Ungdomsskolen nr. 10 2021

Ungdomsskolen

TEMA

Mellemformer

DECEMBER 2021

Ordblindepakke III Regeringen og Folketingets partier indgik i starten af november en aftale om Ordblindepakke III. Aftalen indeholder blandt andet etableringen af et nationalt videnscenter, styrket indsats over for voksne med ordblindhed og særlig indsats på erhvervsuddannelser og FGU. Læs mere om pakken på uvm.dk EVA-rapport om FGU Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har offentliggjort FGU-følgeforskningens første delrapport, som sætter fokus på den kommunale ungeindsats og elevmålgruppen.

En af konklusionerne i rapporten er, at det kan være svært at vurdere målgruppen – især når det handler om de særligt udfordrede unge. I nogle kommuner er det således op til 30 % af de unge under 25 og uden uddannelse og job, der vurderes at være i målgruppen for FGU. I andre kommuner er det blot 7 %.

Rapporten kan ses på eva.dk

LU skifter mailadresser Landsforeningen af Ungdomsskolelederen (LU) har erfaret, at deres mails har risiko for at ryge direkte i modtagernes spamfiltre grundet navnet ”lus”. Derfor har de besluttet at ændre deres mailadresse fra ”lus” til ”ungdomsskoleledere”. Således vil hovedmailen fremover have adressen lu@ungdomsskoleledere.dk Hvis du møder politiet ”Hvis du møder politiet og retssystemet” hedder en ny pjece fra Det Kriminalpræventive råd. Materialet forklarer de vigtigste begreber og viser vejen gennem retssystemet og forklarer bl.a. begreber som: • Mistænkt, anholdt, sigtet og tiltalt • Varetægtsfængsling • Ungdomskriminalitetsnævn.

Folderen kan læses eller downloades fra DKRs hjemmeside drk.dk under ”materialer”.

Var det noget med en studietur til det gamle Østeuropa?

Køb hos BENNS og få:

• 56 års erfaring • Lave priser • 24 timers vagttlf. • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen konsulent

Rejseforslag: Krakow | Fly ......... | 5 dg/4 nt.

2.198

Tallinn | Fly ...... | 5 dg/4 nt.

2.745

Zagreb | Fly ...... | 5 dg/4 nt.

Budapest | Bus .... | 6 dg/3 nt.

1.598

Beograd | Fly .. | 5 dg/4 nt.

2.998

Riga | Fly ............ | 5 dg/4 nt.

Prag | Bus ............ | 6 dg/3 nt.

1.420

Sarajevo | Fly ... | 5 dg/4 nt.

2.998

2.638

2.045 Sofia | Fly ........... | 6 dg/5 nt. 2.910

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur. Forbehold for prisændringer.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2021

MA

Der er brug for et både-og A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Robusthed, empowerment, agilitet, branding, proaktiv og den tredje uddannelse.

Ord og begreber kommer på mode, nogle af dem forsvinder igen, andre går blot af mode og lever stille videre.

Et af tidens modeord er mellemform, som også er temaet for dette nummer. For selv om det måske kan synes lidt som gammel vin på nye flasker, og selv om vi måske ikke alle er helt enige om definitionen, er det en betegnelse, som passer som fod i hose til ungdomsskolen.

For det første fordi mange af vores aktiviteter i forvejen befinder sig et sted mellem det almene og det specialiserede undervisningstilbud, hvilket er en af definitioner på en mellemform. Føjer man yderligere definitionskrav til, snævres området selvfølgelig ind. Og medtages kravet om, at der skal være en rettethed mod deltagelse i et alment undervisningstilbud eller mere konkret tilbage til folkeskoleklassen, er ungdomsskolens heltidsundervisning fx ikke længere at opfatte som en mellemform,

selv om der er mange lighedspunkter, hvad angår mål, metoder og didaktiske midler.

For det andet er ønsket fra kommunernes side om at opprioritere mellemform, som middel til at få flere i uddannelse og job, en stor invitation til ungdomsskolen. Som specialkonsulent Hanne Bertelsen skriver i sit indlæg her i bladet, har ungdomsskolerne ”nogle helt særlige muligheder for at motivere unge til videre skolegang”. Og det gør vi i stor stil, hvad enten vi taler om understøttende undervisning og valgfag under åben skole konceptet, etablering af særlige rum for udvikling, som beskrevet i artiklerne fra Aarhus og Silkeborg, gennem udviklende temadage eller intensive undervisningsforløb, som i det nu afsluttede projekt, Læringslokomotivet.

Ungdomsskoleforeningen satte allerede fokus på mellemformer ved vores Efterårskonference sidste år. Samtidig nedsatte vi en arbejdsgruppe, som skulle brainstorme på begrebet, og vi har afholdt webinarer om emnet. Om begrebet vil stå lige så højt

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Silkeborg Ungdomsskole

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 7. januar 2022. Blad 1/22 udkommer i uge 5.

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

MA

på dagsordenen de kommende år, er for tidligt at sige. I første omgang kan vi dog oplyse, at vi på hjemmesiden har lavet en underside med informationer, inspiration og viden om mellemformer.

Men vi håber i al fald, at alle ungdomsskoler er opmærksomme på det mellemrum, der er mellem grundskolen og de egentlige specialtilbud. For det er vitterligt for mange unge, der ikke kan placeres sig som enten-eller, men har brug for et bådeog. De har brug for at være en del af det almene fællesskab, men suppleret med særlige tilbud og et motiverende læringsrum, hvad enten dette foregår på skolen, i ungdomsskolens regi eller et tredje sted og i et samarbejdet med fx ungdomsuddannelser, foreningsliv eller erhvervslivet.

Vi vil fortsætte arbejdet med at bringe de gode eksempler frem i lyset. Nogle har tidligere være omtalt, andre kan du læse om i dette blad. Har din ungdomsskole et godt eksempel, hører vi meget gerne fra dig.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 1900 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2021 | 3

Bud på mellemformer Såvel ministeriet som KL og Skolelederne har haft fokus på mellemformer og udsendt vejledninger og inspirationsmateriale

AF BJARNE MOURIDSEN

”Denne vejledning ser på spændingsfeltet mellem almenundervisning og specialundervisning og belyser, hvorledes der gennem mellemformer mellem almenundervisning og specialpædagogiske tilgange og -metoder kan skabes et inkluderende læringsmiljø til glæde for alle elever.”

Sådan lyder det i indledningen til ”En vejledning om mellemformer”, som Børne- og Undervisningsministeriet udsendte sidste år. Vejledningen omfattede udelukkende undervisningstilbud i henhold til folkeskoleloven: • Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der anvendes specialpædagogiske tilgange og metoder.

• Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der er elever, der i perioder modtager specialpædagogisk bistand.

• Undervisningstilbud, hvor der er et tilrettelagt samarbejde i skoledagen mellem undervisningen i de almene klasser og specialklasserne.

Mere konkret omtales fx undervisningsdifferentiering, Co-teaching, såkaldte Nest-klasser, holddannelse, supplerende undervisning, hjælpemidler og personlig assistance.

Pulje til forsøg I november i år var der ansøgningsfrist for at søge midler hos ministeriet til forsøg med mellemformer i folkeskolen indenfor to særlige organisationsformer: Forsøg hvor elever med særlige behov modtager undervisningen i en kombination af almenundervisning i stamklassen og

undervisning på særlige hold i henhold til reglerne om holddannelse i folkeskoleloven.

