Tandlægebladet 5 - 2013

NR. 5 // MAJ 2013

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD

ÅRGANG 117

DANISH DENTAL JOURNAL

TANDUDTR ÆKNING PÅ PATIENTER I BISFOSFONATBEHANDLING

Hvor og hvordan?

FIRBENEDE HOS TANDLÆGEN Kom på besøg i tanddyreklinik

Tandudtrækning Bisfosfonat Atrofisk mandibel Implantatbehandling Knoglecyste Mandibel Multipel endokrin neoplasi

Derfor valgte vi Nordenta

En stor gevinst for patienterne Tandlæge Mikkel Buchgreitz, Klinikhuset Allerød ”På klinikken har vi anvendt CAD/CAM-systemet CEREC fra Sirona de sidste 7 år. Vi bruger systemet dagligt til chairside-behandlinger, hvor vi kan give patienten en ny krone fra time til time – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er en stor gevinst for vores patienter. Herudover har vi eget laboratorium, som også har taget CAD/CAM til sig og nu laver det meste protetik inkl. individelle abutments, implantatkroner, broer og facader ved hjælp af Cerec.

Vi valgte Cerec, fordi Sirona har solgt CAD/CAM-systemer i mere 27 år.

Det er tysk kvalitet – og det er vores opfattelse, af Sirona har førertrøjen på, når det gælder udvikling af teknologien. Det kan bl.a. ses ved, at vi i de sidste år har kombineret CAD/CAM med 3D-røntgen i form af Sironas XG 3D. Det betyder, at vi nu meget præcist og enkelt kan kombinere 3D-røntgen og CAD/CAM til guidet og protetikstyret implantologi med meget høj præcision.”

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 · www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD KORT & GODT 376 378 379 379 380 380 380 381 381 382 383 384

Leder: Vi åbner munden Slut med annoncer på YouTube Fysioterapeuter får rådgivning hos Tandlægeforeningen Tandlægebladet optages ikke i Medline Set, hørt og læst Undgå overførsel af HIV og hepatitis på klinikken Brug af kofferdam bør fremmes Internationalt forskningsnyt: Klorhexidin nedsatte bindingsstyrken Lone Schou fratræder som institutleder Boganmeldelse VOXPOP: Hvordan oplevede du Årskursus 2013?

Dansk forskning internationalt

Videnskab & klinik 386

Yazdi PM, Schiødt M. Retningslinjer for tandekstraktion på patienter i bisfosfonatbehandling

394

Dokumenteret efteruddannelse: Optjen point med Tandlægebladet

396

Raffoul L, Kofod T. Fraktur af den atrofiske mandibel i forbindelse med implantatbehandling

400

Jensen RM, Jensen T, Lelkaitis G, Neumann-Jensen B. Traumatisk knoglecyste i collum mandibulae

406

Lorenzen H, Jensen T, Salkus G, Kroustrup JP. Multipel endokrin neoplasi type IIB

SAMFUND & ARBEJDSLIV 410 414 416 419 420

Dyr kræver lige så grundig tandbehandling som mennesker 4 nye (gamle) gennembrud Årskursus i billeder Visionsdag 2013 Sagen kort

SERVICESIDER 422 430 432 434 441 442 446 448 452

Navne Produktnyheder Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

TANDEKSTRAKTION PÅ

PATIENTER I BISFOSFONATBEHANDLING

Hvornår skal man henvise til kæbekirurgisk hospitalsafdeling?

Læs mere på side 386

» I begyndelsen af studiet fik vi at vide, at arbejdsgiverne bare stod med åben favn og ventede på os, og mange allerede havde job, inden de var færdige. Sådan synes jeg ikke, det har været FILIZ CEVIK, nyuddannet tandlæge ansat i Nordfyn Kommune og på klinik i Hvidovre Side 452

FIRBENEDE PATIENTER HOS TANDLÆGEN Side 410

Om Tandlægebladet

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til fagligvidenskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Redaktionen

TaNDLÆGebLaDeTs ReDaKTION nils-erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk trine ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk gitte almer nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

FaGReDaKTION Flemming Isidor professor, dr.odont. lise-lotte Kirkevang professor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont. aNNONceR Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk tina andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk seKReTaRIaT Adresseændringer og forsendelse: lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk tandlægebladet amaliegade 17 1256 København K tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

|

374 |

Tandekstraktion og bisfosfonat Indenfor de sidste 10 år er der opdaget tilfælde, hvor patienter i bisfosfonatbehandling har udviklet osteonekrose, som følge af tandudtrækning. derfor er der behov for klare retningslinjer på området. læs mere på side 386 Illustrator: Claus lunau www.lunau.biz

manuskriptvejledning når du skriver manuskripter til tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. du finder disse samt de sproglige regler, som tandlægebladet anvender, på tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til tandlægebladet til tina andersen på ta@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel lisa bøge Christensen erik dabelsteen ellen Frandsen lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson lise-lotte Kirkevang björn Klinge Sven Kreiborg Jesper reibel Søren Schou Peter Svensson Svante twetman ann Wenzel

aDResseR tandlægeforeningen amaliegade 17 1256 København K telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

gengivelse af artikler fra tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

UDGIveR tandlægeforeningen.

trykning: KlS grafisk tandlægernes tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

ISSn: 0039-9353

telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 tandlægebladet udkommer med 12 numre årligt. distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af dansk Oplagskontrol.

Medlem af dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Alt-i-en tandpasta for komplet beskyttelse hver dag Patienter lider ofte af flere almindelige orale problemer som gingivitis, caries, tandsten, følsomme tandhalse, misfarvninger og/eller dårlig ånde.

Derfor introducerer Colgate en alt-i-en tandpasta: Komplett + ilningar/ising, der indeholder en kombination af zinkcitrat, kaliumnitrat, pyrofosfat/copolymer og fluor, som hjælper patienterne med at forebygge disse problemer.

Dokumenteret effekt Plak og gingivitis Et 6 måneders randomiseret, dobbelt-blindet klinisk studie har vist, at tandpasta med det samme aktive zinkcitrat-system, der benyttes i Colgate Komplett tandpasta, reducerer plak og gingivitis mere effektivt end en almindelig fluortandpasta.1

Plakreduktion1

Gingivitisreduktion1 1,2

2,0 1,5 1,0 0,5 0

-24,2%

Löe-Silness gingivalindeks

Turesky modifikation af Quigley-Hein plakindeks

2,0

1,0

-20,8%

0,8 0,6 0,4 0,2 0

Testtandpasta med 2,0% zinkcitrat, 5,0% kaliumnitrat og 1500 ppm fluorid Kontroltandpasta med 1500 ppm fluorid

Dårlig ånde Det aktive zinkcitrat system er tillige dokumenteret effektivt mod dårlig ånde i op til 12 timer.2 Dentin hypersensitivitet Med sit indhold af kaliumnitrat er det dokumenteret, at Colgate Komplett tandpasta giver en signifikant lindring af dentin hypersensitivitet efter 8 ugers brug og er dermed velegnet til patienter med milde isninger.3 Tandsten Kaliumnitrat kombineret med pyrofosfat/copolymer har vist sig at hæmme tandstendannelsen mere effektivt efter 12 ugers brug sammenlignet med en kontroltandpasta.4 Caries Colgate Komplett tandpasta indeholder naturligvis 1450 ppm F- for optimal cariesbeskyttelse.5,6 For yderligere information se www.colgateprofessional.dk eller kontakt Colgate Professional Oral Care på cpocdk@colpal.com

1 Mankodi et al., 2011. Colgate-Palmolive. Data on file. 2 YP Zhang 2003. Colgate-Palmolive. Data on file.

3 Hu 2008. Colgate-Palmolive. Data on file. 4 Cohen et al., 1994. 5 Marinho et al., 2006. 6 DePaola PF, 1983

KORT & GODT | Leder

Vi åbner munden Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark. Sådan lyder det slogan, som du måske har set i en række annoncer i landets store dagblade i april måned. Der er tale om den største annoncekampagne, Tandlægeforeningen har kørt i mange år.

Hvad vil vi med kampagnen? Vi vil frem for alt sende et signal om, at tandsundhed er vigtigt og skal prioriteres højt. Og vi henvender os til tre målgrupper.

For det første henvender vi os til befolkningen. Vi fortæller dem med annoncerne, at vi som tandlægestand ser forebyggelse – herunder folks egen indsats med tandbørsten – og kontrol som det vigtigste. Vi tror og håber, at vi dermed kan give et billede af os selv som noget andet end boretandlæger med fokus på penge. Og så får vi gjort det tydeligt, at Tandlægeforeningen er den førende tandsundhedsorganisation i Danmark.

For det andet henvender vi os til politikerne. Det gør vi, fordi vi vil markere os som en troværdig sundhedsorganisation, der tager et medansvar for at rådgive patienterne. Vi er en organisation, der gerne vil i dialog, om end vi også ser det som vores ret og pligt at sige fra, når man negligerer tandsundhedsfaglige argumenter og sætter tandplejen under pres alene ud fra økonomiske hensyn.

Og jeg kan love, at vi har sagt fra sideløbende med annoncekampagnen – men ad andre kanaler.

For det tredje vil vi gerne med annoncekampagnen fortælle alle landets tandlæger, at vi er en værdibaseret organisation, der tager afsæt i faglighed og troværdighed. Vi er som forening ikke bundet af driftsmæssige interesser, og vi har friheden til at ytre os uden frygt for at miste jobbet eller blive degraderet. Så det er naturligt, at vi åbner munden og fortæller, at vi er her nu, hvor de økonomiske rammer snævres ind – både inden for voksentandplejen og i børne- og ungdomstandplejen.

Jeg håber, at vores annoncer er blevet bemærket – dels i aviserne, dels på busstoppesteder bl.a. i det indre København.

Ingen må være i tvivl om, at Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark.

FOtO: l Izet

te Kabr

e

» Vi vil markere os som en troværdig sundhedsorganisation

FreddIe SlOtH-lISbJerg FOrMand FOr tandlægeFOrenIngen

|

376 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Gør hverdagen lettere …

Privatforsikringer: • Bil • Indbo • Ulykke • Villa • Rejse • Fritidshus • Motorcykel • Campingvogn • Hund

Læs mere på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

KORT & GODT

Slut med annoncer på YouTube Ny patientsikkerhedspakke er landet. Den byder på skærpede markedsføringsregler, og alle klinikker skal have en virksomhedsansvarlig tandlæge.

Anders Klebak

I skrivende stund kan man finde et hav af video-annoncer for tandlægeklinikker på hjemmesiden YouTube, men den annonceringskanal bliver slukket nu. Det er en af konsekvenserne af den patientsikkerhedspakke, der blev vedtaget af Folketinget i april.

De nye regler, der træder i kraft 1. juli, betyder en skærpelse af markedsføringsreglerne, så det bl.a. ikke længere er tilladt at annoncere med levende billeder for klinikken på tjenester som YouTube og Vimeo. Videoannoncering vil dog fortsat være tilladt, men kun på klinikkens egen hjemmeside.

Der er også strammet op på selve formuleringen af, hvad markedsføringen må indeholde. Tidligere hed det, at annonceringen ikke måtte indeholde ”urimeligt mangelfulde” oplysninger. I dag er ordet ”urimeligt” fjernet, hvilket skærper kravet til sagligheden, siger jurist i Tandlægeforeningen, Sten Modvig.

Og som noget nyt skal det fremgå af markedsføringen – uanset om det er video eller tekst – hvis en person på klinikken er underlagt tilsynsreaktioner fra Sundhedsstyrelsen.

Formanden for Klinikejerudvalget, Susanne Kleist, hilser opstramningerne velkomne og siger samtidig, at det er vigtigt, at man fortsat kan bruge sin egen hjemmeside til video.

– Det har været et stort ønske fra vores side, at klinikkerne kan bruge levende billeder til fx at vise, hvordan behandlinger foregår, og den mulighed har man også fremover, siger hun. Én ansvarlig for klinikken En anden side af den nye lovgivning er, at hver klinik skal udpege en virksomhedsansvarlig tandlæge. Den virksomhedsansvarlige skal fungere som bindeled til Sundhedsstyrelsen og sørge for, at arbejdet på klinikken overholder god faglig praksis og reglerne i sund-

|

378 |

hedslovgivningen. Hvis flere klinikker deler samme adresse, skal der være en virksomhedsansvarlig tandlæge for hver af virksomhederne.

Den virksomhedsansvarlige tandlæge skal have ret til selvstændigt virke, men det behøver ikke være klinikejeren selv. En ansat tandlæge kan også have rollen.

Sundhedsstyrelsen kan fratage retten til at fungere som virksomhedsansvarlig, hvis en tandlæge er underlagt tilsynsaktion, som styrelsen mener gør tandlægen uegnet.

Flere tandlæger har rejst spørgsmål om, hvorvidt loven ville indeholde nye krav om udarbejdelse af instrukser udover de gældende regler. Det har vist sig ikke at være tilfældet.

– Det er vi glade for. Ellers havde det betydet en masse unødvendigt merarbejde for klinikkerne, siger Susanne Kleist.

Fakta Patientsikkerhedspakken betyder at: • Levende billeder ikke længere er tilladt på YouTube, Vimeo mv.

• Det skal fremgå af evt. markedsføring, hvis en person på klinikken er underlagt tilsynsreaktioner fra Sundhedsstyrelsen.

• Alle private tandklinikker skal udpege en virksomhedsansvarlig tandlæge. Enkeltmandspraksisser er undtaget.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

kort & godt

Fysioterapeuter får rådgivning hos Tandlægeforeningen Tandlægeforeningens jurister skal i det kommende år hjælpe klinikejere fra Danske Fysioterapeuter med spørgsmål og sager om personaleforhold. De to foreninger har netop indgået en aftale, hvor fysioterapeuternes organisation betaler Tandlægeforeningen for rådgivning til deres klinikejermedlemmer.

Samarbejdet er oplagt, fordi de to foreningers medlemsgrupper ligner hinanden med en blanding af offentligt ansatte, privatansatte og arbejdsgivere, forklarer formand for Tandlægeforeningen, Freddie SlothLisbjerg. Formålet er at opretholde den faglige juridiske ekspertise i Tandlægeforeningen i en tid, hvor medlemstallet er på vej ned. Over de næste 10 år vil der være 20 % færre erhvervsaktive tandlæger, og det kommer til at kunne mærkes i foreningens økonomi.

Aftalen med Danske Fysioterapeuter skal evalueres efter et år, og et af succeskriterierne er, at kvaliteten af rådgivningen til Tandlægeforeningens egne medlemmer ikke må blive ramt.

– Vores egne medlemmer kommer ikke til at vente længere på at komme igennem til vores jurister, og de skal have den samme hjælp som tidligere, siger Freddie SlothLisbjerg.

Fremtiden kan byde på flere af den slags aftaler.

– Det er nødvendigt, at vi kigger os omkring efter nye strategiske samarbejdspartnere. Vi er i en situation, hvor vi ikke længere er store nok til at kunne være selvstændige på alle områder. Samarbejdet med fysioterapeuterne er en mulighed for at afprøve en ny model, som vi måske kan videreudvikle, siger formanden.

Tandlægebladet optages ikke i Medline Det lykkedes ikke Tandlægebladet at få det blå stempel i form af en optagelse i Medline, der er den førende internationale database over sundhedsvidenskabelige tidsskrifter. Det står klart, efter at Medline har afvist den ansøgning, som Tandlægebladets ansvarshavende redaktør, Nils-Erik Fiehn, sendte af sted på bladets vegne for godt et halvt år siden.

En optagelse i Medline ville have gjort det mere attraktivt for danske forskere at bidrage med videnskabelige artikler til Tandlægebladet, da publicering i et Medline-indekseret tidsskrift styrker adgangen til forskningsbevillinger.

– Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, for det havde gjort det lettere at få forskerne til at skrive til bladet, og det ville have sikret tilgangen af videnskabelige artikler på længere sigt. Nu må vi arbejde videre på andre fronter i forhold til at sikre, at Tandlægebladet også i fremtiden kan publicere videnskabelige artikler af høj kvalitet. Det kunne fx være gennem et øget samarbejde med andre nordiske tandlægeblade, siger Nils-Erik Fiehn.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Det har været en lang proces at sikre, at Tandlægebladet lever op til alle de formelle krav, som Medline stiller. Bl.a. har man etableret en formaliseret reviewproces, hvor alle artikler, der publiceres i Tandlægebladet, bedømmes af relevante fagpersoner. Men selv om Tandlægebladet ifølge den ansvarshavende redaktør lever op til de formelle krav, er bladet altså ikke blevet optaget i Medline.

– Det er svært at sige, hvorfor vores ansøgning er afvist, da panelet ikke har givet nogen begrundelse. Det kan handle om, at Danmark er et lille sprogområde, siger han.

Under alle omstændigheder er arbejdet med at løfte niveauet i Tandlægebladet, ifølge Nils-Erik Fiehn, dog langtfra spildt.

– Arbejdet med at gøre bladet klar til ansøgning har betydet, at det videnskabelige niveau er hævet væsentligt til glæde for vores læsere, og det niveau har vi tænkt os at holde fast i, selv om det altså ikke lykkedes at blive optaget i den attraktive database i denne omgang, slutter redaktøren.

|

379 |

KORT & GODT

17.04.2013 / DR P4 NORDJYLLAND NYHEDER OG ANDRE

NORDJYSKE TANDPLEJERE HAR TRAVLT UNDER LOCKOUTEN I Nordjylland oplever de kommunale tandplejere, at langt flere skolebørn overholder deres aftaler under lærerlockouten. I Aalborg Kommune bliver 8-12 % af børnene normalt væk fra deres aftaler, men under lockouten ser det helt anderledes ud.

16.04.2013 / VIDENSKAB.DK

SKIFT TANDLÆGEBORET UD MED LAK Forskning fra et nyt ph.d.-projekt viser, at man i mange tilfælde kan skifte boret ud med lak ved huller i tænderne. Ved lakering standses cariesudviklingen, og tandens levetid forlænges. Derudover har lakering den store fordel for patienten, at der ingen smerte er forbundet med behandlingen. Azam Bakhshandesh, der står bag projektet, vurderer, at resultaterne kan føre til et kvantespring inden for tandsundheden.

13.04.2013 / BT

TANDLÆGESKRÆK KAN KURERES MED SAMTALETERAPI En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at mange med tandlægeskræk kan kureres med simpel samtaleterapi. Metoden går ud på, at tandlægen forud for behandlingen har en samtale med patienten, hvor patienten får lov at sætte ord på sin angst og på den måde kommer til at føle sig tryg hos tandlægen.

Undgå overførsel af HIV og hepatitis på klinikken Hvordan undgår man overførsel af HIV og hepatitis B og C inden for sundhedsvæsenet? Det har Sundhedsstyrelsen netop udgivet en VE JLEDNIN G OM HIV (HUMAN IMMUNDEF ny vejledning om. Vejledningen, EKT VIRUS ) OG HEPATITIS B OG C VIR US Foreb ygg els der er en sammenskrivning og e af blo db dia gno stik åre n sm itte og , væ sen et og hån dte rin g i sun dh ed på and re opdatering af to eksisterende arb ejd spl ads ser vejledninger, henvender sig bl.a. til tandlæger, og den baserer sig på den nyeste viden om HIV og hepatitis B og C. I vejledningen gives en række konkrete råd til, hvem der bør lade sig vaccinere mod hepatitissmitte, hvad man gør i tilfælde af stik- eller skæreuheld, og hvordan man håndterer patienter, som man ved er smittede.

2013

set, hørt og læst

www

Vejledningen kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside SST.dk

11.04.2013 / Horsens Folkeblad

DANSKERE FORBEDRER AFRIKANSKE SKOLEBØRNS TANDSUNDHED En tandplejer og en klinikassistent fra Horsens har brugt 14 dage på at undervise skolebørn i Gambia i tandsundhed og tandbørstning. Skolen er blevet udstyret med en elektrisk tandbørste, som hvert barn har fået sit eget børstehoved til, og den lokale skoleleder har lovet at sætte tandbørstning på skoleskemaet fremover. De to kvinders mål er at besøge skolen en gang om året og på den måde fortsætte undervisningen i forebyggelse.

27.03.2013 / Magasinet Sundhed

KUN HVER FEMTE BRUGER TANDTRÅD DAGLIGT En undersøgelse fra Tandlægeforeningen og FDB afslører, at kun hver femte dansker bruger tandtråd dagligt eller næsten dagligt. De fleste synes, det er for besværligt og for tidskrævende at bruge tandtråd, der ellers ved regelmæssig brug kan forebygge diverse tandsygdomme samt huller i tænderne.

|

380 |

Brug af kofferdam bør fremmes Sådan konkluderer en ny undersøgelse, som er publiceret i Journal of the American Dental Association.

Undersøgelsen har undersøgt hyppigheden af anvendt kofferdam blandt 524 amerikanske tandlæger. Heraf oplyste 44 %, at de konsekvent bruger kofferdam ved rodbehandling. 24 % bruger det i mere end halvdelen af deres rodbehandlinger, 17 % i mindre end halvdelen, og 15 % bruger det aldrig.

Undersøgelsen er udgået fra National Dental PracticeBased Research Network Collaborative Group.

Anabtawi MF, Gilbert GH, Bauer MR et al. Rubber dam use during root canal treatment: Findings from The Dental Practice-Based Research Network. J Am Dent Assoc 2013;144:179-86.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

kort & godt

Internationalt forskningsnyt

Klorhexidin nedsatte bindingsstyrken Et studie, som er publiceret i tidsskriftet Operative Dentistry, konkluderer, at applicering af 0,05 % klorhexidin (CHX), før binding af resinmodificeret glasionomer til dentin, nedsætter bindingsstyrken.

Studiet, som blev udført in vitro, viste, at applicering af CHX efter forbehandling af dentinen i første omgang (efter 24 timer) ikke påvirkede bindingsstyrken. Men efter seks og 12 måneder var bindingsstyrken signifikant formindsket i klorhexidinbehandlede testemner.

Kommentar af overtandlæge Ulla Pallesen, Tandlægeskolen i København: – En plastmodificeret glasionomercement (RMGI) binder til tandsubstans både kemisk (glasionomer) og ved dannelse af en slags hybridlag (plast). Når RMGI i denne undersøgelse over tid får en dårligere binding ved forbehandling med CHX, end hvis der ikke forbehandles, forklares det ved, at CHX både i bindingsfasen og i modningsfasen tager carboxylgrupper fra glasionomeren, så antallet af carboxyl-calcium-bindinger til tanden reduceres. Den nedsatte binding skulle efterfølgende også have betydning for, at resistensen mod hydrolytisk degradering af hybridlaget bliver mindre.

Når det gælder dentinadhæsivers bindingsstyrke i forbindelse med plastfyldninger, har det længe været kendt, at den reduceres over tid, hvilket specielt har vist sig ved Klasse V-fyldningers begrænsede holdbarhed. Den faldende bindingsstyrke tilskrives matrix-metalloproteinaser (MMP) i den vitale dentin, som er i stand til at nedbryde kollagen i hybridlaget.

Derfor har der i de senere år været fokus på at finde inhibitorer, som kan begrænse effekten af MMP. Flere laboratoriestudier har vist, at applicering af CHX på den fosforsyreætsede dentin før behandling med primer/adhæsiv har en sådan effekt, men dog kun i en begrænset periode. Hvorvidt det har en klinisk betydning i de 10-15 år eller mere, som fyldninger helst skal holde, er endnu ikke vist.

www

Dursun E, Le Goff S, Ruse D et al. Effect of chlorhexidine application on the long-term Shear bond strength to dentin of a resin-modified glass ionomer. Oper Dent 2012. [Epub ahead of print].

Lone Schou fratræder som institutleder Institutleder på Tandlægeskolen i København, Lone Schou, har valgt at fratræde sin stilling pr. 1. maj 2013.

Det meddeler dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Ulla Wever.

Lone Schou skal i stedet opbygge en ny sektion for ”Global Oral Health Promotion” på Odontologisk Institut. Sektionen skal, ifølge den fratrådte institutleder, beskæftige sig med, hvordan man reducerer den sociale ulighed inden for oral sundhed, og medvirke til at effektivisere anvendelsen af offentlige midler.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

– Det er min forventning, at dette vigtige arbejde over tid kan give ny væsentlig viden om, hvordan vi øger livskvaliteten for de grupper i samfundet, der har det vanskeligst, udtaler Ulla Wever i forbindelse med oprettelsen af den nye sektion.

