Tandlægebladet 1 - 2013

NR. 1 // JANUAR 2013

TaNDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLaD

ÅRGANG 117

DANISH DENTAL JOURNAL

Etik i odontologi NORDISK TEMA: 1. DEL

UDLÆNDINGE I KØ TIL KLINIKKER I UDKANTSDANMARK

Tilskudssystemer Mennesker med særlige behov Evidensbasering Uddannelse

Nystartet klinik tager Aabenraa med storm Tandlæge Rikke Kohberg åbnede i foråret 2012 klinik i et helt nybygget sundhedshus ved Aabenraa Havn, som gav gode rammer for at indrette en optimal klinik med to klinikrum, steril, reception og venteværelse samt lagerrum, der kan inddrages til endnu en klinik på længere sigt. ”Vi valgte at få det bedste af det bedste. XO4/2-units gør vores arbejde nemt – og så passer det prisbelønnede design perfekt ind i vores forestilling om den optimale klinik. Fazet-skabene fra inform giver god funktionalitet og det rette look. Vores flotte steril har den helt optimale U-form, som gør det nemt for os at arbejde med rene og urene zoner.

Og så er vi meget glade for vores digitale løsning med Digora og al dente, som fungerer rigtigt godt sammen.

Jeg vil gerne give min uforbeholdne ros til Peer Schneevoigt og teknikerne fra Nordenta. Selv om byggeriet blev besværliggjort af håndværkerforsinkelser, sørgede de med god projektledelse og service for, at klinikken var helt klar, så snart det var muligt. Og det hele har bare kørt siden starten – hvilket er dejligt, når man som tandlæge skal koncentrere sig om sine patienter og på at få klinikken op at køre. Og så er det bare rart at komme på arbejde og glæde sig over, at omgivelserne er i orden – jeg tror, at det øger arbejdsglæden og gør patienterne mere trygge.”

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

inDhOlD

inDhOlD

nordiSK tema del 1:

ETIk I ODONTOLOGI

KORT & GODT 4 6 7 7 8 8 9 9 10 11 12

leder: Klinikejerne har et udfordrende 2013 i vente Frie ejerforhold giver ikke billigere priser tandlægebladet er kommet på museum 2 mio. kr. til dropout tandprojekt i greve Set, hørt og læst Slut med kommunalt tilskud til behandling i privat praksis Spor af monomer registreret i saliva Stor succes med frivilligt kursus i ergonomi i København boganmeldelse voXPoP: bør andre end tandlæger eje tandklinikker? dansk forskning internationalt

VIDENSKAB & KLINIK 15 16 20

Faglig leder: etik i odontologi Mai AM. Hvad er det dog, vi siger?

Holt C. brugen af og betaling for tandpleje i danmark, Sverige og norge

30

Gabre P, Holst D. medmänniskor med särskilda behov i tandvården – etiska frågeställningar i ett välfärdsstatsperspektiv

38

Espelid I, Alanen P, Hofmann B. evidence based dentistry and ethics

44

Rossel PJH, Lahti S, Strand GV. ethics in dental education from a nordic perspective

51 53

Faglig kommentar: erhvervsbetinget erosion?

Faglig kommentar: arbejdsskadestyrelsens afvisning af genoptaget sag vedrørende erhvervsbetinget erosion

SAMFUND & ARBEJDSLIV 54 58 61

udlændinge klar til klinikker i danmark rønnes nye tandlæger er fra ungarn apotekerforeningen sætter fokus på mundtørhed

Første del af temaet ser bl.a. på, hvordan patienter kan opleve tandlægers sprogbrug Læs mere på side 16

»Det kommer ikke til at give ret meget i forhold til en øget priskonkurrence at åbne op for frie ejerskabsforhold

INDLÆG & DEBAT 62 63

Åbent brev til tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-lisbjerg fra de offentlige tandlæger Svar til: Åbent brev til tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-lisbjerg fra de offentlige tandlæger

64

er det forsvarlig å reparere eller lappe på gamle komposittfyllinger?

66

dansk Selskab for tand-, mund- og Kæbekirurgi fejrer 60-års jubilæum

PROFESSOR KJELD MØLLER PEDERSEN SIDE 6

GODDaG DaNMaRk

SERVICESIDER 68 72 74 77 83 84 87 88 92

navne Produktnyheder Kalender Kollegiale henvisninger tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg leverandørhenvisninger ny start

Udlændinge står i kø for at købe klinikker i Udkantsdanmark tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

SIDE 54

Om Tandlægebladet

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til fagligvidenskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Redaktionen

TanDlÆGeblaDeTs ReDaKTiOn nils-erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk trine ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk gitte almer nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk claus Kloster elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

FaGReDaKTiOn Flemming isidor professor, dr.odont. lise-lotte Kirkevang professor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont. annOnceR Per christensen (account manager) pec@tdl.dk tina andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk seKReTaRiaT Adresseændringer og forsendelse: lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk tandlægebladet amaliegade 17 1256 København K tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

|

2|

Hvad tandlæger egentlig siger, 2013 tandlægers sprog og begreber bringer værdier og ideer frem hos patienten. der er fx stor forskel på, om man som tandlæge siger: ”10 % af kronebehandlede tænder skal efterfølgende rodbehandles”, eller ”man får et vellykket resultat i 90 % af tilfældene ved kronebehandling.” læs mere om tandlægers sprogbrug på side 16. illustrator: claus lunau www.lunau.biz

manuskriptvejledning når du skriver manuskripter til tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. du finder disse samt de sproglige regler, som tandlægebladet anvender, på tandlaegebladet.dk.

Klik på »om tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »manuskriptvejledninger«. manuskripter sendes elektronisk til tandlægebladet til tina andersen på ta@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel lisa bøge christensen erik dabelsteen ellen Frandsen lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup dorthe Holst Flemming isidor mats jontell Stig Karlsson lise-lotte Kirkevang björn Klinge Sven Kreiborg lars matsson jesper reibel Søren Schou Peter Svensson Svante twetman ann Wenzel

aDResseR Tandlægeforeningen amaliegade 17 1256 København K telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

gengivelse af artikler fra tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

telefonåbningstid: mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

uDGiveR tandlægeforeningen.

trykning: KlS grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

iSSn: 0039-9353

telefonåbningstid: mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 tandlægebladet udkommer med 12 numre årligt. distribueret oplag per nummer: 6.219. medlem af dansk oplagskontrol. medlem af dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Optimale klasse II fyldninger, på en enklere måde!

Palodent Plus sektionsmatris SDR – 4 mm i ett lag

* Burgess, Munoz, University of Alabama, USA

Sektionsmatrissystem • Optimale kontaktpunkter

• 4 mm i et lag

• Slutter tæt gingivalt

• Fordeler sig selv i kaviteten

• Mindre overskud

• 3 års kliniske data*

Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.dk Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 I Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57

KORT & GODT | Leder

Klinikejerne har et udfordrende 2013 i vente 2013 bliver udfordrende for privat tandlægepraksis. Der skal tages højde for ny lovgivning på en række områder – og så skal vi i Tandlægeforeningen i gang med forhandlinger med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om fornyelse af Tandlægeoverenskomsten.

Det har været en utrolig positiv oplevelse, at så mange tandlæger i efteråret 2012 mødte frem til medlemsmøderne om den kommende fornyelse af overenskomsten og gav os en masse konstruktive ideer med hjem. Det var også dejligt, at der var opbakning til vores strategi. Vi fik bekræftet, at de tanker, vi har i Klinikejerudvalget, stemmer overens med medlemmernes ønsker.

Vi er enige om de overordnede målsætninger for den kommende Tandlægeoverenskomst. Målsætningerne er, at vi vil sikre regelmæssig tandpleje for den brede befolkning. Vi vil styrke den forebyggende tandpleje, og så vil vi bekæmpe social ulighed i tandplejen.

Men regeringen har lagt ud med at fjerne 180 mio. kr. fra Tandlægeoverenskomstens ramme. Det er dybt problematisk i forhold til vores helt åbenlyse målsætning om, at vi naturligvis skal arbejde for, at danskernes tandsundhed gradvis skal forbedres – ikke forringes. Den gode tandsundhed er opnået gennem mange års dedikeret arbejde med forebyggelse. Vi vil ganske enkelt ikke acceptere, at denne udvikling, som både samfunds- og sundhedsøkonomisk og socialt har været optimal, skal udsættes for en sådan slingrekurs.

Samtidig har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal se på, om andre end tandlæger skal have adgang til at have den bestemmende indflydelse på vore tandlægeklinikker. Det er endnu en slingrekurs, som vi bestemt ikke kan bakke op om. Som tandlæger og klinikejere har vi fokus på, at den tandlægelige faglighed skal vedblive at være udgangspunktet for al diagnostik og behandling – denne skal ikke kunne styres af en spekulant eller en kapitalfond, der ejer klinikken. Så også her vil vi gøre alt, hvad vi kan til fordel for tandsundheden. Vi skal naturligvis sammen med Regionernes Lønnings- og Takstnævn sikre en fornyelse af Tandlægeoverenskomsten, som er i god balance. Den skal give en balance mellem os som overenskomstparter, og målt i forhold til fokus på tandsundhed, samfundsøkonomi og mulighederne for en rentabel drift skal den fungere for begge parter.

» Den tandlægelige faglighed skal ikke kunne styres af en spekulant eller en kapitalfond

to :

F

o

Liz et t

eK

ab ré

Susanne Kleist, Formand for Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg |

4|

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Gør ferien sikker …

Husk Årsrejseforsikring!

Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

KORT & GODT

Frie ejerforhold giver ikke billigere priser Regeringens nye konkurrenceudspil er i bedste fald virkningsløst.

Det vurderer sundhedsøkonom.

Gitte Almer Nielsen

F

remtidens klinikejer kan være en investor, der er på jagt efter en god, økonomisk investering. Måske ejer denne investor endda 25 klinikker spredt over hele landet.

Det er et af de scenarier, som kan være et resultat af regeringens nye konkurrenceudspil, som blev lanceret i oktober. Her fremgår det, at konkurrencen bl.a. er begrænset, fordi det kun er tandlæger, der må eje tandklinikker, og fordi der er loft over antallet af klinikker, man må eje. Konsekvensen er, ifølge udspillet, at enhederne bliver for små og ikke effektive nok, og det giver høje priser og lavere kvalitet.

Regeringen fastslår derfor, at man vil se på mulighederne for at åbne ejerskabsbestemmelserne for tandlægepraksis.

Hverken paradis eller helvede venter Men at frie ejerforhold for tandlægepraksis skulle føre til en øget konkurrence og dermed lavere priser, afviser sundhedsøkonom og professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

– Regeringen burde læse i deres økonomiske lærebøger. Det kommer ikke til at give ret meget i forhold til en øget priskonkurrence at åbne op for frie ejerskabsforhold for tandlægepraksis, pointerer Kjeld Møller Pedersen.

Faktisk kan frie ejerforhold føre til mindre reel priskonkurrence. I hvert fald hvis det fører til kædedannelse, fastslår Kjeld Møller Pedersen og peger på Norge.

Her viser erfaringen fra liberaliseringen af apotekerne i 2001, at priskonkurrencen er endt mellem kæder og ikke de enkelte klinikker. I 2011 dominerede fire apotekskæder markedet, mens der var 18 ”fritstående” apoteker.

– Hvis regeringen vil have øget priskonkurrence på tandbehandlinger i Danmark, bør de i stedet satse på mindre enheder på fire-fem tandlæger, forklarer Kjeld Møller Pedersen og understreger, at udviklingen

|

6|

allerede går i den retning, fordi der bliver færre enkeltmandspraksisser.

Sundhedsøkonomen ser den reelle hindring for mere priskonkurrence et helt andet sted. Han mener, at den manglende frie prisdannelse er den store synder, og hvis regeringen derfor vil have reel priskonkurrence, skal de fjerne de offentlige tilskud.

Tandpleje er ikke en serviceydelse I Tandlægeforeningen hilser Freddie Sloth-Lisbjerg initiativer velkommen, der kan nedbringe tandlægernes omkostninger og minimere bureaukrati, så borgerne får billigere tandbehandlinger. Men at løsningen skulle være åbne ejerskabsforhold, er foreningens formand lodret uenig i.

– Kerneværdien for en praksis er sundhedsfaglige ydelser. Ikke serviceydelser. Derfor ville det være forkert at tillade ikke-faglige personer at eje tandklinikker, fordi de vil arbejde for et kapitalafkast. Et kapitalflow på en tandklinik skal udelukkende være bestemt af patienternes behov og ikke en forventning om et afkast, fastslår Freddie Sloth-Lisbjerg og understreger, at man fra Tandlægeforeningens side vil i dialog med beslutningstagerne på Christiansborg for at gøre dem opmærksomme på foreningens synspunkter.

Ifølge konkurrenceudspillet vil regeringen nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge potentialet for skærpet konkurrence for praktiserende tandlæger. Arbejdsgruppen er endnu ikke nedsat.

Tandlægebladet følger sagen.

Læs også voxpop på side 11, hvor tre tandlæger svarer på spørgsmålet "Bør andre end tandlæger eje en tandklinik?"

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

kort & godt

Tandlægebladet er kommet på museum www

En særlig ære er tilfaldet Tandlægebladet, idet blad nr. 4 fra 2012 er kommet på museum. Det er Medicinsk Museion i Bredgade i København, som udstiller bladet i forbindelse med udstillingen ”Fedme – hvad er problemet?”

Tandlægebladet nr. 4 var et temanummer om fedme, og her blev tandlægens rolle i forbindelse med fedmeepidemien bl.a. diskuteret. Samtidig blev der også sat fokus på sammenhængen mellem oral sundhed og fedme, selv om området er forholdsvis uudforsket endnu.

Udstillingen på Medicinsk Museion tager fat på fedme fra flere vinkler og viser bl.a., hvordan fedmen er blevet forstået og behandlet før og nu.

Den nyeste forskning er også i fokus, ligesom udstillingen forsøger at løfte en flig af fremtidens slør.

Læs mere om udstillingen og åbningstider på Museion.ku.dk. Se Tandlægebladets temanummer om fedme på Tandlaegebladet.dk

2 mio. kr. til dropout tandprojekt i Greve Med 2 mio. kr. fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har et nyt projekt set dagens lys i Greve.

Det nye projekt er rettet mod særligt socialt udsatte unge mellem 18-30 år, der ikke har haft overskud til at tage kontakt til en privat praktiserende tandlæge, efter de har forladt den kommunale tandpleje. Formålet er at motivere og hjælpe dem til at tage vare på deres tandsundhed ved at tilbyde dem deltagelse i det nye projekt, som den kommunale tandpleje i Greve står for. De vil blive tilbudt både en behandlende og forebyggende indsats, og når de er færdigbehandlet, skal de integreres i den almindelige voksentandpleje.

– Vi kan se, at 15-20 % af de unge, der udskrives fra den kommunale tandpleje, aldrig henvender sig til en privat praksis. En del af disse unge er særlig socialt udsatte, der fx kan have psykosociale problemer, og som har haft særlig problematiske opvækstforhold. Vores mål er at modne og hjælpe dem til at tage vare på deres tandsundhed og integrere dem i den almindelige voksentandpleje, fortæller tandplejer Liselotte W. Salomonsen,

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

som leder det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i tandplejen og er leder af projektet.

De privatpraktiserende tandlæger i Greve vil derfor også blive en del af projektet. I første omgang planlægger Liselotte W. Salomonsen at invitere til et fyraftensmøde i januar, hvor hun vil fortælle mere om projektet.

– Når vi har sluset de unge ud i privat praksis, vil vi fortsat gerne følge dem bl.a. for at se, om projektdeltagelsen har medført en vedvarende ændring i forhold til mundhygiejnen. Naturligvis også om de møder op til de aftalte tider. Hvis ikke, vil vi tage kontakt til dem igen, siger Liselotte W. Salomonsen og understreger, at det ikke er meningen, at de unge skal deltage i projektet i hele projektperioden.

Projektet fungerer som et tværfagligt projekt i Greve Kommune, hvor alle kommunalt ansatte skal arbejde sammen for at spotte de sårbare unge og få dem tilmeldt projektet ved den kommunale tandpleje.

Projektet har midler til 100 patienter om året i den treårige periode, som det varer.

|

7|

KORT & GODT

SET, HØRT oG LÆST 11.12.2012 / FREDERIKSBERG BLADET

HJÆLP TIL SoCIALT UDSATTES TÆNDER PÅ FREDERIKSBERG I de næste tre år vil en kommunal tandbus komme forbi Sundhedscentret på Frederiksberg en gang om ugen. Projektet er finansieret af satspuljemidler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og er et samarbejdsprojekt mellem socialfaglige støtte- og kontaktpersoner og den kommunale tandpleje.

10.12.2012 / DR.DK

FÅ TÆNDERNE BLEGET HoS TANDLÆGEN Den eneste sikre og lovlige måde at få bleget tænder på er at gå til tandlægen. Det fastslår underdirektør i Tandlægeforeningen og uddyber: Der er folk, der kommer galt af sted med produkter, som ikke er anvendt korrekt, eller folk, der spilder deres penge og tid på noget, der ikke virker.

01.12.2012 / KRISTELIGT DAGBLAD

CoSTA RICA SATSER PÅ TANDTURISME I Costa Rica er der gang i tandlægeturismen. Tandpleje udgør 36 % af den totale sundhedsturisme, og man forventer, at det tal vil stige til 50 % i løbet af de næste to år. Det er hovedsageligt nordamerikanerne, der tager til landet med de 4,5 mio. indbyggere for at få en tandbehandling. Omkring 40.000 sundhedsturister rejste til Costa Rica i 2011 mod 36.000 året før og 30.000 i 2009.

29.11.2012 / DR P4 FYN NYHEDER

UNGE FÅR FLERE HULLER I TÆNDERNE Flere og flere unge i 20’erne får huller i tænderne. Det mener tandlæge Reiff Furdal fra Odense og kalder det paradoksalt, for børn har utroligt gode tænder. Men når de når slutningen af teenageårene, og forældre og andre ikke længere minder om tandbørstning, er der så meget andet, siger Reiff Furdal. Det spiller også en rolle, at fødevarer med sukker er blevet langt mere tilgængelige, tilføjer han.

04.12.2012 / KJELLERUP TIDENDE

SToRE SUKKERMÆNGDER I SLIK, KIKS oG SoDAVAND En ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen afslører store sukkermængder i slik, kiks og sodavand. Selv som fagperson kan man godt blive overrasket over sukkermængderne. Det mener professor i ernæring og uddannet tandlæge Berit Heitmann fra Institut for Sygdomsforebyggelse, Region Hovedstaden. Hun opfordrer til, at regeringen overvejer at regulere danskernes sukkerindtag fx via en regulering af paknings- og flaskestørrelser, som man senest har set det på sodavandsområdet i New York. |

8|

Slut med kommunalt tilskud til behandling i privat praksis Fremover skal børn og unge under 16 år betale hele regningen selv, hvis de vælger at gå hos en privatpraktiserende tandlæge.

Sundhedsministerens forslag om at sløjfe fritvalgsordningerne er vedtaget af et flertal i Folketinget, og det betyder, at man ikke længere kan få dækket 65 % af regningen, hvis man vælger at lade sit barn behandle i privat praksis. Retten til behandling med kommunalt tilskud på 65 % gælder dog, indtil igangværende behandling er afsluttet. Ændringen berører ikke unge på 16 og 17 år, som også fremover kan få dækket udgifterne til behandling på både privat og kommunal klinik. Og det er også stadig muligt for en kommune at udlicitere behandlingen af børn og unge til privat tandlægepraksis efter gældende regler.

Endelig kan børn og unge stadig vælge at gå på en kommunal klinik i en anden kommune. Men der er dog sket den væsentlige ændring, at hvor det før var bopælskommunen, der betalte, er det fra 1. januar 2013 behandlerkommunen, der afholder udgifterne.

Det er stadig muligt for kommunerne at udlicitere behandlingen af børn og unge til privat tandlægepraksis.

Også omsorgstandplejepatienternes fritvalgsordning bortfalder. Hidtil har patienter indenfor omsorgstandplejen haft ret til at få tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Disse patienter skal fremover behandles på kommunale klinikker. Ændringen trådte i kraft 1. januar 2013. Behandlinger, der er påbegyndt før 1. januar, udløser dog fortsat tilskud, indtil behandlingen er afsluttet. Retten til behandling med kommunalt tilskud gælder dog, indtil igangværende behandling er afsluttet. www

Læs detaljerne på Tdlnet.dk.

Søg på ”sundhedsloven ændret”.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

kort & godt

Spor af monomer registreret i saliva Der frigives monomer til saliva i forbindelse med tandfyldning. Sådan skriver NIOM i en forsidehistorie på hjemmesiden. Artiklen er også er publiceret i European Journal of Oral Sciences.

Det drejer sig om et norsk studie, hvor forskere har samlet saliva fra 10 patienter på fire tidspunkter i forhold til kompositrestaurering: før behandling, 10 minutter efter behandling samt efter 24 timer og efter syv dage.

10 minutter efter behandling fandt man Bis-GMA, HEMA og UDMA i alle salivaprøver, og monomererne, der stammede fra såvel adhæsiv som kompositmateriale.

De senere prøver viste kun spor af monomer i et enkelt tilfælde, og efter en uge var der slet ingen spor af monomerer. Forskerne mener, at den hurtige eliminering er forklaringen på, at forekomsten af lokale bivirkninger er så lav.

Lee JY, Caplan DJ, Gizlice Z et al. US Pediatric Dentists’ Counseling Practices in Addressing Childhood Obesity. Pediatr Dent 2012;34:245-50.

Stor succes med frivilligt kursus i ergonomi i København Det var med stor succes, at op mod 80 studerende fra Tandlægeskolen i København brugte en fridag på et klinisk kursus i ergonomi i november måned.

Responsen fra de studerende var overvældende positiv, fortæller stud.odont. og tidligere formand for Odontologisk Forening Anders T. Frederiksen, som har taget initiativ til undervisningen i samarbejde med ergonomisk konsulent Mette Krebs, som stod for undervisningen.

- Responsen fra de studerende var mildt sagt meget positiv. Alle deltagere udfyldte et evalueringsskema, og der var ikke et eneste negativt. Mange efterlyste ergonomi på undervisningsskemaet, fortæller Anders T. Frederiksen, som selv føler sig udfordret af krævende arbejdsstillinger pga. en højde på over to meter.

Og opfordringen fra de studerende vil ikke gå ubemærket hen, fortæller Anders T. Frederiksen, der allerede har givet evalueringsskemaerne videre til skolens ledelse. Han planlægger en dialog med ledelsen i det nye år og håber på, at resultatet bliver, at ergonomiundervisningen kommer fast på skemaet og ikke kommer til at bero på frivillige kræfter og økonomisk støtte udefra.

- Det er ikke tilfredsstillende, at vi p.t. ikke har undervisning i ergonomi. Vi vil derfor arbejde for, at det igen bliver sat på skemaet, da det er en vigtig forudsætning for vores fremtidige arbejdsliv. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at antallet af undervisningstimer allerede er blevet beskåret, og derfor forventer vi ikke mange undervisningstimer i ergonomi, men et kort klitandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

nisk kursus, der kan skabe et fundament, som man selv kan bygge videre på, når man kommer på arbejdsmarkedet, siger Anders T. Frederiksen.

Noget tyder på, at ledelsen på Tandlægeskolen i København allerede har set værdien i ergonomiundervisning. I det nye år skal ergonomisk konsulent Mette Krebs nemlig undervise underviserne i ergonomi.

- Det er en oplagt ide, at underviserne også får undervisning i ergonomi. Flere studerende har fortalt mig, at nogle undervisere giver forældede instrukser og dermed forkert ergonomisk viden videre, erfarer Mette Krebs, der glæder sig over, at Tandlægeforeningens ergonomikampagne har været med til at sætte fokus på ergonomi på Tandlægeskolen i København.

Der blev i alt afholdt tre kliniske kurser i ergonomi på skolen i København.

Kurserne kommer i kølvandet på de teoretiske ergonomikurser, som skolens Odontologiske Forening arrangerede tilbage i sommer. Kurserne på Tandlægeskolen i København har bl.a. fået økonomisk støtte fra Tandlægeforeningen, mens Tandlægeskolen har stillet klinik til rådighed. Derudover har følgende firmaer støttet økonomisk: Dynamostol, Planmega, MeridentOptergo og KrebsErgonomi. |

9|

KORT & GODT | Boganmeldelse

en bog, som giver læseren indsigt i de talrige muligheder, der er indenfor forebyggelse i tandplejen

Venus Pearl

Limeback H Comprehensive Preventive Dentistry Wiley-Blackwell 2012, 404 sider ill.

ISBN: 978-0-8138-2168-9 Pris i GBP 66,95

Det blødere alternativ!

®

Venus Pearl

Materialet med de gode modellerbare egenskaber og den naturlige æstetik.

”Med Venus Pearl opnår jeg det resultat mine patienter forventer!”

Tandlæge Søren Normann Solrød Strand.

ISFIED CUST AT

G

UA

ER OM

S

Prøv Venus Pearl!

R A NT EE

Bogen ”Comprehensive Preventive Dentistry” er inddelt i 22 kapitler, som emnemæssigt dækker meget bredt. Der er tale om en bog, som behandler mange forskellige aspekter og emner indenfor forebyggelse, og bogen lever dermed op til titlen.

Bogen kan læses af praktiserende tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og andre, der interesserer sig for og underviser i emnet. Omend kapitlernes tekst naturligvis er velunderbyggede med litteraturhenvisninger og referencer, så er der ikke tale om en egentlig forskningstung lærebog eller kompliceret klinisk manual, men om en bog, som forventeligt vil have en bred læserskare ved at være informativ og omfattende samt med tekst understøttet af billeder og illustrationer.

I de indledende kapitler diskuteres, hvad forebyggelse er, og de forskellige niveauer indenfor forebyggelse (primær forebyggelse og sekundær forebyggelse). Bogen slår også fast i de følgende kapitler, at orale sygdomme fortsat er et stort og verdensomspændende problem, og at forebyggelse fortsat er vigtigt at beskæftige sig med.

Emnemæssigt har bogen et fokus på caries, erosioner, parodontitis og cancer. Men der behandles også en lang række andre emner som kostens betydning for forebyggelse af tandsygdomme, probiotikas rolle i forebyggelse af orale sygdomme, mekanisk plakkontrol, dentin hypersensitivitet, brug af sødemidler, klorhexidin, ozon, fluorid og fissurforseglinger. Desuden indeholder bogen et meget læseværdigt og velskrevet kapitel om evidensbaseret tandpleje.

Afslutningsvis sætter bogen fokus på, hvorledes der kan etableres et effektivt forebyggende odontologisk team.

Der er således tale om en interessant og omfattende bog, som illustrerer bredden indenfor forebyggelsesområdet.

» En interessant og omfattende bog, som illustrerer bredden indenfor forebyggelsesområdet

Heraeus Kulzer Nordic AB Morten Thomsen 40 35 93 91 Zandra Morris 22 35 57 37

|

10 |

Dorte Haubek tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

VOXPOP | kort & godt

Bør andre end tandlæger eje tandklinikker?

ANNA MARIA BODDUM-OLESEN

NIELS HØRNØ

SABINE LAUGE OLSEN

Bør andre end tandlæger kunne eje tandklinikker?

– Nej, jeg synes, man bør være fagprofessionel for at eje en tandklinik.

Jeg tror ikke, at en forretningsmand vil have samme forståelse for faget, patienterne og behandlingerne, som vi har. Forretningsmanden vil have langt større fokus på omsætning, produktion og tidsforbrug, og jeg tror fx ikke, at han vil have forståelse for, at tidsforbruget af en behandling kan variere fra patient til patient.

Bør andre end tandlæger kunne eje tandklinikker?

– Nej, det skal være tandlæger, der har hovedansvaret. Hvis andre kan eje klinikkerne, vil fokus flyttes fra det sundhedsmæssige og til det mere kommercielle og profitgivende. Jeg synes egentlig, at der er mere end rigelig konkurrence i Danmark med reklamer og slagtilbud inden for tandlægebranchen, og jeg finder det problematisk, at tandlægen bruger så meget tid på denne type markedsføring fremfor tandlægearbejde.

Bør andre end tandlæger kunne eje tandklinikker?

– Umiddelbart nej. Jeg synes, det skal være en tandlæge, der har den daglige ledelse. Jeg kan godt være bange for, at hvis det er andre, der ejer klinikkerne, vil fokus flyttes fra patienterne, og det vil i stedet gå på at tjene penge. Med den nuværende form undgår man de værste brodne kar.

Tandlæge, Mauren, Liechtenstein

Tandlæge, Havdrup

Tandlæge, Randers

Hvor mange tandklinikker bør en tandlæge kunne eje?

– Jeg synes ikke, at der bør være restriktioner på, hvor mange tandklinikker en tand læge må eje, og jeg tror, at patienterne nok skal sige fra, hvis det er uhensigtsmæssigt. Jeg kan godt se, at det kan gå ud over kontinuiteten, hvis patienten ikke oplever, at klinikejeren er til stede på klinikken, men jeg mener, at en ansat tandlæge godt kan varetage samme funktion.

Hvor mange tandklinikker bør en tandlæge kunne eje?

– Jeg synes, der skal være et loft.

Der bør altid være én tandlæge, der har det overordnede ansvar. Hvis en tandlæge ejer meget mere end 2-3 klinikker, begynder han at få svært ved at have overblik over dem. Det kan give problemer, også rent juridisk.

» En forretningsmand vil ikke have samme

forståelse for faget, patienterne og behandlingerne, som en tandlæge har

Hvad hvis regeringen beslutter at åbne op for ejerforholdene?

– Hvis udspillet bliver til noget, bør man stadig have nogle regler for, hvem der kan eje en tandklinik. Jeg synes ikke, at større koncerner, der ingen forbindelse har til tandlægebranchen, bør kunne eje en klinik. Det skal derimod være nogen, der på en eller anden måde er knyttet til det faglige, og som skal følge nogle fastsatte regler, ligesom dengang tandplejerne fik mulighed for at eje en tandklinik.

SE I ØVRIGT artiklen Frie ejerforhold giver ikke billigere priser på side 6

Anna Maria Boddum-Olesen, tandlæge, randers tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

| 11 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Histologisk evaluering af humane intraossøse parodontale defekter behandlet med en usintret nanokrystallinsk hydroxyapatit pasta Attila Horváth1, Andreas Stavropoulos2, Péter Windisch1, László Lukács1, István Gera1 og Anton Sculean3 Afdeling for Parodontologi, Semmelweis Universitet, Budapest, Ungarn, 2Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet, 3Afdeling for Parodontologi, Universitet Bern, Schweiz

1

Formål Formålet med undersøgelsen var at evaluere den kliniske og histologiske heling af humane intraossøse defekter behandlet med konventionel flapkirurgi (OFD) og anvendelse af en ny, resorberbar, fuldsyntetisk, usintret, nanokrystallinsk, hydroxyapatit (nano-HA ).

Materialer og metoder Seks patienter, som hver viste en meget avanceret intraossøs defekt omkring en tand planlagt til ekstraktion på grund af svær kronisk marginal parodontitis og yderligere restaurerende overvejelser, blev inkluderet i undersøgelsen. Efter lokalbedøvelse, mucoperiosteal lapløft, granulationsvævs fjernelse og omhyggelig roddepuration og afglatning med hånd- og ultralydsinstrumenter blev der på roden placeret et mindre boremærke ved den mest apikale tilstedeværelse af tandsten eller ved bunden af defekten (hvis ikke tandsten var til stede); boremærket tjente som reference ved den histologiske evaluering. Efter defektudfyldelse med nano-HA blev lapperne syet ved hjælp af madras-suturer mhp. primær heling. Syv måneder efter regenerativ kirurgi blev tænderne ekstraheret sammen med en mindre del af de omgivende bløde og hårde væv og præpareret til histologisk undersøgelse.

duktion og klinisk fæstegevinst på 4,0 mm ± 0,8 mm og 2,5 mm ± 0,8 mm, henholdsvis. Den histologiske analyse viste, at helingen hovedsageligt kendetegnede sig ved et lang epitelialt fæste. Begrænset dannelse af ny cement med indlejrede kollagenfibre og knogleregeneration sås hos tre ud af de seks biopsier på op til henholdsvis 0,86 mm og 1,33 mm. Komplet resorption af nano-HA-partikler blev fundet i fire ud af de seks biopsier. Nogle få rester af de implanterede partikler (enten omgivet af nydannet mineraliseret væv eller indkapslet i bindevæv) blev fundet i to ud af de seks biopsier.

Konklusion De foreliggende resultater viser, at nano-HA har begrænset mulighed for at fremme parodontal regeneration i humane intraossøse defekter. Klinisk relevans: De kliniske resultater opnået efter kirurgi med OFD + nano-HA afspejler måske ikke ægte parodontal regeneration.

Horváth A, Stavropoulos A, Windisch P et al. Histological evaluation of human intrabony periodontal defects treated with an unsintered nanocrystalline hydroxyapatite paste. Clin Oral Investig 2012 (Epub ahead of print).