Forsøg hvor elever med særlige behov er knyttet til almenundervisningen, men hvor almenmiljøet er tilpasset strukturelt og indholdsmæssigt, så undervisningen imødekommer elevernes behov.

Inspiration fra KL Kommuners Landsforening har også sat fokus på begrebet mellemformer. I november 2020 udgav de således inspirationsmaterialet ”Eksempler på mellemformer”. Her er der samlet en lang række forskellige eksempler fra kommuner rundt om i landet herunder bl.a. X-klasserne under Helsingør Ungdomsskole, som også blev omtalt her i bladet i november 2020.

I inspirationshæftet gives der ikke en konkret definition på en mellemform.

Den noget brede beskrivelse taler dog om ”fleksible løsninger, som giver elever med

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2021

MA

særlige behov mulighed for at få deres undervisning tæt på det almene miljø samtidig med, at deres særlige behov tilgodeses.”

Fritidsliv nævnet Mere konkret er Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen, som i en fælles pjece definerer mellemformer som ”organiseringer/tiltag, som sikrer, at børn kan inkluderes i det almindelige fællesskab i folkeskolen og ikke ekskluderes til specialtilbud.”

Efterfølgende nævner de en række eksempler på mulige mellemformer så som indsatser i samarbejde med familien, lektiecafé, støttepersoner i klassen med fx sidemandsoplæring, co-teaching, ”pusterum”, særlig skemalægning samt ikke mindst set med ungdomsskolens øjne: ”Indsatser i samarbejde med fritidsklub/ elevens øvrige fritidsliv”.

Vi har spurgt nogle ungdomsskoler, hvordan de omfatter mellemformsbegrebet, og om de selv har mellemformer.

Lisbeth Pedersen, Næstved Ungdomsskole: Her i Næstveds skolevæsen har vi allerede drøftet definitionen af mellemformer og er landet på at tage udgangspunkt i Rasmus Alenkærs definition (se interviewet side 8-9): ”Mellemform – eller mellemformsorganisering – er en inklusionsfremmende organisatorisk hybrid mellem almene og segregerede undervisningstilbud. Mellemformen adskiller sig fra segregerede tilbud ved at have en umiddelbar eller middelbar rettethed mod deltagelse i et alment undervisningstilbud. Mellemformen overskrider skolesystemets traditionelle organisationsformer, og kan derfor i højere grad tilrettelægges med udgangspunkt i barnets behov.”

Netop med denne definition ser vi ikke ungdomsskolens heltidsundervisning som en mellemform. Vi overskrider bestemt de traditionelle organisationsformer og tilrettelægger i høj grad med udgangspunkt i elevens behov, men langt de fleste tilfælde er hverken afgivende skole, forældre eller elev interesseret i at vende tilbage til det almene undervisningstilbud i folkeskolen.

Vi er dog i tæt samarbejde med den afgivende skole om alt, der vedrører eleven.

Til gengæld definerer vi vores intensive læringsforløb som en mellemform og ligeså den onlineskole, som vi håber at få fondsstøtte til.

Carsten Djursaa, UngOdense: Mellemformer er fx de forskellige tilbud, som en skole kan arrangere for at styrke elevers trivsel og læring. Det kan være en 14 dages læringscamp på et eller andet fagligt eller mere personligt. Det kan være målrettet en udvalgt gruppe af elever eller være mere generelt på en klasse eller årgang. Det kan være i samarbejde med ungdomsskolen og/eller på tværs af flere skoledistrikter. Der er en rimelig stor fortolkningsfrihed, så det er muligt at få mange ting med.

UngOdense har en række tilbud, som vi godt i denne her anledning kan betegne som mellemformer. Vi laver hvert år en læsecamp for 16 udvalgte elever fra byens forskellige folkeskoler – elever, som har det svært med læsning.

Vi laver en målrettet trivselsindsats på de syv folkeskoler, som statistisk har det sværest her i byen. Der tilbydes skolernes 6. klasser et Milife-forløb på 20 timer, hvor vi står for al undervisning og kobling til fritidslivet. Vi har også indimellem en skoleelev, som har brug for en pause eller noget mere praktisk inspireret undervisning, og som så bruger en af vores baser som udgangspunkt i stedet for den normale skole.

Jeg synes ikke umiddelbart at vores heltidsundervisningsprojekter er mellemformer. Kun hvis der på forhånd er aftalt en periode, hvor eleven skal være i heltidsundervisningen for så derefter at vende tilbage til sit almindelige skoletilbud.

Anders Winther, Esbjerg Ungdomsskole: En mellemform er et skoletilbud, hvor tilknytningen til almensystemet bevares.

Formen kan være vidt forskellig, fx forløb fordelt på et par dage i ugen i en længere periode eller intensive læringsforløb. Forløbene kan være på egen skole eller andets steds og have særligt fokus på det, der udfordrer, men i høj grad også på elevernes styrker, og hvordan netop deres styrker kan

bruges i den almene klassekontekst.

Vi har ikke selv et mellemformstilbud i grundskoleform. Men vores Frem10-tilbud (Et tilbud, hvor boglige og praktiske fag vægtes lige højt. red.) kan opfattes som en mellemform. Heltidsundervisningen er derimod ikke en mellemform hos os. Men vi kunne overveje at tænke i den retning.

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2021 | 5

Parat! Ja, men til hvad?

I arbejdet med mellemformstilbud i UngiAarhus SYD/SYDVEST er omdrejningspunktet at være samarbejdspartner for den unge i bestræbelserne på – og ofte kampen for - at blive mere afklaret og mere parat.

Der arbejdes med parathed til livet før parathed til uddannelse

Af vice fritids- og ungdomsskoleleder Rikke Herold, UngiAarhus SYDVEST

Tilbuddene i ungdomsskolen er ”mellem” ét og noget andet – en form for personligt og fagligt pusterum til i fællesskab med fagpersoner at finde mod til at kigge ind i fremtiden og blive i stand til at træffe gode og nødvendige valg for at komme videre på rejsen hen mod det gode voksenliv.

Omdrejningspunktet er at komme videre i livet. Ens for alle de unge er, at der har været bump på vejen i det ordinære uddannelsessystem. Dér stopper ligheden ofte, og derfor tager succeskriterierne for den unge altid udgangspunkt i det, han/hun bringer med sig.

Målet er helt overordnet, at den unge gennemgår og oplever progression i forløbet: at blive mere tryg, at finde ro i, hvem man er, at finde glæde og håb i det, der interesserer, at tro på sine egne evner eller noget helt andet, der bøvler for den enkelte unge.

Rum for udvikling Vi arbejder målrettet på at skabe nye oplevelser af læring - og skabe en bevidsthed om, at læring opstår i mange forskellige former og i ligeværdige samarbejder. De unge støttes i at øve sig på selv at tage medansvar for, at ungdomslivet ”føles godt” og for, at drømme kan blive til virkelighed. Det kræver hårdt arbejde, vedholdenhed og mod hos den unge.

