan bogen bestemt anbefales.

»

Vidtrækkende bog om protetiske overvejelser Laney WR, Salinas TJ, Carr AB, Koka S, Eckert SE Diagnosis and Treatment in Prosthodontics Quintessence Publishing 2011, 342 sider, ill.

ISBN: 978-0-86715-404-7 Pris i GBP 126

Denne omfattende bog har 20 kapitler uden nogen videre inddeling eller struktur. Den gennemgår temmelig grundigt forskellige aspekter ved patienter, der kan have behov for protetisk erstatning.

Fokus i bogen er oftest på behandling af særlige patientgrupper; psykisk syge patienter, patienter med forskellige syndromer og især patienter med cancer i hoved-hals-regionen beskrives bl.a. i bogen. Dette betyder, at der gennem hele bogen ofte trækkes særlige protetiske løsninger frem, og de almindelige og simple behandlinger forbigås. En del af kapitlerne er skrevet af specialister uden for odontologien, hvilket betyder, at man ud På grund af sin teoreover den protetiske betiske natur får man nok handling får beskrevet den mest ud af bogen, hvis medicinske undersøgelse man er rimelig up to og behandling af mange af date inden for odontopatientgrupperne. Selvom logien det er spændende, er det dog ofte svært at se relevansen i forhold til den protetiske rehabilitering. De passager, der har relevans, er dog som resten af bogen grundige og velovervejede.

Bogen er skrevet på elegant akademisk engelsk, og der er mange referencer på alle kapitler. På grund af sin teoretiske natur får man nok mest ud af bogen, hvis man er rimelig up to date inden for odontologien. Man savner til tider billeder, der kan illustrere, hvad teksten beskriver.

I sin grundighed strækker bogen sig altså et godt stykke ud over det, man normalt vil forstå ved protetiske problemstillinger, og indgangsvinklen er meget akademisk. Bogen må siges at være til de særligt interesserede, som ønsker en bred og medicinsk indgang til det at lave protetiske rekonstruktioner, eller tandlæger, som behandler særlige patientgrupper.

»

Esben Boeskov Øzhayat

Kirsten Avlund, professor, dr.med., ph.d.

Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring, Københavns Universitet

| 578 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

kort & godt

VOX POP

VOX POP

Er slagtilbud på tandpleje i orden?

Flere tandlæger bruger de såkaldte tilbudssites til at lokke nye patienter til med slagtilbud (se også artikel på side 610).

Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, om det er i orden.

Hildegard Hennecke Tandlæge, Ejby

Kunne du finde på at lave slagtilbud på nettet?

– Jeg kunne ikke finde på at lave slagtilbud på nettet, og i sidste ende synes jeg, det er en dårlig idé, men jeg accepterer, at disse tilbudssites er der pga. den frie konkurrence.

Hvad ville bekymre dig ved at annoncere på den måde?

– Det er selvfølgelig okay, at man reklamerer for sine behandlinger, men jeg vil fraråde patienterne at bruge dem. Hvis patienterne selv får lov til at vælge behandling, er der ikke nogen til at lægge en samlet plan for dem, og de får ikke muligheden for at få en reel faglig vurdering.

Bekymrer det dig, hvis branchen bliver mere merkantil?

– Jeg tror ikke, det vil betyde noget for mit patientgrundlag, men jeg kan være bekymret for, at vi som stand kan få et dårligt ry i offentligheden, hvis branchen bliver mere merkantil.

Martin Bagger

Reiff Furdal

Tandlæge, Støvring

Tandlæge, Odense

Kunne du finde på at lave slagtilbud på nettet?

– Nej, det tror jeg ikke.

Kunne du finde på at lave slagtilbud på nettet?

– Nej, jeg synes i bund og grund, at det er plattenslageri, og problemet er, at man kommer til at fokusere på den enkeltstående behandling fremfor det sammenhængende behandlingsforløb.

Er det bekymrende, at branchen bliver mere merkantil?

– Ja, for det understøtter den fejlagtige forestilling, at diagnostik og behandling er et simpelt forbrugsgode.

Tandpleje skal ikke være en liter mælk til den bedste pris. Den skal baseres på tillidsforhold mellem tandlæge og patient.

Er det ikke positivt, hvis det kan få flere folk til tandlægen?

– Jo, hvis det trækker flere ind til diagnostik. Men er det sundhedspleje, når tandlæger tilbyder tandblegninger med spredehagl i form af slagtilbud? Det er at foreslå behandling uden anden motivation end omsætning, hvilket grundlæggende er useriøst og egentlig en degradering af tandlægefaget.

» Tandpleje skal ikke være en liter mælk

til den bedste pris, den skal baseres på tillidsforhold mellem tandlæge og patient

Hvad ville bekymre dig ved at annoncere på den måde?

– Jeg tror, at patienterne vil miste følelsen af sammenhæng og helhed i behandlingen. Samtidig får de problemer med at vide, hvor de skal gå hen, hvis noget går galt, hvis de shopper mellem flere forskellige behandlere. Risikoen er, at de bliver kastebold mellem flere behandlere, der har nemmere ved at skubbe ansvaret fra sig.

Er det bekymrende, at branchen bliver mere merkantil?

– Ja, for det betyder, at der bliver konkurreret på priser frem for på kvalitet. Tandbehandling bliver en vare på samme niveau som et nyt tv eller kartofler.

Hvad synes du?

Er slagtilbud på tandpleje i orden?

Afgiv din stemme på www

Tandlaegebladet.dk

MARTIN BAGGER, TANDLÆGE, STØVRING | 579 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Patientubehag i forbindelse med bitewing-undersøgelse med film og fire digitale receptorer Pernille M. Jørgensen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Formål At sammenligne patientubehag under en bitewing-undersøgelse, hvor der anvendtes fem intraorale receptorer: en konventionel film, en fosforplade og tre sensorer med forskellig udformning.

Metode 60 patienter deltog i undersøgelsen. De havde alle mindst en præmolar og to molarer eller to præmolarer og en molar i begge sider af begge kæber. De fem receptorer (Kodak paper pack film 30 x 40 mm; Digora fosforplade 30 x 40 mm; SuniRay CMOS sensor 31 x 43 mm (aktivt strålefelt 26,1 x 35,2 mm); Digora Toto CMOS sensor 31 x 43 mm (aktivt strålefelt 26 x 36 mm) og Snapshot CMOS sensor 26 x 36 mm (aktivt strålefelt 30 x 42 mm)) med forskellig ergonomisk udformning (SuniRay: fire firkantede hjørner, tykkelse 5,9 mm; Digora Toto: to runde og to firkantede hjørner, tykkelse 6,8 mm; Snapshot: fire runde hjørner, tykkelse 5,0 mm) blev placeret i munden som til en bitewing-undersøgelse i ca. 10 sekunder. Receptorerne blev placeret skiftevis i højre og venstre side af munden, og den receptor, der startedes med, skiftede efter et systematisk mønster. Den samme filmholder anvendtes til film og fosforplade (Kwik-Bite, Kerr, Schweiz), og den samme sensorholder anvendtes til de tre sensorer (Troll-Byte,

TrollDental, Sverige). Patienterne scorede deres ubehagsfølelse på en 100 mm visuel analog skala (VAS) efter, at hver receptor havde været anbragt.

Resultater Der var ingen signifikant forskel i patientubehags-score mellem den konventionelle film (17 mm VAS) og Snapshot sensor (18 mm VAS) (P > 0,05). Både den konventionelle film og Snapshot var signifikant mindre ubehagelige end de andre receptorer (P < 0,05). Der var heller ikke signifikant forskel mellem fosforpladen og SuniRay sensoren (28 mm VAS) (P > 0,05). Fosforpladen var derimod signifikant mindre ubehagelig end Digora Toto sensoren (34 mm VAS) (P < 0,05).

Konklusion En ny tyndere sensor med runde hjørner var ikke mere ubehagelig for patienten i forbindelse med en bitewingundersøgelse end en konventionel film, og samtidig var det aktive strålefelt lige så stort som i andre sensorer.

Jørgensen PM, Wenzel A. Patient discomfort in bitewing examination with film and four digital receptors. Dentomaxillofac Radiol 2012;41:323-7.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

| 580 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Skal fjernelse af underkæbens visdomstænder indgå i undervisningen af tandlægestuderende? En vurdering af postoperative komplikationer efter operation foretaget af tandlægestuderende Jennifer Christensen, Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi og Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Baggrund Ikke alle tandlægeuddannelser i Europa tilbyder fjernelse af retinerede visdomstænder som en del af studiet, idet det af nogle anses for at være en specialistopgave. Derfor undervises kun i teorien bag, men de studerende får ikke mulighed for selv at udføre operationen.

På Tandlægeskolen i Aarhus indgår fjernelse af retinerede visdomstænder som en del af curriculum for tandlægestuderende. Der er ingen studier, der har evalueret på operationer udført af studerende, og om, hvorvidt patienterne får flere komplikationer efter en sådan operation. Det har derfor hidtil ikke været muligt at informere patienterne om mulige risici ved at blive opereret af en studerende frem for en trænet tandlæge.

Resultater Operationer foretaget af tandlægestuderende varede længere end operationer foretaget af tandlæger (67 minutter kontra 33 minutter, P < 0,001). Der var ingen signifikant forskel i patienternes postoperative smerteopfattelse mellem de to grupper. Der var ingen signifikant forskel i forekomsten af blødning, trismus, dårlig smag i munden, forbrug af analgetika, sygedage eller behov for at opsøge professionel hjælp mellem de to grupper. Alveolitis sicca forekom hyppigere hos patienter opereret af tandlægestuderende (10,5 % kontra 1,8 %, P = 0,008). Der var ingen signifikant forskel i forekomsten af hævelse, føleforstyrrelse eller infektion.

Formål At sammenligne operationer foretaget af henholdsvis tandlægestuderende og uddannede tandlæger i forhold til operationstid og postoperative komplikationer samt at evaluere retningslinjer for udvælgelse af visdomstænder i underkæben (M3inf), der anses for egnede til at indgå i undervisningen og dermed at kunne fjernes af tandlægestuderende.

Konklusioner Patienter opereret af tandlægestuderende oplevede ikke flere smerter eller postoperative komplikationer i forhold til patienter opereret af tandlæger. Alveolitis sicca forekom dog hyppigere hos patienter opereret af tandlægestuderende, og patienter bør informeres om denne øgede risiko præoperativt. Kriterierne for udvælgelse af operationer til tandlægestuderende synes acceptable.

Metoder Studiet omfattede 313 patienter med 313 M3inf og foregik på Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet. 199 patienter blev opereret af en tandlægestuderende, og 114 blev opereret af en tandlæge, afhængigt af operationens forventede sværhedsgrad. I løbet af den postoperative uge registrerede patienterne smerteintensitet på en 100 mm VAS-skala samt andre subjektivt oplevede komplikationer. Objektive komplikationer blev registreret af en tandlæge ved en kontrol en uge postoperativt.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Christensen J, Matzen LH, Wenzel A. Should removal of lower third molars be included in the pre-graduate curriculum for dental students? An evaluation of post-operative complications after student operations. Acta Odontol Scand 2012;70:42-8.

| 581 |

videnskab & klinik

Skarpe detaljer

| 582 |

Elegante kurver

Smukt design

tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 8

Faglig leder | videnskab & klinik

Fire artikler for klinikeren Nils-Erik Fiehn, ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, Tandlægebladet

I

dette nummer af Tandlægebladet bringes to original artikler og to sekundærartikler. De to første artikler: ”Mikrodonti og hypodonti efter kemoterapi af børn” og ”Klyngehovedpine (Hortons hovedpine) – karakteristik og fællestræk med tandsmerter” publiceres således for første gang, mens de to sidste artikler: ”Cariesprævalensen hos danske børn født vaginalt og med kejsersnit” og ”Periapikal og endodontisk status i det permanente tandsæt hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis” tidligere har været publiceret i internationale tidsskrifter. Tre af artiklerne har betydning for diagnostik, behandlingsplanlægning af behandling, mens den fjerde vedrørende cariesprævalensen hos små børn i relation til fødselsmetode ikke medfører konsekvenser for klinikken, da der ikke observeres signifikante sammenhænge; der kræves dog yderligere data, før det eventuelt kan konkluderes, om cariestilfældene er sværere hos børn født med kejsersnit sammenlignet med børn født vaginalt.

Overlevelsesraterne efter kemoterapi af cancer i børneårene er blevet meget forbedret. Dette betyder øget forekomst af senfølger, som vi møder i klinikken, bl.a. med påvirkning af tandsættet fx i form af mikrodonti og hypodonti. Det er derfor vigtigt, at tandlægen har kendskab til eventuelle langtidsskader med henblik på information af forældre samt i forhold til diagnostik og behandlingsplanlægning.

Smerterne ved klyngehovedpine er meget voldsomme.

Patienter opfatter dem ofte som tandsmerter, hvorfor de undertiden henvender sig til tandlægen med ønske om tandbehandling for at lindre smerterne. Her er det vigtigt at være klar over, at klyngehovedpine ikke udgår fra tænder, men er smerter, som skal behandles i lægeligt/neurologisk regi. Tandlægen skal således kunne skelne mellem klyngehovedpine og tandstandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

merter. Da sygdommen kan optræde både hos børn og voksne, har artiklen relevans for såvel børne-ungdoms-tandplejen som voksentandplejen.

Den sidste artikel i dette nummer har fokus på patienter med hypofosfatæmisk rakitis, der er en sjælden arvelig sygdom. Sygdommen er dog karakteriseret ved, at der spontant kan opstå apikal parodontitis. Typisk bliver flere og flere tænder afficerede med alderen. På sådanne patienter kan der således være et betydeligt endodontisk behandlingsbehov. Artiklen henvender sig både til tandlæger i børne-ungdoms-tandplejen og i voksentandplejen.

Redaktionen håber, at de fire artikler i dette nummer har interesse for hele Tandlægebladets læserkreds.

God fornøjelse med læsningen.

| 583 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract

Kemobehandlede børn har høj forekomst af mikrodonti og hypodonti Introduktion – Overlevelsesraterne efter cancer i børneårene er forbedret betydeligt i de seneste 25 år. Senfølger efter behandlingen har derfor tiltrukket sig øget opmærksomhed.

Formålet med dette projekt har været at undersøge, om der kan påvises en association mellem kemoterapi før otteårsalderen og forekomsten af 1) mikrodonti og 2) hypodonti.

Materiale og metoder – Undersøgelsen er baseret på data i Dansk Børnecancer Register (DBCR). I alt identificeredes 150 børn, som opfyldte inklusionskriterierne. Kontrolgruppen bestod af en randomiseret udtrukket stikprøve af børn i en stor kommunal tandpleje.

Resultater – Der blev fundet mikrodonti af i alt 88 præmolarer og første permanente molarer fordelt på 29 (19,3 %) af de 150 inkluderede børn, medens ingen i kontrolgruppen havde mikrodonti af præmolarer eller molarer (differens: 19,3 %; 95 % CI: 13,5 %; 26,4 %). Jo yngre barnet var, da det blev behandlet, jo hyppigere blev der fundet mikrodonti. I alt blev der fundet hypodonti af 27 præmolarer og permanente molarer fordelt på 14 (9,3 %) af de 150 inkluderede børn og 18 præmolarer og permanente molarer hos 8 (4,1 %) af børnene i kontrolgruppen (differens: 5,2 %; 95 % CI: –0,1 %; 11,3 %).

Konklusion – Denne undersøgelse bestyrker tidligere undersøgelsers fund af en høj forekomst af mikrodonti og hypodonti hos børn, der har modtaget kemoterapi. Denne sammenhæng er særlig tydelig hos børn, der er behandlet tidligt.

Denne artikel er en let modificeret form af en artikel, der har været publiceret i International Journal of Peadiatric Dentistry 2012;22:239-43. | 584 |

Mikrodonti og hypodonti efter kemoterapi af børn Lisbeth Bønløkke Pedersen, videnskabelig assistent, tandlæge, Afdeling for Pædodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Niels Clausen, overlæge, Børneafdeling A, Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital Malene Schmidt, videnskabelig assistent, ph.d., Afdeling for Pædodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Hans Gjørup, overtandlæge, specialtandlæge, Vestdansk Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Kæbekirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital Sven Poulsen, professor emeritus, lic. et dr.odont., Afdeling for Pædodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

I

ncidensen af maligne sygdomme hos danske børn i alderen 0-15 år er ca. 15 pr. 100.000 børn pr. år.

De sidste 25 år er der sket en væsentlig forbedring af prognosen ved maligne sygdomme, således at femårs overlevelsesraten nu ligger mellem 50-95 %. De mest almindelige cancertyper er leukæmier, lymfomer, tumorer i centralnervesystemet, sarkomer i knogler og blødt væv samt tumorer i nyrerne og i det sympatiske nervesystem. I konsekvens af at stadigt flere børn helbredes for cancer, er det tiltagende vigtigt at være opmærksom på behandlingsrelaterede senfølger. Således vil en stor del af de børn, der i dag bliver helbredt, være belastet af en eller flere bivirkninger. Dette gælder for områder som indlæring, motorisk funktion, vækst, fertilitet, hjerte- og nyrefunktion, syn, hørelse samt en risiko for sekundær cancer. De ugunstige senfølger kan skyldes kirurgi, bestråling, kemoterapi eller en kombination af disse behandlinger.

Den eksisterende litteratur har beskrevet forskellige odontologiske senfølger af cancer og cancerbehandling på børn i form af mineraliseringsforstyrrelser (3-8), øget cariesforekomst (3,5,6,8-10), mikrodonti (3,8,11-16), hypodonti (3-5,7,9,12,14,15,17), rodafkortning (3,6,12,14,15,17) og taurodonti (9,11,12,18).

Kun få af de tidligere studier har imidlertid Emneord analyseret associationen mellem disse dentale Cancer; anomalier og en specifik type af cancerbehandchemotherapy; ling (fx kemoterapi, bestråling eller kirurgi), children; og antallet af eksponerede børn har i nogle af hypodontia; microdontia undersøgelserne været meget lille (< 50 børn) tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Dentale følger efter cancerbehandling | videnskab & klinik

(4,15,16). Desuden har de tidligere studier været baseret på børn med en stor aldersspredning, og kun i få studier er resultaterne sammenlignet med en kontrolgruppe (4,16), med søskende (11,14) eller med survey-data (6).

Formålet med nærværende undersøgelse var at undersøge sammenhængen mellem behandling af cancersyge børn med kemoterapi før otteårsalderen uden samtidig strålebehandling i hoved-/halsområdet og 1) mikrodonti; 2) hypodonti af præmolarer og permanente molarer.

Materiale og metoder Nærværende undersøgelse tager udgangspunkt i data hentet fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) (19), som er beliggende på Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus.

Registeret blev etableret i 2003 ved indsamling af information fra forskellige lokale databaser om børnecancer og indeholder bl.a. følgende variabler: cpr-nummer, køn, alder på diagnosetidspunktet, diagnose og behandling.

Mikrodonti efter kemoterapi

Fig. 1. Mikrodonti 7, 5+5, 7 og 7, 5–5, 7 hos en 22-årig pige, der pga. cancer modtog kemoterapi i 1½-års-alderen.

Fig. 1. Microdontia of 17, 15, 25, 27, 35, 37, 45, 47 in a 22-year old girl, who received chemotherapy because of cancer at the age of 1½ years.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Ved hjælp af børnenes cpr-nummer identificerede vi deres bopælskommune og den kommunale tandpleje, hvor barnet blev behandlet. Fra tandplejen blev indsamlet tandlægejournaler og røntgenbilleder.

Tilstedeværelse af mikrodonti og manglende tænder blev registreret af to af forfatterne (LBP og MS): mikrodonti blev registreret, når tandens kronestørrelse visuelt bedømt var halvdelen eller mindre (< 50 %) end normalt; hypodonti blev registreret, når der ikke var en tand eller tandanlæg synligt, og der ikke var en forhistorie om ekstraktion.

Data fra DBCR og de dentale data blev kædet sammen ved hjælp af cpr-nummeret.

Inklusionskriterierne var, at barnet 1) havde modtaget kemoterapi, 2) var otte år eller yngre ved behandlingens start og 3) var mellem 12 og 18 år på det tidspunkt, hvor den odontologiske undersøgelse blev foretaget. Eksklusionskriterierne var, at barnet 1) havde modtaget strålebehandling af hoved og hals, 2) havde et syndrom, eller at der 3) manglede diagnostisk materiale.

En randomiseret gruppe bestående af 193 12-18-årige børn, udtrukket blandt børn indskrevet i Herning Kommunale Tandpleje, udgjorde kontrolgruppen.

Styrkeberegninger viste, at ved et forventet antal af eksponerede børn på 240 ville 190 kontrolbørn være tilstrækkeligt til at identificere en fordobling i prævalensraten for hypodonti af en eller flere præmolarer eller molarer (α = 0,05; β = 0,80).

De statistiske analyser blev udført ved anvendelse af SPSS 13.0 for Windows (SPSS Inc., Chicago, Il., USA). Forskelle i prævalensrater mellem eksponerede og kontroller blev beregnet med de tilhørende 95 % konfidensintervaller (CI). Associationer blev analyseret ved beregning af Odds Ratio (OR) og 95 % CI. Undersøgelsen var godkendt af Sundhedsstyrelsen (J. nr.

7-604-04-2/136), af Den Videnskabsetiske Komité for Region Midtjylland (J. nr. M-20090091) og Datatilsynet (J. nr. 200941-3865).

Resultater DBCR indeholdt data på 203 børn, som i første omgang opfyldte vores inklusionskriterier. Yderligere gennemgang af journalmateriale viste, at 25 af børnene havde fået bestråling, og to børn havde Down syndrom. Disse 27 børn blev ekskluderet af undersøgelsen. På yderligere 26 børn var det ikke muligt at fremskaffe diagnostisk materiale, og vort materiale omfattede således 150 børn.

Diagnosetidspunktet varierede fra under et og op til otte år, og flertallet (66,7 %) var tre år eller yngre (Tabel 1). Fordelingen af børnene i forhold til diagnose og kemoterapiregimet er vist i Tabel 2. Den hyppigste diagnose var leukæmi (46,0 %).

På nær tre børn havde alle 150 fået mindst fem forskellige cytostatika, som omfattede vinkristin og mindst et alkylerende stof plus en kombination af etoposid og et platinol og/eller et antibiotikumderivat såsom antracyklin. Leukæmi- og lymfom-regi| 585 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Alder på diagnosetidspunkt Alder < 1 år

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

27 (18,0 %)

21 (14,0 %)

28 (18,7 %)

24 (16,0 %)

16 (10,7 %)

13 (8,7 %)

9 (6,0 %)

12 (8,0 %)

Tabel 1. Fordelingen af 150 overlevende børn, der har modtaget kemoterapi pga. cancer, efter alder på diagnosetidspunktet.