Resultater Postoperativ heling var komplikationsfri i alle tilfælde. Syv måneder efter operationen sås der betydelig pochedybdere-

|

12 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Validiteten af voks og akryl som simulationsmaterialer for blødtvævet anvendt i in vitro-røntgenstudier Lars Schropp1, Nebras S. Alyass2, Ann Wenzel3 og Andreas Stavropoulos4 Institut for Odontologi, Sektion for Protetik, Aarhus Universitet, Aarhus, 2Institut for Odontologi, Aarhus Universitet, Aarhus, Institut for Odontologi, Sektion for Oral Radiologi, Aarhus Universitet, Aarhus, 4Institut for Odontologi, Sektion for Parodontologi, Aarhus Universitet, Aarhus 1

3

Formål Inden nye røntgenteknikker bliver implementeret i klinikken, bliver deres diagnostiske værdi sædvanligvis testet i in vitrostudier, hvor fx ekstraherede tænder eller tænder siddende i alveolerne på en kæbe bliver anvendt til formålet. Det er i den forbindelse vigtigt at simulere blødtvævet ved at placere et materiale mellem røntgenrøret og tænderne/knoglen, da blødtvæv ændrer absorption og spredning af røntgenstrålerne.

Forskellige materialer er blevet anvendt i tidligere studier, men kun få har systematisk evalueret, hvilken type eller tykkelse det er passende at bruge. Formålet med denne undersøgelse var at bestemme den tykkelse af voks og akryl, der udviser samme røntgendensitet som kinden hos et menneske.

Materialer og metoder Der blev optaget et intraoralt røntgenbillede (konventionel film) af kinden sammen med en 40x30x3 mm reference-aluminiumblok på 61 personer under standardiserede forhold.

Personerne blev inddelt visuelt i tre undergrupper mht. kropsstørrelse i et forsøg på at sikre, at gruppen repræsenterede den generelle befolkning (42 bedømt som normalvægtige, otte som over normalvægtige og 11 som under normalvægtige).

Røntgendensiteten blev målt 10 tilfældigt udvalgte steder på hver film med et densitometer, og gennemsnittet blev beregnet.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Gennemsnitsdensiteten for en menneskekind blev bestemt på basis af alle deltagernes billeder. Herefter blev densiteten målt for en serie af røntgenbilleder af to simulationsmaterialer – voks og akryl – med en systematisk forøget tykkelse (voks: 1,5-30 mm; akryl: 2-40 mm) plus referenceblokken. Disse mål blev nu sammenlignet med densiteten for en gennemsnitlig menneskekind.

Resultater Røntgendensiteten for voks med en tykkelse på 13-17 mm eller akryl med en tykkelse på 14,5 mm svarede til gennemsnitsdensiteten for en menneskekind. Variationen for under/over normalvægtige mennesker var en vokstykkelse på 12,5-18,5 mm eller en akryltykkelse på 12,5-19 mm.

Konklusion Blødtvævet for den gennemsnitlige menneskekind kan simuleres med 13-17 mm voks eller 14,5 mm akryl i in vitro-røntgenstudier.

Schropp L, Alyass NS, Wenzel A, Stavropoulos A. Validity of wax and acrylic as soft-tissue simulation materials used in in vitro radiographic studies. Dentomaxillofac Radiol 2012;41:686-90.

|

13 |

K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T

Tandlægeskolen – Odontologisk Institut

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Final announcement

KASUISTIK-SYMPOSIUM PÅ TANDLÆGESKOLEN fredag og lørdag den 25. og 26. januar 2013

Planmeca Sovereign® & Planmeca ProMax® 3D

Program

Dag

Emner

Foredragsholdere

Fredag

Åbning

v/ institutleder Lone Schou

Din førsteklasses Cariologi,partner Pædodonti, Fyldning- og

8.0012.00

Forseglingsterapi, Oral Fysiologi, Oral Kirurgi og Ortodonti på børn og unge

Kim Ekstrand, Vibeke Qvist, Azam Bakhshandeh, Merete Bakke, Else Pinholt, Liselotte Sonnesen, Inger Kjær og Mette Bokelund

13.0016.15

Retentionsskinner, Cariologi, Fyldningsterapi og Parodontologi på unge og voksne

Liselotte Sonnesen, Kim Ekstrand, Ulla Pallesen, Anne Havemose og Morten Christensen

Lørdag

Endodonti, Oral Rehabilitering og Dentale Materialer

Lars Bjørndal, Klaus Gotfredsen, Esben Boeskov Øzhayat, Mandana Hosseini, Jan Bjerg Andersen og Ana Benetti

Oral Fysiologi, Oral Patologi og Medicin, og Oral Kirurgi

Merete Bakke, Anne Marie Lynge Pedersen, Sire Beier Jensen, Malene Hallund, Lars Pallesen og Søren Hillerup

Frokost

9.0011.55 Frokost 12.5516.66

Detaljeret program og tilmelding se: www.odontefteruddannelse.ku.dk/evoi/

sningsevne tilVenlig alle behandlingsbehov hilsen

Institutleder Lone Schou og

foto • panorama cephalostat Leder•for efter-/videreuddannelsen Niels Christiansen

ptimal komfort for dig og dine patienter

dent A/S, tlf. 4366 4444 tronic A/S, tlf. 8610 4122

meca, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk 041 5254 nmeca@planmeca.dk

Mere information

www.planmeca.com

Guldsponsor

Faglig leder | viDensKab & KliniK

etik i odontologi NORDISK TEMA: 1. DEL

Etik i odontologi

I

dette og næste nummer af Tandlægebladet bringes en række artikler, som omhandler relevante etiske spørgsmål i relation til odontologers virke. Artiklerne bringes samtidigt i de tre øvrige nordiske tandlægeforeningers tidsskrifter.

Dette nummer af Tandlægebladet indeholder artikler angående generelle etiske emner, mens der i næste nummer bringes artikler, som drejer sig om mere konkrete emner og spørgsmål i relation til odontologisk klinik. Temaet er tillrettelagt af en redaktionskomité bestående af Palle Holmstrup (Danmark), Kaj Rönnberg (Finland), Rita Tilley Wilberg (Norge) og Gunilla Nordenram (Sverige). Det danske tandlægeblads redaktion har været den hovedansvarlige redaktion.

Der knytter sig talrige aspekter til tandlægens professionsetik. Således er grundlaget for tandlægens arbejde ændret betydeligt i de senere år, bl.a. på grund af den faglige udvikling med nye metoder, der muliggør rehabilitering ud fra helt nye principper. Administrationen af de ny behandlingsmetoder rejser nye problemer, der skal håndteres. Der er også en voksende bevågenhed om de individuelle æstetiske krav til tænderne i befolkningen, og hvordan griber vi som tandlæger patientens æstetiske behov an? Den stramme økonomi i sundhedssektoren indebærer sine egne problemer, der kan komme til udtryk ved tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

reduktion af det offentliges tilskud til behandling og den altid gældende debat om prioritering af tilskuddene. Bør tilskuddene gå til profylakse eller til behandling af de syge? Hvilken stilling bør de særligt udsatte grupper have, og hvilke særlige aspekter knytter der sig til deres situation? Det er oppe i tiden at kræve evidensbaseret dokumentation for det, vi foretager os i klinikken, og hvad vil det sige? Også andre aspekter er væsentlige, herunder det informerede samtykkes betydning og tandlægers annoncering og sprogbrug. De fleste etiske problemstillinger indebærer flere spørgsmål end svar, og for en belysning af de forskelligartede aspekter har redaktionen bedt en lang række kolleger fra de tandlægefaglige nordiske miljøer og andre om at bidrage til den diskussion om professionsetikken, der altid bør føres i de faglige kredse. Hensigten med artiklerne er således ikke altid at give svar, men snarere at bidrage til den løbende diskussion.

På redaktionskomitéens vegne Palle Holmstrup |

15 |

videnskab & klinik | Indledende artikel

Hvad er det dog, vi siger?

Etisk Råd har sat etik og sprogbrug til debat.

Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur, Syddansk Universitet, medlem af Etisk Råd i Danmark

E

tisk Råd i Danmark arbejder i 2012 med emnet ”Etik og Sprogbrug” med det formål at opfordre til debat om den sprogbrug, man møder i sundhedssektorens hverdag.

Sprog og begreber bringer værdier og ideer med sig. Når man bruger sproget om sundhed og sygdom, bliver man ofte også etisk udfordret. Er det i orden, at lægen kalder sin patient fed? Kan en sundhedsfaglig hjælper for en hjerneskadet person omtale sig selv som en spasser-passer? Hvad tænker man som gravid, når man hører betegnelsen fosterreduktion? Skal sygeplejersken ønske ”held og lykke”, når de vordende forældre går ind til den første ultralydsscanning? Og er man ikke næsten tvunget til at følge tandlægens råd, når hun siger: ”Hvis det var min tand …?”

Med et udtryk lanceret af sprogprofessor Christian Kock kan man hævde, at vi ofte sprogligt bliver udsat for en slags omvendt lommetyveri, hvor værdier kommer med i sproget, næsten uden at vi opdager det. Udtrykket ”fed” forbindes måske af mange mennesker med noget frastødende og nærmest moralsk forkasteligt, selv om det har været bredt anvendt i sundhedssektoren, fx omkring ”fedmeoperationer” og ”fedmeepidemi”, mens udtrykket overvægtig i højere grad blot beskriver et problem. Og det er måske lettere at gøre noget ved et konkret problem end ved en uvis situation som en frastødende afviger. Det er virkelig ikke fedt at være fed.

Etisk Råd har fået mange henvendelser og reaktioner på debatten om etik og sprogbrug. Rådet har lavet en app til telefonen, således at interesserede kunne kommentere bestemte ordvalg og selv komme med eksempler. Debatten har gjort det tydeligt, at der virkelig er grund til at tænke, før man taler, både som læge, tandlæge og patient. Som sundhedsfaglig person møder man mennesker i situationer, hvor helbredet står på spil. Vanskelige emner og kompleks faglig terminologi skal formidles, og det er tydeligt, at mange professionelle i deres iver for at undgå at tale ned til folk prøver at popularisere eller afdramatisere situationen på en måde, der faktisk ender med at blive etisk krænkende.

Et af de eksempler, der er sendt til etisk råd, handler om et yngre par, hvor kvinden får voldsomme mavesmerter. Hun viser sig at være gravid uden for livmoderen og må straks opereres.

Da hendes mand senere ringer for at høre, hvordan operationen er gået, siger lægen, at kvinden har det godt: Operationen er

|

16 |

lykkedes, og ”skidtet er nu fjernet”. Manden bliver først lettet, men bagefter ked af det. ”Skidtet” kunne jo faktisk være blevet parrets barn.

Situationer hos tandlægen Hos tandlægen er situationen sjældent så dramatisk og farlig som i eksemplet ovenfor; men de etiske dilemmaer og problemer forsvinder ikke af den grund.

En række eksempler peger på, hvor vigtigt det er at overveje sprogbrugen og tænke over detaljerne.

Det første eksempel drejer sig om at udtrykke sig så præcist, at man ikke unødigt skræmmer patienten. Mange tandlægebesøgende kender betegnelsen paradentose og ser straks for sig, hvordan tænderne begynder at rasle ud af munden, hvis p-ordet bliver brugt. De bliver måske fejlinformeret om deres tænders faktiske tilstand, hvis tandlæger siger: ”Dit tandkød bløder. Det er tegn på paradentose.” Tandlægen har jo endnu ikke stillet nogen præcis diagnose; men det er svært for patienten at opfatte, hvad der bliver sagt, når p-ordet først er lanceret.

På den anden side har patienten også et ansvar for at lytte og opfatte, hvad der rent faktisk bliver sagt. Der er etik og etisk ansvar såvel ved siden af tandlægestolen som i stolen.

Det andet eksempel omhandler behandling af en tand med en krone. Tandlægen kan stille sagen op på flere måder. Det kan fx lyde som følger: ”10 % af kronebehandlede tænder skal efterfølgende rodbehandles, og ikke alle rodbehandlinger lykkes” eller” man får et vellykket resultat i 90 % af tilfældene ved kronebehandling”. Her foregår der omvendt lommetyveri for alle pengene, for hvem vil ikke helst undgå risiko og vælge noget, der oftest er vellykket. At udsigten faktuelt er og bliver den samme, er det svært at gennemskue. I Etisk Råds arbejde med etik og sprogbrug har vi inddraget professor i risikokommunikation, Jesper Bo Nielsen, der har givet flere eksempler på, hvorledes kommunikationen af fakta nemt kan manipuleres, så en behandlingsform tager sig mere eller mindre fordelagtigt ud.

Et tredje eksempel drejer sig om behandlingsforslag, der kan indebære store udgifter for patienten måske endda uden evidens for et gunstigt behandlingsresultat. Her kunne tandlægens formulering lyde: ”Hvis den tand overhovedet skal have en chance.”

En anden formulering kunne være: ”Jeg tør ikke tage ansvaret for dine tænder, hvis vi ikke gennemfører denne behandling,” mens tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Hvad er det dog, vi siger? | viDensKab & KliniK

Overskrift

KLINIKASSISTENTER & TANDPLEJERE

“- hvis det var mine tænder...“

Kursusprogram forår 2009

KURSUSSTED & KURSUSDAGE: Onsdag den 29. april 2009 Scandic Hotel Sydhavnen Sydhavns Plads 2450 København SV Eller: Onsdag den 13. maj 2009 Scandic Hotel Jacob Gade Flegborg 8-10 7100 Vejle Begge dage kl. 17.30 - 21.30 Normalpris: 2.195,Medlemspris: 1.795, 1.795,-

Der vil være buffet ca. 30 min inden kursusstart, samt en kaffepause med kage/frugt etc. ca. midtvejs i kurset med rig mulighed for at netværke.

et fjerde eksempel kunne lyde: ”Hvis det var min tand …” (Fig. 1). Tandlægens indlevelse i patientens situation har selvfølgelig sine fordele, men sprogbrugen omkring ”min tand” bliver let anmassende og gør det svært for patienten at vælge andet end det, der anbefales under denne overskrift, selv om der måske er flere muligheder at vælge imellem. I forbindelse med meget dyre behandlinger er der tillige det etiske dilemma på spil, at tandlægen faktisk kunne have en vis økonomisk interesse i, at patienten vælger en dyr behandling. Han eller hun skal således holde tungen meget lige mellem de forbilledlige fortænder for at undgå at formulere sig til sin egen økonomiske fordel. Som patient må man prøve at lytte og hitte ud af, hvad man selv mener, og måske tænker man ikke over, at tandlægen har en ganske kontant interesse i den behandlingsform, man vælger. Når man er sat i tandlægestolen i sin patientrolle med brystserviet, spotlight og udsigt til den store maskinpark, tænker man mest på sig selv, og hvad der lyder til at være den bedste løsning. Man er måske her ikke helt så klar og kritisk som i en fysisk mere ligeværdig situation. Det burde være tandlægens pligt at tage højde for disse etiske forhold i sin kommunikation med patienterne. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Andre eksempler handler netop om etik og økonomi. Mange patienter har brug for en rodbehandling, hvor prognosen for en vellykket behandling i de fleste tilfælde er 80-90 %. Men måske siger tandlægen: ”Rodbehandling har ikke en helt sikker prognose. Derfor foreslår jeg, at vi trækker tanden ud og erstatter tanden med et implantat.” Med formuleringer som ”en ikke helt sikker prognose”, og ”det tør jeg ikke tage ansvar for” har tandlægen patienten i sin hule hånd, for hvem vil ikke gerne beskyttes af professionelle hvide hænder, frem for at ende mutters alene med sit rådnende tandsæt? Tandlægens bemærkning om ”ikke at turde tage ansvar for” kan også forekomme, hvis tandlægen opdager en forandring i munden, som kan være alvorlig.

Patienten skal henvises, og den anvendte sprogbrug afspejler i virkeligheden en frygt hos tandlægen, der direkte overføres til patienten. En mere forklarende bemærkning om, hvad det kan være, ville være mere hensynsfuld.

Debatmateriale Etisk Råd har bestemt ikke gjort det til sin opgave at være en slags sproglige overdommere, der afgør, hvad der er etisk kor|

17 |

viDensKab & KliniK | Indledende artikel

rekt sprogbrug i sundhedssektoren. Vi hverken kan eller vil pege på ord, der er mere etisk rigtige end andre. Der eksisterer nemlig (heldigvis) ikke et fast regelsæt for etisk og uetisk sprogbrug. Sproget forandrer sig hele tiden, og brugen af det er konkret og præget af den foreliggende situation. Men som Etisk Råd har påpeget i sit debatmateriale, er sproget ikke et gennemsigtigt medie for glasklare beskeder og letbegribelige diagnoser. Sproget fragter etiske værdier med sig, som påvirker os og har indflydelse på den måde, hvorpå vi ser og fortolker vores helbred, sundhed og sygdom. Derfor er det vigtigt, at man af og til foretager et sprogligt eftersyn. Det drejer sig, som Etisk Råd har understreget, mest af alt om at være opmærksom og tænke etisk, tale med hinanden og have fornemmelse for de sproglige udfordringer, der dukker op, når man skal mødes om

alt det, der har med sundhed og helbred at gøre. Som sprogprofessor Jørn Lund bemærker, er vi hele tiden omgivet af ”ord, der klemmer”, ord, der handler om noget vanskeligt, og som måske ender med at klemme os som både læger og patienter, når vi bruger dem i sundhedssektoren. Etisk Råds debatmateriale om Etik og sprogbrug er tilgængeligt på adressen: http://ipaper. ipapercms.dk/etiskraad/EtikOgSprogbrug/ Vi håber, at materialet kan bruges i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse eller blot til en grundig snak, også mellem kolleger, om, hvad det dog er, vi går rundt og siger, måske fordi vi for sjældent ser kritisk og etisk på vores sprogbrug.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med professor Erik Dabelsteen, Tandlægeskolen i København, Københavns Universitet.

Produktion i Danmark - Eksport til hele verden Glyngøre er mere end dansk idyl, det er også rammen om vores højteknologiske produktion af rodfyldningsprodukter, hærde- og LAD lamper, FotoSan agent og mere.

Når du bruger et af vores produkter: • FlashMax • FotoSan • Soft-Core/One-Step • Dentocaine • Estelite • NTI bor og polerer • Air-rotorer og meget andet

www.cmsdentalSHOP.dk Med udgangen af 2012 er der i CMS Dental 19 personer fastansat i Danmark. Med din støtte bliver vi flere i 2013. |

18 |

er du med til at sætte gang i nye udviklingsprojekter og dermed fremtidig produktion i Danmark.

CMS Dental Ragnagade 7 2100 Copenhagen Denmark

T: +45 3257 3000 F: +45 3257 1023 www.cmsdental.dk www.cmsdental.com

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

NYHED

Du vil aldrig se på tandpasta på samme måde igen...

Problemer i gingiva

Plak

Sensitivitet Karies

Erosion af emaljen Dårlig ånde Tandsten

Misfarvning

Introduktion af Oral-B PRO-EXPERT en tandpasta med fordelene fra mange

© 2010 P&G

PGW-4030

STABILISERET TINFLUORID

Den første og eneste tandpasta med et gennembrud i formuleringen af stabiliseret tinfluorid og polyfosfat. Kombinationen forstærker sine antimikrobielle, anti-følsomhed og syre erosion fordele. 15 års forskning og mere end 70 kliniske studier har hjulpet med at validere den seneste tandpasta innovation.

Lær mere, besøg os på www.dentalcare.com

continuing the care that starts in your chair

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Tilskudssystemer til tandpleje i Skandinavien I Danmark så det første landsdækkende tilskudssystem dagens lys i 1921 med fokus på alene at omfatte de mest basale og nødvendige behandlinger. Fra midten af 1960’erne blev tilskudssystemet udbygget med begyndende fokus på forebyggelse. Men grundlæggende er tilskudssystemet ikke blevet ændret radikalt og omfatter fortsat kun tilskud til basale tandlægeydelser.

I Sverige er det nuværende tilskudssystem baseret på Tandvårdsreformen fra 1974, som havde som hovedsigte at hjælpe især patienter med store behandlingsbehov. Det svenske tilskudssystem har været præget af store omlægninger i form af jævnlige reduktioner frem til 1999, hvor systemet blev omlagt til at nærme sig det danske princip med tilskud til basale tandlægeydelser for igen i 2008 at blive ændret tilbage i tråd med 1974-reformen.

I Norge har der været tradition for ikke at yde tilskud til voksenbefolkningens tandpleje, og denne tradition gælder fortsat – dog med en væsentlig ændring. Inden for de seneste 10 år er der sket en markant udvidelse af tilskud til den del af voksenbefolkningen, som grundet ”medfødte forhold” har særlige behov for tandpleje.

Finske forhold er ikke medinddraget i denne artikel, men vil blive beskrevet i en efterfølgende artikel.

|

20 |

Brugen af og betaling for tandpleje i Danmark, Sverige og Norge Christian Holt, strategisk analytiker, cand.polit., Tandlægeforeningen, Danmark

A

rtiklen har fokus på at beskrive, hvad patienter i Danmark, Norge og Sverige modtager af tandlægehjælp (omfang og typer af behandlinger) samt udviklingen heri, og hvorledes behandlingen bliver finansieret opdelt på patientens egen betaling og tilskud fra det offentlige.

Beskrivelsen omfatter alene det generelle tandplejetilbud til voksenbefolkningen. Der er således ikke medtaget en beskrivelse af tilskudsordninger til særlige grupper af patienter.

Danmark Tilskud til tandpleje Det generelle tilskud til voksenbefolkningens tandpleje har udgangspunkt i den landsdækkende aftale, som Dansk Tandlægeforening og de dengang private sygekasser indgik i 1921.

Aftalen omfattede tilskud til fyldninger, rodbehandlinger og ekstraktioner og fortsatte i uændret form frem til 1961, hvor den efter en fireårig periode uden overenskomst blev fornyet og bl.a. udvidet med tilskud til undersøgelser.

1965-overenskomsten var banebrydende ved at udvide overenskomsten fra alene behandlinger til også at omfatte en undersøgelse, som indeholdt information om god mundhygiejne. Altså det første skridt på vejen mod et tandplejetilbud, som indeholder forebyggelse.

Nyt var det også, at der blev indført et forhøjet tilskud til patienter født efter 1945. De fik nu et tilskud på 75 %, forudsat at de gik regelmæssigt til tandpleje. Patienter født før 1945 fik fortsat et tilskud på 66 %. Overenskomsten indeholdt således også et element, der skulle animere til regelmæssig brug af tandpleje.

Amterne overtog i 1973 sygekassernes funktion, og overenskomsten fortsatte stort set uændret frem til 1988. Det forebyggende element blev udvidet med to nye ydelser, og emneord der blev indført tilskud til parodontalbehandlinDentistry; ger, mens man til gengæld fjernede det forhøjede dental care; tilskud til patienter født efter 1945. Efterfølgende treatment; er der kun sket mindre ændringer af overenskomsubsidy; Scandinavia sten, men gradvis nedsættelser af tilskuddet. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Tilskud til tandpleje i Skandinavien | viDensKab & KliniK

Privatforbrug af andel heraf til tandpleje 850.000

0,95 % Mio. kr.

0,90 %

800.000

0,85 %

750.000

0,80 %

700.000

0,75 %

650.000 600.000

Forbrug i alt % af forbrug

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

0,70 % 0,65 % 0,60 %

Fig. 1. Husholdningernes samlede privatforbrug i 2005-priser og andel i % heraf til tandpleje, 2000-10.

Kilde: Forbrugsundersøgelser og nationalregnskabsstatistik, danmarks Statistik.

Fig. 1. Households' total consumer spending in 2005 prices and share in % of this for dental care, 2000-10.

Source: Forbrugsundersøgelser og Nationalregnskabsstatistik, Danmarks Statistik.

Tilskuddet til behandlinger, som er omfattet af overenskomsten, har forskelligt indhold. En række ydelser har et tilskud på 40 % og samtidig en fast pris, dvs. patienten selv betaler 60 %. Det gælder bl.a. undersøgelser og parodontalbehandlinger. 1-flade-fyldninger har en fast pris, og tilskuddet udgør ca. 15 % af honoraret. Til 2-3-flade-fyldninger ydes der ligeledes et fast tilskud, men da honoraraet er frit, vil egenbetalingen typisk være på mindst 75 % og oftest i størrelsen 90 %.

Til end odonti ydes der tilsvarende et fast tilskud, men da honoraret er frit, vil egenbetalingen ofte være på 80 % eller mere.

Den samlede omsætning af tandpleje under Tandlægeoverenskomsten beløber sig i 2011 til ca. 5.600 mio. kr., hvoraf regionerne yder et tilskud på 1.475 mio. kr. Som gennemsnit udgør egenbetalingen derfor i størrelsen 75 %.

Hertil kommer udgifter for behandlinger, som ikke er omfattet af Tandlægeoverenskomsten. Det drejer sig om primært fast og aftagelig protetik, implantater m.m. – tilsammen ca.

2.300 mio. kr., som for hovedpartens vedkommende betales af patienterne selv.

Som gennemsnit betaler patienterne 80 % af tandlægeregningen selv.

Tilskud og udgifter til tandpleje Fra 1980 og frem til i dag er der sket en gradvis forskydning mellem tilskud og patienternes egenbetaling fra i gennemsnit 44 % tilskud og 56 % egenbetaling til 20 % tilskud og 80 % egenbetaling.

Forskydningen har flere årsager. Besparelser som led i finanspolitiske stramninger i begyndelsen af 1980’erne, ”flytning” af tilskud fra Tandlægeoverenskomsten til finansiering af den kommunale omsorgstandpleje og endelig omlægning af 40 % tilskud til kronetilskud til en række behandlinger, hvor honoraret samtidig blev givet frit. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Med den viden vi har om brugen af tandpleje – antal patienter og forbruget af tandlægeydelser – ser det ikke ud til, at den øgede egenbetaling har haft en væsentlig negativ påvirkning af forbruget.

At dette er tilfældet, skyldes formentlig to forhold. Dels den generelle stigning i økonomisk velstand kombineret med, at patienterne generelt prioriterer tandpleje højt (Fig. 1).

Forløbet af de to kurver på Fig. 1 indikerer, at patienterne anser tandpleje som et ”vigtigt forbrugsgode”, som der ikke generelt er ønske om at spare på, hvis der er udsigt til eller ligefrem opstået en forringet privatøkonomi. Fra 2000 til 2003 sker der en moderat stigning i det det samlede private forbrug. For at få råd til – hvad forbrugerne anser som det ”nødvendige” tandlægeforbrug – er husholdningerne derfor nødt til at anvende en stigende andel af det samlede forbrug på tandpleje. Som andel af det samlede forbrug stiger udgiften til tandpleje derfor fra 0,70 % 0,85 %. I den efterfølgende periode fra 2003 til 2007 sker der en kraftig stigning i det private forbrug. Det ”nødvendige” tandlægeforbrug kan derfor dækkes ved at anvende en faldende andel af det samlede forbrug til tandpleje – andelen falder fra 0,85 % til 0,77 %. Fra 2007 og frem reagerer husholdningerne på forventning om økonomiske nedgangstider ved ligefrem at nedsætte privatforbruget og øge opsparingen. For at få dækket behovet for tandpleje er det derfor igen nødvendigt – som det var tilfældet i perioden 2000-03 – at afsætte en stigende andel af forbruget til tandpleje. Som procent af det samlede forbrug stiger andelen til tandpleje markant fra 0,77 % til 0,92 %.

Hvor store variationer der er i tandlægeregningen, har Tandlægeforeningen fået indblik i på grundlag af oplysninger om knap 83.000 patienters samlede tandlægeregning i 2011 (Tabel 1). Den samlede regning er i gennemsnit 2.631 kr., hvoraf regionerne yder et tilskud på 493 kr. svarende til 18,7 %.

Patientandelen udgør derfor gennemsnitligt 2.138 kr. 2,1 % |

21 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

brug af tandpleje 1990 og 2010

Tandlægeregninger 2011 Interval, kr.

% pt.

Gnsn. kr. pt.

Interval, år

Gnsn. kr. pt.

> 250

2,1

129

19

682

250-499

7,2

286

20-29

1.351

500-999

21,5

443

30-39

1.692

60

1.000-1.999

30,7

965

40-49

1.935

50

2.000-2.999

14,8

1.860

50-59

2.340

40

3.000-4.999

12,0

3.058

60-69

2.639

30

5.000-9.999

8,3

5.944

70-79

2.760

20

> 10.000

3,5

16.673

80-

2.718

100,00

2.138

Alle

90 80 70

1990 2010

20-29

2.138

30-39

40-49

50-59

60-69

70-

Fig. 2. andel af voksenbefolkningen efter alder, der har været til tandlæge, 1990 og 2010. Kilde: tandlægestatistik, amtsrådsforeningen/danske regioner.

Tabel 1. tandlægeregninger fordelt efter beløb og patientens alder.

Kilde: a-data.

Fig. 2. Share of the adult population according to age who have gone to the dentist, 1990 and 2010. Source: Tandlægestatistik, Amtsrådsforeningen/Danske Regioner.

Table 1. Dentists' bills divided according to amount and patient's age. Source: a-data.

behandlinger under Tandlægeoverenskomsten 1980

1990

2000

2010

Undersøgelser

3.762.597

3.857.960

3.873.554

3.794.338

Tandrensning

2.684.599

3.239.419

3.436.914

3.119.961

Fyldninger

4.763.786

3.407.544

3.209.076

2.810.908

Rodbehandling

288.090

327.203

350.330

382.746

Ekstraktion

597.128

425.332

442.154

468.087

Apa + upa**

–

130.701

172.430

243.353

Tandrodsrensning

–

377.762

733.846

1.349.925

pr. 1.000 patienter Undersøgelser

1.550

1.494

1.407

1.391

Tandrensning

1.106

1.255

1.248

1.143

Fyldninger

2.031

1.320

1.165

1.030

Rodbehandling

118

127

127

140

Ekstraktion

264

165

160

172

Apa + upa**

–

51

63

89

Tandrodsrensning

–

146

266

495

Tabel 2. omfanget af behandlinger under tandlægeoverenskomsten. udvalgte år 1980-2010. Kilde: tandlægestatistik, amtsrådsforeningen/ danske regioner. note: * ekstraktion og operation, ** apa + upa.: almindelig og udvidet pardontalbehandling. Ydelserne indeholder en kombination af diagnostik og behandling.

Table 2. Extent of procedures under the Dentists' collective agreement. Selected years 1980-2010. Source: Tandlægestatistik, Amtsrådsforeningen/Danske Regioner. Note: * Extraktion and operation, ** Apa + upa.: Ordinary and extended periodontal treatment. The services contain a combination of diagnostics and treatment. |

22 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Tilskud til tandpleje i Skandinavien | videnskab & klinik

af patienterne har en samlet regning på mindre end 250 kr. og efter tilskud en egenbetaling på i gennemsnit 129 kr. Hovedparten – nemlig 75 % – har en samlet regning på under 3.000 kr. Forventelig stiger regningen med alderen. De 20-29-årige betaler i gennemsnit 1.351 kr. og de 80+ årige 2.718 kr. Regningen stiger dog kun frem til og med de 60-69-årige, for derefter at være tilnærmelig af samme størrelse i de efterfølgende aldersintervaller. ”Brug af tandpleje” målt på, om man har været til tandlæge eller ikke, har (Fig. 2) ændret sig markant inden for blot de seneste 20 år. Mens 75 % af de 20-29-årige kom til tandlæge i løbet af kalenderåret 1990, er andelen siden faldet til 50 %.

Væsentligste årsager er formentlig den stærkt forbedrede tandsundhed, som bevirker, at flere og flere dels bliver indkaldt til undersøgelse med et interval på mere end 12 måneder, dels selv vælger at gå til tandlæge med længere interval.

Modsat går flere og flere i de ældre aldersgrupper til tandlæge.

Eksempelvis kom kun 30 % af de 70+ årige til tandlæge i 1990 mod 60 % i 2010. Formentlig et resultat af, at de ældre i stigende omfang bevarer deres tænder samt har et ønske om at blive ved med det.

Disse tal om tandlægebesøg bygger på officielle registreringer og ikke på patientinterviews, som det ofte er tilfældet i andre lande.

Behandlingerne I kraft af systemet med tilskud til enkeltydelser er tandbehandlinger under Tandlægeoverenskomsten veldokumenterede tilbage til 1977.

Tabel 2 viser udviklingen i behandlingerne under Tandlægeoverenskomsten. De er kendetegnet ved, at: • antallet af fyldninger er faldet markant – pr. patient halveret fra to til en fyldning

Klinisk betydning Tilskudssystemerne i de skandinaviske lande er meget forskellige. Uanset forskellene opnår 80 % af patienterne kun et mindre eller intet tilskud.

I Danmark findes der oplysninger om, hvad patienterne modtager af tandpleje, mod-

sat Sverige og Norge, hvor der i Sverige kun findes få oplysninger, mens der i Norge stort set ingen oplysninger eksisterer. På trods af forskellene er der næppe store forskelle i tandsundheden i de skandinaviske lande.