Dekanen har konstitueret lektor Anne Marie Lynge Pedersen som institutleder indtil videre. Der vil blive opslået en ny stilling som institutleder på Odontologisk Institut.

|

381 |

KORT & GODT | Boganmeldelse

en grundig beskrivelse af kliniske cases med fokus på tværfaglige aspekter og informativ baggrundsviden

en ny og vellykket bog i serien Aktuel Nordisk Odontologi

Holmstrup P, ed.

Aktuel Nordisk odontologi 2013 Munksgaard 2013, 252 sider ISBN: 978-87-628-1186-7 Pris i DKK 320 inkl. moms

Moursi AM Clinical Cases in Pediatric Dentistry Wiley-Blackwell 2012, 380 sider, ill.

ISBN: 978-0-8138-0761-4 Pris i GBP 66,95

Bogen ”Clinical cases in Pediatric Dentistry” er inddelt i ni kapitler, som emnemæssigt dækker bredt. Bogens kapitler belyser emnerne medicinsk kompromitterede patienter, oral medicin og oro-facial patologi, pulpaterapi, oro-faciale traumer, småbørnstandpleje, vækst og udvikling, adfærd, nødbehandlingssituationer, patienter med særlige behov og konserverende tandbehandling. Så alt i alt er det klart en bog, som illustrerer bredden og det tværfaglige element i fagdisciplinen pædodonti.

Bogen er logisk og overskuelig i sin opbygning. Hver enkelt case har en klar præsentation af patienten, en angivelse af de hjælpemidler, som er anvendt i diagnostikken, angivelse af mulige differentialdiagnoser, en problemliste samt en omfattende behandlingsplan. Derudover er der indsat et tekstafsnit med nyttig baggrundsinformation til hver casebeskrivelse. Endvidere er der lavet et afsnit med spørgsmål til emnet samt de tilhørende svar. Til hjælp for læseren er der indsat en referenceliste med en angivelse også af anden litteratur indenfor emnet. Bogen er velegnet til selvstudium.

Det er en ganske fin bog, logisk opbygget, med gode kliniske billeder og med mange nyttige informationer om kliniske cases, som ses i tandklinikken.

» en bog egnet til selvstudium, og som afspejler den faglige bredde i pædodontien

Dorte Haubek

I årets udgave af Aktuel Nordisk Odontologi kommer man som sædvanlig gennem mange interessante og aktuelle emner. I alt indeholder bogen 15 artikler, hvor ca. halvdelen er skrevet af danske forfattere. De øvrige er skrevet af forfattere fra de andre skandinaviske lande. Det skal dog ikke afskrække kommende læsere, da også de artikler uden de store problemer kan læses af en dansker. Artikler spænder vidt. Således er der en række artikler, der omhandler ætiologi, forebyggelse og behandling af erosioner og tandslid samt bruksisme. Desuden bliver adhæsive teknikker behandlet i forbindelse med fyldningsterapi og reparation af fyldninger samt i endodontien.

Protetiske emner strækker sig fra en gennemgang af mulige provisoriske løsninger til ansigts- og kæbeproteser. Artikler vedrørende endodontiens status i Skandinavien, cariesbehandling, inkl. endodontisk behandling af primære tænder samt følsomme tandhalse, er ligeledes repræsenteret i 2013-udgaven af Aktuel Nordisk Odontologi. Yderligere er der artikler omkring odontologiske forhold ved palliativ behandling, anvendelse af hjertestarter, samarbejde og arbejdsglæde på klinikken samt sociale medier i relation til brugernes indsigt i tandsundhed. Artiklerne er interessante og velskrevne og giver på en hurtig måde læseren en opdatering indenfor de behandlede emner. Selvom artiklerne er baseret på den tilgængelige viden, er de skrevet i en stil, så forskningen ikke ligger tungt over læsbarheden. Samlet set er ”Aktuel Nordisk Odontologi 2013” endnu en meget vellykket udgave af bogserien, og den må have interesse for alle tandlæger.

» Artiklerne er interessante og velskrevne og giver på en hurtig måde læseren en opdatering indenfor de behandlede emner

Flemming Isidor

|

382 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

VOXPOP | kort & godt

Hvordan oplevede du Årskursus 2013?

GERT HANSEN

EMIL EGGERS-LURA

CHARLOTTE DAUGAARD

Hvordan oplevede du Årskursus 2013?

– Det var et rigtig godt Årskursus med et godt program og nogle gode foredrag og kurser. Særlig Harold O. Heymanns foredrag var rigtig spændende og praksisrelevant med mange ahaoplevelser at tage med hjem til sin egen klinik. Han havde en god vinkel på tingene, samtidig med at han var opmærksom på den økonomiske side af sagen. Fx havde han nogle fornuftige alternativer til de dyre behandlinger.

Hvordan oplevede du Årskursus 2013?

– Der var mange forskellige faggrupper repræsenteret, og det synes jeg var rigtig godt. Fx var der input fra både tandlæger og psykologer. Der var et spændende fokus på caries hos børn og unge, og det var en interessant øjenåbner at høre om, at caries faktisk er et voksende problem på globalt plan. Det er en problemstilling, jeg ellers ikke møder så ofte i min hverdag som tandlæge i en forholdsvis velstillet kommune. Der var for få pauser om eftermiddagen, hvor det var svært at holde koncentrationen, og det var rigtig ærgerligt for de sidste foredragsholdere.

Hvordan oplevede du Årskursus 2013?

– Generelt har det været et rigtig fint Årskursus, men jeg fik ikke dannet mig det helt store indtryk, da jeg manglede noget tid til at nå det hele.

Til gengæld var det rigtig godt, at der i år var to timers frokost – det gav lidt tid til også at nå omkring nogle af standene. Jeg var til et heldagskursus i practice management, som var rigtig godt. Særlig i en tid, hvor der ikke er så meget at gøre med, som der har været, gav dette kursus et godt input til at gribe hverdagen anderledes an.

Klinikejer, Ikast

Hvad har du med hjem fra Årskursus 2013, som du kan bruge i dit daglige arbejde?

– Jeg har taget en række forskellige ting med hjem, som skal prøves af i klinikken. Jeg har også fået nye kontakter, bl.a. hos udstillerne, og jeg har allerede lavet aftaler med nogle af dem om nogle nye ting, jeg gerne vil prøve.

Kommunalt ansat tandlæge, Værløse

Hvad har du med hjem fra Årskursus 2013, som du kan bruge i dit daglige arbejde?

– Jeg har fået nogle gode redskaber til, hvordan jeg som tandlæge bedst muligt tackler børn med ADHD og deres forældre. Jeg tænker mere over, hvordan jeg bør forholde mig til børn med særlige behov.

» Jeg har fået nogle gode redskaber til, hvordan

jeg som tandlæge bedst muligt tackler børn med ADHD og deres forældre

Klinikejer, Greve

Hvad har du med hjem fra Årskursus 2013, som du kan bruge i dit daglige arbejde?

– Efter et kursus får man generelt et bedre fokus på det, man beskæftiger sig med. Efter Årskursus har vi her på klinikken fx fået hevet fat i de patienter, der er i vores system, men som ikke har været til tandlæge i op til to år. Det er blevet klart for os, at der faktisk ligger et stort potentiale hos disse patienter.

SE I ØVRIGT reportagen fra Årskursus på side 418

EMIL EGGERS-LURA, KOMMUNALT ANSAT TANDLÆGE, VÆRLØSE tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

|

383 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Sinusløftprocedure med Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autolog knogle som transplantationsmateriale: En systematisk oversigtsartikel med fokus på humane undersøgelser Thomas Jensen1, Søren Schou2, Andreas Stavropoulos3, Hendrik Terheyden4 og Palle Holmstrup5 1 Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, 2Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, 3Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, 4Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Red Cross Hospital Kassel, Tyskland, 5Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Formål Formålet med denne systematiske gennemgang af litteraturen var at teste hypotesen, at der ingen forskel er på implantatbehandlingens resultat, når der anvendes henholdsvis Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autolog knogle som transplantationsmateriale til sinusløftprocedure ved lateral vindueteknik baseret på humane undersøgelser.

Materialer og metoder En elektronisk litteratursøgning i MEDLINE (PubMed) kombineret med manuel søgning af relevante tidsskrifter blev udført med henblik på at inkludere kliniske undersøgelser offentliggjort på engelsk fra 1. januar 1990 til 1. juni 2010. Søgningen identificerede 879 undersøgelser, og 35 undersøgelser opfyldte inklusionskriterierne.

Resultater Den systematiske gennemgang af de inkluderede undersøgelser viste, at det ikke var muligt at foretage en metaanalyse på grund af betydelig variation i de inkluderede studier. Endvidere kunne der ikke identificeres langtidsundersøgelser, der sammenlignede sinusløftprocedure med de to behandlingsmodaliteter. Desuden kunne der ikke identificeres undersøgelser, hvor overlevelsen af suprastrukturen efter de to behandlingsprocedurer blev sammenlignet. Den etårige implantatoverlevelse blev sammenlignet i en enkelt undersø-

|

384 |

gelse, og der kunne ikke påvises statistisk signifikant forskel.

Implantatoverlevelsen var således 96 % med Bio-Oss alene og 94 % med en blanding af 80 % Bio-Oss og 20 % autolog knogle fra underkæben. Tilsætning af en begrænset mængde autolog knogle til Bio-Oss syntes ikke at øge mængden af nydannet knogle eller knogleimplantatkontakten sammenlignet med Bio-Oss alene.

Konklusion Hypotesen om ingen forskel på anvendelsen af Bio-Oss alene eller Bio-Oss blandet med autologt knogletransplantat i forbindelse med sinusløftprocedure kunne derfor hverken bekræftes eller forkastes baseret på de eksisterende humane undersøgelser. Der er således behov for supplerende langtidsundersøgelser med fokus på overlevelsen af suprastrukturer og implantater ved de to behandlingsmodaliteter, før endelige konklusioner kan drages.

Jensen T, Schou S, Stavropoulos A, Terheyden H, Holmstrup P. Maxillary sinus floor augmentation with Bio-Oss or Bio-Oss mixed with autogenous bone as graft: a systematic review. Clin Oral Implants Res 2012;23:263-73.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Oromandibulær dystoni – funktionelle og kliniske karakteristika: En beskrivelse af 21 tilfælde Merete Bakke1, Bo Madvig Larsen2, Torben Dalager3 og Eigild Møller3 Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 3 Neurologisk afdeling, Neurofysiologisk afsnit, Bispebjerg Hospital 1

Oro-mandibulær dystoni er en sjælden fokal neurologisk lidelse med vedvarende eller vekslende ufrivillig aktivitet af tygge-, tunge- og eller læbemuskulatur. Lidelsen er ofte ideopatisk og debuterer hos midaldrende eller ældre, hyppigst hos kvinder. Nærværende arbejde omfatter karakteristiske forhold hos denne patientgruppe baseret på spørgeskemaer, videooptagelser samt kliniske og elektromyografiske undersøgelser af 13 kvinder og otte mænd (median alder 58 år) henvist til Bispebjerg Hospital, som har landsfunktion for denne lidelse.

Behandlingen består primært af intramuskulære injektioner med botulinumtoksin i de afficerede muskler, evt. i kombination med farmakologisk behandling.

Den ufrivillige aktivitet var hyppigst til stede i m. digastricus, m. temporalis og m. pterygoideus lateralis og bevirkede kæbe- og mundbevægelser, oftest gabning og gumlen eller kombinationer af flere bevægelser. Aktiviteten var stærkt generende, ikke kun under funktioner som tygning, synkning

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

og tale, men også når kæben normalt ville være i ro. Tygningen var besværet og langsommelig, og der var synkebesvær hos mange, der delvist kunne være betinget af hyposalivation.

Samtidig klagede mange over træthed i musklerne, men i mindre grad over egentlige muskelsmerter. Udtalt tandslid, frakturerede tænder eller restaureringer samt protesebesvær forårsaget af de ufrivillige kæbebevægelser var hyppigt forekommende.

Selvom lidelsen er sjælden, er det vigtigt for tandlæger at kende til den, idet patienterne kan have udtalt odontologisk behandlingsbehov samtidig med, at de er svære at behandle på grund af de ufrivillige bevægelser.

Bakke M, Larsen BM, Dalager T, Møller E. Oromandibular dystonia – functional and clinical characteristics: a report on 21 cases. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2013;115:e21-6.

|

385 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Hvor og hvordan gennemføres tandudtrækninger på patienter i bisfosfonatbehandling Introduktion og formål – Bisfosfonater (BF) reducerer knoglenedbrydning, smerte og hyppigheden af spontane frakturer hos patienter med osteoporose eller cancer med knoglemetastaser. Én bivirkning til BF-behandling er osteonekrose i kæberne (ONJ). Ofte er ONJ hos denne patientgruppe udviklet efter tandekstraktion. Formålet med denne artikel er derfor at angive generelle retningslinjer for ekstraktion af tænder på patienter i BF-behandling.

Metode – Retningslinjerne er baseret på en analyse af den tilgængelige litteratur. Der er foretaget søgning på PubMed med en række nøgleord og efterfølgende litteraturgennemgang.

Gennemgang af foreliggende videnskabelig litteratur – Der er publiceret 10 studier omhandlende ONJ-forebyggende behandlingstiltag på patienter i BF-behandling med behov for tandekstraktioner. I de fleste studier har man under antibiotikadække foretaget opklapning, tandekstraktion efterfulgt af alveolektomi samt primær lukning. Ved tandekstraktionerne er ozonterapi, laserterapi og anvendelse af Plasma Rich Growth Factor også blevet beskrevet.

Konklusion – På baggrund af litteraturgennemgangen kan det konkluderes, at patienter i højdosis BF-behandling med behov for tandekstraktion bør henvises til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling for tandekstraktion med efterfølgende alveolektomi og primær lukning.

Patienter i lavdosis BF-behandling med behov for tandekstraktion kan behandles i primærsektoren med almindelig tandekstraktion uden primær lukning. Ved tegn på blottet knogle fire uger postoperativt bør patienten henvises til en Kæbekirurgisk hospitalsafdeling.

✔ selvtest

|

386 |

Retningslinjer for tandekstraktion på patienter i bisfosfonatbehandling Pouya Masroori Yazdi, uddannelsestandlæge, Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Morten Schiødt, overtandlæge, specialtandlæge, dr.odont., TandMund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet

K

noglemodellerende stoffer såsom bisfosfonat (BF) samt det nytilkomne Denosumab (Prolia®, Xgeva®) anvendes som ”knogleforstærkende” medicin til patienter med osteoporose, myelomatose, knoglemetastaser fra eksempelvis mammacancer, prostatacancer samt mindre hyppigt ved lunge- og nyrecancer (1-4). Ifølge Osteoporoseforeningen skønnes det, at ca. 350.000 personer i Danmark lider af osteoporose. I 2011 blev der ordineret 91.372 recepter på BF (5). Hovedparten af disse var til osteoporosepatienter, mens ca. 2.300 var til cancerpatienter (6). BF er syntetiske pyrofosfat-analoger, der binder sig til mineraliseret knoglevæv, hæmmer osteoklastaktiviteten og dermed knoglenedbrydningen og den fysiologiske, livslange normale knogleremodellering. BF-behandling har følgende gunstige virkninger for ovenstående patientgrupper: 1) reducerer knoglenedbrydningen, 2) reducerer hyppigheden af spontane frakturer (eksempelvis columnafrakturer med sammenfald i ryggen) og 3) reducerer smerter fra knoglerne. Det nytilkomne produkt, Denosumab, er et monoklonalt antistof, der binder sig til en receptor på overfladen af osteoklasterne (RANKL), og derved hæmmer osteoklastaktiviteten. Denosumab er således ikke et BF, men har samme gunstige virkninger og anvendes i lavdosis (Prolia®) til osteoporosepatienter samt i højdosis (Xgeva®) til cancerpatienter. Traditionelt har man i litteraturen skelnet mellem i.v. BF-behandling og peroral BF-behandling som en væsentlig risikofaktor for udvikling af ONJ (6). Risikofaktoren er imidlertid ikke administrationsmåden, men snarere dosis og potens af præparatet. I det følgende vil vi derfor skelne mellem højdosis og lavdosis BF-behandling. Til patienter med osteoemneord porose administreres BF i lav dosis, ofte som tabletter, men kan også gives som depotinjektioner Tooth extraction; subkutant eller intravenøst. Til cancerpatienter bisphosphonate; administreres det i høje doser, og ofte intravenøst, denosumab; men kan også gives subkutant eller i tabletform. osteonecrosis tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Tandekstraktioner og bisfosfonat | videnskab & klinik

Faktaboks 1 Hyppigst anvendte BF-behandlinger Indholdsstof

Præparatnavn

Administration

Indikation

Dosis

Zoledronsyre

Aclasta® Zometa®

Intravenøs (lavdosis) Intravenøs (lavdosis) Intravenøs (højdosis) Intravenøs (højdosis) Intravenøs (højdosis)

Osteoporose Pagets knoglesygdom Tumorinduceret hypercalcæmi Myelomatose Knoglemetastaser

5 mg/år 5 mg efter behov 4 mg/3-4 uger 4 mg/3-4 uger 4 mg/3-4 uger

Pamidronat

Pamifos Pamidronat-natrium ”Hospira” (tidligere Aredia)

Intravenøs (højdosis) Intravenøs (højdosis) Intravenøs (højdosis) Intravenøs (højdosis) Intravenøs (lavdosis) Intravenøs (lavdosis) Intravenøs (lavdosis)

Tumorinduceret hypercalcæmi Myelomatose Knoglemetastaser Pagets knoglesygdom Fibrøs Dysplasi Osteogenesis imperfecta

Afhængig af serum-calcium 90 mg/3-4 uger 90 mg/3-4 uger 60 mg/3 mdr.

60 mg i 3 dage x 2 årligt 2,5 mg/kg i 3 dage

Bondronat®

Peroral (højdosis)

Tumorinduceret hypercalcæmi

Bonviva

Intravenøs (højdosis) Peroral (lavdosis) Peroral (lavdosis)

Knoglemetastaser Osteoporose Osteoporose

50 mg dgl. Afhængig af serum-calcium 6 mg/3-4 uger 150 mg/mdr. i.v. 3 mg/3 mdr.

Alendronat

Alendronat Fosamax Fosavance

Peroral (lavdosis) Peroral (lavdosis) Peroral (lavdosis)

Osteoporose Osteoporose Osteoporose

70 mg/uge 70 mg/uge 70 mg/uge

Risedronat

Risedronat Optinate Riseratio Risostad

Peroral (lavdosis) Peroral (lavdosis) Peroral (lavdosis) Peroral (lavdosis)

Osteoporose Osteoporose Osteoporose Osteoporose

35 mg/uge 35 mg/uge 35 mg/uge 35 mg/uge

Etidronat

Didronel

Peroral (lavdosis)

Osteoporose

400 mg dgl. i 2 uger, herefter 500 mg calcium i 11 dage

Peroral (lavdosis)

Pagets knoglesygdom

400 mg dgl i 2 uger, herefter 500 mg calcium i 11 dage

Subkutant (lavdosis) Subkutant (højdosis)

Osteoporose Knoglemetastaser

60 mg/6 mdr.

120 mg/måned

Ibandronsyre

Denosumab*

Prolia Xgeva

* Denosumab er ikke et BF, men har tilsvarende virkning.

BF-induceret osteonekrose i kæberne (ONJ) defineres ved forekomst af blottet knogle i mere end otte uger hos en patient i BF-behandling, som ikke har modtaget strålebehandling på hoved-hals (6).

ONJ blev først beskrevet i litteraturen i 2003 (7-9). I det første studie af Marx blev der identificeret 36 tilfælde af blottet kæbeknogle på patienter i højdosis i.v. BF-behandling med Pamidronat eller Zoledronat. Siden har der været stor international fokus på området, og ONJ er rapporteret fra mange dele af verden.

Faktaboks 2 Definition af ONJ 1) Nuværende eller tidligere BF-behandling 2) Tilstedeværelse af blottet kæbeknogle i mere end otte uger 3) Ingen nuværende eller tidligere strålebehandling mod kæberne

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Patogenese ved ONJ Der foreligger endnu ikke entydig forklaring på, hvorfor ONJ udelukkende afficerer kæberne, og patogensen er fortsat ukendt. Et studie har foreslået, at høje doser af BF er direkte toksisk overfor orale epitelceller, hvilket skulle kunne forklare, hvorfor der kan komme ulcerationer i mundslimhinden (10).

Andre har fremhævet BF’s hæmmende effekt på angiogenesen, via hæmning af endotelcellers proliferation og migration som mulig årsag (11,12). Lokale infektioner samt infektionsrelate|

387 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

rede pH-ændringer er ligeledes mulige mekanismer (13,14).

Andre undersøgelser tillægger mikroorganismer (Actinomyces spp.) en betydning (15,16). ONJ er desuden forklaret ved, at BF kan hæmme knoglemodellering grundet akkumulation i knogleceller (17-19). Det er fremført, at knogleomsætningen (knoglemodellering) generelt er højere i processus alveolaris i kæberne sammenlignet med andre knogler (18,19).

Disse studier blev derefter sammenholdt med øvrig litteratur, herunder publicerede konsensusrapporter. Alle typer af studier, der undersøgte sammenhængen mellem ekstraktionsmetode og risikoen for udvikling af ONJ, blev inkluderet, og der blev således ikke foretaget nogen eksklusioner. Evidensniveauet blev vurderet i henhold til studietype samt kvalitet af studiet (29).

Incidens af ONJ I en systematisk litteraturgennemgang af Kühl et al. 2012 (20) via MedLine, PubMed og Cochrane databasen fandt man, at der for patienter i højdosis i.v. BF-behandling er en gennemsnitlig risiko for udvikling af ONJ på 7 % (0-27,5 %). I samme studie fandt man, at peroral lavdosis BF-behandling medfører en gennemsnitlig risiko for udvikling af ONJ på 0,12 % (0-4,3 %). Hos børn og unge i i.v. eller peroral BF-behandling fandtes ingen tilfælde af spontane ONJ, eller ONJ efter tandekstraktion.

Faktaboks 3

Risikofaktorer for udvikling af ONJ Der er i litteraturen beskrevet flere mulige risikofaktorer for udvikling af ONJ. Det er veldokumenteret, at højdosis BF-behandling øger risikoen for udvikling af ONJ signifikant mere end lavdosis BF (20). Varigheden af BF-behandlingen er ligeledes en risikofaktor (20-23). Samtidig behandling med kemoterapi eller steroider kan muligvis øge risikoen for udvikling af ONJ (24,25).

Dårlig oral status i form af eksempelvis marginal parodontitis samt dårlig mundhygiejne er også mulige risikofaktorer for ONJ (26). Det er en velbeskrevet risikofaktor, at dento-alveolære indgreb, herunder især tandekstraktioner, på patienter i BF-behandling forøger risikoen for udvikling af ONJ (27,28). Mavrokokki et al. fandt således, at 73 % af patienterne i BF-behandling udviklede ONJ efter tandekstraktioner (28). Som regel ligger der imidlertid en infektion til grund for tandekstraktionen, og det kan ikke udelukkes, at den tilgrundliggende orale infektion er en vigtigere risikofaktor end selve tandekstraktionen (13,14).

Der er i litteraturen beskrevet flere teknikker til forebyggelse af ONJ på patienter i BF-behandling med behov for tandekstraktioner. Indeværende studie vil omfatte en litteraturgennemgang af studier, der har undersøgt mulige ONJ-forebyggende behandlingstiltag ved tandudtrækninger på patienter i BF-behandling.

På baggrund af disse vil bedst tilgængelig evidens danne grundlag for retningslinjer vedrørende ONJ-forebyggende tiltag på patienter i BF-behandling med behov for tandudtrækninger.

Metode Der blev foretaget søgning på PubMed, i perioden 1. september 2012 og indstilling 31. januar 2013. Følgende søgeord blev anvendt: • • • • |

Tooth extraction AND bisphosphonate Dental extraction AND bisphosphonate Oral surgery AND bisphosphonate Dentoalveolar Surgery AND bisphosphonate

388 |

Definition af evidensniveau 1a Systematiske metaanalyser af RCT 1b Enkeltstående RCT af god kvalitet 1c Kontrollerede, men ikke randomiserede forsøg 2a Systematiske reviews af kohortestudier 2b Enkeltstående kohortestudier. Dårlige RCT 3a Systematiske reviews over case-control-studier 3b Enkeltstående case-control-studier 4 Case-serier eller kohortestudier eller case-controlstudier af dårlig kvalitet 5 Ekspertvurderinger, konsensuskonferencer, kvalitative design mv.

