GNISTEN juni 2023

Seniorer tager tjansen

Du kender det måske. Ryggen begynder at brokke sig, knæet gør ondt, eller det er lige lidt hårdere at komme ud af sengen om morgenen. Når vi bliver ældre, bliver vores kroppe, muskler og nerver også ældre. Faktisk begynder muskelmassen allerede at falde, fra før vi fylder 40 år, siger dem, der forsker i den slags.

Det tænker man ikke så meget over, når man er ung. Kroppen vil – for langt de flestes vedkommende –også det, de gerne vil, og at tage strømper på eller rejse sig fra gulvet, er det naturligste i hele verden. Lige indtil en dag, hvor det ikke er supernemt længere. Nu kræver det en ekstra indsats at nå tæerne, og lårmusklerne kan ikke alene få dig op at stå.

Men selvom vi bliver ældre, kan vi gøre meget for at holde vores krop stærk. Og hvorfor er det vigtigt? Det

er det fordi det handler om din frihed og din evne til at leve det bedste liv i lige præcis din alder.

Et studie fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet viste sidste år, at med tung styrketræning, så kan man forbedre forbindelsen mellem nerverne i rygmarven og musklerne. Styrketræningen kan ikke stoppe det gradvise fald i styrke, men den kan få det til at gå langsommere. Studiet viste også, at selvom man starter i en sen alder, kan man stadig rykke sig og forbedre sig.

Langtfra alle synes, at træning er fedt. Men måske bliver det bare en lille smule federe, hvis det giver dig adgang til det frie ældreliv, som du gerne vil leve. Husk på det, når du her i denne udgave af bladet møder vores træningstip.

Rigtig god læselyst.

UDGIVER OG REDAKTION

Thisted Kommune

Kommunikationsafdelingen

Asylgade 30, 7700 Thisted kommunikation@thisted.dk

Gnisten omdeles til borgere i Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engagement i kommunens ældresektor.

Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældrecentre og i Borgerservice.

VÆR MED

Gnisten modtager gerne dine indlæg. Ansvar for rigtighed påhviler alene indsenderen. Du skal skrive til kommunikation@thisted.dk

Side 25

Mental Sundhed Forsker finder inspiration i Thy.

Side 08

Demensdiagnosen

Michael går på job med demens som følgesvend.

Side 04

FORSIDEBILLEDE

Thomas Yde Søgaard

Hvis du ikke modtager magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til FK Distributions Kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklamationer), som vil registrere din reklamation.

Yoga er for alle

Alder er ingen hindring i nyt tiltag.

Sundhed i Thy - det handler om dig...

De fleste thyboer har det heldigvis godt, men som landets øvrige kommuner har vi også udfordringer med vores sundhed.

Undersøgelser viser en stigning i antallet af voksne, der føler sig ensomme, og børn og unge, der mistrives. Samtidig ser vi ind i en fremtid med flere ældre og flere udgifter på sundhedsområdet samtidig med, at vi får sværere ved at rekruttere relevant personale bl.a. til vores ældreområde. Det betyder, at også Thisted Kommune skal ruste sig for at sikre forudsætningerne for det gode liv – særligt i fremtiden.

Derfor er vi nu i gang med at lave en ny sundhedsstrategi. Den skal sætte retningen for sundhed for hele kommunen de kommende år – uanset alder - og være med til at tage fat om udfordringerne.

Vores mål er, at alle borgere i Thy har mulighed for et sundt liv og oplever det gode hverdagsliv. Sundhed er mange ting – fysisk velvære, en følelse af at have det godt og være noget for andre. Hvis vi skal sikre dette, kræver det, at vi i fremtiden gør ting anderledes. Men hvad og hvordan?

Vi står ikke med de endelige svar. Dem er vi i gang med at finde. I den proces inviterer vi jer med, for vi ønsker at blive klogere på, hvad sundhed er for dig, og hvad du oplever som udfordringer?

De spørgsmål vil vi fortsat hen over sommeren stille ved forskellige arrangementer, men du kan også nå at byde ind.

Svar os på følgende spørgsmål:

- Hvad forstår du ved et sundt liv?

- Er det nemt at leve et sundt liv? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvad kan stå i vejen for at leve et sundt liv?

- Hvad kan vi gøre mere af for hinanden?

Svarene kan du sende til mihy@thisted.dk. De gør os klogere på hvad sundhed er, og hvordan vi kan understøtte jer til en sund fremtid. Og så er du med til at forme fremtidens sundhed i Thy.

En sundhed som skal være for alle.

Vores mål er, at alle borgere i Thy har mulighed for et sundt liv og oplever det gode hverdagsliv. I den proces inviterer vi jer med, for vi ønsker at blive klogere på, hvad sundhed er for dig, og hvad du oplever som udfordringer?

Tekst Tue von Påhlman, direktør for Social, Sundhed og Kultur

Det er svært for mange at finde ud af, hvor de passer ind, når demensdiagnosen rammer. Michael Kjær Søgaard har fundet mening i hverdagen som frivillig arbejdskraft.

Han husker ikke, om han er 58 eller 59 år, eller hvor længe det præcist er siden, at lægen sagde ordet ”Alzheimers demens”, men han kan uden at tænke meget over det fortælle, hvad det har gjort ved ham.

- Det var svært at gå fra et varieret arbejdsliv med en arbejdsuge på 6070 timer, og så pludselig er det slut. Jeg skulle ingenting, og det føltes meningsløst, og det er begrænset, hvor meget man kan gå i haven, siger Michael med et skævt smil.

Savnede arbejdet

Jeg møder ham udenfor Thyhallen, hvor han er ved at brænde ukrudt. Han er i gang, og bruger sine hænder til noget praktisk. Timerne som frivillig arbejdskraft giver hverdagene indhold, og han nyder at være blandt andre mennesker, sådan som han har været gennem hele sit arbejdsliv som først uddannet elektriker og senest kørende sælger indenfor automatik. Siden januar er han fast mødt ind i Thyhallen to dage om ugen. Aftalen er kommet i stand ved hjælp af kommunens demenskoordinator.

- Michael savnede sit arbejdsfællesskab. Han sagde direkte, at ”der da måtte være noget, jeg kan bruges til?” Det betød, at vi kunne hjælpe ham med at få en aftale i stand med Thyhallen, som var klar til at gå ind i arbejdet med at hjælpe ham, fortæller Gitte Sand Dahlgaard, som er demenskoordinator i Thisted Kommune.

Tålmodighed og ærlig snak

Det kræver nemlig vilje fra en arbejdsplads at finde rum til en ny medarbejder, som til tider kræver en ekstra hjælpende hånd og en påmindelse. Diagnosen Alzheimer demens betyder fx, at Michael nemt kan gå

Der må være noget, jeg kan bruges til?

forkert eller glemme, hvad han skal hente i redskabsrummet, eller hvor langt han er kommet, når de støvsuger tribunerne i Thyhallen. Den slags skal der være plads til. Og de skal også sammen kunne grine ad det, når det sker, fordi alle ved, at det er et vilkår.