• relationen mellem ekstraktioner og rodbehandlinger er ændret til fordel for rodbehandlinger frem for ekstraktioner ● forskydninger i behandlingsmønstret med vækst i parodontalbehandlinger Den generelle forbedrede tandsundhed kommer ikke fuldt til klarhed i Tabel 1, da patienternes alderssammensætning over tiden er væsentlig ændret. Eksempelvis udgør de 20-29-årige 23 % af patienterne i 1990 mod kun 12 % i 2010. Modsat udgør de 60+ årige kun 16 % af patienterne i 1990 mod det dobbelte, nemlig 32 % i 2010. Den markant ændrede alderssammensætning forklarer væksten fra 1990 og frem i antal rodbehandlinger og ekstraktioner.

At forbruget af tandpleje er væsentlig påvirket af alder, fremgår af Tabel 3. Med udgangspunkt i forbruget hos patienter i alderen 20 år modtager en patient på 70 år 1,4 gange så mange undersøgelser, dobbelt antal fyldninger, får ekstraheret 2,6 gange så mange tænder samt får 2,3 gange flere rod-

Forbrug af tandpleje efter alder 20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

Undersøgelse

1,00

1,04

1,13

1,24

1,33

1,39

Fyldning

1,00

1,52

1,55

1,80

1,99

2,01

Ekstraktion*

1,00

1,53

1,24

1,73

2,16

2,63

Apikal amputation

1,00

3,09

3,21

3,10

2,88

2,28

Tandrodsrensning

1,00

6,40

15,63

32,69

40,49

39,87

Udvidet tandrensning

1,00

6,24

16,17

33,68

46,98

47,87

Tabel 3. Tandlægeydelser fordelt efter alder 2008. Indeks 20 år = 1 ydelse. Kilde: Tandlægestatistik, Danske Regioner. Note: * Ekstraktion og operatin.

Table 3. Dentist services divided by age 2008. Index 20 years = 1 service. Source: Tandlægestatistik, Danske Regioner. Note: * Extraction and operation. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

23 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

behandlinger. Men som det ses, bliver forskellen i forbruget særdeles markant, når det gælder parodontalydelser, eksempelvis i form af tandrodsrensninger og udvidet tandrensning.

Summen af ekstraktion + operation og apikal amputation er stort set uændret for de 30-, 40-, 50-, 60- og 70-årige, men forskyder sig fra rodbehandling til overvægt af ekstraktion + operation. Som det fremgår af tabellen, får en patient på 70 år udført dobbelt så mange fyldninger som en patient på 20 år.

Konkret er forskellen 0,6 fyldning kontra 1,2.

Mens Tandlægeoverenskomsten giver sikre og samtidig historiske oplysninger om antallet og arten af tandbehandlinger, sker der ikke en registrering af behandlinger uden for overenskomsten. To undersøgelser med 30 års interval giver imidlertid

Patienter behandlet med krone/bro eller protese Pt.-alder

30-44 år

45+ år

1974

2004/05

1974

2004/05

Krone/bro*

3,6

3,3

5,0

5,4

Protese**

2,4

0,2

11,1

1,0

Tabel 4. Andel af patienter, der blev behandlet med krone/bro eller protese. Procentandel i 1974 og 2004/05. Kilde: Tandplejen i Danmark 1974, III behandlingerne. Tandlægebladet 1976: 80: 67-72.

Undersøgelse af frie ydelser 2004 og 2005. Dansk Tandlægeforening.

Noter: * inkl. støbt indlæg, ** ekskl. helprotese.

Table 4. Share of patients who were treated with crown/bridge or prosthesis. Percentage in 1974 and 2004/05. Source: Tandplejen i Danmark 1974, III behandlingerne. Tandlægebladet 1976: 80: 67-72.

Undersøgelse af frie ydelser 2004 og 2005. Dansk Tandlægeforening.

Notes: * incl. moulded filling, ** excl. full prosthesis.

indblik i udviklingen på dette område. Tabel 4 viser således, at omfanget af krone-/brobehandlinger på det nærmeste er uændret. Omfanget af behandlinger med aftagelig protetik er derimod i begge aldersgrupper reduceret med en faktor 10. På grund af den generelle forbedrede tandsundhed er der formentlig sket en forskydning i sammensætningen af behandlinger med fast protetik i retning af flere behandlinger med kroner og færre med broer (Tabel 5). Det ses i øvrigt, at tanderstatninger med aftagelig protetik især stiger for aldersgruppen 60 år og derover. Forskydningen af behandling fra fast til aftagelig protetik skyldes dels patientens økonomiske forhold, men antagelig også pensionisternes mulighed for at få kommunal økonomisk støtte til behandling med aftagelig protetik.

Sverige Tilskud til tandpleje Det svenske tilskudssystem har sine rødder i Tandvårdsreformen fra 1974 med det todelte sigte: 1) at sikre en geografisk bedre adgang til tandpleje og 2) samtidig sikre via tilskud at gøre det økonomisk overkommeligt at gå til tandlæge.

Ved reformens start var der 50 % tilskud til tandlægeregninger under 1.000 SEK og 75 % tilskud ved regninger over 1.000 SEK. Et centralt element i det svenske tilskudssystem har netop via det såkaldte högkostnadsskydd at sikre befolkningen mod store tandlægeregninger og dermed afholde patienter med store behandlingsbehov fra at gå til tandlæge.

Tilskudssystemet blev i de efterfølgende år og frem til 1999 revideret i flere omgange med stadig nedsættelse af tilskuddet og modsvarende øget egenbetaling. Ændringerne havde baggrund i dels en generelt forringet svensk økonomi, men afspejlede også et politisk ønske om at udvikle et tilskudssystem, der mere sigtede på at fremme forebyggelse af tandsygdomme i

Behandlinger pr. 1.000 pt.-kontakter Alder, år

Krone

Indlæg

Facade

Bro 3 led

Bro 4+ led

Implantat Delprotese Unitor

Helprotese Antal pt.-kont.

20-29

8,60

0,41

1,64

0,82

0,00

2,05

0,00

0,82

0,00

2.442

30-39

25,20

1,78

0,00

3,05

0,25

2,03

0,76

1,78

0,76

3.929

40-49

35,38

4,30

0,78

2,93

0,39

2,35

0,39

2,54

1,37

5.116

50-59

47,96

3,05

0,00

4,24

2,37

2,37

2,03

4,41

3,05

5.901

60-69

48,02

2,71

0,62

4,38

3,76

7,30

5,01

7,93

6,47

4.790

70-

34,83

2,59

1,15

4,03

2,30

4,89

6,91

11,80

10,08

3.474

Alle

36,45

2,73

0,58

3,47

1,67

3,55

2,53

4,96

3,67

25.652

Tabel 5. Udvalgte behandlinger pr. 1.000 pt.-kontakter efter alder, 2004/05. Kilde: Dansk Tandlægeforening. Undersøgelse af frie ydelser 2004 og 2005.

Table 5. Selected treatments per 1,000 pt contacts according to age, 2004/05. Source: Dansk Tandlægeforening. Undersøgelse af frie ydelser 2004 og 2005. |

24 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Tilskud til tandpleje i Skandinavien | videnskab & klinik

stedet for blot at give tilskud til allerede opstået og i mange tilfælde store behov for behandling.

Systemet blev væsentlig ændret i 1999 og kan på to punkter nærmest betegnes som et opgør med det tidligere system. Der blev indført generelle tilskud til tandpleje, samtidig med at systemet med fastsatte honorarer (tandvårdstaxan) blev afskaffet. Adgangen for tandlægerne til selv at fastsætte honorarerne for tandbehandling resulterede dog i, at priserne steg mere, end man fra politisk side havde forventet. Da tilskuddene blev ydet i form af faste kronetilskud, kom patienterne derfor til at betale en stigende andel af tandlægeregningen. Den stigende patientbetaling resulterede samtidig i et fald i antal tandlægebesøg. Eksempelvis faldt frekvensen for tandlægebesøg i perioden 1999-2005 med 10 % point for de 20-44-årige, ligesom den også faldt for de 45-74-årige.

Fra politisk side var der derfor ønske om et nyt tilskudssystem, der 1) i højere grad motiverer til regelmæssig brug af tandpleje og forebyggelse og 2) indeholder en balanceret egenbetaling i form af et karensbeløb, der på den ene side motiverer til ansvar for egen tandsundhed og på den anden side ikke er så højt, at det direkte modvirker brug af tandpleje.

Resultatet blev et nyt tilskudssystem, der trådte i kraft 1. juli 2008. Hovedelementerne består af 1) en tandvårdscheck og 2) 100 % egenbetaling af regninger indtil 3.000 SEK og 3) et högkostnadsskydd. Tandvårschecken skal animere til brug af regelmæssig tandpleje. Checken lyder på 150 kr. til personer i aldersgruppen 30-74 år og 300 kr. til aldersgrupperne 20-29 år og 75 år og derover. Tandvårdschecken er tænkt som et generelt tilskud til primært undersøgelser og forebyggende tandpleje, men kan efter modtagerens ønske anvendes til alle former for tandpleje med undtagelse af rent kosmetisk tand-

pleje – tandblegning eksempelvis. Checken tildeles patienten årligt, og der er mulighed for at foretage ”opsparing” af maksimalt to stk. Har man undladt at gå til tandlæge i en periode på 12 måneder, er der således to stk. til rådighed til brug det efterfølgende år. Högkostnadsskyddet træder i funktion, når tandlægeregningen passerer 3.000 SEK og indeholder et tilskud på 50 % af udgiften til tandpleje fra 3.000 SEK til 15.000 SEK og 85 % af udgiften over 15.000 SEK. Tilskud og udgifter til tandpleje Det var vurderingen, at ændringen i tilskudssystemet ville medføre, at det statslige tilskud ville blive fordoblet fra 3 mia. SEK til 6 mia. SEK. Men som det fremgår af Tabel 6, er tilskuddet steget i forhold til 2007, men uden at der er sket en fordobling, og tilskuddet er endda (Tabel 6) faldet i 2010 i forhold til året tidligere.

Med ordningen med högkostnadsskydd må det forventes, at der vil være større forskelle i, hvad patienterne modtager i tilskud efter det svenske tilskudssystem sammenlignet med det danske. For det første, at ældre patienter som gennemsnit vil få et større tilskud end yngre, og at det i særdeleshed vil gælde for patienter med store behov for behandlinger.

Tabel 7 viser den samlede tandlægeregning inden for en periode på 12 måneder for patienter, som havde første besøg hos en tandlæge inden for perioden 1. juli til 31. oktober 2008. Som gennemsnit havde de 20-29-årige en samlet tandlægeregning på 2.274 SEK og et tilskud på 614 SEK svarende til 27,0 %. Forventelig stiger regningen med alderen, og det samme gør tilskuddet, men som procent er der dog ikke tale om en væsentlig stigning.

Derimod bevirker högkostnadsskyddet, at der sker en stor differentiering i tilskuddet til tandpleje afhængigt af behandlingsbehovet.

Statligt tandvårdsstöd 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

3.129

2.426

3.099

3.159

3.749

5.323

4.910

Tabel 6. Statligt tandvårdsstöd. Mio. SEK 2004 til 2010. Kilde: Budgetpropositionen for 2012.

Table 6. Statligt tandvårdsstöd (public dental care support). Million SEK 2004-2010. Source: Budgetpropositionen for 2012.

Samlet udgift til tandlægehjælp Alder

Samlet udgift*

Egen udgift*

Tilskud*

Tilskud %

20-29

2.274

1.660

614

27,0

30-64

4.629

3.301

1.328

28,7

65 +

5.129

3.479

1.650

32,2

Tabel 7. Samlet udgift i SEK til tandlægehjælp, egenbetaling og tilskud over 12 måneder efter alder. Kilde: (2), Note*: Gennemsnit.

Table 7. Total expense in SEK for dental care, cost of patient, and reimbursements over 12 months according to age. Source: (2), Note*: Average. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

25 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Tilskud til patienter omfattet af högkostnadsskyddet Karansniveau 3.000 – 15.000 SEK

Karensniveau 15.000+ SEK

Alder

Gennemsnit

99 % percentil

Gennemsnit

99 % percentil

20-29

1.950

17.241

9.343

63.597

30-49

2.653

30.863

11.732

77.724

50-64

3.943

47.633

14.304

83.921

64-74

4.270

48.122

13.714

79.288

75 +

3.866

42.142

12.332

67.448

Tabel 8. Tilskud til patienter omfattet af högkostnadsskyddet. Fordeling efter alder 1. juli 2009 til 30. juni 2010. Kilde: (1).

Table 8. Reimbursement for patients covered by högkostnadsskydd (protection against high costs) Divided by age 1 July 2009 to 30 June 2010.

Source: (1).

Som andel af befolkningen opnår 15,4 % tilskud fra högkostnadsskyddet. 13,6 % får tilskud til regninger i intervallet 3.000-15.000 SEK og modtager tilsammen et tilskud på 2.225 mio. SEK i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010. Yderligere 1,8 % af befolkningen får tilskud til regninger over 15.000 SEK og et samlet tilskud på 1.735 mio. SEK. Modsat opnår 85 % af befolkningen alene et forholdsvis beskedent tilskud i form af tandvårdschecken (årligt 150 SEK respektive 300 SEK afhængigt af alder).

De 20-29-årige modtager samlet i gennemsnit et tilskud på 1.950 SEK og opgjort på 99 %-percentilen et tilskud på 17.241 SEK (Tabel 8). For den del af de 20-29-årige, der har en regning på 15.000 kr. eller mere, opnår i dette regningsinterval et tilskud på gennemsnitlig 9.343 SEK og på 99 %-percentilen 63.597 SEK. I disse beløb er ikke medregnet det tilskud, som de har opnået under det første karansinterval. Så det samlede gennemsnitstilskud for denne gruppe vil være i størrelsen 11.300 SEK (1.950 SEK + 9.343 SEK).

Men som det fremgår, opnår – ganske vist et fåtal – patienter et betragteligt tilskud. Måske noget overraskende er der helt ned i aldersgruppen 20-29-årige patienter, for hvem det er lykkedes at ”opspare” et betydeligt behandlingsbehov i størrelsen 60.000 SEK eller mere.

Norge Tilskud til tandpleje I Norge har der været tradition for, at voksenbefolkningen selv skal klare tandlægeregningen. Men traditionen er på retur, for i de seneste år er der sket en betydelig stigning i det offentlige tilskud til voksentandplejen.

Lov om sykeforsikring fra 1909 gav alene tilskud til ekstraktioner, når årsagen var smerte eller betændelse og eksempelvis ikke skulle tjene som grundlag for en protese.

Med undtagelse af tilskud til tandregulering (som blev indført i 1939) var den offentlige finansiering af tandplejen helt |

26 |

frem til begyndelsen af 1980’erne stort set forbeholdt børn og særlige grupper af voksenbefolkningen – de såkaldte prioriterede grupper (psykisk syge m.fl.).

Tilskud til voksenbefolkningens tandpleje sker efter bestemmelserne i Lov om folketrygd. Der gælder fortsat en høj grad af egenbetaling, men der er sket en gradvis større offentlig medfinansiering i kraft af en udvidelse af Folketrygdelovens §§ 5-6, som omhandler støtte til tandbehandling og en udvidelse af Folketrygdelovens §§ 5-22, som omhandler bidrag til tandbehandling. Folketrygdelovens §§ 5-6 blev i 1998 udvidet med tilskud til patienter med sjældne medicinske tilstande, som resulterede i øget behov for tandpleje, i 2002 med forhøjet tilskud til behandling af parodontose og i 2003 yderligere med tilskud til rehabilitering af tandsættet som følge af parodontose. Folketrygdelovens §§ 5-22 blev i 1998 udvidet til at omfatte udskiftning af tandfyldninger på grund af allergiske reaktioner og tandbehandling som følge af cancer i mundhulen. I 2001 med tilskud til implantater, fast eller aftagelig protetik som følge af tandekstraktioner som led i en infektionsforebyggende behandling.

Sideløbende blev der i 2003 indført en egenandelstak2-ordning, som indeholder tilskud til visse former for tandbehandling. Ordningen sigter på at give tilskud til patienter med særlig høje udgifter til tandpleje i forbindelse med sygdom.

Reglerne om tilskud er siden blevet forenklet og er i dag samlet i §§ 5-6, som giver ret til tilskud til tandbehandling i forbindelse med/som følge af: 1) sjælden medicinsk sygdom, 2) læbe-kæbe-gane-spalte, 3) svulster i mundhulen og tilgrænsende væv, 4) infektionsforebyggende behandlinger ved særlige medicinske tilstande, 5) sygdomme og anomalier i mund og kæbe, 6) paradentose, 7) tandudviklingsforstyrrelser, 8) bidanomalier, 9) patologisk tab af tandsubstans ved attrition/erosion, 10) hyposalivation, 11) allergiske reaktioner mod tanderstatningsmaterialer, 12) tandskade ved godkendt erhvervsskade, 13) tandskader i forbindelse med ulykke og tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Tilskud til tandpleje i Skandinavien | videnskab & klinik

Folketrygdens udgifter til tandlægehjælp 2004

2006

2008

2010

2012*

668

847

1.197

1.375

1.695

Tabel 9. Folketrygdens udgifter til tandlægehjælp. Udvalgte år 2004-2012 mio. NOK. Kilde: Helsedirektoratet. Note*: Budget.

Table 9. Expenses of Folketrygden (citizens' insurance) for dental care. Selected years 2004-2012 million NOK. Source: Helsedirektoratet.

Note*: Budget.

Tandlægeregninger Interval NOK

21-24

25-44

45-66

67 +

Alle

0-1.999

70

67

60

64

64

2.000-2.900

8

11

12

11

11

3.000-4.999

12

10

10

7

9

5.000-9.999

8

8

11

9

9

10.000-

3

5

8

9

7

Udgift gnsn.

2.356

2.867

4.461

4.000

3.755

Tilskud gnsn.

34

318

476

105

334

Tabel 10. Tandlægeregninger efter alder, 2008. Kilde: Levekårundersøkinga, Statistisk sentralbyrå.

Table 10. Dentists' bill divided by age, 2008. Source: Levekårundersøkinga, Statistisk sentralbyrå.

14) tandskader som følge af manglende egenomsorg i forbindelse med kronisk sygdom eller nedsat funktionsevne.

Som hovedregel bliver der ikke givet tilskud til forebyggende behandlinger, tandrensning og behandling af caries og følgebehandlinger som følge af caries (kroner, broer m.m.). Der er dog tilskud til behandling af caries, hvis caries er et resultat af en bagvedliggende sygdom eller behandling af denne.

Tilskud og udgifter til tandpleje Tilskud til tandpleje efter §§ 5-6 beløb sig i 2006 til i alt 743,2 mio. NOK. Heraf udgør tilskud til tandregulering hovedparten, nemlig 355,2 mio. NOK (48 %). Tilskud til kirurgisk behandling udgør 96,3 mio. NOK, rehabilitering i tilknytning til paradentose 86,3 mio. NOK og behandling af paradentose 61,9 mio. NOK. Disse tilskud udgør altså tilsammen 599,7 mio. NOK eller 80 % af det samlede tilskud.

Efter §§ 5-22 blev der samme år givet 103,4 mio. NOK i tilskud. Samlet blev der således i 2006 givet et tilskud på i alt 846,6 mio. NOK til tandpleje.

Det norske tilskudssystem er således indrettet på primært at tilgodese patienter med sygdomsforhold, der bevirker et stort behandlingsbehov. I 2006 modtog omkring 5-6 % af voksenbefolkningen tilskud til tandpleje og fik i gennemsnit ca. 5.000 NOK i tilskud. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Tilskud til tandpleje steg kun moderat i perioden 1995 til 2000 (fra omkring 200 mio. NOK til 300 mio. NOK). Efterstående er tilskuddet jf. Tabel 9 steget markant.

Omsætningen i privat praksis var skønsmæssigt 6,5 mia.

NOK. I 2004 og 7,7 mia. NOK i 2008. Tilskuddet udgør således 10 % af omsætningen i 2004 og 16 % i 2008. Hvis omsætningen i privat praksis er øget tilsvarende den almindelige prisudvikling, vil den skønsmæssigt være 8,2 mia. NOK i 2012 og tilskuddet dermed yderligere steget til ca. 20 %.

Forventeligt stiger regningen for norske patienter også med alderen. Ifølge Tabel 10 udgør tilskuddet som gennemsnit 9 % af udgiften – altså en betydelig afvigelse fra det tilskud, der er beregnet ud fra oplysningerne i Tabel 9 og den skønnede omsætning på 7,7 mia. NOK i 2008. Forklaringen skal nok søges i det forhold, at tallene i Tabel 10 er baseret på interviews, og måske patienterne bedre kan huske regningens størrelse, end hvad der er givet i tilskud.

Afslutning Afsnittet om Danmark dominerer i kraft af, at der i modsætning til Norge og Sverige findes veldokumenterede oplysninger om behandlingerne over et længere forløb.

Tilskudssystemerne i Norge, Danmark og Sverige er – som det fremgår – forskellige. |

27 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

udgifter til tandpleje i procent af samlet privatforbrug 1,2 DK S N

1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Fig. 3. egenbetaling for tandpleje i procent af samlet privat forbrug, 2004-2009. Kilder: danmark; Forbrugerundersøgelse, danmarks Statistik. norge; Forbrugerundersøgelser, Statistisk sentralbyrå. Sverige; oplysninger om patientavgifter för tandvård, budgetpropositionen for 2012 og husholdningernes forbrug fra nationalregnskabsstatistikken, Statistika centralbyrån.

Fig. 3. Cost of the patient for dental care in percentage of total consumer spending, 2004-2009. Sources: Denmark; Forbrugerundersøgelse, Danmarks Statistik. Norway; Forbrugerundersøgelser, Statistisk sentralbyrå. Sweden; Oplysninger om patientavgifter för tandvård, Budgetpropositionen for 2012 og husholdningernes forbrug fra nationalregnskabsstatistikken, Statistika centralbyrån.

Det danske tilskudssystem har som hovedsigte at tilskynde til brug af regelmæssig tandpleje og havde i sin start desuden det mål at friholde patienterne fra store udgifter, så længe det

drejer sig om basale tandlægebehandlinger. Tilskuddet er dog over tiden blevet reduceret, og det er i dag koncentreret til undersøgelser og forebyggende tandpleje, mens patienterne stort set selv må betale hovedparten af regningen for behandlinger, uanset om der er tilskud eller ikke tilskud til disse.

Det svenske tilskudssystem har fra starten været fokuseret på at tilgodese patienter med store behandlingsbehov. For at modvirke at et sådant system er klart mindre motiverende med hensyn til at tilskynde patienterne til at gå regelmæssigt til tandpleje, er det på det seneste blevet suppleret med tandvårdschecken.

Det norske system har fra starten været indrettet på, at patienterne selv skal klare deres udgifter til tandpleje. Men inden for de seneste 10 år er der sket en betydelig stigning i tilskuddet, som er målrettet personer med store behandlingsbehov som følge af medfødte forhold.

Uanset forskelle i tilskud gælder det i de tre nordiske lande, at hovedparten (i størrelsen 80 %) af patienterne dels har en årlig tandlægeregning under 3.000 kr. (i lokal valuta), og at de selv må betale hovedparten af regningen.

Der gælder også det fælles træk (Fig. 3), at patienternes egenbetaling for tandpleje i de tre lande udgør nogenlunde den samme procentvise andel af deres samlede private forbrug. Danmark og Sverige kører nærmest parløb – i begge lande udgør patienternes udgifter til tandpleje i 2009 lidt mere end 0,9 % af det samlede private forbrug. Det stærkt øgede tilskud til tandpleje i Norge resulterer i, at husholdningerne i de senere år dels bruger en mindre andel af deres samlede forbrug til tandpleje og åbenbart også en mindre andel end deres danske og svenske naboer.

absTRacT (enGlish) Reimbursement systems for dental care in Scandinavia In Denmark, the first national reimbursement system was created in 1921 solely focusing on covering the most basic and necessary treatments. From the middle of the 1960s, the reimbursement system was extended with beginning focus on prophylaxis. But fundamentally, the reimbursement system has not undergone radical changes and still only covers reimbursement of basic dental care.

In Sweden, the present reimbursement is based on Tandvårdsreformen (the dental care reform) from 1974 which had as its main goal to help especially patients requiring a lot of treatment.

The Swedish reimbursement system has been characterised by extensive changes in the shape of regular reductions until 1999 |

28 |

where the system was changed to becoming more similar to the Danish principle with reimbursement of basic dental care, only again in 2008 to be changed back to a system more similar to the 1974 reform.

In Norway, reimbursement for the dental care of the adult population has traditionally not been provided and this tradition persists – however, with one significant change. In the last 10 years, there has been a substantial increase in reimbursements for the part of the adult population who due to "congenital conditions" have special needs regarding dental care.

The Finnish situation is not included in this article but will be described in a subsequent article. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Tilskud til tandpleje i Skandinavien | videnskab & klinik

Kilder 1. FÖRSÄKRINGSKASSAN. Nyttjande av det statsliga tandvårdsstöd som infördes 1. juli 2008: Analysis utifron et demografisk och socioekonomisk perspektiv. Socialförsäkringsrapport 2011:9.

2. FÖRSÄKRINGSKASSAN. Prisutvecklingen inom tandvården 20082009 samt analys av patientkost-

naden i det gamla respektive nya tandvårdsstödet. Socialförsäkringsrapport 2010:13.

3. DET KONGELIGE HELSE- OG O M S O R G D E PA R T E M E N T. Folketrygdens stønad til dekning av utgifter til tannbehandling.

Rundskriv I-2/2009 B. 4. DET KONGELIGE HELSE- OG OM-

SORGDEPARTEMENT. Tilgjengelighet, kompetanse og sosial utjevning – Framtidas tannhelsetjenester.

St.meld. nr. 35 (2006-2007).

5. NORGES OFFENTLIGE UTREDNINGER. Det offentlige engasjement på tannhelsefeltet: Et godt tilbud til de som trenger til mest.

Oslo: Norges offentlige utredninger

2005:11.

6. STATISTISK SENTRALBYRÅ. Tannhelse. Personell og kostnader, tannhelsetilstand og tannlegebesøk.

Statistisk sentralbyrå. Rapportar 29/2010.

Ønsker du stærk binding til både tand og

restaureringer - og specielt øget retention til zirkonium?

Så brug G-CEM

Selvætsende- og bondende.

Med garanti dualhærdende kompositcement til alle typer restaureringer*

Scan QR koden og send en sms, så modtager du prøver på G-CEM kapsler. Eller ring på 23 26 03 82

G-CEM Automix: enkel, hurtig og tekniksikker Fyld cementen direkte i restaureringen og sæt den på plads

Lyshærd alle synlige flader i 2-4 sek

Overskuddet bliver gummiagtigt og er let at fjerne

GC NORDIC AB 23260382

* dog ikke facader

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

29 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Människor med särskilda behov i tandvården I de nordiska länderna förväntas den offentliga tandvården ha huvudansvaret för att människor med särskilda behov får tillgång till tandvård.

Munhälsan har förbättrats bland människor med funktionsnedsättning de senaste decennierna, men fortfarande finns skillnader jämfört med friska individer. Trots reformer i de nordiska länderna på 1980-talet som tog nationellt ansvar för hela befolkningens munhälsa krävdes i efterhand lagar för att försäkra tandvård för människor med särskilda behov. Förbättrad lönsamhet har blivit en drivkraft för att erbjuda fler vuxna tandvård, något som ur ett utilitaristiskt perspektiv är önskvärt. Från Rawls perspektiv är det ökande utbudet bara rättvist om det samtidigt innebär att svaga grupper är prioriterade och inkluderade. Paradoxalt har utvecklingen av välfärdsstaten också medfört en ökande individualism. Relationen mellan befolkningen och det offentliga drivs alltmer av samma logik som marknaden. Valfrihet har införts inom många områden, men problem uppstår när människor med nedsatt autonomi ska göra kompetenta val.

Tandvårdsbehovet hos människor med funktionsnedsättning tillfredsställs inte fullt ut på grund av okunskap, ekonomiska barriärer, bristande fysisk anpassning av tandvårdsmottagningar eller att utförarna prioriterar friska individer före människor med särskilda behov. Det finns således mer att göra för att människor med funktionsnedsättning ska få bra munhälsa och tillgång till tandvård som motsvarar behovet.

|

30 |

Medmänniskor med särskilda behov i tandvården – etiska frågeställningar i ett välfärdsstatsperspektiv Pia Gabre, docent, med.dr., Institutionen för Odontologi, Sahlgrenska akademin, Göteborgs Universitet, Sverige; cheftandläkare, Folktandvården, Uppsala län, Sverige Dorthe Holst, professor, dr.odont., Sektionen för samhällsodontologi, Universitetet i Oslo, Norge

V

i ska inledningsvis klargöra utgångspunkten. Detta tema handlar om människor och de är bara undantagsvis och relativt få timmar under ett år odontologiska patienter med särskilda behov. Grupper eller enstaka individer med särskilda vårdbehov är i första hand medmänniskor.

Det finns minst två huvudgrupper användare med funktionsnedsättning som efterfrågar tandvårdstjänster. Det är människor som 1) har medfödda och/eller förvärvade sjukdomar eller tillstånd som under delar av livet, eller hela livet, ger dem en högre tandhälsorisk, och 2) de som inte har större tandhälsorisk än folk i allmänhet, men deras funktionsnedsättning medför att det blir extra svårt att använda befintliga tandvårdserbjudanden, till exempel på grund av psykiska, fysiska eller ekonomiska hinder. Vi kommer att använda begreppet funktionsnedsättning för denna heterogena grupp.

Med funktionsnedsättning menas en nedsättning av fysisk, psykisk eller intellektuell funktionsförmåga (1).

Gruppen människor med funktionsnedsättning uppvisar stor variation när det gäller ålder, livsstil, sociala förutsättningar, utbildning, allmänt hälsostatus och oral hälsa. Man kan därför inte generalisera när man möter den enskilda individen utan måste se personen som en unik individ. I emneord denna artikel ska vi försöka belysa förutsättCommunity health ningarna för den del av befolkningen som har planning; dental särskilda behov inom tandvården och svårighecare for disabled; ter och möjligheter som uppkommer när deras health care ethics; oral health tandvårdsbehov ska mötas av dagens tandvård. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Människor med särskilda behov i tandvården | viDensKab & KliniK

I de nordiska länderna är tandvården organiserad i två huvudsektorer:

1) En reglerad offentlig sektor som har lagstadgade uppgifter för definierade befolkningsgrupper.

2) En privat sektor som ska betjäna den övriga befolkningen på en friare tandvårdsmarknad som är reglerad i varierande grad i de nordiska länderna.

Används John Rawls2 som måttstock för social rättvisa kan utvecklingen knappast karaktäriseras som rättvis (5). Rawls sätter upp stränga krav på fördelningsmässig rättvisa av välfärdstjänster.

Men först ger vi en kort beskrivning av förekomsten av funktionsnedsättning och huvuddragen i hur dagens tandvård för människor med funktionsnedsättning är organiserad.

I huvudsak kommer vi att fokusera på vuxna med funktionsnedsättning.

Det finns en rad skillnader mellan de nordiska länderna, men det som är lika rättfärdigar beteckningen en nordisk modell (2,3). Det faller tveklöst inom den nordiska välfärdstraditionen att förvänta att det är den offentliga tandvården som har huvudansvaret för att säkerställa tandvårdstjänster till befolkningsgrupper med funktionsnedsättning. Detta utesluter emellertid inte att vuxna med funktionsnedsättning också kan få tandvård i den privata sektorn. Barn med funktionsnedsättning ges ett erbjudande om kostnadsfri behandling inom de offentliga tandvårdsorganisationerna i de nordiska länderna.

Vi vill sätta fokus på om och när den offentliga tandvården fick detta ansvar. Ett karaktäristiskt drag för den offentliga tandvården i de nordiska länderna är det hälsopolitiskt fastställda populationsansvaret för definierade befolkningsgrupper.

Populationsansvaret känner vi som begreppet universalism1, som är typiskt för den nordiska välfärdsmodellen som tandvården är en del av (2,4). Vi ska i korta drag beskriva utvecklingen i populationsansvaret för tandvården under de senaste hundra åren. Vi ska visa att populationsansvaret för människor med funktionsnedsättning kom långt efter att först barnen och därefter delar av vuxenbefolkningen fick erbjudande om tandvård. Vi söker förklaringar på detta fenomen.

Förekomst av funktionsnedsättning Det finns ett stort antal sjukdomar och tillstånd som leder till en funktionsnedsättning av varierande karaktär och omfattning och det är därför svårt att beräkna antalet personer som har en funktionsnedsättning. WHO (World Health Organization), som grundar klassificering av funktionsnedsättning efter funktionsförmåga inom områdena fysisk rörlighet, kognition, hörsel och syn, rapporterade 2004 att 2,9 procent av världens befolkning hade en allvarlig funktionsnedsättning och 12,4 procent en moderat nedsättning (6). Bland dem som var 60 år och äldre hade 46 procent en svår eller moderat funktionsnedsättning. Det är svårt att få fram uppgifter om hur många personer i de nordiska länderna som har en funktionsnedsättning. Folkhälsoinstitutet i Sverige beskriver att omkring 1,5 miljoner människor i Sverige mellan 16 och 84 år har en funktionsnedsättning. Antalet ökar med stigande ålder, men även i åldersgruppen 16–29 år har 10 procent en funktionsnedsättning. De allra flesta med funktionsnedsättning, 1,1 miljoner, är äldre än 65 år (7). Antalet äldre i Norden ökar liksom i andra delar av världen. Enligt Nordiska Rådet kommer antalet personer äldre än 80 år att öka från 1,2 miljoner personer år 2011 till drygt 2 miljoner år 2030 i Danmark, Finland, Norge och Sverige (8). Figur 1 visar prognosen för ökningen i de nordiska länderna av personer 80 år och äldre under perioden 2011–2030.

befolkningsprognos

antal invånare ≥ 80 år (tusental)

900 800

Danmark

700

Norge

600

Finland

500

Sverige

400 300 200 100 0

2011

2015

2020

2025

2030

År

Fig. 1. befolkningsprognos för personer ≥ 80 år i de nordiska länderna fram till 2030.