Gennemgang af foreliggende videnskabelig litteratur Der er publiceret 10 artikler fra 2007 til 2012 vedrørende ONJforebyggende behandlingstiltag på patienter i BF-behandling med behov for tandekstraktioner (30-39). Disse undersøgelser er præsenteret i Tabel 1. Agrillo et al. (30) undersøgte i en klinisk case-serie effekten af ozonterapi ved 20 tandekstraktioner foretaget på 15 patienter, der havde været i BF-behandling. 13 af disse patienter havde i forvejen ONJ. Tandekstraktioner blev foretaget under antibiotikadække, og der blev foretaget ozonbehandling syv dage før og syv dage efter tandekstraktion. Ingen komplikationer blev beskrevet. Undersøgelsen beskrev dog ikke ekstraktionsteknikken, patienternes grundmorbus samt type af BF. I en retrospektiv klinisk case-serie fra 2008 undersøgte Chahine et al. (31) udvikling af ONJ efter tandudtrækning på børn og unge. Et antal på 66 patienter med en gennemsnitsalder på 14 år havde været i i.v. BF-behandling med pamidronat hovedsageligt grundet osteogenesis imperfecta og havde enten fået foretaget almindelig tandekstraktion (210 tænder) eller kirurgisk fjernelse af 40 tænder. Den samlede kumulative BF-dosis på ekstraktionstidspunktet var 40 mg/kg. Ingen af patienterne udviklede ONJ. Regev et al. (32) undersøgte i 2008 ortodontisk ekstraktion af tænder på otte patienter i enten højdosis i.v. BF-behandling i 6-30 måneder med zoledronat eller pamidronat grundet myelomatose eller metastater fra brystcancer samt to patienter i lavdosis peroral BF-behandling med henholdsvis alendronat og risedronat i ca. 10 år grundet osteoporose. Ved cervikal tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Tandekstraktioner og bisfosfonat | videnskab & klinik

applicering af ortodontisk elastiktræk blev tænder langsomt ekstruderet ud af alveolen. Tænder med pulpanekrose blev rodbehandlet, og flerrodede tænder blev delt i furkaturen, således at rødderne kunne ekstruderes separat. Gennemsnittet for ekstraktionstiden var på seks uger. Ingen af de 10 patienter i denne prospektive kliniske serie, hvor der blev fjernet 15 tænder, udviklede ONJ. I 2010 publicerede Lodi et al. (33) en prospektiv klinisk case-serie på 23 patienter i højdosis i.v. BF-behandling for myelomatose, metastaser fra brystcancer, andre metastaser samt to tilfælde af udtalt osteoporose. Patienterne havde gennemsnitlig været i BF-behandling i 17½ måned. Der blev foretaget 38 tandekstraktioner under antibiotikadække. Proceduren indebar opklapning og fjernelse af tanden, hvorefter der blev foretaget lokal resektion af processus alveolaris og primær lukning. Disse patienter blev fulgt i op til et år uden fund af ONJ.

Klinisk relevans Bisfosfonat (BF)-behandling anvendes med god effekt til patienter med osteoporose eller maligne sygdomme med knoglemetastaser. Imidlertid er der samtidig indenfor de sidste 10 år blevet dokumenteret en bivirkning: BF-induceret osteonekrose (ONJ) på en andel af disse patienter. En del

af tilfældene er forårsaget af tandudtrækninger. Da tandlæger foretager tandudtrækning på patienter i BF-behandling, er der et behov for, at der udarbejdes retningslinjer, således at denne behandling kan udføres efter bedste evidens og med mindst mulig risiko for udvikling af ONJ.

Udvalgte artikler Forfatter

Studie

Evidensniveau

Antal patienter/ tænder

Type BFbehandling

Behandlingsteknik

i.v. = Intravenøs po. = Peroral

AB = Antibiotika Kir. ex = Ekstraktion + alveolektomi + primær lukning Ex = Almindelig ekstraktion

334/620

po. (lavdosis)

AB + Kir.ex

366/860

po. (lavdosis)

AB + Ex

91/275

i.v. (højdosis)

AB + Kir.ex + PRGF AB + Kir.ex

85/267

i.v. (højdosis)

ONJ/ Antal tænder

Patienttype

Followup

Osteoporose

Ikke angivet

0 (0 %)

Ikke angivet

0 (0 %)

24-60 mdr.

0 (0 %)

Prospektiv randomiseret klinisk casecontrole-studie

1b

Mozzati et al. 2011 (Italien)

Klinisk casecontrol-studie

3b

Scoletta et al. 2011 (Italien)

Klinisk caseserie

4

65/220

i.v. (højdosis)

AB + Kir.ex + PRGF

Cancer Myelomatose

4-24 mdr.

5 (2,3 %)

Kan et al. 2011 (Tyrkiet)

Klinisk caseserie

4

2/33

i.v. (højdosis)

AB + Kir.ex + Laser + Drug Holiday (7 mdr.)

Cancer Myelomatose

Ikke angivet

0 (0 %)

Ferlito et al. 2011 (Italien)

Klinisk caseserie

4

43/102

i.v. (højdosis)

AB + Kir.ex

Cancer Myelomatose

12 mdr.

0 (0 %)

Saia et al. 2010 (Italien)

Klinisk caseserie

4

60/185

i.v. eller po. > 3 år (høj/lavdosis)

AB + Kir.ex + Drug Holiday (1 mdr.)

Cancer Osteoporose

12 mdr.

5 (2,7 %)

Lodi et al. 2010 (Italien)

Prospektiv klinisk case-serie

4

23/38

i.v. (højdosis)

AB + Kir.ex (uden alveolektomi)

Cancer Myelomatose

12 mdr.

0 (0 %)

Regev et al. 2008 (Israel)

Prospektiv klinisk case-serie

4

10/15

i.v. eller po. > 10 år (høj-/lavdosis)

Elastisk ortodontisk ekstraktion

Myelomatose Osteoporose

Op til 9 mdr. 0 (0 %)

Chahine et al. 2008 (Canada)

Retrospektiv klinisk case-serie

4

66/250 (børn)

i.v. (lavdosis)

Ex eller Kir.ex

Osteogenesis imperfecta Fibrøs dysplasi

Ikke angivet

Klinisk case-serie

4

AB + Ex + Ozon

Ikke angivet

Ikke angivet

Mozzati et al. 2013 (Italien)

Agrillo et al.

2007 (Italien)

15/20

Ikke angivet

Cancer

5 (1,9 %)

0 (0 %)

0 (0 %)

Tabel 1. Kliniske studier vedrørende tandekstraktioner på patienter i BF-behandling.

Table 1. Clinical studies regarding tooth extractions on patients in BF-treatment. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

|

389 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

I samme år publicerede Saia et al. (34) resultaterne af en klinisk case-serie på 60 patienter, som samlet fik fjernet 185 tænder. Patienterne var enten i højdosis i.v. BF-behandling for myelomatose eller knoglemetastaser eller i lavdosis peroral BFbehandling grundet osteoporose. Den kumulative dosis af BF blev beskrevet, men ikke varigheden af BF-behandlingen. Operationsteknikken var den samme som i Lodis studie, suppleret med en pause (”drug holiday”) af BF-behandlingen én måned postoperativt. Der blev taget biopsier af alveoleknoglen svarende til de ekstraherede tænder. I fem tilfælde (2,7 % af tandekstraktionerne) udviklede patienterne ONJ. I alle disse tilfælde fandtes histologisk tegn på osteomyelitis i knoglebiopsierne ved ekstraktionstidspunktet, men ingen knoglenekrose.

Ferlito et al. (35) fandt ingen tilfælde af ONJ i sin kliniske case-serie, hvor 102 tænder blev fjernet på 43 patienter i højdosis i.v. BF-behandling. Der blev foretaget klinisk kontrol 12 måneder postoperativt. Patienterne havde i gennemsnitlig 16 måneder fået 4 mg i.v. zoledronat hver 3.-4. uge, grundet myelomatose eller cancer. Teknikken indebar ligeledes opklapning under antibiotikadække med efterfølgende alveolektomi samt primær suturering.

I en klinisk case-serie beskrev Kan et al. (36) fjernelse af 33 tænder på to patienter i højdosis i.v. BF-behandling for henholdsvis brystcancer samt myelomatose. Behandlingen blev udført under antibiotikadække, og der blev anvendt ”low-level” laserterapi per- og postoperativt. Den ene patient undergik ligeledes ”drug holiday” en måned præoperativt indtil seks måneder postoperativt i relation til indgrebet. Ingen af de to patienter udviklede ONJ. Scoletta et al. (37) præsenterede i sit studie fra 2011 anvendelse af Plasma Rich Growth Factors (PRGF) til forebyggelse af ONJ på patienter i højdosis i.v. BF-behandling med behov for tandekstraktioner. Patienterne var hovedsageligt i BF-behandling grundet myelomatose eller brystcancer og i behandling med zoledronat eller pamidronat. Enkelte patienter var i samtidig behandling med kortikosteroider. På 66 konsekutive patienter blev der under antibiotikadække foretaget 220 tandekstraktioner efter opklapning. Efter lokal alveolektomi blev der appliceret PRGF – taget fra patienten selv – i ekstraktionsalveolen, som efterfølgende blev dækket af en membran, inden der blev foretaget primær lukning. Tandekstraktioner blev i 107 tilfælde foretaget i maksillen, mens 113 blev foretaget i mandiblen. Der blev registreret ONJ i fem tilfælde (2,3 % af tandekstraktioner). Der var ingen signifikant sammenhæng mellem udvikling af ONJ og alder, køn, anvendelse af kortikosteroider eller varighed af BFbehandling. Alle tilfælde af ONJ blev dog registreret i mandiblen.

Mozzati et al. (38) undersøgte effekten af PRGF i en randomiseret klinisk case- control-serie af 176 patienter i højdosis i.v. BF-behandling. Studiegruppen med PRGF omfattede 91 patienter (275 tænder), mens kontrolgruppen uden PRGF omfattede 85 patienter (267 tænder). Begge grupper fik under antibiotikadække foretaget tandekstraktion med alveolektomi og primær lukning. Ingen i PRGF-gruppen udviklede ONJ, |

390 |

mens fem patienter (1,9 % af tandekstraktionerne) i kontrolgruppen udviklede ONJ (tre måneder postoperativt). Der var ingen signifikant forskel mellem de to grupper.

Mozzati et al. (39) publicerede i 2013 forekomsten af ONJ efter henholdsvis almindelige tandekstraktioner (gruppe B) og efter ekstraktioner med alveolektomi og primær lukning (gruppe A) på patienter i lavdosis peroral BF-behandling under antibiotikadække. Dette var en prospektiv, randomiseret klinisk case-control-serie med i alt 700 patienter fordelt på to grupper. Der blev foretaget i alt 1.480 tandekstraktioner. Patienterne var i lavdosis peroral BF-behandling grundet osteoporose, reumatoid artritis eller Pagets knoglesygdom. Patienterne havde været i BF-behandling i 2-4 år (40). I gruppe A var 19 % af patienterne i samtidig steroidbehandling, mens dette var tilfældet for 16 % af patienterne i gruppe B. Ingen af patienterne udviklede ONJ i nogen af grupperne. Rygning havde tilsyneladende ingen effekt på resultatet. Forfatterne konkluderede, at der godt kan foretages almindelig tandekstraktion, uden alveolektomi og primær lukning, på patienter i lav dosis oral BF-behandling under antibiotikadække.

Vurdering af litteraturen Analyse af litteraturgennemgangen viser, at få studier har undersøgt behandlingstiltag for at forebygge ONJ på BF-patienter med behov for tandekstraktioner (30-39). Vurdering af evidensniveau af de enkelte studier fremgår af Tabel 1. Evidensniveauet er generelt lavt (3b-4), og kun et enkelt studie viste høj evidens (1b), i form af en prospektiv randomiseret undersøgelse (39). Der er således behov for flere studier med højere evidensniveau til at konkludere, hvilken teknik der bedst forhindrer udvikling af ONJ efter tandudtrækning især hos patienter i højdosis BF-behandling.

Med hensyn til tandekstraktionsteknikken har de publicerede studier generelt anvendt atraumatisk fjernelse af tanden under antibiotikumdække. Dog har antibiotikumregimerne været forskelligartede med hensyn til varighed og antibiotikumtype. Der er ligeledes i de fleste studier foretaget opklapning, alveolektomi samt primær lukning i relation til tandekstraktionerne. Som supplerende behandling er ozonterapi samt laserterapi ved tandekstraktioner beskrevet, mens de seneste studier har undersøgt effekten af applicering af Plasma Rich Growth Factor (PRGF) i ekstraktionsalveolen. Effekten heraf er fortsat noget tvivlsom.

Blandt risikofaktorer hos patienter i højdosis i.v. BF-behandling er tandekstraktion en kendt udløsende faktor for ONJ (20,27,28). Mavrokokki et al. (28) fandt, at incidensen for udvikling af ONJ hos patienter i i.v. BF-behandling steg fra 0,881,15 % til 6,67-9,1 % efter tandekstraktion. Der er dog, som indeværende litteraturgennemgang har vist, desværre fortsat ingen entydige undersøgelser, der peger på en specifik procedure for tandekstraktion, som kan forebygge ONJ hos denne patientgruppe. Den hyppigst anvendte teknik er imidlertid operativ fjernelse af tanden med efterfølgende lokal alveolektomi tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

tandekstraktioner og bisfosfonat | vIDeNsKab & KLINIK

samt primærsuturering (33-35,37,38). Der kan dog være komplikationer forbundet med denne teknik. Alveolektomien samt mobilisering og primær lukning kan medføre reduceret sulcusdybde samt reduceret højde af processus alveolaris, og måske kompliceres senere protetiske behandlinger. Dog må denne teknik fortsat foretrækkes fremfor risikoen for udvikling af ONJ, indtil andet er bevist. Generelt bør patienter i i.v. BF-behandling så vidt muligt undgå dentoalveolære indgreb, herunder tandudtrækninger (6). Når dette er uundgåeligt, bør disse patienter henvises til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling for behandling.

Risikoen for udvikling af ONJ hos patienter, der får lavdosis BF, er lavere end for højdosis patientgruppen (20,27). Mavrokokki et al. (28) beskrev således, at incidensen af ONJ hos patienter i lavdosis peroral BF-behandling gik fra 0,01-0,04 % til 0,09-0,34 % efter tandekstraktion. For at undersøge hvilken ekstraktionsteknik der er bedst egnet for denne gruppe, er der foretaget et enkelt studie af Mozzati et al. (39). Dette var en klinisk prospektiv randomiseret undersøgelse, hvor tandekstraktioner under antibiotikadække på 700 patienter i lavdosis peroral BF-behandling blev foretaget henholdsvis ved almindelig ekstraktion uden øvrige forbehold eller ved ekstraktion med alveolektomi samt primær lukning. Patienterne var i lavdosis peroral BF-behandling i 2-4 år, og 16-19 % var ligeledes i samtidig steroidbehandling. Ingen af patienterne i de to grupper udviklede imidlertid ONJ, og det blev konkluderet, at almindelig tandekstraktion er at foretrække, da det er mere skånsomt og er forbundet med færre komplikationer for patienterne. Patienter i lavdosis BF-behandling anbefales på baggrund af den tilgængelige evidens at kunne behandles i primærsektoren ved skånsom tandekstraktion uden primær lukning. Patienterne skal dog kontrolleres postoperativt, således at man sikrer klinisk heling med intakt slimhindedække. Såfremt der ikke ses heling efter fire uger, skal patienterne henvises til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling for behandling. Forfatterne har valgt denne skillelinje på fire uger for at tilgodese henvisningsperioden og undgå forsinket start af relevant behandling.

Der er i litteraturen debat om, hvorvidt patienter i langvarig BF-behandling skal have ”drug holiday” i relation til et oralt kirurgisk indgreb. Det er blevet anbefalet, at patienter i lavdosis BF-behandling over tre år eller i lavdosis peroral BFbehandling med samtidig kemo- eller steroidterapi seponerer BF-behandlingen i tre måneder inden tandekstraktion og med genoptagelse af behandlingen, når der ses heling (6,23,41).

Ved ønske om ”drug holiday” skal tandlægen altid konsultere behandlende læge, så evt. seponering kun foretages, såfremt det medicinsk er forsvarligt. ”Drug holiday” er tidligere anbefalet til patienter i lavdosis peroral BF-behandling med samtidig kemo-steroid-terapi af American Association of Oral and Maxillofacial Surgeons (AAOMS) (39) med følgende begrundelse: “These strategies are based on the opinion of experts with significant clinical experience and the hypothesis that concomitant treatment with corticosteroids may increase the risk of developing BRONJ (Bisphosphonate-Related Osteonecrosis og the Jaw) and tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

that a “drug holiday” may mitigate this risk. Long-term, prospective studies are required to establish the efficacy of drug holidays in reducing the risk of BRONJ for these patients”. Der findes studier, der har beskrevet kortikosteroider som mulige risikofaktor for ONJ hos patienter i BF-behandling (24,25), men der mangler flere studier, der kan konfirmere dette. Anbefalingen af ”drug holiday” i relation til tandekstraktion på patienter i lavdosis BF-behandling over tre år er fra AAOMS (6) begrundet således: “These strategies are based on the opinion of experts and observational studies”. Det studie, der refereres til, er Marx et al. (23), som introducerede CTX (fastende morgenserum C-terminal telopeptid) som mulig markør for BF-behandlede patienter i risiko for udvikling af ONJ. Han beskrev, at en ”drug holiday” havde en sådan effekt på CTX-værdien, at man reducerede risikoen for ONJ. Visse nyere studier har dog ikke fundet denne sammenhæng mellem CTX, BF-behandling samt risiko for ONJ (42,43).

Det er derfor fortsat usikkert, om denne markør kan anvendes indenfor dette område. Undersøgelse af CTX-værdien udføres ikke som standard på danske klinisk kemiske laboratorier.

Varigheden af BF-behandling øger risikoen for ONJ, hvad enten der er tale om lavdosis eller højdosis behandling (2023). Derimod mangler der evidens for, at en ”drug holiday” kan forebygge ONJ hos patienter i langvarig BF-behandling, idet der er mangel på klinisk prospektive randomiserede studier.

Brugen af antibiotika i relation til tandekstraktioner på patienter i BF-behandling for forebyggelse af ONJ er et andet område, der også har været under fokus i litteraturen. Et dyreeksperimentelt studie fandt en signifikant reduktion af antallet af ONJ ved brug af antibiotikum forud for tandekstraktioner på rotter i BF-behandling (44). Samme signifikans blev ligeledes beskrevet i et klinisk studie fra 2008 (45), hvor der

Primær- eller sekundærsektoren

Bisfosfonatbehandling

lavdosis (osteoporose)

Højdosis (cancer)

Primærsektor

kæbekirurgisk hospitalsafdeling

Fig. 1. tandekstraktion på patienter i bisfosfonatbehandling.

Fig. 1. Tooth extraction in patients receiving bisphosphonate treatment.

|

391 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

blev foretaget tandekstraktioner på patienter i højdosis BFbehandling. Der er dog i litteraturen fortsat ingen konsensus omkring varighed og type af antibiotikumprofylakse i relation til tandekstraktion på patienter i højdosis BF-behandling. Vedrørende tandekstraktioner på patienter i lavdosis BF-behandling foreligger der ingen randomiserede studier af effekten af profylaktisk antibiotikum på udviklingen af ONJ. Konklusion Risikoen for udvikling af ONJ efter tandekstraktion på patienter i højdosis BF-behandling er væsentlig højere (gennemsnitlig 7 %) end risikoen ved tandekstraktion på patienter i lavdosis BF-behandling (gennemsnitlig 0,12 %). Risikoen øges formentlig tillige med varighed af BF-behandlingen. Patienter i højdosis BF-behandling (hovedsageligt cancerpatienter) med behov for tandekstraktioner, bør henvises til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling med henblik på tandekstraktion, alveolektomi og primærlukning, under antibiotikadække. Patienter i lavdosis BF-behandling (hovedsagelig osteoporosepatienter) kan få foretaget tandekstraktioner i primærsektoren (Fig. 1). Alle patienter skal have kontrolleret helingen efter tandekstraktioner, og hvis der ikke er opnået slimhindedække efter fire uger, bør patienten henvises til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling.

Faktaboks 4 Retningslinjer for tandudtrækning på patienter i BF-behandling Patienter i højdosis BF-behandling med behov for tandekstraktion

Skal henvises til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling med henblik på behandling.

Patienter i lavdosis BF-behandling med behov for tandekstraktion

Kan behandles i primærsektoren med simpel tandekstraktion. Klinisk heling bør sikres. Ved tegn på blottet knogle fire uger postoperativt bør patienten henvises til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling for behandling.

Der er fortsat lav evidens for, at ”drug holiday” nedsætter risiko for udvikling af ONJ, selvom der i visse studier og konsensusrapporter anbefales tre måneders BF-pausering før tandekstraktion. Det anbefales, at tandlægen i tvivlstilfælde kontakter den læge, der er ansvarlig for patientens BF-behandling.

Abstract (English) Guidelines regarding tooth extractions on patients receiving bisphosphonate treatment Introduction and purpose – The purpose of this article is to promote general guidelines for tooth extraction on patients receiving bisphosphonate (BF) treatment.

Methods – The guidelines are based on an analysis of the available literature. A PubMed search has been conducted followed by a review of the literature.

Review of the existing scientific literature – Ten studies were found on tooth extractions in patients receiving BF treatment. In these studies non-traumatic tooth extractions in general have been performed with the patients under antibiotic therapy. Furthermore, in most of the studies a local flap was raised, followed by alveolectomy and primary closure. In addition, ozone-therapy

|

392 |

and laser-therapy have been described, while more recent studies have investigated the effect of applying Plasma Rich Growth Factor in the extraction socket.

Conclusion – Patients receiving high dose BF treatment (notably cancer patients), tooth extraction should be followed by alveolectomy and primary suturing is. Such patients should be referred to an oral and maxillofacial hospital department for treatment. Patients receiving low dose BF-treatment (notably patients suffering from osteoporosis) in need of tooth extraction, can be treated by simple tooth extraction, without primary suturing in the primary health care sector. Patients with non-healing bone lesions beyond four weeks postoperatively should be referred to an oral and maxillofacial hospital department.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Tandekstraktioner og bisfosfonat | videnskab & klinik

Litteratur 1. Mhaskar R, Redzepovic J, Wheatley K et al. Bisphosphonates in multiple myeloma: a network meta-analysis.

Cochrane Database of Systematic Reviews 2012;5:CD003188.

2. Wong MH, Stockler MR, Pavlakis N. Bisphosphonates and other bone agents for breast cancer.

Cochrane Database Syst Reviews 2012;2:CD003474.

3. Yuen KK, Shelley M, Sze WM et al. Bisphosphonates for advanced prost ate cancer.

Cochrane Database Syst Reviews 2006;4:CD006250.

4. Langer C, Hirsh V. Skeletal morbidity in lung cancer patients with bone metastases: demonstrating the need for early diagnosis and treatment with bisphosphonates.

Lung Cancer 2010;67:4-11.

5. Abrahamsen B. Personlig meddelelse. København: Medicinsk Afdeling, Gentofte Hospital, 2013.

6. Ruggiero SL, Dodson TB, Assael LA et al. American Association of Oral and Maxillofacial Surgeons.

Position paper on bisphosphonaterelated osteonecrosis of the jaw2009 update. J Oral Maxillofac Surg 2009 (Supp 5);67:S2-12.

7. Marx RE. Pamidronate (Aredia) and zoledronate (Zometa) induced avascular necrosis of the jaws: a growing epidemic. J Oral Maxillofac Surg 2003;61:1115-17.

8. Wang J, Goodger NM, Pogrel MA. Osteonecrosis of the jaws associated with cancer chemotherapy. J Oral Maxillofac Surg 2003;61:1104-7.

9. Migliorati CA. Bisphosphanates and oral cavity avascular bone necrosis. J Clin Oncol 2003;21:42534.

10. Reid IR, Bolland MJ, Grey AB. Is bisphosphonate-associated osteonecrosis of the jaw caused by soft tissue toxicity? Bone 2007;41:31820.

11. Scavelli C, Di Pietro G, Cirulli T et al. Zoledronic acid affects overangiogenic phenotype of endothelial cells in patients with multiple myeloma. Mol Cancer Ther 2007;6:3256-62.

12. Kobayashi Y, Hiraga T, Ueda A et al.

Zoledronic acid delays wound healing of the tooth extraction socket, inhibits oral epithelial cell migration, and promotes proliferation and adhesion to hydroxyapatite of oral bacteria, without causing

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

osteonecrosis of the jaw, in mice.

J Bone Miner Metab 2010;28:16575.

