Tandlægebladet 9 - 2012 by Tandlaegebladet

9 Tandlægeforeningens medlemsblad Danish Dental Journal august 2012 årgang 116

SINUSITIS Hvert tiende tilfælde er af odontogen oprindelse

BØRST TÆNDER OG UNDGÅ KRÆFT Medierne fordrejer forskningsresultater til tabloidnyheder

Sinusitis Oro-antral fistel Benignt fibrøst histiocytom

All in for at arbejde på toppen Tandlægerne Jesper og Christine Guldager Ekwall etablerede i foråret 2012 en helt ny klinik i et hjørnetårn på Vejle Stadion – med udsigt til grønsvær og den smukke Nørreskov. Klinikken har nye XO4 units fra XO CARE, røntgen fra Soredex og inventar fra inform. Alt sammen leveret af Nordenta. ”Vi har været i tandlægefællesskab i mange år, men ønskede at etablere vores egen klinik. Og det skulle være en klinik, hvor vi ville gå ”all in” kvalitetsmæssigt for at skabe unikke arbejdsbetingelser for os og vores personale. Det er lykkedes til fulde i samarbejde med Nordenta. Vi har ikke alene fået en flot klinik – vi har også fået en klinik, som vi alle er glade for at arbejde i, og hvor godt design, optimal indretning og fokus på kvalitet har givet os en nemmere hverdag.” Vil du vide mere om Nordentas indretningsprojekter landet over? Så kontakt vores salgsafdeling på telefon 43 270 270 for at booke et uforpligtende møde på din klinik eller i Danmarks flotteste showrooms.

Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD KORT & GODT 644 646 647 647 648 648 649 649 651 652

Spar patienten for gener og ventetid

eder: Vi bliver gjort til købmænd L Tandlægeforeningen kritiseres for at hindre fri konkurrence Tandlægeforeningens patientbrochurer bliver billigere Tandlægeforeningens regnskab: Mindre overskud sidste år Set, hørt og læst Tandlæge, pas på dig selv 404 efteruddannelsespoint er blevet uddelt Første professionsbachelorer i tandpleje er udklækket VOXPOP Dansk forskning internationalt

Videnskab & klinik 654 662 669 670

Linnebjerg LB, Jensen T, Tveterås K. Sinusitis maxillaris Stokbro K, Nørholt SE. Kliniske aspekter ved behandling af oro-antrale fistler – en retrospektiv undersøgelse Selvtest Blæhr TL, Jensen T, Dahl M, Poulsen BM. Benignt fibrøst histiocytom

Læs mere om behandling af oro-antrale fistler på side 662

SAMFUND & ARBEJDSLIV 674 676 680

Sundhedsvidenskab som tabloidsensationer Den onde, den pæne og den virkelig sjove Medlemsmøder: Giv dit input til overenskomsten

indlæg & debat 681

Nytt fra NIOM. Titan – det biokompatible metallet med potensial for forbedring

»Den konklusion, BT drager, er helt gal. Man kan ikke undgå cancer ved at børste tænder Dr.odont. Nils-Erik Fiehn om en FORSIDE fra BT Side 674

SERVICESIDER 684 692 694 701 702 704 704 708

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

Tandlæger på film

Mød den pæne, den onde og den virkelig sjove i Tandlægebladets tour de force gennem filmhistoriens odontologiske højdepunkter Side 676 tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Om Tandlægebladet

Forsiden

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig- videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

| 642 |

Fagredaktion Flemming Isidor professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang lektor, ph.d. Palle Holmstrup professor, dr.odont. Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

Ekstraktionskomplikation En oro-antral kommunikation er en patologisk forbindelse mellem kæbehulen og mundhulen, som ofte fører til betændelse i kæbehulen. Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

NYHED

Colgate® Sensitive Pro-Relief ™ Mundskyl Velegnet til patienter med dentinhypersensitivitet som følge af børsteskader eller til patienter som anvender produkter mod andre tandsygdomme.

Klinisk dokumenteret for effektiv og varig lindring af dentinhypersensitivitet •

Pro-Argin™ Mundskyl-teknologi danner et beskyttende argininrigt lag på blotlagte dentinflader og blokerer derved for transmission af smerteproducerende stimuli

Før

Efter

Blottet dentin før og efter skylning med Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Mundskyl3

•

Beskytter mod dentinhypersensitivitet efter kun 2 ugers regelmæssig brug1,2

•

Alkoholfri formel med 225 ppmF (NaF)

•

Mild mintsmag

For yderligere information kontakt Colgate Professional Oral Care på tlf. 80 60 70 10.

1. Data on file; Colgate-Palmolive, Jan 2010, 2. Data on file; Colgate-Palmolive. Dec 2011. 3. Data on file; Colgate-Palmolive

www. colgateprofessional.dk

KORT & GODT | Leder

Vi bliver gjort til købmænd » Jeg vil ikke bøje

Foto :

| 644 |

Lizette Kabre

nakken og adlyde uden videre

onkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i den fri konkurrences hellige navn kastet sig over Tandlægeforeningens Etiske Regler og Kollegiale Vedtægt. Styrelsen vil have Tandlægeforeningen (TF) til at fjerne en regel om, at man som medlem af TF kun må overtage den del af behandlingen, som henvisningen vedrører, hvis man får henvist en patient fra en kollega. Som det fremgår af artiklen på side 646 her i Tandlægebladet, har den gældende regel ikke til hensigt at lægge en dæmper på den fri konkurrence. Tanken bag reglen er at sikre, at patienterne opnår den sammenhæng i behandlingen, som man kun opnår ved at gå hos den samme tandlæge i stedet for at shoppe rundt mellem flere forskellige. Det ser man stort på i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her sidestiller man tandlæger med købmænd, der sælger leverpostej og vaskepulver. Hensynet til den fri konkurrence er åbenbart vigtigere end hensynet til patientens orale sundhed. Og derfor har man venligt, men bestemt bedt TF om straks at ændre foreningens Etiske Regler og Kollegiale Vedtægt. Fra kolleger rundt omkring i landet hører jeg ofte, at TF er den flinke dreng i klassen, der altid retter ind, når der kommer et krav fra myndighederne. Den myte om TF vil jeg gøre, hvad jeg kan for at få aflivet. Så jeg bøjer ikke nakken og adlyder uden videre – heller ikke i denne sag. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig være realistiske og overholde lovgivningen. Jeg har hørt om, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har håndteret bedemændene i en lignende sag, og med den sag in mente har jeg det, som om jeg stod i en forhandling med en pistol rettet mod tindingen. Så det kan ende med, at vi må erkende, at kravet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er urimeligt, men at det er sådan, det er. Jeg forstår bare ikke det hastværk, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har med, at vi får ændret vores etiske regler. Offentlige myndigheder er jo ikke ligefrem selv præget af hastighed som et konkurrenceparameter – tværtimod. Derfor undrer jeg mig meget over, at styrelsen ikke vil levne os bare en anelse plads til, at vi kan følge vores demokratiske spilleregler og drøfte de krævede ændringer på TF’s hovedgeneralforsamling i november 2012. Vores etiske regler er ikke skrevet for sjov. Vi er tandlæger med tryk på læger og sælger ikke fyldninger og kroner ud fra rene merkantile betragtninger. Selvfølgelig hører det forretningsmæssige aspekt med til den måde, man har valgt at indrette vores del af sundhedssektoren på, men afsættet for vores arbejde er patientens behov for oral sundhed og ikke købmandens behov for at maksimere omsætning.

Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Gør hverdagen lettere …

Hvad hvis du bliver syg ? Hør om Erhvervsudygtighedsforsikringen.

Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

KORT & GODT

Tandlægeforeningen kritiseres for at hindre fri konkurrence Tandlægeforeningens kollegiale vedtægter begrænser den frie konkurrence, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der vil have foreningen til at ændre vedtægterne. Trine Ganer

Hvis man får henvist en patient fra en kollega, må man kun overtage den del af behandlingen, som henvisningen vedrører. Det fremgår af Tandlægeforeningens Etiske Regler og Kollegiale Vedtægt. Og den formulering – sammen med et par andre vedr. overtagelse af konkurrenters patienter – har fået Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at rette henvendelse til Tandlægeforeningen. Styrelsen mener, at formuleringen lægger bånd på medlemmerne i forhold til at konkurrere frit om patienterne, og at der er tale om en slags kundedeling. Det er i strid med konkurrenceloven, og derfor kræver styrelsen, at Tandlægeforeningen ophæver eller ændrer reglerne. Frustreret formand Men reglerne er ifølge formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, slet ikke lavet for at forhindre tandlæger i at ”stjæle” hinandens patienter. De skal derimod sikre, at patienten får et sammenhængende behandlingsforløb. Han er ærgerlig og frustreret over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens henvendelse. – Vi bliver behandlet som de rene tandkøbmænd. Sundhed er ikke en vare, du sælger fra hylden ud fra devisen, at jo flere, jo bedre. Og det tager Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen ikke hensyn til, når de skærer tandlæger over én kam med andre merkantile erhverv, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Og netop argumentet om vigtigheden af et sammenhængende behandlingsforløb har man ifølge foreningens advokat i sagen, Morten Koffman, forsøgt at fremføre over for styrelsen. Styrelsen holder fast Indtil videre har man dog ifølge advokaten ikke haft det store held med at overbevise Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der holder fast i, at Tandlægeforeningen må ændre sine Etiske Regler og Kollegiale Vedtægt. Og det kommer foreningen nok ikke uden om, erkender Freddie Sloth-Lisbjerg. – I vores dialog med styrelsen lader de klart forstå, at hvis vi ikke retter ind, får det konsekvenser, så selv om de siger, at der er tale om en høring, synes jeg nærmere, at der er lidt Don Corleone over det. ”I give you an offer you can’t refuse,” siger formanden, der dog understreger, at Tandlægeforeningen ikke ønsker at have bestemmelser, der er i strid med lovgivningen, og at man i øjeblikket arbejder på at finde en fornuftig løsning med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Sagen kan i værste fald ende med, at Tandlægeforeningen idømmes en bøde. Læs i øvrigt lederen side 644.

Fakta

Her er stridens kerne Uddrag af de punkter i Tandlægeforeningens Etiske og Kollegiale Vedtægt, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener er i strid med konkurrenceloven. § 3, stk. 11. Tandlægen må alene rette henvendelse til patienter, der har været til behandling på den pågældende klinik inden for de sidste tre år, og til patienter, der ved tilmelding gennem en kommunal tandpleje har ønsket at blive behandlet på klinikken. Patienter, der har været i nødbehandling på klinikken, men som i øvrigt anvender en anden tandlæge, er ikke omfattet af ovenstående ret for tandlægen til direkte henvendelser. § 7, stk. 4. Henviser tandlægen en patient til behandling hos specialtandlæge eller anden kollega, må denne kun overtage den del af behandlingen, for hvilken patienten er henvist. § 7, stk. 5. Når en patient henvises til en tandlæge af en autoriseret klinisk tandtekniker, skal patienten, når den protetiske behandling lovligt kan foretages af den kliniske tandtekniker, tilbagevises efter afsluttet undersøgelse og evt. forbehandling.

| 646 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

kort & godt

Tandlægeforeningens patientbrochurer bliver billigere Fra 1. august sættes prisen på patientbrochurerne fra Tandlægeforeningens Forlag ned med 20 %. Det betyder, at medlemsprisen for 20 stk. brochurer vil falde fra 125 kr. til 100 kr. – Alle patientbrochurer fra Tandlægeforeningens Forlag er udarbejdet af hensyn til tandlægerne og selvfølgelig patienterne. Vi er rigtig glade for, at vi nu har fået mulighed for at sætte priserne på brochurerne

ned, og vi håber, at det vil komme begge parter til gavn, siger fagligt ansvarlig for Tandlægeforeningens Forlag, Nils-Erik Fiehn. www Alle patientbrochurer kan ses under patientinformationen på Tandlægeforeningen.dk. Eventuelle spørgsmål eller bestillinger kan gives via tdlnet@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11.

TANDLÆGEFORENINGENS REGNSKAB:

Lille overskud sidste år Tandlægeforeningen kommer ud af sidste år med et mindre overskud på ca. 3 mio. kr. Det fremgår af det netop offentliggjorte regnskab for 2011, som kan ses på Tdlnet.dk. Forklaringen på overskuddet skal primært findes i udskudte aktiviteter – bl.a. en større udgift i forbindelse med vedligeholdelsen af domicilet i Amaliegade samt aflysningen af en række planlagte medlemsmøder. På plussiden tæller Tandlægeforeningens Efteruddannelse, hvis resultat er næsten 1,5 mio. kr. højere end det budgetterede. Årsagen er, at flere end forventet har deltaget på foreningens kurser. Til gengæld havde Tandlægebladet færre annonceindtægter, end man regnede med, da man lagde budget i starten af 2010. Forklaringen er, at man i de sidste par år har været ramt af den generelle økonomiske afmatning, og særligt hvad angår stillingsannoncerne er Tandlægebladets indtægter faldet markant i de sidste 2-3 år.

www

Se hele regnskabet på Tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

| 647 |

re re

e. e.

KORT & GODT

set, hørt og læst 27.06.2012 / Berlingske

Sundhedsministeren afviser omlægning af brugerbetaling Alle partier i Folketinget er enige om, at brugerbetalingen inden for sundhedsvæsenet er ulogisk, og flere partier presser på for omlægning. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) afviser imidlertid. Hun frygter den sociale skævhed, der følger med brugerbetaling, og ønsker derfor ikke at indføre det på andre områder.

Tandlæge, pas på dig selv Alt for mange tandlæger oplever smerter eller ømhed fra ryg, nakke eller andre dele af bevægeapparatet. Du kan heldigvis selv gøre noget! 200 200 mm mm Her er et par øvelser, som kan hjælpe dig:

26.06.2012 / TV2 Øst

Stor forskel på tandlægepriser Det er dyrere at gå til tandlæge i den nordvestlige del af Region Sjælland end i den sydlige, viser en research på Sundhed.dk. Der er fri konkurrence, og derfor vil der være prisforskelle, siger formand for Tandlægeforeningen Freddie Sloth-Lisbjerg.

skulDre skulDre Og Og Overarme Overarme

18.06.2012 / Videnskab.dk, dr.dk oghånd. Jyllands-Posten Hold en kasse handsker i hver Hold en kasse handsker i hver hånd. Løft Løft langsomt langsomt armene armene ud ud til til siden siden til til Probiotiske bakterier vandret. langsomt vandret. Sænk Sænk langsomt armene armene igen. igen.

forhindrer huller

Øvre ryg og bryst

øvre ryg Og øvre rygsiden Og bryst bryst Stå med til en dørkarm.

talje talje

Stå med siden Sæt StåSæt medunderarmen siden til til en en dørkarm. dørkarm. Sæt underarmen underarmen mod karmen, mod så holdes mod karmen, så overarmen overarmen holdes vandret. vandret. såkarmen, overarmen holdes vandret. Pres brystet fremad. Gentag til side. Pres brystet fremad. Gentag til modsatte modsatte side. Pres brystet fremad. Gentag til

Løft Løft armene armene over over hh håndled håndled og og stræk stræk o Gentag Gentag til til modsatt modsat

modsatte side.

Har man styr på bakteriefloraen i mund og mave, kan man undgå huller. Det fortæller professor Svante Twetman, hvis forskning igennem de seneste år bl.a. har vist, at børnehavebørn, der gennem ni måneder har fået mælk tilsat probiotiske bakterier, har færre huller, færre problemer med mellemørebetændelse og behøver mindre penicillin.

16.06.2012 / Lolland-Falsters Folketidende

Flere underretninger fra tandlæger Sidste år eksploderede antallet af underretninger vedr. fingre fingre børn og unge til Guldborgssund Kommune. Stigningen Pres langsomt sammen Pres fingrene fingrene langsomt sammen fra fra det det yderste yderste skyldtes bl.a., at der kom flere underretninger fra tandlæled led og og helt helt ned ned mod mod håndroden. håndroden. Slip Slip langsomt langsomt ger vedr. fra børn, der gentagne gange udeblev fra undersøfra håndroden håndroden mod mod fingerspidserne. fingerspidserne. gelser og behandlinger.

12.06.2012 / BT

Plak giver kræft Ny forskning peger på, at mange belægninger på tænderne øger risikoen for at dø af kræft. Forklaringen er formentlig, at bakterierne fra det syge tandkød trænger ind i kroppen. | 648 |

Hals, nakke og arme

Læg højre øre mod højre skulder. hals, nakke Og hals, nakke Og arme arme

nakke nakke Og Og ån ån

Træk ned og lidthøjre ud til siden med Læg Læg højre højre øre øre mod mod højre skulder. skulder. venstre hånd. Gentag til modsatte Træk ned og lidt ud til Træk ned og lidt ud til siden siden med med venstre venstre side. hånd. Gentag til modsatte side. hånd. Gentag til modsatte side.

Stå Stå op op ad ad en en væg væg m væggen væggen og og med med le le skuldre skuldre mod mod vægg vægg væggen. væggen. Træk Træk vejre vejr

www

Gå ind på Tandlaegebladet.dk og se en kort instruktionsvideo af disse plus otte andre øvelser, der tager udgangspunkt i en typisk klinisk situation.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

kort & godt

404 efteruddannelsespoint er blevet uddelt I maj lancerede Tandlægebladet som noget nyt en selvtest, hvor Tandlægeforeningens medlemmer kan optjene point til deres dokumenterede efteruddannelse ved at læse de videnskabelige artikler i bladet. Og noget tyder på, at medlemmerne har taget godt imod den nye funktion. I alt 404 medlemmer har svaret korrekt på testene siden lanceringen i maj. Dermed har de 404 medlemmer hver især optjent et point til den dokumenterede efteruddannelse. For at optjene point skal man læse den udvalgte videnskabelige artikel i Tandlægebladet og derefter svare korrekt på tre spørgsmål på Tandlaegebladet. dk. Herefter klikker man sig videre til Tdlnet.dk, hvor man kan registrere, at man har læst artiklen, og dermed optjener man et point til den dokumenterede efteruddannelse.

✔ selvtest

Tandlægeforeningen stiller krav om mindst 25 timers efteruddannelse årligt. Det er hensigten, at der er selvtest til mindst en artikel i hvert nummer af Tandlægebladet. I dette nummer er der selvtest knyttet til artiklen ”Kliniske aspekter ved behandling af oro-antrale fistler - en retrospektiv undersøgelse" (s. 662). www Tag selvtesten på Tandlaegebladet.dk Det kræver dit login fra Tdlnet.dk. Læs mere om den dokumenterede efteruddannelse på Tdlnet.dk under ”Love og regler”.

Første professionsbachelorer i tandpleje er udklækket Danmarks første professionsbachelorer i tandpleje er udklækket her i sommer. I alt 85 kandidater er blevet færdige fra den nye treårige uddannelse, som har til formål at løfte tandplejeruddannelsen op på et højere akademisk niveau. Det er bl.a. sket inden for felterne orale slimhindelidelser, oral patologi og medicin, oral fysiologi og oral traumatologi. Skolechef Bo Danielsen fra SKT i København mener, at landets tandklinikker godt kan glæde sig til at blive udfordret. For de nye professionsbachelorer kan noget, der ikke er set før, fortæller han. - Professionsbachelorerne kommer ud med endnu bedre kompetencer i sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse og behandling af patienter uden kompli-

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

cerede tilstande. De har i det hele taget en tydeligere faglig profil, som adskiller dem endnu mere fra tandlægerne fx med deres kompetencer i at arbejde med sundhedsfremme og mennesker, fastslår Bo Danielsen, der også påpeger, at professionsbachelorerne kommer ud med en større grad af selvstændighed. Tandplejeruddannelsen blev en treårig professionsbacheloruddannelse i august 2011, og uddannelsen bliver udbudt på SKT i Aarhus og København, som begge er en del af henholdsvis Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

| 649 |

KORT & GODT |

TANDRENSNING

NEW

Double Gracey™

De nye universal-curetter fra American Eagle • To skæreflader Til mesial og distal flader

• Afrundet spids

Giver en sikker adgang til subgingivale områder

• ”Double Gracey” design

Kombinerer de bedste funktioner fra Gracey og Universal-curetter

• XP-teknologi = ingen slibning

Gracilt design - holder sin originale form

ZACHO.RØNVIG AS | 650 |

Fås i 2 modeller - til Anterior og Posterior Kontakt os på telefon 75 89 57 11 for yderligere information Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

VOXPOP | kort & godt

Færdig på Tandlægeskolen - har du fået job? Julia K Hundebøll

Cathrine Brøchner

Mathias Hauberg

Har du fået job? – Nej, ikke endnu. Jeg har søgt i et par måneder, men kun opslåede stillinger. Nu skal jeg i gang med at søge uopfordret.

Har du fået job? – Jeg har fået et deltidsjob i en praksis på Fyn, og jeg rejser frem og tilbage to dage om ugen fra København.

Har du fået job? – Jeg har fået job i forsvarstandplejen i Holstebro.

Tandlæge fra Tandlægeskolen i Aarhus

Frygter du, at det bliver svært at få arbejde? – Jeg ved det ikke – indtil videre er jeg fortrøstningsfuld. Jeg har allerede været til et par samtaler og har også et par stykker i vente, så det skal nok lykkes. Jeg tror, at vi tandlæger har det nemmere end mange andre faggrupper. Drømmejobbet? – Det er en kombinationsstilling. Jeg ved endnu ikke, om jeg vil arbejde i det private eller i den kommunale tandpleje, så jeg vil gerne prøve begge dele. Det vigtigste er under alle omstændigheder, at det er en klinik, hvor man kan rumme en nyuddannet. Det lægger jeg umiddelbart mere vægt på, end hvad startlønnen bliver. Vil du flytte for et job? – Ja, jeg har ikke noget, der binder mig til Aarhus. Jeg flytter gerne et andet sted hen i Jylland.

Tandlæge fra Tandlægeskolen i København

Er der noget, du frygter ved at skulle ud og arbejde? – Jeg glæder mig meget til at komme ud og bruge alt det, jeg har lært, men jeg har da tænkt over, at tiden nu bliver en faktor, og at penge bliver en del af det, man skal lave. Nu kan man ikke spørge mere, nu skal man til at præstere. Er du villig til at flytte for et job? – Jeg er villig til at pendle og også at rejse langt for at få et godt arbejde. Hvilke fremtidsdrømme har du? – Jeg vil gerne kombinere arbejdet i det kommunale og i det private. Inden for det kommunale skal man ikke tænke på pengene, og udfordringen er bl.a. den psykologi, man skal bruge, når man arbejder med børn. I det private er fokus på teknik og æstetik. Begge ting er meget interessante.

