Optimisten - nr. 2 maj 2021

Page 1

OPTIMISTEN Midtdjurs

Udkommer til pensionister og førtidspensionister under Kolind, Ryomgård og Nimtofte postdistrikter

NR. 2 - MAJ 2021 - 35. ÅRGANG


SPONSORER Margrethe og Johs. F. la Cours Fond Freka grafisk A/S Leif Ulrich la Cour, Hørsholm Birger Pedersen, Følle Gunnar Kolind, Kolind Lilly og Johs. Hougaard, Kolind Kirsten og Jørgen Sørensen, Ebdrup Knud Jensen, Ebdrup Ebdrupvejs Savværk v/ Tage Laursen Tove og Ejvind Ejlersen, Ryomgård Hans Jørgen Jensen, Ryomgård Centerrådet, Ringparken Pindstrup og Omegns Pensionistforening Inger Sjolte, Pindstrup Baldur B. R. Nielsen, Pindstrup Keiser Sko, Kolind Ældre Sagen, Midtdjurs Kolind Pensionistforening Læge Thorkild Boa, Kolind IFM - Hovedbestyrelsen Midtdjurs Lokalhistoriske Forening Motionsforeningen SAMSON Midtdjurs Pensionistforening Huset - Pindstrup

Indhold: Hvor har vi pensionister det godt!

3

Fra Kirken .....................................

4

Nyt fra Ældrerådet ........................

5

Fra Kolind ud i den store verden ...

6

Grethe Dammann Andersen .........

9

Min Bedste ................................... 11 Et landbohjem i 1940 .................. 13 Informationer til Seniorer og Borgere I Syddjurs Kommune ........ 16 Drømmerejsen ............................. 19 Skytte Jensens Rosa ....................... 23 Ældresagen ................................... 25 Optimisten er nu på de lokale hjemmesider .................. 26 Midtdjurs Pensionistforening ......... 27 Aktiviteter på RINGPARKEN .......... 28 Aktiviteter på VIKINGEGÅRDEN ... 29 Hvad er sommerdans ? ................. 29 Aktiviteter i ”HUSET” – Pindstrup.. 30 125 år gammel dåbskjole i Bregnet kirke .............................. 31 Højskoledag.................................. 31 Gurli Andersen - anmelder bog ..... 32

Næste nummer af Optimisten udkommer: fredag den 13. august Artikler og lign., som ønskes optaget i bladet, bedes sendt til redaktionen: Rita Mogensen, Maarupvej 40, 8560 Kolind rita.mogensen@gmail.com Anne Kirstine Langkjer, Ørnevænget 12, 8560 Kolind annekirstinelangkjer@gmail.com Deadline d. 21. juli

Tlf. 8639 5000 2

Forside: Forår i Marie Magdalene Foto: Kurt Soelberg

KØKKENCENTER

OPTIMISTEN - Maj 2021


OPTIMISTEN Midtdjurs

6HOYHMHQGH EODG Bugtrupvej 16, 8560 Kolind Udkommer 4 gange årligt

Hvor har vi pensionister det godt!

Ansvarshavende redaktion: Rita Mogensen Mårupvej 40, 8560 Kolind tlf. 51 28 24 70 e-mail: rita.mogensen@g.mail.com Anne Kirstine Langkjer Ørnevænget 12, 8560 Kolind tlf. 20 57 52 43 annekirstinelangkjer@gmail.com

Bestyrelse: Jørgen Sørensen, formand og sekretær tlf. 20 96 4979 e.mail: inga 85550@g.mail.com Rita Mogensen, næstformand tlf. 51 28 24 70 Ingrid Knudsen tlf. 21 73 56 33 Knud Jensen tlf. 86 39 21 66 – 23 46 72 61 Hans Peter Andreassen tlf. 20 97 02 63

Bestyrelsessuppleanter: Jytte Schmidt Kent M. Jensen

Revision: Kurt Simonsen Kent M. Jensen

Revisorsuppleant: Gunnar Jensen

Her i coronatiden. Vi skal ikke arbejde, hverken ude eller hjemme, vi behøver kun at handle det nødvendige for livets opretholdelse, resten kan vi handle på nettet og få leveret til døren. Nu har vi jo forskelligt temperament, nogle skal helst rejse, gå ud for at spise eller gå på værtshus. Men med fare for at blive betragtet som ”huleboer” vil jeg da godt indrømme, at det kan være trist, at sidde hjemme hele tiden, men det er godt, at kede sig en gang imellem. Det er vigtigt, at vi træner os op i at kede sig. For tankemylder skaber autentisk kreativitet i stedet for kopier og gør os i stand til at genanvende tanker i nye situationer - og det er på den måde, vi bliver klogere. Nu skal det jo ikke lyde som om jeg ikke føler med dem, som ikke har en omsætning, de der er sendt hjem, med en mindre indkomst, eller dem der er fyret og må leve af understøttelse, for det gør jeg. Selv om der er nogle job, for dem der vil deltage i test eller vaccinationer, eller det rengøringsarbejde, der er blevet meget af, i forbindelse med Coronaen. Selv om det går godt pt. (20/4) og de ”udødelige” mener, vi kan åbne det hele, er der desværre gået lidt skår i glæden, da der nu igen er en vaccine, der er sat på stand by. Men lad os nu håbe på, at det går glat med åbningen og når ferien er slut, så er vi på den anden side, og klar til at genoptage de vante sysler. Jørgen Sørensen

Kasserer: Lena Andersen Baunevej 19, 8581 Nimtofte tlf. 24 45 21 66 e-mail: baunevej@privat.dk

Øvrige medarbejdere: Daniel Andersen Karen Rasmussen Merete Andersen Leif Frandsen Oplag: 1.700 ekspl.

HUSK:

Se på dit kørekort og kontroller udløbsdatoen! Mange har en dato, der hedder deres 70 års fødselsdag, og så skal det fornyes. Det er meget let - ikke nogen læge ind over, men man kontakter Borgerservice på kommunen. Der kommer nemlig ikke automatisk besked på E-box eller lignende. Er det over 3 år siden, det skulle have været fornyet, skal man til køreprøve igen, og her kan især teorien og økonomien være en udfordring.

)UHND *UD¿VN $ 6 ± WOI

OPTIMISTEN - Maj 2021

3


Fra Kirken AF: GUNILLA NYGAARD KNUDSEN, KOLIND-EBDRUP-SKARRESØ

De uafsluttede slutninger Påskedag søndag d. 4. april i år lød der rundt omkring i de danske kirker ordene fra Markus evangeliet kap. 16 v. 1-8: ”Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.” Ved enhver begyndelse har der forud været en afslutning. Googler man sætningen ”enhver slutning”, dukker der som det første op: ”Enhver slutning er en ny begyndelse” og næste er: ”En slutning er en ny begyndelse”, som selvfølgelig er bagvendt af, hvad jeg skrev indledningsvist. Ofte tænker vi, at en slutning og en begyndelse lægger i tæt forlængelse af hinanden. Som en logisk følgevirkning. Forholder det dog sig altid helt således? For hvornår ved man egentlig, at noget er slut? Sådan helt afsluttet.

4

Påskedag med Jesus’ opstandelse prædikes også ofte, som begyndelsen på den afslutning vi efterlod langfredag, hvor Jesus døde. Der er dog også lørdag dagen, hvor Jesus er dødsriget. Dagen som er udspændt mellem afslutningen og begyndelsen. Der hvor de to tider er tæt sammenvævet med hinanden og hvor det er svært helt at skelne den ene tid fra den anden. Det er de uafsluttede slutningers tid. Hvad mener jeg mon hermed? Jo, de uafsluttede slutningers tid er et eksistentielt sted, hvor man fx enten har truffet en beslutning om forandring, men stadig hjemsøges af fortidens spøgelser eller fx der hvor man ikke selv har truffet beslutningen om en afslutning og skal leve i en sfære uden at få svar på de spørgsmål man har. Det kræver noget af et menneske at turde opdage, når noget har nået sin afslutning for at give plads i sit indre til en begyndelse. Det er uanset om det gælder at række sin hånd ud til nogen, man har brudt kontakten til eller om det er at sige farvel til drømme for sit liv om fremtiden. Men den tid der følger derefter, vil ofte ikke føles som en afsluttet tid. Stadig vil de uafklarede spørgsmål rumstere og ting vi muligvis aldrig får svar på eller måske bitterheden der nager over en uretfærdig behandling Hvordan kan man leve i sådan en eksistentiel tid, når man blot længes efter en afslutning. Egentlig er en begyndelse i sig selv hverken noget positivt eller negativt. Begyndelsen forstået som noget positivt er vel egentlig mere et udtryk for en længsel efter en forløsning eller en forsoning? Det at erkende at man står i de uafsluttede slutningers land, er et godt første skridt. Biblen taler ofte om tilgivelsen, som noget der indeholder en skabende og fornyende evne. Jesus sagde selv på korset langfredag Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Han lod tilgivelsens ord til mennesket være de nogle af de sidste ord, han tog med sig ind i døden og ind i de uafsluttede slutningers land om lørdagen. Samtidig er der værd at huske på, at efter Jesus’ opstandelse var han fortsat mærket af sine sår i siden og i hænderne. Der er noget meget menneskeligt og sandt i det vidnesbyrd. For vælger man at tage tilgivelsen med ind i de uafsluttede slutningers land, betyder ikke det nødvendigvis, at ens mærker fra fortiden forsvinder som dug fra solen eller, at man har glemt, hvad andre mennesker har gjort mod én eller hvad man selv har gjort. Tilgivelsen hjælper en i overgangen fra slutningen til begyndelsen. Ikke for at være helgener ligesom de kedelige Jesus karakterer fra film og som vandrer rundt uberørt af alt. Men for at gribe de små muligheder for forandring og igen at ane en begyndelse.

OPTIMISTEN - Maj 2021


Nyt fra Ældrerådet ”Mere værdig hjemmepleje” - Omsorg og nærvær i hjemmeplejen skal styrkes!

Syddjurs Kommune har fået tilsagn om godt 11 mio. kr. fra en pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. At styrke omsorg og nærvær i ældreplejen og udvikle en hjemmepleje, så den enkelte borger med behov for hjælp føler sig set, oplever at blive mødt med nærvær og modtager den omsorg, han eller hun har brug for, er helt rigtige initiativer, som Ældrerådet Syddjurs hilser velkommen. Målene er bl.a. at øge livskvaliteten og skabe mere sammenhæng i den pleje og omsorg, borgeren modtager. Kontinuiteten skal øges, sådan at antallet af forskellige hjælpere, som kommer i borgerens hjem, reduceres. Derudover skal borgeren have bedre mulighed for at få indflydelse på hjælpen, og der skal være mindre fokus på tid og mere fokus på behov. Ældrerådet er klar over, at der er tale om et projekt, som kræver omstilling og en stor indsats af personalet. Ældrerådet glæder sig over initiativet. Vi vil følge projektet og glæder os til at se fremskridt til gavn for borgere, som modtager praktisk hjælp, pleje og omsorg. Ældrerådet er blevet orienteret om organisering af projektet, herunder borgerinddragelse i et borgerpanel. Det ønskes at formanden for Ældrerådet indgår i borgerpanelet. Ældrerådet har ønske om, at yderligere et medlem fra rådet deltager. Det aftaltes at Ib Baastrup indgår.

”Den gode indlæggelse og udskrivelse”:

Ældrerådet har på sit møde d. 16. marts talt om, hvordan man sikrer en god indlæggelse på sygehus og en god udskrivelse, når man er færdigbehandlet. Det er vigtigere end nogensinde før, at der er styr på både indlæggelse og udskrivelse, for med ”Det nære sundhedsvæsen”, hvor borgere udskrives stadig hurtigere fra sygehus til eget hjem eller måske til en midlertidig døgnplads i Tirstrup, er det vigtigt, at den rette hjælp er klar, når borgeren forlader hospitalet. Ældrerådet hæfter sig særligt ved, at der fremover skal være fokus på borgerens funktionsevne (hvad kan borgeren og hvad kan han ikke), sådan at spørgsmålet bliver, ”hvad skal der til” for at borgeren kan komme hjem med den funktionsevne, borgeren har, – det vil sige, hvilken hjælp skal borgeren have fra kommunen for at kunne udskrives fra sygehuset. Den hjælp skal være klar ved udskrivelsen. Tidligere har der været tidsfrister med et fast antal dage, hvor kommunens hjemmepleje kunne forberede sig til modtage borgeren. Der skal fremover ikke være faste

OPTIMISTEN - Maj 2021

tidsfrister, men der skal være forberedelsestid, så kommunen bliver klar til at give den nødvendige hjælp ved udskrivelsen, så den bliver god for borgeren. Det er også vigtigt for Ældrerådet, at borgeren og de pårørende i størst muligt omfang inddrages i indlæggelses- og udskrivelsesforløb, så det bliver bedst muligt for den som udskrives. Den gode indlæggelse og udskrivelse er beskrevet i ”Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse”, som træder i kraft d. 1. juni 2021.

