Tandlægebladet 8 - 2013

NR. 8 // AUGUST 2013

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD

ÅRGANG 117

DANISH DENTAL JOURNAL

Aktivt fluorid Hver femte tandpasta indeholder mindre aktivt fluor end forventet

BUREAUKRATI Kontanthjælpsmodtagere må vente månedsvis på afklaring om tilskud til tandpleje

Fluorid Tandpasta Angioødem

Derfor valgte vi at gå digitalt med Nordenta LAB Tandlægerne Bjørn Anderson og Louise Vilhelmsdal, Nakskov

”Vi på klinikken har længe gerne villet i gang med digitalt aftryk, men da klinikken ligger i et lavlønsområde, så har investeringen ikke tidligere været rentabel for klinikken.

Men da Nordenta kom forbi og præsenterede deres nye fordelagtige LAB-koncept på digitalt aftryk for os, var vi ’på’ med det samme. Vi har med Nordentas LABkonceptet ingen løbende årlige licenser, ingen click fees, ingen leasingomkostninger mm, hvilket betyder, at vi har meget lave omkostninger på at gå digitalt.

vores patienter. Ud over det økonomiske aspekt, så er det yderst tilfredsstillende, at vi oplever stor nøjagtighed i Sirona CEREC CAD/CAM-softwaren, som følger med det digitale kamera, og at man kan se sin præparation i et stort format. Det er et super værktøj til egenkontrol og bidrager til en personlig kvalitetsudvikling af egne præparationer.

Den umiddelbare reaktion fra patienterne var nyt ’legetøj’ til klinikken, men da leveringen på en fuldkeramisk e.max CAD-krone kun er 48 timer, så er vores patienter blevet mere end begejstrede for det nye ’legetøj’. ” Hos Nordenta tager vi udgangspunkt i den enkelte kliniks behov. Kunne du tænke dig at høre mere om dine muligheder med Nordenta LAB, så kontakt os på telefon 87 68 16 11 for at booke et uforpligtende møde på din klinik.

At arbejde med digitalt aftryk i samarbejde med Nordenta LAB er en stor gevinst for os på klinikken, men også for

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD

AKTIVT FLUORID I TANDPASTA

KORT & GODT 628 630 631 631 632 632 632 633 633 634 635 636

Leder: Endnu et tilskud er fjernet Tandlægeforening og regioner i strid om intervaller mellem behandlinger Sundhedsstyrelsen: Behov for turnus og nyt speciale ”Sweetdeals” på sundhedsydelser er i mange tilfælde ulovlige Set, hørt og læst After og stress Bukkal infiltration var ikke nok Ny rapport anbefaler maksimalpriser og lempede ejerskabsregler Implantater og broer ændrer tyggemønster Boganmeldelser VOXPOP: Færdig på skolen – og hvad nu?

Dansk forskning internationalt

Fluorid kan bindes til indholdsstoffer i tuberne Læs mere på side 638

Videnskab & klinik 638

Larsen LS, Nyvad B, Richards A. Aktivt fluorid i fluortandpastaer på det danske marked

646

Dokumenteret efteruddannelse: Optjen point med Tandlægebladet

648

Rasmussen EHR, Bygum A. Hereditært angioødem i odontologien

652

Rasmussen EHR, Bygum A. Hereditært angioødem hos et barn

SAMFUND & ARBEJDSLIV 656 663 664 666 667

Fuld af huller: Nye tilskud til kontanthjælpsmodtagere møder kritik Bortfald af tilskud til KDF – hvad gør du?

Visionsdag 2013 Sagen kort Tandlægernes Tryghedsordninger orienterer

SERVICESIDER 670 672 674 676 678 680 686 688 692 693 696

Navne Kandidater fra tandlægeskolerne 2013 Indkaldelse af ansøgninger til forskningsmidler Produktnyheder Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

» Vi er selvfølgelig meget utilfredse med, at vi ikke bliver inddraget, når det handler om overenskomsten SØREN BACH-PETERSEN, FORMAND FOR KLINIKEJERNES FORHANDLINGSUDVALG Side 630

SYMPATISK, MEN UIGENNEMTÆNKT. NYE TILSKUDSREGLER MØDER KRITIK Side 656

Om Tandlægebladet

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til fagligvidenskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Redaktionen

TaNDLÆGebLaDeTs ReDaKTION nils-erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk trine ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk gitte almer nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

FaGReDaKTION Flemming Isidor professor, dr.odont. lise-lotte Kirkevang professor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont. aNNONceR Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk tina andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk seKReTaRIaT Adresseændringer og forsendelse: lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk tandlægebladet amaliegade 17 1256 København K tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

|

626 |

Aktivt fluorid i tandpasta en ny undersøgelse viser, at hver femte tandpasta indeholder mindre opløseligt fluorid end den totale mængde, som er deklareret. Fluorid kan bindes til indholdsstoffer i tuberne, og dermed mindskes koncentrationen af det aktive fluorid. læs mere på side 638 Illustrator: Claus lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning når du skriver manuskripter til tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. du finder disse samt de sproglige regler, som tandlægebladet anvender, på tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til tandlægebladet til tina andersen på ta@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel lisa bøge Christensen erik dabelsteen ellen Frandsen lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson lise-lotte Kirkevang björn Klinge Sven Kreiborg Jesper reibel Søren Schou Peter Svensson Svante twetman ann Wenzel

aDResseR tandlægeforeningen amaliegade 17 1256 København K telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

gengivelse af artikler fra tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

UDGIveR tandlægeforeningen.

trykning: KlS grafisk tandlægernes tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

ISSn: 0039-9353

telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 tandlægebladet udkommer med 12 numre årligt. distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af dansk Oplagskontrol.

Medlem af dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

- Den perfekte dentinerstatning som forhindrer eller omdirigerer frakturers vandring gennem fyldningen

everX X Posterior

TM

Korte fibre som skaber en stærk substruktur • Brudstyrke tilsvarende dentin = hidtil ukendt styrke for restaureringen • Stærk bonding til dentin og komposit • Kan anvendes til alle større kaviteter samt endobehandlede tænder • Kan lægges i 4mm lag og skal altid dækkes med konventionel komposit

Så let styrker du tanden; everX Posterior

Præparer kaviteten

Bond og lyshærd

Byg først de manglende vægge med komposit

Læg everX Posterior i lag op til 4 mm og kondenser

Lyshærd i 10-20 sek.

Dæk med komposit

Slut med frakturer som laver uoprettelige skader

GC Nordic www.gceurope.com www.facebook.com/gcnordic Tlf: 23 26 03 82

KORT & GODT | Leder

Endnu et tilskud er fjernet Midt i sommerferien fjernede sundhedsminister Astrid Krag i al diskretion tilskuddet til ydelsen ”kontrol af diagnostisk fund ved diagnostisk undersøgelse”. Patienter, der er fyldt 26 år, vil dermed nu opleve en prisstigning på 67 % for ydelsen. For de 18-25-årige er prisen steget med 185 %.

Tandlægeforeningen blev varslet om fjernelsen af tilskuddet den 21. juni og brugte ugerne derefter på at protestere meget skarpt – både i medierne og direkte over for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Men end ikke en forside på dagbladet BT og omtale i mindst 20 andre medier fik ministeren til at skifte mening. Tilskuddet blev fjernet som planlagt.

Det er i mine øjne helt uacceptabelt, at Astrid Krag har listet endnu en forøgelse af patienternes egenbetaling igennem midt i sommerferien med al den uro og usikkerhed, det fører med sig både blandt patienter, tandlæger og klinikpersonale. Og jeg kan ikke sige mig fri for at få den tanke, at sundhedsministeren har haft en skjult dagsorden med at fjerne tilskuddet diskret og uden forudgående politisk debat.

I hvert fald virker det højst besynderligt, at sundhedsministeren foretager et indgreb i tilskuddet til det forebyggende arbejde inden for tandplejen uden at vente på de kommende nationale kliniske retningslinjer om indkaldeintervaller og parodontitis.

Selv om de kliniske retningslinjer ikke er helt færdige, ved vi, at den ekspertgruppe, der har beskæftiget sig med indkaldeintervaller, vil pege på, at nogle patienter skal gå til tandlæge sjældnere end i dag, mens andre skal gå til tandlæge oftere. Alt i alt vil der være behov for mindst det samme tilskud som i dag, hvis vi som tandlæger skal leve op til de retningslinjer, som sundhedsministeren om kort tid vil udstikke. Ellers kan det blive meget vanskeligt for os at levere den faglighed, som myndighederne forlanger af os.

Enten er det udtryk for unødigt hastværk, at Astrid Krag har fjernet tilskuddet til kontrolydelsen uden at vente på retningslinjerne.

Eller også er sundhedsministeren i virkeligheden en marionet, der har fået en bunden opgave af den store finansminister Corydon.

Det kan vi blot gisne om. Men uanset om den ene eller den anden udlægning er tættest på sandheden, er det en tåbelig beslutning at gøre det endnu dyrere at gå til tandlæge. Og det er uanstændigt at behandle en seriøs samarbejdspartner på denne måde. Det har jeg personligt allerede gjort ministeren opmærksom på – og jeg gør det igen, når jeg mødes med Astrid Krag den 15. august.

FOtO: lIZ ett

e Kabre

» Jeg kan ikke sige mig fri for at få den tanke, at sundhedsministeren har haft en skjult dagsorden med at fjerne tilskuddet diskret og uden forudgående politisk debat

FreddIe SlOtH-lISbJerg FOrMand FOr tandlægeFOrenIngen |

628 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Gør hverdagen lettere …

Vidste du at vi i 2012 udbetalte 25 millioner i Sygedagpenge?

Læs mere om Sygedagpenge på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

KORT & GODT

Tandlægeforening og regioner i strid om intervaller mellem behandlinger Regionerne er, uden at høre Tandlægeforeningen, stoppet med at udbetale tilskud, hvis der går mere end seks måneder mellem IFB og KIFB. Anders Klebak

I marts stoppede Region Syd med at udbetale tilskud til kontrol af individuel forebyggende behandling (KIFB), hvis der går mere end seks måneder fra IFB’en. Siden har de øvrige regioner fulgt trop, og det vækker harme i Tandlægeforeningen.

Formand for klinikejernes forhandlingsudvalg i Tandlægeforeningen, Søren Bach-Petersen, kalder det en krænkelse af foreningens rettigheder.

– Vi opfatter det, som om regionerne sætter os udenfor og vælger at tolke overenskomsten på egen hånd.

Vi er selvfølgelig meget utilfredse med, at vi ikke bliver inddraget, når det handler om overenskomsten, som vi jo er part i, siger han.

og, hvis der er enighed, sætte initiativer i gang, der kan dæmpe udgifterne.

Foreningen har derfor fået sat et ekstraordinært møde op sidst i august med regionerne.

– Vi mener ikke, det er rimeligt, regionerne bare stopper udbetalingerne. Og så kan man sætte spørgsmålstegn ved, om et tidskriterium er den rigtige måde at gøre det på. Bl.a. fordi der nemt kan opstå situationer, hvor fristen ikke kan overholdes, hvis en patient fx melder afbud. Vi skal i stedet fastsætte nogle faglige kriterier, siger Søren Bach-Petersen. ”Send regningen alligevel” Indtil situationen er afklaret, opfordrer Søren BachPetersen tandlægerne til at gøre som hidtil. Altså fastholde kravet om tilskud til regninger for KIFB, også selv om regionerne afviser at betale. Hvis Tandlægeforeningen bliver enige med regionerne, kan tandlægerne genfremsende deres afviste regninger, siger han. Men han understreger, at der skal være faglige begrundelser

Øget kontrol Kontorchef i Danske Regioners Center for forhandling, aftaler og overenskomster, Kirsten Jørgensen, forklarer stramningen med, at regionerne har øget kontrollen med udgifter på alle fronter. Samtidig er der sket en kraftig vækst i antallet af regninger for IFB og KIFB’er, som regionerne konstaterer tidsmæssigt hænger sammen med, at tilskuddet til tandrensninger blev fjernet.

– Regionerne er forpligtet til at sikre, at der ikke sker misbrug af ydelserne eller de udbetales utilsigtet. Når vi konSØREN BACH-PETERSEN, FORMAND FOR KLINIKEJERNES FORHANDLINGSUDVALG staterer, at der sker en vækst i en udgift,

» Vi mener ikke, det er rimeligt, regionerne bare stopper udbetalingerne

er vi nødt til at se på, hvad det skyldes, og begrænse det, siger hun.

Hun mener ikke, Tandlægeforeningen har krav på at blive inddraget i det spørgsmål, og henviser til, at Sundhedsstyrelsen har bekræftet, at et interval på seks måneder er rimeligt.

Men den køber Tandlægeforeningen ikke. I overenskomsten står, at hvis økonomien på en ydelse løber løbsk, skal parterne i fællesskab undersøge årsagerne,

|

630 |

for behandlingerne. Regionerne har bl.a. brugt et eksempel med en tandlæge, som lod tre år gå imellem IFB og KIFB. Og den går ikke, siger han.

– Tandlægerne bør indsende deres regninger som tidligere, men det er vigtigt, at vi praktiserer efter faglige betragtninger, siger han.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

KORT & GODT

Sundhedsstyrelsen:

Behov for turnus og nyt speciale Et pædodontisk speciale og en turnusuddannelse. Det kan blive en realitet, hvis samfundsøkonomien tillader det. I hvert fald har Sundhedsstyrelsen efter længere tids udredning valgt at anbefale Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse at oprette det nye speciale, når der er økonomisk råderum, og siger desuden, at det i løbet af en årrække kan være en god idé at etablere en formaliseret turnusordning.

Denne konklusion kommer bl.a. på baggrund af en rapport, som en arbejdsgruppe under styrelsen færdiggjorde efteråret 2012. I rapporten anbefaler arbejdsgruppen, at der oprettes flere nye specialer. Tandlægeforeningen var repræsenteret i arbejdsgruppen, og formand Freddie Sloth-Lisbjerg glæder sig over tonerne fra Sundhedsstyrelsen.

– Det er meget positivt, at Sundhedsstyrelsen er nået frem til denne anbefaling. Især er vi i Tandlægeforeningen meget tilfredse med Sundhedsstyrelsens anerkendelse af, at der er behov for en formaliseret turnusuddannelse, siger Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg.

Han understreger samtidig, at finansiering af specialtandlægeuddannelsen skal være forankret ligeværdigt på de to tandlægeskoler, ikke må gå ud over grunduddannelsen og skal være offentligt finansieret på samme måde som andre specialer indenfor sundhedsvæsnet.

”Sweetdeals” på sundhedsydelser er i mange tilfælde ulovlige Det er blevet populært blandt tandlæger at markedsføre sig via diverse tilbudssites på nettet – bl.a. Sweetdeal og Downtown. Her tilbydes patienterne fx undersøgelse og røntgenbillede til halv pris.

Men det er ikke lovligt, hvis markedsføringen alene har fokus på store rabatter og stærkt nedsatte priser som et ”her og nu”-tilbud, og annoncen i øvrigt kun indeholder sparsomme oplysninger om selve sundhedsydelsen.

Det fremgår af en ny vejledning vedr. markedsføring af sundhedsydelser, som Sundhedsstyrelsen netop har udsendt.

Vejledningen indeholder en række præciseringer og uddybninger af den patientsikkerhedspakke, som Folketinget vedtog tidligere på året, hvor de skærpede regler om markedsføring blot er et element.

Ud over ekspliciteringen af reglerne omkring de såkaldte ”Sweetdeals” indeholder vejledningen også en række præciseringer på andre områder.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Bl.a. fremgår det, at angivelser i markedsføring af sundhedsydelser ikke må være mangelfulde. Fx skal evt. pristillæg fremgå af markedsføringen.

Der er også et afsnit om skærpede regler for markedsføring af sundhedsydelser rettet mod børn og unge under 18 år.

www

Læs mere om den nye vejledning på Tdlnet.dk under Love og Regler/ Overordnetlovgivning

|

631 |

KORT & GODT

SET, HØRT OG LÆST 09.07.2013 / NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

TANDLÆGEFORMAND BEKYMRET FOR NORDJYSK TANDSUNDHED Formand for Nordjysk Tandlægeforening, Majbritt Jensen, er bekymret for, at især de unge nordjyder vil blive ramt af de nye prisstigninger på tandplejeområdet. Hun forudser, at prisstigningerne kommer til at betyde, at færre unge vil fortsætte hos tandlægen, når de forlader skoletandplejen, og hun påpeger, at nordjyder går mindre til tandlæge og generelt har dårligere tandsundhed end fx københavnere. Derfor frygter hun, at den sociale og geografiske skævvridning, der allerede eksisterer på området, vil blive endnu større, når prisstigningerne træder i kraft.

07.07.2012 / RITZAUS BUREAU OG ANDRE

After og stress Hos patienter, som har tilbøjelighed til at udvikle after, kan psykisk stress være en udløsende faktor.

Det viser en amerikansk undersøgelse blandt 160 personer med forhistorier om afteudvikling.

De pågældende blev fulgt via spørgeskemaer igennem et år, hvor man sammenholdt stressperioder med udbrud af after.

Undersøgelsen, som er publiceret i Evidence Based Dentistry, viste, at når patienterne oplevede en stressperiode, steg risikoen for afte-udbrud til det tredobbelte.

Huling LB, Baccaglini L, Choquette L et al. Effect of stressful life events on the onset and duration of recurrent aphthous stomatitis. J Oral Pathol Med 2012;41:149-52.

S KRITISERER V FOR AT ÅBNE FOR OMFORDELING AF BRUGERBETALING Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, kritiserer Venstre for at åbne for omfordeling af brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Regeringen har selv beskåret bl.a. tilskud til private høreapparater og tandrensninger, men finansordføreren mener ikke, at dette er det samme som den brugerbetaling, Venstre ønsker. Til trods for, at man hos tandlægen har en noget højere brugerbetaling end i resten af sundhedssystemet, mener han, at danskerne generelt ikke skal betale for at gå til deres praktiserende læge.

28.06.2013 / P4 NORDJYLLAND

SOMMEREN BYDER PÅ FLERE TANDSKADER Ifølge Aalborg Kommunes Tandpleje er der typisk flere større tandskader i sommerperioden end resten af året. Tandklinikken på Gug Skole har inden for den seneste måneds tid haft flere eksempler på børn, der er kommet til skade under bl.a. udendørs leg. Tilfældene har primært handlet om fortænder, der er blevet slået løse, og stykker af tænder, der er knækket af.

26.06.2013 / RANDERS ONSDAG

FRIVILLIGT ARBEJDE I TANDBUSSEN Frivillige tandlæger fra foreningen ”Børsterne” tilbyder gratis tandpleje til socialt udsatte og hjemløse i tandbussen ved boog værestedet Perron 4 i Randers. Randers er en af de få byer i Danmark, hvor denne type hjælp tilbydes. Ikke alle, der henvender sig i tandbussen, får tilbudt den gratis tandpleje, da personalet ud fra patienternes sociale situation afgør, hvem der har størst behov for hjælpen. En frivillig tandlæge bruger typisk tre timer om måneden i tandbussen. |

632 |

Bukkal infiltration var ikke nok Pulpitis i overkæbens 1. molarer kan ikke bedøves tilstrækkeligt med bukkal infiltration. Bedøvelsen virker ikke effektivt på den palatinale rod. Det konkluderer en ny undersøgelse i International Endodontic Journal.

I undersøgelsen fik 50 patienter med pulpitis anlagt infiltrationer i forbindelse med behandling af overkæbens 1. molarer. Effekten i de respektive kanaler blev bedømt med VAS-skala og via pulsmåling; de palatinale rødder opnåede signifikant højere VAS-værdier. Også pulsmålingen viste højere værdier ved behandling i de palatinale rødder.

Konklusion: Bukkal infiltration gav ikke tilstrækkelig anæstesi i den palatinale rod på maksillære 1. molarer med pulpitis.

Atasoy Ulusoy OI, Alaçam T. Efficacy of single buccal infiltrations for maxillary first molars in patients with irreversible pulpitis: a randomized controlled clinical trial. Int Endod J 2013. [Epub ahead of print].

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

kort & godt

Ny rapport anbefaler maksimalpriser og lempede ejerskabsregler Der skal indføres maksimalpriser, det skal være lettere at sammenligne priser, og så skal det ikke være forbeholdt tandlæger at eje tandklinikker.

Sådan lyder anbefalingerne i en ny rapport fra tre ministerier, der giver en række bud på, hvordan der kan skabes mere konkurrence på tandlægeområdet.

Tandlægeforeningen er ikke begejstret for rapportens anbefalinger. Konsekvensen kan blive ringere vilkår for patienterne, lyder kritikken fra Susanne Kleist, der er formand for Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen. Især er det en rigtig dårlig idé, at man ikke skal være tandlæge for at eje en tandklinik.

