Tandlægebladet 3 - 2014 by Tandlaegebladet

NR. 3 // MARTS 2014

ÅRGANG 118

taNDLÆGEFORENINGENs MEDLEMsBLaD

DANISH DENTAL JOURNAL

OKKLUSAL BEHANDLING AF AFVIGELSER ER OFTE UNØDVENDIG

JOB OG KROP Tandlægeforeningen på vej med ny kampagne om bedre arbejdsstillinger

Okklusion Glossitis Mandibelfraktur Osteoradionekrose

Nordenta LAB – Kronen på værket ”Jeg må indrømme, at det er langt større, end vi havde drømt om”, lyder det fra salgschef Pia Eis, der ikke kan skjule sin glæde over, at laboratoriet i Glostrup, Nordenta LAB, har gjort det, der næsten ikke burde være muligt, nemlig på bare ét år og på sin fødselsdag, at kunne fejre leveringer til rigtig mange klinikker og tilmed nogle af de største i Danmark – og det ikke bare på den oversøiske produktion men også på den digitale linje. Vores digitale løsninger er baseret på CEREC-platformen fra Sirona. Det er den mest anerkendte CAD/CAM-løsning, så vi ved, at vi kan stå inde for kvaliteten. Vi bliver som nogle af de første uddannet som certificeret Apollo-træner i april 2014.

Mø d et a rbejdend e N o rd e p å S c and n t a L AB e f a d en 2 .4. april! Oplev hv ordan vi fræser, st direkte p ain og gla å st a n d e zer n - og få vores for en d em o skellige C af AD / C A M D u k an o -løsninge g s å mø d r. e tandlæ Worsøe, ge Morte der fortæ n ll er om sin med dig e erfaring italt aftr er yk . Vi glæde r os til at se jer!

Vi forhandler scanneren, vi underviser og oplærer klinikkerne i det digitale aftryk. Vi servicerer og supporterer softwaren såvel som hardwaren, vi designer, fræser, stain og glazer restaurestau reringerne - og så leverer vi inden for 48 timer. Det hele er samlet et sted, nemlig hos Nordenta LAB. Klinikkerne skal altså kun have en enkelt leverandør og et enkelt telefon nr. at forholde sig til.

Pia Eis

Tandteknikerne Jeanette Thomasen og Tina Ekberg

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 3/marts 2014

kort & godt 184 Leder 186 Klinikker stadig ramt af krisen 187 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK

Nyt syn på okklusion

196 Carlsson GE, Johansson A Okklusionens betydning i klinisk odontologi

De fleste individer udviser afvigelser fra det såkaldt ideale bid, men det store flertal fungerer alligevel fint.

204 Rasmussen ER, Nielsen PL, Mey K Glossitis rhombica mediana kan imitere malign tumor på tungen

Tema side 196 >>>

208 Carlsen A, Marcussen M Osteoradionekrose i mandiblen med patologisk fraktur 214 Autoreferat 216 Dansk forskning internationalt

samfund & arbejdsliv 218 Ergonomikonsulent satte fingeren på de ømme punkter 220 Kroppen er dit vigtigste instrument

Bedre arbejdsstillinger

222 Klinikejerkonference i Nyborg 223 Årskursus 2014

Mange tandlæger døjer med smerter og ømhed i muskler og led. Tandlægeforeningen er på vej med ny kampagne.

INDLÆG & DEBAT 226 Læserbrev: Praksisforsikringen trænger til en revision

Læs mere på side 218 >>>

229 Kommentar til lederen i Tandlægebladet 2014; 118;4: ”Tandlægen skal sikre sammenhængen”

SERVICESIDER 230 Nyt om navne 232 Kalender med kurser 237 Kollegiale henvisninger 244 Stillingsannoncer

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

186

Omsætningen falder Ny undersøgelse: Patienterne fravælger behandlinger, men klinikkerne er blevet krisebevidste.

181 |

”

MEST LÆSTE på tdlnet.dk Ændring om lov om aktiv socialxpolitik § 82 a Paragraffer og lovgivning er tilsyneladende ikke så kedelige, som rygtet siger. Denne nyhed, der handler om ændringer i § 82 a, er åbnet hele 2.088 gange og stjæler derfor første pladsen som den mest læste siden sidst.

MINDST læste på tdlnet.dk Arrangement om klinikassistentuddannelsen Hvordan får vi det bedste frem i vores elever? Det var titlen på en invitation fra Herningsholm Erhvervsskole. Et arrangement for arbejdsgivere om bl.a. tandklinikassistentuddannelsen. Invitationen er blevet læst 258 gange.

Vi blev boostet, fik ros, og nu tager vi os i højere grad sammen og gør tingene rigtigt Tandlæge Mette Borgbjerg – efter klinikken havde besøg af ergonomisk konsulent.

Læs mere på side 218 >>>

om Tandlægebladet Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse, samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk

182 |

Trine Ganer (barselsorlov) (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Blandt andet om bladets formål samt en mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. ANNONCER Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Claus Lunau Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Spytkirtler: Struktur og funktion | KorT & GodT

ØJEBLiK Bisserne får fast tilskud 53-årige Jes Stampe, der bor i en campingvogn uden varme, lys og vand, får lavet en partiel protese hos Bisserne. Bisserne har i 11 år eksisteret som tilbud til socialt udsatte i København baseret på frivilligt arbejde. Nu har kommunen og Bisserne indgået en samarbejdsaftale, der bl.a. betyder et fast årligt tilskud på godt 1,5 mio. kr. til Bissernes drift. Det gør klinikkerne mindre afhængige af fonde og puljer.

”

Aftalen er den første af sin slags i Danmark og et væsentligt skridt mod egentlig socialtandpleje Peter Østergaard, formand for Bisserne

Foto: lIZette KabrÈ

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

183 |

leder

Uforståelige sparekrav Vi oplever i disse år en voldsom nedprioritering af det tandlægelige område. Hvis man fx kigger på grunduddannelsen til tandlæge, rammes tandlægeskolerne af det ene sparekrav efter det andet. Senest er Tandlægeskolen i København blevet mødt med et dekret om at spare 13 mio. kr. om året og Tandlægeskolen i Aarhus skal spare ca. 4,7 mio. kr. De aktuelle besparelser kommer oven i en række dramatiske nedskæringer. Tilsammen gør disse nedskæringer det til en reel bekymring, om de kandidater, som man producerer, har fået en tilstrækkelig klinisk uddannelse. De faktiske forhold på en moderne dansk tandlægeuddannelse er nu desværre, at de studerende ofte må være flere om den samme patient. Man må så bare håbe, at den unge tandlæge, som patienterne møder, har prøvet det trin, hvor man anlægger lokalbedøvelse. Fakulteterne på universiteterne har den opfattelse, at en del af løsningen er ekstern finansiering. Det er imidlertid helt illusorisk at tro, at dette er en mulighed. Det ses alene af, hvor forsvindende lidt man har genereret ad den vej de seneste år. Og det er der ikke noget mærkeligt i. Vi har i Danmark på tandlægeområdet ikke store private foretagender, som uddeler millioner, som det eksempelvis ses på det medicinske område, hvor bl.a. Novo Nordisk Fonden har doneret trecifrede millionbeløb. Her skal man være opmærksom på, at midlerne er givet til udvikling og forskning. Undervisning er fortsat et universitetsanliggende. Fra Tandlægeforeningens side gør vi, hvad vi kan for at sikre, at der fortsat er ressourcer til at uddanne tandlæger af høj kvalitet. Vi er i løbende dialog med tandlægeskolerne om, hvordan vi bedst hjælper dem i kampen mod besparelserne. Hvis det er den bedste løsning at gå til uddannelsesministeren, så gør vi det, og hvis det er hensigtsmæssigt, går vi også i pressen. Vi har også beredskabet klar til at kunne hjælpe de medlemmer, der måtte komme i klemme som følge af nedskæringerne. Det er rigtig ærgerligt at opleve, at den formidable indsats, som tandlægeskolerne og den kommunale børne- og ungdomstandpleje har ydet siden 1960’erne, og som på fineste måde er blevet videreført i privat praksis, nu bliver nedbrudt, fordi man ikke vil bruge de midler, der er nødvendige, for at vi fortsat kan få uddannet dygtige tandlæger i Danmark. Når vi samtidig med dette i disse år får større og større viden om, hvordan den orale sundhed hænger sammen med patienternes øvrige helbred, er det en helt uforståelig prioritering, at man fjerner penge fra tandlægeuddannelsen. Det modsatte burde være tilfældet.

”

Vi har i Danmark på tandlægeområdet ikke store private foretagender, som uddeler millioner, som det eksempelvis ses på det medicinske område

Je p Foto:

184 |

rlsen pe Ca

Henrik Nielsen Næstformand for det offentlige område i Tandlægeforeningen

Gør hverdagen lettere …

Hvad hvis du bliver syg ? Hør om Erhvervsudygtighedsforsikringen.

Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

KORT & GODT

Klinikker stadig ramt af krisen Patienterne fravælger de frie ydelser, omsætningen falder, og hver femte klinik har måttet fyre eller sætte medarbejdere ned i tid, viser nye tal fra Tandlægeforeningen. Men økonomien bliver reddet af bl.a. faldende renteudgifter. Anders Klebak

jerne af landets tandklinikker kunne i 2012 se en pæn vækst i overskud i forhold til året før. Det viser en ny regnskabsundersøgelse fra Tandlægeforeningen. Den dårlige nyhed er, at det ikke skyldes kerneforretningen – behandling af patienter. Faktisk er omsætningen faldet med ca. 1 %, og patienterne fravælger især de frie ydelser. Når det alligevel gik den rigtige vej med overskuddet, skyldes det stigende renteindtægter og faldende renteud gifter. – Det er et godkendt resultat, at klinikkerne har et stigende overskud. Men deres økonomi er stadig ramt af den krisestemning, der har præget samfundet i nogle år, og overskuddet skyldes nogle faktorer, som klinikejerne ikke har indflydelse på, siger formand for Klinikejerudvalget (KEU), Susanne Kleist.

Geografi og ansatte slår igennem i regnskab Nogle af tendenserne fra sidste års regnskabsundersøgelser har bidt sig fast. Fx er København stadig det dårligste sted at drive klinik. I Nordjylland har man omkring 1.000 flere patienter pr. klinik end i København. Og bevæger man sig et par skridt ud af hovedstadsregionen til Region Sjælland, stiger omsætningen pr. klinik med godt 2,6 mio. kr. I regnskabsundersøgelsen viser der sig også en nyhed. Klinikker med ansatte tandlæger og/eller tandplejere har et højere overskud end klinikker kun med ejere. Umiddelbart kunne det altså se ud som en god idé at investere i ansatte tandlæger. Men det vil i høj grad afhænge af patientsammensætning og behandlingsbehov, om det er en god idé at ansætte, mener Susanne Kleist.

186 |

– Tallene siger, at der er bedst økonomi på de større klinikker, og det kan tyde på, at man med flere tandlæger og tandplejere har mulighed for at være mere fleksibel med opgaverne, så tandlægen fx ikke skal lave for mange tandrensninger og PA, siger hun. Hver femte skærer ned De nye tal viser også, at mere end hver femte klinik har skåret ned på personalet. Her er især klinikassistenter blevet ramt. Året før – 2011 – var det kun hver tiende klinik, som skar i staben. Og selvom det ikke i sig selv er positivt, at der bliver fyret, ser Susanne Kleist det som et udtryk for, at klinikejerne er begyndt at trimme forretningen til dårligere tider. – Det tyder på, at klinikejerne er begyndt at tage alvorligt, at der har været en finanskrise, som vi nok er blevet ramt af lidt senere end resten af samfundet, siger hun.

Klinikkernes økonomi 2012 i forhold til 2011 • Frie ydelser: –6,0 % • Omsætning: –1,1 % • Løn og overskud pr. ejer: +6,4 % www

Regnskabsundersøgelsen kan læses på tdlnet.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

KorT & GodT

tandlægeskOler skal saMlet spare 18 MiO. kr. I både aarhus og København står tandlægeskolerne foran store nedskæringer. På Tandlægeskolen i København har man gennemgået budgetterne med en tættekam, og den gode nyhed er, at nedskæringerne bliver mindre end de 17 mio., man i første omgang meldte ud. det nye tal er på 13,5 mio., og de første 4 mio. skal barberes af budgettet allerede i 2014, og det svarer til op til 12 årsværk. I aarhus skal man både have lukket hullet efter et underskud, og samtidig skal alle universitetets insti tutter gennem en sparerunde. Samlet regning: 4,7 mio. kr. det betyder farvel til 17 medarbejdere, mens yderligere ni skal ned i tid. – Udmeldingen fra universitetsledelsen har været, at det ikke må gå ud over uddannelse og undervis ning. det prøver vi også på alle måder at undgå, men det vil være uvederhæftigt at påstå, at vi kan gennemføre besparelser i den størrelsesorden, uden at det kommer til at kunne mærkes, siger institutleder ellen Frandsen, der endnu ikke kan sige, hvilke medarbejdergrupper der bliver ramt.

en ært er ikke bare en ært de fleste forældre bruger for meget fluortandpasta på børne nes tandbørste. det viser en amerikansk undersøgelse, hvor 50 forældre blev bedt om at demonstrere, hvordan de applicerer pasta på tandbørsten. Instruksen lød på forhånd på at anvende en mængde på størrelse med en ært eller i et tyndt lag. det størrelsesforhold tolkede forældrene forskelligt. Et tyndt lag, der skulle indeholde 0,125 g pasta, sneg sig op på det dobbelte eller mere, mens ærtestørrelsen, der burde veje 0,25 g, viste et mindre vægtudsving. Forskerne konkluderer, at forældrene generelt brugte for meget tandpasta, og de understreger, at en mundtlig forkla ring ikke er nok. Forældrene skal have den aktuelle størrelse demonstreret på selve børsten. Huebner Ce, Thomas a, Scott J et al. Parents’ interpretation of instructions to control the dose of fluoridated toothpaste used with young children. Pediatr dent 2013;35:2626.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

187 |

KORT & GODT

Dentalskrot er guld værd for børn i Rwanda Ofte havner gamle guldtænder i en kommodeskuffe og bliver glemt. Men Tandsundhed Uden Grænser (TUG) har på et år indsamlet dentalskrot fra en række tandkli nikker til en værdi af 19.710 kr. – Seks klinikker har deltaget i indsamlingen, og vi synes, beløbet er ganske pænt, lyder det fra Magnus Falby Lauridsen, koordinator i TUG. Pengene kommer nu børn og unge i Rwanda til gode. De er nemlig blevet brugt på at producere en lille håndfuld instruk tionsvideoer målrettet den yngre del af befolkningen på både engelsk og den lokale dialekt kinyarwanda. TUG har siden 2011 haft et tandbørstningsprojekt i landet, hvor der kun er 21 uddannede tandlæger til at tage sig af en befolkning på 11,6 millioner, og hvor den mest hyppige årsag til at opsøge distriktshospitalerne er sygdom i tænder og tandkød. TUG fortsætter indsamlingen i år, og klinikker kan tilmelde sig på TUG-ORG.DK/GULDTAND eller ringe på tlf. 33 48 77 03.

$99

Pris – for den billigste model – på ny elektrisk tandbørste. Tandbørsten, der kan kobles til en smartphone, forventes på markedet i efteråret. En app holder øje med, om man børster grundigt nok. Kilde: kolibree.com

188 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

kort & godt

Uklare retningslinjer:

Tandlægeforeningen aflyser møder En række medlemsmøder i marts om nye nationale kliniske retningslinjer er aflyst. Det er nemlig stadig uklart, hvor dan retningslinjerne skal hænge sammen med Tandlægeoverenskomsten og tages i brug på klinikkerne. Tandlæge foreningen mangler stadig svar fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner på en række spørgsmål, og derfor har man valgt indtil videre at udskyde møderne. – Vi troede, at det ville stå klart i marts 2014, hvordan man som tandlæge i både den kommunale tandpleje og privat praksis skal håndtere retningslinjerne i hverdagen. Vi må desværre konstatere, at der er en del ting, der ikke er på plads endnu, siger formand Freddie Sloth-Lisbjerg. Samtidig trækker overenskomstforhandlingerne med Danske Regioner ud på grund af usikkerhed om retnings linjerne. Bl.a. vurderer Tandlægeforeningen, at der er risiko for, at der mangler mindst 300 mio. kr. til at implementere retningslinjerne. Og netop den økonomiske ramme er stadig en knast i forhandlingerne, fordi regionerne kræver en fast ramme. Forhandlingschef i foreningen, Tina Raben Skaarup, fortæller, at man lige nu afventer en tilbagemelding fra regionerne. – Regionerne skal lande en aftale med de praktiserende læger, før de sætter sig til bordet med os igen. Så det er for usikkert at sige præcist, hvornår vi kan have en ny Tandlægeoverenskomst, siger hun.

Nyt ambulatorium samler viden til verdenskendt traumeguide Patienter med de mest alvorlige tandskader i Region Hovedstaden får nu tilbudt opfølgning på deres skader på et nyt ambulatorium på Rigshospitalet. Ambulatoriet er tilknyttet Tand-Mund-Kæbe-kirurgisk afdeling og skal bl.a. kvalitetssikre behandlinger på tandskader i regionen. Patienterne bliver henvist fra tandskadevagterne, og ambulatoriet laver bl.a. diagnosticering af helingskomplikationer, men behandler ikke. – Patienterne kan få en ekspertvurdering fra os, mens selve be handlingen kommer til at foregå ude hos deres egne tandlæger, siger leder af ambulatoriet, Eva Lauridsen – adjunkt, ph.d. Samtidig skal den viden, ambulatoriet indsamler om skaderne, bruges til at udvikle den dentale traumeguide, www.dentaltraumaguide.org, som Rigshospitalet er kendt for verden over. I dag er der godt 2.200 patienter i databasen, som understøtter guiden, og målet er løbende at udvide med nye tilfælde, fortæller Eva Lauridsen. Det nye traumeambulatorium er blevet til i et samarbejde mellem tandskadevagterne i Region H, Tandlægeskolen i København og Rigshospitalet.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

189 |

KorT & GodT

NYE BROCHURER OM CARIES OG MUNDHYGIEJNE

NR. 20

Caries

To nye patientbrochurer ligger klar med frisk tryksværte til at blive sendt ud til klinikkerne. det drejer sig dels om en ny cariesbrochure, som erstatter den tidligere, der har været udsolgt et stykke tid. Indholdet er opdateret og omtaler også tandfyldninger og materialer. brochuren ”Personlig mundhygiejne” erstatter den tidligere ”Hold rent mellem tænderne” og dækker både forskellige supplerende hjælpemidler og går samtidig mere i dybden med mundhygiejne ved forskellige sygdomme, ligesom den indeholder gode råd til valg af tandpasta. bestil patientinformationsbrochurerne via Tandlægeforeningens Forlag på tdlnet@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11.

plejeHjeMspersOnale FOretrak eltandbørster den manuelle tandbørste gav samme effekt som den elektriske, men hos de plejehjemsbeboere, der havde behov for assistance til tandbørstning, blev eltandbør sten foretrukket af hjælperne. Sådan lyder resultaterne af en ny norsk undersø gelse, som omfatter 180 plejehjemsbeboere, der er blevet fulgt igennem to måneder. beboerne og deres evt. hjælpere blev ved undersøgelsens start instrueret i tandbørstning med enten manuel eller elektrisk tand børste, og beboerne ﬁk registreret deres mundhygiej neforhold. efter to måneder blev beboerne undersøgt igen, og begge grupper havde forbedret mundhygiejne. Eltandbørsten og den manuelle gav lige gode resultater, men ved en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet blev eltandbørsten kåret som favorit.

– forebyggelse

og behandling

Hvorfor får man caries? Hvordan behan dler man caries? Og hvordan kan man undgå caries ?

Citatet

”

Vi bliver fuldstændig tromlet af det store system, og kommunen tager intet hensyn til, at jeg bare har en lille virksomhed KLINIKEJER POUL MARTIN GRØNNEGAARD VIL GERNE HJÆLPE VOLDSRAMT KLINIKASSISTENT. DET HAR FORELØBIG KOSTET HAM 120.000 KR. KOMMUNEN KRÆVER NU, AT HUN SKAL I ARBEJDSPRØVNING PÅ SYGEHUS, MENS GRØNNEGAARD BETALER LØNNEN. I EKSTRA BLADET I FEBRUAR.

Fjeld Kg, Mowe M, eide H et al. effect of electric toothbrush on residents’ oral hygiene: a randomized clinical trial in nursing homes. eur J Oral Sci. 2014 Jan 20. doi: 10.1111/eos. 12113 [epub ahead of print].

190 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

STYRK munden

Scandefa 2.-4. april 2014 Kom ind på stand C1-010 og hør om vores nye kampagne, hvor vi har fokus på: at hjælpe de bekymrede patienter så de bliver bedre til at besøge tandklinikken at hjælpe patienterne til bedre tandsundhed at hjælpe patienterne så de bliver bedre til at huske de regelmæssige besøg på klinikken

Med andre ord – zendium ønsker at tage medansvar, når det gælder tandsundheden. Få prøver på zendiumer og Pepsodent-produkt Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål kan rettes til tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via din dentalgrossist

HJÆLPER DIG!

