Tandlægebladet 14 - 2011

14 tandlægeFOrenIngenS MedleMSblad nOveMber 2011

danisH denTal joUrnal Årgang 115

tema: tRauMeR – undersøgelse, diagnostik og behandling læs første del af temaet om tandtraumer

BestillingsaRBeJde. Usædvanlige tyverier i Østjylland lugter af bestillingsarbejde kOntROveRs. nyt nævn skal afgøre konflikter mellem ansatte tandlæger og deres chefer FaRvel. tandlægeforeningens formand takker af

Et effektivt skridt ind i fremtiden Den nye SINIUS unit fra Sirona er et effektivt skridt ind i fremtiden. Arbejder du allerede med en Sirona, vil du blive glad for at opleve den samme høje kvalitet tilsat et innovativt formsporg og en masse nye funktioner – og en unit som selvfølgelig passer på dine nuværende installationer. Og har du endnu ikke prøvet en Sirona unit, vil du glædes over SINIUS’ mange spændende funktioner, brugervenlige betjening og selvfølgelig den tryghed, som kun en stabil, driftssikker unit kan give.

SINIUS • • • • • • •

Kompakt unit, der fylder lidt på klinikken Vælg mellem under- og overhængt unit Få indbygget endo-funktion Helt nyt hygiejnekoncept Fremtidssikker – ny teknologi implementeres nemt og hurtigt Brugervenligt EasyTouch interface Konfigurér selv din unit præcist som du vil have den

Oplev SINIUS i vores showrooms i Glostrup og Hedensted. Bestil en uforpligtende demonstration på telefon 43 270 270. Vi glæder os til at høre fra dig.

Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indHold

1038

indHold KORT & GODT 1024 1026 1026 1026 1027 1028 1028 1028 1029 1029 1030 1030 1031 1032

1033

1034 1035

Leder: Stærk forening med økonomiske udfordringer Sammenhæng imellem aterosklerotisk plak og antal tænder Eltandbørsten er sikker Utæt foroven og forneden er lige slemt Den ”skæve“: Hvis du kan sige ”DyT“, slipper du så for belægninger på tungen?

Aktiv behandling nedsætter risiko for rodcaries Sukkerfrit slik er uden sukker – men ikke sundt!

Lommekalender 2012 er på vej Hel frugt og juice?

Fibre forstærker traumeplast Orale lactobaciller kan hæmme cariespatogener Det skriver medierne Indblik Det ætsende potentiale af kalciummodificerede syreholdige bolsjer hos strålebehandlede kræftpatienter med mundtørhed Behandling af svær savlen med botulinum toksin hos patienter med amyotrofisk lateralsklerose og patienter med Parkinsons sygdom – effekt og mulige virkningsmekanismer Boganmeldelser VOXPOP: Hvad tog du med fra Symposium 2011?

VIDENSKAB & KLINIK 1037 Tandtraumer og kæbefrakturer - del 1 1038 Dento-alveolære traumatiske beskadigelser i det primære tandsæt 1046 Dentoalveolære traumer i det permanente tandsæt 1056 Hvorfor opstår helingskomplikationer efter tandtraumer, og kan de forudsiges?

1062 Karakteristik af udvalgte immunreaktioner hos patienter med generaliseret aggressiv parodontitis

TEMA OM

TraUMer - del 1

Bliv klogere på undersøgelse, diagnostik og behandling af traumer i hhv. det primære og det permanente tandsæt i første del af temaet om traumer.

Læs mere side 1038

»vi markerer os mere på sundhedspolitikken end tidligere, og det tror jeg er vigtigt. vi bliver spurgt mere nu, end da jeg startede som formand – det kan jeg tydeligt mærke aFgÅende FOrMand FOr tandlægeFOrenIngen, SUSanne anderSen, gØr StatUS eFter SeKS År PÅ POSten.

SIDE 1070

SAMFUND & ARBEJDSLIV 1064 1068 1070 1074

Usædvanlige indbrud på tandklinikker i Østjylland Energidrikke er rene syre- og sukkerbomber Ud af rampelyset nyt nævn: Tandlægeforeningen gør det nemmere at afgøre tvister 1076 Fotoreportage fra symposium 1078 nye regler for tilbagelevering i klagesager om mangelfuldt tandlægearbejde 1081 Det er måske sidste år, du selv kan bestemme størrelsen af dine pensionsindbetalinger!

SERVICESIDER 1082 1085 1088 1093 1094 1095 1096 1100

navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger ny start

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

1068

ny undersøgelse:

SKRÆMMEnDE SØD OG SUR

red bull og andre energidrikke er smækfyldt med sukker, koffein og har i øvrigt meget lav pH-værdi.

Se oversigten side 1068

Om Tandlægebladet

Balance Studiebillede 2011

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tand­lægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktua­litet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-­ videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik­ lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller ­firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af ­artiklerne, ­ skal dette oplyses.

Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-viden­skabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist) wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

| 1022 |

Fagredaktion Preben Hørsted Bindslev tandlæge, lektor Palle Holmstrup professor, dr.odont.

Flemming Isidor professor, dr.odont.

Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

En ren balanceakt. Det er vist den mest rammende måde at beskrive forsidebilledet på dette nummer af Tandlægebladet. Opskriften på balance­ akten er usynlig tråd, lidt tape og en portion tålmodighed. Fotograf Jakob Hunosøe har denne gang og­så leget med lyset i metallet for at give billedet mere spil og farve. Om instrumenterne er på vej ned i bakken eller på vej væk, vil fotografen lade læserne vurdere.

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlæge­bladet an­vender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge­ bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tdl-tryghed.dk web@tdl-tryghed.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Mindre og stærkere.

Sikker implantat isætning i områder med begrænset plads.

Maksimal materialestyrke og stærk forseglet forbindelse.

nobel biocareHøj initial stabilitet og

NYHED

knoglebevarelse.

∅ 3,0 mm til begrænset plads

TILMELD DIG!

Det drejer sig om NobelActive 3.0. Dette unikke implantat er den ideelle løsning til snævre mellemrum i den anteriore del af munden. Boreproceduren er beregnet til at bevare så meget af knoglevævet som muligt, mens implantatkroppen og det gevindskårne design kondenserer knoglevævet under isætningen og dermed forbedrer den primære stabilitet. Den skarpe spids og skærebladene gør det muligt for dig at justere implantatretningen, så rekonstruktionen får den

optimale retning. Sammen med den stærke forseglende forbindelse og den integrerede Platform Shifting giver NobelActive 3.0 dig mulighed for at skabe flotte æstetiske resultater på en sikker måde. Efter 45 år som innovator inden for dentalområdet har vi en erfaring, der giver dig fremtidssikrede og pålidelige teknologier til effektiv patientbehandling. Deres smil, din ekspertise, vores løsninger.

Nobel Biocare Symposium 22-23 marts 2012 Tilmeld dig på www.nobelbiocare.com/ symposia2012

© Nobel Biocare Services AG, 2011. Alle rettigheder forbeholdes. Nobel Biocare, Nobel Biocare-logoet og alle andre varemærker er, hvis intet andet angives eller tydeligt fremgår af sammenhængen i et bestemt tilfælde, varemærker tilhørende Nobel Biocare. Ansvarsfraskrivelse: Visse produkter er muligvis ikke myndighedsgodkendt/frigivet til salg på alle markeder. Kontakt det lokale Nobel Biocare-salgskontor, hvis du vil have oplysninger om det aktuelle produktsortiment og det tilgængelige sortiment

korT & godT | Leder

Stærk forening med økonomiske udfordringer » tandlægeforeningen

er en stærk og sund forening med rigtig mange aktive medlemmer. vi vil have et aktivt, fagligt fællesskab – men husholdningsregnskabet skal også gå op

Efter seks år som formand for Tandlægeforeningen er det nu blevet tid til at takke af. Det gør jeg med en blanding af glæde og bekymring.

Jeg har været glad for at være formand. Jeg er glad og taknemmelig for den opbakning, som jeg har oplevet. Og jeg glæder mig over at kunne aflevere en aktiv forening med et toptunet sekretariat til en ny TF-formand.

Jeg er bekymret, fordi TF står over for nogle store økonomiske udfordringer. Mange tandlæger går på pension i disse år. Det indebærer, at de skifter fra at være aktive, kontingentbetalende medlemmer af TF til at være passive medlemmer, der ikke betaler kontingent. Og der bliver ikke uddannet lige så mange nye tandlæger som antallet af kolleger, der går over i de pensioneredes rækker.

Vi er blevet advaret om denne udvikling i mange år og har nok haft en tendens til at reagere ved at sige ”ulven kommer”. Men nu kan vi se ulvens fodspor.

Samtidig har flere og flere tandlæger fået øje på, hvad de kan bruge deres forening til. Medlemmernes forventninger til TF er blevet større. Og det er godt. Men det betyder også, at der er et øget pres på TF’s medlemsservice.

Dertil kommer, at vi efter min opfattelse fortsat skal profilere foreningen i offentligheden som en sundhedsfaglig organisation, der arbejder for at opnå indflydelse til fordel for befolkningens orale sundhed.

Det koster både ressourcer at yde en god medlemsservice og arbejde for sundhedspolitisk indflydelse. Og da de samlede kontingentindtægter er faldende, må TF nødvendigvis prioritere skarpere, når det skal afgøres, hvordan foreningens ressourcer skal bruges.

TF skal til stadighed arbejde så effektivt som muligt. Men der skal også være plads til ideer. TF skal fortsat være på forkant og gå efter at påvirke politiske beslutninger. Vi skal have en forening med et højt aktivitetsniveau.

Vi vil ikke nøjes med en gul fagforening. Vi vil have et aktivt, fagligt fællesskab – men husholdningsregnskabet skal også gå op.

Tandlægeforeningen er en stærk og sund forening med rigtig mange aktive medlemmer. Det håber jeg, at den bliver ved med at være. Jeg glæder mig til at følge foreningen fremover og ønsker den kommende formand held og lykke.

SUSanne anderSen, FOrMand FOr tandlægeFOrenIngen

| 1024 |

FOtO: lIZette KabrÉ

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Gør hverdagen lettere …

Har du set vores nye hjemmeside ?

Tryghedsordningerne.dk

Vi støtter Tandsundhed uden grænser

korT & godT

Sammenhæng imellem aterosklerotisk plak og antal tænder næsten 1.000 70-årige blev i en ny svensk undersøgelse undersøgt for aterosklerotisk plakdannelse. Efterfølgende blev resultaterne sammenholdt med de enkeltes oplysninger om antal bevarede tænder – og forskerne fandt en næsten lineær sammenhæng. i undersøgelsen justerede man for en række forhold som fx køn, rygning, blodtryk og bMi og konkluderede, at tandtab tilsyneladende er en risikofaktor mht. aterosklerose.

Vidste du at …

… Tandlægeforeningen er den aktør inden for tandplejen, der oftest optræder i medierne? det viser en ny medieanalyse, som tandlægeforeningen har fået udarbejdet. 142 gange optrådte foreningen i medierne i andet kvartal i år, mens de Offentlige tandlæger (tidligere tnl, red.) optrådte 52 gange, og dansk tandplejerforening 31 gange.

Kilde: tandlægeforeningen. n F O t O : WI n I e b r O d a

Holmlund A, lind l. number of teeth is related to atherosclerotic plaque in the carotid arteries in an elderly population. J Periodontol 2011. (Epub ahead of print).

UTÆT foroven og forneden er lige slemt Eltandbørsten ER SIKKER Et nyt review, som er gengivet i tidsskriftet Evidence-based Dentistry, konkluderer, at eltandbørster ikke forårsager gingivale retraktioner i større grad end almindelige tandbørster. Forfatterne konkluderer, at eltandbørster er sikre både hvad bløde og hårde væv angår.

Reviewet omfatter 34 publikationer.

van der Weijden FA, Campbell Sl, Dörfer CE et al. Safety of oscillatingrotating powered brushes compared to manual toothbrushes: a systematic review. J Periodontol 2011; 82: 5-24.

| 1026 |

Det optimale for en ortograd kanalbehandling er selvfølgelig, når både rodfyldning og restaurering er tætte. Men hvad er ellers værst: en tæt rodfyldning og en utæt krone – eller en utæt rodfyldning og en tæt krone? Det lidt besynderlige spørgsmål er udgangspunkt for et review, som for nylig er publiceret i Evidence-based Dentistry.

Efter inkludering af ni artikler og diverse justeringer konkluderer forfatterne, at den bedst tilgængelige evidens viser, at chancen for heling af apikal parodontitis ganske rigtigt stiger, når både rodfyldning og koronal restaurering er tætte.

Til gengæld konstaterer de også, at der tilsyneladende ingen forskel er på helbredelsen ved de to kombinationer af tætte og utætte koronale og endodontiske fyldninger.

balto K. Root-filled teeth with adequate restorations and root canal treatment have better treatment outcomes. Evid based Dent 2011; 12: 72-3.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

M

korT og godT

Hvis du kan sige ”dyT”, slipper du så for belægninger på tungen?

Måske. Men dyt er en fortungelyd, og de er så vidt vides endnu uudforskede. Men japanske forskere har undersøgt tungeøvelser med bagtungelyd og fundet, at patienter, der træner lyden ”ka”, mindsker risikoen for at udvikle belægninger på tungen.

Den japanske artikel konkluderer, at der er en sammenhæng imellem mængden af tungebelægning og reduceret tungekraft. De konkluderer også, at træning af tungemuskulaturen (med lyden ”ka”) muligvis kan mindske problemer med tungebelægninger.

Kikutani T, Tamura F, nishiwaki K et al. The degree of tongue-coating reflects lingual motor function in the elderly. Gerodontology 2009; 26: 291-6.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

| 1027 |

korT & godT

instruktion i mundhygiejne kan mindske risikoen for udvikling af rodcaries hos institutionaliserede ældre – men det hjælper at supplere med aktiv behandling i form af fluorpensling, fluorlakering og klorhexidinlakering.

Det konkluderer et nyt randomiseret, kontrolleret studie, som er gengivet i Evidence-based Dentistry.

Studiet omfatter 306 ældre, der blev inddelt i fire grupper, og som ud over almindelig instruktion blev behandlet med: placebo, klorhexidinlak, fluorlak og fluorpensling.

Sukkerfrit slik er uden sukker – men IKKE SUndT! Sukkerfrit slik er godt af carieshensyn, men det kan give erosionsproblemer, hvis det indeholder sure ingredienser.

Og det sukkerfri slik er ikke uden kalorier – faktisk genererer nogle sukkerfri produkter næsten 50 % af de kalorier, som daM rO b produceres af almindeligt sukker.

Ie In n O: W Sådan lyder konklusionen af FOt et nyt review, som er publiceret i british Dental Journal.

Den britiske artikel påpeger i øvrigt, at EU for nylig officielt har godkendt xylitol som en tandvenlig ingrediens i tyggegummi.

Fluor- og placebopensling blev gentaget hver 12. måned, mens lakeringerne blev gentaget hver tredje måned.

To tredjedele af de ældre blev fulgt i tre år, og det viste sig, at der var signifikant højere risiko for udvikling af rodcaries hos de ældre, der var i placebogruppen.

Tan HP, lo EC, Dyson JE et al. A randomized trial on root caries prevention in elders. J Dent Res 2010; 89: 1086-90.

2011 2011 2012

Lomme kalender

2012

er på vej!

Tandlægeforeningens lommekalender 2012 udkommer med Tandlægebladet nr. 15, der kommer den 14. december.

nadimi H, Wesamaa H, Janket SJ et al. Are sugar-free confections really beneficial for dental health? br Dent J. 2011; 211. (Epub ahead of print).

| 1028 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

FOtO: WInnIe brOdaM

aKTIV BEHandLInG nedsætter risiko for rodcaries

korT og godT

FO tO : År St Id er

n eS

HEL FRUGT OG JUICE? Demineraliseringen er den samme. Det viser et nyt britisk studie, hvor 10 forsøgspersoner blev forsynet med præ-demineraliserede emaljepræparater placeret i underkæben. Efterfølgende indtog de syv gange om dagen i ti dage enten hele eller ”juicede” æbler, appelsiner, druer, gulerødder eller tomater.

Emaljestykkernes mineralprofil blev studeret før og efter testperioden, og det viste sig, at demineraliseringen var fortsat hos alle forsøgspersoner uanset arten af frugt eller grønsag, og uanset om der var tale om hele eller ”juicede” testprodukter.

issa Ai, Toumba KJ, Preston AJ et al. Comparison of the effects of whole and juiced fruits and vegetables on enamel demineralisation in situ. Caries Res. 2011; 45: 448-52.

Anteriore tænder, som er skadet ved traumer, kræver hurtig, æstetisk og holdbar restaurering, og et indisk studie, som for nylig er publiceret i Dental Traumatology, konkluderer, at fiberforstærket plast kan være et velegnet materiale. i undersøgelsen blev ekstraherede permanente centrale incisiver inddelt i tre grupper efter restaureringsmateriale: microhybrid komposit, nanokomposit og mikrohybrid komposit forstærket med polyethylenfibre. Der var også en kontrolgruppe, og alle fire grupper omfattede 10 intakte tænder.

Tænderne blev udsat for belastning, og forskerne fandt, at kontrolgruppen og gruppen, som var repareret med fiberforstærket komposit, havde signifikant større frakturstyrke end de øvrige. badakar CM, Shashibhushan KK, naik nS et al. Fracture resistance of microhybrid composite, nano composite and fibre-reinforced composite used for incisal edge restoration. Dent Traumatol 2011; 27: 225-9.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

| 1029 |

FOtO: WInnIe brOdaM

Fibre forstærker traumeplast

korT & godT

DET SKRiVER mEdIERnE 10.11.2011 | BERLInGSKE

KVIKTEST FOR PaRadEnTOSE ER UndER UdVIKLInG Danske forskere fra institut for Farmakologi og Farmakoterapi ved Københavns Universitet arbejder på at udvikle en kviktest for paradentose, så sygdommen kan opdages, allerede før skaden er sket. Forskerne bruger en særlig type antistoffer, som kun findes i kameler og hajer, og som kan afsløre de paradentosebakterier, der nedbryder støttevæv omkring tænderne og i sidste ende kan føre til tandtab.

Håbet er, at testen kan blive lige så let at bruge som en graviditetstest, så tandlægen på få minutter kan screene en patient for risikoen for at udvikle paradentose.

26.10.2011 | aLTInGET.dK

KRITIK aF KLaGESySTEm ER UBEGRUndET Marianne Riis, formand for Klinikejernes Forhandlingsudvalg i Tandlægeforeningen, påpeger i et debatindlæg, at patienter vil blive ringere stillet, hvis klager over tandlæger bliver lagt ind under det generelle klagesystem.

25.10.2011 | POLITIKEn

TandLÆGER dROPPER aRTICaIn Flere tandlæger er holdt op med at bruge Articain. Politiken har talt med flere tandlæger, der er stoppet med at bruge Articain, ligesom man på Tandlægeskolen i Århus anbefaler eleverne ikke at bruge Articain.

25.10.2011 | nEWSPaQ aRBEJdSmaRKEd

TandLÆGER FåR mIndST KRITIK FOR FEJL Håndværkere i byggefagene bliver oftest udsat for hård kritik af deres arbejde, mens læger og tandlæger til gengæld er dem, der får mindst kritik for deres fejl.

21.10.2011 | TV2 ØST

mEdICIn ØdELÆGGER TÆndERnE De praktiserende læger er for dårlige til at advare patienterne om, at de risikerer mundtørhed i forbindelse med medicin. Det mener overlæge Doris Stenver fra lægemiddelstyrelsen. Formand for Tandlægeforeningen, Susanne Andersen, mener, at patienter, der får ødelagt tænderne af medicin, skal have deres omkostninger dækket.

| 1030 |

Orale lactobaciller kan hæmme cariespatogener En svensk/thailandsk undersøgelse, publiceret i letters in Applied Microbiology, har fundet en række lactobaciller med probiotisk effekt over for Streptococcus mutans.

Forskerne fandt, at de fleste af de 357 undersøgte orale lactobaciller hæmmer væksten af både parodontitis- og cariesrelaterede patogener, men særligt effektive var Lactobacillus paracasei, Lactobacillus plantarum, Lactobacillus rhamnosus, Lactobacillus casei og Lactobacillus salivarius.

Den hæmmende effekt blev forstærket af sure forhold og ved 5 % glukose.

Undersøgelsens konklusion er, at lactobaciller kan have gavnlig probiotisk effekt over for orale sygdomme.

Teanpaisan R, Piwat S, Dahlén G. inhibitory effect of oral lactobacillus against oral pathogens. lett Appl Microbiol 2011; 53: 452-9.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

kort og godt

indblik

Foto: Jeppe Carlsen

9. november 2011 kl. 19.32 HVOR: Panum Instituttet i København.

HVad: Studerende varmer stemmerne op, inden tæppet går for premieren på årets

Julerevyen på Tandlægeskolen i København har i år fået titlen ”Harold Putty og de vises tandsten”. Traditionen tro er det de studerende på 9. semester, der står bag revyen, og dermed skriver de sig ind i skolens historie. Julerevyen har været en fast, årligt tilbagevendende tradition siden begyndelsen af 1960’erne. I år er der blevet solgt lidt over 600 billetter til de i alt fem forestillinger.

julerevy på Tandlægeskolen i København.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

| 1031 |

korT & godT

dansk forskning internationalt

abstract

Det ætsende potentiale af kalciummodificerede syreholdige bolsjer hos strålebehandlede kræftpatienter med mundtørhed Thorbjörg Jensdottir1,2, Christian von Buchwald3, Birgitte nauntofte1, Hanne Sand Hansen4 og aallan Bardowa Afdeling for oral medicin mv., Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, københavns Universitet, 2Toms gruppen, ballerup, Afdeling for otolaryngologi, Hoved- og Halskirurgi, Rigshospitalet, 4Afdeling for onkologi, Finsencentret, Rigshospitalet

1 3

Formål Patienter, der har modtaget strålebehandling i hoved- og halsregionen, lider af reduceret spytsekretion og bruger derfor ofte syreholdige bolsjer for at lindre mundtørhedssymptomer. Desværre har syreholdige bolsjer et ætsende potentiale hos selv raske personer med normal spytsekretion. Derfor var formålet med denne undersøgelse at undersøge, om kalciummodificerede, syreholdige bolsjer har et reduceret ætsende potentiale hos strålebehandlede kræftpatienter.

HAp, når man suttede på kalciummodificerede bolsjer sammenlignet med kontrolbolsjer (p < 0,001). Spyttet blev også mere undermættet for begge bolsjetyper hos ipsilateralt bestrålede kræftpatienter sammenlignet med raske personer (p < 0,001).

HAp-opløsning var betydeligt lavere, når man suttede på kalciummodificerede bolsjer sammenlignet med kontrolbolsjerne (p < 0,01) og, noget overraskende, lidt lavere hos patienter sammenlignet med raske.

materialer og metoder nitten kræftpatienter (26-70 år), der var blevet ipsilateralt bestrålet i hoved- og halsregionen, suttede på kontrolbolsjer og kalciummodificerede syreholdige bolsjer, mens deres helspyt blev opsamlet i et lukket system. Det ætsende potentiale i begge bolsjetyper blev evalueret ud fra spyttets mætningsgrad med hensyn til hydroxylapatit (HAp) og ved opløsning af HAp direkte i bolsjestimuleret spyt. Resultaterne blev sammenlignet med data tidligere indhentet fra 20 raske testpersoner (21-29 år).

konklusion Modificerede, syreholdige bolsjer med kalcium har nedsat ætsende potentiale også hos patienter, der har modtaget strålebehandling i hoved- og halsregionen, og kan derfor være en tandvenlig stimulans mod mundtørhed også hos denne patientgruppe.

Resultater Der blev ikke fundet nogen betydelig forskel i spytsekretionen ved indtagelse af kontrolbolsjer og kalciummodificerede bolsjer.

Dog blev spyttet betydeligt mindre undermættet med hensyn til

Jensdottir T, von buchwald C, nauntofte b, Hansen HS, bardow A. Erosive potential of calcium-modified acidic candies in irradiated dry mouth patients.

Oral Health Prev Dent 2010; 8: 173-8.

deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på tdlnet.dk

| 1032 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

korT og godT

dansk forskning internationalt

abstract

behandling af svær savlen med botulinum toksin hos patienter med amyotrofisk lateralsklerose og patienter med Parkinsons sygdom – effekt og mulige virkningsmekanismer Eigild møller1, merete Karlsborg1, allan Bardow2, Joan Lykkeaa2, Flemming H. nissen1 og merete Bakke2 Neurologisk og Radiologisk Afdeling, bispebjerg Hospital, 2Afdeling for oral medicin mv., Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, københavns Universitet Radiologi og Afdeling for oral Fysiologi, odontologisk Fakultet, malmö Universitet

1

Formål Savlen i forbindelse med neurodegenerative sygdomme er et væsentligt socialt problem. Tidligere behandlingsformer ved savlen har kun haft beskeden og usikker virkning eller har kun vist sig effektive sammen med alvorlige bivirkninger. Derfor er der behov for at afprøve nye metoder som injektion af botulinum toksin type A (bTX-A) i spytkirtlerne. materiale og metoder Denne åbne og prospektive undersøgelse omhandler behandling af savlen hos 12 patienter med amyotrofisk lateralsklerose og tre patienter med Parkinsons sygdom. injektioner med bTX-A blev givet i gl. parotis (25-40 enheder botox) og submandibularis (15-30 enheder) under ultralydsvejledning. Efter behandling med bTX-A blev patienterne fulgt i to måneder hver anden uge ved hjælp af selvvurderingsskalaer for savleintensitet, ubehag og behandlingseffekt samt måling af ustimuleret helspytsekretion og dens uorganiske og organiske spytsammensætning. behandlingerne blev gentaget op til fire gange, men syv patienter måtte udgå kort efter første behandling på grund af markant forværring af deres generelle sygdomstilstand.

