10 TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD AUGUST 2012
DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 116
Nyt plastmateriale:
LAV KONTRAKTION FORBEDRER IKKE KANTTILSLUTNING
KRISEN KRADSER I TÆNDERNE Tandlæger i flere europæiske lande er hårdt ramt af den økonomiske krise
Medicinsk teknologivurdering Evidens Komposit plast Marginal adaptation
Ekstra kurtislbuagse
- kun få pladser
Det skal da ikke gøre ondt at gå på arbejde! Op mod 70% af danske tandlæger* har problemer med arbejdsrelaterede smerter. Ofte skyldes det, at tandlæger og klinikassistenter ikke arbejder på udstyr, der i tilstrækkelig grad prioriterer ergonomi og gode arbejdsstillinger. XO 4 unittens gennemtænkte design gør gode tandlæger ekstraordinære: Bedre behandlinger. Gennem højere fokus på patienten, optimal instrumentstyring med mulighed for individuel opsætning. Bedre patientomsorg. En sikker unit med automatiske hygiejnefunktioner og en patientstol, der giver høj komfort for patienten. Bedre helbred. XO 4 konceptet sikrer, at du kan sidde, se og arbejde godt og derved undgå arbejdsrelaterede skader. Bedre forretning. Arbejd effektivt med alt inden for rækkevidde, på en pålidelig unit i høj kvalitet i et tidløst attraktivt design, der aldrig kommer til at se gammelt ud.
Gratis kursus i god ergonomi Nordenta arrangerer i samarbejde med Mette Krebs fra Krebs Ergonomi tre gratis kurser i ergonomi. Kom og lær mere om gode arbejdsstillinger og mærk ved selvsyn, hvordan du sidder, ser og arbejder bedre med XO 4. Nordenta, Hørning den 28/8 kl. 17.30–21.00 XO CARE, Hørsholm den 4/9 kl. 17.30–21.00 XO CARE, Hørsholm den 3/10 kl. 17.30–21.00
UDSOLGT! UDSOLGT! FÅ PLADSER!
Deltagerantallet er stærkt begrænset, så hurtig tilmelding er tilrådelig. Max. 2 deltager fra hver klinik.
*jfr. undersøgelse i Tandlægebladet 6/2012.
Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk
indhold
INDHOLD KORT & GODT 712 714 715 715 716 716 717 717 718 718 720 720 722 723 724
eder: Image er et fælles ansvar L Samarbejdet mellem tandlæger og læger er minimalt Sverige giver udokumenterede migranter ret til akut tandpleje Ingen evidens for effekten af profylaktisk antibiotika Mænd med parodontitis dør tidligere København huser Europas største konference om implantater Erhvervsudygtighedsforsikringen i pixiformat Tandbørsten er ikke nok – der skal klorhexidin til Skatteministeriet afviser momsfrihed på implantater Tandatlas til fri afbenyttelse Set, hørt og læst Tandlæge, pas på dig selv Boganmeldelser VOXPOP: Samarbejder du med patienternes læger? Dansk forskning internationalt
Videnskab & klinik 726 735
Petersen LB, Christensen JH, Olsen K, Wenzel A. Medicinsk teknologivurdering inden for odontologi Dokumenteret efteruddannelse: Optjen point med Tandlægebladet
736
Schmidt M, Hørsted-Bindslev P, Poulsen S, Nyengaard JR. Marginal adaption of a low-shrinkage silorane-based composite: A SEM-analysis
743
Dokumenteret efteruddannelse: Optjen point med Tandlægebladet
SAMFUND & ARBEJDSLIV 745 750 752
Krisen kradser i tænderne Ny fastlønskontrakt deler vandene Dom gør det svært at sætte deltidsansatte op i tid
indlæg & debat 754
Tandskader og ulykkesforsikringen – sådan sikrer du en god sagsbehandling
SERVICESIDER 758 760 766 771 773 775 776 780
Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Spaltedannelse uændret trods lav kontraktion
Læs SEM-undersøgelsen af et plastmateriale med reduceret polymerisationskontraktion på side 736
»Jeg føler, min retfærdighedssans er blevet krænket Susanne Kleist, klinikejer, om en ny højesteretsdom, der styrker deltidsansattes rettigheder Side 752
Tandlæger i Europa er hårdt ramt
Den økonomiske krise truer tandsundheden og tandlægers levegrundlag i flere europæiske lande Side 745
| 709 |
Om Tandlægebladet
Forsiden
T
andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til fagligvidenskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen
TANDLÆGebLADeTS ReDAKTION Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk
| 710 |
FAGReDAKTION Flemming Isidor professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang professor, ph.d. Palle Holmstrup professor, dr.odont. ANNONceR Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk SeKReTARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.
Spaltedannelse Plastmaterialers kanttilslutning er af væsentlig betydning for fyldningers kvalitet. Der bliver derfor løbende udviklet nye materialer med den hensigt at formindske spalten. Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz
Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk
Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel
ADReSSeR Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk
Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.
Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30
Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen
UDGIveR Tandlægeforeningen.
Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk
ISSN: 0039-9353
Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse.
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
” Giv mig noget, der virker hurtigt – så er jeg interesseret.” Patient
Den nye Sensodyne Rapid – øjeblikkelig smertelindring til sensitive tænder Hvordan fungerer Sensodyne Rapid? Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2
Sensodyne Rapid: • Klinisk dokumenteret lindring3,4 • Virker efter kun 60 sekunder*3 • Dokumenteret langvarig lindring ved brug to gange dagligt4 • Skaber en dyb, syreresistent blokering af dentinkanalerne1, 2 • Blokeringen opretholdes efter 10 minutters syrepåvirkning in vitro2
Referencer: 1. Banfield N. og Addy M. J Clin Periodontol 2004; 31: 325-335. 2. Parkinson C. og Willson R. J Clin Dent 2010. 3. Mason S. et al. J Clin Dent 2010. 4. Hughes N. et al. J Clin Dent 2010.
• Indeholder fluor
*Ved brug i henhold til instruktionerne på pakningen
Bestil gratis vareprøver via www.gskdental.dk GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rådgivning for at hjælpe dem med at hjælpe deres patienter.
KORT & GODT | leder
Image er et fælles ansvar » Jeg kan ikke løfte
FOTO :
| 712 |
LIZETTE KABRE
opgaven alene. Image er et fælles ansvar, som vi alle må tage på os
J
eg taler ofte med kolleger, der er trætte af artikler i BT og Ekstra Bladet om patientklager over tandlæger og om, hvor mange penge man kan spare på tandbehandling i Polen og Ungarn. Jeg bryder mig heller ikke om disse skriverier. Det irriterer mig, at medierne ikke i højere grad interesserer sig for det store forebyggende arbejde, som bliver udført hver eneste dag på tandklinikker i hele landet. Fra Tandlægeforeningens side gør vi en stor indsats for at få medierne til at fokusere på tandsundhed frem for på priser og klager. Og i mange tilfælde lykkes det faktisk at skabe interesse hos journalisterne for emner, som vi selv gerne vil have bragt videre til offentligheden. Senest har vi i den forløbne sommer gjort opmærksom på, at omsorgstandplejen bør bringes up-to-date, så den tager udgangspunkt i, at mange af patienterne har egne tænder i munden. Den sag blev omtalt både i nogle af landets store dagblade og i radio og tv. Vi prøver med disse initiativer at bidrage til, at tandlægestanden får et omdømme som en faggruppe, der tager et socialt og samfundsmæssigt ansvar. På den måde kan vi styrke standens image. Et godt image opnår vi kun, hvis vi bliver opfattet som tandlæger med tryk på læger – og ikke fremstår som tandkøbmænd, der sælger ydelser ud fra rene merkantile betragtninger. Jeg vil som formand for Tandlægeforeningen gøre mit til, at hele standens image bliver endnu bedre. Men jeg kan ikke løfte opgaven alene. Image er et fælles ansvar, som vi alle må tage på os. At styrke tandlægestandens image er ikke bare et spørgsmål om, at Tandlægeforeningen skal gøre endnu mere ud af kontakten med medierne. Det er også afgørende, hvad patienterne oplever, når de sidder i stolen. Det hjælper ikke, at jeg som formand fremhæver, at vi er akademisk uddannede sundhedsprofessionelle, der tager udgangspunkt i patienternes behov, hvis patienterne ude på klinikkerne oplever at blive mødt af en købmandsorienteret tilgang. Uanset hvad vi gør, vil det dog være naivt at tro, at formiddagsbladene holder op med at beskæftige sig med priser og brodne kar. Det vil de blive ved med – ikke bare på vores område, men også i forhold til andre faggrupper. Lægerne får eksempelvis også deres ture i mediemøllen. Men vi kan gøre vores for at nuancere det samlede mediebillede af tandlægestanden. Dels ved at blive ved med at fortælle de gode historier om arbejdet for en bedre oral sundhed. Dels ved at vi alle holder orden i eget hus. Og at vi fremstår som det, vi er – nemlig akademiske sundhedspersoner, der tager afsæt i patienternes behov. Og ikke som købmænd, der bare er ude på at sælge så meget som muligt.
FREDDIE SLOTH-LISBJERG, FORMAND FOR TANDLæGEFORENINGEN TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Gør hverdagen lettere …
Er din netbank sikret ?
Læs mere om Netbankforsikring på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsundhed uden Grænser
KORT & GODT
Samarbejdet mellem tandlæger og læger er minimalt Otte ud af 10 tandlæger anerkender, at et bedre samarbejde med lægerne ville gavne patienterne. I dag er samarbejdet minimalt. Det viser et nyt bachelorprojekt. Trine Ganer
En 56-årig mand henvender sig på Tandlægeskolen i København, fordi han har smerter i overkæben og ønsker cariesbehandling. Det viser sig, at han skal have ekstraheret et antal tænder, har behov for omfattende cariesbehandling, og skal udredes for sår på tungen. Eksemplet indleder det nye bachelorprojekt af tre studerende på Tandlægeskolen i København om samarbejdet mellem tandlæger og læger. Og det udstiller, hvor galt det kan gå, når sammenhængen mellem munden og resten af kroppen ikke anerkendes af behandlersystemet. Det viser sig, at patienten lider af flere kroniske sygdomme og medicineres med 13 forskellige præparater – af dem har over halvdelen mundtørhed som bivirkning. Alligevel har hans læge aldrig fortalt ham, at han skal være særligt opmærksom på mund og tænder. Som konsekvens af det er hans mund og tænder mere eller mindre ødelagt. Samarbejde minimalt Det bør kunne gøres bedre, mener Charlotte Astrid Gehrt og to af hendes medstuderende på tandlægeuddannelsen i København. De har lavet bachelorprojektet, der bl.a. bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 70 tandlæger. – Samarbejdet mellem læger og tandlæger er meget begrænset, og det undrer os, når nu munden er en integreret del af kroppen. Det handler om, at begge parter skal tænke ind i diagnose og behandling, at
sygdomme og medicin kan have betydning for de orale forhold og omvendt, siger hun. Tidskrævende og besværligt Den største barriere er ifølge de adspurgte tandlæger, at det er tidskrævende og besværligt at have kontakt med lægerne. Otte ud af 10 anerkendte dog samtidig, at et bedre samarbejde kunne gavne patienterne i forbindelse med en tandbehandling. – Det, der overraskede os mest, var faktisk, at så mange af tandlægerne var interesserede i et øget samarbejde. Men det blev også klart for os, at især lægers holdning og viden om tandlægers kompetencer er begrænset og skaber en barriere, siger Charlotte Astrid Gehrt. Blandt de forslag, de tre studerende giver til, hvordan problemet kan løses, er mere fælles undervisning på studiet. – Fundamentet for samarbejdet skal etableres allerede på studiet, så det bliver en naturlig del af begge faggruppers bevidsthed, siger Charlotte Astrid Gehrt. Desuden var det slående for de tre studerende, hvor mange tandlæger, der syntes, at det var svært at komme i kontakt med lægerne. – Blandt vores forslag er derfor også, at man skulle give de to faggrupper en mulighed for at udveksle krypterede informationer digitalt på en nem måde, siger Charlotte Astrid Gehrt.
Fakta
Samarbejde mellem læger og tandlæger – problemstillinger og løsninger Bachelorprojekt af Jonas Ryaa, Charlotte Astrid Gehrt og Rikke Ellegård Emanuelsen. Tandlægeskolen i København, 2012 Rapporten bygger på bl.a. case-gennemgang, kvantitativt spørgeskema besvaret af 70 tandlæger samt kvalitative interviews.
| 714 |
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
kort & godt
Sverige giver udokumenterede migranter ret til akut tandpleje Udokumenterede migranter i Sverige får ret til at få akut tandpleje. Det sker efter, at den svenske regering og Miljöpartiet de gröna har indgået en aftale om en ny indvandringspolitik, som efter planen kommer til at gælde fra den 1. juli 2013. Aftalen sikrer, at skjulte og udokumenterede migranter kan modtage sundhedspleje under de samme vilkår som asylansøgere. Helt konkret betyder det, at alle udokumenterede migranter over 18 år vil få ret til akut lægehjælp og akut tandpleje, mens børn op til 18 år kommer til at få ret til fuld og regelmæssig tandpleje, sygepleje og medicin. Med den nye aftale går Sverige et skridt videre end Danmark i forsøget på at bekæmpe udokumenterede migranters sundhedsproblemer. I
Danmark har gruppen ikke de samme vilkår som asylansøgere, og deres eneste mulighed for at få lægehjælp og tandbehandlinger er på Sundhedsklinikken i København, som er et samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp. Klinikken er baseret på private bevillinger og fondsansøgninger. Det bliver estimeret, at der lever mellem 1.0005.000 udokumenterede migranter i Danmark. Kilde: Tandläkartidningen.se.
Ingen evidens for effekten af
profylaktisk antibiotika – Det bruges, men der er faktisk ingen evidens for effekten. Sådan karakteriserer cand.odont. Lene Høiberg anvendelsen af profylaktisk antibiotika i forbindelse med kirurgisk endodontisk behandling. Lene Høiberg har i sit kandidatspeciale fra Tandlægeskolen i Køben havn foretaget en systematisk indsamling af videnskabelige artikler om emnet, og hun har erfaret, at der kun er publiceret et aktuelt klinisk randomiseret studie. – Hollænderen Lindeboom har undersøgt virkningen af clindamycin som profylakse ved kirurgisk endodonti1. Han konkluderer, at præoperativ profylaktisk antibiotika ikke mindsker risikoen for postoperativ infektion hos patienter, der ikke som udgangspunkt havde klinisk infektion, fortæller Lene Høiberg, der har haft professor Søren Hillerup som vejleder. Hun håber, at Lindebooms studie vil bidrage til at øge bevidstheden omkring brug af antibiotikum, da evidensgrundlaget er spinkelt.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
I de aktuelle retningslinjer fra Klinisk mikrobiologisk afdeling, Rigshospitalet, anbefales det, at der til mindre kæbekirurgiske indgreb på ambulante patienter med behov for profylaktisk antibiotikumbehandling ordineres amoxicillin/clavulansyre 1500 mg/375 mg p.o. 1 time præoperativt som engangsdosis. Ved penicillinallergi benyttes clindamycin 600 mg p.o. 1 time præoperativt som engangsdosis2.
1. Lindeboom JA, Frenken JW, Valkenburg P et al. The role of preoperative prophylactic antibiotic administration in periapical endodontic surgery: a randomized, prospective double-blind placebo-controlled study. Int Endod J 2005; 38:877-81. 2. Link til RH, brugervejledning: http://www.rigshospitalet.dk/NR/ rdonlyres/66328EDC-DFB0-45ED-B58F-C83EA1776CC3/0/ Brugervejledning2012endelig1701.pdf
| 715 |
KORT & GODT
Mænd med parodontitis dør tidligere Mænd med alvorlig parodontitis dør tidligere end de mænd, der kun har lidt parodontalt fæstetab – det konkluderer ny irsk forskning blandt mænd i 70-års-alderen. Undersøgelsen, som netop er publiceret i Journal of Clinical Periodontology, omfatter 1.400 mænd, som på baggrund af grundige parodontalundersøgelser blev inddelt i tre grupper efter graden af fæstetab. De tre grupper blev fulgt mht. dødelighed (af alle årsager) i gennemsnitligt ca. 9
år, og i den periode døde 152, eller 10,9 %, af dem. 7,9 % af mændene i den parodontalt mest raske døde i perioden, mens hele 15,7 % af dem i den parodontalt mest kompromitterede gruppe gik bort. Også efter justering for faktorer som fx rygning og diabetes var forskellen signifikant.
Linden GJ, Linden K, Yarnell J et al. All cause mortality and periodontitis in 60-70 year-old men: A prospective cohort study. J Clin Period 2012. (Epub ahead of print).
København huser Europas største konference om implantater Til efteråret bliver Europas største konference om implantater afholdt i København. Det er European Association for Osseointegration (EAO), som står bag konferencen fra den 10.-13. oktober i Bella Center. Og med 511 accepterede abstracts, 50 foredragsholdere og op mod 2.500 deltagere fra hele verden bliver det en helt særlig begivenhed. Det fortæller professor Søren Schou, som er præsident for EAO. – Konferencen markerer EAO’s 20–års-jubilæum, og derfor er alle sejl sat til. Vi benytter lejligheden til at samle op på udviklingen og se på den nyeste og opdaterede viden samt rette blikket mod fremtiden for at diskutere fremtidsperspektiverne, forklarer Søren Schou i telefonen fra Tandlægeskolen i Aarhus. Danske tandlæger kan selvfølgelig også deltage i konferencen, og ifølge Søren Schou vil der være noget for alle. Både for dem, der udfører implantatbehandlinger, og dem, der henviser implantatpatienter. Mødet arrangeres bl.a. i samarbejde med Dansk Selskab for Oral Implantologi. En af de sessioner, som Søren Schou fremhæver, er ”Human Factors and Errors in Implant Dentistry”. Her vil man tage fat på et af de nyeste aspekter inden for im-
| 716 |
plantologien, som peger på, at tandlægers stressniveau spiller en rolle for succesen af en implantatbehandling. Derfor har EAO bl.a. inviteret en pilot fra SAS’ træningscenter, som vil fortælle om, hvordan piloter tager vigtige beslutninger i pressede situationer. Det koster 550 EUR at deltage i konferencen inkl. forplejning, hvis man er medlem af EAO og tilmelder sig inden den 17. august. Herefter koster det 600 EUR. For ikkemedlemmer koster det 700 euro at deltage, og efter den 17. august koster det 770 EUR. Ud over det faglige program bliver der afholdt en åbningsreception på Carlsberg Museet samt en festmiddag for EAO-medlemmer på Ny Carlsberg Glyptoteket. Til efteråret bringer Tandlægebladet et fagligt referat fra konferencen. www
Læs mere om konferencen og se hele programmet på www.eao-congress.com. Tilmeldingen foregår også via websiden.
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
KORT & GODT
Erhvervsudygtighedsforsikringen i pixiformat
Tandbørsten er ikke nok – der skal klorhexidin til God mundhygiejne kan være afgørende for, om plejekrævende ældre udvikler luftvejssygdomme, og en ny japansk undersøgelse fastslår, at der både skal børstes tænder og svabres med klorhexidin, hvis risikoen for mundgener såvel som opportunistiske infektioner i pharynx skal mindskes.
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
I 2011 blev der udbetalt ca. 55 mio. kr. til tandlæger fra erhvervsudygtighedsforsikringen. 196 af Tandlægeforeningens medlemmer blev ramt af sygdomme som kræft, nedslidning og depression – og fik dækket huller i økonomien som følge deraf.
Hvad gør du … hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde?
Erhvervsudygtighedsforsikringen giver dig et økonomisk sikkerhedsnet
www
Den lille minipjece om erhvervsudygtighedsforsikringen kan læses og downloades på www.tryghedsordningerne.dk, hvor man også kan læse alle oplysninger om forsikringen.
Den japanske undersøgelse omfattede 12 plejekrævende ældre, som skulle have hjælp til mundpleje, og som havde 10 eller flere tilbageværende tænder. De 12 blev udsat for forskellige mundhygiejneregimer, og forskerne kunne efter tre uger konstatere, at tandbørsten fjerner tandplak, mens svabring af slimhinden med klorhexidin modvirker pharyngeale patogener.
FOTO: WINNIE BRODAM
Alle medlemmer af Tandlægeforeningen, der er dækket af erhvervsudygtighedsforsikringen, har i midten af august modtaget et nyt kommunikationsmateriale om forsikringen fra Tandlægernes Tryghedsordninger. Der er tale om en lille pjece, der enkelt beskriver, hvad forsikringen kan – og ikke kan. Meningen er, at den farvestrålende lille sag skal minde tandlægerne om, at der findes et økonomisk sikkerhedsnet, hvis man bliver ramt både på helbredet og pengepungen, forklarer Kirsten Melchior, der er formand for Tandlægernes Tryghedsordninger. – Selv om ordningen fungerer og har hjulpet virkelig mange i de snart 30 år, den har eksisteret, oplever vi kritik af, at den er svær at forstå. Samtidig kæmper vi jo – ligesom alle i forsikringsbranchen – med, at vi skal oplyse om et emne, som ingen af os dybest set har lyst til at forholde os til. Vi er jo ikke særlig vilde med at tænke på, at vi bliver gamle og måske alvorligt syge. Det er ikke noget særlig sexet emne – men det er vigtigt, understreger Kirsten Melchior.
Tashiro K, Katoh T, Yoshinari N et al. The short-term effects of various oral care methods in dependent elderly: comparison between toothbrushing, tongue cleaning with sponge brush and wiping on oral mucous membrane by chlorhexidine. Gerodontology 2012;29:e870-82.
| 717 |
KORT & GODT
I gennem de seneste måneder har det bl.a. her i Tandlægebladet været fremme, at implantater forhandlet under bestemte forhold, skulle være fritaget for moms. Det er et bindende svar fra SKAT, der har givet anledning til antagelsen, og argumentet har været, at et implantat kan sidestilles med aftagelig protetik, som er momsfritaget.
leverancerne momsmæssigt behandles ens. I den forbindelse er Tandlægeforeningen blevet bedt om at bidrage med den nødvendige odontologiske ekspertbistand.
Men den holder, ifølge Skatteministeriet, ikke. Man kan nemlig ikke sige, at implantater er individuelt tilpasset, og de kan derfor ikke fritages for moms, lyder den umiddelbare melding fra ministeriet til Tandlægeforeningen.
Skatteministeriet afventer en Landsskatteretsafgørelse i september og forventer at kunne udsende et styresignal i løbet af efteråret.
Skatteministeriet arbejder lige nu på et styresignal, som skal præcisere praksis på området for at sikre, at
Foto: Winnie Brodam
Skatteministeriet afviser momsfrihed på implantater
Tandatlas til fri afbenyttelse Det er beregnet som instrument til brug for tandidentifikation af afdøde – men alle interesserede er velkomne til at afprøve det: et nyt interaktivt tandatlas, som er udviklet af forskere ved Barts and The London School of Medicine and Dentistry. Hvis man vil genopfriske tændernes udviklingstrin fra fostertilstanden og til det fuldt udviklede tandsæt, kan man anvende programmet via linket: www.atlas.dentistry.qmul.ac.uk Det er ganske gratis.
| 718 |
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
BENDT WIKKE MARKETING A/S
Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier. Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen. Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation. Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.
Sterilisation i Autoclave PS 1201 B
Dokumentationssystem og validering
Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891
Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service
Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk
te te
KORT & GODT
SET, HØRT OG LÆST 14.08.2012 / BALLERUP BLADET
MILLIOnER TIL TAnDKLInIK FOR UDSATTE GRUPPER I alt 3,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden og Socialministeriets 200 mm satspulje sikrer, at Ballerup Kommune til efteråret kan åbne 200 mm dørene til en tandklinik for udsatte grupper. Det er en pensioneret tandlæge, der står bag initiativet, og lokale tandlæger skal arbejde frivilligt på klinikken.
Tandlæge, pas på dig selv Alt for mange tandlæger oplever smerter eller ømhed fra ryg, nakke eller andre dele af bevægeapparatet. 198 mm 198 mm Du kan heldigvis selv gøre noget! Her er et par øvelser, som kan hjælpe dig:
12.08.2012 / JP.DK
DAnSKE BØRn MISTER InTERnATIOnAL FØRERPOSITIOn I TAnDBØRSTnInG 25 % af danske børn og unge mellem 11 og 15 år børster kun tænder én gang om dagen. Det viser en ny undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet har lavet. Tidligere har Danmark haft en international førerposition, men siden 1998 er der sket et tydeligt fald. 09.08.2012 / JYDSKEVESTKYSTEN
øvre ryg Og bryst
øvre ryg Og bryst 10.000 BØRn ny STORKLInIK MODTAGER Stå med siden til en dørkarm. Sæt underarmen
Stå med siden til en dørkarm. Sæt underarmen fem kliDen kommunale tandpleje i Varde samler mod karmen, så overarmen holdestandplejens vandret. mod karmen, så overarmen holdes vandret. nikker i én storklinik, kan modtage børn. SammenPres brystetder fremad. Gentag til10.000 modsatte side. Pres brystet fremad. Gentag til modsatte side. lægningen betyder en årlig besparelse på 10 % af tandplejens budget, hvilket svarer til 2,1 mio. kr.