» Jeg har fået deltidsjob på Fyn, og jeg

rejser derfor frem og tilbage to dage om ugen fra København CATHRINE BRØCHNER, TANDLÆGE

Tandlæge fra Tandlægeskolen i København

Hvad har du søgt? – Jeg har søgt en del i det private og i forsvaret. Jeg har søgt efter det, jeg kunne se mig selv i, og jeg tog det, jeg fik tilbudt først. Hvilke drømme har du? – Jeg glæder mig til at fordybe mig rigtig meget i arbejdet. Er der noget, du frygter ved at skulle ud og arbejde som helt nyuddannet? – Jeg frygter ikke noget. Det bliver spændende, og jeg glæder mig bare til udfordringen. Er du villig til at flytte for et job? – Ja, det er ikke svært. Jeg har boet mange år i København nu, men kommer oprindeligt fra Lolland. Det at flytte gør ikke noget, det er helt fint at få nogle nye omgivelser og opleve et nyt miljø.

se I ØVRIGT Årets nyuddannede tandlæger er dimitteret. Se billeder på side 688 og side 689. | 651 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Hjælpemetoder til cariesundersøgelser: En systematisk litteraturgennemgang Svante Twetman1, Susanna Axelsson2, Gunnar Dahlén3, Ivar Espelid4, Ingegerd Mejáre2, Anders Norlund2 og Sofia Tranæus2 Afdeling for Cariologi, Endodonti og Pædodonti, Tandlægeskolen, Det Sundheds¬viden¬skabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2Statens beredning för medicinsk utvärdering, Stockholm, 3Afdeling for Odontologi/Oral Mikrobiologi, Sahlgrenska Akademien, Universitetssjukhuset, Göteborg Universitet, Göteborg, og 4Afdeling for Pædodonti, Oslo Universitet, Oslo 1

Formål At bedømme den diagnostiske præcision af hjælpemetoder til bestemmelse af forekomst og omfang af dental caries Studiedesign Der gennemførtes en systematisk litteratursøgning efter relevante artikler med præ-determinerede inklusions- og eksklusionskriterier. Abstracts og fuldtekstartikler er blevet bedømt uafhængigt af to reviewere. Undersøgelsernes karakteristika blev samlet i tabeller, og kvaliteten blev gradueret i henhold til QUADAS. Evidensniveauet for hver enkelt diagnostisk teknologi (fiber-optiske metoder, fluorescensmetoder, elektroniske metoder) var baseret på undersøgelse af høj eller moderat kvalitet, ifølge GRADEbedømmelsen. Resultater 25 rapporter opfyldte inklusionskriterierne. Én undersøgelse var af høj kvalitet, 10 blev gradueret som moderate, mens de sidste 14 rapporter var af lav kvalitet. Elektroniske metoder (ECM) og laserfluorescens (DIAGNOdent) udviste en sensitivitet og specificitet på omkring 70-80 %, hvad angår okklusale dentinlæsioner med et gennemsnitligt

Youdens indeks på 0,52-0,54. Laser fluorescens’ gennemsnitlige præcision for bestemmelse af emalje- og dentinlæsioner var henholdsvis 0,68 og 0,91. Heterogeniteten af de publicerede rapporter vanskelig¬gjorde analysen.

Konklusion Der var ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens for den diagnostiske præcision, hvad angår fiberoptiske metoder eller kvantitativ lysinduceret fluorescens (+OOO). De elektroniske metoder og laserfluorescens kunne være brugbare hjælpemetoder til visuel-taktile og røntgenundersøgelser, særligt på okklusalflader i både permanente molarer og mælkemolarer, men evidensen blev gradueret til begrænset (++OO). Der kunne ikke drages nogen konklusioner, hvad angår metodernes cost-benefit-effekt. Der er tydeligvis behov for en standardisering af studiedesign for in vitro- såvel som in vivo-validering af de forskellige metoder.

Twetman S, Axelsson S, Dahlén G et al. Adjunct methods for caries detection: A systematic review of literature. Acta Odontol Scand 2012. [Epub ahead of print].

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata

| 652 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Fluorideret mælks effekt på emaljedemineralisering på nabotænder til fast ortodontisk apparatur Kerstin Skjöld-Larsson1, Ola Sollenius1, Lena Karlsson2, Lars G. Petersson3 og Svante Twetman3,4 Afdeling for Ortodonti, Den Offentlige Tandpleje, Halmstad, 2Afdeling for Dental Medicin, Cariologi og Endodonti, Karolinska Institutet, Huddinge, 3Maxillofacial Unit, Hallands Hospital, Halmstad, og 4Afdeling for Cariologi, Endodonti og Pædodonti, Det Sundheds¬viden¬skabelige Fakultet, Københavns Universitet, København

Formål Ved hjælp af kvantitativ lysinduceret fluorescens (QLF) at undersøge fluorideret mælks effekt på emaljedemineralisering på nabotænder til faste ortodontiske brackets ved daglig indtagelse. Materialer og metoder 64 raske unge mennesker (13-18 år), som var i ortodontisk behandling med fast apparatur, blev medtaget og tilfældigt fordelt i en randomiseret, kontrolleret undersøgelse med to parallelle grupper. Interventionsgruppen blev instrueret i dagligt at drikke et glas (~200 ml) mælk, tilsat fluor (5 ppm), og kontrolgruppen skulle drikke samme mængde mælk uden fluor. Interventionsperioden var 12 uger, og ved afslutningen blev mineralforøgelsen/mineraltabet i emaljen målt ved hjælp af QLF på to udvalgte flader hos hver enkelt forsøgsperson. Frafaldet var 12,5 %, og 112 flader indgik i den endelige evaluering. Resultater Der var ingen statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper, hvad angår fluorescens (rF)-værdier og læsionsområde (A mm2) ved baseline. Efter 12 uger kunne der

registreres et betydeligt fald (P < 0,05) i rF i gruppen, som drak fluorideret mælk, og en betydelig s tigning (P < 0,05) hos kontrolgruppen, som ikke fik fluor. Det gennemsnitlige fald i testgruppen var noget lavere (14 %) end stigningen i kontrolgruppen (18 %), men der var tydelige individuelle variationer. Der blev kun registreret små ændringer i læsionsområdet i løbet af 12-ugers-perioden, og der blev ikke fundet statistisk signifikante forskelle ved sammenligning med baseline i nogen af grupperne.

Konklusioner Dagligt indtag af fluorideret mælk kan have en gavnlig virkning på remineralisering og white-spot-læsioner på nabotænder til fast ortodontisk apparatur.

Sköld-Larsson K, Sollenius O, Karlsson L et al. Effect of fluoridated milk on enamel demineralization adjecent to fixed orthontic appliances. Acta odontol Scand 2012. [Epub ahead of print].

Søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

| 653 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Sinusitis maxillaris Introduktion - Sinusitis maxillaris er en inflammationstilstand, der udvikles i kæbehulens slimhinder. Tilstanden er ofte forudgået af forkølelse, og afhængigt af sygdomsvarighed inddeles sinusitis maxillaris i en akut og en kronisk lidelse. Patogenese - Akut sinusitis maxillaris forårsages oftest af invasion af patogene bakterier forudgået af viral infektion. Der opstår ødematøse slimhinder og dermed obstruktion af afløbsforholdene, hvorved muligheden for vækst af de patogene bakterier øges. Kronisk sinusitis er karakteriseret ved længerevarende symptomer med strukturelle forandringer i slimhinder med eller uden nasal sekretion og med eller uden polypdannelse. I svære tilfælde ses knogleforandringer. Symptomer - Akut sinusitis er karakteriseret ved tiltagende symptomer over få dage i form af trykkende smerter over kæbehulerne, feber, nasal stenose, purulent nasal sekretion og nedsat lugtesans. Smerter forværres ved foroverbøjning af hovedet. Kronisk sinusitis har et længerevarende og mildere sygdomsforløb. Udredning - og diagnose Sinusitis maxillaris er en klinisk diagnose. Mikrobiologisk diagnosticering udføres sjældent, da det kræver kæbehulepunktur og dyrkning af sekret. Ortopanoptagelse eller CT-scanning kan understøtte diagnosen. Behandling - Akut sinusitis behandles med saltvandsopsnusninger, detumescerende næsespray eller steroid næsespray. Ved mistanke om bakteriel involvering suppleres med antibiotikum. Kronisk sinusitis behandles med steroid næsespray og næseskylninger. Systemisk kortikosteroid kan anvendes ved nasal polypose, og antibiotikum kan anvendes ved forværring af symptomer efter podning og resistensbestemmelse. Ved persisterende symptomer trods medicinsk behandling kan operativt indgreb i form af funktionel endoskopisk sinuskirurgi være nødvendigt for at genskabe afløbsforholdene.

| 654 |

Sinusitis maxillaris Linda Busk Linnebjerg, reservelæge, Øre-næse-hals-kirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Thomas Jensen, forskningsansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i kæbekirurgi og ph.d.-studerende, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Kjell Tveterås, overlæge, Øre-næse-hals-kirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital

nfektion i sinus maxillaris er en hyppig tilstand, som kan give smerter i kæbe og tænder. Sinusitis maxillaris defineres som en inflammatorisk proces, som ud over kæbehulerne typisk involverer slimhinden i næsen og en eller flere af de øvrige bihuler. Akut bakteriel rhinosinusitis adskiller sig fra viral rhinosinusitis ved én af følgende karakteristika: Svære symptomer initialt, forværring af symptomer efter fem dage eller persisterende symptomer over 10 dage (1). I nærværende artikel bruges betegnelsen sinusitis maxillaris frem for rhinosinusitis, da fokus er på infektion i sinus maxillaris frem for de paranasale sinus som helhed. Afhængigt af sygdomsvarighed inddeles sinusitis maxillaris i akut sinusitis med varighed under 12 uger og kronisk sinusitis, som varer over 12 uger (1,2). Mellem 0,5 og 2 % af patienter med akut viral rhinosinusitis udvikler bakteriel sinusitis (3). Kronisk sinusitis er multifaktoriel og kan bl.a. skyldes recidiverende akut rhinosinusitis (4). Ca. 10 % af tilfælde med sinusitis maxillaris er af odontogen genese (5). I nærværende artikel gennemgås anatomi, symptomer, patogenese, kliniske og radiologiske fund og behandling af akut og kronisk sinusitis maxillaris. Litteratursøgning Der er foretaget en litteratursøgning med det formål at give en oversigt over eksisterende og ny viden inden for aspekter af sinuitis maxillaris. Kilderne er fundet ved søgning i PubMed på søgeordene maxillary, sinusitis, acute, chronic, aetiology, diagnosis, biofilm, symptoms, microbiology, pathogenesis, complications og på enkeltcases, kliniske undersøgelser og reviews. Anatomi Sinus maxillaris, sinus frontalis, sinus ethmoidalis og sinus sphenoidalis kaldes samlet næsens bihuler (sinus paranasalis) og står alle i forbindelse med næsekaviteten via sinonasale ostier. Sinus paranasalis er luftfyldte og slimhindeemneord beklædte kaviteter bestående af ciliebeklædt luftvejsepitel med mukøse og serøse kirtler. acute sinusitis; chronic sinusitis; De paranasale sinus dannes i fosterlivet under maxillary sinusitis; samtidig modning af de kraniofaciale knogler paranasal sinuses; (6). Ved fødslen er medianværdien af sinus diagnosis tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Sinusitis maxillaris | videnskab og klinik

maxillaris’ rumfang 0,08 cm3 og vokser indtil 16-års-alderen, hvor hver maksillarsinus har et medianrumfang på 18,3 cm3 (7). Såfremt molarer eller præmolarer i overkæben ekstraheres, kan rumfanget vokse yderligere (5).

CT-scanning

Fig. 1. Sinus maxillaris og sinus frontalis og det osteomeatale kompleks, her set med koronalt snit. Normale forhold. Fig. 1. The maxillary sinus and the frontal sinus and the osteomeatal complex shown in a coronal view. Normal conditions.

Ortopanoptagelse

Fig. 2. Overkæbens tænder har tæt relation til sinus maxillaris. Fig. 2. The teeth in the upper jaw are in close proximity to the maxillary sinus.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Sinus maxillaris afgrænses opadtil af orbitabunden og bagud af regio infratemporalis. Næsekaviteten udgør den mediale afgrænsning, hvortil sinus maxillaris har sit afløb under concha media via det osteomeatale kompleks (Fig. 1). Bunden af sinus maxillaris udgøres af overkæben, hvor præmolarer og molarer har en tæt anatomisk relation til sinus maxillaris (Fig. 2). Nerveforsyning til sinus maxillaris er udelukkende sensorisk fra nervus maxillaris, som også forsyner overkæbens tænder sensorisk. Sinus’ funktion består primært i at give resonans til stemmen, fungere som varmluftsreservoir og sænke kraniets vægt (8). I sinus produceres store mængder af nitrogeoxid, som formentlig spiller en rolle i lokal bekæmpelse af mikroorganismer og stimulation af ciliemotilitet (9). Patogenese Akut bakteriel sinusitis maxillaris forudgås oftest af en virusinfektion, som giver hævelse og inflammation i slimhinden. Dette medfører aflukning af ostiet fra sinus maxillaris til næsekaviteten, hvorved cilieaktivitet og afløb af sekret hæmmes, hvilket skaber lavere oxygenmætning og et acidotisk miljø i sinus maxillaris. Hermed opstår favorable vækstbetingelser for bakterier, hvor Streptococcus pneumoniae, Staphylococcus aureus og Haemophilus influenzae hos voksne er de hyppigste aerobe patogene bakterier (10). Hos børn ses også hyppigt Moraxella catarrhalis. I under 10 % af tilfælde med akut sinusitis maxillaris hos voksne findes desuden anaerobe bakterier som Bacterioides, Peptostreptococcus og Fusobacterium species (11). De hyppigst forekommende virus er rhinovirus, influenzavirus og parainfluenzavirus (12). Akut sinusitis maxillaris er ofte polymikrobiel. Ved kronisk sinusitis maxillaris skelnes histologisk mellem kronisk sinusitis med og uden nasal polypose. Ved forekomst af nasal polypose ses overvejende eosinofil inflammation, mens kronisk sinusitis maxillaris uden nasal polypose overvejende karakteriseres ved neutrofil inflammation og kun i mindre grad eosinofil involvering (13), hvilket afspejler et forskelligt inflammatorisk respons ved de to tilstande. Patogenesen i kronisk sinusitis er kompleks og uklar og antages ofte at være idiopatisk (4). Strukturelle abnormiteter i form af nasal septumdeviation, strukturelle deformiteter i det osteomeatale kompleks eller conchae, som hindrer sekretdrænage fra sinus, er kendte patogenetiske faktorer ved kronisk sinusitis. S. pneumoniae og Staphylococcus aureus er de hyppigst involverede patogene fakultativt anaerobe bakterier (14). Anaerobe patogene bakterier er hyppigst Peptostreptococcus og Prevotella species (14). Kronisk sinusitis maxillaris er polymikrobiel med typisk to til tre forskellige bakterier pr. patient (14), og forekomst og type af bakterier er uafhængig af, om sygdommen er med eller uden polypdannelse (15). Systemiske sygdomme kan være en udløsende årsag til sinusitis maxillaris. Cystisk fibrose er en autosomal recessiv sygdom, som forårsager dysfunktion af salttransport over cellevæggen. Det påvirker bugspytkirtlens produktion af fordøjel| 655 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

sesenzymer, der er stor udskillelse af salte i sved, og sekretproduktionen i luftvejene er ændret, således at sekretet er sejt og er svært at fjerne fra luftvejene. Det giver en øget infektionsrisiko, og blandt de hyppige recidiverende infektioner er sinusitis maxillaris. Den hyppige forekomst af nasale polypper disponerer også til kronisk sinusitis maxillaris (16). Primær ciliær dyskinesi (Kartageners syndrom) er en autosomal recessiv genetisk sygdom, hvor en defekt i cilier i luftvejene giver nedsat nitrogen oxid (NO)-produktion og nedsat motilitet, hvilket kompromitterer transporten af sekret i luftvejene (16). Hypogammaglobulinæmi kan være medfødt eller erhvervet og giver øget infektionsrisiko generelt – heriblandt sinuistis maxillaris (16). Samters triade består af astma, acetylsalicylsyreintolerance og nasal polypose, hvor indtagelse af acetylsalicylsyre medfører overproduktion af leukotriener. Den nasale polypose kan medvirke til udvikling af sinusitis maxillaris (4). Strukturerede ansamlinger af mikroorganismer inkorporeret i slimlaget oven på slimhinden, i form af biofilm indeholdende svampe og bakterier, skaber et særdeles behandlingsresistent reservoir for antibiotika og kroppens immunrespons og spiller muligvis en rolle i patogenesen ved kronisk sinusitis maxillaris (17). Årsagen til odontogen sinusitis maxillaris er en forbindelse mellem sinus maxillaris og cavum oris og er oftest iatrogen eller som følge af parodontose se (Faktaboks 1) (18). De involverede patogene bakterier er i halvdelen af tilfældene udelukkende anaerobe, og de hyppigst forekommende anaerobe bakterier er Gram-negative bacilli, Peptostreptococcus og Fusobacterium arter (19). I 10 % af tilfældene med odontogen sinusitis maxillaris ses udelukkende aerobe bakterier som α-hæmolytiske streptokokker, mikroaerofile streptokokker og S.aureus (19). 40 % af tilfældene er koloniserede med både aerobe og anaerobe bakterier (19). Der er ingen forskel i forekomst af patogene bakterier ved kronisk og akut odontogen sinusitis maxillaris (19).

Faktaboks 1 Årsager til odontogen sinusitis maxillaris Parodontal sygdom i overkæben 40 % Odontogen cyste 6% Iatrogen årsag til odontogen sinusitis maxillaris 54 % Oro-antral fistel/rodrester efter tandekstraktion 48 % Nonspecifikke fremmedlegemer/materiale til lukning af fistel 20 % Materialerester efter apikoektomi 5% Sinus præimplantatkirurgi 4% Malplacering/migration af tandimplantat 1% Andet 22%

Symptomer Akut sinusitis maxillaris opstår typisk i efterforløbet af en virusinfektion og medfører nasal stenose, purulent nasal sekretion, trykkende smerter over sinus maxillaris, påvirket almentilstand, hoste, ændret eller nedsat lugtesans og tandpine. Symptomerne er oftest dobbeltsidige og forværres ved foroverbøjning af hoved og ved gang (8) (Faktaboks 2). Symptomer på kronisk sinusitis maxillaris består af purulent nasal sekretion, ændret lugtesans, nasal stenose, hovedpine og trykkende ansigtssmerter eller tyngdefornemmelse. I sygdomsforløbet kan der forekomme akut eksacerbation af symptomer (Faktaboks 2). Karakteristiske symptomer ved odontogen sinusitis maxillaris er ensidig trykken, ømhed af molarer og præmolarer i overkæben på den afficerede side og en ofte stinkende ensidig nasal sekretion (8) (Faktaboks 3).

Faktaboks 2 Symptomer ved akut sinusitis maxillaris Pludselig debut og varighed under 12 uger af

nasalstenose purulent nasal sekretion smerter/trykken i ansigt ændret eller nedsat lugtesans

Mindst ét af de to førstnævnte symptomer og mindst to symptomer af de nævnte skal være til stede. Symptomer ved kronisk sinusitis maxillaris Varighed over 12 uger af

nasalstenose purulent nasal sekretion smerter/trykken i ansigt ændret eller nedsat lugtesans

Mindst ét af de to førstnævnte symptomer og mindst to symptomer af de nævnte skal være til stede. | 656 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Sinusitis maxillaris | videnskab og klinik

Faktaboks 3 Tilstande i sinus maxillaris, som kan give symptomer fra tænder i overkæben • Akut sinusitis • Kronisk sinusitis • Polypdannelse • Perforation til dental alveole • Malignitet

Diagnostisk udredning Udredning af patienter ved mistanke om sinusitis maxillaris omfatter en grundig anamnese, hvor der spørges ind til symptomer, nuværende luftvejsinfektion og tidligere sinusitistilfælde, operationer i sinus maxillaris og kendte allergier. De kliniske fund ved akut sinusitis maxillaris er palpationsømhed over sinus maxillaris, perkussionsømhed af præmolarer og molarer i overkæben og periorbitalt ødem. Inspektion af næsekaviteten med næsespeculum viser hævelse og inflammation af næsehulens slimhinder specielt omkring concha media og sekretion via det osteomeatale kompleks. Kliniske fund ved kronisk sinusitis maxillaris er som ved akut sinusitis maxillaris, men mindre udtalte. Ømhed over sinus maxillaris, præmolarer og molarer er mindre distinkt, og

CT-scanning af sinuitis maxillaris

Fig. 3. Der ses sløring af højre sinus maxillaris foreneligt med infektion. Fig. 3. Blurring of the right maxillary sinus consistent with infection.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

