Tandlægebladet 3 - 2013 by Tandlaegebladet

NR. 3 // MARTS 2013

ÅRGANG 117

taNDLÆGEFORENINGENs mEDLEmsBLaD

DANiSH DENTAL JoUrNAL

Cariologi 1. DEL

CARIES

BIOFILM ER AFGØRENDE

15 ODONTOLOGISKE KVANTESPRING GENNEM TIDERNE

Bioﬁlm Epidemiologi Diagnostik risikovurdering

r kursus Leje inkludere med CERECpå egen klinik ndlæge! certificeret ta

Prøv fremtidens kroner – lej en CEREC CAD/CAM i 14 dage Træf det rigtige valg! Med en CEREC på klinikken kan du tilbyde dine patienter fuldkeramiske porcelænskroner fremstillet samme dag. Patienterne slipper med kun én bedøvelse, intet provisorium og kun ét besøg. For dig som behandler betyder det, at du selv har styr på hele processen fra præperation til cementering. Vi vil gerne give dig de bedste betingelser for at foretage et fornuftigt og sikkert valg. Derfor gør vi det nu muligt at leje en CEREC, få den nødvendige instruktion samt adgang til de relevante materialer i en 14-dages periode. Det skulle gerne give sikkerhed for, at du oplever det samme som mange andre CERECbrugere – at fremtidens behandlingsmetode er en rigtig god investering.

Vores erfaring viser dog også, at det er en stor investering, hvilket kan skabe usikkerhed om, teknologien nu også er relevant lige for din klinik, ligesom der kan være forskellige holdninger til den nye teknologi på klinikken. Den usikkerhed vil vi gerne eliminere ved at gøre det muligt for dig at leje en CEREC i en kortere periode, så teknologien kan afprøves i ro og mag på klinikken. Samtidig indgår der et specialdesignet kursus med en uddannet tandlæge og certificeret CEREC-træner i lejeprisen – så er du sikker på at få størst muligt udbytte i den periode, du har systemet på klinikken. Vil du vide mere om udlejning af en CEREC CAD/CAM? Så kontakt vores salgsafdeling på telefon 43 270 270 for at booke et uforpligtende møde på din klinik.

Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

inDhOlD

TEMA OM CARIOLOGI, DEL 1:

rUNDt Om CarIes

KOrT & GODT 188 190 191 191 192 192 192 193 193 194 195

Leder: De unge skal hjælpes fra tandlæge til tandlæge Tandlæger bombarderet med nye regler Ny sukkerknaldsplakat Begrænsede lønstigninger til offentligt ansatte Set, hørt og læst AvMinTand.dk skal fjerne oplysninger om tandlæger Tilføjelse! Forhandlinger om Tandlægeoverenskomsten skudt i gang Tidlig caries øger risikoen for senere caries Dansk forskning internationalt VOXPOP: Hvilke faglige gennembrud har forandret dit tandlægeliv?

VIDenSKaB & KlInIK 197 198

Faglig leder: Cariologi Twetman S, Ekstrand KR, Keller MK. Caries – en biofilmmedieret sygdom

204

Christensen LB, Hede B, Rosing K, Özhayat EB. Caries, fra folkesygdom til socialt stigma?

212

Ekstrand KR, Zahir H, Twetman S. Cariesdiagnostik og risikovurdering i tandlægepraksis på voksne patienter

224

Dokumenteret efteruddannelse: Optjen point med Tandlægebladet

226

Ekstrand KR, Zahir H, Twetman S. Cariesdiagnostik og risikovurdering i tandlægepraksis på en voksen patient?

231 232

Rettelse COCHRANE-REVIEW: Aftepatienter skal behandles individuelt

SamfunD & arBejDSlIV 234 244 246

15 gennembrud, der forandrede odontologien Tandlægernes Tryghedsordninger orienterer Sygeforsikringen ”danmark” informerer

Forekomst, diagnostik og risikovurdering læs mere på side 197

»det handler ikke om, at vi er imod forandringer, men det hastværk, der præger lovgivningen, efterlader alt for mange uafklarede spørgsmål grænsende til lovsjusk FREDDIE SLOTH-LISBJERG, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN SIDe 190

InDlÆG & DeBaT 248 250

Kasuistiksymposium Binding mellem Ah+ og guttaperka

SerVICeSIDer 252 260 262 264 272 273 277 279 284

Navne Produktnyheder Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

15 ODONtOlOGIske reVOlUtIONer SIDe 234

Om Tandlægebladet

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til fagligvidenskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen

TanDlÆGeblaDeTs ReDaKTiOn Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk

FaGReDaKTiOn Flemming Isidor professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang professor, ph.d. Palle Holmstrup professor, dr.odont. annOnceR Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk seKReTaRiaT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

186 |

Caries og bioﬁlm Igennem de senere år har opfattelsen af cariesætiologi ændret sig radikalt, så caries i dag beskrives som en sygdom, hvor den orale biofilm spiller en afgørende rolle. En biofilm er en samling af bakterier, der har helt andre egenskaber end de enkelte bakterier har hver for sig. Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

aDResseR tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

UDGiveR Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk tandlægernes tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 12 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Optimale klasse II fyldninger, på en enklere måde!

Palodent Plus sektionsmatrice SDR – 4 mm i et lag

* Burgess, Munoz, University of Alabama, USA

Sektionsmatricesystem • Optimale kontaktpunkter

• 4 mm i et lag

• Slutter tæt gingivalt

• Fordeler sig selv i kaviteten

• Mindre overskud

• 3 års kliniske data*

Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.dk Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 I Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57

KORT & GODT | Leder

de unge skal hjælpes fra tandlæge til tandlæge Danskernes tandsundhed er blevet markant bedre i løbet af de seneste 40 år. Den langsigtede profylaktiske indsats inden for såvel børne- og ungdomstandplejen som voksentandplejen har virket. Men vi skal passe på ikke at hvile for tungt på laurbærrene. Vi har nemlig fået en ny udfordring, og den handler om, at mange unge ikke kommer regelmæssigt til tandlæge. 8 % af deltagerne i Tandundersøgelsen ved KRAM havde ikke fået undersøgt deres tænder i fem år. Især unge mænd bliver væk fra tandlægen. Mange er samtidig storforbrugere af søde læskedrikke og KRAM-undersøgelsens delrapport nr. 2 viser, at der er sammenhæng mellem forbruget af søde læskedrikke og forekomsten af caries. Andre undersøgelser viser, at 14 % af en ungdomsårgang har behandlingskrævende erosioner. Vi har i de seneste år primært fokuseret på de dårligst stillede. Det kan vi ikke nøjes med. Vi må også gøre en indsats for alle de andre brugere af voksentandplejen. Samfundsmæssigt opnås naturligvis den største gevinst, hvis gode indlærte tandplejevaner bliver videreført i voksenalderen. Og på det individuelle plan kan det simpelt hen ikke betale sig at blive væk fra tandlægen. Det giver huller i både tænder og tegnebog. I vores risikoprofilbaserede arbejde med caries yder vi almen profylakse til alle. Vi foretager kontrollerende, individuel forebyggelse på de patienter, som ikke er sygdomsfri, men som alligevel ikke har behov for at få boret. Og vi udfører fyldningsterapi, når dette er den tandlægefagligt rigtige løsning. Ifølge SCOR-tallene forlader ca. 2/3 børne- og ungdomstandplejen med gennemsnitligt knap fem flader med initialcaries. Hvis ikke der bliver fulgt op med forebyggelse og kontrol, er risikoen for langt større behandlinger overhængende. Hvis vi skal kunne nøjes med at forebygge og kontrollere hos så mange patienter som muligt, er der grænser for, hvor lang tid der kan gå mellem tandlægebesøgene. Det glæder mig derfor, at Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer om indkaldeintervaller på en faglig indikation er på trapperne og forventes implementeret i tandplejen i 2013. Men vi må også have sikret en bedre sammenhæng i den kritiske fase, hvor den unge patient forlader børne- og ungdomstandplejen og skal have fundet en privatpraktiserende tandlæge. Vi er nødt til i et samarbejde mellem de to tandlægeforeninger, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner at få ud- og indslusningen til at fungere bedre. Ellers risikerer vi at kaste resultaterne af 40 års profylaktisk arbejde over bord.

FOTO: L IZET

TE KABR

» vi må have en bedre sammenhæng i den kritiske fase, hvor de unge forlader børne- og ungdomstandplejen og skal have fundet en privatpraktiserende tandlæge

FREDDIE SLOTH-LISBJERG FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN |

188 |

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Gør Gør hverdagen hverdagen lettere lettere … … Tjek Tjek prisen prisen på på din din bilforsikring!!! bilforsikring!!!

Få Få information information på på Tryghedsordninger.dk Tryghedsordninger.dk Vi støtter Tandsundhed uden grænser Vi støtter Tandsundhed uden grænser

KORT & GODT

Tandlæger bombarderet med nye regler Sidste år bød på usædvanligt mange nye love og regler på tandlægeområdet. Og alt tyder på, at det i 2013 ikke bliver mere roligt for tandlægerne i privat praksis. Trine Ganer

Nye regler om blegning, nye regler om tilskud til kontanthjælpsmodtagere, nye regler om fritvalgsordningerne og videre og så videre. 2012 var et år med et væld af nye regler på tandlægeområdet, og det førte til en masse spørgsmål og frustration hos landets tandlæger. I januar 2013 havde Tandlægeforeningens jurister således hele 780 telefoniske henvendelser, hvilket var op imod dobbelt så mange som samme måned året før. Og mange af de tandlæger, der ringer ind, er dybt frustrerede. Det fortæller Tina Raben Skaarup, der er forhandlingschef i Tandlægeforeningen. – Klinikejerne oplever det som en kæmpe belastning, og mange er nærmest helt opgivende. Der er sket så mange gennemgribende ændringer på kort tid, og det er simpelthen svært for tandlægerne at nå at sætte sig ind i de nye regler, fordi de træder i kraft så hurtigt, efter at de er vedtaget, fortæller hun. Også antallet af nye love, der har været sendt i høring hos Tandlægeforeningen, taler sit tydelige sprog. 125 gange blev foreningen inviteret til at kommentere et lovforslag eller lignende sidste år, mod under 50 gange i hhv. 2009, 2010 og 2011. Patientsikkerhedspakke på vej Og intet tyder på, at i år kommer til at gå mere stille af. Sidste år lancerede sundhedsminister Astrid Krag en patientsikkerhedspakke (eller sundhedspakken, som den blev kaldt dengang), der skal gøre det tryggere at være patient i det danske sundhedsvæsen. Og alt peger på, at den vil blive vedtaget i løbet af de kommende måneder til ikrafttrædelse 1. juli i år. Det får, ifølge Tina Raben Skaarup, i givet fald store konsekvenser for tandlægeområdet. – Patientsikkerhedspakken kommer til at betyde mere kontrol, og den giver bl.a. Sundhedsstyrelsen større beføjelser i forhold til at gribe ind over for klagesagsramte tandlæger, siger Tina Raben Skaarup. Derudover stiller den strammere krav til tandlægers markedsføring, ligesom den indebærer et krav om, at der skal udpeges en virksomhedsansvarlig tandlæge på alle tandklinikker. |

190 |

Slut med de hellige køer Formand i Tandlægeforeningen, Freddie Sloth Lisbjerg, hører ofte medlemmer ytre sig kritisk over det, der af mange opleves som en flodbølge af nye regler, man skal forholde sig til. – Når der kommer en ny regering, kommer der også mange nye regler. En ny sundhedsminister har en masse nye idéer, og det giver sig udslag i mange nye love. Men jeg synes også, at vi ser en tendens til, at tiden, hvor der fandtes hellige køer på sundhedsområdet, er slut, siger han og henviser bl.a. til beslutningen om, at en del af tandrensningstilskuddet skulle finansiere bedre vilkår i landets fængsler. Formanden forstår godt medlemmernes frustration og kritik, og han mener, at den er fuldt berettiget. – Det handler ikke om, at vi er imod forandringer, men det hastværk, der præger lovgivningen, efterlader alt for mange uafklarede spørgsmål grænsende til lovsjusk. Implementeringen af de ændrede tilskudsregler til tandrensning over julen er et paradeeksempel herpå, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Tandlægeforeningen afholder netop i disse dage medlemsmøder over hele landet vedr. bl.a. den kommende patientsikkerhedspakke. Se mere på Tdlnet.dk under Efteruddannelse.

Fakta

Nye love og regler i 2012 Sidste år bød bl.a. på nye love og regler om: • Tandblegning • Journalisering • Bortfald af fritvalgsordninger • Forhøjelse af lønsumsafgiften • Tilskud til tandrensninger • Tilskud til kontanthjælpsmodtagere • Tilskud til patienter med sjældne medfødte sygdomme

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

KORT & GODT

Ny sukkerknaldsplakat Hvor sød er du?

Haribo Matador

11½

Rynkeby, Sød blandet

saft, 250 ml

ng, 27 g

Toms Chocofantsta

Mix, 170 g

Din søde tand får lettere huller!

75½ n, 170 g

BonBon Lossepladse

112

Fanta, 0,5 liter

Toblerone, 400 g

261 Malaco FamlieGuf,

Tandlægeforeningen har lavet en ny plakat, der viser, hvor meget sukker der er i en række populære slags slik- og sodavandsprodukter, bl.a. Matador Mix, flødeboller og Fanta. Plakaten kommer i kølvandet på den kampagne, som foreningen lancerede i november sidste år, der afslørede sukkerindholdet i forskellige slik- og sodavandsprodukter.

Sammen med Institut for Sygdomsforebyggelse havde man målt sukkermængderne i produkterne omregnet til sukkerknalder. Kampagnen førte til mange henvendelser fra medlemmer, der ønskede billeder af produkterne og de tilhørende bunker af sukkerknalder afbildet i plakatform. Og det er nu derfor muligt at erhverve sig sagen for 30 kr. plus porto og administrationsgebyr. Plakaten er 50 x 70 cm. bestil plakaten på Tdlnet.dk under ”Medier og Forlag”, eller kom forbi Tandlægeforeningens stand på Årskursus og køb den til messepris.

900 g

Kinder æg, 20 g

19½

Coca-Cola, 1,5 liter Samba flødebolle,

19 g

Twix Xtra, 85 g

OVERENSKOMSTFORHANDLINGER 2013

Begrænsede lønstigninger til offentligt ansatte Der er indgået forlig om overenskomster for 2013 og 2014 for ansatte i den offentlige sektor. Resultatet er på plads for hhv. stat og kommune, og regionerne forventes at være fulgt efter umiddelbart efter redaktionens slutning. En evt. konflikt undgås dermed efter al sandsynlighed denne gang. Den snævre økonomiske ramme satte sit præg på forhandlingerne, der endte med begrænsede lønstigninger i 2013 og 2014. for ansatte i kommunerne stiger lønnen med 0,70 % i år og 1,21 % næste år. Desuden er der på tandlægeområdet 0,25 % pr. 1. januar 2014. De er først fordelt efter redaktionens slutning. Reguleringsordningen videreføres, så lønningerne i et vist omfang udvikler sig parallelt med lønningerne på det private arbejdsmarked. Det kan ændre lidt på ovennævnte stigninger.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

ansatte i staten får en generel lønforhøjelse svarende til 0,82 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2013 og tilsvarende 0,80 % i 2014. begge stigninger med virkning fra 1. april hhv. 2013 og 2014.

alle offentligt ansatte medlemmer af Tandlægeforeningen får i løbet af de kommende uger resultatet på deres område til urafstemning via mail.

www

På Tdlnet.dk kan du løbende læse nyt om overenskomstresultaterne på det offentlige område.

191 |

KORT & GODT

set, hørt og læst 20.02.2013 / DR P4 Midt og Vest Nyheder

Nye tilskudsregler er upædagogiske Det er problematisk, hvis de nye regler for tandrensning på sigt får patienter til at fravælge behandlingen. Det mener tandlæge og kredsformand i Tandlægeforeningen, Lars Rasch. Han understreger også, at det er besværligt, at tandlægerne nu skal spørge patienter, der går til tandlæge mere end en gang om året, om de vil betale 123 kr. mere end ellers for en tandrensning. 16.02.2013 / Dagbladet Roskilde

100 børn til international tandbørstebytningsdag Den 14. februar deltog omkring 100 børn i Greve Kommune i Unesco’s internationale tandbørstebytningsdag på det lokale bibliotek. Her blev der bl.a. lavet et tandbørstetræ, og der blev uddelt 1.000 tandbørster og tandpasta til de fremmødte. Arrangørerne vil nu overveje, hvordan dagen kan blive udbredt til andre kommuner. 13.02.2013 / BT

Forkert tandbørstning forværrer syreskader Alt for få danskere ved, at man aldrig bør børste tænder, lige før man drikker eller spiser noget syreholdigt, eller lige efter at man har indtaget det. Det fastslår Ulla Pallesen fra Tandlægeskolen i København, og hun mener, at den manglende viden er et problem, fordi det gør tænderne mere sårbare overfor syreangrebet.

AvMinTand.dk skal fjerne oplysninger om tandlæger Hjemmesiden AvMinTand.dk har overtrådt persondataloven ved at offentliggøre lister over tandlæger, der har tabt klagesager. Det fastslår Datatilsynet i et brev, som tilsynet netop har sendt til Tandlægeforeningen og AvMinTand.dk. Datatilsynet har hermed truffet afgørelse i en sag, som Tandlægeforeningen rejste i 2011. Foreningen var af nogle tandlæger blevet gjort opmærksom på, at AvMinTand.dk genbruger de lister over klagesagsramte tandlæger, som er at finde på sundhed.dk og Patientombuddet.dk. AvMinTand.dk undlader endvidere at slette navne på tandlæger, som ikke længere figurerer på de officielle lister på sundhed.dk og Patientombuddet.dk. Datatilsynet har nu fastslået, at AvMinTand.dk ifølge persondataloven ikke må offentliggøre navne på tandlæger, som ikke længere er på de officielle lister. Men ikke nok med det. AvMinTand.dk må slet ikke genbruge listerne fra sundhed.dk og Patientombuddet.dk uden forudgående tilladelse fra Datatilsynet. Og AvMinTand.dk har ikke søgt om en sådan tilladelse.

09.02.2013 / Politiken

Danske forbrugere er for loyale Ni ud af 10 danskere har haft den samme tandlæge i mindst to år. Og det får Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til at tvivle på, om forbrugerne ved, at tandlæger har fri prissætning på en række ydelser. Hun mener dog ikke, at forbrugerne skal skifte for skiftets skyld alene, men for at spare penge eller for at få et produkt, der svarer bedre til vores behov og ønsker. 09.02.2013 / Holbaekonline.dk

Tandplejen skal hjælpe overvægtige børn Den kommunale tandpleje i Holbæk skal være med til at hjælpe børn og unge, der vejer for meget. Projektet er et samarbejde mellem forskellige offentlige instanser i kommunen og er støttet af Sundhedsstyrelsen ved hjælp af Satspuljemidler. Der er i alt ni kommuner, der fremover kan tilbyde en ny indsats mod overvægt. |

192 |

Tilføjelse! I sidste nummer af Tandlægebladet bragte vi et danmarkskort over de gratis tandplejetilbud, der findes til socialt udsatte landet over. Efter redaktionens deadline er vi blevet gjort opmærksomme på yderligere to tiltag i henholdsvis Skive og Svendborg. Projekterne er baseret på lønnet arbejdskraft og ligger inden for den kommunale tandpleje. I begge kommuner har man fået omkring 2 mio. kr. i satspuljemidler til treårige projekter, der varer til udgangen af 2015.

kort & godt

Tandlæge overenskomst 2013

Forhandlinger om Tandlægeoverenskomsten skudt i gang Regionerne kræver mere kontrol og vil gerne have tandlægerne til at lave flere opgaver for færre penge. Tandlægerne sidder på den anden side af bordet og vil fjerne den sociale ulighed i tandplejen og sikre forebyggelse og regelmæssig tandpleje. Det er med andre ord helt forskellige temaer, som parterne ønsker at drøfte til de kommende forhandlinger om ny Tandlægeoverenskomst. Det står klart, efter at Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har udvekslet krav forud for forhandlingerne. – Regionerne lægger op til at pålægge tandlægerne en hel del ekstraarbejde uden at ville betale os for det. Der er i forvejen minimal økonomi i overenskomsten for os, så det er ikke rimeligt, siger forhandlingsleder og tandlæge Søren Bach-Petersen. Han savner sundhedspolitisk fokus fra RLTN’s side. Det har været udgangspunktet for Tandlægeforeningens krav, forklarer han. – For os er det centralt, at den nye overenskomst skrues sammen, så den regelmæssige og forebyggende

tandpleje styrkes. Samtidig skal økonomien selvfølgelig hænge sammen for tandlægerne. Og det kan blive svært med den reducerede økonomiske ramme, siger Søren Bach-Petersen og henviser til de 180 mio. kr., som for nylig blev flyttet fra tandrensningstilskuddet til fængslerne. Første møde mellem parterne fandt sted efter redaktionens slutning den 27. februar. En revideret overenskomst forventes at træde i kraft den 1. oktober 2013. www

Læs parternes krav på Tdlnet.dk under ”Aktuelt”. Nyheden med link til kravene er lagt på den 8. februar. Her kan du i øvrigt løbende følge med, når der er nyt fra forhandlingerne.

Tidlig caries øger risikoen for senere caries Et nyt svensk studie har undersøgt sammenhængen imellem cariesprævalens hos unge voksne og deres tidligere carieserfaring. Studiet omfattede tæt ved 500 personer, som blev fulgt, fra de var tre, til de var 20 år gamle, med kliniske og radiologiske data fra 3-, 6-, 15- og 20-årsalderen. Sammenlignet med unge, der havde været cariesfri i det primære tandsæt, havde unge, som havde haft caries i det primære tandsæt, signifikant flere approksimale læsioner i 20-årsalderen.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Heldigvis havde unge, der havde haft caries i det primære tandsæt, men som var cariesfri i 15-årsalderen, lav cariesforekomst som 20-årige. I det hele taget udvikledes der kun få læsioner efter 15-årsalderen. Men desværre havde 50 % af de initiale læsioner i den alder udviklet sig til manifeste læsioner, når de unge blev 20 år. Isaksson H, Alm A, Koch G et al. Caries prevalence in Swedish 20-year-olds in relation to their previous caries experience. Caries Res 2013;47:234-42.

193 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Sinusløftprocedure med Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autolog knogle som transplantationsmateriale: En systematisk oversigtsartikel med fokus på dyreeksperimentelle undersøgelser Thomas Jensen1, Søren Schou2, Andreas Stavropoulos3, Hendrik Terheyden4 og Palle Holmstrup5 1 Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, 2Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, 3Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, 4 Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Red Cross Hospital Kassel, Tyskland, 5Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Formål Formålet med denne systematiske gennemgang af litteraturen var at teste hypotesen, at der ingen forskel er på anvendelsen af Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autolog knogle som transplantationsmateriale til sinusløftprocedure ved lateral vindueteknik baseret på dyreeksperimentelle undersøgelser. Materialer og metoder En elektronisk litteratursøgning i MEDLINE (PubMed), Embase og Cochrane kombineret med manuel søgning af relevante tidsskrifter blev udført med henblik på at inkludere dyreeksperimentelle undersøgelser offentliggjort på engelsk fra 1. januar 1990 til 1. juni 2010. Søgningen identificerede 879 undersøgelser, og 14 undersøgelser opfyldte inklusionskriterierne. Resultater Den systematiske gennemgang af de inkluderede undersøgelser viste, at stabiliteten af transplantationsmaterialets volumen forbedres signifikant ved øget mængde Bio-Oss i transplantationsmaterialet. Knogleregeneration, knogleimplantatkon-

194 |

takt, biomekaniske undersøgelser af implantatstabilitet og nedbrydning af Bio-Oss efter sinusløftprocedure ved de to behandlingsmodaliteter er ikke sammenlignet i dyreeksperimentelle undersøgelser.

Konklusion Hypotesen om ingen forskel på anvendelsen af Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autologt knogletransplantat i forbindelse med sinusløftprocedure kunne hverken bekræftes eller forkastes baseret på de eksisterende dyreeksperimentelle undersøgelser.

Jensen T, Schou S, Stavropoulos A, Terheyden H, Holmstrup P. Maxillary sinus floor augmentation with Bio-Oss or Bio-Oss mixed with autogenous bone as graft in animals: a systematic review. Int J Oral Maxillofac Surg 2012;41:114-20.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

VOXPOP | kort & godt

Hvilke faglige gennembrud har forandret dit tandlægeliv? Kaj Oluf Sørensen

Lene Esmark

Søren Calmar

Kan du huske nogle gennembrud indenfor metoder, materialer eller lignende, som forandrede dit arbejdsliv? – Indførelsen af IT på klinikken i al almindelighed betød store forandringer. Vi forestillede os, at indførelsen af IT ville betyde, at vi kunne spare personale. Men det gjorde det ikke. Vi skulle jo stadig have en dame siddende i receptionen, selv om vi havde fået computer.

Hvilke faglige gennembrud forandrede dit tandlægeliv? – Synet på småbørnstandplejen har ændret sig fuldstændig. Mit første job, efter jeg blev færdig på Tandlægehøjskolen i 1968, var på en lille eksperimentalklinik på Christianshavn, der behandlede småbørn fra tre år. Det var helt vildt. Folk syntes, det var vanvittigt og spild af eksamen. Hvorfor behandle tænder, der alligevel faldt ud? Men der skete hurtigt en holdningsændring, og allerede få år senere var småbørnstandplejen indlemmet i børnetandplejen.

Hvad husker du som den største behandlingsmæssige forandring i din tid som tandlæge? – For ca. 25 år siden kom dentinadhæsiverne, og det betød, at man pludselig kunne lave nogle helt andre ting med plast. Jeg kan huske den allerførste gang, jeg havde et adhæsiv i hånden. Der kom en dame ind på klinikken, som havde knækket en fortand, og hun skulle til sølvbryllup nogle dage efter. Jeg byggede hendes tand op, og hun forlod klinikken med en flot fortand. Vi syntes, det var helt vildt. Jeg lavede jo en masse fejl, fordi det var første gang, men det holdt da tre år.

Pensioneret tandlæge, Varde

Hvad har været den største revolution på behandlingssiden for dig? – Da jeg startede som tandlæge for over 40 år siden, fyldte man stort set kun med amalgam. Så kom plasten til fortænderne og senere også til kindtænder. Det har været en stor forandring, som er sket i takt med, at patienterne er blevet mere fokuseret på det æstetiske. – Før i tiden gik folk i Vestjylland altså ikke så meget op i, hvordan det så ud, men det forandrede sig over årene.

Pensioneret overtandlæge, Frederiksberg

– Den største forandring i min tid er dog alligevel bevidstheden om effekten af forebyggelse. Inger Bays licentiatafhandling fra 1968 blev en milepæl i forståelsen af effekten af cariesforebyggelse hos børn. Efter den kom alle forebyggelsesbudskaberne. I 1970’erne kunne man jo stort set ikke se en børneudsendelse i tv, der ikke sluttede med, at de børstede tænder. Sådan er det ikke i dag, men forebyggelsestankegangen gennemsyrer jo heldigvis stadig børnetandplejen.

» Jeg kan huske den allerførste

gang, jeg havde et adhæsiv i hånden SØREN CALMAR, TANDLÆGE, BEDER

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Tandlæge, Beder

Har du oplevet IT-mæssige gennembrud på klinikken? – Vi var nogle af de allerførste, der fik elektroniske patientjournaler. Det er over 20 år siden. Det var et stort spring, for tør du slippe din aftalebog? Den er jo omdrejningspunktet for hverdagen på klinikken. Men det vænnede man sig til. Og så gav det mulighed for at skrive bedre og mere omfattende journaler – noget, der så senere er blevet et krav.

SE I ØVRIGT artiklen om 15 faglige gennembrud, der forandrede odontologien på side 234

195 |

Tetric EvoCeram BulkFill Bulk-komposit ® & Bluephase Style ®

Polymeriseringslampe

Til endnu mere effektive

posteriore restaureringer

• Fyld op til 4 mm – takket være den patenterede initiator Ivocerin • Modeller med lethed – konsistensen er smidig • Polymeriserer i ti sekunder – med Bluephase Styles 10 mm lysleder • Din æstetiske restaurering er færdig

Særudgave Advarsel: Stærkt vanedannende!

Download PDF fil på Special Edition af Dr. Markus Lenhard! www.ivoclarvivadent.se/sv/danmark

www.ivoclarvivadent.se Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

Faglig leder | viDensKab & KliniK

cariologi 1. DEL

Cariologi

elvom caries er en sygdom, som i vid udstrækning kan forebygges, er det fortsat en tilstand, som præger – og optager – tandlægernes hverdag. behandlingen af caries koster både individ og samfund store summer. Alene i Danmark anslås det, at cariesbehandlinger beløber sig til omkring 7 mia. kr. om året, og i Europa er beløbet de næsten ufattelige 71 mia. euro om året! Cariesforekomsten er blevet mindre i løbet af de seneste årtier for befolkningen som helhed, men sygdommen har en stærk socioøkonomisk kobling. Derfor er det stadig et problem for mange svage grupper i samfundet, som til trods for mange målrettede indsatser ikke har opnået en bedre tandsundhed. Her har tandplejen en vigtig udfordring og kan med fordel samarbejde mere med andre aktører indenfor sundhedssystemet, eftersom oral sundhed og almen sundhed ofte følges ad. Dette gælder ikke mindst for den ukendte andel af ældre i befolkningen, hvis tandstatus hurtigt kan komme i farezonen ved sygdom, medicinering og nedsat kognitiv formåen. Forskningen indenfor emneområdet cariologi har gennem de senere år gjort store fremskridt, fremfor alt gennem en øget forståelse af den orale biofilms (plakkens) funktion. bare for et årti siden blev caries beskrevet som en infektionssygdom, men i dag mener man, at caries er en biofilm-medieret sygdom, som styres af livsstils- og adfærdsfaktorer. Vi ved i dag, at en stabil og diversificeret biofilm medvirker til kropsligt velbefindende. Denne nye holdning har åbnet op for nye interessante muligheder for påvirkning af den syrebelastning, som har en negativ indvirkning på biofilmens balance og fremmer mineraltab fra tandens hårdtvæv. Antallet af forebyggende strategier er dermed blevet forøget og indbefatter nu alt fra kvalificerede motiverende samtaler til probiotika og antimikrobielle peptider. Forebyggelse kan dermed bedre tilpasses patientens individuTANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

elle behov. Risikobedømmelse spiller således en central rolle, eftersom individer med høj cariesrisiko bør tilbydes en mere intensiv professionel hjælp til forebyggelse og kortere revisionsintervaller. Det skal dog understreges, at fluor tilgængeligt i biofilmen fortsat er grundstenen i al cariesforebyggende behandling og skal, ligesom sikkerhedsselen i trafikken, sikres alle, uanset alder. Når en kavitet alligevel opstår, går tendensen i dag helt klart i retning af ”minimal intervention dentistry”. Dette koncept indebærer tidlig og raffineret detektion af caries og cariesaktivitet, samt at man vælger en tandsubstans-bevarende behandling, som er mindre kompliceret og mindre kostbar for patienten. Næste skridt bliver måske at forsegle manifest okklusal caries? Men trods alt vil der altid findes et fortsat behov for konventionel konserverende behandling og restaurering af defekte fyldninger. Forskningen omkring de moderne fyldningsmaterialer og teknikker viser, at kvaliteten og holdbarheden nu kan måle sig med den traditionelle amalgamterapi. Derimod savnes endnu sikker evidens og langtidsopfølgning af, hvordan dyb dentincaries i permanente tænder behandles bedst. Alt dette og meget mere kan du læse om i en serie artikler i Tandlægebladet i dette og næste nummer. Vi håber, at vore bidrag vil føre til spændende diskussioner og mange spørgsmål ude på klinikkerne. Og du er altid velkommen til at henvende dig til forfatterne med synspunkter!

Svante Twetman, professor i cariologi, Københavns Universitet Nils-Erik Fiehn, faglig-videnskabelig redaktør, Tandlægebladet |

197 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Caries – en biofilmmedieret sygdom Gennem tiden har opfattelsen af cariesætiologi ændret sig radikalt, dog har synet på cariesbehandling ikke gennemgået en tilsvarende forandring, men er fortsat hovedsageligt fokuseret på restaurerende behandlinger i store dele af verden (”drilling and filling”). Caries beskrives i dag som en multifaktoriel sygdom, hvor den orale biofilm spiller en vigtig rolle i ætiologien. En biofilm er en samling eller klynge af mikroorganismer, fx bakterier, der har helt andre egenskaber og følsomhed mod fx antiseptika, end de enkelte bakterier har hver for sig. En tynd og stabil biofilm har en vigtig beskyttende effekt mod uvelkomne patogener, mens stressede og tykke biofilm står bag 80 % af alle kroppens infektioner. Nøglen i det forebyggende arbejde er altså at tilstræbe balance (homeostase) og mangfoldighed i biofilmen/plakken ved at udnytte økologiske principper. Der er flere måder at gøre dette på, og de kan med fordel kombineres: 1) eksponering med metabolismeinhibitorer, 2) mindsket frekvens af substrat (sukker), 3) salivastimulering og 4) anvendelse af antiseptiske, antimikrobielle peptider eller probiotika. Formålet med denne artikel er kort at sammenfatte det aktuelle syn på cariesætiologi og principperne for at forebygge og kontrollere sygdommen ved at modificere biofilmen, reducere demineraliseringen og stimulere til remineralisering af tandens hårdtvæv.