Table 1. Distribution of 150 childhood cancer survivors exposed to chemotherapy according to age at the time of diagnosis.

Kemoterapi i relation til diagnose Diagnose

Antal (%)

Præparater*

Leukæmi

69 (46,0 %)

V; Cyt: D; Asp; M

Lymfomer og andre reticuloendotheliale neoplasmer

15 (10,0 %)

V; Cyt: D; Asp; M

3 (2,0 %)

Intrakranielle og intraspinale neoplasmer (CNS)

V; Cyc: J; E; M

Tumorer i det sympatiske nervesystem samt retinoblastom

25 (16,7 %)

V; Cyc: J+Cis; E

Neoplasmer i nyrer eller lever

19 (12,7 %)

V; Cyc: E; D+Act

8 (5,3 %)

V; I: J; E; D+Act

Sarkomer i knogle eller blødtvæv

11 (7,3 %)

Neoplasmer i gonaderne

J; E: B

150 (100,0 %)

Total

*: V: vinkristin, Cyt: cytarabin; Cyc: cyclophosphamid; I: ifosfamid; J: carboplatin; Cis: cisplatin; E: etoposid; D: doxorubicin; Act: dactinomycin; B: bleomycin; M: methotrexate; Asp: asparaginase.

Tabel 2. Fordelingen af 150 overlevende børn, der har modtaget kemoterapi pga. cancer, efter diagnose og præparat.

Table 2. Distribution of 150 childhood cancer survivors exposed to chemotherapy according to diagnosis and chemotherapeutic agent.

Mikrodonti og hypodonti efter antal Antal afficerede tænder

Mikrodonti

Hypodonti

Total

0

1

2

3

4

5

6

7

8

121

7

9

3

4

2

1

2

1

150

(80,7 %)

(4,7 %)

(6,0 %)

(2,0 %)

(2,7 %)

(1,3 %)

(0,7 %)

(1,3 %)

(0,7 %)

(100,0 %)

137

7

4

0

1

0

0

0

1

150

(91,3 %)

(4,7 %)

(2,7%)

(0,0 %)

(0,7 %)

(0,0 %)

(0,0 %)

(0,0 %)

(0,7 %)

(100,0 %)

Tabel 3. Fordelingen af 150 overlevende børn, der har modtaget kemoterapi pga. cancer, efter antal præmolarer og permanente molarer med mikrodonti og hypodonti.

Table 3. Distribution of 150 childhood cancer survivors exposed to chemotherapy according to number of premolars and permanent molars with microdontia or hypodontia. | 586 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Dentale følger efter cancerbehandling | videnskab & klinik

Mikrodonti og hypodonti efter tandtype Mikrodonti

Hypodonti

Kemoterapi

Kontrol

Kemoterapi

Kontrol

4±4

27

0

2

0

5±5

32

0

22

16

6±6

0

0

0

0

7±7

29

0

3

2

Total

88

0

27

18

Tabel 4. Fordelingen af tænder med mikrodonti hhv. hypodonti hos 150 overlevende børn, der har modtaget kemoterapi pga. cancer, efter tandtype.

Table 4. Distribution of affected teeth (microdontia and hypodontia) in 150 childhood cancer survivors exposed to chemotherapy according to type of tooth.

Mikrodonti og hypodonti efter behandlingsstart Alder ved behandlingens start ≤ 3 år

Mikrodonti

Hypodonti

> 3 år

Ja

24 (31,6 %)

5 (6,8 %)

Nej

52 (68,4 %)

69 (93,2 %)

Ja

8 (10,5 %)

5 (6,8 %)

Nej

68 (89,5 %)

69 (93,3 %)

Tabel 5. Fordelingen af 150 overlevende børn, der har fået kemoterapi pga. cancer, efter alder ved behandlingens start og mikrodonti hhv. hypodonti.

Table 5. Distribution of 150 childhood cancer survivors exposed to chemotherapy according to age at exposure, and microdontia and hypodontia.

merne indeholdt methotrexat og asparaginase. Den komplekse sammensætning af kemoterapien umuliggjorde en analyse af de enkelte medikamenters virkning på tandudviklingen.

Der blev fundet mikrodonti af i alt 88 præmolarer eller permanente molarer fordelt på 29 (19,3 %) af de 150 børn, som havde modtaget kemoterapi (Tabel 3). Ingen af børnene i kontrolgruppen havde mikrodonti af præmolarer eller permanente molarer (differens: 19,3 %; 95 % CI: 13,5 %; 26,4 %). Både 1. og 2. præmolar og 2. permanente molar kunne være afficeret (Fig. 1), hvorimod vi ikke så nogen forandringer af 1. permanente molar (Tabel 4). Vi fandt desuden en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af mikrodonti og behandling før treårstandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

alderen (OR: 6,40; 95 % CI: Klinisk 2,23; 17,82), hvilket yderlirelevans gere understøtter hypotesen om en sammenhæng mellem Tandlægen vil hyppigere kemoterapi og mikrodonti møde børn, der har gennem(Tabel 5). Der var kun fem af gået kemoterapi, da overlede børn, som var diagnosticevelsesraterne for børn med ret ved treårsalderen eller secancer er forbedret betydeligt nere, som havde mikrodonti i de seneste 25 år. Derfor er af præmolarer eller permadet vigtigt, at tandlægen har nente molarer. kendskab til langtidseffekterSamlet fandt vi 27 mangne af kemobehandling, som lende præmolarer og permabåde kan være høj forekomst nente molarer fordelt på 14 af mikrodonti og hypodonti, (9,3 %) af de eksponerede således at han kan diagnostibørn (Tabel 3) og 18 mangcere, informere forældrene og lende præmolarer og permabarnet samt planlægge den nente molarer fordelt på 8 efterfølgende behandling.

(4,1 %) af børnene i kontrolgruppen (differens: 5,2 %; 95 % CI: –0,1 %; 11,3 %).

Den hyppigst afficerede tand var 2. præmolar (Tabel 4). Vi fandt en sammenhæng mellem tidlig behandling med kemoterapi og hypodonti, der dog ikke var statistisk signifikant (Tabel 5) (OR: 1,62; 95 % CI: 0,51; 5,21).

Endelig fandt vi en korrelation mellem tilstedeværelsen af mikrodonti og hypodonti hos det samme barn (Tabel 6) (OR: 6,10; 95 % KI: 1,87; 19,89).

Diskussion Denne undersøgelse støtter antagelsen af, at der er en stor forekomst af mikrodonti hos børn, som har overlevet deres cancer, og som har været eksponeret for kemoterapi. Desuden bekræfter undersøgelsen hypotesen om, at der er en forøget risiko for hypodonti, selv om sammenhængen mellem hypodonti og behandling med kemoterapi er svagere end sammenhængen mellem mikrodonti og behandling med kemoterapi. Forekomsten af hypodonti var imidlertid stærkt associeret med forekomsten af mikrodonti.

Outcome-data til denne undersøgelse blev indhentet i form af det diagnostiske materiale, der fandtes i den kommunale tandpleje i børnenes respektive bopælskommuner. Hvis dette materiale ved en første gennemgang viste sig utilstrækkeligt til undersøgelsens formål, blev de pågældende tandklinikker kontaktet med henblik på at indhente supplerende diagnostisk materiale og informationer. Det er i den sammenhæng vigtigt at erindre, at den kommunale tandpleje i Danmark har en næsten 100 % tilslutning blandt børn og unge (20). Det kriterium, der blev anvendt for diagnosen mikrodonti, er det samme, som er anvendt i en tidligere undersøgelse, hvor kriteriet karakteriseredes som robust (8). Det diagnostiske kriterium, der blev anvendt for hypodonti, må også betragtes som entydigt. | 587 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Mikrodonti og hypodonti Hypodonti Ja

Mikrodonti

Nej

Ja

7 (24,1 %)

22 (75,9 %)

Nej

6 (5,0 %)

115 (95,0 %)

Tabel 6. Fordelingen af 150 overlevende børn, der har fået kemoterapi pga. cancer, efter forekomsten af mikrodonti og hypodonti.

Table 6. Distribution of 150 childhood cancer survivors exposed to chemotherapy according to presence of microdontia and hypodontia.

For yderligere at forbedre datakvaliteten, blev alt diagnostisk materiale vurderet af to af hinanden uafhængige undersøgere, som efterstående sammenlignede deres registreringer. I tilfælde af uoverensstemmelse blev fundene diskuteret, indtil der blev opnået enighed.

Tidligere undersøgelser har antydet, at der eksisterer en association mellem mikrodonti og kemoterapi (3,8,11-16), hvilket denne undersøgelse bekræfter. Det er interessant, at mikrodonti er hyppigere hos børn, der er behandlet før treårsalderen.

Massler et al. (21) har således vist, at spidsen af kusptoppen af præmolarer og anden permanente molar anlægges i treårsalderen, medens kronen på første permanente molar er næsten færdigdannet på dette tidspunkt. Kemoterapi under de tidligste stadier af odontogenesen synes således at resultere i mikrodonti, medens senere eksponering synes at forårsage mindre skade på det permanente tandanlæg.

Den højere forekomst af hypodonti hos børn, der har været i kemoterapi, svarer til, hvad tidligere undersøgelser har antydet (3-5,7,9,12,14,15,17). Men denne association er statistisk mindre sikker end associationen med mikrodonti – formodentlig på grund af, at antallet af børn ikke er større. Antallet af børn i databasen var imidlertid fastlagt på forhånd. Hvis det på undersøgelsens planlægningstidspunkt havde været kendt, at færre børn end forventet opfyldte inklusionskriterierne, kunne vi have valgt en større kontrolgruppe og dermed øget undersøgelsens statistiske styrke. Forekomsten af hypodonti er imidlertid for nylig beskrevet i et stort dansk normalmateriale af skolebørn (22), hvor vi havde adgang til grunddata. På denne bag-

grund beregnedes prævalensen af hypodonti af en eller flere præmolarer eller 2. permanente molarer til 5,3 % (95 % CI: 4,8 %; 5,8 %). Dette er kun lige godt halvdelen af den prævalens, der er fundet i denne undersøgelse (9,3 %). Det forhold, at den prævalens, der er fundet i denne undersøgelse, ikke er omfattet af 95 % konfidensintervallet for prævalensen for det danske normalmateriale (22), støtter yderligere hypotesen om en association. Det samme er tilfældet med den stærke association mellem mikrodonti og hypodonti.

Det forhold, at kemoterapi omfatter en række forskellige præparater, gør, at det ikke er muligt at klarlægge betydningen af de enkelte præparater.

Taksigelser Undersøgelsen er gennemført med økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse, Børnecancerfonden, Dagmar Marshalls Fond, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Apotekerforeningen og Tandlægeforeningen.

Abstract (English) Microdontia and hypodontia after chemotherapy in children Introduction – Adverse long-term general and dental health effects of cancer and cancer therapy during childhood have been reported.

Aim – To examine the association between chemotherapy before the age of 8 years and (1): microdontia; (2): hypodontia of premolars and permanent molars.

Material and methods – The study is based on data stored in The Danish Registry of Childhood Cancer (DBCR). A total of 150 children fulfilled both the inclusion criteria and the exclusion criteria. As a control group, a random sample of 193 age-matched unexposed children was included.

Results – Microdontia was found in a total of 88 teeth in 29 (19.3 %) of the 150 children who had been exposed to chemotherapy, while none of the controls had microdontia (difference: 19.3 %; 95% CI: 13.5 %; 26.4 %). The earlier the exposure, the more frequent was microdontia. We found a total of 27 missing premolars and permanent molars in 14 (9.3 %) of the exposed children and a total of 18 missing premolars and permanent molars in 8 (4.1 %) of the controls (difference: 5.2 %; 95 % CI: –0.1%; 11.3 %).

Conclusion – The present study confirms findings from previous studies that chemotherapy, especially in very young children, causes microdontia and hypodontia of premolars and permanent molars.

Litteratur 1. Haddy RI, Haddy TB. Lifetime follow-up care after childhood cancer. J Am Board Fam Med 2010; 23: 647-54.

2. Landier W, Wallace WH, Hudson MM. Long-term follow-up of pediatric cancer survivors: education,

| 588 |

surveillance, and screening. Pediatr Blood Cancer 2006; 46: 149-58.

3. Kaste SC, Hopkins KP, Bowman LC et al. Dental abnormalities in children treated for neuroblastoma.

Med Pediatr Oncol 1998; 30: 22-7.

4. Alpaslan G, Alpaslan C, Gögen H et

al. Disturbances in oral and dental structures in patients with pediatric lymphoma after chemotherapy: a preliminary report. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1999; 87: 317-21.

5. Minicucci EM, Lopes LF, Crocci AJ.

Dental abnormalities in children after chemotherapy treatment for acute lymphoid leukemia. Leuk Res 2003; 27: 45-50.

6. Purdell-Lewis DJ, Stalman MS, Leeuw JA et al. Long term results of chemotherapy on the developing

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Dentale følger efter cancerbehandling | videnskab & klinik

dentition: caries risk and developmental aspects. Community Dent Oral Epidemiol 1988; 16: 68-71.

7. Maguire A, Murray JJ, Craft AW et al. Radiological features of the long-term effects from treatment of malignant disease in childhood.

Br Dent J 1987; 162: 99-102. ren preparing for pediatric bone marrow transplantation. Bone Marrow Transplant 2005; 36: 863-6.

10. Wogelius P, Dahllöf G, GorstRasmussen A et al. A populationbased observational study of dental caries among survivors of childhood cancer. Pediatr Blood Cancer 2008; 50: 1221-6.

11. Nunn JH, Welbury RR, Gordon PH et al. Dental caries and dental anomalies in children treated by chemotherapy for malignant

disease: a study in the north of England. Int J Paediatr Dent 1991; 1: 131-5.

12. Kaste SC, Hopkins KP, Jones D et al.

Dental abnormalities in children treated for acute lymphoblastic leukemia. Leukemia 1997; 11: 792-6.

13. Hölttä P, Alaluusua S, SaarinenPihkala UM et al. Agenesis and microdontia of permanent teeth as late adverse effects after stem cell transplantation in young children.

Cancer 2005; 103: 181-90.

14. Maguire A, Craft AW, Evans RG et al. The long-term effects of treatment on the dental condition of children surviving malignant disease. Cancer 1987; 60: 2570-5.

15. Hölttä P, Alaluusua S, SaarinenPihkala UM et al. Long-term

adverse effects on dentition in children with poor-risk neuroblastoma treated with high-dose chemotherapy and autologous stem cell transplantation with or without total body irradiation.

Bone Marrow Transplant 2002; 29: 121-7.

16. Näsman M, Forsberg CM, Dahllöf G. Long-term dental development in children after treatment for malignant disease. Eur J Orthod 1997; 19: 151-9.

17. Sonis AL, Waber DP, Sallan S et al. The oral health of long-term survivors of acute lymphoblastic leukaemia: a comparison of three treatment modalities. Eur J Cancer B Oral Oncol 1995; 31B: 250-2.

18. Lopes NN, Petrilli AS, Caran EM et al. Dental abnormalities in chil-

dren submitted to antineoplastic therapy. J Dent Child (Chic) 2006; 73: 140-5.

19. Sørensen HT ed. Use of medical databases in clinical epidemiology.

Aarhus: Department of Clinical Epidemiology, Aarhus University Hospital, 2009.

20. Danmarks Statistik. Personlig meddelelse 2011.

21. Massler M, Schour I, Poncher HG. Developmental pattern of the child as reflected in the calcification of the teeth. Am J Dis Child 1941; 62: 33-67.

22. Rølling S, Poulsen S. Agenesis of permanent teeth in 8138 Danish schoolchildren: prevalence and intra-oral distribution according to gender. Int J Paediatr Dent 2009; 19: 172-5.

Kontakt os for en demonstration på telefon 75 89 57 11

LASER

NEW EINSTEINdl 980nm diodelaser • • • • • • • • •

Kraftig og effektiv.

Variabelt søgelys.

15 fabriksindstillinger + 5 individuelle.

Indstillige SUPER pulse fra 50 mysek til 30 sek. og CW. Kan vise gennemsnitlig output power.

200my, 400my eller 600my fiber.

Kompakt og bærbar. Økonomisk.

Farve touch screen.

Scan QR koden og se en video med EINSTEINdl Laser

Ekstratilbehør: Blegehåndstykke, biostimulering (LLLT) håndstykke.

980nm har forbedret absorption i vand i forhold til f.eks 810nm, - giver forbedrede behandlingsegenskaber og -resultater.

GOD Pris - DKK 44.995,-

ZACHO.RØNVIG AS tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

| 589 |

videnskab & klinik | Selvtest

Selvtest

✔ selvtest

I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i faglig-videnskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf op til to af svarene kan være korrekte. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets hjemmeside: www.tandlaegebladet.dk; klik på det aktuelle nummer af Tandlægebladet, og klik på linket i boksen til højre på siden. For at tage testen kræver det, at du logger dig ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikker. Selvtesten kan gentages, såfremt den ikke blev bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk, eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser/Mine kurser.

Spørgsmål 2. Hvilke(t) af følgende udsagn er sande: Svar A. De odontologiske data til denne undersøgelse blev registreret på panoramaoptagelser taget udelukkende med henblik på denne undersøgelse.

Svar B. De børn, der inkluderedes i undersøgelsen, opfyldte alle de følgende kriterier (inklusionskriterier). i. havde modtaget kemoterapi. ii. var otte år eller yngre ved behandlingens start. iii. var mellem 12 og 18 år på det tidspunkt, hvor den odontologiske undersøgelse blev foretaget.

Spørgsmål 3. Hvilke(t) af følgende udsagn er sande: Svar A. Jo tidligere børnene var blevet behandlet, jo hyppigere havde de mikrodonti.

Svar B. Mikrodonti fandtes udelukkende af anden præmolar.

Svar C. Hypodonti af anden præmolar var ca. tre gange så hyppig hos børn, der havde modtaget kemoterapi, som hos kontrolbørnene.

Selvtest for artiklen: Mikrodonti og hypodonti efter kemoterapi af børn.

Tandlægebladet 2012;116 (8): 584-9.

Spørgsmål 1. Hvilke(t) af følgende udsagn er sande: Svar A. Antallet af nye tilfælde af maligne sygdomme hos børn (1-15 år) i Danmark er ca. 15 pr. 100.000 børn pr. år.

Svar B. Børn, der bliver helbredt for deres cancersygdom får stort set ingen senfølger.

Svar C. Den overvejende del af den tidligere publicerede litteratur om odontologiske senfølger af cancer og cancerbehandling i børneårene skelner ikke mellem effekten af de forskellige behandlingsregimer (fx kemoterapi, bestråling eller kirurgi).

| 590 |

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Anne Eidorff

DiO Narrow Fix implantater Kompatibel med Ankylos*

frie s m o M ter

implantat

885,-

Lige abutment

600,-

Analog

111,-

Gingivaformer

200,-

* Registered trademark of Dentsply Friadent

ta Implan

Pris

Vores tiltag er en naturlig del af vores fortsatte ekspansion og filosofi om at bryde de gamle vaner for at kunne tilbyde flere og flere omkostningsreducerende produkter til danske tandlæger. Ud fra dette princip kan klinikkerne yde konkurrencedygtige priser til deres patienter. Vel at mærke uden at gå på kompromis med service og kvalitet.

Eidorff implants · Herlev Hovedgade 195 3tv · 2730 Herlev · Tlf.: 44949009 · info@eidorffdental.dk

eidorffdental.dk

videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract

Klyngehovedpine kan forveksles med tandsmerter Klyngehovedpine er en smertefuld hovedpineform med betydelige konsekvenser for livskvalitet samt sociale og erhvervsmæssige forhold.

De næsten uudholdelige smerteanfald er lokaliseret unilateralt til øjen-, tindinge- og overkæberegionen. Da patienterne med klyngehovedpine typisk oplever smerter i relation til kæber og tænder, henvender de sig ofte til tandlæge, inden hovedpinediagnosen bliver stillet.

Vi foretog en spørgeskemaundersøgelse af smertelokalisation –karakteristika og eventuel behandling hos 11 patienter med klyngehovedpine og 20 patienter med akutte tandsmerter.

Undersøgelsen viste et mindre sammenfald af symptomer, men også betydelige forskelle. Fire af patienterne med klyngehovedpine havde opsøgt deres tandlæge for deres smerter, og to havde fået irreversible og formodentlig unødvendige tandbehandlinger.

De tydeligste forskelle mellem tandsmerter og klyngehovedpine var de udløsende og provokerende faktorer i form af kemisk, termisk og mekanisk stimulation af tænderne ved førstnævnte, og indtagelse af alkohol sammen med karakteristiske autonome ledsagesymptomer som tåreflåd og øjenrødme ved klyngehovedpine. Kendskab til hovedpinen er derfor af betydning for tandlæger, selvom diagnostik oftest og behandling altid foregår i lægeligt/neurologisk regi.

| 592 |

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine) – karakteristik og fællestræk med tandsmerter Katrine Bindslev Budolfsen, BSc. odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kathrine Schwartz Andersen, BSc. odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Merete Bakke, lektor, specialisttandläkare, dr. et lic.odont., Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Rigmor Højland Jensen, professor, dr.med., Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

K

lyngehovedpine eller Hortons hovedpine (eng. Cluster headache, CH) viser sig typisk ved tilbagevendende, kortvarige anfald af meget voldsomme, unilaterale jagende, brændende, borende og pulserende smerter i og omkring øje, kind og næse, der stråler ned i overkæbetænderne (Fig. 1) (1-5). Smerteniveauet er højere end ved migræne og beskrives som den værst tænkelige af alle smertetyper, endog mere intense end trigeminusneuralgi (1,3). Klyngehovedpinen debuterer som regel i 20-40-års-alderen, men er dog beskrevet hos børn fra fireårsalderen. Den følger patienterne gennem resten af livet, men anfaldene kan falde i frekvens og intensitet med alderen (1,2). Diagnostikken foregår i neurologisk regi, og behandlingen er som regel succesfuld og kan enten bestå af anfaldsbehandling (iltinhalation og injektion med imigran) og/eller profylaktisk behandling (verapamil, litium, kortikosteroid, gabapentin og metysergid) (2,4).