Fig. 1. Population growth projection of persons ≥ 80 years in Nordic countries by 2030.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

31 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Hälsa och munhälsa hos personer med funktionsnedsättning WHO formulerade redan 1948 en framsynt definition av hälsa: »ett tillstånd av fullständigt fysiskt, mentalt och socialt välbefinnande och inte bara avsaknaden av sjukdom« (9). Definitionen visar på hälsans två perspektiv – den medicinska professionens bedömning och den självupplevda hälsan. Munhälsan är betydelsefull för livskvaliteten och självkänslan (10). Bra munhälsa gör det möjligt för människor att äta och njuta av mat, ha relationer och kunna kommunicera. WHO definierar hälsofrämjande arbete som den process som ger människor möjlighet att öka kontrollen över sin egen hälsa (11). En stor del av ohälsan bland människor med funktionsnedsättning hör samman med de processer som sätter ner livskvaliteten såsom brist på inflytande, ekonomisk otrygghet, diskriminering och brist på tillgänglighet (7). Nyligen rapporterade Folkhälsoinstitutet i Sverige att det är tio gånger vanligare med dålig hälsa bland personer med funktionsnedsättning jämfört med övriga befolkningen. Man var oftare låginkomsttagare och färre hade ett arbete. Dessutom förekom oftare en ohälsosam livsstil – en större andel människor med funktionsnedsättning var rökare och överviktiga (12).

Munhälsan i de nordiska länderna har avsevärt förbättrats under de senaste decennierna. I alla åldersgrupper har förekomsten av karies och tandlossning minskat liksom befolkningens andel tandlösa individer (13,14). Befolkningsstudier kan dock vara starkt missvisande när munhälsan hos individer med funktionsnedsättning ska beskrivas, eftersom både äldre och yngre med stort omvårdnadsbehov ofta inte ger gensvar på erbjudandet att delta i studier. Även personer med funktionsnedsättning har fått en bättre munhälsa, men fortfarande finns skillnader jämfört med personer med full funktion. Till exempel visar data från en svensk studie 5 procent tandlösa 80-åringar (13) medan 33–43 procent av äldre med funktionsnedsättning saknade egna tänder i de nordiska länderna (15–18). Även yngre personer med kognitiva funktionsnedsättningar har sämre munhälsa mätt som ökad förekomst av karies (19,20). Smärta, infektioner och nutritionssvårigheter kan bli följden av munproblemen och dessa effekter är särskilt allvarliga om de adderas till redan förekommande frekventa hälsoproblem och då personen inte kan beskriva sina problem för omgivningen (21,22).

Självupplevd hälsa och livskvalitet Som vi tidigare nämnt har hälsan två perspektiv, den medicinska professionens bedömning och den självupplevda hälsan. Flera studier kan beskriva sämre munstatus hos äldre och personer med funktionsnedsättning i Norden, men även den självskattade munhälsan upplevs sämre hos personer med funktionsnedsättning. I nationella folkhälsoenkäten i Sverige uppger 39 procent av männen och 31 procent av kvinnorna med funktionsnedsättning att de har en dålig munhälsa jämfört med 10 respektive 8 procent i den övriga befolkningen (7). I en |

32 |

norsk studie skattar 59 procent av en grupp 67–78-åringar att de har en bra tandhälsa. De som anger en sämre tandhälsa uppger också en lägre munhälsorelaterad livskvalitet och man fann samband mellan antal tänder och livskvaliteten men inte med kariesförekomsten (23). Detta stämmer väl med andra studier där det är mer effekterna av oral sjukdom, nedsatt tuggförmåga och muntorrhet, som påverkar det dagliga livet än sjukdomarna i sig (24). Äldre prioriterar munhälsa trots ofta höga kostnader och vill behålla tänderna inte minst för utseendets skull (25).

Eftersom äldre ofta relaterar livskvalitet till att kunna ha relationer, bestämma själv och bo kvar i sitt hem måste kliniska symtom sättas in i det sammanhang som beskriver människans levnadsvanor. Kanske borde därför livskvalitet i stället mätas genom att ställa frågan: Vad hindrar dina munproblem dig att göra?

Samhällets stöd för tandvård I de nordiska länderna finns olika system för organisation och finansiering av tandvård. För barn är tandvården kostnadsfri, men åldersgränsen för denna förmån varierar. Tandvård för vuxna betalas i huvudsak av individen själv, men delar av behandlingen betalas av en statlig försäkring i Danmark, Finland och Sverige. I samtliga nordiska länder förekommer särskilda ekonomiska stöd för personer med funktionsnedsättning och för äldre beroende av stöd för den dagliga omvårdnaden. I Sverige är landstingen dessutom skyldiga att erbjuda omvårdnadsberoende personer en munvårdsbedömning utförd av tandvårdspersonal i hemmet. Samtliga nordiska länder har både offentlig och privat tandvård, utom Island där all tandvård utförs i privat regi (26). I Tabell 1 sammanfattas tandvårdsstöden från samhället i de nordiska länderna.

Tandvårdsstöd i historiskt perspektiv Som framgår av denna summariska översikt blev de specifika tandvårdsstöden till människor med särskilda behov uppmärksammade på 1980-talet. I både Danmark, Sverige och Norge utökades de rådande partiella lagarna för tandvården i befolkningen till ett helhetsansvar för den samlade tandvården för hela befolkningen.

De första lagarna om tandvård började som lagar om skoltandvård för skolbarn i välfärdsstatens tidiga period. På 1930och 40-talen kom Lagen om folktandvård i Sverige och Lov om Folketannrøkte i Norge, som säkerställde tandvård för både barn och en del vuxna. Efter andra världskriget expanderade den generella utbyggnaden av välfärdsstaten, och även tandvården och småbarn, ungdomar och andra definierade grupper inlemmades i regelverk och praxis (3). I Finland trädde den stora folkhälsolagen i kraft 1972. Tandvårdsreformerna på 1980-talet har beskrivits som kronan på tandvårdsverket med ett nationellt ansvar för god tandhälsa och tillgänglig tandvård för hela befolkningen (3). I princip innefattades tandvård för människor med funktionsnedsättning i reformerna på 1980-talet. Dessa reformer omfattade hela befolktandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Människor med särskilda behov i tandvården | videnskab & klinik

ningen i respektive land. Den offentliga tandvården enbart eller i samarbete med privatpraktiserande tandläkare hade all anledning att erbjuda tandvård till personer med funktionsnedsättning. Likväl måste det i efterhand utformas speciella tilläggslagar eller bestämmelser som definierade tandvårdserbjudanden för människor med särskilda tandvårdsbehov. I Danmark utformades ett tillägg eftersom vuxna inte omfattades av lagen om Kommunetandpleje. I Sverige gavs nödvändig tandvård för människor med stora omvårdnadsbehov liknande stöd som inom sjukvården.

Lönsamhet som drivkraft Således infördes tandvård för människor med funktionsnedsättning sent under 1900-talet. Varför dröjde det så länge?

Tidigare hade den offentliga tandvården i stigande grad utökat vården till barn, och när alla barn var omfattade expanderade den offentliga tandvården in på den privata marknaden. På flera ställen uppstod konkurrens mellan offentlig och privat tandvård om de vuxna patienterna. Landstingen i Sverige och fylkeskommunerna i Norge lade i ökande grad vikt vid intäktssidan i bokföringen och krävde att den offentliga tandvården skulle skära kostnader, bland annat genom att tjäna pengar på behandling av vuxna. Denna utveckling förstärktes troligen i Sverige av att tandvårdsförsäkringen betalade tillbaka utgifter till både behandling i landsting och hos privata tandläkare efter fastställda taxor. I Norge justerades taxorna för vuxnas be-

klinisk relevans Människor med funktionsnedsättning har sämre munhälsa än den friska befolkningen. De har dessutom tandvårdsbehov som inte blir tillgodosedda. Tandvården behöver öka sin kunskap om funktionsnedsättning och bättre anpassa tandvårdsmottagningar så att

tillgängligheten ökar. Samhället behöver anpassa stöd och lagstiftning så att människor med funktionsnedsättning inte tvingas avstå från tandvård på grund av ekonomiska skäl och att de inte prioriteras bort av tandvården på grund av lönsamhetsskäl.

handling upp till ungefärlig konkurrensnivå. Då blev det ännu lönsammare att behandla i övrigt friska vuxna i den offentliga tandvården och på denna marknad är det mindre lönsamt att behandla människor med funktionsnedsättning. I ett etiskt perspektiv kan vi beskriva denna prioritering av ordningsföljden av befolkningsgrupperna som ett utilitaristiskt3 grepp. Samtidigt kunde man visa att allt fler fick tillgång till tandvård. I ett utilitaristiskt perspektiv är det ett bra resultat.

Tandvårdsstöd Land

Generella stöd

Tandvårdsstöd för personer med funktionsnedsättning

Danmark

Kostnadsfri tandvård 0–18 år.

Generellt stöd via försäkring för vissa behandlingar.

Tandvård för personer med fysisk eller psykisk funktions-nedsättning samt äldre med stort omvårdnadsbehov [27].

Finland

Kostnadsfri tandvård 0–17 år.

Generellt tandvårdsstöd för vuxna.

Samma stöd som för övriga vuxna.

Dessutom kan kommunerna ge särskilt stöd.

Island

Delar av kostnaden för tandvård 0–18 år täcks av statlig försäkring.

Generellt tandvårdsstöd för vuxna saknas.

Tandvård för personer med vissa funktionsnedsättningar och omvårdnadsberoende äldre.

Norge

Kostnadsfri tandvård 0–18 år.Generellt tandvårdsstöd för vuxna saknas.

Tandvård för personer med vissa funktionsnedsättningar och omvårdnadsberoende äldre.

Sverige

Kostnadsfri tandvård 0–19 år.Statlig tandvårdsförsäkring ersätter kostnader för de flesta behandlingar för alla vuxna.

Tandvård till låg kostnad för äldre och personer med funktionsnedsättning med stort omvårdnadsbehov [28].

Tabell 1. Sammanfattning av samhällets tandvårdsstöd till befolkningen i de nordiska länderna. Data är hämtade från Widström et al (26) om inget annat anges.

Table 1. Summary of the society’s dental care support for people of the Nordic countries.Data from Widström et al (26) unless otherwise indicated. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

33 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Prioritering Ett gott resultat efter utilitaristisk måttstock är ett tilltalande resultat politiskt. Om man anlägger ett rawlskt perspektiv på den gjorda prioriteringen medför ökad tillgång till tandvård inte rättvisa om det inte samtidigt kan visas att de svaga är prioriterade och redan inkluderade. Centralt för Rawls-traditionen är att användningen av rättviseprinciper i sociala institutioner utgör grundstrukturen i samhället. Rawls tänkte sig en teoretisk situation där valda representanter för sociala institutioner var ovetande om egen social status, religion, hudfärg, intäkt och andra karaktäristika. Omedvetna om vår egen situation gör vi enligt Rawls ett val så att vi inte hamnar i fattigdom eller annan nöd. Utifrån en given uppsättning rättviseprinciper kommer den bästa möjliga rättvisa att väljas. Denna rättvisa ska ge alla samma rätt till det mest omfattande systemet av friheter, som är förenligt med ett motsvarande system av friheter för alla. Skillnader som kan accepteras måste uppfylla två villkor: För det första ska de knytas till ställningar och positioner som är tillgängliga för alla under förhållanden som på ett rimligt sätt säkerställer lika möjligheter, för det andra ska de vara till största möjliga nytta för de sämst ställda i samhället (5). Rawls rättviseprinciper är föremål för kritik för bland annat förenklingar och brist på generaliserbarhet i en globaliserad värld. Icke desto mindre öppnar de upp för reflektion kring alternativ till existerande fördelningsprinciper.

Medmänniskor, medborgare och konsumenter De som får tandvård omtalas ofta som patienter, även om de också är medmänniskor, medborgare med rättigheter och skyldigheter och konsumenter. Gemenskap och kollektiva lösningar har varit centrala kännetecken för hälso- och socialpolitiken i den nordiska välfärdsstaten. Men det paradoxala är att utvecklingen av välfärdsstaten också har lett till en växande individualism (29). Till en början nådde välfärdstjänsterna befolkningen som enskilda individer genom kollektiva och generella reformer. Relationerna mellan befolkningen och det offentliga håller nu på att bli kundbaserade, tillsynes efter samma logik som för affärsmarknader. Detta inbjuder till att vi ska uppträda som individer som ser till privata intressen och rättigheter. Rättighetstänkandet har gradvis förträngt den kollektiva, politiskt grundade solidariteten (30). Det är betänkligt, för det är just genom denna roll man är skyldig att ha ett helhets- och förståelseorienterat perspektiv i de beslut man fattar, enligt Rawls.

Det är detta enighetssökande och kollektivt orienterande sätt som är själva den samhällsmässiga koordineringsprincipen och legitimiteten som offentliga beslut baseras på (29). Detta är också betänkligt, eftersom det är många frågor som bara kan lösas genom politiska värderingar. Den tilltagande konsumentidentiteten i befolkningen innebär att uppmärksamheten flyttas från politiken som kollektivt fenomen till det som är resultatet av denna för var och en.

Det är i detta klimat vi diskuterar rättvisa och rättigheter enligt lagen. Den offentliga tandvården bygger på en solida|

34 |

risk modell där resurserna fördelas efter behov och inte efter intäkt eller försäkringspremie. Vården finansieras via offentliga budgetar. Det betyder i princip att skattepliktiga medborgare är villiga att betala en kollektiv premie, oberoende av hur stor risk den enskilde har och hur mycket resurser som tas ut av det allmänna (31). Detta var tidigare acceptabelt, eftersom alla drabbades av sjukdom med regelbundna mellanrum. I dag är risk och oral hälsa inte lika jämnt fördelade. Den varierande orala hälsan i kombination med en försvagad solidaritetskänsla i alla befolkningsgrupper kan minska den kollektiva betalningsviljan framöver.

Tillfredsställs behovet av tandvård?

Ett stort behov av tandvård för personer med funktionsnedsättning har identifierats i flera studier [15, 18]. I de nordiska länderna besöker en stor del av befolkningen tandvården regelbundet. I Sverige och Danmark uppger 82–86 procent av personerna i åldersgruppen 55–69 år att de besökt tandvården de senaste tolv månaderna (32). Det är inte självklart att hög konsumtion av tandvård leder till bättre munhälsa, men de som regelbundet besöker tandvården har fler tänder, färre tänder med obehandlad karies och fler restaurerade tänder. Människor med funktionsnedsättning uppger ofta en lägre besöksfrekvens hos tandvården. Tre av fyra personer med psykiatrisk sjukdom som fick vård inom den öppna sjukvården uppgav att de besökt tandvården det senaste året, men trots detta skattades att 70 procent av dessa var i behov av tandvård (33). Äldre personer besöker tandvården mer sällan och detta gäller särskilt personer med färre tänder (34). Flera studier visar att äldre har stor andel obehandlade munsjukdomar, särskilt karies och inflammationer i tandköttet (15,17).

Barriärer för att människor med funktionsnedsättning ska få tillgång till tandvård varierar för olika individer. Svag ekonomi är ett viktigt hinder för att inte uppsöka tandvården (33,34). I Sverige lägger människor med funktionsnedsättning som medför hinder i vardagen cirka 1000 kronor mer på tandvårdskostnader per år jämfört med övriga befolkningen, och de lägger klart mer pengar på tandvård än på sjukvård och läkemedel tillsammans (35). Dessutom uppger 23 procent att man avstått från att söka tandvård av ekonomiska skäl. Personer med få tänder använder tandvård i mindre utsträckning än de med flera tänder, liksom de som skattar sin tandhälsa som dålig (34). En studie rapporterar att fysisk funktionsnedsättning nästan fördubblade risken att inte besöka tandvården och att kognitiva begränsningar fyrdubblade risken (36).

Fritt val och nedsatt autonomi Valfrihet har successivt införts inom många områden. Samhällets solidariska finansiering består, men tanken är att individen själv får kontroll av utförandet av tjänsterna. Stödet från samhället i Sverige för tandvård för äldre och andra personer med funktionsnedsättning har lett till en marknad som intresserar tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Människor med särskilda behov i tandvården | videnskab & klinik

både offentlig och privat tandvård. Flera nya tandvårdsföretag har startats som en följd av de nya reglerna som infördes 1999.

Uppdraget att uppsöka patienterna upphandlas av landstingen och den enskilde kan därför inte själv välja vem som ska komma hem för att utföra munvårdsbedömningen. Ofta har patienterna redan kontakt med en vårdgivare inom tandvården, men genom detta förfarande blir personerna med funktionsnedsättning tilldelade en ny tandvårdskontakt. Med åren har allt lägre anbud lämnats in för att få uppdraget att uppsöka personer i sina boenden; i några landsting är ersättningen nu så låg som 20 och 35 kronor (SEK) per patient för munvårdsbedömningen (37). Tandvården kan kompensera förlust på den uppsökande verksamheten med vinster på utförandet av tandvård för patientgrupperna. Den enskilde får själv välja vem som ska utföra tandvården, men ofta accepterar personen med funktionsnedsättning erbjudande om tandvård från den som gör munhälsobedömningen, trots att man redan har en långvarig tandvårdskontakt.

Under senare tid har tandvårdsreformen debatterats i media. Det är främst två perspektiv som diskuteras: håller tandvård som utförs i privata hem samma kvalitet som i en fullt utrustad tandvårdsklinik och kan personer med svag autonomi göra kompetenta val? Enighet finns om att kraven när det gäller vårdkvalitet, patientsäkerhet, smittskydd och vårdhygien ska vara på samma nivå när tandvård utförs i hemmet som på en stationär mottagning och landstingen har därför inrättat begränsningar för hemtandvård, något som utförarna av tandvård uppfattar som intrång i den fria konkurrensen. Det är inte bara inom tandvården som valfrihet förespråkas, utan trenden i samhället är tydlig inom de flesta områden att individens kontroll över sina liv ska stärkas. Äldre och andra människor med funktionsnedsättning har i Sverige givits möjlighet att välja hemtjänst, äldreboende och personlig assistent. Samtidigt har en undersökning visat att knappt hälften av dem som är 77 år eller äldre har förmåga att själva välja utförare av vård och kan därmed inte agera som välinformerade kunder och göra rationella val (38). Detta innebär att den marknadsmässiga korrigeringen av kvaliteten på vårdoch omsorgstjänsterna sätts ur spel genom att kundernas förmåga att bedöma kvaliteten på utförda tjänster är begränsad och därmed möjligheten att ändra sitt val och byta utförare.

Kan vi vara nöjda med nuläget?

Vi har beskrivit i denna artikel att människor med funktionsnedsättning har kunnat ta del av den förbättrade munhälsan som den nordiska befolkningen har fått under de senaste decennierna. Trots den förbättrade munhälsan kvarstår dock en skillnad: människor med funktionsnedsättning har fortfarande färre kvarvarande tänder och mer munsjukdomar än övrig befolkning. Den sämre munhälsan behöver inte enbart förklaras av ökad risk för munsjukdom, utan är troligen även ett resultat av att tandvårdsbehovet inte är tillfredsställt. Att människor med funktionsnedsättning inte får tandvård i den utsträckning de behöver kan förklaras av bristande vilja att söka vård på grund av okunskap, dålig ekonomi eller tandvårdsrädsla.

Förklaringen kan även vara att människor med funktionsnedsättning inte prioriteras av utförarna. Kliniker kan brista i fysisk anpassning, tandvårdspersonalen har inte kompetens när det gäller de särskilda behoven eller de blir bortprioriterade till förmån för friska patienter.

De nordiska samhällena tar ansvar, åtminstone ekonomiskt, för människor med funktionsnedsättning med omfattande omvårdnadsbehov. Men stora grupper där funktionsnedsättningen påverkar munhälsan får inget stöd, till exempel människor med Parkinson, diabetes och ätstörningar. I Sverige träder en förbättring i kraft för flera av dessa grupper vid årsskiftet 2012/2013 (39). Även när det gäller forskning och utveckling riskerar behovet hos människor med funktionsnedsättning att bli bortprioriterade. Det ligger närmare till hands att utveckla behandlingsmetoder som efterfrågas av många i stället för speciella behandlingsmetoder anpassade till ett fåtal. Utbudet av estetisk tandvård är stort medan funktionella lösningar för bettet som är starkt nerslitet av ofrivilliga munrörelser till stor del saknas. Fabrikanterna tar fram rader av munhygienprodukter som marknadsförs intensivt, men det är svårt att väcka intresse för att ta fram produkter som är anpassade till människors fysiska och kognitiva brister.

Det finns således mer att göra för att människor med funktionsnedsättning ska få en bra munhälsa och tillgång till tandvård som motsvarar behovet. I de nordiska länderna anses människor med funktionsnedsättning prioriterade när vårdresurser ska fördelas, men det krävs att detta även får en praktisk tillämpning.

Abstract (English) People with special needs in dentistry – a question of ethics in the perspective of a welfare state In the Nordic countries the public dental services are expected to be responsible for access to dental care for people with special needs. Oral health has improved among people with disabilities during the last decades, but still differences can be seen compared to the rest of the population. Despite reforms in the Nordic tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

countries which took national responsibilities for the entire population’s oral health in the 1980s, laws needed to be adopted afterwards to assure dental services for individuals with disabilities. Improved profitability has become a driving force to provide more adults dental care, something which, from a utilitarian perspective is desirable. From Rawls’ perspective, the increasing availability is only fair if it also means that vulnerable groups are |

35 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

prioritised and included. Paradoxically, the development of the welfare state also led to an increasing individualism. The relationship between the population and the public is driven more by the market logic. Freedom of choice has been introduced in many areas, but problems arise when people with limited autonomy will make choices when they are less well informed than in case of the other patients.

Dental care needs of people with disabilities are not fully satisfied due to ignorance, economic barriers, lack of physical adaptation of dental clinics or because dental professionals give priority to healthy individuals before the people with special needs. Thus, there is more to do to ensure that people with disabilities have good oral health and access to dental services.

Litteratur 1. Socialstyrelsen. Funktionsnedsättning och funktionshinder, användning av begreppen. (Set 2012 juni). http://www. socialstyrelsen.se 2. Kildal N, Kuhnle S. Normative foundations of the welfare state, the Nordic experience. London, Routledge, 1995.

3. Holst D. Varieties in oral health care systems. Public dental services.

Organisation and financing of oral health care services in the Nordic countries. In: Pine CN, Harris R, eds. Community oral health. London: Quintessence, 2007.

4. Lundberg O, Yngve MÅ, Stjärne MK et al. The Nordic experience.

Welfare states and public health.

Center for Health Equity Studies (CHESS). Stockholm: Stockholms universitet, Karolinska institutet, 2008.

5. Rawls J. A theory of justice. Cambridge: Belknap Press, 1971.

6. World Health Organisation. The global burden of disease: 2004 Update. Geneva: WHO Press, World Health Organization, 2008.

7. Arnhof V. Onödig ohälsa. Hälsoläget för personer med funktionsnedsättning. Edita: Statens Folkhälsoinstitut, 2008. Stockholm, Sverige.

8. Norden. Nordic statistics. Population projections. http://www. norden.org 9. WHO. Preamble to the constitution of the World Health Organization as adopted by the international health conference in New York 1946. Signed by the representatives of 61 States (Official records of the world health organization, no. 2. p.100) and entered into force on 7 April 1948.

10. Locker D. Measuring oral health: a conceptual framework. Community Dent Health 1988;5:3–18.

11. WHO. The Ottawa charter for health promotion. World Health Organization. Geneva, 1986.

12. Statens Folkhälsoinstitut. Redovisning av regeringsuppdraget om delmål m.m. inom ramen för »En strategi för genomförande av funktionshinderspolitiken 2011–2016«.

Sverige, Dnr VERK 2011/442.

13. Hugoson A, Koch G, Göthberg C et al. Oral health of individuals aged 3–80 years in Jönköping, Sweden

|

36 |

during 30 years (1973–2003).

II. Review of clinical and radiographic findings. Swed Dent J 2005;29:139–55.

14. Holst D, Schuller AA. Equality in adults’ oral health in Norway.

Cohort and cross-sectional results over years. Community Dent Oral Epidemiol 2011;39:488–97.

15. Vilstrup L, Holm-Pedersen P, Mortensen EL et al. Dental status and dental caries in 85-year-old Danes. Gerodontology 2007;24:3– 13.

16. Samson H, Strand GV, Haugejorden O. Change in oral health status among the institutionalized Norwegian elderly over a period of 16 years. Acta Odontol Scand 2008;66:368–73.

17. Holmén A, Strömberg E, HagmanGustafsson ML et al. Oral health in home-dwelling elderly dependent on moderate or substantial supportive care for daily living: prevalence of edentulous subjects, caries and periodontal disease.

Gerodontology 2012;29:503–11.

18. Zuluaga DJ, Ferreira J, Montoya JA et al. Oral health in institutionalised elderly people in Oslo, Norway and its relationship with dependence and cognitive impairment.

Gerodontology 2012;29:420–6.

19. Gabre P, Martinsson T, Gahnberg L. Longitudinal study of dental caries, tooth mortality and interproximal bone loss in adults with intellectual disability. Eur J Oral Sci 2001;109:20–6.

20. Vigild M, Brinck JJ, Christensen J. Oral health and treatment needs among patients in psychiatric institutions for the elderly.

Community Dent Oral Epidemiol 1993;21:169–71.

21. Nordenram G, Ljunggren G, Cederholm T. Nutritional status and chewing capacity in nursing home residents. Aging (Milano) 2001;13:370–7.

22. Peltola P, Vehkalahti NM. Chewing ability of the long-term hospitalized elderly. Spec Care Dentist 2005;25:260–4.

23. Dahl KE, Wang NJ, Holst D et al.

Oral health-related quality of life among adults 68–77 years old in Nord-Trøndelag, Norway. Int J Dent Hyg 2011;9:87–92.

24. Locker D, Matear D, Stephens M, Jokovic A. Oral health-related quality of life of population of medically compromised elderly people. Community Dent Health 2002;19:90–7.

25. Andersson K, Nordenram G. Attitudes to and perceptions of oral health and oral care among community-dwelling elderly residents of Stockholm, Sweden: an interview study. Int J Dent Hyg 2004;2:8–18.

26. Widström E, Ekman A, Aandahl LS et al. Developments in oral health policy in the Nordic countries since 1990. Oral Health Prev Dent 2005;3:225–35.

27. Indenrigs- og sundhedsministeriet, Danmark. Bekendtgørelseom tandpleje nr. 727 af 15/06/2007. http://www.retsinformation.dk 28. Socialstyrelsen. Särskild tandvårdsförordning. SFS1998:1338.

29. Eriksen EO, Weigård J. Fra statsborgertil kunde: Kan relasjonenmellominnbyggereog det offentlige reformuleres på grunnlag av nye roller? In: Eriksen EOV, ed.

Den offentlige dimensjon. Verdier ogstyring i offentlig sektor. Oslo: Tano, 1993.

30. Lorentzen H. Adjø solidaritet?

Sosialdemokratietfra kollektiv tilkonsumbevegelse. Tidsskrift for velferdsforskning 2002;5:85–95.

31. Holst D. Befolkningens syn på oral helse. Mellom politikk, ønsker og egne valg. In: Hugoson A, Koch G, Johansson S, eds. Konsensuskonferens: Oral Hälse. Stockholm: GOTHIA, 2003.

32. Kronström M, Palmqvist S, Söderfeldt B et al. Utilization of dental health services among middle-aged people in Sweden and Denmark. Acta Odontol Scand 2002;60:276–80.

33. Persson K, Axtelius B, Söderfeldt B et al. Monitoring oral health and dental attendance in an outpatient psychiatric population. J Psychiatr Ment Health Nurs 2009;16:263– 71.

34. Holm-Pedersen P, Vigild M, Nitschke I et al. Dental care for aging populations in Denmark, Sweden, Norway, United Kingdom and Germany. J Dent Educ 2005;69:987–97.

35. Socialstyrelsen. Inkomster och

utgifter för vissa personer 20–64 år med funktionsnedsättningar.

Socialstyrelsen, 2010.

36. Avlund K, Holm-Pedersen P, Morse DE et al. Tooth loss and caries prevalence in very old Swedish people: the relationship to cognitive function and functional ability.

Gerodontology 2004;21:17–26.

37. Karlsson M. Mobilt – men till vilket pris? Tandläkartidningen 2012;104(1):30–2.

38. Meinow B, Parker MG, Thorslund M. Consumers of eldercare in Sweden: the semblance of choice. Soc Sci Med 2011;73:1285–9.

39. Regeringskansliet. Tandvård för personer med vissa sjukdomar eller funktionsnedsättningar. Prop 2011/12:7. Stockholm, Sverige.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Er du fagligt opdateret?

Aktuel Nordisk Odontologi 2013 Aktuel Nordisk Odontologi er efteruddannelse i bogform med de seneste forskningsresultater fra hele Norden.

I dette års udgave kan du bl.a. lære mere om bruksisme hos voksne og børn, om invasiv behandling af slid og om behandling af primære tænder med kompliceret caries. Desuden kan du læse om dentinbinding i rodkanalen og om, hvordan brugere af sociale medier søger viden om tandpleje. Med bogen får du desuden online adgang til alle tidligere artikler tilbage til 2002.

FLERE BØGER FRA MUNKSGAARD

Percy Milleding

Preparations for Fixed Prosthodontics

248 sider Kr. 320,(vejl.)

Munksgaard danMark Munksgaard danMark

Læs mere og køb bøgerne på www.munksgaard.dk

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Evidence based dentistry and ethics Evidence based clinical practice is important in dentistry as in medicine. However, dental care can be more demanding than medicine because a natural recovery often helps the physician. A wound can heal, and an infection can disappear. A broken bone can repair while a decayed tooth cannot heal. This raises the interesting question of whether clinical guidelines and evidence-based practice can support us in being more attentive when treating patients. Are guidelines imperative? Is it morally contestable to ignore well established evidence when it comes to treatment? On the other hand one problem is the lack of high quality evidence in clinical dentistry as well as in medicine. In the real world diagnoses and tests are not 100 % valid, and no treatment is perfect. This paper presents some dilemmas resulting from uncertainty, it analyses various types of uncertainty, and discusses various approaches to evidence and guidelines. Uncertainty and limits of evidence has to be recognized and addressed by the clinician when treatment decisions are made. However, deviance from well accepted standards requires well founded arguments.

Evidence based dentistry and ethics Ivar Espelid, professor, dr. odont., Department of paediatric dentistry and behavioural science, Institute of clinical dentistry, Faculty of dentistry, University of Oslo, and The public dental health service competence centre of Northern Norway, Tromsø, Norway Pentti Alanen, professor emeritus, Department of Community Dentistry, Institute of Dentistry, University of Turku, Finland Bjørn Hofmann, professor, dr. philos., Section for health, technology, and society, University College of Gjøvik and Senter for medical ethics, University of Oslo, Norway

A

s professional health workers we are expected to offer our patients a tailored clinical service. One size does not fit all. How can we provide the optimal oral health service for each of our patients? How to choose among several alternatives when it comes to treatment decisions? The patients’ opinion has come more to the fore in modern legislation. But most often, our advice is essential. How should we make decisions based on a critical reflection process?

This also belongs to dental ethics. We all have some kind of professional moral so we know the difference between concepts of wrong and right in many clinical situations. Dental ethics deals with our ability to reflect on the morals of our actions and on the moral rules set by us as professionals. Can clinical guidelines and evidence-based practice support us in being more moral and conscious when we treat patients? Evidence-based practice has been developed to utilize the best available evidence from medical research and thus strengthen the normative moral base. Does this mean that it is not moral to follow clinical guidelines? This paper aims to discuss these matters through theoretical and clinical approaches.

The concept of Evidence Based Dentistry The concept of evidence based health care has a long history starting from Hippocratic oath. Nobody can deny the importance to apply reliable, scientifically tested measures in health care.

Experimental sciences, e.g. physics are understood as giving the ideal of a reliable method in gaining true knowledge. Therefore, also in health sciences, stronger evidence is based on several (at least two) independent high quality randomized and controlled trials (RCT) leaemneord ding to similar, logically consistent conclusions. Weaker evidence stems from experience Dental ethics; evidence based; of individual cases. There are long check lists guidelines; quality; in textbooks for the evaluation of the quality of continuing the studies (1). education |

38 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Evidence based dentistry and ethics | videnskab & klinik

While the idea of estimating the truth of observations on the quality of the research seems to be natural, several problems arise after a closer examination. Is it possible and morally acceptable to try to get experimental evidence for all kind of health problems? How to weight the probability of risks against the expected benefits? How to treat patients in cases where no reliable evidence so far exists? How about contradictory results and recommendations i.e., how to handle uncertain knowledge?