Gennem tryghed og anerkendende undervisning, skabes rum for udvikling. Nogle gange er det faglige og praksisfaglige felt et godt sted for den unge at arbejde med progression. For andre er det det indre, der er behov for at arbejde med først. Hele

Københavns nye demokratihus for unge

tiden arbejder vi sammen med den unge om at sætte mål, der er tilpas, så den unge flytter sig. Vores motto er ”det kan jeg ikke… endnu”.

Kloge hænder Praksisskolen er et tilbud til unge, der trives bedst ved og dermed sandsynligvis også oplever større succes ved en praktisk tilgang til opgaver. Den unge har her 1-2 dage om ugen mulighed for at arbejde med lige præcis de udfordringer, der driller mest og de interesser, der giver energi – lige fra robotteknologi eller byggeri til stoftryk eller læderarbejde.

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2021

MA

Undervejs i det praksisorienterede arbejde er der gode, nærværende snakke og masser af faglighed med, der styrker skolefagene.

Her øver den unge sig i at finde mening og ro, men allermest i at finde eller genfinde troen på sig selv og på, at det, han eller hun kan og interesserer sig for, har værdi og betydning. Målet er, at den unge sideløbende med en dagligdag i den traditionelle skole får øjnene op for, hvorfor det at lære er vigtigt.

I Praksisskolen – som i vores andre mellemformstilbud - har vi en klar målsætning om, at vores elever skal føle sig velkomne

erhvervspraktik. Det sagde han ja tak til.

Da sommerferien kom, gik Mathias glad, stolt og lettet hjem både med et flot eksamensbevis fra 9. klasse og en rosende skriftlig udtalelse fra et elektrikerfirma om lovning på en læreplads, hvis han vil være elektriker.

og værdsatte. Vi skælder aldrig ud, og hvis en elev ikke dukker op til tiden, får de en SMS eller et telefonopkald om, at vi savner dem. Vi lytter til de unges ideer fx i byggeprojekter. Er madpakken glemt derhjemme, hjælper vi hinanden med at bage boller til hele holdet. Så får vi regnet lidt på dobbeltportion og læst en opskrift! ”Corona Krigeren” Mathias Mathias startede en dag om ugen i Praksisskolen efter en periode med tiltagende problemer både i skolen og fritiden. Han havde haft et svært skoleskift, og han følte aldrig helt, at han passede ind i sin nye klasse. Det førte til øget fravær og frustration, og han ”rodede rundt” i en

periode, hvor han bl.a. var involveret i flere uheldige episoder. I Praksisskolen oplevede Mathias at være i nogle rammer, hvor han kunne vise alle sine gode sider.

I forbindelse med Corona-nedlukningen i foråret 2020 hjalp Praksisskolen Mathias i gang med frivilligt arbejde, hvor han var med til at producere værnemidler til det danske sundhedspersonale i sin fritid.

Mathias oplevede at være en del af noget større og fik en ny fortælling om sig selv – Corona Krigeren Mathias!

En dag hjalp Mathias en ekstern elektriker med at afmontere stikkontakter og trække kabler. Mathiases arbejdsiver, kompetencer og gode attitude gjorde, at elektrikeren uopfordret foreslog Mathias at komme i

MA

En ny selv-fortælling En ny og positiv fortælling om sig selv er præcis det, den unge ofte tager med sig videre - og målsætningen er netop at komme videre derhen, hvor den mere traditionelle skolegang giver mening og ses som en nødvendig brik i livet for at nå nogle personlige mål.

I Mellemrummet er den helt overordnede målsætning også at skabe afklaring.

Mellemrummet er mere indgribende i den unges hverdag end Praksisskolen, for her er den unge alle ugens hverdage og arbejder i et tilpas og individuelt tempo med udvikling af både faglige, personlige og sociale kompetencer.

Der er undervisning i fagene dansk, engelsk, matematik og naturfag. Selv om undervisningen her er fag-fagligt orienteret, er rammerne ligesom i Praksisskolen anderledes. Læringsrummene er kreative og alternative i indretningen, holdet er lille, og der er få lærere at forholde sig til.

Undervejs i forløbene både i Praksisskolen og i Mellemrummet er der en meget tæt kontakt til forældre og skole – det er i samarbejdet, at den unge mærker fuld opbakning og støtte.

På tværs af Aarhus, i de fem distrikter, byen er inddelt i, har UngiAarhus mange og forskelligartede tilbud til unge, der har brug for en hjælpende hånd på deres vej fra barn til voksen.

Praksisskolen og Mellemrummet er målrettet unge, der er bosiddende i SYD/SYDVEST distrikterne.

Læs om alle de andre spændende tilbud, UngiAarhus har til unge på hjemmesiden ungiaarhus.aarhus.dk under fanebladet ”særlige tilbud” og ”Undervisning og anden støtte til og med 18 år”.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2021 | 7

Målet må være, at barnet trives i et fællesskab Psykolog og konsulent Rasmus Alenkær har beskæftiget sig en del med inklusion og mellemformer. Vi har stillet ham en række spørgsmål vedrørende mellemformer og ungdomsskolen AF BJARNE MOURIDSEN

Hvordan synes du, at begrebet mellemformer har udviklet sig, siden det blev lanceret?

Godt spørgsmål. Selv er jeg lidt i tvivl om, hvordan begrebet er opstået, og hvad den oprindelige tanke har været med det. Hvor om alt er, kan man konstatere, at der pt. hersker uenighed omkring, hvordan begrebet skal forstås. Dette er selvsagt ikke optimalt, og da det specialpædagogiske område almindeligvis er presset ressourcemæssigt, så er der i kølvandet opstået en del negative forestillinger om, hvad begrebet dækker over, og om der måske befinder sig en underliggende og skjult dagsorden om økonomiske besparelser i lanceringen af begrebet.

Ikke helt nyt…

Er den nyligt opståede interesse for mellemformer udtryk for reel nytænkning, eller er det bare ”gammel vin på nye flasker”?

Hvis vi tager den ministerielle vejledning for mellemformer for pålydende, så må man helt nøgternt sige, at der er tale om relativ gammel vin på nye flasker. Når jeg siger “relativ” henviser det til, at eksempelvis “co-teaching” jo ikke er et begreb, som har en lang tradition i Danmark, men som må siges at være en almindeligt kendt, pædagogisk samarbejdsstrategi. I vejledningen kaldes co-teaching for “mellemform”, og det giver efter min mening ikke så meget mening. Co-teaching er jo netop en samarbejdsstrategi, dvs. en metode, og den kan anvendes i alle mulige sammenhænge og ikke bare i “inklusionsøjemed”.

Hvordan er din egen definition på mellemformer?

Min definition er som følger: “Mellemform er en inklusionsfremmende, organisatorisk hybrid mellem almene og segregerede undervisningstilbud. Mellemformen har en gennemgående rettethed mod deltagelse i et alment undervisningstilbud. Mellemformen overskrider skolesystemets traditionelle organisationsformer, og kan derfor i højere grad tilrettelægges med udgangspunkt i barnets aktuelle behov.”

for at være i mellemformslokalet. Mht. forudsigelighed og behov for minimering af stress sker dette dog ikke så ofte, da drengen almindeligvis er på mentalt overarbejde i almenklassen.

Ordningen revurderes hvert kvartal i samarbejde mellem PPR, AKT, indskolingsteamet og drengens forældre og drengen selv.

