98 pct. af fritidssejlere, fritidsfiskere og roere mener, det er ok, at skipper beder dem om at tage vest på, viser undersøgelsen fra SejlSikkert.
SKIPPER TAGER ANSVAR OG SEJLER SIKKERT
92 % AF ADSPURGTE SKIPPERE TAGER ANSVARET FOR, AT ALLE OMBORD > FAKTA BÆRER REDNINGSVEST, VISER NY UNDERSØGELSE, SOM SEJLSIKKERT HAR GENNEMFØRT. TAGER DU SKIPPERANSVAR?
• 98 pct. mener, at det er ok, at skipper
TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: SejlSikkert
V
iljen til at tage skipperansvar og sørge for at alle ombord bærer vest er der. Det viser en ny undersøgelse, som SejlSikkert har gennemført blandt 2.804 fritidssejlere, fritidsfiskere og roere. Her svarer 92 pct., at de tager skipperansvar, mens 98 pct. mener, at det er ok, hvis en skipper beder gaster om at have vest på ombord. - Undersøgelsen fortæller os, at stort set alle er enige i, at man skal tage skipperansvar, og at det er socialt accepteret, hvis skipperen forlanger, at alle har vest på. Det er et vigtigt signal til skipperen om, at det er helt efter bogen at stille krav til alle ombord. I sidste ende er det skipperens ansvar at få alle sikkert hjem, siger specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, Sten Emborg.
GÅ FORREST OG VIS VEJEN
Også i år ruller en SejlSikkert-kampagne ud på havnene. Denne gang også med fokus på skipperansvaret men udvidet med en ekstra dimension. Nu handler det også om, hvad man som skipper – og gaster – kan gøre for at lægge det, som Sten Emborg kalder et positivt forventningspres på andre i havnen. - Ved at gå forrest fx med at stille krav til at alle ombord på din båd har vest på, kan det forhåbentligt betyde, at andre i havnen gør det samme. En anden vigtig del af skipperansvaret gælder ansvaret for familien derhjemme. Så overvej en ekstra gang, om du ikke skylder din bedre halvdel og børnene derhjemme, at du tager vest på og generelt følger de fem sejlråd, der bl.a. handler om at lære at sejle, tjekke grej og vejrudsigten og at planlægge turen – også med en plan B, siger han.
beder dem om at tage vest på
• 92 pct. af skipperne svarer, at de
tager skipperansvar for alle ombord
• 91 pct. af bådejerne svarer, at de
ikke synes, det er svært at bede andre
ombord om at tage vest på
• 86 pct. svarer, at de tager ansvar og
sørger for at alle ombord bruger vest
BRUGER DU VEST?
• 86 pct. angiver, at den mest udbredte
grund til at bruge vesten er, at det
øger ens sikkerhed
• 60 pct. svarer, at de gerne vil blive
bedre til at bruge vest Kilde: Evaluering af SejlSikkert 2019.
Fra 1. maj indtager SejlSikkert havnene med skilte ved udsejlingen og på bådebroerne, og der kommer skilte, flag og klistermærker rundt om i havnene, som opfordrer til at gøre noget for sikkerheden med særligt fokus på skipperansvar og brugen af redningsvest.
SKIPPER HJÆLPER SKIPPER
Årets kampagne opfordrer samtidig til at skippere hjælper hinanden. Det kan eksempelvis være, at man giver en venlig og velment opfordring til nabobåden om at huske at tjekke redningsvestene eller tilbyder at hjælpe til med at installere den nye app SejlSikkert Alarm. SejlSikkert håber, at kampagnen kan være med til at skabe en kultur i havnen, hvor alle bidrager til at højne sikkerheden. ■
DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2020 I SKIPPER TAGER ANSVAR OG SEJLER SIKKERT
45