7 minute read
» Bestyrelsens beretning 2021
BESTYRELSENS 20
Arrangementer
Advertisement
LANDSMØDE Da kalenderen sagde marts 2021, var coronaen endnu en gang på spil i Danmark med dertilhørende restriktioner. I 2020 blev der givet dispensation til, at man pga. corona-situationen fik mulighed for ikke at afholde landsmøde/ generalforsamling i 2020, men gerne måtte vente til 2021, og da vi skulle have godkendt vores regnskaber for både 2019 og 2020 samt valgt ny bestyrelse, der havde været underbemandet et år længere end beregnet på grund af corona-situationen, måtte der denne gang findes en anden løsning.
Løsningen blev, at landsmødet i 2021 blev gjort elektronisk. Da vi aldrig havde prøvet at afholde vores landsmøde online før, var der pludselig en masse nyt at forholde sig til. Men heldigvis fik vi god hjælp fra hovedkontoret og især Claus Jensen, konsulent i Dansk Handicap Forbund, og heldigvis havde vi jo lige prøvet at være ”på kongres” online i efteråret 2020. Derfor lænede vi os også en del op ad den model, der blev brugt ved kongressen, da vi skulle holde vores landsmøde.
Ved landsmødet havde Sofie L. Pedersen efter to år som bl.a. medredaktør for bladet valgt at takke af i bestyrelsen, og derudover stoppede Rie L. Rasmussen også i bestyrelsen, da hun efter flere års tro tjeneste faldt for Ungdomskredsens aldersgrænse.
Selvom landsmødet forløb udmærket, og vi har fundet ud af, at det kan lade sig gøre, hvis det er nødvendigt, bliver det digitale landsmøde i 2021 forhåbentlig en engangsoplevelse. TEMAWEEKEND I august var der endelig mulighed for, at vi efter et år, hvor vi først måtte aflyse julekurset 2020 og derefter som beskrevet ovenfor måtte gennemføre landsmødet 2021 i en elektronisk udgave, kunne holde et fysisk arrangement. Det var temaweekend på Brogården, og temaet for weekenden var ”Ensomhed og fællesskab(er)”, der i øvrigt skulle have været temaet på det aflyste julekursus i 2020.
Fredag aften stod i dansens og musikkens tegn, for efter aftensmad startede vi ud med en icebreaker, der involverede dans til Shakiras ”Waka Waka (This Time for Africa)”, og derefter var der intimkoncert med Glasgriber, der spillede en god blanding af både egne numre og covernumre.
Lørdag formiddag startede vi med at have oplæg fra Bubber, der gav sit take på weekendens tema, og derefter brugte vi resten af formiddagen på en gåtur i lokalområdet. Eftermiddagen startede ud med oplæg fra psykolog Lykke Jauss Madsen fra Jauss Psykologi om ensomhed og fællesskaber, hvor der bl.a. også blev tid til lærerigt gruppearbejde. Derefter var der oplæg om ensomhed og fællesskaber v. Michael Madsen fra Ventilen – i hvert fald ifølge programmet. Dog havde vi i bestyrelsen arrangeret en lille overraskelse, så det, der i stedet var på programmet, var et murder mystery arrangeret af firmaet Lykke & Co. Om aftenen var der standup på programmet, og det var Brian Mørk, der leverede et underholdende show og var rigtig god til at interagere med sit publikum og få os med.
Søndag sluttede vi programmet af med dilemmaspil eller ”Monopolet”, som vi havde kaldt det, hvor Mikkel var vært og havde tre deltagere som sit monopol, der skulle besvare og diskutere dilemmaer med inputs fra os andre i publikum.
Arrangementet blev støttet af Bevica Fonden og Vanførefondens Den Gode Oplevelse, hvilket betød, at vi kunne gøre det gratis at deltage samt betale kørepenge til deltagerne.
JULEKURSUS Til årets julekursus var vi igen på Brogården, og temaet var ”Hjælp”. Fredag aften hørte vi et spændende oplæg fra Thomas Mygind med en hjælp til selvhjælp-vinkling, der bød på alt lige fra Sinéad O'Connor over power poses til Peter Plys. Lørdag formiddag hørte vi oplæg fra Claus Pedersen, socialrådgiver i Dansk Handicap Forbund, først om BPA & ledsageordning og dernæst om ordninger på uddannelses- og arbejdsmarkedsområ-
21 BERETNING
det. Efter frokost var der arrangeret quiz, og da vi havde quizzet, var det igen tid til et par oplæg. Denne gang var det to personlige oplæg. Først fra Lykke Jauss Madsen om at have BPA-ordning og hjælper og derefter fra Bjørn Riber Jensen om at have ledsageordning og ledsager. Det var jo julekursus, så derfor skulle der selvfølgelig også være pakkespil lørdag aften. Søndag sluttede vi weekenden af med, at vi i bestyrelsen fortalte lidt teasers om jubilæumsåret her i 2022. Du kan desuden læse mere om julekurset i dette blad på s. 16.
Samarbejder
SOMMERSJOV I HOU I 2021 har vi fortsat vores samarbejde med Egmont Højskolen og dens elevforening, og vi har derigennem deltaget i og været med til at arrangere Sommersjov i Hou. Temaet for 2021 var ”Udkant”.