- Det kræver, at vi har lidt ekstra tålmodighed, og at vi kan tale ærligt om tingene. Michael er her sammen med os på nogle fælles vilkår, og han er meget åben om sin sygdom og sine begrænsninger. Det gør det muligt for os at operere omkring hans situation og tilrettelægge dagene, så han kan indgå ligeværdigt. Vi sørger fx også for, at han kun får én opgave ad gangen, forklarer Michael Nielsen, der er assisterende halinspektør i Thyhallen.

Åbenhed er vigtig

Selv fortæller Michael Kjær Søgaard, at han har valgt at være åben om sin

Typiske symptomer på demens

- Svært ved at huske navne og navneord.

- Korttidshukommelsen og overblikket bliver dårligere.

- Svært at finde vej i vante omgivelser.

- Symptomer kan minde om symptomer for stress og depression.

sygdom, fordi det gør det nemmere at være ham.

- Selvfølgelig var jeg lidt usikker i begyndelsen. Jeg frygtede at blive stemplet som ”ham den syge”. Men jeg har fundet ud af, at det gør tingene nemmere, når jeg fortæller, at det er den her sygdom, og at jeg er pissetræt af det, men det forklarer jo også nogle ting. Og jeg har kun oplevet, at det er blevet positivt modtaget, siger han.

For hver dag han er på job, bliver han bedre og bedre til at finde rundt i den store hal, og han glæder sig til sine to ugentlige arbejdsdage.

- Det er virkelig godt. Jeg har et frirum ved at komme her, hvor jeg skal lave forskellige ting sammen med personalet. Og selvom jeg ikke altid kan huske, hvad vi har lavet, når jeg kommer hjem, kan jeg mærke, at det gør mig godt tilpas, fortæller han.

Demensvenligt Thy

Åbenhed og dialog lokalt i Thy.

Gode fællesskaber og aktiviteter for borgere og pårørende.

Læs mere på: www.demensvenligtthy.dk

Tekst og foto Marie Frank Mitchell

“ Når man ikke har den længere (hukommelsen, red.), så finder man ud af, hvad man skal bruge den til.”

Seniorer yder en indsats i både skoler og børnehaver

Mange steder i kommunen er seniorer involveret i foreningsaktiviteter i både SFO’er og børnehaver. Formålet er at give børn lige adgang til Thys mangfoldige foreningsliv.

ning. Nu har hun stået i spidsen for vinterens forenings-SFO-aktivitet på stedet, og er også tilmeldt et riffeltrænerkursus for at udvikle sine instruktør- og trænerfærdigheder yderligere.

- De skal koncentrere sig, når de skal sigte og skyde til måls, og vi oplever jo, at det kan være svært for nogle. Men vi oplever også, at det flytter noget for dem, når de gennemfører. Vi kan mærke, at de synes, det er sjovt at være med, og jeg synes personligt, det er rigtigt givende at være med til, fortæller hun.

En vigtig ressource

I Skytteforeningen hersker der ingen tvivl om, at de kun kan tilbyde at være med til forenings SFO, fordi de har seniorerne.

- Vi ses igen, Irene!

- Det gør vi, Tobias!

Afskedssalutten lyder en mandag eftermiddag. Første hold af i alt knapt 20 børn mellem syv og 11 år, som går i skolefritidsordning (SFO) på Sjørring Skole, har netop afsluttet deres foreningsaktivitet hos Sjørring Skytteforening.

De drager alle af med medaljer om halsen og med en ny oplevelse i den mentale rygsæk. Gennem 10 mandage har skytteforeningen nemlig stået i spidsen for et forløb, hvor eleverne fra SFO’en har fået mulighed for at prøve kræfter med at skyde med luftriffel i foreningens lokaler i Sjørring Hallen.

Seniorer i spidsen

Som instruktører har de haft en lille håndfuld seniorer. En af dem er Irene Blak. Hun er medlem af skytteforeningen, og selv om flere af seniorerne ikke selv er de mest aktive skytter længere, så hjælper de gerne den unge generation ind i skydningens univers.

- Det er så sjovt at følge dem gennem sådan et forløb her. Fra den første dag, og så over ti gange, hvor du oplever, at de lærer noget, fortæller Irene Blak.

Hun trådte første gang ind i foreningen i Sjørring, da hendes nu 39-årige søn som 12-årig fik interesse for skyd-

- Seniorerne kan træde til på tidspunktet, hvor mange af os andre ellers passer et arbejde, så vi er utroligt glade for, at de har lyst. Det betyder jo, at vi får vist den gavnlige effekt som sportsgrenen har for børns koncentrationsevne. Skydning er et godt tilbud til dem, der ikke lige er til intensiv holdsport, og det havde de måske ikke opdaget, hvis der ikke havde været det her tilbud, forklarer Niels Klingenberg Vistisen, der er formand i Sjørring Skytteforening.

I Sundhed-, Kultur- og Fritidsforvaltningen i Thisted Kommunen flytter det også noget, at seniorerne i rigtig mange foreninger er med til at løfte

Tekst og foto Marie Frank Mitchell

foreningsaktiviteterne ind i skolernes og børnehavernes fritidstilbud. Forenings SFO og foreningsbørnehave fungerer som et partnerskab mellem en kommunal institution og en folkeoplysende forening.

- Partnerskabet bygger på et winwin princip, hvor både foreningen og institutionen får noget ud af det – men det vigtigste er helt klart, at børnene få en god oplevelse med bevægelse, så de måske får lyst til at blive foreningsaktive, forklarer Kristian Pilgaard, der er leder af Fritid i Thisted Kommune.

I praksis fungerer det altid sådan, at skolen/børnehaven står for at opsøge relevante foreninger, de kan samarbejde med. Personalet i skolen eller SFO’en har det pædagogiske ansvar gennem afviklingen. Omvendt sørger foreningens aktivitetsleder for at planlægge aktiviteten og være klar til aftalt tid.

- Vores erfaring er, at rigtig mange børn på den her måde får prøvet en række forskellige aktiviteter. De får bevæget sig, udvider deres horisont og kommer hjem med nye oplevelser. Det er en gave, at seniorerne vælger at bruge deres tid på at give nogle gode oplevelser til børnene. De kan være med til at påvirke børnenes fremtid, siger Kristian Pilgaard.

Skønne børn

I Sjørring er sidste hold ved at være færdige med skydningen. Deres scoreboards bliver studeret nøje undervejs, og der bliver givet gode råd til sigte og fokus. Knud Erik Sørensen er ligesom Irene en af seniorinstruktørerne. Med stoisk ro og små opmuntrende klap på skuldrene guider han deltagerne i gang. Næste skud skal gerne ramme tættere på midten af skiven end det lige før.

- De er skønne at være sammen med de børn her, og jeg er jo pensioneret, så jeg har tiden til at være her. Derfor var det heller ikke noget, jeg skulle tænke længe over, da jeg blev spurgt, siger han inden dagens sidste skytte lægger an til sigte i en let bredstående med begge fødder solidt plantet på gulvet.

ForeningsSFO’er

Startede i Thisted Kommune i 2014.

Alene i efteråret 2022 er der blevet gennemført 25 forløb med 10 skoler og 18 forskellige foreninger.