”Valgt til Danske Ældreråds Bestyrelse”:

Rita Stokholm Vinding er valgt til Danske Ældreråds bestyrelse som medlem for valgkreds 3 i Region Midtjylland. Rita Stokholm Vinding er næstformand i Ældrerådet Syddjurs samt med i forretningsudvalget Regionsældrerådet Midtjylland. Danske Ældreråd repræsenterer landets folkevalgte ældreråd og arbejder for at varetage Ældrerådenes interesser for en ældrepolitik, der bidrager til, at alle ældre kan få et godt liv.Danske Ældreråd har en bestyrelse bestående af formand og 2 næstformænd samt yderligere otte bestyrelsesmedlemmer – valgt af og blandt medlemmerne. Ældrerådets formål er at medvirke til at øge ældre borgernes indflydelse på kommunens ældrepolitik og varetage deres interesser. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Jf. retssikkerhedslovens § 30. Ældrerådet fungerer både som ældre borgernes talerør og som rådgiver for kommunens politikere på områder, som vedrører ældre. Det kan være i forhold til hjemmehjælp, forebyggelse, genoptræning, velfærdsteknologi, boliger til ældre, offentlig transport og meget andet. Rita Stokholm Vinding er dynamisk og en meget aktiv del af Ældrerådet Syddjurs, som kommer alle ældre til gode i Syddjurs Kommune. Ældrerådet Syddjurs ønsker Rita hjertelig tillykke med valget, vi ved du vil gøre et fantastisk stykke arbejde i Danske Ældreråds bestyrelsen. På Ældrerådet Syddjurs vegne Elsa Bannebjerg, formand. Ældrerådet håber at vi snart når til det punkt, hvor Aktivitetscentrene og selvtræning igen kan åbne. Ældrerådet ønsker alle en rigtig god sommer

Elsa Bannebjerg

5


Fra Kolind ud i den store verden De to redaktører mødes med Klaus Prüfer fra Kolind en dejlig forårsdag. Klaus har taget en flaske vin med, så det bliver et ”velsignet” møde. Han driver firmaet Den Jyske Vinskole. Klaus fortæller: Allerede som barn elskede jeg at gå i køkkenet og lave mad. Min mor foreslog derfor, at jeg skulle blive kok. Jeg stammer fra Rüdesheim, og så kom jeg i lære som kok hos et barnebarn til den tyske kejser Wilhelm i 1959-62. Jeg fik svendebrev som fransk kok fra Schloss Reinhartshausen ved Rhinen. Det var et fornemt sted, men den franske chefkok sagde: ”Tænk ikke på, hvor meget du bruger af dit og dat, bare det kommer til at smage godt”. Jeg dur derfor stadig ikke rigtig til at læse opskrifter og mandens råd betød at jeg fik 6 i teori, men 13 i praksis – det smagte altså godt.

Villa Sundblik i Kolind

Fine steder - lave lønninger

Og så var det ellers på hotelskole i Schweiz og Tyskland. Ja, Klaus kom faktisk aldrig i gang som professionel kok, men fik alligevel arbejde rundt omkring på de fine hoteller i Europas hovedstæder, gerne ”Ritz”, både i Paris, Rom, Madrid og Cape Town i Sydafrika og ofte i receptionen, hvor tingene skete. Som Klaus siger: ”Det var de fineste steder, men med de laveste lønninger.” ”Skal man ansætte en mand - fortæller Klaus - så er det bedre at ansætte en kok, for han kan sagtens arbejde som tjener, hvorimod en tjener ikke er meget værd som kok.” Han lærte Vibeke at kende et år, hvor han arbejdede på hotel Claridge i London. Om aftenen gik han til Cambridge-engelsk på aftenskole, og her mødte han købmandsdatteren fra Kolind. Hun lærte sig også engelsk, mens hun var au pair om dagen.

6

Bastille Dagen - Den Franske Ambassade

De blev gift i Kolind kirke og bosatte sig i første omgang i Luxenborg, hvor deres ældste blev født. Men svigermor, fru Signe Møller, syntes nu de skulle komme ”hjem”. Og her stod Klaus, og det eneste sprog han ikke mestrede var næsten dansk. Hans danske sprog var ifølge Klaus en katastrofe, og Vibeke og familien trak af og til på smilebåndet, når han forsøgte at udtrykke sig på dansk. Så han gik derfor på aftenskole for at lære sproget, og fik også enetimer hos skoleinspektør Jacobsen – og som modydelse skulle Klaus lære ham tysk. Det foregik i privaten, og det var svært, mindes Klaus, med endelserne der modsat tysk skulle sættes bagefter ordene. Men der blev terpet, ordene blev gentaget og gentaget, og så kunne Klaus jo give igen bagefter i hans indlæring af det tyske. Sproget er vigtigt, siger Klaus, det nytter ikke noget at sende breve fulde af stavefejl ud til kunderne.

OPTIMISTEN - Maj 2021


3 måneder blev til 50 år

Heldigvis behøvede dansk-kundskaberne heller ikke være perfekte på Hotel D’Angleterre i København. Her kom alle de andre sprog og det fine CV til sin ret. Titlen hed receptionskasserer, og det foregik iført smoking. Klaus boede hos tante Erna på Sortedams Dosseringen. Det var på 5. sal og tanten var en halv time om at komme ned ad trapperne, når der skulle købes ind og igen en halv om at komme op igen. I weekenderne var det med færgen hjem til Djursland. Ja, egentlig skulle Klaus bare have været her i 3 måneder, men foreløbig er det nu blevet til 50 år. Og tættere på Kolind kom Klaus da også, da han fik stillingen som receptionschef på Hvide Hus i Ebeltoft. Det var udmærket, men da firmaet Vigo (pølser og skinker) søgte efter en eksportchef slog manden til, og det betød rejser til både Frankrig og Tyskland. Lysten til selv at arrangere rejser blev vakt i begyndelsen af firserne, da forfatteren og eventyreren Jørgen Bitsch søgte en kontorchef. Klaus mindes hans chef havde en Mustang på 500 HK, som han meget gerne kørte meget stærkt i. Klaus turde ikke køre med ham: ”Og hvad med fartbøderne? - De er inkluderet i rejsens pris!” Lød svaret. Men så begyndte vinimporten at melde sig. De første kunder var Mejlgård, Det Gyldne Krus og Møllerup – hold op! Deroppe kunne de lave suppe! Nu importerer Klaus faktisk ikke vin længere, - han gider ikke se på flasker hele dagen! Men han arrangerer da stadig vinsmagning for Coop. Klaus satser på at blive boende i Villa Sundblik i Kolind de næste mange år.

Donau / VIP-gruppen på MS Primadonna

Vinrejserne

Vinimporten betød bl.a. rejser med mindre grupper til Mosel, Rhinen, Ægypten og Tunesien. Et land, der var virkeligt spændende, var Marokko, men muslimske vine sælger ikke rigtig, siger Klaus, nu handler det om rejser med mindre grupper på 10-15 personer, til nærmest hele verden. Klaus anslår, at han har arrangeret rejser for ca. 300 grupper gennem årene. Det er vildt imponerende! Et virkeligt paradis på jorden er New Zealand, ifølge Klaus, især Sydøen og dens natur, men Rusland og Krim er heller ikke ved siden af. Han har været ved den sidste zars slot med en stor gruppe på ca. 50 personer fra Københavns Købmandsforening. Det er bedst at besøge vinslottene uden for høst-sæsonen, ellers stresser man de arme vinbønder- så april, maj og juni er gode. Klaus regner med at arrangere rejser 5 år endnu. Til august efter corona gælder det igen: 12 dage med luksusliner – et hyggeligt 4*hotelskib til 120 gæster ned ad Rhinen, med masser af smukt at se og hvor man ikke går tørstig i seng. Man kan se hele Rhinen programmet på: www.denjyskevinskole.dk Klaus Prüfer kan efter aftale tilbyde, at deltagere tager mini-bussen fra Kolind til Billund den 4.8. med overnatning og spisning på ZLEEP. Måske er sådan en rejse interessant for nogle af Optimistens læsere?

OPTIMISTEN - Maj 2021

Hotel Ritz i Madrid

7


Oplev det enestående Rhinen

Gourmet Cruise

Sted- og sprogkendt rejseleder rüfer

sP Klau

05.- 16.08. 2021

Start/slut Billund lufthavn

4* Salonskib "Rhein Melodie" Inkl. 1/1-pension, udflugter og drikkevarer Detailprogram: Se www.denjyskevinskole.dk

Vi leverer gerne håndkøbsmedicin ud til alle Apoteksudsalgene fra Kolind Apotek

Fra 17.950.- kr.

pr. pers. i dobbelt kahyt

3% Optimistrabat ved betaling af rejsen den 28.05.2021

Rejseleder: Klaus Prüfer, Kolind Tlf. 2183 6985 pruefer@denjyskevinskole.dk

Kolind Apotek . Tlf. 86 39 21 55

Mdl. af Rejsegarantifonden siden 1979

STØT VORE ANNONCØRER !

Vi kender vores kunder

Find din næste håndværker i Optimisten

Book et møde med en af vores kompetente TE rådgivere. KIF KS IS

T RA

G

N

BA

Hør mere om den forskel, vi kan gøre for dig og din økonomi.

Kolind: 8630 3500

Kolind: 8630 3500 • Nimtofte: 8630 3560 Ryomgård: 8630 3580 Pindstrup: 8630 3570 • Ryomgård: 8630 3580 www.djurslandsbank.dk www.djurslandsbank.dk

8

OPTIMISTEN - Maj 2021


Grethe Dammann Andersen Grethe var født I Marie Magdalene, som yngst af 3. Hendes mor var datter af førstelærer og kirkesanger i byen, Henrik Pedersen Dammann. Hun var ugift og ernærede sig som teaterskrædder både i Aarhus og Ålborg. Grethe voksede op hos bedstemoderen, der boede i den aftægtsvilla, Bøgely, lærerparret byggede til sig selv, og som vi nu ejer. Gretes bedstemor døde, da hun var godt 7 år, og hun kom derefter til at bo hos sin noget ældre søster og dennes mand, der var lærer ved Ryomgård Realskole. Efter preliminæreksamen kom hun i huset hos lægen i Ryomgård. Som 18 årig flyttede hun til Aarhus, hvor hun kom på malerskole, drevet af maleren Frode Jørgensen, som hun senere blev gift med. Hun blev kunstmaler og porcelænsmaler. Hun og ægtefællen boede en årrække i Bøgely. Ægteskabet holdt ikke. I 1944 mødte hun Tures far Frederik, der var adjunkt ved Odense Katedralskole. Han var også modstandsmand og kom i koncentrationslejr. Han kom meget svækket hjem med de hvide busser, men restitueredes og genoptog sit skolearbejde. Parret boede i Odense, men beholdt Bøgely. Frederik døde i 1975, sandsynligvis på grund af de skader, han pådrog sig i KZ-lejren. Grethe blev ved med at male og skrive digte til det allersidste. Mange af digtene handler om barndommen i Marie Magdalene, ikke mindst naturoplevelser. Nedenstående er et lille udpluk af de mange tusind digte, Grethe har skrevet gennem årene.

(1914-1994)

På Bloksbjerg Hvem løber der på Bloksbjergs top, Hvad er det for et væsen? Han svinger med en mægtig krop Og tørrer sig om næsen. Jeg tror, det er en trold fra Fjeld, der løbet er fra skoven og farer rundt med knald og smeld på Bloksbjergs top foroven.

Åh nej, det er jo bare Jens, der løber efter hesten, og hestens reb har da imens vist sat sig fast i vesten. Nu fik han hesten fanget ind, Nu går den pænt og spiser. At man kan tage fejl i sind det denne troldsnak viser.

Rokkehjulets glade melodi Jeg kan endnu høre rokkehjulets lette snurren Når det mørkned i det lille gule hus Der lå så tæt ved skovens udkant Akærmet blidt af eg og bøge Høje graners, fyrretræers grønne brus.

Tekst, digte og billeder er modtaget fra Bodil Andersen, som er gift med Grethe Dammann Andersens søn. De bor til daglig i Nr. Lyndelse på Fyn, men kommer jævnligt til Marie Magdalene, hvor deres hus, Bøgely, kræver en del kærlig pleje og pasning.

Og jeg ser endnu to stærke hænder spinde tråde af det bløde, lette varme fåreuld. Lys er tændt i høje stager, ilden knitrer varmt fra ovnen, låner glans til hendes hår, som om det var af guld. Selv jeg sidder på en lille blå udskåret skammel Og ser med undren hvordan alt bli´r til. Ser på rokkehjulets skygger, der i stuens kroge danser Kedlen snurrer. Stormen raser stærk og vild. Hvor jeg mindes disse skumringstimers skønneverden, Når hun sang for mig, min lille bedstemor. Lærte mig at stave, læse og at karte spinde, tvinde og at elske alt det gode på vor jord. År er gået alt mens rokkehjulets milde stemme ej er død, men sover i sit hi. Så når livets uvejr raser, flygter jeg og bliver trøstet blidt af barndomsrokkens glade melodi.

OPTIMISTEN - Maj 2021

9


GÅ GODT

Eva Friis Statsaut. fodterapeut

Klinik for

fodterapi Ved statsaut. fodterapeut Mia Johansen Drammelstrupvej 3 . Tirstrup 8400 Ebeltoft

Tlf. 27 47 12 06 Der ydes tilskud fra den offentlige sygesikring samt Danmark gruppe 1+2. En fodbehandling omfatter:

Tlf. 4026 3600 eva.friis@mail.dk

de lokale foreninger err - meld dig ind i: Ældre Sagen - Midtdjurss Kolind Pensionistforening ngg

- behandlingen afsluttes med en god creme.

Midtdjurs Pensionistforening enning

UDEBEHANDLING EFTER AFTALE

Kapelvej 7 8560 Kolind

Støt

Fodbad, neglebehandling samt beskæring af hård hud og ligtorne.

Spec.: Bøjlebehandling af nedgroede negle, aflastninger og indlæg.

