Praksisfaglighed –definition og praksis

Årets Efterårskonference gav forskellige perspektiver på praksisfaglighed herunder erfaringer fra havet og fra heltidsundervisning

Der var vanen tro både det store overblik og gode konkrete erfaringer på programmet ved Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference, som i år havde temaet ”Praksisfaglighed i praksis”. Lige under 100 ungdomsskolefolk m.fl. havde fundet vej til DGI-Byen for at lytte til fem forskellige oplæg og dermed fem forskellige perspektiver på temaet.

Praksisfaglighed og praksislæring er selvfølgelig ikke nye begreber i ungdomsskoleverdenen, men med den fornyede interesse – også fra ministeriel side – kunne der være god grund til et fornyet fokus på emnet.

En særlig dimension

Men hvad er det egentlig vi taler om, når vi siger praksisfaglighed? Det var bl.a. emnet for dagens første oplæg, som områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Lise Tingleff Nielsen, stod for.

- Den varierede og praktiske undervisning blev til praksisfaglighed. Vi synes alle, at det er godt, og vil gerne have mere af det. Men ved vi dybest set, hvad det er? Det er lidt et ”farligt” begreb ligesom undervisningsdifferentiering og inklusion, sagde hun bl.a. indledningsvis.

Lad os derfor starte med hendes definition – eller foreløbige definition, bør man måske skrive, da hun selv kaldte det ”på vej mod en definition”:

”Praksisfaglighed er en dimension i skolens undervisning, som handler om at give eleverne mulighed for at gøre sig erfaringer med at løse konkrete praktiske problemer eller gennemføre konkrete praktiske aktiviteter i eller uden for skolens kontekst. Praksisfaglighed har til formål at understøtte elevernes opnåelse af konkrete praktiske færdigheder og samtidig være en del af den faglige indlæring.”

Konkrete karaktertræk

Definitionen blev konkretiseret, idet Lise Tingleff Nielsen påpegede, at følgende karakteristika ofte vil være gældende for praksisfaglig undervisning:

• En kropslig og aktiv tilgang til undervisningen

• Problembaserede eller anvendelsesorienterede aktiviteter

• Fremstilling af et produkt eller afvikling af en aktivitet

• Samarbejde med erhverv og samfund uden for skolen

En vigtig pointe i den sammenhæng er, at praksisfaglighed ikke blot er noget, der foregår i særlige kreative eller håndværksmæssige fag, men potentielt i alle fag og dermed også de traditionelt boglige fag.

Argumenter, der taler for mere praksis Som begrundelse for at anvende praksisfaglighed opridsede hun efterfølgende en række argumenter fordelt på fire overskrifter: Det kognitive, det erfaringsmæssige, det værkstedspædagogiske og det uddannelsesmæssige argument.

- Vi forstår verden og teoretiske begreber bedre ved at have et problem, som vi skal løse. At arbejde med konkrete produkter motiverer, sagde hun bl.a.. Hvad angår det uddannelsesmæssige argument henviste hun ikke overraskende til bestræbelserne på, at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Praksis på havet Dagens næste oplæg var erfaringsbaseret, idet Asser Amdisen, som er direktør for skoleskibet Georg Stage, fortalte om deres arbejde med unge ombord på det gamle skib. Det blev til et tempofyldig, anekdotisk og også morsomt indlæg, hvor de pædagogiske og didaktiske overvejelser bag blev underspillet.

- Vi skal ikke tale om praksispædagogik, men gøre det. Vores udgangspunkt er, at vi gør noget – ikke at vi skal lære noget. Ikke at vi skal lege, at vi gør noget, fastslog han.

Asser Amdisen fortalte, at de unge ombord på skibet er meget forskellige. Kønsfordelingen er i dag ligelig, og 1/3 kommer fra 9. og 10. klasse, 1/3 har mødt svære teoretiske krav på erhvervsuddannelserne og den sidste 1/3 har en studentereksamen - og