Talje talje talje Løft armene over hovedet, tag fat på Løft armene over hovedet, tag fat på højre Løft armene over hovedet, tag fat på højre højre håndled stræk og mod håndled og stræk og op og mod op venstre. håndled og stræk op og mod venstre. venstre. Gentag side. til modsatte side. Gentag til modsatte Gentag til modsatte side.
ånDeDræt ånDeDræt
Løft skuldrene op og t Løft skuldrene op og t så dybt, at maven bliv så dybt, at maven bliv somt skuldrene og pu somt skuldrene og pu
09.08.2012 / ILLUSTRERET VIDENSKAB
GOODyEARS GUMMI VAR GODT nyT FOR TAnDLØSE En opdagelse i 1839 ændrede tandplejen for altid. Her opdagede amerikaneren Charles Goodyear, at naturgummi fik en høj holdbarhed, når det blev blandet med svovl under opvarmning. Dermed fik tandlægerne et materiale, der var velegnet til tandproteser, for naturgummiet kunne holde porcelænstænderne fast, og materialets mørkerøde farve efterlignede tandkødets udseende.
hals, nakke nakke Og Og arme arme hals, 01.08.2012 / POLITIKEN
Læg højre øre mod højre skulder. Læg højre øre mod højre skulder. Træk ned og lidt ud til siden med venstre Træk ned og lidt ud til siden med venstre OPSØGEnDE TAnDPLEJE hånd. Gentag til modsatteTIL side.ALLE hånd. Gentag til modsatte side.
LAnDETS ÆLDRE
Alle landets ældre skal opsøges af kommunerne og tilbydes gratis hjælp til tandpleje. Det vil Enhedslisten foreslå til de kommende finanslovsforhandlinger, og partiet begrunder forslaget med de gode resultater, som den såkaldte Herlevmodel har vist. I Herlev Kommune har man siden 1992 kørt en forsøgsordning, hvor kommunen ved hjælp af en opsøgende indsats har fået andelen af svage ældre og socialt udsatte, der går regelmæssigt til tandlæge, til at stige fra en tredjedel til to tredjedele. | 720 |
Nakke og åndedræt Stå op ad væg med fødderne nakke Ogen ånDeDræt nakke Og ånDeDræt lidt væk fra væggen og med let
Stå op ad en væg med fødderne lidt væk fra Stå op ad en væg med fødderne lidt væk fra bøjedeogknæ. Støt bagdel skuldre væggen med let bøjede knæ.og Støt bagdel og væggen og med let bøjede knæ. Støt bagdel og skuldre væggen og før hovedethelt heltind ind til mod mod væggen og før hovedet skuldre mod væggen og før hovedet helt ind til væggen. Træk vejret dybt. Pust langsomt ud. til væggen. Træk vejret dybt. Pust væggen. Træk vejret dybt. Pust langsomt ud.
langsomt ud.
skulDre skulDre
Løft højre albue ind o Løft højre albue ind o hænderne og løft ove hænderne og løft ove Husk at slappe af i sk Husk at slappe af i sk med den modsatte a med den modsatte al
www
Gå ind på Tandlaegebladet.dk og se en kort instruktionsvideo af disse plus otte andre øvelser, der tager udgangspunkt i en typisk klinisk situation.
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Invitation til informationsmøder i september og oktober
Mød Maj Invest og bliv klogere
På møderne taler adm. direktør Jeppe Christiansen om global økonomi. Du kan også høre, hvordan chefporteføljemanager Kurt Kara arbejder med value aktier. Investorerne i Maj Invest Value Aktier har fået 25 pct. mere i afkast, end det globale aktiemarked har givet. Mød os i:
HILLERØD KGS. LYNGBY ODENSE ÅRHUS
ISHØJ KØBENHAVN AALBORG
Tilmelding er nødvendig. Ring til os på 33 38 73 00 eller læs mere og meld dig til på www.majinvest.dk/infoaften.
| 721 |
KORT & GODT | Boganmeldelser
God bog i ny udgave
Stabilitet efter ortodontisk behandling
Wenzel A, Wiese M, Sewerin I Stråledoser, Stråleskader, Strålebeskyttelse Tredje udgave Munksgaard Danmark, 2011, 141 sider ISBN: 978-8-7628-1027-3 Pris DKK 198,- inkl. moms
Denna bok ger grundläggande och lättillgänglig kunskap om joniserande strålning och dess risker. Den andra udgaven av boken utkom år 2005. Det har sedan dess skett en snabb utveckling av dentala CT-apparater (Cone Beam Computed Tomography - CBCT) och det finns idag ett flertal CBCT-apparater i Danmark. Riskerna med joniserande strålning omvärderades år 2007 av det internationella strålskyddsorganet ICRP. I den senaste beräkningen av strålningsrisker för olika vävnader ingår som nya organ spottkörtlar och den orala mucosan. Doserna och riskerna vid odontologisk Bogen bör finnas på röntgendiagnostik har därför varje tandklinik som en hjälp för att kunna svara omvärderats och det finns såpå frågor från oroliga ledes flera anledningar till att patienter om riskerna ge ut en ny udgave av boken. med röntgenstrålning Boken innehåller kapitel om joniserande strålning, risker och strålskador, stråldoser, internationell och dansk lovgivning/bekendtgörelser samt odontologiska röntgenundersökningar (indikationer, apparatur, film och digitala receptorer samt röntgenteknik). Den är pedagogiskt upplagd och skriven på ett språk som gör att den är lätt att läsa av studerande och all personal i tandläkarpraksis. I jämförelse med udgaven från 2005 har det skett en uppdatering beträffande CT-scanning för tandläkare. Kapitlen om stråldoser och risker har utvidgats. Vidare redovisas den senaste dansk lovgivning och bekendgörelser. Även en ny medförfattare (Mie Wiese) har introducerats. Boken riktar sig mot all tandvårdspersonal, särskilt mot tandläkare, men den kan i hög grad rekommenderas för alla som vill fördjupa sig i ämnet. Den bör finnas på varje tandklinik som en hjälp för att kunna svara på frågor från oroliga patienter om riskerna med röntgenstrålning. Den är även utmärkt som en kunskapskälla för utveckling av kvalitetsarbete och kontroller av röntgenarbetet i praktiken.
»
Alexander RG The Alexander Discipline Volume 2: Long-Term Stability Quintessence Publishing 2011, 194 sider, ill. ISBN: 978-0-86715-468-9 Pris i GBP 102
Alexander er klinisk professor i ortodonti ved University of Texas Dental Branch i Houston. Han har gennem 45 år i privat praksis behandlet over 15.000 ortodontiske patienter. Det er longitudinelle observationer på disse patienter, der danner grundlaget for bogen. Bogen består af ni kapitler, som hver indeholder et kort resumé og 2-4 kasuistikker med longitudinelle observationer mellem fem og 40 år. De første to kapitler omhandler en introduktion til begrebet stabilitet og en kort selekteret litteraturgennemgang. De Bogen indeholder efterfølgende seks kapitler relevante kliniske tips og generelle overvejelser i beskriver faktorer ved orrelation til stabilitet todontisk behandling samt vækst, okklusion og funktion relateret til stabilitet. Der beskrives også en række kliniske tips, som man kan benytte uanset behandlingsteknik. Det sidste kapitel opsummerer de vigtigste faktorer i relation til stabilitet, man efter forfatterens kliniske erfaring bør inddrage i det ortodontiske behandlingsforløb. Generelt indeholder bogen flotte kliniske billeder og præsentationer af kasuistikker med imponerende lange tidsintervaller for opfølgende kliniske billeder og røntgenoptagelser efter behandling. Desværre er det kun i et par kasuistikker, at det sidste followup-profilrøntgenbillede er superponeret på de stabile strukturer på de foregående profilrøntgenbilleder. Hvis man ser bort fra forfatterens promovering af sin egen teknik og henvisninger til bind 1 ”The 20 principles of the Alexander Discipline”, indeholder bogen relevante kliniske tips og generelle overvejelser i relation til stabilitet.
»
Liselotte Sonnesen
Arne Petersson, professor
| 722 |
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
VOXPOP | kort & godt
Samarbejder du med patienternes læger? Lise Voldbjerg Westermann
Jens dreyer
Mette Grønkær Toft
Samarbejder du med patienternes læger? – Jeg har ikke så meget samarbejde med lægerne. Når jeg har, er det som regel med øre-næse-hals-lægerne, som har sagt til patienterne, at de skal gå til tandlæge. Andre gange henviser jeg patienten til læge – fx sendte jeg en 40-årig patient, der blødte fra tandkødet, til læge med mistanke om, at han havde forhøjet blodtryk. Og det havde han faktisk.
Samarbejder du med patienternes læger? – Jeg samarbejder fortrinsvis med lægerne i forbindelse med medicinering af patienter, hvor jeg har telefonisk kontakt med dem, og det samarbejde fungerer fint. Den telefoniske kontakt vil nok være aftagende, fordi man nu kan få de samme oplysninger om patienten på sundhed.dk. Samtidig får vi også patienter, der skal i strålebehandling, og som sygehusene har sendt til tandlæge. De procedurer, som sygehusene har i forhold til disse patienter, fungerer rigtig godt.
Samarbejder du med patienternes læger? – Jeg har næsten ingen samarbejde med de privatpraktiserende læger, men jeg henviser ret ofte mine patienter til øre-næse-hals-læger, hvor jeg også modtager scanningerne, så jeg kan se, hvad de har fundet. Desuden får jeg en del henvisninger fra hospitalerne i forbindelse med patienter, der er i kemoterapi, hvor lægerne opfordrer dem til at få en tandstatus, inden de begynder behandlingen.
Tandlæge, Borup
Tandlæge, Gentofte
Tandlæge, Løgumkloster
Hvilke barrierer er der for samarbejdet? – De største barrierer er logistiske. Når man skal have fat i patientens læge fx i forbindelse med oplysninger om medicinforbrug, skal man sidde og vente i en telefonkø. Det kunne være fint, hvis man kunne komme i kontakt med lægen uden om køen, eller hvis man kunne få adgang til dele af patientens journal elektronisk.
Er der situationer, hvor det kunne være godt med øget samarbejde? – Jeg synes, at samarbejdet generelt fungerer fint, men skal man finde en situation, hvor samarbejdet kunne være bedre, må det være, når patienter har været til vagtlæge med tandproblemer. Der savner jeg nogle gange, at vagtlægen giver oplysninger om medicinering videre til tandlægen.
» Jeg havde en patient, der havde et udbrud
af helvedesild, hvor det kunne have været fint med et tættere samarbejde med en læge for at diagnosticere sygdommen mette grønkær toft, TANDLÆGE tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Er der situationer, hvor det kunne være godt med øget samarbejde? – Jeg havde en patient, der havde et udbrud af helvedesild, hvor det kunne have været fint med et tættere samarbejde med en læge for at diagnosticere sygdommen. Desuden kunne man forestille sig, at man kunne have et tættere samarbejde i forbindelse med fx ældre patienter eller patienter med anoreksi, der pga. deres sygdom kan have tandproblemer.
se I ØVRIGT Se også artiklen på side 714 om samarbejdet mellem læger og tandlæger. | 723 |
KORT & GODT
Dansk forskning internationalt
Abstract
Bedømmelse af cariesrisiko blandt unge, som benytter den offentlige tandplejes guidelines og cariogrammet – et komparativt studie Gunnel Hänsel Petersson1, Ewa Ericson2, Per-Erik Isberg3 og Svante Twetman4,5 Afdeling for Cariologi, Hallands Hospital, Odontologisk Fakultet, Malmö Högskola, Malmø, 2den Offentlige Tandpleje, Region Skåne, Malmø, 3Afdeling for statistik, Ekonomihögskolan, Lunds Universitet, Lund, 4Afdeling for Cariologi, Endodonti og pædodonti, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, københavns Universitet, 5Maxillofacial Unit, Hallands Hospital, Halmstad 1
Formål At undersøge cariesrisikoprofilerne blandt unge voksne og sammenligne de risikoklassifikationer, der benyttes i den offentlige tandplejes guidelines med et risikobedømmelsesprogram: cariogrammet. Materialer og metoder Alle 19-årige patienter, registreret i otte offentlige tandplejeklinikker blev inviteret til at deltage (n=1699). Undersøgelsesgruppen, som medvirkede i baselineundersøgelsen, bestod af 1.295 personer, hvilket repræsenterer 10 % af alle 19-årige, som indgår i den offentlige tandpleje i Skåne. En risikoklassifikation for hver patient blev lavet af patientens sædvanlige tandlæge i henhold til guidelines fra den offentlige tandpleje. Et forskerteam indsamlede salivaprøver og information ud fra et spørgeskema og et struktureret interview med henblik på beregning af cariesrisiko ifølge cariogram-modellen. Resultater Den gennemsnitlige DFS-værdi var 4,9, og 23 % af patienterne blev registreret som cariesfri (DFS=0). Den offentlige tand-
plejes risikoklassifikation var overvejende baseret på hidtidig caries og/eller nuværende cariesaktivitet. Flertallet var klassificeret som havende ”nogen risiko”, mens 16,7 % blev bedømt som havende ”høj” eller ”meget høj” risiko. Den tilsvarende værdi for de to grupper i cariogram-modellen med den højeste cariesrisiko var 17,4 %. Overensstemmelsen mellem de to modeller blev fundet acceptabel (77,5 %) for dem med lav cariesrisikobedømmelse, mens der fandtes uoverensstemmelse blandt dem, som blev klassificeret med højere cariesrisiko.
konklusion Resultatet viste en acceptabel overensstemmelse mellem den offentlige tandplejes guidelines og cariogram-modellen for personer, som blev bedømt at have ”lav” eller ”nogen” cariesrisiko, men den var mindre god for dem med ”høj” eller ”meget høj” cariesrisiko.
Petersson GH, Ericson E, Isberg P-E et al. Caries risk assessment in young adults using Public Dental Service guidelines and the Cariogram – a comparative study. Acta Odontol Scand 2012. (Epub ahead of print).
Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata
| 724 |
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
KORT & GODT
Dansk forskning internationalt
Abstract
10-års opfølgning på periapikal og endodontisk status i en dansk voksenbefolkning Lise-Lotte Kirkevang, Michael Væth og Ann Wenzel Sektion for Tandsygdomslære og Sektion for Oral Radiologi, Odontologisk institut, Aarhus Universitet, og Sektion for Biostatistik, institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Formål At beskrive ændringer i periapikal og endodontisk status hos en almen dansk voksenbefolkning undersøgt i 1997, 2003 og 2008. Metoder Longitudinel undersøgelse af endodontisk status og forekomsten af apikal parodontitis (AP) for 327 individer, som fik foretaget tre konsekutive intraorale røntgenundersøgelser af hele tandsættet med ca. fem års mellemrum. Der blev beskrevet ændringer inden for og mellem alderskohorter. Resultater Der blev tabt få tænder pr. individ i tidsperioden, mens antallet af individer med AP og med rodfyldte tænder øgedes. Antallet af tænder med AP og tænder med rodfyldning øgede over tid, mens andelen af rodfyldte tænder med AP var næsten stabil. Hyppigheden af individer, som ikke havde AP, og hyppigheden af individer, som ikke havde rodfyldte tænder, mindskedes over 10-års perioden. Antallet af tænder med AP/individ steg jævnt med alderen, uafhængigt af tidsperioden. Der blev
fundet forskelle mellem aldersgrupperne i hyppigheden af rodfyldte tænder pr. individ, idet den yngste alderskohorte fik rodfyldninger senere i livet og færre pr. tidsenhed. I den ældste alderskohorte var tandtabet pr. individ meget større end i den yngre alderskohorte og var samtidig større over tid.
konklusion Den yngste alderskohorte vil sandsynligvis aldrig nå den hyppighed af rodfyldninger eller det tandtab, som man kunne se i den ældste alderskohorte. Det er dog bekymrende, at hyppigheden af tænder med AP pr. individ øges med alderen uafhængigt af tidsperioden.
Kirkevang L-L, Væth M, Wenzel A. Ten-year follow-up observations of periapical and endodontic status in a Danish population. Int Endod J 2012;45:829-39.
Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
| 725 |
videnskab & klinik | Oversigtsartikel
Abstract
Få odontologiske MTVpublikationer Introduktion og formål - Medicinsk teknologivurdering (MTV) er et multidisciplinært værktøj, som omfatter information om evidens, sundhedsøkonomi, organisatoriske konsekvenser og betydning for patienten ved indførelse af en ny teknologi. Brugen af dette værktøj kan generere en bred viden som grundlag for at træffe en politisk beslutning om indførelsen af den givne teknologi. MTV bruges i udstrakt grad inden for det offentlige sundhedssystem. Formålet med denne artikel er at give et overblik over udviklingen af MTV inden for odontologi. Metoder - En litteratursøgning i nationale og internationale MTV-databaser blev foretaget og relevante odontologiske publikationer identificeret. Resultater - Der blev i alt fundet 69 relevante publikationer. Applicering af inklusions- og eksklusionskriterier førte til udvælgelse af 16 odontologiske MTV-publikationer. Der blev kun fundet én dansk odontologisk MTV-rapport. Konklusion - Der findes kun få odontologiske MTV-publikationer på relevante nationale og internationale databaser. Den nationale MTVstrategi er ikke blevet implementeret i hverken privat, offentlig eller akademisk odontologi i Danmark.
✔ selvtest
Medicinsk teknologivurdering inden for odontologi Lars Bo Petersen, tandlæge, ph.d.-studerende. Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, samt Colosseumklinikken, Østergade 1, 1100 Kbh. K Jennifer Heather Christensen, tandlæge, ph.d.-studerende, Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Kim Olsen, sundhedsøkonom, ph.d., IST, COHERE Syddansk Universitet & Forskningsenheden for Almen Praksis, Odense Ann Wenzel, professor, ph.d., dr.odont., Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
D
en ældre og nyere medicinske historie er ikke kun fortællingen om forbedret behandling, øget livskvalitet, dybere indsigt og faldende mortalitet. Den stigende levealder og forbedrede sundhed er i historiske epidemiologiske studier blevet beskrevet som et resultat af dybe samfundsmæssige og økonomiske forandringer nærmest på trods af en i bedste fald virkningsløs medicinsk intervention (1,2). Overordnede sociale parametre er også i nyeste tid beskrevet som determinerende for en lang række sygdomme og sygdomsfremkaldende mekanismer (3,4). Det må derfor betragtes som et af de vigtigste paradigmeskift i den medicinske historie, at udviklingen af forskningsmetodologi og statistiske metoder har flyttet den medicinske viden fra antagelser, gætterier og vanetænkning til systematisk verificerbar information inden for den ontologiske ramme, som er fremherskende i naturvidenskaben. Denne udvikling inden for de sidste 25 år har ledt til begrebet evidensbaseret medicin, som er det redskab, der gør det muligt at vælge de mest effektive metoder til forebyggelse og behandling. Sideløbende er der udviklet metoder til at analysere ressourceforbruget ved et givet medicinsk indgreb. Syntesen af disse to analytiske redskaber er undersøgelsesområdet for den medicinske teknologivurdering. Formålet med denne oversigt er at give et kort overblik over udviklingen med vægt på de odontologiske perspektiver. emneord Health technology; assessment, biomedical technology; economics; evidence based dentistry; organizational innovation
| 726 |
Definitioner Medicinsk teknologi er defineret som forebyggelse og rehabilitering, vaccinationer, lægemidler og udstyr, medicinske og kirurgiske procedurer samt de systemer, som beskytter og vedligeholder sundhed (5). Medicinsk teknologivurdering er et multidisciplinært tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
medicinsk teknologivurdering | vIDeNSKAb & KLINIK
redskab til politisk beslutning. Den undersøger medicinske, sociale, etiske og økonomiske konsekvenser ved udvikling, spredning og brug af medicinsk teknologi (5). Baggrund Den teknologiske udvikling inden for medicinsk behandling har i de højtudviklede industrilande formodentlig været medvirkende til, at sundhedsudgifterne udgør en stigende andel af bruttonationalproduktet. Ifølge en rapport fra Det Økonomiske Råd i 2009 er sundhedsudgifternes andel af BNP steget fra mellem 8-9 % i 1990’erne til 9,6 % i 2006 (6). Nye tal fra OECD Health data viser, at andelen er steget til over 11 % i 2009. Sundhedsøkonomer og økonomiske vismænd mener, at denne tendens vil fortsætte, hvis der ikke finder en form for udgiftsprioritering sted (7). Tal for udgifter til tandbehandling viser samme tendens (8). Et stigende forventningsniveau i befolkningen til omfanget af sundhedsydelser kan eventuelt være identificeret af konkurrerende politiske beslutningstagere og indgå som en faktor, der kan hæmme gennemførelsen af åbne vidensbaserede prioriteringer (9). Fig. 1 visualiserer de nævnte tendenser gennem vækstrater på y-aksen og tid på x-aksen.
Tendenser i sundhedsvæsenet
Forventninger
Nye metoder
Sundhedsbudget BNP
Fig. 1. Forventninger, ny teknologi og de faktiske sundhedsudgifter har en højere stigningstakt end bruttonationalproduktet (10). Fig. 1. Expectations, new technology and health costs show higher growth rates than the GNP (10).
Ideen bag udviklingen af MTV-begrebet er ønsket om at skabe et redskab til at foretage en mere kvalificeret prioritering af de ressourcer, som er til stede i sundhedssystemet, og som indlysende har en kvantitativ begrænsning. Der har til stadighed foregået en mere eller mindre åben prioritering af ressourceforbruget, men ideen bag medicinsk teknologivurdering er at give politikere, administratorer, behandlere og offentligheden et systematisk fagligt, organisatorisk, etisk og økonomisk grundlag for at indgå i beslutningsprocessen. TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Indførelse af MTV i Danmark Selvom den formelle integrering af MTV i den danske sundhedspolitik skete relativt sent, foregik det dog på grundlag af en national strategi, som var færdigudviklet i 1996. Denne strategi var den første af sin art i verden. Den nationale strategi er senest opdateret i 2008 (24). I 1997 dannedes det nationale institut for medicinsk teknologivurdering som en selvstændig enhed med eget budget. En sammenlægning med Evalueringsinstitut for Sygehuse i 2001 førte til en fordobling af de finansielle ressourcer. Instituttet udviklede egne MTV-projekter, støttede og koordinerede eksterne projekter, udviklede og koordinerede nationale initiativer – herunder dannelsen af tre regionale MTV-enheder, gennemførte videreuddannelse samt udbyggede det internationale samarbejde på området (25). En ekstern evaluering fra 2003 konkluderede, at de første fem år måtte betragtes som en succes med hensyn til implementering af MTV set i forhold til den nationale strategi, og trods en række anbefalinger til styrkelse af enkelte områder var resultaterne positive både på politisk, administrativt og behandlingsmæssigt niveau (26). Interessant er det dog, at det mindst positive respons fandtes i den medicinsk-økonomisk-administrative ledelse samt inden for den medicinske industri (26). I 2008 blev instituttet integreret yderligere i Sundhedsstyrelsen og mistede samtidig økonomisk autonomi. I forhold til anbefalingerne fra den eksterne evaluering i 2003 kan udviklingen betragtes som en nedprioritering af den medicinske teknologivurdering, både organisatorisk og økonomisk. Selvom en af intentionerne ved omlægningen var at hente yderligere ressourcer fra regioner, kommuner og andre kilder, er det uklart, hvorvidt omlægningen vil føre til en forstærket indsats på området (27). Grundelementerne i MTV i Danmark Aktiviteterne inden for området omfatter nationale MTV-projekter, MTV-puljeprojekter, mini-MTV’er inden for sygehusvæsenet og i kommunerne, MTV af kræftmidler samt udgivelse af kommenterede udenlandske MTV’er. Derudover foregår der internationalt samarbejde gennem de i Faktaboks 1 anførte organisationer. MTV-projekter udformes i Sundhedsstyrelsens regi (nationale projekter) eller uden for denne (puljeprojekter). Fælles for disse er den interdisciplinære tilgang til udarbejdelsen, som i Danmark er baseret på en formel opdeling af projektet i fire grundelementer: Teknologien, patienten, organisationen og økonomien (Fig. 2) (28). Teknologidelen omfatter anvendelsesområde, effektivitet (ofte sammenlignende mellem to eller flere teknologier) og risikovurdering. Vurderingen af den enkelte teknologi er baseret på en gennemgang af den viden, der foreligger om emnet, og er typisk udformet som et systematisk review af litteratur på området. Uden denne klassifikation af evidensniveauet for brugen af en given teknologi er en samlet vurdering af denne teknologi meningsløs. Forudsætningen for at udarbejde en holdbar MTV er tilstrækkelig meget viden på et tilstrækkeligt højt evidensniveau (29) (Fig. 3). Da denne vidensgrænse i stor udstrækning | 727 |
vIDeNSKAb & KLINIK | Oversigtsartikel
Faktaboks 1 Historisk udvikling af MTV mtV’ens videnskabelige og historiske rødder kan spores tilbage til oplysningstidens begyndelse (13). Vigtige begivenheder i udviklingen af mtV: 1948: rCt der undersøgte effekten af antibiotika på tuberkulose (14). (rCt), er siden betragtet som det videnskabelige evidenshierarkis øverste del (Fig. 3). 1972: den engelske læge archie Cochrane argumenterer fra 1972 for en mere udbredt brug af rCt (15). i 1972 dannedes endvidere ”office of technology assessment” i uSa, og andre organisationer (fx agency for healthcare research and Quality) deltog fra dette tidspunkt i mtVrelaterede projekter (18). Fra midten af 1970’erne forstærkes herudover udviklingen inden for sundhedsøkonomien med en række banebrydende udgivelser (16,17). 1985: the international Society of technological assessment (fra 2004 hta) grundlægges. et formaliseret internationalt samarbejde opstod med dannelsen af international network of agencies for health technology assessments i 1993 (inahta). 1993: dannelsen af et internationalt netværk (the Cochrane Collaboration), der undersøger og vurderer kvaliteten af videnskabelig medicinsk information. i 2011 er der tilknyttet over 28.000 frivillige i mere end 100 lande. tabel 1 er en forenklet udgave af de to mest fremherskende evidensskemaer, som bruges i medicinteknologiske studier. 2008: european network of health technology assessment (eunethta) dannes. Sekretariatet befinder sig i danmark og arbejder for fælles retningslinjer for udarbejdelse af medicinske teknologivurderinger samt etablering af kommunikations- og koordinationsredskaber.