– Det vil være at spille hasard med patienternes tryghed, hvis pengemænd og kapitalfonde skal kunne eje tandklinikker. Det bør ikke være indtjeningsmål, der skal bestemme, hvilken behandling patienterne tilbydes, siger hun.

Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe under hhv.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.

Sådan får man mere konkurrence på tandlægeområdet • Indførelse af maksimalpriser på de ydelser, der i dag er fastsatte via Tandlægeoverenskomsten.

• Bedre muligheder for at sammenligne priser. Bl.a. anbefales det, at man på sundhed.dk skal kunne sammenligne priser på mere end én ydelse ad gangen.

• Reglerne om ejerskab skal ændres, så andre end tandlæger skal kunne eje tandklinikker, ligesom det skal være lovligt for tandlæger at eje mere end to klinikker.

Kilde: ”Rapport om potentiale for øget konkurrence på tandplejeområdet”, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet..

Implantater og broer ændrer tyggemønster Når naturlige tænder afløses af kunstige erstatninger, fjerner man den sensoriske information fra parodontale mekanoreceptorer, som normalt styrer ”tyggefornemmelsen”, og det ændrer tyggemønstret.

Det bekræfter et nyt svensk studie, som har sammenlignet tygning hos tre patientgrupper: 10 personer med naturlige tænder, 10 personer med bimaksillære broer båret af tænder og 10 personer med bimaksillære broer på implantater.

Patienterne blev bedt om at placere et chokoladebolsje imellem fortænderne og tygge det i to lige store dele. Og det viste sig, at de personer, som havde naturlige tænder,

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

var signifikant bedre til at dele bolsjet nøjagtigt. Kæbebevægelserne var ens i de tre grupper, men personer med naturlige tænder brugte signifikant længere tid på at fornemme den rigtige placering af bolsjet før tygning. Det tager forskerne som bevis på, at ændring eller fravær af den sensoriske information forstyrrer den naturlige tyggefornemmelse.

Svensson KG, Grigoriadis J, Trulsson M. Alterations in intraoral manipulation and splitting of food by subjects with tooth- or implantsupported fixed prostheses. Clin Oral Impl Res 2013;24:549-55.

|

633 |

KORT & GODT | Boganmeldelser

Metodebog for tandplejepersonale, der vil hjælpe patienter med adfærdsændringer

Letlæselig, men meget forenklet håndbog om traditionel bidfunktion

Magnusson T Klinisk bettfysiologi Gothia Fortbildning 2013. 79 sider, ill.

ISBN: 978-91-7205-905-4 Pris i DKK 175 inkl. moms

Ivarsson BH, Sjögren K MI, motiverande samtal – praktisk handbok för tandvården Gothia Fortbildning 2013, 64 sider ISBN: 978-17-205-9078 Pris i DKK 110 inkl. moms

Bogen beskriver i detaljer samtalemetoden ”Den motiverende samtale”, som er evidensbaseret og velegnet for tandplejepersonale, som vil hjælpe deres patienter med at ændre adfærd i relation til livsstil. Bogen er skrevet af to svenske psykologer og anbefales i den svenske socialstyrelses nationale retningslinjer for voksentandpleje.

Metoden er først og fremmest patientcentreret og bygger på samarbejde mellem patienten og tandlægen/tandplejeren, hvilket betyder, at det er patientens syn på sin situation og livsstil, som er i fokus under hele samtalen.

Det, som adskiller den motiverende samtale fra traditionel patientcentreret rådgivning, er, at tandlægen/ tandplejeren har et mål med sin rådgivning: at lokke motivationen frem til forandring i en bestemt retning.

Der gives en god beskrivelse af de kommunikationsfærdigheder, som anvendes i den motiverende samtale: åbne spørgsmål, refleksioner, sammenfatninger og bekræftelse.

Derudover redegøres bl.a. for ambivalens, modstand og forandringsparathed hos patienten.

Bogen indeholder mange gode eksempler på autentiske motiverende samtaler med fx en yngre mand, som drikker meget cola, en midaldrende kvindelig ryger, en indvandrerfar om kost og caries hos et lille barn, og en patient med dårlig mundhygiejne.

Bogen er på svensk, men er skrevet i et letforståeligt sprog og kan sagtens læses igennem under et afbud eller en udeblivelse.

» Det, som adskiller den motiverende samtale fra traditionel patientcentreret rådgivning, er, at tandlægen/tandplejeren har et mål med sin rådgivning: at lokke motivationen frem til forandring i en bestemt retning

I Sverige findes det tandlægelige speciale bettfysiologi, som beskrives som ”Diagnostik och behandling av funktionsstörningar inom käksystemet med symtom som rörelsesinskränkning och smärttilstånd från käkområdet och angränsande organsystem. Särskild uppmärksamhet riktas mot samband mellan allmänsjukdomar och funktionsstörningar inom käksystemet”. Nærværende bog henvender sig dog primært til tandplejerstuderende og klinikassistentelever, selvom forfatteren i sit forord anfører, at bogen til en vis grad også kunne være nyttig for tandlægestuderende og tandlæger. Bogen indeholder relevante kapitler om funktionel anatomi, tyggeapparatets funktion, anamnese, behandling, klinisk undersøgelse samt specielle forhold hos børn. Der er mange illustrationer, og for at lette indlæringen afsluttes hvert kapitel med spørgsmål eller opgaver i centrale emner. Forfatteren kommer også med forslag til, hvilke dele af undersøgelse og behandling tandlægen eventuelt kan og absolut ikke kan uddelegere eller have assistance til fra tandplejere og klinikassistenter. Det siger imidlertid sig selv, at når et kompliceret fagområde forsøges beskrevet i en håndbog på kun 79 sider, må fremstillingen blive meget forkortet og særdeles forenklet. Bogen er dog velskrevet og sikkert anvendelig for andet tandplejepersonale, men som tandlæge er indholdet slet ikke tilstrækkeligt, når man har hovedansvaret for diagnostik og behandling.

» Bogen er velskrevet og sikkert anvendelig for andet tandplejepersonale, men som tandlæge er indholdet slet ikke tilstrækkeligt

Merete Bakke

Birthe Cortsen |

634 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

VOXPOP | kort & godt

Færdig på skolen – og hvad nu?

Lasse Loebenstein

Kandidat fra Tandlægeskolen i Aarhus, 2013

Har du fået job?

– Ja, jeg starter på mandag i en privat praksis her i København. Hos Agnes Rise Damkjær aps.

Var det svært at få jobbet?

– Jeg har ikke søgt andet. Jeg har arbejdet der i syv år som klinikassistent, så de ved, hvad det er, de går ind til.

Ville du være villig til at pendle langt for et job?

– Ja. Men jeg ville allerhelst blive på Sjælland og synes, det er o.k. at pendle op til to timer. Jeg synes også, det er enormt spændende med dem, der tager til Grønland.

Hvad glæder du dig mest til?

– Jeg glæder mig til at blive bedre til behandlingerne, få en god patientkreds og at få lov til at møde de samme patienter igen og igen.

Hvilke fremtidsdrømme har du?

– Først og fremmest at blive dygtig og få en god stabil patientkreds. Hvis man skulle drømme stort, ville det være at få sin egen klinik med tiden.

Ellen Kaas

Kandidat fra Tandlægeskolen i København, 2013

Foto: Ole Hein

Foto: Lizette Kabré

Kandidat fra Tandlægeskolen i København, 2013

Foto: Lizette Kabré

Anna-Thora Vejlebo

Har du fået arbejde?

– Ja, jeg har fået job i privat praksis i Ringe på Fyn fire dage om ugen plus én dag om ugen i den kommunale tandpleje – også i Ringe.

Er du flyttet, eller pendler du?

– Jeg er netop flyttet fra Aarhus til Odense. Det var et klart ønske fra min nye arbejdsplads’ side, at jeg flyttede til Fyn, da de før har haft ansat nyuddannede, der hurtigt forsvandt igen, når de fik arbejde tættere på.

Ville du have foretrukket at blive i Aarhus?

– Jeg ville nok have foretrukket at få arbejde i Aarhus eller København, men jeg har været indstillet på, at det kunne være andre steder, hvis det rigtige job viste sig. Og jeg kommer oprindeligt fra Fyn, så det her er rigtig fint.

Har det været svært at få job?

– Det var ikke svært, fordi jeg var villig til at rejse. Jo længere man vil væk, jo nemmere. Det er min fornemmelse, at folk har opgivet de store byer lidt på forhånd. Man er lidt skræmt ved tanken om tomme aftalebøger.

» Jeg vil hellere have et godt job og komme ud og

få brugt det, jeg har lært, end at sidde på en klinik på Rådhuspladsen og vente på patienterne

Har du fået job?

– Jeg har fået job i Vestjylland, hvor jeg oprindeligt kommer fra.

Har det været svært?

– Nej, men det er fordi, jeg fra starten har været indstillet på at jeg måtte søge langt væk fra København. På min årgang har vi jo kunnet se, hvordan det har været for dem, der er blevet færdige de sidste par år. Vi ved, hvad det er for et arbejdsmarked, vi kommer ud til.

Er du ok med, at du skal flytte?

– Helt sikkert. Jeg vil hellere have et godt job og komme ud og få brugt det, jeg har lært, end at sidde på en klinik på Rådhuspladsen og vente på patienterne.

Hvad har du lagt vægt på i forhold til dit første job?

– Jeg har gerne villet i privat praksis.

Og gerne et sted, hvor der er nok patienter. Jeg skal starte et stort sted med mange tandlæger med forskellige kompetencer. Det er vigtigt for mig, at jeg får en masse dygtige kollegaer, så jeg kan lære så meget som muligt.

SE I ØVRIGT alle de nye kandidater side 672

ELLEN KAAS, KANDIDAT FRA TANDLÆGESKOLEN I KØBENHAVN 2013

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

|

635 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Kliniske intraorale kvalitative somatosensoriske tests: reliabilitet og sammenligning mellem patienter med atypisk odontalgi og raske forsøgspersoner Lene Baad-Hansen1, Maria Pigg2, Susanne Elmasry Ivanovic3, Hanan Faris1, Thomas List3, Mark Drangsholt4 og Peter Svensson1 1 Sektion for Klinisk Oral Fysiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet, 2Endodonti, Malmö Högskola, Odontologiska fakulteten, Malmö, Sverige, 3Orofacial smärta och käkfunktion, Malmö Högskola, Odontologiska fakulteten, Malmö, Sverige, 4 Department of Oral Medicine, School of Dentistry, University of Washington, Seattle, USA

Formål At vurdere inter- og intraexaminer-reliabilitet for tre simple intraorale kvalitative sensoriske test-modaliteter (QualST) og at sammenligne disse parametre mellem patienter med atypisk odontalgi (AO) og raske kontrolpersoner.

Materialer og metoder 31 AO-patienter og 47 raske kontrolpersoner deltog i studiet. Inter- og intraexaminer-reliabilitet blev undersøgt på en subgruppe bestående af i alt 46 personer (25 AO; 21 raske). Sensibilitet overfor taktil stimulation, kulde samt nåleprik blev vurderet i den smertefulde gingivale region og den modsvarende kontralaterale region hos AO-patienter og bilateralt på den faciale gingiva regio 4+4 hos kontrol-personer. AO-patienter blev bedt om at rapportere hyper-, hypo-, eller normosensitivitet for de forskellige stimuli på den smertefulde side sammenlignet med den ikke-smertefulde side.

Resultater Kappa-værdier lå mellem 0,63 og 0,75. Forekomsten af hypersensitivitet overfor en af de tre stimuli var signifikant højere hos AO-

|

636 |

patienter (29-61 %) end hos kontrolpersoner (9-17 %) (P < 0,015), hvorimod hyposensitivitet forekom lige hyppigt i begge grupper (2-16 %) (P > 0,057). Kun 3,2 % af AO-patienterne havde normal sensibilitet overfor alle tre stimuli, sammenlignet med 59,6 % i den raske gruppe (P < 0,001).

Konklusion Intraoral QualST kan detektere intraorale sensoriske forstyrrelser hos AO-patienter, og reliabiliteten er tilstrækkelig til, at metoden kan anvendes som initial screening af orofacial somatosensorisk funktion.

Baad-Hansen L, Pigg M, Ivanovic SE, Faris H, List T, Drangsholt M, Svensson P. Chairside intraoral qualitative somatosensory testing: reliability and comparison between patients with atypical odontalgia and healthy controls. J Orofac Pain 2013; 27:165-70.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Kvaliteten af rodfyldninger udført med to rodfyldningsteknikker.

Et in vitro-studie med mikro-CT Line Møller, Ann Wenzel, Anne-Marie Wegge-Larsen, Ming Ding og Lise-Lotte Kirkevang Sektion for Tandsygdomslære og Endodonti og Sektion for Oral Radiologi og Syddansk Universitet, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Formål At sammenligne utæthed i rodfyldninger udført i ovale rodkanaler med lateral kondenseringsteknik eller en hybridteknik, en kombination af en guttaperka masterpoint og Thermafil.

Materialer og metoder 75 humane tænder med ovale rodkanaler blev dekoroneret. Otte rødder udgik på grund af problemer med udrensningsproceduren. De resterende 67 rødder blev præpareret med Profile Ni-Ti rotationsfile. Efter præparationen blev rødderne randomiseret til to grupper. I begge grupper blev rødderne fyldt med AH+ og guttaperka. I gruppe 1 blev rødderne fyldt under anvendelse af lateral kondenseringsteknik (n = 34), og i gruppe 2 blev hybridteknik anvendt (n = 33). Den tid, det tog at udføre rodfyldningen (obturationen), blev noteret. Utætheder i relation til rodfyldningen blev vurderet på aksiale snit efter undersøgelse af rødderne med mikro-computertomografi (mikro-CT).

i rodfyldningen (P = 0,092). Wilcoxon’s two-sample test viste desuden, at forskellen i obturationstid var statistisk signifikant (P = 0,001), idet hybridteknikken var 40 % hurtigere at anvende end den laterale kondenseringsteknik.

Konklusion Der var ingen signifikant forskel i procent utætheder efter anvendelse af to rodfyldningsteknikker.

Møller L, Wenzel A, Wegge-Larsen AM et al. Quality of root fillings performed with two root filling techniques. An in vitro study using micro-CT. Acta Odontol Scand 2013;71:689-96.

Resultater Ingen af rodkanalerne var komplet tætte uanset gruppe. Permutationstest viste, at der ikke var statistisk signifikant forskel mellem de to rodfyldningsteknikker i forhold til andel af utætheder

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

|

637 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract

Lever koncentrationen af aktivt fluorid i fluortandpastaer op til deklarationen?

Maksimumsgrænsen for fluoridindholdet i tandpasta er underlagt lovgivningen, men der findes ingen eksakt regel for indholdet af aktivt (opløseligt) fluorid. Vi undersøgte, om fluortandpastaer i Danmark lever op til det deklarerede totalfluoridindhold, samt undersøgte, hvor meget opløseligt fluorid der findes i tandpastaer på købstidspunktet og efter simuleret ældning. 26 tandpastaer blev testet to gange, og koncentrationen af totalfluorid og opløseligt fluorid blev bestemt ved brug af en ionselektiv elektrode.

Totalfluoridkoncentrationerne levede op til deklarationerne, én tandpasta afveg. 21 af tandpastaerne havde opløseligt fluorid lig totalfluorid; i de resterende fem udgjorde opløseligt fluorid 40-88 % af totalfluoridet. Opløseligt fluorid faldt i fire af de 26 tandpastaer under ældningssimuleringen og to af disse havde lavt niveau ved baseline. Når ældning var tilgodeset havde syv tandpastaer en lavere koncentration af opløseligt fluorid end totalfluorid. Seks af de syv tandpastaer med nedsat opløseligt fluorid indeholdt calciumholdige slibemidler. Derimod indeholdt de 19 tandpastaer, hvor opløseligt fluorid var ækvivalent med totalfluorid, ikke calciumholdige slibemidler. Fluorid i tandpasta reagerer med calciumholdige slibemidler eller andre tandpastakomponenter, og dette aspekt er der ikke taget højde for i lovgivningen. En stramning på området, der fastsætter krav til niveauet af opløseligt fluorid i fluortandpasta, vil kunne bidrage til at sikre den cariesforebyggende effekt.

Aktivt fluorid i fluortandpastaer på det danske marked Line Staun Larsen, tandlæge, Odontologisk Institut, Health, Aarhus Universitet Bente Nyvad, professor, odont.dr., ph.d., MPH, Sektion for Tandsygdomslære, Odontologisk Institut, Health, Aarhus Universitet Alan Richards, lektor, ph.d., Sektion for Tandsygdomslære, Odontologisk Institut, Health, Aarhus Universitet

E

ffekten af fluorid som carieshæmmende faktor i tandpasta er kendt og veldokumenteret ved systematiske reviews af talrige randomiserede kliniske studier (1-3). På baggrund af disse studier er der vist en cariesreduktion på 24 % over tre år ved brug af fluortandpasta indeholdende 1.000 parts per million (ppm) (2). For fluoridkoncentrationer fra 1.000 til 2.500 ppm i tandpasta er der desuden dokumenteret en positiv sammenhæng mellem totalfluoridkoncentrationen og størrelsen af den carieshæmmende effekt (4). For studier med tandpastaer indeholdende ≤ 1.000 ppm fluorid er dokumentationen af den kliniske effekt mangelfuld sammenlignet med placebo (4).

Fluorid i tandpasta kan optræde i to former, som aktivt fluorid – også kaldet vandopløseligt eller tilgængeligt fluorid – og som uopløseligt fluorid. Summen af opløseligt fluorid og uopløseligt fluorid kaldes totalfluorid. For at fluorid kan udøve sin carieshæmmende effekt i mundhulen, skal den være vandopløselig. Når fluorid findes uopløseligt i tandpasta, skyldes det ofte, at det er bundet til slibemidlet i tuben. Det uopløselige fluorid forbliver uopløst ved brug af tandpastaen i mundhulen.

Det er det totale fluoridindhold i ppm, der refereres til, når man læser koncentrationen, der står trykt på tandpastatuben.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at kende denne koncentration for at kunne vurdere tandpastaens effektivitet. Hvis koncentrationen af opløseligt fluorid kun udgør en mindre del af totalkoncentrationen, kan effekten være mindre end forventet.

For at forstå de kemiske reaktioner i tandpasta er det nødvendigt at kende pastaens sammensætning, herunder fluoridtype og slibemiddel.

✔ KEY WORDS

selvtest

|

638 |

Fluoride; toothpaste; caries; durability; prevention

Fluoridsalte Der anvendes i Danmark fire forskellige fluoridsalte i tandpastaer (5): • natriumfluorid (NaF) • natriummonofluorofosfat (Na2PO3F) (forkortet MFP) tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Fluorid i fluortandpastaer | videnskab & klinik

• tinfluorid (SnF2) • aminfluorid (bis-hydroxyethyl-aminopropyl-N-hydroxyethyloctadecylamindihydrofluorid) De to mest anvendte fluoridsalte i Danmark er NaF og MFP. I NaF-tandpasta forekommer det opløselige fluorid som frit F¯ (fluoridioner). Dette gør umiddelbart saltet særdeles velegnet som carieshæmmer. Men da fluoridioner har tendens til at danne uopløselige komplekser med andre ingredienser, skal man være særlig opmærksom på sammensætningen af den enkelte tandpasta.

I MFP-tandpasta findes det opløselige fluorid primært bundet til fosfat som monofluorfosfationer (PO3F2¯). Enzymatisk hydrolyse af disse ioner finder sted, når tandpastaen kommer i kontakt med mundhulens væsker under tandbørstning, hvorved der dannes fluoridioner (6). I tuben vil der også langsomt ske en hydrolyse af monofluorfosfationen, således at der over tid frigives fluoridioner, der efterfølgende kan danne uopløselige fluoridforbindelser. (7) Det diskuteres fortsat, om den carieshæmmende effekt af NaF-tandpasta er bedre end MFP. Hypotesen går på, at koncentrationen af F¯ under brug af MFPtandpasta er mindre end ved NaF, idet størstedelen af monofluorofosfationen først skal hydrolyseres i mundhulen, inden det er tilgængeligt (8). Der foreligger endnu ikke kliniske resultater, der kan dokumentere denne hypotese. Derfor sidestilles MFP-tandpasta med NaF-tandpasta, indtil flere undersøgelser underbygger en eventuel klinisk forskel (5,9).

Tinfluoridtandpasta er netop dukket op på det danske marked igen. For år tilbage var der problemer med, at denne forbindelse blev hydrolyseret i tuben og dannede uopløselige komplekser. Desuden opstod der misfarvninger af tænderne ved anvendelse af tandpastaen (5). Efter relanceringen af tinfluoridtandpasta på det danske marked rapporterer producenten, at der er fundet en løsning på ovenstående problemer (10,11).