198 |

Caries – en biofilmmedieret sygdom Svante Twetman, professor, odont.dr., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kim R. Ekstrand, lektor, ph.d., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Mette Kirstine Keller, tandlæge, ph.d., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

ennem tiden har opfattelsen af cariesætiologi ændret sig radikalt; fra Millers ”kemo-parasit”-teori, via Keys’ tre cirkler og den specifikke plakhypotese med fokus på Streptococcus mutans, til dagens økologiske plakhypotese. Derimod har synet på cariesbehandling ikke gennemgået en tilsvarende forandring, men er fortsat hovedsageligt fokuseret på restaurerende behandlinger i store dele af verden (”drilling and filling”). Selvom tandplejen i Skandinavien har en stærk forebyggende tradition med kollektive indsatser for børn og unge, kan vi endnu ikke påstå, at vi behandler sygdommen i større udstrækning end dens symptomer. Formålet med denne artikel er kort at sammenfatte det aktuelle syn på cariesætiologi og principperne for at forebygge og kontrollere sygdommen ved at modificere biofilmen (plakken) og stimulere til remineralisering af tandens hårdtvæv. Hvad er biofilm? En biofilm er en samling eller klynge af mikroorganismer, fx bakterier, som tilsammen danner en for dem en beskyttende overflade (Fig. 1). Biofilm findes mange steder i naturen og i hjemmet, fx i afløb. I kroppen findes biofilm i næse, mund, lunger, mave, tarme og underliv. Sammensætningen er meget kompleks og varierer med de lokale forhold, der findes endda funktionelle ligheder mellem fx mundhule og tarm. Samspillet er veludviklet, og bakterierne i en biofilm kan signalere til hinanden (quorum sensing) for at udveksle information om eksempelvis væksthastighed og adgang til næring. De kan også udveksle næringsemner og genetisk information. En moden biofilm har derfor helt andre egenskaber og følsomhed mod fx antiseptika, end de enkelte bakterier har hver for sig. Oral plak er måske kroppens mest tilgængelige biofilm, emneord som dannes på slimhinder, tænder, implantater Biofilms; og proteser. Kun halvdelen af alle orale baktedental caries; rier kan vokse og identificeres på konventionelle fluoride; agarplader. Derfor har nye molekylærbiologiske prevention tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Caries – en biofilm-medieret sygdom | viDensKab & KliniK

teknikker som fx DNA-DNA hybridisering, qPCR, 16S rRNA kloning og sekvensering og microarray suppleret den traditionelle mikrobiologi og været helt afgørende for den nye viden om biofilmens sammensætning og funktion. En tynd og stabil biofilm har en vigtig beskyttende effekt mod uvelkomne patogener, mens stressede og tykke biofilm står bag 80 % af alle kroppens infektioner. Nøglen i det forebyggende arbejde er altså at tilstræbe balance (homeostase) og mangfoldighed i biofilmen/ plakken ved at udnytte økologiske principper. bioﬁlm

Fig. 1. En biofilm er et aggregat eller en klynge af mikroorganismer, fx bakterier, som sammen danner en beskyttende substans. Fig. 1. A biofilm is an aggregate or cluster of micro-organisms, for example bacteria, which together form a protective substance.

den økologiske plakhypotese Allerede i slutningen af 1800-tallet præsenterede W.D. Miller den kemo-parasitære cariesteori, som med visse modifikationer også er gældende i dag. Man forstod altså ganske tidligt, at caries er en bakterielt forårsaget sygdom. bakterier, som samles på tandfladerne, danner mælkesyre ved kontakt med fermenterbare kulhydrater i kosten, hvilket fører til, at mineraler opløses i tændernes hårdtvæv. I 1924 isoleredes Streptococcus mutans, som i gnotobiotiske dyreforsøg viste sig at være en nøglepatogen i cariesprocessen. Caries er dog ikke nogen ”klassisk” infektionssygdom, som blot kan behandles med antibiotikum eller forebygges gennem vaccination. Studier har tydeligt demonstreret, at caries helt sikkert har en multifaktoriel og meget kompleks ætiologi, og at den orale biofilm spiller en central rolle (1). Devine og Marsh (2) har formuleret, at den orale biofilm ikke er en passiv amorf masse, men derimod et aktivt og diversificeret mikrobiologisk samfund, som bidrager kraftigt til at opretholde den orale sundhed. Hvis den økologiske balance forskydes, kan sygdomme som fx caries opstå. Koloniseringen af mundhulen er meget vigtig for det orale økosystem. Den begynder allerede ved passagen gennem fødselskanalen, hvor det nyfødte barn møder en stor mængde mikroorganismer fra moderens vaginal-, tarm- og hudflora. Den tidlige kolonisering styres først og fremmest af, hvilke bakterier barnet eksponeres for, men også af genetiske og immunologiske faktorer. Fx er modermælken vigtig, eftersom den er rig på oligosakkarider, som gavner væksten af ”gode” bakterier. Ved 1½-2-års alderen er der etableret en stabil og funktionel mundflora. Sammensætningen er individuel og varierer med lokalisationen i munden, og domineres af ca. 30-60 forskellige bakteriearter. Det anses for gavnligt, hvis mundhulen kolonise-

Ændringer i bioﬁlmens sammensætning

Fig. 2. Biofilmens gradvise tilpasning til syrepåvirkning. Fra en balanceret diversitet (A) sker der et skifte til en mindre mangfoldig biofilm med en overrepræsentation af syretolerante og syreproducerende stammer (B). Længerevarende og kraftigere stress giver en tyk biofilm med stærkt cariogene egenskaber (C). Det økologiske forløb kan også gå fra højre til venstre, hvis syreproduktionen mindskes. Fig. 2. The gradual adaptation of the biofilm to acid exposure. From a balanced diversity (A) which results in a change to a less diverse biofilms with an over-representation of acid-tolerant and acid-producing strains (B). Long-lasting and stronger stress gives thick biofilm strong cariogenic properties (C). The ecological processes can also go from right to left if acid production decreases.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

199 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

res tidligt af en balanceret mikroflora af sundhedsfremmende bakterier, mens det kan være skadeligt, hvis mundhulen koloniseres tidligt af caries-associerede bakterier. Præmature og neonatale børn, som tidligt i livet behandles med meget antibiotikum, kan have en øget cariesrisiko. Den mangfoldige biofilm modvirker koloniseringen af patogener, men når den udsættes for stress, forstyrres balancen. Den økologiske plakhypotese bygger på, at den orale biofilm reagerer på det ændrede miljø, som opstår ved en økologisk belastning i form af lav pH (3,4). biofilmen tilpasser sig det sure miljø, ved at syreproducerende og syremodstandsdygtige bakteriearter gavnes på bekostning af de mindre modstandsdygtige (5). Nettoresultatet bliver en tilvækst af aciduriske bakterier og en mindsket diversitet (Fig. 2). bakterier, som dominerer den cariogene stressede plak, tilhører ofte grupperne mutans streptokokker, lactobaciller, Actinomyces og Veillonella. Sukkerbelastningen gavner endda de syreproducerende bakteriers ekstracellulære dextranproduktion, hvilket betyder, at biofilmen bliver tykkere og adhærerer bedre til tandfladerne. Emaljen består hovedsageligt af hydroxylapatitkrystaller, der begynder at blive opløst, og efterhånden nedbrydes fladen gradvist. Omkring seks uger efter en ”økologisk ændring” i biofilmen kan de første tegn på demineralisering ses som et hvidt område i emaljen. Demineralisering og remineralisering sker skiftevis og lokalt, men hvis demineraliseringen dominerer over længere tid, så opstår der en kavitet. Et økologisk forløb kan altid afbrydes, og balancen i biofilmen kan genetableres, så syrepåvirkningen mindskes. Det er også vigtigt at understrege, at caries ikke er forårsaget af en enkelt bakterie eller genotype, men af et sammenfald af forskellige bakterier i biofilmen, som har fælles egenskaber. Man kan altså meget vel få symptomer på caries, uden at S. mutans er til stede, men høje tal i saliva indikerer, at der foreligger syrepåvirkning i plakken balancen mellem deog remineralisering

Angrebsfaktorer

Beskyttende faktorer

Biofilmstress (acidure) Mundtørhed Hyppigt sukkerindtag Dårlig mundhygiejne

Fluoreksponering Salivastimulering, mineraler Antimikrobielle komponenter Fissurforsegling

Caries

Ingen caries

Fig. 3. Eksempel på faktorer, som påvirker balancen mellem deog remineralisering. Modificeret efter Featherstone (15). Fig. 3. Examples of factors that affect the balance between de- and remineralization. Modified after Featherstone (15).

200 |

og dermed også et cariogent miljø. Nogle faktorer, som er vigtige for cariesbalancen, sammenfattes i Fig. 3. hvordan kan biofilmen påvirkes? Mekanisk rengøring ved hjælp af god daglig mundhygiejne er naturligvis den grundlæggende forudsætning for at holde biofilmen tynd. Ved almen regelmæssig tandpleje efterlades en tynd plak, der kan beskytte imod erosioner og hypersensibilitet (6). Med udgangspunkt i den økologiske plakhypotese er det åbenbart, at alle handlinger, som mindsker eller modvirker lav pH-værdi i biofilmen, bidrager til at opretholde en god balance og mangfoldighed. Ifølge Marsh (3) findes der overordnet fire veje, og det er vigtigt at understrege, at de ikke udelukker hinanden, men at de med fordel bør kombineres:

eksponering med metabolismehæmmere, hvilket sænker bakteriernes syreproduktion og dermed stresset i biofilmen, 2) mindsket frekvens af substrat (sukker), hvilket mindsker tiden med lavt pH hen over et døgn, 3) salivastimulering, hvilket giver øget mikrobiel clearence samt forbedret bufferkapacitet og 4) anvendelse af antiseptiske og alkaliske midler, antimikrobielle peptider eller pre-/probiotika, som kan tænkes at påvirke biofilmens stabilitet i positiv retning.

Metabolisk hæmning Ved at sænke biofilmens produktion af syre og ekstracellulære polysakkarider kan stressniveauet påvirkes positivt. Det er almindeligt kendt, at fluor påvirker balancen mellem deog remineralisering (se separat artikel), men også bakteriers metabolisme kan bremses. Fluor hæmmer enzymet enolase, som er nødvendigt i glykolysen for at nedbryde glukose-6-fosfat til energi og mælkesyre. Tilstedeværelsen af fluor gør det også sværere for bakterier at opretholde en neutralt intracellulær pH-værdi, hvilket er nødvendigt for metabolismen. Af de forskellige fluorsammensætninger anses tinfluorid (SnF2) for at have den mest bakteriehæmmende effekt. En anden velkendt syre-inhibitor er xylitol, en naturlig sukkeralkohol, som ikke kan udnyttes af hovedparten af mundhulens bakterier til syreproduktion. Xylitol optages og omdannes til xylitol-5-fosfat, hvilket er toksisk for bakterierne. Xylitol mindsker også biofilmens samlede volumen. Forskningen har dog vist, at der findes en sammenhæng mellem dosis og effekt; det kræver relativt høje doser (5-6 gram pr. dag), før den orale biofilms sammensætning påvirkes, og andelen af cariesrelaterede bakterier i biofilmen mindskes (7). Det er trods alt sandsynligt, at xylitol-holdige alternativer er at foretrække, frem for de mere raffinerede sukkerarter. TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Caries – en biofilm-medieret sygdom | videnskab & klinik

Kostvaner Kostens rolle for caries er blevet debatteret livligt siden den klassiske Vipeholm undersøgelse i 1950’erne. En gennemgang af tilgængelig litteratur har dog vist, at der ikke findes nogen generel sammenhæng mellem sukker og caries på populationsniveau, men at kostvanerne naturligvis kan være afgørende på individniveau (8). Det er frem for alt frekvensen af sukkerindtag, snarere end mængden af sukker, som har betydning for syrepåvirkningen. En restriktiv kostplan med få måltider pr. dag er teoretisk set fordelagtig set fra et cariessynspunkt, eftersom det mindsker pH-belastningen i biofilmen, men rent praktisk har det vist sig svært at ændre patienternes kostvaner langsigtet, da effektive metoder savnes. Salivastimulering Spytkirtlerne producerer normalt 1-1,5 liter saliva pr. dag og har en rengørende funktion ved at rense tænder og slimhinder for madrester og akkumulerede bakterier. Ved at stimulere saliva øges bufferkapaciteten, hvilket bidrager til, at pH-værdien hurtigere normaliseres i biofilmen. Saliva indeholder ud over mineraler (kalcium og fosfater) og elektrolytter til remineralisering også immunogluboliner (IgA, IgG) og enzymer (lactoferrin og lysozym), som kan påvirke de syretolerante bakterier i biofilmen. Tilførsel af kalciumfosfopeptider i form af nanokomplex (CPP-ACP), kan øge salivas remineraliserende virkning (9). Et klinisk råd til patienter med øget cariesrisiko eller mindsket salivafunktion er derfor aktivt at stimulere sekretionen ved fx at tygge tyggegummi efter måltiderne. Antimikrobielle stoffer og probiotika Antibakterielle midler med bakteriedræbende eller bakteriehæmmende virkning mod mutans streptokokker lanceres ofte som ”medicin” mod caries. Antiseptiske midler set i et bredt perspektiv har dog mange gange en alt for destruktiv virkning på den orale biofilm, eftersom de ofte indeholder opløsende midler, og særligt i sammenhæng med mundskylning og ved langtidsbrug. Resultatet bliver, at også den beskyttende biofilm fjernes, hvilket kan medføre en hurtigere genvækst eller genkolonisation af patogene bakterier. Et eksempel er klorhexidin, som initialt kan give en kraftig reduktion af antallet af mutans streptokokker, men disse bakterier får samtidig en økologisk fordel og genopstår ofte i højere andele, end der var før behandlingen. Eventuelle effekter på den orale biofilm ved langtidsbrug er ikke kendt. Ud fra et cariesmæssigt synspunkt bør al behandling med antiseptika derfor udelukkende ske lokalt og så kortvarigt som muligt. Visse metalioner som fx sølv har bakteriedræbende effekt, og kan i form af sølvdiaminfluorid anvendes til lokal applikation for at standse aktive cariesskader (10). Behandlingen kan ses som et effektivt alternativ for patienter, som af forskellige årsager ikke kan eller orker at samarbejde ved normal tandbehandling. En alternativ måde, hvorpå syrepåvirkningen kan mindskes og biofilmen kan modificeres, er at anvende målsøgende antitandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Klinisk relevans Tandlægen bør have endnu større fokus på forebyggelse af caries på grund af de ændringer, der er i opfattelsen af ætiologien bag sygdommen. En tynd, stabil biofilm kan have en beskyttende effekt, mens den tykke, stressede biofilm er medvirkende til cariesudviklingen. Derfor indebærer forebyggelse af caries i første omgang, at tandlægen holder biofilmen tynd via mekanisk renhold. Nøglen i det forebyggende arbejde er således at tilstræbe balance (homeostase) og mangfoldighed i biofilmen/plakken ved

at udnytte økologiske principper. Tandlægen kan gøre dette på flere måder, og de kan med fordel kombineres: 1) eksponering med metabolismehæmmere, fx fluor, 2) mindsket frekvens af substrat (sukker), hvilket mindsker tidsrummet med lavt pH, 3) salivastimulering, hvilket giver øget mikrobiel clearence samt forbedret bufferkapacitet, og 4) anvendelse af antiseptiske eller alkaliske midler, antimikrobielle peptider eller pre-/probiotika.

mikrobielle peptider (AMP) eller tilførsel af probiotiske bakterier. Således kan specifikke bakterier sættes ud af spillet, uden at de harmløse bakterier i biofilmen påvirkes. Et eksempel på et syntetisk AMP er stoffet C16GS, som er afprøvet klinisk som mundskyllemiddel, og resultaterne viste en selektiv effekt på mutans streptokokker, men en stort set bibeholdt biofilm (11). Desuden mindskedes biofilmens mælkesyreproduktion og demineraliseringen af emaljen med omkring 30 %. Også resultater med bakterieterapi er lovende. Prebiotika i kosten (fx fibre, oligosakkarider) gavner vækst af probiotiske bakterier. Probiotiske bakterier er antagonister til visse patogener og kan tænkes at modificere biofilmen på mange forskellige måder, men først og fremmest ved co-aggregation, produktion af bakteriociner og eventuelt kompetitiv hæmning. Kliniske studier med førskolebørn har vist en cariesforebyggende effekt ved dagligt indtag af mælk indeholdende probiotiske laktobaciller (12,13). Et andet studie tyder på, at også rodcaries kan standses med regelmæssigt indtag af probiotika (14). Det bør dog pointeres, at regelmæssigheden er vigtig; levende probiotiske bakterier koloniserer ikke biofilmen permanent, selv om DNA kan spores i saliva op til seks måneder efter det sidste indtag (ikke publicerede data). Cariessygdommen i dag Caries skal forebygges og kontrolleres, og den nye og uddybede forståelse af cariessygdommens ætiologi giver tandlæger, tandplejere og klinikassistenter nye værktøjer til tidligt at interve|

201 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

Forebyggelse af caries

Relation mellem diagnose og behandlingsvalg Mineraltab Fluorid

Tin, sølv Probiotika

Mundhygiejne

Salivastimulering

Sukkerkontrol

Xylitol AMP

Fissurforsegling

Symptomrelateret behandling ekstraktion rodbehandling trinvis ekskavering

Total destruktion

Klorhexidin

Kostråd

Diagnoser

CPP - ACP

Fig. 4. Den ”forebyggende palet” med teknikker og metoder, som kan kombineres for at opnå en mangfoldig biofilm. CPPACP=casein fosfopetid-amorft kalciumfosfat; AMP= antimikrobielle peptider. Fig. 4. The "preventive palette" with techniques and methods that can be combined to achieve a diverse biofilms. CPPACP = casein fosfopetid-amorphous calcium phosphate; AMP = antimicrobial peptid.

nere med processen, præventivt og non-invasivt (Fig. 4). Det er vigtigt at huske, at der ikke kun findes ”en rigtig måde”, men flere teknikker og metoder bør og skal kombineres for at opnå et godt resultat. bedste tilgængelige videnskabelige evidens skal altid kombineres med klinikerens viden, erfaring og ekspertise samt med patientens ønsker, betalingsmuligheder og følsomhed. Tandlæger må naturligvis også i fremtiden behandle syg-

profunda Dentinkavitet media Skygge/ emaljekavitet Hvidlig/brunlig ikke kaviteret

Ikke synligt

superﬁcials

indlæg og kroner fyldning forebyggende plastrestaurering forsegling af dentinlæsioner forsegling inﬁltration/forsegling af approksimale læsioner fluoridbehandling instruktion

risikorelateret behandling

Tid

Fig. 5. Skematisk oversigt, som relaterer primær, sekundær og tertiær forebyggelse til mineraltab og diagnostik (Efter idé af Kim Ekstrand og Heela Zahir). Fig. 5. Schematic relating the primary, secondary and tertiary prevention to loss of minerals and diagnostics.

dommen med bevarende fyldningsterapi. I Fig. 5 præsenteres en sammenfattende figur, som skematisk sammenkæder cariessygdommens forskellige stadier af symptomer med handlinger i form af primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Det generelle budskab er: ”preserve tooth structure and restore only when necessary”. I de følgende artikler uddybes ræsonnementet inden for disse emneområder og illustreres med kasuistik.

absTRacT (enGlish) Caries – a bioﬁlm mediated disease During the last century the perception of caries etiology have changed radically, however, the treatment of caries has not undergone a similar change, but is still mainly focused on restorative treatments in many parts of the world ("drilling and filling"). Dental caries is currently described as a multifactorial disease in which the oral biofilm plays an important role in the etiology. A biofilm is a cluster of micro-organisms such as bacteria that have completely different properties and sensitivity towards antiseptics than the individual bacteria, separately. A thin and stable biofilm has an important protective effect against pathogens, |

202 |

while a stressed and thick biofilm are the cause of 80 % of all body infections. The keypoint in prevention is therefore to strive for balance (homeostasis) and diversity in the biofilm / plaque by using organic principles. There are several ways to do this, and they can be combined: 1) exposure of metabolism inhibitors, 2) reduced the rate of substrate (sugar), 3) saliva stimulation and 4) the use of antiseptics, anti-microbial peptides or probiotics. The purpose of this article is to briefly summarize the current view of caries etiology and principles to prevent and control the disease by modifying the biofilm and stimulate remineralization of the dental tissue. TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Caries – en biofilm-medieret sygdom | viDensKab & KliniK

Litteratur

4. 5.

1. Selwitz RH, Ismail AI, Pitts Nb. Dental caries. Lancet 2007;369:519. Devine DA, Marsh PD. Prospects for the development of probiotics and prebiotics for oral applications. J Oral Microbiol 2009;1. Marsh PD. Microbiology of dental plaque biofilms and their role in oral health and caries. Dent Clin North Am 2010;54:441-54. Marsh PD. Contemporary perspective on plaque control. br Dent J 2012;212:601-6. Takahashi N, Nyvad b. The role of bacteria in the caries process: ecological perspectives. J Dent Res. 2011;90:294-303. Honório HM, Rios D, Santos CF et al. Influence of dental plaque on

human enamel erosion: in situ / ex vivo study. Oral Health Prev Dent 2010;8:179-84. 7. Fontana M, gonzález-Cabezas C. Are we ready for definitive clinical guidelines on xylitol/polyol use? Adv Dent Res 2012;24:123-8. 8. Arola L, bonet ML, Delzenne N et al. Summary and general conclusions/outcomes on the role and fate of sugars in human nutrition and health. Obes Rev 2009;10 (Supp 1):55-8. 9. Cochrane NJ, Reynolds EC. Calcium phosphopeptides -- mechanisms of action and evidence for clinical efficacy. Adv Dent Res 2012;24:41-7. 10. Rosenblatt A, Stamford TC, Niederman R. Silver diamine fluoride: a

caries "silver-fluoride bullet". J Dent Res 2009;88:116-25. 11. Eckert R, Sullivan R, Shi W. Targeted antimicrobial treatment to re-establish a healthy microbial flora for long-term protection. Adv Dent Res 2012;24:94-7. 12. Näse L, Hatakka K, Savilahti E et al. Effect of long-term consumption of a probiotic bacterium, Lactobacillus rhamnosus gg, in milk on dental caries and caries risk in children. Caries Res 2001;35:412-20. 13. Stecksén-blicks C, Sjöström I, Twetman S. Effect of long-term consumption of milk supplemented with probiotic lactobacilli and fluoride on dental caries and general health in preschool children: a cluster-randomized study. Caries

Res 2009;43:374-81. 14. Petersson Lg, Magnusson K, Hakestam U et al. Reversal of primary root caries lesions after daily intake of milk supplemented with fluoride and probiotic lactobacilli in older adults. Acta Odontol Scand 2011;69:321-7. 15. Featherstone JD. The science and practice of caries prevention. J Am Dent Assoc 2000;131:887-99. 16. beighton D. Can the ecology of the dental biofilm be beneficially altered? Adv Dent Res 2009;21:6973. 17. Twetman S, Ekstrand K, Qvist V. Caries set fra et økologisk perspektiv. Ugeskrift for Læger 2010;172:3026-9.

third copenhagen trauma symposium september 6 th and 7 th 2013 The University Hospital in Copenhagen now offers a 2 days course in:

acute treatment of traumatic dental injuries presented by 10 international specialists. It is a well known fact that the initial treatment offered to a trauma patient can either optimize or compromize healing.

copenhagen trau

ma symposium septe

acute treatmen mber t of traumatic dent an evidence baseal injuries d approach 2013

The acute treatment will determine posttrauma healing.

In this symposium all immediate and later treatment procedures will be critically analysed. Furthermore the current status of pulp regeneration as well as ridge preservation by decoronation will be presented.

Be opdated by 10 specialists how to optimize healing and treat eventual complications.

Scientific program: www.dentaltraumaguide.org/Pictures/Kursus/Traumesymposium2013.pdf Registration: www.dentaltraumaguide.org/tilmelding.aspx Registration fee: DKK 2800,- (€ 375 )

Jens Ove Andreasen

Eva Lauridsen

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Leif K. Bakland

Lars Andersson

Olle Malmgren

Monty Duggal

Barbro Malmgren

Asgeir Sigurdsson

Simon S. Jensen

Tove Wigen |

203 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Er caries blevet et socialt stigma? Cariesforekomsten bliver oftest målt klinisk ved DMF, dvs. summen af carierede, mistede og fyldte tænder eller flader. På trods af visse svagheder er det den metode, der giver bedst mulighed for sammenligninger af befolkningsgrupper over tid, sted, alder, etnicitet, socialgruppe etc., og metoden anbefales derfor fortsat af WHO. Et nyere sygdomsmål for odontologiske lidelser er individets egen vurdering af, om tandforhold har en indvirkning på livskvaliteten. Caries og carieserfaring ser generelt ikke ud til at have nogen særlig betydning for voksne personers livskvalitet, medmindre caries medfører tandtab og manglende funktion. I disse tilfælde er den oralt relaterede livskvalitet imidlertid et relevant sygdomsmål. Blandt børn og unge i Danmark er cariesforekomsten reduceret til et minimum, målt ved gennemsnitligt DMF. Desuden er der flere og flere børn, som er helt uden fyldninger og fyldningskrævende caries. I voksenbefolkningen er der ligeledes sket et fald i carieserfaringen, dog tydeligst blandt yngre voksne. Til gengæld ses en ophobning af caries i socialt marginaliserede befolkningsgrupper. Det samme gælder for personer, der er ramt af sygdom og funktionstab i en grad, hvor de er afhængige af hjælp fra omgivelserne, både med hensyn til egenomsorg og brug af tandplejesystemet. Ser man på fordeling af carieserfaringen, kan der fortsat konstateres en socialt skæv fordeling i voksenpopulationen, men også blandt børn og unge. Der er således tegn på, at caries har ændret sig fra at være en folkesygdom til at være et socialt fænomen.

204 |

Caries, fra folkesygdom til socialt stigma? Lisa Bøge Christensen, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Børge Hede, overtandlæge, adjungeret lektor, ph.d., Voksentandplejen, Københavns Kommune, og Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kasper Rosing, ph.d.-studerende, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Esben Boeskov Özhayat, adjunkt, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

itteraturen bærer talrige vidnesbyrd om, at caries, ”huller i tænder”/”rådne tænder”, har været et udbredt problem i mange hundrede år (1), og selv om ældre epidemiologiske data om cariesforekomsten i den danske befolkning er sparsomme, var et tandsæt uden præg af caries et særsyn for en tandlæge for blot 30 år siden. Udtrykket ”folkesygdom” er dansk. En folkesygdom betegner en sygdom, som har stor udbredelse i befolkningen, og udtrykket anvendes ofte i medier og i politiske udmeldinger, men ses også anvendt i forsknings- og uddannelsespolitiske oplæg (2). I Danmark har man længe betragtet caries som en folkesygdom, der stort set rammer alle. Imidlertid er der de sidste årtier sket en væsentlig reduktion i forekomsten af caries især i den yngre del af befolkningen og i den danske børnebefolkning. Det er derfor nærliggende at spørge, om man stadig kan tale om en folkesygdom, såfremt der er tale om en lidelse, som kun rammer enkelte tænder sporadisk i ”normalbefolkningen”, men som har en ophobning af svære sygdomstilfælde i særlige risikogrupper. Kan man ligefrem tale om, at caries er på vej til at blive et socialt stigma, dvs. en afvigelse, der hænger sammen med en særlig belastende situation, helbredsmæssigt eller socialt? Teoretiske forklaringer på de eksisterende sociale uligheder i tandsundhed fremhæver folks materielle muligheder eller mangel på samme samt betydningen af kulturelle og adfærdsmæssige faktorer (3). Psykosociale faktorer og aspektet omkring det samlede livsforløb (life course perspective) med akkumulerede risikofaktorer har også været bragt på bane for at forklare den sociale emneord gradient i forbindelse med såvel generel sundhed som oral sundhed (3). De teoretiske forklaringer Dental caries; DMF index; er oftest baseret på studier af kvantitativ karakter, epidemiology; imedens mere dybdegående viden om forskellige social socialgruppers valg af livsstil er mere sparsom (3). marginalization tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Caries, et socialt fænomen? | videnskab & klinik

I nærværende artikel tages udgangspunkt i, hvorledes forekomst og fordeling af caries har udviklet sig over tid i den danske befolkning. Videre findes det aktuelt at overveje, hvorvidt cariesforekomsten i befolkningen måles på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til det nuværende sygdomsbillede. Endelig kan det være nærliggende at afdække, om caries i almindelighed opleves som et helbredsproblem, som influerer på livskvaliteten. Måling af caries Det mest anvendte indeks for klinisk måling af caries hos et individ er DMF-indekset, som er summen af carierede (decayed), manglende (missing) og fyldte (filled) tandflader (DMFS) eller tænder (DMFT) i et tandsæt (4). Det er ligeledes kriterierne bag DMF-indekset, som ligger til grund for de årlige obligatoriske registreringer, den kommunale tandpleje foretager på 5-, 7-, 12- og 15-årige, og som løbende indrapporteres til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Ud over registrering af de enkelte komponenter i DMF foretages der en række ekstra registreringer i SCOR-systemet, bl.a. registrering af initial caries (5).

Eksempler på tandsygdomsmål/tandsundhedsmål i en population Gennemsnitligt antal DT (decayed teeth) Gennemsnitligt antal MT (missing teeth) Gennemsnitligt antal FT (filled teeth) Gennemsnitligt antal DMFT (summen af DT, MT og FT) = den samlede carieserfaring Gennemsnitligt antal sunde tænder ST (sound teeth) Gennemsnitligt antal FST (summen af ST og FT)

DMF indekset bruges til at kortlægge cariesudbredelsen i populationer. Epidemiologisk set skal et indeks eller en indikator præcist kunne måle den eller de tilstande, som vi er interesserede i (validiteten), og indekset eller indikatorerne skal optimalt set kunne anvendes til at påvise variationer indenfor populationer. DMF-indekset har nogle påpegede svagheder. Fx kan årsagen til, at en tand mangler, ofte ikke klarlægges, og de tandfarvede fyldninger kan være vanskelige at registrere korrekt. Det er nogle af de faktorer ved DMF, som har været genstand for kritik, og som kan mindske validiteten af målingerne (6). DMF-indekset viser heller ikke noget om ”alvorligheden” af den enkelte carieslæsion eller omfanget af restaureringerne. Fx skelnes der ikke mellem en overfladisk prikfyldning og en større restaurering af en flade med et tidligere profund cariesangreb. DMF er et indeks, der måler akkumuleret sygdom (caries og cariesfølger). Flere forfattere har derfor foreslået, at DMF suppleres med et mål for tandsundhed og funktion, fx tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

antallet af sunde (uden caries) og fyldte tænder (FS-T) (7,8). Et sådant mål for antallet af funktionelle tænder er særlig relevant i en voksenpopulation, hvor cariesniveauet er relativt højt. Et mere traditionelt mål for tandsundhed er antallet af tilstedeværende tænder, et mål, der har fundet anvendelse i voksne og ældre befolkningsgrupper. Dog giver heller ikke dette mål information om årsagen til de manglende tænder og angiver dermed ikke noget præcist om cariesforekomsten. Andre mål for cariesforekomst i populationer er fx Significant Caries Index (SIC-indeks), der fokuserer på den tredjedel af en population, som har den højeste cariesforekomst. SIC-indekset beregnes som det gennemsnitlige DMF i denne tredjedel. SIC-indekset er mest egnet, hvor cariesniveauet er lavt (9). Nyere metoder og procedurer til registrering af caries i tidlige stadier har dannet baggrund for indekset International Caries Detection and Assessment System (ICDAS), som detaljeret registrerer cariesprocessens stadier (10). Det er dog fortsat DMF-indekset, der, på trods af påpegede svagheder, har den største udbredelse, og som har været anvendt i mange årtier internationalt. DMF-indekset giver bedst mulighed for sammenligninger, og DMF-indekset anbefales fortsat af WHO til epidemiologiske studier. Caries og livskvalitet I de senere år er der rettet opmærksomhed mod subjektive mål for tandsygdomme, bl.a. hvilken effekt tandsygdomme og herunder caries har på personers livskvalitet. Fraktur af tænder eller tandtab som følge af caries ses stadig i klinikken, og sådanne tilstande kan føre til funktionsnedsættelse fx i form af problemer med at tygge, tale eller smile. Sådanne funktionsnedsættelser er baggrunden for begrebet ”oralt relateret livskvalitet” (eng: oral health-related quality of life), som pr. definition beskæftiger sig med alle orale tilstandes påvirkning af en persons livskvalitet (11). Spørgsmålet er, om det er relevant at anvende den oralt relaterede livskvalitet som sygdomsmål ved caries. I modsætning til de klassiske tandlægeligt bestemte sygdomsmål såsom DMF er den oralt relaterede livskvalitet en vurdering, der foretages af patienten selv. Der er udviklet forskellige målemetoder til vurdering af den oralt relaterede livskvalitet, men standardiserede spørgeskemaer er nemmest at anvende og mest reproducerbare. De er derfor ifølge litteraturen den foretrukne metode. De giver også mulighed for sammenligning af flere undersøgelser. Langt det hyppigst anvendte indeks er Oral Health Impact Profile (OHIP) (12), som kan anvendes i forskellige versioner til forskellige aldersgrupper. Der foreligger kun få studier, der direkte relaterer cariesforekomst til den oralt relaterede livskvalitet. Det er dog i enkelte studier vist, at en høj DMFT-værdi er relateret til dårligere oralt relateret livskvalitet (13-15). Sammenhængen ser dog ud til at forsvinde i multivariate analyser, dvs. analyser, hvor der samtidig inddrages flere andre årsagsforklaringer på den oralt relaterede livskvalitet (13-15). I tandundersøgelsen ved den såkaldte KRAM-undersøgelse, der blev gennemført i Danmark i |

205 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

2009 blandt 4.402 voksne frivilligt tilmeldte deltagere, rapporterede kun en meget beskeden andel, at de hyppigt oplevede orale problemer i relation til livskvalitet (16). Studier blandt børn har imidlertid vist, at caries har sammenhæng med ringere livskvalitet hos såvel børnene selv som hos deres forældre (17,18). I et nyere interviewstudie blandt en gruppe patienter med tandtab og caries, blev caries nævnt relativt sjældent som et problem, og caries blev ofte nedprioriteret i forhold til andre typer af patientproblemer (19). De problemer, der rapporteres af patienterne, er funktionsnedsættelser. Caries, der fører til tandtab, kan imidlertid let tænkes at nedsætte funktionen og dermed påvirke den oralt relaterede livskvalitet (20,21). Hvornår dette er tilfældet, er dog ikke entydigt påvist. Antallet af funktionelle tænder og placeringen af disse kan ikke nødvendigvis relateres til den orale livskvalitet (22). Der er derimod konsensus om, at funktionsnedsættelse pga. tandtab er socialt og kulturelt påvirkeligt og bedst vurderes af patienten selv (22,23). Til trods for den relativt beskedne mængde studier, der relaterer cariesforekomst

til livskvalitet, må det antages, at den oralt relaterede livskvalitet som sygdomsmål næppe er relevant for patienter med få cariesangreb, som ikke fører til funktionsnedsættelse, dvs. patienter med et funktionelt tandsæt. Omvendt synes det yderst relevant for patienter med højt cariesniveau og for patienter med tandtab og mulige funktionsnedsættelser. Det er væsentligt at fremhæve, at man kan vurdere behandlingsbehovet og opstille relevante behandlingsmæssige mål for patienter med den orale livskvalitet som mål, ligesom det vil være muligt at dokumentere, hvorvidt behandlinger har haft den ønskede effekt (21). Caries blandt børn og unge Cariesforekomsten blandt børn og unge i Danmark har været systematisk registreret og dermed overvåget i årtier, dvs. lige siden kommunal tandpleje blev indført ved lov i 1972 (24). Det har således været muligt at følge udviklingen i caries og carieserfaring blandt danske børn i næsten 40 år. Sundhedsstyrelsen har fra starten i 1972 angivet præcise retningslinjer for

cariesreduktion blandt børn over tre årtier DMFS

14 12

12 årige

15 årige

8 6 4 2 0

1978

1981

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2002

2005

2008

2011

Fig. 1. DMFS blandt 12-årige 1978-2011 og blandt 15-årige 1981-2011, 15-årige 1981-1984 er målt på 9. klassetrin. Fig. 1. DMFS among 12-year-olds 1978-2011 and among 15-year-olds 1981-2011, 15 year-olds measured at 9th grade 1981-1981.