555 børn i 0.-3. klasse oplevede aktiviteter med en folkeoplysende forening ti gange.

Foreningsbørnehaver

Startede i Thisted Kommune i 2020.

Kommunen var blandt de første herhjemme med tiltaget. Otte børnehaver har siden lavet et samarbejde med en folkeoplysende forening i Thy.

GNISTEN JUNI 2023

Forskning har vist, at det særligt er tre faktorer, der har betydning i forhold til at styrke vores mentale sundhed. Forsker Line Nielsen ser gode rammer og muligheder for den i Thy.

Frihed og fællesskab for sundheden: Forsker er inspireret af Thy

Tekst Katrine Rønnow Holler

Foto Brian Koning

En kvinde på en damecykel med sin datter cyklende ved sin side triller ned ad hovedgaden i Klitmøller. Hun vinker og hilser på flere, hun møder på vej ned til stranden. Hun er relativt

ny i Thy, men hun føler sig hjemme i området. Kvinden er Line Nielsen, der forsker i mental sundhed på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Det er nu godt to år siden, hun rykkede til Klitmøller fra Birkerød med sin mand og to børn. Familien havde lyst til et eventyr og besluttede sig for at gøre den lille by i Thy til deres nye hjem. Her har Line Nielsen fundet et sted, som rummer meget af det, livet handler om for hende.

- Naturen, surf og de fantastiske omgivelser trak i os. Jeg nyder at komme ud i naturen, og så summer det hele bare af fællesskab og socialt liv. Vi oplever, at folk vil hinanden, fortæller Line Nielsen.

Emne med stort fokus

Arbejdet med mental sundhed har været altoverskyggende i Line Nielsens karriere. Hun har været med til at sætte mental sundhedsfremme på Danmarkskortet.

Det er sket gennem ABC for mental sundhed, der er den første forskningsbaserede indsats, der giver et nyt, positivt og handlingsorienteret fokus på mental sundhed, så det også omfatter alt det, der fremmer trivsel og styrker os som mennesker.

Da hun startede ud, var der ikke mange, der interesserede sig for, hvordan man lavede sundhedsfremme på det mentale område. Men der er kommet en stor bevågenhed på mental sundhed.

- Det skyldes blandt andet, at vi gennem de seneste år har set en stigning i antallet af mennesker, der trives dårligt eller har psykiske lidelser - og så har Corona-pandemien været med til at sætte ekstra fokus på mental sundhed, vurderer Line.

- Vi oplever nok, at tingene nogle gange går stærkt, selvom vi godt intuitivt ved, hvad der egentlig er godt for os og vores nære, så er det ikke altid, vi får det gjort, fordi livet løber afsted med os, siger hun.

ABC-modellen

I sit arbejde har Line Nielsen været med til at sætte fokus på, hvad der styrker den mentale sundhed hos os mennesker. Det har vist sig, at den i høj grad er påvirket af om vi:

A: Gør noget aktivt

B: Gør noget sammen

C: Gør noget meningsfuldt

- Nogle bliver glade af at være fysisk aktive i den lokale fodboldklub, mens andre finder glæde i at være spirituelt aktiv. Det er forskelligt fra person til person, hvad der giver os energi, og hvad der opleves meningsfuldt. Det er ikke så vigtigt, hvad det er, der føles meningsfuldt. Det afgørende er, at vi har noget i vores liv, der skaber en følelse af mening.

- De fællesskaber, der også er rigtig vigtige for vores mentale sundhed, kan også se meget forskellige ud. Men når vi bryder det helt ned, er det de tre faktorer - A, B & C - der går igen, når det handler om at styrke og vedligeholde vores mentale sundhed, forklarer Line Nielsen og fortsætter:

- Når man kender de tre budskaber i ABC for mental sundhed (gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt), så kan man se sit eget liv igennem den skabelon - og måske blive mere bevidst om, hvad der gør en glad, siger hun.

Voksent højskoleophold

For Line Nielsen er det vigtigt at prøve noget nyt og udfordre sig selv i løbet af livet. Når man rykker sig fysisk og oplever noget andet, så giver det nogle nye perspektiver til både det faglige og personlige liv, forklarer hun.

I Thy, ser hun for eksempel rigtig mange ting, som hun fra forskningen ved, giver gode fysiske og sociale rammer for mental sundhed. Personlig føler hun, hun bevæger sig rundt i et mental sundhedslaboratorie.

- Jeg har det lidt som om, jeg er på et højskoleophold - bare som voksen. Det er som om, at det sociale liv, der er på en højskole, er lidt det samme som her. Vi bor bare i hvert vores hus, men hvis man har lyst, så kan man gå ud af sit hjem og blive en del af noget.

Line har en oplevelse af, at folk i Thy lægger mærke til hinanden og hjælper hinanden uden at blande sig.

- Jeg kan huske en dag, hvor jeg stod med en cykel, der var punkteret. Det var på alle måder udramatisk, og jeg havde styr på situationen. Alligevel var der virkelig mange, der stoppede og spurgte, om de skulle hjælpe mig. På Sjælland var det givetvis også nogle, der ville have stoppet, men jeg tvivler på, det ville have været i så massivt et antal, fortæller hun.

Sundheden skal understøttes

Hun er i dag ikke i tvivl om, at beslutningen om at flytte familien til Thy i nogle år har været det rigtige valg for hendes familie. Men betyder det, at der er bedre mental sundhed i Thy? Det spørgsmål har forskeren ikke svaret på.

- Men jeg får lyst til at kradse i overfladen og finde ud af, hvad det

er, der gør det til noget særligt. Er det simpelthen fordi, det er et lille sted? Eller er det fordi, vi har en interessant sammensætning af tilflyttere, og thyboer med dybe rødder, der skaber noget særligt? Jeg ved det ikke, men jeg bliver nysgerrig på det, fortæller hun.

For Line Nielsen er det vigtigste, at vi i Danmark får skabt nogle rammer og strukturer fra både stat, regioner og kommuner, der understøtter og medtænker mental sundhedsfremme.

- Og så kan man som privatperson tænke over, om der er noget, man kan gøre for andre. For eksempel åbne sine fællesskaber op og byde andre ind. Mental sundhed er nemlig noget, vi skaber sammen.

Line Nielsen forsker i mental sundhed på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

I 2020 flyttede hun, manden og deres to børn fra Birkerød på Sjælland til Klitmøller i det Thy’ske.

Skal vi have et hospice i Thy?

Befolkningsgrundlaget giver basis for endnu et hospice i Nordjylland, men politikerne har ingen aktuelle planer.

Den 22. marts var FAST (Fremtidens AkutSygehus i Thisted - støtteforening for Thisted Sygehus) vært for et møde om et muligt hospice i Thy.