Aminfluoridtandpasta har for nylig været at finde på det danske marked, men den vandt ikke rigtig indpas og er nu taget af markedet igen. Idéen bag aminfluorid er at tilføre tandpastaen en organisk fluoridforbindelse med en forventning om, at en organisk forbindelse nemmere vil kunne penetrere til cariesangrebet end de tre uorganiske fluoridsalte. Tandpasta med aminfluorid forhandles fortsat i flere europæiske lande (12,13).

De fire fluoridsalte er alle effektive i cariesforebyggelsen.

Det interessante er, hvor stor en del af fluoridet i den enkelte tandpasta der er tilgængelig – altså hvor meget der findes som opløseligt fluorid (5).

Slibemidler Slibemidlerne i tandpasta udgør en stor del af pastaen. Da det uopløselige fluorid i tandpasta primært findes bundet til netop slibemidlerne, er det vigtigt at forsøge at finde det mest kompatible slibemiddel til det anvendte fluoridsalt.

Især de calciumholdige slibemidler har en tendens til at inaktivere opløseligt fluorid. Værst står det til med blandingen af natriumfluorid og calciumkarbonat. Her sker hurtigt et udtalt tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

fald i det opløselige fluorid, idet Ca2+ og F¯ danner den uopløselige forbindelse calciumfluorid (CaF2). Hvis man derimod tilsætter MFP-tandpasta et calciumholdigt slibemiddel, undgås et hurtigt fald i opløseligt fluorid. Alligevel vil der i tuben over tid ske et vist fald i opløseligt fluorid (7).

I dag findes der flere slibemidler, der fungerer neutralt sammen med både NaF og MFP; fx silica, natrium bikarbonat, calcium pyrofosfat, uopløseligt natrium metafosfat og akryl polymer.

Ud over de ovennævnte slibemidler anses følgende fire slibemidler for forenelige med MFP: calciumkarbonat, dicalcium fosfat dihydrat, dicalcium fosfat og aluminium trihydrat (5).

Lovgivningen Den maksimale koncentration af fluorid (totalfluorid) i tandpasta er underlagt Kosmetikbekendtgørelsen, der implementerer EU-Kosmetikforordningen i Danmark. Den foreskriver, at der højst må være 1.500 ppm F¯ i tandpasta uden at definere, hvor meget af fluoridet der skal være vandopløseligt, altså tilgængeligt i cariesforebyggende øjemed (14-16).

Vedrørende opløseligheden af fluorid står der følgende i Kosmetikbekendtgørelsen (citat): ”…. Stk. 2. Såfremt fluorforbindelser, jf. bilag 3, indgår som ingredienser i kosmetiske produkter, skal indholdet af vandopløseligt fluorid under hensigtsmæssige opbevaringsvilkår være til stede i fornøden mængde under hele holdbarhedsperioden” (16).

Holdbarhed Såfremt et kosmetisk produkt, herunder tandpasta, har en holdbarhed, der i uåbnet stand overstiger 30 måneder, kræves der ikke en holdbarhedsdato. Kosmetiklovgivningen påbyder, at produktet i stedet for skal være mærket med et specifikt symbol med angivelse af, i hvor mange måneder og år efter åbning produktet kan anvendes uden skade for forbrugeren. Såfremt en tandpastas holdbarhed er mindre end 30 måneder, skal den påtrykkes teksten: ”Anvendes bedst inden udgangen af...” efterfulgt af en holdbarhedsdato (16).

Symbol, der viser en åben cremebeholder. Dette symbol skal være påtrykt alle tandpastaer, der i uåbnet stand har en holdbarhed på mere end 30 måneder. Symbolet angiver, hvor længe efter åbning tandpastaen kan anvendes uden skade for forbrugeren.

|

639 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Hvor stor en del af fluoridet i tandpastaer på det danske marked, der optræder som opløseligt fluorid, og som derfor er tilgængeligt til carieshæmning, er ukendt.

Vi har undersøgt fluoridindholdet i 26 fluortandpastaer på det danske marked. Vi har målt totalfluorid og opløseligt fluorid i alle de valgte tandpastaer. Formålet med studiet var at undersøge: 1) Om fluortandpastaerne på det danske marked lever op til deklarationen, hvad angår det totale fluoridindhold.

2) Hvor stor en del af det totale fluoridindhold i fluortandpasta der forekommer som opløseligt fluorid og derfor er aktivt i cariesøjemed.

3) Hvor stor en del af fluoridet i fluortandpasta der findes som opløseligt fluorid efter varmebehandling simulerende et års ældning.

Materiale og metoder I supermarkeder samt helsekostbutikker indkøbtes 26 forskellige fluoridholdige tandpastaer. Tandpastaerne udgjorde ikke nødvendigvis et repræsentativt udsnit, men er dem, der kunne opspores i Aarhus i efteråret 2012 med forskelligt varemærke samt enkelte med samme varemærke, men med forskellig fluoridsalt-type og/eller koncentration af fluorid. Alle tandpastaerne blev undersøgt inden for holdbarhedsperioden.

På 25 af tandpastaerne var fluoridsalt-type og koncentration deklareret. En enkelt tandpasta oplyste typen af fluorid, men ikke koncentrationen. Fordelingen af tandpastaerne med hensyn til fluoridsalt-type og deklareret koncentration af fluorid fremgår af Tabel 1 og 2.

Koncentrationen af opløseligt fluorid (total soluble fluoride (F¯ plus PO3F2¯) = TSF) og totalfluorid (total fluoride = TF) måltes som tidligere beskrevet af Cury et al. (17).

Ca. 0,1 g tandpasta blev afvejet, opslæmmet og homogeniseret i 10 ml demineraliseret vand. Til bestemmelse af TF afmåltes 0,25 ml af opslæmningen i et reagensglas, hvortil der blev tilsat 0,25 ml 2 M saltsyre. Blandingen blev varmebehandlet i en time ved 45 C° for at hydrolysere eventuelle monofluorofosfat-ioner og opløse

fluoridkomplekser. Opløsningen blev herefter tilført 0,5 ml 1 M natriumhydroxid, hvorved den neutraliseredes. Til sidst blev opløsningen bufret med 1 ml standard buffer (TISABII).

Til bestemmelse af TSF blev den oprindelige opslæmning centrifugeret og bundfaldet skilt fra, således at fluorid bundet til slibemidlet (i tandpastaen optrædende som uopløseligt) blev fjernet. Fra den resterende supernatant overførtes nu 0,25 ml til et reagensglas, og denne væske blev behandlet som beskrevet ovenfor ved bestemmelsen af TF. De endelige TF- og TSF-koncentrationer blev målt ved hjælp af en ionselektiv elektrode (nr. 51344715, Mettler Toledo, UK) koblet til et ionmeter (PHM 64, Radiometer, DK), idet der blev benyttet direkte kalibrering med en fluorid standard opløsningsrække i intervallet 0,05-10 ppm F¯ (Orion 940997, USA) (Reference elektrode opløsning: Orion 900061, USA).

For at simulere et års ældning ved stuetemperatur (22,2 °C) blev tandpastaerne varmebehandlet som tidligere beskrevet (18). NaF-tandpastaer blev opbevaret ved 45 °C i 192 timer og MFP-tandpastaer ved 55 °C i 384 timer. Tandpastaen indeholdende SnF2 og NaF blev opvarmet som NaF-tandpastaerne. Efterfølgende blev TF og TSF målt, som beskrevet ovenfor. Alle analyser blev udført to gange (n = 2). Måleresultaterne blev analyseret i Excel.

Produktionsdatoerne for tandpastaerne anvendt i studiet var ikke kendt, derfor blev der ikke foretaget yderligere statistisk bearbejdning af data.

Resultater De undersøgte tandpastaer viste alle en totalfluoridkoncentration (TF), der var mindre end 1.500 ppm F. TF fandtes i gennemsnit at være 86 % (95 % CI = 73-99 %) af det deklarerede fluoridindhold og varierede fra 833 til 1361 ppm F (Fig. 1). 18

Deklareret fluoridkoncentration Fluoridkoncentration i ppm

Antal tandpastaer

1.500

2

1.450

13

Antal tandpastaer

1.400

4

NaF

17

1.300

1

MFP

6

1.100

2

SnF2 / NaF

1

1.000

3

MFP / NaF

2

Uden koncentrationsangivelse

1

Fluoridsalt-type Fluoridsalt-type

Tabel 1. Tandpastaernes fordeling mht. fluoridsalt-type ifølge deklarationen.

Tabel 2. Tandpastaernes fordeling af totalfluorid koncentration ifølge deklarationen.

Table 1. Distribution of the different fluoride salts among the toothpastes studied.

Table 2. Distribution of total fluoride concentrations according to labels on the 26 toothpastes.

|

640 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Fluorid i fluortandpastaer | vIDeNsKab & KLINIK

KlinisK rElEVAns

af de 25 tandpastaer indeholdt ≥ 85 % totalfluorid i forhold til deklarationen. Tandpasta N afveg, idet TF kun var 67 % af det deklarerede fluorid.

I fem af tandpastaerne (L, O, S, T og U) fandtes ved baseline, at TSF var mindre end TF. TSF varierede som procent af TF i de fem tandpastaer fra 40 til 88 %. Fire af disse fem tandpastaer indeholdt calciumholdige slibemidler, den femte indeholdt silica. I de resterende 21 tandpastaer var alt fluoridet opløseligt ved baseline (Fig. 2).

Efter ældningssimuleringen var TSF mindre end TF i syv af tandpastaerne (K, L, N, O, S, T og U), varierende fra 43 til 85 %. I de resterende 19 tandpastaer forekom alt fluoridet stadig som opløseligt fluorid. Der var sket et fald i TSF i fire af tandpastaerne (K, L, N og U) som følge af ældningsprocessen (Fig. 3).

Fælles for de 19 tandpastaer, hvor TSF var ækvivalent med TF, var, at de ikke indeholdt calciumholdige slibemidler. Derimod indeholdt seks af de syv tandpastaer med nedsat TSF calciumholdige slibemidler.

I ni tandpastaer ved start (E, H, J, L, M, N, O, S og T) og 10 efter ældning (E, H, J, L, M, N, O S, T og U) måltes TSF til mindre end 1.000 ppm.

Effekten af fluortandpasta kan variere med tandpastaens sammensætning og alder.

Fluorid skal være opløseligt for at virke carieshæmmende. Men over tid ses der en tendens til, at fluorid bindes til andre komponenter i tandpastaen, ofte calciumholdige slibemidler. Herved reduceres fluorids carieshæmmende ef-

fekt. Forbrugeren kan læse koncentrationen af totalfluorid på den enkelte tandpastatube, men hvis en stor del af fluoridet er uopløseligt i tuben, fordi denne har ligget længe på supermarkedets hylde eller i toiletskabet, kan den carieshæmmende effekt være mindre end forventet.

af de 26 tandpastaer havde dog en nedsat TSF ved baseline. I den tandpasta, hvor TSF var mindst, var koncentrationen mindre end 500 ppm. Endelig fandt vi, at en del af det opløselige fluorid blev omdannet til uopløseligt fluorid i fire ud af de 26 tandpastaer efter en ældningsperiode simulerende et år.

Ved analyserne benyttede vi en internationalt accepteret metode til måling af fluorid (17,18). Metoden er relevant for dette studie, fordi det er vist, at simuleret ældning gav samme resultat som naturlig ældning af tandpasta (18). I lighed med lignende studier foretaget i Belgien, Holland, Chile og Brasilien fandt vi god overensstemmelse mellem deklareret fluorid og totalfluorid

Diskussion Dette studie viste, at alle de undersøgte tandpastaer overordnet set levede op til indholdsdeklarationen, hvad angik koncentrationen af totalfluorid. Middelværdien for totalfluorid som procent af den deklarerede fluoridkoncentration var 86 %. Studiet viste desuden, at de fleste af tandpastaerne på indkøbstidspunktet indeholdt næsten alt fluoridet på opløselig form. Fem

Deklareret og målt totalfluorid i 26 tandpastaer Deklareret totalfluorid

Målt totalfluorid (TF)

Fluorid (ppm)

1500

1000

500

NaF, Q

SnF2 / NaF, I

NaF, D

NaF, C

NaF, B

NaF, Z

NaF, X

NaF, V

NaF, T

NaF, R

NaF, P

NaF, H

NaF, G

NaF, F

NaF, E

NaF, A

NaF, Y

NaF (Ca), S

MFP / NaF, AA

MFP / NaF (Ca), U

MFP, M

MFP, J

MFP (Ca), L

MFP (Ca), O

MFP (Ca), K

MFP (Ca), N

0

Tandpasta

Fig. 1. Søjlerne (a-aa) viser deklareret (mørkeblå) og målt (lyseblå) totalfluorid i tandpastaerne (middel l ± 2Sd; n = 4). n = 4, idet totalfluorid blev målt to gange ved baseline og to gange efter ældning. totalfluoridkoncentrationen var ikke deklareret på tandpasta S. 18 af de resterende 25 tandpastaer indeholdt ≥ 85 % totalfluorid i forhold til deklarationen.

Fig. 1. Columns (A-AA) represent declared (dark blue) and measured (light blue) total fluoride concentrations in each toothpaste (mean ± 2SD; n= 4). n = 4 as total fluoride was measured twice at baseline and twice after aging. The total fluoride concentration was not declared for toothpaste S. 18 of the remaining 25 toothpastes contained ≥ 85 % of the declared total fluoride.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

|

641 |

vIDeNsKab & KLINIK | Originalartikel

(12,17,19-22). Ligeledes fandt vi i vores studie vha. simuleret ældning, at en del af det opløselige fluorid i flere af tandpastaerne blev inaktiveret med tiden (7,23). Således havde 10 tandpastaer efter ældning en lav TSF-værdi, der lå under 1.000 ppm.

En potentiel svaghed ved vores studie er, at vi ikke kender produktionsdatoerne på tandpastaerne anvendt i studiet. Derfor kan vi ikke vide, om tandpastaerne med lav TSF har været

opbevaret uhensigtsmæssigt længe på butikshylden, har været udsat for temperaturudsving, eller om de allerede på produktionstidspunktet har indeholdt for lidt aktivt fluorid. I forbindelse med et forsøg i Australien udført i 1983 afkodede man produktionsdatoen på tandpastaerne og fandt, at der kunne gå fra måneder til år, før en tandpasta blev taget i brug (24). Hvis det samme er tilfældet herhjemme, kan flere tandpastaer, når

26 tandpastaers totalfluorid- og opløselige fluoridindhold ved baseline TF (baseline)

TSF ≈ TF ved baseline

TSF < TF ved baseline

1500

Fluorid (ppm)

1000

500

SnF2 / NaF, I

NaF, Q

NaF, D

NaF, C

NaF, B

NaF, Z

NaF, X

NaF, T

NaF, V

NaF, R

NaF, P

NaF, H

NaF, G

NaF, F

NaF, E

NaF, A

NaF, Y

NaF (Ca), S

MFP / NaF, AA

MFP / NaF (Ca), U

MFP, M

MFP, J

MFP (Ca), L

MFP (Ca), O

MFP (Ca), N

MFP (Ca), K

0

Tandpasta

Fig. 2. Søjlerne (a-aa) viser total- (blå) og opløseligt fluoridindhold (grønne) i tandpastaerne (middel ±2 Sd; n = 2). tandpastaerne l, O, S, t og U havde tSF (rosa) lavere end tF ved baseline.

Fig. 2. Columns (A-AA) represent total (blue) and soluble (green) fluoride concentrations in each toothpaste (mean ± 2SD; n = 2). Toothpastes L, O, S, T and U, had soluble fluoride concentrations (pink) lower than the total fluoride concentrations at baseline.

Opløseligt fluorid ved baseline og efter ældning i 26 tandpastaer TF (baseline)

TSF efter ældning

TSF reduceret efter ældning

80 60 40

NaF, Q

SnF2 / NaF, I

NaF, D

NaF, C

NaF, B

NaF, Z

NaF, X

NaF, V

NaF, T

NaF, P

NaF, R

NaF, H

NaF, G

NaF, F

NaF, E

NaF, A

NaF, Y

NaF (Ca), S

MFP / NaF, AA

MFP / NaF (Ca), U

MFP, M

MFP, J

MFP (Ca), L

MFP (Ca), O

0

MFP (Ca), N

20

MFP (Ca), K

TSF som % af TF

100

Tandpasta

Fig. 3. Søjlerne (a-aa) viser opløseligt fluorid ved baseline (blå) og efter ældning (grå) i tandpastaerne som procent af totalfluorid (middel ± 2Sd; n = 2). I fire tandpastaer (K, l, n, og U) var tSF reduceret (rosa) efter simuleret ældning.

Fig. 3. Columns (A-AA) represent soluble fluoride concentrations at baseline (blue) and after ageing (grey), shown as percentage of total fluoride concentrations (mean ± 2SD; n = 2). Soluble fluoride in 4 toothpastes (K, L, N and U) was reduced after simulated ageing (pink).

|

642 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Fluorid i fluortandpastaer | videnskab & klinik

de tages i brug, indeholde en tilgængelig fluoridkoncentration, der er mindre effektiv end antaget.

Seks af de syv tandpastaer, hvor TSF var nedsat ved baseline eller lav efter ældning, indeholdt calciumholdige slibemidler.

Med en enkelt undtagelse havde producenterne i disse tilfælde valgt fluoridsaltet MFP (én tandpasta indeholdt både MFP og NaF). Dette er i overensstemmelse med den gængse opfattelse, at MFP og calciumholdige slibemidler er forenelige uden tab af opløseligt fluorid. Men vores resultater viser, at den opfattelse bør tages op til revision. Hydrolyse af monofluorofosfationen med efterfølgende binding til calcium fra slibemidlet sker under dannelse af CaF2 over tid, og selv om et hurtigt fald undgås, kan opbevaringsperioden tilsyneladende alligevel forårsage et uacceptabelt lavt niveau af opløseligt fluorid, når tandpastaen tages i brug.

En enkelt tandpasta indeholdt NaF og calciumkarbonat samt silica (S). Denne tandpasta var samtidig den eneste uden koncentrationsangivelse. Ved baseline måltes TF til at være 1.160 ppm, og kun 40 % af fluoridet var opløseligt. Dette bekræfter teorien om, at NaF-tandpasta indeholdende calciumkarbonat binder det frie fluorid og danner CaF2 i tuben. Endnu én NaF tandpasta (T) havde et lavt opløseligt fluoridindhold på købstidspunktet og stort set samme koncentration efter ældning.

Slibemidlet i denne tandpasta var opgivet til at være silica,

som ikke burde influere på det opløselige fluoridniveau. Vi har studeret tandpastaens øvrige ingredienser nærmere, men ikke fundet en forklaring på det lave opløselige fluoridindhold. Når man skal forklare et lavt niveau af aktivt fluorid, skal man således ikke kun fokusere på calciumproblematikken, men også undersøge for andre inkompatible ingredienser i tandpastaerne.

Fra et cariesforebyggelsessynspunkt bør koncentrationen af deklareret fluorid i tandpasta være ≥ 1.000 ppm (4). Der findes ingen eksakte regler for, hvor meget af fluoridet i tandpasta der skal være vandopløseligt. I kosmetiklovgivningen, som tandpasta hører under, står der, at fluoridet skal være tilgængeligt ”i fornøden mængde” under hele holdbarhedsperioden. Vores studie viste, at koncentrationen af aktivt fluorid i mange tandpastaer på det danske marked er mindre end 1.000 ppm. Især viste vores resultater efter ældning, at andelen af aktivt fluorid i MFP-tandpasta indeholdende calciumkarbonat kan være lav, i enkelte tilfælde helt ned til omkring 500 ppm. Derfor mener vi ligesom andre forskere (17,19,25), at en stramning af lovgivningen, der fastsætter krav til opløseligt fluorid i tandpasta vil kunne bidrage til at forbedre kvaliteten.

Taksigelse Vi takker laboratorietekniker Javier E. García for hjælp til analyser af fluorid i tandpasta.

Abstract (English) Active fluoride in toothpastes in Denmark The maximum content of fluoride in toothpastes is subject to regulations, but the soluble fluoride content is not defined. In this study we measured total fluoride of 26 toothpastes and compared the results with the declared fluoride concentrations. We also measured the concentrations of soluble fluoride at baseline and after simulated ageing. All measurements were performed in duplicate using an ion-selective electrode.

With one exception, the total fluoride concentrations measured matched the labels. In 21 toothpastes soluble fluoride was equivalent to total fluoride content, and in the remaining five pastes soluble fluoride was 40-88 % of total fluoride. Simulated ageing

reduced soluble fluoride in four of the 26 pastes and in two of these it was already low at baseline. Consequently, when the effect of aging was included seven of the 26 pastes had reduced active fluoride. Six of these seven pastes had calcium containing abrasives, whilst the 19 toothpastes with soluble fluoride equal to total fluoride did not contain abrasives with calcium.