Resultater Savlen og spytsekretion blev reduceret betydeligt (p < 0,05) to uger efter behandling uden bivirkninger. Den maksimale reduktion i observationsperioden var 40 % for savlen og 30 % for spytsekretion. Der var en systematisk variation i sekretionen under observationsperioden med indledende fald og dernæst stigning efterfulgt af endnu et fald, og amylaseaktivitet og total proteinkoncentration steg med reduceret sekretion.

konklusion Hæmning af acetylkolinafgivelsen fra de postganglionære parasympatiske nerveender efter bTX-A-indgivelse i spytkirtlerne virkede effektivt mod sekundær sialorrhoea, men med cykliske variationer i spytsekretionen, som tilskrives temporære nervespirer og nerveregeneration.

Møller E, Karlsborg M, bardow A, lykkeaa J, nissen FH, bakke M. Treatment of severe drooling with botulinum toxin in amyotrofic lateral sclerosis and Parkinson’s disease: efficacy and possible mechanisms. Acta Odontol Scand 2011; 69: 151-7.

søger du en ny medarbejder?

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

| 1033 |

korT & godT | Boganmeldelser

Sundhedsvæsenet er til for patienterne!

en implantatkogebog og lidt mere Jacobs SH, O’Connell BC dental Implant Restoration.

Principles and Procedures Quintessence Publishing 2011, 280 sider, ill.

ISBN: 978-1-85097-101-6 Pris i GBP 98

Rolighed A Sundhedsvæsenets værdier under pres.

Udfordringer og dilemmaer Munksgaard Danmark 2011, 166 sider ISBN: 9788762811171 Pris i DKK 168 inkl. moms

Med denne velskrevne og letlæste bog har Arne Rolighed (AR) brugt sin erfaring fra 25 års virke i sundhedsvæsenet til at sætte fingeren på en række meget ømme punkter i det sundhedsvæsen, der i skåltaler ofte betegnes som »et af verdens bedste«. Den forbudte sandhed er, at det er det ikke, og AR diskuterer de syv emner, som i hans optik stærkest udfordrer sundhedsvæsenet.

AR anlægger et patient-perspektiv og diskuterer mødet mellem den sundhedsprofessionelle og patienten (Kapitel 3); pa» arne rolighed har tientens rejse gennem sundbrugt sin erfaring fra 25 hedsvæsenet (Kapitel 4); sikårs virke i sundhedsringen af rette pille i rette væsenet til at sætte mund(Kapitel 5); statens fingeren på en række pligt til at blande sig i vor meget ømme punkter livsstil vs. patientens ret til i »et af verdens bedste selv at bestemme (Kapitel sundhedsvæsener« 6); den glemte ældre mediog diskuterer de syv cinske patient (Kapitel 7); emner, som i hans optik stærkest udfordrer og endelig sundhedsvæsundhedsvæsenet senets økonomi, magt- og ledelsesforhold (Kapitel 8).

Samlet set ligger den største udfordring i, at de fire grundværdier, der udgør fundamentet for det danske sundhedsvæsen – lige adgang, fri adgang, princippet at nyttig behandling skal tilbydes og den demokratiske kontrol af sundhedsvæsenet – er under stærkt pres fra markedstænkning, private forsikringer, sundhedsordninger og ikke mindst fortsat politisk slingrekurs. Uhyre interessant er det efterskrift, AR har forsynet bogen med: Mytologien og de forbudte sandheder. i dette afsnit punkteres 12 af de mest udbredte myter om det danske sundhedsvæsen. Myte 2 lyder eksempelvis: Der er ikke råd til de dyre behandlinger. Politikerne må prioritere. Den forbudte sandhed er, at der er intet eksempel på, at politikerne kan prioritere dyre behandlinger væk. Jo – for de fattige patienter. De rige vil finde vej ved egenbetaling eller forsikring. læs bogen og bliv meget klogere på dilemmaerne i det danske sundhedsvæsen!

Formålet med denne bog er at give tandlægestuderende og tandlæger en grundlæggende forståelse for oral implantologi. i første del af bogen beskrives og defineres kortfattet de grundlæggende begreber i implantologien. Omfanget af teksten kan vurderes ud fra, at et centralt begreb som »osseointegration« beskrives på 13 linjer. ligeledes er der et afsnit om diagnostik og behandlingsplanlægning. Teksten giver en god indføring i de basale forhold omkring oral implantologi. Den sidste del » bogen er en god af bogen er bygget op som en indføring i implantologitrin for trin-gennemgang af en, men for den erfarne den praktiske gennemførelse vil der ikke være meget af implantatbehandling. nyt Hovedvægten er helt klart lagt på den protetiske del af behandlingerne. Man har tilstræbt at gøre beskrivelsen uafhængig af implantatsystem med anvendelse af mange flotte stiliserede illustrationer. Alt i alt er bogen en god indføring i implantologien; men for den erfarne vil der ikke være meget nyt.

Flemming Isidor

Vibeke Bælum

| 1034 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

korT og godT

VOX POP

VOX POP

Hvad tog du med fra Symposium 2011?

1706 tandlæger var for nylig samlet i aalborg til to dages intensiv rundtur i den nyeste viden inden for parodontologien. tandlægebladet spurgte tre af dem, hvad de tog med sig hjem.

MORTEN SØRENSEN

NADIR NAIM HANDHAL

HELLE HORNHAVER

Hvilken ny viden fra symposium 2011 har gjort størst indtryk på dig?

– der var faktisk mindre ny viden, end jeg havde håbet. der er meget forskning, der endnu ikke er afsluttet, fx indenfor genteknologien.

Hvilken ny viden fra symposium 2011 har gjort størst indtryk på dig?

– Jeg bed særlig mærke i den schweiziske foredragsholder andrea Mombellis præsentation af genevaprotokollens gode resultater. genevaprotokollen siger, at den non-kirurgiske behandling skal suppleres med antibiotika i syv dage, uanset om pocherne er under 6 mm eller over 6 mm.

Hvilken ny viden fra symposium 2011 har gjort størst indtryk på dig?

– den viden, der var om peri-implantitis gjorde størst indtryk. Og det var godt at få belyst de forskelle, der er mellem peri-implantitis og parodontitis.

Klinikejer, Roskilde

er der noget du vil gøre anderledes i behandlingen af parodontitis?

– Jeg vil begynde at foretage podning af pocherne og med udgangspunkt i bakteriefloraen vælge en mere specifik behandling. Og så vil jeg hurtigere gøre brug af paradentoseoperationer end jeg hidtil har gjort. det var en besked jeg tog med fra Symposium 2011 – man godt kan forkorte observationstiden og gribe til kniven lidt hurtigere. er der noget du vil gøre anderledes i behandlingen af periimplantitis?

– ved peri-implantitis gælder det i endnu højere grad, at jeg vil operere langt tidligere i stedet for at observere.

Klinikejer og ansat i kommunal tandpleje, næstved

er der noget du vil gøre anderledes i behandlingen af parodontitis?

– Jeg arbejder i børne- og omsorgstandplejen, så jeg har ofte patienter, som ikke kan gennemføre et kirurgisk behandlingsforløb. Med resultaterne fra geneva i ryggen vil jeg med bedre samvittighed kunne bruge kombinationen af tandrensning og rodafglatning og behandling med amoxicillin og metronidazol, selvom patientens pocher er over 6 mm.

» Jeg vil hurtigere gøre brug af

paradentoseoperationer, end jeg hidtil har gjort MOrten SØrenSen / KlInIKeJer, rOSKIlde tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Lærer på SKT, Aarhus Universitet

vil denne nye viden om periimplantitis have betydning for dit arbejde?

– den nye viden om peri-implantitis vil helt klart komme til at indgå konkret i vores undervisning på SKt. Fx er SKt ved at udvikle et videreuddannelsesmodul i oral diagnostik og prognosevurdering, og her vil den nye viden komme til at indgå.

Hvordan fungerede årets symposium som undervisning?

– Jeg synes, det var godt, at man på årets symposium gjorde meget ud af at involvere og aktivere deltagerne.

Hvad sYnes du?

Var Symposium 2011 udbytterigt? afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk www | 1035 |

videnskab og klinik | Sekundærartikel

G-ænial Universal Flo fra GC En helt ny fornemmelse Håndteres som en flydende

– Opfører sig som Universel komposit

Et universelt fyldningsmateriale til samtlige kavitetsklasser G-ænial Universal Flo har samme mekaniske egenskaber som de bedste kompositmaterialer, men har flydende konsistens Til trods for flydeegenskaberne beholder materialet den ønskede form og forbliver på plads Sprøjtens design er enkel og perfekt at håndtere Fås i 15 farver, heraf 9 i hht. Vita® skalaen Sprøjte på 3,4g, 10 spidser

G-ænial Universal Flo løber ikke!

| 972 |

Glansen ved upoleret komposit.

Til venstre ses prøven på G-ænial Universal Flo

GC NORDIC AB - Danish Branch Tlf. +45 23 26 03 82 www.gceurope.com tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

videnskab og klinik

del 1

Tandtraumer og kæbefrakturer I dette og næste nummer af Tandlæge­ bladet bringes fem artikler om diagnostik og behandling af traumer i det primære og det permanente tandsæt samt tilsvarende for kæbefrakturer. artiklerne er henvendt såvel til tandlæger i offentlig tandpleje som i privat praksis. I dette nummer er fokus dento­alveolære traumer samt årsager til helingskomplikationer.

i

artiklerne om traumer i det primære og permanente tandsæt lægges der ud over det faglige vægt på tandlægens kommunikative evner i forhold til forældre og børn, som er nervøse og usikre i situationen, hvor et barn ankommer til klinikken med et akut traume. i artiklen vedrørende det primære tandsæt tales der om den særlige børnekompetence, der er et sæt af kompetencer, som tandplejepersonalet bør mestre for at skabe størst mulig tryghed i den akutte situation.

De to første artikler forholder sig endvidere til de patologiske følgevirkninger af et tandtraume samt de eventuelle efterfølgende forsikringsmæssige aspekter. i den tredje artikel er helingskomplikationer det helt centrale emne. Hvorfor opstår de, og hvilke faktorer påvirkes de af? i denne forbindelse omtales den internetbaserede Dentaltraumaguide som et redskab til at optimere diagnostik og behandling af akutte traumer. næste nummer af Tandlægebladet indeholder artikler om protetiske erstatninger inden for traumatologien samt om kæbefrakturer. i førstnævnte artikel lægges der vægt på, hvordan tandlægen i forbindelse med den protetiske rehabilitering opnår det bedst mulige æstetiske resultat for den

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

enkelte patient med så minimal invasiv teknik som muligt.

Provisoriske erstatninger bør anvendes længst muligt, og kroneteknikker og -typer gennemgås for ikke misfarvede såvel som for misfarvede tænder, ligesom frakturens beliggenhed spiller ind for valg af behandling. i forbindelse med tandtab gennemgås mulighederne for implantatunderstøttede erstatninger eller anden protetisk behandling.

En del patienter med kæbefrakturer henvender sig først til tandlæger i kommunal eller privat tandlægepraksis. i sidste artikel gennemgås derfor de kliniske og radiologiske karakteristika, som tandlæger skal have kendskab til for at kunne vurdere disse patienter. behandlingen af kæbefrakturer foregår på de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger, men ofte vil der være behov for opfølgende kontrol og behandlinger af tandskader eller af bidfunktionelle problemer hos patientens egen tandlæge. Endnu en grund til, at tandlæger i primærsektoren bør være godt rustet inden for kæbefrakturområdet.

God læselyst!

Redaktionen

| 1037 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Akutte traumer i det primære tandsæt stiller krav til behandleren Denne artikel søger at supplere allerede foreliggende lærebøger og referenceværker om den­­ tal traumatologi med forskellige praktiskkliniske informationer med særligt henblik på akutte besøg af små børn, der har været udsat for et akut mekanisk traume. Det forhold, at traumatiske beskadigelser af primære tænder sker hos små børn (2-3 år), stiller særlige krav til behandleren, både hvad angår faglig indsigt og empati over for forældre og børn (børnekompetence). Røntgenundersøgelsen an­ses sædvanligvis for en meget væsentlig del af undersøgelsen, men kan være vanskelig at gennemføre på små børn i den akutte situation. Mange traumatiske skader på primære tænder kræver ingen behandling i den akutte fase. Hvis ekstraktion er indiceret er smertekontrol og eventuel sedering nødvendig. Forældre bør oply­ses om risikoen for følgetilstande i det permanente tandsæt, og der bør tages stilling til forsikringsspørgsmål.

Dento-alveolære traumatiske beskadigelser i det primære tandsæt Birthe Høgsbro Østergaard, afdelingstandlæge, Afdeling for Pædo­ don­ti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven Poulsen, professor emeritus, lic. et dr.odont., Afdeling for Pædo­ donti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

U

ndersøgelse og behandling af traumer i det primære tandsæt betyder ofte, at tandlægen kan stå i en vanskelig situation såvel kommunikativt som med hensyn til undersøgelse og behandling. Det skyldes bl.a., at langt de fleste traumer i det primære tandsæt sker hos børn, der er yngre end tre år, altså i den aldersgruppe, hvor børnene hverken psykisk eller fysisk er modne nok til, at man kan gennemføre under­ søgelse og behandling på sædvanlig vis. Der foreligger alle­ rede forholdsvis omfattende og opdaterede lærebogstekster om dento-alveolære traumatiske beskadigelser i det primære tandsæt (1-5), som det må tilrådes, at man har lettilgængelige på klinikken. Derudover er den internetbaserede database Dental Trauma Guide for nylig blevet videreudviklet til også at omfatte traumatiske beskadigelser på primære tænder (6). Formålet med denne artikel er at fokusere på de problemer, der kan være i håndteringen af denne patientgruppe samt gøre rede for de muligheder, tandlægen har for at give patienten den nødvendige undersøgelse og behandling, samt vejlede forældrene på bedste vis.

Skadernes årsager, epidemiologi og type Det er veldokumenteret, at traumer i det primære tandsæt hyppigst sker i 2-3-års-alderen, lidt tidligere hos piger end hos drenge. Hyppigheden af dento-alveolære traumatiske beskadigelser i det primære tandsæt er belyst i en række undersøgelser, men man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor sikre disse estimater er, fordi små børn formodentlig ofte er udsat for dento-alveolære traumer, uden at det observeres af hverken forældre eller institutionspersonale. Denne bias er formodentlig størst, når det drejer sig om de lettere beskadigelser. Det forhold, at traumerne sker hos Emneord så små børn, stiller særlige krav til behandleren Tooth fractures; primary dentition både hvad angår faglig indsigt og empati over | 1038 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Traumer i det primære tandsæt | videnskab og klinik

bløddelsskader

Undersøgelsen

a

Fig. 2. Undersøgelse af et 1½-årigt barn. barnet er placeret i en stilling, der sikrer muligheden for triangulering mellem barn, forældre og tandlæge. Moderen kan eventuelt opfordres til at holde barnets hænder.

B C

Fig. 1. traumatiske beskadigelser af bløddele og tænder hos små børn kan være dramatiske for både børn og forældre; (a og b): eksempler på læsioner af læberne og (c) beskadigelse af overlæben og frenulum labii superior. (Fig. 1 b og c velvilligt stillet til rådighed af lektor lis almer, Københavns Universitet).

Fig. 1. Traumatic injuries in small children can be a dramatic experience for child as well as parents; (a and b): soft tissue lesions of the lips; (b): soft tissue lesion of the upper labial frenulum (Fig. 1 b and c: Courtesy by assoc. professor Lis Almer, Copenhagen University).

for forældre og børn. De fleste traumatiske skader sker på de centrale primære incisiver i overkæben. Mange 2-3-årige børn har på grund af en suttevane et forøget horisontalt maksillært overbid, ofte kombineret med åbent bid. Dette øger risikoen for skader på overkæbens primære incisiver ved fx fald. Derudover er navnlig overlæben og frenulum labii superior udsat for beskadigelse, hvilket pga. hævelse og blødning kan virke forholdsvis dramatisk på forældrene (Fig. 1). tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

FIG. 2. Examination of a 1½ year old child. The child is positioned so, that triangulation between child, parent and dentist is established. The mother can be instructed in holding the child’s hands.

Det er velkendt, at traumer mod primære tænder hyppigt giver anledning til parodontale skader (særligt subluksationer og luksationer) i modsætning til traumer i det permanente tandsæt, der ofte resulterer i frakturer. Dette forklares ofte ved, at kæbeknogle og parodontium hos yngre børn er mere eftergiveligt end hos ældre børn. En anden forklaring skal måske findes i det forhold, at når små børn falder, har de ofte en sut i munden.

Det er nemlig vist, at de skader, der opstår, når et barn falder med en sut i munden, hyppigere er parodontale skader end skader på de hårde tandvæv (7). Dette er i overensstemmelse med teorien om, at et traume foranlediget af et stumpt objekt tenderer til at resultere i displacering af tanden, snarere end i hårdtvævsskade som fx en fraktur. mødet med barn og forældre i den akutte situation (børnekompetence) når det drejer sig om mindre børn, der har været udsat for traumer af de primære tænder, er et højt niveau af børnekompetence af afgørende betydning (8). Tabel 1 beskriver, hvilke kompetencer det især er vigtigt, tandplejepersonalet mestrer, når det drejer sig om akutte dentale traumer på små børn. i den akutte situation er det lille barn helt afhængigt af den voksne, der ledsager barnet til klinikken, for at det kan føle sig så trygt som muligt. Traumet er i sig selv en voldsom belastning, og barnet er derfor bange. Kommunikationen med små børn skal være både verbal og kropslig. Ved at anvende en undersøgelsesstilling som den, der er vist i Fig. 2, fremmes såvel den verbale som den non-verbale kommunikation mellem de tre parter, som er involveret: barnet, den voksne og tandplejeper | 1039 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

sonalet (triangulering). Det er vores erfaring, at for børn under tre år kan dette være en hensigtsmæssig undersøgelsesstilling, som tilgodeser både barns og forældres behov for såvel fysisk kontakt som øjenkontakt, samtidig med at den giver tandlægen mulighed for at foretage en nødtørftig, men i denne akutte ­situation, tilstrækkelig undersøgelse.

Traumeundersøgelsen er derfor mere begrænset på den lil­ le patient. Den kliniske undersøgelse omfatter registrering af løsning, stillingsforandringer, okklusionen, frakturer, tandmisfarvninger og ikke mindst bløddelslæsioner (Fig. 1). Vitalitetstest og perkussionstest udføres ikke, da de ikke giver valide svar hos små børn.

bidplansoptagelse. En anden mulighed for at skaffe sig overblik over relationen mellem den traumeramte primære tands apex og det permanente tandkim er at tage en lateral optagelse. Man kan lade barnet sidde på skødet af forælderen og under optagelsen lade den voksne holde barnets hoved ved at støtte det på panden (9). Men ofte er det ikke muligt at tage et røntgenbillede i den akutte situation.

Akutbehandling Som nævnt tidligere er langt de fleste traumatiske beskadigelser i det primære tandsæt hos små børn parodontale skader, og det er kun ved de mest alvorlige af disse, hvor der er stillingsforandringer (laterale luksationer), som forhindrer normalt sammenbid, at det er nødvendigt at behandle ved det akutte besøg (Faktaboks 1). Hvis okklusionen er tydeligt kompromit­ teret som følge af en lateral luksation eller en ekstrusion, er behandlingen oftest ekstraktion. Reponering kan forsøges, men skal udføres meget forsigtigt for ikke yderligere at skade det permanente tandanlæg. Lokalanalgesi bør overvejes. Ved en mindre okklusionshindring kan der blive tale om observation, da tungen kan være med til at reponere tanden i løbet af få dage. Langt de fleste intruderede primære incisiver vil reeruptere spontant og kræver ikke behandling. Hvis røntgenbilledet

Røntgenundersøgelse Røntgenundersøgelse anses sædvanligvis for en meget væsentlig del af undersøgelsen af traumepatienter. Beslutningen om røntgenundersøgelse af traumepatienten afhænger imidlertid af en række faktorer, herunder vigtigheden af at få den tentative diagnose verificeret, samt spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle røntgenfund vil kunne få konsekvenser for behandlingen (9). I den akutte fase er røntgenundersøgelse af tænder med alvorlige parodontale skader som fx intrusioner og laterale luksationer eller ved mistanke om eksartikulation indiceret. Ved intrusioner er formålet at afgøre, om den primære tand har påvirket stillingen af det permanente tandanlæg. Hvis man på røntgenbilledet Faktaboks 1 kan se, at afstanden mellem incisBehandlingsmuligheder ved dento-alveolære traumatiske beskadigelser i det primære tandsæt. alkanten og mineralisationsfronI det enkelte tilfælde afhænger valg af behandling af skadens omfang, barnets mulighed for at ten er kortere på det skadede tankooperere under behandlingen, barnets dentale udviklingstrin og forældrenes holdninger (modidanlæg end på det kontralaterale ficeret efter (8)). tandanlæg, tyder det på, at den primære tand har displaceret tanKrone fraktur Ukompliceret • Ingen behandling danlægget, hvilket øger risikoen • Afrunding af skarpe kanter for skade på det permanente tan• Opbygning med glasionomer danlæg (5). I tilfælde, hvor tanKompliceret • Pulpabehandling den ikke er synlig, og forældrene • Ekstraktion ikke ved, om tanden er eksartiKrone-rod-fraktur • Ekstraktion kuleret, er røntgenundersøgelse Rodfraktur • Ingen behandling også nødvendig. Derud­over er en • Ekstraktion af koronale fragment røntgenoptagelse nødvendig som Luksation Konkussion • Ingen behandling udgangspunkt for senere kontrolSubluksation • Ingen behandling ler. Ved røntgenundersøgelsen Lateral luksation • Ingen behandling skal man være opmærksom på, • Reponering at det læderede område kan være • Ekstraktion særligt smer­tefølsomt. AnlæggelIntrusion • Ingen behandling se af en enoral film i børnestør• Observation for reeruption relse til optagelse af en periapikal • Ekstraktion optagelse, kan være vanskelig på Eksartikulation • Ingen behandling et lille og bange barn. Et mere Alveolefraktur • Reponering og fiksering skånsomt alternativ kan være at anvende en film af voksenstørrelse og placere den som ved en | 1040 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Traumer i det primære tandsæt | videnskab og klinik

eksempel på fraktur

Fig. 3. Komminut fraktur af kronen på 01+, hvor ekstraktion er indiceret (velvilligt stillet til rådighed af lektor lis almer, Københavns Universitet).

FIG. 3. Complicated fracture of 51. extraction is indicated.

Courtesy by assoc. professor Lis Almer, Copenhagen University).

giver sikkerhed for, at det permanente tandanlæg er displaceret (se ovenfor) anbefales ekstraktion (5).

Eksartikulerede primære tænder må ikke replanteres pga. risiko for skader på det permanente tandanlæg.

Subluksationer og kronefrakturer (såvel ukomplicerede som komplicerede) kræver sjældent behandling ved det akutte besøg. Ved komplicerede kronefrakturer er behandlingen oftest ekstraktion. Men hvis man ikke ønsker at udføre denne behandling på traumedagen, kan man i nogle tilfælde vælge at dække frakturfladen af med Vitrebond®, så barnet ikke har smerter, indtil den endelige behandling kan udføres. i tilfælde med komminutte frakturer, hvor krone og rod er fraktureret i flere dele (Fig. 3), er behandlingen også ekstraktion. Det kan være vanskeligt at fjerne alle fragmenter. Dette er i øvrigt ikke nødvendigt, da de(t) resterende fragment(er) enten vil reeruptere eller resorberes.

De øvrige traumetyper kontrolleres. Tænder med rodfraktur kan forsøges bevaret, men ofte vil man være nødsaget til at fjerne det koronale fragment. i udvalgte tilfælde kan endodontisk behandling foretages.

Som ved traumer i det permanente tandsæt er det vigtigt at instruere i mundhygiejne evt. med brug af klorhexidin, idet en god mundhygiejne forbedrer mulighederne for opheling – også i tilfælde med bløddelstraumer. Skånekost bør også anbefales.

Anvendelse af sut bør også diskuteres, idet det vil sinke helingen efter fx en subluksation. Er det et meget lille barn, hvor sutten ikke kan seponeres, bør dette aspekt nævnes for forældrene. tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Smertekontrol og sedering klinisk ved ekstraktion af primære relevans incisiver efter traumer på små børn Mindre børn med akutte meAt gennemføre ekstraktion kaniske traumer af de primære af primære incisiver på små tænder er et hyppigt forekombørn kræver god smertekonmende problem på klinikken. trol og eventuelt sedering for den akutte situation kan være at undgå at påføre barnet et en stor belastning for både traume. barn og forældre, men også lokalanalgesi anlægges for behandleren. derfor er det mest skånsomt med computervigtigt, at behandleren kender styret analgesiudstyr, fx med til en række forhold, når han the Wand®, og ved incisiver gerne i canalis incisivus eller i skal behandle børn med akutparodontalspalten. Denne mete traumer. Forhold som fx, tode er mindre smertefuld end hvorledes behandleren kan en facial infiltrationsanalgesi. foretage undersøgelse, akut Hvis det er nødvendigt at forebehandling og opfølgning efter tage sedering, kan dette ske traumer i det primære tandenten med n2O/O2 eller med sæt, herunder hvordan han midazolam. Hvis barnet skal vejleder forældrene om risisederes med midazolam, skal koen for eventuelle senskader. det være fastende. Det kan derfor blive aktuelt at lade barnet komme nogle timer senere på dagen sammen med forældre eller aftale en konsultationstid næste dag. Man opnår derved også, at barn og forældre falder lidt til ro. Sedering med midazolam skal kun foretages i overensstemmelse med de retningslinjer, der er anbefalet af European Academy of Paediatric Dentistry (10) (Faktaboks 2).

Følgetilstande Følgetilstande efter traumer på de primære tænder ses såvel i det primære tandsæt som i det permanente tandsæt.

