Tandlægebladet 4 - 2012 by Tandlaegebladet

4 Tandlægeforeningens medlemsblad Danish Dental Journal marts 2012 årgang 116

Tandlæge i en fed tid

fedme

De vil gerne. Men kan ikke Ny undersøgelse viser, at amerikanske tandlæger har svært ved at tale om overvægt med deres patienter

Fedme BMI Vægttab Ernæring

Steril kirurgi – på den nemme måde!

Tandlæge Tom Olsen, Skovlunde ”Jeg har gennem mange år haft et godt samarbejde med Nordenta omkring forbrugsvarer, udstyr og it. Vi har altid oplevet en god information om bl.a. produkter og muligheder og var derfor også glade, da vi blev præsenteret for de såkaldte ProcedurePak fra Mølnlycke. På klinikken laver vi meget kirurgi og brugte derfor tidligere megen tid på at klargøre den sterile opdækning. Med ProcedurePak fik vi mulighed for at specialdesigne to sterile pakker med diverse engangsudstyr til vores operationer. Et til små operationer som eksempelvis ekstraktion af visdomstænder og et stort sæt til implantater, knogle-

opbygning eller sinusløft. Vi bestemmer selv hvilke sterile produkter, der skal indgå i sættet. Vi sparer derfor en masse tid i forhold til tidligere – og vi har sikkerhed for, at vi altid har netop de sterile produkter, som vi gerne vil anvende.” Hos Nordenta tager vi udgangspunkt i den enkelte kliniks behov. Kunne du tænke dig at høre mere om, hvad vi kan gøre for netop din klinik, så kontakt os på telefon 8768 1611 for at booke et ufprligtende møde på din klinik.

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD KORT & GODT 240 242 242 243 244 244 245 245 246 246 248

249

250 253

Leder: Vi skal være med til at bekæmpe fedme Tryghedsordningerne orienterer om erhvervsudygtighedsforsikringen Fedme kan muligvis give marginal parodontitis Er der en tandlæge til stede? Set, hørt og læst Børn med højt BMI har mere caries Lægemiddelstyrelsen offentliggør formodede bivirkninger Stort tema om mundhygiejne i Fagbladet FOA Ny overenskomst med HK i hus Regler for tilskud til patienter med sjældne sygdomme er på vej JP2-klonen af Aggregatibacter actinomycetemcomitans, karakteriseret ved høj leukotoksicitet, er fundet hos medlemmer af en kaukasisk familie bosiddende i Sverige Kraniofacial morfologi hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis: Et cefalometrisk studium med fokus på forskellen mellem bindevævspræformeret og bruskpræformeret knogle Boganmeldelser Voxpop: Skal tandlæger opfordre til vægttab?

Videnskab & klinik 256 258

268 274 276

Faglig leder: Fedme – hvad vi ved og ikke ved Curran AE, Caplan DJ, Lee JY, Paynter L, Gizlice Z, Champagne C, Ammerman AS, Agans R. Dentists’ Attitudes About Their Role in Addressing Obesity in Patients Vann Jr WF, Bouwens TJ, Braithwaite AS, Lee JY. The Childhood Obesity epidemic: A Role for Pediatric Dentists? Faglig kommentar: Profylaktisk anvendelse af antibiotikum i Danmark Evidens i klinikken: COCHRANe-ReVIeW. Ansigtssmerter kan ikke slibes væk

258

Svært at tale om overvægt med patienterne

Det fastslår en amerikansk undersøgelse. Læs mere om tandlægers holdning til at adressere patienters overvægt. Side 258

»Det er et kæmpe problem for stærkt overvægtige, at de ikke kan trække vejret, når de kommer ned og ligge i en tandlægestol BIRGITTE HANSEN, FORMAND FOR ADIPOSITASFORENINGEN. side 288

SAMFUND & ARBEJDSLIV 278 280 282 288 290 294

Fedme i Danmark i tal Øget fedme skaber tvivl om tandlægestole »Det kan ikke være rigtigt, at vi bare ser passivt til Hvad du bør vide om din stærkt overvægtige patient Forskellen mellem lang og kort uddannelse er tre tænder Vigtigt at vide

indlæg & debat 298

Hun bekæmper fedmeepidemien fra tandklinikken

Addressing the Obesity Epidemic: What is the Dentist’s Role?

SERVICESIDER 301 306 309 315 316 319 320 324

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

282 Mød den amerikanske tandlæge på side 282

Om Tandlægebladet

Forsiden

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig- videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

| 238 |

Fagredaktion Flemming Isidor professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang lektor, ph.d. Palle Holmstrup professor, dr.odont. Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

Fedme Fedme og marginal parodontitis er associeret med hinanden. Det tyder den nyeste forskning på, og dermed er der skabt en faglig sammenhæng mellem den stigende andel af stærkt overvægtige danskere og landets tandlæger – en sammenhæng, som forsideillustrationen også sætter fokus på. Læs mere om sammenhængen på side 242. Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tdl-tryghed.dk web@tdl-tryghed.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

“Endelig, en ny teknologi, der giver en enkel og hurtig rengøring af approximal rummet.” – Birgitta Söder, Professor em, Dr., PhD., exam. Tandplejer

Oplev banebrydende innovation: Philips Sonicare AirFloss Patienter, som bare ikke får brugt tandtråd, vil elske den nye Philips Sonicare AirFloss. Dens nyskabende microburst teknologi udstøder hurtige luftpust og mikrodråber, som giver en mild men effektiv rensning mellem tænderne. Effektiv: Sonicare AirFloss bidrager til op mod 75% reduktion af tandkødsbetændelse og op til 86% reduktion af antal områder med blødninger på 4 uger1 Nem at anvende: Nemmere at anvende ifølge 86% interviewede patienter2 Foretrukken: 96% af patienter, som uregelmæssigt brugte tandtråd, anvendte Sonicare AirFloss mindst 4 gange om ugen efter 1 måned3 Ring på 7021 1626 (Unident Kundeservice) for et prøveeksemplar, så du kan opleve Sonicare AirFloss. sonicare.com 1. de Jager M, Jain V, Schmitt P, DeLaurenti M, Jenkins W, Milleman J, et al. Clinical efficacy and safety of a novel interproximal cleaning device. J Dent Res. 2011;90 (special issue A). 2. Krell S, Kaler A, Wei J. In-home use test to evaluate ease of use for Philips Sonicare AirFloss versus Reach string floss and WaterpikUltra Water Flosser. Data on file, 2010. 3. Krell S, Kaler A, Wei J. In-home use test to assess compliance of Philips Sonicare AirFloss. Data on file, 2010.

KORT & GODT | Leder

Vi skal være med til at bekæmpe fedme

Foto :

| 240 |

Lizette Kabre

» Tandlæger kan sagtens opfordre til at skære ned på sukkeret og rådgive patienten til at søge hjælp til at komme af med de overflødige kilo

fedme

kal vi som tandlæger blande os i, om vores patienter er overvægtige? For mit vedkommende er svaret enkelt: Selvfølgelig skal vi det. Jeg har læst, at 70 % af amerikanerne er overvægtige. 34 % er svært overvægtige. Med andre ord – hvis du møder tre amerikanere på gaden, vil den ene være svært overvægtig. Men som man kan læse i dette nummer af Tandlægebladet, er det heldigvis ikke gået så galt i Danmark – endnu. Jeg mener, at vi her i landet skal gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at de amerikanske fedmetilstande kommer hertil. Nok er det den enkeltes frie valg, hvad man spiser, og hvor meget man indtager. Men de sygdomme, der er følger af en livsstil, som fører til overvægt, behandles typisk på fællesskabets regning. Derfor er det o.k., at fællesskabet involverer sig i, hvordan man kan forebygge overvægt og fedme. Her kommer vi ind i billedet – både som forening og som tandlæger ude på klinikkerne. I tandplejen tager vi selvfølgelig afsæt i patientens tandsundhed, men vi interesserer os også for mennesket bag – og derfor engagerer vi os også i den generelle sundhed. Jeg ser ikke en fremtid, hvor det er os, der lægger kost- og motionsplaner for patienterne. Men det er naturligt, at vi er en del af en tværfaglig indsats for at afhjælpe og forebygge overvægt. Det skal være en tværfaglig indsats, for opgaven er så stor, at ingen faggruppe inden for sundhedsvæsenet kan løse den alene. Hverken læger, sundhedsplejersker, diætister eller tandlæger kan alene eliminere det voksende fedmeproblem, men hvis vi løfter i flok, er jeg sikker på, at vi kan nå meget langt. Der er to store fordele ved, at vi som tandlæger bliver taget med på råd. Den ene er, at vi ser patienterne regelmæssigt. Vi vil ofte være de første til at opdage, at en patients forbrug af slik, kager, læskedrikke og hvidt brød har grebet om sig. Den anden er, at sukker er en risikofaktor i forhold til både overvægt og caries. Desuden fortæller formanden fra Adipositasforeningen til Tandlægebladet, at mange svært overvægtige er afhængige af syreholdige læskedrikke, som fører til erosioner (se side 288). Vi kan derfor sagtens med baggrund i vores odontologiske faglighed opfordre den voksne patient til at skære ned på sukkeret, og der-udover kan vi rådgive patienten til at søge hjælp til at komme af med de overflødige og usunde ekstra kilo. Inden for børne- og ungdomstandplejen vil det være naturligt, at vi sammen med sundhedsplejen rådgiver børnene og ikke mindst deres forældre om, hvordan man kan skære ned på de tomme kalorier, der både fører til overvægt og dårlig oral sundhed. Uanset om vi har at gøre med børn og voksne, skal rådgivningen selvfølgelig gives på en respektfuld måde. Men det kan vi også.

Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Gør hverdagen lettere …

Hvad hvis du bliver syg ? Hør om Erhvervsudygtighedsforsikringen.

Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

KORT & GODT

Tryghedsordningerne orienterer om erhvervsudygtighedsforsikringen

Vidste du at …

… antallet af overvægtige nu overstiger antallet af undervægtige globalt set? Hvis forekomsten af fedme fortsætter med samme hastighed, vil 60-70 % af alle europæere være svært overvægtige i 2030. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007.

Tryghedsordningerne har i flere situationer oplevet, at der har været uklarhed om, hvad erhvervsudygtighedsforsikringen dækker, og hvornår der kan ske udbetaling. Flere klinikejere har bl.a. haft den opfattelse, at hvis de blev syge, ville forsikringen komme til udbetaling uanset anden indtægt og dermed dække det hul, der måtte opstå ved en omsætningsnedgang, ligesom sygedriftstabsforsikringen. Det er ikke tilfældet. Man kan derimod sige, at forsikringen dækker ”nedefra” og ikke en indtægtsnedgang fra toppen af indkomsten. For at skabe klarhed har Tryghedsordningerne lavet et notat, hvor erhvervsudygtighedsforsikringen og sygedriftstabsforsikringen beskrives i kort form. www

Find notatet på Tdlnet.dk under Aktuelt.

Fedme kan muligvis give marginal parodontitis Svært overvægtige mennesker har oftere marginal parodontitis end normalvægtige – og i sværere grad. Og det kan tilsyneladende ikke blot forklares med livsstil og socioøkonomiske faktorer. Den nyeste forskning tyder på, at fedme og margifedme nal parodontitis er associeret med hinanden. Det er en af konklusionerne i det kandidatspeciale, som stud.med. Julie Volk netop har afleveret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. – Det er først i de senere år, at man forskningsmæssigt er begyndt at undersøge, hvordan fedme og marginal parodontitis indvirker på hinanden. Men der er ikke nogen tvivl om, at der sker en eller anden form for gensidig påvirkning – årsagssammenhængen har dog stadig blot form af hypoteser, siger Julie Volk. Specialet er et litteraturstudie, hvor hun har gennemgået den forskning, der er på området, og noget tyder på, at fedme kan fremprovokere eller forværre marginal | 242 |

parodontitis og/eller omvendt. Der skal dog forskes mere, før man med sikkerhed kan afgøre, hvad der er hønen, og hvad der er ægget. Fedme ændrer mundens mikroflora Flere studier har vist, at jo højere BMI, jo flere inflammationsceller kan man konstatere i mundhulens slimhinder. Det kan muligvis tyde på, at fedme kan forværre marginal parodontitis – og omvendt, forklarer Julie Volk. – Ved stor fedtudvikling tyder det på, at der simpelthen kan ske en forskydning i mikrofloraen i mundhulen i retning af større dominans af enkelte bakterier, der er associeret til udviklingen af marginal parodontitis, uddyber hun. Det kan, ifølge Julie Volk, have noget at gøre med, at fedtceller udskiller stoffer, som er skadelige for kroppen, og som kan give anledning til betændelsestilstande – fx i form af marginal parodontitis. Studier peger desuden på, at sammenhængen er stærkere for kvinder, unge og rygere. Julie Volks speciale er endnu ikke bedømt. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

kort & godt

Ny førstehjælpsmanual:

Er der en tandlæge til stede? Det er vigtigt, at tandlæger opbygger en rutine til behandling af patienter med akutte, potentielt livstruende tilstande. Også selv om situationen sjældent opstår. Det fastslår tandlæge og underdirektør i Tandlægeforeningen, Ole Marker. Derfor udgiver Tandlægeforeningen i samarbejde med Mentor Instituttet en ny og opdateret manual til førstehjælp og genoplivning, der er skræddersyet til landets tandklinikker. Manualen ”Akutte medicinske tilstande. Førstehjælp og genoplivning – hvad kan tandlægen gøre?” er vedlagt dette nummer af Tandlægebladet. Læge Philipp Skafte-Holm fra Mentor Instituttet bakker Ole Marker op. Samtidig mener han, at risikoen for, at der opstår en akut medicinsk tilstand på tandklinikken, er større end tidligere. – Patienter bliver udskrevet meget hurtigt fra sygehusene i dag, og langt flere bliver også behandlet ambulant. Også det høje antal af diabetes 2-patienter udgør en risiko, da mange ikke er velreguleret. Der er også mange

diabetes 2-patienter, der ikke er diagnosticeret, fastslår Philipp Skafte-Holm. Da tid og koordinering er afgørende for behandling af akutte livstruende tilstande, er manualen udarbejdet, så tandlægen hurtigt kan få information om symptomer, behandling og årsag. Det er også muligt at benytte manualen til at udarbejde en klar rollefordeling ved akutte situationer. Tandlæger bør desuden være opmærksomme på, at det bliver anbefalet, at tandklinikker har en Epipen på klinikken i tilfælde af anafylaktisk shock. Det er muligt at rekvirere en gratis instruktions-Epipen via forhandleren Meda (tlf. 44 52 88 88). Manualen udgives med støtte fra Tandlægeforeningen og Meda og er trykt i så stort et oplag, at studerende på de to tandlægeskoler også vil modtage et eksemplar. Det er muligt at bestille yderligere eksemplarer af manualen. Kontakt Tandlægeforeningen på 70 25 77 11.

Fakta

Kursus i akutte medicinske tilstande Akutte m

Førstehjæ edicinske til stande lp og ge n Hvad ka n tandlæ oplivning gen gøre ?

• Airway • Breath ing • Circula tio • Disabili n ty • Exposu re

Tandlægeforeningen udbyder i samarbejde med Mentor Instituttet et førstehjælpskursus, der er tilpasset tandlægernes faglige vidensniveau og de særlige akutte situationer, som kan opstå på tandklinikken. Kurset er for hele klinikken og udbydes individuelt. Prisen varierer fra 1.565 kr. pr. deltager til 785 kr. pr. deltager afhængigt af antallet af deltagere. Der er plads til maksimum 30 deltagere pr. kursus. Kontakt Tandlægeforeningen for mere information. Ring 70 25 77 11 eller email efteruddannelse@tdl.dk

2. udgave Mentor Ins

tituttet

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Udarbejd et af: Bjarne L. Ha Kim Garde nsen Philipp Ska fte-Holm Udgivet af: Mentor Institutte t Tandlæge forening en

| 243 |

KORT & GODT

set, hørt og læst 28.02.2012 | Koege-Onsdag.dk

Egenbetaling for privat tandregulering Fra 1. juli 2012 bliver der indført en egenbetaling på 35 % for nye tandreguleringsbehandlinger hos private tandlæger i Køge. Samtidig vil den kommunale tandreguleringsklinik blive moderniseret og udvidet. Køge Kommune forventer at opnå en årlig besparelse på 1 mio. kr. 28.02.2012 | 3f.dk

Børn og unge pjækker fra tandlægen Op mod 15 % af patienterne udebliver fra deres aftale hos den kommunale tandpleje i Århus. Og det er et alvorligt problem, fastslår overtandlæge Ingelise Nielsen fra tandplejen i Århus. Det er nemlig oftest de samme børn, der bliver væk igen og igen – typisk dem, der har allermest brug for behandling. Nyheden er bragt i flere medier. 23.02.2012 | DR.dk

Danskerne udskyder dyre tandbehandlinger Mange udskyder de dyre tandbehandlinger. Det viser tal fra Sygeforsikringen Danmark, der gennem de sidste tre år har set en tydelig effekt på en tilbageholdenhed omkring det dyre tandarbejde. Men direktør for sygeforsikringen, Johannes Due, mener også, der er optimisme at spore. Sidste år steg udbetalingerne igen til de dyre tandbehandlinger. 22.02.2012 | Midtjyllands Avis

Akutklinik overså brækket kæbe Akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg sendte Per Knudsen hjem efter et alvorligt fald uden at opdage, at han havde brækket overkæben. Det var først efter næsten en uge, at en tandlæge sørgede for, at han kom under behandling på kæbekirurgisk afdeling i Århus. Undersøgelsen viste, at hans overkæbe var løsnet, og med over en uges forsinkelse blev han opereret og fik stabiliseret sin overkæbe med fire metalplader. 21.02.2012 | DR P4 Radioavisen

Misvisende billeder på cigaretpakker Huller i tænderne skyldes ikke rygning. Det fastslår professor Palle Holmstrup fra Tandlægeskolen i Århus og understreger dermed, at skræmmebilledet af de cariesramte tænder på de nye cigaretpakker er misvisende. Nyheden er bragt i flere medier. | 244 |

Ny dansk undersøgelse:

Børn med højt BMI har mere caries Hvis et ungt menneske har et højt BMI, er sandsynligheden for, at vedkommende har caries, højere end gennemsnittet. fedme Det viser en nyere dansk undersøgelse foretaget blandt 824 15-årige og deres forældre, publiceret i 2011. Formålet med undersøgelsen har været at afdække sammenhængen mellem overvægt, caries og livsstilsfaktorer (kostvaner, fysisk aktivitet, rygning og alkoholforbrug). Og der er en sammenhæng, forklarer adjunkt ved Tandlægeskolen i København, Ayse Basak Cinar, der står bag undersøgelsen. Men sammenhængen er ikke kausal i den forstand, at et højere BMI i sig selv fører til et højere cariesniveau, understreger hun. Det handler i stedet om, at de samme livsstilsfaktorer er i spil i forhold til både caries og fedme. – Børn med et højt BMI var mere tilbøjelige til at have høj cariesaktivitet, da de delte bestemte livsstilsfaktorer såsom dårlig kost, de spiste ikke morgenmad, de så mere fjernsyn etc., siger Ayse Basak Cinar. Kostrådgivning hos tandlægen Resultaterne er på linje med flere tidligere undersøgelser og på den baggrund, mener hun, det er oplagt, at tandlægen spiller en mere aktiv rolle i forhold til rådgivning om sund livsstil. Det skulle i givet fald ske i tæt samarbejde med andre sundhedspersoner. – Idet caries og fedme er indbyrdes forbundet med hinanden i kraft af fælles livsstilsfaktorer, ligger det ligefor, at forebyggelse i tandplejen ikke bør begrænses til orale forhold, siger Ayse Basak Cinar. Hun foreslår, at tandeftersyn af børn og unge fx kunne indeholde måling af BMI og afdækning af kost-, ryge- og motionsvaner. – Den første rådgivning af overvægtige børn kunne med fordel starte hos tandlægen og fortsætte hos den praktiserende læge, foreslår Ayse Basak Cinar.

Cinar AB, Christensen LB, Hede B. Clustering of obesity and dental caries with lifestyle factors among Danish adolescents. Oral Health Prev Dent 2011;9:123-30.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

kort & godt

Lægemiddelstyrelsen offentliggør formodede bivirkninger Lægemiddelstyrelsen har offentliggjort de første samlede oversigter over formodede bivirkninger ved medicin på deres website. Oversigterne indeholder alle de formodede bivirkninger, som læger, patienter og andre har indberettet siden december 2007. I første omgang kan man få indblik i indberetninger for 13 forskellige aktive indholdsstoffer. I løbet af foråret bliver de resterende oversigter offentliggjort, så der i alt vil være adgang til indberetninger for mere end 1.000 aktive indholdsstoffer. Blandt de første oversigter finder man både rygeafvænningsmidler, de såkaldte lykkepiller og medicin mod ADHD.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er det ikke muligt at drage konklusioner om sikkerhed og risiko ved medicin udelukkende ud fra oplysningerne i oversigterne. At en bivirkning bliver indberettet, er nemlig ikke ensbetydende med, at der er en sikker sammenhæng mellem medicinen og bivirkningen. Når fx læger, tandlæger, patienter eller pårørende melder bivirkninger, behøver de blot at have en formodning om, at det er medicinen, der er skyld i bivirkningen. Bivirkningsoversigterne kan derfor først og fremmest give et overblik over, hvordan omfanget af indberetninger udvikler sig samt være med til at identificere mulige sikkerhedsmæssige problemer ved medicin. Find oversigterne over formodede bivirkninger på www Lægemiddelstyrelsens website www.laegemiddelstyrelsen.dk

Stort tema om mundhygiejne i Fagbladet FOA Man kan få lungebetændelse af at indånde bakterier fra mundhulen, og for svækkede plejehjemsbeboere kan sådan en infektion være dødelig. Men der er heldigvis noget at gøre, for lungebetændelse kan i en del tilfælde undgås ved hjælp af bedre mundpleje. Det er én af årsagerne til, at Fagbladet FOA har valgt at sætte fokus på emnet mundpleje i et stort tema i deres martsudgave, der kommer ud til det personale, der arbejder på landets plejehjem. I temaet opfordres plejepersonalet til at gribe tandbørsten og hjælpe beboerne med at passe på deres tænder. Man får gode råd til, hvordan man kan hjælpe de ældre med at børste tænderne på en værdig og respektfuld måde, og temaet sluttes af med en visuel guide, som man kan rive ud og hænge op. I Tandlægeforeningens Sundhedsudvalg er man meget glade for, at Fagbladet FOA har taget emnet op, og faktisk har man selv haft en finger med i spillet, fortæller formand for udvalget Karsten Møller. – Vi har længe ønsket at komme igennem med nogle budskaber til plejehjemspersonalet, fordi der er en rigtig stor

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

udfordring i forhold til at vedligeholde plejehjemsbeboernes tænder. Man ser ofte, at folk, der har passet på deres tænder hele livet, tabes på gulvet, når de ikke længere selv kan børste deres tænder, og vi ved, at det kan få fatale følger ikke bare for velværet, men også for helbredet, siger Karsten Møller om baggrunden for, at Tandlægeforeningen tog fat i FOA og opfordrede dem til at sætte fokus på emnet over for deres medlemmer. www

Temaet kan læses på FOA’s website www.foa.dk

| 245 |

KORT & GODT

Ny overenskomst med HK i hus Tandlægeforeningen blev den 29. februar enig med HK om en fornyelse af parternes overenskomst. Overenskomsten indebærer bl.a.: Løn Klinikassistenternes løn reguleres med virkning fra 1. april 2012 med 1,2 %, og fra 1. april 2013 reguleres lønnen ligeledes med 1,2 %. For elever stiger lønnen 1. april 2012 med 2,25 %, og 1. april 2013 stiger lønnen med yderligere 2,25 %. Efteruddannelse Tandlægeforeningen vil sammen med HK sikre flere og bedre AMU-kurser til gavn for både medarbejderne og klinikejerne. Øvrige elemeter i fornyelsen Aftalen indebærer blandt andet mulighed for at funktions-

aflønne medarbejdere med ledende eller særligt betroede arbejdsopgaver, mere fleksible muligheder for ældre medarbejdere og mulighed for at aflevere lønsedler mv. via elektroniske postløsninger – fx e -boks eller e -mail. Hvis overenskomsten godkendes, kommer den til at gælde i en toårig periode fra 1. april 2012. Ved redaktionens slutning var den netop sendt til urafstemning hos klinikejerne i Tandlægeforeningen. Klinikejerudvalget, som har godkendt fornyelsen, anbefaler klinikejerne at stemme ja til overenskomstresultatet. www Læs mere om aftalen på Tdlnet.dk, hvor du også kan læse om fornyelsen af foreningens overenskomst med tandteknikerne. Du vil på Tdlnet.dk i øvrigt kunne se samtlige de protokollater, der indgår i de enkelte fornyelsesaftaler sammen med en kortfattet gennemgang af økonomien samt af de enkelte elementer. På Tdlnet.dk kan man også følge forhandlingerne med Tandplejerforeningen, som stod lige for døren ved redaktionens slutning.

