Når skolen rykker ud af de vante rammer

Det er nogle andre elever, der er dygtige udenfor, lyder erfaringer fra Dragør Ungdomsskole, som står for praktisk udeskole for kommunens folkeskoler

Mens de sidste elever er på vej ind fra legepladsen efter pausen, er Helen Kock på vej ud med sin 0. klasse. Hun har en plastikkasse under armen med redskaber, som skal bruges i den kommende matematiktime ude på boldbanen.

”Har I udeskole?”, spørger en pige over hegnet inde fra SFO’en, da klassen går forbi. Det er blevet et almenkendt begreb i Dragør efterhånden.

Kom i gang efter Corona

Undervisningen uden for klasselokalet kom for alvor i gang oven på coronanedlukningerne. Da eleverne fra 0.-4. klasse vendte tilbage til skolen i februar 2021 efter den første coronanedlukning, skulle al undervisning foregå udendørs.

De gode erfaringer fra perioden banede vejen for, at kommunen i efteråret samme år besluttede at afsætte 900.000 kroner til udendørsarealer, der støtter op om, at flere elever kan undervises udendørs.

”Vi skal have lavet vores klasselokale,” siger Helen Kock til sine elever, og de samles velvilligt omkring hende. Hun lægger et reb ud på græsset, der afgrænser klasserummet for eleverne. Det er et af de første råd om udeskole. Det er vigtigt at bevare nogle rammer i form af afgrænsede områder og mødesteder, som eleverne kan forholde sig til ude i det store klasselokale under åben himmel.

Alle skolefag i nye rammer

Allerede inden Corona var Dragør Ungdomsskole med til at sikre, at alle klasser kom ud i naturen minimum to gange om året igennem Friluftsskolen, hvor de lærte at klatre, rappelle, sejle kajak, finde vej med kort og kompas og meget mere. Ungdomsskolen stillede en friluftsvejleder og en naturvejleder til rådighed for undervisningen og planlagde alle forløbene, så de allerede lå i kalenderen som faste forløb, når skoleåret begyndte.

I dag står Dragør Ungdomsskole for den administrative del af udeskoleundervisningen, og det er ikke kun friluftsundervisning, der er på skemaet. Det er de sædvanlige skolefag, der undervises i nye rammer.

I ungdomsskolen er der blevet ansat en udeskolekoordinator på fuld tid, mens én lærer på hver er de tre folkeskoler i byen har fået timer som udeskolevejledere for deres kollegaer. I fællesskab inspirerer de deres kollegaer til at flytte mere og mere undervisning ud af klasselokalet.

Skaber bro til hverdagslivet

Helen Kock er en af de nye udeskolevejledere.

”Børn tror, at matematik og dansk er noget, der står i en bog,” fortæller Helen Kock. ”Men når jeg flytter undervisningen ud i virkeligheden, så bliver det tydeligt for dem, at der er en bro imellem deres skoleliv og deres hverdagsliv.”

Hun beskriver for eksempel en opgave i matematik og madkundskab, hvor eleverne skal lave et budget for en middag, som de selv skal købe ind til i et supermarked nær skolen og efterfølgende lave i madkundskabslokalet.

I et andet eksempel skal en af de lidt ældre klasser lave en model af Rundetårn i København. De skulle selv finde ud af at lave opmålingerne af tårnet inde i byen ud fra det, de kunne finde på bygningen. Nogle gik fysisk helt op i tårnet, andre målte vinduerne og sjussede sig frem til højden ved at tælle vinduer.

En giraf i skolegården

I de yngre klasser skulle eleverne i grupper tegne en giraf i fuld størrelse med kridt i skolegården. Og det kræver et overblik, man ikke kan læse sig til i en bog.

”Det er nogle andre elever, der får lov at være dygtige, når undervisningen rykker udenfor,” fortæller Helen Kock, ”lige så snart, det bliver praktisk, så bliver det lettere for nogle og sværere for andre.”