Et hospice er et sted, hvor uhelbredeligt syge og døende mennesker kan få hjælp i forbindelse med sygdom og evt død. Man kan få et ophold i den sidste levetid eller kortere aflastning med efterfølgende udskrivning til eget hjem. De fleste oplever tiden på hospice som en rolig, afslappende, man kan næsten sige lykkelig tid trods dødens nærhed. Både den døende og de pårørende vil ofte blive afklaret om deres situation, fordi alle omkring dem er professionelle hjælpere om netop tiden inden døden. På hospice er der tilknyttet læger, sygeplejersker, sosu assistenter, fysioterapeuter, præster, psykologer og socialrådgivere. Ofte musikpædagoger. Der er plads til, at pårørende kan bo der. Behandlingen på hospice er lindrende, men ikke helbredende. Man bliver henvist til hospice fra praktiserende læge eller hospitalslæge, opholdet er gratis for beboeren, da det betales af region og kommune. Der er frit valg af hospice i hele Danmark.

På mødet i marts fortalte to pårørende til tidligere indlagte på hospice om deres oplevelser og der var oplæg ved formanden for Hospice Forum Danmark og ved regionsrådsmedlem Hanne Korsgaard.

Af oplæggene fremgik det, at befolkningsgrundlaget for et hospice ligger på 200.000 -250 000 indbyggere. Det er regionerne, der opretter ho-

spice. I Region Nordjylland bor 590.000 mennesker, og der er for tiden to hospice i Aalborg og Frederikshavn. Der burde således være grundlag for et 3. hospice, som af geografiske grunde skulle ligge længere vestpå, måske i Thy eller Fjerritslev. Ældre/seniorrådet i Thisted kommune ser meget gerne oprettelse af hospice i vores område, så syge herfra kan forblive i deres nærområde og en ægtefælle kan bevare en kontakt til sit arbejde, noget der betyder meget, når den syge er gået bort.

Regionsrådsmedlem Hanne Korsgaard kunne dog på mødet oplyse, at regionen ikke har planer om at oprette flere hospice, så det kræver nok, at befolkningen her vestpå lægger pres på politikerne.

Du kan læse mere om hospice på hjemmesiden www.hospiceforum.dk eller på ældresagens hjemmeside www.aeldresagen.dk

De bedste hilsner

Ældre-/Seniorrådet v. fmd. Eskild Boeskov

Tekst Eskild Boeskov

Tillykke med fødselsdagen

Tekst og foto Anette Bjørndal

Mange mødte op til kommunens årlige fejring af dem, som fylder 75 år.

Sikkert Seniorliv, Hopla og Ældre-/Seniorrådet havde også en stand, hvor vi fortalte om rådets arbejde og hvor interesserede i seniorbofællesskaber kunne melde sig til en gruppe, der vil arbejde videre med sagen.

Dagen sidste oplæg var om Sikker IT og alle de falske mails og beskeder, der hele tiden prøver at lokke følsomme oplysninger ud af os. Der var også gode tips og formaninger, så man undgår uønsket besøg.

Dagen sluttede med fællessange, og det var en rigtig god afslutning på en hyggelig eftermiddag med masser af input, snak og rigtig fødselsdagslagkage fra bageren.

Kontakt Ældre-/ Seniorrådet i Thisted Kommune

Omkring 200 fra årgang 1947 havde sagt ja tak til kommunens invitation til 75-års fødselsdag, som er en tilbagevendende begivenhed, hvor Thisted Kommune orienterer om, hvilke sundhedsfremmende tilbud der er til ældre.

I år var det Sjørring Hallen, som var dækket op til fest, og der var en livlig snakken efterhånden, som bordene blev fyldt op.

Dagens program var omfangsrigt, og efter en velkomst og fællessang gik oplægsholderne i gang. Hovedemnet var ”forebyggende hjemmebesøg” og tre forebyggende sygeplejersker fortalte om tilbuddet, der både skal fremme sundhed og forebygge udvikling af sygdom. Besøget foregår i eget hjem, og der kan læses mere i folderen ”Forebyggende hjemmebesøg – et frivilligt tilbud til dig, der er fyldt 75 år”.

Derefter var der oplæg om fremtidsfuldmagter, Demensvenlig Thy, Sikkert Seniorliv og Hørenedsættelse.

Efter fødselsdagskaffe med boller og lagkage kunne man besøge og få en snak ved de mange opstillede stande.

Man kunne bl.a besøge Elsk Thisted, der opfordrer til venlighed-hjælpsomhed-gæstfrihed, Røde Kors der fortalte om besøgsvenner. Ældresagen fra Thisted og Sydthy, der lokkede med både fine programmer og lidt til ganen.

Eskild Boeskov (formand) eskildbo@dadlnet.dk

Tlf: 40 56 20 18

Ketty Sørensen (næstformand) ketty1942@hotmail.com

Tlf: 42 18 92 04

Anette Bjørndal abjorndal@hotmail.dk

Tlf: 20 48 88 91

Ole Christensen olecnors@gmail.com

Tlf: 25 13 60 39

Bente Homann bentehomann@gmail.com

Tlf: 42 80 15 75

Henning Bøjer senior7700@icloud.com

Tlf: 53 37 66 58

Else Rasmussen ras@altiboxmail.dk

Tlf: 40 68 14 65

Carl Christian Larsen cc.larsen@anarki.dk

Tlf: 29 93 21 97

Susanne Kloster susannekloster@gmail.com

Tlf: 42 19 15 25

Ellen Gudmundsen ellengudmundsen00@gmail.com

Tlf: 40 44 97 00

Irene Pedersen

Irene.vilsund@altiboxmail.dk

Tlf: 40 15 18 99

Aktivkomiteernes arrangementer for alle ældre

På alle 14 plejecentre i Thisted Kommune findes en aktivkomité, der er bemandet af frivillige kræfter. De laver aktiviteter og arrangementer for lokalområdets ældre borgere og beboere på ældrecentret.

Hold øje med opslagstavlen på dit ældrecenter, og bliv en del af de gode og sjove fællesskab på stedet. Der kan være behov for tilmelding og det kan også være, at der er en egenbetaling ved deltagelse. Tjek med dit ældrecenter, hvis du er i tvivl om noget.

Ingen arrangementer i juli og august.

21/9: Grisefest m. musikunderholdning

29/10: Cafeeftermiddag

m. musik v/ Annemieke og Lasse Rysgaard

1/11: Generalforsamling m. bankospil

KLØVERMARKEN

Solsikkevej 43

7752 Snedsted

VIBEDAL Vibedalvej 1

7700 Thisted

Banko på følgende tirsdage: 22/8, 19/9 og 17/10

Cafe-eftermiddage med musik: 27/8, 23/9 og 22/10

14/9: Efterårsfest med musikalsk underholdning

36 7741 Frøstrup

FRIPLEJEHJEMMET

Tværgade 7

7755 Bedsted

Ingen arrangementer i juli pga ferie.

Hygge: 2/8, 30/8, 6/9, 20/9, 4/10, 18/10

Banko: 23/8, 27/9, 25/10

9/8: Underholdning v. Yvonne og Irene

16/8: Tøjsalg

13/9: Fællesspisning m. underholdning

11/10: Underholdning v. Bedsterne

31/8: Ålegilde med musikalsk underholdning.