Leder KorT & GodT | Boganmeldelser

Her er bogen om tandpastaer

Loveren CV Toothpastes Karger 2013. 158 sider Pris i EUR 148

forebyggende tiltag – alt i ét Bogen henvender sig til hele tandklinikteamet og har en tydelig praktisk-klinisk orientering. Bogen henvender sig til hele tandklinikteamet og har en tydelig praktisk-klinisk orientering. Ambitionen har været på en enkel måde at beskrive teori og praksis i relation til forebyggende tiltag for caries, erosioner, hypersensibilitet, parodontale sygdomme, traumer og oral cancer med udgangspunkt i den nyeste forskning. Bogen er opdelt i 22 kapitler, som er skrevet af internationalt ledende forskere. Alligevel har bogen et klart transatlantisk perspektiv med vægt på caries. Indholdet er det forventede: diagnostik, cariesrisikobedømmelse, fluor, kost, sukkererstatninger, fissurforseglinger og antibakterielle strategier etc. Kapitel 2 har et aldersperspektiv og behandler cariesforebyggelse for små børn (sat op som spørgsmål og svar) samt de ældre, som har øget behov for forebyggelse. Til trods for at bogen udgiver sig for |

192 |

formålet med denne bog har været at præsentere evidensbaseret viden om tandpastaer. Bogen har 11 kapitler, som alle begynder med et resumé og ender med en konklusion. Her er en detaljeret gennemgang af forskning indenfor stort set alle aspekter af tandpastaer med bidrag fra 24 forfattere, som alle har publiceret forskning indenfor de emner, de belyser. Udover at beskrive forskning af den mulige effekt af tandpastaers forskellige indholdsstoffer på caries, tandsten, plak, misfarvning, hypersensibel dentin, erosioner m.fl. omfatter bogen også udførlig omtale af effekten af mundskylning efter tandbørstning, hyppigheden af tandbørstning samt tandpastaers abrasion og in vivo- og in vitro-studier af fluoridholdige

at være evidensbaseret, præges flere kapitler af metoder med utilstrækkelig evidens, som fx ozon-behandling, probiotika og forskellige ”remineraliserende” præparater. I visse tilfælde mener jeg, at indholdet er en direkte ”markedsføring” af kommercielle præparater, hvilket man næppe forventer sig af en tekstbog. Et andet minus er, at metoder til at skabe interesse, bevidsthed og motivation hos patienter for at ændre livsstil og adfærd er berørt meget summarisk. Desuden adskiller de nævnte præparater og præparatvalg sig i mange tilfælde fra forholdene i Danmark. Bogen er generelt letlæst, og billeder, figurer og tabeller er, med få undtagelser, af god kvalitet. En fordel er, at forebyggelse indenfor så mange odontologiske discipliner er samlet i et værk. Bogen kan derfor anbefales til tandlæger, tandplejere og klinikassistenter med en almen interesse for forebyggende tandpleje, men for dybere viden eller retningslinjer for behandling kræves supplerende litteratur.

tandpastaers effekt. Bogen er produceret med økonomisk støtte fra Colgate, men det synes ikke at have haft stor indflydelse på bogens indhold og konklusioner. Bogen vil kunne bruges som et opslagsværk, men ikke alle indholdsstoffer, som er omtalt i teksten, fx sanguarine, findes i indekset. Man savner lidt en særlig tekstboks i hvert kapitel, som kunne understrege de vigtigste konklusioner. Desuden vil det være en stor fordel, hvis bogen var tilgængelig online. På trods af de omtalte kritikpunkter er bogen det eneste detaljerede og altomfattende værk om tandpastaer på markedet, og den kan bestemt anbefales til tandlæger og tandplejere, som rådgiver patienter om valg af tandpasta, og den kan også anbefales til forskere, som vil orientere sig om den nuværende viden om tandpastaer. Alan Richards

Limeback H comprehensive preventive dentistry Wiley-blackwell 2013, 391 sider, ill. Isbn: 978-0-8138-2168-9 Pris i GBP 66,95

Svante Twetman tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Spytkirtler: Struktur og funktion | KorT & GodT

193 |

Fiberforstærket komposit - Den perfekte dentinerstatning som forhindrer eller omdirigerer frakturers vandring gennem fyldningen

X everX Posterior

Med everX Posterior får du: • Komposit med korte fibre som skaber en stærk substruktur

*Lammi M, Tanner J, Le Bell-Rönnlöf A-M, Lassila L, Vallittu P. Restoration of endodontically treated molars using fiber reinforced composite substructure. J Dent Res 2011 90 (Spec Iss A): 2517

• Brudstyrke tilsvarende dentin, hvilket giver en hidtil ukendt styrke for restaureringen • Stærk bonding til dentin og komposit • Kan lægges i 4mm lag og skal altid dækkes med konventionel komposit

• Kan anvendes til alle større kaviteter samt endobehandlede tænder Fraktur ved konventionel komposit

Fraktur hvor der er brugt everX Posterior* Frakturen er mindre alvorlig

Tandlæge Britt Pade, Odense ”Det giver en god sikkerhed med fiberforstærkning i en svækket tand - lige det materiale vi har manglet. Nemt at bruge.”

194 |

GC Nordic www.gceurope.com www.facebook.com/gcnordic

Scan QR koden og bestil prøve. Du kan også ringe på 23260382

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Voxpop | KorT & GodT

PASSER DU PÅ DiN KRoP?

sIF studsgaard klinikejer, Ålestrup

Har du smerter i forbindelse med dit arbejde? – Ja, det har jeg. det har været i nakken og også svimmelhed i forbindelse med, at der bliver lukket for ilttilførslen til hjernen i forbindelse med spændinger i nakken. det er kun en gang eller to om året, jeg har problemet, og så tager jeg en tur til kiropraktor, og så er det væk igen. Motion og massage plejer at kunne holde det stangen. Tænker du over, hvordan du sidder? – Ja, det gør jeg. Jeg forsøger at skifte stilling og ikke sidde for skævt, men det sker da en gang imellem, når det er den samme side, man sidder og kigger til hver gang. Har du vaner, du gerne vil ændre? – Ja, man burde nok få indarbejdet nogle rutiner, der gør, at man tænker mere over, hvordan man sidder, også med hensyn til klinikassistenten – det er jo lige så vigtigt for hende.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

rasmus FrICH klinikejer, kastrup

Læs om Tandlægeforeningens ergonomikampagne på side 220

Hanne Westberg Privatansat, Viby J.

Har du oplevet smerter i forbindelse med dit arbejde? – Ja, jeg har haft smerter i ryggen og i lænden. det er sket et par gange om måneden, men efter at jeg har fået lupbriller, er det blevet et mindre problem.

Har du oplevet smerter i forbindelse med dit job? – Ja, inden for de sidste 10 år har jeg i perioder haft nogle smerter i skulderen og i lænden, men det er ikke noget, jeg har fået behandling for.

Tænker du over, hvordan du sidder, når du behandler? – Ja, meget. Jeg har investeret i et sæt lupbriller, som tvinger mig til at have en korrekt arbejdsstilling, fordi de er indstillet med et fokuspunkt, der gør, at hvis man bukker sig indover patienten, bliver alting utydeligt. det har gjort en stor forskel, og jeg er blevet meget afhængig af at bruge lupbriller.

Har du vaner, du gerne vil ændre? – det med at løfte skuldrene og armene – det gør jeg for meget. og så laver jeg nogle drej i nakken, som tandlæger nok bare gør. nogle gange står jeg jo nærmest på hovedet for at komme til.

Hvad gør du ellers for at forebygge smerter? – Jeg cykler til og fra arbejde og ser en kiropraktor en gang imellem, som lige får mig rettet ud.

Tænker du over, hvordan du sidder på arbejdet? – Ja, jeg sidder på en stol, jeg kan regulere op og ned og vippe, og det har hjulpet lidt. Vi har også haft en ergoterapeut på besøg på klinikken, som har rettet mine arbejdsstillinger. og så forsøger jeg generelt at holde mig i form. Jeg styrketræner og dyrker yoga, og det synes jeg hjælper mig. at holde mig i gang er alfa og omega.

195 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

Abstract

Nyt syn på okklusionen Okklusion er et centralt begreb inden for odontologien, men der er meget varierende opfattelser af, hvordan okklusionen skal defineres og undersøges, samt hvordan okklusale problemer skal behandles. Der kan optræde betydelige meningsforskelle imellem de enkelte tandlæger og tandteknikere, imellem uddannelsesinstitutionerne og fra land til land, og ikke mindst har synet på okklusionen ændret sig med tiden. De fleste individer udviser afvigelser fra det såkaldt ideale bid, men det store flertal fungerer alligevel fint. De har en fysiologisk okklusion og har ikke behov for bidkorrigerende behandling. Den tidligere fremherskende opfattelse, at helproteser bør have balanceret okklusion for at fungere, er blevet modbevist af flere nye vel gennemførte undersøgelser. Lærebogsforfattere og undervisere har i mange år hævdet, at kæberegistrering bør udføres ved hjælp af ansigtsbue. Der er imidlertid intet videnskabeligt belæg for den opfattelse. De store broer og implantatbaserede proteser, som er udført i Sverige og ifølge en række undersøgelser har givet udmærkede langtidsresultater, er fremstillet i enkle artikulatorer efter kæberegistrering uden ansigtsbue. Flere nyere undersøgelser har desuden vist, at forskellige typer af protetiske konstruktioner og bidskinner udviser samme kliniske kvalitet, uanset om kæberegistreringen er udført med eller uden ansigtsbue. Ved fremstilling af mindre protetiske konstruktioner på patienter med stabil okklusion kan sammenbidsindeks undlades, hvilket faktisk gør indstøbning i artikulator mere præcis. Betydningen af okklusale faktorer som den dominerende årsag til bidfunktionsproblemer (TMD) er med tiden blevet nedvurderet, og behandling med forskellige typer af okklusal bidkorrigerende terapi anses ikke længere for indiceret. Ny viden om hjernens neuroplasticitet, dvs. evne til at undergå strukturelle og funktionelle forandringer som følge af perifere stimuli, kan bidrage til øget forståelse af patienters adaptation til forskellige typer af protetiske behandlinger og variationer i okklusal udformning.

Artiklen er oprindelig publiceret i Tandläkartidningen: Carlsson GE, Johansson A. Ocklusionens betydelse i klinisk tandvård. Tandläkartidningen 2013;105 (8):64-70.

196 |

Okklusionens betydning i klinisk odontologi Gunnar E Carlsson, professor emeritus, odont. dr., Avdeling för oral protetik, Institut för odontologi, Göteborgs universitet, Sverige Anders Johansson, professor, odont. dr., Institutt for klinisk odontologi – protetikk, Universitetet i Bergen, Norge

kklusion er et begreb, som igennem lang tid har været omdebatteret inden for odontologien. Der har været varierende opfattelser af, hvordan okklusionen skal defineres, og hvordan okklusale problemer skal behandles, og diskussionerne har ofte været ophedede. I odontologiske ordbøger defineres okklusion som »kontaktforhold mellem overog underkæbe« (1) eller på engelsk »the relationship of the maxillary and mandibular teeth, as they are brought into functional contact« (2). I den ofte citerede protetiske ordliste Glossary of Prosthodontic Terms 2005 (GPT) (3) beskrives »occlusion« som det statiske forhold mellem tænder i kontakt. I odontologisk undervisning skelner man mellem overog underkæbetændernes kontaktforhold som statisk i okklusion og som funktionelt i artikulation, dvs. når underkæben er i bevægelse. I GPT findes der 35 opslagsord som begynder med »occlusal«, fra occusal adjustment (bidslibning) til occlusal vertical dimension (bidhøjde). Dette antyder, at okklusion kan relateres til mange områder inden for klinisk odontologi. Hensigten med denne artikel er at beskrive nogle tendenser i opfattelser vedrørende okklusionens betydning i klinisk odontologi med fokus på protetik og bidfysiologi. Efter en kort almen gennemgang af begrebet okklusion diskuteres kæberegistrering og okklusion ved forskellige protetiske konstruktioner. Okklusionen i det naturlige tandsæt Tandsættet udgør en væsentlig del af kæbesystemet/tyggesystemet og er tandlægens primære arbejdsområde (Fig. 1). Tandsættets okklusion påvirkes af praktisk taget alle tandlægens behandlinger, fra den simpleste fyldning til omfattende rekonstruktioner såvel som ved ortodontisk behandling. Dette kan forklare interessen for diagnostik og behandling af okklusionen og de varierende synspunkter, som emneord findes inden for området. Dental occlusion; Det er let at se, at tandsæt og okklusion jaw relations; varierer betydeligt fra person til person. Den bite registration; rehabilitation, oral såkaldt ideale okklusion, som fylder meget i tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Okklusion og bidregistrering | vIdensKab & KlInIK

okklusionen

Tandkontakter

fig. 1. tænderne og okklusionen i centrum af kæbesystemet. Fig. 1. The teeth and occlusion in the centre of the masticatory system.

fig. 2. tandkontakter i det ideale tandsæt – 64 styk! (6). Fig. 2. Teeth contacts in the ideal set of teeth – 64 units! (6).

undervisningen, ser vi yderst sjældent hos vore patienter. Men selv om de fleste individer udviser afvigelser fra det ideale tandsæt, ser de oftest ud til at fungere fint. Man kan sige, at de har en fysiologisk okklusion, og de behøver ingen bidkorrigerende behandling (4). Den ideale okklusion er nærmest en teoretisk konstruktion og har næppe nogen betydning i klinikken. Den opfattelse, at det ideale tandsæt skal sætte standarden i diagnostik og behandling af vore patienter, har dog nærmest terroriseret generationer af tandlæger. Et par eksempler på forskellene mellem den ideale og den »normale« okklusion kan gives. Okklusionskontakter I mange lærebøger om okklusion findes lækre billeder af kontaktforholdene mellem overog underkæbernes tænder. Antallet af okklusionskontakter varierer, men er i visse ældre tekster opgivet til over 100. I den respekterede klassiske bog Occlusion af Ramfjord og Ash (5) vises 36 kontakter med flere kontakter på hver eneste molar og præmolar. I en anden bog om okklusion vises den okklusale udformning i det ideale tandsæt (6). I et kapitel med overskriften Vigtige behandlingsmål kan man beregne antallet af okklusionskontakter til 64 (Fig. 2), hvilket savner enhver relevans i klinikken. I en svensk klinisk undersøgelse af 93 personer (tandlæger!) var det gennemsnitlige antal kontakter i hele tandsættet 11 ved let sammenbid og 18 ved hårdt sammenbid (7). En tredjedel af de undersøgte havde 2–6 kontakter ved let og 9–16 ved hårdt sammenbid (Fig. 3), dvs. markante afvigelser fra det ideale sammenbid; men alligevel angav alle, at de havde tilfredsstillende bidfunktion. Artikulation Kontaktmønstret ved underkæbens bevægelser har været diskuteret meget, fx om der ved sidebevægelser skal være såkaldt hjørnetandsføring: kontakt udelukkende på arbejdstandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

okklusionskontakter

fig. 3. Fordelingen af det totale antal okklusionskontakter i Ip ved let og hårdt sammenbid hos unge voksne og voksne personer; modificeret efter (7). Fig. 3. The distribution of the total number of occlusion contacts in IP at light and hard occlusion in young adults and adults; modified after (7).

sidens hjørnetand – eller gruppefunktion: to eller flere tænder i kontakt på arbejdssiden. Der findes ingen bevis for, at den ene type er bedre end den anden; begge forekommer i det naturlige tandsæt, og begge kan anvendes ved protetiske konstruktioner. Et lignende ræsonnement kan anføres vedrørende såkaldt fortandsføring (anterior guidance), som i mange protetiske tekster hævdes at være nødvendig i fast protetik, hvilket der ikke findes noget bevis for (8). Det har dog været fremført, at både hjørnetands- og fortandsføring er lettere at opnå på laboratoriet og lettere at kontrollere i klinikken, hvilket kan give praktiske fordele. |

197 |

vIdensKab & KlInIK | Sekundærartikel

forkortet tandbue

affald – ansigtsbuer

fig. 5. en lærer ved tandteknikeruddannelsen i göteborg 1997 kasserer ansigtsbuer bistået af en af artiklens forfattere. anledningen var, at ansigtsbuer ikke havde været anvendt de seneste ti år. fig. 4. Forkortede tandbuer; a) skematisk billede modificeret ifølge Käyser (9); b) klinisk billede. Fig. 4. Shortened dental arches; a) schematic image modified according to Käyser (9); b) clinical image.

Forkortede tandbuer I ældre lærebøger blev det ofte anført, at alle tænder, som mistedes, skulle erstattes for at undgå reduceret tyggefunktion og risiko for udvikling af bidfunktionsforstyrrelser (kæbeledsproblemer; temporomandibular disorders, TMD). Den hollandske protetiker Käyser og medarbejdere har imidlertid i en række undersøgelser påvist, at de fleste personer kan tilpasse sig til forkortede tandbuer, til og med tab af alle molarer (Fig. 4). Patienter, som er tilfredse med forkortede tandbuer, men uden tab af fortænder, hjørnetænder og præmolarer, har ifølge »the Shortened Dental Arch Concept« ikke behov for protetisk erstatning (9). Käysers og medarbejderes resultater har fået stor betydning i dagens diskussioner om indikationer for protetisk behandling ved tandtab. WHO har deklareret konceptet som et acceptabelt klinisk alternativ, fx når resurserne er begrænsede på individ- og/eller samfundsniveau. Den okklusionsændring, som moderat forkortede tandbuer indebærer, synes ikke at have så stor betydning for tyggeapparatets funktion, som man tidligere antog (10,11). Mange har dog ikke forladt den traditionelle opfattelse, og flere kliniske forskere er gået videre med analyser af spørgsmålet om, hvorvidt det nye koncept holder. I en eksemplarisk planlagt tysk undersøgelse er der ikke fundet signifikante forskelle for de faktorer, som indtil videre er analyserede, mellem patienter, som har fået respektive ikke fået protetisk erstatning af manglende molarer (12). Kæberegistrering Protetiske arbejder og nærmere analyse af okklusionen udfø|

198 |

Fig. 5. A teacher at the dental technician training programme in Gothenburg 1997 rejects face-bows assisted by one of the writers of the article. At the time, face-bows had not been used for ten years.

res oftest i artikulator. For at monteringen i artikulatoren skal blive sammenlignelig med forholdene hos patienten, har det i lærebøger og undervisning været hævdet, at kæberegistrering skal udføres med ansigtsbue. Der findes imidlertid intet videnskabeligt belæg for den opfattelse, hvorfor brug af ansigtsbue ikke har været prioriteret i Skandinavien de seneste årtier. Ansigtsbuen er visse steder ligefrem fjernet fra undervisningen (Fig. 5). Det store flertal af tandlæger i Skandinavien har i lang tid heller ikke anvendt ansigtsbue ved protetisk og bidfysiologisk behandling (13,14). Troen på ansigtsbuens betydning ved kæberegistrering er dog fortsat levende i mange lande, fx USA og Japan, og nogle svenske tandlæger er tilsyneladende blevet påvirkede til at tro, at ansigtsbuen er nødvendig for at opretholde en tandpleje af høj kvalitet. Der findes imidlertid ingen undersøgelser, som støtter den opfattelse. Trods dette ser man i litteraturen stadig påstande som: »Modern face-bows and articulators are absolutely essential for producing consistently predictable outstanding aesthetic restorations, and they have become extremely accurate and easy to use …« (15). Derimod er der i de senere år fremkommet flere undersøgelser, som har vist, at den kliniske kvalitet af protetiske arbejder er på samme niveau, uanset om kæberegistreringen udføres med eller uden ansigtsbue (13). Den reduktion i tid og udgifter, som en forenklet kæberegistrering uden ansigtsbue indebærer, kan med fordel anvendes på andre tiltag af større betydning for at forbedre den kliniske kvalitet af det protetiske arbejde. I denne sammenhæng kan det påpeges, at de omfattende tandbårne brokonstruktioner og implantatunderstøttede protandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Okklusion og bidregistrering | videnskab & klinik

teser, som er udført i Sverige og ifølge en række undersøgelser har givet udmærkede langtidsresultater, praktisk taget alle er fremstillet i enkle artikulatorer efter kæberegistrering uden ansigtsbue (16–21). Sådanne imponerende kliniske langtidsresultater af protetiske konstruktioner udført med enkle metoder skal givetvis tillægges større vægt end ubegrundede påstande om, at ansigtsbuer eller andre mere eller mindre sofistikerede registreringsmetoder og -instrumenter skulle forbedre kvaliteten på det protetiske arbejde. Der findes ingen videnskabelig evidens for sådanne påstande! Sammenbidspositioner De fleste kroner og broer udføres mest hensigtsmæssigt, så de passer ind i det foreliggende sammenbid. Anvendelse af den eksisterende interkuspidationsposition (IP), forudsat at denne er stabil, eller at den er korrigeret til stabilitet, hvis forstyrrende interferenser foreligger, indebærer fordele ved, at tilpasningen lettes for patienten, og både det kliniske og det tandtekniske arbejde forenkles. I litteraturen har man ofte anbefalet anvendelse af den retruderede kontaktposition (RP, dvs. en position svarende til underkæbens mest posteriore rotationsbevægelse) både ved registrering og som terapeutisk position. Dette er nødvendigt ved store brokonstruktioner i stærkt reducerede tandsæt eller ved proteser i tandløse kæber – helproteser eller implantatunderstøttede konstruktioner – når der ikke findes tilstrækkeligt mange tilbageværende tænder til at angive en sikker IP. Ved små konstruktioner i et stabilt bid kan IP med fordel anvendes. At anvende RP i sådanne tilfælde er ulogisk, eftersom de fleste individer har meget lille afstand mellem RP og IP, oftest ikke mere end 1 mm. Det har også vist sig, at der hos patienter, som har fået broer, der er konstruerede med IP sammenfaldende med RP (såkaldt point centric), snart fremkommer en ny IP længere fremme end den først konstruerede terapeutiske position i RP (22). RP svarer på amerikansk engelsk nærmest til centric relation (CR), som er blevet defineret på syv forskellige måder, tydeligvis uden konsensus om hvilken, der bør anvendes (3). De fleste definitioner angiver et vist forhold mellem ledhoved og fossa i kæbeleddet, hvilket næppe er anvendeligt i klinikken (med mindre man er udrustet med røntgenblik!). Det er den vigtigste grund til, at vi i Skandinavien anvender RP, som er en veldefineret, »okklusionsbestemt« og klinisk let anvendelig position (23). Der findes også varierende opfattelser af, hvordan RP bør registreres, fx med tohåndsgreb om underkæben ifølge Dawson, med enkelthåndsgreb ifølge Ramfjord og Ash eller med forskellige instrumenter. Det er intet belæg for, at én metode skulle være bedre end andre. Svenske undersøgelser har dog vist, at metoden med enkelthåndsgreb, et let tryk bagud mod underkæben som føres op og ned i små hængselbevægelser og med patienten så afslappet som muligt, er enkel at lære sig og giver pålidelige resultater (24). Det er den mest anvendte metode ved undervisningen i protetik og bidfunktionslære i Sverige og formodentlig den mest udbredte i almen praksis. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Klinisk relevans Det anses ofte for vanskeligt at vurdere og behandle okklusion; men det behøver ikke være så svært. Mange patienter har ikke en ideel okklusion, men hvis de er tilfredse med biddet, behøver de ingen okklusal terapi. Helproteser kan fungere fint uden balanceret okklusion. Det er ikke nødvendigt med ansigtsbue for at foretage en god kæberegistrering. Ved

fremstilling af enkelte kroner og små broer i et stabilt tandsæt er det ikke nødvendigt med et sammenbidsindeks. Okklusale faktorer har meget lidt betydning ved bidfunktionsforstyrrelser (TMD), og okklusal terapi er derfor sjældent indiceret. Bidskinner er ofte en god behandling ved TMD, men deres effekt skyldes tilsyneladende ikke en påvirkning af okklusionen.

