Tandlægebladet 1 - 2014 by Tandlaegebladet

NR. 1 // JANUAR 2014

ÅRGANG 118

Digitale teknikker NORDISK TEMA 1. DEL

TaNDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLaD

DANISH DENTAL JOURNAL

3-D HJÆLPER I BEHANDLINGEN AF ORTO-KIR-PATIENTER

CAND.MERC. ANSAT PÅ TANDKLINIKKEN Tandklinikker får hjælp til ledelse og udvikling

Digital behandlingsplanlægning Computersimulation Implantatbehandling Internetkommunikation Tandtekniske arbejder

INVITATION

Nordenta Fair 2014 - i sjovt selskab med Mick Øgendahl

Tilmeld klinikken allerede nu!

Hørning 12/09 · Glostrup 19/09 Der er begrænset antal pladser!

Nordenta inviterer hele klinikken til Nordenta Fair minimesse i vores domicil i Hørning den 12. september samt i vores afdeling i Glostrup den 19. september. Det bliver nogle fantastiske dage med kollegaer, Nordenta’er og alle de mange producenter, som står klar til at svare på jeres spørgsmål og vise jer de nyeste produkter. Der vil være masser af supergode tilbud og lækre gaver samt konkurrencer med flotte præmier - og vi slutter dagen af med at få rørt lattermusklerne i godt selskab med komikeren Mick Øgendahl. Program Kl. 10.00 Kl. 10.00-11.00 Kl. 11.00-12.00 Kl. 12.00-14.00 Kl. 14.00-15.00 Kl. 15.00-15.30 Kl. 15.30-16.00 Kl. 16.00-16.30 Kl. 16.30

Dørene åbnes Let morgenmad samt udstilling og rundvisning Foredrag Frokost i teltet samt udstilling og rundvisning Foredrag Eftermiddagskaffe med kage samt udstilling Underholdning i teltet med Mick Øgendahl Hygge i teltet med uddeling af skønne gaver Tak for i dag

Der serveres forfriskninger og snacks hele dagen.

Vi glæder os til at se jer!

Pris pr. deltager kr. 195,Inkl. morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe med kage, foredrag og underholdning samt muligheden for at vinde flotte præmier – bl.a. et rejsegavekort til en værdi af kr. 10.000.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Mick Øgendahl er en af landets mest populære komikere, og det er ikke uden grund. Blandingen af et enestående kropssprog og et unikt komisk talent gør Mick Øgendahl til en sværvægter på den danske underholdningsscene.

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 1/januar 2014

kort & godt 4 Leder 6 Mediation skal løse konflikter 7 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 14 Pedersen TK, Dalstra M, Blomlöf J, Buhl J, Nørholt SE, Melsen B Anvendelse af digitale dentale og 3-d-virtuelle modeller i ortodontiske, ortokirurgiske og rekonstruktive kirurgiske behandlinger

Cand.merc. på tandklinikken To tandklinikker har valgt at få hver en cand. merc. på lønningslisten. De hjælper med ledelse, administration og udvikling. Læs mere på side 48 >>>

22 Svensson KG, Trulsson M, Hultin M Datorstödd implantatbehandling 30 Janda MS, Nattestad A, Mattheos N Internet - vän, oVän eller iVän? 40 Rusanen P, Kääriäinen M, Sipilä K Using video material for communication with the dental technician

NORDISK TEMA, DEL 1:

46 Dansk forskning internationalt

Digitale teknikker

samfund & arbejdsliv

3-d hjælper i behandlingen af patienter med store kraniofaciale afvigelser. Læs om det og andre aspekter af den digitale udviklings betydning for tand lægens arbejde

48 Tandlæger ansætter cand.merc.er 54 Kommunalt ansatte på plastkursus

INDLÆG & DEBAT

Temaet starter på side 14 >>>

56 Referat af Symposium 2013 63 Kommentarer til indlæg om trigeminussmerter

SERVICESIDER 67 Nyt om navne 70 Kalender med kurser 75 Kollegiale henvisninger 82 Stillingsannoncer

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Fremtidens tandbehandling Få highlights fra det netop overståede Symposium om fremtidens tandbehandling leveret af tandlæge John Orloff og professor Anders Nattestad

”

MEST LÆSTE på tdlnet.dk Tandlægens adgang til Medicinprofilen Nyheden om tandlægens adgang til Medicinprofilen er den seneste tids mest læste på Tdlnet.dk. 1415 gange har nogen klikket sig ind og læst om, hvordan man som tandlæge kan få overblik over den medicin, patienten er i behandling med.

MINDST læste på tdlnet.dk

Det stiller nogle særlige krav, at chefen bruger 80-90 % af sin tid i produktionen. Det ser man nok ikke så mange andre steder CHRISTIAN HØEG, CAND.MERC., ANSAT PÅ EN TANDKLINIK

Ny vejledning om fleksjob Omtalen af ændringer i fleksjobordningen har til gengæld kun været læst fem gange.

I AARHUS

Læs mere på side 48 >>>

om Tandlægebladet Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse, samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk. Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Blandt andet om bladets formål samt en mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. ANNONCER Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Mette Wotkjær Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Spytkirtler: Struktur og funktion | KoRT & GodT

ØJEBLIK familietradition Hver sjette nyuddannede tandlæge og studerende har en tandlæge i den nære familie. Og mere end hver tiende har en far eller en mor i faget. Det viser en rundspørge, som Tandlægebladet har foretaget. Tandlæge Anne Mette Stougaard er én af dem. Hun arbejder hver torsdag i sin mor Susan Stougaards klinik.

”

Min mor har aldrig forsøgt at påvirke mig til at blive tandlæge, men jeg har altid set hende komme glad hjem fra arbejde. Anne Mette Stougaard, tandlæge

FOTO: SØREN MALMOSE

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

lEdER

TANDLÆGEN SKAL SIKRE SAMMENHÆNGEN Dansk Tandplejerforenings formand forsømmer sjældent en lejlighed til at være ude med riven efter tandlægerne. ”Fremtiden tilhører tandplejerne” og ”Tandlægeforeningen taler med to tunger” er de seneste eksempler. Det er, som om det er blevet en besættelse for tandplejerformanden at bekrige tandlæger. Jeg synes, det er vigtigere at arbejde for, at vores fælles patienter opnår den bedst mulige tandsundhed. Når man har sit faste arbejde på en tandklinik, ved man, at det ikke fører til noget godt, hvis tandlæger, tandplejere og klinikassistenter fører krig mod hinanden. Vi klarer os bedst, når vi arbejder sammen som et team i respekt for hinandens kompetencer. Både tandplejere og klinikassistenter er værdifulde medspillere i tandplejeteamet. Og for en leder af et tandplejeteam giver det god mening at løfte personalets kvaliﬁkationer og uddelegere selvstændige kompetenceområder. Men skal man påtage sig det overordnede langsigtede ansvar for et forebyggelseseller behandlingsforløb, kræver det for langt hovedparten af patienterne, at man har den fulde faglige ekspertise og det overblik, som man kun kan have, hvis man har gennemført en tandlægeuddannelse. det er kun med en tandlægeuddannelse i bagagen, at man har den videnskabelige baggrund og den biologiske indsigt, der er nødvendig, når man skal træffe beslutninger om, i hvilket omfang uddelegering kan ske. Ofte vil en tandplejer eller en klinikassistent kunne udføre konkrete opgaver eller ikke-komplekse dele af et behandlingsforløb. Men tandlægen må aldrig lade sig erstatte helt af tandplejere eller klinikassistenter. I givet fald vil der nemlig ikke være tale om uddelegering, men om substitution – hvilket vil indebære, at tandlægen ikke kan sikre den nødvendige overordnede sammenhæng i patienternes behandlingsforløb. Som tandlæger kan vi være helt trygge ved at lade tandplejere varetage de ydelser, der ligger inden for deres autorisationsområde. Dertil kommer, at en række opgaver kan udføres af særligt kvaliﬁcerede klinikassistenter. Men når der skal bores eller skæres, så er det tandlægens opgave. Og det overordnede ansvar for patienten er tandlægens. Sådan har vi hver vores rolle i det team, der udgør en moderne tandklinik.

”

Det er, som om det er blevet en besættelse for tandplejerformanden at bekrige tandlæger

E TTE KABR FOTO: LIZE

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Gør hverdagen lettere …

Hør om den nye Sundhedsforsikring

Tryghedsordningerne.dk eller 39460080 Vi støtter Tandsund uden Grænser

KORT & GODT

Illustration: Mikkel Henssel

Mediator skal løse konflikter Ny mediatorordning til klinikejere og ansatte tandlæger skal hjælpe med hurtig og effektiv konfliktløsning Trine Ganer

remover kan klinikejere og ansatte tandlæger, der har en ansættelsesretlig konflikt med hinanden, få hjælp af en professionel mediator via Danske Mediatoradvokater. Det nye redskab i Tandlægeforeningens værktøjskasse for konfliktløsning skal bidrage til en hurtig løsning i sager, der ellers var endt i Tandlægetvistighedsnævnet eller ved de civile domstole.

”

Justering af tvistighedsnævn Samtidig med, at man indfører den nye mulighed for mediation, forlænger man Tandlægetvistighedsnævnets prøveperiode og justerer samtidig på ordningen, der har kørt som forsøg i et års tid. Nævnet, der er et domstolslignende nævn, skulle forhindre den lange sagsgang ved de civile domstole, men det har vist sig, at der er en betydelig risiko for, at den tabende part vil anlægge sagen ved de civile domstole efterfølgende, for at få sagen afgjort på ny. Og på den måde risikerer Tandlægetvistighedsnævnet stik imod hensigten at forlænge processen, før man har en endelig afgørelse. Som betingelse for at få sin sag behandlet af nævnet, skal parterne derfor fremover på forhånd blive enige om at acceptere nævnets afgørelse, og de afskærer sig dermed for muligheden for at føre sagen ved de civile domstole. Om Tandlægetvistighedsnævnet bliver en permanent, afgøres om et år.

Problemet er ofte, at kommunikationen er gået i hårdknude SUSANNE KLEIST, FORMAND FOR KLINIKEJERUDVALGET

– Problemet er ofte, at kommunikationen er gået i hårdknude, og her vil en mediator i mange situationer kunne hjælpe, siger Susanne Kleist, der er formand for Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg (KEU). Det bekræfter en opgørelse fra Danske Mediatoradvokater, der viser, at tre ud af fire sager, der forsøges løst via mediation, ender med en løsning, som begge parter er tilfredse med. Beslutningen om at tilbyde mediation, er taget i samarbejde mellem KEU og privatansattes udvalg (PATU), og PATU-formand Anders Hasselbalch Christensen er da også glad for den nye mulighed. – Det er meget belastende for begge parter, når sådan en sag kører, og derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde en mulighed for hurtig konfliktløsning, så folk kan komme videre – og ikke mindst at de kan se hinanden i øjnene bagefter, siger han.

Værktøjer til konfliktløsning • Forhandling med hjælp fra foreningens juridiske rådgivere • Mediation med en mediator fra Danske Mediatoradvokater • Tandlægetvistighedsnævnet • Ligebehandlingsnævnet • Retssag ved civile domstole www

Læs mere om de forskellige værktøjer på Tdlnet.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

KORT & GODT

internationalt forskningsnYt

priMer anBefales Ved CeMentering af ZirkoniuM En keramisk primer øger bondingsstyrker ved cementering af zirkonium med selvadhærerende resincement. Det viser en tysk undersøgelse, som er publiceret i Journal of the american Dental association. I undersøgelsen blev effekten af tre forskellige typer af resincementeringer undersøgt henholdsvis med og uden anvendelse af keramisk primer. Bondingsstyrken blev målt efter et antal tidsintervaller og efter diverse vand- og temperaturpåvirkninger, og forfatterne kunne konkludere, at primeren i alle tilfælde havde givet gevinst i bondingsstyrke. Det anbefales, at man bruger en keramisk primer, når man cementerer zirkoniumrestaureringer. KOMMENTAR AF PROFESSOR, DR.ODONT. FLEMMING ISIDOR, TANDLÆGESKOLEN I AARHUS: – en god binding af plastcement til zirkonia har stor betydning for langtidsoverlevelsen af eksempelvis en krone med en kappe af zirkonia. Det har dog vist sig at være vanskeligt at opnå en god binding. Derfor bør alt, der kan forbedre bindingen uden at nedsætte zirkonia-kappens styrke, forsøges. Med den anvendte testmetode er det vanskeligt direkte at overføre bindingsstyrkerne til den kliniske situation. De ﬂ este af værdierne for bindingen (forskydningsstyrken) af forskellige plastcementer til zirkonia synes dog relativt lave i forhold til eksempelvis binding til silaniseret metal. Der ses da også overvejende adhæsive svigt, dvs. at plastcementen løsner fra zirkonia-overﬂ aden. keul C, liebermann a, roos M et al. the effect of ceramic primer on shear bond strength of resin composite cement to zirconia: a function of water cycling and thermal cycling. J am Dent assoc 2013;144:1261-71.

tdlnet.dk nu pÅ alle platforMe Tdlnet.dk og Tandlaegeforeningen.dk er netop lanceret i en version, der tilpasser sig den platform, man ser dem på – computer, smartphone eller tablet. På computeren ser siderne ud, som de plejer, men går man ind på tdlnet.dk eller tandlaegeforeningen.dk fra sin smartphone eller sin tablet, tilpasser siden sig automatisk skærmens format. samtidig er adgangsbegrænsningen fjernet fra nyhedsområdet på tdlnet.dk. Det betyder, at man kan klikke sig direkte fra den daglige nyhedsmail over på den enkelte nyhed uden at skulle indtaste sine koder. Formålet er at gøre det nemmere at læse nyheder på tdlnet.dk fra mobile platforme.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

KORT & GODT

gode resultater af foreBYggelse Hos graVide Gravide kvinder udvikler mere gingivitis end ikke-gravide med de samme plakmængder. Det fastslår en amerikansk undersøgelse i Journal of Clinical Periodontology. samme undersøgelse konkluderer, at en intensiv forebyggende hygiejneindsats tydeligt reducerer problemet. Hos de 120 gravide kvinder, som deltog i undersøgelsen, betød profylakse og hygiejneinstruktioner tre gange med fi re ugers interval under graviditeten, at både plakindeks, gingivitisindeks, blødningsindeks og pochedybder mindskedes signifi kant. Plakindeks og gingivitisindeks med et gennemsnit på 50 %.

84 %

af tandklinikkerne i København, Aarhus og Odense har, if. registreringerne på Sundhed.dk, ikke handicapvenlige adgangsforhold. kilde: alevator.dk

Geisinger Ml, Geurs nC, Bain Jl et al. oral health education and therapy reduces gingivitis during pregnancy. J Clin Periodontol 2013. doi: 10.1111/jcpe.12188. [epub ahead of print] --- xxxxxxxx

NOVEMBER

klinikliV godt Modtaget

---

nyt magasin fra

2013

NR. 1

Tandlægebladets nye kommercielle satsning klinikliv er blevet pænt modtaget af læserne. Det viser en undersøgelse blandt ca. 1.000 af tandlægeforeningens medTandlæge lemmer. 337 har svaret, og af dem synes 67 % enten meget godt eller overvejende med tid godt om bladet. kun 1 % var decideret negative. og det er meget tilfredsstillende, mener Per Christensen, der er ansvarlig for tandlægebladets kommercielle aktiviteter og således også klinikliv. – Vi har lanceret klinikliv for at give tandlægebladets annoncører en attraktiv platform, hvor de kan præsentere deres produkter, men det har samtidig været vores ambition at lave et blad, som indeholder artikler, der er spændende for læserne. og kigger man på tilbagemeldingerne, er det tilsyneladende lykkedes, siger Per Christensen. tandlægebladet har også tidligere lavet kommercielle særpublikationer, men klinikliv er det mest ambitiøse til dato. Planen er indtil videre, at det fast skal udkomme i en scandefa-udgave før Årskursus og dermed erstatte den tidligere scandefa-udgave af tandlægebladet samt i en efterårsudgave, der ligger op mod symposium. endodonti

teknik

nye produ kter

økonomi

kommunikatio n

tema:

fremtiden

Symposium 2013 Fremtidens tandklinik Hvorfor gør folk ikke, som vi siger? Slut med den autoritetstro patient

uddannelse

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

kort & godt

Lyden er værre end kemien Som tandlæge udsættes man for både kemi og diverse støjkilder på sin arbejdsplads. Det har en ny undersøgelse i Journal of Craniofacial Surgery sat fokus på. Hørelsen hos 40 tandlæger blev sammenlignet med hørelsen hos en kontrolgruppe. Samtidig fik de to grupper taget prøver af deres nasale mucosa til undersøgelse for evt. kemiske påvirkninger fx i form af hyperplasier, dysplasier og præmaligne eller maligne celleforandringer. Mucosa-undersøgelsen viste ingen forskelle imellem tandlægerne og kontrolgruppen. Men hørelsen var signifikant dårligere hos tandlægerne, og forskerne konkluderer, at støj fra diverse instrumenter og maskiner udgør en erhvervsrisiko for tandlæger. Gurbuz MK, Catli T, Cingi C et al. Occupational safety threats among dental personnel and related risk factors. J Craniofac Surg 2013;24:e599-602.

NY PROGNOSERAPPORT:

Tandlægestanden skrumper Antallet af tandlæger falder, mens antallet af specialtandlæger og tandplejere kommer til at stige frem mod 2035. Det viser en ny prognose, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort. Og det stemmer umiddelbart godt overens med det estimerede behov i fremtiden, da behovet for tandlæger vil falde, mens det for tandplejere vil stige. Dog anbefaler Tandplejens Prognoseudvalg Sundhedsstyrelsen, at man øger optaget på tandlægeuddannelsen en smule fra 2015. Ellers frygter man, at der bliver for få tandlæger til at imødekomme fremtidens behov. Det fortæller tandlæge Susanne Kleist, der repræsenterer Tandlægeforeningen i udvalget. Hun er godt tilfreds med rapporten. – I Tandlægeforeningen har vi arbejdet for, at der kommer et let øget optag på tandlægeskolerne, og det har man imødekommet, så det er blevet en af de anbefalinger, som vi i udvalget har givet Sundhedsstyrelsen på baggrund af rapporten. Det synes jeg, at vi kan være rigtig godt tilfredse med, siger Susanne Kleist. Hun tilføjer i øvrigt, at der har været stor enighed mellem Sundhedsstyrelsen og de involverede organisationer i arbejdet. www

Læs hele den nye rapport ”TANDPLEJEPROGNOSE – Udbuddet af personale i tandplejen 2013 – 2035” på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

KORT & GODT

tandlægeskolen i aarHus:

store Besparelser truer På Tandlægeskolen i København arbejder man i øjeblikket på højtryk med en plan for, hvordan man skal imødegå det krav om massive besparelser, som skolen er blevet pålagt af Det sundhedsvidenskabelige Fakultet allerede fra i år (se tandlægebladets decembernummer). og nu står det klart, at tandlægeskolen i aarhus står over for en lignende øvelse. Hvor meget man skal spare i aarhus, er endnu uvist, men der er, ifølge institutleder ellen Frandsen lau, varslet besparelser for hele aarhus universitet, og afskedigelser bliver uundgåelige, vurderer hun. – Jeg ser med stor alvor på situationen, og der er ikke tvivl om, at også vores institut kommer ud i alvorlige besparelser inkluderende afskedigelser, siger hun. Man regner med at være klogere på den økonomiske ramme i starten af januar.

Citatet

”

Tandlægeforeningen har i den seneste tid haft travlt med at sprede budskabet om, at regeringen gør det dyrere at gå til tandlæge […] det er noget vrøvl SUNDHEDSMINISTER ASTRID KRAG I ET DEBATINDLÆG BRAGT I BL.A. JYLLANDS-POSTEN OG JYSKE VESTKYSTEN 28.11.13

10 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

KORT & GODT

nY HJeMMeside oM ældretandpleJe Mange ældre får ikke den tandpleje, de har behov for og krav på – bl.a. fordi det kan være lidt af en jungle for ældre og deres pårørende at fi nde ud af, hvad de har af rettigheder og muligheder. Det betyder nedsat livskvalitet og kan i sidste ende koste liv blandt svækkede ældre, da der kan være direkte sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og bl.a. lungesygdomme. Derfor har københavns kommunes Voksentandpleje i samarbejde med Viborg kommunale tandpleje og virksomheden Hjemmetandlægen I/s nu lanceret en ny hjemmeside, der skal afhjælpe problemet. Hjemmesiden har to indgange: omsorgstandpleje.org omhandler ordningen om omsorgstandpleje, mens seniortandpleje.org henvender sig til ældre, der ikke hører under omsorgstandplejeordningen og deres pårørende. – Vi synes, der mangler noget oplysning, både generelt om tandpleje til ældre, specielt svage ældre, der bor på plejehjem, men også til ældre, der modtager hjemmepleje, til deres pårørende og til det personale, der er omkring dem, siger overtandlæge i københavns kommune, Børge Hede, der også er medinitiativtager til projektet. På siden kan patienterne få oplysninger om tænder, men også om deres rettigheder og muligheder. Både Ældre sagen og tandlægeforeningen er glade for den nye hjemmeside, der ifølge formand for tandlægeforeningen, Freddie sloth-lisbjerg, imødekommer et hidtil udækket behov for information om omsorgstandplejen.

usikker priMær Vitalitetstest En artikel i tidsskriftet Dental traumatology konkluderer, at man ofte vil registrere et tab af sensitivitet, mens pulpal heling efter et tandtraume står på. Forfatterne anbefaler derfor, at også radiografi ske og farvemæssige ændringer indgår i beslutningen om at foretage endodontisk behandling. Forskerne vitalitetstestede 121 fortænder på 78 traumepatienter igennem en periode på op til to år. 68 af tænderne gav positiv vitalitetstest ved første undersøgelse, en var tydeligt nekrotisk, mens 52 tænder ikke reagerede på testen uden dog at vise andre tegn på nekrose. efter to år kunne 87 af tænderne diagnosticeres som vitale, mens 31 blev erklæret ikke-vitale. Bastos JV, Goulart eM, de souza Côrtes MI. Pulpal response to sensibility tests after traumatic dental injuries in permanent teeth. Dent traumatol 2013. [epub ahead of print]

www

Se mere på www.omsorgstandpleje.org og www.seniortandpleje.org

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

11 |

KORT & GODT | Boganmeldelser

Har dine patienter selv stillet diagnosen via internettet?

Anette Svane Privatansat, Risskov

Orienterer dine patienter sig på nettet, før de kommer på klinikken? – Ja, og det kan faktisk være ret irriterende. Nogle gange går de hjem og eftertjekker og sammenligner, om det, der er blevet gjort på klinikken, også er det, der står på nettet. Men de er bare ikke klar over, om det er den samme behandling, de læser om. Er det en stigende tendens? – Ja, helt sikkert. Jeg har været tandlæge i 22 år, og det er måske begyndt at være sådan her de sidste 2-3 år. Mange tror, de ved, hvad der er galt. Nogle gange har de ret, men ikke altid. Er det et problem? – Det kommer an på, hvilken indstilling patienterne har. En patient og jeg gik engang helt skævt af hinanden, fordi han havde blandet for mange informationer fra nettet sammen og ikke forstået dem rigtigt. Men det kan også være positivt, hvis de for eksempel er forberedte på, at tanden skal rodbehandles, fordi de har læst om det på nettet på forhånd. |

12 |

Pernille Stampe Privatansat, Esbjerg

Læs mere i den faglige artikel om patienters brug af internettet fra det nordiske tema på side 30

Trisse Greenin

Kommunalt ansat tandlæge, Rønne

Orienterer dine patienter sig på nettet, før de kommer på klinikken? – Ja, nogle gør, især ved større behandlinger, eller hvis det er nye patienter. Men det er mest i forhold til priser og ikke så meget i forhold til information om selve behandlingen. I det hele taget synes jeg mest, patienterne orienterer sig i forhold til venner og bekendte og ikke så meget på nettet. Jeg har for eksempel ikke oplevet, at en patient har googlet noget og så er blevet fejlinformeret.

Oplever du, at forældrene orienterer sig på nettet, før deres barn skal behandles? – Faktisk ikke. Men jeg tror, at det kommer til at ske meget mere i fremtiden.

Kan informationer på nettet give fordele eller ulemper? – En ulempe ved, at man kan se priserne på nettet, kan være, at en patient for eksempel får lavet halvdelen af sin behandling hos os og den anden halvdel i Tyskland, hvor det er billigere. Og det kan nogle gange give problemer, fordi vi så ikke kan give behandlingsgaranti. Men hos de patienter, der kommer i klinikken fast, er det ikke et stort problem. De er vant til god behandling, og for dem er der mindre skepsis, og prisen betyder mindre.

Kan det i nogle situationer være en ulempe? – Hvis barnet har et lille approksimalt cariesangreb, men forældrene har googlet sig frem til, at det kan være infraktioner eller en anden meget bredere diagnose, kan der være en tidsmæssig ulempe, fordi man så som fagperson skal bruge meget tid på at informere og forklare. Men generelt synes jeg, det er en god ting med viden, og som forælder vil jeg også altid selv forlange, at fagpersonen forklarer tingene grundigt.

Ser du det som en fordel? – Det kan være en fordel for forældrene, at de kan få større kendskab til for eksempel caries og behandlingsprocesser, og større viden om, hvad der kan være galt med deres barn.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Faglig leder | videnskab & klinik

digitale teknikker NORDISK TEMA 1. DEL

Digitala tekniker – en introduktion

igitaliseringen av information har onekligen haft en genomgripande effekt på samhället. Att skildra den digitala utvecklingen är som att försöka illustrera ett föränderligt föremål som ständigt är i rörelse. Risken finns att man fångar ögonblicksbilder som snabbt minskar i aktualitet. Trots dessa utmaningar är det angeläget att vår profession har kunskap om digitaliseringens påverkan på odontologin, dess möjligheter och omöjligheter, fördelar och nackdelar. I detta och nästa nummer publiceras åtta artiklar som kommer att ge er olika perspektiv på utvecklingen och användningen av digitala tekniker. Det redaktionella arbetet har skett i en kommitté bestående av: Flemming Isidor (Danmark), Martin Janda (Sverige), Päivi Mäntylä (Finland) samt Marit Øilo (Norge). Samordnare har varit Thomas Jacobsen (Sverige). Digitala tekniker är en övergripande rubrik. Under detta paraply ryms ett stort antal användningsområden. Avsikten med detta tema är att presentera ett urval som kan illustrera hur digital teknik används i samband med terapiplanering, behandling, undersökning, utbildning och kommunikation. •

I den första artikeln beskriver Thomas Klit Pedersen och medarbetare hur digital virtualiseringsteknik kan användas i samband med planering av komplicerad ortodonti, ortognatkirurgi och rekonstruktiv kirurgisk behandling. • Därefter redogör Krister Svensson och medarbetare för hur utvecklingen inom 3D-röntgen och datateknik förTanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

•

• •

•

bättrat möjligheterna att planera och utföra implantatbehandling. Nästföljande artikel behandlar en helt annan aspekt på digitalisering. Martin Janda och medarbetare diskuterar konsekvenserna av Internet som informationskälla. Det första numret avslutas med en artikel av Peter Rusanen och medarbetare. De beskriver en metod som med hjälp av video skall underlätta kommunikation mellan tandläkare och tandtekniker. Det andra numret inleds med en artikel av Per Vult von Steyern och medarbetare. De beskriver metoder att med hjälp av CAD/CAM framställa protetiska konstruktioner. I nästföljande artikel redovisar Bjørn Einar Dahl och Hans Jacob Rønold kunskapsläget avseende digitala avtryck. Därefter rapporterar Terhi Karaharju-Suvanto och Kimmo Suomalainen hur informations- och kommunikationstekniken (IKT) har etablerats inom undervisningen. Slutligen beskriver Mika Kortesniemi och medarbetare hur digitaliseringen påverkat röntgen inom odontologin.

Vi vill avslutningsvis framföra vårt varma tack till de författare som bidragit till detta nordiska tema.

På redaktionskommitténs vägnar Thomas Jacobsen |

13 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Digitalisering af kliniske registreringer Planlægning af omfattende og komplicerede behandlinger indenfor ortodonti, ortognatkirurgi og rekonstruktiv facial kirurgi har altid været forbundet med en vanskelig arbejdsgang præget af forsøget på at forene forskelligartede registreringer til en fælles realistisk målsætning for de involverede specialer. Behandlingsplanen er central i disse behandlingsforløb, som udføres af et team repræsenterende forskellige specialer og skal derfor opfylde kravet til at formidle indtryk af behandlingens slutresultat, kommunikere detaljerne i, hvordan målet opnås, interventionstræne og prædikere det forventede udfald. Udfærdigelse af behandlingsplanen er baseret på forskelligartede analyser af studiemodeller, røntgenbilleder og foto, som i nogen grad har kunnet kombineres til et såkaldt VTO (visual treatment objectives), hvor røntgenbilleder og modeller indgår til en tilnærmelsesvis tredimensionel fremstilling af behandlingsresultatet og også giver et indtryk af, hvilke ændringer der kræves for at opnå resultatet. Med udviklingen i computere og digitalisering af røntgenbilleder, foto og modeller er det blevet muligt at fremstille det digitale VTO (visual treatment objectives), som stadig sublimeres til at visualisere det ønskede behandlingsmål. Desuden kan der udvikles algoritmer til morphing dvs. en grafisk fremstilling med glidende overgang fra ”før-billeder” til virtuelle ”efter-billeder”, af 3-d-fotodata på baggrund af skeletale ændringer, men også forskellige trin i behandlingen kan visualiseres. Der vil være fokus på at kunne demonstrere effekten af de valgte metoder til opnåelse af det ønskede behandlingsmål, interventionstræne, forudsige effekten på bløddelene og at kunne journalisere det opnåede resultat. Videreudvikling vil kunne muliggøre design af apparatur til ortodontiske opgaver, templates til montering af osteosyntesematerialer (således anatomiske strukturer beskyttes) og fremstilling af kirurgiske skinner til angivelse af planlagt position af kæberne ved flytning og derved sikre korrekt position af processus condylaris i kæbeleddet. Fremstilling af implantater til rekonstruktion af manglende knogle og understøttelse af blødt væv er ligeledes et potentiale for den digitale teknik.