SMAGNINGSARRANGEMENT – ”DET VIRTUELLE FORSAMLINGSHUS” Udover vores sædvanlige fysiske arrangementer (og landsmødet, der pga. corona ikke kunne være fysisk) blev der i 2021 også mulighed for at holde et online smagningsarrangement i november. Formand Zakaria Naser og bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen var værter fra Handicaporganisationernes Hus, hvor vi havde Claus Jensen, konsulent i Dansk Handicap Forbund, til at styre Zoom og Rasmus Dissing fra We Are Wonder til at styre teknikken. Vi havde allieret os med Maleku Chocolate, der stod for chokoladesmagning dels med fortælling fra Henrik Bodholdt live fra den costaricanske jungle – deres chokoladeskov, som de kaldte det – og dels med Kenneth Lylloff, der var med i studiet. Derudover havde vi ølsmagning, og her havde vi Ulrik Christensen fra People Like Us med i studiet.
BESTYRELSENS 20
HØJSKOLEAFTEN Udover at fortsætte samarbejdet med Sommersjov har vi i 2021 udvidet vores samarbejde med Egmont Højskolen en smule, idet vi i oktober stod for at afholde en højskoleaften, hvor vi kunne fortælle eleverne om Ungdomskredsen. Der blev lyttet intenst, spurgt nysgerrigt og vækket interesse for at blive medlem for i hvert fald nogle af eleverne.
REPRÆSENTANTSKABSMØDE I SUMH Ungdomskredsen har deltaget ved SUMHs repræsentantskabsmøde, der ligesom i 2020 blev gennemført online – denne gang over Zoom. NORDENS VELFÆRDSCENTER Nordens Velfærdscenter begyndte i 2020 at arbejde mere med integration af et ungdomsperspektiv, og det er blevet videreført i 2021. Derfor har Zakaria Naser været inviteret til og deltaget i Nordens Velfærdscenters funktionhindersråds (handicapråds) møder i 2021 som ungdomsrepræsentant, hvor der bl.a. har været mulighed for at komme med en statusopdatering på situationen for unge med handicap i Danmark heriblandt Ungdomskredsens medlemmer. Det har været spændende, og det bliver spændende at følge den fortsatte udvikling med integrationen af et ungdomsperspektiv i 2022.
Deltagelse i andre arrangementer
DEMONSTRATIONER I juni var der i København, Odense, Århus og Aalborg arrangeret demonstrationer, som var en protestreaktion på den skuffende økonomiaftale, der blev indgået mellem regeringen og KL. Demonstrationerne blev arrangeret af netværket Handicapinitiativet, og de blev bl.a. bakket op af Dansk Handicap Forbund (inkl. Ungdomskredsen). I København, Aalborg og Odense var Dansk Handicap Forbund repræsenteret med talere. I København var det Dansk Handicap Forbunds landsformand Susanne Olsen, der talte. I Aalborg var det Dansk Handicap Forbunds næstformand Rikke Kastbjerg, der talte, og i Odense var det Ungdomskredsens formand Zakaria Naser, der talte. Desuden skrev Mikkel Christensen, bestyrelsesmedlem i Ungdomskredsen, et protestdigt i anledning af dagen.
I forbindelse med Folketingets åbning i oktober var der igen arrangeret en række demonstrationer, hvor Dansk Handicap Forbund igen var repræsenteret med talere rundt om i landet – Ungdomskredsens formand Zakaria Naser talte denne gang i Middelfart.
KOMMUNIKATION Vi er de sidste par år blevet endnu bedre til at bruge Facebook i vores kommunikation. Her poster vi nyt både fra os selv og fra andre relevante medier. I 2021 lavede vi eksempelvis en post ifm. ”crop top-gate” (hvor crop tops midlertidigt blev forbudt på en jysk skole), som gik viralt. Derudover opretter vi altid vores arrangementer som begivenheder på Facebook, og man kan der følge med i de seneste nye opdateringer om fx programmet. Sidst men ikke mindst bruger vi Facebooksiden til kommunikation med medlemmer og andre,
21
BERETNING
der enten skriver kommentarer eller beskeder privat til siden.
Vores medlemsblad, Nutidens Unge, udkommer fire gange om året og indeholder alt lige fra spændende artikler, digte og personlige fortællinger fra både medlemmer og ikke-medlemmer til invitationer til vores arrangementer, billeder og beretninger fra disse samt rene nyhedshistorier.
Vi har også stadig en hjemmeside, hvor vi ligeledes opslår relevante nyheder fra både os selv og andre. Derudover kan man på hjemmesiden se kontaktoplysninger på de forskellige bestyrelsesmedlemmer samt finde de seneste numre af vores blad, Nutidens Unge, referater fra bestyrelsesmøder og andre relevante dokumenter.
Fremtid
I den allernærmeste fremtid er der jo et landsmøde på trapperne, hvor der er formandsvalg og valg til bestyrelsen. Desuden har vi i 2022 jubilæum, og som allerede nævnt i lederen kommer der til at ske en masse spændende ting, som vi løbende i 2022 vil afsløre.
Vi har i bestyrelsen et godt samarbejde, hvor alle har fået uddelt roller og arbejdsopgaver, så man hver især ved, hvad ens primære ansvarsområde er. Vi er dog gode til at hjælpe hinanden, når der er brug for det. Dette skal fortsætte mindst ligeså godt, som det gør nu.
Som det kan ses af beretningen, er der – i det omfang det har været muligt med den fortsatte corona-situationen in mente – videreudviklet på en masse gode samarbejder.
Det er vigtigt, at vi i fremtiden fortsætter det gode arbejde med at styrke og udbygge nuværende samarbejder samt prøve at skabe nye. Derudover vil vi (sikkert som alle andre) selvfølgelig gerne have flere medlemmer, og vi håber også at kunne aktivere flere af de nuværende. Derfor skal vi selvfølgelig også arbejde for at gøre Ungdomskredsen mere synlig både i den offentlige debat, men selvfølgelig også i handicapverdenen.