Tandlægebladet 6 - 2013

nr. 6 // juni 2013

årgang 117

Tandlægeforeningens Danish Dental medlemsblad Journal

Letvægtscuretter med stor diameter:

Reducerer smerter i overarm

21 ÅR BAG TREMMER Tandlæge i Vestre Fængsel

Angioødem Urticaria Parodontale håndinstrumenter Skuldersmerter

Velkommen til

Nordenta Fair 2013 Vil du inspireres, informeres og underholdes? – Nordenta Fair giver dig det hele…

Det glæder os, at vi for 5. gang kan invitere til Nordenta Fair minimesse i vores domicil i Hørning den 13. september samt i vores afdeling i Glostrup den 20. september.

Det bliver nogle fantastiske dage med kollegaer, Nordenta’er og alle de mange producenter, som står klar til at svare på jeres spørgsmål og vise jer de nyeste produkter.

Der vil være masser af supergode tilbud og lækre gaver, konkurrencer med flotte præmier, inspirerende produktindslag – og vi slutter dagene af med et godt grin i selskab med entertaineren Andreas Bo.

Program Kl. 10.00

Dørene åbnes

Kl. 10.00-11.00

Let morgenmad samt udstilling og rundvisning

Kl. 11.00-12.00

Nordenta LAB og CEREC CAM/CAD

Kl. 12.00-14.00

Frokost samt udstilling og rundvisning

Kl. 14.00-15.00

Stand up Dental – indlæg fra 6 producenter

Kl. 15.00-15.30

Eftermiddagskaffe med kage samt udstilling

Kl. 15.30-16.30

Underholdning med Andreas Bo

Kl. 16.30-17.00

Hygge med uddeling af skønne gaver

Kl. 17.00

Tak for i dag

Der serveres forfriskninger og snacks hele dagen.

Tilmelding Pris pr. deltager kr. 195,Inkl. morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe med kage, foredrag og underholdning samt muligheden for at vinde flotte præmier – bl.a. er rejsegavekort til en værdi af kr. 10.000.

Andreas Bo - kendt fra TV2 succesen Live fra Bremen - har været en fast del af revyen og andet sjovt teater i de seneste 10 år.

Andreas Bo turnerer her i foråret hele kongeriget rundt med sig eget one-man show PLAGIAT.

Vi glæder os til at se jer!

Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD

Skuldersmerter kan mindskes

KORT & GODT 456 458 459 459 460 460 460 461 461 462 463 464

Leder: Fingrene væk fra tilskuddet til tandplejen Forskere: Regeringen ignorerer ulighed i tandsundhed HK: Kommuner tager for få elever Nye plakater med tandsundhedsbudskaber Set, hørt og læst Bedøvelse skadede visdomstænder Alderen har ingen betydning – for tandbørsten OK-forhandlinger udskudt Konkurrencesvømmere får flere erosioner Boganmeldelser VOXPOP: Hvad mener du om, at regeringen vil spare 100 mio. årligt på tandplejen?

Dansk forskning internationalt

Videnskab & klinik 466

Rempel D, Lee DL, Dawso K, Loomer P. The effects of periodontal curette handle weight and diameter on arm pain

474

Rasmussen EHR, Fast S, Tagesen J, Bygum A. Angioødem med og uden urticaria – odontologisk perspektiv

482

Dokumenteret efteruddannelse: Optjen point med Tandlægebladet

484

COCHRANE-REVIEW: Ingen klare svar om skyllemidler til kanalbehandling

486

Faglig kommentar til artikler i cariologitemaet i nr. 3 og 4

Vægt og design af håndinstrumenter har betydning for skuldersmerter.

Læs mere på side 466

» Man kunne forvente, at regeringen ville gøre mere for folkesundheden og kampen mod ulighed i tandsundhed

SAMFUND & ARBEJDSLIV 488 493 495 497

Tænder bag tremmer Ny KRAM-rapport: Fokusér på risikogrupper Flere advarer nu mod e-cigaretter Tandlægernes Tryghedsordninger orienterer

indlæg & debat 500 502 503 504 505

12 hurtige fra tandlægen til lægen Nyt fra NIOM: Allergi og dentale materialer Læserbrev: Tandpleje kontra wellness Svar til læserbrev: Tandpleje kontra wellness Kronik: Tandplejen blev glemt i 70’ernes socialreform

SERVICESIDER 508 514 517 518 526 527 532 533 536

Navne Produktnyheder Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

POUL ERIK PETERSEN, PROFESSOR I SAMFUNDSODONTOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET Side 458

LISBETH MIKKELSEN ER TANDLÆGE I VESTRE FÆNGSEL Side 488

Om Tandlægebladet

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tand­lægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktua­litet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-­ videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik­ lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller ­firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af ­artiklerne, ­ skal dette oplyses.

Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-viden­skabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

Fagredaktion Flemming Isidor professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang professor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont.

Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

|

454 |

Skuldersmerter kan mindskes Designet af håndinstrumenter har betydning for, om tandlæger får smerter i skuldrene, viser undersøgelse. Et forsøg blandt personale på tandklinikker viste, at curetter med lav vægt og stor diameter forebyggede og reducerede smerter i overarmen.

Læs mere på side 466.

Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlæge­bladet an­vender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge­ bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 12 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

BEDRE MUNDHYGIEJNE

*

ER INDEN FOR RÆKKEVIDDE FOR DINE PATIENTER S

TI

VI

I NG

GI

MIS

FA RV N

ER

G IN

ING

R

E UL G RE

ER

D

N TA

/B

AK

PL

LM

FI

IO

IM

PL

AN

TA TE

R

E l E k t r i s k E ta n d b ø r s t E r

Én anbefaling til et langt helt liv med god mundhygiejne.

Anbefal en elektrisk Oral-B®-tandbørste til dine patienter, så de kan få bedre mundhygiejne.

Effektiv til daglig brug, og til brug hjemme af forskellige patienttilstande som:

• GINGIVITIS: Gingival blødning reduceret med 32 % sammenlignet med baseline efter 6 måneder§1 • TANDREGULERINGER: Plak hos patienter med tandreguleringer reduceret med 32 % over 8 uger†2 • PLAK/BIOFILM: Fjernet op til 99,7 % af plak fra svært tilgængelige områder hos patienter med massiv plakdannelse‡*3

*sammenlignet med en standard manuel tandbørste § Resultater er opnået med Oral-B Triumph Series i Daily Clean-indstilling med FlossAction®-børstehoved. † Resultater er opnået med Oral-B Triumph Series i Daily Clean-indstilling med Ortho-børstehoved. ‡ Resultater er opnået med Oral-B Triumph Series i Deep Clean-indstilling med FlossAction®-børstehoved.

Henvisninger: 1. Rosema NAM et al. J Periodontol. 2008;79(8):1386-1394. 2. Clerehugh V, Williams P, Shaw WC, Worthington HV, Warren P. A practice-based randomised controlled trial of the efficacy of an electric and a manual toothbrush on gingival health in patients with fixed orthodontic appliances. J Dent.

1998;26(8):633-639. 3. Sharma NC et al. J Dent Res. 2010;89(specialudgave A):599. © 2011 P&G

PGW-4114

kOntakt din Oral-b-sÆlGEr PÅ: østdanmark: susanne therkelsen: 20963182 Jylland: ann-dorte Gaarsted: 40553881 Midt-/ sønderjylland og Fyn: Helen Hvalsø nielsen: 33269132

P12657.DK

continuing the care that starts in your chair

KORT & GODT | Leder

Fingrene væk fra tilskuddet til tandplejen I begyndelsen af maj lancerede sundhedsminister Astrid Krag sit længe ventede sundhedsudspil.

Der er lagt op til flere fornuftige initiativer i selve udspillet – bl.a. vedr. forebyggelse af livsstilsbetingede sygdomme.

Men den finansiering, som Astrid Krag foreslår, kan vi ikke acceptere. Sundhedsministeren vil hente hovedparten af pengene ved at fjerne 100 mio. kr. om året fra tilskuddet til kontrol hos tandlægen. Det er simpelt hen ikke i orden.

Forslaget til finansiering tager afsæt i rapporten ”Udredning om omfordeling af tilskuddet i voksentandplejen” fra 2007, som havde til formål at pege på muligheder for at opnå mere tandsundhed for pengene. Problemet er, at man i dag kun kigger på indholdet i den ene af vægtskålene. I 2007 ville man inden for tilskudsrammen finde penge til de stadigt stigende udgifter til behandling af parodontitis – især den aggressive type.

Rapporten forholdt sig derimod kun i meget begrænset omfang til caries. Og slet ikke til den stadigt stigende forekomst af erosioner. Rapporten tog heller ikke stilling til de tandsundhedsmæssige konsekvenser af et stigende medicinforbrug med deraf følgende forhøjet risiko for caries. Selv om disse problemer i dag er velkendte, synes Astrid Krag helt at have negligeret dem.

Endelig er der ikke belæg for, at en omlægning til et yderligere individualiseret og risikobaseret indkaldesystem kan frigøre yderligere økonomi i størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt – tværtimod. Ifølge Sundhedsstyrelsens faglige oplæg vil et nyt indkaldesystem i bedste fald betyde en udgiftsneutral omlægning. Til gengæld opnås mere sundhed for pengene og en bedre bekæmpelse af ulighed i tandsundhed.

Det er for os sundhedspersoner med daglig kontakt til patienter totalt uforståeligt, at sundhedsministeren ikke afventer det faglige udredningsarbejde, som hendes eget ministerium har igangsat.

Det kan jeg kun tage som et udtryk for, at der er udført et stykke bestillingsarbejde med en økonomisk dagsorden – alene med det formål at tilfredsstille finansministeren.

Der er masser af udfordringer at tage fat på inden for tandplejen, og kan der frigøres midler fra enkelte ydelser, skal disse midler bruges til at sikre bedre tandsundhed og bekæmpe ulighed. Så min tilbagemelding til Astrid Krag er, at vi i Tandlægeforeningen gerne drøfter en omfordeling. Men ministeren skal holde fingrene væk fra tilskudsmidlerne til vores patienter. Pengene skal blive i tandplejen.

Foto: Liz ett

e Kabre

» Den finansiering, som Astrid Krag foreslår, kan vi ikke acceptere

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen |

456 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Gør hverdagen lettere …

Ophørspension!

Hør om dine muligheder ved kliniksalg.

Tandlæge

Læs mere på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

KORT & GODT

Forskere:

Regeringen ignorerer ulighed i tandsundhed Astrid Krag (SF) vil fjerne 400 mio. kr. fra voksentandplejen for at få penge til sundhedsudspil. Men det får konsekvenser for kampen mod ulighed på tandsundhedsområdet, vurderer to eksperter.

Anders Klebak

U

lighed i sundhed skal ned, siger regeringen i nyt sundhedsudspil. Men på tandsundhedsområdet kan det få den stik modsatte effekt, vurderer Lisa Bøge Christensen, der er lektor i samfundsodontologi på Københavns Universitet. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil finansiere udspillet ved at fjerne 400 mio. kr. fra tilskud til kontrolundersøgelser i voksentandplejen, og det kan næppe undgå at få konsekvenser for danskere med et stramt budget.

– Hvis man skærer endnu en gang i tilskuddene, er der risiko for, at det vil afholde nogle fra at benytte sig af kontrolbesøg. Og det er desværre dem, der har mest brug for hyppigere besøg, som vil springe over, mens de, der har penge, stadig vil have råd, siger hun.

Lisa Bøge Christensen understreger, at detaljerne i regeringens planer endnu er ukendte, og at det ikke fremgår af forslaget, hvem der eventuelt stadig vil være berettiget til tilskud. Men hun peger på, at der er en tæt sammenhæng mellem social baggrund, og hvor regelmæssigt man bruger tandplejen.

Hun kalder det ærgerligt, at regeringen vælger at fjerne penge fra voksentandplejen, fordi uligheden kan blive endnu større.

Ikke kun kontanthjælpsproblem Professor i samfundsodontologi ved Københavns Universitet, Poul Erik Petersen, er også kritisk overfor regeringens planer. Tand- og mundsundheden er det sundhedsområde, hvor forskelle i social status tydeligst kommer til udtryk, siger han og advarer mod at tro, at det kun er de allerdårligst stillede grupper i samfundet, der risikerer at springe tandlægebesøg over.

– Man tror, at hvis man gør noget for kontanthjælpsmodtagere og hjemløse, så er problemet løst. Men ganske almindelige lønmodtagere med lav indkomst kan have svært ved at betale tandlægeregningen, siger han.

Poul Erik Petersen mener, at regeringen sender et klart signal om, at den ikke prioriterer kampen mod

|

458 |

ulighed på tandsundhedsområdet med forslaget om at fjerne penge fra voksentandplejen.

– Det er jo en politisk beslutning, om man vil have ulighed. Man kunne forvente, at regeringen ville gøre mere for folkesundheden og kampen mod ulighed i tandsundhed, men deres politik kører i en anden retning.

Han mener, at regelmæssig kontakt til tandplejen er en fordel.

– Ud over at fremme tandsundheden skulle man også lade tandlæger spille en større rolle i at nedbringe risikoen for almene kroniske sygdomme som fx diabetes og fedme. Kroniske sygdomme hænger jo sammen med tand- og mundsygdomme. En styrket indsats fra tandlæger mod sukkerforbrug, tobak og skadelig brug af alkohol er vigtig for det generelle helbred og for at forebygge sygdomme i mund og tænder, siger han.

Tandlægebladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag.

Læs også hvad tandlæger mener om regeringens udspil på side 463 og 503.

Fakta Regeringen vil frigøre 400 mio. kr. til at finansiere sundhedsudspil ved at fjerne tilskud til kontrolundersøgelser hos tandlægen.

Danskere med sunde tænder kan ifølge regeringens udspil nøjes med at besøge en tandlæge med 12 til 24 måneders mellemrum.

Regeringen taler om, at visse grupper – såsom diabetikere – stadig vil modtage tilskud til kontrolbesøg. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

kort & godt

HK: Kommuner tager for få elever Mangel på elevpladser er så stort et problem, at 145 klinikassistentelever må opgive jagten og nøjes med at gå i skolepraktik. Det afføder nu kritik af kommunerne for ikke at tage ansvaret for at gøre plads til en større andel af klinikassistenteleverne, skriver HK Kommunal. I øjeblikket giver kommunerne kun plads til ca. 10 % af eleverne i en årgang. Den private tandpleje tager omkring 500 elever om året, mens den kommunale kun tager 50. Det på trods af, at kommunerne beskæftiger ca. hver fjerde færdiguddannede klinikassistent. Både HK og Det Faglige Udvalg for Tandklinikassistenter under

Undervisningsministeriet mener, det er alt for få, og opfordrer Kommunernes Landsforening (KL) til at skaffe flere elevpladser.

– Om få år går rigtig mange af os gamle fra, så der bliver et kæmpe hul, hvis vi ikke gør noget nu, lyder det fra Kirsten Møller Christensen, formand for HK Kommunals udvalg for tandklinikassistenter.

Men det preller tilsyneladende af på KL. – Vi mener ikke, der er et problem for nuværende, siger konsulent på sundhedsuddannelser i KL, Ursula Dybmose, til HK Kommunal.

Nye plakater med tandsundhedsbudskaber Tandlægeforeningen lancerede for nylig kampagnen ”Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark”. I den forbindelse er der lavet en række plakater, som svarer til de annoncer, der er blevet bragt i de store dagblade og på reklametavler. Hver plakat afspejler et tandsundhedsbudskab, fx gode råd til tandbørstning og anvendelse af tandtråd. Plakaten findes i fem varianter i størrelsen 70 x 100 cm og kan købes for 30 kr. stykket (eksklusive ekspeditionsgebyr).

Bestil plakaterne via Tandlægeforeningens forlag på tlf.

70 25 77 11, info@tandlaegeforeningen.dk, eller via bestillingslisten på Tdlnet.dk.

To minutter er ikke en tand for m eget.

Det tager kun to minutter. Den har du sikkert fingerregel skal hørt før. Men du børste tænd den er god nok. er to gange om Som tommelkomme godt dagen i to minu rundt i mund tter ad gangen. en og børst alle Sørg for at indersider, yders ider og tygge flader.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

tandlægernes faglige

interesser

727.dk

Tandlægefore ningen åbner munden for et sundere Dan mark.

Tandlægefore ningen er den faglige og arbejder for at fremme tandsu sundhedsorganisation for alle tandlæger. ndheden i Danma Vi varetager rk.

|

459 |

KORT & GODT

set, hørt og læst 15.05.2013 / ODDER AVIS

DE UNGE I ODDER HAR NÆSTEN INGEN HULLER I Odder Kommune har hver anden 18-årig helt sunde tænder, viser den seneste opgørelse over tandsundhed blandt 18-årige. Det er et tal, der er steget markant siden 2001, hvor kun hver ottende 18-årig havde helt sunde tænder. Også i de andre aldersgrupper er tandsundheden i Odder Kommune betydeligt bedre end landsgennemsnittet.

08.05.2013 / ÅRHUS ONSDAG

TILLID TIL TANDLÆGEN ER VIGTIGERE END PRISEN Når danskerne skal vælge tandlæge, lægger de i langt højere grad vægt på tillid til tandlægen end på prisen. Det viser en ny undersøgelse, som CEM/ Voxmeter har udført for Tandlægeforeningen. Hele 56 pct. af de adspurgte har svaret, at tilliden er det vigtigste, mens 32 pct. vægter kvaliteten af det arbejde, tandlægen udfører, højest, og kun 6 pct. vælger efter prisen.

Bedøvelse skadede visdomstænder Mandibularblokader på børn kan muligvis skade anlæg til visdomstænder. Det viser en undersøgelse, som er publiceret i JADA. Årsagen er angiveligt, at anlægget til visdomstanden ligger tæt på injektionsnålens penetreringssted.

Den amerikanske undersøgelse har sammenlignet en kontrolgruppe af børn, der aldrig har fået lagt en mandibularblokade, med en gruppe børn, der er behandlet med mandibularblokade – og der var signifikant flere i den sidstnævnte gruppe, der manglede tredjemolarfollikel i underkæben.

Forskerne konkluderer, at mandibularbedøvelse hos børn kan stoppe udviklingen af den tredje molar i området. De konkluderer også, at resultaterne kan have væsentlige kliniske implikationer, og derfor vil de gerne have resultaterne verificeret af yderligere forskning.

Swee J, Silvestri AR Jr, Finkelman MD et al. Inferior alveolar nerve block and third-molar agenesis: a retrospective clinical study. J Am Dent Assoc 2013;144:389-95.

08.05.2013 / MIDTJYLLANDS AVIS

ÆLDRE FÅR SUNDERE TÆNDER Flere kommuner overvejer at følge Favrskov Kommunes eksempel med en særlig indsats for sundere tænder og bedre mundhygiejne hos de ældre. Her har man med stor succes i næsten et år haft særligt fokus på tandsundheden i kommunens plejecentre og i hjemmeplejen, og personalet er blevet opmærksomme på, at tandplejen er yderst vigtig for beboernes generelle sundhedstilstand.

06.05.2013 / LOKALAVISEN BUDSTIKKEN VARDE OG ANDRE

HVERT TREDJE BARNS TÆNDER ER IKKE FORSIKREDE Mange tror, at deres børn automatisk er dækket af forældrenes ulykkesforsikring, men det er de oftest kun, indtil de fylder tre år. Herefter skal børnene have en særskilt børneulykkesforsikring, ellers kan det få økonomiske konsekvenser, når de bliver voksne og eventuelt skal have ordnet en tandskade fra barndommen.

|

460 |

Alderen har ingen betydning – for tandbørsten En tre måneder gammel tandbørste kan fjerne plak lige så godt som en helt ubrugt børste. Det viser en ny hollandsk undersøgelse. Er tandbørsten slidt, går det til gengæld ud over effektiviteten.

Det viser en ny hollandsk undersøgelse i International Journal of Dental Hygiene.

Undersøgelsen viser i øvrigt også, at tandpasta ikke forbedrer plakfjernelse ved tandbørstning.

Rosema N, Hennequin-Hoenderdos N, Versteeg P et al. Plaqueremoving efficacy of new and used manual toothbrushes – a professional brushing study. Int J Dent Hyg 2013. [Epub ahead of print].

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

kort & godt

Tandlæge overenskomst 2013

OK-forhandlinger udskudt Det første egentlige forhandlingsmøde mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner skulle være holdt midt i maj. Men efter forslag fra regionerne er mødet blevet aflyst. Det sker, fordi man stadig venter på de nationale retningslinjer for indkald og parodontitisbehandling, som en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen sidder med. Resultatet af gruppens arbejde vil nemlig få indflydelse på, hvordan ydelsesbeskrivelserne kommer til at lyde, og på størrelsen af honorarerne til tandlægerne. Samtidig lader regeringens konkurrencepolitiske udspil stadig vente på sig. Et udspil, der forventes at

indeholde forslag om, at andre end tandlæger kan eje den bestemmende indflydelse på landets tandlægeklinikker. Når udspillet får betydning for forhandlingerne på tandlægeoverenskomstområdet, skyldes det, at regionerne også har rejst krav overfor Tandlægeforeningen om, at ejerskabsbestemmelserne i overenskomsten skal lempes, hvilket Tandlægeforeningen afviser. Derfor vurderer Tandlægeforeningens forhandlingschef, Tina Raben Skaarup, at det tidligst bliver sidst på sommeren, forhandlingerne er overstået.

Konkurrencesvømmere får flere erosioner Vandet i svømmehallen kan skade tandemaljen. Det viser en ny forskningsrapport fra tidsskriftet Clinical Oral Investigation.

I en polsk undersøgelse blev omfanget af tanderosioner hos unge konkurrencesvømmere sammenlignet med erosioner hos andre unge. Konkurrencesvømmerne var delt i to grupper, som havde svømmet på konkurrenceplan i henholdsvis syv og 10 år. Referencegruppen svømmede kun på fritidsplan.

26 % af konkurrencesvømmerne havde erosioner, mens det kun blev fundet hos 10 % i fritidsgruppen.

Erosionerne hos konkurrencesvømmerne fandtes både labialt og palatinalt, hvorimod det kun var de palatinale flader, der var ramt i kontrolgruppen.

Forskerne konkluderer, på baggrund af pH-målinger, at erosionerne ikke kan forklares med surhed af poolvandet, men snarere med vandets under-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

mætning med hydroxyapatit – den parameter bør derfor være en vigtig del af vandkontrol.

De skader, som alle tre grupper af unge havde på palatinal-siderne, forklarer forskerne med skader fra mad og drikke.

Buczkowska-Radlińska J, Łagocka R, Kaczmarek W et al. Prevalence of dental erosion in adolescent competitive swimmers exposed to gas-chlorinated swimming pool water. Clin Oral Invest 2013;17:579-83.

|

461 |

KORT & GODT | Boganmeldelser

Parodontalkirurgi for liebhavere

Overflødig anatomisk og fysiologisk håndbog

Hollins C Basic – guide to Anatomy and Physiology for Dental Care Professionals Wiley-Blackwell 2012, 182 sider, ill.