15-årige uden caries %

60 50 40 30 20 10 0

år

Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register

Fig. 2. Procentandel af 15-årige med DMFS=0 fra 1998 til 2011. Fig. 2. Percentage of 15-year-olds with DMFS=0 during the years 1988-2011.

206 |

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Caries, et socialt fænomen? | viDensKab & KliniK

kodning og registrering, og på trods af påpegede mulige bias (25) viser data en tydelig udvikling (Fig. 1). Den helt store reduktion i cariesforekomst skete i 1980’erne, men der ses fortsat et fald i den gennemsnitlige carieserfaring målt ved DMFS, omend reduktionen er mere beskeden i de seneste årtier (Fig. 1). Der foretages imidlertid også registrering af initial caries i registreringssystemet (kode 0). Det gennemsnitlige DMFS hos 12-årige faldt fra 1,2 til 0,8 fra 2002-2011, men betragter man den totale mængde af caries (initial, manifest og sekundær caries), må den gennemsnitlige værdi siges at være næsten stagnerende i de seneste 10 år, vel at mærke på et meget lavt niveau. Antallet af børn og unge, der aldrig har haft fyldningskrævende caries i de permanente tænder, er derimod klart stigende år for år (Fig. 2). I 2011 havde ca. halvdelen af de 15-årige således ikke haft fyldningsbehov i det permanente tandsæt. Til sammenligning havde næsten samtlige børn (6-15 år) uden for København caries i mælketænder og permanente tænder, målt i årene 1932-1959 (26). Cariesforekomsten hos børn er således reduceret betydeligt, men det skal nævnes, at en tilsvarende reduktion har fundet sted i en række andre vestlige lande, der ikke har haft systematisk offentlig tandpleje for børn (27). De forebyggelsestiltag, som den danske kommunale børnetandpleje har gennemført i årtier, har baseret sig dels på populationsstrategi (fx fluorskylninger, som var udbredt for årtier siden), og dels og måske overvejende i de senere år som højrisikostrategi rettet mod risikogrupper eller enkeltindivider på klinisk niveau. På trods heraf peger nyere undersøgelser samlet set på en fortsat tydelig polarisering af cariesfordelingen og en social skævfordeling af caries i børnebefolkningen på trods af et vederlagsfrit tilbud om tandpleje og en deltagelsesprocent på nærved 100 %. Det er endvidere for nylig vist, at forældres uddannelsesniveau og statsborgerskab har en stor betydning for carieserfaringen hos danske børn, og at dårligt generelt helbred hos forældrene og rygevaner er af betydning i retning af højere carieserfaring hos børnene (28). I samme studie fandtes også geografiske forskelle med hensyn til den gennemsnitlige carieserfaring, forskelle der ikke er umiddelbart forklarlige (28). Et tilsvarende studium blandt børn og unge i København viste ligeledes en betydelig variation af cariesforekomst i forhold til en række socio-kulturelle karakteristika. Lavt uddannelsesniveau hos moderen, lav familieindkomst og indvandrerstatus har negativ indflydelse på børnenes cariessituation (29).

KlinisK Relevans Cariesforekomsten blandt voksne har ændret karakter i løbet af de sidste 20 år. De fleste tandlæger i privat praksis vil kun sjældent møde patienter med meget stor cariesaktivitet. I sådanne tilfælde er det vigtigt at være opmærksom på mulige bagvedliggende faktorer for den store sygdomsaktivitet. Det

kan være særlige forhold af social eller generel helbredsmæssig karakter. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at tandlægen er bekendt med særlige tandplejetilbud eller relevante økonomiske støtteordninger til marginaliserede personer via sundheds- og sociallovgivningen.

overvejende været baseret på interview og selvrapportering, og der er derfor anvendt tandsygdomsmål såsom ”antal tandløse,” ”antal protesebærere” og ”antal tilstedeværende tænder”. Fig. 3 viser tandsundheden målt ved procentandel af tandløse i den danske befolkning (30-37), og der ses en klart positiv udvikling over tid. Nyere undersøgelser viser desuden, at tandløshed stort set kun forekommer i de ældste aldersgrupper, og at der er tale om tilstande, som er på vej til næsten at forsvinde (34,35). Tabel 1 demonstrerer resultater fra kliniske undersøgelser af caries målt ved DMFT blandt ”yngre voksne” dvs. aldersgrupper fra 17 til 44 år (31,37-45). Nogle studier er designede, således at de tillader sammenligning og konklusioner på baggrund heraf. ”Karup-undersøgelserne” viste således en betydelig reduktion i DMFT over 30 år blandt rekrutter på session, men med en social gradient, der persisterede trods generelt forbedret tandsundhed (43).

Reduktion i tandløshed %

30 25 20 15

Cariesforekomst blandt voksne Den danske voksenbefolknings tandsundhed er ikke underlagt samme overvågning og kontrol som i børnebefolkningen. Der foretages dog systematisk indsamling af tandsundhedsdata i praksistandplejen blandt 25-, 40- og 65-årige modtagere af en regelmæssig diagnostisk undersøgelse eller en udvidet diagnostisk grundydelse. Denne obligatoriske registrering har fundet sted siden år 2000, men er i sagens natur kun dækkende for den del af befolkningen, som er brugere af tandplejesystemet. generelt har undersøgelser af voksenbefolkningens tandsundhedstilstand TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

10 5 0

Schwarz & Hansen 1976

Schwarz & Pedersen Kirkegaard Rasmussen Christensen Petersen 1983 et al 1982 et al 1988 et al 1994 et al 2004

Petersen et al 2010

Fig. 3. Procentandel tandløse i den danske befolkning 19762010. Fig. 3. Percentage of edentulous persons in Denmark in the years 1976-2010. |

207 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

I aldersgruppen 35-44 år fandt Krustrup et al. 16,7 DMFT i gennemsnit i 2000 (37). I sammenligning med et studie fra 1981 (39) af samme aldersgruppe og kun mænd var der sket et reelt fald i DMFT på 24 %. I KRAM-undersøgelsen fra 2009 fandtes et lavere DMFT (13,5) (45), og de seneste data vedrørende cariesforekomsten blandt ”yngre voksne” viste endnu lavere værdier (9,5 DFT blandt 40-årige brugere af tandplejen (missing-komponenten er ikke medregnet)) (44). Af samme

studium fremgik det tillige, at blandt 40-årige brugere af tandplejesystemet er det gennemsnitlige antal tænder med aktuel behandlingskrævende caries halveret i perioden 2000-2008 til et gennemsnit på 0,5 (44). Undersøgelser af cariesforekomsten hos de ældre voksne (Tabel 2) i Danmark viser ligeledes tegn på en reduktion over tid, men i mindre grad end blandt de yngre (31,37,44-46). I 1977 havde gruppen af 65-74-årige et gennemsnit på 30 DMFT (46) (to ud

Caries hos yngre voksne i de seneste tre årtier Forfatter

Studiepopulation

Antal

Alder

Køn

Gadegaard & Antoft

Indkaldte værnepligtige

1719

18-25

Mænd

1975 (40)

Flyvestation Karup

Bille 1977 (38)

Tidligere brugere i Hvid-

Ansatte på Lindø

(39)

Skibsværft

Petersen 1983

Ansatte på Lindø

(39)

Skibsværft

Kirkegaard et al.

"Voksenundersøgelsen”

1982 (31)

Repræsentativt for den

16,7

2,5

Kommentar Visdomstænder ikke indregnet

313

20-21

ovre Kommunal Tandpleje Petersen 1983

GennemGennemsnitligt DMFT snitligt DT

Mænd

10,4

Bitewings anvendt

og kvinder

ved diagnostik

184

25-34

Mænd

19,5

3,4

188

35-44

Mænd

22,0

4,1

514

20-29

Mænd

17,3

0,7

og kvinder

14,7 sunde tænder i gennemsnit

danske befolkning Antoft et al. 1988

Rekrutter på session

(41)

på Flyvestation Karup

Antoft et al. 1999

Rekrutter på session

(42)

på Flyvestation Karup

Antoft et al. 2004

Rekrutter på session

(43)

på Flyvestation Karup

Krustrup &

Repræsentativt

Petersen 2007

udsnit af den danske

(37)

befolkning

Vilstrup et al.

Brugere af

2012 (44)

praksistandplejen*

Vilstrup et al.

Brugere af

2012 (44)

praksistandplejen

1442

18-25

Mænd

11,8

0,6

942

18-25

Mænd

6,1

0,5

1050

18-25

Mænd

3,9

0,2

762

35-44

Mænd

16,7

0,5

5,1*

0,8

og kvinder

16787

Mænd og kvinder

Missing-komponenten er ikke inkluderet i sygdomsmålet DFT

28555

Mænd

9,5*

0,5

og kvinder

Missing-komponenten er ikke inkluderet i sygdomsmålet DFT

Kongstad et al.

KRAM-undersøgelsen

2012 (45)

Frivilligt tilmeldte

650

35-44

Mænd

13,5

0,6**

60 % kvinder

og kvinder

deltagere *Sygdomsmålet er DFT ** Kilde: Cortsen 2012

Tabel 1. Caries (DT) og carieserfaring (DMFT) blandt yngre voksne danskere. Table 1. Caries (DT) and caries experience (DMFT) among younger adult Danes. |

208 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Caries, et socialt fænomen? | videnskab & klinik

af tre i denne undersøgelse var tandløse), og den såkaldte Voksenundersøgelse fra 1982 (31) fandt nogenlunde tilsvarende værdier i 1982. I år 2000 blev det gennemsnitlige DMFT i denne aldersgruppe målt til 26,2 (37), og KRAM-undersøgelsen (45) (som dog ikke kan karakteriseres som repræsentativ for den aktuelle aldersgruppe) viste endnu lavere DMFT (23,1). D-komponenten (ubehandlet caries) blandt ældre voksne har som i den yngre aldersgruppe vist værdier under 1,0 i de seneste 30 år (Tabel 2). Traditionelt har kvinder mistet flere tænder end mænd, hvilket også har påvirket DMFT, som tidligere var relativt højere blandt kvinder. Denne forskel ser dog ud til at være ved at forsvinde i de yngre aldersgrupper (37). Der kan dog fortsat konstateres klare sociale skævheder med hensyn til cariesforekomsten. Forskellene har gennem årene vist sig i relation til såvel demografiske som socio-økonomiske faktorer. Det er et gennemgående træk, at der er geografiske forskelle, og at lavt uddannelsesniveau og lav indkomst har betydelig indflydelse på de forskellige komponenter i den totale carieserfaring; jo lavere social status, jo flere manglende tænder (M-komponenten) og jo flere aktuelt carierede tænder (D-komponenten) (31,37,43,47). En egentlig forebyggelsesstrategi for at mindske de sociale skævheder med hensyn til caries blandt voksne kan

man næppe tale om. Etablering af en tandplejeoverenskomst med tilskud til tandbehandling fra det offentlige blev indført i 70’erne som et velfærdsgode for hele befolkningen. I 1980’erne indførtes desuden tilskud til forebyggende ydelser. I perioder har tilskud været aldersspecifikke og dermed favoriseret de yngre generationer, og allersenest i 2012 er der vedtaget særlige tilskud til økonomisk vanskeligt stillede unge. Caries i marginaliserede grupper Da den store reduktion i cariesforekomst og cariestilvæksten i den danske børnebefolkning begyndte at vise sig i 1980’erne, blev udviklingen hovedsageligt tilskrevet etablering af den offentlige børnetandpleje. Det var derfor naturligt, at interessen for andre grupper med formodet stor sygdomsrisiko også blev øget. Man antog således, at også andre grupper kunne drage fordel af et systematisk offentligt tandplejetilbud. I 1990 fremkom således dokumentation for en betydelig cariesforekomst blandt ældre på danske plejehjem og langtidsmedicinske afdelinger (48). Dette studium dannede grundlag for etablering af den obligatoriske omsorgstandpleje i kommunerne. Senere i 1990’erne kom danske rapporter, som tillige dokumenterede en forøget forekomst af caries blandt psykisk syge (49) og patienter med Sjögrens syn-

Caries hos ældre voksne i de seneste tre årtier Forfatter

Studiepopulation

Antal

Alder

Køn

Christensen 1977

Beboere i Århus Amt

1006

65-74

Mænd

(46)

Dansk del af WHO’s ”In-

GennemGennemsnitligt DMFT snitligt DT 30,0

2,3

og kvinder

Kommentar Gennemsnitligt: Decayed=1

ternational Collaborative

Missing = 28

study i Danmark”

Filled = 1 (66 % var tandløse)

Kirkegaard et al.

”Voksenundersøgelsen”

1982 (31)

Repræsentativt for den

394

65-81

Mænd

29,8

0,5

og kvinder

Gennemsnitligt 2,1 sunde tænder

danske befolkning Krustrup &

Repræsentativt udsnit af

Petersen 2007 (37)

den danske befolkning

Vilstrup et al.

Brugere af

2010 (44)

praksistandplejen*

353

65-74

Mænd

26,2

0,8

17,8 % tandløse

13,0*

0,4

DFT-værdi aflæst på

og kvinder 66289

Mænd og kvinder

kurve for 2008. Missing-komponenten er ikke inkluderet, sygdomsmålet er DFT

Kongstad et al.

KRAM-undersøgelsen

2012 (45)

Frivilligt tilmeldte deltagere

887

65-74

Mænd og kvinder

23,1

0,4

Under publikation. 1,9 tandløse og gennemsnitligt 3,7 sunde tænder (16)

*Sygdomsmålet er DFT

Tabel 2. Caries (DT) og carieserfaring (DMFT) blandt ”ældre” voksne danskere. Table 2. Caries (DT) and caries experience (DMFT) among “older” adult Danes. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

209 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

drom (50). På baggrund af disse studier etablerede lovgiverne i 2000 såvel specialtandpleje (dengang kaldet amtstandpleje) som den særlige tilskudsordning til patienter med Sjögrens syndrom samt de kræftpatienter, som efter strålebehandling i hoved- eller halsregionen har betydelige tandproblemer. Allerede i 1980’erne blev der påpeget en voldsom forekomst af ubehandlet caries blandt intravenøse stofmisbrugere i Aarhus (51), og senere blev der tillige dokumenteret øget cariesforekomst i andre marginaliserede grupper, såsom alkoholikere (52) og hjemløse (53). Dette gav anledning til etablering af tandklinikker på frivilligt eller kommunalt grundlag, ordninger rettet mod netop disse grupper. Den forøgede cariesforekomst, som blev påpeget ved alle de nævnte undersøgelser, blev relateret til manglende egenomsorg. Men også hyposalivation var en forklarende variabel i flere af grupperne, en tilstand, som enten er sygdomsbetinget, eller som kan tilskrives medicinering/misbrug. Der er desværre ikke siden sket en opfølgning på disse undersøgelser. Den kommunale tandplejes indsats for børn og unge er veldokumenteret gennem Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR), og tandsundheden blandt praksistandplejens brugere bliver tillige indrapporteret i udvalgte aldersgrupper. I de offentlige tandplejeordninger for voksne, som er rettet mod de borgere, som bærer den største sygdomsbyrde, er der imidlertid ikke etableret noget tilsvarende epidemiologisk overvågningssystem, som ville kunne dokumentere eventuelle ændringer i sygdomsforekomsten i de marginaliserede grupper. Der er heller ikke foretaget nyere epidemiologiske studier i disse grupper, men det må antages, at cariesforekomsten (D-komponenten) blandt svage ældre er stigende pga. det stigende antal bevarede tandsæt i ældrebefolkningen. Desuden foreligger der dokumentation for en større cariestilvækst blandt demente ældre end blandt ikke-demente svage ældre (54). Konklusion På trods af den udbredte carieserfaring i den danske voksenbefolkning er der ikke undersøgelser, der tyder på, at caries blandt

voksne er en lidelse, som påvirker livskvaliteten, medmindre caries medfører tandtab og dermed eventuel funktionsnedsættelse. For børn, specielt småbørn med cariesbehandlingsbehov, synes forekomst af caries imidlertid at påvirke livskvaliteten. Anvendelse af den oralt relaterede livskvalitet synes således kun at være et relevant sygdomsmål for særligt udsatte personer med hensyn til caries og cariesfølger. Der kan rejses tvivl om, hvorvidt de kliniske sygdomsmål, der i dag anvendes til at beskrive forekomst og udvikling af caries, er hensigtsmæssige på såvel det kliniske som på det epidemiologiske niveau. I den sammenhæng skal man dog inddrage muligheden for sammenligninger med tidligere studier over tid, hvorfor det nuværende system må foretrækkes og fastholdes trods de påviste svagheder. Mange vil nok fortsat hævde, at caries er en folkesygdom, idet caries med de nuværende målemetoder rammer og har ramt en meget stor del af den voksne befolkning. Carieserfaringen (DMF) er imidlertid et mål for en irreversibel tilstand, der kun kan blive ringere livet igennem, og følgerne af cariesbehandling med restaurering medfører et konstant behov for kontrol og opfølgning. Ændringer i befolkningsgrupper uden aldersstratificering vil derfor kun vise langsomme ændringer i cariesforekomsten over tid. Mængden af ubehandlet aktiv caries er imidlertid relativt beskeden i såvel børne- som i voksenbefolkningen. Dette ses af de beskrevne gennemsnitlige værdier for D-komponenten i mange af de nævnte studier, og ikke mindst i den betydelige reduktion af aktuel behandlingskrævende caries, som er fundet blandt brugere af tandplejesystemet i såvel praksistandplejen som i børne- og ungdomstandplejen. Det må dog fremhæves, at aktiv ubehandlet caries er helt anderledes hyppigt forekommende i særligt socialt udsatte befolkningsgrupper, samtidig med at samtlige studier af fordelingen af caries og cariesfølger i almenbefolkningen, også blandt børn og unge, påviser en klar social gradient. Der kan derfor være gode grunde til at hævde, at cariessygdommen i den danske befolkning har ændret sig fra at være en folkesygdom til et socialt fænomen – og måske ligefrem et socialt stigma.

Abstract (English) Caries, from a common disease to social stigma? In general, caries is registered by means of DMF, the sum of decayed, missing and filled surfaces (DMFS) or teeth (DMFT). In spite of certain limits and weaknesses, the DMF index is still recommended by WHO. Measuring oral health-related quality of life has been introduced during the last decades; however, caries and caries experience do not seem to influence adult persons’ quality of life, except in case of tooth loss and lack of function. In relation to such conditions, oral health-related quality of life is relevant. On average, caries in children and adolescents is reduced to a minimum, and |

210 |

the proportion of children and adolescents without caries experience is still increasing. In the adult population, a reduction of caries experience is also seen, although mostly in the younger adult population. On the other hand, caries seems to be highly concentrated in social marginalised population groups, and among ill and disabled persons who are dependent on assistance from others for self-care and utilization of the dental care system. As for distribution of caries in the Danish population, a clear social gradient is still found among adults as well as among children and adolescents. Today, caries seems to be a social phenomenon.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Caries, et socialt fænomen? | videnskab & klinik

Litteratur 1. Ismail AI, Hasson H, Sohn W. Dental caries in the second millennium. J Dent Educ 2001;65:953-9. 2. Krasnik A. Hvad er en folkesygdom? Ugeskr Læger 2004;166:1299. 3. Sisson KL. Theoretical explanations for social inequalities in oral health. Community Dent Oral Epidemiol 2007;35:81-8. 4. WHO. Oral Health Survey – Basic Methods. 4th ed. Geneva: World Health Organization, 1997. 5. Sundhedsstyrelsen. Indberetning på børne- og ungdomstandplejeområdet. København: Sundhedsstyrelsen, 1999. 6. Burt BA. How useful are crosssectional data from surveys of dental caries? Community Dent Oral Epidemiol 1997;25:36-41. 7. Benigeri M, Payette M, Brodeur JM. Comparison between the DMF indices and two alternative composite indicators of dental health. Community Dent Oral Epidemiol 1998;26:303-9. 8. Schuller AA, Holst D. Oral status indicators DMFT and FS-T: reflections on index selection. Eur J Oral Sci 2001;109:155-9. 9. Campus G, Solinas G, Maida C et al. The 'Significant Caries Index' (SiC): a critical approach. Oral Health Prev Dent 2003;1:171-8. 10. Topping GV, Pitts NB. Clinical visual caries detection. Monogr Oral Sci 2009;21:15-41. 11. Locker D. Measuring oral health: a conceptual framework. Community Dent Health 1988;5:3-18. 12. Slade GD, Spencer AJ. Development and evaluation of the Oral Health Impact Profile. Community Dent Health 1994;11:3-11. 13. Papagiannopoulou V, Oulis CJ, Papaioannou W et al. Validation of a Greek version of the oral health impact profile (OHIP-14) for use among adults. Health Qual Life Outcomes 2012;10:7. 14. Acharya S, Pentapati KC. Work stress and oral health-related quality of life among Indian information technology workers: an exploratory study. Int Dent J 2012;62:132-6. 15. Paula JS, Leite IC, Almeida AB et al. The influence of oral health conditions, socioeconomic status and home environment factors on schoolchildren's self-perception of quality of life. Health Qual Life Outcomes 2012;10:6. 16. Cortsen B. Tandstatus – tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet. København: Dansk Sundhedsinstitut, 2012. 17. Wong HM, McGrath CP, King NM et

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

al. Oral health-related quality of life in Hong Kong preschool children. Caries Res 2011;45:370-6. 18. Do LG, Spencer A. Oral healthrelated quality of life of children by dental caries and fluorosis experience. J Public Health Dent 2007;67:132-9. 19. Özhayat EB, Gotfredsen K, Elverdam B et al. Patient-generated aspects in oral rehabilitation decision making I. Comparison of traditional history taking and an individual systematic interview method. J Oral Rehabil 2009;36:726-36. 20. Gerritsen AE, Allen PF, Witter DJ et al. Tooth loss and oral healthrelated quality of life: a systematic review and meta-analysis. Health Qual Life Outcomes 2010;8:126. 21. Christensen LB, Hede B, Nielsen E. A cross-sectional study of oral health and oral health-related quality of life among frail elderly persons on admission to a special oral health care programme in Copenhagen City, Denmark. Gerodontology 2012;29:e392-e400. 22. Elias AC, Sheiham A. The relationship between satisfaction with mouth and number and position of teeth. J Oral Rehabil 1998;25:64961. 23. Özhayat EB, Gotfredsen K, Elverdam B et al. Patient-generated aspects in oral rehabilitation decision making. II. Comparison of an individual systematic interview method and the oral health impact profile. Int J Prosthodont 2010;23:421-8. 24. Folketinget. Lov om børnetandpleje. Lov nr. 217 af 19. maj. København: Folketinget, 1971. 25. Heidmann J. Inconsistencies in a nationwide caries recording system. Community Dent Oral Epidemiol 1985;13:216-8. 26. Indenrigsministeriets nedsatte kommission. Betænkning om offentlig forebyggende børnetandpleje. Betænkning nr. 427. København: Indenrigsministeriet, 1966. 27. Petersen PE. The World Oral Health Report 2003: continuous improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31(Supp 1):S3-24. 28. Christensen LB, Petersen PE, Hede B. Oral health in children in Denmark under different public dental health care schemes. Community Dent Health 2010;27: 94-101. 29. Christensen LB, Twetman S, Sundby A. Oral health in children

and adolescents with different socio-cultural and socio-economic backgrounds. Acta Odontol Scand 2010;68:34-42. 30. Rasmussen NK, Grot h MV, Bredkjær SR et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 1987. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 1988. 31. K irkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk L. Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. Licentiatafhandling. Århus og København: Århus og Københavns tandlægehøjskoler, 1987. 32. Christensen LB, Kjoller M, Petersen PE et al. Tandstatus og udnyttelsen af tandplejetilbuddet hos voksne i Danmark 1994. Tandlægebladet 1996;100:215-22. 33. Schwarz E, Pedersen KM. Tandforhold og protesefrekvens i den voksne danske befolkning 1980. Tandlægebladet 1983;87:11-22. 34. Petersen PE, Ekholm O, Jürgensen N. Overvågning af voksenbefolkningens tandstatus og tandlægebesøg i Danmark. Tandlægebladet 2010;114:480-91. 35. Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB et al. Changing dentate status of adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals in Denmark by the year 2000. J Public Health Dent 2004;64:127-35. 36. Schwarz E, Hansen ER. Antallet af tænder hos danskere over 20 år. Tandlægebladet 1976;80:779-882. 37. Krustrup U, Petersen PE. Dental caries prevalence among adults in Denmark – the impact of sociodemographic factors and use of oral health services. Community Dent Health 2007;24:225-32. 38. Bille J. Dental caries in a group of 20-year-olds after previous participation in public child dental health service in Copenhagen, Denmark. Community Dent Oral Epidemiol 1980;8:27-32. 39. Petersen PE. Tandplejeadfærd, tandstatus og odontologisk behandlingsbehov hos arbejdere og funktionærer på en dansk industrivirksomhed. En socialodontologisk bedriftsundersøgelse. Disputats. Odense: Odense Universitetsforlag, 1981. 40. Gadegaard E, Antoft P. Cariesstatus – tandplejeadfærd – social status. Tandlægebladet 1975;79: 309-21. 41. Antoft P, Gadegaard E, Jepsen PJ. Caries experience, dental health behaviour and social status. A comparative study among Dan-

ish military recruits in 1972 and 1982. Community Dent Health 1988;5:255-64. 42. Antoft P, Rambusch E, Antoft B et al. Caries experience, dental health behaviour and social status –three comparative surveys among Danish military recruits in 1972, 1982 and 1993. Community Dent Health 1999;16:80-4. 43. Antoft P, Rambusch E, Christensen HW. En sammenligning af carieserfaring og tandplejevaner hos danske værnepligtige indkaldt i 1972, 1982, 1993 og 2002. Tandlægernes Nye Tidskr 2004;19: 8-19. 44. Vilstrup L, Christensen LB, Hede B et al. Tandsundhed for brugere af praksistandplejen i 2000-2008. Tandlægebladet 2010;114:704-12. 45. Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V et al. The oral health study of the Danish Health Examination Survey 2007-2008. Acta Odontol Scand 2013, in press. 46. Christensen J. Oral health status of 65 to 74-year-old Danes: a preliminary report of the replication of WHO's international collaborative study in Denmark. J Dent Res 1977;56:C149-53. 47. Petersen PE. Dental visits, dental health status and need for dental treatment in a Danish industrial population. Scand J Soc Med 1983;11:59-64. 48. Vigild M. Dental caries and the need for treatment among institutionalized elderly. Community Dent Oral Epidemiol 1989;17:1025. 49. Hede B. Oral health in Danish hospitalized psychiatric patients. Community Dent Oral Epidemiol 1995;23:44-8. 50. Christensen LB, Petersen PE, Thorn JJ et al. Dental caries and dental health behavior of patients with primary Sjögrens syndrome. Acta Odontol Scand 2001;59:116-20. 51. S cheutz F. Dental health in a group of drug addicts attending an addiction-clinic. Community Dent Oral Epidemiol 1984;12:23-8. 52. Hede B. Determinants of oral health in a group of Danish alcoholics. Eur J Oral Sci 1996;104:403-8. 53. Hede B. Tandstatus og tandpleje hos hjemløse i Københavns Amt. Tandlægernes Nye Tidskr 1999;14:8-12. 54. Ellefsen B. The impact of dementia on oral health: a longitudinal study on dental caries in elderly patients with and without dementia. Ph.d.afhandling. København: Københavns Universitet, 2007.

211 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Cariesdiagnostik og risikovurdering Artiklen fokuserer på tre elementer i den cariologiske håndtering af patienter, 1) cariesregistrering, hvor carieslæsioner vurderes mhp. læsionernes alvorlighed/dybde; 2) om de observerede carieslæsioner er aktive eller standsede. Disse to forhold, som vurderes på fladeniveau, leder til en diagnose, som er afgørende for den symptomrelaterede behandling, som læsioner skal have. Det tredje element er vurdering på patientniveau af risikoen for fremtidig udvikling af behandlingskrævende carieslæsioner. Risikoen gradueres i lav, moderat eller høj cariesrisiko. Vurderes risikoen som moderat/ høj, for at fremtidige behandlingskrævende carieslæsioner udvikles, iværksættes risikorelateret behandling. Der en række anamnestiske og kliniske parametre, som har prædiktiv værdi i vurderingen, om de observerede læsioner er aktive eller standsede. Kombineres flere af disse parametre, øges den prædiktive værdi. Tilsvarende for risikovurdering er der en række anamnestiske og kliniske parametre, som har prædiktiv værdi. Cariogrammet er et computerbaseret risikovurderingssystem udviklet på Malmø Tandlægeskole, som frit og kvit kan downloades. Dette program anvendes i undervisningen i cariologi på Tandlægeskolen i København. Udtrykkes evidensniveaet som lavt, moderat eller højt, vurderer forfatterne, at der er moderat til høj evidens for, at tandlægen/tandplejeren kan vurdere dybden af læsioner ved en visuel og radiologisk karakterisering af læsionerne. For aktivitetsbestemmelse og risikovurdering er evidensniveauet lavt til moderat.