14 |

Anvendelse af digitale dentale og 3-d-virtuelle modeller i ortodontiske, ortokirurgiske og rekonstruktive kirurgiske behandlinger Thomas Klit Pedersen, professor MSO, overtandlæge, ph.d., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Michel Dalstra, lektor, civilingeniør, ph.d., Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Paolo Cattaneo, lektor, civilingeniør, ph.d., Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Johan Blomlöf, docent, overtandlæge, ph.d., Afd. for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital Jytte Buhl, overtandlæge, Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital Sven Erik Nørholt, professor, overtandlæge, ph.d., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Oral Kirurgi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet. Birte Melsen, professor emeritus, dr.odont., Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

ptimale ortodontiske og ortognatkirurgiske behandlinger er baseret på præcis planlægning, prædiktion og behandlingsanalyse. Endvidere har kvalitetssikring og kommunikation med patienterne høj prioritet. Den digitale teknologi har medført et paradigmeskifte indenfor behandlingsplanlægning og lagring af kliniske registreringer. Omkostningerne og omstændighederne ved opbevaring og kopiering af journalmateriale kan forbedres betydeligt, og mulighederne for at dele informativt materiale som dentale modeller, foto og røntgenbilleder er emneord langt enklere. Desuden er der et væsentligt Digital planning; potentiale i fusionering af de tre medier. Der computer simulation; er dog fortsat udfordringer vedrørende den dental models; kliniske anvendelse, der skal findes løsninger orthodontics; orthognathic surgery på. Implementering i behandlingsforløbet tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Virtuelle 3-d-modeller | videnskab & klinik

Digitalt modelsæt

Fig. 1. Standard fremstilling af digitalt modelsæt. Fig. 1. Digital study casts standard presentation.

Superimponering af digitale modeller

Fig. 2. Superimponering på rugae palatinia af digitale modeller viser okklusion og tandstilling før (lilla) og efter (gul) ortodontisk behandling. Fig. 2. Superimposing digital models on rugae palatini demonstrating occlusion and dental arches before (purple) and after (yellow) orthodontic treatment.

kræver ændringer i logistikken omkring røntgen, fremstilling af 3-d-model, virtuel kirurgi og skinnefremstilling. Der skal være sikkerhed for et højt niveau af præcision. Der forekommer endvidere traditionsbetingede barrierer, som skal overkommes; mange klinikere vil stadig foretrække den fysiske fornemmelse af okklusion, som gipsmodeller formidler, frem for udelukkende at betragte de virtuelle modeller på en skærm. Der eksisterer adskillige digitale muligheder til erstatning af konventionelle gipsmodeller og foto. Digital planlægning af ortognatkirurgi og fremstilling af operationsskinner er muligt. Ligesom det er muligt individuelt at fremstille implantater, hvor der behøves rekonstruktion af knogledefekter, fx udbygning af zygoma. Digitale studiemodeller Digitale modeller (Fig. 1) blev introduceret omkring århundredeskiftet af det amerikanske firma OrthoCAD®, og de første publikationer var fokuseret på at validere metoden ved at sammenligne målinger foretaget på henholdsvis virtuelle modeller og gipsmodeller, der stadig blev regnet som ”the gold standard”. Reliabilitet og reproducerbarhed af målinger foretaget på gips og digitale modeller blev sammenlignet, og det blev fastslået, at digitale modeller var et anbefalelsesværdigt alternativ til gipsmodeller i relation til behandlingsplanlægning (1-3). Senere demonstrerede en række undersøgelser, at både intra- og inter-eksaminer reproducerbarhed var signifikant bedre i relation til målinger udført på digitale modeller end på konventionelle gipsmodeller (4-6). Brugen af virtuelle modeller betød, at opbevaringsplads under og efter behandling blev overflødig. En anden fordel var, at risiko for beskadigelse og slid af modeller ved gentagende brug (fx til undervisning) var elimineret. Endelig blev muligheden for at ”dele” modeller med flere behandlere i tilfælde af multidisciplinære behandlinger fremhævet som en fordel (5,7,8). De digitale modeller byder desuden på muligheden for at foretage en lang række analyser, der ikke lader sig gøre på konTanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Incisal hældning

Fig. 3. Måling af incisalhældningen på digital model. Fig. 3. Measuring incisal inclination on a digital study cast.

ventionelle modeller. Behandlingsinducerede ændringer kan visualiseres ved superimponering på rugae i ganen (Fig. 2). Ved at ”skære” modellerne i forskellige planer vil det være muligt at fastslå incisivernes bukko-lingvale inklinationer og dermed fastlægge, hvilke ændringer der er realistiske med væsentlig mindre metodefejl, end hvis tilsvarende mål var udført på profilrøntgenbilleder (9,10) (Fig. 3). Brugen af virtuelle modeller kan således i stort omfang erstatte cefalometriske undersøgelser, hvor mange beslutninger er baseret på incisivernes hældning kombineret med bløddelsprofilen. I relation til forskning udgør digitale modeller et værdifuldt materiale, der i relation til mange problemstillinger overgår profilrøntgen og studiemodeller. |

15 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Faktaboks Digital fremstilling af 3-d-modeller, som gengiver tandbuer,

resultat i form af en digital model er ansvaret for vedligeholdelsen placeret, og patient og tandlæge har mulighed for tage passende forholdsregler.

okklusion, kæber, kranie og bløddele, har vundet indpas i planlægningen af ortodontiske, ortokirurgiske og rekonstruktive behandlinger. Dette åbner mulighed for et samlet datasæt, som gengiver de anatomiske forhold præcist. På grundlag heraf kan en 3-dimensional behandlingsplan udarbejdes, hvorved behandlingsprincipperne kan vurderes i forhold til realistisk udførelse. Behandlingsmålet kan visualiseres, de enkelte trin i interventionen kan planlægges, og de nødvendige guideskinner og templates fremstilles.

Ortognatkirurgisk virtuel planlægning 1. aftrykstagning, sammenbid, CBCT-scanning, klinisk vurdering 2. Initial planlægning baseret på klinisk vurdering og CBCT-scanning 3. Dannelse af 3D model, fusionering med digitale modeller

3-d-foto 2-d-foto er udbredt til vurdering af ansigtets morfologi og er en vigtig klinisk registrering i såvel behandlingsplanlægning som forskning indenfor ortodonti og ortognatkirurgi (13,14). Gennem det sidste årti er der udviklet forskellige 3-d-applikationer til fremstilling af overflader, hvor formålet stadig er at vurdere ansigtsform og morfologi, men på en langt mere realistisk måde (15,16). De to mest anvendte teknikker i dag er 3-d-laserscanning og 3-d-fototeknik. Sidstnævnte er blevet førstevalg på grund af præcision, hurtighed og realistisk gengivelse af bløddelsstrukturer (17). I modsætning til fototeknikken benytter en laserscanning sig af en laserstråle, som skal vandre over hele ansigtets overflade, hvilket er en relativt langsom proces med risiko for bevægelsesartefakter. Endvidere kan der være tale om skadevirkning på patientens øjne ved anvendelse af laser. 3-dfototeknik anvender forbundne kameraer, to eller flere, parvist konfigurerede og med struktureret lyssætning, som giver mulighed for hurtig kortlægning (2 m/s) af 3-d-koordinater og præcis fremstilling af overfladestrukturen (18).

4. Dannelse af osteotomilinjer 5. Flytning af segmenterne efter initiale plan 6. Fremstilling af virtuel skinne Fig. 4. De seks trin i planlægningen af virtuel ortognatkirurgi og fremstilling af operationsskinne. Fig. 4. Six stage virtual treatment planning and fabrication of surgical wafer.

Ved at observere, hvad der sker i den tidlige voksenalder i forhold til de digitale modeller, muliggøres en vurdering af kriterierne for udvælgelse til ortodonti. Scanning af modeller er aktuelt ”State of the Art”. Imidlertid ligger der et potentiale i intraoral scanning, som med tiden kan afløse konventionel aftrykstagning. Brugen af digitale modeller i relation til analyser af efterbehandlingsundersøgelser har endnu ikke været genstand for megen opmærksomhed. De virtuelle modeller med simulerede behandlingsmål kan udleveres til patienten og henvisende tandlæge. Eftersom det ortodontiske behandlingsresultat aldrig kan forventes at være stabilt, da også ubehandlede tandsæt ændrer sig kontinuerligt ikke alene hos børn, men også hos voksne (11,12), bør stabilitet derfor snarere betragtes som en ”vedligeholdelsesmulig – maintainable” situation. De fleste behandlingsresultater vil kræve vedligeholdelse af det opnåede resultat, dvs. vedligeholdelse af tænder og parodontium, men også i mange tilfælde en mekanisk retention. Ved at præsentere patienten og den praktiserende tandlæge for det opnåede |

16 |

Virtuel planlægning af ortognatkirurgi Ortognatkirurgisk planlægning, som omfatter forskydning af en eller begge kæber, udføres traditionelt med indstøbning af over- og underkæbemodeller i artikulator, hvor flytninger og fremstilling af operationsskinner kan foregå. Det er af stor betydning, at modellerne placeres præcist i forhold til Frankfort horisontalplanet og kæbeleddene, samt at relationerne mellem maksil og mandibel er korrekte. Ved montering af overkæbemodellen i artikulatoren anvendes ansigtsbueregistrering, der imidlertid er forbundet med flere fejlkilder, som påvirker præcisionen (19), specielt når der er tale om udtalte ansigtsasymmetrier. Oprindeligt blev 3-d-planlægning baseret på CT-scanninger, som er forbundet med høj strålingsdosis. Med introduktionen af Cone Beam CT-scanninger (CBCT) er det blevet muligt at reducere både stråledosis og omkostninger betydeligt. CBCT gengiver dog ikke tænderne med tilstrækkelig nøjagtighed, og den største udfordring i udviklingen af et pålideligt 3-d-system har været at få fremstillet tændernes konturer præcist nok til fabrikation af en operationsskinne til styring af kæbeflytningerne peroperativt. Gateno et al. (20) demonstrerede imidlertid, at fremstillingen af en STL (stereolitografisk) baseret operationsskinne ikke klinisk kunne adskilles fra en konventionelt fremstillet. Præcise okklusionsrelieffer kan opnås ved at fusionere den tredimensionelle virtuelle kraniemodel med et datasæt, som nøjagtigt gengiver tænderne. Dette kan foretages enten ved hjælp af en CBCT-scanning med høj opløselighed af aftryk af tandbuerne (21) eller ved at indsætte digitale modeller (22) og derved skabe en komposit 3-d-model bestående af kraniet og de digitalt fremstillede tandbuer. Ved TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Virtuelle 3-d-modeller | videnskab & klinik

Superimponering af digitale modeller i virtuel kraniemodel

Fig. 5. Superimponering af digitale modeller i et 3-d-objekt af et kranie. Fem til otte let genkendelige punkter, fx spidsen af hjørnetandens cuspis, to er her angivet med rødt mærke, bliver brugt til punktregistrering for både den maksillære og den mandibulære model. Fig. 5. Superimposing digital study casts for merging models and cranial 3-D objects. Five to eight recognizable landmarks, i.e. point of the canine cuspides as marked with red on two points, are used for the superimposition of the maxillary and mandibular cast.

kombinationen af digitale modeller og CBCT udnyttes den høje opløsning af den digitale model og den lave røntgendosis ved CBCT til at optimere detaljeringen af det nødvendige kirurgiske indgreb (23,24). Reproducerbarheden af denne metode overstiger klart metodefejlen forbundet alene med artikulatormontagen brugt i forbindelse med gipskirurgi (25). Anvendelse af 3-d medfører en betydelig øgning af information vedrørende de aktuelle ændringer i knoglesegmenternes position, hvor interferenser eller for store afstande mellem knoglesegmenterne bliver tydeliggjorte. Derved sikres en højere grad af realistiske kæbeflytninger allerede i planlægningsfasen. Til en vis grad svarer anvendelsen af en virtuel 3-d-model til anvendelsen af fysiske 3-d-modeller, som har været anvendt i mere end 10 år på Kæbekirurgisk Afdeling i Aarhus, til såvel rekonstruktive som korrektive opgaver. Virtuel planlægning af ortognatkirurgi kræver tydeligvis en ændring i den konventionelle måde, de forskellige trin i planlægningen opfattes på, og det er af væsentlig betydning, at validiteten af de udførte flytninger kan verificeres. Det er dog klart, at der ligger store potentielle fordele ved anvendelse af virtuel planlægning, da flere fejlkilder ved planlægningen kan elimineres, når kombination af planlægning i artikulator og 2-d-cefalometri ikke længere er nødvendig. Kæbekirurgisk Afdeling og Sektion for Ortodonti i Aarhus har gennem nogle år samarbejdet om at udvikle en metode til virtuelplanlægning og fremstilling af STL-baserede operationsskinner. Systemet er baseret på CBCT-scanning og virtuelle modeller. Der anvendes O3DM Surgical Planning fra O3DM TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

klinisk relevans Behandlingsplanlægning, realistisk visualisering af det planlagte resultat og evaluering af det reelle resultat, herunder efterfølgende stabilitet, er essentielt indenfor klinisk ortodonti, ortognatkirurgi og tilsvarende behandlinger. Digitaliseringen af registreringsmateriale (dentale studiemodeller, røntgenoptagelser og kliniske fotos) gør det muligt, ved fusionering af data, at fremstille virtuelle 3-d-modeller, som kan fungere som træningsbaner for den kommende behandling, herunder udarbejdelse af en

præcis detaljeret behandlingsplan. Yderligere kan behandlingsplanen visualiseres og kommunikeres til patienten, ortodontisk og kirurgisk intervention kan afprøves, og der kan fremstilles specifikt apparatur, som der nu allerede fremstilles forskelligt støtteapparatur i form af guideskinner og templates. endvidere kan fabrikation af individuelt tilpassede transplantater eller implantater foretages. efter behandlingen kan den digitale registrering anvendes til evaluering og vurdering af stabiliteten.

(OrtoLab, Czestochowa, Poland). Planlægningen omfatter 6 trin (Fig. 4). På basis af alginataftryk af over- og underkæbetandbuen fremstilles virtuelle modeller. Sammenbid tages med kondylerne placeret korrekt i kæbeleddene og med en tykkelse, der akkurat tillader en anelse afstand mellem tænderne og indenfor rotationsbevægelsen i kæbeleddene. Herved undgås føringer ved sammenbid, idet okklusionen før kirurgien ikke er entydig, og det bliver muligt at adskille den virtuelle over- og underkæbemodel. CBCT-scanningen tages med dette sammenbid for at sikre sammenfald af kondylens position med den klinisk fastlagte. Der foretages herefter en initial planlægning i overensstemmelse med de retningslinjer, der er besluttet ved den prækirurgiske konference. 3-d-modellen genereres og sammensættes med de virtuelle modeller af tandbuerne (Fig. 5). Dette foregår i programmet ved at udvælge fem til otte, let genkendelige punkter på både 3-d-modellen af kraniet og på den digitale model, idet de to objekter vises samtidigt på skærmen og simultant kan roteres og forskydes efter behov. 3-d-modellen af kraniet og de to digitale modeller sammensættes derved til ét 3-d-objekt. Osteotomilinjerne angives, og 3-d-modellen deles i de relevante objekter. Hvis den ortokirurgiske plan omfatter osteotomi på mandiblen og maksillen, vil der være tale om tre objekter: mandibel, maksil og kraniet. I mange tilfælde vil der yderligere være tale om deling af maksillen, således der optræder eksempelvis fem objekter: mandibel, tre maksilsegmenter og kraniet (Fig. 6). |

17 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Planlægning af dobbeltprocedure

Fig. 6. De forskellige trin i en dobbeltprocedure. Top/venstre: prækirurgisk situation; top/midt: resultat efter sagittal split og flytning af mandiblen; top/højre: placering af intermediær skinne; bund/venstre: tredeling af maksillen; bund/midt: resultat efter flytning af maksilsegmenterne og autorotation af mandiblen; bund/højre: placering af slutskinnen. Fig. 6. Stages in two-jaw surgery. Top/left: presurgical jaw relations; top/middle: result after bilateral sagittal split and movement of the mandible; top/right: placement of intermediate wafer; bottom/left: three-piece osteotomy of the maxilla; bottom/ middle: result after maxillary segmental movement and autorotation of the mandible; bottom/right: placement of final wafer.

De frigjorte segmenter kan nu flyttes efter den initiale plan, og kirurgen kan kontrollere flytningerne med hensyn til interferenser eller rumdannelse mellem segmenterne, ligesom planens overordnede mål kan vurderes og konfereres med ortodontisten. Der er i programmet indbygget en rotationsbevægelse i kæbeleddene, således der kan foretages autorotation af mandiblen efter behov. Dette er nødvendigt ved fremstilling af operationsskinnen, hvor mandiblen autoroterer let posteriort, således der kan defineres et rum mellem tandbuerne, hvis datasæt angiver operationsskinnens udformning (Fig.7). Systemet er operationelt og anvendes på langt de fleste af Kæbekirurgisk Afdeling Aarhus’ ortognatkirurgiske patienter. Det er planen, at der skal udvikles en mulighed for at inddrage 3-d-foto, således bløddelsprofilen kan genereres, og der kan udvikles en algoritme, der forudsiger ændringerne i bløddelsprojektionerne. Den virtuelle planlægning vil potentielt kunne udvikles til også at danne basis for fremstilling af templates, der kan angive flytninger på knogleniveau og indikere den præcise position af skruer og andet osteosyntesemateriale. rekonstruktiv kirurgi Den tredimensionelle rekonstruktion af defekter i ansigtsskelettet efter ablation af benigne eller maligne tumorer, efter traumer og ved udtalte asymmetrier er en stor udfordring. Anvendelse af 3-d-teknologi har udvidet mulighederne for tilpasning af transplantater og fremstilling af patientspecifikke |

18 |

Slutresultat efter dobbeltprocedure

Fig. 7. Lateralt perspektiv af slutresultatet efter en dobbeltprocedure med mandiblen i fuld okklusion (venstre). For placeringen af skinnen bliver mandiblen autoroteret 0,5 grader posteriort for at skabe plads mellem tænderne (højre; obs.: skinnen er vist gennemsigtig). Fig. 7. Lateral perspective of ﬁnal result in two-jaw surgery, mandible in full occlusion. To fabricate the wafer the mandible is posteriorly auto-rotated back-ward 0.5 degrees in order to have space between the dental arches (right; obs.: the splint is presented transparent).

implantater i fx polyetheretherketon (PEEK). PEEK er et termoplastisk biomateriale, som er formstabilt og biologisk inert. Materialet er radiolucent på røntgen og giver ikke artefakter ved røntgen- eller magnetresonansundersøgelse. Det påvirkes ikke af strålebehandling fx gammastråling. Materialet bruges indenfor traume- og ortopædisk kirurgi (26). Rekonstruktioner efter ablativ tumorkirurgi foregår i et interdisciplinært samarbejde mellem onkologer, plastikkirurger, øre-næse-hals-læger og kæbekirurger, og den prækirurgiske behandlingsplanlægning kan faciliteres ved hjælp af virtuel kirurgi, hvor man konverterer CT/CBCT-billeder til 3-d-objekter, som tillader visualisering af kirurgien ved teamkonferencerne. Ved rekonstruktion af fx mandiblen efter tumorkirurgi anvendes der ofte et mikrovaskulært fibulatransplantat. Det er vanskeligt at foretage korrekt osteotomi på fibula og efterfølgende tilpasse transplantatet i tre dimensioner med tæt knoglekontakt samtidig med korrekt kondylposition. Ved den virtuelle planlægning kan der fremstilles kirurgiske guides, som angiver osteotomilinjerne svarende til mandiblen og ”bore”guides til fibula, hvor den præcise længde, vinkel og knæk på fibulatransplantatet angives. Resektions- og osteotomilinjer kan planlægges, og rekonstruktionsplader kan tilpasses præoperativt. Fig. 8 viser flowdiagram anvendt ved rekonstruktion med fx fibulatransplantat (27). Fordelene ved anvendelse af virtuel kirurgi er samtidig, at den præcise størrelse på fibulatransplantatet kan fastlægges, hvorved patienten spares for mere ekstensiv kirurgi ved udtagelsen af fibula. Desuden fås bedre knoglekontakt mellem osteotomilinjerne, da transplantatet er meget præcist udskåret. DoTanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Virtuelle 3-d-modeller | videnskab & klinik

norstedets morbiditet bliver lavere, da iskæmitiden nedsættes, og anvendelsen af bore-guides og for-bukkede plader resulterer i, at operationstiden totalt nedsættes (27-29). Indlæggelses- og rekonvalescensperioden nedsættes tilsvarende. Ved store ansigtsasymmetrier kan den virtuelle 3-d-model anvendes til at estimere volumen af et individuelt fremstillet implantat eller lade den virtuelle model spejle den uafficerede side overfor den afficerede. Efter at have subtraheret siderne fra hinanden fremstår asymmetrien som forskel i volumen. Denne volumenforskel kan bruges til, via computersoftware, at forme et patientspecifikt PEEK-implantat, som kan indopereres direkte på knoglen for at kompensere for asymmetrien. Denne teknik kan også bruges til fremstilling af patientspecifikt osteosyntesemateriale i titanium, fx ved rekonstruktion af store blow-outfrakturer i orbita. Den stadige udvikling af software vil fremover muliggøre design af apparatur til ortodontiske flytninger og forskellige hjælpemidler anvendt under udførelsen af kirurgien. Der kan fremstilles templates, som angiver positionen af skruer til osteosyntese, som med sikkerhed placeres uden risiko for tilstødende anatomiske strukturer. Osteosyntesemateriale kan tænkes fremstillet individuelt og fungerer således som entydig indikator for den korrekte position af knoglesegmenterne og korrekt stilling af kæbeleddet. Interessekonﬂikterklæring O3DM Surgical Planning fra O3DM er udviklet i et samarbejde mellem Sektion for Ortodonti, Aarhus Universitet, Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og OrtoLab, Czestochowa, Poland.

Fremstilling af ﬁbulatransplantat 1. Fremstilling af CBCT/CT scanning 2. Konvertere scanning til 3D objekter 3. Web konference, kirurgisk team og software firma a. planlægning af resektions margin b. design af osteotomier på fibula for korrekt og præcis rekonstruktion c. planlægge størrelse og form på rekonstruktionsplade 4. Fremstilling af stereolitografisk model og bore skinne a. oprindelig 3-D kranium b. mandibel "bore" guide c. fibula "bore" guide d. rekonstruktionsplade skabelon 5. ablativ kirurgi på mandiblen, der påsættes "bore" guides og foretages osteotomi, den endelige rekonstruktionsplade fikseres og der bores huller 6. Fibula adgang og bore guides påsat til at foretage osteotomi, der påsættes rekontruktionsplade på fibula mens denne endnu har intakt karstilk 7. Fibula transplanteres til mandiblen, der osteosynteres, og foretages karanastomoser Fig. 8. Flowdiagram ved rekonstruktion med fibulatransplantat. Fig. 8. Flow-diagram used in construction of ﬁbula transplant.

abstract (english) Use of digital dental cast and 3D models in orthodontics, orthognathic and reconstructive surgery Detailed planning in relation to extensive and difficult orthodontics, orthognathic surgery and facial reconstructive treatment involve a complicated workflow. They all attempt to merge heterogenious registrations such as dental plaster casts, 2-dimensional radiographs and conventional photos into a common realistic treatment goal for the involved specialities. Performed by a team of different specialities treatment planning is essential, and atttainment of necessary standards is dependent on good communication of end result and details in treatment execution, training of intervention and prediction of the final outcome. Treatment planning has traditionally been based on analysis of plaster study casts, radiographs and photos. Attempts have been made to merge these different types of registrations into a VTO (visual treatment objectives) rendering a three-dimensional image of the treatment result but with a limited information of the changes demanded to obtain the final goals. TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

The introduction of the conebeam CT scanner, the development of computer software and virtual study casts combined with three-dimensional photos have made it possible to create a true digital VTO. This improves not only the visualization of the treatment goal, making it possible to develop algorithms morphing three-dimensional photodata on skeletal modifications, but also establishes the principles for reaching the result, interventional training, prediction of the effect on soft tissue and enables a journal to be made of the outcome for further evaluation and quality assessment. Further development will result in the design of appliance for orthodontic purposes, templates and guide splints for planned skeletal movements and for support during the surgical procedure. This will result in correct positioning of material for osteosyntesis in relation to the anatomy and the bony segments i.e. the temporomandbular condyle. In addition, fabrication of implants for reconstruction of lacking bone and adjustments of bonetransplants is an issue for digital three-dimensional technique.

19 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Litteratur 1. Cha BK, Choi JI, Jost-Brinkmann PG et al. Applications of threedimensionally scanned models in orthodontics. Int J Comput Dent 2007;10:41-52. 2. Santoro M, Galkin S, Teredesai M et al. Comparison of measurements made on digital and plaster models. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2003;124:101-5. 3. Whetten JL, Williamson PC, Heo G et al. Variations in orthodontic treatment planning decisions of Class II patients between virtual 3-dimensional models and traditional plaster study models. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2006;130:485-91. 4. Dalstra M, Melsen B. From alginate impressions to digital virtual models: accuracy and reproducibility. J Orthod 2009;36:36-41. 5. Leifert MF, Leifert MM, Efstratiadis SS et al. Comparison of space analysis evaluations with digital models and plaster dental casts. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2009;136: 16.e1-4. 6. Mullen SR, Martin CA, Ngan P et al. Accuracy of space analysis with emodels and plaster models. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2007;132:346-52. 7. Asquith J, Gillgrass T, Mossey P. Three-dimensional imaging of orthodontic models: a pilot study. Eur J Orthod 2007;29:517-22. 8. Mangiacapra R, Butti AC, Salvato A

20 |

et al. Traditional plaster casts and dental digital models: intra-examiner reliability of measurements. Prog Orthod 2009;10:48-53. 9. Gracco A, Buranello M, Cozzani M et al. Digital and plaster models: a comparison of measurements and times. Prog Orthod 2007;8:252-9. 10. Horton HM, Miller JR, Gaillard PR et al. Technique comparison for efficient orthodontic tooth measurements using digital models. Angle Orthod 2010;80:254-61. 11. Behrents RG. The biological basis for understanding craniofacial growth during adulthood. Prog Clin Biol Res 1985;187:307-19. 12. Behrents RG, Harris EF, Vaden JL et al. Relapse of orthodontic treatment results: growth as an etiologic factor. J Charles H Tweed Int Found 1989;17:65-80. 13. Arnett GW, Bergman RT. Facial keys to orthodontic diagnosis and treatment planning. Part I. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1993;103:299-312. 14. Peck H, Peck S. A concept of facial esthetics. Angle Orthod 1970;40:284-318. 15. Jacobs RA. Three-dimensional photography. Plast Reconstr Surg 2001;107:276-7. 16. Marcus JR, Domeshek LF, Das R et al. Objective three-dimensional analysis of cranial morphology. Eplasty 2008;8:e20. 17. Plooij JM, Maal TJ, Haers P et al.

Digital three-dimensional image fusion processes for planning and evaluating orthodontics and orthognathic surgery. A systematic review. Int J Oral Maxillofac Surg 2011;40:341-52. 18. Lane C, Harrell W Jr. Completing the 3-dimensional picture. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2008;133:612-20. 19. Wolford LM, Galiano A. A simple and accurate method for mounting models in orthognathic surgery. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:1406-9. 20. Gateno J, Xia J, Teichgraeber JF et al. The precision of computergenerated surgical splints. J Oral Maxillofac Surg 2003;61:814-7. 21. Swennen GR, Mollemans W, De Clercg C et al. A cone-beam computed tomography triple scan procedure to obtain a threedimensional augmented virtual skull model appropriate for orthognathic surgery planning. J Craniofac Surg 2009;20:297-307. 22. Gateno J, Xia JJ, Teichgraeber JF. New methods to evaluate craniofacial deformity and to plan surgical correction. Semin Orthod 2011;17:225-34. 23. Swennen GR, Mommaerts MY, Abeloos J et al. The use of a wax bite wafer and a double computed tomography scan procedure to obtain a three-dimensional augmented virtual skull model. J

Craniofac Surg 2007;18:533-9. 24. Swennen GR, Mollemans W, De Clercg C et al. A cone-beam computed tomography triple scan procedure to obtain a threedimensional augmented virtual skull model appropriate for orthognathic surgery planning. J Craniofac Surg 2009;20:297-307. 25. Ellis E III, Tharanon W, Gambrell K. Accuracy of face-bow transfer: effect on surgical prediction and postsurgical result. J Oral Maxillofac Surg 1992;50:562-7. 26. Kurtz SM, Devine JN. PEEK biomaterials in trauma, orthopedic, and spinal implants. Biomaterials 2007;28:4845-69. 27. Sink J, Hamlar D, Kademani D et al. Computer-aided stereolithography for presurgical planning in fibula free tissue reconstruction of the mandible. J Reconstr Microsurg 2012;28:395-403. 28. Hirsch DL, Garfein ES, Christensen AM et al. Use of computer-aided design and computer-aided manufacturing to produce orthognathically ideal surgical outcomes: a paradigm shift in head and neck reconstruction. J Oral Maxillofac Surg 2009;67:2115-22. 29. Roser SM, Ramachandra S, Blair H et al. The accuracy of virtual surgical planning in free fibula mandibular reconstruction: comparison of planned and final results. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:2824-32.

TanDlĂŚgeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

4 mm i et lag

Virtuelle 3-d-modeller | videnskab & klinik

Nyhed!

2-års studie af Pallesen J.W. van Dijken/U. DR i præsenteret på IA se abstract september 2013* – på www.dentsply.dk

• 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 2 års kliniske data (Umeå/København)* • Mere end 20 mill. fyldninger siden introduktionen i 2009

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Pernille Hammer Tlf: 23 81 22 55 | Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57 TanDlægeBlaDeT 2014 | 118of| nr. 1 *Randomized 2-Year Follow-up Posterior Bulk-Filled Composite Restorations. J.W. van Dijken, Umeå University Sweden, U. Pallesen, University of Copenhagen, Denmark. Presented at CED-IADR, Sep 2013, Abstract 179473.

21 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Virtuel planering av implantatbehandling Den tekniska utvecklingen inom 3D-röntgen och datateknik under det senaste decenniet har lett till att man idag kan använda datorstöd för såväl undersökning som planering i en virtuell datamiljö innan själva behandlingen sker. Planeringen gäller såväl implantatens position som protetikens utformning. Den virtuella planeringen kan sedan omsättas direkt i kliniken genom att man framställer en operationsguide/borrmall för lambåfri implantatinstallation. Om man så önskar kan man även framställa den implantatstödda bron så att denna kan utlämnas direkt efter implantatinstallationen (s.k. direktbelastning). Dessa nya tekniker kan erbjuda fördelar för såväl tandläkare som patient, men det vetenskapliga underlaget för utvärdering av teknikerna är fortfarande begränsat. Det förekommer såväl tekniska som biologiska komplikationer och även om precisionen är god har stora avvikelser rapporterats. Implantaten som installeras med datorstöd har likvärdig överlevnad på kort sikt som implantat installerade med konventionell operationsteknik (96 % ,≥ 12 månader). De patientfördelar som kan noteras, framförallt i form av mindre postoperativa besvär, kan härledas till den lambåfria operationstekniken. Tänkbara situationer där den datorstödda tekniken kan erbjuda fördelar är t.ex. då man vill undvika öppen lambå-teknik för att minska det kirurgiska traumat eller som ett alternativ till bentransplantation i situationer med kraftigt resorberade käkar, då implantaten kan placeras optimalt med tillgänglig benvolym.

22 |

Datorstödd implantatbehandling Krister G. Svensson, universitetsadjunkt, övertandläkare, Med. Dr., Karolinska Institutet, Institutionen för odontologi, Enheten för Protetik, Huddinge Mats Trulsson, professor, övertandläkare, Odont. Dr., Karolinska Institutet, Institutionen för odontologi, Enheten för Protetik, Huddinge Margareta Hultin, universitetslektor, övertandläkare, Odont. Dr., Karolinska Institutet, Institutionen för odontologi, Enheten för Parodontologi, Huddinge

mplantat är en väl etablerad behandlingsmetod vid rehabilitering av både partiellt och helt tandlösa käkar. Metoden har visat mycket god långtidsprognos i ett stort antal studier (1-5). En noggrann undersökning och preoperativ planering, där hänsyn tas till bl.a. benmängd, käkrelation, bettförhållanden och övriga anatomiska förhållanden är en förutsättning för ett lyckat behandlingsresultat. Vid konventionell behandlingsteknik sker undersökning och planering av implantatens antal och placering genom en kombination av röntgenbilder, visuell bedömning av intraorala förhållanden och analys av studiemodeller. För att optimera implantatens placering i relation till den planerade protetiken kan man använda en manuellt framställd guideskena vid implantatkirurgin. Det är dock operatören som vid kirurgin manuellt avgör implantatens slutliga placering.

Datorstödd implantatplanering Det senaste decenniets framsteg inom datorteknologi med tillhandahållandet av tredimensionell bild information avseende såväl anatomiska som protetiska parametrar med hjälp av datortomografi har tillsammans med speciellt utvecklade dataprogram möjliggjort preoperativ planering med virtuell implantatplacering i 3D-rekonstruktion (Fig. 1) (6-8). Innan den datorstödda implantatplaneringen startar behöver patienten en avtagbar protes som är optimerad vad gäller passform, ocklusion och estetik. Detta kan innebära rebasering, omflyttning/utbyte av proteständer, inslipning mm av en redan befintlig protes. Ibland krävs att en helt ny protes framställs. När detta är gjort tas ett käkregistreringsindex med protesen på plats. Patienten genomgår sedan en datortomografisk röntgenundersökning (CT) i aktuell käke med proteemneord sen på plats. Indexet används för att stabilisera protesen i det korrekta ihopbitningsläget vid Implant therapy; dental implants; röntgenundersökningen. I samband med detta computer guided genomförs även en separat CT av endast protesurgery; sen. Med hjälp av röntgenkontrasterande marcomplications tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Datorstödd implantatbehandling | videnskab & klinik

körer i protesen kan datorn sedan orientera protesen till rätt position i den avbildade 3D-rekonstruktionen av patientens käke som erhålls vid CT-undersökningen. I 3D-rekonstruktionen kan protesen ”tas på“ och ”tas av” och implantaten virtuellt placeras i optimal position med hänsyn taget till såväl tillgänglig benvolym som proteständernas placering (vilket motsvarar planerad tandplacering i efterföljande protetik). Statiska och dynamiska system Med hjälp av CAD/CAM- (Computer-Aided Design/ComputerAssisted Manufacturing) teknik kan informationen från den datorstödda planeringen omsättas till kliniken genom att man med hjälp av fräsning eller 3D-printning (steroelitografi) låter framställa en borrmall (s.k. operationsguide) (Fig. 2). Borrmallen som sedan används för att styra installationen av implantaten till de förplanerade positionerna är oftast slemhinnestödd (implantatinstallation med lambåfri operationsteknik) om det är frågan om helt tandlös käke, eller tandstödd (lambåfri operationsteknik) om det är fråga om partiellt tandlös käke. Ett index gör att borrmallen sitter stabilt i rätt position under tiden som den fixeras till käken med ett antal horisontella förankringspinnar som går genom mallen och in i käkbenet. Denna metod är statisk, d.v.s. implantatens placering är förutbestämda och kan inte ändras under operationen. En annan metod för att med datorns hjälp placera implantaten bygger på användande av dioder och sensorer på både patient och kirurgiska instrument, s.k. navigeringssystem. Här kan man i realtid visuellt följa implantatinstallationen på en dataskärm med 3D-rekonstruktion av käken där de planerade positionerna finns utmärkta. Även med denna metod används

Implantatens virtuelle placering

lambåfri operationsteknik. Denna metod är dynamisk, d.v.s. beslut om implantatens placering kan ändras under operationen. Direktbelastning med i förväg framställd implantatstödd bro Syftet med den virtuella implantatplaceringen i 3D-rekonstruktion var från början att förbättra diagnostiken och planering av implantatens optimala placering i förhållande till tillgänglig benvolym och den efterföljande protetiken. De senaste årens utveckling inom området har lett till att ett flertal statiska system erbjuder hela behandlingskedjan, från datorstödd planering till guidad lambåfri kirurgi och direktbelastning med hjälp av i förväg framställd bro. Genom att överföra implantatens placeringar i planeringsprogrammet till ett tandtekniskt laboratorium kan en implantatstödd bro, med hjälp av CAD/CAM-teknik, framställas så att den finns färdig till operationstillfället och kan skruvas på plats direkt efter att implantaten installerats (9-11). Datorstöd inom implantatbehandling kan alltså inbegripa ett eller flera steg med alltifrån undersökning till färdig protetik (Fig. 3). Vetenskapligt stöd Dessa nya tekniker kan erbjuda fördelar för såväl tandläkare som patient och koncepten har ibland lanserats som snabba, enkla, säkra och pålitliga med minimala postoperativa besvär. Det vetenskapliga underlaget för utvärdering av teknikerna är dock fortfarande begränsat. När implantatbehandling introducerades för mer än 50 år sedan, genomfördes de under noga kontrollerade former där varje förändring först utvärderades i långtidsstudier innan några förändringar i behandlingskonceptet gjordes. Det var troligen en av de viktigaste faktorerna till att behandling med implantat visade så goda resultat och nådde stor framgång. Det är fortfa-

Operationsguide

Fig. 1. Planering av implantatens placering sker i en virtuell datamiljö där användaren kan växla mellan olika vyer. T.ex. 3D-rekonstruktionsläge och skiktröntgenläge av käken. Fig. 1. Virtual implant placement during planning. The user can switch views; e.g. 3D reconstructions and CT-image of the jaw.

TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Fig. 2. A: Borrmall som används för att styra implantaten till de förplanerade positionerna under implantatinstallationen. B: Borrmall på plats under implantatinstallation. Fixering sker genom ett antal horisontella förankringspinnar som borras in genom borrmallen och in till käkbenet. Fig. 2. A: Drill guide (surgical template) used to guide the implant to the preplanned positions during implant placement. B: Drill guide in place during implant placement, stabilized by means of anchor pins inserted through the guide into the bone.

23 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

rande viktigt att introduktion av nya tekniker föregås av klinisk forskning med hög vetenskaplig kvalitet. Det innebär att kliniska studier bör möjliggöra jämförelse med konventionella tekniker (kontrollerade kliniska studier). Den snabba teknikutveckling som sker idag leder snabbt till förändrade behandlingskoncept, som kontinuerligt måste utvärderas. Om inte, så kan implantatföretagens marknadsföring av nya tekniker leda till orealistiska kliniska förväntningar gällande såväl behandlingsresultat som användarvänlighet. Dessutom bör utvärderingar av ny teknik innefatta både kostnadsaspekter och patientrelaterat utfall.

I en nyligen publicerad översiktsartikel; ’Clinical advantages of computer guided implant placement: a systematic review’ (12), genomsöktes all tillgänglig vetenskaplig litteratur inom området och resultatet kom att omfatta 28 studier där man använt sig av datorstödd implantatbehandling med guidad kirurgi (Tabell 1). Endast en tredjedel av dessa studier innehöll en jämförande kontrollgrupp. Endast studier som rapporterat kliniskt utfall av behandlingar baserat på minst 5 patienter inkluderades i översiktsartikeln. Implantat- och bro-överlevnad har beräknats på studier med minst 12 månaders uppföljning.

Flödesschema

Klinisk undersökning inklusive eventuell förbehandling

CT/CBCT inklusive 3D-rekonstruktion

Virtuell implantatplacering i 3Drekonstruktion

Guidad implantatinstallation

Förframställning av bro

Utlämning av förframställd bro

Konventionell implantatbehandling

Fig. 3. Flödesschema som visar hur datorstöd kan komma ifråga vid implantatbehandling. Från klinisk undersökning till CT/CBCT av både patient och protes, planering i datamiljö med virtuell implantatplacering på 3D-rekonstruktion av käken och slutligen implantatinstallation med operationsguide, eventuellt tillsammans med utlämnande av förframställd bro. Efter varje moment finns valet att övergå till konventionell teknik för den fortsatta behandlingen. (Illustratör Lina Odhe). Fig. 3. Schematic illustration of computer aided implant treatment. From clinical examination to CT/CBCT of the patient and prosthesis, planning and virtual implant placement, and ﬁnally implant placement using a surgical guide and optionally immediate loading with a ﬁxed prosthesis. After each step, it is possible to switch to conventional implant techniques for the rest of the treatment. (Illustrator Lina Odhe).

Guidad kirurgi system

statiskt / dynamiskt

kliniska parametrar*

nobel guide

Simplant

coDiagnostiX

easyguide

Implant 3D

astra Facilitate

Med3D

StealthStation Treon

implantat-överlevnad x

Precision x x

x x

* Kliniska parametrar innefattar: Kirurgiska/protetiska komplikationer/oväntade händelser eller patientrelaterat utfall

Tabell 1. System för virtuell planering som använts i de studier som utvärderat kliniska parametrar, implantat-överlevnad efter ≥12 månader eller precision (12,22). Table 1. Systems for virtual planning used in the studies evaluating clinical parameters, implant survival after ≥12 months or accuracy (12,22). |

24 |

TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Datorstödd implantatbehandling | videnskab & klinik

klinisk relevans

Komplikationer

Den tekniska utvecklingen inom 3D-röntgen och datateknik under det senaste decenniet har lett till att man idag kan använda datorstöd för såväl undersökning som planering i en virtuell datamiljö innan själva behandlingen sker. Den virtuella planeringen kan sedan omsättas direkt i kliniken genom att man framställer en operationsguide/borrmall för lambåfri implantatinstallation. Man kan även framställa den

Fig. 4. A: Frakturerad borrmall till helt tandlös underkäke. B: Bristfällig passform på förframställd bro som provas direkt efter implantatinstallationen. Fig. 4. A: Fractured surgical guide for a totally edentulous mandible. B: Poor ﬁt of a ﬁxed prosthesis, fabricated in advance for immediate loading.

implantatstödda bron så att denna kan utlämnas direkt efter implantatinstallationen (s.k. direktbelastning). Det förekommer såväl tekniska som biologiska komplikationer och även om precisionen är god har stora avvikelser rapporterats. Tandläkaren som arbetar med dessa tekniker behöver därför vara väl förtrogen med de konventionella kirurgiska och protetiska teknikerna.

Överlevnad studie

antal patienter antal antal implantat- implantatefter bortfall implantat förluster överlevnad

antal komplikationer bro/oväntade händelser vid överlevnad broutlämning

Johansson et al. 2009 (13)

312

99%

96%

Komiyama et al. 2008 (14)

176

89%

84%

Sanna et al. 2007 (11)

183

95%

van Steenberghe et al. 2005 (10)

164

100%

Yong & Moy 2008 (15)

90%

Totalt:

140

913

96%

94%*

ER = Ej rapporterat; * = viktad beräkning beroende på populationsstorlek i studierna

Tabell 2. Sammanfattning av studier med ≥12 månaders uppföljning, där statiskt system för datorstödd guidad kirurgi och direktbelastning med i förväg framställd bro använts (12). Table 2. Summary of outcome in studies using static systems for computer guided implant placement and immediate loading by a prefabricated permanent ﬁxed prosthesis and with a mean follow-up ≥12 months (12).

Tekniska och biologiska komplikationer Komplikationer eller oväntade händelser i samband med implantatinstallationen och/eller utlämnande av förframställd bro uppstod i 15 av de 17 studier där detta rapporterades. 69 % av alla komplikationer/händelser rörde implantatinstallation (”kirurgisk komplikation”) medan 31 % rörde utlämnande av förframställd bro (”protetisk komplikation”). Den vanligaste förekommande kirurgiska komplikationen var fraktur av borrmall (förekom i 6 studier) och den vanligaste protetiska komplikationen var bristfällig passform på bron (förekom i 8 studier) (Fig. 4). TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Implantat- och bro-överlevnad 18 av de studier som inkluderades i översiktsartikeln av Hultin och medarbetare (12) hade i medeltal minst 12 månaders uppföljning. Statiska system med borrmall användes i 17 av dessa medan endast en studie använde dynamiskt (navigerande) system. Implantatöverlevnad rapporterades i samtliga dessa studier och varierade mellan 89 och 100 % (medel 97 %) medan broöverlevnad rapporterades i endast 11 och varierade mellan 62 och 100 % (medel 93 %). Ingen skillnad i implantatöverlevnad kunde ses mellan implantatinstallation med datorstödd guidad kirurgi eller konventionell teknik. Fem studier |

25 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Patientrelaterat utfall Studie design

Patient grupper

Abad-Gallegor et al. 2011 (16)

Arisan et al. 2010 (17)

Utvärderade variabler

Metoder

Utfall

GK LF (19 pat)

Patientens välbefinnande efter kirurgi och belåtenhet med den direktframställda temporära och den den permanenta implantatbron.

Intervju

Patientens välbefinnande: 95% gott, väldigt gott eller utmärkt. Belåtenhet med den direktframställda temporära bron: 84% god, väldigt god eller utmärkt. Belåtenhet med den permanenta bron:100% god, väldigt god eller utmärkt.

GK LF (15 pat), GK ÖL (16 pat), KK ÖL (21 pat)

Postoperativ smärta, antal smärtstillande preparat, blödning och trismus (dag 1 till 6 efter kirurgi).

VAS

Lambåfri guidad kirurgi resulterade i mindre postoperativ smärta, mindre blödning och mindre trismus.

Fortin et al. 2006 (18)

RCT

GK LF (30 pat), KK ÖL (30 pat)

Postoperativ smärta, antal smärtstillande preparat, svullnad och blåmärken (dag 1 till 7 efter kirurgi).

VAS

Lambåfri guidad kirurgi resulterade i mindre postoperativ smärta under kortare tid och mindre svullnad och blåmärken.

Lindeboom & van Wijk 2010 (19)

RCT

GK LF (8 pat), GK ÖL (8 pat)

Emotionell påverkan, ångest, livskvalitet och smärta (före kirurgi, operationsdagen, dag 1 till 7och 1 månad after kirurgi).

IES-R, s-DAI, OHIP-14, NRS

Nikzad et al. 2010 (20)

GK LF (16 pat)

Postoperativ smärta (2 dagar and 1 vecka efter kirurgi) och oral funktion (3,6 och 12 månader efter kirurgi).

VAS

Alla patienter rapporterade "litet" eller "ingen"smärta, och bedömningen av funktionen varierade från acceptabel till utmärkt, utom i ett fall.

Nkenke et al. 2007 (21)

GK LF (5 pat), KK ÖL (5 pat)

Smärta och obehag (operations-dagen och dag 1 och 7 efter kirurgi).

VAS

Lambåfri guidad kirurgi resulterade i mindre postoperativ smärta.

van Steenberghe et al. 2005 (10)

GK LF (27 pat)

Tal, oral funktion, estetik och taktil perception (3 månader efter kirurgi).

VAS

De flesta patienterna rapporterade höga värden (över 5 på VAS skala) för tal (89%), oral funktion (100%), estetik (89%) och taktil perception (81%).

Studie

Ingen skillnad kunde ses mellan grupperna gällande emotionell påverkan och ångest. Gruppen med öppen lambåteknik rapporterade mindre påverkan på livskvalitet och hade fler patienter som inte kände någon smärta alls vid implantatoperationen.

RO = Retrospektiv observationsstudie; PK = Prospektiv kontrollerad studie; RCT = Randomiserad kontrollerad studie; PO = Prospektiv observationsstudie; GK = Guidad kirurgi; KK = Konventionell kirurgi; LF = Lambåfri; ÖL = Öppen lambå; VAS = Visuell analog skala; IES-R = "Impact of Event Scale-Revised"; s-DAI = "Dental Anxiety"; OHIP-14 = "Oral health-related quality of life"; NRS = "Numerical rating scale"

Tabel 3. Studier som rapporterat patientrelaterat utfall (12). Table 3. Studies reporting on patient centered outcomes (12).

26 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Datorstödd implantatbehandling | videnskab & klinik

Implantatplaceringen

Fig. 5. Parametrar som används för analys av precision genom jämförelse mellan planerad placering i den virtuella datamiljön (grått implantat) och den faktiska placeringen i käkbenet (rött implantat). α = vinkelavvikelse; ha = horisontell avvikelse vid apex; hc = horisontell avvikelse coronalt; vc= vertikal avvikelse coronalt. Fig. 5. Parameters used to analyse the accuracy of the implant placement, by comparing the planned position (grey implant) and the ﬁnal position in the patient (red implant). α = angular deviation; ha = horizontal deviation at apex; hc = horizontal deviation coronally; vc= vertical deviation coronally.

med i medel minst 12 månaders uppföljning hade använt sig av kombinationen datorstödd guidad kirurgi och förframställd bro som lämnades ut vid samma tillfälle som implantatinstallationen. Dessa visade i medeltal på 96 % (89-100 %) implantatöverlevnad och 94 % (84-100 %) broöverlevnad (Tabell 2). Patientrelaterat utfall Sju av studierna i Hultin och medarbetares översiktsartikel (12) rapporterade om patientrelaterat utfall och i endast 3 av dessa ingick kontrollgrupp som genomgått konventionell implantatbehandling (Tabell 3). Generellt så rapporterades mindre postoperativa besvär och smärta i de grupper där man använt lambåfri kirurgi i jämförelse med de som genomgått kirurgi med öppen lambå. Precision vid datorstödd implantatbehandling I en annan nyligen publicerad översiktsartikel; ’Accuracy of computer-aided implant placement’ (22), genomsöktes all tillgänglig litteratur som berör precisionen (implantatens slutliga placering i relation till planeringen) vid datorstödd implantatbehandling med guidad kirurgi. Den omfattade totalt 19 studier varav 12 baserades på behandlingar utförda på levande människor, 5 på avlidna människor och 2 på modeller (Tabell 1). TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

För att mäta precision använder man sig av olika parametrar, bl.a. horisontell avvikelse vid coronala respektive apikala delen av implantatet, vertikal avvikelse vid coronala delen av implantatet och avvikelse när det gäller implantatets lutning mellan den planerade och verkliga implantatplaceringen (Fig. 5). Vid en sammanställning, s.k. meta-analys, kom man fram till att den horisontella avvikelsen coronalt i medeltal var 1,0 mm (min - max: 0 - 6,5 mm) och apikalt var 1,2 mm (0 - 6,9 mm). Den vertikala avvikelsen coronalt var 0,5 mm (-2,3 - 4,2 mm) och avvikelser gällande lutning var 3,8° (0 - 24,9°). Värt att notera är att modellstudierna uppvisade de lägsta avvikelserna generellt, medan studierna baserade på patientbehandlingar hade högst avvikelser i 3 av de 4 mätparametrarna. Tänkbara situationer där den datorstödda tekniken kan erbjuda fördelar Konceptet med datorstödd implantatbehandling kan teoretiskt sett erbjuda ett flertal fördelar i individuella situationer; • Genom att få information om käkbenets anatomi i relation till planerad protetik kan en optimering av implantatens placering göras (s.k. protetisk styrd implantatplacering), något som kan möjliggöra bl.a. förbättrad funktion, estetik och tal (t.ex. genom att få implantaten placerade över planerade tandpositioner och undvikande av ogynnsamma implantatlutningar, broskruvsgenomgångar mm) (23,24). • Det minimala kirurgiska ingreppet som den lambåfria operationstekniken innebär kan vara fördelaktigt för olika grupper av ”sköra” patienter; t.ex. strålbehandlade eller när omfattande bentransplantationer har genomförts (25,26). • Den lambåfria tekniken kan också vara fördelaktig för patienter med uttalad tandvårdsrädsla eftersom metoden erbjuder kortare operationstid och mindre postoperativa besvär (17,21). • Genom att få tredimensionell information om käkbenet hos patienter med kraftigt resorberade käkar, kan behovet av bentransplantation minska eftersom implantaten kan placeras optimalt i tillgänglig benvolym (27). Konklusion Datorstödd implantatbehandling kan erbjuda fördelar för såväl tandläkare som patient. Utifrån det begränsade vetenskapliga underlaget som finns gällande dessa nya tekniker kan man konstatera att: • Komplikationer (främst relaterade till själva borrmallen/ operationsguiden) har rapporterats i samband med implantatinstallation. • Guidad kirurgi ger god precision, men stora avvikelser (upp till 6 mm) kan förekomma. • Lambåfri teknik kan minska postoperativa besvär och smärta. • Om den guidade kirurgin kombineras med direktbelastning med förframställd bro har komplikationer gällande framför allt bristfällig passform rapporterats. |

27 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

• Ingen skillnad föreligger avseende implantatöverlevnaden på kort sikt (12 månader) mellan behandlingar utförda med datorstödd guidad kirurgi och behandlingar utförda med konventionell kirurgisk teknik. • Tandläkare som arbetar med dessa tekniker bör ha minst lika mycket kunskap och erfarenhet som när konventionella kirurgiska och protetiska tekniker används.

Ordliste Svensk Erbjuda Mall Utlämnas

– – – –

Dansk Udvise Model (skabelon) Gennemføres

Abstract (English) Computer aided implant treatment The use of computer assistance in implant dentistry has increased during the last decade, mostly due to the achievements in radiographic 3D imaging technique and computer technology. The computer assistance involves cone-beam computer tomography, virtual planning of implant position as well as prosthesis design prior to implant placement. The virtual planning can be transferred to the actual clinical settings by fabrication of a surgical guide (drill template) for flapless implant placement. In addition, a fixed prosthesis can be fabricated in advance for immediate loading. Although the computer guided techniques can offer advantages for the dentist as well as the patient, the scientific base for objective evaluation is

still limited. Technical and biological complications may occur, and despite good precision in general, large deviations have been reported. Survival rate for computer guided placed implants (96%, ≥ 12 months) are comparable to implants placed using conventional techniques. Clinical advantages for the patients, particularly that of less postoperative discomfort, can mainly be attributed to the flapless approach. The computer guided techniques may also be attractive to use in patients with dental fear or frail patient groups as the flapless method allows implant installation with minimal surgical trauma. In addition, the techniques might be useful as alternative to bone augmentation in severely resorbed jaws as they enable optimal positioning of the implants in available bone.

Litteratur 1. Albrektsson T, Dahl E, Enbom L et al. Osseointegrated oral implants. A Swedish multicenter study of 8139 consecutively inserted Nobelpharma implants. J Periodontol 1988;59:287-96. 2. Lekholm U, Gunne J, Henry P et al. Survival of the Brånemark implant in partially edentulous jaws: a 10year prospective multicenter study. Int J Oral Maxillofac Implants 1999;14:639-45. 3. Ekelund JA, Lindquist LW, Carlsson GE et al. Implant treatment in the edentulous mandible: A prospective study on Brånemark system implants over more than 20 years. Int J Prosthodont 2003;16:602-8. 4. Pjetursson BE, Tan K, Lang NP et al. A systematic review of the survival and complication rates of fixed partial dentures (FPDs) after an observation period of at least 5 years. Clin Oral Implants Res 2004;15:625-42. 5. Jemt T, Johansson J. Implant treatment in the edentulous maxillae: a 15-year follow-up study on 76 consecutive patients provided with fixed prostheses. Clin Implant Dent Relat Res 2006;8: 61-9. 6. Jung RE, Schneider D, Ganeles

28 |

J et al. Computer technology applications in surgical implant dentistry: a systematic review. Int J Oral Maxillofac Implants 2009;24 (Supp 1):S92-109. 7. Schneider D, Marquardt P, Zwahlen M et al. A systematic review on the accuracy and the clinical outcome of computer-guided template-based implant dentistry. Clin Oral Implants Res 2009;20 (Supp 4):S73-86. 8. D'haese J, Van De Velde T, Komiyama A et al. Accuracy and complications using computer-designed stereolithographic surgical guides for oral rehabilitation by means of dental implants: a review of the literature. Clin Implant Dent Relat Res 2012;14:321-359. 9. van Steenberghe D, Naert I, Andersson M et al. A custom template and definitive prosthesis allowing immediate implant loading in the maxilla: a clinical report. Int J Oral Maxillofac Implants 2002:17:66370. 10. van Steenberghe D, Glauser R, Blombäck U et al. A computed tomographic scan-derived customized surgical template and fixed prosthesis for flapless surgery and

immediate loading of implants in fully edentulous maxillae: a prospective multicenter study. Clin Implant Dent Relat Res 2005;7 (Supp 1):S111-120. 11. Sanna AM, Molly L, van Steenberghe D. Immediately loaded CAD-CAM manufactured fixed complete dentures using flapless implant placement procedures: a cohort study of consecutive patients. J Prosthet Dent 2007;97:331-9. 12. Hultin M, Svensson KG, Trulsson M. Clinical advantages of computer-guided implant placement: a systematic review. Clin Oral Implants Res 2012;23 (Supp 6):S124-35. 13. Johansson B, Friberg B, Nilson H. Digitally planned, immediately loaded dental implants with prefabricated prostheses in the reconstruction of edentulous maxillae: a 1-year prospective, multicenter study. Clin Implant Dent Relat Res 2009;11: 194-200. 14. Komiyama A, Klinge B, Hultin, M. Treatment outcome of immediately loaded implants installed in edentulous jaws following computerassisted virtual treatment planning and flapless surgery. Clin Oral

Implants Res 2008;19:677-85. 15. Yong LT, Moy PK. Complications of computer-aided-design/computer-aided-machining-guided (NobelGuide) surgical implant placement: an evaluation of early clinical results. Clin Implant Dent Relat Res 2008;10:123-7. 16. Abad-Gallegos M, Gómez-Santos L, Sánchez-Garcés MA et al. Complications of guided surgery and immediate loading in oral implantology: a report of 12 cases. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2011;16:e220-4. 17. Arisan V, Karabuda CZ, Ozdemir T. Implant surgery using bone- and mucosa-supported stereolithographic guides in totally edentulous jaws: surgical and post-operative outcomes of computer-aided vs. standard techniques. Clin Oral Implants Res 2010;21:980-8. 18. Fortin T, Bosson JL, Isidori M et al. Effect of flapless surgery on pain experienced in implant placement using an image-guided system. Int J Oral Maxillofac Implants 2006;21:298-304. 19. Lindeboom JA, van Wijk AJ. A comparison of two implant techniques on patient-based outcome

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Datorstödd implantatbehandling | videnskab & klinik

measures: a report of flapless vs. conventional flapped implant placement. Clin Oral Implants Res 2010;21:366-70. 20. Nikzad S, Azari A. Custom-made radiographic template, computed tomography, and computer-assisted flapless surgery for treatment planning in partial edentulous patients: a prospective 12-month study. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:1353-9. 21. Nkenke E, Eitner, S, RadespielTröger M et al. Patient-centred

outcomes comparing transmucosal implant placement with an open approach in the maxilla: a prospective, non-randomized pilot study. Clin Oral Implants Res 2007;18:197-203. 22. Van Assche N, Vercruyssen M, Coucke W et al. Accuracy of computer-aided implant placement. Clin Oral Implants Res 2012;23 (Supp 6):S112-23. 23. Hämmerle CH, Stone P, Jung RE et al. Consensus statements and recommended clinical procedures

regarding computer-assisted implant dentistry. Int J Oral Maxillofac Implants 2009;24 (Supp 1):S126-31. 24. Sanz M, Naert I. Biomechanics/ risk management (Working Group 2). Clin Oral Implants Res 2009;20 (Supp 4):S107-11. 25. Horowitz A, Orentlicher G, Goldsmith D. Computerized implantology for the irradiated patient. J Oral Maxillofac Surg 2009;67: 619-23. 26. Barter S. Computer-aided implant

placement in the reconstruction of a severely resorbed maxillaa 5-year clinical study. Int J Periodontics Restorative Dent 2010;30:627-37. 27. Fortin T, Isidori M, Bouchet H. Placement of posterior maxillary implants in partially edentulous patients with severe bone deficiency using CAD/CAM guidance to avoid sinus grafting: a clinical report of procedure. Int J Oral Maxillofac Implants 2009;24:96-102.

copenhagen eruption / impaction symposium march 7th and 8th - 2014 tooth eruption and impaction. The Copenhagen University Hospital, offers a 2 day course in treatment of eruption disorders.

