Ungdomsskolen - Blad nr. 10 2016

#

DECEMBER 2016

[

Overgange i Guldborgsund

]

Konference: Læringsmålstyret undervisning Unge på Tinge i Kolding Læringslokomotivet Sagt ligeud om 10. klasse

Ingen Uden Alle Ny opgaver i Nyborg Ungdomsskole – med kerneopgaven i fokus

Af ungdomsskoleleder Kurt Struve, Nyborg Ungdomsskole

For år tilbage var der en konference i København om ungdomsuddannelse til alle unge. Et af fokuspunkterne var, at vi i Danmark ikke har en kommunal ungeforvaltning. Børn eller voksne ved præcis, hvor de hører til i kommunen, men de unge – og især de udsatte unge – kan være spredt for alle vinde.

Flere opgaver Idéen om uddannelse til alle unge, har altid præget vores tænkning i Nyborg Ungdomsskole. Vi vil være de unges forvaltning - de første man tænker på, hvis nogen vil noget med unge, eller man vil noget som ung i Nyborg. Det gælder selvfølgelig især de unge, som har svært ved at finde fodfæste andre steder. Derfor er vores slogan: ”Ingen uden alle”.

Ud fra den tankegang har vi i de seneste år fået udvidet vores opgaveportefølje, hvilket har været en rigtig spændende proces. Organisationen bliver styrket, når vi får mulighed for at bevæge os ind på nye arbejdsområder. Lige pt. er vi meget optaget af at implementere to indsatser.

Nyborgmodellen I 2012 startede vi et projekt for de ikke uddannelsesparate, som skulle støtte de unge til at opnå de fornødne faglige, personlige og sociale kompetencer og derved blive parate til at starte en ungdomsuddannelse.

Projektet var i starten finansieret med ungepakke 2-midler.

Indsatsen havde succes, og mange af de unge er kommet videre i uddannelsessystemet. Vores ønske om at arbejde mere helhedsorienteret med 2 | Ungdomsskolen #10 December 2016

denne målgruppe og øge deres muligheder for at opnå det gode ungeliv faldt sammen med, at Nyborg Kommune besluttede at arbejde målrettet med Sverigesmodellen, som nu er omdøbt til Nyborgmodellen.

og opnåelse af varig selvforsørgelse.

I denne indsats består personalegruppen af en uddannelseskoordinator, en socialmentor og en sagsbehandler fra Socialafdelingen.

Uddannelsesraketten

Vi arbejder systematisk med at øge sammenhængskraften i det tværsektorielle samarbejde. I forhold til Nyborgmodellen arbejder vi med en helhedsorienteret tilgang, hvor samarbejdspartnerne arbejder på tværs af strukturer og sektorer. Vi arbejder ud fra den enkelte opgave og ønsker på den måde at opnå det optimale udbytte af de forskellige faglige tilgange.

I raketterne har vi et tæt samarbejde med bl.a. Socialafdelingen, Sundhedsafdelingen, Misbrugscenteret, Jobcenteret, foreningslivet og frivillighedsdelen. Sammenhængskraften mellem instanserne skal øges for den enkelte unge. Derigennem får de mulighed for at opnå den korteste vej til uddannelse eller job.

Projektet for de ikke uddannelsesparate førte frem til en indsats, Uddannelsesraketten, som blev mere helhedsorienteret og håndholdt. Indsatsen blev politisk godkendt i starten af 2016 og kunne begynde i apri.

Målet med Uddannelsesraketten er: Den korteste vej til uddannelse eller job for de unge. I Uddannelsesraketten arbejdes der ligeledes ud fra en helhedsorienteret tilgang til de unge, og indsatsen har fire hovedaspekter: • Den fagfaglige del (dansk, matematik, engelsk), • Job og uddannelse (praktik, vejledning, brobygning og virksomhedsbesøg) • Fritidsdelen (foreningsliv, frivillighed, ungeliv) • Det tværsektorielle samarbejde.

Personalegruppen består af to uddannelseskoordinatorer og to lærere.

Målgruppen er 15-17 årige unge, der har opfyldt deres undervisningspligt.

Også raket for de ældre Med erfaringer fra denne indsats igangsatte vi i august 2016 en tilsvarende indsats for 18-30 årige, der er tilknyttet jobcentret. Målgruppen er unge, der modtager uddannelseshjælp og ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse.

De unge har personlige og sociale problematikker og skal ved hjælp af en helhedsorienteret og håndholdt indsats støttes til uddannelse eller job

På tværs

En fælles indgang For Nyborg Ungdomsskoles brugere handler det om sammenhængskraft og opnåelsen af det gode ungeliv. Det handler om at samle og koordinere spændende og gode aktiviteter, der giver mening for de unge – både de stærke, de udsatte, de vilde og de søde – en fælles indgang for alle unge.

En enhed i kommunen, en fælles forvaltning, der arbejder for og med de unge omkring både uddannelse, job og fritid. Vi skal rumme alle unge med de forudsætninger, de kommer med.

Ingen Uden Alle!

Stafetten sendes til Nordfyns Ungdomsskole

Spændende år i sigte Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Dette blad udkommer midt i juletravlheden, og snart skal vi skåle og springe ind i et nyt år. Jeg har nu været formand siden maj måned, hvilket har været både spændende og udfordrende. Mange initiativer har været taget og endnu flere vil følge i det nye år, som jeg ser frem til.

Kommunernes Landsforening har varslet et udspil på ungeområdet, hvorfor vi har været til møde for at præsentere dem for ungdomsskolen og dens rolle som central aktør nu og i fremtiden. Og så er vi snart klogere på, hvad det såkaldte ekspertudvalg med Stefan Hermann som formand har af anbefalinger med hensyn til overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Bliver anbefalingerne efterfulgt af politiske initiativer, kan det nok ikke undgås, at det også vil have indvirkning på ungdomsskolens rolle som brobygger mellem skole og ungdomsuddannelse eller som udbyder af 10. klasse og uddannelser Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er tirsdag den 10. januar 2017. Blad 1/17 udkommer i uge 5.

som egu og KUU. I den forbindelse skal det slås fast, at kan-opgaverne i ungdomsskolens formålsparagraf er skræddersyet til at skabe fleksible løsninger i overgangen.

Apropos 10. klasse har Nationalt Center for Skoleforskning, som omtalt sidste måned samt i Sagt ligeud i nærværende blad, begået en rapport.

Denne peger i modsætning til EVA’s rapport på, at 10. klassecentre fungerer bedre end 10. klasser på kommunale folkeskoler såvel i forhold til faglig kvalificering, den enkelte elevs afklaring samt elevernes trivsel og oplevelse af at være en del af et fællesskab. Alt sammen væsentlige faktorer for, at eleverne får styrken til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Der peges også på miljø- og kulturskiftet fra skolen til 10. klassecentret som en betydende faktor. Netop kulturskiftet er centralt i to andre indlæg, som kan læses i dette blad, fra henholdsvis Nyborg og Guldborgsund.