ISBN: 978-0-4765-612 Pris i GBP 22,99

Zucchelli G Mucogingival Esthetic Surgery Quintessenza Edizioni, Italien 2013, 820 sider, ill.

ISBN: 978-88-7492-171-3 Pris i GBP 240

Det lyder måske lidt i overkanten med en bog på næsten 4 kg om, hvordan man dækker blottede tandrødder med tandkød, så det kommer til at se pænere ud. Men alle, der har prøvet at udføre mukogingival kirurgi i praksis, ved, at det er teknisk vanskelige operationer, der meget let kan gå galt. Det er derfor yderst glædeligt, at en af de førende klinikere og forskere inden for emnet nu har valgt at øse af sin viden og erfaring i en grundig og pædagogisk bog. Bogen er spækket med illustrative stregtegninger og kliniske fotos af ekstremt høj kvalitet og er i det hele taget så æstetisk smuk og indbydende, at man kunne lade den ligge fremme som coffee table book i venteværelset uden at skræmme en eneste patient. Vigtigst er dog, at der gives så mange praktiske råd om indikationer, prognose, snitføring, laphåndtering, bindevævstransplantater, suturering og meget andet, at den kliniker, der har læst bogen, vil føle sig langt bedre rustet til at udføre mukogingivale operationer, end man var inden læsningen. Prisen og det snævre emne gør nok, at bogen næppe vil få stor udbredelse blandt danske tandlæger; men kolleger med særlig interesse i avanceret parodontalkirurgi bliver garanteret rigtig glade for den.

» Bogen er spækket med illustrative stregtegninger og kliniske fotos af ekstremt høj kvalitet og er i det hele taget så æstetisk smuk og indbydende, at man kunne lade den ligge fremme som coffee table book i venteværelset uden at skræmme en eneste patient

Bogen er opdelt i 10 kapitler eller emnegrupper, hvoraf de første fem omfatter overordnede elementer som fx respirationsvejene eller nerver, men ikke eksempelvis muskler elle epitelvæv. De sidste fem kapitler er odontologisk relaterede og udgøres af: Oral embryologi, kraniet og oral anatomi, tændernes anatomi, parodontiets anatomi samt spytkirtler.

På mindre end 100 sider forsøger forfatterne at dække den makroskopiske anatomi, histologien samt noget fysiologi og lidt klinik i de ovennævnte emneområder. Det siger sig selv, at et sådant koncept må resultere i en overfladisk og fagligt utilfredsstillende beskrivelse. Fx er der ingen illustrationer ved gennemgangen af ansigtets blodforsyning, men blot et skema, der er ikke engang et skema over veneforsyningen, og lymfedrænagen fra ansigtets strukturer er end ikke nævnt.

Ifølge bogens titel fremgår det, at den henvender sig til ”Dental Care Professionals”. Jeg har svært ved at se, hvilke faggrupper der kan have glæde af den.

» Jeg har svært ved at se, hvilke faggrupper der kan have glæde af den

Svend Kirkeby

Bjarne Klausen

|

462 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

VOXPOP | kort & godt

Hvad mener du om, at regeringen vil spare 100 mio. årligt på tandplejen?

MARIE GJEDDE

Privatansat tandlæge, Nykøbing Sjælland

Hvad mener du om at fjerne 100 mio. kr. årligt fra tandundersøgelser?

– Jeg har enkelte patienter, der kun kommer til eftersyn en gang om året, og for dem vil det ikke gøre den helt store forskel. Men nogle patienter kommer til kontrol hvert halve år, fordi tandlægen har vurderet, at det er nødvendigt, og for dem vil det helt klart kunne mærkes.

Hvordan vurderer du de konsekvenser, udspillet vil få?

– Vi er en forholdsvis fattig kommune, så hos os vil udspillet resultere i, at folk springer tandlægebesøget over på grund af økonomien. Vi har allerede set det, efter at tilskuddet til tandrensninger er blevet fjernet – så vælger folk tandrensningen fra. Hvis folk dropper både tandeftersynet og tandrensningen, er der mange ting, der ikke bliver opdaget i tide, og som kan udvikle sig til tandsygdomme.

UWE V. HENRIKSEN

Privatansat tandlæge og klinisk lærer, Aarhus

Hvad mener du om at fjerne 100 mio. kr. årligt fra tandundersøgelser?

– Hvis tandlæger og tandplejere bruger sygesikringsydelserne, som det er hensigten, vil jeg ikke mene, at der er en besparelse at hente. Patienter indkaldes jo kun til kontrolbesøg, hvis der objektivt er behov for det.

Jeg har svært ved at forstå, at et kontrolbesøg efter en RDU ikke skal udløse et tilskud, når et kontrolbesøg efter både parodontalbehandling og forebyggende behandling gør. Hvilket tilskud forsvinder som det næste?

Hvordan vurderer du de konsekvenser, udspillet vil få?

– Det bliver tandlæger og tandplejere, der i det daglige skal bruge tid på at forklare årsagerne til de nye tilskudsregler, hvilket vil tage tid fra det egentlige, nemlig forebyggelse og behandling. Jeg tror ikke, at det på vores klinik kommer til at give færre besøg på klinikken for den enkelte patient, da vi indkalder patienter efter et objektivt behov. Patienterne vil måske vælge et besøg fra, hvis det bliver dyrere, men det er svært at spå om.

» Går der to år mellem hvert

tandlægebesøg, får man måske ikke lavet huller, mens de stadig er små

METTE JESPERSEN HANSEN Privatansat tandlæge, Esbjerg

Hvad mener du om at fjerne 100 mio. kr. årligt fra tandundersøgelser?

– Jeg synes, det er synd for patienterne, at der bliver taget penge fra netop det område – forebyggelse og kontrol – som vi tandlæger i lang tid har forsøgt at gøre patienterne opmærksomme på er så vigtigt. Det er vigtigt, at man ikke kun går til tandlægen, når man har et problem.

Hvordan vurderer du de konsekvenser, udspillet vil få?

– Man kan frygte, at patienterne vil fravælge at komme til undersøgelser og kontrol. Det vil kunne skabe et større behandlingsbehov, fordi man ikke får mulighed for at tage tingene i opløbet. Går der to år mellem hvert tandlægebesøg, får man måske ikke lavet huller, mens de stadig er små.

SE I ØVRIGT Regeringen ignorerer ulighed i tandsundhed side 458

METTE JESPERSEN HANSEN, PRIVATANSAT TANDLÆGE, ESBJERG

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

|

463 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Autologe og friskfrosne allogene knogleblok-transplantater anvendt til genopbygning af alveolærknoglen: vurdering med CBCT seks måneder efter indsættelsen Rubens Spin-Neto1,4, Andreas Stavropoulos2, Luís Antônio Violin Dias Pereira3, Elcio Marcantonio Jr4 og Ann Wenzel1 Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, 2Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, 3Afdeling for Histologi og Embryologi, Institut for Biologi, Campinas Universitet, 4Afdeling for Parodontologi, Araraquara Tandlægeskole, São Paolo Statsuniversitet

1

Formål At bedømme ændringer i friskfrosne allogene og autologe knogleblok-transplantaters volumen, seks måneder efter disse er indsat i forbindelse med genopbygning af den laterale alveolærknogle.

Materialer og metoder 26 delvist eller helt tandløse patienter med insufficient bredde af processus alveolaris blev behandlet med enten friskfrossen allogen knogle (AL) eller autolog knogle (AT) i form af bloktransplantater indsat før behandling med tandimplantat (13 patienter i hver gruppe). Der blev foretaget Cone Beam computer-tomografisk (CBCT, i-CAT Classic)-undersøgelse af patienterne før operationen og 14 dage (14d) og seks måneder (6m) efter indsættelse af knogletransplantatet. Forskelle i knogleareal mellem de forskellige observationstider blev bedømt ved hjælp af planimetriske mål på 2D CBCT-billedsnit af transplantatregionen. 19 transplantatblokke fra hver gruppe (en fra hver patient) blev vurderet.

indsættelsen; der var ingen signifikant forskel mellem alveolærknoglens areal i de to grupper ved nogen af observationstiderne.

Dog var de allogene knogleblokkes volumen større end de autologes ved indsættelsen; dette betyder, at der var sket signifikant mere resorption af transplantatet i AL- end i AT-gruppen ved 6m.

Konklusion Begge typer knogletransplantationsmateriale kan anvendes til lateral genopbygning af alveoleknoglen før indsættelse af tandimplantat. Der må dog forventes større resorption af AL- end af AT-transplantater seks måneder efter indsættelsen.

Spin-Neto R, Stavropoulos A, Pereira LAVD et al. Fate of autologous and fresh-frozen allogenic block bone grafts used for ridge augmentation. A CBCT-based analysis. Clin Oral Implants Res 2013;24:167-73.

Resultater Der fandtes en signifikant øgning i alveolærknoglens dimensioner efter behandling med begge typer knogletransplantater 6m efter

|

464 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Diagnostik af approksimalflader med kavitetsdannelse med Cone Beam CT-scanning og intraorale receptorer Ann Wenzel, Edgar Hirsch, Jennifer Christensen, Louise Hauge Matzen, Gulnara Scaf og Morten Frydenberg Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi samt Sektion for Biostatistik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Afdeling for Dentomaxillofacial Radiologi, Tandlægeskolen, Leipzig Universitet Afdeling for Oral Diagnostik og Kirurgi, Araraquara Tandlægeskole, São Paulo Statsuniversitet

Formål At sammenligne Cone Beam CT-scanning (CBCT) med lille strålefelt med en intraoral sensor og et fosforpladesystem anvendt til at diagnosticere kavitet i approksimalflader.

Materialer og metoder 257 ikke-restaurerede approksimalflader i humane, ekstraherede, permanente præmolarer og molarer blev røntgenundersøgt med to intraorale digitale receptorer: en fosforplade (Digora Optime, Soredex) og en CMOS-sensor (Digora Toto, Soredex) og derefter scannet med et CBCT-system (3D Accuitomo FPD80, Morita) med et strålefelt på 4 cm og en voxelstørrelse på 0,08 mm. Der blev udført billedsnit i det aksiale og mesio-distale plan. Seks observatører bedømte individuelt på alle billedtyper, om der var kavitet (brud) i approksimalfladens overflade. Fladens sande beskaffenhed blev vurderet ved at inspicere den under en stærk lyskilde.

Forskelle i sensitivitet, specificitet og overordnet rigtighed (sande positive+sande negative fund/antal flader) blev estimeret ved at analysere de binære data i en generaliseret lineær model.

Resultater Alle observatører opnåede en signifikant højere sensitivitet med CBCT end med de intraorale receptorer (forskel 22 %, P < 0,001),

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

som ikke blev fulgt af en lavere specificitet (forskel 0,4 %, P > 0,05). Derfor sås også en signifikant højere rigtighed med CBCT (P < 0,001). Der var ingen signifikante forskelle mellem Digora Optime fosforpladesystemet og Digora Toto CMOS sensoren.

Konklusion Med CBCT blev der opnået mere valide resultater end med intraorale receptorer til diagnostik af approksimalflader med og uden kavitetsdannelse. Forskellene tolkes som klinisk signifikante. En CBCT-undersøgelse afgiver så høj stråledosis, at den ikke bør anvendes med det primære formål at diagnosticere kaviteter i approksimalflader; men en CBCT udført af andre årsager, og som indeholder tænder uden restaureringer, skal også vurderes for, om der er kavitet i tændernes approksimalflader.

Wenzel A, Hirsch E, Christensen J et al. Detection of cavitated approximal surfaces using cone beam CT and intraoral receptors. Dentomaxillofac Radiol 2012;42:39458105.

|

465 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Tandlæger skal være opmærksomme på patienter med risiko for udvikling af angioødem Odontologisk behandling indebærer, især hos disponerede individer, en ikke ubetydelig risiko for at udløse et angioødem – der kan opstå på baggrund af det lokale vævstraume, men som også kan udløses af lægemidler samt diverse utensilier. Ved identifikation af risikoindivider og med de rette forholdsregler kan risikoen for alvorligt angioødem minimeres, hvorfor indgreb i hoved-hals-området hos patienter kendt med alvorligt angioødem bør være grundigt planlagt i samråd med en angioødemkyndig læge.

Patienter med hereditært angioødem (HAE) er særligt udfordrende at behandle, da indgreb i mundhulen medfører en væsentlig risiko for at udløse lokalt angioødem. Tandlæger og kæbekirurger udgør en vigtig ressource i opsporingen af patienter med recidiverende angioødem samt i visse tilfælde ved differentialdiagnostisk udredning af hævelse i mundhulen.

Medicin til akut behandling af angioødem og anafylaksi bør altid være til stede i forbindelse med odontologisk behandling, ligesom remedier til at skabe frie luftveje bør være tilgængelige.

|

474 |

Angioødem med og uden urticaria – odontologisk perspektiv Eva Hebbelstrup Rye Rasmussen, kursusreservelæge, Øre-næse-halsafdelingen, Køge Sygehus Søren Fast, 1. reservelæge, ph.d., Øre-næse-hals-afdelingen, Vejle Sygehus Jan Tagesen, afdelingstandlæge, specialtandlæge, Afdeling For Kæbekirurgi og Oral Patologi, Odontologisk Institut, Health, Aarhus Universitet Anette Bygum, overlæge, forskningslektor, Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Universitetshospital

A

ngioødem (Fig. 1) er en tilstand med subkutant og/ eller submukosalt ødem sekundært til vasodilatation og kapillær lækage, som typisk fremkaldes af histamin- eller bradykinin-frigørelse. Klinisk drejer det sig om asymmetriske hævelser, som oftest opstår i områder med løst bundet hud såsom ansigt og genitalia. Ofte ses ledsagende urticaria med dermalt ødem. Ekstremiteter, luftveje og gastrointestinalkanalen kan også være afficeret med angioødem. I en befolkningsundersøgelse fra Danmark findes livstidsprævalensen af selvrapporteret angioødem at være 7,4 % (1).

Mere end en tredjedel af disse patienter havde ledsagende urticaria, mens angioødemet i sig selv sjældent giver anledning til kløe eller rødme. Andre studier har fundet en livstidsprævalens af urticaria og/eller angioødem på op til 25 %, hvoraf ca. 10 % har isoleret angioødem (2-4). Angioødem er pr. definition selvlimiterende efter timer til få dage. Såfremt hævelsen er lokaliseret til cavum oris, pharynx eller larynx, er tilstanden potentielt livstruende, idet luftvejen hurtigt kan tillukkes, hvorfor det er afgørende at kende til specifikke behandlingsprincipper (5). En række lægemidler og utensiler, som hyppigt anvendes ved odontologisk behandling, kan udløse angioødem med eller uden urticaria og med eller uden anafylaksi. Vævstraume (injektion af lokalanæstesi, tandekstraktion, instrumentering inkl. tryk, pochemåling og dyb depuration) kan også medføre lokalt angioødem. EndviKEY WORDS dere undersøges nogle patienter med hævelse Angioedema; dental; hereditary; i ansigt og mundhule, som kan repræsentere angiotensin angioødem i odontologisk regi med henblik converting enzyme på diagnostik (6-9). Patienter med hereditært inhibitors; prophylaxis angioødem (HAE) er i særlig risiko for at udtandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Angioødem i odontologisk perspektiv | videnskab & klinik

Klinisk præsentation

Oversigt

Angioødem

Histamin-medieret (mastcelle-medieret)

Fig. 1. Ansigtet hos en patient med hereditært angioødem.

Bradykinin-medieret

Type 1-allergi IgE-medieret degranulering af mastceller og basofile granulocytter Hyppigt udløsende agens: Beta-lactam-antibiotika, fødevarer, latex.

Hereditært angioødem (HAE) Type 1: Kvantitativ komplement C1 inhibitor mangel (C1INH) Type 2: Nedsat funktion af C1INH

Pseudoallergisk reaktion Direkte degranulering af mastceller Hyppigst udløst af: NSAID, røntgenkontrasstoffer, morfin.

Angiotensinkonverterende enzyminhibitor udløst (ACE-INH)

Fig. 1. Face in a patient with hereditary angioedema.

vikle livstruende angioødem i forbindelse med odontologiske indgreb (6,10-13). Et lignende sygdomsbillede kan ses hos patienter i medicinsk behandling med angiotensinkonverterende enzym-inhibitor (ACE-INH) (14-16). Der er rapporteret flere dødsfald af angioødem relateret til odontologisk behandling, hvorfor vi med denne artikel ønsker at henlede opmærksomheden på identifikation af risikopatienter, muligheden for medicinsk profylakse samt principper for akutbehandling (6,12,17).

I artiklen gennemgås forskellige typer af angioødem med klinisk relevans for odontologien.

Metode Der blev foretaget en litteratursøgning i PubMed og Google Scholar med fokus på odontologiske aspekter af angioødem.

De anvendte søgeord var ”angioedema”, ”edema”, ”swelling”, ”anaphylaxis”, ”oral”, ”laryngeal”, ”dental”, ”hereditary” og kombinationer heraf. Søgningen var uden begrænsning på publiceringsdato og blev afsluttet januar 2013. Endvidere blev der ud fra nyere substantielle oversigtsartikler (3-6,13,19,26,2832,38,42,43,50) identificeret relevante og hyppigt citerede originalarbejder. Den endelige udvælgelse af artikler var baseret primært på originalarbejder og nyere oversigtsartikler om emnet.

Patofysiologi og klassifikation Klassisk inddeles angioødem i histamin- eller bradykinin-medieret angioødem (Fig. 2). På trods af, at denne inddeling er grov og forenklet, er den alligevel klinisk hensigtsmæssig, idet tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Angioødem udløst af fysiske stimuli Mekanismen ukendt Histamin-frigivelse påvist i nogle tilfælde

Idiopatisk angioøden I visse tilfælde med auto-antistoffer mod IgE, IgE-receptoren og/eller glandula thyreoidea

Fig. 2. Klassifikation af angioødem.

Fig. 2. Classification of angioedema.

hovedparten af de histamin-medierede angioødemer vil være ledsaget af urticaria, mens dette er sjældent forekommende ved bradykinin-medieret angioødem (5).

Det histamin-medierede angioødem opstår, når mastceller og basofile granulocytter degranulerer og frigiver histamin, tryptase m.fl., hvorefter vasodilatation og øget karpermeabilitet forårsager ødem. Ofte ses samtidig rødme af huden, kløende urticaria og i svære tilfælde anafylaktisk shock med bronkospasme, hypotension og cirkulatorisk kollaps (18,19). Ved andre typer angioødem, såsom HAE og nogle lægemiddeludløste angioødemer, har man kunnet godtgøre, at det vasoaktive molekyle er bradykinin. Tilsammen udgør disse sygdomsenheder gruppen af bradykinin-medierede angioødemer (Fig. 2), som ikke er associeret med urticaria eller anafylaktiske symptomer (3). |

475 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Histamin-medieret angioødem og urticaria Ved type 1-allergi er der tale om en IgE-medieret degranulering af mastceller og basofile granulocytter. Herved opstår et eller flere af følgende symptomer: urticaria, kløe, rødme af huden, angioødem, bronkospasme, hypotension, øget tarmperistaltik, hjertearytmi, kvalme, opkastning, svimmelhed, hovedpine og bevidstløshed. For at det allergiske respons kan opstå, skal patienten være sensibiliseret ved en tidligere kontakt, således at der er dannet specifikke IgE-antistoffer mod allergenet. Der er typisk ingen eller meget kort latenstid (minutter) fra eksponering, til det allergiske respons udløses (18,19). Den hyppigste lægemiddelgruppe, der udløser type 1-allergi, er β-lactamantibiotika såsom penicillin (19). Type 1-allergisk angioødem er velbeskrevet i odontologisk regi, men dødsfald er sjældne og oftest relateret til anvendelsen af lokalanalgetika eventuelt i kombination med sederende lægemidler (20-24). Udover lægemiddelallergi bør tandlæger være særligt opmærksomme på allergi overfor latex, som findes i gummiprodukter, bl.a. handsker, afdækning og lokalanalgetika med gummimembran (25-27). Kritiske situationer, evt. anafylaksi, kan opstå, når latexholdige emner opnår direkte kontakt med slimhinde hos latexsensibiliserede personer. Risikogrupper for latexallergi er atopikere (nuværende eller tidligere atopisk eksem, astma eller rhino-conjunctivitis), sundhedspersonale og personer med spina bifida. En stor del af individer med latexallergi oplever symptomer ved indtagelse af krydsreagerende frugter, hvor de vigtigste er banan, kiwi og avocado. Der kan også ses krydsallergi til stuebirk og pollen grundet antigent fællesskab. Patienter med moderat og svær fødevare- og insektgifts-allergi samt ved ukendt ætiologi bør udstyres med en adrenalin-auto-injektor (Epi-Pen® eller Jext®) og medbringe denne også ved tandlægebesøg (28).

Pseudoallergisk angioødem og urticaria En række lægemidler som fx non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID), røntgen-kontraststoffer og morfika kan udløse en reaktion, der klinisk imiterer type 1-allergi. Reaktionen forårsages af direkte degranulering af mastceller eller hæmning af cyclooxygenase med deraf følgende overproduktion af proinflammatoriske leukotriener. Oftest skal der større doser lægemiddel til for at fremkalde reaktion, og latenstiden fra eksponering til reaktion er typisk længere end ved den straksallergiske type 1-reaktion. Dette kan betyde, at patienten har forladt klinikken, når reaktionen indtræffer, hvorfor det er vigtigt at forhøre sig om tidligere hævelser i tiden efter tandlægebesøg (19).

Angioødem og urticaria udløst af fysiske stimuli Hos disponerede individer kan fysiske stimuli såsom kulde, varme, tryk, vand, ultraviolet lys, vibrationer og fysisk aktivitet udløse angioødem, der så godt som altid vil være ledsaget af urticaria. Symptomerne opstår primært i det stimulerede hud/ slimhinde-område. Mekanismen er ikke fuldt forstået, men mastcelle-aktivering med frigivelse af histamin er påvist i nogle |

476 |

tilfælde. Reaktionen kan i nogle tilfælde mindskes eller undgås ved at forbehandle med antihistaminer eventuelt i kombination med kortikosteroid (29,30).

Infektiøst betinget angioødem og urticaria Angioødem og urticaria er beskrevet ved infektioner udløst af bl.a. streptokokker, Epstein-Barr virus, Parvovirus B19 og Helicobacter pylori. Hyppigst er der tale om øvre luftvejsinfektioner, men også tandinfektioner og infestationer med bl.a. Blastocystis hominis, Trichinella, Trichomonas vaginalis, Toxocara canis og andre parasitter kan udløse angioødem (30,31). Et ældre originalstudie fra 1964 fandt således radiologisk evidens for odontogen infektion hos 29 % af patienter med kronisk urticaria, en prævalens, som dog ikke genfindes i den kliniske dagligdag (32). Særligt hos børn anses infektioner (oftest uden tandfokus) for at være en hyppig årsag til angioødem og urticaria.