Smerterne er ledsaget af et eller flere autonome symptomer som tåreflåd, næseflåd, sved på pande og ansigt, øjenrødme, øjenlågsødem, palpebral ptose, alle ipsilateralt, samt kvalme, opkast og fotofobi (Fig. 1) (1-4). Der er også ofte motorisk uro under anfaldene. Dette viser sig ved, at patienten føler sig rastløs, sidder og rokker frem og Emneord Autonomic features; tilbage eller vandrer hvileløst op og ned ad gulcluster headache; vet og banker hovedet ind i væggen. differential diagnosis; Smerteanfaldene kan optræde på forskelHorton’s headache; lige tidspunkter af døgnet og gerne på samme orofacial pain; tooth ache tid for den enkelte patient. Der er helt smertefri tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Klyngehovedpine og tandsmerter | videnskab & klinik

intervaller mellem anfaldene. Varigheden af et anfald er typisk mellem 15 min og 180 min med et gennemsnit på 45-70 min, og de kan forekomme flere gange i døgnet i en klyngeperiode (1). I klyngeperioderne kan REM-søvn og afslapning udløse et anfald. Derfor kommer anfaldene ofte om aftenen, og når patienten sover (1,4). Andre provokerende faktorer er alkohol og vasodilaterende medicin, nitroglycerin eller potensmidler (fx Viagra).

Der er to former for klyngehovedpine, en episodisk, som 8590 % af patienterne lider af (3), og hvor anfaldene er samlet i klynger på uger eller måneder, og en kronisk uden anfaldsfri perioder. Den gennemsnitlige klyngeperiode er 6-12 uger ved episodisk klyngehovedpine med en symptomfri remissionsperiode på et år. I den kroniske form varer klyngeperioden mindst et år, og der er mindre end en måneds symptomfrit interval mellem perioderne. Klyngehovedpinen kan ændre form, og hos omkring halvdelen af patienterne ændrer forløbet sig enten fra kronisk til episodisk eller fra periodisk til kronisk (1).

Klyngehovedpine blev først beskrevet i 1641 af den hollandske læge Nicolaas Tulp og senere mere systematisk af den amerikanske læge Bayard T. Horton i 1939, som har lagt navn til hovedpinen. Lidelsen hører til gruppen af trigeminale autonome cefalalgier (TAC’er), som omfatter unilaterale hovedpiner og ansigtssmerter med autonome symptomer. Patofysiologien for disse cefalalgier er uklar, men den anatomiske lokalisation af smerterne tyder på en involvering af første gren af n. trigeminus, der anses for at være forbundet med neurogene inflammatoriske mekanismer svarende til intra- og ekstrakraniel vaskulatur (4). Endvidere synes hypothalamus at spille en væsentlig rolle i hovedpinen.

Klyngehovedpinen er fire gange hyppigere hos mænd end

hos kvinder og har en prævalens på 0,5-1 ‰, svarende til 4-5.000 personer i Danmark. Da der kun er diagnosticeret omkring 3.000 patienter i Danmark, er der formodentlig over 1.000 udiagnosticerede patienter. Der kan være flere forhold, der spiller ind med hensyn til den manglende eller forsinkede diagnostik. En væsentlig årsag hertil er klyngehovedpinens form med smerteklynger og lange smertefri perioder. Dette medfører, at mange patienter ikke når at henvende sig til læge, før den pågældende smerteklynge er overstået (4). En anden årsag kan være differentialdiagnostiske problemer, da smerterne fornemmes svarende til strukturer i øjne, næse, kæber og mund. Klyngehovedpinen er derfor blevet fejldiagnosticeret som migræne, sinuitis, tand- og kæbeproblemer, spændingshovedpine og trigeminusneuralgi og kan bl.a. give anledning til overflødig behandling, herunder af tænder (2,4,6-9). Da patienterne med klyngehovedpine tit oplever smerter i relation til kæber og tænder, henvender de sig ofte først hos en tandlæge.

Kendskab til hovedpinens karakteristika er derfor væsentligt for tandlæger (10, 11).

I nærværende artikel fokuseres derfor på den overlapning, der findes mellem smertebilledet ved klyngehovedpine og odontogene smerter. Til hjælp ved differentialdiagnostik mellem klyngehovedpine og odontogene smerter blev der således på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget en sammenligning mellem karakteristika for de to patientgrupper til belysning af sammenfald og forskelle i smertebilledet.

Materiale og metode I undersøgelsen deltog 11 konsekutive patienter (10 mænd og en kvinde i alderen 29-65 år, median 45 år) med diagnosticeret klyngehovedpine fra Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk

Klyngehovedpine (International Headache Society, ICHD II 2004 (5))

Diagnostiske kriterier: A. Mindst fem anfald, der opfylder B-D B. Svær eller meget svær unilateral orbital, supraorbital og/eller temporal smerte, der varer 15-180 min uden behandling C. Hovedpine forbundet med mindst et af følgende kliniske fund: 1. Ipsilateral rødme af øje og/eller tåreflåd 2. Ipsilateral tilstoppet og/eller rindende næse 3. Ipsilateralt hævet øjenlåg 4. Ipsilateralt sved på pande eller ansigt 5. Ipsilateralt lille pupil og/eller hængende øjenlåg 6. En følelse af rastløshed og uro D. Anfaldene har en hyppighed fra et hver anden dag til otte pr. dag E. Uden sammenhæng med nogen anden lidelse F. Opfyldelse af A-D A. Mindst to klyngeperioder, der ubehandlet varer fra syv dage til et år adskilt af smertefri perioder af 14 dage eller flere dages varighed Kronisk klyngehovedpine: A. Opfyldelse af A-D B. Ingen smertefri intervaller over 14 dage i mindst et år Fig. 1. Definition af klyngehovedpine (CH).

Fig. 1. Classification of Cluster Headache (CH). tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

| 593 |

videnskab & klinik | Originalartikel

afdeling, Glostrup Hospital, og 20 konsekutive patienter (10 mænd og 10 kvinder i alderen 19-67 år, median 37 år), der henvendte sig i Tandlægeskolens hovedmodtagelse med tandpine.

Patienterne blev gjort opmærksom på, at det var helt frivilligt at deltage i undersøgelsen, samt at deres valg ikke ville influere på deres behandling.

Efter informeret samtykke blev der indsamlet anamnestiske oplysninger vedrørende smertebilledet med fokus på lokalisa-

tion, karakter, intensitet, provokation og ledsagesymptomer ved hjælp af et standardiseret spørgeskema, som var ens for begge patientgrupper. Deltagerne skulle markere lokalisationen af deres smerter på en ansigtsskabelon. I spørgeskemaet indgik også en 100 mm visuel analogskala (VAS) til angivelse af smerteintensiteten og generel påvirkning af almentilstanden, hvor 0 angav ingen smerte/ingen påvirkning af almentilstanden, og 100 den værste smerte/påvirkning af almentilstanden,

Beskrivelse af 11 patienter med diagnosticeret klyngehovedpine

Køn Mænd

10 (91 %)

Kvinder

1 (9 %)

Alder ved debut 10-20 år

3 (27 %)

31-40 år

4 (37 %)

41-50 år

3 (27 %)

> 50 år

1 (9 %)

Type Episodisk

7 (64 %)

Kronisk

4 (37 %)

Varighed af anfald 0-30 min

1 (9 %)

30-60 min

4 (37 %)

60-90 min

3 (27 %)

> 90 min

3 (27 %)

Behandling af klyngehovedpine Anfaldsbehandling (ilt og Imigran)

4 (37 %)

Både anfalds- (ilt og Imigran) og forebyggende medicin (Verapamil/litium)

7 (64 %)

Tandbehandling på grund af hovedpinesmerterne Tandekstraktion, endodontisk behandling, beslibning af tænder

2 (18 %)

Fordeling af henvendelser til sundhedspersoner inden endelig diagnostik (0-4 pr. patient): Egen læge

73 %

Neurolog

46 %

Tandlæge

36 %

Øjenlæge

9%

Ørelæge

9%

Table 1. Demografisk beskrivelse og karakteristiske forhold ved 11 patienter (29-65 år) med klyngehovedpine.

Table 1. Demographic description and characteristics in 11 patients (29-65 yr) with Cluster Headache. | 594 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Klyngehovedpine og tandsmerter | videnskab & klinik

man kan forestille sig. Endvidere blev der indsamlet oplysninger for begge grupper vedrørende deres præcise diagnose.

På baggrund af gruppernes forskellige og for CH-gruppens beskedne størrelse anvendtes først og fremmest kriterier for, hvornår de anamnestiske oplysninger blev anset for at være karakteristiske for henholdsvis klyngehovedpine og tandsmerter.

Symptomerne skulle således være til stede hos mindst 45 % af patienterne i en eller begge grupper. Samtidig blev der foretaget statistisk analyse med t-test af VAS-værdierne for smerteintensitet og generel påvirkning af almentilstanden samt af forekomsten af de forskellige typer smertekarakter hos CH-patienterne sammenlignet med tandpinepatienterne. Signifikansniveauet blev sat til P ≤ 0,05.

Resultater Af de 11 CH-patienter var syv episodiske og fire kroniske (Tabel 1). Hos fire af patienterne var klyngehovedpinen skiftet siden debuten fra at være episodisk til at gå over i en mere kronisk form. Tiden fra symptomdebut til diagnose varierede meget, fra en måned til 20 år (median 4 år). Hovedparten af CH-patienterne havde i den periode været hos egen læge (Tabel 1), og fire af de 11 patienter havde opsøgt egen tandlæge for smerterne.

Heraf havde to fået tandbehandling. Yderligere to CH-patienter havde opsøgt henholdsvis øre-, næse-, hals-læge og øjenlæge.

Hos hovedparten af de 20 patienter, der henvendte sig med tandsmerter, var årsagen cariesfølger. Diagnoserne var således caries dentalis, pulpitis irreversibilis, parodontitis apicalis og fractura dentis (Fig. 2). Smerterne havde varet fra to dage til flere måneder før deres henvendelse, og hos halvdelen af patienterne kom smerterne i anfald af mindst ½ times varighed, resten var vedvarende.

Fordeling af odontologiske diagnoser

Fordeling af odontologiske diagnoser 12

Antal Patienter

10 8 6 4 2 0 Pulpitis Parodontitis irreversibilis apicalis

Fractura dentis

Caries dentalis

Fig. 2. Diagnoser hos 20 patienter (10 mænd og 10 kvinder, 19-67 år) med akut tandpine.

Fig. 2. Diagnoses in 20 patients (10 men and 10 women, 1967 yr) with acute toothache.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Smerteintensiteten hos Klinisk CH-patienterne var i genrelevans nemsnit 91 på VAS (standarddeviation 7, variationsbredde 85-100) og påvirkning af Smerterne ved klyngehovedalmentilstanden 79 (stanpine vil kunne forveksles med darddeviation 24, variatitandsmerter, da smerterne onsbredde 10-100). Den genofte er lokaliseret til overkænemsnitlige smerteintensitet ben. En del af patienterne vil på VAS hos tandpinepatienderfor søge tandlæge. Da terne var 58 (standarddesmerterne er næsten uudholviation 26, variationsbredde delige, vil patienterne insistere 20-95) og påvirkning af alpå behandling. Uden kendmentilstanden 53 (standardskab til symptomerne ved deviation 26, variationsklyngehovedpine kan tandbredde 10-95). Statistisk var lægen være tilbøjelig til at give niveauerne dog ikke signifiefter for patienternes pres og kant højere hos CH-patienforetage indgreb på tænderne terne end hos tandpinepafor at lindre smerterne. Patienterne (smerter P = 0,06, tienterne kan derfor få unødig almentilstand P = 0,11). Befyldningsterapi og endodonti skrivelse af smerterne som samt tandekstraktion. Det stikkende-prikkende-jagende er derfor vigtigt at huske, at og som borende var signifitænderne ikke er årsag til al kant hyppigere (P ≤ 0,05) hos smerte omkring mundhule og CH-patienterne end hos pakæber, men at tandsmerter tienterne med tandpine (stikkan være smerter meddelt fra kende-prikkende-jagende 64 andre strukturer og dermed % versus 45 %, borende 45 % opfattes som odontogene. versus 20 %). Smertekarakteren beskrevet som trykkendemurrende og som bankendedunkende forekom derimod signifikant sjældnere (P ≤ 0,03) hos CH-patienterne end hos patienterne med tandpine (trykkende-murrende 27 % versus 70 %, bankende-dunkende 27 % versus 45 %).

Alle patienter med klyngehovedpine havde ipsilaterale symptomer fra øjet (tåreflåd 91 %, rødme og hævelse af øje 64 %) og/eller næsen (næseflåd 64 %, tilstoppet næse 64 %) under deres anfald. Kun 20 % af patienterne med tandpine havde sådanne autonome symptomer (tåreflåd 5 %, næseflåd 15 %, tilstoppet næse 10 %). CH-patienterne lokaliserede primært deres smerter til kind-, øjen- og panderegionen og tandpinepatienterne udelukkende til kinden (Fig. 3). Ellers var det især svarende til udløsende/forværrende faktorer, at smertebilledet for de to patientgrupper afveg fra hinanden (Fig. 4). Det drejede sig specielt om de udløsende og provokerende faktorer, henholdvis kemisk, termisk og mekanisk stimulation af tænderne, som kun forekom hos tandsmertepatienterne, og indtagelse af alkohol, som forekom hos 64 % af klyngehovedpinepatienterne og kun hos én tandsmertepatient.

De overlapninger, undersøgelsen viste mellem smertebeskrivelserne fra patienterne med tandsmerter og patienterne | 595 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Smertelokalisation

med klyngehovedpine, var med hensyn til unilateral lokalisation i ansigtet og angivelserne af, at smerterne føltes vellokaliserede og skarpe, at de var anfaldsvise, samt at de var søvnforstyrrende dels med besvær med at falde i søvn dels med at blive vækket af smerterne (Fig. 4).

Fig. 3. Smertelokalisation hos 11 patienter med klyngehovedpine og hos 20 patienter med tandsmerter. Den grå markering viser, hvor patienterne følte deres smerter.

Fig. 3. Pain location in 11 patients with Cluster Headache and in 20 patients with tooth pain. The gray areas indicate the pain sites reported by the patients.

Diskussion Spørgeskemaerne var konstrueret ud fra kendte smertekarakteristika for klyngehovedpine og tandsmerter, da undersøgelsen blev udfærdiget med henblik på differentialdiagnostik. Dette gjorde, at de indsamlede resultater var meget klart afgrænsede.

Gruppen af patienter med klyngehovedpine var lille og selekteret fra et specialiseret hovedpinecenter, men formodentlig rimelig repræsentativ. Således passede kønsfordeling, debutalder, anfaldsvarighed og ledsagesymptomer godt med tidligere arbejder, mens antallet af patienter med den kroniske form lå lidt højt. På samme måde blev patienterne med tandsmerter anset for at være typiske (12,13). På grund af patientantallets størrelse og skæv fordeling i grupperne anvendte vi dels et groft kriterium til at finde de karakteristiske symptomer, dels simple t-test til at sammenligne de registrerede symptomer fra grupperne.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at en tredjedel af patienterne med klyngehovedpine opsøgte deres tandlæge for behandling af deres smerter, dvs. en patientandel, der svarer til de tidligere beskrevne 42-47 % (2). Endvidere resulterede disse henvendelser i irreversible og formodentlig unødvendige behandlinger. Der var også overlapning mellem symptomerne hos de to patientgrupper, der kunne bidrage til forveksling. Det er

Symptomer ved klyngehovedpine sammenholdt med tandsmerter

Typiske karakteristika ved klyngehovedpine Lokalisation: Øjenregionen Karakter: Stikkendeprikkende-jagende, borende Intensitet: Svær til uudholdelig Udløsende/forværrende faktorer: Alkohol, varme Ledsagesymptomer: Tåreflåd, øjenrødme, hævelse af øjenlåg, løbende næse, tilstoppet næse, motorisk uro

Overlapning mellem karakteristika ved klyngehovedpine og tandsmerter Lokalisation: Unilateralt i ansigt Karakter: Vellokaliserede og skarpe Intensitet: Søvnforstyrrende Variation: Anfaldsvise

Typiske karakteristika ved tandsmerter Karakter: Trykkendemurrende, bankendedunkende Intensitet: Moderat til svær Udløsende/forværrende faktorer: Kulde, sødt-surt, tygning Ledsagesymptomer: Sjældne

Fig. 4. Sammenligning mellem karakteristiske symptomer oplyst af 11 patienter med klyngehovedpine (syv episodiske og fire kroniske) og af 20 patienter med tandsmerter. Symptomerne var til stede hos mindst 45 % af patienterne i hver gruppe.

Fig. 4. Comparison of characteristic symptoms reported by 11 patients with Cluster Headache and by 20 patients with tooth pain.

The symptoms were present in at least 45 % of the patients in each group.

| 596 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Klyngehovedpine og tandsmerter | videnskab & klinik

derfor væsentligt at bemærke, hvor der var mest markante forskelle mellem tandsmerter og klyngehovedpine, for det er dem, man som tandlæge skal sikre sig at have med i sin smerteudredning. Det drejer sig specielt om de udløsende og provokerende faktorer, henholdsvis stimulation af tænderne hos tandsmertepatienterne og indtagelse af alkohol hos klyngehovedpinepatienterne samt de karakteristiske autonome ledsagesymptomer som tåreflåd, næseflåd og øjenrødme ved klyngehovedpinen.

For at undgå fejldiagnoser og unødig tandbehandling af disse patienter er kendskab til klyngehovedpinens karakteristika væsentligt sammen med en grundig anamnese, selvom diagnostik og behandling foregår i lægeligt regi.

Taksigelser Patienter og personale på Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital, og i Hovedvisitationen, Tandlægeskolen, Københavns Universitet, takkes for deres medvirken og hjælpsomhed.

Litteratur

1. Chong MS. Headache syndromes presenting with facial pain and autonomic features. In: Zakrzewska JM, Harrison SD, eds. Assessment and management of orofacial pain.

Pain research and clinical management vol. 14. Amsterdam: Elsevier, 2002;209-46.

2. Balasubramaniam R, Klasser GD, Delcanho R. Trigeminal autonomic cephalalgias. A review and implications for dentistry. J Am Dent Assoc 2008;139:1616-24.

3. Eversole LR. Nonodontogenic facial pain and endodontics: pain syndromes of the jaws that simu-

late odontalgia. In: Cohen S, Burns RC, eds. Pathways of the pulp. 7th ed. St. Louis: Mosby-Yearbook, 1998;50-8.

4. Jensen RH, Jensen R. Klyngehovedpine (Hortons hovedpine).

Tandlægebladet 2005;109:880-3.

5. HEADACHE CLASSIFICATION SUBCOMMITTEE OF THE INTERNATIONAL HEADACHE SOCIETY. The international classification of headache disorders (ICHD-II), 2nd ed. Cephalgia 2004;24 (Supp 1):160.

6. Van Alboom E, Louis P, Van Zandijcke M et al. Diagnostic therapeutic

Abstract (English)

Cluster headache (Horton’s disease) – characteristics and similarities with tooth pain Cluster headache is a painful headache with major consequences for life quality, social relations and occupation. The almost intolerable attacks of pain are unilateral, localized to the orbital, temporal and maxillary region. As patients with cluster headache often experience pain in the jaws and teeth, they may contact their dentist before they are diagnosed.

The pain location, type and possible treatment were recorded with a questionnaire with 11 patients with cluster headache and 20 patients with acute tooth pain. The investigation showed a minor overlap of symptoms, but also significant differences. Four patients with cluster headache had consulted their dentist for pain treatment, and for two these visits resulted in irreversible and probably unnecessary dental treatments.

The most marked differences between tooth pain and cluster headache were the eliciting and provoking factors of chemical, thermal and mechanical stimulation of teeth, and the consumption of alcohol together with the characteristic concomitant autonomic symptoms associated with cluster headache. Knowledge of the headache is therefore important for dentists, even though diagnostics and treatment are medical.

trajectory of cluster headache patients in Flanders. Acta Neurol Belg 2009;109:10-7.

7. Peñarrocha M, Bandrés A, Peñarrocha MA et al. Relationship between oral surgical and endodontic procedures and episodic cluster headache. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001;92:499-502.

8. Larner AJ. Unnecessary extractions. Br Dent J 2007;203:442.

9. Shoji Y. Cluster headache following dental treatment: a case report.

J Oral Sci 2011;53:125-7.

10. Gaul C, Gantenbein AR, Buettner

UW et al. Orofacial cluster headache. Cephalalgia 2008;28:903-5.

11. Alonso AA, Nixdorf DR. Case series of four different headache types presenting as tooth pain. J Endod 2006;32:1110-3.

12. Bjørndal L, Bindslev HP. Odontogene smerter. Tandlægebladet 2010;114:224-31.

13. Seltzer S, Hargreaves KM. Differential diagnosis of odontalgia. In: Hargreaves KM, Goodis HE, eds. Seltzer and Bender’s dental pulp. Chicago: Quintessence, 2002;229-63.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

| 597 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

Abstract

Cariesprævalensen hos treårige børn afhænger ikke af fødselsmetoden Formål - Fødselsmetode har indflydelse på sammensætningen af den orale mikroflora og kan fremskynde koloniseringen af Streptococcus mutans. Formålet med studiet var at sammenligne cariesprævalensen og carieserfaringen hos treårige børn født henholdsvis vaginalt og med kejsersnit.

Materiale og metode - Studiet var et registerstudie baseret på information indsamlet fra forskellige statsstyrede databaser. Data omhandlende dental status, fødselsmetode og socioøkonomiske forhold blev indhentet til dette studie. Børn født på Rigshospitalet i 2005 indgik i undersøgelsen, og den endelige studiepopulation bestod af 594 børn, 443 født vaginalt og 151 født med kejsersnit.

Resultater - Cariesprævalensen i studiegruppen var 8 %, og der blev ikke fundet signifikante forskelle grupperne imellem. Når børn med caries (dmfs > 0) blev sammenlignet, fandt man, at de, der var født med kejsersnit, havde et højere gennemsnitligt dmfs, end de, der blev født vaginalt (hhv. dmfs 6,8 og 3,2), men forskellen var ikke signifikant. Derimod blev der observeret en signifikant sammenhæng mellem cariesprævalens og lav indkomst (OR = 5,8, P < 0,05).

Konklusion - Med de begrænsninger, registerstudier indebærer, viste det sig, at cariesprævalensen hos treårige børn ikke var afhængig af fødselsmetoden. Dog blev en tendens til svære cariestilfælde hos kejsersnitgruppen registreret, og flere studier – med prospektive design – er derfor nødvendige, før fødselsmetoden kan udelukkes som risikofaktor for dental caries.

Originalartiklen er publiceret i Acta Odontologica Scandinavica: Barfod MN, Christensen LB, Twetman S et al. Caries prevalence in Danish pre-school children delivered vaginally and by caesarean section. Acta Odontol Scand 2012;70:190-3. | 598 |

Cariesprævalensen hos danske børn født vaginalt og med kejsersnit Mette Nelun Barfod, stud.odont., Afdeling for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lisa Bøge Christensen, lektor, ph.d., Afdeling for Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Svante Twetman, professor, odont.dr., Afdeling for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Michala Oron Lexner, adjunkt, ph.d., Afdeling for Pædodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

B

ørn ≤ 3 år er i risikogruppen for ”early childhood caries” (ECC). De har særlige risikofaktorer for udviklingen af dental caries som fx deres nyligt erupterede/erupterende tænder, udviklingen af den orale flora, værtsforsvaret og deres indtagelse af føde ved amning/flaske (1). ECC er en multifaktoriel sygdom, og mange forskellige risikofaktorer er blevet identificeret (2). Den vigtigste menes at være tidlig kolonisering af Streptococcus mutans (3). Fødselsmetoden har vist sig at have signifikant indflydelse på diversiteten og sammensætningen af mikrofloraen i tarmen (4), og der er fundet lignende sammenhænge i den orale biofilm (5). Børn født vaginalt har vist sig at have en højere forekomst af såkaldte sundhedsrelaterede streptokokker og laktobaciller end børn født med kejsersnit, og det er før observeret, at børn født med kejsersnit koloniseres af S. mutans tidligere end børn født vaginalt (6). Om dette skulle have indflydelse på udviklingen af dental caries senere i livet, er ikke klarlagt. I et case-control-studie, som undersøgte sammenhængen mellem sutteflaskecaries og fødselsmetode, fandt Peretz og Kafka (7), at børn født med kejsersnit var overrepræsenterede i gruppen med ECC. I Danmark er cariesprævalensen hos småbørn lav sammenlignet med andre europæiske lande. I 2009 var cariesprævalensen hos treårige 4,3 % (8), dog ses der Emneord højere prævalenser hos nogle etniske grupper Dental caries; (9). ECC er en kompleks sygdom, og det er children; vanskeligt at komme den til livs (10,11). Det birth, vaginal; ceasarean section er derfor vigtigt fortsat at undersøge og forstå tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Cariesprævalens og fødselsmetode | videnskab & klinik

de risikofaktorer, som er involveret i ætiologien. Formålet med nærværende studie var derfor at undersøge, om fødselsmetoden spiller en rolle i udviklingen af dental caries hos børn. Nulhypotesen var, at der ikke fandtes en forskel i carieserfaring hos børn født vaginalt og med kejsersnit.

Materiale og metode Studiet var et retrospektivt registerstudie baseret på data fra Københavns Kommune (KK). Information vedrørende dental status, fødselsmetode og socioøkonomiske forhold blev indhentet fra statsligt administrerede databaser. Studiedesignet er godkendt af Datatilsynet (CVR-nr. 11-88-37-29).

Studiet omfattede alle treårige, som var født på Rigshospitalet (RH) i 2005 (n = 2.476), og som fortsat var bosat i kommunen i 2008. Kun ca. halvdelen af de treårige havde fået indberettet dental status. 12 børn blev ekskluderet pga. tastefejl.

Efter samkøring af sociale data og dental status bestod studiepopulationen af 594 børn, 443 født vaginalt og 151 født med kejsersnit.

Carieserfaringsdata samt fødselsdata blev indhentet fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) og Fødselsregistret, mens socioøkonomiske data blev indhentet fra Danmarks Statistik (DST). Data blev samlet i en database med CPR-nummer som nøglevariabel.

Dental status bliver registreret af den kommunale tandpleje, som tilbyder gratis tandpleje for børn mellem 0-18 år. Alle kommuner er pålagt at registrere den dentale status hos børn i alderen fem, syv, 12 og 15 år ved hjælp af SCOR (12). I KK har man dog sat sig som mål at registrere børn i alle aldersgrupperne, hvilket gjorde det muligt at indhente data på de treårige. Dental status blev opgjort som dmfs (decayed, missed, filled surfaces).

Socioøkonomiske data, mors uddannelsesniveau og familiens indkomst pr. år blev klassificeret som lav, mellem og høj jf. følgende intervaller: ≤ 399.999 kr., 400.000-699.999 kr. og ≥ 700.000 kr. Data blev analyseret vha. Statistical Programme for the Social Sciences (SPSS, version 18.0; Chicago, IL). Forskelle i cariesprævalensen mellem børn født vaginalt og med kejsersnit blev analyseret med ANOVA. Fødselsmetode, dmfs og socioøkonomiske status blev analyseret med logistisk regression.

Signifikansniveauet blev sat til 5 %.

Resultater Der blev ikke observeret signifikante forskelle mellem børn født vaginalt og børn født med kejsersnit mht. mors uddannelsesniveau og familiens indkomst (Tabel 1). Cariesprævalensen blandt samtlige børn var 8 %. 48 børn havde dmfs > 0, og den gennemsnitlige carieserfaring var dmfs = 0,31 (Tabel 2).

Der blev ikke fundet signifikante forskelle i cariesprævalensen mellem børn født vaginalt og børn født med kejsersnit. Carieserfaringen blandt børn med dmfs > 0 viste dog, at kejsersnitbørn med dmfs > 0 havde et højere gennemsnit af tandflader med carieserfaring end de vaginalt fødte børn med dmfs > 0 (hhv. gennemsnitligt dmfs = 6,8 og 3,2), men forskellen var tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

ikke signifikant (P = 0,110).

Derudover blev det observeret, at de socioøkonomiske faktorer havde indflydelse på carieserfaringen, idet børn født af mødre med lavt uddannelsesniveau havde 2,4 gange større risiko for at have caries (P = 0,069), mens børn født i familier med lav indkomst havde 5,8 gange så stor risiko for at have caries (P = 0,002) (Tabel 3).

Klinisk relevans Spørgsmålet er, om ændringerne i den orale mikroflora på baggrund af fødselsmetoden, vaginal fødsel eller kejsersnit, har betydning for udviklingen af ”early childhood caries”, og om fødselsmetode derfor bør indgå i cariesrisikovurderingen af småbørn. Det viser sig, at cariesprævalensen hos treårige børn ikke afhænger af fødselsmetoden. Selvom der er en tendens til svære cariestilfælde hos børn født med kejsersnit, er der ikke en signifikant sammenhæng, og derfor er det nødvendigt med flere undersøgelser.

Diskussion I dette registerstudie blev sammenhængen mellem fødselsmetode og cariesprævalens hos treårige danske børn født og opvokset i København analyseret. Offentlige registre giver en unik mulighed for at sammenkøre data fra sundhedsvæsnet og andre statistiske databaser vha. personnummer. Et komplet datasæt med fødselsmetode og dental status var dog ikke tilgængeligt for det forventede antal børn, og desuden er cariesprævalensen i Danmark relativt lav i denne aldersgruppe.

En retrospektiv styrkeberegning (α = 0,05 og β = 0,8) viste,

Socioøkonomiske karakteristika Vaginal fødsel (n = 443)

Kejsersnit (n = 151)

Lavt, >7 år

39 %

40 %

Mellem, 12 år

30 %

38 %

Højt, > 12 år

31 %

22 %

Lav

39 %

27 %

Mellem

35 %

40 %

Høj

26 %

33 %

Mors uddannelsesniveau

Familiens indkomst

Tabel 1. Socioøkonomiske karakteristika i studiegruppen fordelt på fødselsmetode.

Table 1. Socioeconomic characteristics in relation to mode of delivery in the two study groups. | 599 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

at der skulle mindst 118 børn til at finde en 40 % forskel mellem fødselsgrupperne. Nulhypotesen kunne derfor ikke forkastes, og resultaterne fra dette studie skal derfor alene ses som tendenser, der evt. kan bekræftes af yderligere undersøgelser.

Endvidere var der ikke mulighed for at kontakte de enkelte familier med henblik på oplysninger om fx oral hygiejne, antibiotika og generel helbredstilstand. I et prospektivt studie kunne der derimod kontrolleres for sådanne konkurrerende faktorer (confoundere).

Dental status blev kun registreret hos ca. halvdelen af de treårige børn, selvom alle børn i denne aldersgruppe ifølge KK’s

målsætning burde være inkluderet. Den lave procentdel kan muligvis forklares ved børnenes umodenhed og udeblivelser fra tandlægebesøg, og selektionsbias kan derfor ikke udelukkes.

Registreringerne blev foretaget i den kommunale tandpleje af erfarne tandlæger, som kalibreres jævnligt. Sundhedsstyrelsen har opstillet nøje kriterier for registrering af dentale data, og SCORdata er anvendt i tidligere epidemiologiske studier (13,14). Børnene i studiepopulationen havde en højere cariesprævalens end børn generelt i Danmark, men det geografiske område taget i betragtning må det anses for at være repræsentativt.

Carieserfaring Vaginal fødsel (n = 443)

Kejsersnit (n = 151)

8,8 %

6,0 %

Alle børn, gennemsnitligt dmfs (SD**)

0,2 (1,4)

0,4 (3,0)

NS

Børn med dmfs > 0, gennemsnitligt dmfs (SD)

3,2 (4,2)

6,8 (10,9)

NS

Dmfs > 0, %

*Beregnet med ANOVA

**SD = standard deviation

P* NS***

***NS = not significant

Tabel 2. Den gennemsnitlige carieserfaring i de to studiegrupper.

Table 2. Caries prevalence in the two study groups.

Regressionsanalyse N

OR (95 % CI)

P

• Vaginal fødsel

443

–

–

• Kejsersnit

151

0,77 (0,3-1,18)

0,54

• Kort

230

2,41 (0,9-6,2)

0,07

• Mellem

184

1,04 (0,3-3,2)

0,94

• Lang

166

–

–

• Lav

202

5,84 (1,9-18,2)

0,00

• Mellem

202

3,41 (1,2-9,5)

0,02

• Høj

157

–

–

Fødselsmetode

Mors uddannelse

Familiens indkomst pr. år

Tabel 3. Logistisk regressionsanalyse af odds ratio for carieserfaring.

Table 3. Logistic regression model of odds ratio for caries experience. | 600 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Cariesprævalens og fødselsmetode | videnskab & klinik

På trods af undersøgelsens begrænsninger blev følgende tendenser observeret: Børn født med kejsersnit havde ikke mere caries sammenlignet med børn født vaginalt. Blandt børn med carieserfaring (dmfs > 0) havde kejsersnitbørn dog dobbelt så høj carieserfaring som vaginalt fødte børn. De resultater, som Peretz og Kafka fandt (7), dvs. at der var en signifikant sammenhæng mellem ECC og fødselsmetode, kunne således ikke bekræftes i nærværende studie. Desuden er der i et nyere studie fundet modsatrettede observationer, idet vaginal fødsel var risikofaktor for caries hos især ikke-latinamerikanske afro-amerikanere (15). Forklaringen her var, at kejsersnitbørn formodentlig får mere opmærksomhed og pleje, hvilket muligvis gav en lavere cariesrisiko. I vores studie havde socioøkonomiske faktorer som indkomst og uddannelsesniveau stor indflydelse på carieserfaringen, hvilket er i overensstemmelse med flere andre undersøgelser fra både Danmark og udlandet (16-20).

Dette studie viste en tendens til højere carieserfaring hos treårige børn født med kejsersnit, men forskellen sammenlignet med børn født vaginalt var ikke signifikant pga. manglende styrke i undersøgelsesgruppen. Flere studier er derfor nødvendige for at kunne belyse området nærmere.

Taksigelser Tak til Tandlægeforeningen og De Offentlige Tandlæger for økonomisk støtte.

Litteratur

1. Seow WK. Biological mechanisms of early childhood caries. Community Dent Oral Epidemiol 1998; 26 (Suppl 1): S8-27.

2. Harris R, Nicoll AD, Adair PM et al. Risk factors for dental caries in young children: a systematic review of the literature. Community Dent Health 2004; 21 (Suppl 1): 71-85.

3. Thenisch NL, Bachmann LM, Imfeld T et al. Are mutans streptococci detected in preschool children a reliable predictive factor for dental caries risk? A systematic review.

Caries Res 2006; 40: 366-74.

4. Biasucci G, Benenati B, Morelli L et al. Cesarean delivery may affect the early biodiversity of intestinal bacteria. J Nutr 2008; 138: 1796800.

5. Nelun Barfod M, Magnusson K, Lexner MO et al. Oral microflora in infants delivered vaginally and by caesarean section. Int J Paediatr

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Dent 2011; 21: 401-6.

6. Li Y, Caufield PW, Dasanayake AP et al. Mode of delivery and other maternal factors influence the acquisition of Streptococcus mutans in infants. J Dent Res 2005; 84: 806-11.

7. Peretz B, Kafka I. Baby bottle tooth decay and complications during pregnancy and delivery. Pediatr Dent 1997; 19: 34-6.

8. Sundhedsstyrelsens Sundhedsdata. (Set oktober 2010). Tilgængelig fra: URL: http://www.sundhedsdata.sst.dk 9. Sundby A, Petersen PE. Oral health status in relation to ethnicity of children in the Municipality of Copenhagen, Denmark. Int J Paediatr Dent 2003; 13: 150-7.

10. Ismail AI. Prevention of early childhood caries. Community Dent Oral Epidemiol 1998; 26 (Suppl 1): S49-61.

11. Twetman S. Prevention of early

Abstract (English) Caries prevalence in Danish pre-school children delivered vaginally and by caesarean section Aim - The mode of delivery may significantly influence the diversity and composition of the oral microflora and facilitate early acquisition of mutans streptococci. The aim was to compare caries prevalence and experience in 3-year-old children delivered vaginally and by caesarean section (C-section).

Design - The study had an observational cohort protocol based on extracted information from governmental databases and nationwide registers concerning birth, social and educational levels and dental status. Children born at the Copenhagen University Hospital in 2005 were eligible and the final study group with complete information consisted of 594 children, 443 delivered vaginally and 151 by C-section.

Results - The total caries prevalence was 8 % and no significant difference was displayed between the groups. When only the children with caries (dmfs > 0) were compared, those delivered

by C-section had a higher mean value (dmfs) in comparison with those delivered vaginally (dmfs 6,8 vs. 3,2), but the difference was not statistically significant. There was a significant relationship between caries prevalence and low family income in the total study group (OR = 5,8, P < 0,05).

Conclusion - Within the limitations of this observational cohort study, caries prevalence in 3-year-old children was not related to the mode of delivery. However, the tendency of more severe caries in the C-section group justifies further studies, preferably with a prospective design.

childhood caries (ECC) – review of literature published 1998-2007.

Eur Arch Paediatr Dent 2008; 9: 12-8.

12. Helm S. Recording system for the Danish Child Dental Health Services. Community Dent Oral Epidemiol 1973; 1: 3-8.

13. Christensen LB, Petersen PE, Hede B. Oral health in children in Denmark under different public dental health care schemes. Community Dent Health 2010; 27: 94-101.

14. Poulsen S, Malling Pedersen M. Dental caries in Danish children: 1988-2001. Eur J Paediatr Dent 2002; 3: 195-8.

15. Fontana M, Jackson R, Eckert G et al. Identification of caries risk factors in toddlers. J Dent Res 2011; 90: 209-14.

16. Boyce WT, Den Besten PK, Stamperdahl J et al. Social inequalities in childhood dental caries: the convergent roles of stress, bacteria and

disadvantage. Soc Sci Med 2010; 71: 1644-52.

17. Ekstrand KR, Christiansen ME, Qvist V et al. Factors associated with inter-municipality differences in dental caries experience among Danish adolescents. An ecological study. Community Dent Oral Epidemiol 2010; 38: 29-42.

18. Christensen LB, Twetman S, Sundby A. Oral health in children and adolescents with different socio-cultural and socio-economic backgrounds. Acta Odontol Scand 2010; 68: 34-42.

19. Grindefjord M, Dahllöf G, Nilsson B et al. Stepwise prediction of dental caries in children up to 3.5 years of age. Caries Res 1996; 30: 256-66.

20. A lm A. On dental caries and caries-related factors in children and teenagers. Swed Dent J Suppl 2008; 195: 7-63.

| 601 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

Abstract

Patienter med hypofosfatæmisk rakitis har et stort antal tænder med endodontisk behandling og/eller periapikale problemer Introduktion – Hypofosfatæmisk rakitis (HR) er en sjælden, arvelig sygdom, hvor der ofte er rapporteret spontan apikal parodontitis.

De fleste tidligere rapporter er imidlertid baseret på relativt små patientmaterialer og publiceret, inden sygdommen kunne verificeres genetisk eller biokemisk. Formålet med denne undersøgelse var at beskrive de periapikale og endodontiske forhold hos patienter med genetisk og/eller biokemisk verificeret HR. Materiale og metoder – De patienter, der indgår i denne undersøgelse, blev rekrutteret gennem et stort medicinsk studium af HR i Danmark og gennemgik en klinisk-radiologisk-odontologisk undersøgelse. I denne artikel rapporteres de endodontiske og periapikale fund fra den radiologiske undersøgelse.

Resultater – I alt 52 patienter i alderen fra 5,7 til 74,5 år indgik i undersøgelsen. Patienterne havde et stort antal tænder med endodontisk behandling og/eller periapikale patologiske forhold. Antal afficerede tænder steg med alderen, medens der ikke kunne påvises nogen statistisk signifikant association med køn. I den yngste aldersgruppe var det udelukkende incisiver og hjørnetænder, der var afficeret, medens præmolarer og molarer udgjorde en relativt større andel af de afficerede tænder i de ældre aldersgrupper.

Konklusion – Endodontisk behandling og periapikale problemer er hyppigt forekommende hos HR-patienter, og antallet af afficerede tænder stiger med alderen. Behovet for endodontisk behandling hos denne patientgruppe er stort.

Originalartiklen blev oprindeligt publiceret i Journal of Oral Rehabilitation: Andersen MG, Beck-Nielsen SS, Haubek D et al. Periapical and endodontic status of permanent teeth in patients with hypophosphatemic rickets. J Oral Rehabil 2012;39:144-50. | 602 |

Periapikal og endodontisk status i det permanente tandsæt hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis Mette Guldbæk Andersen, tandlæge, Afdeling for Pædodonti, Institut for Odontologi, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet Signe Sparre Beck-Nielsen, læge, ph.d., postdoc, Børneafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, og Klinisk Institut, Syddansk Universitet Dorte Haubek, lektor, ph.d., dr.odont., Afdeling for Pædodonti, Institut for Odontologi, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet Hanne Hintze, lektor, ph.d., dr.odont., Afdeling for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet Hans Gjørup, centerleder, specialtandlæge, Odontologisk Landsdelsog Videncenter, Århus Universitetshospital Sven Poulsen, professor emeritus, lic. et dr.odont., Afdeling for Pædodonti, Institut for Odontologi, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet

R

akitis kendes først og fremmest som en sygdom, der er forårsaget af mangel på vitamin D eller calcium, men sygdommen optræder også i sjældnere tilfælde som en arvelig sygdom, forårsaget af en medfødt gendefekt. Hypofosfatæmisk rakitis (HR) er den mest kendte af de arvelige typer og forekommer med en prævalens på 4,8 pr. 100.000 i Danmark (1). Den hyppigste arvegang er X-bundet og forårsaget af en mutation i det gen, der koder for det fosfatregulerende endopeptidase homolog, X-linked (PHEX), der blev identificeret i 1995 (2). Mangelen på PHEX medfører en øget transskription af fibroblast growth factor 23 (FGF23). FGF23 er et nyligt opdaget hormon, der varetager den overordnede regulering af fosfathomeostasen (3). Forhøjet FGF23 medfører lav reabsorption af fosfat i nyrerne, og konsekvensen er lavt niveau af fosfat i serum. Mangelen på PHEX og det lave serumfosfat resulterer i nedsat mineralisering af nyEmneord dannet knogle. Således ses hos børn både nedHypophosphatemic sat mineralisering af knoglernes vækstzoner og rickets; endodontics; af nydannet knogle (osteoid), medens der hos genetics; voksne kun ses sidstnævnte. Sygdommen viser adults; sig oftest i løbet af de første 1-2 leveår med afradiography tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Hypofosfatæmisk rakitis | videnskab & klinik

bøjning af vægtbærende ekstremiteter (oftest hjulbenethed) og rakitisstigmatae (craniotabes, epifysesvulst, rosenkrans, åbentstående fontanelle, vækstretardering og forsinket motorisk udvikling). Med stigende alder oplever HR-patienterne tiltagende ledsmerter, artrose og forkalkning af senetilhæftninger (4).

Samtidig kan der i såvel det primære som det permanente tandsæt optræde spontan apikal parodontitis. Idet symptomerne på sygdommen varierer fra meget svær skeletal affektion til milde og let oversete symptomer, kan nogle HR-patienter præsentere sig med apikal parodontitis som første symptom på HR (5).

Derfor er tandlægens kendskab til sygdommen vigtig, således at sygdommens præsentation i tandsættet leder til mistanke om diagnosen.

Litteraturen om dentale komplikationer hos HR-patienter omfatter mere end 60 case reports og case series. Sidstnævnte omfatter dog ofte kun få patienter. Kun få af rapporterne er publiceret efter år 2000 (6-19), og kun få er publiceret, efter at genetisk diagnostik af sygdommen blev mulig. Den genetiske analyse afklarer den tilgrundliggende mekanisme bag sygdommen og bekræfter diagnosen HR. Diagnosen HR kan differentieres fra andre arvelige eller erhvervede former af hypofosfatæmi på grundlag af anamnesen, sammenholdt med kliniske og biokemiske karakteristika. I mange af de tidligere rapporter om dentale komplikationer ved HR var diagnosen udelukkende baseret på følgende to kriterier: 1) anamnestiske oplysninger om rakitis, 2) vedvarende reduceret niveau af fosfat og nedsat

tærskelværdi for reabsorption af fosfat/glomerulær filtrationsrate i urinen (TPO4/GFR); eller kliniske symptomer og radiologiske tegn på rakitis. Når diagnosen begrænses til disse kriterier, kan man ikke udelukke, at patienter med andre former for rakitis fejlagtigt er inkluderet (19-25). Kun i en enkelt af de tidligere rapporter var diagnosen verificeret genetisk ved identifikation af en mutation i PHEX hos 11 af de 48 patienter (14). En del af de tidligere rapporter angiver endvidere, at patienterne havde X-bundet hypofosfatæmisk rakitis på trods af, at der ikke var foretaget nogen genetisk analyse.

Formålet med nærværende undersøgelse er at beskrive den periapikale og endodontiske status i det permanente tandsæt hos patienter med genetisk og/eller biokemisk verificeret HR. Materiale og metoder Studiepopulation De patienter, der beskrives i denne rapport, er rekrutteret fra et stort tværsnitsstudie af hereditær rakitis i Danmark (4). Da dette studium er beskrevet i detaljer andetsteds, gives der kun en kort beskrivelse af metoden i denne rapport. Indledningsvis blev patienterne identificeret i Landspatientregisteret under diagnosen vitamin D-resistent rakitis. Inklusionsområdet var Jylland og Fyn. Diagnosen blev verificeret ved gennemgang af patienternes lægejournaler. Ved kontakt til de behandlende læger fandt vi yderligere et antal patienter, der ikke indgik i Landspatientregisteret. Derudover identificerede screening af

Patientudvælgelse patienter identificeret ved registersøgning

patienter identificeret ved kontakt til behandlende læger

patienter identificeret ved familiescreening

diagnosticeret, men ikke registreret som HR i registre

familiemedlemmer hvor HR mistænkes

N = 52

N = 14

N = 31

mulig inklusion mulig inklusion, men ikke inkluderet i undersøgelsen (n)

• Besvarede ikke invitation • Ønskede ikke deltagelse

4 7

N = 97 N = 11 rekrutteret til medicinsk studie

patienter ekskluderet – ikke HR

N = 86 N = 27 totalt antal hr patienter mulig inklusion, men ikke inkluderet i dentalt studie (n)

• Ønskede ikke deltagelse • Manglende fremmøde • Ingen frembrudte permanente tænder

4 1 2

• VDDR type 1 • Rakitis pga. malabsorption • Tidligere ernæringsbetinget rakitis • TIO • Ikke rakitis

(n) 8 1 1 2 15

N = 59 N=7 totalt antal patienter rekrutteret til dentalt studie (Børn: n = 16, voksne: n = 36) N = 52

Fig. 1. Flow-chart, der viser, hvorledes patienterne blev identificeret (VDDR: Vitamin D-afhængig type 1; TIO: Tumor induced Osteomalacia). tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Fig. 1. Flow-chart showing patient selection (VDDR: Vitamin Ddependent rickets type 1; TIO: Tumor induced Osteomalacia). | 603 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

familiemedlemmer til patienterne yderligere et antal patienter. De diagnostiske kriterier for HR var genetisk og/eller biokemisk verificeret HR. Med hensyn til biokemisk verificering skulle mindst ét af følgende kriterier være opfyldt: serumfosfat under normalintervallet, lav TPO4/GFR eller forøget FGF23.

Derudover krævedes anamnestiske oplysninger om rakitits i barndommen eller spontane apikale parodontitter. Kun patienter med verificeret HR blev inkluderet. Patienter med sekundær rakitis på grund af malabsorption eller tumorinduceret osteomalacia eller patienter med hereditær vitamin D-afhængig

rakitis type 1 blev også ekskluderet. Fig. 1 viser et flow-chart, der beskriver rekrutteringen af patienterne.

Radiologisk undersøgelse Alle patienter gennemgik en radiologisk undersøgelse på Institut for Odontologi, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet.

Den radiologiske undersøgelse omfattede optagelse af et digitalt panoramabillede i en ProMax unit (Planmeca, Helsinki, Finland). Exponeringsparametrene blev valgt individuelt for

Fordeling efter køn og alder samt antal tilstedeværende permanente tænder < 18 år Køn

Antal tilstedeværende permanente tænder

18-39 år

40+ år

Alle

Kvinder

11

11

13

35

Mænd

5

5

7

17

15,8 (10,4)

25,7 (5,5)

21,4 (7,2)

21,0 (8,7)

14,0 (4,5; 27,0)

28,0 (26,0; 28,0)

24,0 (19,3; 26,8)

25,0 (15,3; 28,0)

Gennemsnit (SD) Median (1. & 3. kvartil)

Tabel 1. Fordelingen af 52 HR-patienter efter køn og alder samt deskriptive statistiske data for antallet af tilstedeværende permanente tænder (SD: standard deviation).

Table 1. Distribution of 52 patients with HR according to age and gender, and descriptive statistics for number of permanent teeth present (SD: standard deviation).

Endodontisk og periapikal status hos 52 patienter med HR Age

< 18 år

Gennemsnit (SD) Median (1. og 3. kvartil)

18-39 år

Gennemsnit (SD) Median (1. og 3. kvartil)

40+ år

Gennemsnit (SD) Median (1. og 3. kvartil)

Alle

Gennemsnit (SD) Median (1. og 3. kvartil)

Variabel 1:

Variabel 2:

Variabel 3:

Variabel 4:

Endodontisk behandlede tænder uden apikal parodontit

Endodontisk behandlede tænder med apikal parodontit

Tænder med apikal parodontit uden endodontisk behandling

Endodontisk afficerede tænder (sum af 1+2+3)

0,3 (0,7)

0 (0,0)

0,1 (0,3)

0,3 (0,9)

0,0 (0,0; 0,0)

0,0 (0,0; 0,0)

0,0 (0,0; 0,0)

0,0 (0,0; 0,0)

2,4 (3,4)

0,9 (1,4)

0,3 (0,8)

3,6 (3,9)

1,0 (0,0; 3,8)

0,0 (0,0; 1,0)

0,0 (0,0; 0,0)

3,0 (0,0; 6,5)

5,7 (4,4)

1,0 (1,5)

1,2 (3,1)

7,8 (5,3)

4,5 (2,3; 9,5)

0,0 (0,0; 1,8)

0,0 (0,0; 0,8)

7,0 (3,0; 12,8)

3,0 (4,0)

28,0 (26,0; 28,0)

24,0 (19,3; 26,8)

25,0 (15,3; 28,0)

1,0 (0,0; 4,8)

0,0 (0,0; 1,0)

0,0 (0,0; 0,0)

2,5 (0,0; 7,0)

Tabel 2. Beskrivelse af antallet af endodontisk behandlede permanente tænder med og uden apikal parodontitis, antallet af pernamente tænder med apikal parodontitis, men uden endodontisk behandling, og antallet af endodontisk afficerede tænder hos 52 patienter med HR (SD: standard deviation).

Table 2. Descriptive statistics of number of endodontically treated permanent teeth with and without periapical radiolucency, number of permanent teeth with periapical radiolucencies, but without endodontic treatment, and number of endodontically affected teeth in 52 patients with HR rickets (SD: standard deviation). | 604 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Hypofosfatæmisk rakitis | videnskab & klinik

alle patienter. Hvis gengivelsen af de permanente tænder var uskarp, blev der optaget supplerende digitale intraorale optagelser af de pågældende tænder med et GX 1.000 dentalrøntgenapparat (Gendex, Des Plaines, Illinois, USA) med rektangulær tubus. Som billedreceptor anvendtes en sensor (Sidexis, Sirona, Bensheim, Germany) til de anteriore tænder og en fosforplade (Digora, FMX scanner, Soredex, Helsinki, Finland) til de posteriore tænder. Receptorholdere blev brugt ved alle de intraorale optagelser. Alle røntgenbillederne blev aflæst på en 19” monitor placeret i et mørkt rum. Panoramabillederne blev vurderet i Dimaxis Pro software (version 4.2.0), medens de intraorale billeder blev vurderet i en generel software med mulighed for at justere sværtning, kontrast, gamma og forstørrelse.

Alle faciliteter kunne frit anvendes efter behov.

På røntgenbillederne registreredes endodontisk behandling og periapikal radiolucens (apikal parodontitis). Alle tænder blev registreret separat. Kriterierne for endodontisk behandling var tilstedeværelse af radiopakt materiale i rodkanalen eller radiopakt fyldningsmateriale ved tandens apex (retrograd rodfyldning). Diagnosen apikal parodontitis var baseret på en tydelig radiolucent læsion omkring tandens apex. Dette kriterium svarer til score 3 eller højere i det såkaldte PAI-indeks (26).

Alle registreringerne blev foretaget af den samme undersøger (MGA) efter tre træningsseancer med en erfaren kæbe- og ansigtsradiolog (HH).

I det efterfølgende præsenteres kun data vedrørende permanente tænder. Antallet af børn med udelukkende primære tænder var meget lavt (n = 2).

Statistisk analyse Følgende variabler blev beregnet: Variabel 1: Endodontisk behandlede tænder uden apikal parodontitis Variabel 2: Endodontisk behandlede tænder med apikal parodontitis Variabel 3: Tænder med apikal parodontitis uden

endodontisk behandling Variabel 4: Endodontisk afficerede tænder som summen

af variablerne 1, 2 og 3.

Resultater Klinisk Det oprindelige medicinske relevans tværsnitsstudium omfattede 21 børn (< 18 år) og 38 voksne patienter med HR (Fig. Det er vigtigt, at tandlæger 1). Af disse indgår syv ikke i har kendskab til hypofosfatænærværende studium: fem misk rakitis (HR), da der hos ønskede ikke at deltage eller patienter med denne sygdom mødte ikke frem til den odonofte ses spontane apikale tologiske undersøgelse, og parodontitter. Tandlæger står to havde ingen permanente over for en særlig udfordring, tænder frembrudt. Nærvæhvad angår diagnostik og rende undersøgelse omfatter endodontisk behandling af derfor i alt 52 HR-patienter patienter med HR, da be(alder: 5,7 til 74,5 år). Blandt handlingsbehovet optræder disse patienter fandt man hos relativt unge mennesker en sygdomsfremkaldende og på tænder, der i øvrigt kan mutation i PHEX hos 37 (71 være intakte. %). I en enkelt familie, der repræsenterede 12 (23 %) af patienterne, var arvegangen X-bundet dominant, og et genome-wide linkage scan viste stor sandsynlighed for et link til locus, PHEX (23). Hos tre (6 %) patienter fandtes ingen mutation. Tabel 1 viser patienternes fordeling efter alder og køn, samt antallet af tilstedeværende permanente tænder.

Antallet af endodontisk afficerede tænder var højt (Tabel 2).

Der fandtes ingen statistisk signifikant kønsforskel (P = 0,09), Den relative fordeling af 218 afficerede tænder på tre tandgrupper 100 %

(5)

(57)

(156)

< 18 ÅR

18-39 ÅR

40+ ÅR

80 % 60 % 40 % 20 % 0% INCISIVER OG HJØRNETÆNDER

Data blev sammenfattet ved beregning af gennemsnit, standarddeviation (SD), median og 1. og 3. kvartil. Forskelle mellem køn blev testet med Mann-Whitney U-test, og forskelle mellem aldersgrupper blev testet med Kruskal-Wallis Test. Signifikansniveauet (α) blev sat til 0,05.

Etik Projektet var godkendt af Den Videnskabsetiske Komite for Region Syd (protokol: M-2678-05) og Datatilsynet (registreringsnummer: 2008-41-2187). Skriftligt informeret samtykke blev indhentet fra alle patienterne. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

PRÆMOLARER

MOLARER

Fig. 2. Den relative fordeling af 218 afficerede tænder på de tre tandgrupper (a: incisiver og hjørnetænder; b: præmolarer; c: molarer) i relation til alder hos 52 patienter med HR. Det samlede antal afficerede tænder i hver aldersgruppe er angivet i parentes over hver kolonne.

Fig. 2. Relative distribution of 218 endodontically affected teeth in three tooth groups (a: incisors and canines; b: premolars; c: molars) according to age in 52 patients with HR. The total number of endodontically affected teeth in each age group is given in parenthesis above each column.

| 605 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

medens antallet af afficerede tænder var signifikant korreleret med stigende alder (P < 0,01) med en medianværdi varierende fra 0,0 for patienter < 18 år til 7,0 for patienter 40+ år. Samtidig viste undersøgelsen, at den interindividuelle variation i antallet af endodontisk afficerede tænder var meget stor med en afstand fra 1. til 3. kvartil på 6,5 og 9,8 blandt henholdsvis de 18-39-årige og de 40+ årige.

Fig. 2 viser den relative fordeling af endodontisk afficerede tænder blandt de tre tandgrupper (incisiver og hjørnetænder, præmolarer og molarer) i relation til alder. I den yngste aldersgruppe (< 18 år) var kun incisiver og hjørnetænder afficeret, medens den relative andel af præmolarer og molarer steg med stigende alder. Fig. 3 illustrerer den typiske fordeling af endodontisk afficerede tænder hos en 22-årig mand.

I den yngste aldersgruppe (< 18 år) fandt vi i alt fem endodontisk afficerede tænder, hvoraf en var en lateral incisiv i underkæben med ubehandlet apikal parodontitis, og de resterende fire var behandlet endodontisk og havde ikke periapikal parodontitis. Andelen af afficerede tænder med apikal parodontitis ((variabel 2 + variabel 3)/variabel 4) var 33 % for 18-39-årige og 28 % for 40+ årige. Andelen af endodontisk be-

handlede tænder med apikal parodontit (variabel 2/(variabel 1 + variabel 2)) var 27 % og 14 % for henholdsvis 18-39-årige og 40+ årige.

Diskussion Resultaterne fra denne undersøgelse understøtter tidligere rapporters fund af hyppige apikale parodontitter i det permanente tandsæt hos HR-patienter. Kun incisiver var afficeret hos de yngste patienter, medens antallet af afficerede tænder steg med stigende alder.

Sammenligning af fundene fra nærværende undersøgelse med fundene fra en nyere radiologisk undersøgelse af periapikal og endodontisk status hos et repræsentativt udvalg af voksne danskere (27) vanskeliggøres af det forhold, at der i nærværende undersøgelse blev anvendt panoramabilleder, medens Kirkevang et al. anvendte en 14-films-status. Selvom der i nærværende undersøgelse anvendtes et diagnostisk cut-offpunkt, der svarer til en PAI-score på 3 eller højere, som er det, der også anvendtes af Kirkevang et al., er der stadig en mulighed for, at vore fund er i risiko for bias mod et for lavt estimat af forekomsten af især apikal parodontitis. Derudover omfattede

Panoramabillede af en 22-årig mand med HR

Fig. 3. Panoramabillede af en 22-årig mand med HR. Ni tænder er endodontisk behandlet (16,11,21,22,27,43,42,41,31), og fire af disse har periapikale radiolucens (21,22,42,31). En præmolar (44) er mistet på grund af komplikationer i forbindelse med endodontisk behandling.

| 606 |

Fig. 3. Panoramic radiograph of a 22 year old male with HR showing dentition including nine teeth with endodontic treatment (16,11,21,22,27,43,42,41,31), four of which have periapical radiolucencies (21,22,42,31). One premolar (44) had been extracted due to complication during endodontic treatment.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Hypofosfatæmisk rakitis | videnskab & klinik

Kirkevang et al.s studium ikke individer under 20 år. Med henblik på at sammenligne vore fund med Kirkevang et al.s fund er den ene voksne patient i vort materiale, der er under 20 år, udeladt i de efterfølgende sammenligninger.

Gennemsnitligt antal endodontisk behandlede tænder (med eller uden apikal parodontitis) i de femten 20-39-årige HR-patienter var betydelig højere end i Kirkevang et al.s referencemateriale (3,2 vs. 0,6) (27). Det samme gjorde sig gældende for de 40+ årige patienter (6,7 vs. 1,8). Det endodontiske behandlingsbehov hos HR-patienter er således betydeligt større end hos baggrundspopulationen og stiger med alderen.

Antallet af tænder med apikal parodontitis uden endodontisk behandling, som formodentlig er den kategori, der er størst sandsynlighed for er underestimeret i denne undersøgelse, svarede til det, man fandt i det danske referencemateriale (0,3 vs.

0,4 for de 20-39-årige; 1,2 vs. 1,3 for de 40+ årige).

Så vidt vides, er dette den første undersøgelse, hvor det på grund af materialets størrelse har været muligt at analysere den intraorale fordeling af de endodontisk afficerede tænder i det permanente tandsæt hos HR-patienter. Det højere antal afficerede tænder i de ældre aldersgrupper kan muligvis skyldes de store pulpacavae og lange pulpahorn, der er beskrevet hos HRpatienter (28) kombineret med okklusalt og incisalt slid, som eksponerer den defekte dentin (7,9,29) og muliggør, at bakterier via dentinkanalerne kan penetrere til pulpa med efterfølgende pulpitis og pulpanekrose.

At den defekte mineralisering af dentinen hos HR-patienter resulterer i en højere risiko for apikale komplikationer efter endodontisk behandling, kan ikke bekræftes af denne undersøgelse, da vi fandt den samme forekomst af apikale parodontitter på endodontisk behandlede tænder, som Kirkevang et al. (52 %) (27). Longitudinelle prognosestudier er imidlertid nødvendige for at kunne besvare dette spørgsmål tilstrækkeligt sikkert.

En dybere forståelse af patogenesen for pulpakomplikationer og apikal parodontitis hos HR-patienter forudsætter

yderligere kendskab til, hvorledes sygdommen påvirker mineraliseringen af dentinen hos disse patienter, herunder det histologiske billede. Longitudinelle studier vil også være nødvendige for at afdække, hvilken rolle okklusalt og incisalt slid har for udviklingen af pulpakomplikationer og for at kunne bestemme prognosen af endodontisk behandling hos HR-patienter.

Som det fremgår af denne undersøgelse, har HR-patienter et stort endodontisk behandlingsbehov, som medfører en betydelig økonomisk byrde for patienterne, når de forlader den vederlagsfrie kommunale børne- og ungdomstandpleje. Alternativer til den støtte, den offentlige sygesikring yder, burde eksistere for en patientgruppe som denne.

En af begrænsningerne i denne undersøgelse er, at det er en tværsnitsundersøgelse, hvilket ikke gør det muligt at vurdere, hvilken betydning den medicinske behandling af HR-patienter har på deres tandforhold. Det er således muligt, at de patienter, der har modtaget medicinsk behandling, er dem, der er sværest angrebet af sygdommen. Eventuelle forskelle i sværhedsgrad af de odontologiske problemer kan derfor lige så vel skyldes forskelle i sygdommens sværhedsgrad som effekten af den medicinske behandling.

Sammenfattende viste denne undersøgelse, at HR-patienter har et højt antal endodontisk afficerede tænder, og at dette tal stiger med stigende alder. Hos de yngre patienter var det overvejende incisiver og hjørnetænder, der var afficeret, medens præmolarer og molarer hyppigt var afficeret hos de ældre patienter.

HR-patienter har et stort endodontisk behandlingsbehov.

Taksigelser Undersøgelsen har modtaget økonomisk støtte fra Tandlægeforeningen i form af et skolarstipendium til førsteforfatteren (MGA). Derudover har undersøgelsen modtaget økonomisk støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond (bevilling E-2006-SUN-1-137).

Abstract (English) Periapical and endodontic status in the permanent dentition in patients with rickets Objective – Hypophosphatemic rickets (HR) is a rare hereditary disease in which spontaneous periapical infections are frequently reported. Most previous reports have been based on a small number of HR patients and have been published before the disease could be confirmed genetically. The aim of the present study was to describe the periapical and endodontic status of permanent teeth in patients with genetically and/or biochemically confirmed HR. Study design – The patients were recruited from a medical study of HR patients, and underwent a dental examination including a digital panoramic radiograph, which was scored for tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

teeth with periapical radiolucencies and/or endodontic treatment.

Results – A total of 52 patients (age range: 5.7 to 74.5 yrs; 17 males and 35 females) were included. HR patients were characterized by a high number of endodontically affected teeth. The number of affected teeth rose significantly with age, while no statistically significant gender difference was found. In the youngest age group, only incisors and canines were affected, while the relative proportion of affected premolars and molars increased with age.

Conclusions – Endodontically affected teeth are common in HR patients, and the number of affected teeth increased significantly with age. Hence, endodontic treatment among HR patients will be needed in many – perhaps more than previous thought. | 607 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

Litteratur 1. Beck-Nielsen SS, Brock-Jacobsen B, Gram J et al. Incidence and prevalence of nutritional and hereditary rickets in southern Denmark. Eur J Endocrinol 2009; 160: 491-7.

2. THE HYP CONSORTIUM. A gene (PEX) with homologies to endopeptidases is mutated in patients with X-linked hypophosphatemic rickets. The HYP Consortium. Nat Genet 1995; 11: 130-6.

3. Beck-Nielsen SS, Pedersen SM, Kassem M et al. Fibroblast growth factor 23 – et fosfatregulerende hormon. Ugeskr Læger 2010; 172: 1521-7.

4. Beck-Nielsen SS, Brusgaard K, Rasmussen LM et al. Phenotype presentation of hypophosphatemic rickets in adults. Calcif Tissue Int 2010; 87: 108-19.

5. Beck-Nielsen SS. Rickets in Denmark. Thesis. Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark, 2009.

6. Seow WK. Diagnosis and management of unusual dental abscesses in children. Austr Dent J 2003; 48: 156-68.

7. Batra P, Tejani Z, Mars M. X-linked hypophosphatemia: dental and histologic findings. J Can Dent Assoc 2006; 72: 69-72.

8. Zambrano M, Nikitakis NG, Sanchez-Quevedo MC et al. Oral and dental manifestations of vitamin D-dependent rickets type

I: report of a pediatric case. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2003; 95: 705-9.

9. Murayama T, Iwatsubo R, Akiyama S et al. Familial hypophosphatemic vitamin D-resistant rickets: dental findings and histologic study of teeth. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2000; 90: 310-6.

10. Baroncelli GI, Angiolini M, Ninni E et al. Prevalence and pathogenesis of dental and periodontal lesions in children with X-linked hypophosphatemic rickets. Eur J Paediatr Dent 2006; 7: 61-6.

11. Su JM, Li Y, Ye XW et al. Oral findings of hypophosphatemic vitamin D-resistant rickets: report of two cases. Chin Med J (Engl) 2007; 120: 1468-70.

12. Alexander S, Moloney L, Kilpatrick N. Endodontic management of a patient with X-linked hypophosphataemic rickets. Aust Endod J 2001; 27: 57-61.

13. Boukpessi T, Septier D, Bagga S et al. Dentin alteration of deciduous teeth in human hypophosphatemic rickets. Calcif Tissue Int 2006; 79: 294-300.

14. Chaussain-Miller C, Sinding C, Wolikow M et al. Dental abnormalities in patients with familial hypophosphatemic vitamin D-resistant rickets: prevention by early treatment with 1-hydroxyvitamin D. J Pediatr 2003; 142: 324-31.

15. Chaussain-Miller C, Sinding C, Septier D et al. Dentin structure in familial hypophosphatemic rickets: benefits of vitamin D and phosphate treatment. Oral Dis 2007; 13: 482-9.