✔ selvtest

212 |

Cariesdiagnostik og risikovurdering i tandlægepraksis på voksne patienter Kim Rud Ekstrand, lektor, ph.d., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Heela Zahir, stud.odont., studentermedhjælper, Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Svante Twetman, professor, odont.dr., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

om omtalt i de foregående artikler, er caries en biofilminduceret sygdom i de hårde tandvæv. Mikroorganismer i biofilmen forgærer kulhydrater, hvorved der dannes mælkesyrer (1-3). Der sker altså et pH-fald i biofilmen fra ca. 7-8 til ca. 4. Mineralet i de hårde tandvæv opløses gradvist, når pH falder til under ca. 6. Når pH atter stiger i biofilmen i retning mod neutralt pH, er der mulighed for, at mineral igen kan dannes; dette kaldes remineralisering. Er demineraliseringen over tid mere udtalt end remineraliseringen, udvikles caries. Da demineraliseringen foregår både i overflade(”surface”)-emalje og i ”subsurface”-emalje, mens remineralisering stort set kun sker i surface-emalje, udvikles emaljelæsionen som den klassiske surface-/subsurfacelæsion, hvor mineraltabet er mere udtalt i subsurface- end i surface-emalje (4). Demineraliseringen, eksempelvis i emaljen, betyder, at hydroxylapatitkrystaller (HAP-krystaller) formindskes. Det indebærer, at volumen omkring de demineraliserede krystaller (porevolumenet) øges (Fig. 1). Lysbølger, der rammer sund emalje (de meget tætstillede krystaller), passerer igennem emaljen og absorbers i dentinen. Når lysbølger rammer porevolumet (fyldt med luft/saliva etc.), reflekteres lyset, og reflektionen øges, når porevolumen øges. Lysets bølgelængde ændres, og hastigheden ændres, og ifølge de fysiske love vil det resultere i, at en hvid farve etableres, altså mere hvid end den sunde emalje (Fig. 2). Er porevolumenet fyldt med væske med pigmenter/farvestoffer fra føde eksempelvis, fastholdes lyset, og læsioemneord nen bliver brunlig. Dental caries; Tandlæger og tandplejere kan registrere disdiagnosis; se ændringer visuelt og kan også ofte føle en ru risk assessment; prediction fornemmelse, når en sonde forsigtigt føres hen tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Cariesdiagnostik og risikovurdering | viDensKab & KliniK

emalje og caries

Fortænder med caries Emaljeprismer

1 2

Emaljekrystaller

Fig. 1. Principillustration af krystaltætheden i sund approksimal emalje og carieret approksimal emalje (her dækket af plak). Normale tætstillede krystaller i sund emalje (1), demineraliserede krystaller i carieret emalje (2,3). Porevolumenet (rummet mellem krystallerne) er større der, hvor carieslæsionen er dybest (3) i forhold til, hvor læsionen er mindre dyb (2). Fig. 1. Principle illustration of the density of the crystals in sound versus carious proximal enamel. Normal crystals in sound enamel (1), demineralized crystals in carious enamel (2, 3). The porevolume is greater where the enamel is more demineralized (3) than in enamel less demineralized (2).

over et demineraliseret emaljeområde, fordi der sker en delvis erodering af emaljeoverfladen, når den demineraliserer (5-7). Ved mere fremskredne demineraliseringer vil makromorfologien også ændres, idet der udvikles en kavitet. Demineralisering vil også resultere i radiolucens på røntgenbilleder. Spørges til, hvor træfsikker tandlægers diagnostik (her defineret hvor omfattende demineraliseringsgraden er), afhænger det af flere forhold, men frem for alt af hvilke diagnostiske hjælpemidler der anvendes, og specielt af, hvilket niveau der betragtes som caries. I mange undersøgelser omhandlende primær kronecaries tages caries i dentinen som udtryk for caries, hvorimod emaljecaries betragtes som ”sundt”. biologisk set er dette selvfølgelig forrykt, men hænger sammen med, at caries i dentinen

Fig. 2. “Whitespot lesions” facio-mesialt på 2+2. Fig. Whitespot lesions facio-mesial on 12,22.

tidligere var synonym for fyldningsbehandling. Fordelen er, at man kan sætte data ind i en to gange to-tabel, hvor sandheden udtrykt ved eksempelvis histologi eller røntgen er sund versus caries (i dentinen), og ja eller nej til, om metoden, der undersøges, indikerer dentincaries eller ej. En svensk litteraturgennemgang (SbU-rapporten) sammenlignede træfsikkerheden fra 12 kliniske studier (8). Resultaterne i Tabel 1 er en modificeret opgørelse af flere tabeller fra SbU-rapporten fremstillet til denne artikel. Træfsikkerheden, målt ved ikke dentincaries versus dentincaries på røntgenbilleder mod det kliniske/taktile billede af carieslæsionen, var 60-70 %. Andelen af falsk negative diagnoser (ingen dentincaries ved den kliniske undersøgelse, men det var dentincaries radiologisk) var omkring 30 % for både okklusale og approksimale læsioner. Dette indebærer, at tandlæger ved deres kliniske/taktile undersøgelse i gennemsnit overser (underdiagnosticerer) dentincarieslæsioner svarende til 30 % i den unge permanente dentition. Hvis caries var en fatal eller letal sygdom, ville dette naturligvis være uacceptabelt, men underdiagnos-

hvor ofte er en beslutning korrekt? Visuel/taktil underøgelse for detektion af okklusal dentincaries

Bitewing røntgen for detektion af approksimal dentincaries

Korrekt

62 % ~ 6 af 10 flader

67 % ~ 7 af 10 flader

Falsk positiv

8 % ~ 1 af 10 flader

2 % ~ 0 af 10 flader

Falsk negativ

30 % ~ 3 af 10 flader

31 % ~ 3 af 10 flader

Tabel 1. Træfsikkerhed ved detektion af okklusal- og approksimal caries med spejl og sonde respektive bitewingrøntgen. Table 1. Accuracy concerning detection of oclusal- and approximal caries with mirrors and probes versus radiographs. TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

213 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

principskitse over okklusalcaries’ histopatologi a) Sund

b) Synlig efter udtørring

e) Emaljekavitet/skygge

f) Dentinkavitet

c) Synlig uden udtørring

d) Synlig uden udtørring

Fig. 3. Sammenhæng mellem histologiske cariesforandringer og det kliniske symptom på okklusalflader. 1 = emaljedemineralisering; 1.1 = dentin demineralisering; 2 = hypermineraliseret dentin; 3 = tertiær dentin; 4 = destruktionszone og bakteriel infektion i dentinen. -----: Prismeretningen. Fig. 3. Relationship between histological caries changes and the clinical sign on the occlusal surface. 1 = enamel demineralization; 1.1 = dentine demineralization; 2 = hypermineralized dentine; 3= tertiary dentine; 4 = destruction zone and bacterial infection in the dentine. -----: Directions of prisms.

principskitse over approksimalcaries’ histopatologi a) Sund

b) Synlig efter udtørring

c) Synlig uden udtørring

d) Synlig uden udtørring

e) Emaljekavitet/ skygge

f) Dentinkavitet

Fig. 4. Sammenhæng mellem histologiske cariesforandringer og det kliniske symptom på approksimalflader. 1 = emaljedemineralisering; 1.1 = dentindemineralisering; 2 = hypermineraliseret dentin, 3 = tertiær dentin; 4 = destruktionszone og bakteriel infektion i dentinen. -----: Prismeretningen. Fig. 4. Relationship between histological caries changes and the clinical sign on the proximal surface. 1 = enamel demineralization; 1.1 = dentine demineralization; 2 = hypermineralized dentine; 3 = tertiary dentine; 4 = destruction zone and bacterial infection in the dentine. -----: Directions of prisms.

214 |

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Cariesdiagnostik og risikovurdering | videnskab & klinik

tikken indebærer i praksis, at antallet af fyldninger begrænses, hvilket i grunden er positivt (9). Det var også positivt, at andelen af falsk positive diagnoser (dentincaries klinisk/taktilt, men ikke radiologisk) generelt var lav og næsten ikke-eksisterende approksimalt. Dog kan underdiagnostik indebære, at patienter ikke får den forebyggende behandling, de burde få del i. I de senere år er der blevet lanceret et antal nye metoder, som føjer sig til de konventionelle metoder til cariesregistrering (10,11). Der findes i princippet tre metoder til praktisk-klinisk anvendelse; i) FOTI, hvilket er fiberoptisk gennemlysning med synligt lys; ii) DIAGNOdent, som bygger på laserfluorescens, og iii) ECM, som udnytter elektrisk resistens i tandens hårdtvæv. Den førstnævnte metode (FOTI) har lavere sensitivitet og specificitet end røntgen ved registrering af approksimalcaries, men fordelen er, at man undgår den ioniserede stråling. De to andre metoder har det til fælles, at sensitiviteten øges, mens specificiteten mindskes. Risikoen for overdiagnostik (dentincaries, som ikke er der = falsk positive fund), øges derfor ved anvendelse af disse teknikker (11). Der findes desuden ingen faktiske grænseværdier (Diagnodent bruger en skala fra 0-99; ECM en skala fra –0,45 til >12) for, hvornår dentincaries foreligger eller ej, så teknikkerne egner sig bedre for prospektiv monitorering af cariesprogression hos individuelle patienter end som grundlag for behandlingsbeslutning. Det at bestemme graden af mineraltab er kun en fase i udredningen af patienternes cariesproblem. Yderligere skal tandlægen/tandplejeren kunne vurdere, om læsionen progredierer, eller sagt anderledes, er læsionen aktiv, eller er læsionen bare en gammel demineraliseringsskade. Der findes en række anamnestiske og kliniske parametre, som har prædiktiv (informativ) værdi; altså kan hjælpe klinikeren i det daglige arbejde til at afgøre, om den registrerede læsion er aktiv eller standset; som bekendt skal alle aktive læsioner behandles (symptomrelateret behandling). Sidst, men ikke mindst, skal klinikeren også være i stand til at vurdere risikoen for, at patienterne udvikler nye carieslæsioner i fremtiden. Igen er der en række parametre, som med en vis sikkerhed kan hjælpe klinikken i denne vurdering. Formålet med denne artikel er at give klinikeren overblik over a) histologiens betydning for det kliniske og radiologiske billede af carieslæsioner, b) parametre til aktivitetsvurdering af den enkelte carieslæsion og c) parametre til cariesrisikovurdering. Herefter kan diagnoserne udarbejdes for de enkelte læsioner, og risikoen for ny caries kan estimeres; disse to forhold er vigtige for at give patienten de korrekte symptom- og risikorelaterede behandlinger. Artiklen understøttes af en efterfølgende kasuistik. De ”nye metoder” til cariesdiagnostik omtales ikke yderligere, da der på nuværende tidspunkt er for få studier, der belyser deres kliniske værdi. Cariesregistrering Visuelt/taktilt En optimal cariesregistrering kræver, at tænderne er professionelt rengjorte og undersøges under både våde og tørre forhold (12,13). Ved at fylde porevolumenet i emaljen med tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

henholdsvis luft og vand (fra Klinisk 3-funktionssprøjten) kan deperspektiv mineralisationsgraden af de tidlige læsioner estimeres. Tandlægen bør anvende Luft har et brydningsindeks diagnosen caries dentalis på 1,0, vand/saliv på 1,33 progressiva, der skal indog hydroxylapatit på 1,66 deles i tre underdiagnoser, (14). Placeres en væske med superficialis, media og proet brydningsindeks svarende funda, fordi der er relaterede til hydroxylapatits, kan der behandlinger til hver af disse klinisk ikke identificeres nogen læsion. Appliceres luft i underdiagnoser. Dernæst porevolumenet (stor forskel skal tandlægen estimere risikoen for fremtidig udvikling af i brydningsindeks til hydroxylapatit, 1,0 versus 1,66), caries, samtidig med at han kan man identificere meget iværksætter behandlinger, tidlige læsioner. Forskel i der kan reducere risikoen. brydningsindekset betyder således, at skal læsionen tørlægges for at blive synlig med det blotte øje, så er der tabt mindre mineral (mindre dyb), end hvis læsionen er synlig uden tørlægning (våde læsioner, brydningsindeks 1,33) (5,15). Fig. 3 forsøger at illustrere de histologiske forandringer, som sker i emalje, dentin og pulpa, når caries langsomt progredierer fra meget tidlige stadier til meget dybe læsioner tæt på eller i pulpa, og hvordan symptomet visuelt kan registreres (15-18). Emaljelæsions udformning skyldes to forhold; biofilmens lokalisation og prismeretningen i emalje (5,18). Syren fra biofilmen trænger ind, hvor porevolumenet er størst, og emaljen er født med, at porevoulmenet er størst, hvor prismerne mødes, og mindst i selve prismet. Prismeretningen okkusalt divergerer i pulpal retning og konvergerer i pulpal retning approksimalt (Fig. 3a og 4a). I Fig. 3b and 4b er demineraliseringen penetreret fra overfladen til ca. midt i emaljen, og som det illustreres, giver det gradvist forøgede porevolumen på et eller andet tidspunkt i udviklingen anledning til, at læsionen kan ses visuelt; dog kræver det udtørring af læsionen. I Fig. 3c og d og 4c og d er læsionen penetreret dybt i emaljen eller også ind i den yderste tredjedel af dentinen; disse læsioner er synlige uden udtørring. Som det fremgår af figurerne, begynder en hypermineralisering af dentinen, når læsionen er nået dybt i emaljen; dvs. når demineraliseringen når frem til dentinen, er dentinen hypermineraliseret, hvilket er en biologisk reaktion for at forsinke yderligere demineralisering og i sidste ende for at beskytte pulpa (19). I Fig. 3e og 4e er læsionen penetreret til den midterste tredjedel af dentinen, og nu er der en yderligere biologisk reaktion i pulpa i form af reaktionsdentin eller tertiærdentin for at skille det fra primærdentin (dannet før tandfrembrud) og sekundærdentin dannet (fysiologisk) efter tandfrembrud. Den nu meget demineraliserede emalje kan bryde sammen under funktion, hvilket visuelt/taktilt giver anledning til, at der udvikles en emaljekavitet. |

215 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Histologi og ICDAS-scoresystemet Histologiske forandringer

Beskrivelse af de 7 cariesstadier i ICDAS-systemet

0: Ingen demineralisering

0: sund

1: Demineralisering fra overfladen til midt i emaljen (Fig. 3b og 4b)

1. De første synlige tegn på caries efter tørlægning

2: Demineralisering et eller andet sted i inderste halvdel af emaljen 2. Tydelige cariesforandringer uden tørlægning til yderste tredjedel af dentinen (Fig.3c og d, 4c og d) 3: Demineralisering et eller andet sted i den midterste tredjedel af dentinen (Fig. 3e og 4e)

3. Emaljekavitet med eller uden tegn på, at dentinen er involveret

4: Demineralisering et eller andet sted i den inderste tredjedel af dentinen (Fig. 3f og 4f)

5. Mindre kavitet, som blotlægger dentinen

4. Skygge fra den underliggende dentin

6. Større kavitet > ½ af fladen og med blotlagt dentin

Tabel 2. Fem grader af histologiske forandringer og de syv ICDAS-scorer udviklet af ICDAS-gruppen (16,18,21-23). Table 2. The five stages of histological changes due to caries and the seven ICDAS scores developed by the ICDAS group (16,18,21-23).

Radiologiske scoresystemer Kriterier på okklusalflader

Kriterier på approksimalflader

Kriterier i ICDAS-scoringssystem

Sund (ingen radiolucens)

Radiolucens begrænset til emaljen

Radiolucens begrænset til yderste halvdel af emaljen

Radiolucens i dentin, men begrænset til yderste tredjedel

Radiolucens i inderste halvdel emaljen eller i dentinen, men så begrænset til yderste tredjedel af dentinen

Radiolucens i inderste halvdel af emaljen ± emalje-dentin-grænsen Radiolucens i dentinen, men begrænset til yderste tredjedel af dentinen

Radiolucens i den midterste tredjedel af dentinen

Radiolucens i den inderste tredjedel af dentinen

Radiolucens i den inderste tredjedel af dentinen + klinisk kavitet Radiolucens i pulpa + klinisk kavitet

Tabel 3. Beskrivelse af radiologiske scoringssystemer. Table 3. Description of radiographic classification systems.

Alternativt kan der registreres en skygge fra den underliggende demineraliserede dentin igennem emalje. I nogle tilfælde forekommer både en emaljekavitet og en skygge. Hvis der visuelt kan registreres skygger, så er dentinen altid demineraliseret (fastholder lysbølgerne, der først trænger igennem emaljen for derefter at nå dentinen). I Fig. 3f og 4f ses, at er demineraliseringen nået til den inderste tredjedel af dentinen og evt. ind i pulpa og perifert i læsionen, trænger myriader af mikroorganismer ind i dentinen gennem kaviteten. Visuelt og taktilt er der |

216 |

nu en kavitet, og dentinen er blotlagt; den føles i øvrigt blød ved sondering. Det skal understreges, at forløbet illustreret i Fig. 3 og 4 er en gennemsnitsbetragtning, og der kan være varianter heraf (20). Eksempelvis kan der meget tidligt i forløbet dannes emaljekavitet ved meget hurtig cariesprogression, uden at der er store dentindemineraliseringer nedenunder emaljen. De i Fig. 3 og 4 illustrerede læsionstyper indgår i ICDAS-score systemet (International Caries Detection and Assessment system (21-23), som opererer med syv stadier for kronecaries tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Cariesdiagnostik og risikovurdering | viDensKab & KliniK

principskitse over radiologiske cariesstadier

Fig. 5. Visuelle gengivelser af de i Tabel 3 beskrevne tre grader af radiolucens: okklusalt og approksimalt. a) ingen radiolucens altså sund, b) radiolucens i yderste halvdel af emalje, som kun er muligt at identificere approksimalt, c) radiolucens i den indre halvdel af emaljen, som også kun kan ses approksimalt, d) radiolucens i emalje og maks. til yderste tredjedel af dentinen, e) radiolucens i den midterste tredjedel af dentinen og f) radiolucens i den inderste tredjedel af dentinen. Lysegrå farve indikerer et mineraltab, som ikke kan identificeres radiologisk; sortfarve indikerer mineraltab, som kan identificeres radiologisk; skraveret område indikerer mineraltab eventuelt så udtalt, at der er kavitet. Fig. 5. Visual reproductions of the in Table 3 stages of radiolucency; occlusally and proximally. a) no radiolucency, b) radiolucency in the outer half part of the enamel, which only is possible to identify in proximal surfaces, c) radiolucency in the inner half part of enamel which also only can be identified at the proximal surfaces, d) radiolucency in enamel and outer third part of the dentine, e) radiolucency in the middle third part of the dentine and f) radiolucency in the inner third of the dentine. Light grey area indicate mineral loss, however not identifiable on the radiographs; black area indicate mineral loss which can be identified on the radiographs, dotted area indicate mineral loss so mature possible cavitated, that it can be identified at the radiograph.

(Tabel 2), og hvor det er vist, at der er en meget stærk sammenhæng (rs > 0,85) mellem disse syv visuelle/taktile stadier og det histologiske billede (23). baseret på det visuelle/taktile udseende af læsionen kan tandlægen/tandplejeren med stor sikkerhed forudsige de histologiske forandringer. Undersøgelser har også vist, at ICDAS-systemet er reproducerbart (23,24), hvilket vil sige, at klinikeren registrerer det samme ved to på hinanden følgende registreringer (en uges interval), og forskellige klinikere registrerer den samme score ved gentagne registreringer, eksempelvis emaljekavitet. I en klinisk sammenhæng kan de progredierende stadier vist i Fig. 3 og 4 dog sammenfattes i tre typer, A) superficialis, b) media og C) profunda kendetegnet ved A) non-kaviterede læsioner, der histologisk strækker sig fra demineralisering i emalje, og hvis i dentin maksimalt involverende den yderste tredjedel af denne samt ingen eller meget få mikroorganismer ved emalje-dentin-grænsen (Fig. 3b-d, og 4b-d), b) læsioner med emaljekaviteter/skygge, som histologisk er kendetegnet ved, at demineraliseringen er nået den midterste tredjedel af dentinen, og at der nu er sikker evidens for mikroorganismer på emalje-dentin-grænsen, dog i begrænset omfang (Fig. 3e og 4e) og C) kaviterede læsioner med blotlagt dentin, hvor demineraliseringen er i den inderste tredjedel af dentinen og nu med biofilm på emalje-dentin-grænsen (Fig. 3f og 4f) (25-29). TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Radiologisk Tabel 3 beskriver et blandt mange radiologiske gradueringssystemer på okklusalcaries (a) og approksimalcaries (b) (16). gradueringerne er næsten de samme, bortset fra at det er velkendt, at det radiologisk er svært at se caries i emaljen okklusalt og slet ikke muligt at kunne differentiere mellem caries i den yderste og inderste del af emaljen, hvilket til gengæld er muligt approksimalt. Sammenhæng til histologien udtrykt i de fem grader i Tabel 2 er moderat (16,24). Reproducerbarheden er moderat til høj. Søjle c beskriver det radiologiske system foreslået af ICDAS-gruppen, og som det fremgår, er systemet opdelt i læsioner kun i emaljen og læsioner i forskellige grader i dentinen. Det hænger sammen med, at mange steder i udlandet tages det, at læsionen trænger ind i dentinen, som en indikation for fyldningsterapi. baseret på Tabel 3 og de omtalte sammenhængsrelationer mellem de radiologiske tegn på caries og de histologiske forandringer er Fig. 5 etableret til illustration af læsioner opdelt i superficialis (Fig. 5b, c, og d), media (Fig. 5e) og profunda (Fig. 5f) (16,24). Undersøgelser viser, at der kun i meget begrænset omfang ved radiologiske superficialislæsioner er brud på overfladen og dermed mikroorganismer på emalje-dentin-grænsen, hvilket er et karakteristikum for media- og profundalæsioner (28). |

217 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Parametre til brug for aktivitetsbestemmelse på kronen Parametre

Prædiktiv for aktiv læsion

Prædiktiv for inaktiv læsion

Relevante referencer

Plak

Synlig

Ikke synlig

Gingival tilstand

Blødning efter forsigtig sondering

Ingen blødning efter forsigtig sondering

Farve på læsionen

Hvidlig

Brunlig

Morfologi

Kavitet

Ingen kavitet

Lokalisation af læsionen

I et naturligt plakstagnations-område

Ikke i et naturligt plakstagnations-område

Glans

Mat

Skinnende

5,7

Føling med sonden

Ru (emalje) Blød (dentin)

Glat (emalje) Hård (dentin)

7,47 6,17,23

Eruptionsalder for tanden

< 3 år

> 3 år

48-50

Tabel 4. Parametre, som har prædiktiv værdi til at afgøre, om carieslæsioner er aktive eller standsede. Table 4. Parameters where research have indicated that they have predictive values in deciding whether the lesion is arrested or active.

Aktivitetsbestemmelse Longbottom et al. (2009) (30) definerede en aktiv læsion som en læsion, der over tid taber mineral, endvidere at dette kan vurderes enten ved a) en enkelt undersøgelse eller b) en vurdering af to undersøgelser foretaget med et interval over fx et halvt år. Ekstrand et al. (2009) (29) definerede en aktiv læsion som en læsion, der med stor sandsynlighed taber mineral, hvis de relevante orale konditioner ikke bliver ændret, og en standset læsion som en læsion, der sandsynligvis ikke taber mineral, hvis de orale konditioner ikke ændres. Tabel 4 viser de orale parametre, som i litteraturen har været beskrevet som havende størst prædiktiv værdi i vurderingen, om en læsion er aktiv eller standset. I litteraturen er der beskrevet et tillægssystem til ICDAS-systemet, et pointsystem, som kombinerer fire af parametrene i Tabel 3, hvis læsionen er lokaliseret approksimalt og gingivalt, og tre af parametrene, hvis læsionen er lokaliseret okklusalt (12,31). Fig. 6 viser princippet i aktivitetsbestemmelsen med dette system: De fire parametre er: a) lokalisation af læsionen på tanden i forhold til, om det kan betragtes som et plakstagnationsområde (PSO) eller ej (non-PSO), b) farve/morfologi, c) taktil fornemmelse og d) gingivas tilstand. Baseret på et metodisk studium er den prædiktive værdi angivet i point (23); for lokalisationen af læsioner er værdien 1, når læsionen er beliggende i et non-PSO, og 3, når læsionen er beliggende i PSO; er læsion brunlig, hvidlig, eller er der skygge/emalje- eller dentinkavitet, er de prædiktive værdier henholdsvis 1,3 og 4; er emaljelæsionen glat/ dentinlæsionen hård, gives en prædiktiv værdi på 2, er emaljelæsionen ru/dentinen er blød, gives værdien 4. |

218 |

I de tilfælde, hvor læsionen er placeret approksimalt eller gingivalt og gingiva ikke bløder ved sondering, gives værdien 0; i tilfælde af at gingiva bløder, gives værdien 3. Værdien 7 har vist sig at være en relevant grænseværdi: ≤ 7 for standsede læsioner og > 7 for aktive læsioner (23). Det skal understeges, at læsioner med fx 14 point ikke er mere aktiv end læsioner med 8 point. I tilfælde af at den approksimale læsion kun kan identificeres radiologisk, er den gingivale tilstand i form af ikke blødning versus blødning ved sondering en god prædiktor (se efterfølgende kasuistik); rent faktisk er den gingivale tilstand en bedre prædiktiv parameter end plakforekomst (32). Et tilsvarende aktivitetsbestemmelsessystem kan stilles op for rodcaries (33). Her vurderes fire parametre (Tabel 5). Undersøgelser viser, at grænseværdien her er 5 point, således at standsede læsioner har en samlet værdi på mellem 3 og 5 og aktive læsioner > 5 point. Cariesrisikovurdering Hvordan bedømmes cariesrisiko? Bratthall og medarbejdere (2002, 2004) (34,35) definerede risikovurdering som risikoen for at udvikle én eller flere fyldningskrævende carieslæsioner inden for fx en treårs periode, hvis de relevante orale konditioner ikke ændredes. En cariesrisikobedømmelse indebærer, at man sammenfatter alle tilgængelige informationer i anamnesen med kliniske fund og resultater fra eventuelle prøvetagninger. Patienten placeres derefter i en af flere risikokategorier, fx ”ubetydelig/lav risiko”, ”middel risiko”, ”høj risiko” eller ”meget høj risiko”. Det er klart, at en kombination af faktorer eller risikomodeller giver en sikrere og bedre tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Cariesdiagnostik og risikovurdering | viDensKab & KliniK

er caries standset eller aktiv?

Aktivitetsbestemmelse

lokalisation non PSO

PSO

Sondering

Visuelt Brunlig

Skygge/ Hvidlig kavitet

Glat/Hård

gingiva status Blødning ved sondering nej ja

Ru/Blød 4

Sum

< _ 7 point Standset læsion

> 7 point Aktiv læsion

Fig. 6. Aktivitetsbestemmelse ved hjælp af parametrene: lokalisation af læsionen, det visuelle symptom, følelse ved sondering og gingivas tilstand. En samlet pointsum på ≤ 7 belyser, at læsionen sandsynligvis er standset; ved > 7 point er læsionen sandsynligvis aktiv. Fig. 6. Activity assessment using the parameters: localisation of the lesion, the visual sign, the tactile feeling and the status of the marginal gingiva. A cumulative sum on ≤ 7 points the lesion is most probable arrested, while > 7 points the lesion is probable active.

parametre til brug for aktivitetsbestemmelse på roden Kriterier

3 point

2 point

1 point

Læsionens tekstur ved forsigtig sondering

Blød

Læderagtig

Hård

Overfladekontur

Kavitet med uregelmæssig grænse

Ingen kavitet, eller kavitetens omgivelser er glatte ved sondering

Afstanden mellem læsion og gingivalgrænse

< 1 mm

≥ 1mm

Læsionens farve

Lys brun/gullig

Mørk brun/sort

Tabel 5. Parametre, som har prædiktiv værdi til at afgøre, om carieslæsioner er aktive eller standsede. Table 5. Parameters where research has indicated that they have predictive values in deciding whether the lesion is arrested or active.

risikobedømmelse, end hvis man kun benytter enkelte risikofaktorer (35). En undersøgelse blandt amerikanske og skandinaviske tandlæger har vist, at 74 % af de adspurgte anvendte en eller anden form for ”intuitiv” risikobedømmelse af deres patienter, mens kun 14 % anvendte en form for struktureret formular eller dataprogram (36). Hvordan den uformelle risikobedømmelse finder sted i praksis, er ikke kendt, men undersøgelser tyder på, at den hovedsageligt baseres på patientens forudgående carieserfaring eller aktuelle cariesaktivitet i kombination med TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

behandlerens ”kliniske erfaring” (37-39). Udover dette regnes patientens niveau for daglig mundhygiejne og salivasekretion for at være betydningsfuldt (36). At anvende en standardiseret formular eller et cariogram må anses som ”best clinical practice”, eftersom det giver en detaljeret og objektiv dokumentation af risikobedømmelsen, som også kan anvendes med didaktisk formål til patientmotiverende samtaler. Det bør dog understreges, at anvendelse af risikobedømmelsesformularer eller dataprogrammer ikke altid giver større præcision end ”business-as-usual”. |

219 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

Risikovurdering ved cariogrammet Country/Area: Standard set

84 %

9% 3% 3%

Caries experience Related diseases Diet, contents Diet, frequency Plaque amount Mutans streptococci Fluoride program Saliva secretion Buffer capacity Clin. judgement

Country/Area: Standard set

8% 19 %

17 %

25 % 31 %

Actual chance to avoid new cavities

Group: Standard set 0-3

27 %

0-3

13 %

0-3 0-3 0-3

19 %

0-3 0-3

32 %

0-2

Bacteria

2 0 2 3 2

0-3

21 %

0-3

26 %

0-3

31 %

0-2

13 %

0-3

2 0

Country/Area: Standard set

d 0-2

0-3

Susceptibility

Group: Standard set

Caries experience Related diseases Diet, contents Diet, frequency Plaque amount Mutans streptococci Fluoride program Saliva secretion Buffer capacity Clin. judgement

0-2

Group: Standard set

Caries experience Related diseases Diet, contents Diet, frequency Plaque amount Mutans streptococci Fluoride program Saliva secretion Buffer capacity Clin. judgement

Diet

1 0 1 2 1 0 1 0 0 1

Country/Area: Standard set

2 0 2 3 2 1 2 0 0 1

0-3 0-2 0-3 0-3 0-3 0-3 0-3 0-3 0-2 0-3

Group: Standard set

Caries experience Related diseases Diet, contents Diet, frequency Plaque amount Mutans streptococci Fluoride program Saliva secretion Buffer capacity Clin. judgement

3 1 3 3 3

0-3 0-2 0-3 0-3 0-3 0-3

2 1

0-3 0-3 0-2

0-3

Circumstances

Fig. 7. a) Cariogrammet angiver, at patienten har lav risiko for fremtidig udvikling af caries (den grønne del af cirklen udgør 84 %, altså jo større den grønne del af cariogrammet er, jo mindre risiko), b) cariogrammet angiver en patient med moderat risiko for fremtidig caries (grøn del af cirklen udgør 21 %). Den moderate risiko er begrundet af moderat plakforekomst og moderat indtag af sukker, c) her er cariogramberegningerne foretaget uden parametrene mutans streptokokker og bufferkapacitet. I dette tilfælde betyder det, at risikoen for fremtidig caries er større, end hvis de indgik i beregningerne, d) cariogrammet angiver en patient med høj risiko for fremtidig caries (grønne del af cirklen udgør 9 %). Den høje risiko er begrundet af stor plakforekomst, stort indtag af sukker og minimal brug af fluorid (børster kun med 1.000 ppm fluortandpasta). Fig. 7. a) The cariogram indicate that the patient has low risk of developing new lesions (the green part of the cariogram makes up 84 %, b) the cariogram indicates that the patient has moderate risk of developing new lesions (the green part of the pie diagram makes up 21 %. The risk is due to the level of plaque accumulation and the intake of sugar, c) In this case the calculation is done without including the parameters mutans streptococci and the buffercapacity. In this case the risk increases slightly, d) the cariogram indicates a patient with high risk of developing caries in the future (the green part of the cardiogram makes up 9 %). The high risk is due to the level of plaque accumulation, the intake of sugar and low uses of fluoride.

Fig. 7a-d er udfyldte eksempler på cariogrammer. I Fig. 7a illustreres en risikoprofil (lav) på en tandlægestuderende på Tandlægeskolen i København. Fig. 7b illustrerer risikoprofilen på en almindelig patient i privat praksis med moderat risiko. Fig. 7c viser samme patient, men hvor prædiktorerne mutans streptokokker og bufferkapacitet (kliniske tests) ikke er målt. Dette for at vise, at cariogrammet kan fungere på syv prædiktorer + den sidste prædiktor (klinikerens helhedsopfattelse), som dog bør stå fast på værdien 1. Fig. 7d illustrerer risikoen på en patient med høj risiko. Scoresystemerne bag de enkelte parametre ses ved at trykke på parameteren fx angående tidligere carieserfaring: 0 = |

220 |

cariesfree and no fillings, 1= better status than normal, 2 = normal for the age group og 3 = worse than normal. Hvor sikker er cariesrisikobedømmelse i praksis? Dette spørgsmål kan kun besvares ved hjælp af prospektive (fremadrettede) valideringsstudier, hvor risikokategorien ved undersøgelsens start sammenlignes med den faktiske cariesudvikling 1-3 år senere. De prædiktive værdier på gruppeniveau angives som regel i sensitivitet og specificitet, hvor 100 % betyder fuldstændig sikkerhed, og 50 % betyder, at man lige så godt kan slå plat og krone. En svensk systematisk litteraturoversigt TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Cariesdiagnostik og risikovurdering | viDensKab & KliniK

cariesdiagnoser, risiko og behandlingsvalg

Diagnose caries dentalis progressiva

Superficialis

Media

risikovurdering ved brug af følgende variabler

Profunda

Plak

Symptomrelateret behandling

Operativ 1 step

Non operativ

Kost

Fluorid

Saliv

risikorelateret behandling

Operativ > 1 step, +

Plak kontrol

Rådgivning

ppm F op

Tyggegummi, Medicin?

Fig. 8. Venstre side af diagrammet illustrerer sammenhæng mellem diagnoserne og symptomrelaterede behandlinger. Højre side angiver relevante parametre til risikovurdering, samt hvad behandlingerne er, hvis parametrene indikerer moderat eller høj risiko. Fig. 8. The left side of the diagram shows the relationship between the diagnoses and the symptom related treatment. The right side shows the relevant parameters which can be used to risk assessment and the related treatments if the parameters indicate moderate to high risk.