Helproteser Når der skal fremstilles helproteser til tandløse patienter, er der ingen holdepunkter for, hvilken registrerings- og okklusionsposition, der skal anvendes. Der er dog konsensus i undervisning og i lærebøger om at anvende RP ved registreringen (25). Tænderne stilles derefter op i den indstøbte RP. Eftersom protesetænder oftest har ganske flade cuspishældninger, og proteserne er en smule bevægelige i munden, volder en sådan »point centric« sjældent problemer i klinikken. Der sker hurtigt en tilpasning til en okklusionsposition umiddelbar foran RP. Tandopstilling og okklusion i forbindelse med fremstilling af helproteser var i mange år et af de første elementer i den prækliniske undervisning af tandlæger. Dels var fremstilling af helproteser helt frem til midten af 1900-tallet en af tandlægernes hyppigste arbejdsopgaver, dels mente man, at laboratoriearbejde med proteser gav gode forudsætninger for at indlære tændernes indbyrdes position og kontaktforholdene ved sammenbid og lateral- og protrusionsbevægelser. Lærebøger og akademisk undervisning har fremhævet den såkaldt balancerede okklusion som helt afgørende for helprotesers funktion. Selv om man tidligt konstaterede, at balancen forsvandt relativt hurtigt (26) og ikke fungerede ved ensidig tygning, var den balancerede okklusion fortsat altdominerende inden for undervisning i og fremstilling af helproteser. Visse gnatologer fremførte den nærmest kætterske tanke, at »hjørnetandsføring«, eftersom den fungerer fint hos betandede individer, også skulle kunne anvendes hos patienter med helproteser. En sammenlignende tysk undersøgelse fik det for mange forbløffende resultat, at patienterne foretrak proteser, der kun havde hjørnetandskontakt ved sidebevægelser, eftersom de fandtes bedre med hensyn til tygning, retention og æstetik sammenlignet med proteser med balanceret okklusion (27). At |

199 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

dette ikke bare var et tilfældigt fund fremgår af en nyere systematisk oversigt: af syv randomiserede kliniske undersøgelser, som sammenlignede de to okklusionstyper, fandt to fordele ved hjørnetandsføring, 4 viste ingen forskelle, og kun én fandt bedre resultater med balanceret okklusion. Man må konkludere, at helproteser ikke behøver at have balanceret okklusion for at fungere tilfredsstillende (28). Aftagelige partielle proteser Aftagelige partielle proteser har fået et dårligt ry, eftersom mange undersøgelser har påvist, at risikoen for skader på resttandsættet, frem for alt caries, og på andre orale væv er større end ved fast protetik. Sådanne skader kan dog undgås eller i hvert fald reduceres, hvis patienterne får omhyggelig instruktion i god mundhygiejne, hvis resttandsættet behandles til optimal status både med hensyn til tænder og parodontale væv, inden protesebehandlingen starter, og hvis delprotesen konstrueres hensigtsmæssigt (29,30). Selv om faste og implantatunderstøttede proteser oftest fungerer bedre, har aftagelige partielle proteser visse vigtige fordele: de er billigere, de er hurtige og enkle at fremstille, og de fungerer ofte godt, når de er udført på korrekte indikationer. De udgør således stadig et vigtigt behandlingsalternativ ved partiel tandløshed, og ikke kun hos patienter med anstrengt økonomi (25). Når den ene kæbe er tandløs, eller resttandsættet er så reduceret, at okklusionen er ustabil, må der også ved fremstilling af delproteser anvendes sammenbidsplastroner og registrering af RP. Når der er tilstrækkeligt med tænder i begge kæber og en stabil okklusionsposition, kan man nøjes med et vokssammenbid i IP (13). Der findes ingen evidensbaserede retningslinjer for udformningen af okklusionen på aftagelige partielle proteser, ud over hvad der er nævnt om helproteser. Fast protetik Den største andel af protetiske arbejder i klinikken udgøres af enkeltkroner og mindre broer. Ved sådanne rekonstruktioner kan bidregistreringen udføres meget simpelt, hvis okklusionen er stabil. Det har vist sig, at placering af modellerne på fri hånd giver mere nøjagtige resultater end anvendelse af traditionelle indices (31). Mange tandteknikere kan også bekræfte, at de medsendte bidregistreringer ofte ikke anvendes på laboratoriet ved små rekonstruktioner som kroner og mindre broer, blandt andet fordi de ikke er trimmede og er svære at kontrollere, og at monteringen i stedet foretages på fri hånd. Man kan således ofte forenkle arbejdet ved at undlade sammenbidsregistrering ved mindre konstruktioner. Dette er i mange år blevet anført i lærebøger og anden odontologisk litteratur (32), men tandlægerne fortsætter i stor udstrækning med at anvende bidregistreringsindeks. Okklusionsindeks bør dog fortsat anvendes efter klinisk vurdering, fx når sammenbiddet ikke er helt stabilt, for at sikre en korrekt montering af modellerne i artikulator. |

200 |

Der er i litteraturen beskrevet en række forskellige metoder og materialer til sammenbidsregistrering (14). Ingen kombination har dog vist sig at være de andre overlegen, selv om mange tandlæger har hævdet, at netop deres metode er den bedste. Hvis en metode fungerer godt, skal man selvfølgelig fortsætte med at anvende den; men hvis man ofte er udsat for, at protetiske arbejder ikke passer, fx er for høje ved indprøvningen, bør tandlæge og tekniker sammen forsøge at opklare, hvor fejlen kan ligge. Der er mange potentielle fejlkilder i den lange kæde fra klinik til færdigt tandteknisk arbejde, fx aftrykstagning – herunder aftryk af den modstående kæbe – indeks, transport, laboratoriearbejdets forskellige faser m.m. Det er ikke produktivt, at tandlæge og tandtekniker skyder skylden på hinanden, de bør i stedet foretage en fælles konstruktiv analyse for at afklare, hvordan fejlen kan afhjælpes. Eftersom der kan være varierende opfattelser vedrørende okklusion, er det vigtigt, at tandlæge og tandtekniker redegør for deres opfattelser og diskuterer, hvordan de bedst når frem til det optimale resultat. Det kan give gensidig respekt og føre til et forbedret fremtidigt samarbejde. Implantatunderstøttet protetik Dentale implantater har medført en fantastisk udvikling af muligheder for oral rehabilitering af patienter, som har mistet tænder, hvad enten det drejer sig om en enkelt tand eller hele tandsættet. Men på samme vis som inden for den traditionelle protetik har der inden for implantatprotetikken rådet usikkerhed om, hvordan okklusionen skal udformes. Baseret på de positive resultater af implantatkonstruktioner fra klinikker i forskellige dele af verden med forskellige opfattelser vedrørende kæberegistrering og udformning af okklusionen kan man antage, at okklusale faktorer og okklusal morfologi ikke har så stor betydning for de kliniske langtidsresultater, som mange påstår (33). Man har tidligere antaget, at de store forskelle, der foreligger i kontakterne mellem kæbeknogle og tænder respektive implantater, skulle medføre, at okklusionen burde udformes forskelligt på tand- og implantatunderstøttede rekonstruktioner. I dag synes opfattelsen dog at være, at principper og metoder, som anvendes ved tandbårne proteser, i store træk også kan appliceres inden for implantatprotetikken. Kritiske litteraturoversigter har påpeget, at der ikke er evidens for at anbefale nogen særlig okklusal udformning for implantatunderstøttede proteser. Lige som ved tandunderstøttet protetik kan okklusionen ved implantatprotetik udformes ved hjælp af enkle metoder til bidregistrering og forskellige principper for okklusal udformning (34,35). Kæbefunktionsforstyrrelser/TMD Symptomer og kliniske tegn på funktionsforstyrrelser i tyggeapparatet (kæbeledsproblemer, TMD) er hyppigt forekommende i befolkningen. Ud over de almindeligste symptomer– kæbeledslyde, smerte i tyggemuskler og kæbeled samt nedsat gabeevne eller andre forstyrrelser i underkæbens bevægelser – inddrager tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Okklusion og bidregistrering | vIdensKab & KlInIK

stabiliseringsskinne

Placeboskinne

fig. 7. skematisk billede af en placeboskinne som kun dækker bløddelene og ikke påvirker okklusionen, men som alligevel har vist sig at have god effekt hos patienter med bidfunktionsproblemer. fig. 6. stabiliseringsskinne; a) stabiliseringsskinne i munden; b) skematisk billede. Fig. 6. Stabilisation splint; a) stabilisation splint in the mouth; b) schematic image.

man nu også andre smerter og symptomer i hovedet og ansigtet. Internationalt anvender man ofte det mere omfattende begreb orofacial smerte frem for TMD (36,37). Området har været meget kontroversielt. Okklusale forstyrrelser blev længe anset for at være den dominerende årsag til TMD, og behandlingen bestod ofte i forskellige former for okklusal terapi. På det seneste er den ætiologiske betydning af okklusale faktorer blevet tillagt mindre vægt, og der fokuseres mere på psykologiske og almenmedicinske faktorer, og en række tillstande og sygdomme har udvist komorbiditet med TMD (38). En anden tilstand, som på grund af sin kliniske betydning har fået meget opmærksomhed de seneste år, nemlig søvnforstyrrelser, især søvnapnø, er også associeret med TMD (39). En række epidemiologiske undersøgelser har demonstreret, at okklusale faktorer ikke har nogen klar sammenhæng med symptomer på TMD på populationsniveau (38,40,41). Dette udelukker naturligvis ikke, at okklusionsforstyrrelser kan forårsage kæbefunktionsforstyrrelser hos enkelte individer. Beslibning af tænder er dog ikke, ifølge de svenske nationale retningslinjer (42), en anbefalet behandling ved smerte i tyggemusklerne, som er den almindeligste form for TMD. Derimod er slibning indiceret ved visse kæbeledssygdomme, fx kæbeledsartrose, hvis sygdommen har medført eller optræder sammen med okklusionsproblemer. Bidskinner er en almindelig og ofte succesfuld behandling ved TMD. En meget anvendt skinnetype, stabiliseringsskinnen, antages, som navnet antyder, at virke ved at stabilisere okklusionen (Fig. 6). Flere nye undersøgelser har dog vist, at en såtandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Fig. 7. Schematic image of a placebo splint only covering the soft tissue without affecting the occlusion but which still has been shown to have a good effect on patients with TMD problems.

kaldt placeboskinne, som bare er en plade, der dækker bløddelene og ikke påvirker okklusionen (Fig. 7), er lige så effektiv som en stabiliseringsskinne eller en resiliensskinne (blød plastskinne) (43). En gruppe TMD-patienter, som fik en tandlægeinstrueret selvbehandling uden bidskinne, opnåede efter tolv måneder lige så stor forbedring som grupper, der var behandlet med to forskellige typer skinner. Mekanismen for forbedring synes således ikke at være relateret til en »stabilisering« af okklusionen (37). I det hele taget er der evidens for, at okklusale faktorer kun har underordnet ætiologisk betydning ved TMD. Diskussion og konklusioner Okklusion er et centralt begreb inden for odontologien, som det har været svært at få hold på. Mange studenter og klinikere erkender, at de er usikre, måske ligefrem forvirrede, når det drejer sig om terminologi, diagnostik og behandling af okklusale problemer. Opfattelserne af, hvordan okklusionen skal udformes ved forskellige typer af protetiske konstruktioner har varieret meget imellem de enkelte tandlæger og tandteknikere, imellem uddannelsesinstitutionerne, fra land til land, og ikke mindst over tid. På trods af at der har været anvendt ganske forskellige principper og metoder ved oral rehabilitering, synes flertallet af patienterne at have tilpasset sig til de nye konstruktioners okklusion og at være tilfredse med behandlingen. Ny neurovidenskabelig forskning kan bidrage med en forklaring på dette. Ændringer i okklusionen eller i andre orale strukturer fører til neuroplastiske forandringer i dele af centralnervesystemet, som er vigtige for vores evne til at tilpasse os til nye forhold |

201 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

i munden (44). Denne neuroplasticitet i hjernen, dvs. evnen til at undergå strukturelle og funktionelle forandringer som følge af perifere stimuli har også relevans for indgreb i orale strukturer inklusive okklusionen. Denne viden kan bidrage til en øget forståelse af patienters adaptation til forskellige typer af protetiske behandlinger og variationer i okklusal udformning (45). Kontroverser vedrørende begrebet okklusion har hovedsagelig drejet sig om »mekaniske« faktorer (instrumenter, ma-

terialer, sammenbidspositioner, interferenser etc.). Fokus bør i større udstrækning rettes mod patienternes oplevelse af behandlingen og den tilfredshed og forbedring i livskvalitet, som kan kobles til den. Hjernens neuroplasticitet er også et felt, som kan lære os mere om tilpasningen til forskellige protetiske konstruktioner og forhåbentlig begrænse stridighederne om detaljer i okklusionens udformning.

Abstract (English) The importance of occlusion in clinical dentistry Opinions, both among clinicians and academics, differ substantially on how to define and examine dental occlusion, and how to treat occlusal problems. Most individuals exhibit deviations from the so-called ideal occlusion, but the great majority still function well. They have a physiological occlusion but are in no need of any therapeutic intervention. In textbooks and prosthodontic teaching all over the world it is maintained that jaw registration must include a face-bow transfer. However, there is no good evidence for this opinion. During the last few decades in Sweden, in teaching and general practice, the use of facebows has been almost totally abandoned. Extensive fixed dental prostheses (FDPs) produced in Sweden have been performed

in simple articulators without face-bow transfer on natural teeth and dental implants, with well-documented excellent long-term results. When fabricating crowns and small FDPs in patients with a stable occlusion, occlusal indices can be left out, which has been shown to increase the precision / accuracy of the mounting in the articulator. The long-standing belief that complete dentures must have a balanced occlusion has been refuted by studies comparing this classical occlusal design with canine-guidance: complete dentures do not need a balanced occlusion to function well. Recent findings on the neuroplasticity of the brain can help explain the great variation among individuals regarding adaptation capacity to tooth loss and to occlusal changes, including various designs of prosthodontic restorations.

Litteratur 1. Edward S. Odontologisk ordbok. Stockholm: Invest-Odont, 1999. 2. Daskalogiannakis J. Glossary of orthodontic terms. Chicago: Quintessence, 2000. 3. The glossary of prosthodontic terms. J Prosthet Dent 2005;94:10– 92. 4. Mohl ND, Zarb GA, Carlsson GE et al,eds. A textbook of occlusion. Chicago: Quintessence, 1988. 5. Ramfjord SP, Ash MM. Occlusion. Philadelphia: WB Saunders, 1966. 6. McNeill C. Fundamental treatment goals. In: McNeill C,ed. Science and practice of occlusion. Chicago: Quintessence, 1997;313. 7. Riise C, Ericsson SG. A clinical study of the distribution of occlusal tooth contacts in the intercuspal position at light and hard pressure in adults. J Oral Rehabil 1983;10:473–80. 8. Carlsson GE, Tangerud T, Johansson A. Functional aspects. In: Nilner K, Karlsson S, Dahl BL,eds. A textbook of fixed prosthodontics : the Scandinavian approach. 2nd

202 |

ed. Stockholm: Gothia, 2013;128– 50. 9. Käyser AF. Shortened dental arches and oral function. J Oral Rehabil 1981;8:457–62. 10. Sarita PT, Witter DJ, Kreulen CM et al. Chewing ability of subjects with shortened dental arches. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31:328–34. 11. Kanno T, Carlsson GE. A review of the shortened dental arch concept focusing on the work by the Käyser/Nijmegen group. J Oral Rehabil 2006;33:850–62. 12. Wolfart S, Marré B, Wöstmann B et al. The randomized shortened dental arch study: 5-year maintenance. J Dent Res 2012;91(Supp 7):S65–71. 13. Carlsson GE, Sundh B. Jaw relation registration and articulators. In: Molin Thorén M, Gunne J, eds. Textbook of removable prosthodontics :the Scandinavian approach. Copenhagen: Munksgaard, 2012;127–31. 14. Tangerud T, Carlsson GE, Johans-

son A. Maxillomandibular registration and occlusal morphology. In: Nilner K, Karlsson S, Dahl BL, eds. A textbook on fixed prosthodontics : the Scandinavian approach. 2nd ed. Stockholm: Gothia, 2013;282– 308. 15. DeLopez TE. Efficient face-bow utilization: an essential step to predictable aesthetics. Dentistry Today 2006. (Seen 2013 November). Available from: ULR: http:// www.dentistrytoday.com/aesthetics/130 16. Nyman S, Lindhe J. A longitudinal study of combined periodontal and prosthetic treatment of patients with advanced periodontal disease. J Periodontol 1979;50:163–9. 17. Laurell L, Lundgren D, Falk H et al. Long-term prognosis of extensive polyunit cantilevered fixed partial dentures. J Prosthet Dent 1991;66:545–52. 18. Ekelund JA, Lindquist LW, Carlsson GE et al. Implant treatment in the edentulous mandible: a prospective study on Brånemark system

implants over more than 20 years. Int J Prosthodont 2003;16;602–8. 19. Yi SW, Carlsson GE, Ericsson I et al. Patient evaluation of treatment with fixed implant-supported partial dentures. J Oral Rehabil 2001;28:998–1002. 20. Jemt T, Stenport V, Friberg B. Implant treatment with fixed prostheses in the edentulous maxilla. Part 1: implants and biologic response in two patient cohorts restored between 1986 and 1987 and 15 years later. Int J Prosthodont 2011;24:345–55. 21. Lulic M, Brägger U, Lang NP et al. Ante’s (1926) law revisited: a systematic review on survival rates and complications of fixed dental prostheses (FDPs) on severely reduced periodontal tissue support. Clin Oral Implants Res 2007;18 (Supp 3):S63–72. 22. Celenza FV. The theory and clinical management of centric positions: II. Centric relation and centric relation occlusion. Int J Periodontics Restorative Dent 1984;4:62–86. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Okklusion og bidregistrering | videnskab & klinik

23. Berg E, Molin Thorén M. Removable complete dental prosthesis – clinical procedures. In: Molin Thorén M, Gunne J, eds. Textbook of removable prosthodontics : The Scandinavian approach. Copenhagen: Munksgaard, 2012;139–68. 24. Helkimo M, Ingervall B, Carlsson GE. Comparison of different methods in active and passive recording of the retruded position of the mandible. Scand J Dent Res 1973;81:265–71. 25. Molin Thorén M, Gunne J, eds. Textbook of removable prosthodontics : the Scandinavian approach. Copenhagen: Munksgaard, 2012. 26. Bergman B, Carlsson GE, Hedegård B. A longitudinal two-year study of a number of full denture cases. Acta Odontol Scand 1964;22:3–26. 27. Peroz I, Leuenberg A, Haustein I et al. Comparison between balanced occlusion and canine guidance in complete denture wearers – a clinical, randomized trial. Quintessence Int 2003;34:607–12. 28. Farias-Neto A, Carreiro Ada F. Complete denture occlusion: an evidence-based approach. J Prosthodont 2013;22:94–7. 29. Bergman B, Hugoson A, Olsson

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

CO. A 25 year longitudinal study of patients treated with removable partial dentures. J Oral Rehabil 1995;22:595–9. 30. Wöstmann B, Budtz-Jørgensen E, Jepson N et al. Indications for removable partial dentures: a literature review. Int J Prosthodont 2005;18:139–45. 31. Peregrina A, Reisbick MH. Occlusal accuracy of casts made and articulated differently. J Prosthet Dent 1990;63:422–5. 32. Zarb GA, Fenton AH. Prosthodontic, operative, and orthodontic therapy. In: Mohl ND, Zarb GA, Carlsson GE, Rugh JD, eds. A textbook of occlusion. Chicago: Quintessence, 1988;305–28. 33. Wennerberg A, Carlsson GE, Jemt T. Influence of occlusal factors on treatment outcome: a study of 109 consecutive patients with mandibular implant-supported fixed prostheses opposing maxillary complete dentures. Int J Prosthodont 2001;14:550–5. 34. Klineberg I, Jagger R, eds. Occlusion and clinical practice: an evidence-based approach. Edinburgh: Wright, 2004. 35. Carlsson GE. Dental occlusion: modern concepts and their appli-

cation in implant prosthodontics. Odontology 2009;97:8–17. 36. INTERNETODONTOLOGI FÖR TANDVÅRDEN. Carlsson GE. Ocklusion – smärta och funktionsstörning. (Seen 2013 November). Available from: URL: http://www. internetodontologi.se/dyn_main. asp?page=56 37. Carlsson GE. Some dogmas related to prosthodontics, temporomandibular disorders and occlusion. Acta Odontol Scand 2010;68:313– 22. 38. Österberg T, Carlsson GE. Relationship between symptoms of temporomandibular disorders and dental status, general health and psychosomatic factors in two cohorts of 70-year-old subjects. Gerodontology 2007;24:129–35. 39. Cunali PA, Almeida FR, Santos CD et al. Prevalence of temporomandibular disorders in obstructive sleep apnea patients referred for oral appliance therapy. J Orofac Pain 2009;23:339–44. 40. Köhler AA. On temporomandibular disorders. Time trends, associated factors, treatment needs and treatment outcome. Swed Dent J 2012 (Supp 1); 227:8 p. preceding 11119.