According to Popper, instead of trying to find confirming evidence, effective, critical research tries to find counter examples falsifying the opposite hypothesis. If the opposite hypothesis can be falsified by observations, we can temporarily rely on the hypothesis (2). In health sciences, this principle cannot always be followed because the safety of patients participating in clinical trials is first priority. When randomized clinical trials are designed there is quite often a question whether the different patient groups receive equal service or treatment (standard of care). The principle of equipoise deals with ethical dilemmas when assigning patients to different groups (“arms”) in a clinical trial and where there are reasons to believe that the patients in the one arm will receive better treatment than in the other.

This has been addressed e.g. in periodontal research where the outcome measure entails irreversible loss of attachment and preliminary data might suggest the superiority of the active agent to be tested (3). However, our knowledge on contraindications is often based in clinical anecdotal cases and not on strictly planned studies.

Most general principles of evidence based medicine are relevant as such also in dentistry. However, in certain sense, dental care can be more demanding than medicine. In medicine, a natural recovery often helps the physician. A wound can heal, and an infection can disappear without leaving any marks in the body. A broken bone can heal when fixed, and the appliances can be permanently removed while a broken or decayed tooth cannot heal. At the best we can stop the disease e.g. caries or periodontitis, but we have to deal with the symptoms in terms of cavitated teeth or non-functional teeth due to attachment loss. We have then to use different materials and techniques. Ideally our treatment including the biomaterials that we use should have a lifelong longevity without causing any harm. Therefore, the quality of the biomaterials has to be good and they have to be carefully tested. This leads to difficulties, both in theory and practice. It is very demanding or impossible to carry out long-lasting, perhaps 5-10 year-long clinical studies as regards for instance the quality of filling or prosthetic materials. How to get the controls? How to blind the patient or the doctor? Our knowledge on these things is often based on our clinical experience, which can be quite subjective due to many factors such as missing controls or non-representative selection of the cases etc. In case we really had long lasting high quality RCT trials, this information would in practice lead to a situation where the tested products are no more in the market; the companies are already advertising “new”, “better” tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

products with too short follow up periods. We meet this kind of problems with the new filling materials in everyday practice.

Can guidelines be evidence based?

The presumption that clinical guidelines can be evidence based hosts a fallacy often (mistakenly) referred to as the naturalistic fallacy, i.e., inferring from is to ought. Hence, because most people with condition X benefit from examination Y and treatment Z (the description), my patient Amanda must be examined with Y and treated with Z (the prescription). Whether this actually is a fallacy, strongly depends on the conception of “guidelines”. When guidelines (based on statistically controlled experience) are conceived of as prescriptions, we are reasoning from is to ought. That is, what is the case for most people, ought to be the case for this particular patient. However, this is obviously wrong, as no method is perfect, and there always are exceptions. Diagnostic tests do not have 100% sensitivity and 100% specificity, and no treatment is perfect, with full effect and without side effects or risks. We can call this first conception of guidelines, guidelines as law.

A second interpretation is “guidelines as a rule of thumb”, i.e., the norms of a guideline are recommendations that should be considered for standard cases, but should be modified or ignored in other cases. In this interpretation of guidelines, the evidence (description) has less normative content (prescription), and there is less danger to “commit a natural fallacy”.

What then about guidelines interpreted as indications of preferred action or as recommendation? This notion of guidelines uses evidence (what is for most patients) as an indication for what should be considered also for this particular patient.

However, it does not make a rule that has to be obeyed (by all professionally good persons). This conception of guidelines may be called prima facie, as the guidelines are more than rules of thumb, but less than full-fledged rules or principles.

We should be able to give good reasons when we deviate from guidelines, but when such reasons are present it is justified to depart from the guidelines. Even more: when the preconditions for the guidelines are not met, they should not be followed (without reflection). This conception of guidelines is placed between the previous interpretations, and is more normative than being a rule of thumb, but is less normative than being absolute laws or principles. Not giving patients what is the most efficient and safest alternative for most people requires a reason.

Guidelines translate from facts to values. Interpreting guidelines as facts (about how one should act) is as challenging as basing guidelines (regarding actions in fact-based situations) on values alone. In this translation between facts and values, guidelines can constitute professional identity, in the same manner as ethical codes, education, and professional ideals can. There are of course intermediate interpretations of guidelines in addition to the above presented, but |

39 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

the above interpretations may explain why guidelines may be considered as a straitjacket on the one hand or as bureaucratic junk on the other.

Moral challenges with not using existing evidence Is it morally contestable to ignore well established evidence?

The obvious answer is yes. If there is reasonable agreement amongst professionals about evidence for a particular treatment, and a professional does not provide this treatment without overriding arguments, this contradicts with the prevailing professional standard (neglect) and is morally reprehensible.

However, in most professional matters there are divergent opinions and evidence may not be unanimous. Diverging from evidence or from generally accepted guidelines or standards may also be morally reprehensible in this case, e.g., if the professional is unaware of the professional controversy, and gives no arguments for the deviation from the professional standard.

The latter case may be less reprehensible than the former, but may also be more frequent. Lack of adherence to guidelines and standards is well known in other fields of medicine and appears to be a challenge in dentistry as well (4,5). According to a commentary by Matthews (6) “it is not impossible to teach an old dog new tricks”, but the effects of implementing guidelines might be limited. However, lack of adherence may not be a moral challenge in itself, as the deviance from standards may be well founded and well argued for. The moral problem emerges when such arguments are wanting.

Moral challenges with lack of evidence One pervasive challenge in modern dentistry is the lack of high quality evidence. For surprisingly many procedures high quality evidence is scarce. One reason for this is substantial enthusiasm with new methods and implementation without thorough assessment. After a method has been used for a while it becomes unethical to test its effectiveness and safety in a rigorous way, e.g. with RCTs, as it is unethical to use placebo or alternative methods in the control group, as most professionals believe that these are inferior. Hence, we face problems both with equipoise and standard of care in research ethics. In such cases, the curiosity and eagerness, which is so important to science, hamper our scientific knowledge if we hype new findings and implement new methods on the basis of poor evidence.

The lack of evidence, as well as the lack of rigor in scientific research, becomes a moral challenge. We offer patients services without a solid knowledge base with regard to effectiveness and safety. This is a basic challenge which can only partly be addressed by more high quality research. 100% certainty is yet not attainable in the biosciences. Therefore it is important to accept uncertainty and establish strategies on how to handle it.

The morality of various modes of uncertainty Most knowledge in the life sciences is uncertain and clinical decisions are made under uncertainty. Evidence does not al|

40 |

ways stem from experiments or controlled trials, and decisions have to be based on intuition in addition to analysis (7). Evidence from “hard science” is not always available, and we have to supplement with “middle science” and “judgment” based on Bayes theorem.

Accordingly, it can be helpful to distinguish between four levels of uncertainty (8): risk, specific uncertainty, ignorance and indeterminacy. Risk is defined by the probability and consequences of known outcomes. Specific uncertainty is when we know potential outcomes of a condition or a treatment, but we do not know their respective probabilities. We may know some of the mechanisms behind a certain condition or intervention, but we do not know their probabilities. Genuine ignorance is when we do not know possible outcomes (and therefore not their probabilities). The challenge is that we do not know where to look for these unknown factors: we do not know what we do not know. Uncertainty may also origin from the fact that phenomena can be classified and detected in many ways. This kind of uncertainty is called indeterminacy.

What are the moral challenges following from these kinds of uncertainty? Ignoring relevant risks may be morally reprehensible, e.g., ignoring the risk factors for having loss of dental implants due to peri-implantitis or ignoring the need for supportive treatment (9). However, handling risk requires an assessment, and a calculated risk never gives answers to how we should act (is does not imply ought). It is quite reasonable that the person who will experience the consequences of a condition or intervention would have a say on how to handle the risks.

Handling specific uncertainty is more challenging (both morally and epistemically), as we have to communicate and handle possible outcomes where we do not know the probabilities. It becomes even more challenging with ignorance, where we do not know about potential outcomes. However, this problem increases as we are not always eager to assess unexpected effects (either positive or negative). E.g., it took many years before the unexpected effect of thalidomide on the children of pregnant women was recognized. In hindsight this could have been discovered much earlier, if one had been more open minded and critical.

Indeterminacy strongly depends on social responsibility.

Our systems of classification are based on preconceptions of how we can help people in the best possible way. However, these preconceptions may be poorly founded, or founded in strong professional interests. In this case indeterminacy is morally challenging.

A practicing dentist may not be informed about existing evidence. How to know who is competent? Am I competent to practice? How to follow the scientific literature? Which studies are reliable? What is the role of peer review-system? Who is responsible if the dentists do not have good education? Are the criteria of malpractice based on EBD? These are questions on the framing and formation of knowledge, and have strong ethical connotations. From a clinical perspective it is morally tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Evidence based dentistry and ethics | viDensKab & KliniK

blameworthy not to be informed, i.e., not to know the current status of evidence, but also not to acknowledge professional controversies.

Example 1. Culture differences can create difficult medical ethics problems In Scandinavia there is a common understanding among university teachers in paediatric dentistry that it is important to keep children caries free if possible or to treat caries when it occurs (10). Juris (five) and Aija (four) are two siblings who are born in one of the former Baltic States. They came to Norway 8 month ago with their mother and an older sister. After reunion with the father who worked as a carpenter, the family settled down in a small place. The children went to kindergarten and after some time, the nursery school teachers became aware of the children’s eating problems and that they probably had toothache due to poor dental health. The staff took contact with the local Child Protection Services (CPS). This in turn involved a medical doctor and a dentist in the Public Dental Health Service. The children were examined by the dentist, and there was indication for extraction of most teeth due to severe caries.

The children had dental behaviour management problems and they were referred to the nearest hospital for extractions in general anesthesia. They were given two appointments, but did not show up at any of those. The parents explained to the CPS that they were afraid the children would not survive the general anesthesia because a relative in their homeland once

Figure legend

Fig. 1. aija, 4 year old, has two buccal fistulas and one abscess (arrows) in regio 61-64 due to severe decay. this picture was typical for all quadrants.

Fig. 1. Aiji, 4 år gammel har to bukkale fistler og en abscess (pile) I region 61-64 svarende til volsom caries. Dette billede var typisk for alle kvadranter.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

clinical Relevance it is good ethics to keep updated on well accepted clinical practice and evidence based dentistry. it is ethically sound to follow well accepted guidelines or justify deviation when they are not followed.

it is fundamental that our efforts as clinicians are aimed at the patient's best interests. third-party interests including financial interests should not be our first priority.

had a bad experience. The parents also claimed that the oldest daughter had decayed primary teeth. However, her permanent teeth were not affected by this, as they were quite nice. In their homeland bad teeth in preschool age would regularly not be treated. The parents did not think that their children suffered or experienced any pain due to poor dental health and they withdrew the children from the kindergarten.

The CPS wanted a second opinion and the parents accepted a new appointment. Juris and Aija were then examined with some efforts by two specialists in paediatric dentistry. In addition to clinical examination, radiographs and clinical photos were taken. The examinations revealed that both children had several dental abscesses and fistulas. Most teeth were destroyed by severe decay (Fig. 1). Her brother Juris showed a similar clinical picture in all four quadrants. The paediatric dentists offered oral sedation dentistry, but this was refused by the parents.

The patients’ history has been changed to protect anonymity.

What should be the message to the local CPS? What are the consequences of untreated dental decay/infection on short and long term? What are the recommendations from a dentist's point of view? Can we prioritize the children's oral health and also showing respect to cultural differences?

Discussion example 1 Bacteremia caused by oral bacteria as a potential danger to general health in susceptible cases has been considered for years.

In modern dentistry it is a well accepted principle to eliminate or treat such foci such as teeth with infected or necrotic pulp.

However, the direct link between odontogenic infections and related systemic, focal infections is difficult to show (11).

According to the “Convention on the Rights of the Child” (12) the children should have access to “the highest attainable standard of health. States Parties shall strive to ensure that no child is deprived of his or her right of access to such health care services.” Children have their own rights which are independent of their parents' opinions or priorities. It is the health workers or others who have to identify the child’s needs when parents let the child down. |

41 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Although there is little social stigma related to the condition in the children’s homeland, this is not so where they live now. One could therefore argue that treatment is in the best interest of the child also from a social point of view. However, as the tentative treatment (extraction) may not alter this stigma, this argument loses weight.

It is obvious that Juris and Aija have no responsibility for their own poor oral health; their oral conditions are caused by caregivers’ choices. In this case the local CPS has been informed and is taking action to the neglected siblings. It is the CPS’s responsibility how to act in this case and the dentist’s evaluation and recommendations are important information when they make their decision.

The CPS decided to be in dialogue with the parents, but no attempts to convince the parents to make an appointment with a dentist succeeded. The mother claimed that the family rather would return to their homeland than let the children undergo any kind of dental intervention. However, she could accept fluoride varnish applied by a dental hygienist.

The example illustrates challenges that may occur when evidence is applied in a cultural context. It shows how evidence based interventions have to be weighed against cultural conceptions and preferences. The case may also indicate that what is considered as professional evidence may differ from one culture to another. The requirements for professional evidence may be different in different countries.

Example 2. Differences in treatment decisions – is variation natural?

Research has proven that criteria for instigating therapy show great variation among dentists (13,14). Based on a figure with different radiological appearances of approximal carious lesions the dentists were asked (15): Which lesion or lesions should be restored immediately? Assume that the patient’s caries activity is low and the oral hygiene is adequate. A total of 2375 dentists in Norway replied. A majority of the dentists (57%) would wait until the lesion was visible in dentine, whereas 36% would

commence operative treatment when the radiolucency had reached the middle third of the dentine. On the other hand 7% of the dentists would restore lesions confined to enamel. In a similar study undertaken in 1983 66% of the respondents would place a filling when the lesion was confined to enamel.

The question under discussion is then; is there a fraction of dentists for some reason or another who are lagging behind with respect to criteria for placing restorations? Is it from an ethical point of view acceptable that if you visit dentist A you will receive one restoration while dentist B will place 10? The majority of dentists would perhaps do one or two restorations in a similar case.

When such variation is evident, who has the responsibility to act? The individual dentist? The Dental Association? Health authorities? Public Dental Health Service? Media? Patients?

Politicians?

Lack of adherence to guidelines and evidence is well documented in the literature for medicine and dentistry. This is a moral challenge when the guidelines are well founded and evidence is of high quality. However, the moral imperative (and judicial liability) is reduced if the evidence is poor. As pointed out earlier, lack of adherence to guidelines may be warranted if there is specific uncertainty, however it may be less warranted if it is due to professional or pecuniary interests.

Example 3 Does oral infection cause cardiovascular disease? This is a field of great controversy, where there are heated debates with regard to whether the existing evidence is sufficient for decision making or whether more high quality evidence is needed. There are both scientific challenges (16) and moral conundrums (17).

Abstract (Norsk) Evidensbaseret odontologi og etikk Kunnskapsbasert praksis er viktig så vel i odontologi som i medisin. Tannbehandling kan imidlertid være mer utfordrende enn medisinsk behandling. Et sår kan leges og en infeksjon kan gå over ved hjelp av kroppens immunforsvar. Et brukket bein kan tilheles mens en ødelagt tann må repareres. Kan kliniske retningslinjer og kunnskapsbasert praksis støtte oss i behandlingsvalgene for den enkelte pasient? Hva er den beste behandling?

Er retningslinjene imperative? Er det moralsk å reise tvil om eller forkaste veletablert evidens uten videre? På den annen side er |

42 |

det mangel på forskning av høy kvalitet som kan gi en sikker retning for klinisk praksis. I den virkelige verden er ikke diagnoser og tester 100 % pålitelige og ingen behandling er perfekt. Denne artikkelen presenterer noen dilemmaer som følge av usikkerhet, analyserer ulike typer usikkerhet, og drøfter hvordan en kan forholde seg til evidens og retningslinjer. Klinikeren må bevisstgjøres på manglende evidens når behandlingsbeslutninger fattes på områder hvor det hersker usikkerhet. Imidlertid krever avvik fra anerkjente behandlingsprinsipper velbegrunnede motargumenter fra klinikeren. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Evidence based dentistry and ethics | viDensKab & KliniK

references 1. Centre for Reviews and Dissemination. Undertaking systematic reviews of research on effectiveness : CRD's guidance for those carrying out or commissioning reviews. York: NHS University of York, 2001.

2. Popper KR. Conjectures and refutations: the growth of scientific knowledge. London: Routledge & Kegan Paul, 1963.

3. Levine RJ, Dennison DK. Randomized clinical trials in periodontology: ethical considerations. Ann Periodontol 1997;2:83-94.

4. van der Sanden WJ, Mettes DG, Plasschaert AJ et al. Effectiveness of clinical practice guideline implementation on lower third molar management in improving clinical decision-making: a randomized controlled trial. Eur J Oral Sci

2005;113:349-54.

5. Mettes TG, van der Sanden WJ, Bronkhorst E et al. Impact of guideline implementation on patient care: a cluster RCT. J Dent Res 2010;89:71-6.

6. Matthews DC. Multifaceted strategy needed to improve dentists' adherence to evidence-based guidelines. Evid Based Dent 2010;11:40.

7. Dowie J. Research implications of science-informed, value-based decision making. Int J Occup Med Environ Health 2004;17:83-90.

8. Wynne B. Uncertainty and environmental learning: reconceiving science and policy in the preventive paradigm. Global Environmental Change 1992;2:111-27.

9. Roos-Jansåker AM. Long time follow up of implant therapy and treatment of peri-implantitis. Swed

Dent J Suppl 2007:7-66.

10. Hugoson A, Falk M, Johansson S, eds. Consensus conference on caries in the primary dentition and its clinical management. Stockholm: Gothia, 2002.

11. Parahitiyawa NB, Jin LJ, Leung WK et al. Microbiology of odontogenic bacteremia: beyond endocarditis.

Clin Microbiol Rev 2009;22:46-64.

12. Office of the United Nations High Commission for Human Rights.

Convention on the rights of the child. 1989 (set 2012 august).

Tilgængelig fra: URL: http:// www2.ohchr.org/english/law/ crc.htm.

13. Balto HA, Al-Madi EM. A comparison of retreatment decisions among general dental practitioners and endodontists. J Dent Educ 2004;68:872-9.

14. Bader JD, Shugars DA. Variation in dentists' clinical decisions. J Public Health Dent 1995;55:181-8.

15. Vidnes-Kopperud S, Tveit AB, Espelid I. Changes in the treatment concept for approximal caries from 1983 to 2009 in Norway. Caries Res 2011;45:113-20.

16. Hofmann BM. Does oral infection cause cardiovascular disease? Oral and moral challenges. Community Dent Oral Epidemio. 2011;39:38592.

17. Hofmann BM. When risk factor patterns changes due to new scientific evidence - ethical dilemmas. In: Haaheim LL, editor. Oral infections and cardiovascular disease. Bussum: Bentham Science Publishers, 2011;86-93.

Søger du job?

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

43 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Students must be able to justify their moral choices The general aim of ethics in dental education is to provide an introduction to ethical reasoning and a methodology for ethical analysis to enable students to justify their moral choices. How this aim is pursued from a Nordic perspective is discussed in the present paper by giving a description of the teaching of ethics in dental education in Denmark, Norway and Finland. An account is given of the teaching at the pre-clinical level as well as the clinical level with a focus on the specific aim, topics, extent, methods of teaching and whether the courses are mandatory with final exams. It is concluded that a common factor is that the teaching encompass lectures as well as sessions devoted to casestudies as an important element. Furthermore a characteristic and common perspective in the three countries is the primacy of respect for the patients´ autonomy and informed consent in the relationship between the dentist and his/ her patient.

Ethics in dental education from a Nordic perspective Peter J.H. Rossel, associate professor, mag. art., Department of Public Health, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark Satu Lahti, professor, Department of Community Dentistry, Institute of Dentistry, University of Turku, Finland Gunhild Vesterhus Strand, professor, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Norway

T

he general aim of ethics in dental education is an introduction to ethical reasoning and to provide a methodology for ethical analysis to enable students to justify their ethical choices. How this aim is pursued from a Nordic perspective is the topic of the present paper. The Nordic perspective is, however, limited to only some of the Nordic countries, and takes the form of an account of the teaching of ethics in dental education in Denmark, Finland and Norway. In consequence the focus will be on similarities and differences of the more specific aims, topics and methods of instruction in these countries in answering the question from a Nordic perspective.

Denmark The teaching of ethics in dental education is part of the mandatory courses “Studium Generale” at the Universities of Aarhus and Copenhagen. Here the concentration will be on the course at The Faculty of Health Science, University of Copenhagen, where the course was first established in 2004, until recently on the third semester, now on the fourth semester.

“Studium Generale” encompasses general philosophy of science, concepts of health and disease, the history of dentistry – and ethics. The extent of the course is 12 lectures for all dental students (app. 90) and 14 classroom session (app. 24 students) with 5 lectures and 6 classroom session devoted to ethics. During the course the students in groups of 3-4, have to do a piece of written homework in order to enrol for the 2 hours final written examination. emneord Ethics; education, dental; teaching

|

44 |

The aims of the teaching of ethics The aims of the teaching of ethics are 1) that the students should master basic ethical concepts and be able to carry through a consistent and cohertandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Examples from three Nordic Countries | videnskab & klinik

ent ethical argumentation and 2) should be able to identify, analyse and discuss important ethical problems in daily clinical practice and research.

In order to enable the students to fulfil these aims they are introduced to basic relevant distinctions, concepts and normative ethical reasons and theories and of fundamental importance: cases from clinical practice and research to exemplify the relevance of those distinctions, concepts and reasons. In consequence the classroom sessions are primarily case-orientated.

As all but one of the lecturers has a background in philosophy, one always has to keep in mind that the dental students are not studying moral philosophy, but should be able to critical reflect on issues that arise in daily clinical practice and research in their later jobs as dentists.

In the first lecture the students are introduced to the distinctions and differences between technical norms, legal norms and ethical norms and principles. Next they are introduced to some problems and positions in meta-ethics and finally to normative ethical reasons and theories, e.g. the basic distinction between consequentialist reasons and theories, e.g. in the form of utilitarianism on the one hand and non-consequentialist reasons and theories e.g. deontological reason and theories on the other.

The distinction between technical norms and ethical norms Examples of technical norms are methodological norms for doing good clinical research. The point of drawing the distinction between technical norms and ethical norms in this respect is to emphasise that good science, in the purely technical sense of “good”, is only a necessary condition for that piece of research to be ethically justifiable not, however, a sufficient reason. As an example of a case for discussion in the classroom sessions the students are presented with the Vipeholm Dental Caries Study (1). This was surely a good scientific study in the purely technical sense of “good”, but even though it was “good” in this sense, one can question whether it was/is acceptable from an ethical point of view. When you present the students with this example a typical response will be: “Okay, maybe today we would not accept such a study, but back in the 40ties this research was in accordance with the then prevailing ethical norms” echoing Bo Krasses´ remark: “It is easy to be wise after the event”(1). Such a response is an invitation to a discussion of an ethical relativism prevailing among not only dental students, but medical students as well, pointing out that the Nuremberg Code was formulated in 1947 with its requirement of voluntary consent as an absolutely necessary condition for research on human beings to be morally justified. This case also exemplifies different positions in normative ethics. In (1) Bo Krasse writes: “The end sometimes justifies the means” and the students are asked to give a well-founded answer to what normative ethical position this might reflect. Thus utilitarianism is brought into the discussion and furthermore the Kantian position in this formulation of the categorical imperative: “Act in such a way that you treat humanity, whether in your own person or in the person of tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

any other, never merely as a means to an end, but always at the same time as an end” (2).

The distinction between legal norms and ethical norms This distinction is important for at least two reasons. First, although it might be desirable that there is an agreement between legal norms and moral reasons, this is not always the case. A case will be presented in the section “Basic ethical concepts and principles”. The other reason is that the law is not (always) unambiguous in the sense that within the framework of the law it might be possible to act in very different ways. For example, if one has a patient who is HIV-positive and also his or her partner, and the patient refuses to inform his/her partner about this status the choice is open, within the framework of Danish law, to respect the duty of confidentiality but also to breach the confidentiality. Real life examples as this are important, because there is a tendency among students, physicians and dentists to confine themselves to just not being in conflict with the law. Examples like this may be used to demonstrate that laws may not be unambiguous in the above sense, and in consequence, one has to engage in ethical reasoning.

Meta-ethics and ethical reasoning Here the relationship between facts and values and the logical gap between “is” and “ought” is discussed i.e. that one cannot derive a normative statement about what one ought to do from a description purely of the facts. The point is to emphasise that normative questions and statements are different from factual questions and statements.

Next the logical requirement in form of consistency in moral reasoning is introduced as the most essential part of the lecture – the principle of universalizability in this form: If on the one hand A is good, ought to be done etc. and if on the other hand B is not good, ought not to be done etc. then – as a matter of logic – there has to be some morally relevant differences that can explain and justify why A is good, ought to be done etc. and B is not good, ought not to be done etc. This follows from the principle of universalizability: Because if A and B in all morally relevant aspects is the same, then they have to be judged in the same way.

This, of course, sounds pretty abstract, but it is exemplified in many ways. Here is a relevant example. Are there morally relevant differences between diseases in the stomach and the mouth that can justify treatment of diseases in the stomach to be fully covered by the public health care system but not with dental treatment and care?

In Denmark for historical reasons this is so – it is a fact (an “is”). But the normative question is whether it ought to be so.

And if there are no morally relevant reasons that can justify this state of affair, this is not only inconsistent but fundamentally unfair in the sense that some patients cannot afford optimal dental care and treatment. It is as though the mouth for no morally relevant reasons is considered not to be part of our ordinary biological life. |

45 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Basic ethical concepts and principles A trend in health care ethics starting approximately 30-40 years ago has been a criticism and rejection of paternalism in the relationship between the patient and the provider of health care.

Instead, informed consent has been emphasised as basic for this relationship and this requirement has in the literature mostly, if not exclusively, been seen as grounded in a principle of respect for the autonomy of the patient. It is a trend that is reflected in health care law in Denmark as in other Nordic countries.

In the course we find conceptual clarity especially important with respect to the nature of the ethical principles that can justify the requirement of informed consent. As it has been argued elsewhere the principle of respect for autonomy sounds so beautiful that it tends to bewitch the intellect (3).What informed consent means in the context of health care is that the provider has to get the consent on the basis of adequate information to do something with his/her patient – whether diagnostic, prophylactic and therapeutic interventions. To put it crudely, as such it protects the patient against interventions in his/her body and person, however well intentioned. The basic principle underlying the requirement of informed consent thus seems, it has been argued (3), to be respect for autonomy as a negative right. But now in more and more contexts it is used to express a positive right: If a patient on reflection wants or demands a certain intervention the professional has an obligation to respect this wish or demand in order not to violate the patients´ autonomy. But this is clearly absurd! A concrete example is the patient who wants teeth extracted despite the dentist cannot find pathological changes that can justify the extraction. The patient is persistent in his wishes because he has the opinion that headache and pain in the joints stems from the teeth. Of course a dentist is under no obligation to respect this wish in order not to violate the patients´ autonomy. If this were the case, the logical consequence would be that there were no limits to the ways in which a professional could violate the patients´ autonomy. Furthermore, as a consequence it might imply a de-professionalization of the practise of medicine and dentistry (4).

Another way in which the principle of respect for autonomy tends to bewitch the intellect is that it is applied where for logical reasons it cannot be applied (3,4). To respect the autonomy of the patient presupposes that there is an autonomy to be respected. This is a conceptual point. That is, the patient has to have the capacity for well considered decisions with respect to proposed diagnostic, prophylactic and therapeutic measures. If not, there is no autonomy to be respected and the question arises whether or not a paternalistic intervention might be justified.

As an example the following case has been the subject for an examination paper and the case also exemplify the distinction between legal and ethical norms and principles CASE STUDY A 35 year old mentally handicapped patient presents with a major attack of caries on minus 36, possibly with communica|

46 |

tion to pulpa. There is a need for excavation of the tooth and perhaps root canal treatment. The relatives of the patient give their consent to the treatment but the patient refuses to be drilled and resists attempts of invasion into the mouth. Missing treatment might involve dental abscess, swelling of the bottom of the mouth and in the last event respiration problems. The treatment can be carried out, however, if the patient, against her wishes, is pre-medicated and local anaesthetic is applied.

The students are then asked to give an account of the concept of “autonomy”, an ethical principle of respect for autonomy, the concept of “paternalism” and the distinctions between technical, legal and ethical norms. On the basis of their accounts they are then asked to give a well reasoned answer to the question as to whether the proposed intervention is a form of morally justified paternalism.

This case presents a dilemma in clinical practice in Denmark because it is against the law to treat a patient against his/her will even in case of a proxy consent from a legal guardian or the patients relatives. It is illegal but from a moral point of view it can very well be argued that a concern for the patients´ dental health and wellbeing makes the proposed intervention a justified form of paternalism.

The students also have to answer the question of whether the law ought to be changed for ethical reasons. Here the requirement of consistency in moral reasoning is brought into play. According to a piece of social legislation in Denmark it is legal for a social worker to use force to brush a mentally handicapped persons´ teeth and remove food debris despite the persons´ resistance. In other words is it legal to act in a paternalistic way in these situations. The question then is whether there are morally relevant differences that can justify that a social worker is entitled to act in this way but not for a dentist to provide the patient with a necessary treatment. If not, then this is clearly a case where anti-paternalism has run amok (5). And the patient pays the price.

The ethics of clinical research The third lecture in ethics (and classroom session) is devoted to the ethics of clinical research, especially randomized clinical trials (RCTs). Apart from being introduced to the Declaration of Helsinki, current legislation and ethical committees, the focus is on the ethical justifications of RCTs. In centre of he discussion is the moral relevant differences between ordinary practice on the one hand and RCTs on the other. Following Robert Levine the term “practice” is defined: “The “practice” of medicine or behavioral therapy refers to a class of activities designed solely to enhance the well-being of an individual patient or client” (6). A morally relevant difference between ordinary practice and a RCT is that a RCT is not “designed solely to enhance the well-being of an individual patient or client” but to obtain generalizable knowledge for the benefit of future patients i.e. a utilitarian justification, usually under the constraint of informed consent. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Examples from three Nordic Countries | videnskab & klinik

Of course it is emphasized that a RCT comparing, for example, a new therapy with a standard therapeutic method contains therapeutic components intended to benefit the participants. What is essential, however, is that a RCT contains not only therapeutic components but also research components that differentiate it from the ordinary doctor-patient relationship. Randomization and blinding are such research methodological procedures designed to evaluate the therapeutic components and to ensure that the study fulfills the requirements of generalizable knowledge for the benefit of future patients.

RCT´s thus contain non-therapeutic as well as therapeutic components that set it apart from the ordinary doctor-patient relationship in morally relevant ways. In enrolling a patient in a RCT the professional then takes on an additional rolet.

On the basis of such conceptual clarifications it is discussed whether it makes sense at all to talk about paternalism if a professional enroll a patient/research subject in a RCT suspending the requirement of informed consent – again taking some concrete research projects as the starting point.

Norway Students at Norwegian universities must pass an examination (examen philosophicum) before being admitted and permitted to register for a university exam. Through the Examen Phil., the student gets an introduction to philosophy and its history, the practice of logic, the philosophy of science (epistemology), ethics and scientific method. Although such classical education is useful, whether it is sufficient to provide moral guidance and function as an evaluation tool for practical implications is uncertain. Several years ago, the Norwegian press strongly criticized the Norwegian universities for not facing up to real ethical challenges (7). The absence of a considered attitude to today’s ethical issues, including globalization, new media and society's view of the relationship between academic institutions and industry, was viewed negatively. It was emphasised that the university educates decision-makers, and to make good decisions, one must be able to weigh different considerations and interests against each other. Moreover, lack of professional and ethical knowledge makes a person's professional integrity more vulnerable to external influences.

As a result of the above, ethics teaching at universities was strengthened and dental students, along with medical students, now undertake at preclinical level a course the overall goal of which is to provide an introduction to medical ethical thinking and to provide a methodology for the ethical analysis of difficult dilemmas.

The course includes topics such as normative analysis and ethical theories, resource allocation and prioritization, genetics and stem cell research, the relationship with the pharmaceutical industry, global health issues and ethics, human rights and multiculturalism (8).

After completing the course, students should be able to analyse ethical dilemmas, be able to justify ethical choices contandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Klinisk betydning Students of dental education in Denmark, Norway and Finland must be able to reflect upon and justify their ethical choices. When teaching ethics in the dental education of the three countries it is an important element that the teaching encompasses lectu-

res as well as sessions devoted to case-studies. Furthermore a common perspective is that the students learn to respect both the patients’ anatomy and informed consent in the relationship between the dentist and his/her patient.

cerning patients and society, understand the norms and values that govern medical and health activities and be able to reflect critically on their own clinical practice and future professional activities.

