[
#
DECEMBER 2017
Bevægelse og læring
]
Læringslokomotivet i Skanderborg Dannelse i ungdomsskolen Unge, demokrati og valg Doku:SEN
Demokratiets mange bække små Lever vi op til vores formålsparagraf, hvad angår demokratisk dannelse?
Af Hanne Tjessem, Per Vafai-Blom og Max Melchior, Høje-Taastrup Ungdomsskole
Så har der lige været kommunalvalg, og befolkningen har stemt. Sådan er det i et demokrati. I sidste ende bestemmer befolkningen, hvordan og hvorhen kommunen skal styres. Mere end hver femte danske statsborger, godt 1,2 millioner borgere, har imidlertid ingen selvstændig stemme i denne demokratiske proces og er derfor formelt set uden politisk indflydelse. Vi taler om børn og unge under 18 år. Er det et demokratisk problem?
Lever vi op til formålet? I ungdomsskolen arbejder vi ud fra en fantastisk formålsparagraf, der bl.a. siger, at vi skal dygtiggøre vore unge til samfundslivet gennem aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Vi skal med andre ord skabe rammer for den demokratiske proces, så den unge oplever, at den er relevant, og at der er reel indflydelse. Gør vi det? I Høje-Taastrup Ungdomsskole tror vi på, at mange bække små fører til stor å af unge, der oplever at få reel indflydelse og lyst til at gøre brug af den.
Almenundervisningen En af de små bække er holdet ”Debat, dialog og demokrati”, som på et år er vokset fra 7 elever til nu to hold med i alt 32 elever. Tre af de unge, der har været med fra start, er i løbet af et år vokset fra nysgerrige unge til stærke initiativtagere. De tre 9.klasse-elever fra tre forskellige skoler har sammen skrevet et læserbrev i lokalavisen, hvor de 2 | Ungdomsskolen #10 December 2017
argumenterer for oprettelsen af et ungeråd i Høje-Taastrup Kommune og kommer med forslag til, hvad sådan et råd skal bruges til. De har fået mod på at sige deres meninger højt og oplever ikke mindst at blive taget alvorligt, fx i form af en mødeinvitation fra borgmesteren. Borgmesteren vil blandt andet høre, hvordan de har tænkt sig at engagere andre unge, og der kan de med overbevisning fortælle om deres store netværk af unge fra hele kommunen i ungdomsskolen. Dette netværk har de allerede brugt til at lave debatarrangementer i ungdomsskolen med deltagelse af unge fra flere forskellige skoler.
Heltidsundervisningen Andre små bække findes i det daglige arbejde i heltidsundervisningen. Dels morgenmøderne, hvor vi sammen gennemgår dagens program og begivenheder i verden omkring os. Dels vores nye fag ”Ung Borger”, hvor vi sammen med de unge hjælper dem til at navigere og forstå deres ansvar, ret og pligter i samfundet. Det er et praktisk, teoretisk fag og dialogisk fag, hvor mange temaer om de unges liv kommer i tale. Demokratiets DNA er et ideal, hvor vi tager den anden – vores næste alvorlig og med respekt forsøger at finde vej sammen på en måde, hvor vi kan leve i en sameksistens, hvor begge kan forvente hinandens tillid. Det er med denne intention den gode dialog kan finde sted. Det skaber ikke enighed, slet ikke, og slet ikke på vores skole. Men det lange seje træk
er en skole, hvor de voksne tager de unge alvorligt og med respekt tager samtalen og dialogen hver dag. De unges spørgelyst og interesse for politik kom levende til udtryk ved justitsminister Søren Papes besøg på vores ungdomsskole den 6. november, hvor bl.a. eleven Ercan gik ministeren på klingen om, hvorvidt straf virkelig var svaret på problemerne. Eleverne oplevede at blive taget alvorligt og kunne have en interessant og relevant dialog med ministeren.
Bestyrelsen Kommunalvalget betyder nye bestyrelser i ungdomsskolen. En bestyrelse med repræsentanter fra byrådet, arbejdsmarkedets parter og forældre sikrer de unge en stemme i den kommunale ungdomspolitik. Vi har 2 unge, der gennem demokratiske valg er klar til arbejdet. Nikita fra almenundervisningen og Fenik fra heltidsundervisningen. Deres kommende bestyrelsesmøder med forskellige voksne, der lytter til dem, vil også være en af de små bække, der klargør vores unge til at være aktive i demokratiet. Til lykke til jer alle med kommunalvalget, de nye ungdomsskolebestyrelser og de mange flotte tiltag og projekter rundt i ungdomsskolerne, der også fremover vil gøre en forskel med reel indflydelse til unge som led i den demokratiske dannelse. Vi sender stafetten videre til Aalborg Ungdomsskole
Vigtigt med politisk repræsentation Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
Når dette blad læses er kommunalvalget – forhåbentligt – vel overstået. Nye borgmestre træder til – andre fortsætter. Når den overordnede politiske konstituering har fundet sted, følger den lange række af nævn og bestyrelser, hvor kommunalpolitikere selv har sæde eller kan udpege andre til at sidde. Det gælder også ungdomsskolebestyrelser, hvor det har været en god tradition, at politiske repræsentanter for byråd og kommunalbestyrelser har haft en eller flere pladser. Men det er ikke et krav – og derfor heller ikke noget vi skal tage som en selvfølge. I en vejledning fra Kommunernes Landsforening fra 2013 om ”Udvalg, råd og nævn m.v., som kommunalbestyrelsen udpeger eller indstiller medlemmer til” hedder det således om ungdomsskolebestyrelserne: ”Der skal være repræsentanter for kommunalbestyrelsen, organisationer med særlig interesse for ungdomsUdkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 11. januar 2018. Blad 1/18 udkommer i uge 6.
skolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, medarbejderne ved ungdomsskolen og eleverne ved ungdomsskolen. Repræsentanter for kommunalbestyrelsen kan vælges inden for eller uden for dens medlemskreds.” Med andre ord står det altså kommunalbestyrelsen frit om de vil pege på politikere i egne rækker eller andre som fx tidligere byrådsmedlemmer. Men ikke nok med det. Det er faktisk heller ikke et lovkrav, at de skal udpege repræsentanter. I Lov om ungdomsskoler hed det tidligere i paragraf 7, at der skulle være repræsentanter for kommunalbestyrelsen, men i den seneste udgave er dette ikke længere nævnt. Vi kan kun opfordre alle landets kommuner til fortsat at udpege repræsentanter fra selve kommunalbestyrelsen og ikke udenfor dens medlemskreds. Som den fleksible aktør og opgaveløser, ungdomsskolen er, er det vigtigt med et tæt og direkte samspil og Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Blade herudover, pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
samarbejde med det politiske system. Ja, vi anser det faktisk for en tvingende nødvendighed med direkte repræsentation, da dette vil sikre ungdomsskolen som en agil partner, der kan handle hurtigt, smidigt og effektivt, når der opstår lokale behov. Samtidig vil det også sikre den direkte indflydelse, hvad angår visioner og budget, da det jo er bestyrelsens opgave og ansvar at udmønte ungdomsskolens økonomiske ramme. Endelig er det også et godt signal at sende til arbejdsmarkedets parter, der ligeledes er repræsenteret i bestyrelsen – et signal om at opgaven er vigtig og skal prioriteres. Derfor er det vigtigt, at ungdomsskolens ledelse har tæt kontakt til den kommunale forvaltning her efter valget og ad den vej påvirker det politiske system. Tilsvarende er Ungdomsskoleforeningen i dialog med såvel KL og Børne- og Kulturchefforeningen om dette. Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Skanderborg Ungdomsskole Oplag 2125 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #10 December 2017 | 3
Bevægelse og læring i intensive læringsforløb Menneskepyramider, energizers, ordklassestafet og masser af bevægelse som grundlag for læring
Af Lisbeth Hamborg Poulsen og Morten Holm Rosborg, Skanderborg Ungdomsskole
skal opleves og erfares på egen krop, hvad det vil sige ikke at give op.
I Skanderborg Ungdomsskoles lokale udgave af Læringslokomotivet på 4 uger uden overnatning, der blev afholdt i september, havde vi et stort fokus på, at læring og bevægelse gik hånd i hånd. Både i forhold de faglige og de personlige kompetencer. Det er morgen på campen, og i dag skal de 20 elever introduceres til karaktertrækket ”Giv aldrig op”. Det handler om at forstå, hvad det vil sige at blive ved, selv når noget er svært. Karaktertrækket bliver kort forklaret med få ord og et billede på storskærmen, men så skal eleverne i gang. Det
Pyramidebyggeri De bliver inddelt i 2 hold og skal herefter sammen danne en akrobatisk menneskepyramide, hvor alle i gruppen er med. Den første reaktion fra flere elever på holdet er ”Det kan vi da ikke” og ”Nej, det tør jeg ikke”, men ret hurtigt vender stemningen til en fælles lyst til at få det til at lykkes. Der bliver afprøvet muligheder, grinet og snakket. Nogle er straks i gang med at agere nederste lag i pyramiden og andre forsøger at kravle opad. Der skal flere forsøg til før det lykkes. Det ene hold bliver udfordret, da det andet
STUDIETURE TIL HELE VERDEN
hold pludselig har pyramiden på plads med 4 lag. Men de bruger dagens karaktertræk og knokler videre med at få alle stablet oven på hinanden. Til sidst lykkes det, og eleverne jubler. Bagefter bliver der i fællesskab sat ord på processen. Hvordan er det, når en opgave opleves som umulig? Hvad betyder det for processen, at man samtidigt tænker ”Giv aldrig op”? Eleverne giver tydeligt udtryk for, at det er godt at have en konkret og kropslig oplevelse at forstå det nye karaktertræk ”Giv aldrig op” ud fra.
Ordklassestafet På campen er hver dag bygget op med en fast struktur, hvor der er tænkt be-
TRANSPORT + OVERNATNING Berlin, bus, 3 dage............... fra kr. 695,London, fly, 5 dage............... fra kr. 1.335,Amsterdam, fly, 4 dage........ fra kr. 1.475,Krakow, fly, 5 dage............... fra kr. 1.573,Barcelona, fly, 5 dage........... fra kr. 1.995,New York, fly, 7 dage............ fra kr. 4.795,-
GROUPS.KILROY.DK | GRUPPEREJSER@KILROY.DK | 70 22 05 35
4 | Ungdomsskolen #10 December 2017
vægelse ind på flere forskellige måder. Der er fysisk træning hver dag over frokost, der er energizers, når koncentrationen halter midt i undervisningen, og ikke mindst masser af bevægelse, som har sammenhæng med og understøtter det faglige indhold i dansk og matematik. Klokken er blevet lidt over 10, og vi har nu allerede fuld gang i forskellige læringsworkshops i forhold til retstavning og grammatisk forståelse. Et hold elever har gjort sig klar til ordklassestafet, hvor to elever hver bevæbnet med en fluesmækker er parat til at løbe hen og smække på den mobile tavle med forskellige ordklasser, når underviseren råber et givent ord. Et andet hold er i gang med at træne nutids-r. De afprøver forskellige sætninger med udsagnsord efter den såkaldte ”spise-prøve”. På gulvet ligger sedler med henholdsvis ”spise” og ”spiser”, og de skal nu helt fysisk gå hen og stille sig det korrekte sted og læse sætningen højt. Det virker simpelt, men fordi eleverne helt fysisk afprøver det, er det som om, flere af dem endeligt forstår forskellen.
Bevægelse øver motivationen Mange af eleverne på campen har fået en oplevelse af at blive meget mere motiveret for at lære, når kroppen er med i undervisningen. Når kroppen og hjernen arbejder sammen, husker Fortsættes på side 6... Ungdomsskolen #10 December 2017 | 5
eleverne bedre det, der bliver arbejdet med i undervisningen. Vi har oplevet mange erkendelser og aha-oplevelser undervejs hos eleverne. Som fx når en elev har stået med sætninger skrevet på gulvet og med kommaer og punktummer, der helt konkret skal lægges ned det korrekte sted, og lige pludselig endelig forstår, hvad det går ud på med det der kryds og bolle. Bevægelse i undervisningen betyder også meget for fællesskabet på holdet. Når man er i bevægelse sammen kan man ikke skjule sig. Man kommer til stede, og der bliver et herligt ikkevurderende og selvforglemmende rum til at udfolde sig i.
Rammernes betydning De fysiske rammer på campen har spillet en stor rolle for, at læring og bevægelse har kunne forenes. I foråret har vi haft repræsentanter fra ungdomsskolen i London, hvor de har ladet sig inspirere af den nyeste viden inden for klasserumsindretning tilpasset forskellige læringsstile. Denne inspiration har i høj grad skinnet igennem ved indretningen af det nye store lækre undervisningslokale, der blev taget i brug i forbindelse med Læringslokomotivets start. Der er podiepladser lavet ud af træpaller med puder, hvor eleverne enten kan sidde og få fælles informationer eller ligge og arbejde med noget fagligt. Der er forskellige arbejdsstationer til fx differentieret gruppearbejde.
6 | Ungdomsskolen #10 December 2017
Sidst men ikke mindst er der højt til loftet og meget gulvplads, hvilket giver god mulighed for, at bevægelsen i undervisningen er fysisk muligt. Også Skanderborg Ungdomsskoles generelle rammer, som det omtalte læringslokale er en del af, har været en betydelig faktor. To store gennemrenoverede fabriksbygninger i Skanderborgs industrikvarter danner rammen for et såkaldt råt miljø og giver rigtig mange muligheder, især når man tænker læring og bevægelse.
Ny energi Om eftermiddagen har eleverne ”Mit fag”, hvor de har mulighed for at arbejde i dybden med selvvalgte emner i dansk og matematik. Inden de skal i gang, mærker vi en vis træthed i gruppen. Flere elever ligger og slænger sig på pallerne i klasselokalet. Andre drøner lidt overgearede rundt og pjatter. Vi vurderer, at det er tid til en energizer. Vi kalder holdet sammen og sætter ”Good Golly Miss Molly” på. Eleverne kender melodien og ved, hvad de skal. En dobbeltcirkel med drengene i inderkredsen og pigerne
i yderkredsen, og så går det ellers derudaf med en jive-agtig dans, hvor man løbende skifter dansepartner. Alle smiler, danser og giver den gas. Nu er energien igen samlet, og vi er klar til mere stillesiddende arbejde.
Gode erfaringer Når vi spørger eleverne, er de ikke i tvivl om, hvad der har været vigtigt for deres udvikling i løbet af de 4 uger. De nævner alle, at det har været godt med rigtig meget bevægelse i undervisningen. De har oplevet både en langt større grad af motivation og koncentration, end de er vant til. Vores oplevelse er desuden, at bevægelse i undervisningen er med til at gøre eleverne mere nærværende i nuet og i fællesskabet. Vi er ikke i tvivl om, at læringsmiljøet bliver langt bedre på denne måde, og det virker som om det skaber grobund for livsmod og livsglæde. Med Læringslokomotivets intensive læringsforløb som ramme har vi i høj grad gjort os interessante erfaringer med, hvordan læring og bevægelse kan forenes og skabe både faglig og personlig udvikling.
Gode råd til bevægelse, som understøtter det faglige indhold •
•
•
•
•
•
Brug kendte lege, aktiviteter og spil og transformer dem, så de passer til det faglige indhold. Gentag formen på bevægelsesaktiviteten og udskift i stedet løbende det faglige indhold. Det skaber tryghed og fokus på læringen. Tænk mulighed for differentiering og progression ind i bevægelsesaktiviteten. Læg mindst 1 bevægelsesaktivitet ind til at understøtte det faglige indhold i hver lektion. Det skaber motivation og energi. Tydeliggør mål og rammen for bevægelsesaktiviteten, hvilket er med til at bevidstgøre eleverne omkring deres egen læring. Brug aktiviteterne til hele tiden at blande eleverne på kryds og tværs. Det udvikler relationerne og skaber fællesskab på holdet.