Eva Friis

Pindstrup Pensionistforening enning

+ MULIGHED FOR TILSKUD

10

OPTIMISTEN - Maj 2021


Min Bedste I modsætning til mange andre havde jeg ingen farmor. Det undrede mig lidt,- til gengæld havde jeg en Bedste – og hun var den bedste! Vi 6 børn vidste egentlig godt, at hun var vores fars mor, for en gang i mellem fik den mægtige enerådende herre for enden af spisebordet, en salut med glimt i øjet:”Åh, din snottede hvalp. Pas du på, jeg ikke gir dig en ræk med min kjæp.” Det med kæppen var et yndlingsudtryk, men hun mente det ikke. Til gengæld kunne den kæp med håndtaget skaffe hende alt, hvad hun ikke lige kunne nå på spisebordet.

Barndom i Tinnet Krat Bedste, Ane Kirstine var nr. 4, født 2 år efter søsteren Ane og fulgtes 2 år senere af søsteren Ane Katrine - det var ikke den helt store fantasi, man lagde for dagen dengang – længere henne i flokken kom der f.eks. også en Hermanda – kaldt op efter en død onkel Herman. Hun gik for at være lidt af en skønhed, den yngste af en børneflok på 9 (3 drenge og 6 piger). Bedstes far, Mathias, havde først en ejendom i Vonge og var bødker på mejeriet, men overtog så sin hustru Anes fødegård i Nr. Tinnet. Det er et meget smukt sted, dér ved Gudenåens udspring. Børnene plukkede bær i Tinnet krat og solgte dem på torvet i Vejle. Hjemmet var selvfølgelig fattigt. Bedste fik sin første julegave som 16 årig – det var et stykke sæbe- og der gik yderligere 2 år, før hun nænnede at bruge det. Der var heller ikke råd til underbukser- det var kun de rige piger, der så til gengæld syntes, det var sjovt at løfte op i de fattiges skørter. Jeg tror nu ellers, Bedste var glad for skolen, dér kunne man jo hvile sig ovenpå morgenmalkningen. Og hun kunne lige til sin død Ægyptens 10 plager og de 12 små profeter på remse. Og hun kunne læse håndskreven gotisk. Endnu i hendes barndom var folk på landet ret overtroiske. Troede f eks., at en klog mand kunne "gjør sig om" til en hare. En gang hun sprang over en grøft, sad en lille hare og trykkede sig nede i grøften og kiggede

OPTIMISTEN - Maj 2021

op på hende med sine røde øjne. Hun blev så bange, for hun troede jo, det var en klog mand. Bedste var faktisk en smule romantisk: Hendes yndlingssang var "Sig mig lille Karen", og hun var en stor fan af sangeren Victor Cornelius. Hun havde så en overgang forvekslet ham med Victor Cornelins, en skolebestyrer i Nakskov, som kom fra de Vestindiske øer og var ”neger”. Hun har været kvik nok i skolen, hun kunne sagtens hjælpe os børnebørn med lektierne. Jeg sad tit og læste højt for hende, og hun lyttede. Jeg husker især:”Lille Mis, der faldt i mælkespanden, men som fangede en mus til sidst” – da blev jeg overrasket: Tårerne trillede.

Ægteskab og børn

Selvfølgelig hed det ”ud og tjene” den gang, og Bedste kom i huset hos Jens Langkær - en 30 år ældre gårdmand. Til vores store overraskelse opdagede min ældste bror, at den første kom bare 4 måneder efter brylluppet. Vores far, uha som ellers nok var en moralens vogter, blev holdt op på de nøgne kendsgerninger: ”Øh-bøh, det var ude på landet. Man sendte ikke sådan uden videre bud efter præsten.” Bedstes mand ville vist helst sidde og læse bøger. Ifølge min far sad han om aftenen oven på spisebordet med en bog helt oppe under lampen for at få det hele med. Han fulgte med i fronternes bevægelser under første verdenskrig. Derfor hed deres hund også ”Foch”- kaldt op efter den franske marskal Ferdinand Foch. Bedste fik stemmeret i 1915. Hendes første afstemning gik ud på, om vi skulle sælge De vestindiske Øer. Hun stemte ”Nej” – for ”man skal aldrig afgive jord!”

Enkekone

Manden døde pludseligt og Bedste stod alene med 7 børn, hvor den yngste ikke var mere end 12 år. Hun forsøgte så at drive gården videre med hjælp af sønnen Mathias, men han havde ødelagt sin ryg ved et styrt på motorcykel, så han magtede ikke i længden det hårde fysiske arbejde. Jeg tror, han var yndlingssønnen. Bed-

11


ste glemte aldrig, da hun efter ulykken blev vist ned i kælderen på Vejle Sygehus:”Ja, dér ligger han! Han er sgu ikke meget værd!” lød det tørt fra overlægen. Da min far som nybagt cand.teol. friede til min mor under et luftangreb på en bænk på Dalgas Boulevard i København mange år senere, måtte han samtidig tilstå, at han havde lovet Bedste, hun kunne bo hos ham. Hun havde det ikke let, hun havde ladet en anden søn få gården billigt, mod at hun skulle bo på aftægt i en hjørne af huset. Men gik Bedste en tur i haven, så gik svigerdatteren demonstrativt og rev bagefter, og tog Bedste askeskuffen ud, gik hun klagende og fejede efter hende.

Årene i Hunstrup præstegård

Så den 10. juni 1945 flyttede Bedste med ind i Hunstrup præstegård i Thy. Nede i Hunstrup by boede der de første år en kone, som havde født 22 børn, hvoraf de 20 levede. Hendes yndlingsudtryk var: ”Det var da li' godt svær!” Hun havde hørt, at fars mor var flyttet ind på præstegården. Den første tid have far og mor kun én cykel, som de havde lånt, så mor sad bag på. En ny præst er jo altid godt samtalestof, og det her havde konen med de 20 børn hørt men helt misforstået, hun troede, det var bedstemor, der sad bag på: "Det var da li' godt svær at hun ka hol' sig fast, den gammel jen". Min mor kan huske, de som forlovede besøgte Bedste dér i Hvejsel: Min far fik 18 spejlæg, min mor fik kun 2, men på sit dødsleje, sagde Bedste, at det var de nemmeste 29 år af hendes liv. Hun havde alle dage frygtet Alderdomshjemmet – det stod for hende som var det fattiggården. Det blev til mange år, min far og mor nåede forbi sølvbryllup – og alle årene sad Bedste med ved bordenden. Far ville egentlig gerne, hun skulle have en ny omgangskreds deroppe i Thy, og folk var også flinke til at invitere hende med, men som Bedste sagde:”Det kan ett betål sæ, Æ dør snår.” Hun holdt Vejle Amts Folkeblad, alene for at kunne følge med i dødsannoncerne. Hun var meget nøjsom. Min mors risengrød havde det med at blive temmelig ”rød” juleaften, men Bedste sad trolig og skrabede gryden- hun spiste ”skåwer” hed det sig. Bagefter fik hun så det bedste på hele gåsen, nemlig GUMPEN! Og så havde hun sin stue i den ene ende af huset med kallaer i vinduerne, rød plyssofa og amerikaner-ur på væggen og en skænk med maltbolsjer og mariekiks i skufferne, omgivet af strømper, der skulle stoppes. Far og mor havde en barnepige og vi børn havde en rigtig ven og allieret. Fluerne have en særlig forkærlighed for hende, om sommeren sad hun med fluesmækkeren og forsvarede sig det bedste, hun kunne, men hendes slag var uden kraft, mange af fluerne livede op igen og begyndte på ny at surre. Hun læste gerne kriminalromaner, men kom altid tøffende op i den fælles stue om aftenen for at se fjernsyn og være sammen med os andre. Så sad hun lidt bagved

12

2 gange Anne Kirstine

i sofaen og hæklede hvide bomuldssengetæpper – hvad hun dog har hæklet af hvid bomuldsgarn nr. 10 – sikkert op mod 50 – til børn og børnebørn. Engang så min lillebror pludselig, hun begyndte at hælde stærkt til den ene side, og han tænkte: ”Hjælp, nu dør Bedste!” Men der lød bare et ordentligt ”skrald”, og så rettede Bedste sig op og hæklede videre.

Vi elskede hende, hun var altid på vores parti.

Hun havde mange talemåder, f.eks:”La’ wos no se!som han såe den blind’ te den døw.” En, jeg stadig ikke forstår var denne: ”Ja, no står wi dær’- som Mads ve’ æ skaller!” Det var vist, når noget blev svært. Egentlig var hun en stor diplomat, spurgte vi efter hendes mening, og hun ikke var enig, så hed det:”Æ sæjer ingenting, Æ ska’ ett ha min nies i klemm.” Min allerførste vinterjakke som ikke var arvet, fik jeg i Thisted hos Campen for 59 kr., den var mørkeblå og vatteret. Hvad synes du, Bedste? -”Æ sæjer ingenting……..” Næste morgen var den væk, vi ledte, men jeg måtte afsted i en gammel sommerjakke og frøs bitterligt. 3 dage senere fandt min mor den under gruekedlen, stoppet ind mellem nogle aviser, da hun skulle fyre op til vask. Vi sagde ingenting, men der var tydelige mærker efter duppen af en stok på foret. Bedste gik nemlig med stok, blåternet forklæde og sorte spartasko. Håret var flettet og sat op i knold. Det eneste der ændrede sig gennem årene, var faconen på hendes briller, ellers lignede hun sig selv- lige til det sidste.

Bedstes sidste ord

Og det var så nede på besøg hos en datter i Tyrsting, hun blev syg. Da læste jeg på Århus universitet, og vi besøgte hende for at sige farvel. Hun blev slæbt ind i stuen og lagt på en ottoman. Ved siden af sig havde hun et gammelt billede af hendes egen mor, fjernsynet med nyhederne kørte i baggrunden, og vi holdt nøje øje med hendes vejrtrækning – der var længe imellem, nu var hun da vist død? Så kom det dernede fra: ”Ham Nixon, han er da vist en værre skiderik.” Hun havde ligget og lyttet til det sidste nyt om Watergate. Det blev altså ikke Bedstes sidste ord, to dage senere fik hun besøg af lillesøsteren Hermanda, og bagefter sagde hun:”Go’nat, det hår wet en dæjli då.” Anne Kirstine Langkjer

OPTIMISTEN - Maj 2021


Et landbohjem i 1940 - som jeg husker det -

Af Knud Jensen Når jeg har fortalt mine niecer og andre unge mennesker om min barndom kan de slet ikke forstå, at man kunne overleve på de betingelser, der den gang herskede i de små hjem rundt omkring i hele Danmark, ikke kun på landet. I denne beretning fortæller jeg om det jeg kan huske fra mit barndomshjem i et husmandssted på Bugtrup mark ved Kolind. Mine forældre købte ejendommen på 18 tdr. land i 1934, og jeg blev født i 1935. I 1937 kom min bror Vagn og i 1939 Arne. Ejendommen bestod af et hvidkalket stuehus og en stor bygning, der indeholdt kostald, svinestald, hestestald, lade, hønsehus og tørvehus. Desuden var der et gammeldags das bagved hestene. Toiletpapiret var de gamle numre af Randers Dagblad. Når vi skulle derud om aftenen, var vi altid to. På et tidspunkt fik vi en lommelygte med, for der var jo mørkt. Når man fra gårdspladsen gik op ad trappen kom man ind i bryggerset med cementgulv. Lige indenfor døren stod et bord med plads til redskaber, fodtøj og andre ting og sager. Der var en stige op til loftet, hvor der blev opbevaret korn, og desuden stod der en rulle med kampesten deroppe. Vi fik ordre til at lemmen øverst altid skulle være lukket, for ellers gik kattene derop og besørgede i kornet. Det skete nu at vi glemte det og så skældte far ud. Under stigen hang der af og til nogle net med knapost. Det lavede mor af kærnemælk tilsat kommen, og så hang det der og dryppede af. Efter et lille besøg på loftet går vi igen ned i bryggerset. Det mest iøjnefaldende var gruekedlen, som blev brugt til tøjvask. Der skulle fyldes op med vand fra den udendørs vandpost, når der var storvask, og derefter tændtes så op under kedlen, så vandet kunne opvarmes. Det var et slidsomt arbejde for mor, men hun var altid alene om det. Far fyldte dog vand i gruekedlen. Det varme vand efter vasken gik ikke til spilde. Den stor zinkbalje blev fundet frem og så kom vi børn i bad inde i køkkenet. Når vi var kommet i seng brugte mor og far det sidste vand til at bade i. På væggene i bryggerset var der knager til tøj. Jeg tror ikke der var lamper i bryggerset. Elektrisk lys fik ejendommen først i 1948. Ellers brugtes der petroleumslamper i både køkken, soveværelse og stuerne. I 1961 blev der indlagt vand i huset, men vasken foregik stadig i gruekedlen, indtil der kom oliefyr, men der skal vi helt hen omkring 1970. Jeg mindes dog at mor stod

OPTIMISTEN - Maj 2021

og gnubbede tøj på et vaskebræt i en træbeholder, men det var måske klatvask! Fra bryggerset gik man ind i køkkenet. Det var malet i blå farver. Lige indenfor døren stod en taburet med en vandspand og et potmål ved siden af. Det drak vi vand af, og vi blev ikke syge! Den der tømte spanden skulle gå ud til pumpen i gården og fylde den op på ny. Det gik vi drenge meget op i og forsøgte at snyde, så som regel måtte mor fordele opgaven til os. Til venstre var der et nedsænket spisekammer. Det var meget værdifuldt, da der ikke var tænkt på køleskabe i 1940. Sammen med kælderen var der god plads til at gemme madvarer i længere tid. I 1961 lavede min bror Vagn toilet med bruser i spisekammeret. Døren fra køkkenet blev lukket og en ny dør lavet fra bryggerset. Så var der kun kælderen tilbage til spisevarer sammen med en frostboks i Skarresø Frysehus. Hvornår der kom køleskab husker jeg ikke. Det mest iøjnefaldende i køkkenet var det store sorte komfur. Det gav en god varme, for der var næsten altid ild i det. Foruden de tre kogehuller med aftagelige ringe var der bageovn og en beholder til varmt vand. Der blev hovedsageligt fyret med tørv. Vi drenge hjalp dog til med at samle grankogler til komfuret. Det var spandevis vi bar hjem til mor, og af og til fik hun et lidende udtryk i ansigtet når vi kom slæbende med koglerne, for de futtede alt for hurtigt af og der var ikke megen varme i dem. Jeg husker ikke hvornår komfuret blev afløst af et gaskomfur, men det har nok været i begyndelsen af 60'erne. Et langt køkkenbord stod under vinduet ud mod gården. På en tidspunkt blev der lavet en plade, der kunne trækkes ud, så tre personer kunne sidde og spise. Som regel spiste vi dog inde i stuen. En dør førte ind i soveværelset mod nord. Foruden den store dobbeltseng til mor og far var der et stort skab samt to små senge til min bror og jeg. Min bror Arne sov mellem mor og far i deres seng. Over sengen var der et stort billede af Jesus. Det havde mor og far fået i bryllupsgave. Først i 1945, da jeg var 10 år blev der bygget et stort værelse til vi drenge på loftet, og allerede i 1946 var

13


Mads Svith Bengtsen

Jan Nørager Sørensen

Helga Olafsdóttir Simonsen

Det er svært at tale om døden. Vi taler om den hver dag og er klar til at hjælpe dig med en god afsked

Markedsgade 49 · 8500 Grenaa sorenronde.dk

At have taget stilling til“ Min sidste vilje” betyder ofte stor lettelse - både for den, der har taget stilling, men også for de pårørende. Vi hjælper gerne, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an.

