TRIATLON magasinet 3/2014

Nr. 3 – november 2014

TRIATLON UDEN HØJRE ARM. K AN DU DET? Læs om at dyrke triatlon med et handicap

DU SKAL CRAWLE, FØR DU KAN SVØMME De bedste tips til fokuspunkter i din svømmetræning

’JEG KRAVLEDE GRÆDENDE RUNDT. MEN JEG VILLE BARE GÅ IGEN’ Stort og ærligt interview med Camilla Pedersen

Læs også Stor test af hometrainers og multisportsure, interview med

kometen Cecilie Mathorne om Kona, gribende raceberetning fra IRONMAN Mallorca, guide til foamroller og meget andet.

TRIATLON magasinet Holger Danskes Vej 106 A 2000 Frederiksberg Tlf.: 50426247 WEB // triatlonmag.dk MAIL // FACEBOOK // facebook.com/triatlonmagasinet INSTAGRAM // CHEFREDAKTØR // Mia L. Rasmussen // ANNONCERING // Morten Bentzen // LAYOUT // Bendixen Design Studio // KORREKTUR // Susanne Hemdorff FOTO // Jakob Kjeldsen // jakobkjeldsen.dk Lars Krogsgaard // larskrogsgaard.dk og Oliver Grenaa // olivergrenaa.com Ønsker du at bidrage til magasinet med redaktionelt indhold, billeder eller lignende, så send en mail til os på .

TRIATLON magasinet udvider konstant vores portefølje af spændende samarbejder, og vi hører meget gerne fra dig.

FORSIDEFOTO // Lars Krogsgaard // larskrogsgaard.dk Vi tager forbehold for trykfejl. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra redaktionen.

Vi påtager os intet ansvar for manuskripter, fotografier og lignende, som indsendes uopfordret.

En KÆMPE tak for råd, inspiration, udviklende sparring, nysgerrighed og opmuntring til alle jer, som har været med til at skabe dette magasin. TAK.

INDHOLD 3/2014

56

6 OBS: Fra nu af er magasinet fyldt med aktive links, som bringer dig direkte til annoncører og andre interessante sider

66

28 FORSIDEN

FOTO LARS KROGSGAARD

20

4 Leder 6 I mudder til halsen 14 Rul dig fri for skader 18 Rul dig hjemme i stuen 20 Stort interview med Camilla Pedersen 26 Opbevar din cykel korrekt 27 Hæng din cykel op 28 Find det rigtige multisportsur 38 Crawlskolen 42 Test af hometrainers 52 Træn effektivt med brug af puls 56 Cecilie Mathorne om Kona 60 Spis grød til 66 Triatlon med store udfordringer 78 God søvn til en god restitution 80 Raceberetning fra Mallorca 90 Gear & Lir 92 Vores bedste tri-momenter 98 Her er min klub 3/ 2014 TRIATLON magasinet

3

LEDER

NÅR LIVET UDFORDRER

enne leder har været lidt svær for mig at skrive. Jeg har vel haft det, man kalder en skriveblokering. Hvad skyldes det? Jo, den svære to’er kom jo på gaden. Smertefrit. Men nu skal vi sende den endnu sværere 3’er på gaden.

Vi vil jo gerne forkæle jer. Gøre det godt. Og helst lidt bedre end sidst.

På mange måder er det jo ikke anderledes med den sport, vi dyrker og elsker. Triatlon. Vi træner, sætter os nye mål, og selvom vi måske ikke vil være ved det, så er rigtig mange af os enormt tidsfokuserede. Fokuserede på vores præstation. Det kan godt være, at en podieplads eller et Kona-slot ligger langt væk, men det handler konstant om at gøre det bedre og hurtigere.

Nu er det off-season. Det er her, at formen skal holdes ved lige – eller bygges op. Men det er også nu, at det regner udenfor. Det begynder at være koldt. Og det er virkelig mørkt om morgenen, hvor mange af jer er nødt til at lægge 4

3/ 2014 TRIATLON magasinet

jeres træningspas, hvis I også lige skal afsted på arbejde og måske nå at se jeres børn.

Vi har valgt en sport, hvor vi skal holde tungen lige i munden. Men vi må for alt i verden ikke glemme, hvorfor vi gør det. Fordi det er sjovt.

Også når det gør allermest ondt og er allermest udfordrende.

Sådan er det også med TRIATLON magasinet.

Der har været nogle udfordringer med dette tredje nummer. Ting, der ikke helt faldt på plads, da de skulle gøre det. Produkter, der blev forsinket.

Og samtidig er ambitionerne vokset og vokset, fordi vi gerne vil lave det absolut bedste til jer.

Det lægger et vist pres. Skaber en udfordring.

I dette nummer sætter vi derfor fokus på udfordringer. Vi taler med nogle af dem, som har udfordringer, de ikke lige overvinder, men alligevel laver de triatlon – med glæde og trods et fysisk handicap. Vi har et ærligt interview med verdensmesteren Camilla Pedersen, der overvandt sit livs udfordring og nu bare gerne vil se fremad, og med kometen Cecilie Mathorne, som stadig bliver lige overrasket over, hvor god hun faktisk er. Og så kan I læse Maja Zaar Andersens gribende raceberetning fra IRONMAN Mallorca, hvor en uventet hændelse satte hendes mentale styrke på en alvorlig prøve.

De har alle fyldt os med inspiration. Vi håber, det samme sker for jer.

Rigtig god fornøjelse. Og nyd det nu.

Mia

Mia L. Rasmussen Chefredaktør

3/ 2014 TRIATLON magasinet

5

REPORTAGE

I MUDDER TIL H A L SEN

Savner du action i din vintertræning? Vil du gerne optimere din cykelform over vinteren uden kun at sidde i et svedigt spinninglokale eller på din hometrainer? Så er cross måske svaret? TEK ST MIA L. R A SMUSSEN FOTO L AR S KROGSGA ARD

et styrtregner. Stierne er efterhånden fuldstændig opløste i mudder. Det ligner noget, som de fleste ville være blevet hjemmefra. Alligevel knokler over 30 personer sig gennem mudderet.

På cykel.

De ligner til forveksling landevejsryttere, der har forvildet sig ind i skoven. Og dermed er blevet smurt ind i en ordentlig omgang mudder, der potentielt kan sætte vaskemaskinen på sit livs udfordring. Men de ser ikke fortvivlede ud. Tværtimod. For de er det helt rigtige sted – ude i Hareskoven nord for København for at køre cross.

Cross er ikke noget nyt fænomen, men det er på mange måder en lidt glemt sport i Danmark. Det går kort sagt ud på at køre ’cross-country’ i vinterhalvåret, det vil sige off road på stier, der ofte er mudrede, våde og fyldt med blade. Der bliver kørt på en kort rundstrækning på to-tre kilometer, hvor der både er plads til hurtige accelarationer og forhindringer, der kræver, at rytteren står af og bærer cyklen for at få den gennem eller over.

3/ 2014 TRIATLON magasinet

7

ALLE NIVEAUER KAN VÆRE MED Sporten var større i 90’erne, men den er igen begyndt at bane sig vej ind i danskernes hjerter – med flere og flere triatleter på pedalerne. Det fortæller eksperten Jacob Lindsel, da TRIATLON magasinet besøger ham i cykelbutikken Soigneur på Østerbro i København, der har speciale i salg af crosscykler.

Bare fra sidste år har Soigneur fordoblet antallet af deltagere på deres åbne cykeltræninger, der ligger hver søndag hele vinterhalvåret. Og til cup’en, der blev afholdt for et par uger siden, var der 165 tilmeldte, hvilket er en tredobling i forhold til sidste år.

Ud over at være hårdt og udfordrende er cross også sjovt og meget publikumsvenligt. Og så kan alle niveauer køre sammen, uden at nogen bliver tabt.

- Alle kan være med. Og alle vil blive overraskede over, hvor hårdt det er, forklarer Jacob Lindsel, der især gerne vil have flere kvinder med på cyklen.

- Vi oplever en stigning i antallet af mænd, men kvinderne holder sig lidt væk. Det er synd, for de kan sagtens være med. Ingen bliver tabt bagi, når vi kører, og vi slutter altid samtidig.

Mange siger: Kører I kun en time? Jeg siger: ’Ja, vi kører en HEL time’, siger Jacob Lindsel og forklarer, at de fleste vil have lyst til at stå af cyklen efter en halv time, første gang de kører cross,.

8

3/ 2014 TRIATLON magasinet

Det at køre cross er nemlig så intensivt og hårdt, at du trods mange cykelkilometer i benene og sveddryppende timer på spinningcykel med garanti vil få din sag for på en crosscykel. Og netop det gør crosssporten til en genial sport for triatleter, som gerne vil superoptimere deres cykelform hen over vinteren.

HØJINTENS TRÆNING Triatleter vil få en masse højintensitet ind i deres træning, og det skaber en god afveksling til de lange, seje træningspas. Selvfølgelig er det også muligt at træne højintenst i spinninglokalet eller på hometraineren, men det kan også blive lidt kedeligt.

Det er triatleten Anders Rørbæk helt enig i: - Jeg har aldrig været i bedre cykelform end nu, efter jeg er begyndt at køre cross. Det er helt vildt. Jeg har også lært at styre min cykel meget bedre, forklarer han. Det skyldes blandt andet, at der i cross bliver drejet meget i løbet af et sving. Og er du i forvejen lidt nervøs for at dreje med fart på på landevejen, så kan det på sigt skabe en tryghed for dig. Herudover kommer cyklen ud i ekstreme forhold; Mudder, stier fyldt med blade, vandpytter, bakker, trærødder etc., som alt sammen er med til at skabe en god føling på og med cyklen. Noget, du med stor lethed kan tage med dig ud på landevejen.

Ikke mindst er du garanteret at komme i dit livs cykelform, forudsat at du træner. Naturligvis.

En crosscykel ligner til forveksling en racer. Du kan dog ikke tage din almindelige racer og opgradere den, idet der sidder nogle tykkere og grovere hjul på crosscyklen, som kræver en anden type bremser, Cantilever.

Herudover har flere og flere producenter ladet sig inspirere af bremserne på en mountainbike og laver således cykler med skivebremser.

På en crosscykel sidder du desuden lidt højere og længere tilbage. Og skal du have en ok model, koster det fra 10.000 kroner og op. Men så kan du naturligvis bruge dit almindelige cykeltøj, hjelm og mountainbikesko (eller andre cykelsko, der kan tåle en ordentlig gang mudder).

3/ 2014 TRIATLON magasinet

9

’Derfor dyrker vi cross’ Camilla Schütt Petersen

10

3/ 2014 TRIATLON magasinet

Jeg startede med at køre cross sidste efterår. Jeg har kørt landevejscykling i seks år, og jeg savnede et alternativ til spinning i vinterhalvåret. Min lokale cykelpusher, Soigneur, foreslog mig en crosscykel. Efter første tur i mudderet var jeg hooked. Hele sidste vinter kørte jeg hver søndag og en-to gange om ugen efter arbejde. Og det er en magisk oplevelse at køre rundt i aftenmørket til lydene i Dyrehavens natteliv, skovbunden under cyklen og ens eget åndedræt. Helt meditativt. Cross kræver stor koncentration og tilstedeværelse og kan stille alle andre tanker på pause. Og så er det jo en leg at cykle rundt i mudder og sne.

Teknisk set er cross mere krævende, og det tvinger mig til at bruge balance og coremuskulatur mere bevidst, hvilket også er en styrke på landevejscyklen. Det værste er helt klart al den rengøring. Det tager en times tid at få vasket mudder af både en selv og cyklen.

Jeg har dyrket cross i cirka et år. Mit firma Lapio har lavet tidstagning ved mange løb sidste år, og jeg var selv ude at hjælpe til ved blandt DCU (Dansk Cykel Union) og Soigneur CX løb.

Det så sjovt og hårdt ud, og så måtte jeg prøve det. Jeg købte en billig crosscykel og blev meget hurtigt fanget af det.

Det bedste ved cross er, at jeg aldrig har været i bedre form end nu. Der er et konstant fysisk pres, og det er virkelig noget, jeg får gavn af. Herudover giver det en fantastisk cykelteknik, og træningen er utrolig god som højintens træning. Vi træner kort og meget hårdt, og bagefter flyver jeg på en sky af endorfiner.

Samtidig er det en meget social sport. Vi kører på en kort rundstrækning, og alle er færdige efter en time.

Jeg bruger cross til at komme i bedre form til mine triatlonløb, men nu vil jeg også gerne træne cross for at blive bedre til cross. Det er fedt at se, at træningen virker, og at jeg rykker op i ranglisterne til løbene.

Anders Rørbæk

3/ 2014 TRIATLON magasinet

11

Jacob Lindsel

Jeg har dyrket cross on and off siden 1999, og det er min primære sport, da det er den del af cyklingen, jeg elsker mest, og som giver teknik og overskud på landevejen.

Jeg blev bidt af cross, fordi den giver mig et godt miks af, hvad jeg ellers ville få på landevejen og mountainbike. Jeg var blevet træt af den noget tungere og langsomme mountainbike, men savnede det ved terrænet, som landevejen ikke giver.

Det bedste ved cross er klart, når det er overstået. Ej, det er klart de dage, hvor alt fungerer, og hvor jeg er et med cyklen, og smerten i benene er en følgesvend frem for en modstander.

Det værste er, når det er koldt, og jeg ikke kan mærke mine fingre og tæer.

Læs mere om cross her

12

3/ 2014 TRIATLON magasinet

3/ 2014 TRIATLON magasinet

13

TR ÆNING

RUL DIG FRI FOR SKADER Er du ikke så god til at få strakt ud efter træning?

Eller kunne du godt tænke dig en alternativ form for opvarmning inden løbeturen? Så er det en god ide at investere i en foamroller. Når du ruller kroppen på en foamroller, forøger du blodcirkulationen tre gange. Derfor kan du bruge den som opvarmning. Og samtidig virker den lige så godt som en god gang udstrækning, og den føles som en dyb massage. Med regelmæssig brug af en foamroller kan du således holde skaderne væk. TRIATLON magasinet har fået træningseksperten Frida Hallqvist til at guide dig i en række simple øvelser på rullen.

1

LÆGGE Placer rullen under dine lægge, og rul frem og tilbage. Du kan enten sidde nede på gulvet på numsen eller løfte kroppen op på strakte arme. Du kan dreje dine lægge fra yderside til inderside for at komme rundt om hele underbenet. Hvis du vil have mere tryk på, så kryds et ben over det andet.

2

BALDERNE Læg det ene ben over dit knæ, og pres den ene balde ned i rullen og løft den anden. Lav små cirkler rundt på de ømme punkter på balden. Jo mere vægt du lægger på balden, jo hårdere bliver det. Skift til den anden side.

14

3/ 2014 TRIATLON magasinet

3

YDERSIDE LÅR Læg dig på siden på låret, og bøj det øverste ben foran rullen. Rul fra hofte til knæ på ydersiden af dit lår. Hvis du kan klare det, så stræk begge ben op på rullen, så bliver det hårdere. Skift til det andet ben.

4

FORSIDE LÅR Læg dig i planken på rullen, og rul fra hoften til dine knæ. Du kan rotere dine ben lidt indad og udad for at få fat i hele låret.

5

SKULDER- OG RYGSTRÆK Placer rullen under dine underarme, og rul frem og tilbage fra albue til håndled. Samtidig løfter du numsen op, så du strækker din ryg igennem.

3/ 2014 TRIATLON magasinet

15

6

LÆNDEN Placer rullen i lænden, og balancer på den. Rund din ryg så meget som muligt og hold fat i dine ben. Rul med små bevægelser over lænden og den nederste del af ryggen. Spænd op i dine mavemuskler.

