3 minute read

» Nyt fra SUMH

Next Article
» Indmeldelse

» Indmeldelse

I slutningen af 2021 fik SUMH nyt logo og ny hjemmeside, så det må du endelig tjekke ud på sumh.dk, hvis du ikke allerede har gjort det. Vi er vilde med vores nye lilla univers :)

Kom med til fastelavnsfest og få gratis mystery box SUMH Aktiv & Dysleksi Ungdom holder online fastelavnsfest ligesom sidste år. Det gør vi den 5. marts – det bliver skæppeskønt, og vi glæder os til at se dig. I forbindelse med festen får du tilsendt en gratis og hyggelig fastelavns-mystery box. Læs mere og tilmeld dig her: https://sumh.dk/det-sker/#online-fastelavnsfest-mystery-box Kontakt esben@sumh.dk eller laura@sumh.dk, hvis du har spørgsmål.

Advertisement

Er du interesseret i internationalt arbejde? Så kom med på seminar! I foråret holder vi internationalt seminar, hvor du kan blive klogere på SUMHs internationale engagement og vores partnerskaber i syd. En god mulighed for at finde ud af om frivilligt arbejde i en af de internationale grupper er noget for dig. Det foregår lørdag d. 30. april og søndag d. 1. maj 2022. Sæt kryds i kalenderen, og hold dig opdateret om seminaret her: https://sumh.dk/det-sker/#internationalt-seminar. Vil du gerne med, eller har du spørgsmål, så kontakt esben@sumh.dk eller mariemy@sumh.dk.

Flere af forårets arrangementer og kurser I foråret 2022 kan du se frem til flere sjove SUMH Aktiv aktiviteter rundt om i landet. Vi er i gang med at fastsætte datoer og melder løbende arrangementer ud. Hold øje i kalenderen på sumh.dk eller i Facebook-gruppen ”SUMH AKTIV ONLINE”. SUMH holder også en række kurser i foråret, bl.a. rollemodelskursus, du kan få et overblik i vores kursuskatalog.

Vil du være med til at lave en kreativ udstilling? I 2022 laver SUMH oplysningsprojektet ’HOPE’. Her skal vi udvikle en kreativ vandreudstilling, der med lyde, billeder, tekst, hjælpemidler og andet skal fortælle historier om unge med handicap og om handicapbevægelsen i Danmark og vores partnerlande i syd. Har du en kreativ formidler gemt i dig, og vil du være med til at udvikle udstillingen, så kontakt esben@sumh.dk.

Del dine online-erfaringer med andre Du kan lige nu være med til at få flere fagpersoner på STU’er og bosteder til at lære unge med autisme, ADHD, udviklingshandicap, CP og hjerneskade at blive trygge på sociale medier. SUMH har lavet undervisningsmaterialet Os Online om emnet, og vi oplever stor interesse for det. EU-Kommisionen har bl.a. udvalgt Os Online som et godt eksempel på at skabe inklusion i den digitale undervisning. Vi mangler din stemme for at få Os Online endnu mere udbredt.

Så har du kognitive udfordringer kan du hjælpe SUMH på to måder: • Prøv 1-2 film i SoMe-spillet og svar på nogle få spørgsmål • Lav en lille videooptagelse om, hvordan Os Online hjælper – eller kunne hjælpe – dig til at forstå de sociale spilleregler på nettet

Som tak for hjælpen får du et gavekort på 100 kroner. Kontakt Annette, og hør nærmere på annette@sumh.dk eller ring 26 25 39 94.

KOMMENDE MO-MØDER

· 23. februar: Ledsagelse og BPA – et frit ungdomsliv

· 27. april: Et arbejdsliv med lige muligheder – men hvordan?

· 22. juni: Hvad er vejen til et ungevenligt sundhedssystem?

Altid online kl.17.00-19.00 på Zoom

For spørgsmål: pernille@sumh.dk

ONLINEKURSER I ORGANISATION OG POLITIK

Kom med på de næste onlinekurser i februar og marts inden for frivilligrekruttering, bestyrelsesarbejde og politisk interessevaretagelse. Kurserne laver SUMH i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Læs mere om nedenstående kurser og tilmelding i vores kursuskatalog.

ONLINEKURSUS: Rekruttering, onboarding og fastholdelse af frivillige Onsdag d. 2. og 9. februar

ONLINEKURSUS: At være med i foreningens bestyrelse – hvad går det egentlig ud på? Tirsdag d. 22. februar og 1. marts

ONLINEKURSUS: Politisk og digital interessevaretagelse Tirsdag d. 8., 15., og 22. marts

FIND DET AKTUELLE KURSUS PÅ: sumh.dk/det-sker/

This article is from: