Blad nr. 10 2015

[

#

DECEMBER 2015

]

Frihed & forskellighed

LÌring i det fri, SoL-projekt Turboforløb Kollektiv vejledning Sagt ligeud om restgruppen

Samskabelse Randers Ungdomsskole møder de unge på tre platforme og har fokus på ungeinvolvering

Af ungdomsskoleleder Vagn Liltorp, Randers Ungdomsskole

Tak for overdragelse af stafetten fra Tønder Ungdomsskole med spørgsmålet: Er vi færdige med at finde områder, der kan justeres og tilpasses?

For at svare vil vi gerne, ligesom Tønder, tage udgangspunkt i historik og politiske beslutninger for derefter at tage et forsigtigt kig i krystalkuglen.

Klubberne nytænkes I 2011 besluttede politikerne ved et budgetforlig, at der skulle etableres en ny struktur for Randers Kommunes klubtilbud til børn og unge fra 10 til 18 år.

Tilbuddene blev aldersmæssigt opdelt i henholdsvis 4. til 7. årgang og 7. årgang til 18 år og betegnet som henholdsvis juniorklubber og ungdomsklubber. Juniorklubber blev organisatorisk placeret under folkeskoler og ungdomsklubber under ungdomsskolen.

Samtidig vurderede en arbejdsgruppe, at der var behov for at udvikle og nytænke ungdomsklubkonceptet i kommunen, så tilbuddene fremadrettet kunne stå mål med de unges krav og forventninger til et ungdomsklubtilbud.

Ungeinvolvering og mirakler Hermed var der sat fokus på en koncentration af ungdomsskolens kerneopgave på klubområdet. Vi har herefter kunnet bygge videre på den tænkning, som Randers Ungdomsskole har bygget sine værdier og målsætninger på: 2 | Ungdomsskolen #10 December 2015

Vi bygger på de unges idéer, interesser og behov med fokus på de unges ressourcer. Vi fokuserer på ungeinvolvering og dækker op til mirakler. Vi udvikler og indfører en demokratimodel, hvor alle ungemiljøer har klubråd, og vi har et gennemgående ungeråd samt et ”seniorråd” for de unge, som er klar til at tage ansvar for projekter.

Vi prøver at fokusere på såvel sociale platforme som læringsfællesskaber, da vi meget gerne holde retning mod ungdomsskolens formålsparagraf.

med folkeskolerne. Forudsætningen er, at begge parter vil et forpligtende samarbejde, og det går rigtig godt dog med visse udfordringer.

Det, vi tilbyder, skal have kvalitet, give mening og gøre en forskel. Vi tilbyder nyudviklede koncepter, MILIFE (med fokus på de unges personlige og sociale kompetencer), samt MPU (MiniProjektlederUddannelse) for at understøtte de unge som iværksættere.

Tre platforme

Og nu tilbage til spørgsmålet fra Tønder. Er vi færdige med at finde områder, der kan justeres og tilpasses?

Forhåbentlig ikke. Vi forsøger kontinuerligt at udvikle os, så vi til enhver tid kan bygge videre på de unges idéer, interesser og behov og ”udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”.

Lige nu er der stort fokus på skolerne som samarbejdspartner. Ungdomsskoleforeningen har givet rigtig god inspiration via inspirationshæftet ”Gør en god skole bedre – med ungdomsskolen!” samt flere projekter, som sætter fokus på læring og netværksdannelse inden for ungdomsskolens kerneområder.

Hvordan kan vi bedst samskabe og sammen med hvem? De unge, medarbejderne, andre kommunale og private ungeaktører, forvaltningen, politikerne?

Med udgangspunkt i den vedtagne klubstruktur samt med hensyntagen til den senere vedtagne folkeskolereform og skolestruktur i Randers Kommune har vi sammen med skolechefen sat fokus på yderligere kerneopgaver i Randers Ungdomsskole.

Vi møder nu primært de unge på tre platforme: Fritidsmiljøer (tidligere kaldt klubber), fritidsundervisning og heltidsundervisning.

Fritidsmiljøerne nyudvikles ud fra den vedtagne klubstruktur. Heltidsundervisning udvikles i tæt samarbejde med samarbejdspartnere (forvaltning, skoler, virksomheder m.m.). Fritidsundervisningen fokuserer på såvel traditionel fritidsundervisning (i positiv forståelse ud fra de unges ønsker) som samarbejde med folkeskoler om understøttende undervisning og valgfag.

Den åbne skole Hvad angår den åbne skole, forsøger vi at finde den rette samarbejdsform

Samskabelse… med hvem?

Stafetten sendes videre Københavns Kommunes Ungdomsskole

Brug hele paletten Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Ungdomsskoleforeningens tema på efterårskonferencen om ”frihed og forskellighed” blev flot udfoldet. Temaet gav forhåbentligt de mange konferencedeltagere nye input til, hvorledes de hver især kan bidrage i de enkelte kommune, så hele paletten udnyttes, når de forskellige kommunale malerier på indsatsen på ungeområdet visualiseres og nok så vigtigt operationaliseres.

På Børne- og kulturchefernes (BKF) nyligt afholdte årsmøde var den britiske forskningsleder Brenda Taggart blandt oplægsholderne. Hun har stået i spidsen for det største europæiske forskningsprojekt, som har undersøgt effekterne af høj kvalitet i dagtilbud på kort, mellemlang og lang sigt.

Brenda Taggarts enorme forskningsindsats i Storbritannien viser med al ønskelig tydelighed, at man sagtens kan måle på alle de såkaldt bløde dimensioner, der jo har stor betydning for læringen: Det relationelle, forældre-samarbejdet etc. Jeg tror det er helt afgørende, at vi har et perspektiv, der ikke bare handler om ressource-

anvendelsen fra kl. 8-16, men reelt betragter den læring, der former hele mennesker.

Således udtalte direktør i SFI og formand for Rådet for Børns Læring, Agi Csonka, efterfølgende, da hun fik til opgave at sætte oplægget i relation til anden væsentlig forskning på området og efterfølgende give sine bud på, hvordan forskningsresultaterne kan anvendes i en dansk kontekst.

I Ungdomsskoleforeningens optik er denne betragtning yderst relevant og validerende for ungdomsskolernes virksomhed. Landets ungdomsskoler og klubber er for alvor rammesættende for rigtigt mange unge, hvor der er fokus på fællesskaber i ungemiljøer, som tager over fra kl.

16 til 08. Der ikke tale om deciderede natlige aktiviteter, men på aktiv fritidsundervisning i attraktive ungemiljøer, hvor de unge bygger ovenpå mange af de kompetencer og kvalifikationer, som de erhverver mellem 8-16. Den uvurderlige værdi for de unge af samspillet mellem de formelle og uformelle læringsarenaer trænger

Den uvurderlige værdi for de unge af samspillet mellem de formelle og uformelle læringsarenaer trænger til at blive anerkendt

til at blive anerkendt, så en mere holistisk tilgang til, hvorledes vi møder, faciliterer og udfordrer vores unge i et demokratisk og anerkendende perspektiv bliver valideret.