This study shows that fluoride in toothpaste reacts with abrasives containing calcium or other toothpaste ingredients resulting in reduced concentrations of active fluoride. The findings demonstrate that there is a need for revised regulations, defining minimum soluble fluoride concentrations in toothpastes.

Litteratur 1. Marinho VC, Higgins JP, Sheiham A et al. Fluoride toothpastes for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2003:CD002278.

2. Marinho VC. Evidence-based effectiveness of topical fluorides. Adv tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Dent Res 2008; 20:3-7.

3. Twetman S, Axelsson S, Dahlgren H et al. Caries preventive effect of fluoride toothpaste: a systematic review. Acta Odontol Scand 2003;61:347-55.

4. Walsh T, Worthington HV, Glenny

AM et al. Fluoride toothpastes of different concentrations for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2010:CD007868.

5. Richards A, Banting D W. Fluoride Toothpastes. In: Fejerskov O, Ek-

strand J, Burt BA, eds. Fluoride in Dentistry. 2nd ed. Copenhagen: Munksgaard, 1996;328-46.

6. Forward GC. Action and interactions of fluoride in dentifrices.

Community Dent Oral Epidemiol 1980;8:257-66.

|

643 |

videnskab & klinik | Originalartikel

7. Norén B, Härse C. The stability of the monofluorophosphate and fluoride ions in dentifrice containing calcium carbonate. J Soc Cosmet Chem 1974;25:3-11.

8. Stookey GK, DePaola PF, Featherstone JDB et al. A Critical review of the relative anticaries efficacy of sodium fluoride and sodium monofluorophosphate dentifrices.

Caries Res 1993;27:337-60.

9. Volpe AR, Petrone ME, Davies R et al. Clinical anticaries efficacy of NaF and SMFP dentifrices: overview and resolution of the scientific controversy. J Clin dent 1995;6 (Spec No):1-28.

10. White DJ. A “return” to stannous fluoride dentifrices. J Clin Dent 1995;6 (Spec No):29-36.

11. Gerlach RW, He T, Biesbrock AR. J Dent Res. 2007;86 (Spec Issue).

Abstract# 0691.

12. Borremans M, Van Loco J, Van Den Meerssche P et al. Analysis of fluoride in toothpastes on the

Belgian market. Int J Cosmetic Sci 2008;30:145-52.

13. Øgaard B, Alm AA, Larsson E et al. A prospective, randomized clinical study on the effects of the amine fluoride/stannous fluoride toothpaste/mouthrinse on plaque, gingivitis and initial caries lesion development in orthodontic patients. Eur J Orthod 2006;28:8-12.

14. MILJØSTYRELSEN. Kosmetik. (Set 2013 maj). Tilgængelig fra: URL: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/ Fokus+paa+saerlige+produkter/ Kosmetik/ 15. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (ombearbejdning) (EØS-relevant tekst). (Set 2013 maj). Tilgængelig fra: URL:http://eur-lex.europa. eu/LexUriServ/LexUriServ.do?ur i=OJ:L:2009:342:0059:0209:da: PDF

16. RETSINFORMATION. Kosmetikbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om kosmetiske produkter. (Set 2013 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation.dk/ forms/R0710.aspx?id=12915 17. Cury JA, Oliveira MJ, Martins CC et al. Available fluoride in toothpastes used by Brazilian children. Braz Dent J 2010;21:396-400.

18. Tabchoury CP, Cury JA. Accelerated aging of dentifrices to predict fluoride stability under normal conditions [Original in Portuguese]. Rev Bras Farm 1994;75:6771.

19. Benzian H, Holmgren C, Buijs M et al. Total and free available fluoride in toothpastes in Brunei, Cambodia, Laos, the Netherlands and Suriname. Int Dent J 2012;62:21321.

20. Giacaman RA, Carrera CA, MuñozSandoval C et al. Fluoride content in toothpastes commercialized for children in Chile and discussion

on professional recommendations of use. Int J Paediatr Dent 2013;23:77-83.

21. Carrera CA, Giacaman RA, MunozSandoval C et al. Total and soluble fluoride content in commercial dentifrices in Chile. Acta Odontol Scand 2012;70:583-8.

22. Ricomini Filho AP, Tenuta LM, Fernandes FS et al. Fluoride concentration in the top-selling Brazilian toothpastes purchased at different regions. Braz Dent J 2012;23:45-8.

23. Hattab FN. The state of fluorides in toothpastes. J Dent 1989;17:47-54.

24. de Freitas JF. Fluoride stability in toothpastes. Aus Dent J 1984;29:30-5.

25. Conde NC, Rebello MA, Cury JA. Evaluation of the fluoride stability of dentifrices sold in Manaus, AM, Brazil. Pesqui Odontol Bras 2003;17:247-53.

Det bedste til dine tænder TePes tandbørster rengør dine tænder blidt og effektivt. Komfort, kvalitet og klassisk design!

Besøg vores webshop www.tand-profylakse.dk

www.tand-profylakse.dk

|

644 |

AD130070DK

Made in Sweden

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

The arT of oDonTology Progress in crafTsmansHip Through TEcHnology

morsE TapEr

20 års udvikling & videnskabelig dokumentation

Ingen mikro spalte Ingen bakterie udsivning Lugtfri Mindre torque Ingen mikro bevægelser Mindre belastning af knoglen

Hvor smalt et abutment tør du hænge din krone på? SM med ekstra bredde abutments

Eidorff Dental / Herlev Hovedgade 195, 3 tv. / 2730 Herlev / T. +45 4494 9009 / info@eidorffdental.dk

0613 Eidorff Implants 165x242.indd 1

eidorffdental.dk

KvaliTeT Til den rigTigE pris

27/06/13 11.40

vIDeNsKab & KLINIK | Selvtest

✔ seLvTesT

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er et korrekt svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”Selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Aktivt fluorid i fluortandpastaer på det danske marked.

Tandlægebladet 2013;117:638-44.

|

646 |

Spørgsmål 1.

Hvilket slibemiddel er ikke foreneligt med natriumfluorid?

Svar A. Silica.

Svar B. Calciumkarbonat.

Svar C. Natriumbikarbonat.

Spørgsmål 2.

Hvilken fluoridtype i tandpasta har cariesforebyggende potentiale?

Svar A. Calciumfluorid.

Svar B. Opløseligt fluorid.

Svar C. Uopløseligt fluorid.

Spørgsmål 3.

Hvad siger lovgivningen om fluorid i tandpasta?

Svar A. Tandpasta skal indeholde mindst 1.000 ppm fluorid.

Svar B. Alt fluoridet i tandpasta skal være vandopløseligt.

Svar C. Vandopløseligt fluorid i tandpasta skal være til stede i fornøden mængde.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Optimale klasse II fyldninger, på en enklere måde!

Palodent Plus sektionsmatrice SDR – 4 mm i et lag

* Burgess, Munoz, University of Alabama, USA

Sektionsmatricesystem • Optimale kontaktpunkter

• 4 mm i et lag

• Slutter tæt gingivalt

• Fordeler sig selv i kaviteten

• Mindre overskud

• 3 års kliniske data*

Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.dk I Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57 I Pernille Hammer Tlf: 23 81 22 55

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Arveligt angioødem hos en voksen Baggrund – Hereditært angioødem er en sjælden arvelig lidelse, der kan forårsage potentielt livstruende hævelser i larynx efter odontologisk behandling. Der gennemgås her en sygehistorie, som belyser behovet og mulighederne for profylaktisk behandling forud for tandbehandling.

Patienttilfælde – En 47-årig kvinde blev behandlet med danazol to gange forud for tandbehandling. Hun udviklede den ene gang efterfølgende angioødem, der initialt blev behandlet med højdosis tranexamsyre uden effekt. Ødemet persisterede, og patienten søgte behandling på skadestuen, hvor hun blev behandlet sent i forløbet og med insufficiente doser af komplement C1-inhibitor koncentrat.

Tilstanden remitterede spontant efter få dage.

Udviklingen af angioødem kunne formentlig være undgået ved korrekt profylakse med komplement C1-inhibitor koncentrat forud for tandbehandling.

Konklusion – Profylaktisk behandling af patienter med HAE beror på et individuelt grundlag, der tager højde for sygdomsaktivitet, tidligere behandlingstiltag og effekten heraf.

|

648 |

Hereditært angioødem i odontologien Eva Hebbelstrup Rye Rasmussen, kursusreservelæge, Køge øre-næsehals-afdeling, Køge Sygehus Anette Bygum, forskningslektor, overlæge, Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Universitetshospital

A

ngioødem blev som symptom klassisk beskrevet af Quincke i 1882, mens Osler otte år senere klargjorde de genetiske aspekter. Hereditært angioødem (HAE) er en sjælden arvelig sygdom med autosomal dominant arvegang og høj penetrans. Incidensen i Danmark er 1 pr. 71.000 indbyggere (1). Sygdommen debuterer typisk i barne- eller ungdomsårene med recidiverende angioødem af ansigt (Fig. 1), ekstremiteter, genitalia eller gastrointestinal-kanalen, hvor den viser sig som svære kolikagtige mavesmerter (2). Sygdommen kan være ledsaget af erythema marginatum (”chicken wire erytem”, Fig. 2), men ikke urticaria som ved det allergiske angioødem, der er meget hyppigere. HAE skyldes en mutation i SERPING1-genet, der koder for komplementfaktor C1 inhibitor (C1INH). Herved produceres dette plasmaprotein enten i for lav koncentration (HAE type 1) eller med nedsat funktion (HAE type 2). Der er identificeret over 200 forskellige HAE-relaterede mutationer i SERPING1 (2-4). C1INH har regulatoriske funktioner i den klassiske komplement-aktiveringsvej, kallikrein-kinin-systemet, koagulation og fibrinolyse (5). Ved mangel på fungerende C1INH kan primært kallikrein-kinin-systemet aktiveres uhæmmet, hvilket resulterer i lokal ophobning af det vasoaktive molekyle bradykinin (BK). BK forårsager kardilatation og øget permeabilitet af blodkarrene, hvorved plasma lækker til det omgivende væv. Udløsende faktorer identificeres kun i nogle tilfælde og varierer fra patient til patient. Psykisk stress, herunder tandlægefobi, kan hos nogle være med til at udløse anfald (2,3). Ligeledes kan kirurgiske procedurer i hovedhals-området, herunder odontologisk behandling og lokalanæstesi, udløse potentielt livstruende angioødem i mund og svælg hos HAE-patienter. Dødsfald i forbindelse hermed er beskrevet (6). Med korrekt profylakse før et indgreb kan man i de fleste tilfælde undgå angioødem hos HAE-patienter.

Der præsenteres her en voksen HAE-patient, der emneord modtog danazol som profylakse i forbindelse Angioedema, med odontologisk behandling. Patienten udhereditary; viklede alligevel angioødem, der efterfølgende dentistry; prophylaxis blev insufficient behandlet. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Angioødem hos en voksen | vIDeNsKab & KLINIK

Patienttilfælde 47-årig kvinde med kendt HAE og mange tidligere tilfælde af angioødem efter tandbehandling specielt i barndommen, da sygdommen var uerkendt. Man formodede i mange år fejlagtigt, at patienten var allergisk overfor lokalbedøvelse, hvorfor hun havde været gennem flere smertefulde indgreb uden bedøvelse. Patienten så en TV-udsendelse (Lægens Bord), hvor en dermatolog med særlig interesse for HAE og en patient med HAE fortalte om sygdommen. Først et par år senere tog hun kontakt til egen læge, hvor en praksisreservelæge påbegyndte udredning for HAE efter patientens instruktion. En blodprøve viste nedsat C1INH, og hun blev henvist til HAE Center. Da hun fik sin HAE-diagnose, afviste egen tandlæge at beholde hende som patient. Ved en tidligere lejlighed havde patienten fået påsat to kroner under korttidsprofylakse med det anabolske steroid danazol 400 mg dagligt 6 dage før og 3 dage efter indgrebet. Der opstod ingen hævelser i efterforløbet. Da patienten næste gang havde behov for tandbehandling i forbindelse med opbygning af en krone, anvendte man igen danazol som profylakse. Dagen efter tandbehandlingen, der blev foretaget i odontologisk praksis, opstod angioødem af øjenomgivelser og næseryg. Patienten anvendte højdosis tranexamsyre (1000 mg x 4-6 i få døgn) uden effekt. Hun henvendte sig i skadestuen på et universitetshospital, hvor hun blev set af læge efter fire timers ventetid. Hun fik herefter en injektion med 500 enheder C1INHkoncentrat (Berinert®), der måtte gentages efter to timer. Der var sparsom effekt af denne behandling, men ødemet aftog spontant de følgende dage.

KLINIsK ReLevaNs arveligt angioødem (Hae) er en sjælden sygdom, der kan give alvorlige hævelser af hud og slimhinder, fx efter tandbehandling. dødsfald grundet larynxødem og følgende asfyksi efter tandbehandling er velbeskrevet hos patientgruppen, og der er ofte lang latenstid fra første tilfælde af angioødem, til diagnosen foreligger. Vi ønsker at øge

opmærksomheden på denne sygdom, så nødvendige medicinske forholdsregler i forbindelse med indgreb i hoved-hals-området, fx tandbehandling, kan iagttages, da der findes effektiv specifik behandling. Herudover kan odontologer bidrage væsentligt ved opsporing af udiagnosticerede Hae-patienter.

Diskussion Ovenstående patientpræsentation illustrerer, at profylaktisk behandling af HAE-patienter beror på en individuel vurdering,

som tager højde for patientens sygdomsaktivitet og indgrebets karakter samt foreliggende retningslinjer. I sygehistorien havde flere tandlæger (og formentlig også læger) fejlagtigt antaget, at patienten var allergisk overfor lokalbedøvelse. Man havde desværre ikke fået dette nærmere udredt, ligesom patienten ikke havde modtaget effektiv behandling af de recidiverende hævelser. Da hun blev diagnosticeret med HAE 34 år efter den første hævelse og fik danazol som profylakse, oplevede hun alligevel hævelse efter en af to tandbehandlinger. Patienten selvbehandlede sit ødem med tranexamsyre, der tidligere ofte blev anvendt, men som ikke længere anbefales, da der i dag findes væsentlig bedre medikamenter. Hun havde ligeledes insuf-

Perioralt angioødem

erythema marginatum

Fig. 1. Perioralt ødem hos patient med hereditært angioødem.

Fig. 2. erythema marginatum (”chicken wire erythema”) hos patient med hereditært angioødem.

Fig. 1. Perioral oedema in a patient suffering from hereditary angioedema.

Fig. 2. Erythema marginatum (”chicken wire erythema”) in a patient suffering from hereditary angioedema.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

|

649 |

videnskab & klinik | Kasuistik

ficient behandlingsrespons af C1INH-koncentrat, hvilket var forventeligt, da behandlingen blev iværksat sent i forløbet og givet i for lav dosis. Denne patient kunne formentlig have undgået hævelser ved profylaktisk behandling med 1000 enheder (10-20 enheder/kg) C1INH-koncentrat (Cinryze® eller Berinert®) givet intravenøst over 10 minutter 1-6 timer før indgrebet, hvilket anbefales i dag (7,8). I tilfælde af gennembrudsanfald, trods profylaktisk behandling, skal der gives anfaldsbehandling med yderligere intravenøst C1-INH koncentrat eller subkutan bradykinin B2-receptor-antagonist i form af icatibant (Firazyr®) (8,9).

C1INH-koncentrat er et pulver, der opbevares ved stuetemperatur og opblandes med medfølgende solvens lige inden brug.

Patienter med diagnosticeret HAE bliver udstyret med nødkort og medicin til akut anfaldsbehandling (C1INH-koncentrat eller icatibant). Ethvert indgreb i hoved-hals-området kan potentielt udløse anfald, hvorfor det bør planlægges i

samråd med den læge, der følger patienten for HAE (7,9,10).

Almindelig tandprofylakse og mindre indgreb uden lokalanæstesi kan vanligvis udføres uden medicinsk profylakse, men i tvivlstilfælde bør der konfereres med HAE Kompetencecenter (8,10). Større indgreb bør udføres i hospitalsregi, hvor der er akutberedskab til stede. Når en HAE-patient behandles, bør der altid være remedier til luftvejshåndtering samt anfaldsbehandling tilgængelig (C1INH-koncentrat eller icatibant).

Selvom de profylaktiske forholdsregler følges, vil der fortsat være en mindre risiko for udvikling af angioødem i op til tre døgn efter indgreb. Ser man som odontolog patienter med ”multiple allergier” og recidiverende eller alvorlige hævelser, bør man henvise patienten til videre udredning med henblik på at nedbringe den diagnostiske forsinkelse af HAE og afklare eventuelle differentialdiagnoser.

Abstract (English) Hereditary angioedema in odontology Background – Hereditary angioedema (HAE) is a rare inherited disease that can cause potentially lethal oedema of the larynx after dental treatment. We present a case that illustrates the needs and possibilities for prophylaxis before dental treatment.

Case study – A 47 year old woman with HAE was twice treated with danazol before dental work. On one occasion she developed orofacial angioedema which initially was treated with tranexamic acid which did not resolve the oedema. The attack persisted and

the patient sought help at the emergency room, where she was administered complement C1-inhibitor replacement therapy in insufficient doses. The angioedema resolved spontaneously after few days. The patient might not have had experienced any swelling if she had received the correct prophylaxis with complement C1-inhibitor replacement therapy before dental treatment.

Conclusion – Prophylactic treatment should be based on individual assessment and take into consideration the dental history, efficacy of former treatment regimens and activity of the disease.

Litteratur 1. Bygum A. Hereditary angio-oedema in Denmark: a nationwide survey. Br J Dermatol 2009;161:11538.

2. Agostoni A, Aygören-Pürsün E, Binkley KE et al. Hereditary and acquired angioedema: problems and progress: proceedings of the third C1 esterase inhibitor deficiency workshop and beyond. J Allergy Clin Immunol 2004;114 (Supp 3):S51-131.

3. Caballero T, Baeza ML, Cabanãs R et al. Consensus statement on the diagnosis, management and treat-

|

650 |

ment of angioedema mediated by bradykinin. Part I. Classification, epidemiology, pathophysiology, genetics, clinical symptoms, and diagnosis. J Investig Allergol Clin Immunol 2011; 21:333-47.

4. Bygum A, Fagerberg CR, Ponard D et al. Mutational spectrum and phenotypes in Danish families with hereditary angioedema because of C1 inhibitor deficiency. Allergy 2011;66:76-84.

5. Cugno M, Nussberger J, Cicardi M et al. Bradykinin and the pathophysiology of angioedema. Int

Immunopharmacol 2003;3:311-7.

6. Bork K, Hardt J, Witzke G. Fatal laryngeal attacks and mortality in hereditary angioedema due to C1-INH deficiency. J Allergy Clin Immunol 2012;130:692-7.

7. Craig T, Pürsün E, Bork K et al. WAO Guideline for the management of hereditary angioedema. World Allergy Organ J 2012;5:182-99.

8. Bowen T, Cicardi M, Farkas H et al.

2010 international consensus algorithm for the diagnosis, therapy and management of hereditary angioedema. Allergy Asthma Clin

Immunol 2010;6:24.

9. Bork K, Hardt J, Staubach-Renz P et al. Risk of laryngeal edema and facial swellings after tooth extraction in patients with hereditary angioedema with and without prophylaxis with C1 inhibitor concentrate: a retrospective study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112:58-64.

10. Åbom ALN, Palarasah Y, Bygum A. Flere nye behandlingsmuligheder ved hereditært angioødem. Ugeskr Læger 2012;34:1894-8.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket sikrer en hygiejne i top!

Bedøvelse i singlepakninger forhindrer kontaminering Septodont er suveræn inden for hygiejne og sikkerhed i forbindelse med bedøvelse.

Tydelige farvekoder sikrer, at du hurtigt får overblik over de forskellige Septodont produkter

Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer som den eneste dentalanalgesiproducent fremover alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du skal bare bestille som du plejer, så leveres Septanest og Septocaine i de nye pakninger.

Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges.

På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, som kan overføres til kanylen.

Skal bestilles på apoteket

Det gør, at du nu kan opbevare en åbnet pakning med bedøvelse på klinikken uden at skulle bekymre dig om hygiejnen.

Optimal sikkerhed for patienten Septodont er ydermere den eneste producent, der slutsteriliserer deres produkter, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning, som giver dig tryghed for, at du gør dit bedste for at sikre dine patienter under behandlingen.