Det primære tandsæt Det er ofte en ændring i en tands farve i gullig eller grålig retning, der fører én på sporet af et tidligere traume mod en primær tand. Misfarvninger ses i øvrigt bedst i gennemfaldende lys. En rødlig misfarvning ses af og til umiddelbart efter traumet og skyldes en blødning i pulpa. Misfarvningen forsvinder igen eller ændrer sig til gullig eller grålig. En gullig misfarvning skyldes obliteration af pulpa og kræver ingen behandling. Kan dog medføre, at tanden fældes lidt senere end nabotanden (Fig. 4b). Den grålige misfarvning kan forsvinde pga. pulpas regeneration, eller misfarvningen kan tiltage. Den grå misfarvning er tegn på nekrose, men en steril nekrose. Senere kan pulpa dog blive inficeret, og der kan udvikle sig en fistel. behandlingen vil oftest være ekstraktion, specielt hvis barnet er 4½-5 år eller ældre og tanden tæt på fældning. Er barnet derimod meget ungt og har et cariesfrit tandsæt, ser man ofte, at forældrene er meget kede af, at barnet skal miste tanden. | 1041 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Følgeskader

B

C

e

F

a

d

Fig. 4. traumer på de primære tænder kan medføre en række forskellige følger på såvel det primære tandsæt som det permanente. (a): ankylose af 01+ hos et fire år og fire måneder gammelt barn efter tidligt traume; (b): røntgen af overkæbeincisiverne på (a); (c) røntgen ved fem år og tre måneder viser, at roden på +01 er normalt resorberet, mens roden på 01+ ikke er resorberet tilsvarende; (d) emaljeopacitet 1+ efter traume mod primær incisiv, da barnet var to år og ni måneder; (e og f): dilaceration +2 som følge af traume mod +01, 02, 03, da barnet var fire år og tre måneder gammelt.

Man kan da åbne til pulpacavum, hvilket kan ske uden lokalanalgesi, da tanden er nekrotisk, lægge Ca(OH)2 i kronepulpakammeret og lukke med iRM-cement. behandlingen kan gennemføres hurtigt, gerne med den konventionelle boremaskine evt. uden vandpåsprøjtning. i løbet af en uge vil fistlen oftest være helet. Skulle den recidivere, kan behandlingen gentages og evt., hvis accepten i mellemtiden er blevet bedre, rodfyldes til apex med Ca(OH)2. barnet sidder under behandlingen hos | 1042 |

FIG. 4. Trauma to primary teeth can have sequelae for both the primary and the permanent dentition. (a): Ankylosis of 51 in a 4 year 4 months old child after previous trauma; (b): radiograph of the primary incisors in (a); (c) radiographs at 5 years and 3 months illustrating that the root of 61 is normally resorbed, while the root of 51 has a delayed resorption; (d): enamel opacity 11 month after trauma to the primary incisors at the age of 2 years and 9 months; (e and f) dilacerations of 22 following trauma to 61, 62, 63 at the age of 4 years and 3 months.

en forælder. i situationen informeres forælderen om de to muligheder, og det er derefter op til forælderen at vælge den ønskede behandling. især ved tidlig ekstraktion af primære tænder er der risiko for vandring af nabotænderne.

Det permanente tandsæt Tilsyneladende ensartede traumer i det primære tandsæt kan tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Traumer i det primære tandsæt | videnskab og klinik

Faktaboks 2 Vigtige overvejelser ved sedering med midazolam.

• Det må stærkt anbefales, at man sætter sig ind i offi­cielle retningslinjer for sedering af børn i forbindelse med tandbehandling (11) • Præparatnavn: Midazolam ”Hameln”® med et indhold af 5 mg midazolam per ml.

• Anvendes kun på børn i ASA gruppe I og II (11), dvs: – Raske børn og børn med let systemisk sygdom, som ikke forårsager funktionel begrænsning (fx velkontrolleret diabetes, astma) • Barnet må ikke have indtaget fast føde eller mælke­ produkter 4 timer før, ingen væske 2 timer før • Kan doseres oralt og rektalt • Ved oral dosering gives 0,5 mg per kg legemsvægt; maximalt 12 mg • Gives i velsmagende væske, fx. solbærsaft • Grundig information af forældrene såvel mundtligt som skriftligt både før og efter sedering

have helt forskellige følger i det permanente tandsæt afhængigt af det permanente tandanlægs placering i forhold til den primære tand og dennes resorptionsgrad, den permanente tands udvikling og emaljens modning (Fig. 4). Jo yngre barnet er på traumetidspunktet, jo alvorligere vil skaden være. Hertil kommer traumets art og retning, som også har betydning.

Oftest er beskadigelsen en lille, hvid emaljeopacitet, evt. en lidt brunligfarvet opacitet, hvis der har været blødning i forbindelse med traumet. De sværeste skader ses efter intrusion og eksartikulation, hvor resultatet kan være voldsommere defekter, evt. misfarvede defekter på kronen, ektopi, dilaceration med retention af den permanente tand, ændret roddannelse eller odontomdannelse.

Det er derfor vigtigt ved traumer i det primære tandsæt at udarbejde en forsikringserklæring med henblik på følger i det permanente tandsæt.

Afslutning Vi har med denne artikel ønsket at understrege en række forhold, som er af særlig vigtighed ved behandling af mindre børn med akutte mekaniske traumer af primære tænder: • Akutte mekaniske traumer på primære tænder kræver ofte særlig indsigt i faglige problemstillinger i pædodonti (børne-

Kompetencer Børnekompetence Specifik faglig odontologisk kompetence

Kommunikation med børn og unge, samt deres forældre

Den lille traumepatient Orale forhold hos børn og unge

• Særlige undersøgelsesmetoder • Kendskab til de anatomiske forhold i regionen • Viden om risiko for skade på den permanente tand

Specifikke behandlingstyper

• Nødvendig akutbehandling • Skånsomme metoder til lokal analgesi • Kendskab til relevante lærebøger og elektroniske referencer

Forstå børnenes ”sprog”

• • • •

Forstå gråd og kropssprog Forklare skadens omfang Berolige forældre og barn Orientere om midlertidig prognose

• • • • • • •

Kunne erkende barnets grænser Forstå forældrenes ønsker (empati) Ønske om skånsom behandling Psykisk modenhed Behandlingserfaring Forstå samspil mellem børn og forældre Informeret samtykke

Triangulering Holdninger til børn og forældre

Børns behov for respekt

Børns kompetencer Forældres kompetencer

Tabel 1. Definition af begrebet Børnekompetence med særligt henblik på det lille barn, der har været udsat for et akut mekanisk traume og kommunikation med barnets forældre.

Table 1. Application of the concept of child competence in management of the young child with a traumatic injury to the primary teeth, and the communication with its parents. tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

| 1043 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

kompetence) for at sikre, at tandplejepersonalet kan møde barn og forældre på kvalificeret vis.

• Skånsom og minimal invasiv behandling under effektiv smertekontrol og eventuelt sedering er afgørende for at sikre god accept af behandlingen på såvel kort som langt sigt.

• Information af forældre om langtidskomplikationer, herunder især skader på den permanente tand, bør gives på grundlag af foreliggende undersøgelser om prognoser med den usikkerhed, de indebærer, og altid med respekt for forældrenes bekymring (empati).

absTracT (englisH) Traumatic dental injuries in the primary dentition the present paper attempts to supplement existing textbooks and manuals on dental traumatology with various clinical aspects of the management of traumatic injuries to primary teeth in young children. Special emphasis is given to the emergency visit. traumatic dental injuries to primary teeth are frequent in young children (2-3 years), and require specific competencies from the dentist in terms of updated professional knowledge and empathy (child competency). radiographic examination is an essential part of the examination of the traumatized child, but can be difficult to perform in young children, especially at the emergency visit. Many trauma injuries to primary teeth require no invasive treatment at the emergency visit. If extraction is indicated, sedation as well as good pain control is essential. Parents should be informed about the risks of sequelae on the permanent tooth germ, and insurance issues should be settled.

Litteratur 1. Flores MT, Holan G, borum MK et al. injuries to the primary dentition. in: Andreasen JO, Andreasen FM, eds. Textbook and color atlas of traumatic injuries to the teeth.

4th ed. Oxford: blackwell Munksgaard, 2007.

2. Jacobsen i, Andreasen JO. Traumatic injuries: examination, diagnosis and immediate care. in: Koch G, Poulsen S, eds. Pediatric dentistry, a clinical approach.

2nd ed. Oxford: Wiley blackwell, 2009.

3. Andreasen JO, Jacobsen i. Trau-

matic injuries: follow-up and long-term prognosis. in: Koch G, Poulsen S, eds. Pediatric dentistry, a clinical approach. 2nd ed.

Oxford: Wiley blackwell, 2009.

4. Almer l. Udvalgte emner i pædodonti. 4th ed. København: Odontologisk boghandel, 2011.

5. Andreasen JO. Traumatic dental injuries, a manual. 3rd ed.

Chichester, West Sussex, UK: Wiley-blackwell, 2011.

6. The dental trauma guide. (Set 2011 oktober). Tilgængelig fra: URl: http://www.dentaltrauma-

guide.org.

7. Østergaard bH, Andreasen JO, Ahrensburg SS et al. An analysis of pattern of dental injuries after fall accidents in 0 to 2-year-old children – does use of pacifier at the time of injury make a difference? int J Paediatr Dent 2011; 21: 397-400.

8. needleman Hl. The art and science of managing traumatic injuries to primary teeth. Dent Traumatol 2011; 27: 295-9.

9. Hintze H, Espelid i. Radiographic examination and diagnosis. in:

Koch G, Poulsen S, eds. Pediatric dentistry, a clinical approach.

Oxford: Wiley-blackwell, 2009; 79-90.

10. Hallonsten A-l, Jensen b, Raadal M et al. EAPD guidelines on sedation in paediatric dentistry.

(Set 2011 oktober). Tilgængelig fra: URl: http://www.eapd.gr/ dat/5CF03741/file.pdf) 11. American Society of Anesthesiologists. new classification of physical status. Anesthesiol 1963; 24: 111.

Vidste DU at nogle lokalbedøvelser indeholder EDTA - op til 27 mg/100 ml.

Vi mener, at EDTA er alletiders til at fjerne smearlaget i rodkanaler, men er det en god idé at injicere det i, eller omkring nerver?

Se indholdet på æsken, deklareres som natrium edetate

Our innovation Your success

| 1044 |

Tlf. 32 57 30 00

www.cmsdental.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Traumer i det primære tandsæt | videnskab og klinik

“TAKKET VÆRE IPS e.max ER FULDKERAMIK BLEVET MIT FØRSTEVALG.” Jan Frydensberg-Thomsen, Tandlæge, Danmark.

Drag fordel af innovative behandlingsmuligheder og løft dine fuldkeramiske restaureringer til et højere niveau. Takket være lithiumdisilikatens uovertrufne styrke og muligheden for at fremstille monolitiske strukturer er risikoen for afchipning minimeret. Det æstetiske resultat vil ikke blot imponere dine patienter.

amic all cer need u all yo

www.ivoclarvivadent.com

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

| 625 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Traumer i det permanente tandsæt Traumer i det permanente tandsæt forekommer hyppigt. Barnet og forældre kan ved ankomsten til klinikken være nervøse og usikre.

Derfor er det væsentligt, at den tandlæge, der modtager patienten, har overblik, undersøger systematisk, stiller rigtige diagnoser og giver en rationel og gennemførlig akut behandling med god prognose. Artiklen gennemgår kort traumeundersøgelse, traumediagnostik, og akut behandling. Det er vigtigt at vurdere risiko for patologiske følgevirkninger af traumet og at diagnosticere følgesymptomer hurtigt, når de opstår, så der kan iværksættes hensigtsmæssig akut behandling, followup og kontroller.

Dentoalveolære traumer i det permanente tandsæt Lis Almer, lektor, ph.d., Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Køben­ havns Universitet Henrik Løvschall, lektor, ph.d., Afdeling for Tandsygdomslære, Odonto­logisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

T

raumer opleves meget dramatisk af børn og unge. Et tandtraume kan være årsag til ubehag, ængstelse og pro­ blemer ikke kun for patienten, men også for forældrene.

Det er derfor vigtigt, at tandlægen har overblik. Det gør det muligt hurtigt at berolige og vejlede patient og forældre i den akutte situation. Indgående kendskab til diagnostik, akut behandling, kontrol og risiko for senfølger medfører en hurtigt gennemført akut og korrekt behandling, der forebygger følgeskader. I dette indlæg skitserer vi kort traumebehandling. Nærmere interesserede er henvist til litteraturen og lærebøger (1-3). Målet er her kort at beskrive akut behandling af dentoalveolære traumer i det permanente tandsæt samt deres senfølger.

Hvor ofte Omtrent en fjerdedel af alle skolebørn har været udsat for et eller flere traumer på de permanente tænder. Traumerne sker hyppigst i 8-10-års-alderen og for drenge ca. dobbelt så hyppigt som for piger. De traumatiserede tænder er oftest de centrale incisiver i overkæben. Halvdelen af traumerne sker i skoletiden, de øvrige i fritiden især ved leg, trafikulykker og sport. Insufficient læbelukke og forøget horisontalt maksillært overbid prædisponerer for traumer i det permanente tandsæt (4-8).

Systematisk traumeundersøgelse Traumepatienten er ved ankomst til klinikken ofte nervøs og delvist chokeret. Det første mål er derfor at berolige patienten, afvaske blod og snavs og derved få overblik over situationen.

Eksartikulerede tænder har første prioritet, hvis tanden er medbragt. Har patienten generelle skader, som fx risiko for hjernerystelse eller andre skader, der kræver lægebehandling, er det nødvendigt at vurdere, om Emneord henvisning til læge eller skadestue skal finde Tooth fractures; permanent dentition sted før behandling af traumet i tandsættet. | 1046 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Traumer i det permanente tandsæt | videnskab og klinik

I relation til traumer er det vigtigt at få en systematisk anamnese. Information om den generelle helbredstilstand, hvor, hvordan og hvorledes traumet er sket, kan have betydning for evt. ordinering af antibiotika og fornyelse af tetanusvaccina­tion, samt forsikringserklæring med henblik på erstatning af evt. følge­ virkninger efter traumet. Undersøgelsen skal være sy­ste­­matisk og desuden give overblik over afvigelser i tand­antal, okklusion og artikulation, og specielt hvilke væv der er involveret i traumet.

Den intraorale undersøgelse omfatter registrering af hud-, slimhinde- og gingivalæsioner samt omfanget af tandskader, dvs. frakturer af hårdtvæv, mobilitet (1°-3°), displacering, perkussionsømhed og -lyd og vitalitetstest. De tidlige data og detaljer er vigtige, da de danner baseline for followup og kontrol, der bedømmer helingsprocesserne, herunder om der er tegn på følge­virkninger. Røntgenundersøgelse gør det muligt at diagnosticere, om tanden har fraktur på roden, om der er displacerering af tanden, og om tanden er rodåben eller rodlukket.

Er der sår på læben og tegn på, at fremmedlegemer og tandfragmenter har kunnet penetrere blødtvævet, er det en god ide at tage et blødtvævsrøntgenbillede med nedsat eksponeringstid for at diagnosticere, om fx et affraktureret tandstykke er placeret i læben.

På baggrund af undersøgelserne er det muligt at stille diagnose og vælge behandling samt planlægge followup og kontrol.

Traumediagnoserne inddeles efter skadens omfang i tandorga­ net og tandsættet og herunder, om tandens placering i tand­ buen er ændret (2).

Faktaboks Undersøgelse af akut traumepatient • Beroligelse af patient og pårørende.

• Er der generelle symptomer, som kræver hurtig lægehjælp?

• Hvilke væv er beskadiget?

• Mangler der tænder?

• Afvaskning.

• Henvisning til læge/skadestue. En eksartikuleret tand skal så vidt muligt akutbehandles først.

• Er der frakturer? – Hvilke tænder?

• Er der løsning – hvilke tænder og hvor meget?

• Er der displaceringer inkl. okklusion og artikulationsproblemer?

• Vitalitetstest.

• Farveforandringer, evt. foto.

• Perkussionsømhed og perkussionslyd.

• Røntgenundersøgelse.

Akut behandling af hårdtvævsskader Infraktioner og emaljefrakturer En infraktion er en inkomplet fraktur på kronen. Der er således intet substanstab. Hvis tanden ikke undersøges grundigt

Faktaboks Klassifikation af dentale traumer infractio dentis

infraktion

Hårdtvævsskader

PDL-skader

kronefraktur

fractura enameli

ukompliceret emaljedentinfraktur

fractura coronae dentis non complicata

ukompliceret emaljedentinfraktur

fractura coronae dentis complicata

kronerodfraktur

fractura corona et radicis dentis

rodfraktur

fractura radicis dentis

konkussion

concussio dentis

subluksation

subluxatio dentis

luksation

eksartikulation

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

emaljefraktur

intrusion

intrusio dentis

lateral luksation

luxatio lateralis dentis

ekstrusion

extrusio dentis exarticulatio dentis

| 1047 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

med tørlægning og godt lys, gerne fiberlys med lysdæmpet baggrund, kan infraktioner nemt blive overset. Akut er der intet behov for behandling, men patienten kan efterfølgende få smerter ved påvirkning med specielt kulde, men også varme. Hvis infraktionen behandles med en resinforsegling, vil evt. smerter ofte ophøre straks. En emaljefraktur involverer kun emaljen. ingen akutbehandling er nødvendig, dog kan skarpe kanter med fordel afglattes. Restaurering med et komposit materiale kan give et acceptabelt kosmetisk resultat, der dog ofte ikke er optimalt i længden. Der er kun ringe risiko for pulpanekrose, når diagnosen er infraktion og emaljefraktur (2).

Emalje-dentin-fraktur Emalje-dentin-frakturer kan være ukomplicerede, dvs. uden pulpainvolvering, eller komplicerede med pulpainvolvering.

Akutbehandling af ukompliceret emalje-dentin-fraktur foregår praktisk med komposit plast, og pulpanære områder beskyttes med Ca(OH)2-cement. Ved tidsnød er det muligt at dække frakturfladen temporært med glasionomercement og efterfølgende erstatte med komposit plast. Hvis det affrakturerede tandfragment er bevaret, er det muligt at bonde det på tanden.

Hvis frakturfladen er pulpanær, dækkes området med en Ca(OH)2-cement, hvorefter der selvfølgelig skal gøres plads til dette i fragmentet. Hvis ikke det er muligt at påsætte fragmentet straks, er det vigtigt at opbevare det i vand, der skiftes hver uge.

Fragmentet passer ofte ikke i farven, når det udtørrer. Det kan være muligt at bonde to fragmenter, men det kræver, at de begge har en vis størrelse (Fig. 1). De ukomplicerede emalje-dentinfrakturer resulterer ikke i pulpanekrose, hvis tanden er rodåben, og kun sjældent (mindre end 5 %), hvis tanden er rodlukket (2,9).

Kompliceret emalje-dentin-fraktur En kompliceret emalje-dentin-fraktur omfatter emalje, dentin og perforation til pulpa. Hvis det er muligt at behandle akut inden for et par timer, kan reversible pulpaskader oftest undgås. Under dække af lokalanalgesi og kofferdam overkappes direkte med ren Ca(OH)2 blandet med destilleret vand (eller færdiglavet pasta). Ca(OH)2 bruges som pasta på pulpa og pulpanære områder for at stimulere reparativ dentinogenese og hypermineralisering. Ved subakut behandling efter et par timer kan der foretages partiel pulpotomi. Der skal her med airrotor og vandspray amputeres 1-2 mm eller mere forsigtigt ned i det løse pulpavæv i perforationen, indtil pulpa har normal frisk rød farve med let standset blødning. Den partielle pulpotomi er velegnet til at fjerne evt. lacereret eller kontamineret overfladevæv. Hvis pulpaperforationen er større end 1 mm, blødningen er mørkere og sværere at standse, eller pulpas overfladevæv har en irreversibel skade, er partiel pulpotomi eller koronal pulpotomi at foretrække. Der amputeres, indtil pulpa har normal frisk rød farve med let standset blødning. Hvis hele pulpa har irreversibel skade, er pulpektomi nødvendig.

Et alternativ til overkapning med Ca(OH)2 er at anvende MTA (mineral trioxid aggregate). MTA frigiver calciumhydro| 1048 |

Fractura coronae dentis non complicata

Fig. 1. emalje-dentin-fraktur. diagnose: fractura coronae

dentis non complicata.

Fig. 1 . Enamel-dentin fracture. Diagnosis: fractura coro-

nae dentis non complicata.

xid (meget højt pH), og det er kompressionsstabilt efter afbinding til forskel fra opløselige Ca(OH)2-produkter. Foreløbige studier er positive, og langtidsstudier må afventes. MTA er detaljeret gennemgået i Tandlægebladet i en tidligere artikel (10).

Ved koronal pulpotomi og standset blødning placeres udrørt MTA-pasta i bunden af den præparerede kavitet med minimum ca. 1 mm lagtykkelse. Afbinding af MTA tager 3-5 timer, og tanden fyldes op med et tæt, hurtigtafbindende og temporært materiale. Patienten kan instrueres i at undgå tygning, da MTA i starten er temmelig blødt. Efterfølgende laves en permanent komposit plastfyldning. Risiko for pulpanekrose er lille under forudsætning af korrekt behandling af pulpaperforationen, flere forhold kan dog spille ind. Prognosen er således bedst for rodåbne tænder.

Rodfrakturer Rodfrakturer er skader, der involverer cement, dentin og pulpa i tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Traumer i det permanente tandsæt | videnskab og klinik

Fractura et resorptio radices dentis

Fig. 2. rodfraktur på +1, der er extruderet, løsnet og reagerer negativt på vitalitetstest. rtg. +1 to måneder efter traumet viser eksterne og interne resorptioner som tegn på granulations- og inflammationsvæv. diagnose: fractura et resorptio radices dentis.

FIG. 2. Root fracture 21 two months ago. Clinically: 21 extrusion, increased mobility, negative pulpal vitality, radiologic distance between fragments and bone resorption. Diagnosis: fractura et resorptio radices dentis. Healing with interpositon of granulation and inflammatory tissue.

rodkanaler. Klinisk vil en tand klinisk med rodfraktur være løsnet relevans koronalt, og røntgenbilledet vil ofte vise frakturens beligdet er ikke hver dag, tandgenhed.Rodfrakturer forelægen møder patienter med kommer hyppigst hos patientraumatiserede permanente ter med rodlukkede tænder. tænder. når den akutte traubehandling af en tand med mepatient møder op på klinikrodfraktur er reponering af ken, er det vigtigt, at tanddet koronale fragment, sålelægen er opdateret og parat des at de to fragmenter komtil at tage sig af patienten, mer i tæt kontakt til hinansåledes at patient og forælden. Det kontrolleres med et dre føler sig trygge og får den røntgenbillede, samt ved at nødvendige undersøgelse og den traumatiserede tands poakutbehandling. det er ligelesition i tandbuen er uændret des vigtigt, at tandlægen kan fra tidligere. Derefter skal tansvare på spørgsmål i relation den fikseres til nabotænderne til det akutte traume. lige så med en fleksibel skinne. En væsentligt er det, at tandfleksibel skinne minimerer rilægen kan fortælle, hvorledes siko for skader på rodhinden prognosen er, hvad der kan og forebygger derved resorpske på længere sigt, og hvilke tioner (11), knogleindvækst behandlingsmuligheder der er. og ankylose. Tidligere fikserede man rodfrakturerede tænder i tre måneder, i dag meget kortere. Undersøgelser har vist, at risiko for ankylose øges, jo længere fiksationstiden er. Prognosen er afhængig af rodfrakturens beliggenhed. Jo mere apikalt rodfrakturen er beliggende, jo bedre er prognosen. En fraktur beliggende i den apikale to tredjedel af roden fikseres fire uger. En fraktur belig-

Faktaboks Heling efter rodfraktur Vævsreaktioner Heling

hårdt tandvæv: dentin og cement

rtg.: frakturspalte næsten usynlig + vitalitet mobilitet normal

knogle (indvækst af knogle)

rtg.: frakturspalte usynlig ± vitalitet mobilitet nedsat/normal hyppig obliteration af koronale fragment

bindevæv (indvækst af PDL)

rtg.: frakturspalte tydelig + vitalitet mobilitet forøget obliteration af koronale fragment

Reparation

Forsvarsreaktion

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Klinik

inflammationsvæv (infiltration af inflammationsceller)

rtg.: øget afstand mellem fragmenter vitalitet negativ mobilitet øget ekstrusion af koronale fragment

| 1049 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

gende i den incisale tredjedel har væsentlig dårligere prognose for opheling, og tanden fikseres omhyggeligt med skinne i op til fire måneder.

Helingen af traumer i forskellige væv foregår efter samme principper. Først en forsvarsfase, der er domineret af inflamma­ tionsceller. Dernæst en reparativ fase, hvor nabovæv vokser ved hjælp af stamceller og fylder vævsdefekten. Og endelig en helingsfase, hvor vævsfunktioner regenererer og bliver gendannet.

Helingsprocessen i en rodfraktur kan i princippet standse i alle tre faser.

Ved heling er det nye væv udgået fra vævets egne stamceller.

Dette væv har evnen til ikke kun at reparere, men også at specialisere sig til det rigtige væv. En rodfrakturspalte heler, når der er fyldt med reparerende celler, som danner dentin og cement (regeneration). Radiologisk vil frakturlinjen være næsten usynlig, og tanden vil have positiv vitalitet og normal mobilitet.

Hvis bindevævsceller fra periodontalligamentet udfylder rodfrakturspalten, vil der kun forekomme reparation med binde­væv og ikke heling. Der vil her være øget mobilitet og normal vitalitet. Radiologisk ses en tydelig frakturlinje og evt. en obliteration af det koronale fragment. Hvis knoglevæv fra

knoglens stamceller fylder frak­turspalten i tandens rod, vil der ligeledes kun komme reparation med knoglevæv og ikke heling.

Der vil være mindre mobilitet uden vitalitet med stor risiko for fortsat resorption og ankylose.

Endelig kan rodfraktur­spalten være fyldt med in­flam­ma­ tionsceller og granulationsvæv, fx som følge af infektion og nekrose i pulpa mellem de to fragmenter. Klinisk vil man se øget mobilitet evt. ekstrusion af det koronale fragment og negativ vitalitetstest. Radiologisk ses øget afstand mellem fragmenterne og ofte knogleresorption ved frakturspalten (Fig. 2).