7

RYGSTRÆK Placer rullen under dine skulderblade, og bøj bagud over over rullen. Føl, at du trækker i den øverste del af ryggen og åbner op i brystet. Træk vejret stille og roligt, og lav små rullende bevægelser frem og tilbage.

8a

8b

STRÆK SKULDER OG BRYST Læg dig, så rullen ligger langs din rygsøjle. Stræk dine arme op imod loftet, og spænd op i dine mavemuskler. Pust ud, og stræk dine arme bagud uden at løfte din ryg og lænd fra rullen. Gentag denne bevægelse nogle gange.

Find Frida Hallqvist på www.fridahallqvist.com 16

3/ 2014 TRIATLON magasinet

-Best training ever-

40% MINDRE TRÆNING GAV 1,5 TIMES

FORBEDRING PÅ

IRONMAN!* Ring på 5127 3436

for at høre hvordan DU kommer i gang med ThoraxTrainer!

* baseret på projekt med 5 triatleter som gennemsnitligt forbedrede sig på Ironman KBH fra 11 t 20 min i 2012 til 9 t 50 min i 2013

“Som triatlet er THORAXTRAINER enormt effektiv, hvis man har et tidspresset program.

Den rammer alle muskler i kroppen man får det hele: styrke, core og cardio på samme tid”

”THORAXTRAINER er rigtig god som basistræning til alle tre discipliner.

Efter få gange mærkede jeg stor fremgang i svømning, og jeg føler mig mere stabil i løb.”

Martin Lawaetz, triathlet

Martin Jensen, triathlet WWW.THORAXTRAINER.COM

3/ 2014 TRIATLON magasinet

THORAXTRAINER APS | MADE IN DENMARK | +45 51 27 34 36 | CONTACT@THORAXTRAINER.COM

17

RUL DIG HJEMME I STUEN

De fleste motionscentre giver dig mulighed for at bruge en foamroller i forbindelse med træningen. Men hvorfor ikke selv investere i noget, du kan bruge hjemme på stuegulvet, lige når det passer dig. TRIATLON magasinet har testet nogle forskellige muligheder for at blive rullet.

1

2

3

4

1 // BlackRoll masserer i dybden og tager fat i musklerne og bindevævet. Bolden er genial til at arbejde i dybden og kan bruges alle steder på kroppen – især på balderne. Bolden skal ikke bruges direkte på knoglerne, men altid oven på musklerne.

Bolden er god til at arbejde med dit bindevæv, som er ekstremt vigtigt for alle dine bevægelser og dine musklers og leds sundhed og rehabilitering efter en skade – og så er vævet vigtigste faktor for, at kroppens muskler kan arbejde sammen, som en stor elastisk enhed. // Pris 79 kroner.

2 // Denne foam-roller er kun 30 centimeter lang, og den passer perfekt til diverse mobiliseringsøvelser og til massage af kroppen. Rullen fås i forskellige størrelser og hårdheder, alt efter hvor hårdt/behageligt det skal være, når du træner. // Pris fra 129 kroner.

3 // Fodtræningskittet er absolut genialt, synes vi. Posen er fyldt med bolde og andre redskaber, som du kan træne fødderne med, og bare det at rulle fødderne på bolden efter en god omgang træning skaber øjeblikkelig lindring.

Posen er også en genial gaveide til alle – også dem, der ikke træner. At træne fødderne er nemlig med til at skabe en god, sund kropsholdning. // Pris 129 kroner.

4 // Vil du udfordre dig selv og dine muskler lidt mere på foam-rolleren – og komme helt i dybden. Så prøb Rumble Rolleren, som er verdens eneste dybdemasserende rulle. Vi har testet den her på redaktionen, og den er hård, men fantastisk. Vi kan virkelig mærke, hvordan de forskellige triggerpunkter bliver også aktiveret, hvilket hjælper med at genoprette fleksibilitet og bringe hurtig lindring muskelsmerter. // Pris 399 kroner.

Alle produkter kan købes hos www.denintelligentekrop.dk

18

3/ 2014 TRIATLON magasinet

FØLG OS PÅ FACEBOOK: CEP DANMARK -OG FORTÆL DIN HISTORIE I VORES GRUPPE: WHATS IN IT FOR YOU?

WWW.CEPSPORT.DK

3/ 2014 TRIATLON magasinet

19

INTERVIE W

Camilla Pedersen om kampen tilbage

’JEG KUNNE IKKE ENDE I EN KØRESTOL’

20 3/ 2014 TRIATLON magasinet

Triatleten Camilla Pedersen, 31, blev med et danmarkskendt, da hun styrtede på cyklen og endte i koma. Blot et år efter ulykken kunne hun hæve pokalen og kalde sig verdensmester. Læs her om Camillas vej tilbage fra hospitalssengen til triatlon.

FOTO JESPER GRONNEM ARK / RED BULL CONTENT PO OL OG JANNI MØLLER THOMSEN

slutningen af august 2013 var der meget få i den brede danske befolkning, som vidste, hvem Camilla Pedersen var. Og det til trods for, at triatleten fra Esbjerg på ganske få år havde markeret sig stærkt i den internationale triatlonverden og havde hevet EM-sejre hjem i både halv og hel ironman.

Det ændrede sig bogstavelig talt med et slag d.

3. september, hvor en uskyldig træningstur med klubkammeraterne fra den lokale triatlonklub i Esbjerg endte så tragisk, at Camilla Pedersen først vågnede op efter at have svævet mellem liv og død i koma i 19 dage.

Under cykelturen var en gruppe børn på vej ud på vejbanen. Den første cykel lavede en undvigemanøvre, som Camilla Pedersen så alt for sent.

Hun styrtede, pådrog sig et kraniebrud og kritiske blødninger omkring hjernen og brækkede både skulder og kraveben.

- Før ulykken vidste ingen, hvem jeg var. Jeg havde lige vundet EM i både halv og hel ironman, men jeg kunne stadig gå på gaden uden at blive genkendt, fortæller Camilla Pedersen, som derfor fik lidt af et chok, da hun vågnede op fra koma.

Resten af livet i kørestol - Jeg måtte ikke se på en skærm, så jeg kunne hverken gå på min computer eller telefon. Jeg spurgte min bror, om der var nogen ud over familien, som vidste, at jeg var styrtet på cyklen. Så

begyndte han at fortælle om alle de aviser, der havde skrevet om mig. Det var helt vildt. Jeg var ret meget i chok over det. Da jeg vandt EM, var der en lille bitte notits i JyskeVestkysten. Nu var jeg nærmest overalt, fortæller Camilla Pedersen.

På hospitalet fik hun at vide, at hun sandsynligvis aldrig ville komme til at gå igen og skulle leve resten af sit liv i en kørestol. Glæden skulle findes i, at hendes gode form var skyld i, at hun overhovedet havde overlevet det voldsomme styrt. Og det kan godt være, at der skal en vis portion styrke og fightervilje til at vinde et EM. Men jernviljen viste sig for alvor, da Camillas absolut vigtigste race tog sin start lige dér, den dag på hospitalet.

- Jeg lå lige på grænsen mellem liv og død, og jeg fik at vide, at det var et kæmpe plus, at min krop har været vant til at blive presset til grænsen. Derefter var det vigtigste, at jeg kom op at stå på mine ben igen. Om jeg så skulle bruge de næste to år på at kravle rundt, så skulle jeg bare op og gå, forklarer Camilla og fortsætter: - Min familie skulle ikke se, hvor hårdt jeg kæmpede. De havde allerede lidt nok, mens jeg kæmpede for mit liv i komaen. Hver gang de var væk, og jeg var alene på stuen, så væltede jeg ud af sengen, forsøgte at rejse mig, faldt, op igen og sådan fortsatte det. Jeg kravlede rundt og græd, men jeg skulle op og stå. Det var en hård kamp, 3/ 2014 TRIATLON magasinet 21

JEG KRAVLEDE RUNDT OG GRÆD, MEN JEG SKULLE OP OG STÅ. DET VAR EN HÅRD KAMP.

22 3/ 2014 TRIATLON magasinet

men jeg ville tilbage og bruge min krop. Være aktiv. Dengang tænkte jeg ikke, at jeg skulle tilbage til triatlon, det var for stort et mål, men jeg kunne bare ikke sidde i kørestol resten af mit liv, fortæller hun.

Nye mål På benene kom Camilla Pedersen igen. Og hun satte sig hele tiden nye, små mål, der var realistiske. Først skulle hun stå, så gå og så sidde på en almindelig cykel, hvor hun cyklede en tur i skoven med en sygeplejerske. Derefter tog turen tilbage til den Camilla, hun var før ulykken, langsomt fart.

- Jeg har altid været lidt en strid pige, og når nogen siger: ’Det må du ikke, det kan du ikke’, tænker jeg, at det skal ingen sige. Selvfølgelig er det også vigtigt at være realistisk, men du kan meget mere, end du selv tror, hvis du bliver ved med at kæmpe. Jeg har haft rigtig mange tudeture og rigtig mange negative tanker. Ingen skulle se, hvor hårdt det var for mig, for-

tæller Camilla Pedersen, der lige siden hun var en lille pige har været meget aktiv. Når de andre piger sad på værelset og sladrede, så kravlede Camilla rundt i træerne sammen med drengene.

Derfor var der heller ikke langt fra tanke til handling, da hun som spinning- og fitnessinstruktør blev spurgt af Rasmus Henning, om ikke hun ville være med til udtagelsen til et ungdomstalenthold i triatlon tilbage i 2009. Hun takkede ja, og siden da har hendes form og talent bare udviklet sig og er blevet stærkere og stærkere. De seneste år har hun vundet eller placeret sig helt i

3/ 2014 TRIATLON magasinet 23

toppen i stort set alle races, hun har været i nærheden af.

Det betød da også, at da ulykken indtraf i september 2013, var der kun ganske kort tid til, at hun i oktober skulle debutere ved verdensmesterskaberne på Hawaii.

Den drøm gik altså ikke i opfyldelse. For at kvalificere sig som professionel til Kona på Hawaii, skal der over en sæson indsamles et antal point.

Og de point blev nulstillet, da Camilla ikke havde mulighed for at deltage. Samtidig havde hun heller ikke – uanset hvor hurtigt hun kom på benene igen – mulighed for at kvalificere sig til 2014, da genoptræningen tog en stor bid af sæsonen.

Svært at tale med fremmede For genoptrænet blev hun. Også til lægernes store overraskelse. Allerede i januar 2014 begyndte hun at træne igen. Ikke så hårdt og længe, som hun var vant til, men bare det at gå fra at skulle sidde i kørestol til at kunne løbe en tur var et rent mirakel. Hun havde mistet 50 % af knoglevævet, havde knogleskader i hele kroppen og måtte således starte op med fem minutters løb, fem minutters cross og så bygge det op derfra.

- Min krop kendte det jo. Det var så normalt for den at være i bevægelse, så det var det eneste rigtige. Mit hoved derimod havde det lidt svært, og jeg kan stadig mærke, at der er nogle mén.

Jeg blev og bliver hurtigere træt. Jeg er normalt et meget socialt menneske, men det kan være meget anstrengende for mig at skulle forholde mig til alle mulige fremmede mennesker, fortæller Camilla Pedersen og fortsætter: - På en af mine første, længere cykelture havde jeg været ude at cykle i tre timer, da jeg blev ringet op af en journalist. Det ødelagde mig fuldstændig. Jeg havde lige nydt tre timer på cyklen, og så sad jeg der i grøftekanten og tudede, fordi jeg ikke kunne overskue at tale med et fremmed menneske.

24 3/ 2014 TRIATLON magasinet

Men selvom styrken i kroppen blev genvundet, kunne Camilla mærke, at det haltede noget med svømningen. Hun havde svært ved at ligge vandret i vandet og blev hurtigt træt og ør i hovedet.

Hun var nødt til at træne alene og ikke sammen med sine klubkammerater, som hun plejede, fordi det normale 50 meter bassin blev lavet om til 25 meter under træningen, og de mange vendinger var ubehagelige. Derfor måtte hun hele vinteren igennem træne alene tidligt om morgenen.

- Det bliver langsomt bedre, men jeg kan stadig mærke, at hovedet værker lidt. Det tager også to år for hjernen om at reparere de skader, der opstod ved ulykken, forklarer Camilla Pedersen.

Tilbage som verdensmester D. 26. april kørte Camilla Pedersen sit første race efter ulykken. Det var 70.3 (halv ironman, red.) på Fuerteventura. Og hun vandt.

- Det var superfedt. Det var en af de sejre, der gjorde, at jeg kom tilbage til det, jeg elsker. Der var en fotograf på ruten, der spurgte: ’Why the fuck do you keep smiling?’. Og ja, det var måske mærkeligt, for selvfølgelig var det hårdt. Men det var også det absolut fedeste, fortæller Camilla Pedersen.

DM og 70.3 i Århus. Og så nuppede hun da også lige verdensmesterskabet i langdistance i Kina i september. Blot et år efter ulykken. Derefter var det tid til en velfortjent ferie og et smut til Hawaii for at heppe på deltagerne dér.

- Mit mål er helt klart at kvalificere mig til Hawaii næste år. Jeg siger ikke, at jeg vinder VM, men det er helt klart et mål. Jeg har stadig mange ting at lære, men hvis bare jeg kan komme i top ti der, vil jeg være stolt, fortæller Camilla Pedersen.

Og siden da har sejrene bare stået i kø. I maj vandt hun 70.3 i Barcelona, i juni 70.3 i Italien, 3/ 2014 TRIATLON magasinet 25

GUIDE

OPBEVAR DIN CYKEL KORREKT De fleste af os har nok vores dyre cykler stående inden for. Og især her over vinteren kommer de måske ikke så meget ud. Vi har bedt cykeleksperten, Tore Winther Gjersten fra Copenhagen Bikefit, om at at komme med et par gode råd til bedste opbevaring af din cykel off-season.

• • • •

•

•

•

Rens og vask cyklen, og husk at smøre kæden igen, da den ellers vil ruste.

Tag luft ud af slangerne, så dækkene ikke står pustet op, uden de bliver brugt.

Det er nu, du har god tid til at få skiftet de ting, der er blevet slidt.

Tjek kæde, kassette og klinger for slid. Er der nogle tænder på kassetten, der er markant mere slidt end andre? Kig nøje på de tandhjul/gear du benytter mest og sammenlign med dem, du sjældent kører i.

Tjek kabler for slid. Kører gear og bremser problemfrit? Er de begyndt at hænge? Er kabel yderstrømpen intakt hele vejen?

Skift ned på det mindste tandhjul bagpå og den lille klinge foran, så for- og bag skifter står uden spænding.

Dæk evt. cyklen over med et lagen og se frem til næste sæson.

26 3/ 2014 TRIATLON magasinet

HÆNG DIN CYKEL OP Uanset hvor megen plads, du har, kan det være rart at få cyklen op at hænge. TRIATLON magasinet har kigget nærmere på tre modelle i tre prisklasser.

3 1

2

1 // DEN BILLIGE Cykelophængeren her er billig og ganske diskret på væggen og passer til de fleste cykler, hvor du hænger cyklen op i pedalen. Vores eneste bekymring er, at metallet kan risikere at ridse cyklen, så der skulle nok lidt ekstra beskyttelse til. Men en fin løsning til den prisbevidste. Pris 59 kroner. Kan købes her 2 // DEN PRAKTISKE Dette ophæng er rigtig godt til prisen. Det er robust, lavet i stål og lakeret sort. Og så er der en praktisk gummicoating, som hindrer, at cyklen bliver ridset. Beslaget kan desuden vippes op, når cyklen ikke er i brug. Pris 99 kroner. Kan købes her 3 // DEN DYRE Nok er det den lidt dyrere løsning, men også vores favorit. Ophænget er stilrent og fåes i et væld af farver.