ødem er mindre udtalt. Ved klinisk inspektion af næsekaviteten relevans ses hævelse og inflammation af slimhinder, og hos omkring Molarer og præmolarer i over20-33 % findes nasale polypper (20). kæben har en meget tæt anatomisk relation til sinus maxilSom udgangspunkt er der laris, og sinusitis maxillaris kan ikke indikation for billeddiagnostiske undersøgelser være forårsaget af en odontogen infektion. Symptombilved akut sinusitis maxillaris ledet ved odontogen sinusitis (1), medmindre man mistænker odontogen årsag elmaxillaris er karakteriseret ved ler malign lidelse. Under udensidige trykkende smerter i redning for kronisk sinusitis overkæben og eventuelt purulent nasalsekretion. Det er maxillaris er der indikation derfor vigtigt, at tandlægerne for at foretage billeddiagnostiske undersøgelser, såfremt er opmærksomme på denne den medicinske behandling sygdom som årsag til ensidige smerter i overkæben. En ikke har tilstrækkelig effekt. grundig anamnese og en radiCT-scanning (Fig. 1) eller ortopanoptagelse (Fig. 2) kan ologisk undersøgelse vil være vise strukturelle deformitehensigtsmæssig i forbindelse ter af conchae. CT-scanning med den differentialdiagnostiske udredning, inden patienkan desuden vise slimhindefortykkelse og udbredelse af ten henvises til speciallæge i polypper, afløbsforhold fra øre-næse-hals-sygdomme for sinus maxillaris til næsekavibehandling. teten og væskespejl og sløring i sinus maxillaris (Fig. 3). De radiologiske undersøgelser visualiserer sinus’ relation til præmolarer og molarer i overkæben og kan afsløre odontogen oprindelse til sinusitis maxillaris (21). Cone Beam-scanning som billeddiagnostisk redskab i udredning af sinusitis maxillaris er relativt nyt. Stråledosis er mindre end ved CT-scanning, og man opnår billeder i 3D. Med kontrastindgift visualiseres forholdet mellem luft, slimhinde og knogle med samme kvalitet eller bedre end med CT-scanning. Relationen mellem sinus og tænder visualiseres i høj opløsning og giver et mere detaljeret billede end CT-scanning (22). Parakliniske undersøgelser i form af temperaturmåling, CRP-niveau i blodprøver eller sænkningsreaktion samt dyrkning og resistensbestemmelse af nasalsekret kan understøtte den kliniske undersøgelse. Ved ensidige symptomer er det vigtigt at overveje malign tumor som en potentiel differentialdiagnose (Faktaboks 4). Papillomdannelse kan også give symptomer, som kan forveksles med unilateral sinuitis maxillaris. Diagnosen stilles i begge tilfælde med biopsi og CT-scanning. Behandling Behandling af akut sinusitis maxillaris består primært i at genoprette sinus maxillaris’ afløbsforhold. Ved mild sygdom | 657 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Faktaboks 4 Maligne tumorer • Symptomer, få og snigende, oftest ensidige • Nasalstenose, blodigt sekret, pus, smerter, tåreflod, protesemisfit, dobbeltsyn • 2/3 planocellulært karcinom • 1/3 adenokarcinom, sarkom, malignt melanom • Diagnose: biopsi + CT • Behandling: kirurgi, stråleterapi, evt. kemoterapi • Prognose: for karcinomer 40-45 % fem års overlevelse

behandles udelukkende symptomatisk. Detumescerende næsespray to gange dagligt i maksimalt en uge medfører skrumpning af slimhinden og dermed afløb fra sinus og symptomlindring. Behandling med nasal steroid spray er også en mulighed og kan anvendes tidsubegrænset. Der anbefales lindring med analgetika i form af paracetamol og NSAID samt eleveret hovedgærde ved sengeleje. Der er indikation for antibiotisk behandling ved symptomvarighed over 10 dage eller ved forværring af symptomer efter fem dage (1,8,23). Traditionelt anvendes penicillin som førstevalgsantibiotikum. Ved penicillinallergi anbefales et makrolidpræparat som fx clarithromycin eller azithromycin. Behandlingsvarighed er syv dage. Ved manglende effekt efter to døgns behandling konverteres den antibiotiske behandling til amoxicillin med clavulansyre (24,25), som er en β-lactamasehæmmer. Ved mistanke om infektion med anaerobe bakterier suppleres med metronidazol. En øre-næse-hals-læge kan foretage Proetzsugning eller i svære tilfælde foretage punktur af sinus maxillaris eventuelt med indsættelse af skylledræn. Behandling af kronisk sinusitis maxillaris består i at genskabe sufficiente afløbsforhold fra sinus maxillaris. Først forsøges medicinsk behandling med daglige skylninger i cavum nasi med saltvand og nasal steroid spray. Ved svære symptomer og nasal polypose gives desuden systemisk kortikosteroid som depotinjektion eller peroral behandling i to uger (1). Ved eksacerbation kan antibiotisk behandling iværksættes efter dyrkning og resistensbestemmelse. Amoxicillin med clavulansyre er ofte dækkende i forhold til dyrknings- og resistensforhold. Makrolider som fx clarithromycin eller azithromycin har både immunmodulerende og antibiotisk effekt (26) og kan også anvendes ved kronisk sinusitis. Der suppleres med metronidazol ved anaerobe bakterier. Ved komorbiditet med allergisk rhinitis kan antihistamin have en gavnlig effekt (4). Såfremt den medicinske behandling er insufficient efter tre måneders behandling, kan patienten tilbydes kirurgisk behandling i form af funktionel endoskopisk sinuskirurgi. Den kirurgiske behandling har til formål at etablere en bred åbning fra sinus maxillaris og de øvrige sinus til cavum nasi og fjerne | 658 |

polypper, debris og pus. Efterfølgende fortsættes med saltvandsskylning og nasal steroid behandling i mindst et år postoperativt og i svære tilfælde livslangt (1). Sinusitis maxillaris forårsaget af odontogent fokus kræver tandbehandling, før behandling opstartes hos øre-næse-halslæge. Antibiotisk behandling med amoxicillin med clavulansyre skal suppleres med metronidazol til eliminering af anaerobe bakterier (5). Diskussion I nærværende oversigtsartikel er patogenesen, udredningen og behandlingen af sinusitis maxillaris gennemgået. Patogenesen bag kronisk sinusitis maxillaris er uafklaret og formentlig multifaktoriel. Hvorvidt allergi spiller en rolle i patogenesen for kronisk sinusitis, er uklart (1). Nogle allergologiske studier viser en høj incidensrate af kronisk sinusitis hos allergikere i forhold til baggrundsbefolkningen (27), mens andre studier viser, at patienter, som opereres for kronisk sinusitis med funktionel endoskopisk sinuskirurgi, har lavere allergiincidensrate end baggrundsbefolkningen (28). Forskning pågår for at afklare en eventuel sammenhæng. Diagnosen akut bakteriel sinusitis maxillaris kan være vanskelig at stille. Symptombilledet og kliniske fund er svære at skelne fra viral infektion, og kun feber og forhøjet CRP/sænkningsreaktion er isolerede signifikante markører for sinusitis (11). Kun kæbehulepunktur med positiv bakteriedyrkning kan med sikkerhed fastslå en bakteriel infektion. Dette indgreb er dog forbundet med stor smerte og foretages kun i særlige tilfælde. Sandsynligvis forekommer der i almen praksis en overbehandling af patienter med antibiotikum mod akut sinusitis maxillaris, idet en væsentlig andel af antibiotika ordineret fra almen praksis ordineres som behandling for akut sinusitis maxillaris, men der er begrænset effekt af behandlingen. Behandling med antibiotikum nedsætter i gennemsnit sygdomsperioden med ca. et døgn (29). Nyere igangværende forskning centrerer sig omkring forekomsten af biofilm på sinusslimhinden i forbindelse med kronisk sinusitis maxillaris. Biofilm består af en matrix af polymerisk substans, som er fast forankret til slimhindens overflade, hvori bakterier er utilgængelige for antibiotisk behandling (30). Det giver en kronisk infektion med akutte eksacerbationer, hvor antibiotisk behandling kun har en midlertidig effekt. Dette mønster er kendt ved kronisk sinusitis maxillaris. Ny forskning tyder på, at biofilm med S.aureus har et sværere sygdomsforløb og et dårligere behandlingsresultat med såvel medicinsk som kirurgisk behandling frem for biofilm med H.influenza (31). Kommende forskning inden for dette område vil handle om at bryde biofilmens matrix og opnå adgang til dennes bakterieflora. Produktion af NO i de øvre luftveje er også genstand for nyere forskning. NO produceres i høje koncentrationer af en regulerbar NO-synthase i slimhinden i sinus maxillaris. Det frigives tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Sinusitis maxillaris | videnskab og klinik

til respirationsluften, når lungerne i inspirationen og kan måles non-invasivt i ekspirationsluften. Det virker vasodilaterende, cytotoksisk på bakterier, virus og tumorceller og stimulerer ciliemotiliteten. NO er formentlig medvirkende til under normale omstændigheder at holde sinuskaviteten steril. Måling af NO i sinus maxillaris hos patienter med kronisk sinusitis maxillaris eller obstruktion af afløbet har vist meget lave værdier. Man arbejder på, om måling af NO kan anvendes som en prædiktor for, om en patient er i risiko for at udvikle kronisk sinusitis maxillaris (9). Konklusion Sinusitis er en hyppig lidelse, hvor patienten i nogle tilfælde mistænker sygdom i tænderne og derfor opsøger tandlæge. Derfor er det vigtigt for tandlægen at have kendskab til symptomatologien ved sinusitis maxillaris. 10 % af sinusitistilfældene er af odontogen oprindelse, og behandling hos tandlæ-

gen er derfor ofte relevant. Tandlægens bedste redskab til at diagnosticere sinusitis hos patienten er en grundig anamnese inkluderende tidligere sygdomme og operationer i overkæben og en radiologisk undersøgelse, som kan visualisere slimhindeforholdene, væskespejl, sløring og eventuelle oro-antrale defekter. I forhold til akut sinusitis maxillaris kan parakliniske undersøgelser i form af temperaturforhøjelse og måling af CRP eller sænkningsreaktion, såfremt det er muligt, sandsynliggøre diagnosen. Patogenesen bag kronisk sinusitis med eller uden polypdannelse er delvist uklar, og behandling er ofte langvarig eller livslang. Ved manglende effekt af medicinsk behandling kan patienter tilbydes behandling med funktionel endoskopisk sinuskirurgi med henblik på at skabe sufficiente afløbsforhold fra sinus og oprensning af sinuskaviteten. Det kirurgiske indgreb er effektivt og med relativt få komplikationer (32).

Abstract (English) Maxillary sinusitis Introduction - Maxillary sinusitis is an inflammatory condition that develops in the mucus membrane of the maxillary sinus. The condition is often preceded by a common cold, and depending upon the duration of the illness, maxillary sinusitis is divided into acute illness and chronic disease. Pathogenesis - Acute maxillary sinusitis is most often caused by the invasion of pathogenic bacteria preceded by viral infection. Oedematous mucus membranes will develop which lead to obstruction of the drainage, and thereby possible growth of pathogenic bacteria. Chronic rhinosinusitis is characterized by longlasting symptoms with structural changes in mucus membranes with or without nasal secretion and with or without polyp formation. In severe cases changes are seen in the bony structures. Symptoms - Acute rhinosinusitis is characterized by increasing symptoms over a few days in the form of pressing pain located in the maxillary sinuses, fever, nasal stenosis, purulent nasal di-

scharge and reduced sense of smell. When stooping the head, pain is aggravated. Chronic rhinosinusitis has a longer-lasting but milder disease progression. Diagnosis and elucidation - Maxillary sinusitis is a clinical diagnosis. Microbiological diagnosis is seldom accomplished, as it requires puncture of the maxillary sinus and culturing of secretion. Orthopantomography or CT-scanning may substantiate the diagnosis. Treatment - Acute rhinosinusitis is treated with nasal saline irrigation, topical decongestants or topical glucocorticoids. If bacterial involvement is suspected antibiotics are given. Chronic rhinosinusitis is treated with topical glucocorticoids and nasal saline irrigation. Systemic glucocorticoids can be used to treat nasal polyposis, and antibiotics can be given if symptoms have worsened after performing inoculation, and determination of resistance. If symptoms become persistent in spite of medical treatment, an operative intervention in the form of functional endoscopic sinus surgery may be appropriate.

Litteratur 1. Thomas M, Yawn BP, Price D et al. EPOS Primary Care Guidelines: European Position Paper on the Primary Care Diagnosis and Management of Rhinosinuitis and Nasal Polyps 2007 – a summary. Prim Care Respir J 2008;17:79-89. 2. Osguthorpe JD. Adult rhinosinusitis: diagnosis and management. Am Fam Physician 2001;63:69-76. 3. Gwaltney JM jr. Acute communityacquired sinusitis. Clin Infect Dis 1996;23:1209-23. 4. Wood AJ, Douglas RG. Pathogenesis and treatment of chronic

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

rhinosinusitis. Postgrad Med J 2010;86:359-64. 5. Brook I. Sinusitis of odontogenic origin. Otolaryngol Head Neck Surg 2006;135:349-55. 6. Asaumi R, Sato I, Miwa Y et al. Understanding the formation of maxillary sinus in Japanese human foetuses using cone beam CT. Surg Radiol Anat 2010;32:745-51. 7. Sande MA, Gwaltney JM. Acute community-acquired bacterial sinusitis: continuing challenges and current management. Clin Infect Dis 2004;39 (Supp 3):S151-8.

8. Ovesen T, von Buchwald C. Lærebog i øre-næse-hals-sygdomme og hoved-hals-kirurgi. København: Munksgaard, 2011:160-72. 9. Lundberg JO. Nitric oxide and the paranasal sinuses. Anat Rec (Hoboken) 2008;291:1479-84. 10. Payne SC, Benninger MS. Staphylococcus aureus is a major pathogen in acute bacterial rhinosinusitis: a meta-analysis. Clin Infect Dis 2007;45:121-7. 11. Hansen JG, Højbjerg T, Rosborg J. Symptoms and signs in cultureproven acute maxillary sinusitis

in a general practice population. APMIS 2009;117:724-9. 12. Brook I. Microbiology of sinusitis. Proc Am Thorac Soc 2011;8:90-100. 13. Polzehl D, Moeller P, Riechelmann H et al. Distinct features of chronic rhinosinusitis with and without nasal polyps. Allergy 2006;61:12759. 14. Puglisi S, Privitera S, Maiolino L et al. Bacteriological findings and antimicrobial resistance in odontogenic and non-odontogenic chronic maxillary sinusitis. J Med Microbiol 2011;60:1353-9.

| 659 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

15. Niederfuhr A, Kirsche H, Riechelmann H et al. The bacteriology of chronic rhinosinusitis with and wit hout nasal polyps. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2009;135:131-6. 16. Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunø S eds. Medicinsk Kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag, 2010:1426-30 + 1637. 17. Fisker J, von Buchwald C, Johansen HK. Biofilm ved kronisk rhinosinuitis og cystisk fibrose. Ugeskr Læger 2011;173:417-9. 18. Arias-Irimia O, Barona-Dorado C, Santos-Marino JA et al. Meta-analysis of the etiology of odontogenic maxillary sinusitis. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2010;15:70-3. 19. Brook I. Microbiology of acute and chronic maxillary sinusitis associ-

ated with an odontogenic origin. Laryngoscope 2005; 115:823-5. 20. Dykewicz MS, Hamilos DL. Rhinitis and sinusitis. J Allergy Clin Immunol 2010;125 (Supp 2):S103-15. 21. Bolger WE, Butzin CA, Parsons DS. Paranasal sinus bony anatomic variations and mucosal abnormalities: CT analysis for endoscopic sinus surgery. Laryngoscope 1991;101:56-64. 22. H odez C, Griffaton-Taillandier C, Bensimon I. Cone-beam imaging: applications in ENT. Eur Ann Otorhinolaryngol Head Neck Dis 2011;128:65-78. 23. K retzschmar DP, Kretzschmar JL. Rhinosinusitis: review from a dental perspective. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Radiol Endod 2003;96:128-35.

24. pro.medicin.dk. Akut sinuitis. (Set 2011 december). Tilgængelig fra: URL: http://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/318044. 25. Snow V, Mottur-Pilson C, Hickner JM et al. Principles of appropriate antibiotic use for acute sinusitis in adults. Ann Intern Med 2001;134:495-7. 26. Wallwork B, Coman W, MackaySim A et al. A double-blind, randomized, placebo-controlled trial of macrolide in the treatment of chronic rhinosinusitis. Laryngoscope 2006;116:189-93. 27. Friedman WH. Surgery for chronic hyperplastic rhinosinusitis. Laryngoscope 1975;85:1999-2011. 28. Robinson S, Douglas R, Wormald PJ. The relationship between atopy and chronic rhinosinusitis. Am J

Rhinol 2006;20:625-8. 29. Ahovuo-Saloranta A, Borisenko OV, Kovanen N et al. Antibiotics for acute maxillary sinusitis. Cochrane Database Syst Rev 2008;2; CD000243. 30. Høiby N, Ciofu O, Johansen HK et al. The clinical impact of bacterial biofilms. Int J Oral Sci 2011;3:5565. 31. Foreman A, Wormald PJ. Different biofilms, different disease? A clinical outcomes study. Laryngoscope 2010;120:1701-6. 32. Khalil HS, Nunez DA. Functional endoscopic sinus surgery for chronic rhinosinusitis. Cochrane Database Syst Rev 2006;3:CD004458.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata

| 660 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Sinusitis maxillaris | videnskab og klinik

Kontakt info@dentsply.dk for bookning af demonstration!

Sektionsmatricesystem • Holdbare og fleksible ringe i nikkel-titanium • Anatomisk formede matricer og stabelbare kiler • Smarte præparationsskjold, skjoldet kan fjernes, og kilen forbliver på plads Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl I Tlf: 24 22 36 08 I Jylland & Fyn: Henrik Schütt I Tlf: 20 46 56 80

Palodent_171x115_DK.indd 1

2012-02-09 20.25

nyt om dental traumatologi: helingen svigter – hvad gør jeg nu? rigshospitalets symposium d. 26.-27. oktober 2012 rigshospitalet udbyder nu et nyt 2 dages kursus i evidensbaseret behandling af helingskomplikationer efter tandtraumer. Tilmeld dig nu så du sikres en plads og bliv opdateret af 10 specialister.

I oktober 2011 blev det første Dental Trauma Symposium afholdt på Rigshospitalet omhandlende akut behandling af dentale traumer. Det blev en så stor succes at vi måtte lukke for tilmeldingen til kurset allerede i september.

Fredag den 26. og lørdag den 27. oktober 2012 afholdes på Rigshospitalet en opfølgning på Traumekurset hvor helt nye emner tages op koncentreret om behandling af svære helingskomplikationer samt restorative løsninger på traume komplikationer. Kurset vil blive afholdt på engelsk. OBS! Siden første annoncering af kurset er der sket nogle få ændringer i kursets indhold.

Hent ny brochure på: www.dentaltraumaguide.org/kursus.pdf Tilmelding på: www.dentaltraumaguide.org/tilmelding.aspx Pris for tilmelding: kr. 2800,-

Jens Ove Andreasen

Eva Lauridsen

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Leif K. Bakland

Karin Becktor

Lars Andersson

Nils Worsaae

Monty Duggal

Ulla Pallesen

Klaus Gotfredsen

Søren Hillerup | 661 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract

Hurtig behandling af oroantrale kommunikationer kan spare patienten for ventetid og gener Introduktion og formål - En oro-antral kommunikation er en patologisk forbindelse mellem kæbehulen og mundhulen, som ofte fører til betændelse i kæbehulen. Formålet er at beskrive, hvilke af disse tilstande der kan behandles af privatpraktiserende tandlæger, og hvilke der skal henvises, samt hvordan oroantrale fistler behandles på en tand-, mundog kæbekirurgisk afdeling. Materiale og metode - Der blev ved journalgennemgang for en 10-årig periode fundet 37 patienter med en oro-antral fistel. Data blev indsamlet for at beskrive ætiologi, lokalisation, behandlingsmetode og -forløb. Resultater - Af de 37 henvisninger kunne 23 følges til endelig heling. Hos 18 patienter (78 %) var første operation succesfuld; for tre patienter kunne fistlen lukkes efter tre operationer, mens to fistler blev lukket efter hhv. fire og fem operationer. Varigheden af den oro-antrale fistel var i gennemsnit knap fem måneder. Konklusion - Oro-antrale kommunikationer kan med fordel behandles i privat praksis, så snart defekten diagnosticeres. Dette vil spare patienten for både ventetid og gener fra sinusitis maxillaris. Patienter med dårligt alment helbred, med en INR-værdi over 3,5, i behandling med CPAPapparatur eller større oro-antrale kommunikationer (diameter > 10 mm) bør stadig henvises til specialister i tand-, mundog kæbekirurgi.

| 662 |

Kliniske aspekter ved behandling af oro-antrale fistler – en retrospektiv undersøgelse

Kasper Stokbro, tandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Sven Erik Nørholt, forskningsansvarlig overtandlæge, ekstern lektor, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

ro-antrale kommunikationer (OAK) er en patologisk forbindelse mellem mundhulen og sinus maxillaris. Hvis kommunikationen persisterer, vil den epitelisere og danne en kronisk oro-antral fistel (OAF). OAF opstår hyppigst i overkæbens molarregion, hvor bunden af sinus maxillaris hyppigt er under 0,5 mm fra apex af både 1. molar (30 % af rodkomplekserne) og 2. molar (45 % af rodkomplekserne) (1). Hyppigheden af OAF efter ekstraktion er størst ved 1. molar med ca. 0,6 % (2,3). OAK er en komplikation, som hyppigst opstår efter tandudtrækninger, men kan også forekomme efter både mindre dentoalveolær kirurgi (fx endodontisk kirurgi, åbent sinusløft og cystefjernelser) og større dentoalveolær kirurgi (ortognatkirurgi, traume- eller cancerbehandling i hospitalsregi). En ubehandlet OAF vil medføre sinusitis maxillaris, da indhold fra mundhulen kan passere gennem fistlen og irritere slimhinden og give anledning til infektion. Efter to dage er der symptomer på sinusitis maxillaris hos 50 % af patienterne og efter 14 dage hos 90 % (4). Det er vigtigt at foretage en hurtig behandling af kommunikationen, da en infektion i sinus maxillaris giver dårligere betingelser for helingen efter den kirurgiske lukning og giver flere gener for patienten (3,5). Der findes flere metoder til at lukke en OAK. Fælles for alle er, at der først skal skabes infektionsfrihed i området, og kommunikationen skal dernæst lukkes tæt uden spænding i det overliggende væv (6). Ved OAF skal fistelvævet altid fjernes, så friske sårrande kan adapteres og sutureres. Det tilstræbes, at sårranden ligger over sund knogle og ikke over knogledefekten (7). Metoden, der bruges som førstevalg på emneord Aarhus Universitetshospital, er en bukkal lap Oral fistula; beskrevet af Rehrmann i 1936 (8) (Fig. 1): oroantral fistula; Gingiva omkring fistlen sonderes for at finde maxillaris, sinus; udstrækningen af knogledefekten (Fig. 2 og oral cavity; therapy 3). Fistelvævet excideres hele vejen rundt, og tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Oro-antrale fistler | videnskab & klinik

knogledefekten curetteres for granulationsvæv. Der laves to divergerende snit i gingiva og mundslimhinde bukkalt til toppen af omslagsfolden, og mukoperiost eleveres. Der lægges herefter et snit gennem periost ved lappens basis (Fig. 4 og 5). Lappen kan nu mobiliseres til spændingsfri dækning af kommunikationen (Fig. 1). Lappen lægges over knogledefekten og sutureres tæt mod den palatinale gingiva (Fig. 6) (9). Rehrmanns teknik

Fig. 1. Illustreret bukkal lap: (A) Fistelvævet excideres, (B) elevering og let overskæring af periost, (C) suturering mod palatinale gingiva. Fig. 1. Illustration of a buccal sliding flap: (A) Fistulectomy, (B) Elevation and scoring of the periosteum, (C) Suture against the palatal mucosa.

Studiemodel

Fig. 2. Model af oro-antral fistel region 6+. Fig. 2. Model of oroantral fistula region 16.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

En nyere metode er mobilisering af corpus adiposum buccae beskrevet af Egyedi i 1977 (10): Fistelvævet excideres, og der lægges to divergerende snit som ved Rehrmann-teknikken. Mukoperiost eleveres og gennemskæres posteriort for zygomas fremspring for at komme ud til fedtvævet (Fig. 7). Fedtvævet mobiliseres forsigtigt med pean og trækkes ind over knogledefekten, hvor det sutureres til den palatinale gingiva (Fig. 8). Den bukkale lap lægges enten tilbage, så fedtvævet er blottet, eller mobiliseres som ved Rehrmann plastik, hvor den trækkes over knogledefekten og sutureres til palatinale gingiva (11). Fedtvævet heler på to uger og er fuldstændig epiteliseret efter seks uger. En tredje metode er mobilisering af en palatinal rotationslap: Fistelvævet excideres, og knoglen curetteres for granulationsvæv. Palatinalt laves to længdegående, parallelle snit i ganen forbundet med et tværgående snit anteriort. Lappen præpareres bredere end defekten og med tilstrækkelig længde til, at den kan roteres over knogledefekten og sutureres uden spændinger til bukkale gingiva. Den palatinale rotationslap indeholder a. palatinus major, som giver god blodforsyning til lappen. Donorstedet heler sekundært, og for at mindske generne fra dette område kan en ganeplade bruges postoperativt (7). De fleste tandlæger vil på et tidspunkt opleve en OAK eller fistel efter en tandudtrækning. Det er vigtigt at have kendskab til symptomer og retningslinjer for, hvordan disse lukkes, og hvornår der skal henvises til specialister i tand-, mundog kæbekirurgi. Denne artikel er skrevet for at give et overblik over fordeling og behandling af OAF opstået efter ekstraktioner eller mindre dentoalveolær kirurgi på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Materiale og metode Inklusionskriterierne for undersøgelsen er, at der er tale om en fistel i overkæben med forbindelse til sinus maxillaris, samt at denne er opstået efter ekstraktion eller mindre dentoalveolær kirurgi. Der blev foretaget en gennemgang af diagnose- og behandlingskoder for perioden 2001-2011 (fistula persistens postoperativa, fistula processus alveolaris og plastik ved oroantral fistel i gane), og 69 patienter med disse diagnoser blev fundet. Der var i alt 32 patienter, som ikke opfyldte inklusionskriterierne: 11 patienter havde infektion med fistel uden forbindelse til sinus maxillaris; 10 patienter fik OAF efter ortognatkirurgi eller operation for læbe-gane-spalte; otte patienter fik OAF efter behandling af kræft, hvor fistler opstod efter kirurgiske resektioner, stråleterapi eller efter biopsier; to patienter fik OAF efter større traumer, og en patient fik OAF efter et mistet zygomaimplantat. De resterende 37 patienter henvist for lukning af OAF kunne inkluderes i denne database. Patienternes alder, køn og placering af OAF blev registreret. Ud af de 37 patienter kunne 14 ikke følges til endelig heling: Tre patienter blev henvist til øre-næse-hals-læge for behandling af sinusitis maxillaris, men vendte ikke tilbage til kæbekirurgisk afdeling for yderligere behandling. En patient blev henvist til | 663 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Præoperativt

Fig. 3. Oro-antral fistel regio 6+.