De rodåbne tænder med rodfraktur forbliver normalt vitale, men oblitererer ofte. Af de rodlukkede tænder vil omkring en tredjedel nekrotisere. Pulpabehandling i tilfælde af nekrose er som ved alle andre nekroser og skal kun ske til frakturlinjen, da det apikale fragment er vitalt (12,13).

Krone-rod-frakturer Krone-rod-frakturer involverer emalje, dentin og cement (ukom­plicerede) og evt. pulpa (komplicerede). Klinisk ses en krone-rodfraktur som frakturlinje på tanden ofte beliggende et par millimeter koronalt for den marginale gingiva og her-

Faktaboks Symptomer og akut behandling ved PDL-skader PDL-skader

Symtomer

Behandling

Konkussion

perkussionsømhed

aflastning af okklusion og artikulation.

Subluksation

løsning perkusionsømhed blødning fra poche ingen stillingsforandring obs. differentialdiagnose: rodfraktur

aflastning af okklusion og artikulation. evt. fiksering for komfort

Lateral luksation

stillingsforandring + perkussionsømhed og ankylosetone ingen løsning negativ vitalitet rtg.: delvis tom alveole

lokalanalgesi reponering fiksering i 3-4 uger

Intrusion

infraokklusion, evt. totalt intruderet + perkussionsømhed og ankylosetone ingen løsning negativ vitalitet rtg.: ingen periodontalspalte

rodåbne: spontan reeruption rodlukket: spontan reeruption afventes ellers ortodontisk reponering. pulpabehanling inden 2 uger

Ekstrusion

stillingsforandring ud af alveole i vertikal retning + perkussionsømhed + løsning – ankylosetone negativ vitalitet rtg.: delvis tom alveole

lokalanalgesi reponering fiksering i 3-4 uger

Eksartikulation

| 1050 |

reponering hurtigst muligt rodåben: fikseres 7-10 dage rodlukket: fikseres 7-10 dage og indlæggelse af Ca(OH)2 i rodkanal efter 7-10 dage

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Traumer i det permanente tandsæt | videnskab og klinik

Faktaboks Håndtering af en eksartikuleret tand Rådgivning vedr. eksartikulation

Eksartikulation på klinikken

1. Find tanden. Undgå mekanisk skade på rodoverflade.

1. Er tanden snavset, skylles med fysiologisk saltvand uden at beskadige rodhinden.

2. Er tanden snavset, kan den skylles under rindende vand i 10 sek.

2. Lægges i fysiologisk saltvand, indtil man er klar til at reimplantere.

3. Placer tanden på plads, hvis det er muligt, ellers mellem kind og læbe evt. i en pårørendes mund, i mælk, eller øjenskyllevæske påskrevet ”steril saltopløsning”.

3. Anlæggelse af lokalanalgesi.

4. Brug ikke selvproduceret saltvand eller postevand til opbevaring.

4. Tanden reimplanteres og fikseres.

5. Tag straks til den nærmeste tandlæge.

5. Kontrolrøntgen.

6. Ordiner antibiotika i en uge.

7. Tetanusdække kontrolleres, evt. fornyes.

p

fra strækkende sig op under gingiva oralt. Der vil normalt kun være en let displacering, og krone-rod-frakturen opdages evt. først efter nogen tid pga. symptomer ved funktion og mobilitet af fragmentet. Som akutbehandling kan midlertidig fiksering af fragmentet med komposit plast eller bonding forsøges. Ortodontisk ekstrusion kan komme på tale ved dybere frakturer før restaurering. Ved pulpainvolvering kan kirurgisk ekstrusion være nødvendig for at kunne foretage den nødvendige pulpabehandling. Vertikale krone-rod-frakturer har en dårlig prognose og bør oftest ekstraheres (2).

Akut behandling af skader på periodontalligamentet Konkussion Den simpleste skade på periodontalligamentet (PDL) er konkussion, som er en skade på tandens støttevæv uden løsning og displacering. Diagnosen stilles ved, at tanden er perkus­ sionsøm pga. blødning og ødem i periodontalspalten. Der er ingen blødning fra pochen. Radiologisk ses ingen forandringer.

Behandlingen er at sikre, at der ikke er traumatisk okklusion og artikulation på tanden. Denne type traume kan være ledsaget af karskader apikalt og nekrose, især hvis tanden på traumetidspunktet er rodlukket. Obliteration ses som følgetilstand efter traumer såvel i rodåbne som rodlukkede tænder.

Subluksation Ved subluksationsskader sker der en overrivning af fibre i PDL med blødning fra pochen til følge samt løsning af tanden. Sub­ lu­k­sation angives i 1°, 2° og 3°, hvor 1° betyder 1 mm’s mobilitet, 2° mere end 1 mm’s mobilitet og 3° mobilitet i vertikal retning.

Diagnosen stilles på symptomet mobilitet, perkussionsømhed og evt. blødning fra pochen, men ingen stillingsforandring. ­Radiologisk vil der ikke ses forandringer. Behandlingen er for 1° og 2° subluksation som ved konkussion aflastning i okklusion tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

og artikulation. Subluksation af 3° kan fikseres med en fleksibel skinne af hensyn til patientens komfort, men det er ikke nødvendigt af hensyn til helingen. Fiksationstiden er maksimalt to uger, idet længere fiksationstid øger risiko for ankylose. Der ses ofte obliterationer efter subluksationsskader. Pulpanekrose ses stort set kun som følge af traume på rodlukkede tænder (ca. ­15 %) (9).

Luksation En lukseret tand er displaceret i horisontal og/eller vertikal retning. Periodontalfibre og den neurovaskulære forsyning til tanden er normalt beskadiget, hvorfor vitalitetstest oftest er påvirket i negativ retning. Den lukserede tand vil ligeledes være smertegivende ved perkussionstest. Ved laterale luksationer og intrusion, med displacering i vertikal retning op i alveolen, vil perkussionstest vise høj ankylosetone, fordi den traumatiserede tand er fastlåst i alveolen. Ved ekstrusion findes ikke høj ankyloselyd. Røntgenbilledet af en lateralt lukseret tand viser en delvis tom alveole.

Ved intrusion er tanden displaceret op i alveoleknoglen. Den kliniske undersøgelse vil vise, at tanden er i infraokklusion, evt. helt væk. Her kan kun et røntgenbillede afsløre, om tanden er totalt intruderet og ikke eksartikuleret. Tilgængelige tænder har perkussionsømhed, ankylosetone og negativ vitalitet.

Røntgen­billedet viser ingen periodontalspalte.

Akutbehandling ved laterale luksationer bortset fra intrusion er reponering af tanden under dække af lokalanalgesi og fiksering 3-4 uger. Reponeringen bør efterfølges af et røntgenbillede som kontrol af korrekt reponering, inden tanden fikseres.

Akutbehandling af intruderede tænder er afhængig af tandens roddannelse. En rodåben tand vil ofte reeruptere i løbet af 2-4 måneder, derfor foretages intialt ingen akutbehandling.

Aktiv kirurgisk eller ortodontisk ekstrusion kan dog komme på | 1051 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

ligaturfiksering

Fractura et resorptio radices dentis

a

Fig. 3. efter eksartikulering af 1+ er den reponeret og fixeret med ligatur. diagnose: exarticulatio dentis.

FIG 3. 11 splinted with a ligature. Diagnosis: exarticulatio dentis.

B

Fig 4 a. eksartikuleret +2 er rengjort af forældre som replacerede den i munden. Hvor lang tid tanden var ude er uvist. tanden fixeret til 1+1 hos vagttandlæge. ved 3 ugers kontrol hos egen tandlæge ses opklaring apikalt med negativ vitalitetstest og tandlægen ilægger Ca(OH)2.

Fig 4 b. ved 5 ugers kontrol viser rtg. eksterne rodresorptioner. diagnoser: fractura et resorptio radices dentis.

FIG. 4 A. Avulsted 22. The tooth is replanted immediatly.

Five weeks later a periapical radiolucensy is observed. The vitality test is negative. The pulp is treated with Ca(OH)2.

tale, hvis den intruderede tand ikke har flyttet sig i løbet af nogle måneder. intruderede rodlukkede tænder kan i visse tilfælde udvise spontan reeruption, men normalt skal den intruderede tand ekstruderes ortodontisk i en periode af 2-3 uger. Kirurgisk reponering kan normalt ikke anbefales, idet PDl vil blive beskadiget yderligere. På rodlukkede intruderede tænder bør en konventionel pulpabehandling normalt påbegyndes inden 14 dage, idet rodlukkede, intruderede tænder hyppigt nekrotiserer (1-3).

Prognosen for lukserede tænder er som ved andre traumer afhængig af rodudviklingens stadie, således at rodåbne tænders prognose er væsentlig bedre end rodlukkede. lateralt lukserede og ekstruderede rodåbne tænder nekrotiserer i ca. 10 % af tilfældene, og mere end halvdelen oblitererer. i få tilfælde kan traumet medføre resorption. Hvis diagnosen er lateral luksation, og den traumatiserede tand er rodlukket, vil pulpanekrose opstå i ca. 80 % af tilfældene. Tænder med diagnosen ekstrusion nekrotiserer halvt så hyppigt. Ca. en tredjedel af intruderede tænder udvikler resorption pga. skade på rodhinden.

Periodontalmembranen danner barriere mod resorptioner i knoglevævet. Ved skade på periodontalmembranen er der hul i barrieren, hvorefter knoglevævets osteoklaster og den efterfølgende knogleformation uhindret kan fortsætte på bekostning af tandsubstansen og udvikle ankylose. Dette emne er detaljeret gennemgået tidligere i Tandlægebladet (11). Ankylose er en hyppig senfølge, hvis traumediagnosen er intrusion (38 % for rodlukkede og 13 % for rodåbne) (1,9). | 1052 |

FIG. 4 B. Five weeks later root resorption is seen radiographically. Diagnosis: fractura et resorptio radices dentis.

Ved eksartikulation af en tand er anamnesen vigtig. Den ekstraalveolære periode er afgørende. Hvor er tanden fundet, har den ekstraalveolære periode varet længere end en time?

Har opbevaringen været tør eller fugtig? Hvis tanden har været tør i mere end 5 min., og især mere end 30 min., er prognosen meget dårligere. Rodlukkede tænder har en dårligere prognose end rodåbne tænder, og opbevaringsmåden er afgørende. Reimplantering straks, opbevaring i mundhulens saliva, mælk eller sterilt fysiologisk saltvand (almindeligt fysiologisk saltvand findes fx som øjenskyllevæske på mange institutioner og arbejdspladser), giver den bedste prognose, tør opbevaring langt den dårligste. Derudover er det vigtigt at undgå hårde mekaniske berøringer, der skader rodhinden, da dette kan øge risiko for ankylose. Har tanden været snavset, kan den skylles under koldt rindende vand i 10 sekunder. På tandklinikken gøres det med fysiologisk saltvand. indtil tanden kan reimplanteres, opbevares den midlertidigt på klinikken i fysiologisk saltvand.

Under dække af lokalanalgesi reimplanteres tanden. Hvis der er problemer med at placere tanden korrekt, kan det skyl des et koagel i alveolen, som det ofte er muligt at skylle ud med fysiologisk saltvand. når tanden er på plads, fikseres den til nabotænderne i 1-2 uger. Da rodlukkede tænders risiko for nekrose er tæt på 100 %, skal rodlukkede tænder åbnes til pulpa tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Traumer i det permanente tandsæt | videnskab og klinik

og have ilagt Ca(OH)2, inden fikseringen fjernes. nekrose er også en hyppig reaktion på eksartikulation i rodåbne tænder.

Derudover ses eksterne resorptioner og ankylose ofte som en følgetilstand efter eksartikulation, især i rodlukkede tænder. i forbindelse med eksartikulation skal der institueres antibiotikadække en uge (phenoxymetylpenicillin evt. tetracyklin), og tetanusdækning skal tjekkes (1,2).

Generelt om akut traumebehandling i forbindelse med traumebehandling er det vigtigt at instruere grundigt i renhold i traumeområdet, idet optimal hygiejne forbedrer opheling. Det er anbefalet at skylle med klorhexidin eller anvende klorhexidin gel i den første uge efter traumet, og specielt hvis der er fikseret i hele fikseringsperioden. i tilfælde med traumatisk okklusion og artikulation er det vigtigt at aflaste. blød kost anbefales i den første uge.

Fiksering af en traumatiseret tand kræver mindst én sund permanent tand på begge sider. Fikseringen foregår med ætsning og plast evt. kombineret med et stykke buetråd. Fikseringen foregår ved at punktætse i 30 sekunder på facialfladerne af de tænder, der indgår i fikseringen, og derefter påføre fx Protemp. Det er vigtigt, at fikseringen er tynd og afglattet af hensyn til renhold. Hvis en patient eksartikulerer en incisiv eksempelvis uden permanente nabotænder, kan det være nødvendigt at fiksere med suturtråd lagt fra facialflade til oralflade omkring incisalkanten (Fig. 3) (2).

Det er altid vigtigt at udfylde en blanket til skadesforsikringen, hvis patienten har en sådan, hvor tandskader er inkluderet. Udfyldelsen skal ske i forbindelse med traumet og ikke først, hvis der senere bliver behov for behandlinger efter 18-årsalderen.

Traumekontrol Hyppighed af traumekontrollerne er individuel og varierer. Det er vigtigt at vurdere den konkrete risiko for komplikation. Ved kontrol kan der være tegn, fx farveforandring, på opståen af komplikation. i de situationer, hvor prognosen er god fx ukompliceret emalje-dentin-fraktur, kan første kontrolbesøg ske efter tre måneder, mens lukserede tænder skal følges tættere. Senfølgekomplikationer forekommer dels i relation til pulpa, dels i relation til PDl. Prognosen varierer afhængigt af traumetypen, og om tanden er rodlukket eller rodåben. Rodåbne tænder har den bedste prognose. For at diagnosticere eventuelle helingskomplikationer tidligt skal traumatiserede tænder, deres nabotænder og antagonister kontrolleres regelmæssigt for vitalitet, farveforandringer, løsning og perkussionsømhed og -lyd, røntgenbilleder og inspektion af slimhinderne. i forbindelse med vitalitetstest kan nogle patienter reagere positivt bevidst eller ubevidst på testen, selvom reaktionen reelt er negativ, og det kan være fornuftigt at teste tænderne med og uden ”strøm” – det kan give overraskende resultater. Der kan opstå usikkerhed om og i givet fald, hvornår det er det rette tidspunkt for behandling, hvis traumekontrollen viser symptomer på patologitandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

ankylosis dentoalveolaris

Fig. 5. +1: infraokklusion pga. ankylose. diagnose: ankylosis dentoalveolaris.

Fig. 5. 21 Infraposition due to ankylosis.

Diagnosis: ankylosis dentoalveolaris.

ske pulpale tilstande. Manglende reaktion på vitalitetstest kan skyldes pulpaobliteration, pulpanekrose, eller at pulpa endnu ikke er regenereret efter traumet. Dette emne er detaljeret gennemgået i tidligere indlæg i Tandlægebladet (15). Følger i PDl kan være overfladiske eksterne resorptioner, som imidlertid kan udvikle sig hurtigt (Fig. 4). Ankylose er en hyppig senfølge af intrusions- og eksartikulationstraumer. Ankylose diagnosticeres klinisk ved traumekontrollen som positiv ankylosetone, immobilitet og efter en tid infraokklusion (Fig. 5).

Behandling af følgetilstande når rodåbne tænder nekrotiserer, er der to muligheder for behandling: med Ca(OH)2 eller MTA. Efter udrensning af pulpavæv kan der lægges Ca(OH)2 i rodkanalen indtil 1-2 mm fra apex. Efter 14 dage skiftes Ca(OH)2 med nyt Ca(OH)2, der ligger i tre måneder, og derefter skiftes igen. Denne procedure gentages, indtil der er en aflukning med hårdtvæv apikalt, hvorefter der fyldes med guttaperka. Man skal være opmærksom på, at tanden ikke får normal længde, idet rodudviklingen standser på det stadie, som roden havde på traumetidspunktet.

Denne behandling kan strække sig over 1-1½ år, hvis tanden er meget rodåben. Undersøgelser har imidlertid vist, at langvarigt Ca(OH)2,-behandlede nekrotiske tænder frakturerer hyppigere.

Det skyldes, at Ca(OH)2 i store og gentagne depoter nedbryder protein/kollagen i dentin ved alkalisk hydrolyse. Det betyder i praksis, at roddentinen bliver mere skør, og tanden frakturerer lettere. især tyndvæggede rodåbne tænder, hvor aflukning af apex er en langvarig behandling, får en meget dårlig prognose. | 1053 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Alternativt til denne behandling er MTA-behandling. Bruges denne metode, lægges først Ca(OH)2 i rodkanalen i 14 dage, hvorefter det er muligt at lægge et mindre MTA-depot, der er begrænset apikalt i rodkanalen, dog med minimum 4 mm MTA lagtykkelse. Det reducerer den samlede Ca(OH)2-påvirkning i tanden. Efter MTA-deponering og evt. let fugtet vatpellet lukkes tanden provisorisk.

Ved næste konsultation fjernes provisorium, og tanden rodfyldes traditionelt med guttaperka (2).

Eksterne og interne resorptioner diagnosticeres på røntgenbillede (Fig. 4 B). Ubehandlede eksterne resorptioner fortsætter ofte. Behandling af interne resorptioner er at fjerne årsag, om muligt curettere blødtvæv i resorptionernes lakuner, indlægge Ca(OH)2 i 14 dage og derefter rodfylde med guttaperka.

Behandling kan være vanskelig, og resorptionerne fortsætter ofte. Når en stor del af roden er mistet, vil kronen kunne dekoronere spontant.

Ankylose ses ofte som posttraumatisk senfølge efter intrusioner og eksartikulationer, hyppigst når tanden på traumetidspunktet er rodlukket, men ankylose kan også ses, hvis tanden er rodåben. Når ankylose indtræder, sker der en indvækst af knogle i roden, og røntgenologisk vil PDL forsvinde. Ankylose diagnosticeres klinisk først med en metallisk perkussionslyd og immobilitet. Derefter vil tanden hos børn eller unge i vækst gå i infra­okklusion, fordi knoglevæksten standser i det ramte område, men fortsætter omkring de omgivende tænder. Resultatet af ankylose vil altid være tab af tanden, da roden vil blive erstattet af knoglevæv over tid. Ankylose kan ikke behandles.

Hvis ankylose indtræder i 10-14-års-alderen, hvor væksten er størst, vil infraokkusionen blive mere og mere udtalt. Tabet af alveolær knoglehøjde bliver derved større og større (Fig. 5).

Optræder ankylosen tæt på vækstafslutningen, vil infraokklusionen derimod være minimal og tabet af alveolær knoglehøjde mere begrænset.

Optræder ankylose tidligt inden vækstens afslutning, bør tanden fjernes, inden infraokklusionen bliver så udtalt, at det kan medføre tandvandring med pladstab til følge og problemer i relation til fremstilling af pladsholder og ortodontisk behandling. Optræder ankylosen derimod tæt på vækstens afslutning, kan en komposit fyldning evt. påsættes. Tanden kan fungere som pladsholder, indtil roden er resorberet. Dekoronation af ankyloserede tænder har i de senere år været anvendt som en mulig behandling, hvis slutbehandlingen er et implatat (1,2).

Abstract (English) Traumatic dental injuries in permanent dentition This article describes briefly the investigation and treatment of trauma in permanent dentition. Traumas in the permanent dentition are common. The child and parents may on arrival at the clinic­be nervous. What will happen to the traumatized tooth?

What are the implications of the trauma? It is essential, therefore that the dentist who receives the patient has a complete overview, gives accurate diagnosis, conducts systematic investigation, and provides rational and workable acute treatment with good prognosis. It is especially important to assess the risk of late effects, and to diagnose them as early as possible in order to provide an optimal acute treatment.

Litteratur 1. Andreasen JO, Andreasen FM. Textbook and color atlas of traumatic injuries to the teeth 4th ed.

Oxford: Blackwell Munksgaard 2007.

2. Andreasen JO. Traumatic dental injuries, a manual. 3rd ed.

Chichester, West Sussex: WileyBlackwell, 2011.

3. www.dentaltraumaguide.org 4. Glendor U, Halling A, Anderson L et al. Incidence of traumatic tooth injuries in children and adolescent in the county of Västmanland, Sweden. Swed Dent J 1996; 20: 15-28.

5. Ravn JJ. Dental injuries in Copenhagen schoolchildren, school years 1967- 1972.

Community Dent Oral Epidemiol 1974; 2: 231-45.

6. Borssén E, Holm A-K. Traumatic dental injuries in a cohort of 16 year olds in northern Sweden.

Endod Dent Traumatol 1997; 13: 276-80.

7. Skaare AB, Jakobsen I. Etiological factors related to dental injuries in Norwegians aged 7-18 years. Dent Traumatol 2003; 19: 304-8.

8. Marcenes W, Alessi ON,Traebert J. Causes and prevalence of traumatic injuries to the permanent incisors of school children aged 12 years in Jaragua do Sul, Brazil.

Int Dent J 2000; 50: 87-92.

9. Koch G. Poulsen S, eds. Pediatric dentisry, a clinical approach 2nd ed. Oxford: Wiley- Blackwell, 2009; 288.

10. Løvschall H, Christiansen R, Hørsted Bindslev PH. Mineral Trioxid Aggregat – sammensætning, egenskaber og håndtering.

Tandlægebladet 2008; 112: 410-9.

11. Løvschall H, Andreasen JO, Lindskog S et al. Resorption af tandsubstans er styret af signalmolekyler fra naboceller i rodoverfladen og pulpa. Tandlægebladet 2006; 110: 388-97.

12. Andreasen JO, Andreasen FM, Mejàre I et al. Healing of 400 intra-alveolar root fractures 1.

Effect of pre-injury factors such as sex, age, stage of root development, fracture type, location of fracture and severity of dislocation. Dent Traumatol 2004; 20: 192-202.

13. Andreasen JO, Andreasen FM, Mejàre I et al. Healing of 400 intra-alveolar root fractures. 2.

Effect of treatment factors such as treatment delay, repositioning, splinting type and period and antibiotics. Dent Traumatol 2004; 20: 203-11.

14. Almer L. Posttraumatisk misfarvning og manglende vitalitet af permanente incisiver.

Tandlægebladet 2010; 114: 1210-3.

Afslutning Hvad skal der ske med den traumatiserede tand. Er der risiko for senfølger? Hvad skal den opfølgende traumekontrol omfatte? Artiklen har kort beskrevet undersøgelse af traumer i det permanente tandsæt, diagnostiske aspekter, akut behandling, diagnostik og behandling af senfølger. Formålet har været at lette modtagelsen og fremme information til den akutte traume­patient samt give overblik vedrørende akut behandling, diagnostik af senfølger og deres behandling. | 1054 | tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

videnskab og klinik

INVESTER I SOLENERGI HØJT AFKAST, LAV RISIKO Obton Solenergi Italien er en pulje af solcelleanlæg, der er færdigbyggede og i drift. Investeringen kendetegnes ved: Gennemsnitligt årligt udbytte på 15% Kun anlæg, der allerede er taget i drift Høj sikkerhed og gennemskuelig risikoprofil Få mere information eller rekvirer materiale på www.obton.com eller kontakt Obton A/S på tlf. 86 26 12 00, obton@obton.dk.

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C · Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com · www.obton.com

Gør det ondt? når patienterne ikke betaler

Intet inkassoabonnement og faste lave priser Online adgangssystem så du kan følge dine sager Stor erfaring med inkassosager for tandlæger Professionel og effektiv inkassoproces Vi servicerer i hele Danmark RKI-Inkasso-Partner

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Kontakt Marianne Østergaard eller Tina Willadsen for en nærmere drøftelse på 48 22 00 40 eller se os på wtc-law.dk

| 1055 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Dentaltraumaguide.org er et vigtigt værktøj til behandling af tandtraumer Formålet med denne artikel er at belyse, hvorfor helingskomplikationer opstår som følge af tandtraumer, samt at diskutere, hvilke faktorer der påvirker risikoen for helingskomplikationer.

Sådanne komplikationer kan føre til tandtab, og ved at identificere patienter med forøget risiko kan helingskomplikationerne diagnosticeres og behandles på et tidligt stadie. Den internetbaserede Dentaltraumaguide (www.dentaltraumaguide.org) er et værktøj til at optimere diagnostik og behandling af akutte traumer.

Hvorfor opstår helingskomplikationer efter tandtraumer, og kan de forudsiges?

Jens Ove Andreasen, overtandlæge, odont.dr.h.c., Odontologisk Viden­ center, Afdelingen for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Rigs­hospitalet Søren Steno Ahrensburg, civilingeniør, Odontologisk Videncenter, Af­ delingen for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Rigshospitalet Eva Lauridsen, tandlæge, ph.d.-studerende, Af­deling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Tandlægeskolen i København

T

andtraumer kan omfatte skader på emalje, dentin, cement, pulpa, parodontium og knogle (Fig. 1). Involveringen af så mange forskellige typer væv gør traume­ behandling kompliceret og medfører, at den diagnostiske proces ofte er vanskelig. Dertil kommer, at tandskader meget ofte forekommer som kombinationsskader mellem luksationer og frakturer. De mange mulige kombinationsmuligheder gør, at det er vanskeligt selv for en erfaren behandler at yde evidens­ baseret behandling alene på baggrund af egne erfaringer.

Et andet vigtigt problem er manglen på gode kliniske studier til sammenligning af effekten af de tilgængelige behandlingsmetoder. Eksisterende studier har vist, at mange almindelige behandlingsmetoder såsom fx kirurgisk reponering og visse typer af fiksationer kan forårsage yderligere skade af de berørte væv (1). Dette er baggrunden for, at blot observation i nogle tilfælde kan være den bedste behandling. Dette faktum bliver ikke altid tillagt den berettigede vægt, og overbehandling er desværre almindeligt i mange lande.

Disse studier har vist, at risikoen for helingskomplikationer og tandtab hovedsageligt bestemmes af tre hovedelementer: 1. Patientrelaterede faktorer, der afspejler tandens potentiale for heling såsom tandens rodudvikling og patientens alder.