13. Otto S, Hafner S, Mast G et al. Bisphosphonate-related osteonecrosis of the jaw: is pH the missing part in the pathogenesis puzzle? J Oral Maxillofac Surg 2010;68:1158-61.

14. Otto S, Pautke C, Opelz C et al.

Osteonecrosis of the jaw: effect of bisphosphonate type, local concentration, and acidic milieu on the pathomechanism. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:2837-45.

15. Hansen T, Kunkel M, Weber A et al. Osteonecrosis of the jaws in patients treated with bisphosphonates – histomorphologic analysis in comparison with infected osteoradionecrosis. J Oral Pathol Med 2006;35:155-60.

16. Sedghizadeh PP, Kumar SK, Gorur A et al. Identification of microbial biofilms in osteonecrosis of the jaws secondary to bisphosphonate therapy. J Oral Maxillofac Surg 2008;66:767-75.

17. Orriss IR, Key ML, Colston KW et al.

Inhibition of osteoblast function in vitro by aminobisphosphonates. J Cell Biochem 2009;106:109-18.

18. Allen MR. The effects of bisphosphonates on jaw bone remodeling, tissue properties, and extraction healing. Odontology 2011;99:8-17.

19. Marx RE, Sawatari Y, Fortin M et al. Bisphosphonate-induced exposed bone (osteonecrosis/ osteopetrosis) of the jaws: risk factors, recognition, prevention, and treatment. J Oral Maxillofac Surg 2005;63:1567-75.

20. Kühl S, Walter C, Acham S et al.

Bisphosphonate-related osteonecrosis of the jaws – a review. Oral Oncology 2012;48:938-47.

21. Bamias A, Kastritis E, Bamia C et al.

Osteonecrosis of the jaw in cancer after treatment with bisphosphonates: incidence and risk factors. J Clin Oncol 2005;23:8580-7.

22. Patel V, McLeod NM, Rogers SN et al. Bisphosphonate osteonecrosis of the jaw – a literature review of UK policies versus international policies on bisphosphonates, risk factors and prevention. Br J Oral Maxillofac Surg 2011;49:251-7.

23. Marx RE, Cillo Jr JE, Ulloa JJ. Oral bisphosphonate-induced osteonecrosis: risk factors, prediction of risk using serum CTX testing, prevention, and treatment. J Oral

Maxillofac Surg 2007:65:2397410.

24. Jadu F, Lee L, Pharoah M et al.

A retrospective study assessing the incidence, risk factors and comorbidities of pamidronaterelated necrosis of the jaws in multiple myeloma patients. Ann Oncol 2007:18:2015-9.

25. Malden N, Beltes C, Lopes V. Dental extractions and bisphosphonates: the assessment, consent and management, a proposed algorithm. Br Dent J 2009;206:93-8.

26. Badros A, Weikel D, Salama A et al. Osteonecrosis of the jaw in multiple myeloma patients: clinical features and risk factors. J Clin Oncol 2006;24:945-52.

27. Yamazaki T, Yamori M, Ishizaki T et al. Increased incidence of osteonecrosis of the jaw after tooth extraction in patients treated with bisphosphonates: a cohort study. Int J Oral Maxillofac Surg 2012;41:1397-403.

28. Mavrokokki T, Cheng A, Stein B et al. Nature and Frequency of Bisphosphonate-Associated Osteonecrosis of the Jaws in Australia. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:41523.

29. CENTRE FOR EVIDENCE-BASED MEDICINE. Levels of Evidence.

University of Oxford, 2009.

30. Agrillo A, Sassano P, Rinna C et al. Ozone therapy in extractive surgery on patients treated with bisphosphonates. Craniofac Surg 2007;18:1068-70.

31. Chahine C, Cheung MS, Head TW et al. Tooth extraction socket healing in pediatric patients treated with intravenous pamidronate. J Pediatr 2008;153:719-20.

32. Regev E, Lustmann J, Nashef R. Atraumatic teeth extraction in bisphosphonate-treated patients. J Oral Maxillofac Surg 2008;66:1157-61.

33. Lodi G, Sardella A, Salis A et al.

Tooth extraction in patients taking intravenous bisphosphonates: a preventive protocol and case series. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:107-10.

34. Saia G, Blandamura S, Bettini G et al. Occurrence of bisphosphonaterelated osteonecrosis of the jaw after surgical tooth extraction. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:797-804.

35. Ferlito S, Puzzo S, Liardo C. Preventive protocol for tooth ex-

tractions in patients treated with zoledronate: a case series. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:e1-4.

36. Kan B, Altay MA, Ta ar F et al. Lowlevel laser therapy supported teeth extractions of two patients receiving IV zolendronate. Lasers Med Sci 2011;26:569-75.

37. Scoletta M, Arduino PG, Pol R et al.

Initial experience on the outcome of teeth extractions in intravenous bisphosphonate-treated patients: a cautionary report. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:456-62.

38. Mozzati M, Arata V, Gallesio G et al. A dental extraction protocol with plasma rich in growth factors (PRGF) in patients on intravenous bisphosphonate therapy: a casecontrol study. Joint Bone Spine 2011;78:648-9.

39. Mozzati M, Arata V, Gallesio G. Tooth extraction in osteoporotic patients taking oral bisphosphonates. Osteoporos Int 2013 [Epub ahead of print].

40. Mozzati M. Personlig meddelelse.

Torino: Private Institute for Oral Surgery and Implantology, 2013.

41. Andersen K, Folkmar TB, Nørholt SE. Osteonekrose efter behandling med lavdosis bisfosfonat.

Tandlægebladet 2012;116:342-46.

42. Flichy-Fernández A-J, AlegreDomingo T, González-Lemonnier S et al. Study of serum CTX in 50 oral surgical patients treated with oral bisphosphonates. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2012;17:367-70.

43. Carini F, Saggese V, Porcaro G et al. Surgical protocol in patients at risk for bisphosphonate osteonecrosis of the jaws: clinical use of serum telopetide CTX in preventive monitoring of surgical risk. Annali di Stomatologia 2012;3:31-8.

44. López-Jornet P, Camacho-Alonso F, Martínez-Canovas A et al. Perioperative antibiotic regimen in rats treated with pamidronate plus dexamethasone and subjected to dental extraction: a study of the changes in the jaws. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:2488-93.

45. Montefusco V, Gay F, Spina F et al.

Antibiotic prophylaxis before dental procedures may reduce the incidence of osteonecrosis of the jaw in patients with multiple myeloma treated with bisphosphonates.

Leuk Lymphono 2008;49:2156-62.

|

393 |

vIDeNsKab & KLINIK | selvtest

✔ seLvTesT

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er et korrekt svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”Selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: retningslinjer for tandekstraktion på patienter i bisfosfonatbehandling Tandlægebladet 2013;117:386-93.

Spørgsmål 1. en patient med osteoporose skal have ekstraheret 6+. Patienten er i lavdosis peroral bisfosfonatbehandling med alendronat igennem fem år. Hvor bør denne behandling foregå?

Svar A. I sekundærsektoren.

Svar B. I primærsektoren.

Svar C. Kan finde sted enten i primær- eller i sekundærsektoren.

Spørgsmål 2. en patient med mammacancer og knoglemetastaser skal have ekstraheret 6+. Patienten er i højdosis i.v. bisfosfonatbehandling med zometa. Hvor bør denne behandling foregå?

Svar A. På en kæbekirurgisk hospitalsafdeling.

Svar B. Hos en privatpraktiserende tandlæge.

Svar C. Kan finde sted enten i primær- eller i sekundærsektoren.

Spørgsmål 3.

Du har observeret blottet knogle svarende til en ekstraktionsalveole fire uger postoperativt på en patient i bisfosfonatbehandling. Hvad skal du nu gøre?

Svar A. Henvise til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling.

Svar B. Seponere bisfosfonatbehandlingen og afvente yderligere fire uger, hvor patienten indkaldes til yderligere kontrol. Hvis tilstanden er uændret eller forværret, henvises til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling.

Svar C. Iværksætte antibiotikumbehandling og afvente yderligere fire uger, hvor patienten indkaldes til yderligere kontrol. Hvis tilstanden er uændret eller forværret, henvises til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling.

|

394 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Focus på det væsentlige

• Enkel håndtering og nem adgang til kaviteten • Sikker lyshærdning selv ved 8 mm afstand • Batteri som du selv kan skifte ved behov

Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.dk I Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57 I Pernille Hammer Tlf: 23 81 22 55

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Implantatindsættelse i atrofisk mandibel kan være risikofyldt Baggrund – Implantatindsættelse i atrofiske mandibler er i dag en rutinemæssig behandling, men kan i sjældne tilfælde føre til fraktur af mandiblen. Ifølge litteraturen udgør risikoen ca. 0,2 %.

Patienttilfælde – En ældre patient blev henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet med kæbefraktur efter indsættelse af implantater i den anteriore del af mandiblen.

Patienten led af ekstrem alveolær atrofi svarende til mandiblen og fik efterfølgende foretaget åben reponering og osteosyntese af frakturerne i generel anæstesi. Der blev samtidig foretaget ossøs rekonstruktion med knogletransplantat udtaget fra hoftekammen. Frakturen helede ukompliceret.

Konklusion – Implantatbehandling hos tandløse ældre patienter med atrofiske underkæber foretages i dag rutinemæssigt med høj succesrate. I sjældne tilfælde opstår mandibelfraktur.

Det er vigtigt, at man er opmærksom på den øgede risiko ved ekstrem atrofi af underkæben, tager relevante forholdsregler og henviser hurtigt, hvis komplikationen skulle opstå.

Fraktur af den atrofiske mandibel i forbindelse med implantatbehandling Libana Raffoul, uddannelsestandlæge, Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet Thomas Kofod, klinikchef, overtandlæge, specialtandlæge, ph.d., Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet

F

or patienter med ekstremt atrofiske mandibler er implantater en vigtig behandlingsmulighed og kan være altafgørende for reetablering af retention og stabilitet af især underkæbeproteser og dermed udgøre en vigtig faktor for patienternes samlede livskvalitet (1,2).

Som ved enhver anden behandling kan der opstå komplikationer, og i sjældne tilfælde kan disse være førlighedstruende og i værste fald livstruende. Det omfatter ved implantatbehandling venøs luftemboli, større arterielle blødninger (3,4), irreversibel påvirkning af tilstødende nerver, migration af implantater og endelig mandibelfraktur (5). Disse komplikationer er heldigvis sjældne, men ikke desto mindre vigtige at synliggøre.

I nærværende artikel fokuseres på fraktur af den atrofiske mandibel i forbindelse med implantatbehandling.

Ved indsættelse af implantater i en atrofisk mandibel opstår risiko for iatrogen mandibelfraktur under eller efter behandlingen, idet udboringen og implantatindsættelse svækker en i forvejen svag mandibel. Denne komplikation udgør ifølge litteraturen 0,2 % af de implantater, der indsættes i ekstremt atrofiske underkæber (5,6).

Forundersøgelse, behandlingsplanlægningen samt patientinformation er essentielt, når man vælger at indsætte implantater hos patienter med udtalt atrofi af mandiblen.

Nedenfor præsenteres en patient, som har fået indsat implantater hos en tandlæge i primærsektoren, og i relation hertil er der opstået mandibelfraktur.

emneord Edentulous jaw; mandible; atrophy; dental implant; fracture

|

396 |

Patienttilfælde En 77-årig mand henvises fra egen tandlæge til Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Rigshospitalet på grund af mistanke om fraktur efter implantatindsættelse i regio –2. Patienten var tidligere bypassopereret og er i livslang behandling tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Implantatindsættelse i atrofisk mandibel | vIDeNsKab & KLINIK

med Marevan. Patienten var på henvisningstidspunktet i antibiotisk behandling iværksat af egen tandlæge.

Subjektivt klagede patienten over moderat ømhed svarende til symfyseregionen.

Klinisk undersøgelse Der konstateres ekstraoralt mild asymmetri over mandiblen og fravær af hudrødme, hævelse eller øvrige infektionstegn. Patienten var tandløs i over- og underkæben. Patienten havde seks måneder forinden fået indsat implantater i regionerne 2–2. Implantatet i regionen –2 var blevet udskiftet efter fire måneder grundet manglende osseointegration. Der resterede på undersøgelsestidspunktet implantat regio 2–, som var osseointegreret. Ved klinisk manipulation af underkæben i vertikal retning registreres løshed over symfysen; der var dog ingen væsentlig mobilitet i facial-oral retning.

Intraoralt var der fravær af hævelse i sulcus og fravær af væsentlig palpatorisk ømhed.

Faktaboks 1 Diagnostik af mandibelfraktur Klinisk: ekstraoralt: ses evt. misfarvning af huden, mobilitet, smerter.

Intraoralt: misfarvning af slimhinde, mobilitet og smerter. røntgen: Ortopantomografi samt Ct-scanning til behandlingsplanlægning. er frakturen ikke dislokeret eller dislokeret.

Kontrolundersøgelse Ved ambulant kontrol én måned efter angav patienten fortsat løshed svarende til underkæben, og der registreredes klinisk og radiologisk pseudoartrose. Patienten blev derfor planlagt til åben reponering og osteosyntese af symfysefrakturen med samtidig ossøs rekonstruktion.

Røntgenundersøgelse Røntgen i form ortopantomografi samt cefalometrisk profil og frontal optagelse viste udtalt atrofi svarende til mandiblen samt frakturlinje svarende til det tidligere implantatleje (Fig. 1 a-c).

Grundet dels fravær af væsentlig dislokation af frakturen og det faktum, at frakturen på henvisningstidspunktet formentlig var mindst to måneder gammel, blev patienten i første omgang behandlet konservativt med fortsættelse af den iværksatte antibiotiske behandling.

Behandling Patienten fik i generel anæstesi via ekstraoral adgang foretaget reponering og osteosyntese af frakturen. Der blev samtidig foretaget ossøs rekonstruktion af underkæben med kortikospongiøst knogletransplantat udtaget fra crista iliaca anterior.

Implantatet regio 2– blev fjernet grundet behov for vertikal ossøs genopbygning. Underkæben blev genopbygget såvel vertikalt som horisontalt. Det postoperative forløb var ukompliceret,

Præoperative røntgen

Kontrolrøntgen efter seks måneder

2a

1a

1c

1b

Fig. 1. a) bidplans-, b) ortopantomografi og c) profiloptagelse viser udtalt atrofi af mandiblen samt frakturlinje regio –2.

Fig. 1. a) Occlusal- and b) panoramic X-ray and c) lateral cephalogram shows severe atrophy of the mandible and a fracture line.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

2c

2b

Fig. 2. a) bidplans-, b) ortopantomografi og c) profiloptagelse viser helet osteosynteret mandibelfraktur med samtidig ossøs rekonstruktion seks måneder postoperativt.

Fig. 2. a) Occlusal- and b) panoramic X-ray and c) lateral cephalogram showing successful healing of the fracture and osseous reconstruction six months postoperatively.

|

397 |

videnskab & klinik | Kasuistik

og ved ambulant kontrol seks måneder efter var underkæben helet med tilfredsstillende symmetri og projektion. Radiologisk kontrol viste tilfredsstillende ossøs rekonstruktion med genopbygning af betydelig knoglevolumen (Fig. 2 a-c) og dermed mulighed for eventuel senere implantatindsættelse.

Alveolarprocessens klasser Klasse I

Den tandbærende alveole

Klasse II

Straks efter ekstraktion

Klasse III

Velafrundet alveolarproces, tilstrækkelig i højde og bredde

Klasse IV

Spids alveolarproces med tilstrækkelig højde, men utilstrækkelig bredde

Klasse V

Flad alveolarproces, utilstrækkelig i højde og bredde

Klasse VI

Konkavt udformet alveolarproces

Tabel 1. Definition af den atrofiske mandible (Cawood and Howell).

Table 1. Definition of the atrophic mandible.

Diskussion Fraktur af underkæben i forbindelse med implantatindsættelse er en sjælden komplikation. I forbindelse med frakturer hos ældre med alvolær atrofi er der betydelig øget risiko for osteomyelitis, parastæsi, mal-nonunion samt funktionelle og ernæringsmæssige problemer (7,8). Dette skyldes nedsat blodforsyning, øget kortikalisering og lavere bone-turnover hos ældre.

Frakturrisikoen øges med graden af atrofi. Ændring af alveolarprocecessens form efter ekstraktion følger et forudsigeligt mønster ifølge Cawood and Howell (9) (Tabel 1). Det gradueres fra klasserne I-VI, hvor klasse I svarer til den fuldt betandede mandibel og klasse VI den svært atrofiske mandibel. Risikoen for mandibelfraktur i forbindelse med implantatbehandling er størst i klasserne V og VI. Implantatindsættelse medfører mikrofrakturer, som forsvinder i takt med graden af osseointegration. Svækkelsen er således midlertidig. Et implantat, som endnu ikke er osseointegreret, repræsenterer derfor et lokalt område i mandiblen, der er svagt, og hvor ”stress-mængden” under belastning koncentreres (10).

De lokale biomekaniske forhold kan imidlertid forværres yderligere, hvis den kraft, der anvendes i forbindelse med implantatindsættelse, er for stor. Herved øges det biomekaniske stressniveau i knoglen. Hvis der anvendes for store kræfter, dannes der ikke udelukkende mikrofrakturer umiddelbart omkring implantatet, men tillige mikrofrakturer af omkringliggende knogle. Derfor kan almindelig oral funktion i helingsperioden føre til mandibelfraktur. Jo flere implantater der indsættes i en atrofisk mandibel, des større risiko for fraktur (10).

Kirurgiske tips i forbindelse med udboring til implantater på patienter med ekstrem atrofi omfatter skånsom udboring |

398 |

med engangsbor, tilstrækkelig vandpåsprøjtning for køling, om muligt undgå gennemboring af inferiore cortex, eventuel gevindskæring samt undgå stor kraftpåvirkning i forbindelse med implantatindsættelse.

Patienter med ekstrem atrofi af underkæben bør i henhold til ovenstående rutinemæssigt informeres om risikoen for kæbefraktur efter indsættelse eller fjernelse af et implantat.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at implantatregionen ikke må belastes, hvorfor patienten bør instrueres i relevant kostregime.

Forud for implantatindsættelse i en atrofisk mandibel er der brug for en grundig forundersøgelse til nøjagtig bestemmelse af resterende knoglevolumen og dermed at afgøre, hvorvidt mandiblens anatomi tillader behandling. Dette kan gøres ved en grundig klinisk og konventionel radiologisk undersøgelse.

En nyere teknik er Cone Beam CT-scanning (CBCT), der giver mulighed for dels 3-D rekonstruktion, men endnu vigtigere tværsnitsundersøgelse af kæberne og samtidig mulighed for vurdering af knogledensitet på baggrund af Housfield units.

CBCT kan grundet billedkvalitet samt stråledosis (sammenlignet med konventionel CT-scanning) med fordel anvendes til patienter med ekstrem atrofi. Der er ofte tilknyttet software, som kan hjælpe behandleren til en præcis præoperativ planlægning af implantatbehandling (11). Med tilgængeligheden af CBCTscannere anbefales det at foretage volumenundersøgelse inklusive eventuel 3-D rekonstruktion af mandiblen (11) hos patienter med ekstrem atrofi (12,13).

Behandling af en fraktureret atrofisk mandibel er ofte en kirurgisk udfordring, grundet den nedsatte centrale blodforsyning, nedsatte knoglevitalitet og periosts afhængighed af blodforsyning (11). De basale behandlingsprincipper for frakturer omfatter anatomisk reponering og fiksation.

En ikke dislokeret og stabil fraktur kan behandles konservativt omfattende grundig patientinformation og kostregime i form af flydende kost i op til fire uger samt seponering af eventuelle proteser. Det er vigtigt i helingsperioden med ugentlig kontrol, således at et eventuelt frakturskred opdages i tide og behandles relevant (14,15) Er frakturen dislokeret og løs, er der behov for reponering og stabilisering af frakturen med osteosyntese. Hos patienter med udtalt atrofi er der behov for vægtbærende osteosyntese i form af rekonstruktionsskinner eller traumeskinner med øget styrke (16).

Brug af rekonstruktionsskinner nødvendiggør ofte ekstraoral adgang til frakturen. I det beskrevne patienttilfælde blev der således anlagt en traumeskinne til stabilisering af frakturen. Der kan i forbindelse med frakturbehandlingen være behov for samtidig ossøs rekonstruktion (17,18). Dette foretages for at sikre heling af frakturen eller som knoglegenopbygning med henblik på efterfølgende implantatprotetisk rehabilitering.

Det er vigtigt, at man foretager en nøjagtig klinisk og radiologisk undersøgelse, samt at man som behandler kender sine tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Implantatindsættelse i atrofisk mandibel | videnskab & klinik

kirurgiske begrænsninger. Hvis en mandibelfraktur opstår i forbindelse med implantatindsættelse, er det vigtigt, at patienten viderehenvises til nærmeste kæbekirurgisk afdeling.

Faktaboks 2 Patienter med ekstrem atrofi kan henvises til respektive tand-, mund og kæbekirurgiske afdelinger for ossøs rekonstruktion.

Klinisk relevans Fraktur af underkæben i forbindelse med implantatindsættelse hos patienter med ekstrem atrofi er en sjælden, men alvorlig komplikation.

Implantatbehandling hos sådanne patienter kræver viden, planlægning, nødvendig kirurgisk færdighed og grundig information af patienten.

Abstract (English) Fracture of the atrophic mandible associated with implant treatment Background – Implant insertion in atrophic mandibles is currently a routine procedure, but in rare cases it can lead to fracture of the mandible. According to the litterature the risk is approximately 0.2%.

Case study – An elderly patient was referred to the Department of Oral- and Maxillofacial Surgery at Rigshospitalet, with a mandibular fracture after insertion of implants in the anterior part of the mandible. The patient suffered from extreme alveolar atrophy

of the mandible and was treated under general anaesthesia with reduction and fixation of the fracture. At the same time, osseous reconstruction was undertaken, using bone grafts from the iliac crest. The fracture healed without complications.

Conclusion – Implant treatment of elderly patients with edentulous jaws and atrophic mandible are currently performed routinely with a high rate of success. However, mandible fracture occurs in rare cases. It is therefore important to be aware of the increased risk in mandibles with extreme atrophy, to consider important precautions and to quickly refer if the complication should occur.

Litteratur 1. Zide MF, Ducic Y. Fibula microvascular free tissue reconstruction of the severely comminuted atrophic mandible fracture – case report. J Craniomaxillofac Surg 2003;31:296.

2. Fenlon MR, Palmer RM, Palmer P et al. A prospective study of single stage surgery for implant supported overdentures. Clin Oral Impl Res 2002;13:365-70.

3. Jensen T, Madsen LN. Blødning i mundbunden efter implantatindsættelse. Tandlægebladet 2008;112:1330-4.

4. Jensen SS, Hillerup S. Peri-operative complications – occurence, prevention and handling. Forum Implantoligum 2011;7:40-7.

5. Stellingsma K, Raghoebar GM, Meijer HJA et al. The extremely resorbed mandible: a comparative prospective study of 2-year results with 3 treatment strategies. Int J Oral Maxillofac Implants 2004;19:563-77.

6. Chreanovic BR, Custódio AL. Man-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

dibular fractures associated with endosteal implants. Oral Maxillofac Surg 2009;13:231-8.

7. Pelayo JL, Diago MP, Bowen EM et al. Intraoperative complications during oral implantology. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2008;13:E239243.

8. Almasri M, El-Hakim M. Fracture of the anterior segment of the atrophic mandible related to dental implants. Int J Oral Maxillofac Surg 2012;41:646-9.

9. Cawood JI, Howell RA. A classification of the edentulous jaws. Int J Oral Maxillofac Surg 1988;17:232-6.

10. Raghoebar GM, Stellingsma K, Batenburg RH et al. Etiology and management of mandibular fractures associated with endosteal implants in the athrophic mandible. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2000;89:553-9.

11. Guerrero ME, Jacobs R, Loubele M et al. State-of-the-art on cone beam CT imaging for preoperative planning of implant placement. Clin

Oral Investig 2006;10:1-7.

12. Bokelund M, Sewerin I. Morfologi og indbyrdes stilling af processus/ pars alveolaris i tandløse kæber i frontregionen. Tandlægebladet 2003;107:592-6.

13. Sewerin I. Tredimensional radiografisk fremstilling ved planlægning af implantatbehandling.

Tandlægebladet 2008;112:1176-7.