41. Unell L, Johansson A, Ekbäck G et al. Prevalence of troublesome symptoms related to temporomandibular disorders and awareness of bruxism in 65- and 75-year-old subjects. Gerodontology 2012;29:e772–9. 42. SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för vuxentandvård 2011 – stöd för styrning och ledning. (Seen 2013 November). Available from: URL: http://www.socialstyrelsen.se/Lists/Artikelkatalog/ Attachments/18313/2011-5-1.pdf 43. Nilsson H. Resilient appliance therapy of temporomandibular disorders. Subdiagnoses, sense of coherence and treatment outcome. Swed Dent J 2010;206:9-88. 44. Sessle BJ, Klineberg I, Svensson P. A neurophysiologic perspective on rehabilitation with oral implants and their potential side effects. In: Jokstad A, ed. Osseointegration and dental implants. Ames, Iowa: Wiley-Blackwell, 2009;333–44. 45. Trulsson M, van der Bilt A, Carlsson GE et al. From brain to bridge: masticatory function and dental implants. J Oral Rehabil 2012;39:858–77.

203 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Glossitis rhombica mediana eller malign tumor? Baggrund – Glossitis rhombica mediana er en benign tilstand på tungen med ukendt genese. Incidensen er 0,01-1 %. Svampeinfektion og tryk mod ganen har været foreslået som ætiologisk betydende. Patienttilfælde – Der præsenteres en patient, der blev udredt på mistanke om en malign tumor på tungeryggen, men som viste sig at have glossitis rhombica mediana. Konklusion – Slimhindeforandringer som denne bør altid hurtigt udredes med biopsi, da maligne tumorer og relativt sjældent forekommende behandlingskrævende infektioner, eksempelvis actinomyces og syfilis, i nogle tilfælde kan fejltolkes som mindre alvorlige tilstande såsom glossitis rhombica mediana.

Glossitis rhombica mediana kan imitere malign tumor på tungen Eva Rye Rasmussen, kursusreservelæge, Øre-næse-hals-afdelingen, Køge Hospital Preben Løvgreen Nielsen, overlæge, Patologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Kristianna Mey, afdelingslæge, Øre-næse-hals-afdelingen, Køge Hospital

lossitis rhombica mediana (GRM) er en benign tilstand, der af de fleste opfattes som en svampeinfektion, men ætiologien er ikke fuldt klarlagt, og nogle tilfælde synes ikke forårsaget af gærsvampeinfektion (1-5). GRM manifesterer sig oftest som atrofi af de filiforme papiller bagtil midt på tungeryggen uden mistanke om tilgrundliggende malignitet. Tilstanden kan imidlertid i nogle tilfælde imitere en malign tumor på tungeryggen (6). GRM er også rapporteret sameksisterende med invasiv Actinomycesinfektion (7), Kaposis sarkom (8) og pachyonychia congenita (9), hvorfor tilstanden er vigtig at kende og udrede sufficient. Patienttilfælde En 42-årig kvinde fuldt betandet med egne tænder blev henvist til kræftpakkeforløb fra specialtandlæge på mistanke om tungekræft. Hun havde 20 pakkeår bag sig og nylig fået diagnosticeret kronisk obstruktiv lungesygdom, men var ellers sund og rask. Hun var opstartet i inhalationssteroid omkring et halvt år forinden, men tog ellers ingen daglig medicin. Der var intet alkoholoverforbrug i anamnesen, men patienten røg 10-15 cigaretter dagligt. Patienten havde gennem ca. et år haft en brændende, sviende fornemmelse bagtil på tungen, hvorfor hun søgte egen tandlæge, der fandt en uspecifik slimhindeforandring. Hun gik efterfølgende til hyppige kontroller hos denne og blev også i forløbet behandlet med systemisk antisvampemiddel (fluconazol) med en vis effekt. Patienten udviklede en mindre sårdannelse på slimhinemneord deforandringen, og derfor blev hun henvist til specialtandlæge, som viderehenviste til øre-næGlossitis; tongue; se-hals-afdelingen med henblik på bioptering. malignant Patienten præsenterede sig med en uregelmæssig neoplasm; intumescens målende 15 x 10 x 5 mm uden ulceCandida

204 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Glossitis rhombica mediana | vIdensKab & KlInIK

Klinisk foto

KlInIsK relevans patienter med mundslimhindeforandringer ses ofte først af tandlæger, hvorfor disse udgør et vigtigt led i opsporing af patienter med alvorlige behandlingskrævende lidelser. patienter med slimhindeforandringer i mundhulen bør udredes grundigt, og biopsi kan ofte være indiceret. der er set tilfælde, hvor patienter med maligne tu-

fig. 1. glossitis rhombica mediana ses som en glat slimhindeforandring i midtlinjen på bageste tredjedel af dorsum lingua. Fig. 1. Glossitis rhombica mediana seen as a smooth mucosal tumor in the midline of the rear third of the dorsum lingua.

morer eller alvorlige invasive infektioner er blevet fejltolket som behandlingskrævende, mindre alvorlige tilstande som glossitis rhombica mediana, hvilket forlænger tiden, til den korrekte behandling er institueret. Vi ønsker at øge opmærksomheden på det uvurderlige samarbejde mellem tandlæger og læger med dette illustrative tilfælde.

histologisk snit fra biopsi

Pladeepitelshyperplasi

candida

ration eller nekrose lokaliseret i midtlinjen på tungeryggens bageste tredjedel (Fig. 1). Slimhinden var glat og let rødlig i forhold til det omgivende tungevæv med papiller. Der blev foretaget incisionsbiopsi, der viste tydelig candida-infektion og pladeepitel-hyperplasi (Fig. 2). Patienten blev informeret om diagnosen GRM og var lettet over den benigne tilstand. Man forsøgte herefter med fluconazol 50 mg i 14 dage uden større effekt og herpå fluconazol 50 mg x 2 dagligt i 14 dage ligeledes uden væsentlig bedring af tilstanden. Der blev ad flere omgange talt om rygestop, men patienten stoppede ikke med at ryge i followup-perioden. Hun mente herefter godt at kunne leve med sine symptomer, og der er aftalt yderligere en kontrol i hospitalsregi, hvorefter hun igen overgår til egen tandlæge. Konklusion Det lærerige i dette tilfælde er, at GRM i sjældne tilfælde kan imitere en malign tumor på tungen, og i tilfælde med den aktuelle kliniske manifestation bør udredes hurtigt for at udelukke alvorlige tilstande. Oral candidose er forbundet med GRM, men der er ikke i litteraturen enighed om, at Candida forårsager tilstanden (1-5). Inhalationssteroid disponerer for tilstanden, da det øger risikoen for Candida i mundhulen, og rygning er lokalirriterende, hvorfor rygestop anbefales. Antisvampemidler kan forsøges, men behandlingsrespons er svintandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

fig. 2. pas-farvet histopatologisk snit. til venstre ses de paspositive (røde) Candida hyfer i keratinlaget (pil). Herunder ses pladeepitelhyperplasien (pil). Fig. 2. Photomicrograph of PAS stained histological section. To the left the PAS-positive Candida hyphae in the keratin layer is seen. The underlying hyperplastic squamous cell epithelium is visible (arrow).

gende og i sig selv ikke altid helbredende (10). Excision af forandringen er helbredende (7), men anbefales generelt ikke, da der er tale om en benign diagnose, og excision kan give ardannelse og andre bivirkninger. En væsentlig differentialdiagnose er syfilis, da sygdommen har haft en opblomstring i de vestlige lande inklusive Danmark de seneste år, og et oralt chanker kan have stor lighed med GRM (11,12). Klinisk kontrol efter udredning kan varetages af egen tandlæge. |

205 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract (English) Glossitis rhombica mediana may imitate a malignant tumour Background – Glossitis rhombica mediana is a benign disease of the tongue with unknown origin. The incidence is 0.01-1 % and fungal infection and pressure against the hard palate is suspected to be involved in the pathogenesis. Case study – We here present a case of a patient suspected to have a malignant tumour of the tongue, but who turned out to have glossitis rhombica mediana.

Conclusion – Patients with pathology of the mucosal surfaces of the oral cavity should always be assessed rapidly since they can represent malignant tumours or infections i.e. actinomyces or syphilis. These severe diseases can mimic less serious entities like glossitis rhombica mediana.

Litteratur 1. Barrett AW, Kingsmill VJ, Speight PM. The frequency of fungal infection in biopsies of oral mucosal lesions. Oral Dis 1998;4:26-31. 2. Whitaker SB, Singh BB. Cause of median rhomboid glossitis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1996;81:379-80. 3. Manfredi M, Polonelli L, AguirreUrizar J et al. Urban legends series: oral candidosis. Oral Dis 2013;19:245-61. 4. Kessler HP. Median rhomboid

206 |

glossitis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1996;82:360. 5. Samaranayake LP, Keung Leung W, Jin L. Oral mucosal fungal infections. Periodontol 2000 2009;49:39-59. 6. Burkes EJ, Lewis JR. Carcinoma arising in the area of median rhomboid glossitis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1976;41:649-52. 7. Deshpande RB, Bharucha MA. Median rhomboid glossitis: second-

ary to colonisation of the tongue by actinomyces (a case report). J Postgrad Med 1991;37:238-40. 8. Rossiello R, Colella G, Satriano RA et al. Kaposi’s sarcoma of the tongue associated with median rhomboid glossitis in a non-AIDS patient. A case report. Anticancer Res 2004;24:1897-900. 9. Karen JK, Schaffer JV. Pachynoychia congenita associated with median rhomboid glossitis. Dermatol Online J 2007;13:21.

10. Holmstrup P, Bessermann M. Clinical, therapeutic, and pathogenic aspects of chronic oral multifocal candidiasis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1983;56:388-95. 11. Kofoed K, Sand C. Eksplosiv stigning i antallet af syfilistilfælde. Ugeskrift for Laeger. 2012;174:1364. 12. Staines K, Sloan P. Images in clinical medicine. Syphilitic chancre of the tongue. N Engl J M 2011;365:e11.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Bundsolid Professionel Personlig

Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten. Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.

L S B mere på .D K

I DIT

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Læ

ET ER

Du er en af de bedste i dit fag. ECIALIS Vi er rigtig gode i vores. SP ER

H V E RV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Formindsk risikoen for udvikling af osteoradionekrose Baggrund – Osteoradionekrose er en alvorlig komplikation til strålebehandling i hoved-halsregionen, der kan føre til ansigtsdeformitet, smerte, sekvestrering af nekrotisk knogle, ekstraorale fistler og patologiske frakturer. Flere faktorer prædisponerer for udviklingen af osteoradionekrose: stråledosis, lokalisation af tumor, resektion af knogle i forbindelse med tumorkirurgi, brug af alkohol, tobak og dårlig ernæringstilstand samt dårlig mundhygiejne, dårlig tandstatus, dårlig tilpasning af proteser, kirurgisk traume, heriblandt tandekstraktion. Patienttilfælde – I nærværende artikel præsenteres en 60-årig kvinde med en patologisk mandibelfraktur opstået efter ekstraktion af tænder i underkæben på grund af osteoradionekrose. Prædisponerende faktorer for udviklingen af osteoradionekrose diskuteres. Konklusion – Kirurgisk traume er den hyppigste årsag til udvikling af osteoradionekrose. Derfor bør kirurgiske indgreb på patienter, som tidligere er strålebehandlet i hoved-halsregionen, så vidt muligt undgås. En bedre forståelse af risikofaktorer kan forbedre vores evne til at forhindre, at patienter udvikler osteoradionekrose.

Osteoradionekrose i mandiblen med patologisk fraktur Anja Carlsen, uddannelsestandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Mette Marcussen, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d.-studerende, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

øjdosis strålebehandling anvendes til behandling af kræft i hoved-hals-regionen enten som primær behandling eller adjuverende til kirurgisk behandling (1). Trods en markant forbedring af stråleteknikken i de seneste 20 år er det uundgåeligt, at de normale væv i hoved-hals-regionen også bestråles. Cellerne i strålefeltet vil tage skade i større eller mindre grad, hvilket foranlediger en langsom progredierende forringelse af vævets helingspotentiale, regenerationsevne og øget risiko for nekrose af knoglen; osteoradionekrose (2). Osteoradionekrose defineres som mere end tre måneder varende ulceration af mucosa med blotlæggelse af nekrotisk knogle (3). Incidensen i Danmark kendes ikke, men man regner med, at omkring 5 % af alle kræftpatienter bestrålet i hovedhals-regionen udvikler osteoradionekrose (4). Osteoradionekrose har oftest et traume som udgangspunkt. Postirradiativ tandekstraktion og anden kirurgi er hyppigste årsag (4,5) og bør derfor undgås. Alle patienter henvises til en dental fokussanering forud for strålebehandling. Fokussanering har til formål at eliminere ethvert fremtidigt behov for oral kirurgi (1,2,4). I nærværende artikel præsenteres en 60-årig kvinde med en patologisk mandibelfraktur, som opstod på grund af osteoradionekrose efter postirradiativ ekstraktion af tænder i underkæben. Efterfølgende diskuteres prædisponerende faktorer for udviklingen af osteoradionekrose. Patienttilfælde En 60-årig kvinde blev henvist til kæbekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, fra egen tandlæge med henblik på behandling af osteoradionekrose i mandiblen. To år senere opstod fraktur i højre side af mandiblen.

emneord Osteoradionecrosis; risk factors; pathological fracture

208 |

Før patologisk fraktur I juli 2005 havde patienten fået kurativt intenderet strålebehandling 68 gray på grund af et planocellulært karcinom i højre tungehalvdel. Hele mandiblen var inddraget i strålefeltet. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Osteoradionekrose og mandibelfraktur | vIdensKab & KlInIK

I september 2007 havde privatpraktiserende tandlæge uden forudgående hyperbariltbehandling (HBO) foretaget ekstraktion af resttandsættet 6,4,3,2,1-1,2,3,4,7. I profylaktisk øjemed blev der ordineret 1 MIE x 3 vepicombin i 10 dage, og der blev foretaget afglatning af skarpe knoglekanter og primær lukning af slimhinden. Fjorten dage senere var ekstraktionsalveolerne helet, og patienten fik en helprotese i underkæben. Derefter meldte patienten afbud gentagne gange og blev ikke set til kontrol de kommende måneder. I marts 2008 henvendte patienten sig ved anden tandlæge med ønske om indsættelse af implantater grundet dårlig protesefunktion. Tentativt diagnosticeredes osteoradionekrose på begge sider af mandiblen, og patienten blev henvist til kæbekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Ved klinisk undersøgelse på kæbekirurgisk afdeling registreredes denuderet, nekrotisk knogle regio 5,4,3- og regio -3,4,5 sv.t. processus alveolaris af henholdsvis 0,2 x 1 cm og 0,2 x 1,5 cm. Der var ingen kliniske tegn på infektion. Patienten angav stort besvær med at anvende underkæbeprotese, men havde ingen smerter. Panoramaoptagelse viste knoglestruktur af mølædt karakter i aktuelle regioner. På baggrund af kliniske og radiologiske fund diagnosticeredes osteoradionekrose bilateralt i mandiblen regio 5,4,3- og regio -3,4,5. Patienten blev henvist til HBO-behandling og fik 30 tryksætninger. Brug af underkæbeprotese blev indskrænket til et minimum. Der blev foretaget gentagne sekvestrektomier ved overfladisk afglatning af nekrotiske knoglekanter, og langvarig antibiotikabehandling i form af 1 MIE vepicombin x 3 og 500 mg metronidazol x 3 blev ordineret. I regio -3,4,5 opnåedes komplet blødtvævsdække. Trods behandlingstiltag progredierede den kontralaterale læsion, og i marts 2010 blev der diagnosticeret en højresidig patologisk mandibelfraktur.

Klinisk beskrivelse fra marts 2010, hvor patologisk fraktur diagnosticeredes Anamnese Patienten klagede nu over udtalte smerter i højre side af mandiblen. Fødeindtag var umuligt, og væskeindtag vanskeligt på grund af smerter ved synkning.

Klinisk foto på frakturtidspunktet

Panoramaoptagelse af patologisk fraktur

fig. 1. denudering og nekrose af knoglen svarende til processus alveolaris i regio 7,6,5-. Fig. 1. Exposition of bone and bone tissue necrosis of the alveolar process.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Objektiv undersøgelse Patienten var udtalt træt og afkræftet, men ikke febril. Ernæringsstatus var langt under middel. Allerede ved indledning af strålebehandling var hun undervægtig, og efterfølgende forløb havde medført yderligere vægttab. Der palperedes ekstraoralt et konturspring ved basis af mandiblen i højre side. Der var ingen ekstraorale fistler, hævelse eller rødme af huden. Sensibiliteten svarende til nervus alveolaris inferior dexter var nedsat. Intraoralt sås i højre side denudering og nekrose af knoglen svarende til processus alveolaris i regio 7,6,5-. Der var ingen kliniske tegn på infektion (Fig. 1). Røntgen Panoramaoptagelse viste stor osteolytisk aktivitet af højre corpus mandibulae og en displaceret fraktur fra basis til alveolarkammen regio 7,6,5,4- (Fig. 2). Behandling Planen var at foretage resektion af den nekrotiske mandibelknogle. Imidlertid var patienten i så dårlig ernæringstilstand, at behandling i generel anæstesi ikke var muligt på grund af perioperative risici og komplikationer. Hun blev henvist til mave-tarm-kirurgisk afdeling med henblik på anlæggelse af duodenalsonde for bedring af ernæringstilstanden forud for re-

fig. 2. der ses osteolytiske forandringer og udtalt dislokation af fraktur i højre corpus mandibulae. Fig. 2. The panoramic radiograph demonstrates osteolytic changes and severe displacement of the fragments in the right corpus mandibulae.

209 |

videnskab & klinik | Kasuistik

sektion af den nekrotiske mandibelknogle. Patienten afgik dog ved døden fem måneder efter diagnosticeringen af den patologiske fraktur.