Fig. 6. Tæt suturering mellem palatinal og bukkal gingiva.

Fig. 3. Oroantral fistula region 16.

Fig. 6. Closure with sutures from palatal mucosa to buccal mucosa.

Incision

Corpus adiposum buccae frilægges

Fig. 4. Incision bukkalt til omslagsfolden og distalt langs alveolarkammen.

Fig. 7. Mobilisering af corpus adiposum buccae (pilen peger på corpus adiposum buccae).

Fig. 4. Incision buccally to the vestibular fold and distally along the alveolar ridge

Fig. 7. Advancement of the buccal fat pad (arrow points to the buccal fat pad).

Renset alveole

| 664 |

Suturering

Corpus adiposum buccae fikseres

Fig. 5. Periost eleveres, fistelvævet curetteres, og alveolen renses for granulationsvæv.

Fig. 8. Corpus adiposum buccae lægges over alveolen og sutureres til den palatinale gingiva.

Fig. 5. The periost is elevated, the fistula is excised and the alveolar socket is cleansed of granulation tissue.

Fig. 8. The buccal fat pad is placed over the socket and sutured to palatal mucosa.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Oro-antrale fistler | videnskab & klinik

egen tandlæge for ekstraktion af tand med parodontitis apicalis i umiddelbar forbindelse til OAF, men vendte ikke tilbage til behandling. En patient udeblev fra operationstiden og gav ikke svar på opfølgningen. En patient blev ikke behandlet pga. høj INR-værdi, men holdes i stedet infektionsfri, indtil hjertekirurgi er overstået. En patient blev observeret for spontan heling, men vendte ikke tilbage til kontrol. Fire patienter helede spontant i perioden fra henvisning i privat praksis til visitationen på Kæbekirurgisk Afdeling. Endelig udeblev tre patienter med OAF fra opfølgning efter operationen, så endelig heling ikke kunne konstateres. Således kunne i alt 23 patienter med oro-antral fistel følges til endelig heling. Alle blev behandlet på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, i perioden 2001-2011. For de 23 patienter blev der registreret: 1) tidsinterval fra ekstraktionen til den endelige operative lukning af fistlen, 2) brug af antibiotika, 3) metoden brugt til lukning af OAF, 4) antal operationer, samt 5) hvor mange besøg patienten i alt havde på Kæbekirurgisk afdeling (inkl. operation). Resultater Der blev fundet 37 patienter henvist for lukning af OAF. Aldersfordelingen findes i Fig. 9 med en gennemsnitsalder på 56 år. Kønsfordelingen var 24 mænd (65 %) og 13 kvinder (35 %). Fig. 10 viser fistlernes fordeling i tandrækken, hvor langt hovedparten var relateret til første og anden molar. Forekomsten af OAF var fordelt med 21 i venstre side (57 %) og 16 i højre side (43 %). Ætiologien til fistlerne var 31 ekstraktioner (77 %), tre rodresektioner (11 %), to sinusløft (8 %) og en cystefjernelse (4 %). Gennemsnitsvarigheden, fra der blev udført ekstraktion eller mindre dentoalveolær kirurgi, til en OAF blev lukket, var på knap fem måneder (her udeladt en patient, som gik i ni år med en OAF).

Årsager til brug af antibiotika Alder

Af de 23 kirurgiske beklinisk handlinger, som kunne følrelevans ges til endelig heling, var første operation succesfuld Immediat behandling af orohos 18 patienter (78 %) (14 antral kommunikation opstået i lokalanalgesi og fire i generel anæstesi). De resterende efter ekstraktion varierer alt fem patienter blev opereret efter fistlens diameter og efter, flere gange, før endelig heom der er betændelse knyttet ling kunne konstateres (tre til kommunikationen. Er kommunikationen mindre end 5 blev opereret tre gange, og mm i diameter, foretager man to skulle opereres hhv. fire og suturering over alveolen, og fem gange). evt. indlægger man spongoMetoden, der blev brugt stan i denne. Er kommunikatitil endelig lukning af kommunikationen, var i 16 tilfælde onen større end 5 mm, er man mobilisering og forskydning nødt til at mobilisere gingiva, af den bukkale slimhinde ad hvorefter man suturerer tæt. I modum Rehrmann. I seks tilforbindelse med betændelse fælde blev der sutureret tæt i området skal man ordinere uden at overskære periost. En antibiotika: V-penicillin, 800 patient blev med succes bemg x 4 dagl. og metronidazol handlet med en rotationslap 500 mg x 2 dagl. i 5 dage. Patienten skal altid tage næsesfra den palatinale slimhinde pray, og det er vigtigt at informed autolog knogletransplantation. Operationerne, mere om, at der ikke skabes der ikke lykkedes, var i otte overtryk i næsehulen. tilfælde bukkal lap (fire i generel anæstesi og fire i lokal anæstesi), fire med tæt suturering, (en i generel anæstesi og tre i lokal anæstesi), samt en enkelt palatinal rotationslap med autolog knogletransplantation. Corpus adiposum buccae blev mobiliseret ved fire operationer. Tre gange med en bukkal lap, en af disse desuden med en ganeplade, og en gang med en palatinal rotationslap. Operationerne formåede at lukke kommunikationen hver gang.

Lokalisation af oro-antral fistel

70 60 - 69

Oro-antral

50 - 59

3. molar

40 - 49

2. molar

30 – 39

1. molar 0 5 10 15 Henvisning

Fig. 9. Fordeling i aldersgrupper ved henvisning for behandling af oro-antral fistel.

2. præmolar 0 5 10 15 20 Fisteler Fig. 10. Fordelingen af oro-antrale fistler i tandrækken.

Fig. 9. Distribution in age groups at time of referral for treatment of oroantral fistula.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Fig. 10. The distribution of oroantral fistulas in the dental arch.

| 665 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Ved tre operationer blev der anvendt knogletransplantat fra mandibula. I to tilfælde var dette kombineret med en bukkal lap, en af disse desuden med ganeplade, og en gang med en palatinal rotationslap og ganeplade. Operationen med knogletransplantation, palatinal rotationslap og ganeplade formåede ikke at lukke fistlen, og patienten skulle opereres igen. De to andre var succesfulde. Antibiotikabehandlingen var monoterapi (V-penicillin 800 mg x 3 dagl.) hos 12 patienter og kombinationsterapi (V-penicillin 800 mg x 3 dagl. og metronidazol 500 mg x 3 dagl.) hos 10 patienter. Ved penicillinoverfølsomhed blev givet makrolider i stedet (erythrocin 500 mg x 3 dagl./roxithromycin 150 mg x 2 dagl./clarithromycin 250 mg x 2 dagl.). En enkelt blev behandlet med amoxicillin før og efter operationen. Antibiotikabehandlingen blev startet enten profylaktisk to dage før operationen eller som en femdages kur mod akut sinusitis maxillaris, med en dobbelt dosis en time inden operationen. Efter operationen fortsatte kuren profylaktisk i fem dage. Diskussion Der var en betydelig dropout i undersøgelsen: syv før behandling og tre efter kirurgisk lukning af OAF. De syv patienter, som droppede ud før behandlingen, er enten helet spontant, lukket ved anden behandler (tandlæge, specialist i tand-, mundog kæbekirurgi eller øre-næse-hals-læge), eller patienten har vænnet sig til at have en OAF med kronisk sinusitis maxillaris og periodiske akutte symptomer (1). Det er sandsynligt, at de tre kirurgiske lukninger af OAF er lykkedes, men dette kan ikke konkluderes med sikkerhed. Patienterne er enten blevet genopereret ved anden behandler eller har vænnet sig til at have en OAF. Gennemsnitsalderen i dette studie er højere, end hvad der tidligere er beskrevet i litteraturen, hvor gennemsnitsalderen oftest ligger i 30’erne (1,6,12-15). Sindet-Pedersen et al. lavede en undersøgelse i 1983, hvor gennemsnitsalderen var 42 år (16). Den øgede gennemsnitsalder skyldes formentlig, at ekstraktioner i dag forekommer senere i livet. Kønsfordelingen var 65 % mænd og 35 % kvinder, hvilket svarer til, hvad der er fundet i tidligere studier (1,5,12-14,1618). Punwutikorn et al. viste, at forekomsten af OAF efter ekstraktion er større for mænd end for kvinder (2). Kønsfordelingen kan skyldes, mænd får foretaget flere og mere traumatiske ekstraktioner end kvinder (1,4,12,14). Sidefordelingen viste ingen signifikant forskel mellem siderne (P = 0,51). von Bonsdorff (19) viste, at 2. molars rødder er nærmere bunden af sinus maxillaris end 1. molar (1,6), men fordelingen i vores undersøgelse viste, at 52 % stammede fra ekstraktion af 1. molar og 30 % af 2. molar. Dette ligger meget tæt på den fordeling, som blev beskrevet af Killey og Kay (1), Punwutikorn et al. (2) samt von Wowern (5), hvor over 50 % af de behandlede OAF blev fundet efter ekstraktion af 1. molar, og 25 % efter ekstraktion af 2. molar. Denne fordeling kan skyldes, at | 666 |

der ekstraheres flest 1. molarer, eller at ekstraktion af 1. molar foregår mere traumatisk, da rodkomplekset oftest divergerer kraftigt (20). OAF opstår stadig hovedsagelig efter ekstraktion, men eftersom implantatbehandling er blevet mere almindeligt som protetisk erstatning, kan OAF forekomme hyppigere som komplikation ved manglende osseointegration eller sinusløftprocedure. von Wowern viste i 1982, at der er tydelig forskel på, om sinusitis maxillaris behandles før lukningen eller ej (5). Antibiotika og skylninger gennem fistlen med saltvand to gange om dagen var den foretrukne behandling af sinusitis maxillaris. Der var variationer i, hvilke doser og over hvor lang tid der blev givet antibiotika i vores undersøgelse. Sinusitis maxillaris skyldes mange forskellige bakteriesammensætninger (16); det anbefales derfor at give antibiotika profylaktisk som en bredspektret kombinationsterapi med V-penicillin, 800 mg x 4 dagl. og metronidazol 500 mg x 2 dagl. i 2 dage præoperativt og 5 dage postoperativt. Ved penicillinallergi anbefales behandling med roxithromycin 150 mg x 2 dagl. to dage før operationen og fem dage efter. Roxithromycin har færre bivirkninger end erythromycin og virker bedre mod pneumokokker end azithromycin (21). Den antibiotiske behandling bør understøttes med detumescerende næsespray for at sikre det naturlige afløb fra og udluftning af sinus maxillaris (1,3,4,7,18,20). Patienterne bør også instrueres i at undgå trykforskelle mellem mundhulen og næsen, da dette kan forstyrre sårhelingen efter den kirurgiske lukning af OAF (undgå at pudse næse, nyse med åben mund, undgå at suge kraftigt på cigaretter og sugerør osv.) (5,18,20). Ud af de 23 operationer vurderes 14 som ukomplicerede, da de kunne lukkes i første forsøg i lokalanalgesi med mobilisering af en bukkal lap ad modum Rehrmann. Af disse 14 var kun to forsøgt lukket af privatpraktiserende tandlæger før henvisningen. Gennemsnitstiden, fra OAK diagnosticeres til operativ lukning på Kæbekirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, var knap fem måneder (her udeladt en patient, som gik i ni år med en OAF). Fem måneder er lang tid i betragtning af, at der efter 14 dage uden behandling vil være kronisk sinusitis maxillaris hos 90 % af patienterne (4). En hurtig behandling vil reducere behandlingsomfanget, derfor bør simple OAF forsøges lukket i privat praksis, så snart kommunikationen konstateres for at øge succesraten og mindske generne for patienten (4,9,20). Ni patienter fik lukket OAF i generel anæstesi, af disse var fire tidligere forsøgt lukket i lokal anæstesi. I alt blev der på disse ni patienter foretaget 22 operationer, heraf 15 i generel anæstesi, og 103 konsultationer. Indikationen for behandling i generel anæstesi var i de fleste tilfælde, at en kraftig sinusitis maxillaris skulle behandles med rømning af sinusslimhinde og eventuelle fremmedlegemer ved operationen, enten gennem knogledefekten eller via Caldwell-Luc-procedure. To patienter, som var meget svære at behandle, brugte et CPAP-apparat mod søvnapnø. CPAP-apparatet skaber overtryk i næsen for at støtte patientens vejrtrækning om natten. Dette forårsagede gentagne recidiver af fistlen og de to patienter blev behandlet hhv. fem tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Oro-antrale fistler | videnskab & klinik

(heraf tre på et andet sygehus) og 16 gange (heraf 12 på et andet sygehus). Den bukkale lap ad modum Rehrmann bruges oftest til lukning af OAF. Fordelene ved Rehrmanns teknik er, at den er forholdsvis nem at udføre, pålidelig (16), og den giver få gener postoperativt (7). Den største ulempe er reduktionen af omslagsfolden i området, som er permanent i ca. 50 % af tilfældene (3,5,9), hvilket kan genere en aftagelig protetisk erstatning for tanden i området. Skoglund et al. viste, at Rehrmann’s teknik kan bruges med stor pålidelighed ved både tidlig (mindre end 48 timer) (15) og sen (mere end to uger) (16) lukning af OAF. Mobiliseringen af corpus adiposum buccae giver en god lukning af defekten. Fordelene er, at fedtvævet har en god blodforsyning, så længe det mobiliseres forsigtigt. Det er lettilgængeligt i områderne, hvor der hyppigst opstår OAF, og giver få komplikationer (11). Eneste ulempe er, at det kræver lidt større ekspertise at mobilisere fedtvævet uden at skade blodforsyningen. Fedtvævet har været brugt til at lukke defekter op til 7 x 5 cm, men anbefales til mellemstore defekter op til 5 x 4 cm. Rehrmann’s teknik kan også benyttes i kombination med mobilisering af corpus adiposum buccae for at skabe en bedre forsegling af defekten (Fig. 2-8). Den palatinale rotationslap bruges oftest til større defekter. Fordelen er en tyk lap med god blodforsyning fra a. palatinus major og god succesrate (4,7,22). Ulempen er en betydelig gene fra donorstedet, som heler sekundært, oftest er der behov for en ganeplade for at beskytte området. Dette gør operationen mindre populær. Operationen er kompliceret og kræver stor kirurgisk erfaring, da der kan opstå en del blødning under operationen, og mobiliseringen af lappen skal være forsigtig, så der ikke opstår uønskede blødninger eller nekrose (4). Kliniske overvejelser For at mindske risikoen for OAK er det vigtigt at lave en grundig røntgenundersøgelse og helbredsanamnese før ekstraktion eller dentoalveolær kirurgi (3,20). En almindelig enoral røntgenoptagelse er som regel tilstrækkelig til at vurdere rodkompleksets divergens, relationen til sinus maxillaris og eventuelle infektionstilstande i området. Risikoen for OAK mindskes, hvis rodkomplekset deles og hver rod fjernes separat (20). Patientens anamnese er vigtig, da kronisk sinusitis maxillaris kan holde selv mindre kommunikationer åbne og skabe en OAF (20). Hvis der opstår en OAK og patienten har problemer med kronisk sinusitis maxillaris, anbefales det, at kommunikationen lukkes, og der påbegyndes antibiotikabehandling med det samme (4,9,20) (V-penicillin 800 mg x 4 dagl. i fem dage og metronidazol 500 mg x 2 dagl. i fem dage). Hvis kommunikationen ikke kan lukkes samme dag, skal der skylles gennem fistlen med saltvand to gange dagligt, bruges næsespray og gives antibiotika i to dage præoperativt (5,14-16). Når der er mistanke om kommunikation til sinus maxillaris, kan diagnosen bekræftes ved puste- eller sugeprøven, hvor patienten holdes for næsen, åbner munden og puster eller suger forsigtigt gennem næsen. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Ved OAK bobler eller suger det i alveolen (3). Der må ikke sonderes i knogledefekten, da man herved risikerer at ødelægge en eventuel intakt slimhinde i sinus maxillaris. Efter ekstraktion eller dentoalveolær kirurgi kan der opstå OAF på trods af negativ pusteprøve. Det er vigtigt at kende til symptombilledet for at stille den rette diagnose og iværksætte behandlingen tidligt. Patienterne vil have enkelte eller flere symptomer i form af væske- og luftgennemstrømning til næsen, ildelugtende sekret fra alveolen eller manglende evne til at danne undertryk i mundhulen (4). Perforationen kan være svær at se, idet gingiva kan lukke sig næsten sammen om fistlen. Puste- eller sugeprøven vil kun bekræfte kommunikationen i halvdelen af tilfældene, men forsigtig sondering med en pochemåler vil bekræfte kommunikationen i 98 % af tilfældene (3). En enoral røntgenoptagelse bør som minimum benyttes for at kontrollere for patologiske tilstande fra nabotænder eller en efterladt rodspids før operativ lukning af OAF. Panoramarøntgenoptagelse giver et godt overblik over sinus maxillaris, men fortæller ikke noget om kommunikationens størrelse; hertil kræves CT- eller Cone Beam CT-scanninger. Størrelsen på kommunikationen regnes for en af de vigtigste indikatorer for, hvornår man kan regne med spontan heling af OAK (7) Mindre kommunikationer på 1-2 mm uden infektion i området forventes at hele uden yderligere behandling. Kommunikationer af middelstørrelse på 3-5 mm skal behandles med suturering over alveolen, profylaktisk antibiotika, næsespray (xylometazolin 1 mg/ml x 2 dagl.) samt instruktion i ikke at skabe overtryk i næsehulen (nyse med åben mund, ikke pudse næse, undgå kraftige sug, især på cigaretter) (13,20). Ved større kommunikationer over 5 mm er der behov for kirurgisk mobilisering af bløddele for at lukke forbindelsen. Yilmaz et al. (12) vurderede, at spontan heling af mindre kommunikationer efter tre uger var mulig, men uforudsigelig. I vores undersøgelse forekom der en enkelt spontan heling efter tre uger, og tre helede spontant efter syv uger. Mindre kommunikationer, som forventes at hele spontant, bør følges tæt de første par uger (20). Konklusion For at mindske generne for patienten og mindske komplikationsrisikoen postoperativt (3,20), bør kommunikationer under 10 mm lukkes i privat praksis, helst så snart kommunikationen konstateres. Privatpraktiserende tandlæger bør benytte sig af den bukkale lap, da den er forholdsvis nem at udføre, pålidelig (16), og den giver få gener postoperativt (7). Patienter med større perforationer (diameter > 10 mm), med en INR-værdi over 3,5 (23), med dårligt alment helbred, eller som bruger CPAP-apparat mod søvnapnø, skal henvises hurtigst muligt til kirurgiske specialister og bør ikke forsøges lukket i privat praksis, da disse kan være overordentlig svære at behandle.

| 667 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract (English) Clinical aspects in the treatment of oroantral fistulas – A retrospective study Introduction and purpose - An oroantral fistula is a pathological communication between the maxillary sinus and the oral cavity, which often leads to a maxillary sinusitis. The purpose of this article is to describe which oroantral fistulae can be treated by the general practitioner and which should be referred to an oral and maxillofacial surgeon, and a description of how oroantral fistulas are treated in the department Oral and Maxillofacial surgery, Aarhus University Hospital, Denmark. Material and methods - Through a 10 year journal review we found 37 patients with an oroantral fistula. Recorded data included etiology, location, method and course of treatment.

Results - Out of the 37 referrals 23 could be followed through to complete healing. 18 (78 %) were successfully closed in the first treatment, three referrals needed three surgical interventions, while one needed four and another one needed five interventions. The duration of these oroantral fistulas was about 5 months in average. Conclusions - Oroantral fistulas of up to 10 mm should be closed by general practitioners, as soon as the defect is diagnosed. This would save the patient both time and nuisance from a maxillary sinusitis. Patients with general poor health, treated with strong anticoagulants, in treatment for sleep apnea, and larger oroantral fistulas should be referred to an oral and maxillofacial surgeon.