Mekanismen er ikke klarlagt, men der kan være tale om en type 3-immunkompleks-medieret hypersensitivitetsreaktion (33).

Behandling af den underliggende infektion helbreder også tendensen til angioødem og urticaria (30,31).

Faktaboks • H istamin-medieret angioødem udløses ved kontakt med allergen • Bradykinin-medieret angioødem er uforudsigeligt og opstår kun intermitterende ved provokation

Bradykinin-medieret angioødem Hereditært angioødem (HAE) HAE er en sjælden autosomal dominant arvelig sygdom med kongenit mangel på komplement C1 inhibitor (C1INH), der udgør 1-2 % af patienter med angioødem (34). Prævalensen af HAE i Danmark er minimum 1 pr. 71.000 indbyggere baseret på danske HAE-patienter i en tværsnitsundersøgelse foretaget i 2009 (35). Hos patienter med HAE, debuterer symptomerne hyppigst i barnealderen eller teenageårene med voldsomme angioødemer i ansigtet, på ekstremiteter eller genitalia ofte med involvering af slimhinder i øvre luftveje eller gastro-intestinalkanalen. Patienterne har ikke ledsagende urticaria. Anfaldene opstår med ugers til måneders interval og kan fremprovokeres af traumer, fx tandbehandling. Der er beskrevet dødsfald allerede 20 minutter efter første tegn på angioødem, men typisk udvikles angioødemet over mange timer og med et symptomfrit interval på 4-36 timer efter traumet (36,37). Blandt patienter med HAE udvikles akut angioødem i ansigt eller øvre luftveje inkl. larynx hos 21,5 % af pa- tienterne efter tandekstraktion (36). Der er rapporteret flere tilfælde af alvorligt laryngealt angioødem og tilmed døds- fald hos HAE-patienter efter behandling af lidelser i tænder og mundhule, hvorfor det er vigtigt, at tandlæger og andre, der opererer i området, er optandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Angioødem i odontologisk perspektiv | videnskab & klinik

mærksomme på profylakse og akut behandling af denne type angioødem, som ikke responderer på konventionel antiallergisk behandling med antihistamin, kortikosteroid og adrenalin (6,13,37,38). Patienterne kan behandles profylaktisk med det attenuerede androgen danazol (efter udleveringstilladelse) eller intravenøs C1INH-koncentrat (Tabel 1). Dosering og præparatvalg beror på en individuel vurdering, der foretages ved en HAE-kyndig læge forud for indgrebet. Patienter med HAE er udstyret med et nødkort og nødmedicin, der skal anvendes intravenøst eller subkutant ved anfald.

Mange patienter med HAE har problemer med forebyggende tandpleje og -behandling (39). En tredjedel havde således oplevet problemer med at opnå behandling, og en enkelt patient var blevet helt afvist. To tredjedele af de adspurgte patienter havde behov for optimering af den profylaktiske tandpleje. Halvdelen af patienterne havde haft angioødem fremprovokeret af tandbehandling, hvilket kan føre til uhensigtsmæssig tilbageholdenhed med behandling både fra patientens og tandlægens side. Diagnosticerede HAE-patienter følges i Danmark på det Nationale Kompetencecenter for HAE på Odense Universitetshospital, og odontologisk behandling foretages i samråd med stedets speciallæger. Det er ligeledes altid muligt at konferere patienter med angioødem og evt. henvise til udredning for HAE. En vigtig rolle for odontologisk praksis er at vurdere behovet for odontologiske indgreb i mundhulen hos patienter med HAE. Mere ekstensive tandbehandlinger og kirurgiske indgreb bør foregå på hospital.

Angiotensinkonverterende enzym-inhibitor (ACE-INH)-udløst angioødem Patienter i behandling med ACE-INH er, ligesom HAE-patienter, i risiko for at udvikle livstruende angioødem spontant eller i forbindelse med vævstraumer såsom odontologisk behandling, intubation og kirurgi i hoved-hals-området (14,40). I flere tilfælde er det ved tandlægen eller kæbekirurgen, at den specifikke diagnose er blevet stillet (7,41). ACE-INH-behandling hæmmer nedbrydningen af bradykinin, hvilket kan resultere

klinisk relevans Angioødem er anfaldsvis optrædende hævelse af hud og slimhinde. Potentielt livstruende angioødem kan fremprovokeres af odontologisk behandling. Identifikation af risikopatienter, kendskab til

korrekt profylakse samt akutbehandling kan være afgørende i den akutte situation.

Med relativt få velvalgte remedier og medikamenter vil odontologer kunne håndtere de fleste angioødemtilstande.

i angioødem hos denne patientkategori, som typisk ikke har ledsagende urticaria (42). I 2009 var 8,2 % af den danske befolkning i behandling med ACE-INH, hvilket næsten er en tredobling siden 2000 (43). ACE-INH forårsager angiødem hos 0,1-2,2 % af behandlede (42). Når præparatet seponeres, er der ikke behov for yderligere profylaktiske tiltag. Det er vigtigt at indføre hele lægemiddelgruppen i patientens CAVE-registrering (krydsreaktion mellem forskellige ACE-INH) samt oplyse patientens praktiserende læge om fundet. Der foreligger ingen officielle anbefalinger om pausering af ACE-INH i forbindelse med odontologisk behandling, men ønsker man at være særlig forsigtig, kan der pauseres efter præparatets farmakokinetiske egenskaber (fx for Ramipril 24 timer før indgrebet) (44).

Patienter med ACE-INH-udløst angioødem kan skiftes til en angiotensin II-receptor antagonist, der sjældnere giver angioødem (42). Der foreligger ingen rapporter om angioødem i forbindelse med tandbehandling ved behandling med angiotensin II-receptor antagonister.

Kronisk idiopatisk angioødem med eller uden urticaria Selv ved grundig udredning ender størstedelen af patienter

Profylakse

Hereditært angioødem • Tabl. Danazol eller inj. komplement C1 inhibitorkoncentrat • Behov for profylakse og præparatvalg konfereres med HAE-kyndig læge

Histamin-medieret angioødem • Såfremt patientens sygdom er velbehandlet, kræves ingen særlig profylakse

Øvrige typer angioødem • Behandlende læge og eventuelt speciallæge bør konsulteres i tvivlstilfælde

• Ved behov for profylakse kan anvendes antihistamin og systemisk kortikosteroid

Tabel. 1. Profylakse før odontologisk behandling.

Table. 1. Prophylaxis before dental care.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

|

477 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

med recidiverende angioødem i denne kategori (4,45). Hos en del af disse patienter er der ledsagende urticaria og auto-antistoffer mod IgE, IgE-receptoren og/eller glandula thyreoidea (4,5,30,46). Risikoen for angioødem i forbindelse med odontologiske indgreb er ukendt hos denne patientgruppe (12).

Patienter med idiopatisk angioødem responderer ofte godt på antihistaminer, selvom et mindretal af patienter kræver supplerende immunmodulerende behandling (3-5). Det er vigtigt at sikre sig, at patientens sygdom er velkontrolleret, før odontologisk behandling iværksættes. Nogle patienter har behov for supplerende antihistamin eller kortikosteroid profylakse inden indgreb i mundhulen (8).

Angioødem og urticaria i forbindelse med tandbehandling Det akutte angioødem med eller uden urticaria, som optræder, mens patienten stadig befinder sig hos tandlægen, er oftest allergisk betinget (latex, lokalanalgetika, odontologisk materiale) (6,8,20,23,24). De andre typer angioødem opstår typisk, efter patienten har forladt praksis, og kan således kun erkendes ved at spørge ind hertil, når patienten kommer til næste behandling.

Såfremt luftvejen er truet, har det førsteprioritet at skaffe en alternativ luftvej enten ved intubation eller trakeotomi. I tandlægepraksis vil nødtrakeotomi, som udføres ved incision i membrana cricothyreoidea (koniotomi) oftest være det oplagte valg, da remedier hertil er simple (skalpel, rørformet element, fx forbindelsesstykket til spiralsuget samt eventuelt en pean). Ved enhver form for trakeotomi, og således også koniotomi, er det afgørende, at patientens hoved er bagoverbøjet og gerne sænket, idet cartilago cricoidea ofte er i eller under jugulum-niveau hos personer i rygleje. Hvis patienten er adipøs eller korthalset, kan en pude under skulderbladene optimere forholdene. Der findes færdige procedurepakker såsom Portex Mini-Trach II® og Quicktrach®, som kan lette indgrebet. Såfremt patienten befinder sig på et hospital, vil man oftest vælge vågen fiberskopisk vejledt nasal intubation.

Den medicinske behandling af det akutte histamin-medierede angioødem med eller uden urticaria afhænger af sværhedsgrad, lokalisation (luftvejsaffektion), og om der er ledsagende anafylaksi (18). Lettere tilfælde kan ofte håndteres med peroral antihistamin evt. i kombination med kortikosteroid. Alvorlige tilfælde behandles med følgende triade: 1) 0,3-0,5 mg adrenalin intramuskulært stigende til 0,8 mg ved anafylaktisk shock, 2) antihistamin intramuskulært (fx Tavegyl® 1-2 mg), 3) kortikosteroid intravenøst (fx 80 mg Solu-Medrol®) (18). Tandlæger vil ofte have adrenalin 0,1 % (1 mg/ml) som ampul og administrere det sub- eller intralingvalt. På grund af den store perfusion i tunge og mundbund vil adrenalin meget hurtigt blive optaget i blodbanen og herefter udøve sin vasokonstriktoriske effekt (47). Dette giver imidlertid en øget risiko for bivirkninger sammenlignet med injektion i lårmusklen, idet tungen er rigeligt vaskulariseret med risiko for intravasal injektion eller hurtig systemisk absorption. En del tandlæger har, som alternativ til adrenalin i ampulform, anskaffet sig adrenalinpen. I tilfælde |

478 |

af anafylaksi vil adrenalin også kunne afhjælpe bronkokonstriktion og hypotension. Ved larynxødem kan der suppleres med adrenalininhalation (fx 1 mg adrenalin i 5 ml NaCl på forstøvermaske med et iltflow på 5 l/min) (18).

Det bradykinin-medierede angioødem responderer principielt ikke på ovenstående behandling, men kendes årsagen til et alvorligt akut angioødem ikke umiddelbart, er der rationale i at anvende anti-allergisk behandling med adrenalin, antihistamin og kortikosteroid, da det histamin-medierede angioødem er hyppigst forekommende. HAE behandles i akutfasen med C1INHkoncentrat (Cinryze®, Berinert®, Ruconest®) intravenøst eller bradykinin-receptor-2-antagonisten icatibant (Firazyr®) subkutant. Tidligere har frisk frosset plasma været brugt med nogen effekt, men bør nu kun anvendes i tilfælde af, at ingen af de ovennævnte behandlingsmuligheder er tilgængelige. Dette skyldes, at der i sjældne tilfælde kan ske forværring af angioødemet samt en lille risiko for overførsel af blodbårne infektioner (4851). Ved mistanke om ACE-INH-udløst angioødem foreligger der kasuistisk dokumentation for effekt af icatibant, men indtil videre er denne indikation off-label (48,51).

Visitation og udredning Patienter, der tidligere har oplevet angioødem med eller uden urticaria, samt patienter med uafklaret ”allergi-lignende” reaktion ledsaget af angioødem, bør altid udredes, før der foretages odontologiske indgreb (8,11). En omfattende anamnese er det vigtigste redskab til hurtig og korrekt udredning (30), og her kan tandlægen bidrage. Latenstiden fra symptomdebut til korrekt diagnose er hos danske HAE-patienter 16,3 år (35), og denne kan formentlig nedbringes ved fokus på tilstanden både i odontologisk og lægeligt regi. Udredning af angioødem og urticaria initieres som udgangspunkt af patientens egen læge, og patienten henvises ofte til dermatolog eller læge med ekspertise i allergologi. Ved mistanke om lægemiddeludløst angioødem kan promedicin.dk, produktresumé og Litt’s ”Drug Eruption Reference Manual” (52) være til stor hjælp.

Differentialdiagnoser Talrige tilstande kan imitere angioødem og benævnes pseudoangioødem. Blandt disse tilstande kan nævnes: akut kontakteksem, cellulitis, Morbihans sygdom, orofacial granulomatose, myksødem, vena cava superior syndrom og dermatitis artefacta. Endvidere kan en række bindevævssygdomme imitere angioødem i ansigtet: systemisk lupus erythematosus, sklerodermi, dermatomyositis og Sjögrens syndrom. Patienter med infektioner i hoved-hals-området kan have ledsagende periødem, eventuelt med kompromitterede luftveje, hvilket kan imitere angioødem. Oftest vil der dog være andre symptomer som trismus, febrilia og smerter. Traumepatienter kan ligeledes have voldsomme sekundære ødemer.

Konklusion Det lokale vævstraume samt flere remedier og medikamina tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Angioødem i odontologisk perspektiv | videnskab & klinik

anvendt i forbindelse med tandbehandling kan udløse et angioødem, eventuelt i kombination med urticaria og anafylaksi. I særdeleshed er det laryngeale angioødem frygtet, da det kan resultere i asfyksi og dødsfald, hvorfor det er afgørende, at medicin samt udstyr til akutbehandling og luftvejshåndtering altid er opdateret og tilgængeligt ved odontologisk behandling. Patogenetisk og anamnestisk er det muligt at differentiere mellem histamin-medieret og bradykinin-medieret angioødem, hvilket har afgørende behandlingsmæssige konsekvenser, idet de bradykinin-medierede angioødemer ikke responderer på traditionel antiallergisk behandling. Det er relevant at identificere risikoindivider, specielt gruppen af HAE-patienter, da indgreb i mundhulen uden sufficient profylakse udgør en betydelig risiko for at udløse potentielt livstruende angioødem. Således bør et-

hvert kirurgisk indgreb i hoved-hals-området hos patienter med recidiverende angioødem være grundigt planlagt i samråd med angioødemkyndig læge. Ligeledes kan overvejes at pausere med ACE-INH op til større indgreb i mundhulen. Risikoen for, at den praktiserende tandlæge møder en udiagnosticeret HAEpatient, er relativt lav i forhold til andre patienter med angioødem. Derimod må forekomsten af ACE-INH-udløst angioødem forventes at stige i takt med det stigende forbrug af præparatgruppen (43).

Taksigelse Overlæge og seniorforsker Hans-Jørgen Malling, Allergiklinikken, Gentofte Hospital, takkes for assistance med hensyn til guidelines for injektion af adrenalin.

Abstract (English) Angioedema with and without urticaria – a dental perspective Several diseases and pharmaceutical drugs can cause potentially life threatening angioedema in association with dental treatment.

By identification of “high risk” patients and by using the correct medical prophylaxis this risk can be reduced considerably. Consequently, all interventions in the head and neck area, in individuals predisposed to severe angioedema, should be planned in close cooperation with a physician experienced in angioedema.

A challenge is posed especially by subjects with hereditary an-

gioedema (HAE), since surgical treatment carries a significant risk of triggering a local angioedema. Dentists and maxillofacial surgeons are an important resource in the tracing of patients suffering from recurrent angioedema and in some cases in the differential diagnostic evaluation of swellings in the oral cavity.

Medication and instruments for acute treatment of angioedema with or without anaphylaxis, and for airway management, should always be readily available and updated in dental practice.

Litteratur 1. Madsen F, Attermann J, Linneberg A. Epidemiology of non-hereditary angioedema. Acta Derm Venereol 2012;92:475-9.

2. Champion RH, Roberts SO, Carpenter RG et al. Urticaria and angio-oedema. Br J Derm 1969;81:588-97.

3. Rasmussen EHR, Bindslev-Jensen C, Bygum A. Angioødem – udredning og behandling. Tidsskr Nor Legeforen 2012;21:2391-5.

4. Frigas E, Park M. Idiopathic recurrent angioedema. Immunol Allergy Clin N Am 2006;26:739-51.

5. Kaplan AP, Greaves MW. Angioedema. J Am Acad Dermatol 2005;53:373-88; quiz 9-92.

6. Sewerin I. Dødsfald med relation til behandling i tandlægepraksis.

Tandlægebladet 2008;112:708-19.

7. Wakefield YS, Theaker ED, Pemberton MN. Angiotensin converting enzyme inhibitors and delayed

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

onset, recurrent angioedema of the head and neck. Br Dent J 2008;205:553-6.

8. Rees SR, Gibson J. Angioedema and swellings of the orofacial region. Oral Dis 1997;3:39-42.

9. McFarland KK, Fung EYK. Enalapril-induced angioedema: A dental concern. Gen Dent 2011;59:148-50.

10. Richards R, Crombie HM. Familial angioneurotic oedema: Two fatal cases after dental extractions. Br Med J 1960;2:1787.

11. Atkinson JC, Frank MM. Oral manifestations and dental management of patients with hereditary angioedema. J Oral Pathol Med 1991;20:139-42.

12. Bork KBS. Laryngeal edema and death from asphyxiation after tooth extraction in four patients with hereditary angioedema. J Am Dent Assoc 2003;134:1088-94.

13. Åbom ALN, Palarasah Y, Bygum A. Flere nye behandlingsmuligheder ved hereditært angioødem. Ugeskr Læger 2012;174:1894-8.

14. Ogbureke KU, Cruz C, Johnson JV et al. Perioperative angioedema in a patient on long-term angiotensin-converting enzyme (ACE)inhibitor therapy. J Oral Maxillofac Surg 1996;54:917-20.

15. Krnacik MJ, Heggeness MH. Severe angioedema causing airway obstruction after anterior cervical surgery. Spine 1997;22:2188-90.

16. Marrocco-Trischitta MM, Melissano G, Dominicis DD et al.

Angiotensin-converting enzyme inhibitor-induced angioedema following carotid endarterectomy misdiagnosed as cervical hematoma. Ann Vasc Surg 2006;20:145-7.

17. Degroote DF, Smith GL, Huttula GS. Acute Airway Obstruction Following Tooth Extraction

in Hereditary Angioedema. J Oral Maxillofac Surg 1985;43:52-4.

18. INSTITUT FOR RATIONEL FARMAKOTERAPI. Anafylaksi – symptomer og behandlinger (set 2013 april). Tilgængelig fra: URL: http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/ maanedsblad/2011/anafylaksi_-_ symptomer_og_behandling.htm.

19. Lerch M. Drug-induced angioedema. Chem Immunol Allergy 2012;97:98-105.

20. Stroh JE, Johnson RL. Allergyrelated emergencies in dental practice. Dent Clin North Am 1982;26:87-98.

21. Goodson JM, Moore PA. Lifethreatening reactions after pedodontic sedation: an assessment of narcotic, local anesthetic, and antiemetic drug interaction. J Am Dent Assoc 1983;107:239-45.

22. Milgrom P, Fiset L. Local anaesthet-

|

479 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

ic adverse effects and other emergency problems in general dental practice. Int Dent J 1986;36:71-6.

23. Ogunsalu CO. Anaphylactic reaction following administration of lignocaine hydrochloride infiltration. Case report. Aust Dent J 1998;43:170-1.

24. Chiu CY, Lin TY, Hsia SH et al. Systemic anaphylaxis following local lidocaine administration during a dental procedure. Pediatr Emerg Care 2004;20:178-80.

25. McEntee J. Dental local anaesthetics and latex: advice for the dental practitioner. Dent Update 2012;39:508-10.

26. Cullinan P, Brown R, Field A et al.

Latex allergy. A position paper of the British Society of Allergy and Clinical Immunology. Clin Exp Allergy 2003;33:1484-99.

27. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse af latexallergi. Albertslund: Schultz Information, 2003;1-65.

28. Malling HJ, Hansen KS, Mosbech H. Indikation for adrenalinautoinjektor efter anafylaksi. Ugeskr Læger 2012;174:1741-3.

29. Casale TB, Sampson HA, Hanifin J et al. Guide to physical urticarias. J Allergy Clin Immunol 1988;82:758-63.

30. Zuberbier T, Asero R, BindslevJensen C et al. EAACI/GA(2)LEN/ EDF/WAO guideline: definition, classification and diagnosis of urticaria. Allergy 2009;64:1417-26.

31. Wedi B, Raap U, Wieczorek D et al.

Urticaria and infections. Allergy Asthma Clin Immunol 2009;5:10.

32. Hellgren L, Hersle K. Acute and chronic urticaria. Acta Allergol 1964;19:406-20.

33. Krishnamurthy A, Naguwa SM, Gershwin ME. Pediatric angioedema. Clin Rev Allergy Immunol 2008;34:250-9.

34. Haddad A, Frenkiel S, Small P. Angioedema of the head and neck. J Otolaryngol 1985;14:14-6.

35. Bygum A. Hereditary angio-oedema in Denmark: a nationwide survey. Br J Dermatol 2009;161:11538.

36. Bork K, Siedlecki K, Bosch S et al. Asphyxiation by laryngeal edema in patients with hereditary angioedema. Mayo Clin Proc 2000;75:349-54.

37. Bork K, Hardt J, Staubach-Renz P et al. Risk of laryngeal edema and facial swellings after tooth extraction in patients with hereditary angioedema with and without prophylaxis with C1 inhibitor concentrate: a retrospective study.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112:5864.

38. Van Sickels NJ, Hunsaker RB, Van Sickels JE. Hereditary angioedema: treatment, management, and precautions in patients presenting for dental care. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010;109:168-72.

39. Lodi G, Sardella A, Bez C et al. Den-

tal experience and self-perceived dental care needs of patients with angioedema. Spec Care Dentist 2001:21;27-31.

40. Peacock ME, Brennan WA, Strong SL et al. Angioedema as a complication in periodontal surgery: report of a case. J Periodentol 1991;62:643-5.

41. Seymour RA, Thomason JM, Nolan A. Angiotensin converting enzyme (ACE) inhibitors and their implications for the dental surgeon. Br Dent J 1997;183:214-8.

42. Suhrs HE, Ibsen H. Forekomst af angioødem ved blokering af reninangiotensin-aldosteron-systemet.

Ugeskr Læger 2012;174:724-9.

43. Holm JP, Ovesen T. Increasing rate of angiotensin-converting enzyme inhibitor-related upper airway angio-oedema. Dan Med J 2012;59:A4449.

44. Girndt M. Zahnärztlicher Eingriff mit Lokalanästhesie: Muss der Patient vorher seine ACE-Hemmer absetzen? Fortschritte der Medizin 2011;153:20.

45. Zingale LC, Beltrami L, Zanichelli A et al. (2006). Angioedema without urticaria: a large clinical survey.

CMAJ 2006;175:1065-70.

46. Hide M, Francis D, Grattan C et al. Autoantibodies against the high-affinity IgE receptor as a cause of histamine release in chronic urticaria. N Engl J Med 1993;328:1599-604.

47. Knoll-Köhler E, Lewitzki O. Car-

Kurser hösten 2013Synea - kvalitet och precision

ELITE latexfri mjuk - vår putskopp med suverä populära n rengöringseffekt och utvänd iga räfflor för mindre stänk!

Välkommen till våra kurser, antagning i turordning!