Risikovurdering ved cariogrammet Country/Area: Standard set

a 19 %

4% 14 %

32 % 32 %

Actual chance to avoid new cavities

Group: Standard set

Caries experience Related diseases Diet, contents Diet, frequency Plaque amount Mutans streptococci Fluoride program Saliva secretion Buffer capacity Clin. judgement

Diet

Bacteria

1 0 2 3 3

0-3

Country/Area: Standard set

0-2 0-3

79 %

0-3 0-3 0-3

2 0

0-3 0-3

0-2

0-3

Susceptibility

Group: Standard set

Caries experience Related diseases Diet, contents Diet, frequency Plaque amount Mutans streptococci Fluoride program Saliva secretion Buffer capacity Clin. judgement

1 0 1 1 1

0-3 0-2 0-3 0-3 0-3 0-3

0 0

0-3 0-3 0-2

0-3

Circumstances

Fig. 9. a) Cariogrammet angiver en patient med høj risiko for fremtidig caries (grøn del af cirklen udgør 14 %). Den høje risiko er begrundet af stor plakforekomst, stort indtag af sukker og minimal brug af fluorid (børster kun med 1.000 ppm fluortandpasta), b) samme patients risikoprofil, som følger tandlæges risikorelaterede behandlingsplan. Fig. 9. a) The cariogram indicates a patient with high risk of developing caries in the future (the green part of the cariodiagram make up 14 %). The high risk is due to the level of plaqueaccumulation, the intake of sugar and low uses of fluoride, b) the risk profile of the same patient who follows the risk related recommendation of the dentist.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

221 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

har sammenlignet resultater af 12 forskellige studier (8). Man fandt i gennemsnit en sensitivitet på 70 % hos førskolebørn og 60 % for skolebørn og teenagere, og tilsvarende specificitet var 78 % og 82 %. Specificiteten var altså højere end sensitiviteten, hvilket betyder, at evne og mulighed for korrekt at finde patienter med lav risiko var noget større end chancen for at identificere patienter med høj cariesrisiko (35). Sandsynligheden for at identificere risikopatienter korrekt var størst i en tidlig alder, mens sikkerheden var betydeligt lavere for teenagere. Desværre savnes der tilsvarende forskning om voksne i forskellige aldre. For udvikling af rodcaries findes evidens for, at tidligere tegn på rodcaries, antal tænder og plakindeks er anvendelige som prædiktorer for yderligere cariesangreb (40). Hvor ofte skal en patient risikobedømmes? Patientens aktuelle cariesrisiko danner grundlag for alle behandlingsbeslutninger og påvirker såvel forebyggende som terapeutisk behandlingsvalg samt indkaldeintervaller (41). En risikobedømmelse bør foretages regelmæssigt gennem hele livet, eftersom studier tyder på, at omkring halvdelen af alle børn ændrer risikogruppekategori til det bedre eller ringere over en toårsperiode (42,43). Tilsvarende tal kan forventes at gælde også for voksne. Det er særlig vigtigt, at en adekvat risikobedømmelse foretages ved barnets første tandlægebesøg og sidenhen i forbindelse med frembrud af 1.-molarer. Det er også vigtigt at risikobedømme den unge teenager som med mange nyerupterede molarer og præmolarer står foran en omvæltende pubertet. Andre tidspunkter i livet, som kan være ekstra vigtige for cariesrisikobedømmelse, er ved starten af en kronisk sygdom, ny medicinering, graviditet samt svære livskriser. Med øget alder øges også risikoen for rodcaries, og en bedømmelse af salivafunktionerne, eventuelle effekter af polyfarmaci samt patientens motoriske formåen i forbindelse med mundhygiejne er vigtig. Diagnoser og relaterede behandlinger Baseret på ovennævnte er det muligt at anvende følgende hoveddiagnoser: Caries dentalis progressiva med underdiagnoserne superficialis, media og profunda eller caries dentalis non progressiva med underdiagnoserne superficialis, media og profunda. Diagnosen caries dentalis non progressiva vil ikke blive

omtalt videre, da denne hoveddiagnose ikke resulterer i cariologisk behandling. Fig. 8 viser en oversigt over diagnoserne, cariesrisikoen og de relaterede symptomatiske- og risikorelaterede behandlinger. Er diagnosen caries dentalis progressiva superficialis, er den relaterede behandling generelt set non-operativ behandling; er diagnosen media, er behandlingen generelt set operativ behandling i et step, og er diagnosen profunda, er behandlingen generelt set operativ behandling, men ekskaveringen foretages i flere step. Er der endodontiske konsekvenser, overgår diagnosen til en pulpa- eller apikal parodontitis-diagnose. Ultimativt kan caries være så udtalt, at tanden må ekstraheres. Interventioner og noninvasiv behandling (instruktion i tandbørstning og tandtråd, kostrådgivning, lokal applikation af 2 % NaF/Duraphat evt. forsegling/infiltration) bør anvendes, når det stadig er muligt at kontrollere mikroorganismerne på overfladen af læsionen, og superficialisdiagnosen er kendetegnet ved ikke at have mikroorganismer på emalje-dentin-grænsen (se tidligere). Vurderes en sådan kontrol ikke mulig, bør operativ terapi benyttes, og ved profunde læsioner bør vi benytte det biologiske potentiale, der er i pulpa-dentin-organet (reparationsdentin), for at nedsætte risikoen for perforation til pulpa. Det skal understreges, at behandlingsvalg angivet i denne artikel er vejledende, idet der kan være forhold, der betinger, at operativ terapi bør foretages på en superficialisdiagnose, og nonoperativ terapi bør foretages på mediadiagnose. Fremadrettet vil vi eksempelvis med stor sandsynlighed se, at forseglinger af okklusale medialæsioner bliver en udbredt behandling (44). Risikoanalysen ender ud med lav, moderat eller højrisiko for fremtidig cariesudvikling. De parametre, der er med til at give vurderingen moderat eller høj, skal takles. Bruger patienten fx kun 1.100 ppm fluortandpasta, kan tandlægen/tandplejeren anbefale, at patienten bruger 1.500 ppm eller endog 5.000 ppm fluortandpasta. Fig. 9a viser en pt. med en risikoprofil, som giver patienten en højrisiko. Risikoprofilen signalerer, at der skal instrueres i bedre mundhygiejne, færre mellemmåltider og brug af 5.000 ppm fluortandpasta. Hvis patienten følger rådgivningen, reduceres risikoen. (Fig. 9b). Er tandlægen/ tandplejeren erfaren med at bruge cariogrammet, er det et godt pædagogisk og dokumentationsværktøj.

Abstract (English) Caries diagnostics and risk assessment in dental practice for adults This paper focuses on three levels in the caries management of our patients; 1) Caries detection, where the depth/severity of the lesions is assessed, 2) whether the lesions are arrested or active. These two levels are assessed on the surface level. The third level is risk assessment; the risk of developing new lesions requiring tre|

222 |

atment within a couple of years. The risk can be divided into low, moderate and high risk, of which risk related treatment should be offered to those who are classified to be in moderate or high risk. There are a number of anamnestic and clinical parameters, where research has shown that they have predictive values for assessing whether the lesion is arrested or active and whether the patient is in low, moderate or high risk. The Dental School of tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Cariesdiagnostik og risikovurdering | videnskab & klinik

Malmö, Sweden has developed a computer based system for risk assessment, which is used in the cariology teaching at the Dental School of Copenhagen. The level of evidence can be expressed as low, moderate, or high. The authors suggest that the evidence is moderate to high

concerning the possibility for the dentist/hygienist to assess the depth and severity of the lesions based on clinical and radiographic examinations. The evidence level for the dentist and hygienist to assess the caries activity and caries risk of the patient accurately is considered to be low to moderate.

Litteratur 1. Geddes DA. Acids produced by human dental plaque metabolism in situ. Caries Res 1975;9:98-109. 2. Larsen MJ. Enamel solubility, caries and erosions (thesis). Aarhus: Royal Dental College, 1975. 3. Larsen MJ, Bruun C. Enamel/saliva – inorganic chemical reactions. In: Thylstrup A, Fejerskov O, eds. Textbook of cariology. Copenhagen: Munksgaard, 1986;181-203. 4. Silverstone LM. Structure of carious enamel, including the early lesion. Oral Sci Rev 1973;3:100-60. 5. Thylstrup A, Bruun C, Holmen L. In vivo caries models – mechanisms for caries initiation and arrestment. Adv Dent Res 1994;8:144-57. 6. Fejerskov O, Kidd EAM. Pathology of dental caries. In: Fejerskov O, Kidd EAM, eds. Dental caries, the disease and its clinical management. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2008;20-48. 7. Nyvad B, Fejerskov O, Baelum V. Visual-tactile caries diagnose. In: Fejerskov O, Kidd EAM, eds. Dental caries, the disease and its clinical management. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2008;49-68. 8. The Swedish Council on Technology Assessment in Health Care. Caries – Diagnosis, risk assessment and non-invasive treatment. A systematic review. Summary and conclusions. Report No 188, 2007. 9. Norlund A, Axelsson S, Dahlen G et al. Economic aspects of the detection of occlusal dentine caries. Acta Odontol Scand 2009;67:38-43. 10. Neuhaus KW, Longbottom C, Ellwood R et al. Novel lesion detection aids. Monogr Oral Sci 2009;21:5262. 11. Twetman S, Axelsson S, Dahlén G et al. Adjunct methods for caries detection: A systematic review of literature. Acta Odontol Scand 2012, in press. 12. Moller IJ. Clinical criteria for the diagnosis of the incipient carious lesion. Adv Fluorine Res 1966;4:67-72. 13. Möller IJ, Poulsen S. A standardized system for diagnosing, recording and analyzing dental caries data. Scand J Dent Res 1973;81:111. 14. Silverstone LM. Structure of carious enamel, including the early lesion. In: Melcher AH, Zarb GA, eds. Oral sciences reviews. No. 3. Dental enamel. Copenhagen: tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Munksgaard, 1974;100-60. 15. Ekstrand KR, Kuzmina I, Bjørndal L et al. Relationship between external and histologic features of progressive stages of caries in the occlusal fossa. Caries Res 1995;29:243-50. 16. Ekstrand KR, Ricketts DN, Kidd EA. Reproducibility and accuracy of three methods for assessment of demineralization depth of the occlusal surface: an in vitro examination. Caries Res 1997;31:224-31. 17. Ekstrand KR, Ricketts DN, Kidd EA. Occlusal caries: pathology, diagnosis and logical management. Dent Update 2001;28:380-7. 18. Bjørndal L, Thylstrup A. A structural analysis of approximal enamel caries lesions and subjacent dentin reactions. Eur J Oral Sci 1995;103:25-31. 19. Bjørndal L, Darvann T, Thylstrup A. A quantitative light microscopic study of the odontoblast and subodontoblastic reactions to active and arrested enamel caries without cavitation. Caries Res 1998;32:59-69. 20. Tveit AB, Espelid I, Fjelltveit A. Clinical diagnosis of occlusal dentin caries. Caries Res 1994;28:36872. 21. Pitts N. “ICDAS” – an international system for caries detection and assessment being developed to facilitate caries epidemiology, research and appropriate clinical management. Community Dent Health 2004;21:193-8. 22. Ismail AI, Sohn W, Tellez M et al. The International Caries Detection and Assessment System (ICDAS): an integrated system for measuring dental caries. Community Dent Oral Epidemiol 2007;35:170-8. 23. Ekstrand KR, Martignon S, Ricketts DJ et al. Detection and activity assessment of primary coronal caries lesions: a methodologic study. Oper Dent 2007;32:225-35. 24. Ekstrand KR, Luna LE, Promisiero L et al. The reliability and accuracy of two methods for proximal caries detection and depth on directly visible proximal surfaces: an in vitro study. Caries Res 2011;45:93-9. 25. Thylstrup A, Qvist V. Principal enamel and dentine reactions during caries progression. In: Thylstrup A, Leach S, Qvist V, eds. Dentine and dentine reactions in the oral cavity. Oxford: I RL Press, 1987. 26. Ricketts DN, Kidd EA, Beighton

D. Operative and microbiological validation of visual, radiographic and electronic diagnosis of occlusal caries in non-cavitated teeth judged to be in need of operative care. Br Dent J 1995;179:214-20. 27. Kidd EA, Ricketts DN, Beighton D. Criteria for caries removal at the enamel-dentine junction: a clinical and microbiological study. Br Dent J 1996;180:287-91. 28. Ricketts DN, Ekstrand KR, Kidd EA et al. Relating visual and radiographic ranked scoring systems for occlusal caries detection to histological and microbiological evidence. Oper Dent 2002;27:231-7. 29. Ekstrand KR, Zero DT, Martignon S et al. Lesion activity assessment. Monogr Oral Sci 2009;21:63-90. 30. Longbottom C, Huysmans MC, Pitts NB et al. Glossary of key terms. Monogr Oral Sci 2009;21:209-16. 31. Braga MM, Mendes FM, Ekstrand KR. Detection activity assessment and diagnosis of dental caries. Dent Clin North Am 2010;54:479-93. 32. Ekstrand KR, Bruun G, Bruun M. Plaque and gingival status as indicators for caries progression on approximal surfaces. Caries Res 1998;32:41-5. 33. Ekstrand KR, Martignon S, Holm-Pedersen P. Development and evaluation of two root caries controlling programmes for homebased frail people older than 75. Gerodontology 2008;25:67-75. 34. Hänsel Petersson G, Twetman S, Bratthall D. Evaluation of a computer program for caries risk assessment in schoolchildren. Caries Res 2002;36:327-40. 35. Petersson GH, Fure S, Twetman S et al. Comparing caries risk factors and risk profiles between children and elderly. Swed Dent J 2004;28:119-28. 36. Twetman S, Fontana M. Patient caries risk assessment. Monogr Oral Sci 2009;21:91-101. 37. Riley JL 3rd, Qvist V, Fellows JL et al. Dentists’ use of caries risk assessment in children: findings from the Dental Practice-Based Research Network. Gen Dent 2010;58:230-4. 38. Sarmadi R, Gabre P, Gahnberg L. Strategies for caries risk assessment in children and adolescents at public dental clinics in a Swedish county. Int J Paediatr Dent 2009;19:135-40. 39. Hänsel Petersson G, Ericson E,

Isberg PE et al. Caries risk assessment in young adults using Public Dental Service guidelines and the Cariogram – a comparative study. Acta Odontol Scand, in press. 40. Ritter AV, Shugars DA, Bader JD. Root caries risk indicators: a systematic review of risk models. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:383-97. 41. Pitts N, Melo P, Martignon S et al. Caries risk assessment, diagnosis and synthesis in the context of a European Core Curriculum in Cariology. Eur J Dent Educ 2011;15 (Supp 1):S23-31. 42. Holgerson PL, Twetman S, Stecksèn-Blicks C. Validation of an age-modified caries risk assessment program (Cariogram) in preschool children. Acta Odontol Scand 2009;67:106-12. 43. Petersson GH, Isberg PE, Twetman S. Caries risk profiles in schoolchildren over 2 years assessed by Cariogram. Int J Paediatr Dent 2010;20:341-6. 44. Bakhshandeh A, Qvist V, Ekstrand KR. Sealing occlusal caries lesions in adults referred for restorative treatment: 2-3 years of follow-up. Clin Oral Investig 2012;16; 521-9. 45. Carvalho JC, Ekstrand KR, Thylstrup A. Dental plaque and caries on occlusal surfaces of first permanent molars in relation to stage of eruption. J Dent Res 1989; 68:773-9. 46. Holmen L, Thylstrup A, Artun J. Surface changes during the arrest of active enamel carious lesions in vivo. A scanning electron microscope study. Acta Odontol Scand 1987;45:383-90. 47. Holmen L, Mejare I, Malmgren B et al. The effect of regular professional plaque removal on dental caries in vivo. A polarized light and scanning electron microscope study. Caries Res 1988;22:250-6. 48. Carlos JP, Gittelsohn. Longitudinal studies of the natural history of caries II. A life-table study of caries incidence in the permanent teeth. Arch Oral Biol 1965;10:739-51. 49. Kotsanos N, Darling AI. Influence of posteruptive age of enamel on its susceptibility to artificial caries. Caries Res 1991;25:241-50. 50. Koulourides T. Implications of remineralization in the treatment of dental caries. Higashi Nihon Shigaku Zasshi 1986;5:1-20.

223 |

viDensKab & KliniK | Selvtest

✔ selvTesT

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er et korrekt svar pr. opgave. besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. hvordan gør jeg? gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser � Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest Tb15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”gem”. Selvtest for artiklen: Cariesdiagnostik og risikovurdering i tandlægepraksis på voksne patienter Tandlægebladet 2013;117:212-23.

Spørgsmål 1. Hvad kendetegner en caries media-diagnose på et røntgenbillede? svar a. Radiolucens i kontakt med pulpa. svar b. Radiolucens i den midterste tredjedel af dentinen. svar C. Radiolucens kun i emalje.

Spørgsmål 2. Hvilken behandling vil du oftest tilbyde diagnosen caries dentalis progressiva, profunda 6+14, på en 25-årig mand, som går regelmæssigt til tandlæge hos dig? Klinisk ses tydelig skygge på randcrista og radiologisk radiolucens i den inderste tredjedel af dentinen, men med ca. ½ mm afstand til pulpa. svar a. Approksimal forsegling. svar b. Successiv ekskavering. svar C. Fyldningsterapi i et step.

Spørgsmål 3. Cariesrisikovurdering, er det: svar a. En sandsynlighedsvurdering på fremtidig cariesudvikling baseret på, at parametrene ikke ændres? svar b. En sandsynlighedsvurdering på fremtidig cariesudvikling baseret på, at parametrene ændres positivt? svar C. En sandsynlighedsvurdering på fremtidig cariesudvikling baseret på, at parametrene ændres negativt?

224 |

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

1. Arbejd sga

Det nye kron eb romater iale fra VOCO

ng !

2. A stetik ! 3 . Holdba rhed !

Gla ns ud en poler ing ! Bestil nu !

3 FOR OPTIMALE PROVISORIER Hurtig og sikker arbejdsgang • Intraoral tid: kun 45 sekunder • 1:1 blandingsforhold sikrer homogen blanding hver gang Fremragende æstetik • Naturligt udseende • Fås i otte farver Langtidsholdbart • Høj trykstyrke • Fremragende brudstyrke

Komog besøg os: Köln, 12.-16.03.2013 Booth R8/S9 + P10, Hall 10.2

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

Structur 3

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Patienttilfælde med et stort cariologisk behandlingsbehov Baggrund – Hensigten med at præsentere dette patienttilfælde, som overvejende har cariologiske problemer, er at fremme forståelsen for de diagnose- og behandlingsprincipper, som blev gennemgået i den tidligere artikel. Patienttilfældet – De anamnestiske forhold, den radiologiske og kliniske undersøgelse på patienten leder til cariesdiagnoser og en cariesrisikovurdering af patienten. Diagnosen caries dentalis progressiva med underdiagnoserne: superficialis, media eller profunda resulterer i en symptomrelateret behandlingsplan til patienten. Risikovurdering viser en patient med høj risiko for fremtidig cariesudvikling, og derfor udarbejdes en risikorelateret behandlingsplan. Konklusion – Det konkluderes, at patienten har et stort cariologisk behandlingsbehov, som involverer både non-invasiv terapi, fyldningsterapi inklusive successiv ekskavering og risikorelaterede interventioner som instruktion i tandbørstning med 1.450 ppm fluortandpasta samt kostrådgivning.

Cariesdiagnostik og risikovurdering i tandlægepraksis på en voksen patient Kim Rud Ekstrand, lektor, ph.d., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Heela Zahir, stud.odont., studentermedhjælper, Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Svante Twetman, professor, odont.dr., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

den foregående oversigtsartikel i dette nummer af Tandlægebladet blev baggrunden og rationalet for cariesdiagnoser og cariesrisikovurdering gennemgået, og til klinisk brug foresloges følgende diagnose: Caries dentalis progressiva, som underinddeles i superficialis, media og profunda. Mht. risikovurderingen foresloges følgende gradueringer: lav, moderat eller høj risiko for udvikling af eksempelvis ny fyldningskrævende læsion indenfor en periode af et par år. Patienten, som præsenteres i denne artikel, har et rimeligt stort cariesproblem samt høj risiko for fremtidig cariesudvikling, hvis ikke faktorerne, som er nødvendige for caries, udvikles, ændres i positiv retning. Formålet med denne kasuistik er ved hjælp af et illustrationsmateriale at vise, hvilke anamnestiske forhold det er relevant at få oplyst mhp. en risikovurdering og eksempler på forskellige cariesdiagnoser med de relaterede symptomatiske behandlinger. Patienttilfælde Henvendelsesårsag – Forventninger – Anamnese Følgende kan oplyses: • 21-årig mand ønsker tænderne undersøgt. Har smertelignende symptomer for koldt, og tandkødet er ømt i højre side af overkæben. Ellers ingen problemer. • Forventer en hurtig, grundig undersøgelse og behandling af det, der er nødvendigt, og så billigt som muligt. • Har ikke været til tandlæge i tre år; sidst blev paemneord tienten udskrevet fra den kommunale tandpleje. Dental caries; • Født og opvokset i Helsingør. Fluoridkoncendiagnosis; trationen i drikkevandet er 0,3 ppm svarende risk assessment; prediction til gennemsnittet i Danmark.

226 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Cariesdiagnostik og risikovurdering | videnskab & klinik

• P atienten bor alene i en lille lejlighed og har ingen fast kæreste. • Patienten er i lære som mekaniker, som først afsluttes om to år. • Patienten har 10. klasses afgangseksamen. • Faderen er tømrer, og moderen er frisør. Patienten har to yngre søskende. Fortsat anamnese • Patienten har ingen generelle sygdomme og bruger ikke medicin. • Patienten føler sig dog ofte tør i munden. • Patienten børster tænder 2 gange dagligt – hurtigt og ikke særlig grundigt. Bruger Colgate tandpasta (1.100 ppm). • Patienten drikker kaffe med sukker, ca. 6 kopper om dagen, og drikker Coca-Cola (med sukker), 1½ liter pr. dag. • Patienten indtager > 5 mellemmåltider pr. dag og ryger ca. 10 cigaretter dagligt samt ryger hash et par gange i weekenderne. Radiologisk cariesundersøgelse • 6+14 profunda (Fig. 1) og 6+1m superficialis (Fig. 1). • +6 1 media (Fig. 2). • –54 superficialis (Fig. 3). Klinisk undersøgelse • Alle tænder er til stede på nær –8, og 8+. • Gingivaretraktion: 4+, 3+ og traumatiseret gingiva: 2+ (Fig. 4). • Antallet af fyldte tænder som følge af caries = 4 (amalgamfyldninger). • Plakstatus: 45 % af fladerne er dækket af synlig plak. • Multiple gingivale blødninger ved forsigtig sondering. • Salivasekretion: ustimuleret flowrate på 0,19 ml/min (normal 0,20 ml/min). • Ingen patologiske pocher (< 4mm). Klinisk cariesregistrering Carieslæsioner registreres visuelt/taktilt i a) Non-kaviterede, b) kaviterede, hvor dentinen blotlagt. Disse gradueres i superficialis (A), media (B) eller profunda (C). Aktivitetsvurdering • Læsionen er beliggende i et plakstagnationsområde (PSO) (ja/nej). • Læsionens farve/morfologi: brun og non-kaviteret, hvid og non-kaviteret eller skygge og kaviteret. • Tandlægens/tandplejerens fornemmelse ved brug af sonden: emaljen (ru/glat), dentinen (hård blød). • Gingivas tilstand (ikke-blødning eller blødning ved forsigtig sondering). • Samlet vurdering: Caries dentalis progressiva eller caries dentalis non-progressiva. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Cariesdiagnoser • Caries dentalis progressiva: Profunda: 6+14 (Fig. 1) og +75 (Fig. 5). 1 (Fig. 3). Media: +6 Superficialis: 6+1m (Fig.1), +81 (Fig. 6) og –54 (Fig. 3). Øvrige diagnoser • Gingivitis chronica (fx 2+, –5). • Hyperaesthesia dentini 4+, 3+. Symptomrelateret behandlingsplan Tandrensning, instruktion i hensigtsmæssig tandbørstning for at undgå usurer og traumer, evt. Duraphat/Gluma 4+ og 3+. Endvidere foretages successivt ekskavering af 6+14 og +75, fyldningsbehandling af +6 1, instruktion i brug af tandtråd/lokal applikation med 2 % NaF af +54 samt forsegling 6+1m og +8 1. Cariesrisiko Fig. 7 viser parametrene (prædiktorer) fra patienten, som indgår i risikovurderingen, og indsættes disse i cariogrammet (Fig. 8), estimeres det, at der kun er 15 % chance for, at patienten undgår nye fyldningskrævende carieslæsioner indenfor de næste par år under forudsætning af, at de orale konditioner (parametrene) fortsætter som nu. Risikorelateret interventionsplan Patienten har høj cariesrisiko, hvorfor følgende interventioner gennemføres: • Instruktion i tandbørstning og instruktion i brug af tandtråd. • Bruge 1.450 ppm fluortandpasta. • Kostrådgivning (stoppe med at drikke Coca-Cola og at bruge sukker i kaffen) samt reducere antallet af mellemmåltider). Fig. 9 viser risikoprofilen, hvis patienten følger tandlægens/tandplejerens rådgivning. Analysen viser, at der nu er 72 % chance for at undgå nye fyldningskrævende carieslæsioner indenfor de næste par år, hvis de orale konditioner fortsætter som nu. Diskussion De fleste facetter med hensyn til cariesdiagnostik og cariesrisikovurdering er blevet gennemgået i den forudgående artikel. Her skal blot omtales et par få praktiske forhold. Hvis det drejer sig om en ny patient, bør den cariologiske udredning fokusere på at få de oplysninger, som er relevante for at kunne foretage en cariesrisikovurdering. Det drejer sig om tre anamnestiske oplysninger (cariesrelaterede sygdomme, kost, og fluoridkontakt) og min. tre registreringer (tidlig carieserfaring, plakforekomst og salivasekretion) (1-3). En væsentlig parameter i cariesrisikovurderinger er tidligere carieserfaring. Fig. 10 viser data over carieserfaringen udtrykt ved DMFT i relation til alder på den danske befolkning (4,5). Er DMFT-værdien på patienten 0, angives et 0 i cariogrammet; er |

227 |

viDensKab & KliniK | Kasuistik

status 6+

status på -5

Media

Aktiv: læsionen optræder som en skygge, beliggende i et PSO og emaljen er ru ved sondering

Superficialis

Profunda Superficialis

-5

Profunda

Aktiv: læsionen er kaviteret, beliggende i et PSO, dentinen blød ved sondering.

Fig. 1. Radiologisk og klinisk billede af 6+, som har to adskilte læsioner; en profundalæsion okklusalt/distalt og en radiologisk superficialis-læsion mesialt på okklusalfladen, mens den klinisk optræder som en skygge og derfor burde være en medialæsion. Begge læsioner vurderes klinisk som aktive primært grundet deres lokalisation, og fordi læsionerne er ru ved sondering. Fig. 1. Radiological and clinical picture of 6+ which has two separate lesions; a profunda lesion occlusally/distally and one radiological superficialis lesion more mesially on the occlusal surface, which manifest as a shadow, clinically. Both lesions are likely to be active, because of the location and because the lesions are rough and/or soft to probing.

-5

Aktiv: læsionen er lokaliseret til PSO, men vigtigt her er at gingiva bløder ved forsigtig sondering.

Fig. 3. Radiologisk og klinisk billede af –5, som distalt radiologisk har en superficialislæsion, men hvor der klinisk ikke kan identificeres en læsion. Læsionen bedømmes som aktiv, primært fordi gingiva i tilslutning til læsionen bløder ved forsigtig sondering. Fig. 3. Radiographical and clinical picture of -5 distal which, although clinically notvisible, but based on the radiograph appearance is a superficialis lesion. The lesion is likely to be active, due to the gingival inflammation.

status på 4,3,2+

status på +6

Traume

Media +6 Følsom

Media

Aktiv: læsionerne optræder som en skygge og læsionerne er beliggende i PSO og føles ru ved sondering.

Fig. 2. Radiologisk og klinisk billede af +6, som okklusalt radiologisk har en medialæsion og klinisk optræder med skygge og emaljekavitet. Læsionen vurderes som aktiv primært på læsionens lokalisation, og fordi den er ru ved sondering. Fig. 2. Radiographical and clinical picture of +6, which has a media lesion on the occlusal surface. The lesion is likely active, because of the location and because it is rough to probing.

228 |

Inaktiv: læsionen er kaviteret, men i et non-PSO er emaljen glat og dentinen hård ved forsigtig sondering.

Fig. 4. Klinisk billede af 2+. Læsionen vurderes som standset, idet den på trods af at være kaviteret ligger i et ikke naturligt plakstagnationsområde (PSO) og er glat og hård ved sondering. Fig. 4. Clinical picture of 2+. The lesion is probably arrested because it is hard and smooth to probing and the location of the lesion is outside what can be considered as a plaque stagnation area.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Cariesdiagnostik og risikovurdering | viDensKab & KliniK

DMFT værdien lavere end den underste kurve for aldersklassen, anvendes værdien 1; er DMFT værdien mellem kurverne (som i dette patienttilfælde), anvendes tallet 2 og over kurverne (carieserfaringen er højere end gennemsnittet for patientens aldersklasse) tallet 3. Af uforklarlige årsager har det aldrig været god latin og bruge oplysninger fra røntgenbilleder, før den kliniske undersøgelse bliver foretaget. Dette er et dårligt udgangspunkt. Hvis der eksisterer forholdsvis nye eller netop optagede røntgenbilleder, bør disse analyseres og relevant information herfra indgå i den kliniske cariesundersøgelse. Efter plakregistreringen bør tandsættet pudses af professionelle, ellers overses mange superficielle læsioner (6,7). Tandtråd bør anvendes approksimalt; dette giver et indtryk af den gingivale status, som kan bruges til aktivitetsvurdering af approksimale læsioner, som evt. er identificeret på bite-wings (8). Er plakregistreringen detaljeret, kan den bruges som prædiktor for aktivitetsvurderingen (9) sammen med de andre omtalte prædiktorer. Som det fremgår i denne kasuistik, er der en diskrepans mellem den radiologiske og kliniske diagnose på 6+1 i den mesiale del af okklusalfladen. Klinisk er der en tydelig skygge (Fig. 1), som betyder, at dentinen er demineraliseret og som regel demineraliseret ind til den midterste tredjedel af dentinen, hvil-

KlinisK peRspeKTiv

status +7

status +8

Tandlægen bør anvende diagnosen caries dentalis progressiva, der inddeles i tre underdiagnoser superficialis, media og profunda, fordi der er relaterede behandlinger til hver af disse underdiagnoser. Dernæst skal tandlægen

ket resulterer i en mediadiagnose. Radiologisk viser det sig, at læsionen er superficiel, altså radiolucens begrænset til yderste tredjedel af dentinen. En diskrepans mellem den kliniske og radiologiske diagnose kommer man selvfølgelig ud for jævnligt, da vi har med et biologisk væv at gøre. Vælges non-invasive behandlinger, som i denne case (fissurforsegling), må behandleren eksempelvis afkorte intervallet til næste undersøgelse for at kunne kontrollere virkningen af behandlingen.

Profunda

beregne risikoen for fremtidig udvikling af caries, samtidig med at han iværksætter behandlinger, der kan reducere risikoen.

Aktiv: læsionen er kaviteret, beliggende i et PSO og dentinen blød.

Superficialis

Aktiv: læsionen hvidlig og beliggende i PSO og føles ru ved forsigtig sondering.

Fig. 5. Klinisk billede af +7. Læsionen vurderes som aktiv, idet den er kaviteret og ligger i et naturligt PSO samt dentinen blød ved sondering.

Fig. 6. Klinisk billede af +8. Læsionen vurderes som aktiv, idet den er hvidlig og ligger i et naturligt PSO samt er ru ved sondering.

Fig. 5. Clinical picture of +7. The lesion is likely active as it is cavitated and the dentine is soft to probing.

Fig. 6. Clinical picture of +8. The lesion is probably active, as it is whitish, in a plaque stagnation area and rough to probing.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

229 |

viDensKab & KliniK | Kasuistik

cariesrisiko udtrykt ved cariogrammet Carieserfaring

caries risikovurdering ved cariogrammet 2 points

(FT = 4 + DT = 3 = DFT = 7)

Caries relaterede sygdomme

0 point

Kost, indhold *

3 points

(COCA COLA, KAFFE MED SUKKER)

Kost, hyppighed * Plak forekomst * Fluoridprogram * Salivasekretion

Country/Area: Standard set

2 points

(45 %)

10 %

2 points

(1.100 ppm)

1 points

(USTIMULERET, 0.19 ml/min)

Fig. 7. Relevante prædiktorer taget fra anamnesen og den kliniske undersøgelse. Ved brug af cariogrammet gradueres de forskellige parametre i 0-3. Klinikeren kan ikke influere på sociale forhold, tidligere cariesforekomst eller sygdomme, der medfører caries. Derimod kan klinikeren hjælpe denne patient med at reducere risikoen på de prædiktorer, som er angivet med *.

Caries experience Related diseases Diet, contents Diet, frequency Plaque amount Mutans streptococci Fluoride program Saliva secretion Buffer capacity Clin. judgement

72 %

2 points

(> 5 MELLEMMÅLTIDER)

Actual chance to avoid new cavities Susceptibility

Group: Standard set 2 0 1 1 1

0-3 0-2 0-3 0-3 0-3 0-3

1 0

0-3 0-3 0-2

0-3

Bacteria

Diet

Circumstances

Fig. 9. Eksempel på risikoprofilen, hvis patienten følger tandlægens rådgivning. Fig. 9. An example on change in risk profile, when the patient follows the advice of the dentist/dental hygienist.

Fig. 7. Relevant predictors taken from the anamnesis and the clinical examination. By means of the cariogram the individual parameters can be classified into categories from 0 - 2 or 0 - 3. The dentist/dental hygienist cannot influence the patient’s social conditions, previous caries experience or caries related diseases. On the other hand the dentist/dental hygienist can help the patient to reduce his caries risk by helping him with the predictors marked by*.

Gennemsnits DMFT relateret til alder DMFT

30 25 20

caries risikovurdering ved cariogrammet Country/Area: Standard set 8% 24 %

24 %

15 %

30 %

Actual chance to avoid new cavities Susceptibility

Group: Standard set

Caries experience Related diseases Diet, contents Diet, frequency Plaque amount Mutans streptococci Fluoride program Saliva secretion Buffer capacity Clin. judgement

Diet

2 0 3 2 2

0-3 0-2 0-3 0-3 0-3 0-3

2 1

0-3 0-3 0-2

0-3

Bacteria

Circumstances

Fig. 8. Patientens risiko for fremtidig caries, hvis parametrene ikke ændres. Fig. 8. The risk for future caries for the patient, if the parameters stay stable.