14. Banks P, Brown AE. Fractures of the facial skeleton. Oxford: Wright, 2001;112-9.

15. Booth PW, Hausamen JE, Schendel SA. Maxillofacial surgery. 2th ed.

Edinburgh: Churchill Livingstone, 2007;92-7.

16. Alpert B, Kusher GM. Fractures in bone of reduced quality. In: Ehrenfeld M, Manson PN, Prein J (eds.)

Principles of internal fixation of the craniomaxillofacial skeleton – trauma and orthognathic surgery.

Basel: Thieme, 2012;169-79.

17. Madsen MJ, Haug RH, Christensen BS et al. Management of atrophic mandible fractures. Oral Maxillofac

Surg Clin North Am 2009;21:17583.

18. Ellis E, Price C. Treatment protocol for fractures of the atrophic mandible. J Oral Maxillofac Surg 2008;66:421-35.

|

399 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Traumatisk knoglecyste Baggrund – Traumatisk knoglecyste er en godartet cyste, der præsenterer sig som en tom eller væskefyldt knoglekavitet uden epitelbeklædning. I kæbeskelettet forekommer cysten oftest i underkæbens præmolar- og molarregion. Den diagnosticeres oftest i 10-20-årsalderen og forekommer hyppigst hos drenge. Ætiologien samt patogenesen er ukendt. Den traumatiske knoglecyste er oftest asymptomatisk og diagnosticeres som regel i forbindelse med rutinemæssig røntgenundersøgelse.

Patienttilfælde – En 49-årig kvinde blev henvist til Kæbekirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus, mhp. diagnostik og behandling af en cystisk opklaring i højre collum mandibulae. Der var udtalt krepitation og knæk i højre kæbeled.

Røntgenoptagelser viste artrotiske forandringer i højre kæbeled med en cystisk opklaring centralt i collum mandibulae. Der blev foretaget eksplorativ opklapning, og efterfølgende kontrol viste fuldstændig knogleheling.

Konklusion – En traumatisk knoglecyste lokaliseret i collum mandibulae ses ekstremt sjældent, men behandlingen er ens, hvor end den er lokaliseret. Behandlingen er kirurgisk eksploration uden eller med curettage. Recidiv eller persistens af tilstanden kan forekomme.

Traumatisk knoglecyste i collum mandibulae Regitze Mørkøv Jensen, tandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Thomas Jensen, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Giedrius Lelkaitis, overlæge, Patologisk institut, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Bjarne Neumann-Jensen, ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital

D

en traumatiske knoglecyste er en velafgrænset cyste med en tynd fibrøs bindevævsmembran uden epitelial beklædning, som enten er tom eller væskefyldt (1). Cysten blev første gang beskrevet i litteraturen i 1929 (2) og har igennem tiderne haft en del synonymer; hæmorragisk knoglecyste, ekstravasationscyste, progressiv knogle (-kavitet/cyste), simpel knoglecyste og solitær knoglecyste (18). WHO klassificerer cysten som en ”bone-related lesion”, men beskrives oftest som en ”cystisk non-neoplastisk, non-inflammatorisk knoglelidelse”. Traumatiske knoglecyster optræder oftest i de lange rørknogler (2,3), men kan forekomme i kæberne, hvor cysten udgør ca. 1-2 % af alle kæbecyster (4,5). Cysten optræder oftest i mandiblens præmolar- og molar-region (3,6) og ses ekstremt sjældent i collum mandibulae (Tabel 1) (2,4,5).

Den diagnosticeres oftest i 10-20-årsalderen og forekommer hyppigst hos drenge (1-4,7). Den traumatiske knoglecyste er oftest asymptomatisk og diagnosticeres oftest i forbindelse med anden radiologisk undersøgelse af kæberne. Radiologisk ses cysten som en velafgrænset radiolucent defekt, varierende i størrelsen fra 1-10 cm i diameter (1). I de tilfælde, hvor cysten inddrager tandrødderne, ses oftest en guirlandeformet afgrænsning (2). Tænderne er vitale og uden tegn på rodresorption (1,3,8).

I nærværende artikel præsenteres en 49-årig kvinde med en traumatisk knoglecyste i collum emneord mandibulae, og de differentialdiagnostiske overBone cysts; vejelser diskuteres. diagnosis; mandibular condyle; operative procedures; pathology

|

400 |

Patienttilfældet En 49-årig kvinde uden symptomer udover højresidig kæbeledskrepitation gennem det sidste haltandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

traumatisk knoglecyste | vIDeNsKab & KLINIK

ve år blev henvist fra egen læge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, mhp. diagnostik og behandling af en cystisk opklaring i højre collum mandibulae.

Klinisk undersøgelse Ekstraoralt – Ved stetoskopi fandtes udtalt krepitation og knæk i højre kæbeled. Ingen palpationsømhed af kæbeleddet og en symmetrisk gabeevne på 45 mm.

Intraoralt – Patienten var fuldt betandet med et stabilt og entydigt sammenbid.

Paraklinisk undersøgelse Radiologisk undersøgelse – Ortopantomografisk og tomografisk røntgenoptagelse viste artrotiske forandringer i højre kæbeled med en cystisk opklaring beliggende centralt i collum mandibulae (Fig. 1). Tomografi viste, at cysten lå lejret centralt i kondylen med en skleroseret randzone. Knogleskintigrafi viste øget aktivitetsoptagelse sv.t. højre kæbeled, og CT-scanning viste en oval, velafgrænset 6 x 6 x 7 mm cirkulær opklaring beliggende lateralt i højre collum mandibulae afgrænset af en tynd knogleskal (Fig. 2).

Oversigt over tidligere beskrevne tilfælde Referencer

Køn

alder

Lokalisation

Klinisk og radiologisk

behandling

Observationsperiode/ Prognose

Kretzschmar DP et al. 2005 (4)

K

14

Venstre

Asymptomatisk, traume ca.10 mdr. tidligere, rutine OP, 2 x 1,5 cm radiolucent læsion

Curettage

Ikke beskrevet

Magliocca KR et al. 2007 (2)

K

12

Venstre

Asymptomatisk, tilfældigt fund Velafgrænset unilokulær radiolucent

Eksploration

7 mdr. ÷ recidiv

Magliocca KP et al. 2007 (2)

M

10

Højre

Smerte ved tygning siden traume Større unilokulær radiolucent

Eksploration

Ikke beskrevet

Venstre

Progressiv hævelse i de sidste 3 mdr., mild smerte over venstre kæbeled. Velafgrænset unilokulær radiolucent 1 x 1,3 cm

Curettage

27 mdr. + recidiv

Saia G et al.

2011 (5)

K

42

Tabel 1. traumatisk knoglecyste i collum mandibulae.

Table 1. Traumatisk bone cyst in collum of the mandible.

Røntgenbillede af patienten inden behandling

cT-scanning



 Fig. 1. Ortopantomografi viser cysten beliggende i højre collum mandibulae.

Fig. 2. Ct-scanning viser cysten beliggende lateralt i højre collum mandibulae.

Fig. 1. Orthopanthomography shows cyst located in the right collum of the mandible.

Fig. 2. CT-scan shows cyst located laterally in the right collum of the mandible.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

|

401 |

vIDeNsKab & KLINIK | Kasuistik

Tentativ diagnose og diagnostisk udredning På baggrund af ovenstående anamnese samt den kliniske og radiologiske undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: neoplasma benignum condylus mandibulae dxt. Der blev foretaget eksplorativ opklapning i højre collum mandibulae til verificering af den kliniske diagnose.

Klinisk foto taget under operationen

 Fig. 3. Perforation af discus, hvor collum mandibulae er synlig.

Fig. 3. Perforation of the discus where collum of the mandible is visible.

Histologisk billede af det udtagne væv

Behandling Behandling blev foretaget i generel anæstesi. Indledningsvis blev der præaurikulært og temporalt lagt en incision gennem cutis og subcutis med stump dissektion gennem temporalis fascien og frirouginering til arcus zygomaticus. Temporalis fascien blev gennemskåret med kniv 8 mm anteriort for porus acusticus externus. Ledkapslen blev frirougineret og skåret igennem. Herved blev der konstateret en stor bred perforation af discus. Gennem perforationen var kondylen synlig, og på den laterale pol blev der foretaget biopsi med trepanbor ind i cystekaviteten (Fig. 3). Der var ingen tegn på blødtvævsindhold, hvilket tydede på en traumatisk knoglecyste. Afslutningsvis blev der sutureret i dybden med Vicryl 3-0 og fortløbende sutur Ethilon 5-0 i huden.

Histologi Præparatet bestod af knoglelåg og ekskokleeret væv fra cystekaviteten. Et hårdt brunligt vævstykke (5 x 4 x 4 mm) viste vitalt lamelleret knoglevæv med rester af knoglemarv og fedtmarv imellem. Der blev set kollagent bindevæv mod den ene side, som var uden epitelbeklædning og kunne repræsentere overfladen ud mod cystevæggen (Fig. 4). Der var ingen blødningssequelae i form af hæmosiderinaflejring eller hæmosiderinholdige makrofager, ingen kæmpeceller. I et andet snit så man sparsomt med fragmenteret knoglevæv, en del frisk blødning og enkelte områder med kollagent bindevæv. Der var ingen tegn på malignitet.

Follow-up Patienten blev efterfølgende kontrolleret regelmæssigt, og ortopantomografi samt transpharyngeal kæbeledsrøntgen viste ossøs opfyldning i den tidligere cystekavitet efter seks mdr.

Ligeledes viste CT-scanning, at størsteparten af kaviteten var

Kontrolrøntgen



Fig. 4. Mikroskopisk billede af et snit fra afkalket og paraffinindstøbt resektat, der viser cystevæg. Cystevæggen udgøres af tæt, cellefattig fibrøs bindevævskapsel uden epitelbeklædning, som perifert er omgivet af sklerose-præget spongiøst knoglevæv.

Fig. 4. Microscopic picture presenting decalcified and paraffin embedded specimen showing a cyst wall. The cyst wall is constituted by dense fibrous connective tissue with sparse cells without epithelial lining within sclerotic spongious bone.

|

402 |

Fig. 5. Ortopantomografi viser helet cyste i højre collum mandibulae efter 18 mdr.

Fig. 5. Orthopanthomography shows healed cyst in the right collum of the mandible after 18 months.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Traumatisk knoglecyste | videnskab & klinik

udfyldt med nydannet knoglevæv. Ved afsluttende kontrol efter 18 mdr. viste oversigtsrøntgen fuldstændig knogleheling uden kliniske symptomer (Fig. 5).

Diskussion I nærværende artikel beskrives et patienttilfælde med en traumatisk knoglecyste i højre collum mandibulae. Differentialdiagnostiske overvejelser til en traumatisk knoglecyste i kæberne vil primært inkludere en aneurysmal knoglecyste og central kæmpecellegranulom.

Den aneurysmale knoglecyste er en non-neoplastisk kæbelæsion, som oftest ses hos den yngre del af befolkningen (< 20-årsalderen) (1,9). Ætiologien samt patogenesen er ukendt, men antages at være relateret til tidligere traume (9). Kun 1,5 % af alle non-odontogene og non-epiteliale cyster, der er lokaliseret i kæben, udgøres af aneurysmale knoglecyster (9). De ses oftest i mandiblens molar-region (1,9). Klinisk kan der opstå spontan hævelse med smerte, og i sjældne tilfælde forekommer paræstesi. Radiologisk ses cysten som et uni- el. multilobulært radiolucent område, hvor der kan forekomme resorption af de involverede tænder. Histologisk indeholder cysten store mængder blod i cystelumen omkranset af cellulært fibrøst bindevæv med trabekler af reaktiv knogle (1). Cysten behandles kirurgisk med curettage eller enuklation, og cysten recidiverer sjældent (1).

I det aktuelle patienttilfælde er det kun det histologiske billede, der adskiller en traumatisk knoglecyste fra en aneurysmal knoglecyste.

Det centrale kæmpecellegranulom betegnes ligeledes som en non-neoplastisk læsion, der i over 60 % af tilfældene forekommer før 30-årsalderen. Cysten ses hyppigst hos kvinder (1).

Det centrale kæmpecellegranulom forekommer overvejende i mandiblen, hvor det oftest er lokaliseret til den anteriore del

Klinisk relevans Den traumatiske knoglecyste forekommer sjældent i collum mandibulae og en histopatologisk undersøgelse er nødvendig for at stille den korrekte diagnose. Cysten forekommer hos yngre patienter og diagnosticeres of-

test i forbindelse med anden radiologisk undersøgelse af kæberne. Det er derfor relevant at have kendskab til en traumatisk knoglecyste og dennes differentialdiagnoser ved vurdering af oversigtsrøntgen hos yngre patienter.

(1). De fleste kæmpecellegranulomer er oftest asymptomatiske og opdages ved radiologisk undersøgelse pga. en symptomløs hævelse. I enkelte tilfælde er der registreret smerter eller paræstesi (1). Radiologisk ses centrale kæmpecellegranulomer som velafgrænsede uni- eller multilokulære forandringer af varierende størrelse. Behandlingen er kirurgisk curettage. Recidivfrekvensen er forholdsvis lav (1).

Det aktuelle patienttilfælde adskiller sig klinisk fra det centrale kæmpecellegranulom, idet der ikke er hævelse, og defekten er lokaliseret i collum mandibulae.

En traumatisk knoglecyste lokaliseret i collum mandibulae ses ekstremt sjældent, men behandlingen er ens, lige meget hvor den er lokaliseret. Behandlingen er således kirurgisk eksploration uden eller med curettage som i det aktuelle patienttilfælde. Recidivfrekvensen eller persistens af tilstanden kan forekomme, men ses sjældent, hvorfor regelmæssige røntgen bør tages for follow-up.

Abstract (English) Traumatic bone cyst in the collum of the mandible Background – The traumatic bone cyst is a benign bone cavity with no epithelial lining, which can either be empty or filled with fluid. In the jaws, the most common site of occurrence is the premolar and molar regions of the mandible. The cyst frequently occurs at the age of 10-20 years and is often seen in boys. The aetiology and pathogenesis is unclear. The traumatic bone cyst is often asymptomatic and is often diagnosed in relation to other radiographic examination of the jaws.

Case study – A forty-nine year old woman approached the Department of Oral Surgery, Aalborg Hospital, for diagnosis and treatment of a radiolucent area in the right collum mandibulae. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

There was marked crepitus and crack in the right jaw joint. XRay showed arthritic changes of the right jaw joints with a radiolucent area in the center of the collum mandibulae. There was performed surgical exploration and post examination showed complete bone healing.

Conclusion – A traumatic bone cyst located in collum mandibulae occur extremely rare but the treatment is the same wherever it is located. The treatment is surgical exploration with or without curettage. Recurrence or persistence of the condition may occur.

|

403 |

vIDeNsKab & KLINIK | Kasuistik

Litteratur 1. Shear M, Speight P. Cysts of the oral and maxillofacial regions. 4th ed.

Oxford: Wiley-Blackwell, 2007.

2. Magliocca KR, Edwards SP, Helman JI. Traumatic bone cyst of the condylar region: report of 2 cases. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:1247-50.

3. Nelson, BL. Solitary bone cyst.

Head Neck Pathol 2010;4:208-9.

4. Kretzschmar DP, Postma GN, Inman JL. Intraoral endoscopic enucleation of a central mandibular condylar lesion. J Oral Maxillofac Surg 2005;63:865-9.

5. Saia G, Fusetti S, Emanuelli E et al.

Intraoral endoscopic enucleation of a solitary bone cyst of the mandibular condyle. Int J Oral Maxillofac Surg 2012;41:317-20.

6. Xanthinaki AA, Konstantinos IC, Konstantinos T et al. Traumatic bone cyst of the mandible of possible iagtrogenic origin: a case report and brief review of the literature.

Head Face Med 2006;2:40.

7. Cortell-Ballester I, Figueiredo R, Berini-Aytés L et al. Traumatic bone cyst: a retrospective study of 21 cases. Med Oral Patol Oral Cir

Bucal 2009;14:E239-43.

8. Jensen EK, Bastian HL. Traumatisk knoglecyste. Tandlægebladet 1997;101:706-10.

9. Zadik Y, Aktas A, Drucker S et al.

Aneurysmal bone cyst of mandibular condyle: A case report and review of the literature. J Craniomaxillofac Surg. In press.

INSTRUMENTER

LUPBRILLER

KOMPOSITTER

LYS

PIEZOKIRURGI

ERGONOMI MIKRO-KIRURGI

KIRURGI IMPLANTOLOGI LASER

ENDODONTI KNOGLEREGENERATION ANALGESI Leverandør til kvalitets- og prisbevidste tandlæger gennem mere end 35 år

ZACHO.RØNVIG AS |

404 |

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Tetric® EvoCeram BulkFill Bulk-komposit & Bluephase® Style Polymeriseringslampe

Til endnu mere effektive

posteriore restaureringer

• Fyld op til 4 mm – takket være den patenterede initiator Ivocerin • Modeller med lethed – konsistensen er smidig • Polymeriserer i ti sekunder – med Bluephase Styles 10 mm lysleder • Din æstetiske restaurering er færdig

Særudgave Advarsel: Stærkt vanedannende!

Download PDF fil på Special Edition af Dr. Markus Lenhard! www.ivoclarvivadent.se/sv/danmark

www.ivoclarvivadent.se Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

En patient med multipel endokrin neoplasi type IIB og karakteristiske orale forandringer Baggrund – Multipel endokrin neoplasi type IIB er et sjældent syndrom, der er karakteriseret ved udvikling af medullært tyreoideacarcinom, fæokromocytom og multiple slimhindeneuromer.

Syndromet diagnosticeres oftest i barne- og ungdomsårene og præsenterer sig klinisk med karakteristiske orale og faciale kendetegn i form af slimhindehyperplasier på tungen og i kinden samt forandringer på læber og øjenlåg. Multipel endokrin neoplasi type IIB har en høj mortalitet pga. metastasering af tyreoideacarcinomet.

10-årsoverlevelsen for medullært tyreoideacarcinom er ca. 65 %. Alle patienter med multipel endokrin neoplasi type IIB får derfor foretaget tyreoidektomi, evt. i kombination med halsglandeldissektion og strålebehandling, afhængigt af sygdomsudbredelse.

Patienttilfælde – I nærværende artikel præsenteres en 17-årig kvinde, der henvistes til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, for diagnostik af orale slimhindehyperplasier, som ved udredning viste sig at være forenelige med multipel endokrin neoplasi type IIB. De behandlingsmæssige overvejelser diskuteres.

Konklusion – Patienten blev behandlet med total tyreoidektomi, halsglandeldissektion og adjuverende strålebehandling, men viser fortsat tegn på sygdom.

|

406 |

Multipel endokrin neoplasi type IIB Henning Lorenzen, afdelingstandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, uddannelsesansvarlig overtandlæge, postgraduat klinisk lektor, specialtandlæge i kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Giedrius Salkus, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital Jens Peter Kroustrup, overlæge, klinisk lektor, Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

M

ultiple endokrine neoplasier (MEN) omfatter en række sjældne arvelige syndromer, som bl.a. er karakteriseret af benigne og maligne tumorer i flere hormonproducerende kirtler. MEN-syndromerne inddeles i to hovedformer; MEN I og MEN II, hvor MEN II har tre undertyper: MEN IIA, MEN IIB og familiært medullært tyreoideakarcinom (1). MEN-syndromer optræder med et tilfælde pr.

30.000-50.000 personer, hvoraf MEN IIB er den mest sjældne (2,3). MEN IIB blev beskrevet første gang i 1966 af Williams og Pollock (4) og er den mest aggressive type af MEN-syndromerne, fordi tyreoideacancer optræder i tidlig alder (1). MEN IIB skyldes en punktmutation med autosomal dominant arvegang (5-8) og er karakteriseret ved udvikling af karcinom i glandula tyreoidea, fæokromocytom (benign svulst i binyremarven) og multiple slimhindeneuromer. Mutationen, der leder til aktivering af et protoonkogen, påvirker udviklingen af det neuroektodermale væv (6-9).

MEN IIB præsenterer sig klinisk med meget karakteristiske orale og faciale kendetegn i form af prominerende læber, hyperplasier på tungen, kind og øjenlåg (1,10). Disse forandringer er de tidligste tegn på sygdommen og ses ofte allerede ved fødslen (10,11). Patienter med MEN IIB udvikler et karakteristisk ydre, kendt som marfanoid habitus, med et smalt og langt ansigt med mandibulær prognati og en høj, smal gane samt lange ekstremiteter (10,12,13). Patienter med MEN IIB udviser ligeledes almene symptomer i form af gastrointestinale gener (1,14).

Endvidere kan hypertension, arytmier, forøget svedsekretion og dyspnø være symptom på udvikling af fæokromocytom (9). MEN IIB vil ubehandlet være emneord dødelig på grund af udvikling af metastaseEndocrine surgical rende tyreoideakarcinom. Syndromet behandprocedures; mouth neoplasms; multipel les derfor primært med total tyreoidektomi endocrine neoplasia; (8,9,13,15). 10-årsoverlevelsen for medullært pathology; thyroidectomy tyreoideakarcinom er ca. 65 % (12,13). tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

multipel endokrin neoplasi | vIDeNsKab & KLINIK

I nærværende artikel præsenteres en 17-årig pige med MEN IIB, og karakteristiske orale forandringer og de behandlingsmæssige overvejelser diskuteres.

Patienttilfælde En 17-årig pige blev henvist fra Oftalmologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, mhp. diagnostik af hyperplasier på tungen og kindslimhinden på grund af mistanke om MEN IIB. Klinisk undersøgelse Ekstraoralt – De øvre øjenlåg var everterede og havde flere mindre tumorer (Fig. 1A). Over- og underlæben var let opsvulmet, og philtrum var bred og tydelig (Fig. 1B).

Klinisk foto – extraoralt

KLINIsK ReLevaNs Multipel endokrin neoplasi type IIb er et sjældent syndrom, der bl.a. er karakteriseret ved tidlig udvikling af tyreoideacarcinom. det er ledsaget af høj mortalitet og præsenterer sig klinisk allerede i børne- og ungdomsårene

med karakteristiske mundhuleforandringer. tidlig diagnose er derfor afgørende for overlevelsen, hvorfor det er vigtigt, at tandlæger, der behandler børn, har kendskab til dette syndrom.



Klinisk foto – ekstraoralt

Fig. 1a. affektion på laterale øvre øjenlåg (pil).

Fig. 1b. Markant philtrum.

Fig. 1A. Manifestation on the lateral upper eyelid (arrow).

Fig. 1B. Prominent philtrum.

Klinisk foto – oralt

Klinisk foto – oralt

 

Fig. 2a. Slimhindehyperplasi i venstre kind (pil).

Fig. 2b. Hyperplasi på tungens apex (pil).

Fig. 2A. Mucosal hyperplasia in the left buccal region (arrow).

Fig. 2B. Hyperplasia on the apex of the tongue (arrow).

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

|

407 |

vIDeNsKab & KLINIK | Kasuistik

Histologi

Histologi



 Fig. 3a. He-farvet histologisk præparat, hvor der ses hypertrofiske nervegrene (pil).

Fig. 3b. PaS-farvet histologisk præparat viser fortykket perineurium (pil).

Fig. 3A. HE-stained histological specimen showing hypertrophic nerves (arrow).

Fig. 3B. PAS-stained histological specimen showing thickened perineurium (arrow).

Intraoralt – I kinderne og på tungen fandtes flere hyperplasier af varierende størrelse med let rødme, men uden ulceration (Fig. 2A, 2B).

Neuromer i mundhulen og i ansigtet er de initiale symptomer på MEN IIB (5,10,11) og vil ofte være til stede allerede ved fødslen eller udvikles i den tidlige barndom (5-8). Tidlig diagnostik af syndromet MEN IIB er vigtig, da størstedelen udvikler tyreoideacarcinom med metastaser allerede i børneog ungdomsårene (7,8,9). Personer med familiære tilfælde af medullært tyreoideacarcinom anbefales at få foretaget en DNAtest samt undersøgelse for forhøjet serum-calcitonin (2,9,15), idet forhøjet serum-calcitonin kan være en indikator for manifest medullært tyreoideacarcinom (12). Til børn i familier med forekomst af medullært tyreoideacarcinom tilbydes DNA-test allerede i 6-12-månedersalderen (9). DNA-test må anses for den sikreste diagnostiske undersøgelse, da der i litteraturen ikke findes noget tilfælde af et individ med positiv test for genmutationen, men fravær af sygdom (15).

Behandlingen af MEN IIB er primært kirurgisk i form af bilateral tyreoidektomi, evt. suppleret med central halsglandeldissektion. Profylaktisk tyreoidektomi bør foretages så tidligt som muligt før manifeste tegn på tyreoideacarcinom, da dette er den eneste mulighed for behandling med kurativ effekt (8,13,15).