The course is mandatory and includes 16 hours of lectures, case studies, role playing, dial groups and plenary discussion.

Then the students have a home exam involving consideration of an ethical issue. This examination assessed on a pass/fail basis.

Later in their dentistry training, the students participate in 6-8 hours of training in professional ethics in a community dentistry and behavioural sciences context. In this training, the norms and guidelines for an optimal and ethical practice of dentistry are considered, including the following aspects.

Aspects covered in dental education in Norway as well as in Finland.

• Within his field of activity, a dentist's task is to look after his patients' health; • Treatment should respect patient autonomy and be in accordance with informed consent. The patient should be informed about symptoms and their cause, actual therapy, treatment options, possible risks, side effects, prognosis, and, in consultation with the patient, therapy should be adjusted to the individual’s needs; • One should act considerately and tactfully towards patients and offer similar treatment to all patients, regardless of their religious and personal beliefs. For example, people with infections have the same rights to treatment as the rest of the population • One should understand and respect the patient’s right to confidentiality; • A dentist should conduct his work as in accordance with scientific and practical experience. The dentist must maintain and increase his skill levels and keep stay up-to-date with professional and scientific developments; |

47 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

• A dentist should recognize his professional limitations and not exceed the limits of his skills and competence. If examinations or treatment require additional knowledge or skills, he must ensure that the patient is referred to others with greater expertise in the field; • All dentists have an obligation to be familiar with relevant laws and regulations, and to practice their profession in accordance with these (Health personnel law, the Patient’s Rights Act, regulations on medical recordkeeping, the Dental Health Services Act, Regulations on social security benefits for dental treatment, etc.); • The dentist must assist patients to avail themselves of their rights and entitlements as defined by law; • Superfluous or unnecessarily expensive treatment should not proposed not undertaken, nor should advertising be misleading; • The dentist should respect colleagues, and encourage cooperation in the health sector, but not in such a way that the patient's health is given low priority.

A basic course in ethics is important to provide a template for implementation in the different disciplines. In this way, one can reconcile ethical theory and clinical practice in different patient situations and that is the way clinical teaching proceeds in today’s education of Norwegian dentists. Knowledge and skills are necessary factors for the dental profession, but an ethical attitude complements the capabilities of a profession and benefits both the patient and the professional.

Factors are emphasized in the clinic The operator must have his own indicators of quality for the different treatments he undertakes. These should be close to and not compromise the accepted standard for the discipline. Failure to meet the standard must always be explained.

There is probably a balance to be struck between undertreatment (e.g., inadequate diagnosis and treatment of periodontal disease) and over-treatment. The guide line should be to keep the patient's health in focus, taking account of risks, personal skills, economy and realistic expectations about the result. A treatment should not be imposed on a patient who is not motivated, nor based on professional criteria that are not strongly indicated. Examples could include replacing functional amalgam fillings with a crown in a tooth that actually has enough retention to repair a filling (because the payment system favours this treatment); filling tooth gaps which do not bother the patient by costly implants; whitening teeth which the patient does not perceive as a cosmetic nuisance and performing doubtfully necessary additional fillings on the basis that the dentist has time and capacity to do the work, whatever than the patient's needs.

Treatment should be cause-oriented and not driven by a "drill, fill and bill” principle. Norwegian dental education can |

48 |

probably be criticized for being over-focused on reparative surgery. How do we assess the value of a healthy tooth surface versus a tooth surface with a filling? It is important to remember the Ulysses syndrome (9) and the "vicious circle of repair" in which the patient is initially quite healthy, but the treatment causes harm.

Patients, due to their lack of knowledge and insight, are at the mercy of the professional’s recommendation. This requires ethical thinking and moral integrity, for by the advice he provides, the operator can steer the patient’s decision about treatment in a direction that may be more in the interest of the operator than the patient, increasing treatment costs with no benefit for the patient and even, at worst, loss of health. It should be unnecessary for a teacher to have to warn students against enrolling on courses of the type “How to survive on 300 patients”!

Dentists who are interested in a PhD program must complete an intensive two-week course consisting of lectures, group work and examinations. Themes discussed include the use of humans as subjects, misconduct in research, the Declaration of Helsinki, independent research ethics committees, animal ethics and the Vancouver rules for authorship (10-12). The course "Philosophy of Science" ("epistemology”, includes the philosophy, history and sociology of science) and ethics is an IMPORTANT and mandatory part of all PhD studies. This is required by the PhD Regulations and in correspondence about the National Regulations published by the Norwegian Association of Higher Education Institutions. The primary purpose of the training in "scientific theory" and ethics is simply to strengthen the ability and depth of reflection of the candidates in their education about research. Specifically, the AIMS are:

• to develop the candidates' knowledge of the characteristic features, strengths and limitations of their own field of inquiry, and how these can affect their encounters with other academic disciplines and sectors of society; • to develop the candidates' critical skills and capacity for reflection, including their ability to reflect upon their own academic field and to see their own research from other and external perspectives; • to help shape researchers who combine academic strength and authority with academic maturity, and who know how to translate into action their understanding of the value of other perspectives and the limitations of their own field.

Finland In Finland there are four dental schools in the Universities Helsinki, Turku, Oulu and Eastern Finland where the school is situated in Kuopio. The first three have established curricula but Kuopio started taking in students just two year ago. Thus, all sections of curriculum have not been finalized. In general, ethics are covered during different phases of the curriculum. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Examples from three Nordic Countries | videnskab & klinik

It starts with an introduction in the preclinical phase which is in many universities common with the medical students. Later specific issues related to dentistry are covered in the dental curriculum. Ethics courses are mandatory in all Universities.

At the preclinical phase an introduction to ethical thinking in health care and tools for ethical analysis are given. Topics covered might vary between universities but cover issues such as ethical theories, prioritisation and resource allocation, genetics, relationships between patients and companies, human rights, global issues (13,14) as well as the ethical guidelines of the medical and dental associations (15) are introduced.

The values that commonly apply to medical ethics discussions are covered in the theory part. These include 1) autonomy – the patient has the right to refuse or choose their treatment, 2) beneficence – a practitioner should act in the best interest of the patient, 3) non-maleficence – "first, do no harm", 4) justice – concerns the distribution of scarce health resources, and the decision of who gets what treatment (fairness and equality) (13). The ethical guidelines of the dental association cover dentist-patient relationship, dentist and the society, dentist’s relationship to the dental profession and collegialism (15).

The main aims of these preclinical courses are to introduce the students to the significance of ethics in medicine and dentistry and give them tools to analyse their own ethical thinking.

Methods of teaching at this phase are introductory, with interactive lectures which are followed by group discussions and/or written self-reflection. In Oulu and Turku ethics are integrated also to the tutoring. During the first year special emphasis in ethics is given in tutoring and ethical issues are also covered throughout the studies. These include different cases ranging from patient problems to behavior in social media. The extent of these preclinical courses varies from half-day sessions to 1 ETCS points. In Oulu written self-reflection is used as a method of assessment while in Turku participation in tutor-meetings is mandatory. In Helsinki no assessment is made on preclinical phase.

Later in the dental curriculum the ethical teaching is usually integrated to the several disciplines and is covered both in the theoretical teaching provided by dental schools and clinical practice undertaken at municipal dental clinics. Departments of community dentistry or oral public health usually take care of the teaching which is often integrated with the teaching of legal aspects, dentist-patient relationship and public health care such as prioritisation and resource allocation.

At this phase ethical theories and principles are put into dental practice. Students should learn to analyse ethical dilemmas, be able to justify their ethical choices concerning taking into account the aspect of patient and the society. In addition they should understand the relationship of ethics with communication and legal aspects. Additionally, they should be able to reflect critically on their own ethical thinking and how it is put in to practice in clinical and other professional activities. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

The aspects covered include the same aspects as covered in ethics in dental education in Norway (see above) Methods of teaching at the clinical phase are similar to those in the preclinical phase. They include introductory and interactive lectures which are followed by group discussions covering patient cases. An example of a patient case (see below) is one that is similar in Oulu and Turku. In Oulu the case is integrated with the teaching of pediatrics.

Teaching material varies between the Universities and includes for example FDI Dental Ethics Manual (16), book on medical ethics (14) and publications of the National Advisory Board on Social Welfare and Health Care Ethics ETENE (17).

The extent of these preclinical courses varies from half-day sessions to 1 ETCS points. Methods of assessment include learning diaries and usually an essay question in the final exam in Oulu and Turku, the latter also in Kuopio while in Helsinki no assessment is required.

CASE STUDY Students are provided with a following short patient history: A 5-year-old child comes to the clinic with a guardian but resists treatment. She has been suffering with dental pain in molar section for two days. From previous patient records several missed or cancelled appointments are seen as well as caries needing filling two years ago. Additionally, the records show that information about these as well as about the need for prevention has been given to the guardian.

Information is the same for all groups but in addition the information about the guardian’s gender and behaviour varies.

The guardian can for example be an exhausted mother bursting into tears, an aggressive father blaming the dentist from neglecting the child, a mother insisting on general anaesthesia or a father asking the dentist to treat the child even holding the child still by force.

Students are advised to discuss in groups what the following ethical guidelines mean for this case, to present their decision and especially the justification for it:

• autonomy - the patient has the right to refuse or choose their treatment, • beneficence - a practitioner should act in the best interest of the patient, • non-maleficence - "first, do no harm", • justice - concerns the distribution of scarce health resources, and the decision of who gets what treatment (fairness and equality)

All groups then present their results and others are encouraged to critically evaluate them. Finally, the feelings of guardian’s behaviour and whether it affected their decision are discussed. |

49 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

A Nordic perspective – some conclusions The aims of the teaching are very much the same in the three countries and can be summarized as being to enable the students to identify and analyze ethical aspects and dilemmas and be able to reflect critically on issues that arise in dental clinical practice and research. It seems, however, that in Denmark there is more focus on consistency in ethical reasoning as a formal requirement.

As to topics taken up at the pre-clinical level the focus in Demark is on the ethical issues in the healthcare provider-patient relationship and ethical issues in clinical research, whereas in Finland and Norway the scope is broader to include prioritiza-

tion and resource allocation, for example, genetics and global health issues.

In all of the countries, methods of instruction includes as an important element lectures as well as sessions devoted to casestudies. A difference between Denmark and the other countries is, however, that in Finland and Norway the teaching of ethics is also part of the clinical training. Furthermore, the topics dealt with at that level are, as seen, identical in the two countries – thus with a shared Nordic perspective. Finally, a characteristic and common perspective in the three countries is the primacy of respect for the patients´ autonomy and informed consent in the relationship between the dentist and his/her patient

Abstract (Dansk) Etik i tandlægeuddannelsen i et nordisk perspektiv Formålet med undervisningen i etik i tandlægeuddannelsen er en introduktion til etisk tankegang og at forsyne de studerende med en metode til etisk analyse for at sætte dem i stand til at reflektere over og begrunde deres etiske beslutninger. I artiklen beskrives, hvorledes denne målsætning søges indfriet i et nordisk perspektiv gennem en beskrivelse af undervisningen i etik i tandlægeuddannelserne i Danmark, Norge og Finland. Der redegøres for undervisningen på såvel præ-klinisk som klinisk niveau med fokus

på det specifikke formål, emner, omfang, undervisningsmetoder, og hvorvidt undervisningen er obligatorisk med afsluttende eksamen. Det konkluderes, at et fælles element er, at undervisningen omfatter såvel forelæsninger som holdtimer med ”cases” som et helt væsentligt element. Desuden at et karakteristisk fælles perspektiv i de tre lande er betoningen af respekten for patientens autonomi og det informerede samtykke i forholdet mellem tandlægen og dennes patient.

References 1. Krasse B. The Vipeholm Dental Caries Study: recollections and reflections 50 years later. J Dent Res 2001; 80:1785-8.

2. Kant I. Grundlegung zur Metaphysik der Sitten. JF Hartnoch, 1785.

3. Rossel PJH. Hvorledes begreber og principper kan forhekse forstanden. Månedsskr Prak Lægegern 1997;75:1419-27.

4. Holmstrup P, Rossel PJH. Tandlægeetik i år 2000 – og fremover. In: Hjørting-Hansen E, ed. Odontologi 2000. København: Munksgaard, 2000: 23-38.

5. Rossel PJH. Er anti-paternalismen gået amok? Tandlægernes nye Tidsskrift, 2010;8:10-3.

6. Levine RJ. Ethics and regulation of clinical research. 2nd ed. Balti-

|

50 |

more: Urban and Schwarzenberg, 1986:3-10.

7. Gimmestad J. Lærer ikke praktisk etikk. (Set 2012 oktober).

Tilgængelig fra: URL: http:// www.aftenposten.no/okonomi/ innland/Larer-ikke-praktisketikk-5572993.html 8. Ruyter KW, Førde R, Solbakk JH. Medisinsk og helsefaglig etikk. 2nd ed. Oslo: Gyldendal akademisk, 2007.

9. Essex C. Ulysses syndrome. BMJ 2005;330:1268.

10. Carlsen KCL, Staff A, Arnesen H et al. Forskningshåndboken: fra idé til publikasjon. 3rd ed. Oslo: Ullevål universitetssykehus i samarbeid med Haukeland universitetssykehus, 2007.

11. Laake P, Benestad HB, Olsen BR,

eds. Research methodology in the medical and biological sciences.

London: Academic Press, 2007.

12. Day RA, Gastel B. How to write and publish a scientific paper.

6th ed. United States of America: Greenwood Press, 2006.

13. Beauchamp TL, Childress JF. Principles of biomedical ethics. 6th ed.

Oxford: Oxford University Press, 2001.

14. Suomen Lääkäriliitto - Finnish Medical Association. Lääkärin etiikka - Physician´s Ethics. 6th.

Joensuu : PunaMusta Oy, 2005.

(Set 2012 oktober) Tilgængelig fra: URL:http://www.laakariliitto.fi/ files/Etiikka05.pdf 15. SUOMEN HAMMASLÄÄKÄRILIITO. Ethical guidelines of the Finnish Dental Association. (Set

2012 oktober) Tilgængelig fra: URL: http://www.hammaslaakariliitto.fi/hammaslaeaekaeriliitto/ eettiset-ohjeet/ 16. FDI WORLD DENTAL FEDERATION. Dental ethics manual.

France: FDI World Dental Federation, 2007. (Set 2012 oktober) Tilgængelig fra: URL: http://www. fdiworldental.org/c/document_ library/get_file?uuid=3e9462665fbc-485c-b28ad2f0d89ab736&groupId=10157 17. The National Advisory Board on Social Welfare and Health Care Ethics ETENE. (Set 2012 oktober).

Tilgængelig fra: URL: http://www. etene.fi/en

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Faglig kommentar | videnskab & klinik

Erhvervsbetinget erosion?

Tandlægebladet 2012, nr. 5, side 358-61, bragte en kasuistik vedrørende dental erosion hos en pladesmed. Sagen var blevet administrativt afvist i Arbejdsskadestyrelsen som erhvervsbetinget, men som følge af artiklen i Tandlægebladet blev sagen genoptaget. Erhvervssygdomsudvalget behandlede sagen og indstillede den til afvisning, og den indstilling fulgte Arbejdsskadestyrelsen. Læs indstillingen nedenfor.

Udkast til udvalgets indstilling:

Arbejdsforhold Dine arbejdsforhold er beskrevet i erklæring fra Odontologisk Videnscenter og af dig selv ved besvarelse af spørgeskema fra Arbejdsskadestyrelsen.

Du er uddannet som pladesmed, og du har arbejdet som sådan siden 1998. Siden 2007 har du været ansat ved Bilernes Hus i Silkeborg.

Du har beskrevet, at du under dit arbejde har været udsat for syreholdige dampe, kemikalier, metal og kemiske småpartikler på grund af eventuelt manglende udsugning. I erklæringen fra Odontologisk Videnscenter er det beskrevet, at du har udført arbejde i et pladeværksted, der har været kendetegnet ved en del slibestøv, ligesom der er blevet anvendt syreholdige remedier (flussyre). Derudover har du anvendt opløsningsmidler. Det er også oplyst, at der har været den foreskrevne udsugning og værnemidler til rådighed på arbejdspladsen.

Bilernes Hus har oplyst, at der på pladeværkstedet, hvor du har været beskæftiget, har været røggasudsugning ved de enkelte arbejdspladser, ligesom der har været separat udsugning for slibestøv. Derudover er det oplyst, at luften på værkstedet er blevet skiftet 6-8 gange i timen, og at der har været partikelfiltre på dette anlæg, så luften i værkstedet har været lige så ren som udenfor. Derudover har Bilernes Hus oplyst, at de opfylder alle lovens krav og ved screening fra Arbejdstilsynet i september 2009 har fået tildelt en grøn smiley.

Bilernes Hus har desuden oplyst, at du har været ansat hos dem siden 2. april 2007, og at du fortsat er ansat.

Bilernes Hus har oplyst, at de ikke er bekendt med, at de har flussyre i deres produkter, og at de ved gennemgang af deres kemidatabase ikke har fundet midler, der indeholder flussyre.

Bilernes Hus er ligeledes ikke bekendt med, at der frigives flussyre ved de forskellige arbejdsprocesser hos dem.

Lægelige forhold Det er i erklæringen fra Odontologisk Videnscenter oplyst, at du har fulgt regelmæssig tandpleje i privat praksis, og at du som barn var tilknyttet Den Kommunale Tandpleje. Af journalen fra din tidligere tandlæge fremgår dog også, at du i perioden efterår 2004-2007 ikke var til regelmæssige undersøgelser hos tandlægen. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Du har siden september 2009 været patient hos privatpraktiserende. Det fremgår af journalerne fra denne tandlæge, at din tandstatus, da du blev patient der, var præget af gult tandsæt og generelt og udtalt slid af tænderne. Der var således manglende emalje på tyggefladerne (okklusalt) i små og store kindtænder (præmolar- og molarområdet). Af journalen og tandmodel fremgår desuden, at du har udtalt tandskæren (bruksistisk slid) af alle tænder til tandben (dentin).

Af journalen fra din tandlæge fremgår desuden, at der familiært hos din far og din farfar optræder lignende defekter i tandsættet. Der er rejst mistanke om arvelig tanddannelsesforstyrrelse (amelogenesis imperfecta).

Det fremgår også, at du aldrig har haft et stort indtag af syrlig spise/drikke. Endelig fremgår det, at det ikke har været muligt at fremskaffe tidligere journal fra skoletandplejen.

Arbejdsskadestyrelsen har desuden modtaget artiklen ”Erhvervsbetinget erosion?”, som har været trykt i Tandlægeforeningens medlemsblad (nummer 5/2012). I denne artikel er din tilstand beskrevet. Det er desuden beskrevet, at dine tandskader ved kontrolbesøg et år efter den første undersøgelse ved Videnscentret mod forventning var fortsat.

Lægerne, der står bag artiklen, har konkluderet, at sliddet på dine tænder skyldes erosion (kemisk opløsning af tandens overflade) eventuelt forstærket af abrasion (slid). Det er ligeledes beskrevet, at det ud fra disse lægers vurdering findes nærliggende at mistænke dit arbejdsmiljø som væsentlig del af årsagen til de skader, du har udviklet på dine tænder.

Udvalgets vurdering Erhvervssygdomsudvalget er enig i den stillede diagnose, tandslid (tanderosion).

Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering er der ikke medicinsk dokumentation for, at din skade i form af tandslid generelt set kan skyldes påvirkninger i form af mulig udsættelse for slibestøv, flussyre og organiske opløsningsmidler på arbejdspladsen (§ 7, stk. 1, nr. 2. 1. led).

Erhvervssygdomsudvalget har desuden vurderet, at din sygdom i form af tandslid ikke udelukkende eller i overvejende grad er opstået på grund af dit arbejde som pladesmed (§ 7, stk.

1, nr. 2, 2. led). |

51 |

videnskab & klinik | Faglig kommentar

Årsagen er, at der ikke er dokumentation for, at du i dit arbejdsmiljø har været relevant udsat for slibestøv, flussyre eller organiske opløsningsmidler i forhold til at udvikle det tandslid, der er konstateret hos dig.

Udvalget har ved vurderingen lagt vægt på oplysningerne fra din arbejdsgiver om, at du ikke har været udsat for flussyre under udførelsen af dit arbejde, ligesom der har været installeret al lovpligtig udsugning samt udskiftning af luft i det værksted, hvor du har arbejdet.

Derudover har udvalget lagt vægt på, at indånding af flussyre og flussyredampe vil give alvorlige skader i form af vævsnekrose (vævsdød), og at der ikke er tegn på sådanne skader hos dig.

Endelig har udvalget fundet, at dine skader, som de er beskrevet af såvel din tandlæge som af Odontologisk Videnscenter, er fuldt forenelige med skader, der ses ved tænderskæren, som du i udtalt grad lider af.

Sekretariatets bemærkninger: Denne sag har været afgjort administrativt i Arbejdsskadestyrelsen, der afviste sagen med henvisning til, at det anmeldte tandslid ikke opfyldte betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsens punkt A.3.2. Årsagen var, at tandskæren var den mest sandsynlige årsag til tilskadekomnes tandstatus.

Arbejdsskadestyrelsen er efterfølgende, af Dansk Metal, blevet gjort bekendt med en artikel fra Tandlægeforeningens medlemsblad, ”Erhvervsbetinget erosion?”. Denne artikel omhandler tilskadekomne og hans sygehistorie. På baggrund af artiklen har Arbejdsskadestyrelsen genoptaget sagen med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Før forelæggelsen er der desuden indhentet yderligere oplysninger fra tilskadekomnes arbejdsgiver. Dette er sket med henblik på at få belyst, om tilskadekomne har været udsat for den omtalte syrepåvirkning og støvudsættelse.

Ud fra de samlede oplysninger fra arbejdsgiver har sekretariatet vurderet, at tilskadekomne ikke har været relevant udsat for indånding af hverken flussyre, slibestøv eller organiske opløsningsmidler.

Arbejdsgiver har oplyst, at der hos dem ikke findes flussyre i hverken produkter eller arbejdsprocesser. Derudover er der på det

værksted, hvor tilskadekomne er beskæftiget, ud over røggasudsugning også installeret lokalt udsug over alle arbejdspladser samt hyppig udskiftning af luften. Dette understøttes af, at Arbejdstilsynet har tildelt værkstedet en grøn smiley. Tilskadekomne har også selv til Odontologisk Videnscenter oplyst, at der har været den foreskrevne udsugning og værnemidler til rådighed på værkstedet.

Sammen med styrelsens tandlægekonsulent har sekretariatet vurderet, at tilskadekomnes tandslid ikke er forårsaget af påvirkninger i tilskadekomnes arbejdsmiljø. Der henvises til lægekonsulentens vurdering.

Sekretariatet indstiller derfor sagen til afvisning.

Lægekonsulentens udtalelse: Tandlægekonsulenten har indledningsvist beskrevet, at flussyre er en så aggressiv substans, at indånding af flussyredampe i mundhulen og åndedrætssystemet ville medføre vævsnekrose (vævsdød). Der er ikke tegn på sådan skade hos tilskadekomne.

Alene af den grund har konsulenten vurderet, at tilskadekomne ikke kan have været udsat indånding af flussyredampe.

Desuden henvises til, at modellerne af tilskadekomnes tænder viser, at der er tale om udtalt tænderskæren (bruksisme), og at dette sammen med eventuel anden ikke arbejdsmæssig syreudsættelse ved eksempelvis indtagelse af sodavand og lignende drikke i sig selv kan forklare de forandringer, der er konstateret på tilskadekomnes tandsæt.

Derudover har tandlægekonsulenten vurderet, at eftersom tilskadekomnes arbejdsgiver har oplyst, at der har været tilstrækkelig udsugning af støv og dampe, at der ikke har været arbejdet med flussyre, og tilskadekomnes skader ved kontrolbesøg et år senere er fortsat, så er kasuistikken i artiklen beskrevet på et utilstrækkeligt grundlag og uden viden om flussyres karakter. Tandlægekonsulenten vurderer derfor, at den modtagne artikels konklusion ikke er korrekt.

Tandlægekonsulenten har således samlet vurderet, at tilskadekomnes tandslid ikke udelukkende eller i overvejende grad kan tilskrives forhold på hans arbejde.

Indstillingen er ikke undergået en redaktionel redigering bortset fra, at involverede personers navne er udeladt. Diverse bilag er ligeledes udeladt.

kasuistikkens oprindelige abstract Erhvervsbetinget erosion? – Opfordring til indberetning af kasus Baggrund – I forbindelse med dental erosion er en grundig udredning af patienten vigtig, således at årsagen til erosionernes opståen findes, og der kan iværksættes adækvat forebyggende indsats. En sådan udredning er ikke mindst vigtig, når arbejdsmiljøet mistænkes.

Patienttilfælde – En 30-årig patient, der arbejder som pladesmed, blev henvist til Landsdels- og Videnscenter, Århus Sygehus, med henblik på udredning af patientens kraftige slid. Patienten udviste ikke-alderssvarende tandslid af emalje og dentin svarende til ero-

af abrasion på grund af slibestøv. Ifølge anamnesen var der ikke grund til at antage, at erosionerne havde baggrund i stort forbrug af sure læskedrikke eller refluksproblemer.

Konklusion – I dette tilfælde mistænkes patientens arbejdsmiljø som hovedårsagen til erosionsskaderne. Sagen blev anmeldt som arbejdsskade, men ikke anerkendt, da erosioner ikke er optaget på Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme. En systematisk registrering af lignende tilfælde kunne imidlertid på sigt ændre retspraksis for fremtidige patienter med arbejdsbetinget erosion.

sion forårsaget af syredampe i arbejdsmiljøet, muligvis forstærket |

52 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Faglig kommentar | videnskab & klinik

Forfatternes kommentar til: Arbejdsskadestyrelsens afvisning af genoptaget sag vedrørende erhvervsbetinget erosion Bente Nyvad, Hans Gjørup og Irene Dige, forfatterne

V

i har loyalt gengivet patientens anamnestiske oplysninger om eksponering til slibestøv, syreholdige remedier (flussyre) og opløsningsmidler i arbejdsmiljøet. Ved enhver mistanke om tandskader (fx syrerelaterede skader) med formodet oprindelse i arbejdsmiljøet har tandlæger pligt til at indberette deres observationer til Arbejdsskadestyrelsen. Det gælder for os såvel som Arbejdsskadestyrelsen, at vi ikke har mulighed for at kontrollere sandheden af patientens udsagn, hverken hvad angår indtagelse af sure læskedrikke eller brug af værnemidler under arbejdet, uanset at værnemidler de facto findes tilgængelige på arbejdspladsen. Vi anerkender, som kon-

kluderet i artiklen, at en del af patientens slid skyldes abrasion/ attrision, baseret på forekomsten af multiple for alderen udtalte slidfacetter. Vi er imidlertid ikke enige med Erhvervssygdomsudvalgets vurdering i, at de afrundede skålformede fordybninger okklusalt i de små og store kindtænder er forenelige med tandslid alene. Disse tandforandringer, såkaldt ”cupping”, er patognomoniske for erosion og forekommer ikke ved andre former for tandslid (1,2). Vi er derfor fortsat af den opfattelse, at patientens tandforandringer er opstået som følge af både erosion og abrasion.

Referencer 1. Holbrook WP, Arnadóttir IB, Kay EJ. Prevention. Part 3: prevention of tooth wear. Br Dent J

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

2003;195:75-81.

2. Arnadottir IB, Holbrook WP, Eggertsson H et al. Prevalence

of dental erosion in children: a national survey. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:521-6.

|

53 |

samFunD & aRbejDsliv

Udlændinge klar til klinikker i

udkants danmark Tandlæger i landets udkantsområder har svært ved at sælge klinikken, når de rammer pensionsalderen. Salg til udlændinge kan være en mulighed for at komme af med klinikken og samtidig skaffe kvalificerede tandlæger til tyndt befolkede kommuner.

Tekst: Anders Klebak Foto: Berit Hvassum

| 54 |

D

et er begyndelsen af december, og Rønne ligger dækket af sne. På den lokale cafe går snakken om, hvordan man holder isen glat på den nye skøjtebane midt på torvet, og taxachaufføren bander over en bus, som spærrer vejen for ham. Men måske bliver det næste samtaleemne i nogle dele af landet snarere afstanden til nærmeste tandlæge. For klinikejere i det såkaldte Udkantsdanmark har ofte svært ved at sælge deres klinikker, når de går på pension.

– Det er især svært for små enkeltmandsklinikker i udkantsområderne. Vi hører fx om ejere på Lolland og i Vestjylland, som må dreje nøglen. De kan simpelt hen ikke få klinikken solgt, siger Susanne Kleist, der er formand i Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen.

Hun peger på, at det er en generel tendens, at folk søger mod de større byer. I Sundhedsstyrelsens tal kan man tydeligt se de regionale forskelle på fordelingen af privatansatte tandlæger i regionerne. Befolkningen i Region Hovedstaden kan glæde sig over 0,73 tandlæge pr. 1.000 indbyggere. I Region Nordjylland, som har flere udkantskommuner, må de nøjes med 0,55 tandlæge pr. 1.000 indbyggere. Og da der samtidig uddannes færre tandlæger, end der går på pension, er der intet, der tyder på, at det i fremtiden vil blive nemmere at komme af med klinikken.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

samFunD & aRbejDsliv

» Det er især svært for små enkeltmandsklinikker i udkantsområderne. Vi hører fx om ejere på Lolland og i Vestjylland, som må dreje nøglen. De kan simpelt hen ikke få klinikken solgt Susanne Kleist, formand for Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen

Kilde: Kortet er udarbejdet på baggrund af informationer om Udkantsdanmark fra Wikipedia

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

| 55 |

samfund & arbejdsliv

Troede først ikke på ideen Sten Bruun er en af de ejere, for hvem det faktisk er lykkedes at komme af med klinikken. Og på en lidt utraditionel måde. Vi mødes på hans tidligere klinik over vin- og tobakshandleren tæt på Rønnes torv.

Han havde ikke høje forventninger, da han for et lille års tid siden begyndte at tænke på at sælge klinik-

De mulige købere gennemgår en omfattende screening, inden de bliver godkendt, fortæller partner Rasmus Jakobsen fra Medicolink. De bliver tjekket for patientklager, der bliver taget referencer fra tidligere chefer, kolleger og undervisere på uddannelsen, de skal igennem en psykologtest, en konsulent fra Tandlægeskolen i Aarhus tjekker deres uddannelsespapirer og kurser, og sidst gennemgår de en tandlægefaglig screening, hvor de bliver kigget over skulderen, mens de arbejder.

Men hvorfor så grundigt?

Rasmus Jakobsen vurderer, at screeningsprocessen sikrer, at det er de bedste 10 %, der er i spil, og det har betydning for, hvordan salget forløber.

– Sælger er interesseret i at overdrage til nogle, der kan deres kram. Det handler ikke bare om at komme af med skidtet. Der er mange hensyn som fx personaleforhold og patienter.

Samtidig er det vigtigt, at de nye købere har den rette motivation. Der er ingen grund til at forsøge at matche med en klinikejer på Bornholm, hvis køber fx ikke kan se sig selv boende på en ø, forklarer Rasmus Jakobsen.

Men interessen for at komme til Danmark er stor.

I forhold til klinikken i Rønne var der 30-40 henvendelser fra potentielle købere, siger Rasmus Jakobsen.

Det er ikke kun østeuropæere, der er villige til at rejse nordpå. Også grækere, spaniere, portugisere og folk fra andre europæiske lande står på spring. Han mener, at de europæiske tandlæger kan være en del af løsningen på tandlægemangel i udkantsområderne.

» Jeg havde ikke drømt om, at det kunne være en mulighed, og jeg var meget skeptisk overfor ideen, men firmaet mente, at jeg faktisk havde en attraktiv klinik Sten Bruun, tidligere klinikejer i Rønne ken. Markedet så ringe ud. To kolleger i nærheden har måttet opgive i jagten på en køber. En tredje har solgt til spotpris for et par år siden. Det vrimler nemlig ikke med unge tandlæger på Bornholm, der er klar til at kaste sig ud i et ejerskab.

Gennem en kollega hørte han om et firma, der formidlede salg af klinikker til tandlæger fra andre europæiske lande.

– Jeg havde ikke drømt om, at det kunne være en mulighed, og jeg var meget skeptisk overfor ideen, men firmaet mente, at jeg faktisk havde en attraktiv klinik. Den ligger centralt med gode parkeringsforhold og nyere udstyr, fortæller Sten Bruun.

Og ikke længe efter fik han besøg af et par unge ungarske tandlæger, som var interesserede i at komme til Danmark. Købet faldt på plads efter en længere forhandling. De nye købere har overtaget lokaler, udstyr og personale. Selv om han med egne ord kun har fået en lille del af sine investeringer hjem, er Sten Bruun godt tilfreds.

– Jeg havde ikke lagt min pension an på, at jeg skulle sælge klinikken. Men når man har brugt så mange år på at bygge noget op, er det dejligt, at det ikke bare lukker, men bliver videreført, siger han.