230 |

under middel

middel

5 0

over middel

år

Fig. 10 DMFT-værdier relateret til alder i den danske befolkning. X’et angiver patientens DMFT, som er på 7 og er tæt på gennemsnittet for 21-årige i Danmark, hvilket i cariogrammet resulterer i en værdi på 2 under parameteren carieserfaring. D i DMFT-indekset er antallet af fyldningskrævende tænder, M står for antallet af tænder, som er trukket ud som følge af caries, og F antallet af tænder, som er fyldt som følge af caries. Fig. 10. Mean DMFT values related to age in the Danish population. The X mark the patient’s DMFT on 7, which is close to the mean of the 21-yr-old population In Denmark. Thus, that value results in a score 2 in the cariogram under the parameter caries experience. The D component in the DMF index relates to the number of caries lesions in need of restorations, M indicates the number of teeth extracted due to caries and F relates to the number of teeth restored due to caries.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Cariesdiagnostik og risikovurdering | viDensKab & KliniK

absTRacT (DansK) Caries diagnosis and risk assessment in the dental surgery on an adult patient Background – The purpose in presenting this case, where the patient mainly has cariology problems, is to visualize the diagnosticand treatment principles discussed in the previous paper. Case – The anamnestical, radiographic and clinical examination leads to caries diagnoses and risk assessments. The diagnosis progressive dental caries with the sub-diagnoses superficialis, me-

dia or profunda, results in a sign related treatment plan. The risk assessment reveals a patient with high risk of getting caries in the future, requiring a risk related treatment plan to be prepared. Conclusion – It can be concluded that the patient has a clear need for caries treatment involving non-invasive, operative treatment including stepwise excavation, as well as risk related interventions such as instruction in toothbrushing with 1.450 ppm fluoridated toothpaste and diet advises

Litteratur 1. Hänsel Petersson g, Twetman S, bratthall D. Evaluation of a computer program for caries risk assessment in schoolchildren. Caries Res 2002;36:327-40. 2. Petersson gH, Fure S, Twetman S et al. Comparing caries risk factors and risk profiles between children and elderly. Swed Dent J 2004;28:119-28. 3. Twetman S, Fontana M. Patient caries risk assessment. Monogr

Oral Sci 2009;21:91-101. 4. Krustrup U, Petersen PE. Dental caries prevalence among adults in Denmark – the impact of sociodemographic factors and use of oral health services. Community Dent Health 2007;24:225-32. 5. Mar tignon S, Chavar ría N, Ekstrand KR. Caries status and proximal lesion behaviour during a 6-year period in young adult Danes: an epidemiological

investigation. Clin Oral Investig 2010;14:383-90. 6. Carvalho JC, Ekstrand KR, Thylstrup A. Dental plaque and caries on occlusal surfaces of first permanent molars in relation to stage of eruption. J Dent Res 1989; 68:7739. 7. Ekstrand KR, Kuzmina I, bjørndal L et al. Relationship between external and histologic features of progressive stages of caries

in the occlusal fossa. Caries Res 1995;29:243-50. 8. Ekstrand KR, bruun g, bruun M. Plaque and gingival status as indicators for caries progression on approximal surfaces. Caries Res 1998;32:41-5. 9. Ekstrand KR, Zero DT, Martignon S et al. Lesion activity assessment. Monogr Oral Sci 2009;21:63-90.

rettelse til artiklen: holmstrup p, pallesen u, schou s. odontologisk æstetik og etik. Tandlægebladet 2013;117:106-10. Der blev i artiklen vist en forkert Fig. 1. Den korrekte Fig. 1 vises her. Den elektroniske version af artiklen på Tandlægebladets hjemmeside er korrekt.

Æstetisk behandling af dental fluorose

redaktionen beklager fejlen.

Fig. 1. En 17-årig pige med dental fluorose tilbydes behandling med 28 fuldkeramiske kroner på kosmetisk indikation. Den omfattende behandling indebærer risiko for uoverskuelige umiddelbare og senere komplikationer. Fig. 1. A 17-year old girl with dental fluorosis is presented for proposed treatment with 28 ceramic crowns for aesthetic reasons. The treatment includes numerous immediate and later complications.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

231 |

viDensKab & KliniK | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Aftepatienter skal behandles individuelt Der er ikke én enkelt systemisk behandling, som evidensbaseret effektivt kan hjælpe imod after. Winnie brodam

et er ikke muligt for Cochranes reviewere at kåre ”den optimale systemiske intervention”, når det gælder behandling af after. Det konkluderer de i et nyt review, som bygger på 25 studier af i alt 21 forskellige behandlingsmetoder. Der var ikke én bestemt behandling, som var bedre end andre, men reviewet peger på, at kliniske erfaringer viser, at individuelle behandlinger ser ud til at hjælpe individuelle patienter. kommentar af lektor, ph.d. anne Marie lynge pedersen, Tandlægeskolen i københavn: – Recidiverende aftøs stomatitis (RAS) er en af de mest udbredte mundslimhindelidelser. Afterne er typisk 4-5 mm i diameter (minor after), men kan være op til 10 mm (major after). Sårene heler spontant i løbet af få dage til to uger. Udbrud optræder med varierende intervaller, fra uger til måneder. Afteudbruddene kan være så omfattende og smertefulde, at de vanskeliggør væske- og fødeindtagelse. Årsagen til RAS kendes ikke, men en række lokale og almene faktorer antages at kunne disponere for udbrud af after. Endvidere optræder RAS ved forskellige systemiske sygdomme, bl.a. behcets sygdom, neutropeni, HIV og sygdomme i mave-tarm-kanalen.

behandlingen er rettet mod at begrænse symptomerne, varigheden og omfanget af afteudbruddene samt mod behandling af eventuel tilgrundliggende almensygdom. Det aktuelle Cochrane-review fokuserer på systemisk behandling af RAS og omfatter studier, hvor der har været anvendt immunmodulerende/antiinflammatorisk behandling samt anden behandling som Camel thorn, homøopati, Longovital (med og uden vitaminer), propolis, doxycyclin, tetracyclin samt vitamin b-12. Det konkluderes, at der ikke kan dokumenteres en entydig effekt af de ovennævnte behandlinger, hvilket kan hænge sammen med uhensigtsmæssige forsøgsdesign, men også at antallet af randomiserede placebo-kontrollerede studier er utilstrækkeligt til at kunne belyse en mulig effekt. Cochranereviewet anerkender dog, at i klinisk praksis er individuel behandling nødvendig pga. stor variation i sværhedsgrad, varighed og recidivtendens samt forskelle i disponerende faktorer. Lokalbehandling bør forsøges før systemisk behandling med fx Prednison. Tandlæger skal være opmærksomme på, at debut af hyppige og svære afteudbrud hos voksne og ældre personer kan være tegn på en tilgrundliggende almensygdom, der medfører immunsvækkelse.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

232 |

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

Abstract

Background Recurrent aphthous stomatitis (RAS) is the most frequent form of oral ulceration, characterised by recurrent oral mucosal ulceration in an otherwise healthy individual. At its worst RAS can cause significant difficulties in eating and drinking. Treatment is primarily aimed at pain relief and the promotion of healing to reduce the duration of the disease or reduce the rate of recurrence. A variety of topical and systemic therapies have been utilised. Objectives To determine the clinical effect of systemic interventions in the reduction of pain associated with RAS, a reduction in episode duration or frequency. Search methods We undertook electronic searches of: Cochrane Oral Health Group and PaPaS Trials Registers (to 6 June 2012); CENTRAL via The Cochrane Library (to Issue 4, 2012); MEDLINE via OVID (1950 to 6 June 2012); EMBASE via OVID (1980 to 6 June 2012); CINAHL via EBSCO (1980 to 6 June 2012); and AMED via PubMed (1950 to 6 June 2012). We searched reference lists from relevant articles and contacted the authors of eligible trials to identify further trials and obtain additional information. Selection criteria We included randomised controlled trials (RCTs) in which the primary outcome measures assess a reduction of pain associated with RAS, a reduction in episode duration or a reduction in episode frequency. Trials were not restricted by outcome alone. We also included RCTs of a cross-over design. Data collection and analysis Two review authors independently extracted data in duplicate. We contacted trial authors for details of randomisation, blindness and withdrawals. We carried out risk of bias assessment on six domains. We followed The Cochrane Collaboration statistical guidelines and risk ratio (RR) values were to be calculated using fixed-effect models (if two or three trials in each meta-analysis) or random-effects models (if four or more trials in each meta-analysis). Main results A total of 25 trials were included, 22 of which were placebo controlled and eight made head-to-head comparisons (five trials had more than two treatment arms). Twenty-one different interventions were assessed. The interventions were grouped into two categories: immunomodulatory/anti-inflammatory and uncertain. Only one study was assessed as being at low risk of bias. There was insufficient evidence to support or refute the use of any intervention. Authorsâ&#x20AC;&#x2122; conclusions No single treatment was found to be effective and therefore the results remain inconclusive in regard to the best systemic intervention for RAS. This is likely to reflect the poor methodological rigour of trials, and lack of studies for certain drugs, rather than the true effect of the intervention. It is also recognised that in clinical practice, individual drugs appear to work for individual patients and so the interventions are likely to be complex in nature. In addition, it is acknowledged that systemic interventions are often reserved for those patients who have been unresponsive to topical treatments, and therefore may represent a select group of patients. Brocklehurst P, TickleM, Glenny AM, LewisMA, PembertonMN, Taylor J,Walsh T, Riley P, Yates JM. Systemic interventions for recurrent aphthous stomatitis (mouth ulcers). Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 9. Art. No.: CD005411. DOI: 10.1002/14651858.CD005411.pub2.

tandlĂŚgebladet 2013 | 117 | nr. 3

233 |

saMFUnD & aRbeJDsliv

gennembrud, der forandrede odontologien Siden begyndelsen af sidste århundrede er odontologien blevet revolutioneret gennem et utal af forskningsmæssige gennembrud og nye opfindelser, der har sendt nye materialer og instrumenter på markedet. Tandlægebladet giver her en guide til de 15 vigtigste odontologiske landvindinger.

Tekst Gitte Almer Nielsen

1905

PROCAIN AFLØSER KOKAIN Med introduktionen af lokalbedøvelsesmidlet Procain i 1905 blev første skridt mod en mere behagelig oplevelse hos tandlægen taget. Faktisk var det første lokalbedøvende middel, tandlæger brugte, kokain. Men man begyndte hurtigt at arbejde på at udvikle et mindre afhængighedsskabende middel, og i 1898 fandt man ud af, hvordan kokain var opbygget, og efterhånden også hvilke dele af molekylet, der havde bedøvende effekt. Med dette afgørende skridt var vejen nu åben for et mere systematisk arbejde med at fremstille syntetiske ”kainer”, som havde kokains bedøvende virkning, men ikke dets store giftighed. I dag: Lidocain er et af de mest anvendte lokalbedøvelsesmidler, og Procain bruges ikke længere. Kilder: Klinisk professor Søren Hillerup. Wikipedia.com. About.com.

| 234 |

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

FRA SMED TIL AKADEMIKER Tandlægeuddannelsen blev etableret som en toårig uddannelse i 1888, men fik først i 1941 status som en højere læreanstalt og blev efter en 35-årig kamp gjort til en fireårig uddannelse. I den kongelige anordning af 4. februar 1941 hed det bl.a., at uddannelsen skulle ”meddele den odontologiske Undervisning på et videnskabeligt Grundlag”. I 1959 bliver tandlægeuddannelsen en femårig uddannelse.

ET TO: D

IBLIO

IGE B

GEL

KON

I dag: De studerendes teoretiske fundament er blevet styrket yderligere, og der er bl.a. blevet indført både en bacheloropgave og et kandidatspeciale på uddannelsen.

TEK

Kilde: Sewerin IP. Tandlægeskolen i København 1888-2000 – liv og historie. København: Munksgaard Danmark, 2005.

1910

1941

BØRNETANDPLEJEN REVOLUTIONERER TANDSUNDHEDEN Den 13. december 1910 blev der skrevet Danmarkshistorie. Her kunne Frederiksberg Kommune indvie kommunens første skoletandklinik, der som den første i Danmark tilbød kommunens skolebørn systematisk tandbehandling i form af regelmæssige undersøgelser lige fra første til sidste skoledag. Mælketænder som blivende tænder skulle behandles, og så skulle undersøgelse og behandling foregå i skoletiden for at undgå, at forældres manglende overskud og tid skulle afholde børnene fra at komme til tandlæge. Idéer, som den dag i dag består i den danske børnetandpleje. Det første år blev 356 børn fra datidens børnehaveklasse behandlet, og der blev udført 1.054 tandfyldninger, 797 ekstraktioner af mælketænder, 27 tandrensninger og 106 rodbehandlinger. Først 62 år senere, i 1972, eksploderede tilbuddene til danske skolebørn, da alle landets kommuner blev pålagt at etablere gratis tandpleje for kommunens skolebørn. I dag: Det stigende forbrug af søde læskedrikke har i de senere år udfordret danske børns tandsundhed. Undersøgelser fra både Aarhus og Frederiksberg viser, at mellem hver sjette og syvende skolebarn har syreskader på tænderne. Kilder: Esmark L. Børnetandplejen på Frederiksberg fylder 100 år – meget er forandret, men grundidéerne består. Frederiksberg Kommune, 2010. Politiken.dk.

| 235 |

saMFUnD & aRbeJDsliv

FOTO: WINNIE BRODAM

KLORHEXIDIN BEKÆMPER PLAK Det var ønsket om at finde et syntetisk malariamiddel, som i 1950 førte til udviklingen af klorhexidin. Dermed havde man også fundet et antiseptisk middel mod orale sygdomme. Men det var først mere end 20 år senere, i 1970’erne, at nordisk forskning viste, at mundskylninger med klorhexidin reducerede mængden af orale bakterier i plakken med op til 90 %. I dag: Klorhexidin er fortsat det bedst dokumenterede middel mod plakbekæmpelse. Kilder: Tidsskrift for Den norske legeforening. Chlorhexidinefacts.com.

1950

1955 FOTO: WINNIE BRODAM

SYREÆTSNINGSTEKNIKKEN ÆNDRER ALT I 1955 ændrer en artikel af tandlæge Michael Buonocores odontologien totalt og lægger kimen til store fremskridt for tandsundheden. I artiklen beskriver den amerikanske forsker syreætsningsteknikken, som for første gang gør det muligt at binde plast til emalje. Men det er først i begyndelsen af 1970’erne, at anvendelsen af plastmaterialerne og de nye bindingsteknikker tager fart, og en ny epoke indenfor odontologien begynder. Et andet stort spring fremad kommer med tretrinsbindingssystemet i 1984, hvor hydrofile adhæsiver gør god binding til dentin mulig og reducerer antallet af postoperative symptomer. I dag: Plastmaterialer imiterer et langt mere naturtro indtryk i dag. Muligheden for fillerpartikler i nanostørrelse har givet rigtig god polerbarhed og har samtidig gjort fillermassen stærkere. Kilder: Ulla Pallesen, overtandlæge, Tandlægeskolen i København. Asmussen E, Peutzfeldt A. Emaljedentin-bindingssystemer. Tandlægebladet 2003;107:482-90.

| 236 |

saMFUnD & aRbeJDsliv

KK MI N: IO AT TR US L SE NS HE EL

Det blev godt varmt, og det skete også, at det satte sig fast i en tand, fordi det ikke kørte stærkt nok. Det var tandlægernes og patienternes hverdag med snoretrækket. Men det ændrede tandlægen John Borden på i 1957, da han lancerede et luftdrevet håndstykke, som blev drevet af en luftturbine i stedet for remskiver. The Borden Airrotor kunne rotere med op til 250.000 omdrejninger i minuttet. Produktet blev hurtigt en kommerciel succes og markerede samtidig en ny æra indenfor tandplejen.

I LL

FARVEL TIL SNORETRÆKKET OG GODDAG TIL DET MODERNE TANDLÆGEBOR

I dag: Moderne tandlægebor roterer med op til 400.000 omdrejninger i minuttet. Kilde: Canadian Dental Association.

1957

| 237 |

saMFUnD & aRbeJDsliv

DEN FØRSTE TANDPASTA MED FLUOR LANCERES I DANMARK Mens den første fluortandpasta kom på markedet i USA i 1954, måtte danskerne vente helt til 1963, før de kunne børste tænder med tandpasta tilsat fluor. Dermed var kimen til en effektiv cariesprofylakse lagt. Allerede i 1916 havde forskere bemærket, at carieshyppigheden var mindre i områder, hvor man havde fundet dental fluorose, men først i 1938 kunne den amerikanske sundhedsstyrelse fastslå, at carieshyppigheden aftog med stigende fluorosehyppighed og -sværhedsgrad. I lang tid troede forskerne, at fluor skulle indbygges i emaljen under tanddannelsen, og man satsede på at give børn fluortabletter, lige fra de var nyfødte, så alle tænderne fik tilført en optimal mængde fluor under dannelsen inde i kæberne. I dag: Det er kun de såkaldte ”helsetandpastaer”, der ikke indeholder fluor i dag. Virksomheden Urtekram sælger fx flere tandpastaer uden fluor, og den mest sælgende er den til børn. Kilder: Holst JJ. Om bekæmpelse af tandsygdomme. Tandlægebladet 1955;59:327-39. Samvirke.dk. Colgate.

1959

1963

MUNDHULEN BLIVER EN ACCEPTERET DEL AF ORGANISMEN Mundhulen kan ikke ses som en isoleret del af den menneskelige organisme. Det fastslog J.J. Pindborg på Skandinavisk Tandlægeforenings kongres i København i juli 1959. Her holdt han foredraget ”Oral Medicin”, som siden er blevet kaldt skelsættende – med rette. For det lagde, sammen med en artikel i Tandlægebladet samme år, grundstenen til faget oral medicin. Erkendelsen af, at de orale strukturer er en integreret del af organismen, var dog ikke helt ny. Allerede i 1922 holdt tandlæge Espen Leth-Espensen et fremsynet foredrag, hvor han fremhævede samspillet mellem generelle sygdomme og mundhulen. Han mente desuden, at der på alle hospitaler skulle tilknyttes en tandlæge, så lægerne kunne få mere kendskab til odontologien.

AUS

L N: C ATIO

STR

ILLU

I dag: Faget oral medicins væsentlighed er blevet yderligere segmenteret gennem de senere år bl.a. pga. stigningen i livsstilssygdomme som fx diabetes samt de mange medicinsk kompromitterede patienter.

A LUN

| 238 |

Kilde: Sewerin IP. Tandlægeskolen i København 1888-2000 – liv og historie. København: Munksgaard Danmark, 2005.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

FOTO: VE

CO LÅNT AF NLIGST UD

LGATE

saMFUnD & aRbeJDsliv

1964 DANSKER OPFINDER ULTRALYDRENSER Egentlig var han koncertviolinist, men Lennart Goof måtte opgive karrieren pga. problemer med helbredet. I stedet blev han ophavsmand til et væsentligt gennembrud indenfor odontologien. I begyndelsen af 1960’erne kom Lennart Goof i kontakt med den norske tandlæge Jens Wærhaug, der mente, at marginal parodontitis skyldtes subgingival plak og belægninger på tænderne, og det inspirerede Lennart til at udvikle ultralydtandrenseren, Super Odontoson, som kunne fjerne tandsten og belægninger under tandkødsranden uden at beskadige tændernes overflade. Inspirationen fandt han fra musikkens verden og hans viden om lyd og svingninger. I dag: Odontoson er meget anvendt af veterinære tandlæger, fordi den er mere skånsom ved emaljeoverfladerne end andre tandrensere. Og det er særligt vigtigt, når katte skal have renset tænder, fordi de har et meget tyndt emaljelag. Kilde: Kim Sørensen, CEO, XO-Care.

O: V

FOT

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

-CAR

F XO

NT A

DLÅ

TU LIGS

| 239 |

saMFUnD & aRbeJDsliv

GÅDEN OM PARODONTITIS BLIVER LØST Behandling med højspændt strøm og metalskinner, der hægtede tænderne sammen igen. Det er blot nogle af de behandlingsmetoder, som har været anvendt gennem tiden for at ”kurere” marginal parodontitis. Det ændrer sig dog endeligt i 1965. Her skriver forskere fra Tandlægeskolen i Aarhus historie via en række kliniske undersøgelser, som for første gang overbevisende påviser, at forløberen til marginal parodontitis er en mikrobiologisk induceret sygdom. Det var den norske tandlæge Harald Løe, der stod i spidsen for undersøgelserne, som blev udført på en gruppe tandlægestuderende, som ikke måtte børste tænder i 21 dage. Allerede på dag 10 begyndte de første studerende at udvikle gingivitis, og på den sidste dag havde alle forsøgspersoner gingivitis. Forståelsen af, at ophobningen af bakteriel plak giver gingivitis, og at man kan helbrede inflammationen ved at fjerne belægningerne, var revolutionerende. Pludselig havde tandlæger rent faktisk mulighed for at behandle årsagen til marginal parodontitis og ikke blot symptombehandle. I dag: Selv om vi ved langt mere om sygdommen og manifestationerne, mangler man fortsat det store gennembrud i forståelsen af de væsentlige bakterie- og inflammationsforhold, der er afgørende for den individuelle tilbøjelighed til at udvikle fæstetab – især i forhold til de aggressive typer af sygdommen. Kilder: Professor Palle Holmstrup, Tandlægeskolen i København. Klinge B, Gustafsson A. Parodontit – en introduktion. Stockholm: Gothia Förlag, 2011.

1965 SVENSK PATIENT FÅR VERDENS FØRSTE OSSEOINTEGREREDE IMPLANTAT Egentlig var idéen om tandimplantater ikke en ny tanke, men det var først, da den svenske læge, Per Ingvar Brånemark, opdagede osseointegrationen i 1960’erne, at der blev udviklet et reelt alternativ til broer og aftagelige proteser. Han opdagede det biologiske princip i forbindelse med nogle dyreforsøg, hvor han indopererede titankamre i skinnebenet på kaniner for at studere knoglehelingen. Da han skulle fjerne implantaterne igen, opdagede han, at de var vokset fast. Men han var ikke alene om opdagelsen, for sideløbende med Brånemarks forskning gjorde en schweizisk forsker, André Schroeder, samme opdagelse – dog ved hjælp af forsøg på hunde. Alligevel skulle der gå næsten 20 år, inden osseointegrerede implantater blev kendt, og ikke mindst anerkendt, internationalt. Det skete første gang på en international konference i 1982 i Toronto, hvor stemningen bl.a. er blevet beskrevet som direkte fjendtlig overfor idéen om osseointegrerede implantater, fordi man havde så dårlige erfaringer med implantologi. Men på andendagen skete der et markant skift i stemningen. Her forstod deltagerne, at de var vidner til et internationalt gennembrud, og historien lyder, at de på tredjedagen stod op og klappede i flere minutter. I dag: De senere år er man blevet mere og mere opmærksom på, at implantater også har en bagside. Tidligere var man af den opfattelse, at når de først var vokset fast, ville de holde livet ud. I dag ved man, at der i et livslangt forløb kan være behov for reparation og omlavning. Kilder: Professor Søren Schou, Tandlægeskolen i Aarhus. Albrektsson T. Implantathistorik. Tandlægebladet 2010;114:15-20.

| 240 |

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

saMFUnD & aRbeJDsliv

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

TANDPLEJERNE BLIVER TIL I 1960’ernes Danmark var tandsygdommene stadig ikke bragt under kontrol, og tandlægemanglen var fortsat stor. Noget måtte gøres. Både i fagkredse og blandt politikere var der opbakning til, at den profylaktiske indsats skulle opprioriteres, og at et middel kunne være en kortevarende uddannelse, der kunne fungere som hjælpekraft på landets klinikker. I 1972 kunne Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København åbne dørene til tandplejeruddannelsen samt den første statsanerkendte uddannelse til klinikassistent. I 1973 blev Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i Aarhus etableret. I dag: I 2012 blev der uddannet 99 tandplejere, mens der blev uddannet 118 tandlæger. Begge tandplejeskoler kunne i 2012 sende deres første professionsbachelorer i tandpleje ud på arbejdsmarkedet. Kilder: SKT i København. SKT i Aarhus. Tandlægeskolen i København. Tandlægeskolen i Aarhus. Sewerin IP. Tandlægeskolen i København 1888-2000 – liv og historie. København: Munksgaard Danmark, 2005.

1972

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

| 241 |

saMFUnD & aRbeJDsliv

FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF PLANDENT

NYT FLEKSIBELT MATERIALE GIVER BEDRE RODBEHANDLINGER Mens stål er stift, er nikkel-titanium helt anderledes fleksibelt. Og det er netop årsagen til, at materialet er blevet så populært til fremstilling af rodfile. Egentlig blev nikkel-titanium udviklet i 1960’erne til brug i det amerikanske forsvar, men det blev hurtigt klart, at materialets fleksibilitet gjorde det anvendeligt i mange andre sammenhænge. Introduktionen af nikkel-titanium (Ni-Ti) )-rodfile og ikke mindst brugen af roterende Ni-Ti-instrumenter har gjort det muligt at forme og rense rodkanaler hurtigere, mere forudsigeligt og dermed øge andelen af sufficiente rodfyldninger. I dag: Nye tiltag, som fx ultralyd til udrensning og forstørrelse i behandlingssituationen, har betydet, at man i dag kan behandle specielle tilfælde, der ikke kunne være blevet behandlet tidligere. Kilde: Professor Lise-Lotte Kirkevang, Universitetet i Oslo. American Association of Endodontists.

1986

1988

TANDAFTRYK MÅLES DA I BIT Selv om teknikken stammede tilbage fra 1950’erne, hvor det amerikanske forsvar udviklede den, var det først i 1986, at CAD/CAM blev introduceret i odontologien. Og danske tandlæger var ikke sene til at tage CAD/CAM til sig. Danmark var det land, hvor CEREC, som var det første CAD/CAM-apparat, solgte bedst. De første apparater var godt nok ikke så præcise og var dybest set en ”besværlig” nyhed, der krævede overdrevne mængder af tid til at producere et ordentligt produkt. Derfor gik teknikken også lidt i sig selv igen – lige indtil dette årtusinde, hvor CAD/CAM igen har fået et boom. I dag: Teknologiens udvikling har nærmest været eksponentielt drevet af den stadigt stigende computerkraft, og produkterne bliver mere og mere præcise, ligesom teknologien hele tiden udvikler sig og får flere funktioner. Tandlægerne har dog ikke sagt endeligt farvel til tandteknikere, aftryksmaterialer og gips, og det er endnu for tidligt at vurdere, om fremtidens tandaftryk kun kan måles i bit. Kilde: Ulla Pallesen, overtandlæge, Tandlægeskolen i København.

| 242 |

FOTO: VENLIGST

NTA

UDLÅNT AF NORDE

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

saMFUnD & aRbeJDsliv

ØNSKES: ET HVIDT SMIL Det første kommercielle sæt til hjemmeblegning med carbamidperoxid kommer på markedet i 1989, og samme år ser man også efterspørgslen på tandblegninger vokse i Danmark. Egentlig blev carbamidperoxid brugt til at desinficere sår i munden, men da en patient var lidt for ivrig med desinfektionsbehandlingen, opdagede man, at behandlingen havde en bivirkning: Hvidere tænder!

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

I 00’erne eksploderer efterspørgslen på tandblegning i Danmark og bliver samtidig symbolet på den øgede interesse for æstetiske tandbehandlinger. Med udviklingen er der også fulgt nye etiske udfordringer for tandlægerne: Kan tandlægen fx skabe et behov for æstetisk tandbehandling hos patienter, og hvor langt skal tandlægen følge patientens ønske? Og hvor går grænsen, der tilgodeser både biologi og æstetik? I dag: Hjemmeblegekit er snart historie, da EU sidste år fastslog, at det fremover skal være forbeholdt tandlæger at blege tænder. Kilder: Ulla Pallesen, overtandlæge, Tandlægeskolen i København. Holmstrup P, Pallesen U, Schou S. Odontologisk æstetik og etik. Tandlægebladet 2013;117:106-10.

1989 Se også voxpop på side 195, hvor tre tandlæger giver deres bud på de vigtigste gennembrud i deres arbejdsliv.

Fakta

Har vi glemt noget? De 15 valgte gennembrud er kun et udsnit af de vigtigste udviklingstrin og skal ikke ses som et fuldstændigt billede af de centrale landevindinger indenfor odontologien. Hvis du synes, vi mangler et oplagt gennembrud, kan du skrive dit forslag på Tandlaegebladet.dk i forlængelse af artiklen. De 15 gennembrud er udvalgt i samarbejde med Tandlægebladets fagredaktør, Nils-Erik Fiehn. Se også voxpop på side 195, hvor tre tandlæger giver deres bud på de vigtigste gennembrud i deres arbejdsliv.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

| 243 |

samfund & arbejdsliv

Tryghedsordningerne informerer:

Tjek din bilforsikring – prøv vores bilberegner

En bilforsikring skal passe til netop dig, din økonomi og din bil. Hos Tandlægernes Tryghedsordninger kan vi gennem Tryg Gruppeforsikring tilbyde en meget fordelagtig bilforsikring til tandlæger, der er medlem af Tandlægeforeningen. Tandlægernes Tryghedsordninger kan hjælpe dig med at sammensætte din forsikring, så den passer præcis til dig. Stort set alle biler kan forsikres. Bortset fra den lovpligtige ansvarsforsikring bestemmer du selv, hvilke yderligere dækninger du ønsker: • Kaskoforsikring • Udvidet glas

• Bilsavn • Værdiforringelse

• Førerforsikring • Tryg Vejhjælp

• Størrelsen af selvrisiko

Prisen på forsikringen regnes individuelt ud fra bl.a. alder, køn, biltype, bopæl og kørte kilometer og tilgodeser derfor den enkelte bilist mest muligt. Erfaringen har vist, at ni ud af 10 biler forsikres billigere gennem Tryghedsordningernes bilforsikring end i et andet forsikringsselskab. For at kunne gøre brug af den fordelagtige bilforsikring gennem Tandlægernes Tryghedsordninger kræver det, at du har eller tegner yderligere to forsikringer i Tryg Gruppeforsikring. Det betyder, at du skal tegne en familieforsikring og mindst en af følgende forsikringer: villaforsikring eller ulykkesforsikring. Prisen på disse forsikringer kan du også finde på Tandlægernes Tryghedsordningers hjemmeside. Ønsker du at vide mere om bilforsikringen eller at få beregnet prisen for din bil, kan du benytte bilberegneren på Tryghedsordningernes hjemmeside: tryghedsordningerne.dk. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os på tlf. nr. 39 46 00 80. Priseksempler

• Bruger på 45 år med bopæl i Aarhus, med en Peugeot 207 HDI Comfort Plus, valgt selvrisiko på 2.500 kr. + ansvar og kaskoforsikring – årlig præmie 4.465 kr. • Bruger på 30 år med bopæl i København, med en VW Passat TSI, valgt selvrisiko på 2.500 kr. + ansvar og kaskoforsikring – årlig præmie 6.037 kr.

| 244 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Emalje Protect

Double Action mod syreangreb zendium Emalje Protect tandpasta anvender Fluoride Protein Tecnology for at hjælpe med at styrke, beskytte og genopbygge tandemalje. PRODUKTEGENSKABER: • Enzymsystem der understøtter bestanddele i spyttet • Indeholder casein og colostrum – mælkeproteiner – der sammen med spytproteiner hjælper til at modvirke syreskader • Indeholder 1450 ppm natriumﬂuorid, der gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor caries • Steareth – 30. Mild detergent, der skåner tandemalje og slimhinder • Medium koncentration af silica (RDA: 80) skånsomt slibemiddel

VI SES PÅ ZENDIUM’S STAND C1-010

Yderligere information kan ﬁndes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål kan rettes til: tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via din dentalgrossist

saMFUnD & aRbeJDsliv

Sygeforsikringen ”danmark” informerer:

Tilskud fra ”danmark” – er du opmærksom på?

”danmark” giver tilskud til tandbehandling, og derfor er det vigtigt, at regningsoplysningerne/indberetningerne er detaljerede og præcise – også når der ikke er offentligt tilskud. Derved sikres et korrekt ”danmark”-tilskud. Det er en forudsætning, at delene er specificeret enkeltvis på regningen/ved indberetningen: • Udtrækning af tand • Implantatoperation (selve operationen, hvor implantatet sættes ind) • Implantatet (selve det implantat/fikstur, der opereres ind) • Attachment (tryklås, kugleattachment mv.) • Abutment (det blivende abutment) • Krone (oplys antal) • Bro (oplys antal broled) • Unitor • Protese ”danmark”s tilskud beregnes på baggrund af patientens faktiske udgift. Derfor skal nettobeløbet indberettes til ”danmark”, altså efter at en evt. rabat er fratrukket. Kontakt din IT-leverandør, hvis du er i tvivl om, hvordan du håndterer rabatten i dit system, så indberetningen til ”danmark” bliver korrekt. Du er velkommen til at kontakte Sygeforsikringen "danmark" på 70 10 90 70.

I nedenstående skema har vi opført de ydelser, som vi kan se giver særlige udfordringer, og vi håber, at skemaet kan hjælpe til en

| 246 |

Ydelse

Ydelsestekst

Kommentarer

501491

Regenerativ behandling – dvs. membranbehandling eller behandling med emaljeprotein eller behandling med knoglesubstitut

Regenerativ behandling i forbindelse med parodontalbehandling – oplys antallet af segmenter

509901

Implantatoperation

Operationen, hvor implantatet sættes ind i kæben

509902

Implantat (ﬁkstur)

Selve ﬁksturen – oplys antal

501801

Operativ fjernelse af tand mv.