Som det ses i mit eksempel, så er “mellemformen” en form, der kan identificeres tydeligt i skolens organisatoriske struktur, der er et tydeligt, inkluderende sigte, og der samarbejdes tæt om forløbet.

Det er hele ungdomsskolens grundtanke, dens DNA, kan man sige, at der opfindes løsninger til de problemer, der opstår

Et godt eksempel Kan du give et eksempel på en vellykket model eller et godt projekt, som illustrerer mellemformens forcer?

Et eksempel kunne være følgende: En dreng i 8. klasse har svært ved at være i klassen hele dagen, og har derfor skemalagt to timer i indskolingsafdelingens mellemformslokale hver dag fra 10.00 - 11.30.

Underviserne i hhv. stamklassen og mellemformen samarbejder om, hvad drengen skal arbejde med, når han er i mellemformslokalet. Hvis det er muligt - primært med hensyntagen til drengens overskud - kan mellemformsunderviseren gå med drengen hen i klassen og være der, i stedet

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2021

MA

Specialklasse light?

Kan det udelukkes, at nogle kommuner tænker disse tanker i perioder, hvor de økonomiske midler er begrænsede? Og hvad kan man i så fald gøre for at modvirke det?

Nej, det kan man ikke udelukke. Jeg modtager meldinger fra lærere og pædagoger i hele landet, der netop italesætter dette problem. Der oprettes desværre nogle gange det, jeg vil kalde “specialklasselight” - men under navnet “mellemform”.

Her putter man de børn i, som måske burde have haft en specialklasseplacering, men som af den ene eller anden grund ikke har fået en.

børn kan blive ramt på sigt, hvis ikke denne undersøgelse finder sted.

Dette er svært at modvirke, da økonomien almindeligvis er den faktor, der betyder mest i det kommunale system. Men flere forebyggende tiltag - ofte i form af flere varme hænder i klasserne, et lavere tempo generelt, og en højere grad af autonomi på skolernes ledelseskontor – ville helt klart være hensigtsmæssigt. Hertil er det nødvendigt med et bedre samarbejde mellem de forskellige sektorer, der arbejder omkring en given børnesag: Skolen, det sociale system og psykiatrien bliver nødt til at løfte opgaven sammen, i stedet for at gøre det parallelt.

Det hele skal med Hvordan bør vægtningen være mellem faglig udvikling og udvikling af personlige og sociale kompetencer?

Det kommer helt an på, hvad barnet har behov for. De fleste børn, jeg kender til, som kommer i berøring med mellemformsorganisering, har primært behov for at få styrket det sociale og det personlige område, og i mindre grad det faglige. Dog er det vigtigt, at det hele er med. Vi har jo se mange eksempler på, at børn totalt mister det faglige fodfæste, når de rammer det specialpædagogiske system, fordi der kun er fokus på de personlige og sociale kompetencer. Men uanset må det altid handler

om den konkrete sag og det enkelte barns behov.

Målet er et fællesskab Er målet om at komme tilbage til egen klasse altid mest givende for den enkelte unge?

Eller kunne man måske i stedet sætte som mål at komme videre i almensystemet og dermed inkluderes i et anden fællesskab?

Målet må være, at barnet trives i et fællesskab. Hvilket fællesskab det er, og hvad der betinger trivslen, må man vurdere fra sag til sag. Hvis man starter med at definere det eneste saliggørende mål som “almenklassen”, så har man allerede begrænset de muligheder, man har. Det er jo slet ikke sikkert, at det giver menig for barnet at komme tilbage.

Stadig bør det dog være et mål, man bør undersøge og også forsøge at opnå; ellers ligger det implicit i kortene, at når man siger “mellemform”, så siger man “farvel”.

Dermed skifter fokus fra fællesskabet til barnet, og det bliver udelukkende barnet, der skal forandre sig. Jeg foretrækker, at man altid undersøger hvorfor det ikke er muligt for barnet at være del af fællesskabet: Hvilke kvaliteter mangler fællesskabet at udvikle? Eksisterer der eksklusionsmekanismer i fællesskabet? Og hvordan kommer vi disse til livs? Husk på, at mange

MA

Ungdomsskolen en vigtig aktør Er ungdomsskolen en velegnet operatør i mellemformer for unge i overbygningen?

Ungdomsskolen har en unik mulighed for at lave elev-tilpassede løsninger, der går på tværs af den struktur, der eksisterer i skolesystemet. Det er hele ungdomsskolens grundtanke, dens DNA, kan man sige, at der opfindes løsninger til de problemer, der opstår. Derfor er det så vigtigt, at ungdomsskolen forbliver i stand til at agere dynamisk og eksplorativt. Med det mener jeg, at ungdomsskolen altid har vært god til at sige “OK - vi har denne her unge mand, han har de og de problemer… så lad os undersøge, hvordan vi kan hjælpe ham; og vi starter lige med det samme”.

Det ser jeg en stor fordel i. På den måde bliver det ungdomsskolen, der tilpasser sig de unges behov, og ikke omvendt. Derfor er ungdomsskolen en utroligt vigtig aktør på mellemformsområdet.

Hvordan kunne du evt. forestille dig, at folkeskolen og ungdomsskolen kunne samarbejde om mellemformer?

Det vigtigste må være, at der altid er mulighed for dialog - og gerne uden ventetid.

Vi ser jo ofte, at problemer ligger og simrer under overfladen i lang tid, og pludselig eksploderer de i en voldsom synlighed. Her kommer skolen, der er relativt rigidt organiseret, til kort. Men hvis der var mulighed for at skole og ungdomsskole lynhurtigt kunne komme i dialog om en fælles løsning, så kan meget klares, før problemerne vokser sig uoverstigelige i natur.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2021 | 9

De gode eksempler skal synliggøres!

Nogle unge har det svært – og ungdomsskolen kan være en del af svaret, lyder det fra Kommunernes Landsforening AF S PEC IALKONSULEN T HA NNE BERT ELSEN, BØ R N, UN G E O G FO L KES KO L E , KL

Der er mange børn og unge, som har det svært på enten den ene eller anden måde.

Der er flere børn som er i mistrivsel, og der er flere børn, der har særlige behov. Helt grundlæggende er løsningen på disse udfordringer ikke, at kommunerne finder på flere og flere nye specialindsatser. Løsningen skal findes i de almene børnefællesskaber, som vi skal styrke, så de tilgodeser alle børn og unge.

Det er afgørende, at børn og unge bliver undervist som en del af og så tæt på almentilbuddet som muligt. Det giver dem bedre mulighed for at få en afgangseksamen og en ungdomsuddannelse. Kommunerne arbejder derfor for at udvikle den almene pædagogik og finde fleksible løsninger, hvor eleveres særlige behov kan tilgodeses i almentilbuddet. Det kaldes ofte mellemformer, hvilket dog ikke er et fast defineret begreb.

Særlige muligheder for at motivere KL mener, at ungdomsskolerne med bl.a. heltidsundervisningen kan byde ind med noget helt central i denne sammenhæng.

Ungdomsskolen kan tilbyde en anden ramme – først og fremmest et ungemiljø, men dernæst og lige så vigtigt et andet læringsmiljø, hvor den traditionelle folkeskoleundervisning enten understøttes eller tilrettelægges på alternative måder.

