1 minute read
» Ny på arbejdsmarkedet
Af Ditte G. Frandsen
Hvordan er det at være ny på arbejdsmarkedet og samtidig have et handicap? Svaret er ikke lige til, og der er mange faktorer, der kan spille ind.
Advertisement
For mit vedkommende blev jeg i december uddannet administrationsøkonom, og ugen forinden blev jeg godkendt til et fleksjob. To
DELTAGELSE
store sejre, som betyder, at jeg nu kan arbejde det, som jeg kan holde til, og samtidig bidrage til samfundet, hvilket betyder rigtig meget.
I forbindelse med min uddannelse har jeg været i praktik, og mit praktiksted ville gerne ansætte mig i et fleksjob, hvilket jeg er utrolig glad for. Det er mit første job, da jeg i min studietid ikke har haft overskud til et fritidsjob ved siden af mit studie. Derfor har jeg heller ikke ret meget erfaring med at være på en arbejdsplads, hvilket gør, at jeg ikke har det samme kendskab til arbejdsmarkedet som mine jævnaldrende. Dette kan godt gøre mig usikker på, hvordan det er at være på en arbejdsplads. Det gør mig også usikker omkring min faglighed, fordi jeg sommetider ikke stoler nok på mig selv.
Støtteordningerne skal give mening! Når man har et handicap, kan man søge om fortrinsret til ledige stillinger i offentlige virksomheder. Denne ordning betyder, at arbejdsgiveren skal indkalde en til samtale, hvis man lever op til kravene, som er beskrevet i stillingsopslaget. Ordningen i sig selv er fin, men den betyder kun, at arbejdsgiveren er forpligtet til at afholde en samtale og kan således på forhånd have bestemt sig for, at det bare er ren formalitet og et krav, som de skal leve op til. Således synes jeg ikke, at ordningen fremmer jobmulighederne for mennesker med handicap. Den giver selvfølgelig mulighed for at kunne præsentere sig og fortælle, hvilke kompetencer vi har, og at vi er meget mere end et handicap.
Det er godt, men for mit vedkommende vil jeg gerne kaldes til samtale på baggrund af mine kvalifikationer, og ikke fordi jeg har et handicap, og virksomheden derfor er forpligtet til at indkalde mig til samtale.