» Nyt fra DUF

Nu kan du stille op til Folkeoplysningsudvalget

Selvom valgplakaterne er kommet ned fra lygtepælene, er det ikke helt slut med valg i kommunerne. Der er nemlig valg til kommunernes Folkeoplysningsudvalg, hvor du kan få indflydelse på foreningernes vilkår lokalt – og unge kan få konkret politisk indflydelse på vores hverdag.

”Det vil jeg helt bestemt!” siger Caroline Møller Jensen, da vi spurgte, om hun vil anbefale andre unge at stille op til folkeoplysningsudvalget i deres kommune. Caroline er 29 år og har de sidste fire år repræsenteret Konservativ Ungdom – og andre mindre foreninger – i Københavns Kommunes Folkeoplysningsudvalg.

Hun forklarer, at alt det, der sker på folkeoplysningsområdet, kommer i høring i udvalget. Derfor har man som medlem af udvalget en unik mulighed for at påvirke beslutninger inden for kultur og fritid. Det kan f.eks. handle om, hvordan der sikres faciliteter nok til foreningslivet eller fastsættelse og tildeling af tilskud fra de kommunale foreningspuljer.

Caroline er en af de få unge medlemmer af et folkeoplysningsudvalg. Det mener DUF er et demokratisk problem, fordi folkeoplysningsudvalgene er demokratiske lærepladser, hvor man får indsigt i politiske processer og politisk udvalgsarbejde. Der er mulighed for både læring og indflydelse.

Folkeoplysning er til for børn og unge Frivillige foreninger anses som folkeoplysende, hvis de er er med til at ”fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen”. Tanken er at foreningsaktivitet udvikler ”medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet”. Og særligt foreningsaktivitet for børn og unge under 25 år er prioriteret tilskudsmæssigt.

Derfor er det heller ikke så underligt, at mange lokalforeninger, f.eks. spejdergrupper og politiske eller religiøse ungdomsforeninger, er omfattet af loven og kan opnå kommunal støtte til deres arbejde. Som bærende kraft i at løfte folkeoplysningslovens formål, gavner det frivillige foreningsliv og dets forpligtende fællesskaber ikke bare samfundet, men giver også det enkelte barn eller ung bedre forudsætninger for at trives.

Kom med i det ”hemmelige” udvalg Folkeoplysningsudvalg vælges umiddelbart efter en ny kommunalbestyrelse er trådt til. Men det kan godt opleves lidt hemmeligt. Hvis I er heldige, nævnes valget måske i lokalavisen eller i en mail til de folkeoplysende foreninger. Men i andre kommuner må I selv være opsøgende og enten tage kontakt til jeres lokale samråd, det eksisterende Folkeoplysningsudvalg eller kommunens ansatte, der arbejder med kultur og fritid.

Når I tager kontakt, så find ud af følgende: 1. Hvor og hvornår finder valget sted?

2. Hvad er opstillingsproceduren? Skal man indsende noget på forhånd eller blot møde Hvad er et Folkeoplysningsudvalg? Alle kommuner skal have et såkaldt §35, stk. 2-udvalg (oftest kaldet ”Folkeoplysningsudvalg”) for at sikre, at repræsentanter for den folkeoplysende virksomhed – dvs. foreninger og aftenskoler bliver hørt, når kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger på området.

Det er op til den enkelte kommune, hvordan Folkeoplysningsloven bedst udmøntes lige præcis hos dem, så der kan være store forskelle på tværs af landet, f.eks. om man kan låne kommunens lokaler eller få tilskud til at sende sine medlemmer på uddannelse – så der er meget at have indflydelse på som foreningsaktiv!

op til valget? Hvad er deadline for opstilling? Skal man være stillet op af en eller flere foreninger? Er pladserne fordelt på forskellige kategorier, som man skal stille op inden for? (eks. XX pladser til hhv. idrætsforeninger, aftenskoler og voksenundervisning, spejdergrupper, kulturelle foreninger osv.)

3. Hvordan foretages selve valget? Hvem kan stemme, hvor mange stemmer har forskellige foreninger, skal man møde op for at stemme, eller stemme skriftligt, skal der være almindeligt stemmeflertal osv.?