DEBATINDLÆG Fotograf | Jonas Jul
Hvorfor anses de stærke for at være de svage? Af Viktor Knudsen
Mennesker med handicap anses tit for at være de svageste. Burde de i virkeligheden ikke anses for at være de stærkeste?
Uddannelse Du bliver født med et handicap eller en sygdom. Du går igennem operationer og mister måske noget af din skolegang efter en lang genoptræningsperiode. Når du så kommer tilbage, mangler du noget og skal i gang med opsamling, samtidig med at dit handicap stadigvæk giver dig vanskeligheder, for eksempel kognitiv træthed, som gør, at man bliver mere træt og arbejder langsommere. Du kan for eksempel sidde i klassen og ligne en, der ikke følger med, selvom du faktisk gør, fordi du er så træt. Lærerne forstår det ikke, og dermed bliver du
20
dømt ”forkert” og får de forkerte karakterer, fordi der ikke er den fleksibilitet, der skal til, for at du kan lave det bedste skolearbejde og dermed få de mest retvisende karakterer. Kan dette resultere i, at du bliver erklæret ikke-uddannelsesparat i folkeskolen? Jeg må desværre sige ja. Samtidig må jeg så også sige, at de udfordringer, jeg har mødt, har givet mig en stor mental styrke, og udfordringerne har også været med til at give mig motivation til at kæmpe for de gode karakterer.
Kampen mod kommunen Oveni har man sit handicap, som giver flere udfordringer, end man lige tror. Som skrevet er der den kognitive træthed, og det at retfærdiggøre sig selv og få andre til forstå ens
handicap, samt hvad man kan, og hvad man ikke kan. Det kan være en kamp i selv. Det er bare nogle af de små ting, som kan være kæmpeting for et menneske med handicap. Det kan f.eks. også være kærlighed eller det at opbygge venskaber, som man skal bruge dobbelt så meget energi på. Dertil kommer, at den danske velfærdsstat er svækket. Hvis man for eksempel søger sine nødvendige hjælpemidler, bliver man kastebold mellem økonomi og lov. I den situation bliver man ofte mistænkeliggjort for ikke at have behovet, selvom det står på et fagligt grundlag, at ens handicap ikke bliver bedre. Her har jeg indimellem følt, at jeg burde have uddannelse som socialrådgiver for at kunne følge med og kæmpe for min retssikkerhed. Det kan være nogle trælse kampe.
NUTIDENS UNGE