Og så er det lavet i genbrugsplastik. Du hænger cyklen op i overrøret og inde i holderen er et hulrum til diverse udstyr og tilbehør. Pris 425 kroner. Kan købes her 3/ 2014 TRIATLON magasinet 27

GUIDE

FIND DET RIGTIGE MULTISPORTSUR For en triatlet er et multisportsur næsten uundværligt. Og det er en jungle at finde det rette. Vi har testet fire af de mere populære modeller, som alle rummer et væld af features. Vi har ladet fire helt almindelige triatleter med almindelige behov teste urene over to uger inden for de discipliner, som er relevante for triatleter.

Vi har kigget på GPS, puls og andre relevante målinger for triatleter.

Læs med fra side 30

28 3/ 2014 TRIATLON magasinet

3/ 2014 TRIATLON magasinet 29

POLAR M400 1.699 KRONER



30 3/ 2014 TRIATLON magasinet

GPS: GPS’en er generelt hurtig til at fange signal, også i skyet vejr. Alt i alt en meget positiv oplevelse at kunne begynde med at løbe/cykle, så snart jeg er klar, i stedet for at vente på signal. Samtidig med testen, testede jeg med mit eget løbeur på det andet håndled, og det var meget langsommere til at fange signal.

Målinger: • Uret er fint til svømning, men det understøtter ikke pulsmåling under svømning. Der burde være

en funktion, der sætter måling på pauser, når man træder vande, men dette kan klares ved et enkelt

tryk. Pulsmåleren fungerer ikke under vand. Her skal man investere i V800-modellen.

• Under løb kan styresystemet kræve lidt tilvænning som førstegangsbruger, men erfarne Polarbrug-

ere vil nemt kunne finde rundt i menuerne. Fem knapper i alt kan godt forvirre lidt, når man er midt

i træningen, og det burde kunne gøres mere simpelt.

• På cyklen var der meget præcise målinger, som stemte fuldstændig overens med min cykelcomputer

ved både fart og gennemsnitshastighed etc. Modellen understøtter dog ikke wattmåler, men er

særdeles velegnet til spinning.

• Pulsmåleren er lidt langsommere til at opdatere end V800-modellen, men det er så lidt, at det er

irrelevant. Pulsbæltet sidder rigtig godt under løb. Minusset ved pulsbæltet er dog lukningen, som

er en metalhasp, der skal sidde i et stykke stof. Det gør, at bæltet nemt snor sig, og den lukning bør

kunne laves meget bedre.

• Da låsen kun har en ’arm’, er pulsmåleren svær at få på, når man har travlt, og i en transition vil den

under ingen omstændigheder være optimal at stå og bøvle med.

• Restitutionstiden, som uret foreslår efter endt træning, er en sjov feature, som man kan respektere

eller ej. Det er et godt tip til at undgå overtræning.

• Uret har 24-timers aktivitetsmåling, der måler søvn, forbrænding og skridt, hvilket er smart til den,

som gerne vil bruge tid på det.

Konklusion: Batteritiden på M400 er ikke imponerende, men vil dog kunne klare en fuld distance. Selve opladningstiden var heller ikke imponerende. Det kan alene ske med USB, så en adapter vedlagt i kassen, når man køber uret, ville være at foretrække. Uret er absolut dækkende for de flestes behov, og til ca. 1.300 kroner er det et fornuftigt køb. Det er dog ikke dækkende til statnørder, og til folk der kører med wattmålere, da det bærer tydeligt præg af at være et egentligt løbeur. Læs mere om uret her 3/ 2014 TRIATLON magasinet 31

POLAR V800 3.699 KRONER



32 3/ 2014 TRIATLON magasinet

GPS: GPS’en er fremragende i denne model. Den fanger signal med det samme og det endda indendørs.

Under tests tabte den ikke signalet på et eneste tidspunkt. Hertil kommer en indbygget højdemåler til dem, der cykeltræner i bjerge.

Målinger: • Uret indeholder en overflod af muligheder for statistikker (næsten for mange), hvilket er godt for

statnørden, men godt kan virke lettere irriterende under træningen, når man egentlig bare gerne

vil se tid, puls og fart eksempelvis og ikke vil igennem et hav af undermenuer. Under svømning

var der store problemer med at holde pulsforbindelsen til måleren. Under (indendørs-) svømning

er pulsmåleren slet og ret ubrugelig. Signalet var meget dårligt, og hver gang der blev vendt, gled

måleren ned ad brystet eller snoede sig, uanset hvor stramt den blev sat. Så til træning er den

ubrugelig, men under en tridragt og/eller våddragt er jeg sikker på, den vil være god.

• Som et løbeur er det tillige fremragende både med pulsmåler og GPS. Den har alle de nød vendige stats, hvad end du har brug for at måle distance, puls, pace, kadence, skridtlængde eller

jumptest etc.

• På cyklen er uret også rigtig godt. Man kan anvende wattmåler til uret (blev ikke testet, men

muligheden foreligger), og uret målte i fuldstændig overensstemmelse med min cykelcomputer

både med hensyn til gennemsnitsfart og distance etc. Uret kan indstilles til tre cykler, så man kan

skifte mellem sin tri, racer og mountainbike for eksempel.

• Triatlonmuligheden i uret er formidabel. Transition måles let ved et enkelt tryk, og når næste

disciplin bliver startet, bliver der blot trykket en gang mere, og så regner den selv ud, hvad man

laver. Multisport kan også anvendes, hvor man kan prædefinere, hvad man skal igennem, hvilket

er super til duatlons og andre former for multisport.

• Batteritiden i uret er rigtig god, og det er hurtigt at lade op, så der var ingen problemer.

• Desværre er skærmen den samme som på M400-modellen. Tarvelig, farveløs og kedelig samt

dårligt baggrundslys, på trods af at det er glasforside og ikke plastik som M400-modellen. Ved en

topmodel forventer man endnu mere, at skærmen er lækker, og det er den desværre langtfra.

• Låsen sidder godt og er nem at få af. Desværre er den besværlig at få på, da den har en dobbelt

lås, som remmen skal igennem. Uret sidder som støbt når det er på, men da det er for stort til

at få under våddragten, er det værdifuld tid, man skal fumle med i transition.

• Uret har 24 timers aktivitetsmåling, som kan være nyttigt, hvis du vil holde øje med søvn,

forbrænding etc.

• Du kan nemt overføre dine træningsdata til den tilhørende app på telefonen, så du ikke er afhængig

af at sidde foran computeren for at analysere din træning.

Konklusion: Et fremragende triatlon ur, der varmt kan anbefales. Vil opfylde selv de mest stat-hungrende triatleters behov. Polar burde udvikle på deres pulsmåler og lave et ur, der kan måle puls uden måler om brystet men direkte fra håndleddet. Det vil perfektionere dette ur. Den eneste grund til det ikke får dem stjerner er, at låsen er klodset og svær at håndtere i transition. Læs mere om uret her 3/ 2014 TRIATLON magasinet 33

SUUNTO AMBIT3 PEAK 3.700 KRONER



34 3/ 2014 TRIATLON magasinet

GPS: GPS'en er fremragende. Uret fanger signal med det samme, selv indendørs, på ganske få sekunder og mister det ikke på noget tidspunkt, uanset hvor jeg har trænet. Uret har også indbygget højde- og temperaturmåler, hvis man træner i mere ekstreme omgivelser end Frederiksberg Have.

Målinger: Dette ur kan nærmest alt og er virkelig et multisportsur, hvor du kan måle på nærmest alle former for sport, om du bestiger bjerge, står på ski, kører mountainbike eller træner indendørs. For en almindelig triatlet er det nok lidt overkill, men samtidig sjovt, hvis du ud over den almindelige træning udfordrer dig selv på anden vis. Som en sej feature kan du få dine Instagram- og Facebook-notifikationer m.fl. ind på telefonen, men det er samtidig også en lidt irriterende feature, hvis du som jeg gerne vil holde fokus i træningen. Uret synkroniserer supernemt med appen på telefonen via Bluetooth, hvor du med et enkelt snuptag kan analysere dine træningsdata.

•

•

•

•

•

•

Som løbeur er det fremragende. Det er nemt at indstille til intervalløb eller distance, hvor du skal holde en bestemt puls eller pace. Det holder som sagt GPS-signalet, men er også et voldsomt ur, hvis du ’bare’ skal løbe, da det ligger i den lidt tunge ende. Omvendt sidder det rigtig godt på

hånden, så det generer ikke som sådan under løbet.

Uret fungerer fremragende på cyklen, hvad enten du cykler ude eller inde. På cyklen er det

ligeledes muligt at måle watt med en ekstra enhed via Bluetooth. GPS og fartmåler er meget

nøjagtig og kan sagtens erstatte en almindelig cykelcomputer.

Jeg testede uret indendørs i pool, og her er det meget nemt at indstille uret til 25- eller 50 meterbane, hvor det måler helt nøjagtigt, tæller armtag og pauser automatisk, hvis du står stille et kort sekund. Samtidig kan uret måle puls i vandet, hvilket fungerer, men det lykkedes mig dog ikke at få pulsmåleren til at blive siddende på brystet, uanset hvor stramt jeg spændte det. Jeg er sikker på, at det vil fungere bedre i åbent vand under våddragt.

Triatlon-funktionen er også god. Med et enkelt tryk skifter uret mellem disciplinerne og dine skift.

Samtidig er uret meget hurtigt at tage af og på med en fleksibel rem, der er hurtig at åbne og lukke.

Skærmen tipper til den lidt kedelige side, men er samtidig så overskuelig, at det ikke trækker ned.

For en ikke-tekniknørd er selv et af de mest avancerede pulsure på markedet så vanvittig nemt at komme i gang med og bruge fornuftigt, at den kedelige skærm faktisk kunne bliver en fordel i overskuelighed. Og det er meget nemt at skifte mellem de målinger, du ønsker at se.

Uret fortæller mig også, hvor meget jeg skal restituere efter et træningspas, for at det er optimalt.

Og det er da en ganske sjov og for mange anvendelig feature.

Konklusion: Uret er virkelig lækkert. Absolut overkill til den almindelige triatlet, som sagtens kan nøjes med den noget billigere Sport-model, men så lækkert, at det ganske enkelt øger træningsglæden. Batteritiden er fuldstændig uovertruffen. Vi testede uret over næsten en måned med daglige træningspas og uden på noget tidspunkt at slukke det. Og det er endnu ikke løbet tør. Til næste model bør Suunto lave pulsmåling direkte på hånden, hvilket vil være en fordel til svømmetræningen. Læs mere om uret her

3/ 2014 TRIATLON magasinet 35

SUUNTO AMBIT3 SPORT 3.000 KRONER



E T S D E B køb

36 3/ 2014 TRIATLON magasinet

GPS: GPS'en i dette ur er fremragende som på den noget dyrere Peak-model. Den fanger signalet lynhurtigt, så jeg ikke på noget tidspunkt skulle stå og vente.

Målinger: • Uret er godt til svømning indendørs (har ikke haft mulighed for at teste det udendørs). Indstilling-

erne kan tilpasses godt, så man får de ønskede data frem på displayet. Det er hidtil det bedste

ur til svømning, jeg har prøvet i denne prisklasse. Dog kunne jeg godt ønske mig, at uret kunne

indstilles, således at det automatisk går på pause, når jeg står stille, for denne funktion har det

ikke været muligt for mig at finde.

• I forhold til løb halter uret en del efter de øvrige ure, jeg har prøvet. Det er ikke intuitivt nok i

forhold til indstilling af visninger på displayet. Samtidig har jeg ikke formået at få indstillet dis playet med skræddersyet data, således at jeg kunne kombinere fart, tid, distance og puls på

samme skærmbillede. Der vil derfor hurtig mangle et datasæt i forhold til min personlige træning.

Hvis du blot løber efter tid og distance er uret super godt.

• Måling af cykling fungerer godt. Der fanges hurtigt signal. Det er let at aflæse og kan let monteres

på cyklen. Det nødvendige funktioner for mig er tilgængelige i forhold til at aflæse fart og puls.

Samtidig er det muligt at tilkoble wattmåler via bluetoothfunktionen, hvilket er et ekstra plus.

• Pulsmåleren fungere upåklageligt og har på intet tidspunkt mistet signal, hvilket jeg til tider gør på

mit normale pulsur. Signalet mellem uret og pulsmåleren er virkelig godt, og derfor kan det bruges

til meget præcis pulstræning, da data bliver opdateret lynhurtigt.

• I uret er der en decideret triatlonfunktion, som virker super godt. Den giver mål/data på alle tre

discipliner samt på skiftezonerne.

• Uret holder øje med ens aktiviteter, når man ikke træner og justerer restitutionstid derefter. En

meget sjov feature.

• Du kan nemt overføre dine træningsdata til appen på telefonen, hvorigennem du også kan tilpasse

uret og lave dine egne funktioner.

Konklusion: Alt i alt er super godt ur – især til svøm og cykling. Et ekstra plus ved uret er den meget nøjagtige pulsregistrering, hvilket gør det super velegnet til pulstræning. Designet er lækkert med en letaflæselig skærm.

Uret er lidt svært at få af armen, da remmen binder uret godt til armen. Dog har det rigtig mange andre fordele, og når det sidder på hånden, sidder det godt og er meget let. Batteritiden på uret er over al forventning og holder virkelig længe. Læs mere om uret her

OBS: I denne test ville vi gerne have haft mulighed for at teste Garmin 920 XT, som mange – inklusive os – venter spændt på. Det har dog ikke været muligt for Garmin Danmark at levere uret i tide inden deadline. Så snart vi modtager uret, vil vi teste det og annoncere adgang til testen på vores facebookside her 3/ 2014 TRIATLON magasinet 37

CR AWLSKOLEN

CRAWL SKOL EN

TEKST MARK VOGEL FOTO OLIVER GRENAA

38 3/ 2014 TRIATLON magasinet

FÅ STYR PÅ DINE TAG I VANDET I denne udgave og de kommende udgaver af TRIATLON magasinet vil vi sætte fokus på svømningen, som er en disciplin, der ikke bare skal overstås. Det kræver, at der er stor fokus på teknik og gennemførelse. I crawlskolen vil svømmeeksperten Mark Vogel gennemgå de elementære og vigtige øvelser, der skaber en god crawlteknik.

Udgangspunktet i crawlskolen er, at du skal fokusere på teknikøvelser, der vil bringe dig godt igennem svømmedelen, uden at der bliver forbrændt al for megen energi. Det paradoksale er, at svømmetiden stort set altid vil være bedre end ellers.

- Det er et klassisk problem, at når du står der på strandkanten umiddelbart inden starten til racet, er du godt fyldt med energi. Træningen har været god, nedtrapningen er justeret godt, energidepoterne er fyldt op, og nu skal den bare have en over nakken. På svømmedelen kommer du så til at bruge meget energi i forhold til resultatet. Og det koster – specielt på den sidste fjerdedel af løbedistancen, forklarer Mark Vogel.

Der er derfor en række parametre, som han vil anbefale, at du arbejder med for at skabe den optimale svømning.

• Taglængde – længden på dine crawlarmtag, både fremad og i trækket under vand.

• Frekvens – hastigheden, hvormed armtagene skal tilpasses vejrtrækning og ønsket

pulsniveau.

• Watt – hvor dygtigt du trækker gennem van det og får flyttet så meget vand som muligt.

• Position – hvor god du er til både at placere dig så vandret i vandet som muligt og at få stabiliteten i core, så du ikke svinger for meget.