It is a known fact that one out of five children suffer from eruption problems (third molars included). At the University Hospital in cooperation with the Copenhagen University School of Dentistry, normal and pathologic eruption has been studied for more than 20 years. Long-term studies of 1300 patients with eruption disturbances affecting all types of permanent teeth has resulted in evidence based treatment strategies. During the course the treatment of 15 different impaction scenarios affecting different tooth types will be described. The course is of special interest for pedodontists, orthodontists and oral surgeons. Be updated by 12 specialists.

Jens Ove Andreasen

Inger Kjær

Mark Hector

TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Registration and scientific program: www.dentaltraumaguide.org/registration.aspx Registration fee: DKK 2800,- (€ 375 )

Louise Hauge Jette Daugaard- Sven Matzen Kreiborg Jensen

Karin Becktor Jonas Becktor Simon S. Jensen

Helen Torkasvand

Thomas Kofod

Søren Hillerup

29 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Internet – vän eller fiende Internet är ett av de största framstegen inom kommunikation och kunskapsspridning. Vem som helst kan lägga ut vilken information som helst utan någon granskning eller censur. En välinformerad patient är en nödvändig del av en lyckad tandvårdsbehandling. Det finns risker med patienter som är felinformerade eller bara delvis informerade, patienter som är omedvetna om sitt specifika problem eller begränsningar och som har förväntningar som inte är relevanta för tillgängliga behandlingsmöjligheter. Mycket av information på Internet är av kommersiellt ursprung eller har specifika särintressen. Risken är att patienter skapar orealistiska eller irrelevanta förväntningar som allvarligt kan påverka deras uppfattning om en lyckad behandling. Två viktiga åtgärder bör i dag föregå all behandling: 1) Kontrollera alltid patientens förväntningar och identifiera eventuella missuppfattningar eller tillit till icke ändamålsenlig information. 2) Styr patienterna till källor med kvalitet och hjälp dem att förstå några grundläggande principer för kvalitetssäkring när det gäller sjukvårdsrelaterad information på Internet. Web 2.0 företag kan erbjuda värdefulla tjänster, men de kan också utgöra seriösa hot mot både yrkeskåren och mot kvalitetsstandarden inom offentlig vård. Branschorganisationer, intresseföreningar och myndigheter bör inleda en diskussion om regelverket för web 2.0 hälsovårdstjänster, för att säkerställa trovärdighet och även kvaliteten på vårdtjänsterna till patienterna.

30 |

Internet – vän, oVän eller iVän? Martin Schittek Janda, övertandläkare, PhD, Specialist i Oral Protetik, Folktandvåden Skåne, Oral Protetik, Lund Anders Nattestad, professor, PhD, director of Undergraduate Oral and Maxillofacial Surgery, PhD, Arthur A. Dugoni School of Dentistry, University of The Pacific, San Francisco Nikos Mattheos, docent, associate professor, PhD, Postgraduate Programme Director, Implant Dentistry Oral Rehabilitation, Faculty of Dentistry, Hong Kong University, Hong Kong, Kina

nternet är idag världens största nätverk för informationsutbyte. Internet är dock endast en teknisk standard för hur information utbyts. Vem som helst kan lägga ut vilken information som helst utan någon censur. På Internet finns ingen granskning av informationen som läggs ut, ingen mekanism som uppdaterar gammal information och det finns inte heller några mekanismer för att stoppa direkt felaktig eller farlig information. Enskilda webbplatser och sidor kan dock ha censur eller mekanismer för att försöka säkerställa att korrekt information läggs ut. Bland annat på grund av lättheten att publicera information förutspåddes det tidigt att Internet skulle bli en stor odontologisk kunskapskälla med stora möjligheter. Då trodde man att det skulle ta en generation innan teknologin skulle få en generell acceptans (1). Idag har nästan alla i Skandinavien en Internetuppkoppling och antalet internetanvändare är i topp jämfört med resten av världen (2) (Tabell 1). I och med dagens smartphones finns Internet i var mans ficka. Mängden information på Internet ökar explosionsartat och är idag i princip oändlig. En Google sökning på ordet ”caries” gav år 2013 över 13 miljoner träffar. År 2000 gav den knappt 100 000 träffar. Vårt beteende har ändrats pga av Internet. Mycket av det som vi förr gjorde via personliga kontakter gör vi idag via Internet, t.ex. bokar biljetter, kontrollerar tågtider, betalar räkningar och handlar. Vi börjar nu även söka och ”konsumera” information om hälsa, medicin och odontologi (3). Enligt undersökningar i USA har upp till 80 % av internetanvändarna surfat på Internet efter hälsoinformation och ca 50 % gör det ca en gång i veckan (4-6). En svensk doktorsavhandling visar att Sjukvårdsrådgivningens ”Fråga doktorn” tjänst ökat konstant under den 4-åriga observationstiden (7). Med dagens lättåtkomliga information böremneord jar våra patienter bli pålästa. Många patienter Internet; har både inför och efter t.ex. ett läkarbesök consumer health information; läst på om sina symptom och sökt efter troliga information diagnoser (3). Dessutom använder patienter science; patient Internet som en ”second opinion” inför vissa education as topic; database behandlingar (7,8). tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Internet | videnskab & klinik

internet användare land

internetanvändare juni 2012

Danmark

90,0%

Finland

89,4%

Norge

97,2%

Sverige

92,7%

Island

97,1%

Europa (genomsnitt)

63,2%

USA

56,1%

tabell 1. Del internetanvändare av den totala befolkningsmängden (2). Table 1. Proportion of Internet users in the general population (2).

Interesse över tid

Siffran 100 representerar den största sökvolymen

Nyhetsrubriker

Prognos

100 80 60 40 20 2005

2007

2009

2011 Bädda in

Fig. 1. Vilket söktryck söktermen ”Vinterkräksjuka” på Google har över tid. Fig. 1. Search interests for the search term ”Winter vomiting disease” in Google over a period of time.

Att vi som patienter söker information om sjukdomstillstånd används till exempel av Smittskyddsinstitutet (9) genom att de bevakar vilka sökord som används på Internet och kan på så sätt förutspå när till exempel ”vinterkräksjuka” och ”influensa” säsongen är på väg (Fig. 1). Internet som informationskälla Hur söker patienterna sin information? Det vanligaste sättet att ta fram information är att använda en så kallad sökmotor. Google är den idag största och mest använda sökmotorn. Google används även ofta av medicinskt utbildad personal (10). Enligt Google är deras sökmotor automatiserad och söker efter resultat helt utan mänsklig påverkan. Rangordningen av resultaten sker bland annat genom att sökmotorn utvärderar hur många andra sidor som länkar till den aktuella sidan. Ju fler sidor som länkar till webbsidan, desto högre rank får den (11). Detta säger inget om vare sig kvalitén eller pålitligheten på en sidas innehåll. TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

När patienter söker på internet använder de sökord, en så kallad söksträng. Användarna av sökmotorer har visat sig använda endast en väldigt kort söksträng, som inte modifieras eller ändras. De flesta tittar därefter endast som mest på de tio första träffarna som Google presenterar (12-14). Detta beteende leder i princip till att sökmotorn ”väljer” vad patienten ska läsa via deras rankinglista. Många gånger kommer kommersiella sidor upp på första plats då deras sidor innehåller sökorden flertalet gånger och ofta har länkar från andra företag (15). När patienterna därefter ska värdera om en sida har ett bra innehåll eller inte, har det visat sig att patienter värderar webbsidorna bl.a. beroende på hur professionell designen på sidan är samt att sidor med inte ”för mycket professionell terminologi” rankas högt (16) och inte så mycket för själva innehållet. Är det rätt information patienterna hittar? Inom det medicinska fältet finns den en mängd studier där det har visat sig att vårdrelaterad information på Internet ofta är av tvivelaktig kvalitet och till och med farlig för hälsan (17-22). Inom det odontologiska fältet finns det några få studier som kontrollerar om informationen på Internet är korrekt. Ett exempel är en sökning gjord på ”Tandskydd” där kvaliteten på innehållet varierar betydligt (23). Vid sökning på ”Oral Cancer” fanns det en hög frekvens av webbsidor som har allvarliga brister på innehållet (20). Det finns dock även odontologiska exempel på att informationen på internet kan vara direkt felaktig och ha negativ effekt på behandlingen (24). Påverkar Internet relationen mellan tandläkare och patient? Traditionellt har tandläkaren varit den informationskälla varifrån patienten fått sin kunskap inom tandvård. Patienten har fått förlita sig helt till tandläkarens monopolställning av kunskap och tandläkarens information har inte blivit ifrågasatt i någon större grad av patienterna. Dock sker det nu ett skifte i denna balans. Patienterna börjar blir mer upplysta och de ändrar sitt beteende. I en större enkätstudie från 2003 svarade 1/3 av de tillfrågade som sökte medicinsk hälsoinformation på nätet att det påverkat valet eller beslutet om deras behandling (25). En annan studie visar att ca 11 % av de tillfrågade har avböjt eller avbrutit en medicinsk eller odontologisk behandling pga. av information de hittat på Internet (6). Det är troligt att många av internetålderns patienter kommer till tandläkarkliniken med en egen uppfattning om sina problem och även med förväntningar formade av informationen de hittat. Forskning inom beteendevetenskap har visat att förväntningarna hos patienten är en starkt (dock ofta underskattad) bestämmande faktor för patientens belåtenhet med behandlingen (26). I många fall är patientens förväntningar viktigare för fastställande av hur nöjda de är med resultatet av behandlingen än själva behandlingen i sig. Detta har påvisats avseende i synnerhet behandlingar i samband med oral rehabilitering samt dentala implantat (26-28). |

31 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

En välinformerad patient är en nödvändig del av en lyckad tandvårdsbehandling. Det finns risker med patienter som är felinformerade eller bara delvis informerade, patienter som är omedvetna om sitt specifika problem eller begränsningar och som har förväntningar som inte är relevanta för tillgängliga behandlingsmöjligheter. I Wales har ungefär hälften av de tillfrågade tandläkarna diskuterat frågor som patienten tagit fram via Internet. Dock sker detta fortfarande inte frekvent (29). De vanligaste frågorna som patienterna tagit upp var kosmetisk tandvård, amalgam följt av implantat. Många av tandläkarna upplevde att patienterna sannolikt missuppfattat informationen de fått och ansåg att patienterna begärt en icke adekvat behandling. Vissa av tandläkarna ansåg det som en börda att diskutera informationen som patienten tagit fram och nästan hälften menade att Internet är ett hot mot ”tandläkar-patient” rela-

HON-Code

Fig. 2. HON-Code loggan som får publiceras på de sidor som granskats enligt Helath on the Net foundation standard. Fig. 2. The logo of HON, which can be found at websites certiﬁed to adhere to the standards of the Health on the Net Foundation.

tionen. Några tandläkare såg dock Internet som en resurs och hänvisade patienter till Internet för att söka information (29). Enligt en review från McMullan (3) hanterar hälso- och sjukvårdspersonalen patienternas nya kunskapsinhämtning på ett av tre sätt: 1. Personalen känner sig hotad av den information som patienten ger och svarar defensivt genom att hävda sitt ”expertutlåtande”. 2. Vårdpersonalen och patienten samarbetar i att ta fram och analysera informationen. 3. Vårdpersonalen guidar patienten till tillförlitliga webbplatser med hälsoinformation. McMullans slutsats är att det är viktigt att hälso- och sjukvårdspersonalen tar till sig att patienterna söker information och kunskap på Internet och att de diskuterar den information de fått samt vägleder dem till tillförlitliga och korrekta webbplatser med hälsoinformation. Det har också visat sig att patienternas tillfredsställelse ökar och deras oro minskar om vårdgivaren diskuterar patienternas Internetinformation (30). Hur vet jag om en webbsida är tillförlitlig eller inte? Att söka korrekt information på Internet är en komplex och kunskapskrävande process. En bra sökstrategi, ett kritiskt tankesätt och kunskap om var det finns vetenskapliga databaser förenklar yrkesutövaren att hitta det som söks (15). Ett första sätt är att kontrollera själva sidan kritiskt. Detta genom att kontrollera om sidan har följande minimistandard (15,31): 1. Finns kontaktinformation till författaren och är författaren tillgänglig?

hOn principerna 1

Trovärdighet

Webbsidan måste ange författarnas samtliga kvalifikationer

Kompletterande

Informationen bör stödja, inte ersätta, patient-läkare förhållandet

Integritet

Respektera integriteten och sekretessen av personliga data som lämnas på sidan av besökarna

Källhänvisning

Redovisa källor i publicerad information, datum samt medicinska och hälsorelaterade sidor

Evidens

Sidan och innehållet måste hänvisa till evidensbaserad forskning

Transparens

Tillgänglighålla presentation av data. Korrekt e-post-uppgifter av resurser

Finansiell öppenhet

Identifiering av bidragande/finansierade källor

Reklampolicy

Tydligt avskilja reklam från vetenskapligt innehåll.

tabell 2. Kortfattad version av de åtta principerna från HOn. För en fullständig version se: http://www.hon.ch/HOncode/Patients/ Conduct.html Table 2. Short version of the eight principles of HON. For the full version please see: http://www.hon.ch/HONcode/Patients/Conduct.html |

32 |

TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Internet | videnskab & klinik

2. Är informationen baserad på existerande forskning eller andra kontrollerbara källor? Referenser och källor för allt innehåll bör anges tydligt. 3. Har författaren en ställning eller intressen som kan påverka informationen? Webbplatsen bör vara tydlig med ev någon sponsring, reklam, finansiering eller stöd, eller potentiella intressekonflikter. 4. Ett datum för publicering ska alltid finnas. Ett annat sätt är att se om sidan är certifierad från något neutralt organ. Ett bra exempel på detta är den sk ”HON-CODE” från ”Helath on the Net foundation” (HON). HON är en icke vinstdrivande ideell stiftelse vars system säkerställer vissa kvalitetsstandarder och transparens för den tillhandahållna informationen. Webbsidor ansöker om att få en ”seal of approval” att bära ”HON-CODE sigillet” (Fig. 2). Dessa sidor måste följa de åtta principerna för att få sitt ”seal of approval” (Tabell 2). På www.hon.ch finns det en sökmotor där endast HON-CODE sidor finns med. Vilka sidor ska jag rekommendera mina patienter? Det finns självklart mycket bra information och kunskap på Internet (Tabell 3). Den är dock inte alltid presenterad på ett snyggt och lättåtkomligt sätt. Medicinska databaser som PubMed och Cochrane är tänkta att användas av medicinskt utbildad personal med viss träning och eller erfarenhet av vetenskaplig metodik. De resurser som kan erbjudas patienten är t.ex. Sjukvårdsrådgivningens hemsida, där det finns en länk till ”Mun och tänder” som innehåller information om både tillstånd och behandlingar. En enklare ”patientvariant” av MedLine finns i en version som heter MedlinePlus. På ”Health On the Net Foundation ”(HON) sidorna finns det en patientversion. SveMed+ är en databas som som har referenser

Klinisk relevans Att patienterna kommer kräva mer och bättre service av oss bör vi nog förvänta oss. Det innebär att vi redan nu bör utveckla strategier för att hantera detta i framtiden. Konkreta exempel är att: • Skaffa en rutin för att ”scanna” av nätet för ev ”rejting”/”rating” (dvs att till exempel patienter bedömer en tandläkare) och svara på både positiv och negativ kritik.

• T a fram en strategi hur du ska hantera framtidens patienter som har hämtat information om sin behandling som t.ex. kosmetisk tandvård och implantat. • Hitta hemsidor som du tycker är bra och hänvisa till dessa. • Om du inte redan har en hemsida, gör en. Se till att all väsentlig information är med. • Var aktiv på din hemsida.

från skandinaviska tidskrifter, inkl Tandläkaritdningen och Tandlaegebladet. Vad finns det för resurser för mig som tandläkare? Det finns en hel del bra resurser på Internet för tandläkaren. Ett bra exempel är Andreasens Dental Trauma Guide där tandläkaren kan klicka in sina kliniska och röntgenologiska fynd och därefter bl.a. få fram behandlingsförslag och prognos (Fig. 3). Andreasen har dessutom publicerat en artikel om sin webbsida i en vetenskaplig tidsskrift (32). Det kan ibland vara svårt för tandläkaren att veta vilket implantatsystem patienten fått. På Internet finns det sidor där

Länkförslag Sjukvårdsrådgivningen

http://www.1177.se

Netdoktor

http://www.netdoktor.se/mun-tander/

SweMed+

http://svemedplus.kib.ki.se

American Dental Association

http://www.ada.org/993.aspx

National Institute of Dental and Cranofacial Research

http://www.nidcr.nih.gov/oralhealth/

MedlinePlus

http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/

Hon Code

http://www.hon.ch/pat.html

European Federation of Periodontology

http://www.efp.org/public/index.html

Google Scholar

http://scholar.google.se

Tabell 3. Exempel på länkförslag till patienter som söker odontologisk information på Internet. Table 3. Examples of links which can be recommended to patients seeking oral health related information on the Internet. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

33 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Dental Trauma Guide

tandläkaren kan klicka in vilka karakteristika implantatet har och därefter få upp en lista med förslag på vilka implantat det skulle kunna röra sig om (Fig. 4, Tabell 4). risker och möjligheter med Internet för tandläkarkliniken Risker för yrkeskåren En stor del av befolkningen, vare sig vi kallar dem generation X, Y eller Z, eller äldre, använder Internet som en självklar plats för införskaffande av alla typer av tjänster. Det är helt naturligt att hälso- och sjukvårdstjänster inte kommer att vara ett undantag. Inom tandvården har många online affärsmodeller tillämpats på dentala tjänster i många europeiska länder och dessa har ökat i popularitet.

Fig. 3. Skärmdump från ”The dental Trauma guide”. (http:// www.dentaltraumaguide.org) Fig. 3. Screenshot from ”The Dental Trauma Guide”. (http://www.dentaltraumaguide.org)

Implantatsystem

Katalogmodellen I början användes en enkel internetkatalog över tandläkare. Väldigt snart lades interaktiva funktioner till som uppmanar patienterna att "betygsätta" eller kommentera sin tandläkare. Denna anonyma återkoppling visas sedan som "stjärnor", "procentsatser" eller röster intill tandläkarens namn. Vissa hemsidor går längre än så, de presenterar "topp tio tandläkare i din region", "månadens tandläkare" eller liknande (Fig. 5). Eftersom dessa sidor är sammansatta av allmänt tillgänglig information, är många av de visade och betygsatta tandläkarna varken medvetna om eller har lämnat sitt samtycke till att vara del av sådan katalog. Priset – Är – Rätt modellen Några av de ursprungliga katalogtjänsterna vidareutvecklade sina tjänster genom att liksom försäkringsbranschens affärsmodell erbjuda en online prisjämförelse. Genom att begära eller hitta prisinformation på bastandvård från ett antal tandläkare, kan de erbjuda jämförelser och länkar till "billigaste tandläkaren i din region". Det är inte en tillfällighet att sådana tjänster har blomstrat i länder där en stor del av tandvårdsbehandlingar omfattas av försäkringsbolag såsom Tyskland, men modellen växer snabbt över gränserna till länder där tandvården främst är privat, såsom t.ex. Schweiz, eller andra länder med varierande system.

Fig. 4. Skärmdump från ”What implant is that”. (http://whatimplantisthat.com) Fig. 4. Screenshot from “What implant is that”. (http://whatimplantisthat.com)

34 |

Online budgivningsmodellen Detta är förmodligen den mest kontroversiella av alla modeller; dessa hemsidor erbjuder internetbudgivning för odontologiska behandlingar (Fig. 6). Den typiska patienten kommer till exempel att efterfråga en behandling med rotfyllning på tand 21 och hemsidans registrerade tandläkare kan lämna bud på behandlingen. Tandläkaren med det billigaste budet vinner och får behandla patienten. En annan variant är att en tandläkare erbjuder en viss behandling, till exempel tandblekning för tio patienter till ett reducerat pris. Registrerade konsumenter får ta del av erbjudandet och kan anmäla sitt intresse. När tio patienter har anmält sig till erbjudandet får de behandlingen till det reducerade priset. Matchmaking-modellen Detta är en modell som liknar webbplatser för hotellbokningar. TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Internet | videnskab & klinik

Länklista Namn

Beskrivning

Länk

The Dental Trauma Guide

Guide för traumaskadade tänder

http://www.dentaltraumaguide.org

What implant is that?

Hjälp att identifiera implantat

http://whatimplantisthat.com

OSSEOsource

Hjälp att identifiera implantat

http://www.osseosource.com

Kunskapscentrum för dentala material (KDM)

KDM har till uppgift att samla in och sprida vetenskapligt baserad kunskap om dentala materials egenskaper och användning

http://www.socialstyrelsen.se/tandvard/dentalamaterial

SBU rapporter

SBU, Statens beredning för medicinsk utvärdering, har i uppdrag att utvärdera metoder som används i vården

http://sbu.se/sv/Publicerat/Post. aspx?epslanguage=SV

Internetodontologi

Faktablad skrivna av svenska experter

http://www.internetodontologi.se/

SweMed+

Referenser till artiklar från skandinaviska tidsskrifter

http://svemedplus.kib.ki.se

Oasis Discussions

Skicka din kliniska odontologiska fråga online och få svar från experter

http://www.oasisdiscussions.ca/

International Federation of Dental Educators and Associations

Länkar till många filmer och guider i olika ämnen

http://www.ifdea.org/gkc/submitcontent/Lists/Resources%20submitted%20to%20IFDEA/AllItems.aspx

Tufts Open Courseware

Tufts Universitet som helt fritt lägger ut alla sina kurser, även odontologiska

http://ocw.tufts.edu

PubMed

Gratisversion av MEDLINE. Databas för medicinska vetenskapliga artiklar. Dock kan endast abstracts ses kostnadsfritt

http://www.pubmed.org

PubMed Central

Samma som PubMed men med fulltext artiklar. Ej så komplett som PubMed

http://www.pubmedcentral.org

The Cochrane Database of Systematic Reviews

Systematiska sammanfattningar inom olika hälsovetenskapliga områden

http://www.cochrane.org

Tabel 4. Förslag på bra länkar för tandläkare. Table 4. Examples of links with quality assured information intended for the dentist.

I denna modell finns en webbplats som fungerar som en medlare mellan patienter och tandläkare. Webbplatsen lovar minskade behandlingskostnader för patienter som registrerar sig mot en mindre avgift. I förlängningen leder tjänsten patienterna till specifika registrerade tandläkare, som har gått med på att behandla patienter till reducerad kostnad. Vissa tandläkare kan se detta som ett extra tillflöde av patienter och därmed gå med på att behandla dessa patienter till reducerade eller till synes reducerade priser. Dessa webbplatser hävdar ofta att de ingår i ett "försäkringssystem” vilket kan vara allvarligt missvisande, eftersom de i de flesta fall inte har någon koppling till ett försäkringsbolag och inte heller är reglerade som sådana. Sidorna verkar främst hämta reducerade eller till synes reducerade behandlingspriser från tandläkare till vilka de kommer att förmedla patienter utan att erbjuda något annat (Fig. 7, Tabell 5).

Faktaruta

Web 2.0 business - vän, oVän eller iVän? Oavsett modell, Web 2.0 företag kan erbjuda värdefulla tjänster,

men de kan också utgöra seriösa hot mot både yrkeskåren och mot kvalitetsstandarden inom offentlig vård. Transparenta kata-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Termen ”Web 2.0” dök upp 1999 för att beskriva webbplatser som bland annat använder mycket användarvänlig interaktiv teknik, där användarna kan vara med och styra innehållet. Ett exempel på sådana sidor är Facebook, Flickr och Wikipedia. Även om Web 2.0 förespråkar en ny version av Internet, syftar den inte på några tekniska förändringar utan på nya och innovativa sätt att använda den. Läs mer på: • http://sv.wikipedia.org/wiki/Web_2.0 • http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html

35 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

logtjänster och uppriktig återkoppling på erbjudna tjänster kan hjälpa till att förbättra tillgängligheten till tandvården samt erbjuda service till både allmänheten och yrkeskåren. Anseendet och ryktet, som förr gick från person till person, är trots allt en av de mest värdefulla tillgångarna varje yrkesverksam person har.

En viktig synpunkt avseende sådana tjänster är den absoluta anonymiteten och brist på transparens. Följaktligen kan ingen bekräfta att den som lämnar kommentarer eller betyg online är en verklig patient, har rätt eller fel i sitt omdöme eller saknar intressekonflikt.

Betygsätning

Matchmaking-modellen

Fig. 7. Del av skärmdump från sidan http://www.smile.com.au Fig. 7. Part of a screenshot from the website http://www.smile.com.au Fig. 5. Exempel på en sida för att betygsätta tandläkare. (http://www.dentist-ratings.net) Fig. 5. Example of a website which encourage the grading of dentists. (http://www.dentist-ratings.net)

Online budgivning

Kürzlich durchgeführte Zahnersatz-Auktionen Preisvergleich

PlZ, Ort

Ursprüngliches angebot*

aktuelles angebot*

gebote

Mögliche ersparnis*

Kronen, herausnehmbarer ZE

48712 Gescher

2.310,22 €

1.798,00 €

512,22 €

Kronen

73614 Schomdorf

2.392,67 €

1.050,00 €

1.342,67 €

Brücken, Kronen

54426 Malbom

2.809,82 €

1.800,00 €

1.009,82 €

Kronen

72539 Pfronstetten

2.377,30 €

1.400,00 €

977,30 €

Implantate, herausnehmbarer ZE

97453 Schonungen

6.090,08 €

5.800,00 €

290,08 €

Kombination

49090 Osnabrück

11.700,00 €

4.000,00 €

7.700,00 €

Kronen, Implantate

88263 Horgenzell

2.000,00 €

1.500,00 €

500,00 €

Brücken, Kronen

22307 Hamburg

3.170,65 €

1.147,00 €

2.023,65 €

Brücken, Kronen

36154 Hosenfeld

1.764,24 €

987,84 €

776,40 €

Brücken, Kronen

63165 Mühlheim

1.195,90 €

990,00 €

205,90 €

Fig. 6. Del av en skärmdump från sidan http://www.zahngebot.se Fig. 6. Part of a screenshot from the website http://www.zahngebot.de

36 |

TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Internet | videnskab & klinik

En annan viktig synvinkel är att inköp av hälsovårdstjänster inte är detsamma som att handla böcker eller musik på Internet. Mångfalden av oral patologi och rekonstruktiv tandvård, individuella behov och tillstånd hos varje patient samt komplexiteten vid omfattande behandlingar. Genom sådana grova förenklingar blir tandläkaren reducerad från en läkare inom tandvård på hög nivå till en internetförsäljare av fyllningar och rotfyllningsbehandlingar. Dessvärre har den försämrade ekonomin i de flesta europeiska länderna, tillsammans med fortsatt stigande kostnader för tandvård lett till en ökning av sådana internettjänster. Avsaknaden av legalt regelverk för liknande marknadsföringstjänster i de flesta länderna har lett till att hemsidorna har agerat obehindrat, inte varit ifrågasatta och inte heller utvärderade av något objektivt organ. Det är hög tid att yrkesverksamma förbund, konsumentorganisationer och regeringsorgan startar en diskussion om ett regelverk för Web 2.0 hälsovårdstjänster, för att både säkerställa yrkeskårens trovärdighet samt kvalitén av hälsovårdstjänster som erbjuds patienterna. Hur ska jag göra om det finns direkt felaktiga omdömen skrivna om mig? Vi behöver vara förberedda på dessa Internet tjänster (33) då de kommer att bli mer vanliga i framtiden. Några tips för din klinik: • Kliniken behöver ha en rutin för att då och då gå igenom sidor med omdömen och se om något har skrivits. • Om en direkt felaktighet har förekommit så kan du försöka kontakta upphovsmannen till sidan och be att de tar bort inlägget genom att sakligt motivera varför. • På de flesta sidorna kan du skriva ett svar på kommentaren.