Regler for tilskud til patienter med sjældne sygdomme er på vej Folketinget har vedtaget, at der skal gives et særligt tilskud til tandbehandling til patienter med sjældne medfødte sygdomme. Det har fået mange medlemmer og patienter til at henvende sig til Tandlægeforeningen for at få oplyst, hvordan den nye tilskudsordning kommer til at fungere, og hvilke patientgrupper der bliver omfattet af ordningen. På opfordring oplyser Sundhedsstyrelsen, at de nye retningslinjer vil være tilgængelige på styrelsens website den 19. marts 2012. Hvis der efter redaktionens afslutning bliver ændret i datoen for offentliggørelsen, vil det blive oplyst på Tandlægeforeningens medlemsnet Tdlnet.dk. www Se retningslinjerne om tilskud til tandbehandling til patienter med sjældne sygdomme på Sundhedsstyrelsens website www.SST.dk fra den 19. marts 2012.

| 246 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

CREATING THE FUTURE BY GOING BACK TO THE ROOTS ONCE UPON A TIME, in a small city in Scandinavia, implant dentistry was born and millions of peoples’ lives would be changed forever. Fifty years later we return to the roots, to get inspired by history and to help create the future. Join us to experience the future of holistic implant dentistry. Welcome to the Astra Tech World Congress 2012 in Gothenburg, Sweden – our hometown and the birthplace of osseointegration. FOCUSING ON SCIENCE The Scientific Committee presiding over this congress has developed an exciting and comprehensive program guaranteed to engage and inspire you. SCIENTIFIC COMMITTEE Steering Group: Tomas Albrektsson, Sweden Jan Lindhe, Sweden Christoph Hämmerle, Switzerland Members: Denis Cecchinato, Italy Kerstin Gröndahl, Sweden Stefan Hassfeld, Germany Rhonda Jacob, U S A Hans-Christoph Lauer, Germany

Gert Meijer, The Netherlands Masahiko Nikaido, Japan Richard Palmer, U K Pascal Valentini, France Homa Zadeh, U SA SCIENTIFIC AWARD COMMITTEE Lyndon Cooper, U S A Michael Norton, U K Clark Stanford, U SA

www.astratechworldcongress.com

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Astra Tech A/S, Roskildevej 163, 1. th, DK-2620 Albertslund, Denmark Tel: +45 43 71 33 77. Fax: +45 43 71 78 65, www.astratechdental.dk

| 625 |

Spytkirtler: Struktur og funktion | kort & godt

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

JP2-klonen af Aggregatibacter actinomycetemcomitans, karakteriseret ved høj leukotoksicitet, er fundet hos medlemmer af en kaukasisk familie bosiddende i Sverige Rolf Claesson1, Maria Lagervall2, Carola Höglund-Åberg1, Anders Johansson1 og Dorte Haubek3 Afdeling for Parodontologi, Umeå Universitet, 2Afdeling for Parodontologi, Skanstull, Stockholm, Sverige 3Afdeling for Pædodonti, Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Materiale og metoder Aggregatibacter actinomycetemcomitans og andre bakteriearter i subgingivale plakprøver, der har været sat i forbindelse med parodontitis, blev kvantificeret med konventionelle dyrkningsmetoder. Bestemmelse af leukotoksin promoter-typen, bestemmelse af serotypen samt bestemmelse af andre egenskaber hos Aggregatibacter actinomycetemcomitans udførtes med PCR. DNA-sekvensering af pseudogenet hbpA blev foretaget for at fastlægge oprindelsen af de påviste JP2-klon-bakteriestammer. Derudover blev der lavet genetisk baseret testning af den etniske oprindelse af familiemedlemmerne. Resultater JP2-klonen blev fundet hos to af medlemmerne af familien, en 32-årig datter og hendes 62-årige mor. Der blev påvist en relation mellem de isolerede JP2-klon-stammer og de bakte-

riestammer, der tidligere er fundet hos individer fra afrikanske lande grænsende op til Middelhavet. Den genetiske undersøgelse af familiemedlemmerne viste, at de alle havde kaukasisk oprindelse.

Konklusion JP2-klonen er påvist hos medlemmer af den hvide population (kaukasiere), ligesom også ældre individer kan være bærere.

Claesson R, Lagervall M, Höglund-Aberg C et al. Detection of the highly leucotoxic JP2 clone of Aggregatibacter actinomycetemcomitans in members of a Caucasian family living in Sweden. J Clin Periodontol 2011;38:115-21.

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

| 248 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Kraniofacial morfologi hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis: Et cefalometrisk studium med fokus på forskellen mellem bindevævspræformeret og bruskpræformeret knogle Hans Gjørup1, Inger Kjær2, Liselotte Sonnesen2, Dorte Haubek3, Signe Sparre Beck-Nielsen5, Hanne Hintze4 og Sven Poulsen3 1 Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Århus Universitetshospital, 2Afdeling for Ortodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet; 3Afdeling for Pædodonti, Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 4Afdeling for Oral Radiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 5 Klinisk Institut, Syddansk Universitet og H.C. Andersen børnehospital

Hypofosfatæmisk rakitis (HR) er karakteriseret ved mangelfuld mineralisering af knogle og vækstzoner på grund af forøget fosfatudskillelse via nyrerne. Deformering af bruskpræformerede ossøse strukturer er tidligere beskrevet som et karakteristisk fund hos patienter med denne lidelse, medens der kun findes begrænset viden om sygdommens effekt på bindevævspræformeret knogle. Formålet med denne undersøgelse var at beskrive kraniets ossøse morfologi hos patienter med HR i forhold til raske kontrolpersoner og at undersøge effekten på ossøse strukturer med forskellig oprindelse. Undersøgelsen omfattede 53 HR-patienter (17 mænd og 36 kvinder) i alderen 3-74 år. Hos 50 af patienterne var sygdommen associeret med forandringer i X-kromosomet (PHEX-genet), medens der ikke kunne identificeres nogen sygdomsfremkaldende mutation hos de resterende tre patienter. Som kontrolpersoner indgik 79 raske individer (37 mænd og 42 kvinder) i alderen 6-79 år

med normal okklusion. Undersøgelsen beskrev en række statistisk signifikante forskelle mellem HR-patienterne og de raske kontroller. Basis cranii var affladet, og dybden af fossa cranii posterior var formindsket hos HR-patienterne. Neurokraniets højde anteriort, vinklen nasion-sella-frontale og tykkelsen af theca cranii var forøget. Længden af os nasale og maksillens højde var reduceret. Derimod var hverken den vertikale eller den sagittale kæberelation påvirket hos HR-patienterne i sammenligning med forholdene hos de raske kontrolpersoner. Sammenfattende fandt vi, at såvel bruskpræformerede som bindevævspræformerede ossøse strukturer i kraniet var påvirket hos HR-patienterne. Gjørup H, Kjaer I, Sonnesen L et al. Craniofacial morphology in patients with hypophosphatemic rickets: a cephalometric study focusing on differences between bone of cartilaginous and intramembranous origin. Am J Med Genet A 2011;155:2654-60.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

| 249 |

KORT & GODT

Tre relevante bøger om fedme Williams G og Fruhbeck G (eds.) Obesity: Science to Practice Wiley-Blackwell 2009. 600 sider, ill. ISBN: 978-0-4700-1911-5 Pris i £ 123

Fedme, eller adipositas, er en lidelse med ophobning af fedt på kroppen og helbredsfølger af denne fedtophobning. Fedme er blandt verdens væsentligste årsager til lidelse og tidlig død, og fedme er i dag ansvarlig for flere kroniske sygdomme og dødsfald end rygning. I den vestlige verden, lider mere end halvdelen af den voksne befolkning af overvægt eller egentlig fedme, og trods en udbredt antagelse om, at fedme er selvforskyldt og blot en konsekvens af for meget mad og for lidt motion, er det helt klart, at fedme er en kompliceret lidelse, der opstår som følge af et samspil mellem forskellige livsstilsfaktorer, det omgivende miljø, sociale, kognitive og ikke mindst genetiske faktorer. Fedmens store udbredelse og genetiske ophav til trods oplever mange overvægtige væsentlig social udstødelse, forskelsbehandling i sundheds- og socialvæsen og manglende ligestilling på jobmarkedet. Overvægtige børn mobbes og fravælges af deres kammerater, og undersøgelser viser, at de møder fordomme fra deres lærere og tillige fra såvel egne som andres forældre. Påfaldende er det, at vi i dag faktisk er meget langt fra at have løst, hvad man kunne kalde ”fedmens gåde”. Vi har således ikke videnskabeligt belæg for, hvordan vi forebygger, at flere udvikler fedme, eller for, hvordan vi behandler fedme på lang sigt – fedmeoperationer, forbeholdt de få undtaget. Dette er ikke alene en akademisk problemstilling og en fortsat opgave for forskningsfeltet, men tillige en væsentlig udfordring i forhold til, hvad vi skal kommunikere til befolkningen og vore patienter omkring forebyggelse og behandling af fedme. Der er således et uopfyldt behov for, at forskere, behandlere og praktikere afprøver og ikke mindst dokumenterer effekter af nye veje til behandling og forebyggelse af fedme, ud fra devisen at fedme ikke er slapt vellevned, men en sygdom med mange årsager og udvikles hos et stort antal mennesker, der skal behandles med respekt for den væsentlige sygdom, fedme er. For den, der vil læse og vide mere om fedme, overfedme vægt og adipositas, er der hjælp at hente i tre nyere bøger fra henholdsvis 2009, 2010 og 2011 – de to | 250 |

Waters E, Swinburn B, Seidell J og Uauy R (eds.) Preventing Childhood Obesity: Evidence Policy and Practice Wiley-Blackwell 2010. 320 sider ISBN: 978-1-4051-5889-3 Pris i £ 69,50

Svendsen OL, Astrup A og Hansen GS Adipositas – sygdom, behandling og organisation Munksgaard 2011. 301 sider ISBN: 978-8-7628-0966-6 Pris i DDK 299 inkl. moms

første udgivet af John Wiley and sons Ltd (USA) og den seneste fra Forlaget Munksgaard (Danmark) – sidstnævnte den første grundbog nogen sinde skrevet helt på dansk. Bøgerne dækker over mange af de samme emner og er skrevet af henholdsvis internationale og førende danske eksperter på området. For den fagligt meget interesserede er især sværvægteren Obesity: Science to Practice fra 2009, med sine 600 tætskrevne sider værd at anbefale. Bogen beskriver detaljeret fedmens forekomst, årsager og konsekvenser, men naturligvis ud fra et internationalt snarere end dansk synspunkt. Her er der mere hjælp at hente Bogen tager udgangspunkt i danske i den danske lærebog, der opgørelser over fedmeslet og ret hedder Adipoforekomster, danske sitas – sygdom, behandsamfundsforhold ling og organisation, som (som fedtskat) og udkom i november sidste danske betingelser for år. Bogen tager generelt forebyggelse og udgangspunkt i danske behandling opgørelser over fedmeforekomster, danske samfundsforhold (som fedtskat) og danske betingelser for forebyggelse og behandling i primær- og sekundærsektorerne og er skrevet af flere end 40 forskellige forskere og praktikere på området. Endelig kan også bogen Preventing Childhood Obesity: Evidence Policy and Practice fra 2010 anbefales til dem, der især vil tilegne sig eller opdatere deres viden om fedme i barndommen og de folkesundhedsmæssige perspektiver i forhold til forebyggelse.

God læselyst.

Berit L. Heitmann, professor, ph.d., Institut for Sygdomsforebyggelse, Region Hovedstaden

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

ANNONCE

Patienter får ofte følsomme tænder efter parodontalbehandling Behandling af dentinhypersensitivitet bør derfor være en naturlig del af enhver parodontalbehandling.

Tandlæge Scientific Affairs Manager Colgate-Palmolive Nordic

Giver umiddelbar smertelindring, som varer i op til 24 uger

Hovedformålet med parodontalbehandling er at hindre yderligere fæstetab. Både non-kirurgisk og kirurgisk parodontalbehandling anvendes for at nå dette mål. Undersøgelser viser imidertid, at begge disse behandlingstyper ofte giver anledning til følsomme tænder. Blandt andet er det vist, at mere end halvdelen af alle patienter oplever isninger i tænderne 1 uge efter depuration1,2,3. Dette skyldes formodentlig, at der ved depuration ofte fjernes mellem 20-50 µm rodcement, som resulterer i blottede rodoverflader. Det er derfor oplagt, at patienter i parodontalbehandling kan have gavn af forebyggende behandling mod dentinhypersensitivitet. Dette vil ikke blot mindske patientens opfattelse af at parodontalbehandling er forbundet med smerte, men også være med til at sikre optimal plakkontrol.

En klinisk undersøgelse viser, at Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Desensitising Paste giver signifikant reduktion i sensitivitet umiddelbart efter applikation. Lindringen varer i mindst 24 uger, når den efterfølges af 2 x daglig tandbørstning med Colgate® Sensitive Pro-Relief™ tandpasta4. Smertelindring målt ved luftpåblæsning 2,5

38,4% reduktion

26,0% reduktion

2,0

Schiff scala

Af Lone Lenes

50% får dentinhypersensitivitet efter depuration

34,4% reduktion

1,5

1,0

0,5

0,0

Baseline

Umiddelbart efter applikation med pudsepastaen

Colgate® Sensitive Pro-Relief TM Behandlingsprogram

Efter tandbørstning Efter tandbørstning i 8 uger i 24 uger

Tid

Kontrol

Værd at vide om dentinhypersensitivitet

Effektiv behandling mod dentinhypersensitivitet Colgate® Sensitive Pro-Relief™ behandlingsprogram er et enkelt og effektivt program, som består af en desensibiliserende pasta til klinikbrug og en tandpasta til hjemmebrug. Begge produkter er baseret på den evidensbaserede Pro-Argin™ teknologi, som danner et beskyttende minerallag på alle blottede rodoverflader. Programmet er det eneste, som klinisk dokumenteret giver umiddelbar og langvarig lindring af dentinhypersensitivitet.

Andre tilstande og tandbehandlinger, kan også resultere i isninger i tænderne. Som behandler er det derfor vigtigt at være opmærksom på alle prædisponerende tilstande og behandlinger, som øger risikoen for dentinhypersensitivitet. Ved forøget risiko for dentinhypersensitivitet, kan mange patienter undgå unødige smerter, ved effektiv forebyggende behandling. Få faglig viden og hjælp til håndtering af alle typer patienter med dentinhypersensitivitet, med vores nye materiale: Værd at vide om dentinhypersensitivitet. Materialet består af et fagligt kompendium og patientfoldere. Bestil gratis hos Colgate Professional Oral Care på cpocdk@colpal.com

Tilbuddet gælder så længe lager haves

1. von Troil B et al. A systematic review of the prevalence of root sensitivity following periodontal therapy. J Clin Periodontol 2002;29 (suppl 3): 173-7 2. Fischer C et al. Clinical evaluation of pulp and dentine sensitivity after supragingival and subgingival scaling. Endod Dent Traumatol 1991;7(6):259-65, 3. Tammaro et al. Root-dentin sensitivity following non-surgical periodontal treatment. J Clin Periodontal 2000;27(9):690-7 4. Hamlin D et al. A clinical investigation of the efficacy of a single in-office treatment with Colgate Sensitive Pro-Relief Desensitising Polishing paste followed by at-home use of Colgate® Sensitive Pro-relief™ toothpaste and toothbrush in providing instant and lasting relief of dentin hypersensitivity

3M a/s · 3M ESPE Dentalprodukter · Fabriksparken 15 · 2600 Glostrup Tel: 43 48 01 00 · Fax: 43 96 85 96 · Internet: http://www.3mespe.dk · e-mail: dkdental@mmm.com 3M, ESPE og Scotchbond er varemærker hos 3M eller 3M Deutschland GmbH. Bruges under licens i Canada. © 3M 2012. Alle rettigheder forbeholdes.

En helt ny verden af alsidighed - Scotchbond™ Universal adhæsiv Det første virkelig universelle adhæsiv, som kan bruges til alle indikationer uanset ætseteknik • Alle typer restaureringer af komposit eller kompomer og i kombination med en adhæsiv resincement • Indeholder Vitrebond copolymer, hvilket giver mere konsistent binding til dentin under såvel fugtige som tørre forhold • Indeholder en ny MDP monomer, der optimerer den selvætsende egenskab og giver kemisk binding til zirkonia, alumina og metal uden brug af separat primer • Indeholder silan, hvilket betyder at adhæsivet kan binde kemisk til glaskeramiske overflader uden brug af separat primer

Scotchbond™ Universal Adhæsiv

www.3MESPE.dk

SEM fotos af Scotchbond™ Universal adhæsiv

Samme adhæsiv til alle opgaver!

kort & godt

VOX POP

Skal tandlæger opfordre til vægttab? Fedme er en hastigt voksende trussel mod folkesundheden i Danmark. Mere end 13 % af danskerne er allerede stærkt overvægtige, mens 47 % er overvægtige. Men er det tandlægens opgave at opfordre patienter til vægttab? Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger. Erling Kristensen Tandlæge, Skjern

Skal tandlæger opfordre til vægttab? – Nej, som tandlæger er vi specialister i mund og tænder. Fedme er et lægefagligt anliggende, og det er ikke et problem, vi af egen drift skal tage op. Hvis der kom et klart signal fra Folketinget og Sundhedsstyrelsen om, at man ønskede, at tandlæger tog del i løsningen af problemet, ville jeg selvfølgelig påtage mig opgaven, men jeg mener ikke, at man på egen hånd skal gå ind i den problematik som tandlæge. Oplever du udfordringer ved at behandle svært overvægtige? – Ja, jeg har et par enkelte patienter, som ikke kan være i stolen. Så må vi bruge en stol uden armlæn. Meget overvægtige mennesker kan også have svært ved at trække vejret gennem næsen, fordi luftvejene er stoppede, og det gør det vanskeligt for dem at samarbejde.

Lea Astrid Edske

Peter Kohberg

Tandlæge i den kommunale tandpleje, Vordingborg

Tandlæge, Tinglev

Skal tandlæger opfordre til vægttab? – Ja, jeg mener helt klart, at vi kan tale med patienter om overvægt. Tandlæger er de sundhedspersoner, der tilser patienterne mest regelmæssigt, så vi har et godt udgangspunkt for at give den vejledning, der er brug for.

Skal tandlæger opfordre til vægttab? – Nej, det er ikke vores faggruppe, der skal intervenere på det område. Jeg ville finde det akavet at diskutere diætetik med en patient. Jeg mangler en faglig backup for sammenhængen mellem fedme og problemer i mundhulen. Men jeg kunne godt finde på at have en brochure om overvægt i venteværelset.

Hvad kan tandlæger bidrage med? – I Vordingborg kommunale tandpleje er vi ved at igangsætte et projekt, der skal skabe opmærksomhed omkring, hvordan forældres dårlige mundhygiejne påvirker børnenes tandsundhed. Det kræver naturligvis overvejelser om, hvordan man kommunikerer sit budskab uden at støde modtagerne. Det samme ville gøre sig gældende, hvis vi satte fokus på svær overvægt. Opgaven er relevant for den kommunale tandpleje, men det kræver en velovervejet strategi.

» Jeg ville finde det akavet at diskutere diætetik med en patient, for jeg mangler en faglig backup for sammenhængen mellem fedme og problemer i mundhulen PETER KOHBERG, TANDLÆGE, TINGLEV

fedme

Oplever du særlige udfordringer ved at behandle svært overvægtige? – Man skal være ekstra omhyggelig med at spørge ind til medicinanamnesen hos svært overvægtige patienter. Fedme medfører ofte følgesygdomme, så patienterne får i mange tilfælde blodtrykssænkende eller kolesteroldæmpende medicin, og det skaber en øget risikofaktor ved lokalbedøvelse. Og hvis man skal ordinere smertestillende medicin, skal man sikre sig, at patienterne ikke får dobbeltdosis.

Hvad synes du? Skal tandlæger opfordre til vægttab? Afgiv din stemme på www Tandlaegebladet.dk | 253 |

| 254 |

Drømmer du om at købe eller sælge din klinik..... - så kom til seminar og hør om dine muligheder Seminaret byder på spændende emner som: Køb/salg af klinikker v/Klinikbørsen, Bente Carstensen Skatteoptimering 2012 v/Aros Revision

Du har mulighed for at deltage følgende steder: 22. marts 2012 Århus Radisson Hotel, Margrethepladsen 1 8000 Århus 19. april 2012

København IDA Mødecenter Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

10. maj 2012

Roskilde Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde

7. juni 2012

Kolding Comwell Hotel Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Pensionsopsparing v/Aros Revision Finansiering til tandlæger v/Lån & Spar

Vi starter kl. 17.00 og slutter med en let anretning kl. 19.00, hvor der vil være mulighed for spørgsmål og hyggesnak/ networking.

Af hensyn til fortæring m.v. skal tilmelding ske senest 8 dage før seminaret. Tilmelding til Irene Jensen, Lån & Spar, tlf. 33 78 23 16, eller på mail: irj@lsb.dk. Bemærk: Der er et no-show fee på 200 kr.

videnskab og klinik | Faglig leder

fedme

Fedme – hvad vi ved og ikke ved

HO erklærede i år 2000, at vi har en global fedmeepidemi. Ingen ønsker at være fede. Fedmen mødes med ydmygende fordomme, nedladenhed og åbenlys forskelsbehandling og er forbundet med umiddelbart mishag og mindreværd, mange gener og helbredsskader og øget risiko for alvorlig sygdom og for tidlig død. Hvad er der på færde? Mange vil sige, at de fede har da bare spist for meget og rørt sig for lidt, og man kan jo også se, at de stadig spiser for meget og rører sig for lidt. Havde de spist mindre og rørt sig mere, var de jo ikke blevet fede, og vil de af med fedmen igen, er det bare med at komme i gang med at spise mindre og røre sig mere. Hvor svært kan det være!? Samtidig med oplagring af fedt vokser den magre kropsmasse også, medførerende øget basalstofskifte. Bevægelse af den tungere krop kræver mere energi. Selvom besvær og gener får de fede til at bevæge sig mindre, ender det med behov for mere energi. De fede spiser mere, fordi de har behov for det. Oplagringen af energi pr. dag er så lille – under 1 % af det samlede energiindtag – at den enkelte selv ikke kan vide, at det er for meget, og selv de fineste måleteknikker kan ikke måle forskellen. Hvad der driver den, vides ikke. At vægten

| 256 |

kan forceres op eller ned, beviser blot, at den termodynamiske lov for energibalancen passer, men det giver ingen forklaring på fedmeudviklingen. Spiser man meget, og rører man sig lidt, formodes man at være i særlig risiko for senere at blive fed, men undersøgelser af tusinder af mennesker har vist, at fedmen udvikler sig uafhængigt heraf, hvilket måske ikke bør undre i betragtning af den ringe størrelse af energioverskuddet. Fedmeepidemien opfattes som en følge af, at samfundsændringer har gjort det meget lettere for flere og flere at spise for meget og røre sig for lidt grundet det store og stadigt voksende udbud – til overkommelige priser – af energirige føde- og drikkevarer og af praktisk teknik, der gør det muligt at klare dagligdagen med mindre bevægelse. Det lille oplagrede energioverskud kunne imidlertid opnås uden samfundets overflod. På den anden side har samfundsændringerne gjort det meget lettere end før at tilgodese det stigende behov for ekstra kalorier, der følger af det forhøjede stofskifte, som fedmen medfører, hvor tidligere tiders mangel på føde kunne forhindre dette. Ved decideret mangel på føde udvikles fedme ikke, og folk taber så i vægt, men historisk set følger fedmeepidemien ikke de samfundsændringer, der er under mistanke, hvad nøje analyser af tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Faglig leder | videnskab & klinik

Fakta om fedme Fedme er ophobning af overskydende energi i kroppen Fedme opstår som konsekvens af, at man indtager mere energi, end man bruger, og der bliver lagret et overskud af energi i kroppen i form af fedt. Fedme giver mere fedme: den onde cirkel Stærkt overvægtige bliver endnu mere overvægtige, fordi basalstofskiftet vokser og behov for mere energi opstår. Den magre del af kroppen vokser dermed også. Der skabes en ond cirkel. Fedme er farligt Som stærkt overvægtig har man større risiko for metabolisk

udviklingen i Danmark har vist. Meget tyder i stedet på, at den afgørende ændring er noget, der virker meget tidligt i livet før, under eller efter graviditeten, men hvilken ændring vides ikke. Fedmen har en lang række velbeskrevne helbredsfølger – især det såkaldte metaboliske syndrom, der er forbundet med øget risiko for bl.a. sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftsygdomme. Hvorfor de optræder og almindeligvis kun hos nogle af de fede, er uafklaret og paradoksalt, da fedtet jo er godt som en yderst effektiv og uskadelig måde at sikre kroppens energireserver. Hverken i fedtceller eller andre celler synes triglyceriddråberne at være skadelige. I en aktuel, delvist underbygget teori, er det afgørende for opståen af de metaboliske problemer, at fedtdepoterne er helt fyldt, hvorved der opstår en svag, kronisk forgiftningstilstand med for mange frie fedtsyrer (lipotoksicitet), som ikke er bundet i fedtet, og som ikke straks bliver brugt som energikilde. Cellerne i både fedtvæv og andre organer viser tegn på skader af forskellig slags, og der opstår også en sløv, kronisk inflamtandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

syndrom, sukkersyge, hjerte-karsygdomme og visse kræftsygdomme. Overfyldte fedtdepoter betyder muligvis en kronisk forgiftning i form af frie fedtsyrer, der giver en kronisk inflammation Årsager til fedme Forskelle i gener og miljøpåvirkninger tidligt i livet bestemmer muligvis de stofskifteændringer, der giver anledning fedme. Bakteriesammensætningen af tarmens mikroflora har muligvis indflydelse på udviklingen af fedme.

mation, som er forbundet med insulinresistens og metabolisk syndrom. Hvor meget fedt der kan ophobes i fedtdepoterne, før de metaboliske skader viser sig, er yderst individuelt, og hvad der bestemmer kapaciteten, er helt åbent. Forskelle i generne, i bestemte miljøpåvirkninger, muligvis i samspil med generne, som muligvis sætter ind tidligt i livet, er på tale. Hvilke bakteriearter der dominerer i vores tarm, spiller måske en særlig rolle, og dermed kunne kostens sammensætning få betydning. Der er behov for fortsat forskning, hvis vi skal bekæmpe, hvad der truer med at blive et af de største fremtidige helbredsproblemer for klodens befolkning.