Faktaboks • H yperbariltbehandling (HBO) formodes at medføre en forøgelse af vævets ilttension med følgende indvækst af kapillærer, fremvækst af fibroblaster og kollagensyntese. Herved fremmes det bestrålede vævs helingspotentiale og regenerationsevne. • HBO anvendes til behandling af osteoradionekrose og som profylakse herfor ved omfattende tandekstraktioner og anden større kirurgi • Patienten tryksættes 30 x 90 minutter a 2,5 ATM

Diskussion Komplikationer efter bestråling for hoved-hals-cancer er mangfoldige. Akutte bivirkninger indbefatter strålemucositis i mundhule og svælg, svampeinfektion, smerter, nedsat smagsevne og synkebesvær. De akutte bivirkninger er reversible og vil forsvinde i løbet af 1-2 måneder. Kroniske bivirkninger er derimod irreversible og forværres med årene. Skaden på de normale celler i strålefeltet forårsager hypocellulære, hypovaskulære og hypoksiske forhold. Resultatet er en progredierende forringelse af vævets helingspotentiale og regenerationsevne og en øget risiko for osteoradionekrose. Stråleskade på spytkirtelvævet fører til mindsket salivasekretion, mundtørhed og nedsat oral clearance. Samtidig mindskes salivas pH og bufferkapacitet. Resultatet er øget risiko for og aggravering af svampeinfektion, caries, apikale og marginale parodontopatier. Mundhygiejnen er vanskeliggjort, idet fibrose af især de pterygoide muskler fører til trismus. Ved ankylose af kæbeled på grund af fibrosering mindskes gabeevnen yderligere (2,4,6). Osteoradionekrose er den alvorligste følge af strålebehandling og kan medføre udtalt ansigtsdeformitet, smerte, sekvestrering af nekrotisk knogle og i sene stadier intra- og ekstraorale fistler samt patologiske frakturer (7-12). Osteoradionekrose kan opstå spontant, men de fleste tilfælde opstår inden for de første år efter strålebehandling på grund af traume som tandekstraktion, anden kirurgi i mundhulen eller tryk fra protese (4,5). De traumatisk betingede tilfælde kan opstå selv mange år efter strålebehandling (4,5). Tidlige stadier af osteoradionekrose behandles konservativt med HBO og lokale sekvestrektomier (7-12). Ved progression til en patologisk fraktur er behandlingen mere omfattende og består oftest i resektion af nekrotisk knogle og efterfølgende rekonstruktion af blødt- og hårdtvæv (7-12). Behandling kan vanskeliggøres af patienternes comorbiditet som følge af mange års forbrug af alkohol og tobak og af |

210 |

besværet helingspotentiale på grund af strålebehandling og ringe ernæringstilstand (11). Adskillige faktorer indvirker på, om patienten udvikler osteoradionekrose (Tabel 1). Risikoen for osteoradionekrose stiger, når stråledosis stiger (5-8,10,13). I en undersøgelse fandt man, at 77 ud af 80 (96,2 %) patienter med osteoradionekrose havde modtaget doser på 60 Gy eller derover. Laveste dosis var 45 Gy (5). Ved kurativt intenderet strålebehandling gives sædvanligvis 60-68 Gy (5), og de fleste patienter, som tandlæger vil se postirradiativt, er derfor i stor risiko for at udvikle osteoradionekrose. Lokalisation af tumoren er en anden risikofaktor. Når tumoren er lokaliseret i tunge, mundbund, alveolarkam, tonsil eller retromolært, er mængden af absorberet stråling i mandiblen høj. Knoglevævet i mandiblen har lav vaskularisering og tæt knoglestruktur, hvilket øger risikoen for udvikling af osteoradionekrose (5-7,14) – især i molarregionen (5). Tumorresektion, der indbefatter præ- eller postirradiativ resektion af knogle, vil ligeledes øge risikoen på grund af den påførte vævsskade. Et studie har vist, at jo mere radikal resektion af mandibelknogle, desto tidligere udvikles osteoradionekrose (14). Andre faktorer, der medfører en øget risiko for udvikling af osteoradionekrose, er fortsat brug af tobak og alkohol (6-8,10). Vasokonstriktion forårsaget af rygning øger den mandibulære hypovaskularisering efter strålebehandling. Ligeledes potenserer alkohol og tobak sandsynligvis andre negative faktorer såsom dårlig mundhygiejne (6). Dårlig ernæringstilstand øger også risikoen for udvikling af osteoradionekrose. I et studie sammenlignede man undervægtige patienter med normalvægtige patienter

Risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose Strålingsfaktor 1) Strålebehandling over 60 gray Tumorfaktor 1) Lokalisation 2) Resektion af knogle pga. tumorindvækst Dental faktor 1) Dårlig mundhygiejne 2) Dårlig tandstatus 3) Dårlig tilpasning af protese 4) Kirurgiske indgreb efter strålebehandling Andet 1) Fortsat brug af tobak/alkohol 2) Dårlig ernæringstilstand Tabel 1. Tandlæger har stor indflydelse på den dentale faktor og er med til at forhindre, at patienter udvikler osteoradionekrose. Table 1. Dentists have an important part to play in preventing osteoradionecrosis. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Osteoradionekrose og mandibelfraktur | videnskab & klinik

og fandt, at risikoen for at udvikle osteoradionekrose var 50 % mindre hos de normalvægtige patienter (13). Dette skyldes formentlig et nedsat helingspotentiale hos undervægtige patienter. Den dentale faktor er af stor betydning, og tandlæger er i høj grad med til at hindre, at patienter bestrålet i hoved-halsregionen udvikler osteoradionekrose. Hyppigste forekomst er hos betandede patienter og ofte en følge af tandsygdom og behandling heraf. Dårlig mundhygiejne og dårlig tandstatus i form af profund caries, apikal og marginal parodontitis kan forårsage infektion i knoglen og progression til osteoradionekrose. Ligeså kan utilpassede proteser give anledning til irritation og sårdannelse, der fører til osteoradionekrose (5-6). Det er derfor vigtigt, at patienten indkaldes til hyppige tandlægekonsultationer med carieskontrol, fluorbehandlinger, tandrensning og instruktion i optimal mundhygiejne. Hel- og delproteser skal være tilpassede, og der må ikke være skarpe kanter. Bivirkningerne til højdosisstrålebehandling fører til øget behov for tandekstraktion. Men set i lyset af det bestrålede vævs nedsatte helingspotentiale og nedsatte regenerationsevne samt risiko for osteoradionekrose bør konserverende tandbehandling af funktionelle såvel som ikke-funktionelle tænder foretages. De traumatisk betingede tilfælde af osteoradionekrose kan opstå resten af patientens liv, og tandekstraktion eller anden kirurgi vil altid udgøre en risikofaktor for, at patienten udvikler osteoradionekrose (5). I nærværende patienttilfælde udviklede patienten osteoradionekrose seks måneder efter, at egen tandlæge havde foreta-

Klinisk relevans Trods øget cancerforekomst og større overlevelsesrate er incidensen af osteoradionekrose faldet med en forbedret stråleteknik og større opmærksomhed omkring de faktorer, der prædisponerer for osteoradionekrose. Risici er dog ikke fuldstændigt eli-

mineret. Tandlæger mindsker risikoen for osteoradionekrose og dermed patologiske frakturer ved at optimere patienters tandsundhed og undgå tandekstraktion eller anden kirurgi i mundhulen, hvis patienten er strålebehandlet i hoved-hals-regionen.

get ekstraktion af tænder i mandiblen. Man må derfor formode, at tandudtrækning var årsagen til osteoradionekrose. HBO-behandling forud for tandekstraktion havde været fordelagtigt og kunne have hindret udviklingen af osteoradionekrose og efterfølgende patologisk fraktur. En patient bestrålet i hoved-halsregionen skal altid henvises til respektive kæbekirurgiske afdeling, hvis tandudtrækning er uundgåeligt. Specialtandlæger vil vurdere, hvilke tiltag der skal institueres i forbindelse med tandudtrækning – heriblandt HBO-behandling, profylaktiske antibiotika og atraumatisk kirurgi.

Abstract (English) Pathological fracture of the mandible Background – Osteoradionecrosis is a serious complication of radiotherapy that often leads to severe facial deformity, pain, sequestration of devitalized bone, orocutaneous fistulas and pathological fracture. Many factors have been considered regarding predisposition to the development of osteoradionecrosis. These include radiation dose, tumour location, resection of the mandible during surgical therapy of the tumour, lack of oral hygiene, poor condition of the teeth, poor adjustment of dentures, trauma including teeth extractions, use of alcohol and tobacco and poor nutritional status.

Case study – The case is presented of a 60-year-old woman with a pathological fracture of the mandible due to osteoradionecrosis occurring after extraction of teeth. Considerations regarding risk factors of osteoradionecrosis are discussed. Conclusion – Surgical intervention in patients who have received radiotherapy is highly correlated with osteoradionecrosis of the jawbone. Therefore, a more conservative approach is recommended. A better understanding of risk factors for the development of osteoradionecrosis may improve our ability to prevent this complication.

Litteratur 1. Grau C. Generelle udredningsog behandlingsstrategier for hoved- og halscancer i Danmark. Tandlægebladet 2012;116:412-7. 2. Matras R, Specht L, Hillerup S. Fokussanering før strålebehandling. Tandlægebladet

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

2008;112:502-10. 3. Epstein JB, Wong FLW, StevensonMoore P. Osteoradionecrosis: clinical experience and a proposal for classification. J Oral Maxillofac Surg 1987;45:104-10. 4. Thorn JJ. Behandling af dentale

infektiøse tilstande før bestråling for hoved-hals-cancer. Litteraturgennemgang og rekommandationer. Tandlægebladet 2000;104:7807. 5. Thorn JJ, Hansen HS, Specht L et al. Osteoradionecrosis of the Jaws:

clinical characteristics and relation to the field of irradiation. J Oral Maxillofac Surg 2000;58:1088-93. 6. Chrcanovic BP, Reher P, Sousa AA et al. Osteoradionecrosis of the jaws – a current overview – part 1: Physiopathology and risk and pre-

211 |

videnskab & klinik | Kasuistik

disposing factors. Oral Maxillofac Surg 2010;14:3-16. 7. Lambade PN, Lambade D, Goel M. Osteoradionecrosis of the mandible: a review. Oral Maxillofac Surg 2013;17:243-9. 8. Oh H-K, Chambers M, Martin JW et al. Osteoradionecrosis of the mandible: treatment outcomes and factors influencing the progress of osteoradionecrosis. J Oral Maxil-

lofac Surg 2009;67:1378-86. 9. Sawhney R, Ducic Y. Management of pathologic fractures of the mandible secondary to osteoradionecrosis. Otolaryngol Head Neck Surg 2013;148:54-8. 10. Silvestre-Rangil J, Silvestre F-J. Clinico-therapeutic management of osteoradionecrosis: a literature review and update. Med Oral Patol Cir Bucal 2011;16:e900-4.

11. Coletti D, Ord RA. Treatment rationale for pathological fractures of the mandible: a series of 44 fractures. Int. J. Oral Maxillofac Surg 2008;37:215-22. 12. Gerhards F, Kuffner HD, Wagner W. Pathological fracture of the mandible. A review of the etiology and treatment. Int. J. Oral Maxillofac Surg 1998;27:186-90. 13. Goldwaser BR, Chuang SK, Kaban

LB et al. Risk factor assessment for the development of osteoradionecrosis. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:2311-6. 14. Reuther T, Schuster T, Mende U et al. Osteoradionecrosis of the jaws as a side effect of radiotherapy of head and neck tumour patients – a report of a thirty year retrospective review. Int J Oral Maxillofac Surg 2003;32:289-95.1.

Det bedste til dine tænder TePes tandbørster rengør dine tænder blidt og effektivt. Komfort, kvalitet og klassisk design! Besøg vores webshop www.tand-profylakse.dk

www.tand-profylakse.dk

212 |

AD130070DK

Made in Sweden

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

NIKA DAMETU 73 ART NR:

1021

KTINFO

SE PRODU

NIKA DAMETU 47

unikae

ART NR:

1109

KTINFO

SE PRODU

PÅ SIDE

Nyhed

Ny farve

2014 HE

HEJCO

JCO

NYT KATALOG UDE NU!

2014

Se det på hejco.dk KO LL EK TIO

2014

Besøg os på Scandefa messe 2014, standnr.: C4-002.

h e j c o. d k Kwintet Denmark A/S, Blangstedgårdsvej 66, 5220 Odense SØ, kundeservice tlf.: 3537 7700 info@hejco.dk, www.hejco.dk

videnskab & klinik | Autoreferat

Reduktion af postoperative gener efter fjernelse af mandibulære visdomstænder Vurdering ved brug af termografi og patientrapporterede metoder. Jennifer Heather Christensen, ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Sektion for kæbekirurgi og Oral patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

fter fjernelse af en visdomstand opstår der inflammation, med større eller mindre gener for patienten til følge. Brug af farmaka kan reducere disse gener, og meget forskning har fokuseret på dette aspekt af dentoalveolær kirurgi, men der er stadig diskussion om, hvilke farmaka der bør anvendes, samt hvilke doser der er optimale. Når effekten af farmaka skal evalueres, er der mulighed for at anvende subjektive og objektive mål. Ofte anvendes patientens subjektive opfattelse af fx smerte og hævelse i form af registrering på en visuel analog skala (VAS). Disse mål er ukomplicerede at optage og tolke, men objektive mål vil i nogle tilfælde være at foretrække, enten alene eller som supplement til de subjektive mål. Termografi er en objektiv metode til at måle varmeafgivelse fra en overflade og kan derfor anvendes til at kvantificere den varmeudvikling, der opstår som en del af den postoperative inflammation. Studie I Formålet var at vurdere ansigtets hudtemperatur over tid hos raske individer, at |

214 |

påvise eventuelle faktorer, som påvirker hudtemperaturen samt at vurdere interobservatør reproducerbarhed i forbindelse med målinger på termogrammer. 62 frivillige blev inkluderet i studiet. Hver person fik optaget termogrammer ad fire omgange med ca. to måneder mellem hver session. Der blev taget to billeder, et af hver side af personens ansigt. Derudover blev personens kropstemperatur målt, og rygevaner, motionsvaner og medicinforbrug blev registreret ved hver session. Tre observatører markerede uafhængigt af hinanden et område på hvert termogram, og en gennemsnitstemperatur i området blev beregnet. Der blev fundet en signifikant temperaturforskel mellem sessioner (≤ 1° C) og mellem observatører (≤ 0,11° C), men ingen forskel mellem højre og venstre side af ansigtet. Rygning, motionsvaner og brug af p-piller havde ingen indflydelse på temperaturen, det samme gjaldt for krops- og rumtemperatur. Mænd var i gennemsnit 0,7° C varmere end kvinder.

var ingen temperaturforskel mellem de to sider før operationen og efter syv dage. Efter to dage var den opererede side 0,33° C varmere end kontrolsiden. Temperaturen i kontrolsiden varierede i løbet af optagelsesperioden, efter to dage faldt temperaturen, og efter syv dage steg den igen til niveau med den præoperative temperatur. Temperaturen i den opererede side faldt lidt efter to dage (ikke signifikant) og steg igen efter syv dage.

Studie II Formålet var at vurdere anvendeligheden af termografi som billeddiagnostisk metode til at påvise postoperativ inflammation efter fjernelse af visdomstænder i underkæben ved at vurdere forskelle i ansigtets hudtemperatur mellem den opererede side og den ikke-opererede side. 127 patienter blev inkluderet og fik optaget to termogrammer af ansigtet (et i hver side) før fjernelse af visdomstanden samt efter to dage og efter syv dage. Der

• Lidokain + placebo ved 1. operation, bupivakain + methylprednisolon ved 2. operation • Bupivakain + methylprednisolon ved 1. operation, lidokain + placebo ved 2. operation • Lidokain + methylprednisolon ved 1. operation, bupivakain + placebo ved 2. operation • Bupivakain + placebo ved 1. operation, lidokain + methylprednisolon ved 2. operation

Studie III Formålet var at sammenligne det postoperative forløb (smerte, hævelse, nedsat gabeevne, sygedage, brug af analgetika) efter fjernelse af mandibulære visdomstænder hos patienter, som har fået en af fire kombinationer af lokalbedøvelse og antiinflammatorisk behandling. 126 raske patienter med to underkæbevisdomstænder med indikation for fjernelse gennemførte undersøgelsen. Patienterne blev randomiseret til en af fire behandlingskombinationer:

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Ph.D.-afhandling | vIdensKab & KlInIK

Visdomstænderne blev fjernet ved standardiserede indgreb med minimum fire uger imellem. Patienterne udfyldte et spørgeskema i løbet af den postoperative uge. Spørgeskemaet indeholdt VAS-registreringer for smerte og hævelse 2, 4, 6, 8 og 12 timer efter operationen samt dagligt den følgende uge. Herudover registrerede patienterne sygedage og forbrug af smertestillende medicin. Patienterne blev undersøgt to og syv dage efter operationen. Her blev gabeevnen målt og såret kontrolleret. Efter syv dage blev suturerne fjernet. Brugen af bupivakain vs. lidokain resulterede i mindre postoperativ smerte de første 12 timer efter operationen. Brugen af bupivakain resulterede dog også i mere hævelse de første 12 timer sammenlignet med lidokain. Brugen af methylprednisolon resulterede i mindre smerte på operationsdagen og den anden postoperative dag og mindre hævelse de første tre postoperative dage sammenlignet med placebo. Der var ingen signifikante interaktioner mellem lokalbedøvelsen og den antiinflammatoriske behandling. Antallet af sygedage og forbrug af smertestillende medicin blev ikke påvirket af behandlingskombinationen. Reduktion i gabeevne efter to dage var mindre, når methylprednisolon blev givet. Studie IV Formålet var at vurdere forskelle i ansigtets hudtemperatur målt med termografi efter fjernelse af en mandibulær visdomstand, når patienten fik henholdsvis methylprednisolon og placebo, samt at vurdere korrelationen mellem patientens subjektive op-

Fig. Termogram af højre og venstre side af ansigtet 2 dage efter fjernelse af visdomstand i højre side af underkæben.

fattelse af hævelse og ansigtets hudtemperatur. 124 patienter blev inkluderet. Hver patient fik fjernet to underkæbevisdomstænder ved to separate operationer. Patienterne fik methylprednisolon i forbindelse med den ene operation og placebo i forbindelse med den anden. Termogrammer af begge sider af ansigtet blev optaget to dage efter operationerne. På hvert termogram blev et område markeret, og en gennemsnitstemperatur blev udregnet. Patienterne registrerede deres hævelse på VAS efter to dage. Temperaturstigningen som udtryk for inflammation var højere, når placebo blev givet sammenlignet med methylprednisolon, men forskellen var ikke signifikant. Patienterne oplevede mere hævelse, når de fik placebo, end når de fik methylprednisolon. Korrelationen mellem VAS og temperaturstigning var lav.

afhandling og delarbejder

Forsvar

afhandlingen med titlen “reduction of sequelae after surgical removal of mandibular third molars: assessment with thermography and patient-reported methods” omfatter 146 sider og bygger på følgende fire artikler:

den afsluttende forelæsning “reduction of sequelae after surgical removal of mandibular third molars: assessment with thermography and patient reported methods” fandt sted den 20.12.2013 på Institut for odontologi, aarhus Universitet.

bedømmelsesudvalget bestod af: professor ralf schulze, Zahn-, Mund- und Kieferheilkunde, Universitätsmedizin Mainz, tyskland, professor Irja Ventä, Institute of dentistry, department of oral and Maxillofacial Surgery, Helsinki University, Finland, og klinisk professor sven erik nørholt, afdeling for tand-, Mund- og Kæbekirurgi, aarhus Universitetshospital (formand).

Christensen J, Vaeth M, Wenzel a. thermographic imaging of facial skin – gender differences and temperature changes over time in healthy subjects. Dentomaxillofac Radiol 2012;41:6627.

II. Christensen J, Matzen lH, Vaeth M, schou s, Wenzel a. thermography as a quantitative imaging method for assessing postoperative inﬂ ammation. Dentomaxillofac Radiol 2012;41:494-9. III. Christensen J, Matzen lH, Vaeth M, Wenzel a, schou s. efficiency of bupivacaine versus lidocaine and methylprednisolone versus placebo to reduce postoperative pain and swelling after surgical removal of mandibular third molars: a randomized, double-blinded, crossover clinical trial. J oral Maxillofac Surg 2013;71:1490-9. IV. Christensen J, Matzen lH, schou s, Væth M, Wenzel a. Is thermography useful for assessment of postoperative inflammation after surgical removal of mandibular third molars when methylprednisolone is administered and how does it correlate with patients’ perception of swelling? J Oral Maxillofac Surg 2013; oct 5 (epub ahead of print).

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Vejleder for projektet var professor, dr.odont. et lic.odont. ann Wenzel (hovedvejleder), sektion for oral radiologi, Institut for odontologi, aarhus Universitet, professor, dr.odont., ph.d. søren schou (projektvejleder), sektion for Kæbekirurgi og oral patologi, Institut for odontologi, aarhus Universitet, og professor, ph.d. Michael Væth (medvejleder), sektion for biostatistik, Institut for Folkesundhed, aarhus Universitet. Undersøgelserne var økonomisk støttet af aarhus Universitets Forskningsfond, Calcinfonden og Colgate. et eksemplar af afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til forfatteren. e-mail: jhc-fb@aalborg.dk

215 |

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Et placebo-kontrolleret, dobbeltblindt, crossover-studie af kvælstofforiltes analgetiske effekt Anni Birgitte Grønbæk, Peter Svensson, Michael Væth, Ingelise Hansen og Sven Poulsen Odontologisk Institut, Aarhus Universitet, Sektion for Pædodonti og Sektion for Klinisk Oral Fysiologi og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Biostatistik, Health, Aarhus Universitet, samt Tandplejen, Aarhus

Baggrund Den sedative effekt af kvælstofforilte (N2O/O2) er relativt godt undersøgt. Mindre kendt er den analgetiske effekt. Mål At vurdere den analgetiske effekt af N2O/O2-inhalation på børn overfor smertestimuli på pulpa og kæbemuskel. Design Et placebo-kontrolleret, dobbeltblindt, crossover-studie, hvor deltagerne randomiseredes til to grupper: gruppe A inhalerede atmosfærisk luft i første seance og N2O/O2 i anden seance; gruppe B inhalerede N2O/O2 i første seance og atmosfærisk luft i anden. Målingerne inkluderede reaktionstid, pulpasmerte, smerte ved tryk på kæbemuskel og VAS-score af det subjektive ubehag i forbindelse med hver test-seance. Resultater 56 børn (12-15 år) gennemførte undersøgelsen. N2O/O2-inhalationen forøgede reaktionstiden (P < 0,001). Smerten på pulpa

216 |

blev reduceret under N2O/O2-inhalation (P < 0,001), men der blev ikke fundet nogen effekt efter korrektion med den forøgede reaktionstid. Smerte på kæbemusklen blev ligeledes reduceret under N2O/O2-inhalation (P < 0,001), og her var der også effekt efter korrektion for den forøgede reaktionstid (P < 0,005). Der måltes stadig effekt af N2O/O2 10 min. efter fjernelse af masken (P = 0,03). På VAS-scoren blev der ikke fundet nogen forskel på ubehag i forbindelse med undersøgelserne.