Målet med undervisningen er at få den unge tilbage på det almene spor og videre i ungdomsuddannelse, og det kræver et fokus på folkeskolens afgangsprøve.

Ungdomsskolerne har nogle helt særlige muligheder for at motivere unge til videre skolegang. Denne kombination af traditionel boglig undervisning, værkstedsunder-

X-klasserne i Helsingør fremhæves som et god eksempel (foto: Sandra Odgaard) visning og andre typer af aktivitetsbaseret undervisning samt praktik, som ungdomsskolerne kan tilbyde, kan være med til understøtte den unges særlige behov og minimere skoletræthed.

skole eller et dagbehandlingstilbud kan. Jeg tror, at vi vil se mange flere at den slags tilbud udvikle sig i de kommende år. Og disse gode eksempler vil vi meget gerne høre om i KL.

Helsingør som godt eksempel Helsingør Kommune har udviklet et udskolingstilbud for 7.-10. klasses elever på den lokale ungdomsskole, hvor der både er et undervisningsspor og et behandlingsspor. Behandlingssporet er fx for unge med angst, som vi desværre ser en stigning af i disse år. Skolegangen ses her som en integreret del af den samlede behandlingsindsats, hvor den unge støttes i gradvist at kunne og turde indgå i udviklende processer sammen med andre Det er et godt eksempel på, at ungdomsskolen kan gribe ud til de unge og tilbyde dem nogle andre rammer end en special-

Brug for inspiration i kommunerne Der er behov for, at vi får synliggjort de gode eksempler, der er i kommunerne. Vi skal dele erfaringer - både i forhold til, hvad kan fungere godt, men også når der er noget, som er svært og måske ikke lykkes.

Kommunerne skal inspirere hinanden og derved i fællesskab være med til at udvikle gode skoletilbud for alle børn.

Så lad os høre om de gode indsatser, som er udviklet i jeres kommune.

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2021

MA

Ungdomsskolen bragte i november 2020 en artikel om de omalte X-klasser i Helsingør Ungdomsskole.

Store oplevelser for ungdomsskolen Uanset om I rejser i efteråret 2021 eller i 2022, så sidder vores team af erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe!

Vi svarer hurtigt med et uforpligtende tilbud, så I kan komme videre i planlægningen!

Studietur Berlin

Skitur Neukirchen

Inkl. 2 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. 3 overnatninger, halvpension, bus t/r, 4 dg. liftkort,skileje & hjelm

Fra kr.

848

Fra kr.

3.048

Fleksibel og tilpasset løsning Vi ved, at årshjulet i ungdomskolen ikke helt er som det plejer at være.

Vi er derfor klar med fleksible løsninger, som er tilpasset den enkelte ungdomsskole. Ring for en snak om muligehderne for jeres rejser.

Studietur Prag

Aktiv Tjekkiet

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. 3 overnatninger, aktiviteter bus t/r og morgenmad

Fra kr.

1.448

Fra kr.

2.848

Heine, Sanne, Louise, Christian er dine rejserådgivere heine@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 22 +45 96 10 81 31 +45 96 10 04 29 +45 96 10 04 21

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2021 | 11

Viljen til at ville Silkeborg Ungdomsskole tilbyder temadage og forløbet ”Viljen til at ville” som mellemform

AF M ETTE L AURSEN OG MO RT EN KO C H, PRO JEKTMEDA R B E J DE R E PÅ S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E

Vi har de sidste fire år udsendt vores katalog “Samskabelse” til folkeskolerne i Silkeborg. På de temadage og forløb vi udbyder, ser vi det som vores primære opgave at understøtte udskolingsklasserne i Silkeborg kommune på en måde, så eleverne får endnu mere ud af den gode undervisning, de modtager hver dag.

Samskabelse Overordnet er vores temadage delt op i tre områder: • Temadage med fokus på social og personlig udvikling • Temadage med fokus på outdooroplevelser • Temadage med fokus på demokrati Udover vores temadage, som kan afvikles enkeltstående, går vi ofte i dialog med den enkelte skole om et kortere eller længere forløb i klassen eller på årgangen.

Viljen til at ville Tilbage i skoleåret 2018/2019 udviklede vi, i samarbejde med Videnscenter for udskoling og Thorning Skole, forløbet ”Viljen til at Ville” - et forløb, der dengang havde det mål at hæve den enkelte elevs karaktergennemsnit. Det lykkedes gennem et fokus på de sociale og personlige kompetencer hos den enkelte elev og klassen og ud fra den betragtning, at alle skal lære mest muligt og trives bedst muligt.

De erfaringer vi fik, koblet med erfaringer fra andre intensive læringsforløb, har gjort, at mange forskellige klasser og grupper sidenhen har oplevet forløbet “Viljen til at ville” i forskellige former og længder.

Fælles for alle vores forløb er, at de er

skabt ud fra en overbevisning om, at viljen til at tage ansvar og foretage kvalificerede valg, kan give både den fagligt udfordrede og også den fagligt stærke elev motivationen til faglig og social udvikling.

Overordnede mål i forløbene • At styrke læringsfællesskabet og derigennem give eleverne en forståelse for og et ejerskab af et sundt læringsmiljø • At give den enkelte elev redskaber til at få og fastholde motivationen til at gå i skole • At lærerne gennem observation, deltagelse og sparring reflekterer over egne undervisningspraksisformer og udvikler nye.

• Individuelt tilrettelagte forløb Hvert forløb bliver designet, så det målrettes den enkelte klasse eller gruppes udfordringer, virkelighed og ønskede outcome og i tæt samarbejde med den pågældende skole. Derfor er der aldrig to forløb, der er ens.

I vores planlægning og gennemførelse af undervisningen har vi fokus på tre områ-

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2021

MA

der: En høj faglighed, en tydelig rammesætning og en styrkelse af de personlige og sociale kompetencer.

Når en skole henvender sig, har vi en fast procedure, vi gennemfører: 1. Vi får belyst, hvad det ønskede outcome er fra ledelsen og lærernes side.

2. Problematikken i den pågældende klasse identificeres (uro, manglende engagement, enkelte individer der enten fylder for meget eller for lidt, negativ fortælling om klassen eller egen skolegang mv.).

3. I samarbejde med skolens ledelse og lærere kvalificerer vi forløbet, så det passer ind i deres virkelighed.

4. Gennemførelse af selve forløbet – Her benytter vi os bl.a.af grafisk facilitering i vores formidling 5. Evaluering af forløbet og et blik på hvordan lærerne kan fastholde forandringen hos den enkelte elev og i det store læringsfællesskab.

De fire elementer I alle vores forløb indgår altid 4 elementer Pædagogisk dag: Her klædes lærerne på ift., hvordan de kan være deltagende i

se på, hvordan klassen fungerer, når den er samlet igen. Chancerne for, at der er åbenhed og enighed om de forandringer, der ønskes, optimeres. Og alle har de samme redskaber til at lykkes med den mission.

undervisningen, og ikke mindst hvordan de kan arbejde videre med indholdet efterfølgende.

Klasseforløb: Et typisk forløb spænder mellem 4-8 temadage i klassen. Indholdet i disse dage bygger i høj grad på MILIFE, men henter også elementer fra “læringslokomotivet”, “Dit liv-din læring” og “Drengeakademiet”. Didaktisk benytter vi 4MAT modellen.