2. Traumerelaterede faktorer, der afspejler traumets alvorlighed.

3. Behandlingsrelaterede faktorer, såsom fx repositionsmetode, fiksationsmetode samt brug af antibiotika.

Emneord Som behandlere har vi ingen indflydelse på Dental trauma; patient- og traumerelaterede faktorer, men det pulp necrosis; er vigtigt at erkende, at den udførte behandling root resorption; tooth loss kan påvirke risikoen for helingskomplikationer

| 1056 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Helingskomplikationer efter tandtraumer | videnskab og klinik

både positivt og negativt, og det er derfor vigtigt at vælge den behandling, der bedst understøtter de naturlige helingsmekanismer i pulpa og parodontiet. En risikovurdering af en akut patient baseret på risikofaktorer gør det muligt at tilbyde patienten et individuelt designet follow-up program, således at helingskomplikationer kan diagnosticeres og behandles på et tidligt stadie. Formålet med denne artikel er at beskrive årsagerne til de hyppigste helingskomplikationer og deres relation til patient-, traume- og behandlingsmæssige faktorer.

Helingskomplikationer Pulpale helingskomplikationer Der er grundlæggende to forskellige hændelsesforløb, som kan føre til pulpanekrose efter et tandtraume. Det første scenario er en koronal invasion af bakterier gennem dentinkanalerne eller direkte via blottet pulpavæv i tilfælde af en kompliceret kronefraktur (1). Det andet scenario er en overrivning af den neurovaskulære forsyning ved den apikale foramen med en efterfølgende bakteriel infektion i den iskæmiske pulpa via invasion af bakterier via den læderede rodhinde, hvorved revaskularisering af pulpa bliver umuliggjort (1). begge scenarier kan forekomme samtidigt. For tilfældene i scenario 1, hvor direkte bakteriel infektion er mulig via blottet pulpavæv, er pulpaheling mulig at opnå, hvis pulpaoverkaping eller pulpotomi foretages. i tilfælde af overrivning af den apikale neurovaskulære forsyning er en revaskulariseringsproces mulig, og succesraten er først og fremmest bestemt af størrelsen af det apikale foramen (2). Efter en vellykket revaskularisering vil en pulpakanalobliteration opstå, idet kontrollen af dentinogenesen bliver defekt efter revaskulariseringen (3-6).

Parodontale helingskomplikationer En række kliniske og eksperimentelle studier har vist, at simple skader på parodontalligamentet, såsom overrivning af parodontalligament (PDl), generelt fører til komplet regeneration (inklusive normal anatomi og funktion) (6,7). Hvis skaden er mere alvorlig (sammenpresning af PDl), vil skaden rekruttere makrofager til at fjerne det ødelagte væv, og hvis skaden også inkluderer cementoblastlaget (fx ved lateral luksation og intrusion), ses ofte osteoklastisk aktivitet førende til resorption af rodoverfladen (1,7). i de tilfælde, hvor osteoklastisk aktivitet indtræffer, vil overfladeresorption (reparationsrelateret resorption) eller ankylose være det endelige resultat. Den resulterende resorptionstype er først og fremmest dikteret af skadens størrelse, idet store skader ofte vil føre til ankylose. Den initiale resorption kan medføre en risiko for infektionsrelateret resorption (inflammatorisk resorption) som følge af bakteriel stimulation forårsaget af bakterieinvasion i pulpakanalen og dentinkanalerne (1,7-9).

Marginalt knogletab Tab af marginalt knoglevæv som følge af et dentalt traume er et sjældent fænomen, som hovedsageligt afficerer tænder involtandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Tandtraumetyper

Fig. 1. Fraktur og luksationstyper.

FIG.1. Fracture and luxation types.

veret i intrusionsskader, laterale luksationsskader og processus alveolaris- og kæbefrakturer (1,10-12).

Tab af marginalt knoglevæv kan være meget udtalt og føre til hurtigt tab af tanden. Ætiologien bag tabet af marginalt knoglevæv er enten knusning af knogle, som fx ved intrusioner og laterale luksationer eller ved eksponering af alveolarknoglen til det orale miljø ved kraftig displacering i forbindelse med en kæbefraktur.

En speciel type af knogletab er transient marginalt knogletab, hvor traumatiseret marginalt knoglevæv midlertidigt forsvinder som resultat af osteoklastisk aktivitet for senere at blive erstattet af nyt alveolært knoglevæv (1).

Faktaboks • Dentale traumer rammer ca. halvdelen af den dan­ ske befolkning.

• Traumer kan optræde som ni forskellige frakturty­ per og seks luksationsvarianter.

• I ca. en fjerdedel af alle traumer kan der opstå en eller flere helingskomplikationer omfattende pulpa og/eller parodontium.

• Helingskomplikationer kan i mange tilfælde forud­ ses, når prædiktorer for disse er til stede.

• Prædiktorer kan være patientrelaterede (fx rodud­ vikling, alder). Ulykkesrelaterede (traumetype og sværhedsgrad, ekstraoral tid ved udslåede tænder). Behandlingsrelaterede (behandlingsforsinkelse, reposition, fiksation samt antibiotika).

• En nyudviklet guide til dentale traumer (www.den­ taltraumaguide.org) kan benyttes til diagnostik, behandlingsplanlægning samt prognosevurdering.

| 1057 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Forstyrret rodudvikling i tilfælde af en luksationsskade på en tand med ukomplet roddannelse kan skaden påvirke Hertwigs rodepitelskede (HERS) (1). Denne struktur er ansvarlig for morfologien af roden, og en væsentlig skade på denne struktur vil resultere i delvis eller total standsning af den videre roddannelse. En serie af eksperimenter har vist, at delvis skade på HERS kan føre til partiel rodudvikling, hvorimod total skade fører til standsning af rodudviklingen. Skade på HERS i forbindelse med et traume kan opstå på flere forskellige måder. Der kan være tale om en direkte beskadigelse, fx ved intrusion eller lateral luksation, eller via en indirekte beskadigelse som følge af forsinket revaskularisering relateret til inkomplet repositionering efter luksation eller ved en toksisk effekt relateret til en akut inflammation i forbindelse med koronalt inficeret pulpavæv.

Hvilke faktorer bestemmer risikoen for helingskomplikationer?

Patientrelaterede faktorer • Rodudvikling • Alder Den stærkeste patientrelaterede faktor er tandens rodudviklingsstadie. Jo mere rodåben tanden er, des større er chancen for optimal pulpaheling og parodontal heling. Dette skyldes for pulpas vedkommende, at den store apikale pulpakontaktflade med parodontiet letter indvækst af nye kar fra apikalområdet og herved øger chancen for en revaskularisering af pulpa. Med hensyn til parodontiet ses der på rodåbne tænder en tykkere rodhinde. Dette er formentlig årsagen til, at rodhinden kan absorbere et større traume uden at blive knust i et omfang, der umuliggør regenerativ heling, og dette medfører, at der ses færre parodontale helingskomplikationer (1,7).

Analysen af alderens betydning vanskeliggøres af den stærke korrelation mellem patientens alder og deres tænders rodudviklingsgrad. i de år, hvor tænderne er under udvikling, må rodudviklingsgraden anses for at være den bedste helingsprædiktor, idet rodudviklingen kan ses som et udtryk for patientens fysiologiske alder (1,7,12). Efter endt rodudvikling tyder alt på, at en stigende alder stadig har en vis negativ betydning for patientens helingspotientiale både med hensyn til pulpa og parodontium, men denne effekt er endnu ikke endeligt dokumenteret (10-13).

Ulykkesrelaterede faktorer • Traumediagnosen • Traumets sværhedsgrad • Mulighed for bakteriel adgang til pulpa (kronefrakturer) • Kombinationsskader Der findes i alt 15 forskellige fraktur- og luksationstyper, der hver har deres egne karakteristika og helingsproblematikker (Fig. 1). Dertil kommer, at patienternes skader meget ofte er kombinationsskader mellem to eller flere af de 15 grundtyper (14). Dette gør prognosen og behandlingen meget kompliceret, | 1058 |

Traumeguide

Fig. 2. Forsiden af den webbaserede traumeguide.

FIG. 2. The front page of the Dental Trauma Guide.

idet hver kombination medfører nye problemer, som er forskellige fra dem, der normalt forbindes med hver af kombinationsskadens delelementer. Dette indebærer, at erfaringer fra de enkelte skadeselementer ikke altid giver et fyldestgørende billede af kombinationsskaden. Vi har i nylige kliniske studier kunnet påvise en negativ synergieffekt af fx en mild luksationsdiagnose som subluksation og en samtidig kronefraktur (15). Prognosen for pulpanekrose for de to ellers temmelig harmløse skadestyper ses her forværret betydeligt, når de optræder i kombination. Dette skyldes formentlig, at en kronefraktur gør det lettere for bakterier at trænge ind i pulpa, samtidig med at de apikale skader i forbindelse med subluksation i nogle tilfælde helt eller delvist har kompromitteret pulpas forsvarsmekanismer, der er afhængige af en god blodforsyning og ubrudte nerveforbindelser til pulpa.

Dette er formentlig også baggrunden for, at vi i et nyt studie har kunnet påvise, at en negativ elektronisk pulpasensibilitetstest ved skadestidspunktet er en stærk og klinisk anvendelig prædiktor for senere pulpanekrose i tilfælde af konkussions- og subluksationsskader. Dette skyldes, at testen giver en god indikation på, om den pågældende tand har fået beskadiget blodog nerveforsyningen til pulpa, eller om det apikale område er sluppet relativt ubeskadiget (15,16). Det er således muligt at udpege en undergruppe af patienter med en markant forhøjet risiko for pulpahelingskomplikationer.

Andre ulykkesrelaterede faktorer, der bør nævnes, er intrusionsgraden for intrusioner (mm intrusion) (9-12) samt ekstraoral tør og våd opbevaringstid for eksartikulerede tænder (17,18). implikationen af disse relationer er, at behandlingsregimer i mange tilfælde skal individualiseres, således at de bedst muligt kan reducere chancen for udvikling af helingskomtandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Helingskomplikationer efter tandtraumer | videnskab og klinik

plikationer. En sådan individuel behandling er demonstreret på den webbaserede Dentaltraumaguide (www.dentaltraumaguide.org). Se eksempel senere i denne artikel. behandlingsrelaterede faktorer • Behandlingsforsinkelse • Typen af reposition (spontan, kirurgisk, ortodontisk) • Typen af fi ksation • Brug af antibiotika osv.

Med hensyn til de behandlingsrelaterede faktorer er der desværre stadig mangelfuld evidens på mange områder. Flere af de nuværende behandlingsråd er baseret på resultater stammende fra dyreforsøg på aber og hunde, og det er endnu usikkert, i hvilken udstrækning disse forsøg kan overføres til klinikken (1).

Effekten af behandlingsforsinkelse er et meget kontroversielt emne. Ved en gennemgang af den eksisterende litteratur er der kun fundet sikker evidens for, at forsinket replantation af udslåede tænder har en negativ indflydelse på pulpa og parodontiets heling (19-21). Det er dog endnu uafklaret, hvorvidt behandlingsforsinkelse er et problem i relation til luksationsskader og kronefrakturer (15,16). blandt de behandlingseffekter, der findes bedst dokumentation for, er typen af reposition af intruderede permanente tænder, hvor det er vist, at behandlingsvalget har en signifikant indflydelse på både pulpa og parodontiets heling, idet spontan eruption giver et bedre resultat end ortodontisk eller kirurgisk reposition (20). Det samme gælder for effekten af forskellige fiksationsmetoder i behandlingen af rodfrakturer, hvor fleksibel fiksation synes at optimere pulpaheling (20).

brugen af antibiotika er meget diskuteret i forbindelse med den akutte behandling. i øjeblikket synes der kun at være indikation for brug af antibiotika i forbindelse med replantation af udslåede tænder samt behandling af gennemgående læbelæsioner (22-24). i mange lande er den omfattende brug af antibiotika oppe til debat for øjeblikket, og der arbejdes nu i et udvalg fra det kæbekirurgiske selskab i Danmark for en nærmere redegørelse for brug af antibiotika inden for traumatologi og kirurgi.

klinisk relevans Patienter kan have helingskomplikationer som følge af tandtraumer, og dette kan føre til tandtab. derfor er det vigtigt at diagnosticere og behandle patienter med helingskomplikationer på et tidligt stadie. den internetbaserede dentaltraumaguide (www.dentaltraumaguide.org) er et værktøj til at optimere diagnostik og behandling af akutte traumer.

Kan vi opnå evidensbaseret traumebehandling?

Kliniske forsøg på mennesker er vanskeliggjort af etiske årsager og problemet med at få samtykkeerklæring fra patienter i en stresset traumesituation. Der findes derfor stort set ingen randomiserede kliniske studier på tandtraumeområdet. De kliniske studier, der findes, har derfor ofte svagheder, der forudsætter, at man fortolker deres resultater med stor forsigtighed.

Der kan således være større eller mindre problemer med hensyn til selektionsbias, hvor patienterne i de to sammenlignelige grupper i nogen grad er blevet selekteret på baggrund af en eller flere ulykkes- eller patientrelaterede faktorer.

intrusions case

Fig. 3. Kliniske og røntgenologiske fund i forbindelse med intrusion af en central incisiv hos en syvårig pige.

FIG. 3. Clinical and radiographic findings in a 7 year old girl with intrusion of a central incisor.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

| 1059 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

intrusions prognose

Fig. 4. Prognosen for intrusionen.

FIG. 4. Prognosis for the actual intrusion.

dentaltraumaguide i samarbejde med international Association of Dental Traumatology (iADT) har vi på Rigshospitalets Odontologiske Videncenter udviklet et website, som har til formål at skabe overblik på området og højne kvaliteten af traumebehandlingen nationalt og internationalt. Websitet (www.dentaltraumaguide.org) kan bruges af den praktiserende tandlæge til at verificere en traumediagnose og få vejledning med hensyn til behandling og opfølgning (Fig. 2). Derudover er det muligt at få en vurdering af risikoen for helingskomplikationer såsom pulpanekrose og rodresorption samt muligt tab af tanden.

Prognoseberegningerne i Dentaltraumaguide er baseret på en række kliniske prospektive studier, omfattende ca. 4.000 traumetænder (permanente og primære tænder) fulgt op til 20 år efter traumet.

Dentaltraumaguide er netop skabt med det formål at gøre diagnostik, valg af behandlingsmetode og prognose lettere for den enkelte tandlæge. Dentaltraumaguide giver adgang til de retningslinjer, som et panel af internationale eksperter fra den internationale traumeforening iADT er nået frem til. Disse råd og vejledninger bliver løbende revideret og formidler den nyeste viden på området. når en patient modtages til behandling i klinikken, kan traumeguiden konsulteres med henblik på diagnostik og behandling (vist som animationer). når den aktuelle tands rodudviklingsgrad bliver angivet, kan langtidsprognosen for den givne traumetype bestemmes. Den praktiserende tandlæge kan således få en risikovurdering på den aktuelle tand. De komplikationsrisici, der kan estimeres, er pulpanekrose, pulpakanalobliteration, overfladeresorption, infektionsrelateret resorption (inflammatorisk resorption) samt ankylose. Endvidere kan tab af marginalt knoglevæv og tandtab estimeres. | 1060 |

Udviklingen af www.dentaltraumaguide.org er primært finansieret af Danske Regioners Forskningsfond (Tandlægefonden), men også af andre fonde og tandlægesammenslutninger. internetsitet er gratis for alle brugere. De løbende udgifter til drift af basen søges via sponsorstøtte samt frivillige donationer fra brugere af sitet.

Vi anbefaler, at den enkelte behandler benytter sig af denne kilde til ekspertviden på traumeområdet og benytter sig af de fælles internationale retningslinjer fra iADT og dermed optimerer behandling af den akutte tandskade.

Til slut skal et aktuelt patienttilfælde demonstrere, hvorledes Dentaltraumaguiden kan benyttes (Fig. 3) Patienten er en syvårig pige med en intrusion af 1+. Ved den radiologiske undersøgelse blev rodudviklingen af 1+ bestemt til at være rodudviklingsstadie 3 (3/4 rodlængde og fuldt åben apex).

Som det fremgår på behandlingssiden for intrusion på Dentaltraumaguide er den optimale behandling for tænder af denne type spontan reeruption.

På den tilhørende prognoseside kan risikoen for pulpale og parodontale helingskomplikationer estimeres. Hvis patientens data indtastes, dvs. rodudvikling 3, og hvis man markerer, at tanden ikke har nogen komplicerende kronefraktur, fås et estimat af risikoen for helingskomplikationer inklusive tandtab (Fig. 4).

Ud fra den statistiske oversigt ses det, at risikoen for pulpanekrose og infektionsrelateret resorption er relativt høj, hvilket betyder, at patienten bør følges tæt i den første tid for at kunne behandle en eventuel rodresorption i tide. Derudover kan man se, at risikoen for ankylose og tandtab er relativt lav for den pågældende tand.

absTracT (englisH) Traumatic dental injuries in the primary dentition Why do complications occur during the healingof dental traumas and can they be predicted? the purpose of this article is to describe the etiology, pathogenesis and treatment of healing complications that occur after an acute dental trauma. If such complications are treated at an early stage the pathological processes may be arrested. recently an internet based dental trauma guide (www.dentaltraumaguide. org) has been developed as a tool to optimize diagnosis and treatment of dental trauma

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Helingskomplikationer efter tandtraumer | videnskab og klinik

Litteratur 1. Andreasen JO, Løvschall H. Response of oral tissues to trauma. In: Andreasen JO, Andreasen FM eds.

Text book and color atlas of traumatic injuries to the teeth. 4th ed.

Oxford: Blackwell Munksgaard, 2007; 62-96.

2. Andreasen FM, Zhijie YY, Thomsen BL. Relationship between pulp dimensions and development of pulp necrosis after luxation injuries in the permanent dentition. Endod Dent Traumatol 1986; 2: 90-8.

3. Andreasen FM, Zhijie Y, Thomsen BL et al. Occurrence of pulp canal obliteration after luxation injuries in the permanent dentition. Endod Dent Traumatol 1987; 3: 103-15.

4. Jacobsen I, Kerekes K. Long-term prognosis of traumatized permanent anterior teeth showing calcifying processes in the pulp cavity. Scand J Dent Res 1977; 85: 588-98.

5. Ohman A. Healing and sensitivity to pain in young replanted human teeth. An experimental, clinical and historical study. Odontol Tidskr. 1965; 73: 165-227.

6. Miyashin M, Kato J, Takagi Y. Tissue reactions after experimental luxation injuries in immature rat teeth. Endod Dent Traumatol 1991; 7: 26-35.

7. Andreasen JO. Experimental dental traumatology: development of

a model for external root resorption. Endod Dent Traumatol 1987; 3: 269-87.

8. Trope M. Avulsion of permanent teeth: theory to practice. Dent Traumatol 2011; 27: 281-94.

9. Hammarström L, Pierce A, Blomlöf L et al. Tooth avulsion and replantation – a review. Endod Dent Traumatol 1986; 2: 1-8.

10. Al-Badri S, Kinirons M, Cole B et al. Factors affecting resorption in traumatically intruded permanent incisors in children. Dent Traumatol 2002; 18: 73-6.

11. Humphrey JM, Kenny DJ, Barrett EJ. Clinical outcomes for permanent incisor luxations in a pediatric population. I. Intrusions. Dent Traumatol 2003; 19: 266-73.

12. Andreasen JO, Bakland LK, Andreasen FM et al. Traumatic intrusion of permanent teeth. Part 2. A clinical study of the effect of preinjury and injury factors, such as sex, age, stage of root development, tooth location, and extent of injury including number of intruded teeth on 140 intruded permanent teeth. Dent Traumatol 2006; 22: 90-8.

13. Kinirons MJ, Sutcliffe J. Traumatically intruded permanent incisors: a study of treatment and outcome.

Br Dent J 1991; 170: 144-6.

14. Andreasen JO, Vinding TR, Ah­

rensburg SS. Etiology and predictors for healing complications in the permanent dentition after dental trauma. A review. Endodontic Topics 2007; 14: 20-7.

15. Lauridsen EF, Hermann NV, Gerds TA et al. Dental trauma. Combination injuries 2. The risk of pulp necrosis in permanent teeth with subluxation injuries and concomitant crown fractures. Dent Traumatol 2012. In press.

16. Lauridsen E, Hermann NV, Gerds TA et al. Dental trauma. Combination injuries 1. The risk of pulp necrosis in permanent teeth with concussion injuries and concomitant crown fractures. Dent Traumatol 2012. In press.

17. Andreasen JO, Borum MK, Jacobsen HL et al. Replantation of 400 avulsed permanent incisors. 4.

Factors related to periodontal ligament healing. Endod Dent Traumatol 1995; 11: 76-89.

18. Kinirons MJ, Gregg TA, Welbury RR et al. Variations in the presen­ ting and treatment features in reimplanted permanent incisors in children and their effect on the prevalence of root resorption. Brit Dent J 2000; 189: 263-6.

19. Andreasen JO, Andreasen FM, Skeie A et al. Effect of treatment delay upon pulp and periodontal healing of traumatic dental

injuries – a review article. Dent Traumatol 2002; 18: 116-28.

20. Andreasen JO, Bakland LK, Andreasen FM et al. Traumatic intrusion of permanent teeth. Part 3. A clinical study of the effect of treatment variables such as treatment delay, method of repositioning, type of splint, length of splinting and antibiotics on 140 teeth. Dent Traumatol 2006; 22: 99-111.

21. Andreasen JO, Andreasen FM, Mèjare I et al. Healing of 400 intra-alveolar root fractures. 2.

Effect of treatment factors such as treatment delay, repositioning, splinting type and period and antibiotics. Dent Traumatol 2004; 20: 203-11.

22.Andreasen FM, S Storgaard, V SaeLim. The role of antibiotics/antimicrobial agents in preventing healing complications after traumatic dental injury (3 ed.). Endodontic Topics 2007; 14: 80-92.

23. Cvek M, Cleaton-Jones P, Austin J et al. Pulp revascularization in reimplanted immature monkey incisors – predictability and the effect of antibiotic systemic prophylaxis.

Endod Dent Traumatol 1990; 6: 157-69.

24. Hammarström L, Blomlöf L, Feiglin Bet al. Replantation of teeth and antibiotic treatment. Endod Dent Traumatol 1986; 2: 51-7.

Dentocaine i to versioner Indeholder ikke EDTA

“D

e tandlægers foretruk k s ne an

- articain med adrenalin

loka lana

lgetik a” Our innovation Y r success You

Tubuler er ISO farvekodede tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

CMS Dental Ragnagade 7 DK-2100 København Ø Tlf.: 32 57 30 00 www.cmsdental.dk | 1061 |

videnskab og klinik | Autoreferat

Karakteristik af udvalgte immunreaktioner hos patienter med generaliseret aggressiv parodontitis In vitro-studier.

Tanja Skuldbøl Borch, Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

D

er findes flere typer af marginal parodontitis, hvoraf en alvorlig form er generaliseret aggressiv parodontitis (GAgP). Sygdommens progressionshastighed er som regel i ringe grad korreleret til mængden af plak på tænderne, hvilket peger mod, at individuelle forskelle i patienternes immunforsvar spiller en vigtig rolle for sygdomsudvikling og sværhedsgrad. Ph.d.afhandlingens hypotese var, at GAgP er et resultat af en utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig immunologisk reaktion hos værten. Formålet med studierne var derfor at karakterisere cytokinresponset fra mononukleære celler (MNC) in vitro fra patienter med GAgP og raske kontrolpersoner som følge af stimulation med de tre periopatogener Porphyromonas gingivalis, Prevotella intermedia og Fusobacterium nucleatum. Vi undersøgte henholdsvis cytokinrespons fra innate immunceller og CD4+T‐celler, som respons på stimulation med disse bakterier, og tilhørende proliferativt respons af CD4+T‐celler.

Derudover søgte vi at afgøre komplements rolle i førnævnte reaktion, samt at afgøre, hvorvidt et respons på stimulation med bakterielle typestammer er repræsentativt for det respons, der udløses af bakterier isoleret fra et individs egen orale flora.

Endelig var det vores mål at finde ud af, om MNC fra patienter med GAgP reagerer anderledes end MNC fra raske kontroller på selvantigenet kollagen type I i forhold til T-celleproliferation og cytokinrespons.

| 1062 |

De vigtigste fund i nærværende studier var: • Der sås forøget IL-6-produktion hos patienter med GAgP, og at sammensætningen af individuelle sera spiller en vigtig rolle for responset.

• MNC fra patienter med GAgP-producerede mindre IL-2 som reaktion på stimulation med P. gingivalis og F. nucleatum.

• Der blev ikke observeret forskelle i proliferation eller cytokinresponser efter stimulation med typestammer og bakterier isoleret fra deltagerne selv.

• Deponeringen af komplementfaktor C3-fragmenter på P. gingivalis var signifikant lavere i patientsera end i kontrolsera.

• Varmeinaktivering af serumkomplement medførte reduceret antal delte CD4+T-celler i kulturer fra patienter med GAgP, men ikke i kulturer med celler fra raske kontroller.

• Patienter med GAgP viste reduceret aktivitet af klassisk og lektin komplementaktiveringsvej.

Nogle af resultaterne fra projektet er bekræftelse af eksisterende viden, såsom forøget produktion af IL-6 hos patienter tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Ph.D.-afhandling | videnskab og klinik

med GAgP. Andre fund, specielt de, der omhandler komplement, er nye og overraskende. På baggrund af nærværende materiale kan det tænkes, at komplement spiller en vigtig rolle i patogenesen for GAgP. For afklaring af dette kræves yderligere studier.

Forsvar Ph.d.-forsvaret indledtes med forelæsningen ”In vitro-immunresponser mod periopatogener i generaliseret aggressiv parodontitis” og fandt sted den 14. april 2011 på Panum Instituttet, Københavns Universitet. Medlemmer af bedømmelsesudvalget var professor Jesper reibel, Odontologisk Institut, Københavns Universitet (formand), professor roland Jonson, gades Institutt, bergen Universitet, og professor anders gustafsson, Institutionen för odontologi, Karolinska Institutet. vejledere for projektet var professor Palle Holmstrup, Odontologisk Institut, Københavns Universitet (hovedvejleder), overlæge, cand.scient., ph.d. Claus Henrik nielsen og professor Klaus bendtzen, Institut for Inflammationsforskning, rigshospitalet.