Litteratur 1. Killey HC, Kay LW. An analysis of 250 cases of oro-antral fistula treated by the buccal flap operation. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1967;24:726-39. 2. Punwutikorn J, Waikakul A, Pairuchvej V. Clinically significant oroantral communications – a study of incidence and site. Int J Oral Maxillofac Surg 1994;23:1921. 3. Ehrl PA. Oroantral communication. Epicritical study of 175 patients, with special concern to secondary operative closure. Int J Oral Surg 1980;9:351-8. 4. Yalçin S, Oncü B, Emes Y et al. Surgical treatment of oroantral fistulas: a clinical study of 23 cases. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:3339. 5. von Wowern N. Closure of oroantral fistula with buccal flap: Rehrmann versus Môczár. Int J Oral Surg 1982;11:156-65. 6. Güven O. A clinical study on oroantral fistulae. J Craniomaxillofac Surg 1998;26:267-71. 7. Lazow SK. Surgical management of the oroantral fistula: flap pro-

| 668 |

cedures. Oper Tech Otolaryngol Head Neck Surg 1999;10:148-52. 8. Rehrmann A. Eine Methode zur Schliessung von Kieferhöhlenperforationen. Dtsch Zahnärtztl Wschr 1936;39:1136-9. 9. Visscher SH, van Minnen B, Bos RRM. Closure of oroantral communications: a review of the literature. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:1384-91. 10. Egyedi P. Utilization of the buccal fat pad for closure of oro-antral and/or oro-nasal communications. J Maxillofac Surg 1977;5:241-4. 11. Singh J, Prasad K, Lalitha RM et al. Buccal pad of fat and its applications in oral and maxillofacial surgery: a review of published literature (February) 2004 to (July) 2009. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010;110:698-705. 12. Yilmaz T, Suslu AE, Gursel B. Treatment of oroantral fistula: experience with 27 cases. Am J Otolaryngol 2003;24:221-3. 13. Abuabara A, Cortez AL, Passeri LA et al. Evaluation of different treatments for oroantral/oronasal

communications: experience of 112 cases. Int J Oral Maxillofac Surg 2006;35:155-8. 14. Amaratunga NA. Oro-antral fistulae – a study of clinical, radiological and treatment aspects. Br J Oral Maxillofac Surg 1986;24:433-7. 15. Skoglund LA, Sindet-Pedersen S, Holst E. Surgical management of 85 perforations to the maxillary sinus. Int J Oral Surg 1983;12:1-5. 16. Sindet-Pedersen S, Skoglund LA, Hvidegaard T et al. A study of operative treatment and bacteriological examination of persistent oro-antral fistulas. Int J Oral Surg 1983;12:314-8. 17. von Wowern N. Correlation between the development of an oroantral fistula and the size of the corresponding bony defect. J Oral Surg 1973;31:98-102. 18. Visscher SH, van Roon MR, Slviter WJ et al. Retrospective study on the treatment outcome of surgical closure of oroantral communications. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:2956-61. 19. von Bonsdorff P. Untersuchungen über Massverhältnisse des Oberk-

iefers mit spezieller Berücksichtigung der Lagebeziehungen zwischen den Zahnwurzeln und der Kieferhöhle. Thesis, Helsingfors, 1925. 20. Peterson LJ, Ellis E, Hupp JR et al. Contemporary oral and maxillofacial surgery. 4th ed. St. Louis, MO: Mosby, 2003;232-3,25-33. 21. Dansk Lægemiddel Information, pro.medicin.dk. Makrolider. (Set 2011 oktober) Tilgængelig fra: URL: http://pro.medicin. dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/185000 22. A navi Y, Gal G, Silfen R et al. Palatal rotation-advancement flap for delayed repair of oroantral fistula: a retrospective evaluation of 63 cases. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2003;96:527-34. 23. Lætgaard CA, Schou S, Jensen SS et al. Mindre dentoalveolær kirurgi på patienter i antitrombotisk behandling. Tandlægebladet 2009;113:444-52.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3 9

Selvtest | videnskab & klinik

Selvtest

✔ selvtest

I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i faglig-videnskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf op til to af svarene kan være korrekte. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets hjemmeside: www.tandlaegebladet.dk; klik på det aktuelle nummer af Tandlægebladet, og klik på linket i boksen til højre på siden. For at tage testen kræver det, at du logger dig ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikker. Selvtesten kan gentages, såfremt den ikke blev bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk, eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser/Mine kurser.

Spørgsmål 2. Hvilke af følgende udsagn er sande for behandling af en oro-antral fistel med Rehrmanns teknik: Svar A. Periost gennemskæres horisontalt ved lappens basis for at mobilisere gingiva over defekten. Svar B. Den palatinale gingiva trækkes hen over defekten, og den sutureres fast til den bukkale gingiva. Svar C. Den bukkale lap lægges passivt over defekten uden spænding i det overliggende væv.

Spørgsmål 3. Efter kirurgisk lukning af oro-antral fistel gives følgende medikamenter Svar A. Næsespray med xylometazolin (Zymelin® 1mg/ml x 2 dagl.) for at sikre afløb fra sinus maxillaris. Svar B. Methylprednisolon (Medrol® 16 mg x 2 dagl.) mod hævelse i gingiva. Svar C. Acetylsalicylsyre (Magnyl® 150 mg x 2 dagl.) for at øge blodtilførslen til den bukkale lap.

Selvtest for artiklen: Kliniske aspekter ved behandling af oro-antrale fistler. Tandlægebladet 2012;116 (9): 662-8.

Spørgsmål 1. Hvilke af følgende udsagn er sande: Svar A. Der bør altid foreligge et enoralt røntgen af tanden før ekstraktion for at vurdere rodkompleksets divergens, krogede rodkomplekser og udstrækningen af betændelsestilstande i området, som kan svække knoglen. Svar B. Ved positiv pusteprøve efter ekstraktion bør man forsigtigt sondere med en pochemåler for at vurdere udstrækningen af den oro-atrale kommunikation. Svar C. Betændelse i sinus maxillaris bør behandles inden, hvis muligt, eller i forbindelse med kirurgisk lukning af oroantral fistel.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

| 669 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

73-årig kvinde havde et benignt fibrøst histiocytom i underkæben Baggrund – Benignt fibrøst histiocytom er en mesenkymal tumor, der oftest optræder i huden på ekstremiteterne. Den ses meget sjældent i knoglevæv og ekstremt sjældent i kæbeskelettet. Tumoren forekommer i alle aldre, men ses oftest efter 20-års-alderen og præsenterer sig i knogle som en langsomt voksende hævelse, der kan medføre ekspansion af knoglen med gennembrydning af den lingvale og bukkale knoglelamel. Tilstanden kan være asymptomatisk eller forbundet med smerte. Benignt fibrøst histiocytom kan vokse aggressivt med indvækst i nærliggende anatomiske strukturer, og tumoren behandles med kirurgisk resektion. Patienttilfælde – I nærværende artikel præsenteres en 73-årig kvinde med et benignt fibrøst histiocytom i underkæben, og de differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres. Konklusion – Patienten behandles med mandibelresektion og en rekonstruktionsskinne. Der konstateres recidiv efter fire år.

Benignt fibrøst histiocytom Tue Lindberg Blæhr, uddannelsestandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Thomas Jensen, overtandlæge, specialtandlæge i kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Martin Dahl, overtandlæge, specialtandlæge i kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Birgitte Melgaard Poulsen, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital

enignt fibrøst histiocytom er en godartet mesenkymal tumor karakteriseret ved proliferation af fibroblaster og histiocytter (1). Tumoren blev første gang beskrevet i 1967 af Stout og Lattes (2). WHO klassificerer tumoren som “Benign fibrous histiocytoma” under “Fibrohistiocytic tumors” (3). Benignt fibrøst histiocytom optræder hyppigst i hud og blødtvæv på ekstremiteterne (4,5) og er karakteriseret ved en langsomt voksende og ofte asymptomatisk hævelse (5). Benignt fibrøst histiocytom forekommer sjældent i knoglevæv og optræder ekstremt sjældent i kæbeskelettet med kun fem tidligere beskrevne tilfælde (Tabel 1). I nærværende kasuistik præsenteres en 73-årig kvinde med et benignt fibrøst histiocytom i venstre side af underkæben, og de differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres. Beskrivelse af patienttilfældet En 73-årig asiatisk kvinde blev henvist fra Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, mhp. diagnostik og behandling af en hævelse i venstre kind. Patienten havde igennem de sidste to uger bemærket en tiltagende mindre asymptomatisk hævelse i venstre kind uden påvirkning af sensibiliteten i kind, læbe og hage.

Klinisk undersøgelse Ekstraoralt – På venstre side af ansigtet palperedes en fast og indolent hævelse over ramus og corpus mandibulae. Huden over hævelsen var upåfaldende, og der var ingen hævede lymfeknuder (Fig. 1). Intraoralt – I omslagsfolden regio –6,7 palperedes en blød fluktuerende hævelse. Omliggende slimhinde var normal, Emneord mens tænderne –6 og –7 var mobile af 2. grad. Benign fibrous histiocytoma; neoplasms; radiography; oral surgery

| 670 |

Røntgenundersøgelse Ortopantomografisk røntgenoptagelse viste en multilokulær opklaring i venstre side af underkæben tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Benignt fibrøst histiocytom | videnskab & klinik

Klinisk foto af patienten

Fig. 1. Moderat ekspansion af mandiblen i venstre side. Fig. 1. Moderate expansion of the left side of the mandible.

strækkende sig fra regio –6 til processus condylaris. Der var ingen displacering af de involverede tænder eller resorption af tandrødder (Fig. 2). CT-scanning viste ekspansion af underkæben med gennembrydning af den bukkale og lingvale knoglelamel (Fig. 3).

Tentativ diagnose, diagnostisk Klinisk udredning og behandling relevans På baggrund af ovenstående anamnese samt den kliniske Benignt fibrøst histiocytom, og røntgenologiske undersøgelse blev der stillet følgende som er en mesenkymal tumor, der oftest optræder i tentative diagnose: ameloblastom. Til verificering af huden på ekstremiteterne, er den kliniske diagnose blev en meget sjælden sygdom, der foretaget biopsi. men det kliniske symptombillede er foreneligt med andre Histologi – Præparatet bestod af et vævsstykke (12 x patologiske tilstande i kæberne. Det er derfor vigtigt, 8 x 6 mm) repræsenterende at tandlægen har kendskab en cellerig tumor opbygget til benignt fibrøst histiocytom af storiformt anordnede fine pga. tumorens aggressive kafascikulære strøg af mesenkymale celler med upåfaldende rakter. Det er samtidig vigtigt, slanke kerner og eosinofilt at sygdommen diagnosticeres tidligt. Den tidlige diagcytoplasma. Immunhistokemisk farvning viste positiv renostik har både betydning aktion for vimentin (markør for omfanget af det kirurgiske for mesenkymalt deriveret indgreb, samtidig med at den væv). En population af celkan mindske den postoperalerne reagerede positivt med tive protetiske rekonstruktion. histiocytmarkørerne CD68, mens der kun var ganske få S-100 positive celler. Proliferationsmarkører og cellebilledet tydede på lav aktivitet. Der fandtes ingen mitoser og intet tegn på malignitet.

Benignt fibrøst histiocytom i kæbeskelettet Køn

Alder

Lokalisation

Mandibel

Unilokulær

Maksil

Remagen M et al. 1989 (8)

Heo et al. 2004 (5)

Kishino M et al. 2005 (6)

White RD et al. 1986 (9)

Cale AE et al. 1989 (7)

Røntgen

Behandling

Followup

Recidiv

Excision

24 måneder

Radiolucent læsion med associeret rodresorption

Excision

Ikke rapporteret

Mandibel

Multilokulær læsion

Operation – ikke yderligere angivet

4 måneder

Mandibel

Multilokulær læsion

Hemimandibulektomi

12 måneder

Mandibel

Multilokulær læsion

Resektion

35 måneder

Tabel 1. Tidligere beskrevne patienttilfælde med benignt fibrøst histiocytom i kæbeskelettet. Table 1. Earlier cases with benign fibrous histiocytoma in jawbone. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

| 671 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Panoramarøntgenoptagelse

Histologi

Fig. 2. Multilokulær opklaring gående fra regio –6 og posteriort involverende hele ramus mandibulae. Bemærk ingen rodresorption. Fig. 2. Panoramic radiograph of the maxillofacial skeleton. Multilocular radiolucent lesion from tooth –6 and posteriorly involving all of the mandibular ramus. Notice no root resorption.

Forandringerne var forenelige med diagnosen benignt fibrøst histiocytom, der er karakteriseret ved multiple tenformede celler med slanke kerner anordnet i et udtalt storiformt mønster, i hvilket der også ses histiocytter (Fig. 4). Behandling – Patienten blev behandlet på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, hvor der blev foretaget kontinuitetsresektion og rekonstruktion med kæbeledsprotese. Via Aksial CT-scanning

Fig. 3. Ekspansion af mandiblens venstre side med kortikal destruktion bukkalt og lingvalt og forøget bløddelsvolumen. Fig. 3. Expansion of the left side of the mandible with cortical buccal and lingual destruction and increase in soft tissue volume.

| 672 |

Fig. 4. Mikrofotografi visende det histologiske billede af en cellerig tumor af mesenkymal oprindelse. Der var intet tegn på øget celleproliferation og intet tegn på malignitet. Fig. 4. Microphotograph showing the histological specimen of a cell rich mesenchymal tumour. No signs of increased cell proliferation or malignancy was noted.

en submandibulær adgang blev tumor frilagt. Størstedelen af tumor kunne nemt dissekeres fri fra periost, men enkelte steder var der indvækst af tumorvæv til musculus masseter, som nødvenddiggjorde skarp dissektion. Via en præaurikulær adgang blev nedre ledkammer frilagt. Discus blev herefter dissekeret fri fra caput mandibulae mhp. efterfølgende optimal ledfunktion. Under fjernelsen af tumorvæv gik knoglen i flere stykker pga. tumors infiltration af knoglen. Til sidst blev der isat og fikseret en tilpasset rekonstruktionsskinne med kondylhoved (Fig. 5). Ved etårskontrol var der ingen subjektive gener og god funktion af kæbeledsprotesen. Klinisk og røntgenologisk kontrol viste fredelige reaktionsløse forhold uden patologiske forandringer. Patienten udeblev fra efterfølgende kontroller og henvendte sig først efter fire år pga. tiltagende hævelse af venstre mellemansigt. Klinisk undersøgelse og CT-scanning gav mistanke om recidiv, og patienten blev genhenvist til Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Der blev konstateret recidiv af tumor, men pga. komorbiditet er patienten i skrivende stund endnu ikke blevet behandlet herfor. Diskussion De kliniske differentialdiagnoser til en asymptomatisk langsomt voksende hævelse i underkæben, med ekspansion af knoglen, vil omfatte et bredt spektrum af neoplastiske og ikkeneoplastiske tilstande. I nærværende artikel beskrives en patient med et benignt fibrøst histiocytom. Denne tumor er ekstremt sjælden i kæbeskelettet og derfor ikke den oplagte primære tentative diagnose. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Benignt fibrøst histiocytom | videnskab & klinik

Panorama røntgenoptagelse – efter behandling

Fig. 5. Rekonstruktionsskinne med kondylhoved efter kontinuitetsresektion. Fig. 5. The reconstructed mandible with plate and condylar head after surgical resection.

Differentialdiagnoserne til benignt fibrøst histiocytom er andre tumorer, der medfører ekspansion af den posteriore mandibel med eller uden symptomer, og som har et uni- eller multilokulært røntgenologisk udseende. Det drejer sig primært om ameloblastom, odontogent myksom og keratocystisk odontogen tumor (tidligere benævnt keratocyste). Ameloblastomet er en benign odontogen tumor, der oftest debuterer efter 30-års-alderen. Tumoren vokser ofte asymptomatisk med ekspansion af kæbeknogle og kan udvise infiltrativ vækst til omliggende regioner. Røntgenologisk ses hyppigt rodresorption samt et uni- eller multilokulært radiolucent udseende typisk posteriort i underkæben. Behandlingen er primært resektion, hvor 98 % efterfølgende er recidivfri (10,11).

Der er stor risiko for recidiv af tumor, hvis der blot foretages enukleering eller curettage. De kliniske og røntgenologiske forandringer i det aktuelle patienttilfælde var karakteristisk for et ameloblastom med en multilokulær opklaring posteriort i underkæben og ekspansion af kæbeknogle hos en ældre patient. Det odontogene myksom er en benign odontogen tumor overvejende relateret til en yngre aldersgruppe (15-30 år). Tumoren medfører asymptomatisk ekspansion af kæbeknoglen og oftest uden sensibilitetsændringer. Røntgenologisk ses en multilokulær læsion, der kan optræde overalt i kæberne. Der kan være resorption af tandrødder eller displacering af tænder i relation til læsionen. Behandlingen er resektion, og prognosen er god (10,11). Keratocystisk odontogen tumor (tidligere benævnt keratocyste) er en benign odontogen tumor, der ofte ses i relation til en retineret tand posteriort i mandiblen. Tumoren kan være asymptomatisk eller forbundet med smerte og hævelse. Røntgenologisk ses et velafgrænset uni- eller multilokulært radiolucent område evt. med displacering af tænder og rodresorption. Behandlingen er primært cystektomi og currettage. Recidivfrekvensen angives fra 5 % til 70 % (10,11). I det aktuelle patienttilfælde var der ingen retineret tand i relation til det radiolucente område, der heller ikke var udtalt velafgrænset. Behandlingen af en patient med benignt fibrøst histiocytom er excision af tumor evt. som kontinuitetsresektion som i nærværende patienttilfælde. Recidivfrekvensen er høj, varierende mellem 11 % og 20 % (1,5), hvorfor langtidsfollowup er nødvendig. Taksigelse Specialtandlæge Peter Torkov takkes venligst for udlån af operationsbilleder.

Abstract (English) Litteratur

Benign fibrous histiocytoma Background – Benign fibrous histiocytoma is a mesenchymal tumour that occurs predominantly on the skin of the extremities. It is very seldom seen in bone and extremely rare in the jaws. The tumour occurs in all ages but mostly in those older than 20 years. In bone, benign fibrous histiocytoma is often presenting as a slowly growing tumour with bony expansion and occasionally, pathological fracture. The lesion can be painful or asymptomatic. Benign fibrous histiocytoma may have an aggressive growth and the potential to infiltrate neighbouring anatomical structures. Treatment consists of surgical resection. Case study – In the present report the diagnosis and treatment of a 73-year-old woman with benign fibrous histiocytoma in the mandible is described and the differential diagnosis discussed. Conclusion – The patient is treated with surgical resection and a reconstruction plate. After four years the tumour recurred. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

1. Sapp JP, Eversole LR, Wysocki GP. Contemporary oral and maxillofacial pathology. 2nd ed. St. Louis: Mosby, 2004;300-1. 2. Stout AP, Lattes R. Tumours of soft tissue: atlas of tumour pathology. Washington DC: Armed Forces Institute of Pathology, 1967;38-52. 3. Fletcher CDM, Uni KK, Mertens F et al. Pathology and genetics of tumours of soft tissue and bone. Lyon: IARC Press, 2002;292-3. 4. Katagiri W, Nakazawa M, Kishino M. Benign fibrous histiocytoma in the condylar process of the mandible: Case report. Br J Oral Maxillofac Surg 2008;46:e1-2. 5. Heo MS, Cho HJ, Kwon KJ et al. Benign fibrous histiocytoma in the mandible. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2004;7:276-80. 6. Kishino M, Murakami S, Toyosawa S et al. Benign fibrous histiocytoma

of the mandible. J Oral Pathol Med 2005;34:190-2. 7. Cale AE, Freedman PD, Kerpel SM et al. Benign fibrous histiocytoma of the maxilla. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1989;68:444-50. 8. Remagen W, Nidecker A, Prein J. Case report 359: gigantic benign fibrous histiocytoma (nonossifying fibroma). Skeletal Radiol 1986;15:251-3. 9. White RD, Makar J Jr. Xanthofibroma of the mandible. J Oral Maxillofac Surg 1986;44:1010-4. 10. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral and maxillofacial pathology. 2nd ed. Philadelphia: W.B. Saunders, 2002;594-7;61119;635-6. 11. Marx RE, Stern D. Oral and maxillofacial pathology – a rationale for diagnosis and treatment. Chicago: Quintessence Publishing Co., 2003;590-602;645-8;668-70.

| 673 |

samfund & arbejdsliv

Medier drejer videnskab til tabloid-sensationer BT fordrejede sandheden, da avisen for nylig skrev, at man kan undgå kræft ved at børste tænder. Og historien er langtfra enestående.

Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 674 |

”Dårlig mundhygiejne giver kræft”. Sådan lød overskriften på forsiden af BT tirsdag den 12. juni 2012, og inde i bladet bragte formiddagsavisen artiklen ”Børst tænder og undgå kræft”. Artiklen refererede til en ny undersøgelse udarbejdet af forskere fra Karolinska Institutet og Helsinki Universitet bragt i British Medical Journal. Her konkluderer forskerne på baggrund af 1.390 patientcases, at risikoen for kræftdød er øget med 80 %, hvis man har mange belægninger på tænderne. Men sandheden er langt mere nuanceret end den skarpvinklede historie, som læserne fik serveret i BT. Det mener Tandlægebladets faglig-videnskabelige redaktør, der afviser, at man kan undgå cancer ved at børste tænder. – Den konklusion, BT drager, er helt gal. Man kan ikke undgå cancer ved at børste tænder. Undersøgelsen har et signifikansniveau på 5 %, og samtidig er det en enkeltstående undersøgelse. Hvis man skal drage en egentlig konklusion, skal der være en kraftigere signifikans og være supplerende undersøgelser, fastslår Nils-Erik Fiehn, dr.odont. og faglig-videnskabelig redaktør. Sundhed er hot Og sagen er langtfra enestående. Artiklen fra BT er blot et blandt mange eksempler på, at videnskab bliver til en tabloidnyhed. Kioskbaskere som ”Nyere p-piller er dobbelt så farlige” og ”Sort te øger risikoen for kræft” er blevet hverdagskost, og ifølge Dagens Medicin er antallet af sundhedshistorier i BT og Ekstra Bladet vokset med næsten 145 % i perioden 2000 til 2010. BT har ligefrem lanceret sig selv som Danmarks sundhedsavis. Sundhedsbudskaberne bliver dog ofte ikke formidlet på et nuanceret og dokumenteret grundlag i medierne. Og det går ud over patienterne, mener overlæge Doris Irene Stenver, der er ansat i enheden for Lægemiddelovervågning og Medicinsk udstyr i Sundhedsstyrelsen. – Kioskbaskerne skræmmer danskerne. Ofte er det unødigt, fordi historierne er unuancerede og faktuelt forkerte. Vi oplever fx, at patienter stopper med at tage deres medicin pga. en historie i pressen. Det er vores største bekymring, da det kan have alvorlige konsekvenser, fastslår Doris Irene Stenver og fortæller, at telefonerne sjældent er stille, når formiddagsaviserne fx kører deres kioskbaskere om bivirkninger. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

samfund & arbejdsliv

Doris Irene Stenvers oplevelse bliver bakket op af en undersøgelse, som Dagens Medicin har foretaget blandt 44 praktiserende læger. Af dem har 40 læger oplevet, at patienter dropper livsvigtig medicin som følge af en historie i medierne. På Tandlægebladet er Nils-Erik Fiehn bekymret over udviklingen, og han mener, det er et problem, at journalister orienterer sig i videnskabelige publikationer med sensation for øje og uden forståelse for formidlingen af videnskab. Men han udtrykker også bekymring for, at fødekæden kunne begynde at gå den anden vej. At forskerne begynder at stramme konklusionerne for at få mediedækning.

Læs mere:

Artiklen ”Børst tænder og undgå kræft” er bragt i BT den 12. juni 2012. Den videnskabelige undersøgelse er publiceret i British Medical Journal: Söder B, Yakob M, Meurman JH et al. The association of dental plague with cancer mortality in Sweden. A longitudinal study. BMJ Open 2012;11;2(3).

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

| 675 |

samfund & arbejdsliv

Den onde, den pæne og den virkelig sjove

Tandlægekitlen er en populær arbejdsdragt at iklæde skuespillere i alt fra gyserfilm til komedier. Tag med på en tour de force gennem nogle af filmhistoriens odontologiske højdepunkter.

Tekst: Jacob Wendt Jensen og Trine Ganer Illustration: Jenz Koudahl

| 676 |

et er langtfra tilfældigt, når en manuskriptforfatter beslutter, om helten i hans kommende film skal arbejde som taxachauffør, tv-producent eller tandlæge. Der knytter sig nemlig særlige forestillinger eller fordomme til bestemte professioner, og de kan udnyttes, når historien skal fortælles. De fleste kender klichéerne om den idealistiske journalist, der afdækker magtmisbrug i samfundets øverste cirkler, og den antiautoritære og egenrådige politimand, der kæmper med sine overordnede, mens han fanger frygtindgydende seriemordere. Og vi ved også, at en kedelig, regelret og undseelig karakter meget vel kan blive tildelt et job som revisor eller ansat i den lokale bank. At tandlægeerhvervet også rummer dramatiske virkemidler, står klart, hvis man tager en tur gennem filmhistorien med de odontologiske briller på. Kigger man ved samme lejlighed nærmere på de karakterer, der optræder i tandlægekitlen, viser der sig et mønster: Tandlægen ses ofte i rollen som enten sadistisk skurk, pæn regelret bedsteborger, eller også danner situationen i tandlægestolen rammen om forskellige komiske optrin. Tandlægebladet har sammen med filmanmelder og journalist Jacob Wendt Jensen lavet en mængde nedslag i tandlægernes filmhistorie. Lektor Peter Schepelern fra Institut for Medier, Erkendelse og Kommunikation ved Københavns Universitet, har hjulpet. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

samfund & arbejdsliv

Den onde For en mindre andel af menneskeheden er skrækken for en tur i tandlægestolen så stor, at det helt afholder dem fra at komme der. Uanset hvad, har de fleste dog til fælles, at tandlægebesøget ikke ligefrem er noget, man glæder sig til. For det kan jo risikere at gøre ondt. Derfor er det oplagt at prikke til vores alle sammens urskræk ved at gøre en tandlæge til filmens skurk. Og når han så ud over tandlæge også lige er nazist, så er der decideret skræmmegaranti.

MARATHON MAN

THE DENTIST

THE LITTLE SHOP OF HORRORS

Filmhistoriens mest skræmmende scene John Schlesingers film ”Marathon Man” fra 1976 er egentlig ikke voldsomt meget mere end en ordinær thriller, men Laurence Oliviers præstation som nazitandlægen Szell løfter spændingen og gruen op i de højere luftlag. Hans rolle gør, at ”Marathon Man” for mange står som et af barndommens mest håndgribelige mareridt på film. På grund af hans bror bliver en stilfærdig ph.d.-studerende (Dustin Hoffman) viklet ind i et edderkoppespind af agenter med tråde tilbage til Anden Verdenskrig. Oliviers ufrivillige ”rodbehandling” af Dustin Hoffmans tænder i en regulær torturscene står som en af filmhistoriens mest skræmmende scener.

Tortur i tandlægestolen I horrorfilmen ”The Dentist” fra 1996 dyrkes den onde, sadistiske tandlægekarakter til ekstremerne. Filmen, der i øvrigt er inspireret af virkelighedens seriemorder og tandlæge Nick Rex, handler om den ordentlige og regelrette Dr. Alan Feinstone. Han lever det perfekte liv med styr på tingene, lige indtil den dag han finder ud af, at hans kone har en affære med havemanden. Det får ham til at udfolde sin vrede ved at torturere patienterne i sin tandlægestol på den mest smertefulde og gemene måde. I 1998 kom ”The Dentist 2”, hvor den sadistiske tandlæge fortsætter sine ugerninger.

Jack Nicholson som masochistisk patient Originaludgaven af gyserfilmen "The Little Shop of Horrors (1960) har opnået kultstatus. Formentlig fordi dens uhygge hele tiden kortsluttes af så mange morsomme bemærkninger, at filmen bedre kan beskrives som en komedie end som en gyserfilm. Egentlig handler filmen om en kødædende plante, og den blev filmet på kun to dage af B-filmproducenten Roger Corman. I en af filmens morsomste scener spiller en purung Jack Nicholson masochistisk tandlægepatient.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

| 677 |

samfund & arbejdsliv

Den pæne Tandlægens arbejdsområde er småt, og for at være en god tandlæge må man have øje for detaljen og styr på hygiejnen. Derfor ses tandlæger ofte i roller som pertentlige, regelrette mænd, der foretrækker ro, renlighed og kontrol over tingene. Den type er let at gøre grin med, og derfor udgør ”den pertentlige tandlæge, der lider et kontroltab”, både et godt afsæt til sjov og ballade i film – men også til spænding.

| 678 |

DESPERATE HOUSEWIVES

FRIENDS

NOVOCAINE

Under den glatte overflade … I serien ”Desperate Housewives” (2004-2012) spiller Kyle Maclachlan den mystiske tandlæge Orson Hodge, der er så pertentlig, at han ofte lige tjekker sine egne tænder i spejlet. På overfladen er han den pæne, ordentlige og renskurede tandlæge, men der lurer hemmeligheder bag den glatte facade … Hans tilstedeværelse i serien over mange sæsoner viser, at der er masser af dramatisk materiale i den pæne overflade, der gemmer på en mørk fortid.

Den kedelige ekskæreste Selv om de færreste kender karakteren, så spiller tandlægen Barry Farber (Mitchell Whitfield) en central rolle i tv-serien ”Friends” (19942004). Han er manden, som Rachel Green (Jennifer Aniston) forlader ved alteret ved at flygte gennem et åbent toiletvindue. Og på den måde kommer han gennem hele serien til at repræsentere det forudsigelige, konforme og sikre valg, som hun ønsker at frigøre sig fra.

Frustrerende kontroltab Tabet af kontrol er frygteligt for Steve Martin som tandlægen Frank Sangster i filmen Novocaine (2001). Egentlig vil han bare gerne have lov til at udføre sit arbejde pertentligt og ordentligt, men han ender med at blive anklaget for mord, da han modvilligt udskriver fem tabletter demerol. Det stærke smertestillende præparat retter en lusket kunde (Helena Bonham Carter) til 50 på vej til apoteket, og så er fanden løs.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

samfund & arbejdsliv

Den sjove Kitlen og jobbet får også af og til en humoristisk eller komisk drejning, for et eller andet morsomt og grinagtigt er der nu også over at ligge i tandlægestolen med munden fyldt med vat og værktøj uden mulighed for at svare på det, som tandlægen spørger om. Situationen, hvor en patient lægger sig i tandlægestolen og lader sig underordne tandlægen, rummer urkomisk potentiale. Der sker et statustab, når man ligger der med munden fuld af vat og begrænset mulighed for at kommunikere. Og situationen er den samme for høj som lav. Når man kombinerer med den tidligere nævnte frygt, som patienten kan opleve i situationen, har man det perfekte materiale til mange gode komedier med tandlæger i hoved- eller biroller. Her er et bud på to af de bedste:

THE DENTIST

THE PALEFACE

Ukonventionelle behandlingsmetoder Den brovtende komiker W.C. Fields er i sædvanlig veloplagt form i kortfilmen ”The Dentist” (1932), hvor han spiller en tandlæge med meget lidt konventionelle behandlingsmetoder. Han vil hellere spille golf, og hans tandlægearbejde består af lige dele vold og fribrydning. Tandlægen kommer også til kort, da han får en kunde med langt skæg, hvis mund han ikke kan finde.

Westernkomedie med tandlæge Komikeren Bob Hope blev mere end 100 år gammel, og han er stadig den mest flittigt brugte Oscar-vært gennem tiderne. Hans karriere kulminerede som tandlægen ”Painless” Peter Potter i westernkomedien ”The Paleface” eller ”Blegansigt” (1948), som filmen kom til at hedde på dansk. Hans kujonagtige karakter er så nervøs, at han næsten er bange for sin egen skygge.

Andre film med tandlæger • Laughing Gas (1914) • Kaktusblomsten (1969) • Tandlæge på sengekanten (1971) • The Four Seasons (1981) • Brazil (1985) • Compromising Positions (En tand for meget) (1985) • Honeymoon in Vegas (1992) • Wyatt Earp (1994) • 12 Monkeys (1995) • Ni fod under (2000) • The Secret Lives of Dentists (2002) • Wild Hogs (2007) • De satans chefer (2011) Hvis du vil bore dybere, er her en liste på flere end 70 film med tandlæger: http://sallongo.com/movies.html

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

| 679 |

MEDLEMSMØDER:

Giv dit input til overenskomsten Vilkårene for driften af private klinikker er til debat i efteråret, hvor Tandlægeforeningen afholder en række medlemsmøder. Kom og sæt dit aftryk på fornyelsen af Tandlægeoverenskomsten i 2013.

vordan skal det fremdige arbejdsliv for tandlæger i privat praksis se ud? Det har Tandlægeforeningens medlemmer nu mulighedfor at sætte deres fingeraftryk på, når foreningen til efteråret afholder seks medlemsmøder rundt omkring i landet. Møderne er startskuddet til overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor Tandlægeoverenskomsten skal fornys. I den forbindelse har Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg (KEU) udarbejdet et strategioplæg med de resultater, som de mener, at forhandlingerne bør medføre. Og det er bl.a. dem, som er til debat. – Foreløbig er det blot et oplæg til en strategi, og derfor har medlemmerne rig mulighed for at komme til orde og påvirke strategien ved overenskomstforhandlingerne i 2013. Vi vil rigtig gerne i dialog med medlemmerne og høre deres vurdering, fastslår Susanne Kleist, formand for KEU.

Selv om Susanne Kleist ikke kan afsløre strategien på nuværende tidspunkt, vil hun dog godt sætte en overskrift på den. For det handler om at få mere sundhed for pengene og samtidig sikre tandlægerne fornuftige driftsvilkår. Tandlægeforeningen forventer, at forhandlingerne om Tandlægeoverenskomsten bliver påbegyndt i starten af 2013, og at den nye overenskomst træder i kraft fra den 1. oktober 2013.

Den Danske Kvalitetsmodel – hvad kommer den til at betyde? Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er også på dagsordenen på medlemsmøderne. Kom derfor og få en status på udviklingen og hør mere om, hvilke ambitioner Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg (KEU) har i forhold til DDKM.

Fakta

Praktisk information Møderne er kun for medlemmer, og det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendigt og kan foretages på Tdlnet.dk under menupunktet Efteruddannelse. Vejle: Vingsted Konferencecenter den 11.9. (Kursusnr. 1065). Maribo: Restaurant Bangs Have den 18.9. (Kursusnr. 1066). Herning: Herning Messe- og Kongrescenter den 19.9. (Kursusnr. 1067). Aalborg: Radisson Blu Limfjord Hotel den 10.10. (Kursusnr. 1068). København: Scandic Sydhavnen den 23.10. (Kursusnr. 1069). Ringsted: Scandic i Ringsted den 8.11. (Kursusnr. 1070). Timer/CE-point: 2 Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 680 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

samfund & arbejdsliv

Indlæg & debat Nytt fra NIOM

Titan – det biokompatible metallet med potensial for forbedring J. E.Tibballs, seniorforsker, NIOM as, Oslo

ennom det siste tiåret er det kommet stadig klarere tegn på at det er for snevert å tolke biokompatibilitet bare som et biologisk og biokjemisk anliggende. I flere sammenhenger er biomekanisk kompatibilitet mellom et protesemateriale og vevet omkring blitt anerkjent som minst like viktig. Dette har avslørt at titan har betydelig forbedringspotensial. Dette gjelder for dentale kroner og bruer på samme måten som for både ortopediske og dentale implantater. Titan er nærmest enerådende i dentale implantatskruer. Mye forskning er lagt inn i utviklingen av overflatebehandlinger som gjør om metallets overflate til en faktor som fremmer osteointegrasjon. I utgangspunkt har titan en oksidhinne bare noen titalls nanometer tykk som beskytter mot korrosjon – selv i syreløsninger med pH ned i 2,2, som er det sterkeste som man finner i munnhulen. Metallet består med glans testene for kompatibilitet med

både de biokjemiske og biologiske forhold som finnes i kroppen. Styrke Med sin flytespenning på under 400 MPa er titan i sin vanlig rene tilstand et moderat sterkt metall. En grunn til at titan ikke er like dominerende for kroner og bruer som det har blitt for implantater, er dets mangel på tilstrekkelig styrke for større bruer.

» Til erstatning av en enkel tann kan en grad 2 titankappe brukes på pilaren satt på en skrue i grad 2 titan Blant de andre aspektene som teller imot, er metallets strenge støpetekniske krav. Styrken kan også være en faktor i implantatsammenheng. Den nærliggende løsningen er å bruke en titanlegering. Det finnes to titanle-

Sammendrag Utover titans anerkjente biologiske og biokjemiske kompatibilitet med kroppen kan dets biomekaniske kompatibilitet forbedres ved innlegering og varmebehandling som reduserer stivheten og øker styrken. Men med flere titanlegeringer i bruk påpekes det risikoen for øket frigjøring av legeringselementer dersom forskjellige titanlegeringer plasseres i kontakt.

| 681 |

indlæg & debat

geringer som er godkjent til bruk i kirurgiske implantater. Titan legert med aluminium og vanadium, Ti6Al-4V ellers kjent som grad 5 titan, er det mest utbredte. Ellers brukes Ti-15Mo-5Zr-3Al, som er ekstremt sterkt og med god utmattingsmotstand, til bevegelige eller fjærende deler i implantater. Når metallurgen skal organisere letingen etter legeringer med bedre biomekanisk kompatibilitet, er kart nyttige redskap for å finne frem. I f lere sammenhenger er egenskapskart blitt ett av metallurgiens viktige designverktøy (1). Fig. 1 er et eksempel på et egenskapskart. Effekten av å legere inn elementene vises ved å plotte inn materialer på akser som representerer vesentlige bruksegenskaper. Aksene som er valgt, flytespenning og bruddforlengelse, er egenskapene som brukes til å klassifisere dentale legeringer inn

i typene 0 til 5 etter bruksområde i gjeldende internasjonal standard (2). Stivhet Gjennom det siste tiåret har det blitt stilt spørsmål i ortopedisk sammenheng om ikke elastisitetsegenskaper er viktige for en legerings biokompatibilitet. I dental sammenheng skal en legering erstatte tannsubstans under den mekaniske belastningen fra tyggekrefter. Under denne belastningen bør erstatningsmaterialet helst oppføre seg som strukturen som det erstatter. Ellers oppstår det en oppkonsentrering av kreftene i grenseflatene mellom legeringen og dens omgivelser; dvs. mellom implantatskruen og beinstrukturen, mellom brofestet og pilaren på den ene siden og porselenet og legeringen som er brent på den andre. Graden av denne oppkonsentre-

Fig. 1. Egenskapskart med forlengelse og flytespenning som akser for å vise

klassifiseringskrav til typer 0 til 5 for dentallegeringer. De grønne linjene angir grenseverdiene etter ISO 22674 (2). Legeringer og restaurerende materialer (blå diamanter) sammenlignes med egenskapene til tannsubstans (røde sirkler). Rent (CP = commercial purity) titan kvalifiserer marginalt til Type 4, dvs. til bruk til kroner og mindre bruer. Ti-6Al-4V er mye sterkere enn Co-Cr legeringer. «Tiqq» betegner en forsøkslegering, Ti-15Zr (3). | 682 |

ring i kreftene er direkte proporsjonal med forskjellen i stivhet til de ulike materialene. Som et mål på stivhet er forlengelsen byttet ut i Fig. 2 med bøyemodulen som koordinat på et egenskapskart for å undersøke biomekanisk kompatibilitet. Denne modulen beskriver hvor mye en plate bøyer seg ned under en kraft. Dette er den dominante påkjenningen ved et brofeste. Legeringsvalg går ut på å optimalisere tilpasning av bøyemodul til den for dentin, som er meget lav, og til porselen. Et fullstendig samsvar i stivhet lar seg aldri oppnå. Det blir alltid økte krefter som materialene må tåle uten varig deformasjon. Derfor er materialenes styrke beholdt som den andre vesentlige bruksegenskap. På dette egenskapskartet ser vi bl.a. én grunn til at gullegeringer er godt egnet til kroner og bruer. Blant dagens dentale legeringer ligger disse edellegeringenes bøyemoduler nærmest den til dentin, og faktisk meget nært den til emalje. Titan og dets legeringer ligger mye bedre an enn f.eks. palladium- eller koboltkrom-legeringer. Flere metallurgiske miljøer har forsket på å forbedre den biomekaniske kompatibiliteten til titan. Eksperimenter med innlegering som reduserer stivheten, omfatter metallelementer som niob, tantal og zirkonium. Utfordringen ligger i å lage en stabil legering som beholder korrosjonsmotstanden og samtidig forbedrer slitasjeegenskapene, som er en generell svakhet med titan. Det beste resultatet er oppnådd med β-titanlegeringen TNZT (4) som har en elastisitetsmodul ned i ca. 55 GPa og en bøyemodul rundt 65 GPa. Det er ortopedisk anvendelse som har vært målet for utviklingen, men odontologisk bruk kan komme raskt dersom ett av disse materialene får godkjenning. Det må bemerkes at disse legeringene skal freses og ikke støpes, fordi deres elastiske egentandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

indlæg & debat

skaper er avhengig av spesiell en termomekanisk behandling. Legeringer i kontakt Med flere titanlegeringer i bruk lurer det et vesentlig faremoment. Titan og dets legeringer ligner hverandre til forveksling. Legeringene hver for seg tilfredsstiller alle krav til biokompatibilitet. Men hvordan går det dersom titan av forskjellig grad plasseres i kontakt? Nyere forsøk på NIOM (5) har sammenlignet utlekking fra grad 2 og grad 5 titan hver for seg med

utlekking når de ligger i kontakt med hverandre i en standard korrosjonsløsning (6). Analysen bekreftet at den rent kjemiske korrosjonen som grad 5 og grad 2 titan undergår er forsvinnende liten, slik at det ikke blir noen svekkelse av konstruksjonen selv etter 20 til 40 år i munnhulen. Men når legeringene er i kontakt med hverandre, økte frigjøringen av aluminium og vanadium fra grad 5 titan med en faktor på fire i løpet av sju døgn i den sterke melkesyre- og saltløsningen.

Her skal det også bemerkes at den galvaniske korrosjonen som oppstår ved kontakt mellom metallene, ikke er nevneverdig akselerert under disse testbetingelsene. En uke med galvanisk kontakt i testløsningen tilsvarer omtrent en uke i munnen. Mange faktorer spiller inn, men det kan sies at varig kontakt mellom de to forskjellige grader titan innebærer varig økt tilførsel av aluminium og vanadium ioner til saliva. Dyreforsøk viser at disse elementene oppkonsentreres i organer og vev, mens deres eventuelle virkning er lite kjent (7). Dette resultatet har særlig konsekvenser for valg av materialer til bruk i forbindelse med titanimplantater. Til erstatning av en enkel tann kan en grad 2 titankappe brukes på pilaren satt på en skrue i grad 2 titan. Til en noenlunde stor konstruksjon som krever en sterk legering, vil bruk av grad 5 titan til overstrukturen kreve den samme legeringen til skruene dersom øket utlekking skal unngås.

Litteratur

Fig. 2. Egenskapskart med bøyemodul og flytespenning som akser til utforsk-

ning av den biomekaniske kompatibiliteten til dentallegeringer. Legeringer og restaurerende materialer (blått) sammenlignes med tannsubstans og med porselen (rødt). De grønne pilene indikerer forbedringspotensialet til rent titan for å oppnå elastisk kompatibilitet med dentin og porselen samt en økning i styrke for å kunne brukes til større konstruksjoner.

English summary Over and above titanium’s acknowledged biological and biochemical compatibility with the body, the biomechanical compatibility can be improved through alloying and heat treatment that reduce its inherent stiffness, bringing it closer to the stiffness of tooth structure, while increasing its strength. With more titanium alloys in use, there is, however, a risk of increased release of some of the other components of certain titanium alloys. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

1. Ashby MF, Physical modeling of materials problems. Mater Sci Tech 1992;8:102-11. 2 ISO 22674:2006 Dentistry – metallic materials for fixed and removable restorations and appliances. International Organisation for Standardisation 2006. 3. Berg E, Nesse H, Skavland RJ et al. Threeyear split-mouth randomized clinical comparison between crowns fabricated in a titanium-zirconium and a gold-palladium alloy. Int J Prosthodont 2008;21:312-8. 4. Geetha M, Singh AK, Asokamani R et al. Ti based biomaterials, the ultimate choice for orthopaedic implants – a review. Progr Mater Sci 2009; 54:397–425. 5. Tibballs JE. Utlekking av metallioner fra kombinasjoner av proteselegeringer. Helsedirektoratet 2012. 6. ISO 10271:2011 Dentistry – corrosion test methods for metallic materials. 2nd ed. International Organisation for Standardisation 2011. 7. de Morais LS, Serra GG, Albuquerque Palermo EF et al. Systemic levels of metallic ions released from orthodontic miniimplants. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2009;135:522-9.

| 683 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

Fødselsdage 13. august – 2. september 2012 30 år Qasam Ahmad, København N, 14. august. Helle Svendstrup, Glostrup, 16. august. Frey D. Jensen, Aarhus V, 17. august. Anne-Sofie Brandt Petersen, Buxtehude, 19. august. Christian Jakobsen, Odense S, 26. august. 40 år Thomas Mikkelsen, Solrød Strand, 13. august.

684 |

Shazia Riaz, Lille Skensved, 13. august. Anne Sig Nørgaard, Kolding, 15. august. Rikke Ginger Mentz, Holbæk, 27. august. Karina Haugaard Bendixen, Højbjerg, 2. september. 50 år Leni Møllsøe, Roskilde, 13. august. Philip Svend Liberoth, Søndersø, 15. august. Susanne Holmberg Vahlgren, Jyllinge, 17. august. Anne Egelykke Rasch, Odense M, 22. august. Annette Andsager, Skals, 26. august. Anne Kirstine Lomholt Hansen, Lemvig, 1. september. 60 år Mette Hoppensach Sommer, Virum, 13. august. Jørn Christiansen, Vejle, 14. august. Kristina Hansen, Odense SV, 16. august. Hanne Juhl, Aalborg SV, 17. august. Kirsten Ehlers, Ballerup, 21. august Anita Strarup, Frederiksberg, 25. august. Annelise Staberg, Holte, 25. august. Edvard Buss, Ejby, 29. august. 70 år Jørgen Blegvad, Egå, 21. august.

Lars Gregers Daa Jakobsen, Kjellerup, 27. august. Regin Munch Nielsen, Aalborg SV, 1. september. Karsten Schiødt, Birkerød, 2. september. 75 år Hans Erik Møller, Værløse, 15. august. Chresten Bock, Randers NV, 17. august. Peter Jerlang, Klampenborg, 28. august. 85 år Bent Nielsen, Holte, 23. august. Birgit Mehlsen, Frederiksberg, 31. august. 90 år Gunnar Preben Bennedbæk, Odense SV, 20. august. Malene Jensen, Holte, 27. august.

dødsfald Knud-Børge Nielsen, født 1935, kandidateksamen 1958. Stig Borgen, født 1943, kandidateksamen 1969. Torben Kjærbo, født 1944, kandidateksamen 1968. Hans Jørgen Hansen, født 1949, kandidateksamen 1974.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Navne | SERVICE

Symposium til ære for professor emeritus Sven Poulsen Hanne Gaard, tandlæge

redag den 11. maj 2012 afholdt Dansk Pædodontisk Selskab et symposium til ære for professor emeritus Sven Poulsen. Sven Poulsen er medstifter af selskabet og har i mange år været formand. Med forårssymposiet ønskede selskabet at takke Sven ikke alene for hans helt særlige og store indsats for selskabet, men også for hans store betydning for udviklingen inden for pædodontien i Danmark. Selskabet havde inviteret professor emeritus, dr.odont. Göran Koch, Jönköping, Sverige, professor, ph.d. Monty S. Duggal, Leeds, England, og professor, dr.odont. Magne Raadal, Bergen, Norge, som foredragsholdere. Alle er højt estimerede internationale forskere, som Sven igennem sit lange virke har samarbejdet med. Også selskabets nuværende formand professor, dr.odont. Sven Kreiborg, København, Danmark, talte ved symposiet. Sven Poulsen og Sven Kreiborg har gennem mange år samarbejdet omkring DKTE (Den Kommunale Tandplejes Efteruddannelse), hvor de to professorer og deres re-

spektive afdelinger sammen med De Offentlige Tandlægers kursusudvalg har lagt et kæmpe stykke arbejde i planlægningen og gennemførelsen af disse omfattende kursusforløb. Dagens første taler var Göran Koch. Sven Poulsen og Göran Koch har gennem en årrække arbejdet med redaktion af den nordiske lærebog i pædodonti. Göran Kocks emne ved symposiet var molar-incisivhypomineralisering (MIH) i det permanente tandsæt. Han præsenterede helt nye resultater fra en stor svensk undersøgelse, som synes at finde en sammenhæng mellem langvarig amning af børn (mere end seks mdr.) og udvikling af MIH. Undersøgelsens resultater er imidlertid endnu ikke bekræftet andre steder. Monty S. Duggal talte dernæst om det behandlingsmæssige aspekt og de kliniske dilemmaer, der kan være ved MIH. Hans hovedbudskab var vigtigheden af en langsigtet behandlingsplan til hjælp for patienterne. Magne Raadals indlæg ved symposiet handlede om ”Behavior Management” i børne- og ungetandplejen.

Hans hovedbudskab var, at ”det betaler sig at investere i begyndelsen”. Tidlig tilvænning er kodeordet for, at børnene succesfuldt lærer at gå regelmæssigt til tandlæge. Dagens sidste foredragsholder var Sven Kreiborg, der talte om børnetandlægens rolle og ansvar i tidlig diagnostik af juvenil idiopatisk arthritis (JIA). Af alle de børn, der rammes af sygdommen JIA, har mere end halvdelen forandringer i kæbeleddet. Sven Kreiborg gjorde opmærksom på vigtigheden af at kende symptomerne ved JIA som bl.a. lav vægt, bleghed, ændret ansigtsmorfologi, åbent bid, vigende hage (evt. med søvnapnø) og smerter fra andre led. Behandlingen af børn med JIA er centraliseret til Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, som begge rutinemæssigt viderehenviser børnene til en af de to tandlægeskoler. Dagen sluttede med blomster til foreningens tidligere formand, som skal have en meget stor tak for sin enestående indsats for pædodontien i Danmark.

RETTELSE! I Tandlægebladet nr. 5 fra april i år havde en beklagelig fejl sneget sig ind. Under Dødsfald stod: Poul Arne Buch, født 1932, kandidateksamen 1955. Dette var en fejl. Poul Arne Buch er ikke død. Redaktionen beklager.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

685 |

SERVICE | Navne

mindeord

TANDLÆGE ARNE STRUDSHOLM Født den 12. juli 1931. Død den 18. maj 2012.

rne Strudsholm er efter et langt og virksomt liv sovet stille ind i sin stol. En død, som er nådig, men som han selv ville sige kom alt for tidligt. For Arne var en meget foretagsom mand, havde altid store og små projekter på bedding. Projekter, som han udførte med vanlig omhu og fingersnilde. Således også den sidste dag i hans liv, hvor han under klargøring af havemøblerne trængte til et hvil i stolen. Arne er rundet af den gode jyske muld, og det var også hertil han med sin hustru Birgit flyttede tilbage efter tandlægeeksamen i 1958 og assistenttjeneste i Næstved. Aarhus blev hans hjemby, og han blev en af det pionerhold af praktiserende tandlæger, som ved Aarhus Tandlægehøjskoles start sørgede for den kliniske undervisning på skolen. Arne var en så markant person, at

686 |

alle, der kom i berøring med ham, vil kunne huske ham for hans på en gang kontante måde at være på, men også for den faglige dygtighed, han besad. Sammen med Jens Erik Winther var han med i opbygningen af kirurgisk afdeling, først som undervisningsassistent og fra 1963 som afdelingstandlæge. Han var en stor inspirationskilde til den praktiske indretning af afdelingen og dertil en god underviser med stor vægt på praksisrelevante emner. Han deltog i udarbejdelsen af undervisningsmaterialer og var medforfatter på en praktisk lærebog i odontologisk kirurgi. Som studerende oplevede man måske Arne som en meget kontant og kortfattet lærer, men man lærte hurtigt at sætte pris på hans evne til at analysere en kompliceret situation og derefter træffe den rette beslutning. I 1962 overtog han en praksis på Store Torv, som han i 1970 flyttede til Silkeborgvej i kompagniskab med Bjarne Simonsen. Efter Birgits tragiske død ved et færdselsuheld i 1977 ville han gerne afvikle sin del af denne praksis, og det skete i 1980, da han blev ansat som behandlingstandlæge på Taleinstituttet, hvor han virkede til pensioneringen i 2001. Det betød ikke ophør med tandlægegerningen, for foretagsom som han var, startede han klinik på Kystvejen. Denne blev senere flyttet til sommerhuset på Mols. I foreningssammenhæng var Arne også en meget aktiv og visionær person. Han var medlem af bestyrelsen for Aarhus Tandlægeforening i en periode, og specielt i kursusnævnet ydede han en meget stor indsats. I en periode som formand for nævnet. Kursusvirksomheden udmøntede sig også i adskillige kurser og artikler, som naturligt omhandlede oralkirurgiske emner. Han var medlem

af en af de første SOP-grupper, der blev dannet, og var meget aktiv i denne med bl.a. udvikling af journalsystemer. Nævnes skal også hans deltagelse i bestyrelsen for Jysk Odontologisk Selskab. Arnes integritet samt hans evne til at analysere gjorde, at han også var værdsat som mægler i konflikter tandlæger imellem. Arne var foregangsmand på ældretandplejeområdet. Han var en af de første tandlæger, der tog ud og behandlede ældre og immobile medborgere, som ikke kunne benytte det normale tandplejetilbud. Når alt dette er sagt, kunne man tro, at der ikke kunne blive meget tid til familien, men det kunne der. Når dagen var slut, gik der ikke lang tid, før han skulle hjem, og særlig efter Birgits død var det vigtigt for ham at komme hjem til børnene. Det var tydeligt, at med Else Maries indtræden i hans liv fik det én god og bedre drejning. Desværre døde Else Marie for fire år siden. Arne blev ikke skånet i livet, men han var ikke pivet; han tog livets tilskikkelser med den jyske og stoiske ro, han altid bar til skue, hvor sygdom og problemer ikke blev negligeret, men bagatelliseret. Han fulgte til det sidste med i fagets udvikling. Med Arnes død er en epoke og en generation i tandlægeverdenen ved at være slut; men vi vil huske, hvad han gjorde og stod for. Æret være Arne Strudsholms minde.

Jan Bruun Bjarne Simonsen Jens Erik Winther

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Navne | SERVICE

SICCA-projektet DK Tand-, mundog kæbekirurgisk Klinik Opgang 2, afsnit 2002 Hoved-Orto Centret, Rigshospitalet

Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. Ø Tlf.nr.: 35 45 58 28 Direkte: 35 45 58 09 Fax nr. 35 45 58 38

Orientering vedr. SICCA-projektets ophør ultimo september 2012 Patienter mistænkt for Sjøgrens Syndrom (SS) eller med kendt SS er siden 2004 blevet udredt igennem SICCA- projektet: Sjögrens syndrome International Collaborative Clinical Alliance. Projektet er støttet af NIH og har 9 centre i verden, heraf 1 i Danmark på Rigshospitalet. SICCA projektet har opbygget en bank af patientdata og vævsprøver. Mere end 3.000 patienter er undersøgt på verdensplan, hvoraf mere end 500 er undersøgt her i Danmark siden 2004. Patienter, der indgår i SICCA-projektet, får lavet en mundhuleundersøgelse, sialometri, læbespytkirtel-biopsi, øjenundersøgelser, blodprøver, samt besvarer spørgeskema vedr. symptomer mm. SICCA databasen og vævsbanken i San Francisco er verdens største bank inden for Sjøgrens syndrom. Vævsbanken vil danne basis for mange nye nationale og internationale forskningsprojekter i fremtiden. Projektet slutter nu planmæssigt ultimo september 2012. Der indrulleres således ikke flere nye patienter i projektet herefter. Vi modtager henvisninger til udredning for SS ind til 1. september 2012. • Efter den 1. september 2012 kan patienter bosiddende i Region Hovedstaden henvises til Tand-, mundog kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet med henblik på mundundersøgelser, dvs. sialometri og læbespytkirtelbiopsi efter primær udredning i reumatologisk regi. • Patienter fra andre regioner i landet bør henvises til de respektive kæbekirurgiske hospitalsafdelinger, hvad angår mundhuleudredning. Vi takker de henvisende tandlæger for godt samarbejde. Uden henvisningerne havde vi ikke haft mulighed for at gennemføre projektet. Projektet har givet ny klassifikation af keratoconjunctivitis sicca (2), viden om sammenhæng mellem læbebiopsi fund og systemiske faktorer (4), systemiske manifestioner (5) og en ny klassifikation, foreløbig godkendt af American College of Rheumatology (ACR) (6). De vigtigste resultater af SICCA-projektet kan ses i følgende publikationer: 1.Daniels TE, Criswell L, Shiboski CH, Shiboski SC, Lanfranchi H, Dong Y, Schiødt M, Umehara H, Sugai S, Challacombe S, Greenspan JS. Sjögren’s International Collaborative Clinical Alliance Research Groups. An early view of the international Sjögren’s syndrome registry. Arthritis Rheumatism 2009; 61:711-4. 2.Whitcher JP, Shiboski CH, Shiboski SC, Heidenreich AM, Kitagawa K, Zhang S, Hamann S, Larkin G, McNamara NA, Greenspan JS, Daniels TE. Sjögren’s International Collaborative Clinical Alliance Research Groups. A simplified quantitative method for assessing keratoconjunctivitis sicca from the Sjögren’s syndrome Internation Registry. Am JOphtalmol 2010r;149):405-15. 3. Afzelius P, Fallentin EM, Larsen S, Møller S, Schiødt M. Pancreatic

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

function and morphology in Sjögren’s syndrome. Scand J Gastroenterol 2010;45:752-8. 4. Daniels TE, Cox D, Shiboski CH, Schiodt M, Wu A, Lanfranchi H, Umehara H, Zhao Y, Challacombe S, Lam MY, De Souza Y, Schiodt J, Holm H, Bisio PAM, Gandolfo MS, Sawaki T, Li M, Zang W,Vargese-Jacob B, Ibsen P, Keszler A, Kurose N, Nojma T, Odell E, Criswell L, Jordan R, Greenspan JS. Associations between salivary gland histopathology diagnoses and phenotypic features of Sjogren’s syndrome among 1,726 registry participants. Arthritis Rheum 2011;63:2021-30. 5. Arundathi S Malladi, MD, Kenneth E. Sack, MD, Stephen Shiboski, PhD, Caroline Shiboski, DDS, MPH, PhD, Alan N. Baer, MD, Ratukondla Banushree, MD, Yi Dong, MD, Pekka Helin, MD, Bruce W. Kirkham, Meng-tao Li, MD, Susumu Sugai, MD, PhD, Hisanori Umehara, MD, PhD, Frederick B. Vivino, MD, Cristina F. Vollenweider, MD, Wen Zhang, MD, Yan Zhao, MD, John S. Greenspan, BDS, PhD, Troy E. Daniels, DDS, MS, Lindsey A. Criswell, MD, MPH, DSc. Primary Sjögren’s Syndrome as a systemic disease: a study of participants enrolled in an international Sjögren’s Syndrome registry. Arthritis Care Res (Hoboken) 2012;64:911-8. 6. Shiboski SC, Shiboski CH, Criswell LA, Baer A, Challacombe S, Lanfranchi H, Schiødt M, Umehara H, Vivino F, Zhao Y, Dong Y, Greenspan D, Heidenreich AM, Helin P, Kirkham B, Kitagawa K, Larkin G, Li M, Lietman T, Lindegaard J, McNamara N, Sack K, Shirlaw P, Sugai S, Wollenweider C, Whitcher J, Wu A, Zhang S, Zhang W, Greenspan JS and Daniels TE, for the Sjögren’s International Collaborative Clinical Alliance. American College of Rheumatology Classification criteria for Sjögren’s Syndrome: A data-driven expert-clinician consensus approach within the SICCA Cohort. Arthritis Care Res 2012;64:475-87. Fondsstøtte: SICCA Projektet var støttet af bevilling: NIH/NIDCR/NEI NO1-DE-32636

Med venlig hilsen Morten Schiødt Overtandlæge, dr.odont Leder af SICCA-Denmark

Helena Holm Tandlæge Orale komponent

Anne Margrethe Manniche Julie Schiødt Forskningssygeplejerske Tandlæge SICCA koordinator Orale Komponent Jenny Villadsen Forskningssygeplejerske SICCA koordinator

Per Ibsen Patolog

Pekka Helin Reumatolog Reumatologisk us

Jens Lindegaard Øjenlæge Okulære komponent

687 |

SERVICE | Navne

Kandidater fra Tandlægeskolen i København 2012

30 Eva Neergaard Jørgensen 1 Sára Oladóttir Arge 31 Andreas Kanstrup 2 Hala Assaad 32 Christian Kanstrup 3 Dorthe Berner-Nielsen 33 Julie Karlsen 4 Jonas Blom 34 Sarah Joda Kathem 5 Tine Galle Boye 35 Goran Kosaric 6 Cathrine Beltoft Brøchner 36 Gry Michelsen Kruuse 7 Trine Bødker 37 Anne Amlund Kunckel 8 Andrea Constance Børresen 38 Sigrid Frøslee Laursen 9 Filiz Cevik 39 Stine Bonniksen Laursen 10 Kristina Bjartursdóttir Dalsgarð 40 Caroline Helena Frederikke Lautrup 11 Emil Eggers-Lura 41 Line Marie Liljengren 12 Stina Grit Eriksen 42 Kasper Lindh 13 Karen Estrup 43 Nadia Mellouli 14 Matthias Keum Finne 44 Mads Møller Meyerheim 15 Johanna Fritzsche 45 Thomas Friis Munksgaard 16 Maria Helena Frost 46 Baruch Benjamin Murlender 17 Trine Strøm Fuller 47 Louise Kiki Tjørnehøj Nielsen 18 Sonia Royatvand Ghiyasvand (ikke til stede) 48 Sanne Nygaard Nielsen 19 Mia Gram 20 Kawthar Hamad 14 42 55 21 Camilla Hornbeck Hansen 19 28 11 31 36 15 22 Mathias Hauberg 7 32 24 65 23 Silje Haustveit 35 52 62 43 54 30 24 Gry Hegelund 49 39 25 37 12 25 Markus Hvannastein 64 60 59 38 33 1 10 26 Solange M G Filgueiras Jakobsen 6 48 58 27 Ruth Johannesen 2 27 41 57 40 20 28 Clara Valentin Johansen 29 Lotte Buhl Jyde

688 |

49 Søren Theis Nielsen 50 Puk Nikolajsen 51 Jesper Jared Olsen 52 Tessie Seron Pawlik 53 Gunvør Poulsen 54 Martine Majken Restrup-Sørensen 55 Joakim Axel Gustaf Rydnert 56 Rasmus Ryhl 57 Rana Zuhair Khaduri Saeid 58 Stine Seeberg 59 Sarande Sopi 60 Natasha Josephine Stengade 61 Anne Mette Rath Stougaard 62 Sofie Sørensen 63 Kasper Melchior Vinther 64 Carina Wihlborg 65 Michelle Zamani 66 Veronica Helena Grynet Ögård 4 45 3 8

56 44 5 22 66

2317 13 51 46

63 9

21 29 26

53 34

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Navne | SERVICE

Kandidater fra Tandlægeskolen i Aarhus 2012 16 Katja Hauge Hansen 17 Diana Pullinger 18 Aviaja Ulla Fleischer 19 Anders Gabriel Vogt 20 Maj Bonde Nielsen 21 Patricia Dreyer Nielsen 22 Sofie Becker Færck 23 Katrine Sørine Lindstrøm Hansen 24 Tinna Hauge Dollerup 25 Nidal Taleb Murra 26 Sara Taylor Søgaard 27 Line Blaabjerg Lauridsen 28 Tine Kjærgaard 29 Ian Egede Pedersen 30 Tine Møller Lassen 31 Sara Rauff Mortensen 32 Marianne Brock 33 Dina Filtenborg Nielsen 34 Julie Birgitte Bugge 35 Lasse Færch Bakgård Nielsen 36 Mia Søndergaard 37 Sepideh Javadi Torabi 38 Ditte Cathrine Schmidt 39 Sanne Werner Madsen 40 Sara Marie Rubæk 41 Anne Birkeholm Jensen 42 Karen Bluhme Mikkelsen 43 Tine Dabelsteen 44 Nikoline Parbo 45 Marie Louise Lønne Sørensen 46 Signe Agerbeck Sørensen 47 Cæcilie Basse Eriksen 48 Nikoline Uttrup Lauritzen 50 Pernille Palsbo Tøttrup 49 Henrik Krarup Nielsen Ikke med på billedet: Dinh Vuong Nguyen

1 6

8 12

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

19 24

28 1 Anne Sofie Hyldgaard Vestmar 2 Hanne Feldvoss Rønnest 3 Søren Reese-Petersen 4 Mai Ginge Jensen 5 Mie Bøgelund Hammer Larsen 6 Nynne Maria Juul Vad 7 Camilla Kolbeck 8 Nille Hastrup Jensen 9 Sodaba Shabnam Ghawsi 10 Casper Martin Bisgaard 11 Julia Kornum Hundebøll 12 Sarah Holmboe Olsen 13 Line Lyngbo Jensen 14 Nicoline Mie Therkildsen 15 Lise Otte Hansen

18 23

16 21

33 32 37

35 39

38 42

43 48

689 |

SERVICE | Navne

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto efterår 2012 Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi. Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte. Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning. Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. eller referater heraf skal først publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/

medlemsfora/udvalgsreferater/andre udvalg/FORSKU-KOF-Calcin/diverse. Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. oktober 2012 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, 1256 København K Mrk. FORSKU

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF (tidl. FUT), efterår 2012 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af fondens midler 2) forslag til anvendelse af fondens midler. KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen. Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte

690 |

forslag til anvendelse af fondens midler. KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ medlemsfora/udvalgsreferater/andre udvalg/FORSKU-KOF-Calcin/diverse. Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. oktober 2012 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, 1256 København K Mrk. KOF

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Navne | SERVICE

Vi er din driftsikkerhed

Indkaldelse af ansøgninger til Fonden til fremme af videnskabelig og praktisk odontologi (Calcinfonden) efteråret 2012 Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i oktober 2012. 1) I henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt, samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser. Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning. Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet. Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Driller udstyret

eller er det tid til service?

2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen. Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

Kontakt vores serviceafdeling på:

64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb. Calcinfonden giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Det er fastsat i fundatsen, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan down-loades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/medlemsfora/udvalgsreferater/andre udvalg/FORSKU-KOF-Calcin/ diverse. Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet. Ansøgningen indsendes senest den 1. oktober 2012 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, 1256 København K Mrk. Calcin

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk

691 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2012: Deadline: 13. august 2012 Udkommer: 29. august 2012 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2012: Deadline: 03. september 2012 Udkommer: 19. september 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2012 August SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet Halv- og heldagskurser Datoer: 14., 15. og 16.8.2012 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) SSPD’s 40th Anniversary Meeting Scandinavian Society for Prosthetic Dentistry afholder sit 40 års jubilæumsmøde i Musikhuset, Aarhus Dato: 23. – 25.8. 2012 Det overordnede tema er ”Clinical aspects of ceramics”. Foredragsholdere: Professor, PhD Matthias Kern (Kiel, Tyskland), lektor, PhD Dorthe Arenholt Bindslev (Aarhus), professor, dr. odont. Søren Schou (Aarhus), afd. tandlæge Peter Nørlinger (Aarhus), PhD Mandana Hosseini (København) og PhD-studerende Maj Høygaard Nicolaisen (Aarhus) Info. Program og tilmelding: http:// www.sspd.no/

692 |

Sinusløftprocedure med Bio-Oss og autologt knogletransplantat fra hoftekammen og underkæben i forskellige blandingsforhold En radiologisk, histologisk og stereologisk undersøgelse på minigrise ved overtandlæge ph.d. Thomas Jensen, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Dato: 29.08.2012 Sted: Panum Instituttet Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurg Ikke-medlemmer kan deltage mod gebyr på kr. 600,-. Tilmelding for ikkemedlemmer skal ske på DSTMK@tusenisserne.dk senest 24.08.2012 Info: www.dstmk.dk Laser-/fotodynamisk behandling af parodontitis/periimplantitis Dato: 31.8-1.9.2012 Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Sebastian Schlafer; Aarhus: Oral biofilm – hvad er det? og Rationalet bag anvendelse af laser/fotodynamisk behandling af orale biofilm Pia Jervøe-Storm: Bonn, Tyskland: Anvendelsen af laser og foto-dynamik i behandlingen af parodontitis og periimplantitis Sted: Hotel Vejlefjord Info og tilmelding: www.periodont.dk

September Generel anæstesi - løsning eller nødløsning? Dato: 21.09.2012 kl. 9.15 – 15.15 Sted: Hotel Park Middelfart Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk

Oktober GÅ-HJEM MØDE De nye sociale medier: Klinikkens muligheder Facebook – Linkedin – Smartphones – Twitter - Y-tube - hotspots – QR, apps etc.