Forældreoplæg: Forældrene orienteres om forløbet, og med en efterfølgende dialog, undersøger, hvordan de kan være med til at understøtte og derved styrke effekten.

Trivselselement: Her bruger vi naturen som ramme. Det kan være en kajaktur med overnatning, en dag i bålhytten hvor der er fokus på samarbejde, eller noget helt tredje. Det afhænger i høj grad af gruppen og det ønskede outcome.

Fokus på kontekstens betydning Vi arbejder i og med kontekster og forsøger, så vidt det er muligt, at fastholde eleverne i den sammenhæng, de er i og skal være i efter endt forløb. Det vil sige, at vi sjældent isolerer enkelte elever, men derimod arbejder med klassen som helhed

netop for at forankre “forandringen” i elevernes dagligdag.

På trods af, at vi prioriterer at arbejde i det store læringsfællesskab, er der tilfælde, hvor vi vægter at tage en lille gruppe elever ud. Dette gør vi typisk, når det handler om en gruppe, der har en adfærd, der påvirker fællesskabets muligheder for trivsel og læring, men også i høj grad individets udvikling.

Nye tankemønstre I sådanne tilfælde arbejder vi især med elevernes forståelse af, hvordan de kan genskabe egen rolle i læringsrummet og i det sociale rum. Det er vores erfaring, at der her er tale om et ”oversættelsesapparat” hos den unge, der typisk grundet en negativ skolehistorik, har fået tilkoblet en uhensigtsmæssig adfærd.

Gennem øvelser, aktiviteter og refleksion forsøger vi, at give de unge nye og mere hensigtsmæssige tankemønstre og handlinger at trække på og et mere nuanceret blik, når de oversætter, det de oplever.

Når vi tager en lille gruppe ud, er det enormt vigtigt, at der i klassen arbejdes med samme stof. Det har nemlig indflydel-

MA

4MAT og MILIFE I vores didaktiske overvejelser omkring forløbet, tager vi, som nævnt, altid udgangspunkt i 4MAT-modellen (se figuren). Det gør vi for at være sikre på, at vi imødekommer elevernes forskellige læringsstile. På den måde sikrer vi, at vi kommunikerer og formidler på en måde, så alle elever i gruppen forstår budskabet og det meningsfulde i forløbet. Ved at anvende denne model sikrer vi et fokus på, at eleverne kobler sig til indholdet. De skal ikke bare forholde sig til et ”hvad” og et ”hvordan”– men i særdeleshed til et ”hvorfor” og et ”Hvad nu hvis” Indholdet i forløbet er i høj grad inspireret af MILIFE-konceptet. Det er et selvudviklings- og læringskoncept, der styrker de personlige og sociale kompetencer hos den unge, og giver dem en viden om sig selv og redskaber til at styrke eget selvværd og kompetencer til at foretage kvalificerede valg.

At vi benytter et fast koncept, giver elever og lærere et fælles sprog, så forståelsen for hinanden øges og samarbejdet om at skabe det stærke læringsmiljø styrkes.

Bevidstheden om egne vaner, egen selvfortælling og eget mindset, gør i højere grad eleverne i stand til- og motiveret for at ændre status quo – med andre ord viljen til at ville egen skolegang og sig selv. ’Læs mere på: milife.dk, 4mat.dk og UngSilkeborg.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2021 | 13

Ungdomsskolens format i mellemformer Mellem de to basispositioner, undervisning i skolen og ungdomsskoles fritidsaktivitet, kan der etableres mellemformer via tre principper for praksis, skriver Toke Agerschou

AF R ÅDG IVE R TO KE AG E R S CH O U

Mellemformer er under udvikling og antager mangfoldige søgende former. Definitionen kan og skal ikke være endelig – endnu?

Rasmus Alenkær har spillet ud med: “Mellemformer er inklusionsfremmende, organisatoriske hybrider mellem almene og segregerede undervisningstilbud. Mellemformer adskiller sig fra segregerede tilbud ved at have en umiddelbar eller middelbar rettethed mod deltagelse i et alment undervisningstilbud. Mellemformer overskrider skolesystemets traditionelle organisationsformer, og kan derfor i højere grad tilrettelægges med udgangspunkt i barnets behov.”

Og måske finder vi undervejs også et bedre ord end mellemform?

Tilbage til basis Når nye fænomener og begreber opstår i den pædagogiske debat og praksis – og i vores sammenhæng den ungdomspædagogiske debat og praksis – er det altid givende at gå tilbage til basis. Derfor skal vi se på ungdomsskolens (og her menes ungdomsskolen virksomhed i bredeste forstand) forcer og muligheder som deltager eller igangsætter af initiativer i udskolingen, Mellemformer. Initiativer, der alt andet lige skal have de unges udvikling mod et ok voksenliv som udgangspunkt og perspektiv.

Parolen kunne være en af de varianter af kommunale børn- og ungepolitikker, som i alle kommuner er under udformning eller vedtaget, nemlig Silkeborgs: Alle skal med.

I en konsekvent dybde: uanset hvem du er, Figur 1. hvad du kommer fra og hvad du har med dig.

To positioner Basis her vil være at tage afsæt i de to grundlæggende positioner de unge alt andet lige indtager i henholdsvis skolen med undervisning og ungdomsskolens fritidsaktivitet i bred forstand som de grundlæggende opgaver (se ovenstående figur).

Hovedpointerne i skemaet er: Set-uppet for skolens er primært curriculum, pensum eller fagmålsstyret. Og sådan må det selvsagt også være. Det er skolen sat i verden for. Det giver de unge positionen som elev.

Tilegnelse af fagene er hovedvirksomhe-

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2021

MA

den. Og læreren bruger al sit talent, viden om didaktik og sin personlighed til at guide de unge i mål – så langt de overhovedet evner.

Positionen i fritiden er ganske anderledes.

Her er selvbestemmelse nøglen. De unge bestemmer selv ”pensum” og vælger selv sted for udfoldelse i fritiden, kammerater, aktivitet og voksne. Fritidsmedarbejderen tager afsæt i de unges optagetheder og engagement med den grundtilgang, at alle unge er optaget af eller engageret i et eller andet. Fritidsmedarbejderen går derfor på opdagelse gennem samtale og ved at se på, hvad de unge faktisk gør sammen. Den viden omsættes så til udviklende fritidsaktivitet med en samtidig opmærksomhed

virksomhed. Interesserede kan se lidt mere om det i min artikel i Ungdomsskoleforeningens publikation Kvalitetstid.

på, at kammeratskabsgruppens offentlige mening og den enkelte unges velbefindende er stærkt afhængig af position og status i gruppen. Det influerer selv sagt på de unges valg og fravalg.

Tre principper fra praksis Med det in mente, hvad kan vi så pege på som ungdomsskolens potentialer i forhold til mellemformer?

Vi udvider skemaet med tre principper for praksis: Komplementaritet, Metalæring og Flow mellem undervisning/skole og fritidsaktivitet/ungdomsskole (se figur øverst).

Komplementaritet Komplementaritet defineret ved, at skole/ uddannelse og fritids- og ungdomsskoleaktivitet er to komplementære udviklingsrum, som er hinandens forudsætninger, betinger hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden.