Se till att vara aktiv och både svara på positiva och negativa inlägg. • Vi som konsumenter och patienter har lättare för att gå till en sida och skriva när vi upplevt något negativt. Detta innebär att negativa omdömen lätt kan dominera. Inom andra tjänstesektorer är det självklart att efter avslutad tjänst be kunden skriva ett omdöme om hur de upplevt tjänsten. Kanske att vi skulle börja fundera på om vi skulle be våra kunder skriva något om oss? Hur ska min klinik hantera Internet och hur ser framtiden ut? Internet har kommit för att stanna och utvecklas med en rasande fart. De som hoppar på detta tåg och förstår hur detta ska användas kommer troligtvis att ha ett försprång i framtiden. Patienterna är idag mer vana vid att använda Internet och förväntar sig interaktiva tjänster. Detta har uppmärksammats av t.ex. ortodontister (34). Att idag ha en egen hemsida med korrekt och väsentlig information utlagd bör vara en självklarhet (35). Vad vi bör fundera på är hur vi kan använda detta som en fördel för oss och vilka Internetbaserade tjänster vi ska erbjuda patienterna i framtiden. Internet tillhandahåller en rad fördelar för ledningen och driften av en tandläkarklinik. Marknadsföring av kliniken och de tillhandahållna tjänsterna är inte längre en nyhet, utan snarare en norm. Internetfördelarna kan bli mycket större med ett internetbaserat patienthanteringssystem. I ett sådant system finns klinikens schema på en server och är tillgängligt via Internet för både patienter och medarbetarna på kliniken via en lösenordsskyddad sida. På patientens egen ”patienthemsida” finns skräddarsydd information till patienten såsom t.ex.: • information om vilket implantatsystem patienten har • personanpassade råd efter t.ex. operationer

Internet affärsmodeler Modell

Exempel hemsida

Katalogmodellen

http://www.localdentistratings.com http://www.dentist-ratings.net/rate.php http://www.1800dentist.com/lp/form-widget1-420/

Svenska sidor med omdömen om tandläkare

http://www.rejta.se http://www.reco.se http://www.localears.com http://www.varden.se

Priset – Är – Rätt modellen

https://www.medikompass.de/login_or_register.php http://www.medikompass.de/implantat.php http://www.die-zahnarztempfehlung.com/zahnarztsuche_DE/bleaching/

Online budgivningsmodellen

http://www.zahngebot.de/ https://www.2te-zahnarztmeinung.de/

Matchmaking-modellen

http://www.smile.com.au/

Tabell 5. Exempel på hemsidor inom de olika Web 2.0 business-modellerna. Table 5. Examples of websites within the different Web 2.0 business models. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

37 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

• personanpassad information om vad som ska göras vid komplikationer • patientens behandlingsförslag. Patienterna ska också kunna boka och ändra tid online, samtidigt som klinikmedarbetarna har tillgång till sina scheman i realtid från vilken dator som helst. Patienter kan få automatisk påminnelse via epost och SMS, till exempel påminnelser att boka uppföljningsbesök eller meddelande om ändringar. Ett sådant system tar bort mycket av receptionistens administration, samtidigt som det erbjuder patienterna ett lättare och bekvämare sätt att boka och hantera sina besök. Ursprungligen var sådana system skräddarsydda för större kliniker, men idag finns det ett antal paketlösningar tillgängliga anpassade till behoven för en mindre eller mellanstor klinik. Att patienterna kommer kräva mer och bättre interaktiv service av oss bör vi nog förvänta oss. Det innebär att vi redan nu bör utveckla strategier för att hantera detta i framtiden. Konkreta exempel är att:

• Börja själv surfa på Internet som om du vore patient. Vad hittar du för information? Börja t.ex. med att söka på ordet ”amalgam”. Titta på de 10 första träffarna. • Ta fram en strategi hur du ska hantera framtidens patienter som har hämtat information om sin behandling som t.ex. kosmetisk tandvård och implantat. • Hitta hemsidor som du tycker är bra och hänvisa till dessa eller ännu bättre, skriv egna hemsidor. • Om du inte redan har en hemsida, gör en. Se till att all väsentlig information är med (35). Var aktiv på din hemsida. • Låt din klinik vara med i Facebook – var aktiv på sidan. • Skaffa en rutin för att ”scanna” av nätet för ev ”rejting” – svara på dessa. • Börja redan nu att fundera på hur du vill att din klinik ska vara mer interaktiv i framtiden. Låt Internet blir din iVän.

Abstract (English) The Internet – friend or foe The internet and in particular the interactive Web 2.0 applications have revolutionized communication and the sharing of knowledge and information, significantly affecting every professional domain, including healthcare services. A well informed patient is a necessary step for the success of every dental treatment. Danger lies, however in the misinformed or partially informed patient, the patient who is unaware of his specific problem or limitations and has expectations not relevant to the potential of available treatment options. With much information over the Internet being commercial or serving specific interests, the risk is that patients develop unrealistic or irrelevant expectations, which could seriously affect their perception of a successful treatment. Two important steps should today precede any treatment:

• First, always verify the expectations of the patient and identify any possible misperceptions or reliance on inappropriate information. • Second, direct the patients to quality resources and help them understand some essential quality assurance principles, when it comes to healthcare related information on the Internet. Internet based, Web 2.0 services can contribute significantly to the improvement of health awareness and healthcare overall, but can also pose a serious threat for the profession, the patient – physician relations and public health quality standards. It is high time that professional associations, consumer societies and government bodies initiate a discussion on the regulatory framework of web 2.0 healthcare services, in order to secure the credibility of the profession and also the quality of healthcare services provided to patients.

Litteratur 1. Nattestad A, Attström R. Information technology in oral health education. Eur J Dent Educ 1997;1:101-7. 2. MINIWATTS MARKETING GROUP. Internet World Stats (Seen 2013 March). Available from: URL: http://www.internetworldstats. com/stats4.htm 3. McMullan M. Patients using the Internet to obtain health information: how this affects the patienthealth professional relationship.

38 |

Patient Educ Couns 2006;63:24-8. 4. PEW RESEARCH CENTER. Pew Internet & American life project. Online Health Search 2006 (Seen 2013 March). Available from: URL: http://www.pewinternet. org/ Reports/2006/Online-HealthSearch-2006.aspx 5. Anderson JG. Consumers of e-health: Patterns of use and barriers. Social Science Computer Review 2004;22:242–8. 6. Weaver SS, Weaver JB, Thompson

NJ et al. Healthcare non-adherence decisions and internet health information. Computers in Human Behavior 2009;25:1373-80. 7. Umerfjord G. Internet consultation in medicine. Studies of a text-based ‘Ask the doctor’ service., PhD dissertation. Umeå University, 2006. 8. Kivits J. Informed patients and the internet: a mediated context for consultations with health professionals. J Health Psychol 2006;11:269-82.

9. SMITTSKYDDSINSTITUTET. Influensa övervakas via internet (Seen 2013 March). Available from: URL: http://www.smittskyddsinstitutet. se/nyhetsarkiv/2008/influensaovervakas-via-internet/ 10. Giustini D. How Google is changing medicine. BMJ 2005;331:1487-8. 11. GOOGLE. Facts about Google and Competition. About Search (seen 2013 March). Available from: URL: http://www.google.com/competition/howgooglesearchworks.html tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Internet | videnskab & klinik

12. Silverstein C, Marais H, Henzinger M et al. Analysis of a very large web search engine query log. ACM SIGIR Forum 1999;33:6–12. 13. Huang J, Efthimiadis E. Analyzing and evaluating query reformulation strategies in web search logs. Proceeding of the 18th ACM conference on information and knowledge management. ACM [Internet] 2009:77-86. Avaible from http:// jeffhuang.com/sigir09_submit.pdf 14. Jansen BJ, Spink A. How are we searching the world wide web?: a comparison of nine search engine transaction logs. Information Processing & Management 2006;42:248-63. 15. Matthoes N, Schittek Janda M. Internet och informationssökning. In: Janda MS, Mattheos N, Attström R, eds. Digitala kliniken. 1st ed. Stockholm: Gothia, 2008;57-72. 16. Eysenbach G, Köhler C. How do consumers search for and appraise health information on the world wide wWeb? Qualitative study using focus groups, usability tests, and in-depth interviews. BMJ 2002; 324:573–7. 17. Impicciatore P, Pandolfini C, Casella N et al. Reliability of health infor-

mation for the public on the World Wide Web: systematic survey of advice on managing fever in children at home. BMJ 1997;314:1875–9. 18. Haddow G, Watts R. Caring for a febrile child: the quality of Internet information. Collegian 2003;10:712. 19. Sutherland LA, Wildemuth B, Campbell MK et al. Unraveling the web: an evaluation of the content quality, usability, and readability of nutrition web sites. J Nutr Educ Behav 2005;37:300-5. 20. López-Jornet P, Camacho-Alonso F. The quality of internet sites providing information relating to oral cancer. Oral Oncol 2009;45:e95-8. 21. Tan BH, Kostapanagiotou K, Jilaihawi AN. A review of mesothelioma information on the World Wide Web. J Thorac Oncol 2009;4:102-4. 22. Ipser JC, Dewing S, Stein DJ. A systematic review of the quality of information on the treatment of anxiety disorders on the internet. Curr Psychiatry Rep 2007;9:303-9. 23. Magunacelaya MB, Glendor U. Surfing for mouth guards: assessing quality of online information. Dent Traumatol 2011;27:334-43.

24. Park MW, Jo JH, Park JW. Quality and content of internet-based information on temporomandibular disorders. J Orofac Pain 2012;26:296-306. 25. Baker L, Wagner TH, Singer S et al. Use of the Internet and e-mail for health care information: results from a national survey. JAMA 2003;289:2400-6. Erratum in: JAMA 2003;290:334. 26. Allen PF, McMillan A. A longitudinal study of quality of life outcomes in older adults requesting implant prostheses and complete removable dentures. Clin Oral Implants Res 2003;14:173-9. 27. Swoboda J, Kiyak HA et al. Predictors of oral health quality of life in older adults. Spec Care Dentist 2006;26:137-44. 28. Makhija SK, Gilbert GH, Boykin MJ et al. The relationship between sociodemographic factors and oral health-related quality of life in dentate and edentulous communitydwelling older adults. J Am Geriatr Soc 2006;54:1701-12. 29. Chestnutt IG, Reynolds K. Perceptions of how the Internet has impacted on dentistry. Br Dent J 2006;200:161-5.

30. Bylund CL, Gueguen JA, Sabee CM et al. Provider-patient dialogue about Internet health information: an exploration of strategies to improve the provider-patient relationship. Patient Educ Couns 2007;66:346-52. 31. Silberg WM, Lundberg GD, Musacchio RA. Assessing, controlling, and assuring the quality of medical information on the Internet: Caveant lector et viewor—Let the reader and viewer beware. JAMA 1997;277:1244-5. 32. Andreasen JO, Lauridsen E, Gerds TA et al. Dental Trauma Guide: a source of evidence-based treatment guidelines for dental trauma. Dent Traumatol 2012;28:345-50. 33. Plunkett L. Did you see what they said about you online? When it comes to negative Internet postings, the remedies are few. N Y State Dent J 2012;78:6-8. 34. Jorgensen G. Social media basics for orthodontists. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2012;141:5105. 35. Nichols LC, Hassall D. Quality and content of dental practice websites. Br Dent J 2011;210:E11. doi:10.1038/sj.bdj.2011.242.

Ordliste Svensk Dansk Belåtenhet – Tilfredshed Beteende – Adfærd Betygsätta – Give karakter Erbjudandet – Tilbuddet Explosionsartat – Eksplosionsagtigt Fölgaktligen – Derfor Införskaffande – Skaffe Konsument – Forbruger Medlare – Mægler Rätt – Få fat i Tillhandahåller – Stille til rådighed Yrkeskåren – Erhvervet

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

39 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract

Improving communications with the dental technician The purpose of this first case report was to evaluate video material as a communication tool with the dental technician. A lightweight loupe mounted HD-video camera was used to capture the viewpoint of the dentist and the dental technician during the daily work. The verbal instruction was recorded as well. In three representative cases the video material with the verbal instructions and photographs formed an essential part of the communication to enhance the cooperation of the dental technician and the dentist.

Using video material for communication with the dental technician Peter Rusanen, dentist, M.Sc. dental prosthetics and oral rehabilitation, University of Helsinki, Helsinki, Finland Mikko Kääriäinen, dental technician, Ceramikko Ltd, Helsinki, Finland Kirsi Sipilä, professor, Institute of Dentistry, University of Eastern Finland, Finland, and Oral and Maxillofacial Department, Kuopio University Hospital, Finland

n order to obtain the best possible results in prosthodontics, it is essential that the dentist and dental technician work together effectively as a team. Each should have a sound understanding of the role of the other so that they can co-operate fully(1). Dental technicians are at a great disadvantage since they are usually not able to actually see the patient. Therefore, a digital photo can fill that important missing link (2). In cases where the dental technician does not meet the patient in person, the teamwork can only be as good as the level of information the technician receives. The technician’s input in the teamwork starts with the translation of two-dimensional design diagrams, photographs and written instructions into the three-dimensional reality. Nevertheless, accurate instructions to the dental lab technician play an essential role to achieve the required outcome (1). Traditionally dentists communicate with their technicians (and vice versa) in a variety of ways, for example written instructions, drawings and phone calls. In addition to an impression, static analysis (e.g.a photograph) is used to enhance the communication. From photography, the colour of teeth, smile line and prevailing situation of the patient can easily be seen. Dental photography can significantly enhance the level of treatment provided (3). However, a static picture does not have the information about the movements of different oral parts which can be crucial for the dental technician. The selection of the way to communicate is dictated by the treatment. For the evaluation of the aesthetics of the smile authors Sousa and emneord Tsingene propose a new Smiles Aesthetic EvaluVideo; digital; ation Form (SAEF). It uses both static (photocommunication; graphs) and dynamic (videos) analysis, folphotography; lowed by several objective and subjective items, dental technician

40 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Video communication with dental technician | videnskab & klinik

Fig.1a,b,c,d. Photographs taken with loupe mounted HDcamera of the initial condition sent to the dental technician. Patient was dissatisfied on the asymmetric appearance in the front area as well as on the suboptimal inclination and on the dark color of the second left incisor.

thus improving the communication between the different dental specialists and laboratory technicians (4). However, in general video material is rarely used as a daily communication tool because it traditionally requires much time and effort to process in order to share effectively with the dental technician. To send video material and photographs by email is problematic not only because of the large file size but also because of the lack of security. Nevertheless, in order to minimize the potential for remakes and miscommunication there is a need for a more efficient way to communicate. High-level cooperation across distances requires TanDlĂŚgeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

modern technology to communicate expectations and potential outcomes (5). In order to enhance the communication between dentist and dental technician it is essential that production of high quality images and videos and sharing these suits daily workflow and does not require additional effort. Material and methods The video camera system used in three representative cases has been developed in the central hospital of Helsinki University, among dentists in specialist training. It has mainly been used for education, consultation and for the communication with the dental technician. The camera system is based on three essential parts; a loupe-attached lightweight HD-video camera, the recording software and a secure website. This enables capture of whatever the dentist sees through the loupes, and without editing, securely shares videos over the Internet. Similarly, the dental technician can attach the camera to the microscope. The video camera can also be used as a digital camera and records audio if required. The software allows edit-free use of videos: during a recording, the user can, by pressing a pedal, highlight, (bookmark), points in the video that are important and during playback the viewer can easily jump between highlights. The software is unique in the way it handles video files. The benefit is that nothing is cut out, and depending on the circumstances, the videos can be scrolled through quickly, or presented very flexibly, showing each part for as long as desired, and going back to any point in the video. After recording, the video and photographs were anonymysed and uploaded to the secure website, using SSL. From the personal account in the website the videos and images were shared to the recipient. Thus this system shared information in form of still images, video material and also verbal explanation. The verbal instructions were simultaneously recorded by the video camera during recording both the dentistâ&#x20AC;&#x2122;s view and through the microscope. The computer used in these cases was Lenovo Think Pad with Intel Centrino, Windows Vista. All patients gave oral consent for the use of these videos and photographs for this research. The consent was filed to the patient information system. results Three representative cases, where photographs and video material formed an essential part of communication between the dentist and dental technician, are described below. All videos and photographs were recorded with the video camera system. 1. Video used to receive feedback from the dental technician The patient was dissatisfied with aesthetics of the front area. The right second incisor was missing congenitally and the left second incisor was filled with composite. The gap on the right side had been eliminated by an orthodontic treatment in childhood. The patient was dissatisfied with the suboptimal inclination and the dark colour of the second left incisor, and in addition patient with the asymmetric appearance in the front area, (Fig.1a,b,c), but did not want extensive treatment. |

41 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Fig. 1e,f,g,h. Photographs (e,h) and still images of video (f,g) taken with loupe mounted HD-camera sent to the dental technician. The mock up was made on the second left lateral according to the wax up (e). After the confirmation of the patient the right canine was restored with composite and the second left lateral was prepared and the impression was taken (f,g). After the impression the temporary crown was made according to the wax up (h).

All the steps were recorded and videos and photographs were shared between the dentist and dental technician. The dental technician sent a video with a verbal explanation about preparation of the areas around the tooth in order to achieve a better aesthetic result. Followed receipt of these instructions, treatment continued as planned, and the patient was satisfied with the end result (Fig.1h).

Fig. 2. Still image of a video combined with a verbal explanation taken with loupe mounted HD-camera. The implantretained crown did not fulfil the expectations of the dentist and the feedback was given to the dental technician with a video combined with a verbal explanation.

2. Video used to give feedback to the dental technician A dentist started to work with a new dental technician and the first implant-retained crown did not meet the expectations of the dentist. Feedback was given by video combined with a verbal explanation (Fig.2). The dental technician accordingly remade the implant-retained crown and the teamwork between the dentist and dental technician reached a higher level.

The treatment plan was based on the wax up and the dentist and the patient decided to restore the second left incisor with a porcelain crown, and to achieve a more symmetrical appearance in the front area by filling the mesial corner of the right canine with composite (Fig.1d,e,f). From the first impression it appeared that the gingival margin was left too coronally to achieve more symmetry. In addition the tooth was not adequately prepared on the buccal side (Fig.1g).

3. Video used to receive crucial information from the dental technician In a prosthetic treatment in the front area the dentist noticed a defect in the impression on the palatal side of the second left lateral incisor. Unfortunately there was no time to remake the impression and the treatment continued as planned (Fig. 3a,b,c). After creating a model of a patient's mouth by pouring plaster into the impression, the technician examined the model. The dental technician shared a video in which he prepared the defect on the plaster cast and managed to find the preparation line reliably (Fig. 3d,e,f). The crown was made

42 |

TanDlĂŚgeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Video communication with dental technician

videnskab & klinik

clinical relevance a

It is essential that the dentist and dental technician work together effectively as a team. a video allows the dental technician receives significantly extra information about patientâ&#x20AC;&#x2122;s intraoral condition: movements of lower jaw, resilience of the oral mucosa, smile line and colour

of teeth can easily be seen. In addition the dentist can receive essential information from the dental technician. Video material enhances the communication with the dental technician and a higher level of co-operation is reached.

d Fig. 3a,b,c. Photographs taken during the operation sent to the dental technician. After the preparation in the frontal area the impression was taken and the temporary crowns was made (a,b). Photographs used to define the colour and translucency in the frontal area (c).

e as planned and the dentist was confident with the fit on the patients tooth (Fig. 3g). Advantages High quality video material is a superior way to communicate: 1.

The dental technician can see the whole operation. This enables the technician to understand more about the intraoral situation and the prepared teeth. 2. Still images and videos, with verbal instruction, shared over the Internet reaches both parties at the same time and doesnâ&#x20AC;&#x2122;t require the dentist and the dental technician to meet together. Comments, questions and additional information can easily be added at any time. 3. To give or receive video feedback, with verbal instructions, over the Internet is effective and enables better teamwork. 4. From a video the resilience of oral mucosa can easily be seen. The dental technician can see the movements of lower jaw, lips, smile line, tongue, frenulae, floor of the mouth and soft palate for example. TanDlĂŚgeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

Fig. 3d,e,f. Still images of the video the dental technician sent to the dentist taken with loupe mounted HD-camera. The dentist noticed a defect in the impression but there was no time to remake the impression. The dental technician shared the video where he prepared the defect on the plaster cast and managed to find the preparation line reliably (d,e,f).

43 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Discussion Shooting a high quality photography or video material within the oral cavity is challenging for several reasons. It traditionally requires an additional person to hold the video camera, unless the camera is attached to a lever arm or to the lamp. This leads to video or photographs which are not shot from the same angle as the operator’s view, inevitably leading to shadows and barriers in front of the video camera, especially in operations made in the back of the mouth. In addition the video requires editing, which is time consuming, and it requires knowledge of the editing programs. Until now, it was not possible to attach the video camera on loupes to capture video and take photographs without interruption from the operators view. Even if the patient is unrecognizable in the video or in photographs and the recorded material is treated anonymously, the legislation covering use of this material differs between Nordic countries. Commonly the consent for the use of the recorded material is requested from the patient. For a secure handling or sharing videos or photographs over the Internet, it is essential to use SSL encryption. According to our preliminary results, video material combined with photographs enabled better teamwork. Giving the instructions using simultaneous dynamic images (video) and verbal instructions in addition to static images (photographs), the dental technician receives significantly more information compared to the traditional way. Furthermore, the technician can to show to the dentist the specific and essential details of the case.

Fig. 3g. Photograph from the end result sent to the dental technician as a feedback of excellent work.

Despite the fact that the sample size is quite limited, the results are promising and further studies are suggested. Forthcoming technologies used in the video camera system allow dentist-technician team to reach to a significantly higher level of cooperation. In the future, video material will play a significantly more important part in communication in a treatment team. Acknowledgements The concept of the Futudent HD camera system is based on Peter Rusanen´s idea to enhance the communication in the dentistry and is a founder of this early state start up company. MDT Mikko Kääriäinen and Prof Kirsi Sipilä don’t have any conflict of interests.

Litteratur 1. Davenport JC, Basker RM, Heath JR et al. Communication between the dentist and the dental technician. Br Dent J 2000;189:471-4. 2. Griffin JD Jr. Excellence in photography: heightening dentistceramist communication. Dent

44 |

Today 2009;28:124-7. 3. McLaren EA, Schoenbaum T. Digital photography enhances diagnostics, communication, and documentation. Compend Contin Educ Dent 2011;32:36-8. 4. Sousa Dias N, Tsingene F. SAEF -

Smile's Aesthetic Evaluation form: a useful tool to improve communications between clinicians and patients during multidisciplinary treatment. Eur J Esthet Dent 2011;6:160-76. 5. Schoenbaum TR, Chang YY. Den-

tist-technician collaboration in the digital age: enhancing outcomes through photography, teamwork, and technology. J Calif Dent Assoc 2011;39:559-67.

TanDlægeBlaDeT 2014 | 118 | nr. 1

TK-94 har hele 12W effekt trods sin lille størrelse og slanke design.

n 17,2

mm kun 9 mm

Vores nye turbine TK-94 har et fantastisk lille hoved. Meget anvendelig hvor den normale turbine er lidt for stor. Velegnet til børn og ældre, men også når man vil have bedre udsyn over behandlingsområdet.

Højde : ku

Diam:

FINESSE

Video communication with dental technician | videnskab & klinik

Dette billed e

viser

den r igtige størr else

Effekt: hele 12 W Lille men stærk!

på TK -94 h oved et.

Stilfuld design med smal hals Elegant & praktisk!

Ydreprofil giver godt greb og god følelse Fornemmelse!

Specialbelægning som modvirker ridser og smuds på instrumentet Smart!

Samtlige W&H produkter har Serie nummer, årstal og Data Matrix kode for hurtig og enkel håndtering /sporbarhed. Optimal håndtering!

TK-94 TK-97 TK-98 TK-100 Micro Mini Midi Torque

NEW Kontakt os for yderlig information: W&H nordic, t: 64 41 41 42, e: info@whnordic.dk, wh.com tandlægebladet 2013 | 117 | nr. X

45 |

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Forbehandling af emalje inden applicering af fissurforsegling Philip Ciucchi1, Klaus W. Neuhaus1, Marta Emerich2, Anne Peutzfeldt1 og Adrian Lussi1 Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Berns Universitet, Schweiz, og 2Afdeling for maxillofacial kirurgi og dental kirurgi, Det Medicinske Universitet, Gdansk, Polen

Formål At sammenligne kvaliteten af fissurforseglinger efter mekanisk forbehandling med erbium-doped yttrium aluminium garnet (Er:YAG) laser eller sandblæsning efterfulgt af kemisk forbehandling med fosforsyre eller et selvætsende adhæsiv. Metoder 25 ekstraherede molarer blev allokeret til én af tre grupper: kontrolgruppe, fosforsyreætsning (n = 5); testgruppe 1, sandblæsning (n = 10) eller testgruppe 2, Er:YAG laser (n =10). Efter den mekaniske forbehandling blev molarerne delt i to med et bukkolingvalt snit, og okklusalfladen på den ene halve molar blev ætset med 35 % fosforsyre, mens okklusalfladen på den anden halve molar blev behandlet med et selvætsende adhæsiv (Adper Easy Bondâ). Fissurerne blev herefter forseglet (Clinproâ), udsat for en termocyklisk test og derefter anbragt i en 5 % vandig opløsning af methylenblåt i 24 t. Hver halve molar blev delt vha. bukkolingvale snit, og én skive fra hver halve molar blev analyseret i mikroskop. Ved anvendelse af et særligt softwareprogram blev følgende parametre opgjort relativt: mikrolækage, manglende fissurforseglingsmateriale langs grænsefladen mellem tand og fissurforsegling samt manglende fissurforseglingsmateriale i selve fissurforseglingen. Vha. en nonparametrisk variansanalyse sammenlignedes Er-YAG laserbehandling med sandblæsning, og fosforsyreætsning sammenlignedes med selvætsende adhæsiv (α = 0,05). De to testgrupper blev sammenlignet med kontrolgruppen vha. Wilcoxon rank sum tests (α = 0,05). Resultater Sammenlignet med fissurforseglinger fremstillet vha. Er:YAG laser og selvætsende adhæsiv viste kontrolgruppen (kun fosforsyreætsning) signifikant mindre mikrolækage, men højere

46 |

grad af manglende fissurforseglingsmateriale i selve fissurforseglingen. Sammenlignet med fissurforseglinger fremstillet vha. sandblæsning og selvætsende adhæsiv viste kontrolgruppen signifikant højere grad af manglende fissurforseglingsmateriale såvel langs grænsefladen mellem tand og fissurforsegling som i selve fissurforseglingen. Der var ingen statistisk signifikant forskel i kvaliteten af fissurforseglinger appliceret i fissurer, der var blevet behandlet med enten laser eller sandblæsning inden fosforsyreætsning, og hverken i laserbehandlede eller sandblæste fissurer var der forskel i kvaliteten af fissurforseglinger appliceret efter fosforsyreætsning eller efter behandling med selvætsende adhæsiv.

Konklusion Selvom laserbehandling eller sandblæsning efterfulgt af applicering af et selvætsende adhæsiv forbedrede fissurforseglingernes adaptering til tandoverfladen sammenlignet med forbehandling med fosforsyre, er det usikkert, hvorvidt den ekstra behandlingstid og de øgede udgifter til materialer og udstyr, som er påkrævet, kan forsvares ud fra en cost-benefit-betragtning. Fosforsyreætsning synes således stadig at være den mest effektive metode til forbehandling af fissurer inden forsegling.

Ciucchi P, Neuhaus KW, Emerich M et al. Evaluation of different types of enamel conditioning before application of a fissure sealant. Lasers Med Sci 2013. [Epub ahead of print].

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Eugenolholdig provisorisk cement: indhold af eugenol i dentin og bindingsstyrken af komposit plast Tamara Koch1, Anne Peutzfeldt1, Vladimir Malinovskii2, Simon Flury1, Robert Häner2 og Adrian Lussi1 Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Berns Universitet, Schweiz, og 2Afdeling for kemi og biokemi, Berns Universitet, Schweiz

Formål At undersøge, hvorvidt det antal dage, som zinkilte-eugenolcement (ZOE-cement) er i kontakt med dentin inden fjernelse, påvirker eugenolindholdet i dentinen og den efterfølgende bindingsstyrke af komposit plast. Materialer og metoder Ekstraherede molarer blev slebet plane okklusalt fra, og de eksponerede dentinoverflader blev dækket af ZOE-cement (IRM Caps) i en, syv eller 28 dage (n = 21/gruppe). Den ene halvdel af hver molar blev anvendt til bestemmelse af eugenolindhold vha. spektrofluorimetri, mens den anden halvdel blev anvendt til bestemmelse af bindingsstyrke. Efter fjernelse af ZOE-cementen blev dentinoverfladerne behandlet med enten Optibond FL, ifølge hvilket dentinen ætses med fosforsyre, eller med Gluma Classic, ifølge hvilket dentinen ætses med EDTA. Der blev fremstillet en kontrolgruppe uden ætsning (til spektrofluorimetri) samt to kontrolgrupper uden ZOE-cement-eksponering (til spektrofluorimetri samt til bindingsstyrke). Resultater Eugenolindholdet varierede mellem 0,33 og 2,9 nmol/mg dentin (medianværdier). Det antal dage, som ZOE-cementen havde

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

været i kontakt med dentinen inden fjernelse, havde ingen signifikant indflydelse på eugenolindholdet. Ætsning med fosforsyre eller EDTA reducerede eugenolindholdet i dentin. På trods af dette forårsagede kontakt med ZOE-cement et signifikant fald i bindingsstyrke sammenlignet med kontrolgruppen. Faldet var uafhængigt af kontakttiden, når dentinen var blevet behandlet med Optibond FL. Når dentinen var blevet behandlet med Gluma Classic, faldt bindingsstyrken efter en kontakttid på syv dage eller 28 dage, men ikke efter en kontakttid på en dag. Optibond FL resulterede i signifikant højere bindingsstyrker til dentin end Gluma Classic.

Konklusion Eugenolholdige cementer bør ikke anvendes i kaviteter, der senere skal restaureres med komposit plast.

Koch T, Peutzfeldt A, Malinovskii V et al. Temporary zinc oxide-eugenol cement: eugenol quantity in dentin and bond strength of resin composite. Eur J Oral Sci 2013;121:363-9.