Bevægelse på tre forskellige måder 1. Bevægelse, som understøtter det faglige indhold: Aktiviteter som integreres i undervisningen, fx en fluesmækkerleg til træning af bøjning af navneord, et ”levende” vendespil til træning af ordklasser eller en CLstruktur på gulvet til repetition af grundled og udsagnsled. 2. Bevægelse, der fungerer som energizers midt i den faglige undervisning: Små pauser med fysisk aktivitet i undervisningen, fx en enkel dans med musik, en hurtig lille kampleg eller en gang udstrækning 2 og 2. 3. Bevægelse, som er adskilt fra den faglige undervisning: Bevægelsesbånd på 45 minutter efter frokost hver dag. Aktiviteterne har bl.a. været boldspil, sjipning, dans, cirkeltræning og gamle lege.
Danske unge i top Den demokratiske dannelse har det godt i Danmark, viser ny undersøgelse
Af Bjarne Mouridsen Dannelse og demokratisk dannelse i ungdomsskolen var temaet for Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference (læs side 12-13). Men heldigvis ser det ud til, at den danske ungdom klarer sig meget godt, hvad angår viden om demokrati. Det viser den nyeste internationale ICCS-undersøgelse, som forskere fra DPU nyligt har offentliggjort.
Ikke bare paratviden Undersøgelsen har testet 8. klasseelevers politiske dannelse i form af deres kundskaber og færdigheder inden for samfundsforhold, politik og demokrati – og på dette område ligger Danmark helt i top efterfulgt af Taiwan, Sverige og Finland. ”Vi har at gøre med en generation af unge i Danmark, der har meget stærke kundskaber og færdigheder inden for demokrati, politik og samfundsforhold,” udtaler lektor Jonas Lieberkind fra DPU, Aarhus Universitet. Og han uddyber: ”Det, vi tester, er ikke paratviden, men elevernes forståelse af værdier, processer og procedurer i et demokratisk samfund: Forstår de, hvorfor det er vigtigt, at vi har ytringsfrihed og hemmelig stemmeafgivning ved valg osv. Ambitionen med ICCS-undersøgelsen er at sige, at med de kundskaber og færdigheder, vi tester, vil man være i stand til at agere som borger i
et demokratisk samfund, og resultaterne viser, at danske unge i høj grad er klar til at være borgere, når de bliver lidt ældre.”
Køn og etnicitet Af undersøgelsens resultater fremgår det, at der er kønsforskelle og etniske forskelle. De danske piger klarer sig bedre end de danske drenge, ligesom etniske danskere klarer sig bedre end immigrantelever. Til gengæld klarer immigrantelever sig bedre i Danmark sammenlignet med i andre lande. ”Deres score ligger over det samlede gennemsnit for alle lande, uanset etnisk baggrund, dvs. deres resultat ligger altså over det, en standardelev fra hele verden opnår ”, siger lektor Jens Bruun fra DPU, Aarhus Universitet.
Ungdomsskolen #10 December 2017 | 7
En god idé med knaster Kommunalt myndighedsansvar og ny Forberedende Grunduddannelse. Aftale om det forberedende område skal nu udmøntes i lovgivning. Ungdomsskoleledere kommenterer aftalen
Af Bjarne Mouridsen
I oktober – kort inden deadline på seneste udgave af nærværende blad – blev der indgået forlig om de forberedende tilbud og en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU). Forløbet inden har været langt. Først med arbejder i den nedsatte ekspertgruppe og offentliggørelsen af deres rapport og anbefalinger og siden med regeringens udspil og de politiske forhandlinger. Forligsteksten er endnu ikke konkretiseret i et lovforslag, men et sådan forventes fremsat først i det nye år, hvorefter det skal forhandles endeligt på plads med forligspartierne, som nu omfatter samtlige partier i Folketinget, idet Alternativet og Enhedslisten siden har tilsluttet sig. Der er altså stadig mulighed for, at enkelte ting bliver justeret og ændret. Ifølge forliget skal ændringerne og den nye FGU træde i kraft fra august 2019. Vi har spurgt nogle ungdomsskoleledere, som på forskellige vis er berørt af ændringerne, om deres holdninger til FGU og det kommunale myndighedsansvar.
Den nye FGU skal ”reducere kompleksiteten, styrke sammenhængen og løfte den samlede kvalitet i uddannelsesindsatsen for målgruppen”, hedder det bl.a. i forligsteksten. Uddannelsen skal bl.a. erstatte produktionsskolerne, egu og KUU. Fotoet er netop fra et KUU-forløb ved Helsingør Ungdomsskole (se Ungdomsskolen nr. 1 2017).
Feliks på 21 ungdomsskoler Vores lille Feliks er nu 4 sæsoner gammel og passer i dag på data hos 21 ungdomsskoler. Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Signe hjælper og smiler. Brugerklubben og udviklingsafdelingen, med Sebastian og Jakob, sikrer fremdrift. Og selvfølgelig, er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv os et ring: 7027 1970
8 | Ungdomsskolen #10 December 2017
Kim Brynaa, København Kommunes Ungdomsskole: Det er i udgangspunktet en sympatisk og god idé at samle de forberedende tilbud til målgruppen i én samlet uddannelse med tre forskellige kompetenceprofiler. Men jeg finder det problematisk, at FGU’en skal dække hele målgruppen fra 15-24 år. Og det er problematisk, at målgruppen beskrives unuanceret som én gruppe udsatte unge, der har personlige og faglige udfordringer. Målgruppen er meget mere heterogen i den virkelige verden, og derfor skal tilbuddene være mere spændstige, end det der er lagt op til i den politiske aftale. Mange AVU-kursister på VUC under 25 år er hverken udsatte eller dysfunktionelle, men mangler træning og formelle færdigheder i dansk, som kan hjælpe dem videre i uddannelsessystemet på en fleksibel måde. Tilsvarende vil mange af de elever, som ungdomsskolen sender videre fra 10. klasse og heltidsundervisningen til FGU, blive mødt med en produktionsskolepædagogik og støtteforanstaltninger, som de ikke ønsker eller har brug for. Det er derfor stærkt problematisk, hvis FGU etableres som den eneste forberedende uddannelsesmulighed for den samlede målgruppe. Vi har frit uddannelsesvalg, men aftalen lægger op til, at den praksisnære og arbejdsmarkedsrettede undervisning skal føre eleverne videre i en erhvervsuddannelsesretning fremfor at gå videre med HF eller AVU. Erhvervsgrunduddannelsen og produktionsgrunduddannelsen består af 2/3 praktik og kun 1/3 boglig undervisning. Med så få timer til skolefaglig undervisning vil mange elever få vanskeligt ved at opnå karakteren 02 i dansk og matematik. Der er derfor en betydelig risiko for, at elever, der skal videre efter FGU, har ufaglært arbejde som eneste mulighed.