• Vejrtrækning – at få denne under kontrol er

alfa og omega for at kontrollere puls.

• Benspark – hvor meget eller rettere hvor lidt du skal benytte benene.

Det hele gennemgås ved enkle teknikøvelser.

FØRSTE FOKUS PUNKT ER TAGLÆNGDE. I dette nummer af TRIATLON magasinet sætter vi fokus på taglængde. Taglængde er den længde, fra hvor du starter armtagets træk i vandet, til hvor du slutter det og tager hånden op af vandet.

•

•

•

•

Den skal være så lang som muligt for at mindske antal nødvendige (og energikræv- ende) armtag.

Efter isætningen af hånden skal du føre hånden frem – lige under vand overfladen – til armen er strakt helt ud, førend trækket bliver påbegyndt.

Trækket skal føres med forholdsvist strakt albueled, helt strakt håndled, lige igennem vandet.

Trækket må på intet tidspunkt blive ført ind under kroppen, men skal trækkes ved skulderbredde og ned.

Kommer du til at trække – enten i starten eller midt i – ind under kroppen, så vil hoften komme til at svaje, og du mister meget af den watt, du har brug for.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 39

Mark Vogel er svømmeekspert og arrangere en lang række Open Water stævner. Tilmeld dig blandt andet en eller to kilometer svøm her Eller 2XU Aquathlon 1500 m svømning og fem kilometer løb her

ØVELSER: 1-arms crawl: Den modsatte arm ligger strakt fremme. Fokus på, at hvert armtag skal ud til den strakte arms yderpunkt, førend trækket foretages.

Vente crawl: Stræk armen ud efter isætning i vandet – tæl til tre, førend trækket foretages.

Kast bolden væk: Hav en imaginær bold i hånden, og smid den væk bagud som afslutning på armtaget.

Giv dig god tid til øvelserne. Gentag gerne.

Brug gerne pullboy for at holde fokus på position og armtag.

40 3/ 2014 TRIATLON magasinet

OBS: Det er vigtigt, når du laver øvelser til teknikken, at følgende bliver overholdt:

• Ikke for lange distancer, hvor øvelsen bliver trænet – maksimalt 50 meter, så du kan holde fuldt fokus på detaljerne. Et forslag til serie er 8x50 meter.

• Følg øvelserne op med en rolig serie, hvor du ’oversætter’ øvelsen til praktisk svømning.

• Tag dig god tid. Ned i tempo, og hold fokus på detaljerne.

3/ 2014 TRIATLON magasinet

41

GUIDE

TAG EN CYKELTUR I STUEN Det kan være lidt svært at komme ud på landevejen, når temperaturen rammer 0.

Og for mange er spinning ikke sagen og foretrækker at sidde på deres egen cykel hele året rundt. Så kan en hometrainer være en god investering, som kan holde dig i god form i de mørke måneder, spare dig for tid og endda sørge for, at træningen ikke tager for meget af din tid væk fra familien.

TRIATLON magasinet har testet et udvalg af de modeller, der er på markedet lige nu – og i et prisleje, som de fleste triatleter har råd til.

SÅDAN GJORDE VI Vi lod to erfarne triatleter med mange timers træning og et væld af korte og lange distancer bag sig teste udvalget. Mellanie Vendt, tandlægestuderende, og Rene Vendt, direktør, er gift, bor med to børn og har en travl hverdag. For dem er hometraineren en absolut nødvendighed for at forene familielivet med træning. Mellanie sidder oven i købet i eksamensperioder og læser, mens hun træner.

De er derfor erfarne bruger og har testet modellerne her ud fra, hvad den almindelige triatlet har brug for.

42 3/ 2014 TRIATLON magasinet

Bkool Pro trainer Vejl. pris 3.499 kroner

Pladsforbrug: Hometraineren fylder meget lidt, og den er nem at klappe sammen.

Montering og opsætning: Montagen er meget simpel, og hjulet er nemt at få i.

Støj: Den blev testet på den store klinge og på tredjestørste tandjul på kasetten ved 80 Rpm = 46 db.

Anvendelse: Den kan bruges bare ved hjælp af cyklens gear, men du kan få mange flere muligheder ved at benytte de forskellige programmer fra Bkool. Den kan tilsluttes computeren, din tablet eller smartphone og køre i et hav af virtuelle landskaber og ruter. Det er dog ikke verdens nemmeste opgave at komme i gang og installeringen på computeren driller os en hel del. Vi fandt også en App, som vi forsøgte at bruge. Den connecter hurtigt til hometraineren og fungerer som en cykelcomputer, men den falder hele tiden ud og virker ikke optimalt. Der er ingen brugermanual med, der forklarer om app’en.

Vi sidder noget ustabilt, når vi cykler på den. Hvis vi læner os for meget ud til den ene side, løfter hometrainerens ene ben sig, og vi frygter, vi vælter med hele cyklen i montagen. Forhjulet og dermed styret står og gynger meget, når vi træder i pedalerne. Den virker for skrøbelig. Nok bedst til ikke alt for tunge og aggressivt kørende atleter. Til gengæld er den flot og stilfuld at se på. Du kan sagtens have den stående fremme i stuen med cyklen påmonteret, uden det ser rodet ud.

Special features: Der findes forskellige videoprogrammer, du kan cykle til via deres hjemmeside. Til denne pakke medfølger et licensnummer samt en installationsdvd med det nødvendige software. Altså skal du ikke tilkøbe ekstra, når først du har købt denne store pakke.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 43

Kinetic Magnetic T-2400 Vejl. pris 2.499 kroner

Pladsforbrug: Hometraineren kan foldes sammen og sættes væk uden det store pladsforbrug, der er dog et langt kabel, som skal foldes op og pakkes væk sammen med hometraineren Montering og opsætning: Den er let at samle og montering af cykel i quick releasen fungerer godt hver gang. Funktionaliteten er let at forstå og let at betjene.

Støj: Den er testet på den store klinge og på tredjestørste tandjul på kasetten ved 80 Rpm = 45db Anvendelse: Modstandsjusteringen er svær at få til at sidde på et tri-styr. Det kan dog monteres, men sidder ikke rigtig hensigstmæssigt. Det vil passe sig godt på en racerstyr. Modstandsintervallerne er for store, og det er nødvendigt at bruge gearene til at finde det rigtige niveau under træningspassene. Den justerbare modstand genererer en høj og ringende lyd, når modstanden justeres mod en hårdere belastning, men lyden stopper igen, når vi justerer til en lettere belastning.

Special features: Ingen. Dette er en simpel hometrainer til den, som ’bare’ skal cykle uden alt for megen lir.

44 3/ 2014 TRIATLON magasinet

Fortsætter på side 46

Watt træning er blevet til at betale. Det er let med en Kinetic inRide og en Rock and Roll hjemmetræner.

Med Kinetics fluidmodstand, er du sikret den mest realistiske træner på markedet. Kør hurtigere og modstanden øges automatisk, ligesom på landevejen. Præcis men samtidig prisvenlig watt-måling, sikre dig en mere effektiv træning!

+

Frederik Van Lierde Ironman verdensmester

EN BEDRE MÅDE AT TRÆNE PÅ

Træn smartere med Kinetics inRide og inRide App. Hvad enten dit mål er langdistance eller hyggelige ture med vennerne, vil power træning altid gøre dig til en bedre rytter.

Kinetics inRide tilbyder smart-phone* baseret watt træning, i forbindelse med deres fluid trænere, (Rock and Roll og Road Machine). Du kan selv sammensætte dine træningsprogrammer, eller benytte de som medfølger præinstalleret. Kinetic sætter standarden for pålidelighed og gentagelighed, når det kommer til træning med watt.

Download fra

KOM HURTIGERE I FORM. Find de værktøjer du behøver på: www.faktori.dk

Dansk distributør

3/ 2014 TRIATLON magasinet 45 *Virker med Apple enheder som understøtter Bluetooth Smart®. iPhone 4s eller nyere, iPad 3, 4, Mini samt iPad Touch 5.

Kinetic Rock and Roll T-2300 Vejl. pris 4.199 kroner

Pladsforbrug: Denne hometrainer fylder meget, når den er i brug . Den kan ikke foldes sammen, og den skal skrues fra hinanden med værktøj. Den er tung at flytte rundt med og optager også meget plads, når den bliver sat væk. Ikke så velegnet til et lille hjem.

Montering og opsætning: Den er let at samle og montering af cykel i quick releasen fungerer godt hver gang. Funktionaliteten er let at forstå og let at betjene.

Støj: Vi testede støjniveauet på den store klinge og på tredjestørste tandjul på kasetten ved 80 Rpm = 56db Anvendelse: Den fungerer meget fint med gearene, som kan justere modstanden, og derfor er den let at gå til, og det er nemt at starte sit træningspas uden forberedelser. Sideværsbevægeligheden giver en mere levende oplevelse på cyklen og er specielt velegnet til træningspas på roadcykel. Funktionen udfordrer din balance og coremuskulatur, og hvis du er til en mere levende og naturtro bevægelse på hometraineren, er dette helt sikkert en hometrainer for dig. I forhold til andre hometrainers kan vi måske savne at kunne koble den til computeren og køre nogle spændende ruter. Men til gengæld giver denne model mulighed for meget realistisk træning. Og så kan vi mærke, at det er god, gedigen kvalitet.

Special features: Vi anbefaler, at du minimum køber en ’Turntable Riser ring’ til 349 kroner, da Rock’n’roll hæver cyklen meget, og forhjulet skal bringes i vatter. Drejefunktionen er også essentiel for at få den optimale oplevelse. Du kan tilkøbe en Kinetic inride watt meter, som nemt kan måle dine watt, kadence og puls via din iPhone/iPad. 46 3/ 2014 TRIATLON magasinet

Tacx i-Genius

Vejl. pris 7.500 kroner

Pladsforbrug: Hometraineren fylder ikke så meget. Der medfølger en smal plastmåtte, som du kan bruge, hvis du ønsker at benytte de mange elektroniske features. Den er sammenklappelig, og er dermed opbevaringsvenlig.

Montering og opsætning: Den er meget nem at sætte op. Simpel og forståelig brugervejledning medfølger.

Støj: Den blev testet på den store klinge og på tredjestørste tandjul på kassetten ved 80 Rpm = 50 db Anvendelse: Det er, som de ved de andre elektroniske hometrainere, meget svært at gennemskue alle de muligheder, der er for træningssessions. Der medfølger seks forskellige brochure og manualer, og det virker uoverskueligt at sætte sig ind i. Du skal i hvert fald forvente en del opstartstid de første par gange, du benytter denne hometrainer. Men til gengæld åbner der sig en verden af muligheder, når først det er løst. Med virtual reality ser du ikke kun det virtuelle miljø – det bliver også sendt ned til din cykel. Hometraineren har motorbremse og justerer modstanden konstant for at give så naturlig en følelse som mulig. Den virker også som en stabil hometrainer, der står godt fast, når du sidder på cyklen.

Special features: Mulighed for at tilkoble computeren og køre med på forskellige ruter. Til denne pakke medfølger et licensnummer samt en installationsdvd med det nødvendige software. Altså skal du ikke tilkøbe ekstra, når først du har købt denne store pakke.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 47

Tacx Bushido

Vejl. pris 4.498 kroner

Pladsforbrug: Hometraineren kan foldes sammen og sættes væk uden det store pladsforbrug, hvilket er genialt, når den bruges hjemme i stuen.

Montering og opsætning: Monteringen er lidt besværlig, da den skal samles med værktøj, men det lykkes med lidt snilde.

Støj: Den blev testet på den store klinge og på tredjestørste tandjul på kassetten ved 80 Rpm = 48db Anvendelse: Montering af cyklen i quick releasen er besværlig, da modstandshjulet ikke kan trækkes langt nok tilbage for at give plads til hjulmonteringen. Det betyder, at det kræver lidt snilde for at montere cyklen på hometraineren. Vi har testet hometraineren med en Iphone og Tacx Training App på Slope funktionen, og det fungerer rigtig godt med udlæsning af puls, watt, kadance , hastighed, medgået tid og distance.

Det er også muligt at køre stigninger, berømte løb og konkurrere på multiplayer. Hometraineren bruger en elektrisk bremse, der måler brugerens hastighed 1000 gange i sekundet. Det gør, at den elektriske bremse hurtigt kan justere modstanden og levere præcise wattmålinger.

Special features: Du skal bruge Tacx Cycling app, som giver dig mulighed for at se dine træningsdata.

Konklusion: Umiddelbart ville vi smide vores penge efter en Tacx Bushido, hvis vi skulle ud og investere i en ny hometrainer. Den ligger prismæssigt i midten af feltet, og fylder ikke meget, når den er pakket væk. Der er en del ekstra lir, du kan benytte dig af, men du kan også lade være og bare nøjes med app’en, hvilket virker meget simpelt. Den står stabilt og egner sig både godt til lette og tungere atleter. Tacx i-Genious kunne også være en favorit med mange spændende features, men også en lidt større udskrivning. Bkool er klart den flotteste, hvilket er et stort plus, hvis den skal stå fremme i stuen. Desværre virker den ikke så stabil som de andre. Kinetic er seriøst håndværk, der ikke kan slides op, og vi sidder godt og sikkert.

Der er ikke noget, der vælter eller knirker. Desværre er den ikke køn, og den er meget tung at flytte rundt med. Den larmer også en del.

48 3/ 2014 TRIATLON magasinet

3/ 2014 TRIATLON magasinet 49

ANNONCE

‘JEG BRUGER MIT UR HELE DØGNET’ Når Michael Strøm, 29, træner, er det altid med sit Polar V800. Han har kørt triatlon i fem år og satser i næste sæson i høj grad på OL og halv distance.

TEK ST MICHAEL STRØM

50 3/ 2014 TRIATLON magasinet

‘Jeg var meget overrasket, da jeg første gang fik uret i hænderne. Brugervenligheden er høj, og det er et ur, der er fremtidssikret med for eksempel wattmåling via Bluetooth. Samtidig er uret ret lille sammenlignet med andre multisportsure, og det gør, at jeg kan bruge det som hverdagsur. Ligeledes fungerer overførsel af træningen via smartphone upåklageligt, og det giver hurtig adgang til at kunne analysere sine data uden at være afhængig af computer, fortæller Michael Strøm, der bruger i særlig grad bruger urets følgende funktioner: ‘Jumptest: Den udføres ved hjælp af stridesensor, og jeg bruger den til at bestemme friskheden i mine ben, specielt i forhold til styrketræning. Basalt laver jeg tre hop, hvor jeg så får hophøjden i centimeter. Her vil jeg efter to-tre uger få et mønster, der viser, hvilke værdier der repræsenterer træthed og friskhed’.

‘Puls under vand: Grundet Polars sensorteknologi er det muligt for mig at se min puls i vandet. I forhold til vigtige biometrics i vand,

så vurderer jeg, at det at kunne se pulsen i forbindelse med sin svømmetræning er noget af det mest væsentlige i forhold til svømmefunktioner, da jeg kan time mine intervaller og temposekvenser endnu mere præcist.’

‘Restitutionsstatus: Det, der nok er sværest at styre som atlet, er restitutionen, og her hjælper V800 i høj grad. Efter hvert træningspas får jeg en status på, hvor krævende træningspasset har været, og jeg får at vide, hvornår jeg er klar til at kunne træne igen. For den almene atlet er det et supergodt hjælpeværktøj, og for nørden kan planlægningen af træningen blive endnu mere detaljeret.

‘Aktivitetsmåler: For at kunne styre energiindtaget i hverdagen og træningen hjælper den indbyggede aktivitetsmåler med at vise, hvor meget jeg forbrænder på et døgn. Dette estimat gør, at jeg kan planlægge kosten endnu mere præcist, så jeg rammer min optimale racevægt.’