Stor europæisk interesse Virksomheden bag handlen hedder Medicolink og har kontorer i Danmark og Budapest, Ungarn. Den formidler bl.a. europæisk sundhedspersonale til danske hospitaler, men på det seneste er formidling af danske tandlægeklinikker blevet en del af forretningen.

| 56 |

Klinikken skal være opdateret Susanne Kleist fra Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen mener også, at salg til udlændinge kan være et godt bud, hvis man ikke kan komme af med klinikken.

– Det er formentlig noget, vi kommer til at se mere af, og det skal vi ikke være bekymrede over. Tværtimod er det jo positivt, når en klinik bliver overtaget af dygtige, kvalificerede tandlæger, som kan være med til at afhjælpe tandlægemangel i tyndt befolkede områder, siger hun.

Klinikejerudvalget er i samarbejde med Privatansatte Tandlægers Udvalg klar til at kaste sig over problematikken med udkantsområderne næste år. De to udvalg vil kigge nærmere på til- og fraflytning og udarbejde gode råd til klinikejere og interesserede købere.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

samfund & arbejdsliv

NYE TIDER. I dag er det ungarske navne, der pryder tandklinikkens skilt. Det havde Sten Bruun ikke forestillet sig, da han for et lille års tid siden begyndte at tænke på at sælge klinikken. Dermed er Sten Bruun er en af de klinikejere i Udkantsdanmark, for hvem det faktisk er lykkedes at komme af med klinikken. Og endda på en lidt utraditionel måde.

Og Susanne Kleist er optimist i forhold til fremtiden.

En undersøgelse har vist, at de tandlæger, der forlod tandlægeskolerne i sommeren 2011, har fordelt sig på 63 af landets kommuner.

– Det viser, at nyuddannede tandlæger er mobile og villige til at arbejde udenfor de store byer. Vi kan selvfølgelig ikke sige noget om, om de så også forbliver

hun, at en klinik, der er opdateret, har langt større chance for at blive solgt.

Spørger man den tilfredse, tidligere klinikejer Sten Bruun, er et godt match – personligt og professionelt – mellem det ungarske tandlægepar og ham selv en del af forklaringen på, hvorfor salget kom i hus.

– Der var god kemi lige med det samme. Det var meget sympatiske mennesker, som virkede oprigtigt interesserede, og vi kunne straks gå i dialog omkring det faglige. De kendte alt, hvad jeg havde i skabene, og hvad det skulle bruges til, siger han.

Men han siger samtidig, at han hele tiden har sørget for at holde sin klinik opdateret med de nyere ting som fx digital røntgen og IT-udstyr, og at det har spillet en rolle for, at klinikken blev afhændet.

– Hvis jeg bare havde ladet det gå i stå i en række år, inden jeg gik på pension, var det nok ikke gået så nemt, siger han.

» Der var god kemi lige med det samme. Det var meget sympatiske mennesker, som virkede oprigtigt interesserede, og vi kunne straks gå i dialog omkring det faglige Sten Bruun, tidligere klinikejer i Rønne ude i kommunerne hele deres karriere. Men i hvert fald er det et tegn på, at det er en myte, at unge ikke vil flytte sig.

Hun peger samtidig på, at nyuddannede tandlæger ofte er interesserede i større klinikker, hvor muligheden for faglig sparring er større. Og så understreger

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

| 57 |

samfund & arbejdsliv

Rønnes nye tandlæger er fra Ungarn Balazs Rosta og Timea Ballok har byttet livet som tandlæger i den ungarske provins ud med en klinik på Bornholm. Det er muligheden for at give deres datter en opvækst i et velfungerende samfund og slippe for bureaukrati og korruption i hjemlandet, der fik dem til at købe klinikken i Danmark.

Tekst: Anders Klebak

Illustration: Berit Hvassum

– Har du lyst til at flytte til Danmark? lyder spørgsmålet på en SMS på tandlæge Balazs Rostas mobiltelefon, mens han er på arbejde på klinikken i det østlige Ungarn.

SMS’en kommer fra hans kone, Timea Ballok, der netop har set en annonce på nettet for et firma, der formidler salg af danske tandlægeklinikker.

Kun en lille håndfuld måneder senere er de i gang med at rodbehandle, bore og lave fyldninger på patienterne i deres nye klinik i Rønne, Bornholm. Og de er ubetinget glade for deres valg.

– Jeg er stadig lidt i chok – på en god måde. Alting fungerer her, folk er venlige, der er mere ro på, siger Balazs Rosta og fortæller, at de er et stort smil, når de slukker lyset på klinikken og bevæger sig hjem til huset, de lejer i nærheden, efter en god arbejdsdag.

De to tandlæger, som begge er midt i trediverne og har en datter i børnehavealderen, har længe overvejet at skifte Ungarn ud med et nyt land. Den østlige del af Ungarn er præget af fattigdom, og samtidig er landet plaget af korruption og tungt bureaukrati, fortæller de.

– Der er utrolig meget korruption i Ungarn. Man kan nærmest ikke overleve uden at snyde, og det kunne vi ikke lide, siger Timea.

| 58 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

samfund & arbejdsliv

BUREAUKRATI. Som tandlæge i Ungarn må man finde sig i konstant at få bøder, selv om man har udført sit arbejde korrekt. At patientens navn står det forkerte sted på en blanket, er nok til, at man bliver trukket i støttebeløbet. Men alt det har Balazs Rosta og Timea Ballok sagt farvel til, og i stedet har de sagt goddag til en ny tilværelse på Bornholm.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

| 59 |

samfund & arbejdsliv

De fleste behandlinger er gratis for borgerne i landet, og det betyder, at tandlægerne skal indberette antal behandlinger til systemet. Og her er det helt normalt at snyde med antallet af behandlinger, man har udført, når man skal have refusion. Hvis man laver én rodbehandling, skriver mange i stedet to på papirerne, man sender ind, siger de.

Stilhed i venteværelset Patienterne i Rønne har taget godt imod deres nye tandlæger.

– Næsten alle har sagt ”velkommen til Bornholm”.

Og vi har ikke haft nogle negative reaktioner. Men det er klart, at de lige skal vænne sig til os. Sten (den tidligere ejer, red.) har haft klinikken i næsten 40 år, og de elskede ham, siger Timea.

Sproget volder også færre problemer, end de havde forventet. Balazs og Timea har været igennem et intensivt sprogkursus igennem et halvt år, men indimellem kan det knibe med at forstå eller forklare sig til patienterne. Især dem, der taler syngende bornholmsk. Det kan dog ofte løses ved, at klinikassistenterne hjælper

Højt niveau i Ungarn Snyderiet går også den anden vej. Som tandlæge må man finde sig i konstant at få bøder, selv om man har udført sit arbejde korrekt. At patientens navn står det forkerte sted på en blanket, er nok til, at man bliver trukket i støttebeløbet.

Samtidig er systemet tungt. Fx skal man aflevere papirer til det offentlige på gammeldags floppydisks, som sendes pr. post. Ikke noget med nemme digitale løsninger.

– Det var svært i sig selv at finde en computer, der var gammel nok til, at man Tandlæge Balazs Rostas kunne bruge de disketter, griner Timea.

Men ser man bort fra det, er det faglige niveau i Ungarn højt. Tandlægerne i Budapest er ovenitil med dialogen. Især udtalen af ord og lydene på købet lidt foran i forhold Danmark, vurderer Balazs. De dansk kræver øvelse. er længere fremme med at bruge det nyeste udstyr og – Det er svært at udtale danske navne. I starten, metoder. Og pengene gør heller ikke den store forskel. når jeg råbte en patients navn op i venteværelset, var – Vi havde meget længere arbejdsdage, men vi der ingen, der reagerede. De sad alle sammen og læste kunne tjene det samme i Ungarn. Vi flytter ikke for videre. Nu spørger jeg altid klinikassistenten først, pengenes skyld, siger Balazs. hvordan man udtaler navnet, siger Timea.

Den største faglige forskel mellem Danmark og Un”Vores datter skal vokse op et bedre sted” Men hvordan er det at forlade sit hjem og rejse til en ø i et land, der både kulturelt og geografisk er så meget anderledes end det, de kender? Balazs og Timea erkender, at det har været lidt vanskeligt at sige farvel til familie og venner, og de er forberedt på, at det kommer til at tage nogen tid, før de får venner i Danmark. Men beslutningen er Tandlæge Balazs Rostas taget, og de fortryder intet.

– Vi har det allerede sådan nu, at garn er snarere tandsundheden, som er meget bedre vores hjem er hér. Bornholm er vores nye hjem. Selvher. Danskere er gode til at børste tænder og bruger følgelig tænker vi på det, vi har forladt, og på, om vi tandlægen hyppigere end ungarerne. havde et ansvar for at blive og ændre på tingene, men – Måske er det, fordi det meste er gratis. Folk passer vi flyttede for at få en bedre tilværelse. Vi ønsker, at ikke på deres tænder, fordi de tror, de bare kan få det vores datter skal vokse op i et velfungerende samfund, ordnet senere. Selv om de kan få gratis tandrensning, siger Balazs. kommer de først, når de får smerter, siger Balazs.

» Vi havde meget længere arbejdsdage, men vi kunne tjene det samme i Ungarn.

Vi flytter ikke for pengenes skyld

» Selvfølgelig tænker vi på det, vi har forladt, og på, om vi havde et ansvar for at blive og ændre på tingene, men vi flyttede for at få en bedre tilværelse

| 60 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

samfund & arbejdsliv

Apotekerforeningen sætter fokus på mundtørhed Tal med din tandlæge, hvis du lider af mundtørhed. Det er et af hovedbudskaberne i en ny kampagne, som Apotekerforeningen sætter i gang i slutningen af januar.

Tekst: Trine Ganer

Apotekerforeningen sætter fokus på mundtørhed i en ny kampagne, der kommer til at køre fra slutningen af januar og en måned frem. Hver femte voksne dansker lider med mellemrum af mundtørhed – mange af dem fordi de tager en type medicin, der har den bivirkning, at spytproduktionen nedsættes. Og det er vigtigt, at folk bliver opmærksomme på problemet og ikke mindst på, at man faktisk kan gøre noget ved det, siger farmaceut Helle Jacobsgaard fra Danmarks Apotekerforening om baggrunden for kampagnen.

– Mange tror, at man bare må leve med mundtørhed.

Men der findes heldigvis mange muligheder for at stimulere spytproduktionen. Det kan fx være sugetabletter, pastiller eller tyggegummi. Eller man kan tilføre den manglende fugt direkte ved at drikke vand. Det vigtigste er, at man ikke bare stopper med at tage sin medicin, selv om man oplever mundtørhed, understreger Helle Jacobsgaard.

Skader tænder og mund Et centralt budskab i kampagnen er desuden, at man skal være opmærksom på, at mundtørhed kan skade tænder og mund. Og det derfor er vigtigt, at folk, der lider af mundtørhed, kommer hyppigt hos tandlægen.

Det er positivt, at det er kommet med i den pjece, som patient-erne får udleveret på apoteket, mener Karsten Møller, der er formand for Sundhedsudvalget i Tandlægeforeningen.

– Vi har også haft fokus på at informere om problemet i Tandlægeforeningen. I foråret lavede vi bl.a. patientinformationsbrochuren om mundtørhed. Men det her er en af de problemstillinger, der kræver en tværfaglig indsats. Derfor er det godt, at Apotekerforeningen tager bolden op, fordi de jo har kontakten til målgruppen, siger Karsten Møller.

Pjecen, der er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, kan ses på ??

Fakta

Tandlæge, husk spytmålingen Tandlægen spiller en central rolle i forbindelse med diagnostik af xerostomi og nedsat spytsekretion. Derfor er det vigtigt, at man som tandlæge tager en spytmåling (sialometri) og journalfører både symptomer og resultater af spytmålingen.

Det er bl.a. relevant, hvis en patient klager over mundtørhed, hvis der er mistanke om at patienten kan have Sjögrens syndrom, og/eller hvis en patient har fået kemoterapi eller strålebehandling.

Og det er hverken svært at lave en spytmåling eller at aflæse den. I Tandlægebladet nr. 5/2011 kan man læse meget mere om, præcis hvordan man gør, i artiklen ”Udredning af xerostomi og nedsat spytsekretion” af lektor Anne Marie Lynge Pedersen og medarbejdere, Tandlægeskolen i København.

Kilde: Anne Marie Lynge Pedersen

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

| 61 |

indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

?!

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 62 |

Indlæg & debat Debatindlæg

Åbent brev til Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg fra De Offentlige Tandlæger Birgitte Sindrup, formand for De Offentlige Tandlæger Kære Freddie il formandsskiftereceptionen tog du dig den frihed at fri til De Offentlige Tandlæger i al offentlighed. Din opfølgning i Tandlægebladets leder nogle få dage senere viser med al tydelighed manglen på seriøsitet i dit frieri.

Du slår i din leder fast, at Tandlægeforeningen ikke har særlige partipolitiske præferencer, og da den tandlægeforening, der ifølge din udlægning i særlig grad har ydet service til Enhedslisten, næppe er Praktiserende Tandlægers Organisation, så må det være De Offentlige Tandlæger, du nedladende hentyder til.

Og det er ganske rigtigt, at De Offentlige Tandlæger også i år har været i dialog med Enhedslisten, ligesom vi også i år har været i dialog med regeringspartiernes sundhedspolitiske

T

vi i De Offentlige Tandlæger arbejder for mere lighed i sundhed og mest mulig sundhed for pengene. Uden De Offentlige Tandlægers lobbyarbejde i forhold til bl.a. Enhedslisten havde du og dine privatpraktiserende kolleger ikke fået penge til patienter med særlige tandsygdomme i sidste års finanslov, og i årets finanslov ville I have tabt 180 millioner sundhedskroner til kriminalforsorgen. Nu har du og dine privatpraktiserende kolleger takket være De Offentlige Tandlægers indsats fået dem igen til socialt udsatte borgere. Det påhviler nu jer at få sat dem i spil.

I De Offentlige Tandlæger ville vi ganske rigtigt hellere have haft de 180 mio. kr. til de socialt udsatte på en anden måde, end de er bevilliget i finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten. Det, du i din leder

» Det må være De Offentlige Tandlæger, du nedladende hentyder til ordførere, sundhedsministeren, KL og mange andre interessenter. Det er det, vi i De Offentlige Tandlæger kalder politisk lobbyarbejde. Det handler ikke om at have særlige partipolitiske præferencer, men om at opnå resultater på tandsundhedsområdet – hvor

kalder De Offentlige Tandlægers behov for at føre territorial krig mod de privatpraktiserende kolleger ud fra ideologiske hensyn til en bestemt sektor. Og her er du igen helt forkert på den. Vi betjener os ikke af ideologi i De Offentlige Tandlæger, men tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

indlæg & debat

af værdier – at skabe lighed i sundhed og mest mulig sundhed for pengene.

De Offentlige Tandlæger havde gerne set, at midlerne var blevet brugt til

ning, som har kørt i Herlev Kommune i mange år. Forsøgsordningen i Herlev er et eksempel på et godt samarbejde mellem den offentlige og den private

» Uden De Offentlige Tandlægers lobbyarbejde havde du og dine privatpraktiserende kolleger ikke fået penge til patienter med særlige tandsygdomme i sidste års finanslov at åbne sundhedsloven, så kommunerne i samarbejde med privat praksis kunne tilbyde socialt udsatte borgere et opsøgende, sundhedsfremmende og behandlende tandplejetilbud, på den måde det sker i den forsøgsord-

sektor – til gavn for begge sektorer – og vigtigst af alt til gavn for de socialt udsatte borgere. Gennem en tværfaglig og tværkommunal opsøgende indsats er det lykkedes at få øget tilslutningen for netop denne gruppe

borgere fra under 25 % til tæt på 75 %.

2/3 af borgerne benytter sig af privat praksis, medens 1/3 benytter kommunal praksis. Der sker løbende en dialog mellem de to sektorer som resultat af den løbende opsøgende og opfølgende indsats. En ordning, der efter vor bedste opfattelse gavner borgerne, og som er et gode for såvel den offentlige som den private sektor, og som skaber mere lighed i sundhed og mere sundhed for pengene.

Så kære Freddie, se at få taget arbejdshandskerne på og kom konstruktivt ind i samarbejdet om at skabe mere tandsundhed for de udsatte i Danmark.

Med venlig hilsen Birgitte Sindrup

Svar til Birgitte Sindrups debatindlæg

Åbent brev til Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg fra De Offentlige Tandlæger Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen Kære Birgitte t jeg offentligt og i retorisk indpakning tog mig den frihed at opfordre din og min forening til igen at afsøge mulighederne og overveje en fornyet tilnærmelse, var ganske seriøst ment. Jeg vidste godt, at det både kunne betyde en kurv, en lang forlovelse, et registreret partnerskab eller et fornuftsægteskab. Og at det ikke nødvendigvis ville være et udtryk for kærlighed ved første blik, men at den ville udvikle sig med tiden. Og at der ville være masser af sten på vejen – sådan som det ofte er med arrangerede forhold.

A

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Som formand for Tandlægeforeningen – foreningen for alle tandlæger – har jeg påtaget mig den opgave at forene mange interesser og syns-

kæmpede forgæves for at fastholde de 180 mio. kr., som regeringen tog fra den almene voksentandpleje og gav til fængslerne. I stedet for at

» Jeg vælger mine kampe med omhu, især de politiske. Men selv den fredeligste hyrdehund bider fra sig, når flokken trues punkter, og jeg medgiver gerne, at dette ikke altid er nogen nem opgave.

Vi kunne derfor sagtens have brugt DOFT’s opbakning, da vi i efteråret

bakke os op gik DOFT ud og agiterede for, at pengene skulle fjernes fra den almene voksentandpleje og bruges til at finansiere udbredelse af Herlev|

63 |

?!

indlæg & debat

modellen indenfor det kommunale system. I Tandlægeforeningen arbejdede vi ud fra en sundhedspolitisk tilgang for, at man skulle bevare de 180 mio. kr. inde i den almene voksentandpleje, hvor egenbetalingen i dag udgør mere end 80 %. Og vi er åbne i forhold til at diskutere, om pengene er bedst givet ud til tandrensninger eller til forebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af det arbejde, der p.t.

len på Altinget.dk for territorialkrig ud fra en ideologisk synsvinkel, kan jeg godt forstå. Det ændrer bare ikke på, at du pegede på at flytte penge væk fra voksentandplejen, som er organiseret under Danske Regioner og varetages af den private del af tandplejen. Nu er det muligt, at jeg husker forkert, men var årsagen til bruddet mellem de to tandlægeforeninger netop ikke strid om, i hvilken

» Jeg forstår ikke, hvorfor patienternes behov altid løses bedst med en offentligt styret model foregår i Sundhedsstyrelsen med de nationale kliniske retningslinjer – til glæde for den generelle voksenbefolkning.

De 180 millioner mangler nu i Tandlægeoverenskomstens såkaldte ramme, og om DOFT skal have ære eller skyld for det, vil jeg lade andre om at afgøre.

At du ikke bryder dig om, at jeg kalder din agitation for Herlevmodel-

sektor pengene skulle blive? Gælder det kun den ene vej?

Jeg er muligvis belastet af den viden, man får ved at have arbejdet i adskillige år i både privat og kommunal tandpleje. Måske er det derfor, jeg kommer til at forveksle værdier med ideologi. Måske er det også derfor, jeg ikke forstår, hvorfor patienternes behov altid løses bedst med en offentligt styret model.

Jeg har for længst taget arbejdshandsker på – og jeg vælger mine kampe med omhu, især de politiske.

Men selv den fredeligste hyrdehund bider fra sig, når flokken trues.

Når jeg ikke kan føre sundhedspolitik, så vælger jeg selvfølgelig gerne socialpolitik med et ”touch of dentistry”. Det skal der ikke herske tvivl om. Det burde bare ikke være et ”enten-eller”, men et ”både-og”!

Og så er jeg tilbage ved begyndelsen. Vi har som tandlæger væsentligt mere at være fælles om end uenige om. Og sammen er vi mere end dobbelt så stærke. Måske kunne det være blevet til både sundheds- og socialpolitik i stedet for fængsler og narkohunde. Mere sundhed for pengene.

Måske skulle vi bare starte med at være enige om værdierne: faglighed, respekt, engagement og troværdighed – indenfor og mellem sektorerne. Og lade ideologierne ligge. Måske kommer kærligheden så af sig selv?

De bedste hilsner Freddie

Nyt fra NIOM

Er det forsvarlig å reparere eller lappe på gamle komposittfyllinger?

Jon E. Dahl, daglige leder, tannlege, NIOM as, Oslo Frode Staxrud, universitetslektor, Avdeling for kariologi og gerodontologi, Det odontologiske Fakultet, Universitetet i Oslo

D

et er en rekke kliniske situasjoner, hvor reparasjon eller utvidelse av en gammel komposittfyllingen synes å være formålstjenlig, så som mindre frakturer av tann

| 64 |

og fylling, attrisjoner og erosjoner nær eksisterende fyllinger og toppfylling etter endodontisk behandling. En studie blant 197 tannleger i USA og Norden basert på ca 9.500

defekte fyllinger viste, at 25 % av disse ble reparert, mens i resten av tilfellene ble hele fyllingen skiftet ut (1). Hyppigst reparerte man komposittfyllinger i molarer, og helst dem tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

inDlÆG & DebaT

etterherding av kompositten, som øker omsetningsgraden og utlekking av uherdet monomer (såkalt restmonomer), medfører at det ikke er tilstrekkelig med funksjonelle monomerer igjen i gammel kompo-

» Basert på resultater fra laboratoriestudier synes en oppruing av overfalten på den gamle kompositten med bruk av diamantbor å gi bedre mikromekanisk feste tannsubstans går tapt ved utboring av eksisterende fyllinger, og at tapet er 2,5 ganger høyere, når man fjerner en komposittfylling sammenlignet med en amalgamfylling, fordi det er vanskeliger å se begrensningen til en komposittfylling (2). Reparasjon forlenger levetiden til komposittfyllinger. I en langtidsstudie med to komposittmaterialer fant man, at 30 % av fyllingene var skiftet ut etter 22 år, men dersom man reparerte fyllinger med mindre defekter, var bare 15 % skiftet (3). I en studie av fyllingskvalitet ble defekte fyllinger enten reparert eller skiftet ut. Etter 4 år var det bedre kvalitet på fyllinger, som ble skiftet ut enn de som ble reparert, men det var ikke behov for å skifte ut fyllinger i noen av gruppene (4).

Det er ikke sannsynlig å få en direkte kjemisk binding mellom ny og gammel kompositt. Både passiv

sitt. Gammel kompositt er dessuten mettet med vann, som gir lav overflatespenning og dårlig binding til resin. Flere laboratoriestudier har sett på metoder for å knytte sammen gammel og ny kompositt. En studie fra NIOM viste at bruk av bondingsystemer var nødvendig for å oppnå feste mellom ny og gammel kompositt, og at både tretrinns ets-og-skyll produkter og totrinns selvetesnede produkter var egnet (5). Hvordan man best skal behandle overflaten på den gamle kompositten har også vært undersøkt (6). Her fant man at typen og mengden av fyllpartikler i kompositten hadde betydning for, hviken overflatebehandling som var best egnet; sandblåsing ved kvartsholdig hybrid kompositt og flussyre for nanohybrid materialer mens overflatebehandlingen var av mindre betydning ved mikrohybridmaterialer (6).

Bruk av flussyre intraoralt er likevel ikke å anbefale med tanke på risiko for bivirkninger (7). Silanisering av overflaten av den gamle kompositt før påføring av bonding er foreslått å øke bindingen (8) selv om enkelte studier ikke bekrefter dette (9). Det er viktig å benytte nylaget silanløsning da denne har en tendens til å miste effekten ved lagring.

Samlet sett er reparasjon eller utvidelse av gamle komposittfyllinger en klinisk adekvat behandling.

Reparasjon egner seg der restfylling større enn reparasjonen og det er godt feste på restfyllingen. Basert på resultater fra laboratoriestudier synes en oppruing av overfalten på den gamle kompositten med bruk av diamantbor å gi bedre mikromekanisk feste.

Dette kan gjerne kombineres med en svalehalepreparering inn i den gamle fyllingen for å få et makromekanisk feste. I tillegg anbefales silanisering med nylaget silanløsning og bruk av dentinbonding.

Fig. 1. tann 37 med fraktur av distobuccale cusp hvor utvidelse av fyllingen er en aktuell behandling.

Foto: Frode StaXrud

operatøren kjente historien til, ved at man selv hadde laget dem (1). Fordelen ved å reparere fremfor å skifte hele fyllingen er kortere behandlingstid, mindre kostnad for pasienten og mer vevsbesparende. Det er vist, at frisk

referanser 1. Gordan VV, Riley JL III, Geraldeli S et al.

Repair or replacement of defective restorations by dentists in The Dental PracticeBased Research Network. J Am Dent Assoc 2012;143:593-601.

2. Krejci I, Lieber CM, Lutz F. Time required to remove totally bonded tooth-colored posterior restorations and related tooth substance loss. Dent Mater 1995;11:34-40.

3. Demarcoa FF, Corrêaa MB, Cencia MS et al. Longevity of posterior composite restorations: not only a matter of materials.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Dent mater 2012;28:87-101.

4. Fernández EM, Martin JA, Angel PA et al.Survival rate of sealed, refurbished and repaired defective restorations: 4-Year Follow-Up. Braz Dent J 2011;22:134-9.

5. Staxrud F, Dahl JE. Role of bonding agents in the repair of composite resin restorations. Eur J Oral Sci 2011;119:316-22.

6. Loomans BAC, Cardoso MV, Roeters FJM et al. Is there one optimal repair technique for all composites? Dent Mater 2011;27:701-9.

7. Selmer-Hansen P. Flussyre - effekter på

biologisk vev. Nor Tannlegeforen Tidende 2012;122:272-5.

8. Lung CY, Matinlinna JP. Aspects of silane coupling agents and surface conditioning in dentistry: an overview. Dent Mater 2012;28:467-77.

9. Ozcan M, Corazza PH, Marocho SM et al. Repair bond strength of microhybrid, nanohybrid and nanofilled resin composites: effect of substrate resin type, surface conditioning and ageing. Clin Oral Investig 2012. [Epub ahead of print]

|

65 |

?!

indlæg & debat

Referat

Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi fejrer 60-års jubilæum Leif Fagernæs

D

en 16. november 2012 fejrede foreningen 60-års jubilæum.

Det foregik i Lægeforeningens smukke lokaler i Domus Medica på Østerbro i København. Arrangementet startede kl. 14.30 med velkomsttale af foreningens formand, specialtandlæge Jonas Becktor.

Herefter kunne deltagerne læne sig tilbage de følgende tre timer og nyde jubilæumsforedraget, der på gribende vis blev holdt af Dr. Rushdi Hendricks, Department of Plastic and Reconstructive Surgery, University of Cape Town. I første halvdel af foredraget gav Dr. Hendricks os en stærk og personlig fremstilling af forholdene i det raceopdelte Sydafrika, som det så ud for ikke ret mange år siden. Uddannelsesforløbet som maxillofacialkirurg for Dr. Hendricks var som farvet en stor udfordring både fagligt og politisk.

Dr. Hendricks var under hele foredraget i stand til at sammenholde de voldsomme racepolitiske problemer

| 66 |

i Sydafrika med aktuelle emner fra resten af verden, særligt fra vores eget velfungerende Danmark, der i sammenligningen nærmest kunne frem-

ligere formand, Merete Aaboe. En særlig opmærksomhed tilfaldt det eneste nulevende medlem af foreningens første bestyrelse, 96-årige

» Jubilæumsforedraget blev på gribende vis holdt af Dr. Rushdi Hendricks, Department of Plastic and Reconstructive Surgery, University of Cape Town stå som en lille sorgløs rosenhave.

I anden halvdel af foredraget gav Dr. Hendriks os et fantastisk indblik i sit omfattende kliniske arbejde som maxillofacial- og plastikkirurg. Vi blev her introduceret til traumebehandlinger, cancerkirurgi, større knoglerekonstruktioner og forslag til fremtidens løsning på søvnapnø.

Efter foredraget afholdtes festmiddagen, hvor talerækken blev myndigt styret af foreningens tid-

Herluf Baggesen, der også var mødt op, og som var med til at give arrangementet en særlig karakter.

Festarrangørerne i DSTMK-bestyrelsen havde udført et kæmpearbejde og gav os alle en god aften, hvor vi fejrede vores forening på bedste vis.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Scandinavian Society

of

Periodontology, daniSh academy

of

Periodontology

-meeting Copenhagen, Chr. Hansen auditorium May 30th to June 2nd 2013

OveRall THeme:

Lifestyle and the Periodontium

Selected topics

CE points:

Change of dental plaque composition by lifestyle

17,5 hours

Food, inflammation and disease Contemporary concept of antibiotics in periodontal treatment

Price:

New concepts of behavioral change: Ways to interact

5000 DKK ScSP members including galla dinner 5500 DKK non-members including galla dinner

The perfect dentition of the periodontitis patient – an implant concept New concepts of achieving the perfect look

Social program Opening Ceremony at City Hall Galla dinner at Restaurant Nimb with entrance to the Tivoli gardens

Registration and further info http://www.dspnet.dk

•

Contact: scspmeeting@gmail.com

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Ansættelse Cathrine Brøchner hos Poul Erik Brøchner, 5672 Broby.

Fødselsdage 14. januar – 10. februar 2013 30 år Mia Clay Albertus, Farum, 19. januar.

Lasse Færch B. Nielsen, Struer, 20. januar.

Daniel Belstrøm, Kastrup, 21. januar.

Julie Karlsen, Vanløse, 22. januar.

Anne Marie Momme Larsen, Aarhus C, 23. januar.

Mette Marie Knudtzen, Haderslev, 25. januar.

Maria Bruhn, Vedbæk, 27. januar.

Julie Kathrine Tange Plaschke, Kastrup, 3. februar.

Sanne Nielsen, Sønderborg, 3. februar.

Christian Kerting Iversen, Aarhus C, 4. februar.

Sarah Rødland, København NV, 5. februar.

40 år Dorthe Birgitte Hornum, Næstved, 16. januar.

Betina Grønbæk Sørensen, Helsingør, 25. januar.

Christel Hansen Arnal, Holstebro, 27. januar.

|

68 |

Jacob Thougaard, Smørum, 28. januar.

Marlene Lysgaard, Viby J, 30. januar.

Trine Holmen Jensen, Virum, 30. januar.

Anette Svinth, Taastrup, 2. februar.

Mette Dragsbæk, Herlufsmagle, 2. februar.

Kamilla Slott, Vejle Øst, 4. februar.

80 år Jens Erik Vinther, Ryomgård, 16. januar.

50 år Angelika Nielsen, Horsens, 15. januar.

Sanne Mikkelsen, Nykøbing M, 18. januar.

Troels Skyum Larsen, Silkeborg, 20. januar.

Else Thiesson, Smørum, 21. januar.

Anne Rømer Lund, København K, 4. februar.

Peter Ernst Regli, Nakskov, 5. februar.

Lars Bjørndal, Hillerød, 6. februar.

Tina Cruckov Winkel-Pedersen, Kokkedal, 9. februar.

Dødsfald

90 år Ellen Kallesøe, Brabrand, 14. januar.

Aase Stamp, født 1931, kandidateksamen 1956.

60 år Bent Rene Hansen, Esbjerg N, 14. januar.

Else M. Markussen, Holmegaard, 18. januar.

Pia Halkjær, Præstø, 19. januar.

Jens Nitsche Vollbrecht, Frederikshavn, 24. januar.

Poul Suadicani, Rødovre, 24. januar.

Ole Friis Jensen, Nykøbing F, 26. februar.

Irma Morell, Mørke, 27. januar.

Jesper Scharling, Hørsholm, 5. februar.

Helle Schouboe, Birkerød, 6. februar.

Søren Skovfo, Nibe, 9. februar.

70 år Finn Tellerup Nielsen, Aalborg, 23. januar.

Ole Larsen, Odense C, 6. februar.

Bent Bågøe Anthonisen, Ringkøbing, 10. februar.

75 år Niels Thue Bloch, Dyssegård, 15. januar.

Claus Poulsen, Sorø, 26. januar.

Eva Andersen, Glesborg, 9. februar.

Lise Nissum, Hårby, 10. februar.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Navne | SERVICE

Hovedbestyrelsen byder to nye medlemmer velkommen

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

som tandlæge på en privat tandklinik i Støvring og i den kommunale tandpleje i Aalborg. I efteråret 2010 havde han et tremåneders vikariat i Sisimiut i Grønland.

Det fagpolitiske arbejde har trukket i den 30-årige tandlæge siden 2009, og han har været aktiv i Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU) og Nordjysk Tandlægeforening.

De to nye medlemmer af hovedbestyrelsen afløser klinikejer Majbritt Jensen fra Aalborg og ansat tandlæge Anny Birgitte Kristensen fra Skive.

VELKOMMEN. Hovedbestyrelsens to nye medlemmer kommer fra hver sin ende af landet. 56-årige Hanne Jørgensen er fra Bornholm, mens den 30-årige Troels Barholt har sine rødder i Nordjylland.

Foto: Anders Bach

H

anne Jørgensen fra Nexø og Troels Barkholt fra Nørresundby er blevet valgt ind i Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.