Jeg opfatter FGU som en bombastisk institution og en unødvendig kanibalisering af uddannelsesaktørerne og havde i stedet foretrukket en model med institutionssamarbejde, som vi kender fra Kombineret Ungdomsuddannelse. En model, der kan dokumentere gode erfaringer og resultater. I tråd hermed er det ærgerligt, at aftalepartierne har valgt ikke at følge regeringsudspillets forslag til kommunal forankring af den ny uddannelse. Med en kommunal forankring af FGU i et institutionssamarbejde kombineret med hensigtsmæssige økonomiske incitamentsstrukturer kunne kommunerne luge ud i de værste tidsler og sammensætte et differentieret og fleksibelt tilbud til målgruppen. Det kommer desværre ikke til at ske. Vi må tage højde for, at FGU aldrig kan adressere hele målgruppens behov, og det er derfor vigtigt, at kommunerne fortsat kan udbyde 10. klasse og heltidsundervisning i regi af ungdomsskolen og VUC til de unge i målgruppen, som har brug for modning og afklaring og som ikke vil kunne fodfæste i en produktionsskoletradition. Jeg deler selvfølgelig aftalens sigte om at komme hamsterhjulsproblematikken til livs, men i FGU er der indbygget mulighed for, at en ung kan starte på uddannelsen igen og igen. Og hvad gør kommunerne med de unge, som efter de maksimale 2 år på uddannelsen fortsat ikke har kompetencer til at komme i arbejde eller videre i uddannelsessystemet? Det er uklart, hvorvidt aftalen giver mulighed for, at FGU kan rekvirere eksterne, skræddersyede og håndholdte forløb fra fx ungdomsskoler og VUC’er. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis selve lovforslaget lægger op til, at de 90 FGU-institutioner kan etableres med udgangspunkt i lokale erfaringer og traditioner med at inddrage eksterne aktører med andre kompetenceprofiler, og at lovgivningen lægger op til at det sker.
Lasse Johansson, Hvidovre Ungdomsskole: Foreløbig er det jo en aftaletekst, som ikke er udmøntet i lovgivning endnu. Der er altså stadig tolkningsrum samt manøvre- og lobbyrum for ungdomsskolerne. Min overordnede mening er, at det er et godt forlig. Det er godt med et entydigt kommunalt ansvar for en sammenhængende indsats for den enkelte unge, og der vil blive større politisk og administrativt fokus på den enkelte unges hele situation og uddannelsesforløb. Det er godt med central fokus på indholdskvaliteten i tilbuddene, personale- og lederkompetencer. Men det er skidt med rigide kvalifikationsrammekrav, da der stadig er unge, som på den ene side ikke er tjent med STU som mål, men som på den anden side ikke kan leve op til kravet om K1-3 svarende til mindst 9. klasses niveau i almene fag. Det er værre med ministeriets udokumenterede holdning til, at
ungdomsskolens heltidsundervisning (HU) ikke kan indgå i egu-delen. Og endelig er det værst, at der stadig er mange unge, som har brug for og ret til et mere fleksibelt, lokalt tilbud. At egu igen forsøges revitaliseret, nu på en mere kontant måde end tidligere, er rigtig godt. Det er dog uafklaret, om ungdomsskolens heltidsundervisning fortsat ville kunne indgå som skoledel i egu. Det er også uafklaret, om FGU må entrere med eksterne leverandører, fx HU, af undervisning og øvrige aktiviteter. Vi skal fortsat indtage en rolle som en institution, der solidarisk forbereder den enkelte unge til livet efter skolen – herunder uddannelses- og erhvervslivet. Vi skal tage bestik af, at nu skal den unge også være klædt på til masseuddannelsen FGU. Men vi skal have heltidsundervisningen med som en legitim del af FGU, herunder ikke mindst egu-delen. Subsidiært kan ungdomsskolen blive en legitim ekstern leverandør.
Ungdomsskolen #10 December 2017 | 9
Valgmødet varede tre uger Hvidovre Ungdomsskole styrker demokratiet med ny forsøgsmodel for elevrådsvalg i ungdomsskolen
Af ungdomsskoleleder Lasse Johansson, Hvidovre
Hvidovre Ungdomsskole har eksperimenteret med en ny model for elevrådsvalg, som har mangedoblet antallet af deltagere. Formålet var netop at flere skulle engagere sig i den demokratiske proces. Flere skulle stille op, og flere skulle stemme.
Udfordrede bekendtgørelsen Hvidovre udfordrede bekendtgørelsens ”afholdelse af et årligt møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret, med faste dagsordenspunkter som fx aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse, valg m.v.” (Bekendtgørelse om ungdomsskoler nr. 1279 af 13/11/2015), idet det årlige møde strakte sig over tre uger! Vi har fået juridisk rådgivning, før vi gav os i kast med udfordringen. Elevrådsvalget strakte sig over tre uger under mottoet: Alle kan stille op - Alle kan stemme. Tidligere var der kun én time på én aften til hele processen.
En uge med information Den første uge blev der holdt valgmøder og orientering om valg og rettigheder på alle hold og aktiviteter i fritidsundervisningen, som kører mandag-torsdag kl. 16-21. Samtidig kunne man melde sig som kandidat.
En uge med præsentation Den anden uge blev alle kandidaterne på stemmesedlen præsenteret på alle 10 | Ungdomsskolen #10 December 2017
Isabella, Louise, Kenneth F. Christensen, Yunus og Amin i gang med temmeoptællingen hold. Hver kandidat havde formuleret sin egen mærkesag. Det var stadig muligt at stille op.
En uge med skriftligt valg Den tredje uge, lige før efterårsferien, kunne eleverne stemme hver aften, så alle elever på alle hold havde en mulighed for at gå til afstemning på den aften de var på skolen.
Stemmeboks og -urne I afstemningsugen havde ungdomsskolen på Borgmesterkontoret lånt
en rigtig valgboks og stemmeurne lig dem, som bruges til kommunalbestyrelsesvalg. Eleverne lærte at gå én og én ind og stemme, og at folde stemmesedlen, inden den kom i urnen. Det var læring til både knoppen og kroppen! Bagefter blev det fejret med valgflæsk i form af en valgkage med kryds på.
Optællingen Stemmeoptællingen foregik bag glas, men så alle kunne følge med i, at stemmerne blev hældt ud på bordet.
De unge blev hørt Danmarks største valgmøde blev afholdt i Kolding Af ungekonsulent Heidi Rosengren, Ungdomsskolen Kolding
Stemmetællerne var det afgående elevråd og bestyrelsesformanden Kenneth F. Christensen, som i øvrigt er medlem af kommunalbestyrelsen, formand for B&U-udvalget og valgstyreformand til KV17. Stemmetællerne blev instrueret af formanden, og så begyndte optællingen af de 250 afgivne stemmer. Det var en succes at udfordre et ”årligt møde” som ramme for elevrådsvalget. Aldrig har vi haft så mange unge involveret så længe i elevrådsvalget. Og stemmetallet var nærmest tidoblet.
Danmarks største valgmøde blev dagen, hvor 750 unge fra Koldings 9. og 10. klasser samt deres lærere oplevede, hvad essensen af et valgmøde er. Der blev gjort meget ud af at gøre kommunalpolitik ungt og få solgt de politiske budskaber så appetitligt som muligt. Ni partier var repræsenteret i en paneldebat, der omhandlede ungeområdet og de unges hverdag, og det blev en dag krydret med debat, kahoot (online quiz) og afstemning.
Grundig forberedt På dagen var det de unges stemmer, der blev hørt, og det var dem, der havde sat dagsordenen. Forud for dagen havde de gennemgået et undervisningsforløb bundet op på Fælles Mål i samfundsfag, der fokuserede på det lokale demokrati, penge og prioriteringer. Alle klasser udarbejdede en video med en problemstilling, de gerne ville have politikerne til at forholde sig til på valgmødet.
Lydhøre politikere Valgmødet blev afholdt i teatersalen på Comwell i Kolding, og salen
vækkedes til live med grin, bifald og jubel, når vennerne tonede frem på storskærmene. De kreative videoindslag var mange og handlede om alt fra kortere skoledage over dårlige busforbindelser til steder at være i fritiden. Politikerne var lydhøre, og man kunne ikke mærke på dem, at de stod overfor ikke-stemmeberettigede, for de var i deres valgkamps-moment med fine ord og løfter. De unge blev flere gange mindet om, at de er fremtiden, og det er dem, det hele handler om.