Thorkild I.A. Sørensen, professor, overlæge, dr.med. Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research & Institut for Sygdomsforebyggelse

| 257 |

videnskab og klinik | Sekundærartikel

Abstract

Dentists’ Role in Addressing Obesity in Patients Background - Reducing the incidence of obesity requires coordination among primary health care providers. Because of their frequent contact with patients, dentists are positioned to recognize patients at risk of developing obesity. The authors conducted a study to assess dentists’ interest in and barriers to providing obesity counseling to patients. Methods - The authors surveyed a random sample of 8,000 American Dental Association members by mail, stratified according to census region (West, Midwest, South, Northeast) and dentist type (general, pediatric). The authors weighted respondents’ data to account for the unequal probability of selection and nonresponse rates among regions and dentist types. Results - In all, 2,965 dentists responded. Overall, 4.8 percent of respondents offered a form of counseling services and 50.5 percent reported that they were interested in offering obesity-related services. More than one-half of the respondents cited fears of offending patients (53.8 percent) and appearing judgmental (52 percent) as major barriers, followed by a paucity of trained personnel (46.3 percent) and patients’ rejection of weight-loss advice (45.7 percent). Eighty-two percent of respondents agreed that dentists would be more willing to intervene if obesity were linked definitively to oral disease. Conclusions - Given continued increases in obesity in the United States and the willingness of dentists to assist in preventive and interventional efforts, experts in obesity intervention, in conjunction with dental educators, should develop models of intervention within the scope of dental practice. This article was originally published in Jouarnal of American Dental Association 2010;141:1307-16.

fedme

| 258 |

Dentists’ Attitudes About Their Role in Addressing Obesity in Patients A National Survey Alice E. Curran, associate professor, DMD, MS, Diagnostic Sciences and General Dentistry, School of Dentistry, University of North Carolina, USA Daniel J. Caplan, professor and head, DDS, PhD, Department of Preventive and Community Dentistry, College of Dentistry, University of Iowa, USA Jessica Y. Lee, associate professor, DDS, PhD, Health Policy and Management, and an associate professor, Pediatric Dentistry, School of Dentistry, University of North Carolina, USA Lauren Paynter, research assistant, MPH, Department of Biostatistics, Gillings School of Global Public Health, University of North Carolina, USA Ziya Gizlice, director, PhD, Biostatistical Support Unit, UNC Center for Health Promotion and Disease Prevention, University of North Carolina, USA Catherine Champagne, research assistant, PhD, UNC Center for Health Promotion and Disease Prevention, University of North Carolina, USA Alice S. Ammerman, professor, DrPH, Department of Nutrition, and director, UNC Center for Health Promotion and Disease Prevention, University of North Carolina, USA Robert Agans, research associate, PhD, Department of Biostatistics, Gillings School of Global Public Health, University of North Carolina, USA

besity prevention and intervention have become major areas of public health focus in the United States. In 2005 to 2006, about 33 percent of American men and 35 percent of American women were obese, defined as a body mass index (BMI) of 30 or higher (1). This represents a doubling of the 15 percent prevalence of obesity among American adults in 1971 to 1974 (1). During the interval, the prevalence of overweight nearly quadrupled among U.S. children 6 to 11 years old and nearly tripled among those 12 to 17 years old key words (1). For children of the same age and sex, overObesity; weight is defined as a BMI at or above the 95th patient education; percentile (1). Addressing this tremendous pupediatric dentistry; blic health problem requires the coordinated efsurvey; weight loss forts of various primary health care providers. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Obesity: The dentists’ attitudes | videnskab og klinik

In 2008, at least 70 percent of Americans had visited a dentist within the previous year (2). Visits were most common among children aged 6 through 11 years (83.7 percent), followed by adolescents aged 12 through 17 years (79.8 percent) (3). Given the frequency of dental visits, especially during childhood, dentists—especially those who serve populations disproportionately affected by obesity—are in an ideal position to recognize patients at risk of developing weight problems. Because dentists and hygienists typically are educated in behavior modification and methods regarding nutritional counseling for prevention of dental caries, they might be able to adapt these skills to include obesity prevention and intervention services (4,5). However, whether dentists are interested in expanding and feel prepared to expand their practices to include obesity counseling is not known. A recent survey of pediatric dentists in North Carolina found that they were willing to counsel patients about obesity-related health problems but feared offending patients or parents (6). The survey results also showed that a lack of education in dental school regarding obesity was a barrier to providing such services (6). If dentists are to participate in obesity prevention and intervention efforts, we must understand the factors that influence their involvement. To address this aim, we surveyed a randomly selected sample of American Dental Association (ADA) members who were general and pediatric dentists from across the United States. We assessed their interest in offering obesity prevention and intervention services in their practices, attitudes toward obesity, self-evaluated efficacy in addressing obesity with patients and their families, and perceived barriers to providing such services. Participants and methods The institutional review board at the University of North Carolina (UNC) at Chapel Hill approved the research design. Survey development Four of us (A.E.C., D.J.C., Z.G., R.A.) developed the data collection instrument specifically for this survey through an analysis of qualitative data obtained from focus groups of pediatricians, pediatric dentists and general dentists. The principal investigator (A.E.C.) asked 20 general dentists attending a continuing education course to complete the questionnaire and review its length, clarity and acceptability. Subsequently, we used a focus group to elicit information from dentists about their perceptions and attitudes toward incorporating obesity interventions into their practices. Their comments, along with those of nutritionists, pediatricians, pediatric dentists and oral epidemiologists, were used to develop content for the national survey. We developed a self-administered questionnaire that applied social cognitive theory (7-10); it was divided into nine sections covering six domains: tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

• • • • • •

– – – – – –

personal characteristics; practice characteristics; attitudes and opinions; outcome expectations; self-evaluated efficacy; barriers.

Pilot study We pilot tested the questionnaire among 500 actively practicing ADA (American Dental Association)-member general dentists in public or private civilian settings in North Carolina whom we selected according to random-number generation from a candidate pool of approximately 3,500 dentists. We used a three-step method to collect data for the pilot study. First, we mailed an introductory letter to alert dentists that they had been selected for participation in the survey. Two weeks later, we mailed the survey questionnaire to each dentist, along with a cover letter describing the survey and explaining their rights as research participants, a small incentive (a calendar magnet) and a postage-paid return envelope. Two to four weeks after mailing the survey, we mailed a second questionnaire to nonrespondents. We ended data collection for the pilot survey in November 2007; 313 (62.6 percent) of the 500 dentists returned the surveys. 20 percent of the respondents identified themselves as overweight, more than 75 percent had ownership in their practices and 28.3 percent belonged to group practices. 16 percent of the respondents reported that they were offering weightrelated services, and 26.2 percent reported that they were interested in offering such services. Major barriers to offering services included fear of offending patients and a lack of trained personnel. Nearly 86 percent of respondents agreed that if specific oral health problems were linked to obesity, dentists would be more likely to advise patients about weight loss. On the basis of findings from the pilot survey, we developed the national survey (see the appendix in the supplemental data to the online version of this article at “http://jada.ada.org”). This is a 113-item questionnaire covering the same six domains, plus one additional section to be answered by pediatric dentists and general dentists treating children. We used a Likert scale for the questions, with multiplechoice and open-ended formats. The UNC (University of North Carolina) Center for Health Promotion and Disease Prevention (HPDP) Data Capture Services Unit, Chapel Hill, produced the instrument by using the scannable TeleForm (Autonomy Cardiff, Vista, Calif.) format. Survey participants A research associate at the UNC Survey Research Unit (R.A.) selected a stratified random sample of 3,826 general dentists and 4,174 pediatric dentists who were ADA members in active practice (excluding students, retirees and those in military or | 259 |

videnskab og klinik | Sekundærartikel

institutional settings (mailing list information provided by Hippo Direct, Cleveland). Among all respondents, 4.8 percent reported that they offered weight-related screening or counseling services to their patients. We determined the sample size (N = 8,000) by means of optimal allocation (11,12) on the basis of the pilot data to provide a two percent margin of error at a 95 percent confidence level for each critical outcome measure (such as “interest in helping patients achieve their weight-loss goals”). We used statistical software (PROC SURVEYSELECT, SAS version 9.2, SAS Institute, Cary, N.C.) to randomly select the sample, stratified according to census region (West, Midwest, South or Northeast) and practice type (general or pediatric). We weighted the data to account for the unequal probability of selection and adjusted

for nonresponse via weighting class adjustments (13). All of the percentages presented in this report reflect this weighting. Survey procedures We mailed letters to all selected dentists describing the study and alerting them to expect the survey shortly. Within one week, we mailed the questionnaire to all dentists with a postage-paid return envelope, a cover letter describing the survey and explaining their rights as research participants, and a small incentive (a calendar magnet). Three weeks later, we sent letters to all participants reminding them to complete the questionnaire or thanking them for their participation. Four weeks after sending the reminder letter, we sent a second mailing to all nonrespondents and telephoned them during this period if we had not yet received their surveys. Four weeks after telep-

Table 1 Demographic and practice characteristics of respondents General Dentists (n = 1,186)

Characteristic

Number (%) of Respondents*†

95 % CI**

Number (%) of Respondents

95 % CI

140 (12.1) 417 (36.5) 598 (51.4)

10.2-14.0 33.7-39.3 48.5-54.3

335 (19.3) 656 (37.5) 753 (43.2)

17.5-21.2 35.2-39.8 40.8-45.5

Sex Male Female

895 (76.0) 283 (24.0)

73.5-78.4 21.6-26.5

1,110 (62.6) 665 (37.4)

60.3-64.8 35.2-39.7

Race White Asian African American Multiracial Other

961 (79.9) 100 (9.3) 27 (2.2) 29 (2.6) 68 (6.1)

77.5-82.2 7.54-11.0 1.38-3.05 1.62-3.48 4.66-7.48

1,428 (80.1) 144 (8.3) 53 (2.9) 66 (3.7) 88 (5.0)

78.2-82.0 6.99-9.58 2.16-3.73 2.82-4.59 3.94-5.97

40 (3.7)

25.5-30.7

435 (24.6)

4.14-6.26

331 (28.1)

25.5-30.7

435 (24.6)

22.6-26.6

965 (82.0)

79.8-84.2

1,375 (77.9)

76.0-79.9

722 (61.9) 371 (31.2) 29 (2.5) 49 (4.4)

59.1-64.7 28.6-33.9 1.59-3.41 3.17-5.59

845 (48.4) 773 (44.3) 49 (2.8) 77 (4.5)

46.0-50.7 42.0-46.6 2.03-3.59 3.52-5.50

349 (30.5)

27.8-33.2

1,063 (61.4)

59.1-63.8

Age (Years) 26-35 36-50 > 50

Hispanic Ethnicity Self-Classified as Obese or Overweight Ownership in Practice Practice Type Solo private Group private Public health clinic Other Accept MedicaldEnrolled Patients * † **

Pediatric Dentists (n = 1,779)

| 260 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Obesity: The dentists’ attitudes | videnskab og klinik

honing nonrespondents, we called them again and sent a third mailing to those requesting another copy of the survey. Data collection and analysis Staff members in the HPDP Data Capture Services Unit scanned the questionnaires, and the director of the HPDP Biostatistical Support Unit (Z.G.) analyzed the data. We used weighted data for all analyses and examined them by using statistical software (SAS version 9.2) to account for the survey sampling design. We summarized survey results according to dentist type and used the χ2 test for comparisons between dentist types and between respondents and nonrespondents. Likert scale We analyzed the five-level Likert scale items used to assess respondents’ attitudes and opinions, outcome expectations and self-efficacy both as ordinal variables and as dichotomized variables (for example, “strongly agree/agree” versus “neutral/ disagree/strongly disagree”). Because the findings did not differ substantially, we reported the dichotomous findings for ease of presentation. For years in practice, we classified dentists into one of four categories, which we selected arbitrarily: one to five years, six to 10 years, 11 to 20 years or more than 20 years.

Results Response rate Data collection began on Sept. 2, 2008, and ended on April 15, 2009, when 3,015 of the 8,000 completed surveys were returned. We determined that 50 of the respondents were not currently practicing dentistry, so we considered them ineligible. Thus, the overall national response rate was 37.1 percent (2,965 responses).

Clinical Implication Educating dentists about obesity and counseling may reduce barriers for those interested in addressing obesity in their practices.

Sample characteristics The 1,186 general and 1,779 pediatric dentists who responded to the survey represented all states and the District of Columbia. The results showed no significant differences among the proportions of dentists responding when we categorized them according to the states’ rankings in obesity (data not shown). Most respondents were white men older than 35 years (Table 1), about one-half of whom had been in practice for more

Table 2 Respondents who offered weight-related screening and counseling services General Dentists (n = 1,186)

Service

* † **

Pediatric Dentists (n = 1,779)

Number (%) of Respondents*†

95 % CI**

Number (%) of Respondents

95 % CI

Any Service

31 (2.6)

1.72-3.57

111 (6.3)

5.17-7.45

Disribute Pamphlets In Walting Room

6 (0.5)

0.10-0.89

22 (1.3)

0.73-1.78

Dentist Initiates Brief Discussion About Weight Loss

18 (1.6)

0.85-2.32

81 (4.6)

3.62-5.58

Dental Hygienist Provides WeightLoss Nutritionel Counseling

10 (0.8)

0.30-1.28

29 (1.6)

1.04-2.22

Other Nutrition Speciallist Provides Counseling

2 (0.2)

0.00-0.44

12 (0.7)

0.29-1.04

Dentist Initiates Referral To Medical Specialist For Weight Loss

6 (0.5)

0.10-0.96

58 (3.2)

2.42-4.07

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

| 261 |

videnskab og klinik | Sekundærartikel

than 20 years. One-quarter of the participants identified themselves as overweight. Pediatric dentists tended to be younger and more often female compared with general dentists, and they were about twice as likely as general dentists to accept Medicaid-enrolled patients. In all, 39 percent of the respondents belonged to group practices (Table 1). Among all respondents, 142 (4.8 percent) reported that they offered weight-related screening or counseling services to their patients. The most common intervention in both groups

was a brief discussion initiated by the dentist during an appointment, followed by nutritional counseling provided by a dental hygienist (general dentists) or referral to a medical specialist for weight loss (pediatric dentists) (Table 2). Pediatric dentists were much more likely than were general dentists to respond that they referred patients to a medical care provider for weight-related issues. Table 3 summarizes the characteristics of the 1,498 respondents (50.5 percent) who were interested versus those

Table 3 Characteristics of respondents accordin to interest expressed in providing obesity-related services Interested

Characteristic

General Dentists (n = 564) No. (%) of

respondents*†

General Dentists (n = 617)

Pedlatric Dentists (n = 838)

95 % CI**‡

No. (%) of respondents

95 % CI

No. (%) of respondents

95 % CI

No. (%) of respondents

95 % CI

Age (Years) 26-35 36-50 > 50

73 (13.1) 209 (38.2) 270 (48.7)

10.3-15.9 34.1-42.3 44.5-52.9

221 (24.1) 360 (38.9) 341 (37.0)

21.3-26.9 35.7-42.0 33.9-40.2

67 (11.2) 206 (34.8) 326 (54.0)

8.66-13.8 30.9-38.7 49.9-58.0

113 (14.0) 294 (35.9) 411 (50.1)

11.6-16.4 32.6-39.2 46.7-53.6

Male Sex

420 (74.6)

70.9-78.2

529 (56.9)

53.7-60.0

473 (77.5)

74.1-80.8

579 (69.2)

66.0-72.3

Race White Asian African American Multiracial Other

456 (79.9) 45 (8.6) 17 (3.0) 12 (2.1) 34 (6.4)

76.5-83.3 6.17-11.0 1.57-4.39 0.91-3.29 4.28-8.47

732 (78.3) 91 (9.9) 32 (3.4) 39 (4.1) 40 (4.3)

76.6-80.9 7.96-11.8 2.24-4.57 2.86-5.42 2.99-5.60

502 (79.9) 55 (10.0) 10 (1.5) 16 (2.8) 34 (5.8)

76.6-83.2 7.46-12.5 0.59-2.47 1.42-4.13 3.91-7.75

694 (82.6) 53 (6.6) 19 (2.2) 27 (3.2) 45 (5.4)

80.0-85.2 4.85-8.27 1.23-3.20 2.04-4.46 3.85-6.92

31 (5.8)

3.78-7.76

50 (5.6)

4.08-7.10

8 (1.5)

0.46-2.58

38 (4.8)

3.30-6.28

153 (27.1)

23.4-30.8

221 (23.6)

20.8-26.3

177 (29.2)

25.5-32.8

214 (25.9)

22.9-28.9

64 (11.7) 50 (9.2) 131 (23.7) 309 (55.4)

8.95-14.4 6.77-11.7 20.1-27.3 51.2-59.6

169 (18.5) 166 (18.1) 221 (23.6) 370 (39.8)

16.0-21.0 15.6-20.6 20.9-26.4 36.7-43.0

49 (8.1) 62 (10.4) 122 (20.3) 373 (61.1)

5.9-10.3 7.96-12.3 17.1-23.6 57.2-65.1

70 (8.7) 132 (16.1) 186 (22.5) 435 (52.7)

6.71-10.6 13.6-18.7 19.6-25.3 49.3-56.2

453 (80.7)

77.4-84.0

702 (75.4)

72.6-78.2

510 (83.2)

80.2-86.2

670 (80.6)

77.9-83.4

339 (61.1) 186 (32.8) 17 (3.1) 16 (2.9)

57.0-65.2 28.9-36.8 1.65-4.62 1.48-4.31

424 (46.3) 425 (46.5) 25 (2.7) 40 (4.5)

43.1-49.6 43.3-49.8 1.64-3.73 3.10-5.81

381 (62.5) 185 (29.8) 12 (1.9) 33 (5.7)

58.6-66.4 26.2-33.5 0.84-3.02 3.82-7.66

418 (50.5) 348 (42.0) 24 (3.0) 36 (4.5)

47.1-54.0 38.6-45.4 1.79-4.13 3.05-5.93

173 (31.9)

27.9-35.8

563 (61.1)

58.0-64.3

175 (29.3)

25.6-33.0

499 (61.9)

58.5-65.3

Hispanic Ethnicity Self-Classified as Obese or Overweight Years in Practice 1-5 6-10 11-20 > 20 Ownership in Practice Practice Type Solo private Group private Public Other Accept MedicaldEnrolled Patients * † ** ‡

Not Interested

Pedlatric Dentists (n = 934)

Not all respondents answered all of the questions. The authors weighted the data to account for the unequal probability of selection and adjusted for nonresponse via weighting class adjustments (13). All percentages reflect this weighting. CI: Confidence interval. The proportion of dentists within the larger group who had the characteristic of interest, expressed as a percentage. For example, the first entry should be interpreted as 13.1 percent (95 percent CI, 10.3-15.9) of general dentists who expressed interest in providing obesity-related services were aged 26 through years.

| 262 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Obesity: The dentists’ attitudes | videnskab og klinik

who were not interested in providing obesity-related services to patients. Overall, the interested respondents included higher proportions of dentists who were younger than 36 years, female, Hispanic or pediatric specialists, had no ownership in their practices, and had been practicing for less than 10 years. Pediatric dentists who were interested in providing obesity-related services were more likely to be younger, female, in group practices and accepting Medicaid-enrolled patients than were interested general dentists. Respondents versus nonrespondents Respondents were similar to non-respondents with regard to year of dental school graduation, ownership of the practice, and group versus solo practice. Nonrespondents were older than respondents (13.7 percent of non-respondents were younger than 35 years versus 16.4 percent of respondents; P < 0.001). In addition, 72.0 percent of the respondents were white compared with only 59.8 percent of the nonrespondents (P < 0.001). Although the differences were not statistically significant, the rate of response among women was higher than that among men, as female dentists made up 31 percent of respondents versus 26.7 percent of nonrespondents (P = 0.89). Perceived changes in patients’ weight and dental disease We analyzed the answers to these questions only among dentists practicing for more than five years, which we considered to be sufficient time for them to identify trends. In all, 60.8 percent of 1,049 general dentists and 66.0 percent of 1,509 pediatric dentists noted increases in the number of patients

Only Seriously Overweight Patients Need Weight-Loss Counseling

who were overweight or obese since they began practicing (P = 0.005). However, although respondents reported that they had diagnosed more gingivitis and periodontal problems in their overweight patients (43.3 percent of general dentists agreed, as did 20.3 percent of pediatric dentists; P < 0.001), fewer general and pediatric dentists reported diagnosing more caries in these patients since they began practicing (26.2 and 19.6 percent agreed, respectively; P < 0.001). Attitudes and opinions Fig. 1 shows results summarizing general and pediatric dentists’ agreement and strong agreement with various statements. Pediatric dentists were significantly more likely than general dentists to support a role in helping patients achieve their weight-loss goals. General dentists were significantly more likely to agree that overweight people lacked the willpower to control their diets, and that until obesity is linked with dental disease, they would not be interested in advising their patients about weight loss. Outcome expectations and self-efficacy. According to the survey findings, pediatric dentists felt more confident than general dentists in calculating and interpreting BMI scores (45 percent felt confident or highly confident versus 32.4 percent; P < 0.001), in applying nutritional counseling skills (45.9 percent versus 35.4 percent; P < 0.001) and in applying behavior modification skills related to weight loss (21.9 percent versus 19.2 percent; P = 0.10). These findings might reflect the fact that pediatric dentists were far more likely than

Pediatric Dentists (n = 1,779) General Dentists (n = 1,186)

Most Weight Problems Are Inherited Dentists Have a Role in Helping Patients Achieve Their Weight-Loss Goals* Until a Link Between Obesity and Dental Disease Is Found, I Am Not Interested in Advising My Patients About Weight Loss* Overweight People Lack Willpower to Control Their Diet Compared With People of Normal Weight* If Specific Oral Health Problems Are Linked to Obesity, Dentists Will Be More Likely to Advise Their Patients About Weight Loss

0 20 40 60 80 100 Respondents who agreed or strongly agreed (%) Fig. 1. Proportions of generral dentists and pediatric dentists who agreed or strongly agreed with statements regarding attitudes and opinions about obesity. *P < 0.05.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

| 263 |

videnskab og klinik | Sekundærartikel

general dentists to report having received education in these activities during dental school (for BMI, 30 percent versus 15.3 percent; for nutritional counseling, 80.4 percent versus 60.6 percent; for behavior modification, 17.0 percent versus 11.9 percent; all P < 0.001). Barriers to offering obesity interventions Fig. 2 shows respondents’ perceived major barriers to providing obesity-related interventions to patients. More than one-half of respondents cited a fear of offending the patient or parent and a fear of appearing judgmental of the patient or parent. “Other” responses included the following:

• – “no coherent effort by schools and medical societies”; • – “no correlation between caries and obesity”; • – “I am obese myself”; • – “no clear guidelines”; • – “do not know how to start the conversation”; • – “cultural biases toward overweight.”

The survey findings show that pediatric dentists were significantly less likely than general dentists to cite a lack of trained personnel, education, knowledge, reimbursement, referral options, educational material or interest in the topic as major bar-

riers to providing obesity-related services, and a significantly smaller proportion cited the possibility of being perceived by the state dental board as practicing medicine. On the other hand, significantly more pediatric than general dentists cited a fear of appearing judgmental and a lack of patient acceptance of weight loss advice as major barriers to offering services. Discussion In this survey of 2,965 general and pediatric U.S. dentists, 142 respondents (4.8 percent) reported that they were offering obesity-related interventions to patients, and another 50 percent indicated an interest in offering such services. The major barriers to offering obesity-related services reflected dentists’ fears of offending patients or parents or appearing judgmental, as well as a lack of education in and knowledge of the topic. Overall, respondents indicated a much greater willingness to offer weight-related interventions if a definitive link were found between obesity and oral health. Between 2007 and 2008, obesity rates in adults increased in 38 states and territories (14). In 42 states and territories, at least 25 percent of the adult population is obese (14). About 70 percent of the U.S. population visits a dentist at least once per year (2), suggesting that dentists may be in an ideal position to observe changes in their patients across time that indicate an increasing risk of becoming obese. Some researchers have suggested that the dental office is an ideal site for obesity in-

Fear of Offending Parent or Patient Fear of Appearing Judgmental of Parent or Patient* Lack of Trained Personnel* Lack of Patient Acceptance of Weight-Loss Advice From a Dentist* Lack of Training in Weight-Loss Counseling* Could Be Seen by State Dental Board as Practicing Medicine* Not Enough Time in Daily Schedule Lack of Knowledge About Obesity* Little to No Reimbursement for Service* Lack of Appropriate Referral Options* Lack of Patient Educational Materials* Lack of Interest in Tropic* Language Barrier* Other

Pediatric Dentists (n = 1,779) General Dentists (n = 1,186)

0 20 40 60 80 100 Respondents who cited item as major barrier (%) Fig. 2. Perceived major barriers to affering obesity-related interventions among general dentists and pediatric. *P < 0.05.

| 264 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Obesity: The dentists’ attitudes | videnskab og klinik

tervention services (4,15,16). Whether dentists are prepared or willing to address this major health concern with their patients is unknown, however. To our knowledge, our study represents the first large-scale examination of this topic. Overall, nearly 40 percent of all respondents reported that they would not consider providing obesity-related counseling until a link is established between obesity and oral health. Although data are lacking regarding a direct relationship between obesity and dental disease, fairly recent epidemiologic evidence strongly suggests a relationship between periodontal inflammation, systemic levels of inflammatory biomarkers and obesity (17-19). This is in addition to long-standing evidence of obesity as a risk factor for coronary artery disease (20), heart failure (20) and diabetes (21). Accordingly, the editors of the American Journal of Cardiology and Journal of Periodontology (22) recently issued a joint consensus report on periodontitis and atherosclerotic disease that listed obesity as a risk factor for the development and severity of periodontal disease. Nearly 40 percent of all respondents reported that they would not consider providing obesity-related counseling until a link is established between obesity and oral health. Genco and colleagues (17) and Boesing and colleagues (23) reported an association between the hyperinflammatory state—as measured by tumor necrosis factor α and its soluble receptors—in people who are obese and an exacerbation of periodontal infections as a result of the exaggerated response caused by the infecting organisms. Many of the respondents in our study indicated that they observed more periodontal disease among patients who are obese, which may be a clinical manifestation of the association between obesity and inflammation (17,19). This phenomenon also might reflect the 55 percent increase in the prevalence of diabetes mellitus in the United States from 1988 to 2000 (24), given that insulin resistance increases the risk of developing severe periodontal disease by an estimated 50 percent among patients who are overweight (17). Of note, Borrell and colleagues (25) reported that the prevalence of periodontitis among U.S. adults decreased by 42 percent (from 7.3 percent to 4.2 percent) during the same period. Although respondents observed more periodontal disease in patients who were obese or overweight, they did not observe more caries in these patients. This may be surprising, because poor diet is a common denominator for both caries and increased BMI (26). However, the results of numerous studies (27) have failed to show a consistent association between caries and obesity. In the United States, obesity carries some degree of social stigma (28). In our study, 1,193 dentists (40.6 percent) responded that overweight people lack willpower compared with normal-weight people, whereas 640 dentists (21.8 percent) responded that most overweight problems are inherited (Fig. 1). Negative attitudes about obese people are common and have been reported among other health care professionals (29,30). To overcome the effects of this stigma on patients, dentists treatandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

ting a population at an increased risk of developing obesity may benefit from additional education regarding the social implications of obesity and appropriate behavioral strategies for overcoming bias, whether or not they choose to intervene. Principal barriers The principal barriers identified by both general and pediatric dentists were fears of offending the patient or parent and appearing to be judgmental. They expressed these concerns in comments that described a fear of losing patients from the practice: “I cannot offend the mothers” and “I am not going to get into another no-win situation.” Clinicians might lessen the possibility of offending patients or parents by framing weight- and diet-related counseling efforts as part of an integrated, holistic approach that incorporates oral health status into an assessment of risk factors common to many diseases (31). In addition to the major barriers listed in the questionnaire, many respondents added their own barriers, such as fear of upsetting pediatricians, who are a large source of referrals; being overweight themselves and thus not being credible; fear of contradicting advice that pediatricians may have given to parents; and legal issues associated with a failure to achieve weight-loss results. In our study, more pediatric than general dentists and more female than male dentists stated that they were interested in providing obesity-related services. These results are consistent with those of a study of U.S. female physicians conducted by Frank and colleagues (32), who found that specialty physicians such as obstetricians, gynecologists and pediatricians were more likely to provide nutritional and weight-loss counseling to their patients than were general physicians. Kading and colleagues (33) also found that among dental hygienists, those who worked in specialty practices were more confident in the areas of obesity education and counseling. These findings may reflect the nature of dental care in many specialty practices, given that patients tend to have more advanced needs for oral health care. Future analyses of the data from our national survey should yield greater insights into barriers perceived by general versus pediatric dentists and by male versus female dentists. The fact that 4.8 percent of respondents were already offering one or more obesity-related interventions is of considerable interest and value. Further investigation into these provider-initiated practices, including protocols and outcomes, may help inform feasible approaches for other dental practices to investigate and implement. Study limitations This study has several limitations. First, the response rate was low at 37.1 percent. Still, this represents nearly 3,000 dentists from across the United States, the largest sample to date for this type of survey, to our knowledge. In addition, we weighted the final point estimates to adjust for class differences between re| 265 |

videnskab og klinik | Sekundærartikel

spondents and nonrespondents. Second, we did not adjust for the multiplicity of comparisons; therefore, one should consider these data to be hypothesis generating only, not conclusive. Third, as with all surveys, the subjectivity of the responses may not accurately reflect current behaviors of dental practices. Researchers should examine topics covered in this survey in other cohorts.

sing offense as major barriers to offering intervention services, training might be necessary to teach clinicians how to convey information with sensitivity and objectivity.