TA-97 CLED

WA-56 LT

Mejla pia.saavala@tandlakarforbundet.se för att få anmälningsblankett!

WA-99 LT

|

Tandlaegebladet nr 4.indd 1

480 |

Der foreligger skriftligt samtykke fra patienten i forbindelse med publiceringen af billedet uden sløring.

från sveriges

tandläKarför bund

3

Handpl kurser föcr kdaigde

WP-64 M

och Elite Putskopp

Sveriges Tandläka rförbund

Synea är en serie med pålitliga och starka vinkelstycken området. Synea har starka kullage som har små huvude r som ger instrum kännetecknas av n för bästa sikt av entet lång hållbar kvalitet, precisio behandlingshet. Våra populär n och den ergonom a Syneainstrume iska greppvänliga Se även våra Syneat nt profilen som underlä urbiner som är utrusta ttar ditt arbete! de med LED ljussys krångliga och kostsam tem - en diod istället ma lampbyten! för fiberoptik. Inga fler Kontakta oss gärna för mer information: W&H Nordic AB, t: 08-445 88 30, e: office@whnord ic.se, wh.com

utbildning h östen 201 KursKatalog

Utbildningar hösten 2013

I höst erbjuder Sveriges Tandläkarförbund omkring 90 kurser inom olika odontologiska ämnesområden.

Läs mer i kurskatalogen och anmäl dig på www.tandlakarforbundet.se

diohaemodynamic and plasma level responses to intraoral submucosal injection of adrenaline. J Dent1991;19:236-40.

48. Fast S, Henningsen E, Bygum A. Icatibant er en ny behandlingsmulighed ved livstruende angiotensinkonverterende enzym-inhibitorudløst angioødem. Ugeskr Læger 2011;173:2574-5.

49. Agostoni A, Cicardi M. Hereditary and acquiered C1-inhibitor deficiency: biological and clinical characteristics in 235 patients. Medicine (Baltimore) 1992;71:206-15.

50. Bowen T, Cicardi M, Farkas H et al.

2010 International consensus algorithm for the diagnosis, therapy and management of hereditary angioedema. Allergy Asthma Clin Immunol 2010;6:1-13.

51. Bas M, Greve J, Stelter K et al.

Therapeutic efficacy of icatibant in angioedema induced by angiotensin-converting enzyme inhibitors: a case series. Ann Emerg Med 2010;56:278-82.

52. L itt’s D.E.R.M. Database (set 2013 april). Tilgængelig fra: URL: http://www.drugeruptiondata. com/.

Välkommen på kurs!

Anmäl dig senas t 24 april på www.tandlakarf orbundet.se

2013-03-20 12:21:01 tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

NYHED

Du vil aldrig se på tandpasta på samme måde igen...

Problemer i gingiva

Plak

Sensitivitet Karies

Erosion af emaljen Dårlig ånde Tandsten

Misfarvning

Introduktion af Oral-B PRO-EXPERT en tandpasta med fordelene fra mange

© 2010 P&G

PGW-4030

STABILISERET TINFLUORID

Den første og eneste tandpasta med et gennembrud i formuleringen af stabiliseret tinfluorid og polyfosfat. Kombinationen forstærker sine antimikrobielle, anti-følsomhed og syre erosion fordele. 15 års forskning og mere end 70 kliniske studier har hjulpet med at validere den seneste tandpasta innovation.

Lær mere, besøg os på www.dentalcare.com

continuing the care that starts in your chair

videnskab & klinik | Selvtest

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er op til to korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”Selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Angioødem med og uden urticaria – odontologisk perspektiv Tandlægebladet 2013;117:474-80.

Spørgsmål 1.

Hvilke(n) tilstand(e) kan give livstruende angioødem i forbindelse med tandbehandling: Svar A. Behandling med blodtrykssænkende lægemidler af typen angiotensin-konverterende enzyminhibitorer.

Svar B. Hereditær hæmoragisk telangiektasi.

Svar C. Hereditært angioødem.

Spørgsmål 2.

Hvilke profylaktiske tiltag kan anvendes før indgreb i hoved-hals-området hos patienter med hereditært angioødem?

Svar A. Antihistamin.

Svar B. Attenueret androgen.

Svar C. Komplement C1 inhibitor koncentrat.

Spørgsmål 3.

Hvad er den/de vigtigste akutbehandling(er) ved anafylaktisk shock med angioødem i luftvejene?

Svar A. Nødtrakeotomi.

Svar B. Adrenalin.

Svar C. Hydrokortison.

|

482 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Tetric® EvoCeram BulkFill Bulk-komposit & Bluephase® Style Polymeriseringslampe

Til endnu mere effektive

posteriore restaureringer

• Fyld op til 4 mm – takket være den patenterede initiator Ivocerin • Modeller med lethed – konsistensen er smidig • Polymeriserer i ti sekunder – med Bluephase Styles 10 mm lysleder • Din æstetiske restaurering er færdig

Særudgave Advarsel: Stærkt vanedannende!

Download PDF fil på Special Edition af Dr. Markus Lenhard! www.ivoclarvivadent.se/sv/danmark

www.ivoclarvivadent.se Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

videnskab & klinik | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Ingen klare svar om skyllemidler til kanalbehandling Dansk forsker efterlyser klinisk anvendelig evidens.

Winnie Brodam

R

odkanalskylning i forbindelse med kanalbehandling bliver traditionelt udført med natriumhypoklorit (NaOCl) i forskellige koncentrationer, men der bliver også anvendt klorhexidin og diverse kombinationer af væske, gel og antibiotika. Derfor har et hold Cochranereviewere ledt efter evidens for effekt af diverse skyllemidler.

Reviewet omfatter 11 studier, og det konkluderer, at natriumhypoklorit er det mest anvendte skyllemiddel efterfulgt af klorhexidin i form af væske eller gel.

Cochranes reviewere har ikke fundet evidens for at anbefale et skyllemiddel frem for andre. De nøjes med at konstatere, at natriumhypoklorit og klorhexidin tilsyneladende er mere effektivt end saltvand – og at eftersmerter tilsyneladende er uafhængige af såvel skyllemidlets art som af dets koncentration.

Kommentar af lektor, ph.d., dr.odont. Lars Bjørndal, Tandlægeskolen i København: Ovenstående review er på linje med en svensk SBU-rapport, der tidligere har påvist et lavt evidensniveau.

Af de 11 studier, der er inkluderet i Cochrane-reviewet om skylning ved ortograd rodbehandling, er der ingen, der siger noget om effekten efter et års kontrol vurderet ud fra røntgen; effektmålene udgør variationer over postoperative smerter, påvirkning af livskvalitet og andele af positive bakterieprøver efter behandling.

Oversigten advarer imod at sammenligne effekt af skyllevæsker på baggrund af eksisterende litteratur, og oversigten

|

484 |

afspejler først og fremmest, at der er behov for kliniske forsøg, som systematisk sammenligner skyllevæsker.

Inklusionskriterierne i Cochrane-reviewet omfatter alle tandtyper uanset diagnose, og det er problematisk, fordi det er vanskeligt at fortolke smerteresultater, hvis man ikke ved, om der er tale om vitale pulpae eller nekrotiserede, bakterieinficerede rodkanaler.

Det er også et problem, at man ikke har lavet særanalyse på henholdsvis pulpektomi og nekrotiske, inficerede rodkanaler med eller uden apikal opklaring. Endvidere er kun forsøg med anvendelse af enten natriumhypoklorit eller klorhexidin inkluderet.

Af de tendenser, der nævnes, er, at skylning med klassiske medikamenter såsom natriumhypoklorit og klorhexidin er bedre end saltvand! Men hvordan skal man håndtere dette bløde budskab som kliniker?

Reviewet viser ikke, at en metode er bedre end en anden.

Men der er selvfølgelig ikke frit valg på hylderne – man må forholde sig til den højeste eksisterende evidens på området. Samtidig skal man være skeptisk og tilbageholdende med at justere efter behandlingsprotokoller, som måske har vist sig lovende in vitro. Hvorfor? Fordi man på den baggrund ikke ved, om det rent faktisk ender med at være bedre end det, man i øvrigt gør.

Så pas på, at din skylleprotokol ikke er endt med at være for besværlig – vi ved ikke, om det hjælper – men de to klassiske skyllemedikamenter er bedre end saltvand – tak for det!

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

Abstract

Background Root canal treatment is carried out on teeth in which irreversible pulpitis has led to necrosis of the dental pulp. As a treatment option it is an alternative to dental extraction. Mechanical preparation and irrigation with antiseptic or antibacterial solutions destroys bacteria and cleans the infected root canal. Irrigants should be effective in deactivating bacteria in the entire root canal space without causing any adverse tissue reactions. Sodium hypochlorite (NaOCl) and chlorhexidine are commonly used but there is uncertainty as to which solution, concentration or combination is the most effective.

Objectives To assess the effects of irrigants used in the non-surgical root canal treatment of mature permanent teeth.

Search methods We searched the Cochrane Oral Health Group's Trials Register (to 5 July 2012), the Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL) (The Cochrane Library 2012, Issue 4), MEDLINE via Ovid (1950 to 5 July 2012), EMBASE via Ovid (1980 to 5 July 2012), LILACS via BIREME (1980 to 5 July 2012). There were no restrictions regarding language or date of publication.

Selection criteria Randomised controlled trials in single or multi-rooted permanent teeth with pulpal or periapical pathology or both, which require root canal treatment. Irrigants either against each other or against inactive irrigant or placebo. Combinations of irrigants were allowed and if used in conjunction with EDTA (ethylenediaminetetra-acetic acid) or similar chelating agents.

Data collection and analysis Two review authors independently assessed risk of bias of included trials and extracted data.

Main results We included 11 trials involving 851 participants with 879 teeth which had undergone root canal treatment and involved the use of irrigants. Two trials were assessed as being at low risk of bias, with six unclear and three high. Four trials compared sodium hypochlorite versus chlorhexidine, however, no primary outcomes and only one secondary outcome, bacterial growth cultures, was reported for two of these trials (20% and 50% of teeth in the control group had positive bacterial culture). The meta-analysis indicated no strong evidence of a difference in the existence of bacterial growth between the interventions (risk ratio 0.73; 95% confidence interval 0.34 to 1.56; P = 0.41).

The seven remaining trials each compared different interventions and only two of these trials included useable data on the primary outcomes of swelling and pain. One trial compared sodium hypochlorite 5.25% alone versus sodium hypochlorite 5.25% combined with hydrogen peroxide 3%, and versus normal saline and reported pain at 3 to 14 days after the procedure. There was no evidence of a difference in pain between the three groups. The other trial compared sodium hypochlorite 5% versus sodium hypochlorite with 'proteolytic enzyme', and there was no evidence of a difference in swelling between the groups. Two further trials reported bacterial growth, and three trials failed to report any data which could be used in the review. None of the included trials reported any data on adverse effects nor radiological changes in periapical radiolucency.

Authorsâ&#x20AC;&#x2122; conclusions Although root canal irrigants such as sodium hypochlorite and chlorhexidine appear to be effective at reducing bacterial cultures when compared to saline, most of the studies included in this review failed to adequately report these clinically important and potentially patient-relevant outcomes. There is currently insufficient reliable evidence showing the superiority of any one individual irrigant. The strength and reliability of the supporting evidence was variable and clinicians should be aware that changes in bacterial counts or pain in the early postoperative period may not be accurate indicators of long-term success. Future trials should report both clinician-relevant and patient-preferred outcomes at clearly defined perioperative, as well as long-term, time points.

Fedorowicz Z, Nasser M, Sequeira-Byron P, de Souza RF, Carter B, Heft M. Irrigants for non-surgical root canal treatment in mature permanent teeth.

Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 9. Art. No.: CD008948. DOI: 10.1002/14651858.CD008948.pub2.

tandlĂŚgebladet 2013 | 117 | nr. 6

|

485 |

videnskab & klinik | Faglig kommentar

Faglig kommentar Kommentaren knytter sig til artikler i cariologitemaet, som Tandlægebladet bragte i numrene 3 og 4, 2013.

Cariesforebyggelse Benny Kaufmann Solbirk, tandlæge, København Ø

F

remskrives cariestallene fra børne- og ungdomstandplejen, vil caries være udryddet om få årtier. Kun de allerdummeste, som ikke kan finde ud af at børste tænderne ordentligt, vil fremover kunne rammes af caries.

I virkeligheden er det også utroligt, at små bløde bakterier kan være årsagen til, at emaljen, kroppens hårdeste væv, opløses og bryder sammen.

Fluor kan ikke være årsag til cariesfrihed, siger forskerne, fordi fluorid virker ved en remineraliseringsproces. Sygdom er altså en forudsætning for, at fluorid har en effekt. Det kan man også tydeligt se af de oprindelige arbejder med fluoreffekt. Selv i områder med allermest fluorid havde de mere caries, end vi har i dag. Et ændret sukkerforbrug, probiotikaindtag eller en bedre spytsammensætning kan heller ikke være forklaringen på udryddelsen af caries.

Hvis man nu havde en interesse i at forsinke denne ellers positive udvikling, fx fordi den ville bryde fødekæden til tandlægeboret, eller man var sælger af fluortandpasta eller probiotika; hvad ville man så gøre? Udviklingen kan nok ikke standses, men hvordan kunne den bremses?

Det vigtigste er at skabe tvivl om årsagen til caries. Det næste er at skabe tvivl om folks evne til at fjerne årsagen ved hjælp af tandbørsten. For langt de fleste er der ingen tvivl om, at der ikke går hul i en ren tand. Men hvis man nu kunne opfinde et nyt navn til årsagen, fx ved at kalde plak for biofilm, som jo er noget positivt. Og så skal man bare vedligeholde biofilmen fremfor at fjerne plakken. Det gøres ved at øge tilførslen af fluor og probiotika og reducere tilførslen af sukker. At reducere sukkertilførslen og øge probiotikatilførslen er helt klart positive tiltag, medens det samme ikke kan siges om øget fluoridtilførsel.

Men hvordan reducerer man effekten af hjemmemundhygiejne? Man skelner mellem professionel plakfjernelse og amatøragtigt tidsspilde med tandbørste. Det første foregår på en tandklinik, medens det andet foregår i hjemmet. Og man har allerede solid videnskabelig forskning, der viser, at tandbørstning ikke virker mod caries, men kun mod tandkødssygdomme.

|

486 |

Man har på den måde både gjort bakteriebelægninger på tænderne til noget positivt og bevist, at folk ikke kan finde ud af at børste tænder. Men man mangler lige dødsstødet, så enhver indvending kan fejes til side. Ved altid at børste tænder med fluortandpasta, altså altid kombinere plakfjernelse med fluor, er det helt umuligt at afgøre, om en eventuel effekt skyldes plakfjernelsen eller fluortandpastaen.

Svindelnummeret er fuldendt, bakterierne skal vedligeholdes og ikke fjernes, og folk kan alligevel ikke finde ud af at fjerne dem, og selv hvis de kunne, ville det aldrig nogensinde komme for en dag, fordi det kunne lige så godt være på grund af fluortandpastaen. Der er helt klart bedre økonomi i at vedligeholde biofilmen fremfor at fjerne plakken, måske ikke for samfundet eller dem, som det går ud over, men i hvert fald for nogle.

Det smarte ved det hele er, at alle de kloge godt kan finde ud af at børste tænder, så de ikke får huller. De dumme, som ikke kan finde ud af det, er også for dumme til at brokke sig. Og hvis de gør, kan tandlægen altid sige, at biofilmen ikke er tynd nok, eller at der skal mere fluorid i tandpastaen eller mindre sukker i kosten. Hvor det, der virkelig er brug for, er bedre plakfjernelse.

Metoden er helt skudsikker og har virket for tandlægevidenskaben i næsten hundrede år.

I Deans fluorundersøgelser fra 1942 havde byerne uden fluor mere end dobbelt så meget caries som byerne med høje fluoridkoncentrationer i drikkevandet. Årsagen var den høje cariestilvækst på grund af møgbeskidte tænder. Siden er vi blevet bedre til at børste tænder, og effekten af fluorid er faldet. Og når det drejer sig om at opnå cariesfrihed, har fluorid ingen effekt overhovedet. I 1942 kunne brugen af fluorid forsvares, fordi cariestilvæksten kunne halveres. Men når det drejer sig om at opnå cariesfrihed, er brugen af fluorid skadelig, både fordi fluorid ikke kan standse eller forhindre opståen af caries og på grund af bivirkningerne.

Spaltepladsen i Tandlægebladet er desværre begrænset for mig. Men på hjemmesiden http://www.cariesforebyggelse.dk/ kan der læses mere om bl.a. caries i naturen og ses illustrationer.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

BENDT WIKKE MARKETING A/S

videnskab & klinik

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier.

Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen.

Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation.

Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S2013 · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk tandlægebladet | 117 | nr. 6

|

487 |

samfund & arbejdsliv

ERFARING. Det er 21 år siden, Lisbeth Mikkelsen behandlede sin første patient i Vestre Fængsel. Eller bare ”Vestre”, som hun kalder det. I dag kombinerer hun stillingen i fængslet med arbejde på sin egen klinik i Lyngby.

ænder bag tremmer Lisbeth Mikkelsen møder samfundets skyggesider, når hun to gange om ugen går på arbejde i Vestre Fængsel. Voldsmænd, narkomaner og rockere er de faste gæster i hendes klinik. Det kræver både fagligt og menneskeligt overskud, men hun er glad for jobbet på 21. år.

Tekst: Anders Klebak Foto: Lizette Kabré

| 488 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

samfund & arbejdsliv

I

venteværelset er et skilt med en mobiltelefon med en rød streg over, og inde på selve klinikken afslører tremmerne for vinduerne, at vi befinder os i et fængsel. Men det er patienterne, der for alvor gør forskellen. Fængselstandlæge Lisbeth Mikkelsen har mødt sin andel af mennesker fra samfundets skyggesider. Rockere, narkomaner, voldsmænd og -kvinder.

Vestre Fængsel, som to gange om ugen er hendes arbejdsplads, har både en afdeling for rockere og en for kvinder, men en stor del af de indsatte er varetægtsfængslede, der venter på dom. Mange af dem har ikke besøgt en tandlæge i årevis og ville aldrig finde vej til én, hvis ikke de sad i fængsel, fortæller Lisbeth Mikkelsen.

– Tandsundheden er katastrofalt dårlig på de fleste patienter herinde. Jeg trækker rigtig mange tænder ud.

Især narkomanerne har elendige tandsæt. De har ikke overskud til at passe på deres tænder, siger hun.

Det var lidt af et tilfælde, at hun havnede i fængslet.

I 1992 vendte hun hjem fra et job i Nordnorge og skrev sig på en liste som jobsøgende. Kort tid efter blev hun kontaktet af den daværende tandlæge i Vestre Fængsel.

Han havde haft en tante, som boede på samme vej som Lisbeth – og det blev kriteriet for at kalde hende til samtale. I dag – 21 år efter – har hun set mere til indersiden af fængselsmurene end selv de mest hardcore kriminelle. ”Sådan en pæn dame som dig …?”

Ikke alle holder så længe. Fx er det svært at finde klinikassistenter, som bliver på posten i længere tid. Bortset fra Lisbeths nuværende klinikassistent – Dorthe – som hun har arbejdet sammen med i syv år, har der været stor udskift-

ning. Man kan ikke gå på arbejde i et fængsel, hvis man er utryg eller tager oplevelserne med hjem, fortæller hun.

– Nogle kan ikke slippe det. De synes, det er synd for fangerne, og så bliver det for hårdt for dem.

Ved siden af jobbet som fængselstandlæge har hun en klinik i Lyngby. Her er klientellet noget anderledes. Når hun fortæller sine patienter i Lyngby om fængslet, bliver mange overraskede.

– Jeg har været ude for, at folk ikke kan forstå det.

De siger ”sådan en pæn dame som dig, hvad laver du derinde?” Men for mig er det ikke så mærkeligt. Jeg kan rigtig godt lide det. Det er en god arbejdsplads.

Til gengæld er det vigtigt for hende at holde fast i arbejdet udenfor fængslet. De faglige udfordringer i fængslet er nemlig af en helt anden karakter end dem udenfor murene.

– Hvis man skal holde den faglige gejst efter 30 år i faget, er man nødt til at lave noget andet end kun at trække tænder ud, siger hun.

Bare det at få fangerne til at blive siddende længe nok i stolen, til at hun kan udføre sit arbejde, kan i sig selv være en udfordring. Lisbeth Mikkelsen taler om, at folk har en on/off-knap. Når den er slået til, og de har paraderne oppe, kan det være vanskeligt at gennemføre en behandling. Stemningen kan blive spændt, og behandlingen kan ende i ingenting. Det kræver en vis indsigt i patienterne, som er kommet med de mange års erfaring.

– Fængslet er jo ikke et særligt imødekommende sted.

Fangerne forventer sig ikke noget godt af det, der sker herinde. Men vi fortæller dem, at vi gør det gode her på klinikken, siger hun.

FANGERNE. Vestre Fængsel er hovedsageligt et sted, hvor varetægtsfængslede sidder, mens de venter på at komme for en dommer. Men der er også en afdeling for rockere og en for kvinder, der afsoner domme.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

| 489 |

samfund & arbejdsliv

Fanger, som ikke afsoner, men fx er varetægtsfængslede og derfor sidder i Vestre Fængsel i kortere tid, har kun krav på akut tandlægehjælp. Mange af dem er misbrugere, og når de sidder alene i deres celler med hverken alkohol eller stoffer til at bedøve dem, begynder de at mærke deres dårlige tænder på en anden måde. Og det kan forplante sig inde bag fængslets mure, forklarer Lisbeth Mikkelsen. Smertelindring er derfor en af hendes vigtigste funktioner.

– Misbrugerne er ikke rigtig vant til, at man kan have ondt i tænderne. Men smerter kan betyde meget for det overskud, fangerne har. Hvis de går rundt med smerter længe, påvirker det også betjentene og deres arbejde.

Så jeg tror, Dorthe og jeg spiller en vigtig rolle for roen herinde.

» Fangerne forventer sig ikke noget godt af det, der sker herinde. Men vi fortæller dem, at vi gør det gode her på klinikken Diamant på tænderne En gang imellem kan man høre nøgler, der klirrer og et par fængselsbetjentes stemmer, der runger i de store gange, og tunge døre, der lukker – forsvarligt. Bag en af dørene har rockerne deres eget afsnit. Faktisk lige på den anden side af Lisbeth Mikkelsens klinik. De afsoner

| 490 |

længere domme og har derfor ret til behandlinger, som det offentlige yder tilskud til. Rockerne har ikke de store problemer med tandbørstningen. Alligevel skiller de sig ud. Lisbeth Mikkelsen blev en gang spurgt af en rocker, om hun ville sætte en diamant fast på en tand.

– Jeg sagde, han kunne tage den med, så vi kunne se på det. Det var en rigtig flot sten, men alt for stor. Den ville ødelægge hans tand. Han var ligeglad og ville gerne have den sat på, men jeg sagde nej. Jeg vil ikke sætte den på og så skulle rodbehandle senere, fortæller hun.