Tilmelding senest 17. august

på tlf. 23 71 93 89

eller 29 42 49 14

TRYE Søndergade

FJORDGLIMT

Sennelsvej 65, Sennels 7700 Thisted

For plejecentrene Kastaniegården, Solgården, Klitrosen, Sct. Thøgersgård og Kristianslyst henvises der til de enkelte centre for program og aktuelle datoer.

26/8: Sommerfest

20/9: Tur ud i det blå

11/10: Høstfest

ÅBAKKEN

Nørre Allé 21 7760 Hurup

Ingen arrangementer i juli pga sommerferie.

Første tirsdag i hver måned: Banko

Sidste onsdag i hver måned: Sildebord

28/10: Basar m. mange

gevinster

For træning med motionsgruppen, kontakt Frida på tlf. 60 68 14 62

DRAGSBÆKCENTRET

Simons Bakke 37 7700 Thisted

Mandage: Mandagsklub

Onsdage: Banko

Torsdage: Torsdagsklub

Sidste tirsdag i hver måned: Gudstjeneste

6/7: Udflugt til Gullerup Strand

16/8: Hyggeaften m. musik

4/9: Thybordet, frikadelledag

19/9: Tøjsalg

24/10: Løvfaldsfest m. underholdning

10/8: Tur til Vorupør is

17/08: Se veteranbiler

24/8: Musik m. Uggi Band

31/8: Banko

7/9: Musik med Jens Sørensen (Vagabonderne)

13/9: Musik med Thisted

Senior orkester

14/9: Banko

28/9: Bustur ud i det blå

5/10: Efterårsfest med

M/D Duo

27/8: Høstfest m. musik og dans

12/10: Mød Irene Haffner og Gitte Fauersbæk

26/10: Danseeftermiddag m. Peter Maler

FYRGLIMT Fyrglimt 2 7730 Hanstholm

SOLHJEM Rubinvej 15A 7700 Thisted

Seniorbofællesskab - et spændende borgermøde

Tiden inden man evt. kommer på plejehjem er interessant, for hvordan kan man bo i sine senior år? Ældre-/ Seniorrådet satte på et offentligt møde i april fokus på seniorbofællesskaber.

• Flertallet af beboerne har et godt socialt netværk i deres bebyggelse. Således fortæller 70 procent, at de opfatter fire eller flere af naboerne som venner eller meget gode bekendte.

• 98 procent af beboerne oplever, at de er trygge ved at bo i deres bebyggelse.

• Stort set alle seniorbofællesskaber er organiseret som en helt almindelig forening, hvor en generalforsamling vælger en bestyrelse, der står for driften. Mange har valgt, selv at stå for en større eller indre del af vedligeholdelsesopgaver som rengøring i fællesarealer og udearealer. Adspurgt er andelen af beboere der deltager i praktiske arbejdsopgaver 93 procent – og næsten alle synes, det er i passende omfang og en naturlig del af fællesskabet, idet det giver større sammenhold.

• Man er gode til at hjælpe hinanden, især med praktiske opgaver som indkøb, hjælp til IT, kørsel i egen bil.

Max Pedersen sluttede af med at sige, at for at trives i et bofællesskab, skal man være indstillet på fællesskabstanken og selv om seniorbofællesskaber er en fantastisk god ide, er det bare ikke en god ide for alle.

Sallingsgård – et bofællesskab midt i Skive.

Der er er mange grunde til at bryde op og finde en ny bolig, der er bedre egnet til det liv, man ønsker at leve, når man bliver alderssvækket eller alene efter et lang samliv, og måske synes hus og have er uoverkommelig. På borgermødet den 11. april i Teutonersalen fik godt 100 spørgelystne deltagere, mere viden den boform, der hedder seniorbofællesskaber.

Max Pedersen, der har forsket i boformen, var inviteret til Thy for at fortælle om resultaterne af sin forskning. I dag findes der ca. 300 seniorbofællesskaber spredt over hele landet, og der er - så vidt Max ved - venteliste til dem alle, uanset om det er almene boliger, andelsboliger eller private leje- eller ejerboliger.

Langt de fleste beboere i seniorbofællesskaber - 95% - er tilfredse med at bo i fællesskabet, hvor man har sin egen bolig, men kan deltage i fællesaktiviteterne efter eget ønske. Og forskningen viser derudover at:

Vi havde besøg af Ivar og Niels Ole, der bor i Sallingsgård, en tidligere skole, der er ændret til 23 lejligheder i forskellige størrelser og med fællesarealer. De fortalte om den første tid, hvor de fik lavet spilleregler, blandt andet for brug af og leje af fællesrummet og de to fælles gæsteværelser. Fællesrummet er hjertet – her kan man mødes på kryds og tværs – søge hen, hvis man ønsker selskab. Beboergruppen var meget forskellig, hvilket var med til at give en god dynamik, og man skal sætte 20 minutter ekstra af, når man skal ud af huset, for der skal være tid til en lille snak med dem, man møder på sig vej.

Niels Ole sluttede af med at sige: Vi passer ikke hinanden, men vi passer på hinanden!

Thisted Bolig vil gerne være med

Projektleder Finn Dahlgaard fra Thisted Bolig orienterede på mødet om selskabets 1320 boliger, og deres ønske om fremadrettet, at etablere 20-25 nye boliger pr. år – herunder at bygge seniorbofællesskaber, hvis der er ønske fra borgere i et lokalområde, for denne type af boliger. Der arbejdes

Tekst og foto Bente Homann

Kulturen er alt det, der nærer os

Han var egentlig indstillet til Kulturprisen 2023 i Thisted Kommune. Men den løb den unge musiker Ellen Bathum med. Hvad Finn Jorsal og andre ikke vidste var, at prisuddelingskomiteen i år besluttede at indstifte en ny ærespris til lejligheder, hvor de står med en særlig kandidat blandt de indstillede. Én som ikke alene har gjort en forskel for kulturlivet det seneste år, men gennem en lang årrække. Derfor blev også Finn Jorsal kaldt op på scenen den lørdag i maj:

Finn Jorsal kom til Thy i 1993 som rektor på

Thisted Gymnasium. Siden har han fået Thy så meget ind under huden, at han ikke tøver med at kalde sig selv thybo. I maj fik han en ærespris for sit mangeårige virke for kulturen i Thy.

- Ja, der blev jeg da noget overrasket. Det var jo første gang, den blev uddelt, og det er da en ære, som jeg er både stolt og glad for at få, siger han ovenpå prismodtagelsen.

Elsker at se ting gro

Finn Jorsal er et menneske med mange linjer på sit CV, og selvom dåbsattesten viser fødselsåret 1947, så er den nuværende titel på ingen måde pensionist. Han er senest udnævnt som formand for Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm, men fungerer også stadig som konsulent, forfatter og fast kulturdebattør på P4.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Martin Rohr Gregersen

- Kultur er så vigtigt, fordi den bærer så meget andet. Den udvikler og opbygger. For mig har den spillet en stor rolle i mange sammenhænge gennem mit liv og det giver mig en personlig tilfredsstillelse at være med til at se tingene gro, forklarer han.