16. Douyere D, Joseph C, Gaucher C et al. Familial hypophosphatemic vitamin D-resistant rickets – prevention of spontaneous dental abscesses on primary teeth: a case report. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2009; 107: 525-30.

17. Gaucher C, Boukpessi T, Septier D et al. Dentin noncollagenous matrix proteins in familial hypophosphatemic rickets. Cells Tissues Organs 2009; 189: 219-23.

18. Foster Page L A. Vitamin-Dresistant rickets: report of a case.

N Z Dent J 2008; 104: 111-4.

19. Pereira CM, de Andrade CR, Vargas PA et al. Dental alterations associated with X-linked hypophosphatemic rickets. J Endod 2004; 30: 241-5.

20. Gardner DE, Davis WB, Prescott GH. Hereditar y hypophosphatemia. ASDC J Dent Child 1969; 36: 199.

21. Harrell RM. The importance of the dental exam. N C Med J 1983; 44: 505-6.

22. Harris R, Sullivan H. Dental sequelae in deciduous dentition in vitamin D resistant rickets. Aust Dent J 1960; 5: 200-3.

23. Herbert FL. Hereditary hypophosphatemia rickets: an important awareness for dentists. ASDC J Dent Child 1986; 53: 223-6.

24. Larmas M, Hietala EL, Similä S et al. Oral manifestations of familial hypophosphatemic rickets after phosphate supplement therapy: a review of the literature and report of case. ASDC J Dent Child 1991; 58: 328-34.

25. Wihr NL. Abnormal dentition in vitamin D resistant rickets. A case report. ASDC J Dent Child 1970; 37: 222-4.

26. Ørstavik D, Kerekes K, Eriksen HM. The periapical index: a scoring system for radiographic assessment of apical periodontitis. Endod Dent Traumatol 1986; 2: 20-34.

27. Kirkevang L-L, Hörsted-Bindslev P, Ørstavik D et al. Frequency and distribution of endodontically treated teeth and apical periodontitis in an adult Danish population.

Int Endod J 2001; 34: 198-205.

28. Chaussain-Miller C, Sinding C, Septier D et al. Dentin structure in familial hypophosphatemic rickets: benefits of vitamin D and phosphate treatment. Oral Dis 2007; 13: 482-9.

29. Abe K, Ooshima T, Sobue S et al.

The crystallinity of human deciduous teeth in hypophosphataemic vitamin D-resistant rickets. Arch Oral Biol 1989; 34: 365-72.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata

| 608 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Selvtest | videnskab & klinik

Selvtest

✔ selvtest

I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i faglig-videnskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf op til to af svarene kan være korrekte. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets hjemmeside: www.tandlaegebladet.dk; klik på det aktuelle nummer af Tandlægebladet, og klik på linket i boksen til højre på siden. For at tage testen kræver det, at du logger dig ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikker. Selvtesten kan gentages, såfremt den ikke blev bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk, eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser/Mine kurser.

Selvtest for artiklen: Periapikal og endodontisk status i det permanente tandsæt hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis.

Tandlægebladet 2012;116 (8): 602-8.

Spørgsmål 2. Hvilke(t) af følgende udsagn er sande: Svar A. Patienter med hypofosfatæmisk rakitis har lav reabsorption af fosfat i nyrerne og som konsekvens heraf et lavt niveau af fosfat i serum.

Svar B. Den overvejende del af den tidligere publicerede litteratur om dentale komplikationer hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis er case reports eller case series med få patienter.

Svar C. Misfarvning af tænderne er en hyppig komplikation til hypofosfatæmisk rakitis.

Spørgsmål 3. Hvilke(t) af følgende udsagn er sande: Svar A. I denne undersøgelse sammenlignes de periapikale og endodontiske fund hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis med de fund, der er gjort i en nyere dansk epidemiologisk, populationsbaseret undersøgelse.

Svar B. Undersøgelsen har vist, at infraktioner i emaljen spiller en vigtig rolle for udviklingen af pulpale og apikale komplikationer hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis.

Svar C. I denne undersøgelse er analysen begrænset til det permanente tandsæt.

Spørgsmål 1. Hvilke(t) af følgende udsagn er sande: Svar A. Hypofosfatæmisk rakitis er en sjælden arvelig sygdom, der hyppigst viser en X-bundet arvegang.

Svar B. Patienter med hypofosfatæmisk rakitis har en høj forekomst af apikal parodontitis, men fordelingen af de apikale parodontitter er nogenlunde ens mellem de forskellige tandgrupper i tandsættet.

Svar C. Den høje forekomst af apikal parodontitis hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis kan formodentlig forklares som en følge af defekt dentin.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

| 609 |

samfund & arbejdsliv

Slagtilbud på tandpleje hitter på nettet Halv pris på tandbehandlinger er populært på de såkaldte tilbudssites.

Hos Downtown.dk vurderer man, at man har sendt op mod 30.000 danskere til tandlægen.

Forbrugerrådet ser med bekymring på udviklingen.

Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 610 |

H

alv pris på tandblegningen, tandundersøgelse og to røntgenbilleder til 150 kr.

Slagtilbud på tandbehandlinger er ikke et sjældent syn på de danske tilbudswebsites, som hver eneste dag spytter 24 timers slagtilbud ud til deres abonnenter.

Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at brugerne tilmelder sig den daglige e-mail, som typisk udbyder en bestemt vare eller oplevelse med 50 % rabat og i et begrænset oplag. Modtageren kan så købe ”tilbuddet” ved at klikke sig ind på sitet og får derefter et gavekort - et såkaldt værdibevis - til den købte ydelse, som skal benyttes inden for en begrænset tidsperiode.

Og det er populært blandt danskerne – så populært, at antallet af tilbudssites er eksploderet, siden det første blev lanceret i Danmark i foråret 2010. Ifølge Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) var der 391.000 danskere, der anvendte et tilbudssite i januar i år. Det er ca. en fordobling i forhold til januar sidste år.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

samfund & arbejdsliv

Tilbudssites – internettets nye sort Antallet af tilbudssites, som tilbyder rabatter på alt fra restaurantbesøg over skønhedsbehandlinger til tandblegninger, stiger voldsomt. Efterhånden er udbuddet blevet så overvældende, at det kan være en udfordring at finde rundt i alle tilbuddene. Men de største på markedet er ifølge FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier):

Amerikansk gigant og drivkraft på markedet for social shopping. Meldte sig ind på det danske marked i august 2011 og er med sine 118.000 brugere om måneden nu landets største tilbudssite.

Downtown.dk var det første egentlige tilbudssite på det danske marked, og firstmover-effekten gjorde dem til landets største tilbudssite i december 2010. Den titel har sitet nu tabt med sine 93.000 brugere om måneden.

Sitet er ejet af Berlingske Media.

30.000 til tandlægen De danske tandlæger har også fået øjnene op for de nye muligheder for reklame via gode tilbud. Det viser en søgning på nettet, og de største sites på markedet bekræfter tendensen og fortæller, at tandlægetilbud går godt på deres site.

Hos Downtown.dk, et af de største tilbudssites med 270.000 abonnenter på landsplan, bekræfter de,

at de har tandlæger som kunder.

Salgschef Nicolai Christensen vurderer, at firmaet har samarbejdet med mellem 20-30 tandlæger, siden virksomhedens opstart i 2010. Hver tandlæge har typisk kørt med deres tilbud ca. fire gange.

- Jeg vil vurdere, at vi siden opstart har sendt op mod 30.000 danskere til tandlægen. Det er utrolig positivt, synes jeg – både for patienten

Når tandlæger tilbyder gratis røntgenoptagelser til nye patienter i forbindelse med annoncering fx på tilbudssites, kan de være på kant med loven.

Sundhedsstyrelsen præciserer, at optagelse af røntgenbilleder hos tandlæger er reguleret i røntgenbekendtgørelserne (Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 209 af 6. april 1999 og nr. 663 af 16. august 1999). Heraf fremgår det, at enhver røntgenundersøgelse i forbindelse med diagnosticering og behandling af en sygdom skal være berettiget, idet både tilstan-

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Sweetdeal.dk har været med fra starten og er en af de største spillere på markedet.

FDIM kan ikke oplyse antallet af månedlige brugere.

Kilde: FDIM.

og tandlægerne. Ofte kan tandlægen fastholde patienten efterfølgende, fastslår salgschef Nicolai Christensen, som dog også understreger, at han ikke kan være sikker på, at de folk, som har købt gavekortet, rent faktisk har gjort brug af det.

Det er især diagnostiske undersøgelser med røntgenbilleder og blegninger, som tandlægerne sælger via tilbudssitene, fortæller salgschefen.

den hos den person, der røntgenundersøges, og det forventede resultat af undersøgelsen skal indgå i en faglig vurdering.

Der skal således altid være en sundhedsfaglig begrundelse for, at tandlægen tager et røntgenbillede.

Såfremt man annoncerer med gratis røntgenoptagelser til alle – nye som gamle patienter – og holder det, man lover i sine annoncer, overtræder man således gældende lovgivning.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

| 611 |

samfund & arbejdsliv

Lovgivning skal revideres I Forbrugerrådet ser man på tendensen med bekymring.

Her mener sundhedspolitisk medarbejder, Sine Jensen, at sundhedsydelser ikke hører hjemme som slagtilbud på tilbudssites.

- Forbrugerne skal ikke træffe beslutning om en sundhedsydelse på baggrund af et glitret tilbud, og hvor der er et timeglas på, der presser forbrugeren til at tage en hurtig beslutning. Nu kommer det naturligvis også an på tilbuddet, men at købe en sundhedsydelse kræver en moden overvejelse, fastslår Sine Jensen.

Forbrugerrådet foreslår derfor et serviceeftersyn af markedsføringsloven på sundhedsområdet, der ikke har været revideret siden 2003. Men hvor snittet præcist skal lægges i forhold til tandbehandlinger, kan Sine Jensen ikke vurdere endnu.

- Vi har brug for at diskutere, hvordan sundhedsydelser må markedsføres på nettet. Der er sket rigtig meget siden 2003, hvor man stort set gav lov til alt. Det er lang tid siden, og verden er en anden i dag, og derfor har vi virkelig brug for at diskutere markedsføring af sundhedsydelser.

Erfaring med tilbudssite:

”Vi blev positivt overrasket” – Jeg må indrømme, at vi blev overrasket, da tilbuddet var slut, og vi havde solgt 208 værdibeviser.

Så håber man naturligvis også, at der er 208, der bestiller en tid. Men vi er også tilfredse med, at 120 bestilte en tid, og at 40 % af dem bestilte endnu en tid.

Vi havde store overvejelser omkring at benytte et tilbudssite, og vi tænkte meget over, hvordan vi kunne gøre det på en sober måde, og at vi ikke udbød en sygesikringsydelse. Vores mål var at tiltrække nye patienter til vores tandlægeassistent.

Det var især unge patienter, der kom, og de havde generelt set ikke det store behandlingsbehov. Efterfølgende har vi talt om, at patienterne måske var fremtidens patienttype. De ved, at de lige burde få tjekket op på tandstatussen, men de er tydeligvis ikke trofaste, og de er interesseret i et godt tilbud – vi kalder dem shoppere.

Hvem:

208gte

solibeviser d vær

Tandlægerne Anker og Hammer, Glostrup

Tandbehandlinger på tilbud Tilbudssitet Downtown.dk har samarbejdet med 20-30 tandlæger, der har solgt værdibeviser via sitet.

Tandlægerne har fx annonceret med:

52

gte sæordlibeviser v

348te

g sæordlibeviser v

v

gte sæordlibeviser

1 personlig professionelt fremstillet blegeskinne og 3 tuber blegegel KLINIK I AARHUS 1.199 kr.

4o4lg3te

særdibeviser

9

v

Hvor mange: Solgte 208 værdibeviser, heraf kom ca.

120 patienter. Af dem fik 40 % en ny tid.

Hvem: Forholdsvis unge patienter uden det store behandlingsbehov. | 612 |

Tandblegning PRIVATHOSPITAL I SØBORG 1.500 kr.

Tandlægekonsultation og 2 røntgenbilleder KLINIK I KØBENHAVN 150 kr.

Hvad: En tandlægekonsultation med røntgenbillede til 150 kr.

Grundigt klinisk tjek og en røntgenfotografering KLINIK I AARHUS 649 kr.

5o0lg0te

særdibeviser v

Tandlægekonsultation og 2 røntgenbilleder. 15 % på yderligere behandling.

KLINIK I KØBENHAVN 150 kr.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

På udkig efter en ny medarbejder?

samfund & arbejdsliv

Dentaljob.dk er stedet hvor du kan finde medarbejdere til din klinik. Søg i de mange profiler og find netop den klinikassistent, tandplejer, tandtekniker eller elev du søger.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8 Tandlægeforening en

| 615 |

samfund & arbejdsliv

SYMPOSIUM 2012:

Oral medicin for praktiserende tandlæger Årets Symposium sætter fokus på ny viden om mundslimhindelidelser, som alle tandlæger kan bruge i det daglige arbejde.

Det er ikke hver dag, man som praktiserende tandlæge bliver konfronteret med problemstillinger fra den orale medicin. Men når man møder patienter med symptomer fra de orale slimhinder, er det til gengæld meget vigtigt, at man er klædt på til at stille den rette diagnose, eller ved hvilken instans, man skal henvise patienten til.

Arrangørerne, overtandlæge Morten Schiødt fra Rigshospitalet og professor Jesper Reibel fra Odontologisk Institut i København, har fingeren på pulsen, hvad angår tandlægers behov for viden om mundslimhindelidelser.

De har nemlig udviklet og formidlet viden om oral medicin og patologi på baggrund af henvisninger fra privatpraktiserende tandlæger gennem 30 år.

– Vi ved, hvad de privatpraktiserende tandlæger opfatter som problemer, for vi modtager årligt mere end

tusind henvisninger vedr. mundslimhindelidelser fra tandlægerne. Vi bruger også henvisningerne som basis for vores undervisningsmateriale, fortæller overtandlæge og kæbekirurg Morten Schiødt.

Arrangementskomitéen har lagt vægt på, at programmet giver et godt overblik over de mest almindelige sygdomme. De syv internationale og 14 danske foredragsholdere har fået til opgave at præsentere deres emne på en måde, der er relevant for den praktiserende tandlæge, og deltagerne vil igen i år have mulighed for at stille smsspørgsmål til foredragsholderne.

OBS! Vær opmærksom på, at titlerne på indlæggene både skrives på dansk og engelsk. Hvis den danske titel står først, holdes indlægget på dansk og vice versa.

Fakta

SYMPOSIUM 2012 Tid: Den 2. - 3. november.

Sted: Aarhus på Radisson Blu Scandinavia Hotel.

Pris: Kursusafgiften er 4.950 kr. for medlemmer af Tandlægeforeningen og medlemmer af de øvrige nordiske tandlægeforeninger: samt for tandplejere og evt. klinikassistenter på medlemsklinikker. Prisen er inkl. frokost og traktement begge dage.

Fredag den 2. november bliver der afholdt en festmiddag på Radisson Blu Scandinavia Hotel for symposie- og konferencedeltagerne. Dansekompagniets orkester spiller op til dans efter middagen. Prisen pr. deltager er 775 kr.

Tilmelding: Tilmelding til både Symposium 2012 og festmiddag foretages på Tandlaegeforeningen.dk, hvor det også er muligt at hente programmet.

Hurtig tilmelding tilrådes! Max. 1.400 deltagere – ved redaktionens slutning midt i juni var over 400 tilmeldt.

For yderligere information kontakt Tandlægeforeningen på tlf. 70 25 77 11.

Konference for klinikassistenter: Afholdes fredag den 2. november i Musikhuset i Aarhus sideløbende med Symposium.

Se særskilt program udsendt sammen med programmet for Symposium.

| 614 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

samfund & arbejdsliv

FAQ:

Klar besked om tilladelse til selvstændigt virke Som nyuddannet tandlæge har man siden 2007 skullet optjene 1.440 timers arbejde hos en superviserende tandlæge for at opnå tilladelse til selvstændigt virke.

Sundhedsstyrelsens regler for udstedelse af tilladelser kan være svære at finde rundt i for mange nyuddannede, og Tandlægeforeningen har derfor udarbejdet en liste over de mest stillede spørgsmål i en FAQ på Tdlnet.dk.

Få en forsmag her:

Er der et krav om, at jeg skal optjene timerne inden for en nærmere årrække, efter jeg er færdiguddannet?

Nej, det er der ikke.

Er der krav til, hvor mange timer, jeg skal være beskæftiget med henholdsvis børne- og ungdomstandpleje samt voksentandpleje?

Ja, du skal arbejde mindst tre måneder af den samlede periode, svarende til 360 timer i hvert regi. Ansættelser af mindre end tre måneders varighed, svarende til 360 arbejdstimer, kan IKKE indgå. Dvs. hvis du kun har beskæftiget dig med en af delene i 2½ måned, skal du begynde forfra på at samle timer sammen. Timerne skal optjenes i det samme ansættelsesforhold.

Hvad hvis jeg har en kontrakt på, at jeg skal være ansat et sted i tre måneder og have 360 timer i løbet af de tre måneder, hvor jeg er beskæftiget udelukkende med børne- og ungdomstandpleje (eller voksentandpleje), og jeg så bliver syg eller har ferie, således at jeg ikke opfylder kravet om de 360 timer alligevel, er det godt nok?

Nej, det er det ikke. Det er det ”bagudrettede timetal”, der gælder. Dvs., selvom du har indgået en kontrakt om, at du skal arbejde 360 timer inden for tre måneder, og du efter endt ansættelse kun har arbejdet fx 320 timer pga. ferie eller sygdom, så opfylder du ikke kravet.

www

Læs flere af de oftest stillede spørgsmål + svar om tilladelse til selvstændigt virke på Tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

| 615 |

indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

?!

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 616 |

Indlæg & debat Debatindlæg

TEORI og PRAKSIS Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) I Tandlægebladet nummer 5, april 2012, omhandler lederen vores obligatoriske efteruddannelse. Lederen er forfattet af formanden for efteruddannelsesudvalget, Anne Rømer Lund, og begynder således: ”Som tandlæger har vi pålagt os et professionelt ansvar for andre menneskers sundhed og for behandling af sygdom. Det er rimeligt, at de patienter og myndigheder, som har betroet os dette ansvar, kan have tillid til, at vi holder os på et fagligt opdateret niveau. Vi skal se vores uddannelse som en livslang læring, så vi til enhver tid kan rådgive og behandle vore patienter bedst muligt.”

Jeg er helt enig. Det er hævet over enhver tvivl, at det både etisk og moralsk giver mening. Det er basale forventninger, samfundet kan have til og skal kræve af en branche som vores. Men bør samfund, myndigheder og patienter ikke også kunne stille samme store forventninger og krav til den praktiske udførelse af vores arbejde, som der stilles til den teoretiske? Bør vore patienter ikke kunne sætte sig i en tandlægestol med kravet om, at såvel undersøgelse, diagnostik, behandlingsplanlægning og ikke mindst den praktiske udøvelse foregår på højeste faglige niveau? Eller er det kun med hensyn til den teoretiske viden, overliggeren skal placeres højt? For mig er der ikke nogen tvivl om, at placeringen af overliggeren skal være på samme niveau, når teori og praksis skal

sammenlignes. Jeg formoder også, at Tandlægeforeningen har samme ambition.

Som tidligere beskrevet vil antallet af erhvervsaktive tandlæger i løbet af de næste 8-10 år reduceres med ca. 800-1.000. Vi bliver flere og flere mennesker med deraf flere tænder at behandle. Vi får flere og flere livsstilssygdomme med effekt på det orale miljø og dermed tyggeapparatet. Vi får flere og flere ældre med større og større komplicerede udfordringer til diagnostik og behandling. Giver det så mening? Hvis vi forlænger indkaldeintervallerne?

Hvis vi lader andre end tandlæger udføre diagnostik og behandlingsplanlægning, for ikke at tale om den egentlige behandling? Eller kan man på den lange bane frygte for konsekvenserne heraf? Måske.

Hertil kan man stille sig følgende spørgsmål: Vil det fremme tandsundheden, når indkaldeintervaller øges fra seks til måske 24 måneder eller mere? Vil det give tryghed i befolkningen, og er det visionært at lade én personalegruppe undersøge og andre behandle? Kan en sådan fremgangsmåde animere til over-/ underbehandling? Hvorledes forholder det sig til Den Danske Kvalitetsmodel, hvor man ønsker, at samme behandler følger patienten?

Hvor findes patientens sundhedsmæssige, økonomiske og ressourcemæssige tarv, når det åbenbart er legalt at lade klinikassistenten untandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

indlæg & debat

dersøge og diagnosticere efterfulgt af depuration hos tandplejeren for til slut at få foretaget fyldningsterapien hos tandlægen, hvis altså hele behandlingen ikke er foregået hos klinikassistent eller tandplejer.

Tidligere var det, hvad vore patienter kunne forvente foretaget hos sin bonus pater-tandlæge. Nu kan det så evt. koste tre besøg med tabt arbejdsfortjeneste for patienten og tabt arbejdsressource for samfundet til følge. Og hvad er det samfundsmæssige regnskab for en sådan øvelse?

Danmark har internationalt set været beundret og respekteret for det formidable profylaktiske og behandlingsmæssige niveau, vi har opretholdt i tidligere årtier.

Er vi ved at sætte dette over styr pga. en kortsigtet vurdering af, at det nok skal gå? Lader vi ikke bare snebolden rulle foran os. Og var det netop ikke pga. en intensiv og seriøs

strategi, vi tidligere opnåede de fine odontologiske resultater. Risikoen for et tilbagefald såvel kvalitets- som behandlingsmæssigt er for mig nem at få øje på. Endvidere synes risikoen for en flaskehalsproblematik iøjnefaldende.

» At seancer i behandlingen kan uddelegeres, er evident, men det må ikke være på bekostning af kvalitet og tryghed At tandlægen er gatekeeperen, må der ikke herske tvivl om. At seancer i behandlingen kan uddelegeres, er lige så evident, men det må ikke være på bekostning af kvalitet og tryghed. Jeg tror ikke, nogen kan forestille sig uddelegering af mere

eller mindre komplicerede hjerte-/ lungeoperationer af økonomiske grunde eller ganske enkelt pga. mangel på læger. Det vil vi som borgere i et civiliseret samfund ganske enkelt ikke acceptere.