47 |

Fagforeningen DJØF får stadigt flere henvendelser fra sundhedsvirksomheder, der vil afprøve akademikere i korte ansættelser. To tandlæger har for nylig hyret ”videnpiloter” til at sætte struktur på

forretningsidéerne.

cand.merc.

rykker ind på klinikken Tekst: Anders Klebak Foto: Side 48-49 og 52-53 Kåre Viemose, side 50-51 Kristian Ridder Nielsen

| 48 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

samfund & arbejdsliv

AKADEMISK HJÆLP. Tandlæger mangler viden om ledelse og administration, mener klinikejer Michael Kristensen: - Hvis vi har haft undervisning i det på tandlægeskolen, må jeg have været fraværende den time, siger han.

ra fem til 17 medarbejdere. Udviklingen er gået støt fremad i Michael Kristensens klinik, Aarhus Tandcenter, de seneste år. Men samtidig tårner bunken af ledelsesmæssige og administrative opgaver sig højere og højere op, og både weekender og aftner skal inddrages, hvis udviklingen af virksomheden skal holdes i gang. I efteråret fandt Michael Kristensen på en utraditionel løsning. Han ansatte en cand.merc. på en etårig kontrakt til at hjælpe med alle de opgaver, der er svære at presse ind i

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

en hverdag, hvor det meste af tiden går med patienterne. – Lige nu tror jeg ikke, jeg sparer tid. Men det er en investering. Vi får forhåbentlig væsentlig flere resultater og kommer i mål med vores idéer. Idéer, som ellers meget nemt kunne havne på gulvet, siger han. Michael Kristensen er ikke den eneste, der kan se fidusen i at ansætte en akademiker med en helt anden baggrund. Ifølge Ulla Grymer, konsulent i fagforeningen DJØF, er der en stigende efterspørgsel fra sundhedsvirksomheder efter akademikere gen-

nem den såkaldte videnpilotordning, hvor staten giver et tilskud til lønnen i et år. Større lægepraksisser er godt i gang, og de første tandlæger er hoppet med på vognen. Ulla Grymer forventer, at flere vil følge efter. – Typisk er det virksomheder, der er vokset i størrelse eller har brug for at vokse, der kan bruge en djøf’er. Og opgaverne, som skal løses, handler ofte om ledelse og administration, fordi der er kommet flere medarbejdere. Eller sparring, hvis der skal sættes gang i nye projekter, klinikkøb eller lignende, fortæller hun.

| 49 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

NY MAND PÅ HOLDET. Man kan have rigtig mange gode idéer, men hvis de ikke bliver sat i system, falder de til jorden, siger klinikejer og kursusgiver Jens Lætgaard. Han har ansat cand.merc. Asger Klavsen til et projekt, hvor der skal produceres instruktionsvideoer til tandlæger og klinikassistenter.

Bedre ﬂow og skarpere proﬁl Christian Hoeg, der blev ansat på Aarhus Tandcenter, kommer fra Handelshøjskolen i Aarhus og har bl.a. arbejdet i Jysk Sengetøjslager, OK Benzin og været omkring medicinalfirmaet Bayer i Tyskland. Hans opgaver på klinikken spænder vidt. Fra at strømline hjemmeside og nyhedsbreve til analytiske opgaver, hvor han skal undersøge arbejdsflowet mellem tandplejer og tandlæge, så ventetid for patienter og spildtid kan bringes ned. Han skal også hjælpe Michael Kristensen med at give klinikken en skarpere profil. – Michael har mange idéer. Han vil fx gerne bruge mere af sin tid på at udvikle klinikkens henvisningsdel og lave kurser i implantater og være mentor. Jeg skal hjælpe ham med at få opstillet nogle klare mål, så han ikke bare går fra idé til idé. Målet skal være ledetråden, og idéerne skal passe til dem, siger Christian Hoeg. Det er en proces, der kræver noget af begge parter. At Christian tør gå til biddet, og at Michael er åben overfor en anderledes måde at tænke på. – Christian stiller en masse spørgsmål, som tvinger mig til at tænke mig om. Han kommer med et kritisk blik, og det er også meningen. Han skal udfordre mig, og jeg skal være omstillingsparat. Ellers fungerer det ikke, siger Michael Kristensen.

| 50 |

Skulle ikke være en tandlæge Klinikejer Jens Lætgaard fra Himmelev Tandlægehus har ligesom sin århusianske kollega ansat en cand.merc. gennem videnpilotordningen. For ham har det ikke været et stigende antal medarbejdere, men et helt konkret projekt, han skal bruge sparring til. Som kursusgiver har han i årevis optaget videoer af sine behandlinger, men har længe haft et mål om, at materialet ikke bare skal samle støv på harddisken. Hans idé er at lave en videoportal med en gennemgang af de nyeste teknikker og behandlingsmetoder. Videoerne skal redigeres i forskellige udgaver, så de tilgodeser både tandlæger og klinikassistenter, og klinikker skal kunne købe abonnement til portalen, som skal lanceres på Scandefa i 2014. Men det er i sig selv så stor en opgave, at han ikke har haft tid til at realisere den midt i den daglige drift. Først da den 27-årige cand.merc. fra Copenhagen Business School, Asger Klavsen, trådte ind på klinikken, begyndte projektet for alvor at tage form. – Det er helt fantastisk at arbejde sammen med en, der kan tænke systematisk. Asger laver en klar prioriteringsrækkefølge over, hvad der skal gøres hvornår i projektet, fortæller Jens Lætgaard. Asger Klavsen skal både stå for at udvikle en forretningsplan, etablere et samarbejde med et professionelt

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

ASGER KLAVSEN er cand.merc. og ansat på Himmelev Tandlægehus til at lave en videoportal.

Jeg skal “ være meget

HANDLINGSORIENTERET Hvad kan en tandlæge bruge dine kompetencer til? – Jeg har nogle redskaber, som tandlæger ikke har. Bare det at lave en simpel afklaring af ”touchpoints” – altså hvor er vi kontakt med kunderne? – det er noget, som ingen havde hørt om, da jeg introducerede det her.

» Det er specielt at vide, at ens løn i princippet går fra ejernes privatøkonomi. ASGER KLAVSEn, CAnD.MERC.

Hvad er forskellen på dit nuværende job og tidligere? – I andre virksomheder er der ofte flere akademikere, som man vender tingene med og prøver at finde en løsning ud fra forskellige muligheder. I dette job skal jeg være meget mere handlingsorienteret. Der skal være nogle direkte resultater af mit arbejde. Hvordan er det at arbejde et sted med få ansatte? – Det er en helt anden virksomhedstype, end jeg er vant til. Man kommer meget tæt på ejerne. Det er specielt at vide, at ens løn i princippet går fra ejernes privatøkonomi. Jeg skal også i høj grad selv bestemme over min arbejdsdag. Men jeg trives. Det er sindssygt fedt, der er masser af ansvar og masser af tråde, der skal samles.

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

| 51 |

CHRISTIAN HOEG er cand.merc.-uddannet og arbejder på Aarhus Tandcenter som udviklingsmedarbejder.

Man skal “ have RESPEKT men også turde

UDFORDRE

Hvad kan tandlæger bruge cand.merc.er til? – Branchen har helt klart en udfordring. Det stiller nogle særlige krav, at chefen bruger 80-90 % af sin tid i produktionen. Det ser man nok ikke så mange andre steder, og det betyder, at der ikke er ret meget tid til administration og ledelse.

» Jeg er vant til at omtale kunder som kunder. men hos en tandlæge er det ikke kunder. De køber ikke bare et møbel CHRISTIAn HØEG, CAnD.MERC.

Hvad er forskellen på tandlægebranchen og tidligere arbejdspladser? – Jeg er vant til at omtale kunder som kunder. Men hos en tandlæge er det ikke kunder. De køber ikke bare et møbel, men kommer fx med smerter, så man skal gribe det anderledes an. Der er en anden sårbarhed omkring det. Tandlægebranchen består af små arbejdspladser. Hvordan er det at være et lille sted? – når folk selv har bygget noget op, som fungerer fint, kan de have en ærekærhed omkring det. Det skal man have respekt for, men også turde udfordre. Det er ikke specielt for tandlægebranchen, men for mindre virksomheder, tror jeg.

| 52 |

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

videofirma og sikre, at projektets deadlines holdes. Opgaver, som Jens Lætgaard er glad for at give fra sig. – Dybest set er det ting, som ikke interesserer mig særlig meget. Jeg er meget mere interesseret i den tandlægefaglige del af projektet, siger han. Og det er et træk, der går igen hos de fleste tandlæger, mener han. Af samme grund var det ikke en tandlægeuddannet kollega, han var på udkig efter. De mangler nemlig de kompetencer, der skal til for at få sådan et projekt til at flyve, lyder det. – Tandlæger ved en masse om tænder, men de er ikke særlig organisatorisk tænkende. Og deres viden indenfor IT er heller ikke særlig imponerende. Jeg skal bruge en, der netop kan se mulighederne og arbejde struktureret, siger han. Kan meget – men ikke alt Ulla Grymer fra DJØF giver Jens Lætgaard ret i, at det netop er djøf’ernes styrke at kunne tænke struktureret omkring marketing, ledelse og administration. Men hun peger samtidig på, at de er generalister. Derfor er det afgørende for et godt samarbejde, at forventningerne

bliver afstemt inden en ansættelse. Arbejdsgiverne skal have eksplicitte ønsker, men ikke forlange af djøf’ere, at de er eksperter indenfor virksomhedens specifikke felt. – Vi har nogle gange sagt til arbejdsgivere, der søgte videnpiloter, at de sorterer kompetente ansøgere fra, hvis de er for snævre i deres krav. Fx til at folk skal kunne et bestemt IT-program, siger hun. For Asger Klavsen har det også været en pointe ved jobsamtalen, at der var klare linjer omkring hans kompetencer, og at opgaverne var noget, han kunne løse. – Cand.merc.er er vant til at blive kastet ud på dybt vand og arbejde med ting, vi ikke kender indgående i forvejen. Men det var vigtigt for mig at være ærlig omkring, hvad jeg kan. Jeg kan fx ikke programmere en hjemmeside, men jeg kan arbejde med idéerne, markedsføringen og forretningsplanen bag, siger han. Selv om videoprojektet stadig er i sin opstartsfase, håber både Jens Lætgaard og Asger Klavsen, at det vil blive så god en forretning, at Asger kan fortsætte, når hans kontrakt udløber til næste efterår. – Hvis alt går, som det skal, har jeg et fast arbejde, når min ansættelseskontrakt udløber, siger Asger Klavsen.

fakta

proDuktiVe HJerNer: En rapport fra CBS lavet for DJØF viser, at højtuddannede med samfundsvidenskabelig baggrund gennemsnitligt øger produktiviteten i de virksomheder, der ansætter dem, med 950.000 kr. om året. Der ﬁndes tre ordninger for tidsbegrænsede ansættelser af højtuddannede • Virksomhedspraktik– 4-8 uger – ingen løn • Videnpilot – 12 mdr. Tilskud på op til 12.500,- pr. md. Virksomheden skal minimum betale det samme. • Løntilskud – 6-12 mdr. Tilskud på 71,67 kr. i timen. Virksomheden skal minimum betale det samme. 62 % af alle videnpiloter ender med at blive fastansat. Læs mere på faamereoverskud.dk

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

LANGSIGTET. Ting tager tid. Vi arbejder med at gøre klinikken mere attraktiv og tiltrække endnu ﬂere nye patienter, men effekten kan ikke nødvendigvis måles efter et halvt eller helt år, siger udviklingsmedarbejder Christian Hoeg fra Aarhus Tandcenter.

| 53 |

samfund & arbejdsliv

Kommunalt ansatte blev opdateret på plast I slutningen af november fik 60 kommunalt ansatte tandlæger en grundig opdatering på plast anno 2013. Kursusgiveren var Jan Frydensberg Thomsen, der er tandlæge på Colosseum Klinikken i København, og han præsenterede de fremmødte for en gennemgang af nyeste viden og erfaringer inden for brugen af plastmaterialer. Der var tale om en systematisk gennemgang af fremstillingen af en plastfyldning med teoretisk baggrund og praktiske tips med mange mikroskopibilleder. Blandt Jan Frydensberg Thomsens pointer var: • Golden standard inden for binding er fortsat tre trin (æts, primer og bond). • Man må ikke udtørre kaviteten. Dentinen skal være fugtig, men ikke med vandpytter. I stedet for

at blæse på den kan man duppe med en vatpellet for at sikre den bedste binding. • Hvis man lakerer en plastfyldning, skal man anvende en sealer og ikke bond. • En Weingart-tang er god, når sektionsmatricen skal håndteres. • Husk at kontrollere, at polyme-

risationslampen lyser med den rette intensitet og den rette bølgelængde. Og som en lille bonusinfo: En tand indeholder hele 30.000 dentinkanaler (huller) pr. kvadratmillimeter!

Foto: Hung Tien Vu

| 54 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

samfund & arbejdsliv

Dobbeltmedlemmer skal Betale fuld pris for kurser Som noget nyt er det udelukkende medlemmer, der betaler 90 eller 100 % i kontingent til Tandlægeforeningen, som kan deltage i konferencer og kurser for offentligt ansatte tandlæger til lavere pris. Det har hovedbestyrelsen besluttet. Det betyder, at dobbeltmedlemmer, der betaler 30 % eller 60 % i kontingent til Tandlægeforeningen, skal betale den fulde omkostningspris, uden et evt. tilskud fra fonde mv., når de skal deltage i konferencer og kurser. Medlemmer, der ønsker at deltage, som ikke er offentligt ansatte, skal betale den fulde omkostningspris. Ikke-medlemmer skal betale den fulde omkostningspris plus 20 % i overensstemmelse med de principper, som Efteruddannelsen generelt handler efter. Baggrunden for idéen omkring medlemsdifferentieringen er ifølge formand for KATU (Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalg), Inge Marie Behrndtz, at det skal være de medlemmer, der betaler til foreningen, der får goderne. – Dem der yder, de skal også nyde, siger hun. Ifølge Inge Marie Behrndtz overvejer KATU evt. medlemsdifferentiering på andre områder.

Tryghedsordningerne orienterer:

Ny sundhedsforsikring giver mange muligheder Som klinikejer har du fra 1.1.2014 mulighed for at tegne en sundhedsforsikring til alle dine ansatte hos Dansk Sundhedsforsikring. Ordningen giver flere muligheder end hidtil, bl.a.: • Mulighed for hurtig behandling både i offentligt og privat regi • Ikke krav om brug af et bestemt behandlernetværk • Ikke krav om lægehenvisning ved behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, akupunktør eller zoneterapeut • 2/3 af præmien er skattefri for medarbejderen. Du kan selvfølgelig også tegne forsikringen som individuel tandlæge, og du kan medforsikre din ægtefælle/samlever og børn. Priser for 2014

I 2014 er præmien 2.095 kr. for tandlæger og ansat personale og 2.495 kr. for medforsikret ægtefælle/samlever. Er du ikke længere i arbejde som tandlæge, er præmien 2.495 kr. både for dig og for din evt. ægtefælle/samlever.

Læs mere om den nye sundhedsforsikring på www.tryghedsordningerne.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

| 55 |

indlæg & debat

Indlæg & debat

Referat

Symposium 2013 Fremtidens betingelser og behandlinger

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 56 |

John Orloff, privatpraktiserende tandlæge, København, Danmark Anders Nattestad, professor, Arthur A. Dugoni School of Dentistry, University of The Pacific, San Francisco, California, USA

rofessor Anders Nattestad var symposiets faglige koordinator. Symposiet blev holdt i Aalborg Kongres og Kultur Center med 729 deltagere den 8.-9. november 2013. Formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, bød velkommen til to spændende dage med internationale og nationale foredragsholdere (USA 12, Canada 1, Forenede Emirater 1, Danmark 3). Forinden havde formanden uddelt Tandlægeforeningens to skolarstipendiater til en studerende fra hver af de to tandlægeskoler (se omtale i sidste nummer af Tandlægebladet, nr. 12, 2013). Sideløbende var der fredag en meget velbesøgt session for klinikassistenter med 378 deltagere koordineret af tandlæge Caroline Hørsted, Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere, Aarhus Universitet. I forlængelse af succesen fra sidste år var det muligt at stille spørgsmål via sms. Disse blev projekteret op på lærredet, så alle kunne læse spørgsmålene. Dette var igen i år en stor succes. INDLEDNING Anders Nattestad – professor, ph.d., Department of Oral & Maxillofacial Surgery, Arthur A. Dugoni School of Dentistry, University of The Pacific, San Francisco, California, USA

– indledte symposiet med at redegøre for de tre forløbne års planlægning samt udtrykke glæde for, at det nu var lykkedes at sætte dette symposium sammen. SESSION 1: VÆRDIER Kunder eller patienter – Etik i tandplejen Richard Simonsen, professor, ph.d., Kuwait “We have promised the society that we will care for its oral health.” Med disse ord indledte Simonsen sin tankerække om samfundet som værende både kunde og autoritet for vores profession. Der er forskel på forretning og sundhedspleje. “How much money can I make?” versus “How can I best care for my patients?” Den stigende snydekultur både overfor samfundet og overfor patienterne blev illustreret ved mange enkeltsager. De kollegiale og etiske retningslinjer fra American Dental Association (ADA) blev gennemgået – respekt for patienten, gør ikke skade, gør det godt, vær fair og vær ærlig. Disse retningslinjer er i meget god tråd med Tandlægeforeningens “Etiske regler og kollegial vedtægt (referenterne). Der blev vist mange kliniske eksempler af uetisk adfærd og behandlinger både fra industriens side og fra kolleger. Simonsen sluttede provokerende med to slogans: “Destruction for pretandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

indlæg & debat

vention” (destruktion som forebyggelse!) og “Hyperenamelosis” (for meget emalje!) som værende klar uetisk tilgang til den dentale profession. Herudover var præsentationen vanen tro for Simonson krydret med fantastiske naturbilleder af bjørne, fugle og kameler. Fremtidens patienter og deres forventninger Jesper Bo Jensen, direktør, ph.d., Aarhus I yderst underholdende stil med god statistisk fundering diskuterede Jensen kontroverset i, at vi i vores dagligdag behandler patienter, men de opfører sig som kunder. Købeog kundekulturen er eksplosivt stigende med en gennemsnitlig årlig forøgelse af privatforbruget på 2,6 % gennem de sidste 167 år. Demografisk stiger befolkningen i Danmark med 3 % over de næste 10 år. Gruppen af unge 20-30-årige er den eneste under 50 år, der stiger. Ellers er det “den grå tsunami” over 50 år (men mest over 70 år), der står for stigningen. Og seniorernes krav er, at de ikke blot vil være raske – de vil være perfekte – gerne raske medicinerede. Teenagergenerationen og “de unge frie” inkluderer i dag de 12-30-årige. Men i alle aldersgrupper er autoritetstroen forsvundet. Patienterne søger ”second opinions” og er velforberedte med information fra venner, internettet og eventuelt fra andre professionelle. Jensen gennemgik herefter de seks efterkrigsgenerationskohorter med henblik på værdier og teknologier. New Mellinium-generationen født efter 2001 er den første rigtige verdensborgergeneration, og de er 100 % wireless funderet i hele deres tankegang omkring kommunikation. Yderligere information: www.fremforsk.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Evaluering af eget og kollegers arbejde – hvordan tandlæger forbedrer sig resten af livet Glenn Regehr, professor, ph.d., Vancouver, Canada Ansvaret for vores tandlægefaglige selvevaluering er en hjørnesten for vores professionelle autonomi – både et privilegium og et ansvar. Regehr fremlagde fire påstande om selvevaluering, som han efterfølgende diskuterede og afviste. Vi bruger refleksion til aktivt at søge efter vores mangler! Refleksion (det at tænke over, hvordan man agerer) bruges dog ofte til at beskytte sig selv. Fx ludomaners erkendelse af tab eller kirurgers vurderinger af komplikationer. Det er faktisk således, at deprimerede personer er mere realistiske over for selvet. Vi finder vores mangler, når vi ser efter dem! Den generelle konklusion i litteraturen vedrørende evnen til selvevaluering (og der er skrevet rigtig meget videnskabeligt litteratur herom) er, at denne er ret dårlig. En undersøgelse af Kruger og Dunning (1999) fastslog, at det bedste kvartil af en studentergruppe generelt evaluerede sig dårligere, end de faktisk var, hvorimod det dårligste kvartil evaluerede sig meget bedre, end de faktisk var. Og ingen af studentergrupperne vurderede sig liggende under gennemsnittet – selv efter en gennemgang af egne og andres test. Man skal have en vis kunnen inden for et emne for at kunne evaluere sig selv. De værste er dem uden kunnen og uden forståelse for, at de ikke har denne kunnen. For en given færdighed vil 25 % ligge i den laveste fjerdedel. Og når vi ikke selv kan erkende dette – hvem skal så fortælles os det?

Vi prøver at forbedre vores mangler ved ny indlæring! Vi formoder, at den voksne kursist er motiveret til ny indlæring for at forbedre mangler, men teorien gennemborer denne formodning. Det er beviseligt, at sundhedspersonale søger kurser, der konfirmerer, hvad de allerede ved (Miller (2005), Mazmanian (1996)). Der er desværre meget lidt videnskab vedrørende teorier om, hvorfor vi ikke ønsker at lære mere i områder, hvor vi er svage. Vi indarbejder ny indlæring i vores daglige praksis! Der er desværre evidens for, at meget lidt ny indlæring omsættes til ændringer i praksis. Hvilke data skal der til for, at vi/du ændrer din daglige praksis. Hvem har du så meget tiltro til, at du vil ændre din daglige praksis på baggrund af en samtale? Regehr sluttede med en fremtidsvision for selvevaluering: Sikkert og effektivt klinisk arbejde handler ikke alene om at dygtiggøre sig for at blive uafhængig af andre, men det handler også om at udvikle kompetencer til et effektivt tillidsforhold til andre, altså at blive afhængig af andre.

HIGHLIGHTS – VÆRDIER • Samfundet er både kunde og autoritet for vores profession • “Destruction for prevention” – er uetisk tandplejeadfærd • Gennemsnitligt er privatforbruget steget med 2,6 % pr. år gennem de sidste 167 år • Indtil 2023 vil befolkningstilvæksten i Danmark blive 177.000 personer pr. år og alle i pensionsalderen • Evnen til selvevaluering er ret dårlig • Meget lidt ny indlæring omsættes til ændringer i praksis.

57 |

indlæg & debat

SESSION 2: VÆRKTØJER TIL AT FORBEDRE PRAKSIS Evidensbaseret tilgang til dentalmaterialer Parag Kachalia, associate professor, dds, San Francisco, USA Påstanden “Nyt og bedre” fra fabrikanterne er ikke altid en sandhed. Kachalia gennemgik bindingsgenerationerne fra 4. generation, der stadig er guldstandarden for bedste adhæsiv til emalje, over 5. generation, der på grund af blandingen af primer og adhæsiv skabte sensitivitet efter bindingen med opfindelsen af “de-sensitizers” til følge. 6. generation med to step og 7. generation med kun en flaske indeholdende alt. De nye “universal adhæsiver” lover godt, men der er ingen evidens endnu. Selektiv ætsning, hvor emaljen ætses med fosforsyre og dentinen behandles med en 7.-generations eller universal adhæsiv, introduceredes som bedste bud på fremtidens bindingsprocedure. Bulk Fill komposit blev gennemgået, hvor konklusionen baseret på ADA Professional Product Review var, at etårsholdbarheden ligner de normale kompositter, og at firmaernes hærdningsanbefalinger på 5 mm belyst i 10 sekunder nok bør være 3-4 mm belyst i 20 sekunder. De forskellige indirekte fyldningsmaterialer (fra komposit over feldspatisk porcelæn til zirkonium og glas) blev gennemgået og rangeret med hensyn til styrke og slid. Cementeringsprocedurerne for de forskellige materialer blev ligeledes gennemgået, og nye ”zirkonia primers” blev vist sammen med nye bioaktive calcium-aluminium-cementer. Kritisk evaluering af produkter og behandlingsresultater Rodrigo Lopez, professor, dr.odont., Aarhus Introduktion af enhver ny behandling må baseres på evidens. Den højeste grad af evidens får vi fra randomise-

| 58 |

rede kliniske undersøgelser (RCT) og systematiske vurderinger heraf. Kvaliteten af disse undersøgelser er afhængig af antallet af patienter, randomiseringens effektivitet, blindningen (var undersøgelsen foretaget fuldstændig blindt), frafaldets størrelse og finansieringskilden. Behandlingseffekter ses ofte størst i de første publicerede, i de dårligste og i de industrifinansierede undersøgelser. Kvaliteten af en RCT vurderes ud fra antallet af opfyldte kvalitetskriterier (Tonetti (2002), 26 kriterier). Kvalitetsvurdering kræver omfattende indsigt og megen tid. Bivirkninger ved forskellige behandlinger er ofte underrapporteret. Number Needed to Treat (NNT) er antallet af patienter/tænder/flader, der skal behandles, for at en enkelt af disse har gavn af behandlingen. NNT er et vigtigt nøgletal i vurderingen om, hvorvidt en given behandling skal tilbydes en given patient. Hvad er sikkerheden for, at den pågældende patient får succes eller værdi af behandlingen. I enhver tilgang til nye produkter eller behandlinger bør man huske de sundhedsetiske principper: autonomi (patienten skal være fuldt informeret), gør det godt og gør ikke skade (primum non nocere). Yderligere information om evidens: www.cochrane.org Den digitale sonde – overblik over tidens diagnostiske teknologier til cariesdiagnostik og detektion af oral cancer Parag Kachalia, associate professor, dds, San Francisco, USA Fremtiden kommer tættere på, og diagnostik er hvermandseje. Der findes i dag apps til iPhone, hvor man kan diagnosticere hudlidelser, måle blodsukker, og mange flere vil komme til. Inden for diagnostik af oral cancer er lamper med fluoriserende lys på vej. Kachalia anbefalede orale can-

cerundersøgelser som en del af rutineundersøgelserne hos tandlægen. I USA er der sket en stigning i orale cancertilfælde inden for de sidste 10 år i gruppen under 40 år på ca. 60 %. Cariesdiagnostik enten med hvidt LED-lys eller med 450 nm lys og indfarvning blev gennemgået relateret til ICDAS (International Caries Detection Assessment System). Nyere diagnostiske kameraer blev introduceret, og en klinisk behandling på baggrund heraf blev gennemgået. Sociale medier i fremtidens tandlægepraksis Trine-Maria Kristensen, ekstern lektor, cand.scient.soc., Roskilde De sociale medier er mere sociale end medier, fastslog Kristensen som en start. Social betyder deling og deltagelse, og “like”-knappen på Facebook er den vigtigste service, for den benyttes til anmeldelser. Og det er en stigende trend på nettet, at de enkelte individer vil give deres mening til kende og deltage i anmeldelser. Dette kan være af tandklinikker eller tandlæger, hvilket der blev vist eksempler på. 57 % (3 millioner) af den danske befolkning er på Facebook. Vi bruger 18 % af al online tid på nettet i Danmark på Facebook. Tempoet på Facebook er højt – der skal svares hurtigt, hvis man vil være med. 25 % af befolkningen er på LinkedIn. Det er et fagligt fællesskab/ professionelt netværk og benyttes mest til jobsøgning. Man kan lægge sit CV ind her. Twitter er besøgt af 3 % af befolkningen og er et professionelt bloggersted, hvor man følger folk inden for sit interesseområde. Valget, om man skal i gang på disse medier, skal bero på en vurdering af sin målgruppe, på inspiration fra andre, en fastlæggelse af guidelines for den daglige administrator og på udvikling af egne kompetencer baseret på kurser eller litteraturlæsning. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

indlæg & debat

Lys, loops og fotografering i praksis Marc Geissberger, professor, dds, San Francisco, USA Grundene til at vælge at benytte lup ved patientbehandlinger er dels en øget behandlingskvalitet, forbedring af tandlægens syn og endelig en forbedret ergonomi. Evidensen for disse påstande blev gennemgået. Valget af lupbrille skal bero på opløsning, feltets bredde og dybde, vægt, forstørrelse, arbejdsafstand og -vinkel samt design. Ligeledes skal valget bero på det afsatte budget, om typen skal være flip eller TTL (Through The Lence – fastmonteret linse), om man ønsker ekstra lys, og hvilken forstørrelse man ønsker. Der findes fra 2,5 x til 6,0 x med ekstra forbedret bredde. Lyskilder findes i mange varianter. De nyeste er LED-lamper, og det er vigtigt i arbejdet med komposit, at man har et orange filter som forsats. Batterierne kan være tunge og bæres i en snor. De nyere batterier kan være bygget ind i brillestangen. Klinisk fotografering blev anbefalet, idet det vil øge kvaliteten af dit arbejde, når du via kliniske fotos revurderer dine behandlinger. Vigtige valg er, hvilken opløsning man ønsker – altså kvaliteten af kameraet – hvilken dybdeafstand (jo tættere – jo mindre), valget af fotoserie (en fast serie blev anbefalet), hastigheden på SD-kortet, om man vil benytte sorte kontraster, og endelig hvilken type af læbeholdere man ønsker. “Work Smarter Not Harder” Foroud Hakim, assistant professor, dds, San Francisco, USA Udgifterne i tandlægepraksis i USA er 360 USD/time svarende til 6 USD/ minut. Dette bringer skismaet mellem tempo i forhold til kvalitet i fokus. Mange kliniske procedurer fra daglig praksis blev gennemgået og raffineret med gode detaljer. Anlæg af kofferdam, nye sugesystemer (www.isolite.com), styring tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

af kvaliteten af bondingprocedurer – her advokeredes for brug af kofferdam, forskellige “wedge-guards” (proxitektorer), sektionsmatricer og holdere, præparationer og perfekte aftryk første gang og endelig hurtige og sikre provisorier.