Et andet problem for nogle af fangerne er kombinationen af styrketræning og energidrikke. Der bides hårdt sammen, når vægtene skal løftes, og sammen med syreholdige drikke har man opskriften på et problem med nedslidte tyggeflader. Bideskinnebehandlinger er derfor en af de ting, Lisbeth Mikkelsen får mulighed for at lave en del af. Det sker også, at hun må træde til, når der har været slagsmål. Men det hører til sjældenhederne.

Fanger, der opfører sig truende, er også sjældent. Men det sker. Og når det sker, så slår Lisbeth og Dorthes mangeårige samarbejdsrutine til. Lisbeth stiller sig i sikker afstand fra fangen i stolen, mens Dorthe signalerer til betjenten – der som regel opholder sig i venteværelset – at der skal hjælp til. Når betjenten træder til, falder der som regel hurtigt ro på.

En episode fik dog en mere dramatisk slutning. En fange var utilfreds med, at Lisbeth Mikkelsen afslog hans krav til en bestemt behandling. Han begyndte at optræde truende. Fængselsbetjenten kunne ikke holde fangen fast alene. Hele fire mand skulle der til for at holde fangen fast.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

samfund & arbejdsliv

FORSKELLE. Fængslet har sin egen tandlægeklinik.

De varetægtsfængslede har ret til nødbehandlinger, som ikke kan udsættes.

Fanger, der afsoner længere domme, har ret til de tandbehandlinger, som det offentlige yder tilskud til.

– Han var allerede aggressiv, da han kom ind. Sådan en hændelse glemmer man ikke. Det endte med en retssag, fordi han havde truet mig. Det var meget ubehageligt. Det havde jeg selvfølgelig brug for at få talt om, da jeg kom hjem. Men det sætter sig ikke så dybt, at jeg bliver bange for at gå på arbejde. ”Man husker de unge” De seneste år er der kommet flere udlændinge i klinikken. Tre ud af fire patienter har ikke dansk cprnummer, vurderer Lisbeth Mikkelsen. Nogle af dem opholder sig ulovligt i landet og venter på, at de skal sendes hjem. Og selv om Lisbeth har set og hørt lidt af hvert, så er der stadig patienter, hun ikke glemmer lige med det samme.

– Man husker især de unge. Det gør indtryk, når der kommer en forhutlet ung kvinde ind, gravid i sjette måned og med badesandaler midt om vinteren. Så tænker man ”hvad bliver hun sendt hjem til?”

Men med tiden har hun også lært sig at holde en professionel distance til fangerne og ikke blive draget ind i deres historier. At den person, man har siddende foran sig i stolen, har begået et mord eller grov vold, kan være svært at rumme. En gang fik hun og Dorthe en julegave, en fange havde lavet i værkstedet i fængslet. Han var dømt for et bestialsk mord på en kvinde – en sag, som havde trukket store overskrifter i medierne.

– Jeg smed gaven ud. Det var simpelt hen for makabert at have stående og blive mindet om. Selv om han havde givet os den i taknemmelighed over en behandling, siger hun.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

I hendes første år på klinikken hørte hun mange grumme historier fra fangerne, og de fik også lov til at fortælle dem. Det er slut nu.

– De havde behov for at fortælle mig, hvorfor de sad i fængslet. Den slags historier hører jeg ikke så meget længere, og jeg vil heller ikke høre dem. Hvis de begynder at fortælle, afbryder jeg dem, siger hun.

» Jeg har været ude for, at folk ikke kan forstå det. De siger ”sådan en pæn dame som dig, hvad laver du derinde?”

Det betyder ikke, at hun bare lukker ørerne og hiver redskaberne frem. Hun lytter, men det er tænderne, det handler om. Det er vigtigt ikke at blive trukket ned.

Jobbet kræver et stort overskud både psykisk og fysisk.

Både når hun skal give afslag på en behandling, eller når hun skal videregive sundhedsinformationer. Bare det at starte en behandling med et smil kan gøre en forskel, fortæller hun.

– Hvis ikke jeg har det overskud, bliver jeg sårbar.

Og så skal man hele tiden tro på, at det gode findes i selv den mest afstumpede voldsmand eller forhutlede misbruger, fortæller Lisbeth Mikkelsen.

– Der er noget godt i alle. Hos nogle ligger det bare dybere end hos andre. For os handler det om at prøve at nå ind til det gode, så vi kan lave vores arbejde, siger hun.

| 491 |

Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket sikrer en hygiejne i top!

Bedøvelse i singlepakninger forhindrer kontaminering Septodont er suveræn inden for hygiejne og sikkerhed i forbindelse med bedøvelse.

Tydelige farvekoder sikrer, at du hurtigt får overblik over de forskellige Septodont produkter

Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer som den eneste dentalanalgesiproducent fremover alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du skal bare bestille som du plejer, så leveres Septanest og Septocaine i de nye pakninger.

Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges.

På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, som kan overføres til kanylen.

Det gør, at du nu kan opbevare en åbnet pakning med bedøvelse på klinikken uden at skulle bekymre dig om hygiejnen.

Optimal sikkerhed for patienten Septodont er ydermere den eneste producent, der slutsteriliserer deres produkter, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning, som giver dig tryghed for, at du gør dit bedste for at sikre dine patienter under behandlingen.

Se produktinformation andetsteds i Tandlægebladet

Skal bestilles på apoteket

samfund & arbejdsliv

Ny KRAM-rapport:

Fokusér på risikogrupper Opmærksomheden skal rettes mod patienter med forhøjet risiko for tandsundhedsproblemer, hvis tandsundheden skal op, lyder det i ny rapport, der også sammenligner de nordiske landes voksentandplejesystemer.

Tekst: Anders Klebak

S

elvom tandsundheden generelt er blevet bedre, er uligheden stadig stor, og hvis den skal til livs, er det nødvendigt at lave en massiv opsøgende og forebyggende indsats overfor risikogrupper, hedder det i tredje og sidste del af KRAM-undersøgelsen på tandlægeområdet. Ældre, medicinbrugere, folk på overførselsindkomster eller med højt sukker- og sodavandsforbrug er nogle af de grupper, som voksentandplejen skal rette fokus mere mod.

Rapporten, der er lavet af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), foreslår bl.a. en model, hvor regionerne systematisk identificerer og indkalder personer med høj risiko.

Formand for Tandlægeforeningen, Freddie SlothLisbjerg, mener, det er en god idé med opsøgende arbejde. Især i forhold til grupper, som i dag ikke bruger voksentandplejen.

– Hvis vi skal gøre noget ved uligheden i tandsundhed, bliver man nødt til at gøre en større indsats for at fange de uregelmæssige brugere. Nogle vil have brug for et lille skub for at gå til tandlægen, siger han.

Nordiske forskelle Rapporten sammenligner desuden voksentandplejen i Danmark, Norge, Sverige og til dels Finland. Især på tilskudsområdet er der forskelle på, hvordan landene har indrettet sig. De andre nordiske lande har eksempelvis brugerbetaling på flere sundhedsydelser end Danmark.

Det betyder, at danskerne gennemsnitligt har færre udgifter til brugerbetaling end naboerne. Fx koster det penge at gå til læge og speciallæge i de andre lande. I voksen-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

tandplejen er der også markante forskelle. Danmark og Finland yder tilskud til en række ydelser, svenskerne har et ”loft” for brugerbetalingen, og nordmændene har kun tilskud til særlige grupper, som på grund af sygdomme eller medicinforbrug har problemer med tandsundheden.

Danskerne ligger generelt lavere i gennemsnitlig brugerbetaling pr. patient i voksentandplejen end svenskere og nordmænd.

Et resultat fra rapporten – der dog skal læses med visse forbehold, fordi tallene fra de enkelte lande opgøres forskelligt – viser, at det gennemsnitlige DMFT er lavest blandt danskerne.

– Det er overraskende, at vi ligger så godt, og det gør mig glad, for det viser, at danske tandlæger gør et godt stykke arbejde, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Forslag fra KRAM-rapporten: • Offentligt voksentandplejetilbud for at ramme grupper, der ikke benytter tandplejen i dag.

• Kortlægning af risikofaktorer og identifikation af risikogrupper • Massiv opsøgende og forebyggende indsats rettet mod risikogrupper.

• Omlægning af tilskud, så det i højere grad er målrettet risikogrupper.

| 493 |

EN FuturaBoNd tIL aLLE SItuatIoNEr!

DUAL-HÆRDENDE UNIVERSAL ADHÆSIV

Futurabond® U

• En bonding til alle situationer – ingen brug for andre adhæsiver på klinikken • Selvætsning, selektiv ætsning eller total ætsning – valget er dit!

• Imponerende mangfoldighed af applikationer – til direkte eller indirekte restaureringer – fuldt ud kompatibel med alle lyshærdende, dual-hærdende eller selv-hærdende kompositter – uden brug af yderligere aktivator – sikker binding til adskillige materialer, så som metal, zirconium eller aluminiumoxid og keramik – uden brug af yderligere primer • Appliceres et enkelt lag – blot 35 sekunders total arbejdstid

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyksland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

NYHED

samfund & arbejdsliv

Flere advarer nu mod

e-cigaretter

Man aner ikke, hvad de indeholder, og ingen kender langtidsvirkningerne. Både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse advarer mod de nye elektroniske cigaretter.

Tekst: Trine Ganer

D

e såkaldte e-cigaretter har på kort tid vundet stort indpas herhjemme. Butikker, der forhandler remedierne, popper i øjeblikket op mange steder, og de har kunder nok at servicere. En ny Epinion-undersøgelse viser, at op mod 150.000 rygeglade danskere nu damper løs på de cigaretlignende plastikrør.

Den nye trend mærkes også på landets tandklinikker, hvor patienter spørger personalet til råds om de elektriske cigaretter. Og spørgsmålet er så, hvordan man som sundhedsprofessionel skal rådgive om den nye rygedille.

For umiddelbart kan e-cigaretterne måske virke som et godt alternativ til de tobakscigaretter, der i bogstaveligste forstand er dømt godt og grundigt ude. Og hvis det kan hjælpe folk med at lægge netop tobakken på hylden, skal man måske ligefrem anbefale det?

Sundhedsstyrelsen advarer Ikke hvis man spørger Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Begge advarer i skarpe vendinger mod, at man blot ukritisk damper løs på de røgfri cigaretter, og Sundhedsstyrelsen så sig for nylig nødsaget til at gå ud med en eksplicit advarsel.

Udmeldingen fra styrelsen kommer oven på en stor stigning i antallet af børn og voksne, der bliver forgiftede

af at indtage de nikotinholdige rygevæsker, der selv i små mængder kan være yderst skadelige. Nikotin er i virkeligheden et giftstof, og nikotinholdige produkter, der ikke er tobak, skal være godkendt som lægemiddel for at kunne sælges, og ingen forhandlere eller producenter har indtil nu ansøgt om og fået en tilladelse.

I Kræftens Bekæmpelse er man heller ikke glad for de røgfri cigaretter.

– Vi er altid glade, hvis folk dropper tobak og bliver røgfri, men vi synes, at de kun skal benytte rådgivning og de medicinske produkter, som er testet og godkendt til rygestop, siger Niels Them Kjær, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Et andet problem er, at det er svært at gennemskue, hvad produkterne overhovedet indeholder.

Mange af produkterne sælges af små firmaer, som importerer fra fabrikker i Kina, og det er næsten umuligt at vide, hvilke stoffer man indtager, hvis man bruger de her produkter, siger Niels Them Kjær.

Som det er i dag, er e-cigaretterne ikke omfattet af rygeloven, og det betyder, at det er lovligt at bruge dem indendørs. Det mener både Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen imidlertid bør ændres.

Hvad er e-cigaretter?

E-cigaretter (eller elektroniske cigaretter) består af en cylinder af plastik eller metal, ofte med en glød i form af en lysdiode. Cigaretterne indeholder typisk en forstøver, et batteri og en beholder til væske. Når man suger på cigaretten, aktiveres den, så væsken med kemikalier varmes op og kommer i dampform, så de kan inhaleres.

På nogle modeller kan man udskifte en væskepatron, og på andre kan man selv påfylde væskeblandinger. Det er ulovligt at sælge væsker med nikotin i Danmark.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

| 495 |

samfund & arbejdsliv

Tryghedsordningerne informerer:

Ophørspension ved kliniksalg Indbetaling på ophørspension Når du sælger din virksomhed, kan du indbetale din skattepligtige avance på en ophørspension.

Det sikrer dig fuldt skattefradrag i salgsåret. Du kan indbetale op til 2.507.900 kr. på en pensionsordning i 2013 med ret til fradrag.

Du kan vælge ophørspensionen som en livrente- eller en ratepension. Begge pensionsformer giver en løbende udbetaling hver måned i en aftalt periode. Livrentepensionen kan udbetales livsvarigt eller i en aftalt periode, og udbetalingen kan ske straks efter oprettelsen. Ratepensionen kan først udbetales fem år efter oprettelsen, og udbetalingen kan ske ud over det 85. år.

Regler for oprettelse af ophørspension • Du skal have drevet selvstændig virksomhed i mindst 10 år inden for de seneste 15 år før salg.

• Det kan være som personligt ejet virksomhed eller anpartsselskab.

• Du skal være fyldt 55 år, inden du sælger virksomheden.

• Du kan maksimalt trække den skattepligtige avance fra – i 2013 er beløbet 2.507.900 kr.

• To ligestillede ægtefæller i virksomheden kan begge udnytte ordningen fuldt ud.

• Du får fradrag i salgsåret, hvis pengene er indbetalt senest 1. juli i det følgende år.

Kontakt Tryghedsordningerne Er du i tvivl om, hvilken pensionsordning du skal vælge, eller mangler du svar på dine spørgsmål?

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

| 497 |

ÂŽ ÂŽ KaVo KaVo EstEticA EstEticA E70 E70

Min Minnye nyeKavo.

Kavo.

Dentotal_CMYK Dentotal_CMYK [Converted].pdf [Converted].pdf 04/02/10 04/02/10 9:15:08 9:15:08

KavoKavo forhandles forhandles gennem: gennem:

KaVo Kaindretning, Vo indretning, salg og salg service og service

Untitled-8 1Untitled-8 1

10/12/08 15:46:15 10/12/08 15:46:15

Individuel Individuel Komfort Komfort er frihed. er frihed.

Hold alleHold muligheder alle muligheder åbne. Hos åbne.

Kavo Hos kalder Kavovikalder det for vi frihed. det for frihed.

Det du vælger Det du nu, vælger passer nu,til passer dine til ønsker dine lige ønsker nu, lige mennu, vil men du ændre vil dueller ændre udvide, eller udvide, er det tileren dethver til en tidhver muligt, tid muligt, nemt ognemt bekvemt. og bekvemt.

Det er de Detsmå er de detaljer små detaljer som gørsom helegør forskellen, hele forskellen, og listenogbliver listenletbliver lang.let lang.

Her er nogle Her erafnogle Kavo´s af fordele: Kavo´s fordele: • Svæveteknologi • Svæveteknologi for optimal for optimal benpladsbenplads • Stoleposition • Stoleposition fra 350 fra til 900 350 mm til 900 – Ideelt mm –uanset Ideelt om uanset du står om du ellerstår sidder ellerunder sidderarbejdet under arbejdet • Trendelenburg-bevægelse • Trendelenburg-bevægelse • Trådløs • Trådløs fodkontrol fodkontrol • PiezoLED • PiezoLED scaler med scaler over med 20 over spidser 20 til spidser bla. endo til bla. & endo micro&invassiv micro invassiv therapi therapi • Automatiseret • Automatiseret desinfektionsprogram desinfektionsprogram • SMART-Drive • SMART-Drive – giver dig – giver fulddig trækkraft fuld trækkraft selv vedselv laveved omdrejninger lave omdrejninger • KaVoLUX • KaVoLUX 540 LED540 OP-lampe LED OP-lampe – prisbelønnet – prisbelønnet OP-lampe OP-lampe med indbygget med indbygget kompositprogram kompositprogram • Driftsikkerhed • Driftsikkerhed og minimale og minimale omkostninger omkostninger på service på service • Made•inMade Germany in Germany

For yderligere Forinfo yderligere kontaktinfo venligst: kontakt franck.lintrup@kavo.com venligst: franck.lintrup@kavo.com - +46 76 777 - +46 812276 777 8122

indlæg & debat

?!

Indlæg & debat

Kommentar

12 hurtige fra tandlægen til lægen

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 500 |

Eva Allin, tandlæge, Aarhus Merete Andersen, praktiserende læge, Aarhus

I

Tandlægebladet nummer 10/ 2012 bragtes artiklen: ”Samarbejdet mellem tandlæger og læger er minimalt”. Artiklen var baseret på et bachelorprojekt på Tandlægeskolen i København. Som opfølgning på artiklen har vi i Aarhus i et stykke tid arbejdet med netop at forbedre samarbejdet mellem læger og tandlæger.

Dette har resulteret i en miniguide, som i 12 punkter overfor læger opridser, hvad tandlæger udover at bore beskæftiger sig med. En artikel herom er i april 2013 publiceret i Månedsskrift for almen praksis.

1. Antibiotikumbehandling Tandsmerter skyldes oftest caries, en knækket tand eller tandinfektion (tandbyld, rodspidsinfektion). Problematikken skal løses med tandlægebehandling, og antibiotikum er kun sjældent indiceret, medmindre der er påvirket almentilstand med feber.

Smertebehandling indtil patienten kan komme til tandlæge efter den almindelige ”smertetrappe”. I større byer forefindes tandlægevagt – man skal dog påregne vagthonorar. Hvis man overvejer antibiotikumbehandling, bør patienten klinisk vurderes, og antibiotikumvalget bør være almindelig Vepicombin®, hvis det tåles.

2. Antikoagulationsbehandling og tandkirurgi På kæbekirurgisk afdeling på Aarhus Sygehus er kravet til INR-niveau i forbindelse med tandkirurgi 2,5 eller

derunder. INR bør måles samme dag eller dagen før planlagt behandling.

Trombocythæmmende medikamenter (magnyl, Persantin®, clopidogrel) er sædvanligvis ikke et problem.

3. Diabetes og tænder Forskellige problemer gør sig gældende. Dårligt reguleret diabetes med højt blodsukker giver dels mundtørhed med risiko for øget cariesforekomst, dels øget infektionsrisiko i mundhulen.

På grund af nedsat immunforsvar får diabetespatienter lettere marginal parodontitis. Arealet af blødende tandkød hos en ubehandlet parodotitispatient kan svare til et blødende og inflammeret sår på ca.

10-20 cm2 – altså et overraskende stort areal med risiko for hæmatogen spredning.

Mundtørhed ses ofte og giver risiko for caries og med tiden risiko for mistede tænder.

Tanderstatninger (implantater) hos diabetespatienter er ikke altid indiceret og kan være kontraindiceret pga. infektionsrisiko. Brug af tandproteser vanskeliggøres desuden af sarte og tørre slimhinder.

Læger bør opfordre patienterne til regelmæssigt tandlægebesøg.

Spørg evt. til regelmæssigt tandlægeeftersyn i forbindelse med diabetesårskontrollen.

Rygning er en forværrende faktor med øget prædisposition for marginal parodontitis. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

indlæg & debat

4. Syre og tænder De fleste typer sodavand har overraskende lave pH-værdier – eksempelvis er pH-værdien for cola 2,7.

Sukkerfri sodavand har, ligesom cola, også lav pH-værdi pga. kulsyren.

Gode råd i forbindelse med indtagelse af sukker- og syreholdige produkter: Gør det hurtigt og skyl munden med vand bagefter – undlad tandbørstning umiddelbart efter, da tandbørsten ellers skurer emaljen med syre, hvilket kan resultere i tab af emalje.

Vær opmærksom på medicin, der indeholder sukker.

5. Smertefri lokalbedøvelse Tandlægeskræk er et overordentligt udbredt fænomen – genesen er sikkert mangfoldig, men til de patienter med angst for smerter kan nogle tandlæger tilbyde næsten smertefri anlæggelse af lokalbedøvelse ved hjælp af en ”computerstyret” teknologi.

6. Profylaktisk antibiotikum i forbindelse med tandbehandling Patienter med kunstige hjerteklapper skal have profylaktisk antibiotikum forud for tandbehandling, der kan medføre blødning (herunder tandrensning) pga. risiko for hæmatogen spredning af mundhulebakterier.

Dette gælder også for patienter i immunosuppressiv behandling. Der er ikke indikation for profylaktisk penicillinbehandling hos patienter med ledproteser.

Hvis penicillin tåles, gives en engangsdosis på 2 gram amoxicillin 1 time før behandling.

7. Mundtørhed Vær opmærksom på, at adskillige medikamenter kan forårsage mundtørhed eksempelvis tricykliske antidepressiva (Saroten®, nortriptylin) og steroid inhalationsbehandling. Nedsat spytproduktion ses tillige ved Sjögrens sygdom og som senfølger til strålebehandling i hoved-hals-regionen. Spyt tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

indeholder enzymer, der nedbryder bakterier og dermed beskytter mod caries. Mundtørhed er desuden et ubehageligt symptom, der kan give svie og brænden i mundhulen, svampeinfektioner og smagsforstyrrelser.

Kan afhjælpes med Zendium Saliva gel eller en blanding af lige dele vand og glycerin tilsat et par dråber citron. Det er vigtigt at anvende tandpasta med fluor som cariesprofylakse.

8. Kæbeledsproblemer og hovedpine Vær opmærksom på, at kæbeledsproblemer og tænderskæren (bruksisme) kan give ansigtssmerter, og smerter fra frembrydende visdomstænder i underkæben kan give ørenære smerter – henvis til tandlæge.

9. Generel opmærksomhed på behov for tandsanering i forbindelse med visse behanndlinger Ved indsættelse af hjerteklapproteser bør patienten så vidt muligt have foretaget tandeftersyn, så ”problemtænder” kan blive behandlet. Det samme gælder ved planlagt immunosuppressiv og kemobehandling.

En alvorlig, men sjælden bivirkning til osteoporosebehandling med bisfosfonat- og alendronatbehandling er knoglenekrose i forbindelse med tandekstraktioner. Særligt udsatte er cancerpatienter med multiple knoglemetastaser (mamma, prostata og myelomatose), der får i.v.behandling med betydelig højere doser antiresorptiv behandling. Man kunne overveje at foreslå alle patienter et tandeftersyn før påtænkt osteoporosebehandling. Et problem med den antiresorptive behandling er den år lange halveringstid.

10. Skader på (mælke)tænder Mht. mælketænder er der grund til at kontakte børnetandplejen, såfremt en mælketand er ”slået op” pga. risiko for beskadigelse af det blivende tandan-

læg – det kan ofte vente til en hverdag.

Meget løse mælketænder fjernes pga. aspirationsrisiko. Tænder, der er slået ind, vil sædvanligvis rette sig spontant.

Lidt løse tænder og blødning ved tandlejet kræver sædvanligvis ikke tandlægevurdering, men blød kost kan anbefales ved tandømhed.