Derfor giver det også mening at genoverveje studenteroptaget på tandlægeskolerne. Hertil kommer de problemer, fremtiden vil byde vore borgere i de såkaldte yderområder, hvor vi allerede nu ser lukning af tandlægeklinikker. Vil denne situation ikke blive forværret, når der bliver 1.000 færre tandlæger i løbet af de næste 10 år?

Vi skal ikke ende med, at vore patienter bliver at betragte som et cpr-nummer, men der arbejdes ud fra devisen rettidig omhu. Skal samfundet ikke også forvente, at tandlægen er til for patienten og ikke omvendt?

Svar til Peter Kaihøjs debatindlæg Teori og Praksis

Ressourcerne skal anvendes bedst muligt Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen Kære Peter Kaihøj Tak for et spændende indlæg til debatten om tandplejens fremtidige udvikling. Jeg er helt enig med dig i, at tandlægen også fremover skal være gatekeeperen til tandplejen.

Det er ikke til diskussion.

Men derfra og så til at mene, at vi som tandlæger skal lade være med at uddelegere opgaver til dygtige og engagerede tandplejere og klinikassistenter, er der et stykke vej.

Vi hørte senest på Tandlægeforeningens Årskursus, at tandsundheden bliver bedre og bedre. Meget tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

tyder på, at man kan opretholde en god tandsundhed hos de sunde patienter uden nødvendigvis at bruge flere tandlægelige ressourcer, end det er tilfældet i dag.

Vi er i Tandlægeforeningen glade for, at Sundhedsstyrelsen nu etablerer et nyt prognoseudvalg, der skal se på behovet for henholdsvis tandlæger, tandplejere og klinikassistenter inden for fremtidens tandpleje.

Det er vigtigt, at der bliver uddannet det antal tandlæger, som der er behov for. Men det er mindst

» Vi er i Tandlægeforeningen glade for, at Sundhedsstyrelsen nu etablerer et prognoseudvalg, der skal se på behovet for henholdsvis tandlæger, tandplejere og klinikassistenter inden for fremtidens tandpleje lige så vigtigt, at kvaliteten inden for odontologisk uddannelse og forskning ikke bliver forringet. | 617 |

?!

I indlæg & debat

ITI STUDY CLUBS Opdater din viden inden for oral implantologi på en effektiv og behagelig måde.

Andreas Stavropoulos, lektor, Tandlægeskolen i Aarhus nternational Team for Implantology (ITI) blev grundlagt i 1980 af en håndfuld eksperter i implantatbehandling fra forskellige lande. I dag har ITI flere end 12.000 medlemmer i 100 lande og er en af de største uafhængige akademiske organisationer inden for oral implantologi. ITI har 27 sektioner verden over, hvoraf Danmark blev etableret som selvstændig sektion i 2003. Formålet med denne globale nonprofitorganisation er at fremme og udbrede viden om alle aspekter af implantatbehandling og dets associerede områder med henblik på at forbedre kvaliteten af behandlingen til gavn for patienterne.

På internationalt plan afholder ITI kongresser, tilbyder en række efteruddannelseskurser og udgiver praktiske, kliniske opslagsværker, som alle ITI-medlemmer modtager gratis. ITI afholder hvert 4. til 5. år en konsensuskonference. Resultaterne af konsensuskonferencerne publiceres i videnskabelige tidsskrifter og udsendes til alle medlemmer.

ITI bidrager dermed til udvikling og formidling af evidensbaserede retningslinjer for implantatbehandling. På nationalt plan fremmes ITI’s filosofi gennem kongresser, kurser, årlige sektionsmøder, og som noget forholdsvis nyt Study Clubs (SC).

ITI SC repræsenterer et lokalt forum for vidensudveksling, der tillader kommunikation af den seneste udvikling inden for implantologien, samt diskussion af klinisk relevante spørgsmål og udveksling af individuel ekspertise. I øjeblikket er der ni ITI SC i Danmark med en god fordeling i øst og vest, herunder Bornholm. Hver ITI SC tilbyder op til fire møder om året, og grupperne er begrænset til et maksimum på 30 medlemmer. Dette giver mulighed for interaktiv og uformel diskussion om forskellige aspekter af implantatbehandlingen, fx planlægning, procedurer, håndtering af komplikationer, eller praksisrelaterede aspekter, fx ledelse og praksisopbygning. SC-medlemmer behøver ikke at have et bestemt vidensniveau inden for oral implantologi eller selv at udføre implantatbehandling, ligesom deltagelse ikke er afhængig af, hvilket implantatsystem den enkelte tandlæge bruger.

ITI-medlemmer deltager gratis i SC-møder, mens ikke-ITI-medlemmer kan deltage i op til to møder som gæster uden betaling. I 2011 blev der i Danmark afholdt 16 SC-møder med deltagelse af 245 medlemmer.

Foredragsholdere har været både fra Danmark og udlandet, og emnerne for møderne varierede fra præsenta-

» ITI Study Clubs repræsenterer et lokalt forum for vidensudveksling, der tillader kommunikation af den seneste udvikling inden for implantologien, samt diskussion af klinisk relevante spørgsmål og udveksling af individuel ekspertise tion af SAC-klassifikationssystemet (Straight Forward – Avanced – Complex klassifikationssystemet) til vurdering af behandlingssværhedsgrad og grundlæggende kirurgiske teknikker til implantatindsættelse, brug af membraner i forbindelse med knogleopbygninger, en- eller tofasede knogleopbygningsprocedurer, komplikationer under implantatbehandlingen, og hvordan man undgår dem, samt protetiske komplikationer inden for oral implantologi.

Mere information om ITI Study Clubs, mulighederne for at deltage i et møde, medlemskab af ITI-organisationen samt om fordele deraf findes på www.iti.org.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

| 618 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

indlæg & debat

Nyt fra NIOM

Import av tanntekniske arbeid Morten Syverud, NIOM as, Oslo Ellen Kristine Austrheim, NIOM as, Oslo

I

Norden er det stadig flere tanntek niske laboratorier som importerer tanntekniske arbeid fra land utenfor EU, i hovedsak fra land i Asia. Årsaken til dette er mye grunnet lavere kostnader. En undersøkelse fra Norge i 2009 viste at de fleste tannlegene (71 %) brukte importerte tanntekniske tjenester i ulik grad (1). Undersøkelser utført av NIOM i 2008 og 2010 har vist at sammensetningen av elementer i disse arbeidene ikke alltid var som bestilt.

I Europa reguleres alle dentalmaterialer av Direktivet for medisinsk utstyr. Tanntekniske produkter klassifiseres som «individuelt tilpasset utstyr», og slikt utstyr er unntatt CE-merking, men tannteknikeren skal bekrefte at arbeidet tilfredsstiller kravene i direktivet. Produktene skal fortrinnsvis fremstilles av CE-

merkede materialer (1). Det er også krav om at materialene som blir brukt i importarbeider, tilfredsstiller kravene i EU-direktivet, og det skal derfor følge med dokumentasjon på overensstemmelse med direktiv 93/42/EØF. Helsemyndighetene skal kunne gjennomføre markedskontroll for eksempel ved å se om arbeidenes faktiske og deklarerte sammensetning stemmer overens.

Med denne bakgrunn har to prosjekter blitt utført av NIOM, ett i 2008 og ett i 2010. Følgende problemstillinger ble belyst med disse undersøkelsene: • Er det overensstemmelse mellom legeringens analyserte sammensetning og spesifikasjon?

• Inneholder legeringene elementer som ikke er tillatt i henhold til standarder?

• Tilfredsstiller de materialer som blir brukt, kravene i EU-direktivet?

Fig. 1. Krone mottatt fra tannlege.

Foto: NIOM

Metode Både i 2008 og 2010 var det 10 kroner fra fem ulike laboratorier som ble undersøkt. To laboratorier var med både i 2008 og 2010 (angitt som

Laboratorium

Arbeid nr.

Type legering

Avvik Absolutt %

Kommentar

A

1

Høyedel

Ingen

OK

2

Høyedel

Ingen

OK

3

Høyedel

Au: – 12 %, Pd: + 7 % Ag: + 3 %

Inneholdt også Pt, Sn, Ga (ikke oppgitt) Analyse bekrefter høyedel

4

Høyedel

Pd: + 3 % Pt: – 4 % In: – 1 %

Inneholdt også Fe, Sn,Cd: 0,11 % (ikke oppgitt)

5

Høyedel

Ingen

OK

6

Lavedel

Ingen

OK

7

Høyedel

Ingen

OK

8

Høyedel

Ingen

OK

9

Høyedel

Ingen

10

Uedel

Co: + 5 % Mo: – 3 %

Mo: 3-4 % gir herdende effekt Testet legering: 1,3 % Mo

B

C

D

E

Tabell 1. Resultatet av kontrollen av importerte tanntekniske arbeider i 2008. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

| 619 |

?!

indlæg & debat

A og D i tabellerne). Bestillingene ble sendt til de tanntekniske laboratoriene via samarbeidene tannleger som returnerte arbeidene til NIOM (Fig. 1). De mottatte arbeidene ble sendt til et eksternt institutt som var akkreditert for å gjøre sammensetningsanalyse av legeringer. Porselenet ble fjernet fra metallet, og metallet ble knust i biter før analyse (Fig. 2). Alle elementer unntatt gull og sølv ble analysert med ICP – OES (Inductively coupled plasma – optical emission spectrometry) etter at legeringsbitene var løst i syre. Gull ble analysert ved kupellasjon og sølv ved titrering. Kupellasjon er en metode hvor man ekstraherer gullet fra legeringen ved hjelp av bly og HNO3 og oppvarming til 1050 °C, mens titrering er en kjemisk analysemetode der en gradvis tilsetter en reagens (standardløsning) i en prøve til reaksjonen er fullstendig. Målingene er svært nøyaktige, usikkerheten er mindre enn 1 % av måleresultatet for alle elementer og mindre enn 1 ‰ for gull.

Inndeling av legeringer ble bestemt etter innhold av edelmetall,

der høyedel tilsier mer enn 75 wt % av edelmetall, lavedel er mellom 25 wt % og 75 wt % edelmetallinnhold, og en uedel legering er basert på kobolt og krom. Edle metaller er foruten gull (Au), palladium (Pd), platina (Pt) også i små mengder iridium (Ir) og ruthenium (Ru), men ikke sølv (Ag) ettersom sølv reagerer lett med svovel, klor og fosfor (2).

Resultater Resultatene fra undersøkelsen er gitt i Tabell 1 og 2. I arbeidene fra laboratorium B er innholdet av Au lavere enn det skulle vært, innholdet av Pd er høyere enn det burde vært, og innholdet av Ag er også høyere enn oppgitt. I den andre kronen fra samme laboratorium var verken innholdet av Pt, Pd eller indium (In) i overensstemmelse med oppgitte data. Fra laboratorium E, arbeid nr. 10, fant vi et større innhold av kobolt (Co) og et mindre innhold av molybden (Mo) enn forventet. Man kan derfor ikke med sikkerhet si at man vet hvilke legeringer som er benyttet i disse tre tilfellene. Tre legeringer undersøkt

Fig. 2. Legeringsbiter som skal løses i syre for analyse i ICP-OES. Foto: NIOM

i 2010 hadde for lavt innhold av Ir eller Ru (Tabell 2).

I 2008 fulgte det med dokumentasjon på overensstemmelse med Direktiv 93/42/EØF for alle arbeidene.

I undersøkelsen fra 2010 var det tre arbeid som ikke hadde dokumentasjon på overensstemmelse med direktivet. Det ble kun funnet mindre uoverensstemmelser i legeringselementene i denne undersøkelsen.

Diskusjon Undersøkelsen i 2008 viste avvik for tre legeringer mellom analysert sammensetning og oppgitte verdier.

Begge legeringene fra laboratorium B hadde i 2008 avvikende element-

Laboratorium

Arbeid nr.

Type legering

Avvik Absolutt %

Kommentar

F

11

Høyedel

Ingen

OK

12

Høyedel

Ingen*

OK

13

Uedel

Ingen

OK

14

Høyedel

Ingen

OK

15

Uedel

Forventet uedel, men innhold ikke oppgitt

Analysen viste at det er en Co-Cr legering

H

16

Høyedel

Ingen*

OK

A

17

Høyedel

Ingen

OK

18

Høyedel

Ingen

OK

19

Høyedel

Ingen*

OK

20

Uedel

Ingen

OK

G

D

*For lavt innhold av Ir eller Ru, men allikevel høyt nok til å fungere som kornforfiner.

Tabell 2. Resultatet av kontrollen av importerte tanntekniske arbeider i 2010. | 620 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

indlæg & debat

innhold for flere elementer. For arbeid 3 fra dette laboratoriet, som hadde avvikende elementinnhold for Au, Pd og Ag, kan dette føre til forandring av mekaniske egenskaper og korrosjonsegenskaper i forhold til det som er forventet. Ag er løselig i Pd, og bidrag fra andre elementer i disse legeringene kan danne flere faser og skape fare for økt korrosjon (2). Et annet moment av interesse er kostnadssiden, siden det er levert en rimeligere legering enn det som er bestilt og eventuelt betalt for.

I følge ISO 22674:2006 «Dentistry – Metallic materials for fixed and removable restorations and appliances» (3) skal kadmium (Cd)innholdet være mindre enn 0,02 wt %. Arbeid 4 fra laboratorium B, som har et ikke-oppgitt Cd-innhold på 0,11 wt %, kan representere en økt fare for toksiske reaksjoner. Denne legeringen kan også ha forskjellige mekaniske egenskaper og farge enn forventet, da Pd og Pt virker inn på

disse forhold. Fordi Pd er billigere enn Pt, men har mange av de samme egenskapene i dentale legeringer, kan Pd bli brukt for å erstatte Pt (2).

I denne legeringen er økningen av Pd omtrent tilsvarende reduksjonen av Pt i wt %. For lavt innhold av In i høygullegeringer kan bidra til reduksjon av mekaniske egenskaper og redusert binding mellom metall og porselen siden In danner bindingsoksider under påbrenning av porselen.

Den uedle legeringen fra laboratorium E inneholdt 1,3 wt % Mo. Et Mo-innhold på mellom 3 wt % og 6 wt % bidrar til å styrke en Co-Cr legering (2).

Resultatene fra undersøkelsen i 2010 viste ingen store uoverensstemmelser mellom analyserte og oppgitte verdier. For én legering ble det ikke oppgitt sammensetning fra leverandøren. Noen legeringer hadde noe lavt innhold av Ru og Ir, men siden det trengs bare 0,005 wt

% for at det skal fungere som kornforfiner (2), ble resultatet vurdert som tilfredsstillende.

Konklusjon Undersøkelsen har gitt en indikasjon på kvaliteten av importarbeidene fra 8 laboratorier i Norge. Det ble funnet tre større avvik i 2008, og én udeklarert legering samt noen mindre uoverensstemmelser i 2010.

Takk Helsedirektoratet for finansieringen.

Tannlegene som hjalp oss med å gjennomføre prosjektene.

Litteratur 1. Gjerdet NR, Kaldestad AN, Toklum TF. Bruk av importerte tanntekniske tjenester.

Nor Tannlegeforen Tid 2009;119:844-8.

2. Robert G. Craig, Restorative Dental Materials, Tenth Edition.

3. ISO 22674:2006 Dentistry – Metallic materials for fixed and removable restorations and appliances.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

| 621 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

Praksis Kirsten Elkjær-Holm har overtaget Annemarie og Marianne Sommers klinik på adressen Nørregade 18, 2. th., 7400 Herning pr. 1. juli 2012.

Fødselsdage 2. juli – 12. august 2012 30 år Camilla Rævskær Thomsen, Horsens, 2. juli.

Elisa Velling, Silkeborg, 7. juli.

Libana Raffoul, København S, 11. juli.

Mette Vigsø, Skødstrup, 12. juli.

Rasmus Kuniss Kriegbaum, København K, 17. juli.

Bjarke Hjalting Schmidt, Aarhus V, 18. juli.

Anne Børsting Jordy, Vanløse, 25. juli.

Gitte Sørensen, Herning, 25. juli.

Nynne Maria Juul Vad, Aarhus C, 30. juli.

40 år Lone Hansen, Risskov, 2. juli Johnny Bengtsson, Espergærde, 4. juli Mette Ribergård Fischer, Haderslev, 4. juli.

Malene Cullberg, Rungsted Kyst, 6. juli.

Lars Poulsen, Bagsværd, 8. juli.

Maryam Hamidzadeh, Hellerup, 10. juli.

Line Wøldike Risak, Vejen, 13. juli.

Hanne G. Sørensen, Haderslev, 17. juli. |

622 |

Rikke Munch, København N, 20. juli.

Mikael Anker Madsen, Odder, 21. juli.

Jan Stentz Girotti, Hørsholm, 28. juli.

Mette Lindskov Naur, Ringkøbing, 31. juli.

Sharifah Abdullah, Kastrup, 1. august.

Anastasiya Atanasova Kolcheva, Odense N, 4. august.

Pernille Fuhr Pedersen, Australien, 6. august.

Marc Uche Onouha, Hillerød, 9. august.

Tine Leth Sebber, Hørsholm, 11. august.

Lars Rossel, Virum, 12. august.

50 år Dorte Cederbek, Viborg, 2. juli Eva Susanne Hansen, København Ø, 3. juli.

Elizabet Helle, Skanderborg, 7. juli.

Jan G. Nielsen, Værløse, 23. juli.

Susanne Stensgaard Jusjong, Klarup, 25. juli.

Elisabeth Villao, Køge, 6. august.

Dorte Valentin Møller, Hvalsø, 9. august.

60 år Lars Møller Jensen, Vejen, 12. juli.

Niels Hübertz Knudsen, Struer, 16. juli.

Eva Krag-Møller, Holbæk, 18. juli.

Ellen Sparsø, Virum, 23. juli.

Dorthe Borris Mathiesen, Vejle Øst, 28. juli.

Susanne Rames, Hinnerup, 12. august.

Jens Arrebo Greisen, Viborg, 11. juli.

Elisabeth Fiig, Greve, 14. juli.

Niels Jørgen Haagen, Hørsholm, 24. juli.

Johan Münster-Swendsen, Helsingør, 26. juli.

Else Juhl Eriksen, Roskilde, 11. august.

80 år Per Bundgaard Albertsen, Humlebæk, 9. august.

85 år Karin Madsen, Nakskov, 17. juli.

90 år Frida Østergaard, Slagelse, 10. juli.

dødsfald Mogens Christian Lynbech, født 1939, kandidateksamen 1964 Esther Ruth Nielsen, Født 1929, kandidateksamen 1951.

Hedvig de Lemos, født 1916, kandidateksamen 1941.

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

70 år Karl Johan Nielsen, Færøerne, 2. juli.

Herluf Vejby Skovsgaard, Randers SØ, 8. juli.

Arne Jøhnk, Ringe, 12. juli.

Mogens Åside, Askeby, 14. juli.

Ulrich Nielsen, Charlottenlund, 14. juli.

Lisbeth Lindberg, Holte, 1. august.

Nicolai Grut, Holte, 8. august.

Erik Budtz Albrechtsen, Skagen, 10. august.

75 år Per Junggreen, Juelsminde, 7. juli.

Margot Engvang Benner, Svendborg, 7. juli.

Finn Schytte Lindberg, Haderslev, 8. juli. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Navne | SERVICE

Årets skolarstipendiemodtager skal forbedre keramiske implantater

K

ANVENDELIG VIDEN. Skolarstipendiemodtager Titas Madsen kan få gavn af sin viden om fordele og ulemper ved forskellige typer af implantater, uanset om han vælger at fortsætte ad forskervejen eller bliver praktiserende tandlæge.

eramiske implantater har mange fordele. Behandlingstiden er kortere end ved brug af titaniumimplantater, og det æstetiske resultat er bedre, fordi keramiske implantater har en naturlig hvid farve. Alligevel er der kun 3-4 danske klinikker, der anvender keramiske implantater i dag, og det skyldes især, at osteointegrationen ikke er nær så god som ved titaniumimplantater.

Men den udfordring skal Titas Madsen, som netop har modtaget Tandlægeforeningens skolarstipendium, nu være med til at løse. Forskningsstipendiet på 162.000 kr. giver den 28-årige tandlægestuderende mulighed for at tage et år fri fra studiet ved Tandlægeskolen i Aarhus og hellige sig sit forskningsprojekt, hvor

han skal undersøge, om beklædning med kollagen kan forbedre keramiske implantaters osteointegration.

– Jeg glæder mig til at deltage på internationale konferencer, når jeg har de præliminære data i hus. Keramiske implantater er udbredt i USA, så det bliver spændende at møde de amerikanske forskere, siger Titas Madsen, som til efteråret går i gang med at dyrke de proteiner, som implantaterne skal beklædes med.

Tandlægeforeningen uddeler forårets forskningsmidler Tandlægeforeningen uddeler to gange om året forskningsmidler fra Tandlægeforeningens Forskningsudvalg (FORSKU), Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF) og Calcinfonden. Følgende personer har modtaget støtte til forskning i foråret 2012:

• Videnskabelig assistent Mette Keller har modtaget 15.000 kr. fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF) til projektet ”Virkningen af sugetabletter indeholdende probiotiske bakterier (L. reuteri) på demineralisering af emaljen under ortodontisk behandling med fast apparatur vurderet QLF”.

• Stud.odont. Titas Madsen, Tandlægeskolen i Aarhus, har modtaget Tandlægeforeningens skolarstipendium på 162.000 kr. til projektet ”Modifikation af zirkoniumoxid implantaters (ZrO2) overflader med kollagen for at fremme ZrO2 implantaters osteointegration” (se i øvrigt ovenfor).

• Ph.d.-studerende Vibeke Groule har modtaget 100.000 kr. fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF) til projektet ”Immuncellers betydning ved spytkirtelpatologi i relation til type 1 diabetes. Spiller gluten en rolle?”

• Lektor Siri Beier Jensen har modtaget 100.000 kr. fra Tandlægeforeningens Forskningsudvalg (FORSKU) til projektet ”Kan intensiv mundplejeintervention forbedre rehabilitering af hoved-hals-kræft-patienter?

Et randomiseret kontrolleret studie”.

• Ph.d.-studerende Christiane Elisabeth Sørensen har modtaget 22.516,08 kr. fra Calcinfonden til projektet ”Kliniske og neurofysiologiske, immunologiske samt molekylærbiologiske aspekter af spytkirtelfunktionen ved kognitiv dysfunktion og tidlig neurodegenerativ sygdom”.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

|

623 |

SERVICE | Navne

Malerivinder Vinder af et maleri af Svend Kindt-Larsen i forbindelse med Scandefa 2012 blev: Tandlæge Karsten Møller Amagerbrogade 232 A, 2.th 2300 København S Tillykke!