Afhandlingen og delarbejder afhandlingen “In vitro cellular immune responses to periopathogens in generalized aggressive periodontitis” omfatter 51 sider og er baseret på følgende tre artikler/manuskripter: • Borch TS, Holmstrup P, Bendtzen K et al. In vitro cytokine responses to periodontal pathogens: Generalized aggressive periodontitis is associated with increased Il-6 response to Porphyromonas gingivalis. Scand J Immunol 2010; 71: 440-6.

• Borch TS, Holmstrup P, Bendtzen K et al. In vitro effects of complement on cytokine and T-cell responses to three periopathogens in patients with generalized aggressive periodontitis. Manuscript.

• Borch TS, Løbner M, Bendtzen K, Holmstrup P et al. Decreased interleukin-2 responses to Fusobacterium nucleatum and Porphyromonas gingivalis in generalised aggressive periodontitis. J Periodontol 2009; 80: 800-7.

SID DIG STÆRK Du og dine kolleger har brug for en stærk ryg hele livet. På en Dynamostol sidder du aktivt og bruger dine muskler. Således styrker du bl.a. din ryg og din lænd. Din Dynamostol bliver et naturligt redskab til dig der prioriterer det gode liv. På arbejde såvel som i fritiden. Vi har leveret stole til Skandinaviske Tandlæger siden 1984 og til uddannelsesstederne for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter.

Få en stol gratis på prøve i 14 dage.

Betil nu på tel:

4675 0970 eller direkte på: www.dynamostol.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

| 1063 |

samfund og arbejdsliv

usædvanlige

indbrud på tandklinikker i Østjylland Hånd- og vinkelstykker er i høj kurs blandt indbrudstyve i Østjylland.

Det konstaterer politiet og har en formodning om, at udstyret havner i Østeuropa.

Tandlæge Christian Borgkvist Bloch i Risskov nær Århus er en af de uheldige tandlæger.

Klinikken har haft fire indbrud på en måned.

Tekst: Gitte Almer Nielsen Foto: Thomas Yde

| 1064 |

A

fmagt og frustration. Irritation. Vrede. Ordene er tandlæge Christian Borgkvist Blochs, der for-­ søger at sætte ord på, hvilke følelser han står med efter at have været udsat for fire indbrud. Vel at mærke på blot en måned.

– Vi er nyetablerede og har knoklet for at få klinikken op at stå. Og så bliver det fuldstændigt smadret ved indbruddene, fortæller Christian Borgkvist Bloch, som sammen med tandlæge Jesper Guldbrand Nielsen indgik kompagniskab med tandlæge Per Binderup fra Risskov Tandklinik nær Århus i april i år.

En stor del af klinikkens hånd- og vinkelstykker røg under det første indbrud den 7. august, hvor tyvene havde brudt en altandør op. Det satte en stopper for den nyåbnede klinik i en hel uge, og det er næsten det, som ærgrer Christian Borgkvist Bloch mest. Som nyetableret klinik er der ikke meget goodwill at tære på, som han formulerer det.

Desværre var tyvene ikke færdige. Der gik ikke meget mere end 24 timer, før Christian Borgkvist Bloch atter måtte kontakte politiet. Denne gang var tyvene løbet med klinikkens nye Apple computere, som de havde fået adgang til ved at smadre døren ind til tandklinikken. Men hvad værre var, så havde de klippet alle kabler over og dermed ødelagt specialkablerne fra USA, som giver mulighed for at vise og lagre intraorale billeder i patientjournalen.

Udstyret havner i Østeuropa Tandlægerne i Risskov fandt hurtigt ud af, at de langtfra var de eneste tandlæger i området, der havde haft besøg af indbrudstyve. Politiet i Østjyllands Politikreds har i år indtil videre modtaget 12 anmeldelser om indbrud på tandklinikker, mens der i 2010 indløb 13 anmeldelser.

Men selv om antallet af indbrud på tandklinikker i politi­ kredsen er nogenlunde konstant ifølge politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politikreds, er der ­alligevel sket en ændring. tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

samfund og arbejdsliv

» Vi har ikke tidligere set, at indbrudstyvene går så konkret efter dental-udstyr Politikommissær Mogens Brøndum Østjyllands Politikreds

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

| 1065 |

samfund og arbejdsliv

» vi er nyetablerede og har knoklet for at få klinikken op at stå. Og så bliver det fuldstændigt smadret ved indbruddene Christian Borgkvist Bloch, Tandlæge, Risskov Tandklinik

– Vi har ikke tidligere set, at indbrudstyvene går så konkret efter dentaludstyr. Normalt tømmer indbrudstyve ikke tre behandlingsrum for dentaludstyr. Det er simpelthen for svært at omsætte her i landet. Hvis det var lokale kriminelle, ville de i højere grad gå efter ting som frimærker, pengebokse og designervarer, fastslår Mogens Brøndum.

Derfor har kommissæren også en formodning om, at det stjålne dentaludstyr er bestillingsarbejde, der havner på nyetablerede tandklinikker i Østeuropa. En gennemgang af listen over stjålne genstande på tandklinikker i Østjylland taler også sit tydelige sprog. Ud over rigtig mange stjålne hånd- og vinkelstykker finder man fx også autoklaver, universaltang til sektionsmatricer og units, der er tømt for udstyr.

Mogens Brøndum understreger dog, at der endnu ikke har været nogen sigtelser af østeuropæere, ligesom ikke alle anmeldte indbrud på tandklinikker kan tilskrives formodet bestillingsarbejde fra Østeuropa. Ifølge Mogens Brøndum har politiet sikret flere interessante DNA-spor fra indbruddene.

Indbrud igen igen Tilbage til tandklinikken i Risskov og Christian Borgkvist Bloch. Fire uger senere var den gal igen. Igen et dobbeltindbrud. Denne gang var det dog ikke hånd- og

Fakta

Læs mere om sikring mod indbrud På Stopindbrud.dk har Det Kriminalpræventive Råd og Forsikring & Pension samlet en masse information om, hvordan man sikrer sig bedst muligt mod indbrud.

Læs mere på Stopindbrud.dk

| 1066 |

vinkelstykker, der forsvandt. Udstyret lå nemlig gemt væk, og selvom alt var rodet igennem, havde tyvene ikke fundet værdierne. Måske spillede det også ind, at klinikken havde fået opdateret alarmsystemet, så tyvene havde ikke lang tid at arbejde i. Men de nye Apple computere, der havde erstattet de gamle, var væk. Lige bortset fra en enkelt computer, og derfor tror Christian Borgkvist Bloch, at indbrudstyvene kom tilbage natten efter. Her kom tyvene dog ikke ind, selv om de forsøgte at smadre døren ind til klinikken, og de brød i stedet ind hos lægen, der har klinik i samme hus. Sikkerhedsvagten nåede dog at få et glimt af nogle unge mennesker, der drønede af sted på scootere. Hypotesen er derfor, at der stod nogle andre gerningsmænd bag dette indbrud.

Forsikringsselskab er bekymret Desværre moniterer hverken Rigspolitiet eller landets øvrige politikredse indbrud på tandklinikker særskilt, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om der er andre steder i landet, hvor politiet oplever samme tendens som Østjyllands Politikreds. I de grænsenære politikredse som Syd- og Sønderjyllands Politikreds og Sydsjællands ­Politikreds, hvor Lolland-Falster hører under, afviser de umiddelbart at kunne genkende tendensen. Hvorfor det lige præcis er Østjylland, der er ramt, har Mogens Brøndum ikke en forklaring på og fortæller samtidig, at politikredsen ikke ser lignende bestillingsindbrud i andre brancher.

Hos Codan Forsikring, som tilbyder en klinikforsikring i samarbejde med Tandlægernes Tryghedsordninger, har man også registreret stigningen i indbrud på tandklinikker i Østjylland. Codan Forsikring vil dog nødig komme ind på nærmere detaljer omkring de indbrud, de har registreret, da de ikke ønsker at afsløre noget om de involverede klinikker.

Men stigningen er ikke gået ubemærket hen i forsikringsselskabet. Ikke mindst fordi det stjålne dentaludstyr ofte koster flere hundredtusinde kroner. Codan Forsikring har taget initiativ til et møde med Tandlægernes Tryghedsordninger, hvor de vil diskutere, hvordan de tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

samfund og arbejdsliv

Godt råd nr. 1 Daglige rutiner kan forebygge indbrud og skader. Virksomheden bør fx afklare og gerne skrive ned, hvem der til daglig har ansvar for at lukke virksomheden. På Stopindbrud.dk findes der en kontrolliste til en fyraftensrunde.

Kilde: Stopindbrud.dk

også fremover kan sikre tandlægerne bedst muligt i tilfælde af indbrud.

Indbrud koster Risskov-klinik dyrt De fire indbrud på Risskov Tandklinik har naturligvis sat deres spor, fortæller Christian Borgkvist Bloch. Der er patienter, der er blevet ramt af alle fire indbrud og har oplevet flere aflysninger, ligesom indbruddene fortsat påvirker klinikkens daglige drift.

De to klinikejere har derfor gjort alt for fremover at sikre klinikken optimalt. De har endda overvejet sensorfølsomme røgkanoner, der gør det vanskeligt for tyvene at orientere sig i lokalet. Indtil videre har de investeret i at sikre bygningen i form af særligt glas i vinduespartierne, ligesom karmene også er særligt sikret.

Men det koster jo alt sammen. Christian Borgkvist Bloch skønner, at de har brugt 100.000 kr. alene på at sikre bygningen. Derudover er der alle udgifterne til reparation, indkøb af nyt udstyr og driftstab. Selv om det er svært at sætte et helt præcist tal på, regner klinikejeren med, at den samlede pris for de fire indbrud løber op mod 700.000 kr., hvoraf en del naturligvis bliver dækket af klinikkens forsikringer. Heldigvis har det ikke påvirket klinikkens forsikringspræmie.

Ved redaktionens slutning er politiet i Østjylland ikke nærmere en opklaring af de fire indbrud på Risskov Tandklinik.

Godt råd nr. 2 Det er en god ide at udarbejde en sikringspolitik, som sætter indbrudssikringen i system.

Fire punkter, man bør overveje, er: • Identificér virksomhedens risici • Find ud af, hvad I kan gøre for at reducere risikoen • Overvej, hvad I gør, hvis der opstår en skade • Vurdér, hvilke konsekvenser en skade vil få Kilde: Stopindbrud.dk

Godt råd nr. 3 Når et forsikringsselskab kræver et bestemt sikringsniveau opfyldt, skal de sikringsprodukter, der bruges, være registreret hos Forsikring & Pension. På Stopindbrud.dk findes en liste over alle de registrerede produkter, fx døre og vinduer.

Kilde: Stopindbrud.dk

Fakta

Når uheldet er ude Der er tre ting, du skal gøre straks efter indbrud: • Kontakt politiet og anmeld indbruddet.

• Vent med at rydde op og undgå så vidt muligt at røre ved noget, før I har aftalt det med politiet. Det giver politiet bedre mulighed for at finde spor til brug for efterforskningen.

• Anmeld skaden til forsikringsselskabet hurtigst muligt.

Find dit lokale politi på www.politi.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

| 1067 |

samfund og arbejdsliv

Energidrikke er rene Syre- og sukkerbomber Netop som Fødevarestyrelsen har godkendt salg af halvliters energi­ drikke, fastslår en ny undersøgelse, at energi­ drikke indeholder ”bekymrende” meget sukker og syre. Tandlægefore­ nin­gen ønsker et forbud.

Umuligt, siger fødevareministeren.

Tekst: Gitte Almer Nielsen Foto: Lizette Kabré

L

angt de fleste energidrikke er en uhyggelig cocktail af syre og sukker. Det fastslår Tandlægeforeningen efter at have fået undersøgt en lang række af de energidrikke, der er på det danske marked. Foreningen finder det derfor bekymrende, at Fødevarestyrelsen netop har givet tilladelse til, at halvliters energidrikke kan sælges i Danmark. Tidligere var kun den halve størrelse tilladt.

– Vi mener, det er direkte uansvarligt at give tilladelse til energidrikke i dobbelt størrelse. De skader ikke kun tænderne, men kan også gøre især børn og unge overvægtige, urolige, angste og rigtig utilpasse, fastslår Susanne Andersen, formand for Tandlægeforeningen.

Det er da også hovedsageligt energidrikkenes popularitet blandt børn og unge, der bekymrer formanden. Hun fortæller bl.a., at flere skoler og fritidsklubber oplever, at børn konkurrerer om, hvem der kan drikke flest energidrikke på kortest mulig tid. Derfor mener Susanne Andersen også, at politikerne bør droppe tilladelsen til energidrikke i de store dåser.

Det synspunkt deler overtand­ læge Ulla Pallesen fra Tandlæge­ skolen i København, der har lavet undersøgelsen for Tandlægefore­ ningen.

– Resultaterne fra undersøgelsen er skræmmende for os forskere, der har arbejdet med forebyggelse og folkesundhed i mange år. Der er tale om rene syre-sukker-bomber, der

Så usunde er energidrikke

| 1068 |

X Ray Energy Drink

Burn Intense Energy

Burn Intense Energy

PH-værdi: 2,84 37,5 mg koffein pr. 250 ml 15 sukkerknalder pr. 250 ml

PH-værdi: 2,72 80 mg koffein pr. 250 ml 17 sukkerknalder

PH-værdi: 2,72 80 mg koffein pr. 250 ml 17 sukkerknalder

pr. 250 ml

pr. 250 ml

Hustler Energizer PH-værdi: 2,84 37,5 mg koffein pr. 250 ml 15 sukkerknalder

pr. 250 ml

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

samfund og arbejdsliv

kan give både caries og syreskader, siger Ulla Pallesen.

Ministeren afviser forbud Fødevareminister Mette Gjerskov (S) medgiver, at børn og unge slet ikke bør drikke energidrikke pga. det høje indhold af koffein. Men et forbud er ikke muligt.

– Fødevarestyrelsen har forsøgt at få salg af energidrikke i dobbelt størrelse forbudt, men det har ikke været juridisk muligt. Koffeinindholdet i 25 cl. dåserne svarer til en almindelig kop kaffe, og der mangler tilstrækkelig dokumentation for, at større dåser fører til større forbrug og dermed udgør en større trussel for sundheden, forklarer fødevaremisteren til Tandlægebladet.

Ministeren peger derfor på, at oplysning og advarselsmærker er vejen frem, og på den måde håber Mette Gjerskov, at forældre vil forholde sig til deres børns forbrug af energidrik.

I Fødevarestyrelsen er man allerede i gang med en udvidelse af advarselsmærkningen på energidrikke.

Den nuværende advarsel om et højt indhold af koffein skal fra nytår udvides med en advarsel om, at børn, gravide og ammende ikke bør drikke energidrikke. Om advarselsmærkningen vil have den fornødne effekt, kan kun tiden vise, siger souschef i Fødevarestyrelsen Ernæring, Jens Therkel Jensen.

– Vi kan ikke vide, om advarselsmærkningen er tilstrækkelig, men vores håb er, at børn og forældre vil følge den. Men vi vil naturligvis

følge udviklingen af børnenes indtag af energidrikke, fortæller Jens Therkel Jensen.

Fødevarestyrelsen udsendte et faktaark om energidrikke til skoler og klubber sidste år.

Læs faktaarket på Fødevarestyrelsens website www.foedevarestyrelsen.dk

Cult Cola

coca cola

Red Bull

PH-værdi: 2,64 37,5 mg koffein pr. 250 ml 14 sukkerknalder pr. 250 ml

PH-værdi: 2,56 13 sukkerknalder pr. 250 ml

PH-værdi: 3,6 80 mg koffein pr. 250 ml 14 sukkerknalder pr. 250 ml

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Fakta

Børn og energidrikke Børn og unge bør ikke indtage mere end 2,5 mg koffein dagligt for hvert kilo, de vejer. Det betyder, at et barn på 40 kg højst bør få 100 mg koffein om dagen. Det er kun en anelse mere, end der er i en dåse energidrik med 0,25 l.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Læs mere om energidrikke på Fødevarestyrelsens website på www.foedevarestyrelsen.dk

Cult Energy Activator PH-værdi: 4,02 37,5 mg koffein pr. 250 ml 13,5 sukkerknalder pr. 250 ml | 1069 |

samfund og arbejdsliv

SYNLIGHED. Susanne Andersen har arbejdet målrettet på at få sat spørgsmål om tandsundhed på den offentlige dagsorden.

Ud af rampelyset I seks år har hun arbejdet på at gøre tandlæger mere synlige i den offentlige debat. På den kommende hoved­ generalforsamling giver Susanne Andersen formandsstafetten videre.

Tekst: Trine Ganer Foto: Lizette Kabré

| 1070 |

H

un havde været formand i mindre end to dage, da TV Avisen ringede. De ville tale med Tandlægeforeningens formand. Emnet var tandbehandling i Polen, og man ville have svar på, hvorfor det var så dyrt at gå til tandlæge i Danmark – og om det ikke dybest set handlede om, at danske tandlæger tjente alt for mange penge. Historien skulle i TV Avisens 21-udgave, og interviewet med den nykårede formand skulle foregå i studiet. Direkte.

På det tidspunkt havde den dengang 53-årige tand­læge fra Hillerød aldrig talt med en journalist, og hun havde ikke overvejet, at der var noget, der hed medietræning.

– Jeg følte, at jeg skulle dø. Det var simpelthen rædselsfuldt. På den anden side … når man starter med at prøve det allerværste, kan det jo ligesom kun gå fremad, siger Susanne Andersen.

Den aften i november i 2005, da den spritnye formand fik sin ilddåb på direkte tv, var hun nervøs. Men hun var samtidig også godt og grundigt træt af, at den stand, hun tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

samfund og arbejdsliv

» når journalisten kontakter mig, så er det besluttet, hvem der er den gode, og hvem der er den onde, og jeg prøver selvfølgelig hver gang, men i de særligt kritiske historier betaler det sig sjældent at prøve at få ham til at ændre det Susanne Andersen Formand Tandlægeforeningen

selv tilhørte og nu stod i spidsen for, gang på gang blev beskyldt for kun at tænke på at tjene penge.

Det måtte da for pokker være muligt at forklare folk, at langt de fleste tandlæger faktisk motiveres af at give deres patienter den bedst mulige behandling frem for at udskrive regningen bagefter.

Hvorfor det er så svært at forklare journalisterne, blev Susanne Andersen meget klogere på senere. I første omgang overlevede hun premieren – lige akkurat – og siden har hun faktisk som oftest været glad for, når medierne har haft bud efter hende eller andre fra Tandlæge­ foreningen.

Bliver spurgt mere For den eksterne del af Susanne Andersens virke som formand har været et omdrejningspunkt for hende. I sin første leder i Tandlægebladet efter hun tiltrådte, skrev hun, at en af hendes vigtigste opgaver ville blive at arbejde for, at foreningen skulle spille en mere markant tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

rolle i offentligheden. Og det synes hun et langt stykke hen ad vejen er lykkedes.

– Vi markerer os mere på sundhedspolitikken end tidligere, og det tror jeg er vigtigt. Vi bliver spurgt mere nu, end da jeg startede som formand – det kan jeg tydeligt mærke, siger Susanne Andersen.

Omvendt har hun også erfaret, at den kritiske medie­ dækning er svær at undgå; tandlægerne får nemt tildelt skurkerollen. Eller som den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Bent Falbert, sagde til Susanne Andersen i forbindelse med et arrangement, hvor hun stødte på ham: ”I slipper da billigt! Tænk på, at I tager penge for sundhed, I tjener godt på det, og så er det oven i købet ubehageligt at gå til tandlæge”. Øjenåbner – Det var en øjenåbner, og jeg er ikke i tvivl: Vi slipper aldrig helt for de kritiske journalister og de negative ­historier, siger hun. | 1071 |

saMFUnd og arbejdsliv

Derfor har hun også erfaret, at når en journalist ringer for at få en kommentar, har han som oftest allerede besluttet sig for hvordan en artikel eller et indslag skal vinkles.

– når journalisten kontakter mig, så er det besluttet, hvem der er den gode, og hvem der er den onde, og jeg prøver selvfølgelig hver gang, men særligt når tilgangen er kritisk , betaler det sig sjældent at prøve at få ham til at ændre det, siger hun.

Af samme årsag har Susanne Andersen brugt sin energi på at gå i rette med medierne, når der blev skrevet noget decideret forkert, og ellers arbejdet på at få noget ind på goodwill-kontoen ved at sørge for, at der også kommer positive sager frem.

Hendes erfaringer med samarbejdet med journalister har også påvirket hendes måde at læse aviser på.

– Jeg opfatter citater og interviews på en helt anden måde nu. For jeg har set, hvor meget der klippes og redigeres, så det passer bedst muligt til journalistens tilgang til emnet, siger hun.

Fingeren på pulsen Det er dog langtfra rollen som talskvinde i medierne,

Susanne Andersen kommer til at savne mest, når hun på hovedgeneralforsamlingen takker af efter seks år i formandsstolen. For der hører naturligvis meget andet med til jobbet.

– Jeg vil savne at have fingeren på pulsen. Som formand ved man, hvad der rører sig, og det er helt sikkert, at det bliver svært for mig at vænne mig til, at informationsniveauet falder så drastisk, siger hun.

Også kontakten til medlemmerne har hun nydt.

– Det har været utrolig dejligt, at så mange medlemmer har kontaktet mig. både på mail og telefon, men også spontant, hvis de har set mig på kurser, i lufthavnen, på en café… Som formand er man på hele tiden, men jeg synes, det har været enormt givende, at medlemmerne er kommet med input og ris og ros, siger hun.

Susanne Andersen lægger ikke skjul på, at hun kommer til at savne jobbet som formand. På spørgsmålet om, hvorvidt der ikke er noget, hun glæder sig til at slippe for, tænker hun sig lidt om.

– Jo, de fem ekstra kilo, der er kommet på sidebenene!

Ha, ha… når man sidder foran en computer en hel aften, så kan man få spist en hel del – og motion har jeg ikke haft tid til, eller rettere, har jeg ikke prioriteret godt nok.

Tre sejre Tandlægebladet har bedt Susanne Andersen kommentere tre vigtige initiativer eller resultater i hendes formandsperiode Tandlægerne blev i foreningen – selv om det blev frivilligt Den 1. januar 2007 blev eksklusivaftalerne ophævet ved lov, og det blev dermed frivilligt, om man som tandlæge ville være medlem af Tandlægeforeningen.

– Mange havde frygtet, at en del ville melde sig ud af Tandlægeforeningen, da det blev frivilligt. Det ville være ærgerligt, for jeg synes, at vi er stærkest sammen. Frygten viste sig heldigvis at være ubegrundet, og antallet af udmeldelser er indtil nu langt lavere end frygtet. Jeg oplevede, at Tandlægeforeningen var en aktiv og konstruktiv medspiller i den proces.

| 1072 |

Vi stiller krav om efteruddannelse Den 1. januar 2009 indførte Tandlægeforeningen et krav om obligatorisk efteruddannelse for foreningens medlemmer.

– indførelsen af obligatorisk efteruddannelse har givet tandlægestanden god omtale både herhjemme og i udlandet. Med den obligatoriske efteruddannelse er der taget et væsentligt skridt på vejen til at gøre medlemskabet af Tandlægeforeningen til et kvalitetsstempel.

Fireårsregel er ophævet For at få ret til selvstændigt virke har kandidater fra 2007 og fremefter skullet optjene 1.440 timer med behandling af både børn og voksne (mindst 360 timer i hhv. den ene og den anden gruppe). Dette skulle ske inden for max fire år efter endt uddannelse, indtil det lykkedes Tandlægeforeningen at overbevise indenrigs- og sundhedsministeren om, at reglerne skulle lempes.

– Det lykkedes at få fjernet den såkaldte fireårsregel, og det er jeg meget glad for. Det var ikke hensigtsmæssigt, hverken set fra tandlægers eller samfundets side.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

samfund og arbejdsliv

” Giv mig noget, der virker hurtigt – så er jeg interesseret.”

Patient

Den nye Sensodyne Rapid – øjeblikkelig smertelindring til sensitive tænder Hvordan fungerer Sensodyne Rapid?

Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2

Sensodyne Rapid: • Klinisk dokumenteret lindring3,4 • Virker efter kun 60 sekunder*3 • Dokumenteret langvarig lindring ved brug to gange dagligt4 • Skaber en dyb, syreresistent blokering af dentinkanalerne1, 2 • Blokeringen opretholdes efter 10 minutters syrepåvirkning in vitro2

*Ved brug i henhold til instruktionerne på pakningen

GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rådgivning for at hjælpe dem med at hjælpe deres patienter.

For mere information kan du maile til vores produktchefer: dental.dk@gsk.com For at bestille gratis vareprøver kan du ringe på: 44 86 10 88 tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

| 900 |

E13078 2011/02

Referencer: 1. Banfield N. og Addy M. J Clin Periodontol 2004; 31: 325-335. 2. Parkinson C. og Willson R. J Clin Dent 2010.

3. Mason S. et al. J Clin Dent 2010. 4. Hughes N. et al. J Clin Dent 2010.

• Indeholder fluor

samfund og arbejdsliv

Nyt nævn:

Tandlægeforeningen gør det nemmere at afgøre tvister Nyt tvistighedsnævn gør det lettere og hurtigere at få afgjort tvister mellem ansatte tand­læger i privat praksis og deres chefer. En markant forbedring, at foreningen nu kan føre sagen helt til dørs, mener begge parter.

Tekst: Trine Ganer Illustration: Mikkel Henssel

| 1074 |

D

et sker indimellem, at en chef og en ansat tandlæge i privat praksis ender i en konflikt, der ikke kan løses ad dialogens vej. Det kan være alt fra uenighed om løn under sygdom til vilkårene i forbindelse med en afskedigelse, udregning af provision eller noget helt fjerde.

Tidligere har man i de tilfælde måttet få sagen afgjort i det civile retssystem – en ofte både tidskrævende og omstændelig proces.