Konklusion Der blev ikke fundet nogen analgetisk effekt af N2O/O2inhalation på pulpasmerte, mens en forøget smertegrænse blev fundet ved tryk på kæbemuskel.

Grønbæk AR, Svensson P, Væth M et al. A placebo-controlled, double-blind, crossover trial on analgesic effect of nitrous oxide-oxygen inhalation. Int J Paediatr Dent 2013. Doi 10.1111/ipd 12027. [Epub ahead of print].

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Bakteriel sex i dental plak Ingar Olsen1, Gene D. Tribble2, Nils-Erik Fiehn3 og Bing-Yan Wang2 1 Afdeling for Oral Biologi, Det Odontologiske Fakultet, Oslo Universitet, 2Afdeling for Parodontologi, Tandlægeskolen, Health Science Center, Universitetet i Texas, 3Afdeling for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Gener overføres mellem bakterier i dental plak ved transduktion, konjugation og transformation. Membranvisikler kan ligeledes være en mekanisme for horisontal overførelse af gener. Overførelse af DNA kan betragtes som bakteriel sex, men denne overførelse svarer ikke til sex hos højerestående organismer. Eksempler på bakteriel genoverførelse i mundhulen omtales i denne oversigtsartikel. Det vides ikke, hvor hyppigt dette sker i dental plak, men alt tyder på, at det sker mellem en del af de dominerende bakterieslægter, som er til stede i plakken. Ved horisontal genoverførelse er det opgjort til, at nye baseparsekvenser i genomer kan udgøre op til 30 % af det samlede bakterielle genom. Genoverførelse kan ske både mellem samme bakterietyper og forskellige bakterietyper og kan også finde sted for bakterier, som ikke tilhører mundhulens normale mikroflora. Det overførte DNA kan integreres eller rekombineres i modtagerbakteriens kromosom

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

eller forblive som et ekstrakromosomalt arveligt element. Dette kan medføre, at dental plak udgør et reservoir for antimikrobielle resistensgener. Evnen til overførelse af DNA er vigtigt for bakterier, hvorved de tilpasser sig det barske miljø i mundhulen og fremmer deres evne til overlevelse, virulens og patogenecitet. nligning af klinisk-røntgenologiske diagnoser med histologisk verificerede, endelige diagnoser samt beskrive karakteristika for kæbecyster behandlet på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Olsen I, Tribble GD, Fiehn N-E, Wang B-Y. Bacterial sex in dental plaque. J Oral Microbiol 2013;5. Dot: 10.3402/jom.v5i0.20736

217 |

samfund & arbejdsliv

Ergonomikonsulent satte fingeren

på de ømme punkter

Tandlægerne ved Åen har skærpet fokus på at sidde og arbejde rigtigt. Det har ført til færre problemer med ryg og skuldre. Tandlæger og klinikassistenter hjælper hinanden med at sidde rigtigt. Freelancejournalist: Mikkel Kamp Foto: Helene Bagger

RET RYG. Birgitte Høibjerg blev tidligere kaldt ”Det store C”, fordi hun krummede ryggen, når hun havde patienter i stolen.

| 218 |

ndt i ryggen og ømhed i skuldrene. Sådan lyder to af de problemer, som tandlæger og klinikassistenter hos Tandlægerne ved Åen i Aarhus har døjet med gennem flere år. Tandlæge Birgitte Høibjerg fik en diskusprolaps, og i APV’er pegede klinikassistenter flere gange på, at arbejdet gav dem ondt forskellige steder. Da tandlæge Pia Bjerregaard tilfældigt mødte en ergonomisk konsulent med speciale i tandlæger, slog de til og bestilte et besøg. Konsulenten Mette Krebs opholdt sig nogle timer i klinikken, mens tandlæger og klinikassistenter arbejdede med patienter. Hun observerede og fotograferede. Da patienterne var sendt hjem, samledes alle ansatte, og konsulenten gennemgik hver enkelt persons gode og dårlige vaner og gav gode råd til, hvordan de kunne rette op på dem. – Det var ikke ubehageligt, at der blev snakket om hver enkelt, når alle var der. Det var med til at gøre det til et fælles projekt, fortæller Pia Bjerregaard. Mette Borgbjerg havde tidligere to bakker over sin tandlægestol, hvoraf den ene sad for højt. Det gav hende ondt i skulderen, så det blev ændret til én bakke, som til gengæld sidder rigtigt. Birgitte Høibjerg blev af den ergonomiske konsulent kaldt ”Det store C”, fordi hun rundede i ryggen, mens hun behandlede. Det skulle hun rette op på, men Pia Bjerregaard fik at vide, at hun placerede sin bagdel for langt fremme i stolen og dermed sad og faldt sammen.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

boosT. tandlægerne ved Åen i aarhus (pia bjerregaard, birgitte Høibjerg og Mette borgbjerg) var trætte af ømme skuldre og smerter i ryggen. Hele klinikkens personale har været igennem et forløb med en ergonomisk konsulent. Men man skal have vedvarende fokus på ergonomien, ellers falder man let tilbage i de gamle vaner.

Samtidig gjorde konsulenten tandlægerne opmærksomme på, at de ikke lejrede patienterne individuelt. Det betød, at tandlægerne måtte indrette sig efter patienter, som fysisk er vidt forskellige, og dermed ofte havnede i en dårlig arbejdsstilling. Den procedure blev ændret. går tur på trapperne Siden tandlæger og klinikassistenter fik rettet unoderne for to år siden, har de mindre ondt efter en arbejdsdag. – Jeg sidder meget bedre og bruger mindre energi på at sidde nu. Det er en fantastisk måde at tage det i opløbet på. Jeg troede ikke, det ville have så stor effekt, siger Mette Borgbjerg. Skal projektet lykkes, kræver det dog, at man er klar. – Man skal se sine svagheder i øjnene og være villig til at lytte til andres råd, siger Pia Bjerregaard. Effekten begrænser sig ikke til, hvad der foregår omkring stolen. Tandlægerne er blevet ekstra opmærksomme på, at kroppen har godt af bevægelse i løbet af en arbejdsdag. De har hele tiden hentet patienterne selv for lige at komme op at stå, men nu tager de også en tur op og ned ad trapperne i etagebyggeriet for at ilte blodet, når de får en pause. Tandlægerne har også fokus på den fysiske velvære uden for arbejdstiden. Klinikassistenterne får betalt fitness eller massage af arbejdspladsen, og alle på klinikken løber i fritiden samt deltager i den årlige DHL-stafet.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

fælles projekt De tre tandlæger fremhæver, at det er et fælles projekt at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. En klinikassistent kan lige så godt komme med gode råd til tandlægen som omvendt. – Vi har fået et grundlag at have en dialog ud fra og er blevet meget mere opmærksomme på, hvordan vi sidder, siger Birgitte Høibjerg. Selv om der er kommet større fokus på at sidde og bevæge sig ergonomisk korrekt, kan uvanerne komme snigende tilbage. – Tingene går ikke hurtigere af, at man sidder dårligt, men hvis vi ikke taler om det i en periode, kan jeg falde tilbage i gamle vaner, siger Pia Bjerregaard. Derfor havde klinikken for et par måneder siden igen besøg af den ergonomiske konsulent, som observerede og kom med forslag til, hvad der kunne ændres. Denne gang var det kun mindre justeringer, og en reminder om at være opmærksom. – Vi blev boostet, fik ros, og nu tager vi os i højere grad sammen og gør tingene rigtigt, fortæller Mette Borgbjerg.

| 219 |

saMfUnd & arbejdslIv

Kroppen er dit

vigtigste instrument Patienten er hovedpersonen, men tandlægen skal være mere opmærksom på sig selv, hvis kroppen skal holde til mange år i faget. Ny kampagne skal lære tandlæger om gode arbejdsstillinger. tekst: Anders klebak

andlægens overkrop hælder til siden, og nakken er drejet, så der er godt udsyn ind i patientens overmund. Alt fokus er rettet direkte mod tænderne, og koncentrationen er i top. Det er et billede, mange tandlæger kan genkende, men det er også et billede med et par tikkende helbredsbomber. Efter mange år med statisk arbejde kan den bøjede nakke og den hældende krop give alt fra ømhed til invaliderende smerter i bevægeapparatet. – Hovedet vejer mellem 5 og 7 kg. Hvis man sidder med hovedet bøjet, sætter det musklerne i både nakke, skuldre og arme på overarbejde. Det kan gå an i en kort periode, men mange timer om dagen i flere år, så kan det give problemer, siger ergonomisk konsulent Mette Krebs.

| 220 |

Tandlægeforeningen lancerer i næste måned en ny kampagne i samarbejde med Mette Krebs. I kampagnen kan man bl.a. se videoer med gode råd om, hvordan man gør plads til hinanden ved firhændigt arbejde, eller hvordan man skal sidde på sin stol. Alt tager udgangspunkt i hverdagen på klinikkerne og er kogt ned til klip på 1-2 minutter. tandlæger glemmer sig selv Kampagnen er en fortsættelse af ”Tandlæge, pas på dig selv!”, som foreningen lancerede for to år siden med en række øvelser til at modvirke dårlige rygge og ømme skuldre. Den nye kampagne skal få ram på årsagerne ved at fokusere på arbejdsstillingerne ude på klinikkerne,

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

saMfUnd & arbejdslIv

Mette Krebs Ergonomisk konsulent

lyder det fra Karsten Møller, formand for Tandlægeforeningens sundhedsudvalg. – I første del var fokus på symptombehandling. Den nye handler om forebyggelse og giver nogle helt konkrete råd om, hvordan man med små ændringer kan forhindre, at problemerne opstår, siger han. Ergonomisk konsulent Mette Krebs, der har besøgt næsten 300 tandklinikker landet over, ser en række forskellige problemer med bevægeapparatet hos tandlæger. Et gennemgående træk er dog, at mange i al travlheden tit glemmer at bruge de indstillingsmuligheder, klinikudstyret har, som kan forbedre ergonomien. Og samtidig tilsidesætter de egen krop til fordel for patientens velbefindende i stolen. Men der behøver ikke være en modsætning, mener hun. – Man kan sige, at det er en slags misforstået hensyntagen. Ofte kan man med meget få rettelser give sig selv bedre arbejdsbetingelser, uden at det hverken behøver at genere patienten eller tage særlig lang tid, siger hun. Hun peger bl.a. på, hvordan tandlæger ofte undlader at bruge nakkestøtten til at give mere hældning på patienternes hoved, hvilket gør det meget nemmere at se ind i overmunden uden at skulle vride i krop og nakke. trivsel og økonomi hænger sammen Mette Krebs har på sine ture rundt på klinikkerne set, at mange har folderen fra første del af kampagnen hængende på opslagstavlen, og de mest aktive har indført øvelser som en del af hverdagen. Og selv om det er positivt, kan det ikke stå alene, siger hun. – På mange klinikker går det rigtig stærkt i dag, og de mere afslappende arbejdsopgaver, som fx at pudse af, er ofte delegeret ud til andre. Det betyder, at tandlægens arbejde er meget koncentreret og intenst. Hvis man kan bruge nogle få minutter om dagen på at forbedre sine tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

» Hvis man kan bruge nogle få minutter om dagen på at forbedre sine arbejdsstillinger, er det godt givet ud METTE KREBS, ERGONOMISK KONSULENT

arbejdsstillinger, er det godt givet ud. Også hvis man kun gør det otte ud af 10 behandlinger. Så har man i det mindste siddet godt i den tid, siger hun. Selv om kampagnen er målrettet tandlæger, kan den bruges af hele teamet, siger Karsten Møller. Han håber, at kampagnen kan bidrage til bedre trivsel og mere arbejdsglæde på klinikkerne. Og han taler af egen erfaring. Han døjede selv med dårlig ryg i en periode. – Det betyder utrolig meget, at man ikke har ondt. Man kan fokusere på sit arbejde i stedet for smerter. Og så kan der være en gevinst ved færre sygedage på klinikken. Så på den måde hænger trivsel og økonomi sammen, siger han.

Mød ergonomikonsulent Kampagen lanceres på Årskursus 2014 2.-4. april. Her kan du møde ergonomisk konsulent Mette Krebs, som holder oplæg i Miniauditoriet. se hvordan Korte instruktionsvideoer, der viser, hvordan du med enkle greb kan få bedre vaner, når det gælder arbejdsstillinger. Videoerne varer mellem 1 og 2 minutter og er tilgængelige på tandlaegebladet.dk fra 2. april. hæng op Folder med tips og vejledning til at sidde, stå og arbejde bedre, lige til at hænge op på et strategisk sted på klinikken, uddeles på Årskursus. Medlemmer kan desuden bestille den gratis hos Tandlægeforeningen.

| 221 |

samfund & arbejdsliv

Klinikejerkonference i Nyborg

Drift, teamwork og etik 210 klinikejere fik 1. februar mulighed for at blive klogere på fremtidens udfordringer for tandlægestanden, driftsoptimering og fordele og ulemper ved klinikfællesskaber. De nyeste tal fra Tandlægeforeningens undersøgelse af økonomien hos klinikkerne blev fremlagt. Senere på dagen kunne deltagerne vælge mellem forskellige mini-seminarer,

hvor fokus bl.a. var på, hvordan man sammensætter et stærkt hold til klinikken, og hvordan man bedst inddrager de ansatte tandlæger, så de bliver en del af teamet. Dagen sluttede med oplæg af tidligere biskop Erik Norman Svendsen om etiske problemstillinger.

Foto: Heidi Lundsgaard

DRIFT: Anne Mette Mathiesen, økonomisk konsulent i Tandlægeforeningen, fremlægger dugfriske regnskabstal fra klinikkernes økonomi.

Tryghedsordningerne orienterer:

Tidligere afslag på Erhvervsudygtighedsforsikring? Frist for ekstraordinært lempelige helbredsvilkår til og med 31. marts 2014 Danica Pension overtog den 1. januar 2014 administrationen af Erhvervsudygtighedsforsikringen. Denne ændring skete, bl.a. fordi Danica kunne tilbyde lempeligere helbredsvilkår i forbindelse med etablering af forsikringen. Som en særlig del af aftalen er der mulighed for at tegne grundmodulet på helt særlige, lempelige vilkår frem til den 1. april 2014.

| 222 |

Har du tidligere fået afslag på forsikringen, kan du ansøge på ny Hvis du på grund af dit helbred har fået afslag på tegning af grundmodulet, kan du frem til og med den 31. marts 2014 ansøge om optagelse i ordningen i Danica Pension på ekstraordinært lempelige vilkår. Ønsker du dette, skal du henvende dig til Tryghedsordningerne på 39 46 00 80. Fra den 1. april 2014 og frem vil alle ansøgninger blive vurderet efter de sædvanlige vilkår. Læs mere på hjemmesiden www.tryghedsordningerne.dk tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

saMfUnd & arbejdslIv

ÅrsKUrsUs 2014

glæd dig til årskursus i april, hvor du igen kan suge faglig inspiration til dig fra branchens bedste

APRIL M 7

8 9 10 11 12 14 15 13 16 17 18 19 21 22 20 23 24 25 26 28 29 27 30

Highlights fra programmet: teknologi og tandpleje Hvordan bliver tandplejen påvirket af den teknologiske udvikling, når bl.a. CAD/CAM indtager klinikkerne og tand-apps og intelligente tandbørster gør deres indtog i patienternes liv? Det bliver temaet på årskursets åbning, som bl.a. gæstes af Nikolaj Sonne, tv-vært kendt fra DR-programmet So Ein Ding. Mød ham onsdag 2. april kl. 16.30.

Bulk fill – vejen frem eller for risky? En af de største kapaciteter på materialekvalitet, professor reinhard Hickel fra tyskland, stiller skarpt på Bulk fill og afdækker den nyeste viden om fordele og ulemper i forhold til traditionelle materialer. Fredag 4. april kl. 9-11 og igen kl. 13-15.

frank Spear vender tilbage Mange årskursusdeltagere har ønsket Dr. Frank Spear tilbage til Danmark, efter han deltog på Årskursus 2011. I år er det lykkedes, og der er allerede mange, der har meldt sig til hans sessions – Treating the worn dentition og Demystifying Occlusion – men der er stadig ledige pladser. Han kan opleves onsdag 2. april kl. 8-11, del 1, og kl. 13-16, del 2, samt torsdag 3. april kl. 8-12 og kl. 13-15.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Bedre styr på de akutte patienter Hvordan får man tid til at modtage, lytte til og hjælpe de akutte patienter i en tæt pakket hverdag på klinikken? Tandlæge og klinisk lærer Marie Louise Milvang Nørregaards kursus henvender sig til alle, der arbejder med aktiv uddelegering på klinikken. Torsdag 3. april kl. 9-11.

Sidste nyt fra PA-fronten Nye metoder – hvad er hot, og hvad er not? Bjarne klausen, tandlæge, ph.d., dr.odont., er en af de tre oplægsholdere på dette mini-symposium i PA, som også byder på oplæg fra ph.d.studerende Morten Bay Grauballe om diabetes og marginal parodontitis, mens professor Tord Berglund fortæller om periodontitis. Hør alle tre torsdag 3. april kl. 13-16.

farverig session Lys, der rammer en tand, passerer igennem en kompleks struktur af bl.a. emalje og dentin. derfor kan det være en udfordring at finde den rigtige farve ved restaurerende processer. Javier Tapia-Guadix, DDS, fortæller om bio-emulation vs. den klassiske tilgang torsdag 3. april og fredag 4. april. Begge dage kl. 13-15.

| 223 |

saMfUnd & arbejdslIv

SCANDEFA Velkommen til SCANDEFA nr. 47 - årets dentalmesse 2-4store APRIL 2014

www.scandefa.dk

Mød dentalbranchen i Bella Center, København SCANDEFA – fagmessen for hele tandlægeteamet: Tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere og branchefolk – har i mere end 46 år dannet rammen for præsentation af nye produkter inden for dentaludstyr, tilbehør og beklædning. Igen i 2014 forventes omkring 11.000 fagfolk at besøge messen i Bella Center med de ca. 180 udstillere. Sideløbende med messen afholdes Tandlægeforeningens Årskursus, hvor de nyeste teorier og tendenser på dentalområdet belyses.

Åbningstider

Onsdag den 2. - fredag den 4. april 2014 Alle dage kl. 10.00 - 18.00

Sted

Bella Center, Center Boulevard, 2300 København S Indgang Vest

Rekvirér kursusprogram

T: +45 33 48 77 69 og på aarskursus.dk

Adgangsforhold

Scandefa 2014 er en fagmesse for tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere samt branchefolk. Der er gratis adgang ved registrering.

Registrer dit besøg på scandefa.dk - så undgår du kø ved indgangen

| 224 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

tro nyt d vo saMfUndu& arbejdslIv kt res io ns stæ til rk bu e d! *

[ Konventionelle flydende kompositter ]

[ GrandioSO Heavy Flow ]

DEN FLYDENDE KOMPOSIT TIL ALLE KAVITETSKLASSER Højeste fillerindhold på 83 % w/w • Fysiske egenskaber som overgår mange af de pakbare kompositter • Også velegnet til fyldninger med tygge-belastninger Ideel stabilitet • Præcis dosering uden spild • Enkel restaurering af cervikale fyldninger, underskæringer etc. Første klasses æstetik • 12 farver, inclusive den nye farve GA5 til cervikale restaureringer • Fremragende polerbarhed og permanent glans *Find alle vores gældende tilbud på www.voco.com

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

| 225 |

indlæg & debat

Indlæg & debat

Læserbrev

Praksisforsikringen trænger til en revision

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 226 |

Leif Andersen, tandlæge, Brønderslev

om bekendt betaler alle privatpraktiserende tandlæger til en praksisforsikring, som er hjemmehørende under Tandlægeforeningens Tryghedsordninger. Denne forsikring er indgået ved aftale med forsikringsselskabet Codan. I modsætning til normal kutyme kan en person, som mener at være blevet påført en skade, indgive en anmeldelse direkte til skadevolderens selskab, uden at forsikringstageren medvirker. Mener forsikringstageren derefter ikke at have påført anmelderen en skade, og ønsker han derfor heller ikke at indgive nogen anmeldelse, så behandles anmeldelsen alligevel. Praksisforsikringen opererer ikke – i modsætning til de regionale klagenævn – med nogen forældelsesfrist og kan yde erstatning til klageren (anmelderen) selv for forhold, som er

mere end 10 år gamle. Ligeledes behandler man skader, der ikke skyldes fejl eller mangler ved behandlingen, såsom fx fejlslagne rodbehandlinger, ortograde såvel som retrograde. Forsikringsselskabet kan derefter foretage regres over for forsikringstageren, således at tandlægen kommer til at betale gildet. Konsekvensen er, at ingen tandlæge bør påtage sig rodbehandling, men straks henvise til en kollega for ekstraktion. Praksisforsikringen er således blevet den nye tandlægelige klageinstans, hvor klageren i det store og hele altid har ret, og hvor den indklagede tandlæge (forsikringstageren) ikke har mange chancer. Eventuelle indsigelser overfor Codan resulterer normalt i en nærmest tandlægefjendsk reaktion. Som sagt, Praksisforsikringen trænger til en revision; ud med Codan!