Conclusions As the incidence of obesity continues to rise in the United States, health care providers must coordinate prevention and interventional efforts for maximum effect. Given the positioning of dentists willing to assist in such efforts, it appears reasonable for experts in obesity intervention, in conjunction with dental educators, to develop intervention models to be implemented within the scope of dental practice. In addition, educators can develop formal programs focusing on the assessment of obesity risk factors and oral health implications to be incorporated into dental school curricula and continuing dental education. Given that respondents cited fears of appearing judgmental and cau-

Acknowledgements

Disclosure - None of the authors reported any disclosures.

This study was funded by a grant from the University of North Carolina at Chapel Hill School of Dentistry Faculty Creativity Fund (pilot) and grant 1R21DE017636-01A2 from the National Institutes of Health, Bethesda, Md. The authors thank all of the participants for taking part in this study. They also thank Patricia A. French of Left Lane Communications for assistance in drafting and editing the manuscript; Anne Cole and Byron Raines of Health Promotion and Disease Prevention (HPDP), Data Capture Services Unit, for their expertise in managing the data-capture system; Maihan Vu, PhD, of HPDP for her assistance in qualitative assessments during the pilot phase; and Mitchell Shores, Harris Walker and Dayton Cole for administrative assistance. Copyright © 2010 American Dental Association. All rights reserved.

Literature 1. NATIONAL CENTER FOR HEALTH STATISTICS. Health, United States, 2008: with special feature on the health of young adults. Hyattsville, Md.: National Center for Health Statistics, 2009. (Set 2010 september) Tilgængelig fra: URL: http:// www.cdc.gov/nchs/data/ hus/hus08.pdf. 2. CENTERS FOR DISEASE CONTROL AND PREVENTION (CDC). Behavioral risk factor surveillance system. Prevalence and trends data: oral health—2008. (Set 2010 oktober) Tilgængelig fra: URL: http://apps.nccd.cdc.gov/ brfss/list.asp?cat=OH&yr=2008 &qkey=6610&state=All. 3. Health Resources and Services Administration, Maternal and Child Health Bureau. The National survey of children’s health 2003.. (Set 2010 september) Tilgængelig fra: URL: http://nschdata.org/Dataquery/SurveyAreas.aspx?yid=1. 4. Tavares M, Chomitz V. A healthy weight intervention for children in a dental setting: a pilot study. J Am Dent Assoc 2009;140:313–6. 5. Hague AL, Touger-Decker R. Weighing in on weight screening in the dental office: practical approaches. J Am Dent Assoc 2008;139:934–8. 6. Braithwaite AS, Vann WF Jr, Switzer BR et al. Nutritional counseling practices: how do North Carolina pediatric dentists weigh in? Pediatr Dent 2008;30:488–95. 7. Perrin EM, Flower KB, Garrett J et al. Preventing and treating obesity: pediatricians’ self-efficacy, barriers, resources, and advocacy. Ambul Pediatr 2005;5:150–6.

| 266 |

8. Bandura A. Social learning theory. Englewood Cliffs, N.J.: PrenticeHall, 1977. 9. Bandura A. Self-efficacy: toward a unifying theory of behavioral change. Psychol Rev 1977;84:191– 215. 10. Bandura A. Self-efficacy mechanism in human agency. Am Psychol 1982;37:122–47. 11. Kish L. Survey sampling. New York: John Wiley, 1965. 12. Cochran WG. Sampling techniques. 3rd ed. New York: John Wiley & Sons, 1977. 13. Lessler JT, Kalsbeek WD. Nonsampling error in surveys. New York: Wiley, 1992. 14. CENTERS FOR DISEASE CONTROL AND PREVENTION (CDC). Behavioral risk factor surveillance system. Prevalence and trends data(Set 2010 oktober) Tilgængelig fra: URL: http://apps. nccd.cdc.gov/brfss/. 15. Chaput JP, Gilbert JA, Caron C et al. Addressing the obesity epidemic: what is the dentist’s role? J Can Dent Assoc 2007;73:707–9. 16. v a n n W F J r, B o u we n s TJ , Braithwaite AS et al. The childhood obesity epidemic: a role for pediatric dentists? Pediatr Dent 2005;27: 271–6. 17. Genco RJ, Grossi SG, Ho A et al. A proposed model linking inflammation to obesity, diabetes, and periodontal infections. J Periodontol 2005;76(Supp 11):S2075–84. 18. Al-Zahrani MS, Bissada NF, Borawskit EA. Obesity and periodontal disease in young, middle-aged, and older adults. J Periodontol 2003;74:610–5.

19. Dalla Vecchia CF, Susin C, Rösing CK et al. Overweight and obesity as risk indicators for periodontitis in adults. J Periodontol 2005;76:1721–8. 20. E ckel RH. Obesity and heart disease: a statement for healthcare professionals from the Nutrition Committee, American Heart Association. Circulation 1997;96:3248–50. 21. CENTERS FOR DISEASE CONTROL AND PREVENTION(CDC). Prevalence of overweight and obesity among adults with diagnosed diabetes, United States, 1988–1994 and 1999–2002. MMWR Morb Mortal Wkly Rep 2004;53:1066–8. 22. Friedewald VE, Kornman KS, Beck JD et al. The American Journal of Cardiology and Journal of Periodontology Editors’ Consensus: periodontitis and atherosclerotic cardiovascular disease. Am J Cardiol 2009;104:59–68. 23. B oesing F, Patiño JS, da Silva VR et al. The interface between obesity and periodontitis with emphasis on oxidative stress and inflammatory response. Obes Rev 2009;10:290–7. 24. DEPARTMENT OF HEALTH AND HUMAN SERVISES. CENTERS FOR DISEASE CONTROL AND PREVENTION (CDC). Crude and age-adjusted incidence of diagnosed diabetes per 1,000 population aged 18–79 years, United States, 1980–2008. (Set 2010 oktober) Tilgængelig fra: URL: http://www.cdc.gov/diabetes/ statistics/incidence/fig2.htm. 25. B orrell LN, Burt BA, Taylor

GW. Prevalence and trends in periodontitis in the USA: the [corrected] NHANES, 1988 to 2000. J Dent Res 2005;84:924–30. 26. Palacios C, Joshipura K, Willett W. Nutrition and health: guidelines for dental practitioners. Oral Dis 2009;15:369–81. 27. Kantovitz KR, Pascon FM, Rontani RM et al. Obesity and dental caries - a systematic review. Oral Health Prev Dent 2006;4: 137–44. 28. P uhl RM, Moss-Racusin CA, Schwartz MB et al. Weight stigmatization and bias reduction: perspectives of overweight and obese adults. Health Educ Res 2008;23:347–58. 29. Hebl MR, Xu J. Weighing the care: physicians’ reactions to the size of a patient. Int J Obes Relat Metab Disord 2001;25:1246–52. 30. Foster GD, Wadden TA, Makris AP et al. Primary care physicians’ attitudes about obesity and its treatment. Obes Res 2003;11: 1168–77. 31. Sheiham A, Watt RG. The common risk factor approach: a rational basis for promoting oral health. Community Dent Oral Epidemiol 2000;28:399–406. 32. Frank E, Wright EH, Serdula MK et al. Personal and professional nutrition-related practices of US female physicians. Am J Clin Nutr 2002;75:326–32. 33. Kading CL, Wilder RS, Vann WF Jr et al. Factors affecting North Carolina dental hygienists’ confidence in providing obesity education and counseling. J Dent Hyg 2010;84:94–102.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

videnskab og klinik

TANDRENSNING

NEW

Double Gracey™

De nye universal-curetter fra American Eagle • To skæreflader

Til mesial og distal flader

• Afrundet spids

Giver en sikker adgang til subgingivale områder

• ”Double Gracey” design

Kombinerer de bedste funktioner fra Gracey og Universal-curetter

• XP-teknologi = ingen slibning Gracilt design - holder sin originale form

*Fås også som Quik-Tip

ZACHO.RØNVIG AS

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

Kvalificeret kommunikation i venteværelset Medlemsfordele: • 20% rabat til Tandlægeforeningens medlemmer • Alle HCC temaer er kvalitetstestet af foreningen • Redaktionelt HCC indhold produceres i samarbejde med foreningen • Foreninges eget indhold opdateres løbende til medlemmerne • Speciel landsdækkende installationsog serviceaftale samt call center • Reklamefri

HCC indholdsportal

Aktuelle nyheder

Klinikkens info-system

Leveringstid 14 dage

Kontakt os allerede i dag Er du interesseret i at vide mere om Healthcare Channel eller se en demonstration, så kontakt os på tlf: 70 20 99 15 eller klik ind på www.healthcarechannel.dk eller læs mere på www.tdlnet.dk under medlemsfordele. heder på Se vores ny and E-006 Scandefa st

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

| 267 |

videnskab og klinik | Sekundærartikel

Abstract

Childhood Obesity: What can The Pediatric Dental Team do? Since the 1970s, the incidence of obesity has more than doubled for children 2 to 5 years of age and adolescents 12 to 19 years of age, and has more than tripled for children 6 to 11 years of age. The increasing numbers of overweight and obese children and youth has led federal policymakers to rank it as a critical health threat. The purpose of this review article is to raise awareness within the pediatric dental community about the childhood obesity epidemic. This article reviews the underlying causes of childhood obesity and discusses the links between both nutrition and obesity to caries. Because pediatric health professionals have daily contact with children and their caregivers, the role of pediatric dentists in preventing and managing obesity is proposed and discussed. In addition, methods are presented that pediatric dentists can use to elevate awareness and address childhood overweight and obesity issues from practice-based, community-based, and advocacy/policy-based perspectives. The authors share an array of ideas that can be incorporated by the pediatric dental team in their practice and beyond. This review article was originally published in Pediatric Dentistry 2005;27:271-6.

fedme

| 268 |

The Childhood Obesity Epidemic: A Role for Pediatric Dentists? William F. Vann Jr, professor, DMD, ph.d., Department of Pedeatric Dentistry, University of North Carolina, USA Thomas J. Bouwens, DDS, Department of Pedeatric Dentistry, University of North Carolina, USA Antonio S. Braithwaite, DDS, Department of Pedeatric Dentistry, University of North Carolina, USA Jessica Y. Lee, assistant professor,DDS, MPH, ph.d., School of Public health, University of North Carolina, USA

recent editorial in Pediatric Dentistry (1) entitled “Dietary counseling – time for a nutritionist in the office?” called attention to the alarming problem of childhood obesity in the United States. It also issued a clarion call for pediatric dentists to educate parents about children’s overall nutritional needs. This crisis was explored in recent work (2) using data from the 1988-94 National Health and Nutritional Examination Survey (NHANES) III (3). The authors documented that the number of overweight children has increased among all age, race, and sex groups since the 1970s (4). Moreover, preliminary data from the most recent NHANES survey (5) mirrors this trend, suggesting that childhood overweight continues to increase. Several important federal policy initiatives have been introduced in response to the emerging nationwide obesity crisis. To heed the call for a national plan for addressing the problem, in 2001 the Surgeon General issued the report Call to Action to Prevent and Decrease Overweight and Obesity. Subsequently, Congress charged the Institute of Medicine (IOM) in 2002 to develop a prevention-focused action plan to decrease the number of obese children and youth (6). The IOM’s action plan is detailed in Preventing Childhood Obesity: Health in the Balance (7), a document that has become the national template for addressing the childhood obesity crisis. key words Health in the Balance offers a synopsis of the Adolescence; most up-to-date picture of childhood obesity. body mass index; caries; The snapshot is frightening: since the 1970s, children; the prevalence of obesity has more than doudentistry; bled for preschool children 2 to 5 years of age nutrition; obesity and adolescents 12 to 19 years and has more tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Childhood obesity: The dentists’ role | videnskab og klinik

than tripled for children 6 to 11 years old (7). This increasing number of obese children and youth has led policymakers to rank it as a critical health threat. Health in the Balance underscores that childhood obesity involves significant risks to physical and emotional health. Dramatic escalation in obesity-related type 2 diabetes is well documented (8). Obese children are at risk for hypertension, fatty liver disease, obstructive sleep apnea, and orthopedic problems (9). One particularly alarming statistic is that obesity-associated hospital costs for children more than tripled over 2 decades, rising from $35 million between 1979 to 1981 to $127 million between 1997 to 1999 (7). While the full economic and social impacts of childhood obesity have not been elucidated fully, the psychosocial burdens due to societal stigmatization are real. The self-reported quality of life of obese children in one study was similar to that reported for children with cancer (9). It is critical that pediatric dentists maintain awareness of this epidemic and participate in the assessment and prevention of childhood obesity. The purpose of this article is to review the causes of childhood obesity, discuss the relevance of obesity to dental health and disease, and highlight some of the actions pediatric dentists should take. Defining obesity Obesity is a concept that is continually being redefined, but in simple terms it is an excess amount of body fat in proportion to lean body mass (10). The most reliable noninvasive and indirect measure of body fat is body mass index (BMI), which is defined as a person’s weight in kilograms divided by the square of his or her height in meters (10). For adults, most authorities consider a BMI of 18.5 to 24.9 to be an ideal target in healthy individuals, while a BMI of 25.0 to 29.9 is considered overweight and 30 or higher is judged as obese. BMI is subject to criticism, because it does not distinguish body fat vs muscle, and persons with increased muscle mass may have an elevated BMI without being overweight (10). For this reason, waist circumference or hipwaist ratio is gaining more attention, because truncal obesity better reflects the comorbidities associated with excessive body fatness (10). Both the definition of obesity and its measurement are concepts on which there is no universal consensus. This has added in part to interpretations of prevalence data in the populations. Obesity mortality data interpretation is also a controversial topic, and it has been argued that the government, medical authorities, and the media have misled the public about the health consequences of rising body weights (11). Indeed, the Centers for Disease Control and Prevention recently revised downward its projected numbers of obesity-related deaths (12). Even after this adjustment, however, obesity still ranks seventh among the nation’s preventable causes of death at 25,814 per year (12). Childhood obesity is defined as a BMI for age and sex greater than the 95th percentile (7). Most authorities consider a BMI for age and sex of the 85th to 95th percentiles as overweight tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

and at risk for obesity in children (10). Although comorbidity and mortality data for childhood obesity have not been fully disentangled, there has been no challenge to the dramatic increase in childhood and adolescent obesity prevalence data reported since the 1970s or the assertion that this increase carries serious health risks to children’s physical and emotional health. The causes of childhood obesity There is no simple solution to this question, but recent reviews of the issues are available (13,14). After all the data have been analyzed, it is clear that taking multilevel action on childhood obesity must address factors influencing both eating (energy intake) and physical activity (energy expenditure). While the scientific literature is intriguing, 8 common sense reasons for childhood obesity were discussed recently in Sports Illustrated (15). The authors have paraphrased those reasons as follows: 1. Geography: Americans’ movement to neighborhoods without sidewalks and parks has discouraged children from walking and riding bicycles. Routine forms of exercise have been lost over the past 50 years. 2. Fear: Fear of child abduction (the ubiquitous milk carton campaign) has forced children indoors and restricted their outdoor activities. 3. Hard-working parents: Rather than playing outdoors, many children are in after-school and extended child care programs because both parents in 2-parent households and 1 parent in single-parent households need to work, sometimes at more than one job. 4. The soccer myth: Although organized youth sport teams have exploded, the total number of children and adolescents seriously involved in sports is small. 5. Emphasis on test scores: Many schools have eliminated physical education altogether or offer it sparingly. Numerous schools are strapped for cash and worried about “No Child Left Behind” mandates. Reductions in physical education contact hours is an easy way to gain more academic time and cut costs. 6. Fast food: The evidence for a connection between fast food and overweight children and adolescents remains speculative. A recent 15-year follow-up of young adults, however, concluded that fast food increases the risk of obesity and type 2 diabetes (16). 7. Technology: Today, children prefer “screen time” vs outdoor playtime. 8. Family traits: The children of overweight parents are often themselves overweight. More than 64 % of US adults are overweight. These issues are not merely genetic, but also reflect behavioral patterns. Nutrition and caries It is well established that dental caries and frequent ingestion of refined carbohydrates are highly correlated (17,18). This thesis | 269 |

videnskab og klinik | Sekundærartikel

was underscored dramatically in a recent prospective Finnish study that examined children from infancy to age 10 (19). The study concluded that persistently high sucrose intake increases the risk of dental caries in children. Sucrose as the “arch criminal” of dental caries is an argument that spans the past 50 years in the dental literature. It is an argument that has been put forth by some of the most respected investigators in the dental profession (20,21). A recent seminal investigation examined not sucrose and caries, but rather the relationship between healthful eating practices and dental caries for young children ages 2 to 5 in the United States. Using data from NHANES III, Dye et al. (22) found significantly greater odds of experiencing caries in primary teeth in nonpoor children who did not eat breakfast daily or who ate fewer than five servings of fruits and vegetables per day. They concluded that dental health education should encourage parents, primary caregivers, and policymakers to promote healthful eating practices such as eating breakfast daily for young children (22). Acknowledging that sugar is strongly associated with caries and recognizing that poor eating habits clearly are a caries risk, it cannot be ignored that a clean tooth does not get a cavity. Researchers have hypothesized that brushing twice a day with a fluoride toothpaste appears to have a greater impact on cavities in young children than restricting sugary foods (23). Given this fact and the daunting challenge of modifying parental and child behaviors, many dental teams prefer to focus their counseling efforts on oral hygiene rather than dietary modification. In summary, the dichotomy of thought about diet and caries has left many pediatric dentists feeling uncertain and cynical about how to approach the issue of diet with parents. Considering this confusion, the authors believe that pediatric dentists will be more successful in a message that calls attention to the notion: “it’s not what children eat that causes dental caries, but rather how and when they eat it.” Adherence to this philosophy would lead pediatric dentists to concentrate their nutritional messages to: 1. Issues related to Early Childhood Caries in infancy; 2. Attention on regular mealtimes and healthy snacking throughout childhood; 3. Soft drink/soda consumption throughout childhood and adolescence. Although this observation lacks support in scientific data, the authors suggest that a substantial majority of pediatric dentists would agree that these three dysfunctional eating habits are responsible for the vast majority of dental caries seen in children today. Obesity and caries in children Considering that the relationship between nutrition and caries | 270 |

is complex, perhaps the correlation of obesity and caries would offer the practitioner more specific clinical data on which to act. For example, might we be able to “profile” children at risk for obesity as a way to approach parents about their child’s diet in relation to their dental health? In other words, do obese children get more cavities? There are no published studies that have investigated the relationship between obesity and dental caries in US children. One Finnish study (24) followed 516 children from birth to age 12 and used weight to predict caries experience (DMFT/ dmft). The investigators reported that obesity alone was not a good predictor of dental decay. Controlling for past caries experience, however, raised the sensitivity of prediction (24). A Swedish study examined the relationship between dental caries and risk factors for atherosclerosis in nearly 200 15-year-olds in one small urban community. The study reported that children with a DMFT score greater than nine had significantly higher BMI values than caries-free children (25). The role of pediatricians If one envisions pediatric dentistry as a part of a broader health care system, it is instructive to examine pediatric medicine’s perspective on childhood obesity. To this end, the 2003 American Academy of Pediatrics policy statement (26) on childhood obesity offers insights, making recommendations in two categories: (1) child health supervision; and (2) child health advocacy. There are eight recommendations under child health supervision: 1. Identify and track patients at risk by virtue of family history, birth weight, or socioeconomic, ethnic, cultural, or environmental factors. 2. Calculate and plot BMI yearly for all children and adolescents. 3. Use change in BMI to identify rate of excessive weight gain relative to linear growth. 4. Encourage, support, and protect breast-feeding. 5. Encourage: a. parents and caregivers to promote healthy eating patterns by offering nutritious snacks, such as vegetables and fruits, low-fat dairy foods, and whole grains; b. children’s autonomy in self-regulation of food intake and setting appropriate limits on choices; c. healthy food choices. 6. Routinely promote physical activity, including unstructured play at home, in school, in child care settings, and throughout the community. 7. Recommend limiting television and video time to a maximum of two hours per day. 8. Recognize and monitor changes in obesity-associated risk factors for adult chronic disease, such as hypertension, dyslipidemia, hyperinsulinemia, impaired glucose tolerance, and symptoms of obstructive sleep apnea syndrome. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Childhood obesity: The dentists’ role | videnskab og klinik

Dentistry’s challenge Based on the findings recently published in Pediatrics (27) it was recommended that dental clinics serve as an important source of health promotion, disease prevention, and screening for nonoral health-related problems, with better integration of children’s dental services and other child health care services (27). With childhood obesity being at the forefront of current health issues in children, this is a perfect moment in time to strive for integration of child health promotion in the dental health arena. This theme was echoed in a recent editorial in the Journal of the American Dental Association (JADA) (28). In his piece, “A concern that cannot weight”, JADA Editor Michael Glick provided an eloquent overview of the obesity epidemic. He noted that, “while the consequences of obesity will have an indirect effect on oral conditions, this alone is not justification to get involved. Rather, there needs be a stronger desire to have an impact on the patients’ general health” (28). What pediatric dentists can do As a point of departure, pediatric dentists may want to heighten staff awareness relying upon the recently adopted American Academy of Pediatric Dentistry (AAPD) Policy on Dietary Recommendations for Infants, Children, and Adolescents (29). This policy offers a superb platform for nutritionally related anticipatory guidance using dental-friendly terminology and practical routines familiar to the pediatric dental staff. This well-referenced policy statement also encourages the integration of dietary and nutritional recommendations into the age one dental visit and the dental home concept, which are fundamental cornerstones supported by the AAPD. This AAPD policy is most timely and relevant for young children, as underscored in a recently published study that offers new evidence that the first three years of life may lay the groundwork for obesity (30). In short, the nutritional risk assessment that is integral to the age one dental visit may offer health benefits far beyond those related to caries prevention. The authors suggested earlier that most pediatric dentists are likely to be energized around nutritional interventions related to: (1) Early Childhood Caries; (2) regular mealtimes and healthy snacking; and (3) judicious soft drink consumption. The authors would not suggest a diversion of office staff attention from those three areas of concern. Instead, the authors suggest a broader view. For those children with caries, the authors recommend that the pediatric dental staff may want to frame obesity-related discussions in the context of dietary modification. The promotion of healthy eating is an arena in which pediatric dentists have extensive training and can easily be brought into the conversation. For patients without caries, the issue of nutrition can be raised with patients and parents by explaining, “because many of our patients do not regularly see a physician, we are taking a greater role in addressing some healthrelated issues, including obesity.” tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

The authors also recomClinical mend that pediatric dentists relevance take a bold step forward and embrace a reliance on calChildhood obesity is an inculating and monitoring BMI creasing problem. Obesity in each child’s dental record. in children lead to a lot of The authors are aware that disease problems, e.g. hyperobtaining height and weight tension, fatty liver diseases is not routine in all offices, and obstructive sleep apnea. but it is a simple and quick A relationship between obesiprocedure that can be comty and dental caries has been pleted by any staff member. discussed. Possibly denWeighing patients at recall, tal caries is a risk factor for emergency, and new patient higher BMI. Nonoral healthvisits is commonly recomrelated problems may be inmended by several respected tegrated with children’s dental dental authorities (31-33). services. Dietary and nutritioCalculating and monitoring nal counseling beyond those BMI in dental records is simprelated to caries prevention le once height and weight are may be one of the cornerstoobtained. BMI forms may be nes in pediatric dental clinic. downloaded from the CDC Web site at www.cdc.gov/ nchs/about/major/nhanes/ growthcharts/ charts.htm. While calculating BMI is simple, the matter of address ing a child’s weight with parents is a more difficult challenge that needs to be based on the comfort level of the dentist or staff member. One suggestion is to incorporate this information into an oral health report card. Many practitioners provide report cards or progress reports at each recall appointment to call attention to and document oral hygiene and other clinical findings. Adding BMI to the other child dental health information reviewed with the parent may be an easier way to objectively present the information. Pediatric dentists are quite comfortable referring children to orthodontists, oral surgeons, and other dental specialists as needed for consultations. Therefore, the authors suggest that it is appropriate to refer a high BMI patient to a pediatrician for consultation. The authors further recommend that the pediatric dental office strive to serve as a community model of healthy eating and physical activity. Office visit discussions related to healthy eating and an active lifestyle communicate a level of importance to these behaviors. The office also can send messages to parents and the community by promoting and sponsoring community programs promoting health and well-being. Examples include sponsoring a local youth soccer team, supporting a road race for children, organizing a sporting event, or coaching a local team. Pediatric dentists may also want to consider health promotion advocacy that begins within the office by supporting staff weight-loss or exercise programs that create a positive example for patients and their families. | 271 |

videnskab og klinik | Sekundærartikel

Pediatric dentists as advocates for fighting childhood obesity Previously, the authors discussed the AAP’s eight recommendations for health supervision, and the same policy statement includes five advocacy recommendations: 1. Encourage parents, teachers, coaches, and others who influence youth to discuss health habits, not body habits, as part of their efforts to control overweight and obesity. 2. Enlist policymakers from local, state, and national organizations and schools to support a healthy lifestyle for all children that includes a proper diet and adequate opportunity for regular physical activity. 3. Encourage organizations responsible for health care and health care financing to provide coverage for effective obesity prevention and treatment strategies. 4. Encourage public and private sources to direct funding toward research into effective strategies to prevent overweight and obesity and to maximize limited family and community resources to achieve healthful outcomes for youth. 5. Support and advocate for social marketing intended to promote healthy food choices and increased physical activity (29). As community leaders, pediatric dentists have a responsibility to serve as advocates for children’s overall health, not just their oral health. These recommendations offer an excellent template through which pediatric dentists can serve as advocates for addressing the childhood obesity crisis. Conclusions Our society is in the midst of a childhood obesity epidemic that threatens the nation’s long-term health. Recognizing that obese parents often beget obese children, it is easy to speculate that we are seeing only the tip of the iceberg and that the future economic, health, and social consequences of this epidemic may be one of our nation’s most serious challenges in this century. This is not positive news, but we need to be encouraged that the childhood obesity epidemic is controllable.

