plads på en gård i Brunmose som almindelig tjenestekarl. Der var jeg i fem år, og det var en god plads, men jeg lærte ikke at køre med nye maskiner, for de fandtes ikke på gården. Det var dog en dygtig mand, der havde gården, så jeg fik lært alt om de redskaber vi havde, og jeg var glad for pladsen. Det var bestemt ikke lige godt på alle gårde. Mange steder var der meget dårlige forhold. F.eks. var det småt med fritid. Der blev arbejdet hårdt, og det var ikke hver søndag man havde fri. En fodermester havde måske kun fri hver 4. søndag. Boligforholdene var tit meget dårlige, kolde kamre med fugten drivende ned ad væggen, og der var kun varme, hvis rummet lå tæt ved hestestalden. Ved forhandling kunne man dog godt få særaftaler, især hvis man var en dygtig karl. Min storebror fik en plads, hvor han ikke ville køre ajle ud om lørdagen, for da skulle han til bal om aftenen, og den lugt kunne man ikke fjerne på nogle timer. Maden varierede meget fra sted til sted. Vi fik en god og nærende kost i min plads i Brunmose, men andre steder var det tit noget hundeæde. Disse gårde havde dog svært ved at få mandskab, og de kunne aldrig få de dygtige karle. Vi vidste alle, hvor de dårlige arbejdspladser var, og det var noget man talte om. I 1924 skiftede jeg plads og fik en stilling som forkarl på en gård i Øster Alling. Det var på en mønstergård med nye bygninger i moderne stil. Der var 23 tdr. land til gården og det var god jord, så der var en god avl hvert år. Ejerne var unge mennesker. De var også med til dyrskuer og planteavls-konkurrencer hvert år og fik altid præmier. Derfor var de med på alt det nye, der skete i landbruget, og min husbond regnedes for én af de dygtigste landmænd på egnen. Selv om det var en lille gård havde vi alle moderne maskiner, og der lærte jeg at køre med både slåmaskiner og selvbinder samt fik kendskab til mange andre maskiner. Når man er heldig at få den slags pladser, kan man lære lige så meget som ved at være elev på et større gods. Når man får en plads på en sådan gård, kan man altid få gode anbefalinger og dermed er pladsen åben for de gode stillinger på andre gårde. For på de veldrevne gårde skal arbejdet helst gå som efter en snor, og det kræver et godt mandskab med en god forkarl i spidsen. På de veldrevne gårde er der også kun velanbefalede karle til arbejdet. Det er ikke ualmindeligt at de gode karle bliver opsøgt af andre landmænd og tilbudt en god løn, hvis de vil skifte plads til november. Så enhver landmand, som vil være dygtig til landbruget, skal helst være flittig, opmærksom og interesseret i alt vedrørende landvæsenet, og ikke tjene i andet end lærerige pladser. Alt dette skal der til for at blive en dygtig landmand. I 1926 fik min far lyst til at uddanne sig yderligere, og han tog et ophold på landbrugslinien på Grundtvigs Højskole. I denne stil har han ikke lagt megen vægt på at beskrive de daglige forhold på en gård, men han
OPTIMISTEN - 2021
taler flere gang om det at blive en dygtig landmand, så uddannelse har ligget ham meget på sinde. Efter højskoleopholdet fik han en stilling som forkarl i Hårlev på Stevns. Der var han i 2 år, inden han vendte tilbage til Djursland. Han slap for at blive soldat. Det blev en plads på en anden gård i Øster Alling, inden han kom til Ringgården i Ring. Der mødte han min mor Ingeborg Kristensen, og i 1934 blev de gift og købte ejendommen på Bugtrup mark.
Et godt madsted betød en del - også i gamle dage Man påstod at madmor nogle steder smurte sig om munden med fedt eller flæskesvær, for at lokke de nye karle til at tro, at her spiste man godt. Blev man skuffet? Ja, så kunne man lave en ”nid-vise” som den om
Hermansen
Jeg har tjent på alle herregårde i hele Danmarks land, Den værste var Hermansen opp’ i Nordsjælland. Traveli-travelej… Den første dag ved Hermansen, da fik vi mælkegrød, Men den var så sveden, at den var ræverød. Traveli, travelej… Den anden dag ved Hermansen, da fik vi hønsesteg, Men det var af den høne, som had’ ædt et foer for mej’t. Travelig, travelej. Den tredje dag ved Hermansen, da fik vi grisekød Men det var det svin som af sorten pest var død. Traveli, travelej Den fjerde dag ved Hermansen, da fik vi sure vælling, Og de var så sure som Hermansens kælling. Traveli, travelej. Den femtedag ved Hermansen, da fik vi oksekød, Men det var af den stud, som var død af hungersnød. Traveli, travelej. Den sjette dag ved Hermansen, da fik vi ingenting, Da måtte vi nøj’s med den rene brændevin. Traveli, travelej. Den syv’ne dag ved Hermansen, da døde gammel-mor, Da pakked jeg min randsel og ud af gården foer. Traveli, travelej…
15
