SOMMERSJOV
Sommersjov 2020 i humorens og coronaens tegn I mange uger herskede der usikkerhed, om det overhovedet ville være muligt at afvikle Sommersjov 2020 på Egmont Højskolen i Hou, efter at statsminister, Mette Frederiksen, midt i marts valgte at lukke det meste af landet ned på grund af coronavirussen, herunder landets højskoler. Men heldigvis blev det muligt at afvikle Sommersjov 2020, som i år havde humor som tema. På grund af corona måtte vi i år kun være 100 deltagere på Sommersjov, normalt er vi en del flere, og der var også en del nye corona-regler, som vi lige skulle vænne os til, men på trods af omstændighederne lykkedes det at afviklet Sommersjov på en god måde. Efter ankomsten blev alle deltagere samlet i skolens Lillesal, hvor vi blev præsenteret for de familiegrupper på 7-8 personer, som vi skulle spise med samt sidde sammen med til fællesarrangementer gennem hele ugen. Alle andre kursister og undervisere skulle vi som minimum holde en meters afstand til. Til måltiderne var der opstillet en håndvaskestation, hvor vi alle skulle vaske og spritte hænder før maden. På grund af corona var den normale tag selv-buffet erstattet af en mindre buffet, hvor hjælpelærerne med handsker og hvide forklæder hældte op på vores tallerkner.
12
NUTIDENS UNGE