Århusvej 37 · 8500 Grenaa bedemand-grenaa.dk

Døgntelefon:

Døgntelefon:

86 32 13 11

86 30 02 77

RØDE KORS BUTIK RYOMGÅRD $OW L (/ LQVWDOODWLRQ 'DWD LQVWDOODWLRQ ,QWHOOLJHQWH ,QVWDOODWLRQHU

Støt vore annoncører - de støtter os

Genbrugsbutik på Jernbanegade 12. Tøj, nips, møbler og meget andet. Åbent hver dag undtagen søndag.

,QGXVWULYHM 5\RPJnUG 7OI U\RPJDDUG HO#U\RPJDDUG HO GN ZZZ U\RPJDDUG HO GN

rødekors.dk

70 22 70 26

SE MERE PÅ

WWW.FREKA.DK

ٚ SKILTE ٚ TRYKSAGER ٚ BILREKLAME ٚ REKLAMEARTIKLER ٚ ARBEJDSTØJ MED LOGO

14

OPTIMISTEN - Maj 2021


der igen optaget i soveværelset, da der kom tre piger i hastig rækkefølge. Ved min konfirmation i 1949 blev soveværelset ryddet og der blev dækket op til fest derinde. Der kunne sidde 23 gæster og de fik tre retter mad lavet af kogekonen Anna Mikkelsen ude i køkkenet. Ellen Sørensen, der i dag ejer huset, kan ikke forstå hvordan vi kunne være over 20 personer derinde. I dag er der badeværelse i det gamle soveværelse. Fra køkkenet førte en anden dør mod øst ind i dagligstuen. Der sad vi for det meste rundt om spisebordet, for der var den store petroleumslampe, og det var som før skrevet først i 1948, vi fik elektrisk lys. I stuen var der foruden bordet et stort dækketøjsskab, en gammel armstol arvet fra min bedstemor, en chaiselong, nogle spisebordsstole og et skrivebord. I hjørnet stod kakkelovnen, og den var der ild i hele vinteren. På skrivebordet stod radioen. Den fungerede ved hjælp af en akkumulator og et batteri, så den måtte kun åbnes til radioavis og lidt musik, da et batteri og en opladning af akkumulatoren kostede mange penge. Om aftenen sad vi omkring bordet og læste eller legede, mor sad med håndarbejde og far læste. Somme tider kunne vi få ham til at tegne for os. Hvis der kom gæster krøb vi drenge ned under skrivebordet og lyttede til de voksnes visdomsord. Vi kunne aldrig finde på at blande os. Når vor nabo Niels Ølholm kom på besøg satte han sig i armstolen, tog en cigar frem, brækkede den over og satte den ene ende i piben og pulsede løs, Det sad vi og fniste over. Jeg husker også flere aftener i 1945. Der var tyske tropper i skoven, og af og til kom en tysk officer ind og ville spille mølle eller dam med far. Han tog sin frakke af ogg hængte Så spillede g revolverbæltet over stoleryggen. ygg p drenge musestille på.. Af o ogg ti de, me de, de mens ns vvii dr dren enge en g ssad ge ad m uses us esti es tilllllle ti e ogg ssåå på p till

pegede han på radioen, og sagde England. Vi kunne ikke tage BBC, men han hørte radioavis fra Sverige og sad og nikkede. På det tidspunkt anede han nok, hvor det bar hen. Mod nord førte en dør ud i entréen. Der var et stort tøjskab og en bogreol. Den pæne yderdør blev kun brugt, hvis der kom gæster, og det var ikke så tit. Men så snart vi drenge begyndte at læse, fik vi øje på bogreolen, for der var jo bøger. Det var mest Morten Korch og Lars Nielsen, men vi slugte alt. Også på loftet lå der gamle bøger fra mor og fars barndomshjem, og dem gik vi også på opdagelse i. Fra dagligstuen førte en dør ind i den pæne stue mod syd. Lige som entréen blev denne stue heller ikke brugt ret meget. I juledagene var der altid ild i kakkelovnen, og hvis der kom gæster, blev der tændt op om formiddagen, så der kunne blive varmt. Så fik vi drenge lov at gå derind så snart varmen var ved at komme, og det var en fryd. De første år mor og far boede på ejendommen var der ingen møbler i stuen. Det var der ikke råd til. Men lige før krigen købte de fire brugte kurvestole med hynder samt et sofabord inde ved møbelhandler Danielsen i Kolind. Det var stor luksus. Senere blev de skiftet ud med nogle tunge, men magelige stofmøbler. Omkring 1970 blev der købt oliefyr og indlagt centralvarme i huset. Kort derefter blev væggen mellem de to stuer revet ned, så der kun var en stue. Her i 2021 er huset ikke til at kende fra dengang. Men denne beretning er jo også 80 år gammel. Heldigvis er der mange, der lige som jeg har skrevet om deres barndom, så der er utallige beretninger om de ”gode gamle dage” gemt for eftertiden.

Ellen, gammel kromor, som nu bor i huset, siger: "Selvom der ikke er sket de helt store omvæltninger, siden Knud boede her, tænker jeg hver gang, jeg kommer hjem fra besøg (uanset om jeg har været på et slot eller i et fantastisk hus): Hvor er jeg dog heldig, at det lige netop er mig, der bor her! Jeg elsker dette sted!!!!"

OPTIMISTEN - Maj 2021

15


INFORMATIONER TIL SENIORER OG BORGERE I SYDDJURS KOMMUNE Af Helge Laursen Jeg har hermed fornøjelsen af at byde jer velkommen til den maj-udgave af Informationer, som vil bære præg af de oplevelser, jeg har haft, tips til en mere rørig hverdag under Coronaen, samt andre små indslag. GOD LÆSELYST.

TV- træning…

…er ikke, som det kan lyde træning i, hvordan man bliver bedre til at se tv. Tv-programmet ”Vi træner” på tv-kanalen DK4 er et tilbud til alle om at træne hjemme fra stuen. Forskning viser, at et kvarters effektiv tv-træning kan øge livskvaliteten og nedsætte risikoen for både fysisk og psykisk sygdom. Blot 14 dage med nedsat bevægelse gør, at kroppens muskler skrumper, man får mere af det farlige fedt omkring organerne og en forhøjet risiko for at udvikle forstadie til diabetes. Tv-træning kalder man funktionel træning og styrker kroppens naturlige bevægelser. Det smarte ved den form for træning er, at alle kan være med og kræver ingen særlige redskaber. Derfor er der al god grund til at få aktivitetsniveauet op, hvis du har været for inaktivitet her under Coronaen og hvis du fortsat er utryg ved at besøge motionscentrene som åbnede op igen d. 6. maj. Godt nok begyndte tv-træning på DK4 anden påskedag, men du kan stadig nå at være med. ”Vi træner” ruller over skærmen alle hverdage frem til juli fra kl. 14.00-14.25.

En søfarer ønskede fred

Den berømte norske eventyrer Thor Heyerdahl (19142002) var frustreret over, at der stadig var krig på kloden. Det er der desværre fortsat i dag mange steder i verdenen, blandt andet i Afrika. Han begreb ikke, at vi mennesker ikke kunne finde ud af at leve fredeligt sammen. Og ved at samle mennesker på tværs af lande, kulturer og religioner ville han vise, at på hans mange opdagelsesrejser med besætningsmedlemmer fra hele verden, at man sagtens kan sam-arbejde og fungere sammen uanset baggrund. Læs eller genlæs den norske eventyrs fantastiske oplevelser fra ekspeditioner i Polynesien (1937-1938), Kon-Tiki (1947), Galapagos (1952), Påskeøen (1955-1956), Ra (1969-1970) og Tigris (1977-1978). Særlig kendt blev han for Kon-Tiki

16

-ekspeditionen som havde til formål at bevise, at indianske folk har rejst på Stillehavet via balsatræ-flåder – altså at der var kontakt mellem de asiatiske og sydamerikanske befolknings-grupper. Det lykkedes for ham at sejle turen, men ikke helt at overbevise sin teori. Seneste nyt på det område er, at der i 2020 blev bekræftet fund af DNA som delvis giver Heyerdahl ret i, at der er rejst mennesker fra Sydamerika til Polynesien.

Åh ord

I denne moderne verden ser man mange gange artikler i dagblade og ugeblade samt på ny-hedskanalerne, ord, vi som ældre aldrig har hørt om eller set skrevet før, og derfor ikke aner hvad betyder. Det er der bod for på www.ordnet.dk som opdateres måned for måned, så du kan få forklaring på netop det ord, du ikke kender.

Den ubrugelige trappe…

… som forbinder fodgængere med Løgtenvej og en tunnel er desværre ubrugbar for de borge-re som er gangbesværede. Det kan være ældre, cyklister, barnevogns gående og mennesker med rollatorer. Efter henvendelse til kommunens ansvarlige på området, havde jeg et møde med den ansvarlige ingeniør i oktober 2020. Ingeniøren kom med forskellige forklaringer om, at der ikke er plads til en brugervenlig rampe, som ville betyde, at de nævnte borgere ville kunne komme til og fra Løgtenvej uden smerter og besvær. Det er ærgerligt, at det arbejde som kommer fra tegnebordet, ikke viser det hensyn, det burde.

Sygeplejen

Sygeplejen Syddjurs tilbyder sygepleje til alle personer uanset alder og boform, i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor en sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Sygeplejen ydes som midlertidig hjælp og kan udføres i kommunens sygeplejeklinikker, men kan også foregå i eget hjem. Det er gratis at modtage kommunal sygepleje og der stilles sygeplejeartikler til rådighed, afhængig af dit behov. De udfører et fremragende stykke arbejde. Læs mere på www.seniorsyddjurs.dk/sygeplejen

Ensomhed…

…er et massivt samfundsproblem, der påvirker over 300.000 ældre. Især dem med en dårlig økonomi og gruppen af børn og unge er stigende. Og naturligvis har Coronaen ikke formindsket denne problematik. Kontakt en af de

OPTIMISTEN - Maj 2021


mange organisationer f.eks. Ældresagen, Folkebevægelsen mod ensomhed, Realdania eller kontakt nogle af lokale ældreforeninger, når Coronaen igen tillader social kontakt. Hvad du kan gøre i mellemtiden, mens vi håber og venter på at gå en bedre tid i møde, er at hilse på de mennesker, som du møder i supermarkedet og på gaden, for bare det at hilse på et andet menneske, gør, at man føler sig set. Det koster ingenting!

Minder fra kulturmøder

Jeg har rejst rundt i verden med min familie og mødt mange forskellige folkeslag. Og der er oplevelser som vi aldrig helt glemmer. Det er minder som kommer til mig, når jeg sidder i sofaen og ser rejseprogrammer eller nyhedsudsendelser fra alle steder på kloden og husker, at der har vi været og mødt mennesker, som godt nok var forskellige, men som formåede at efterlade et blivende indtryk. Af de mennesker som jeg mødte i Kuwait som værkfører på møbelfabrikken KUFUMA fire års ophold, var kvinder og mænd fra 8 nationer, de arbejdede som syersker og møbelpolstrere. De var utrolig venlige og blide mennesker. For at holde omkostningerne nede boede de fleste 5-6 personer sammen i en lejlighed - kvinder og mænd hver for sig, overskuet blev sendt hjem til deres børn, hustru eller mand. De blev hentet i busser i forskellige boligområder og kørt på arbejde, hvor arbejdstiden var otte timer i 4 dage, 4 timer torsdag og fri om fredag som er helligdag i de muslimske lande. En indisk medarbejder kom og spurgte om 3 ugers ferie, som jeg gav ham og spurgte, hvad han så skulle i sin ferie: ”Jo, min kone er blevet gravid.”. ”Nå”, spurgte jeg ”hvor længe siden er det, du sidst har været hjemme?” ”3 år siden” svarede han og rejste næste morgen. Jeg var en af de få udlændinge, der havde et godt forhold til de arabiske ejere, på trods af, at deres opfattelse af livet var et helt andet, hvor et stort forbrug af enorme kapitaler af penge stod i klart centrum. F.eks. var der ude i ørkenen placeret stalde med ca. 150 væddeløbsheste som blev brugt på travbanen. Der måtte ikke spilles på løbene, men det foregik alligevel på tribunerne, hvor der blev spillet om luksusbiler. Den store forskellighed i verdens kulturer er fantastisk at opleve – også på Stillehavets øer, hvor det kan være nærmest håbløst at sælge et ur. De lokale ved, hvad klokken er ved at se på solens position på himlen, og de kender ikke til den stress, vi oplever i vores moderne samfund, hvor alt skal gå stærkt. Jeg mødte en ung dansker, som også har oplevet den afslappede kultur, der hersker på blandt andet Cook-ørerne, som ved ankomsten spurgte taxachaufføren, om hvad klokken var. Der gik noget tid, hvorpå chaufføren svarede: ”Aner det ikke, bare jeg får min melon i dag.”