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!

Eksemplerne viser, at der er mange veje til den gode brobygning, der kan afklare og motivere de unge. Og som kan kombinere det faglige løft med opkvalificering af såvel sociale som personlige kompetencer.

Morten Albæk sagde det så fint på vores Efterårskonference på Vejlefjord: ”Vi har glemt, at uddanne til livet og ikke kun til arbejdslivet”. Det er netop her, at vi som ungdomsskole kan favne bredt og gøre begge dele, hvorfor vi – efter vores egen mening – netop ikke tilhører en af de to poler, som Stefan Hermann beskriver i sin lille bog, ”Hvor står kampen om dannelsen?”. Nok er vi rundet af folkeoplysningen, taler om det hele menneske og vil gerne arbejde med demokratisk dannelse. Men vi vil også gerne uddanne, ligesom vi gerne vil måles og evalueres på vores resultater – og det hvad enten vi taler om 10. klasse, intensive læringsforløb eller andre tilbud i overgangen.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Guldborgsund Ungdomsskole Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #10 December 2016 | 3

En bedre overgang i Guldborgsund Ungdomsskolen i samarbejder mellem skole og ungdomsuddannelse

Af ledelsesteamet på Guldborgsund Ungdomsskole, Johannes Alban, Michael G. Jensen og Hans-Erik F. Christiansen

Erhvervsskolereformens skærpede krav til unge, der ønsker at komme i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, har gjort det tydeligt i landets kommuner, at en del elever ikke har kompetencerne til at komme i gang. I Guldborgsund Kommune har det lokale Vejledningscenter, UULolland-Falster, vurderet, at der samlet set i 8. og 9. klasser er 29 % af eleverne, der ikke er uddannelsesparate.

Politisk er der opmærksomhed på udfordringerne, og målsætningen er at styrke indsatsen for bedre overgang til erhvervsuddannelserne. Ønsket er selvfølgelig, at flere bliver uddannelsesparate og afklarede i forhold til valg af ungdomsuddannelse.

I ungdomsskolen har vi sammen med UU og skolerne taget en række initiativer med ungdomsskolen som primær aktør i nogle af bestræbelserne på at kvalificere flere til at komme ind på - og blive fastholdt i - en ungdomsuddannelse. Et af initiativerne er en række valgfag tilrettelagt i samarbejde med den lokale erhvervsskole, CELF, og SOSU-skolen.

Læring i praksis Med folkeskolereformens intentioner med den åbne skole fik samarbejde med det omgivende samfund og den lokale ungdomsskole fornyet fokus, da man mente, at det var en god vej at 4 | Ungdomsskolen #10 December 2016

Valgfag tilrettelægges i samarbejde med ungdomsuddannelserne for at lette overgangen gå i forhold til læring. Eleverne skulle ud og være i mere autentiske miljøer, end man kunne tilbyde på skolens matrikel og faglokaler.

Idéen var, at man skulle ud i praksis.

Eksempelvis skulle man ikke bare lære om naturen, men også være i naturen.

Man skulle ikke bare skabe drama, men lave drama. Man skulle ikke bare snakke om sten og træ, men også arbejde med sten og træ. Man skulle ikke bare snakke om at udvikle et spil en dag, men udvikle spil en gang om ugen.

Ungdomsskolens valgfag At skabe læring i praksis skulle ligeledes være med til at lette overgangene fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Ud fra et uddannelsesperspektiv er der tre vigtige ting at holde sig for øje: • Eleverne bliver præsenteret for ungdomsuddannelserne i konkrete forløb, hvilket kvalificerer deres uddannelsesvalg efter folkeskolen • Eleverne bliver sat sammen med elever fra andre skoler, hvilket øger deres sociale kompetencer

Stina Wrang Elias

samt skaber større forståelse for forskellighed • Eleverne bliver nysgerrige (ikke dokumenteret påstand) Guldborgsund Ungdomsskole har grebet stafetten og tilbyder samtlige overbygningsskoler i kommunen valgfag. Syv af valgfagene er ungdomsskolens egne og med egne undervisere. De andre syv er i samarbejde med CELF og Social – og sundhedsskolen, SOSU. Disse valgfag er placeret torsdag eftermiddag i perioden september til marts.

Udfordring Har det udelukkende været en dans på roser? Nej, det har det ikke. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, når man skal koordinere 11 folkeskolers valgfag med to store samarbejdspartnere samt sine egne undervisere, hvoraf langt hovedparten har deres fuldtidsbeskæftigelse et andet sted end i ungdomsskolen.

Da vi i ungdomsskolen ikke har villet gå på kompromis med idéen om, at de unge skal være i ungdomsuddannelsernes læringsmiljø, har vi brugt en del kræfter og forhandlinger på at finde løsninger på, hvordan eleverne kommer til uddannelsesinstitutionerne.

Øget søgning Hvorfor så gøre det? Det etiske svar er egentlig ganske enkelt. Vi kan ikke være bekendt at lade være, men én ting er etik og moral, hvad med evidens? Virker det, og kan vi bevise det?

Vi har af gode grunde ikke tallene fra erhvervsskolerne før efteråret 2017, men undersøgelser foretaget af Center for Ungdomsforskning giver os et kraftigt fingerpeg om relevansen i valgfagssamarbejdet mellem Ungdomsskolen, folkeskolen, erhvervsskolen og andre interessenter. Her står bl.a.: ”Fokuser på undervisningsforløb, som bringer eleverne sammen på tværs af

klasser. Det vil bidrage til øget trivsel ” og endvidere ”Brug valgfagene til at skabe de tværgående samarbejder.

Det giver mulighed for at øge valgfagspakken og skabe større interesse blandt eleverne”. Og sidst, men ikke mindst, påpeger CeFU følgende: ”Inddrag nye lærerfagligheder, det virker motiverende på eleverne”.

Der er for nuværende 260 folkeskoleelever i Guldborgsund Kommune, der har deres valgfag igennem ungdomsskolen. Det er væsentligt flere end de to første år. Det kan der være flere grunde til; en øget efterspørgsel på nye valgfag blandt eleverne, øget interesse blandt skolerne i at deltage i samarbejdet og politisk fokus på overgangene mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Fortsættes næste side...

Ungdomsskolen #10 December 2016 | 5

En bedre overgang i Guldborgsund

Intensive læringsforløb Guldborgsund Ungdomsskole er en del af centeret, der hedder Børn og Læring (se faktaboks), og løser i den forbindelse mange opgaver udover valgfagssamarbejdet. Blandt andet har vi stået for intensive læringsforløb, hvor afgangselever, der ikke formodes at få karakteren 02 i dansk og matematik til deres 9. klasses afgangsprøve, kan modtage særlig tilrettelagt undervisning i et fire ugers forløb. To af ugerne er med overnatning, sociale aktiviteter og undervisning fra søndag til onsdag, og to af ugerne er kun med undervisning.

Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, tager sig af den enkeltes vejledning ude på skolerne, således at det er et kvalificeret felt til forløbet, som får tilbuddet. Derudover har ungdomsskolen også stået for ministeriets forsøg med sommerkurser for betingede optagede til ungdomsuddannelse. Et 14 dages forløb, hvor der arbejdes på at gøre eleverne klar til optagelsesprøven på erhvervsskolen, så de kan starte på en uddannelse i august måned sammen med de elever, der allerede er optaget.

Læringslokomotiv og KUU Vi planlægger, at ungdomsskolen i foråret igen tilrettelægger et intensivt læringsforløb for kommunens afgangselever. I september 2017 skal vi som deltager i Ungdomsskoleforeningens projekt ”Læringslokomotivet” 6 | Ungdomsskolen #10 December 2016

tilrettelægge en 4 ugers camp for elever fra skolernes 7. og 8. klasser.

Vi har store forventninger til vores deltagelse i projektet, og ser frem til samarbejdet med andre ungdomsskoler i arbejdet med at få vished for, hvad der giver blivende resultater for de unge deltagere.

I samarbejde med den lokale produktionsskole, Multicenter Syd, har ungdomsskolen gennem en årrække tilbudt de ordinære produktionsskoleelever prøveforberedende undervisning i dansk og matematik. Siden august 2015 fire hold, hvor der undervises hele ungdomsskoleåret.

Samarbejdet med produktionsskolen omfatter den kombinerede ungdomsuddannelses (KUU) to første semestre, hvor ungdomsskolen står for den faglige undervisning i dansk og matematik.

Ungdomsskolens DNA En væsentlig forudsætning for, at ungdomsskolen kan bidrage i arbejdet med at støtte de unge i deres uddannelsesmuligheder, er, at vi stadig har en frivillig skoleform, hvor de unges mange forskellige interesser og lyst til at dygtiggøre sig tilgodeses i vores fritidsundervisning, knallertundervisning,

Knallertkørekort

ungdomsklubber, ungdomsskoleråd, motocrossklub, rejser og ture, ungdomsudveklinger, ungeevents etc.

Vi bruger en fortærsket metafor, hvor ungdomsskolens særlige indsatser er toppen af isbjerget, mens vores ”basisydelser” er de ni tiendedele under vandet. Ungdomsskolens mange aktiviteter og brede personalesammensætning giver mulighed for at inddrage mange fagligheder fra fritidsaktiviteterne ind i arbejdet med de særlige indsatser.

Træningsbane I vores ungdomsklubber og motocrossklub er der fokus på uddannelsesparathed, ikke så meget ud fra et fagligt aspekt, men en bevidsthed om at have opmærksomhed på de unges personlige og sociale kompetencer.

Ungdomsskolens ungdomsklubber og motocrossklub er en oplagt træningsbane, for både sociale og personlige kompetencer. De frivillige fællesskaber og sociale relationer, der er i klubberne, spiller en stor rolle i de unges udvikling og er i høj grad med til at styrke dem i deres vej mod en uddannelse og et voksenliv.

Gode partnere En del medarbejdere har ikke pædagogisk baggrund og dermed ikke en teoretisk fundering omkring de processer der foregår i en klub. Men de har alle – uanset uddannelse - noget andet som er essentielt i en ungdoms-

klub, nemlig en lyst til at arbejde med unge – alle unge - uanset baggrund.

De ser de unge, uden filter eller agenda og alle bliver mødt som et uskrevet kapitel med alle muligheder åbne.

Ungdomsskolen i Guldborgsund er primært en frivillig skoleform, der giver de unge muligheder for en spændende og aktiv fritid, som andre kommunale institutioner ikke har samme mulighed for. Det skal vi holde fast i. Men samtidig kan vi med vores muligheder være gode partnere i kommunale samarbejder, hvor vi med vores muligheder er med til at løfte opgaver, der mere målrettet støtter de unge i at komme i gang med en uddannelse, som de er motiverede for.

Guldborgsund Kmmunes Center for børn og læring løser forvaltningsopgaver inden for: • •

• • • •

Pladsanvisningen Dagtilbud (Dagplejen, børnehaverne, 0-6 års institutionerne og specialtilbud) Folkeskolerne Ungdomsskolen Ungdommens Uddannelsesvejledning Psykologisk Pædagogisk Center

Centret er en fusion fra foråret 2015 af de tidligere forvaltninger for dagtilbud og for undervisning

Prisen for et kørekort (inkl. undervisning, teoriprøve og praktisk prøve) til kategori AM (lille knallert) til personer under 18 år er steget, så det nu koster 460 kr.

På færdselsstyrelsens hjemmeside (www.fstyr.dk) under Kørekort kan du holde øje med, hvornår priserne bliver reguleret.

Vild ungdom Nej, det handler ikke om den gamle motorcykelfilm med Marlon Brando. Det handler om DPU´s ungdomskonference 2017, som vil komme til at handle om emner som cyber-bullying, seksualitet og køn, skolevrede, trivsel og mistrivsel i en præstationskultur.

Konferencen finder sted den 13. januar hos DPU på Tuborgvej i København. Læs mere på DPU´s hjemmeside (edu.au.dk) under arrangementer.

Styrket indsats mod mobning Med et bredt folketingsflertal bag sig vil indsatsen mod mobning nu blive styrket. Forligspartierne (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale, SF og Konservative) har derfor afsat 2,6 millioner kroner til oprettelse af en national klageinstans i forlængelse af de 42 millioner fra satspuljen, som er øremærket til forebyggelse, rådgivning mv overfor mobning.

Med den kommende klageinstans vil elever i grundskoler og på ungdomsuddannelser have mulighed for at indberette, hvis de ikke føler, at de lokale instanser på skolen tager hånd om problemerne.

Ungdomsskolen #10 December 2016 | 7

8 | Ungdomsskolen #10 December 2016

Det handler ikke om at fylde en spand…

Efterårskonferencen kom vidt omkring emnet læringsmålstyret undervisning

Af Bjarne Mouridsen Dagens oneliner blev leveret af professor Lene Tanggaard. Uddannelse er ikke altid forudsigeligt, men involverer en risiko, sagde hun og fortsatte: - Det handler ikke om at fylde en spand, men om at tænde et bål.

Lene Tanggards udtalelse faldt sidst på dagen på Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference, som i år havde temaet ”Læringsmålstyret undervisning – DNA eller vildspor?”. Dagen bød på fem meget forskellige oplæg spændende fra det overordnede og filosofiske til det konkrete og detaljerede. Dertil kom en – desværre for kort – panelpræsentation af praktiske erfaringer.