Afstemning Dagen blev rundet af med at de unge selv fik lov til at sætte deres kryds, på trods af at de endnu ikke er stemmeberettigede. Afstemningen foregik via sms-afstemning, og den helt store vinder af valget blev Enhedslisten med 35 procent af elevernes stemmer. Når vi taler kommunalpolitik, er det et spørgsmål om at have indflydelse på sin hverdag ved at bruge sin stemme. Ved dagens afslutning var de unge blevet hørt, for de blev lovet ændringer i skoledagens længde, og politikerne snublede næsten over hinanden for at give de unge et sted at være i fritiden.
Er der valg skal der være valg. Stemmeboksen blev lånt på Borgmesterkontoret
Ungdomsskolen #10 December 2017 | 11
Man skal bære sin pose selv Dannelse i ord, argumenter, tegninger og teser på Ungdomsskoleforeningens efterårskonference
Af Bjarne Mouridsen
Argumenter, teoretiske udredninger og teser. Holdninger, hensigter og handlinger kan beskrives på mange forskellige måder. Martin Luther gjorde det med 95 teser, som blev slået op på døren til slotskirken i Wittenberg den 31. oktober 1517. Teserne blev afsæt for reformationen, som vi i år har fejret 500 året for. Da Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference fandt sted samme dato her 500 år senere, var det oplagt at markere dagen. Derfor blev de knap 150 deltagere bedt om ligeledes at formulere nogle teser omhandlende dagens tema: dannelse.
Ikke glemt, men… Har vi glemt dannelse? Sådan lød konferencens tema, og gennem oplæg og diskussion blev spørgsmålet besvaret med et nej. Nej, vi har ikke glemt dannelsen hverken i ungdomsskolen eller generelt i samfundet, men vi har måske ladet den leve sit eget liv lidt for længe uden den opmærksomhed, den fortjener. For det første, fordi det er en del af ungdomsskolens formålsparagraf. For det andet fordi dannelse synes at være tidens store løsen. Det blev der fremført mange argumenter og udsagn om på konferencen, ligesom der blev produceret 36 teser, hvoraf en håndfuld er gengivet hosstående.
12 | Ungdomsskolen #10 December 2017
Drengen og posen Nogle gange kan små anekdoter fortæller lige så meget som teorier, argumenter og lange udredninger. Som den professor Per Schultz Jørgensen fortalte om den lille dreng, der var ude at handle med sin mor og ikke orkede at gå længere med indkøbsposen. I stedet for at overtage posen og på den måde lade drengen få sin umiddelbar vilje, foreslog moderen, at de satte sig lidt og så kunne drengen sige til, når han havde hvilt nok og var klar til at gå igen. Det var han hurtigt og turen fortsatte. Dannelse er, at man skal bære sin pose selv, lød det efterfølgende. Men dermed er diskussionen ikke slut. For hvad er det mere præcist, der bør være i posen? Og hvordan skal man bære den? Det var hvad de forskellige oplægsholdere gav forskellige bud på i løbet af dagen, mens tegner Troels Brusen løbende lavede illustrationer om dagen, Dan og dannelsen.
Hånd i hånd Peter Pannula Toft fra KL indledte med at skitsere udfordringen, som er at konkretisere, så snakken om dannelse ikke kun bliver til et skønmaleri eller et akademisk projekt, men også omsættes til handling. - Der er ingen modsætning mellem dannelse og uddannelse. De skal gå hånd i hånd, sagde han bl.a. og fortsatte: - Dannelse ikke kun institutionalise-
ret. Det kan institutionerne ikke løfte alene, men de skal bidrage. Vi skal derfor træffe nogle aktive valg, og organiseringen skal flugte hermed.
At finde det, der tæller Tidligere politiker og nuværende direktør for handelsskolen Tietgen, Annette Vilhelmsen, øste med god humor af sin egen dannelseshistorie. Mantraet, hun havde med hjemmefra, var, at man skal kunne klare sig selv. Men dannelse er ikke blot et personligt projekt, da den netop bliver til i en social kontekst. - Dannelse sker i mødet med den anden, hvad enten vi taler om næsten, kammeraterne eller familien. Dannelsen er, at vi kan føre vores demokrati og samfund videre, og at flest mulige har adgang til det. Vi skal mere end at tælle. Vi skal også finde det, der tæller, fastslog hun.
Kampen om dannelsen Rektor ved professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, fulgte op på sin lille bog om dannelse, ”Hvor står kampen om dannelsen?”, som alle deltagere fik et eksemplar af med hjem. Med afsæt i bogen redegjorde han med stor indsigt for såvel årsagerne til, at vi taler meget om dannelse netop nu, som de forskellige positioner i debatten – den politisk administrative position og den pædagogisk konservative. - Årsagen til, at vi taler dannelse
Fire af dagens oplægsholdere: Stefan Hermann, Annette Vilhelmsen, Per Schultz Jørgensen og nederst Mehmet Necef
• Dannelse er ordentlighed • Dannelse er deltagelse • Dannelse er kernehusets MIG • Dannelse er en dynamisk proces • Dannelse ved du hvad er, når andre har for lidt
Samtlige teser kan ses på www.ungomsskoleforeningen.dk
netop nu, er bl.a. kulturens splintring, længslen efter fælles viden, besindelse, pisaundersøgelser og djøfisering samt forfaldet i politisk kultur, hvor Facebook er blevet den politiske kulturs bodega, lød det bl.a. - Vi har brug for mening og sammenhæng mellem fag og saglighed, leg og læring, kundskaber og færdigheder, fastslog Stefan Hermann.
Dannelse og radikalisering Lektor ved Syddansk Universitet, Mehmet Necef er medlem af Undervisningsministeriets dialogforum om demokratisk dannelse og forståelse på ungdomsuddannelserne. Han mente selv, at han primært var udpeget, fordi han forsker en del i multikulturalisme og radikalisering, hvilket da også var to emner, der var i fokus i hans oplæg. - I radikalisering spiller både religion og følelser en rolle. Men nogle ideologier genererer flere følelser end andre. Jo mere sort-hvid ens syn på verden, des flere følelser”, sagde han bl.a.
Salondebat Endelig sluttede dagen med en salondebat mellem Trine Bramsen (MF), Per Paludan Hansen (formand for DFS) og tidligere Børne- og Kulturchef Per B. Christensen. - Dannelse er nysgerrighed, integritet og respekt, lød det bl.a. fra Trine Bramsen, som også advarer mod topstyring: - Vi skal passe på, at vi ikke fra Folketingets og KLs side laver så faste rammer, fordi vi gerne vil styre, så frirummet forsvinder. Læs Per B. Christistens indlæg om ungdomsskolen og dannelse på side 14-15 her i bladet. Ungdomsskolen #10 December 2017 | 13
En evig rejse Dannelse og ungdomsskolen – en evig rejse med Humboldt og Hal Koch i bagagen Af Per B. Christensen, tidligere børne- og kulturdirektør i Næstved og ungdomsskoleleder i Maribo
2017 blev året, hvor dannelsesdiskussionen i det danske uddannelsessystem for alvor gjorde sit indtog. Den har ellers i årtier slumret lidt. Hvorfor så denne debat nu? Jeg tænker, at det bl.a. kan skyldes, at vi i det danske samfund har mere brug for tryghed og orden i en tid med stigende globalisering, større konkurrence, migration og bekymring for vores demokrati. Politikere og andre meningsdannere efterspørger, hvilke ledestjerner og sigtelinjer, der skal være normgivende for vores uddannelsessystem? Det er alt sammen nyttigt og rigtigt. Jeg opfatter nemlig ”dannelse” som nogle pejlemærker og sigtelinjer for, hvad vi vil med vores uddannelsessystem og i vores samfund. Derfor kan vi heller ikke drøfte dannelse uafhængigt af begreber som uddannelse og opdragelse, ligesom det ikke giver mening at drøfte dannelse uden en skelen til, hvilke færdigheder og kundskaber, der er afgørende for vores samfunds fortsatte udvikling.
Brug for refleksion I forbindelse med Sorø-mødet i august 2017 kom der tilkendegivelser om, at dannelsesdiskussionen kunne udkrystallisere sig i en formålskommission om eksempelvis folkeskolen. Det er en smuk, men næppe realistisk tanke, ligesom det heller ikke giver mening at diskutere om ungdomsskolen skal have et særligt dannelsesideal.