Operativ fjernelse af tand, rod eller del deraf og cyste mm. Se endvidere ydelsesbeskrivelse i overenskomsten

509919

Anden operation

Operationer, der ikke falder ind under ydelserne 501491, 509901, 509902 eller 501801. Eksempelvis ”sinusløft” eller ”knogleopbygning”, der ikke falder ind under parodontalbehandling

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

11. - 13. APRIL 2013 • BELLA CENTER • KØBENHAVN • DANMARK

2013

Velkommen til årets store dentalmesse

2013

Mød dentalbranchen

Åbningstider og sted

SCANDEFA – som er fagmessen for hele tandlægeteamet: Tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere og branchefolk – har i mere end 45 år dannet rammen for præsentation af nye produkter inden for dentaludstyr, tilbehør og beklædning.

Datoer: Torsdag Fredag Lørdag

Igen i 2013 forventes flere end 11.000 fagfolk at besøge messen i Bella Center med de ca. 180 udstillere.

Bella Center Center Boulevard, 2300 København S

Sideløbende med messen afholdes Tandlægeforeningens Årskursus, hvor de nyeste teorier og tendenser på dentalområdet belyses.

Rekvirér kursusprogram

11. - 13. april 2013 kl. 10.00 - 18.00 kl. 09.00 - 18.00 kl. 09.00 - 15.00

Sted

T: +45 33 48 77 69 og på aarskursus.dk

Rekvirér messeinvitationer

Adgangsforhold Scandefa 2013 er en fagmesse for tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere samt branchefolk.

Linda Skytte, udstillingskoordinator, T: +45 32 47 21 31 lsk@bellacenter.dk

Registrer dit besøg på scandefa.dk - så undgår du kø ved indgangen

indlæg & debat

Indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 248 |

Referat

Kasuistiksymposium Panuminstituttet fredag den 25. og lørdag den 26. januar 2013.

Sigrid Arge, overtandlæge, Tórshavns Kommune

andlægeskolens eftervidereuddannelse (EVOI) i København afholdt fredag den 25. og lørdag den 26. januar 2013 et kasuistiksymposium på Panuminstituttet. Målgruppen var tandlæger i offentligt og i privat regi. Der var fulde huse begge dage. Fredag formiddag omhandlede emner, der primært havde relevans for offentlige tandlæger; fredag eftermiddag emner, som havde interesse for både offentlige og private tandlæger, og lørdag emner, der overvejende var relevante for privatpraktiserende tandlæger. En venlig anmodning fra Niels Christiansen, leder af EVOI, om at formulere min oplevelse af dette nye og forhåbentlig jævnligt tilbagevendende tiltag gør, at disse linjer bliver skrevet. Ved gennemlæsning af programmet for symposiedagene ses , at der var tale om to meget intense dage, hvor der blev kræset op med et potpourri af de bedste forskere og undervisere, Tandlægeskolen råder over. Her var rig mulighed for at blive opdateret på, hvad der er god latin på borgen vedrørende diagnostik, de relaterede behandlinger og prognostiske overvejelser, særlig da disse blev præsenteret gennem kasuistikker. Derudover hvilke emner der forskes i og udvikles i øjeblikket; interessant, efter at referentens 30-års jubilæum som tandlæge er passeret uden i nævneværdig grad at have været indenfor Tandlægeskolens porte.

Dagene opdelt i børne- og voksentandpleje. Var man nysgerrig efter at vide, hvad der foregik hos de andre, kunne man deltage i begge lejre, hvilket undertegnede gjorde med stor fornøjelse. Og hvad sidder så tilbage efter symposiet? Jeg var som helhed glad for at kunne konstatere, at de metoder og behandlinger, vi benytter i dagligdagen, er i tråd med anbefalingerne fra underviserne; det var jo en god ting. Nogle pluk fra fredagssessionen for børnetandlæger Nuancerne i SCOR-registreringerne gav anledning til et sus gennem salen, hvorvidt caries mesialt og distalt også skal registreres okklusalt? Hvornår er det forsvarligt at behandle caries med fluorpensling, forsegling eller skråslibning? Efter hvilke kriterier udvælges børn til rettidig ortodontisk behandling? Bidfunktionelle afvigelser, hvad kan man gøre? Hvad skal man være opmærksom på ved eruptionsafvigelser? Indenfor alle faggrupper blev der givet bud på en fornuftig vurdering af, hvornår man selv kan klare behandlingerne, og hvornår det er fornuftigst at henvise videre til eksperterne. Fredag eftermiddags og lørdags klip Her var det spændende at få præsenteret de nyeste metoder, materialer tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

inDlÆG & DebaT

Første dagen på symposiet var i Lundsgaard Auditoriet, som er Panums største Auditorum.

og teknikker indenfor områder, vi i børne- og ungdomstandplejen ikke har så mange af: parodontal kirurgisk behandling, kroner (stifter eller ej), broer versus implantater, digitale aftryk, kræftbehandling (og de dermed forbundne orale senskader), visdomstandsfjernelse versus koronektomi osv., osv. Man kunne godt blive lidt forpustet af de mange emner. Sammenfattende synes jeg, at det er et rigtig godt initiativ fra Tandlægeskolens EVOI at lukke op for un-

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

dervisnings-/forskingsverdenen på Tandlægeskolen. Vi fik mange inputs med hjem, der kan give nye aspekter og vinkler i dagligdagen. Nogle forslag til forhåbentlig kommende symposier: bl.a. manglende deltagerliste, for lang kø til frokost og for ringe lydkvalitet på de bageste rækker, alt sammen småting, der dog rettet til vil gøre dagene endnu bedre. Det skal være mig en fornøjelse atter at deltage i et sligt symposium.

249 |

inDlÆG & DebaT

spørg Tandlægebladet

binding mellem ah+ og guttaperka Kære Tandlægeblad i har her på klinikken i mange år brugt rodfyldningspastaen AH+. Et materiale der også anbefales på kurser. For kort tid siden måtte en tand for nylig rodbehandles. Kronen knækkede af, og roden blev siddende. Men ikke guttaperka-pointen i rodfyldningen. Den fulgte med den koronale del ud. Dette foranledigede os til at undersøge, hvor godt vores rodfyldningspasta adhærerede til guttaperka-pointen. Det nedslående resultat ses på de to billeder. AH+

adhærerer overhovedet ikke til pointen. Pointen er de kalibrerede points til systemet ”Protaper”. Vi forsøgte nu med nogle gammeldags points fra Kerr. Dem vi brugte, før vi fik roterende systemer med kalibrerede bor, paperpoints og guttaperka-points. AH+ sidder godt fast på disse points; men altså ikke på de moderne points fra Protaper-systemet. Hvad mener eksperterne herom? Søren Holm, tandlæge, Horsens

kommentar: AH+ adhærerer og adapterer godt til dentin, fordi AH+ trænger en smule ind i dentintubuli, forudsat at smørelaget er fjernet. Der er en vis adhærence til guttaperka, men der har også været påvist spalter mellem AH+ og guttaperka. Man kan med andre ord ikke forlade sig på

| 250 |

en binding mellem AH+ og guttaperka. Der findes forskellige typer guttaperka på markedet, og det kan ikke udelukkes, at der kan være en forskel i både indhold og produktion, og at dette kan påvirke kontakten mellem sealer og guttaperka. Der er så vidt vides ikke foretaget studier, der tester bindingen mellem forskellige typer guttaperka og AH+. Den bedste måde at sikre sig mod, at guttaperkaen displaceres, er ved at foretage lateral kondensering. Derved vil man få tilpasset guttaperka-pointene til kanalens form og minimere laget af sealer. AH+ bliver efter afbinding endvidere meget hårdt og nærmest uopløseligt. Det er derfor også af den grund en fordel at minimere mængden og laget af sealer, så en eventuel revision af rodfyldningen faciliteres.

Lise-Lotte Kirkevang, professor, Avdeling for endodonti, Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Oslo

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

BESTIL

U og få le leveret aalllleerreeddee 11.. m aparrilts

Ute Herrmann

Oplev kunsten på arbejdspladsen

Basia Hubert

Kunstudsmykning • Vi skifter udstillingen hvert kvartal Erik Langkjær

• Udstillingen består af 4 – 10 værker • Størrelser på kunstværker efter behov

Niels Jensen

• Vi leverer og henter udstillingen • Vi leverer materialer på kunstnerne • Ingen bindingsperioder • Vi har tegnet All-Risk forsikring • Kr. 4.000,- i leje pr. kvartal Pia Amdi

• Modtag gavekort på kr. 3.000,- pr. kvartal

Kirsten Murhart

Gavekortet kan benyttes til køb af kunst, eller benyttes som gave til medarbejdere eller forretningsforbindelser f.eks. i forbindelse med receptioner, gratialer, jubilæer, mærke- og fødselsdage eller som julegave.

Fuld fradragsberettiget Conni Østergaard

Birte Nørgaard

MIDTJYLLANDS KUNSTCENTER Fasanvej 2 • 8654 Bryrup • Tlf.: 7575 7771 www.habsoe.dk • E-mail: habsoe@habsoe.dk Åbent alle ugens dage: 11.00 – 17.00 også helligedage

Finn Sørensen

Fakta om Midtjyllands Kunst Center: Midtjyllands Kunst Center er et internationalt kunstcenter på 830 m2 og 1000 m2 lager og depotrum. Vi har tilknyttet ca. 85 anerkendte kunstnere fra indog udland. Vi ejer eller råder over mere end 5.000 moderne kunstværker, til en værdi af over 50 millioner kroner. Vi har erfaring fra mere end 800 firmaudsmykninger og besøges af over 30.000 besøgende årligt. Vi er dermed Silkeborgs 3. største turistattraktion. Hvert år vælger mere end 2.000 kunder at købe deres kunst i Midtjyllands Kunst Center, som blev udnævnt til Gazellevirksomhed i både 2009 og 2010 af Dagbladet Børsen. En udnævnelse, der bl.a. står for stor vækst og økonomisk stabilitet. I maj 2012 blev vi af Berlingske Tidende kåret som det 5. vigtigste galleri i Danmark.

Janusz Tyrpak

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Fødselsdage 11. marts – 14. april 2013 30 år Mette Volf Andersen, Vejle, 13. marts Emilie Winkler Neumann, København S, 15. marts. Heidi Aagaard, Roskilde, 15. marts. Ulla Natalie Nomberg, Them, 17. marts. Fie Kirkeskov Mortensen, Australien, 19. marts. Mitra Taheryan, København V, 21. marts. Karen Louise Duus Hansen, Aarhus C, 27. marts. Sanne Barnkob, Aarhus C, 27. marts. Kamilla Nielsen, Roskilde, 1. april. Clara Marie Bjerre Windeløv, Vanløse, 1. april. Charlotte K.D.L. Holm-Nielsen, Roskilde, 3. april. Katja Weien Roest, Kalundborg, 5. april. Julie Dilling Saust, København S, 11. april. Mie Jørgensen, Aalborg, 14. april. 40 år Nadir Naim Handhal, Greve, 12. marts. Signe Halfeld, Helsinge, 17. marts. Pia Charlotte Worsøe, Karlslunde, 17. marts. Jeanett Wickstrøm, Hørsholm, 18. marts.

252 |

Hanne Lykke Kürstein, Korsør, 22. marts. Rikke Agerlin Ødum, Birkerød, 22. marts. Line Selmer Olsen, Esbjerg V, 4. april. Andreas Steen Nielsen Eibye, Solrød Strand, 7. april. Niels Præst, Vildbjerg, 8. april. 50 år Tina Hedvig Kopp, Schweiz, 13. marts. Hanne Westberg Rasmussen, Viby J, 13. marts. Adi Løie, Vedbæk, 19. marts. Lene Perregaard, Norge, 20. marts. Iben C. Rahbek-Borre, Vejen, 21. marts. Jan Jørgensen, Schweiz, 25. marts. Berit Østergaard Nielsen, Ølgod, 26. marts. Majbritt Jensen, Aalborg, 27. marts. Anette Tine Jung Jensen, Frederiksværk, 5. april. 60 år Anne Bertram-Jakobsen, Maribo, 18. marts. Preben Bull Schmidt, Næstved, 19. marts. Margit Hemmingsen, Fredensborg, 19. marts. Bente Steen Jensen, Langå, 22. marts. Ingrid Friis Rafn, Birkerød, 22. marts. Margrethe Boisen, Silkeborg, 27. marts. Carl Tversted, Nykøbing M, 27. marts. Ole Jacobsen, Brørup, 28. marts. Hans Brix Madsen, Aalborg, 29. marts. Anders Lentz-Nielsen, Bagsværd, 2. april. Karen Henriksen, Gentofte, 3. april. Hans Jensen, Allerød, 3. april. Steffen Holger Riber, Værløse, 5. april. Frederick Upton Sjölin, Vedbæk, 12. april. Lone Schou, Kgs. Lyngby, 13. april. John Heinrichsen, Aalborg Øst, 14. april.

70 år Jens Vilhelm Knudsen, Odder, 13. marts. Jan Peter Bruun, Åbyhøj, 13. marts. Richardt Spuur, Roskilde, 15. marts. Else-Margrethe Laursen, Hørsholm, 21. marts. Lars Gammelgård, Læsø, 23. marts. Niels Hjorth, Dragør, 11. april. 75 år Ib Leif Christiansen, Karlslunde, 19. marts. Jørgen Lætgaard, Værløse, 20. marts. Jan Bacher, Søborg, 23. marts. Curt Garbro, Holbæk, 11. april. Mogens Møgeltoft, København Ø, 14. april. 80 år Thyge Jacobsen, Værløse, 15. marts. Inge-Merete Thue Riehn, Rødovre, 21. marts. Ib Sewerin, Hellerup, 22. marts. Frede G.H. Vinum, Hørsholm, 29. marts. Lissi Kirsten Mose, Støvring, 4. april. Henning Nielsen, Brøndby Strand, 10. april. 90 år Per Isbrand, Birkerød, 30. marts.

dødsfald Bent Bering Asmussen, født 1926, kandidateksamen 1948. Mogens Bugge Hansen, født 1935, kandidateksamen 1959. Bodil Bitsch Boysen, født 1939, kandidateksamen 1963. Tina Cruckov Winkel-Pedersen, født 1963, kandidateksamen 1991.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Navne | SERVICE

mindeord

SKOLECHEF ANDERS CHRISTIAN LØGSTRUP, in memoriam Født den 17. december 1929. Død den 3. januar 2013.

Anders Christian Løgstrup havde et langt liv. Født i 1929 nåede han ind i sit 84. år. Hans sidste tid var desværre præget af svær sygdom, som han gennemførte med imponerende styrke og beherskelse. Adspurgt om, hvordan han bar sig ad, svarede han: ”Hver morgen, når jeg vågner, siger jeg til mig selv, at jeg vil have en god dag.” Fagligt og karrieremæssigt var arbejdsindsatserne mange og varierede. Han forrettede sin værnepligt på Grønland, assistent i privat praksis, ansat på Afdelingen for Tandsygdomslære som afdelingstandlæge gennem mange år og i en periode institutbestyrer. Ansat på Nørre Hospital, udsendt til Teheran universitet og til sidst skolechef på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT), en stilling han efter 28 år fratrådte, da han fyldte 70. Han var inkarnationen af denne skole og havde en klar opfattelse af,

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

at det var hans – dengang nødvendige – opgave på planlægningsmøder uafladeligt at få tilføjet, hvordan SKT skulle indgå i den givne sammenhæng. Ud over en arbejdsindsats i adskillige råd og udvalg var han stærkt involveret i opbygningen af tandplejer- og klinikassistentuddannelserne. For tandplejeruddannelsens vedkommende udviklingen frem mod øgede beføjelser og autorisation; for klinikassistentuddannelsens vedkommende udviklingen frem mod indplaceringen i erhvervsuddannelsessystemet. Hans arbejdsindsats i anledning af flytningen af de odontologiske uddannelser til Panum Instituttet og indretningen af bygningen sammen med andre i styregruppen bør i høj grad nævnes. Han har gennem sit faglige arbejde sat sit præg på odontologien. Man kan få den tanke, at den samtidige påskønnelse ikke altid var ligefrem proportional med arbejdsindsatsen, påskønnelsen kom af og til først med forsinkelse. Anders var, som mennesker flest, en sammensat natur. Hans strategiske evne til at beskrive og analysere en problemstilling var udtalt. De kloge tommelfingerregler om forhandlingens kunst, han videregav til os, bevarer vi stadig. Hans vilje til ikke blot at medinddrage andre i denne del af arbejdet, men også at uddelegere, hvad man kunne

kalde: ”Hvad gør vi så, hvordan og hvornår?”, var i hans senere år mere udtalt, end hvad mange troede, og når der efterstående var diskussion om ”produktet”, var han god til at påpege svaghederne og give forslag til justeringer, men også til at fremhæve, hvad han syntes var kvalificerede beskrivelser i teksten. Skolechef var han dog, og indimellem syntes han, at det var nødvendigt at gøre opmærksom på det. Han var berettiget stolt af, at der på SKT var kort fra idé til handling, men trak også nu og da i håndbremsen, når han syntes, det gik for stærkt. Anders holdt meget af sit personale. Hans udtryksform kunne være knudret, hvad der kunne skabe en utilsigtet afstand mellem ham og dem, han henvendte sig til, men man vidste, at han ville være der, hvis man havde problemer. Det var ikke nogen god idé at sige ”må jeg?”, hellere ”jeg synes” eller ”jeg vil”. Et liv er forbi. Det går videre for hans hustru, pårørende og os andre. Savnet af ham vil være stort for de nærmeste, men så længe vi husker ham, vil han ikke være mistet helt. Hans æra mærkes stadig på SKT. Æret være hans minde.

Sten Nørmark, Anette Monrad Poul Thorpen Teglers

253 |

SERVICE | Navne

mindeord

Tandlæge Svenne Bech, in memoriam Født den 9. februar 1955. Død den 18. januar 2013.

En ”stor” mand, kollega og nær ven er gået bort. Svenne sov fredeligt ind på Hospice Djursland omgivet af sin nærmeste familie. Tre års kamp mod sin HPV-halscancer tabte han på tragisk vis. Svenne var en ener. Ikke en person, der gik i ét med tapetet. Sin fysiske størrelse, holdninger, meninger, entusiasme og ikke mindst humor gjorde, at han skilte sig ud. Allerede da vi startede på Aarhus Tandlægehøjskole i 1976, var Svenne synlig. Markerede sig i studenterforeningen Odontologisk Forening og ved arrangementer af enhver art på skolen. Altid igangsættende, nytænkende og dybt engageret, både fagligt og socialt. Kort efter kandidateksamen i 1981 var Svenne allerede i gang med at etablere sin første klinik i Knebel på Mols. Sammen med sin livsledsager Lone opbyggede de en velfungerende landpraksis. Privat flyttede de også til Mols, og deres dejlige hjem

254 |

i Knebel renoverede Svenne selvfølgelig selv. I nærmiljøet var Svenne en dynamisk person. Primus motor i bygningen af Mols-Hallen, træner og bestyrelsesmedlem i badminton- og tennisklubben samt medudvikler af motionsløbet ”Mols-løbet”. I mange år var Svenne en værdsat medarbejder en enkelt dag om ugen hos tandlægerne i Viby Centret. Hans store interesse var kirurgi og specielt implantologi. På sit første arbejdskursus i implantologi i begyndelsen af 90’erne, hvor hver deltager skulle møde op med en patient, der skulle have et enkelttandsimplantat, mødte Svenne op med en patient, hvor han ville lave fuldkæbeimplantatbro på seks implantater! Sådan var Svenne. Problemer eksisterede ikke, kun udfordringer. Svenne lejede sig ind på Aros Tandklink i 2003 og startede sin implantatklinik. Blev senere medejer, og de sidste tre år eneejer af Aros Tand- og Implantatklinik. Klinikken i Knebel blev solgt. Svenne havde fundet sit faglige ståsted i implantologien. Hans arbejdsmoral og engagement var stort. En værdsat og anerkendt chef og ”dynamo” for medarbejderne på klinikken. Gennem årene videreuddannede han sig i indog udland. Sugede ny viden til sig og opbyggede en stor henvisningsklinik. Svenne havde store visioner og mange idéer. Desværre nåede de ikke helt at blive ført ud i

livet før hans alt for tidlige bortgang. Vi har mistet en nær ven og kollega. En ven, hvis varme, udadvendthed og humor gjorde, at vi altid havde det hyggeligt i Svennes nærvær. Der var altid plads til en middag, en fest og ikke mindst en dans, og Svenne var altid blandt dem, der ”lukkede og slukkede festen”. Svenne elskede musik, specielt rockmusik, uden selv at være udøver. Hver sommer på Skanderborg Festival med familien. Det var et ”must be there”! I vores lille kursusudvalg, der har arrangeret jubilæumskurser/ fest hvert 5. år for vores årgang 81 fra Aarhus Tandlægehøjskole, var Svenne et skattet medlem. Vores succesfulde 30-års jubilæumskursus i Reykjavik i Island forrige år for 50 tidligere studiekammerater, kollegaer og venner vil savne en spydspids til næste jubilæumskursus. Svenne var elsket og respekteret af sine børn og familie. Nastasia, Nicholas og Lone har ved Svennes alt for tidlige død lidt et enormt tab. For hele familien var Svenne både øjeog hjørnesten. Æret være hans minde.

Hans Brink, Anne Haldrup, Inga Arnadottir, Anders Bang, Jens Askgaard, Søren Blom, Kjeld Tommerup, Personalet på Aros Tand- & Implantatklinik

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Navne | SERVICE

mindeord

Tandlæge Tina Bønnelycke, in memoriam

Tandlæge Bent Bering Asmussen, Randers, in memoriam

Født den 9. februar 1963. Død den 21. januar 2013. Født den 27. marts 1927. Død den 5. februar 2013.

I oktober 2001 trådte en menneskelig hvirvelvind af liv og glæde ind ad døren på klinikken i Hillerød. Det var Tina Bønnelycke. Tina tog os alle med storm, hvad enten det gjaldt kursusaktivitet, personale eller kollegialt samvær. Hun tog ofte initiativ til vores sociale sammenkomster – bl.a. skulle vi alle sammen deltage i et golfkursus, da golf var en af Tinas store fritidsinteresser. Hun trivedes med at være tandlæge, og faget fyldte en stor del af hendes liv. Tina engagerede sig altid meget i tandlægefaget og ville hele tiden det nye. Hun havde svært ved at holde sig i ro, og hver gang der kom noget nyt, måtte Tina bare være med. Sideløbende med hendes aktiviteter på klinikken var

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Tina også aktiv i SOP, og også her spredte hun godt humør og livsglæde. Tina nåede to ture med TUG med en af kollegaerne på klinikken, og vi andre samt patienterne nød godt af hendes beretninger fra Vietnam, Cambodia og Rwanda. Typisk for Tina nåede hun et stykke henne i sygdomsforløbet at deltage i klinikkens julearrangement for et år siden. Hun mødte op syg, men med livsmod, og hun var en af de sidste, der forlod festen. Tina ville have det hele ud af livet og fik det – desværre blev hendes liv bare for kort.

Bent Bering Asmussen blev cand.odont. som 22-årig med førstekarakter den 30. juni 1948. Den 11. oktober 1950 fik han autorisation som tandlæge, og efter nogle år som assistent i bl.a. Brønshøj, Kolding og Randers blev han selvstændig praktiserende tandlæge i Randers den 1. januar 1953. Klinikken ejede og drev han frem til den 31. december 1991. Først i Klostergade og siden på Ved Volden. Klinikken, der oprindelig blev grundlagt i 1926, er siden videreført af svigerdatteren, Lisbeth Lundsgaard Asmussen, på samme adresse. Som et kuriosum kan tilføjes, at flere patienter fra overtagelsen i 1953 stadig kommer regelmæssigt på klinikken.

Æret være Tinas minde.

Susanne Olsen, Mette Helms, Per Nielsen, Ole Wium

Jesper og Jørgen Bering Asmussen, sønner af afdøde

255 |

SERVICE | Navne

Udpegninger Tandlægeforeningens hovedbestyrelse har udpeget følgende personer:

Fonden til fremme af videnskabelig og praktisk odontologi Golnosh Bahrami, Tandlægeskolen i Aarhus Konto for Odontologisk Forskning Johan Münster-Swendsen, Tandlægerne i Strandgade 75 i Helsingør Jan Frydensberg Thomsen, Colosseumklinikken i København Lene Munk Esmark, pensioneret tandlæge Anne-Marie Lynge Pedersen, Tandlægeskolen i København Peter Svensson, Tandlægeskolen i Aarhus Tandskadeankenævnet Suppleant Torben Schønwald, Tandlægerne Sønderåparken, og Kæbekirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus

UDVID DINE INDIKATIONER FOR FLYDENDE KOMPOSIT Fra den mindste kl. V kavitet til den store kl. II fyldning Scan QR koden og send en sms. Så modtager du en prøve på G-ænial Universal Flo

GC Nordic - 23 26 03 82 www.gceurope.com | 256 | www.facebook.com/gcnordic

G-ænial Universal Flo™ fra GC kan begge dele Ring for yderligere information: 23 26 03 82

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

KURSUS I PROFFESSIONEL TANDRENSNING OPTIMER DIN BEHANDLING – HVER GANG Swiss Dental Academy er et hands-on kursus. Der sætter fokus på de nyeste teknologier inden for professionel tandrensning. Som deltager på dette kursus går du hjem med ny viden, nye behandlingsmuligheder og har masser af værktøjer til at starte på denne unikke behandlingsmetode. PERIO polishing, PERIO-FLOW og ”NO PAIN”-teknikker er blandt de nyeste tiltag fra schweiziske EMS, som er førende indenfor profylaksebehandlinger. På kurset er der en grundig introduktion til både AIR-FLOW, PERIOFLOW samt de nyeste Piezo teknikker, som giver både behandler og patient den største tryghed samt effektive behandlingsresultater. Kurset består af teori og hands-on træning. Du kommer hjem med redskaber der er effektive, hurtige og skånsomme.

Pris kr. 1.975,- Inkl. morgenkaffe/te, frokost samt kaffe/te med kage (maks. 12 deltagere). Kurset foregår i tidsrummet 09:00 – 15:00

SDA kursus i Middelfart. SDA DATO 2013: Mandag 18. marts i Vallensbæk Fredag 22. marts i Middelfart Mandag 22. april i Middelfart Fredag 24. maj i Århus Mandag 10. juni i Vallensbæk

INAL ORIG O W ® L A I R - F OD METH

Kontakt os for yderligere information eller tilmeldelse. W&H Nordic, t: 64 41 41 42, e: info@whnordic.dk

EMS–SWISSQUALITY.COM

seRvice | Navne

Aarhus-professor i tandretning hædret i Korea

rofessor emeritus, ortodontist birte Melsen har som den første ikke-koreaner nogensinde modtaget Ryu’s Lecture Award fra det koreanske selskab for specialtandlæger. Prisen gives for birte Melsens bidrag til forskningen inden for ortodontien på verdensplan. Professor birte Melsen har i næsten fire årtier arbejdet med og forsket i tandregulering, og hun betegnes som en af verdens mest dekorerede specialtandlæger. Nu kan hun føje endnu en hæder til samlingen, nemlig den fornemme Ryu’s Lecture Award. Hæderen blev uddelt ved Korean Association of Orthodontists kongres i Seoul for nylig, og det er første gang, at prisen tilfalder en ortodontist, som ikke er koreansk født. begrundelsen for prisen er birte Melsens mangeårige bidrag til forskningen inden for ortodonti. 73-årige birte Melsen, der i efteråret 2012 blev professor emeritus, modtog personligt prisen i Korea og kvitterede for hæderen med en forelæsning.

Aarhus-forsker headhuntet til professorat i Malmø

ektor, dr.odont. Andreas Stavropoulos, er blevet kaldet til et professorat på Det Odontologiske Fakultet på Malmö Högskola i parodontologi. Det vil sige, at den 45-årige græskfødte forsker er udnævnt uden opslag, hvilket kun sker for særligt kvalificerede. Andreas Stavropoulos har siden 1990’erne arbejdet som underviser og

258 |

forsker ved Tandlægeskolen i Aarhus. Hans forskning omhandler hovedsageligt parodontal- og implantatbehandling. Udnævnelsen til professor ved Parodontologi og Samfundsodontologi på Malmö Högskola var pr. 1. december 2012. Han tiltræder dog først medio 2013, idet han skal afslutte sine projekter på Tandlægeskolen i Aarhus.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

NYHED

Du vil aldrig se på tandpasta på samme måde igen...

Problemer i gingiva

Plak

Sensitivitet Karies

Erosion af emaljen Dårlig ånde Tandsten

Misfarvning

Introduktion af Oral-B PRO-EXPERT en tandpasta med fordelene fra mange

PGW-4030

STABILISERET TINFLUORID

Den første og eneste tandpasta med et gennembrud i formuleringen af stabiliseret tinfluorid og polyfosfat. Kombinationen forstærker sine antimikrobielle, anti-følsomhed og syre erosion fordele. 15 års forskning og mere end 70 kliniske studier har hjulpet med at validere den seneste tandpasta innovation.

Lær mere, besøg os på www.dentalcare.com

continuing the care that starts in your chair

seRvice | Kommercielle produktnyheder

prODuktnyheDer Tandlægebladet påtager sig ikke ansvar for omtalerne i produktnyhederne.

Samarbejdet mellem Vestjydsk Dental og A-Data har nu udmundet i en komplet integration mellem digital røntgen og den elektroniske journal. Tilsammen giver VJD og AData dig den bedste oplevelse af digitalt røntgenarbejde. Vi har gjort det enkelt, tidsbesparende og brugervenligt. TDjournal introducerer en ny æra ved at være koblet på Sundhedsdatanettet og tilbyder dermed services som CPR-opslag og senere Fælles Medicinkort. Dette skaber det faglige fundament for en endnu bedre behandling.

VistaCam iX, sådan har du aldrig set et kamera før! Med et VistaCam iX, får du mere end blot et intraoralt kamera med høj billedekvalitet. Med de nu 4 aftagelige kamera hoveder(tilkøbes efter behov), kan kameraet benyttes til alt lige fra alm. intraorale billeder, marko optagelser med 120 x forstørrelse, karies diagnostik, samt som hærdelampe (NyHED). Vistacam iX kan tilsluttes alle programmer bl.a. Digora, Dimaxis, Romexis, DentalSuite.

www.vjd.dk • www.a-data.dk

www.duerrdental.com

A-Data og Vestjydsk Dental

Dürr Dental

Trådløs endomotor med LED lys Lille og let motor med kraftigt LED lys, der giver den perfekte oplysning af arbejdsområdet. Motoren kan bruges til alle roterende filsystemer: hastighed 250-1200rpm, torque 0,53,5N cm. Der kan i alt gemmes op til 10 programmer. ASR (auto stop reverse) forebygger frakturer ved at dreje filen ud, hvis den skulle skrue sig fast. Det lille instrumenthoved gør det let at komme til. Det kan roteres 3600 og sættes fast i 5 positioner, der gør adgangen til kanalerne lettere.

Enkel og kraftfuld kirurgimotor hos Plandent Med de nye Imlanteo motorer fra Anthogyr får du virkelig valuta for pengene. Navigationen er let og intuitiv ved hjælp af det store touchdisplay, hvor op til 10 behandlere hver især kan gemme personlige indstillinger af 10 programmer. Kraftigt torque op til 80N cm samt hastighed vises i ”real-time” – dvs. at det er den aktuelle anvendte værdi, der vises i stedet for max indstillingen. De anvendte værdier kan gemmes på usb-stik.

Motoren bestilles hos Plandent.

Implanteo fås med eller uden LED-lys.

260 |

www.plandent.dk

Plandent

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

zendium Emalje Protect tandpasta anvender Fluoride Protein Tecnology for at hjælpe med at styrke, beskytte og genopbygge tandemalje • Enzymsystem der understøtter bestanddele i spyttet • Indeholder casein og colostrum – mælkeproteiner – der sammen med spytproteiner hjælper til at modvirke syreskader • For optimal effekt af mælkeproteinerne anvendes tandpastaen før et måltid • Indeholder 1450 ppm natriumfluorid, der gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor caries • Steareth – 30. Mild detergent, der skåner tandemalje og slimhinder www.zendium.dk

Unilever

Fit Checker Advanced & Fit Checker Advanced Blue Disse produkter anvendes til at kontrollere trykpunkter og pasform for protetisk arbejde. Den tixotrope konsistens, den tynde filmtykkelse, afbindingstiden samt de hydrofile egenskaber gør det præcist og enkelt at identificere tryk og kontaktpunkter på protetisk arbejde. Der er to transparente farver, hvid eller blå, med god kontrast. Den blå anvendes typisk til kontrol af okklusal kontakt på æstetiske keramikeller MK restaureringer. Den hvide gør det nemt at identificere kontaktpunkter på metalbaserede restaureringer samt proteser.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Wet Wipes – rengøring og desinfektion med praktiske engangsklude Slut med spande med vand, sure karklude og dunke med sæbemiddel og desinfektionsvæske. Alt efter produkt indeholder Wet Wipes engangskludene på forhånd enten vand og sæbe eller desinfektionsmiddel og kan benyttes med det samme. Universal – vand og sæbe. Ethanol – vand, sæbe og ethanol. Desinfektion – desinfektionsmiddel uden ethanol. Klor – vand, sæbe og klor.