Fra begyndelsen af det nye år bliver det dog nemmere at få en retlig kendelse i den type sager. Tand­ lægeforeningen har etableret et nyt domstolslignende nævn, et såkaldt tvistighedsnævn, hvor en landsdommer med speciale i arbejdsret skal afsige en kendelse på baggrund af forklaringer fra begge parter.

Hvor det tidligere ofte tog over et år, fra en sag blev berammet, til der blev afsagt en kendelse, er det planen, at man i det nye tvistighedsnævn kun skal vente i nogle få måneder, og det er en væsentlig forbedring. Det er formændene for begge parter – hhv. de ansatte og klinikejerne – i Tandlægeforeningen enige om.

Hurtig afgørelse vigtig I de privatansatte tandlægers udvalg (PATU) har man arbejdet for noget lignende et tvistighedsnævn i flere år, fortæller formand Charlotte Hanson.

– Det er helt afgørende, at man kan få afgjort en sag hurtigt, for når man står midt i sådan noget, nager

det én hele tiden, og det betyder meget, at man så hurtigt som muligt kan få en afgørelse, så man kan lægge det bag sig og komme videre, siger Charlotte Hanson.

Det er Klinikejerudvalgets formand, Nina Kümmel, enig i.

– Vi er en lille stand, og chef og ansat er medlemmer af den samme forening. Man kommer til at møde hinanden, fx når man går på efteruddannelse, og det er meget ubehageligt, hvis man har en sag kørende.

Selv om man måske ikke er enig i kendelsen, er det vigtigt for begge parter med en hurtig afgørelse, siger hun.

Et andet aspekt, som begge fremhæver, er det forhold, at man kan få ”sin” jurist fra Tandlægeforeningen med hele vejen. Mange har oplevet det som utilfredsstillende, at Tandlægeforeningen ikke har kunnet føre sagen helt til dørs.

– Tidligere har man måttet hyre en advokat ude i byen, som man har skullet sætte ind i sagen forfra, og som måske ikke har haft specielt meget kendskab til forholdene på en tandklinik. Det føles trygt, og det er meget nemmere, at den jurist fra Tandlægeforeningen, der har rådgivet én hele vejen igennem, kan tage sagen helt frem til en afgørelse, siger Charlotte Hanson.

Vandtætte skotter Både hun og Nina Kümmel erkender, at det nye nævn understreger vigtigheden af de såkaldte vandtætte skotter mellem de jurister i Tandtandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

samfund og arbejdsliv

» Det føles trygt, og det er meget nemmere, at den jurist fra Tandlægeforeningen, der har rådgivet én hele vejen igennem, kan tage sagen helt frem til en afgørelse Charlotte Hanson, formand for PATU

Fakta

Tandlægernes Tvistighedsnævn lægeforeningen, der rådgiver hhv. klinikejere og ansatte tandlæger. De mener dog ikke, at der er grund til bekymring.

– På trods af at det er blevet sagt mange gange, tror nogle medlemmer desværre stadig, at det er de samme jurister i Tandlægeforeningen, der hjælper ansatte og chefer.

Det er en misforståelse, og der er stort fokus på fortrolighed i sagerne, siger Charlotte Hanson.

Senest har Tandlægeforeningen ladet netop kravet om vandtætte tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

skotter inkludere i ISO-certificeringen. Det betyder, at Dansk Standard på forskellige måder tjekker, at der er fortrolighed i behandlingen af sager, der involverer to medlemmer af foreningen.

Det nye tvistighedsnævn skal i første omgang køre i en prøveperiode på et år, hvorefter man evaluerer og tager stilling til, om ordningen skal gøres permanent.

Tandlægeforeningens nye Tvistighedsnævn afgør sager mellem ansatte tand­ læger i privat praksis og deres chefer.

Det er en landsretsdommer med speciale i ansættelsesret udpeget af Domstolsstyrelsen, der afgør sa­gerne.

Nævnets forretningsorden er inspireret af LO’s og Dansk Arbejdsgiverforenings Afskedigelsesnævn.

| 1075 |

saMFUnd og arbejdsliv

keynoTe sPeaker.

Professor niklaus P. lang satte rammen for Symposium 2011 i årets keynote-tale. Her slog den rutinerede foredragsholder fast, at tandlægers fokus bør være på bevaringen af tænder fremfor extrahering og indsættelse af implantater.

brændsToF. Med 22 foredrag over to dage kan en kaffepause være en nødvendig tilførsel af ny energi. tandlægerne og klinikassistenterne, hvis konference fandt sted samtidig, skiftedes til at holde pause konferencecentrets foyer.

Symposium 2011 Parodontologien var i fokus i Aalborg Kongres & Kultur Center den 11. og 12. november. Her deltog over 1700 tandlæger i Tandlægeforeningens Symposium, som i år kunne fejre sit 20-års jubilæum. Programmet bød som noget nyt på gennemgang og diskussion af konkrete patientcases.

Tekst: Sidsel Svane Foto: Ricky molloy

| 1076 |

Med næste nummer af Tandlægebladet følger et indstik med fagligt referat af Symposiet 2011.

Fælles PlaTForM. 1706 tandlæger deltog i Symposium 2011. Her blev de både præsenteret for den nyeste forskningsbaserede viden og konkrete patientcases.

Som noget nyt kunne deltagerne downloade én af kasuistikkerne og på den måde forberede sig på forhånd. der var også oprettet en Facebook-gruppe, hvor faglige spørgsmål blev diskuteret af de 354tandlægebladet medlemmer.2011 | 115 | nr. 14

samfund og arbejdsliv

Se interview med tre af foredragsholderne

INTERAKTION. Deltagerne blev aktivt inddraget i gennemgangen af patientcases. ­Deres bud på hvilket behandlingsvalg, der ville være det mest passende i en specifik situation, viste sig at være meget forskellige.

Tord Berglundh Professor, odont. dr.

Kan du kort forklare forskellen mellem peri-implantitis ­ og parodontitis?

Andrea Mombelli Professor, dr.med. dent.

When should antibiotics be used in the treatment of periodontitis?

Niklaus P. Lang Professor, dr.odont.

Årets skolarstipendiemodtager Hvad betinger ansigtsskævhed og hvordan behandler man bedst muligt denne type ortodontiske patienter? Det er nogle af de problemstillinger, som modtageren af Tandlægeforeningens skolarstipendium, Lene Bøjlund, nu skal undersøge i et forskningsprojekt. Den 27-årige tandlægestuderende har netop modtaget forskningsstipendiet på 162.000 kr, som giver hende mulighed for at tage fri fra studiet i et år og hellige sig sit2011 forskningsprojekt tandlægebladet | 115 | nr. 14

ved Afdeling for Ortodonti på Tandlægeskolen i Aarhus. ”Ortodonti har en bredde, som jeg synes er spændende, fordi man udover tænderne be­­­­­­­­skæftiger sig mere med hele ansigtet. Ligenu er ambitionen at læse videre på specialuddannelsen, når jeg er færdig med kandidaten”, siger Lene Bøjlund, som på baggrund af 3D modeller og 3D scanninger skal forsøge at kaste nyt lys over udviklingen af ansigtsskævhed.

Hvad er de parodontale behandlingsmål?

Videoerne kan også ses på internettet Tord Berglundh http://vimeo.com/32074942 Andrea Mombelli http://vimeo.com/32076456 Niklaus P. Lang http://vimeo.com/32077683

| 1077 |

saMFUnd og arbejdsliv

nyE REGLER FOR TILBaGELEVERInG I KLaGESaGER om mangelfuldt tandlægearbejde

K

lagesager om mangelfuld tandbehandling, hvor patienten skal have penge tilbage, kan fremover afsluttes langt hurtigere, end det hidtil har været tilfældet. Det er konsekvensen af en ændring i landstandlægenævnets praksis vedrørende tilbagelevering. Ændringen betyder, at patienter nu som hovedregel ikke skal tilbagelevere materialer som fx kroner og broer for at få penge tilbage for en tandbehandling, som regionstandlægenævnet eller landstandlægenævnet har underkendt som ikke honorarværdig. De pågældende patienter skal altså ikke længere gå rundt med underkendt dårligt tandlægearbejde, besvær og måske smerter uden at have fået deres penge tilbage. Hvis det underkendte arbejde kan antages at have en værdi for patienten, har tandlægen krav på en tilsvarende godtgørelse.

Mens det tidligere hed sig, at tilbageleveringen skulle ske, blot ”hvis det er muligt”, står der i landstandlægenævnets nye vejledning om praksis vedrørende tilbagelevering, at tilbagelevering skal ske, ”hvis det er muligt uden udgift eller væsentlig ulempe for patienten”. Det afhænger af de konkrete omstændigheder i sagen, om den nye betingelse er opfyldt, men udskillelse af indføjet tandlægearbejde vil ifølge formand for landstandlægenævnet, Kjeld Wiingaard, i de fleste tilfælde ikke være mulig uden udgift eller væsentlig ulempe for patienten.

| 1078 |

– Med den nye praksis kan mellemværendet mellem patient og tandlæge langt hurtigere blive bragt ud af verden. Patienten skal ikke leve med et måske flerårigt efterforløb, og tilsvarende kan tandlægen få afsluttet en sag, som har udsat ham eller hende for faglig kritik. Ændringen af praksis i tandklagesagerne betyder, at både patientens og tandlægens retsstilling tilnærmes almindelige forbrugerretlige regler, forklarer landstandlægenævnets formand.

Der er allerede truffet afgørelser i overensstemmelse med den nye praksis. De nye regler kan også få betydning for sager, som er afgjort efter den gamle ordning. En patient med en ældre klagesag kan nemlig søge om at få fristen for tilbagelevering af materialer forlænget og i den forbindelse få vurderet, om tilbagelevering er mulig uden udgift eller væsentlig ulempe for ham eller hende.

Ændringen af reglerne har været ret længe undervejs, og da medierne i foråret satte fokus på patientsikkerheden i denne type klagesager, havde landstandlægenævnet allerede igangsat processen med at gøre klagesagssystemet hurtigere og smidigere.

– Ændringen kommer nu, fordi det er nu, vi er færdige med at udforme den nye vejledning. Vi begyndte allerede i 2010 at diskutere i landstandlægenævnet, om praksis omkring tilbagelevering var rigtig.

Vi havde afsluttet vores overvejelser, da DR’s forbrugerprogram Kontant i april 2011 satte fokus på området.

Vi har måttet forelægge spørgsmålet om den nye praksis for landssamarbejdsudvalget, der efter de gældende regler skal godkende en sådan ændring. Vi har fået godkendelsen, og derfor har vi nu udsendt den nye vejledning til regionstandlægenævnene, slutter Kjeld Wiingaard.

Fakta

kalibreringsseminar tandlægeforeningen og danske regioner afholder kalibreringsseminar den 30. november, som skal sikre ens klagesagsbehandling i hele landet. landstandlægenævnets formand Kjeld Wiingaard vil på seminaret bl.a. gennemgå de nye regler for tilbagelevering i klagesager om mangelfuldt tandlægearbejde og besvare spørgsmål fra deltagerne. Kalibreringsseminaret er relevant for alle personer med berøring til klagesagssystemet og foregår på Hotel vejlefjord i Stouby fra kl. 10.00 til 16.00.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

i n hv Nav

r er s de

son per en

126.000.000 injektioner hvert år!

Du kan igen få Septanest og Septocaine på apoteket!

Plandent har overtaget ansvaret og sørget for, at priserne igen er nede på det gamle niveau. Septodont har valgt Plandent som deres fremtidige partner i Danmark. Vi vil sammen sørge for, at bedøvelsesvæskerne er på apoteket, når du har brug for dem, og at priserne er konkurrencedygtige.

Du kan derfor trygt skrive din recept – Septanest og Septocaine er der stadig!

Se produktinformation på næste side.

le bil på

t de

Septanest injektionsvæske

ANNONCE

Produktinformation: Septanest injektionsvæske (Articainhydrochlorid 40 mg/ml og Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat). Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 17. august 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43 66 44 44. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: 1 ampul: 1,7 ml (68 mg articainhydrochlorid). Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. Injektionen skal foretages langsomt (ca. 1 ml/min). Overskrid ikke hvad der svarer til 7 mg articainhydrochlorid per kg kropsvægt, hvilket passer med 7 ampuller til en person, der vejer 70 kg. Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Maksimumdosis er 7 mg/kg. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer: Dette produkt MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER gives under de følgende forhold: Til børn under 4 år. Overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen. Overfølsomhed over for natriummetabisulfit eller over for et eller flere af de øvrige hjælpestoffer. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme.Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes.

Samtidig behandling med MAO-hæmmere (eller behandling med disse midler inden for de sidste to uger) eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Patienter, hos hvem det er sandsynligt, at generel anæstesi er nødvendigt for at kunne udføre proceduren. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. *Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. Septanest bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme eller patienter der tidligere har haft epilepsi. Septanest bør ikke anvendes hos patienter med mangelfuld plasmacholinesteraseaktivitet. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme. Patienter i behandling med antikoagulantia: Ved samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. heparin eller acetylsalicylsyre) bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur ved administration af lokalbedøvelse kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed. Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Samtidig brug af disse stoffer bør almindeligvis undgås. I situationer hvor samtidig behandling er nødvendig, er en omhyggelig monitorering af patienten afgørende. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. *Interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva (som maprotilin og imipramin) kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin (medføre alvorlig forlænget hyper-tension). Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressoreffekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere (som propranolol) kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika (som isofluran) kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. *Graviditet og amning. Graviditet: Sikkerheden ved anvendelse af lokalanalgetika til gravide er ikke klarlagt med hensyn til påvirkninger af fosterudviklingen. Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. *Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, der oplever systemiske bivirkninger i løbet af eller umiddelbart efter administrationen af Septanest bør rådes til ikke, at betjene motorkøretøjer eller maskiner før end tegnene og/eller symptomerne er ophørt. *Bivirkninger. Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Almindelige: (≥1/100 til <1/10): Bradykardi, takykardi, hovedpine, paræstesi, hypæstesi, ansigtsødem, hypotension. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Kvalme, opkastning, diaré, kløe, hypertension. Sjælden (≥1/10.000 til < 1/1.000): myokardiedepression og hjertestop, angina pectoris, takyarytmi, palpitationer, smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletrang, koma, facialisparese, søvnighed, diplopi, nydriasis, ptose, myosis, enoftalmus nystagmus, tinitus, øget respirationsfrekvens, respiratorisk lammelse, gaben, angioødem, vævsnekrose, svedeture, muskeltrækninger, toniske-kloniske kramper, akut ødematød hævelse af thyroidea, varmefølelse, allergiske reaktioner og i mere alvorlige tilfælge anafylaktisk chok, nervøsitet, angst, rastløshed, forvirring og agitation. *Overdosering: Overdosering er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Symptomer, som skyldes det lokalanalgetiske stof articain: CNS- eller kardiovaskulære bivirkninger kan opstå. Acidose, som resulterer i forværring af de toksiske bivirkninger. Symptomer, som skyldes det vasokonstriktoriske stof adrenalin: Kardiovaskulære symptomer såsom varmefølelse, svedeture, hjertebanken, migræne-lignende hovedpine, blodtryksstigning, angina pectoris, takykardi, takyarytmi og hjerte-stop. Udlevering: B. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (okt 2011); Varenr. 003071 – 50 tubuler – kr. 367,80, Varenr. 003022 - 4 x 50 tubuler - kr. 1322,70, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr. 2231,30. Indehaver af markedsføringstilladelsen. Spécialités Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-des Fossés, Frankrig.

Septocaine injektionsvæske Produktinformation: Septocaine, injektionsvæske (Articainhydrochlorid 40 mg/ml og Adrenalin 10 mikrogram/ml som adrenalintartrat). Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 17. august 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43 66 44 44. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septocaine bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelsesteknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: 1 ampul: 1,7 ml (68 mg articainhydrochlorid). Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. Injektionen skal foretages langsomt (ca. 1 ml/min). Overskrid ikke hvad der svarer til 7 mg articainhydrochlorid per kg kropsvægt, hvilket passer med 7 ampuller til en person, der vejer 70 kg. Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Maksimumdosis er 7 mg/ kg. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer: Dette produkt MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER gives under de følgende forhold: Til børn under 4 år. Overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen. Overfølsomhed over for natriummetabisulfit eller over for et eller flere af de øvrige hjælpestoffer. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi, Hjerte- og iskæmiske sygdomme, Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension, og alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere (eller behandling med disse midler inden for de sidste to uger) eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Patienter, hos hvem det er sandsynligt, at generel anæstesi er nødvendigt for at kunne udføre proceduren. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. *Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. Septanest bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme og hos patienter der tidligere har haft epilepsi. Septocaine bør ikke anvendes hos patienter med mangelfuld plasmacholinesteraseaktivitet. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme. Patienter i behandling med antikoagulantia: Ved samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. heparin eller acetylsalicylsyre) bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur ved administration af lokalbedøvelse kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed. Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Samtidig brug af disse stoffer bør almindeligvis undgås. I situationer hvor samtidig behandling er nødvendig, er en omhyggelig monitorering af patienten afgørende. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. *Interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva (som maprotilin og imipramin) kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin (medføre alvorlig forlænget hyper-tension). Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere (som propranolol) kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septocaine bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika (som isofluran) kan sensibilisere hjertet over for katekola-miner og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septocaine. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. *Graviditet og amning. Graviditet: Sikkerheden ved anvendelse af lokalanalgetika til gravide er ikke klarlagt med hensyn til påvirkninger af fosterudviklingen. Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning. Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. *Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, der oplever systemiske bivirkninger i løbet af eller umiddelbart efter administrationen af Septocaine bør rådes til ikke, at betjene motorkøretøjer eller maskiner før end tegnene og/eller symptomerne er ophørt. *Bivirkninger. Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Almindelige: (≥1/100 til <1/10): Bradykardi, takykardi, hovedpine, paræstesi, hypæstesi, ansigtsødem, hypotension. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Kvalme, opkastning, diaré, kløe, hypertension. Sjælden (≥1/10.000 til < 1/1.000): myokardiedepression og hjertestop, angina pectoris, takyarytmi, palpitationer, smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletrang, koma, facialisparese, søvnighed, diplopi, nydriasis, ptose, myosis, enoftalmus nystagmus, tinitus, øget respirationsfrekvens, respiratorisk lammelse, gaben, angioødem, vævsnekrose, svedeture, muskeltrækninger, toniske-kloniske kramper, akut ødematød hævelse af thyroidea, varmefølelse, allergiske reaktioner og i mere alvorlige tilfælge anafylaktisk chok, nervøsitet, angst, rastløshed, forvirring og agitation. *Overdosering: Overdosering er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Symptomer, som skyldes det lokalanalgetiske stof articain: CNS- eller kardiovaskulære bivirkninger kan opstå. Acidose, som resulterer i forværring af de toksiske bivirkninger. Symptomer, som skyldes det vasokonstriktoriske stof adrenalin: Kardiovaskulære symptomer såsom varmefølelse, svedeture, hjertebanken, migræne-lignende hovedpine, blodtryksstigning, angina pectoris, takykardi, takyarytmi og hjerte-stop. Udlevering: B. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (okt 2011): Varenr. 003016 – 4 x 50 tubuler – kr 1273,85, Varenr. 003033 – 8 x 50 tubuler - kr 2231,30 – Varenr. 002993 – 50 tubuler – kr. 367,80.

Indehaver af markedsføringstilladelsen. Spécialités Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-des Fossés, Frankrig.

samfund og arbejdsliv

Nyt fra Tandlægernes Tryghedsordninger

Det er måske sidste år, du selv kan bestemme størrelsen af dine pensionsindbetalinger!

Den nye regering overvejer i rege­­ringsgrundlaget en yderligere begrænsning af indbetalingerne til pen­­sion. Du bør derfor udnytte dine muligheder for indbetaling til pension optimalt i 2011.

Som ansat tandlæge (gælder også klinikejer i eget ApS) kan du optimere fordelingen mellem dine lønudbetalinger og pensionsindbetalinger resten af året, så du udnytter dit skattefradrag fuldt ud. Den eneste forudsætning er, at indbetalingen skal kunne indeholdes i din lønudbetaling. Derfor vil det være en god ide at foretage den ekstra indbetaling til din pensionsordning i lønkørslerne for de sidste måneder af kalenderåret 2011. Når det er arbejdsgiveren, der indbetaler, skal der ikke betales skat af indbetalingerne, og beløbene skal ikke opgives på selvangivelsen.

Du kan i 2011 indbetale op til 100.000 kr. til ratepension. Ønsker du at indbetale mere end 100.000 kr. i 2011, vil den overskydende indbetaling blive overført til en livsvarig livrente. For både rate- og livrentepension gælder, at der er fradrag i toppen af indkomsten.

For selvstændige tandlæger i personlig drevet virksomhed fortsætter 30 % -ordningen uændret til udgangen af 2014.

Fakta

Frister for indbetaling af indskud er: Indbetaling via Netbank: 29. december 2011 (som regningsbetaling) Indbetaling i bank og på posthus: 30. december 2011.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Ordningen betyder, at der kan indbetales op til­ 30 % af det årlige overskud i virksomheden på en privat ratepension eller livrente. Det vil derfor være en god ide allerede nu at planlægge din pensionsopsparing nogle år frem i tiden. Du kan derved få større udbytte af dispensationen fra loftet på 100.000 kr.

Fra 2015 kan der, jf. de nugældende regler, indbetales 100.000 kr. til ratepension og 30 % af overskuddet til livsvarig livrente.

Som privatperson kan du indbetale op til 100.000 kr. på din pensionsordning til ratepension og 46.000 kr. til livsvarig livrente og få fradrag for det beløb, du vælger, i toppen af din indkomst.

For at få fradrag i den skattepligtige indkomst i 2011 er det vigtigt, at du indbetaler beløbet inden udgangen af dette kalenderår.

Fakta

Husk – det er aldrig for sent at starte med at indbetale til pension! Ønsker du yderligere information, eller har du brug for personlig rådgivning, er du natur­ligvis velkommen til at kontakte Tryghedsordningernes pensionsrådgivere Mette Juel-Berg, tlf. 3 ­ 9 46 00 92 og Christian Carpentier, tlf. 39 46 00 87.

| 1081 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

fødSELSdAGE 28. NOVEmBER – 18. dEcEmBER 2011 30 år Anne Marie Rothaus Juel, Frederiksberg C, 6. december.

Jeanette Hagelskjær Hansen, Bagsværd, 7. december.

Kika Sandra Dee Hansen, Skibby, 8. december.

Marie Elisabeth Friborg, Aarhus C, 9. december.

Karina Dam Lorentzen, Værløse, 10. december.

Marlene Hesselvig Andersen, Aarhus C, 17. december.

40 år Christina Falk Burcharth, Birkerød, 29. november.

Berit Boysen, Aarhus C, 2. december.

Niels Haarbo-Nygaard, Grønland, 4. december.

Marcellino Fernandes, Bagscærd, 13. december.

Ole Zeilau Thorsted, Aalborg SV, 13. december.

Jonna Sjurdaberg, Færøerne, 15. december.

50 år Lut Deprest Hvidkjær, Hammel, 28. november.

Jens Sondrup Andersen, Frederiksberg, 1. december.

Mette Stylsvig, Herning, 2. december. |

1082 |

Annalena Gravgaard, Vejle, 4. december.

Karen Refsgård Schiønning, Randers SV, 13. december.

Jørgen Juul-Olsen, Vejle, 17. december.

Marianne Skou Pedersen, Hornslet, 17. december.

60 år Bendt Jakobsen, Kastrup, 5. december Per Østerballe, Sønderborg, 5. december.

Poul Erik Petersen, København K, 9. december.

Annette Ellekilde, Odense C, 11. december.

Anne Nette Grubbe Balslev, Herfølge, 11. december.

Mogens Bjarkam, Aalborg, 11. december.

Oluf Sidelmann Jakobsen, Bramming, 13. december.

Preben Jensen, København V, 18. december.

Niels Carl Freksen, Sønderborg, 18. december.

Søren Richardt Nandrup, Ringe, 18. december.

70 år Svend Boss Henrichsen, Vanløse, 14. december.

Jørgen H. Braun, Hadsund, 18. december.

80 år Henning Bruun, Hjørring, 6. december.

85 år Ruth Rueløkke, Nærum, 12. december.

90 år Mads K. Hansen, Korsør, 13. december.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– gå ind på tdlnet.dk og klik på dit navn

HØJGÅRD Ejendomsrådgivning ADVOKATFIRMA

ER DIN LEJE OGSÅ FOR HØJ? De årlige reguleringer af lejen har i de senere år ofte ført til misforhold mellem faktisk leje og markedsleje.

Du tilbydes et gratis og uforpligtende møde, hvor din situation vurderes.

Ring til din personlige specialistrådgiver.

95 år Kathleen Hartmann, Jægerspris, 12. december.

dødSfALd Jørgen Fløe Møller, født 1927, kandidateksamen 1951.

Finn Højgård Advokat & statsaut. ejendomsmægler Højgård Ejendomsrådgivning Advokatfirma

Tuborg Boulevard 12 DK – 2900 Hellerup Telefon: +45 7022 1150 Mobil +45 4022 2426 fh@HERadokat.dk www.heradvokat.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Navne | SERVICE

Dansker præsident for European Association for Osseointegration Ved den netop afholdte generalforsamling i European Association for Osseointegration (EAO) i Athen blev professor, dr.odont. Søren Schou, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet, valgt til præsident.

Søren Schou har siddet i EAO’s bestyrelse siden 2006 og har fra 2008 og to år frem fungeret som Secretary General.

Ved generalforsamlingen i 2010 blev han valgt som President Elect med henblik på at overtage præsidentposten i 2012.

Men der var bud efter Søren Schou allerede i juni måned, da den tidligere præsident, Dr. Paul Stone fra Skotland, måtte trække sig pga. helbredsproblemer. Den danske professor har derfor fungeret som midlertidig præsident for EAO, indtil han blev officielt valgt som præsident ved generalforsamlingen i Athen.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

FRONTMAND. Fremover er det professor, dr.odont. Søren Schou fra Odontologisk Institut, aarhus Universitet, der står i spidsen for european association for Osseo-integration (eaO). den danske professor er netop blevet valgt på den indflydelsesrige forenings generalforsamling i athen.

|

1083 |

SERVICE | Navne

Julegave fra plandent til TUG I år må Plandents kunder kigge langt efter den sædvanlige julechokolade, som dentaldepotet plejer at forære sine kunder som tak for samarbejdet i det forgangne år.