14 | Ungdomsskolen #10 December 2017
Derimod giver det mening at reflektere over, hvordan ungdomsskolen kan og skal medvirke til at danne ”fremtidens voksne”. Vi/I skal gøre det på et fundament, der er de værdier og styrker og den historie, som den 75 års gamle skoleform hviler på.
For snæver opfattelse I mange år har ”dannelse” i den offentlige debat været snævert knyttet til begreber som ”almen dannelse” og til hvilke kundskaber, man tilegnede sig i den boglige (gymnasiale) skole og primært indenfor humaniora og samfundsfag. Dermed glemte man, at dannelse også handler om demokratisk, teknisk, praktisk, musisk og naturvidenskabelig dannelse. Ligesom vi i for høj grad glemte, at vores uddannelsessystem skulle ”levere” sådanne kompetencer. Den manglende søgning til de erhvervsrettede og de naturvidenskabelige uddannelser gennem årtier er desværre et biprodukt af dette. Det snævre dannelsesbegreb har fejlagtigt bidraget til den opfattelse, at det var finere at gå i det boglige gymnasium end i en mere praktisk rettet erhvervsuddannelse.
Afbalanceret En sådan snæver fortolkning af dannelse er ej heller i overensstemmelse med en af de førende dannelsestænkere tyskeren Wilhelm von Humboldt, der i 1793 definerede dannelse som
”den højeste og mest afbalancerede udvikling af mennesket”. Her er ordet afbalanceret netop afgørende. Professor Lars Qvortrup fra Aarhus Universitet har i en artikel i ”Folkeskolen” omsat Humboldts dannelsesbegreb til nutiden indeholdende nedenstående 3 elementer: • Det dannede menneske skal kunne gribe ud i verden arbejdsmæssigt, demokratisk og som menneske. Forudsætningen er, at han eller hun har tilegnet sig relevante og tilstrækkelige kompetencer. • Det dannede menneske skal kunne gribe ud i en verden, der forandrer sig hurtigere og hurtigere. Forudsætningen er, at han eller hun har lært at lære, altså har fået forudsætninger for at videreuddanne sig, tilegne sig viden og være nysgerrig. • Det dannede menneske skal kunne gøre dette på grundlag af en personlig stillingtagen. Forudsætningen er, at han eller hun har tilegnet sig den nødvendige faglige og kulturelle indsigt, medborgerlighed og jeg-styrke. Med ovenstående i bagagen er der masser af rum for ungdomsskolen til at medvirke til at udfylde et mere nutidigt dannelsesbegreb. Det er derfor ungdomsskolens evne til at give de unge livsfærdigheder og livskundskab, således at de kan navigere i en foranderlig verden er så vigtig. I skal bidrage til, at de unge bevarer lysten
til at lære og være nysgerrig. Og I skal bidrage til, at de unge tager stilling på et oplyst grundlag.
Demokrati er livsform En af ungdomsskolens faddere Hal Koch, der var stifter af Dansk Ungdomssamvirke i 1940´erne, formulerede i 1945 i ”Hvad er demokrati?” en række fordringer til demokratiet. Hal Koch mente, at det er gennem samtale, at mennesker skal opnå gensidig respekt og forståelse for hinandens problemer. Derved kan man i fællesskab finde frem til de bedste beslutninger for alle. Demokratiet kan aldrig sikres, netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet, fortsatte Hal Koch.
Dannet digital samtale I en tid med flere nye medier – ikke mindst sociale medier - og med mange synspunkter og informationer, der kommer og går, er det vigtigt, at ungdomsskolen medvirker til at lære de unge, hvordan man udvikler demokratiet og udvikler en god samtalekultur. En god samtalekultur indebærer bl.a., at man bruger tid på at forstå samtalepartnerens budskab, selvom man er rygende uenig, at man giver ham eller hende lov til at tale ud og ikke afbryder, at man giver sig tid til at vurdere det andet menneskes udsagn og at man fremfører sit eget synspunkt i et ordentligt sprog og kort form. Samtalepartneren skal på samme tid være åben og lyttende og kritisk overfor det man læser eller hører. I en tid med flere sociale medier og med ”fake news” er det vigtigt, at
ungdomsskolen bidrager til at lære de unge god og kritisk sans i forhold til brugen af og ageren på de sociale medier. I skal oversætte normerne for den demokratiske samtale til nutidens digitale dannelse. Der skal bl.a. være klare regler for anvendelse af de sociale medier, for regler er det bedste værn mod utryghed.
Kompetencer skal gentænkes Ungdomsskolen skal med afsæt i det brede dannelsesbegreb udvikle kompetente og myndige unge. Her har ungdomsskolen heldigvis et godt udgangspunkt, fordi ungdomsskolens tilbud altid har baseret sig på et praktisk, musisk og demokratisk fundament. I skal tage afsæt i jeres historiske rødder og omsætte dem til nutidens udfordringer. Ungdomsskolen skal fortsat have et bredt tilbud, der retter sig mod alle unge. Her skal I udvikle og gentænke de kompetencer, der er defineret i 21. Century Skills om digitale, innovative, kreative og demokratiske kompetencer og kompetencer rettet mod det forhold, at fremtidens voksne alle skal kunne begå sig i en mere globaliseret verden. Det er forudsætningen for, at ingen unge bliver ladt tilbage på den uddannelsesmæssige bagperron.
Unge med kant Ungdomsskolen har altid haft en særlig opgave i forhold til de unge, der havde rigtig mange kreative og musiske talenter og de unge, der har haft vanskeligere ved at få greb om læringen og som skulle motiveres på en anden måde end hovedparten af de unge. Den tydelige tilgang til de unge krydret med et ægte engagement i unge med kant har altid været ungdomsskolens særkende. I 1950´erne var ungdomsskolen den ufaglærte ung-
doms skole. Båret af en solidaritet med den enkelte unge, praktiske og anderledes undervisningsmetoder og anderledes og tydelige lærerprofiler lykkedes denne opgave. Trækker vi linjen frem til i dag, ser vi dette fænomen afspejle sig i erhvervsklasserne og i de forskellige tilbud som ungdomsskolen tilbyder i den svære overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Denne linje er helt afgørende og den skal I fortsætte, når I fx involverer jer i implementeringen af den Forberedende Grunduddannelse.
Intet er ligegyldigt Ungdomsskolens åbne og ukonventionelle tilgang til de unge, der på den ene side er præget af ”plads til alle” og ”højt til loftet”, men på den anden side har rammer befolket med tydelige voksne, er helt afgørende for skoleformens videre udvikling. Der er altid noget på spil mellem de unge på vej og de voksne, der medvirker til at lede på vej og skabe orden i den unges liv. I dette samspil er der aldrig noget der er ligegyldigt. Engang imellem skal I også bidrage til at gøre de unge usikre og hive fundamentet en smule væk under dem for i andre tilfælde at bygge op og skabe nyt. Dannelsesdiskussionen i ungdomsskolen er fortsat vigtig, men jeres udgangspunkt for at deltage og for at forny jeres uddannelsesform er god. Blot I husker at være selvkritiske, ikke at blive for selvfede, at være foran og lære af hinanden og af andre. Denne kronik tager afsæt i nogle synspunkter som Per B. Christensen kom med på Ungdomsskoleforeningens konference om dannelse d. 31. oktober i Odense. Per B. Christensen er formand for Akkrediteringsrådet for de videregående uddannelser og tidligere formand for BKF og for følgegruppen om den nye læreruddannelse.