Konferencen havde ca. 120 deltagere og blev i år afholdt i Jylland, nærmere bestemt på Hotel Vejlefjord, som tidligere har været nervesanatorium – en velvalgt kulisse, som dagens ordstyrer, ungdomsskoleleder Per Nielsen fra Fredensborg Ungdomsskole med et glimt i øjet gjorde opmærksom på indledningsvis.

Mangler selverkendelse Dagens første oplæg blev leveret af Morten Albæk, der i sin tid brød igennem med bogen Generation Fucked Up og siden har været godt omkring i diverse tænketanke og det private erhvervsliv.

Morten tog os med på en underholdende og filosofisk rejse, hvor der

måske kunne være lidt langt til den konkrete uddannelsesverden, men som alligevel gav et perspektiv på emnet. Det handlede om såvel uddannelse som dannelse samt ikke mindst om selverkendelse.

Ifølge Albæk har vi mistet vores evne til at erkende os selv, hvorfor vi ikke længere kan finde vej gennem livet.

- Selverkendelse er at kende og erkende sig selv. Selvindsigt er fundamentet for selverkendelse, som er fundamentet for selvværdet som igen er fundamentet for selvrespekt. Du kan sagtens have selvtillid uden selvrespekt, selvværd og selverkendelse.

Den fineste dyd og kompetence man kan mestre er ærlighed, da det er forudsætning for selverkendelse, sagde han bl.a. og spurgte: - Hvilken mening giver det at uddanne børn til at kunne læse og skrive, hvis de ikke er i stand til at mestre livet?

Dannelsen, pædagogikken og undervisningen har glemt, at det eksistentielt handler om, at livet har mening.

Vi skynder os gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedet er det moderne menneskes paradis. Det er en stor løgn, som der ikke er evidens for.

I forhold til dagens emne, sagde han mere konkret: - Det at måle er ikke ondskabsfuldt.

Det at ville styre efter mål heller ikke.

Målstyretænkning er ikke ødelæggende i sig selv, men formålet skal være klart.

Kritik i detaljen Efter dette overordnede og filosofiske syn på sagen, blev det anderledes konkret i det næste oplæg. Keld Skovman har i sin bog ”Uden mål og med – forenklede Fælles Mål?” leveret en kritik af den læringsmålstyrede undervisning.

Han gav flere eksempler på sin kritik, som især er rettet imod, at der ikke er evidens bag læringsmålstyret undervisning. Gennem nærlæsning af diverse definitioner, betænkninger, vejledninger etc., et kritisk tjek af kilder samt optælling af begreber og ord, var hans påstand, at målstyring ikke var udtryk for ondskab, men dumhed.

- Synlighed er ikke den væsentligste egenskab ved læring, ligesom tydelighed ikke er den væsentligste egenskab ved mål, lød hans credo.

Keld Skovman lagde ikke fingrene imellem og brugte adskillige hårde ord i sin detaljerede kritik. Lige så væsentlig var dog hans fokus på, hvad det er, vi ikke længere har fokus på – nemlig emner som dannelse, formål, innovation og kreativitet.

Åben Skole Efter en tiltrængt frokost tog adjunkt ved DPU, Lars Emmerik Damgaard Knudsen fat på Den Åbne Skole såvel historisk som med hensyn til det pædagogiske.

Fortsættes næste side...

Ungdomsskolen #10 December 2016 | 9

Det handler ikke om at fylde en spand…

- Den Åbne Skole kan et eller andet, viser evalueringen.

Det virker som en god idé, enkelt og effektivt.

Lars Emmerik fortalte om de didaktiske åbninger, der var i Åben Skole, men også om de udfordringer, der lå i det. Fx er forcen ved undervisere udefra, at de er autentiske, giver oplevelser og erfaringer, men samtidig er de også generelt karakteriseret ved at lave udifferentieret undervisning.

Endvidere påviste han, at der er forskelle på, hvordan Åben Skole opfattes rundt omkring – fx om det ses som et dannelses- eller et læringsprojekt, som kompetenceopbyggende eller som mulighed for udfoldelsen af kreativitet.

- Problemet er ikke, at der er forskellige teori- og praksisforståelser. Problemet er, at forskelligheden i teori- og praksisforståelserne ikke bruges didaktisk, men derimod er en del af de strukturelle og strukturerende forskelle mellem steder, positioner og teorier, advarede Lars Emmerik Damgaard Knudsen.

Læringsmål i praksis Læringskonsulent Thomas Jensen redegjorde på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for tankerne og historikken bag arbejdet med Fælles Mål og læringsmål. Og som et svar på kritikken fra Keld Skovmand påpegede han, at de nationale mål ikke står alene. Folkeskolens formålsparagraf gælder overordnet, hvorfor kundskaber og færdigheder stadig er grundlæggende. Endvidere gav han konkrete eksempler på arbejdet med læringsmål.

Det efterfølgende panel bestod af Toke Knudsmark (Varde Ungdomsskole), Rikke Nedergaard (Horsens Ungdoms10 | Ungdomsskolen #10 December 2016

skole), Pernille Bülow Jespersen (Næstved Ungdomsskole) og Peter Bjørn (Tårnby Ungdomsskole). De løftede kort sløret for nogle af deres erfaringer med at arbejde med læringsmål og opfordrede bl.a. til at gøre det så simpelt som muligt og involvere de unge.

At snuble over noget Sidste oplægsholder var som nævnt indledningsvis Lene Tanggaard, som talte om læringsmål og kreativitet. Hovedpointen var, at læringsmål og tankegangen bag ikke kan stå alene - Det vi ikke kan sætte mål på, betragter vi ofte som unyttigt. Men vi kan ikke altid spå om fremtiden. Det vi ikke har brug for i dag, kan vi måske alligevel få brug for i morgen. Vi skal derfor passe på med at udgrænse det, vi ikke kan måle og veje – det der ikke nytter, hvilket oftest er de kreative og humanistiske fag. Det kan være fag, der fx træner elever i empati. Og empati er nødvendigt for at kunne leve i et demokratisk samfund, sagde Lene Tanggaard og fortsatte: - Det er godt at arbejde med læringsmål, men vi skal tænke over, hvad det er for en samfundsmodel, vi importerer, når vi bruger sådanne begreber. Læringsmål er en terminologi, der passer godt til computere. Mange kreative og genuine læreprocesser opstår, når vi snubler over noget. Det er ok at snuble, men det inviterer tanken om læringsmål ikke til.

Eller med andre ord. Det handler ikke blot om at fylde en spand. Det handler om at tænde et bål.