The authors challenge all pediatric dentists to join in the battle against childhood obesity. As members of the pediatric health team, we have an obligation to do so. As clinicians in frequent contact with children and parents, we also have the perfect opportunity. Acknowledgement This research was supported by the Maternal and Child Health Grant 5 T17 MC 00015-13-01.

Abstract (Dansk) Børnefedmeepidemien: En rolle for børnetandlæger Siden 1970’erne er incidensen af fedme mere end fordoblet hos børn mellem to og fem år og hos unge mellem 12 og 19 år. Herudover er incidensen mere end tre gange forøget hos børn mellem seks og 11 år. Det forøgede antal af overvægtige og fede børn og unge har ført til, at regeringens embedsmænd har listet problemet som en kritisk sundhedstrussel. Formålet med denne oversigtsartikel er at rejse opmærksomheden inden for tandplejen på børnefedmeepidemien. I artiklen gennemgås de tilgrundliggende årsager til fedme hos børn, og sammenhængen mellem både ernæring og fedme med caries diskuteres. Da børnetandplejepersonalet har daglig kontakt med børn og deres pårørende, diskuteres børnetandlægers rolle i at forebygge og håndtere fedmeproblemet. Herudover præsenteres metoder, som børnetandlæger kan anvende i den hensigt at øge opmærksomheden på området og tage fat i børns overvægt og fedme ud fra et praktisk, samfundsmæssigt og politisk baseret perspektiv. Forfatterne fremkommer med en liste af idéer, som kan inkorporeres i tandplejeteamets aktiviteter.

Literature 1. Adair SM. Dietary counseling– time for a nutritionist in the office? Pediatr Dent 2004;26:389. 2. Strauss RS, Pollack HA. Epidemic increase in childhood overweight, 1986-1998. JAMA 2001;286: 2845-8. 3. National Center for Health Statistics. National Health and Nutrition Examination Survey III: 1988-94. Hyattsville, Md: US Department of Health and Human Services; 1996.

| 272 |

4. National Center for Health Statistics. National Health and Nutrition Examination Survey II: 1976-80. Hyattsville, Md: US Department of Health and Hu- man Services; 1981. 5. National Center for Health Statistics. National Health and Nutrition Examination Survey IV: 1999-04. US Department of Health and Human Services. Available at: http:// www.cdc.goc/nchs/NHANES. Accessed February 13, 2005.

6. US Department of Health and Human Services. The Surgeon General’s call to action to prevent and decrease overweight and obesity. (Rockville, MD): US Department of Health and Human Services, Public Health Service, Office of the Surgeon General (2001). Available at: http://www. surgeongeneral.gov/library. Accessed July 13, 2005. 7. Koplan JP, Liverman LT, Kraak VA. Preventing Child- hood Obesity:

Health in the Balance. Available at: http:// www.nap.edu. Accessed July 13, 2005. 8. Svetlana T, Maclaven N. Insulin resistance syndrome in children. J Clin Endocrinol Metab 2004;89:2526-39. 9. Sc hwimmer JB, Bar winkle TM, Varni JW. Health-related quality of life of severely obese children and adolescents. JAMA 2003;289:1813-9. 10. Centers for Disease Control and

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Childhood obesity: The dentists’ role | videnskab og klinik

Prevention. BMI- Body Mass Index. Available at: http://www. cdc.gov/ nccdphp/dnpa/bmi/ bmi-means.htm. Accessed July 13, 2005. 11. Gibbs WW. Obesity: An overblown epidemic? Scientific American, June 2005. Available at: http:// www.sciam.com/article.cfm?chanID=sa006&colID z=1&ar ticleID=000E50652345-128A-9E1583414 B7F0000. Accessed July 13, 2005. 12. Flegal KM, Graubard BI, Williamson DF, Gail MH. Excess deaths associated with underweight, overweight, and obesity. JAMA 2005;293:1861-7. 13. Nestle M, Jackson MF. Halting the obesity epidemic: A public health policy approach. Public Health Rep 2000;115:12-24. 14. Slyper AH. The pediatric obesity epidemic: Causes and controversies. J Clin Endocrinol Metab 2004; 89: 2540-7. 15. Layden T. Get out and play. Sports Illustrated. November 15, 2004:80-90.

16. Pereira MA, Kartashov AI, Ebbeling CB et al. Fast food habits, weight gain, and insulin resistance in a 15-year prospective analysis of the CARDIA Study. Lancet 2005;365:25-32. 17. Gustafsson BE, Quensel CE, Lanke LS et al. The Vipholm dental caries study. The effect of different levels of carbohydrate intake on caries activity in 436 individuals observed for five years. Acta Odont Scand 1954;11:232-364. 18. Sreebny L. Sugar availability, sugar consumption, and dental caries. Community Dent Oral Epidemiol 1982;10:1-7. 19. Ruottinen S, Karjalainen S. Sucrose intake since infancy and dental health in 10-year-old children. Caries Res 2004;38:142-8. 20. Newbrun E. Sucrose, the arch criminal of dental caries. J Dent Child 1969;36:239-48. 21. Zero D. Sugars–The arch criminal? Caries Res 2004;38:277-85. 22. Dye B, Shenkin J, Ogden C et al. The relationship between healthful eating practices and dental

caries in children aged 2-5 years in the United States, 1988-1994. J Am Dent Assoc 2004; 135:55-66. 23. Gibson S, Williams S. Dental caries in preschool children: Associations with social class, tooth-brushing habit and consumption of sugars and sugar-containing foods. Caries Res 1999;33:101-13. 24. Tuomi T. Pilot study on obesity in caries prediction. Community Dent Oral Epidemiol 1989;17:289-291. 25. Johansson I, Hallmans G, Ericson T. Relationship between dental caries and risk factors for atherosclerosis in Swedish adolescents? Community Dent Oral Epidemiol 1995;23:205-10. 26. American Academy of Pediatrics Committee on Nutrition: Prevention of pediatric overweight and obesity. Pediatrics 2003;112: 424-30. 27. Dovey S, Weitzman M, Fryer G et al. The ecology of medical care for children in the United States. Pediatrics 2003;111;1024-1029. 28. Glick, M. A concern that cannot weight. JADA 2005;136:572-4.

29. American Academy of Pediatric Dentistry. Policy on Dietary Recommendations for Infants, Children, and Adolescents. Pediatr Dent 2005. 30. Reilly JJ, Armstrong J, Dorosty AR et al. Early life risk factors for obesity in childhood: Cohort study. BMJ 2005;330:1357. 31. Moore PA. Preventing local anesthesia toxicity. J Am Dent Assoc 1992;123:60-4. 32. C asamassimo PS, Christensen JR, Fields HW. Examination, diagnosis, and treatment planning. Pinkham JR, ed. Pediatric Dentistry–Infancy Through Adolescence. 3rd ed. Philadelphia: WB Saunders Co,1999;265-86. 33. Proffit WR, Ackerman JL. Orthodontic diagnosis: The development of a problem list. Proffit WR, Fields HW, eds. Contemporary Orthodontics. 3rd ed. St. Louis: Mosby Inc, 2000;147-95.

4 mm i et lag Husk! • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter

For better dentistry

Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4 SDR_Halvsida_DK_170x115.indd 1

2011-03-24| 273 11.10 |

videnskab og klinik | Faglig kommentar

Kommentar til artiklen: ”Prophylactic use of antibiotics in dentistry” af Riina Richardson, Elina Ketovainio og Asko Järvinen i Tandlægebladet 2012;116:16-20.

Profylaktisk anvendelse af antibiotikum i Danmark Tove Larsen og Anne Havemose Poulsen, Københavns Universitet

artiklen angives forskellige administrationsformer af profylaktisk antibiotikum, både som en præoperativ éngangsdosis og som længerevarende præ- eller postoperative doseringer. Formålet med profylaktisk administration af antibiotikum er at forebygge opståen af systemiske infektioner (som følge af bakteriæmi) i forbindelse med indgreb i mundhulen hos personer i særlige risikogrupper. Indgreb, der medfører blødning som fx pochemåling, subgingival depuration og præparation, kirurgi samt ekstraktioner, vil uvægerligt resultere i bakteriæmi med orale bakterier. Rationalet bag profylaktisk administration af antibiotikum er at eliminere disse bakterier, inden de forårsager infektioner. Dette opnås ved en éngangsdosering af antibiotikum præoperativt for at opnå høje koncentrationer i blodet under indgrebet og i de efterfølgende timer. Længerevarende administration af antibiotikum hører derimod til i en terapeutisk sammenhæng, fx ved akutte tilstande med påvirket almentilstand eller spredningsrisiko og ved behandling af aggressiv parodontitis. Drejer det sig om patienter med immunologiske sygdomme, må administrationen foretages i samarbejde med behandlende læge, evt. i hospitalsregi.

I Danmark foreligger der eksakte anbefalinger ved risiko for infektiøs endocarditis. Amoxicillin er første valg som profylaktisk antibiotikum. Her gives 2 g én time inden indgreb med risiko for blødning. Ved penicillinallergi anbefales Roxithromycin 300 mg (se de eksakte rekommandationer for endocarditisprofylakse på www.cardio.dk under infektiøs endocarditis). Alternativt og på andre indikationer kan clindamycin anvendes ved penicillinallergi. Der er ikke indikation for at kombinere flere antibiotika eller for at anvende cefalosporiner, som angivet i artiklen. I disse år ses en bekymrende stigning i anvendelsen af bredspektrede antibiotika og samtidig i forekomsten af multiresistente bakterier i Danmark. Som del af den danske sundhedssektor har tandlæger et medansvar for at bremse denne udvikling ved en restriktiv anvendelse af profylaktiske såvel som terapeutiske antibiotika. For yderligere information henvises til ”Vejledninger 2010” (Vejledning A14 og A15) på Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: http://www.odont.ku.dk/fagomr/sektion1/parodontologi/ vejledninger_2010/

Svar til Tove Larsens og Anne Havemose Poulsens faglige kommentar: ”Profylaktisk anvendelse af antibiotikum i Danmark”

Riina Richardson on behalf of all authors

e thank Dr. Larsen and Dr. Poulsen for their comment on our article “Prophylactic use of antibiotics in dentistry” in Tandlægebladet 2012; 116:1620. The aim of the Nordic theme issues is to promote discussion on important dental topics in addition to sharing local experience and it seems we have succeeded in this. However, this time there appears to be some misunderstanding of our main message and the focus of our article. We fully agree with Dr. Larsen and Dr. Poulsen that antibiotics are still being used in dentistry unnecessarily, and as a replacement for appropriate dental surgical interventions. Our article was an abstract of the

| 274 |

Finnish Current Care National Guidelines Antibiotics in Dentistry guideline published last year. It appears that some elements have been taken out of context. Firstly, endocarditis prophylaxis was excluded from the guideline and our article since, as highlighted by Larsen & Poulsen, there are excellent current international guidelines on this topic. Our article did not address this topic. Instead, we provided guidance on the need for antibiotic prophylaxis in patient groups which are not covered in the endocarditis prophylaxis guidelines and who may have an increased risk for other systemic infection complications beyond endocarditis, such as tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Faglig kommentar | videnskab og klinik

severely immunocompromised patients for sepsis. For these patients, the need for prophylaxis is traditionally evaluated on a case by case basis by infectious diseases specialists and there is great variation between centres. Therefore two medical colleagues, specialists in infectious diseases (general ID and paediatric ID) were included in our guideline team. This was to ensure that the use of antibiotics is in line with the treatment protocols for infections such as sinusitis, for this cohort of patients. Our guideline is based on a full professional literature review, where possible. Secondly, the list of antibiotics recommended in the guideline is based on local epidemiology of over 6000 patient samples from Finland. Based on breakthrough infections and susceptibility data the use of roxithromycin could not be recommended in our country at present. Instead, 1st generation cephalosporins were selected as their spectrum of activity includes oral pathogens and is similar to that of roxithromycin. Antimicrobial resistance trends need to be kept under surveillance and the

guidance updated if significant changes are detected. Nevertheless, the spectrum of 1st generation cephalosporins differs significantly from that of the newer agents linked to C. difficile infections and other drug related problems, such that there are no grounds for a ban on these agents. Finally, as clearly stated in the full guideline, the primary treatment of all dental infections is dental surgery and antibiotics are indicated only in specific cases. Antibiotic treatment can never replace appropriate surgical dental treatment and commencing antibiotic treatment does not justify postponing appropriate dental care. In immunocompetent patients antibiotic prophylaxis is mainly indicated prior to surgical intervention of dental infections whenever antibiotic treatment is indicated. Immunocompromised patients have a higher risk for systemic infection complications and prophylactic use of antibiotics has a lower threshold for use in these patient groups than in patients having cardiac abnormalities with normal immunity.

Erratum Ani Lakoma, Finnish Editoriak Office

Richardson R, Ketovainio E, JĂ¤rvinen A. Prophylactic use of antibiotics in dentistry was published in Danish Dental Journal 2012;116 (No.1):16-20. Table 2 in the publication was inserted in error. The intention of the authors was that each Nordic country would insert their local guidance as Table 2. The aut-

hors do not suggest any changes regarding indications for endocarditis prophylaxis. The correct Table 2 for Sweden/Norway/ Denmark is below. The Finnish editorial office, which was responsible for the common Nordic theme of the year is sorry for the confusion.

Indications for endocarditis prophylaxis in connection with invasive dental procedures. Prophylaxis against infective endocarditis is recommended for the following patients: Patients with prosthetic cardiac valves or prosthetic material used for cardiac valve repair Patients with previous infective endocarditis Unrepaired cyanotic CHD, including palliative shunts and conduits Completely repaired congenital heart defect repaired with prosthetic material or device, whether placed by surgery or by catheter intervention, during the first 6 months after the procedure Repaired CHD with residual defects at the site or adjacent to the site of a prosthetic patch or prosthetic device (both of which inhibit endothelialization) Cardiac transplant recipients with valve regurgitation due to a structurally abnormal valve. Tabel 2. Reference Nishimura RA, Carabello BA, Faxon DP et al. ACC/AHA 2008 Guideline update on valvular heart disease: focused update on infective endocarditis: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines endorsed by the Society of Cardiovascular Anesthesiologists, Society for Cardiovascular Angiography and Interventions, and Society of Thoracic Surgeons. J Am Coll Cardiol 2008; 52: 676â&#x2C6;&#x2019;85. tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 4

| 275 |

videnskab og klinik | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Ansigtssmerter kan ikke slibes væk Invasive indgreb i okklusion frarådes ved behandling af kroniske TMD-smerter. Winnie Brodam

Tidligere studier har indikeret, at kroniske ansigtssmerter har en sammenhæng med psykologiske faktorer. Den gængse tandbehandling sigter imidlertid ikke imod psykologiske faktorer, og man savner evidens for effekten af fx beslibning og skinnebehandling. Nu har et nyt Cochrane-review undersøgt om adfærdsbehandling, som fx kognitiv terapi, kan forbedre behandlingsresultaterne. Inden for det begrænsede antal studier, som reviewet inkluderer, konkluderer forfatterne, at der er svag evidens for, at psykologiske interventioner letter både smerteintensitet og smertens indvirkning på patienternes dagligdag. Forfatterne anbefaler, at man prioriterer den psykologiske intervention frem for den invasive, som har lige så lidt evidens. Forfatterne understreger, at konklusionerne hviler på få og ikke-optimale studier. Kommentar af lektor, ph.d. Lene Baad-Hansen, Tandlægeskolen i Århus: – Det er efterhånden veldokumenteret, at ætiologien bag temporomandibulær dysfunktion (TMD), som er den ansigtssmertelidelse, der indgår i de fleste af de publikationer, der udgør dette Cochrane-review, er multifaktoriel. Det er vist, at patienter, der lider af angst og depression, har en signifikant forøget risiko for at få kroniske TMD-smerter. Ydermere er køn og alder vigtige risikofaktorer. Derimod

| 276 |

spiller okklusionsforhold en noget mindre rolle, end det har været antaget tidligere, og det frarådes i dag direkte at anvende invasive indgreb i patientens okklusion (bidslibning, ortodonti, kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling eller protetisk rekonstruktion) til behandling af kroniske TMD-smerter (se fx http://www.eacmd.org/TMD_statement.php). Derimod tilrådes ikke-invasive og evidens-baserede behandlingsstrategier, såsom fysioterapi og kognitive adfærdsmæssige tiltag. Dette Cochrane-review understøtter disse seneste anbefalinger vedrørende de kognitive adfærdsmæssige strategier, idet der findes evidens for effekt af kongnitiv adfærdsmæssig håndtering af kroniske ansigtssmerter. Selv om evidensniveauet er svagt og med høj risiko for bias, er det dog sammenligneligt med evidens-niveauet for invasive okklusionsfokuserede strategier. I og med de ikke-invasive strategier indebærer en væsentlig mindre risiko for at skade patienten (i form af tab af tandsubstans, forkortede rødder, nerveskader, udvikling af okklusal hyperæstesi m.m.), bør man, med den viden, der er til rådighed i dag, koncentrere sin indsats omkring en kombination af fysiurgiske (fx muskeløvelser, stræk, massage, evt. bidskinne) og kognitive adfærdsmæssige tiltag (information om tilstanden og dennes prognose, smertemestringsstrategier mv.). Det er helt åbenlyst, at der mangler flere randomiserede placebokontrollerede kliniske undersøgelser af effekten af håndtering af kroniske ansigtssmerter.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Evidens i klinikken | videnskab og klinik

Abstract Background Psychosocial factors have a role in the onset of chronic orofacial pain. However, current management involves invasive therapies like occlusal adjustments and splints which lack an evidence base. Objectives To determine the efficacy of non-pharmacologic psychosocial interventions for chronic orofacial pain. Search strategy The following electronic databases were searched: the Cochrane Oral Health Group Trials Register (to 25 October 2010), the Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL) (The Cochrane Library 2010, Issue 4), MEDLINE via OVID (1950 to 25 October 2010), EMBASE via OVID (1980 to 25 October 2010) and PsycINFO via OVID (1950 to 25 October 2010). There were no restrictions regarding language or date of publication. Selection criteria Randomised controlled trials which included non-pharmacological psychosocial interventions for adults with chronic orofacial pain compared with any other form of treatment (e.g. usual care like intraoral splints, pharmacological treatment and/or physiotherapy). Data collection and analysis Data were independently extracted in duplicate. Trial authors were contacted for details of randomisation and loss to followup, and also to provide means and standard deviations for outcome measures where these were not available. Risk of bias was assessed and disagreements between review authors were discussed and another review author involved where necessary. Main results Seventeen trials were eligible for inclusion into the review. Psychosocial interventions improved long-term pain intensity (standardised mean difference (SMD) –0.34, 95 % confidence interval (CI) –0.50 to –0.18) and depression (SMD –0.35, 95% CI –0.54 to –0.16). However, the risk of bias was high for almost all studies. A subgroup analysis revealed that cognitive behavioural therapy (CBT) either alone or in combination with biofeedback improved long-term pain intensity, activity interference and depression. However the studies pooled had high risk of bias and were few in number. The pooled trials were all related to temporomandibular disorder (TMD). Authors’ conclusions There is weak evidence to support the use of psychosocial interventions for chronic orofacial pain. Although significant effects were observed for outcome measures where pooling was possible, the studies were few in number and had high risk of bias. However, given the non-invasive nature of such interventions they should be used in preference to other invasive and irreversible treatments which also have limited or no efficacy. Further high quality trials are needed to explore the effects of psychosocial interventions on chronic orofacial pain. Aggarwal VR, Lovell K, Peters S, Javidi H, Joughin A, Goldthorpe J. Psychosocial interventions for the management of chronic orofacial pain. Cochrane Database of Systematic Reviews 2011, Issue 11. Art. No.: CD008456. DOI:10.1002/14651858.CD008456.pub2.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

| 277 |

samfund & arbejdsliv

Fedme i Danmark i tal På bare to årtier er andelen af danskere, der er svært overvægtige, steget dramatisk. Der er tale om en markant stigning i løbet af få år. Hver syvende af os er i dag svært overvægtig.

47% 13% – er overvægtige i Danmark.

– er svært overvægtige i Danmark.

1987 - 2012 fedme

Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 278 |

Vi er blevet federe Dobbelt så mange mænd og fire gange så mange kvinder er nu svært overvægtige sammenlignet med 1987.

Manden 2X federe

Kvinden 4X federe tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

samfund & arbejdsliv

Fedme i Regionerne

Kilder: Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2010, og Den nationale sundhedsprofil 2010.

12%

Nordjylland

Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden

11%

Midtjylland

10% 12%

Syddanmark

Hovedstaden

15%

Sjælland

Overvægt rammer socialt skævt

Hvornår er man overvægtig?

15%

BMI 45 40 35

15 % af voksne danskere uden uddannelse er svært overvægtige.

30 25 BMI mellem 25-29,9

BMI mellem 30,0-34,9

Moderat overvægtig Fedme Svær fedme Ekstremt svær fedme tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

BMI mellem 35,0-39,9

BMI over > 40

Det samme gælder for kun 4 % af danskerne med en lang videregående uddannelse. | 279 |

samfund & arbejdsliv

Øget fedme skaber tvivl om tandlægestole

fedme

Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 280 |

Stolen, der kan klare 454 kg I England har virksomheden Diaco fået succes med at sælge verdens eneste tandlægestol, der kan klare op til 454 kg. Stolen har kun været på markedet i et år, men allerede nu oplever virksomheden stor interesse for produktet. –Vi har solgt stolen til 18 hospitaler i England, men jeg forventer, at langt flere offentlige behandlingssteder vil investere i stolen, fortæller Steve Campbell, der er direktør for Diaco. Nye regler dikterer, at det offentlige sundhedssystem i England, NHS, skal kunne tilbyde behandling til svært overvægtige patienter, og derfor bliver regionale centre nødt til at investere i tandlægestole til den gruppe patienter. I England er den svære overvægt dobbelt så udbredt

som i det kontinentale Europa. I første omgang forventer Steve Campbell, at der er tale om ca. 250 centre, der skal investere i stolen. Selv om det bliver en stor investering for det offentlige sundhedssystem i England, forventer direktøren, at der på sigt bliver tale om en besparelse. – I øjeblikket koster det virkelig mange penge at behandle en stærkt overvægtig patient. Typisk bliver tandlægerne nødt til at benytte operationsstuer til behandlingen, da de stærkt overvægtige patienter ikke kan behandles i en standard tandlægestol. En operationsstue koster typisk 1.500 euro i timen, forklarer Steve Campbell. Det er ikke kun i England, der er efterspørgsel efter tandlægestole til stærkt overvægtige patienter. USA og Australien er også store markeder for virksomheden, mens stolen først bliver lanceret i Europa til sommer. Steve Campbell har dog allerede fået henvendelse fra to hospitaler i Danmark.

Diaco Limited – Barico – The Bariatric Dental Chair www.dentalchair.co.uk

an man overhovedet blive behandlet i en normal tandlægestol? Sådan spørger Søren, der er landet på 168 kg efter et større vægttab og derfor nu igen føler sig klar til at give tænderne opmærksomhed. Spørgsmålet er fra websitet Tandplejen.dk, men Søren er langtfra den eneste, der har fokus på tandlægestoles bæreevne. Den stigende overvægt blandt danskere har også fået tandlægerne til at sætte fokus på tandlægestolenes bæreevne. -Vi oplever oftere og oftere, at tandlæger spørger ind til stoleryggens bæreevne. De er simpelthen bekymret for, om ryggen knækker, mens de sidder med benene inde under stolen under behandlingen. Faktisk stiller op mod 75 % af tandlægerne spørgsmålet, når de køber nye units, fortæller Morten Nielsen, som er markedsdirektør hos Nordenta. Også hos KaVo ser de en klar tendens til, at tandlægerne efterspørger units, som også er beregnet til overvægtige patienter. KaVos salgsansvarlige i Danmark, Madeleine Söllner, fortæller bl.a., at de har flere eksempler på, at kunder efterspørger en øget løfteevne. I dag er standarden på 135 kg. Tendensen genkender de også hos XO CARE, hvor de især ser det i de offentlige udbud, hvor der oftere bliver efterspurgt en højere løfteevne end standarden, fortæller markedschef Andreas Magnussen, der også forventer, at det på sigt kan blive et krav i de offentlige udbud.

VERDENSNYHED. Hele 454 kg er the the Bariatric Dental Chair godkendt til at kunne klare, og dermed er stolen verdens eneste tandlægestol til stærkt overvægtige patienter. Stolen er 15-20 cm bredere end en standardstol, og selv om stolen kun har været på markedet i et år, er der allerede 18 hospitaler i England, der har investeret i den. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

26. - 28. APRIL 2012 • BELLA CENTER • KØBENHAVN • DANMARK

2012

Velkommen til årets store dentalmesse

2012

Mød dentalbranchen

Åbningstider og sted

SCANDEFA er fagmessen for tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere og branchefolk. I mere end 40 år har SCANDEFA dannet rammen for præsentation af nye produkter inden for dentaludstyr, tilbehør og beklædning.

Datoer: Torsdag Fredag Lørdag

Igen i 2012 forventes mere end 11.000 fagfolk at besøge messen i Bella Center med de ca. 180 udstillere. Sideløbende med messen afholdes Tandlægeforeningens Årskursus, hvor de nyeste teorier og tendenser på dentalområdet belyses.