Cyklen…

… er en beskattet ven og et ca. 200 år gammel uundværligt transportmiddel for de fleste mennesker. Det er meget opløftende at næsten alle bruger

OPTIMISTEN - Maj 2021

styrthjelmen. Men som fotoet viser bruger en del unge mobilen med en ene hånd og så er det, at uheldene sker. Med tanke over, hvor alvorlig skade der kan ske til hjernen, hvis hovedet rammer asfalten, skal der lyde en opfordring om at køre cykel, når du cykler, ligesom at køre bil, når du kører bil.

Av!

Vidste du, at lilletåens vigtigste funktion er at kontrollere, at alle husets møbler står det rigtige sted!

Google earth

Vil du se detaljerede billeder af vores res jordklode, starter du søgningen på www.google.dk/intl/da/earth Det er altid ret spændende at se sin egen bolig fra luften og klikke videre hen ad gaden. Endnu mere spændende kan det være at gense et af de steder, du har besøgt påå dine rejser. Du kender måske adressen på en ven eller familiemedlem som du ikke har besøgt, og her kan du se, hvordan det ser ud, hvor denne bor.

Farvel

Når vi rejser udenlands, som vi i skrivende stund ikke har mulighed for, er et af de få ord, man når at få lært sig, farvellet. Dem er der et par eksempler på: • Spansk - Adios Udtales: AH-DEE-OHSS • Japansk - Sayonara Udtales - SI-O-NA-RA

• Russisk - Do Svidaniya Udtales: DAH SVEE-DAH-NEE-YAH

• Tysk - Auf Wiedersehen Udtales: AUF-VI-DAZE-EN • Kinesisk - Zaijian Udtales: ZAY-GI-IN • Italiensk - Addio Udtales: AH-DEE-OH • Græsk - Antío Udtales: AN-TEE-OH Fra mit og min hustrus besøg på Fiji-ørerne i Stillehavet lærte vi, at BULA betyder så forskellige ting som hej, god dav, hvordan går det, godnat, godmorgen og det blev altid modtaget med et Bula tilbage og et smil fra de glade mennesker. Hele artiklen fremkommer ikke i OPTIMISTEN men kan læses på www. Rosenholmeren.dk God læse lyst. Med opfordringen om at huske solcremen og rigeligt med væske i sommervarmen ønsker jeg alle læsere æsere en fortsatt rigtig god sommer. En venlig hilsen

Helge Laursen Ahornvej 33 8543 Hornslet Tlf. 86 99 61 87 tempo@webspeed.dk

17


OTTO SØRENSEN Gratis P-plads lige ved døren Café m. gratis kaffe og the Hovedgaden 51

.

8410 Rønde

Tlf. 86 37 10 88

edlemmer 10 % rabat til m ninger re af pensionistfo

Nyt Syn Auning

Centervej 10 . 8963 Auning Tlf. 87 86 95 23

Din lokale bedemand Jeg er der for dig!

Begravelsesforretning Torvet 19 8500 Grenaa bedemand@betinapape.dk Jeg svarer hele døgnet:

93948812

Mad ud af huset Smørrebrød

Rekvirer brochure Bugtrupvej 7 . 8560 Kolind Telefon 86 39 25 50

ggeligt

Diskret & omhy

onligt

Træf mig pers Jeg kommer

til dit hjem

www.bedemandbetinapape.dk

Venindesnak Skal du med til Lises 39 års fødselsdag? Ja, selvfølgelig, det er jeg da hvert år!

HONDA

4056 8276

SPECIALVÆRKSTED ØSTJYLLANDS STØRSTE UDVALG alt inden for skov, have, park, værktøj og landbrug

Midtdjurs Traktorlager A/S

Tøstrupvej 50 8581 Nimtofte Tlf. 8639 8488

Besøg vores webshop på www.midtdjurstraktorlager.dk

KIRKENS KORSHÆRS GENBRUGSBUTIK NIMTOFTE

www.plougmann-auto.dk

KirstenRen

Vi sælger tøj, møbler og isenkram Kirkens Korshær er en del af Folkekirkens frivillige sociale arbejde. Vores åbningstider er: Mandag - fredag: 13 – 17 Lørdag: 10 – 13

Alm. rengøring tilbydes Medbringer selv grej + klude Stabil, glad, altid mig - tæt kundekontakt

PERSONALET KIRKENS KORSHÆRS GENBRUGSBUTIK Torvet 1, NIMTOFTE Telefon 87 74 66 61

kirsten.ren@hotmail.com

18

Tlf. 86 33 93 11 E-mail: plougmann-auto@mail.tele.dk

v. Kirsten Poulsen

22 30 09 04 OPTIMISTEN - Maj 2021


Drømmerejsen Af Else og Knud Vorbjerg

– del 5

Det blev en fantastisk flot flyvetur til Lima, Peru i klart vejr og storslåede bjerge med sne på. Vi landede i meget varmt vejr, nede ved havets overflade og med solen lige i lod ved middagstid. Efter de sædvanlige forsinkelser i lufthavnen, blev vi kørt ud til en meget fin Country Club, hvor vi skulle bo i små hytter i 3 dage. 2 timer efter ankomst var der opvisning på en flot grøn plæne. Blot en skam at græsset var langt og skrånede, så vi havde nogle problemer. Men det værste var dog omstillingen fra den tynde luft i Cusco, og den normale luft her. Vi blev et ret amputeret hold. 4 piger og 4 drenge måtte udgå fra opvisningen pga. vejrtrækningsproblemer og dårlige maver. Det var faktisk ikke sundt at lave opvisning, så kort tid efter at vi var kommet ned fra den tynde luft, men det vidste vi ikke. Men ved hvile resten af dagen var vi friske til næste dag med fint besøg af tilskuere. Én af dagene var vi inviteret af byens borgmester, som efter at have set vores opvisning blev så begejstret, at han gav os flotte gaver: Brocher og nøgleringe af sølv med gamle inkamotiver indlagt med farvet emalje og med 18 karat guld. Han kom til opvisningen og for første gang på hele turen, skulle vi ikke vente på en vigtig person. Det var også en speciel oplevelse med 10.000 støjende og ellevilde skolebørn, der hellere ville lave larm og slås end at se på vores gymnastik. Vi havde købt rigtig mange ting undervejs og især i Peru, og det kunne vi jo ikke medbringe resten af turen, så via ambassaden i Lima blev tingene fragtet med skib til København. Betalt af ØK. Nu skulle vi flyve med Lufthansa i et nyt stort fly med dejligt smørebrød og da vi gik ind i flyet spillede de ”Lille sommerfugl” så vi blev helt nostalgiske. Vi landende i Guayaquil, Ecuador, ikke langt fra ækvator og solen stod igen i syd. Her var lummervarmt og et skønt hotel med hurtig og kvik servering. Der var udgangs-

Kakaotræ

OPTIMISTEN - Maj 2021

Kakaofrugten studeres

Colombia

Venezuela

Ecuador

Peru

SYDAMERIKA

forbud efter kl. 21, da der var kidnappet en general. Vi havde opvisning nr. 100 her i byen med ca 4.000 tilskuere. Vi besøgte et dansk firma, der havde en kakaoplantage på 1200 ha og 250 mand i arbejde + lidt fedekvæg ved siden af. Man havde prøvet med både røde- og sortbrogede køer, men det duede ikke til det fugtige og varme klima, så nu har man cebukvæg, dem med puklen. Vi så, hvordan man dyrkede kakaotræer frem, som gav frugt efter ca 3-4 år. Frugten er helt hvid og meget syrlig. Den blev bredt ud på gårdspladsen til tørring og sortering. Pga. udgangsforbuddet i landet blev 2 opvisninger aflyst i hovedstaden Quito, der ligger i 2800 m højde på ækvator. I stedet bliver vi af herboende danskere tilbudt at låne deres sommerhuse i Salina ved Stillehavet. Det kunne blive spændende, og det blev det også! En af danskerne var fra Ebeltoft, og han lejede motorbåde ud. Så en dag blev de fleste af os fordelt på 3 både og tog ud på et meget uroligt Stillehavet for at fange sværdfisk. Vi fik hver en stang med makrel som

Fangst fra Stillehavet: Sejl- og sværdfisk

19


være på et stadion før en vigtig fodboldkamp, så der var masser af tilskuere. Men igen styrtede regnen ned, så vi var lidt betænkelige, så for en sikkerheds skyld ændrede vi i programmet, men aldrig har vi været så snavsede og våde, og publikum var begejstrede. I Bogota er der et museum med ting med masser af guld fra Inka-tiden. Det var utrolig spændende at se, hvor dygtige kunsthåndværkere man var for 500 år siden, og det er utroligt, hvad europæerne har taget med hjem, hvilket man kan se på mange museer i Europa. Turen gik videre til andre byer i Columbia. Interessen og kendskabet til dansk gymnastik var ikke så stor her, som vi oplevede andre steder. Men klimaet var skønt med masser af tid til at få sol på kroppen. Legende delfiner – kysten ud for Ecuador -

madding. Ca 10 sømil ude fik vi brug for søsygetabletter! En flok delfiner kom på besøg og fulgte os en tid, boltrede sig med spring op af vandet og dansen på halen. Men pludselig blev linen på én af stængerne strammet ud og den heldige person måtte op i en drejelig stol med sikkerhedssele på. Det var så hans opgave at holde linen stram. Hvis den blev for slap, kunne en stor fisk sprænge linen med et pludseligt ryk. Det gjaldt om at gøre fisken træt og sommetider kunne man hale den næsten helt ind for så pludselig at se den forsvinde i dybet. Til sidst fik man den halet helt ind – det kunne tage flere minutter. Så stod bådens mandskab klar med stokke til at slå den ihjel. På denne måde fik vi på de 3 både fanget 4 delfiner, 3 sværdfisk, 1 sejlfisk og 1 hammerhaj. De blev vejet inde på stranden foran mange tilskuere. De vejede fra 128-156 pund hver. Det var så spændende en dag, at man helt glemte søsyElse fanger Hammerha gen, men vi sov godt den nat! For øvrigt blev fangsten solgt til omkringInka guldsmykker liggende restauranter. Via Quito flyver vi videre til Cali i Columbia. Også her blev vi godt modtaget af flere danskere og oplever nu hvordan et tropisk regnvejr er. Lyn og torden, det regnede og haglede med hagl, der var 5 mm store og vi kunne ikke se husene på den anden side af gaden, så tæt var det. Vi fortsætter til hovedstaden Bogota, hvor opvisningen skulle

20

Undervejs i Sydamerika blev vi ofte inviteret til fest på ambassaderne, hvor vi hilste på danskere, der boede eller var udstationeret her. Ved disse fester var pigerne i hvide kjoler, og drengene i rejseuniform i grå bukser, hvid skjorte, slips og blå blaser, og når vi var officielle var pigerne også i rejseuniform i grå nederdel, hvid skjorte og blå blaser. Alle med Dannebrog på brystlommen. Man betragtede os som rejsende ambassadører for Danmark. Efter 11 dage skulle vi videre til Venezuela, og startede i oliebyen Maracaibo, et meget velhavende område, og hvor vi skulle bo privat. Vi oplevede en amerikaniseret civilisation, brede motorveje, amerikanske dollargrin, moderne og velholdte huse med aircondition. Dette skyldes Venezuelas righoldige olielagre. I det hele taget opfattede vi landet meget rigt. Knud og en anden af drengene skulle uden for byen og bo hos Børge Helbech Hansen. Han forlod Danmark for 30 år siden som ingeniør og gjorde det nu i olieindustrien ved at lave boreplatforme til Maracaibosøen. For resten kom han fra Mørke, havde gået på Ryomgård Realskole sammen med bl.a. Ib Bach Andersen, cykelhandler i Kolind, og hans far havde købmandsforretning som nabo til Inger og Knuds bedstefars møbelsnedkeri i Mørke (Verden er lille). Opvisningen i Maracaibo blev noget speciel. Det foregik på et stort stadion med mange tusinde tilskuere, da der var en stor sportsfestival, og vi skulle ind først på aftenen. Men tiden trak ud, da underholdningen kunne lide at være på og ikke kunne stoppe. Kl. 21 fik vi at vide at vi skulle sidst ind. Der var meget god underholdning med musik og dans, bl.a. et Samba-ensemble fra Brasilien, som vi havde set i Rio og de var gode. Da de var færdige, var stemningen høj både blandt danserne og ikke mindst blandt publikum. Så de dansede videre. Ca 22.30 skulle vi så ind, men i vores pause, gik et hold spanske flamenco-dansere ind, og de blev bare ved og ved, og gejsten gik af os. Vi fortsatte dog og var færdige ca 0.30. Vi skulle besøge flere byer i Venezuela og nød turen rundt i det smukke land, der var dejligt varmt og byerne lå lige ved havet, så muligheden for at komme hjem med en god kulør var stor, og igen på hoteller med swimmingpools. Det kunne vi godt lide. Ved hotel-

OPTIMISTEN - Maj 2021


lerne var der mange kokospalmer med mange nedfaldne nødder, som vi fik flækket og åbnet med macheter og legede Robinson Crusoe og kunne leve af den friske mælk og kokos-kødet. Vores tur rundt i landet med opvisninger og besøg i mange byer foregik med bus, nogle gange uden aircondition og nogle gange med bus, der ”hakkede” sig frem. Knud som Robinson Crusoe Heldigvis var en af drengene mekaniker, så han kunne fortælle chaufføren, hvad der var galt. Her i Venezuela var tilskuertallet generelt meget lavt på trods af, at vi reklamerede i TV flere gange med udpluk af vores øvelser. Et sted var der kun 67 inkl. personalet i hallen. Humøret var lavt, og Flensted måtte lige gøre os klart, at om der var 50 eller 5 000, så havde de betalt for at se os, og vi måtte vise, at vi kunne lide at lave gymnastik. Så vi tog os sammen og gav folk en fin opvisning. I hovedstaden Caracas var der flere danskere som inviterede os hjem på besøg. Det var meget hyggeligt. Blandt andet blev vi inviteret ud på en lille ø ejet af F.L. Schmidt, brugt til afslapning for medarbejdere med en Stor Leguan skøn strand, og hvor der var store leguaner.

tertænksomme, da vi gik ombord i flyveren hjem. Nu var det ved at være slut med at være sammen. Heldigvis havde vi 9 opvisninger i DK, men efter 9 måneder dagligt samvær skulle vi skilles, og det var hårdt.