Kan forskningen og virkeligheden i bund og grund i dette perspektiv blive meget bedre til at mødes, så forskningsmæssig evidens også omfatter målinger af hverdagens læringsmiljøer, i hjemmene og i fritiden? Uformelle læringsforløb og anerkendelse og validering af realkompetencer, som inkluderer bløde kompetencer, kommer sædvanligvis ikke til at fylde meget, når vores unge blive ”vejet” og skal finde fremtidige veje på såvel uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Ungdomsskolens styrke – med dens kunnen og erfaring med frit lærervalg og inddragelse af andre faggrupper, operationel handlekraft, samarbejde på tværs af alder og skoledistrikter, inklusion i nærværende ungemiljøer og demokratisk dannelse – skal fortsat udvikles og fremstå som et attraktivt valg for de unge i ungdomsskolens målgruppe. Vi skal være dér, så unge aktivt og motiveret kan vælge fag, forløb og aktiviteter til, som gør, at de fylder mere og mere i deres livs rygsække med kvalifikationer og kompetencer erhvervet i såvel uformelle og formelle læringsforløb.

Ungdomsskolen #10 December 2015 | 3

Frihed og forskellighed i alle farver Den åbne skole og overgangen til ungdomsuddannelser var i fokus på efterårskonference, som havde oplæg ved både politikere, eksperter og praktikere

Af Bjarne Mouridsen, fotos: Mikael Hansen

Det var en farverig efterårskonference den 6. november i DGI-byen i København, hvor godt 130 deltagere, repræsenterende 40 kommuner, var mødt frem. Kulørte pærer, forskelligfarvede kuglepenne og plastikkrus, duge og lysestager i sjove kulører og et velsmagende middagsmaleri i frokostpausen. Og så var der forskellige oplægsholdere, spændende fra ministeren og eksperter over embedsmænd og organisationsformænd til

Alternativ til Lara Feliks: Tilmelding uden elev login.

Mobilvenlig.

Let US statisik.

Lærerlogin m. sms, prokol osv. + meget mere...

Ring til 70 27 19 70

4 | Ungdomsskolen #10 December 2015

praktikere fra ungdomsskolerne.

Frihed og forskellighed lød konferencens vidtfavnende titel. De indbudte oplægsholdere kom da også vidt omkring – fra konkrete ungdomsskoleindsatser over tanker fra politikere og embedsmænd til bud på fremtidens ungdomsuddannelsessystem og forskningsformidling. En bred palet, men dog med fokus på samarbejde med folkeskoler og ungdomsuddannelser og på overgangen mellem grundskole og uddannelse.

Systemerne til revision Direktør fra Tænketanken DEA, Stina Vang Elias lagde for med deres bud på fremtidens ungdomsuddannelser med afsæt i Ungdomsuddannelseskommissionen arbejde.

- Målet var at træde et skridt tilbage og kigge på strukturen og systemerne for at se, om vi ville lave det på samme måde, hvis vi skulle lave det i dag, sagde hun og tilføjede, at kommissionen ikke beskæftigede sig meget med det uformelle uddannelsessystem og de, der ikke får en ungdomsuddannelse, hvilket DEA dog efterfølgende er gået i gang med.

Kommissionens arbejde udmundede i en række anbefalinger, hvilket Stina Vang Elias skrev om i Sagt ligeud her i bladet i oktober i år.

Reformens dynamo Efterfølgende var det et par praktikeres tur, idet pædagogisk konsulent Marianne Fløe Hestbjerg fra Holstebro Kommune og ungdomsskoleinspek-

tør Søren Elo Hinrichsen fortalte om deres erfaringer med den åbne skole.

Her har ungdomsskolen fået en særlig koordinerende rolle som ”reformens dynamo”, ligesom ungdomsskolen sidder for bordenden i det kommunale idrætsudvalg.

- Vi har brug for ungdomsskolen til at koordinere og realisere de lokale initiativer. De er med til at åbne mange flere døre, begrundede Marianne Fløe Hestbjerg på kommunens vegne.

Hun fastlog dog samtidig, at der i samarbejdet omkring den åbne skole aldrig må slækkes på læringsmålene: - ”Hurra-dage”, hvor man bare har det fedt, er ikke ok. Det skal tænkes ind i en undervisningssammenhæng, så event bliver til læring. Samarbejde skal planlægges, så det understøtter fælles mål for fagene, lød det.

Ungdomsskoleinspektøren lagde også vægt på, at samarbejdet også var til egen fordel, da ungdomsskolen har ”fået flere kunder i butikken”.

- Grib chancen. Det er en stor udfordring, men hvad er alternativet, spurgte Søren Elo Hinrichsen og advarede samtidig imod at kerneopgaverne bliver en bremse for, at man prøver noget andet og engagerer sig.

til den nye minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, Stina Wrang Elias som lagde ud med at tale om frihedsbegrebet.

- Frihed har mange ansigter, men en ting er central. Friheden til at være den, man er. At man kan udleve sine drømme og gå sine egne vegne. Frihed til under ansvar at planlægge sin uddannelse selv, sagde hun bl.a.

Derefter fokuserede Ellen Trane Nørby på ungdomsskolens erfaringer og rolle.

- I kan noget i forhold til at gøre de unge livsduelige, så de vokser i troen på sig selv og til at tage ansvar for fællesskabet.

Hun nævnte efterfølgende en række gode eksempler på indsatser, som hun gerne så flere af. Turbokurset Plan T i UngVest i Odense, Holstebro Ungdomsskoles dynamorolle i forhold til den åbne skole og 10. Puls i Køben-

havn som et tilbud til de, der ikke lige finder vejen selv og er marginaliseringstruede.

Et godt bindeled Mere generelt om ungdomsskolerne sagde ministeren: - I tør være fokuseret omkring et bestemt fag, så det nærmest er nørdet.

Fortsættes næste side....

Skaber livsduelighed Efter en tidlig frokost kunne ordstyrer Jes Stein Pedersen byde velkommen

Ungdomsskolen #10 December 2015 | 5

I har en værdi i jer selv, men også i forhold til at supplere de andre uddannelsestilbud. I har kompetencerne og rammerne til at gøre en særlig indsats på tværs. I er brobyggere og specialister og derfor et godt bindeled mellem grundskole, ungdomsuddannelser og fritidsliv.

Af netop denne grund har ministeren også inviteret Ungdomsskoleforeningen med i et nyt udvalg vedrørende udskolingen (se lederen i blad nr. 9 2015).

Livlig debat Efterfølgende var der god tid til debat og her blev bl.a. tankerne om fælles ledelse bragt på banen, ligesom formanden for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Finn Lillelund Christensen spurgte til mulighed for at placere valgfag i fritiden jævnfør snakken om, at den længere skoledag måske visse steder er blevet for lang.

Hvad angår det første henviste Ellen Trane Nørby til, at det var op til de lokale beslutningstager, men lagde dog indirekte ikke skjul på, at det ikke var noget hun ville opfordre til.