HIGHLIGHTS – VÆRKTØJER TIL AT FORBEDRE PRAKSIS • Påstanden “Nyt og bedre” fra fabrikanterne er ikke altid en sandhed • Den højeste grad af evidens får vi fra randomiserede kliniske undersøgelser (RCT) • Number Needed to Treat (NNT) er et vigtigt nøgletal for vurderingen af en behandlings effekt • Der findes i dag mange apps til iPhone, der kan benyttes af patienter til selvdiagnostik • Inden for diagnostik af oral cancer er lamper med fluoriserende lys på vej • De sociale medier er mere sociale end medier • 57 % (3 millioner) af den danske befolkning er på Facebook • Vi bruger 18 % af al online tid på nettet i Danmark på Facebook • Tandlæger skal benytte lupbriller pga. øget behandlingskvalitet, forbedring af tandlægens syn og en forbedret ergonomi • Klinisk fotografering vil øge kvaliteten af dit arbejde, fordi du revurderer dine behandlinger • Udgifterne i tandlægepraksis i USA er 360 USD/time svarende til 6 USD/minut • O mkostningerne i privat praksis bringer skismaet mellem tempo i forhold til kvalitet i fokus

SESSION 3: NYE UDVIKLINGER Saliva diagnostik David Wong, professor, dmd, Los Angeles, USA Vi producerer 1-1,5 liter spyt dagligt. Spyttet er en klar, let sur (pH 6,0-7,0) og heterogen biovæske, som består af vand (99 %), proteiner (0,3 %) og uorganisk materiale (0,2 %). Det er proteinerne, der indeholder en mulig molekylær information om individets helbredstilstand. Nervus trigeminus og n. facialis styrer sekretionen fra de tre vigtigste spytkirtler: glandula parotis, gl. sublingualis og gl. submandibularis. Spytvæsken opsamles ved diffusion fra blodkapillærerne, og kortlægningen af proteinerne/biomarkørerne er samlet i Saliva Proteome Knowledge Base, hvor 1.116 proteiner i dag er identificeret. At få et proteom eller en gruppe proteomer valideret som saliva-biomarkør er en langsommelig og dyr proces. I dag har FDA (Federal Drug Administration, USA) godkendt proteom-detektion til primært Sjögrens syndrom, og der arbejdes intenst indenfor pancreascancer, diabetes type 2, lungecancer, brystcancer og Alzheimers sygdom med mulighed for tidlig sygdomsdetektion. Som noget helt banebrydende arbejder man nu med exosomer som en ny signalmekanisme i spyt, en fysiologisk nanovektor, der transmitterer sygdoms specifikke signaler til forskellige organer i kroppen. Tanken er, at proteomer og dertil hørende exosomer via blodbanen sendes til spytkirtlerne, der udskiller disse i spyttet, hvilket synkes og transporteres retur til kroppen via mave-tarm-systemet. Signaleffekten til kroppens forskellige receptorer er den interessante faktor, som endnu ikke er klarlagt. Yderligere oplysninger: http:// hspp.ucla.edu/wonglab/ og www. skb.ucla.edu |

59 |

indlæg & debat

Introduktion til stamceller Ove Peters, professor, ph.d., San Francisco, USA Mesenkymale stamceller (MSC) har været beskrevet siden 1960 og i dentale væv siden 2003. MSC findes i pulpa i primære og permanente tænder i det ikke færdigdannede rodkompleks og i parodontalligamentet. Pulpas primære rolle er at reparere, eksempelvis efter en perforation, hvor perforationsområdets celler bliver erstattet af celler, der kan karakteriseres som stamceller, der ud over reparative egenskaber også har immunmodulerende egenskaber, der er relevante for sårhelingen – i pulpa og generelt. Til klinisk brug er to principper blevet introduceret. Et cellefrit princip, hvor blødning er skabt i et desinficeret pulpa-cavum på en rodåben tand. Blodkoaglet er her matrice for MSC enten fra koaglet selv eller fra sekundær celleinvasion til koaglet. Det andet princip er cellebaseret, hvor MSC plantes i en matrice, der kan være en rodformet analog, hvor der så dannes dentin. Dette foretages i dag og tager få måneder, hvorimod dannelse af en tandkrone af emalje i dag vil tage 10 år. Fremtiden vil sandsynligvis give mulighed for at kunne danne tænder, bestående af emalje, dentin og pulpalt væv, der kan vitaliseres. Klinisk brug af stamceller – fra en drøm om at dyrke væv til virkelighed Stephen Feinberg, professor, ph.d., Ann Arbor, USA Rekonstruktion af væv og organer ved brug af stamceller er en multidiscplinær disciplin, der inddrager mange nye specialer i det kliniske arbejde, fx cellebiologer, biokemikere, ingeniører. Men det vigtigste i enhver regenerering er angiogenesen – kravet om blodforsyning. At skaffe de potente embryonale MSC

| 60 |

har etiske konsekvenser. Derfor har man udviklet metoder til at styre voksnes MSC. Kemisk (medicinsk) inducerede multipotente MSC kan i dag dyrkes i laboratoriet eller aktiveres i kroppen. Fremtiden vil blive medicinsk induceret revitalisering via aktivering af MSC af fx ødelagte nyrer, lever eller lunger. Man arbejder med at ændre humane hudceller til endoderm-celler i pancreas med henblik på diabetes type 2-behandling. Fremtiden kunne blive decellulering af et humant eller non-humant donororgan med efterfølgende recellularisering og reimplantering. Eller hvad med bioprintning af specifikke celler på samme måde, som vi i dag printer tekst på papir? I odontologien arbejder man med celleinfiltration af computerdesignede matricer af hel eller delvis mandibel, ramus, kondyl og ledflader, hvor implementeringen foregår bedst på børn i vækst. På angiogeneseområdet dyrker man fra hud og oral mucosa ikke bare ny keratiniseret mucosa men prolabie-mucosa med ægte vermillion og hele læber (til ansigtsplastik efter bl.a. soldaters skudsår) vaskulariseret efter transplantering på vitalt humant muskelvæv. Fremtiden kunne være nye øjenlåg eller tåre- og spytkirtler efter fx stråleskader. Den begrænsende faktor i fremtidsscenariet er ikke idérigdom, men de store økonomiske krav til udvikling og afprøvning. Yderligere information: http:// tissuesys.com/

HIGHLIGHTS – NYE UDVIKLINGER • V i producerer 1-1,5 liter spyt dagligt • Proteinerne indeholder en mulig molekylær information om individets helbredstilstand • FDA har godkendt proteomdetektion til primært Sjögrens syndrom • Exosomer er en ny signalmekanisme i spyt, en fysiologisk nanovektor, der transmitterer sygdoms specifikke signaler til forskellige organer i kroppen. • M esenkymale stamceller (MSC) har været beskrevet siden 1960 • MSC har reparative egenskaber og immunmodulerende egenskaber • I dag kan MSC plantes i en matrice, hvor der dannes dentin • Dannelse af en tandkrone med MSC til emalje i dag vil tage 10 år • Det vigtigste i enhver regenerering er angiogenesen – kravet om blodforsyning • Fremtiden vil blive medicinsk induceret revitalisering via aktivering af MSC af fx ødelagte nyrer, lever eller lunger • P å angiogeneseområdet dyrker man fra hud og oral mucosa prolabie-mucosa med ægte vermillion og hele læber • Fremtiden kunne være nye øjenlåg eller tåre- og spytkirtler efter fx stråleskader.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

indlæg & debat

SESSION 4: TILBAGE TIL AT REPARERE TÆNDER Gør dine plastfyldninger bedre Marc Geissberger, professor, dds, San Francisco, USA Dentinbinding er den svage faktor og derfor den mest kritiske. Bindingen (og plastfyldningen) udsættes over tid for belastning, udmatning og fraktur, der kan være adhæsiv kollaps (tab af hele fyldningen) eller kohæsiv (fraktur af selve plasten, tanden eller en kombination). Den bedste emaljebinding opnås ved brug af 4. eller 5. generations adhæsiv. Bedste dentinadhæsiv opnås ved self-etch 6. eller 7. generations adhæsiv. Hærdelamper diskuteredes med fokus på regelmæssig kontrol af effekt ved brug af densitetsmåler eller kontrol af hærdningsdybde af plastprøvelegemer (minimum 80 % hærdning ved 2 mm i 10 sekunder). Undersøgelser viser, at kun 56 % af hærdelamper er effektive. Præparation og fyldningsteknik for kaviteter klasse I, II, III, IV og V blev gennemgået. Behandlingsplanlægning og valg af moderne keramiske restaureringer – ikke din mors metal-keramikkrone Foroud Hakim, assistant professor, dds, San Francisco, USA Patienterne efterspørger i stigende grad æstetiske tandrestaureringer. Der er en eksplosion i mængden af nye restaureringsmaterialer, og succesen bliver meget mere afhængig af materiale og cementeringsvalg end med den gamle metalkeramiske restaurering. De tilgængelige keramiske materialer blev gennemgået – aluminiumoxid (Procera Al), leucite glaskeramik (IPS Empress), zirkonia (LaVa, Procera), lithium disilicate glas-keramik (IPS e.Max), monolitiske zirkonia-fuldkroner (Zeus, tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

BruXzir) samt kombinationer af disse med hensyn til CAD/CAMmuligheder, finering med feldspatisk porcelæn og presning. Nogle kliniske patienttilfælde blev gennemgået bl.a. med henblik på farveblokering af misfarvede rodbehandlede tænder. De konkluderende kommentarer til den fremtidige udvikling var: • giv patienterne langtidsholdbare restaureringer • respekter patienternes ønsker • respekter tandsubstans. Videnskabelig adgang til implantbehandling Steven Sadowsky, associate professor, dds, San Francisco, USA Det sværeste indenfor implantologien er behandlingsplanlægning, men i beslutningshierarkiet er det ikke evidensen for behandlingen eller de systemiske sygdomme, der er de tungeste at håndtere. Der er de lokale faktorer samt patientens ønsker og krav til økonomi. Sadowsky stillede seks påstande indenfor implantologien, der på evidensbaseret baggrund blev besvaret. #1 Implantat er den optimale behandling efter en fejlslagen endodontisk behandling – revidering eller kirurgisk behandling er primære valg til rebehandling. Valget af fjernelse af tanden og indsættelse af et implantat er kun acceptabelt ved en fejlslagen endodontisk behandling eller revision. #2 Implantatkroner holder længere end broer på tænder – overlevelse over 10 år: enkelttandsimplantater 89,4 % – broer på tænder 89,2 % Overlevelsen er således den samme over 1+ år.

#3 Implantatbårne broer holder ikke så godt som et implantat pr. krone – femårs undersøgelse viser samme overlevelse og komplikationsrate – dog et implantat pr. tand ved høje kræfter og i transplanteret knogle. Æstetiske/anatomiske over vejelser kan advokere for broløsningen med en pontic, da blodforsyningen her kompromitteres mindre. #4 Det er bedst at sammenlodde implantater i den posteriore kæbe – femårs undersøgelse viser samme overlevelse og komplikationsrate – dog skal sammenloddes, hvis implantaterne er korte og tynde. Ligeledes anbefales sammenlodning i knogletype IV, samt ved tidligere fejl eller komplikationer på en restaurering. Sammenlodning anbefales ligeledes ved ikke parallelle implantater og ved immediat funktion af flere implantater. #5 Cementretinerede konstruktioner er bedre end skrueretinerede – ikke klar evidens, men afhængigt af mulighed for nem fjernelse af restaureringen. Ved lav kronehøjde kan skrueretinerede konstruktioner være bedste valg. Implantatvinkling kan komplicere en skrueretineret løsning. Æstetiske krav (synlige skruehuller) kan advokere for cementering ligesom nedsat gabeevne. #6 Der er høj risiko ved immediat implantatplacering med samtidig provisorium – samme risiko, men afhængigt af operatør, patientens biotype samt mulige indhelingsproblemer, implantatlængde, bruksisme, primære stabilitet og patientens samarbejdsevne.

61 |

indlæg & debat

Tandregulering i fremtidens tandpleje Robert Boyd, professor, dds, San Francisco, USA Den fremtidige ortodontiske behandlingstype skal være æstetisk, behagelig, skånsom over for de parodontale væv og skal kunne kontrollere alle typer af tandbevægelser. En sådan type findes ikke i dag, men den aftagelige klare akrylskinne Invisalign kommer efter Boyds mening tættest herpå. Evidensen for disse behandlinger er i øjeblikket ikke fyldestgørende, men mange undersøgelser er på vej. Boyd gennemgik mulighederne for aftryk eller scanning (kun iTero) og computersimulering samt fremstilling af skinner. Fordelene ved ortodontisk aftagelig skinnebehandling er, at den er nem at forklare patienter og personale, hygiejnen er god og gener/smerte mindre end ved fast apparatur. Ulemperne er økonomien, behandlingen kræver høj patientmoral, og læringskurven for tandlægen er stejl. Herefter gennemgik Boyd de mere tekniske detaljer og illustrerede behandlingen med flere kliniske cases. Rodbehandling i fremtidens tandpleje Ove Peters, professor, ph.d., San Francisco, USA Den primære succesrate for endodontisk behandling af inficerede kanaler er 80-85 %. Overlevelsen måles ikke i endodontien, så succesen kan ikke direkte måles mod implantatoverlevelse. Endodontien fokuserer i dag på biomekanisk kanalpræparation med mekanisk forstørrelse af kanalen og brug af forskellige kemikalier i kanalen. Udvidelse af kanalerne kan svække tanden, og den kemiske desinfektion af kanalerne er ikke perfekt, da biologisk materiale ofte

| 62 |

efterlades på svært tilgængelige steder. Desinfektion er forsøgt med ultralyd, laser og fotonaktivering. Fremtiden går mod bedre instrumenter og desinfektionsvæsker. Nye ikke-instrumentelle procedurer til desinfektion af rodkanaler er på vej. Ligeledes for obturation med bioaktive molekyler i minimalt præparerede kanaler. Helt nye metoder til retention af pulpal vitalitet og endda regeneration heraf er forskningsrelevant. Modifikation af pulpaoverkapning for at forhindre endodontisk behandling med aktivt materiale som Bone Morphogenic Protein eller vækstfaktorer er fremtidsvisioner. Molekylær diagnostik og stamcellebehandling ligger nok 40-50 år ud i fremtiden, hvorimod bedre desinfektion er lige om hjørnet, og den minimale strategi kommer inden for de næste 10 år.

HIGHLIGHTS – TILBAGE TIL AT REPARERE TÆNDER • Dentinbinding er den svage faktor og derfor den mest kritiske • Den bedste emaljebinding opnås ved brug af 4. eller 5. generations adhæsiv • Den bedste dentinbinding opnås ved self-etch 6. eller 7. generations adhæsiv • Undersøgelser viser, at kun 56 % af hærdelamper er effektive • Der er en eksplosion i mængden af nye restaureringsmaterialer, og succesen bliver meget mere afhængig af materiale og cementeringsvalg • giv patienterne langtidsholdbare restaureringer, respekter patienternes ønsker og respekter tandsubstans

• D et sværeste indenfor implantologien er behandlingsplanlægning • 10-års overlevelse: enkelttandsimplantater 89,4 % – broer på tænder 89,2 % • Immediat implantatplacering med samtidig provisorium har samme risiko som forsinket placering, men er afhængig af operatør, patientens biotype m.v. • Den fremtidige ortodontiske behandlingstype skal være: æstetisk, behagelig, skånsom over for de parodontale væv og skal kunne kontrollere alle typer af tandbevægelser. • Fordelene ved ortodontisk aftagelig skinnebehandling er, at den er nem at forklare patienter og personale • Ulemperne er økonomien, og at behandlingen kræver høj patientmoral • Den primære succesrate for endodontisk behandling af inficerede kanaler er 80-85 %. • F remtiden indenfor endodontien går mod bedre instrumenter og desinfektionsvæsker • Bedre desinfektion er lige om hjørnet, og den minimale strategi kommer inden for de næste 10 år • Molekylær diagnostik og stamcellebehandling ligger nok 40-50 år ud i fremtiden.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

INDLÆG & DEBAT

AFSLUTNING John Orloff opsummerede de 17 indlæg på symposiet, og Anders Nattestad sluttede med at takke deltagerne for god deltagelse og mange interessante spørgsmål. Professor Klaus Gotfredsen og lektor Lene Baad-Hansen præsenterede næste års symposium: Oral Rehabilitering i Bella Center, København, 31. oktober til 1. november 2014.

Vil du se et kort videoklip, hvor Anders Nattestad sætter ord på fremtidens patient og behandlinger? Scan her

Kommentar

Kommentar til Lisa Hougaards kronik: ”Et ukendt smertehelvede – trigeminusneuralgi eller trigeminussmerter forårsaget af tandproblem? Tandlægebladet 2013;117:1030-3. Marianne Holst-Knudsen, tandlæge, Herlev sektion

eg har med glæde læst Lisa Hougaards velskrevne kronik med beskrivelse af hendes smertehelvede, der fremstår som et sammenfald af en trigeminusneuralgi og en apikal parodontitis på en kindtand, enten akut eller som opblussen af et kronisk forløb. Hendes indledende beskrivelse er en fuldstændig karakteristisk beskrivelse af et anfald af Hortons hovedpine, også kaldet Cluster Headache. Der sker desværre hyppigt fejldiagnosticering mellem Hortons hovedpine og almindelig trigeminusneuralgi. Hortons hovedpine er en meget smertefuld hovedpine, der centrerer sig i øjet, og som næsten altid er ledsaget af samsidig løbende øje og næse. Li-

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

geledes er den karakteristisk ved ofte at komme om natten, gerne på omtrent samme tidspunkt og flere nætter i træk. Varighed af det enkelte anfald er mellem 30 minutter og tre timer, og patienten er meget urolig med trang til bevægelse, mens det står på. Den kan ”slå til” gennem kortere eller længere tid, 1-3 måneder, for så fuldstændigt at forsvinde i lange perioder, ofte år, inden den kan vende tilbage på fuld kraft. 10-15 ‰ har en kronisk form med næsten daglige anfald. Ca. 1 ‰ af befolkningen er ramt, mest mænd, og debut kan være allerede i 15-25-års alderen, men også meget senere. Årsagen, som kun er delvist kendt, menes at være aktivering af bestemte dele af hjernen og udvidelse

af hjernens blodkar. Hyperbar ilt har en meget lindrende effekt ud over, hvad der kan gøres medikamentelt. Professor Rigmor Højland Jensen fra Hovedpineklinikken, Glostrup Hospital, har skrevet flere gode artikler om emnet. Derudover er det muligt at få information i Hortonforeningen. Horton Hovedpineforening: www.hortonforeningen.dk og www. hortonforum.dk

Redaktionen kan endvidere henvise til en tidligere artikel bragt i Tandlægebladet: Budolfsen KB, Andersen KS, Bakke M, Jensen RH. Klyngehovedpine (Hortons hovedpine) – karakteristik og fællestræk med tandsmerter. Tandlægebladet 2012;116:592-7.

63 |

indlæg & debat

Bro mellem køber og sælger -Kom godt i gang med ejerskifte

Selvom salget eller købet af din klinik ligger lidt ude i fremtiden er det vigtigt, at du nøje planlægger hele forløbet. En god forberedelse øger sandsynligheden markant for, at du opnår det bedst mulige resultat. Deloitte, Advodan og Sydbank sætter, i samarbejde med Dental Consult, fokus på ejerskifte og på hvordan du kan planlægge fremtiden for din nuværende eller kommende tandklinik. Samt hvilke juridiske, skattemæssige og/eller

Kommentar

Kommentar til Marianne Holst-Knudsens kommentar til Lisa Hougaards kronik Tandlægebladet 2013;117: 1030-3.

finansielle udfordringer/muligheder der kan ligge forude. Lisa Hougaard

Dagens indlæg: • Klinikcoaching • Valg af kliniktype • Fremtidens tandlægeklink (Poul Møller, Tandlæge og formand for STF.) I januar afholder vi endnu et seminar, hvor vi ser på de mange muligheder der er indenfor køb og salg af tandklinikker.

Seminaret afholdes d. 23. januar 2014 kl. 17.00 - 20.00 i Sydbank Schweizerpladsen 1A - 4200 Slagelse

• Forplejning: Inden seminaret vil der være kaffe og kage og der vil serveres en let anretning. • Pris: Seminaret er gratis, da det sponseres af de 4 faglige indlægsholdere.

Sidste frist for tilmelding er: d. 15. januar 2014 (Først til mølle-princip) Tilmelding sker via www.dentalconsult.dk eller til Dental Consult pr. telefon +45 20 20 92 12

| 64 |

eg har med stor interesse læst Marianne HolstKnudsens kommentar til min kronik ”Et ukendt smertehelvede”. Jeg takker for hendes nye vinkel på mit sygdomsforløb. Den vil under alle omstændigheder komplettere oplysningerne om, hvilke sygdomme der bør overvejes, når patienter henvender sig med tilsvarende symptomer med henblik på at komme i behandling hos både tandlæger og læger. Umiddelbart kan jeg dog ikke lade være med at stille spørgsmålet, om det nu også var et anfald af Hortons hovedpine, jeg led af? Begrundelsen er, at mine smerter dels ikke var centreret om øjet, og at de dels varede betydeligt længere end tre timer. De startede så småt med en meget ubehagelig hovedpine og smerter i alle trigeminusnervens tre grene allerede om eftermiddagen. Smerterne var dog ikke værre, end at jeg kunne falde i søvn, indtil jeg vågnede på grund af de jagende smerter og den konstante dybe smerte ca. klokken to om natten. Disse smerter varede til ca.

klokken 20 aftenen efter – altså ca. 20 timer. Min egen fornemmelser er, at det var epilepsimedicinen og morfinen tilsammen, der fik disse smerter til at forsvinde. Det var jo efter, at jeg havde taget disse præparater, at smerterne langsomt begyndte at klinge af. Den generelle hovedpine, tandsmerterne og smerterne i munden fortsatte, ligesom øjnene og næsen også blev ved med at løbe i flere dage. Disse symptomer forsvandt først helt, da jeg havde taget epilepsimedicinen i tre døgn. Jeg er lægmand på området, og jeg kunne derfor ikke drømme om at afvise Marianne Holst-Knudsens tolkning af mine symptomer. Jeg vil dog lade spørgsmålet stå åbent og efterlyse flere debatindlæg fra fagpersoner, der har haft patienter med og har viden om tilsvarende symptomer. Der er jo i den grad behov for ikke blot mere viden om, men også mere opmærksomhed på de tre sygdomme: Hortons hovedpine, trigeminusneuralgi og smerter i trigeminusnerven forårsaget af et tandproblem. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

indlæg & debat

Kommentar

Kommentar til tandlæge Marianne Holst-Knudsens kommentar til Lisa Hougaards kronik: ”Et ukendt smertehelvede – trigeminusneuralgi eller trigeminussmerter forårsaget af tandproblem? Tandlægebladet 2013;117:1030-3. Stine Maarbjerg, læge og ph.d.-studerende, Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital

andlæge Marianne HolstKnudsen kommer med en meget vigtig observation i sin kommentar. Nemlig at autonome symptomer og intense ensidige natlige ansigtssmerter bør lede tankerne hen på Hortons hovedpine. Det er korrekt, at for klinikere, som sjældent støder på Hortons hovedpine og trigeminusneuralgi (TN), kan der opstå tvivl om, hvilken diagnose der kan være tale om. Der er dog flere vigtige forskelle på de to sygdomme, som kan hjælpe i differentialdiagnostikken – men også ligheder som kan så tvivl om diagnosen. Både Hortons hovedpine og TN hos en og samme patient (cluster-tic) er ekstremt sjældent. Som Holst-Knudsen nævner, er der næsten altid udtalte autonome symptomer ved Hortons hovedpineanfald. Studier har dog vist, at TNpatienter også kan have autonome symptomer. Her er det en vigtig pointe, at ved TN er de autonome

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

symptomer, hvis de er til stede, ofte kun sporadiske og ikke udtalte ved hvert anfald. Langt størstedelen af patienter med Hortons hovedpine har intens borende, brændende smerte i 1. trigeminusgren varende 15 til 180 minutter, og langt størstedelen af TN-patienter har intense jagende knivstiks-lignende smerter i 2. og/eller 3. trigeminusgren af op til to minutters varighed – oftest varer smerten blot et splitsekund. Det kan variere fra person til person, hvor smerten nøjagtigt sidder i ansigtet. Der er dog ikke samme variation i længden af det enkelte anfald; Hortons anfald er meget længere end TN-anfald, om end TN-anfald kan komme i serier med hundredvis af smertejag. Det har været en almindelig antagelse, at TN-anfald ikke kan komme om natten. Flere studier har dog vist, at der godt kan være TN-smerter natligt. Rent klinisk er det dog langt det mest almindelige, at TN-anfald

kommer i dagtimerne. Formentlig er en del af årsagen hertil, at ansigtet i løbet af dagen udsættes for massevis af sansestimuli som tale, spisning og berøring – klassiske triggerfaktorer for TN. Endelig bør meget sjældne sygdomme som kortvarig unilateral neuralgiform hovedpine med autonome symptomer (SUNA) og paroksystisk hemikrani også overvejes differentialdiagnostisk ved intense ansigtssmerter med autonome symptomer. Det er vigtigt at understrege, at Lisa Hougaards kronik ikke handler om ”et sammenfald af en trigeminusneuralgi og en apikal parodontitis”. Der er efter al sandsynlighed ikke tale om TN i dette tilfælde, idet årsagen til smerterne viste sig at være odontogene, og efter tandlægebehandling forsvandt smerterne. Der henvises i øvrigt til Dansk Hovedpine Selskabs referenceprogram, der kan hentes på dhos.dk

65 |

indlæg & debat

Kommentar

Kommentar til Lisa Hougaards Kronik: ”Et ukendt smertehelvede – trigeminusneuralgi eller trigeminussmerter forårsaget af tandproblem. Tandlægebladet 2013;117:1030-3 og tandlæge Marianne Holst-Knudsens kommentar hertil. Torben Gunge, Trigeminus Foreningen

ndertegnede, sekretær i Trigeminus Foreningen, har haft lejlighed til at læse såvel Lisa Hougaards kronik i Tandlægebladets december-udgave som tandlæge Marianne Holst-Knudsens kommentar, hvor hun bemærker, at de symptomer, som Lisa Hougaard beskriver, på hende virker mere som Hortons hovedpine (eller klyngehovedpine) end som trigeminusneuralgi. Set fra patientside er det uhyggelige ved såvel Hortons hovedpine som trigeminusneuralgi, at der blandt de praktiserende læger (og tandlæger) er mange, der ikke er tilstrækkeligt fortrolige med de to lidelser til at kunne stille en entydig diagnose. Dermed går mange af patienterne længe – ja undertiden år – uden at få den korrekte diagnose og hjælp til disse meget smertefulde lidelser. Set i tandlægeperspektiv kan en manglende diagnose medføre, at en trigeminusneuralgipatient trygler sin tandlæge om at ”gøre noget” ved de

| 66 |

voldsomme smerteangreb, hvorefter tandlægen undertiden udfører unødvendige rodbehandlinger og andet på trigeminusneuralgi-patienters tænder. For trigeminusneuralgi-patienter er det karakteristiske i øvrigt, at de ikke helt kan lokalisere smerten til en bestemt tand, og at de derfor kan få behandlet flere tænder unødigt. Lisa Hougaards kronik er i den forbindelse et eksempel på, at den korrekte diagnose er vigtig, og i hendes tilfælde fandt tandlægen ud af, at én af tænderne var markant mere øm end de andre, og at det var et tandproblem og ikke trigeminusneuralgi. I øvrigt burde diagnosen for såvel trigeminusneuralgi som Hortons hovedpine være let, fordi de to lidelser normalt er meget karakteristiske. Således er Hortons hovedpineanfald ensidige anfald, der normalt rammer i trigeminusnervens 1. gren (ved øjet) og giver meget kraftige smerteanfald med en varighed af 15 minutter til tre timer. Anfaldene

kommer typisk om natten, men man kan få anfald op til 6-8 gange i døgnet. Mellem anfaldene er man symptomfri. Anfaldene kommer normalt i perioder på nogle måneder for herefter at forsvinde igen, men senere vende tilbage. Trigeminusneuralgi-smerter er korte, ensidige smertejag på nogle få sekunder op til ét, måske to minutter. Disse smerter er normalt lokaliseret til trigeminusnervens 2. eller 3. gren (i kinden eller i hagen). Trigeminusneuralgi-smerteanfaldene kommer normalt om dagen, udløst af sansestimuli som tale, spisning, berøring m.m., og kan komme i serier med hundredvis af smertejag. Trigeminusneuralgi følges undertiden også af en mere vedvarende smerte. Som med Hortons hovedpine er trigeminusneuralgi en lidelse, der normalt rammer i nogle måneder eller måske et halvt år for herefter at holde pause og senere vende tilbage.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Navne | SERVICE

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Praksis Pr. 1.1.2014 har tandlægerne Birthe og Peder Kold solgt sin andel af Tandlægerne Kold, Herning Implantat Center til tandlægerne Louise og Simon Kold, som herefter er eneejer af klinikken.

Ansættelser Birthe og Peder Kold er pr. 1.1.2014 ansat hos Louise og Simon Kold, Herning Implantat Center.