10-årsoverlevelsen for medullært tyreoideacarcinom er ca. 65 % (12,13). Stråle- og kemoterapi har ingen dokumenteret effekt på metastaser, men bruges palliativt (8,9,12). Postoperativt kontrolleres livslangt for forhøjet serum-calcitonin for at udelukke metastaser (9). Et normalt serum-calcitonin i mere end fem år betragtes som et tegn på lav risiko for recidiv (12).

Fæokromocytom (svulst på binyremarven), som forekommer hos ca. 50 % af patienter med MEN IIB, er ikke metastaserende, men kan medføre livstruende følgetilstande som fx hypertension og hjertearytmier (9,13).

Nærværende patienttilfælde viste forud for tyreoidektomi et stærkt forhøjet serum-calcitonin, som på trods af behandling

Tentativ diagnose, diagnostisk udredning og behandling På baggrund af anamnese samt klinisk undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: MEN IIB. Til understøttelse af diagnosen blev der foretaget biopsi af hyperplasi i kinden.

Histologi Histologiske forandringer i biopsien fra kindslimhinde var forenelige med slimhindeneurom, som ses ved MEN IIB. I det subepiteliale bindevæv var påvist talrige hypertrofiske nervegrene med normal opbygning (Fig. 3A) samt fortykket perineurium ved PAS-farvning (Fig. 3B).

Behandling Patienten blev viderehenvist til yderligere udredning ved Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital. Diagnosen blev endeligt stillet ved gentest, der viste mutation i codon 918. Der blev foretaget total tyreoidektomi og halsglandeldissektion på Øre-næse-halskirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og efterfølgende strålebehandling på Onkologisk Afdeling på grund af metastaser til lymfekirtlerne. På trods af behandling viser patienten efter seks år fortsat biokemiske tegn på sygdom.

Diskussion I nærværende artikel beskrives en 17-årig pige med slimhindeneuromer på tunge og kind, der fik stillet den foreløbige diagnose MEN IIB på grundlag af en histologisk undersøgelse af disse forandringer. |

408 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Multipel endokrin neoplasi | videnskab & klinik

fortsat ligger højt. Dette er sandsynligvis et tegn på metastaser, hvilke dog ikke kunne lokaliseres ved kontrolscanning.

Differentialdiagnostisk skal sygdommen neurofibromatose (von Recklinghausens sygdom) nævnes, som ligeledes kan manifestere sig ved intraorale hyperplasier. Neurofibromatose

er også en arvelig sygdom, der er benign, men kan medføre udbredte knudedannelser på hele kroppen. Tillige er et markant kendetegn pigmenterede hudforandringer (café au laitpletter). Neurofibromatose kan i 5 % af tilfældene udvikle sig malignt (16).

Abstract (English) Multiple endocrine neoplasia type IIB – a case report Background – Multiple endocrine neoplasia type IIB is a rare syndrome characterized by the development of medullary thyroid carcinoma, pheochromocytoma and multiple mucosal neuromas. The syndrome is often diagnosed in childhood and adolescence and presents clinically with characteristic oral and facial signs in the form of mucosal hyperplasias on the tongue and the cheek, as well as changes in the lips and eyelids. Multiple endocrine neoplasia type IIB has a high mortality due to metastases of thyroid carcinoma. 10-year survival rate of medullary thyroid carcinoma is ca. 65%. All patients with multiple endocrine neoplasia

type IIB are treated with thyroidectomy, if necessary in combination with neck dissection and radiation therapy, depending on the extent of disease.

Case study – This article presents a 17-year-old woman who was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg Hospital for diagnosis of oral mucosal hyperplasias which were shown to be compatible with multiple endocrine neoplasia type IIB. The treatment considerations are discussed.

Conclusion – The patient was treated with total thyroidectomy, neck dissection and adjuvant radiotherapy, but is still showing signs of disease.

Litteratur 1. Lee NC, Norton JA. Multiple endocrine neoplasia type 2B-genetic basis and clinical expression. Surg Oncol 2000;9:111-8.

2. Raue F, Frank-Raue K. Multiple endocrine neoplasia type 2: 2007 update. Horm Res 2007;68 (Supp 5):101-4.

3. Guinto ER, Closmann JJ. Dental rehabilitation of the patient with multiple endocrine neoplasia Type 2b. Gen Dent 2007;55:429-35.

4. Williams ED, Pollock DJ. Multiple mucosal neuromata with endocrine tumours: a syndrome allied to von Recklinghausen’s disease.

J Pathol Bacteriol 1966;91:71-80.

5. Fryns JP, Chrzanowska K. Mucosal neuromata syndrome (MEN

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

type IIb (III)). J Med Genet 1988;25:703-6.

6. Edwards M, Reid JS. Multiple endocrine neoplasia syndrome type IIb: a case report. Int J Paediatr Dent 1998;8:55-60.

7. Van Zyl JA, Muller GS, Rossouw DJ et al. Multiple endocrine neoplasia type IIb: a clinicopathological report. J Surg Oncol 1990;45:282-8.

8. Norheim I. Preventive thyroidectomy. Tidsskr Nor Laegeforen 2000;120:32-5.

9. Andersen PH, Kroustrup JP, FeldtRasmussen UF et al. Multipel endokrin neoplasi. Screening, diagnostic, behandling og efterkontrol. Oversigt og vejledende retningslinjer udarbejdet af Dansk

MEN-arbejdsgruppe under Dansk Endokrinologisk Selskab. Klaringsrapport Nr. 1 2002.

10. Usami Y, Takenobu T, Kurihara R et al. Neural hyperplasia in maxillary bone of multiple endocrine neoplasia type 2B patient. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112:783-90.

11. Vasen HF, van der Feltz M, Raue F et al. The natural course of multiple endocrine neoplasia type IIb. A study of 18 cases. Arch Intern Med 1992;152:1250-2.

12. Montgomery TB, Mandelstam P, Tachman ML et al. Multiple endocrine neoplasia type IIb: a description of several patients and review of the literature. J Clin Hypertens

1987;3:31-49.

13. Jacobs JM, Hawes MJ. From eyelid bumps to thyroid lumps: report of a MEN type IIb family and review of the literature. Ophthal Plast Reconstr Surg 2001;17:195-201.

14. Barwick KW. Gastrointestinal manifestations of multiple endocrine neoplasia, type IIB. J Clin Gastroenterol 1983;5:83-7.

15. Röher HD, Simon D, Goretzki PE et al. Preventive radical surgery of C-cell carcinoma in MEN-II syndrome based on genetic screening.

Chirurg 1995;66:1196-202.

16. Neville B, Damm DD, Allen C et al. Oral and Maxillofacial Pathology. 3rd ed. St. Louis: Saunders, 2008;529-31.

|

409 |

samFUND & aRbeJDsLIv

tanddyreklinikkens patienter 65 % er hunde 30 % er katte 5 % er kaniner og marsvin Indimellem behandler klinikken ogsü mere eksotiske dyr som løver og pantere fra zoologisk have.

samFUND & aRbeJDsLIv

Dyr kræver lige så grundig tandbehandling som mennesker I venteværelset hos Jens Ruhnau venter patienterne tålmodigt på at få behandlet deres tænder. Den eneste forskel på dem og andre tandlægepatienter er, at det er dyr og ikke mennesker.

Tekst: Signe Bjerre (freelancejournalist)

F

Foto: Kristian Ridder-Nielsen

ibi åbner samarbejdsvilligt munden, så Jens Ruhnau kan undersøge dens tænder. Vi befinder os i konsultationsrummet i TandDyreklinikken lidt uden for København, hvor Fibi for første gang i sit liv er til tandlægen. Hun har knækket to af sine kindtænder, og ligesom mange af klinikkens andre patienter er hun blevet henvist af sin dyrlæge for at få foretaget en rodbehandling.

– Det er desværre typisk, at begge tænder knækker. Den ene tand er allerede blevet opereret ud, men forhåbentlig kan vi redde den anden, siger Jens Ruhnau og stryger den syvårige Cavalier King Charles spaniel på ryggen.

Han har som den eneste danske specialist på området været fuldtidsbeskæftiget i 15 år med at behandle tænder på dyr.

– Der findes ikke andre dyreklinikker i Skandinavien, der udelukkende er specialiseret i tandbehandling, så vi har travlt. De fleste af patienterne kommer for at få bøjler på tænderne eller for at få foretaget en rodbehandling, men mange bliver også henvist på grund af kæbebrud og kræft i kæben, fortæller Jens Ruhnau.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

en bekostelig affære Han lytter på Fibis hjerte og finder derefter en nål frem, som han giver hende en bedøvende indsprøjtning med.

Hun skal i fuld narkose, for at Jens Ruhnau kan påbegynde rodbehandlingen.

– På hunde foretages rodbehandling normalt i én operation. Derfor skal der renses og skylles mere i forhold til, når mennesker får foretaget rodbehandlinger. Ofte tager det mere end to timer at foretage en rodbehandling på en hund. Og da hunde ikke kan sidde stille med åben mund, foregår rodbehandlingen, ligesom alle andre tandbehandlinger, i fuld bedøvelse, forklarer Jens Ruhnau.

Den lange operation og en livsvarig garanti for efterbehandling afspejler sig i prisen. 13.000 kr. koster det at få lavet en rodbehandling. Men Fibi er en af de heldige. Hun hører til blandt de 50 % af patienterne, der har en sygeforsikring, der betaler, og det har en altafgørende betydning for Fibis ejer, Susanne Hjorth.

– Det er dyrt at have hund. Havde jeg ikke en forsikring, ville alternativet være at få opereret tanden ud, men det ville være synd, da det er en vigtig tand, der er svær at undvære, siger hun.

| 411 |

Er fri for at suge Mens den beroligende bedøvelse indfinder sig i kroppen på Fibi, forbereder Jens Ruhnau sig på operationsstuen, hvor sygeplejerske Filippa Franco de Castro sidder klar foran en computer og to store skærme.

Operationslejet består af en almindelig tandunit.

Tandlægestolen er dog blevet erstattet af et opvarmet fladt leje, så de firebenede patienter kan ligge ned. Og i stedet for en vandkumme er der en rist til at lægge dyrenes hoved på, så savl og vand kan løbe ned i en underliggende bakke.

Da Fibi er blevet placeret på operationsbordet, får hun lagt et drop i benet, hvorefter hun bliver intuberet.

En taktfast bib-lyd fra respiratoren vidner et øjeblik senere om, at Fibi nu befinder sig i fuld narkose, og Jens Ruhnau kan gå i gang med rodbehandlingen.

Han starter med at rense rundt om den knækkede kindtand og identificere tandens tre rødder. Selvom rodbehandlingen i teorien er den samme på hunde og mennesker, er anatomien forskellig. Derfor er der også forskelle i instrumentariet. Bl.a. er rodfilene til hunde 70 mm lange, fordi rødderne er længere og humane file derfor ikke kan nå helt ned til apex. Og derudover er der en anden stor forskel.

– For mig ville der være en masse lavpraktiske udfordringer ved at skulle arbejde som almindelig tandlæge. For det første er jeg ikke vant til, at patienten sidder op og er vågen under behandlingen, og for det andet ville jeg også skulle vænne mig til, at der stod en assistent ved siden af mig og sugede hele tiden, siger Jens Ruhnau, mens han omhyggeligt begynder at rense det døde og dårlige væv med rodfile.

Mindre fokus på det kosmetiske For at kvalificere sig som specialist i tandbehandling | 412 |

af dyr har Jens Ruhnau, udover sin dyrlægeuddannelse, gennemført en krævende eksamen på European Veterinary Dental College. Men det er mere dyrene end tænderne i sig selv, der har hans interesse, og han har ingen drøm om at skifte arbejdstøjet ud med en almindelig tandlægekittel.

– I modsætning til mennesker kan dyr ikke selv fortælle, hvor de har ondt, og som dyretandlæge kan man ikke bare bede dem om at gå hjem og børste deres tænder noget bedre. Det stiller nogle andre krav og er udfordrende, siger Jens Ruhnau og peger samtidig på en grundlæggende forskel i tilgangen til dyr og menneskers tænder: – Når man behandler dyrs tænder, er der mindre fokus på det kosmetiske og mere på det funktionelle. Det kan jeg godt lide. Dyr får ikke bøjle på for at få et pænere tandsæt, men fordi deres hjørnetænder fx vokser skævt og skærer hul i ganen på dem. For dem kan det gøre en verden til forskel, at de får reguleret deres tænder.

Dyr kræver samme behandling som mennesker Oprensningen af Fibis tandrødder viser sig at være mere kompliceret end først antaget. Først efter tre timer er rodbehandlingen færdig, og de andre tænder, som Jens Ruhnau havde håbet at kunne ordne ved samme lejlighed, må vente til en anden dag.

Klokken er 17.00, og Jens Ruhnau har været i gang siden kl. 8.00. I venteværelset er der stadig to patienter tilbage. De skal begge til kontrol, og selvom det har været en lang dag, giver Jens Ruhnau sig god tid.

– Dyr har krav på den samme grundige behandling af deres tænder som mennesker, og netop fordi de ikke viser symptomer på, at de har ondt, er det særlig vigtigt at kontrollere vores behandlinger, så vi er sikre på, at de ikke har smerter. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

samfund & arbejdsliv

Hvad koster det?

De oplyste priser er vejledende. Der kan være forskelle i brugen af medicin, hvilket kan ændre den endelige pris lidt. Priserne er inklusiv operationen, materialer, bedøvelse og smertebehandling, samt selvfølgelig opgivet inklusiv moms.

Konsultation

640,-

Tandrensning hund

2.000,-

Tandrensning kat (inkl. røntgen) *

2.000,-

Kirurgisk fjernelse af stor kindtand/hjørnetand hund **

5.800,-

Rodbehandling hjørnetand hund*** Rodbehandling hjørnetand kat***

10.700,7.900,-

Regulering af fejlbid, simpel med bidskinne****

11.000,-

Regulering af fejlbid, buer, elastikker eller kombinationer****

12.000,18.000,-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

* Op mod 50 % af alle katte lider af resorptive læsioner, der kun kan opdages på røntgenbilleder, og som er en smertevoldende sygdom. Derfor røntgenkontrolleres alle katte som standard. ** Den oplyste pris er for én tand. Skal flere tænder opereres ud, vil prisen samlet set normalt blive 10-20 % højere. *** Vi yder livsvarig garanti på rodbehandlinger, så kontrol og eventuel efterbehandling her på klinikken af de tidligere rodbehandlede tænder er inkluderet i den første afregning. **** Ved opstart af regulering oplyses normalt et prisinterval, som den samlede behandling kommer til at ligge indenfor.

Kilde: Tanddyreklinikken.dk

| 413 |

samFUND & aRbeJDsLIv

4

nye (gamle) gennembrud I martsnummeret af Tandlægebladet skrev vi om 15 af de mest banebrydende opfindelser og gennembrud inden for odontologien gennem tiderne. Vi opfordrede samtidig til, at bladets læsere kunne henvende sig, hvis der var noget, vi havde glemt. Og det var der.

Tekst Anders Klebak

1955

1950

1957

1959

Slut 50’erne FIREHÆNDIGT ARBEJDE SÆTTER TEMPOET I VEJRET Foreslået af tandlæge Peter Østergaard

FISSURFORSEGLINGER AFGØRENDE I SLAGET MOD CARIES Foreslået af Lis Almer, lektor emeritus, ph.d.

Buonocores opdagelse af retention af plast til ætsede emaljeoverflader betød en markant mindre okklusalfladecaries, idet fluor og forbedret mundhygiejne har sine begrænsninger, når det kommer til dybe fissurer okklusalt. Fissurforsegling med resin viste sig at være særdeles effektivt profylaktisk for at nedbringe forekomsten af okklusal caries. Forseglinger af permanente molarer, specielt 1. permanente molar, blev for alvor udbredt i børnetandplejen herhjemme fra slutningen af 1980’erne. I begyndelsen blev fissurforsegling udelukkende brugt profylaktisk, men senere opdagede man, at det også kunne bruges som fyldningsbehandling uden bor.

I dag: Fissurforsegling er stadig vidt udbredt i børnetandplejen.

Udfasningen af snoretrækket i slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne banede vejen for en ny siddende arbejdsstilling og et nyt samarbejde på klinikken. Førhen stod tandlæger op, og arbejdet blev derefter. Ved at sidde ned og anvende sug kunne airrotoren med vandafkøling komme til sin ret. Indretningen af klinikkerne ændrede sig med indførelsen af units med sug, og klinikassistenterne kom på banen på en ny måde ved at assistere i firehændig tandpleje.

I praksis betød det, at mange flere patienter kunne behandles og huller bores og fyldes på kortere tid. Det revolutionerede med andre ord effektiviteten. Som en sidegevinst var det mere skånsomt for pulpa og for tandlægens ryg, nakke og skuldre.

I dag: Stadig normalt at sidde ned og arbejde firehændigt. Men det er ikke altid muligt med patienter i fx omsorgstandplejen, hvor demente ældre ikke ønsker at ligge ned.

| 414 |

samFUND & aRbeJDsLIv

SCOR-KORT SÆTTER DK I FØRERSÆDET Foreslået af tandlæge Peter Østergaard

Danmark kom i førertrøjen på verdensplan, da man udvidede den WHO-godkendte registrering af børns tænder. Tidligere omfattede registreringen D (decayed), M (missing) og F (filled) T (Teeth), men SCOR-kortet blev udvidet med S (surfaces), som var meget mere nuanceret og dermed bedre som statistisk og forebyggelsesmæssigt instrument. Skemaet, der blev brugt til registreringen, kom fra Landbrugets EDB-central (LEC).

LEC havde i 1970’erne et, efter datidens standard, højt avanceret statistisk system for mælkeydelsesstatistik, som kunne beregne landsgennemsnit, besætning og hver enkelt kos ydelse. Systemet kunne – med de rette tilpasninger – bruges til at registrere DMFS for børn. Det var revolutionerende og gav Danmark en førerposition i Skandinavien i profylakse og forskning i børnetænder.

I dag: Den elektroniske patientjournal har i løbet af 00’erne afløst statistikken. Ligeledes er voksentandplejen også nu registreret for særlige aldersgrupper, hvilket gør det muligt at følge udviklingen i tandsundheden.

1976

1986

1987

1988

1989

19

DIGITAL SENSOR BLIVER MØRKEKAMMERETS LANGSOMME DØD Foreslået af professor Ann Wenzel, Afdelingen for Oral Radiologi, Tandlægeskolen i Aarhus

Den franske tandlæge og opfinder Francis Mouyen præsenterede den første digitale intraorale røntgensensor – under navnet RadioVisio Graphie – på en konference i Schweiz i 1987. I udgangspunktet en lidt klodset størrelse, der føltes stor i patientens mund.

Billederne blev overført til en computer, der hverken kunne lagre eller vise billederne. I stedet skulle tilsluttes en tv-monitor og en printer, så billederne blev gemt på papir.

Først da de første pc’er begyndte at indtage markedet, blev opfindelsen for alvor et hit, fordi billederne nu kunne vises direkte på computerskærmen, som understøttede 256 gråtoner og kunne gemme billedet digitalt.

Sensorens indtog betød et farvel til miljøskadelige fremkaldervæsker, mørkekamre og en langsommelig fremkaldelsesproces, der ofte resulterede i billeder af svingende kvalitet. Ann Wenzel fra Tandlægeskolen i Aarhus mødte Mouyen på konferencen i 1987 og fik stillet et prøveeksemplar til rådighed – og dermed blev århusianerne blandt de første til at bruge den nye digitale teknik på verdensplan.

I dag: Teknologien blev yderligere udviklet med trådløse fosforplader i stedet for en sensor, der via kabel overfører billedinformationerne. Ann Wenzel vurderer, at ca. 20 % af klinikkerne i Danmark stadig bruger den analoge film.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

| 415 |

samfund & arbejdsliv

Årskursus i billeder Årskursus 2013 gik løs i Bella Center den 11.-13. april.

Foto: Lizette Kabre

DUNDERTALE. Formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, skød med skarpt i sin åbningstale – ikke mindst mod minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag, der sad på første række og ventede på, at talerstolen blev hendes.

Omsorgstandplejen skranter,

| 416 |

de 180 mio. kr., der blev givet til kontanthjælpsmodtagerne, har man ikke set noget til, og det offentlige tilskud til tandpleje er nu under 15 %. Vores profession som tandlæger er truet, sagde formanden. Bifaldet fra de mange tandlæger i salen var stort.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

samfund & arbejdsliv

Fik du det hele med?

ULIGHED ER KODEORDET. Minister for sundheds og forebyggelse, Astrid Krag, overtog talerstolen lige efter Tandlægeforeningens formand. Hun lod hans skarpe skud passere og holdt sig til sit talepapir.

BUSINESSMAN. Som klinikejer må du tænke som en direktør i forhold til økonomi, drift, planlægning og visioner – og altid med fagligheden og

DENTALSHOPPING. På Scandefa kunne man som altid få sine vildeste udstyrsdrømme tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Bekæmpelse af ulighed vil også i den kommende tid være målet.

Næste opgave er at få landet en god overenskomst, lød ministerens melding.

etikken som basis. Roger Levin kom forbi Bella Center og gav en hæsblæsende amerikansk lektion i klinikledelse.

opfyldt. Der var 178 udstillere, der kæmpede om de besøgendes opmærksomhed.

Scan koden og se videoklippene.

Flot smil og god kommunikation Marianne Krogsgaard, formand for Danske Dental Laboratorier, gengiver de vigtigste pointer fra session om Smile design & Team Work.

Plast vs. amalgam Overtandlæge Ulla Pallesen fortæller om styrker og svagheder ved materialerne.

| 417 |

samFUND & aRbeJDsLIv

Bundsolid Professionel Personlig

Dine patienter er i trygge hænder hos dig Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Er din bank dygtig til at hjælpe dig med at gøre din klinik til en solid og rentabel forretning?

Vi har specialiseret os i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning.

Hos Lån & Spar får du korte beslutningsprocesser, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

| 418 |

Behandles din økonomi også med sikker hånd?

Ønsker du at investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du kan føle dig lige så tryg og sikker i vores hænder, som patienterne føler sig i dine.

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

samFUND & aRbeJDsLIv

TANDLÆGE FORENINGENS VISIONSDAG

2013

Vil du præge fremtidens tandpleje og fremtidens tandlægeforening?

Så skal du sætte kryds i kalenderen ved lørdag den 23. november. Den dag inviteres alle medlemmer af Tandlægeforeningen til visionsdag i odense Kongrescenter.

De fremmødte medlemmer får en forhåbentlig spændende dag med mulighed for at diskutere fremtidens tandpleje og fremtidens tandlægeforening med en masse kollegaer fra hele landet.

Dagen organiseres i workshops med forskellige emner, som man kan tilmelde sig efter interesse.

Der vil blive samlet op på diskussionerne i de forskellige workshops, og konklusionerne vil blive videregivet til den politiske ledelse i Tandlægeforeningen, der får til opgave at arbejde videre med idéer og input.

Visionsdagen afløser fremover Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling hvert andet år. I år er første gang, den afholdes.

Nærmere information følger.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

| 419 |

samFUND & aRbeJDsLIv

sAgeN kORt

Landstandlægenævnet

Patient vinder klagesag på grund af manglende oplysninger om sagen fra tandlægen En patient får medhold, fordi tandlægen ikke afgiver oplysning om forhold vedrørende sagen, og i øvrigt kritiseres tandlægen for ikke at have opfyldt sine pligter omkring omhu og samvittighedsfuldhed i henhold til autorisationsloven.

Sagen En patient starter behandling med tandbøjle hos sin tandlæge (Tandlæge 1), men oplever undervejs i forløbet, at behandlingen er langt mere omfattende, end det var blevet oplyst på forhånd.

Desuden er patienten utilfreds med, at det ikke er tandlægen, der udfører behandlingen, men derimod en ansat tandplejer. Endelig hævder patienten, at hun ikke informeres, før der påbegyndes slibning mellem hendes tænder i forbindelse med behandlingen.

Efter at have konsulteret en specialtandlæge i ortodonti (Tandlæge 2) beslutter patienten straks at stoppe behandlingen og kontakter Tandlæge 1 og udtrykker sine klager angående behandlingen. Tandlæge 1 svarer ikke på henvendelserne.

Patienten klager til det regionale tandlægenævn over misvisende og manglende informationer forud for behandling.