Finn Jorsal er oprindeligt fynbo og fra Svendborg. Som 19-årig flyttede han til Aarhus og blev i 1974 kandidat i Klassisk filologi. Men efter et par år som henholdsvis militærnægter og underviser på Aarhus Universitet fik han sit første job som gymnasielærer i Latin og Oldtidskundskab på Morsø Gymnasium. Og det var her, som nabo til Thy, at han for første gang stiftede bekendtskab med Vestjylland. Efter nogle år som gymnasielærer på Aarhus Katedralskole gik turen i 1993 til Thy, da han fik jobbet som rektor på Thisted Gymnasium.

En stor kærlighed til Thy

På skrivebordet i hjemmet i Klitmøller er der lige nu et større værk om Hartvig Frisch under tilblivelse, et værk der også har formet sig på flere udenlandske skriveophold. Men selvom Hartvig Frisch’ berømte ord ”Kultur er vaner” fylder Finn’s skrivebord, så er Finn ”nytænkende og garant for udvikling i kulturområdet i Thy”, som det lød i begrundelsen for prismodtagelsen.

- Mit engagement har gennem alle årene været båret af min kærlighed til Thy, og jeg glædes over at mærke, at jeg har bidraget til en udvikling.

Kan ikke sige nej

Selv om det nu er mere end ti år siden, han lod sig pensionere fra gymnasiet, har han nemlig ikke hvilet i vandkanten. Han har blandet sig i mangt og meget, men er også - på grund af et stort netværk - ofte blevet involveret i projekter. Fra Jazz i Thy over Kunstforeningen Det Ny Kastet og Nationalpark Thys første nationalparkråd til Præsident for “Friends of Cold Hawaii”. Ikke mindst i kraft af det sidste var han med til at sætte Thy på verdenskortet og sikrede bl.a., at Cold Hawaii blev det første sted uden for Sydamerika, hvor der blev afholdt VM i surfing i disciplinen Stand Up Paddling.

- Da jeg kom her som rektor i 1993, kunne de unge studenter ikke komme hurtigt nok herfra, når de fik huen på. Ingen fortalte stolt om, at de kom fra Thy, når de drog til de store byer. Det gør de i

“ Kultur er så vigtigt, fordi den bærer så meget andet. Den udvikler og opbygger. For mig har den spillet en stor rolle i mange sammenhænge gennem mit liv, og det giver mig en personlig tilfredsstillelse at være med til at se tingene gro.”

dag, og det bilder jeg mig ind, at jeg har været med til at ændre på – bl.a. med Cold Hawaii. Egnen er blevet et attraktivt og mangfoldigt sted med muligheder, siger han.

Senest sagde han som nævnt ja til formandstjansen for Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. For når man er Finn Jorsal, så er det svært at sige nej.

- Ja, det er jeg ikke så god til. Jeg bliver grebet af udfordringerne og vil gerne bidrage. Måske jeg lærer det, når jeg bliver gammel, lyder det fra den 75-årige thybo.

Hvordan skaber vi flest mulige vindere i Thy?

Den grønne omstilling skal i højere grad komme thyboerne til gavn. Lokalsamfundene skal være medejere af fremtidens energianlæg og kommunalbestyrelsen inviterer derfor thyboerne til dialog om, hvordan vi udvælger gode placeringer til disse anlæg.

Der er fart på den grønne omstilling, og der er stor interesse for at placere nye energianlæg – også i Thisted Kommune. Thy står, som resten af landet, med en stor bunden opgave. Danmark skal være klimaneutral senest i 2050 og produktionen af vedvarende energi på land skal firedobles inden udgangen af 2030.

Det betyder, at der er kamp om arealerne til at opsætte vindmøller og solceller, etablere infrastruktur, lagre CO2 eller rejse PtX-anlæg. Og ind- og udenlandske investorer står allerede klar med store projektidéer. Det er en omstilling, der giver gevaldige forandringer og kræver anselige investeringer på kort tid. Men det er også en omstilling, der kan genere vækst og indtægter for lokalsamfundene i Thy, hvis de vil være med.

En motor for udvikling

En velfungerende sportsforening, et nyrenoveret fælleshus og gode legepladser. Rundt omkring i Thy arbejder lokale borger- og byudviklingsforeninger alle med mange stærke projekter. Alt sammen for at bevare livet i lokalområdet, skabe udvikling og tiltrække tilflyttere. Det kan virke fjernt fra den grønne dagsorden. Og så alligevel slet ikke. Drømmen er nemlig, at thyboerne ikke kun skal lægge jord til eksterne udvikleres projekter. Landsbyerne skal også høste nogle af de økonomiske gevinster og kanalisere overskuddet ind i lokale udviklingsprojekter. Første skridt er at udvælge energizoner.

Borgerne skal med på råd

Thisted Kommune er derfor nu i dialog med de mange aktive borgerog byudviklingsforeninger. Det er et skridt på vejen til at involvere alle

interesserede borgere, når sommerferien er vel ovre. I første omgang ønsker kommunen input til, hvordan de bedst udpeger områder til fremtidens energianlæg? Hvilke kriterier og krav drømmer borgerne om skal forme og definere fremtidens energizoner i Thy, så der bliver skabt flest mulige vindere i den grønne omstilling?

Du kan læse mere om visionerne for den grønne fremtid i Thy på www.klimaalliancenthy.dk

Hvad er en energizone?

- Et geografisk område som indeholder produktionsanlæg til grøn, energi-produktion.

- Det kan være biogas, fangst af CO2, vindmøller, solcelleanlæg, brint og lignende.

Tekst Sara Edske Møller Foto Colourbox

Bibliotekarens sommeranbefalinger

Liggestolen kalder, og hvad er bedre end en læsepause i skyggen!?! Ikke ret meget, hvis du spørger på Biblioteket i Thy. Og de har masser af gode bud på ferielæsning for enhver smag. Her får du tre dugfriske bud.

Danmarkshistorie fra Lemvig

Kim Blæsbjerg, der er født og opvokset i Lemvig, udgav i begyndelse af året romanen ”De bedste familier” om Cheminova-fabrikken tæt på Thyborøn. I romanen følger vi to familier, hvis liv er dybt involveret i den omdiskuterede fabrik i begyndelsen af 1950’erne, hvor den flyttes fra Sjælland til den jyske vestkyst. ”De bedste familier” er et kig ind i et særligt udsnit af danmarkshistorien i tiden efter anden verdenskrig og frem mod det moderne velfærdssamfund. Til oktober får KulturRummet i øvrigt besøg af Kim Blæsbjerg til en forfattersamtale om bogen.

600 sider. Udgivet på Gutkind, 2023.

Et umage venskab

”Sidste sommer på Lindö” handler om det umage venskab mellem 86-årige Britta og den unge, småkriminelle Adam, som mødes under usædvanlige omstændigheder i Brittas faldefærdige sommerhus. Her er Adam nemlig brudt ind for at søge ly for regnen, og hun tilbyder ham husly mod hjælp til at sætte huset i stand, inden det snart skal sælges. Og måske kan Britta samtidig få ham på rette køl igen? En sød og hjertevarm historie om to skæbners tilfældige møde.

356 sider. Udgivet på Alpha Forlag, 2022.