Adgangsforhold Scandefa 2012 er en fagmesse for tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere samt branchefolk.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

26. - 28. april 2012 kl. 10.00 - 18.00 kl. 09.00 - 18.00 kl. 09.00 - 15.00

Sted Bella Center Center Boulevard, 2300 København S Rekvirér kursusprogram T: +45 33 48 77 69 og på aarskursus.dk Rekvirér messeinvitationer Linda Skytte, udstillingskoordinator, T: +45 32 47 21 31 lsk@bellacenter.dk

Registrer dit besøg på scandefa.dk - så undgår du kø ved indgangen

samfund & arbejdsliv

» Det kan ikke være rigtigt, at vi bare ser passivt til USA har et af verdens dyreste sundhedssystemer – og samtidig nogle af verdens fedeste borgere. Men kan tandlægerne gøre noget ved det? Ja, mener Dr. Susan Maples i Michigan, som i årevis har set patienterne blive tykkere og tykkere. Nu er hun en af flere amerikanske tandlæger, der tager kampen op mod fedt, sukker og usund levevis. fedme

Tekst og Foto: Freelancejournalist Louise With

| 282 |

EW YORK – Dr. Susan Maples er på en gang en helt almindelig tandlæge i USA – og en meget ualmindelig ditto. Hun arbejder i et land, der er både berømt og berygtet for sin uhæmmede og usunde madkultur. Hun arbejder tilmed i et område, som de seneste år har været mere kendt for økonomisk nedtur end for overskud. Men på hendes klinik i det midtvestlige Michigan kommer intet barn til tandlægen uden også at få lidt viden om ernæring og sunde vs. usunde fødevarer med på vejen. Susan Maples driver praksis i et område, hun selv betegner som ganske almindelig amerikansk middelklasse i en ganske almindelig forstad. Igennem sine 26 år som tandlæge har hun løbende arbejdet med både forebyggelse generelt og med fedme og overvægt, fortæller hun. I mellemtiden har USA imidlertid udviklet sig til en af de fedeste nationer i verden. Og i fjor besluttede Susan Maples at samle sine erfaringer i et projekt, tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

samfund & arbejdsliv

HANDS ON. Den amerikanske tandlæge Dr. Susan Mapels bekæmper fedmeepidemien fra tandklinikken i Michigan. Her har hun etableret et læringslaboratorium, hvor hun med succes underviser børn og unge i oral sundhed og ernæring.

der på en gang kunne afsøge nye veje og inspirere andre tandlæger. – Mine ansatte og jeg har i årevis set børn med caries, der også åbenlyst spiser forkert og motionerer for lidt. Sagen er bare, at overvægten som regel dukker op i teenageårene, hvor de ikke gider lytte til autoritære lærertyper. Vi kunne se, at vi ikke trængte igennem til dem, og derfor måtte vi søge nye løsninger. I dag har Dr. Susan Maples og hendes personale opbygget et såkaldt ”hands-on learning lab” – et læringslaboratorium i et nedlagt røntgenrum. – Vi begynder med forskellige sundheds- og ernæringseksperimenter alt efter alder. Vi taler med børnene om nedbrydning af tænderne, om cancer og andre mundog tandlidelser og om kost og fedme. Samtidig får børnene indblik i tandlægegerningen som fag, når de får lov at assistere med fx tandrensning og diagnosticering, forklarer hun.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

– De får lov at hjælpe med at tage en prøve af deres spyt eller lave et røntgenbillede. De får selv lov at udpege hullet i tanden på billedet. Vi arbejder med at pirre deres nysgerrighed i stedet for at belære dem. Mange andre tandlæger kunne gøre præcis det samme, opfordrer Susan Maples. – Men de mangler måske erfaringen og også lidt af den situationsfornemmelse, der skal til. De er bange for

» I læringslaboratoriet får patienterne lov at hjælpe med at tage en prøve af deres spyt eller lave et røntgenbillede. De får selv lov at udpege hullet i tanden på billedet. Vi arbejder med at pirre deres nysgerrighed i stedet for at belære dem Susan Maples, tandlæge i Michigan, USA

| 283 |

samfund & arbejdsliv

at miste patienter. Men omvendt tror jeg, de fleste gerne vil hjælpe, hvor de kan, siger hun passioneret: – Som tandlæger ser vi jo typisk disse børn langt oftere end lægerne, og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi bare ser passivt til.

» Der var tandlæger, der ringede og råbte op om, at vi ikke skulle blande os, og at det er folks eget problem, hvis de er dovne og tykke Associate Professor Alice Curran

Fedme-undersøgelse skabte vrede Rundt om i USA er der imidlertid stor forskel på tandlægernes holdning til netop det spørgsmål. Skal man gribe

ind eller se passivt til, når en patient åbenlyst vokser i bredde, tyngde og fedtprocent for hvert besøg? På University of North Carolina besluttede Associate Professor Alice Curran for et par år siden at se nærmere på tandlægerne og fedmespørgsmålet sammen med et team af kolleger. Alice Curran var i litteraturen og på møder og konferencer stødt på flere interessante projekter omkring såkaldte fedmeinterventioner, især for børn, men var interesseret i tandlægernes holdninger: Er de reelt interesseret i at involvere sig i fedme og overvægt? Og har de tid og ressourcer, træning og erfaring til at gøre det med succes? Sådan lød nogle af de spørgsmål, Curran og kollegerne søgte svar på. Sammen med kollegerne foretog hun derfor en national rundspørge. Resultatet, som blev offentliggjort i 2010, viste, at mange tandlæger havde interessen, men samtidig var nervøse for at støde patienterne fra sig (Se Alice Currans undersøgelse på side 258).

Nyt projekt skal lære tandlæger at adressere fedme Efter at have stået bag en rundspørge om tandlægers syn på fedme i 2010 fik Dr. Alice Alice Curran og hendes kolleger ved University of North Carolina mod på mere. I dag arbejder de på et pilotprojekt, der i første omgang skal træne en gruppe lokale tandlæger i at tale om fedme og overvægt med patienterne. Derefter kan der måske blive tale om at udvide til resten af North Carolina og evt. til andre delstater i USA.

Rollespil giver god øvelse – Vi forestiller os at begynde med to-tre klinikker, som får et online træningsprogram for alt personale, forklarer Alice Curran. Træningen skal fokusere på at identificere risikofaktorerne, øve sig i at få øje på dem tidligt og derefter tage dem op med patienten eller dennes forældre på en måde, der ikke støder eller får dem til at udvandre i protest. Sammen med online-modellen forestiller Alice Curran sig, at de vil arrangere en dag, hvor de kommer ud til hver enkelt praksis med en gruppe skuespillere, der har øvet sig på de typiske patient- og forældreroller – og som personalet så kan øve sig på at tale med.

| 284 |

Rollerne skal spænde vidt: Fra den patient eller forældre, der totalt afviser problemet og til den, der straks siger: Ja, jeg ved, at mit barn er overvægtigt, hvordan kan I hjælpe? Og træningsdagene skal følges op med et netværk af læger, diætister og hvem der ellers måtte være brug for at henvise til, understreger Alice Curran.

Samtalen er det sværeste – De færreste tandlæger har tid og ressourcer til selv at stå for fedmebehandling. Men hvis de kan øve sig i at læse signalerne, tage samtalen og siden henvise til en ekspert, så er det et vigtigt skridt, mener hun: – Det er i samtalen, at det hele typisk falder fra hinanden. Så der er ikke brug for nye dyre initiativer, men primært for at øve sig i at håndtere netop den samtale. Når det nye projekt med online- og skuespiller-træning kommer i gang, bliver der imidlertid ingen tvang. – Det er ikke alle, der taler med patienterne om rygning, og det bliver heller ikke alle, der kommer til at tale med dem om overvægt. Men hvis vi kan udvikle en model til dem, der har viljen og lysten, så er vi nået et godt stykke vej.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

samfund & arbejdsliv

– Den største barriere er nok, at tandlægerne er nervøse – og nogle gange med god grund. Vi havde en tandlæge i vores fokusgruppe, som ikke havde fået nogen træning i at adressere overvægt. Han havde alligevel taget det op med et forældrepar, som blev så vrede, at de forlod hans praksis. Alice Curran og kollegerne fandt dog også enkelte tandlæger rundt om i landet, som allerede var i fuld gang med forskellige fedmerelaterede projekter. – Det var jo interessant og opmuntrende at høre om. Men der var også en del, som reagerede negativt, husker hun: – Det mest overraskende var faktisk mængden af negativitet. Vi fik vrede breve fra tandlæger, der mente, at vi havde en bestemt agenda. Andre ringede og råbte op om, at vi ikke skulle blande os, og at det er folks eget problem, hvis de er dovne og tykke. Men heldigvis var der lige så mange, der var begejstrede og sagde tak. At forholdet mellem overvægt og den orale sundhed er komplekst og kræver fortsat udredning, er en yderligere barriere, viste undersøgelsen. – Før vi vidste med sikkerhed, at rygning giver kræft, var der heller ikke så mange, der beskæftigede sig med det. Så mere forskning inden for fedme og overvægt vil klart være en fordel, siger Alice Curran.

» Læringslaboratoriet har hjulpet os til at udvide vores patientgruppe af børne- og teenagepatienter. Vi har slet ikke mistet patienter eller omsætning på det – tværtimod! Susan Maples, tandlæge i Michigan, USA

Læringslaboratorium er en gevinst for klinikken Tilbage hos Dr. Susan Maples i Michigan viser erfaringen, at frygten for at fornærme eller støde patienterne som regel er ubegrundet.

Fakta

Amerikanske tandlæger vil gerne rådgive – men få gør det Af de 2.965 amerikanske tandlæger, der har deltaget i Alice Currans studie, er det kun 5 %, der tilbyder deres patienter vægtrådgivning. Til gengæld indikerede 50 %, at de var interesseret i at rådgive overvægtige patienter. Undersøgelsen peger på, at det især er manglende viden, der hindrer amerikanske tandlæger i at adressere overvægt og fedme. Men også frygten for at fornærme og virke fordømmende er en stor barriere. Næsten 40 % svarede, at de ikke ville tilbyde fedmerelateret rådgivning, før at der var blevet påvist en sammenhæng mellem tandsundhed og fedme. Læs hele undersøgelsen på side 258 i Tandlægebladet.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

| 285 |

samfund & arbejdsliv

– Langt de fleste overvægtige børn ved udmærket, at de er for tunge. Det behøver man ikke at fortælle dem. Men de har brug for nogle redskaber, så de lærer at vælge anderledes, siger hun. Fx lærer Susan Maples’ unge patienter at måle sukkerindholdet i deres morgenmad. – Derefter taler vi med dem om, hvad de måske kunne spise i stedet. Vi spørger, hvordan de føler sig tilpas: Hvordan er dit energiniveau? Hvordan har du det med din krop og i skolen? Så begynder de at fortælle – i stedet for at vi fortæller dem.

» Vi havde en tandlæge i vores fokusgruppe, som ikke havde fået nogen træning i at adressere overvægt. Han havde alligevel taget det op med et forældrepar, som blev så vrede, at de forlod hans praksis Associate Professor Alice Curran

Alle børn og teenagere kommer gennem læringslaboratoriet, understreger hun, uanset om de er overvægtige eller ej. Det er simpelthen en del af det almindelige tandlægebesøg, og det koster ikke ekstra.

| 286 |

– Vi begynder, når de er omkring tre år gamle. Vi kan fx vise, hvordan olivenolie optages i huden, mens det dårlige fedt klistrer på hænderne og er svært at vaske af. På den måde kan de selv se og konkludere, at det nok heller ikke er så sundt inde i kroppen, forklarer hun. – Er det lidt større børn, kan vi så tage dåserne med fx peanutbutter frem og få dem til at læse på etiketterne, hvad der er i – og smage forskellen. Det handler om at gøre det visuelt og håndgribeligt for dem. Man kunne ellers mene, at den type samtaler er forældrenes opgave? – Ja, men er børnene først blevet overvægtige, så er det jo et problem, forældrene har været med til at skabe. Vi forsøger at springe en generation over og gøre børnene til dem, der går hjem og kræver forandring: Mor, jeg vil hellere have almindelige cornflakes end den søde farvede version. Det er små gradvise ændringer, og det tager tid, men det gælder om at få børnene til at se og forstå, at de har et valg. Dr. Susan Maples driver en praksis med 10 ansatte, der typisk ser 3.000-3.500 patienter årligt og omsætter for 1-1,5 mio. dollar. Og reaktionerne på det nye læringslaboratorium har været overvældende, siger hun. – Det er svært at måle den konkrete effekt hos hvert barn, det er vi ikke begyndt på endnu, men overordnet er jeg meget tilfreds med resultaterne. Der er ingen kritik eller fordømmelse involveret. Vi ville aldrig sidde og sige

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

samfund & arbejdsliv

ligeud: Jeg kan se, at du er blevet meget tyk, så her får du en henvisning. Men vi har fundet en anden tilgang, der virker. Det hele handler om at gribe det rigtigt an. Hvis det er børnenes egen nysgerrighed, der driver forandringen, så er der ingen, der bliver fornærmede. Typisk bruger Susan Maples og hendes tandlæger ca. 30 minutter i læringslaboratoriet og derefter 30 minutter på tandrensning og diagnosticering, i alt ca. en times tid for hver børne- eller teenagepatient. – Når de så kommer ind næste gang, taler vi lidt om, hvad de lærte og kan huske fra sidst. Der er et stort po-

tentiale i det, også forretningsmæssigt. Laboratoriet har hjulpet os til at udvide vores patientgruppe af børne- og teenagepatienter. Vi har slet ikke mistet patienter eller omsætning på det – tværtimod!

www

Læs og se mere om Susan Maples og klinikkens læringslaboratorium på www.handsonlearninglab.com og www.drsusanmaples.com

Vidste du at… … forekomsten af fedme i USA er over 30 %, dvs. mere end dobbelt så stor forekomst sammenlignet med Danmark. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

| 287 |

samfund & arbejdsliv

Hvad du bør vide om din stærkt overvægtige patient Formanden for Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, giver her sit bud på, hvad enhver tandlæge bør vide om sin stærkt overvægtige patient.

Psykiske udfordringer hos tandlægen ?

– Vi har ikke hørt, at der skulle være særlige psykiske udfordringer ved tandlægebesøg. Men man kan sige, at stærkt overvægtige altid har en usikkerhed om, hvorvidt de vil løbe ind i situationer, hvor de må give op pga. deres overvægt. Vil de fx sidde fast i stolen i venteværelset? Der er derfor også en tendens til, at stærkt overvægtige isolerer sig – hvilket også ofte hænger sammen med de psykiske vanskeligheder, mange stærkt overvægtige har.

Den største fordom om overvægtige ?

– Der er meget stor uvidenhed om fedme og overvægt. En af de største fordomme er nok, at overvægtige skal tage sig sammen, og at overvægten kan løses ved hjælp af motion og kost. Så enkelt er det bare ikke. Overvægt og særlig svær overvægt er et samspil mellem både fysiske, psykiske og sociale faktorer, som kræver energi og en ihærdig indsats at ændre. Det er derfor et fejlgreb af dimensioner at tro, at løsningen på overvægt er enkel.

Fysiske udfordringer hos tandlægen ?

fedme

Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 288 |

– Allerede i venteværelset kan der opstå udfordringer, fx hvis der ikke er stole uden armlæn. Generelt set hører vi ofte, at manglende siddepladser og manglende adgang til toilet og drikkevand er et kæmpe problem. Mange stærkt overvægtige har diabetes og derfor øget tørst og hyppig vandladning. Inde på klinikken er det ofte også ubehageligt og utrygt for stærkt overvægtige at ligge i den smalle stol, hvor man nemt kan føle, at man falder ud over. Også det at skylle munden efter behandlingen kan være svært, fordi vandglasset står så tæt på patienten. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

samfund & arbejdsliv

?•

Særlige fysiske gener hos tandlægen ?

•• •

– Det er et kæmpe problem for stærkt overvægtige, at de ikke kan trække vejret, når de kommer ned og ligge i en tandlægestol. Maven bliver simpelthen presset op mod lungerne, så luften bliver presset ud af lungerne. Mange har også dårlig ryg og hofter, som kan gøre det ubehageligt at ligge i tandlægestolen. Ømhed i kroppen og sarthed i forhold til berøring er også kendetegnende. Det skyldes, at den personlige hygiejne kan være vanskelig pga. mange hudfolder, og det kan resultere i svampeangreb.

Dialog om overvægt ?

– Det er altid en god ide, hvis fagpersoner yder relevant rådgivning. Området er oplagt for tandlæger, fordi de har deres faglige alibi i orden. Jeg tror, det bedste, tandlæger kan gøre, er at spørge ind til patientens spisevaner og drikkevaner og forklare, hvordan de påvirker tandsundheden. Mange er fx afhængige af syreholdige sodavand og lider af sukkernarkomani. Desværre findes der ikke henvisningssteder til overvægtige.

Tandlæger skal huske • HUSK Det er en sårbar situation, som stærkt overvægtige befinder sig i hos tandlægen.

• HUSK At tænke klinikindretningen igennem, så stærkt overvægtige føler sig godt tilpas på klinikken.

• HUSK At holde fast i din faglighed, når du går i dialog om overvægt med dine patienter.

Fakta

Hvad er Adipositasforeningen? Adipositasforeningen er en frivillig nonprofitforening med 200 medlemmer, der har eksisteret i 13 år. Foreningen arbejder for at fremme vilkårene for overvægtige i Danmark samt inddrage overvægtige i de tiltag, der bliver iværksat nationalt, regionalt og kommunalt for at bekæmpe og forebygge fedme i Danmark. Adipositas er den latinske betegnelse for fedme.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

| 289 |

samfund & arbejdsliv

Ny KRAM-rapport:

Forskellen mellem lang og kort uddannelse er tre tænder De lavest uddannede har i gennemsnit tre tænder færre end højtuddannede. Det er en af konklusionerne i den hidtil største stikprøveundersøgelse af danskernes tandsundhed, der netop er blevet offentliggjort. Tankevækkende, mener undersøgelsens forfatter.

re tænder! Det er forskellen mellem en lavt ud dannet og en højtuddannet. Det fastslår den hidtil største tværsnitundersøgelse af en gruppe danskeres tandsundhed, som netop er blevet offentliggjort. I alt 4.402 munde har lagt fundamentet for undersøgelsen, den såkaldte ”Tandundersøgelsen ved KRAM-undersøgelsen”, og i alt 13 danske byer har lagt jord til de kliniske undersøgelser. Mens de højtuddannede i undersøgelsen i gennemsnit har 27 tænder, har deltagerne med et lavt uddannelsesniveau i gennemsnit 24 tænder. Dertil kommer, at de lavest uddannede har knap 2,5 gang øget tilbøjelighed til at have mindre end 20 tænder.

» Den sociale ulighed i tandsundheden slår tydeligt igennem i resultaterne, og det kan man egentlig godt blive forundret over, fordi tandundersøgelsens population ikke er repræsentativ Birthe Cortsen, seniorprojektleder i Dansk Sundhedsinstitut

Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 290 |

Virkeligheden er formentlig værre Det er ikke kun i antallet af tænder, at det er muligt at se en forskel i uddannelsesniveauet blandt deltagerne. Undersøgelsen konkluderer også, at de lavest uddannede havde dårligere mundhygiejne og dermed mere gingival blødning. Gruppen var også karakteriseret ved at have flere dybe pocher, mere fæstetab og de blev derfor hyptandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

samfund & arbejdsliv

Fakta

Hovedfundene i Tandundersøgelsen • 44 % af de 18-24-årige og 81 % af de 75+årige havde moderat/ringe mundhygiejne • 72 % af mændene og 86 % af kvinderne børstede tænder flere gange dagligt • Mere end 30 % af deltagerne havde én eller flere carierede tandflader • 9-11 % af de 18-34-årige havde mere end tre carierede tænder • 63 % af deltagerne havde gingival blødning ved > 10 % af tænderne, og 35 % havde gingival blødning ved > 25 % af tænderne • 9 % af deltagerne havde en kombination af gingival blødning, fordybende pocher og klinisk fæstetab, så de karakteriseredes som parodontitispatienter • 10 % af deltagerne havde nedsat spytsekretion og yderligere 8 % havde egentlig hyposalivation • Mere end 90 % af deltagerne havde fået en klinisk tandundersøgelse inden for de seneste 12 måneder • De 18-34-årige havde 6-9 gange øget sandsynlighed for at have været sjældnere til tandlæge end én gang årligt • Mere end halvdelen af de 18-24-årige angav, at de havde haft ondt i tænder eller tandkødet inden for de seneste 12 måneder www

Læs undersøgelsen på dansk Sundhedsinstituts website www.dsi.dk Kilde: Dansk Sundhedsinstitut. Tandstatus – tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet. Resultater fra ”Tandundersøgelsen ved KRAM-undersøgelsen”. 2012.

pigere kategoriseret som PA-patienter. Samtidig var to daglige tandbørstninger ikke så udbredt blandt de lavest uddannede som blandt de højest uddannede deltagere. De lavest uddannede rapporterede desuden hyppigere, at de ved det seneste tandlægebesøg havde fået konserverende tandbehandling og ekstraktioner, og de havde hyppigere ringere selvvurderet oral livskvalitet. Egentlig er det kendt viden, at der er social ulighed i tandsundhed. Men undersøgelsens forfatter mener alligevel, at resultaterne er tankevækkende. – Den sociale ulighed i tandsundheden slår tydeligt igennem i resultaterne, og det kan man egentlig godt blive forundret over, fordi tandundersøgelsens population ikke er repræsentativ. Deltagerne havde generelt en relativ god oral status og var meget ”betandede”. Det kan derfor godt gøre én bekymret for tandsundheden blandt de danskere, der ikke har så meget fokus på deres tandsundhed som deltagerne i undersøgelsen, mener tandlæge, MPH Birthe Cortsen, der er seniorprojektleder i Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og forfatter til undersøgelsen.

efter at de har forladt børne- og ungdomstandplejen og er overgået til voksentandplejen. Derved mener Birthe Cortsen, at samfundet risikerer at miste de gode resultater af den omfattende og relativt dyre forebyggende indsats, som er blevet investeret i de unge i den kommunale tandpleje. Spørgsmålet er, om voksentandplejen er god nok til løbende at undervise patienterne i korrekt tandbørstning.

Vi er dårlige til at børste tænder Mere overraskende viser undersøgelsen også, at kun 29 % af deltagerne har en god mundhygiejne. Det er på trods af, at 81 % børster tænder flere gange dagligt. Værst ser det ud for de ældre. Her havde 81 % af deltagerne på 75 år eller ældre moderat eller ringe mundhygiejne. Også blandt de unge var der mange, der ikke gjorde det godt nok. Hele 44 % blandt de 18-24-årige havde en moderat eller ringe mundhygiejne. Altså blot få år Poster ©2007 / bak & bilgrav

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

| 291 |

samfund & arbejdsliv

– Når 44-81 % af deltagerne i undersøgelsen havde moderat eller ringe mundhygiejne, kunne man godt blive bekymret for, om voksentandplejen har tilstrækkelig fokus på, at sufficient tandbørstning stadig er en altafgørende faktor for at forebygge tandsygdomme, siger Birthe Cortsen og understreger, at 90 % af deltagerne i undersøgelsen oplyste, at de havde været til tandlæge inden for de sidste 12 måneder. Det kan naturligvis også skyldes, at patienterne ikke er gode nok til at følge tandlægens eller tandplejerens råd og anvisninger, påpeger seniorprojektlederen. Masser af muligheder i krystalkuglen Den netop offentliggjorte undersøgelse markerer startskuddet til i alt tre delrapporter fra ”Tandundersøgelsen ved KRAM-undersøgelsen”. Mens den første rapport sætter fokus på den aktuelle tandstatus blandt en stor gruppe af danskere, undersøger næste rapport bl.a. sammenhængen mellem oral sundhed og den ge-

nerelle sundhed samt effekten af danskernes livsstil og medicinforbrug. Anden del forventes at udkomme i løbet af efteråret 2012. Den sidste rapport bliver efter planen offentliggjort i begyndelsen af 2013, og den beskæftiger sig med risikoprofiler i fremtidens voksentandpleje og ser nærmere på muligheden for forbedringer i voksentandplejen.

» Når 44-81 % af deltagerne i undersøgelsen havde moderat eller ringe mundhygiejne, kunne man godt blive bekymret for, om voksentandplejen har tilstrækkelig fokus på, at sufficient tandbørstning stadig er en altafgørende faktor for at forebygge tandsygdomme Birthe Cortsen, seniorprojektleder i Dansk Sundhedsinstitut

Fakta

Bag om KRAM KRAM er forkortelsen for Kost, Rygning, Alkohol og Motion og navnet på en af de største undersøgelser af den danske befolknings helbred nogensinde. Det Nationale Råd for Folkesundhed tog initiativ til KRAM-undersøgelsen, som blev finansieret af TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ministeriet udpegede i 2006 Statens Institut for Folkesundhed til at gennemføre undersøgelsen. Tandundersøgelsen er blevet finansieret af tandlægernes fond i Danske Regioner, Sygekassernes Helsefond, TrygFonden og Tandlægeforeningen. Dataindsamlingen foregik i en 13-måneders periode fra januar 2008 til slutningen af januar 2009. www

Læs undersøgelsen på Dansk Sundhedsinstituts website www.dsi.dk

| 292 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

G-ænial Anterior og Posterior

Den lige vej til usynlige kompositfyldninger

• Eminent spredning af

lyset gør G-ænial usynlig • Konsistensen er nem og

non-sticky at arbejde med • Lever op til de bedste mekaniske egenskaber • Lang arbejdstid gør det stressfrit • Fås både som unitip og i sprøjte • 22 farver

Pr. M. Peumans,Belgium

GC NORDIC AB - Danish Branch Tlf. +45 23 26 03 82 www.gceurope.com

Skan koden og send en email med navn og adresse, så modtager du en prøve eller ring på 23 26 03 82

samfund & arbejdsliv

Vigtigt at vide Regler for efteruddannelse for tandplejere og klinikassistenter Tandlægeforeningens Årskursus er lige om hjørnet, og i den forbindelse opstår der ofte tvivl om reglerne for efteruddannelse for tandplejere og klinikassistenter. Her kan du læse et kort oprids over de gældende regler.

• Hvis et besøg på Årskursus skal tælle som fagligt relevant efteruddannelse, skal den ansatte deltage i en reel undervisningsseance. Besøg på messestandene tæller ikke med i efteruddannelsesdagene. • En tandplejer har ret til tre dages betalt efteruddannelse pr. år, hvis tandplejeren har seks måneders anciennitet på klinikken jf. overenskomsten § 33. • En klinikassistent har ret til to dages betalt efteruddannelse pr. år, hvis klinikassistenten har ni måneders anciennitet på klinikken jf. overenskomsten § 24. • I begge overenskomster findes bilag til brug for efteruddannelsesaftaler, som parterne skal udfylde og underskrive, inden man tager af sted.

• Hvis arbejdsgiver har beordret et kursus og kurset foregår uden for normal åbningstid, skal den ansatte aflønnes efter regler for overarbejde/merarbejde. • Hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om deltagelse i kurset, skal den ansatte kompenseres med afspadsering eller løn time for time. • Hvis tandplejeren/klinikassistenten deltager i et kursus efter eget ønske, kompenseres der ikke for den medgåede tid – hverken økonomisk eller ved afspadsering. Arbejdsgiveren afholder dog de med kurset forbundne udgifter. Det vil typisk være denne aftale, der bruges i forbindelse med Årskursus. • Der kan maksimalt ydes kompensation for otte timers efteruddannelse pr. døgn inkl. transport ud over en time. De otte timer tælles fra arbejdstidens ophør, eller fra før arbejdstiden starter. www Læs mere om reglerne for efteruddannelse for tandplejere og klinikassistenter på Tdlnet.dk. Klik ind på løn og ansættelse → overenskomster og vælg herefter tandplejer eller klinikassistent.

| 294 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Dentocaine i to versioner Indeholder ikke EDTA n sk a “D

e tandlægers foret

rukn e

- articain med adrenalin

loka lana

lgetik a” Our innovation Y r success You

Tubuler er ISO farvekodede

CMS Dental Ragnagade 7 DK-2100 København Ø Tlf.: 32 57 30 00 www.cmsdental.dk

Ny bulk fill - teknik til effektive restaureringer i posteriore tænder ING EN FYLDN

M AT E

1 fyldning: Fyld og modellere i et trin – der kræves ingen ekstra plastlag 1t 00 min 1 materiale: Blød konsistens som fæstner godt mod kaviteten

RIA LE

1 lag: Effektiv bulk-fyldningsteknik med lag på 4 mm

5t 00 min

ET L

Tetric EvoCeram® Bulk Fill

www.ivoclarvivadent.com

Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

AD_TEC_BULK_DK_AUG11 170x115.indd 1 tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

11-09-06 10.07.09

| 295 |

PA-behandling anno 2012 CMS DENTAL TILBYDER PRAKTISK ORIENTERET ”GÅ-HJEM” KURSUS TIL TANDLÆGER OG TANDPLEJERE • • • • • • •

KURSUSGIVER Tandlæge Susanne Dalsgaard

Bliv opdateret inden for det nyeste tiltag til behandling af parodontitis/periimplantitis. Hvad stiller vi op med de patienter der ikke responderer på vores PA-behandlinger? Hvordan desinficerer vi en ru implantat overflade? Er du tilfreds med vedholdende behandling uden forbedring? Er dine patienter tilfredse med status quo behandling? Tør du lade dine patienter gå med vedvarende infektioner i mundhulen? Bliv opdateret om følgesygdommene ved vedvarende infektion i mundhulen, og få mulighed for at afprøve FotoSan som et supplement bl.a. til dine PA-behandlinger.