Kampen om dannelsen Formanden for ekspertgruppen, Stefan Hermann slår et slag for de gamle dyder i et lille, men vigtigt indspark i uddannelsesdebatten

Af Bjarne Mouridsen

”Kampen om dannelsen er reel, og striden et demokratisk sundhedstegn.

Men den udkæmpes på en arena af det, jeg opfatter som misforståelser, letkøbt dæmonisering og historieløshed.”

Sådan lyder det i et af de første kapitler i Stefan Hermanns lille debatbog ”Hvor står kampen om dannelsen?”.

Og dermed også sagt, at det sådan set er positivt, at der strides om dannelsen. Problemet er, at der snarere er tale om skyttegravskrig og ikke konstruktiv dialog og diskussion. Eller for nu at bruge et andet citat, så mangler der ”mødesteder, besindelse og selvkritik fra de positioner, der sætter dagsordenen”.

Stefan Hermann er ikke hvem som helst, når vi taler om samtidens uddannelsespolitik. Han er rektor for Professionshøjskolen Metropol og tidligere chefkonsulent i Undervisningsministeriet, og så er han ikke mindst formand for det ekspertudvalg, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har nedsat til at se på overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse – et udvalg, der snart barsler med deres anbefalinger.

To positioner Krigen står altså mellem to parter, som Stefan Hermann døber den pædagogisk-konservative position og den politisk-administrative. De to

kombattanter og deres sammenstød beskrives i bogens 2. og mest fyldige del, mens den 3. del byder på anslag til mulige kompromisser eller løsninger på konflikterne.

Den første pol, den pædagogiskkonservative, indtager en defensiv og reaktiv rolle, lyder det. Man længes efter en tid, der aldrig har været, hylder almendannelsen og er fælles om en kritik af djøfiseringen af uddannelsesverdenen. Hvad blev der af skolen for livet?

I modsætning hertil står den politisk-administrative pol, som med fremskrivninger, økonomiske beregninger, tal og tabeller – for ikke at tale om PISA-undersøgelser og læringsmålstyret undervisning – kæmper for, at uddannelsessystemet hurtigst muligt klargør unge til arbejdsmarkedet.

Til arbejdslivet og ikke til livet.

Dannelse til hvad?

De to positioner er selvfølgelig lettere karikerede, men selv om Stefan Hermann selv advarer imod det, kan man jo bare tænke på kampen mellem formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen og KL´s chefforhandler Michael Ziegler.

Mere nuanceret kan forskellen forklares således: ”Den ene vil have dannelse til livet og til demokratisk samvær, og den anden til arbejdsmarkedet og fremtidens

rigdomskilder. Det er medborgeren og personen over for medarbejderen og iværksætteren.”

Dyderne tilbage Problemet er at diskussionen mellem de to yderpoler ikke føre noget konstruktivt med sig. Stefan Hermann plæderer derfor for, at vi alle skal kæmpe sammen for centrale dannelseskomponenter, og han peger selv på dyder som flid, selvdisciplin, pligt, øvelse og koncentration.

For som han selv har forklaret i et interview i Politiken: ”Dyderne er selve grundlaget for, at man kan udfolde sig. Selvrealisering med bund i, kalder jeg det.”

Der er altså brug for at yderpolerne mødes og ”i fællesskab underkaster sig de formål, de tjener, frem for at forsøge at vinde over hinanden i kampen om dannelsen”.

Nok er bogen lille af omgang, men den er ikke hurtigt læst. Den essayistiske stil og de mange henvisninger til filosoffer, politikere og uddannelsestænkere, gør, at der ikke just er tale om en lille, nem sag. Der er tale om en sag med tyngde, som også vi i ungdomsskolen bør være opmærksom på.

Stefan Hermann: ”Hvor står kampen om dannelsen?”. Informations Forlag 2016, 122 sider.

Ungdomsskolen #10 December 2016 | 11

Første samling Opstartsmøde i Læringslokomotivet viste stor lokal opbakning

Af programleder Hanne Kirk, Læringslokomotivet

I starten af november afholdt Ungdomsskoleforeningen opstartsmøde for de 12 udvalgte ungdomsskoler, der skal afvikle intensive læringsforløb i efteråret 2017. Der var bred opbakning til mødet, og i nogle kommuner blev mødet også brugt til at kickstarte det tværfaglige samarbejde om intensive læringsforløb lokalt, hvorfor både skoleledere, ungdomsskolefolk, ledere og konsulenter fra forvaltningen var repræsenteret.

Programmet var sammensat med det formål at folde rammer og indhold for Læringslokomotivet ud, og udover den konkrete information blev dagen suppleret med ”hands on” erfaringer med intensive læringsforløb.

Erfaringer fra elev Melina Holm Müller har været elev på Plan T i efteråret 2015, og hun startede mødet med at dele sine oplevelser og erfaringer fra sit 4 ugers intensive læringsforløb med tilhørerne. Melinas Prezi-præsentation tydeliggjorde, at elever på intensive læringsforløb oplever et stort udbytte af undervisning, der vægter systematik, ritualer og klare rammer højt, og som desuden har fokus på at være praksisorienteret, læringsmålstyret og gør brug af varierende undervisningsformer.

Melinas iagttagelser vedrørende den pædagogiske praksis på intensive læringsforløb blev suppleret af Trine Bek

12 | Ungdomsskolen #10 December 2016

Gold fra Horsens Ungdomsskole, der i efteråret 2015 var projektleder og underviser på MILIFE Camp i Horsens.

Underviseren er læringsleder Trine rettede fokus på vigtigheden af alsidige kompetencer hos de undervisere, der skal varetage et intensivt læringsforløb. Hun refererede til underviseren som læringsleder, der skal lede det faglige og sociale fællesskab på et campforløb, og som skal mestre at arbejde med forskellige læringsstrategier.

Der skal arbejdes med såvel fælles som individuelle mål, og det er vigtigt, at underviserne har stærke relationskompetencer og møder eleverne med høje forventninger, som eleverne kan honorere.

Såvel Melinas oplevelser med intensiv læring i praksis som Trines anbefalinger til kompetencer hos underviserne gav anledning til spørgsmål og kommentarer fra mødedeltagerne og vil være centrale for det videre arbejde med Læringslokomotivet.

Lokal opbakning Opstartsmødet gav også mulighed for, at de 12 skoler internt fik delt viden om, hvor langt de er i processen i forhold til samarbejde med folkeskolerne og overvejelser om, hvor campforløbene skal afvikles. Det var spændende at få indblik i, hvilke fokuspunkter der er i de respektive kommuner, og dejligt at høre, at der er flere skoler, der

har gjort sig erfaringer med intensive læringsforløb allerede.

Alle skolerne gav udtryk for, at de oplever opbakning til forløbene lokalt, og at der desuden er politisk opmærksomhed på forløbene og den rolle de kommer til at spille i forhold til gruppen af unge, der vurderes ikke uddannelsesparate. Det bliver spændende at følge den proces, og alle skoler glæder sig til at komme i gang.

Vidensdeling Netværk og vidensdeling er et centralt element i Læringslokomotivet, og naturligvis vil det være et omdrejningspunkt, når de 12 førstegenerationsskoler mødes løbende til statusmøder.

Men det er også en del af Læringslokomotivets opgave at få delt materialer og gode erfaringer med de andre skoler i landet, der er interesserede i mere viden om tilrettelæggelse, indhold og struktur for intensiv læring.

Derfor vil alt materiale vedrørende Læringslokomotivet være tilgængeligt på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, ligesom det vil være muligt for andre interesserede skoler at deltage i møder og konferencer.

Information om dette vil annonceres på hjemmesiden og via nyhedsbrev – så hold øje!

Læringslokomotivet er støttet af Egmont Fonden

Melina Holm Müller fortalte deltagerne om sine oplevelser og erfaringer fra Plan T under ungdomsskolen UngVest i Odense. Melina var elev på det intensive læseforløb i efteråret 2015.

BLIV KLOG PÅ

BERLIN

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Studierejsen til Berlin i 2017 er billig og ikke mindst fuld af muligheder for spændende og fagligt relevante besøg. Rejs med ekspresbus og få 5 dage og 4 nætter i Berlin fra kun kr.

898,- per person!

Studierejse til Berlin 5 dage/4 nætter fra kun 898,-/pers.

Prisen inkluderer: - Busrejse t/r - Indkvartering i 4 nætter - Morgenmad - Mulighed for tilkøb af fagligt program (for eksempel: Vores engelsktalende guider fra Syrien fortæller om, hvordan det er at være ny i en by og viser jer DERES Berlin)

Ring på 8020 8870 og få et GRATIS tilbud til din gruppe!

5 DAGE/4 NÆTTER: FRA KUN

898,TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Ungdomsskolen #10 December 2016 | 13

10. klassecentre fungerer bedre end 10. kl. på skolerne Faglig kvalificering, afklaring og trivsel øges i 10. klassecentre viser ny undersøgelse Af professor Lars Qvortrup, leder af NCS (Nationalt Center for Skoleforskning), DPU, Aarhus Universitet

10. klassecentre fungerer bedre end 10. klasser på folkeskolerne. Det viser en undersøgelse, som NCS (Nationalt Center for Skoleforskning) har gennemført sammen med PFL (Program For Læringsledelse). Undersøgelsen viser, at 10. klassecentre har nogle særlige værdier og har potentialer til at give faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes.

Herved adskiller undersøgelsen sig fra en undersøgelse, som blev offentliggjort af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) i foråret 2016. Denne undersøgelse satte spørgsmålstegn ved nytten af overhovedet at have 10. klasse.

Omfattende undersøgelse Baggrunden for NCS’s undersøgelse er følgende: I Program For Læringsledelse (et forskningsbaseret skoleudviklingsprogram med 240 skoler i 13 kommuner, der støttes af A. P. Møller fonden) blev der i efteråret 2015 gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af alle elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre. I sommeren og efteråret 2016 er der gennemført en særskilt analyse af data for 10. klasserne i programmet. Ti af de 13 kommuners 10. klasser deltog.

De ti 10. klasseskoler/-centre i Program for Læringsledelses kortlægning ligger i fem tilfælde selvstændigt eller sammen med ungdomsuddannelser, i

14 | Ungdomsskolen #10 December 2016

fem tilfælde som 10. klasser tilknyttet almindelige folkeskoler. Det er derfor muligt at sammenligne de to måder at organisere 10. klasse på.

mindsker sandsynligheden for, at eleverne påbegynder, fastholdes på eller gennemfører en gymnasial uddannelse.

EVAs konklusioner

Kvalificering og trivsel

Resultaterne fra EVA’s effektundersøgelse af 10. klasser fra foråret 2016 er ret negativ over for de undersøgte 10. klassetilbud. Der er tre konklusioner, der går på tværs af tre delanalyser: • Et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole mindsker sandsynligheden for, at eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse, både kort og lang tid efter at eleverne har afsluttet grundskolen.

• Et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole påvirker ikke sandsynligheden for, at eleverne påbegynder, fastholdes på eller gennemfører en erhvervsuddannelse.

• Et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole påvirker enten ikke eller

NCS’s undersøgelse giver nogle andre resultater. Som allerede nævnt peger de analyserede data på, at 10. klassecentrene har potentialer til at give faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes.

Elevernes svar tyder på, at de i 10. klassecentrene har en relativt høj grad af trivsel, en lav grad af social isolation, og at der sammenlignet med gennemsnittet er relativt få adfærdsproblemer. Lærernes vurderinger af eleverne i centrene ligger også højere end vurderinger af eleverne generelt i folkeskolen.

10. klassecentrene har potentialer til at give faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes

Forskelle Hvis man ser nærmere på de enkelte kommuners 10. klassecentre, dukker

der interessante forskelle op. Det er muligt at identificere en kommune, der konsekvent ligger højt, mens der er lidt variation i lave placeringer for de undersøgte funktionsområder.

Det skal også noteres, at der ikke er sammenhæng mellem disse forskelle og kommunernes socialøkonomiske situation. Det må derfor antages, at forskellene beror på forskelle mellem skolekultur (ledelse, organisering, lærerkompetencer, elevsammensætning osv.).

Også med hensyn til personalekompetencer samt undervisnings- og læringsmiljø er der interessante resultater. Lærernes oplevelse af egne kompetencer, struktur i undervisningen, feedback i undervisningen er på 10. klassecentrene gunstigere end for folkeskolen som helhed. Heroverfor står imidlertid, at eleverne i 10. klasse på skolen oplever at få mere feedback og mere støtte og interesse fra lære-

ren, end eleverne i 10. klassecentre gør.

Man skal imidlertid være opmærksom på, at en meget væsentlig forskel på de to typer 10. klassetilbuds elever er, at mens det på 10. klasseskoler/-centre er 2,7 %, som modtager specialundervisning (9 timer eller mere om ugen) og 7,2 % der modtager individuel støtte/særlig tilrettelagt undervisning (under 9 timer om ugen), er det på 10. klasser på almindelige folkeskoler 66,7 %, som modtager specialundervisning og 58,2 %, der modtager individuel støtte/særlig tilrettelagt undervisning. Der er altså tale om en væsentlig anderledes elevgruppe, og det vil influere på resultaterne af kortlægningen.

Mulige forklaringer Konklusionen er, at man ikke kan generalisere betydningen af 10. klasse ved kun at se på 10. klasser på

skolerne. Der er nemlig en betydelig forskel mellem 10. klasse på skolen og 10. klasse i særlige 10. klasses centre.