Mysteriet Amdi

Den berømte og berygtede Mogens Amdi Pedersen er omdrejningspunkt for bogen ”Amdi bliver til”. Den er skrevet af journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen og skuespiller Thure Lindhardt. Mogens Amdi Pedersens bemærkelsesværdige liv fra barndommen og ungdommen på Fyn, til Tvind-imperiets storhedstid og fald og eftertiden i Mexico, gennemgås i bogen. Hovedpersonen har ikke selv ønsket at medvirke, så den er skrevet på baggrund af omfattende research og interview med relevante personer.

415 sider. Udgivet på Politikens Forlag, 2022.

Line Lassen er fast sygeplejerske på klinikken i sundhedshuset i Hanstholm, hvor hun har arbejdet i ca. et år.

- Forskellen på at køre ude og at borgerne kommer til os er særligt, at vi her kan yde den bedste pleje, da her er sterilt og vi har alle remedier ved hånden. Det betyder også bedre arbejdsstillinger og at vi kan arbejde mere effektivt.

Sygepleje når det passer dig

Tidligere var det almindeligt, at den kommunale sygeplejerske altid kom ud til borgeren, når der fx skulle skiftes forbindinger, dryppes øjne, doseres medicin eller måles blodsukker. I dag klares mange af den type sygeplejefaglige opgaver på én af de sygeplejeklinikker, der er oprettet i Thisted Kommune.

Klinikkerne er bemandet af sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. De har primært åbent på hverdage i dagstid, men der er mulighed for at besøgstiderne tilpasses borgere, som er på arbejdsmarkedet. Personalet veksler mellem at være på klinikken og køre ud på hjemmebesøg.

Der er sygeplejeklinikker i Hanstholm, Frøstrup, Thisted, Hundborg og Hurup. I Thisted er der én klinik. I de øvrige byer er der to. I 2022 besøgte knapt 1.000 borgere mellem 14 og 99 år klinikkerne for at få behandling.

På klinikkerne varetages sygeplejefaglige opgaver som skift af forbindinger, indsprøjtninger, kompressionsbehandling, kateterskift, stomipleje, måling af iltindhold og blodtryk, KOLvejledning og mange flere.

Du kan få behandling på en klinik efter henvisning fra læge eller sygehus. Behandlingen er gratis, men du skal selv betale for materialer som fx medicin og doseringsæsker. Du skal også selv betale, hvis du ønsker, at der bruges bestemte materialer i behandlingen.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Thomas Yde Søgaard

Birgitte Holme er kommet i sygeplejeklinikken to gange i ugen gennem fem måneder. Hun har et sår under foden efter en operation. Hver gang får hun badet og renset såret og nyt plaster på.

- Det fungerer fantastisk at komme her på fast aftalte tider. Det betyder, at jeg ikke skal sidde hjemme og vente på at sygeplejersken kommer på et ikke nærmere defineret tidspunkt.

Medicindosering er en fast arbejdsopgave på sygeplejeklinikkerne. I Hanstholm doserer de medicin for over 20 forskellige borgere som selv afhenter det, når det er doseret.

“Jeg oplever, at borgerne er glade for at vide, hvornår de skal være her. Det giver dem en større frihed, trods afhængighed af pleje.”

K R Y D S O R D

Vindere af sidste krydsord

1. præmie a’ 250,- kr: Eigil Nielsen, Gettrup

2. præmie a’ 150,- kr: Leena Nyman, Sennels

3. præmie a’ 100,- kr: Ib Madsen, Skjoldborg

Næste udfordring

Indsættes på vindernes NEM-konto.

Næste løsning skal afleveres senest 30. september 2023 - Husk altid at skrive kodeord, navn og adresse. Du kan aflevere din løsning i Sognets Dagligstue, Storegade 1 i Thisted. Eller sende din løsning til Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted. Att. Ledelsessekretariatet/Kommunikation. Du kan også sende din løsning på en mail til kommunikation@thisted.dk

mindsker du risikoen for at falde

Hvis der er noget, som sker for mange ældre, så er det, at de falder, og selv om det her kan virke som kedelig læsning, så fortsæt alligevel. Med nogle simple øvelser kan du nemlig selv forebygge, at du går rundt og falder.

Hvis du hver dag laver 10 gentagelser af disse øvelser, vil det være med til at styrke din balance og styrke, så det er vist bare om at komme i gang.

Øvelse 1 – at rejse og sætte sig

Den lette: Brug ryglænet

Den middel: Hænderne på låret

Den svære: Uden armstøtte

Øvelse 2 – høje knæløft Den lette: Støt dig til ryglænet Den middel: Støt med en hånd Den svære: Uden støtte til ryglæn

Øvelse 3 – ned og op fra gulv Læg dig ned og rejs dig op igen.

En daglig gåtur og ture på trapper er også med til at forebygge fald.

Fakta om faldulykker

- Faldulykker er den hyppigste ulykke hos ældre. Hver 3. ældre over 65 år falder 1 gang årligt

- Efter et fald er der 2-3 gange større risiko for at falde igen indenfor et år

- En stor del af dem, der falder, genvinder ikke samme funktionsniveau som før faldet

Mild motion og mest mandligt kammeratskab

Fysiske småskavanker er ingen hindring, fællesskabet er stort og billardklubben vil gerne dele de gode stunder med endnu flere.

Det er ikke tempoet, som giver sved på panden. Alligevel betegner Thisted Billard Klub deres sportslige udfoldelser som mild motion dér rundt om bordet.

- Betegnelsen ”mild motion” kommer af, at vi faktisk har mulighed for at få masser af motion, men i et tempo, der passer til hver enkelt og helt naturligt tilpasser sig de skavanker, som følger med alderen for den ældre del af os, fortæller formand Leif Damsgaard Jensen.

Plads til alle

Han har selv svunget køen, som billardstaven hedder, i 12 år. De sene-

ste 11 som formand for klubben på i vestbyen i Thisted. I skrivende stund tæller medlemsskaren kun mænd, men her er også plads til kvinder, og dem vil de gerne byde velkommen.

- Vores medlemstal har i mange år ligget omkring 40. De fleste af os er i en moden alder og spiller keglebillard. Vi har fire borde at spille på. Nogle kommer kun én af dagene, men de fleste kommer to dage i løbet af ugen, og her er så godt som altid nogen at spille med, fortæller han.

Masser af fællesskab

Mange kommer da også for mere end blot de sportslige udfordringer og den milde motion.

- En klub som vores holdes i gang, fordi vi står skulder ved skulder, når økonomien skal hænge sammen, når der skal gøres rent, og når der skal brygges kaffe. Derfor kan

Fakta om Billardklubben

I dagtimerne mandag til fredag fra 13-17 spilles der keglebillard.

Mandag og torsdag aften spilles der carambole. Klubben har lige nu 4 hold, der deltager i turneringer under Den Danske Billard Union (DDBU).

vi mødes på lige fod - uanset om man har en fortid som slagteriarbejder, lærer, købmand, borgmester eller vognmand, siger Leif.

Alle mod alle

Når der spilles keglebillard om eftermiddagen, trækkes der først lod om, hvem der skal spille mod hvem og ved hvilke borde.