Polar V 800 HR. 3.699 kroner. Læs mere her 3/ 2014 TRIATLON magasinet 51

GUIDE

TRÆN EFFEKTIVT M ED BRUG AF PULS TEK ST ANDER S GLÜMER /GLÜMER TRI MENTORING OG COACHING FOTO OLIVER GRENA A 52 3/ 2014 TRIATLON magasinet

år du som triatlet skal i gang med at planlægge din træning frem mod næste sæson, kan et pulsur være et fantastisk redskab til at sikre den rette intensitet i træningen for at opnå bedst mulig effekt. Når du træner med puls, får du et stort indblik i din træning, samtidig med at det for mange kan være en motiverende faktor i den daglige træning.

For at kunne komme i gang med din pulstræning skal du som minimum kende din maksimale puls.

Hvis du vil være lidt mere avanceret, skal du også kende din hvilepuls.

Hvilepulsen måles nemt om morgenen, når du lige er vågnet. Du kan enten med et ur og finger på halspulsåren måle din hvilepuls manuelt. Du kan også tage dit pulsur på og måle den. Gør det gerne over et par dage, og find din laveste puls.

Hvilepulsen vil falde, efterhånden som du kommer i bedre og bedre form.

FIND DIN MAKSIMALPULS Maksimalpulsen bestemmes bedst ved en fysisk test. Har du adgang til et testcenter, kan du under kontrollerede vilkår få testet din maksimalpuls.

Har du ikke adgang til et testcenter, kan du i praksis selv udføre en test: Varm grundigt op i 15 minutter. Derefter skal du løbe i høj fart (start i cirka fem kilometer konkurrencepace), og for hvert minut øger du farten, indtil efter seks minutter, hvor du løber alt, hvad du kan op ad en lang bakke. Det er

3/ 2014 TRIATLON magasinet 53

BAGGRUNDEN FOR AT L AVE PULSTRÆNING ER AT OPNÅ DE BEDST MULIGE EFFEKTER AF DIN TRÆNING. GENNEM DIN TRÆNING KAN DU FORBEDRE: • • •

Din krops evne til at transportere ilt.

Dine musklers evne at udnytte den tilførte ilt.

Kroppens evne til at restituere efter hårdt arbejde og dermed blive klar til en ny intensiv træning.

hårdt, men pres på, til du ikke kan mere. Se på dit ur (hvis det ikke automatisk gemmer din maksimalpuls). Du har nu fastlagt din maksimalpuls og er klar til at træne med puls.

Der er store individuelle forskelle på maksimalpulsen. For den enkelte person vil maksimalpulsen falde i takt med stigende alder.

OBS: Mange oplever i praksis at have svært ved at få den samme maksimalpuls på cyklen som på løb. Lav gerne en tilsvarende maksimalpuls-test på din cykel (eller spinningcykel).

FIND DINE PULSZONER Teoretisk kan du nu beregne dine pulszoner ud fra det, som hedder pulsreserven (den relative belastning, red.). I praksis viser det sig ofte, at det ikke er nemt at anvende i den daglige træning.

For de fleste vil det være nemmere at anvende procenter af den maksimale puls.

De fleste pulsure kan vise din puls som en procent af din maksimale puls. Derfor er det en god ide at anvende dette som udgangspunkt for din pulstræning.

SÅDAN TRÆNER DU I praksis og for at gøre det nemt tilgængeligt kan 54 3/ 2014 TRIATLON magasinet

du opdele træningen i tre træningsområder: •

•

•

Lav intensitetstræning (restitutionstræning) 50-75 % af maksimalpuls Moderat intensitetstræning 70-90 % af maksimalpuls Høj intensitetstræning 80-100 % af maksimalpuls

• LAV INTENSITETSTRÆNING: Bruger du som restitutionstræning. Det kan være efter et hårdt træningspas eller konkurrence dagen før. I praksis vil der være tale om let fysisk aktivitet såsom en joggetur på fem kilometer, hvor den gennemsnitlige puls ligger på 65-70 % af maksimalpuls.

• MODERAT INTENSITETSTRÆNING: Moderat intensitetstræning har den effekt, at den forbedrer musklernes evne til at arbejde gennem længere tid, det vil sige triatletens udholdenhed.

Denne form for træning kan du gennemføre enten som sammenhængende træning eller som intervaltræning. Intervallerne skal have længde på over tre minutter med kort pause imellem, da intensiteten er forholdsvis lav for intervallet.

Antallet af intervaller er individuelt.

Eksempel på sammenhængende træning: 10 minutters opvarmning – 40 minutter med puls 78-84% – 10 minutter afjogning – udspænding.

er givet til løbetræning, men tænk, i at din cykeltræning også skal ramme inden for de forskellige pulsområder.

Eksempel på intervaltræning: 10 minutters opvarmning – 5*1000 m med puls 83-86 % med et minuts pause mellem intervaller – 10 minutters afjogning – udspænding.

HVILKET PULSUR SKAL DU SÅ VÆLGE? Der findes mange holdninger til og meninger om dette. Tænk over, hvilke funktioner du rent faktisk kommer til at bruge for at opnå den mest effektive træning. Du kan for meget få midler få et pulsur, der dækker de mest basale behov: Maksimal puls, gennemsnitspuls, stopur og samlet tid samt hukommelse, så du kan se disse data, når du kommer hjem fra din træning.

Skal uret have GPS? Nej, ikke for at træne med puls. Hvis du derimod også gerne vil begynde at kende distance, pace og gennemsnitspace, så ja.

• HØJ INTENSITETSTRÆNING: Høj intensitetstræning har den effekt, at den forbedrer kroppens evne til at arbejde med høj intensitet, også kendt som konditionen. Denne form for træning kan du gennemføre enten som sammenhængende træning eller som intervaltræning. De fleste synes, at intervaller er nemmest at overskue, når der er tale om høj intensitetstræning med cirka 90 % af maksimalpuls. Intervallerne kan have en længde på mellem ti sekunder og ti minutter. Pauserne er ofte relativt lange, men afhænger meget af den enkeltes træningsniveau. I princippet gælder det om at træne med høj puls i så lang tid som muligt.

Antallet af intervaller er individuelt .

Eksempel på sammenhængende træning: 15 minutters opvarmning – 20 minutter med puls 86-94 % – 10 minutters afjogning – udspænding.

Eksempel på lange intervaller: 15 minutters opvarmning – 5*1000 m med puls 88-96 % med tre minutters pause mellem intervallerne – ti minutters afjogning – udspænding.

Eksempel på korte intervaller: 15 minutters opvarmning – 10*400 m med puls 90-98 % med 40 sekunders pause – 10 minutters afjogning – udspændning.

OBS: Træning med puls kan anvendes til både cykeltræning og løbetræning. De viste eksempler

Glümer Tri er stiftet af Anders Glümer. Glümer Tri leverer individualiseret træningsplanlægning, mentoring og coaching. I dag er der to trænere tilknyttet i Glümer Tri, og fokus er stadig på den individuelle planlægning og coaching. Alle trænere i Glümer Tri har en idrætsfaglig uddannelse bag sig og har i flere år arbejdet med fysiologisk træningsplanlægning. Dette kobles med viden, værktøjer og erfaring fra udvikling af personer i erhvervslivet.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 55

INTERVIE W

På podiet på Hawaii

MIT RACE GIK OP I

EN HØJERE ENHED 56 3/ 2014 TRIATLON magasinet

ecilie Mathorne er noget af en komet i triatlonverdenen.

Det er blot et par år siden, at hun kastede sig over triatlon, men hun viste lynhurtigt talent for sporten.

Nu er den 28-årige triatlet, der til dag-lig arbejder som sundhedsfaglig kon-sulent, som oftest at finde øverst på podierne herhjemme. Og for få måneder siden vandt hun IRONMAN European Championship i Frankfurt som bedste ikke-professionelle kvinde (og nummer 13 blandt alle kvinder) – en sejr, der gav hende den eftertragtede billet til Hawaii for anden gang i hendes triatlonkarriere.

På Hawaii gik det igen fremragende. Og Cecilie Mathorne endte på podiet på en flot femteplads i sin age-group.

TRIATLON magasinet har mødt hende til en snak om VM på Hawaii.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 57

Hvordan var det på Hawaii?

Det gik jo supergodt. Jeg prøvede det jo også sidste år, men det var en helt anderledes oplevelse denne gang, jeg nød det meget mere. Og så var det jo et virkelig godt løb. Selvfølgelig var der ting undervejs, hvor jeg kunne have gjort det bedre eller anderledes, for der er altid udviklingspotentiale, men jeg synes, at de fleste ting spillede rigtig godt. De gode beslutninger blev taget. Energiindtaget var godt, og jeg var velhydreret, hvilket var vigtigt, da der var rigtig varmt og en høj luftfugtighed.

Kunne du have gjort noget anderledes?

Jeg ville gerne have løbet lidt hurtigere. Jeg løb på 3.42, og det ville være fedt at løbe på 3.30, men det var bare ikke realistisk på det tidspunkt.

Jeg ville også gerne have svømmet ti minutter hurtigere, men det var hårde omstændigheder i vandet med mange bølger og strøm. Og så var der en hård vind, som gjorde cykelturen ret barsk. Flere kvinder blev simpelthen kastet af cyklen.

Hvornår gik det op for dig, at du skulle på podiet?

Først da jeg kom i mål. Det var rigtig svært at forestille mig hjemmefra, hvordan det ville gå.

Jeg gik efter at gå top ti i min age-group, men jeg anede jo ikke, om det kunne lade sig gøre.

Jeg startede med at få at vide, at jeg var blevet nummer 15, og det kunne jeg ikke forstå.

Da jeg kom op af vandet, var der stadig mange cykler tilbage – sidste år var næsten alle cykler væk – så jeg havde en fornemmelse af, at jeg lå i top ti. Men jeg anede ikke, jeg lå i top fem.

58 3/ 2014 TRIATLON magasinet

Hvordan reagerede du, da løb over målstregen?

Det var VM. Det er noget særligt. Hele opløbsstrækningen var noget særligt. Vi løb rigtig langt på Queensway Highway nærmest uden publikum. Den sidste halvanden kilometer løb vi gennem byen, hvor der er fyldt med mennesker.

Jeg huskede følelsen fra sidste år, hvor jeg også var på Hawaii, og det er bare med at suge oplevelsen og følelsen til sig. Jeg fik en klump i halsen, da det gik op for mig, hvor godt placeret jeg var.

Normalt er jeg meget lidt resultatorienteret, men det var stort. Alt havde bare spillet for mig, og mit race endte med at gå op i en højere enhed.

Hvordan fejrede du ‘sejren’?

Dagen efter var vi i byen. Der var mange danskere på podiet i de forskellige age-groups, og det var fedt at kunne dele det med dem, og vi fik nogle gode, velfortjente branderter. Jeg havde fire dage efter racet, som var ren afslapning, hvilket var tiltrængt. Jeg var så presset, inden jeg tog afsted fra København med arbejde og alt mulig andet, så der gik lang tid, før jeg rigtig kunne koble af.

Hvad skal der så ske nu?

Nu er det off-season, og jeg skal kun lave rolig, lystbetonet træning. Men derefter starter jeg ret hurtigt op igen. Jeg har virkelig fået blod på tanden. Der er noget vej endnu, til jeg står helt øverst på podiet, da det hele bliver afgjort på løbet. Og jeg skal simpelthen blive en bedre løber. Men det vil jeg arbejde målrettet på nu.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 59

ERNÆRING

SPIS GRØD TIL En god, solid morgenmad gør en stor forskel for din sundhed. Det skaber et solidt fundament, og spiser du det rigtige om morgenen, er chancen for at holde et stabilt blodsukker resten af dagen meget større. Her inspirerer vores ernæringsekspert, Anne-Ditte Termannsen, dig til forskellige former for grød, som er den ideelle morgenmad til en dag, der kræver noget af dig på jobbet og til træning.

Grød er supervelegnet som morgenmad, fordi den: • Indeholder gode, ’langsomme’ kulhydrater, der holder blodsukkeret stabilt over en lang periode.

• Har et højt indhold af kostfibre, der sikrer mæthed. De vandopløselige fibre i gryn trækker væske til sig og øger dermed volumen i mavesækken, hvilket fører til mæthed flere timer efter, at grøden er spist.

• Nemt kan kombineres med både frugter og grøntsager.

• Er proteinholdig og kan samtidig nemt kan kombineres med andre proteinkilder som f.eks. skyr og hytteost.

Tips: • Vil du øge proteinindholdet yderligere, kan du nemt røre en æggehvide i din grød, umiddelbart inden den er færdig. Lad hviden sætte sig i et-to minutter.

• Vil du øge dit indtag af grøntsager, kan du lave en gulerodsmos. Skræl gulerødder og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre i vand. Hæld vandet fra, og blend gulerødderne til en ensartet masse.

Gulerødders kemiske struktur ændres under forarbejdning, og efter kogning får de en sød smag.

De passer derfor perfekt til grød.

Om Anne-Ditte Termannsen Anne-Ditte læser til kandidat i Human Ernæring på Københavns Universitet og har bloggen Sundhedsbanditten, hvor hun blogger om alt inden for sundhed lige fra det praktiske med madlavning og sunde opskrifter til den mere videnskabelige tilgang til træning og kost. www.sundhedsbanditten.dk og Instagram @adtermannsen

60 3/ 2014 TRIATLON magasinet

EKSOTISK QUINOAGRØD Ingredienser: • ¾ dl quinoa • 3 dl vand • Lidt salt • 4 spsk. skyr • Friskrevet ingefær (cirka 20-30 gram) • Vaniljepulver • Evt. lidt flydende sødemiddel • 100 gram ananas • 2 spsk. granatæblekerner • 1 spsk. kokosflager Sådan gør du: Kog quinoa og vand i en gryde i 18-20 minutter. Tilføj ekstra vand, hvis grøden er ved at brænde på. Smag eventuelt grøden til med lidt salt.

Bland skyr med friskrevet ingefær, vaniljepulver og evt. sødemiddel.

Skær ananas ud i små tern, og fjern granatæblekernerne fra granatæblet.

Top quinoagrøden med ingefærskyr, ananastern, granatæblekerner og kokosflager.

Næringsberegning: Energi: 424 kcal (1772 kJ) Protein: 20 gram Kulhydrat: 66 gram Fedt: 8 gram

3/ 2014 TRIATLON magasinet

61

HAVREGRØD MED GULEROD Ingredienser: • 1 gulerod (cirka 100 gram) • 1 dl havregryn • 3 dl vand • 1 tsk. kanel • 2 spsk. hytteost • 2 spsk. skyr • ½ tsk. kanel • Vaniljepulver • 10 mandler Sådan gør du: Skræl guleroden og riv den fint.

Kog havregryn, vand, 1 tsk. kanel og halvdelen af gulerødderne i en gryde i cirka 8-10 minutter.

Bland hytteost, skyr, kanel og vaniljepulver.

Kom havregrøden i en skål, og top den med skyr/hytteost-blandingen, resten af gulerødderne og hakkede mandler.

Næringsberegning: Energi: 308 kcal (1287 kJ) Protein: 19 gram Kulhydrat: 43 gram Fedt: 6 gram

62 3/ 2014 TRIATLON magasinet

RUGGRØD MED ÆBLEMOS Ingredienser: • 1 dl rugflager • 2 dl vand • Lidt salt • 1 æble • Vaniljepulver • 10 mandler • 1 tsk. gojibær Sådan gør du: Kog rugflager og vand i en gryde i cirka 8-10 minutter.