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

|

624 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Kalender | SERVICE

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2012: Deadline: 02. juli 2012 Udkommer: 08. august 2012 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2012: Deadline: 13. august 2012 Udkommer: 29. august 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2012 August SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet Halv- og heldagskurser Datoer: 14., 15. og 16.8.2012 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) SSPD’s 40th Anniversary Meeting Scandinavian Society for Prosthetic Dentistry afholder sit 40 års jubilæumsmøde i Musikhuset, Aarhus Dato: 23. – 25.8. 2012.

Det overordnede tema er ”Clinical aspects of ceramics”.

Foredragsholdere: Professor, PhD Matthias Kern (Kiel, Tyskland), lektor, PhD Dorthe Arenholt Bindslev (Aarhus), professor, dr. odont. Søren Schou (Aarhus), afd. tandlæge Peter Nørlinger (Aarhus), PhD Mandana Hosseini (København) og PhD-studerende Maj Høygaard Nicolaisen (Aarhus).

Info. Program og tilmelding: http:// www.sspd.no/

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Vi er din driftsikkerhed Kursus for tandklinikassistenter Praktikvejledning af tandklinikassistentelever Dato: 27.8.2012 Tilmeldingsfrist: 6.8.2012 Deltagerbetaling: 1.850 kr.

Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk Kursus for tandklinikassistenter Dato: 27, 28, 29 og 30.8 samt 22.10.2012 Tilmeldingsfrist: 6.8 2012 Deltagerbetaling: 8.685 kr.

Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk Kursus for tandklinikassistenter Optagelse af digitale intraorale røntgenbilleder Dato: 28. og 29.8.2012 Tilmeldingsfrist: 3.8.2012 Deltagerbetaling: 2.500 kr.

Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk

Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning.

Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet.

Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Driller udstyret

eller er det tid til service?

Kontakt vores serviceafdeling på:

64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

Laser-/fotodynamisk behandling af parodontitis/periimplantitis Dato: 31.8-1.9.2012 Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Sebastian Schlafer; Aarhus: Oral biofilm – hvad er det? og Rationalet bag anvendelse af laser/fotodynamisk behandling af orale biofilm Pia Jervøe-Storm: Bonn, Tyskland: Anvendelsen af laser og foto-dynamik i behandlingen af parodontitis og periimplantitis Sted: Hotel Vejlefjord Info og tilmelding: www.periodont.dk

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk

|

625 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Videreuddannelse i Odontologisk Praksis for tandklinikassistenter I efteråret 2012 udbydes følgende moduler Oral sundhedsvurdering og nonoperativ behandling Studiestart: 6.9.2012 Tilmeldingsfrist: 9.8.2012 Deltagerbetaling: 8.700 kr.

Service- og kvalitetsudvikling på tandklinikker Studiestart: 21.9.2012 Tilmeldingsfrist: 31.8.2012 Deltagerbetaling: 8.300 kr.

Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk

Oktober GÅ-HJEM MØDE De nye sociale medier: Klinikkens muligheder Facebook – Linkedin – Smartphones – Twitter – You-tube – hotspots – QR, apps etc.

Dato: 02.10.2012 kl. 17.30 – 20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Niklas Laugesen, AppZense & tandlæge Henrik Gutte Koch Pris: 500,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf 44 98 34 20 obs: kun 16 pladser PRAKTISK ARBEJDSKURSUS Implantat kirurgi: Jeg er nystarter Praktisk gennnemgang, operationsteknikker, bone grafting – mange kliniske cases Dato: 10.10.2012 kl. 18.00-21.30 Kursusgiver: Bagsværd Implantatklinik Pris: 850,- inkl. spisning Undervisere: tandlæge Jens T. Mærkedahl & tandlæge Henrik Gutte Koch Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center |

626 |

Kursus for tandklinikassistenter Afpudsning af bløde belægninger og eksterne misfarvninger Dato: 23.10.2012 Tilmeldingsfrist: 2.10.2012 Deltagerbetaling: 890 kr.

Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk PRAKTISK ARBEJDSKURSUS Implantat protetik Aftryk, fast/aftagelig protetik, skrue/ikke skruefix, cementering, teknikerinfo, locator/kugler/barre m.m.

Dato: 25.10.2012 kl. 18.00 - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd Implantat klinik Undervisere: tandlæge Jens T. Mærkedahl, tandlæge Henrik Gutte Koch & klin.tandtekniker Jens Broman Pris: 850,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk Sted: Bagsværd Tandlæge Center

KURSER UDBUDT kommercielt

2012 Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik.

Ekstern tandlæge forestår undervisningen.

Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

September Fissurforsegling Dato: 4.9.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk Kursus i "Keramik til protetik".

Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik.

Dato: 11.09.2012 kl. 17.30 – 20.30 Sted: Skovshoved Hotel, Strandvejen 267, 2920 Charlottenlund Deltagerbetaling: 1.395 kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk To-delt kursus med keramisk materialevalg & fremstilling af snorkeskinner Tandtekniker Poul Madsen og tandplejer Lotte Vaupel gennemgår indikationer og giver praktiske råd.

Dato: 12.09.2012 kl. 17.30 – 21.00 Sted: Hotel Fredensborg, Strandvejen 116, 3700 Rønne Deltagerbetaling: Aftales med lokal forening Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk

Oktober Fritt fram för N2 Dato: 31.8.2012 kl. 13.00-17.00 Sted: Stockholm Sheraton Noggrann rensning och rotfyllning med N2 ger säkra och bestående resultat.

Varför chansa?

En sats N2 värd 1100:- ingår i avgiften, 2350 kr.

Mere infomation:Tel +46 46 12 98 80, e-post: nilinor@gmail.com

Praktikvejledning af elever i tandklinikken Dato: 9.10.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Kalender | SERVICE

Kursus i "Keramik til protetik" Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik.

Dato: 17.10.2012 kl. 17.30 – 20.30 Sted: Skovkanten, Odensevej 92, 5260 Odense S. Deltagerbetaling: 1.395 kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk

december Hygiejne i tandklinikken Dato: 6. og 13. december 2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 236 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

2013 marts Studierejse til Grønland ”Rundt om protetikken anno 2013” med tandlæge Jan Thomsen.

Dato: 01.03.2013 – 08.03.2013 Sted: Afrejse fra KBH Lufthavn Deltagerbetaling: 26.000 kr. i enkeltværelse.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk Studierejse til Hongkong ”Praktisk protetik og større rekonstruktioner” med tandlæge Jacob Slavensky.

Dato: 1 uge på endnu ikke fastlagte datoer i oktober 2013 Sted: Afrejse fra KBH Lufthavn Deltagerbetaling: 21.500 kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

Det rigtige

smil...

Tak til vore kunders og medarbejderes fantastiske opbakning om salget af Kim Bay Dentallaboratorium i Århus til Mogens Larsen Dentallaboratorium (v/Dorte Danielsen) i Odense og Haderslev. Kim Bay Dentallaboratorium videreføres under navnet Bay Dentallaboratorium med de samme dygtige medarbejdere og på samme adresse: Fredens Torv 7 i Århus.

Klinikteamet behøver kun at sende alt til ét laboratorium. Ingen opgave er for lille og ingen for stor. Vore teknikere har super kvalitet og æstetik i højsædet, og der arbejdes med de nyeste materialer, f.eks. en e.max-krone bemalet til kr. 1.175,- og med cut-back til kr. 1.745,-. I løbet af 2012 kan vi modtage stl-filer fra de mest kendte intraorale scannere på markedet.

Larsen & Bay Dentallaboratorierne har også i en årrække samarbejdet med tyske laboratorier i Tyrkiet og Kina, der fremstiller alt tandteknisk arbejde i en god kvalitet f.eks. mk på co/cr. til kr. 750,- leveret på én uge.

Dorte Danielsen

BaY Dentallaboratorium a/s Fredens Torv 7, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 19 60 · www.bay-dental.dk

Mogens Larsen Dentallaboratorium a/s Carl Blochsvej 16-20 · 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 · www.larsen-dental.dk

|

627 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33.

Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax: 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

|

628 |

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.

Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger.

Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

|

629 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk |

630 |

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens TLF. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Sjælland

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 7879 2929/Fax 7877 2929 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Narkose

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

|

631 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Anette Korsaa Tuxen Specialtandlæge i ortodonti, Ph.D. Trørødvej 64, 1. tv.

2950 Vedbæk Tlf. 45 89 01 11 / 61 66 65 21 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th.

1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 7879 2929/Fax 7877 2929 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk

Kirsten Warrer, ph.d.

Store Torv 16, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i ­parodontologi

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk

Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Sjælland

Parodontalbehandling Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Morten Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Malene Halliday Mats Christiansen – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 sbar@sund.ku.dk

Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

|

632 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik

Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun. dk

Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti

Æstetisk tandpleje

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Kontakt info@dentsply.dk for bookning af demonstration!

Sektionsmatricesystem • Holdbare og fleksible ringe i nikkel-titanium • Anatomisk formede matricer og stabelbare kiler • Smarte præparationsskjold, skjoldet kan fjernes, og kilen forbliver på plads Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl I Tlf: 24 22 36 08 I Jylland & Fyn: Henrik Schütt I Tlf: 20 46 56 80

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Palodent_171x115_DK.indd 1

|

633 |

2012-02-09 20.25

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Michael Rasmussen

Kreds 3

G. Vardevej 191

Louise Klos Anderson

6715 Esbjerg N

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Vejlegade 26

Tlf. 75 13 75 13

IOGT

Kreds 1

4900 Nakskov

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

Alkolog Preben Søndergaard

Niels Christian Poulsen

Arnesvej 1

Vestergade 20,

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

7100 Vejle

Tlf. 40 25 08 99

Tlf. 38 28 18 35

Kreds 4

Tlf. 75 82 01 63 Alkolog

Mogens Brunhøj Charlotte Groule

Østergade 45

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Kreds 7

Tlf. 61 10 72 05

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Majbritt Jensen

www.iogt.dk

Sofus Francks Vænge 30-32

Jørgen Byrgesen

Østerågade 20, 1. th

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

9000 Aalborg

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 98 10 20 86

5900 Rudkøbing Niels-Henrik Heller

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Ved stemningslidelser Erhvervspsykologisk

Ove Elmelund Kaarsbo

Rådgivning

Buddingevej 342

Østergade 61

v/erhvervspsykolog

2860 Søborg

9800 Hjørring

Majken Blom Søefeldt

Tlf. 98 92 08 05

Tlf.nr. 60 40 72 10

Tlf. 39 67 73 91

Kreds 5

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Per Ilsøe Sidsel Fogh Pedersen

Klostergade 56

Børne- og Ungdomstandplejen

8000 Århus C

Kreds 9

i Københavns Kommune

Tlf. 86 12 45 00

Lars Rasch

Tandklinikken

Nørgaards Allé 11

Christianshavns Skole

Sargiz Naibin

7400 Herning

Prinsessegade 45

Søndergade 3

Tlf. 97 22 07 00

1422 København K

8464 Galten

E-mail: sfp@ktf.dk

E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh

Tandlægernes Tryghedsordninger

Kreds 2

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lena Hedegaard

Ulla Friberg

8200 Århus N

Susanne Kristensen

Algade 33

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

4000 Roskilde

Tlf. 39 46 00 80

Tlf. 46 35 01 28

Kreds 6 Thomas Hjort

Claus Palmgren

Smedelundsgade 39

Jernbanegade 24

Tandlægeforeningen

4300 Holbæk

6330 Padborg

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 59 43 43 11

Tlf. 74 67 36 86

Amaliegade 17

Privat 61 77 55 43

1256 København K Kaj Oluf Sørensen

Tlf. 70 25 77 11

Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde

Vivian Riel

Tlf. 75 22 02 60

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

|

634 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Stillinger | SERVICE

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer:

uden at man skal søge oplysninger

Henvendelse: Tina Andersen,

andre steder.

Stillingskontrol: Stil­lin­ger mær­ket med °

Stil­lin­ger mær­ket med *

Kravet til stillingsopslag er at

Må kun sø­ges efter for­ud ind­hen­tet

Tand­læ­ge­for­en­ingen skal gøre op­

annoncen indeholder:

god­ken­del­se fra Tand­læ­ge­for­en­ingen,

mærk­som på at pr. 1. april 2002

Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75

Kommunens navn/tjenestested –

jf. § 8.5 i Tand­læ­ge­for­en­ingens etis­ke

skal den sam­le­de be­skæf­ti­gel­se

pr. spaltemm, stillinger søges kr.

korrekt stillingsbetegnelse –

reg­ler og kol­le­gia­le ved­tægt.

ud­gø­re mindst 8 ti­mer om ugen

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

For alle typer stillingsannoncer er

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

mindsteprisen, hvad der svarer til

10% + moms. Bureauprovision ydes

betalingen for 110 mm, når der hen-

ikke for annoncer indrykket gennem

vises til en hjemmeside på internettet.

tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk

Stillinger tilbydes

bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-

Benyt Tandlægeforeningens

byr kr. 375,- + moms.

standardkontrakter

Stillingsopslag i udlandet modtages

Det er fastsat ved lov, at arbejds-

ikke under billetmrk.

giveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for

Sidste frist for indrykning af rubrik-

ansættelsesforholdet.

annoncer:

Ved brug af Tandlægeforeningens

TB nr. 9: 2/7

standardkontrakter er der sikkerhed

Udkommer: 8/8

for at lovens betingelser opfyldes.

TB nr. 10: 13/8 Udkommer: 29/8

for at være pen­sions­be­ret­ti­get.

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tand­lægeforeningen

Stillinger som slås op i Tandlæge­

parterne til at rette henvendelse til

bladet, skal kunne søges på baggrund

Tand­læ­geforeningens sekretariat in-

af annonceteksten i bladet – altså

den kontrakten underskrives.

Privat ansættelse

Assistenttannlege på heltid i Lillehammer. Møt fremtiden i vel utstyrt privat tannklinikk!

Vi søker medarbeidere som er faglig dyktige, arbeidsomme og nøye, og som stadig ønsker å arbeide for at våre pasienter får behandling av beste kvalitet i en trivelig atmosfære med gjensidig tillit og respekt for hverandre. Stikkord er: faglig kvalitetsutvikling, ekte empati og engasjement i møte med pasienten, høy teknisk standard, fine nye lokaler. Tiltrede snarest.

Kontakt: Johan Nordblom, Storgaten 89, NO-2615 Lillehammer, Norge. e-mail: johan@nordblom.no

Indryk selv din stillingsannonce – både i blad og på net.

Gå ind på Dentaljob.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

|

635 |

SERVICE | Køb og salg / Leverandørhenvisninger

KØB OG SALG

DPF

Dansk Praksis Formidling

LEVERANDØRHENVISNINGER

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Ekspedition af leverandør­

følgende hovedgrupper:

henvisningerne:

Advokater • Banker • Dental­

Henvendelse: Tina Andersen,

laboratorier • Hygiejne •

tlf. 33 48 77 33

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Pris: kr. 18,75 + moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Rubrikannoncerne er delt op i

midler • Vikarservice • Øvrige

Advokater Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Banker

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

Kunderne siger: ”Stor imødekommenhed og kompetente løsninger tilpasset mig og mine behov”, Tandlæge Peter Pein-Lorenzen, Aalborg “En menneskelig bank med en god og ærlig dialog”, John Orloff, Tandlæge Hausergården, København og kunde i banken siden drengeårene.

Ring og lad os aftale et møde eller læs mere på vestjyskbank.dk/sundhed Velkommen i vestjyskBANK.

Lad os finansiere din tandlægeklinik

Henning Jensen Skjern afdeling Tlf: 96802568 hej@vestjyskbank.dk Anita Wang Hansen Aarhus afdeling Tlf: 96633605 awh@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

|

636 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Midtjylland

Spar NordS

taNdlægeteam

Søger du en ny medarbejder?

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Jytte Blokager Spar Nord Aarhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Casper Lund Spar Nord Holbæk Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

sparnord.dk/ tandlaege

tættere på Medlem af Danske Dental Laboratorier

dentallaboratorier CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Fyn

Mogens Larsen

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

europaKroner

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

Nordjylland

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Aalborg

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

Dentallaboratorium ApS

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

info@larsen-dental.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Tlf. 98 12 53 03

|

637 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Sjælland

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.rectus.dk

Scanline

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS

Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 www.scanline.biz ALLE TYPER AF scanline@mail.dk TANDLÆGETlf. 86 30 18 18

FORMULARER

06/09/07 14:40:00 Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

FLÜGGE

10/11/10 10:22:30

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

INSTRUMENTER

ZACHO.RØNVIG AS

Revision – ADMINISTRATION

Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

www.pwcglobal.com/dk

W&H Nordic Stillingsannoncer i farver bliver set …

|

638 |

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tandplejemidler Curaden Scandic ApS

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Theilgaards Alle 5 Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid Tandlæge ann.

Eurocard

Service & reparation

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

KaVo Specialisten

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

07/0

Vikarservice

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Søger du job?

Vikarbureauet for klinikassistenter

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

• Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Heka

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

Statoil kundekort til dig

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! TBL-055.indd 1 21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Autoriseret service af Heka, Heka Sirona, KaVoPlanmeca og PlanmecaKaVo m.m.

Røntgenautorisation Tekniske spørgsmål rettes til Klinikindretning Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 /CAM-systemer Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com CEREC CAD

Bestil varer til klinikken

Statoil fyringsolie til dit hjem

Du kan søge information om vores www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Fiskers Dental Service A/S

Telefon: 44 92 54 00

Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

|

639 |

ny start

Et helt andet tandlægeliv Helle Andersson / 27 år Fra vikariat i Grønlandstandplejen til fastansættelse i Grønlandstandplejen i byen Aasiaat.

Foto: Erik Andersson

Forbindelsen er ikke så god. Hvor er du?

– Jeg ved ikke lige, hvordan man staver til bygdens navn, men den hedder Kitsissuarsuit. Den ligger på en ø ca. 20 km nordvest for Aasiaat, og det er en af de to bygder, som vi også servicerer. Hvert år sejler vi ud med mobilt udstyr og er en uge i hver bygd.

Er det skræmmende at sige ja til en fastansættelse så langt væk?

– Slet ikke. Jeg har lige siden uddannelsen vidst, at jeg ville ud og rejse med faget og meget gerne rigtig langt væk. Og gerne noget, der var helt anderledes både kulturelt og naturmæssigt. Det har jeg fundet i Grønland, hvor jeg endda kan bruge min autorisation og tale dansk.

Men halvanden måned om året i mørke?

»Det giver nogle udfordringer, når havet fryser til, og vi hverken kan få varer til klinikken eller forretningerne i byen«

– Ja, det var lidt hårdt i vinter, men det er også en sjov oplevelse at befinde sig nord for polarcirklen. Nu springer jeg fx ud af sengen om morgenen, fordi det er lyst døgnet rundt. Årstiderne betyder også meget for udeaktiviteterne, og det er sjovt, hvordan det forandrer sig. I vinter kunne vi stå på ski og køre med hundeslæde, mens vi her i sommermånederne kan vandre i fjeldet og sejle i kajak. Men altså, det er klart, at vinteren er hård, og at det giver nogle udfordringer, når havet fryser til, og vi hverken kan få varer til klinikken eller forretningerne i byen. Det er i hvert fald vigtigt at få bestilt varer til klinikken inden vinteren, fordi luftpost er alt for dyrt.

Med 3.000 indbyggere i Aasiaat må du have rigeligt at lave?

– Vi er to tandlæger, så jo, vi har travlt. Her er et stort behandlingsbehov, bl.a. fordi der er mangel på tandlæger. Børnetandplejen fylder en del, og derfor fungerer voksentandplejen også mest som en akut tandpleje. Jeg ser nok mange ting, man ikke lige ser hver dag i Danmark, men jeg nyder at få så meget rutine. Og så nyder jeg rigtig meget, at der ikke er penge mellem patienterne og mig.

CV • Uddannet ved Tandlægeskolen i Aarhus 2010 • Privat praksis i Nordjylland 2010-2011 • Vikariat i Grønlandstandplejen september 2011 • Fastansættelse i Grønlandstandplejen november 2011 | 640 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 8

zendium Classic er nu svanemærket zendium Classic er en mild og effektiv tandpasta • Indeholder enzymer og proteiner, der hjælper med at forstærke bestanddele i spyttet • Indeholder natriumfluorid 1100 ppm F • Steareth -30. Mild detergent, der rengør og modvirker after • Hydrated Silica. Mildt slibemiddel. RDA: 75 • Mild smag af pebermynte • Svanemærket

Møder du patienter med mundtørhed?

Så kan zendium Saliva Gel i mange tilfælde bidrage til lindring af symptomer på mundtørhed • Produktet er baseret på et videnskabeligt publiceret studie* • Danner en beskyttende proteinhinde og tilfører fugt til munden • Stimulerer mundens spytproduktion • Supplerer og understøtter spyttets naturlige beskyttende egenskaber • Indeholder natriumfluorid 10ppm F • Anvendes efter tandbørstning. Gelen fordeles grundigt på slimhinder og tandkød *Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B. Oral findings in patients with Primary Sjøgren’s Syndrome and Oral Lichen Planus – a preminilary study on the effects of Bovine Colostrum containing oral hygiene products. Clin Oral Invest (2002) 6:11-20

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via dentalgrossister

e til ryk: t s i l tjek alt af t n i M k igit d f tr y s el t a o i n o i r T vent Me r

e pr

d t en æcis

ko n

tid! e spar brug t a er L et in g n in g bi n d kan s n e e g tig ag e n – in le d Hur e m h e – f lsyst n sk sig a nt fi å da p g er Åbe a – t t en or dør s upp ran e v God e l ke – pak d l r Fu ulve h e le le r p l d et e pray r in g . af s n sie g a de n u n r i F ta n nb å e p d u hvile t og kan Nem n e r nne s s ca Trio

konventionelt

Farvel aftryk!

Følg med tiden og opnå markant bedre resultater Tiden er kommet til at pensionere den klassiske aftryksteknik. Med de digitale systemer Plandent kan tilbyde, opnår du en langt større præcision end hidtil muligt. Du kan hurtigt skanne det nødvendige område og sende „aftrykket” til dit laboratorium. Vil du have et system, hvor du selv kan fræse kroner i klinikken, har vi også det.

Hos Plandent hjælper vi dig hele vejen – også med finansieringen. Vi installerer og træner dit personale med høj faglig ekspertise, og vi følger løbende op indtil klinikken er fortrolig med teknikken. Du skal bare sætte os i gang – så klarer vi resten.

Vil du vide mere om mulighederne?

Send os en e-mail på plandent@plandent.dk – så kontakter vi dig