ring), arbejds- og personaleforhold, ligesom både arbejdsmiljø og mere generelle miljøhensyn bør være en del af analysen. Økonomidelen er baseret på en klassisk sundhedsøkonomisk analyse, hvor begreberne ”costs”, ”cost-effectiveness”,” costutility” og ”cost-benefit” er centrale (31). Costs er udgifter i absolut forstand og har selvfølgelig en basal betydning, men oftest vil fortolkningen af en given udgift kun være meningsfuld, hvis den relateres til et givet udbytte af en ny teknologi. Cost-effectiveness måler effektforskelle i såkaldt ”naturlige” enheder. Det kan være antal ekstra år overlevet eller antallet af korrekte diagnoser ved sammenligning af forskellige medicinske teknologier. Cost-utility måler bredere, idet man ofte bruger såkaldte ”quality-adjusted-life-years” (eller ”quality-adjusted-tooth-year”!) til at vurdere forskelle mellem medicinske teknologier. Hvis to teknologier har konsekvenser på flere planer, kan der være fordele knyttet til brugen af cost-utility-analysen. Endelig er der cost-benefit-analysen, som måler både omkostninger og sundhedseffekter af to eller flere teknologier i monetære enheder. Selvom det er den potentielt bredeste undersøgelsesmetode, er den i praksis ofte vanskelig at gennemføre konsekvent. I den sundhedsøkonomiske værktøjskasse findes derudover de klassiske statistiske metoder til at vurdere ”exposure/outcome”, ligesom der er udviklet metoder til at belyse betalingsvilligheden for nye behandlingsmetoder (”willingness-to-pay”). Fig. 2
Procesudviklingen af en MTv Problemformulering
Planlægning
Analyse af elementerne Teknologi
er arbitrær, kan begrebet evidensbaseret beslutning transformeres til begrebet evidensinformeret beslutning som et udtryk for, at en given beslutning ikke altid afspejler, at det ønskelige højeste vidensniveau har været til stede. Begrebets rummelighed inkluderer også muligheden for en beslutning, som ikke er konform med en given teknologis faktiske evidensunderstøttede fordele eller ulemper. For eksempel en ren politisk eller økonomisk beslutning. Patientdelen har fokus på konsekvenserne på patientniveau af at anvende en given teknologi og sigter bredere end blot terapeutisk effekt. Både psykologiske, sociale og etiske konsekvenser bør analyseres (30). Ved vurderingen af en given teknologis betydning for organisationsforhold tages der hensyn til spørgsmål vedrørende strukturel implementering (fx centralisering/decentralise| 728 |
Patient
Organisation
Økonomi
Syntese
Formidling Fig. 2. Udviklingen af en MTV-rapport er en multidisciplinær opgave, som ideelt løses i et samarbejde mellem behandlere, forskere, økonomer, sociologer/antropologer, etikere og patienter. Fig. 2. Developing an HTA-report ideally requires cooperation between clinicians, researchers, economists, social scientists, ethical specialists and patients.
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
medicinsk teknologivurdering | vIDeNSKAb & KLINIK
anskueliggør det formelle flow i procesudviklingen af en MTV. Mini-MTV-projekter er et specifikt værktøj, der, som navnet antyder, har et mindre omfang end en almindelig MTV. Begrebet er udgået fra Rigshospitalet (32), hvor der ofte var og er behov for en systematisk tværfaglig vurdering af ny teknologi før beslutning om at indføre denne som rutine i behandlingen. Dette behov er selvfølgelig også til stede på andre sygehuse, og konceptet er nu udbredt inden for hele sygehusvæsenet. Der er udviklet en speciel metodik baseret på et kontrolskema fra Sundhedsstyrelsen (33). Grundlaget for udarbejdelsen af en mini-MTV er principielt det samme som for en almindelig MTV med de fire basissøjler: Teknologien, patienten, organisationen og økonomien. En vigtig del af beslutningen er at afgøre, om den givne teknologi overhovedet kan underkastes den begrænsede bearbejdning, som en miniMTV indebærer. Hvis det skønnes muligt, kan en mini-MTV udarbejdes i løbet af få måneder med lokale ressourcer. Den hurtige og lokale tilgang er mini-MTV’ens styrke og svaghed. Ofte er der ikke tid og ressourcer til rådighed for en fyldestgørende belysning af alle aspekter, ligesom egeninteresse og monofaglige hensyn kan få en for dominerende indflydelse. Der er udviklet metoder til at minimere disse svagheder, og brugt rigtigt kan en mini-MTV være et vigtigt hjælpemiddel i beslutningsprocessen (33). Der findes en national database
evidenshierarkiet
Systematic reviews based upon RCT´s Randomized controlled trails Cohort studies
Case control studies
Case series studies Expert opinion without explict critical appraisal, theories based on physiology or plausibility, bench top research & animal studies Fig. 3. Den klassiske fremstilling af evidensniveauer inddelt ud fra undersøgelsestype. Fig. 3. Classical visualisation of evidence levels based on study designs.
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
for alle mini-MTV-projekKLINISK ter. Metodikken forsøges i ReLevANS disse år implementeret på kommunalt niveau (34). Et Nye behandlingsmetoder, nye typisk eksempel på en minidiagnostiske hjælpemidler og MTV er ”Telemedicin i sårny teknologi bliver med stigenbehandlingen” udarbejdet af de hast indført i behandlingsRegion Syddanmark i 2009 sektoren. Ud over en viden(35). Her evalueres både skabelig vurdering af eventuelle behandlingsmæssige, orbehandlingsmæssige fordele ganisatoriske, økonomiske eller ulemper ved de nye tiltag og patientrelaterede konseknytter der sig også ressourcekvenser, og rapporten munmæssige, organisatoriske og der ud i klare anbefalinger. etiske aspekter til tiltagene. MTV af kræftlægemidSet i en overordnet samfundsler bruges som grundlag for økonomisk og sundhedspoliSundhedsstyrelsens anbefatisk sammenhæng er det ikke linger for at opnå en ensartet givet, at en i øvrigt gunstig national behandlingsprofil. driftsøkonomisk procedure i Efter indhentet svar fra Natiklinisk praksis også udgør en onalt Udvalg til Vurdering af hensigtsmæssig og rationel Kræftlægemidler forelægges socio-makroskopisk interanmodninger og vurderinvention. Medicinsk Teknologi ger for Kræftstyregruppen, Vurdering er et redskab, som som rådgiver Sundhedsstyvil kunne optimere ressourcerelsen vedrørende anbefaforbruget, idet metoden muling af nye behandlingsmeliggør en analytisk syntese af toder (36). grundlaget for en beslutning Kommenteret udenlands om indførelse af ny teknologi. MTV (KUMTV) bidrager til at videreformidle udvalgte internationale projekter hertillands. Der foregår både en oversættelse samt en vurdering og kommentering ved danske eksperter inden for området. Der foreligger en enkelt KUMTV fra 2005 med umiddelbar odontologisk relevans (37). Kritik af MTV Der knytter sig en række praktisk-tekniske, men også metodologiske, problemer til brugen af medicinsk teknologivurdering, som kort skitseres i det følgende. Uensartet indhold og form kan gøre en sammenligning mellem forskellige undersøgelser meget vanskelig, og der mangler øjensynligt internationalt konsensus. I en undersøgelse af Schwarzer og Siebert fra 2009 (38) konkluderedes, at der mellem de udvalgte lande fandtes flere metodologiske forskelle end ligheder ved udarbejdelsen af medicinske teknologivurderinger. Kvaliteten af MTV er tilsyneladende ikke belyst internationalt. Det har ikke været muligt at finde studier, som sammenholder INAHTA’s (International Network of Agencies for Health Technology Assessments) egne kvalitetskriterier med eksisterende MTV-rapporter. På dansk foreligger | 729 |
videnskab & klinik | Oversigtsartikel
der en kritisk gennemgang af mini-MTV-projekter. I denne undersøgelse var konklusionen, at der foreligger et stærkt behov for en kvalitetsforbedring. Som eksempel kan nævnes, at kun 25 % af de undersøgte mini-MTV’er havde en kvantitativ angivelse af et forbedret klinisk resultat opnået med den nye teknologi (39). Metodologisk er det iøjnefaldende, at MTV-begrebet ikke opererer med udgangspunkt i niveauet for sygdomsforståelsen. Inden for den odontologiske verden behøver man kun at tænke på forståelsen af sygdommen caries. Er det en sygdom, som kan tolkes på et basalt kemisk/fysisk niveau? Givetvis ja. Kan caries også anskues rent mikrobiologisk/økologisk? Uden tvivl ja. Er caries knyttet til ernæringsfysiologiske aspekter? Også dette spørgsmål må besvares bekræftende. Og er caries i sidste instans knyttet til sociale og økonomiske determinanter i en samfundsmæssig kontekst? Afhængigt af sygdomsforståelsen vil de givne behandlingstiltag have vidt forskellig effekt og relevans. Der mangler tilsyneladende det, som kan kaldes en stratificering af sygdomskausalitet. Det ville fx forekomme absurd at indsætte store ressourcer på at helbrede asbestrelaterede lungesygdomme på cellebiologisk niveau i stedet for at undgå eksponering af mennesker med asbest. Inden for parodontologien er dette grundlæggende problem aktualiseret i en dansk doktorafhandling fra Aarhus Universitet i 2010 (40).
Det er ligeledes uklart, hvordan medicinsk teknologivurdering kan give et bedre grundlag for en mere almen prioritering af ressourceindsatsen i sundhedsvæsenet. Kompleksiteten fagligt og etisk ved sammenligning af forskellige sygdomsområder og prioriteringen mellem disse er enorm, ligesom lobbyisme, faglige særinteresser, patientforeninger, politiske interesser samt tidsbundne kulturelle opfattelser formodentlig umuliggør realiseringen af den uafhængige rationelle beslutningsproces, som MTV-begrebet formelt konstituerer. Dette tydeliggør nødvendigheden af en kritisk tilgang til de enkelte MTV-projekter, der i lighed med al anden forskning ikke udelukkende kan ses som objektive, uafhængige og endelige sandheder. Metode For at skaffe et overblik over omfanget af medicinsk teknologivurdering inden for odontologi er der foretaget en litteratursøgning. Denne er udelukkende foretaget gennem offentligt tilgængelige databaser: Cochrane HTA database, HTA databasen, NICE, SBU, NLM Gateway, NORCk og Sundhedsstyrelsens MTV-oversigt. Søgningen er foretaget på artikler udgivet indtil 1. april 2011. Søgeordene var ”Dental OR Odontology OR Teeth OR Stomatology”. Nationale MTV databaser (bortset fra Sverige, England, Norge og Danmark) er ikke medtaget.
Faktaboks 2 Evidensskema, Oxfordmodel
GRADE anbefalinger
Systematiske reviews af randomiserede kontrollerede undersøgelser 1 A
A Høj evidens
Randomiseret kontrolleret undersøgelse 1 B
Usandsynligt at yderligere forskning vil ændre den estimerede effekt.
Systematiske reviews af kohorteundersøgelser 2 A Kohorteundersøgelse 2 B
B Moderat evidens Sandsynligt at yderligere forskning vil påvirke den estimerede effekt.
Systematiske reviews af case-control-undersøgelser 3 A Case-control-undersøgelse 3 B C Lav evidens Casestudier , kasuistikker 4
Meget sandsynligt at yderligere forskning vil ændre den estimerede effekt.
D Meget lav evidens Ekspertmeninger 5
| 730 |
Den estimerede effekt er så usikker, at der ikke kan drages nogen konklusioner.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Medicinsk teknologivurdering | videnskab & klinik
Litteraturoversigt Forfatter, titel, land, år
Fagområde
Evidens
MTV-kategori
Axelsson et al. Preventing dental caries Sverige 2002 (41)
Cariologi
Bortset fra effekten af fluortandpasta på permanente tænder (evidensniveau 1) er undersøgelser generelt på niveau 3-4
Imødekommer ikke INAHTAS tjekliste, da den sundhedsøkonomiske del ikke er komplet. Til gengæld meget bred og grundig gennemgang af litteratur. Mere review end MTV.
Brazzelli et al. Systematic review of the effectiveness and costeffectiveness of HealOzone (R) for the treatment of occlusal pit/fissure caries and root caries Skotland 2006 (42)
Cariologi
Generelt evidens-niveau 3-4
Imødekommer INAHTAS tjekliste på alle væsentlige områder. Grundig sundhedsøkonomisk analyse og klare anbefalinger.
Elley et al. Scale and polish for chronic periodontal disease England 2000 (43)
Parodontologi
Generelt evidens-niveau 3-4
Imødekommer INAHTAS tjekliste på alle væsentlige områder. Grundig sundheds-økonomisk analyse og klare anbefalinger.
Gray et al. The effectiveness of Toluidine Blue dye as an adjunct to oral cancer screening in general dental practice England 2000 (44)
Oral patologi
Generelt evidens-niveau 3-4
Imødekommer INAHTAS tjekliste på alle væsentlige områder. Grundig sundhedsøkonomisk analyse og klare anbefalinger.
Köln Institut für Qualität und Wirtschaftlichkeit im Gesundheitswesen Implant-supported supraconstructions for the treatment of shortened dental arches Tyskland 2009 (45)
Protetik
Generelt evidens-niveau 3-4
Imødekommer ikke INAHTAS tjekliste, da den sundhedsøkonomiske del ikke er komplet. Til gengæld meget bred og grundig gennemgang af litteratur. Mere review end MTV.
Lerche et al. Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet Danmark 2008 (12)
Cariologi
Ingen gennemgang af litteratur med evidensvurdering
Imødekommer delvist INAHTAS tjekliste. Grundig sundhedsøkonomisk analyse men mangelfuld gennemgang af litteratur. Mellem en MTV og en mini-MTV.
Norwegian Knowledge Centre for the Health Services Prophylactic removal of wisdom teeth Norge 2003 (46)
Tand-, mund- og kæbekirurgi
Generelt evidens-niveau 3-4
Imødekommer INAHTAS tjekliste på alle væsentlige områder. Grundig sundheds-økonomisk analyse og klare anbefalinger.
Norwegian Knowledge Centre for the Health Services The health effects of replacing amalgam fillings Norge 2006 (47)
Cariologi
Generelt evidens-niveau 3-4
Imødekommer INAHTAS tjekliste på alle væsentlige områder. Grundig sundhedsøkonomisk analyse og klare anbefalinger.
Olbrich & Felder Bone and bone substitute for periodontal rehabilitation and for bone reconstruction before implantation – systematic review of health economics Tyskland 2003 (48)
Parodontologi/ Implantologi
Generelt evidens-niveau 3-4. Studiet er uklart ang. kvalitetsvurdering
Imødekommer kun delvist INAHTAS tjekliste. Både sundhedsøkonomisk del og litteraturgennemgang er usystematisk og uklar.
Song et al. The effectiveness and cost-effectiveness of the prophylactic removal of wisdom teeth England 2000 (49)
Tand-, mund- og kæbekirurgi
Generelt evidens-niveau 3-4
Imødekommer ikke INAHTAS tjekliste, da den sundhedsøkonomiske del ikke er komplet.
Speight et al. The cost-effectiveness of screening for oral cancer in primary care England 2006 (50)
Oral patologi
En virtuel analysemodel baseret på ikke sikre primære data
Imødekommer formelt INAHTAS tjekliste, men er som simulationsmodel svær at indordne i MTV-kategori.
Suska et al. Removal of impacted wisdom teeth Sverige (51)
Tand-, mund- og kæbekirurgi
Generelt evidens-niveau 3-4
Imødekommer ikke INAHTAS tjekliste, da den sundhedsøkonomiske del ikke er komplet. Til gengæld meget bred og grundig gennemgang af litteratur. Mere review end MTV.
Swedish Council on Technology Assessment in Health Care Chronic Periodontitis – Prevention, Diagnosis and Treatment Sverige 2004 (52)
Parodontologi
Generelt evidens-niveau 3-4 Delområde diagnose og regeneration 1-2
Imødekommer ikke INAHTAS tjekliste, da den sundhedsøkonomiske del ikke er komplet. Til gengæld meget bred og grundig gennemgang af litteratur. Mere review end MTV.
Swedish Council on Technology Assessment in Health Care Caries – diagnosis, risk assessment and noninvasive treatment Sverige 2008 (53)
Cariologi
Generelt evidens-niveau 2-3inden for diagnostik og 4 for behandling
Imødekommer ikke INAHTAS tjekliste, da den sundhedsøkonomiske del ikke er komplet. Til gengæld meget bred og grundig gennemgang af litteratur. Mere review end MTV.
Swedish Council on Technology Assessment in Health Care Prosthetic treatment of missing teeth Sverige 2010 (54)
Protetik
Generelt evidens-niveau 3-4 GRADE niveau mangelfuld – begrænset
Imødekommer ikke INAHTAS tjekliste, da den sundhedsøkonomiske del ikke er komplet. Til gengæld meget bred og grundig gennemgang af litteratur.
Swedish Council on Technology Assessment in Health Care Methods of diagnosing and treating diseases of the dental pulp and the periradicular tissues (around the root) Sverige 2011 (55)
Endodonti
Generelt evidens-niveau 3-4
Imødekommer ikke INAHTAS tjekliste, da den sundhedsøkonomiske del ikke er komplet. Til gengæld meget bred og grundig gennemgang af litteratur. Mere review end MTV.
GRADE niveau mangelfuld begrænset
Tabel 1. Kliniske diagnostiske kriterier for MetS (3). Table 1. Clinical diagnostic criteria for MetS (3). tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
| 731 |
videnskab & klinik | Oversigtsartikel
Ligeså vil lande, der ikke deltager i INAHTA-samarbejdet ikke indgå i oversigten, og private betalingsbaserede databaser er også udeladt. Efter registrering af dubletter fandtes 77 emner. Otte emner ekskluderedes, da de omhandlede ikke-odontologiske problemstillinger (tarmsygdom, fodsygdom, telemedicin, rygestop etc.). De 69 fundne MTV-publikationer blev derefter gennemgået med henblik på relevans i en medicinteknologisk sammenhæng. Inklusionskriterier var dels en gennemgang af den videnskabelige evidens samt en økonomisk/organisatorisk evaluering af den givne problemstilling. Eksklusionskriterier var klassificering som rene reviews, oversigter, guidelines, ”early technology warnings” eller igangværende uafsluttede projekter. Gennemgang af den foreliggende videnskabelige litteratur I alt fandtes 16 emner, som opfyldte inklusionskriterierne. Fagområde, evidensniveau og MTV-kategori for disse 16 undersøgelser er skitseret i Tabel 1. De inkluderede emner blev gennemgået ved brug af INAHTA’s kontrolliste fra 2007, der indeholder 14 punkter (1). Som det ses af Tabel 1, var kun ganske få studier kongruente med de 14 punktkrav, som er opstillet af INAHTA. Dette er ikke ensbetydende med en egentlig vurdering af de enkelte rapporter, som uanset overensstemmelsesgrad med kontrollisten kan indeholde nyttig og brugbar information. Af de ikke-inkluderede emner var 31 rene litteraturoversigter eller reviews, 12 var retningslinjer for behandling (guidelines), tre var igangværende studier, fem ”early warnings”, et studie, som var resultatløst i søgning efter evidens og sundhedsøkonomi, samt et studie, som ikke kunne findes. De seks svenske bidrag indeholder en meget klar og grundig gennemgang af vort vidensniveau inden for vigtige områder af den praktiske odontologi. Der stilles klinisk relevante spørgsmål, som besvares ud fra en vurdering af det nuværende evidensgrundlag (Faktaboks 2). Imidlertid er disse rapporter meget brede i deres tilgang til emnet, og det kan diskuteres, om de overhovedet repræsenterer egentlige medicinteknologiske vurderinger. Odontologisk MTV i Danmark Der foreligger én odontologisk medicinsk teknologivurdering i Danmark. Den er gennemført som et puljeprojekt og er udarbejdet i et samarbejde mellem Odense Tandpleje og CAST (Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering). Rapporten blev udgivet af Sundhedsstyrelsen i november 2008. Den imødekommer på væsentlige punkter INAHTAS 14-punkts kontrolliste. Titlen er: Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet – en medicinsk teknologivurdering (Faktaboks 3) (12). Der foreligger én kommenteret udenlandsk MTV fra 2005 (37). Udgivelsen afstedkom nogen polemik i tandlægeverdenen, idet den problematiserer evidensgrundlaget for almindeligt accepterede parodontologiske behandlingsmetoder og forebyggelse (56). Der foreligger ingen odontologiske mini-MTV’er. | 732 |
Medicinsk teknologivurdering er ikke indskrevet som selvstændigt emne i curricula på tandlægestudierne i Aarhus eller København. Diskussion Set i forhold til ressourceforbruget inden for odontologisk behandling og forebyggelse i de højt udviklede industrilande (ca. 5 % af de samlede sundhedsudgifter) foreligger der et stærkt begrænset antal medicinteknologiske vurderinger vedrørende behandling og forebyggelse af lidelser i mundhule og tyggeapparat. Brugen af MTV er udbredt og systematiseret i dele af den medicinske verden, mens den tilsyneladende kun er sporadisk og tilfældigt forekommende inden for odontologi. Den danske strategi for implementering af MTV i sundhedsvæsenet er tilsyneladende gået uden om odontologien. Da der imidlertid også inden for denne videnskab ses en massiv teknologisk udvikling, forekommer behovet for en mere udbredt brug af MTV at være til stede. Uden redskaber til evaluering af kvalitet og ressourcebrug er døren åben for en mere marketingorienteret tilgang
Faktaboks 3 Eksempler på nyere odontologiske MTV’er FiCTION – Filling Children’s Teeth: Indicated Or Not? Janet Clarkson, Consultant in Paediatric Dentistry, Dental Health Services Research Unit, University of Dundee (11). Dette projekt, som er budgetteret til over 2 mio. GBP, forventes først afsluttet i 2018. Det sammenligner i randomiseret kontrolleret form tre forskellige interventionstyper ved caries i det primære tandsæt: Sædvanlig fyldningsterapi, provisorisk fyldningsterapi uden brug af roterende instrumenter samt ingen terapi. Ud over registrering af ressourcer og kliniske data planlægges også en undersøgelse af behandlerpræferencer og forældrereaktioner. Tidlig diagnostik og behandling af approximal caries i mælketandsættet – en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation. Medicinsk teknologivurdering 2008 (12). Dette projekt sammenligner en ny strategi for diagnostik og forebyggelse af approksimale cariesangreb i det primære tandsæt ved hjælp af bite-wing-optagelser i 5-6 års-alderen og efterfølgende kemomekanisk behandling med tandrensninger og applikation af klorhexidingel. Det konkluderes, at metoden ikke kan anbefales, da fordelene ikke umiddelbart berettiger det øgede ressourceforbrug. En modificeret metode vil muligvis kunne anvendes.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Medicinsk teknologivurdering | videnskab & klinik
til behandling, som nok ikke bør stå alene ved vurdering af ny teknologi. Netop i disse år står vi over for en teknologisk vigtig ændring inden for den praktiske odontologi. I stigende tempo introduceres den digitale aftrykstagning inden for behandlingsplanlægning, protetik, ortodonti og integrerede behandlinger. Ud over videnskabelig vurdering af kvaliteten af den analoge tekniks afløser, hvad angår præcision og brugbarhed, ville ressourcevurderinger være af stor betydning. Dette gælder såvel den overordnede teknik som de enkelte systemer. Årsagerne til den manglende brug af MTV inden for vort fagområde er ikke undersøgt. Fire områder burde undersøges med henblik på at identificere blokerende faktorer: 1. Den overvejende del af voksentandplejen varetages i privat regi med formelt uafhængige og relativt små enheder. Driftsøkonomiske overvejelser kan have indflydelse på de enkelte behandleres tilgang til vurdering af ressourceforbrug ved eksisterende og ny medicinsk teknologi. 2. Der er ikke i de tandlægelige organisationer indbygget strukturer med henblik på klarlæggelse af den mest hensigtsmæssige ressourceudnyttelse inden for de enkelte behandlingsområder, og det er derfor ikke muligt for de enkelte behandlere at træffe de mest rationelle valg. Heller ikke i den offentlige sektor har det været muligt at identificere implementeret MTVstrategi og organisation. Tandlægeforeningen har dog i de seneste 10 år brugt ressourcer på indførelse af de kvalitetsmål, som er indeholdt i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Tilstedeværelsen af DDKM vidner om interesse for udviklingen af kvantificerbare redskaber til forbedret patientbehandling. 3. Et udbredt informationsdeficit angående medicinsk teknologivurdering er muligvis også medvirkende til de manglende initiativer. 4. Muligvis er ambitionen om full-scale implementering af MTV i odontologi på nuværende tidspunkt ikke realistisk på baggrund af den momentane nationale nedprioritering af
området. En undersøgelse af alternative sundhedsøkonomiske strategier for at komplementere odontologisk forskning på ressourcedelen kunne måske give impulser til mere fokus på de økonomiske og samfundsmæssige prioriteringer eller overvejelser ved indførelse af ny teknologi. Endelig mangler der formodentlig ”råmateriale” i form af et tilstrækkeligt antal kvalitativt tilfredsstillende randomiserede kliniske undersøgelser (RCT’er) inden for odontologi. I særdeleshed mangler der undersøgelser med høj ekstern validitet i forhold til praksis. Megen odontologisk aktivitet er umiddelbart teknologiafhængig og vil kunne måles med eksisterende biometriske redskaber. En del interventioner er relativt mekanisk simple set i en biologisk sammenhæng, og effekten vil ofte være let at måle med de indbyggede begrænsninger, som RCT’er selvfølgelig rummer. Konklusioner Den hidtidige odontologiske forskning er kendetegnet ved et deficit, hvad angår randomiserede kontrollerede undersøgelser. Derudover er vurderinger af ressourceforbrug i forhold til behandlingseffekt stort set ikke eksisterende. I en samfundsmæssig og etisk sammenhæng ville det være ønskværdigt med tiltag, som kunne styrke odontologiens indtog i det (post)moderne samfund, hvad angår vurdering og måling af effekt kontra ressourceforbrug. Universiteterne har begrænset kapacitet og har derudover grundforskningsmæssige forpligtelser, som ligger ud over den umiddelbare kliniske behandling og forebyggelse. Det ville måske være hensigtsmæssigt at knytte forskning tættere til behandlende klinikker enten i form af enkelte projekter i klinisk praksis eller gennem etablering af en (eller flere) forskningsklinik(ker). Ligeledes ville en klart formuleret forskningsstrategi udarbejdet i samarbejde mellem universiteter og behandlingssektor formodentlig kunne bidrage positivt til en styrkelse af den medicinske teknologivurdering inden for odontologi.