Se produktinformation andetsteds i Tandlægebladet tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

|

651 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Arveligt angioødem hos et barn Baggrund – Hereditært angioødem er en alvorlig arvelig sygdom, der kan give hævelser af ekstremiteter, det orofaciale område, larynx, genitalia og abdomen. Tandbehandling, specielt injektion af lokalbedøvelse og tandekstraktioner, kan give livstruende larynxødem hos disse patienter, hvorfor der skal gives sufficient profylakse forud for risikoindgreb.

Patienttilfælde – En 12-årig dreng kendt med hereditært angioødem blev med succes profylaktisk behandlet med intravenøst komplement C1-inhibitor koncentrat forud for tandekstraktion, der grundet sygdommen foregik i hospitalsregi. Han blev observeret to døgn før udskrivelse uden fremkomst af angioødem.

Konklusion – Komplement C1-inhibitor koncentrat bør altid overvejes til patienter med hereditært angioødem før risikoingreb og er indregistreret såvel til anfaldsbehandling som profylakse. Sygdommen bør mistænkes ved hævelser udløst af tandbehandling, såfremt der ikke er andre tegn på allergisk reaktion.

Hereditært angioødem hos et barn Eva Hebbelstrup Rye Rasmussen, kursusreservelæge, Køge øre-næsehals-afdeling, Køge Sygehus Anette Bygum, forskningslektor, overlæge, Hudafdeling og Allergicentret, Odense Universitetshospital

A

ngioødem hos børn kan være forårsaget af mange forskellige sygdomme, herunder den sjældne arvelige lidelse hereditært angioødem (HAE) (1). Denne sygdom er af særlig interesse for tandlæger og tandmund-kæbe-kirurger, da indgreb i mundhulen, specielt tandekstraktion og injektion af lokalbedøvelse, kan udløse alvorligt angioødem (2-5). I Danmark findes omkring 100 diagnosticerede HAE-patienter (ikke-publicerede data), men grundet sygdommens sjældenhed og lange diagnostiske latenstid vil der være et ukendt antal patienter, som endnu ikke har fået diagnosen.

Faktaboks om hereditært angioødem (9) Incidens

1 pr. 71.000 indbyggere i Danmark

Latenstid før diagnose

Gennemsnitligt 16 år

Undertyper

Type 1: Mangel på C1-inhibitor (langt hyppigst) Type 2: Dysfunktionel C1-inhibitor

Arvegang

Autosomal dominant

Patofysiologisk er der tale om en lokal ophobning af det vasoaktive molekyle bradykinin, der gør blodkarrene mere permeable for plasma, der lækker til det omgivende væv med deraf følgende hævelse af hud og/eller slimhinder (5,6). Specielt ødem i larynx er en frygtet tilstand, der kræver akut intervention i form af luftvejshåndtering (ofte intubation eller nødtrakeotomi) og specifik behandling med enten intravenøst komplement C1inhibitor-koncentrat (Cinryze®, Ruconest® eller emneord Berinert®) eller subkutan bradykinin-receptorantagonist (Firazyr®) (6). Ydermere bør alle Angioedema, hereditary; HAE-patienter have profylaktisk komplement bradykinin; C1-inhibitor-koncentrat ca. en time forud for ridentistry; sikoindgreb i hoved-hals-regionen (10-20 enheprophylaxis |

652 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Angioødem hos et barn | vIDeNsKab & KLINIK

der/kg) (5,7). Der præsenteres her en sygehistorie om et barn, der var kendt med HAE og skulle have foretaget tandekstraktion. Med denne kasuistik er det ønsket at øge bevågenheden for sygdommen, da tandlægen kan være den første, der ser en patient med HAE eksempelvis i den kommunale tandpleje.

Patienttilfælde En 12-årig dreng kendt med HAE blev diagnosticeret med trangstilling i overkæben og ektopisk frembrud af 3+3 samt persistens af 03+. Patienten havde behov for ekstraktion af den persisterende mælketand, hvorfor den kommunale tandpleje henviste til kæbekirurgisk afdeling med henblik på dette. Drengens sygdomsaktivitet var beskeden, idet han kun havde haft hævelse en enkelt gang i det forgangne år. Mistanken om HAE var blevet rejst, da hans mor var kendt med den dominant arvelige sygdom. Kæbekirurgisk afdeling og HAE Kompetencecentret på Odense Universitetshospital lagde i fællesskab en plan for profylaktisk behandling og efterforløb i forbindelse med tandekstraktion. En halv time inden indgrebet blev der langsomt intravenøst indgivet 20 E Berinert® pr. kg legemsvægt.

Patienten blev observeret af sin mor i to døgn på patienthotel, inden han blev udskrevet, uden der havde været tendens til hævelser af nogen art.

Diskussion Denne sygehistorie illustrerer vigtigheden af sufficient profylakse inden kirurgiske indgreb i hoved-hals-området inklusive injicering af lokalbedøvelse og ekstraktion af tænder. Om patienten ville have oplevet angioødem uden profylakse, er svært at sige, men i en opgørelse fra Bork et al. fra 2011 blev det vist, at 21,5 % af HAE-patienter oplevede angioødem i ansigtet eller de øvre luftveje inklusive larynx efter tandekstraktion (4).

Komplement C1-inhibitor-koncentrat er nu det foretrukne lægemiddel til profylakse, hvor der tidligere til børn ofte blev brugt det mindre effektive stof tranexamsyre (5). Mistanken om HAE bør opstå, når en patient oplever hævelser efter indgreb i mundhulen, der ikke kan tilskrives reaktivt ødem, og som ikke er ledsaget af nældefeber (kløende, rødt udslæt) eller andre allergiske symptomer (hypotension, bronkospasme, shock). Det skal dog nævnes, at HAE-anfald kan være associeret med erythema marginatum, der kan forveksles med nældefeber (Fig. 1a-b). I modsætning til et allergisk angioødem (der er langt mere hyppigt), vil hævelsen ofte komme, efter patienten har forladt konsultationen, hvorfor det er vigtigt at spørge ind til dette. Hos børn, og nogle voksne, kan HAE komme til udtryk udelukkende som abdominalt ødem, der vil give intense mavesmerter eventuelt ledsaget af opkastninger (5,6,8). Behandling af det akutte HAE-tilfælde er beskrevet ovenfor. Hvis HAE mistænkes, skal patienten henvises til udredning enten via egen læge, dermatologisk speciallæge eller dermatologisk hospitalsafdeling. Kompetencecentret for HAE ved Odense Universitetshospital kan altid kontaktes ved tvivlsspørgsmål eller ved behov for planlægning af profylakse forud for indgreb i mundhulen. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

KLINIsK ReLevaNs børn med arveligt angioødem har ligesom voksne patienter en væsentlig risiko for at udvikle livstruende ødem i luftvejene, specielt larynx, i forbindelse med tandbehandling. det er derfor vigtigt at give profylaktisk komplement C1inhibitor koncentrat til disse patienter fremfor tidligere anvendte medikamenter med

ringere effekt eller potentielt flere bivirkninger. Flere patienter med arveligt angioødem beskriver hævelser eller mavesmerter (der kan være eneste symptom på sygdommen) i forbindelse med tandbehandling i barndommen, hvorfor vi ønsker at øge fokus på denne patientgruppe.

erythema marginatum og nældefeber

1a

1b

Fig. 1a-b. erythema marginatum er ikke kløende og retikulært og serpiginøst (”slange-lignende”). nældefeber er flygtige, kløende og eleverede plamager.

Fig. 1a-b. Erythema marginatum is a non-itchy rash which also is described as reticular and serpiginous (“snake-like”).

Urticaria (hives) is temporary, itchy and elevated elements.

|

653 |

vIDeNsKab & KLINIK | Kasuistik

absTRacT (eNGLIsH) A child with hereditary angioedema Background – Hereditary angioedema (HAE) is a severe inherited disease causing oedema of extremities, the orofacial region, larynx, genitalia and abdomen. Dental treatment, especially injection of local anaesthesia and extractions of teeth, can cause potentially lethal laryngeal oedema in these patients. It is extremely important to give correct prophylactic medication in advance of invasive dental procedures.

Case study – A 12 year old boy with HAE was successfully given prophylactic complement C1 inhibitor concentrate before

extraction of a tooth. He was discharged after 2 days of observation without any angioedema.

Conclusion – Complement C1 inhibitor concentrate should always be considered for patients with HAE before invasive procedures and is the drug of choice for prophylaxis and acute treatment in children. The illness should be suspected when oedema is caused by dental treatment and no allergic symptoms are present.

Litteratur 1. Krishnamurthy A, Gershwin ME, Naguwa SM. Pediatric angioedema. Clinic Rev Allergy Immunol 2008;34:250-9.

2. Bork K, Siedlecki K, Bosch S et al. Asphyxiation by laryngeal edema in patients with hereditary angioedema. Mayo Clin Proc 2000;75:349-54.

3. Bork K, Barnstedt SE. Laryngeal edema and death from asphyxiation after tooth extraction in four patients with hereditary

|

654 |

angioedema. J Am Dent Assoc 2003;134:1088-94.

4. Bork K, Hardt J, Staubach-Renz P et al. Risk of laryngeal edema and facial swellings after tooth extraction in patients with hereditary angioedema with and without prophylaxis with C1 inhibitor concentrate: a retrospective study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112:58-64.

5. Bowen T, Cicardi M, Farkas H et al.

2010 International consensus al-

gorithm for the diagnosis, therapy and management of hereditary angioedema. Allergy Asthma Clin Immunol 2010;6:24.

6. Rasmussen EHR, Bindslev-Jensen C, Bygum A. Angioødem – udredning og behandling. Tidsskr Nor Legeforen 2012;21:2391-5.

7. Craig T, Pürsün E, Bork K et al. WAO Guideline for the management of hereditary angioedema. World Allergy Organ J 2012;5:182-99.

8. Agostoni A, Aygören-Pürsün E,

Binkley KE et al. Hereditary and acquired angioedema: problems and progress: proceedings of the third C1 esterase inhibitor deficiency workshop and beyond. J Allergy Clin Immunol 2004;114 (Supp 3):S51-131.

9. Bygum A. Hereditary angio-oedema in Denmark: a nationwide survey. Br J Dermatol 2009;161:11538.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Angioødem hos et barn | vIDeNsKab & KLINIK

SonicFill™ - fra applicering til polering på mindre end 3 minutter!

SonicFill-systemet: Appliceringsinstrument med ultralyd + ultralydsaktiveret nanohybridkomposit SonicFill er et ægte 1-step “bulk fill”-materiale En Unidose-spids fylder kaviteten op til 5 mm i et eneste lag. Ingen behov for yderligere lag af komposit.

Hurtigt Et unikt design giver en enkel applicering uden luftblærer, selv i svært tilgængelige områder. Højeffektive hærdningsegenskaber garanterer optimal hærdning af 5 mm på 20 sekunder.

Adaption SONICfill-instrumentet aktiverer SonicFill-materialet med ultralyd. Dette giver en lavere viskositet som fører til let applicering og adaption. Materialet vender hurtigt tilbage til en let håndterlig, modelerbar viskositet.

Håndtering En klæbefri og jævn konsistens gør det let at skabe marginaler samt hurtig og enkel konturering okklusal.

Styrke Materiale med højt fillerindhold garanterer høj styrke og gode mekaniske egenskaber for posterior restorationer.

• Fillerindhold (vægt) 83,5% • Trykstyrke 325 mPa • Krympning 1,6%

Prøv SonicFill™ System Helt Gratis!

Ring til Kerr, Jan Bendix tlf. 40 92 96 16 eller Ann Hindsbøl tlf. 24 22 36 08 og bestil et prøvesæt.

Læs mere på www.sonicfill.eu

Kerr, Danmark, Jan Bendix email: jan.bendix@kerrhawe.com Ann Hindsbøl email: ann.hindsbol@kerrhawe.com www.kerrdental.eu tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

|

655 |

samfund & arbejdsliv

Fuld af huller:

Nye tilskud til kontanthjælpsmodtagere

møder kritik

Måneders sagsbehandling, bureaukrati og alt for høj egenbetaling.

Ny lov om tilskud til kontanthjælpsmodtageres tandlægeregning bliver kaldt sympatisk, men uigennemtænkt.

Tandlægeforeningen efterlyser en evaluering af reglerne.

Tekst: Anders Klebak Illustration: Gitte Skov

| 656 |

M

an skal være tålmodig, hvis man er kontanthjælpsmodtager i København. Det har en 23-årig kvinde måttet sande. I marts gik hun til tandlægen med et par huller og utætte fyldninger. I dag venter hun stadig på at få grønt lys fra kommunen til at få ordnet sine tænder efter de nye regler, der giver hende ret til at få regningen betalt. Efter lang tid som kastebold mellem forskellige kontorer er hun havnet i køen med to måneders ventetid på en godkendelse.

Og den 23-årige, som ønsker at være anonym, så længe hendes sag stadig behandles, er træt af ventetiden.

– Det er virkelig frustrerende. Jeg går rundt og har ondt i tænderne. Hvis ikke jeg havde min stædighed, ville jeg måske have givet op, siger hun.

Siden januar har kontanthjælpsmodtagere kunnet få dækket en stor del af udgifterne til tandlægeregningen. Partierne bag finansloven øremærkede 180 mio. kr. og lavede en ny paragraf til formålet. Men selv om intentionerne bag loven bliver kaldt sympatiske, møder reglerne også kritik for ikke at være tænkt ordentligt igennem, inden de blev lanceret. Det skulle gå hurtigt og give kontanthjælpsmodtagerne nem adgang til behandling hos tandlægen, men især i landets

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

tandlĂŚgebladet 2013 | 117 | nr. 8

| 657 |

saMFUND & aRbeJDsLIv

» Det er virkelig frustrerende. Jeg går rundt og har ondt i tænderne. Hvis ikke jeg havde min stædighed, ville jeg måske have givet op 23-ÅRIG KONTANTHJÆLPSMODTAGER I KØBENHAVN

største kommune vækker lange sagsbehandlingstider og krav om behandlingsoverslag kritik fra tandlægerne.

Lone Springhorn, der har føromtalte kontanthjælpsmodtager som patient, undrer sig over det forløb, hun har været vidne til. Hun burde for længst være i gang med behandlingen, mener hun. Men fordi kommunen har bedt om behandlingsoverslag og i øvrigt skal godkende, at patienten er berettiget til støtte, trækker sagen ud.

– Meningen var, at det skulle være nemmere. Nu går der flere måneder, før det bliver godkendt, og så kan behandlingsplanen skride. Min patient går rundt med huller, som ikke bliver mindre med tiden, siger hun.

I Vanløse ser klinikejer Arno Poulsen tilsvarende problemer. Bl.a. kontanthjælpsmodtagere, som giver op, når de møder kommunens krav til dokumentation og ventetid.

– Loven er god, fordi den kan hjælpe de mennesker til en bedre tandsundhed. Men det er et stort problem, at der skal så meget administration indover, som gør det svært for både os, kommunen og især kontanthjælpsmodtagerne, siger han.

Han møder patienter, som ikke har tålmodighed eller overskud til at gå i gang med en længere ansøgningsprocedure. Derfor sætter han ofte behandlinger i gang uden at vente på kommunens afgørelse.

– Så må jeg tage den på min egen regning, hvis det ikke kan godkendes. Når der står patienter og klager over smerter, har de ikke tid til at vente et par måneder på at få papirerne i orden først. Så skal det løses nu, siger han.

| 658 |

Og det sker, at en patient aldrig får fulgt op med en ansøgning, og dermed ender Arno Poulsen med sorteper i form af en ubetalt regning.

Chefjurist: Sagsbehandlingen er for lang I Københavns Kommune medgiver chefjurist for Henrik Høgh, at proceduren kan virke besværlig. Men han holder fast i, at det er nødvendigt.

– Hvis kontanthjælpsmodtagere vælger behandlinger fra på grund af sagsbehandlingstid og dokumentationskrav, er det naturligvis uhensigtsmæssigt, men det er ikke kommunens erfaring, siger han.

Selv om de nye regler garanterer adgang til behandling uden forhåndsgodkendelse, hvis beløbet er under 10.000 kr., er der flere ting, kommunen skal tage højde for, som kræver et godkendelsesforløb, siger han. Bl.a. tjekker kommunen, om en ansøger tidligere har modtaget støtte til tandbehandling, borgeren skal dokumentere en egenbetaling, og behandlingsoverslaget skal vise, at der er tale om tandlægefagligt begrundede behandlinger og ikke fx kosmetiske.

Samtidig peger Henrik Høgh på, at loven ikke tager højde for, at kommunerne er forpligtet til at informere borgerne om deres mulighed for at søge støtte til dækning af egenbetalingen efter en anden regel – den gamle paragraf 82. Hvis en borger siger ja til det, skal kommunen have et behandlingsoverslag fra tandlægen, fordi paragraffen kun giver mulighed for at få dækket på forhånd godkendte ”uopsættelige behandlinger”, forklarer han.

– Jeg har ikke et fuldstændigt overblik, men det er min vurdering, at de fleste ønsker at få dækket egenbetalingen også, siger han.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

saMFUND & aRbeJDsLIv

I flere andre kommuner har tandlæger rapporteret om samme problemer med krav om behandlingsoverslag. Men meget tyder på, at de fleste kommuner nu er begyndt at udstyre borgerne med en erklæring til tandlægen om, at de hører under reglerne, så behandlingen kan gå i gang med det samme uden behandlingsoverslag og forhåndsgodkendelser.

Henrik Høgh ønsker ikke at kommentere på andre kommuners sagsbehandling, men forklarer sagsbehandlingstiden i København med, at kommunen får mange ansøgninger om tilskud. Han forventer, at kommunen på sigt vil kunne skære et par uger af sagsbehandlingen ved at øge bemandingen.

– Sagsbehandlingstiden er for lang i øjeblikket. Men nu har vi afsat flere ressourcer, så vi kan få ventetiden bragt ned, siger han.

Han understreger samtidig, at hvis en tandlæge går i gang med en behandling uden forhåndsgodkendelse, vil kommunen stadig dække regningen, hvis behandlingen efterfølgende kan godkendes, og patienten hører til målgruppen. ”De har ikke 3-4.000 kr.”

Formanden for Københavns Tandlægeforening, Peter Østergaard, kan nikke genkendende til beskrivelsen af kontanthjælpsmodtagere, der giver op, når de møder bureaukratiet. Han har klinik i Københavns Nordvestkvarter

» Vi bør have et overblik over, hvordan pengene bliver brugt, og om kontanthjælpsmodtagerne får den tandpleje, som de har krav på FREDDIE SLOTH-LISBJERG, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

Huller i den nye lov • for høj egenbetaling. Kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 25 år, skal selv betale 800 kr. samt 35 % af den resterende regning. et alt for højt beløb for en kontanthjælpsmodtager, lyder det fra flere kanter.

• Lange ventetider i landets største kommune. Kontanthjælpsmodtagere i København kan – stik imod lovens intentioner – først komme til behandling efter en godkendelsesproces, der tager to måneder.

• Usikre erklæringer. Selv om patienten får en erklæring fra kommunen om at være omfattet af paragraf 82 a, er det selve behandlingstidspunktet, der er gældende. det betyder, at hvis patienten i løbet af godkendelsesprocessen eller behandlingen fx får job eller starter uddannelse, er han ikke længere omfattet af reglerne og skal betale den fulde regning.

• tilfældigheder spiller ind. der er ikke afsat penge til en systematisk opsøgende indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagerne. en gruppe, som tandlægerne i forvejen ikke har meget kontakt med. tandlægeforeningen tvivler derfor på, om man når ud til målgruppen, når det er tilfældigt, hvem der får kendskab til de nye tilskud.

• evaluering mangler. Om de 180 mio. kr., regeringen har afsat til formålet, bliver brugt eller rammer målgruppen, er uvist. der er ingen planer om en evaluering.

og er i kontakt med mange patienter på kontanthjælp.

Han ryster også på hovedet over det bureaukrati, der er fulgt med de nye regler.

– Der ligger gode intentioner bag, men loven er ikke tænkt ordentligt igennem, siger han.

Samtidig peger Peter Østergaard på, at egenbetalingen er et problem. For patienter under 25 år er egenbe-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

| 659 |

saMFUND & aRbeJDsLIv

talingen på 600 kr. Men så snart man runder 25 år, stiger den til 800 kr. plus 35 % af den resterende regning. Det betyder, at en kontanthjælpsmodtager kan betale op mod

frem til kontanthjælpsmodtagere og de øvrige grupper, som er omfattet af reglerne. Der er ingen forpligtelse for kommunerne til at få fat i folk og fortælle om mulighederne, siger han.

Tandlægebladet har talt med flere tandlæger, som bekræfter, at de får meget få henvendelser fra kontanthjælpsmodtagere, selv om loven har været i funktion i over et halvt år.