Bestil på abenaonline.dk

www.abenaonline.dk

Abena

ZEISS OPMI pico mikroskop – nu med flere fordele Med LED belysning opleves de fineste strukturer og detaljer med intensivt, naturtro lys med ægte farvegengivelse. Et Varioskop objektiv gør det nemt at justere fokuslængden. Et fremskridt i forhold til forebyggelse af nakke- og rygproblemer. OPMI pico har fuldt integreret HD videokamera til dokumentation, medbetragtning og patientinformation. I alt tre nye fordele, der øger funktionaliteten, og som enhver tandlæge bør have i sin klinik.

www.gceurope.com

www.zeiss.dk

GC Nordic

Brock & Michelsen

261 |

seRvice | Kalender

kAlenDer Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2013: Deadline: 21. marts 2013 Udkommer: 10. april 2013 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 5 2013: Deadline: 17. april 2013 Udkommer: 1. maj 2013 yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

kurSer uDBuDt AF FOrenInger, SkOler Og FAglIge SelSkABer

2013 MArtS DSOI Forårsmøde: "New technologies in implant dentistry" Foredragsholdere: bjørn Klinge, goran benic, Lars Po Pedersen, Simon Kold, Kasper Hermansen og Thomas Thomsen. Dato: 16.3.2013 Sted: Trinity Hotel, Fredericia yderlige opslysninger: www.dsoi.dk

AprIl Dansk selskab for special- og omsorgstandpleje afholder kursus Dato: 4.4.2013 kl. 09.00-16.00 Sted: Radisson blu, H.C. Andersen Hotel, Claus bergs gade 7, 5000 Odense c. Se hele programmet på: www.dsso.dk Tilmeldingsfrist: 15.3.2013

4. Danske ITI Kongres “Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, kirurgiske og protetiske udfordringer” Flere nationale og internationale foredragsholdere Dato: 19.4.2013 Sted: Nyborg Strand Hotel Tidlig registrering indtil d. 31.1.2013 yderlige oplysninger og tilmelding på: http://www.iti.org/congressdenmark/

MAJ Oral rehabilitering af patienter med tand agenesi. & DSTMK Generalforsamling Dato: 15.5.2013 generalforsamling og spisning efterfulgt af foredrag Arrangør: Dansk Selskab for Tand,Mund- og Kæbekirurgi Foredragsholder: Professor Klaus gotfredsen, Afdeling for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, København. Info: www.dstmk.dk

AuguSt SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet. Halv- og heldagskurser. Datoer: 13, 14 og 15.8.2013 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

OktOBer DSOI Årsmøde Dato: 25.-26.10.2013 Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle yderlige oplysninger: www.dsoi.dk

Akademiuddannelsen i odontologisk praksis for klinikassistenter. bliv rustet til at varetage selvstændige arbejdsopgaver på tandklinikken – både med patientbehandling og administrative opgaver. 8-10 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. I efteråret 2013 udbydes modulerne: Service- og kvalitetsudvikling, Ortodonti samt Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling. Studiestart endnu ikke fastlagt. Ansøgningsfrist 1.5.2013 (mulighed for senere tilmelding). Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

kurSer uDBuDt kOMMercIelt

2013 AprIl BAGSVÆRD TANDLÆGE CENTER Aftenmøder & Gå-hjem-møder småkirurgi i praksis - 2. april Tandl. Jens Tang & Henrik G. Koch

klinikejeren som leder - 4. april Jørgen Almberg & Henrik G. Koch flere patienter – øget omsætning 18. april – Jørgen Almberg m.ﬂ. ortodonti i praksis – 22. april Spec. tandl. Michael Holmqvist implantater – et overblik - 24. april Tandlæge Henrik G. Koch røntgen i praksis - 30. april Lektor Hanne Hintze orale slimhindelidelser - 2. maj Professor Jesper Reibel

262 |

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Kalender | seRvice

Pris kr. 400 - 875,- inkl. spisning Fuldt prog. på www.tandgutte.dk /for tandlæger. Tlf. 44 98 34 20

MAJ Kursus i ”Snorkeskinnebehandling” Tandlæge og forskningsassistent Lillian Marcussen gennemgår behandling med snorkeskinne Dato: Tirsdag d. 14.5.2013 kl. 17.30 – 20:30 Sted: Rungstedgaard, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst Deltagerbetaling: 995,- kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

Kursus i ”Snorkeskinnebehandling” Tandlæge og forskningsassistent Lillian Marcussen gennemgår behandling med snorkeskinne Dato: Torsdag d. 16.5.2013 kl. 17.30 – 20:30 Sted: Sophiendal gods, Låsbyvej 82, 8660 Skanderborg Deltagerbetaling: 995,- kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 el. e-mail til info@elysee-dental.dk Kursus i "Keramik til protetik” Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik Dato: Torsdag d. 23.5.2013 kl. 17.30 – 21:00

Sted: Hotel Falster, Skovalleen, Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing F. Deltagerbetaling: 1.395 kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

OktOBer Studierejse til Hongkong ”Praktisk protetik og større rekonstruktioner” med tandlæge Jacob Slavensky Dato: 4.10.2013 – 12.10.2013 Sted: Afrejse fra KbH Lufthavn Deltagerbetaling: 21.000 kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

INSTRUMENTER

LUPBRILLER

KOMPOSITTER

LYS

PIEZOKIRURGI

ERGONOMI MIKRO-KIRURGI

KIRURGI IMPLANTOLOGI LASER

ENDODONTI KNOGLEREGENERATION ANALGESI Leverandør til kvalitets- og prisbevidste tandlæger gennem mere end 35 år

ZACHO.RØNVIG AS TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

263 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Inman aligner. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby: Nygårds Plads 3B. Hellerup: Bernstorffsvej 69A. Tlf. 36 75 01 33 – 39 62 66 66. E-mail: klinik@etand.dk Implantologi. Kirurgi. Protetik. Kæbeprotetik. Behandlingsplanlægning. Parodontologi. Panoramarøntgen. Fuldnarkose. Erik Andersen, Hanne Bahrt, Lars Nygaard, Lars Rossel, Cathrine Holst, Anne Louise Lund. PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling inden for følgende fagområder: Endodonti Klinisk Oral Fysiologi Oral Kirurgi Oral Patologi og Medicin Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 69 95 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

264 |

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Implantologi – kirurgi Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

Revision : Regnskab : Bogføring – Vi er specialiseret i tandlægebranchen

R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Greveager 3 2670 Greve

Kontaktoplysninger: Maibrit Abildgaard Jeppesen Registreret Revisor, Cand.merc.aud. Telefon: 27 15 47 81 www.r3revision.dk Mail: maa@r3revision.dk

265 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent

Sjælland

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann

266 |

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Mulighed for narkose

Mobil implantatbehandling

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Mobilkirurgi Michael Kristensen Rosensgade 14 8000 Aarhus C Tlf. 86 19 17 11 Mobil 24 81 80 90 michael@aarhustandcenter.dk

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens Tlf. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling. Nervetransposition samt alveolær distraktion. Mundslimhindelidelser. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Brædstrup Implantat Center I/S

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16 |

267 |

seRvice | Kollegiale henvisninger

OrAl hIStOpAtOlOgI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

OrtODOntI

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Produktion i Danmark - Eksport til hele verden Glyngøre er mere end dansk idyl, det er også rammen om vores højteknologiske produktion af rodfyldningsprodukter, hærde- og LAD lamper, FotoSan agent og mere. Når du bruger et af vores produkter: • FlashMax • FotoSan • Soft-Core/One-Step • Dentocaine • Estelite • NTI bor og polerer • Air-rotorer og meget andet

www.cmsdentalSHOP.dk nu

2 1 me da rb ejd er e

Med udgangen af 2012 er der i CMS Dental 19 / personer fastansat i Danmark. Med din støtte bliver vi flere i 2013. |

268 |

er du med til at sætte gang i nye udviklingsprojekter og dermed fremtidig produktion i Danmark. CMS Dental Ragnagade 7 2100 Copenhagen Denmark

T: +45 3257 3000 F: +45 3257 1023 www.cmsdental.dk www.cmsdental.com

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Vind en rejse for to til

kanalbyen Amsterdam Glæd dig til Tandlægebladet 3A med kuponhæfte, rejsekonkurrence og masser af nyheder fra udstillerne på Scandefa 2013. Vi ses i Bella center 11.-13. april på Tandlægeforeningens stand i centerhallen.

SERVICE | Kollegiale henvisninger

May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 E-mail: hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Anette Korsaa Tuxen Specialtandlæge i ortodonti, Ph.D. Trørødvej 64, 1. tv. 2950 Vedbæk Tlf. 45 89 01 11 – 61 66 65 21 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post. tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

270 |

Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Kollegiale henvisninger | seRvice

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti

rODBehAnDlIng

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti

Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Har din patient fluxet i dag?

SøVnApnø Og SnOrken Natashia IngemarssonMatzen Lic.odont., E-MbA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

æStetISk tAnDpleJe John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. E-mail: orloff@hauser.dk

Lider dine patienter af tør mund? Xerodent® har 3-dobbelt effekt 1. Æblesyre, som øger spytsekretionen 2. Fluor, som forebygger karies 3. Xylitol, som hæmmer de plakfremkaldende bakterier

Stærke tænder! Flux er et mundskyl med højt fluorindhold (0,2% NaF). Det høje fluorindhold styrker tænderne og forebygger karies.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Xerodent

Gør tør mund til sund mund

271 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

IOGT

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Alkolog

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Niels Christian Poulsen man-to 10-17, fr 10-14

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Alkolog

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Jørgen Byrgesen

Tlf. 98 10 20 86

Tlf. 61 10 72 05

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale

Tlf. 40 25 08 99

www.iogt.dk

Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

Ved stemningslidelser

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervspsykologisk

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Rådgivning

Børne- og Ungdomstandplejen

v/erhvervspsykolog

i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Majken Blom Søefeldt

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Tlf.nr. 60 40 72 10

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding,

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Kristensen

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39 4300 Holbæk

Lars Munk

Tlf. 59 43 43 11

Nøregade 38 1.

Vivian Riel

Privat: 61 77 55 43

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Klos Anderson

Peter Boch

Vejlegade 26

Stadionvej 32

4900 Nakskov

6510 Gram

Tlf. 54 92 05 13

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

272 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Stillinger | seRvice

StIllIngSAnnOncer Henvendelse angående

billetmrk.-annoncer:

ansættelseskontrakter for

privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm. Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

Tb 4: 21/3

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. bureaupro-

Udkommer: 10/4

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

Tb 5: 17/4

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 1/5

efter aftale med dig.

StIllInger tIlByDeS Privat ansættelse

Tandplejer Vi søger en tandplejer til vores klinik på Frederiksberg. Vi modtager henvisningspatienter for behandling af parodontale lidelser. Der henvises til vores hjemmesider for flere detaljer. Du vil have et selvstændigt job, som kræver et højt kompetenceniveau. Du vil løbende blive udfordret på dine faglige evner, og vil have et fællesskab med to andre tandplejere, og en tandlæge. Du vil løbende blive opdateret uddannelsesmæssigt. Jobbet andrager ca. 25 timer ugentligt, og vil følge Dansk Tandlægeforening og Dansk Tandplejerforenings overenskomst for løn og ansættelsesvilkår. TEAMSKOV . tandlæger Peter Bangs Vej 53, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk nytandplejer@teamskov.dk

Tandlægevagten Københavns Tandlægeforening søger Tandlæge – m. jus. 1-2 stillinger som fast tandlægevikar ved Tandlægevagten, Oslo Plads 14, 2100 København Ø søges besat snarest muligt. Vagter må påregnes hovedsagelig at skulle dækkes i weekends samt ferie- og helligdagsperioder. Tandlægevagten behandler patienter med skader, smerter og andre akutte tilstande, hvorfor der stilles store krav til erfaring og det tandlægefaglige niveau. Kortfattet skriftlig ansøgning skal være Tandlægevagten i hænde senest den 20. marts 2013. Ansøgning sendes til: Tilsynsførende tandlæge Per Guldbæk e-mail: per.guldbaek@mail.dk Tandlægevagten, der ejes af Københavns Tandlægeforening, har åbent alle dage hele året i tidsrummet kl. 20.00 – 21.30 samt tillige lørdag, søn- og helligdage kl. 10.00 – 12.00. Der udføres nødbehandling på ca. 5500 patienter årligt af en personalestab på 38 personer.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

273 |

SERVICE | Stillinger

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Umeå universitet

Biträdande universitetslektor vid medicinska fakulteten i kombination med specialiseringstjänstgöring (ST) för läkare eller tandläkare inom valfri specialitet Läs mer: www.jobb.umu.se

Uddannelsestandlæge Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade Ved Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi kan vi tilbyde dig en uddannelsesstilling i en spændende afdeling i et team med egen Ortodontiafdeling og Videncenter, hvor uddannelse er i fokus. Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen. Det vil sige to års praktisk-klinisk odontologi, herunder et års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Der vil herudover blive lagt vægt på interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet eller dokumenteret forskningsmæssig aktivitet. Se hele stillingsopslaget på www.auh.dk/job

et arbejde med hjerne og hjerte

274 |

midtjob .dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Humanitært Humanitært arbejde nogle Humanitært Humanitært arbejde arbejde arbejde iiii nogle nogle nogle af verdens fattigste lande afaf af verdens verdens verdens fattigste fattigste fattigste lande lande lande

Stillinger | seRvice

Brug Brugdin dinuddannelse uddannelse Brug Brugdin dinuddannelse uddannelse tiltilatatgøre gøreen enforskel forskel tiltilatatgøre gøreen enforskel forskel

Tandsundhed Tandsundhed Uden Uden Grænser Grænser søger søger tandlæger, tandlæger, tandlægestuderende tandlægestuderende (bestået (bestået 8. sem.), 8. sem.), Tandsundhed Tandsundhed Uden Uden Grænser Grænser søger søger tandlæger, tandlæger, tandlægestuderende (bestået (bestået 8. vil sem.), 8. sem.), tandplejere, tandplejere, tandplejerstuderende tandplejerstuderende (bestået (bestået 4. sem.) 4.tandlægestuderende sem.) og og klinikassistenter, klinikassistenter, derder vil arbejde arbejde tandplejere, tandplejere, tandplejerstuderende tandplejerstuderende (bestået (bestået 4. sem.) 4. og og klinikassistenter, klinikassistenter, derder vil vil arbejde arbejde frivilligt frivilligt forfor at fremme at fremme tandsundheden tandsundheden i nogle i nogle af sem.) verdens af verdens fattigste fattigste lande. lande. frivilligt frivilligt forfor at fremme at fremme tandsundheden tandsundheden i nogle i nogle af verdens af verdens fattigste fattigste lande. lande.

Hvor Hvor ogog hvornår hvornår har har TUG TUG projekter? projekter? Hvor Hvor ogog hvornår hvornår har har TUG projekter? projekter? Sommeren Sommeren 2013 2013 vilTUG vil destinationerne destinationerne være: være: Sommeren Sommeren 2013 vil vil destinationerne destinationerne være: være: • • Vietnam Vietnam & 2013 Cambodja & Cambodja (uge (uge 28-29) 28-29) Vietnam Vietnam & Cambodja & Cambodja (uge (uge 28-29) 28-29) • • Rwanda Rwanda (foreløbige (foreløbige uger uger 28-29) 28-29) • Rwanda (foreløbige (foreløbige uger 28-29) 28-29) • • • Rwanda Peru Peru (uge (uge 27-28 27-28 oguger og 29-30) 29-30) • • Peru Peru (uge (uge 27-28 27-28 og og 29-30) 29-30)

Hvad Hvad kræves kræves der der forfor atat deltage? deltage? Hvad Hvad kræves kræves der der for for atat deltage? • • DuDu skal skal interessere interessere digdeltage? dig forfor tandsundheden tandsundheden i verdens i verdens fattigste fattigste lande. lande.

interessere interessere dig dig for for tandsundheden tandsundheden verdens i verdens fattigste fattigste lande. lande. • • DuDu skalskal have have lystlyst til at til møde at møde og og arbejde arbejde i eni en fremmed fremmed kultur. kultur. have have lystlyst tili det at tilobligatoriske møde atobligatoriske møde og og arbejde arbejde i eni en fremmed fremmed kultur. kultur. • • DuDu skalskal deltage deltage i det introkursus introkursus d. 5. d.maj 5. maj i København. i København. I Rwanda I Rwandaererder der 21 21 tandlæger tandlæger til til 1111introkursus • • Du skal skal deltage deltage imedlem det i det obligatoriske introkursus d. 5. d.maj 5. maj i København. i København. • der • Du Du Du skal skal være være medlem afobligatoriske TUG. aftil TUG. I Rwanda I Rwandaererder 21 21 tandlæger tandlæger til 1111 • • DuDu skalskal være være medlem medlem af TUG. af TUG. millioner millionerindbyggere indbyggere

millioner millionerindbyggere indbyggere Rwandas Rwandas sundhedsministerium sundhedsministeriumhar har Økonomi Økonomi Rwandas Rwandas sundhedsministerium sundhedsministerium Økonomi Økonomi Projektdeltagerne Projektdeltagerne betaler betaler selvselv udgifter udgifter tilhar rejse tilhar rejse og og ophold. ophold. lavet lavetenTUG enTUG top top titifor liste liste over over de de mest mest Projektdeltagerne betaler betaler selvselv udgifter udgifter til rejse til rejse og og ophold. ophold. sørger sørger for sponsorering sponsorering af udstyr. af udstyr. lavet lavetenProjektdeltagerne en top top ti ti liste liste over over de de mest mest TUG TUG sørger sørger for sponsorering sponsorering udstyr. afpå udstyr. hyppige hyppige årsager årsager til til besøg besøg lanlanLæs Læs mere mere omfor om betingelserne betingelserne påafpå på www.tug-dk.org/jegvilafsted www.tug-dk.org/jegvilafsted hyppige hyppige årsager årsager til tilbesøg besøgpå på lanlanLæs Læs mere mere omom betingelserne betingelserne på www.tug-dk.org/jegvilafsted dets detshospitaler. hospitaler. Sygdom Sygdompå i tænder iwww.tug-dk.org/jegvilafsted tænder ogog dets detshospitaler. hospitaler. Sygdom Sygdom i2013 tænder i tænderogog Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 15. 15. marts marts 2013 tandkød tandkød topper topper denne denne liste. liste. Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 15.og 15. marts marts 2013 2013 Ansøgningsskema Ansøgningsskema og bilag bilag sendes sendes elektronisk elektronisk til: til: dentalmission@tug-dk.org dentalmission@tug-dk.org tandkød tandkød topper topperdenne denne liste. liste. Ansøgningsskema Ansøgningsskema og og bilag bilag sendes sendes elektronisk elektronisk til: til: dentalmission@tug-dk.org dentalmission@tug-dk.org

Har Har dudu spørgsmål, spørgsmål, erer dudu velkommen velkommen tiltil atat kontakte kontakte TUG TUG på:på: Har Har du du spørgsmål, spørgsmål, eremail er dudu velkommen velkommen tiltil atat kontakte kontakte TUG TUG på:på: tlf tlf 33487703 33487703 eller eller email tug@tug-dk.org tug@tug-dk.org tlftlf 33487703 33487703 eller eller email email tug@tug-dk.org tug@tug-dk.org Ansøgningsskemaet Ansøgningsskemaet ogog flere flere informationer informationer om om projekterne projekterne Ansøgningsskemaet Ansøgningsskemaet oghjemmeside: og flere flere informationer informationer om om projekterne projekterne kan kan findes findes påpå TUGs TUGs hjemmeside: www.tug-dk.org. www.tug-dk.org. kan kan findes findes påpå TUGs TUGs hjemmeside: hjemmeside: www.tug-dk.org. www.tug-dk.org.

HUSK... HUSK... HUSK... HUSK... Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 15.15. marts marts 2013 2013 Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 15.15. marts marts 2013 2013 Læs Læs mere mere omom dede enkelte enkelte Læs Læs mere mere omom deog de enkelte enkelte destinationer destinationer og tidligere tidligere deltageres deltageres destinationer destinationer og og tidligere tidligere deltageres deltageres oplevelser oplevelser ogog erfaringer erfaringer på: på: oplevelser oplevelser ogog erfaringer erfaringer på:på: www.tug-dk.org www.tug-dk.org www.tug-dk.org www.tug-dk.org Læs Læs også også hvordan hvordan dudu kankan støtte støtte TUGs TUGs Læs Læs også også hvordan hvordan dudu kankan støtte støtte TUGs TUGs langsigtede langsigtede udviklingsprojekter udviklingsprojekter langsigtede langsigtede udviklingsprojekter udviklingsprojekter

SERVICE | Stillinger

quickANNONCER fra dentaljob.dk Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Barselsvikar søges til større klinik i Fredericia!

Deltids tandplejer til travl klinik i Brønshøj

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3517

Klinik ved Rådhuspladsen i København søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3518

Engageret tandplejer søges i Randers! Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3536

Tandlæge til nyt tandlægehus i Kerteminde

Samarbejde - kompagnon - generationsskifte i Århus

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3522

Quick nr. 3538

Tandlæge med mulighed for kompagniskab søges i Ballerup

Tandlæge søges til barselsvikariat centralt på Frederiksberg

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3527

Moderne tandklinik i Søborg søger tandlejer til barselsvikariat Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3535

Quick nr. 3530

Quick nr. 3539

Tandplejer søges til barselsvikariat i Vejle Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3540

Større tandlægeklinik på Midtfyn søger tandlægeassistent

TUG (Tandsundhed Uden Grænser) søger hjælp til humanitært arbejde i nogle af verdens fattigste lande

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

276 |

Quick nr. 3532

Quick nr. 3533

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 3

Køb og salg | seRvice

køB Og SAlg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

Sydvestjysk købstad I idyllisk, sydvestjysk købstad sælges velholdt praksis med 4 fuldt monterede behandlingsrum. Den daglige drift varetages af ansat tandlæge samt klinikkens 2 ejere, der nu begge ønsker at sælge p.g.a. planer om et generationsskifte. Hurtig handel i Århus Nord Klinikken er etableret på første sal i 212 m2 lyse, lejede Pga. sygdom pæn og meget velholdt en-mandslokaler i byenssælges centrum. Patientstatistikken 2010 2719reg. aktive praksis med to beh.for rum ogviser ca. 600 Pt. patienter i 2011. med en meget stabil omsætning og en ligeså stabil overskudsgrad Kontakt til følge.DPF for nærmere orientering og fremsendelse af komplet salgsmateriale Kontakt DPF for nærmere oplysninger.

• Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

kliniksalg i rødovre Tlf. 71 97 55 28 / m301tv@gmail.com

Kliniksalg i Valby

Sydvestjysk købstad I idyllisk, sydvestjysk købstad sælges velholdt praksis med

Populær Århus forstad 4 fuldt monterede behandlingsrum. Med reg.drift pt. ivaretages kontrolstatistikken for 2011 ogkliniken til Den 740 daglige af ansat tandlæge samt kens 2 ejere, der nu begge ønsker at sælge p.g.a. planertil om pt. mængden passende omsætning, sælges hermed et generationsskifte. snarlig overtagelse, en praksis med 2 mont. Siemens Klinikken er etableret på første sal i 212 m2 lyse, lejede unit. Deri byens er ligeledes lokalebestykning med drift tilslutlokaler centrum. Patientstatistikken for 2010 viser 2719 patienter ning til yderligere etablering af kl. 3. aktive En populær og med en meget stabil omsætning og en ligeså stabil overskudsgrad attraktiv klinik og klinik adresse gennem årene. til følge. Kontakt fornærmere fremsendelse af kompl. salgsmateriale. Kontakt DPF DPF for oplysninger.

Andelslejlighed 695000,00 Samlet pris 915000,00 Ring 36163350 eller 20135385

XO 4 – 6 unit (2008 model) foræres væk Der gives absolut ingen garanti. Kun seriøse henvendelser. Tandlæge Niels bahn Christensen tandkliniknu@mail.dk

Biorace udstyr

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Centralt i Kgs.Lyngby Topmoderne, velfungerende klinik m. 6 ansatte tilbyder tandlæge eller klinisk tandtekniker med egne patienter, ledig klinikkapacitet 1-3 dage om ugen efter aftale. Tæt på offentlig transport og parkering.

Lettere brugt Bioraceudstyr (Densply X-Smart) er blevet tilovers da vi er gået over til Reciproc, er god som extraapp. Der følger file og fyldningsmaterialer med til ca. 5000,Alt sælges samlet til 6500,Tdl. L. Birkdal & K. Marsten Møller – Tlf. 32 58 00 40 info@minmund.dk

uDleJnIng

Klinik udlejes i nyindrettet sundhedscenter først på Amager. Store lokaler. Handicapvenligt Amagerbro Sundhedscenter 3964 2100 - 2142 6033 amelco@meldahl.dk

Billetmrk.758 Modtaget TB´s redaktion.

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

277 |

Bundsolid Professionel Personlig

Dine patienter er i trygge hænder hos dig Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Er din bank dygtig til at hjælpe dig med at gøre din klinik til en solid og rentabel forretning? Vi har specialiseret os i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Hos Lån & Spar får du korte beslutningsprocesser, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

Behandles din økonomi også med sikker hånd?

Ønsker du at investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du kan føle dig lige så tryg og sikker i vores hænder, som patienterne føler sig i dine.

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

Leverandørhenvisninger | seRvice

leVerAnDørhenVISnInger Henvendelse angående

Advokater • banker • Dental-

leverandørhenvisninger:

laboratorier • Hygiejne •

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Instrumenter • Klinik- og kontor-

e-mail: ta@tdl.dk

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Pris: kr. 20,75+moms pr. spalte-mm.

sorer • Rengøring • Revision •

Farvetillæg + 10%.

Service & reparation • Tandpleje-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

midler • Vikarservice • Øvrige

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper:

ADVOkAter Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

BAnker

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

niels gade advokat (H) nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche. Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

279 |

seRvice | Leverandørhenvisninger

Midtjylland Ortodonti og Proteseteknik

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

SDL

Kunderne siger:

landtved dental

”Stor imødekommenhed og kompetente løsninger tilpasset mig og mine behov”, Tandlæge Peter Pein-Lorenzen, Aalborg “En menneskelig bank med en god og ærlig dialog”, John Orloff, Tandlæge Hausergården, København og kunde i banken siden drengeårene. Ring og lad os aftale et møde eller læs mere på vestjyskbank.dk/sundhed Velkommen i vestjyskBANK.

Kom og mød os på Scandefa

Henning Jensen Skjern afdeling Direkte 96 80 25 68 hej@vestjyskbank.dk

Sydjyllands Dental Laboratorium www.syddental.dk • 75509804

Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Jan Nissum Aarhus afdeling Direkte 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

vestjyskbank.dk/sundhed

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser DentAllABOrAtOrIer Fyn

europaKroner

Mogens Larsen

Postboks 346

Dentallaboratorium A/S

5100 Odense C

Carl blochsvej 16

Tlf. 66 13 40 88

5230 Odense M

www.dkmdental.dk

Tlf. 66 13 40 88

dkm@dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk info@larsen-dental.dk

Medlem af Danske Dental Laboratorier

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

280 |

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Leverandørhenvisninger | seRvice

nordjylland Aalborg

InStruMenter

Dentallaboratorium ApS

ZACHO.RØNVIG AS

Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Sjælland Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Storkøbenhavn

klInIkuDStyr – InDretnIng – InVentAr Rectus ApS

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

FLÜGGE

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS flügge Dental aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70tandlægebladet 78 annonce_40x20.indd

hygIeJne Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering inform a|s

10/11/10 10:22:30Tel.: +45 98 18 77 00

E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

281 |

seRvice | Leverandørhenvisninger

JTA DENTAL salg & service Ap Eurocard Tandlæge ann.

Eurocard til reduceret pris

reVISIOn – ADMInIStrAtIOn

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

Et stærkt alternativ!

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

- det handler om tillid

07/0

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

KaVo Specialisten

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumen

Telefon: 44 92 54 00

TBL-055.indd 1

tAnDpleJeMIDler Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge

SerVIce & repArAtIOn

Heka

21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Planmeca KaVo m.m.

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadenta

Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Tepe

www.curaden.dk

– dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Bestil varer til klinikken Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

www.dansk.tandprofylakse.dk

VIkArSerVIce

Tandbørster og tandstikkere

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

282 |

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Leverandørhenvisninger | seRvice

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata

Care Value

øVrIge

DENTAL gninvigdårsesledeL FINANSIERING

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

Bodil Hinge 75 79 89 02 54 + .flt Adm. direktørun.egnih@hb

Virupgaard • 8250 Egå • Hjortshøjvej 100 A tlf. +45 20 98 97 57 • bh@hinge.nu • www.hinge.nu ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojHaf draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker HINGE har bistået markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning

Køberrådgivning

Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen hele vejen

Mobil: 23 20 33 21

E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Rådgivning Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

Vagn Vagn Mobil: E-mail Mobil: Vagn

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail Mobil: E-mail

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Udl Udl Udl Køb Køb Køb Råd Råd Råd

283 |

nY sTaRT

“det har jo været mit liv FlemmING kJÆrBO / 72 ÅR Fra klinikejer i holstebro til pensionist FOtO: JENS BACH

Er det rigtigt, at man kan tage tandlægen ud af faget, men ikke faget ud af tandlægen? – Det har jo været mit liv at være tandlæge. Og jeg er også stadig tandlæge, selv om jeg ikke udøver metieren længere. Jeg har haft et fantastisk og varieret arbejdsliv med mange berøringsflader. Lige fra almindeligt tandlægearbejde til militærtandlæge over til udsatte patienter og kirurgisk arbejde på Holstebro Sygehus. Når jeg alligevel vælger at gå på pension, er det, fordi vores assistent gerne ville overtage min andel. Ellers havde jeg nok blevet ved, til jeg var 75 år. Men det er ikke vemodigt. Tiden er inde.

Du må have været vidne til lidt af en udvikling efter 47 år i faget? – bestemt. Der fandtes fx ikke airrotorer, dengang jeg blev uddannet. Jeg så godt nok en på skolen, men vi blev undervist i snoretræk. De kørte ikke særlig hurtigt, og der var ikke andet at gøre end at gå i gang med tænderne en efter en. Dengang bedøvede vi meget mere og trak mange flere tænder ud. Men det var selvfølgelig også før børnetandplejen. Alt det mekaniske har virkelig lettet arbejdet.

Er livet på klinikken blevet anderledes gennem årene? – Før var vi jo Des på klinikken. Det var en distance, som ikke eksisterer længere. Jeg bryder mig egentlig ikke om at være dus, men de siger også, jeg er konservativ. Men det kan være nemmere at lede og bestemme, hvis man er Des.

Er det anderledes at være tandlæge i dag? – Vi gav os bedre tid til patienterne i gamle dage. I dag sætter tandlægen sig ned, og så går det ellers derudad. Der er et andet krav om indtjening. Det kan man også se på alle de reklamer, som er blevet en del af faget. Det er frygteligt. Ofte reklamerer tandlægerne med ting, som man må gå ud fra, at de kan – eller de bør kunne som tandlæger. Det er blevet en helt anden business, og det lægger man ikke skjul på med alle de ”bagerskilte”, som bliver hængt op foran klinikkerne.

CV • Uddannet på Tandlægeskolen i Aarhus 1965 • Garnisonstandlæge i Holstebro 1965 • Ansat tandlæge hos tandlæge Fennestad 1966 • Klinikejer Tandlægerne Kjærbo og Rask 1971 • Pensionist 2013 | 284 |

TANDLÆGEBLADET 2013 | 117 | NR. 3

Lava

D HE

™

Passio nat e ab o u t q u al i t y.

Der findes en Lava løsning til din indirekte restaurering ™

Lava™ Ultimate - CAD /CAM materiale til implantatkroner Lava Ultimate er dit alternativ til bl.a. MK kroner på implantater og glaskeramik Ny teknologi: Resin Nano Ceramic materiale

Ye 10- ar Li m

Egenskaber og fordele • Stødabsorberende - Absorberer “tyggekræfter” og reducerer stress - specielt velegnet til implantatunderstøttede restaureringer

it e

nty *

™

d W arra

• Høj slidstyrke og skånsom mod antagonisten

Lava™ Plus - Højtranslucent zirkonia restaurering Et metalfrit, højæstetisk alternativ til metal og MK restaureringer Egenskaber og fordele • Monolitiske restaureringer opnår særdeles god æstetik • Opfylder kravene til styrke – 3 gange stærkere end e.max CAD* • Ideelt i situationer med kun lidt plads okklusalt * 3 point bending strength test – ISO 6872

Lava™ Plus - Højtranslucent restaurering med porcelæn Et metalfrit, højæstetisk alternativ til MK restaureringer Egenskaber og fordele • Restaureringer, helt eller delvist opbygget med porcelæn, giver fleksibilitet til at dække alle krav til styrke og æstetik • Du får, hvad du bestiller - matcher VITA classical farveskalaen fra A1 til D4, hvilket giver optimal æstetik ved porcelænsopbygning

www.3MESPE.dk 3M a/s, 3M ESPE Dentalprodukter, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tel: 43 48 01 00, Fax: 43 20 15 65, e-mail: dkdental@mmm.com 3M og ESPE er varemærker hos 3M Company eller 3M Deutschland GmbH. Anvendes under licens i Canada. Vita er varemærke hos VITA Zahnfabrik, H. Rauter GmbH & Co. KG, Bad Säckingen, Tyskland. © 3M 2013. Alle rettigheder forbeholdes.

d Tan

e læ g

- Ru Per

lv eA

Planmeca Sovereign – den mest gennemtænkte unit ”Planmeca Sovereign er den mest gennemtænkte unit, jeg nogensinde har arbejdet med! Gennem de snart 30 år jeg har været tandlæge, har jeg arbejdet med stort set alle unit typer, men Sovereign fra Planmeca tager prisen! Sovereign er utrolig fleksibel at arbejde med, uanset opgaven, og det er legende let at opnå den helt perfekte arbejdsstilling. Mine patienter kan glæde sig over, at de lige så hurtigt finder den perfekte hvile stilling – både til benene, ryggen og hovedet. Planmeca Sovereign er perfekt til mindste detalje. Og det samme kan jeg sige om Plandents rådgivning og service.” Tandlæge Per-Rune Alvestad, Tandlægerne i Skibby Send os en e-mail på plandent@plandent.dk, hvis du ønsker at høre mere.

est