Ungdomsskolen #10 December 2017 | 15
Ved vejs ende,
men arbejdet fortsætter Med redskaber og arbejdsgange fra Doku:SEN har ungdomsskoler fra hele landet sat ord på de bløde værdier
Af Janni Kristensen, Ungdomsskoleforeningen
I tre sæsoner har 31 ungdomsskoler deltaget i udviklingen og afviklingen af Doku:SEN, der skulle hjælpe med at sætte ord på de tal, som fremkommer af Ungdomsskolestatistikken. Doku:SEN er som projekt i sin afsluttende fase, men både redskaber og metoder fra projektet lever videre hos de ungdomsskoler, der har deltaget i projektet.
Det hele startede med… Ungdomsskoleforeningen og Undervisningsministeriet konstaterede i 2013, at den eksisterende ungdomsskolestatistik ikke frembragte de nødvendige data. Derfor indledte man et samarbejde, der skulle sikre, at den ønskede viden blev gjort tilgængelig. Formålet med Doku:SEN var at skaffe bedre og mere retvisende data, på et område der ellers er svært at beskrive. I den indledende fase bidrog en lang række relevante interessenter til udviklingsarbejdet heriblandt Kommunernes Landsforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Uddannelsesforbundet samt en række medlemsskoler. Det endte ud i pilotprojektet Doku:SEN, som ved hjælp af narrativ evaluering skulle supplere og sætte ord på Ungdomsskolestatistikken. Pilotprojektet blev afsluttet i starten af 2015, og Ungdomsskoleforeningen
16 | Ungdomsskolen #10 December 2017
kunne derfor i skoleåret 15/16 for første gang tilbyde alle ungdomsskoler en fast kursusrække, som skulle hjælpe ungdomsskolerne med at dokumentere aktiviteter og de unges udbytte af undervisningen. De sidste tre år har Doku:SEN været en del af Ungdomsskoleforeningens faste tilbud til ungdomsskolerne.
Evaluerer med narrativer Under pilotprojektet blev det besluttet, at Doku:SEN skulle tage udgangspunkt i to overordnede værktøjer: Indsatsteori og narrativ evaluering. Med indsatsteorien var det muligt at synliggøre evalueringsprocessen fra start til slut. I arbejdet med indsatsteorien, fik ungdomsskolerne sat ord og retning på de vigtigste og mest grundlæggende tanker med henblik på at sikre målet med deres indsats. Når indsatsteorien var på plads, og deltagerne i Doku:SEN vidste, hvad de ville fokusere på, gik arbejdet med narrativer i gang. Narrativer var oplagt at arbejde med for ungdomsskolerne, da skolerne allerede arbejder med den gode historie i aktiviteterne med de unge. For at sikre genren og dokumentationsformen blev der i Doku:SEN undervist i narrativ evaluering, som er en kvalitativ metode til at sikre konkrete fortællinger og generelle vurderinger.
God respons Projektets ungdomsskoler har taget godt imod værktøjerne. Doku:SEN,
indsatsteori og narrativ evaluering har vist sig at kunne bruges i andre sammenhænge og til generelt at skabe fokus på vigtigheden i at dokumentere ungdomsskolens arbejde. Dette kommer også til udtryk i deltagernes tilbagemeldinger: ”Doku:SEN var et godt startskud til, at sætte fokus på vores evalueringskultur. Især arbejdet med indsatsteori er et godt redskab til at tage nogle af de faglige diskussioner, som det nogen gange kan være svært at få tid til i en travl hverdag.” (Trine Christensen, Ung Egedal) ”Vi vil prøve at bruge narrativ evaluering oftere med medarbejderne for at fremme refleksioner hos den enkelte medarbejder og flere af dem imellem. Vi vil også tale mere om antagelser, når vi starter nye projekter op – gerne ved sammen at lave en indsatsteori for større processer og projekter. Og så har vi fået ind under huden jævnligt at spørge de unge, hvad de synes om vores tilbud – ikke mindst også dem, der ikke bruger dem.” (Hanne Tjessem, dengang Ungfredensborg nu Høje-Taastrup Ungdomsskole)
Hvor står vi i dag? Siden den første tanke om Doku:SEN udviklede sig i 2013, kan vi i dag konkludere, at Doku:SEN har været en succes trods flere udfordringer. Doku:SEN har været en succes i den forstand, at der ude i ungdomsskolerne er blevet skabt en bevidsthed om nødvendigheden for dokumenta-
•
•
tion og evaluering. Det er ikke kun i de ungdomsskoler, der har deltaget i forløbet, men også de ungdomsskoler, som bl.a. deltog i KonferenSEN, som blev afholdt i forbindelse med afslutningen af Doku:SEN forløbet i skoleåret 15/16. Ungdomsskoleforeningen afslutter nu Doku:SEN efter at have udbudt det i to skoleår udover pilotprojektet. Det sker på den baggrund, at efterspørgslen på denne form af dokumentation og evalueringen har ændret sig. Selvom Doku:SEN som projektet ophører, fortsætter udviklingen, og arbejdsmetoderne lever videre i sko-
leformen. Som en del af afrundingen på Doku:SEN er der udgivet et inspirationshæfte til det videre arbejde med evaluering. Dette hæfte bygger på metoder fra Doku:SEN. Udover inspirationshæftet, har Ungdomsskoleforeningen udarbejdet en værktøjskasse, som er tilgængelig på ungdomsskoleforeningen.dk. Afslutningsvist er der kun at sige: Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed er stadig nødvendig og af høj prioritering hos ungdomsskolerne, skoleformen og Ungdomsskoleforeningen.
•
•
•
Doku:SEN står for dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og Narrativer. Doku:SEN består af to spor: Ungdomsskolestatistikken refereres til som spor 1 og evaluering og narrativer spor 2. 31 af landets ungdomsskoler er introduceret og kvalificeret til at arbejde målrettet med evaluering og dokumentation af ungdomsskolevirksomhed. Doku:SEN startede som pilotprojektet i 2013 og er siden da blevet udbudt til ungdomsskolerne af to omgange i skoleårene 15/16 og 16/17 I løbet af et Doku:SEN forløb blev der afholdt otte møder over 15 måneder med en blanding mellem workshops, Doku:SENtorier og en konference.
REYKJAVIK
FRA 2.598,-/PERS. Vi har haft mange grupper på studierejse til Island, og som det ses på billederne har de alle haft fantastiske ture og oplevelser! Grupperne har blandt andet besøgt Golden Circle, Whales of Iceland, gejsere o.m.a. Vil I også til imponerende Reykjavik?
5 dage/4 nætter fra 2.598,-/person* Prisen inkluderer: - Flyrejse t/r - 4 overnatninger i flersengsværelser - Vejledning til spændende program
*Bemærk! Tillæg for afrejse fra 01.06 - 14.09.
Fast kontaktperson fra start til slut Unikt udvalg af programmuligheder 24/7 adgang til rejsedokumenter i Gaten Tryghed uden uventede overraskelser
Madrid fra 1.500,-
Dublin fra 2.000,-
KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK
Ungdomsskolen #10 December 2017 | 17
Praktikantskifte I januar begynder Karina Duus som praktikant i Ungdomsskoleforeningen. Hun har en baggrund som socialpædagog og er nu i gang med en uddannelse til Serviceøkonom med speciale i event. Karina vil komme til at arbejde med både kurser og konferencer samt vores løbende kommunikation. Til gengæld sagde vi med udgangen af november farvel til Mette Schmidt Hansen, der er færdig med sin praktik. Mange har mødt Mette i forbindelse med Læringslokomotivet, og sekretariatet har haft stor glæde af hendes indsats med især UngOverblik, der på flotteste vis er genopstået under Mettes kyndige overblik.
Stor tak til Janni Vores kommunikations- og projektkonsulent, Janni Kristensen er stoppet på sekretariatet pr. 15. november. Janni har hjulpet med mange vigtige opgaver, herunder vores hjemmeside og nyhedsbreve, sekretærkursus- og netværk, samt Doku:SEN (læs artiklen på side 16-17). Vi ønsker alt muligt held og lykke til Janni med den videre karriere.