Skade på blivende tænder: Ømme og/eller let løse tænder kræver ikke akut behandling, mens meget løse og udslåede tænder med rod kræver akut tandlægebehandling, da man vil forsøge at sætte tanden op igen. Tænder kan i ventetiden opbevares i mundhulen, i mælk eller i fysiologisk saltvand.

Tænder, der er knækket svarende til kronen, forsøger man at lime på igen.

11. Specialtandplejen Specialtandpleje for voksne er et tilbud for borgere, der ikke kan bruge de almindelige tilbud om tandpleje på grund af betydelige og varige funktionsnedsættelser, fx: • Parkinsons sygdom eller sklerose • sindslidelse • udviklingshæmning • autisme • cerebral parese/hjerneskade Tilbud om specialtandpleje forudsætter henvisning fra fx læge/ tandlæge og visitation på klinikken.

Der skal påregnes en egenbetaling på op til 1.800 kr.

12. Henvisning af patienter Patienter med malignitetssuspekte forandringer i mundhulen henvises direkte til nærmeste ØNH-afdeling eller kæbekirurgisk afdeling via kræftpakke.

Tak til Johan Blomlöf, overtandlæge på Aarhus Universitetshospital, og Søren Hillerup, professor, dr.odont., Københavns Universitet, for drøftelser samt gennemlæsning og rettelser i manuskriptet. |

501 |

indlæg & debat

?!

Nyt fra NIOM

Allergi og dentale materialer Nils Roar Gjerdet, seniorforsker NIOM as og professor ved Universitetet i Bergen

N

IOM har mottatt f lere spørsmål knyttet til allergi for bestanddeler i dentale materialer fra tannhelsepersonell i Norden. Spørsmålene er omarbeidet noe for å gjøre dem mer allmenngyldige.

Epoksy-plast Det er et spørsmål om en pasient som har fått påvist kontaktallergi mot epoksy-plast, kan reagere på komposittfyllinger. Er det i så fall slik at eksisterende komposittfyllinger bør fjernes, og at man bør unngå å legge inn nye fyllinger? Kan det også være et problem med resinbasert sement?

Det er diskutert om det er kryssreaksjoner mellom Bis-GMA, som er en vanlig bestanddel i mange kompositter, og epoksy-plast. Dette er imidlertid ikke klarlagt, men Bis-GMA har kjemiske likheter med epoksy. Bis-GMA har en akrylatgruppe som er mer vanlig i allergi-

Fig. 1. Hvitlige tegninger i overgangsfold og buccale mucosa som mistenkt reaksjon på fyllingsmateriale. © Foto: Tannlege Gunnar Svendsen

| 502 |

sammenheng. En vurdering på helt generelt grunnlag tilsier imidlertid at det er lite trolig at pasienten reagerer på herdet kompositt. Om pasienten ikke har ubehag med de eksisterende fyllingene, så anbefales det ikke å fjerne de, dersom de ellers er klinisk tilfredsstillende. Bruk av plastsement til for eksempel «bondet» keramikk burde ikke være noe problem, men det er samme vurderinger som beskrevet ovenfor.

Metaller i metall-keram-konstruksjoner Hvilke råd kan gis i forbindelse med utredning av pasient der det mistenkes allergireaksjon på metallegeringer i MK-konstruksjoner.

Lappetesting (epikutantesting, «patch-test») kan være en mulighet for å belyse eventuelle kontaktallergier. For selve MK-konstruksjonen er det metallene gull, palladium, nikkel, kobolt, krom som er mest aktuelle i allergisammenheng. Dersom det er klinisk begrunnet mistanke om allergireaksjoner, er standardprosedyrene å anmode pasientens fastlege om å henvise til dermatolog, med en kort anamnese og status presens fra deg. Det kan være aktuelt å allergiteste med «dental screening»-serien med substanser som er aktuelle ved dentale materialer. Det er ikke alle hudlegekontor som har den.

Kolofonium Vi har en patient som är allergisk mot kolofonium. Jag skulle behöva veta

vilka dentala material som innehåller just kolofonium och om det är något speciellt vi ska se upp med när det gäller allergin mot detta.

Kolofonium er en substans som er en naturharpiks som kleber under fuktige forhold. Det eneste dentale produktet som vi kjenner til med innhold av kolofonium, er Duraphat Dentalsuspension (som er klassifisert som legemiddel)*.

Duraphat tannkrem inneholder ikke kolofonium. Tidligere var det noen periodontale sårpakninger med kolofonium, men vi kjenner ikke til at de eksisterer lenger. Kolofonium kan finnes i noen proteseadhesiver, men vi har ikke sett slike på markedet i Norden. *http://www.fass.se/LIF/produktfakta/artikel_produkt.jsp?NplID=19751008000025&DocTypeID=3 Rapportering Dersom det er reaksjoner ved et spesifikt produkt, skal det primært rapporteres til produsent eller tilvirker. I Norge bør bivirkninger mot dentale materialer rapporteres til Bivirkningsgruppen for odontologiske materialer. I andre nordiske land kan bivirkninger rapporteres til helsemyndigheter eller deres representanter: Läkemedelsverket (Sverige); Sundhedsstyrelsen (Danmark); Valvira (Finland).

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

indlæg & debat

Læserbrev

Tandpleje kontra wellness Karina Møller Steenberg, tandlæge og klinikejer, Haderslev

S

torken er en dejlig flyver …

Danmark er et dejligt land!!!

Eller det var det engang.

Dengang Danmark var et land, der på trods af velstand/velfærd var et land, hvor vi tog os af de svageste og værdigt trængende i vores samfund.

Der var engang, hvor vi oplevede et omfang af ”dropout” fra voksentandplejen, som vi tog hånd om ved

Astrid Krag citeres for at have udtalt, at borgere med raske tænder ikke behøver tilskud til halvårlige tandeftersyn, men kan nøjes med at blive indkaldt hvert andet år. Og at et tilkøb af kontrol er at sidestille med wellness eller massage – det er da noget af det mest stupide, der nogensinde er ytret omkring tandpleje. Jeg er hverken massør eller

»Astrid Krag citeres for at have udtalt, at borgere med raske tænder ikke behøver tilskud til halvårlige tandeftersyn, men kan nøjes med at blive indkaldt hvert andet år at lempe på tandlægeregningen/ øge tilskuddet for de unge. Der var engang, hvor det var tandlægerne, der tog stilling til, hvilken behandling der bedst tilgodeså patienten …

Der var engang!

Nu sidder der en regering, som skal have finansieret div. sundhedsudspil. Dette gøres efter deres overbevisning bedst ved at nedsætte afgiften på sodavand og beskære i sygesikringstilskuddet til tandbehandling … Bemærkelsesværdig tankegang?

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

fitnessinstruktør, men tandlæge. Jeg ser det som min fornemste opgave at forebygge, at diagnosticere og at behandle sygdomme i tænder og mundhule. Hvis vores patienter kun skal ses af tandlægen hvert andet år, vil det kræve en kæmpemæssig indsats på profylaksefronten i form af instruktioner/fluorbehandlinger og især risikovurderinger, og her taler vi kun om forebyggelse af caries. Hertil kommer alment sundhedsfremmende overvejelser, paradentosebehandlinger og ikke at

forglemme slimhindeforandringer/ oral cancer; hvem tager ansvar for diagnosticering af dette, vil nødigt selv skulle tage dette ansvar, hvis jeg kun ser mine patienter hvert andet år – ”når de nu har sunde tænder”.

Der gives mulighed for, at patienterne selv kan vælge at tilkøbe kontrolydelser, men det er utopi at tro, at den almene dansker kan blive ved at finde pengene til selv at finansiere diverse Sundhedsydelser. Der vil helt sikkert ske et fravalg af tandlægebesøg, specielt fra de i forvejen socialt dårligere stillede borgere og de unge. I et land, hvor vi går så højt op i at uddanne tandlæger og klinikpersonale efter alle kunstens regler, bør vi da stile meget højere i vores tandsundhed, men vi lader økonomi og politiske tiltag underminere vores sundhedssystem.

Det kunne da være, man skulle overveje at blive massør eller fitnessinstruktør, der er nok ikke så meget politisk indblanding …

Læs også tre andre tandlægers holdning til regeringens forslag på side 463.

|

503 |

indlæg & debat

?!

Svar til Karina Møller Steenberg, læserbrev:

Tandpleje kontra wellness Søren Bach-Petersen, formand for Tandlægeforeningens Klinikejerforhandlingsudvalg Kære kollega Tandlægeforeningen er vi mindst lige så frustrerede som dig over sundhedsministerens udspil om at fjerne 118 mio. kr. årligt fra patienterne i voksentandplejen.

Vi er nu i gang med forhandlinger med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om en fornyelse af

I

Tandlægeoverenskomsten. Vi har længe været klar over, at det ville blive nogle meget vanskelige forhandlinger med regionerne. Med fjernelsen af de 118 mio. kr. oven i de 180 mio. kr., der blev fjernet i forbindelse med finansloven sidste år, kan det kun blive endnu sværere at få forhandlet et fornuftigt resultat

i hus med regionerne om Tandlægeoverenskomsten.

Læs mere om Tandlægeforeningens holdning til sundhedsminister Astrid Krags udspil i lederen, side 456.

Design by DentistsTM

Ren effektivitet nu også i miniformat

3657-1303 © Directa AB

PractiPal kassettesystem består af kassetter, borholdere, filholdere, engangsartikler og tilbehør, som alle kan sættes fast i kassetten og blive siddende under hele rengørings- og autoklaveringsprocessen.

Kombinationerne er mange og giver hver klinik mulighed for at øge effektiviteten ved at anvende gennemtænkte og optimalt tilpassede kassetter til alle behandlingstyper.

PractiPal giver personalet helt nye værktøjer til at udvikle hygiejne og infektionskontrol, hvilket bliver stadigt vigtigere fremover.

PractiPal findes nu også i et mindre format – perfekt som undersøgelsesbakke, tandplejer-bakke og til opbevaring af ekstra instrumenter. Med plads til 5 instrumenter.

DIRECTA AB Design By DentistsTM P.O. Box 723, 194 27 Upplands Väsby, SWEDEN

| 504 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

indlæg & debat

Kronik

Tandplejen blev glemt i 70’ernes socialreform En historikers bud på, hvorfor der aldrig kom fuld skattefinansiering på voksentandplejen.

Ulrik Stets Hilden, historiestuderende, Syddansk Universitet

V

oksentandplejen kom sent med i socialreformen, primært på grund af datidens opfattelse af tandsundheden. Da den kom med, var der, grundet et markant skift i det økonomiske og politiske landskab, ikke politisk vilje til at gøre voksentandplejen fuldt skattefinansieret. Skattefinansieret voksentand-

også være, at patienter ofte er nogle nærige typer, der ikke under tandlægen at få løn for sit arbejde.

Så griskhed eller nærighed skader måske tilliden mellem tandlæger og patienter. Når tandlægen spørger, om man skal have et røntgenbillede, tænker patienten muligvis på, hvem der mon skal betale for det. Og det er

» De faktiske forslag til skattefinansieret voksentandpleje, der var oppe at vende i debatten, havde eller blev opfattet som havende en stærkt socialistisk undertone pleje blev derfor udskudt i den tro, at den kommunale børnetandpleje og profylaksen ville, om ikke overflødiggøre voksentandplejen, så i hvert fald reducere behovet i fremtiden voldsomt.

Undersøgelsens start En historiestuderende undrede sig for nogle år siden over, hvorfor det koster penge at gå til tandlægen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne studerende, en yngre og lidt mere naiv udgave af mig selv, i udgangspunktet tænkte, at det nok skyldtes tandlægernes velkendte griskhed.

Problemet med at have penge mellem tandlæge og patient kunne tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

i grunden irriterende.

Hvorfor koster det så penge at gå til tandlægen? Et hurtigt og godt svar er, at tandlægerne er højtuddannede specialister, som naturligvis skal have løn for det, de laver.

Men set i forhold til resten af sundhedsvæsenet så er dette svar ikke helt tilfredsstillende.

Spørgsmålet skal derfor være, hvorfor er voksentandplejen ikke finansieret over skatten ligesom sygehuse og privatpraktiserende læger? Og hertil bliver svaret en del mere indviklet.

En forklaring på, hvorfor der er egenbetaling på voksentandpleje, er ikke så ligetil. Her er tale om en beslutning, der ikke blev taget. Med

det mener jeg ikke bare, at der blev sagt nej, men at beslutningen om, hvorvidt der skulle være fuld skattefinansiering eller ej, ikke blev truffet for alvor, og det er dette fravær af beslutning, der i realiteten endte med at betyde nej.

Socialreformen i 70’erne og Trygheden Det offentlige sundhedsvæsen har rødder langt tilbage i historien. Men den model med næsten fuld skattefinansiering, vi kender i dag, stammer kun fra 1973. I 60’erne besluttede Folketinget, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge, hvordan social- og sundhedsvæsenet i Danmark kunne effektiviseres og gøres billigere og bedre. En af de måder, hvorpå det nye system skulle forbedre på det gamle, var ved at garantere Tryghed, med stort T. Man skulle, både for samfundets og for den enkeltes skyld, sørge for, at folk ikke blev så hårdt ramt af en social begivenhed, at denne sociale begivenhed trak andre med sig. Blev man syg, skulle dette ikke føre til en fyring, og blev man arbejdsløs, skulle dette ikke tvinge en til at gå fra hus og hjem.

Det er meget dyrere for samfundet at hjælpe folk op fra en tilværelse som hjemløse, end det er at understøtte dem i en periode.

Skulle man være kynisk over for denne tanke, kunne man sige, at det, |

505 |

indlæg & debat

?!

vi kender som velfærdssamfundet, her kom til at handle om, hvor hurtigt og billigt man kunne få folk tilbage til en position, hvor de kunne skabe vækst.

Skulle man være begejstret, er modsvaret, at her blev der virkelig skabt et samfund, hvor alle fik en ordentlig mulighed for at bidrage. Og hvor samfundet efterstræbte at hjælpe folk hurtigt og effektivt.

Men hvad enten man syntes om denne kollektive sikringsmodel eller ej, så kan det ikke nægtes, at tandplejen blev glemt i forarbejdet til denne reform. Tandplejen blev stort set ikke nævnt i de to betænkninger, som Socialreformkommissionen kom med, og efterfølgende var der ingen, der benægtede, at tandplejen var blevet overset eller måske glemt.

Hvorfor tandplejen blev glemt Der kan tænkes flere mulige forklaringer på, hvorfor et sundhedsområde så vigtigt som tandsundheden blev glemt.

Sygekasserne, hvis rolle nu skulle overtages af den offentlige sygesikring, havde aldrig fået lavet aftaler med tandlægeforeningen om fuld finansiering.

Tandlægerne som stand følte sig ikke som en del af det lægedominerede sundhedsvæsen og tog derfor ikke initiativ til at blive inkluderet.

Forståelsen af tandsundhedens betydning både i individets generelle sundhedstilstand og i samfundsmæssig sammenhæng var noget ringere dengang, end den er i dag.

Af disse tre mulige forklaringer tror jeg afgjort, at den tredje er den mest betydningsfulde. Det var simpelthen ikke klart i folks bevidsthed, hverken på Christiansborg, på gaden eller endsige blandt tandlægerne, at tandsundhed kunne have andet end forbigående betydning for folks erhvervsevne.

I 1971 var der to læserbreve i Tandlægebladet, hvor henholdsvis

| 506 |

Fritz Bundgård-Jørgensen og Erik Randers Hansen advarede om, at nu var socialreformen i gang, og at tandlægerne skulle melde sig på banen. I 1973 kom Tandlægeforeningens sociale udvalg med rapporten ”Glemte man tandplejen?”, hvor der blev givet et bud på, hvordan tandplejen kunne passe ind i det nye system. Også på Christiansborg opdagede man forglemmelsen. Og i 1972 vedtages et radikalt forslag om at undersøge danskernes tandsundhed. I 1976 kommer der en ny tandlægelov, og det er først i forbindelse med denne, at tandlæger-

voksentandplejen udskudt, til denne udvikling var tydelig.

Det ændrede politiske klima med jordskredsvalget gjorde det vanskeligt for de borgerlige partier at støtte et forslag om skattefinansiering, fordi Fremskridtspartiet pludselig var et højtråbende alternativ til dem.

De faktiske forslag til skattefinansieret voksentandpleje, der var oppe at vende i debatten, havde eller blev opfattet som havende en stærkt socialistisk undertone. Det gjorde dem upopulære blandt en stor del af tandlægerne, der som private erhvervsdri-

» Det var simpelthen ikke klart i folks bevidsthed, hverken på Christiansborg, på gaden eller endsige blandt tandlægerne, at tandsundhed kunne have andet end forbigående betydning for folks erhvervsevne ne officielt bliver sundhedspersonel.

Tandplejen blev altså glemt, primært fordi forståelsen af tandsundhedens betydning ikke rigtigt var til stede hverken bredt i befolkningen eller i Socialreformkommissionen.

Så kommer man i tanke om den Men tandplejen bliver ikke ved med at være glemt. Hvorfor kom den så ikke ordentligt med, da man kom i tanke om den? Også her kan der være flere forklaringer.

Da man opdagede forglemmelsen og kom i gang med at udbedre fejlen, var 60’ernes økonomiske optur forbi.

Det var pludselig blevet økonomisk krisetid, og der var ikke råd til en fuld skattefinansiering.

De undersøgelser, som blev iværksat, viste, at profylakse og skoletandpleje ville være nok til, at voksentandplejen på sigt ville blive et ganske lille fagområde. Derfor blev beslutningen om finansieringen af

vende ikke var begejstrede for tanken om øget offentlig styring eller måske offentlig overtagelse.

Tandlægerne kunne ikke blive enige internt og kunne derfor ikke komme med en anbefaling, og overladt til sig selv og embedsmændene valgte politikerne ikke at beslutte sig.

Alle mulighederne her er sandsynlige, måske Fremskridtspartiets betydning for de borgerlige partiers beslutninger ikke har været så stor, men det ændrede politiske klima, der fulgte valget i december 1973, gjorde alle partierne mere forsigtige.

Det er min opfattelse, at det, der havde størst betydning, var en kombination af tandlægernes uenighed og tiltroen til profylaksen. Der var et flertal i Folketinget, der meldte ud, at de var tilhængere af en fuld skattefinansiering, når midlerne var til det, men at man ønskede at se resultatet af skoletandpleje og det øgede fokus på forebyggende arbejde først. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk samt på www.plandent. dk og tlf. 43 66 44 44. Terapeutiske indikationer: Ledningsog infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer.

Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering).

Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år.

Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/ kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi.

Hjerte- og iskæmiske sygdomme. Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose.

Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAOhæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. * Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin.

Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være tilgængeligt: Krampestillende medicin *, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner.

Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides.

Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger.

Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets lednings-

evne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika.Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet . Graviditet: * Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: * Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain.

Bivirkninger: * Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi.

Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader.

Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. * Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet.

De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger.

Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule

til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig.

Septocaine injektionsvæske Produktinformation: Septocaine, injektionsvæske (Articainhydrochlorid 40 mg/ml og Adrenalin 10 mikrogram/ ml som adrenalintartrat). Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 17. august 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43 66 44 44.

Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi.

Dosering og indgivelsesmåde: Septocaine bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelsesteknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: 1 ampul: 1,7 ml (68 mg articainhydrochlorid). Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. Injektionen skal foretages langsomt (ca. 1 ml/min). Overskrid ikke hvad der svarer til 7 mg articainhydrochlorid per kg kropsvægt, hvilket passer med 7 ampuller til en person, der vejer 70 kg. Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Maksimumdosis er 7 mg/kg. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer: Dette produkt MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER gives under de følgende forhold: Til børn under 4 år. Overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen. Overfølsomhed over for natriummetabisulfit eller over for et eller flere af de øvrige hjælpestoffer. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi, Hjerte- og iskæmiske sygdomme, Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension, og alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere (eller behandling med disse midler inden for de sidste to uger) eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Patienter, hos hvem det er sandsynligt, at generel anæstesi er nødvendigt for at kunne udføre proceduren. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi.

Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. *Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. Septanest bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme og hos patienter der tidligere har haft epilepsi. Septocaine bør ikke anvendes hos patienter med mangelfuld plasmacholinesteraseaktivitet. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme. Patienter i behandling med antikoagulantia: Ved samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. heparin eller acetylsalicylsyre) bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur ved administration af lokalbedøvelse kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed. Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Samtidig brug af disse stoffer bør almindeligvis undgås. I situationer hvor samti-

dig behandling er nødvendig, er en omhyggelig monitorering af patienten afgørende. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. *Interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva (som maprotilin og imipramin) kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin (medføre alvorlig forlænget hyper-tension).

Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere (som propranolol) kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septocaine bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika (som isofluran) kan sensibilisere hjertet over for katekola-miner og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septocaine. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. *Graviditet og amning. Graviditet: Sikkerheden ved anvendelse af lokalanalgetika til gravide er ikke klarlagt med hensyn til påvirkninger af fosterudviklingen.

Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning. Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. *Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, der oplever systemiske bivirkninger i løbet af eller umiddelbart efter administrationen af Septocaine bør rådes til ikke, at betjene motorkøretøjer eller maskiner før end tegnene og/eller symptomerne er ophørt. *Bivirkninger.

Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Almindelige: (≥1/100 til <1/10): Bradykardi, takykardi, hovedpine, paræstesi, hypæstesi, ansigtsødem, hypotension. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Kvalme, opkastning, diaré, kløe, hypertension. Sjælden (≥1/10.000 til < 1/1.000): myokardiedepression og hjertestop, angina pectoris, takyarytmi, palpitationer, smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletrang, koma, facialisparese, søvnighed, diplopi, nydriasis, ptose, myosis, enoftalmus nystagmus, tinitus, øget respirationsfrekvens, respiratorisk lammelse, gaben, angioødem, vævsnekrose, svedeture, muskeltrækninger, toniske-kloniske kramper, akut ødematød hævelse af thyroidea, varmefølelse, allergiske reaktioner og i mere alvorlige tilfælge anafylaktisk chok, nervøsitet, angst, rastløshed, forvirring og agitation. *Overdosering: Overdosering er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Symptomer, som skyldes det lokalanalgetiske stof articain: CNS- eller kardiovaskulære bivirkninger kan opstå. Acidose, som resulterer i forværring af de toksiske bivirkninger. Symptomer, som skyldes det vasokonstriktoriske stof adrenalin: Kardiovaskulære symptomer såsom varmefølelse, svedeture, hjertebanken, migræne-lignende hovedpine, blodtryksstigning, angina pectoris, takykardi, takyarytmi og hjerte-stop. Udlevering: B. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (okt 2011): Varenr. 003016 – 4 x 50 tubuler – kr 1273,85, Varenr. 003033 – 8 x 50 tubuler - kr 2231,30 – Varenr. 002993 – 50 tubuler – kr.

367,80. Indehaver af markedsføringstilladelsen. Spécialités Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-des Fossés, Frankrig.