Hanne Jørgensen blev uddannet fra Tandlægeskolen i København i 1983 og er ud af en tandlægefamilie fra Nexø.

Hun har siden 1989 haft klinik på Torvet i Nexø – en klinik, som hun overtog fra sin far.

Den 56-årige Hanne Jørgensen har været i fagpolitik i mange år. Først som formand for Bornholms Tandlægeforening fra 2002 til 2008 og derefter igen fra 2010. Hun har desuden været medlem af det daværende amtstandlægenævn, mens hun siden 2008 har været medlem af Tandlægeforeningens forhandlingsudvalg for klinikejere (KFU).

Troels Barholts hjemstavn er derimod i den anden ende af landet. Han er opvokset i Sindal i Nordjylland, inden han i 2004 startede på tandlægestudiet på Tandlægeskolen i Aarhus. Efter endt uddannelse i 2009 har han arbejdet

|

69 |

seRvice

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto forår 2013 Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi.

Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbin-

delse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. eller referater heraf skal først publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/Udvalgsreferater mv./ andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2013 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. FoRSKU

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for odontologisk Forskning, KoF (tidl. FUT) forår 2013 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af fondens midler og 2) forslag til anvendelse af fondens midler.

KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen.

|

70 |

Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte forslag til anvendelse af fondens midler.

KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/Udvalgsreferater mv./ andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes an-

vendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2013 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. KoF

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

seRvice

Indkaldelse af ansøgninger til Fonden til fremme af videnskabelig og praktisk odontologi (Calcinfonden) foråret 2013

Tandlægeforeningens skolarstipendium for studieåret 2013-2014

Calcin giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Det er fastsat i fundatsen, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/Udvalgsreferater mv./andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Tandlægestuderende kan søge et forskningsstipendium for undervisningsåret 2013-2014. Ansøgningen skal indsendes inden den 1. april 2013.

Der kan forventes svar på ansøgningen medio maj 2013.

Skolarstipendier uddeles til tandlægestuderende, der i løbet af studiet ønsker at få indblik i forskningsarbejde.

Færdige kandidater kan derfor ikke søge!

Det er en forudsætning, at ansøgningen udarbejdes i samarbejde med en etableret forsker, der accepterer at fungere som vejleder for projektet.

Det er vigtigt, at projektet er med til at etablere ny viden og derfor ikke er for rutinepræget, samt at projektet eller størstedelen af projektet kan afsluttes inden for stipendieperioden.

Skolarstipendiet udgør i alt 162.000 kr. Heraf anvendes de 120.000 kr. til løn til den studerende (10.000 kr. pr. måned i et år), 15.000 kr. til delvis dækning af udgifter, som skolarstipendieprojektet påfører den afdeling, hvor projektet udføres (kontorhold, forsøgsudgifter, kongresrejse etc.), og 27.000 kr. til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til administration (overhead). I stipendieperioden holdes orlov fra studiet, og den studerende er derfor ikke berettiget til SU. Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/Udvalgsreferater mv./ andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/ diverse.

Spørgsmål kan rettes til Vicky Maja Jensen på tlf. 33 48 77 20.

Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2013 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. Calcin

Ansøgning sendes til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Att.: Vicky Maja Jensen

Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i maj 2013.

1) I henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt, samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget.

Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

71 |

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder Tandlægebladet påtager sig ikke ansvar for omtalerne i produktnyhederne.

Oral-B´s All-Around Protection Denne nye tandpasta tilbyder en kombination af de forebyggende krafter i stabiliseret tinfluorid og polyfosfat. Bemærkelsesværdigt er at Oral-B Pro-Expert tandpasta beskytter mod plak, gingivitis, følsomhed, caries, erosion, misfarvninger, tandsten og dårlig ånde. Dette takket være den nye alti-en formular som bygger på 15 års klinisk udvikling og over 70 forskellige studier og præsentationer.

www.oral-b.dk

www.gceurope.com

Oral B

GC Nordic

TheraCal™LC fra Bisco TheraCal™LC er to i en. Hurtigt og økonomisk.

• Basisk / Radiopak • Resinmodificeret Calcium Silicate til bunddækning og direkte overkapninger • Appliceres direkte fra sprøjte • Lyspolymeriserende – ingen mixing • Cremet konsistens – let at applicere • Tiksotrop – løber ikke • 5 stjerner i DentalAdvisor se www.dentaladvisor.com/ theracal-lc Bestil på tlf. 75895711 www.zacho-ronvig.dk

Zacho Rønvig

|

72 |

FujiCEM2 – den klassiske FujiPlus cement nu i en pasta-pasta version GC klassiske og populære FujiPlus cement til cementering af kroner, broer og stifter, er nu kommet i en pasta-pasta udgave. Den kaldes FujiCEM2. FujiCEM2 er en resinforstærket glasionomercement til cementering af kroner, broer og stifter. FujiCEM2 har en højere fleksibiliet end den tidligere FujiCEM hvilket betyder, at den bedre kan modstå udfordringer i den okklusale belastning. FujiCEM2 fugttolerant, har røntgenkontrast og afgiver fluor.

Hygiejnekontrol Det er tandlæges ansvar at sikre patienten en optimal hygiejne i klinikken. Med rengøringsindikatorer er det muligt dagligt at tjekke kvaliteten af desinfektionsprocesser og om udstyr er helt frit for mikroorganismer. Rengøringsindikatoren, der placeres i vaskedesinfektoren, er påført kunstigt blod iht. ISO 15883. Det forsvinder efter en rengøringscyklus, hvis processen er effektiv nok.

Kontakt: SSI Diagnostica, T: 48299178, www.ssi.dk/ssidiagnostica www.ssi.dk/ssidiagnostica

SSI Diagnostica

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Kommercielle produktnyheder | seRvice

Desinficer selv jeres jobbeklædning Cardinal Klinik- & Jobbeklædning kan nu tilbyde professionelle vaskeløsninger der lever op til Sundhedsstyrelsens desinfektionskrav af jobbeklædning.

• Maskiner og udstyr, der lever op til Sundhedsstyrelsen krav til hygiejne. Vaskeprocessen kalibreres 4 gange årligt, for at sikre korrekt termisk desinfektion.

• En totalløsning, service og reservedele er inkluderet.

4 årlige præventive eftersyn på maskinerne.

• Kontakt Cardinal på tlf. 98124058 www.cardinal.dk

www.plandent.dk

Cardinal

Plandent

Scotchbond™ universal Adhæsiv Samme adhæsiv til alle løsninger. Scotchbond Universal adhæsiv kan anvendes, uanset hvilken type adhæsiv løsning, du foretrækker – total-etch, selektiv ætsning af emalje eller selvætsende. Det er ideelt både til direkte og indirekte restaureringer og kan anvendes på alle overflader uden brug af ekstra primer. Adhæsivet er udviklet til at gøre bondingproceduren nemmere – uden at gå på kompromis med styrke og kvalitet.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Alveogyl – Løsningen til dry socket Alveogyl fra Septodont er et-trins, resorberbart materiale, der ikke kræver nogen form for suturering eller gaze, men blot observation af helingsprocessen. Kan også bruges præventivt, hvis patienten tidligere har haft dry-socket.

Alveogyl fås i en krukke med 10 g pasta, og kan købes hos Plandent.

Facelight – Innovativ caries detektion En minimal invasiv caries ekskavering er målet. Facelight muliggør dette på en enkel måde ved den lette påvisning af karies uden brug af farvende kemikalier. Bakterier i caries inficeret dentin efterlader metaboliske produkter (porphyriner). Når en åbnet kavitet belyses med ultraviolet lys (bølgelængde på 405 nm), viser disse porphyriner en rød fluorescerende farve, hvilket indikerer området for caries ekskavering. Facelight blev i 2012 tildelt prisen ”Highly Commended"

www.3mespe.com/dk

www.wh.com

3M ESPE Dentalprodukter

W&H Nordic

|

73 |

seRvice | Kalender

KAlENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2013: Deadline: 21. januar 2013 Udkommer: 6. februar 2013 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2013: Deadline: 18 februar 2013 Udkommer: 6.marts 2013 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINgER, SKOlER Og FAglIgE SElSKABER

2013 FEBRUAR Akademiuddannelse i odontologisk Praksis for tandklinikassistenter Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling Studiestart: 28.2.2013 Deltagerbetaling: 8.900 kr.

Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk

ApRIl 4. Danske ITI Kongres “Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, kirurgiske og protetiske udfordringer” Flere nationale og internationale foredragsholdere Dato: 19.4.2013 Sted: Nyborg Strand Hotel

|

74 |

Tidlig registrering indtil d. 31.1.2013 Yderlige oplysninger og tilmelding på: www.iti.org/congressdenmark

KURSER UDBUDT KOMMERcIElT

2013 FEBRUAR Kursus i "Keramik til protetik" Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik Dato: Onsdag d. 6.2.2013 kl. 17.30 – 21.00 Sted: LO-Skolens Konferencecenter, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør Deltagerbetaling: 1.395 kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk Kursus i "Keramik til protetik” Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik Dato: Torsdag d. 7.2.2013 kl. 17.30 – 21.00 Sted: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Himmelev, 4000 Roskilde Deltagerbetaling: 1.395 kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

Kursus i "Keramik til protetik" Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik Dato: Tirsdag d. 19.2.2013 kl. 17.30 – 21.00 Sted: Varna Palæet, Ørneredevej 3, 8000 Aarhus C. Deltagerbetaling: 1.395 kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

ApRIl BAGSVÆrD TANDLÆGe ceNTer Aftenmøder & Gå-hjem-møder Småkirurgi i praksis - 2. april tandl. Jens Tang & Henrik G. Koch

Klinikejeren som Leder - 4. april Jørgen Almberg & Henrik G. Koch Flere patienter – øget omsætning 18. april – Jørgen Almberg m.fl. ortodonti i praksis – 22. april Spec. tandl. Michael Holmqvist Implantater – et overblik - 24. april Tdl. Henrik G. Koch Røntgen i praksis - 30. april Lektor Hanne Hintze orale slimhindelidelser - 2. maj Prof. Jesper Reibel Keramiske materialer Digital aftrykstagen – 7. maj Tdl. Jan Thomsen Pris kr. 400 - 875,- inkl. spisning Fuldt prog. på www.tandgutte.dk /for tandlæger. Tlf. 44 98 34 20

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Kalender | SERVICE

Maj

Oktober

Kursus i ”Snorkeskinnebehandling” Tandlæge og forskningsassistent Lillian Marcussen gennemgår behandling med snorkeskinne Dato: Tirsdag d. 14.5.2013 kl. 17.30 – 20.30 Sted: Rungstedgaard, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst Deltagerbetaling: 995,- kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

Studierejse til Hongkong ”Praktisk protetik og større rekonstruktioner” med tandlæge Jacob Slavensky Dato: 4.10.2013 – 12.10.2013 Sted: Afrejse fra KBH Lufthavn Deltagerbetaling: 21.000 kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

Kursus i ”Snorkeskinnebehandling” Tandlæge og forskningsassistent Lillian Marcussen gennemgår behandling med snorkeskinne Dato: Torsdag d. 16.5.2013 kl. 17.30 – 21.30 Sted: Sophiendal Gods, Låsbyvej 82, 8660 Skanderborg Deltagerbetaling: 995,- kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk Kursus i "Keramik til protetik” Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik Dato: Torsdag d. 23.5.2013 kl. 17.30 – 21.00 Sted: Hotel Falster, Skovalleen, Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing F. Deltagerbetaling: 1.395 kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

75 |

SERVICE | Kalender

Tag springet...

-og land sikkert

Dentaljob Dentaljob er er Dansk Tandlægeforeningens Tandlægeforenings jobportal for for allealle derder søger jobportal job inden for dentalversøger job inden for denen. Du kan hurtigt dentalverdenen.

Du kan og nemt overblik over hurtigt ogfånemt få overaktuelle ledige stillinger. blik over aktuelle ledige Du kan også udfylde stillinger.

Du kan ogsådin egen profi lade jobbet udfylde dinl og egen profil fi nde dig. og lade jobbet finde dig.

| 76 | Tandlægeforening Tandlægeforeningen Dansk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 E-mail: kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby: Nygårds Plads 3B. Hellerup: Bernstorffsvej 69A. Tlf. 36 75 01 33 – 39 62 66 66.

E-mail: klinik@etand.dk Implantologi.

Kirurgi.

Protetik.

Kæbeprotetik.

Behandlingsplanlægning.

Parodontologi.

Panoramarøntgen.

Fuldnarkose.

Erik Andersen, Hanne Bahrt, Lars Nygaard, Lars Rossel, Cathrine Holst, Anne Louise Lund.

PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

|

77 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

|

78 |

Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger.

Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Mobilkirurgi Michael Kristensen Rosensgade 14 8000 Aarhus C Tlf. 86 19 17 11 Mobil 24 81 80 90 michael@aarhustandcenter.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens Tlf. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

|

79 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

|

80 |

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Ortodonti

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Fyn

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Helen Torkashvand Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk mail: info@indentaclinic.dk

May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 E-mail: hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Anette Korsaa Tuxen Specialtandlæge i ortodonti, Ph.D. Trørødvej 64, 1. tv.

2950 Vedbæk Tlf. 45 89 01 11 – 61 66 65 21 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk

Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Protetik

Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Sjælland

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

|

81 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

sPar tID og Penge! registrer Dem online og køb Deres adgangskort til reduceret pris. www.ids-cologne.de

Den globalt førenDe fagmesse for tanDlægebranchen oplev de verdensomspændende fremskidt inden for dentalmedicin og dentalteknik på nært hold: På IDs 2013 viser flere end 1.900 udstillere fra henved 60 lande den nyeste innovation, udvikling og trend. oplev hvordan De kan højne kvaliteten og effektiviteten i praksis og laboratorium. hold Dem informeret på dentalbranchens største platform. forhandlerdag: 12. marts 2013

35. internationale dental-fagmesse

Køln, 12.-16.03.2013

|

AZ-IDS2013-DK-165x111-Tandlaegebladet.indd 1

82 |

Intermess ApS · Rådhusvej 2 · 2920 Charlottenlund Tel. +45 45 50 56 55 · Fax +45 45 50 50 27 E-mail: info@intermess.dk

12.12.12 09:40

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Mogens Brunhøj

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Østergade 45

Tlf. 74 52 28 02

IOGT

Kreds 1

5500 Middelfart

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Alkolog

Dan Altmann

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Niels Christian Poulsen man-to 10-17, fr 10-14

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Alkolog

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Jørgen Byrgesen

Tlf. 98 10 20 86

Tlf. 61 10 72 05

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale

Tlf. 40 25 08 99

www.iogt.dk

Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

Ved stemningslidelser

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervspsykologisk

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Rådgivning

Børne- og Ungdomstandplejen

v/erhvervspsykolog

i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Majken Blom Søefeldt

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Tlf.nr. 60 40 72 10

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Kreds 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

Ulla Friberg

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Algade 33

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Kristensen

4000 Roskilde

E-mail:

Svanemøllevej 85

Tlf. 46 35 01 28

mr.mr.rasmussen@webspeed.dk

2900 Hellerup

Thomas Hjort

Pia Graversgaard

Smedelundsgade 39

Tandplejen i Bredebro

4300 Holbæk

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 59 43 43 11

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Privat: 61 77 55 43

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Michael Rasmussen

Tlf. 39 46 00 80

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3

Lars Munk

Louise Klos Anderson

Nøregade 38 1.

Vivian Riel

Vejlegade 26

6100 Haderslev

Amaliegade 17

4900 Nakskov

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

Tlf. 54 92 05 13

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

83 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 2: 21/1

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 6/2

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 3: 18/2

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 6/3

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Spesialist/spesialtannlege Spesialist/spesialtannlege i endodontii endodonti Spesialist/spesialtannlege Spesialist/spesialtannlege i kjeve- og iansiktsradiologi kjeve- og ansiktsradiologi

Spesialist/spesialtannlege i endodonti Spesialist/spesialtannlege i kjeve- og ansiktsradiologi

Tannhelsetenesta kompetansesenter (Tk) Vest - Hordaland (Hordaland fylkeskommune) Institutt for Klinisk Odontologi, Universitetet i Bergen (UIB).

100 % fast stilling som spesialist/spesialtannlege i endodonti.

100 % fast stilling som spesialist/spesialtannlege i kjeve- og ansiktsradiologi.

For begge stillingane gjeld Tannhelsetenesta kompetansesenter (Tk) kompetansesenter Vest Hordaland Vest - Hordaland 60 % av stillingane vil vera tilsett iTannhelsetenesta Hordaland fylkeskommune, og med -arbeidsplass på(Tk) TkVest–Hordaland, i det nye odontologibygget, Årstadveien(Hordaland 19. Stillingane er ein del av tannhelsetenesta i Hordaland sitt spesialisttilbod (Hordaland fylkeskommune) fylkeskommune) som behandlar tilviste pasientar.

Institutt for Klinisk Odontologi, Institutt forUniversitetet Klinisk Odontologi, i Bergen Universitetet (UIB). i Bergen (UIB).

40 % stilling som spesialtannlege i endonti er knytt til Seksjon for endodonti, Institutt for Klinisk Odontologi – og respektivt % stilling somsom spesialtannlege ogsom ansiktsradiologi er knytt til Seksjon for kjeve- og ansikts100 40 % fast stilling spesialist/spesialtannlege 100 % fasti kjevestilling spesialist/spesialtannlege i endodonti. i endodonti. radiologi, for klinisk odontologi.

100Institutt % fast stilling som spesialist/spesialtannlege 100 % fast stilling som spesialist/spesialtannlege i kjeve- og ansiktsradiologi i kjeve- og ansiktsradiologi Spesialtannlegen vil ta del i seksjonen sin teoretiske og kliniske undervisning for odontologi- og tannpleiarstudentar og spesialistkandidatar.

For begge stillingane gjeld For begge stillingane gjeld 60% av stillingane vil vera60% tilsett av stillingane i Hordalandvilfylkeskommune, vera tilsett i Hordaland og med fylkeskommune, og med arbeidsplass på TkVest–Hordaland, arbeidsplass i det på nye TkVest–Hordaland, odontologibygget, i det Årstadveien nye odontologibygget, Årstadveien 19. Stillingane er ein del av 19.tannhelsetenesta Stillingane er ein idel Hordaland av tannhelsetenesta sitt spesialisttilbod i Hordaland sitt spesialisttilbod som behandlar tilviste pasientar. som behandlar tilviste pasientar.

Les meir om stillingane på www.hordaland.no/jobb

|

84 |

40 % stilling som spesialtannlege 40 % stilling i endonti som spesialtannlege er knytt til Seksjon i endonti for endodonti, er knytt til Seksjon for endodonti, Institutt for Klinisk Odontologi Institutt – og forrespektivt Klinisk Odontologi 40 % stilling – ogsom respektivt spesialtann40 % stilling som spesialtanntandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1 lege i kjeve- og ansiktsradiologi lege i kjeveer knytt og til ansiktsradiologi Seksjon for kjeveer knytt og ansiktsratil Seksjon for kjeve- og ansiktsradiologi, Institutt for kliniskdiologi, odontologi.

Institutt for klinisk odontologi.

Stillinger | seRvice

UNIVERSITETET I TROMSØ UiT, NORgE

Uddannelsesstilling i Tand-, Mundog Kæbekirurgi i Region Syddanmark, Odense Universitetshospital.

Ved afdelingen for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Odense Universitetshospital, er en uddannelsesstilling ledig til besættelse pr.

1. april 2013.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med dygtige og motiverede medarbejdere og mange varierede opgaver. Vi har fokus på kvalitet, teknologisk udvikling og forskning. Desuden lægger vi stor vægt på den positive omgangstone i en travl hverdag og gode kommunikative evner. Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige mindst 2 års praktisk/klinisk odontologi, herunder 1 års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Der vil herudover blive lagt vægt på dokumenteret interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet.

Foto: Ola Albert Bjerrang © Destinasjon Tromsø

Institutt for klinisk odontologi, Det helsevitenskapelige fakultet har følgende stillinger ledig:

Førsteamanuensis i biomaterialer/propedevtik Den som tilsettes skal sammen med professor i biomaterialer/propedevtik planlegge og gjennomføre undervisning og forsking på emneområdet biomaterialer/propedevtik som gis ved IKO både i grunn-, videre- og forskerutdanning. I tillegg skal den tilsatte ha hovedansvaret eller alternativt delt ansvar for IKO’s forskningslaboratorium.

Stillingen er en 5-årig blokansættelse, hvor det ene år finder sted på Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. I uddannelsesplanen forventes et 3 måneders ophold på en ekstern kæbekirurgisk afdeling, evt. i udlandet. Stillingen er vagtbærende og indebærer 4-5 skiftet forvagt.

Førsteamanuensis i oral diagnostikk/kommunikasjon og adferd

Yderligere oplysninger fås hos Ledende Overtandlæge Torben Thygesen, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 34 77, mail: Torben.thygesen@ouh.regionsyddanmark.dk eller Uddannelsesansvarlig Overtandlæge Esben Aagaard, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 34 73, mail: esben.aagaard@ouh.regionsyddanmark.dk

Det søkes person med psykolog- og/eller tannlegeutdanning og med doktorgradskompetanse (PhD el.) innenfor psykologi og kommunikasjon. Klinisk erfaring er ønskelig, inkludert spesifikk kunnskap om, og/eller interesse for, forhold ved tannbehandling (herunder odontofobi).

Nærmere opplysninger om stillingene fås ved henvendelse til instituttleder Ulf Ørtengren, tlf. + 47 77 64 91 20/ +47 94 82 71 21, e-post ulf.ortengren@uit.no og kontorsjef Rita Johansen, tlf. + 47 77 64 91 10/ +47 41 20 66 85, e-post rita.johansen@uit.no

Ansøgninger modtages elektronisk via Region Syddanmarks jobportal, dog senest 21.1.2013 kl. 12.00.

Ansættelsessamtalerne planlægges til d. 4.2.2013

Fullstendig kunngjøring og elektronisk søknadsskjema finnes på: www.jobbnorge.no

uit.no/tavla tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

jobbnorge.no

Søknadsfrist for stillingene: 7.2.2013

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet (Akutjob), ligesom alle med relevante kvalifikationer, uanset etnisk baggrund opfordres til at søge jobbet.

|

85 |

SERVICE | Stillinger

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Videreuddannelsen i Ortodonti Sted: Tandlægeskolen, Københavns Universitet

Opslaget i sin fulde ordlyd: www.jobportal.ku.dk

Indhold: 3-årig videreuddannelsesstilling i ortodonti

Yderligere oplysninger: Leder af Videreuddannelsen Inger Kjær (35326674, ik@sund.ku.dk) eller Videreuddannelseskoordinator Annie Jørgensen (35326671, ajorg@sund.ku.dk)

Kvalifikation: Tandlægeuddannelse samt min. 2 års fuldtidsbeskæftigelse med praktisk klinisk odontologi, heraf mindst 1 år med børne- og ungdomstandpleje, svarende til 1440 timer.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2013.

www.ku.dk

Sælger/produktspecialist Dentalprodukter af høj kvalitet til tandlægeklinikker Vores kunde DENTSPLY udvider produktsortimentet og søger derfor endnu en dygtig sælger, der får ansvaret for salget til tandlægeklinikkerne i Nord-/ Østsjælland – inkl. København.

i kontakt med de to øvrige sælgere i Danmark og salgschefen, med hvem du sparrer omkring salget og indsatsstyringen. Møder og aftaler dokumenteres dagligt i CRM-systemet.

Med reference til den nordiske salgschef i Sverige skal du selvstændigt booke og afholde salgsmøderne hos tandlægerne i dit distrikt. Du kører ud fra dit hjemmekontor og afholder ca.

600 møder om året med både etablerede og nye klinikker med potentiale. Du kommer til at sælge og præsentere produktnyheder, undervise i produkterne samt deltage på messer og seminarer.

Du er en dygtig sælger med erfaring fra den dentale branche eller med lægemidler/ medicinteknik. Kommer du fra andre brancher vil dokumenterede resultater om ekstern sælger og en videregående uddannelse være afgørende.

Du vil få en grundig oplæring i produkterne på det nordiske hovedkontor i Stockholm og vil i det daglige være

|

86 |

DENTSPLY tilbyder et selvstændigt fleksibelt job, hvor du har mulighed for at planlægge din hverdag. Du får en god fast løn, en attraktiv og realistisk bonusordning, hjemmekontor og firmabil.

DENTSPLY International udvikler, fabrikerer og sælger et bredt sortiment af dentalprodukter.

Koncernen er verdens største dentalleverandør med hovedkontor i USA. Sortimentet omfatter eksempelvis fyldningsmaterialer, adhesiver, aftryksmaterialer, lokalbedøvelsesmidler og rodbehandlingsudstyr.

Du kan se mere omkring produkterne på www.dentsply.dk.

Mærk din ansøgning ”DENTSPLY/Sælger” og søg stillingen på www.hansentoft.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte os på 7025 0407.

Læs mere på www.hansentoft.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Køb og salg | seRvice

KøB Og SAlg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Xo 4 – 6 unit (2008 model) Foræres væk.

Der gives absolut ingen garanti.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Kun seriøse henvendelser.

Tandlæge Niels Bahn Christensen tandkliniknu@mail.dk

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Kliniksalg i Valby

Andelslejlighed 695000,00 Samlet pris 915000,00 Ring 36163350 eller 20135385

Cerec AC med bluecam og MC XL fræseenhed sælges Cerec software 4.03 samt Cerec InLab software medfølger.

Alt fungerer perfekt. Pris: 470.000 kr. Står i Nørresundby.

Telefon i arbejdstiden 98191033 / efter arbejde: 61773191.

BLIV SELVSTÆNDIG TANDLÆGE – UDEN ADMINISTRATION OG INVESTERING På attraktiv moderne klinik i Hellerup, med stor patienttilgang, tilbydes leje af klinikfaciliteter for selvstændig tandlæge med jus, med eller uden eget patientkartotek.

Der er mulighed for at starte op på få timer om ugen, og eksempelvis at kombinere det med en assistentstilling sideløbende.

Tandlægeklinikken Helleruphus

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

• Strandvejen 102e

Vores klinikfællesskab adskiller sig fra andre klinikker ved en fast pris per time (ikke omsætningsbestemt) og hvor alle administrative opgaver herunder personale varetages centralt, så man som tandlæge kan fokusere på fagligheden.

For yderligere oplysninger omkring klinikken, se www.byensklinik.dk eller kontakt tandlæge Anne Charlotte Glahn på telefon 70 24 80 28

• 2900 Hellerup

• Tel. 7024 8020

•

info@byensklinik.dk

|

87 |

seRvice | Leverandørhenvisninger

lEVERANDøRHENVISNINgER Henvendelse angående

Advokater • Banker • Dental-

leverandørhenvisninger:

laboratorier • Hygiejne •

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Instrumenter • Klinik- og kontor-

e-mail: ta@tdl.dk

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Pris: kr. 20,75+moms pr. spalte-mm.

sorer • Rengøring • Revision •

Farvetillæg + 10%.

Service & reparation • Tandpleje-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

midler • Vikarservice • Øvrige

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper:

ADVOKATER Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

BANKER

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere?

Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på.

De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

niels gade advokat (H) nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

Søger du job?

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche.

Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

|

88 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Leverandørhenvisninger | seRvice

DENTAllABORATORIER Fyn

europaKroner

Mogens Larsen

Postboks 346

Dentallaboratorium A/S

5100 Odense C

Carl Blochsvej 16

Tlf. 66 13 40 88

5230 Odense M

www.dkmdental.dk

Tlf. 66 13 40 88

dkm@dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

Medlem af Danske Dental Laboratorier

info@larsen-dental.dkCODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Midtjylland

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Ortodonti og Proteseteknik

SDL

Nordjylland Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Sjælland

Sydjyllands Dental Laboratorium www.syddental.dk • 75509804

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Storkøbenhavn

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

89 |

seRvice | Leverandørhenvisninger

HYgIEjNE

al Perfectio git n Di

Dentalopvaskemaskiner

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

REVISION – ADMINISTRATION INSTRUMENTER

Revision. Skat. Rådgivning.

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

www.pwc.dk/tandlaege

Et stærkt alternativ!

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

KlINIKUDSTYR – INDRETNINg – INVENTAR rectus ApS Engtoften 11-13

SERVIcE & REpARATION

8260 Viby J. info@rectus.dk

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

www.rectus.dk

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

|

90 |

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

10/11/10 10:22:30 inform a|s

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

Leverandørhenvisninger | seRvice

Eurocard Tandlæge ann.

Bestil varer til klinikken

Eurocard til reduceret pris

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

07/0

VIKARSERVIcE

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

KaVo Specialisten

www.vikartoteket.dk

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Statoil kundekort til dig

øVRIgE

DENTAL gninvigdårsesledeL FINANSIERING

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

TBL-055.inddTANDplEjEMIDlER 1 21/05/07 Reparation af: 11:03:10

Heka

Planmeca

KaVo m.m.

curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Telefon: 4470 9226 5481 0070 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Tlf.

Bodil Hinge 75 79 89 02 54 + .flt Adm. direktørun.egnih@hb

Virupgaard • 8250 Egå • Hjortshøjvej 100 A tlf. +45 20 98 97 57 • bh@hinge.nu • www.hinge.nu ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojHaf draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker HINGE har bistået markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

info@curaden.dk www.curaden.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

|

91 |

ny sTaRT

“Her viser man omsorg for hinanden CaMILLa HORNBECk HaNSEN / 29 År Fra stud.odont. til ansat tandlæge i sakskøbing FOTO: Flemming KarlSen

Hvorfor har du søgt til provinsen?

– Jeg ville gerne det provinsielle. Her viser man omsorg for hinanden, og det har stor værdi for mig. Det er de små ting i hverdagen, der gør en forskel og gør mig glad. Det er fx rigtig hyggeligt, når den lokale boghandler genkender mig fra klinikken, og reaktionerne på en omtale af min ansættelse i lokalavisen har også været helt rørende.

Du har opgivet at pendle og er flyttet til Lolland.

Har det betydning for dit virke?

– Jeg tror, det har været vigtigt for patienterne at se, at jeg ikke bare er en døgnflue. De har også reageret meget positivt på, at der er nogen, der har lyst til at flytte hertil. Personligt nyder jeg at bo her, fordi stemningen er så god, og området er fantastisk. I det hele taget kan jeg ikke fuldt ud genkende det negative billede af Lolland som Udkantsdanmark.

Mange nyuddannede vil gerne på en stor klinik.

Men ikke dig?

– Det passer mig rigtig fint, at jeg er kommet på en lille klinik.

Det er igen det personlige. Niels (klinikejer Niels Hacke, red) kender patienterne rigtig godt og omvendt, og det kan jeg fx trække på. Og så synes jeg også, det er rart, at jeg kommer hele vejen rundt om patienten i behandlingerne, og at jeg kan få min baggrund som tandplejer i spil.

Kan du mærke, du er kommet til et område med tandlægemangel?

– Der er i hvert fald nok at lave. Niels havde rigtig travlt, før jeg blev ansat. Og har det egentlig også stadig. For 10 år siden var der fire tandlæger i byen, og siden sidste år har det kun været Niels og Lone True. Med min ansættelse har han kunnet åbne for tilgang igen, og vi har nye patienter stort set hver dag.

CV Uddannet tandplejer fra SKT i København 2006 Tandplejer på Afdeling for parodontologi, KU 2006 Uddannet tandlæge fra Tandlægeskolen i København 2012 Ansat på klinik i Sakskøbing 2012 | 92 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 1

zendium Classic er svanemærket

zendium har, som et af de mest kendte tandpastamærker, fået den grønne Svane. Det betyder bl.a., at tandpastaen ikke må indeholde natriumlaurylsulfat (NLS/SLS).

Stoffet kan binde sig til mundhulen og blandt andet virke lokalirriterende i mundslimhinden.

Svanemærket tandpasta er, ligesom alle andre svanemærkede pleje-produkter, fri for ingredienser, der er kendt som miljøbelastende. Aromastoffer, farver og konserveringsmidler i en Svanemærket tandpasta skal være godkendt til levnedsmidler. zendium Classic er en mild og effektiv tandpasta med smag af pepermynte.

Tandpastaen indeholder: • Enzymsystem, der understøtter bestanddele i spyttet • Natriumfluorid 1100 ppm F • Mild detergent – steareth -30 • Silica – slibemiddel – RDA 80 12 x 75 ml – Varenr.:V330650 50 x 15 ml – Varenr.: Z312406 Kilde: Rikke Ovesen, PhD og konsulent i Miljømærkning Danmark

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via dentalgrossister

Vi gi’r

50.000,-

for din gamle unit* *gælder ved køb af Planmeca Compact i eller Planmeca Sovereign

Din Planmeca unit – din arbejdsplads Den skal leve op til dine krav om funktionalitet, hygiejne og ergonomi – og så skal den, ikke mindst, være komfortabel for dine patienter.

Plandent forhandler Planmecas brede sortiment af units.

Planmecas udstyr er i højeste kvalitet og er blandt andet brugt af tandlægeskolerne i både København og Aarhus.

Vi har også en løsning til dig – og så er den til at betale!

Er du interesseret?

Send os en e-mail på plandent@plandent.dk