Et eksempel på anvendelse af det princip kan hentes fra Møllevangsskolen, UngiAarhus Øst. Og fra en klasse – hvad skal vi kalde dem uden at diagnosticere dem – af uvorne unge, der ikke så undervisning og fagene som det store hit. Kort fortalt blev udgangspunktet i stedet deres interesse og idoldyrkelse i rap-musik. Tekster blev

produceret i dansktimerne og omsat på højt fagligt niveau i rapstudiet med alt hvad dertil hører – og som ungdomsskolehold i ungdomsklubben.

For de interesserede er det behandlet i to artikler i ASSISTEN: ”Anerkendelse i relationelt ungdomspædagogisk arbejde” og ”Anerkendelse som udgangspunkt i pædagogisk praksis” samt i ASSISTENS podcast ”Følgesvenden” med læreren Johannes Papanicolau og ungdomsskolemedarbejderen Holger Forman.

Metalæring Metalæring defineret som den ”skjulte” læreplan: Når vi foretager os noget, lærer vi alt muligt andet end de konkrete færdigheder, som hører til den udadvendte, tekniske del. Pointen er, at lærer og pædagoger i fællesskab får øje for de enkelte aktiviteters potentiale – såvel socialt som fagligt.

Outdoor er populært. I tilrettelæggelsen af et orienteringsløb kan en række elementer fra fagene indlejres helt naturligt i de opgaver, som stilles undervejs.

Derved kommer helt andre læringsstile i spil, og begrebet praksislæring bliver real virkelighed. Silkeborg Ungdomsskole – og sikkert mange andre – tilrettelægger outdoorforløb som en del af grundskolerne

MA

Flow Flow dækker egentligt to elementer. Det ene er kommunikation mellem lærere og ungdomsskolemedarbejdere om de faglige elementer, der er aktuelt i undervisningen – og den anden vej en formidling af optagetheder, de unge viser i fritiden.

Den anden er kompetenceudvikling hos ungdomsskolemedarbejdere i specialpædagogiske metoder og forståelse af, hvad den enkelte unge kan stå med og har som forudsætninger for at kunne fungere, trives og udvikles. Her tænkes også på unge med diagnose.

Et eksempel på det er, hvordan NEST principper som overskuelighed og forudsigelighed giver anledning til ændring af praksis på Bodøgården i Aarhus. Interesserede kan se i ASSISTENS artikel ”Autismeprogrammet NEST Et kig indenfor.”

Tilgangen og de tre principper har ungdomsskolens format som fundament. Set ud fra de unges ståsted er der tale om mindst mulig segregering – udskillelse – og størst mulig effekt. Når alle taler om deltagelse og fællesskaber, skal der også gås en ekstra mil eller tre for, at alle kommer med.

Toke Agerschou er tidligere ungdomsskoleleder og nu selvstændig rådgiver indenfor det fritids- og ungdomspædagogiske område.

Se mere på tokeagerschou.dk På hjemmesiden findes også adskillige publikationer samt podcasts herunder den nævnte ”Følgesvenden” samt en om mellemformer lavet sammen med formanden for Ungdomsskoleforeningen Lars Buchholt og børnepsykolog Rasmus Alenkær.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2021 | 15

Myndiggørelse Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference bød på spændende oplæg og engagerede unge stemmer

AF BJARNE MOURIDSEN, FOTO S: MO RT EN K JÆ RG A A R D

- Komplekse problemer har som regel også komplekse løsninger. Der er brug for snoninger og omveje, som når man skal op ad Mont Ventoux.

Sådan lød det illustrativt fra Nina Smith (foto øverst), som er formand for Reformkommissionen, på Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference, som havde myndiggørelse som tema. Nina Smith var inviteret med til konferencen, som blev afholdt i Centralværkstedet i Aarhus, for at løfte sløret for det arbejde, kommissionen har gang i – især selvfølgelig i forhold til unge uden uddannelse.

- Vi kigger på dem, der cykler rundt i systemet og dem, der aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Og vi har særligt fokus på dem, der forlader folkeskolen uden at have de nødvendige kompetencer til at komme ind på en uddannelse, hvilket især gælder en gruppe af indvandrerdrenge, lød det endvidere.

Brug for ungdomsskolen i overgangen Nina Smith kunne og ville ikke afsløre noget konkret om de anbefalinger, kommissionen barsler med, og som skal fremlægges inden udgangen af år 2022. Men hun fortalte om processen, hvor inddragelse prioriteres højt. Og så påpegede hun endvidere, at ungdomsskolerne har stor betydning i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

- Ungdomsskolerne kommer ind, der hvor kæden hopper af i udskolingen. Der spiller I en stor rolle med det, I byder ind med, lød det fra kommissionsformanden, som også pegede på behovet for mere praksisnær undervisning: 16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2021

MA

- I vores iver for at få gode pisaresultater har vi gjort skolen alt for teoretisk. Madlavning er nærmest et kemikursus i dag. Der er nogen rammer med hensyn til karakterer og lovgivningsmæssige ting, der skaber hindringer. Det skal der kigges på, sagde Nina Smith.

Unge fik også ordet Dagen bød endvidere på oplæg ved Alexandra Krautwald, som gjorde status på de unge, der skal ud på fremtidens arbejdsmarked. I den forbindelse omtalte hun flere udfordringer både hvad angår de krav, der stilles til de unge, og den ledelse og kultur, de møder.

Jonas Norgaard Mortensen talte om dannelse og «personalisme» og forståelsen af, at det er relationer, der løfter og danner mennesker.

Endvidere var der debat med indbudte repræsentanter for bl.a. Coop og FGUverdenen (foto øverst), og her satte især beretningen fra unge Lucas Grøndal og hans dannelsesrejse sig aftryk. Endelig deltog en gruppe af unge fra det demokratiske arbejde i Aarhus og fortalte om deres engagement i Senatet og Børne- og ungebyrådet (foto i midten).

Læs også sekretariatslederens klumme på side 19.

Power point fra konferencen findes på ungdomsskoleforeningen.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2021 | 17

Sekretærdag I november afholdt Ungdomsskoleforeningen sekretærdag med temaet ”Trivsel på arbejdspladsen”. Her var der bl.a. oplæg om håndtering af konflikter mv. ved Rune Strøm (billedet til højre).

Ground Up i Skopje Ungdomsskoleforeningens konsulent Ofelia Sapir Edery tog i november et smut til Skopje i Republikken Nordmakedonien for at deltage i et internationalt projekt.

Projektet, som Ungdomsskoleforeningen deltager i, hedder ”Ground Up: Social entrepreneurial ecosystem boost for resilient cities” og faciliteres af NGO’en Youth Alliance i Nordmakedonien. Fokus er at udvikle metoder som ungdomsorganisationer og andre aktører kan bruge lokalt i arbejdet med at bygge økosystemer, der styrker sociale og entreprenante aktiviteter for unge.

Det er tale om et internationalt Erasmus+ samarbejde mellem 11 organisationer fra 11 forskellige lande; Bulgarien, Costa Rica, Ecuador, Nordmakedonien, Peru, Rumænien, Serbien, Slovenien, Sydafrika, Østrig og altså Danmark. Deltagerne ses på foto nedenfor.