- Jeg har stor respekt for den decentrale ledelse, så jeg vil tale for eller imod, hvad de gør rundt om i kommunerne. Men det stærke er netop, at man udnytter forskelligheden.

Samarbejde giver merværdi Mere generelt opfordrede hun til, at man nok kunne lade sig inspirere af

6 | Ungdomsskolen #10 December 2015

Formændene fik ordet. Fra venstre: Henning Rasmussen (10. klasseskolerne), Finn Lillelund Christensen (Ungdomsskoleforeningen) og Jørn Hansen (LU) hinanden, men at man ikke skulle kopiere.

- Jeg tror, at ungdomsskolen kan spille en endnu større rolle fx i forhold til inklusion, men vil advare mod copy paste-modellen. Det skal være de lokale forhold, der afgør, hvad der er den bedste model.

Det samme gjaldt i forhold til et spørgsmål fra Frank Størup, KKU, vedrørende ungdomsskolens mulige rolle i forhold til at åbne og understøtte erhvervsskolerne på samme måde som folkeskolerne i den åbne skole.

- Der skal større fokus på det sociale miljø i erhvervsuddannelserne, og jeg kan godt forestille mig, ungdomssko-

len spille en rolle. Ved at samarbejde kan man få en merværdi, og det håber jeg, kommunerne har set. Men den slags samarbejder skal vokse op nedefra.

Gode råd fra KL Meget apropos var det netop Kommunernes Landsforening, som var de næste til at give deres bud på emner som den åbne skole, udskolingen og 10. klasse.

Specialkonsulent Caroline Hegelund redegjorde for, hvor langt kommunerne var kommet med folkeskolereformen og den åbne skole og gav gode råd fra KL (se boksen).

forventningsafstemning og inddragelse af ressourcer omkring eleven, hvilket styrker fagligt og socialt, sagde Birgitte Hestelund bl.a.

Dagens sluttede med endnu et oplæg fra eksperternes side, idet Camilla Hutters fra Danmarks Evalueringsinstitut fortalte om situationen for de unge, som ikke aldrig for begyndt eller falder fra en ungdomsuddannelse samt behovet for indsatser i overgangen.

Læs mere herom i Sagt ligeud på side 14-15 her i bladet.

Ungdomsskoleleder Peter Vestergaard fra Brønderslev Ungdomsskole havde inviteret repræsentanter fra forvaltningen og andre skoleledere med - Det handler om at få skabt nogle læringsmiljøer, hvor eleverne møder nogle andre fag, andre læringsmetoder og andre måder at gøre det på, end de er vant til i folkeskolen, sagde hun.

Efterfølgende fulgte de tre formænd for henholdsvis Landsforeningen af Ungdomsskoleleder, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark og Ungdomsskoleforeningen op ved at tale om deres foreløbige indtryk af dagen.

Læring for alle Derefter var det igen praktikernes tur til at føre ordet. Birgitte Hestelund præsentere to sammenhængende pro-

jekter i UngVest i Odense: Turboforløbet Plan T, som giver en læringsskub til unge fra de odenseanske folkeskoler og modeludviklingsprojektet Læring for alle.

Målet med sidstnævnte er gennem indsatser som makkerordning, elevcoaching, sparring og klassekurser at fastholde og fortsætte udviklingen af de faglige, personlige og sociale kompetencer, når eleven vender tilbage i sin vante klasse. Målet er altså at bygge bro mellem de intensive forløb og folkeskolen.

- Vores foreløbige konklusioner er, at intensive læringsforløb ikke må stå alene. Der er brug for systematik og

Anbefalinger fra KL vedrørende det åbne skole: •

• • • • •

•

Sæt mål og lav en strategi, så skolerne ved, hvad de skal prioritere Rammesæt og udnyt kapaciteten Understøt og afklar ansvarsfordeling Kommuniker Insister på læring Prioriter og find balancen mellem nyt og genbrug/faste koncepter.

Dyrk det, der virker

Ungdomsskolen #10 December 2015 | 7

Læring i det fri Praksislæring som understøttende undervisning.

Et eksempel på skole- og ungdomsskolesamarbejde i Norddjurs Kommune

Af friluftsvejleder Steen Jensen, Ung Norddjurs

UngNorddjurs er i skoleåret 2015-16 indgået i et samarbejde med Ørum Skole vedrørende at benytte skolens to valgfagsuger til et projekt om udeliv og læring.

Projektet, som ikke var afprøvet før, omfatter en naturfagslærer ansat på Ørum Skole og en friluftsvejleder ansat i UngNorddjurs samt elever fra Norddjurs Kommune. SoL-projektet lagde sporet, og så var vi i gang.

Uddannelsesparat Elevplan skræddersyet til 10. kl., udskolingen og heltid.

Understøttende undervisning Målet er via et læringsmiljø i det fri at understøtte fysik, kemi, geografi, historie og naturfag.

Det var ikke intentionen at dokumentere, at man lærer bedst udenfor.

Men vi ved, at børn og unge, ja alle, lærer forskelligt. Derfor ville vi skabe et alternativt læringsmiljø med højt til loftet, der kunne understøtte dele af undervisningen – i dette tilfælde ment helt bogstaveligt.

Elevgruppen var sammensat af 15 elever fra 7. og 9. klassetrin. Alle havde de valgt ”Udeliv og læring” af forskellige årsager, men motivation kunne klart spores. Der blev allerede fra første dag stillet gode undrende spørgsmål til forløbet, hvilket udfordrede og skabte dialog.

For eksempel: Hvordan holder vi os varme? Hvordan laver vi mad? Hvordan forstår vi og læser den natur, vi befinder os i? Og hvordan kan den komme os til gavn?

Ville udfordre eleverne

Ring 7027 1970

8 | Ungdomsskolen #10 December 2015

Som en del af vores læringsmiljø valgte vi en dagstur i kano for at tilføre praksisviden om naturfag og friluftsliv til eleverne.

Som en indledende øvelse, før igangsætning på Allingåen, havde vi et ønske om at udfordre eleverne på, hvordan strøm og vind er udslagsgivende for håndtering af en kano. Vi begav os derfor ud på Grund Fjord. Her får man oplevelsen af vindens og strømmens

betydning, modsat et beskyttet åløb, hvor man som oftest ligger i læ og nemt kan komme til land.

Instruktion fra friluftsvejlederen med hensyn til sikker sejlads og styring af kano skulle understøtte og skabe tryghed, så eleverne havde en grundviden og et udvalg af handlemuligheder, når vinden tog til på mere åbent vand, og strømmen tog fat i kanoen.

Medansvar Vi havde bedt eleverne undersøge vind- og vejrforhold for området før afgang, så vi i plenum kunne gennemgå de overvejelser, der skal gøres, hvis det skal være forsvarligt at sætte ud på vandet. Det medførte en snak om situationer, der kan opstå og hensyn, der skal tages. Der var enighed om at kaste os ud i de max. 6 sekundmeter fra sydvest.

Det var et klart mål fra friluftsvejlederen på turen at inddrage de unge i så mange beslutninger som muligt for at skabe medansvar og handlekraft.

God stemning Straks efter start på kanoturen kom der kommentarer på strømforhold. Vi havde strømmen ”i ryggen” ud mod Grund Fjord det meste af vejen. Dog bugter åen sig en del og vindforhold ændrer sig ofte.

Flere af eleverne gik i gang med at øve de viste kanotag, og der var en opløftet stemning. Eleverne fik hurtigt varmen, selvom det småregnede og

gen til Allingåen. Stemningen steg, og der blev ivrigt snakket om, hvordan vi klarede situationen.

Praksisviden

termometeret viste 10 grader. Det var første gang i en kano for omtrent halvdelen af eleverne.

Efter kort tid på Grund Fjord fik eleverne lov til at mærke, hvordan lidt kraftige vindstød fra sydvest gjorde det sværere at styre kanoen, og nogle oplevede, at de slet ikke kunne styre den i den ønskede retning. Det affødte den løsning, at vi fik samlet alle kanoer ved siden af hinanden.

Med samlede kanoer, måtte der findes en løsning på, hvordan vi kunne komme tilbage til roligt vand. En fælles beslutning blev, at én kano satte i gang i høj fart og dermed blev ”førerkano”. Førerkanoen padlede tæt til den modsatte bred, hvor den var i læ for vind og fortsatte herefter mod Allingåen. De andre kanoer fulgte trop lige efter.

En kamp Pludselig kunne ingen se å-udmundingen, idet vi befandt os imellem små øer af stråsiv. Spændingskurven steg for eleverne, for vi var pludselig ”uden orientering og overblik”.

For en god ordens skyld, skal det nævnes, at der aldrig var fare på færde, idet alle kunne bunde og ret hurtigt ville kunne trække kanoerne på land i det lave vand. Den ”kedelige” detalje ødelagde heldigvis ikke den intense stemning blandt eleverne – en situation, der fordrede koncentration, hurtig handling og teamwork.

Nogle begyndte at råbe kommandoer ud og vejlede de andre til løsninger.

Der blev kæmpet kommunikativt og fysisk på at komme igennem sivene.

Efter 15 minutters arbejde var alle igennem, og vi kunne nu se indgan-

Eleverne har gennem dagens kanoøvelse opnået en praksisviden om vind- og strømforhold, så når de næste gang støder på emnet om vand og vinds betydning for naturen i naturfagsundervisningen, kan de bibringe egne erfaringer i deres besvarelser.

Det gør sig også gældende for mange flere emner, at det er muligt at flytte undervisningen ud i det fri.

Vi er halvvejs i projektet nu, og vi mødes med eleverne igen i uge 13 næste år. Vi glæder os til at udfordre eleverne endnu engang i flere af målene for undervisningen i fysik, kemi, geografi, historie og natur fag. I mellemtiden håber vi at have skabt nysgerrighed for fagene hos eleverne og lysten til at undersøge, udforske og lære derude, hvor der er højt til loftet.

•

•

• •

Mål: Via et læringsmiljø i det fri at understøtte fysik, kemi, geografi, historie og naturfag.

Valgfag med understøttende undervisning i fysik, Kemi, geografi, historie og naturfag.

2 ugers forløb (Uge 43, 2015 og uge 13, 2016) 15 unge, 1 Lærer og 1 friluftsunderviser

Ungdomsskolen #10 December 2015 | 9

Der skal turbo på!

Regeringen har fokus rettet mod turboforløb og afsætter puljemidler hertil

Af Bjarne Mouridsen

”Fagligt udfordrede elever skal have mulighed for at tage et turboforløb med henblik på at blive uddannelsesparate”.

Sådan står der skrevet i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”.

Og budskabet blev gentaget fra talerstolen ved Ungdomsskoleforeningens efterårskonference i november, hvor Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby, opfordrede til, at der blev etableret flere turboforløb, så de unge på kort tid kan genvinde lysten til at lære.

Vi skal lytte Den opfordring skal vi ikke sidde overhøring, lyder det fra Ungdomsskoleforeningens sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

- Det er vigtigt, at vi tager pejling af de politiske signaler, som bliver udsendt fra regeringen. Det gælder forpligtende samarbejder med folkeskoler og fritidsliv, og det gælder brugen af turboforløb som værktøj til at styrke elevernes faglige niveau og dermed gøre dem uddannelsesparate, siger Ejnar Bo Pedersen.

Og der er allerede ungdomsskoler, som er i gang med udfordringen. Ved Ungdomsskoleforeningens konference kunne man således høre Birgitte Hestelund fortælle om UngVest i Odenses turboforløb Plan T (se også Ungdomsskolen nr. 5 2009 og nr. 10 2012) og

10 | Ungdomsskolen #10 December 2015

UngVest i Odense har succes med deres turboforløb Plan T projektet ”Læring for alle”, som skal fastholde den gode udvikling, når eleverne er tilbage i klasserne.

Ny rapport om DrengeAkademiet Et andet eksempel på turboforløb er DrengeAkademiet, som støttes af Løkkefonden og følges tæt af DPU, Aarhus Universitet. I en netop offentliggjort undersøgelse konkluderes bl.a., at effekten af turboforløb varer ved, når drengene er tilbage på hjemskolerne.

Rapporten bygger på interview med 10 drenge og er anden forskningsrap-

port fra DPU om sommerskoleforløb på DrengeAkademiet. Den første rapport viste, at der var positive resultater af indsatsen, idet de unge skoletrætte deltagere fik mere selvtillid og rykkede sig fagligt svarende til 1-3 klassetrin på de tre uger, som forløbet varede.

Lektor ved DPU, Frans Ørsted Andersen, som står bag undersøgelsen udtaler: - Ofte ser vi, at turboforløb umiddelbart giver markant positiv effekt i forhold til læring og trivsel, men problemerne vender hurtigt tilbage, når hverdagen melder sig. Den ten-

Ellen Trane Nørby vil gerne understøtte udviklingen af turboforløb (foto: Mikael Hansen)

dens ser vi ikke her. Drengene har nu i højere grad lyst til at være med i timerne. Og de forbereder sig til undervisningen, hvilket de sjældent gjorde før. De oplever, at de kan få succes i skolen, hvis de tror på det, holder fast og ikke giver op.

Mentorordning Et af initiativerne, som skulle fastholde fremgangen, var en mentorordning. Alle drengene fik efterfølgende tilknyttet en mentor, men her viser rapporten, at de kvaliteten har været svingende.

- For nogle af drengene har mentorordningen fungeret rigtigt godt og bidraget til drengenes selvtillid, optimisme og vedholdenhed. Man andre har ikke fået så meget ud af ordningen. Til gengæld har skolerne så været gode til at imødekomme eleverne med udgangspunkt i det, de har lært på DrengeAkademiet, og derfor har den manglende mentoreffekt ikke haft den store betydning for, hvorvidt drengene har holdt ved, siger Frans Ørsted Andersen.

UngVests projekt ”Læring for alle” har netop til formål at udvikle modeller, der kan støtte eleverne før, under og efter et turboforløb, så effekten fastholdes. Her opereres der med seks indsatser: Elev-coaching, elev-til-elev forløb, klassekursus i trivsel, sparring og observationsforløb til lærerteams, temadag for lærere og forældresamarbejde.

Pulje til turboforløb For at støtte etableringen og udviklingen af turboforløb er der nyligt indgået en bred aftale om etablering af en pulje.

- Vi har afsat over 20 millioner kroner til en pulje vedrørende turboforløb, sagde Ellen Trane Nørby således fra talerstolen på Ungdomsskoleforeningens efterårskonference.

Pulje er en del af satspuljeaftalen, som dog først bliver endelig vedtaget sammen med Finansloven. Men i aftalen hedder det nærmere om puljen: ”Et forsøgsprogram skal understøtter skolerne i at anvende turboforløb samtidig med, at der udvikles sikker viden om, hvad der virker, og hvordan det

forankres i kommunerne bedst muligt.

Derudover er der med aftalen afsat midler til et korps af pædagogiske praksiskonsulenter. De skal i dialog med det pædagogiske personale i dagtilbud fremme virksomme metoder om læring og trivsel”.

- Med turboforløbene kan vi hjælpe endnu flere børn og unge til at få den ekstra hjælp der skal til for, at de klarer sig godt i grundskolen og kommer videre i en ungdomsuddannelse. Allerede i dagtilbuddene lægges sporene til den senere skolegang. Derfor vil vi med de pædagogiske praksiskonsulenter forbedre udsatte børns læring og trivsel i dagtilbud, udtaler Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse om satspuljeaftalen.

Ungdomsskoler på banen Den konkrete udmøntning af puljen afventer altså stadig i skrivende stund.

Men Ungdomsskoleforeningen vil være opmærksom, lyder det fra sekretariatschefen.

- Vi vil holde øje med, hvilke muligheder der ligger i puljen for ungdomsskolerne. Men med eller uden puljemidler, vil vi klart opfordre skolerne til at gå i dialog med kommunerne og folkeskolerne for at bringe vores gode pædagogiske kompetencer i spil, så endnu flere unge kan få et tiltrængt løft, siger Ejnar Bo Pedersen.

Ungdomsskolen #10 December 2015 | 11

Vejledning ude i virkeligheden Elever fra Silkeborg Ungdomsskoles 10. klasse har deltaget i kollektiv vejledning på Danfoss

Af UU-vejledere Per Lau Jacobsen og Kirsa Hjortnæs, UU Silkeborg og Silkeborg Ungdomsskole

Ca. 80 % af grundskolens elever får ikke længere individuel vejledning af en UU-vejleder. Disse unge skal klare sig selv med kollektiv vejledning.

Baggrunden herfor er vejledningsreformen, hvor individuel og gruppebaseret vejledning blev forbeholdt de ikke-uddannelsesparate elever i grundskolen. Alle elever i grundskolen skal dog have kollektiv vejleding i klassen, begyndende allerede i 7. klasse.

Udvikling af modeller Traditionen med kollektiv vejledning har været meget koncentreret om info og vidensbaseret vejledning. Derfor har Undervisningssministeriet afsat en pulje penge til at udvikle modeller, praksisformer og metoder i den kollektive vejledning, så denne vejledningsform bliver mere kvalificerende for de unge elever.

Da al for meget vejledning foregår i klassen i stedet for i den virkelige verden, er besøg på en reel virksomhed en oplagt mulighed.

Tidlig start På Silkeborg Ungdomsskole går der over 200 elever i 10. klasse. 45 af disse elever blev onsdag d. 21. oktober inviteret til en vejledningsdag på Danfoss af skolens UU-vejledere.

Eleverne havde alle sammen tidligere på skoleåret givet udtryk for, at de var 12 | Ungdomsskolen #10 December 2015

i tvivl om de skulle tage en erhvervsrettet uddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Det har for os været vigtigt, at den kollektive vejledning så tidligt som muligt blev en del af de unges skoleforløb på Silkeborg Ungdomsskole, og at forældrene blev informeret om vejledningsforløber.

Målet for projektet er bl.a. også at få drøftelse af det kommende uddannelsesvalg mere i spil mellem elever og forældre. Forældrene vil derfor modtage et brev inden årsskiftet, hvor eleverne beskriver målet med 10. klasse og refleksion over det kommende uddannelsesvalg.

Forældre inddrages

Vejledningsdagen på Danfoss er en del af vejledningsprojektforløbet. Målet med dagen var ikke et traditionelt sodavandsbesøg og rundvisning på virksomheden. Målet var at bringe den kollektive vejledning ud i den ”virkelige” verden, og her var Danfoss med på idéen, så vi fik lavet et program for hele dagen (se boksen).

Derfor har eleverne fra skoleårets start deltaget i vejledningsaktiviteter, hvor de har arbejdet med valget til kommende ungdomsuddannelse. Aktiviteterne har bl.a. haft fokus på elevernes ressourcer og valgkompetencer – gennem samtaler mellem eleverne, fysiske øvelser og filmklip.

I dialog med de ansatte

Sådan så programmet for vejledningsdagen ud: Kl. 8.30: Vi mødes ved bussen på parkeringspladsen Kl. 9.00: Ankomst til Danfoss i Silkeborg og indskrivning Kl. 9.30–10.30: Rundvisning på Danfoss Kl. 10.45–11.45: Plastmagerlærling, elektrikerlærling, ingeniør og produktudvikler kommer forbi og fortæller om deres karriereforløb Kl. 11.45–12.30: Frokost og pause i kantinen på Danfoss Kl. 12.15-13.30: Vejledningsaktiviteter. Nonverbal kommunikation ved jobsamtale.

13.45-14.30: Jobsamtale med Hanne Lydiksen Lausen.

HR Business Partner ved Danfoss 14.30: Vi kører tilbage til ungdomsskolen

Dette skulle gøres ved at bringe virksomhedens medarbejdere ind blandt de unge, så de kunne fortælle om deres vej igennem uddannelsessystemet og planer for fremtiden.

Samarbejde vigtigt For at projektet kan lykkes, er det vigtigt, at samarbejdet mellem vejledere og lærere planlægges. Til lærernes teammøder deltager en UU-vejleder én gang om måneden for at drøfte vejledningsindsatsen for særlige elever og for at sparre omkring aktiviteter, hvor vejlederen kan indgå på kollektiv basis som fx den obligatoriske selvvalgte opgave.

Samarbejdet med skolens ledelse er også en vigtig og afgørende faktor for, at vejledningen bliver koordineret på skolen.

Godt på vej Alle skal have kollektiv vejledning, men det er kun de ikke-uddannelsesparate ca. 20 %, som skal have særlig vejledning i form af gruppevejledning eller individuelle samtaler. Det kan være en svær størrelse at arbejde med, da de unge som vælger 10. klasse netop er de elever, som er mest uafklarede fordi de i 9. klasse ikke blev vurderet uddannelsesparat.