Reklamefilm - Knud

I Caracas - Else

for Nestlé i en golfklub - Inger

Lidt statistik her til sidst: 130 opvisninger = 1 hver anden dag, ca. 340.000 tilskuere = 2.600 pr. opvisning (max. 20.000 - min. 67) 16 forskellige lande Over 40 forskellige flyveture plus biler – busser og tog 7 par, da vi kom hjem.

Afslapning i Venezuela

Knud havde siden vi var i Peru døjet meget med maveproblemer og her i Caracas blev der sørget for at han blev undersøgt og fik den rigtige behandling. Et par andre stykker havde også problemer, men ellers var der ikke de store helbredsproblemer undervejs på turen. Kun få uheld med sprængt ledbånd og forstuvninger. Efter 18 dage gik turen til USA, hvor vi skulle være i 1 uge, inden vi skulle hjem til Danmark. Men nu til vintervejr med 2 opvisninger og besøg i New York i 3 dage, hvor vi så en masse spændende steder: Empire State Building, FN-bygningen, sejltur forbi Frihedsgudinden, Central Park, julekoncert i Lincoln Center mm.

Det har været en helt fantastisk rejse med store oplevelser med nye fremmede kulturer, lande, sprog og mennesker, som vi mødte undervejs. Det har været utroligt givende og lærerigt og har påvirket os i vores liv. Og heldigvis mødes vi stadig 1 gang årligt rundt omkring i Danmark.

Den 14. december blev DGT´erne meget stille og ef-

OPTIMISTEN - Maj 2021

21


Åben 7.30-20.00

Ryomgård . Tlf. 86 39 40 19 Hørecenter Ebeltoft/Århus Eneste høreklinik med egen ørelæge, din garanti for høj faglighed

Din LOKALE

Alle har ret til den bedste hørelse!

NYHED

- Uafhængige høreklinikker. - Alle undersøgelser samme dag. - Altid kun de bedste og nyeste høreapparater.

Hørecenter Ebeltoft Æbletorvet (Gratis ) Jernbanegade 22 8400 Ebeltoft

Reparation af alle mærker

rebiler a V • r e l i Personb Busser • r e l i b t s La

Keld Braüner Hørespecialist

Tlf. 70 82 82 00 · www.hca.dk

Støtter du de lokale butikker ?

SVEND PILGAARD AUTOMOBILER A/S Saabydalvej 2 · 8550 Ryomgård www.svendpilgaardautomobiler.dk

86 39 40 99

MIDTDJURS VVS ApS Industrivej 25 • 8550 Ryomgård Tlf. Mobil

86 39 44 60 30 81 32 72

REPARATIONSFIRMAET K.B. v/ Kurt Brouer TØMRER/SNEDKERARBEJDE Maling af udvendigt træværk m.m. samt alt i småreparationer Nimtoftevej 9 . 8550 Ryomgård Tlf. 86 39 47 42 . Bil 20 70 47 42

22

Brev fra banken Banken skrev til uheldige Hansen: Vi ser til vores overraskelse, at du ikke har betalt afdrag på lånet. Hansen svarede: Det skal I ikke være forbavsede over. Jeg har ikke sendt pengene!

OPTIMISTEN - Maj 2021


SKYTTE JENSENS ROSA Af Helge Qvist Frandsen.

På en af vores sogneture besøgte vi frilandsmuseet Hjerl Hede, og foruden den romanske kirke og skolestuen var der især 2 bygninger, som vi var optaget af. Den ene var den smukke og meget lange bindingsværkspræstegård fra Årslev ved Randers. Den er fra 1600-tallet, og året efter at jeg var blevet provst for området i 1979, blev præstegården, hvor der efter nogle sognesammenlægninger ikke længere boede nogen præst, flyttet til Hjerl Hede, hvor den tager sig rigtig fint ud.

Skovgården fra Fjeld Skov

Det andet hus, som vi var særlig optaget af, var Skovgården fra Fjeld Skov, hvor Tage Finderup Jensen og hans kone Rosa boede i en menneskealder, og hvor deres 4 børn voksede op. Huset var lille og bygget af en skovfoged i 1850. Det bestod kun af 2 stuer, soveværelse, køkken og spisekammer. Der var hverken indlagt vand eller elektricitet. Først et stykke op i 1950’erne blev der indlagt strøm. I en naboejendom var der ikke indlagt elektricitet, da jeg kom til sognet i 1975.

Tage Finderup Jensen

Tage blev aldrig kaldt andet end Skytte Jensen. Hans far havde været kgl. skovfoged i Gribskov i Nordsjælland og havde ved siden af drevet et større landbrug. Som ung havde Tage været på landbrugsskole, men siden var han blevet skytte og kom til Jylland, hvor han blev herregårdsskytte ved Fjeld Skovgods. Da han blev gift med Rosa Ohrtmann, var Tage fratrådt som skytte, og i stedet for havde han forpagtet Skovgården af sin foresatte, godsejer Estrup på Skaføgård, som tillige ejede Fjeld Skovgods. Han havde fået den lille gård til en beskeden forpagtningsafgift, så de kunne komme godt i gang og få noget at leve af. Siden var det gået slag i slag med både familieforøgelser og pasning af jord og dyr. Hønsene var Rosas forretning, men ellers var det Tage, der stod for økonomien. Han satte en ære i at kunne svare enhver sit og i, at hans kone ikke behøvede at gå på dagleje hos de store gårdmænd, som mange af husmændenes og landarbejdernes koner gjorde. Efterhånden blev det nødvendigt at supplere indtægten fra gården med et job som kusk ved Pindstrup Mosebrug. Tage døde i 1965, og jeg har således aldrig kendt ham personligt. Huset kom til Hjerl Hede, og Rosa flyttede ind i en pensionistbolig i Ryomgård, hvor hun boede indtil sin død i 1981, og hvor hun for første gang fik toilet og bad.

En hjemmets kvinde

Det var her i Ryomgård, jeg lærte hende at kende, og for nylig har jeg fået genopfrisket hendes historie, da jeg har stiftet bekendtskab med en fornem bog af Helle Juhl fra 2020 om livet, som det blev levet i nogle af de huse, der nu kan ses på Hjerl Hede. Her er der et

OPTIMISTEN - Maj 2021

Hjerl Hedes Præstegård: Stuehus kommer fra Årslev

afsnit, der hedder En hjemmets kvinde, og som netop handler om Rosa fra Skovgården. Hun stammede fra et lille husmandssted i Brunmose. Det var mindre end Skovgården, der med sine 12 tdr. land dårligt kunne kaldes en gård, men dog hævede sig over mange husmandssteder. Der var ikke langt til barndomshjemmet, men Rosa kom der sjældent. Hun havde været plejebarn, og det havde ikke altid været så let. Hendes første plads havde været som barnepige på en proprietærgård, hvor forældrene havde været meget ude og det meste af tiden havde overladt børnene til hende. Da Rosa og Tage traf hinanden, havde hun haft plads som husbestyrerinde på en gård. Det havde været dejligt at få sit eget hjem i stedet for at passe en andens. Vi får i bogen et levende billede af årets gang i det lille landbohjem i skoven, hvor der var smukke møbler og altid rent og probert. Hun holdt ugebladet Hjemmet pga. den ugentlige madplan fra Frøken Jensen. Rosa lagde stor vægt på at udnytte alle køkkenhavens grønsager. De fik altid mindst en grønsag ud over kartoflerne, og om sommeren serverede hun dagligt frugtgrød. I vinterhalvåret kogte hun grød eller vælling til forret. Det drøjede på kødet, og hver onsdag, når fiskemanden kom, fik de fisk. Lørdag stod menuen på grød og pandekager, og om søndagen fik de gerne en steg og til dessert fromage. Tage var mere udadvendt end Rosa, der havde nok at se til derhjemme. Det blev dog til en tur til Randers en gang imellem, og en snak og en kaffetår havde Rosa ikke noget imod. Så gik snakken om tidens spørgsmål. Rosa og Tage havde børnene med til julefesterne i Marie Magdalene forsamlingshus, og om aftenen, når børnene var lagt i seng, og Rosa havde sunget for dem, læste hun f.eks. Ditte Menneskebarn af Martin Andersen Nexø og flere af Jeppe Aakjærs bøger. Tage var mere til historiske bøger, som han skaffede hjem fra biblioteket.

23


autocenter

- alt i knallerter, cykler og tilbehør

- Støt vore annoncører Midtdjurs Lokalarkiv Dejlig lokalt til daglig

NIMTOFTE Åben: Hver dag kl. 7.30 -20.00

- efterlyser stadig ting til arkivering Det drejer sig især om billeder (med navn), skøder, foreningspapirer, protokoller og andet. Vi hjælper gerne med at sortere. Kolind+, Bugtrupvej 33, 8560 Kolind Åbningstider: Onsdag kl. 14-17 samt efter aftale

Tlf. 87 53 60 25 VARMEPUMPER " ";u b1; _-u voѴ]| o] v;u b1;u;| Ѵ [ņѴ [ o] Ѵ [ņ -m7 -ul;r lr;u r࢟ f uvѴ-m7 vb7;m ࢟u ƑƏƏƏ ঞѴ 0࢟7; rub -|; o] ;u_ ;u ĺ

www.midtdjurslokalarkiv.dk Mail: lokalarkivmidtdjurs@outlook.dk Kontakt: Jakob Jakobsen, tlf. 22 18 18 05

om|-h| " ";u b1;Ĺ !ov| ;7 ;f ѵķ !ov| ;7ķ ѶƓƐƏ !pm7; " ";u b1; ŏ ƑƏѵƏ ƕѵƑƏ ŏ v0Šv0v;u b1;ĺ7h @;h|u;mv ŏ ƑƏѶƕ ƑѵƒƔ ŏ _0Šv0v;u b1;ĺ7h

" ";u b1; ঞѴ0 7;u vol mo]Ѵ; -= 7; ;m;v|; b -ml-uh ;| ruo=;vvbom;Ѵ| ;[;uv m -= Ѵ [ņѴ [ -ul;r lr;uĺ ;m ]u m7b]; u;mvmbm] vbhu;u 0Ѵĺ-ĺ Ѵ/m];u; Ѵ; ;ঞ7 =ou r lr;mķ 0;7u; -ul;=ou7;Ѵbm]ķ Ѵ- ;u; ;ѴŊu;]mbm] o] u;7 1;u;| 0u-m7=-u;ĺ (ou;v 1;uঞC1;u;7; hpѴ;lom|pu =ou;|-];u v;u b1;;[;uv m o] hom|uoѴѴ;u;u 0Ѵĺ-ĺ bvoѴ;ubm]ķ |/|_;7ķ ;@;hঞ b|;|ķ vbhh;u_;7v->u 7;uĺ lo7|-];u ;m m7;uvhu; ;| - ;v| r࢟ u;v Ѵ|-|;| -= ;[;uv m;|ĺ

Tlf. 2813 5819 ❘ koedtoemreren.dk

Annoncer i

";u b1;;[;uv m o] u;mv |-];u | rbvh ƑŊƒ ঞl;u ";u b1;;[;uv m ѶƖƔķŊ

Henvendelse til

!;mv o] v;u b1; ƐĺƔƏƏķŊ

Lena Andersen

ubv;u ;u bmhѴĺ lolv

EFFEKTRENS

24

Baunevej 19, 8581 Nimtofte Mail: baunevej@privat.dk

Telefon 24 45 21 66 OPTIMISTEN - Maj 2021


Midtdjurs Formand: Ove Buus Pedersen ... 30 68 85 65 Redaktør: Bruno Henriksen ....... 22 10 08 70 Hjemmeside: aeldresagen.dk/midtdjurs Bindende tilmelding til arrangementerne på hjemmesiden, eller hvis dette ikke er mulig til Inge Pedersen ............................ 25 11 68 19

En anderledes sommerhyggedag

Onsdag den 9. juni ved Mesballe Forsamlingshus. Såfremt det giver mening, ud fra de gældende restriktioner, mødes vi og hygger ved grillen. Indhold og tidspunkter udmeldes senere. Tilmelding kan først ske efter udmeldingen.