- I keglebillard spiller vi med det, der kaldes handicap, som er kendt fra andre sportsgrene. Det vil sige, at alle ikke skal lave lige mange points for at vinde en kamp, forklarer formanden.

De dygtigste i TBK spiller til næsten 300, mens begyndere spiller til 100. Derfor har både dygtige spillere og knap så dygtige næsten lige gode chancer for at vinde en kamp. Man bliver niveau-kategoriseret en gang om året og spiller der, indtil styrken måles igen året efter.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Leif Damsgaard Jensen

Blide musikalske toner strømmer mig i møde, da jeg træder ind i fællesrummet på Kastaniegården i Snedsted. ”Shyyy – her dyrkes yoga” står der på flere plakater i rummet. Bag en afskærmning i det ene hjørne er der tændt fyrfadslys i vindueskarmen og på små borde. Klokken er egentlig middagslurtid, men ikke for Karen, Dagny, Jørgen og endnu en Karen, som er ved at finde på plads.

- Vi har jo ikke et decideret stillerum i huset, så derfor laver vi yoga nu, hvor flere sover til middag, forklarer instruktør Line Vestergaard Sloth, mens hun byder deltagerne indenfor og opfordrer til at smide strømperne. Line er uddannet pædagog og ansat som aktivitetsmedarbejder på Kastaniegården.

Yoga – hvad er det?

Ingen af de fire beboere, som er dukket op, har tidligere dyrket yoga.

- Jeg anede faktisk ikke hvad det var, da Line præsenterede mig for ideen, fortæller 99-årige Karen Landbo.

Hun er holdets ældste deltager og har været med hver gang, siden initiativet blev introduceret i vinter. I dag vil hun nødigt undvære den gode times guidede vejrtrækninger og fokus på egen krop.

Yoga er for alle aldre

I et nyt initiativ ruller aktivitetsmedarbejdere lige nu yoga ud på tre plejecentre i Thisted Kommune.

- Det er så godt. Jeg føler, jeg gør noget godt for mig selv, og det giver en dejlig ro i kroppen, når jeg fokuserer på at slappe af, siger hun.

Ud af hovedet Ideen om at bringe yoga ind på plejecentret blev født i samarbejde hos tre aktivitetsmedarbejdere i område Midt. De ønskede at give beboerne muligheden for at opleve det gavnlige i yogaens tilgang til kroppens muskler og led. Sammen med en yoga instruktør har de udviklet et koncept, som passer til målgruppen på et plejecenter, og i dag tilbyder de yoga på Kastaniegården i Snedsted, på Solgården i Hundborg og på Kløvermarken i Koldby.

- I yogaen kommer man væk fra hovedet og ned i kroppen. De skal mærke efter, og de kan ikke gøre noget forkert, men de bliver gjort opmærksom deres krop, siger Line.

Timen er ved at være ovre. De afslutter med et lækkert glas smoothie og en lille snak om, hvad der gjorde godt.

- Det kan være en varm følelse i armen efter vi har strukket den eller luften, som kommer helt ned i maven. Jeg oplever, at det grounder dem at være med, og at det giver dem en ro, afslutter Line Vestergaard Sloth.

“ Jeg føler, jeg gør noget godt for mig selv, og det giver en dejlig ro i kroppen, når jeg fokuserer på at slappe af.”

Tekst og foto Marie Frank Mitchell

Fokus på den gode smagsoplevelse

Som inspiration til dit sommerkøkken skal vi denne gang forbi køkkenchef og ejer af Hotel Thisted, Michael Eriksen. Han byder ind med en nem og lækker forret til menuen.

Årstiderne er altid med i køkkenet hos Michael Eriksen, når han planlægger, hvad der skal på spisekortet i restauranten. Når havtornen står moden i kystlandskabet, så finder den også vej ind i retterne på Hotel Thisted. Det samme gælder svampene fra Thy’s skove i efterårsdragt og ramsløgene i det spirende forår. Michael Eriksens gastronomiske fokus og kurs er dansk gourmet mad – gerne tilberedt af og med lokale råvarer, med et strejf af det italienske og enkeltheden derfra.

Gæsterne i Restauranten bliver forkælet med råvarer, tilberedt med respekt for sæson og lokal oprindelse. Den gode smagsoplevelse er altid det Michaels hjerte banker for.

- Den gode smagsoplevelse er altid mit absolutte omdrejningspunkt. Det er den mit hjerte banker for, og vores egn har så mange lækre råvarer at byde på. De giver uendelige muligheder for at give retterne et lokalt islæt. Ved at arbejde med dem skaber vi jo smagen af Thy, og den er helt særlig, siger kokken, der efter 20 år med egen cafe og restaurant i Klitmøller, i 2017 - sammen med sin hustru Gitte - kastede sig ud drømmen om både at drive hotel og restaurant, da de købte Hotel Thisted.

Her skifter retterne i a la carte menuen flere gange hen over året, så der altid kan tilberedes lækre retter af årstidens udvalg.

- Når jeg kan finde tid til det, så holder jeg selv meget af at komme ud i naturen og finde og plukke de vilde råvarer, vi har adgang til i Thy. Ramsløgene kommer jo også hvert år, og der spreder sig en helt særlig duft i områderne, når de blomstrer. Den får du ikke med, hvis du blot køber et bundt. Det er som om, at smagen bliver forstærket, når du selv har høstet de ingredienser, du bruger i din madlavning, siger han.

BROCCOLIPESTO

En nem og lækker forret med ramsløg, pocherede æg og røget mørksej

Skær broccoli i små buketter og hak de friske ramsløg groft. Put det hele i en blender eller en foodprocessor. Skræl et halvt æble og skær det i tern og put det i maskinen. Tilsæt olie og blend det godt sammen. Herefter smages det til med salt og hvidløg.

Kom vand og eddike i en gryde og bring det i kog. Skru ned, så vandet holder sig lige under kogepunktet. Slå æggene ud i hver deres kop. Bring vandet i bevægelse med en træske ved at rører mod uret. Hæld forsigtigt ægget i vandet, og saml hviden rundt om blommen. Lad ægget være i vandet i 3 min ca. til hviden er stivet, men blommen er flydende. Tag herefter ægget op med en hulske og put det i koldt vand for at stoppe kogningen.

Anretning: Placer en ring af metal eller plast i midten af tallerkenen, og put et par skefulde broccolipesto i, og jævn det ud. Fjern ringen, og læg det pocherede æg oven på. Top retten af med tyndskåret røget mørksej.

Velbekomme.

Ingredienser til 4 personer: Broccolipesto m/ ramsløg:

- 130 g broccoli

150 g groft hakket ramsløg

3 fed hvidløg

- ½ æble - 2-3 tsk salt - 1,5 dl olie

- 8 skiver mørksej

Pocherede æg:

4 æg

- 2 liter vand

- 2 ½ spsk. eddike

Køkkenchef Michael Eriksen og kokkeelev Marie Pedersen fra Hotel Thisted står bag opskriften på broccolipesto med ramsløg og pocherede æg.

Morgenstund har guld i mund

Thy til livet