Abstract (English) Health technology assessment in odontology Introduction and objectives - Health Technology Assessment (HTA) is a multidisciplinary tool which includes information about evidence, health-economic outcome, organisational consequences and patient-related implications of a given medical technology. The use of this tool can deliver crucial information needed to make a political decision about the implementation of a new technology. HTA is used in hospitals and public health care systems. This paper aims to present an overview of the development of Health Technology Assessment in dentistry. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Methods - A literature search in HTA databases was performed to identify HTA-publications related to odontology. Results - A total of 69 publications were found. Following the inclusion and exclusion criteria 16 publications were identified as dental HTAs. Only one HTA report was from Denmark. Conclusions - There are only few HTA reports related to dentistry available in the selected national and international HTA databases, and the National Strategy of HTA has not become a part of academic or clinical odontology in Denmark.
| 733 |
videnskab & klinik | Oversigtsartikel
Litteratur 1. McKeown T. The role of medicine, dream, mirage or nemesis. Oxford: Blackwell, 1979. 2. McKeown T. Medical issues on historical demography. Int J Epidemiol 2005;34:515-20. 3. Evans RG. Thomas McKeown, Meet Fidel Castro: Physicians, Population Health and the Cuban Paradox. Healthcare Policy 2008;4:21-32. 4. Wilkinson R, Pickett K. The Spirit Level: Why equality is better for everyone. London: Penguin, 2009. 5. INAHTA HTA RESSOURCES. (Set 2011 november) Tilgængelig fra: URL: www.inahta.org/HTA/ 6. DE ØKONOMISKE RÅD. Dansk Økonomi, efterår 2009. Rapport 2009. 7. Lehmann C, Gjertsen MN. Overvismand: Sundhedsudgifter er en bombe under økonomien. Information (Set 2011 oktober). Tilgængelig fra: URL: www.information.dk/228227 8. DANMARKS STATISTIK. Nationalregnskabet. 2009. 9. Kjellberg J. Præsentationer fra MTV-konference. Statens Serum Institut. (Set 2011 september). Tilgængelig fra: URL: www.sst. dk/Nyhedscenter/Nyheder/2011/ MTVkonfMat.aspx 10. Mørland B. MTS-konference SST 2011 (Set 2011 september). Tilgængelig fra: URL: www.sst. dk/Nyhedscenter/Nyheder/2011/ MTVkonfMat.aspx 11. FiCTION- Filling Children’s Teeth: Indicated or not? (Set 2011 september). Tilgængelig fra: URL: www.hta.ac.uk/1783 12. Lerche R, Oddershede B, Gundgaard J et al. Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet – en medicinsk teknologivurdering: sammenfatning. Sundhedsstyrelsen. Medicinsk teknologivurdering, 2008. 13. Stevens A, Milne R, Burls A. Health technology assessment: history and demand. J Public Health Med 2003;25:98-101. 14. Streptomycin treatment of pulmonary tuberculosis: a Medical Research Council Investigation. Br Med J 1948;2:769-82. 15. Cochrane A. Effectiveness and efficiency: random reflections on health services. Leeds: Nuffield Provincial Hospitals Trust, 1972. 16. DEPARTMENT OF HEALTH. Assessing the effects of health technologies. London, 1991. 17. Wennberg JE, Freeman JL, Culp WJ. Are hospital services rationed in New Haven or over-utilised in Boston? Lancet 1987;1:1185-9. 18. Giovagnoni A, Bartolucci L, Manna A et al. Health technology assessment: principles, methods and current status. Radiol Med 2009;114:673-91. 19. Ellis J, Mulligan I, Rowe J et al. Inpatient general medicine is
| 734 |
evidence based. A-Team, Nuffield Department of Clinical Medicine. Lancet 1995;346:407-10. 20. Smith R. Where is the wisdom ...? Br Med J 1991;303:798-9. 21. Greenhalgh T. “Is my practice evidence-based?” Br Med J 1996;313:957-8. 22. Irwig J, Irwig L, Sweet M. Smart health choices: how to make informed health decisions. St Leonards, NSW: Allen & Unwin, 1999. 23. Gray JAM. The resourceful patient. Oxford: eRosetta, 2002. 24. SUNDHEDSSTYRELSEN. National strategi for medicinsk teknologivurdering. Bedre grundlag for planlægning og prioritering på sundhedsområdet. (Set 2011 oktober). Tilgængelig fra: URL: www.sst.dk/publ/publ2009/ MTV/national_strategi/National_ strategi_mtv_net_final.pdf A 25. Sigmund H, Kristensen FB. Health technology assessment in Denmark: strategy, implementation, and developments. Int J Technol Assess Health Care 2009;25:94101. 26. SUNDHEDSSTYRELSEN. External evaluation of DACEHTA. København: SST, 2003. 27. Kamper-Jørgensen F. Historisk udvikling af Medicinsk Teknologivurdering i Danmark. 10 års jubilæum for MTV i Århus og etablering af universitetsafdeling for MTV, 2009 (Set 2011 november). Tilgængelig fra URL: www.centerforfolkesundhed.dk/ files/Sundhed/Folkesundhed/ Konferencer/2.%20juni%20 2009%20MTV-symposium/Symposium_020609_Finn_Kamper. pdf 28. SUNDHEDSSTYRELSEN. MTV. (Set 2011 september). Tilgængelig fra: URL: www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/ Medicinsk%20Teknologivurdering%20MTV/MTV%20Vaerktoejskasse.aspx 29. G ilette J. (Set 2011 oktober). Tilgængelig fra: URL: www.refreshingdentistry.com 30. S TAT E N S I N S T I T U T F O R MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING. Medicinsk teknologivurdering. Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? 2000. (Set 2011 september). Tilgængelig fra: URL: www.sst.dk/Planlaegning%20 og%20kvalitet/Medicinsk%20 Teknologivurdering%20MTV/ MTV%20Vaerktoejskasse.aspx 31. Drummond MF. Methods for the economic evaluation of health care programmes. 3rded. Oxford: Oxford University Press, 2005. 32. SUNDHEDSSTYRELSEN. Vejledning til Mini MTV 2005. (Set 2011 september). Tilgængelig fra: URL: www.sst.dk/Planlaegning%20 og%20kvalitet/Medicinsk%20 Teknologivurdering%20MTV/ MTV%20Vaerktoejskasse.aspx 33. S UNDHEDSSTYRELSEN. Mini
MTV – en introduktion. 2005 (Set 2011 september). Tilgængelig fra: URL: www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/ Medicinsk%20Teknologivurdering%20MTV/MTV%20Vaerktoejskasse.aspx 34. S UNDHEDSST YRELSEN. Introduktion til Mini MTV – et ledelses- og beslutningsværktøj til kommunerne. 2008 (Set 2011 september). Tilgængelig fra: URL: www.sst.dk/Planlaegning%20 og%20kvalitet/Medicinsk%20 Teknologivurdering%20MTV/ MTV%20Vaerktoejskasse.aspx 35. R EGION SYDDANMARK. Telemedicinsk understøttelse af behandling af sårpatienter – en mini-MTV vedrørende telemedicin og sårbehandling i Sønderjylland. 2009. 36. SUNDHEDSSTYRELSEN. National ibrugtagning af kræftlægemidler. (Set 2011 september). Tilgængelig fra: URL: www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Kraeftbehandling/National%20ibrugtagning%20af%20kraeftlaegemidler. aspx 37. Bælum V, Løvschall C. Kronisk parodontitis – forebyggelse, diagnostik og behandling. Kommentering af: Kronisk parodontit – prevention, diagnostik och behandling (Set 2011 september). Tilgængelig fra: URL: http://www. sst.dk/publ/Publ2005/CEMTV/ KUMTVKUMTVparadentose.pdf 38. Schwarzer R, Siebert U. Methods, procedures, and contextual characteristics of health technology assessment and health policy decision making: comparison of health technology assessment agencies in Germany, United Kingdom, France, and Sweden. Int J Technol Assess Health Care 2009;25:30514. 39. Kidholm K, Ehlers L, Korsbek L et al. Assessment of the quality of mini-HTA. Int J Technol Assess Health Care 2009;25:42-8. 40. L opez R. Konceptuelle og metodologiske aspekter i forbindelse med undersøgelser af parodontitis blandt unge. Aarhus: Aarhus Universitet, 2010. 41. STATENS BEREDNING FÖR MEDICINSK UTVÄRDNING. Preventing dental caries, 2002. 42. Brazzelli M, McKenzie L, Fielding S et al. Systematic review of the effectiveness and cost-effectiveness of HealOzone (R) for the treatment of occlusal pit/fissure caries and root caries. Health Technology Assessment 2006;10:no.16. 43. Elley K, Gold L, Burls A et al. Scale and polish for chronic periodontal disease. Department of Public Health and Epidemiology. Birmingham: University of Birmingham, 2000. 44. Gray M, Gold L, Burls A et al. The clinical effectiveness of toluidine blue dye as an adjunct to oral
cancer screening in general dental practice Birmingham: University of Birmingham. Department of Public Health and Epidemiology, 2000. 45. I QWIG. Implant-supported supraconstructions for the treatment of shortened dental arches. Cologne: Institut für Qualität and Wirtschaftlichkeit im Gesundheitswesen, 2009. 46. NORWEGIAN KNOWLEDGE CENTRE FOR THE HEALTH SERVICES. Prophylactic removal of wisdom teeth. Norge, 2003. 47. NORWEGIAN KNOWLEDGE CENTRE FOR THE HEALTH SERVICES. Effect of replacing amalgam fillings on the suspicion of adverse health effects from amalgam. Norge, 2006. 48. Olbrich A, Felder S, Schwartz A et al. Bone and bone substitute for periodontal rehabilitation and for bone reconstruction before implantation – systematic review of health economics. Institut für Sozialmedizin und Gesundheitsökonomie. Hannover: Hannover Medical School, 1999;33. Tyskland, 2003. 49. Song F, O’Meara S, Wilson P et al. The effectiveness and costeffectiveness of the prophylactic removal of wisdom teeth. Health Rechnol Assess 2000;4:1-55. 50. Speight PM, Palmer S, Moles DR et al. The cost-effectiveness of screening for oral cancer in primary care. Health Technol Assess 2006;10:1144. 51. Suska F, Kjeller G, Molander A et al. Removal of impacted wisdom teeth. Gothenburg: The Regional Health Technology Assessment Centre (HTA-centrum) 2010:30. 52. T HE SWEDISH COUNCIL ON TECHNOLOGY ASSESSMENT IN HEALTH CARE. Chronic periodontitis –prevention, diagnosis and treatment. A systematic review. Sverige, 2004. 53. T HE SWEDISH COUNCIL ON TECHNOLOGY ASSESSMENT IN HEALTH CARE. Caries – diagnosis, risk assessment and noninvasive treatment. A systematic review. Sverige, 2008. 54. THE SWEDISH COUNCIL ON TECHNOLOGY ASSESSMENT IN HEALTH CARE. Prosthetic treatment of missing teeth. A systematic review. Sverige, 2010. 55. T HE SWEDISH COUNCIL ON TECHNOLOGY ASSESSMENT IN HEALTH CARE. Methods of diagnosing and treating diseases of the dental pulp and the periradicular tissues (around the root). A systematic review. Sverige, 2011. 56. Holmstrup P, Stoltze K. Har Erasmus Montanus levet forgæves – En kommentar til Sundhedsstyrelsens udmelding om tandrensning. Tandlægebladet 2006;110:51.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Selvtest | videnskab & klinik
✔ selvtest
Dokumenteret efteruddannelse:
Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf op til to af svarene kan være korrekte. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets hjemmeside: www.tandlaegebladet.dk; klik på det aktuelle nummer af Tandlægebladet, og klik på linket i boksen til højre på siden. For at tage testen kræver det, at du logger dig ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikker. Selvtesten kan gentages, såfremt den ikke blev bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk, eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser/Mine kurser. Selvtest for artiklen: Medicinsk teknologivurdering inden for odontologi. Tandlægebladet 2012;116 (10): 726-34.
Spørgsmål 1. Hvilke af følgende udsagn er sande? Svar A. Medicinsk teknologivurdering er et redskab, som udelukkende undersøger en teknologis videnskabelige evidens. Svar B. Medicinsk teknologivurdering inddrager etiske aspekter i vurderingen af ny teknologi. Svar C. Medicinsk teknologivurdering er en multidisciplinær disciplin
Spørgsmål 2. Hvilke af følgende udsagn er sande? Svar A. Mini-MTV fokuserer ikke på videnskabelig evidens. Svar B. Mini-MTV findes kun på hospitaler. Svar C. Mini-MTV er en mere kompakt og hurtigere udarbejdet udgave end en egentlig MTV.
Spørgsmål 3. Hvilke af følgende udsagn er sande? Svar A. Medicinsk teknologivurdering har en lang tradition inden for odontologi. Svar B. Mini-MTV er meget udbredt i den offentlige tandpleje. Svar C. Der findes 1 medicinsk teknologivurdering inden for odontologi i Danmark.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
| 735 |
videnskab & klinik | Originalartikel
Abstract
SEM-study of a lowshrinkage composite Introduction – Shrinkage during polymerization of resin-based composite materials may lead to gap formation and hamper the marginal adaptation of the restorations. To reduce the problem of polymerization shrinkage, a new composite material (Filtek™ Silorane, 3M-ESPE, Germany), with a reduced shrinkage, has been marketed. Objective – To investigate whether reduced polymerization shrinkage improves the marginal adaptation of composite restorations. Material and methods – A total of 156 scanning electron microscopy (SEM) pictures (78 baseline, 78 follow-up) of the occlusal part of Class II restorations in molars were included in the study. The restorations originated from a randomised clinical trial, conducted in 20072009 which compared the clinical performance of a low-shrinkage composite material (Filtek™ Silorane) with that of a methacrylate-based composite material (Ceram•X™mono). Eponcasts of the restorations were used for SEM pictures at x 16 magnification. Pictures from baseline and follow-up (398 days, SD 29 days) were randomised and the examiner was blinded to the material and the age of the restoration. Stereological measurements were used to calculate the length and the width of the marginal discrepancies. Results – No statistically significant difference in gap formation and chipping was found between the two materials. Conclusion – The results of the present study do not support the hypothesis that reduced polymerization shrinkage improves the marginal adaptation.
✔ selvtest
| 736 |
Marginal adaptation of a low-shrinkage silorane-based composite: A SEM-analysis Malene Schmidt, adjunkt, PhD, Department of Pediatric Dentistry, Institute of Odontology, Health, Aarhus University Preben Hørsted-Bindslev, lektor emeritus, tandlæge, Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Institute of Odontology, Health, Aarhus University Sven Poulsen, professor emeritus, dr.odont., PhD, Department of Pediatric Dentistry, Institute of Odontology, Health, Aarhus University Jens Randal Nyengaard, professor, læge, Stereology & Electron Microscopy Laboratory, Centre for Stochastic Geometry and Bioimaging, Aarhus University
O
f particular interest in the evaluation of composite filling materials is the marginal adaptation of the restorations. Marginal adaptation may be influenced by polymerization shrinkage because contraction stress may cause de-bonding at the tooth-composite interface with an increased risk of gap formation, micro-leakage, marginal staining, deformation of the tooth cusps and postoperative pain (1-6). Gap formation could be an important contributor to the development of secondary caries and may affect the pulpal health of a tooth (7). In an attempt to solve problems related to polymerization shrinkage, a low-shrinkage composite material (Filtek™ Silorane) based on a new resin chemistry with silorane monomers has been developed (8). The high quality of modern composite materials has made it more difficult to see changes in the quality of restoration margins, which, in turn, has increased the need for more sensitive methods to assess the early changes of the marginal adaptation (9). Scanning electron microscopy (SEM) is a method that can be used for closer examination of the restoration margins because of its ability to magnify and reveal dekey words tails. Clinical trials of composite restorations Composite resins; therefore often deploy SEM (10-13). Numerdental marginal adaptation; ous methods have been used to evaluate the polymerization, marginal adaptation on SEM-pictures. Often shrinkage; scanning electron microscopy; the degree of marginal breakdown/gaps is silorane described, based on the observer’s subjective tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Sem-study of a low-shrinkage composite | vIDeNSKAb & KLINIK
judgement, such as percentages of the total marginal length (12-15). The present study deployed stereological techniques to assess the marginal adaptation quantitatively. Our hypothesis was that reduced polymerization shrinkage improves the marginal adaptation of composite restorations. The aim was therefore to compare the marginal adaptation of Filtek™Silorane (shrinkage 1 %) with Ceram•X™mono (shrinkage 2.6 %) (8,16). Materials and Methods A total of 156 SEM pictures (78 baseline pictures, 78 follow-up pictures) of the occlusal part of Class II restorations in molars were included in the study. The restorations originated from a randomized clinical trial, conducted in 2007-2009 which investigated the clinical performance of Filtek™ Silorane (3M-ESPE, Germany) compared with Ceram•X™mono (Dentsply DeTrey, Germany) (17). A total 72 patients (158 restorations placed in premolars and molars) were included in the randomised clinical trial. All restorations in molars (39 Filtek™ Silorane, 39 Ceram•X™mono) were examined in this study (Fig. 1). Most of the restorations were placed in females (92 % FiltekTM Silorane, 72 % Ceram•X™mono). The average age of patients treated with FiltekTM Silorane was 43 years and 45 years for patients treated with Ceram•X™mono. Both studies took place at the School of Dentistry, the Faculty of Health Sciences, Aarhus University. Clinical procedures were made according to the recommendations of the manufactures. A different adhesive systems was designed for each of the materials, namely the adhesive system for Filtek™ Silorane (Silorane System Adhesive, 3M-ESPE) was a two-step self-etch primer and bond, whereas the adhesive system for Ceram•X™mono (XenoIII, Dentsply DeTrey, Denmark) was a single-step self-etch primer and bond. Impressions of the restorations (Extrude, polyvinyl siloxane, heavy and medium body; KerrHawe SA, Switzerland) from both baseline and 1-year follow-up were used for producing Epon casts (TAAB Laboratories Equipment Ltd, England). Each cast was treated ultrasonically, mounted on a stub, and coated with a thin layer of carbon and 15-nm platinum. After coating, the casts were stored in an Exicator with Silica gel “C” orange until SEM (MaXim 2040 EnVac SEM, CamScan, UK) at 16x magnification. Gap length and width were chosen as primary criterions because they were the most clinically relevant results of reduced polymerization shrinkage. Secondary criterions were excess composite material (length) and chipping (length and width). The number of restorations included in this study was based on power-calculations described in the randomized clinical trial (17). No separate power-calculations were made for this investigation. Calibration, randomization, and blinding Before assessment of the pictures, the examiner (M.S.) was trained and calibrated in the process of scoring SEM pictures by TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Flow-chart
Fig. 1. Outline of restorations from the RCT-study to this study. Fig. 1. Oversigt af fyldninger fra RCT-studiet til dette studie.