Afgørelse Regionstandlægenævnet giver patienten medhold i klagen og pålægger Tandlæge 1 at tilbagebetale de 8.000 kr., som patienten havde forudbetalt for behandlingen.

Tandlæge 1 anker sagen til Landstandlægenævnet, der dog tilslutter sig Regionstandlægenævnets afgørelse.

Begrundelse På baggrund af det faktum, at Tandlæge 1 ikke har leveret noget materiale til sagen (bl.a. er journalen ikke

| 420 |

udleveret), bliver patientens oplysninger lagt til grund for afgørelsen. At Tandlæge 1 ikke har afgivet oplysninger i sagen, taler desuden bevismæssigt imod vedkommende.

Både Regions- og Landstandlægenævnet mener i øvrigt ikke, at tandlægen har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed, ligesom der – som følge af patientens påstand – ikke er blevet indhentet informeret samtykke fra patienten. hvad kan man lære af det?

Som tandlæge er man i en klagesag forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle forhold vedrørende sagen, og det er derfor vigtigt at reagere på eventuelle henvendelser fra den instans, der har sagen til behandling.

Afgives der ikke fyldestgørende oplysninger, vil dette kunne påvirke sagens afgørelse – som i denne sag, hvor manglen på oplysninger fra tandlægen bevismæssigt taler imod vedkommende i forbindelse med afgørelsen af sagen.

Desuden understreger sagen vigtigheden af, at man overholder autorisationsloven, der bl.a. pålægger alle tandlæger at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelse af deres virke.

Kilde: Anders Lentz, Niels Petersen og Lillian Marcussen, tandlæger og medlemmer af Landstandlægenævnet.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

NYHED samFUND & aRbeJDsLIv

Du vil aldrig se på tandpasta på samme måde igen...

Problemer i gingiva

Plak

Sensitivitet Karies

Erosion af emaljen Dårlig ånde Tandsten

Misfarvning

Introduktion af Oral-B PRO-EXPERT en tandpasta med fordelene fra mange

© 2010 P&G

PGW-4030

STABILISERET TINFLUORID

Den første og eneste tandpasta med et gennembrud i formuleringen af stabiliseret tinfluorid og polyfosfat. Kombinationen forstærker sine antimikrobielle, anti-følsomhed og syre erosion fordele. 15 års forskning og mere end 70 kliniske studier har hjulpet med at validere den seneste tandpasta innovation.

Lær mere, besøg os på www.dentalcare.com

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

continuing the care that starts in your chair

| 421 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen.

Lone Forner, København S, 24. maj.

Tine Vigsø, Køge, 30. maj.

Lene Thesbjerg Kofoed, Holstebro, 31. maj.

Henning Pind, Næstved, 21. maj.

Tom Bernskov, Espergærde, 22. maj.

John Christensen, Frederiksberg C, 1. juni.

Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

50 år Vibeke Mandrup Johansen, Korsør, 10. maj.

Lars Twile Weltzer, Rungsted Kyst, 13. maj.

Helle Kramhøft, Bagsværd, 20. maj.

Peter Svensson, Risskov, 21. maj.

Anne Bilø Hansen, Viby J, 23. maj.

Niels Bjørn Waagø, Snekkersten, 31. maj.

Lars Ferlev Jensby, Sindal, 4. juni.

Anne Charlotte Glahn, Hellerup, 6. juni.

Dan Sebastiansen, Valby, 6. juni.

80 år Hanne Blichfeldt, Gentofte, 10. maj.

Niels Preben Sørensen, Holbæk, 11. maj.

Grethe Klein Andersen, Næstved, 11. maj.

Erik Brabrand, Aabenraa, 15. maj.

Hans Magnussen, Humlebæk, 16. maj.

Jørgen Brask, Horbelev, 21. maj.

Ulla Skibsted Hansen, Hellerup, 7. juni.

Ida Rothe, Kgs. Lyngby, 9. juni.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Fødselsdage 6. maj – 9. juni 2013 30 år Christian Ibsen-Bjerget, København V, 7. maj.

Morten Tang Jensen, Risskov, 9. maj.

Lilja Kristin Dagsdottir, Skanderborg, 10. maj.

Camilla Raunbak, Vejle, 16. maj.

Mohammad Gazi Jaff, Odense SV, 17. maj.

Samar Khamis, England, 24. maj.

Sune Demant Nørgaard Pedersen, Ørbæk, 25. maj.

Katrine Urup Søndergaard, Randers NV, 30. maj.

Tine Møller Lassen, Aarhus N, 3. juni.

Anna-Maria Granberg, Ballerup, 3. juni.

Søren Rødsgaard Lauesen, København Ø, 7. juni.

Mira Hansen, Herlev, 9. juni.

40 år Claus Rislin Sørensen, Klampenborg, 6. maj.

Susanne Kargo Jensen, Vejen, 8. maj.

Camilla Amtoft Lætgaard, Roskilde, 15. maj.

Hadrian Pop, Aalborg SV, 16. maj.

Nel Viben Pernelle Hansen, Virum, 20. maj.

David Richter, Jægerspris, 22. maj.

Joan Rostgaard Michelsen, Aarhus V, 23. maj.

|

422 |

60 år Anders Wulff Jørgensen, Svendborg, 8. maj.

Troels Kemp, Holbæk, 12. maj.

Erling Godsk, Hillerød, 13. maj.

Christina Helle Gullaksen, Svendborg, 19. maj.

Carl-Børge Christensen, Aulum, 22. maj.

Ann-Birthe Madsen, Aalborg, 28. maj.

Niels Brammer, Værløse, 29. maj.

Søren Kjærgaard, Tyskland, 29. maj.

Jan Ole Jørgensen, Kolding, 5. juni.

Ivar Bo Andersen, Viby J., 8. juni.

Ebba Bay, Ikast, 8. juni.

Thomas Bjørn Eriksen, Gentofte, 9. juni.

90 år Jørgen Bjerre, Gråsten, 19. maj.

dødsfald Paul Dahl, født 1944, kandidateksamen 1971.

Preben Kirkegaard, født 1950, kandidateksamen 1982.

Per Folner Dybbro, født 1952, kandidateksamen 1976.

70 år Arne Pontoppidan Børrild, København K, 10. maj.

Torben Høpfner, Næstved, 12. maj.

Lillian Poppe, Stenløse, 17. maj.

Else Margrethe Lønberg, Rungsted Kyst, 20. maj.

Holger Buch, Brøndby, 21. maj.

Mogens Bastved, Rungsted Kyst, 22. maj.

Knud Warnich Jensen, Vejle Øst, 29. maj.

75 år Hans Boysen, Vejle Øst, 9. maj.

Ejvind Budtz-Jørgensen, Schweiz, 21. maj.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

navne | seRvIce

Stavropoulos modtager prestigefyldt pris

D

en internationalt anerkendte professor i Parodontologi og Samfundsodontologi på Malmö Högskola, Andreas Stavropoulos, har modtaget den prestigefyldte IADR/Straumann-pris inden for regenerativ periodontal medicin.

IADR/Straumann-prisen overrækkes hvert år til en forsker, der har leveret betydningsfulde bidrag til feltet.

Ud over æren er der 5.000 USD til prismodtageren.

Andreas Stavropoulos har i løbet af sine 15 år med forskning inden for periodontal regenerering fremlagt flotte resultater vedr. bl.a. sårheling, knogleregenerering og osseointegration.

Som baggrund for overrækkelsen af prisen fremhævede International Association for Dental Research kvaliteten af Stavropoulos’ mange udgivelser samt hans betydelige bidrag til den allerede eksisterende viden inden for periodontologi.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Andreas Stavropoulos har siden 1990’erne været tilknyttet Tandlægeskolen i Aarhus, men er ved at afslutte sine projekter der for at kunne gå fuldt ind i arbejdet som professor i Malmö.

|

423 |

seRvIce | navne

Farvel og tak til Gitte Lund Den 1. maj fratræder afdelingsleder i Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), Gitte Lund, efter 35 års ansættelse. Hun har været med næsten fra PTO’s start i et baglokale på klinikken hos PTO’s daværende formand til nu, hvor organisationens sekretariat er placeret i Amaliegade vis-a-vis Amalienborg.

Gitte har med kyndig hånd styret administration og service, og det er som regel hende, PTO’s medlemmer har talt med, når der ringes ind for råd og vejledning. Hun har også altid været til stede under PTO’s generalforsamling og årsmøde, ligesom flere

kender hende fra PTO’s stand under Scandefa i Bella Center.

Men det er slut nu. Gitte vil koncentrere sig om sin familie og huset i Dragør. Måske rejse lidt. Men vi, der sidder tilbage, håber, at hun fra tid til anden kigger forbi. Måske bliver det nødvendigt at give en hånd med om de mange opgaver, hun så kvalificeret har udført som en kompetent og pligtopfyldende medarbejder i mange år?

I anledning af hendes fratræden afholder PTO reception for Gitte i Amaliegade 17, store mødesal, opgang B, onsdag den 22. maj 2013 fra kl. 15-16.30.

Produktion i Danmark - Eksport til hele verden Glyngøre er mere end dansk idyl, det er også rammen om vores højteknologiske produktion af rodfyldningsprodukter, hærde- og LAD lamper, FotoSan agent og mere.

Når du bruger et af vores produkter: •• ProlacSan ProlacSan •• FotoSan FotoSan •• FlashMax FlashMax •• Soft-Core/One-Step Soft-Core/One-Step •• Dentocaine Dentocaine •• Estelite Estelite •• NTI bor og polerer NTI bor og polerer meget andet og og meget andet

www.cmsdentalSHOP.dk nu

2 1 me da rb ejd er e

Med udgangen af 2012 er der i CMS Dental 19 / personer fastansat i Danmark. Med din støtte bliver vi flere i 2013. |

424 |

er du med til at sætte gang i nye er du med til at sætte gang i nye udviklingsprojekter og dermed udviklingsprojekter og dermed fremtidig produktion i Danmark. fremtidig produktion i Danmark.

CMS Dental A/S CMS Dental A/S Ragnagade 7 2100 Copenhagen Denmark

T: +45 3257 3000 F: +45 3257 1023 www.cmsdental.dk www.cmsdental.com

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Navne | SERVICE

Pris til Sundhedsklinik for udokumenterede migranter Tandlægeforeningens Sundhedspris 2013 går i år til Sundhedsklinikken for udokumenterede migranter. Prisen blev uddelt i forbindelse med åbningen af Årskursus i Bella Center.

Sundhedsklinikken, som åbnede i 2011 i København, er den eneste i Danmark, som tilbyder gratis læge- og tandbehandling til udokumenterede migranter – mennesker, som opholder sig illegalt i Danmark. Klinikken er baseret

på frivillig arbejdskraft og er afhængig af fonde, sponsorater og bevillinger fra private, da den ikke modtager offentlig støtte.

– Hos Tandlægeforeningen betragter vi det som en af vores største opgaver at bekæmpe ulighed i oral sundhed. De frivillige ildsjæle på Sundhedsklinikken yder et fantastisk stykke arbejde for at hjælpe mennesker, der er faldet uden for det ordinære tandplejesystem, siger

Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen, som begrundelse for, at prisen i år tilfalder Sundhedsklinikken.

Med Tandlægeforeningens Sundhedspris følger 25.000 kr., som er øremærket til materialer til tandbehandling.

På billedet fra venstre mod højre: Mandana Hosseini , tandlæge, Maiken Kyung Pedersen, tandlægestuderende, Jahn Legarth, tandlæge, Gitte Zinkernagel Johansen, tandlæge, Mette Ehlers-Hansen, tandlæge, Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen, Vibeke Lenskjold, leder af klinikken, Søren Barsted, tandlæge, Lars Nielsen, tandlæge, Trine Winther Ulrichsen, klinikassistent, Emilie Hessner Christiansen, klinikassistent og Mette Lind Simonsen, klinikassistent. foto: Lizette Kabré

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

|

425 |

SERVICE | Navne

Vinderen af Tandlægebladets Årskursus-konkurrence fundet På Årskursus 2013 udloddede Tandlægebladet en weekendtur for to til Amsterdam.

Hvad med en sviptur til

skønne Amsterdam?

Vinderen blev

tandlæge Lotte Kejser fra Næstved

Det kan blive en realitet for den heldige, der vinder konkurrencen i Tandlægebladets kuponhæfte. Kig i hæftet og deltag i konkurrencen.

Rejsen til Amsterdam arrangeres af Our World.

der kan invitere én med til Amsterdam med OurWorld.

Tandlægebladet ønsker tillykke og god tur.

Helt enkelt perfekte kontakter ved klasse II kompositfyldninger.

+ Nyt design af spidserne, af hård polymer, forhindrer at ringen hopper af og griber fast og sikkert under kontaktområdet. + Optimal adaption af matricen via blød silikone + Enorm styrke og modstand mod deformering 3D-MSW-00 Introsæt kan rekvireres gennem:

3D-MSW-00 Composi-Tight 3DXR™ Introsæt med: 1 Soft-Face 3D XR retentionsring (blå), 1 Soft-Face 3D-ring (orange), 20 ikke-klæbende matricer - NYE former, 20 WedgeWands plastkiler assorteret, 1 appliceringstang.

Pris: DKK 2323,-* 2 Spot Colors PMS 179 PMS Cool Gray 10

*Alle tilbud er gældende indtil 31.05.2013 og er afhængig af tilgængelighed. Alle priser er incl. moms.

Garrison Dental Solutions • Carlstrasse 50 • D-52531 Uebach-Palenberg • Tyskland Tel. +49 (0)2451 971-409 • info@garrisondental.net • www.garrisondental.net

|

426 |

2 CMYK Colors 0C / 85M / 100Y / 0K 0C / 0M / 0Y / 60K

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

BENDT WIKKE MARKETING A/S

Navne | SERVICE

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier.

Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen.

Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation.

Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

|

427 |

SERVICE | Navne

mindeord

TANDKIRURG HERLUF BAGGESEN, in memoriam Født den 23. marts 1916.

Død den 18. marts 2013.

Luffe er her ikke mere. Denne om nogen livsbekræftende person måtte mandag den 18. marts forlade den verden, han elskede. Store cigarer og et utroligt livsmod måtte give op i kampen mod et dårligt hjerte.

Vi kender alle tandkirurgen Herluf Baggesen som Luffe. Han blev født i Rakkeby, en lille landsby i nærheden af den lidt større landsby Vrå, han var en ud af seks gårdmandssønner. Han valgte den akademiske løbebane og blev tandlæge som 23-årig i 1939. Efter nogle år i praksis i Brønderslev fik han interesse for kirurgi og måtte nødtvunget forlade sit kære Vendsyssel for at rejse til København for videreuddannelse på det, der dengang hed Danmarks Tandlægehøjskole.

Han forblev dog tro vendelbo resten

|

428 |

af livet og abonnerede på Vendsyssel Tidende i næsten 50 år – indtil avisen fusionerede med Aalborg Stiftstidende!

Som en af de første danske akademikere tog han efter 1945 til USA for at videreuddanne sig, bl.a. hos danskervennen Harold Krogh i Washington. Denne uddannelse og et tilsvarende samfundsbehov resulterede i, at Luffe etablerede praksis for tandkirurgi på Frederiksberggade, København, i 1956 og først som 78-årig standsede sin kirurgiske levevej.

Luffe var en central person i dansk odontologi, han var en af de tre, som i 1952 stiftede Tandlægekirurgisk Selskab – nu Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi – og han deltog med stort engagement i dette Selskabs nyligt afholdte 60års fødselsdagsfest i efteråret 2012 og bidrog sågar med en tale. Han var foreningens første kasserer og var sammen med Jørgen Rud og Erik Emmertsen kernen i organiseringen af den 2. internationale kongres for oral kirurgi, som fandt sted i København i 1965. Luffe var, udover at medvirke til et højt fagligt niveau, selskabets festlige midtpunkt, han formåede at få enhver til at føle sig velkommen og straks føle sig som en del af helheden.

Hans menneskelige egenskaber, varme, charme, åbne arme og

med en humor, som kunne grænse til at være elskelig uforskammet, bevirkede, at Luffe havde masser af venner, som alle er glade for at have været en del af hans liv. Det være sig i Marianelund, hvor mangen en gæst har nydt gæstfrihed og klassisk underholdning på højeste plan, indtil værten – Luffe – på vanlig munter vis bad selskabet forlade stedet, idet han nu havde fået sin nikotinforgiftning – for den dag! Efter hans kære Mimis død flyttede han til Christianshavn – hvad bliver denne bydel uden ham, dette renæssancemenneske med trang til Grundtvig, som med sin store viden om litteratur, sang og musik skabte en ramme på Ved Voldens 5. sal.

Luffe, vi savner dig, er stolte og glade for alle de stunder, vi har fået af dit liv, vore tanker går til dine børn Maren og Nikolaj med deres ægtefæller, børn, børnebørn og sågar oldebørn, for hvem du om muligt har været et endnu større samlingspunkt. De som vi er fyldt med rige minder, som vil bidrage til fremover at fylde det tomrum, som din bortgang har skabt.

Erik Hjørting-Hansen

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Navne | SERVICE

mindeord

TANDLÆGE LENE SKAK-IVERSEN, in memoriam Født den 27. december 1946.

Død den 17. marts 2013.

Det var med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om, at Lene Skak-Iversen var død efter kort tids sygdom, 66 år gammel. Dermed sluttede et fagligt enestående livsforløb, delt i tre forskellige perioder.

Lene Skak-Iversen blev tandlæge i 1971. Hun fungerede i en årrække dels som børnetandlæge i København og Hillerød Kommuner, dels i privat praksis. Hun underviste også på Tandlægeskolen i København og sluttede tandlægeperioden i 1996 som overtandlæge i Sundhedsstyrel-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

sen, landets højeste administrative stilling for tandlæger ansat udenfor universitetet.

Næste periode bød på nye udfordringer, idet hun blev udnævnt til kontorchef i Sundhedsstyrelsens forebyggelseskontor med øverste ansvar for forebyggelsesprogrammer indenfor især de medicinske fagområder. Denne stilling blev nedlagt i 2000, hvor Sundhedsstyrelsen skar 20 % på personalekontoen. Lene Skak-Iversen fik tilbudt en anden stilling, men valgte at sadle helt om.

I den tredje periode helligede hun sig sprog, kunst, idéhistorie og filosofi. Hun blev bachelor i kunsthistorie i 2008 og fungerede i en årrække som kursusgiver i kunst på højskoler og i Gymnasielærerforeningen. I de seneste år var hun ansat som omviser på Nivaagaard Malerisamlings faste udstillinger og ved særudstillinger.

Lene Skak-Iversen var en fantastisk engageret administrator med stor viden, stort overblik, altid saglig, lyttende, venlig og bestemt.

Ikke underligt, at der i Sundhedssty-

relsen var bud efter hende. Hun gik i sjælden grad efter sagen, og hun var god til at opnå resultater.

Den sidste periode betragtede hun selv som den, der inspirerede hende allermest. Hun var glad for sin indsats i Sundhedsstyrelsen, men også for beslutningen om at viske tavlen ren i 2000 og gå efter det, hun selv brændte allermest for, nemlig kunsten.

Familien, Peter Skak-Iversen, tre børn og ikke mindst seks børnebørn var en helt central del af Lene Skak-Iversens liv. På trods af travle hverdage var der aldrig en dag, hvor hensynet til den store familie ikke vejede tungest.

At have mødt en kollega i sit arbejdsliv og fået en ven som Lene Skak-Iversen er et stort privilegium, som man kun kan være dybt taknemmelig for.

Inger Kjær

|

429 |

seRvIce | Kommercielle produktnyheder

PRODuktNyHeDeR Tandlægebladet påtager sig ikke ansvar for omtalerne i produktnyhederne.

OptraSculpt Pad OptraSculpt Pad er et nyt kompositinstrument til enkel og hurtig modellering. Ved hjælp af elastiske og komprimerbare engangspuder (str. 4 mm/6 mm) er det enkelt at lave en jævn overflade uden mærker. Referencelinjerne på instrumentet hjælper med at lave anatomisk korrekte anteriore restaureringer.

• Effektiv formgivning og konturering • Fremstilling af jævne overfl ader • Professionelle æstetiske resultater

www.ivoclarvivadent.se

www.camurus.com

Ivoclar Vivadent

Camurus aB

Fluor Protector S Fluor Protector S er en ny transparent beskyttelseslak med en fluorkoncentration på 7.700 ppm i en homogen, brugsklar opløsning. Behandlingen kan udføres hurtigt og enkelt.

Fluor Protector S giver en professionel beskyttelse mod overfølsomhed i tænderne samt mod caries og erosion.

Udviklingen af produktet er baseret på Ivoclar Vivadents årelange erfaringer når det gælder lakteknologi. Produktet er velegnet til behandling af patienter i alle aldre.

|

430 |

episil Nyt produkt til behandling af sår og smerter i mundhulen. episil virker beskyttende og smertelindrende ved inflammatorisk og smertefuld tilstand i mundhulen, som komplikation til forskellige sygdomsstilstande herunder bivirkninger som sår og smerte efter cancerbehandling. Den lipide bioadhæsive gel beskytter og smertelindrer hurtigt og virker i lang tid op til 8 timer. Anvendes bl.a. inden et måltid for at mindske problemer med at spise.

Multilink Automix Ng Nu kommer Multilink Automix "Next Generation". En kemisk afbindende universalcement med mulighed for lyspolymerisering.

• Kan takket være et nyudviklet initiatorsystem opbevares ved stuetemperatur • Nu i 4 farver - gul, transparent, opak og den nye farve hvid • Glimrende æstetik - indprøvningsfarver fi ndes i alle 4 farver • Udmærket marginalkvalitet - Air-Block Liquid Strip er inkluderet i den nye systempakning

www.ivoclarvivadent.se

www.ivoclarvivadent.se

Ivoclar Vivadent

Ivoclar Vivadent

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

Tandex har fået 2 nye mundskyl TANDEX PREVENT FRESH og WASH har en behagelig smag af pebermynte og indeholder ikke alkohol.

Den unikke kombination af ingredienser understøtter mundens generelle hygiejne og sundhed. Dermed reduceres risikoen for plakdannelse og caries. Samtidig modvirkes dårlig ånde.

Flasken indeholder 250 ml. Det svarer til en anvendelsesperiode på ca. 1-2 uger. TANDEX PREVENT FRESH og WASH er ikke receptpligtig og forhandles på apotekerne

www.tandex.dk

www.scanex.dk

Tandex Prevent

Scanex

Stor nyhed fra A-Data ”TDjournal fra A-Data er – som det første tandlægeprogram i Danmark – netop blevet certificeret til Det Fælles Medicinkort (FMK). FMK giver overblik over patientens medicinske status, hvilket reducerer risikoen for interaktioner og øger sikkerheden i forbindelse med behandling. Du får adgang til en række standardordinationer som er opdateret med apoteket. A-Data tilbyder også CPR-opslag, som sikrer at klinikkens adressekartotek altid er opdateret.”

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

PIPS Et nyt patenteret PIPS system bruger styrken fra en Er:YAG laser til at skabe en fotoakustisk chokbølge under rensning og debridering af rodkanaler. Ved hjælp af chokbølger som strømmer igennem rod kanalerne, forøges rensningen så effektivt, at alle rod- og sidekanaler efterlades fuldstændigt rene og derved frigør den dentinale tubuli for iltinhiberingslaget. PIPS systemet er så effektiv, at man kun behøver at skylle med 15% EDTA + NaOCl og slutte af med vand.

Til sidst lukkes den 100% bakteriefrie tand.

PIPS (Photon Induced Photoacoustic Streaming)

NobelClinicianTM Software Nøglen til en vellykket behandling. Se interne strukturer med den nye 3D Volume Rendering teknik

www.a-data.dk

www.nobelbiocare.com

A-Data

Nobel Biocare

|

431 |

seRvIce | Kalender

kAleNDeR Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2013: Deadline: 17. maj 2013 Udkommer: 5. juni 2013 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2013: Deadline: 17. juni 2013 Udkommer: 3. juli 2013 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

kuRseR uDBuDt AF FOReNiNgeR, skOleR Og FAglige selskABeR

OktOBeR DSOI Årsmøde Dato: 25.-26.10.2013 Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Yderlige oplysninger: www.dsoi.dk

2013 mAJ Oral rehabilitering af patienter med tand agenesi. & DSTMK generalforsamling Dato: 15.5.2013 Generalforsamling og spisning efterfulgt af foredrag Arrangør: Dansk Selskab for Tand,- Mund- og Kæbekirurgi Foredragsholder: Professor Klaus Gotfredsen, Afdeling for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, København.