PATIENTKOMMUNIKATION I SÆRKLASSE Healthcare Channel har siden 2008 leveret patientkommunikationsløsninger til tandlæger og deres patienter baseret på højt fagligt odontologisk indhold.

I dag benyttes vores patientkommunikationsløsning af 300 tandlæger i hele Danmark.

INDHOLD GODKENT AF

Klinikkens fordele • Pålideligt system, brugervenligt for alle

medarbejdere på klinikken

• Sikker, hackerfri trådløs teknologi • Egen supportafdeling med helpdesk, som er let at komme i kontakt med • Højt fagligt odontologisk indhold. 100% garanti for værdiskabende kommunikation for klinikken og jeres patienter • 300 tilfredse tandlægers brug af vores kommunikationsløsning er jeres garanti for kvalitet

KONTAKT OS: Tlf. 70 20 99 15 - www.healthcarechannel.dk

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Fødselsdage 10. juni – 7. juli 2013 30 år Hanne Brødbæk Jespersen, København NV, 14. juni.

Anne Simmelkjær Kalms, Aarhus C, 18. juni.

Camilla Hornbeck Hansen, Maribo, 21. juni.

Jeanette Mathiassen, Frederiksberg C, 30. juni.

Emilie Wijngaard, Klampenborg, 6. juli.

40 år Lise Langhoff Bramm, Hørve, 12. juni.

Heidi Koch Andreasen, Virum, 14. juni.

Mads Bjerregaard Juul, Egå, 23. juni.

|

508 |

Susanne Sørensen, Gislev, 27. juni.

Camilla Engrob, Frederiksberg C, 29. juni.

Simon Schlosser, Holte, 30. juni.

Anders B. Bergstrøm Hansen, København V, 1. juli.

50 år Lisbeth Digebjerg Holgersson, Kolding, 17. juni.

Peter Boch, Gram, 18. juni.

Christine Alstrøm, Viby J, 19. juni.

Jeanette Christoffersen, Kastrup, 21. juni.

Birgitte Staffe, København NV, 22. juni.

Mie Hyldegaard, Dragør, 30. juni.

Peter Mathiasen, Roskilde, 30. juni.

Marianne Marstrand-Jørgensen, København N, 1. juli.

Erik Frauvne Pedersen, Skagen, 3. juli.

Manzar Alikhani, Vedbæk, 3. juli.

60 år Helga Largren, Højbjerg, 10. juni.

Birgitte Andersen, Nykøbing F., 12. juni.

Peter Mønster Asschenfeldt, Vrå, 14. juni.

Lasse Ansgar Skoglund, Norge, 17. juni.

Ture Ingeman Pedersen, Tønder, 26. juni.

Ulla Bjerk, Holte, 30. juni.

Jan Kublitz, Ballerup, 2. juli.

Jacob Lund-Cramer, Roskilde, 3. juli.

70 år Hans Christian Nielsen, Hørsholm, 11. juni.

Gerner Borg, København S, 23. juni.

Sten Rønne, Silkeborg, 30. juni.

75 år Jørgen Højerslev, Holte, 10. juni.

Gerhard Kley, Haderslev, 10. juni.

Stig Knudsen, Valby, 17. juni.

Per Bjørn-Christensen, Hals, 20. juni.

Rita Marit Stella Thingvad, Svendborg, 23. juni.

Niels Steen Jensen, Sorø, 25. juni.

Erik Søe, Helsingør, 2. juli.

80 år Lennart Wirenfeldt Larsen, Horsens, 17. juni.

Birgit Heiring, Humlebæk, 17. juni.

Erik Christensen, Skårup Fyn, 27. juni.

90 år Rigmor Rindel, Hørsholm, 10. juni.

dødsfald Leif Nielsen, født 1936, kandidateksamen 1960.

Peder Jensen, født 1943, kandidateksamen 1972.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

www.cmsdentalSHOP.dk

De 3 skridt der hjælper dine PA-patienter

Bakteriereduktion 1 Reducer bakteriernes vækstbetingelser med en grundig depuration.

2 Eliminer bakterier i alle patologiske pocher med det eller de redskaber du foretrækker: a FotoSan LAD b Antibiotika c Laser

Subgingival

bacterial replacement therapy Boost skiftet til sunde bakterier i pochens biofilm ved at injicere ProlacSan® gelen direkte i alle de behandlede pocher.

Gelen indeholder Lactobacillus brevis og plantarum. Disse stammer har meget gode aggregerings- og fæstningsevner til såvel slimhinde som tandrodsoverflade, så de bliver ikke bare skyllet ud som et kemikalie. Endvidere virker de specifikt antibakterielt mod kendte periopatogene bakterier.

MINT

En tablet om dagen Hjælp de sunde bakterier med at få overtaget i hele mundhulen, så der ikke efterlades et reservoir af patogene bakterier. Lad patienten tage en tablet daglig efter morgentandbørstning.

Kb h/ Sj æl lan d: R ing til He lga på

ProlacSan® Pro Kit ProlacSan leveres som gel eller sugetabletter samt i et Prokit med 15 æsker sugetabletter og 5 sprøjter - nok til 3 måneders behandling af 5 patienter.

42 14 48 51

CMS Dental A/S Ragnagade 7 2100 København

Fyn /Jy lland :

Rin g til Bet tina på 289 2 599 9

T: 3257 3000 F: 3257 1023 www.cmsdental.dk

SERVICE | Navne

40 års jubilæumskursus Kære årgang 73 fra Tandlægehøjskolen (dengang) i København.

I indbydes hermed til en event som holdes på Tandlægeskolen den 22. juni kl. 16.00 -17.30 med efterflg. middag m.m. et andet sted.

Eventen bliver arrangeret af nogle af vores årgangs førende ”faglige experter” på skolen, så tøv ikke, meld jer.

Tilmelding kun pr.mail til info@minmund.dk inden den 15/6.

I vil da modtage den endelige dagsorden.

Hilsen Karsten

Teleskop/konus Designet og produceret hos KRJ Dental i Roskilde KRJ Dental er et dentallaboratorium og har eksisteret i 9 år.

Vi har 20 års erfaring i tandteknikerfaget.

Vi har dygtiggjort os inden for teleskop- og konusverdenen, pga. stadig større efterspørgsel fra tandlæger og patienter.

Høj kvalitet og service.

Konkurrencedygtige priser.

Teleskop/konus er en fantastisk løsning til: • Patienter med tilvænningsproblemer med deres partielle proteser.

• Patienter der ikke er parate til implantat-behandlinger.

• Som alternativ til MK-broer.

• Implantatbehandlinger.

• At kombinere implantater med rest-tandsæt.

Ring og hør nærmere på 39292000

KRJ Dental arbejder med 3shape scanneren og fræser selv på vores in-house fræser.

Vi modtager scan fra Trios, Itero og senere Cerec.

KRJ Dental ApS – Skomagergade 8, 1. sal – 4000 Roskilde – tlf. 39292000 – info@krj-dental.dk

|

510 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Navne | SERVICE

Aalborg Kommune fejrer 100 år med sunde tænder 1.000 børnehave- og skolebørn var med, da Danmarks tredjeældste kommunale tandpleje den 24. april åbnede dørene for deres 100-års fødselsdagsfest i Nordkraft i Aalborg, hvor rådmand Mai-Britt Iversen og overtandlæge Gerd Bangsbo bød velkommen.

– Vi arbejder hver dag hårdt for at fastholde den positive udvikling i tandplejen, og vores mål er at blive den bedste kommunale tandpleje i Danmark. I dag er det alle børns eje at have gode og sunde tænder, og i Aalborg Kommune har næsten 60 pct. af alle 15-årige ingen huller, sagde en stolt Gerd Bangsbo.

Og der blev da også børstet tænder til festen, der have fået sponsoreret 22.000 tandbørster, som blev taget i brug til fælles tandbørstning, efter at gæsterne havde smagt på en flere meter lang kagemand.

For at fejre den runde fødselsdag var der i øvrigt sang og dans, en udstilling, der var åben for alle interesserede, og børnene fik mulighed for at skyde til måls efter Karius og Baktus, gætte dyretænder og høre om tandplejens historie.

Nordkraft var fyldt op, da børnene fra fritidscenteret Fristedet optrådte med sangen ”Aalborg har de gladeste tænder”, der var specielt skrevet til lejligheden. På scenen er også tandplejens personale, der agerer kor og dansere.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

|

511 |

SERVICE | Navne

mindeord

TANDLÆGE PER DYBBROE, IN MEMORIAM Født den 23. maj 1952.

Død den 15. april 2013.

Per døde 60 år gammel efter en lang og svær sygdom den 15. april 2013 på Hospice Djursland. En hjernetumor viste sig desværre at være uhelbredelig.

Per blev tandlæge i 1976, og efter militærtid i Holstebro blev han assistent i Langå hos Ole Rønde. De gik i kompagniskab i 1979 og skabte i fællesskab et smukt og velfungerende klinikhus.

Per var visionær og blev dybt engageret i fagpolitik i de for tandlægestanden så tumultariske tider i 80’erne. Han ønskede orden og faste aftaler, som skulle overholdes, og var en tilhænger af, at de to sektorer skulle fungere ligeværdigt og i respekt for hinanden. Han blev efter

|

512 |

en tid i bestyrelsen formand for PTK-5 og var med til omvæltningen i 1984, hvor privat praksis for første gang stod fast overfor den ekspanderende offentlige sektor. Det var en barsk tid, hvor debatten var hård og linjerne blev trukket kraftigt op.

Per var en glimrende taler og hans indlæg altid velforberedte og intelligente. Han var fast i mælet og havde styr på detaljerne.

Efter udvandringen af størsteparten af de offentligt ansatte tandlæger og dannelsen af TNL var der plads til en mere saglig debat, og Per kunne hellige sig samarbejdet med den offentlige sygesikring.

Per var efter sin krævende tid som kredsformand for hele 5. kreds vel rustet til dette arbejde og blev valgt til formand for SYSIFO og dermed leder af de vanskelige forhandlinger med de offentlige myndigheder – et arbejde som viste sig for hårdt.

Per besluttede sig for at passe sin praksis på heltid. Han fungerede

også som censor i Odontologisk Klinik ved den afsluttende eksamen på Aarhus Tandlægehøjskole. Per havde sine indre dæmoner, som han på formidabel vis fik bekæmpet, og efter at have overtaget hele klinikhuset i Langå fik han et flot comeback.

Per var ivrigt engageret i Rotary, hvor venner viste sig at være der til det sidste. Skydning var en del af Per hele vejen, og lerduerne måtte vige for hans træffere. Han var en festlig mand, ikke mindst på udflugterne med sin kredsbestyrelse. Han nød at bo i centrum af Randers og var kendt i bybilledet med sine tre kære hunde og sin Harley. Æret være hans minde.

Holger Sandfeldt og Mikael Grabowski

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Navne | SERVICE

mindeord

ØKONOM I TANDLÆGEFORENINGEN CHRISTIAN HOLT, in memoriam Født den 21. marts 1948.

Død den 27. april 2013.

Vores kollega, ven og mentor, Christian Holt, er død. Tabte en lang, uretfærdig og ulige kamp mod cancer.

Gennem sin karriere i mere end 20 år i Tandlægeforeningen har Christian gjort en uendelig stor forskel via sin skarpe taktiske og analytiske sans – og altid med fokus på tandlægernes udvikling og danskernes tandsundhed.

Christian var altid i stand til på helt enestående vis både at kunne favne det store overblik, tendenserne, ligesom han i svære forhandlingssituationer ofte var med til, at alle brikkerne til sidst faldt på plads.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Som person var Christian yderst vellidt, ligesom det engagement, Christian altid formåede at lægge for dagen i sit daglige arbejde, gjorde et stort indtryk på os alle.

Efter Christians eget ønske er bisættelsen foregået i stilhed. Æret være Christian Holts minde!

På vegne af kollegaer og ledelse Joakim Lilholt, adm. direktør, Tandlægeforeningen

|

513 |

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder Tandlægebladet påtager sig ikke ansvar for omtalerne i produktnyhederne.

Seal-Tight Spectrum Kerr introducerer nu den nye Seal-Tight SPECTRUM – farvede engangsspidser til 3 funktionssprøjten! Seal-Tight SPECTRUM er nu i 7 farver (+ hvid) og levereres i poser med 200- eller 1500 stk med blandede farver. Vand og luft er separeret i spidsen. 100% fri for vand når du skal tørlægge. Spidsen kan bøjes. Gratis adapter ved køb af pose med 200 spidser.

Kontakt Kerr Sjælland, Ann Hindsbøl: Tlf. 24223608 Jylland/Fyn, Jan Bendix: Tlf. 40929616.

Se mere på: www.KerrDental.eu www.kerrdental.eu

www.tandex.dk

Kerr Dental

Tandex

Specielt designet til tandlæger – Leica M320 F12 Det første dentale mikroskop med maximum funktionalitet og estetisk design. Fluor Protector S er en ny transparent beskyttelseslak med en fluorkoncentration på 7.700 ppm i en homogen, brugsklar opløsning. Behandlingen kan udføres hurtigt og enkelt. Fluor Protector S giver en professionel beskyttelse mod overfølsomhed i tænderne samt mod caries og erosion. Udviklingen af produktet er baseret på Ivoclar Vivadents årelange erfaringer når det gælder lakteknologi.

Produktet er velegnet til behandling af patienter i alle aldre.

|

514 |

Tandex FLEXI Ultra Soft De nye Ultra Soft FLEXI mellemrumsbørster har det samme gode ergonomiske greb som FLEXI. Patienter med tandkødsproblemer, paradentose eller kemopatienter kan med fordel anvende FLEXI Ultra Soft. Alle børster er plastikcoated og de ekstra bløde børster renser skånsomt tandmellemrummene.

Novus Det nye Leica M320 F12 har standardmonteret LED-lampe som ikke bare giver optimale lysforhold, men også reducere driftomkostningerne. Hele 54 mm Ø linse som standard, for absolute bedste klarhed og fokusering. Mulighed for at montere HD-kamera, og autoklaverbare håndtag. Optimal hygiejne via Nano-silver belægning på hele ydersiden af mikroskopet. Ingen synlige kabler !! Vestjydsk Dental forhandler Leica Microskoper i Danmark. Ring Søren Kanne på tel. 20 33 00 85, og aftal en uforpligtende demonstration på klinikken.

www.vestjydsk-dental.dk

www.ivoclarvivadent.se

Vestjydsk Dental

Ivoclar Vivadent

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

NY 3D printer fra Stratasys Objet30 OrthoDesk er specielt designet til små og mellemstore ortodontiske laboratorier og klinikker. Den er kompakt, prisbillig og let at bruge. Med patenteret, brancheførende PolyJet 3D Printing-teknologi, tilbyder den alle fordelene ved en 3D-printer, i en pakke, der er lige noget for dig.

– Se mere på: www.stratasys.com/industries/dental Kontakt: Martin Nielsen Mobil: 24523635 Mail: martin.nielsen@signcom.dk

www.signcom.dk

www.climo.dk

Signcom

Nican Climo

Clearfil Majesty ES-2 Intuitive shade system - nyt innovativt kompositsystem fra Kuraray. At vælge den rigtige farve har aldrig været mere præcis. Clearfil Majesty ES-2 er verden’s første Brightness baserede system til kompositfyldninger, med en ny og enkel måde, at vælge farve på. Nem intuitiv lagvis opbygning af fyldninger med kun 6 farve kombinationer. Flot polerbarhed. Kontakt RH Dental, så har du mulighed for, at teste kompositten.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Climo MegaSpace Workstation Konceptet er et resultat af et udviklingssamarbejde mellem tandlæge Herluf Skovsgaard og Climo. ”Mere plads på mindre plads”. Optimal arbejdsmetode med hensyntagen til ergonomi. Climo er ISO9001 certificeret

Climo hygiejnecenter Her vist i ”retro”, orange højglans højtrykslaminat (fås naturligvis også i andre farver, efter ønske) Perfect C+ serien fra Climo er kendetegnet ved 14mm tynde fronter og sidebeklædninger, rette kanter, stor fleksibilitet, mange muligheder.Climo er ISO9001 certificeret.

www.rhdental.dk

www.climo.dk

RH Dental

Vican Climo

|

515 |

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

episil® Nyt produkt til behandling af sår og smerter i mundhulen. episil® virker beskyttende og smertelindrende ved inflammatorisk og smertefuld tilstand i mundhulen, som komplikation til forskellige sygdomsstilstande herunder bivirkninger som sår og smerte efter cancerbehandling. Den lipide bioadhæsive gel beskytter og smertelindrer hurtigt og virker i lang tid op til 8 timer. Kan anvendes inden et måltid for at mindske problemer med at spise.

Winie Ørholt Nielsen Email: winie.orholt.nielsen@camurus.com Tlf. 44 84 85 85 www.camurus.com

Camurus AB

Vil du have mange nye patienter?

Sammen med mine dygtige kollegaer, har jeg knoklet for at færdigudvikle en ny effektiv markedsføringsservice til tandlæger, hvor du kun skal betale, når du får henvendelser fra nye patienter. En lang række ambitiøse tandlæger har allerede benyttet tilbuddet – og får rigtig mange nye patienter via vores markedsføring.

Besøg vores hjemmeside – www.spotonmarketing.dk – eller ring til os på tlf 71 99 09 02 for yderligere info.

|

516 |

CLINIC DRESS tidligere Hejco – har netop fået deres lækre nyheder hjem.

Deriblandt en smart, hvid termovest med kanalsyninger og lommer med lynlås. Vesten er let figursyet og er fremstillet i en slidstærk polyster/bomuld blanding.

Fås i str. 36 – 48. Kr. 375,- excl. moms / 468,75 inkl. moms.

Bestil via telefon 3537 7700 eller på www.clinicdress.dk.

www.kwintet.com

Kwintet

Nyeste teknologi Smileffect benytter den nyeste teknologi inden for tandblegning med 0,16 % natriumperborat (0,1 % hydrogenperoxid).

På blot 21 min. opnås 2-9 toner med Smileffect. Undgå kofferdam og gingivaprotector. Smileffect er uden bivirkninger og ubehag. Mild og skånsom blegning som virker. Interesseret i Smileffect få et uforpligtende tilbud og demonstration.

Ring på tlf. +45 5140 1060 eller skriv på mail til jannie@smileffect.dk

www.spotonmarketing.dk

www.smileeffect.dk

Spot On Marketing

Smile

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Kalender | SERVICE

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2013: Deadline: 17. juni 2013 Udkommer: 3. juli 2013 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2013: Deadline: 8. juli 2013 Udkommer: 7. august 2013 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

AOP – Ortodonti Et modul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der vil vide mere om tandregulering, selvstændigt fremstille materialer og vejlede patienter og pårørende om hygiejne og behandlingsforløb.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point.

Læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk AOP – Administration i Tandplejen Et modul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der selvstændigt vil varetage personaleadministrative og driftsmæssige opgaver på tandklinikken herunder journal, IT og markedsføring.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point.

Læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk

September

Oktober

Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 5.-8.9.2013 på Hotel Fredensborg, Rønne Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk.

Kontaktperson: Claus Groth: claus@clausgroth.dk

DSOI Årsmøde Dato: 25.-26.10.2013 Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Yderlige oplysninger: www.dsoi.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur afholder to kurser i efteråret (Kursus 2) Dato: 15.-16.11.2013 Afholdes Kursus 2 for kursister der tidligere har deltaget på Kursus 1, hvor der især bliver undervist i behandlingen af følgende lidelser: akupunktur ved bedøvelse, ved behandling af stress og angst, ved u specifikke ansigtssmerter, ved behandling af brækrefleksen og kvalme, ved behandling af TMD, sinuit, nakkesmerter, hovedpine og xerostomi.

Info: www.dsea.dk

2014 Februar

2013

AOP – Oral Sundhedsvurdering og non-operativ behandling Et modul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der vil vide noget mere om at vurdere og fremme oral sundhed.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point.

Læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk

November

DSOI Junior Dato: 25.10.2013 Sted: Hotel Munkebjerg Pris: 850 kr info: dsoi.dk & facebook.com

AOP – Ortodonti Et modul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der vil vide mere om tandregulering, selvstændigt fremstille materialer og vejlede patienter og pårørende om hygiejne og behandlingsforløb.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point.

Læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk

Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur afholder to kurser i efteråret (Kursus 1) Dato: 25.-26.10.2013 Afholdes Kursus 1, hvor kursisten opnår de basale færdigheder i akupunktur således at kursisten umiddelbart kan bruge færdighederne i praksis Info: www.dsea.dk

|

517 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

|

518 |

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby: Nygårds Plads 3B. Hellerup: Bernstorffsvej 69A. Tlf. 36 75 01 33 – 39 62 66 66.

E-mail: klinik@etand.dk Implantologi.

Kirurgi.

Protetik.

Kæbeprotetik.

Behandlingsplanlægning.

Parodontologi.

Panoramarøntgen.

Fuldnarkose.

Erik Andersen, Hanne Bahrt, Lars Nygaard, Lars Rossel, Cathrine Holst, Anne Louise Lund.

PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling inden for følgende fagområder: Endodonti Klinisk Oral Fysiologi Oral Kirurgi Oral Patologi og Medicin Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 69 95 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, spe cialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Protetik Med fremstilling af over 25.000 enheder om året hos Eidorff Dental, taler kvaliteten for sig selv, og vi tør godt at sige, at vores laboratorium i Hong Kong leverer en kvalitet der matcher de bedste i Europa.

Udviklingen i den asiatiske dentalteknologi betyder, at det i dag til en overkommelig pris også er muligt at lave meget komplicerede behandlinger med den allernyeste teknologi. Og med laboratoriets egne Cad/Cam maskiner er mulighederne mange.

Vi har stor erfaring og know how: • Alle former for konventionel protetik • e-max og zirkon kroner • Cad/Cam fræsede barrekonstruktioner • Implantat fuldkæbebroer • Teleskop kroner/ proteser • Fuld wax-up rekonstruktioner

Eidorff Dental / Herlev Hovedgade 195, 3 tv. / 2730 Herlev / T. +45 4494 9009

0313 Eidorff Dental 165x242.indd 1

eidorffdental.dk

kValiTET til den rigTigE pris

20/05/13 19.26

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk

|

520 |

Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Implantologi – kirurgi Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Sjælland

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger.

Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Fiberforstærket komposit

Mobilkirurgi Michael Kristensen Rosensgade 14 8000 Aarhus C Tlf. 86 19 17 11 Mobil 24 81 80 90 michael@aarhustandcenter.dk Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

everX Posterior den perfekte dentinerstatning, som forhindrer eller omdirigerer frakturers vandring gennem fyldningen

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose Bjarne Neumann Aalborg Sygehus Postadr.: Las Poulsens Vej 1, 9000 AALBORG e-mail: b.neumann@stofanet.dk tlf. 99 32 27 94

Ring og hør nærmere på telefon

23 26 03 82 eller bestil den ved dit depot

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

|

522 |

Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens Tlf. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Brædstrup Implantat Center I/S

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti

Digital Dental Danmark Ny røntgendedikeret virksomhed Digital Dental Danmark er en 100 % røntgendedikeret virksomhed, der satser på kvalitet og fremsynethed.