Vi er stadig på øvestadiet i forhold til at udnytte samarbejdet så godt som muligt, men er godt på vej.

skitur

Vejledningsreformen træder først i kraft for 10. klasse-eleverne i skoleåret 2016/2017. Elever, der starter i 10. klasse næste skoleår startede dog med vejledningsreformen, da de gik i 8 klasse i skoleåret 2014/2015. Til foråret bliver der lavet et inspirations-og ide-katalog til vejledere og undervisere, der kan bruges i den kollektive vejledning i fremtiden.

”

grupperejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

den er tingene altid i or Hos Unitas Rejser rslev Kløften i Hade Bo Vesterby, 10. Ved

NYHED! Skiområde Monte Maniva i Italien Pris inkl. transport i langtursbus fra Danmark - Monte Maniva t/r, 3 overnatninger i flersengsværelser, 4 x morgenmad, 4 dage alpin skileje, 4 dage liftkort, sengelinned, håndklæder, slutrengøring og bidrag til rejsegarantifonden Fra kr. 2.775 pr. person v. 50 personer

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Ungdomsskolen #10 December 2015 | 13

Hvad med resten?

Det er vigtigt at følge restgruppen i de kommende år

Af Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelserne i EVA, Danmarks Evalueringsinstitut

Hvor stor er restgruppen? Det er et spørgsmål, der har præget uddannelsesdebatten siden 1970´erne, og meget tyder på, at det er et spørgsmål, som det forsat er vigtigt at rette fokus mod. For i takt med at de politiske indsatser i forhold til unges uddannelse ændrer sig - som de gør i disse år – bliver det vigtigt at følge, hvad det betyder for restgruppen af unge uden uddannelse.

Hvem er restgruppen?

Som begreb dækker restgruppen over unge, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse efter grundskolen. Der findes mange måder at definere og opgøre restgruppens størrelse – alt afhængig af hvordan og hvornår, man opgør den unges status i uddannelsessystemet.

Ser man på Undervisningsministeriets profilmodel, så viser den, at 20 % af de unge ikke vil have afsluttet en ungdomsuddannelse syv år efter de færdiggjorde grundskolen. Det skyldes især frafald fra en erhvervsuddannelse (14%) eller fra en gymnasial uddannelse (4 %). Kun 2 % er aldrig startet på en ungdomsuddannelse.

Tallene giver et meget godt billede af restgruppeproblematikken i Danmark.

I Danmark er problemet ikke, at de unge ikke starter på en ungdomsuddannelse, for det gør langt de fleste unge. Hovedproblemet er, at frafaldet fra ungdomsuddannelserne er stort, og at mange af de frafaldne ikke kom-

14 | Ungdomsskolen #10 December 2015

mer i gang med en ny uddannelse.

Uddannelse til alle?

95 %-målsætningen har de sidste 20 år dannet afsæt for de politiske indsatser på området. Fokus har været på at øge andelen af en ungdomsårgang, der får en ungdomsuddannelse, ved at sikre de unges adgang til uddannelse.

Idéen om uddannelse til alle – eller i hvert fald de 95 % - eksisterer stadig som målsætning. Samtidig er der i de seneste år igangsat flere nye initiativer, som på forskellig vis ændrer indsatserne over for de unge, der er i risiko for at havne i restgruppen. Hvor fokus tidligere har været på at sikre, at alle unge har adgang til uddannelse, er der i stigende grad kommet fokus på, at de unge har de rette forudsætninger og det rette faglige niveau i forhold til at gennemføre en uddannelse.

To ændringer For det første har vejledningsreformen fra 2014 omlagt vejledningsindsatsen i grundskolen. Fokus i vejledningen ligger nu på de ikke-uddannelsesparate, og af samme grund er vurderingerne af den unges uddannelsesparathed rykket fra 9. til 8. klasse. Tanken er, at en tidligere og mere målrettet indsats kan hjælpe til at gøre flere unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed også medvirke til at reducere frafaldet.

For det andet er der fra sommeren 2015 indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne på minimum 2 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve. Adgangskravet er blandt andet indført for at sikre, at de optagne elever har de rette faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det er endnu for tidligt at sige, om de nye indsatser lykkes – uden at restgruppens størrelse øges. Sikkert og vist er det, at det de kommende år bliver ekstra vigtigt at følge restgruppens størrelse og sammensætning, herunder hvad indsatserne betyder for forskellige ungegruppers muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Ser man på tidligere undersøgelser på området, så vil det især være vigtigt at sætte fokus på fire punkter: 1. Følg de unges og deres forløb i overgangen fra grundskole til færdiggørelsen af en ungdomsuddannelse Netop forløbsperspektivet er vigtigt for at kunne lave en samlet vurdering af de nye indsatsers betydning. En forbedring ét sted i systemet kan vise sig at skabe problemer andre steder eller på længere sigt.

Et eksempel er betydningen af de nye adgangskrav til erhvervsuddannelser. De første opgørelser fra Danske Erhvervsskoler viser, at frafaldet fra grundforløbet er markant reduceret,

og at det blandt andet kan tilskrives, at de optagne elever har bedre faglige forudsætninger og er mere motiverede. Det er en positiv udvikling.

Samtidig er det vigtigt at undersøge adgangskravenes betydning i et større perspektiv. Betyder adgangskravene fx, at der er færre unge, der starter på en ungdomsuddannelse – og hvordan er deres forløb? Tilsvarende: Afføder de nye adgangskrav et behov for nye typer af forberedende tilbud som fx avu og produktionsskole, og hvilken betydning har de forberedende tilbud for de unges videre forløb?

2. Kend de unge og deres problemer De hidtidige undersøgelser af restgruppen peger på, at de unges udfordringer i forhold til uddannelse ofte skyldes et samspil mellem flere faktorer, og at problemerne desuden varierer fra ung til ung.

Svage boglige kompetencer og negative skoleerfaringer synes at være den mest betydningsfulde faktor i forhold ikke at få en ungdomsuddannelse, men ofte er der også andre problemer i spil. Fx svage sociale kompetencer og manglende netværk, lav selvtillid og manglende tiltro til egne evner i en skolesammenhæng, manglende fremtidsperspektiv samt trivsels- og helbredsproblemer som fx psykiske problemer eller misbrug. For nogle unge handler det om en enkelt ting

som fx en psykisk sygdom eller ordblindhed, andre unge oplever problemer på alle fronter.

En vigtig forudsætning for at hjælpe de unge videre i uddannelse er derfor at kende den enkelte unges problemer og tilrettelægge indsatsen derefter.

Mange unge har brug for en helhedsorienteret indsats, hvor der sættes ind flere steder, og hvor de involverede aktører samarbejder.

3. Tidlig indsats er godt, men nogle unge bliver måske først uddannelsesparate (og motiverede), når de bliver ældre Både fremrykningen af uddannelsesparathedsvurderingen og flere af initiativerne i den nye folkeskolereform (som fx åben skole og understøttende undervisning) har fokus på at sætte tidligere ind i forhold til at gøre de unge parate til uddannelse. Det er vigtige tiltag.

Samtidig er det vigtigt, at der også er veje for de unge, der ikke er parate og motiverede for uddannelse umiddelbart efter grundskolen.

EVA lavede i 2015 en undersøgelse af kursisterne på den toårige hf.

Undersøgelsen viste blandt andet, at en gruppe af hf-kursisterne først sent – og ofte efter kringlede forløb – finder en motivation for at uddanne sig. Ofte knytter motivationen sig til, at den unge er blevet ældre og har gjort sig flere erfaringer, fx på arbejdsmarkedet og ved at flytte hjemmefra.

De kommende år bliver det ekstra vigtigt at følge restgruppens størrelse og sammensætning, herunder hvad indsatserne betyder for forskellige ungegruppers muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Motivationen for uddannelse er således ikke statisk, men kan udvikle sig i takt med, at den unge udvikler en tro på og et projekt med at uddanne sig.

Der er derfor også behov for indgange til ungdomsuddannelsessystemet for de lidt ældre unge. Omvendt er det vigtigt ikke at tabe de unge undervejs, fx ved at sørge for opfølgende vejledning, der kan understøtte den unge i at finde et projekt med at uddanne sig.

4. Styrk samarbejdet mellem de forskellige aktører - især i overgangene Det danske uddannelsessystem er kompliceret med mange aktører med hver deres lovgrundlag og ansvarsområder og med mange forskellige tilbud. Det kan gøre det svært for de unge (og deres forældre) at navigere i systemet og få overblik over, hvilke tilbud der er.

Samtidig betyder opdelingen mellem aktører, at der kan opstå overgangsog samspilsproblemer, når den unge skal bevæge sig fra en del af systemet til en anden. Ofte er det op til den unge at skabe sammenhæng, og det kan i nogle tilfælde betyde, at den unge havner i blindgyder og ufrivillige uddannelsespauser – fx hvis den unge mangler et adgangskrav eller ikke kan finde en praktikplads.

Det er derfor vigtigt at styrke sammenhængen og samarbejdet mellem de forskellige indsatser og aktører og også se på, om der på nogle områder er behov for at forenkle systemet. Det må ikke være strukturelle problemer, der forhindrer de unge i at få en uddannelse.

Ovenstående artikel bygger delvist på det oplæg Camilla Hutters holdt på Ungdomsskoleforeningens efterårskonference, som omtales forrest i bladet.

Ungdomsskolen #10 December 2015 | 15

Mobilvenlig hjemmeside

Skrækkeligt skægt Hallorun Gys, gru, blod, græskarmænd og dødsædere. Det og meget mere ventede børn og unge fra Indre Østerbro i København til Hallorun, et gyserløb der blev afholdt i anledning af Halloween den 31. oktober.

Det var elever fra Ny Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), der havde inviteret 100 gæster til at bruge en lørdag aften i hyggelige, uhyggelige omgivelser sammen med andre børn, unge og frivillige forældre fra den københavnske bydel.

Faglige opgaver

cms.apricore.com

16 | Ungdomsskolen #10 December 2015

Fra uge 36 til 44 arbejdede eleverne på Ny Kombineret Ungdomsuddannelse på at realisere Hallorun på Østerbro for elever fra de omkringliggende skoler i aldersgruppen 7-13 år.

Byhøjskolen, en del af Københavns Kommunes Ungdomsskole, rummer til dagligt KUU-eleverne, der går på erhvervstemaet Service, kultur og turisme. Ved Hallorun bestod den faglige opgave i at beskrive aktiviteterne, designe udseendet af løbsområdet og tage kontakt til mulige samarbejdspartnere. Alt i alt en skrægindjagende, skæg begivenhed, der gav Østerbros børn og unge en på opleveren – og som gav eleverne på Ny Kombineret Ungdomsuddannelse en øget oplevelse af at følge et projekt fra idé til endelig eksekvering.

Læs mere om Ny Kombineret Ungdomsuddannelse på KKU´s hjemmeside

Spændende og bekymrende signaler

Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

Ny struktur i Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole vil fremover være opdelt i to ungdomsskolebaser – én på Fuglsanggårdskolen og én på Lundtofte Skole. Derudover kan enkelte hold placeres andre steder i kommunen. Ungdomsklubberne samles på de fire skoler.

Det besluttede et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget nyligt, og der blev afsat 21 millioner kroner til etableringen af den nye ungdomsskole, skriver lokalavisen.dk.

Vil du være naturvejleder?

Arbejder du med friluftsaktiviteter eller udeskole? Så giver Friluftsrådet dig mulighed for at blive fagligt opkvalificeret gennem uddannelsen som naturvejleder.

For at komme i betragtning til uddannelsen skal naturformidling og naturaktiviteter være en væsentlig del af medarbejderens stillingsindhold.

Naturformidlingen skal have en vis bredde, hvad angår målgrupper og indhold. Undervisningen er gratis og forløber over to år med en samlet arbejdsbelastning på ca. 72 dage fordelt på internatkurser, studieopgaver og praktisk naturvejledning.

Ansøgningsfristen er 31. december.

Læs mere på www.friluftsraadet.dk/

Børne- og kulturchefernes (BKF) årsmøde er altid en begivenhed, jeg ser frem til med stor forventning.

Det er der mange gode grunde til.

Dels er det en fantastisk lejlighed til at få luftet en række gode ungdomsskolesynspunkter. Dels er det en - på den gode måde forstås - form for årlig “fætter- og kusinefest”, hvor rigtig mange skolefolk spørger ind til hinandens virke og fortæller om nyheder og aktuelle udfordringer, store som små. Det gælder både blandt gæsterne og blandt de udøvende praktikere i form af de øverste administrative chefer på området i alle landets kommuner.

Normalt er der også fornemt besøg af hele tre ministre: Ministeren for børn, unge og ligestilling naturligvis samt Social- og indenrigsministeren og helt naturligt også Kulturministeren.

Vi hørte derfor en Karen Ellemann fortælle, at hun gerne vil “belastes” af fakta og viden, samt en minister på vores område, Ellen Trane Nørby, fortælle om og udlægge visioner for “fællesskabets” skole. Spændende signaler. Ikke mindst også om, at hun i den grad vil arbejde målrettet på at udstrække læringsmål i hverdagens læring – i dagtilbud og i førskoletilbud.

Tilbage til tankerne om fællesskabets skole og sammenhængskraften.

Vi oplevede Ellen Trane Nørby være oprigtigt bekymret for de tal ved-

rørende forældrenes utilfredshed med den ny skole efter reformen, der fremgår af Skole og forældres seneste forældretilfredshedsundersøgelse. Læs selv tallene på organisationens hjemmeside (www. skole-foraeldre.dk).

Op imod halvdelen af forældrene ytrer markant utilfredshed på flere punkter. Det gælder især den længere skoledag generelt, lektiecafeerne og bevægelsen i skoletiden, som forældrene giver dumpekarakter i målingen. Ministeren gik så langt som til næsten at true med indskrænket kommunal frihed, hvis ikke kommunerne tager bestik af tallene og handler derefter.