Grillaften med hygge og krolf I mange måneder har vi ventet på at restriktionerne blev ophævet, nu venter vi også på, at vi kan blive vaccineret, så dagligdagen igen kan blive normal. Sådan indledtes dette indlæg i sidste nummer af Optimisten, men nej dagligdagen er ikke normaliseret endnu. Vi skal bevare optimismen, selv om det efterhånden kan være svært. Vi havde forventet at kunne afvikle de planlagte arrangementer her i forsommeren, men nej vi må igen til at aflyse. Årsmødet, som oprindelig skulle afholdes i marts måned flyttes til den 7. september. ”Spis sammen” den 28 april afvikles på et senere tidspunkt. Foredraget ”Fra gadebetjent til et liv i PET” den 19. maj aflyses og forsøges afholdt i januar næste år, og så det meget kedelige, sommerhyggedagen aflyses i den programsatte form, men forsøges afviklet i en minimeret udgave. ”Brunch for enlige”, som jo har ligget stille længe, håber vi på at kunne starte op igen til august. Whist starter op, så snart der er mulighed derfor, hvorimod bridge først starter op til september, hvor også ”Styrk din hjerne ved motion” forventes opstartet. Noget positivt er der dog sket, i starten af marts blev der mulighed for at starte de udendørs aktiviteter op. Krolf, qigong og ”Motion og hygge” kom til stor fornøjelse for deltagerne i gang igen, og på deltagelsen kan vi se, at det var længe ventet. Nu venter vi så spændt på, hvordan arrangementerne kan afvikles, når forsamlingsforbudet helt bliver ophævet. Skal vi til at vise coronapas for at deltage, og hvilke krav bliver der til lokalet, og skal der bæres mundbind, det er nogle at spørgsmålene, som vi venter svar på. Det bliver noget af en udfordring, hvis vi ved indgangen skal til at afvise medlemmer, der ikke kan vise gyldigt coronapas. Det bliver forhåbentlig ikke nødvendigt, for de fleste af Ældre Sagens medlemmer er vel færdig vaccineret, når vi skal til at indlede det nye program, som vi trods megen uvished regner med at kunne udsende i juli måned, og som vi tror og håber på at kunne gennemføre. Det er bestyrelsens helt klare opfattelse, at vi alle trænger til at komme ud og være sammen med andre, og ikke bare gå en tur alene i skoven. Vi håber det bedste, så vi igen kan få lov at være sammen og hygge os. Der kan meget let komme ændringer, så husk at være tilmeldt nyhedsbrevet.

OPTIMISTEN - Maj 2021

Tirsdag den 24. august kl. 18.00 Vi kører grillvognen frem og lægger kød på grillen. Krolfbanerne er også gjort klar, så nye som erfarne spillere kan nu prøve det fascinerende spil - eller bare hygge. Pris 75,- kr. og der er tilmelding senest fredag den 20. august.

Årsmøde

Tirsdag den 7. september kl. 15.00 på Ringparken Årsmødet afholdes som sædvanlig med en dagsorden efter lovene, og derefter skal vi i år høre Jørgen Gleerup, der vil underholde os med foredrag og sang. Dagen slutter med fællesspisning. Pris for underholdning og fællesspisning 150,- kr. Tilmelding til spisningen senest torsdag den 2. september.

Brunch for enlige

Den sidste søndag i hver måned fra kl. 10 til kl. 12, på Ringparken i Ryomgård. Vi håber, at kunne afvikle igen i august måned. Kom og oplev en hyggelig formiddag, hvor vi byder på brunch og en god snak og måske også nye bekendtskaber. Kom ud og oplev hyggen ved et fælles måltid. Deltagelse koster 50,- kr. Bindende tilmelding senest fredagen før.

Motion og hygge

Mandage fra 10 til 11.30 med udgang fra Krolfbanen ved IFMs klubhus i Ryomgård. Kom ud og nyd naturen, få frisk luft og farve i kinderne med en rask travetur. Der kan motioneres med eller uden stave. Stave kan lånes. Turene er normalt mellem 4 og 5 km. og foregår for det meste ad forskellige ruter i lokalområdet. For at opleve og se noget nyt køres der nogle gange til andre udgangspunkter. Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig, er der spørgsmål kan Jenny Hawkins 2940 9166 kontaktes.

Kinesisk Qigong

Hver onsdag til og med 26. maj fra kl. 10 til 11 øves der kinesisk Qigong ved krolfbanen i Ryomgård. Qigong også kaldet kinesisk yoga, er en træning og livsform med let lærte øvelser, der er utroligt effektive til at styrke, smidiggøre samt forbedre balancen og koordinationen altså hele helbredet. Det koster 300,- kr. pr. sæson. Efterårssæsonen starter den 11. august. Kontakt Hanne Due Bjerre, tlf. 2169 5612 for yderligere information.

25


Kom ud og spil krolf

Tirsdage og torsdage fra kl. 14.00 – 16.30 på banerne ved P. Vejsgaardsvænget i Ryomgård. Giv dig selv en chance for at prøve det. Krolf er en blanding af kroket og golf. Udstyret kan lånes. Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op. Det koster 175,- kr. pr pr.. sæson at deltage deltage. 175, p g . Kontakt Hanne Due Bjerre, tlf. 2169 Kont Ko ntak aktt Ha Hann nne e Du ue Bj jer erre re,, tl re tlf f. 2 f. 169 16 9 56 5612 12

skab af en bisidder. Bisidderen er som udgangspunkt ikke advokat og rådgiver, men et par ekstra øre og øjne, der kan hjælpe et andet menneske i en vanskelig situation. Bisidderen har selvfølgelig tavshedspligt. Kontakt Marna Obsen, 2815 0082.

En hjælpende hånd.

Har du problemer med at hænge et billede op eller andre små praktiske gøremål i dit hjem, som du tidligere selv har klaret, så har du brug for en hjælpende hånd. Den hjælpende hånd minder på en måde om en vennetjeneste eller om hjælpen fra naboen. Alle lokalafdelingens hjemmeboende ældre medlemmer kan få en hjælpende hånd. Det er gratis. Få en hjælpende hånd kontakt Erik Bilde Jensen, 6074 5217.

Tryghedsopkald

Lad os ringe til dig hver morgen mellem kl. 8.30 og 9.00 med et ”God morgen”, for at sikre at alt er vel. Ikke blot for dig, men også for dine pårørende, vil det være beroligende at være på listen. Ordningen er gratis, du skal blot tilmelde dig til Kirsten Poulsen, tlf. 5116 4225.

Whist

Hver onsdag kl. 13.00 - 16.30 spilles der whist i ”Det gamle Posthus”, Nordre Ringvej 7B, Ryomgård. Det er hyggeligt, der er også kaffe på kanden. Prisen for at deltage er 125,- kr. pr. sæson. Kontakt Bib Revsbeck 5040 2806.

Få en bisidder til vigtige samtaler.

Det kan være svært at holde styr på alle detaljer i en samtale eller huske aftaler, selvom de har stor betydning for hverdagen. Derfor kan det være en idé at få følge-

Besøgsven

Savner du besøg og har lyst til at få besøg og en god snak med et andet menneske. Det kan være en gang om ugen, men som det aftales. Ring til Marna Obsen på telefon 2815 0082 for at aftale nærmere. Vi mangler også frivillige, der vil påtage sig at være besøgsven for en ældre ensom. Der er meget hjælp at få, når man er medlem af

Optimisten er nu på de lokale hjemmesider Optimisten har altid været tilgængelig på Syddjurs Kommunes hjemmeside, men der må den ikke være mere, på grund af de annoncer, der i bladet. Vi har derfor allieret os med de lokale byers hjemmesider, hvor bladene bliver lagt ind. Kolind-borger.dk, linket er på forsiden og kan åbnes der. Ryomgaard.dk, se under foreninger. Pindstrup og Nimtofte arbejder med at få Optimisten på deres hjemmesider. JS

26

OPTIMISTEN - Maj 2021


Midtdjurs Pensionistforening Siden sidst: Vores bankospil er stadig lukket ned, men lige så snart vi må åbne igen, er vi klar. Det bliver jo desværre nok med at alle skal have et gyldigt coronapas for at må deltage og det gælder alle også hjælperne. Vores generalforsamling er endnu ikke programsat. Det bliver den så snart vi kan samles igen, det bliver uden spisning i år, men så kan vi jo råde bod på det næste år. Turen der var programsat til 14. april kunne ikke gennemføres, så vi prøver noget lignende næste år. Som det ser ud på nuværende tidspunkt tror vi på, at turen til Sydfyn bliver til noget, det samme gælder

Banko HVER mandag kl. 19.00 i Multihallen, Marienhoffvej 13, Ryomgård Samlet gebvinstsum 30.000,- kr. Kvarters-banko fra kl. 18.00 Lailas køkken åbner kl. 16.30

turen til Schackenborg i juni, det samme med turen til Cirkusrevyen i juli tror vi også på. Alle, der vil deltage, skal huske et gyldigt coronapas for at deltage. Man skal huske, det er foreningen, der får den store bøde, og vi mener pengene kan bruges bedre som tilskud til arrangementer. Man kan altid kikke på vores hjemmeside, der vil være opdateret www.midtdjurspensionist.dk I kan også like vores facefook, så får I besked, når der er ændringer. Med Venlig Hilsen Midtdjurs Pensionistforening

igen, en r e t r Sta t der ig o k ar så snpilles ban s må

Nyt

fra Midtdjurs Lokalarkiv

Onsdag d. 21. marts havde vi for første gang gennem lang tid ”Normalt åbent”.

er underlagt reglerne i Biblioteket, så der kan være begrænsninger i antal.

Forstået på den måde, Arkivet er underlagt Bibliotekets regler for adgang, man skal have en negativ PCR eller lyntest, der er max. 72 timer gammel. Lyntesten kan erhverves i Kolind+ onsdage fra kl. 9 – 19.(Der testes også om søndagen)

Vi har stadig åbent om onsdagen fra 14.00 – 16.30.

Når man er vaccineret 2 gange og kan bevise det, er der fri adgang. Det skal også oplyses, at Biblioteket kun er åbent, når det er betjent af personale. Åbningstiderne kan ses på Bibliotekets hjemmeside.

Reglerne, der her er skitseret, er gældende fra d. 21. april 2021, men gå ind på vores og Bibliotekets hjemmesider, da der hurtigt kan komme ændringer i disse Coronatider. Når der skal ryddes op i forbindelse med flytning/ dødsboer, så overvej nøje om der er ting, der kan have interesse for efterkommere/egnen? Kom hellere med lidt for meget, så vil vi sortere og arkivere, det der har interesse.

Hvis der er nogen, der ønsker at aflevere Arkivalier til os og ikke er testet, så ring på 2218 1805, så vil vi komme uden for Biblioteket og hente det.

Vores mail er: lokalarkivmidtdjurs@outlook.dk

Men vi kan altså igen modtage personer i Arkivet, men

Arkivleder Jakob Jakobsen . Tlf. 2218 1805

OPTIMISTEN - Maj 2021

Arkivets tlf. 8753 6025

27


Aktiviteter på RINGPARKEN Aktivitetsudvalget

Efter Corona nedlukningen vil Ringparkens café blive åbnet mandag til fredag kl. 11.00-12.30. Åbningsdato er endnu ikke fastsat, men vil blive annonceret i dagspressen og på hjemmesiden. Der serveres dagens lune ret, smørrebrød m.m. Færdigretter kan købes med hjem. Alle er meget velkomne til at spise i caféen. Aktiviteter vil blive genoptaget, når det bliver tilladt. Tidspunktet kendes ikke her ved deadline for aflevering af materiale til Optimisten, men vi håber på i maj måned. Efter sommerferien forventer vi at starte således:

MANDAG

09.00 – 13.00 Håndarbejdscaféen – strikke – hækle – sy – kniple – patchwork m.m. Start 6/9 v. Marie tlf. 30240 1999, Elsebeth 2872 5220, Hanne 2395 5563 12.00 – 14.00 Seniordans v/ Laila Elkjær, tlf. 2093 1009. Start 6/9 14.15 – 15.45 Sang –LIGE UGER.

TIRSDAG

09.00 – 11.00 EDB – Datastuen v/ Bent Bo Kristensen, tlf. 2171 8868. Start 7/9 10.00 – 12.00 Akvarel / akryl v/ Lilian Vinter, tlf. 4047 7077. Start 7/9 10.00 – 12.00 Litteratur gruppe –LIGE UGER v/ Helge Quist Frandsen, tlf. 8639 2242. Start 7/9 09.30 – 10.30 Motion og dans v/ Anette Hansen, 28719 222. Start 7/9

ONSDAG

09.00 – 11.00 Slægtsforskning – LIGE UGER v/ Ole Knudsen, tlf. 3062 2822. Start 1/9 09.00 – 11.30 Glashold v/ Anette 5123 3267 og Birgit 2484 6218. Start 1/9

TORSDAG

09.00 – 11.00 EDB – Datastuen v/ Hans Ole Møller Jensen, tlf. 2162 6119. Start 2/9 09.30 – 11.00 Motionsgymnastik v/ Ann Frandsen, tlf. 2737 0271. Start 2/9 13.30 – 16.00 Pensionistforeningens Bankospil hver torsdag. Kaffe og kage i pausen. Start 19/8 15.30 – Hverdagsmad for mænd. Poul Erik Pasciak, tlf. 5338 5059. Start 9/9

FREDAG

14.30 – 16.00 Gudstjeneste hver anden fredag i ULIGE UGER. 28/5 Tina Skov Løbner 11/6 Susanne Munk Hjørlund 25/6 Torben Jensen

Kommende arrangementer: Efterårets arrangementer vil blive annonceret i august nummeret. Der vil løbende ske opdatering af åbning efter Corona m.v. på vores hjemmeside: siide de: ww www www.ringparken-ryom.dk w ri ring ngpa park rken en ryo yom m dk RIGTIG GOD SOMMER TIL ALLE. Vi GLÆDER OS MEGET TIL AT SES IGEN PÅ RINGPARKEN

En blind kanin og en blind slange mødes -"Hvem er du ?spørger kaninen.-"Ja, og hvem er du ? spørger slangen. "Det må du selv finde ud af" siger kaninen. Og slangen mærker efter: "Store ører, blød, lang pels, mimende våd snude ...... Du er kanin!" Og så er det kaninens tur:" øh, glat og slimet og ingen ører ....... Du er politiker!"