Plandent har nemlig besluttet at forære julechokoladepengene til Tandsundhed Uden Grænser (TUG).

– Vi har flere gange drøftet, at vi gerne vil gøre en effektiv forskel i hjælpearbejde, og vi er i forvejen sponsor til TUG. Derfor har vi besluttet at gå et skridt længere. Julegaver er ved at blive afskaffet overalt i forretningsverdenen. Men i stedet for at gå den vej har vi besluttet, at vi på egne og vores kunders vegne ønsker at vise overskud og hjælpe mere til i den tredje verden. Vi har derfor besluttet at give Tandsundhed Uden Grænser en ekstra stor julegave, som kan gøre en vigtig forskel ude i verden, hvor der virkelig er brug for det, siger Berit Nielsen fra Plandent.

Hvor mange penge, Plandent donerer til TUG, ønsker depotet ikke at oplyse.

CHOKOLADEPENGE. gunilla Haarsted fra tandsundhed Uden grænser får her overrakt en dejlig stor julepakke af berit nielsen fra Plandent på amalienborg Slotsplads.

4 mm i et lag Husk!

• Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter

For better dentistry

Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

|

1084 |

SDR_Halvsida_DK_170x115.indd 1

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

2011-03-24 11.10

Kalender | SERVICE

KALENdER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 15 2011: Deadline: 28. november 2011 Udkommer: 14. december 2011 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2012: Deadline: 15. december 2011 Udkommer: 11. januar 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KuRSER udBudt Af fORENINGER, SKOLER OG fAGLIGE SELSKABER

2011 NOVEmBER

Fokus – Når økonomien er en medspiller (Aalborg) Dato: 30.11.2011, kl. 17-21 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Kohberg Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Videreuddannelsen i odontologisk praksis for klinikassistenter I efteråret 2011 udbydes modulerne Kommunikation i tandplejen samt Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling.

Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

dEcEmBER

Fokus – Parodontologi – up to date (Vallensbæk) Dato: 28.11.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Sander Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Hjælp, jeg overvejer at købe klinik (København) Dato: 6.12.2011, kl. 15-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Kai Møller, Jørn Steenfeldt, Mette Juel-Berg, Christian Carpentier m.fl.

Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Hjælp, jeg overvejer at købe klinik (Horsens) Dato: 29.11.2011, kl. 15-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Kai Møller, Jørn Steenfeldt, Mette Juel-Berg, Christian Carpentier m.fl.

Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger – Balance i hverdagen (Odense) Dato: 7.12.2011, kl. 10-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jens Astrup Madsen og Mark Mayland Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Proteser – Hvordan er det nu lige jeg gør? (København) Dato: 30.11.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Nyhuus Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus – Stifter og opbygninger klinisk set! (Roskilde) Dato: 8.12.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensberg Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

2012 JANuAR Billund-kursus Dato: 6.1.12,kl.11.30 til 7.1.12, kl. 13.00 Sted: Hotel Legoland i Billund Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger i privat praksis, der behandler børn.

Info: Gitte Lund, PTO`s sekretariat, tlf.

33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk Kursus i supragingival tandrensning for klinikassistenter 4-dages kursus med teori, praktik og opfølgning Datoer: 18.- 20. 1 og 29.2. 2012 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk oral Fysiologi (DSKOF) Dato:27.1.2012 kl. 10.00 – 16.30 med efterfølgende generalforsamling Sted: Hotel Nyborg Strand. Årets emne er ”Bruksisme og okklusion”.

Tilmelding på:dskofmail@gmail.com Klinikejerkonference (Odense) Dato: 28.1.2012, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

fEBRuAR Videreuddannelsen i odontologisk praksis for klinikassistenter Bliv rustet til at varetage selvstændige arbejdsopgaver på tandklinikken – både med patientbehandling og administrative opgaver. Der er 8-10 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. I foråret 2012 udbydes modulerne Protetik og Ortodonti. |

1085 |

SERVICE | Kalender

Studiestart Ortodonti: 7.2 og Protetik: 5.1.2012 Ansøgningsfrist 15. 11 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Faglig temadag for nyuddannede (København) Dato: 2.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Faglig temadag for nyuddannede (Horsens) Dato: 9.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

mARtS SOP-Selskabet for odontologisk praktik Dato: 2. – 3. marts 2012 Sted: Hotel Opus, Horsens Emne: ”Oplæg om tidens hygiejne på de danske tandklinikker” Henvendelse: Steen Sloth Madsen: tandsten@youmail.dk, www.sop-net.dk

JuNI EUROPERIO 7 Dato: 6.-9.6. 2012 Arrangør: European Federation of Periodontology Info: europerio7.com

|

1086 |

KuRSER udBudt KOmmERcIELt

2011 NOVEmBER Snorkeskinnekursus v/ tandlæge og forskningsassistent på OUH Lillian Marcussen Henvender sig til: Tandlæger, klinikassistenter, tandplejere Dato: 29.11.2011 Sted: Rungstedgaard, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst Arrangør: Elysee Dental Pris: kr. 450,00 pr person Tilmelding: Ring til Elysee Dental på tlf. 73 404 404, se mere info på www.elysee-dental.com Fuldkeramik E-max kroner Gåhjemmøde Dato: 29.11.2011 kl. 17.30 Sted: Silkeborg Undervisere: Tandlæge Helle Jensen & Tandtekniker Karl Arne Schneider, Ivoclar Arrangør: PRO:DENTAL Pris: Gratis Kontakt: PRODENTAL Tlf. 86805040/ 86805055

dEcEmBER FULDKERAMIK - LAVA KRONER Gåhjemmøde Dato: 8.12.2011 kl. 17.30 Sted: 3M,Fabriksparken 15, 2600 Glostrup Undervisere: Tandlæge Inge Lundgaard, 3M ESPE & Nordisk salgschef Sven W. Jensen 3M ESPE Arrangør: PRO:DENTAL Pris: Gratis Kontakt: PRODENTAL Tlf. 86805040 / 86805055

Snorkeskinnekursus Dato:12.12.2011 Sted: Skovkanten, Odensevej 92 5260 Odense S Tlf. 66 11 12 08 Arrangør: Elysee Dental Emne: Snorkeskinner v/ tandlæge og forskningsassistent på OUH Lillian Marcussen Henvender sig til: Tandlæger, klinikassistenter, tandplejere Pris:kr. 450,00 pr person Tilmelding: Ring til Elysee Dental på tlf. 73 404 404, se mere info på www.elysee-dental.com

2012 JANuAR Tankteknikerkursus – Fra aftryk til den færdige tanderstatning Protetisk basiskursus med Ankylos systemet Dato: 14.1.2012, kl. 8-15.30 Kursusgiver: Tandtekniker Rasmus Nellemann Arrangør: Dentsply Friadent Info: Tlf. 46 75 00 32 eller info@dentsply.dk Pris: 1000,- med en arbejdsplads for en person på Hands-On inkl. morgenmad og frokost, 1500,- for to personer (skal deles arbejdsplads under Hands–On) inkl. morgenmad og frokost.

mARtS Begynderkursus i akupunktur Begynderkursus for tandlæger og tandplejere Dato:16.-17.03.2012 Yderligere oplysninger og kursusprogram på www.dsea.dk Evt. henvendelse til Mads Bundgaard 32 50 46 50

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Kalender | SERVICE

Vi er din driftsikkerhed Lav bedre rodfyldninger Dato: 29.3.2012 kl. 17.30-21.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Omid Shirazi og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center

Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning.

Søger du job?

Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet.

– gå ind på dentaljob.dk og opret en profil

Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen.

Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Driller udstyret

eller er det tid til service?

ApRIL

Gå-hjem møde:

KLINIKKEN SOM EN VIRKSOMHED: Forretningsudvikling, kommunikation,

markedsføring og personaleudvikling Dato: 11.4.2012 kl. 17.30-20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Omid Shirazi og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Gå-hjem møde: Implantater: Få et overblik Opdatering: D.S.O.I, litteraturen, det sidste nye Dato: 25.4.2012 kl. 17.30 til 20.00: Implantater - en update Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter

Kontakt vores serviceafdeling på:

PRO:DENTAL

64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

Din digitale samarbejdspartner har anskaffet sig en 3Shape scanner og kan nu tilbyde dig -­‐ en Dansk fuldkeramisk krone på kun 6 dage.

Pris 1800 kr. alt inkl.

PRO:EAST afdelingen kan tilbyde dig en fuldkeramisk krone på 10 dage Pris: 875 kr. alt inkl.

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Valget er dit!

Arbejdssedler og leveringstider kan downloades på www.prodental.dk

Tlf. 86 80 50 40/ 86 80 50 55 Søndergade 1.b 1 box 143 8600 Silkeborg

Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk

|

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

1087 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33.

Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Niels Ulrich Hermund, specialtandlæge John Orloff

|

1088 |

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion.

Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning.

Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner.

Protetik, æstetik.

Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. H enny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79

Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Sjælland

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen

Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh.

Fast og aft. protetik

|

1089 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94

|

1090 |

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Jylland Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti

Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th.

1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti

Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti

Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28

|

1091 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent.

Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Kirsten Warrer, ph.d.

Store Torv 16, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i ­parodontologi Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

|

1092 |

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk

Jørgen Buchgreitz • M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

Michael Rasmussen

Kreds 3

6715 Esbjerg N

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Louise Klos Anderson

Tlf. 75 13 75 13

IOGT

hjælp til medlemmer i krise.

G. Vardevej 191

Kreds 1

Vejlegade 26

Dan Altmann

4900 Nakskov

Preben Søndergaard

Birgit Juul Nielsen

Arnesvej 1

Tlf. 54 92 05 13

Vestergade 20,

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

7100 Vejle

Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17

Tlf. 38 28 18 35

Tlf. 75 82 01 63

Alkolog

Kreds 4

Alkolog Jørgen Byrgesen

Charlotte Groule

Mogens Brunhøj

Frederiksberg Kommunale

Østergade 45

Kreds 7

Tlf. 61 10 72 05

Tandpleje

5500 Middelfart

Majbritt Jensen

www.iogt.dk

Sofus Francks Vænge 30-32

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Østerågade 20, 1. th

2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00

9000 Aalborg Flemming Tolbod

Tlf. 98 10 20 86

Torvet 2

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden

Niels-Henrik Heller

5900 Rudkøbing

Ove Elmelund Kaarsbo

Anne Marie Kahr Nielsen

Formand for Københavns

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Østergade 61

Tlf. 39 25 25 19

Tandlægeforening

9800 Hjørring

Amaliegade 17

Tlf. 98 92 08 05

PsykiatriFondens

1256 København K

Kreds 5

KTF: Tlf. 33 15 48 88

Per Ilsøe

E-mail: nhh@ktf.dk

Klostergade 56

Kreds 9

E-mail:

Klinik: Tlf. 39 67 73 91

8000 Århus C

Lars Rasch

pfer@psykiatrifonden.dk

Tlf. 86 12 45 00

Nørgaards Allé 11

www.psykiatrifonden.dk

Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10

7400 Herning

Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen

Sargiz Naibin

i Københavns Kommune

Søndergade 3

Tandklinikken

8464 Galten

Christianshavns Skole

E-mail: sargon@mail.tele.dk

Tandlægernes Tryghedsordninger

1422 København K

Tina El-Dabagh

Lena Hedegaard

E-mail: sfp@ktf.dk

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Svanemøllevej 85

8200 Århus N

2900 Hellerup

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 39 46 00 80

Algade 33

Kreds 6

Tandlægeforeningen

4000 Roskilde

Claus Palmgren

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 46 35 01 28

Jernbanegade 24

Amaliegade 17

6330 Padborg

1256 København K

Tlf. 74 67 36 86

Tlf. 70 25 77 11

4300 Holbæk

Kaj Oluf Sørensen

Vivian Riel

Tlf. 59 43 43 11

Vestergade 20, 1. sal

Amaliegade 17

Privat 61 77 55 43

6800 Varde

1256 København K

Tlf. 75 22 02 60

Tlf. 70 25 77 11

Prinsessegade 45

Tlf. 97 22 07 00

Kreds 2 Ulla Friberg

Thomas Hjort Smedelundsgade 39

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

|

1093 |

SERVICE | Stillinger

StILLINGSANNONcER Ekspedition af rubrikannoncer:

uden at man skal søge oplysninger

Henvendelse: Tina Andersen,

andre steder.

StILLINGSKONtROL: Stillinger mærket med °

Stillinger mærket med *

Kravet til stillingsopslag er at

Må kun søges efter forud indhentet

Tandlægeforeningen skal gøre op-

annoncen indeholder:

godkendelse fra Tandlægeforeningen,

mærk som på at pr. 1. april 2002

Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75

Kommunens navn/tjenestested – kor-

jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske

skal den samlede beskæf tigelse ud-

pr. spaltemm, stillinger søges kr.

rekt stillingsbetegnelse – ansættelses-

regler og kollegiale vedtægt.

gøre mindst 8 timer om ugen for at

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

vilkår – ansøgningsfrist.

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

For alle typer stillingsannoncer er

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

mindsteprisen, hvad der svarer til

10% + moms. Bureauprovision ydes

betalingen for 110 mm, når der hen-

StILLINGER tILBydES

ikke for annoncer indrykket gennem

vises til en hjemmeside på internettet.

Offentlig ansættelse

tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk

være pensionsberettiget.

bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-

Benyt Tandlægeforeningens stan-

byr kr. 375,- + moms.

dardkontrakter

Stillingsopslag i udlandet modtages

Det er fastsat ved lov, at arbejds-

ikke under billetmrk.

giveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for

Sidste frist for indrykning af

ansættelsesforholdet.

rubrikannoncer:

Ved brug af Tandlægeforeningens

Annoncer til TB 14: 7/11

standardkontrakter er der sikkerhed

Udkommer: 23/11

for at lovens betingelser opfyldes.

Annoncer til TB 15: 28/11 Udkommer: 14/12

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen

Stillinger som slås op i Tandlæge-

parterne til at rette henvendelse til

bladet, skal kunne søges på baggrund

Tandlægeforeningens sekretariat

af annonceteksten i bladet – altså

inden kontrakten underskrives.

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

|

1094 |

Læs mere på od

ense.dk/job

Tandlæge til Børn- og Ungetandplejen Vi søger en tandlæge til deltidsstilling til besættelse 1. januar 2012 eller snarest derefter.

Tandplejen tilbyder en udfordrende arbejdsplads med gode muligheder for samarbejde og sparing med kolleger.

Vi søger en erfaren tandlæge med evne og lyst til at samarbejde dels med børn og unge samt deres forældre, dels med med kolleger og tandplejens øvrige medarbejdere. Vi søger en tandlæge, som er faglig dygtig, omhyggelig og udviklingsorienteret.

Uddybende stillingsannonce kan du finde på www.odense.dk eller du kan kontakte overtandlæge Henning Tønning, tlf. 40 43 93 30, hmt@odense.dk eller hos souschef Birgit Klausen, tlf. 21 17 28 15, bsjk@odense.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Stillinger / Køb og salg | SERVICE

KøB OG SALG

StILLINGER tILBydES Privat ansættelse

Barselsvikariat med perspektiv i Charlottenlund Erfaring, kvalitet, omhu, loyalitet og interesse er nogle af de ting, vi vil lægge vægt på før ansættelse af en tandlæge 3 dage om ugen i minimum 1 år.

Forstad til større Sønderjysk by Med 5 behandlingsrum – hvoraf de 4 er fuldt monteret – sælges her en meget lækker og moderne indrettet praksis i et 264 m2 stor klinikhus, som de første 5 år kan lejes af køber, for derefter at erhverve samme.

Praksis har en pæn og stigende omsætning i de sidste 5 reg. kalenderår, samt en stigende patient tilgang, som i 2010 var på 2735 reg. syges. pt. fordelt på de 2 ejere og 1 ansat tandlæge.

Praksis kan sælges som total eller ½-part køb, med ret til senere overtagelse af resterende ½-part. En klinik lige til at gå til med up-to-date udstyr og virkelig pæn overskudsgrad.

Kontakt DPF for nærmere orientering / oplysninger.

Harzen & heksen I en lille bjergby (Bergstadt) i Harzen vil jeg efter 34 år gerne overgive min tandlægeklinik til en dansk kollega.

For den rette vil der være mulighed for fortsat samarbejde, da begge tandlæger ønsker nedsat arbejdstid.

Partnerskab ligeledes en mulighed på sigt.

Halvdelen af velbeliggende tandlægeklinik i Rødovre med ca. 1200 patienter bortforpagtes på gunstige vilkår med henblik på overtagelse / køb af klinikken indenfor 4-6 år.

Klinikken er medlem af Din Tandlæge og er således ISO certificeret, hvorfor udtalt faglighed er en absolut betingelse.

Vikariatet ønskes besat pr.

1. februar 2012.

Yderligere oplysninger på tlf. 40 30 33 86 – Leif Christoffersen.

Henvendelse: Billet Mrk. 751 Modtager TB´s redaktion

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

• Klinikken har til huse i en egen bygning midt i byen.

• Jeg er den eneste tandlæge i byen.

• Klinikken har 4 stole, et særskilt røntgenrum med Orthopantomograph, 1 Profylakserum, 2 rum til Sterilisation og plads til laboratorium og et mørkekammer.

Min by ligger midt i naturpark “Harz”, omgivet af en dejlig, spændende og storslået natur, med rare mennesker, der i 1978 modtog mig, en dansk tandlæge, med åbne arme.

Min efterfølger vil jeg selvfølgelig hjælpe med råd og dåd.

Ring til min mand: +49 40 417 047, fax +49 40 440 316.

E-mail: vonrathpress@t-online

Søger du en ny medarbejder?

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

|

1095 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANdøRHENVISNINGER Ekspedition af leverandør-

Rubrikannoncerne er delt op i

henvisningerne:

følgende hovedgrupper:

Henvendelse: Tina Andersen,

Advokater • Banker • Dental-

tlf. 33 48 77 33

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 18,75+moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige

AdVOKAtER Advokatfirmaet

Advokat

Lou & Partnere

Nikolaj Fjellvang-Sølling

att: Adv. Carsten Jensen

Ny Østergade 3, 1101 Kbh. K

Østergrave 4, 8900 Randers

www.aumento.dk T: 70255770,

Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55

@: nf@aumento.dk

BANKER

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

Har du – eller drømmer du om at få – din egen praksis?

Så lad vestjyskBANK hjælpe dig med at skabe et sundt fundament. Vi har lang erfaring og stor indsigt i de økonomiske aspekter ved at etablere, drive og udvikle private klinikker.

Ring og aftal et møde.

Lad os finansiere din tandlægeklinik

cj@louogpartnere.dk

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

Henning Jensen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 68 hej@vestjyskbank.dk Anita Wang Hansen Århus afdeling Tlf 96 63 36 05 awh@vestjyskbank.dk

– log ind på tdlnet.dk og klik på dit navn

vestjyskbank.dk/sundhed

Ring til en af os! ...og få en snak om din nuværende eller kommende praksis!

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Margit Korsgaard Tlf. 9975 1299

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis

|

1096 |

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Leverandørhenvisninger | SERVICE

midtjylland

SPAR NORDS

TANDLÆGETEAM

Søger du en ny medarbejder?

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Jytte Blokager Spar Nord Århus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Martin Holbech Spar Nord Vejle Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

www.sparnord.dk/tandlaege

Medlem af Danske Dental Laboratorier

dENtALLABORAtORIER CODENT DENTALLABORATORIUM A/S fyn

Mogens Larsen

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

europaKroner

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

Nordjylland

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Aalborg

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

Dentallaboratorium ApS

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

info@larsen-dental.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Tlf. 98 12 53 03

|

1097 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Sjælland

Søger du job?

– gå ind på dentaljob.dk og opret en profil

KLINIKudStyR – INdREtNING – INVENtAR Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.curaden.dk

Kunst, logo & Klinik design

Storkøbenhavn

BienAir.indd Unikke helhedsløsninger

www.pro-visuel.dk DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

FLÜGGE

Dental Laboratorium ApS

Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

Scanline

1

Svingarm til fladskærm og keyboard 06/09/07 14:40:00 www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

DENTAL

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HyGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

10/11/10 10:22:30

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

INStRumENtER

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

REVISION – AdmINIStRAtION

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Stillingsannoncer i farver bliver set …

|

1098 |

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

www.pwcglobal.com/dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

tANdpLEJEmIdLER

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid Tandlæge ann.

Eurocard

SERVIcE & REpARAtION

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL - det handler om tillid KaVo Specialisten salg & service ApS - det handler om tillid

KaVo Specialisten

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Klinikindretning Specialværksted forUdstyr reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

VIKARSERVIcE

07/0

Vi er leverandør af:

Eurocard til reduceret pris

· Fleksibel arbejdskraft til tandlægebranchen · Kvalitet til tiden · Konkurrencedygtige priser

Vikarbureauet for klinikassistenter

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

• Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Vermundsgade 38A, 2 th.

2100 Kbh. Ø · tlf. 52227020 www.dentalfocus.dk info@dentalfocus.dk

www.vikartoteket.dk

Statoil kundekort til dig

Heka

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park Allé 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

Dentalfocus 40x60.indd 1

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

TePe – Dansk Tandprofylakse

TBL-055.indd 1

Staktoften 8, 1.

Heka

21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Planmeca KaVo m.m. aut. Salg, Service

Tlf. 33 24 34 13 E-mail:

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Telefon: 44 92 54 00

Statoil fyringsolie til dit hjem

og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine

2950 Vedbæk

www.fiskers-dental.dk info@fiskers-dental.dk

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Ventrupvej 13 C, 2670 Greve

dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk

Tlf. 43 61 18 44 · Fax 43 40 44 18

Tandbørster og tandstikkere

Bestil varer til klinikken

Unilever Kundeservice træffes mellem 8.00-16.00 på tlf.: +45 4328 4328 Faxnr.: +45 4344 5445 E-mail: kundeservice.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

- mere end god service...

Salg Service Klinikindretning Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

a s

10/06/10 11.57

Søger du en ny medarbejder?

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

øVRIGE Stillingsannoncer i farver bliver set ... undersøger patienttilfredshed www.insightpraxis.com lotte.davies@insightpraxis.com Tlf. 2231 4100

|

1099 |

ny sTarT ny sTarT

| Julie sCHiØdt / 35 År | Fra ansat tandlæge til klinikejer, københavn

Drømmen venter uden for

komfortzonen FOtO: Johan rosenmunthe

Hvorfor har du købt klinik?

– Det er en drøm, jeg længe har haft. Det er utrolig spændende, men også en stor opgave. Jeg er tandlæge af uddannelse, ikke leder, klinikejer eller chef. Et ordsprog siger, at mange drømme ligger lige uden for komfortzonen, og der befinder jeg mig i min nye rolle som leder.

Jeg synes, det er stort ansvar, fordi jeg har en meget klar vision om, at jeg ønsker et stærkt hold, der arbejder rigtig godt sammen. For at opnå det, må jeg også være en god leder. Dette er nyt og ukendt land i forhold til at være ansat tandlæge. Men heldigvis fantastisk givende og meget spændende.

»Dette er nyt og ukendt land i forhold til at være ansat tandlæge. men heldigvis givende og meget spændende

Cv • Uddannet ved Tandlægeskolen i København 2004 • Kursusansættelse ved Kirurgisk afdeling, tandlægeskolen i København • Ansat på Tandlæge og Implantatklinikken Trianglen • Ansat ved forskningsprojekt på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, rigshospitalet • Igangværende efteruddannelse i implantologi (Curriculum) ved Frankfurt Universitet

| 1100 |

Hvordan får du energien til at nå dine professionelle mål?

– Det kræver en god maskine at holde til mange aktive arbejdstimer ugentligt uden at brænde ud eller lade sig slå ud af ting, der ikke fungerer. Jeg holder mig i god fysisk form med min daglige løbetræning og fritidsinteresser som dykning, bjergbestigning og kajak. Og så er det utrolig vigtigt for mig at have et godt bagland, en stærk vennekreds og et fagligt netværk, som er inspirerende. når man er omgivet af personer, som også stiller høje krav til sig selv og deres informationsniveau, får man automatisk en tilstrømning af ny faglig viden. kan tilfredshed blive en sovepude?

– Jeg tænker meget på, at man ikke skal stille sig tilfreds, selvom man har opnået noget. Derfor motiverer det mig at have klare mål for både mit dagligliv og mit arbejdsliv.

Jeg laver tjeklister over de ting, jeg gerne vil udrette. i dagligdagen kan jeg fx have sat mig et mål om at opnå viden om et særligt emne, optimere operationskassetterne og se en kunstudstilling. På den årlige tjekliste kan der være et maraton, en bjergbestigning eller overtagelse af den skønneste klinik, der figurerer. Jeg har behov for at mærke, at jeg hele tiden bliver bedre til det, jeg gør. Jeg har behov for at vide, at jeg har gjort det bedst muligt.

tandlægebladet 2011 | 115 | nr. 14

Hver eneSte cigaret Skader dig

Få hjælp til at blive røgfri på

StopLinien.dk

Så meget tjære får en almindelig ryger ned i lungerne i løbet af et - to år

Hjælp din patient med at stoppe Har din patient det dårligt med at udsætte sig selv for tjære og andre farlige stoffer fra rygning?

Så kan du hjælpe med at tage beslutningen.

På StopLinien kan din patient få gratis hjælp.

Få gratis hjælp

af StopLinien på

80 31 31 31

S

L

M

XL

Planmeca har præcis det panoramarøntgen du har brug for Planmeca er verdens største producent af røntgenudstyr. Det giver dig sikkerhed for kompromisløs kvalitet. Du kan vælge mellem syv forskellige løsninger – vi har alt fra basale apparater til de mest avancerede 3D løsninger. Alle er lynhurtige og med knivskarp billedkvalitet, høj brugervenlighed og meget nem positionering. Oven i købet får du suveræn service – og finansiering hjælper vi dig med gennem Plandent Finans.

Er du interesseret?

Send os en e-mail på info@plandent.dk