Svar på læserbrevet fra Leif Andersen: ”Praksisforsikringen trænger til en revision” Jørn Lund Jepsen, Marianne Clemensen, Rasmus Frich, Dan Besjakov, tandlæger i Praksisforsikringsudvalget

f dit læserbrev fremgår det, at du stiller dig tvivlende ved den måde, hvorpå Tandlægeforeningens Patientforsikring afgør sagerne, og vi vil hermed forklare lovgivningen vedrørende patientskader i tandlægeregi og dermed

forhåbentlig rette de misforståelser, der er indeholdt i dit læserbrev uden at kommentere dem enkeltvis. Det er yderst beklageligt, hvis du føler dig dårligt behandlet. Både Praksisforsikringen og Codan er meget opmærksomme på, om vi tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

indlæg & debat

kan medvirke til en bedre kommunikation i disse sager, som berører os alle meget. Det er ikke muligt, at den skadevoldende tandlæge altid er enig i afgørelserne, men det er vores mål, at afgørelserne er fagligt velfunderede, objektive og forståelige for både tandlæger og patienter. Praksisforsikringsudvalget er udpeget af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse (HB), og det refererer til HB. Det er kun administrationen af ordningen, der varetages af Tryghedsordningernes sekretariat. Praksisforsikringsudvalget sikrer, at de fem forskellige ordninger, som tilsammen udgør Praksisforsikringen, varetages i henhold til gældende lovgivning, og at de aftaler, som Tandlægeforeningen har indgået med Codan Forsikring, forvaltes bedst muligt. Tandlægeforeningens Praksisforsikrings fem forsikringsordninger er: • Tandlægeforeningens Patientforsikring • Erhvervsansvarsforsikringen • Retshjælpsforsikringen • Arbejdsskadeforsikringen • Sikringsordningen. Tandlægeforeningens Patientforsikring Patientforsikringsordningen giver patienter en erstatningsadgang, hvis de her i landet er blevet påført en skade. Denne erstatningsadgang er reguleret ved lov: lov om klageog erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet. Loven angiver/ bestemmer, under hvilke betingelser en patient er berettiget til erstatning. Der skal være tale om en skade sket i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende her i landet, som er foretaget af bl.a. privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, herunder altså også tandlæger. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Tandlægeforeningen har fået bemyndigelse til at administrere denne lov for tandlægeområdet og har som følge heraf indgået aftale med Codan Forsikring om, at Codan forestår selve sagsbehandlingen. Der er ikke tale om en egentlig forsikringsaftale mellem Tandlægeforeningen og Codan, idet Codan udelukkende honoreres som sagsbehandler efter antallet af sager og er helt uafhængig af afgørelsernes udfald. Det betyder, at Codan ikke har økonomisk interesse i afgørelserne og derfor kan være helt objektive i sagsbehandlingen, som varetages af Codans jurister og tandlægekonsulenter. Det fremgår af loven, at tandlægen har informationspligt overfor patienterne om retten til erstatning efter loven samt i fornødent omfang bistår med en anmeldelse. Anmeldelse af en skade kan foretages af både tandlæge og skadelidte patient, og på Tandlægeforeningens Patientforsikrings hjemmeside er der anmeldelsesskema til både patient og tandlæge. En sag vil blive anlagt, når anmeldelsesblanketten er modtaget i Praksisforsikringens sekretariat. I henhold til forvaltningsloven, som skal overholdes ved behandling af disse sager om erstatning, skal der foretages partshøring. Den driftsansvarlige tandlæge (indehaveren af ydelsesnummeret) vil derfor få tilsendt patientens (skadelidtes) anmeldelse og samtidig blive bedt om at udfylde en anmeldelse, hvor tandlægen kan angive sin version af hændelsesforløbet og evt. kommentere forhold beskrevet af skadelidte. Hvorvidt ”skadevolder” (den driftsansvarlige tandlæge) ønsker at udfylde og fremsende en udfyldt anmeldelse, er op til tandlægen. Det er ikke en forudsætning for sagens behandling, at skadevolder udfylder

et anmeldelsesskema eller udtaler sig. Da loven giver patienten ret til erstatning, hvis betingelserne er opfyldt, er det ikke muligt for tandlægen eller andre at forhindre en sagsbehandling ved at undlade at indgive anmeldelse. Formålet med at foretage høring af begge parter om sagens indhold, inden der træffes en afgørelse, er, at disse skal have mulighed for at give deres version af forløbet og for at begrunde og forklare forhold, som kan være af betydning for afgørelsen. Når sagen er fuldt oplyst med relevante dokumenter (anmeldelser, udtalelser, relevant journalmateriale og røntgenbilleder m.m.), træffer Codan afgørelse ud fra lovens bestemmelser. Der skal være en overvejende sandsynlig årsagssammenhæng mellem behandlingen og skaden. Endelig skal skaden være sket på en måde, så den falder ind under en af følgende regler bestemt ved lov: ”specialistreglen”, hvor en erfaren specialist ville have handlet anderledes, ”apparaturreglen”, hvor skaden skyldes fejl eller svigt i apparaturet, ”facitræsonnement”, hvor der anlægges en retrospektiv betragtning, eller ”tålereglen”, hvor uundgåelige skader i særlige tilfælde kan erstattes. Afgørelserne i Codan træffes ud fra disse regler, som er ens for alle erstatningssager som følge af skader sket ved behandling hos sundhedspersoner i Danmark. Mens tandskader behandles i Tandlægeforeningens Patientforsikring, behandles alle øvrige sager i Patientforsikringen. Alle afgørelserne truffet i Tandlægeforeningens Patientforsikring kan inden tre måneder fra afgørelsen indbringes for Tandskadeankenævnet, såfremt en eller begge parter måtte være uenig i den trufne afgørelse. |

227 |

indlæg & debat

Det er i denne sammenhæng vigtigt at vide, at der ikke udtales kritik i forbindelse med en skade – heller ikke selv om der anlægges mangelansvar overfor tandlægen – i modsætning til klagesager! Forældelse Du skriver, at der ikke er en forældelsesfrist, og at der kan ydes erstatning for forhold, der er mere end 10 år gamle. Inden behandling hos privatpraktiserende tandlæger blev omfattet af patientforsikringsloven i 2004, var forældelsen op til 30 år. Efter patientforsikringsloven og nu klageog erstatningsloven skal et erstatningskrav være anmeldt senest fem år eller nu tre år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Forældelsen indtræder dog senest 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget. Mangelansvar Hvis der er indtrådt en patientskade, er det samtidig aftalt, at hele erstatningsbeløbet inklusive en evt. udgift til omgørelse udbetales direkte til patienten. Codan indtræder samtidig i patientens krav mod den driftsansvarlige tandlæge for så vidt angår et eventuelt mangelansvar.

| 228 |

Mangelansvaret/ikke honorarværdigt arbejde er ikke en del af erstatningen ifølge loven, og dette beløb skal derfor ikke erstattes af regionen. På den baggrund bliver den driftsansvarlige tandlæge opkrævet et beløb svarende til mangelansvaret. En af fordelene ved denne ordning er således, at patienten får hele erstatningen inklusive et eventuelt mangelansvar udbetalt, og tandlægen opkræves mangelansvaret, uden at der har været anlagt en klagesag i regionen. Tandlægen bliver således økonomisk stillet svarende til, hvad der kunne have været resultatet af en klagesag. Denne ordning er analyseret i LOKE-rapporten, som vedrører loven om klage og erstatning. Hvis den driftsansvarlige tandlæge ikke er enig i Codans vurdering af et eventuelt mangelansvar, kan tandlægen gøre indsigelse og forlange en ny uvildig vurdering foretaget af to andre tandlægekonsulenter eller to besigtigelsestandlæger fra det lokale tandlægeklagenævn.

mellem 1.000 og 10.000 kr. De administrative omkostninger betales af Praksisforsikringen. Praksisforsikringen modtager hver måned penge fra regionerne, idet der automatisk bliver trukket et beløb på 2,25 % af hver måneds honoraropgørelse for alle ydernumre, hvilket fremgår af den månedlige honoraropgørelse fra regionen. Læs mere Til sidst vil vi henlede din opmærksomhed på to hjemmesider, hvor du kan finde mere information: For det første er der Praksisforsikringens hjemmeside – www. tf-praksisforsikring.dk, hvor du kan læse om de fem ordninger, som tilsammen udgør Tandlægeforeningens Praksisforsikring. Dernæst er der hjemmesiden for Tandlægeforeningens Patientforsikring www.tf.patientskade.dk, hvor du finder flere informationer om ovennævnte patientforsikringsordning.

Erstatning Skader, der opgøres til at overstige 10.000 kr., skal i henhold til loven betales af regionerne, medens det er aftalt, at Praksisforsikringen betaler for skader, der opgøres til et beløb

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

indlæg & debat

Kommentar

Kommentar til lederen i Tand lægebladet 2014; 118;4: ”Tand lægen skal sikre sammenhængen” Alice Kristensen, tandplejer, næstformand i Dansk Tandplejerforening

Kære Freddie Sloth-Lisbjerg

fter at have læst lederen i januarbladet synes jeg som tandplejer, at der er behov for at knytte en kommentar til dine udtalelser. Jeg finder, at det er hovedrystende, at der sættes ind med et personligt angreb på formanden for Dansk Tandplejerforening. Elisabeth Gregersen stiller op og taler tandplejernes sag, når Tandlægeforeningen forsøger at spænde ben for tandplejerne. Når jeg ser tilbage på 2013, har der været tiltag fra Tandlægeforeningens side, hvor vi som tandplejere kun kan undre os. Det er ufatteligt, at vores autorisation og selvstændige ansvar overfor patienterne indenfor vores virksomhedsområde til stadighed bliver underkendt. Og vi, som medlemmer, bakker fuldt op om vores formands modsvar hver eneste gang, det sker. Du skriver i din leder, at vi bedst arbejder sammen, når vi har respekt for hinandens

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

kompetencer. Et synspunkt som jeg og Dansk Tandplejerforening er helt på linje med, men et synspunkt som helt oplagt kræver, at tandlægerne kender og anerkender tandplejernes kompetencer fuldt ud. Jeg er ikke enig i din udtalelse om, at langt de fleste patienter har brug for det langsigtede overordnede ansvar, som du hævder, at kun en tandlæge kan varetage med sin uddannelse i ryggen. Tandsundheden i befolkningen bliver bedre og bedre. Tandplejere og tandlæger udskriver i fællesskab sunde børn fra den kommunale tandpleje som aldrig før, og tager man SCOR og fremtidsforskerne på det tandfaglige område en smule alvorligt, ja så er udtalelser som ”Fremtiden tilhører tandplejerne” ikke helt hen i skoven. Tandplejernes spidskompetence er undersøgelser, diagnostik, forebyggelse og vedligehold med sundhedsfremme som en gennemgående overligger. En ydelse som vil dække mange

danskeres behov fremover. Dukker der noget op, der falder uden for tandplejernes kompetenceområde, henvises dette naturligvis til tandlæge eller anden relevant fagperson. Heldigvis anerkendes tandplejernes kompetencer af rigtig mange tandlæger. De og patienterne har tydeligvis stor gavn af de muligheder, der ligger i, at tandplejerne har fokus et andet sted end tandlægerne i forhold til patienten. Disse tandlæger lader sig ikke nødvendigvis påvirke af, hvad man som Tandlægeforening mener om tandplejerne eller tandplejernes formand, og det er godt for borgerne. Tandplejerne ønsker på ingen måde at erstatte tandlægerne på deres kernekompetenceområder. Vi er ansvarlige, autoriserede sundhedsprofessionelle med ret til uddelegering af opgaver til klinikassistenterne. Men vigtigst af alt så er vi til for patienterne og har sammen med tandlægerne mulighed for at give patienterne, hvad de har brug for!

229 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Praksis Pr. 1.1.2014 har tandlæge Lisbet Schrøder overtaget tandlægepraksis, beliggende i Valby efter tandlæge Ole Borg

Fødselsdage 6. marts – 9. April 2014 30 år Liv Anina Aabling, Esbjerg V, 7. marts Pernilla van der Pals, København Ø, 14. marts Mette Jespersen Hansen, Esbjerg, 15. marts Seyfi Kurnaz, Albertslund, 17. marts Matthias Peter Christian Godt, Frederiksberg, 17. marts Tram Thi Quynh Vo, Valby, 18. marts Markus Hvannastein, Klaksvík, 19. marts Titas Madsen, Brabrand, 22. marts Vibeke Ejlertsen, Aalborg, 23. marts Mette Hørberg, København K, 26. marts Line Groth Clausen, Kastrup, 30. marts Badeja R. Saleh, København S, 2. april Marie Trier Simonsen, Herning, 4. april Emilie Hauen-Limkilde Bresling, København K, 6. april Sofie Nørgaard Linsaa, København N, 9. april

230 |

40 år Kirsten Munch Wiberg, Roskilde, 7. marts Martin Blander Hedegaard, Søborg, 11. marts Heidi Kromann, Skagen, 12. marts Rikke Sofie Jørgensen, Nyborg, 12. marts Eddie Basson, El Tablero Las Palmas, 12. marts Dorte Carøe Østergaard, Silkeborg, 24. marts Christiane Meldgaard Futtrup, Kolding, 7. april 50 år Jens Dreyer, Roskilde, 8. marts Birgitte Kappel Schmidt, Gentofte, 8. marts Ulla Elmegaard Jensen, Bielefeld, 10. marts Michael Lindtoft, Fårup, 19. marts Yvonne Larsen, Greve, 27. marts Michael Teilmann, Middelfart, 4. april 60 år Charlotte Jelert, Fjerritslev, 7. marts Vibeke Simon Kierulff, Hørsholm, 9. marts Lisbeth Wolff, Birkerød, 10. marts Knud Brøndum Nielsen, Højbjerg, 11. marts Anne-Marie de Fønss, Kolding, 18. marts Bente Møjbæk Rasmussen, Ringe, 20. marts Anny Christiansen, Esbjerg Ø, 22. marts Carl-Otto Hedegaard, Kolding, 23. marts Karin Stausholm Jarlskov, Aars, 24. marts Jørn Rømer, Nordhastedt, DE, 25. marts Dorthe Thorsing Nielsen, Ringe, 31. marts Steen Knudsen, Odense S, 31. marts Birgitte Riis, Nyborg, 1. april Ane Mette Friis Nielsen, Slagelse, 2. april Helle Hejn Rømer, Nordhastedt, DE, 4. april Thomas Birkeland, Haderslev, 5. april Ruth Jacobsen, Virum, 6. april John B. Nielsen, Højbjerg, 6. april

70 år Bent Nedergaard Jensen, Charlottenlund, 8. marts Jens Falch, Kolding, 11. marts Jørgen Chr. Bindslev, Århus N, 14. marts Gurli Johannesen, Ry, 16. marts Mariann Lundgren Andersen, Korsør, 17. marts Allan Kjærulff, Køge, 19. marts Charlotte Reumert, Holte, 24. marts Erling Kaas, Espergærde, 24. marts Hans Zeeberg Dyrmose, Randers, 25. marts Hanne Hansgaard, Haslev, 28. marts Ole Holm-Nielsen, Roskilde, 30. marts Hanne Bisper, Århus C, 2. april Leif Møller, Nibe, 8. april Carsten Stenholm Møller, Karrebæksminde, 8. april 75 år Mogens Helbo, Hellerup, 6. marts Frodi Lassen, Hohentengen, DE, 6. marts Hans Jørgen Møgelhøj, Frederiksberg, 14. marts Karen Ingenuus Jørgensen, Dronninglund, 17. marts Allan Sårde, Charlottenlund, 20. marts Poul Erik Gjessing, Brabrand, 23. marts Erik Uhrenholt, Herning, 28. marts Flemming Falch Christiansen, Holte, 5. april 80 år Per Knudsen, Albertslund, 27. marts Birgit Calov, Liseleje, 8. april

dødsfald Erik Øster, Født 1927, Kandidateksamen 1951 Birger Schlattner, Født 1934, Kandidateksamen 1961 Gert Obel Jepsen, Født 1952, Kandidateksamen 1977 Ziad Ahmad Hussein, Født 1960 Kandidateksamen 1995

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Navne | servIce

Gratis mobil-app mod tandlægeskræk

DoDoneGone.com er en gratis mobil og web- tjeneste til behandling af angst. Vi søger samarbejdspartnere til at gennemføre et studie af DoDoneGone og dets potentiale for at afhjælpe tandlægeskræk. Kunne du tænke dig at udvide dit tilbud til dine patienter med tandlægeskræk og samtidig være med til at præge udviklingen på området, er dette en oplagt chance. DoDoneGone udvikles af IT-Universitetet i København, Ergoterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol, Psykoterapeutisk Center Stolpegård og Peking Universitet. Læs mere på www.dodonegone.com/faq Ønsker du at høre mere og måske starte et samarbejde så kontakt Aske Walther Hansen på tlf. 22200386 eller email aswa@itu.dk.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

231 |

servIce | Kalender

kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2014: Deadline: 25. marts 2014 Udkommer: 9. april 2014

aPrIl

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 5 2014: Deadline: 22. april 2014 Udkommer: 7 maj 2004

dansk Selskab for Special – og omsorgstandpleje Dato: 10.4.2014, kl. 10.00-16.00 Sted: Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C Tilmeldingsfrist: Den 21.3.2014 Yderligere oplysninger plus tilmelding på: www.dsso.dk

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

maJ

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

kurser udbudt aF FOrenInger, skOler Og FaglIge selskaber

2014 marts dansk selskab for tand- mund og kæbekirurgi (dStmk) 18.3.2014 Antibiotikabehandling, resistensproblemer og resistensforebyggelse i tandlægepraksis. Ved Niels Høiby, professor, overlæge, dr.med., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet. Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Yderligere oplysninger: www.dstmk.dk Supragingival tandrensning Teori, øvelse på fantom og arbejde med patient(er) på hjemmeklinikken Varighed: 32 timer + afsluttende prøve Dato: 24.-27.3 samt 14.5 2014 Sted: SKT, København Pris: kr. 8.885,yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

232 |

dansk selskab for tand- mund og kæbekirurgi (dStmk) 21.5.2014 Generalforsamling efterfulgt af foredrag og middag: Tidligt, forsinket eller sent enkelttandimpl- Indsættelse; 10 – års resultater fra randomiseret klinisk studie. Ved Andreas Stavropoulos, professor, overtandlæge, dr. odont, Afd. For Parodontologi, Malmö University Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Yderligere oplysninger: www.dstmk.dk

JunI Praktikvejledning af klinikassistentelever Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must! Varighed: Dagskursus, 8 lektioner Dato: 1 dag i uge 25 Sted: SKT, København Pris: kr. 1.950,Yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk dansk Selskab for odontofobi's sommermøde Dato: 21.6.14 Sted: Kolding ACT - Acceptance and Commitment Therapy 'Hvis lidelse er et vilkår, hvad stiller vi så op?'

Tilmelding og nærmere oplysninger: Alice Kristensen tlf. 40 38 86 08, alicektandplejer@gmail.com

august Skt’s sommerskole Dato: 12.-14.8. 2014 Spændende kurser for hele tandplejeteamet Halv- og heldagskurser Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling – klinikassistenter Dato: Studiestart august Sted: SKT Aarhus Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af børn og unge. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere Tilmelding). Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) tandpleje for borgere med særlige behov – klinikassistenter Studiestart august Sted: SKT Aarhus Nyt modul for klinikassistenter, som arbejder i omsorgs- eller specialtandplejen. Fokus på lovgivning, etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgrupperne. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere Tilmelding) Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Kalender | SERVICE

SEPTEMBER Service- og kvalitetsudvikling – klinikassistenter Studiestart september Sted: SKT Aarhus Modul for den erfarne klinikassistent, som ønsker at udbygge kompetencer til at varetage opgaver med udvikling og styring af service og kvalitet på klinikken. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Oral diagnostik og prognosevurdering – tandplejere Dato: Studiestart september På modulet Oral diagnostik og prognosevurdering er der fokus på behandlingsplanlægning og prognosevurdering af komplekse patienttilfælde. Bredt modul, hvor tandplejeren bliver opdateret i cariologi, parodontologi, klinisk oral fysiologi, slimhindelidelser, risikopatienter mm. på samme niveau som professionsbachelor i tandpleje. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 9 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

VOP – Kommunikation i Tandplejen Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor den mangfoldig af kommunikation, der finder sted på tandklinikken: direkte mundtligt (med patienter, pårørende, kollega, myndigheder og leverandører) og indirekte skriftligt på informationsmateriale, hjemmesider med mere. 9 UV dage (sep. – dec. 2014) inkl. eksamen med studiestart september 2014 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VOP – Administration og drift af tandklinikken Et valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor de mange administrative opgaver på tandklinikken blandt andet aftalebogen, arbejdsmiljø og APV, patientsikkerhed, journalisering og meget mere. 9 UV dage (sep 14-jan 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

VOP – Implantologi og kirurgi NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patientvejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere. 10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

OKTOBER 50 års PA-jubilæumsmøde Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Dato: 3.-4.10. 2014 Sted: Konventum, Helsingør Foredragsholdere: Peter C Gøtzsche, Bruno Loos, Hans Preus, Gunner Dahlen, Dagmar Slots, Sebastian Sclafer, Tord Berglundh, Leonardo Trombelli, Bjarne Klausen, Vibeke Bælum Sprog: Engelsk Yderligere oplysninger www.periodont.dk

233 |

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder De viste produktnyheder er uden for Tandlægeforeningens ansvar.

