DEBATINDLÆG
Hvorfor har mennesker
??
med handicap så svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet Fotograf | Privat
så stille sivet ud af mig, som en ballon der mister luft, efterhånden som jeg har fået afslag på afslag. Ikke alene er jeg begyndt at tvivle på mine kompetencer, men jeg tvivler også på mit eget værd som menneske, og det er langt værre. Jeg føler mig forkert, og jeg føler skyld, men er det min egen skyld, at jeg ikke har landet noget job efter fire år, mens mine studiekammerater måske har nået at skifte job to-tre gange på den tid?
Manglende uddannelse og erfaring
Af: Mikkel Christensen De senest offentliggjorte tal på beskæftigelsesområdet fra 2016 fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (nu Vive) viser, at 51,2 procent af de 16-64-årige med et handicap var i beskæftigelse. Dette tal lå helt oppe på 78,9 procent for personer uden handicap. Hvad skyldes den forskel? Manglende uddannelse, erfaring eller noget helt tredje? Hurra! Nu er jeg færdiguddannet. Nu skal jeg ud at ændre verden og gøre den til et bedre sted. Jeg skal ud at lande drømmejobbet. Det er nu mere end fire år siden, jeg færdiggjorde min lange videregående uddannelse inden for kommunikation på Syddansk Universitet i Odense. Det virker som et godt tidspunkt at gøre status. Har jeg ændret verden, gjort den til et bedre sted, og har jeg frem for alt landet drømmejobbet? Til alle tre spørgsmål kan jeg desværre svare blankt nej, Verden har omvendt ændret mig, og nu har jeg bare en drøm om at få et job. Indrømmet. Det lyder utroligt selvudslettende. Hvor er gejsten og glæden? Den er lige
10
”Vi har valgt at gå videre med en mere kvalificeret kandidat end dig, så vi må desværre give dig afslag på din ansøgning til stillingen.” Efterhånden behøver jeg ikke at læse de afslag, som tikker ind i min indbakke. Jeg kan ordlyden i søvne. Okay, lad os lige træde et skridt tilbage. Hvad ligger der i ordet ”kvalificeret” Hvis man slår det op, står der, at ordet henviser til at være fagligt eller personligt egnet til en opgave. Så langt så godt. Men så kan det da umuligt være min lange uddannelse, der diskvalificerer mig. Den gennemførte jeg på de normerede fem år. Jeg havde bare ingen erfaring efter min uddannelse – jo, på den teoretiske side, men ingen i praksis. Det siger noget om, at meget få mennesker i dag får job uden først at have erfaring, Jeg fik nemlig handicaptillæg til min SU, så jeg måtte ikke arbejde ret meget, og desuden havde jeg ikke overskud til at koncentrere mig om et job ved siden af mit studie. Siden har jeg været i forskellige relevante praktikker. Jeg har arbejdet frivilligt for bl.a. Ungdomskredsen og SUMH, og jeg har benyttet mig af fortrinsadgangen til offentlige stillinger for mennesker med handicap. De forskellige afslag klinger derfor efterhånden noget hult i mine ører. Nu har jeg jo både uddannelse og erfaring med i bagagen. Hvad kan arbejdsgiverne så forlange mere? Jeg må jo siges at være den bedste udgave af mig selv nogensinde.
Manglende tilgængelighed Det er måske netop det, der er problemet. Jeg er mig selv. Jeg tager både min kommunikationsfaglighed, mine kompetencer og mit handicap med mig på job. De to første vil jeg gerne fremhæve til ansættelsessamtaler, og det sidste vil jeg gerne skjule. Jeg kan bare ikke. Jeg kommer jo gående med to krykker, så mit handicap er meget synligt. Derfor nævner jeg altid i mit CV, at jeg er gangbesværet. Det er min måde at tage brodden af det på. Jeg har fået et råd om kun at nævne mit handicap i en ansættelsessituation, hvis det er relevant for jobbet. Så er det bare, at jeg spekulerer på, hvornår det ikke er relevant at nævne. Mit handicap er jo og vil altid være min trofaste følgesvend igennem alle livets forhold. Desuden slutter mange jobopslag efterhånden med ordene: ”Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet, seksuel orientering eller handicap til at søge stillingen.” Er det bare tomme ord? Hvis det er, og hvis man ryger i skraldespanden på baggrund af sit handicap, er det diskrimination, og det er ulovligt. Her når vi frem til noget, der for mig at se er ret essentielt, nemlig tilgængelighed. Jeg er helt med på, at mange sikkert tænker på tilgængelighed som værende noget udelukkende fysisk. Kan man komme rundt, og hvordan er adgangsforholdene? De tanker vil jeg tillade mig at udvide til i hvert fald også at omfatte noget socialt og indlæringsmæssigt. Hvis tilgængelighedsbegrebet udvides på denne måde kommer det til at rime på inklusion, der ifølge internetleksikonet www.denstoredanske.dk defineres som inddragelse i et fællesskab eller i en sammenhæng. Lad mig give et par eksempler. Hvis vi ser på en elevator, gør den folk i stand til at forcere trapper imellem to eller flere etager. Den fremmer således den fysiske tilgængelighed for mennesker, der er ude af stand til at forcere trapperne ved egen hjælp – hvis de eksempelvis sidder i kørestol.
NUTIDENS UNGE