Marginal characteristics
Fig. 2. Smooth margin (A), excess composite material (B), gap (C), chipping (D) (original magnification 16 x). Fig. 2. Glat fyldningskant (A), overskud (B), spalte (C), chipping (D) (original forstørrelse 16 x).
| 737 |
vIDeNSKAb & KLINIK | originalartikel
2D isotropic test lines
Parallel lines
Fig. 4. Horizontal and vertical test lines, superimposed on a SEM-picture, to calculate the length of the discrepancies (original magnification 16 x). Fig. 4. Horisontale og vertikale testlinjer, lagt ovenpå et SEM-billede for at beregne længden af kantdefekterne (original forstørrelse 16x). Fig. 3. 2D isotropic test lines, superimposed on a SEMpicture, to calculate the width of the discrepancies (original magnification 16 x). Fig. 3. 2D isotrope test linjer, lagt oven på et SEM-billede for at beregne bredden af kantdefekterne (original forstørrelse 16 x).
evaluating the same set of SEM pictures with different methods and at different time intervals. A set of guidelines was agreed upon to assist the examiner in differentiating between the scores. SEM pictures from baseline and 1-year follow-up were randomized using a random-number generator on a computer. The examiner was blinded to the material and the age of the restoration. Tooth location and the extent of the restoration (surfaces included) were known to the examiner. Assessment A 2D Nucleator (18) was used for stereologic measurements calibrated to the magnification of the pictures. The following characteristics were assessed: • Smooth margin (Fig. 2A) • Excess composite material, measured in multiples of 10 µm (Fig. 2B) • Gap, measured in multiples of 10 µm (Fig. 2C) • Chipping, measured in multiples of 10 µm (Fig. 2D) To calculate the average width of gaps and chipping 12 2D isotropic test lines were superimposed on each picture and the width of the discrepancy was measured (Fig. 3). Each measurement was made orthogonally to the 2D discrepancy. To calculate the length of the discrepancies (excess, gap, and chipping) the examiners used 16 parallel horizontal lines and 16 parallel vertical lines with a random start (Fig. 4). At | 738 |
each point where the lines were crossing the margin of the restoration, a score was made, and the number of each score for excess, gap, and chipping was calculated. The length of the discrepancies (B) was calculated by the formula:
ϖ B= – D ∑L 2 •
•
where D is the distance between the test lines and L is the frequency of the intersection between test lines and discrepancy (excess, gap, or chipping). Statistical analysis Data were entered twice in Epidata to correct typing errors, and then transferred to STATA10 for analyses. Based on the stereological measurements the average width of gap and chipping was calculated for each restoration. Pictures with smooth margins were coded separately to avoid an erroneous influence on the means for marginal discrepancies. Means and standard errors were used to describe the distribution of each marginal discrepancy. Unadjusted comparisons were made by un-paired t-tests. An analysis of covariance was used to adjust for restoration size; further adjustment for clustering was obtained by use of robust standard errors. The secondary outcome, chipping, was only adjusted for restoration size because none of the restorations with chipping appeared in the same individual. A P-value of 0.05 was selected as the level of statistical significance. TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
SEM-study of a low-shrinkage composite | videnskab & klinik
Results A total of 156 SEM pictures from baseline (2-3 weeks after treatment) and follow-up (398 days, SD: 29 days) were available from the randomized clinical trial. Two baseline-pictures and seven follow-up pictures were excluded from the study before assessment because of inferior quality of either the casts or the pictures. At baseline 76 pictures were assessed. Among these 58 (28 Filtek™Silorane, 30 Ceram•X™mono) had smooth margins and 18 (10 Filtek™Silorane, 8 Ceram•X™mono) showed marginal discrepancies in terms of excess (9 Filtek™Silorane, 4 Ceram•X™mono), gap (1 Filtek™Silorane, 5 Ceram•X™mono), or both excess and gap (1 Ceram•X™mono). At follow-up, 71 SEM pictures were analysed. Among these one (Ceram•X™mono) had a smooth margin and 70 (33 Filtek™Silorane, 37 Ceram•X™mono) showed marginal discrepancies (excess, gap or chipping). Restoration characteristics at follow-up of the 70 pictures with discrepancies are shown in Table 1. The average number of surfaces included in the Filtek™Silorane restorations was smaller than the average number of surfaces in Ceram•X™mono restorations. No statistically significant difference could be found in margin length. Among the discrepancies at follow-up, 30 were excess (15 Filtek™Silorane, 15 Ceram•X™mono), 69 were gap (32 Filtek™Silorane, 37 Ceram•X™mono) and 24 were chipping (12 Filtek™Silorane, 12 Ceram•X™mono). No statistically significant differences in occurrence of any of the three discrepancies were found between the two materials. For length and width of gap, and chipping, no statistically significant differences were found (Table.2). A statistically significantly reduced length of excess for the conventional composite restorations (Ceram•X™mono) was found. However, this difference was not statistically significant after adjustment for size of restoration and clustering. Two fractures were scored at follow-up; one fracture with each material. Discussion The hypothesis that reduced polymerization shrinkage improves the marginal adaptation could not be supported by this stu-
Material
Number of surfaces per restoration Mean (SE*)
Filtek™Silorane Ceram•X™mono
Difference (95 % CI**)
P-value
0.4 (0.7; 0.0)
0.04
2.4 (0.11)
dy. No statistically significant clinical difference was shown for gap relevance formation and chipping. Study bias was minimized New resin-based composby randomization and blinding and, only one examite materials, designed with iner evaluated all the SEM improved material characteristics, are constantly intropictures. Previous studies duced to the market. For the (19,20), have recommended clinician it can be difficult to measurement particularly of estimate the clinical importhe width of the gaps, in order to elucidate the relationtance of a specific material ship between the width of characteristic. Polymerization shrinkage is considered marginal gaps and recurrent an important characteristic caries. Therefore, stereological estimates were made, enof restorative materials. This abling quantification, (length paper examines, through and width), of the discrepanthe use of scanning eleccies. Although, the developtron microscopy, the effect ment of secondary caries is of a reduced polymerization limited the first years after shrinkage on the marginal placement, marginal gaps adaptation of a newly developed low-shrinkage composprobably play a role in the ite. This study did not support development of secondary the hypothesis that reduced caries, but the risk of caries polymerization shrinkage will is highly dependent on gap improve the marginal adaptalocation, with the proximal tion. cervical area at the greatest risk of caries development (19,21). It should be stressed that only occlusal surfaces were investigated in this study; therefore the results cannot predict the long-term clinical outcome of the restorations. Coefficients of variation could not be given for this study, as it is an inherent feature of the stereological method to place the superimposed lines differently each time a picture is analysed. The examiner’s ability to reproduce the measurements is therefore not known.
Margin length Mean (SE)
Difference (95 % CI)
P-value
1.5 (-1.2; 4.3) mm
0.27
20.2 (1.03) mm
2.8 (0.13)
0.27
(0.93) mm
*SE: standard error of the mean; **CI: konfidensinterval Table 1. Restoration characteristics at follow-up for Filtek™Silorane and Ceram•X™mono. Table 1. Fyldningstørrelse og kantlængde ved followup for henholdsvis Filtek™Silorane og Ceram•X™mono. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
| 739 |
vIDeNSKAb & KLINIK | originalartikel
Only two-dimensional measurements of the discrepancies were possible with this method. Three-dimensional measurements can be made with other methods like X-ray micro-computed tomography (6,22); however, these methods are used in laboratory studies on extracted teeth, and can therefore only mimic a clinical situation by artificially ageing the restorations. In contrast, we used casts provided from the randomised clinical trial and were therefore able to include a large number of restorations that had been exposed to every-day intra-oral conditions. At baseline 58 out of 76 pictures were scored with smooth margins. Some of these smooth margin scores may be attributed to excess of composite material left behind after the polishing procedures, which makes the margin of the restoration less distinguishable. This excess could mask gaps between the tooth and the restoration induced by polymerization shrinkage. Consequently, the effect of reduced polymerization shrinkage could have been hidden to the observer until the excess eventually fractured. At follow-up, only one out of 71 restorations was scored with a smooth margin, and it was much easier to see the margins of the restorations on these pictures compared with pictures from baseline (Fig. 5). However, at follow up other factors, such as the general ageing due to degradation of the adhesive and heavy masticatory forces, for example, could contribute to reduced marginal adaptation and thus mask the immediate effect of polymerization shrinkage induced by light-curing of the material during the restorative procedures. The presence of excess composite material at baseline, which fractures off after some time, may question immediate re-etching of cavo-surface margins followed by sealing with a low-viscosity resin film, as previously discussed in some studies (23-25). It may therefore be better to seal the margins after some months, when the excess has been worn or fractured off. The lack of correlation between polymerization shrinkage shown in the laboratory and marginal adaptation in the clinic may have different explanations. Excess of composite material, as discussed above, made it practically impossible clinically to measure the immediate effect of reduced polymerization shrinkage at baseline. Furthermore, gap formation depends on the restorative as well as the adhesive material. A low-shrinkage material with a poorer adhesive can result in worse margins than a high shrinkage with an excellent adhesion. As different adhesives are used for the two materials it might be difficult to conclude in general that low shrinkage does not contribute to better margins. It is commonly assumed that in–vitro test results are predictive of clinical performance. However, there is a general lack of data that defines the threshold values of a specific parameter as polymerization shrinkage necessary in –vitro to improve the clinical performance. In this study the two materials had shrinkage values of 1% and 2.6%, respectively. Thus, in–vitro results indicated superiority of | 740 |
Filtek™Silorane but the improvement shown in-vitro may have been too small to be of clinical significance in this study. In accordance with previous findings (10,26,27), this study has identified some of the shortcomings related to the assessment of a clinical outcome (marginal adaptation) in relation to a laboratory finding (polymerization shrinkage). Stereologic measurements of the gap width may be valuable to determine the relation between gap width and recurrent occlusal caries. One year is too short an observation time to assess this because of the slow progression of a caries lesion and a longer observation time is therefore recommended. In conclusion, no statistically significant difference between the two materials was shown for gap formation and chipping. The hypothesis that reduced polymerization shrinkage will improve the marginal adaptation is not supported in this study. Acknowledgments This study was supported by 3M-Espe and Dentsply who both provided the restorative materials. We owe our thanks to 3MEspe for donating gifts of appreciation to the patients and for sponsoring two months of the PhD fellowship. The study was supported by The Research Foundation of Aarhus University (Grant #. 496039). Assistance from Professor Michael Vaeth in the statistical analyses is gratefully acknowledged. From the Nordic Institute of Dental Materials (NIOM) we would like to thank Hilde M. Kopperud for valuable feedback to this article. Centre for Stochastic Geometry and Bioimaging is supported by Villum Foundation.
Marginal characteristics
Fig. 5. Baseline (left) and follow-up (right) picture of the occlusal part of a class II restoration in tooth 16 (OD) (original magnification 16 x). Fig. 5. Baseline (venstre) og followup (højre) billede af den okklusale del af en klasse II-fyldning i tand nummer 16 (OD) (original forstørrelse 16 x).
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
15
12
12
12
12
Filtek™Silorane
Ceram•X™mono
Filtek™Silorane
Ceram•X™mono
37
Ceram•X™mono
Ceram•X™mono
32
Filtek™Silorane
15
37
Ceram•X™mono
Filtek™Silorane
32
Filtek™Silorane
No. of restorations
0.49 (0.08)
0.40 (0.09)
2.53 (0.44)
2.56 (0.61)
2.69 (0.32)
4.84 (0.97)
0.03 (0.00)
0.04 (0.00)
10.92 (0.75)
9.12 (0.98)
Mean (SE*)
0.09
-0.04
-2.14
0.00
1.80
Difference
(-0.15 ; 0.33)
(-4.23 ; 1.51)
(-4.23 ; -0.06)
(-0.01 ; 0.01)
(-0.62 ; 4.23)
95 % CI**
Unadjusted
0.43
0.96
0.04
0.35
0.14
p-value
0.10
0.06
-1.78
-0.01
1.63
Difference
Table 2. Resultater for de primære og sekundære outcomes ved follow-up, fordelt på materiale og antal justeringer.
(-0.16 ; 0.36)
(-1.49 ; 1.60)
(-4.01 ; 0.45)
(-0.02 ; 0.00)
(-0.90 ; 4.15)
95 % CI**
0.42
0.94
0.11
0.17
0.20
p-value
Adjusted for size of restoration
Table 2. Results at follow-up for primary and secondary outcomes according to material and level of adjustment.
*SE: standard error of the mean; **CI: konfidensintervalz
Chipping width mm
Chipping length mm
Excess composite material mm
Gap width mm
Gap length mm
Material
-1.80
-0.01
1.63
Difference
(-4.00 ; 0.40)
(-0.02 ; 0.00)
(-0.85 ; 4.10)
95 % CI**
0.11
0.18
0.20
p-value
Adjusted for size of restoration, and clustering
SEM-study of a low-shrinkage composite | videnskab & klinik
| 741 |
videnskab & klinik | Originalartikel
Abstract (Dansk) SEM-undersøgelse af et plastmateriale med lav kontraktion Introduktion – Kontraktion i forbindelse med lyspolymerisering af plastfyldninger kan føre til spaltedannelse og dermed skade fyldningernes kanttilslutning. For at mindske problemerne med polymerisationskontraktion har man markedsført et nyt materiale (Filtek™ Silorane, 3M-ESPE, Tyskland) med en reduceret kontraktion. Formål – Studiets formål var at undersøge, om en reduceret polymerisationskontraktion forbedrer kanttilslutningen af plastfyldninger. Materiale og metode – I alt 156 scanning elektron mikroskopiske (SEM)-billeder (78 fra baseline, 78 fra followup) af okklusalfladen på molarer indgik i undersøgelsen. De undersøgte fyldninger blev lavet i forbindelse med en randomiseret klinisk
undersøgelse, foretaget i 2007-2009, som sammenlignede de kliniske egenskaber for Filtek™ Silorane med Ceram∙XTMmono (Dentsply DeTrey, Tyskland). Ud fra epoxyaftryk af fyldningerne blev der fremstillet SEM-billeder af fyldningerne i 16 x forstørrelse. Billeder fra baseline og followup (398 dage, SD 29 dage) blev randomiseret således, at undersøgeren var blindet over for fyldningernes alder. Ligeledes var undersøgeren blindet over for type af fyldningsmateriale. Stereologi blev anvendt til at beregne længde og bredde af kantdefekterne. Resultater – Der var ikke statistisk signifikant forskel på spaltedannelse eller ”chipping” ved de to materialer. Konklusion – Studiets resultater understøtter ikke hypotesen om, at en reduceret polymerisationskontraktion forbedrer fyldningernes kanttilslutning.
References 1. Meredith N, Setchell DJ. In vitro measurement of cuspal strain and displacement in composite restored teeth. J Dent 1997;25:3317. 2. Suliman AH, Boyer DB, Lakes RS. Polymerization shrinkage of composite resins: comparison with tooth deformation. J Prosthet Dent 1994;71:7-12. 3. Taha NA, Palamara JE, Messer HH. Cuspal deflection, strain and microleakage of endodontically treated premolar teeth restored with direct resin composites. J Dent 2009;37:724-30. 4. Giachetti L, Scaminaci Russo D, Bambi C et al. A review of polymerization shrinkage stress: current techniques for posterior direct resin restorations. J Contemp Dent Pract 2006;7:79-88. 5. Ensaff H, O’Doherty DM, Jacobsen PH. Polymerization shrinkage of dental composite resins. Proc Inst Mech Eng H 2001;215:367-75. 6. Papadogiannis D, Kakaboura A, Palaghias G et al. Setting characteristics and cavity adaptation of low-shrinking resin composites. Dent Mater 2009;25:1509-16. 7. Qvist V. Resin restorations: leakage, bacteria, pulp. Endod Dent Traumatol 1993;9:127-52. 8. Weinmann W, Thalacker C, Guggenberger R. Siloranes in
| 742 |
dental composites. Dent Mater 2005;21:68-74. 9. Roulet JF, Reich T, Blunck U et al. Quantitative margin analysis in the scanning electron microscope. Scanning Microsc 1989;3:147-58; discussion 158-9. 10. Krämer N, Reinelt C, Richter G et al. Nanohybrid vs. fine hybrid composite in Class II cavities: clinical results and margin analysis after four years. Dent Mater 2009;25:750-9. 11. Palaniappan S, Bharadwaj D, Mattar DL et al. Three-year randomized clinical trial to evaluate the clinical performance and wear of a nanocomposite versus a hybrid composite. Dent Mater 2009;25:1302-14. 12. Spreafico RC, Krejci I, Dietschi D. Clinical performance and marginal adaptation of class II direct and semidirect composite restorations over 3.5 years in vivo. J Dent 2005;33:499-507. 13. van Dijken JW, Hörstedt P. Marginal adaptation to enamel of a polyacid-modified resin composite (compomer) and a resin-modified glass ionomer cement in vivo. Clin Oral Investig 1997;1:185-190. 14. Caroline Bruschi Alonso R, Maria Correr G, Gonçalves Cunha L et al. Dye staining gap test: an alternative method for assessing mar-
ginal gap formation in composite restorations. Acta Odontol Scand 2006;64:141-5. 15. Magni E, Zhang L, Hickel R et al. SEM and microleakage evaluation of the marginal integrity of two types of class V restorations with or without the use of a light-curable coating material and of polishing. J Dent 2008;36:885-91. 16. Rüttermann S, Krüger S, Raab WH et al. Polymerization shrinkage and hygroscopic expansion of contemporary posterior resin-based filling materials--a comparative study. J Dent 2007;35:806-13. 17. Sc hmidt M, Kirkevang LL, Hørsted-Bindslev P et al. Marginal adaptation of a low-shrinkage silorane-based composite: 1-year randomized clinical trial. Clin Oral Investig 2011;15:291-5. 18. Gundersen HJ. The nucleator. J Microsc 1988;151:3-21. 19. Hickel R, Roulet JF, Bayne S et al. Recommendations for conducting controlled clinical studies of dental restorative materials. Clin Oral Investig 2007;11:5-33. 20. H eintze S, Forjanic M, Cavalleri A. Microleakage of Class II restorations with different tracers--comparison with SEM quantitative analysis. J Adhes Dent 2008;10:259-67. 21. Heintze SD. Systematic reviews:
I. The correlation between laboratory tests on marginal quality and bond strength. II. The correlation between marginal quality and clinical outcome. J Adhes Dent 2007;9 (Supp 1):S77-106. 22. Zeiger DN, Sun J, Schumacher GE et al. Evaluation of dental composite shrinkage and leakage in extracted teeth using X-ray microcomputed tomography. Dent Mater 2009;25:1213-20. 23. D ’Alpino PH, Pereira JC, Rueggeberg FA et al. Efficacy of composite surface sealers in sealing cavosurface marginal gaps. J Dent 2006;34:252-9. 24. Blixt M, Coli P. The influence of lining techniques on the marginal seal of Class II composite resin restorations. Quintessence Int 1993;24:203-10. 25. Torstenson B, Brännström M, Mattsson B. A new method for sealing composite resin contraction gaps in lined cavities. J Dent Res 1985;64:450-3. 26. van Dijken JW, Lindberg A. Clinical effectiveness of a low-shrinkage resin composite: a five-year evaluation. J Adhes Dent 2009;11:143-8. 27. Van Meerbeek B, Peumans M, Poitevin A et al. Relationship between bond-strength tests and clinical outcomes. Dent Mater 2010;26:e100-21.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
SEM-study of a low-shrinkage composite | videnskab & klinik
✔ selvtest
Dokumenteret efteruddannelse:
Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf op til to af svarene kan være korrekte. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets hjemmeside: www.tandlaegebladet.dk; klik på det aktuelle nummer af Tandlægebladet, og klik på linket i boksen til højre på siden. For at tage testen kræver det, at du logger dig ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikker. Selvtesten kan gentages, såfremt den ikke blev bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk, eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser/Mine kurser. Selvtest for artiklen: Marginal adaptation of a low-shrinkage silorane-based composite: A SEM-analysis. Tandlægebladet 2012;116 (10): 736-42.
Spørgsmål 1. Hvad er den vigtigste materialeegenskab ved FiltekTM Silorane? Svar A. Øget brudstyrke. Svar B. Nedsat polymerisationskontraktion. Svar C. Forbedret farve.
Spørgsmål 2. Hvorfor bruger man SEM (Scanning Elektronisk Mikroskopi) til at undersøge kantforholdene ved fyldningerne? Svar A. Det er en billig og hurtig metode. Svar B. Det giver mulighed for at lave tredimensionelle mål. Svar C. Det giver mulighed for at lave en detaljeret undersøgelse af fyldningskanten, fordi man kan forstørre billedet.
Spørgsmål 3. Resulterede den nedsatte polymerisationskontraktion i en forbedret kanttilslutning? Svar A. Nej, der var ikke forbedring i kanttilslutningen. Svar B. Ja, der var forbedring i kanttilslutningen. Svar C. Ja, der var en betydelig forbedring i kanttilslutningen.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
| 743 |
Bundsolid Professionel Personlig
Vælg en bank, som forstår dig Hvorfor ikke vælge en bundsolid bank, som forstår de økonomiske muligheder eller udfordringer, du kan møde som tandlæge? Hos Lån & Spar Bank kan vi tale om andet end renter og vilkår. Vi står selvfølgelig klar med økonomisk rådgivning, når du har brug for det. Men vi vil ligeså gerne tale med dig om udviklingen af din praksis. Og så kan vi tilbyde dig korte beslutningsprocesser og individuelle, fleksible løsninger. Det betyder, at du får et godt overblik over, hvad der kan lade sig gøre og dermed større økonomisk frihed. Både nu og på sigt.
Det begynder med et møde Ring til os på 3378 2388 og aftal et møde – så finder vi sammen ud af, hvad der skal til for at skabe et solidt økonomisk fundament for dig - både professionelt og privat. Du kan også se mere på www.lsb.dk
samfund & arbejdsliv
Krisen kradser i tænderne Indbyggerne i flere europæiske lande er så økonomisk pressede, at de er stoppet med at gå til tandlægen. Og det går hårdt ud over både tænder og tandlæger. Tandlægebladet tager temperaturen på de værst ramte lande i Europa. Tekst: Gitte Almer Nielsen
Baggrund For at undersøge, hvordan den europæiske gældskrise rammer tandlægerne, har Tandlægebladet valgt at fokusere på de lande, der har den højeste arbejdsløshed i EU. Spanien, Grækenland, Irland og Italien er alle på top 5-listen over EU-lande med den højeste arbejdsløshed. Kilde: EU-oplysningen.dk
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
| 745 |
samfund & arbejdsliv
Spanien
”Tandlægerne har mistet op mod 35 % af deres indtjening” Allerede i 2010 observerede den spanske tandlægeforening en markant nedgang i tandlægernes indtjening. Og det er kun blevet værre. I år har de spanske tandlæger mistet mellem 30-35 % af deres indtjening set i forhold til sidste år. For specialtandlægerne ser det endnu mere dystert ud. Deres indtjening er reduceret med op til 50 %. Det viser tal fra den spanske tandlægeforening, som ser al mulig grund til bekymring. – Vi er dybt bekymret for, om udviklingen vil øge den sociale ulighed inden for tandsundhed. I et land, hvor efterspørgslen på tandpleje pr. indbygger allerede er en af de laveste i Europa, er der grund til at frygte, at det især er spaniere med begrænsede økonomiske ressourcer, der vil få en dårligere tandsundhed, mener Dr. Juan Carlos Llodra Calvo, som arbejder i afdelingen for internationale anliggender i The Spanish Dental Association. Ifølge Juan Carlos Llodra Calvo skyldes nedgangen et samspil mellem landets økonomiske krise samt det faktum, at tandpleje er 100 % brugerfinansieret i Spanien. Og konsekvensen? Spanierne sparer alle unødvendige tandbehandlinger væk. – Vi er ved at undersøge, om der er ændringer i de behandlinger, som patienterne efterspørger. De foreløbige resultater tyder på, det især er
| 746 |
æstetiske tandbehandlinger, implantater og højteknologiske løsninger, som patienterne fravælger. Patienterne prioriterer akutte tandbehandlinger og udskyder de behandlinger, der efter deres egen mening kan vente, fastslår Juan Carlos Llodra Calvo i en mail til Tandlægebladet. Også udviklingen for børnenes tandsundhed bekymrer den spanske tandlægeforening. Selvom der i de fleste spanske regioner er offentlig tandpleje for børn, så har staten gjort et betydeligt indhug i de aldersgrupper, som er berettiget til at få tandpleje, ligesom de behandlinger, der bliver udført, er reduceret.
Arbejdsløshed
Spanien er det EU-land med flest arbejdsløse. Næsten hver fjerde spanier står uden for arbejdsmarkedet.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
samfund & arbejdsliv
Grækenland
”Den største bekymring er børnenes tænder” Både omsætning og antallet af patienter er faldet med 20 %. Det er virkeligheden for tandlæge og professor Georgios Palaghias, som har en tandklinik i Athen. Og han mener, at det kun er begyndelsen, for det handler ikke kun om, at patienterne bliver færre. – Folk efterspørger billigere materialer, og flere ældre patienter er begyndt at spørge efter gebis i stedet for at få behandlet tænderne, fortæller Georgios Palaghias. Patienterne kommer efterhånden mest, når de har akut brug for tandbehandling fx pga. smerter, og det er derfor mest ekstraktioner og fyldninger, der fylder i arbejdsdagen. Men det, som bekymrer den græske tandlæge allermest, er børnene, for de kommer slet ikke til tandlægen. Om 15 år bliver det en katastrofe, mener han. – Ud over at færre forældre kommer med dem, så spiser de nu billigere mad, junkfood, der nemmere fremmer bakteriebelægninger på tænderne, forklarer Georgios Palaghias. I Grækenland bliver der ikke givet tilskud til tandbehandlinger, og der er heller ikke en offentlig børnetandpleje. Ifølge Berlingske blev det i 1980’erne besluttet fra politisk side, at indbyggerne i byerne selv måtte sørge for børnetandpleje. Kun i fat-
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
tigere landområder blev skolebørn tilbudt offentlig tandpleje for at udjævne uligheden. – Men selv det bliver der nu skåret ned på, og der er kun 150 tandlæger tilbage, siger Georgios Palaghias, der også er ansat på tandlægeskolen i Thessaloniki. Her sætter krisen også spor, fordi mange patienter søger til skolerne for at spare penge på tandbehandlinger. En fyldning koster 5 EUR. Kilde: Berlingske.
Arbejdsløshed
21%
Dermed er landet det EU-land med næstflest arbejdsløse.
| 747 |
samfund & arbejdsliv
Irland
”Mange børn venter op til fem år på en behandling" Der er allerede 64 % af de irske tandlæger, der har reduceret antallet af ansatte. Og der er 74 %, der har sat medarbejdere ned i tid. De dystre tal stammer fra den irske tandlægeforening. – Vi vurderer, at der er 1.000 personer, der har mistet deres job på landets tandklinikker siden 2010. Vi ser klinikker, der lukker, mange tandlæger har reduceret deres åbningstider, og medarbejderne må gå ned i tid, forklarer Clare Dowling, der er kommunikationsmedarbejder i den irske tandlægeforening. Billedet er dog ikke kun dystert for de irske tandlæger. Ifølge Clare Dowling er tandsundheden i landet med de knap 4,5 mio. indbyggere også truet, fordi de offentlige tandplejetilbud er blevet kraftigt reduceret. – Der er p.t. 20.000 børn, der står på venteliste til en ortodontisk tandbehandling. Mange venter op til fem år for at få en behandling. Men problemet er større end det, fordi titusinder af andre børn ikke kan kvalificere sig til nødvendige behandlinger, og de vil derfor enten aldrig få behandlingen, eller også må de selv betale, skriver Clare Dowling i en mail til Tandlægebladet. Også de omkring 1,6 mio. indbyggere, der er dækket af det såkaldte ”Dental Treatment Services Scheme”, har fået stærkt forringede vilkår pga. statslige besparelser. Gruppen består af arbejdsløse, folk med lav indkomst og patienter med dårligt helbred. Indtil april 2010 hav-
| 748 |
de patienterne ret til en række basale tandbehandlinger som fx undersøgelser, fyldninger, tandrensninger og proteser. I dag kan patienterne maksimalt få to fyldninger årligt, og andre behandlinger kan kun tilbydes i akutte tilfælde af fx rodbehandlinger og proteser. Patienterne kan dog få et ubegrænset antal ekstraktioner. – Det er ekstremt bekymrende, at forebyggende og restaurerende behandlinger er blevet fjernet. Samtidig er det vilkårligt, hvad patienterne får tilbudt. En patient et sted i landet får måske tilbudt protetik, mens en anden ligestillet patient må leve livet uden tænder, fastslår Clare Dowling. På de to år er antallet af røntgenbilleder og tandrensninger faldet med 98 %, mens antallet af fyldninger er faldet med 44 %. Antallet af ekstraktioner er steget med ca. 11 %. – Irske tandlæger mener, at besparelserne på de offentlige tandplejetilbud er et tilbageskridt, og at det vil ødelægge de sidste 50 års fremskridt i den orale tandsundhed, forklarer Clare Dowling.