Årsmøder og kongresser Bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen deltog i november i Skole og Forældres landsmøde. Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen var med på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, hvor der bl.a. var debat om den nye Forberedende Grunduddannelse. Begge deltog i Ungdomsringens årsmøde og kongres sidst i november.
Ungdomsuddannelsernes topmøde 2017 DEA inviterede sidst i november til intet mindre end et topmøde om ungdomsuddannelser. Her var der fokus på unges uddannelsesvalg og ungdomskultur, og der var bl.a. oplæg ved antropolog Jens Waltorp og den finske forsker
18 | Ungdomsskolen #10 December 2017
Tomi Kiilakoski samt politisk debat mellem Mattias Tesfaye og Jacob Mark. Ejnar Bo Pedersen deltog.
Anno 2017 Ungdomsskoleforeningen har i forbindelse med Efterårskonferencen om dannelse udsendt en ny publikation. Få indblik i bl.a. Merete Riisager, Bertel Haarder og Klaus Majgaards perspektiv på dannelse i ”Anno 2017 - perspektiver på dannelse”. Publikationen er på 60 sider og kan frit læses eller downloades som PDF fra foreningens hjemmeside.
Kursus i sociale medier Ungdomsskoleforeningen inviterer den 13. december til kursusdagen ”Bliv bedre til SoMe og få flere tilmeldinger”. Her vil Madeeha Mehmood være oplægsholder og facilitator. Madeeha er erfaren oplægsholder og partner i Analog.nu – et kommunikationsbureau med speciale i digital kommunikation. I løbet af dagen, vil deltagerne lære mere om, hvad de forskellige medier kan, og hvordan de kan bruge dem. Kurset er både for ledere, kommunikations- og udviklingsmedarbejdere og medarbejdere, der arbejde direkte med unge.
Møde om administrationssystemer Apricore, IST eller Uno Systems? Hvilke fordele er det ved de forskellige administrationssystemer? Det blev 60 deltagere fra 24 forskellige ungdomsskoler klogere på, da Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med de tre udbydere af administrationssystemer holdt møde herom midt i november måned. Repræsentanter fra de tre udbydere fortalte om deres systemer, og efterfølgende var der dialog, hvor deltagerne kunne få svar på deres spørgsmål, ligesom udbydere kunne blive klogere på ungdomsskolernes behov.
Jubilæumsskrifter Først på året udgav Ungdomsskoleforeningen et jubilæumsskrift i anledning af 75-året for ungdomsskolens fødsel. Siden har flere ungdomsskoler udsendt deres egne lokale jubilæumsskrifter. Det gæler f.eks. Silkeborg Ungdomsskole og Viborg Ungdomsskole.
Et særligt dannelsesbegreb? Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
Forandringer i ungdomsuddannelserne Center for Ungdomsforskning har udgivet e-bogen ”Forandringer i ungdomsuddannelserne: Overgange og indsatser”, redigeret af Karen Egedal Andreasen og Henriette Duch. I antologien præsenteres nyere empirisk forskning med fokus på ungdomsuddannelserne i det danske uddannelsessystem. Det overordnede tema er udviklinger og overgange inden for dette uddannelsesområde. Blandt de forskellige artikler kan nævnes, at Ulla Højmark Jensen skriver om ” Uddannelsesparathed og unge uden uddannelse” Udgivelsen kan frit downloades fra Aalborg Universitetsforlags hjemmeside.
Men Jon i vildmarken Friluftsliv og naturoplevelser er en populær aktivitet i mange ungdomsskoler. Forlaget Turbine har udsendt den lille håndbog ”Men Jon i vildmarken”, hvor vinderen af DR-programmet ”Alene i vildmarken”, Jon Lindberg giver tips og tricks videre til alle, der har lyst til og mod på en tur i det fri. I bogen som er rigt illustreret og udgivet i handy format, kan man bl.a. læse om udstyr, om at finde, fange og tilberede mad i naturen samt om navigation og førstehjælp. Jon Lindberg og Kasper Tveden: Men Jon i vildmarken – outdoor tips & tricks. Turbine 2017, 180 sider.
Der blev brug for det særlige dannelseselement ”køkultur” og tålmodighed ved Ungdomsskoleforeningens konference om dannelse d. 31. oktober. Det var vi principielt og reelt ikke så kede af, fordi det var et udtryk for, at interessen og søgningen faktisk var en hel del større, end vi havde turdet drømme om. At det så også betød, at nogle måtte vente lidt længere end forventet på, at fadene på middagsbuffeten blev fyldt op. Det var vi til gengæld lidt flove over. Dannelse er det nye sort, og man kan håbe på, at det ikke bliver en døgnflue. Vi vil i hvert fald gøre vores, og der er flere byggesten at arbejde videre på. Temanummeret i nærværende blad i oktober måned og Efterårskonferencen var de to første tiltag. På sidstnævnte præsenterede vi også en antologi, som forhåbentlig vil danne afsæt for drøftelser og videreudbygning på skolerne. Er der behov for at understøtte dette, bidrager og støtter vi gerne. Under alle omstændigheder vil vi meget gerne vidensdele, som lad os endelig høre, hvis I lokalt på ungdomsskolerne søsætter initiativer, der har med dannelse at gøre. Det vil være velset og nyttigt stof i vores nye torsdags nyhedsbrev UngOverblik (tilmeld gratis på www. usf.dk) eller her i bladet. Et andet synligt eftermæle fra konferencen var de teser, som konferencedeltagerne flittigt formulerede, og som blev hængt op på selve dagen.
De må også gerne leve videre – såvel i foreningens regi som lokalt på skolerne. Foreningens bestyrelse vil snarligt tage en grundig evaluering af konference og lægge sig fast på, om vi skal holde gryden i kog med særlige initiativer, eller om fuglen er flyvefærdig og selv kan baske videre. En særlig del af dannelsesopgaven er den demokratiske dannelse. Derfor er det dejligt i nærværende blad at kunne læse om perspektivrige initiativer i Høje-Taastrup, Hvidovre og Kolding, hvor unge af forskellige veje er blevet involveret i demokratiske processer. Denne dannelsesopgave er vi sikker på vil blive udført og udviklet på samtlige ungdomsskoler i landet. Samtidig er vi ikke tvivl om, at fællesskabet og den gode voksenkontakt i ungdomsskolerne er med til at hjælpe de unge på vej til at finde kernehusets selv for nu at låne det dannelsesbegreb, som Per Schultz Jørgensen fremlagde på konferencen. Ungdomsskolen har ikke eneret på hverken den demokratiske dannelse eller almendannelsen. På konferencen blev det klart fastslået, at der ikke eksisterer en særlig ungdomsskoledannelse, hvilket også ville være helt i strid med både Hal Koch og andre fremtrædende fædre. Men vi skal støtte de unge i at opnå dannelse – både for de unges egen skyld og for samfundets.
Ungdomsskolen #10 December 2017 | 19
Veje til dannelse Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference havde dannelse som tema. Dagen bød bl.a. på salondebat, hvor moderator Jes Stein Pedersen udfordrede Per B. Christensen, Tine Bramsen og Per Paludan Hansen (fotoet øverst). Endvidere var der oplæg ved bl.a. Annette Vilhelmsen, Per Schultz Jørgensen og Stefan Hermann, som også tog sig en lille snak om dannelse i pausen (fotoet til højre). Et afspekt af dannelsestanken er den demokratisk dannelse, som ungdomsskolerne har god tradition for - og som er indskrevet i vores formålsparagraf. At den trives vel, kan du læse mere om inde i bladet, hvor Ungdomsskolen Kolding har afholdt Danmarks største valgmøde (fotoet neders til venstre), Hvidovre Ungdomsskole har forsøgt sig med et treugers valgmøde i forbindelse med elevrådsvalg og Høje-Taastrup Ungdomsskole har haft besøg af justitsminister Søren Pape (fotoet neders til højre).
Glædelig jul Ungdomsskolens sekretariat ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Kontoret er lukket mellem jul og nytår, men åbner igen tirsdag den 2. januar.