Fødselsdage 13. januar – 9. februar 2014 30 år Ditte Vogt Michelsen, Odense SV, 13. januar Nadia Begum Yousaf, København V, 22. januar Kathrine Bøgh Ulriksen, Holstebro, 24. januar Louise Falten Dahl, Højbjerg, 26. januar Kristina Kjærgaard, Vejle, 26. januar Malene Bundgaard-Ovesen, Frederiksberg, 9. februar Pernille Monberg, København Ø, 9. februar

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

40 år Christina Dam-Tholstrup, Silkeborg, 16. januar Sune Fuglsbjerg, Aalborg SV, 26. januar Marianne Mortensen, Aarhus C, 27. januar Jensine Eduardsen Thorndal, Haderslev, 2. februar Mariam Tahira Jabeen, Malmø, 6. februar Tine Petersen, Korsør, 6. februar Nikolaj Sommer, Charlottenlund, 8. februar Dorte Dam, Hedehusene, 9. februar 50 år Bruno Morten Nielsen, Nørre-Alslev, 13. januar Margit Andersen, Holte, 14. januar Annemette Lund Jeppesen, Stavanger, 17. januar Connie H. Christensen, Silkeborg, 26. januar Katrine Pryds, Dragør, 27. januar 60 år Susanne Bøg, Ribe, 18. januar Elisabeth Hildestad, Gentofte, 21. januar Ole Vestergaard, Farsø, 25. januar Anette Lage, Birkerød, 26. januar Jan Bjerg Andersen, Holte, 28. januar Geert Larsen, Græsted, 2. februar Tom Olsen, Snekkersten, 2. februar Leif Nedergaard Hansen, Odense SV, 2. februar Kirsten Warrer Thygesen, Århus C, 4. februar Lise Lotte Dueholm, Thisted, 7. februar James Wotherspoon McIsaac, Kvistgård 8. februar

75 år Hans Mortensen, Randers, 16. januar Per F. Vind, Vejle, 27. januar Per Møller-Andersen, Nivå, 27. januar Per Deleuran, Stege, 30. januar Hanne Toft, Kruså, 9. februar 80 år Erik Normann Sørensen, Solrød Strand, 20. januar Erling Sørensen, Værløse, 22. januar Kaj Grønholt, Kalundborg, 28. januar Carsten Seest Pedersen, Holte, 30. januar Søren Ravn, Køge, 3. februar Poul Esbjerg Christensen, Risskov, 6. februar Nina Birte Østergaard, Viborg, 9. februar 90 år Ole Schleisner, Hørsholm, 1. februar

dødsfald Else Østergaard, født 1952 Kandidateksamen 1975 Preben Hetling, født 1938 Kandidateksamen 1965

70 år Martin Terp, F-01710 Thoiry, 16. januar Nils Teglgaard Madsen, Valby, 16. januar Finn Kratz, Værløse, 27. januar Robert Lawson-Smith, Lundby, 2. februar

67 |

SERVICE | Navne

Fornem pris i oral implantologi til forsker ved Aarhus Universitet Tandlæge Rubens Spin-Neto, ph.d.-studerende ved Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, AU, vandt “European Prize for Research in Implant Dentistry: Poster Presentation” blandt 10 forhåndsudvalgte ud af ca. 450 indsendte videnskabelige arbejder præsenteret ved den 22. European Congress for the Association of Osseointegration (EAO) i Dublin. Projektet havde titlen ”Influence of fresh-frozen allogenetic bone graft architecture on its incorporation:

68 |

radiographic and histomorphometric comparison to the gold-standard”. Medforfatterne til projektet er tilknyttet Afdeling for Parodontologi, Universitetet i Araraquara (Brasilien), Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, AU og Afdeling for Parodontologi, Malmø Tandlægeskole.

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

Navne | SERVICE

Tandlægeforeningens fonde

UDDELER FORSKNINGSMIDLER STILLING

NAVN

PROJEKTETS TITEL/FORMÅL

BEVILLING

KONTERES

Adjunkt

Mette Kirstine Keller

Mikrobielle profiler i spyt fra forsøgspersoner med forskellig kost

50.000

FORSKU

Professor

Dorte Haubek

Danske tandlægers og tandplejeres viden om og erfaring med håndtering af børn og unge, der har været udsat for overgreb eller omsorgssvigt

20.000

FORSKU

Prægraduatstuderende

Hiba Al-Imam

Kobolt-frigivelse, allergiske reaktioner og sundhedsrelateret livskvalitet for personer behandlet med støbte stelproteser

41.328,33

FORSKU

Ph.d.-stud.

Kirstine Røn Larsen

Allergi-suspekte orale læsioner: kliniske, histopatologiske, immunologiske og molekylærbiologiske aspekter

25.000

Calcin

Stud.odont., forskningsårsstuderende på afdelingen for Oral Medicin

Martina Mei Krüger

Korrelerende cytochrom P450(CYP) enzympolymorfi og ekspressionsprofiler i oral lichen planus med traditionelle sygdomskarakteristika

30.000

FORSKU & Calcin

Stud.odont., prægraduat forskningsstuderende

Sarah Fjellerup Jarmer

Undersøgelse af histopatologiske og immunpatologiske karakteristika ved lingua geographica: mulig forklaring på association til psoriasis og allergi?

25.000

KOF & Calcin

Tandlæge, ph.d.- stipendiat

Sune D.N. Pedersen

Inflammation som aktivator og inhibitor af hårdtvævsdannelse

35.000

KOF

Ph.d., cand.odont.-stud.

Lilja Kristín Dagsdóttir

Modulation af multisensoriske inputs i ansigtsopfattelsen hos raske forsøgspersoner og kroniske smertepatienter

24.000

KOF

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

69 |

SERVICE | Kalender

kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2014: Deadline: 21. januar 2014 Udkommer: 5. februar 2014 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2014: Deadline: 18. februar 2014 Udkommer: 5. marts 2014 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

kurser udbudt aF Foreninger, skoler og Faglige selskaber

2014

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark Dansk selskab for Tand- mund og kæbekirurgi (DSTMK) Dato: 27.1.2014 Kæbeledsrekonstruktion med både autolog- og alloplastisk metode ved Anders Westermark, overtandlæge, odont. dr., Åland, Finland Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Yderligere oplysninger: www.dstmk.dk ITI Sektion Danmark Økonomi og Implantatbehandlinger Dato: 30.1.2014 Sted: Koldkærgård Konferencecenter, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N Foredragsholder: Tdl. Erik Andersen Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

januar VOP – Ortodonti Et valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter, der vil vide meget mere om tandregulering, selvstændigt fremstille materialer, medvirke ved nødbehandlinger på fast og aftageligt apparatur og vejlede om hygiejne og behandlingsforløb. 9 UV dage (jan-juni 2014) inkl. eksamen med studiestart 23.1.2014. 10 ECTS. Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk ITI Sektion Danmark Økonomi og Implantatbehandlinger Dato: 16.1.2014 Sted: Hotel Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15, 2450 København SV Foredragsholder: Tdl. Erik Andersen Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer |

70 |

Årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk Oral Fysiologi (DSKOF) Dato: 31.1.2014 Sted: Hotel Nyborg Strand Arrangør: DSKOF Yderligere info plus og tilmelding: www.dskof.dk

Februar Årsmøde i Dansk Selskab for OdontofobI Dato 1.2. 2014 Sted: Odder Professor, Ph.d., Dr. odont., Dorte Haubek, Århus, giver oplæg om: Forskellige adfærdsprofiler og personlighedstræks betydning for evnen til at samarbejde ved tandbehandling med fokus på børn og unge. Den motiverende Samtale, overlæge på Børneafdelingen, Skejby, Århus Universitets Hospital Sune Rubak

vil fokusere på anvendelse af den motiverende samtale, introduktion til grundlaget herfor, evidens og tilgang til praktisk anvendelighed samt enkelte øvelser, så vi alle kan være med. Yderligere info: www.odontofobi.org eller kontaktchristina@vejlskovgaard.dk VOP – Oral Sundhedsvurdering og non-operativ behandling Et valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter, der vil videre med udvalgte selvstændige opgaver som klinisk KA. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes kompetencer i at vurdere og fremme oral sundhed. 9 UV dage (feb-juni 2014) inkl. eksamen med studiestart februar 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

VOP – Service og kvalitetsudvikling på tandklinikken Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter, der ønsker styrkede kompetencer i forbindelse med styring og løbende udvikling af service og kvalitet på klinikken 9 UV dage (feb-jun 2014) inkl. eksamen med studiestart februar 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk Praktikvejledning af klinikassistentelever Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must! Varighed: Dagskursus, 8 lektioner Dato: 1 dag i uge 9 Sted: SKT, København Pris: kr. 1.950,Yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

Kalender | SERVICE

marts Dansk selskab for Tand- mund og kæbekirurgi (DSTMK) Dato: 18.3.2014 Antibiotikabehandling, resistensproblemer og resistensforebyggelse i tandlægepraksis. Ved Niels Høiby, professor, overlæge, dr.med., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet. Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Yderligere oplysninger: www.dstmk.dk Supragingival tandrensning Teori, øvelse på fantom og arbejde med patient(er) på hjemmeklinikken Varighed: 32 timer + afsluttende prøve Dato: 24.-27.3 samt 14.5 2014 Sted: SKT, København Pris: kr. 8.885,yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

maj Dansk selskab for Tand- mund og kæbekirurgi (DSTMK) Dato: 21.5.2014 Generalforsamling efterfulgt af foredrag og middag: Tidligt, forsinket eller sent enkelttandimpl- Indsættelse; 10 – års resultater fra randomiseret klinisk studie. Ved Andreas Stavropoulos, professor, overtandlæge, dr. odont, Afd. For Parodontologi, Malmö University Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Yderligere oplysninger: www.dstmk.dk

juni Praktikvejledning af klinikassistentelever Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must!

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

Varighed: Dagskursus, 8 lektioner Dato: 1 dag i uge 25 Sted: SKT, København Pris: kr. 1.950,Yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Dansk Selskab for Odontofobi's sommermøde Dato: 21.6.14 Sted: Kolding ACT - Acceptance and Commitment Therapy 'Hvis lidelse er et vilkår, hvad stiller vi så op?' Tilmelding og nærmere oplysninger: Alice Kristensen tlf. 40 38 86 08, alicektandplejer@gmail.com

sePtember VOP – Kommunikation i Tandplejen Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor den mangfoldig af kommunikation, der finder sted på tandklinikken: direkte mundtligt (med patienter, pårørende, kollega, myndigheder og leverandører) og indirekte skriftligt på informationsmateriale, hjemmesider med mere. 9 UV dage (sep. – dec. 2014) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VOP – Administration og drift af tandklinikken Et valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor de mange administrative opgaver på tandklinikken blandt andet aftalebogen, arbejdsmiljø og APV, patientsikkerhed, journalisering og meget mere.

9 UV dage (sep 14-jan 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VOP – Implantologi og kirurgi NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patientvejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere. 10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

kurser udbudt kommercielt

2014 januar dinTANDLÆGE – 10 års jubilæumskursus Kursus i ”Dental erosions and Adhesive restorations” Dr. Didier Dietschi og Dr. Francesca Vailati, Geneve Dato: 23. og 24.1.2014 Kl. 09.00-18.00 Sted: Tivoli Congress Center Arni Magnussonsgade 2-4, 1577 København V Deltagerbetaling: kr. 4.000 (1 dag), kr. 7.500 (2 dage) Arrangør: dinTANDLÆGE Info: www.dintandlæge.dk/ For fagfolk/Kursus 2014 Tlf. 70 22 10 18 el. e-mail til: dorthe@dintandlaege.dk

71 |

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder De viste produktnyheder er uden for Tandlægeforeningens ansvar.

TopDent – kvalitet til lavepris! Der kommer hele tiden nye produkter i TopDentsortimentet hos Nordenta, så udvalget af kvalitetsprodukter til lavpris bliver endnu større. Du kan nu få kirurgiske sug (Steritip) til 30% under markedsprisen på lignende kirurgiske sug. Sterile kirurgiske sug til tynde sugeslanger, indvendig diameter 2,5 mm. 20 stk. – best.nr. 16076 Bestil TopDent Steritip i webshoppen på www.nordenta.dk

Online Booking

Dental LaserCUSING® Mlab R kan nu leveres med option for Titanium. Mlab LaserCUSING® anvendes til at producere dental produkter såsom kroner, broer eller sekundære strukturer på en økonomisk måde. På grund af den standardiserede produktion, kan unikke eksemplarer eller små serier produceres med en høj konstant kvalitet, perfekt tilpassede kroner og broer produceres direkte i Kobolt krom eller Titanium. Praktisk og nemt over natten.

www.nordenta.dk

www.signcom.se

Nordenta

Signcom

29 MAJ

Kalender app

Få overblik over klinikkens aftaler, hvor end du er! Med DentalSuites smarte kalender app kan klinikkens personale få et hurtigt overblik over dagens aftaler uden at være på klinikken. Nu kan du hjemmefra hurtigt aflyse aftaler med patienterne ved forsinkelse eller sygdom. Klik og ring patienten op. Så enkelt kan det gøres. Pris 2.370,Inkl. installation på op til 5 telefoner Har klinikken ikke DentalSuite Online Booking, tilkommer der abonnement

Slut med spritten på klinikken! Optim Blue – ny miljøvenlig desinficering til tandklinikker Nul sprit – Nul parfumer – Nul giftige kemikalier Aktive stof er 0,5 % Hydrogen Piroxid, med fuld dokumentation/godkendelse. Rengører og desinficerer i samme arbejdsproces. Fjerner f.ex. nemt størknet blod. Bekæmper 99,9999% af virus og bakterier ved bare 1 minut. Leveres som vådservietter eller væske. Direkte grossistsalg – www.cleanclinic.dk – 40103900 Gratis prøve

www.plandent.dk

www.cleanclinic.dk

Plandent

CleanClinic

72 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

Imprint™ 4 – Utrolig hurtig A-silikone takket være aktiv selvopvarming Den korte afbindingstid opnås takket være en aktiv selvopvarmning, og resultatet er en mærkbar tidsbesparende aftryksproces. • Utrolig kort intraoral afbindingstid som følge af aktiv selvopvarming • Tilstrækkelig arbejdstid giver en stressfri arbejdsproces • Superhydroﬁle egenskaber allerede i uafbundet tilstand. Dette giver gode flydeegenskaber og utrolig god detaljereproduktion www.3M.dk

Nye Støtteordninger i forbindelse med ansættelse af klinikpersonale Dental Consult hjælper klinikejere ved ansættelse af tandlæger, vikar og klinikpersonale. I vores Dentalkartotek finder vi potentielle kandidater til dit behov. Vi rådgiver om de nyeste støtteordninger i forbindelse med ansættelse af personale, med et tilskud på op til kr. 150.000. Du kan også tilmelde dig vores kartotek, som jobsøgende eller klinikejer. Kontakt os på 20209212 – kk@DentalConsult.dk

Dental Consult

Nyhed Dürr VistaIntra DC Med VistaIntra DC, får klinikken et elegant designet intraoralt røntgen, i den velkendte kvalitet fra Dürr Dental. Naturligvis med det bedste røntgenhoved, der med 0,4mm i fokus, samt optil 70Kv og 7mA, sikre skarpe billeder hver gang. Kan monteres på væg eller unit. Det overskuelige betjeningspanel, gør det let at finde den rigtige indstilling. Se mere på duerrdental.com eller kontakt Robert Hansen, 5363 1481

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

www.dentalconsult.dk

Smileffect udkommer med ny gel! NYT NYT NYT SmileZero gelen er godkendt og overholder bestemmelserne i EU inden for tandblegning. Gelen indeholder 6 % hydrogenperoxid. • I 2014 tilbyder Smileffect en 6 % gel som er til hjemmebrug og tilbydes til tandlæger i hele Scandinavien. • Et hvidt smil siger mere end tusind ord. • Man opnår en farveforskel på mellem 2-9 toner. Kontakt: Smileffect Scandinavia Tlf.: +45 5140 1060 – Mail.: info@smileffect.dk

www.duerrdental.dk

www.smileffect.dk

Dürr Dental

Smileffect |

73 |

SWISS DENTAL ACADEMY SERVICE | Produktnyheder

KURSUS I PROFESSIONEL TANDRENSNING OPTIMER DIN BEHANDLING – HVER GANG Dette kursus er et hands-on Master Class kursus med fokus på de nyeste teknologier inden for professionel tandrensning. Du vil som deltager på dette kursus gå hjem med ny viden og nye behandlingsmuligheder, så du f.eks. kan vedligeholde og behandle implantater og fjerne subgingival biofilm helt uden smerte for patienten. På kurset er der en grundig introduktion til både AIR-FLOW, PERIOFLOW samt de nyeste Piezo-teknikker, som giver både behandler og patient den største tryghed, og som samtidig sikrer et godt behandlingsresultat. Du prøver selv at udføre de forskellige behandlinger på ”demohoveder” og får også mulighed for selv at komme i stolen. Piezon® ”NO PAIN” og AIR-FLOW® PERIO er blandt de nyeste tiltag fra schweiziske EMS, som er førende inden for profylaksebehandlinger. Kurset egner sig til både tandlæger og tandplejere samt til øvede klinikassistenter, som ønsker nye kompetencer inden for tandrensning.

Pris kr. 1.495,- Inkl. morgenkaffe/te, frokost samt kaffe/te med kage (maks. 12 deltagere). Kurset foregår i tidsrummet 09:00 – 15:00

SDA DATO 2014: Mandag 10. marts i Middelfart Mandag 28. april i Middelfart INAL ORIG O W ® L A I R - F OD H T ME

EMS–SWISSQUALITY.COM Kontakt os for yderligere information eller tilmeldelse. | | W&H74Nordic, t: 64 41 41 42, e: info@whnordic.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Inman aligner. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling inden for følgende fagområder: Endodonti Klinisk Oral Fysiologi Oral Kirurgi Oral Patologi og Medicin Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 69 95 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet

Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa

Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

75 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

Jylland

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

76 |

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, 3i, Xive-Friadent, Camlog Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobilkirurgi Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Retrograd & dento-alv. kir Bjarne Neumann Aalborg Sygehus Postadr.: Las Poulsens Vej 1, 9000 AALBORG e-mail: b.neumann@stofanet.dk Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk

Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling. Nervetransposition samt alveolær distraktion. Mundslimhindelidelser. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk

77 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama

Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling

Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

78 |

Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50

Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Ortodonti

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Fyn

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk

Sjælland

Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Fyn

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88

Jylland

Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Kaarup-Christensen Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Anders H. Christensen PLUS1 Tandlægeklinik Parodontal kirurgi samt diagnostik og behandling af marginal parodontitis og periimplantitis Rødovre Centrum 193 Tlf. 36 70 76 00 E-mail: roedovre@plus1.dk www.plus1.dk Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Lone Sander, ph.d. Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/ Fax: 33 33 99 90

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

79 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

søVnaPnø og snorken

æstetisk tandPleje

Natashia IngemarssonMatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. E-mail: orloff@hauser.dk

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

er du fagligt opdateret? Med aktuel Nordisk odontologi 2014 får du en bred opdatering inden for en lang række emner. i denne udgave er der især fokus på materialer, men du kan også læse om flour, laser, halitose, allergi og anafylaktisk shock, som enhver skal kunne håndtere i klinikken. Keramer

Implantater

Glasionomer

Flour Nanomaterialer Kr. 335,(vejl.)

Allergiske reaktioner

Halitose

Protetik

Anafylaktisk shock

Laser

Plastfyldninger

LÆS MERE OG KØB BOGEN PÅ MUNKSGAARD.DK |

80 |

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf.nr. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

Tlf. 42 70 05 00

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal

Peter Boch

Nørregade 11

Stadionvej 32

4930 Maribo

6510 Gram

Tlf. 54 78 03 70

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

81 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm. Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 2 2014: 21/1

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 5/2

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 3 2014: 18/2

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 5/3

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Klinikchef til Regionstandplejen i Region Syddanmark

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Regionstandplejen er i gang med en reorganisering, og i den forbindelse søger vi en klinikchef med udprægede lederevner og potentiale til at udfylde et spændende og krævende lederjob i en dynamisk organisation. Som klinikchef vil du primært have det faglige drifts ansvar for Regionstandplejens fire klinikker. Dit hoved fokus vil være drift, effektivitet, kvalitet, faglighed og personale samt deltagelse i patientbehandlingen. Læs mere på job.regionsyddanmark.dk, jobnr. 158124.

Nørregade 63 A · 6700 Esbjerg

82 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

Stillinger / Quickannoncer | SERVICE

stillinger tilbydes Privat ansættelse

TANDLÆGE SØGES TIL STØRRE KLINIK PÅ SYDSJÆLLAND Vi er et tandlægehus med 5 tandlæger, men da den gamle chef er på vej på pension, skal vi bruge en erfaren, positiv og empatisk tandlæge som afløser for ham. Klinikken er beliggende i et smukt gammelt hus i flere planer. Klinikken er fuldt digitaliseret, og alle klinikrum er up-to-date. Vi har gode personalefaciliteter samt fine møderum, da klinikken lige har overtaget naboejendommen. Klinikken har et godt renomme i lokalområdet og fungerer i en vis udstrækning som henvisningsklinik for implantatbehandlinger, som den gamle chef tager sig af.

Det er ikke noget krav, men den nye tandlæge må gerne have nogen (eller megen) erfaring inden for implantologien. Klinikken har udelukkende brugt Straumann implantater til enkeltkonstruktioner, broer samt attachmentprotetik i en periode over 15 år. Der er masser af potentiale i stillingen og stadig meget at lave på klientellet Ansættelse pr. 1/5-14 - Ansøgningsfrist 31/1-14 Tandlægehjørnet I/S www.sydtand.dk cpk@tandlaege.dk

Quickannoncer Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Tandlæge søges til klinik i Frøstrup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4128

Tandlæge søges til klinik i Odense Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4129

Empatisk, engageret og rutineret tandplejer søges til klinik i Københavns Sydhavn Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4132

Region Syddanmark søger Klinikchef til Regionstandplejen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4133

Stor moderne klinik på Frederiksberg søger ny tandlægekollega Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

Quick nr. 4130

83 |

SERVICE | Køb og salg

køb og salg

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

VI SÆLGER DIN KLINIK Vi yder professionel rådgivning omkring køb og salg af klinikker, herunder formidling af salg, goodwillberegning, finansieringsmuligheder, selskabskonstruktioner, klinikdrift m.v. Klinikmægleren ApS • Samsøgade 28, 2. sal 8000 Aarhus C • Tlf. 61 28 32 30 E-mail: info@klinikmaegler.dk • www.klinikmaegler.dk

Internetportal Danmarks største odontologiske hjemmeside www.Tandogmund.dk, som har ca. 25.000 besøgende og 50.000 sidevisninger om måneden, er til salg. Hjemmesiden benyttes i stort omfang af patienter, som på hjemmesiden kan få besvaret tandlægefaglige spørgsmål, ligesom de kan søge informationer i de svar, der tidligere er givet. Desuden besøges hjemmesiden på den professionelle del af tandlæger. Der vil være behov for fast tilknyttet tandlægefaglig ekspertise for at videreføre hjemmesiden. Hjemmesiden har et antal faste annoncører. Henvendelse til Kurt Birk på 57 67 06 37

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

84 |

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland Aalborg

Advokater

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Dentallaboratorium ApS Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen

Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Sjælland

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

• Mondeal – Ganeskruer • Laser Printet HERBST • LiteWire • Clear Aligner Digital • 3D Studie Modeller • Gane plader, Skinner, Aktivator • Digital opbevaring af modeller Algade 27, 1. sal – 4000 Roskilde Tlf: +45 46320969 – Fax: +45 46320989 Mail: info@rot.dk – Web: www.rot.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Dynamic - over alle grænser tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 1

85 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

hygiejne

NYHED! KaVo MASTERtorque turbine

al Perfectio git n Di

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

instrumenter

reVision – administration Et stærkt alternativ!

Revisionscentret

Kvalitet med ansvar

for læger og tandlæger

Kvalitets tandlægeinstrumenter til lave priser Tlf: 7182 6583 www.mamedicals.dk info@mamedicals.dk Jernbane Allé 37 A 2630 Taastrup

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

klinikudstyr – indretning – inVentar

JTA DENTAL salg & service Ap

Rectus ApS

- det handler om tillid

Engtoften 11-13

serVice & reParation

8260 Viby J.

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

info@rectus.dk www.rectus.dk

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

10/11/10 10:22:30inform a|s

Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

86 |

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrument

Telefon: 44 92 54 00

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

TBL-055.indd 1

21/05/07 11:03:10

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Bestil varer til klinikken Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Eurocard Tandlæge ann.

VikarserVice

07/0

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere

Eurocard til reduceret pris

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

øVrige

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

tandPlejemidler Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Care Value

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning

Køberrådgivning

Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb og opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen Rådgivning hele vejen

Mobil: 23 20 33 21 E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21

Vagn Vagn Mobil: E-mail Mobil: Vagn

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail Mobil: E-mail

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

87 |

NY START

“Det er rart at slippe det politiske

PALLE CHRISTIANSEN / 40 ÅR Fra klinikejer og minister i Grønland til klinikejer i Græsted

Du har været minister i Grønland. Hvad har fået dig til at flytte til Danmark? – Min koalition tabte valget i foråret, og min kone og jeg syntes, at vores børn skulle se noget mere af verden end bare Grønland, så det var en nem beslutning. I Grønland holdt jeg armene i gang ved at arbejde som tandlæge om aftenerne og i weekenderne, men nu har jeg købt mig ind i en klinik i Græsted, og det er fantastisk at komme tilbage til håndværket på fuld tid. Det er rart at slippe det politiske, læne mig tilbage og tænke ”det er ikke mit problem længere” – og i stedet koncentrere mig om at få klinikken til at fungere optimalt.

Du har også haft privatpraksis i Grønland? – Ja, min klinik i Sisimiut var den første private praksis nord for polarcirklen. Der er ingen sygesikring i Grønland, så alt i det private er egenbetaling. Det gav et noget beskedent kundegrundlag, men der var til gengæld et enormt stort behandlingsbehov, så der var rigeligt at lave for en privatpraktiserende tandlæge. Ønskerne til behandling var lige så store som i den sydlige del af rigsfællesskabet, og folk var villige til at betale. De havde ikke haft muligheden før, så de ville have lavet alt fra udskiftning af sølvfyldninger til implantater og tandblegninger. Hele spektret.

Hvad er den største forskel på at være tandlæge i Grønland og i Danmark?

» I Grønland kunne patienterne godt finde på at komme hjem til mig uden for kliniktiden og bede om at få en tid

– I Danmark bliver jeg ikke stoppet på gaden i min fritid. I Grønland vidste alle, hvem jeg var, så jeg blev stoppet på gaden og nede i butikken af folk, der ville spørge om noget. De vidste, hvor jeg boede, så patienterne kunne godt finde på at komme hjem til mig uden for kliniktiden og bede om at få en tid. I Danmark har jeg fri, når jeg har fri.

Nu er du tandlæge på fuld tid. Kan du godt lægge politikeren på hylden? – Det politiske er sat på pause, og så må vi se, om det nogensinde bliver relevant at genoptage det. Jeg følger med i, hvad der sker i både grønlandsk og dansk politik, og i forbindelse med kommunalvalget kriblede det da også lidt i fingrene. Så jeg udelukker bestemt ikke at blive politisk aktiv igen, men det bliver ikke foreløbig. Det vigtigste lige nu er min familie og min klinik.

| 88 |

2001 2001-2005 2005-2009 2009-2011 2011-2013 2013

Uddannet på Tandlægeskolen i København Tandlæge i kommunal tandpleje i Nuuk og Sisimiut Indehaver af privatpraksis i Sisimiut Finans- og skatteminister, Grønland Uddannelses- og forskningsminister, Grønland Klinikejer i Græsted TANDLÆGEBLADET 2014 | 118 | NR. 1

FOTO: REIMAR JUUL

• • • • • •

Tandlægeskolen – Odontologisk Institut

Final announcement

KASUISTIK SYMPOSIUM PÅ TANDLÆGESKOLEN KASUISTIK-SYMPOSIUM fredag og lørdag den 24. og 25. januar 2014 Program Dag

Emner

Foredragsholdere

Fredag * 8.00ca.12.00

Åbning

v/ konst. institutleder Anne Marie Lynge Pedersen Eva Lauridsen, Lars Bjørndal, Vibeke Qvist, Liselotte Sonnesen, Jette Daugaard, Jesper Reibel

Pædodonti, Ortodonti, Cariologi, Endodonti , Oral medicin

Frokost ca.12.4015.30 Lørdag 8.00 ca.12.00 Frokost ca.12.4015.00

Parodontologi, Kosmetisk tandbehandling, Endodonti, Future perspectives in 3D imaging

Anne Havemose, Ulla Pallesen, Lars Bjørndal Michael Bornstein

Cariesforebyggelse på ny, Oral Rehabilitering og Dental Materialer

Svante Twetman, Ulla Pallesen, Klaus Gotfredsen, Esben Boeskov Øzhayat, Lars Poulsen, Sharifah Abdullah Jakob Lempert, Lone Forsberg, Betty Holm, Ana Benetti.

Kæbeledsdiagnostik og røntgen, Oral Kirurgi

Merete Bakke Malene Hallund, Lars Pallesen, Thorkild Knudsen.

* Parallel program for klinikassistenter om fredagen Detaljeret program og tilmelding se:

www.odontefteruddannelse.ku.dk/evoi/ Venlig hilsen konst. Institutleder Anne Marie Lynge Pedersen

Guldsponsorer

Lars Skov, Steen Bjergegaard og Jørgen Darling Jensen

Imponerende resultater med TRIOS Vores erfaring med TRIOS er, at restaureringernes præcision er flot – både kanttilslutningen og kontakten til nabotænderne er imponerende. Det er samtidig en stor fordel, at man kan holde pauser i løbet af skanningen – især i forbindelse med meget nervøse patienter eller personer med kraftige reflekser, hvor et konventionelt aftryk ville have været umuligt. 3SHAPE er dansk, og det er noget, vi sætter stor pris på. De virker utrolig progressive, men samtidig meget nærværende over for deres brugere. Lars Skov, Steen Bjergegaard og Jørgen Darling Jensen Tandlægerne Slotsgade 21, Odense Er du interesseret? Skriv til os på plandent@plandent.dk eller ring 43 66 44 44