28

OPTIMISTEN - Maj 2021


Aktiviteter på VIKINGEGÅRDEN Kolind Pensionistforening 2021 - Generalforsamling aflyst - Oplyses senere ved opslag og lignende Torsdag den 3. juni kl. 7.00

Udflugt til Vestsjælland

Se Vejerhøj 121m høj. Middagen på Cafeen i Ordrup. Forbi godserne Dragsholm og Torbenfeld ved Mørkøv. Eventuelt Sorø Akademi og Sø. Pause på vejen kaffe og rundstykker. Øl og vand på hjemturen. Mødested: Vikingegården Pris for: Tur retur Storebæltsbroen, bus og middag .............................. 400,- kr.

DANSENS DAG-SYDDJURS i Kolind+ Sommerdans: Mandage kl. 13.30 - 15.30 fra 31. maj - 28. juni Sommerferie i juli Mandage 13.30 - 15.50 fra d. 9. august - 6. december

Søndag den 8. august kl. 8.00

Nordfyns Rosenfestival

(100.000 roser) i Bogense. Mødested: Vikingegården Frokost, kaffe, guide, entre og bus. Pris ............................................................ 425,- kr.

Torsdag den 7. okt. kl. 19.00

Torsdag den 9. sept. kl. 9.30

Åletur til Dalbyover Kro.

Til Træskulpturparken i Blokhus

Mødested: Vikingegården Middag på Cafeen i Blokhus. Pris for bus og middag ................................ 300,- kr.

Modeshow i Glassalen på Kolind Skole

Pris .............................................................. 65,- kr. Torsdag den 28. okt. kl.10.30 Langs med Randers Fjord. Bus, middag og kaffe. Pris ............................................................ 300,- kr. Torsdag den 18. nov. - kl. 8.00

Tysklandstur fra Byhallen i Kolind Middag i Stubbæk Forsamlingshus ved Åbenrå. Pause på Ejer Bavnehøj. Husk brød til kaffepausen. Husk Pas! Pris ............................................................ 200,- kr. NB! Alle ture er med forbehold for aflysning.

Hvad er sommerdans ? Sommerdans er kvindedanse, for kvinder 50 og 60 +++, inspireret af bl.a. ukrainske, - russiske, - sydeuropæisske og spanske danse. Efter lettere opvarmning slippes danseglæden løs, og hele kroppen bliver rørt til forrygende dejlig musik. Vi slutter med udstrækning og afspænding. Alle med danselyst er velkommen.

Dans dig glad og hjernen frisk! Mellem venner Jeg vil skilles! Hvorfor det? Min kone har ikke talt til mig i et halvt år. Nu skal du altså lige tænke dig om en ekstra gang, svarede vennen. Den slags koner er altså meget svære at finde!

OPTIMISTEN - Maj 2021

29


Aktiviteter i ”HUSET” – Pindstrup Kortspil (whist) kl. 13.00-16.00 Finn Andersen tlf. 30 Strikke-café kl. 13.00-16.00 Bodil Jacobsen tlf. 22 DATASTUE kl. 9.00 Lisbeth Kruse tlf. 28 Cykling kl. 12.30 Ellen Jensen tlf. 42 TORSDAG Dartspil kl. 9.30 Kari Sørensen tlf. 28 FREDAG Fællesspisning sidste fredag i hver måned kl. 12.30. Café Oasen 14 dage før sidste fredag i hver måned kl. 12.30 (undt. juni-juli-december). Brugerrådsmøde 1. mandag i måneden kl. 10.00 MANDAG TIRSDAG ONSDAG

BRUGERRÅDET: Formand: Gunnar Jensen Kasserer: Kirsten Jacobsen Sekretær: Bodil Hvid Freddy Johansen Finn Andersen

Toftevej 43, 8550 Ryomgård Bøgevej 16, 8550 Ryomgård Ringsøvej 6, 8550 Ryomgård, Skovsvinget 4, 8550 Ryomgård Bøgevej 30, 8550 Ryomgård

Midtdjurs Lokalhistoriske Forening Planlagt program for 1. halvår 2021 Onsdag den 19. maj Kl. 18.30: Vi mødes ved Kirken i Marie Magdalene Rundvisere Tage Mogensen, og Carsten Hougaard. Efter turen samles vi i forsamlingshuset. Tilmelding senest den 16. maj. Onsdag den 9. juni kl. 19.00: Tur til Skovskolen Eldrupgård, Eldrupvej, Auning. Rundvisning og fortælling om gårdens historie, tilknytning til Løvenholm og om hvilke uddannelser, der er tilbudt i dag. Ingen tilmelding da besøget foregår udendørs. Tirsdag den 15. juni: Husk de udsatte genforeningsarrangementer over hele kommunen. Generalforsamling Posthuset i Ryomgård d. 11. august - Kl. 19.00 Læg mærke til, at der som noget nyt er tilmelding til vore arrangementer. Tilmelding til Jørgen Sørensen tlf. 20964979 eller Lone Kristensen Lonekristensen@fiber.dk eller tlf. 8639 8080

tlf. tlf. tlf. tlf. tlf.

31 42 51 20 30

13 89 60 26 50

58 86 97 05 56

75 71 63 25 73

96 20 50 92 13

20 62 01 57 58

48 17 13 82 75

IF MIDTDJURS Ønsker du at røre dig og samtidig ha’ det sjovt, så er dette lige noget for dig.

BADMINTON i Midtdjurshallen hver onsdag kl. 15.00-16.00 Kom og vær med – der er altid plads til flere. Evt. spørgsmål: www.ifmidtdjurs.dk under badminton/bordtennis eller Allan Christensen, tlf. 23 60 59 69.

PETANQUE www.ifmidtdjurs.dk under petanque. På banerne ved parkeringspladsen ved Midtdjurshallen. Tirsdag fra 1. april til 1. oktober kl. 18.30 og fra 1. oktober til 1. april kl. 13.30. Torsdag spiller vi altid kl. 13.30. På sportslige gensyn IF MIDTDJURS BADMINTON & PETANQUE Badminton og Petanque er aflyst indtil videre

Pindstrup Pensionistforening afholder BANKO-spil i Landbohjemmet hver torsdag kl. 19.00 15 spil: 75 kr. _ 5 spil: 100 kr. _ 5 spil: 125 kr. 4 spil: 150 kr. _ 1 spil: 200 kr. _ 1 spil: 500 kr. Kortspil koster 10 kr. Pulje koster 20 kr. Pausespil 25 kr. Superpuljen 10 kr. Der sælges sodavand, kaffe, slik.

Hr. direktør: Der er en herre, der vil tale med Dem om firmaets store fremgang. Hør lige først, om han er journalist eller fra politiet!

Mød op – støt Pindstrup Pensionistforening! Pensionistforeningen har aflyst alle arrangementer indtil videre.

30

OPTIMISTEN - Maj 2021


125 år gammel dåbskjole i Bregnet kirke Lørdag, den 27. februar var der barnedåb i Bregnet kirke. Det lille barn, Otto Hejborg Rasmussen, blev døbt i den dåbskjole, som både hans mor, morfar, oldefar og tipoldefar er blevet døbt i. Kjolen er syet af hans tiptipoldemor Ane Sørensen Rygaard, gift med husmand Jens Emmert Christensen i Rostved / senere Ebdrup mark. Parret havde 5 børn, som alle er døbt i kjolen, undtagen Ingvard, som blev født i 1893 - og kjolen er fra 1896. Blev indviet til Mettes barnedåb, den 2. april 1896 i netop Bregnet kirke. • Den ældste, Ingvard, er født i 1893 og er som den eneste ikke døbt i kjolen. Hans navn er alligevel kommet med på kjolen, men uden årstal. Ingvard var gift med Kirstine og ejede Sjørupgården fra 1926 til sin død i 1950. Ingen børn. • Mette var gift med Laurs Johansen og de drev i mange år Følle Strandgård (der hvor der nu er campingplads). 3 børn: Anna, Holger og Inge.

• Søren kaldet Rygaard, boede i Kolind og var daglejer - tit og ofte på Sjørupgården. Hans kone Johanne var syerske. Ingen børn. • Knud var gift med Agnethe og havde en gård i Rimsø, men overtog Sjørupgården efter sin bror i 1950. Knud døde ved et ulykkestilfælde i 1955. 2 børn: Tage og Anders • Kristine, var ugift og var i en årrække hjemmesygeplejerske i Kolding. Ingen børn. Ottos forældre Kathrine Hejborg Kristensen og Emil Hvidbjerg Rasmussen bor i Ugelbølle. Kathrine er også døbt i dåbskjolen fra 1896. Lone Kristensen fra Nimtofte har sendt tekst og billeder. Lone er mormor til Otto.

Højskoledag torsdag d. 17. juni

kl. 9-15 i Kolind+ Bugtrupvej Vi håber, at vi nu kan afholde den højskoledag, som måtte aflyses i 2020. Så kom til en hyggelig dag med foredrag, sang og mad. I Kolind+ er der så meget plads, at der er mulighed for at holde afstand. Vi begynder med kaffe/te, derefter vil afdelingsleder Henning Lindberg fortælle om erindringsformidlingen og erindringslejligheden i Den Gamle By i Århus. Henning Lindberg er uddannet lærer og dramapædagog. Han har siden 2001 været ansat i Den Gamle By som museumslærer og chef for aktørerne i det levende museum. Han er projektleder af Erin-

OPTIMISTEN - Maj 2021

dringsformidlingen, hvis arbejde med demens der forskes i af Psykologisk Institut, Århus Universitet og som er til inspiration for museer flere steder i verden.

Frokost

Annemarie Hessellund Beanland

Herefter vil Annemarie Hessellund Beanland holde et humoristisk foredrag ”Hvorfor kede sig ihjel, når man kan dø af grin sammen med andre”. Hvad er humor, er der noget at grine af og hvad kan vi gøre for at få det sjovere. Annemarie Hessellund Beanland er født med et lyst sind. Hun rejste som barn med familien rundt med sommertivoli og med vinterkvarter i Århusområdet. Hun har senere været både millionær og krokone på landet. Hun har optrådt i aviser, blade, radio og TV.

Dagen slutter med kaffe Pris for foredrag, kaffe og frokost 150,- kr. Billetter kan købes på: syddjursbibliotek.dk eller i bibliotekets åbningstid senest den 15. juni

Birte og Bente

31


Optimisten Midtdjurs Bugtrupvej 16 8560 Kolind

Jeg har læst en spændende bog af Tara Westover. Bogen hedder ”Oplyst” og er en gribende og sandfærdig fortælling om en ung piges kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Bogen er en erindringsroman om en meget ualmindelig familie. I centrum står den meget troende og paranoide far og den driftige, men alligevel underdanige mor. Tara vokser op som det yngste barn i en søskendeflok på syv i Clifton i staten Idaho. Faderen hedder Val og moderen LaRie Westover. Familien er troende mormoner og lever isoleret fra det meste af omverdenen. Børnene går ikke i skole og flere af dem har end ikke en fødselsattest. Familielivet er præget af faderens strenge regler og opposition til omverdenen. Hans sindstilstand grænser til det skizofrene og han ser farer og mulige komplots overalt. Børnenes oplevelse af verden er begrænset til faderens foredrag om konspirationer og fortællinger om farlige myndigheder, skoler og hospitaler. Moderen prøver at undervise børnene hjemme, men det bliver ikke til meget undervisning. Faderen kræver, at børnene arbejder på hans skrotplads. Som tiårig arbejder Tara på skrotpladsen uden beskyttelse og med maskiner, hun slet ikke er stor nok til at betjene. Arbejdstilsynet findes ikke, det er faderen, som suverænt bestemmer, hvad der skal laves og hvordan det skal gøres. Undervejs i bogen bliver familien udsat for flere tragiske ulykker, men det preller af på faderen. Han samler forråd i alle bygninger, helt overbevist om, at hans familie er den bedst forberedte på verdens undergang. Tara oplever første gang som syttenårig at få undervisning, da hun mod forældrenes ønske søger optagelse på et universitet. Der åbner sig en helt ny verden for hende. Hun forstår bare ikke at omgås sine kammerater og holder skjult for dem, at hun aldrig har gået i skole og hun er meget ensom, men hun kæmper videre. Efterhånden oplever hun, at

32

hun faktisk har evner og er dygtig. Det giver hende mod til at gå videre, selvom faderen spår hende evig fortabelse. Forældrene kommer på besøg hos hende nogle gange. De forsøger hver gang at få hende til at opgive studierne. Efter at have aflagt eksamen i 2008, bliver Tara optaget på Cambridge Universitet, hvor hun får et stipendium. Efter mange kampe med sig selv, må Tara afbryde forbindelsen til sin far. Hun bevarer kontakten til sine mor og sine søskende, på trods af faderens bagtalelser af hende. Tara bor i dag i Cambridge i Storbritannien. Gurli Andersen OPTIMISTEN - Maj 2021


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.