Dato: 02.10.2012 kl. 17.30 – 20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Niklas Laugesen, AppZense & tandlæge Henrik Gutte Koch Pris: 500,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf 44 98 34 20 obs: kun 16 pladser Implant retained facial and maxillary reconstructions Ved professor Dr. med. Dr. med.dent Bilal Al-Nawas, Department of Oral, Maxillofacial and Plastic Surgery, University of Mainz, Germany Dato: 02.10.2012 Sted: Panum Instituttet Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurg Ikke-medlemmer kan deltage mod gebyr på kr. 600,-. Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på DSTMK@tusenisserne.dk senest 28.09.2012 Info: www.dstmk.dk 20-års jubilæumsmøde, EAO European Association for Osseointegration afholder 20-års jubilæumsmøde Dato: 10.-13.10.2012 Sted: Bella Center Yderligere information, inkl. tilmelding: www.eao-congress.com eller Søren Schou (E-mail: sschou@odont.au.dk, telefon: 87168106). PRAKTISK ARBEJDSKURSUS Implantat kirurgi: Jeg er nystarter Praktisk gennnemgang, operationsteknikker, bone grafting – mange kliniske cases Dato: 10.10.2012 kl. 18.00-21.30 Kursusgiver: Bagsværd Implantatklinik Pris: 850,- inkl. spisning Undervisere: tandlæge Jens T. Mærkedahl & tandlæge Henrik Gutte Koch Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Kalender | SERVICE

Kursus for tandklinikassistenter Afpudsning af bløde belægninger og eksterne misfarvninger Dato: 23.10.2012 Tilmeldingsfrist: 2.10.2012 Deltagerbetaling: 890 kr. Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk PRAKTISK ARBEJDSKURSUS Implantat protetik Aftryk, fast/aftagelig protetik, skrue/ ikke skruefix, Cementering, teknikerinfo, locator/kugler/barre m.m. Dato: 25.10.2012 kl. 18.00 - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd Implantat klinik Undervisere: tandlæge Jens T. Mærkedahl, tandlæge Henrik Gutte Koch & klin.tandtekniker Jens Broman Pris: 850,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk Sted: Bagsværd Tandlæge Center Hovedpiner og ansigtssmerter - med odontologiske overlap ved professor, dr.med. Rigmor Jensen, Leder af Dansk Hovedpinecenter Dato: 29.10.2012 Sted: Panum Instituttet Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod gebyr på kr. 600,-. Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på DSTMK@tusenisserne.dk senest 25.10.2012 Info: www.dstmk.dk

Efter foredraget afholdes jubilæumsmiddag Dato: 16.11.2012 Sted: Domus Medica Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Info: www.dstmk.dk

KURSER UDBUDT kommercielt

2012 Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen. Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Fritt fram för N2 Dato: 31.8.2012 kl. 13.00-17.00 Sted: Stockholm Sheraton Noggrann rensning och rotfyllning med N2 ger säkra och bestående resultat. Varför chansa? En sats N2 värd 1100:- ingår i avgiften, 2350 kr. Mere infomation:Tel +46 46 12 98 80, e-post: nilinor@gmail.com

September

Kursus i "Keramik til protetik". Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik. Dato: 11.09.2012 kl. 17.30 – 20.30 Sted: Skovshoved Hotel, Strandvejen 267, 2920 Charlottenlund Deltagerbetaling: 1.395 kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 40 44 04 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk To-delt kursus med keramisk materialevalg & fremstilling af snorkeskinner Tandtekniker Poul Madsen og tandplejer Lotte Vaupel gennemgår indikationer og giver praktiske råd. Dato: 12.09.2012 kl. 17.30 – 21.00 Sted: Hotel Fredensborg, Strandvejen 116, 3700 Rønne Deltagerbetaling: Aftales med lokal forening Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 40 44 04 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk

Oktober Praktikvejledning af elever i tandklinikken Dato: 9.10.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

November Selskabets 60 års fødselsdag i Domus Medica Foredrag om Sydafrikas historie med vinkel til den maxillofaciale uddannelse gennem apartheid-tiden samt flere spændende kasus fra hverdagens tand,mundog kæbekirurgi i Sydafrika ved Dr. Rushdi Hendricks, Department of Plastic and Reconstructiv Surgery, University of Cape Town, South Africa

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Fissurforsegling Dato: 4.9.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

Kursus i "Keramik til protetik" Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik. Dato: 17.10.2012 kl. 17.30 – 20.30 Sted: Skovkanten, Odensevej 92, 5260 Odense S. Deltagerbetaling: 1.395 kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 40 44 04 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk

693 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax: 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

694 |

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21. Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35

Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

695 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk |

696 |

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Mulighed for narkose Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens TLF. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

Sjælland

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling. Nervetransposition samt alveolær distraktion. Mundslimhindelidelser. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

697 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Anette Korsaa Tuxen Specialtandlæge i ortodonti, Ph.D. Trørødvej 64, 1. tv. 2950 Vedbæk Tlf. 45 89 01 11 / 61 66 65 21 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

698 |

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Morten Kaarup-Christensen Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Malene Halliday Mats Christiansen – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38 sbar@sund.ku.dk

Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Kom til gratis seminar om køb og salg af tandlægeklinikker – Når processen også skaber merværdi! Klinikmægler og virksomhedskonsulenten: Handel med tandklinikker i 2012 og i fremtiden. – Et indlæg om handel med tandklinikker under den voksende finanskrise og særlige muligheder i den forbindelse. Indlægsholder: Dental Consult ApS – virksomhedskonsulent og klinikmægler Ken Kürstein Revisoren: – Et indlæg om de økonomiske og regnskabsmæssige overvejelser i forbindelse med generationsskifte med særlig fokus på opgørelse af goodwill og købet af den rigtige tandlægeklinik. Indlægsholder: Deloitte – Statsautoriserede Revisor og Partner Kenny Isaksen. Advokaten: – Et indlæg om de juridiske overvejelser i forbindelse med køb og salg af tandklinikker i forbindelse med generationsskifte eller andet ejerskifte. Indlægsholder Advodan – advokat Louise Lecanda. Banken: – Et indlæg om finansieringsmuligheder i forbindelse med køb af tandlægeklinikker. Indlægsholder: Sydbank erhvervsrådigiver Bent Ehlers “Fremtidsforskeren” – X-faktoren – Dentalbranchen i fremtiden og ejerskiftesituationen ved tandlæge Poul Møller, formand for STF m.m. Praktiske oplysninger: Tidspunkt: Torsdag den 20. september 2012 kl. 17.00 til ca. kl. 20.00. Bemærk, at der vil fra kl. 16.45 være klar til kaffe og kage. Sted:

Slagelse – lige ved motorvejsafkørsel 38 Deloitte – Nordre Ringgade 70 A, Slagelse.

Forplejning:

Ved kursusstart vil der være kaffe og kage og kl. 19.30 vil der være en let anretning.

Pris:

Seminaret vil være gratis, da det er sponseret af samarbejdet mellem de 4 faglige indlægsholdere.

Tilmeldingsfrist: Senest 10. september 2012 Arrangeret i et samarbejde mellem Dental Consult, Deloitte, Advodan og Sydbank. Tilmeldingen kan ske pr. mail eller telefonisk til Ken Kürstein kk@dentalconsult.dk – 20 20 92 12 eller Helene Hasselstrøm hhasselstroem@deloitte.dk – 58 55 82 20 Yderligere oplysninger om arrangementet vil blive fremsendt efter tilmelding.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

699 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Det rigtige

smil...

Tak til vore kunders og medarbejderes fantastiske opbakning om salget af Kim Bay Dentallaboratorium i Århus til Mogens Larsen Dentallaboratorium (v/Dorte Danielsen) i Odense og Haderslev. Kim Bay Dentallaboratorium videreføres under navnet Bay Dentallaboratorium med de samme dygtige medarbejdere og på samme adresse: Fredens Torv 7 i Århus. Klinikteamet behøver kun at sende alt til ét laboratorium. Ingen opgave er for lille og ingen for stor. Vore teknikere har super kvalitet og æstetik i højsædet, og der arbejdes med de nyeste materialer, f.eks. en e.max-krone bemalet til kr. 1.175,- og med cut-back til kr. 1.745,-. I løbet af 2012 kan vi modtage stl-filer fra de mest kendte intraorale scannere på markedet. Larsen & Bay Dentallaboratorierne har også i en årrække samarbejdet med tyske laboratorier i Tyrkiet og Kina, der fremstiller alt tandteknisk arbejde i en god kvalitet f.eks. mk på co/cr. til kr. 750,- leveret på én uge.

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

700 |

Dorte Danielsen

BaY Dentallaboratorium a/s Fredens Torv 7, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 19 60 · www.bay-dental.dk

Mogens Larsen Dentallaboratorium a/s Carl Blochsvej 16-20 · 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 · www.larsen-dental.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Michael Rasmussen

Kreds 3

G. Vardevej 191

Louise Klos Anderson

6715 Esbjerg N

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Vejlegade 26

Tlf. 75 13 75 13

IOGT

Kreds 1

4900 Nakskov

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

Alkolog Preben Søndergaard

Niels Christian Poulsen

Arnesvej 1

Vestergade 20,

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

7100 Vejle

Tlf. 40 25 08 99

Tlf. 38 28 18 35

Kreds 4

Tlf. 75 82 01 63 Alkolog

Mogens Brunhøj Charlotte Groule

Østergade 45

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Kreds 7

Tlf. 61 10 72 05

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Majbritt Jensen

www.iogt.dk

Sofus Francks Vænge 30-32

Jørgen Byrgesen

Østerågade 20, 1. th

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

9000 Aalborg

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 98 10 20 86

5900 Rudkøbing Niels-Henrik Heller

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Ved stemningslidelser Erhvervspsykologisk

Ove Elmelund Kaarsbo

Rådgivning

Buddingevej 342

Østergade 61

v/erhvervspsykolog

2860 Søborg

9800 Hjørring

Majken Blom Søefeldt

Tlf. 98 92 08 05

Tlf.nr. 60 40 72 10

Tlf. 39 67 73 91

Kreds 5

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Per Ilsøe Sidsel Fogh Pedersen

Klostergade 56

Børne- og Ungdomstandplejen

8000 Århus C

Kreds 9

i Københavns Kommune

Tlf. 86 12 45 00

Lars Rasch

Tandklinikken

Nørgaards Allé 11

Christianshavns Skole

Tina El-Dabagh

7400 Herning

Prinsessegade 45

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Tlf. 97 22 07 00

1422 København K

8200 Århus N

E-mail: sfp@ktf.dk

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tandlægernes Tryghedsordninger Kreds 2

Kreds 6

Lena Hedegaard

Ulla Friberg

Claus Palmgren

Susanne Kristensen

Algade 33

Jernbanegade 24

Svanemøllevej 85

4000 Roskilde

6330 Padborg

2900 Hellerup

Tlf. 46 35 01 28

Tlf. 74 67 36 86

Tlf. 39 46 00 80

Thomas Hjort

Kaj Oluf Sørensen

Smedelundsgade 39

Vestergade 20, 1. sal

Tandlægeforeningen

4300 Holbæk

6800 Varde

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 59 43 43 11

Tlf. 75 22 02 60

Amaliegade 17

Privat 61 77 55 43

1256 København K Tlf. 70 25 77 11 Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

701 |

SERVICE | Stillingsannoncer

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer:

Sidste frist for indrykning af rubrik-

mindsteprisen, hvad der svarer til

Ved brug af Tandlægeforeningens

Henvendelse: Tina Andersen,

annoncer:

betalingen for 110 mm, når der

standardkontrakter er der sikkerhed

tlf. 33 48 77 33 eller

TB nr. 10: 13/8

henvises til en hjemmeside på in-

for at lovens betingelser opfyldes.

mail: ta@tdl.dk

Udkommer: 29/8

ternettet.

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen

TB nr. 11: 3/9 Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75

Udkommer: 19/9

pr. spaltemm, stillinger søges kr.

Benyt Tandlægeforeningens

parterne til at rette henvendelse til

standardkontrakter

Tandlægeforeningens sekretariat

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

Stillinger som slås op i Tandlæge

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

bladet, skal kunne søges på baggrund

Det er fastsat ved lov, at arbejds-

inden kontrakten underskrives.

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

af annonceteksten i bladet – altså

giveren har pligt til at underrette

10% + moms. Bureauprovision ydes

uden at man skal søge oplysninger

lønmodtagerne om vilkårene for

ikke for annoncer indrykket gennem

andre steder.

ansættelsesforholdet.

bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-

Kravet til stillingsopslag er at

byr kr. 375,- + moms.

annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested –

Stillingsopslag i udlandet modtages

korrekt stillingsbetegnelse –

Stillingskontrol:

ikke under billetmrk.

ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

Stillinger mærket med °

Stillinger mærket med *

For alle typer stillingsannoncer er

Må kun søges efter forud indhentet

Tandlægeforeningen skal gøre op

godkendelse fra Tandlægeforeningen,

mærksom på at pr. 1. april 2002

jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske

skal den samlede beskæftigelse

regler og kollegiale vedtægt.

udgøre mindst 8 timer om ugen

Stillinger tilbydes

for at være pensionsberettiget.

Offentlig ansættelse

www.hillerod.dk

OvertAndlæge Engageret dynamisk tandpleje i Nordsjælland søger ny overtandlæge 1. november 54 kompetente medarbejdere i Hillerød ønsker sig en ny leder med • en moderne demokratisk ledelsesstil, der omfatter høj grad af involvering for den enkelte medarbejder

• en faglig kompetent og kvalitetsbevidst tandlæge – gerne med erfaring fra den kommunale tandpleje

• en empatisk leder med gode og tydelige samarbejdsog kommunikative evner

• en leder der kan videreføre Tandplejens mål og visioner for fremtiden, herunder det fortsatte arbejde hen imod en centralisering af Tandplejen.

• en handlekraftig og resultatorienteret leder med veldokumenteret ledelseserfaring • en leder som fortsat er i stand til at synliggøre Tandplejen, og har gennemslagskraft i forhold til det kommunale samarbejde

702 |

Ansøgningsfrist den 7. september 2012. Er det noget for dig, kan du læse hele stillingsopslaget på Hillerød Kommunes hjemmeside www.hillerod.dk.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Stillingsannoncer | SERVICE

STILLINGSANNONCER Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Tandlæge med erfaring fra privat praksis søges

Overtandlæge til Tandplejen Tandplejen i Frederikssund Kommune søger en leder med gode samarbejdsog kommunikationsevner, som er i stand til at synliggøre tandplejen - en leder som har gennemslagskraft i forhold til det kommunale samarbejde. En kvalitetsbevidst tandlæge med høj faglighed - gerne med erfaring fra både kommunal og privat tandpleje. Tandplejen har i dag ansat ca. 40 dygtige og engagerede medarbejdere.

Ansøgningen, med relevante bilag, sendes til skole@ frederikssund.dk

Dentalklinikken Havnegade 51 1058 Kbh.K ATT.: TANDLÆGE

eller kbh@dentalklinikken.dk ATT.: TANDLÆGE Hjemmeside: www.dentalklinikken.dk

Ansøgningsfrist fredag den 17. august

Deltidsstilling Aarhus C (2 dage)

Du kan se det fulde stillingsopslag på www.frederikssund.dk Din ansøgning skal være os i hænde senest onsdag den 29. august 2012 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 21. september 2012.

Tandlæge med erfaring fra privat praksis søges til moderne og fuldt digitaliseret klinik i indre København, hurtigst muligt eller senest den 1. oktober På klinikken arbejder tre tandlæger, og vi søger en ekstra kollega grundet travlhed. Vi udfører alle former for behandlinger på klinikken og lægger vægt på, at man kan arbejde selvstændigt. Det er især nødvendigt med erfaring inden for protetik og endodonti. Weekend arbejde må påregnes. For den rette person vil der være mulighed for faglig udvikling indenfor alle retninger af odontologien. Ansøgningen sendes til:

www.frederikssund.dk

Da vores kollega gennem mere end 20 år har valgt at gå på pension, vil der i løbet af sensommeren/efteråret blive en stilling ledig bestående af 2 hele dage. Du vil blive en del af et velfungerende team bestående af 4 tandlæger, 1 tandplejer og 5 klinikassistenter. Stillingen kræver en hvis form for klinisk erfaring og derudover vil der blive lagt vægt på faglige kvalifikationer, engagement, humør og et positivt og åbent sind. Er du den rette, kan tiltrædelsestidspunktet tilpasses i samråd. Alt henvendelse via mail: andersbrux@hotmail.com Tandlæge Anders Bruun Frederiksgade 67 8000 Aarhus

TANDLÆGEASSISTENT SØGES. Da min nuværende assistent ønsker at blive selvstændig, søger jeg ansvarsbevidst tandlæge/cand.odont 4 dage ugentlig med tiltrædelse 1.9. evt. senere. Vi er et team på 2 tandlæger, 2 tandplejere, 2 klinikassistenter og 1 kontordame. Vi udfører alle former for tandbehandling i moderne lokaler i midtbyen. Vi lægger vægt på behagelig og humoristisk omgang med såvel patienter som personale indbyrdes. Ansøgningsfrist for skriftlig ansøgning 17.8. Tandlæge Gitte Strøm Danmarksgade 83 9900 Frederikshavn. Mail.adr. gittefstroem@dadlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

703 |

SERVICE | Køb og salg / Leverandørhenvisninger

Køb,salg og udlejning

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

LEVERANDØRHENVISNINGER

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Ekspedition af leverandør

følgende hovedgrupper:

henvisningerne:

Advokater • Banker • Dental

Henvendelse: Tina Andersen,

laboratorier • Hygiejne •

tlf. 33 48 77 33

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Pris: kr. 18,75 + moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Rubrikannoncerne er delt op i

midler • Vikarservice • Øvrige

Advokater Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Banker

Dental Consult ApS

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@LykkesteinConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (potentielle (klinikmægler) sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte af • Finansiering af klinikker og udstyr Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning Salgsopstillinklinikker, ring og hør mere ger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Kunderne siger: ”Stor imødekommenhed og kompetente løsninger tilpasset mig og mine behov”, Tandlæge Peter Pein-Lorenzen, Aalborg “En menneskelig bank med en god og ærlig dialog”, John Orloff, Tandlæge Hausergården, København og kunde i banken siden drengeårene. Ring og lad os aftale et møde eller læs mere på vestjyskbank.dk/sundhed Velkommen i vestjyskBANK.

Topmoderne erhvervslejemål Fra 100 – 500 m2 Frederiksberg – Flintholm Station

Lad os finansiere din tandlægeklinik

Mette Ostersen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk

I stueetagen af det nye KPMG hus og på siden af det kommende Frederiksberg Kulturhus udlejes repræsentative lejemål til liberale erhverv f.eks. tandlæge. Perfekt til publikumsorienteret lejere og brugere, der ønsker profilering til deres kundebase.

Jan Nissum Aarhus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

Lejemålene indrettes efter lejers ønsker. Optimalt med offentlig transport og 2 timers gratis parkering på gaden. Kontakt reteam på tlf 32 62 62 02 eller mail til ph@reteamgroup.com

704 |

vestjyskbank.dk/sundhed

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Midtjylland

Spar NordS

Landtved Dental

taNdlægeteam

Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Jytte Blokager Spar Nord Aarhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Casper Lund Spar Nord Holbæk Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

sparnord.dk/ tandlaege

tættere på Medlem af Danske Dental Laboratorier

dentallaboratorier CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Fyn

Mogens Larsen

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

europaKroner

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

Nordjylland

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Aalborg

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

Dentallaboratorium ApS

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

info@larsen-dental.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Tlf. 98 12 53 03

705 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Sjælland

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.rectus.dk

Scanline

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS

Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 www.scanline.biz ALLE TYPER AF scanline@mail.dk TANDLÆGETlf. 86 30 18 18

FORMULARER

06/09/07 14:40:00 Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

al Perfectio 1 tandlægebladet annonce_40x20.indd git n Di

FLÜGGE

10/11/10 10:22:30

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248

Inventar til tandlægeklinikker

www.planmeca.com

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Revision – ADMINISTRATION Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

INSTRUMENTER

www.pwcglobal.com/dk

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

706 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tandplejemidler Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid Tandlæge ann. Eurocard

Service & reparation

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk

E-mail: jta@jtadental.dk Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

07/0

Vikarservice

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! 21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Autoriseret service af Heka, Heka Sirona, KaVoPlanmeca og PlanmecaKaVo m.m. Røntgenautorisation Tekniske spørgsmål rettes til Klinikindretning Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 /CAM-systemer Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com CEREC CAD

Bestil varer til klinikken

TBL-055.indd 1

Du kan søge information om vores www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. Fiskers Dental Service A/S

Telefon: 44 92 54 00

Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

707 |

ny start

“Det er hamrende hårdt” Kasper Melchior Vinther / 28 år Fra studerende på Tandlægeskolen i København til fastansættelse hos Langeliniebroens Tandklinik i København. Foto: Lizette Kabré

Du har været på arbejdsmarkedet i halvanden uge, hvordan er det gået?

Puha, det har været hamrende hårdt. Også meget mere end jeg havde forestillet mig. Folk havde godt nok sagt, at det var hårdt, men det har overrasket mig, hvor udfordrende det egentlig er.Alt er nyt, og jeg koncentrerer mig 150 % hele tiden. Hvorfor er det så udfordrende?

Fra den ene dag til den anden, er der kommet andre rammer for mit arbejde. Tempoet er et helt andet, og så er der kommet penge mellem patienten og mig. Især det sidste føler jeg, gør en forskel, fordi forventningerne til mit arbejde har ændret sig. Måske mest af alt mine egne forventninger. Jeg stiller større krav til mig selv end tidligere, og pludselig driller ting, som jeg godt kan. Jeg har da også tænkt - har du da ikke lært noget? I virkeligheden er det nok mig selv, der gør det værre, for jeg vil gerne vise verdenen, at jeg kan lave tænder. Hvordan var det at tage imod din første patient?

Det var bare en undersøgelse, men jeg må indrømme, at jeg rystede på hånden. Klinikassistenten havde åbenbart også lagt mærke til det, for hun konstaterede med et smil efter min anden patient, at hun da var glad for, at jeg ikke rystede på hånden mere. Men ingen har spurgt mig, om jeg er nyuddannet, så jeg bilder mig ind, at jeg skjuler det godt. Du oplever resultatet af fem års studier – traf du det rigtige studievalg?

Der har da været tidspunkter i den sidste halvanden uge, hvor jeg har spurgt mig selv, om det nu også var det rigtige valg. Men når jeg får arbejdsdagen på afstand, er jeg overhovedet ikke i tvivl. At blive tandlæge var det helt rigtige.

CV • Studiemedhjælper Københavns Implantat Klinik 2006-2012 • Studiemedhjælper Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi 2011-2012 • Uddannet ved Tandlægeskolen i København 2012 • Privat praksis i København juni 2012 | 708 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 9

” Giv mig noget, der virker hurtigt – så er jeg interesseret.” Patient

Den nye Sensodyne Rapid – øjeblikkelig smertelindring til sensitive tænder Hvordan fungerer Sensodyne Rapid? Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2

Sensodyne Rapid: • Klinisk dokumenteret lindring3,4 • Virker efter kun 60 sekunder*3 • Dokumenteret langvarig lindring ved brug to gange dagligt4 • Skaber en dyb, syreresistent blokering af dentinkanalerne1, 2 • Blokeringen opretholdes efter 10 minutters syrepåvirkning in vitro2

Referencer: 1. Banfield N. og Addy M. J Clin Periodontol 2004; 31: 325-335. 2. Parkinson C. og Willson R. J Clin Dent 2010. 3. Mason S. et al. J Clin Dent 2010. 4. Hughes N. et al. J Clin Dent 2010.

• Indeholder ﬂuor

*Ved brug i henhold til instruktionerne på pakningen

Bestil gratis vareprøver via www.gskdental.dk GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rådgivning for at hjælpe dem med at hjælpe deres patienter.

Vi har præcis det panoramarøntgen du har brug for Planmeca er verdens største producent af røntgenudstyr. Det giver dig sikkerhed for kompromisløs kvalitet og værdi for pengene. Du kan vælge mellem syv forskellige løsninger – fra basale 2D apparater til de mest avancerede 3D løsninger. Alle er lynhurtige og med knivskarp billedkvalitet, høj brugervenlighed og meget nem positionering. Autofokus og ”scout image” er nogle af de funktioner, der gør det legende let at bruge. Oven i købet får du suveræn service og effektiv uddannelse af personalet. Finansiering hjælper vi dig selvfølgelig også med gennem Plandent Finans. Er du interesseret eller vil du vide mere, så ring eller send en mail til Vest: Peter Jacobsen, 60 43 88 61, peter.jacobsen@plandent.dk Øst: Alex Friis, 60 43 88 62, alex.friis@plandent.dk