Man kan læse mere om projektet på hjemmesiden youthalliance.org.mk

Efterårskonference Ungdomsskoleforeningens efterårskonference havde i alt 127 deltagere, hvoraf langt de fleste var mødt frem i Centralværkstedet i Aarhus. Vi var dog glade for, at vi også kunne tilbyde deltagelse via streaming – også pga. den forværrede corona-situation.

Evalueringen af konferencen viste udelukkende positive tilbagemeldinger.

Slides fra konferencen kan ses på vores hjemmeside under Efterårskonferencen.

Mellemformer på hjemmesiden Ungdomsskoleforeningen.dk har her i efteråret fået en ny underside omhandlende Mellemformer og ungdomsskolen. Siden er work-in-progress, men du vil allerede nu kunne finde inspiration til arbejdet med mellemformer, fx materialer fra de webinarer foreningen har organiseret – ligesom der er henvisninger til andres publikationer mv. om emnet. Indeværende blad vil også være at finde der.

Gå ind under ”Projekter” på hjemmesiden.

Ungdomsringens årsmøde Ungdomsringen afholdt årsmøde og kongres den 26.-27. november i Billund. Ungdomsskoleforeningens bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen deltager.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2021

MA

De unge blev sejrherrerne AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Craftivism udvider med festival Projektet Craftivism er kun lige gået i gang med deltagelse af 15 pilotskoler, men står allerede nu så stærkt, at Dansk Folkeoplysnings Samråd har valgt at give en bevilling til afholdelse af en festival, der bliver afslutningen på projektet i forsommeren 2023.

Craftivism Festival er en samlende og handlingsrettet begivenhed, der gennem interaktive aktiviteter engagerer unge i bevægelsen imod tøjspild og derigennem accelererer den grønne omstilling, og bliver en konkret manifestation af ungdomsskolernes og den øvrige folkeoplysnings arbejde med Craftivism og bæredygtighed. Festivalen udvikles i et bredt samarbejde med projektdeltagere fra Craftivism projektet. Det styrker implementeringen af Craftivism i folkeoplysningen, og udvikler samtidig netværk for fremadrettet arbejde med videndeling og konkret samskabelse af bæredygtighedsaktiviteter.

Ordet ”craftivism” er en sammentrækning af ordene craft (håndværk) og activism (aktivisme).

Glædelig jul og godt nytår Sekretariatet holder som vanligt lukket mellem jul og nytår, men er retur mandag den 3. januar 2022.

Her i slipstrømmen fra de nyligt afholdte byråds- og regionsrådsvalg kan det være svært at se helt klart på vindere og tabere bedømt ud fra en ren aldersdefinition.

Langt klarere står indtrykket tilbage fra Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference. Her kan man uden blusel erklære de unge for dagens sejrherrer.

Først bebudede Reformkommissionens formand Nina Smith, at hun var meget lydhør overfor alle input til ”andengenerationsreformerne”. Altså de reformer, der fremlægges forslag til ultimo 2022, og som meget opmuntrende vil blive til i en proces, der for en gang sags skyld vil være præget af en særdeles lang, grundig og dialogbaseret forberedelse- og undersøgelsesfase. Eller som Nina Smith formulerede det: ”Vi prøver at inddrage praksis og få virkeligheden med.”

Det er og har været dejligt at opleve en så ansvarlig reformproces – og med så lyttende kommissionsmedlemmer. Det tegner særdeles godt.

Jonas Nørregaard berettede også med glimt i øjet og vanlig underspillethed om sammenhængen mellem den almene dannelse og den demokratiske skoling og livsstil. Rigtig godt at få sat fokus på, at du jo som menneske kun er reelt dannet, såfremt du er fuldhjertet demokratisk indstillet.

Efterfølgende vandt de unge salens og tilhørernes begejstring og hjerter ved med stor entusiasme og glød at berette

MA

om det vigtige og engagerede arbejde i Børne- og ungebyrådet i Aarhus. At opleve så megen gå-på-mod og livsglæde i en tid med tredjebølge Corona og tiltagende klimaudfordringer var ganske enkelt betagende. Det tjener især de unge selv til ære, men giver også full credit til det store uegennyttige og perspektivrige arbejde med demokratisk dannelse, som udføres i ungdomsskoler og ungdomsskoleklubber landet over.

I virkeligheden er det måske en af de største fortjenester, som vores system kan tilskrive sig - uagtet en masse andre gode tiltag på lærings-, social-, kultur- og uddannelsesområderne.

I samme boldgade skal også indlægget fra tidligere FGU-elev Lucas Grøndal nævnes. Lucas fortalte meget reflekteret om sin egen dannelsesrejse, som bl.a. netop var foregået gennem hans engagement i elevorganisationen Modstrøm. Endnu et vidne på værdien af demokratisk dannelse, som vi også kender det var ungdomsskolen og fra ungdomsskoleeleverne organisation UngDanmark. Et er den konkrete medindflydelse, der kan opnås – andet den dannelsesproces, der foregår gennem engagementet.

I en tid med mange udfordringer, hvad enten vil taler om ny coronabølge eller de unge, der ikke umiddelbart finder vej til uddannelse eller job – altså de unge, som Reformkommissionen netop har stort fokus på – er det værd også at bemærke og videreformidle de positive historier.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2021 | 19

Efterårskonference Årets Efterårskonference fandt sted i Aarhus den 10. november. Temaet var i år ”Myndiggørelse til livet og arbejdslivet”. Læs om konferencen og se flere fotos på side 16-17.

På billedet ses fra venstre oplægsholdere Jonas Norgaard Mortensen og Alexandra Krautwald, ordstyrer Anne Mette Friis fra Joannahuset, oplægsholder Nina Smith og bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen fra Ungdomsskoleforeningen.

Fossilhold i Herning Unge fra UngHerning har videochatter med præparator og laboratoriechef Alexandra Tomas fra Portugal og med professor i geologi Federico Alvarez og geolog Gabriel Martin Argentina. Fra Argentina så de Federico og Gabriel udgrave en stor dinosaurknogle, mens Alexandra fra Portugal viste tilsvarende dinosaurknogler frem.

Baggrunden for videochatten er, at ungdomsskolen har oprettet noget så sjældent som et fossilhold, hvor der undervises i palæontologi og dinosaurer. Det er et snævert undervisningsfelt, hvorfor UngHerning valgte at tage kontakt til forskere i udlandet.

Men undervisningen er også praktisk. De unge har fundet fossiler under felture i Nordjylland. Og inden holdet startede op, fik ungdomsskolen leveret to tons moler på matriklen, hvilket var med til at skærpe interessen for holdet, så der faktisk har været venteliste.

Underviser Kristina Kalhøj Sønderup forklarer: - Min passion for dinosaurer har givet mig bekendtskaber i den professionelle palæontologiske verden i Danmark, Portugal og Argentina.

Min drøm er, at de elever der brænder for dinosaurer og fossiler, kan få direkte kontakt til en ellers lukket forskerverden. Og på længere sigt skal eleverne også i kontakt med fossilinteresserede unge fra de lande.

Under videochatten spurgte en af eleverne, om han kunne komme i praktik i Portugal eller Argentina – og han fik positive svar fra begge steder.