KURSUS DATOER 26/3 16/4 21/5 20/8 24/9

TID

Lysaktiveret desinfektion (LAD) er godt på vej til at blive en uundgåelig del af tandlæger og tandplejeres værktøjskasse i behandlingen af mundhuleinfektioner, herunder ikke mindst parodontitis. Og hvorfor nu det?

17.00 - ca. 20.30

PRIS

Anvendt i tillæg til tandrodsrensning giver LAD disse fordele: • En log 3 (faktor 1000) reduktion af patogene bakterier i pocher i sammenligning med en log 1 reduktion (faktor 10) efter tandrodsrensning alene, målt 3 måneder efter én behandling. • Dette resulterer i en ophør af blødning ved sondering (BOP) i 2/3 af pocherne – også efter 3 mdr. Tilsvarende tal for tandrodsrensning alene er 20%. • Du ser en pochereduktion på 1-2 mm efter 3 mdr. Resultater for tandrodsrensning alene er ca. 0,5 mm

KORT OM FOTOSAN BEHANDLINGSKONCEPTET 1. En fotosensitizer binder sig til mikroorganismernes overflade 2. Fotosensitizeren absorberer lys i et specifikt spektrum, og optager dermed energi 3. Den optagne energi påvirker tilstedeværende O2, som spaltes til enten O- eller O• , som fælles kaldes ROS (= Reactive Oxigen Specimen) 4. ROS er stærkt reaktivt og destruerer mikrobielle cellevægge og andre strukturer momentant.

CMS Dental ApS Ragnagade 7 2100 København Ø

Aarhus Kbh. Ø. Aalborg Odense København Ø

Kr. 800,- pr. person Der bliver serveret en let anretning inkl. drikkevarer.

TILMELDING

Bindende tilmelding 14 dage før kursusdato til CMS Dental: Telefon 32 57 30 00 eller lrosenberg@cmsdental.dk

www.cmsdental.dk info@cmsdental.dk Tlf.: 32 57 30 00 Our innovation Y r success You

samfund & arbejdsliv

Ny dom udvider gravides beskyttelse mod opsigelse En ny højesteretsdom udvider nu ligebehandlingslovens beskyttelse af gravide medarbejdere, og man er dermed beskyttet af loven – uanset om ens arbejdsgiver er bekendt med ens graviditet eller ej. I alt fald i nogle tilfælde. I den konkrete sag blev en kvinde ansat som social- og sundhedshjælper. Hun blev afskediget efter at have arbejdet en måneds tid, hvor hun havde haft et sygefravær på fem dage. Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med hendes ustabile arbejdsindsats og fraværet. Kort inden opsigelsen havde kvindens læge dog konstateret, at kvinden var gravid, og at hen-

des sygdom og fravær skyldtes graviditeten. Arbejdsgiveren blev i første omgang frifundet ved byretten, men kvinden ankede, og Højesteret omgjorde byrettens dom. Det betød, at kvindens arbejdsgiver blev dømt til at betale hende seks måneders godtgørelse, til trods for at vedkommende altså ikke havde vidst, at hun var gravid på opsigelsestidspunktet. – Årsagen til, at arbejdsgiveren er dømt til at betale kvinden godtgørelse, handler om, at hun blev opsagt pga. sygdom, der var direkte relateret til graviditeten, forklarer juridisk konsulent i Tandlægeforeningen Isabel Brandt Jensen.

Dommens konsekvenser: • En opsigelse kan godt være i strid med ligebehandlingsloven, selv om arbejdsgiveren ikke har haft kendskab til graviditeten, hvis det kan dokumenteres, at opsigelsesgrunden er graviditetsbetinget. • Hvis den ansatte i stedet var blevet opsagt pga. fx generelle nedskæringer, var arbejdsgiveren formentlig ikke blevet dømt til at skulle betale godtgørelse.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

• Højesteret åbner med dommen mulighed for, at arbejdsgiveren kan undgå at betale godtgørelse, hvis arbejdsgiveren omgør sin beslutning om afskedigelse, når vedkommende får kendskab til graviditeten. Dette er en undtagelse fra det gældende princip om, at en opsigelses saglighed skal vurderes på opsigelsestidspunktet.

| 297 |

indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

fedme

| 298 |

Indlæg & debat Dette debatindlæg er oprindelig bragt i Journal of Canadian Dental Association 2007;73:707-9.

Addressing the Obesity Epidemic: What Is the Dentist’s Role? Jean-Philippe Chaput, ph.d.-student, MSc, Department of social and preventive medicine, Faculty of Medicine, Laval University, Quebec, Canada Jo-Anne Gilbert, research assistant, MSc, Department of social and preventive medicine, Faculty of Medicine, Laval University, Quebec, Canada Christian Caron, associate professor, DDS, Faculty of dentistry, Laval Universiity, Quebec and private practice, Quebec, Canada Belinda Nicolau, assistant professor, ph.d., Division epidemiology and biostatistics, INRS-Institute Armand Frappier, Laval, Quebec and associate professor, Faculty of dentistry, McGill University, Montreal, Quebec Angelo Tremblay, professor, ph.d., Department of social and preventive medicine, Faculty of Medicine, Laval University, Quebec, Canada

besity now constitutes a worldwide epidemic, and, like other countries, Canada has witnessed an increase in the prevalence of this condition over the past 15 to 20 years, among both children and adults (1,2). Obesity is associated with many diseases (e.g., cardiovascular diseases, some forms of cancer, type 2 diabetes mellitus [T2DM] and chronic oral diseases), and a multidisciplinary approach is needed for optimal control. Obesity and oral diseases share a common risk factor, diet. The impact of diet on oral health and dentition is well established and, according to the American Dietetic Association, nutrition is an integral component of oral health. Indeed, the American Dietetic Association has recommended collaboration

between dental professionals and dieticians for the promotion of oral health, the prevention of disease and appropriate intervention (3). Furthermore, suboptimal diet is known to increase a person’s risk of being overweight or obese (4,5). The World Health Organization’s global oral health program gives high priority to the integration of oral health within a general health program, recognizing that chronic noncommunicable diseases such as obesity, cardiovascular disease, T2DM and oral diseases share a set of common risk factors (6). This approach, first proposed by Sheiham and Watt (7) moves beyond the narrow and compartmentalized scope of dental health education toward an approach that emphasizes comprehensive health promotion mestandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

indlæg & debat

sages. Thus, it is often argued that separating the mouth from the rest of the body may lead to duplication of effort and may result in conflicting and contradictory health promotion messages. In contrast, the integrated common risk factor approach is founded on the key underlying concept that promoting general health by controlling a small number of risk factors may have a substantial impact on a large number of diseases at lower cost and with greater efficiency and effectiveness than disease-specific approaches (7). For example, preventive programs for obesity might have spillover effects on oral health and vice versa. The present paper advocates adoption of the common risk factor approach by the dental profession (and by individual dentists) through lobbying and education of the public and discusses specific examples of how this might be done. Is Poor Dental Health Associated with Obesity and T2DM? The literature shows that dental health is closely associated with nutritional status. Joshipura et al. (8) found that edentulous participants in their study consumed fewer vegetables, less fibre and carotene, and more cholesterol, saturated fat and calories than participants with 25 or more teeth. Similarly, Johansson et al. (9) in a comparison of dietary intake between edentulous middleaged (25–64 years) individuals and age- and sex-matched individuals who still had their natural teeth, found no difference in daily energy intake, but edentulous men and women ate more sweet snacks than those who still had their own teeth. The edentulous men also ate fewer fruits and vegetables and less fibre, tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

and the edentulous women ate more fat. The edentulous men and women were more obese and had lower serum concentrations of highdensity-lipoprotein cholesterol than those with their own teeth, and the edentulous women had significantly higher serum concentrations of total cholesterol and triglycerides than the dentate women. Furthermore, the presence of 2 or more cardiovascular risk factors was more common among edentulous individuals than among those who still had natural teeth. Together, these results support the hypothesis that edentulous middle-aged individuals are more prone to obesity and have a more unfavourable risk factor profile for cardiovascular diseases. In general, body mass index (BMI) is an independent predictor of the number of teeth (10). In particular, having 21 or more teeth increases the likelihood of an acceptable BMI (10). In contrast, dentate individuals with fewer than 21 natural teeth were on average more than 3 times more likely to be obese than those

with 21 to 32 teeth (11). The positive association between overall and abdominal obesity and the prevalence of periodontal diseases further supports the association between BMI and tooth loss, a potential outcome of periodontal disease (12). To date, researchers have interpreted the association between dental health and obesity and T2DM in terms of high BMI being predictive of poor oral and dental health. However, the converse, that poor dental status might favour weight gain, is also possible. Hence, it is realistic to postulate that impaired dental health might favour a decrease in masticatory function and the choice of low-fibre, energy-dense foods. In this respect, poor dietary choices could represent an intermediate effect by which poor dental status might induce long-term weight gain, obesity and T2DM. What Is the Dentist’s Role in the Common Risk Factor Approach? The common risk factor approach considers risk factors that are com-

Ways dentists can incorporate the common riskfactor approach in their practice • Screening of dietary habits of at-risk patients • Dietary follow-up (perhaps in collaboration with a dietician) for patients who have undergone dental extractions • Display (in the dental office) of posters showing the importance of healthy dietary habits, to help make patients aware of the importance of diet and its potential positive outcomes for oral health and body weight • Determination of body weight at each visit, to permit assessment of any changes in this factor among at-risk patients • Referral of at-risk patients to a medical doctor or another health care professional if major changes are observed in body weight and/or dietary habits.

| 299 |

indlæg & debat

mon to many chronic conditions within the context of the wider socioenvironmental milieu. This approach, which is based on the evidence of common risk factors among a variety of chronic diseases, argues that targeting each disease separately will be less effective than targeting the common risk factor. Since chronic oral diseases are determined mainly by diet, oral hygiene practices, smoking, alcohol habits and stress, a collaborative approach, establishing alliances with other sectors with similar aims, is encouraged. In fact, the alarming rates of obesity and T2DM make such collaboration mandatory. To decrease the prevalence of overweight and obesity, oral health care professionals need to work in partnerships across sectors and disciplines. This collaborative style of working necessitates the development of a range of networking and communication skills, which can also be used in interactions with patients. In this regard, general dental practitioners should at least reinforce healthy eating messages with their patients. Moreover, because obesity is a public health concern and because a multidisciplinary approach

» To decrease the prevalence of overweight and obesity, oral health care professionals need to work in partnerships across sectors and disciplines. This collaborative style of working necessitates the development of a range of networking and communication skills, which can also be used in interactions with patients is highly desirable in tackling the problem, we strongly encourage dentists to incorporate into their patient encounters some modest interventions geared specifically to this problem. Through their periodic contact with patients, dentists have the opportunity to contribute to the battle against obesity (and all of its associated comorbidities). In this respect, practical and easy-to-use preventive tools must be developed and made available, particularly if dentists are to have an impact with patients who have decreased masticatory function and/or those presenting fewer than 21 natural teeth. Some of the measures dentists can use to incorporate the common risk factor approach are listed in the Box. Given the literature showing that the link between obesity, T2DM and chronic oral diseases is strongly plausible on both biological and be-

havioural grounds, we advocate that dental professionals incorporate use of the common risk factor approach in their health education messages. Because these medical conditions are so common, a collaborative approach is more appropriate than one that is disease specific. Dentists can implement this approach in various ways. Doing so will not only contribute to the prevention of oral diseases, but will also address one of the major health issues of contemporary societies, that of obesity.

a strategy for weight management. J Am Diet Assoc 2005;105(Suppl 1):S98–103. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Report of a WHO consultation on obesity. Obesity: preventing and managing the global epidemic. World Health Organization: Geneva, 1998. Sheiham A, Watt RG. The common risk factor approach: a rational basis for promoting oral health. Community Dent Oral Epidemiol 2000;28:399–406. Joshipura KJ, Willett WC, Douglass CW. The impact of edentulousness on food and nutrient intake. J Am Dent Assoc 1996;127:459–67. Johansson I, Tidehag P, Lundberg V, Hallmans G. Dental status, diet and cardiovascular risk factors in middle-aged people in

northern Sweden. Community Dent Oral Epidemiol 1994;22:431–6. 10. Forslund HB, Lindroos AK, Blomkvist K, Hakeberg M, Berggren U, Jontell M, and other. Number of teeth, body mass index, and dental anxiety in middle-aged Swedish women. Acta Odontol Scand 2002;60:346–52. 11. Marcenes W, Steele JG, Sheiham A, Walls AW. The relationship between dental status, food selection, nutrient intake, nutritional status, and body mass index in older people. Cad Saude Publica 2003;19:809–16. 12. Saito T, Shimazaki Y, Koga T, Tsuzuki M, Ohshima A. Relationship between upper body obesity and periodontitis. J Dent Res 2001;80:1631–6.

Acknowledgements Mr.Chaput is supported by a studentship from Laval Hospital Research Centre and Dr. Tremblay is partly funded by the Canada Research Chair in Physical Activity, Nutrition, and Energy Balance. Dr. Nicolau is the recipient of a salary award from the Quebec Health Research Fund.

References 1. Torrance GM, Hooper MD, Reeder BA. Trends in overweight and obesity among adults in Canada (1970–1992): evidence from national surveys using measured height and weight. Int J Obes Relat Metab Disord 2002;26:797–804. 2. Bélanger-Ducharme F, Tremblay A. Prevalence of obesity in Canada. Obes Rev 2005;6:183–6. 3. Touger-Decker R, Mobley CC; American Dietetic Association. Position of the American Dietetic Association: Oral health and nutrition. J Am Diet Assoc 2003;103:615–25. 4. Astrup A. The role of dietary fat in obesity. Semin Vasc Med 2005;5:40–7. 5. Rolls BJ, Drewnowski A, Ledikwe JH. Changing the energy density of the diet as

| 300 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Navne | SERVICE

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

praksis Camilla T. Knudsen har overtaget Niels Thorsagers klinikandel hos Tandlægerne, Dæmningen 66, 7100 Vejle pr. 1. marts 2012.

Fødselsdage 26. marts – 22. april 2012 30 år Marie Bakman Sørensen, Valby, 26. marts. Camilla B. Poulsen, København V, 4. april. Kirsten Pasgaard Hviid, Holstebro, 6. april. Troels Barkholt, Nørresundby, 10. april. Louise Wølund Thomassen, København S, 11. april. Alia Sultan, Frederiksberg, 13. april. Marjun Vang, Aarhus V, 15. april. Maria Vad Brændgaard, Aarhus C, 17. april. Brian Frøjk, Viborg, 17. april. Patricia Dreyer Nielsen, Brabrand, 18. april. Marie-Louise Frølich-Jensen, Charlottenlund, 20. april. Gry Michelsen Kruuse, Hedehusene, 21. april.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

40 år Birgitte Neergaard-Kofod, Smørum, 8. april. Mary Grace Madolid, Kastrup, 9. april. Gitte Dam Them, Middelfart, 9. april. Tina Langfeldt, Fredericia, 10. april. Mette O. Harbo Flyvbjerg, Skørping, 11. april. John Ulrik Klos Anderson, Nykøbing F., 11. april.

Hygiejnekoncept - opnå tryghed, sikkerhed og dokumentation

50 år Kimmo Karstoft, Tyskland, 29. marts. Jonas Becktor, Hellerup, 31. marts. Susanne Munch Karst, Randers SØ, 3. april. Patrick D’Souza, Albertslund, 4. april. Claus Løwig Nordentoft, Vodskov, 6. april. Jesper Stig Vishart, Solrød Strand, 10. april. Hanne Berthelsen, Hørsholm, 16. april. Charlotte Lykke Gregersen, Ebeltoft, 18. april. Lotte Hein Sørensen, Hillerød, 19. april. 60 år Anette Karin Hammer, Kastrup, 26. marts. Bjørn Tendvall, Tyskland, 26. marts. Per Nielsen, Frederikssund, 30. marts. Gert Obel Jepsen, Lejre, 30. marts. Anders Bindslev Hansen, Gentofte, 4. april. Eva Kofoed-Jensen, Frederiksberg C, 7. april. Christian Stigaard Kjeldsen, Harlev J, 9. april. Elsebeth Skou, Risskov, 14. april. Søren Lindstrøm, Vejle Øst, 18. april. Per Faurholt Nielsen, Brabrand, 21. april. 70 år Mogens Høiby, Charlottenlund, 7. april. Peter Kastberg, Odense C, 9. april. Niels Poulsen, Rørvig, 19. april.

Garanteret vask efter vejledningens forskrifter Totalløsning – dit optimale valg

Kontakt os på www.berendsen.dk eller 70 13 33 31

BTS ANN 52x227-2.indd 1

| 02/03/12 301 | 13.46

SERVICE | Navne

mindeord

Tandlæge Mogens Hyldahl Født den 16. juli 1933. Død den 21. februar 2012.

ogens voksede op i Jylland og skulle egentlig have haft sin karriere i landbruget, eller nærmere betegnet som godsejer, hvilket han ofte spøgte med. Tandlæge var ikke første akademiske valg. Han blev næsten cand.jur., før han til sidst slog over til odontologien. Det er vi mange, der er rigtig taknemmelige for. Under hele sin studietid var Mogens tilknyttet hæren som reserveofficer ved den Kgl. Livgarde med rang af major – en erfaring, som skulle give ham arbejdsglæde og overskud i hans senere karriereskift. Efter mange år i privat praksis i Nordsjælland, med en blomstrende klinik, skiftede Mogens karriereretning. Mogens blev chef for Forsvarstandplejen og var den, som skabte fundamentet for den forsvarstandpleje,

vi har i dag. Mogens var som stabstandlæge en institution i Forsvarstandplejen og Forsvarets Sundhedstjeneste – han favnede mange og inspirerede dem alle, og vi er endnu flere, der smiler, når vi tænker på Mogens. Det siger mere end tusinde ord. I den tredje alder kastede Mogens sig over arbejdsmiljøet og brugte flere år som konsulent i Tandlægeforeningen. Han var vores ypperste frontkæmper mod Arbejdstilsynet. Mange kolleger har haft glæde af hans besøg på klinikken. Mogens var en livsnyder, som ikke fornægtede noget i livet, og livet fornægtede ikke ham. Han kunne fortælle om de mest fantastiske oplevelser, som altid viste sig at være rigtige – hvilket altid overraskede, når man betænker historiernes indhold. Men Mogens var også officer og havde et stærkt æresbegreb. Han fraskrev sig bl.a. ordner som stabstandlæge og oberst, medmindre de var givet for ”ærefuldt forsvar af fædrelandets grænser eller redning af kvinder og børn i nød”. Der var derfor kun én orden på hans uniform, Reserveofficersforeningen i Danmarks hæderstegn – og det var han stolt af. Mogens var et fantastisk menneske, en fantastisk chef og dejlig kollega. For mig var han også en faderskikkelse, som har gjort et uudsletteligt indtryk. Han var god til at fornemme sindet og havde hjertet på det rette sted – en sjælden kvalitet. Mogens efterlader sig en elsket datter og søn samt en masse venner, som altid vil savne ham.

Æret være hans minde.

Ole Marker

302 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Navne | SERVICE

mindeord

vagn vestergaard jacobsen in memoriam Født den 3. april 1938. Død den 12. februar 2012.

in gode ven og kollega gennem mere end 50 år er her ikke mere. Vagn døde den 12. februar 2012. På Tandlægehøjskolen kendte vi ikke meget til hinanden, men da vi efter skolen, som Vagn forlod med udmærkelse, fik ansættelse henholdsvis i Aalborg og Nr. Sundby, mødtes vi i Aalborg Tandlægeselskab. Dette lagde grunden til et personligt og familiært venskab, som holdt på trods af, at vi åbnede praksis i hver sin side af landet, Vagn i Esbjerg og jeg i Næstved. Som tid og interesser skiftede – Vagn blev verdenspræsident i Round Table (RT), jeg blev tændt af fagpolitik i PTO med forsvaret af privatpraksis’ overlevelsesmuligheder i konkurrencen med offentlig tandpleje

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

– venskabet bestod og blev udbygget. I 1980 spurgte den daværende formand for PTO, Niels Anker Sørensen, om jeg kendte en god mand med den rette holdning til privat praksis, som kunne tænkes at ville arbejde for sagen i PTO’s bestyrelse. Mit kendskab til Vagn og hans opnåede erfaringer i organisatorisk arbejde i RT samt hans indstilling til privat praksis gjorde, at jeg motiverede ham til at lægge sin frigjorte arbejdsressource efter RT-præsidentskabstiden i fagpolitik. Det førte til, at Vagn i 1981 blev valgt til PTO’s hovedbestyrelse, hvor han blev næstformand, en post, som han bestred i de følgende år indtil 1986, mens jeg blev formand i 1982. I 1984 blev Vagn valgt til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og bestred således disse fagpolitisk vigtige poster sideløbende i tre år. Det siger meget om Vagns politiske integritet, og hans aldrig svigtende opfattelse af nødvendigheden af at kende og vedkende sig sit bagland, at disse poster kunne forenes. Kun derved kunne han opretholde den nødvendige tillid til de beslutninger, som han måtte og skulle træffe i dette arbejde. Vagn kunne ikke gå på kompromis med sine principper om politisk og personlig redelighed. Det var også disse holdninger, der førte til, at han efter nogle år i Tandlægeforeningens

hovedbestyrelse trak sig ud af denne, da han mødte nogle forhold der, som han ikke fandt at kunne stå inde for. Det var også disse holdninger, der gjorde, at han senere gennem en længere årrække nød stor respekt på begge sider af forhandlingsbordet som Tandlægeforeningens forhandlingsleder og formand for SYSIFO og FK. Dette havde jeg gennem mit mangeårige arbejde også i SYSIFO, hvoraf mange med Vagn som formand, rig lejlighed til at konstatere. Tiltagende sygdom gav anledning til, at han sluttelig måtte koncentrere sig om sin klinik, indtil et generationsskifte her kunne gennemføres. Golf blev afløst af bridge, men interessen for og den daglige opgave med at stå for madlavningen i hjemmet i Krebseparken holdt han fast i til det sidste. Vagn havde mange berøringsflader, og alle vi, der kom nær på ham, føler udpræget savnet af en ven og sparringspartner, og vi deler dette savn med Lotte og børnene fra begge ægteskaber, som føler dette endnu tættere og tyngende.

Æret være Vagns minde.

Jens Olav Holm Christensen

303 |

SERVICE | Navne

NAVNE

75 år Lillian Pedersen, Hørsholm, 26. marts. Niels Brodersen, Hjørring, 12. april. Steffen Koefoed, Børkop, 17. april. Ole Jølst, Stubbekøbing, 21. april. Kirsten Stæhr Johansen Asvall, Frederiksberg, 22. april. 80 år Hans Jørgen Thygesen, Herning, 28. marts. Ebba Pontoppidan, Risskov, 20. april.

85 år Niels Chr. Laursen, Sverige, 10. april.

dødsfald Erik Crüger, født 1923, kandidateksamen 1946. John Holsko, født 1933, kandidateksamen 1959. Mogens Hyldahl, født 1933, kandidateksamen 1961.

Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

Poul Cappelørn har valgt at stoppe mens han stadig er på toppen. Hans betydning for tandlægefaget i Danmark og i Norden er unik og han har været til stor inspiration for mange. Kom og hjælp os med at afslutte mange gode år med Poul. Reception den 30.3.2012 kl. 15-18 på Colosseumklinikken Østergade 1, 2.

304 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Vind en rejse for en rejse for 2 2 til til Rom Rom Glæd Glæd dig dig til til Tandlægebladet Tandlægebladet 4A 4A med med Kuponhæfte Kuponhæfte og og masser masser af af nyheder nyheder fra fra udstillingerne udstillingerne på på Scandefa Scandefa 2012 2012 Vi Vi ses ses ii Bella Bella Center Center 26.-28. 26.-28. april april på på Tandlægeforeningens Tandlægeforeningens stand stand ii Centerhallen Centerhallen

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 5 2012: Deadline: 26. marts 2012 Udkommer: 18. april 2012 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2012: Deadline: 23. april 2012 Udkommer: 9. maj 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2012 April Praktikvejledning af tandklinikassistenter Dato: 11.4.12 Sted: Panum Instituttet, København Målgruppe: Primært tandklinikassistenter Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk Cone Beam CT – hvornår skal der skannes? Dato: 16.4.2012 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Lektor, dr. Odont., ph.d. Hanne Hintze, Afdelingen for Oral Radiologi, Aarhus Tandlægeskole Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,- Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.10.4.2012 Info: www.dstmk.dk 3FLD (World Federation of Lasers in Dentistry) Afholder sin 12. Kongres Dato: 26.-28.4.2012 Sted: Barcelona Info: www.wfldbcn2012.com |

306 |

Vi er din driftsikkerhed Maj Forårsmøde Dato: 11.5.2012 Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Info: www.dstmk.dk BEHANDLINGSANGST. Dato: Fredag den 11.maj 2012 kl. 9.15-15.15 Sted: DGI – byen København. Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk www.nfh-danmark.dk Årsmøde i Dansk Selskab for Odontofobi Dato: 11.5.2012 kl. 9.00 - 17.00 Sted: Odder Parkhotel, Torvald Køhlsvej 25, 8300 Odder Emne: Kommunikation med den bange patient Læge Rikke Wesselhøft om kommunikation der integrerer patientens perspektiv og psykosocialt fokus Tdl. Else Baden-jensen om ”Hvordan får jeg penge for min tandlægeskrækbehandling” Tdlr. Christina Krohn og Susanne Buus Thomsen om ”Nonoperativ cariesterapi helt konkret” Målgruppe: Tandlæger, tandplejere, klinikassistenter Se mere på www.odontofobi.org Generalforsamling og foredrag: Tissue Engineering: Integration af Stem Cells Biology and Biomaterial Scaffolds Dato: 22.5.2012 Foredragsholder: Professor Jeremy J. Mao, Center for Craniofacial Regeneration, Columbia University, New York, USA Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab, Dansk Selskab for Parodontologi og Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage i foredraget mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,- Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.15.5.2012 Info: www.dstmk.dk

Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning. Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet. Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Driller udstyret

eller er det tid til service?