Sidstnævnte adskiller sig positivt fra gennemsnittet på en lang række punkter, herunder blandt andet elevernes oplevelse af social trivsel, lærernes vurdering af elevernes læringskultur og lærernes vurdering af egne kompetencer og struktur og feedback i undervisningen.

Undersøgelsen gør det ikke muligt at identificere entydige forklaringer, men det er nærliggende at pege på, at elevsammensætningen er en anden (der er markant færre elever, der modtager specialundervisning, i 10. klassecentrene end i 10. klasse på skolen), at lærersammensætningen er en anden, at der sker et miljø- og kulturskifte fra skolen til 10. klassecenter, og at flere 10. klassecentre ligger i tæt forbindelse til ungdomsuddannelsesmiljøer med deraf følgende lettere overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Kilder: Niels Egelund, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup (2016): 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse. NCS, Nationalt Center for Skoleforskning, DPU, Aarhus Universitet.

Danmarks Evalueringsinstitut (2016): Effekten af kommunale 10. klassetilbud. København: EVA.

Ungdomsskolen #10 December 2016 | 15

SU og danskhed til debat Unge på Tinge i Kolding var i november samlet for tiende gang

- Vi vil med arrangementet give flere unge lyst til at tage del i samfundet og debattere. Det er derfor overvældende at se, at så mange har vist interesse i at deltage denne gang.

Det siger Ahmad Nasser fra Ungdomsskolen Kolding, som den 17. november havde inviteret kommunens unge til at indtage byrådssalen til en demokratisk debat om emner som SU og danskhed. Og der blev både talt om flæskesteg og tørklæder, lyder det.

havde man inviteret en ordstyrer udefra, nemlig selveste Bubber.

- Siden 2012 har vi to gange årligt fyldt byrådssalen med friske unge mennesker, der har ytret sig om samfundsrelevante emner, og for at markere at vi nu runder den tiende debat, havde vi inviteret Bubber, som er en alsidig og energisk person, der med erfaringer fra sit tidligere arbejde med den unge målgruppe kunne sætte gang og liv i debatten, fortæller Ahmad Nasser, der koordineret Unge på Tinge.

Bubber som ordstyrer

Havde selv valgt emnerne

Af Bjarne Mouridsen

Det var tiende gang, ungdomsskolen afholdt Unge på Tinge, som arrangementet kaldes – et koncept, som også er kendt fra Aalborg. I den anledning

16 | Ungdomsskolen #10 December 2016

I alt 24 unge fik mulighed for deltage i debatten, som fandt sted i byrådssalen på Kolding Rådhus, men alle kunne overvære den fra tilskuerpladserne.

De to emner for debatten var valgt at de unge selv, og hver debattør havde forberedt et oplæg af et minuts varighed til de to emmer.

Det er Ungerådet under UngKolding, som står bag arrangementet. De har været med til at planlægge dagen, og de har også valgte emnerne, forklarer Ahmad Nasser og fortsætter: - Der bliver afholdt Unge På Tinge to gang om året. Ungerådet får inspiration til emnerne fra forskellige arrangement, og også fra vores DUSK-net samlinger.

Foruden Bubber og de unge deltog de to byrådspolitikkere Merete Due Paarup (V) og Knud Erik Langhoff (C) i debatten for at tage noter, som de vil præsentere for resten af byrådet ved næste byrådsmøde.

Vi skal være åbne, men forhold os kritiske Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

Et af mine yndlings mundhæld lyder således: Jeg ved ikke helt, hvor jeg er på vej hen, men jeg skyder da en god fart... Sådan har jeg det også på nogle måder med læringsmålstyret undervisning.

Ungdomsskoleforeningens efterårskonference midt i november om netop dette emne rejste nok i virkeligheden flere spørgsmål, end den besvarede. Og det var præcist formålet.

Der var netop ikke et ønske om at nå frem til et entydigt eller et autoritativt svar. Men det maner da til eftertanke, når Morten Albæk råber vagt i gevær og proklamerer, at vi har glemt at uddanne til livet og ikke kun til arbejdslivet. Og at der ikke er noget galt i at styre efter mål, når bare der er en kontekst, som er rimelig.

Keld Skovmand gav ikke deltagerne meget håb endsige en guideline frem mod svaret. I et indlæg, som næsten var en personlig vendetta, sønderflåede han intensionerne og indholdet bag læringsmål, så man sad næsten helt hjælpeløs tilbage.

Så var der flere nuancer hos Lene Tanggaard, som på den ene side stiller sig kritisk, men samtidig ikke afviste tanken om, at vi skal arbejde med læringsmål. Vi skal huske den lærdom, som ikke kan forudsiges, men som vi snubler over undervejs i processen, påpegede hun.

Endelig var det befriende at høre praktikere fra ung-

domsskolerne i Varde, Horsens, Tårnby og Næstved.

Som altid findes sandheden ude i den lokale praksis, men vi havde desværre ikke helt tilstrækkelig tid til at udfolde den. Den store glade nyhed var: Spis brød til. Vi kan bestemt lære noget af mål og styring. Men på vores egen måde. Og uden at gøre det mere indviklet end højst nødvendigt. Keep it simple, og definer målene sammen med de unge.

Så diskussionen vil fortsætte – og det både om ungdomsskolens DNA og om læringsmålstyret undervisning.

Det var ikke målet at svare ja eller nej, men at lære og blive klogere på præmisserne.

Skal vi være tro mod vores ungdomsskole DNA, så skal vi vel forholde os åbent til alt. Men vi skal ikke overtage noget bevidstløst og ikke blive som alle de andre skolesystemer. For så er der jo ingen grund til, at vi har forskellige systemer og tilbud. Men samtidig må vi også acceptere, at der er andre spilleregler, når vi selv inviterer os indenfor på ny arenaer. Vi skal lytte og lære af hinanden, hvilket sådan set også er en af de vigtige pointer i Stefan Hermanns lille debatbog ”Hvor står kampen om dannelsen?”, som omtales andetsteds i bladet.

Snæversyn, lukkethed og grøftegravning må og vil aldrig blive en del af vores livsretning. Derfor dilemmaets berettigelse. Og derfor vil diskussionen fortsat pågå.

Feliks - nu på 12 ungdomsskoler MobilePay Bookingsystem Responsive design Egne felter i tilmeldingsform SD og KMD løn Modul til valgfagselever Flere ansættelser Glidende sæsoner Værktøjer til lærerne: I weekenden den 8.-9- oktober afholder Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik UniLogin Fraværsregistrering + SMS Kurset foregår på Glostrup Parkhotel i Glostrup. Tilobligatorisk knallertkursus for nye undervisere.