Arbejdsløshed
Arbejdsløsheden blandt unge i Irland er på 29 %. Grundet de irske bankers gæld har landet gennemført fire sparerunder siden 2009.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
samfund & arbejdsliv
Italien
”Unge tandlæger kan ikke engang tjene mindstelønnen Tandlægerne i Italien har svære tider. Det fortæller den danske tandlæge Susanne Hørsving, som har klinik i Milano. Selv mærker hun ikke krisen, fordi hun arbejder i ambassadernes beskyttede nicheverden. Anderledes forholder det sig for de unge tandlæger i Italien. – Mange unge tandlæger arbejder op mod 70 timer om ugen – alligevel kan de ikke nå op på mindstelønnen for tandlæger, fortæller Susanne Hørsving og forklarer, at krisen har presset de unge tandlæger til at arbejde for staten. Vel at mærke en stat, som er i pengenød. Derfor kan tandlægerne kun tage 35 EUR for en fyldning, som normalt ville koste 100 EUR. Men det er ikke kun økonomien, der er på spil, mener Susanne Hørsving. – Det bliver virkelig set som et nederlag at arbejde for staten. Der er ingen prestige i det, og patienterne bliver behandlet på samlebånd, og det er
kun det absolut nødvendige, der kan blive lavet. Faktisk har samarbejdet mellem staten og tandlægerne skabt en situation, hvor staten er gået hen og blevet en konkurrent til de privatpraktiserende tandlæger. Tal fra den italienske tandlægeforening viser, at 30 % af de privatpraktiserende tandlæger overvejede at lukke deres klinik i 2010. Et år, hvor de generelt set oplevede en patientnedgang på 2,5 mio. patienter ud af en befolkning på 60 mio. indbyggere. Krisen har dog kun fået 17 % til at sætte prisen ned på behandlingerne, mens 70 % af klinikkerne har lavet store effektiviseringer. 44 % har reageret ved at lave besparelser, og 32 % har udvidet deres behandlinger til fx også at omfatte botoxbehandlinger. Selv om det er hårde tider, er Susanne Hørsving ikke synderligt bekymret for de italienske tandlæger. – Italienerne er så fleksible. De klarer sig altid.
Arbejdsløshed
Det er især de unge, der har en tårnhøj arbejdsløshed. Fra 2008 til nu er arbejdsløsheden blandt unge akademikere næsten fordoblet, så den nu er på 20 %.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
| 749 |
samfund & arbejdsliv
Ny fastlønskontrakt deler vandene Mere enkel og overskuelig for begge parter, siger Klinikejerudvalget om sin nye fastlønskontrakt. Privatansatte Tandlægers Udvalg er ikke begejstret.
D
er har hele tiden været én – nu er der to forskellige ansættelseskontrakter fra Tandlægeforeningen at vælge imellem, når man som klinikejer og ansat tandlæge skal aftale vilkårene for det fremtidige samarbejde. Ud over den eksisterende standardkontrakt kan man nu i stedet vælge at gøre brug af en såkaldt fastlønskontrakt, som er udarbejdet af Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg (KEU). Og den vil blive modtaget med glæde af mange klinikejere, mener formanden for KEU, Susanne Kleist. Ifølge hende har mange længe efterspurgt en mere enkel kontrakt end den eksisterende standardkontrakt. – Der er ikke noget galt med standardkontrakten, den er bare meget omfattende. Derfor har der været et stort ønske fra mange klinikejeres side om en ansættelseskontrakt, der er mere overskuelig for begge parter, siger Susanne Kleist. Færre konflikter Hun forudser færre konflikter mellem klinikejer og ansat tandlæge som følge af den nye kontrakt. – En typisk konflikt ved provisionsaflønning handler om beregning af løn under sygdom og barsel. Hvis man har en fast løn, giver det sig selv, og det er bare nemmere for alle, siger Susanne Kleist.
Tekst: Trine Ganer
| 750 |
Nu med partsvejledninger Både standardkontrakten og fastlønskontrakten har som noget nyt fået to forskellige vejledninger – én til klinikejeren og én til den ansatte. Baggrunden er et ønske om at give en vejledning, der er tilpasset den enkelte part i forlængelse af den ISO-certificerede opdeling af sekretariatet i Tandlægeforeningen.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
samfund & arbejdsliv
Den nye kontrakt er, ifølge klinikejerformanden, også god ved ansættelse af nyuddannede tandlæger. – Fast løn kan være til fordel for begge parter det første stykke tid, hvor man lige skal ind i tingene, siger Susanne Kleist.
» Vi kan ikke støtte en kontrakt, hvor vigtige punkter som fx pension, ret til fravær under barns sygdom og efteruddannelse er udeladt
ten. Jeg synes ikke, at der er behov for en lightudgave af vores udmærkede standardkontrakt, siger Anders Hasselbalch. Ifølge ham er det i begge parters interesse, at man får lavet aftaler på alle områder, før man påbegynder et ansættelsesforhold. Det skaber klarhed og tryghed for både klinikejeren og den ansatte, mener han. – Vi i PATU kan ikke støtte en kontrakt, hvor vigtige punkter som fx pension, ret til fravær under barns sygdom og efteruddannelse er udeladt, understreger Anders Hasselbalch.
Anders Hasselbalch, formand for PATU
Og det er formanden for de privatansatte tandlæger, Anders Hasselbalch, i princippet enig i. Han forstår bare ikke, hvorfor der er brug for en ny kontrakt, da der allerede er mulighed for at aftale fast løn i den eksisterende standardkontrakt, som er blevet til i et samarbejde mellem KEU og Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU). Lightudgave – Vi har ikke noget problem med fast løn, men det har man jo også mulighed for at aftale i standardkontrak-
» Det har været et stort ønske fra mange klinikejeres side om en ansættelseskontrakt, der er mere overskuelig for begge parter Susanne Kleist, formand for KEU
Han anerkender, at punkterne fremgår af den tilhørende vejledning, men han frygter, at mange ikke får det med i kontrakten, hvis ikke det er en del af de faste punkter i kontrakten.
Fakta
Standardkontrakten • • • •
Giver mulighed for at aftale hhv. fast løn eller provisionsløn. Er udspecificeret i forhold til fx pension, efteruddannelse og ret til fravær under barns sygdom. Er aftalt i enighed mellem hhv. klinikejernes og de ansatte tandlægers udvalg i Tandlægeforeningen. Der findes to forskellige vejledninger til kontrakten – én til klinikejeren og én til den ansatte tandlæge. Standardkontrakten er netop blevet revideret.
Fastlønskontrakten • Baserer sig på fast løn. • Har færre faste områder, der skal udfyldes, end standardkontrakten. Disse fremgår i stedet af vejledningen, så man selv kan indføre dem, hvis man synes, at der er behov. • Er udarbejdet af Klinikejerudvalget uden Privatansatte Tandlægers Udvalg. • Der findes to forskellige vejledninger til kontrakten – én til klinikejeren og én til den ansatte tandlæge. www
Begge kontrakter inkl. vejledninger kan hentes på Tdlnet.dk
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
| 751 |
samfund & arbejdsliv
Dom gør det svært at sætte deltidsansatte op i tid Ny højesteretsdom styrker deltidsansattes rettigheder. Fuldstændigt urimeligt, mener den involverede klinikejer, der kalder dommen teoretisk og uden hold i den virkelighed, som små virksomheder står i.
Tekst: Trine Ganer Foto: Lizette Kabré
| 752 |
M
an kan som arbejdsgiver ikke uden videre afskedige en deltidsansat, fordi vedkommende har afvist at gå op i tid. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at han eller hun har forsøgt andre rimelige tiltag for at løse situationen – ellers er det uretmæssig fyring. Det fastslår en ny højesteretsdom. Sagen er anlagt af HK på vegne af en klinikassistent, som blev opsagt af klinikejeren, fordi hun havde afvist at gå op i tid. På den anden side i sagen var klinikejeren og Tandlægeforeningen repræsenteret af advokat Jacob Sand. Ifølge ham betyder dommen skærpede krav til en arbejdsgiver, der vil varsle en ansat op eller ned i tid. – Dommen styrker den deltidsansattes rettigheder, og den betyder, at en arbejdsgiver ikke blot selv kan bestemme, hvordan vedkommende vil løse situationen, hvis der er brug for, at der på klinikken skal være flere eller færre timer, siger han. Dommen betyder dog ikke, at man under ingen omstændigheder må afskedige en medarbejder, der afviser at gå op i tid, understreger advokaten. Man skal blot kunne dokumentere, at man har forsøgt andre rimelige tiltag – fx forgæves at opslå en stilling på det pågældende antal timer.
Små virksomheder låses fast Og det havde de to klinikejere i den konkrete sag ikke gjort. Simpelthen fordi det ikke havde givet nogen mening at opslå en stilling på 13 timer, forklarer Susanne Kleist, der ud over at være formand for Tandlægeforeningens klinikejerudvalg er den ene af de to klinikejere, som var involveret i sagen. Hun mener, at dommen er en teoretisk dom, der ikke forholder sig til den virkelighed, man står i som leder af en lille virksomhed som en tandlægeklinik. – Vi har mange pligter og få rettigheder som arbejdsgivere, og det understreger dommen her. Det er jo godt, at de ansattes vilkår beskyttes,
» Jeg synes, det er fuldstændig urimeligt, at vi ikke får lov at lede og fordele arbejdet som ledere af en virksomhed Susanne Kleist, klinikejer
men som leder af en lille virksomhed har man brug for en vis fleksibilitet. Og det får vi ikke – vi er meget låst, siger Susanne Kleist.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
FRUSTRATION. Susanne Kleist havde ikke i sin ”vildeste fantasi” forestillet sig, at hun kunne tabe sagen om fyringen af den deltidsansatte klinikassistent, da den startede ud for flere år siden.
Afgørelsen i Højesteret skuffer hende, og hun havde ikke i sin ”vildeste fantasi” forestillet sig, at hun kunne tabe sagen, da den startede ud for flere år siden. Især ikke efter at den for halvandet år siden blev vundet i landsretten. Burde have været villig til forlig – Jeg synes, det er fuldstændig urimeligt, at vi ikke får lov at lede og fordele arbejdet som ledere af en virksomhed, og jeg føler min retfærdigheds-
sans krænket, siger Susanne Kleist. Hun ærgrer sig over, at sagen blev så langstrakt og måtte igennem tre retsinstanser, og set i bakspejlet kunne hun godt havde ønsket, at hun havde været mere villig til at forlige sagen på et tidligere tidspunkt. Midt i ærgrelsen kan hun dog glæde sig over, at hun kun skulle betale tre måneders løn i godtgørelse for den uretmæssige fyring. Det er langt mindre end de 24 måneder, som HK oprindeligt havde krævet,
og også meget mindre end de ni måneder, som HK fik i byretten. Tandlægeforeningen blev desuden dømt til at betale 104.290 kr. i sagsomkostninger til modparten. Hertil kommer advokatomkostninger, hvor retshjælpsforsikringen ender med at dække ca. halvdelen. Sagen er uafhængig af Susanne Kleists formandspost i klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen. Da hun tiltrådte posten, havde sagen stået på i nogen tid.
Sagen kort To klinikejere har brug for flere klinikassistenttimer på deres klinik. En tandplejer er kommet tilbage fra barsel, klinikken skal ISO-certificeres, og den ene tandlæge ønsker at arbejde mere.
Klinikassistenten afviser og bliver på den baggrund afskediget. Hun går efterfølgende til HK, der rejser en sag om uberettiget afskedigelse. De kræver en godtgørelse på 24 måneders løn.
Der er i alt fire klinikassistenter, der alle arbejder på deltid – ingen ønsker umiddelbart at gå op eller ned i tid. Det ved klinikejerne, fordi man kender hinanden på klinikken. De spørger derfor ikke formelt hver enkelt af de ansatte for at få bekræftet deres viden. For at opnå det ekstra antal timer, der er nødvendige, varsler tandlægerne den klinikassistent, der arbejder færrest timer, op i tid fra 24 timer til 37 timer om ugen.
Tandlægeforeningen har ført sagen for klinikejerne.
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Tandlægeforeningen havde ved sagens indledende forhandlinger med HK tilbudt en forligsmæssig løsning på tre måneders løn, men det ville HK ikke acceptere. Sagen endte derfor med at skulle igennem byretten, landsretten og Højesteret og er nu endt med, at klinikassistenten og HK vandt sagen. Tandlægerne er idømt en godtgørelse svarende til tre måneders løn.
| 753 |
indlæg & debat
TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER
?!
I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen
Indlæg & debat Kronik
Tandskader og ulykkesforsikringen Sådan sikrer du en god sagsbehandling.
Jan Ruben og Jannik Marvits, tandlæger og forsikringskonsulenter Peter Wittwer, teamleder, Alm. Brand Forsikring.
F
ormålet med denne artikel er at supplere tidligere skrevne artikler om selv samme emne. Det er vores klare opfattelse, at samarbejdet og kommunikationen mellem de behandlende tandlæger og forsikringsselskaberne og deres konsulenter bør og kan forbedres. Dette vil især være til gavn for skadelidte. Indholdet af denne artikel vedrører alene behandlingen af skader omfattet af ulykkesforsikringen og ikke de skader, der skal behandles efter erstatningsansvarsloven eller arbejdsskadeforsikringsloven. Anmeldelsesfasen Det er en selvfølge, at tandlægeerklæringen udfyldes grundigt og korrekt. En forudsætning for sagens bedømmelse er, at der er vedlagt relevante røntgenbilleder, der giver et godt overblik over skadens omfang. Dårlige røntgenbilleder returneres med oplysning om, at nye ønskes fremsendt. Røntgenbilleder kan evt. suppleres med kliniske fotos. Der er en række problemer i forbindelse med udfyldelse af forsikringserklæringen, som gør det vanskeligt eller i bedste forstand omstændeligt for forsikringskonsulenten fuldstændigt at vurdere en sag: 1. Manglende udfyldelse af forsikringserklæringen. Tandlægen
| 754 |
undlader at give oplysninger om caries og paradentose. Apikale forandringer bliver ikke nævnt. Skadens omfang bliver ikke – eller kun delvist – beskrevet. Helt nye oplysninger indhentes ofte, når kopi af journalen eller tidligere røntgenbilleder udleveres. 2. Bevidst tilbageholdelse af oplysninger, som til tider viser, at der er tale om et gammelt traume. 3. Forkerte traumediagnoser og observationsperioder. I visse tilfælde bliver der overhovedet ikke bedt om efterfølgende vitalitetstest og røntgenbilleder. I andre tilfælde bliver der bedt om alt for mange. Mange tandlæger anmoder om kronebehandling på rodbehandlede fortænder, også hvor der ikke er approksimale fyldninger. Mange tandlæger ønsker kronebehandling på molarer, hvor en enkelt kusp er fraktureret af en tand med mindre fyldninger. 4. Ønsker om kronebehandling, selv når mindre hjørner er fraktureret af fortænder. 5. Behandlingsforslag, som inkluderer ekstraktion af tænder med gode lange rødder, blot frakturen går lidt under gingiva, ses ofte. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
indlæg & debat
Det er ikke ualmindeligt, at flere tænder i forskellige sider er traumeramt. Det er ofte nødvendigt at begrunde dette forhold for at dokumentere, at der ikke er tale om en gammel skade. Et farvefoto kan give vigtige informationer, som røntgenbilleder ikke kan give. Det kan i visse tilfælde betyde, at forsikringskonsulenten får et mere korrekt indtryk af skadens omfang. Det kan have indflydelse på den erstatning, selskabet udbetaler. Giv så mange relevante oplysninger som muligt, og forvent ikke, at forsikringskonsulenten kan gætte sig til de informationer, der mangler. En ”minimalistisk” skrevet forsikringserklæring eller journal kan vanskeliggøre forsikringskonsulentens arbejde. Ved proteseskader er der et særskilt afsnit, der skal udfyldes, og der kræves ikke røntgenbilleder, medmindre det er relevant for sagens bedømmelse. Hvis en protese ikke kan repareres, men skal erstattes, så er det vigtigt at beskrive, hvorfor det forholder sig sådan. Tandlægens stempel med adresse, telefonnummer og SE-nummer/ CPR-nr. er vigtigt for betaling af attesthonoraret og senere afregning af erstatningen. Oplysningerne skal være letlæselige. Indhentning af supplerende oplysninger Det kan i flere tilfælde være nødvendigt med supplerende oplysninger fx fra politi, sygehus, skadestue, specialist, egen læge eller fra skadelidte selv. Dette sker, fordi selskaberne skal have et overblik over sagens omstændigheder, og om vilkårene i forsikringsbetingelserne er opfyldt for at få dækning for den skete skade. Vi ser ofte mangelfuld journalføring, og alt for mange gange er traumet ikke noteret i journalen. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Når det er noteret, så kan vi ikke se, hvilke anamnestiske oplysninger der er modtaget, eller hvilke objektive vurderinger tandlægen har gjort sig. Det er ikke ualmindeligt, at traumedatoen i journalen ikke er den samme som den, der er skrevet i anmeldelsen. Ved større traumer send evt. kopi af journal sammen med erklæringen. Når disse oplysninger indhentes, vil sagens afgørelse blive udskudt, da selskaberne ikke udtaler sig om erstatningen, før samtlige oplysninger er til stede. Hvorfor indhenter vi alle disse oplysninger? Som nævnt i ovenstående afsnit er der visse betingelser, der skal være opfyldt, før anerkendelse af uheldet kan ske, og en erstatningsudbetaling kan ske. Der skal være et ulykkestilfælde. Ved ulykkestilfælde forstås: ”En pludselig udefra kommende hændelse, hvorved den forsikrede ufrivilligt kommer til skade”. Der kan fra selskab til selskab være små sproglige ændringer i teksten, som kan være af betydning for størrelsen af dækningsbidraget. Attesthonoraret Attesthonoraret dækker alle undersøgelser i forbindelse med traumeundersøgelsen i den akutte fase, også vitalitetstest. Undtaget er røntgenbilleder, der honoreres separat. Mange tandlæger bruger ydelserne: dfg, rdu eller konsultation uden behandling, og det har aldrig været hensigten, at de kan bruges i forbindelse med en traumeundersøgelse. Når tandlægen bruger ydelsen ifb, så kan det være nødvendigt at uddybe, hvad denne ydelse skal bruges til i netop dette tilfælde. Alting skal naturligvis være med måde. Hvis der virkelig er behov for mange røntgenbilleder, så må en faglig forklaring medfølge. Det gælder også i brug af panoramarøntgen og scanningsbil-
leder. Ved brug af scanningsbilleder må tandlægen forvente, at forsikringsselskabet ønsker at se en kopi af den lovpligtige dokumentation, som tandlægen skal indsende til Sundhedsstyrelsen. Undtagelser Ulykkesforsikringen har undtagelser nævnt i betingelserne. Disse kan variere fra selskab til selskab. Forsikringen dækker ikke, når sygdom er årsag til skadens indtræden. Tyggeskader af enhver art er undtaget. Visse selskaber tegner dog særskilt forsikringsdækning mod præmietiltag. Skader sket under lægebehandling, som ikke skyldes et ”ulykkestilfælde”, er undtaget ulykkesforsikringens dækningsomfang.
» Det er vores klare opfat-
telse, at samarbejdet og kommunikationen mellem de behandlende tandlæger og forsikringsselskaberne og deres konsulenter bør og kan forbedres
Er skaden sket i forbindelse med aktiv deltagelse i slagsmål, er sagen en klar afvisning. Dette gælder ligeledes for skader, der sker ved grov uagtsomhed, forsætlige handlinger og under beruselse eller påvirkning af stoffer. Anerkendelsen Ethvert behandlingsoverslag skal godkendes af selskabet. Ændres behandlingsoverslaget undervejs, skal dette skriftligt meddeles selskabet, og accept gives, før behandlingen honoreres. Behandlinger udført før accept kan medføre, at tandlægens honorar reduceres eller helt bortfalder. Dette gælder dog ikke for den akutte behandling. Der er eksempler på, at tandlæger har mistet store | 755 |
?!
indlæg & debat
beløb pga. behandlinger, der er udført før accept fra selskabet, og hvor skadelidte ikke har været i stand til selv at betale. Det er ikke ualmindeligt, at tandlæger påbegynder eller afslutter den permanente behandling, fordi skadelidte ikke vil vente på forsikringsselskabets afgørelse. Skadelidte er måske selv parat til at betale, hvis forsikringsselskabets afgørelse går dem imod.
» Man kan ikke forvente
honorar for en porcelænskrone, hvis tanden inden traumet var repareret med en plastkrone I visse tilfælde er det som sagt nødvendigt med nye røntgenoptagelser eller genfremsendelser af de gamle billeder. Selskaberne dækker, hvad der kaldes en rimelig og nødvendig erstatning for den/de skaderamte tand/tænder. Selskaberne kan ifølge deres betingelser reducere i den foreslåede behandling. Man tager altid udgangspunkt i tanden eller tændernes tilstand inden traumet. Man kan altså ikke forvente honorar for en porcelænskrone, hvis tanden inden traumet var repareret med en plastkrone. Hvis tandens prognose er dubiøs eller ligefrem dårlig pga. fremskreden paradentose, så vil det afspejle erstatningens størrelse. Man skal her være opmærksom på, at selskaberne ikke dækker, hvad vi kalder almindelig vedligeholdelse. Hvis en tand skal ekstraheres som følge af traumet, og en protesebehandling skal erstatte den mistede tand, så dækker forsikringsselskabet ikke andre tandudtrækninger, som ønskes udført i forbindelse med selve behandlingen. Revision af insufficiente rodfyldninger dækkes ikke. Vi kan | 756 |
kun understrege vigtigheden af, at tandlægen ikke bevidst tilbageholder oplysninger om tandsættets tilstand før og efter traumet. Forsikringsselskaberne har ingen interesse i, at skadelidte ikke får den optimale behandling, fordi tandlægens dokumentation er modsigende, i bedste fald mangelfuld. Selskaberne opererer med begrebet gennemsnitspriser. Forsikringsselskaberne har derfor et økonomisk loft for en række behandlinger. I de tilfælde, hvor loftet overskrides, må skadelidte forvente at betale en økonomisk difference. Da vi ser rigtig mange komplicerede ekstraktioner, så må tandlægen forvente, at forsikringsselskabet kan ønske en faglig dokumentation, og den bør stå i journalen. Når den endelige behandling er slut, og en regning fremsendes, så skal det fremgå af originalregningen, hvilke tænder der er behandlet. Hvis dette ikke er tilfældet, har selskaberne ret til at returnere regningen. Dette forsinker udbetalingen. Selskaberne er kun forpligtet til at honorere, hvad der i forvejen er godkendt/aftalt, dog undtaget den akutte behandling. Uoverensstemmelser mellem skadelidte/skadelidte tandlæge og selskabet løses ofte ved en fornuftig samtale. Overslaget Der er tre faser: • Akut behandling • Observationsfase • Endelig behandling Den akutte behandling skal være specificeret. Nøjagtig beskrivelse af, hvilke tænder der er behandlet. Akut behandling skal ligesom al anden behandling være i overensstemmelse med gældende overenskomst. Fx må en plastkrone (provisorisk) eller en fiksation ikke skrives som 3-4 plastfyldninger. Er diagnosen tvivlsom, kan en passende observationsperiode være
nødvendig, og den kan naturligvis altid forlænges efter passende faglig begrundelse. Ved de fleste traumeramte tænder kan en korrekt diagnose ofte stilles hurtigt. Hos unge mennesker kan det være aktuelt at vente med den permanente behandling til senere. Selskaberne betaler gerne for langtidsprovisorier. Det er ikke ualmindeligt, at tænder med rodfrakturer bliver ekstraheret – og i tilfælde, hvor de kan bevares. Endelig behandling skal være præcis – forstået på den måde, at det fremgår, hvilken/hvilke tænder den enkelte behandling er tilknyttet. Der skal være tale om en fast pris og ikke en cirkapris. Det er vigtigt, at den/de traumeramte tand/tænder beskrives så nøjagtigt som muligt, især hvordan tanden/tænderne så ud, inden skaden (vital/avital, rodbehandlet, omfanget af fyldninger, type og materiale). Forsikringsselskaberne dækker kun for én endelig behandling, medmindre der senere kan påvises en senfølge på tanden, der kan relateres til traumet. Proteser Det er vigtigt, at alle rubrikker er udfyldt. Når en protese er ødelagt, så erstattes kun denne ene. Nødvendig protetisk efterbehandling accepteres normalt.