ProlacSan® - en probiotika-sugetablet Med ProlacSan® hver dag hjælper patienten de sunde bakterier i mundhulen og styrker immunforsvaret. Hjælp kroppen med at bekæmpe mundhulens sygdomme samt Halitosis og mundtørhed med probiotika. Udfør først konventionel behandling. En tablet indeholder 1,2 mia. positive bakterier - Lactobacillerne Brevis og Plantarum. Forhandles via tand klinikker. Kontakt CMS Dental A/S på 32 57 30 00 for yder ligere information.

Physics ekstraktionstænger Ny revolutionerende serie af ekstraktionstænger. Attraumatisk og meget hurtigere ekstraktion v.h.a. løftekraft og enkel biomekanisme samt tængernes påsatte løftepuder. Hermed sikres en forudsigelig og effektiv ekstraktion. Rodspidsfrakturer elimineres og der kræves ikke elevation. Er mere ergonomisk og nemmere for operatør. Anbefales varmt af tandlæger. Zenith Dental ApS, tlf 74 83 34 04

www.cmsdental.dk

www.zenith-dental.dk

CMS Dental A/S

Zenith Dental ApS

Vistacam iX, 5 i 1 kamera Med et VistaCam iX, får du mere end blot et intraoralt kamera med høj billedkvalitet. Med de nu 5 aftagelige kamerahoveder, kan kameraet benyttes til alt lige fra alm. intraorale billeder, marko med 120x forstørrelse, hærdelampe, samt til både occlusal og approximal karies diagnostik. Kan tilsluttes alle programmer bl.a. Digora, Dimaxis, Romexis, DentalSuite. Mere på duerrdental.com eller kontakt Robert Hansen, 53 63 14 81

234 |

Ny kanyleholder fra Carl Martin Med den nye kanyleholder fra Carl Martin kan du sikkert opbevare din kanyle efter brug. Idet kanylen trykkes ned i holderen, holdes hætten på plads, og kanylen kan kun fjernes igen ved tryk på holderens knap. Du får derved en enhåndsbetjent og sikker håndtering af kanylen imellem to injektioner eller inden kassation. Holderen tåler autoklavering.

Kontakt Plandent på 43 66 44 44 for mere information.

www.duerrdental.com

www.plandent.dk

Dürr Dental

Plandent tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Kommercielle produktnyheder | servIce

Nøgletal

få styr på dine nøgletal Nøgletal er et nyt værktøj i DentalSuite til at analysere klinikkens økonomi. I samråd med klinikkens økonomiske rådgiver kan du opstille de nøgletal, der normalt bruges mange ressourcer på at finde frem. Du kan bl.a. se indtjening efter teknikudgifter, timer til rådighed og indtjening pr. time. Tallene vises pr. behandler, så du får et detaljeret billede.

NSk ICare Plus For den perfekte rengøring, hygiejne og vedligeholdelse af dine roterende instrumenter. Automatisk, rengøring, desinfektion og smøring af dine turbiner, hånd og vinkelstykker. 4 instrumenter på under 15 minutter, uden opvarmning. ICare Plus opfylder EN ISO 15883. Behandlingen eliminerer 99,999% bakterier.

Kontakt DentalSuite Support på 43 66 44 88.

læs mere på www.nskdanmark.dk for yderligere information kontakt: NSK Danmark Michael Weesgaard Tel. 26 37 42 12

www.plandent.dk

Plandent

NSk Perio-mate Biofilm Eraser Udviklet til skånsom behandling i periodontale pocher og og rengøring i forbindelse med peri-implatitis. Leverer en ultrafin vandspray blandet med glycerin baseret Perio pulver. Ideel til fjernelse af biofilm: 20 sekunder pr tand, 4 pr. side. Læs mere på www.nskdanmark.dk For yderligere information kontakt: NSK Danmark Michael Weesgaard Tel. 39 64 42 12

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

www.rhdental.dk

RH Dental ApS

Nyhed dürr VistaPano S Med det nye panorama røntgen, sætter Dürr igen nye standarder for digitalrøntgen. En fuld optagelse på blot 7 sek. CsI HD sensor og S-Pan teknologi, sikre uhørt skarpe billeder. 17 programmer, herunder panorama, BW, TMJ, Sinus, samt børneprogrammer. Betjenes via 7” touch skærm. 3 positions lasere. Kan tilsluttes klinikkens eksisterende røntgen software. Mere på duerrdental.com eller kontakt Robert Hansen, 53 63 14 81

www.nskdanmark.dk

www.duerrdental.com

NSK Danmark

Dürr Dental |

235 |

servIce | Produktnyheder

Vind en rejse for 2 til vulkanøen Island Glæd dig til Tandlægebladet KlinikLiv der har focus på Scandefa og Årskursus 2014. Se bl.a. nyheder fra udstillere, spændende artikler om årskurset og deltag i Konkurrencen om en rejse til Island. Vi ses i Bella Center 2.-4. april på Tandlægeforeningens stand i center hallen. Er du annoncør kan du stadig nå at annoncere i denne udgave. Kontakt Per Christensen pec@tdl.dk eller på 33 48 77 35.

236 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Kollegiale henvisninger | servIce

kOllegIale HenVIsnInger Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

beHandlIngsCentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Inman aligner. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling inden for følgende fagområder: Endodonti Klinisk Oral Fysiologi Oral Kirurgi Oral Patologi og Medicin Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 69 95 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

børnetandPleJe Anne gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

bIdFunktIOn Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk karin fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet thomas mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

sjælland

dental Og maksIllOFaCIal radIOlOgI Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranieoptagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa tandlægeskolen Afd. for radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

237 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Jylland

Hjemmebehandling HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

238 |

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk E-mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, 3i, Xive-Friadent, Camlog Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Mobilkirurgi Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Retrograd & dento-alv. kir Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

239 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

240 |

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88

Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Sjælland Anders H. Christensen PLUS1 Tandlægeklinik Parodontal kirurgi samt diagnostik og behandling af marginal parodontitis og periimplantitis Rødovre Centrum 193 Tlf. 36 70 76 00 E-mail: roedovre@plus1.dk www.plus1.dk Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d. Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/ Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

241 |

servIce | Kollegiale henvisninger

rOdbeHandlIng gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti

thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

æstetIsk tandPleJe

Vitus jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

søVnaPnø Og snOrken Natashia Ingemarssonmatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

john orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. E-mail: orloff@hauser.dk jan f. thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

FRISKE NYHEDER TIL TØR MUND GODE SMAGE

ER!

E NYH

Nu findes der en ny serie af produkter, som hjælper, når du føler dig tør i munden – Xero-produkterne.

Appelsin Lakrids Jordbær/mint

Xero findes som sugetablet, mundskyl, gel og spray. Produkterne stimulerer spytproduktionen, fugter og giver en behagelig følelse i munden. Alle produkterne indeholder også fluor. Uanset hvilket tidspunkt af dagen og hvor du er, findes der et Xero-produkt, som kan dække dit behov. Eksempelvis kan du benytte Xerodent i løbet af dagen og Xerogel om natten. Xero-produkterne er udviklet i samarbejde med nordiske tandlæger. Xero-serien findes på apoteket. Anbefal gerne Xero næste gang til dine patienter.

Læs mere om Xero-serien på www.actavis.dk

242 |

ØGER SPYTPRODUKTIONEN BLØDGØR, FUGTER OG BEROLIGER GIVER STÆRKE TÆNDER

dry mouth relief by

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf.nr. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

Tlf. 42 70 05 00

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal

Peter Boch

Nørregade 11

Stadionvej 32

4930 Maribo

6510 Gram

Tlf. 54 78 03 70

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

243 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm. Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 4 2014: 25/3

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 9/4

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 5 2014: 22/4

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 7/5

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes

Offentlig ansættelse

Privat ansættelse

Tandlægevikar søges Tandplejen, Ikast- Brande kommune søger en barselsvikar i perioden 1/5 - 31/12-14. Stillingen er som udgangspunkt et fuldtidsjob; men kan også deles af to. Arbejdet omfatter alm. forebyggende og behandlende tandpleje på børn og unge samt specialtandpleje på børn og voksne. Tandplejen arbejder efter nyeste faglige principper ud fra en anerkendende tilgang. Desuden tilbydes et godt kollegialt fællesskab i samarbejde med meget engagerede medarbejdere. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for personligt tillæg. Yderligere oplysninger kan fås hos overtandlæge Hanne Pehrson, tlf. 99604615/21252488 og på www.ikast-brande.dk. Ansøgning med relevante bilag sendes til hapeh@ikast-brande.dk senest d. 20/3

244 |

Stilling ledig Det helsevitenskapelige fakultet / Institutt for klinisk odontologi

Instituttleder (åremål) Interesserte kan kontakte: dekan Arnfinn Sundsfjord, tlf. + 47 906 16 118, e-post: arnfinn.sundsfjord@uit.no, konstituert instituttleder ved IKO, Claes-Göran Crossner, tlf. + 47 776 49121, mobil + 47 954 20 041, e-post: claes.crossner@uit.no eller kontorsjef Kirsten P Amundsen, e-post: kirsten.amundsen@uit.no , tlf. + 47 776 49110. Søknadsfrist: 1. april For fullstendig kunngjøring se: www.jobbnorge.no UiT Norges arktiske universitet uit.no/ledigestillinger

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Stillinger | servIce

colosseumklinikken i herlev søger erfaren tandlæge Vi søger en ny tandlæge fra 1/4 2014 eller snarest muligt. Vi kan tilbyde dig et arbejde i et travlt og fagligt udfordrende miljø, hvor enhver tænkelig tandfaglig opgave bliver løst. Vi sparrer dagligt med hinanden, og videreuddannelse har høj prioritet. Patienten og fagligheden er helt centrale i vores hverdag, men mindst lige så vigtigt er et godt arbejdsmiljø, hvor humoren er en naturlig del af klinikkens ånd. Det er vigtigt, at du i forvejen har erfaring og er så langt fagligt, at du har overblik over selv komplicerede opgaver, vi skal til gengæld nok sørge for, at du kan videreudvikle dig. Har du særlige interesseområder, er det kun en fordel, da vi ønsker at specialisere os mere, end vi er på nuværende tidspunkt. Du skal brænde for dit fag, og have overskud til at være med til at udvikle både klinikken og dig selv.

TANDLÆGE SØGES - til ny renoveret topmoderne klinik i København. Klinikken åbner 1. juni 2014 Vi er stolte over, at vi nu kan åbne vores nye klinik på en af Københavns bedste adresser: Østerport Station. Vi fortsætter det succesfulde koncept fra vores klinik i Zürich, Schweiz. www.zahncity.ch Vi søger en tandlæge med følgende kvalifikationer: • Brænder for sit arbejde og som ønsker at udvikle sig sammen med os • Har et bredt kundskab og en stor interesse for Æstetisk og Kosmetisk Tandpleje • Har kompetence til at arbejde selvstændigt med fokus på altid at give den absolut bedste kvalitet, service og pleje Vi tilbyder en fuldtidsstilling med start 1. juni 2014 Er du interesseret, kan du kontakte undertegnede på mail senest den 30. marts 2014. Alexander Johansson l CEO ZahnCity gmbH info@tandcity.dk l Tel. +41 764504211

Vi kan fra starten tilbyde et deltidsjob med ca. 25 timer, fordelt på 3 dage. På sigt vil vi helst have dig på fuldtid. Vi glæder os til at høre fra dig! Mange hilsner Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20 herlev@colosseumklinikken.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

245 |

servIce | Stillinger

Humanitært arbejde i nogle af verdens fattigste lande

Brug din uddannelse til at gøre en forskel Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, stud.odonter (bestået 8.sem.), tandlplejere og tandplejerstuderende (bestået 4.sem.), og klinikassistenter der vil arbejde frivilligt for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattigste lande.

Hvor og hvornår har TUG projekter:

Sommeren 2014 vil destinationerne være: • Rwanda: uge 28-29 og uge 30-31 (perioden er ikke endelig bekræftet) • Indien: uge: uge 29-30 (perioden er ikke endelig bekræftet) • Cambodja: Juli (perioden er ikke endelig bekræftet)

Hold dig opdateret om udsendelser på www.tug-dk.org/vilkaarforudsendelse/ Hvad kræves der for at deltage? • • • •

Du skal interessere dig for tandsundheden i verdens fattigste lande. Du skal være medlem af TUG Du skal have lyst til at møde og arbejde i en fremmed kultur Du skal deltage i det obligatoriske introkursus d. 4. maj 2014 i København

HUSK

... Ansøgn in 15. ma gsfrist: rts 201 4

Læs me re og tidli om de enkelte gere de destinati ltagere oner erfaring er på w s oplevelser o ww.tug-d g k.org Læs ogs å hvord an du k langsigte de udvik an støtte TUG s lingspro jekter

Økonomi

Projektdeltagerne betaler selv udgifter til rejse og ophold. Læs mere om betingelserne på www.tug-dk.org/jegvilafsted Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: dentalmission@tug-dk.org Ansøgningsfrist: 15.marts 2014 Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte TUG på: tlf: 33487703 eller mail tug@tug-dk.org Ansøgningsskemaet og flere informationer om projekterne kan findes på TUGs hjemmeside: www.tug-dk.org

246 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Stillinger / Køb og salg | servIce

QuICkannOnCer Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Tandplejer Aarhus/Risskov Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge søges til klinik i Odense

Quick nr. 4231

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4244

Klinikassistent søges til ny renoveret topmoderne klinik i Østerport Station København

Højfyns Tandplejecenter søger dygtig og dedikeret tandlæge

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4233

Quick nr. 4245

Hausergården søger en klinikassistent

Tandplejer søges til klinik i Hillerød

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4234

Quick nr. 4246

Stor klinik på Frederiksberg søger tandlæger til weekendarbejde

Receptionist med ansvar søges til klinik midt på Frederiksberg (ca. 34 timer)

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4235

Quick nr. 4253

køb Og salg

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

247 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Advokater

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

banker

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche. Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

248 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Sjælland

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

Tandregulerings Laboratorie • Gane plader, Skinner, Aktivator • Digital laser printet Herbst • Ganeskrue Systemer - Mondeal - Straumann - Forestadent • Dental Alignment SystemsTM - LiteWire® - LiteAligner Digital® • 3D Studie Modeller • Digital opbevaring af modeller Algade 27, 1. sal – 4000 Roskilde Tlf: +45 46320969 – Fax: +45 46320989 Mail: info@rot.dk – Web: www.rot.dk

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Storkøbenhavn

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Landtved Dental

FLÜGGE Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Nordjylland

DENTAL

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

249 |

servIce | Leverandørhenvisninger

reVIsIOn – admInIstratIOn

Instrumenter

Et stærkt alternativ!

Revisionscentret for læger og tandlæger

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Forhandles af

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

ApS

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

JTA DENTAL salg & service Ap

klInIkudstyr – IndretnIng – InVentar

- det handler om tillid serVICe & reParatIOn JTA DENTAL salg & service ApS

rectus ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Inventar til tandlægeklinikker ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk 10/11/10 10:22:30www.inform-as.dk

NYHED! KaVo MASTERtorque turbine

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844

www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumen

Telefon: 44 92 54 00

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadenta Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

al Perfectio git n Di

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

250 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Leverandørhenvisninger | servIce

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

tandPleJemIdler Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5

øVrIge

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Care Value

4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning

Køberrådgivning

VIkarserVICe

Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb og opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen hele vejen

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Mobil: 23 20 33 21

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Rådgivning Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail: Mobil: E-mail:

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

• Lidt billigere

Inkassoydelser tilbydes.

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Hurtig, effektiv inkasso – høj inddrivelsesrate, fast lav salær.

www.vikartoteket.dk

Vagn Vagn Mobil: E-mail: Mobil: Vagn

Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Kontakt mig for et tilbud på jeres inkassosager.

Køberrådgivning

Per Mathiesen Køberrådgivning M Finansinvest ApS Telefon: 76 22 11 99 el. 20 89 99 25 Udlev drømmen om egen praksis E-mail: m@mfinans.dk Udlev drømmen om egen praksis www.mfinansinvest.dk Udlev drømmen om egen praksis

Køb og opstart af klinik Køb og opstart af klinik Køb og opstart klinik Rådgivning heleafvejen Rådgivning hele vejen Rådgivning hele vejen

Care Value Care Care Value Value CareKøberrådgivning Value Køberrådgivning Køberrådgivning

Køberrådgivning

Udlev drømmen egen praksis Udlev Udlev drømmen drømmen omom egen om egen praksis praksis Vagn Rasmussen Vagn 23 Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

Rådgivning hele vejen

251 |

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Vagn Vagn Mobil: E-mail: Mobil: Vagn

E-mail: Mobil: E-mail:

nY sTarT

“Når man overtager

en familievirksomhed, er der altid følelser involveret

SIMON KOLD / 37 År, LOUISE KOLD / 39 År fra indehavere af andel af simons forældres klinik til ejere af hele klinikken

Hvordan har I det med at skulle køre Simons forældres livsværk videre? – Det er selvfølgelig lidt af en mundfuld. De har haft klinikken i 43 år, og det har været 43 år med fremgang og udvikling, så det er en stor klinik med mange medarbejdere, rigtig mange patienter og mange henvisere. Der er mange ting, der skal være styr på på én gang.

Det må være lidt specielt, at det er Simons forældres klinik? – Ja. Når man overtager en familievirksomhed, er der altid følelser involveret, og det er da med en vis respekt og ydmyghed, vi går ind til opgaven. Vi vil nok altid have en eller anden lille snert af ”kan vi nu gøre det godt nok?” Men det tager vi nu sådan rimelig roligt, og de har også været gode til at bakke op om, at ”selvfølgelig skal I nok klare det”.

Hvordan bliver det, at de ikke længere er på klinikken?

» Det er med en vis respekt og ydmyghed, vi går ind til opgaven

– Vi har altid gerne villet kunne sætte dagsordenen for, hvordan en klinik kører, så vi har vidst, fra vi kom på klinikken i 2003, at vi en dag skulle drive den videre. Jeg (Simon) tror, det tager 10 år fagligt at blive en god tandlæge. Der er vi nu, og vi glæder os til det ekstra aspekt med ledelse. Over for personalet har vi egentlig længe lige så stille taget over, men vi vil helt klart opleve en forandring med meget mere administration, hvor vi nok før har været lidt privilegerede at kunne koncentrere os om det faglige.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 3

FOTO: astrId dalUM

| 252 |

Hvordan har I det med ledelsesdelen?

TEKST: Mette nØrgaard MaHoneY

– Vi kommer helt klart til at mangle dem. Vi har det sjovt sammen og deler behandlinger og erfaring, så det bliver en stor tilvænning, og vi vil blive ved med at bruge dem til sparring. Vi har dyb respekt for den måde, de har kørt klinikken på, og vores overordnede målsætning for klinikken vil ikke ændre sig meget, men vi er selvfølgelig en anden generation, og vi har en helt masse nye ting, vi gerne vil prøve af. Vores grundfilosofi er, at enten udvikler man sig, eller også afvikler man, og rent fagligt er vi meget digitalt mindede, så det er helt sikkert den vej, vi vil fortsætte – med de fulddigitale workflow.

Tetric® EvoCeram BulkFill Bulk-komposit & Bluephase® Style Polymeriseringslampe

Til endnu mere effektive

posteriore restaureringer

• Fyld op til 4 mm – takket være den patenterede initiator Ivocerin • Modeller med lethed – konsistensen er smidig • Polymeriserer i ti sekunder – med Bluephase Styles 10 mm lysleder • Din æstetiske restaurering er færdig

Særudgave Advarsel: Stærkt vanedannende!

Download PDF fil på Special Edition af Dr. Markus Lenhard! www.ivoclarvivadent.se/sv/danmark

www.ivoclarvivadent.se Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

Følg disse 3 enkle råd – når du vælger klinikkens digitale aftryksskanner 1. Vælg den nyeste, mest præcise 3. Få overblik over dine og brugervenlige teknologi Vælg en skanner, der ikke bruger forældede teknologier, som kræver fx kontrastpulver. Så kan du let skanne subgingivalt og rette præparationen undervejs.

2. Bevar friheden til selv at

vælge laboratorium Med åbne filformater kan du fortsat frit vælge mellem de laboratorier, der kan levere digitale kroner til den kvalitet og pris, som passer til dine behov.

muligheder – fx kan gratis lån af skanner blive dyrt Et tilbud om en gratis skanner, stillet til rådighed kvit og frit, indebærer typisk en binding til ét bestemt laboratorium samt til bestilling af fx 4 kroner pr. uge i minimum 1 år. Såfremt laboratoriet prissætter restaureringerne over gennemsnittet, vil det i sidste ende give en overraskende stor meromkostning!

Vi tør godt påstå, at det på sigt betaler sig bedst at investere i en TRIOS skanner fra 3shape med den absolut nyeste teknologi.

Er du interesseret i klinikkens helt uforpligtende skræddersyede beregning? Kontakt Carsten Rathlou på carsten.rathlou@plandent.dk eller ring 27 64 08 94