PETER ØSTERGAARD, TANDLÆGE I KØBENHAVN OG FORMAND – Man kan ikke forvente, at konFOR KØBENHAVNS TANDLÆGEFORENING tanthjælpsmodtagerne af sig selv kender reglerne. Og det er heller ikke muligt for en tandlæge at vide, 4.000 kr. for en behandling. Et helt urealistisk beløb at om den patient, der sidder i stolen, er på kontanthjælp. forlange, lyder det fra Peter Østergaard.

Det spørger vi af gode grunde ikke til, siger Freddie Sloth– For de fleste er 3-4.000 kr. mange penge. Men her er Lisbjerg. der tale om folk, der ikke har en krone i forvejen. De kan Han håber på, at den nye lov bliver fulgt op af en evaikke lige finde et par tusinde kroner til at få ordnet deres luering.

– Vi bør have et overblik over, hvordan pengene bliver tænder, bare fordi de er fyldt 25 år, siger han.

Det synspunkt møder opbakning fra overtandlæge i brugt, og om kontanthjælpsmodtagerne får den tandvoksentandplejen i Københavns Kommune, Børge Hede. pleje, som de har krav på, siger han.

Det er hans afdeling, der skal gennemgå behandlingsoverslagene: – Vi bander lige så meget over denne lov, som tandlægerne gør. Alene kravet om egenbetaling giver meget administrativt bøvl. Det ville være langt nemmere, hvis man bare havde sagt, at de første 10.000 kr. bare er der, siger han.

» De kan ikke lige finde et par tusinde kroner til at få ordnet deres tænder, bare fordi de er fyldt 25 år

Evaluering mangler Formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, peger på et tredje problem. Der mangler en opsøgende indsats i forhold til målgruppen.

– Hele idéen med at give tilskud til denne målgruppe er jo, at det er folk, som ikke bruger tandlægen i forvejen.

Men man kan godt være bekymret for, om budskabet når FAKTA

180 mio. til kontanthjælpsmodtagernes tænder - I januar trådte en ny regel i socialloven i kraft. Paragraf 82 a giver kontanthjælpsmodtagere tilskud til tandbehandlinger.

- der er afsat 180 mio. kr. til formålet, som er fordelt til kommunerne efter indbyggertal.

- borgere under 25 år har en egenbetaling på 600 kr., mens borgere over 25 år skal betale 800 kr. samt 35 % af den resterende regning.

- behandlinger under 10.000 kr. kan sættes i gang uden forhåndsgodkendelse, ifølge loven. Koster behandlingen over 10.000 kr., skal tandlægen lave behandlingsoverslag, som skal godkendes af kommunen. læs mere om reglerne på tdlnet.dk

| 660 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Tetric® EvoCeram BulkFill Bulk-komposit & Bluephase® Style Polymeriseringslampe

Til endnu mere effektive

posteriore restaureringer

• Fyld op til 4 mm – takket være den patenterede initiator Ivocerin • Modeller med lethed – konsistensen er smidig • Polymeriserer i ti sekunder – med Bluephase Styles 10 mm lysleder • Din æstetiske restaurering er færdig

Særudgave Advarsel: Stærkt vanedannende!

Download PDF fil på Special Edition af Dr. Markus Lenhard! www.ivoclarvivadent.se/sv/danmark

www.ivoclarvivadent.se Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

saMFUND & aRbeJDsLIv

www.cmsdentalSHOP.dk

De 3 skridt der hjælper dine PA-patienter

Bakteriereduktion 1 Reducer bakteriernes vækstbetingelser med en grundig depuration.

2 Eliminer bakterier i alle patologiske pocher med det eller de redskaber du foretrækker: a FotoSan LAD b Antibiotika c Laser

Subgingival

bacterial replacement therapy Boost skiftet til sunde bakterier i pochens biofilm ved at injicere ProlacSan® gelen direkte i alle de behandlede pocher.

Gelen indeholder Lactobacillus brevis og plantarum. Disse stammer har meget gode aggregerings- og fæstningsevner til såvel slimhinde som tandrodsoverflade, så de bliver ikke bare skyllet ud som et kemikalie. Endvidere virker de specifikt antibakterielt mod kendte periopatogene bakterier.

MINT

En tablet om dagen Hjælp de sunde bakterier med at få overtaget i hele mundhulen, så der ikke efterlades et reservoir af patogene bakterier. Lad patienten tage en tablet daglig efter morgentandbørstning.

Kb h/ Sj æl lan d: R ing til He lga på

ProlacSan® Pro Kit ProlacSan leveres som gel eller sugetabletter samt i et Prokit med 15 æsker sugetabletter og 5 sprøjter - nok til 3 måneders behandling af 5 patienter.

42 14 48 51

CMS Dental A/S Ragnagade 7 2100 København | 662 |

Fyn /Jy lland :

Rin g til Bet tina på 289 2 599 9

T: 3257 3000 F: 3257 1023 www.cmsdental.dk tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

saMFUND & aRbeJDsLIv

Bortfald af tilskud til KDF – hvad gør du?

Tekst: Trine Ganer

Pr. 15. juli 2013 bortfaldt det offentliges tilskud til ydelsen ”kontrol af diagnostisk fund efter diagnostisk undersøgelse” jf. Tandlægeoverenskomsten. Det fremgår af en bekendtgørelse, som Tandlægeforeningen fik i høring fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 21. juni 2013.

Tandlægeforeningen har forsøgt at få ministeren til at trække bekendtgørelsen tilbage eller i det mindste udskyde den, til de nationale kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller ventes klar 1. oktober 2013. Men det er ikke lykkedes (se lederen s. 628).

Tandlægeforeningen har orienteret IT-leverandører af tandlægesystemer om ændringen, så systemerne burde være opdateret pr. 15. juli.

Hvad kan du sige til patienterne? da dine patienter kan have en berettiget forventning om, at de vil modtage tilskud til din kontrol af diagnostisk fund ved diagnostisk undersøgelse, vil tandlægeforeningen opfordre dig til at informere om bortfaldet af tilskuddet, inden du udfører denne kontrolydelse, da patienten bør gøres bekendt med, at den fulde regning for ydelsen skal betales af patienten selv.

I øvrigt kan du printe to opslag – ét om, hvorfor prisen på KdF er steget, og ét om indkaldeintervaller. de kan hænges op eller lægges frem i venteværelset. Opslagene kan hentes på tdlnet.dk.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

FAKTA

Ydelsen ”kontrol af diagnostisk fund ved diagnostisk undersøgelse” udføres 1,7 mio. gange om året Ved en fjernelse af det offentlige tilskud til ydelsen stiger prisen fra 122,47 kr. til 204,12 kr. for alle, der er fyldt 26 år. For de 18-25-årige stiger prisen fra 71,44 kr. til 204,12 kr.

Hvorfor

stiger pr isen hos din

tandlæge Det offen ? tlige tilsku d til ydels diagnostis en ”Kontro k undersø l af diagn gelse” ble på året ble ostisk fun v fjernet v tilskudd d ved den 15. et til tan udgangsp juli 2013 drensnin unkt kun . Tidligere g beskåre kan få tils t, så du n? kud til én som ndlæge Du vil tandrens n i dag ned, me ning om du til ta . må de al rfo 6.-7 r alt sk åre r ge hve må t. dlæ te ske oplev måske l til tan re var det tanrdlæ Hvor of man ska et, om e, at beløb regr nin ge? Tidlige t, hvo ofte geyde et nederst ogsågnog til tandlæ er højere, individuel ntlig gå på din . Det er e. Det bet end det r for det skal du ege dsygdomm plejer at Hvor tit e kriterie udvikle tan 100 % fast Det er reg være. har for at e. er der ikke ko man eri mm risi ge, ng en gdo r byg en dsy r sto , derat,har haft tan De et er at fore efter, hvo t Mål er be eller har tide t”. i slu ikk har dig ind e tte e e ven red skgrib t at skær man alle tit som nød for gøre alt for at et me d din tan e i de næ vil ening – men så ande kan dlæges op tilst vnte tilsku tandlæge som muligt me–ogTa ndlægefor sig. Din bakning, d. er ”så lidt de sygdom udvikler eningen og din tan Nøgleordet eksisteren prisstigning og mund – har pro erne. sikres, at i tænder dlæges testeret r det kan sygdomme er lille, elle imod den mens ska s. kontrollere

Tandlæ

geforenin

Tand d: ienter me lægeforening r, at pat tandplejen høj risiko en mener, at brugerbe er alt for o rval talingen moderat risik Tandlæ med et intehøj. Brugerb inden for gekald •ind fores r etalingen en ede ing rval mån en rammer mener, at med et integrundlæpå 2 til 4 socialt sk •indkaldes ggende tan alle skal måneder ævt. have dp på 6 til 10

ale gen anbef

lav risiko

rval med et inte •indkaldes eder eller på 12 mån derover

tilskudsord

nin

leje. Desu de

adgang til en

ger til de god der n skal der væ me myndi re ekstra stghe udsatte be dlæger og r ofte ne ord, tan folkningsg tus , hvo Tadet ssige sta ndmo rupper. læder geforeds l, som er enmæ ingen ha tandsundh risikoprofi lede din sam om dro r forsøgt ge din ppe tanke og ud fra din tandlæ at få sund rne om at e behov Tal med hedsminis l ud fra din gennem skære i tils teren til bruger. Afta me gt på: ge. værne fyldninger kuddet gedie at til tandlæ ogr dir mange til tandp andet læg Foreb å hvo ekte over du skal gå ndt leje – bå ygge ppe .– alts d dig bla grulse for Minis de Men sund talen me din alders til sam teriet for i old Ta r vil he ndlæge ge dsminis d elle ler.for tet i forh Sundhed ter ge tandtrå Din tandlæ ste en og -aktivi får nye hul bru en bør ing ing du og t og ha god rfar en der r valgt ikk s sy iese d en mens r tit og nem til at børste tæn punkter.  din car e minutter , og hvo 2 at i er har e lyt du ing te til r god børstn du allered Tadag nd, altså hvo ndlig lægeforen 2 gange ygiejne – ker sodava dpasta og er og drik ing  mundh mme. is. en e sag Fluortan gdo ntit sød for re. dsy ua odo tan dre tsæ ikke nsetslik/an r partter tandst ng mod me tænder caries elle ms du spiser indko ste forsikri re får t– ter dine d at arbejd ka n bes er hvor ofte tan er den bed du nemme e for at sik få kyt ttet at eh en mode , herund føre til,db andli t, idet spy spyng re, at all rne og tid og sukker der kan . Desude eller lidt  kost e– medicin, get ssvarend arb n fortsæ ejde for, me eller du har me e tter Tand  sygdom at under om ntitis ind odosa tion, her par lægeforen r tse kre mu elle tse n for at for og ndnde e.  spy blilse ingen me etæ ver ved dsygdomm ektion ebygge tandkødsb d at insp me på n mod tan ver sygdomme dkræ at være har teg der allerede de i lantater, tæ du n er, imp vig nd r om ryg er og  tigste. du er er elle r og om som fx bro jer  din alde statninger retningslin har tander ale kliniske Tandlæ  om du af de geforeniner indført nation get tæt op kontrol. t tid bliv gen åbn es i at ligge me meertilmu er kan læs ndenefa der om kor ling for es at kom enter, at ent et anb s sun forv forv dere Dan jer oreningen oreningen mark retningslin Tandlægef Tandlægef r. Disse ovenfor. eintervalle ummeret for indkald dk. vi har ops er, som reningen. anbefaling andlaegefo på www.t fuld ordlyd

Tandlæ

geforenin

n er munde gen åbn

dere for et sun

Danmark

| 663 |

saMFUND & aRbeJDsLIv

TANDLÆGE FORENINGENS VISIONSDAG

2013

SIG DIN MENING!

”Vi har alt for få kompeten-

Kom og sig din mening, når tandlægeforeningen inviterer alle medlemmer til Visionsdag 2013. Vi skal diskutere otte temaer – bl.a. ”Ulighed i tandsundhed” og ”Livet som tandlæge i Danmark”. Sæt dit fingeraftryk på tandlægeforeningens politik og del dine idéer til, hvad foreningen skal arbejde med og for i fremtiden. resultaterne fra Visionsdagen vil være et grundlag for det fremtidige fagpolitiske arbejde.

cer til at behandle fx en krævende parodontitis eller en vanskelig rodbetændelse. Og det er jo klart, når vi ikke har nogen specialer. Danmark

sakker håbløst bagud i forhold til vore nabolande. Flere specialer nu!”

alle medlemmer er velkomne! www

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på tdlnet.dk/efteruddannelse

"Det er for besværligt at behandle demente, hjemlø-

”Jeg er helt uenig! Hellere styrke den almene tandlægeuddannelse, så vi alle sammen bliver

se og andre svage grupper på private klinikker. det offentlige

”Sludder!

endnu bedre. Jeg er ikke interesse-

må stille et alternativt tilbud

Tandlægerne har pligt til at tage imod alle patienter med åbne arme

ret i, at vi tandlæger bliver delt op i et a- og et b-hold, hvor nogle

og indrette sig efter patien-

forme.”

til rådighed!”

står tilbage og er rene boreplat-

ternes behov.”

HvORNÅR? 23. november 2013 kl. 09:00 - 18:00 HvOR? Odense Congress Center, Ørbækvej 350, Odense TILMeLDINGsFRIsT? d. 23. september 2013 PRIs? arrangementet er gratis

| 664 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

saMFUND & aRbeJDsLIv

Mød årets modtager af zendium prisen 2013 på Tivoli Hotel & Congress Center torsdag d. 26. september 2013 kl. 16.30

Siri Beier Jensen

Prisen tildeles Tandlæge, lektor, Siri Beier Jensen, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

Program

Mundhulebivirkninger af kræftbehandling Praktiske oplysninger Sted: Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København V 16.30 – 17.00 Registrering 17.00 – 17.15 Velkomst og motivering 17.15 – 18.00 Foredrag v/ Siri Beier Jensen 18.00 – 18.45 Foredrag v/ Henrik Byager: ”Verdens bedste Mig” Afslutning og derefter afholdes reception i hotellets foyer.

Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske pr. mail til: Destination Copenhagen, Tlf. +45 70272124, Email: gsv@destcph.dk senest d. 9. sept. kl. 12.

Anfør venligst: navn, klinikadresse, telefon, email samt eget mobilnummer.

I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Tilmeldingerne fordeles efter ”først til mølle princippet”.

Fagligt foredrag af Siri Beier Jensen Kræftbehandling, herunder strålebehandling i hoved-halsregionen, kemoterapi og nyere målrettede biologiske behandlingsformer kan medføre bivirkninger i mundhulen. Disse kan optræde akut under selve kræftbehandlingen eller som senfølger lang tid efter afsluttet kræftbehandling, hvor det i udtalt grad kan forringe livskvaliteten. Bivirkningerne kan eksempelvis omfatte betændelse og sår i mundslimhinden, smerte, svær mundtørhed og hurtigt progredierende caries. I nogen grad kan bivirkningerne forebygges og lindres, og det er i denne sammenhæng af stor vigtighed med et velfungerende interdisciplinært samarbejde og vidensdeling.

Henrik Byager

Verdens bedste Mig Underholdende og tankevækkende foredrag af Henrik Byager Et liv fyldt til bristepunktet og styret af en længselsfuld søgen efter fællesskab, identitet og udvikling. Det bliver en emotionel rutschebanetur i turbofart, med masser af oplevelser, krav, kærlighed, svigt, drømme og frustrationer undervejs – og der er ikke et minut at spilde! Alt sammen i jagten på at skabe verdens bedste mig – og det stiller også nye krav til alle arbejdspladser.

Læs mere på www.zendium.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

| 665 |

samfund & arbejdsliv

sagen kort

Landstandlægenævnet

Tandlæge taber klagesag på grund af grovere forsømmelser i udøvelsen af sin virksomhed En tandlæge kritiseres for grovere forsømmelser i udøvelsen af sin virksomhed, herunder manglende diagnostik og røntgenbeskrivelser samt ekstraktion af bevaringsværdige tænder.

Tandlægen kritiseres ligeledes for ikke at have informeret patienten om behandlingsplan og ændringer heri samt for ikke at have indhentet informeret samtykke fra patienten.

Sagen En patient aftaler med sin tandlæge, at patienten skal have ekstraheret tre tænder i underkæben, og at der skal fremstilles en delprotese til patienten. Tandlægen ændrer imidlertid behandlingsplanen uden at informere patienten og tandteknikeren herom og uden at indhente samtykke fra patienten. Tandlægen trækker i stedet otte tænder ud. Patienten klager til det regionale tandlægenævn over ekstraktion af for mange tænder samt manglende information herom.

Afgørelse Regionstandlægenævnet giver patienten medhold i klagen. Nævnet pålægger tandlægen at tilbagebetale pengene for både undersøgelse og behandling, da grundlaget for disse er fraværende i journalen. Tandlægen anker sagen, men Landstandlægenævnet tilslutter sig det regionale tandlægenævns afgørelse.

Begrundelse Både regions- og Landstandlægenævnet finder, at tandlægen har udvist grove forsømmelser i udøvelsen af sin virksomhed, og kritiserer tandlægen for manglende diagnostik, røntgenbeskrivelser og behandlingsplan. De

| 666 |

mener ikke, at der har været grundlag for at fjerne tænderne i underkæben og understreger, at begrundelsen for denne behandling heller ikke er anført i journalen, der desuden er meget mangelfuld. Landstandlægenævnet påpeger, at tandlægen ikke har udvist omhu og samvittighedsfuldhed i sit arbejde, og kritiserer tandlægen for at have ændret behandlingen uden at informere patienten om det og for at have ekstraheret bevaringsværdige tænder uden patientens informerede samtykke.

Tandlægen kritiseres ligeledes for ikke at have informeret tandteknikeren om ændringerne i behandlingen, da den manglende information har resulteret i, at den fremstillede protese ikke kan anvendes.

Hvad kan man lære af det?

Som tandlæge er det vigtigt at holde patienten orienteret om behandlingens forløb og at indhente yderligere informeret samtykke, når der sker ændringer i behandlingsplanen. Desuden skal man som tandlæge huske, at man iht. autorisationsloven er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i udøvelsen af sit virke.

Herudover er journalføring en vigtig del af arbejdet som tandlæge, og en mangelfuld patientjournal kan medføre alvorlige konsekvenser – som det er sket i dette tilfælde.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

samfund & arbejdsliv

Tandlægernes Tryghedsordninger orienterer:

Er du syg?

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger Kender du reglerne for dagpenge fra Tryghedsordningerne ved sygdom? Den vigtigste regel er, at du skal have været 100 % sygemeldt i mere end 20 hverdage. Det var der mere end 140 tandlæger, der var i 2012.

Tandlægernes Tryghedsordninger udbetalte i 2012 i alt 25 mio. kr. til syge tandlæger.

Ydelsen fra Tryghedsordningerne bliver beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige omsætning (tidligere sygesikringsomsætningen). Tryghedsordningerne dækker 130 % af denne omsætning.

Kontakt Tryghedsordningerne for nærmere oplysninger, hvis du mener, du kan være berettiget til at modtage ydelsen.

Du kan også læse mere på Tryghedsordningernes hjemmeside: www.tryghedsordningerne.dk

Udbetalinger fra Tryghedsordningerne ved sygdom Eksempel: Omsætning på 400.000 kr. giver udbetaling pr. dag på 2.650 kr.

Der kan udbetales i maksimalt et år.

Der er mulighed for delvis sygemelding efter 100 % sygeperiode i 20 hverdage.

Du kan også få dagpenge fra Tryghedsordningerne ved: • • • •

Barsel for mødre Barsel for fædre Vikartilskud ved sygdom Dødsfaldsdækning

Intet minimums- eller maksimumsdag-pengebeløb.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

| 667 |

KaVo sommerkampagne

Vores 3 bestseller´s.

KaVo Primus 1058

• Solgt i over 30.000 eksemplarer • Fantastisk forhold mellem pris og kvalitet • Driftsikkerhed med dokumenteret lave driftomkostninger

Sommerkampagne priser* Kontakt din lokale forhandler og hør mere om kampagnepriser.

KaVo forhandles gennem:

Sommerkampagne priser* Kontakt din lokale forhandler og hør mere om kampagnepriser.

KaVo Estetica E50

• Plads til 5 alt. 6 instrumenter • Trådløs fodkontrol • SMARTdrive - fuld vridmoment ved lave omdrejninger • Fuldautomatisk kim rensning • USB port på uniten

Sommerkampagne priser* Kontakt din lokale forhandler og hør mere om kampagnepriser.

KaVo Estetica E70

• Driftsikker enhed med utal af muligheder • Lang veldokumenteret levetid på unit´en • Mulighed for indbygget kirurgimodul • Logisk tænkende software • Svævestols teknologi

* Sommerkampagnen gælder frem til 31.8.2013.