» Forsikringsselskaberne
har ingen interesse i, at skadelidte ikke får den optimale behandling, fordi tandlægens dokumentation er modsigende, i bedste fald mangelfuld
Børnetandskader Børnetandskader skal anmeldes straks til forsikringsselskaberne, uanset om det på skadetidspunktet ikke klart kan konstateres, om de blitandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
INDLÆG & DebAT
» Vi accepterer ikke to
slags priser for samme behandling, især hvis prisen for en behandling på hjemmesiden afviger fra den, der står i forsikringserklæringen vende tænder har taget skade. Flere selskaber ønsker i dag en erklæring fra barnets forældre, en såkaldt anmeldelse af uheldet. Andre selskaber kræver udfyldelse af et skema fra børnetandplejen. Generelt vil skader på personer under 18 år blive behandlet i kommunalt regi. Derfor anerkender selskaberne ved skadens indtræden blot modtagelse af skadeanmeldelse og stiller sagen i bero til efter det 18. år. Herefter overgår skadelidte til privat tandlæge, og denne fremsender behandlingsoverslag efter behov. Selskabet skal godkende behandlingsoverslaget, inden behandlingen startes. Er der ikke sket skade på blivende tænder, og kræver skaden ikke yderligere behandling, henlægger selskaberne sagen som værende afsluttet. Husk, at en sag altid kan genoptages, uanset
om den er afsluttet, hvis der senere opstår senfølger, der kan relateres til traumet. Større behandlinger Større behandlinger skal udspecificeres, en samlet pris er ikke nok. Dette gælder også for implantatbehandlinger. Hvis der i forbindelse med implantatbehandling skal bruges membran og/eller knogleopbygning, så ønskes en faglig dokumentation. Forsikringstandlægernes forening Foreningen blev stiftet i 1994 med det formål at sikre en så ensartet faglig bedømmelse af sagerne som muligt. Der afholdes to møder om året, hvor der fremlægges kasuistikker til diskussion samt indlæg fra specialister inden for vores fag. Vi får gennem disse møder opdateret vores viden inden for odontologien.
foretager en uvildig bedømmelse af sagen. Ofte er det konsulentens vurdering af sagen, der bliver afgørelsen. Tidligere kendelser i Ankenævnet for Forsikring eller afgørelser i retssager anvendes senere som baggrund for sagernes behandling. Den faglige argumentation for, om man skal lave den ene behandling eller den anden, blander vi os ofte ikke i. Dog ønsker vi, at behandlende tandlæge hver gang tænker på skadelidtes tarv og ikke overbehandler. Mange tandlæger har hjemmesider i dag. Vi accepterer ikke to slags priser for samme behandling, især hvis prisen for en behandling på hjemmesiden afviger fra den, der står i forsikringserklæringen.
HUSK Det er tilstanden før traumet, der afgør erstatningens størrelse og dermed en rimelig erstatning.
Forsikringens ankemulighed Er den skadelidte utilfreds med selskabets afgørelse/tilbud, kan enhver sag forelægges for Ankenævnet for Forsikring. Et nævn, der har tilknyttet en tandlægekonsulent, som
Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
| 757 |
SERVICE | Navne
naVne Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.
fødselsdage 3. septemBer – 23. septemBer 2012 30 år Ania Staalbo, Viby J, 5. september. Ulrik Holm, Egå, 15. september. Niklas Kreutzmann, Aalborg, 18. september. Jesper Krogh, Hadsten, 21. september. 40 år Anni Marlene Rønman, Viby Sjælland, 4. september. Kim Rughave, Hvidovre, 10. september. Timoor Kalali, København NV, 15. september.
|
758 |
Christina Krebs, Roskilde, 23. september.
Niels Jørgen Hørup, Roslev, 23. september.
50 år Lars Roed Andersen, Randers C, 3. september. Lone Viekær Petersen, Ballerup, 3. september. Lars Henrik Hammer, Hørsholm, 6. september. Jens Peter Holm, Nibe, 7. september. Søren Schou, Brabrand, 11. september. Caroline Lundegaard Rasmussen, Greve, 12. september. Majid Ramezanpour, Esbjerg V, 13. september. Carsten Dahl Hansen, Tyskland, 22. september.
70 år Peder Kold, Herning, 18. september. Bøje Gottlieb, Hellerup, 19. september. Niels Ole Schmidt Laursen, Risskov, 20. september. Bodil Kirsten Malte Jensen, Aarhus V, 20. september.
60 år Annette Hauge Mårtensson, Langå, 5. september. Bo Hejle Henriksen, Gistrup, 13. september. Gitte Tving Jensen, Allerød, 13. september. Jens Roger Kristensen, Rungsted Kyst, 17. september. Søren Vedberg Holm, Horsens, 18. september. Susanne Vinther, Sorø, 19. september.
75 år Bent Keith Hansen, Hillerød, 9. september. Erik Keith Hansen, Hillerød, 9. september. 85 år Addy Sparre Andersson, Spanien, 20. september. 90 år Niels Erik Voetmann, Saltum, 22. september.
dødsfald Bente Fagerberg, født 1949, kandidateksamen 1980.
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Navne | SERVICE
Ansøgninger til Tandlægefonden – Midler til fælles foranstaltninger på tandlægeområdet Det følger af Tandlægeoverenskomsten, at ca. 10 % af midlerne i Tandlægefonden, som hhv. Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og tandlæger omfattet af Tandlægeoverenskomsten bidrager til, anvendes til: • at yde støtte til informationsvirksomhed til tandlæger og befolkningen om forhold, der er relevante for overenskomst om tandlægehjælp. Informationsvirksomheden kan finde sted ved kurser, medlemsmøder og lignende samt ved anvendelse af elektronisk kommunikation, bl.a. sundhed.dk • at yde støtte til tandsundhedsfremmende forskning og andre aktiviteter med tandsundhedsfrem-
mende formål. Ved vurderingen af ansøgninger knyttet til dette formål lægger fonden vægt på, at projektet skal have relevans og være anvendeligt for voksentandplejen i praksissektoren. Endvidere lægges der vægt på den eksterne validitet i det enkelte projekt, dvs. om det skitserede projekt rent faktisk kan tilgodese de mål, som opsættes, og om den interne validitet er tilstrækkelig, dvs. om de videnskabelige metoder, som anvendes, er tilstrækkelige til at sikre resultaternes pålidelighed. Ønsker du at søge om midler i fonden til ovenstående formål, skal du sende din ansøgning til:
Midler til fælles foranstaltninger på tandlægeområdet, c/o Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Dampfærgevej 22, Postboks 2593, 2100 København Ø. Husk: Fristen for ansøgninger til fonden udløber 15. september 2012 Ansøgningsskemaet samt regnskabsinstruks finder du her: http://regioner.dk/Sundhed/Fonde +vejledninger+og+databaser/ Forskningsfonde/Tandlægefonden. aspx
nyt om dental traumatologi: helingen svigter – hvad gør jeg nu? rigshospitalets symposium d. 26.-27. oktober 2012 rigshospitalet udbyder nu et nyt 2 dages kursus i evidensbaseret behandling af helingskomplikationer efter tandtraumer. Tilmeld dig nu så du sikres en plads og bliv opdateret af 10 specialister.
I oktober 2011 blev det første Dental Trauma Symposium afholdt på Rigshospitalet omhandlende akut behandling af dentale traumer. Det blev en så stor succes at vi måtte lukke for tilmeldingen til kurset allerede i september.
Fredag den 26. og lørdag den 27. oktober 2012 afholdes på Rigshospitalet en opfølgning på Traumekurset hvor helt nye emner tages op koncentreret om behandling af svære helingskomplikationer samt restorative løsninger på traume komplikationer. Kurset vil blive afholdt på engelsk. OBS! Siden første annoncering af kurset er der sket nogle få ændringer i kursets indhold.
Hent ny brochure på: www.dentaltraumaguide.org/kursus.pdf Tilmelding på: www.dentaltraumaguide.org/tilmelding.aspx Pris for tilmelding: kr. 2800,-
Jens Ove Andreasen
Eva Lauridsen
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Leif K. Bakland
Karin Becktor
Lars Andersson
Nils Worsaae
Monty Duggal
Ulla Pallesen
Klaus Gotfredsen
Søren Hillerup
|
759 |
SERVICE | Kalender
kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2012: Deadline: 03. september 2012 Udkommer: 19. september 2012 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandægebladet nr. 12 2012: Deadline: 24. september 2012 Udkommer: 10. oktober 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.
kurser udBudt af foreninger, skoler og faglige selskaBer
2012 septemBer Generel anæstesi – løsning eller nødløsning? Dato: Fredag den 21.09.2012 kl. 9.15 – 15.15 Sted: Hotel Park Middelfart Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk The 9th World Association for Laser Therapy Dato: 28.-30.9.2012 Sted: Gold Coast, Australia. Info: http://acamedics.com/conferences/walt/2012/index.php/walt/ walt2012/index
oktoBer GÅ-HJEM MØDE De nye sociale medier: Klinikkens muligheder Facebook – Linkedin – Smartphones – Twitter – You-tube – hotspots – QR, apps etc. Dato: 02.10.2012 kl. 17.30 – 20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Niklas Laugesen, AppZense |
760 |
& tandlæge Henrik Gutte Koch Pris: 500,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf 44 98 34 20 obs: kun 16 pladser Implant retained facial and maxillary reconstructions Ved professor Dr. med. Dr. med.dent Bilal Al-Nawas, Department of Oral, Maxillofacial and Plastic Surgery, University of Mainz, Germany Dato: 02.10.2012 Sted: Panum Instituttet Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurg Ikke-medlemmer kan deltage mod gebyr på kr. 600,-. Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på DSTMK@tusenisserne.dk senest 28.09.2012 Info: www.dstmk.dk 20-års jubilæumsmøde, EAO European Association for Osseointegration afholder 20-års jubilæumsmøde Dato: 10.-13.10.2012 Sted: Bella Center Yderligere information, inkl. tilmelding: www.eao-congress.com eller Søren Schou (E-mail: sschou@odont.au.dk, telefon: 87168106). PRAKTISK ARBEJDSKURSUS Implantat kirurgi: Jeg er nystarter Praktisk gennnemgang, operationsteknikker, bone grafting – mange kliniske cases Dato: 10.10.2012 kl. 18.00-21.30 Kursusgiver: Bagsværd Implantatklinik Pris: 850,- inkl. spisning Undervisere: tandlæge Jens T. Mærkedahl & tandlæge Henrik Gutte Koch Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center
Kursus for tandklinikassistenter Praktikvejledning af tandklinikassistentelever Dato: 11.10. 2012 Tilmeldingsfrist: 19. september 2012 Deltagerbetaling: 1.850 kr. Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk Kursus for tandklinikassistenter Afpudsning af bløde belægninger og eksterne misfarvninger Dato: 23.10.2012 Tilmeldingsfrist: 2.10.2012 Deltagerbetaling: 890 kr. Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk
HØJGÅRD Ejendomsrådgivning ADVOKATFIRMA
ER DIN LEJE OGSÅ FOR HØJ? De årlige reguleringer af lejen har i de senere år ofte ført til misforhold mellem faktisk leje og markedsleje. Du tilbydes et gratis og uforpligtende møde, hvor din situation vurderes. Ring til din personlige specialistrådgiver.
Finn Højgård Advokat & statsaut. ejendomsmægler Højgård Ejendomsrådgivning Advokatfirma
Tuborg Boulevard 12 DK – 2900 Hellerup Telefon: +45 7022 1150 Mobil +45 4022 2426 fh@HERadokat.dk www.heradvokat.dk
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Kalender | SERVICE
PRAKTISK ARBEJDSKURSUS Implantat protetik Aftryk, fast/aftagelig protetik, skrue/ ikke skruefix, Cementering, teknikerinfo, locator/kugler/barre m.m. Dato: 25.10.2012 kl. 18.00 - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd Implantat klinik Undervisere: tandlæge Jens T. Mærkedahl, tandlæge Henrik Gutte Koch & klin.tandtekniker Jens Broman Pris: 850,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk Sted: Bagsværd Tandlæge Center Hovedpiner og ansigtssmerter med odontologiske overlap ved professor, dr.med. Rigmor Jensen, Leder af Dansk Hovedpinecenter Dato: 29.10.2012 Sted: Panum Instituttet Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurg Ikke-medlemmer kan deltage mod gebyr på kr. 600,-. Tilmelding for ikkemedlemmer skal ske på DSTMK@tusenisserne.dk senest 25.10.2012 Info: www.dstmk.dk
noVemBer Selskabets 60 års fødselsdag i Domus Medica Foredrag om Sydafrikas historie med vinkel til den maxillofaciale uddannelse gennem apartheid-tiden samt flere spændende kasus fra hverdagens tand-, mund- og kæbekirurgi i Sydafrika ved Dr. Rushdi Hendricks, Department of Plastic and Reconstructiv Surgery, University of Cape Town, South Africa Efter foredraget afholdes jubilæumsmiddag Dato: 16.11.2012 Sted: Domus Medica Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurg Info: www.dstmk.dk
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen. Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com
kurser udBudt kommercielt
2012 septemBer Fissurforsegling Dato: 4.9.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk Kursus i "Keramik til protetik" Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik. Dato: 11.09.2012 kl. 17.30 – 20.30 Sted: Skovshoved Hotel, Strandvejen 267, 2920 Charlottenlund Deltagerbetaling: 1.395 kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk ”Tips & Tricks” i klinisk foto Bliv bedre til at tage dine kliniske foto (Århus) Dato: 11.09.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Håkan Johansson Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26
Det rigtige
smil...
Tak til vore kunders og medarbejderes fantastiske opbakning om salget af Kim Bay Dentallaboratorium i Århus til Mogens Larsen Dentallaboratorium (v/Dorte Danielsen) i Odense og Haderslev. Kim Bay Dentallaboratorium videreføres under navnet Bay Dentallaboratorium med de samme dygtige medarbejdere og på samme adresse: Fredens Torv 7 i Århus. Klinikteamet behøver kun at sende alt til ét laboratorium. Ingen opgave er for lille og ingen for stor. Vore teknikere har super kvalitet og æstetik i højsædet, og der arbejdes med de nyeste materialer, f.eks. en e.max-krone bemalet til kr. 1.175,- og med cut-back til kr. 1.745,-. I løbet af 2012 kan vi modtage stl-filer fra de mest kendte intraorale scannere på markedet. Larsen & Bay Dentallaboratorierne har også i en årrække samarbejdet med tyske laboratorier i Tyrkiet og Kina, der fremstiller alt tandteknisk arbejde i en god kvalitet f.eks. mk på co/cr. til kr. 750,- leveret på én uge.
Dorte Danielsen
BaY Dentallaboratorium a/s Fredens Torv 7, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 19 60 · www.bay-dental.dk
Mogens Larsen Dentallaboratorium a/s Carl Blochsvej 16-20 · 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 · www.larsen-dental.dk
|
761 |
SERVICE | Kalender
”Tips & Tricks” i klinisk foto Bliv bedre til at tage dine kliniske foto (København) Dato: 12.09.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Håkan Johansson Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 To-delt kursus med keramisk materialevalg & fremstilling af snorkeskinner Tandtekniker Poul Madsen og tandplejer Lotte Vaupel gennemgår indikationer og giver praktiske råd. Dato: 12.09.2012 kl. 17.30 – 21.00 Sted: Hotel Fredensborg, Strandvejen 116, 3700 Rønne Deltagerbetaling: Aftales med lokal forening Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 40 44 04 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk
Teoretisk samt Hands-on kursus om retraktioner og karakteriseret væv med brug af Geistlich Mucograft (Alternativet til blødtvævs transplantat) (København) Dato: 20.09.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Peter Lindkvist Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Extraction socket management (København) Dato: 28.09.2012, kl. ca. 16,00-20,00 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Dr. Dietmar Weng – Germany Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26
oktoBer Rodbehandling keep it simple – med næste generation af rodfile (København) Dato: 1.10.12 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Jørgen Buchgreitz Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (Århus) Dato: 2.10.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Eva Allin Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26
Kontakt os for en demonstration på telefon 75 89 57 11
LASER
NEW EINSTEINdl 980nm diodelaser • • • • • • • • •
Kraftig og effektiv. Variabelt søgelys. 15 fabriksindstillinger + 5 individuelle. Indstillige SUPER pulse fra 50 mysek til 30 sek. og CW. Kan vise gennemsnitlig output power. 200my, 400my eller 600my fiber. Kompakt og bærbar. Økonomisk. Farve touch screen.
Scan QR koden og se en video med EINSTEINdl Laser
Ekstratilbehør: Blegehåndstykke, biostimulering (LLLT) håndstykke. 980nm har forbedret absorption i vand i forhold til f.eks 810nm, - giver forbedrede behandlingsegenskaber og -resultater.
GOD Pris - DKK 44.995,-
ZACHO.RØNVIG AS |
762 |
Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Kalender | SERVICE
Praktikvejledning af elever i tandklinikken Dato: 9.10.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk Kursus i "Keramik til protetik" Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik. Dato: 17.10.2012 kl. 17.30 – 20.30 Sted: Skovkanten, Odensevej 92, 5260 Odense S. Deltagerbetaling: 1.395 kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 40 44 04 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk
Kirurgi – Knogleopbygning lettere defekter (Århus) Dato: 24.10.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Specialtandlæge PhD Thomas Jensen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Bliv mere fortrolig med tandblegning (København) Dato: 25.10.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandplejer Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Bliv mere fortrolig med tandblegning (Vejle) Dato: 31.10.2012 Arrangør: Unident Danmark
Kursusgivere: Tandplejer Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 GrindCare – Bidfunktionel diagnostik og Grindcare Measure (Århus) Dato: 31.10.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Per Stylvig Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26
noVemBer Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (København) Dato: 5.11.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26
Kontakt info@dentsply.dk for bookning af demonstration!
Sektionsmatricesystem • Holdbare og fleksible ringe i nikkel-titanium • Anatomisk formede matricer og stabelbare kiler • Smarte præparationsskjold, skjoldet kan fjernes, og kilen forbliver på plads Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl I Tlf: 24 22 36 08 I Jylland & Fyn: Henrik Schütt I Tlf: 20 46 56 80
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Palodent_171x115_DK.indd 1
|
763 |
2012-02-09 20.25
SERVICE | Kalender
GrindCare – Bidfunktionel diagnostik og Grindcare Measure (København) Dato: 7.11.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Per Stylvig Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (Kolding) Dato: 22.11.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26
decemBer Hygiejne i tandklinikken Dato: 6. og 13.12. 2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup
Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 236 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk
kurser udBudt kommercielt
2013
Studierejse til Hongkong ”Praktisk protetik og større rekonstruktioner” med tandlæge Jacob Slavensky. Dato: 1 uge på endnu ikke fastlagte datoer i oktober 2013 Sted: Afrejse fra KBH Lufthavn Deltagerbetaling: 21.500 kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk
marts Studierejse til Grønland ”Rundt om protetikken anno 2013” med tandlæge Jan Thomsen. Dato: 01.03.2013 – 08.03.2013 Sted: Afrejse fra KBH Lufthavn Deltagerbetaling: 26.000 kr. i enkeltværelse. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 40 44 04 ell. e-mail til info@elysee-dental.dk
Enkelt, hurtig og sikkert! Kile og matrice i ét. En kl. II kompositfyldning i henhold til Directas anbefalinger med
3530-1206 © Directa AB
&
Indsæt en FenderWedge buccalt eller lingualt fra for at beskytte og separere.
FenderWedge skal blive siddende under ekscavering og præparation.
Sektionsmatricen FenderMate placeres i ét step, da matrice og kile er kombineret. Kan placeres lingualt eller buccalt fra.
Der kan forekomme et lille kompositoverskud okklusalt. Fjern dette med et kompositinstrument eller lyshærd og gå direkte til pudsningen.
Lyshærd, puds og poler. FenderMate fjernes på en gang.
Det færdige resultat med perfekt kontakt og en tæt cervikal tilslutning.
FenderMate® and FenderWedge® are trademarks registered by Directa AB. Registered Design and Patent pending.
|
764 |
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Er du godt klædt på?
Crinkle er komfortabelt og praktisk arbejdstøj, udviklet specielt til klinikarbejde.
marine
violet
rosa
hvid
lyseblå
turkis
BUSSERONNE - art nr: 102142 blomme
æblegrøn
sort
Kortærmet - unisex. V-hals. Brystlomme. Sidelommer, halvforede for at give en bedre slidstyrke. Øko-Tex. XS–XXL PRIS ekskl. moms:
284,- inkl. moms: 355,00
Crinkle er 100% forkrympet bomuld (Øko-Tex). Det er strygefrit, og har en flot pasform med fuld bevægelsesfrihed. Crinkle tøjet holder farven vask efter vask. Alle produkterne opfylder hygiejneregulativet fra Sundhedsstyrelsen, som kræver vask ved mindst 80 °C i 10 minutter. Vask ved 60 °C med en vasketid på min. 1 time, og uden genbrug af vaskevand.” Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren. Sundhedsstyrelsen, 7. juni 2011
HUSK! KØB INDEN DEN 1. OKTOBER 2012, OG FÅ
10% RABAT! HIGHWATERBUKS - UNISEX - art nr:102399
UNISEX BUKS - art nr: 102395
Unisex. Elastik i taljen med bindebånd. Øko-Tex. Fås i hvid, marine, sort. XS-XL
Elastik og bindebånd i taljen. Øko-Tex. Fås i hvid, marine, sort. XS–XXL
284,- inkl. moms: 355,00
PRIS ekskl. moms:
350,- inkl. moms: 437,50
Kwintet Denmark A/S, Blangstedgårdsvej 66, 5220 Odense SØ tlf.: 3537 7700, info@hejco.dk, www.hejco.dk
Der tages forbehold for trykfejl og udgåede varer.
PRIS ekskl. moms:
Hejco har skiftet navn til Clinic Dress. Større sortiment, samme gode kvalitet.
SERVICE | Kollegiale henvisninger
KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.
Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax: 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff
|
766 |
Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Inman aligner.
Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry
Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter
Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet
Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73
Sjælland
Implantater
Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41
Fyn
Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85
Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01
Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa
Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21. Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning
Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Kollegiale henvisninger | SERVICE
Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S
KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79
Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik
Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik
Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk
KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk
Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser
Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk
Sjælland
Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik
Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater
|
767 |
SERVICE | Kollegiale henvisninger
Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik
Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk
Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Mulighed for narkose Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk
|
768 |
Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens TLF. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater
Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling. Nervetransposition samt alveolær distraktion. Mundslimhindelidelser. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 5788 7755 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.
Natashia Ingemarsson-Matzen
Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Kollegiale henvisninger | SERVICE
Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk
Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16
Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk
Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.
Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk
Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium
J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende
Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti
Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk
Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti
Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 95 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti
Sjælland Anette Korsaa Tuxen Specialtandlæge i ortodonti, Ph.D. Trørødvej 64, 1. tv. 2950 Vedbæk Tlf. 45 89 01 11 / 61 66 65 21 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com
|
769 |
SERVICE | Kollegiale henvisninger
Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk
Parodontalbehandling Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Morten Kaarup-Christensen Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 |
770 |
Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi
Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Malene Halliday Mats Christiansen – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51
Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38 sbar@sund.ku.dk
Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling
Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi
Fyn
Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti
Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik
Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti
Jylland
Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk
Protetik
Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik
Sjælland
Æstetisk tandpleje
Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik
John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk
Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.
Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE
KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af
Kreds 3
Preben Søndergaard
hjælp til medlemmer i krise.