Kom evt. lidt salt i grøden.

Skræl æblet og skær det i små tern. Kom det i en gryde med lidt vand og lad det koge, indtil æblet er mørt. Blend æbleternene med en stavblender, eller mos dem med en gaffel, og smag mosen til med vaniljepulver.

Pynt ruggrøden med æblemos, hakkede mandler og gojibær.

Næringsberegning: Energi: 275 kcal (1150 kJ) Protein: 8 gram Kulhydrat: 48 gram Fedt: 3 gram

3/ 2014 TRIATLON magasinet 63

SPELTKERNEGRØD Ingredienser: • ¾ dl speltkerner • 3 dl vand • Lidt salt • 2 spsk. skyr • 1 lille æble • 1 spsk. rosiner • ½ tsk. kanel Sådan gør du: Kog speltkernerne og vand i en gryde i cirka 20 minutter. Smag evt. grøden til med lidt salt.

Skær æblet i små tern, og bland ternene med rosiner og kanel.

Server speltkernegrøden med skyr og æbleblandingen.

Næringsberegning: Energi: 334 kcal (1396 kJ) Protein: 13 gram Kulhydrat: 64 gram Fedt: 2 gram

64 3/ 2014 TRIATLON magasinet

3/ 2014 TRIATLON magasinet 65

INTERVIE W

TRIATLON med store udfordringer Vi kender alle sammen det, når vi ikke lige rammer dagen. Når benene er lidt trætte, cyklen punkterer, eller bølgerne er lidt for høje. Udfordringer kan vi ikke undgå, men de fleste af os kan komme gennem dem og over dem.

Det gælder bare ikke os alle.

Blandt triatlon-folket findes nemlig også de, som konkurrerer på samme vilkår, men med fysiske udfordringer, som de aldrig slipper af med.

Læs her om tre handicappede triatleters oplevelse med sporten.

FOTO FLEMMING GERNYX

66 3/ 2014 TRIATLON magasinet

Sebastian Jensen

‘JEG VIL VÆRE VERDENS HURTIGSTE’ Da 26-årige Sebastian var 11 år, var han ude og sejle optimistjolle. Ved en øvelse i kæntring blev han sejlet over af trænerbåden og fik benet gennem motorens skrue. Hans venstre underben blev amputeret, men det har bestemt ikke stoppet ham. Han har sejlet kapsejlads, klatret, stået på ski og besteget Kilimanjaro. Nu har han dyrket triatlon i et år, og målet er at blive verdens hurtigste underbensamputerede triatlet.

Hvorfor triatlon?

Jeg har altid været en aktiv person, som har søgt at rykke mine grænser. Da jeg var tilskuer ved det første Challenge-stævne i København, blev jeg som mange andre triatleter motiveret af at den ‘følelse af personlig sejr’ ved at se andre løbe i mål. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at det var muligt for mig som benamputeret at gennemføre et triathlon. Men efter at have besteget Kilimanjaro i Afrika, hvilket var en kæmpe udfordring, satte jeg mig for at lege med tanken om triatlon, og her blev jeg dybt forelsket i sporten efter en tur gennem KMD 4:18:4. Min tanke med triatlon var faktisk at gennemføre den fulde irondistance, men jeg nåede meget hurtigt at falde for de korte distancer.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 67

Hvor længe har du dyrket triatlon, og hvad har du hidtil opnået?

Jeg har dyrket triatlon i godt et år. Jeg har deltaget i diverse stævner i Danmark, og derudover har jeg været afsted i Europa og deltaget i diverse kortdistance-World Cups.

I august fik jeg leget lidt med de længere distancer, da jeg gennemførte min første halve jernmand ved CPH Triathlon i tiden 5 timer og 22 minutter – det var en kæmpe oplevelse på en meget varm dag.

Hvordan oplever du dine medtriatleters reaktion på dit handicap?

Der er altid et motiverende skulderklap eller en positiv kommentar - både før, under og efter stævnerne. Tit er folk meget imponerede over, hvor aktiv det egentlig er muligt at være med handicap.

En af de fantastiske ting ved triatlon er at opleve, hvordan folk arbejder med sig selv, både fysisk og mentalt, når de kæmper deres kamp. Og det er tydeligt og ganske motiverende, at jeg som paratriatlet sætter et præg hos folk, og at det for mange triatleter sætter deres egne udfordringer i perspektiv.

Hvad er din største udfordring, når du dyrker tri (med tanke på handicappet)?

Min største udfordring ved et stævne er klart i transitionen, hvor skift med proteser kan tage forholdsvis lang tid samt stresse en smule. Ved træning mærker jeg i perioder med høj træningsmængde, at min venstre side, hvor jeg har protesen, kan have svært ved at følge med på styrke og udholdenhed, da jeg har tendens til ubevidst at kompensere med min gode side.

Hvad er din største styrke?

Min styrke er min mentalitet. Jeg er god til at lukke mig inde mentalt og presse mig til grænsen.

Og jeg føler mig altid motiveret, når jeg træner.

68 3/ 2014 TRIATLON magasinet

På disciplinerne vil jeg nævne, at min styrke må være på cyklen, hvor jeg også føler mest tryg, men stadig har et stort potentiale i at udvikle mig.

Deltager du primært i almindelige races – eller dyrker du også paratri?

Jeg dyrker paratriatlon som en del af det danske paratriatlonhold, og det er her, jeg har mit fokus.

De almindelig stævner benytter jeg som træning og tilvænning. Og selvfølgelig for at have det sjovt og deltage i det sociale.

Er der noget, du skal være særligt opmærksom på, når du dyrker tri?

Jeg skal specielt være opmærksom på, at overtræning kan have konsekvenser for slid og over-

belastning på den amputerede stump, samt på generel overbelastning grundet overkompensering i den ene side.

Mere praktisk set skal min træning tit være lidt mere struktureret, da jeg benytter forskellige proteser til de forskellige discipliner. Det er derfor ikke altid lige nemt bare at dukke op, da jeg som regel skal medbringe en taske med diverse proteser. Men det gør også, at jeg er 100 % klar, hver gang jeg træner, og ikke bare gør det halvt.

Har du tidspunkter, hvor du tænker ’bare jeg var som de andre’?

Nej, tværtimod. Jeg føler mig ekstremt privilegeret over at have lært mig selv at kende og lære at leve med, hvem og hvordan jeg er. Jeg

har lært, at det udelukkende handler om at kunne kapere mig selv frem for at kapere andres holdninger til mig. Jeg tror inderligt på, at hvis jeg kan mestre det, så kan jeg overkomme det meste.

Hvad er dine fremtidige mål?

Mit fokus lige nu er på World Cuppen i elite paratriathlon for 2015. Jeg vil til de Paralympiske lege (PL) i triatlon i 2016, og det er i den kommende tid vigtigt, at jeg lægger grundlaget frem mod dette mål. Ultimativt er målet at blive den hurtigste benamputerede triatlet i verden. Set længere frem er målet også at lave hurtige tider på lange distancer.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 69

70 3/ 2014 TRIATLON magasinet

Marianne Hüche

‘JEG VIL HELLERE VÆRE EN ORIGINAL END NORMAL’ I 1990 blev Marianne Hüche rygmarvsskadet i en trafikulykke. I dag er hun paraplegiker og er delvist lammet i venstre side, så hun skal bruge stok, når hun går. Efter ulykken tog hun voldsomt på og vejede 137 kilo, da det var værst. For fem år siden lagde hun sit liv om, tabte 87 kilo og tog de første spæde skridt på en løbetur ned til lygtepælen. I dag er hun triatlet med et mål om at komme til Kona i 2015 og til de Paralympiske Lege i Rio i 2016.

Hvorfor triatlon? Hvorfra kom ideen?

Jeg kommer egentlig fra løbet. Da jeg havde løbet tre maratons, kom der en invitation fra en pige, som spurgte, om jeg ville være med på Team IRONMAN under Forsvarsregion Sjælland.

De skulle lave en IRONMAN i 2013. Samme år havde jeg været inde at se Challenge og syntes, de var sindssyge alle de som gennemførte det.

Det ville jeg ALDRIG komme til at gøre. Men ideen blev siddende i hovedet på mig, og jeg endte med at sige ja tak.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 71

Hvor længe har du dyrket triatlon, og hvad har du hidtil opnået?

Siden januar 2013, hvor jeg blev tilkoblet OOB Coaching. Jeg kører alle distancer. Jeg kørte den hele ironman i 2013 og har vel lavet fem-seks halve efterhånden.

Jeg synes, det er lidt vildt, det der er sket i de to år. Jeg er kommet på landsholdet – det kom jeg allerede efter få måneder. I år fik jeg pro-licens, og jeg er nu den første danske paratriatlet på prolicens. Jeg må køre races på lige fod med ‘rigtige’ professionelle. Den anerkendelse at have fået udstedt en pro-licens var et kæmpe skulderklap fra forbundet og en anerkendelse af paratriatlon som sport i det hele taget.

Hvordan oplever du dine medtriatleters reaktion på dit handicap?

Trifolket er et fantastisk folkefærd, hvor der ikke er andet end åbenhed og hjælp, og jeg møder i særdeleshed masser af anerkendelse. Jeg får mange spørgsmål, fordi folk synes, det er vanvittigt at løbe et maraton på krykker. Folk synes også, det er inspirerende at møde mig, fordi det sætter deres egne – måske lidt mindre – udfordringer i perspektiv.

Hvad er din største udfordring, når du dyrker triatlon?

Der er mange praktiske ting. Den største udfordring er skiftezoner, for hvor skal min stok for eksempel være? Jeg skal også helst have en hjælper med, for når jeg går med krykker, kan jeg ikke slæbe cykel og tasker, så jeg skal altid sørge for at kontakte racearrangørerne inden et stævne. Ligeledes er det en udfordring på både svømmedelen og cyklen. De lammelser, jeg har, betyder, at jeg ikke kan trække ordentligt, når jeg 72 3/ 2014 TRIATLON magasinet

svømmer, og på cyklen træder jeg kun med det ene ben – så jeg har for alvor lært det runde tråd.

Hvad er din største styrke?

Min mentale styrke.

Deltager du primært i almindelige races – eller dyrker du også paratri?

Det er en rigtig god blanding. Jeg tager til de paratriatlonstævner, jeg kan komme afsted til.

Men det er almindelige races, der fylder mest, og der kører jeg på helt lige vilkår som alle andre, hvilket er en styrke for mig. Jeg bliver presset lidt mere og kørt helt ud til kanten. Jeg har da også præsteret at blive nummer fire i min age-group.

Har du tidspunkter, hvor du tænker ’bare jeg var som de andre’?

Aldrig. Hvis jeg var ligesom alle de andre, så var jeg jo ikke noget specielt. Hvorfor være en kopi af alle andre, når man kan være en original? Jeg er noget specielt på grund af mit handicap. Jeg har været det så længe, så det er bare sådan, det er. Det nytter ikke noget at bruge energi på at lave vilkårene om. Det er så også en af mine største styrker.

Alle de muligheder, jeg har nu, ville jeg aldrig have fået uden mit handicap, og jeg ser altid muligheder frem for begrænsninger.

Er der noget, du skal være særligt opmærksom på, når du dyrker tri?

Når jeg bruger min krop med stokken, sker der en helt anden slitage på min krop. Jeg har en tennisalbue, som generer mig voldsomt, når jeg løber. Jeg skal have en lidt højere kadence, når jeg løber, fordi stokken også skal flyttes, og så giver stødene fra stokken naturligvis lidt bøvl op i armen.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 73

74

3/ 2014 TRIATLON magasinet

Martin Jacobsen

‘MIN STØRSTE STYRKE ER DET MENTALE’ Da 35-årige Martin Jacobsen var 11 år, mistede han sin højre arm i en traktorulykke. Et tragisk uheld, der dog ikke skulle stå i vejen for et aktivt liv. Efter ulykken begyndte Martin at svømme, og han blev god til det. Så god, at han til sidst kom på paralandsholdet i svømning. Nu er han blevet triatlet og har flere fulde distancer bag sig. Og at komme til at konkurrere på Hawaii er det ultimative mål.

(som jeg vandt i gruppen for handicappede), kørt nogle duatlon stævner, kørt på handicaplandsholdet i cykling, hvor jeg blandt andet var til VM på bane i Italien og VM på landevej i Roskilde. Jeg fik aldrig nogen placering, da det er næsten umuligt at konkurrere med deltagere fra udlandet. De har kun træningen som arbejde og kører løbene som professionelle. Sådan foregår det ikke i den danske handicap-cykel- eller triatlonsport. Der skal du selv betale for alt. Det kan være svært at kunne få råd og tid til det hele, da det jo ikke er billigt at dyrke triaton. Ud over det har jeg gennemført Vikingman i Fredericia (ironmandistance), IRONMAN Lanzarote, IRONMAN Nice to gange og IRONMAN København.

Hvorfor triatlon?

Det hele startede egentlig med et væddemål med en kammerat. Jeg dyrkede jo svømningen, og samtidig underviste jeg i spinning, så deraf kom interessen for cyklingen. Jeg fik indgået et væddemål om en halv ironman-distance i Fredericia i 2002, som jeg fik gennemført, og så var jeg bidt af denne sport. Min daværende svømmetræner dyrkede også tri, så han guidede mig lidt i begyndelsen.

Hvordan oplever du dine medtriatleters reaktion på dit handicap?

Når jeg er ude til stævner, er alle de andre triatleter meget søde, imødekommende og hjælpsomme. Min klub, TRINORD, giver mig den største opbakning. De er også en klub, som støtter DHIF (Dansk Handicap Idræts-Forbund) med alt, hvad de kan undvære. De giver udtryk for respekt for, at jeg dyrker denne sport trods mit handicap. Det er især på de lange distancer, hvor jeg mærker den største respekt og opbakning – også fra publikum.

Hvor længe har du dyrket triatlon, og hvad har du hidtil opnået?

Jeg startede som sagt i 2002 i Fredericia med en halv ironman-distance. Jeg havde aldrig kørt et triatlonstævne før dette. Sidenhen har jeg deltaget i en del små stævner og i EM langdistance

Hvad er din største udfordring, når du dyrker triatlon?

At dyrke triatlon med én arm er en udfordring i sig selv. At skulle svømme, tage tøj af og på, lappe cykel og så videre. Men at skulle cykle med kun én arm giver flere udfordringer. Jeg 3/ 2014 TRIATLON magasinet 75

har ingen protese på, så jeg kan kun sidde ned hele vejen – også op ad de stejle bjerge. Men det sværeste er næsten at køre ind i depotområderne, hvor officials altid står på højre side og deler vand ud. Da jeg mangler hele højre arm, er det ret svært at gribe noget (læs: umuligt), da jeg ikke må stoppe op og modtage det. Så er det bare med at håbe og ellers køre videre uden.

Derudover kan det være svært, hvis min cykel står for langt væk i T1, så jeg skal løbe langt med den, inden jeg må sætte mig op. Det er svært at løbe kun med venstre arm.

Hvad er din største styrke?

Min største styrke er det mentale. Når jeg sætter mig noget for, så skal jeg nok gennemføre det.

Til IRONMAN København i år var min far blevet alvorligt syg med hjertestop, og han lå derfor i koma på Rigshospitalet på raceday. Jeg havde faktisk forsøgt at få refunderet noget af startgebyret, for jeg var ked af det, og vi vidste ikke, om han ville dø. Det kunne ikke lade sig gøre, så jeg besluttede at gennemføre det. Der er ingen tvivl om, at det var min vilje, der fik mig igennem, og jeg syntes, det var så fedt.

76

3/ 2014 TRIATLON magasinet

Deltager du primært i almindelige races – eller dyrker du også paratri?