For yderligere info kontakt venligst: franck.lintrup@kavo.com · tel. +46 76 777 81 22 · www.kavo.com

seRvIce | Navne

nAVne Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

fødseLsdAge 12. AUgUst – 8. septemBeR 2013 30 år Ditte Karina Nielsen, Herfølge, 17. august.

Jacob Tranberg Lefolii, København Ø, 25. august.

Tore Tranberg Lefolii, København Ø, 25. august.

Signe Holm, København Ø, 31. august.

Cathrine Holst, København K, 2. september.

Sahar Dadras, Frederikshavn, 2. september.

Line Møller Hansen, Aarhus N, 8. september.

|

670 |

40 år Ann Fievé Pedersen, Frederiksberg, 12. august.

Marie-Louise M. Nørregaard, Knebel, 18. august.

Rebecca Lytting, Næstved, 22. august.

Alexander Hartmann, Vejle Øst, 22. august.

Christina Friis Møller, Dubai, 24. august.

Eydbjørn Egholm Gaard, Færøerne, 26. august.

Jakob Schytte Lindberg, Silkeborg, 28. august.

Simon Handberg Mikkelsen, Birkerød, 3. september.

50 år Inge T. Busck, Ry, 12. august.

Kenneth S. Svendsen, Støvring, 18. august.

Ulla Salhauge, Store-Heddinge, 21. august.

Jørgen Rostgaard, København Ø, 28. august.

Charlotte Pommerencke Vilmand, Frederikssund, 2. september.

60 år Lene Vaarby, Birkerød, 15. august.

Ulrik David Wolff, Risskov, 24. august.

Mohamad Wehbi, Rødovre, 25. august.

Eva Strøm LaPointe, Frøstrup, 27. august.

Jørgen Bergmann, Fåborg, 27. august.

Lone Klemp, Esbjerg V, 28. august.

Nelle Nielsen, Tyskland, 29. august.

Marianne Clemensen, København Ø, 7. september.

70 år Kurt Nellemann, Vanløse, 12. august.

Mogens Vendelbo, Rødovre, 17. august.

Jørgen Lundbak Krog, Gjern, 20. august.

Elin Pyndt, Roskilde, 31. august.

75 år Ruth Blomgreen, Tyskland, 12. august.

John Carstens, Nørre-Aaby, 23. august.

Arne Svendstrup, Aalborg, 2. september.

80 år Niels Storgaard, Malling, 15. august.

Bent J. Gustenhoff, Grindsted, 15. august.

Birthe Rungø, Værløse, 2. september.

Henning Jenner, Schweiz, 6. september.

90 år Karen Brandt Leth, Aarhus C, 24. august.

dødsfALd Erik Prohazka-Olsen, født 1944, kandidateksamen 1969.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

INSTRUMENTER

LUPBRILLER

KOMPOSITTER

LYS

PIEZOKIRURGI

ERGONOMI MIKRO-KIRURGI

KIRURGI IMPLANTOLOGI LASER

ENDODONTI KNOGLEREGENERATION ANALGESI Leverandør til kvalitets- og prisbevidste tandlæger gennem mere end 35 år

ZACHO.RØNVIG AS

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk samt på www.plandent. dk og tlf. 43 66 44 44. Terapeutiske indikationer: Ledningsog infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer.

Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering).

Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år.

Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/ kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi.

Hjerte- og iskæmiske sygdomme. Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose.

Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAOhæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. * Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin.

Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være tilgængeligt: Krampestillende medicin *, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner.

Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides.

Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger.

Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets lednings-

evne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika.Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet . Graviditet: * Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: * Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain.

Bivirkninger: * Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi.

Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader.

Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. * Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet.

De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger.

Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule

til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig.

Septocaine injektionsvæske Produktinformation: Septocaine, injektionsvæske (Articainhydrochlorid 40 mg/ml og Adrenalin 10 mikrogram/ ml som adrenalintartrat). Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 17. august 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43 66 44 44.

Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi.

Dosering og indgivelsesmåde: Septocaine bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelsesteknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: 1 ampul: 1,7 ml (68 mg articainhydrochlorid). Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. Injektionen skal foretages langsomt (ca. 1 ml/min). Overskrid ikke hvad der svarer til 7 mg articainhydrochlorid per kg kropsvægt, hvilket passer med 7 ampuller til en person, der vejer 70 kg. Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Maksimumdosis er 7 mg/kg. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer: Dette produkt MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER gives under de følgende forhold: Til børn under 4 år. Overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen. Overfølsomhed over for natriummetabisulfit eller over for et eller flere af de øvrige hjælpestoffer. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi, Hjerte- og iskæmiske sygdomme, Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension, og alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere (eller behandling med disse midler inden for de sidste to uger) eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Patienter, hos hvem det er sandsynligt, at generel anæstesi er nødvendigt for at kunne udføre proceduren. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi.

Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. *Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. Septanest bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme og hos patienter der tidligere har haft epilepsi. Septocaine bør ikke anvendes hos patienter med mangelfuld plasmacholinesteraseaktivitet. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme. Patienter i behandling med antikoagulantia: Ved samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. heparin eller acetylsalicylsyre) bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur ved administration af lokalbedøvelse kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed. Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Samtidig brug af disse stoffer bør almindeligvis undgås. I situationer hvor samti-

dig behandling er nødvendig, er en omhyggelig monitorering af patienten afgørende. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. *Interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva (som maprotilin og imipramin) kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin (medføre alvorlig forlænget hyper-tension).

Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere (som propranolol) kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septocaine bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika (som isofluran) kan sensibilisere hjertet over for katekola-miner og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septocaine. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. *Graviditet og amning. Graviditet: Sikkerheden ved anvendelse af lokalanalgetika til gravide er ikke klarlagt med hensyn til påvirkninger af fosterudviklingen.

Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning. Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. *Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, der oplever systemiske bivirkninger i løbet af eller umiddelbart efter administrationen af Septocaine bør rådes til ikke, at betjene motorkøretøjer eller maskiner før end tegnene og/eller symptomerne er ophørt. *Bivirkninger.

Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Almindelige: (≥1/100 til <1/10): Bradykardi, takykardi, hovedpine, paræstesi, hypæstesi, ansigtsødem, hypotension. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Kvalme, opkastning, diaré, kløe, hypertension. Sjælden (≥1/10.000 til < 1/1.000): myokardiedepression og hjertestop, angina pectoris, takyarytmi, palpitationer, smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletrang, koma, facialisparese, søvnighed, diplopi, nydriasis, ptose, myosis, enoftalmus nystagmus, tinitus, øget respirationsfrekvens, respiratorisk lammelse, gaben, angioødem, vævsnekrose, svedeture, muskeltrækninger, toniske-kloniske kramper, akut ødematød hævelse af thyroidea, varmefølelse, allergiske reaktioner og i mere alvorlige tilfælge anafylaktisk chok, nervøsitet, angst, rastløshed, forvirring og agitation. *Overdosering: Overdosering er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Symptomer, som skyldes det lokalanalgetiske stof articain: CNS- eller kardiovaskulære bivirkninger kan opstå. Acidose, som resulterer i forværring af de toksiske bivirkninger. Symptomer, som skyldes det vasokonstriktoriske stof adrenalin: Kardiovaskulære symptomer såsom varmefølelse, svedeture, hjertebanken, migræne-lignende hovedpine, blodtryksstigning, angina pectoris, takykardi, takyarytmi og hjerte-stop. Udlevering: B. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (okt 2011): Varenr. 003016 – 4 x 50 tubuler – kr 1273,85, Varenr. 003033 – 8 x 50 tubuler - kr 2231,30 – Varenr. 002993 – 50 tubuler – kr.

367,80. Indehaver af markedsføringstilladelsen. Spécialités Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-des Fossés, Frankrig.

seRvIce | Navne

Kandidater fra Tandlægeskolen i København 2013

1 nima Kabir 2 thomas askou Jensen 3 Frey brus Madsen 4 terese Maria Sylvester Poulsen 5 beinta Christiansen 6 taim ahmad 7 Jenny Høgnesen 8 anna Carmen thomson 9 Mette Mie Wortenskjold Kristensen 10 Karina Skovgaard Hansen 11 Fadi Jalil dawood 12 Kaveh Yazdanyar 13 Klara Kristjánsdöttir 14 Majken Marie Christensen 15 Jumana Said gutierrez g Maarouf 16 anja nielskov 17 anna-thora Vejlebo 18 Julie Wolf Kjøller 19 trine gottlieb Michelsen 20 aiman Javid 21 amna Ikhlas 22 Mohammad najib Chmeis 23 Keshia Schallert Kamp 24 Hanne Fredsgaard 25 Morten dahl 26 Jakob Mørch 27 Harpa Mjöll Ingadóttir 28 Pernille Holm-Hansen 29 Camilla Isabella Fleur Kofod 30 Hana abdel-raauf el-Khawaga 31 Ulrik nikolaj Møller Hansen 32 Julie bjørn-Hansen 33 lise Marie andersen

|

672 |

50 Mie blædel Jørgensen 51 Mie alida bruun nyborg 52 emile Hauen-limkilde bresling 53 nina nørrevang 54 Pernille bøgebjerg brusgaard 55 Siri brandtsegg berger 56 tete Corinne blakstad 57 Katrine bindslev budolfsen 58 Kathrine Schwartz andersen 59 Yasaman azimi Pour 60 Marie Kjærgaard larsen 61 Kristine Julie Volther Mejnholt

34 Stine Kristensen 35 ellen Margrethe thygesen Kaas 36 Maria lillie lysholdt 37 emilie Wijngaard 38 Maria Hansdóttir tausen 39 Sandra Stolt nielsen 40 Philip Christian gredsted garner 41 Katrine Kronborg Jønck 42 Wanda Johanna Westerlund 43 ann-Kristine elmholdt Juncker 44 Simone Hjort Koch 45 Kirsten randrup Klysner 46 Mitra taheryan 47 Filippa lytting barry 48 gilmia Carvalho Jelstad 49 Sofie nørgaard linsaa

1

16 15 29

46

47

30 31 48

17

2

Ikke til stede: Zahra Hossein ali al-Hakim

3 19

18

32 33 34 35 49

20 36 37 52

50

6

4

7

5

8

21

22 23

38 39

40

53

54

55

9 24

10 11 12

41

13 42

56

25

57 58

14 26

43 59

28

27 44 60

45 61

51

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Navne | seRvIce

Kandidater fra Tandlægeskolen i Aarhus 2013 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

trine davidsen Holm Mette Marie Knudtzen anne Stine Helms Hedelund Mathilde Skorstengaard nielsen lene bøjlund berit nørskov bagge anela Hadzic Helle Kvistgaard Christensen Magnus Søndergaard Ottesen Jason nystrup Claudia Ungur baluta therese bruun-Jensen Moska Vali Kristian Illemann anne tøttrup Christina renée bjerre Zheen Faisal Mohamad Signe Skov Kjeldsteen line balle Maria Klintø laursen Kristina bøgehave trine Schmidt Clausen azita Zanjani Marianne Martins bode lise Christensen annika rose Kaasgaard Ida Wullum nielsen emma ramaki anne Marie Pedersen Mette Simmelkjær Kalms luise Svenninggaard Moltsen Maria Mejsig Justesen Mette Sinkjær Kristensen

Ikke til stede: Hüseyin dilsiz Silva ljubas dennis løndal rasmussen

4 1

3

2

11

17 21

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

31

37 41

34

30 35

40

39 44

43

42

25 29

33 38

20

24

28

32

36

19 23

27

15

14

18 22

26 Morten rørbæk thrane anders Wedel Sørensen thomas Winther Jensen Kristian Wahl Hansen lasse adam loebenstein Pernille Høy Mads HolmeHansen nina Jensen Kristine tørnes Michael andersen Mira Vincens Jensen lea borre trine Mosegaard Jette langelund Ziethen Camilla dietrichson Vognæs astrid terp Fjederholt Maria Selmar Pedersen

10

8 13

12

16

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

9

7

6

5

45

46 47

48

49

50

|

673 |

seRvIce

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto efterår 2013 Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi.

Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. eller referater heraf skal først publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/

medlemsfora/udvalgsreferater/andre udvalg/FORSKU-KOF-Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. oktober 2013 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, 1256 København K Mrk. FORSKU

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF (tidl. FUT), efterår 2013 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af fondens midler og 2) forslag til anvendelse af fondens midler.

KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen.

Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte

|

674 |

forslag til anvendelse af fondens midler.

KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ medlemsfora/udvalgsreferater/andre udvalg/FORSKU-KOF-Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. oktober 2013 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, 1256 København K Mrk. KOF

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

seRvIce

Indkaldelse af ansøgninger til Fonden til fremme af videnskabelig og praktisk odontologi (Calcinfonden) efteråret 2013 Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i oktober 2013.

1) I henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt, samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget.

Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb.

Calcinfonden giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Det er fastsat i fundatsen, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/medlemsfora/udvalgsreferater/andre udvalg/FORSKUKOF-Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. oktober 2013 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, 1256 København K Mrk. Calcin

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

|

675 |

seRvIce | Kommercielle produktnyheder

pRodUktnyhedeR Tandlægebladet påtager sig ikke ansvar for omtalerne i produktnyhederne.

Ny autoklave fra Euronda E9 Recorder. Den perfekte kombination af attraktivt design og funktionalitet til en fordelagtig pris. Den nyeste teknologi sikrer, at den nye E9 Recorder udfører en perfekt og fuldstændig sikker sterilisation.

• Trendsetter • Let at bruge • Energieffektiv og økonomisk i drift • Fuldt integrerbar • Enkel dokumentation og sporbarhed

www.euronda.eu

www.ivoclarvivadent.se

Euronda

Ivoclar Vivadent

Rengøring mellem tænderne har aldrig været lettere!

Nye forbedrede Gum®Trav-ler® • Fjerner op til 25% mere plak takket være de nye triangulære børstehår • Plastbelagt wire gør det behageligt for patienten at anvende • Nyt ergonomisk og fl eksibelt skaft • Bøjes på plaststykket, giver øget holdbarhed • Ventileret låg, gør det praktisk og hygiejnisk at tage den med sig • Et komplet sortiment af mellemrumsbørster i 9 forskellig størrelser

|

676 |

En kemisk afbindende universalcement • Kan takket være et nyudviklet initiatorsystem opbevares ved stuetemperatur • Nu i 4 farver - gul, transparent, opak og den nye farve hvid • Glimrende æstetik - indprøvningsfarver fi ndes i alle 4 farver • Udmærket marginalkvalitet - Air-Block Liquid Strip er inkluderet i den nye systempakning • Forbedret sammensætning sikrer høj bindingsstyrke og lang holdbarhed

AntiBac Via teknologien har man nu fremstillet en antibakteriel højtrykslaminat, der forhindrer spredning af bakterier. Antallet af bakterier reduceres inden for 24 timer med 99,9 %.

På overfladen af højtrykslaminaten er der indeholdt glasindkapslede sølvioner, der forhindrer skadelige bakterier i at blive spredt. Idet sølvionerne indkapsles allerede i produktionsprocessen, fremkommer den antibakterielle langstidsvirkning, som holder laminatens levetid.

www.sunstargum.com

www.climo.dk

Sunstar

Climo

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

GUM® Soft-Picks®- nu også i X-Large!

• Fleksibel tandstikker med bløde gummibørster med fluor, som glider let mellem tænderne for sikkert at fjerne plak og madrester.

• Giver effektiv tandkødsmassage • Uden metaltråd og er derfor behagelig og skånsom mod følsomt tandkød • Fås i tre størrelser: Regular, Large og X-Large

www.sunstargum.com

www.climo.dk

Sunstar

Climo

Optra Sculpt Pad OptraSculpt Pad er et nyt kompositinstrument til enkel og hurtig modellering. Ved hjælp af elastiske og komprimerbare engangspuder (str. 4 mm/6 mm) er det enkelt at lave en jævn overflade uden mærker. Referencelinjerne på instrumentet hjælper med at lave anatomisk korrekte anteriore restaureringer.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Reception model 6000 Vor nyeste skranke model, helt nyt design.

På viste model er anvendt hvid læder på bordpladen, hele den formspændte underdel er med højtrykslaminat med ”illusion” overflade, dette er med til at give skranken sit unikke udseende. Skranken kan naturligvis leveres i andre materialer. Ergonomien er også i top, skranken er udstyret med elektrisk hæve/sænke funktion, der giver mulighed for individuel højderegulering fra 69-119 cm.

Hygiejneskabe findes i forskellige varianter og farver Dispenseren til vaske-, desinfektion- og hudplejeprodukter er udviklet specielt til engangsemballage med doserventil.

Let, hurtig og enkel adgang til skabet sikrer høj brugervenlighed. Porcelænsvaske uden overløb, underlimes i bordpladerne så rengøringen bliver lettere og bedre. Vaskesektioner leveres i forskellige design alt efter funktion og krav.

www.ivoclarvivadent.se

www.climo.dk

Ivoclar Vivadent

Climo

|

677 |

seRvIce | Kalender

kALendeR Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2013: Deadline: 12. august 2013 Udkommer: 4. september 2013 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2013: Deadline: 16. september 2013 Udkommer: 2. oktober 2013 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

kURseR UdBUdt Af foRenIngeR, skoLeR og fAgLIge seLskABeR

AOP – Ortodonti Et modul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der vil vide mere om tandregulering, selvstændigt fremstille materialer og vejlede patienter og pårørende om hygiejne og behandlingsforløb.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point.

Læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk AOP – Administration i Tandplejen Et modul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der selvstændigt vil varetage personaleadministrative og driftsmæssige opgaver på tandklinikken herunder journal, IT og markedsføring.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point.

Læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk

2013 oktoBeR

Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 5.-8.9.2013 på Hotel Fredensborg, Rønne Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk.

Kontaktperson: Claus Groth: claus@clausgroth.dk

DSOI Årsmøde Dato: 25.-26.10.2013 Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Yderlige oplysninger: www.dsoi.dk

|

678 |

Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur afholder to kurser i efteråret (Kursus 2) Dato: 15.-16.11.2013 Afholdes Kursus 2 for kursister der tidligere har deltaget på Kursus 1, hvor der især bliver undervist i behandlingen af følgende lidelser: akupunktur ved bedøvelse, ved behandling af stress og angst, ved u specifikke ansigtssmerter, ved behandling af brækrefleksen og kvalme, ved behandling af TMD, sinuit, nakkesmerter, hovedpine og xerostomi.

Info: http://www.dsea.dk

2014 feBRUAR

septemBeR

AOP – Oral Sundhedsvurdering og non-operativ behandling Et modul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der vil vide noget mere om at vurdere og fremme oral sundhed.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point.

Læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk

noVemBeR

Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur afholder to kurser i efteråret (Kursus 1) Dato: 25.-26.10.2013 Afholdes Kursus 1, hvor kursisten opnår de basale færdigheder i akupunktur således at kursisten umiddelbart kan bruge færdighederne i praksis Info: http://www.dsea.dk

AOP – Ortodonti Et modul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der vil vide mere om tandregulering, selvstændigt fremstille materialer og vejlede patienter og pårørende om hygiejne og behandlingsforløb.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point.

Læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

SWISS DENTAL ACADEMY

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KURSUS I PROFESSIONEL TANDRENSNING OPTIMER DIN BEHANDLING – HVER GANG Dette kursus er et hands-on Master Class kursus med fokus på de nyeste teknologier inden for professionel tandrensning.

Pris kr. 1.975,- Inkl. morgenkaffe/te, frokost samt kaffe/te med kage (maks. 12 deltagere).

Kurset foregår i tidsrummet 09:00 – 15:00 SDA DATO 2013: Mandag Mandag Mandag Mandag

23. september i Middelfart 7. oktober i Ishøj 28. oktober i Middelfart 18. november i Ishøj

INAL ORIG O W ® L A I R - F OD METH

Kontakt os for yderligere information eller tilmeldelse: W&H Nordic, t: 64 41 41 42, e: info@whnordic.dk

EMS–SWISSQUALITY.COM

Kontakt os for yderligere information eller tilmeldelse. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8 W&H Nordic, t: 64 41 41 42, e: info@whnordic.dk

|

679 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby: Nygårds Plads 3B. Hellerup: Bernstorffsvej 69A. Tlf. 36 75 01 33 – 39 62 66 66.

E-mail: klinik@etand.dk Implantologi.

Kirurgi.

Protetik.

Kæbeprotetik.

Behandlingsplanlægning.

Parodontologi.

Panoramarøntgen.

Fuldnarkose.

Erik Andersen, Hanne Bahrt, Lars Nygaard, Lars Rossel, Cathrine Holst, Anne Louise Lund.

PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion

Børnetandpleje

Jylland

Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

|

680 |

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, spe cialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Implantologi – kirurgi Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

Sjælland

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

|

681 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobilkirurgi Michael Kristensen Rosensgade 14 8000 Aarhus C Tlf. 86 19 17 11 Mobil 24 81 80 90 michael@aarhustandcenter.dk Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose Bjarne Neumann Aalborg Sygehus Postadr.: Las Poulsens Vej 1, 9000 AALBORG e-mail: b.neumann@stofanet.dk Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

|

682 |

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Brædstrup Implantat Center I/S

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti

|

683 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 E-mail: hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

|

684 |

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Sjælland Anders H. Christensen PLUS1 Tandlægeklinik Parodontal kirurgi samt diagnostik og behandling af marginal parodontitis og periimplantitis Rødovre Centrum 193 Tlf. 36 70 76 00 E-mail: roedovre@plus1.dk www.plus1.dk Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d.

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/ Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Kollegiale henvisninger | seRvIce

sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RodBehAndLIng Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

søVnApnø og snoRken Natashia IngemarssonMatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

æstetIsk tAndpLeJe

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk

Kursustilbud

– bedre forebyggelse mod PERI-IMPLANTITIS

Doctor Philippe JOURDAN • Private Practice since 1986 (Surgery Certified in Service Quality in Dentistry AFAQ 159-1) • Professor Attaché in the prosthetics and occlusodontics service of the Toulouse Dental University – From 1984 to 1988 • Assistant Professor in the prosthetics and occlusodontics service of the Toulouse Dental University – From October 1988 to October 1992 • Lecturer and in charge of the Occlusion and Occulo-Functional Prosthetics DU (DUOPOF) in the Toulouse Dental Univertity during the year 1992-1993 • Professor and Founding Member of the FPI (Faculty of Perio-Integration) 2006 • Member of the TBR Implants Group “Excellence Team”

“Benefits of zirconia collar and bone level morse taper implants on osseointegration, periodontal and prosthodontic aspects – how do we minimize the future risks and complications of peri-implantitis?”

5. oktober 2013 på Borups Højskole Frederiksholms Kanal 24 1220 København K Tilmelding og yderligere informationer via mail@zibrand.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

Dagskursus 9 - 16 inkl. frokost

Kr. 795,-

|

685 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

IOGT

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Alkolog

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Niels Christian Poulsen man-to 10-17, fr 10-14

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Alkolog

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Jørgen Byrgesen

Tlf. 98 10 20 86

Tlf. 61 10 72 05

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale

Tlf. 40 25 08 99

www.iogt.dk

Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

Ved stemningslidelser

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervspsykologisk

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Rådgivning

Børne- og Ungdomstandplejen

v/erhvervspsykolog

i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Majken Blom Søefeldt

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Tlf.nr. 60 40 72 10

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding,

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39 4300 Holbæk

Lars Munk

Tlf. 59 43 43 11

Nøregade 38 1.

Vivian Riel

Privat: 61 77 55 43

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Klos Anderson

Peter Boch

Vejlegade 26

Stadionvej 32

4900 Nakskov

6510 Gram

Tlf. 54 92 05 13

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

|

686 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

STILLINGSANNONCER

Tag springet...

-og land sikkert

Dentaljob Dentaljob er er Dansk Tandlægeforeningens Tandlægeforenings jobportal for for allealle derder søger jobportal job inden for dentalversøger job inden for denen. Du kan hurtigt dentalverdenen.

Du kan og nemt overblik over hurtigt ogfånemt få overaktuelle ledige stillinger. blik over aktuelle ledige Du kan også udfylde stillinger.

Du kan ogsådin egen profi lade jobbet udfylde dinl og egen profil fi nde dig. og lade jobbet finde dig.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8 Tandlægeforeningen Dansk Tandlægeforening

|

687 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 9: 12/8

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 4/9

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 10: 16/9

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 2/10

efter aftale med dig.

kommunen kommunen informerer informerer Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

kommunen job i informerer kommunen

UNIVERSITETET I BERGEN (UiB) er eit internasjonalt anerkjent

forskingsuniversitet med over 14 000 studentar og vel 3500 tilsette ved seks fakultet. Vi held til midt i hjartet av Bergen og har røter tilbake til grunnlegginga av Bergens Museum i 1825. Det viktigaste bidraget vårt til samfunnet er framifrå grunnforsking og utdanning med ei stor fagleg breidd.

Specialtandlæge i ortodonti Medarbejder til Sæby Fritids- og Ungdomsklub

Frederikshavn Kommunale tandpleje søger en specialtandlæge ved den nybyggede centralklinik.

Læs hele stillingsopslaget og se fotos og powerpointoplæg påSæby Frederikshavn Kommunes hjemmeside Fritids- og Ungdomsklub søgerwww.frederiksen 37 timers havn.dk medarbejder, gerne med en pædagogisk uddannelse og baggrund. Du kommer bl.a. til at arbejde Ansøgningsfrist: med film, teater, Lørdag den10. augustidræt 2013.og andre aktiviteter.

Kontaktperson: Du skal have lyst og gåpåmod til skabe bæredygOvertandlæge Kirsten Thyø. tlf.: 9845 6401. tige relationer til unge, at være med til at sikre de unge har ret til selv at bestemme i deres fritid, at læs mere påmulige www.frederikshavn.dk arbejde på alle skæve tider aften, dag og læs mere på www.frederikshavn.dk weekend og koloniture, være med til at udvikle et godt ungemiljø og har du positivt menneskesyn, 100 hvor ligeværd til andre er naturlig rådhus for dig.Allé Klubben rådhus Allé 100 FrederikshAvn har ca. 400 brugere fordelt på dag9900 og aften.

9900 FrederikshAvn

Ledig stilling ved Det medisinsk-odontologiske fakultet, Institutt for klinisk odontologi

Overtannlege (kjeveortopedi) Stillinga kan delast i to 50 % stillingar.

Utfyllande opplysningar om stillinga kan ein få ved å vende seg til: Seksjonsleiar Keijo Luukko, tlf. +47 55 58 65 66, e-post: keijo.luukko@iko.uib.no, Instituttleiar Anne N. Åstrøm, tlf. +47 55 58 64 83, e-post: anne.aastrom@iko.uib.no.

Søknadsfrist: 7. september 2013 Søknad og CV skal sendast elektronisk via www.jobbnorge.no

TlF 9845 5000 TlF 9845 5000

Kontaktperson: Leder Brian Christoffersen, tlf.: 20902350, E-mail: brcr@frederikshavn.dk Ansøgningsfrist: Mandag den 4. april 2013. læs mere på www.frederikshavn.dk

læs mere på www.frederikshavn.dk |

688 |

rådhus Allé 100 9900 FrederikshAvn TlF 9845 5000 RåDhUS ALLé 100

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Stillinger | SERVICE

Aalborg job Overtandlæge til Aalborg Kommunes Tandpleje Genopslag - med henblik på at tiltrække flere ansøgere Aalborg Kommunes Tandpleje søger en overtandlæge til en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt.

Aalborg Kommunes Tandpleje er kendt som en stor veldrevet organisation med ca. 150 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi varetager tandpleje for godt 39.000 børn og unge, i Specialcentret for voksentandplejen er der 2200 brugere, samt konsulentfunktionen med årligt ca. 2000 vurderingssager.

Aalborg Kommunes Tandpleje har lige holdt 100 års fødselsdag og gennem årene har faglighed, kvalitet og udvikling været nøgleord.

Overtandlægen er ansvarlig for Børne- og ungdomstandplejen i Aalborg Kommune og for Specialcentret for voksentandplejen. Specialcentret for voksentandplejen omfatter omsorgstandpleje, specialtandpleje og konsulentfunktion. Desuden har Aalborg Kommune specialtandplejetilbud for hele Region Nord.

I Børne- og ungdomstandplejen har der de seneste år været stor fokus på faglig udvikling med målrettede projekter, hvilket har givet stor forbedring i sundhedstallene – denne udvikling ønsker vi fortsat.

Specialcentret for voksentandplejen er nyetableret og samspillet mellem de tre grene er i udvikling med stor fokus på faglig udvikling.

Aalborg Kommunes Tandplejes mission er ”Sammen skaber vi tandsundhed - for alle” og for at nå dertil er der lagt seks strategiske indsatsområder.

Vores nye overtandlæge • er visionær og har lyst og evne til at arbejde med strategisk ledelse • har ansvaret for at forvaltningens mission, vision, målsætninger og strategier omsættes • har solid faglig, ledelsesmæssig og administrativ erfaring • kan motivere, inspirere og understøtte den faglige positive udvikling, som Tandplejen befinder sig i

• er leder af et arbejdsfællesskab, og indgår i mange forskellige fællesskaber, der skal tilgodeses • er leder for ledere og understøtter deres ledelsesmæssige udfordringer og ser forskellige styrker og synspunkter som en ressource • har respekt for den enkelte medarbejder • kan håndtere en varieret, travl og uforudsigelig hverdag med overblik og godt humør • kan se Aalborg Kommunes Tandpleje som en nytænkende kreativ offentlig organisation Ansættelse sker i henhold til overenskomst for tandlæger indgået mellem KL og De Offentlige Tandlæger samt Tandlægeforeningen. Stillingen er klassificeret på løntrin 51, hvortil der ydes et tillæg på kr. 48.000,00 (31.03.2000-niveau) årligt. Den årlige løn udgør i alt kr. 600.440,28 i aktuelt niveau. Der er mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg for faglige og personlige kompetencer.

Vil du vide mere?

Så kontakt klinikleder Jytte Nielsen, tlf. 9931 7670 eller børne- og familiechef Hans Chr. Mariegaard, tlf. 9931 2700.

Du kan også læse mere om Aalborg Kommune og Tandplejen på: http://www.aalborgkommune.dk/borger/sundhed-og-sygdom/tandpleje/sider/tandplejen. aspx Der gennemføres personlighedstest forud for ansættelsessamtalerne.

Ansøgning påført job nr. 3612 vedlagt uddannelsesbevis samt relevant dokumentation for tidligere beskæftigelse sendes til Aalborg Kommune, Børne- og Familieafdelingen, Sønderbro 12, 9000 Aalborg, Att: Jane Redder eller e-mail: jar-fb@aalborg.dk.

Ansøgningsfrist den 18. august 2013.

Samtaler holdes den 23. august 2013.

www.aalborgkommune.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

|

689 |

seRvIce | Stillinger

Managing Director Tannhelsetjenestens kompetansesenter for Midt Norge / Dental Services Competence Center in Central Norway • Top level leadership position of an innovative, research & development focused, health services organization • Report directly to the TkMN Board • Play a leading role in research and development within dental services in the region.

We are currently recruiting for the position of Managing Director at the Dental Services Competence Center Central Norway. The position reports directly to the board and is responsible for the implementation of the 2013-2016 strategic plan. For information about TkMN and the position on offer go to: www.tkm-n.no Applications close 1th September 2013.

Please send your application and references to: anneb.skjetne@ntebb.no with a copy to kirsten.kringstad@stfk.no

Postal Address: Postboks 2350 Sluppen 7004 Trondheim Unit 8000

|

690 |

Telephone/email: +47 934 34 830 fredrik.sunde@tkm-n.no www.ktm-n.no

Organisation No: 995 442 345

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Stillinger | seRvIce

Humanitært arbejde i nogle af verdens fattigste lande

Brug din uddannelse til at gøre en forskel Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, stud.odonter (bestået 8.sem), tandlplejere og tandplejerstuderende (bestået 4.sem.), of klinikassistenter der vil arbejde frivilligt for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattigste lande.

Hvor og hvornår har TUG projekter Vinteren 2014 vil destinationerne være: • Cambodja (Uge 8) • Rwanda (Uge 7) • Indien (Uge 7)

Hvad kræves der for at deltage?

• • • •

Du skal interessere dig for tandsundheden i verdens fattigste lande.

Du skal være medlem af TUG. Du skal have lyst til at møde og arbejde i en fremmed kultur.

Du skal deltage i det obligatoriske introkursus d. 5. november 2013 i København.

HUSK

...

Ansøg 15. Sep ningsfrist: tembe r 2013 Læs me re o

m de en og tidli kelte de gere d stina erfaring eltageres ople tioner v er på w ww.tug-d elser og k .org Læs ogs å hvor langsigte dan du kan stø tte TUG de udvik s lingspro jekter

Økonomi

Projektdeltagerne betaler selv udgifter til rejse og ophold.

Læs mere om betingelserne på www.tug-dk.org/jegvilafsted Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: dentalmission@tug-dk.org Ansøgningsfrist: 15. September 2013 Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte TUG på: tlf: 33487703 eller mail tug@tug-dk.org Ansøgningsskemaet og flere informationer om projekterne kan findes på TUGs hjemmeside: www.tug-dk.org.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

|

691 |

seRvIce | Stillinger / Køb og salg

QUIckAnnonceR fRA dentALJoB.dk Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Erfaren tandlæge søges til travl klinik i nærheden af Esbjerg

Tandlægevikar søges hurtigst muligt til klinik i Vamdrup – lidt uden for Kolding

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3752

Quick nr. 3791

Humanitært arbejde i nogle af verdens fattigste lande (Tandsundhed Uden Grænser) Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3778

køB og sALg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

|

692 |

Langå - Midtjylland Klinik beliggende mellem Århus og Randers sælges.

Der er 4 store behandlingsrum, stort lyst venteværelse/ reception og fri parkering foran klinikken. God patient tilgang og gode muligheder for at øge omsætningen.

Henv. Lotte Andersen 86 46 11 60

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental­

lidt friskere - lidt hurtigere

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Guldarbejde - Marylandbroer

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

Attachment - alternative special attachments

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl

Metal keramik

Regulering Bidskinner

Advokater

Sportsskinner Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

niels gade advokat (H)

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Dynamic - over alle grænser Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Fugl

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

Aalborg

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Dentallaboratorium ApS

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 98 12 53 03

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Sjælland

Midtjylland

Storkøbenhavn

Dental Laboratorium ApS

Medlem af Danske Dental Laboratorier

NDC

eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

www.supradent.dk

SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

|

693 |

seRvIce | Leverandørhenvisninger

FLÜGGE

DENTAL

NYHED! KaVo MASTER lase/ EXPERT lase

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

hygIeJne

Dentalopvaskemaskiner

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

al Perfectio git n Di

KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk

Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

www.planmeca.com

ReVIsIon – AdmInIstRAtIon Et stærkt alternativ!

Revisionscentret

InstRUmenteR

for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

Revision. Skat. Rådgivning.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Econom

kLInIkUdstyR – IndRetnIng – InVentAR

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

- bogføring

Inventar til tandlægeklinikker Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk

og regnskab for tandlæger

Kerneværdier:  Kvalitet  Service  Troværdighed

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

www.pwc.dk/tandlaege

10/11/10 10:22:30klinikrum · sterilisation · reception ·

venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

Ring og hør nærmere på tlf. 50 59 95 86 eller mail br@econom.dk Birthe Rasmussen, cand.merc.aud - mere end 15 års erfaring med bogføring, regnskab, budgettering og skat

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

www.rectus.dk

|

694 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Leverandørhenvisninger | seRvIce

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid VIkARseRVIce

seRVIce & RepARAtIon JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Bestil varer til klinikken Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Du kan søge information om vores Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter produkter på www.zendium.dk TePe Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

– Dansk Tandprofylakse

TBL-055.indd 1

Staktoften 8, 1.

Heka

2950 Vedbæk

Eurocard Tandlæge ann.

07/0

Tlf. 33 24 34 13 E-mail:

Eurocard til reduceret pris

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

DENTAL gninvigdårsesledeL FINANSIERING

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB

Telefon: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

øVRIge

21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Planmeca KaVo m.m.

www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

røtkerid .mdA

Bodil Hinge 75 79 89 02 54 + .flt Adm. direktørun.egnih@hb

Virupgaard • 8250 Egå • Hjortshøjvej 100 A tlf. +45 20 98 97 57 • bh@hinge.nu • www.hinge.nu ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojHaf draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker HINGE har bistået markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Care Value

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis

Køberrådgivning

Udlev drømmen om egen praksis Udlev om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb ogdrømmen opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen hele vejen

Ud Ud Ud Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Mobil: 23 20 33 21

tAndpLeJemIdLeR Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk

E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Rådgivning Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 Vagn Rasmussen

Vag Vag Mobi E-ma Mobi Vag

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-ma Mobi E-ma

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

www.curaden.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value Køberrådgivning

|

695 |

NY sTaRT

» Der er en lidt anden mentalitet blandt folk på Færøerne, og hverdagen er mere afslappet

“Det er på Færøerne,

vi bliver gamle MARJUN VANG / 31 År

Fra nyuddannet med arbejde i vojens til klinik i den færøske bygd sandavágur og i Thorshavn.

FOTO: JenS KrIStIan Vang

Du og din kæreste er færinger, men har boet i Danmark i knap ni år. Hvorfor flytte tilbage til øerne?

– Vi var utrolig glade for at bo i Aarhus, men vi manglede et netværk af familie til at hjælpe til med pasning af vores treårige datter ved sygdom.

Jeg brugte også tre timer dagligt på transport til og fra arbejde og ville gerne have mulighed for mere kvalitetstid med min datter.

Hvordan adskiller dit arbejde i bygden sig fra dit arbejde i Danmark?

– På klinikken i Sandavágur får jeg lov at arbejde med både børn og voksne, og det er fedt. Det er et system, man tit bruger i de små bygder, da der på de fleste skoler ikke er nok elever til at kunne drive en klinik.

Børn er sjove, og de kræver mere af mig som tandlæge, end voksne gør, fordi det her også handler meget om psykologi og om at snakke stille og roligt med dem.

Du arbejder også på klinik i Thorshavn. Kan man mærke en forskel på de to steder?

– I Thorshavn skal man måske kæmpe lidt mere om patienterne, da der er flere tandklinikker inden for en lille afstand. I Sandavágur er der én privat klinik, som varetager den kommunale tandpleje for to-tre bygder, og det er tit sådan, at der i familierne er tradition for, at flere generationer går hos den samme tandlæge. På vores klinik i bygden kan man også mærke, at patienterne kommer, fordi de kender tandlægen, som har været på klinikken de sidste 40 år, og som har leveret en fantastisk service. Derfor er det måske også lidt lettere at sælge en krone i bygden, end det fx var i Danmark.

Skal du fortsætte som tandlæge på Færøerne?

– Ja. Min kæreste og jeg er enige om, at det er på Færøerne, vi bliver gamle. Her bliver jeg udfordret som tandlæge, samtidig med at jeg har mere tid til at være sammen med min datter. Der er en lidt anden mentalitet blandt folk på Færøerne, og hverdagen er mere afslappet.

Det synes jeg er dejligt. Og så er naturen jo fantastisk. Man bliver helt overrasket over det, selvom man kommer herfra.

CV • • • •

| 696 |

Jan. 2013 Marts-maj 2013 Juni 2013Juni 2013-

cand.odont., Aarhus Tandlægehuset Vojens Petri Tandklinik, Thorshavn Tannlæknastovan í Sandavági v/Suna Joensen

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 8

Roterende, når du ønsker det Reciprokerende, når du har brug for det Overvejer du nyt endoudstyr, må du ikke misse chancen for at teste TF Adaptive, fremtidens rodfilsystem, inden du bestemmer dig.

TF Adaptive har et intelligent bevægelsesmønster, som gør, at filen automatisk skifter mellem roterende og reciprokerende bevægelser afhængig af modstanden. Med TF Adaptive kan du sikre dine patienter hurtige og sikre endobehandlinger.

Vil du vide mere om TF Adaptive, så kontakt Patric Sandberg fra SybronEndo på patric.sandberg@sybrondental.com eller +46 (722) 00 61 61.

”

Resultatet af TF Adaptive er en enestående fjernelse af debris med mindre risiko for nedsugning af filen og ekstrusion af debris.

Gianluca Gambarini, MD, DDS

Tandlæge Henrik Gutte Koch

3D røntgen er ikke til at komme udenom Fordelen ved 3D røntgenoptagelser er, at vi som behandlere løfter vores faglige niveau til glæde for både os og vores patienter. Patienterne får en sikrere diagnostik og heraf en løsning af de kliniske problemer på et sådant niveau, at de ofte ikke længere behøver at komme på sygehuset. En af de vigtige undersøgelsesmetodikker er således flyttet fra sygehuset ud på klinikken.

Det er blevet mig lysende klart, at 3D i allerhøjeste grad er fremtiden, og at de tandlæger, der vil være på forkant med udviklingen, lige så godt først som sidst kan begynde at sætte sig ind i, hvad 3D går ud på. De kommer ikke uden om det.

Tandlæge Henrik Gutte Koch, Bagsværd Tandlæge Center Er du interesseret?

Skriv til os på plandent@plandent.dk eller ring 43 66 44 44