Målet Tilmelding uden login meldingsfristen SMS var til elever + holdlister primo september, men ring til er, at deltagerne får kendskab til retningslinjer og unUngdonmsskoleforeningens sekretarat Klub Modul med scanner Se egne hold + elevnoterog hør, om der dervisningsplan samt værktøjer til selvstændigt at planlægge og gennemføre undervisning såvel som prøver.

Ring 7027 1970

stadig er ledige pladser på kurset.

Læs mere på der www.ungdomsskoleforeningen.dk Og er mere på vej...

Ungdomsskolen #10 December 2016 | 17

Ungdomsringen Klubbernes forening, Ungdomsringen, holdt årsmøde og kongres sidst i november. På årsmødet var der bl.a. oplæg om dynamiske fællesskaber ved lektor Johannes Andersen og om forsoning ved Aydin Soei og Pernille Hornum, mens kongressen blev afholdt den efterfølgende dag. Ungdomsskoleforeningen var repræsenteret begge dage ved henholdsvis sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og formand Lars Buchholt Kristensen.

KL´s Uddannelsestræf Sidst i november deltog programleder Hanne Kirk og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen i KL´s Uddannelsestræf.

Overskriften for træffet var ”Hvordan får vi flere til at tage en erhvervsuddannelse?” – et emne som der var oplæg og forskellige workshops om heriblandt et om Silkeborg Kommunes garantiskole.

Møde med Tesfaye Apropos det med erhvervsuddannelserne, skal Ungdomsskoleforeningen den 6. december mødes med Socialdemokratiets Mattias Tesfaye, som er medlem af såvel Beskæftigelses- som Børne- og Undervisningsudvalget. Formand for bestyrelsen Lars Buchholt Kristensen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen vil på mødet fortælle om ungdomssko-

18 | Ungdomsskolen #10 December 2016

len og give bud på muligheder i forhold til overgange til erhvervsskoler og ungdomsuddannelser generelt.

Jubilæumsskrift Næste år fylder ungdomsskolen 75 år, da den første lovgivning trådte i kraft i 1942. I den anledning har Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Sky Media lavet et lille jubilæumsskrift, som kigger tilbage i tiden og trækker tråde frem til i dag.

Jubilæumsskriftet forventes offentliggjort først i det nye år.

Personalenyt Ungdomsskoleforeningen har pr. 1. december ansat Kirsten Abild Nissen som studentermedhjælp. Kirsten får bl.a. til opgave at understøtte planlægningen og afviklingen af foreningens netværksaktiviteter.

Endvidere har Christian Melin, ligeledes som studentermedhjælp, hjulpet med indhentning og bearbejdning af Ungdomsskolestatistikken i såvel november som december måned.

Begge er studerende ved Syddansk Universitet.

Glædelig Jul Ungdomsskoleforeningen ønsker alle bladet læsere og alle ungdomsskoler en glæde jul og et godt nytår.

Finanslov

Boganmeldelse:

I politikkens vold Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen har begået en absolut læseværdig bog omkring offentlige lederes vilkår og muligheder. Bogen skildrer de konsekvenser, det politiske grundvilkår har for ledelsesopgaven. Med udgangspunkt i en række konkrete ”sager” belyses udfordringer (muligheder og trusler), løsningsmuligheder og konkrete sagers udfald.

Med afsæt i en trekant mellem politik, ledelse og politologi peges der blandt andet på, hvordan sager kan udvikle sig til ”møgsager”. Det er spændende at læse om, hvordan begrænset rationalitet – altså det forhold, at beslutningstageren aldrig har adgang til fuld information – sætter klare rammer for de beslutninger, der tages. Selvom der ikke umiddelbart er klare og brugbare eksempler inden for vort område, så er der til slut seks konkrete læresætninger på, hvordan man kan begå sig i en kompleks offentlig beslutningsverden.

Man skal nok være en smule teoretisk interesseret for at få det fulde udbytte af bogen. Omvendt kan en selektiv læsning på gode råd, tips og tricks samt de konkrete eksempler på, hvordan det kan gå galt, være fornøjelig og nyttig læsning for den ihærdige offentlige leder med ambitioner om at forbedre sin praksis. ebp.

Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen: ”I politikkens vold”. DJØF-forlag 2016, 244 sider.

Den indgående finanslovsaftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative indeholdt ikke mange nye initiativer vedrørende uddannelse. Foruden en forøgelse af tilskudsprocenten for frie grundskoler, blev der dog afsat 150 millioner til en forlængelse af den ekstraordinære kvalitetsudviklingspulje til erhvervsuddannelserne – en pulje, som understøtter arbejdet med at implementere erhvervsuddannelsesreformen og sikre høj kvalitet i erhvervsuddannelserne. ”Erhvervsuddannelserne er et vigtigt grundlag for produktion og vækst i Danmark. Derfor glæder det mig, at vi med finansloven har fundet penge til netop det område. Vi skal uddanne dygtige elever, og her er virksomhederne en vigtig samarbejdspartner. Derfor er det også tilfredsstillende at kunne belønne de virksomheder, som yder en ekstra indsats med at tage elever i praktik,” udtaler Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling.

Ungdomsskoleliv Dagbladet Politiken har på sin hjemmeside lavet en ny underside om unge og uddannelse.

Selv om siden har fået den for os genkendelige overskrift ”Ungdomsskoleliv”, er der nu ikke tale om artikler om livet på en ungdomsskole, men om unges skoleliv generelt. I skrivende stund kan man således læse om studieture på ungdomsuddanneler, praktik i udlandet og CV-presset.

Stedet er helt sikkert værd at tjekke for nyheder på området. Du finder det på politiken.dk under indland og uddannelse.

HU-konference Landsforeningen af Ungdomsskoleelever, LU, afholder konference om heltidsundervisning på Horsens Ungdomsskole onsdag den 14. december.

På konferencen vil repræsentanter fra tre forskellige heltidsundervisninger fortælle om de ledelsesudfordringer, de står med, nemlig Høje-Tåstrup Ungdomsskole, Ungdomsskolen i Kolding og Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole.

Se mere på www.lus.dk

Ungdomsskolen #10 December 2016 | 19

Efterårskonference ”Det handler ikke om at fylde en spand, men om at tænde et bål”.

Sådan lød det bl.a. fra professor Lene Tanggaard på Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference på Hotel Vejlefjord. Temaet for konferencen var læringsmålstyret undervisning og i den anledning blev deltageren udstyret med et lille målebånd. Blandt de andre oplægsholdere var Morten Albæk og Keld Skovmand.

Læs reportagen på side 8-10 her i bladet.

Bubber på Tinge Med Bubber som ordstyrer og mediedækning havde Unge på Tinge i Kolding nyligt samling i byrådssalen. Det var tiende gang de unge var samlet, og der blev drøftet såvel SU som danskhed. Læs mere på side 16.

Glædelig jul og godt nytår