Jeg deltager primært i almindelige races, da det er begrænset, hvor mange stævner der er i Danmark for handicappede. Der er ved at komme gang i paratriatlon rundt om i verden, men så kræver det store ressourcer at kunne konkurrere, ikke mindst økonomisk.

Har du tidspunkter, hvor du tænker ’bare jeg var som de andre’?

Det er ikke ofte, at jeg tænker/ønsker, at jeg ikke var handicappet. Jeg tænker ikke så meget over det i det daglige, men tanken om, hvad jeg mon kunne gennemføre en ironman på, har da strejfet mig.

Er der noget, du skal være særligt opmærksom på, når du dyrker tri?

Der er visse små ting, som jeg nok skal forberede mig anderledes på end andre ikkehandicappede, blandt andet hvordan mine snørebånd er. Jeg planlægger cyklingen anderledes, da jeg skal køre gennem sving med høj fart med én arm og én bremse, ekstra væske på cyklen og en del andre små tekniske ting.

GUIDE

GOD SØVN TIL EN GOD RESTITUTION

78 3/ 2014 TRIATLON magasinet

At få en god nats søvn er essentielt for dit helbred og en vigtig brik i din restitution.

Her i de mørke vintermåneder er dit søvnbehov større end om sommeren, og hvis du sover for lidt, kan du blive mere sårbar over for sygdom.

Det er meget forskelligt, hvor stort behov et voksent menneske har for at sove.

Generelt har de fleste voksne brug for syv til ni timers sammenhængende søvn for at fungere optimalt. Desværre er der rigtig mange voksne, som sover dårligt. Faktisk døjer hver tredje dansker med søvnen.

Her guider vi dig til at optimere dine søvnvaner, så du kommer rask og stærk gennem vintermånederne.

1. SØVNRYTMEN Det er vigtigt, at du går i seng og står op på samme tid hver dag. Dermed vil din krops naturlige rytme indstille sig efter dette, og du vil automatisk blive naturligt træt om aftenen, når det er tid til at gå i seng. Vågner du af dig selv om morgenen, når du skal op, så har du sovet nok. Har du brug for et vækkeur og vågner træt, bør du gå tidligere i seng og samtidig se på kvaliteten af din søvn. Tag gerne en middagslur, men lad den ikke være over 30 minutter, da det ellers kan forstyrre din nattesøvn.

Husk, træner du meget, har du brug for at sove mere.

2. GØR DIT SOVEVÆRELSE KLAR Det er vigtigt for kvaliteten af din søvn, at soveværelset ikke er for varmt. Den optimale temperatur er 16-18 grader.

Du skal have en god seng, og det er ikke værd at spare penge på den del af dit indbo.

Der skal være mørkt og stille. Er der meget larm udenfor, så brug ørepropper eller hvid støj. Sørg for at bruge mørklægningsgardiner til at holde

lyset ude, og dæk elektroniske apparater til, så de ikke lyser op.

Lad være med at have TV i soveværelset.

Det giver en dårligere søvnkvalitet og virker stimulerende frem for afslappende på din hjerne.

Læs hellere en bog, inden du skal sove.

3. RUTINE INDEN SENGETID Har du problemer med at falde i søvn, så kan det være, fordi du ikke sørger for at slappe af inden sengetid. Tag eventuelt et varmt bad, læs en bog, lyt til god musik, mediter, eller læg dig på ryggen med benene oppe og træk vejret dybt og roligt.

Luk ned for sociale medier, og sørg for at lade stressende tanker og bekymringer passere uden at give det særlig opmærksomhed.

Undgå alkohol inden sengetid. Det kan virke trættende, men vil samtidig medføre, at kvaliteten af din søvn bliver dårligere. Undgå også koffeinholdige fødevarer fire-seks timer inden sengetid, da det virker opkvikkende og vil forstyrre din søvn og ødelægge kvaliteten af den.

Undgå også sukker lige inden sengetid, da det virker opkvikkende.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 79

INTERVIE W

NÅR DET HELE SMULDRER MELLEM HÆNDERNE Maja Zaar Andersen ramte DAGEN, da hun hun stillede op til IRONMAN på Mallorca i september. Hun gik benhårdt efter en kvalifikation til Hawaii. Og så smuldrede det hele mellem hænderne på hende. Læs hendes gribende beretning her.

TEK ST M AJA Z A AR ANDER SEN FOTO PRIVAT

80 3/ 2014 TRIATLON magasinet

Hvis nogen havde forsøgt at bilde mig ind, at jeg en dag ville komme hjem med et race i bagagen, hvor det var svømningen, der havde fungeret bedst, ville jeg have skreget af grin – højt og længe. Ikke desto mindre er det det, der er sket efter IRONMAN Mallorca.

Da temperaturen på raceday viser 25,3 grader varmt vand, er det et såkaldt ’non-wetsuit’ race. ’Europas Kona’ kalder de det til racebriefingen fredag eftermiddag på stranden i den bagende sol. Jeg har de sidste 14 dage op til race fulgt nøje med i vandtemperaturen og er forberedt på, at det ville være sådan. Jeg er bevidst om, at det vil påvirke min svømning i negativ retning, da svømning ikke er min stærke side. Jeg er derfor lidt nervøs for, hvor meget tid jeg vil sætte til. Sidst jeg svømmede distancen uden våddragt var på Hawaii i 2013. Her satte jeg 25 minutter til på svømningen. Ikke optimalt.

Optimal svømning uden våddragt Det er derfor med den største jubel, at jeg rammer T1 i tiden 1:30 og kun otte minutter langsommere end min hidtil bedste tid på de 3,8 kilometer (med dragt vel at mærke) og 18 minutter hurtigere end på Hawaii.

Bevares, det er ikke en fantomtid, men for mig er det en kæmpe sejr, og jeg er sindssygt glad og stolt over den fremgang.

Jeg er på det tidspunkt så meget ovenpå, at jeg flyver gennem T1. Af med briller, hætte, swimskin, ned i posen, på med hjelmen. Jeg løber ud af teltet, kaster posen til en frivillig, der står og småsover, og løber videre.

Energibar i baglommen og nummerbæltet på, mens jeg løber. Fat i cyklen og afsted. Ingen tidsspilde, ingen fejl.

Svøm og skift sidder lige i skabet. First time ever, at jeg ikke føler, jeg fumler bare en lille smule rundt i skiftezonen.

Mallorca har været virkelig længe undervejs. Jeg blev tilmeldt allerede tilbage i november måned 2013 med 3/ 2014 TRIATLON magasinet 81

henblik på at forsøge at kvalificere mig til Hawaii 2015. Forår og sommer har været meget turbulent: Skilsmisse, flytning, alene med to børn hver anden uge, sygdom, krise og et helt nyt liv har påvirket min træning, som på ingen måde har været optimal. Ingen af mine races i år er tilnærmelsesvis gået efter planen. Jeg har flere gange været meget tæt på at aflyse Mallorca, da formen ikke har levet op til mine mål og forventninger.

Men lige her, da jeg triller ud af T2, føles det virkelig godt. Jeg er ovenpå og kan mærke, at jeg er stærk. Stærk fysisk og stærk mentalt for første gang meget længe. Er 100 % indstillet på at følge instrukserne fra coach Morten, og jeg husker hans ord om at blive siddende oppe i styret de første 10-15 minutter – derefter ned. En ting, jeg ellers normalt har virkelig svært ved at overholde.

Første gel tager jeg efter 15 minutter. Også energiplanen skal holdes til punkt og prikke, og jeg er virkelig opsat på, at alt skal gå efter planen.

Stærke ben på cyklen Jeg henter hurtigt mange – både mænd og kvinder. Hvis der er en fordel ved at være langsom svømmer, må det være, at man henter mange på cyklen. Mændene er i virkeligheden ikke relevante, men det føles alligevel superfedt at hente det ene store mandfolk på toptunede cykler efter den anden.

Kvinderne tæller jeg ....1,2,3,4. Det er ikke altid, jeg når at se, hvilken AG de er i, men da 82 3/ 2014 TRIATLON magasinet

jeg efter to timer og 45 minutter rammer de første 90 km, har jeg hentet de første cirka 40 kvinder, og jeg ved af erfaring, at kommer de ikke igen på cyklen, ser jeg dem højst sandsynligt heller ikke på løbet.

Humøret er højt, og jeg er så glad. Jeg synger lidt indvendigt og giver alle, jeg passerer, en lille kommentar med på vejen (inde i mig selv, vel at mærke).

Det er en god dag – jeg har virkelig ramt DAGEN! Det er dagen, hvor det rent faktisk føles, som om muligheden for at kvalificere mig til Hawaii er til stede.

Og her er så dagens første lektie: Man skal aldrig – som i ALDRIG – føle sig sikker på noget som helst på en IRONMAN, før dagen er omme.

Jeg er 100 % ovenpå, da jeg nærmer mig rutens største stigning, bjerget Luuc.

Energistrategien sidder også lige i skabet. Jeg drikker efter behov, men cirka 600-700 ml i timen. Jeg tager en gel hvert 30. minut og en saltpille med hver anden gel. Jeg har helt styr på det, og jeg tager mine gels på minuttet: 20 minutter over og 10 minutter i. Også når jeg ikke har lyst. Jeg ved, at jeg kommer til at fortryde det senere på dagen, hvis jeg ikke gør.

Jeg husker alle de ting, som coach Morten har sagt, da vi tidligere på ugen kørte ruten i bil.

De steder, jeg skal være særligt opmærksom

3/ 2014 TRIATLON magasinet 83

på, hvor det er en god ide at holde høj kadence, lille klinge, huller i vejen. Alt er så meget under kontrol, som jeg aldrig har oplevet det før. Det er virkelig min dag, tænker jeg igen og igen.

Jeg kravler op ad Luuc og henter stadig mange.

På dette tidspunkt kan jeg tælle på en hånd, hvor mange der er kommet forbi mig, og det har kun været mænd.

Jeg har klart en fordel ved at være lille og let, når det går opad, og jeg kan se, at der er mange, som lider meget mere, end jeg gør.

Pedalarmen ryger af Jeg har omkring de 50 kilometer fået det, der føles som et vaskeægte trælår lige over mit højre knæ. Det gør forholdsvis ondt, når jeg trykker, og jeg kan ikke stå op og træde. Jeg har prøvet det før, og jeg ved, at det kan komme til at gøre rigtig ondt, når jeg skal løbe. Jeg forsøger ikke at give det for meget opmærksomhed og forsøger 84 3/ 2014 TRIATLON magasinet

samtidig at køre så let som muligt – det er ikke svært på vej op ad Luuc!

Op, op, op det går. Den er hård nu. Det er virkelig varmt, og det er sparsomt, hvor meget skygge der er. Husker væske og køle, væske og køle. Det går så fint, og jeg er glad. Småpresset, på vej op, men i den grad glad.

Men så sker det, der ikke måtte ske, og som ingen kunne forudse ville ske. Pludselig, ud af det blå, på vej op, ryger min venstre pedalarm af.

Fuck! To mandlige medatleter stopper, da de ser mig stå med pedalarmen i hånden, tårer i øjnene, og et helt sikkert meget fortvivlet udtryk i ansigtet. De forsøger at hjælpe mig med at sætte den på igen, men uden held. Jeg skal have fat i en mekaniker. Det er så surrealistisk at stå der med en defekt cykel og INTET kunne gøre. Jeg tænker flere gange ’det er løgn det her – det sker bare ikke’. De to mænd kører videre, og jeg står

alene tilbage og kigger på alle dem, der passerer.

Hurtigt kommer der en motorcykel forbi, og jeg tænker ’fedt, så er det hurtigt klaret’. Det er bare ikke en mekaniker, men blot en dame, der tilkalder en mekaniker – han kommer om lidt, siger hun og forsvinder op ad bjerget.

Der er intet, jeg kan gøre. Blot stå og se på, at rigtig, rigtig mange af dem, jeg tidligere har hentet, pisker forbi mig – og jeg græder. Jeg synes, det er så uretfærdigt. Skiftevis tudbrøler jeg og forsøger at holde hovedet koldt og få lidt styr på mig selv. Det hele gik så godt, og nu står jeg her sat fuldstændig ud af spillet. Jeg beder en lille bøn: ’Please, lad mig få lov at fortsætte.

Jeg kan ikke udgå, jeg vil ikke udgå. Jeg må ikke udgå. Jeg lover at løbe rigtig fint, uden brok.

Jeg løber hele vejen, det lover jeg. Bare jeg ikke udgår nu.’

Jeg vandrer frem og tilbage, mens jeg venter. ’Du må ikke få kolde, stive ben nu. De skal holdes i gang’, messer jeg til mig selv, mens jeg forsøger at styre de der tårer, der med jævne mellemrum presser sig på. Jeg indtager en bar for at kunne overskue stadig at holde energiplanen.

Alle muligheder ryger på gulvet 32 minutter går der, fra damen på motorcyklen har ringet til mekanikeren, til at han er fremme og har sat pedalarmen på igen. 32 minutter. Jeg har stået stille i cirka 40 minutter, og jeg ved, at her taber jeg alle muligheder på jorden.

Det er med blandede følelser og is i maven, at jeg sætter mig op på cyklen og fortsætter det sidste stykke mod toppen. Men jeg har stadig gode ben, kan jeg mærke, og tænker: ’Fandeme nej, om det skal slå mig ud.’

Jeg vælger at give alt, hvad jeg har, på cyklen og presser hårdt det sidste stykke op. Får hentet mange igen. Jeg prøver at glemme min frygt for at køre for hurtigt ned og tænker, at jeg bliver nødt til at udnytte den tid, jeg kan hente her. Jeg

er dog også klar over, at hvis pedalarmen skulle falde af igen, mens jeg er på vej ned, kan det virkelig gå galt. Jeg er dog så opsat på at indhente noget af den tabte tid, at bekymringerne ryger i baggrunden. Jeg kan se, at der virkelig også er mange andre, der ikke er trygge ved nedkørslen, og det giver mig blod på tanden til at give den lidt ekstra gas.

Det blæser op, da jeg rammer den mere flade vej igen, og jeg presser, det bedste jeg har lært.

Jeg vil ikke give op. Samtidig siger min fornuft og mit ur mig, at jeg aldrig kommer i nærheden af mit mål om Hawaii-kvalifikation efter 40 minutters stilstand på Luuc, og det sætter alligevel sine spor ret kraftigt mentalt.

Kort før T2 møder jeg coach Morten. Jeg ryster slukøret på hovedet, da jeg kører forbi ham.

Det kræver superheltekræfter Igen et ukompliceret skift, men jeg kan mærke, jeg er træt. Ikke sådan fysisk træt, men mentalt er jeg træt og nedbrudt. En af de frivillige spørger, om jeg vil have solcreme på, og jeg stirrer bare på hende og aner ikke, hvad jeg skal svare. ’I’ll make the deciscion for you’ siger hun til sidst og begynder at smøre min ryg ind i solcreme. ”Take it easy”, siger hun så, da jeg stresser lidt med mine ting. ’You have plenty of time’. ’Plenty of time?’, tænker jeg. Jeg er minimum 40 minutter efter tidsplanen, og hele min drøm er sådan set ved at blive skyllet ud i lokummet – og her står du og siger, at jeg har ’plenty of time?’

Jeg orker dog ikke at sige noget og kører lidt solcreme rundt i ansigtet, da damen påstår, jeg er rød på næsen.

Da jeg løber ud af skifteteltet, har jeg faktisk en rigtig god fornemmelse i benene. Nu er det nu. ’Det er jo det her, du kan, Maja. Kom nu!’