Info: www.dstmk.dk

kuRseR uDBuDt kOmmeRcielt

2013 Den fejlslagne Implantatbehandling, v. specialtandlæge Niels gersel Pedersen Dato: 28.5.2013 kl. 18.00-22.00 Sted. Godsbanen, Skovgårdsvej 3, 8000 Århus Info: Program for mødet kan rekvireres hos og tilmelding til annemarie.boeberg@dentsply.com senest 21. maj 2013

Er dEt ikkE alt, du gidEr læggE ørE til i din hvErdag?

Den traumatiserede patient – når psyken er modspiller Dato: 24.5.2013 kl.9.15-15.15 Sted: DGI byen, Tietgensgade 65, 1704 København V Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk

Du forebygger tandpine for dine atienter...

Vi forebygger høretab for dine medamedarbejdere!

Een decibel for meget, kan give høreskader esten af livet

Audiovox Personlige høreværn for selektiv hørelse Støj kan være irriterende, idet arbejdsindsatsen påvirkes negativt.

Den er ofte stressende og kan medføre høretab hos medarbejderne.

Forebyg høretab og giv medarbejderne en bedre livskvalitet i hverdagen.

Du forebygger tandpine dine patienter...

Virksomheden vil opnå større for effektivitet og økonomisk udbytte.

Vi forebygger høretab for dine medarbejdere!

Audiovox er specialist i individuelt fremstillede både passive Scanhøreværn, og deltag og aktive i konkurrencen Én decibel for meget, kan give høreskader resten af livet. om en Iphone 5Scan og deltag i konkurrencen om Støj kan være irriterende, idet arbejdsindsatsen påvirkes negativt.

or

en iPhone Den er ofte stressende og kan medføre høretab hos medarbejderne. g f5 Forebyg høretab og giv medarbejderne en bedre livskvalitet i hverdagen. re… bru r e Virksomheden vil opnå større effektivitet og økonomisk udbytte.

Audio-ejd få49 l 2100 København Ø l Tlf.: 39 40 10 50 l e-mail: info@audiovox.dk Audiovox ApS l CVR-nr: 29171653 l Nordre Frihavnsgade vox er specialist i individuelt fremstillede høreværn, både De arb . d passive og aktive. lse me

Ring og aftal uforpligtende møde

ine



432 |

08/04/13 23.06

Ring 3940 1050 Ring 39401050 og aftalwww.audiovox.dk et uforpligtende møde

Langlevetid

designet til Pas godt påSpecielt dine medarbejdere...

– og tandlæger, klinikassistenter ogfor den resten deres hørelse.

De får brug tandteknikkere af livet!

|

e

ør

Fordele ved høreværn: Fordele ved høreværn: åd sh 1 t ip10x21_flyer.indd • Blød og meget letog meget let • Næsten usynlige ørerne ere t!

Blød d o  Perfekt pasform• Langlevetid g • Perfekt pasform g d live s  Sikker og komfortable Padesignet til - o n af • Sikker og • Specielt  komfortable Nemme at rengøre Tale og omgivende • Nemme at rengøre tandlæger, klinikassistenter ste lyde kan stadigvæk registerres • Tale og omgivende lyde kan og tandteknikkere re n  Næsten usynlige i stadigvæk registerres de ørerne

www.audiovox.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

SCANDINAVIAN SOCIETY

OF

PERIODONTOLOGY, DANISH ACADEMY

OF

PERIODONTOLOGY

-meeting Copenhagen, Chr. Hansen auditorium May 30th to June 2nd 2013

Lifestyle and the Periodontium Selected topics

CE points:

Change of dental plaque composition by lifestyle

17,5 hours

Food, inflammation and disease Contemporary concept of antibiotics in periodontal treatment

Price: 5000 DKK ScSP members including galla dinner 5500 DKK non-members including galla dinner

New concepts of behavioral change: Ways to interact The perfect dentition of the periodontitis patient – an orthodontic concept, an implant concept, and a periodontal plastic surgery concept New concepts of achieving the perfect look

Social program Opening Ceremony at City Hall Galla dinner at Restaurant Nimb with entrance to the Tivoli gardens Surprise Event

In collaboration with our sponsors: Diamond

Platinum

Registration and further info: www.dspnet.dk/scspmeeting

Gold

•

Bronze

Contact: scspmeeting@gmail.com

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

|

434 |

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby: Nygårds Plads 3B. Hellerup: Bernstorffsvej 69A. Tlf. 36 75 01 33 – 39 62 66 66.

E-mail: klinik@etand.dk Implantologi.

Kirurgi.

Protetik.

Kæbeprotetik.

Behandlingsplanlægning.

Parodontologi.

Panoramarøntgen.

Fuldnarkose.

Erik Andersen, Hanne Bahrt, Lars Nygaard, Lars Rossel, Cathrine Holst, Anne Louise Lund.

PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling inden for følgende fagområder: Endodonti Klinisk Oral Fysiologi Oral Kirurgi Oral Patologi og Medicin Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 69 95 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

IMPLANTATER Fyn

Jylland

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk

Vi kan modtage

Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard

Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama

Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Implantologi – kirurgi Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

intra-orale scans fra:

• 3Shape TRIOS (Flügge Dental har været udviklingslaboratorie for 3Shape siden 2009) • CADENT iTero/Straumann • Cerec Sirona • 3M Lava Cos Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 3315 1780 · mail@flugge-dental.dk · www. flugge-dental.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

|

435 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

|

436 |

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger.

Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobilkirurgi Michael Kristensen Rosensgade 14 8000 Aarhus C Tlf. 86 19 17 11 Mobil 24 81 80 90 michael@aarhustandcenter.dk Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose Bjarne Neumann Aalborg Sygehus Postadr.: Las Poulsens Vej 1, 9000 AALBORG e-mail: b.neumann@stofanet.dk tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens Tlf. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk

Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Natashia Ingemarsson-Matzen

Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Brædstrup Implantat Center I/S

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

|

437 |

seRvIce | Kollegiale henvisninger

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONtOFOBi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAl HistOPAtOlOgi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORtODONti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

|

438 |

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti janne grønhøj Morten g. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti

Kim Carlsson jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 E-mail: hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

sjælland Anette Korsaa Tuxen Specialtandlæge i ortodonti, Ph.D. Trørødvej 64, 1. tv.

2950 Vedbæk Tlf. 45 89 01 11 – 61 66 65 21

Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Kollegiale henvisninger | seRvIce

Den første fiberforstærkede komposit - Den perfekte substruktur som forhindrer eller omdirigerer frakturers vandring gennem fyldningen

X everX Posterior

en se d u t a d n kke du i a, så ka r e d Nåe candef røve he på S å en p f

Med everX Posterior får du:

TM

• Komposit med korte fibre som skaber en stærk substruktur • Brudstyrke tilsvarende dentin, hvilket giver en hidtil ukendt styrke for restaureringen • Stærk bonding til dentin og komposit • Kan lægges i 4mm lag og skal altid dækkes med konventionel komposit

• Kan anvendes til alle større kaviteter samt endobehandlede tænder

Fraktur ved konventionel komposit

Fraktur hvor der er brugt everX Posterior* Frakturen er mindre alvorlig

Scan koden og send en sms med dit navn og adresse, så modtager du en prøve på everX Posterior. Du kan også ringe på tlf.

23 26 03 82

*Lammi M, Tanner J, Le BellRönnlöf A-M, Lassila L, Vallittu P. Restoration of endodontically treated molars using fiber reinforced composite substructure. J Dent tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5 Res 2011 90 (Spec Iss A): 2517

GC Nordic Tlf: 23 26 03 82 www.gceurope.com | 439 | www.facebook.com/gcnordic

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post. tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d.

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/ Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

|

440 |

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Søvnapnø og snorken Natashia IngemarssonMatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

IOGT

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Alkolog

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Niels Christian Poulsen man-to 10-17, fr 10-14

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Alkolog

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Jørgen Byrgesen

Tlf. 98 10 20 86

Tlf. 61 10 72 05

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale

Tlf. 40 25 08 99

www.iogt.dk

Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

Ved stemningslidelser

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervspsykologisk

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Rådgivning

Børne- og Ungdomstandplejen

v/erhvervspsykolog

i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Majken Blom Søefeldt

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Tlf.nr. 60 40 72 10

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding,

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Kristensen

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39 4300 Holbæk

Lars Munk

Tlf. 59 43 43 11

Nøregade 38 1.

Vivian Riel

Privat: 61 77 55 43

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Klos Anderson

Peter Boch

Vejlegade 26

Stadionvej 32

4900 Nakskov

6510 Gram

Tlf. 54 92 05 13

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

|

441 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 6: 17/5

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 5/6

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 7: 17/6

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 3/7

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Overtandlæge Albertslund Kommune

job.rn.dk

Albertslund kommune søger overtandlæge pr. 1.8.13.

Albertslund Kommune har stor fokus på børn og sundhed. Samtidig er det er klart mål, at den faglige kvalitet er høj og at indsatser koordineres og afstemmes på tværs af organisatoriske enheder. Tandplejen vil skulle ledes i respekt for dette og med en betydelig politisk interesse.

Albertslund har indgået et fælleskommunalt samarbejde om tandregulering i et §60 selskab. Det betyder, at al tandregulering herunder visitation varetages af selskabet, som har klinik i både Albertslund og Hvidovre. Der er et velfungerende samarbejde mellem selskab og de enkelte kommuner.

Du kan se det fulde stillingsopslag og jobprofil på www.albertslund.dk Stillingen søges via Albertslund Kommunes hjemmeside.

Uddannelsesstilling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Kæbekirurgisk Afdeling Vi har en videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi ledig til besættelse pr. 1. august 2013. Et år af uddannelsen foregår ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital.

Yderligere oplysninger Stillings- og funktionsbeskrivelse: Ledende overtandlæge Bjarne Neumann, tlf. 99 32 27 94, mail: bjnj@rn.dk, eller uddannelsesansvarlig overtandlæge Thomas Jensen, tlf. 99 32 30 66, mail: thomas.jensen@rn.dk

Ansøgningsfrist Der er ansøgningsfrist onsdag den 15.05.13 kl. 12.00 Der afholdes samtaler onsdag den 22.05.13 og evt. fredag den 24.05.13.

Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.job.rn.dk |

442 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

stillinger | seRvIce

Research Coordinator Tannhelsetjenestens kompetansesenter for Midt Norge (The Dental health expert Centre for Central Norway), TkMN, is seeking a research Coordinator for a full-time position.

The aims of TkMN are to stimulate research, development and skills improvement programmes within the Dental Health Service of the region, as well as to ensure that the region has adequate coverage of all orthodontic specialities. Another function of TkMN is to help enhance research skills.

TkMN covers the counties of Møre and Romsdal, South - and North Trøndelag, and is set up as a network model. Administrative personnel are located in Trondheim.

In a collaborative venture between the municipalities of the three counties and St. Olav’s Hospital, a specialist network is now being established for the purpose of providing advice and guidance, partly via an electronic network, out to the operative dental services in the region. At St. Olav's Hospital plans are being formulated for a clinical professional integration between TkMN and the orthodontic specialities in the hospital. This will also include research activities.

TkMN has entered into an agreement with NTNU / Faculty of Medicine for access to research supervision and researcher training. The Research Coordinator, along with TkMN administration will be physically located within easy reach of St. Olav's Hospital / NTNU. The Research Coordinator will have overall responsibility for research and skills improvement at the skills centre. Research at the skills centre will contribute towards the scientific foundations for clinical practice and epidemiology in the dental field. The skills centre will contribute to improved research competence in clinical and practice-oriented environments and stimulate increased research activity.

Cross-disciplinary networking and contact with other orthodontic and health research bodies is a part of the responsibility.

The Research Coordinator shall identify and coordinate the need for support in connection with clinical research.

In addition, the Research Coordinator shall be responsible for professional development projects and communication.

We are looking for an enthusiastic person with research experience. An appropriate Doctorate is required. A professional background within the health sector is an advantage. Knowledge of dental services will count in the applicant’s favour.

We place emphasis on environmentally creative skills and experience of participating in research.

The Research Coordinator reports to the Director of TkMN. Salary will be by agreement. Employment is based on local terms and conditions in accordance with the agreements between the unions and QA, including personal insurance in accordance with the collective agreement. Compulsory membership of the pension scheme in KLP with 2% deductions.

TkMN will contribute to the covering of moving expenses according to certain guidelines for the granting of transfer costs. We may also provide assistance in finding housing. Further information can be obtained by contacting the head of TkMN, Fredrik Sunde (004,793,434,830). Applications must be submitted electronically.

Closing date for applications - 20 May 2013 Further information is available at www.tkm-n.no Postal Address: Postboks 2350 Sluppen 7004 Trondheim Unit 8000

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Telephone/email: +47 934 34 830 fredrik.sunde@tkm-n.no www.ktm-n.no

organisation No: 995 442 345

|

443 |

seRvIce | stillinger

Uddannelsesstilling Tand-, Mund- og Kæbekirurgi i Region Syddanmark, Odense Universitetshospital

Ved afdelingen for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Odense Universitetshospital, er en spændende uddannelsesstilling ledig til besættelse pr. 1. august 2013.

Vores afdeling er en dynamisk arbejdsplads med dygtige og motiverede medarbejdere og mange varierede opgaver. Vi har fokus på kvalitet, teknologisk udvikling og forskning. Desuden lægger vi stor vægt på den positive omgangstone i en travl hverdag og gode kommunikative evner.

Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige mindst 2 års praktisk/klinisk odontologi, herunder 1 års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Der vil desuden blive lagt vægt på dokumenteret interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet.

Stillingen er en 5-årig ansættelse, hvoraf det ene års ansættelse finder sted på Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

Yderligere oplysninger fås hos Ledende Overtandlæge Torben Thygesen, Odense Universitetshospital, tlf. 6541 3477 eller på mail: torben.thygesen@rsyd.dk, Uddannelsesansvarlig Overtandlæge Esben Aagaard, Odense Universitetshospital, tlf. 6541 3473, mail: esben.aagaard@rsyd.dk eller Ledende Overtandlæge Jens Thorn, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, tlf. 7918 2141, mail: jens.thorn@rsyd.dk.

Ansøgninger modtages elektronisk via Region Syddanmarks jobportal, jobnummer 138389.

Ansøgningsfristen er senest 7. juni 2013.

Ansættelsessamtaler planlægges afviklet uge 25.

Se det fulde jobopslag på: http://job.regionsyddanmark.dk/wm339907, jobnummer 138389.

|

444 |

Tandlæge til Assens Kommunale Tandpleje Har du lyst til at arbejde med børn og unge i et inspirerende miljø, hvor fagligheden og kommunikationen med børn, unge og forældre er i højsædet? Så skal du måske være vores nye tandlæge!

Assens Kommunale Tandpleje søger pr. 15. august 2013 en tandlæge på fuld tid (eller andet kan aftales).

Assens kommune har to klinikker, hvor den ledige stilling er på klinikken i Assens. Klinikken er beliggende i helt nye lokaler med alt moderne udstyr. Vi tilbyder tandpleje til 9.300 børn og unge. Der kan frit vælges mellem de kommunale klinikker og privat praksis.

Du vil møde engagerede medarbejdere, og der er mulighed for stor indflydelse på dagligdagen. Du vil komme til at arbejde med alle aspekter inden for kommunal tandpleje.

Du er meget velkommen til at kontakte overtandlæge Agnethe Qvist på telefon 64 74 66 26 eller på mail agqvi@assens.dk, hvis du vil have uddybet nogle spørgsmål vedrørende stillingen.

Du kan læse mere om Assens Kommune på www.assens.dk.

Stillingen kan søges på www.assens.dk/job.

Ansøgningsfrist er den 17. maj 2013.

5 Videreuddannelsesstillinger i OrtOdOnti – (genOpslag) Læs hele stillingsopslaget og søg online på www.au.dk/stillinger/sun/vip/ ansøgningsfrist: 10/5/2013 AARHUS UNIVERSITET

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Stillinger | SERVICE

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Privat Tandreguleringsklinik i Malmø søger specialist i ortodonti en dag om ugen. Mere tid hvis ønskeligt efter aftale. Moderne klinik lige ved Triangeln Station (Øresundstoget direkte fra DK).

For yderligere oplysninger henvendelse: ORTOFUTURE E-mail: ha@orthofuture.eu – Tel. +45 61655740

quickANNONCER fra dentaljob.dk Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Frisk tandplejer søges til tandklinik på Sydfyn Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3597

Tandplejen Lolland søger ny leder Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3598

Fagligt dygtig tandplejer søges til klinik på Frederiksberg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3613

Super klinikassistent søges Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3614

Tandlæge søges snarest til klinik på Djursland Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3599

Overtandlæge i Lyngby-Taarbæk kommunale Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3606

Quattro Clinic søger frisk tandlæge med erfaring Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3615

Tandlæge deltid 3 dage ugentlig Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3616

Tandlæge søges til barselsvikariat i Ringsted Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Quick nr. 3607

|

445 |

seRvIce | stillinger / Køb og salg

I Tandplejen i Esbjerg er stillingen som tandlæge og leder af klinikken i Bramming ledig pr. 1.9.2013

Udekørende sælger til dentalbranchen - Distrikt Sjælland og Øerne

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3608

The Dental Health Expert Centre for Central Norway, TkMN, is seeking a Research Coordinator for a full-time position Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3609

Tandklinik på Amager søger klinikassistent til tandlæge- og klinikassistentbehandling samt lettere administration Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3618

Privat tandreguleringsklinik i Malmø søger specialist i ortodonti Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3619

Tandplejer søges til Odense Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3620

Quick nr. 3612

køB Og sAlg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

|

446 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

seRvIce | Leverandørhenvisninger

leveRANDøRHeNvisNiNgeR Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental-

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

ADvOkAteR Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

BANkeR

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere?

Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på.

De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

niels gade advokat (H) nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

Søger du job?

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche.

Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

|

448 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Leverandørhenvisninger | seRvIce

Ortodonti og Proteseteknik

DeNtAllABORAtORieR Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

SDL

Sydjyllands Dental Laboratorium www.syddental.dk • 75509804

landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg

midtjylland

Tlf. 98 12 53 03

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

sjælland

Fugl

lidt friskere - lidt hurtigere

storkøbenhavn

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

FLÜGGE Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HygieJNe Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Medlem af Danske Dental Laboratorier

NDC

eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

|

449 |

seRvIce | Leverandørhenvisninger

RevisiON – ADmiNistRAtiON

iNstRumeNteR

ZACHO.RØNVIG AS

Revision. Skat. Rådgivning.

Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

www.pwc.dk/tandlaege Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Revisionscentret

Et stærkt alternativ!

for læger og tandlæger Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

kliNikuDstyR – iNDRetNiNg – iNveNtAR

JTA DENTAL salg & service Ap

Rectus ApS Engtoften 11-13

- det handler om tillid seRvice & RePARAtiON

8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Bestil varer til klinikken

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

KaVo Specialisten

KaVo Specialisten

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

KaVo DIAGNOcam

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Eurocard Tandlæge ann.

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

07/0 Klinikindretning Specialværksted forUdstyr reparation af

Rådgivning

Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris

al Perfectio git n Di

Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter

Klinikindretning Røntgenautoriseret

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation44 af: 92 54 00 Telefon: Heka Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Som medlem af Tandlæge Sønderlundvej 2, 2730 Herlev foreningen kan du få Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumen Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en 21/05/07 Reparation af: 11:03:10 særlig attraktiv pris. TBL-055.indd 1

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Heka

|

450 |

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

10/11/10 10:22:30

KaVo m.m.

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Telefon: 44 92 54 00 KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

Planmeca

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadenta

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Leverandørhenvisninger | seRvIce

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

TePe

Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

www.dansk.tandprofylakse.dk

• Nu også for Tandplejere

Tandbørster og tandstikkere

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

tANDPleJemiDleR

Statoil kundekort til dig

– Dansk Tandprofylakse

www.vikartoteket.dk

Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

øvRige

DENTAL gninvigdårsesledeL FINANSIERING vikARseRvice

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

Bodil Hinge 75 79 89 02 54 + .flt Adm. direktørun.egnih@hb

Virupgaard • 8250 Egå • Hjortshøjvej 100 A tlf. +45 20 98 97 57 • bh@hinge.nu • www.hinge.nu ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojHaf draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker HINGE har bistået markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Care Value

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis

Køberrådgivning

Udlev drømmen om egen praksis Udlev om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb ogdrømmen opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen hele vejen

Udl Udl Udl Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Mobil: 23 20 33 21

E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Rådgivning Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 Vagn Rasmussen

Vagn Vagn Mobil: E-mail Mobil: Vagn

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail Mobil: E-mail

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

|

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Care Value

451 |

NY sTaRT

“Jeg tager af sted,

tre timer før jeg skal møde FILIZ CEVIK / 25 År Fra deltidsstilling i Glostrup og tilkaldevikar som assistent hos specialtandlæger til barselsvikariat i Nordfyns Kommunale Tandpleje og deltidsjob på privat klinik i Hvidovre.

FOTO: KrIStIan rIdder-nIelSen

Du bor i København, og der er ca. 200 km mellem dine arbejdspladser i Hvidovre og på Nordfyn, hvordan klarer du transporten?

– Jeg tager tog og bus til Fyn og skal af sted, tre timer før jeg skal møde. Så prøver jeg at få brugt en times tid i toget på at sove mellem København og Odense. Det er hårdt, men det har kunnet lade sig gøre, fordi det er en deltidsstilling. Hvis jeg skulle pendle hver morgen, ville det nok ikke være muligt. Jeg har også benyttet muligheden for at sove hos forældrene til en veninde, så jeg ikke skulle tage hjem.

Kan man som nyuddannet mærke, at det er blevet sværere at finde job?

» Det har været svært at finde noget i København, men så må man udvide horisonten

– Ja. I begyndelsen af studiet fik vi at vide, at arbejdsgiverne bare stod med åben favn og ventede på os, og mange allerede havde job, inden de var færdige. Sådan synes jeg ikke, det har været. Når der bliver slået noget op, bliver det søgt af rigtig mange. Og det er ens medstuderende, man konkurrerer med. Det har været svært at finde noget i København, men så må man udvide horisonten. Og det er derfor, jeg bl.a. er på Nordfyn.

Hvad regner du med, du vil gå efter fremadrettet – det private eller offentlige?

– Jeg har fået en fuldtidsstilling i den private klinik i Hvidovre til sommer, så det bliver den vej nu. Mens jeg gik på tandlægeskolen, har jeg hele tiden tænkt, at jeg skulle arbejde i det private. Men jeg må sige, at jeg har fået et godt indtryk af den kommunale tandpleje. Presset er mindre, fordi man får sin faste løn hver måned og ikke skal tænke på, at man skal afregne med en patient hver gang. Så jeg vil ikke afvise, at jeg på et tidspunkt i fremtiden vil vende tilbage til det kommunale. Jeg kan også godt lide arbejdet med børnene.

CV 2012 Færdiguddannet fra Tandlægeskolen i København 2012 Deltidsstilling i Glostrup Tandklinik 2012 Tilkaldevikar ved sygdom som assistent ved operationer hos Specialtandlægerne i Bredgade | 452 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 5

Emalje Protect

Double Action mod syreangreb zendium Emalje Protect tandpasta anvender Fluoride Protein Tecnology for at hjælpe med at styrke, beskytte og genopbygge tandemalje.

PRODUKTEGENSKABER: • E nzymsystem der understøtter bestanddele i spyttet • I ndeholder casein og colostrum – mælkeproteiner – der sammen med spytproteiner hjælper til at modvirke syreskader • F or optimal effekt af mælkeproteinerne anvendes tandpastaen før et måltid • I ndeholder 1450 ppm natriumfluorid, der gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor caries • S teareth – 30. Mild detergent, der skåner tandemalje og slimhinder • M edium koncentration af silica (RDA: 80) skånsomt slibemiddel

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål kan rettes til: tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via din dentalgrossist

dlæ Tan

Opdag det skjulte med Planmeca panoramarøntgen ”Vores panoramarøntgen øger kvaliteten i behandlingen, fordi vi ikke overser ting.

Vi opdager blandt andet apikale opklaringer og finder cyster i folks kæber. Vores patienter føler sig grundigt undersøgt, for det, der skal opdages, bliver opdaget.

For mig er panoramaen bare blevet en del af min hverdag. Det er en luksus, man vænner sig til – som alt andet luksus. Jeg ville bestemt ikke være foruden i dag.

Jeg ville simpelthen føle mig som en dårligere tandlæge, hvis jeg ikke havde det.”

Tandlæge Camilla Kirkeby, Plus1 Rødovre Send os en e-mail på plandent@plandent.dk, hvis du ønsker at høre mere.

ge

Ca

m

K il la

eb ir k

y