Kontakt vores serviceafdeling på:

64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Kalender | SERVICE

KALENDER

KURSER UDBUDT kommercielt

2012 Rodbehandling keep it simple – med næste generation af rodfile (Fredericia) Dato: 26.3.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Jørgen Buchgreitz Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Lav bedre rodfyldninger Dato: 29.3.2012 kl. 17.30-21.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Omid Shirazi og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen. Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (Kolding) Dato: 12.4.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Aften møde: Bidfunktion i praksis Med fokus på lokal diagnostik og behandling Dato: 16.4.2012 kl. 17.30: - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd TandlægeCenter Underviser: Tandlæge Per Stylvig Pris: kr. 775,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Obs: kun 15 pladser Bliv mere fortrolig med tandblegning (Vejle) Dato: 18.4.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

maj

April Gå-hjem møde: KLINIKKEN SOM EN VIRKSOMHED: Forretningsudvikling, kommunikation, markedsføring og personaleudvikling Dato: 11.4.2012 kl. 17.30-20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Pris: kr. 400,- inkl. spisning

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Gå-hjem møde: Små-kirurgi og kirurgiske overvejelser Målgruppe: Tandlæger med mindre kirurgisk erfaring. Dato: 3.5.2012 kl. 17.30- 20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch & Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Obs: kun 15 pladser

Gå-hjem møde: Implantater: Få et overblik Opdatering: D.S.O.I, litteraturen, det sidste nye Dato: 8.5.2012 kl. 17.30 til 20.00: Implantater – en Update Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Kirurgi – Knogleopbygning lettere defekter (Århus) Dato: 9.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Thomas Jensen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 Fremstilling af blegeskinner Dato: 10.5. 2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 118 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (København) Dato: 21.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Bliv mere fortrolig med tandblegning (København) Dato: 24.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26

307 |

SERVICE | Kalender

Had enough of waiting for outsourced digital dental files? Outsourcing your digital dental files can be time consuming and frustrating– both for you and your dental clients. Fact- the majority of dental clinics prefer to do all their lab work at a single lab. An Objet 3D printer gives you the power to control the entire dental process – from initial design to the final manufacture of dental parts, all under one roof.

Välkommen till oss på Scandefa 2012 monter C1-017

Phone: +46 33 204300

Find out how Objet 3D printing can transform your dental business today.

www.objetdental.com

• dental@objet.com

The Power to Create

”

FenderPrime muliggør en hurtig, enkel og sikker fyldning af primære tænder

Beskyttelse og matrice til primære tænder

3397-1109 © Directa AB

En unik kombination af præparations-beskyttelse og sektionsmatrice til kl. II-fyldninger på primære tænder. Den bådformede kile gør at gingiva ikke læderes og mindsker risikoen for blødning. Ved fyldning kan beskyttelsesplade og kile bukkes, så fyldningen får en anatomisk form. Findes i to str., en lang og en kort.

308 |

Hvis du synes om FenderPrime synes du sikkert også om

Beskytter og separerer

Matrice til komposit-fyldning

Beskytter nabotanden og gingiva ved større præparationer til fx kroner og facader

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allè 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling inden for følgende fagområder: Endodonti Klinisk Oral Fysiologi Oral Kirurgi Oral Patologi og Medicin Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 69 95 e-mail: Odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk

Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk

309 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

310 |

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Mulighed for narkose

Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater

Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94

Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling. Nervetransposition samt alveolær distraktion. Mundslimhindelidelser. Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens TLF. 75624877 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

311 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh. Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Oral histopatologi

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 |

312 |

Oral Patologisk Laboratorium

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Parodontalbehandling

Kirsten Warrer, ph.d. Store Torv 16, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi

Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk

Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56

nyt om dental traumatologi: helingen svigter – hvad gør jeg nu? rigshospitalets symposium d. 26. – 27. oktober 2012

rigshospitalet udbyder nu et nyt 2 dages kursus i evidensbaseret behandling af helingskomplikationer efter tandtraumer. Tilmeld dig nu så du sikres en plads og bliv opdateret af 10 specialister.

I oktober 2011 blev det første Dental Trauma Symposium afholdt på Rigshospitalet omhandlende akut behandling af dentale traumer. Det blev en så stor succes at vi måtte lukke for tilmeldingen til kurset allerede i september. Deltagernes helheds vurdering af dette kursus var 35% godt og 65% meget godt.

Fredag den 26. og lørdag den 27. oktober 2012 afholdes på Rigshospitalet en opfølg ning på Traumekurset hvor helt nye emner tages op koncentreret om behandling af svære helingskomplikationer samt restorative løsninger på traume komplikationer. Kurset vil blive afholdt på engelsk. Hent brochure på: www.dentaltraumaguide.org/kursus.pdf Tilmelding på: www.dentaltraumaguide.org/tilmelding.aspx Pris for tilmelding inden 28. april: 2800 kr., efter 28. april: 3300 kr.

Jens Ove Andreasen

Leif K. Bakland

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Karin Becktor

Monty Duggal

Klaus Gotfredsen

Søren Hillerup

Thomas Kofod

Eva Lauridsen

Ulla Pallesen

Nils Worsaae |

313 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lars Nielsen Tandklinik på Islands Brygge Islands Brygge 17 st. th., 2300 København S. Tlf.: 32 57 75 44 www.islandtand.dk Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik

Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38 sbar@sund.ku.dk

Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun. dk

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk

Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk

Kurser hösten 2012

314 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Handplockade kurser för dig!

Välkommen till våra kurser, nu antagning i turordning!

Handplockade kurser för dig!

Till hösten erbjuder vi nästan 100 kurser inom olika odontologiska ämnesområden. Vi har nu löpande antagning och först till kvarn på alla kurser. Läs mer i kurskatalogen och anmäl dig på hemsidan: www.tandlakarforbundet.se

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Michael Rasmussen

Kreds 3

G. Vardevej 191

Louise Klos Anderson

6715 Esbjerg N

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Vejlegade 26

Tlf. 75 13 75 13

IOGT

Kreds 1

4900 Nakskov

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

Alkolog Preben Søndergaard

Niels Christian Poulsen

Arnesvej 1

Vestergade 20,

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

7100 Vejle

Tlf. 40 25 08 99

Tlf. 38 28 18 35

Kreds 4

Tlf. 75 82 01 63 Alkolog

Mogens Brunhøj Charlotte Groule

Østergade 45

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Kreds 7

Tlf. 61 10 72 05

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Majbritt Jensen

www.iogt.dk

Sofus Francks Vænge 30-32

Jørgen Byrgesen

Østerågade 20, 1. th

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

9000 Aalborg

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 98 10 20 86

5900 Rudkøbing Niels-Henrik Heller

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden

Ove Elmelund Kaarsbo

Rikke Plougsbæk

Buddingevej 342

Østergade 61

Tlf. 39 25 26 05 – 39 25 25 19

2860 Søborg

9800 Hjørring

Tlf. 39 67 73 91

Kreds 5

Tlf. 98 92 08 05

PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning

Per Ilsøe

Tlf. 39 25 25 10

Sidsel Fogh Pedersen

Klostergade 56

Børne- og Ungdomstandplejen

8000 Århus C

Kreds 9

E-mail:

i Københavns Kommune

Tlf. 86 12 45 00

Lars Rasch

pfer@psykiatrifonden.dk

Nørgaards Allé 11

www.psykiatrifonden.dk

Tandklinikken Christianshavns Skole

Sargiz Naibin

7400 Herning

Prinsessegade 45

Søndergade 3

Tlf. 97 22 07 00

1422 København K

8464 Galten

E-mail: sfp@ktf.dk

E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh

Tandlægernes Tryghedsordninger

Kreds 2

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lena Hedegaard

Ulla Friberg

8200 Århus N

Susanne Kristensen

Algade 33

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

4000 Roskilde

Tlf. 39 46 00 80

Tlf. 46 35 01 28

Kreds 6 Thomas Hjort

Claus Palmgren

Smedelundsgade 39

Jernbanegade 24

Tandlægeforeningen

4300 Holbæk

6330 Padborg

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 59 43 43 11

Tlf. 74 67 36 86

Amaliegade 17

Privat 61 77 55 43

1256 København K Kaj Oluf Sørensen

Tlf. 70 25 77 11

Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde

Vivian Riel

Tlf. 75 22 02 60

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

315 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer:

uden at man skal søge oplysninger

Henvendelse: Tina Andersen,

andre steder.

tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk

Privat ansættelse

Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder:

Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75

Kommunens navn/tjenestested –

pr. spaltemm, stillinger søges kr.

korrekt stillingsbetegnelse –

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

For alle typer stillingsannoncer er

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

mindsteprisen, hvad der svarer til

10% + moms. Bureauprovision ydes

betalingen for 110 mm, når der hen-

ikke for annoncer indrykket gennem

vises til en hjemmeside på internettet.

bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-

Benyt Tandlægeforeningens

byr kr. 375,- + moms.

standardkontrakter

Stillingsopslag i udlandet modtages

Det er fastsat ved lov, at arbejds-

ikke under billetmrk.

giveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for

Sidste frist for indrykning af rubrik-

ansættelsesforholdet.

annoncer:

Ved brug af Tandlægeforeningens

TB nr. 5: 26/3

standardkontrakter er der sikkerhed

Udkommer: 18/4

for at lovens betingelser opfyldes.

TB nr. 6: 23/4 Udkommer: 9/5

Stillinger tilbydes

Ved behov for råd eller juridisk vejled-

AAlborg C Vi søger en engageret tandlæge til travl praksis, ca. 20 timer om ugen, som med tiden bliver fuld tid. Teamet består af 4 tandlæger, 2 tandplejere og 6 klinikassistenter. Klinikken er digitaliseret med Dental Suite Journalsystem, digora og ortophan. Vi forventer høj faglighed, stort engagement, kendskab til og interesse for implantater, godt humør og et glimt i øjet. Til gengæld lover vi en velbeliggende, spændende og inspirerende arbejdsplads med patienten i fokus. Vi vægter højt, at du vil indgå i et seriøst langtidssamarbejde. Ansøgning sendes til: info@aalborgtand.dk eller Tandlægerne Østerågade 20 9000 Aalborg

job.rn.dk

ning opfordrer Tandlægeforeningen Stillinger som slås op i Tandlæge

parterne til at rette henvendelse til

bladet, skal kunne søges på baggrund

Tandlægeforeningens sekretariat

af annonceteksten i bladet – altså

inden kontrakten underskrives.

Stillingskontrol: Stillinger mærket med °

Stillinger mærket med *

Må kun søges efter forud indhentet

Tandlægeforeningen skal gøre op

godkendelse fra Tandlægeforeningen,

mærksom på at pr. 1. april 2002

jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske

skal den samlede beskæftigelse ud

regler og kollegiale vedtægt.

gøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Indryk selv din stillingsannonce – både i blad og på net. Gå ind på Dentaljob.dk

Uddannelsesstilling Kæbekirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Vi har en videre-uddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi ledig til besættelse pr. 1. august 2012. Et år af uddannelsen foregår ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling på Århus Sygehus. Yderligere oplysninger Stillings- og funktionsbeskrivelse fås hos ledende overtandlæge Bjarne Neumann, tlf. 99 32 27 94, mail: bjnj@rn.dk, eller uddannelsesansvarlig overtandlæge Thomas Jensen, tlf. 99 32 30 66, mail: thomas.jensen@rn.dk

Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www. job.rn.dk |

316 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Fridtjof Nansens Plads 2 • 2100 København Ø • Tlf: 70 24 80 00 • Fax: 70 24 80 01 E-mail: smilende@tandbehandling.nu • Web: www.tandbehandling.nu • CVR: 29779309 • Bank: Sydbank • Konto: 8075-1078843

Stillinger | SERVICE

Dygtig og driftig tandlæge søges til en klinik med faglige og sociale ambitioner. Vi tilbyder dig: • En veletableret klinik og arbejdsplads tæt på Østerport Station. • En velindrettet moderne klinik i lyse dejlige omgivelser. • En dagligdag med stemning og tempo. • Et fagligt professionelt miljø med fokus på kvalitet og kundetilfredshed. • Et social miljø hvor vi trives og udvikler os. • En arbejdsplads som honorerer kvaliﬁkationer og kvalitet. • En fornem fremtid og mulighed for ejerskab. Vi søger: • En dygtig tandlæge med interesse og ﬂair for håndværket og mennesker. • En tandlæge med nogle års erfaring og med en god portion faglig nysgerrighed. • En kollega med overblik og overskud til at bidrage til fællesskabet. • En person med godt humør og givende omgangsstemning. • En leder som tager initiativ og ansvar og som er forretningsudviklende. • Et menneske med lyst og mod til at folde sig ud i vores virkelighed og fremtid. Du kan læse om klinikken på vores hjemmeside www.langeliniebroens-tandklinik.dk ligesom du er velkommen til at ringe til tandlæge Stine Martoft på klinikken 70248000 eller mobilen 60670212, dersom du har særlige spørgsmål. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV, som du bedst sender til vores HR samarbejdspartner EQ att. Carsten Dahl, mrk. Tandlæge. Postadresse: Lundtoftevej 287, 2800 Kgs. Lyngby eller mailadresse: carstendahl@eq.dk

Langeliniebroens Tandklinik

Tandlæge til voksentandplejen i Aarhus Tandplejen Aarhus søger en engageret tandlæge • der vil være med til at udvikle tilbuddet om specialtandpleje til borgere med psykisk- og/eller fysisk handicap • som har lyst til at udføre konsulentarbejde med ansøgninger om tilskud til tandbehandling i henhold til pensions- og sociallovgivning. Stillingen er på ca. 25 timer om ugen. 2,5 dag i Specialtandplejen og 1 dag i konsulentfunktionen.

Læs hele stillingsopslaget på tandplejenaarhus.dk Ansøgning senest onsdag den 28. marts 2012 kl. 12 tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

317 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Tandlæge søges pr. 1.april 2012 eller snarest derefter. Med beklagelse har vores ansatte tandlæge valgt at stoppe. Vi er 2 tandlæger og 4 klinikassistenter, og vi søger en kvalificeret tandlæge 3 dage om ugen.

Uddannelsestandlæge Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade Ved Kæbekirurgisk Afdeling er en uddannelsesstilling ledig pr. 1. august 2012. Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige mindst to års praktisk-klinisk odontologi, herunder et års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Stillingen indebærer et femårigt uddannelsesforløb, hvoraf et år foregår ved Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus. Mere info fås hos Jytte Buhl på 78 46 15 30.

et arbejde med hjerne og hjerte

esign ental

Dansk E-Max krone til

1.795,-

Klinikken er meget velrenommeret i lokalområdet, både på det faglige og menneskelige plan. Vi er ved at drukne i arbejde, da vi til stadighed har tilgang af nye patienter samt et stort potentiale i eksisterende patientmasse. Derfor søger vi en engageret og samvittighedsfuld tandlæge, der vil indgå i et spændende samarbejde. For den rette vil der inden for overskuelig fremtid blive mulighed for fuld tid og kompagniskab. Send ansøgning til mail@tandlaegerne-klarup.dk eller Tandlægerne Klarup, Hellasvej 8, 9270 Klarup.

midtjob .dk

East Design Biokompatibel krone til

595,-

Mulighedernes Hus: Dansk eller udenlandsk arbejde - altid samme gode service og kvalitet - selvfølgelig i samarbejde med Dansk Tekniker Suensonsvej 3 · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 82 83 33 info@designdental.dk · www.designdental.dk · info@eastdesign.dk · www.eastdesign.dk |

318 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Køb og salg | SERVICE

Sydvestjysk købstad I idyllisk, KØB OGsydvestjysk SALG købstad sælges velholdt praksis med

4 fuldt monterede behandlingsrum. Den daglige drift varetages af ansat tandlæge samt klinikkens 2 ejere, der nu begge ønsker at sælge p.g.a. planer om RandeRs midtby pRaksis etMed generationsskifte. 1831 reg.patienter i 2010 tilhørende 2 sep. ydernumre Klinikken er etableret på første sal i 212 m2 lyse, lejede praksis sælges disse således som 1 samlet praksis, etableret lokaler i byens centrum. i 3 behandlingsrum,for til 2010 snarlig overtagelse. Den for begge Patientstatistikken viser 2719 aktive patienter med praksis omsætningog ogen pt.ligeså mængde er pæn og en megetsamlede stabil omsætning stabil overskudsgrad tilmeget følge.stabil gennem de sidste 3 behandlingsår. Kontakt DPF for nærmere oplysninger. Praksis er beliggende i kendt erhvervsejendom med elevator.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Forstad til større sønderjysk by

Sydvestjysk købstad Med 5 behandlingsrum – hvoraf de 4 er fuldt monteret – hersydvestjysk en meget lækker ogsælges moderne indrettet praksis i et Isælges idyllisk, købstad velholdt praksis med m2monterede stor klinikhus, som de første 5 år kan lejes af køber, for 4264 fuldt behandlingsrum. derefter at erhverve samme. af ansat tandlæge samt klinikDen daglige drift varetages kens 2 ejere, ønsker at sælgei p.g.a. planer om Praksis har ender pænnuogbegge stigende omsætning de sidste 5 reg. et generationsskifte. kalenderår, samt en stigende patient tilgang, som i 2010 Klinikken er etableret på første sal i 212 m2 lyse, lejede var på 2735 reg. syges. pt. fordelt på de 2 ejere og 1 ansat lokaler i byens centrum. tandlæge. Praksis kan sælges som total eller ½ - part køb, med Patientstatistikken for 2010 viser 2719 aktive patienter med retmeget til senere overtagelse af resterende ½ -stabil part. En klinik lige til en stabil omsætning og en ligeså overskudsgrad at gå til med up-to-date udstyr og virkelig pæn overskudsgrad. til følge. Kontakt DPFfor fornærmere nærmereorientering/oplysninger. oplysninger. Kontakt DPF

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Sydvestjysk købstad I idyllisk, sydvestjysk købstad sælges velholdt praksis med 4 fuldt monterede behandlingsrum. Den daglige drift varetages af ansat tandlæge samt klinikkens 2 ejere, der nu begge ønsker at sælge p.g.a. planer om et generationsskifte. Klinikken er etableret på første sal i 212 m2 lyse, lejede lokaler i byens centrum. Patientstatistikken for 2010 viser 2719 aktive patienter med en meget stabil omsætning og en ligeså stabil overskudsgrad til følge. Kontakt DPF for nærmere oplysninger.

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

319 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Ekspedition af leverandør

Rubrikannoncerne er delt op i

henvisningerne:

følgende hovedgrupper:

Advokater

Henvendelse: Tina Andersen,

Advokater • Banker • Dental

Advokatfirmaet

Advokat

tlf. 33 48 77 33

laboratorier • Hygiejne •

Lou & Partnere

Nikolaj Fjellvang-Sølling

Pris: kr. 18,75 + moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

att: Adv. Carsten Jensen

Ny Østergade 3, 1101 Kbh. K

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Østergrave 4, 8900 Randers

www.aumento.dk T: 70255770,

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55

@: nf@aumento.dk

Service & reparation • Tandpleje-

cj@louogpartnere.dk

midler • Vikarservice • Øvrige

Banker

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn Har du – eller drømmer du om at få – din egen praksis? Så lad vestjyskBANK hjælpe dig med at skabe et sundt fundament. Vi har lang erfaring og stor indsigt i de økonomiske aspekter ved at etablere, drive og udvikle private klinikker. Ring og aftal et møde.

Lad os finansiere din tandlægeklinik Henning Jensen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 68 hej@vestjyskbank.dk Anita Wang Hansen Århus afdeling Tlf 96 63 36 05 awh@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

320 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Midtjylland

Spar NordS

taNdlægeteam

Søger du en ny medarbejder?

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Jytte Blokager Spar Nord Aarhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Casper Lund Spar Nord Holbæk Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

sparnord.dk/ tandlaege

tættere på Medlem af Danske Dental Laboratorier

dentallaboratorier CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Fyn

Mogens Larsen

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

europaKroner

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

Nordjylland

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Aalborg

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

Dentallaboratorium ApS

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

info@larsen-dental.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Tlf. 98 12 53 03

321

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Sjælland

Søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.curaden.dk

Scanline

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS

Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 www.scanline.biz ALLE TYPER AF scanline@mail.dk TANDLÆGETlf. 86 30 18 18

FORMULARER

06/09/07 14:40:00 Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

FLÜGGE

10/11/10 10:22:30

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Stillingsannoncer i farver bliver set ... Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

INSTRUMENTER

ZACHO.RØNVIG AS

Revision – ADMINISTRATION

Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

www.pwcglobal.com/dk

W&H Nordic Stillingsannoncer i farver bliver set …

322 |

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tandplejemidler Curaden Scandic ApS

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Theilgaards Alle 5 Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Eurocard Tandlæge ann.

JTA DENTAL salg & service ApS

4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

07/0

- det handler om tillid

Service & reparation

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL - det handler om tillid KaVo Specialisten salg & service ApS - det handler om tillid

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44

Eurocard til reduceret pris

Vikarservice

Søger du job?

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Vikarbureauet for klinikassistenter

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

• Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere

Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterendeTePe instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

Statoil kundekort til dig

– Dansk Tandprofylakse GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Staktoften 8, 1. 21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Autoriseret af Heka, Heka service Planmeca KaVo m.m. 2950 Vedbæk Sirona, KaVo og Planmeca Tlf. 33 24 34 13 Røntgenautorisation Klinikindretning E-mail: Sønderlundvej 2, 2730 Herlev CEREC CAD/CAM-systemer

TBL-055.indd 1

Telefon: 44 92 54 00

Statoil fyringsolie til dit hjem

dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

www.dansk.tandprofylakse.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Bestil varer til klinikken

Unilever Kundeservice træffes mellem 8.00-16.00 på tlf.: +45 4328 4328 Faxnr.: +45 4344 5445 E-mail: kundeservice.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Tandbørster og tandstikkere

- mere end god service...

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler

a s

www.statoil dk

Salg Service Klinikindretning Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

Søger du en ny medarbejder?

www.dentsupport.dk

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

323 |

ny start ny start

| Karin Rahbek / 52 år | Fra tandlæge i omsorgstandplejen til tandlægekonsulent og tandlæge

Balancegang i nye territorier Foto: Johan Rosenmunthe

Hvorfor lige tandlægekonsulent? – Fordi jeg har opdaget, at jeg får et kick ud af at bruge min faglighed på nye måder. For halvandet år siden tog jeg et stort spring og forlod livet som klinikejer til fordel for et job i omsorgstandplejen i Københavns Kommune. Fra at være tandlæge med tryk på tand blev jeg pludselig tandlæge med tryk på læge. Nu skal jeg i funktionen som tandlægekonsulent bruge min faglighed på et anderledes teoretisk og etisk niveau. Hvordan ser du din nye rolle som kommunens rådgiver? – Jeg bliver hverken systemets mand eller patientens talerør – jeg skal være objektiv i funktionen. Jeg kommer derfor til at balancere mellem at drage omsorg for patientens fremtidige tandsundhed og rådgive sagsbehandlerne i tandlægefaglige spørgsmål. Og da mine anbefalinger bliver lagt til grund for tilskuddet, er det vigtigt, at den tandlægefaglige begrundelse for vurderingerne er i orden. Bliver det en svær balance? –Jeg føler mig klædt på til at varetage hvervet. Jeg er moralsk ansvarlig og vil bruge min sunde fornuft. Det kan sammenlignes med, da jeg som privatpraktiserende tandlæge skulle varetage mine patienters interesser og søge om tilskud. Dengang afstemte jeg altid patientens forventninger med et realistisk behandlingstilbud, og hvis en patient havde misligholdt sine tænder i mange år, var det ikke min indstilling, at kommunen måtte komme til biddet.

CV • • • • •

Tandlæge fra Københavns Tandlægehøjskole 1986 Distriktstandlæge i Karasjok, Finnmark, Norge Kommunal Tandlæge i Langebæk Kommune Klinikejer i Præstø Aktuelt ansat tandlæge i Voksentandplejen i Københavns Kommune siden september 2010 og Konsulent i Høje-Tåstrup fra februar 2012

| 324 |

Hvilke erfaringer fra privat praksis kan du tage med dig? – I mine 20 år som klinikejer har jeg været meget kursusaktiv og fulgt med i de nye behandlingsformer, der er kommet på markedet. Det er vigtigt at være fagligt opdateret, når man skal vurdere tilskudsansøgninger. Man skal vide, hvilke alternativer der eksisterer, og kende økonomien i de forskellige behandlingsmuligheder.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 4

Den ultimative Sonicare Power Tandbørste

Ny Philips Sonicare DiamondClean – den ultimative rensning for ultimative resultater. Hjælp dine patienter med at opleve forskellen, som Sonicare teknologi kan give. Det bliver kærlighed ved første børste. • Vores nye tandbørste fjerner op til 100% mere plak på svært tilgængelige steder sammenlignet med en 1 manuel tandbørste • Den stærke men blide rensebevægelse hjælper til sundere tandkød på bare 2 uger • Giver klinisk beviselige hvidere tænder på bare 1 uge

Oplev selv Philips Sonicare – ring på 7021 1626 (Unident Kundeservice)

sonicare.com 1. Putt M, Milleman J, DeLaurenti M, Schmitt P. Plaque removal efficacy of two novel Philips Sonicare DiamondClean brush heads. Data on file, 2010. 2. Milleman J, Putt M, DeLaurenti M, Souza S, Jenkins W. Comparison of gingivitis reduction and plaque removal by Sonicare DiamondClean and a manual toothbrush. Data on file, 2011. 3. Colgan P, DeLaurenti M, Johnson M, Jenkins W, Strate J. Evaluation of stain removal by Philips Sonicare DiamondClean power toothbrush and manual toothbrushes. Data on file, 2010.

Planmeca har præcis det panoramarøntgen du har brug for Planmeca er verdens største producent af røntgenudstyr. Det giver dig sikkerhed for kompromisløs kvalitet. Du kan vælge mellem syv forskellige løsninger – vi har alt fra basale apparater til de mest avancerede 3D løsninger. Alle er lynhurtige og med knivskarp billedkvalitet, høj brugervenlighed og meget nem positionering. Oven i købet får du suveræn service – og finansiering hjælper vi dig med gennem Plandent Finans. Er du interesseret? Send os en e-mail på plandent@plandent.dk