Det er rigtig svært at forklare, hvad det er, der sker her. For det første er tiden efter T2 helt 3/ 2014 TRIATLON magasinet 85

86 3/ 2014 TRIATLON magasinet

sløret, en stor pærevælling. Jeg ved ikke rigtig, hvornår der sker hvad. Det eneste, jeg ved, er, at jeg ingen anelse har om, hvordan jeg skal komme til den finishline.

Jeg ved, jeg skal derhen.

Jeg ved, der er langt.

Jeg ved, at det kommer til at kræve superheltekræfter at nå dertil.

Men hvordan?

Ingen anelse.

Jeg har givet op. Og så alligevel ikke – for jeg fortsætter.

Jeg har givet op, fordi det ikke handler om at gennemføre, men i allerhøjeste grad handler om at præstere og nå et mål. Et mål, som har drevet mig de sidste mange måneder.

Jeg er taget til Mallorca for at køre IRONMAN af en eneste grund: for at få et Hawaii-slot. Og det er nu uden for rækkevidde. Væk. Ikke muligt.

Det har jeg selvfølgelig vidst, siden jeg stod stille på Luuc. Så mentalt går jeg ned. Jeg bilder mig selv ind, at jeg har meget har ondt i låret og i min venstre hoftebøje, som har drillet hele ugen, men når jeg tænker på det nu, var det ikke slemt. Men det var det, der fik mit fokus og kom til at fylde det hele.

Føler mig uretfærdigt behandlet Jeg møder tidligt på løbet min veninde, Charlotte, som er ude at heppe, og det er dejligt at se et kendt ansigt.

Jeg stopper op og går, da jeg ser hende. Min krop gør ondt, men mentalt gør det endnu mere ondt. Jeg håber, hun kan se, hvor skidt jeg har det, og vil komme med lidt trøstende ord. Men hun kigger blot på mig og siger: ’Hvad har du gang i? Du skal løbe – du skal løbe nu, Maja’. Det er meget, meget lang tid siden, jeg har følt mig så uretfærdigt behandlet. Sig mig, kan hun ikke se hvor skidt jeg har det, og hvor ondt det gør?

Efter de første tre kilometer møder jeg coach Morten.

Han må da kunne se, hvor forfærdeligt jeg har det ,og hjælpe mig lidt. Jeg forsøger uden ord, men med nogle få fagter, at få ham til at forstå, at jeg har virkelig ondt i 3/ 2014 TRIATLON magasinet 87

ben og hofte. Men heller ikke her er der hverken medfølelse eller trøst at hente. Jeg fortsætter. Er modløs og ked af det og ser alle dem, der bare løber forbi mig og ser ud, som om det er en smal sag. Jeg ser dog også dem, der har det lige så skidt som mig selv – dem, der kaster op, dem, der er svimle, dem, der går meget langsomt, og dem, der trods alt løber, om end meget langsomt som mig selv.

Ved det første vendepunkt står en pige. En rigtig sød, smilende og glad pige med et stort skilt: ’Keep smiling’ står der, og hun kigger på mig og løfter skiltet op i luften. Jeg smiler til hende – et stort smil, og aftaler samtidig med mig selv, at nu tager jeg mig sammen og løber det maraton.

Andet er ikke en mulighed. Den aftale laver jeg utallige gange undervejs.

Jeg går meget. Rigtig meget. Og løber lidt. Hver gang, jeg kommer i gang med at løbe, er der en stemme, der siger, at jeg skal stoppe. Jeg taler med mig selv: ’Kom nu, Maja, hvorfor kan du ikke?’ Det er en gåde for mig, hvorfor mine ben ikke løber. De kan jo godt. De er ikke trætte – ikke så meget, at de ikke kan løbe i hvert fald.

Men det hele sidder i hovedet nu, og håbet er slukket, og gnisten er væk.

Jeg er jo ikke syg Vi skal løbe fire og en halv omgang. Det har jeg bare ikke forstået. Jeg tror kun, det er fire, og da jeg er halvvejs ude på tredje omgang, med to armbånd på min arm, går jeg nærmest i panik.

Jeg kan ikke forstå, jeg kun har to armbånd på, da jeg jo snart har været alle steder tre gange.

Burde jeg så i virkeligheden ikke have tre armbånd på? Jeg er overbevist om, at jeg har løbet for langt, og jeg prøver at få både Charlotte og Morten til at forstå, at jeg kommer til at løbe for langt, og at de må gøre noget. De griner begge to lidt af mig, og Morten fortæller mig, at det er 88 3/ 2014 TRIATLON magasinet

fordi vi skal løbe fire og en halv omgang. Jeg er skeptisk, men jeg accepterer det.

På anden omgang ved vendepunktet ude ved havnen stopper jeg helt op. Jeg er ikke i bevægelse. Jeg bøjer mig forover og gemmer hovedet i hænderne – jeg kan ikke mere. Jeg kommer aldrig i mål. Jeg er så træt, at jeg ikke engang kan græde, selvom det er det, jeg har lyst til.

Jeg piver dog højlydt, og flere, der passerer mig, spørger, om jeg er OK. Det er jo sødt af dem, men jeg tænker på det tidspunkt, at det er et virkelig dumt spørgsmål! Stille og roligt kommer jeg dog i gang igen. Jeg er jo ikke syg, og jeg har heller ikke brækket noget.

Jeg går igennem alle væskedepoterne og drikker cola hver gang. Jeg fylder lommerne med noget hver gang: gels, barer, frugt. Det resulterer i, at jeg løber rundt med to store pukler på ryggen, der hopper op og ned, hver gang jeg tager et skridt. Men jeg er bange for at gå ned på energi.

Puklerne på ryggen bliver tungere og tungere og fylder mere og mere i min bevidsthed. Jeg kan ikke abstrahere fra dem, og da jeg skal på toilettet, tømmer jeg alt indholdet i lommerne ud på gulvet. Barer, gels og frugt vælter ned på gulvet. Det var ikke småting, jeg havde hamstret.

Målet i sigte Cirka 25 km ude på løbet får jeg pludselig ud af øjenkrogen øje på min fantastiske Body SDSbehandler Henrik Friis. Jeg vidste godt, at han var i Alcudia, men ikke, om han ville komme ud på ruten. Jeg stopper op, kalder på ham og fortæller ham, at det hele er noget lort, og at jeg ikke aner, hvordan jeg nogensinde skal komme til målstregen. Henrik løber med mig de sidste 15 kilometer, og det bliver helt klart min redning. Vi småsnakker, og han finder hele tiden et nyt mål lidt længere fremme, som kan motivere mig til at fortsætte. For eksempel ham i det hvide tøj, der seriøst har skidt i bukserne – og ikke bare en

lille smule. Ham skal vi lige op og have fat i. Og sådan fortsætter det. Han hiver mig op et utal af gange. Fortæller mig små historier om sin egen tid som triatlet og minder mig om, at jeg skal trække vejret, når jeg piver for meget.

På forunderlig vis lykkes det pludselig at komme dertil, hvor jeg skal dreje til højre, hvis jeg skal til mål – og det skal jeg. Jeg skal dreje til højre.

Det skal jeg virkelig. Den er god nok. Jeg klarede det. Jeg kom dertil, hvor jeg mange gange i løbet af det forgangne år havde troet, jeg aldrig skulle komme, og endnu flere gange i løbet af dagen ikke har haft den fjerneste ide om, hvordan det skulle lade sig gøre. Mange gange undervejs har jeg mistet troen på, at det kunne lade sig gøre, og jeg husker mig selv på at nyde det det sidste stykke mod mål.

Aldrig har jeg kæmpet så meget, aldrig har jeg grædt så meget undervejs, og aldrig har jeg mentalt været så meget ude af kontrol. Charlotte og

coach er i målområdet. Henrik har fulgt mig hele vejen til mål, og han venter på den anden side.

Vi har på de sidste kilometer aftalt, at han lige kort skal behandle mig og løsne min krop op, når jeg er kommet i mål. og Men det er lige meget nu, for det gør ikke ondt mere. Hverken fysisk eller mentalt.

Efter afhentning af cykel og after racebag bevæger jeg mig tilbage mod hotellet med medaljen om min hals, en pose vingummier i hånden og coach ved min side. Alt er godt.

3/ 2014 TRIATLON magasinet 89

GE AR & LIR

GEAR & LIR Sund brownie Har du også en sød tand, men vil du samtidig gerne holde igen med sukkeret?

Prøve denne geniale opskrift på en sund browniemuffin, der smager næsten som originalen. Men også kun næsten.

Og er genial til mørke, kolde vinteraftener efter en god omgang træning.

Til to muffin 1 meget moden banan // 1 spsk crunchy peanutbutter // 40 gram mandler // 3 spsk god, ren kakaopulver // ½ tsk vanilliepulver // 1 æg // 50 gram god, mørk chokolade 70-85 % // Evt. hakkede nødder.

Sådan gør du: Blend alle ingredienser – undtagen chokoladen - med stavblender. Hak chokoladen groft og bland den i. Put dejen i to muffinforme og bag i 25-30 minutter ved 170 grader.

Kagen må gerne være lidt klæg efter bagning. Lad den køle af og ’sætte’ sig. Kan nydes med lidt skyr rørt med vaniljepulver.

Et par ’løse arme’ er geniale til en tur på cyklen i kulden.

Disse skønne ærmer i neon er fra DHB. Pris 166 kroner og kan købes her

Er du ikke så meget til jakker, når du træner udendørs, så er en vest genial til at holde kroppen varm.

Skøn og farverig – nok mest til pigerne – fra 2XU. Pris 599 kroner.

90 3/ 2014 TRIATLON magasinet

Epixgear er navnet på et topcool brand, der laver triatlontøj, som med garanti skiller sig ud fra mængden. Tridragterne koster 1.100 kroner, og for blot 1.695 kroner kan du få en custom dragt i fuld print. Inden længer kommer der også løbetøj. Find dem på www.epixgear.dk.

Det er koldt udenfor, men derfor kan vintersolen alligevel godt virke lokkende og få dig ud på en cykeltur. TRIATLON magasinet cyklede en tur i jakken og bukserne fra HUMANSPEED og er meget begejstrede. Tøjet holder dig godt varm uden at gøre dig svedig. Det sidder tæt, men er elastisk for maksimal bevægelsesfrihed. Og så er der praktiske reflekser til den mørke tid.

Pris for begge dele plus hue og sko-overtræk 1.500 kroner www.humanspeedshop.dk Er du ikke kun til løbebånd, og vil du gerne en tur ud i vintersolen, er vinterløbetights det helt rigtige. Disse fra 2XU sidder godt og holder dig varm.

Pris 1199 kroner.

ThoraxTrainer ThoraxTrainer introducerer en opdateret model med et nyt patenteret teflonbaseret skinnesystem, som forbedrer holdbarhed og funktionalitet.

ThoraxTrainer er det seneste år blevet populær blandt triatleter, og derfor introduceres ThoraxTrainer nu med nye TRI træningsprogrammer som hjørnestenen i den samlede træning. ThoraxTrainer har hjulpet mange triatleter, herunder en gruppe på fem danskere, som forbedrede sig med gennemsnitslig 1,5 time på irondistancen, samtidig med at deres træningstid blev reduceret med 40 %. Pris fra kr. 17.500. Læs mere på www.thoraxtrainer.com

3/ 2014 TRIATLON magasinet 91

FACEBOOK

VORES BEDSTE TRI-MOMENTER Her I den kolde mørke tid kan det være meget rart at blive mindet om, hvorfor vi gør, som vi gør. Derfor spurgte vi på Facebook efter jeres bedste tri-momenter. Og vi indrømmer gerne, at vi fik tårer i øjnene over flere af bidragene. Her er et lille udvalg – resten kan I se på facebook.com/triatlonmagasinet

92 3/ 2014 TRIATLON magasinet

3/ 2014 TRIATLON magasinet 93

94 3/ 2014 TRIATLON magasinet

3/ 2014 TRIATLON magasinet 95

96 3/ 2014 TRIATLON magasinet

www.issuu.com/rundenmark og

www.facebook.com/rundenmark Nummer 3, November, 2014 3/ 2014 TRIATLON magasinet 97

HER ER MIN KLUB Mette Lizzi Jørgensen, 27 år.

Hvilken klub er du medlem af? /Tri Club Denmark.

Hvorfor har du valgt at være medlem af en klub?

Fordi det giver mig en rigtig stor glæde at træne sammen med andre. Min baggrund som konkurrencesvømmer gør, at jeg føler, jeg udvikler mig og træner bedst sammen med andre. På en kold og mørk vinterdag betyder det alverden, at jeg ved, klubkammeraterne er der til at træne med.

For mig er det sociale aspekt ved sport rigtig vigtigt. Det skal være sjovt at træne. Det er være medlem af en klub gør, at jeg får et netværk og nogle venskaber, som jeg ikke ville finde andre steder. Når jeg træner op til for eksempel en ironman og ved, at klubkammeraterne går igennem de samme op- og nedture – det fællesskab finder jeg ikke mange andre steder.

Hvor meget bruger du klubben – og til hvad?

Jeg synes selv, at jeg bruger min klub rigtig meget. Jeg deltager i flere fællestræninger ugentligt. Klubben er forholdsvis stor, og der er rigtig mange træningsmuligheder. For eksempel har jeg mulighed for at svømme ti gange om ugen på et hold, der passer til mit niveau. Jeg deltager som minimum i en fælles løbetræning om ugen og cykling om sommeren. Vi har nogle superdygtige trænere, som gør alt for, at vi skal opleve fremgang i træningen. Herudover bruger jeg også min klub til at hente motivation og inspiration. /Tri Club Denmark er rimelig nytænkende, og der er ofte foredrag om alt, hvad der kan være relevant i forbindelse med triatlon. Herudover deltager jeg i flere sociale arrangementer, fordi det simpelthen bare er sjovt.

Hvad er det bedste ved ’din’ klub?

Det bedste for mig er, at der er så mange mu-

ligheder. Hvis jeg ikke lige kan nå til svømning mandag morgen, jamen så er det ikke noget problem, for så kan jeg bare svømme tirsdag, torsdag eller fredag morgen. Det samme gælder for løb og cykling. Det giver en utrolig fleksibilitet i forhold til min træning. Klubben er også forholdsvis ny, så der er gode muligheder for at komme med nye ideer og derved præge klubben. Derudover synes jeg, der er en god blanding af nye og gamle triatleter. Der er altid nogen, som kan give et godt svar på de spørgsmål, der måtte være. En anden ting, som jeg synes er godt, ved at er der er så mange i klubben, er, at der altid er nogen, som er friske på at lave noget. Der bliver hele tiden slået spontane træninger og andre spændende ting op i vores forskellige Facebook-grupper. Og sidst, men ikke mindst, så er der en kæmpe opbakning, når man er ude at køre stævner, fordi der altid er mange klubkammerater til start og på sidelinjen.

FAKTA Pris årligt: t1 - obligatorisk medlemskab: 200 kr. årligt t2 - junior: 1250 kr. årligt t3 - studerende: 1250 kr. halvårligt t4 - senior: 2500 kr. årligt TRÆNING HVER UGE Ca. 40 ugentlige svømmehold fordelt på fire niveauer med instruktører. Om sommeren Open Water næsten hver dag.

Fire ugentlige løbetræninger med instruktør.

Om vinteren køres der spinning lørdag og søndag i tretimers pas. Om sommeren er der ugentligt cirka fire udendørs cykeltræninger med instruktør.

Læs mere på www.tri-club.dk 3/ 2014 TRIATLON magasinet 99

VI HÅBER, DU HAR HAFT EN FEST - VI ER TILBAGE IGEN FREDAG DEN 16. JANUAR FØLG OS PÅ facebook.com/triatlonmagasinet og på @triatlonmag