Ganske alvorlig tale. Men også endnu en grund til at inddrage den kommunale ungdomsskole i endnu tættere grad i partnerskaber i den åbne skole og især af realiseringen heraf.

For skal den ny folkeskole være “mere af noget andet og ikke mere af det samme”, så skal der anderledes lærerkræfter, ungemiljøer, demokratisk og anderledes ungepædagogik og ditto didaktik til. Suppleret med mere indholdsrige temaer i den understøttende undervisning og i valgfagene, gerne på tværs af skoler.

Ellers kan friheden desværre snart blive mindre. Og det har vi vel ikke lyst til, vel?

Ungdomsskolen #10 December 2015 | 17

Doku:SEN i Ungenetværket Ungdomsskoleforeningens konsulent Louise V. Hansen holdt den 23. november oplæg om Doku:SEN i Ungenetværket – det tidligere Ungekartel. Netværket, der består af en række organisationer på ungeuddannelsesområdet har vist interesse for at vide mere om måden, vi kombinerer statistik, evaluering og narrativer.

Undomsringens kongres Ungdomsringen holdt deres årlig kongres sidst i november.

Formand Finn Lillelund Christensen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog på Ungdomsskoleforeningens vegne.

Møde med Ellen Primo december er der planlagt et lille møde med Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby som et led i ministerens såkaldte hilse-på-møder. Ungdomsskoleforeningen har bl.a. i sinde at præsentere vores idéer om heltidsundervisning, indsatser for udsatte unge og valgfag.

KL´s Uddannelsestræf Kommunernes Landsforeningen Uddannelsestræf er i år fordelt over to datoer, den 25. november og den 8. decem-

18 | Ungdomsskolen #10 December 2015

ber. Begge dage har Ungdomsskoleforeningen været inviteret til at afholde en workshop med fokus på ungdomsskolernes indsats overfor ikke uddannelsesparate unge.

Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen står for workshoppen i samarbejde med UngAalborg og København Kommunes Ungdomsskole.

DUSK-møder Ungdomsskoleelevernes netværk, DUSK-net har været samlet i november hos UngAalborg. Første samling i det nye år finder sted den 5.-7. februar 2016 hos UngEgedal.

Møde med Egmontfonden Ungdomsskoleforeningen har haft et møde med Egmontfonden for at sondere mulighederne for samarbejde vedrørende indsatsen overfor udsatte børn herunder turboforløb.

Mødet forløb positivt, idet vi nu skal uddybe mulighederne overfor fonden, hvilket senere kan føre til en konkret ansøgning om midler.

Netværksmøder Netværket for 10. klasse holder møde den 9. december og Storby-netværket den 10. december. Af planlagte møde først i det nye år kan nævnes: HU/UTA-netværket den 20. januar og almennetværket den 28. januar,

Arbejdsdag om 10. klasse Onsdag d. 13. januar 2016 Desværre kunne EVA ikke nå at færdiggøre rapporten, ”Analyse af effekten af 10. klasse – elever og tilbud”, hvorfor den annoncerede arbejdsdag sidst i november, ”10. til tiden”, måtte aflyses. Rapporten er forsinket, da en underleverandør ikke kan aflevere deres bidrag betids.

Vi har i stedet i samarbejde med Uddannelsesforbundet og Landsforeningen af 10. klasse skoler planlagt en erstatningsdag med dette tema: Udskolingen, grundskolen, 10. klasse og ungdomsuddannelserne.

Indhold ”Skole-virksomheds-samarbejde i udskolingen”. DI, KL og Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har udsendt fælles uddannelsesudspil. ”Arbejdsgruppen for styrket undervisning i udskolingen”.

Henning Rasmussen (10. klasseforeningen) og Finn Lillelund Christensen (Ungdomsskoleforeningen) er begge med i Ministeriets netop nedsatte arbejdsgruppe for styrket undervisning i udskolingen, der i løbet af kort tid skal analysere og nytænke undervisningstilbud og overgang.

Praksiseksempel: 10. klasse i Silkeborg Ungdomsskole ved Lars Buchholt Kristensen, ungdomsskoleleder.

Praksiseksempel: EUD10 og status i Slagelse ved Jes Lenhard Hansen, skoleleder, Xclass og Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia

Fælles arbejdsdag Om Bilag 4 i Overenskomst for lærere i ungdomsskolen Ungdomsskoleforeningen gennemførte i januar 2014 en dag om lov 409. Dagen blev arrangeret i samarbejde med og opfordret af LU og Uddannelsesforbundet.

Vi er igen opfordret til at lave en arbejdsdag om seneste indgåede overenskomst – og det særlig bilag 4, der lægger op til forforståelse, aftaler mv. Aftaler der rækker op mod tre år frem i tiden.

Samarbejdet er vigtigt for ungdomsskolerne og organisationer, der anbefaler deltagelse her, for at sikre det gode samarbejdsmiljø på skolerne.

På denne dag kan der bygges bro, ses perspektiv og arbejdsglæden øges. Ikke så lidt på en torsdag!

Der er desuden fundet oplægsholdere, der kan give dagen vid og fornøjelse. Dagen slutter med et muntert one-manshow, ”DJØF med løgn II”, ved Per Helge om op og ned i kancelliet.

Målgruppe Tillidsrepræsentanter og i ledere ungdomsskolerne

Tid og sted Torsdag d. 4. februar 2016 på Sinatur Hotel Storebælt.

Tid og sted Onsdag d. 13. januar 2016, Auditoriet, Selandia, Bredahlsgade 1 b, 4200 Slagelse

Pris

For nærmere program, information og tilmelding se www.ungdomsskoleforeningen.dk

For nærmere program, information og tilmelding se www.ungdomsskoleforeningen.dk

Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er tirsdag den 12. januar 2015.

Blad 1/16 udkommer i uge 5 2016

1795 kr.

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Mikael Hansen Oplag 2500 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #10 December 2015 | 19

Et aktivt fritidsliv

- med ungdomsskolen!

Samspillet mellem ungdomsskole, skole og fritidsliv

Ny publikation på nettet En ny publikation fra Ungdomsskoleforeningen ser nærmere på samspillet mellem ungdomsskole, skole og fritidsliv. Her kan du bl.a. læse om Holstebro Ungdomsskoles rolle som dynamo i folkeskolereformens tanker om den åbne skole, Get2Sport i UngNord i Odense og Rebild Ungdomsskoles nye ungemiljøer.

Publikationen blev uddelt på efterårskonferencen og kan frit downloades fra www.ungdomsskoleforeningen.dk, hvor du også finder andre publikationer og inspirationshæfter.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Efterårskonference Overskriften var ”Frihed & forskellighed”, da Ungdomsskoleforeningen afholdt efterårskonference i DGI-byen d. 6. november. Blandt gæsterne var Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby samt såvel eksperter som praktikere.

Læs referat fra konference og se flere billeder på side 4-7 inde i bladet.

Slides fra dagen er at finde på foreningens hjemmeside: www.ungdomsskoleforeningen.dk