Louise Klos Anderson
Vestergade 20,
Vejlegade 26
7100 Vejle
Ved alkohol- og misbrugsproblemer
4900 Nakskov
Tlf. 75 82 01 63
IOGT
Kreds 1
Tlf. 54 92 05 13
Alkolog Niels Christian Poulsen
Dan Altmann Arnesvej 1
Kreds 7
man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 40 25 08 99
2700 Brønshøj
Kreds 4
Majbritt Jensen
Tlf. 38 28 18 35
Mogens Brunhøj
Østerågade 20, 1. th
Østergade 45
9000 Aalborg
Alkolog
Charlotte Groule
5500 Middelfart
Tlf. 98 10 20 86
Jørgen Byrgesen
Frederiksberg Kommunale
Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02
Tandpleje
Tlf. 61 10 72 05 Ove Elmelund Kaarsbo
Sofus Francks Vænge 30-32
Flemming Tolbod
Østergade 61
2000 Frederiksberg
Torvet 2
9800 Hjørring
Tlf. 38 21 03 00
5900 Rudkøbing
Tlf. 98 92 08 05
Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02
www.iogt.dk
Ved stemningslidelser Erhvervspsykologisk
Niels-Henrik Heller
Rådgivning
Buddingevej 342
Kreds 9
v/erhvervspsykolog
2860 Søborg
Kreds 5
Lars Rasch
Majken Blom Søefeldt
Tlf. 39 67 73 91
Per Ilsøe
Nørgaards Allé 11
Tlf.nr. 60 40 72 10
Klostergade 56
7400 Herning
E-mail: mail@blomsoefeldt.dk
Sidsel Fogh Pedersen
8000 Århus C
Tlf. 97 22 07 00
Børne- og Ungdomstandplejen
Tlf. 86 12 45 00
i Københavns Kommune Tandklinikken
Tina El-Dabagh
Christianshavns Skole
Tordenskjoldsgade 37, 1. th
Tandlægernes Tryghedsordninger
Prinsessegade 45
8200 Århus N
Lena Hedegaard
1422 København K
E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com
Susanne Kristensen
E-mail: sfp@ktf.dk
Svanemøllevej 85 2900 Hellerup
Kreds 6
Tlf. 39 46 00 80
Kreds 2
Claus Palmgren
Ulla Friberg
Jernbanegade 24
Algade 33
6330 Padborg
Tandlægeforeningen
4000 Roskilde
Tlf. 74 67 36 86
Dorte Jeppe-Jensen
Tlf. 46 35 01 28
Amaliegade 17 Kaj Oluf Sørensen
1256 København K
Thomas Hjort
Vestergade 20, 1. sal
Tlf. 70 25 77 11
Smedelundsgade 39
6800 Varde
4300 Holbæk
Tlf. 75 22 02 60
Tlf. 59 43 43 11 Privat 61 77 55 43
Vivian Riel Amaliegade 17
Michael Rasmussen
1256 København K
G. Vardevej 191
Tlf. 70 25 77 11
6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
|
771 |
SERVICE
Vi er din driftsikkerhed Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning. Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet. Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Kom til gratis seminar om køb og salg af tandlægeklinikker – Når processen også skaber merværdi! Klinikmægler og virksomhedskonsulenten: Handel med tandklinikker i 2012 og i fremtiden. – Et indlæg om handel med tandklinikker under den voksende finanskrise og særlige muligheder i den forbindelse. Indlægsholder: Dental Consult ApS – virksomhedskonsulent og klinikmægler Ken Kürstein
Driller udstyret
eller er det tid til service?
Revisoren: – Et indlæg om de økonomiske og regnskabsmæssige overvejelser i forbindelse med generationsskifte med særlig fokus på opgørelse af goodwill og købet af den rigtige tandlægeklinik. Indlægsholder: Deloitte – Statsautoriserede Revisor og Partner Kenny Isaksen. Advokaten: – Et indlæg om de juridiske overvejelser i forbindelse med køb og salg af tandklinikker i forbindelse med generationsskifte eller andet ejerskifte. Indlægsholder Advodan – advokat Louise Lecanda.
Kontakt vores serviceafdeling på:
64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )
Banken: – Et indlæg om finansieringsmuligheder i forbindelse med køb af tandlægeklinikker. Indlægsholder: Sydbank erhvervsrådigiver Bent Ehlers “Fremtidsforskeren” – X-faktoren – Dentalbranchen i fremtiden og ejerskiftesituationen ved tandlæge Poul Møller, formand for STF m.m. Praktiske oplysninger: Tidspunkt: Torsdag den 20. september 2012 kl. 17.00 til ca. kl. 20.00. Bemærk, at der vil fra kl. 16.45 være klar til kaffe og kage. Sted:
Slagelse – lige ved motorvejsafkørsel 38 Deloitte – Nordre Ringgade 70 A, Slagelse.
Forplejning:
Ved kursusstart vil der være kaffe og kage og kl. 19.30 vil der være en let anretning.
Pris:
Seminaret vil være gratis, da det er sponseret af samarbejdet mellem de 4 faglige indlægsholdere.
Tilmeldingsfrist: Senest 10. september 2012
Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30
Arrangeret i et samarbejde mellem Dental Consult, Deloitte, Advodan og Sydbank. Tilmeldingen kan ske pr. mail eller telefonisk til Ken Kürstein kk@dentalconsult.dk – 20 20 92 12 eller Helene Hasselstrøm hhasselstroem@deloitte.dk – 58 55 82 20 Yderligere oplysninger om arrangementet vil blive fremsendt efter tilmelding.
Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk
|
772 |
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
Stillinger | SERVICE
STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer:
Sidste frist for indrykning af rubrik-
For alle typer stillingsannoncer er
lønmodtagerne om vilkårene for
Henvendelse: Tina Andersen,
annoncer:
mindsteprisen, hvad der svarer til
ansættelsesforholdet.
tlf. 33 48 77 33 eller
TB nr. 11: 3/9
betalingen for 110 mm, når der
mail: ta@tdl.dk
Udkommer: 19/9
henvises til en hjemmeside på in-
Ved brug af Tandlægeforeningens
TB nr. 12: 24/9
ternettet.
standardkontrakter er der sikkerhed
Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75
for at lovens betingelser opfyldes.
Udkommer: 10/10
pr. spaltemm, stillinger søges kr.
Benyt Tandlægeforeningens
Ved behov for råd eller juridisk vejled-
standardkontrakter
ning opfordrer Tandlægeforeningen
25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.
Stillinger som slås op i Tandlæge
26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen
bladet, skal kunne søges på baggrund
kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg
af annonceteksten i bladet – altså
Det er fastsat ved lov, at arbejdsgive-
Tandlægeforeningens sekretariat in-
10% + moms. Bureauprovision ydes
uden at man skal søge oplysninger
ren har pligt til at underrette
den kontrakten underskrives.
ikke for annoncer indrykket gennem
andre steder.
parterne til at rette henvendelse til
bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-
Kravet til stillingsopslag er at
Stillingskontrol:
byr kr. 375,- + moms.
annoncen indeholder:
Stillinger mærket med °
Stillinger mærket med *
Kommunens navn/tjenestested –
Må kun søges efter forud indhentet
Tandlægeforeningen skal gøre op
Stillingsopslag i udlandet modtages
korrekt stillingsbetegnelse –
godkendelse fra Tandlægeforeningen,
mærksom på at pr. 1. april 2002
ikke under billetmrk.
ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.
jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske
skal den samlede beskæftigelse
regler og kollegiale vedtægt.
udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.
Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse
Splinterny klinik i Varde søger tandlæge Den kommunale tandpleje i Varde har netop samlet 5 kommunale klinikker til én klinik - der også rummer kommunens tandreguleringsafdeling - med 19 units. Dette giver os en enestående mulighed for samarbejde og kompetenceudvikling mellem alle faggrupper, og du kan få mulighed for at arbejde med områder indenfor børne- og unge tandplejen, der har din specielle interesse. Vi undersøger og behandler ca.10.000 børn og unge på klinikken. Vi er nu 38 ansatte fordelt på 9 tandlæger inkl. overtandlæge, souschef og specialtandlæge, 4 tandplejere og 23 klinikassistenter. Vi søger en engageret tandlæge, der vil deltage i udviklingen af tandplejen og påtage sig nye udfordringer. Vi kræver høj faglig kvalitet og vægter tilvænning til tandpleje og forældresamarbejdet højt. Derudover vil et positivt livssyn og godt humør være en stor fordel. Arbejdstiden er 4-5 dage ugentligt i 41 uger om året. Tiltrædelse efter aftale og løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Mandag den 10. september 2012. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 38. Yderligere information kan fås ved henvendelse til Overtandlæge Berit Østergaard Nielsen, på telefon 2447 6678 eller på mail til beon@varde.dk Ansøgning vedlagt kopi af eventuelle anbefalinger, sendes til Varde kommunale Tandpleje, Lerpøtvej 50, 6800 Varde eller på mail til beon@varde.dk og mærkes ”Ansøgning”. Ved nyansættelser kræves børneattest for ansatte, der skal arbejde med børn under 15 år. Attesten skal ikke sendes med ansøgningen. I Varde Kommune findes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug. Kommunen har mange strenge at spille på, f.eks. de naturskønne områder ved Blåvand, Vejers og Henne Strand. Besøg også gerne kommunens hjemmeside på www.vardekommune.dk
Se jobprofil på www.vardekommune.dk/job
tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 10
|
773 |
SERVICE | Stillinger
Det helsevitenskapelige fakultet: Institutt for klinisk odontologi: Professor/førsteamanuensis i Pedodonti – søknadsfrist 01.10.12 Fullstendig kunngjøring og elektronisk søknadsskjema finnes på: www.jobbnorge.no
uit.no/tavla Søger du job?
Humanitært arbejde i nogle af verdens fattigste lande
– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce
Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, tandlægestuderende (bestået 8.sem.), tandplejere, tandplejerstuderende (bestået 4.sem.) og klinikassistenter, der vil arbejde frivilligt og ulønnet for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattigste lande.
Hvor og hvornår har TUG projekter: Vinteren 2013 vil destinationerne være: • Cambodja • Rwanda
Hvad kræves der for at deltage?
1. Du skal interessere dig for tandsundheden i verdens fattigste lande. 2. Du skal være medlem af TUG. 3. Du skal udfylde og indsende en ansøgning samt bilag inkl. Certificate of Good Standing eller dokumentation for bestået teoretisk og praktisk undervisning inden ansøgningsfristen. Ligeledes skal du ved introkurset udfylde en Børneattest. 4. Du skal afse tid før afrejse til praktiske gøremål, bl.a. skal du selv sørge for at booke din rejse, have vaccinationerne og rejseforsikring i orden. 5. Du skal deltage i det obligatoriske introkursus søndag den d. 4. november 2012 i København. 6. Du skal i fællesskab med dine medrejsende skrive en rejsebeskrivelse samt sende min. 10 billeder fra projektet, der skal være TUG i hænde senest fire uger efter hjemkomst.
Økonomi
Projektdeltagerne betaler selv udgifter til rejse og ophold. Læs mere om betingelserne på www.tug-dk.org/jegvilafsted Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: E-mail: dentalmission@tug-dk.org
Ansøgningsfrist: 1. Oktober 2012
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte TUG på: Tlf: 33487703 eller mail tug@tug-dk.org Ansøgningsskemaet og flere informationer om projekterne kan findes på TUGs hjemmeside: www.tug-dk.org.
Støt TUG
Vær med til at støtte TUGs arbejde. Læs mere om hvad du kan gøre for at sikre tandsundhed blandt verdens fattigste: www.tug-dk.org/givetbidrag
|
774 |
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
jobbnorge.no
UNIVERSITETET I TROMSØ UiT, NORgE
Køb og salg | SERVICE
køB og salg
Stor klinik til salg da ejer har været alvorlig syg siden 1.1.2011 og ikke længere kan arbejde på klinikken. Den ligger i Nordsjælland tæt ved Frederikssund. Beskrivelse: Klinikken ligger på 1 sal i velholdt bygning og i lejede lokaler. Den ligger central midt i en større provinsby kun ca 40min kørsel fra Kbh. Klinikken har dygtigt, stabilt og veluddannet personale som alle har været der i mange år og går regelmæssigt på kurser. Patienterne er møde-stabile og indenfor alle voksne aldersgrupper og der modtages nye patienter næsten hver uge. Der er moderniseret og ombygget meget de sidste 3 år så klinikken er ny og velholdt. Der er 5 velholdte og funktionsdygtige behandlingsrum, hvoraf det ene er helt nyt og lavet i 2010 som del af en større tilbygning. Der
Klinik på Sydsjælland sælges Moderne, ny istandsat klinik med 3 klinikrum, på Sydsjælland sælges. Klinikken ligger i et naturskønt område med stort potentiale for den ambitiøse og flittige tandlæge. Tæt på hav, skoler og indkøbsmuligheder. Gode muligheder for udvidelse af klinikken da klinikejendommen kan overtages. God omsætning. Ca. 1100 patienter. Kun seriøse henvendelser via billetmærke. Billet mrk. 755 Modtager TB´s redaktion
er også en flot personalestue lavet/bygget i 2010(med eget køleskab, vask, ovn osv.) som en del af tilbygningen samt stort omklædningsrum med ny vaskemaskine og tørretumbler, og flot reception samt patienttoilet og personaletoilet samt en sterilisation som i 2010 fik helt ny sterilisator og industri-opvasker. Og der er moderne udstyr, digital røntgen, panorama og dentalsuite-jour-
DPF
Erik Loft
E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk
Tlf. 86 30 98 22
DPA Dansk Praksis Analyse
nalsystem, og klinikken har sin egen hjemmeside. Den
Dansk Praksis Formidling
er beliggende central i en provinsby og har en stor til-
Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg
høraende parkeringsplads. Der er kun 35-40min kørsel
Total klinik / inventar vurdering
fra København så nuværende ejer er bosat her. Så det vil ikke være et problem for en ny ejer at bo i Kbh. Eventuelt
Dental Consult ApS
kunne 2 ejere(venner eller ægtepar) overtage klinikken.
v/ Ken Kürstein
Husleje: 180.000kr/år +vand, varme og el
Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@LykkesteinConsult.dk • www.DentalConsult.dk
Vores særlige kompetencer er:
Patienter: 2862 patienter via statistik for 2011. I kartotek 3.642 Personale: 2 Tandlæger, 1 tandplejer, 4 klinikassistenter Klinikindretning: 5 Behandlingsrum, Sterilisation, Røntgenrum, Omklædning, Reception/venteværelse,
• Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (potentielle (klinikmægler) sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte af • Finansiering af klinikker og udstyr Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning Salgsopstillinklinikker, ring og hør mere ger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter
Maskinrum i kælder, egen personaleindgang, lille udendørs gårdhave bagved som er aflåst og hvor personalet kan sidde udenfor eller stille deres cykler med mere samt personalerum og et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler samt personaletoilet og patienttoilet. Hvis du vil høre mere om klinikken så fås yderligere salgsmateriale ved at kontakte nuværende ejer på: Sandradee2600@gmail.com
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
|
775 |
SERVICE | Leverandørhenvisninger
leVerandørhenVisninger Ekspedition af leverandør-
følgende hovedgrupper:
henvisningerne:
Advokater • Banker • Dental-
Henvendelse: Tina Andersen,
laboratorier • Hygiejne •
tlf. 33 48 77 33
Instrumenter • Klinik- og kontor-
Pris: kr. 18,75+moms pr. spalte-mm.
inventar • Klinikudstyr • Kompres-
Farvetillæg + 10%.
sorer • Rengøring • Revision •
Standardannonce kr. 300,- pr. gang.
Service & reparation • Tandpleje-
Rubrikannoncerne er delt op i
midler • Vikarservice • Øvrige
adVokater Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk
Banker
Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.
københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk
aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk
odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk
frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk
holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk
vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk
vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk
AdvokAtfirmAet
holck-andersen & tyge sørensen niels gAde Advokat (H) nyHAvn 6 ∙ dk -1051 købenHAvn k telefon 33 11 93 13 ∙ telefAx 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk
Søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce
Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche. Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.
tættere på
|
776 |
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Leverandørhenvisninger | SERVICE
midtjylland
Landtved Dental
Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.
Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305
Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30
Fugl
Dinilab
Kunderne siger:
Dentallaboratorium I-S
”Stor imødekommenhed og kompetente løsninger tilpasset mig og mine behov”, Tandlæge Peter Pein-Lorenzen, Aalborg
Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77
“En menneskelig bank med en god og ærlig dialog”, John Orloff, Tandlæge Hausergården, København og kunde i banken siden drengeårene. Ring og lad os aftale et møde eller læs mere på vestjyskbank.dk/sundhed Velkommen i vestjyskBANK.
lidt friskere - lidt hurtigere
Lad os finansiere din tandlægeklinik
Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“
Mette Ostersen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk
Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner
Jan Nissum Aarhus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk
Kippervig 7 - 8700 Horsens
Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33
Dynamic - over alle grænser vestjyskbank.dk/sundhed
dentallaBoratorier fyn
europaKroner
Mogens Larsen
Postboks 346
Dentallaboratorium A/S
5100 Odense C
Carl Blochsvej 16
Tlf. 66 13 40 88
5230 Odense M
www.dkmdental.dk
Tlf. 66 13 40 88 www.larsen-dental.dk
Medlem af Danske Dental Laboratorier
CODENT DENTALLABORATORIUM A/S
NDC
dkm@dkmdental.dk
SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK
– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn
CERTIFIED
CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk
info@larsen-dental.dk
nordjylland Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
|
777 |
SERVICE | Leverandørhenvisninger
sjælland
klinikudstyr – indretning – inVentar Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk
Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com
www.rectus.dk
Scanline
storkøbenhavn
DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123
www.supradent.dk
Dental Laboratorium ApS
Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 www.scanline.biz ALLE TYPER AF scanline@mail.dk TANDLÆGETlf. 86 30 18 18
FORMULARER
06/09/07 14:40:00 Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91
Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk
al Perfectio 1 tandlægebladet annonce_40x20.indd git n Di
FLÜGGE
10/11/10 10:22:30
DENTAL
Vi skaber smil hver dag
★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78
hygieJne Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13
Dentalopvaskemaskiner
til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg
Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk
Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248
Inventar til tandlægeklinikker
www.planmeca.com
klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk
reVision – administration
instrumenter
www.pwcglobal.com/dk
ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard
Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com
Et stærkt alternativ!
Revisionscentret for læger og tandlæger
Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk
Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.
Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen
Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00
W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com
|
778 |
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Leverandørhenvisninger | SERVICE
JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid Tandlæge ann. Eurocard
serVice & reparation
JTA DENTAL salg & service ApS
JTA DENTAL salg & service ApS
- det handler om tillid KaVo Specialisten
- det handler om tillid
KaVo Specialisten
KaVo Specialisten
Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter
Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter
Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk
Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.
Heka
Sønderlundvej 2, 2730 Herlev
Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,
www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter
Telefon: 44 92 54 00
GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OG TILLID! TBL-055.indd 1 OM TRYGHED 21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Autoriseret af Heka, Heka service Planmeca KaVo m.m. Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Tekniske spørgsmål rettes til Klinikindretning Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Sønderlundvej 2, 2730 Herlev /CAM-systemer CEREC CAD Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com
Bestil varer til klinikken
Telefon: 44 92 54 00
www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. Fiskers Dental Service A/S
07/0
tandpleJemidler Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk
VikarserVice
Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk
Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk
Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk
TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk
Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce
Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere
TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
|
779 |
NY START
“Jeg skulle i hvert fald IKKE være klinikejer” kNUD SØGaaRD IVERSEN / 30 ÅR Fra ansat tandlæge til klinikejer FOtO: THOMAS YDE
Hvad kommer først i dit liv – arbejde eller fritid?
– Det gør min fritid. Den er meget kostbar for mig. Jeg sætter meget stor pris på at være ude i naturen og dyrke undervandsjagt, jagt og sejlads sammen med familie og venner, og det er den slags minder, jeg helst vil have flest af, når jeg bliver gammel. Jeg går meget op i mit arbejde, men jeg ville ikke kunne undvære min fritid. Hvorfor har du så valgt at blive klinikejer?
– Det er også kommet som en overraskelse for mig selv. Jeg har altid sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle være klinikejer og arbejde 60-70 timer om ugen, fordi arbejde ikke skulle være hele mit liv. Men jeg har fundet ud af, at man kan være klinikejer på forskellige måder. Jeg træder ind som ejer i et velkørende klinikfællesskab, hvor de administrative opgaver er godt fordelt, og det vil sige, at jeg ud over mine 35 timer i stolen kan klare mine opgaver med lønregnskab og vedligehold af bygningen på ca. fem timer om ugen. Til gengæld får jeg større ansvar og lov til at præge klinikkens udvikling. Og som klinikejer har man sikkerhed i sit job og er sikret nok at lave. Er dine medejere indforstået med, at du prioriterer din fritid højt?
– Ja, for de har samme indstilling. Én af ejerne har tre døtre i skolealderen og bruger meget tid på sit familieliv, og den anden bruger meget tid i haven med sin kone. Det er jo den form for frihed, man har som klinikejer – man bestemmer selv sine arbejdstider. Det har haft stor indflydelse på mit valg om at købe klinik, at mine kompagnoner og jeg har samme værdier. Har du så lige så meget tid til fritidsaktiviteterne nu?
– Jeg dyrker stadig undervandsjagt ca. en gang om ugen. Så ja, det har jeg. Lige nu har jeg ferie og sejler rundt i det danske farvand sammen med min kæreste. Jeg har skudt tre multer og to skrubber, så menuen står på fisk i disse dage. CV • Uddannet ved Tandlægeskolen i København 2008 • Vikariat i Grønlandstandplejen 2008 • Privat praksis i Gl. Skovlunde og Borup 2009-2012 • Klinikejer marts 2012 | 780 |
TANDLæGEBLADET 2012 | 116 | NR. 10
Mød årets modtager af zendium-prisen på ARoS Aarhus Kunstmuseum - og se Edward Munch-udstillingen
Torsdag den 25. oktober 2012 kl. 17.30.
Prisen tildeles Lektor Andreas Stavropoulos, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Program: REGENERATIV PARODONTALBEHANDLING – EN SKANDINAVISK SAG Fagligt foredrag af Andreas Stavropoulos Reduktion af fordybede pocher er det optimale kliniske mål for parodontalbehandling med henblik på at minimere risikoen for sygdomsprogression. Regenerativ parodontalbehandling, i form af styret vævs-regeneration, emalje-matrix-proteiner, vækstfaktorer, alene eller i kombination med knogletransplantater eller knogle-erstatningsmaterialer, kan give større kliniske forbedringer sammenlignet med konventionel parodontalbehandling i dybe intraossøse defekter og furkaturinvolveringer. Nyere forskning viser desuden, at regenerative teknologier også kan øge succesen af kosmetisk parodontalbehandling.
Andreas Stavropoulos
MUNCH BAG MASKEN En mester i gys og uhygge med en dybtliggende angst for livet, kærligheden og døden Direktør for ARoS Kunstmuseum, Jens Erik Sørensen – i daglig tale kaldet JES – vil fortælle om sin store fascination af Edward Munch og om hvordan han i en årrække har arbejdet på at kunne præsentere en stor og vægtig Edward Munch-udstilling i Danmark. Det er nu lykkedes! Udstillingen er i hus og omfatter en række unikke Munch–værker inden for maleri og grafik. Det faglige program er sammensat således, at der er ny viden for hele teamet.
Praktiske oplysninger: 15.30 -17.30
Registrering & udlevering af adgangsbilletter til Munch-udstillingen 16.00 –17.00 Besøg på Munch-udstilling – hold 1 17.30 –17.45 Velkomst - samt motivering af årets prismodtager 17.45 –18.30 Foredrag v/ Andreas Stavroupolos med mulighed for diskussion 18.35 – 19.15 Foredrag v/ Jens Erik Sørensen 19.15 Afrunding og spørgsmål 19.30-21.00 Reception i lobby uden for auditoriet 20.00-21.00 Besøg på Munch-udstilling – hold 2 21.00-22.00 Besøg på Munch-udstilling – hold 3
Læs mere på www.zendium.dk
Jens Erik Sørensen
Du har mulighed for at se Munch-udstillingen samt den faste udstilling på ARoS, enten før eller efter zendium-arrangementet, men af hensyn til planlægningen bedes du informere Destination Copenhagen hvilket tidspunkt du vil se Munch-udstillingen, når du tilmelder dig. Du kan vælge mellem kl. 16.00-17.00, kl. 20.00-21.00 eller 21.0022.00. Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske per mail til Destination Copenhagen, Carl Johans Gade 11, 2100 København Ø. Tel: +45 70 27 21 24. Githa Svendsen, mail: gsv@destcph.dk senest d. 8. oktober 2012 kl. 12.00. Anfør venligst: navn, klinikadresse, telefon, email samt eget mobilnummer. I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Der er meget begrænset plads, derfor max. 6 personer pr. klinik. Tilmeldingerne fordeles efter ”først til mølle princippet”.
til e t s yk: li r k t f e j a t Min digitalt tr y k s lt a f e o i n o Tr e nt i Me r
e pr
n d ko t en s i c æ
v
tid! par ruge s b t a r g L et in g e n di n an n k s n bi e e g g i n t ag e n i Hur e le d m– h e t s – f lsy a n sk ig a nt fi er s på d g Åbe a – t or t øre n s upp an d r e v God le ke – pak d l r Fu ulve h e le le r p l d et e in g pray . sier af s n g a de n u n Fi ta n n br å e p d u hvile t og kan Nem n e r nne s s ca o i r T
konventionelt
Farvel aftryk! Følg med tiden og opnå markant bedre resultater Tiden er kommet til at pensionere den klassiske aftryksteknik. Med de digitale systemer Plandent kan tilbyde, opnår du en langt større præcision end hidtil muligt. Du kan hurtigt skanne det nødvendige område og sende „aftrykket” til dit laboratorium. Vil du have et system, hvor du selv kan fræse kroner i klinikken, har vi også det. Hos Plandent hjælper vi dig hele vejen – også med finansieringen. Vi installerer og træner dit personale med høj faglig ekspertise, og vi følger løbende op indtil klinikken er fortrolig med teknikken. Du skal bare sætte os i gang – så klarer vi resten. Vil du vide mere om mulighederne? Send os en e-mail på plandent@plandent.dk – så kontakter vi dig