Vores primære fokus er på salg og teknisk service til særdeles FAIR PRISER af SOREDEX produkter DIGORA, CRANEX og SCANORA.

Digital Dental Danmark Dynamiske Dedikerede Dygtige

Ring til Anders Bentsen på tlf. 2292 6536 og få kompetent rådgivning!

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti DANMARK

www.digitaldental.dk tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

|

523 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken. dk www.tandreguleringsklinikken.dk May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 E-mail: hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti

Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk

|

524 |

Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk

Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Sjælland

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Anders H. Christensen PLUS1 Tandlægeklinik Parodontal kirurgi samt diagnostik og behandling af marginal parodontitis og periimplantitis Rødovre Centrum 193 Tlf. 36 70 76 00 E-mail: roedovre@plus1.dk www.plus1.dk Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post. tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d.

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/ Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik

Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Nu også med Digital Protetik fra Østen Hos Pro:Dental håndterer vi dine intra-orale scans fra: : 3 Shape Trios : Cadent itero : 3M Lava Cos

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Søvnapnø og snorken Natashia IngemarssonMatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Zirkonium krone, inkl. digital model 8 dages levering.

Normalpris 1.085,-

TILBUD

ved levering i juni eller august

KUN

925,-

For yderligere information kan du kontakte os på 86 80 50 40 / 86 80 50 55

Søndergade 1B : 8600 Silkeborg : www.prodental.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

|

525 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

IOGT

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Alkolog

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Niels Christian Poulsen man-to 10-17, fr 10-14

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Alkolog

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Jørgen Byrgesen

Tlf. 98 10 20 86

Tlf. 61 10 72 05

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale

Tlf. 40 25 08 99

www.iogt.dk

Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

Ved stemningslidelser

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervspsykologisk

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Rådgivning

Børne- og Ungdomstandplejen

v/erhvervspsykolog

i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Majken Blom Søefeldt

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Tlf.nr. 60 40 72 10

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding,

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Kristensen

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39 4300 Holbæk

Lars Munk

Tlf. 59 43 43 11

Nøregade 38 1.

Vivian Riel

Privat: 61 77 55 43

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Klos Anderson

Peter Boch

Vejlegade 26

Stadionvej 32

4900 Nakskov

6510 Gram

Tlf. 54 92 05 13

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

|

526 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Stillinger | SERVICE

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 7: 17/6

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 3 /7

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 8: 8/7

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 7/8

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Spesialist/spesialtannlege i endodonti Tannhelsetenesta kompetansesenter (Tk) Vest - Hordaland (Hordaland fylkeskommune) Institutt for Klinisk Odontologi, Universitetet i Bergen (UIB) 100 % fast stilling som spesialist/spesialtannlege i endodonti.

60% av stillinga vil vera tilsett i Hordaland fylkeskommune, og med arbeidsplass på TkVest–Hordaland, i det nye odontologibygget, Årstadveien 19. Stillinga er ein del av Tannhelsetenesta i Hordaland sitt spesialisttilbod som behandlar tilviste pasientar.

40 % av stillinga er knytt til Seksjon for endodonti, Institutt for Klinisk Odontologi.

Spesialtannlegen vil ta del i seksjonen sin teoretiske og kliniske undervisning for odontologi- og tannpleiarstudentar og spesialistkandidatar.

Les meir om stillinga på www.hordaland.no/jobb tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

|

527 |

SERVICE | Stillinger

Tandlæge til Næstved kommunale Tandpleje Næstved kommunale Tandpleje søger pr. 1. september 2013, eller snarest derefter, en deltidsansat tandlæge på 21 timer ugentligt.

Tandplejen i Næstved tilbyder tandpleje til ca. 18.000 børn og unge og ca. 350 omsorgspatienter. Arbejdet omfatter klinisk arbejde i såvel Børne-og ungdomstandplejen som i Omsorgstandplejen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale og med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Få mere at vide om stillingen hos overtandlæge Lea Grønbæk, tlf.: 5588 1501 eller distriktsleder Ulla Stauner tlf.: 5588 1581.

Vi er 54 medarbejdere fordelt på tre nye store klinikker.

Arbejdsstederne vil i første omgang være på distriktsklinikken på Karrebækvej i Næstved.

Ansættelsessamtaler holdes torsdag d. 27. juni 2013.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 20. juni 2013.

Vi kan tilbyde dig • 54 dygtige og engagerede medarbejdere • en dynamisk arbejdsplads i udvikling og forandring • gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi forventer at du • har et stort fagligt engagement • har lyst til at arbejde i en udviklende tandpleje • har gode samarbejdsevner

Tandlæge til Haderslev Kommune Tandplejen i Haderslev Kommune søger tandlæge til et barselsvikariat på 35 timer ugentligt. Stillingen kan evt. opdeles i 2 ansættelsesforhold.

Du kan læse mere om Tandplejens opbygning og tilbud på vores hjemmeside www.tandplejen.haderslev.dk og få flere oplysninger om stillingen hos overtandlæge Poul Pedersen, telefon 74 34 80 10 eller pr. mail pope@haderslev.dk.

Læs hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk under ”Job hos os”, hvorfra du også kan sende din ansøgning elektronisk senest den 16. juni 2013.

Næstved Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk. Du kan søge elektronisk via www.naestved.dk/ job, husk at vedlægge kopi af eksamensbeviser.

Har du oplyst e-mail-adresse, vil du få besked her.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV i begrænset omfang.

Spesialist i periodonti Tannhelsesenteret Lørenskog AS søker spesialist i periodonti til sin virksomhet i Sogndal.

Sogndal ligger ved Sognefjorden vest i Norge.

Reisetid er ca 40 minutter med fly fra Oslo.

Regionen er kjent for flott natur med breer og fjell. Jotunheimen nasjonalpark ligger bare en drøy time borte. Området er kjent for å være et av de beste i Norge for toppturer på ski og off piste skikjøring.

Klinikken er nylig etablert, og vi søker etter spesialist som vil være med å etablere ny virksomhet. Vi vurderer behovet i en oppstarts­ periode til å være to dager hver annen uke.

For mer informasjon kontakt tannlege Per Opsahl på mail: per.opsahl@nsn.no Tlf. 0047 975 19 433. For mer informasjon om klinikken: www.tannhelsesenter.no

www.tannhelsesenter.no |

528 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Stillinger | SERVICE

Aalborg job Overtandlæge til Aalborg Kommunes Tandpleje Aalborg Kommunes Tandpleje søger en overtandlæge til en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt.

Aalborg Kommunes Tandpleje er kendt som en stor veldrevet organisation med ca. 150 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi varetager tandpleje for godt 39.000 børn og unge, i Specialcentret for voksentandplejen er der 2200 brugere, samt konsulentfunktionen med årligt ca. 2000 vurderingssager.

Aalborg Kommunes Tandpleje har lige holdt 100 års fødselsdag og gennem årene har faglighed, kvalitet og udvikling været nøgleord Overtandlægen er ansvarlig for Børne- og ungdomstandplejen i Aalborg Kommune og for Specialcentret for voksentandplejen. Specialcentret for voksentandplejen omfatter omsorgstandpleje, specialtandpleje og konsulentfunktion. Desuden har Aalborg Kommune specialtandplejetilbud for hele Region Nord.

I Børne- og ungdomstandplejen har der de seneste år været stor fokus på faglig udvikling med målrettede projekter, hvilket har givet stor forbedring i sundhedstallene – denne udvikling ønsker vi fortsat.

Specialcentret for voksentandplejen er nyetableret og samspillet mellem de tre grene er i udvikling med stor fokus på faglig udvikling.

Aalborg Kommunes Tandplejes mission er ”Sammen skaber vi tandsundhed - for alle” og for at nå dertil er der lagt seks strategiske indsatsområder.

Vores nye overtandlæge • er visionær og har lyst og evne til at arbejde med strategisk ledelse • har ansvaret for at forvaltningens mission, vision, målsætninger og strategier omsættes • har solid faglig, ledelsesmæssig og administrativ erfaring • kan motivere, inspirere og understøtte den faglige positive udvikling, som Tandplejen befinder sig i

• er leder af et arbejdsfællesskab, og indgår i mange forskellige fællesskaber, der skal tilgodeses • er leder for ledere og understøtter deres ledelsesmæssige udfordringer og ser forskellige styrker og synspunkter som en ressource • har respekt for den enkelte medarbejder • kan håndtere en varieret, travl og uforudsigelig hverdag med overblik og godt humør • kan se Aalborg Kommunes Tandpleje som en nytænkende kreativ offentlig organisation Stillingen er omfattet af ny løn. Ansættelse sker i henhold til overenskomst for tandlæger indgået mellem KL og De Offentlige Tandlæger samt Tandlægeforeningen. Stillingen er klassificeret på løntrin 51, hvortil der ydes et tillæg på kr. 48.000,00 (31.03.2000-niveau) årligt. Den årlige løn udgør i alt kr. 600.440,28 i aktuelt niveau. Der er mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg for faglige og personlige kompetencer.

Vil du vide mere?

Så kontakt klinikleder Jytte Nielsen, tlf. 9931 7670 eller børne- og familiechef Hans Chr. Mariegaard, tlf. 9931 2700.

Du kan også læse mere om Aalborg Kommune og Tandplejen på: http://www.aalborgkommune.dk/borger/sundhed-og-sygdom/tandpleje/sider/tandplejen. aspx Der gennemføres personlighedstest forud for ansættelsessamtalerne.

Ansøgning påført job nr. 3612 vedlagt uddannelsesbevis samt relevant dokumentation for tidligere beskæftigelse sendes til Aalborg Kommune, Børne- og Familieafdelingen, Sønderbro 12, 9000 Aalborg, Att: Ida Melgaard eller e-mail: ilm-fb@aalborg.dk.

Ansøgningsfrist den 18. juni 2013 kl. 12.00.

Samtaler holdes den 27. juni 2013.

www.aalborgkommune.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

|

529 |

SERVICE | Stillinger

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Tandlæge med eget patientkartotek søges til klinik i Herlev Klinikken er beliggende i Herlev og fremstår lys, venlig og yderst moderne. Fællesskabet kan etableres på flere måder, enten som indleje eller ved omkostningsfordeling.

Henvendelse rettes til Aros statsautoriserede revisorer, att.: Villy Rabe Bech Mousten på Tlf.: 86 270 271 eller mail: vbm@arosrevision.dk

Som led i generationsskifte søges tandlæge Stor og moderne tandlægepraksis i Skovlunde med 4 tandlæger og 5 klinikassistenter søger tandlæge, da en af vore tandlæger har valgt en anden stilling.

Den nye tandlæge kan starte 1.8.2013 eller før.

Stillingen du skal passe har et patientgrundlag på ca. 700 patienter.

Klinikken har eksisteret i 32 år på denne adresse. Klinikken er henvisningspraksis i kirurgi/implantater/fuldnarkosebehandlinger, således at dine eventuelle udviklingsønsker indenfor disse felter nemt kan honoreres.

Der er 4 moderne klinikker samt rum til OP-optagelser.

Der er mulighed for røntgenoptagelser i alle behandlingsrum.

Da vi er ved at overveje forskellige modeller i forbindelse med et fremtidigt generationsskifte indenfor de næste par år, er vi interesserede i at finde en rutineret og stabil tandlæge, der eventuelt på et senere tidspunkt kunne indgå i ejerkredsen. Vi er åbne overfor at diskutere den konkrete model med ansøgeren.

Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tandlæge og læge Tom Olsen.

Tlf.: 44 92 0101 Tandlægerne i Gl. Skovlunde v/Tom Olsen, Kildestrædet 108, 2740 Skovlunde eller sundtand@mail.dk

|

530 |

Fuldtidsstilling i stor og meget travl praksis i Ringkøbing Da en af vore tandlægeassistenter efter 8 års ansættelse ønsker at etablere sig i Århus, søger vi pr 1. august eller evt. 1. september en tandlæge til fuldtidsstilling.

For øjeblikket består praksis af 2 klinikker. En i Ringkøbing med 5 behandlerrum og en i Hvide Sande med 3 behandlerrum. Mellem tandlæger og tandplejer er der etableret en turnusordning, så man får mulighed for at arbejde 1 dag i Hvide Sande. Klinikkerne er elektronisk samkørt.

Pr. 1 april 2014 etablerer vi et nyt klinikhus i Ringkøbing (ca 650 kvm). Vi overtager operationsafsnittet på det tidligere Ringkøbing Sygehus, hvor vi installerer 10 klinikker, ortopan med mere. Tandlægen vi ansætter har derfor mulighed for at få indflydelse på indretningen af den nye klinik.( Ringkøbing Sygehus er under forvandling til Ringkøbing Sundhedshus, hvor flere læger samt øvrige fagområder indenfor sundhedssektoren ønsker at indrette sig. Vi vil blive en del deraf, men med vores selvstændige indgang reception med mere.)

Vi søger en tandlæge der har mod på en varieret og udfordrende arbejdsdag, prioriterer alsidigt arbejde, uformel omgangstone, godt samarbejde, godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, medindflydelse og tid til patienterne højt.Vi behandler både børn og voksne og udfører alle former for tandbehandling - incl implantatbehandling.

Da vi er en stor praksis, vil der være fleksibilitet hvad angår arbejdstid, fridage og ferier. Der vil også være mulighed for at arbejde med specialinteresser indenfor særlige fagområder.

Vi beskæftiger 6 tandlæger, 1 tandplejer og 9 klinikassistenter. Vi forventer i løbet af 2014 - i forbindelse med flytning til vores nye klinikhus - at ansætte endnu en tandlæge og en tandplejer.

Finder du vores stillingsannonce interessant, er du meget velkommen til at kontakte os for nærmere informationer om jobbet og dine ønsker i relation hertil. Du er også velkommen til at komme på et uforpligtende besøg på klinikken en arbejdsdag, så du kan fornemme dagens gang i huset.

Tandlæger på klinikken: Susanne Birkelund Henrik Sommer Janne Strøm Karen Fredensborg Mette Naur Henrik G. Nielsen Tandplejer på klinikken: Christina Jensen Tandlægerne Nygade 43 Aps Nygade 43 6950 Ringkøbing Susanne Birkelund 97 33 73 25 / 24 48 76 49 Henrik Sommer 97 32 33 43 / 30 33 04 49

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Stillinger | SERVICE

quickANNONCER fra dentaljob.dk Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Tandlæge søges til tandlægevikariat på større klinik i Fredericia Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3517

Som led i generationsskifte søges tandlæge til stor og moderne tandlægepraksis i Skovlunde Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3657

Klinik i Randers søger ny tandlæge?

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3673

Dygtig tandlæge evt. partner søges til klinik på Frederiksberg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3674

Til Give - 15 km fra Legoland – søges engageret og ambitiøs tandplejer

Fuldtidsstilling som behandlende tandlæge med mulighed for arbejde indenfor alle specialer, søges af klinik på Amager

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3659

Tandplejer søges til Hinnerup – 17 km fra Århus Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3666

Erfaren receptionist/klinikassistent søges i Randers Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3667

Quick nr. 3675

Tandplejer, med lyst til faget søges til stor klinik på Østerbro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3677

Specialtandlæge i Ortodonti søges til Vejle Kommunale Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3663

Tandlæge søges til fuldtidsstilling i stor og meget travl praksis i Ringkøbing Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Quick nr. 3670

|

531 |

SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Grundet køb af ny Promax 3D skanner/ OP sælges: 1 stk. brugt Planmeca ProLine XC panorama røntgen model 2007 med Dimax 3 sensor og udvidet programpakke, super velfungerende apparat der tager super flotte panorama billeder. Pris kr. 135.000,Henvendelse til Bagsværd Tandlæge Center, kontakt: Sanne på tlf. 44983420 eller Kim Engelke, Plandent mobil 40434747 for mere info.

|

532 |

Tæt på Aalborg i område med stor udvikling 2 mandspraksis i eget klinikhus til salg. 4 store behandlingsrum og i øvrigt god plads. Pæn stabil omsætning og patientgruppe gennem mange år. Pt. antal de seneste år ca.1850. Klinikken har stort opland og ligger indenfor bybusafstand til Aalborg centrum.

DPF

Dansk Praksis Formidling Peter Thode Loft • Tlf. 40 19 10 10

DPA

koldingkliniktilsalg@gmail.com / tlf. 20 21 09 67

Klinik købes Helst i Midtjylland Ring 50483166 Mail nds1347@gmail.com

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental­

lidt friskere - lidt hurtigere

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Implantater - „Licens“

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk

Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Advokater Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

niels gade advokat (H)

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Dynamic - over alle grænser Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Fugl

Ortodonti og Proteseteknik

SDL

Sydjyllands Dental Laboratorium www.syddental.dk • 75509804

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Nordjylland

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

Aalborg

5100 Odense C

5230 Odense M

Dentallaboratorium ApS

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

Tlf. 98 12 53 03

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Sjælland Midtjylland

Storkøbenhavn

Medlem af Danske Dental Laboratorier

NDC

eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Dental Laboratorium ApS DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

www.supradent.dk

|

533 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

FLÜGGE

DENTAL

NYHED! KaVo MASTERtorque turbine

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HYGIEJNE

Dentalopvaskemaskiner

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

al Perfectio git n Di

KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk

Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

www.planmeca.com

Revision – ADMINISTRATION Et stærkt alternativ!

Revisionscentret

INSTRUMENTER

for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

Revision. Skat. Rådgivning.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

JTA DENTAL salg & service ApS

Engtoften 11-13

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

8260 Viby J.

info@rectus.dk www.rectus.dk

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! KaVo Specialisten KaVo Specialisten Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer Udstyr

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Rectus ApS

- det handler om tillid Service & reparation JTA DENTAL salg & service ApS

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

JTA DENTAL salg & service Ap www.pwc.dk/tandlaege

Inventar til tandlægeklinikker 10/11/10 10:22:30klinikrum · sterilisation · reception ·

venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

|

534 |

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrument

Telefon: 44 92 54 00

TBL-055.indd 1

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

21/05/07 11:03:10

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Eurocard Tandlæge ann.

Bestil varer til klinikken Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

07/0

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail:

ØVRIGE

dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Tandplejemidler Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Vikarservice

DENTAL gninvigdårsesledeL FINANSIERING

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

Bodil Hinge 75 79 89 02 54 + .flt Adm. direktørun.egnih@hb

Virupgaard • 8250 Egå • Hjortshøjvej 100 A tlf. +45 20 98 97 57 • bh@hinge.nu • www.hinge.nu ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojHaf draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker HINGE har bistået markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Care Value

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning

Køberrådgivning

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb og opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen Rådgivning hele vejen

Mobil: 23 20 33 21 E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21

Vagn Vagn Mobil: E-mail Mobil: Vagn

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail Mobil: E-mail

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

Care Care Value Value

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

|

535 |

ny start

“Man skal kunne

gå på kompromis med sin faglighed GITTE JOHANSEN / 54 år Er for nylig startet som frivillig tandlæge på Sundhedsklinikken for udokumenterede migranter i København, der tilbyder hjælp fra bl.a. læger, jordemødre og tandlæger til personer uden lovlig opholdstilladelse. Klinikken drives af Røde Kors.

Foto: Lizette Kabré

Det må være hårdt at møde mennesker i så svær en situation?

– Jeg har tidligere behandlet hjemløse og andre socialt udsatte, der er gået i hundene. De patienter, jeg møder her i Sundhedsklinikken, er nogle andre typer. De har ambitioner i forhold til deres fremtid. Det betyder fx, at de kan blive meget kede af, at de tit får tilbudt at få trukket tænder ud. Det går jo ud over deres jobmuligheder og dermed deres fremtid. De har meget på spil, og det mærker man tydeligt.

Hvordan påvirker det dig?

– Det gør stort indtryk, at de er så mange, og at deres fremtid har svære udsigter. Jo mere de ligner mig selv, jo mere påvirker det. Især når det er mødre med børn, virker det særlig stærkt. Men det er jo også det, der er motiverende. Det er så god en fornemmelse at kunne bruge sit fag og sine hænder på at hjælpe nogen, der har så meget brug for det. Det er en stor tilfredsstillelse.

Stiller det nogle særlige krav til dig som tandlæge?

– Det er sværere at kommunikere med de her patienter, end man er vant til. For det første er der stort pres på, og derfor har jeg ikke tid til at tale ret meget. Det bliver lidt samlebåndsagtigt, for vi vil jo gerne hjælpe så mange som muligt. For det andet er der en del, der slet ikke taler et sprog, jeg forstår. Det stiller krav til, hvordan man i øvrigt kommunikerer med patienten, og jeg tænker meget på at udvise omsorg og medfølelse i min mimik og i mit kropssprog.

Kræver det særlig erfaring?

» Jo mere de ligner mig selv, jo mere påvirker det.

Især når det er mødre med børn, virker det særlig stærkt

| 536 |

– Man skal både kunne arbejde hurtigt, og så skal man kunne gå på kompromis med sin faglighed. Man er ofte nødt til at trække en tand ud, der kunne reddes med en rodbehandling. Når venteværelset er propfyldt, vælger jeg at behandle flere med ekstraktionsbehandlinger frem for få med rodbehandling. De valg forestiller jeg mig måske er nemmere at håndtere, når man har nogle års erfaring på bagen.

CV • Klinikchef i den kommunale tandpleje i Vallensbæk siden 2006.

• Tidligere frivillig i tandklinikken for socialt udsatte, Bisserne.

• Frivillig tandlæge på Sundhedsklinikken for illegale indvandrere under Røde Kors siden marts 2013.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 6

Emalje Protect

Double Action mod syreangreb zendium Emalje Protect tandpasta anvender Fluoride Protein Tecnology for at hjælpe med at styrke, beskytte og genopbygge tandemalje.

PRODUKTEGENSKABER: • E nzymsystem der understøtter bestanddele i spyttet • I ndeholder casein og colostrum – mælkeproteiner – der sammen med spytproteiner hjælper til at modvirke syreskader • F or optimal effekt af mælkeproteinerne anvendes tandpastaen før et måltid • I ndeholder 1450 ppm natriumfluorid, der gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor caries • S teareth – 30. Mild detergent, der skåner tandemalje og slimhinder • M edium koncentration af silica (RDA: 80) skånsomt slibemiddel

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål kan rettes til: tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via din dentalgrossist

R

d Tan ib e

læ

C ge

Komfort og stor fleksibilitet Fleksibilitet var hovedårsagen til, at vi valgte Planmeca units. Vi har investeret i otte Planmeca Sovereign units til vores klinik, fordi de giver os utroligt mange indstillingsmuligheder for både behandler og patient. Patientkomforten var også en afgørende faktor for os, og vi har efterfølgende fået god feedback fra patienterne. Planmeca Sovereign lever til fulde op til vores fleksibilitets- og komfortkrav.

Tandlæge Kim Berthelsen Ribe Tandlæge Center Send os en e-mail på plandent@plandent.dk, hvis du ønsker at høre mere.

Tandlæge Kim Berthelsen

te r en